MB!

lit .:'!'• ' ',;-',
b)^'. ;:■'■■;■"; i'

'^'1., >::-'■;;■■"■

^^1■.| {;;■

å||||;ii|:;fp!;^^

il ; lir; y- r?' < ^

il'i (,i ^'■■i^|;^i■ r' '.■'

iliir::::;

liif; ■;;' .■'■'[, .' ' .

m

'', ■)'

> 1 ; i ' '■ ,' " ■ ■ 1 ■ '
li,,;':' ■;■■ :,,

'. ) ' '. ■

>'■'■' '

'I-;.-

'i'-,.."'-

!>'''''*

n

mi^U'^'V:

''/■:"': ' '■

p

■'f

mm

', i ,

V, ,, ,;.■ , '

i'; i'' . .'

■*^i / : ■

li'I !:!>''

m^

Jiot-it^t) /f 5 5

HARVARD UNIVERSITY

LIBRARY

MUSEUM OF OOMPAKATIVE ZOOLOGY

£'^CHflfV(lr£l

BERGENS MUSEUM.

BIDRAG

til

MIZflSTOMERNES AlTOMI

af

FRIDTJOF NANSEN

KOXSKRVATOR VED BERGENS MUSEUJI.

MED 9 PLANCHER.

TILKJENDT BERGENS MUSEUMS PRISBELØNNING: JOACHIM FRIELES GULDMEDALJE.

ENGLISH RESUME.

BERGEN.

JOHN GRIEGS BOGTRYKKERL
^"^^ 1885.

y^'

.il

BERGENS MUSEUMS

nidkjære og opofrende Præces

DANIEL CORNELIUS DANIELSSEN

Overlæge, Dr. med. & philos.

Medlem af det Kongelige norske Videnskabers Selskab i Throndhjem, Videnskabs-Selskabet i Christiania, Kongel. svenske Viden-
skabs- Akademiet i Stockholm, svenske Lægeselskab i Stockholm; ord. Medl. af det Kongl. Videnskabs-Selskab i Upsala; corresp.
Medlem af det medicinske Videnskabs-Selskab i Berlin, af det K. K. Lægeselskab i Wien, af det schlesiske Selskab for Fædrelands-
kultur i Breslati, af det Keiserl. Leopold-Carolinske-Tydske Akademi for Naturforskning, af det Senckenbergske Naturforsker-
selskab i Frankfurt am Main, af det anatomiske Selskab i Paris; Laureat af det franske Institut, Academic des Scienses,

i Paris etc.

K.' St. O. O. — R. Fr. Æ. L. — R. B. Lp. O.

i Taknemmelighed tilegnet.

I n d h o 1 d.

Literaturfortegnelse. ^■''^

Historisk indledning i

Myzostomernes systemntiks historic. Kjendskaben til myzostomernes anatomiske bygning [s. i]. Dct embrj-o-
logiske kjendskab til in)-zostomerne [s. 2]. Om palæontologisk kjcndskab til myzostomerne (s. 3).

Material og undersegelsesmethoder 3

Beskrivelse af arter anvendte til undersøgeiserne 4

i\I. cirriferum [s. 4]. M. glabruni. M. gigas. M. giganteum [s. 5]. M. graffi [s. 6]. M. carpenteri fs. 7].

Integument 9

Cuticula, Epidcrmceller [s. g], Cutis, Hudmuskellag [s. 10].

Nervesystemet 10

Historisk oversigt [s. 10].

Undersogelser [s. 12]. Svælgring (med hjerne; [s. 12]. Svælgrorets nervesystem [s. 14]. Bugstreng (Kommis-
surer og den intermediære nerve, Ganglieceller, Bugstrengens segmentation) [s. 17]. De perifere ner-
ver [s. 20]. Fodganglierne [s. 23].

Nervesystemets histologi 27

Skede (ydre og indre; [s. 27]. Ganglieceller (to typer, en hvis udløber gaar direkte over i en perifer
3nervecylinder<, en anden hvis udløber oploser sig i den centrale fibrillære masses fibrillenet) [s. 30].
Den fibrillære masse (bestaar i central-nervesystemet af længdecy lindre (samt tversgaaende ner\'e-
c\iindre kommende fra ganglieceller og nerver) og et udbredt fibrillenet [s. 32]. Resume (Almin-
delige love for celleudl ob ernes og nervefibrillernes forlob etc.) [s. 34].
Om nerves3-stemets udvikling. Abnormitet og uregelmæssighed i nervesystemets bj'gning [s. 35].
Myzostomernes nervesystem, sammenlignet med andre d}-rcgruppers [s. 35J.

Sanseorganer 40

Kropshule og bindevævssubstans 4°

Muskulaturen 4'

De segmentale hudkjertelsaekke (Saugnapfe) 4-

Hageapparaterne 44

Magerne is. 44]. Hagerne omgivende kjertelmasse [s. 45].

Ernæringsorganerne 4^'

Svælgroret [s. 46], Oesophagus. Maven [s. 47]. Tarmgrenc [s. 47]. Kloakkanal. Ernæringskanalen omgivende
kjertelvæv [s. 50].

Kjønsorganerne 51

De kvindelige kjønsorganer [s. 51]. (De 3 oviducter [s. 53].) De mandlige kjønsorganer [s. 54] (og de subecto-
dermale testes [s. 55].)

De komplementære hanner (hjelpehanner) (samt om hermaphroditismen [s. 59]) 57

Parasiter fundne i myzostomer (Tænia myzostoma) 63

Den systematiske stilling 63

Sammenligning med andre d_\Tegrupper [s. 63]. Stilling i s)-stemet [s. 67].

Resume (in F;nglish^ 69

Species examined 69

Integument 7°

Nervous system /i

The oesophageal ring. The proboscideal nervous system [p. 71]. The ventral nerve-cord. The peripheric
nerves. The parapodial ganglia [p- 72]. — Histology of the nervous system (The neurilemma-
sheath |p. 73]. The ganglionic cells (two t}'pes, one whose prolongation forms, directl}-, a nervous
tube of a perepheric nerve, another whose prolongation becomes loosened out into the librillar
reticulation of the central mass). The fibrillar mass (in the longitudinal commissures, it consists
ot longitudinal and transverse nervous tubes and of a fibrillar reticulation extending throughout the
commissures) [p. 74]. Summary of the results of observations upon the histological structure (general
laws relative to the distribution and course of the cell-prolongations and the nervous tubes) [p. 75]).
The development of the nervous system. Abnormities in the structure and devel-
opment of the nervous system.

Sensory organs 75

The body-cavity and the connective-tissue 76

Muscular system 7^

Segmental glandulous sacks („Suckers") 7*J

Hook-apparatus 'i']

Alimentary canal "]"]

Genital organs 78

Complemental males (Dv/art-males) 79

The hermaphroditism of the Myzostomida 79

Systematic position 80

Description of the figures.

Literaturlortegnelse.

Her cr blot anlort aibeidcr, hvori findes spccielle angivelser om Myzostomcrnc; henvisning til dc vigtigstc af de
arbeider der er an\'endte til sammenligning findes i anmerkninger under teksten.')

Stef. DELLE ChiaJE. --Memoire sulla storia e notomia degli animali senza vertcbre del regno die Napoli«. Napoli 1822 — 1829,

Tom, IV, p, 18, 20, 35, Tab. LIII, Fig. 12, t.
F. S. LeucKART. :vVersuch einer naturgemiissen Eintheilung der Helminthen nebst dem Entvvurfe einer Verwandtschafts- und

Stufenfolge der Thiere uberhaupt'<. Heidelberg und Leipzig 1827, p. 24.
F. S. Leuckart i -./Bericht iiber die achte Versammlung deutscher Naturforscher und Aerzte zu Heidelberg im September

1829-. Oken's Isis, Jahrg. 1830, V. Heft, p. 612.
J. \'. Thompson. Ueber den Haarstern (Comatula); und Beweis, dass der Pentacrinus europæus das Junge unscrer ein-

heimischen Art ist . Froriep's Notizen No. 1057 (Bd. 49), 1836, p. 5, Fig. 9 u. 10.
(J\'ersat fra :

Jameson's Edinburgh new philos Journal \ Jan. -April 1836, p. 236.
F. S. Leuckart. In Beziehung auf den Haarstern (Comatula) und Pentacrinus europæus, sovvie auf das Schmarotzerthier auf

Comatula. Froriep's Notizen No. 10S7 (Bd. 50), 1S36, p. 130 u. 131.
Referat dcraf i :

H. Crepun's Artikel :vEingcweidewiJrmer'< p. 292 (No. 32 Myzostomum) in Ersch u. Gruber's »Allgemeine Ency-

(iopadie der Wissenschaften und Kiinste». I. Section, 32. Theil, Leipzig 1839.
J. AIUI.LER. L^eber die Gattungen und Arten der Comatulen . Archiv f. Naturg. VII. Tahrg. Bd. i. 1S41, p. 147.
Aftryk fra:

Monatsbericht iilier die zur Bekanntmarhung geeigneten Verhandlungen der Kgl. Pr. Akademie der W'iss. in Berlin

1 841, p. 188.

Se ogsaa:

C. Th. v. Siebold. >.-Bericht liber die Leistungen in der Naturgeschichte der Annulaten wahrend des Jahres 1841 't.

Arch. f. Naturg. VIII. Jahrg., Bd. 2, 1S42, p. 337.
S. LoVEN. )Myzostoma cirriferum Leuck., ett parasiti.skt maskdjur . Kongl. Vctcnskaps-Akadcmiens Handlingar. Stockholm

1840, p. 1 10 — 121.

Oversåt i:

Arch. f. Naturg. VIII. Jahrg., Bd. i, 1S42, p. 306—314, Tab. VIII.
Se ogsaa ;

.\nnals des sciences naturellcs, 2de ser., Tom. XVIII. Zoologie p. 291 — 2g8.

Amtlicher Bericht iiber die 19. Vers, deutscher Naturf und Aerzte zu Braunschweig 1842, p. 82.

Oken's Isis 1845, p. 138 — 143.
F. -S. Leuck.\RT. iZoologische Bruchstticke, III. Helminthologische Beitrages Programm zur Eroftiuing der Wintervorlcsungen

in Freiburg i. B. 1842, p. 5 — 12, Tab. I, Fig. 2 u. 3, Tab. II. Fig. i.
C. Th. V. SiEBOLD. »Bericht iiber d. Leistungen in der Naturg. der Annulaten wahrend d. Jahres 1S42 . Archiv f. Naturg.

IX. Jahrg. Bd. 2, 1S43, p. 297 — 299.
J. Muller. -Ueber den Hau des Pentacrinus caput Medusa' . .Abhandlingen der Kgl. Akad. d. W'iss. zu Berlin aus d. Jahre

1841, Berlin 1843, Anm. 2, p. 181.

-Se ogsaa :
C. Th \". SlEBOLD. »Bericht iilier d. Leistungen in d. Naturg. tl. W'iirmer, Zoophyten und Protozoen wahrend d.
Jahres 1843 und 1844:. Archiv f. Naturg XI. Jahrg. Bd. 2, 1845, p. 264.
H. Frev und R. Leuckart. Anatomic d. wirbelloscn Thiere als II. Theil des I.ehrbuches der Zootomie \-on R. Wagner,
Leipzig 1847, P- ^72 "• ^77-

'^, Eortegnelsen over den tidligere literatur Dver myzoslomerne er med kuu f.i.i furandringcr .inforlc eftcr GralVs forlegneUe i D.is Genus
Myzostoma < [p. 81 .

J. VAN DER HOEVEN. ■ Hnndbuch der Zoologio;, Dcutsch nacli dor zvM'itcn hollaiKlischcn Ausgabc, I. Bd., Leipzig 185O1

p. 555 u. 604.
C. M. DiESiNG. »Systemn helminthuni vol. 11, Vindobonæ 185 1, p. 356 11. t,S7-
M. SCHULTZE. sBericht tiber einigc im Hcrbst 1853 an der Ktiste dcs Mitteimeeres angestellte zootomische Untersuchungen«.

Vcrhnndlungon d. ph\-sikaliscli-mcdizinischen Gos. zu Wiirzburg, IV. Bd., 1854, p. 225—227.
O. Schmidt. »Zur Keimtniss der Turbcllaria rhabdocoela und einiger anderer Wurmer de.s Mittelmeeresc Sitzungsber. d.

math.-naturvv. CI. d. Kais. Akad. d. Wi<s. zu Wien, XXIII. Bd., Jahrg. 1857, Tai). lY, Fig. 10— 11 b, p. 347 — 349.
C. Semper. -Zur Anatomie und Entvvickelungsgcschiclite dcr (jattung M}'zostonia Leuckart , Zeitschrift f. wiss Zooi. IX. Bd.,

1858, p. 48 -6-;, Taf. Ill u. IV.
R. LeuCKART. sBericht iiber d. Leistungen in der Naturgesch. d. niederen Tiiiere «ahrend d. J.ihres 1857--. Arch. f. Naturg.

XXIV. Jahrg., Bd. 2, 1858, p. 121 — 123.
C. M. D1ESING. «Revision der Myzhehninthen, Abtheiiiing Bdellidcn . Sitzungsber. der Kais. Akad. d. Wiss. zu Wien, XXXIII.

Bd., Jahrg. 1885S, p. 477—480.
C. M. DiE.siNG. iNachtrage und Verbesserungen zur Revision der Myzhehninthen . .Sitzungsber. d. Kais. Akad. 1. Wiss. zu

Wien, XXXV. Bd., Jahrg. 1858, p. 422 u. 445.
Ed. Grube. 'Ein Ausflug nach Triest und dem Ouarnero'. Berhn 1861, p. 34 u. 35.
V. Carus und A. GerstaCKER. 'Handbuch der Zoologies. II. B., Leipzig 1864, p. 480.

F. Leydig. )A''om Bau des thierischen Korpers':. I. Bd., erste Halfte, Tiibingen 1864, p. 135.

E. Metschnikoff. «Zur Entwickelungsgeschichte von Myzostomum«. Zeitschrift f. wiss. Zool. XVI. Bd.; 1866, p. 240 — 245,

Taf. XIII 4.

L. K. Schmarda. ^Zoologies. Bd. I, Wien 1871, p. 303.

Chr. Fr. LOTKEN. "A revised Catalogue of the Annelida and other not Entozoic Worms of Greenland;, p. 178, 1 ^Manual of
the Natural History, etc., of Greenland-, udgivet af Rupert Jones til brug for den arktiske expedition. London 1875.

L. Graff. ^Ueber das Genus Myzostomum ;. Tageblat der 48. Vers, deutscher Naturforscher und Aerzte in Graz un Sep-
tember 1875, p. 62 — 64.

R. V. WiLLEMOES-SUHM. sVon der Challenger- Expedition . Breve til C. Th. E. v. Siebold, III, Zeitschrift f wiss Zool. XXV.
Bd., 1875, p. XXXI— XXXII.

R. V. WlLLEMOES-SuHM. »Von der Challenger-Expeditionc VL, ibid. XXVI. Bd., 1876, p. LXXIX — LXXX.

C. Claus. »Grundzuge der Zoologie«. III. Aufl., Marburg und Leipzig 1875/76, p. 440.

P. J. VAN Beneden. »Die Schmarotzer des Thierreiches«. Internationale wissenshaftliche Bibliothek XVIII. Bd., Leipzig 1876, p. 55-

O. BUTSCHLI. sUntersuchungen iiber freilebenden Nematoden und die Gattung Chiitonotus".. Zeitschrift f wiss. Zool. XXVI.
Bd., 1876, p. 400, Anm. 2.

L. V. Graff. >Das Genus Myzostoma (F. S. Leuck.)-.. Leipzig 1877.

T. H. Huxley. »A Manual of the Anatomy of Invertebrated Animals'. London 1877, p. 627 og 672. Paa tysk ved J.
W. Spengel, 1878, p. 555 og 597.

H. A. Pagenstecher. >Allgemeine Zoologie«. Bedin, Zweiter Theil, 1S77. p. 95, Vierter Theil, 1881, p. 336.

G. V. Hayek. »Handbuch der Zoologie«. I. Bd., 1877, p. ^■~2 — 374.

F. M. Balfour. »A treatise on Comparative Embryology«. Vol. I, 1880. Paa tysk ved B. Vetter, 1S80, I. Bd., p. 352.
C. Clau.s. ,'Grundzuge der Zoologie». IV Aufl., Marburg 1880, I. Bd., p. 506.

L. V. Graff. Beretning om undersøgelser over Challenger- og andre M)-zostomider. I ;.Tageblatt der Versammlung der deut-

schen Naturforscher und Arste im Freiburg 1883'. Beretning om iste mode.')
L. V. Graff. P. H. Carpenter. »On the Crinoids of the North Atlantic between Gibraltar and the Færoe Islands, with

some notes on the Myzostomida by Prof L. von Graff". Proc. Roy. Soc. Edinluirgh. \'ol. XII, 1884, p. 353 — 380.
L. V. Graff. 'Verzeichnis der von den United States Coast Survey steamers »Hassler<. und »Blake« von 1867 — 1S79 ge-

sammelten Myzostomiden<:. Bulletin of the Museum of Comp. Zoology. No. 7, XXVI, 1884.
J. Beard. »0n the Life HistK^ry and Development of the Genus Myzostoma-. Mittheil. Zool. Stat. Neapel. Bd. 5, 1884, p. 544 — 578.
L. V. Graff. «Report on the Myzostomida collected during the Voj-age of H. M. S. Challenger during the years 1873 — j6«.

Zool. Chall. Exp. Part XXVII, 18S4.
C. Claus. ./Lehrbuch der Zoologi», III. Aufl., 1885, p. 315.
L. V. Graff. »Ueber einige Deformitaten an fossilen Crinoiden . Palaeontographica». XXXI. Bd. oder III. Folge VII. Bd.

Cassel 18S5, p. 185 — 191.
L. V. Graff. P. H. Carpenter. «On three new species of Metacrinus. With a Note on a new Myzostoma by L. von Grafif«.

Trans. Lin. Soc. London (2) Zool. Vol. 2, 1885, p. 435 — 446.
P. Herbert Carpenter. »An encysting Myzostoma in Milford Haven«. Nature vol. 32, 1885, p. 391.
P. Herbert Carpenter. »The new British Myzostoma". Nature vol. 33, 1885, p. 8.
F. Muller. »Die Zwitterbildung im Tierreiche«. Kosmos. Jahrg. 1885, II Bd., p. 327.

') Da jeg ikke h.ir denue afhandling, kan jeg ikke angive den noiagtigere.

Historisk indlednin

M,

.^-zostomerne blev første gang beskrevet 1827 af F. S. Leuckart, der paa ski\-en af Comatula meditcrranea finder et snj-lte-
d\T, som han kalder myzostoma parasiticum ') (M. gkibriim).

Ligesiden sin opdagelse har m\'zostonierne været anseede som en ganske nierkehg gruppe, og man har til denne
dag ikke kunnet blive enig om, hvor i systemet de egentlig skal sættes.

En 1 flere henseender merkelig og enestaaende gruppe er det da ogsaa i sandhed, og dette viser sig jo mer man
trænger ind 1 d}-renes anatomi, hvilket af efterfolgende afhandling tildels vil kunne fremgaa.

Der findes snart sagt ikke den afdeling af laverestaacnde dyr, hvori man ikke har forsogt at indrangere myzosto-
merne; trematoder. hirudineer, chætopoder, crustaceer, arachnider (tardigrader) m. fl.

Hvorvidt der ifolge mine og de øvrige n}-este undersogelser kan siges noget bestemt om deres stilling i s)-stemet,
vil senere hen blive gjenstand for et specielt afsnit.

Med hensyn til myzostomernes systematiks tidligere historie \il jeg henvise til Graff, der i sin monografi
»Das Genus Myzostoma- (Leipzig, iS;;) giver en udforlig beskri\'else deraf indtil aaret 1877. Det er uden sammenligning
Graft", hvem vi med hcns^-n til s}-stematiken skylder det meste. For ham (1877) war der kun kjendt 3 virkelige arter, skjont
flere var opstilledc; i sin monografi giver han allerede beskrivelse af 9 n\-e arter. Herved bliver altsaa artsantallet forøget
til 12. Allerede for denne tid har Liltken fundet i n>- art (M. gigas, Ltk.),=) som han nnidlertid sender Graff, og som af
denne nærmere beskrives forst i en liden afhandling i Proc. Roy. Soc. Edinburg, vol. XII 1884, h\-or der desuden beskrives
3 n\e arter.

Endelig giver Graff i sit arbeide over Challengerexpeditionens myzostomer (Challenger vol. X) et mægtigt bidrag til
vort artskjendskab til denne d}Tegruppe. Han har i denne beskrivelse samlet alt, hvad han har kunnet opdrive af materiale fra de
forskjellige expeditioner og museer. Især er det Challengerexpeditionen og de amerikanske skrabeexpeditioner med ■•Corvin«,
»Bibb", ..Hassler: og -Blake* (Mus. of Comp. Zoology, Har\-ard College, Cambridge, Alass., Prof A. Agassiz), der har ydet
den største kontingent.

Graft" foroger ved tlette merkelige arbeide-') vort artskjendskab med ikke mindre end 52 nye arter.

Tilsammen bliver altsaa, naar tie fornæ>vnte arter og 2 i det følgende af mig beskre\-ne n)-e arter medregnes, de
bekjendte myzostomers artsantal 70.

Af disse er hidtil kun dannet to slægter, en, den oprindelige af Leuckart dannede slægt, Myzostoma, der inde-
holder de fleste arter (69), og en af Graff i hans sidste arbeide dannet ny slægt Stelechopus, indeholdende blot en art.
Stelechopus h\-ocrini, Graft". Denne art. der har en f"ra de ovrige m^'zostomer betjalelig af\-igende form, er ganske merkelig
og synes, naar dens anatomi blev mer bekjendt, at maatte give vigtige vink med hensyn til myzostomernes s\-stematiske stil-
ling. Den s\-nes visselig, som Graft" siger, at være den oprindeligste og mindst (lift"erentierede af alle hidtil kjendte arter.

Blandt de forskere, der i væsentlig grad har forøget vort kjendskab til myzostomernes anatomiske bygning,
maa i første række nævnes Loven, Semper og L. von (^raft". Da der \-ed beg_\ndelsen af ialfald de \-æsentligste afsnit
vil blive givet en kort historisk oversigt over kjendskaben til de enkelte organer, \-il jeg her blot kortelig omtale disse forskere.

1) F. S. Leuckart: «Versuch einer iiatiirgcmSssen F.intheilung i!er llelminthen ncbst ilcm Entwurfe einer \'erwancltschafts- unil Stufenfolgc der
Thiere iiberha»pt«. Heidelberg und Leipsig 1827.

2) Dr. Chr. Fr. Liitken; A revised C.italogue of tlie .Xunelidn and utlier nut Entuzoic Worms of Greenland, p. 178, No. 120, Myzoslom.-»
gigas, Ltk. (M. S.', in Manual of the Natural History etc. of Greenland, edited by I'iof. 'l". Rupert Jones, for the use of the Arctic Expedition. London
1875. Se forovrigt herom i (Jraff's Report on the Myzostomida, pag. 34, Voyage of II. M. S. Challenger vol. X.

■') En foreløbig meddelelse over de amerikanske myzostomer udkoni i iiulletin of the Museum of Comp. Zoology, No. 7, XX\ I, 18S4.

I

I. (IV en liar vcd sit arhcidr ') givct ct mægtigt bidrag. Ham skyldes den første virkelig mer iiidgaaende kundskah
til disse d\r. Jlan er den forste, der opdager deres virkelige kjonsforhold og giver en beskrivelse af kjonsorganerne, en be-
skrivelse, diM- vistnok i mange henseender selvfølgelig er ufuldstændig, men dog temmelig korridct.

1 l.m har forst iagttaget noget ncrves)-stem og beskriwr bugstrengi-n meget korrekt. Som vi senere vil se er efter
ham kun gjort faa vigtigere tilfoit-lser i saa henseende.

Han er og.saa den for.ste, der giver en udførligert' beskrivelse af ernæringskanalen og dens forgreninger, som han
kalder kjertler, ligesom han ogsaa beskriver parapodier og hagea])parater.

Den. der efter I. oven gjor i-t større skridt fremad, er ,Semi)er.-) Han gi\er en nøiagtigere beskrivelse af musku-
latur og bevægelsesorganer og beskri\-er ilen 1'inere bygning af I'rn.eringskanalcn noiere.

Til nervesystets .anatomi gi\-er han ligeledes nogle bidrag, idet han beskriver nogle Uere fra bugstrengen afgaaende
mindre nerxei', hvoraf inndlertid Uere ikke er korrekte. Den ulige største fortjeneste har imidlertid .Sempers arbeide ved den
indcraaenile beskrivtdse, han gi\-er af kjonsorganerne, h\-oraf da især testiklerne er de, h.an noiagtigst beskriver, og som af
Loven kun ufuldstændig var erkjendte.

I'-ortjenc at bemerkes kan dernæst, at Semper næ\-ner en, som han siger, zellige {:) Masse hinter dem Ringnuiskel
i svælCTroret (se hans T.if I\', tig. 3, c). Dette er t\-deligvis den af mig beskrevne svælgring med hjerne, hvis rette natur han
imidlertid ikke har erkjendt.

Endelig er det L. von (Iraff. der sidst men ikke mindst har givet vigtigere bidrag til vort emne. Han giver i sin
monografi Das Genus Myzostoma udførligere beskrivelser af, hvad som tidligere er gjort, og leverer saa selv mange vigtige
og udfyldende bidrag. Især giver han en indgaaende beskrivelse af muskelsystemet. Parapodiernes og hageapparaternes musk-
ler samt hageapparaterne selv faar en udforiigere behandling. Kropsmuskulaturen Ijeskrives for første gang. Dette ligesom hans
paa\-isning af et hudmuskellag er af stor interesse.

Til nervesystemets, det vil da sige ]:)ugstrengens b_\-gning gi\-er han ogsaa nogle bidrag, idet han paa det nærmeste
ialfald rigtig erkjender antallet af de afgaaende nerver. Hans beskrivelse af en svælgring er derimod, som senere hen \il paa-
vises, mindre rigtig.

Ernæringsorganerne beskrives end udførligere end tidligere skeet, og af kjonsorganernes anatomi gives ligeledes en
udforiigere beskrivelse, der dog ikke 1 alle henseender er ganske korrekt, hvilket længere frem vil blive omtalt.

I den seneste tid efter Graff har J. Beard-') i sit arbeide, der væsentlig er embryologisk, villet give nogle bidrag og-
saa til histologien. Disse er dog mindre væsentlige, ja endog mindre korrekte. Han betvivler Graffs svælgring, uden dog at
have iagttaget den virkelige.

\'ort embryologiske kjendskab til m)-zostomerne er isa-r fremmet \-ed Semper's, Metschnikoffs og Beard's arbeider.

Semper') er den første, der beskriver et ud\-iklingsstadium af vore d3'r. Dette stadium er imidlertid allerede et
temmelig udviklet, det har to par ben, ugrenet tarmkanal med anlæg til muskellnilbus m. m., og er saaledes af mindre betydning.

Metschnikoff-'') er den første, der har iagttaget de tidligste stadier, af hvilke han giver en meget nøiagtig beskri-
velse. Han har kunnet forfølge udxiklingen til en larve forskaret med cilier. Fra dette stadium og indtil betydelig mer ud-
viklede, hvor flere parapodier, tarmkanal etc. allerede er anlagte, er der imidlertid et betydeligt hul i hans undersøgelser.

L. von Graff har kun ydi-'f et lidet l.iidrag 1 denne henseende, idet han lilot har iagttaget mer udviklede former.

J. Beard'') har derimod 1 sit i flere henseender ganske interessante arbeide tildels fyldt de værste af de forhaanden-
værende huller, idet han fortløL)ende til noksaa udviklede stadier har kunnet iagttage udviklingen, dog lades der i saa
henseende endnu meget tilbage at ønske, idet Beard væsentlig blot har lieskrevat den )-dre form; navnlig vikle et na^rmere
kjendskab til nerves>-stemets udvikling, de saakaklte -sugeskaaler- s opstaaen, parapodiernes dannelse etc. være af største in-
teresse. Ifølge Beards beskrivelse viser myzostomernes udvikling ikke liden overensstemmelse med den for anneliderne t\--
piske (se herom senere). Dette foraarsager J. Beard til at henregne vor dyregruppe til chætopoderne ligesom tidligere
gjort af Metschnikøff. Vor største autoritet paa dette felt, L. v. Graft', holder imidlertid paa m>'zost(jmernes slægtskali med
tardigrader og 1 inguatul i der , med hvem han vil forene dem til en gruppe staaende melleni chætopoder og arachni-
der. Af de tidligere forfattere har nogle villet henføre dem til trematoder (Schultze); andre, (som Lejalig og Semper), til cru-
staceer; atter andre til hiruclineer, medens Loven ligesom Graft" sj-nes ikke utilbøielig til at forbinde dem med de netop da
af Dovere') nærmere beskrevne tardigrader. Herpaa vil imidlertid 1 et senere afsnit gaaes udforiigere ind.

') S. Ixvén; Kongl. Vetenskaps-Akademieiis llaiuUiugar for :lr 1840, p. 1 10— 121. Oversåt i: Arch. f. Natiirg., VIII. Jahrg., 15(1. I, 1S42,
p. 306—314. Se ogsaa: .'\nnales de sciences naturelle, 2 ser., Tome XVIII, Zoolugie, p. 291 — 298. .\mtlicher Bericht iilier die 19 Vers. deutscher
Naturf. lind .\erzte zu liraunschweig 1842, ]i. 82. Oken's Isis 1S45, p. 13S — 143.

-) Carl Semper: Zur Anatomi iind Entwickliingsg. der C5at. Myzostoma. Leuckart: Zeitschr. f. w. Zool. I!. 9, p. 48 — 64, Tf. Ill 6c 1\ , 1S58.

■''1 J. Bearil: On tlie I.ife-History and Developme.U of the (lenus Myzostoma. .Mitth. a. d. Zool Stat. Neapel, Bd. V, p. 544— 5S0, pl. 31 & 32, 1S84.

••) 1. c.

■') Elias Mecznikow: Zur Entwicklungsgeschichte von Myzostoma. Zeitschr. f. w. Zool. Bd. 16, p. 236—244, 1866.

'•) 1. c.

') Dovere; «.Memoire sur les '1 ardigrades". .\nn. se. nat. 2d ser. Tome XIV.

Ihail (Kt (.■ndvidrn' kan tVirtjfnc hrr at na'viK's, er den interessante iagttagelsc, som (iraff fornylig har beskrevet i
en afhandling: - Ueber einige Deformitaten an tbssilen Crinoiden<;. ') Han tror nemlig i de allerede tidligere bekjendte defor-
miteter paa stilkene (i et tilf;elde ogsaa paa et armstykke) af fossile rrinoider at erkjcndc lignende dannelser som dem af ham
hos nnle\-endt' i-rinoider beskrevne dannelser eller cN'sti'r, -) h\-ori K-ver myzostomer. Denne opdagelse, saafremt den er rigtig,
Inilket der don kna])! s\-nes nogen grund til al l)el\-i\ie, hexiser allsaa, Inad man fonn'rigt alleri'de fra nnv.ostomernes eien-
ddninielige le\-e\is og bygning kunde slutte sig til, at de er en meget gammel dyregruppe, der allerede fra tidlige jord-
perioder (stenkulslbrmationen) er med crinoiderne overfort til initiden, at de altsaa, som Cirafl" siger, vgleich ihrt-n Wirthen zu
den altesten ( )rganismen unserer Erde gehoren. <

Material 02; undersø2;elsesmethoder.

Det \-igtigste material og det, der har givet storst udbytte for mine imdersogelser, har været i spiritus konservcrede
m}'zostomcr samlede fra nordha\-sexpeditionens rrinoider især Antedon celtica. Desuden har jeg ogsaa havt exemplarer,
modtagne fra Prof L. v. Graft" af de ham gjennem Dr. G. A ffansen fra nordhavsexpeditionens materiale tilsendte mj-zosto-
mer af arten Myzostoma gigas levende paa Antedon eschrichti. Fra Graft" kom dernæst ogsaa exeni|)larer af arterne
M. cn-riferum og M. glabrum, som imidlertid var mindre anvendelige, da de var smaa.

Paa enkelte i Bergens museums samling opbevarede exemplarer af Antedon dentata, Sa}' (Antetlon sarsii
Diib. & Kor.) fandt jeg dernæst nogle faa exemplarer af en myzostom, som jeg fandt at være en n}- art, men som senere er
lileven beskrevet af Graft" i dennes sidste arbeide^) under na\'net M. carpenteri. De exemplarer, som fandtes, var imidlertid
paa en undtagelse nær desværre slet konservercde.

Af M. cirriferum var jeg saa heldig, just <.la disse undersogelser paabeg3-ndtes, at faa en storre forsyning gjennem
Kabelmester Bruu n-Hansen, der sommeren 1884 sendte mig et parti crinoider (Antedon petasus. Diib. &: Kor.), indsamlede
p;ia en telegraf kabel optagen ved Veblungsnæs i Romsdalen.

Foruden dette spiritusmateriale har jeg dog ogsaa havt adgang til friskt materiale, idet jeg forrige \-inter opdagede
et sted i nærheden .af Bergen (Bognostronimeii i nærheden ;if Manger pa.i Radoen). h\"or Antedon petasus kunde tindes i storre
antal. Paa exemplarer af denne forekom almindelig talrige M. cirriferum. Antallet p.a.i et exeinpl.ir kunde i enkelte Tilfælde
være optil et dusin, ja endog mer; gjennemg.aaentle havde de dog en ringe storrelse.

Af undersogelsesmethoder har det navnlig været en omh\-ggclig gjennemgaai-n af fuldsta-ndige snitserier tagne \-ed
indsmeltning i parahn, der uden sammenligning h;u' givet de bet}.-deligste resultater. L)enne methode holder jeg ialfald for ti-
den for den vigtigste og aldeles uund\-æ'rlig for saa sma;i org.anismer som m_\-zostomerne. Det har is.ær v.æret spiritusmateria-
let med sine store exemplarer, der ved denne undersogelsesmaade har ydet det væsentlige bidrag.

Med hensyn til behandling og farvning af dette var det især to fremgangsmaader, der g,i\- udmerkede resultater.

Det ene er en komliineret Ijehandling forst nu'd osmiums\'re og saa farvning nu-d h a- m a t ox_\lin. h\-orefter snit-
tene gjerne farvedes med eosin. .Spiritusexemplarerne lagdes direkte i (jsmiumsvre (l "/u)''). hvor de kunde forblive optil
6 timer, udertiden endog lige til 12 timer. Derpaa udvasketles de godt i vand, farvedes med hæmatox\-lin (den heidelbergske
oplosning). I h;ematoxylin kan de gjenu" ligge en stund, da farvningcn paa grund ;if den forudgaaende behandling tra'nger

') Seiiiirataflryk fra »l'alau(>ntographica« XXXI Ikl. eller III JM.lge \II lid. 1S85.
^) Haus Beskrivelse over Challengerniyzostomerne. 1. c.
•■) Challenger. 1. c. p. 38.

■*) Den forste anvisning til denne l>eh:ui<lling af *ldre spiritusmateriale med osmium'.\ re skxlder ieg min ven Dr. Fr. Uloehmnnn, Heidel-
berg. For dette som for flere andre tjenester vil jeg her aflægge ham min forljindtligste tak.

I*

senere ind. Blir det overfarvet, kan det udvaskes med en fortj-ndet akinoplosning. Derpaa indsmeltedcs paa ahiiindelig
maade. For marine oiemed er det iK-reftcr oodt at farve snittene nn-d eosin. Dette erliokles lettest og smukkest ved be-
handling med terpentin, hvortil er tilsal lu It alkoholisk oplosning af eosin.

Ved denne fremgangsmaa<le lykkedes det mig ialfald delvis at kunne forfblge nerverne til sine yderste forgreninger,
ligesom nervesj-stemets struktur l>le\- meget skarpt fremhævet. I samme oiemed forsøgtes ogsaa flere methoder med guld-
farvninn- af snittene, men med mindre gunstigt resultat, maaske kunde dog videre fortsatte forsog i den retning bragt mer held.

Rn anden methode, der ogsaa ga\- udmerkede resultater, var en gjennemfarvning af spiritusexemplarerne med borax-
karmin, saa indsmeltning og deretter fu'vning af snittene meil pikrinsyre. Pikrinsyrefarvningen af snittene frembragtes lige-
som eosinfarvningen ved behandlmg med terpentm, hvortil var tilsat lidt alkoholisk oplosning af pikrinsyre. .St>Tken ligesom
vario-heden af behandlingen maa erfares ved forsog, forovrigt farves dog temmelig momentant. \'il man have smuk farvning,
kan efterpaa udvaskes med flere grader af en blandmg af alkohol abs. og terpentin, hvorpaa ren terpentin og saa indslutning.

Ved denne fremgangsmaade faaes en meget smuk og distinkt dol)beltfarvning, hvorved især selv de fineste muskel-
fibriller blir fremhævede, medens ogsaa nerves}-stemets struktur faar en smuk difterentieret tarvning.

Det friske material tjente væsentlig til macerationspræparater

Hertil anvendtes delvis den Hertwigske methode') (med osmium-ediksyre i søvand), der gav smukke resultater, des-
uden ogsaa maceration i MilUers væske samt i svag chromsyre.

Jegforsogte endvidere paa det friske material guldfarvn ing, sølvfarvning, Pikrin-svovlsyrebchandling, sublimatbehand-
ling, samt behandling med krom-osmium-ediksyre, af hvilke methoder især de to sidste viste-sig at være udmerkede. Da
imidlertid exemplarerne af det friske material gjennemgaaende havde en meget ringe størrelse, gav altid snitserier gjennem de
større exemplarer af arterne fra nonlhavscxpeditionen bet\'delig mer i anatomisk henseende, og det er da derfor disse arter,
der i det folgende væsentlig vil blive behandlede.

Paa grund af stedets ubekvemhed, hvor A. petasus fandtes, kunde heller ikke anstilles saa mange under-
søCTclser paa friskt material, som kunde onskes. Især var det embryologien, jeg kunde ønske nærmere at have undersøgt.
Da jeg kun lidet eller intet har udrettet i denne retning, har jeg i dette arbeide ladet det kapitel fare og holder mig blot til,
hvad hidtil er kjendt i den retning.

Det er heller ikke meningen med efterfolgende arbeide, at det skulde være nogen udtommende behandling af mj'-
zostomernes anatomi og histologi.

Dette har fra forst af ikke været min tanke, ligesom jeg da ogsaa i begyndelsen l)lot holdt mig til undcrsogelser
af enkelte organer, som jeg antog vilde yde mest af interesse, især var det det saa ufuldstændig kjendte nervesystem samt de
saakaldte :isugeskaaler ;, som mine undersogelser gjaldt. Da jeg imidlertid under dette ogsaa fandt flere ting af interesse i
andre organers bj-gning, og som hidtil var ukjendte, blev det en selvfølge, at ogsaa dette toges med, idet jeg imidlertid ude-
lod mindre -væsentlige ting. Med hensN'n til. hvad her ikke er gjenstand for speciel behandling, vil jeg forclobig henvise til
tidligere forfatteres arbeider, og da især Graffs monografi (Das Genus M}-zostoma 1877), hvor hvert organ er gjenstand
for en speciel behandling med redegjørelse for, hvad som indtil den tid er kjendt.

Beskrivelse af arter anvendte til undersøgelserne.

Myzostonia cirriferum, F. S. Leuckart.

Af denne art har jeg havt talrige exemplarer, dog almindelig smaa. De er alle fra Antedon petasus, Diib. & Kor.,
funden ved Veblungsnæs i Romsdalen af Kabelmester B ru un-H ansen. Selv har jeg fundet den i større antal ved Bognø-
strømmen ved Radoen (nordenfor Bergen). Dernæst nogle exemplarer fundne af Dr. G. A. Hansen ved Floro, samt et par
exemplarer, modtagne fra Prof L. v. Graft'.

') O. & R. Hertvvig: Die Aclinien .matomisch histologisch etc. etc. untersucht. Jenesaische Zeitschr. Bd. 14 & 15, iSSo.

Myzostoma glabrum, F. S. Leuckart.

Af denne liar jeg blot undersogt nogle f'aa exeinplarcr (hvoriblandt et par koniplimcntære hanner), som fandtes paa
nogle i Bergens museum opbevarede excmplarer af Antedon rosacea, men som imidlertid var mindre godt konserverede.

Dern;pst har museet fra Prof Graft' iiiodtaget et par excmplarer, som imidlertid var smaa, og som jeg derfor ikke
fandt det lunnende at odelægge.

Myzostoma gigas, LuLken.^)

Af denne art havdes nogle exemplarer fra Antedon eschrichtii. Mull., hjembragt fra Jan-Mayen af den Norske
Nordhavsexpedition.

Excmplarerne var museet tilbagesendt af Prof L. v. Graft", som gjennem Dr. G. A. Hansen havde modtaget dem
til undersogelse i anledning sit arbeide over Challengermyzostomcrne (se dette p. 35).

Blandt disse faa exemplarer fandt jeg en k ompl i men t a;r han.

Myzostoma giganteum, n. sp.

Tab. I, tig. 3 & 4.

Denne art nærmer sig bet\-delig M. gigas, Liitken i udseende og bygning. Jeg antog den derfor forst for at
være blot en varietet af denne; men efter omh}-ggelig undersøgelse finder jeg at maatte opstille den som en n}- art, og har
givet den navnet M. giganteum for at ant\'de dens slægtskab med M. gigas.

PYa denne skiller M. giganteum sig i sit ydre ved et t}-kkere, stærkere og ikke saa fladt legeme — r\-gfladen er
bet\-delig h\-ælvet og falder brat at mod den tynde, gjennemskinnelige rand, medens den hos M. gigas er fladere, skraaner
mer jevnt af mod randen, der derved ikke bliver saa skarpt difterentieret, og tversnit af denne faar saaledes et mer. som
Graft' siger, linseformet (lenticular) udseende. Hertil liidrager ogsaa, at bugen hos M. gigas almindelig er ganske flad, medens
den hos vor art gjennenigaaende er ikke ubetydelig konkav (tab. IX, fig. 1).

Kroppens tykkelse er temmelig forskjellig hos de to arter. Paa tversnit af et exemplar af M. giganteum, der \-ar
4,3 mm. bredt, var kropst\'kkelsen i mm., medens et exemplar af M. gigas. 4 mm. bredt, ha\'de en t_\-kkelse af ikke
mer end 0,6 mm.

Hos M. giganteum er dernæst bugfladen glat uden ophoininger, medens M. gigas langs midten af bugfiaden har en frem-
springende forhoining eller valke (saa er idetmindste tilfældet paa de exemplarer, jeg har havt til undersogelse). Ude i denne
valke eller udkrængning er bugstrengen delvis beliggende, idet dens midtre parti boier sig ud deri, saaledes at bugstrengen
1 mer eller mindre grad faar en konvex ventralflade og en konkav dorsalflade (tab. IX, fig. i), medens den hos M. giganteum
er konvex paa begge sider; dertil kommer ogsaa, at hos denne art er bugstrengen smalere og betj-delig tykkere og skilt fra
ventralfladens ectoderm ved et bet)-deligt bugmuskellag, medens den hos M. gigas er yderst flad og tynd og ikke adskilt fra
ectodermet ved et saa udviklet muskellag.

Fra denne midtre langsløbende valke hos M. gigas udstraaler dernæst radiære valker, en til hvert parapodium. Disse
kommer fra de til parapodierne gaaende radiære bugmuskelbundter (musculi centrales). Noget lignende kan ikke sees hos
M. giganteum.

Begge arter er paa rj'gfladen besatte med vorter, der er s)-nlige med ubevæbnet oie, M. giganteums r\"gflade synes
dog at være mer rynket, hvilket vistnok kan være frembragt ved sammentrækning i spiritus, men som dog maa have sin
grund (maaske kommer det af, at hudmuskler og hudlag her er tj'kkere), idet det optræder konstant paa de exemplarer, jeg
har havt af denne art, medens excmplarerne af M. gigas har været betydelig mindre rj-nkede.

Parapodierne har hos M. giganteum en bet\'delig t)-kkere og bredere basis, ligesom de helt igjennem er stærkere.

Parapodiernes og hud kjertelsækkenes-) stilling omtrent som hos M. gigas. Kjertelsækkenes aabninger er
ovale og betydelig fremspringende med stjerneformigt udstraalende furer.

Cirrerne synes som regel at være længere end hos M. gigas, maalcr fra 0,17 mm. til 0.2 mm., medens de paa de
exemplarer, jeg har havt af M. gigas, ikke har været over o. 11 mm. lange. Graft' angiver jo imidlertid samme længde af cir-
rerne hos M. gigas som hvad jeg har fundet M. giganteum (han angiver 0,16 — 0,2 mm.)

Cirrerne er imidlertid hos denne sidste ikke stillet i saa dybe indskjæ^ringer, og kropsranden er ikkke saa indbugtet
(fig. 3 & 4) som hos M. gigas.

') Graff: Report on the Myzostomida p. 34. Challenger etc. vol. X.
^) Saa kalder jeg de tidligere forfatteres sugeskaale (Suckers Saugnapfe).

Storrelscn s\"nes at kiinnc være omtrent den samme hos begge arter, idet tlet storste exemplar af m. giganteum
var C) mm. langt, medens Graft' angiver de storste exempiarer af m. gigas som ; mm. lange.

l"ar\en er hos M. giganteum brunlig rodviolet (nærmer sig madder-brown), morkere paa midten, lysere og mer gul-
agtig ud mod kropsranden (lig. 3).

At denne tarve, ligesom den cfterfolgende arts, skulde være kommen kunstigt fra verten (Antedon celtica), der har
en lio-nende far\'e, antager jeg mindre sansynlig, da spiritusen, h\'nri rrinoiderne l;ia, \-ar uf.arvet og syntes ikke at have oplost
noget farvestof.

Med hensyn til sin indre bygning adskiller vor art sig fra jM. gigas for det forste ved at ha\'e et bet_\-delig mer ud-
\-ikh't svæMgror. Jeg har saaledes maalt længden af svælgrorets muskellnilbus paa horisontalsnit at to (jnitr. lige store exem-
piarer, et af M. gig.anteum og et af M. gigas. Det f<irste var 4 mm. langt og muskelbulbusens længde o,y mm. Det sidste
4,25 mm. men med en mu^kelbulbus af ikke mer end C^^i mm.s længde, altsaa forholdsvis ikke fuldt 7:t af det førstes. En
forskjel viser sig ogs;ia paa tversnit, idet muskelbullnisen paa M. giganteum er tykkere.

En anden forskjel mellem de 2 arter viser sig' i fodkjertlernes bygning. Hos M. giganteum er der foruden
tien egentlig hagekjertelmasse, hvori hagerne (hoved-, stotte- og bi-hager) ligger, paa indsidcn af denne en mæ-gtig gren med
kjcrtelagtigt væv, der strækker sig indover mod dyrets centrum (tab. II, tig. i. hk, tig. 10. h. k). I midten af denne masse
er sammenhængende store aalme vacuoler, der staar i forbindelse med det runi, hvori hovedhagen er beliggende, og paa
denne maade altsaa communicerer med overfladen. (Se herom senere under den specielle beskrivelse af disse organer).

Lignende gren med kjertelvæv kan knapt spores hos M. gigas, der tindes blot antydning dertil, som neppe lægges
merke til, naar man ikke specielt har sin opmerksomhed henvendt derpaa.

Hageorganerne synes ogsaa i det hele tåget at have en svagere uilvikling hos M. gigas end hos M. giganteum.

Fra mavens tarmdel udgaar hos M. giganteum ligesom hos M. gigas, blot to tarmgrene, en, der forgrener
sig til den forreste halvpart af kroppen og en, der forgrener sig til den bagerste halvpart. I)isse to grene udgaar tæt ved hin-
andcn lige bag den ringfold, der adskiller den egentlige mave fra tarmdelen (se herom under beskrivelsen af maven).

Vert: Antedon celtica Marenzeller (Sladen)') funden paa Xorske Nordha\-sexped\tion, stat. 343. (X:urheden af
Spitz'jergen).

Der fandtes forholds\-is meget faa exempiarer (ialt 4) paa den mængde af denne crinoider, der \'ar bragt hjem med
expeditionen.

Disse sad altid paa skiven i nærheden af mundaabningen. Arten horer altsaa til de mer fastsiddende myzostomer.

KomplimentaM'e hanner foretindes, jeg fandt en, siddentle under bugen paa et af de storste exempiarer. Dette
er dog vel en mer usædvanlig stilling; sans)nlig sidder hannerne her som hos de ovrige arter, h\'or jeg har tiindet dem,
paa hermaphroditens ryg. Denne hans længde var mellem Vs og 'A af hermaphroditen.

Hannen \'iste omtrentlig den samme In^gning som hermaphroditerne selvfølgelig med undtagelse af kjonsorganerne.

Nervesystemet s\'ntes maaske noget mer udviklet 1 forhold til størrelsen.

Myzostoma Graf f i, n. sp.

Tab. I, fig. I, 2.

Denne art, som jeg har opkaldt efter Prot'. L. \'. Graft', vor storste autoritet p.ia myzostomernes telt, er, disting\-eret
ved sin udtungede rand, og ved cirrernes anordning en paa hver tunge.

Det er især heri, den adskiller sig fra M. marginatum, Ciraft',-) som den forovrigt i meget synes at ligne. Far\-en
er ligesom foregaaende arts brunlig rodviolet (madder-brown).

De største exempiarer var optil 4,5 mm. i længtle. Kroppen nittidels t}'k, af en runti torm, med en h\';ulvet ryg-
flade og en gjennemsigtig tyml rand, der som nævnt er utlskaaret i 20 lige tunger, og paa spidsen at hver tunge sidder en
cirre (af cirrer altsaa ogsaa 20). Cirrernes længde kan variere bet)-delig, cftersom tie er mer eller mindre intrukne. De storste
maalte 0,19—0,22 nmi. regnet fra roden paa enden af tungerne. Regnes tungernc med, da bliver afstanden altsaa fra cirrernes
spidse til bunden at indbugtningerne mellem tungerne optil 0,40 mm. Kygfladen er ot'te furet (sandsynligvis en virk-
ning af spiritus) og besat med vorter mer og mintlre t_\'delige. Man k,in paa spiritusexemplarerne almindelig paa rygfladen se
forhøininger efter hageapparaterne, samt rj-gge gaaende t'ra disse til maven, hvis t'orni ligeletles kan skjelnes \'ed de ford}'bnin-
ger, der er dannet paa hver sitlc, muligens frembragt \-ed skrumpning i spiritus (tab. I, fig. i).

Parapodierne sidtler nærmere til rantlen entl til mitlten af bugflatlen (altsaa ikke som Graft' .•ingiver tor M. margi-

') Se Jierom: P. H. C.trpenter. Note on tlie European comatulae. Zool. Anz. II. D. IV 18S1, p. 520. Endvitlere; lir. E. v. Marenzeller. Die
Cotrlenter.iteu, Echinodermen uiul Wiirmer iler k. k. t lester.-Ung. Xordpul Expedition. Denkschv: der Matli. Xaturw. Classe der 1;. Al<ad. der Wissensch.
Wien 1877. Duncan & Sladen; A. Memoir on the Echimodermat.t of tite Arctic sea to [he West of (jteenland, London iSSl.

-) Challenger-Myzostomerne 1. c. p. 37.

natum i en rirkel: : ncaiiy midway lictwoi'ii llu- centre and mai-i,nn of the Irødyo-). De er taalclig store og ved en skarpt
udpræget indsnoring ck^t i et >-(.lre mindre segment og en indre betydelig tykkere og større basakk-1.')

De to mandlige kjonspapiller er forhoklsvis store og beliggende tæt paa j-dre side af tredie par parodier.

Hagerne er, som vil sees tab. \'I1 lig. 17, middels stærkc. Hovedhagen ligner i form denne hos M. cirriferum,
er dog noget mer kruiwnift med en krumniere ende. Skaftet har en lidt stærkere boining paa midten og den tynde
spids er krummet noget mer end til at danne en ret \-inkcl med skaftet. Stottehagen (Stutzstab) er omtrent af samme
længde som hovedhagen. maaske en ul)et\-delighed hengere (tab. \'II, fig. 17). Den er temmelig krummet, skaftet tj-ndt
og manubriet forholdsvis stort og temmelig langstrakt; det gaar suksessivt over i skaftet paa Aen indre konkave side. men
ender indad mod skaftet tvert afskaaret paa den )-ilre konve.xe side, dets \-dre del elli-r haanddeU-n (det egentlige manu-
brium) er noksaa bred, danner ingen skar]) \-ink-el med den øvrige del og omslutter hovedhagen kun loselig; den s\-nes sam-
mensmeltet af flere kolber.

Af bihager eller reservehager er der almindelig temmelig mange, jeg har iagttaget optil 5, almnidelig 4.

Kjertelsækkene-) med deres runtle, forholdsvis smaa og lidet udprægede aabninger er beliggende mi'llem parapo-
dierne i hoide med disses ydm kant.

Mund- og analaabning beliggende tæt ved kropsrantlen (tab I, fig. 2 mu & an), ilen sidste noget nærmere end den
forste og uden nogen fremspringende papille.

Svælgrøret er temmelig stort og vel udviklet (tab. II, fig. 4).

Bugstrengen har en paafaldende aflang form og faar herved mer udseende af en almindelig bugstreng hos anneli-
derne. Hjerne og svælgring kun lidet udviklede, hvorimod tentakelnervcringen er temmelig betydelig.

W-rt: Antedon celtica, Marenzeller, fra stat. 343 (Xorske Nordhavsexpedition).

Jeg har fundet et ikke ubetytleligt antal (20 — 30 stkr.) af denne art paa det bet\-delige parti af ovennævnte crinoider,
der blev hjembragt af den Norske Nordhavsexpedition. Arten synes at være af de mindre fastsiddende, der bevæger sig for-
holdsvis let omkring paa sin vert, idet jeg har fundet dem paa temmelig forskjellige steder, saavel paa skiven som mellem og
længere ude i armene, snart sammenbøiede rundt disse, snart mer udstrakte, dog sjeldnere aldeles flade med fuldkommcn ud-
strakte rande og cirrer.

Komplimentære hanner ikke forefundne.

Myzostoma ca r pente r i, GrafT.

(L. v. Graft": Report on the M\-zostomida etc. Challenger p. 38.)

Af denne forholdsvis store og udprægede art har jeg desværre kun havt et par exemplarer til imdersogelse. Fra
disse at domme kan der imidlertid endnu foies en del til Graffs beskrivelse (1. c. p. 38).

De storste at mine exem]5l;irer var det ene 4.25 mm. lang, det andet 3 mm. lang. bredden er vel saa stor som
længden.

Kn liden paa r\-ggen af tlet storste exemplar siddende han-') var kun 1,5 mm. lang. Kroppen har en ikke ganske
rund lorm, er noget bredere end lang, er temmelig t_\-k, tarmforgreningerne gaar næsten helt til kropsranden, der er kun en
)derlig smal, lidet gjennemsigtig \'dre rand, der ikke strækker sig helt rundt, men er afbrudt melk'm det sidste cirrepar, hvor
kropsranden er temmelig tyk og bugen hxælvet om mod rygsiden (se hg. 6 & 7), saaledes at græ-nselinjen mellem bug og r\-g
egentlig kommer til at ligge paa dorsalsiden. Kropsranden noget indbugtet foran mundaabningen; ogsaa her er den smale
gjennemsigtige rand delvis aflirudt (se fig. 6 & 7 mu). Kroppens bagre kant er derimod noget udbugtet mellem sidste cirrepar.

Cirrerne, der er 20 i antal. sidder afbrudt i 2 rækker, en paa h\er side, med et mindre mellemrum foran ved nuin-
den og et større bagved analaabningen mellem de to sidste cirrer.

Cirrernes længde kan variere betydelig eftersom de er mer eller mindre indtrukne, de læ-ngste var omkring 0,14 mm.
de springer kegleformede frem fra randen (se Graffs tegninger, 1. c. tab. II, fig. 12 & 13), der er svagt indskaaret mellem hver
cirre i begge siderækker.

Det syntes, som de storste exemplarer kunde have mistet sine cirrer, idet der blot var meget smaa saadanne, maaske ,
ligner denne art heri M. glabrum m. fl. andre arter. Ribberne paa ryggen var heller ikke saa tydelige. Da imidlertid de
større exemplarer, jeg har havt til uiulersøgelse, var mindre godt konserverede, er det ogsaa muligt, at dette udseende skri-
ver sig herfra.

'^ Heri synes ilen at ligne M. margin.iUini, om hvilken Grad" siger: "The parajjodi.-i are of moderate sise, and divided into au extremely fine
terminal segment and a thicker basal part."

-) Saa k.alder jeg de tidligere forfatteres sugeskaale (Suckers Saiign.Hpfe'. Se herom senere under det specielle afsnit.
■') Se herom senere.

Rygfladen er kun lidet hva'lvct fra for til agtor, men derimod ilcke ubct>-dc!ig til sidcrne (tab. II, hg. 5 & 6). Den
er forsynet med flere skarpe, smale rihlier, hvoraf en (som ogsaa af Graff angivet) lober langsefter rygfladens midtlinje og
danner ligesom en bkarp kjol (tab. I, fig. 6, tab. II, fig. 6 dr.), medens 5 par tverribber straaler radia-rt ud mod kro]3sranden,
beg^-nilende et stykke fra centrum, s.ia der blir et ovalt, glat felt i midten paa begge sider af midtribben (tab. I, fig. 6);
dette forhold er imidlertid ikke kommet godt frem paa tegningen, især er nbberne for l)rede og for lidet distinkt.

Bugfladen har en meget svag forhoining efter midten (tig. 6), der paa tversnit knapt nok er mærkbar. (irafts angi-
velse af en kam paa bugfladen og hans ideale snit (1. c. pl. II, fig. 14) er saaledes ikke korrekt, hvilket let vil sees ved sam-
menligning med mine ved camera liicida og fotograli udforte figurer (tal). II, fig. s & ^')-

Parapodierne, svagt udvikletle, ligger temmelig nær kropsranden, deres ydre t\-nde del er almindelig stærkt krummet.

Ilagerne temmelig stærke. Ilovedhagen med et stærkt buet skaft og den )-dre ganske t)-kke ende krummet til en
stærk og temmelig buet krog.

Stottehagen ikke lang, maaske noget kortere end h(.ivetlhagen, er forholds\'is t\-k, ikke stærkt krummet med et
taalelig kort manubrium, haanddelen noget længere og smalere end paa forrige art, omslutter hovetlhagen noget l)cdre end
dennes. Af reservehager observeredes almindelig 3 (tab. VII, hg. 18).

De mandlige kjønspapiller lidet udviklede, tæt paa udsiden af 3die par parapodier.

Kjertelrækkernes lidet fremspringende aaljiiinger beliggende mellem parapodierne, nærmere kropsranden end disse

(fig. 7. s. o.).

Mundaabningen et stykke fra forreste rand (fig. 7 mu). Svælgror af middelsstorrelse kan sees paa fig. 7 at frem-
bringe en forhoining paa bugfladen bag mundaabningen.

Analaabningen ender 1 en liden papille netop paa grænsen mellem bug og r\'g, hvilken imidlertid ligger paa ryg-
siden (tab. I fig. 6 am, tab. II fig. 8 & 9). Bugen er som ovenfor nævnt betydelig hvæ-lvet fra for til atter og endog noget
tilbagekrænget mod r)-gsiden i kroppens bagre kant, saaledes at noget af bugen kommer til at stikke ud bagenfor den egent-
lige kropsrand, naar dyret sees fra r>'ggen. Det er dette stykke, som er overskaaret af snittet fig. 8, tab. II. Dette er altsaa
en overgangsform mellem analaabningens beliggenhed paa den egentlige bugfladc (som almindelig) og dens beliggenhed paa
den egentlige rygflade (som hos M. glabrum).

Farven var paa mine exemplarer omtrent ganske hvid, med et svagt anstrog af gult.

\'ert: Ant ed on dentata, Say (Antedon sarsii, Diib. & Kor.).

Nogle faa (3) fundet paa et par exemplarer af denne crinoide opbevarede i Bergens museum.

Denne myzostom hører til de fastsiddende. De fundne exemplarer var alle siddende paa crinoidernes skive.

En komplimentær han fandtes siddende paa r)'ggen af den største hermaphrodite. Utvivlsomt har det af Graff
beskrevne lille exemplar (1. c), siddende paa et større exemplars ryg, været en han.

Integument.

Unclersogelscn af integunicntct har jeg ofret mindre opmerksonihei.l, da del allerede af tidligere forskere er teinme-
lig noiagtig beskrevet.

Jeg finder det ligesom Graff) sammensat af folgende 4 lag: i) cuticula, 2) epidermis, 3) cutis, 4) hiid-
muskellag. Især er det de to sidste lag, der hos de forskjellige arter kan være af forskjellig mægtighcd ; det synes da, som
disse lag almindelig tiltager med kroppens t}-kkelse.

Cuticula er en tils^aieladende strukturløs membran, der er temmelig t_\'nd hos alle arter, jeg har undersogt (f. ex.
hos M. gigas 0,003; mm. tyk). Den bedækker som en regelmæssig hinde, der kun varierer lidet i tykkelse, hele legemets
o\-erflade, fortsættes ind i svælget og bedækker svælgepithelet, strækker sig ind i hudkjertlerne (Saugnapfe) og bedækker
disses kjertelepithel, strækker sig ogsaa et st3-kke ind i de mandlige kjonsaabninger. Den bestaar af to lag: et j-dre, der
ikke er modtageligt for farvning, men paa snit viser sig som et klart lag. og et indre, der paa snit af karmnipra'parater frem-
\-iser den stærke kai'minfarxiiing. der er cuticuladannelser egen. I det N'dre lag har det forekommet mig, at jeg almindelig
kunde skjelne en tverstribning, sansj-nligvis fra flimmerhaarene. Cuticula er mer eller mindre fast sammenhængende med de
underliggende epidermceller, hvorfra den afsondres. Aabninger eller porer har jeg ikke tydelig kunnet paavise.

Epidermcellerne kan variere noget i størrelse og form hos de forskjellige arter ligesom ogsaa paa kroppens for-
skjellige dele. Paa bugen er de Liet)xlelig større end paa r\-ggen, medens de paa enkelte steder, som f. ex. den dorsale side
af kropsranden, er saa smaa, at de næsten ganske forsvinder, idet de giver luulmuskellaget udseende af at være bchggende
lige under cuticula.

Hos M. giganteum var cellerne paa bugsiden 0,010 mm. hoie med 0,004 — 0.005 mm.s kjerne.

Deres form maa vel almintlelig siges at være cylinderceller, skjønt de dog aldrig opnaar nogen bet\-dclig hoide.
Lange forlængelser, der, som Beard-) angiver, skulde sænke sig dybt i det underliggende cutis, ja maaske endog staa i forbin-
delse med ganglieceller, som han imidlertid ikke beskriver, har jeg ikke kunnet iagttage, trods jeg ligesom han har undersogt
med Zeiss, hom. im. '/,s; mindre forlængelser kan vistnok iagttages. Maaske er imidlertid disse hos M. glabrum bet\-deligere
end hos de andre arter, paa grund af integumentets storre mægtighed.

Indenfor epidermcellerne finder jeg h}'ppig større celler beliggende metl t}-delige storre runde kjerner og kjeme-
legemer. .Saadanne celler har jeg især hyppig fundet paa bugsiden hos M. giganteum. De har almindelig en udlober, der er
rettet mod epidermcellerne, hvorvidt imidlertid enkelte af disse cellers udlobere staar i forbindelse med epidermcellerne og alt-
saa skulde \-ære tegn paa nerveci-ller, eller den altid tr;enger ud mellein cellenie, h;ir jeg paa miiu' pra'jjarater ikke t\-delig
kunnet afgjore. Mest tilboielig er jeg til at antage det sidste og at cellerne er enkeltliggende kj ertelceller, ialfald er dette
tilfælde med en del af disse celler, paa hvilke jeg tydelig har kunnet iagttage udforselsaabning. Derimod har jeg ialfald i krops-
randen fundet epidermcellerne li\'ppig at staa i forbindelse med nervegrene (talj. II, fig. 10 b.). Se forovrigt herom senere
under nervesystemet.

Celleprotoplasmaet i disse epidermceller har jeg undertiden ligesom Beard fundt't at \-ære noget stribet. At
disse striber skulde danne roden af flimmerhaarene, som derved skulle staa i forbindelse med kjernen, har jeg ikke kunnet
konstatere; jeg har imidlertiil kun ha\t faa præ>parater, h\or flimmerhaarene var bevarede. Selv om virkelige fiimmerhaar og
disse striber skulde befindes at va-re sammenhængende, finder jeg dog at stribenu's sammenhaMig med kjernen er hoist pro-
blematisk, og at et saadant udseende snarere maa forklares som tilsyneladendi' fremkommet ved, ,it striberne paa snittet er
lilevne afbrudte ved den runde kjerne.

Med hens}-n til Beard's sanse- eller foleorganer, der skulde sidde udenpaa huden ;if el eneste exemplar, saa maa
jeg sige, at intet saadant er kommet mig for oie p.ia nogen af de undersogte exemi.ilarer, og liiuler i sandhed. ;it den

'1 Genus Myzostom.a \i. 25.
'-} 1. c. p. 548, Ul!. 32, flg. 32.

lO

rimcliwsto forklariii.y af Beards organer cr, at del har y.vvct patologiske urcgelmæssighedcr hos vedkommende individ, som jo
vistnok Bcard angiver at have \-;erc-l fuldsta'nchg normalt forovrigt. Jeg tinder i alle tilfælde, at det cr en rimeligere forkla-
rincs"-rund end Beards antagelse af, at det skulde \-a're organer, der paa gruiid af den stadig for sig gaaende degeneration,
hvorpaa han dog ingen beviser har, nu \ar ]iaa \-ci til at fbrs\'inde og di-rfor forekom sporadisk (!).

Den under epidermis liggende cutis finder jeg som Graff bestaaende af et fint rctikulært liindevæv, med smaa af-
lange l-cjerner. Det kan variere betjxlelig i t)-kkelse og det er dette, der danner papiller, ribber og lignende paa dorsal-
fladen, som f ex. er fremtrædende hos M. rarpentcri (tab. II, ' fig. <> dr.). Paa de fleste arter var cutislaget især be-
tydeligt paa dorsalsiden, som f ex. hos I\l. glabrum, hvnv del har en iomefildende miegtighed, og hos M. carpenten.
hvor det d.mner de ovenomtalte ribber; hos begge disse arter er del paa bugsiden almindelig forhold.svis ubetyileligt.
ligesaa tiklels ogsaa hos M. gigas. Hos M. giganteum derimod er del omvendte tilfældel. Her er cutislaget netop
paa bugsitien ganske betydeligt, medens det paa rj-gsiden er mindre. Disse forhold er dog i de forskjellige dele af k^gemet
underlagt betydelige \arialioner, saaledes er cutislaget almindelig betydelig mindre mod kropsranden, saa at det paa en-
kelte dele, som f ex. kropsrandens dorsalside, hos enkelte arter, som carpenteri og giganteum, men ikke glabrum, kan synes
ganske forsvundet, idet hudmuskellagct som nævnt næsten synes beliggende lige under culicula. I cutislaget paa bugsiden af
M. giganteum har jeg iagttaget unipolare nerveceller, hvis udlobere var rettede ind mod hudmuskellaget; jeg antager dem for at være
i forbindelse med disse staaende celler, sansynlig lindes de ogsaa ellers almindelig udbredt, skjont jeg sjelden har iagttaget dem.

Under cutislaget ligger endelig hudmuskellaget. Dette har betydelig forskjellig udvikling hos de forskjellige arter,
det forekommer mig som det hos de tjdckere, mere fastsiddende arter skulde være mer udviklet end hos de t}'ndcrc, mer
frit bevægelige; det stemmer ogsaa med Graff, der fandt det betydelig t\-kkere og bestaaende af flere lag hos M. glabrum
end hos M. cirnferum. Hos den sidsle beskriver han det som bestaaende blot af to lag: sDie aussere besteht aus radial
vom Centrum der Scheibe zum Rande verlaufenden und hier auf die andere Seite libertretenden Fasern, wahrend die innere
Lage aus parallel zum Kcirperrande in Form concenlrischer Ringen gelegten Fasern zusammengesetzt ist.'

Dette kan jeg ikke være enig i; vistnok finder jeg hos M. cirriferum to muskellag, men hverken fmder jeg i del
}Tlre nogen udpr:egel radiær anordning eller i det indre koncenlriskc ringe, men fineler muskellaget sammensat af et tæl nei
af hinanden kiydsende, ligeløbendc, altsaa ikke ringdannede muskeltraade. Disse er ikke synderlig lange og allid i overfladens
forskjellige dele beliggende i to hinanden næsten lodret skjærende hovedretninger, som dog ikke overall er den samme. I
midten af bugfladen er saaledes disse retninger en Iversgaaende (det 3-derste lag) og en langsgaaende (det inderste lag); efter-
som man imidlertid bevæger sig ud mod bugskivens rand vil man se, al disse retninger forandres, idet de gaar mer paa skråa,
den ene mer parallelt randen, den anden mer lodret derpaa, men altsaa ikke saaledes at forståa, at de danner koncenlriskc
ringe eller radiære fibre.

Hos de arter, der har el mer utlviklet hudmuskels_\-stem som M. glabrum, M. giganteum o. s. v., er forholdet end
mer komplicerel. Muskelhbrene ligger i forskjellige retninger og er end mer indfiltrede mellem hverandre. Det har forekom-
met mig, som den paa bugsiden værende bugmuskelmasse (de radiært fra midten mod parapodierne udstraalende musculi cen-
trales) kunde tildels med sine centrale forlængelser hænge sammen med hudmuskellaget.

De dorso-ventrale muskler gjennemtrænger almindelig med sine ender hudmuskellaget og ende 1 cutislaget.

Nervesystemet.

Historisk Oversigt.

Blandt dem, som mest har ud\idet kjendskabet til myzostomernes nervesystem, bor fremst nævnes Loven, der forst
har beskrevet det'), og efter hvem der ialfald ingen væsentlig tilfoielse er gjort. Denne udmerkede forsker beskriver
det som bestaaende af et langagtig ganglion lieliggende under tarmkanalens midlere del, og h\'orfra idetmindste 13 grene

') S. Luven; Arcliiv f. Naturg. VIII Jahrg. Bel. I. 1S42 p. 306 — 314.

II

udgaar — nemlig fra don forreste ende 3 smaa, hvilke synes at begive.sig til svælgrør og mund, samt fra hver side 5, derbegi-
ver sig en til hver fod. Han har imidlertid ikke været istand til at forfølge dem videre end til et st)kke fra dens udspring. —
12 aar derefter, aar 1854, vil .M. Schultze ') endog benegte rigtigheden af Lovens angivelser, da han forgjæves har sogt cfter et
ner\-es>-stem hos de af ham undersogte to arter, og lian mener derfor, at Lovens angivelser maa henfores til en forveksling
med bugmuskelsystemet. C. Semper i sit arbeide (1858)2) hævder dog rigtigheden af Lovens beskrivelse og giver en noget
noiere beskrivelse deraf for M. glabrum's vedkommende. Nervesj-stemet ligger, siger han, mellem maven og det centrale
muskels)-stem og dannes af einer einzigcn centralen ALasse, von welcher die grosseren Xer\-enstamme ausstrahlen-. Disses
antal foroger han dcrn;est til 19. idet han i den forreste ende beskriver de allerede for af Loven iagttagne 3 (en midtere
upar nerve, samt et par t>-ndere paa siden af denne staacnde nerver) samt regner hertil det forste af Lové-ns ; par fod-
nerver. »Diese 5 Xerven sind flir den Schlund untl die vordern Parthien des Korpers bestimmt. Dann folgen 3 grossc mitt-
lere Nervenpaare entsprechend den Ursprtingen der 3 DarmanhJuige \ Hag det forste og sidste par af disse udspringer der-
næst 2 par mindre nerver, og fra den bågere ende udspringer et par t}-kkere nerver, der straks efter sit udspring afgiver en
gren, samt mellem dem et par t}"ndere.

Uver nervesystemets finere b}-gning giver Semper folgende beskrivelse: Ganz eigenthtimlich scheint das centralen
Xer\-ens}-stem in seiner feineren Structur gebildet zu sein. Es besteht namlich aus einer feinktirnigen aiisseren ziemlich dicken
Schicht und einer centralen langlichen Masse, welche immer ziemlich viel dunkler gefarbt ist, als die Rinderschicht und aus
zelligen Elementen zusammengesetst zu sein scheint. : \'ed reagenser kunde han imidlertid ikke komme til nogen nærmere
vishcd om . ihre zellige oder nicht zellige Natur. : .An frischen in Seevvasser untersuchten Praparatcn sieht man jedoch
deutlich, dass diese centrale Masse ganz abgeschlossen ist und auf keine Weise durch Fasern mit den Nerven in Verbindung
steht. Diese letzteren bestehen, sovveit ich an frischen und nur mit PZssigsaure und Alkalien behandelten Priiparaten sehen
konnte, aus einer sehr feinen Membran und einem fein molekularen Inhalt, welcher die directe Fortsetzung der korniigen Rin-
denschicht des centralen Nervens}-stems ist. L'eber die weitere Verasteking derselben, sovvie iiber ihre Endigungen weiss ich
nichts zu sagen; da sie bei Praparation immer dicht am Ursprunge abreissen und im lebenden Thiere selbst bei starker Com-
pression nicht viel weiter zu verfolgen sind.

Efter denne Sempers beskrivelse er der egentlig intet væsentlig tilfoiet i vort kjendskab til m\-zostomernes nervesystem.

Graff-*) beskriver i sit forovrigt omfattende arbeide over slægten Mj^zostoma (1877) istedetfor Sempers 3 par svagere
sidenerver 4, ja maaske 5 par; da nemlig ingen af hans stemmer overens med det ene af Semper tegnede og beskrevne par,
antager han at dette er et 5te par. Saaledes faar Graft' 12 nervepar. i fordere og i bågere større nervepar, 3 par større side-
nerver (disse 5 par er alt'^aa de allerede af Lo\-én beskrevne, der skulde gaa en til hver fod). i fordere og i bågere mindre
nervepar, 5 par mindre sidener\'er. Dertil kommer desuden, som han mener, den af Loven og Semper iagttagne uparre nerve,
som han imidlertid ikke har kunnet finde ved hjælp af sine præparationsmethoder.

Hertil foier derna^st Graft" beskrivelsen af en svælgring, som han mener dannes af det forste storre nervepar. >Am
vvichtigsten scheint mir jedoch die Auffindung des Schlundringes, die mir einmal am M. cirriferLini bei Praparation unter der
Lupe gelang. Die Form desselben ist die denkbar einfachste, indem die beiden vorderen starken Nervenstamme
an der Seite des Mågens schief nach aufwårts steigen und sich am Anfange des Schlundrohres iiber diesem vereinigcn, ohne
irgend welche gangliose Anschwellung wahrnehmen zu lassen.«

Med hensxn til den finere bj-gning da paaviser blot Graft" end yderligere den af ."-^emper beskre\-ne midtre, stærkere
farvede masses gangliecelle-struktur, samt at denne masse eller vKerne-:--, deler Centralnervesystemet i to tj-delige hoire og venstre
halvdele. An einem Ouerschnitte erkennt man, wie dieser Kern von Ganglienzellen das Centralner\-ens}-stem sehr deutlich in
eine rechte und linke Hålfte theilt, sich nach oben und unten auf die Oberfliiche ausbreitet und dazwischcn dem Ursprunge
der Nervenfasern Raum gibt.

Beard ■*) giver en lidt nærmere beskrivelse af den finere structur. -The nervous system, siger han (p. 549) is indeed
divisible into a central dark mass and an outer lateral much lighter portion. The lateral mass however is not yfeinkornig-,
but rather composed of numerous nerve fibres and connective tissue elements. It contains but few cells, and these appa-
rentl}' all or mosth' connective tissue cells. As one might expect the central mass is not closed oft" from the lateral parts,
but is a direct continuation of them. It is a dense cellular mass made up of connective tissue cells and nerve cells. In some
cases it shows traces of a division into two lateral hah'es by means of connecti\-e tissue septa which pass part way into the
central mass.«

'^ VerhandluDgen <1. physikalisch-mecUcinischen Cles. zu Wiirzburg. IV bd. 1S54, p. 225.

-) Zeitschr. f. wiss. Zool. IX Dd. 1858 p. 48.

^) Das Cienus Myzostoma. Leipzig, 1877.

"■" John Beard: On the Life History and Development of the C.enus Myzostoma. M. Zool. St. Ncapel. I!. 5. llefte III uud IV p. 549, 18S4.

12

(ianejliccrl li-nu-, sIljit lian, cv store oq- taa i antal, dc har en stijr kji'mc mcd idecph- staininc; nucleolus. ; The}"
posses an undetermined numljer of processes which end in nerve fibres -. Endvidere, mener han, de skulde væsentlig være
knyttede til de steder, hvorifra nerver og isærdeleshed storre nerver afgaar, og at man saaledes skulde se spor til en række
af "ano-lier, som imidlertid \ed degeneration skulde have taht deres oprindelige adskilte beliggenhcd. Med hensyn til
nervernes antal slutter han sig til (iralT, \il imidlei-tid bestride di-nnes svælgring, da det aldeles ikke har h'kkedes ham at
tinde dt-n. It" such a collar existed and speciall\- if it had the tnnii and relative size figured by (irati' it could hardl}- escape
being seen in sections.

I sit sidste arbeide over Challenger-myzostomerne ') gaar Graft" ikke n^ermere ind paa nervesystemet, han blot gjen-
tager, Inad han har sagt i sit tidligere arbeide.

Saa langt er altsaa vort kjendskalj til myzostomernes nerves}-stem skredet frem, siden Loven forst beskrev det: der
er igrunden lidet tilti)iet, og naar alt kommer til alt, blir det maaske dennes iagttagelser, der i al sin ufuldkommenhed dog
er de mest korrekte; thi hverken Sempers, Graffs eller Beards beskrivelser er fuldtud paalidelige, som jeg senere mener
at kunne paa\'ise.

Undersegelser.

Myzostomernes nerves}'stem viser sig i sine hovedtræk at stemme fuldstændig overens med den for annehderne og
arthropoderne almindelig kjendte t\-pe. Det bestaar af en svælgring (med dertil liggende ganglier eller maaske rettere
ganglie-cellcmasser) og en temmelig forkortet bugstreng uden tydelige bugganglier, men dog med spor til segmentation, og
som dannes af to tykke, fra hinanden liggende længdekommissurer (forbundne ved talrige tverkommissurer), og en
intermediær nerve (Faivres intermediære nerve hos hirudineerne). Bugstrengens nerveceller er hovedsagelig indleirede i
rummet mellem længdekommissurerne; men desuden paa ydersiden mcllem de afgaaende nerver.

Hos m)'zostomernc forehndes dernæst et fra hjernen eller svælgringen udgaaende og for svælgroret specielt uddannet
nervesj-stem, som jeg vil kalde svælgrorsnervesystemet. Dette har bet}-delig lighed med det saa almindelig hos anne-
hderne fundne stomato-gastriske nervesystem-) samt ogsaa med det i p}'cnogonidernes svælgror forefundne nervesystem,
der af Dr. A. Dohrn-'j er mer indgaaende behandlet, og som sidst saa noie er beskrevet af Dr. P. F. C. Hoek i dennes ar-
beide over Challengerexpeditionens pycnogonider-*) (se dette arbeide p. 113). Denne lighed blir dog for pycnogonidernes ved-
kominende ved nærmere undersogelse mindre, hvortil vi senere kommer tilbage.

Nervesystemet hos myzostomerne er i det store hele temmelig hoit udviklet og temmelig valt dift"erentieret,
dets centraldele har i stærk grad «gagne la profondeur<, og bugstrengen er ved et ganske bet\Tlcligt muskellag skilt fra
ventralsidens ektoderm (tab. II, fig. i, 12, 15, b. s.). Enkelte dele, som f. ex. hjernen, synes dog at være blevet staaende
paa et forholdsvis lavt trin af udvikhng.

Svælgringen (med hjernen).

Naar Graff beskriver en svæ-lgring uden ganglier, der skulde dannes af det forste af de 5 par store nervestammer
udgaaende fra bugstrengen, da maa han her vistnok have ladet sig skuffe af en tilfældighed i præparatet (han har jo ogsaa
blot seet det en eneste gang); thi hverken er svælgringen uden ganglier, ei heller dannes den af det omtalte par nerver, der, som
senere vil omtales, begiver sig mod de forreste parapodier og forgrener sig ligesom de bagenfor væ-rende 4 par store ner\-e-
stammer. At Graff her kan tåge feil, er saa let forstaaclig, naar man betænker d)'renes ubet}'delige størrelse og de ufuldstæn-
dige præparationsmaader, som stod til hans raadighed. At derimod Beard, der bestrider Graft's paastand, og som har kunnet
havt talrige snitserier til undersogelse, ikke har iagttaget den paa tversnit temmelig ioinefaldende svælgring med dens ganglie-
celler, men har, som han siger, xfailed entirely to lind any oesophageal collar ; det synes underligt, saa meget desto mer, som
de to arter (M. glabrum & cirriferum), han har ha\t til undersogelse, er særlig begavede i denne henseende.

Forst gives en beskrivelse af forholdet i sin almindelighed med specielt hensyn til M. giganteum ; senerehen bemer-
kes, hvori de forskjellige arter afviger.

') I. c.

-) Dette er for kurt tid siden nøiere beslirevet af Dr. C. fruvot; Systeme ner\eux dos .\nnelides polych^tes. Arcli. de Zool. exper. I'aris

1888. No. 2. Se fonivrigt ogsaa: Ehlers : Die Borstenwiinne etc. 1S68, A. de Quatrefages: Ann. des se. nat. 1850.

■') Dr. A. Doltrn: »Die Pantopoden des CJolfes von Neapel«. Fauna und Flora des G. v. Neapel. III. Monogr. iSSl.
^) Report etc. of II. M. S. Cli.allenger. /oology III.

13

Svælgringen staar, som det \-il sees paa tab. I, \\g. 9, i forbindelse mi'd l>ugstrengen \-ed de to svælgkommissurer
o. cm., der udspringer mellem det fra bugstrengen iidgaacndc første mindre ncrvepar n.'. Dette nervcpar ligger altsaa mellem
svælgkommissurerne og det af Graff som svælgkommissurer beskrevne nervcpar n. st.'. Udspringet af de egentlige svælgkom-
missurer synes (iraff ikke at ha\e iagttaget, skjont han vistnok paa sin figur, taf. I, fig. 3, giver en ant}'dning dertil, idet han
lader luer ner\-e i det lorst at ham beskrevne nervepar dele sig i to, dog udeii at nævne noget herom i texten. De inderste
par af disse grene er altsaa de virkelige svælgkommissurer. Paa saavel tversnitserier som horisontalsnitserier er det paa grund af
svælgrorets sæd\anlig indtrukne stilling paa alkoholpræparater og svælgkommissurerncs deraf folgende bugtede leie meget van-
skeligt at finde rede paa disses egentlige forlol), og dette l}-kkes almindelig forst eftcr gjentagen opmerksom gjennemgaaen
af snitserierne. Saavel tig. 8 som (), t.ib. I, er fra exemplarer med indtrukket svælgror. Svælgkommissurernes lob er dog
her for tydeligheds skyld noget simplificeret.

Svælgkommissurerne s)-nes i sit nedre, nærmest bugstrengen værende st\-kke ikke at staa i forbindelse med nogen
ganglieceller. Denne del er temmelig smækker og har, sans\'nligvis Iberegnet paa svælgrorets (og den dermed forbundne-
ovre del af svælgringen) stærke bevægelser, en bet}-delig udstrækning (fig. 8 & 9).

Svælgringen omslutter svælget i dettes bagre del og s}-nes ialfald for en væsentlig del at maate deltage i svælg-
rorets bcvægelse.

Xogen hjerne saaledes, som man hos anneliderne og arthropoderne almindelig finder den, har myzostomerne ikke.
Gangliecellcrne er udliredt mer jcxiit helt rundt svælget og samler sig paa fiere steder til storre hobe paa hver side langs
svælgringens dorsale lob (se tab. I, hg. 9 og tab. III. fig. 6 & 7).

Svælgringen er omgiven af en særskilt skede, neurilem (tab. III, 1'ig. 8), medens de Svælgringen omgivende
p-aneliemasser ei er indesluttede i nogen særskilt saadan, men er indleirede i det omgivende bindevæv
(kropsparenchymet), som dog udenom cellerne \'iser en membrandannende tilboielighed, idet det har en lagdannet struk-
tur, der maaske hos M. cirriferum blir mest ioinefaldende. Indenfor svælgringens skede tindes der dog ogsaa gang-
lieceller; de ligger i to hobe, en paa hver side af svælgrorets dorsaldel. Tab. III, fig. 6, a ser man det ene af disse gang-
lier gjennemskaaret. Fig. 8 fremstiller dette st3'kke stærkere forstørret. Som det kan sees, ligger cellerne almindelig lige
under skeden og sender sine udloberc md i den fibrillære masse. Udloberen fra cellen n. c. kunde forfolges et temmelig
langt stykke hen gjennem den fibrillære masse; den viste paa dette st\-kke ingen till)oielighed til den af Vignal (efter Ranvier)
omtalte j^ formede endelse af nervecellerne.

Med hensyn til anlæggct af svælgringens nerveceller \'iser der sig altsaa den merkelighed. at medens en del i to
langstrakte knuder (en paa hver side), er leirede indenfor skeden saa er resten, den ulige storste del, leirede i bindevæ'vct
udenom skeden.

Disse optræder hos enkelte arter i temmelig bet3-deligt antal. De findes saavel foran, som omkring og bag svælg-
ringen ; men især synes de paa sidste sted at være samlede i storst masse, de strække sig nedad helt til undersiden af .svæl-
get og omgiver saaledes dette som en temmelig voluminos ccUering (tab. I gr. & s. c). Trods de ved forste
øiekast synes ganske uregelmæssig spre.dte, viser de dog ved nærmere undersogelse tendens til en \'is regelmæssig ordning
i flere grupper (eller, om man saa vil, ganglier). Tab. III, fig. 2 — 7 fremstiller snit, tagne med forskjellige mellcmrum, fra en
snitserie lagt gjennem svælgroret af en M. giganteum forfra bagovcr. Af disse fremstiller fig. 5, 6 og 7 tre tæt paa hin-
anden folgende snit just gjennem svælgringens ovre del og dens nærmeste omgivelser. Fig. 5 er saaledes et snit. der er taldt
lige foran svælgringen, fig. 6 just gjenm-m denne og fig. 7 et stykke bag.

Paa fig. 5 ser vi, nervecellerne begynder allerede at optræde i storre masse, 3 grupper paa hver side, gr.', gr.-
og gr.-l Flg. 6 sees de samme grupper, her kommer ogsaa til en 4de, længcre mod ventralsiden liggende gruppe, gr.-*,
samt flere paa svælgringens indside beliggende celler.

Fig. 6 er grupperingen vanskeligere at adskille, og kan kun iagttages paa cellernes udloberc, der i almindelighed synes
at konvergere mod visse bestemte centra, forøvrigt smelter cellerne her mer sammen til en rundt svælget sig strækkende sam-
menhængende cellemasse. Vi ser jo længere vi er kommcn bagover, des flere celler optr.æder mod ventralsiden, og havde vi
forfulgt snitscrien endnu længere bag, vikle vi ha\e seet, at celleringen næstcn ganske lob sammen ogsa.i paa ventralsiden,
skjont cellerne her optræder sparsomt. Fig. G 0. r. sees svælgringen overskaaret. indenior ilens skede ligger tiere ovcrskaarne
nerveceller.

Hvorledes nu disse udenfor svælgringen liggende cellemasser korresponderer meil denne, h,ir jeg ikke vadret istand
til f\ldestgjorende at kunne konstatere. Det synes dog som de saa\el imlbyrdes som med svælgringen korresponderer ved
t_\nile kortere eller hengere nervestrengc, da paa snittene oftere kan iagttages overskaarne saadanne. Jeg iiar dog ogsaa paa
enkelte snit seet celler korrespondere direkte ved sine udløbere med svælgringen.

Fig. 6, n sees en fra svælgringen mod ventralsiden afgaaende nervegren. Paa dens antlen side afgaar en lignende
gren, af h\-ilken paa snittet fig. 5 kan sees et stykke. ]:Ivor\-idt disse grene forener sig. har jeg ikke kunnet iagttage og er
mest tilbøielig til at tro, de ikke gjor det, da de aftager betydelig i t}kkelse eftersom de nærmer sig ventralsiden. Jeg tror

14

næniu\st deres bestemmelser er som ovenfor omtnit at bringe de her liggende celUT, der sees paa de ei'leriblgende snit (Cfr.
tig. -) i forbindelse med svælgringen. De samme nervegrene kan iagttages tal). I tig. g n", hvor s. c. er den ventrale del

af svælg-celleringcn.

Som vil sees. fig. 9 forkuk'r <Ie txaulere svælgkommissurer ved a relleringen, og begiver sig paa sit bugtede lob
mod bugstrengen. Som i forbindelse med disse staaende celler kan den ventrale tlel af celleringen ikke opfattes.

Paa denne maadc bliver altsaa den ventrale del af celleringen nærmest at opfatte som oprindelig tilhcjrende den
dorsale del eller egentlige hjerne, og saa iVeiiistaaet som sig bagover og mod udsidcn skj'dende grene af denne, der tilsidst
næsten er stødt sammen for at danne en svælget formelig omgivende cellering.')

Hele svælgringens dorsale del me<l dens omgivende cellehobe (fremstillet tab. 111. fig. 5, () og 7) bliver saaledes at
opfatte som den egentlige hjerne svarende til annelidernes og arthropodernes. De fra ilenne del til bugstrengen gaaende
kommissurer blir de egentlige svælgkommissurer, medens det midtcre og svagere parti af svælgringens ovre dorsale
del (hg. 9, b), er tverkommissuren, der forbinder hjernens to halvdele. Denne del af sva-lgringen er almmdelig meget tynd,
ofte ganske flad og liaandformet (tab. III, fig. 6) og der findes aldrig her nerveceller indleirede indenfor skeden. Hjernen viser
sio- saaledes at have en fuldstændig bilateral bj-gning, ja det synes endog, som der paa dorsalsidens midte i Ijindevævet skulde
være en ant)-dning til en skillevæg (se tab. III, lig. 7. ved gr. ').

Hjernens ner\-eceller er ialmindelighed uniiiolare. I dens bagre dele linder \-i dog ogsaa hyppigt multipolare celler,
der da almindelig sender sine udlobere bagover: se tab. III fig. 10, der er et horisontalsnit gjennem hjernens ene sidedel af
M. gigas. ne. er unipolare celler, der sender sine udloliere forover, medens ne', er multipolare celler, hvis udlobere hovedsa-
cTclitr er rettet bagud mod maveepithelet. Hvorvidt disse udlobere ender i de maven omgivende muskler, h\-ilket jeg imid-
lertid flere gange tror at have iagttaget, eller i maveepithelet eller om de gaar andetsteds hen, har jeg ikke med sikkerhed
kunnet afgjore. I ethvert Tilfælde er jeg dog nærmest tilboielig til at opfatte disse celler som sympathiske, maaske tilhø-
rende en svmpathisk del af hjernen. Lignende celler kan sees tab. IV fig. i, ne." der er horisontalsnit af M. cirriferum,
ligesaa ogsaa fig. 23 især paa venstre side.

Svælgrørets Nervesystem.

Dette for myzostomcrne saa eiendommelig utldannede nerves}-stem er i sin bygning meget compliceret og synes
at staa i en temmelig intim forbindelse med hjernen, saa man nærmest kunde fristes til at optatte det som en del af
denne, leg vil forst beskrive det (ligesom nævnt under hjernen) 1 sin almindelighed med særlig hensyn paa M. giganteum,
og paapeger saa senere, hvori de forskjellige arter afviger saavel i hjernens som svælgnerves\-stemets bygning.

Fra svælgringen og hjernen gaar der paa hver side af svælgroret mod dettes spids 3 -) nervestammer. Tab. I fig. 9,
cm.', cm.", cm.'". Fig. 8, cm. Tab. III fig. 3, 4, 5 cm.', cm.", cm.'"

Disse 3 par nervestammer forbinder hjernen med en 1 svægrorets \dre ende \-ed tent.iklernes rod liggende nerve-
ring, som jeg har kaldt tentakel-n erveringen. Denne har ganske betydelige dimensioner og dannes af en lukket fibrillær
ring, med en omgivende tynd skede, indenfor hvilken der ikke findes nerveceller. Tab. III fig. i giver en halvskematisk
fremstilling af denne ring hos M. graffi, cm.', cm." og cm.'" er enderne af nervestammerne, der forener den med hjernen.
Denne ring er hos M. graffi især paa den fordere og ydre side omgi\'et af talrige i l)inde\'ævet liggende nerveceller (tab. III
fig. I, tab. IV fig. 6 & 7), af hvilke jeg har seet flere sende sine udlobere direkte ind i ringen (se tab. IV fig. 6). Hos M.
giganteum derimod s>-nes nervecellernes antal i ringens nærhed at være yderlig sparsomt, foran denne har jeg iagttaget kun
yderst faa celler, medens de bag denne paa stykket mellem denne og hjernen optræder hyppigt, og dette desmer man nærmer
sig mod hjernen. Cfi. tab. Ill fig. 2, 3, 4 & 5. Snittene har truftet tentakelringen lidt paa skråa, fig. 2 gaar netop gjen-
nem dens ovre, dorsale del tr., her sees ingen nerveceller. Fig. 3 er et snit et st.\-kke længere bag, her sees endnu en rest
(tr.) af tentakelringens ventrale del. Paa dette snit sees adskillige nerveceller (n. c.) paa fig. 4 ligesaa. Disse nerveseller s}'-
nes at staa i forbindelse med hinanden indliyrdes og med nervestammerne cm.', cm." og cm.'" ved talrige mindre nerve-
grene, der paa snittene sees overskaarne (f. f, f", f"). Paa enkelte snit har jeg seet dem forene sig med længdestam-
merne, f ex. fig. 3, hvor f netop forener sig med cm.'

Paa denne maade strækker sig altsaa hos M. giganteum et aabeiit net med nervegrene og nerveceller langs de 3
hovednervestammer lige fra tentakelringen og bag til hjernen, i nærheden af h\-ilken de begynder at optræde i storre og mer
regelmæssig grupperede hobe saaledes som for omtalt.

0 Paa denne maade minder disse celleliobe maaske om de hos archiauiliderne og flere fundue bagovergaaende cellehobe, der er erklære^t for
sympathiske dele af hjernen. Hus myzostomerne har de jo ogsaa en bagover gaaende retning skjønt de \-istnok gaar mod \'entralsiden.
-) Saaviilt jeg har kunnet forståa er der ikke mer end 3 jiar (altsaa 3 paa hver side).

lg

Disse celler er san\-iclt erfarct altid unipolare og s}'nes som oftest, naar man undersoger dem i horisontale snitscrier,
at sende sine udlobere forover, og endel synes at være leirede omkring og at staa i direkte forbindelse med længdestammerne.

1 de tiMitakehnigen nærmest omgivende bindevævslag er indleirede talrigo miiskeltibre (se fig. 2 og fig. 3 m). Disse
straaler lalnnndelii^hed radian't ud iVa selve svælgaabningen, enkelte synes at hæfte sig til ncrveskcden, medens andre i sit lob
blot støtter sio- mod denne; fig. 2 sees to saadannc muskler lobende tvers over tentakelringen tr, ind mod svælgaaliningen;
paa grund af tentakelringens bugtcde leie er disse bleven trufne af snittet. Disse (tentakelringen omgivende) musklcrs bestem-
melse er tydeligvis beregnet paa svælgrorets sammentrækning og udvidning, samt ogsaa paa at besørge tentakelringens iidvidelig-
hed under disse bevægelser. Mg. 2 &: ^ er svælgroret og selvfølgelig ogsaa ti ntakelringen i sammentrukket tilstand og deraf
kommer dennes bugtede udseende, det er en virkning af de omgivende muskler, der frembringi-r indsnoringer paa denne.
Særegne i ner\-eskeden indleirede smaa muskehibre tror jeg paa enkelte snit at have iagttaget, kan dog lu'rom intet sige
med visheil.

Fra tentakelringen afgaar nerver en til hver tentakel (tab. III, fig. 1, 2 ln, tab. R', fig. 3 t. n.) ligesom ogsaa talrige
til svælgranden. De til tentaklcrne gaaentle nerver (tab. IV, fig. 3 tn) har jeg kunnet forfolge uti mod tentaklernes spids.
Epithelet er her omdannet til en fibrillær masse, hvor de enkelte, lange celler er meget vanskelige at adskille. Cellekjernen
ligger spredt i denne fibrillære masse. Enkelte af disse er temmelig langstrakte, ofte kølleformede.

Tab. I\\ hg. 5 fremstiller et longitudinalsnit gjennem enden af en tentakel, tn er nerven, der sender sine fibriller
til alle sider ud i tentakelspidsens fibrillære epithel. Epithelets kjerner (b) sees som nævnt at have en langstrakt, ofte kolbe-
agtig form. I den ydre spids (a) har jeg ingen kjerner kunnet iagttage. Hvorvidt nervefibrillerne staar i forbindelse med de
paa tentakelspidsen siddende haar (fig. 3 a, de er ikke tegnede paa fig. 5\ hvilket jo synes høist san.synlig, har jeg ikke kun-
net konstatere, heller ikke har jeg seet frie nervefibrilender, saaledes som jo af fl;re forfattere omtalt hos anneliderne.
Mest tilboielig er jeg til at antage, at fibrillerne staar i forbindelse med de lange epithelceller, hvoraf jeg opfatter tentakel-
spidsen som sammensat, og hvis jxlre ende danner den fibrillære masse i dennes ydre del (fig. 5 a). Til epithelrellerne læn-
gere inde paa tentakelen :e & e') tror jeg forøvrigt ogsaa at have seet fibriller afgaa fra nerven.

Til svælgranden gaar der en krans af smaanerver (tab. III, fig. I og 2, n' i). Disses antal s}-nes at svare til de paa
svælgvæggen fremspringende korte lister (der udadtil ender i smaa papiller), og i hvilke de udsendcr sine fibriller (tab. III, i]g. il.

Fig. 10 (tab. IV) fremstiller et snit gjennem en at disse lister med dertil gaaende nerve (n). Disse lister synes væ-
scntlig at være epitheldannelser med en fibrillær struktur, temmelig svarende til den beskrevet i tentakelspidsen. Cellerne sy-
nes at kunne være lange; kjernerne er ofte langagtig kolbeformede, med den t\-ile ende vendt indad mod nerven. Et sted
saa jeg to hænge sammen med sine tynde ender (a), muUgvis er dette exempel paa en direkte kjernedeling.

Disse lister er lidt fremmenfor tentakelnerveringen ved roden omgiven af en mer udviklet muskelring (fig. 10 mr. samt
tab. III, fig. I, 2 mr.). Eorovrigt ligger der ogsaa fremmenfor under svælgcpithelet ringmuskler (som vil sees fig. 3 rm.)

Svælgaabningens epithel blir ogsaa fremmenfor denne muskelring fors_\-net med talrige nerver fra tt-ntakelringen fig.
^ n, tab. I\'). Det har overalt paa dette parti en noget lignende fibrillær struktur, som ovenfor omtalt, skjont det ikke er saa
t}-kt og kjernerne meget sparsommere, almindelig runde. Cellegrænser meget vanskeligt at iagttage.

Paa muskelbulbusens udside har jeg iagttaget nerver, der fra tentakelringen begiver sig bagover, passerer den bul-
busen omgivende membran og forgrener sig i muskelmassen (tab. IV, fig. 21 n & n i).

Fra tentakelringen afgaar til svælget 4 større ioinefaldende svælgnerver (tab. I, fig. 9 & 10 o. n;. Disse lober langs
nedad svælgets vægge, to paa hver side under epithellaget (tab. III, fig. i, 3, 4, 5, 6, 7 on, tab. I\', fig. 2 on).

Tab. lY, fig. 4 fremstiller udspringet af en svælgnerve (on) fra tentakelringen (tr). Det sees her, at svælgnerven
er dannet ved sammensmeltning af flere nervegrene, der modtager fibriller fra begge kanter. Imellem de forskjellige grene
kan man iagttage talrige bindevævskjerner (a). I selve svælgnerven kan man ogsaa paa dens lob iagttage stærkere skille-
vægge med kjerner; især vil dette ofte kunne iagttages paa tversnitseiier, hvor de viser en hyppig fremtrædende tilboielighed til
deling i en ydre og en indre del, se fig. iS :tab. IV); her er disse dele skilt ved et temmelig tykt bindevævslag med flere
hjerner, ja endog en deri liggende nervecelle.

iM-a de fire svælgnerver udlneder sig talrige nervegrene paa svælgvæggen. Disse grene anastomoscrer ofte indbyrdes
(tab. IV, fig. <) n.i I epithelet ligger h\-ppig nerveceller (tab. IV, fig. 8 n. c, fig. 12, 14, n. c.,) der paa enkelte steder især i
svælgerorets bagre del og i nærheden af de 4 hovedstammer forene sig til formelige ganglier (fig. 13). Disse celler staar
enten i direkte forbindelse med svælgnerverne selv (fig. 13, 14 "• c.) eller ogsaa synes de at staa i fori)indelsi' mctl deres
grene. De er, saavidt jeg har kunnet erfare, almindelig unipolare, skjont jeg ogsaa, isæ-r længere bag, tror at ha\e seet
multipolare.

.Svælgets epithel har en karakteristisk bygning (tab. 1\\ lig. 8). Det er dækket af et temmelig tykt cutirulalag
(cu); cylindercellerne er bet\-delig lang.strakte og ender i en traadformig udlober indad. Kjernerne cv lange og almintlelig kolbe-
formige, har et granuleret af iKematox^lin, karmin, anilinfarver og osmium.s)-re let farveligt indhold, i hvilket et kjernelegeme
kun med van,-,kelighed kan (ijxlages. Den mellem kjernen og cuticula liggende del af cellen har et strieret indhold, i hvilket

i6

striberne synes at kunne udgaa fra kjernen (luilkrt dog kan være blot tilsynekidende) ; jeg tror endog at have seet disse
striber gjennemtrænge cuticidalaget og danne en ubetydelig ujevnhed paa dettes overflade (dette fremsættes dog kun som
en formodning). Cellerne staar ved sine indre traadfjrmetle (af osniiums\-re og ha'niatox>'lin skarpt farvede') forlængelser i
forbindelse nu-d nervegrenenes fibriller . De viser tydelige spor til en ficstemt grupering, idet de straaler vifteformigt ud til
alle suler, fra de steder hvor nervegrene sender sine >.fibriller'. ud i epithelet. Fig. 8 (tab. IV) kan sees en antydning dertil.
Tab. I, hg. S sees det skematiseret. Dette epithel tager sin beg\'ndelse et stykke bag tentakelringen just iler, hvor de 4
svælgenerver træde ind paa svælgvæggen (tab. I, tig. 8, tab. III, fig. 3) hvilket svarer til iiiuskellnilbusens begyndelse og det
beklæder svælget lige til svælgrorets (muskelbulbusens) bagre ende. Tab. IV, fig. 11 fremstiller netop et sted, hvor en af
svælgnerverne (o. n.) træder ind paa svælget, epithelcellernes (p.) forlængelser sees at staa i direkte forbindelser metl nervens
hbriller. Under epithelet men over disse nerver ligger 1 svælgvæggen et lag af ringmuskler (tab. IV, fig. 8, 9, 11 og 18, m.).

Disse epithelcellers ph\-siologiske betydning kan neppe være andet end som sinagsorganer.

De ligner bet\-delig paa de allerede af tidligere forfattere i annelidernes svælgror beskrevne celler. Hos myzosto-
merne har jeg nu altsaa meget tydelig paa mine osmium-hæmatoxylinpræparater kunnet se disse cellers sammenhæng med
nervefibriller og kan ikke være i tvivl om deres sensitive virksomhed Hvorvidt noget lignende epithel existerer i pycnogo-
nidernes svælgror har jeg endnu ikke ha\-t anledning til at undersoge, hverken Dohrn eller Hoek beskriver noget saadant.

Blot et par gange har jeg paa svælgvæggen iagttaget nervegrene, der gjennem den omgivende membran begiver sig
ind mellem muskelbulbusens muskler (tab. IV, fig 22 n.).

\'ed svælgrorets (muskelbulbusens) bagre ende fjerner atter de 4 svælgnerver sig fra svælgepithelet og boier rundt bag
muskelbulbusen og op mod svælgringen (tab. I\', fig. 16, 17, o. n.). Hvorvidt de forener sig med denne, kan jeg ikke med
sikkerhed afgjore, da det ikke paa nogen snitserie er lykkedes mig virkelig at se denne forening, skjont jeg vistnok har kun-
net forfølge disse nervers løb til svælgringens umiddelbare nærhed. Her optræder dog almindelig saa mange nervegrene og
celler, at det er yderst vanskelig at finde fuldt rede paa de virkelige forhold. Det synes mig dog, som de 4 nerver virkelig
skulde forenes med svælgringen, da de altid paa hengdesnit sees stigende op mod denne langs muskelbulbusens væg indenfor
de ovrio-e senere beskrevne nerver (cfr. fig. 16 & 17). I^n liden mulighed er der jo dog for, at dette udseende er fremkom-
met ved svælgrorets indtrukne stilling, og at svælgnerverne kan fortsættes nedover langs maveepithelet eller maaske staa i
forbindelse med de senere omtalte, mulig sympathiske nerver.

Fra hjernens bagre gangliemasser til maveepithelet gaaende nerver har jeg oftere iagttaget (tab. IV, fig. 23 n & n t,
se ogsaa fig. 16 m n og fig. 17). (Enkelte grene har jeg endog seet gaa udenom svælgnerverne et stykke op mod svælgepi-
thelet fig. 17). Disse nerver træder enten umiddelbart ind i maveepithelet (fig. ign, n, n) hvor da sansynligvis deres >.fibriller-K
sprede sig mellem epithelcellerne, eller ogsaa staar de i forbindelse med eiendommelige, store ganglieceller beliggende mellem
svælc^epithelets og maveepithelets celler, især i dettes ovre del nær svælgepithelet. Fig. 23 (tab. IV) sees flere saadanne
celler. Flere gange har jeg iagttaget at disse celler var bipolare, for ex. fig. 15, der er en celle liggende paa gr.ensen
mellem mave- og svælgepithel.

Til disse maven sansynligvis tilhorende nersedele kommer dernæst iforuilen de for omtalte multipolare og unipo-
lare celler, hvis udløbere vender bagud og som ogsaa synes at staa i ma\-ens tjenestei et par storre fra hjernen afgaacnde
langs mavens vægge bagover lobende nervegrene (tab. i, fig. 9 n. s., tab. III, fig. lon.s., tab. IV, fig. i n. s.). Disse nervers
egentlige sammenhæng med hjernen eller svælgringen, har jeg ikke kunnet udfinde. Jeg har paa flere præparater kunnet for-
folge dem længere stykker bagover langs mavevæggen, og opfatter dem indtil videre som tilhorende et eget sympathisk nerve-
system, hvilket jeg dog hidtil ikke har noiere undersogt, men blot hist og her seet paa snit 1 forl)indelse med mave og tarme
staaende sansvnlige ganglieceller, hvilke jeg opfatter som tilhorende det samme sympathiske nervesystem.

Den ovenfor givne beskrivelse af svælgringen, hjernen og svælgnervesj-stemet, er særlig efter forholdene hos M.
giganteum. I sin almindelighed passer den for de fleste arter, jeg hidtil har havt til undersogelse. Hos enkelte er der dog
større afvigelse. Hos M. cirriferum har hjernen, svælgningens dorsale parti, en ganske betydelig udvikling, og fremviser i
saa henseende langt storre lighed med annelidehjernen. Nervecellerne, der især paa den dorsale side optræder i betydelig
mængde, er samlede til en her temmelig voluminøs gangliemasse. Jeg har heller ikke hos M. cirriferum fundet nogen t\-delig
særegen hjernemembran, skjont det nærmest omgivende bindevæv her har en end mere ioinefaldende lagdannet struk-
tur end hos M. giganteum og sender bindevævsskiUevægge ind mellem gangliecellerne; disse blir derved adskilte i
forskjellige grupper. Jeg har ogsaa her fundet nerveceller indenfor den hbrillære svælgringsskede forekommende i to knuder,
en paa hver side. Hjernens gangliemasse strækker sig paa dorsalsiden saavel et stykke foran som bag svælgringen. Ligesom
hos M. graffi synes hovedmassen at beståa af unipolare celler, og det er væsentlig kun i den bagre del, at multipolare
celler optræder.

Mellem hiernen og tentakelringen har jeg iagttaget adskillige nerveceller, men rundt tentakelringen og foran denne
vderlig faa.

17

Svælgcpithelet bcstnar af nogct kortrrc celler, kjernerne er almindelig kortere og rundere, ikke med saa udpræ-
gct kolbeform.

Hos M. gla brum er forholdet omtrent som hos foregaaende arter ettt-r de faa og desværre slet konser\'ercde
exemplarer, i^■g har ha\t til undersøgelse, at domme. Hjernens celler synes især at ligge foran svælgringen, ligesom svælgring
og hjerne er forholdsvis vel udviklede. Jeg har dog langtfra tilstrækkelig kunnet undersøge denne art, da den finere struk-
tur for en stor del var gaaet tilgrunde og de par undersogte exemplarer frembod en ydcrst mangelfuld farvning.

Hos iM. graf f i er forholdet betydelig forskj'ellig fra foregaaemic arters.

Indenfor svælgringens skede ligger ogsaa her paa begge sitler nerveceller men rundt udenom denne forekommer
kun \derst faa (tab. III, fig. 9). Hovedmassen af de svælgringen omgivende celler synes at have taaet sit leie længere bag,
idet de i en ring omgiver svælgets bagerste del (tab. IV, fig. 17 ne.) og er betydelig fjernede fra svælgringen (o. r.). Paa
dorsalsiden er de mindre fjernede fra denne (fig. 20 ne. & or.); men deres udloberne synes dog almindelig at være rettede
bagover og ind mod svælget; jeg har kun seet }-derst faa celler sende sine udlobere forover mod svælgringen. Denne synes
ved afgaaende nervegrene at staa i forbindelse med celleringen, hvis cellemængde imidlertid er forholdsvis ubetydelig.

Paa stykket mellem svælgringen og tentakelringen har jeg næsten ikke iagttaget nerveceller. Tentakclringen sj-nes
derimod at have faaet hvad hjernen mangler, idet der omkring denne forekommer talrige nerveceller, især paa udsiden og
fremsiden. Disse s}-ncs almindelig med sine udlol)ere at staa i direkte forbindelse med den fibrillære tentakelring (tab. IV,
fig- ^' /)• J^g l^'i'' '^'ot^ iagttaget unipolare celler. Indenfor den fibrillære rings skede forekommer ingen nerveceller.

Hos M. carpenteri synes efter det ene exemplar at domme, hvoraf jeg har tåget en snitserie, forholdet at være
noget lig det hos M. graffi, dog er tentakelringen ikke omgivet af saa talrige celler.

Bugstrengen')

er som før nævnt ved et betydeligt muskellag adskilt fra ektodermet, og er omgivet af en dobbelt skede, en ydre tyk, inden-
for h\'ilket findes en indre, af lagdannet bindevæv dannet skede (om skeden se under afsnittet shistologi« senerehen).

Den har en kort sammentrængt form, og minder i saa henseende paafaldende om arachniderne : har to adskilte,
langsløbende, tykke, fibrillære, ved tverkommissurer forbundne længdestammer, længde kom missurer, og en der imellem,
paa undersiden løbende, upar stamme, den intermediære nerve, men har ingen t)"delig adskilte bugganglier.

Fra den afgaar: 5 par store sidenervestammer (Lovens 5 nervepar — tab. V, fig. i, 2, 3, n. st.' — n. st.^) og
6 par mindre (tab. I, fig. 8 n' — n'', tab. \', fig. 3 n' — n'>).

Af de G mindre par afgaar: det forste mellem de til svælgringen gaacnde kommissurer og iste store nervestamme,
de 4 næste par et mellem hver af de store nervestammer, og det 6te par bag det sidste store nervepar. Der blir altsaa til-
sammen 11 par afgaaende perifere nervestammer og i foran disse afgaaende par svælgkommissurer.

Graffs antagne 12 par nerver blir saaledes ikke rigtig, idet han medregner et af Semper mellem 4de og 5te store
nervepar angivet mindre nervepar, som han dog selv ikke har fundet, og hans tegning (tab. XI, fig. 3) blir derfor rigtig, naar
man opfatter det første nervepars, som han mener, inderste gren som svælgkommissurer.

Nogen upar nerve ved bugstrengens forreste ende, som af Loven og Semper angivet, findes ikke; det er muligt, at
begge disse forskere ved præparationen har afrevet den ene svælgkommissur og saa antaget den anden for en upar ner\-e.

Bugstrengens to længdekommissurer er adskilte under hele sit forlob, men er som ovenfor nævnt forenede ved tal-
rige tverkommissurer. Disse viser i sit regelmæssige anlæg spor til en segmentation af bugstrengen. Ved begyndelse og ende
er længdekommissurerne forenede ved to stærke tverkommissurer, der er af omtrent samme tykkelse som disse, og som sam-
men med dem frembyder udseendet af en ring, der paa en maade omslutter den midtre gangliemasse (tab. i, fig. 8) og kan
give det hele udseende af et sluttet ganglion, et egentligt centralpunkt for nervesystemet, saaledes som af tidligere forfattere
gjort gjældende.

Af de mellemliggende tverkommissurer fremhæves især 4, som værende større end de mellem disse beliggende
(tab. V, fig. 2, 3, 6, tem. de storre, cm. de mindre tverkommissurer). Disse 4 større kommissurer svarer i sin beliggenhed
til de mellem hvert af de 5 store nervepar værende rum og korresponderer med de der liggende nerveceller (tab. V, fig. 6 & 15),
ligesom de ogsaa sender fibriller ud i den derfra udgaaende nerve, samt den forangaaende og bagenfor værende store nerve-
stamme (tab. V, fig. 6 tem.).

De mindre kommissurer, hvoraf hos M. giganteum, gigas og cirriferum er ;, svarer i sin beliggenhed til udspringet
af de ; store nervepar (der kominer altsaa til at ligge en mellem hver af de 4 større kommissurer) og sender fibriller ud i
disse (tab. \', fig. 2).

Den intermediære nerve staar ved talrige, som regel uparre kommissurer i forlsindelse med længdekommissurerne

') Først beskrives ligesom ovenfor med sarligt liensyn til M. gigantuuin.

i8

(tab. I, fig. 8, tall. \', lig. I ). Paa ejruiid af drn inlcrmedia;rc nerves ventrale lielig^enhed forenei' dens konimissurer sig nicd
længdekomniissiirenie mer mod wntralsitlen end disses tverkdinniissurer.

Gangliecellerne er beliggende væsentlig i rummet melk'iii de tu hengdekDnimissurer og paa deres udside nu-llem
nervestammerne. men lindi's i]<ke soni n'gel iiKk-nfor l\er- eller la-ngdekommissiirernes tibrilkære masse. Paa tversnit viser de
sig altid ordnede i bestemte grupper; h\'er gruppe har sit b^■stemte knudepunkt paa længekommissurerne, hvor cellernes kon
vcrgerende udlobere træder ind i dissi'. Det er altsaa en lignende ordning i grupper, som Hermann, \'ignal m. fl. har be-
skrevet hos hirudineer og rha'topoder. Paa grund al" laingdekommissurernes adskilte beliggenhed blir naturligvis hos mjv.osto-
merne disse knudepunkter tier, end h\ni- de to k(jmmissurer smelte sammen wd h\-ert ganglion. Paa tversnit har jeg kunnet
adskille i det mindste op til 0 par tbrskjellige grupper. Det er paa snit, der gaar igjennem eller i kanten af en af de 4 tj'kke
tvcrkommissurer, at de fleste af disse grupper blir ioinefaldende. iMg. Q (tal). \') er just et saadant snit. Det er faldt lidt paa
skråa, saaledes at det paa den ene side træfter midt mellem 2 neiver, gaar saa gjennem en af de 4 storre tverkommissurer Oj.,
træfter paa den antlen side just udspringet af en stor nervestamme. De to hvngdekommissurer sees overskaarne en paa hver
side og i midten mellem disse den intermediære nerve (i. n.).

I midten af dette snit vil nu især paa undersiden af t\'erkommissuren (paa begge sider af den intermediære nerve)
sees grupper af celler, der med sine udlobere konvergerer ind mod midten af kommissuren (a.). De paa oversiden af kommis-
suren liggende celler (ne.) forholder sig paa samme maade og deres udlobere konvergerer ligeledes ind mod kommissurens
midte. Dette sees ikke paa det afbildede snit, men ved at forfolge snitserierne videre, vilde det kunne sees.

Disse mod midten konvergerende celleudløbere danner et chiasma, saaledes at altid celler, der ligger paa den ene
side, sender sine udløbere gjennem tverkommissuren over til den anden sides længdekommissurer ') (se ogsaa tab. V, fig. 12 ne,
ne", nc.^. ne.'").

Midten af de større tverkommissurer danner altsaa et parret knudepunkt (a). Ved disses overgang i længdekommis-
surerne er der dcrnæst et par knudepunkter (b.). Her er nervecellerne grupperede rundt tverkommissuren (saavel paa under-
og overside som foran og bag), og sender sine udlobere sammen med tverkommissurens Mfibriller-: ind i længdekommissurerne.
Tverkommissurens »fibnller« ser man almindelig dele sig og træde ind i længdekommissurerne i to grene, en ovre og en nedre
(b. og b.'). De underliggende cellers udlobere forener sig nærmest med den nedre gren, og paa denne maade blir egentlig
dette knudepunkt delt i to partier, som jeg dog for enkeltheds skyld slaar sammen. Dette forhold sees ikke saa tydeligt som
det skulde fig. g; det vil kunne sees bedre fig. 12, a.

Det tredje par knudepunkter kan man kalde dem, jeg har betegnet med c. De ligger et paa hver side ovcnpaa
længdekommissurernes )'dre kant (paa siden af nervernes udspruig) og er meget fremtrædende. Udloberne fra disse knude-
punkters celler løber ned mod den øvre fibrillebundt, der kommer fra tverkommissuren, og maa visselig opfattes som korre-
sponderende med denne (fig. 9). Disse celler sender saaledes ogsaa sans}-nligvis gjennem tverkommissuren sine udlobere over
til den modsatte sides længdekomnnssur.')

Det fjerde par knudepunkter (d) ligger paa længdekommissurernes underside. Ved disse er yderst faa celler be-
liggende, hvoraf dog en stor (d.^i er meget iøinefaldende paa de snit hvor den forekommer (se ogsaa fig. 12, ne.-).

Foruden disse knudepunkter findes endnu 2 par paa under- og oversiden af h\'ert storre nervepars udspring.

Det ene par (e.) ligger tæt \-ed og udenfor det sidst omtalte. Der er regelmæssig blot nogle faa mindre celler Lielig-
gende her-'), de sender sine udløbere indad i længdekommissurerne, hvilket imidlertid ikke er tilfældet med ()te par knude-
punkters celler. Disse (f.) er beliggende paa oversiden af de store nervestammer og lige vetl de her som 3dje par beskrevne
knudepunkter (c). Cellerne i 6te knudepar synes i modsætning til alle tidligere Iieskrcvne at sende sine udlobere direkte ud i
nerverne uden forst at passere gjennem kommissurernes iibrillcmasse (fig. 12, b.). Jeg har ogsaa længere ude i disse nerve-
stammer iagttaget utvivlsomme nerveceller. Dette synes at staa 1 direkte strid med Vignals paastand om at ingen celle skulle
fra nerves)'stemets centraldele sende sin udiøber direkte ud i de perifere nerver, ligesom at der i disse aldrig forekom-
mer indskudte nerveceller. Det s)-nes derimod at stemme mer med Lej'dig's, Hermann's, Hoffmann's, Schultze's, Walter's, de
Ouatrefage's m. fl.s angivelser for Hirudo, Inilke imidlertid X'ignal bestrider og erklærer de anførte forfatteres celler
for encellede nerveparasitter.') Dette er maaske en af \'ignal a priori fattet mening for at stotte Ranviers smukke lære om
at der i de vilkaarlig-motoriske nerver ingen nerveceller er indskudte mellem centralorganet og nerveenden. Hvorvidt de
ovenfor omtalte celler er motoriske eller sensitive, kan jeg selvfølgelig ikke afgjøre, men de forekommer dog ialfald i
nerver tilhørende det vilkaarlige nerves)'stem, og hv(jrfra udgaar vilkaarlig motoriske grene.

Bugstrengens nerveceller kan vexle betydelig i størrelse. Især er et sig regelmæssig gjentagende par meget store

') Om deres videre forlob her se senerehen.

^) Disse celler kommer ikke tydelig frem fig. 9, e., snittet er ikke truffet heldig. Fig. 16, d., der fremstiller et lige efterfiilgende snit, sees
dette knudepunkt tydeligere. Se forovrigt ogsaa om cellerne i denne gruppe senere hen under «histologi*.

■') I en for nylig udkommen afhandling af R. Saint-Loup (Rech. s. I'organ. iles Ilirudinées p 61. Ann. se. nat. tum. XMII 1S84I som uetup
er kommen mig i hænde, ser jeg, at ogsaa denne er uenig med M. Vignal heri.

19

celler iøincfalikMidc. Kt saridimt par \'\^.s:cv tbrnemmelig i buestrengens bagrc del meget rcgelma;ssig mcUem hver at de større
tverkommissurer (tab. V fig. 2]. 1 bugstrcngcns forreste del (foran den forste og anden af de større tverkommissurer) ligger de
noget mer uregelmæssig, idet der her sa-dvanlig er mer end i par for luer kommissur (se fig. 2). Tilsammen har jeg i bug-
strengen hos M. gigas fundet 6 — 7 saadainu- p.ir store celler. Disse celler danner med sine udlobere sædvanligvis chiasma og
staar regelmæssig i forbindelse med de 5 smaa tverkommissurer, der ligger mellem de storre (tab. V fig. 2, 11, 14). Disse
store celler er alle, saavidt jeg har kunnet forståa unipolare. Udloberne har jeg, som senere vil blive beskrevet, kunnet for-
følge lige ud i de store nervestammer (hver celle sender altsaa sin udlober ud i nervestammen paa den modsatte side af den,
lu'orpaa den sel\- er beliggende).

Paa bugstrengens underside har jeg ogsaa iagttaget udprægede store celler, saaledes de ovenfor i forbindelse med
4de knudepar beskrevne (tab. \', fig. 9. d., 12 n. c.^). Disse forekommer dog sjeldnere, regelmæssig blot i de midtre partier
af bugstrengens længde.

De fleste af bugstrengens ovrige ner\'eceller er bet}-delig mindre end de ovenfor næ\-nte. De har almindelig et
gjennemsnit af omkr. 0,013 mm. (mange er dog ikke halvt saa store) og deres kjerner af 0,008 mm., nu-di'ns derimod de
o\-enfor n.evnte store celler kan have et gjennemsnit af optil 0,039 mm. og deres kjerner optil 0,OiS mm.

Vi ser heraf at cellernes kjerner er mindre variable i størrelse end deres protoplasmaindhold.

Naar J. Beard siger om nervecellerne :') .They are few in luimher, never more than six or eight lieing seen in
one transverse section*, da er dette ikke ganske korrekt. Vistnok kan de ikke siges at være meget talrige, men jeg har dog
seet op til o\-er tredive overskaarne af et snit. J. Beard siger videre: /They possess an undetermined number of pro-
cesses, which end in nerve fibres". Hellere ikke dette er overensstemmende med de virkelige forhold. I alle fald er
den ulige overveiende del unipolare celler, dette har jeg saavel paa snit som macerationspræpater kunnet kontrollere. Jeg
tror \-istnok undtagelsesvis i bugstrengens midtre del at have iagttaget multipolare celler (tab. V, fig. 13 a); men er dog in-
genlunde vis herpaa, da jeg ikke har havt anledning til at faa saa fine macerationspræparater, hvilke jeg anser som de eneste
absokit afgjorende i dette punkt. Paa grund af exemplarernes lidenhed og cellernes beliggenhed har det været meget van-
skeligt at faa smukke macerationspræparater heraf Paa storre exemplarer \-ilde det vistnok være bet>-delig lettere.

Med hensyn til nervecellers beliggenhed indenfor kommissurernes fibrillære masse, da kan her nævnes, at jeg flere
gange har iagttaget saadanne, der dog altid var meget smaa. Se herom senere.

Bugstrengens segmentation. Med hensyn til spor af segmentation i bugstrengens b}-gning, som jeg ovenfor har aiit\--
det, da tinder jeg disse vistnok langtfra saa enkle og let fattelige som J. Beard synes at have fundet dem, naar han siger: »These
ganglionic cells seem to be confined to the portion of the nervous system from which nerves, and especially large nerves are given off.
We have indeed in their arrangement traces of a series of ganglia, which however b\- degeneration have lost their primitive
character of segmental ganglia." Dette s}'nes at være en af Beard a priori fattet mening, som jo ogsaa kan s}-nes rimelig;
men som han kun lidet har sammenholdt med virkeligheden. Han s)nes aldeles ikke at have iagttaget nogen tverkommissurer,
h\'ilkc dog paa saavel tversnit som horisontalsnit er ioinefaldende; det synes da end mindre rimelig, at han skulde have
kunnet kontrollere de ovenfor angivne forhold, der i virkeligheden er yderlig compliserede, hvilket visselig ogsaa et blik paa
figurerne tab. V vil give indtryk af Naar man erindrer bugstrengens sammentrængte korthed og de afgaaende nervers korte
afstand fra hinanden, da vil man forståa, at en saadan anordning af cellerne er mindre sans\-nlig, selv om det oprindelig har været
adskilte ganglier. Som ovenfor beskrevet staar jo cellernes beliggenhed almindelig i forbindelse med t\erkommissuri-rnes og da især
de 4 t\-kkcre (tab. V, rig. 2, 9, 15). Vi saa saaledes, at de i forbindelse med iste, 2det og 3die knudepar staaende cellegrup-
per (fig. 9, a., b., c.) og som una\gtelig er de mægtigste grupper, korresponderede med disse, medens vistnok andre som 5te
og 6te (fig. 9, e., f) stod i forbindelse med de store nervestammer.

Nervecellernes anordning viser saaledes vistnok, ligesom ogsaa tverkommissurerne, spor til segmentation, men langt
fra ikke paa den af Beard angivne enkle maade. — De afgaaende nervers beliggenhed er det, der stæ-rkest ant}-der en seg-
mentation. Disse segmenters antal er imidlertid ingen let sag at afgjore. Kfter cellernes beliggenhed, tverkommissurernes
samt de afgaaende nervers antal har jeg sat det til 6. Disse segmenter l.)lir da: forst et, svarende til første bugganglion, eller,
som det almindelig kaldes, : undersvælggangliou' hos andre ledd}-r; i forbinilelse hermed staar svædgkonimissurerne, og derfra
udgaar det første mindre nervepar (tab. \', fig. 2 n.').

De 5 efterfølgende segmenter svarer til et lignende antal normale bugganglier hos andre leild>r; fra hver af
(K-m udgaar et par storre nervestammer samt et par mindre. Hvorvidt ikke før.ste og sidste segment oprindelig indbcfatter i
sig flere, er for tiden ialfald ikke mulig at afgjøre. Det kunde S)'nes hoist sans_\'nlig.

Forste segment har med hensyn til nerveceller og fibrilleforlob en noget kompli.seret og særegen bygning, og jeg
vil derfor endnu omtale dette specielt. Som det vil sees tab. \\ fig. 2, korresponderer sva-lgkommissurerin- allerede strax ved
deres indtrædelse i bugstrengen med hinanden gjennem en kort tverkommissur. Saavel loran som bag denne ligger tier nogle

') 1. c, p. :,e,o.

3*

20

faa nerveceller, og bag de bagerste af disse kommer den første store tverkommissur. (Dette forhold vil ogsaa sees fig. 3, der
er tåget fra M. graffi. Fibrillerne i disse tverkommissurer sees her at krydse hinanden.) Mellem svælgkommissurerne og det
første ncrxcjiar (n.') sees ogsaa nogle faa nerveceller.

T\'i'rsnit af dette parti \'iser, at ogsaa her er cellerne ordnede om liestemtc knudepuiik-ter, som dog er forskjellige
fra de ovenfor beskrevne. Tab. W llg. 8 er just et saadant suit. Hvor den midterste mellem begge n.', n.' liggende del just
er dette segment, medens de ydre dele, n. st.', n. st.', er de overskaarne stammer af første store nervcpar. Som vil sees,
ligger der paa de overskaarne, wd en konnnissur Ibrhundne svælgkommissurer to grupper celler, der sender sine udlolierc ind
mod txTrkommissurens nndtre del (a.), hvor tie sansynlig\-is krj-dses. Som vil sees, gaar der \'ed f ogsaa en fiiirillebundt op
mod dorsalsiden.

Paa de overskaarne svælgkommissurers udside naellem disse og det forste nervepar (n,', n.') ligger der ogsaa paa
hver side en liden gruppe celler, der sender sine udlobere ind i svælgkommissurerne (d., d.) Paa h\-er af de overskaarne
nervestammer (n. st.', n. st.') vil ogsaa sees to cellegrupper (b., b., c, c), der sender sine udlobere ind i nervestammerne, en
paa oversiden (b., 1).) og en paa undersiden (c, c). Udenfor disse store nervestammer sees endnu andet par mindre nerver
overskaaret.

I forbindelse hermed vil jeg ogsaa nævne, at der fra den }'dre cuticulære nerveskede h_\'ppig trænger ind cuticulære
skillevægge, der delvis adskiller de forskjellige cellegrupper. Især kan der spores en vis disposition til dannelse af saadanne
skillevægge i bugstrengens midte, hvorved altsaa bugstrengen delvis blir adskilt i to sidehalvdele, hvor den intermediære nerve
snart er beliggende indenfor den ene halvdel, snart indenfor den anden. En saadan disposition kan hj'ppig iagttages
hos M. graffi.

Den ovenfor givne beskrivelse af bugstrengen passer i sine hovedtræk saavel for M. giganteum som for M. gigas
og M. cirriferum. Hos M. gigas er imidlertid bugstrengen langtfra saa udviklet og betydelig mer fladtrykt (tab. IX, fig. i),
saa at den finere b)'gning er vanskeligere at iagttage. Hos M. cirriferum har jeg ikke kunnet finde de ovenfor beskrevne
store cellepar saa t)'delig fremhævede. Den )'dre form vil sees, naar man paa tab. \' sammenligner fig. i og 2 af M. gigan-
teum med fig. 4 — 7 af M. cirriferum, hos begge disse arter at være forholdsvis kort, rund og forovrigt stemme temme-
lig overens.

Hos M. graffi er den imidlertid noget forskjellig, idet den her er betj-delig mer langstrakt (fig. 3), og saaledes
overfladisk betragtet mer nærmer sig pycnogonidernes eller tardigradernes bugstreng. Mer end til overfladen gaar det imidler-
tid heller ikke her, der er ingen afsondrede bugganglier at spore mer end ovenfor beskrevet. Den forste foran forste
store nervepar liggende del eller, som jeg har kaldt den, første segment er betydelig mer langstrakt (fig. 3) ; her sees fibrillerne
i tverkommissurerne ogsaa at krvdses. I hver af de efterfølgende segmenter er der endnu en tverkommissur mer end
ovenfor beskrevet (fig. 3 t. c). Denne er t}-nd og sj'nes paa de for beskrevne arter at vaTe forenet med de 4 tj-k-
kere tverkommissurer. Den korresponderer med de nerveceller, der ligger mellem de store nervestammer og de bagenfor
disse liggende smaa nerver (fig. 3 t. c). Paa tversnit viser bugstrengen sig at være rundere og forholdsvis smalere end hos
M. giganteum (fig. 10). Fremtrædende store nerveceller har jeg ogsaa her med bestemthed kunnet adskille. Fig. 10 sees en
saadan celle, der sender sin udlober ned mer paa- undersiden af længdekommissuren og derved krydser en lavere liggende
celles udlober. Paa denne maade blir forholdene hos M. graffi end mer forviklede. Et regelmæssig forekommende, i forbin-
delse med de mindre tverkommissurer staaende par store nerveceller tror jeg at kunne angive, skjont dette her er vanske-
ligere at iagttage.

Ncrverne i sidste nervepar (n.'') gaar ikke som hos M. giganteum strax fra hinanden, men lober et stykke paa siden
af hinanden, ja er endog det forste st\-kke aldeles sammensmeltede, hvilket let kan sees paa tversnit.

De perifere nerver.

De perifere nerver og deres udbredclse er hidtil aldeles ikke omtalt eller beskrevet af nogen forfatter. Man har
almindelig blot havt pillepræparater (Zerzupfungspråparaten), paa disse er nerverne blevne afrevne lige ved udspringet, og
den eneste, der har undersøgt disse dyr med den moderne tekniks hjælpemidler, ved hjælp af snitserier (J. Beard) synes
ikke at have seet derefter, idet han intet nævner derom, siger blot, at han med hens\-n til nerverne er enig med L. v. Graff.
Flere af forfatterne, i. ex. Semper, har vistnok fremsat formodninger om nervernes udbredning. Disse formodninger er dog
almindelig, som tænkelig kan være, alle lige lidet overensstemmende med virkeligheden. Den mest korrekte er Loven, altsaa
den første der overhovedet har beskrevet nervesystemet, han siger at de af ham fundne 5 nervepar, der er de 5 par store
nervestammer, gaar til fodderne, og dette er som af det efterfolgende vil sees ialfald til en vis grad rigtig.

For at faa fuldt rede paa nervernes forgrening er det uundgaaelig nødvendig at tåge omh\'ggelige saavel horison-
tale som transversale snitserier, især vil de horisontale yde det meste.

21

Ved en omhyggelig gjenncmgaaclse af saadanne snitserier fornemmelig af M. gigantcum er det tilslut eftcr et langt
og moisommeligt arbeide Ij-kkedes mig at kunne give, som jeg mener, et temmeligt korrekt og paalideligt billede af ncrver-
nes udbredning, hvilket er givet i tegningerne tab. I, fig. 8, tab. II, fig. lo, ii, 13, 13.

Jeg tror ialfikl saa temmelig nær at have forfulgt de fleste nerver ud i sine lineste forgreninger, skjønt der her
selvfolgeligen endnu kan findes mange huller. Især var det præparater farvede paa den ovenfor omtalte maade med osmium-
s\-re. hæmatoxylin og eosin, der ved de finere nerveforgreninger og nerveender i huden var af væsentlig nj-tte. Nervernes
entler i musklerne har jeg ikke kunnet iagtage.

De 5 storre nervejjar (Loven's 5 par) har alle en temmelig ens forgrening. Jeg vil forst beskrive det forste
(tab. II, fig. 10, II), og saa senere ved de andre fremhæve, hvori disse adskiller sig.

Allerede straks efter sin udtræden fra bugstrengen opløser nervestammen sig i flere grene (fig. 10). Disse lober
et st}-kke ved siden af hinanden i retning mod første fod (parapodium) og fjerner sig saa lidt efter lidt fra hinanden.

Tilsamnien har jeg adskilt 5 hovedgrene.

Den midterste af disse (n.') deler sig snart i 2 grene, hvoraf den ene ender i de under og mellem nerverne liggende
muskelbundter (m.), den anden gren bøier af mod forsiden, krydser de her liggende grene, jeg har (som det vil sees fig. 10)
kunnet forfølge den henimod muskelmassen m.', maaske forsyner den denne med nervegrene.

De udenom paa hver side af denne midtre nerve liggende grene er de, der egentlig forsyner foden og dens til-
hørende dele med nerver og kunde maaske kaldes fodgrenene. De deler sig snart og sender hver en nerve (gn.) til de
to fod-ganglier (f g.), hvorved disse altsaa sættes i forbindelse med bugstrengen; om dette ikke sker ved endnu flere ner-
ver, har jeg hos denne art ikke med sikkerhed kunnet afgjøre, jeg er tilboielig til at tro, at de ogsaa paa udsiden modtager
nervegrene fra de der forlobende nerver.

Den anden del (d.) af denne forreste gren er paa fig. 10 afskaaret. Den lober nemlig ikke i samme plan som g. n.,
men noget mer mod dorsalsiden. Den gaar til chitinhagerne og de disse nærmest omgivende muskelbundter. Dens forgre-
ning kan sees fig. 11. Den deler sig i 3 grene n.', n.^ og n.''.

n.' boier ind mod chitinhagen (h.) og afsender smaanerverne i. 2, 3, 4, 5 til muskelbundten (m.'). Paa den anden
side afgaar en større gren (6) til musklerne m.-, medens hovedgrenen selv gaar til væggen af det rum, hvori chitinhagen ligger.
Hvorledes den her ender, har jeg ikke ganske kunnet udfinde, en del n" gaar opad, medens resten (den anden del)
gaar rundt aabningen paa den anden side og ialfald sender en væsentlig del af sine »hbriller:< (n.'") over i den nervehagerrie
omgivende kjertelmasse (a). Hvorledes ■ fibrillerne her udbreder sig, har jeg ikke kunnet afgjøre.

n.2 folger i sit lob n.' og gaar ud paa udsiden af chitinhagerne og forgrener sig til her liggende muskelbundter (se figuren).

n.3 har jeg ikke forfulgt i sine forgreninger.

Den bagerste af ,fodgrenene« fig. 10, n.- er i begyndelsen at sit lob saa sammensmeltet med den udenfor liggende storre
gren, at det er vanskelig at afgjøre, om det ikke er en del af denne. \'ed nærmere undersogelse synes den dog hele veien at
have sin egen nerveskede. Den afsender en liden ner\-e til en indenfor fodgangliet paa denne side beliggende mindre muskel-
bundt m.^ og deler sig saa i de ovenfor omtalte dele, hvoraf den ene gaar til fodgangliet (f, g.), medens den anden folger paa
siden af denne lige til chitinhagernes kjertelmasse (som vil sees paa fig. 10). Dens videre forgrening har jeg ikke forfulgt.

De to }-dre og storste grene i nervestammen gaar udenom fodmassen og udenom fodganglierne. Jeg vil kalde disse
grene ten ta kei gren ene. De afgiver i sit lob nerver til muskler. Den bagre afgiver saaledes n.'*, der gaar udenom den af-
skaarne testikelgren og udenom tarmen; jeg har kunnet forfølge den et stykke, men ikke til dens ende.

Begge afgiver dernæst i hoide med ganglierne større nerver (n.-'', n.-''). Disse er, saavidt jeg har kunnet forståa, tal-
rigere enci her tegnet, men paa grund af nervernes bugtcde lob og deres ikke liggen i samme plan har deres antal været van-
skelig at afgjøre. Almindelig tror jeg, at tentakelnerverne endog for end paa dette punkt deler sig i 2 dele, hvoraf den ene
forgrener sig til omkringliggende muskler.

Den forreste af tentakelgrenene sees fig. 10 et st)-kke at være adskilt i 2, den afgiver en gren n.*^ (fig. 11, n.-*) til
udenfor hagen liggende muskler 'fig. 11, m.^).

\'ed fodganglierne og udenfor disse forgrene «tentakelgrenene- sig videre og sender en mængde smaanerver ud mod
kropsranden, hvor disse ender i epithelet, sansynligvis og i hudmuskulaturen, medens dog deres hovedgrene gaar til de to forste
tentakler, hvorfor jeg har givet dem navnet tentakelgrene . Forend disse nerver træder ind i tentaklernc, oploses
de imidlertid i mange grene og danner en meget t\'k indviklet nerveknude et st}-kke indenfor roden al hver tentakel. Jeg
har ikke kunnet finde ner\-eeeller i disse, blot et komplex af filjriUer. De forskjellige grene synes at anastomosere. Fra disse
knuder lober en bundt af nerver ud i tentaklerne, medens der ogsaa afgaar grene til den na-rmest liggende del af kropsranden
(se fig. 10).

Som vil sees fig. 13 (der er af et tversnit), udbreder dette komplex sig ikke \)\ol i horisontal, men ogsaa i vertikal
retning, idet der lober en gren paa dorsal- og en p:i:\ ventralsiden af tentakelen, lu'ilke grene i begyndelsen danner et par
anastomoser (l).i. Alle disse nerver lober under epitlu-let ud mod tentakelens spids, saaledes at de omgiver en bindevævs-

22

masse i tentakelens midte, hvori ligger talrige bindevævskjerncr og tvcrmuskelCibre (se fig. 13). Paa dette sit loh afsender
nerverne fil)riilebundter til epithelet (se lig. 13. a., ogsaa fig. 10). PIvorledes filirillerne endi'r i epitlieUellenii'. liar jeg ikke
meil hestemthed kunnet se; de tydeligste billeder deraf fik jeg i kropsranden, livur det torekc.nn mig, de endte med en liden
fortx'kning \-ed bunden .if epitlielii'llerne.

I tentaklernes ydre spidse finder jeg ligesom paa svælgrørstentaklerne meget fa.i kjerner (se fig. 13). Hvorvidt nerve-
libriller korresponderer med de paa tentaklerne siddende t\-kke haar (setæ), har jeg ikke kunnet afgjore, ligesaalidt som om
der existerer ; fi'ie nerveender \

iMelleni ner\-eenderne indenfor epithi'let i kropsranden har jeg fundi't adskilligi-, som di-t t)-ktes mig noget ioinetal-
dende større kjerner med celler (ant)-det fig. 10). Hvorvidt tlisse korresponderer med nervefibriller, har jeg ikke kunnet afgjore.

Melleni epithelcellerne har jeg ogsaa undertiden bemærketstorre celler (fig. 13); disses sammenhæng med fibriUer
kan jeg ligesaalidt sige noget bestemt om.

Ovenfor er altsaa beskrevet forgreningen af forste store nervestammepar. De 2 efterfølgende (altsaa 2det og 3dje)
har en lignende forgrening, medens der derimod \-e<l 4de og 5te par er nogle smaa forandringer.

Den midtre nervegren (tab. II, fig. 10, n,'), deler sig ligesom hos de 3 forste nervestammer i to nerver, hvis forlob
imidlertid er det omvendte af hvad det her var, idet den forreste gaar til de under nervegrenene liggende muskler (fig. 10, m.),
medens den bagre kr\dser de bagerste grene af nervestammerne (tab. I, fig. 8, f). Engang har jeg (i ^ti' nervestamme) iagt-
taget, at denne gren forenede sig med en fra bagre tentakelgren kommende nerve (tab. I, fig. 8, f). Da jeg imidlertid blot
har seet det en gang, kan jeg ikke afgjore, om det er sædvanligt.

I de 2 bagerste nervestammer er det de liagerste af de grene, jeg ovenfor har kaldt sfodgrene , som afsender den
til chitinhagerne gaaende nerve. Istedetfor at denne altsaa \-ed de tre forste stammer gaar paa forsitlen af chitinhagerne (tab. II,
fig. Il), gaar den her paa bagsiden (tab. I, fig. 8), idet den ogsaa til forsiden afsender grene (fig. 8, d.). Den gaar bag og
udenom hagerne, udsender her grene og boier saa ind til hovedhagen og derfra til reservehagerne (se lig. 8).

Det forste mindre nervepar (fig. 8, n.') gaar udenom svælgroret frem til partiet mellem de 2 forste tentakler,
hvor de forgrener sig og sender grene lige ud til kTopsranden. De staar ogsaa her 1 forl)indelse med nogle eiendommelige
uregelmæssigt optrædende spermatozodannende organer, sufvektodermale testikler (e. t., e. t., e. t. — se herom længere frem).

De 4 efterfølgende mindre nervepar, n.-, n.-', n.-', n.\ synes at have en temmelig ens forgrening. Det forste har jeg
seet anastomosere med den foranliggende (iste) store nervestamme (tab. I, fig. 8, n.^, tab. II, fig. 10, n.) og tror, at det gjen-
nemgaaende er tilfælde ogsaa med de øvrige (fig. 8).

Disse nerver afsender talrige grene; bedst har jeg kunnet forfølge dem paa tversnitserier. Tab. II, fig. 12 er en
tegning, konstrueret af flere efter hinanden følgende snit i en tversnitserie, og som fremstiller en af disse nervers udbredning.
Som vil sees af tegningen, er disse nerver allerede ved sit udspring delt i 2, og kan saaledes egentlig opfattes som 2 nerver
en mindre dorsal (3) og en større, mer ventral (2). Den sidste (2) afsender strax ved sit udspring flere, tre til fire, smaa grene mod
de under bugstrengen liggende muskler (i). I dens videre løb ser vi den oftere afsende grene mod ventralsiden, n.' gaar til
bugmuskler, grenene n.^, n.^ ligeledes, ja disse sender maaske nervefibre lige til hudmusklerne og epithelet. n.-* s}'nes at gaa
til muskelen m. r.. Grafts musculus retractores mterni (se hans værk -.-Genus Myzostoma-, taf 8, fig. i, m. r. i.). Mod
dorsalsiden afgaar den mindre gren n.-', der gaar til dorso-ventrale muskler og den storre gren 4, der følger en af de større
dorso-ventrale muskelbundter og deler sig under dorsalfladen i flere grene, forst i to, der gaar til hver sin side, derpaa i flere
(se fig. 12).

Den dorsale nerve (3) deler sig, som det sees paa figuren, forst i to grene, hvoraf den ene følger den maven nær-
mest tilliggende dorso-ventrale muskelbundt og deler sig paa mavens dorsalside i flere grene, der sans)-nligvis ender i muskel-
bundtens fibre.

Paa enkelte horisontalsnit tror jeg ogsaa at have seet grene fra disse mindre nervepar staa i forbindelse med testik-
lerne; herom kan jeg dog intet nærmere anføre.

Det bagerste, 6te mindre nervepar (tab. I, fig. 8, n.'') gaar bagover mod kloakaabningen paa oversiden af de
parrede ovidukter og udenom endetarmen; de afsender flere grene; hvor de ender, har jeg ikke kunnet afgjore.

Med hensyn til de øvrige arter af myzostomer har jeg paa ingen undersogt nervernes forgrening saa nøiagtig som
paa M. giganteum. Saavidt mine undersøgelser gaar, synes forholdene i saa henseende at være ialtfald i sine hovedtræk de
samme hos de forskjellige arter.

Jeg vil dog her nævne, at jeg hos M. grafti har seet 4 nervegrene staa i forbindelse med fodganglierne ; til dette
kommer vi imidlertid senere tilbaee.

23

Fodganglierne.

Om disse ortjanfi-s egentlig.' natur har jeg været i stor t\i\l. Enkelte ting i deres bygning (f, ex. hos M. grafli se
senere) faiidt jeg at tale for en kjertelagtig natur, andre for en neurologisk natur. Tilsidst er jeg imidlertitl i)leven staaende
ved den siilste opfatning, og beskri\'er dem altsaa her sammen med nervesystemet. Det m.ia ila lilive fremtidige undersogcl-
sers sag endelig at afgjare deres egentlige betydning.

Hos W. giganten m er der \'e(_l roden af h\'er fod to saadanne, der ligger i-n ].)aa h\'er side af ehitinhagerne paa dy-
rets ventralside (tab. II. hg. lo fg., lig. 2 fg.). Som ovenfor beskrevet staar disse ganglier ved nerver i forbindelse med bugstrengen.

Hos M. giganteum har jeg ikke med sikkerhed kunnet findc mer end en saailan nerve gaaende til hvert ganglion.
Uenne nerve træder ind i ganglionet paa midten af dennes indre, mod ehitinhagerne vendende flade og fordeler saa sine
fibriller til alle sider mellem gangl iecellerne. Disse er tilstede i et ganske betydelig antal, idet de selv ikke er meget
store (optil 0,017 mm. brede og 0,037 mm- lange med kjerner, 0,01 mm. lange), og ganglierne har et betydelig omfang. Cellerne
synes almindelig at være bipolare eller maaske multipolare, idet de sædvanlig paa snit viser en langstrakt eller kantet fonn,
jeg har dog aldrig kunnet iagttage mer end en virkelig større udlober. Disse udloliere er alle saavidt jeg har kunnet forståa, ret-
tede mod foden (tab. \'I, fig. i), ud i h\ilken der træder en voluminøs filirillebundt, dannet af disse celleudlobere. I-"ibrille-
Ijundten gaar gjennem hele fodens Længde til dens \-derste spids, hvor tibrillerne ender i det cylinderepilhel, der bekheder
den chitinhagen omgivende aabning. Hvorledes fibrillerne ender i disse celler, har jeg ikke med noiagtighed kunnet se.

Tab. VI. fig. 2 sees fibnllebundtens ende stærkere forstørret, d. er aabningen, hvori chitinhagen har været Ijeliggende,
(snittet er truftet lidt paa skråa), og c. er cylinderepithelet. m. m. er de aabningen omgivende ringmuskler, hvoraf de ovre
sees at have gjort en indsnoring paa sel\"e tibriUebundten. Rundt denne sees beliggende talrige ganglieceller n. c, ne.', h\'oraf
enkelte (n. c.) ligger lige under fodens ectoderm og sj-nes undertiden her formelig at danne smaa ganglier (se fig. 9 ne, ne.').
Fig. 2, a sees et underlig kolbeformet organ, med en lang udlober, og i randen af hvilket flere kjerner; det er muligens no-
get lignende til de i fodganglierne hos M. graffi forekommende organer (fig. 3 X, herom senere). Mellem dette or-
gan (a.) og nervecellerne (n. c.) under ektodermet sees fra fibrillebundten at afgaa en sidegren (b.), der s}-nes at optage udløberen
fra ne. ; denne gren har jeg ikke kunnet rigtig forfølge til dens ende, muligens ender ogsaa den i det paa denne side af aab-
ningen liggende epithcl. Fra fibrillebundten tror jeg paa enkelte snit at have sect mindre grene gaa til ectodermet.

Som ovenfor beskrevet (tab. II, fig. 10) ligger der et saadant ganglion paa hver side af ehitinhagerne. Hegge
disse ganglier sender altsaa en stor fibrilbundt ud i foden til dennes ende paa hver side af den gang, i Inilken hage med
stottehage ligger.

Hvad er nu disse gangliers og deres til fodderne gaaende fibriUebundters f^-siologiske betydning.'

Det forekommer mig sansj-nligt, at den ialfald hovedsagelig er sensiti\-; thi de i epithelet endende fibriller kan
knapt ha\-e nogen anden betydning, saafremt ganglierne virkelig er nerveganglier, og at foddernes ender er folsomme, kunde
jo allerede a priori synes rimeligt.

Hos M. gigas er disse ved foden liggende gangliers bygning temmnlig lig, hwid som hos AI. giganteum er beskre-
vet, de bestaar af mange smaa celler og er beliggende et paa hver side af ehitinhagerne.

Ligesaa hos M. carpenteri og M. glabrum. Hos den sidste er cellerne noget større, ganglierne er tlesuden be-
liggende mer paa ydre side af foden, og ehitinhagerne steder her næsten sammen.

Hos M. cirriferum er ganglierne kun lidet udviklede, ligger mer udc i foden og indeholder kun taa celler.

Fodganglierne hos M. graffi har derimotl en fra M. giganteums fuldstændig forskjellig bygning. De to \-ed hver
fod beliggende ganglier, der hos M. giganteum \ar fuldstændig adskilte, er her sammensmeltede (tab. \'I, fig. 4 & 5':, ikke
adskilte ved den hos M. giganteum saa betydelige gren af hagekjertelmassen (tab. II, fig. 10, h. k.), som er lidet udviklet hos de
øvrige arter. Var gangliecellerne forholdsvis smaa og mange hos M. giganteum, saa er de faa, men desto større hos M. graffi.
Gangliernes hovedmasse udgjores her af nogle faa, almindelig 6 — 7, veritable kjæmpeceller. der kan ha\-e en iliameter af optil
0,090 mm. (tab. VI, fig. 3, 4, 5 & 11). Foruden disse celler findes der enkelte mindre. is;er i gangliernes nedre ende Ix-lig-
gende ganglieceller, som dog synes at spille en langt beskednere rolle (tab. \'I. fig. 3, n, c.', fig. 10, n. c).

De store kjæmpeceller synes ialfald ofte at være multipolare, dog er det meget vanskeligt at faa sikker rede paa
di'iii og deres udlobere. Paa et snit har jeg ikke iagttaget mere end 2 udlobere fra en celle, men ved at sammenligne flere
efter hnianden følgende snit er jeg tilljøielig til at tro, at cellerne regelmæssig h;ir endnu Iler. LVlløberne udgaar h\-ppig fra
den ende af cellerne, der vender mod gangliets midte, hvorimod de konvergerer, medens cellernes kjerner ligger paa den ydre
side (se horisontalsnittet fig. 4, tab. M). Enkelte af de nærmest foden liggende celler har jeg endog seet have kjernen paa
undre side og sende udloberne opad mod gangliets midte. For de fleste cellers vedkommende udgaar dog udlolierne fra den
mod foden vendende ende, iiU'dens kjernerne regelmæssig er beliggende i den o\re ende p;ia \'dre side. Xogen torskjellig
struktur i udloberne har jeg ikke kunnet opdage, de har alle en ioinefaldende tibrilla-r struktur, ligesom eelleprotoplasmaet selv,

i hvilket (len er mcfrct k-t at iagttage (fig. ii). Protoplasmaet synes i cellens midte at danne en mer fast sammcnhængendc,
stærkere larvet, finkornet, librilla-r masse, omkring hvilken det ovrige fibrillære protophisma ligger ortlnct i mer radiært ud-
straalende jfibriller- .') Saadan ser det i.iltald som oftest ud paa snit tagne af i alkoheil h-'erdede og i parafin indsmeltede
præparater (cfr. tab, VK, fig. lO & i6). Det er muligt, at dette ioinefaldemle lulsei-nde i nogen grad er frembragt kunstigt;
men, selv om det er saa, maa det tlog ha\-e nogen grund i virkeligheden. Det er vistnok tilfadde, at celleprotoplasmaet un<ler
præparationen skrumper ind, hvilket ofte kan sees paa de aabne rum i snittene (tab. \'I, fig. 4); her\-ed kommer denne tibnl-
lære struktur til at træde skarpere frem end den egentlig skulde, men det er dog klart, at, hvis den ikke fra oprindelsen var
der, kunde den ikke saa regelmæssig blive dannet ved reagensernes paavirkning.

jMod h\er af celleudloberne kan man se fibriller konvergere for at forenes og danne disse, der h;ir en udpræget
fibrillær struktur. Denne fibrillernes konvergens falder undertiden paa snit af celler med stærkt indskrumpet protoplasma me
get tydelig i øinene, idet protoplasmaet forovrigt er adskilt ved aabne rum fra cellens omgivelser og blot er blevet hængende
sammen med disse ved de mod udlolx'rne konvergerende fibriller, der kan være forenede til mindre luindter (se tab. VII, fig.
16, der er tegning af en bipolar celle).

Cellernes udløbere har jeg ikke kunnet forfolge langt st\-kke fra deres udspring, da de meget snart tabes
afsyne i gangliets indviklede fibrillære væv. Saa langt jeg har kunnet forfølge dem smalnede de stadig af, men havde altid
en skarpt udpræget fibrillær struktur. Hvorvidt man imidlertid kan opfatte dem som virkelige fibrillebu n d ter, der tilsidst
opiøser sig i flere fibriller og at saaledes hver celle danner centret for flere virkelige nervefibriller eller: at hver celle danner
udspringet for blot en veritabel ncrvefibrille eller jnervecylinder , om man saa vil, det maa jeg indtil \-idcre lade staa derhen.
Dette kan ene afgjores ved friskt materiale, hvilket jeg af denne art har savnet. Mulig kunde det jo ogsaa være, at udlø-
berne opløste sig i et fint fibrillenet (forfatterens diffuse fihrillenet) fra hvilket igjen ner\-ehbrillerne udspringer, saaledes
som Prof. Golgi har fremstillet forholdet for de sensitive nervefibriller i den menneskelige hjerne-). Fra præparaterne at
dømme synes dog dette mig mindre sansynlig, idet der ikke existerer noget egentlig tilsvarende diftust fibrillenet (tab. VI,
fig. 3), medens fibrillerne synes at gaa lige over i de til foden gaaende nervefibriller, hvad enten der nu kommer en eller flere
fra h\'er celle. At disse store celler blot skulde være centrum for en >nervec}'linder«, af hvilke der altsaa blot blev 6 — 7 i hver
ganglion, kan forekomme lidet sansynlig, skjønt vistnok fodens fibrillebundter er bet}-delig mindre end hos M. giganteum. Disse
fibrillebundter kan jo for den sags skyld ogsåa som senere paapeget tænkes tilblandet med fibriller fra de til ganglierne kom-
mende nerver.

Cellernes kjerner er store, c. 0,042 mm. i diameter, og ligger som allerede nævnt fremherskende i cellernes ydre
fra gangliets midte vendende ender, hvilket dog for de fleste cellers vedkommende vil være den øverste ende.

Kjernerne er aflange, de har ofte flere indbugtninger, hvilke dog sandsj'nligvis er fremkomne ved virkning af alko-
holen. I kjernerne har jeg saavcl paa safranin- som karminpræparater kunnet iagttage et tydeligt, stærktfarvet, chromatin-
netværk (fig. 13). I dette forekommer dog ofte lysere partier, en slags vacuoler (tab. MI, fig. 12, 14, 15), hvorved det
ofte kan faa udseende af, at kjernelegemet ved radiære septa staar i forbindelse med kjernens vægge (fig. 14). Dette ud-
seende er muligens kunstig frembragt ved reagensernes virkning.

Kjernelegemet er almindelig aflangt, altid stærkt farvet og regelmæssig med en eller flere klare vakuoler samt ofte
stærkt farvede korn (fig. 12, 13, 14). Rundt kjerne saavelsom kjernelegeme kan sees en ganske distinkt meml)ran.

I enkelte kjerner har jeg iagttaget to kjernelegemer (fig. 15). I en celle har jeg endog seet 2 næsten adskilte
kjerner, hvoraf den ene var normalt farvet, medens tien anden kun svagt, næsten farvelets; Icjcrnclegemernc \'ar som alminde-
lig stærkt farvede.

I den blege kjerne var det endog et mindre smalt, stærkt farvet legeme ved siden af det runde kjernelegeme (se
fig. 11). Sansynligvis maa dette være exempel paa en direkte kjernedeling; se forøvrigt herom senere.

De store celler synes ikke at have nogen egen membran, ialfald har det ikke paa snit været mig muligt at ad-
skille nogen saadan. Derimod synes cellerne at være indleirede i en bindevævsagtig masse med talrige bindevævskjerner og
en"stæ'rkt udpræget fibrillær structur (tab. \'I, hg. 3, 4, 5).

Dette fibrillære bindevæv findes overalt i disse ganglier mellem og udenom de store celler. Det synes ialfald til-
dels at indeslutte i sig nervefibriller, hvilket ved farvningen (saavel osmium — hæmat: som boraxcarm.-pikrinsyre farvning) især
paa enkelte steder træder stærkt i øinene; medens det paa andre steder kan sees at være af mer ren bindevævsagtig structur.

FcsHiiic. For nu at give et samlet billetle af disse merkelige store, hos M. graffi forekommende celler, skal jeg
give et kort resume af min opfatning deraf.

Det er meget store celler (optil 0,090 mm. i diameter) der altid forekommer i meget indskrænket antal, 6 — 7 i

') For letheds skyld anvender jeg den gjæugse benævnelse >'fibriUe<'. skjønt jeg ikke kan være enig i den almindelige opf.ittelse deraf; her-
for gj«res rede senere under afsnittet »histologi«.

^) C. Golgi: Rech. s. I'hist. d. centres nerveux (Arch. Ital. de Biologi, tome 3 & 4. 1883).

25

Inert ganglions og som n-gclniæssig har flere udlolx-re, nirllcm hvilke jeg ikke har kunnet skjelne nogen histologisk forskjel,
("elleprotoplasmaet har en udpræget fibrillær struktm-. Mbrillcrne sees paa snit ofte tVa rcllernes ydcrgrænse at tnenge
ind mod protoplasmaets multe, hvor fibrillernes netværk er t;ettest, og hvor fibrilleme blir inlmiesl blandet.

Cellernes kjerner har alnnndelig en oval form (c. 0,(142 mm. langi, meil et rundt t-ller aflangt kjernclegeme,
hvori sees en eller flere klarere vakuoler samt ofte st.erkt farvede korn. I kjernen har jeg almindelig kunnet iagttage et
ehromatinost netva^rk. Kjernerne er altid beliggende i cellernes ene ende, almindelig modsat tien hvorfra udloberne udgaar.

Udloberne. bra protojilasmaets forskjellige partier, saavel midtre som ydre dele, konvergerer fibriller med udlo-
berne for at gaa o\-er i disse, der har en skarp og distinkt librilhei' struktur. Saalangt jeg har kunnet forfølge udloberni-, har de
smalnet af tlet er dog \'istnok ikke umulig, at de oploser sig i »fibriller«, der gaar over i nervelibriller».' Herom mer senere.

I gangliernes nedre, foden na-rmest liggendi' del forekomnu'r fierre eller lli're mmdre ner\'eceller af forskjellig stør-
relse og som det synes altid unipolare med udloberen vendt ud mod foden (tab. \1, fig. 3). Fig. 10 (tab. \'I) er et horison-
talsnit gjennem en ganglieknudes nedre del, hvor saadanne smaa unipolare celler n. c, sees Ijeliggende mellem de storre cel-
lers overskaarne nedre dele (a.).

Fra M. graffis fodganglier gaar der 2 fibrillestammer ud i foden, en paa h\'er side af chitinhagen; de gaar til fodens
yderste ende og staar paa veien i forbindelse med faa tilstødende nerveceller.

I disse fibrillestammer, just som de forlader gangliet, ligger nogle merkelige organer. Der er et i hver fil)rille-
stamme. altsaa to i hvert ganglion. De træder paa tversnit strax i oinene ved sit homogene, som oftest stærkt sammen-
skrumpne indhold og sine skarpe konturer (tab. \'I, fig. 3, x.). De har en kolbeform, der Ijt-tydelig minder om en unipular nerve-
celles, med en lang elistinkt udiolier, der kan forfølges saavel paa horisontal- som t\ersnit lige til fodens ende (tali. \7, fig. 3,
8, II, xu., tab. \'ir, flg. 8, 9, 10). De er omgivne af en flcrdolilielt skede, bestaaende af flere udenom hinanden liggende
koncentriske lag, der paa saavel karmin- som hæmatox)-lin-, men især paa osmiumbehandlede snit er skarpt markerede. og
hvoraf det yderste især er stærkt far\'et med en skarp }dre kontur (tab. \'I. fig. 3, 6, 7, 12. tab. \'II, fig. i — 7 . Indenfor
skeden kan man som oftest iagttage et ligeledes koncentrisk lagdannet, maaske fibrillært lag, der kan have en bet\-delig t)-k-
kelse og som fortsættes ud i udloberen (tab. VI, fig. 12, tab. \'II, fig. i ). I dette lag forekommer ofte indbugtninger mod
organets indre (tab. VII, fig. l, b., fig. 2, A. & B., f). Man kan da se de koncentriske linjer tåge del i denne indi)ugtning
flere lag indigjennem. Dette lamellære udseende kan forklares som fremkommet kunstig ved indholdets i beg)'ndelsen lagvise
koagulering, især da det optræder noget uregelmæssig og paa enkelte snit næsten fors\'inder eller er ialfald meget tyndt. Dog
forekommer det mig at være vel difterentieret og med sin fibrillære struktur vel forskjelligt fra det indenfor liggende indhold.

Dette er saa temmelig hoinogent eller ialfald yderlig fint granulerct og kan paa snit fremb\-de de forskjelligste for-
mer, idet det tydeligvis ved reagensernes paavirkning er lobet sammen og skrumpet ind til de omgivende væggc, især i or-
ganets ovre ende itab. \'I, fig. 6, 7 & 12 samt tab. \'II, fig. i — 7). \\'d at lietr.igte de forskjellige snit faar man Linegtelig
indtr\icket af en flydende masse, der pludselig er størknet og løbet sammen. Noget spor til struktur forekommer alminilelig
ikke, dog har jeg paa enkelte snit fundet en striering, ofte staaende i forbindelse med det \'dre l.igs indbugtning og gaaende
tvers over lumenet, i hvilket indholdet ligger (tab. MI, fig. 2, A. & B.).

Udlobert-n har paa t\-ersnit, hvor den er triifiet paa langs, et fibrilkert udseende. Den kan let skjelnes fradeden
omgivende nervefibriller; paa pikrokarminsnit er den klarere og mer h\-alin end disse, ligesaa farvet med rose-bengale, medens
den paa hæmatoxylinsnit (og boraxkarmin-pikrinsyresnit) er stærkere farvet end disse, altid med en meget skarp )-dre kontur.

Den dannes, saavidt jeg ved undersøgelse med homogene imersioner (Zeiss '/is) 'I'l'' kunnet erlare, ligesom hovetl-
organet af en ydre lagdannet skede, der er en fortsa^ttelse af dettes, og i h\is indre Inilhed ligger det samme koaguleredi- ind-
hold som netop beskrevet. Dette forhold vil kunne sees talx \'II, llg. 1, men \il dog bedst kunne undersoges paa horisontal-
snit (især farvede med boraxkarmin og pikrinsyre), hvor man kan furfolge udloberne, der i)lir trufne paa tvers ned igjennem
hele foden. Man vil her tN'delig kunne se skeden, indenfor hvilket det af pikrinsyre stærkt farvede indhold regelmæssig ligger
sammenlobet i den ene side, medens skedens ovrige hulhed danner et aabent rum t.ib. \'I, fig. 8, xu.\

(jm hvorledes disse udiobere ender, har jeg desværre paa ingen af de forf;erdigede snitserier kunnet komme til sik-
kerhed. Tab. VII, fig. 9, xu. er tegning af et (hæmatox}-lin) snit, hvor den ser ud til at ende i en traktformig udviiining i
fodens ektoderm; noget lignende forekommer det mig at have seet paa flere snit, der dog altid har \-a>ret far\ede med
hæmatoxylin, hvor\'ed skeden og indholdet ikke er saa let at adskille; jeg har saaledes ikke kunnet afgjore, om skedeliulheden
fortsættes lige til enden og aabner sig udåd, eller om den er lukla-t. Jeg har vistnok paa horisontalsnitserier kunnet forfølge
udloberen næ.sten lige til ektodermet, og indtil der har de havt den samme bygning; her har jeg imidlertid ikke kunnet for-
følge dem videre.

Nogen kjerne, der med sikkerhed kan siges at tilhore dette kulbeformede organ, har jeg ikke fundet. \'istnok har
jeg ofte iagttaget tæt tilliggende kjerner; disse har dog almindelig \æret beliggende udeiifor skeden \ed kolbens ovre ende,

4

26

hlot t-n<;;in;^- liai' \cg paa ct snit fsi.' tab. MI. llg. 3) gjemicm kolbens ovre ende iagttagct en kjerne 'a.), der laa indenfor ske-
den nnigi\et af det homogene indhold, der dog ha\-de en noget iiier granuk'ret .struktur end sædvanlig ved deri liggende \-aku-
oler, lu-oraf en stor (v.). ( )mgivelsern<:' s\-ntes i det lu'le mer alniindelig protoplasiiiatisk. Ofti're har jeg ved kolbens ovre
en<le iagttagel afsnoringer eller iidbugtningt-r med drri liggende kjerni-r (jg protoplasiiiatisk indhold. og som ialfald i enlcelte
tilfælde ganski- t_\-delig stod i aabi'n forbindelse med organet (se tab. \'II, fig. 5, F^.i. Ligger maaske her noglen til forstaaelse
af dette gaadefulde organs oprintlelse.' Mar det maaske oprindelig \'a'ret en celle med sin udlobi'r. der imidlertid er bleven
omdannet, og hvorfra kjernen lidt efter lidt har trukket sig tilbage i et afsnoret rum, der kan staa i mer eller mindre aaben
forbindelse med det o\'rige rum.- Dette cv wmskelig .'it bes\';n\-, men lorekomiiier mig i alle tilfeldi- ikke umulig.

Muligens kan ogsaa reiler, som f. e\. t;ib. \'II, fig. i, a., der med en udlober ser ud til at staa i forbindi'lse meil
organet, og som jeg oftere har iagttaget, staa i forbindelse hermed.

Organerne er meget h\'ppig omgiven .af vakuoler (fig. 2. \'.. v.'); undertiden kan man i randen af disse se kjerner
{fig. 2, li. v.', fig. 4;; noget videre indhold har jeg ikke fundet. almindelig er de tomme.

Ih'orledes disse kolbetormede organer hænger sammen med ganglierne og deres nerveceller, er meget vanske-
lig at udreik'.

Jeg har iagttaget fibnllebundter, der paa forskjellige steder af kolbeenden staar 1 forbindelse med skeden, ja endog
optil tre forskjellige i et snit (tab. \1, fig. 12, tab. \'II, fig, i), Paa enkelte snit, som f. ex. tab. MI, fig. 7 & tig. 2. 15.. ser det ud,
som filirillestammerne blot gaar til skeden og forgrener sig her, medens det paa andre snit tydelig kan sees, at de trænger
gjennem skeden og danner virkelige aabninger 1 denne, hvorved fibrillerne kommer ind til de indre lag, hvor de spreder sig,
se især fig. 4, ja paa enkelte snit har det endog forekommet mig, som de trængte helt ind til det homogene indhold, se fig. i.
Hvor intimt organerne er forlnindne med fibrillerne kan faaes et indtryk af ved at kaste et blik paa fig. d, der er et skraasnit
gjennem et organ, hvor altsaa Ijlot den ene \-æg er truftet. Man kan her se fibrillerne tra-de ind 1 væggen og maaske fort-
sættes helt ned gjennem udloberen.

(Jvenover og omkring de kolbeforniige organer danner fibrilleliundterne, saa\-el tie til organerne gaaende, (fig. 2, B. d.
& fig. 3, b.) som de udenom langs disse lobende, meget komplicerede chiasmadannelser (talj. M, fig. 3); især s)-nes det oven-
for kolLieenden at være et meget alniimleligt kr)'dsningspunkt tlir fibrillerne (tal). \'II, fig. 10).

Paa siden at disse organer mellcm fibrillerne sees hyppig mindre unipolare nerveceller (saadanne som ovenfor be-
skrevne), hvis udlobere gaar ned langs organerncs udlobere. P'nkelte celler kan endog have en vis lighed med de kolbefor-
niige organer, idet de har en liueii ta-t til memliranen i den ovre ende liggende kjerne,

I et ganglion har jeg o\'enfor disse kolbeformede organer melleni de store ganglieceller seet en noget lignende dan-
nelse (tab. \1, fig. 4, p.), idet der i bindevævet var et rum, i hvilket laa et sammenskrumpet indhold (p.), og rundt hvilket
bindevævet havde en ioinefaldende lammellær b}gning. Det saaes gjennemskaaret paa flere snit; men jeg kunde ikke faa
det til andet end et atsluttet rum uden nogen udlober.

Af nerver gaaende til ganglierne hos M. graffi har jeg kunnet adskille 4 (se tab. VI, fig. 5, n.', n.^. n.'', n.^), hvoraf
de 2 midtre (n.', n.-) svarer til dem, jeg har beskrevet hos M. giganteum; de trænger ind i ganglierne paa siden af hin-
anden i disses midte, muligens udsendes ogsaa grene fra dem til udsiden (se n.'). Paa gangliernes udside træder de ovrige to
nerver i forbindelse med disse {n.-\ n.-*). Disse to nerver svaies imidlertid at staa na-r i forbindelse med gangliernes nedre
ende, hvor de kolbeformede organer er beliggende (tab. \'I, fig. 6, N., N.). De deler sig regelmæ"ssig i flere grene, der sen-
des ind i gangliets fibrillære bindeva-v 1 forskjellige retninger (fig. (>. n.\ n.-, n.-''). (.)ni nogen af disse grenes fibriller staar i
direkte forbindelse med de kolbeforniige org.uier, eller om de forener sig med de til foden gaaende fibriUestammer, har jeg
ikke direkte kunnet iagttage, skjont det forekommer mig sans_\-nlig, at begge dele finder sted, eftersom der fmdes kun faa
ner\'eceller i ck-nne del af gangliet.

Mvad er disse kolbeformede organers fysiologiske bet}-dning.' Det kan her antagelig blot være tale om to
alternativer, sensitiv eller exkrctorisk. Til stotte for det første kunde anfores deres forbindelse med de fra cellerne kom-
mende >.'fibrillers der som o\-eiifor nævnt h^jipig gjennemtrænger væggene. Det maa da forudsættes, at man opfatter gang-
lierne som nerveganglier, og cellerne som ut\-ilsomme nerveceller. Hvad der kunde tale for det sidste, altsaa deres exkretori-
ske betydning, er forudcn bj-gningen ogsaa ligheden med de kjertler, der findes ved foddernes rod hos enkelte crustaceer.')
Er det tilfælde, at disse organer er ex kre t oris ke, da maa de altsaa enten være et slags ganglienyre-organer i lighed med,
hvad flere fortattere mener at ha\'e fundet 1 centralnervesystemet hos andre dyr, eller ogsaa maa man opfatte det hele ganglion
ikke som et nerveganglion, men som en kjertel, altsaa analog om ikke homolog med de omtalte crustaceers fodkjertler, ja
maaske endog med pycnogonidernes mandibelkjertler. Imod en saadan opfatning finder jeg dog cellernes hele form og udseende
at stride, idet den egne fibrillære struktur, udlobernes forhold o. s. v. efter min mening maa tyde hen paa deres nervenatur.

') Se f. ex. Dr. II. Binne: runtriliutiun a I'histoire n;it. des aselldtes hétéropoflcs. Ree. Zool. Suisse. Tome I. 18S4.

27

Som en interessant analogi kan nævncs, at min ven Dr. W. Kiikenthal ved synet al" mine præparater meddelte
mig, at han i hjernen at" Dphelia har fundet et lignemle organ, hvis fysiologiske bet)'dning han heller ikke der var kommcn
paa det rene med.')

Nervesystemets histologi.

Bugstrengens og nervernes skede bestaar at" to dele: den \'dre primære skede (det \'dre neiirilcm] og den
indre sek u ml a- ri- skede (det indre ne ur i lem)-).

Den ydre skede i Imgstrengen bestaar af en udpræget, stærk membran, der t"remhæves paa tversnit ved sin mørke
farvning og sine skarpe konturer, hvoraf den paa den indre flade er skarpest. Denne membran kan have forskjellig tyk-
kelse, der imidlertid især paa dorsalsiden kan være ikke ubet\-dclig ftab. V., fig. lo, 12, nsk.). Den er dannet af et homo-
gent, cutirulalignende stot". in<leni hvilket ikke t"orek()mmer kjerner, medens der paa den \'dre side hyppig fmdes saadanne
liggende t.æt an mod membranens væg (t"ig. 9, 11. 12). Xaar jeg tror at have Ijemerket kjerner inden i denne membran,
kommer dette vistnok derat", at den i tversnittet er truffet paa skråa, hvilket let sker paa grund af dens mange transversale
folder, som kan iagttages paa længdesnit, og som muligens tildels er kommet ved sammentrækning i spiritus. Denne
membran, der er analog med den ydre skede hos crustaceerne, forekommer mig ljet\-<lelig lig den af Claparéde^} hos I.um-
bricus beskre\ne tredje ruticulære skede (das innere Neurilemm) og som \'ignal^) beskriver som la troisiéme gaine formées
par une substance homogene, transparante, difficile a déchirer, ayant une assez grande épaisseur, surtout dans les par-
ties supérieures de la chaine og som examinee sur une coupe transversale, se montre limitée par deux bords plus
foncés que son mileu. \'ignal har underkastet denne skede hos Lumbricus, ligesom crustacecrnes ydre skede (1. cp. 314)
en meget omh\-ggelig undersogelsc med de forskjellig.ste reagenser; han holder den lor une membrane cuticulaire som er
analogue a la membrane postérieure de la cornée des vertébrés; (meml;)ranes de Descemet;. Denne (3'dre,i membran i m_\v.o-
stomernes bugstreng viser aldeles de samme reaktioner som af Vignal beskrevet og af Ranvier anvendt som reaktioner paa
la membrane de Descemet-''). Den far\-es stærkt af .saavel borax- som pikro-karmin (orange), farves dunkelt af osmiumsj-re,
dyb violet af hematoxylin og næsten sort paa osmiums\-repræparater. Hvorledes den t"iirhc)lder sig under længere ind\-irkning
af kogende \'and har jeg ikke forsogt.

Denne membrans homogene struktur S3-nes at kunne være underkastet adskillige t"orandringer, idet jeg paa snit af
M. grafh's bugstreng har iagttaget dens ydre del sammensat af tæ't til hinanden liggende lysere og mørkere farvede partier,
medens den indre del bestaar af et paa almindelig maade farvet homogent lag. se tal). \", lig. 10, nsk., hvor imidlertid dette forhold
ikke er kommet rigtig frem som det skulde, idet do morke partier ligger tætterc til hinanden end paa figuren, er mindre og af for-
skjellig form og størrelse, snart firkantede snart runde eller triangulære, og mer smeltede sammen paa membranens indre side. Tab.
IX, fig. 2 sees det skematiseret. \'ed undersøgelse paa horisontalsnit viser det sig, at det er mørkere farvede, forskjellig formede,
tætliggeiule felter med mellemliggende h'sere far\-ede partier (tab. I.\. fig. 3). Massen i disse morki-re partier s}-ncs at være
lidt mer granuleret end membranen almindelig, medens gangen mellem fetterne udgjøres af et homogent stol, der er miiulre
modtagelig for farven. Som ovenfor nævnt er konturen paa meml)ranens indre mod bugstrengens indhold vendende flade den
skarpest afsondredc. Allerede dette t\der jo paa membranens udspring fra de udenfor liggende cellelag. I det hele s\-nes
den noie t"orl)undet med disse lag, der ofte ligesom memliranen kan lia\e en meget sta-rk farvning. der hurtig men gradvis
aftager udåd, og danner en o\-ergang til det retikulære liindevæv udenfor, se tal). \'., fig. 12, nsk. 'Vxt an mod mem-
branens yderside i disse lag ligger vanlig kjerner, der ligner de almindelige bindevæ-vskjerner, er h)-ppig maaskc noget mindre.
Indenfor membranen har jeg hos M. graffi iagttaget et t\-ndt svagcre farvet lag, der bestod af en yderst finkornet ensartet
masse af et prottjplasmatisk udseende, et lignende lag har jeg imidlertid ialfakl ikke l_\delig kunnet t"indi' hos .M. giganteum.
Membranen er almindelig meget skarpt adskilt fra de intlenfor liggende bindevævslag og kan efter min mening umulig opfat-
tes som dannet af disse, saaledes som \'ignal mener er tiltældet med den tredje skede hos Lumbricus,') men derimod af de
udenfor liggende bindevævslag. I det hele opfatter jeg den ydre skede (der altsaa bestaar af den nctop beskrevne

') Vil sansynlig af ovcnnævnte forfatter lilive beskrevet i en fremtulig monografi over slægtén Ophelia.

^) Hvorvidt der udenom disse cndnu skulde findes et fladecpitiiellag saaledes som allerede af Claparidc (Uistologische Untersuch. Uber den
Regenwurm. Zeitschr. (. wiss. Zool. 1869, p. 587) og senere af Vignal m. fl. hos Lumbricus beskrevet, kan jeg ikke afgjore. jeg har ikke liavt anledning
til at undersoge dette med solvimprcgnalion.

') I. c. p. 388.

■*) Vignal: Rech. hist. s. 1. centres nerveux de queU|ues invertcbrés, p. 376. .\rch. zool. exp. Ser. 2, t.mn- 1. 1.SS3.

') Ranvier: Lecons d'anatomie generate, receuillés par .M. Weber, Cornée, p. 127. I'aris 1881.

''^: .\f samme mening er imidlertid ikke Claparide, idet han holder p:i.i dens dannelse af de udenfor v.trende l.ig, livori nuisklerne ligger.

4*

28

incmhran nu-il tilliLiucndi- ydvc cellelag) som dannet ved en fortætning af det omkringliggende bindevæv, hvorfra er afsondret
en cuticuia-r nu-miiran indail mod bugstrengen og som senere omtalt de perifere nerver, saaledes som man nfte kan iagt-
tage det i binde\a'\' omkring luihaim.

Vv:\ <U'n \-dre-,skedes menili|-an atgaar der skille\'a'ggi' ind i bugstrengens indre masse, h\()r\-ed denne blir delt i
forskjellige segmentt'r (se herom senere,). Disse skillcvæggc synes etter fu'viimg og udseende at domme at beståa af lignende
substans som den homogrne membran. Lignende beskriver \'ignal hos Lumbrieus som tra'iigende fra den tredje' skede ind
i bugstrengi-ns nulre. ligesom del ogsaa er beskrevet hos erustaceer, hirudineer m. 11.

Den indre skede. Rummel mik'ntbr den ydre skede med dens homogene membran, mellem denne og nerveele-
menterne (de fibrillære stammer og n^-rveeellerne) er opfyldt af et lagdannet bindeva'v med talrige bindevævskjerner af noget
varierende storrelse. Dette cv hvad jeg vil kalde den indre skede. Tildels tjener især de indre partier som .stottcsub-
stans for nerveelementerne, reiler og fibrillesubstans (herom senere); dette lag lilir saaledes ikke ulig neuroglia. Denne skedes
bindevæv kan ha\-e en ikke ubetx'delig t\d^kelse, den ligger lige an moil i\cn homogene membrans indre flade og dannes af
et temmeligt aabent net\-ærk med langstrakte masker, hvilket især er ioinefaklende hos M. grafli, hvor bindevævet har et fie-
tydeligt omfang. Fiberne i dette netværk har ofte en ikke ringe tykkelse og gaar mest i retning paralel med den )-dre
skede (tab. \', fig. lo), herved fremk-ommer det især hos M. graffi ioinefaldende, lagdannede udseende. Dette bindevæv om-
slutter ogsaa hver nervecelle med en meml.iran, der fortsættes ud over udloberen, bindevævet danner saaledes en
sæk. hvori nervecellen er beliggende. Af lignende membraner er ogsaa de hbrillære stammer omgivne. Fra disse
trænger der septa ind i stammernes indre, disse septa forgrener sig til alle sider og stammerne faar herved den af Hermann')
hos Hirudo forst beskrevne :gefacherten Bau'. (Se herom senere under de perifere nerver). Den intermediære nerves mem-
bran staar meget hyppig i forbindelse med den ydre skedes homogene membran \-ed fra denne k(3mmende septa, se tab. \',
tig. 12. De i bindevævet beliggende kjerner har omtrent samme udseende og storrelse som de almindelige i kropsparen-
chvmet beliggende bindevæ^vskjerner. De er indleirede i bindevævsfiberne, optræder overalt udenom og mellem nervecellerne
og synes ofte stærkt sammenhobede rundt disse. De tindes ogsaa, skjønt sparsomt indeni de hbrillære stammer, især hvor
større septa optræ-der (f ex. hvor cellegrupper sender sine udh.ibere inii samt ved nervestammers udspring oller deling med
deraf folgende stæM-kere septa, se tab. V, tig. l6, g.).

hid i dette bindevæ-\' tr.enger, som ovenfor omtalt, hyppig skillevægge fra den homogene membran. Disse deler
sig ofte i flere, trænger ind mellen-i nervecellerne og omgiver delvis de forskjellige cellegrupper saavel ved longitudinale som
transversale .skillevægge. Se tab. \^, lig. 8, p, fig. 12, f, f, f, f.'. Disse septa ligner dem af Baudelot-) i ganglierne hos Clep-
sine beskrevne septa.'*) Det ser ud som, at saadanne gjennemgaaende skulde være tilstede hos anneliderne, ctr. det ovenfor
nævnte hos Lumbrieus, og hos arthropoder. Schimkewitsch skildrer noget lignende hos arachniderne^).

I det hele s)-nes bugstrengens skede hos myzostomerne at svare til, hvad man almindelg finder hos annelider (maa-
ske vermes i det hele tåget) og arthropoder; skjønt det vistnok ikke kan nægtes, at der hersker en merkelig forvirring med
hensyn til beskru'elsen af nerveskedernes forskjellige lag; faa forfattere stemmer heri overens. Den dobbelte nerve-
skede hos crustaccerne, noiagtig beskrevet af Jung og \'ignal, er temmelig lig myzostomerncs (ctr. Vignal 1. c. p.
^14) blot maa jeg trods :Le}'digs''i og X^ignal's bestemte paastand hævde den }'dre cuticulære skedes oprindelse fra de uden-
for liggende lag hos myzostomerne og ikke fra det indre neurilem som disse forfattere paastaar hos crustaceerne. Ser man
paa hirud ineernes nerveskeder, da synes disse visselig med sin doL)l)elthed at være analog m\'zostomernes, trods de forskjel-
lige beskrivelser deraf ikke fuldt stemmer overens.'') Hos p}'cnogo n iderne forekommer mig hoist sans)-nlig at være et for-
hold, temmelig ligt, hvad just er beskrexet hos myzostomerne, skjønt vistnok hverken Prof Dr. Dohrn^) eller Dr. Hoeck*^) har
givet nogen noiere beskri\'else deraf Xerveskeden h(.)s arachn iderne er beskrevet af Schimkewitsch. Fftcr hvad jeg kan
faa ud af <lenne beskri\'else, der forekommer mig noget utydelig og utilstra-kkelig, maa forholdet her være temmelig ens, han
beskriver dog intet ydre lag og ingen ydre membran. Hos Peripatus er af Balfour-') beskrevet en dobbelt nerveskede.

I sandhed naar man betragter denne nerveskedens dobbelte, lagdannede struktur eller som Vignal (p. 348) siger om
hirudineernes : cette disposition lamellaire, si nette et en méme temps si considerable'-, da kan man wanskelig tilbageholde
sammenligningen med vertebraternes nerveh\'lstere isærdeleshed r3'gmarvens med sin dura mater og pia mater. I det hele
kan det jo ikke negtes, at sans)'nligheden for e\'ertebraternes bugstrengs og vertebraternes rygmar\'s homologi vinder i stj'rke,

') Hermann: l>as Central Nervensystem von Iliruflo niedicinales, Miinchen, 1875. *iekr. Prcissclir.
-) Structure du systéme nerveux de la Clepsine. I.\nn. se. n.at. 3e serie, t. III, 1865.)

■'') Se herom ogsaa Hoffmann: Unt. ii. K.iu u. Eutw. der Hirudineen. (Nat. Verli. d. HoU. Maalsch. d. Wt-tensch., 3de Verz., D. IV, Iste
Stuk. 18S0) samt Remy Saint-Ijoup, 1. c.

■•) Schimkewitsch: Anatomic de I'epeire. (Ann. de> se. nat. t. XVII, lS84\

'■) Leydig: Handbuch der vergleichenden Histulogie.

"^) Cfr. Leydig, Hermann, Hoffmann, Vignal.

') 1. c. ") 1. c.

") Balfour; The .\nat. and Devel, of 1'eripatus capcnsis. (( )nat. journ. micr. se. vol. XXIII, 1SS3.I

29

etterhvert som man trænger ind i deres hnere liygninc;. skjont \-istnok skedernes homolot^i maa indrommes at være det, der
endnu er mest jiaa det u\'isse.'^'

De perifere nervers neurilem kan ligesom Inigstrengens deles i en ydre og en mAw neurilemskede.

Den \'dre. s\'arende til den af Hermann Ims JIirud(3 beskrevne «primære skede'<, dannt'r en fortsættelse nf bug-
strengens }-dre skede. Den dannes af en almindelig tynd, skjont distinkt membran (tab. II, fig. 14), der viser de samme
reaktioner ligcoverfor tinktionsvæ-sker som bugstrengens homogene membran, dog i svagere grad. Den er nøie sammenhæn-
gende med det omkringliggende bindevæv, og paa dens ydre side ligger h)-ppig bindevævskjerner, der især optræder talrig
ta*t omgivende nerwgrencne nnxl disses perifere ender. Paa indsiden af den _\-dre skede findcs ogsaa hyppig kjerner, disse
opfatter jeg dog som tilhorende den indre skede.

Denne er en fortsættelse af bugstrengens indre skede og er aldeles svarende til (U'li af Ilerm.um hos Mirudo forst
beskrevne sekinuhere skede:. Den trænger ind i nervernes indre og giver dem dt'nne. som Hermann kakler det, :ge-
facherten Bau . tier synes fælles for evertebraterne i sin almindelighed. Tab. II, fig. 14 sees <lenne sekumkvre skede med
den karag^ige bygning t}-delig. Inddelingen skrider temmelig langt og de mindste kar er meget smaa, hvilket vil kunne sees
især i enkelte felter, hvor det traadte tydeligere frem. Kjernen er beliggende saavel under den )'dre skede som i de større
septa indeni nervemassen. Den samme bygning har jeg fundet saavel hos de perifere ner\er som hos kommissurerne. Hos
de sidste er den dog langtfra saa fremtrædende og saa fuldstændig, idet massen her er mer ensformig og større septa sjeldnere.
(Se om kommissurmasscrnes bygning ogsaa senere.) Den intermediære nerve har en ioinefaldende, grovere inddeling i nogle
faa runde kar, indenfor h\-ilke jeg ikke har været istand til at opdage nogen hnere karbj-gning. Tab. V, tig. 11, in. (se
herom senere). Disse ind i kommissurerne og den intermediære nerve trængende bindevævssepta betragter jeg (som
o\-enfor nævnt) som en del af bugstrengens indre neurilemskede og denne atter som s\-arende til og sammenhiengende meil
den sekundære skede i de perifere nerver.

Svælgkommissurer, tentakelring og svælgrørsnerver har alle en primær og en sekundær skede med karb}-gning som
ovenfor beskrevet mer eller mindre udviklet, de to første ligner i b}'gning længdekommissurerne, de sidste derimod mer de
perifere nerver, idet storre septa her ofte optræder (se o\-enfor p. 15). Tab. III, fig. 8 sees de to skeder i .svælgkommissuren,
den _\'dre skede, n. sk., og den indre, i. n. sk.

Hjernens gangliemasser saavelsom tentakelnerveringens har ingen egentlig det hele omgivende neuri-
lemskede. Man kan dog soni allerede nævnt rundt hjernemasserne hos enkelte arter finde en disposition i bindevævet til
lagdannelse, der dog ikke kommer til tydelig differentiation eller til afsondring af nogen cuticulæM" membram. Hver celle med
udlober er imidlertid bleven omgiven med en saadan, ligesom gangliecellerne i bugstrengen (dette \'il nærmere blive
omtalt under beskrivelsen af ganglieceller). \'ed tentakelringens celler S)'nes der desuden at være et paafaldende forhold, idet
de almindelig er beliggende indeni vakuoler 1 l)inde\-ævet, hvilket jeg regelmæssig har kunnet iagttage hos M. graffi, hvor,
som ovenfor omtalt, cellerne omkring tentakelringen er temmelig talrige. Paa tab. I\', fig. 6 sees to store celler, h\-or denne
bygning er meget tidelig. Iiiderst rundt cellerne ligger et lag bindevæv med kjerner; dette lag kan endog ha\-e en \-is tyk-
kelse (b., b.) og beståa af en mer protoplasmaagtig masse, ulig det øvrige bindevævs, saaledes at jeg endog var i t\-ivl, om
det ikke var l\-mfeceller, der sædvanlig forekommer i de nevecellerne omgivende vakuoler. \'akuolerne er omgivne af en
t_\-nd binde\-æ\-smenil>raii (a.), hvori ligger bindevævskjerner. Det samme kan ogsaa sees tal). I\', tig. 7. h\or a., a., a. er det
}-dre lag. Tæt rundt nervecellerne findes regelmæssig bindevævskjerner, se f. ex. fig. 7, n. c, h\-or tre sees i snittet.

Disse nervecellerne omgivende vakuoler maa vel nærmest have til hensigt at besk)-tte cellerne og give dem en
elastisk omgivelse, hvilket visselig kan trænges 1 den meget bevægelige og udvidelige svælgrørs spids. Samtidig har det
maaske ogsaa til hensigt at lette de meget trængende nervecellers ernæring, idet disse derved stadig kan omskylles af lege-
mets ernæringsvæske. Lignende betydning har vel og det bugstrengens ganglieceller omgivende spongiøse bindeva-v. \'ignal
beretter at have iagttaget lymfeceller i dette væv i crustaceernes bugganglier.

.Svælgets ganglieceller er ogsaa omgivne som ovenfor na'vnt af en membran med smaa kjerner, se tab. I\', tig. 13.
Ofte kan der i disse cellers membran være storre fortykninger (fig. 12, b., cl der dog vel ligeledes er kjerner.

Nerve-skedens muskler. Paa t\ersnit af bugstrengen, især paa saadanne, der gaar paa skråa ^altsaa halvt horison-
talt, halvt transversalt) kan man let iagttage tæ-tte bundter af overskaarne muskelfibre, der ligger an mod )-derfladen af den
ydre skede. Disse optræder især paa bugstrengens underside og er med den ene ende fa'stede til skeilen. Lignende muskel-
fibre kan ogsaa h\-ppig sees at følge undersiden af storre nerver. I hjernen og omkring denne optræder h\-ppig muskelfibre,
ligesom ogsaa rundt tentakelringen. Det s_\-nes altsaa at være et forhold, der l)et\-delig ligner, hvad man hyppig finder hos
arthropoderne. Muskelfibre tilhorenile nerve-skeden og forlcjbende i denne, saaledes som allerede af Leidig fundet hos anne-
lider (Hirudo og Lumbricus), har jeg derimod ikke fundet.

') Medens delte arbeide er under trylcning er Ur. Vejdovsky's monografi over oligocliæterne (System imd Mori>tu)logie der Oligoclioxten. l'r.ig
1884) komraen mig i liænde. I dette vark ser jeg, forfatteren anser den mcllem g.angliecellerne værende »15indesul)stanz« tildels ogsaa nerveskederne som
et produkt af nerveelemenlerne, (1. c. p. 90), en opfatning, som jeg vanskelig kan dele.

Oaiig'Iiecelleriie

er som regel unipolarc. I centralnervosAstL-nict er det kun )-derst taa, jeg liar kunnet iagttage af virkelig utvivlsom multi-
polar art, og har hovedsagelig va^-et indskramket til tien bagre del af hjernen, som jeg mener at tilhore det sympathiske nervesystem
(se ovenfor). I bugstrengen er drt blut et par tilfa-lde. i hvilke jeg tror at have iagttaget multipolart- rt'ller (lab. \', fig. 13).
I fodgangliernt' har jeg iagttaget saa\'el nuiltipolare som unipolare celler, dog flest at de første.

Som regel holder jeg paa, at ganghecellerne (enten unipolare eller niultipijlare) blot har en virkelig nerveudlø-
ber. der dels gaar direkte over til at danne en nervecylinder i en perifer nerve, ilels til at oplose sig i centraldelenes fine
libnlk'net (tab. IX, fig. 4), hvorfra atter udspnnger perifere nervec\iindre. Fra eellernes nerveudlobere udspringer altid paa
deres forlob gjenneni kengdekommissurmasserne uparre sidegrene, der sa'tter dem i lorlniidelsi.' med kommissurernes fine
nbrilk-ni't .

Bugstrengens ganglieceller kan variere betydelig i størrelse, dog synes kjernerne at variere mindre end selve cellc-
protoplasmaet ise ovenfor p. 19). Jeg har f ex. hos M. graffi fuiidet store celler, der havde et gjennemsnit af 0,030 mm.,
og med en kjerne af 0,009 — 0,010 mm. i gjennemsnit (undertiden endog mindre), medens andre med et gjennemsnit af blot
0,014 'iTii- kunde have kjerner, som var optil 0,014 '■"'■"• ' gjennemsnit. Endnu mindre celler i samme e.xemplar maalte
0,008 mm. i gjennemsnit og havde en kjerne med samme gjennemsnit (0,008 mm), idet kjernen aldeles udfylder cellens ene
ende. Udløberne fra disse forskjellige celler har forskjellig tykkelse, idet denne retter sig elter cellestorrelsen; saaledes kunde
de største af ovenfor nævnte celler haw en udiober af 0,007 mm.s tykkelse, medens de mindre cellers udloliere kan \-a-
riere mellem 0,0015 — o,oo2 mm.

Forskjellen mellem eellernes størrelse er hos M. giganteum I'lidnu skarpere ioinefaldende end hos M. gralTi, idet de store
celler er færre og optræder mer regelmæssig, især fremhæver sig det ovenfor (p. 18 — ig) omtalte, for hver storre nervestamme
optrædende store par, der sender sine udlobere (0,008 — 0,012 mm. tykke) direkte ud i nerverne. Disse celler kan maale op-
til 0,039 iTim- ' gjennemsnit og deres hjerner 0,018 mm. med kjernelegemer paa 0,005 '■""■'• ' gjennemsnit. Fra udloberne
har jeg tj-delig kunnet iagttage sidegrene gaaende til kommissurmasserne. De mindre celler hos M. giganteum varierer betydelig i
størrelse; jeg har fundet celler med l>lot 0,004 — 0,005 "'"''''• ' gjennemsnit (og kjerner af samme gjennemsnit , medens de dog
regelmæssig er storre (0,012 — 0,015 mm.s gjennemsnit med 0,008 — 0,011 mm.s kjerne); almindelig udfylder kjernen hos de
mindre celler næsten hele cellens ene ende. Saadanne celler, h\'or kjernen udfylder cellerLimmet. kan \-a're fra 0,004-0,007
mm. i gjennemsnit.

Hjernens celler er mer ens i størrelse og i regelen mindre eml bugstrengens celler. De \ar i. ex hos M.
giganteum omkring 0,017 mm. 1 gjennemsnit og kjernerne optil 0,008 mm. De længere frem i svælgroret forekommende har
almindelig omtrent samme størrelse, saaledes ogsaa de hos M. graffi rundt tentakelringen beliggende.

De største nerveceller, jeg overhovedet har fundet hos myzostomerne, er uden sammenligning de i fo dganglierne
hos jM. graffi forekommende kjæmpeceller*;.') Disse kunde Iku-c et gjennemsnit af optil O.oqo mm. med kjerner omkring
0,042 mm. I samme ganglier kunde der forekomme ganske smaa celler. Cellerne i M. giganteum's fodganglier er aflange
og forholdsvis smaa (optil 0,017 mm. brede og 0,037 mm. lange, med ovale kjerner, 0,010 mm. lange).

Nervecellernes membran. Hvorvidt cellerne besidder nogen egen membran, har jeg ikke kunnet komme fuldt paa
det rene med (skjont det ved flere leiligheder har forekommet mig sansynlig). Derimod har jeg ofte med bestemthed kunnet
iagttage en af bindevæv med tilliggende Inndevævskjerner dannet membran, der ogsaa forts;ettes udover udløberen og følger
denne ind i centralmassen, hvor den gaar over i det c>'linderne omgivende spongioplasma. Undertiden har jeg endog
kunnet iagttage flere udenom hinanden liggende bindevævslag, der omsluttede en celle (se herom p. 29). Xervecellerncs binde-
vævsmembran kan især t_\'delig iagttages i bugstrengen, h\-or den dannes af den nu'Uem cellerne liggende stottesubstans (det
indre neurilem, se ovenfor p. iS).

Nervecellernes protoplasma viser altid en tydelig fibrillær struktur, især er denne, skarpt ioinefaldende i kjæmpe-
cellerne i M. graflis todganglier (se herom p. 24). Denne fibrillære struktur s}-nes paa snit gjennem celleprotoplasmaet
vistnok mer at være et spongiost væv af stottesubstans (spongioplasma)-) med et derimellem liggende mer homogent ind-
hold (hyaloplasma). Sammenligner vi imidlertid med den ovenfor omtalte tilsyneladende mer regelmæssige anordning afstriberne
i kjæmpecellerne hos M. graffi og de mod udloljerne konvergerende fibriUer, der gav disse en udpræget fibrillær struktur, da
maa man antage, at der i spongioplasmaets udbredning ialfald delvis er en vis orden og maaske isolation og ikke, at der er
en saa ganske difus gjennem protoplasmaet gaaende udbredning (spongiøsitet). Udloberne vil man regelmæssig kunne se
have en om end ofte kun svagt antydet, fibrillær struktur med langsløbende, paralelle fibnller. der maaske ja endog sansynlig
egentlig er fine skillevægge af spongioplasma, der isolerer hyaloplasmaet i flere, inden udloberens og den senere nervecylin-
ders (hvis det er en direkte til nervecylinder overgaaende udiober) skede beliggende h\-aloplasmastrænge eller fibriller, der alt-

•) Fonidsst altsaa, at dette virkelig er nerveceller.

^) Leidigs benævnelse; se hans netop udkomne arbeide; «Zelle luid Gewebe", p. 165. Bonn 1885.

31

saa vikle blive nogct ligncndi' til 11. Schultze's primitivfibrillcr, og som muligens dels gaar til sidegrene dels til hovedudløbe-
ren, eller som hos de celler, (ler oploser sig i smaagrene, gaar ud i disse.

Af nerveceller er der som ovenfor n;evnt eftcr min nu'ning to slags, nogle der sender sine udlol.iere direkte ud i
ner\'erne Ipaa samme elk-r modsat side), andrt- luis ud lo be re oploser sig i kommissurernes fihrill a' re masse. Kn saadan celle
er at'l)ildet tab. IX, tig. 6. a., det er en ganske liden celle, med en kji-rne, iler udtyldcr hele cellens ene ende, og som maaler
0,005 mm. i gjennemsnit. Cellens længde til, hvor grenene spreder sig, er 0,012 mm. Som det vil sees af tegningen fordeler
crrenene sig i mindre grene, og disse tabes snart afsigte i kommissurmassens fibrillenet. Af lignende celler har jeg iagttaget
flere, de fleste paa bugstrengens viMitralside. 1-aikelte er imiillertid beliggende midt inde i længdekommissurernes masse (tab.
IX, flg. 4). Af saadanne er der imidleitid yderst faa, og de er altid af ringe størrelse med kjerner, der ganske udf\-lder cel-
lerne, omkr. 0,006 mm. i gjennemsnit. I-'nkelte saadanne celler har je-g seet med flere udlobere (tab. IX, fig. 6, b. & c).

X'ogen forbindelse mellem kjernen og den fibrillære protoplasmasubstans har jeg ikke ved iiogen leilighed
kLinnet opdage.

I kjernen har jeg ofte seet to ja tre kj ernelegem er. Ofte optræder der \ed siden at det ene større et ganske lidet.
I kjernen sees forovrigt almindelig mange stærkt farvede rum og et mellem disse udbredt fint net (chromatinstruktur). Dette
er ii5inefaldende i fodgangliernes kj;empeceller hos M. graffi. Kjernerne har altid en skarpt udpræget membran, undtagen som
ovenfor na'\-nt i mange af de omtalte kj;empc'celler, hvor den kan \'a're aldeles forsvunden, og chromatin udbredt je\-nt i cel-
lens ene pol omkring tien skarpt far\ ede nucleolus (se tal). VI, fig. 3, a. . Undertiden kan dog kjernememljranen være der,
men udenom denne er 1 protoplasmaet udliredt chromatin hvilket kan sees paa den stærke farvning. Xoget lignende skjont
ikke saa fremtrædende har jeg undertiden iagttaget i de storre celler i bugstrengen. Dette kan jeg ikke forklare paa nogen
anden maade end som \irkningen af reagenserne, der har bragt kjernemembranen til at trække sig sammen eller endog til at
briste, og gaa tilgrunde, h\"orved indholdet er gaaet ud i det omkringliggende protoplasma.

I de perifere nervestammer udenfor centralorganerne har jeg h\-ppig iagttaget nerveceller, disse har optraadt tal-
rigst 1 nærheden af ner\"estammenies utlspring, har dog ogsaa været fundet i længere afstand dertra. De er aldrig videre store,
har undertiden unipolar, undertiden en bipolar form, saaledes som altsaa allerede Le\'dig m. fl. har angivet hos hirudineernt'.
men som Mgnal benegter og, som ovenfor omtalt (p. 18), bortræsonerer ved at erklære for celleparasiter (!!,i. Hvor\'idt mer
end en af disse bipolare cellers udlobere er en virkelig nerveudlober (nervecN-linder), skal jeg dog ikke kunne afgjore, den ene
ind mod centralorganerne vendende ende fandt jeg altid noget mer protoplasmatisk, og den kan som folge deraf \-ære en
protoplasmatisk udløber (tab. IX, fig. 7). Undertiden forekom det mig, at flere efter hinanden følgende celler var forlnindne
ved sine udlobere; det er dog muligt, at dette har været foreteelser staaende i forbindelse med cellernes formering, da jeg har
iagttaget spor til kjernedeling (ja endog to kjerner) i saadanne celler.

Direkte kjernedeling. Paa mine præparater har jeg oftere iagttaget fænomener staaende i tbrbindelse med nerwcellernes
kjerner, som jeg ikke kan forklare som andet end direkte kjernedeling. Jeg har i nervesystemets forskjellige dele kunnet
finde omtrent alle de forskjellige stadier af kjernedelinger, ligefra kjerner, der er beg_\'ndt at strækkcs efter <len ene axe og
afsmalnes lidt paa midten til omtrent tuldkommen adskilte kjerner, men har ikke, trods omhyggeligste undersogelse med stærke
forstørrelser (Zeiss hom. im. Vis)- kunnet finde spor til kjernehgurer, saaledes som disse sædvanlig optræder ved den indirekte
kjernedeling (karyokinese). Fig. S, a. (tab. LX) viser en celle fra bugstrengen med en aflang kjerne, noget smalere paa midten.
¥A kjernelegeme var blot s_\'nligt i di'ii ene ende. Kjernen var 0,1x1(1 mm. bred og 0,014 "mi- lang (cellen o.oiS mm. i tiia-
mettr). Fig. S, b. (tab. IX) sees en celle fra bugstrengen, hvor kjernedelingen er endnu videre fremskreden, idet de to sig
dannende kjerner blot er forbundne ved en smal bro. Paa dette præparat \ar der merkelig nok heller ikke i mer end den
ene halvdel SNailig et kjernelegeme. I svælgringen (se tab. III, fig. S, x.) har jeg iagttaget en celle med kjerner, der \'ar tuld-
stændig skilte, og h\or cellens _\-dre form viste t_\"delig spor til deling se t,il>. IX. lig. 8, c). I de store celler i M. graffi's fod-
ganglier har jeg, som ovenfor nævnt (p. 24), ligeledes engang seet en foreteelse, der umulig kan forklares som andet end di-
rekte kjernedeling. Her var t}'delige kjernelegemer i h\ær af de to ilele, ja i den ene endog to, et storre rundt og ved siden
deraf et aflangt itali. \'II, fig. 11); men merkelig nok \ar kjernens inilhold forovrigt i denne del kun lidet farvet af pikro-
karmmen. Oftere forekommer tilf;elde med tu I'Uer endog tre kjernelegemer i s.imme kjerne (tab. \'ll. lig. i ;, tab. \'. tig. 12, a.).
At dette altid skulde staa i forbindelse med kjernedelinger, forekommer mig dog høist t\ivlsomt, dertil .svaies tiltækiene at
være vel hyppige og i kjerner, der forovrigt ikke viser noget tegn til deling, men har sin normale form.

Staar nu disse direkte kjernedelinger i forbindelser med celledelinger.' eller skulde det som BlochmannM mener om
de af ham i ektodermet paa skorpionenfl)r\-oner funilne direkte kjernedelinger kun \;ere foreteelser, der ikke blir paafulgt
af nogen celledeling, hvilket han ogsaa iiu'iier skulde have almen gyklighed for alle hidtil kjendte direkte kjernedelinger.
Skulde de maaske endog gaa foruil for kjernens destruktion, v;ere, som han siger, eine Zerfallserscheinung- r Det sidste me-

') 1 >r. V. lilochniaun; I'eher ilivcktu KcriiLieilung in iler iMiihryunalluillc iler Skorpiune. Miir|>li. Jnhrh. IM. N, p. 4S0, 1S84.

32

ner ']cn k.in lu-r ikko være tilf.rldct, jeg tror med licstcmthcd ifolge det ovenfor beskrevne ;>.t kunne paastan, at de her iagt-
taone direkte kjernedelinrrer staar i forbindelse med og gaar forud for virkelig celledeling, at \i altsaa her har exempel paa
direkte celledeling uden karyokinese. I et tilfælde i hjernen (<ivenfor aiifort, se tab. IX, lig. 8 c.) saa det endog
ud, som om celk-n iidvidede sig paa den ene sidi-, paa en lignende maade som lenkoryti'rnt- under di'res cK'ling'i. Jeg
iiar (jfte kunnet iagttage tæt til hinaiiden liggende celk'r, der saa ud, som de nc'lop \ar (ijistaaede \ed en celledeling og
endnu ikke fuldkommen adskilte (tab. IX, fig. <)). Med hens}-n paa udloberen, da kan jeg intet nuul bestemthed sige om den-
nes deling. Efter flere præparater at domme tror jeg, ogsaa denne tager del i delingen, idet den blir splittet efter længden
saaledes, at vn (lei gaar til h\'er af cellerne. Som bekjt'ndt er indnu ikke med sikkerlu'd iagttaget nogen direkte celledeling
i fuldt udviklcde celler fia dynski' \,ev, idi't iagttagelse af saadanne hos flercellede dyr hidlil kun indskrænker sig til
leukoc}'ter.-) Det forekommer mig derfor, hvis mine formodninger er korrekt, at det ovenfor meildelte metl hens\'n til direkte
kjernedeling i nervecellerne, fortjener opinerksomhed og kunde anbefales til mer indgaaende undersogelser paa dette punkt hos
lavere d)'r. Desværre har mine undersogelser paa grund ;if m.itenalets utilstra'kkelighed langtfra kunnet ljli\'e saa omhyggelige
som selve emnet fortjente; forelobig har jeg (lerfor noiet mig med filot at referere det ovenfor anforte.

Den fibi'il!»'re iiiasitto.

Di't maa \'isseligen indrommes, at de virkeligt' forhold i flygningen af den fibriUære masse i evertebraternes nerve-
system endnu langt fra er udredet og at striden herom er endnu ikke tilendebragt, idet \-i ser en autoritet som Le\xlig i sit netop
udkomne arbeide'*) trods de fleste nyere forskere paa dette felt (Hermann''), H. sSchultze-'), \'ignal'') m. fl.) hxn'de, at nerver-
nes tibriUære udseende ikke konimer fra egentlige nervetibnller. men fra den i nerverne værende svampede stottesubstans
spongioplasma, imellem hvilket den egentlige nervesubstans, h)-;il op lasma, er beliggende. Ue n)-ere stærke forstørrelser
gjor det mulig, siger han, at linde, dass das ) streifige von Langsziigen eines schwammigen Gertistes herriihrt untl das
sKornigc auf die Knotenpunkte eines feineren Zvvischeiinetzes zu di'uten ist . Han siger endvidere: Die Haupt- und
Langsziigen des Maschenwerkes rufen die Abgrenzung m Filjrillen' her\'or, alier zvvischendurch zieht ein zartes Schwamm-

gefiige, in dessen Raume die homogene, eigentliche Nervensubstanz enthalten ist -Die .Filirillen Hermann's

sind Theile des Geriistes, Haupt oder Langsziige des Maschenwerkes, welches erst die eigentliche Ner\'ensubstanz umschliesst.«
Til at gaa udforligere ind paa dette stridspunkts løsning er vistnok ikke her stedet. Da jeg imidlertid tildels er kommen til
samme resultater som Lcydig, medens jeg i nogle punkter ikke kan være ganske enig metl ham, saa vil jeg dog berøre det
og har derfor ovenfor saa omstændelig refereret denne fremragende histologs paastande.

Paa mine pr;eparater af myzostomernes ncrves_\'stem har jeg ikke kunnet flnde nerwMibriller eller som Schultze kal-
der dem : primitivfibriller svarende til, h\-ad denne og \'ignal har beskrevet.

De perifere nerver. Ner\'erne har vistnok altid et lilirillært udseende, men dette fremkommer ved de stærkere
farvede skille\'ægge, der danner kanaler, hvori indesluttes den egentlige ner\'esubstans. L)isse kanalers væggc kan paa tversnit
af nerver betragtes som et fint net, hvori maskerne k;in variere i størrelse (tab. IX, fig. R^), idet kanalerne kan være af for-
skjellig kalif) er fra O.OOI — 0,002 mm. i gjennemsnit og til bet}-delig mer, enkelte endog optil 0,005 — O,OO0 mm. Tversnittet
har vistnok ogsaa et kornet udseende, der imidlertid hidrorer fra korn, der ligge i kanalernes vægge og som jeg derfor anta-
ger som kommende fra fort^'kninger eller kr\'dsninger i skillevægssubstansen^) og ikke fra overskaarne primitivfibriller, thi isaa-
fald maatte de ligge i midten af maskerne omgi\'ne af Herman's interfibrillærsubstans, der fylder kanalerne og som jeg mener er
den egentlige ncrvesul)stans, (Leydigs hyaloplasma). DerimcKl har jeg ikke tydelig kunnet iagttage nogen flnere inden c\-linderne for-
grenet stottesubstans eller -spongioplasma- . Jeg kan heller ikke være enig med ham, naar han s^-nes ikke at ville holde paa
de forskjellige »nervecylinderes' **) isolation, men derimod mer paa hyaloplasmaets almindelige udliredelse mellem spongioplasmaet,

^) Se herom: ISiitschli: Studien Liber die ersten Entwicklungsvorgange der Eizelle etc. Abhandl. d. Senckenlierg'sciien nat. Gesellsch. IJ. X
1S76. Flemming: Zellsubstanz, Kcrn- und /elltheilung' p. 349. Leipzig 18S2. R.nnvicr: Tiaité teclinique p. 160. lir. W. Kiickenthal; Ueber die lymph.
Zellen der Anneliden. Jen. Zeitschr. f. N. T.d. XVII 1885, p. 324.

'-) Flemming siger herom, 1. c. p. 348: «Wahrend so die Sache fiir fixe thierische Gewebzellen liegt, ist dagegeii flir amoeboide

Lertkocyten, wie mir scheint, an der directen Zerschnurung \'om Kerneii kaum mehr ein Zweifel moglich." Som ovenfor anført h?r imidlertid senere Dr.
Blochmann (1. c.) paavist ogsaa direkte kjernedeling i d\riske va-v, li\-ilke delinger imidlertid ikke [som ovenfor n.xnnt) efter hans iagttagelser staar i
forbindelse med nogen celledeling.

■'l I^eidig; Zelle und Gewebe p. 165. Bonn 1885.

") 1. c.

^) H. Schultze: Die fibrillare Structur der Nervenclemente bei Wirbellosen. (_Arch. f. Mikr. .'\nat. Bd. 16. 1879.)

") W. Vignal: Rech. hist. s. le centres nerveux de quelques invertébrés. l_.\rch. 7ool. exp. ser. 2. tome 1 1883.)

^) Maaske noget svarende til, hvad Poirier beskriver hos tre matod er ne: korn, der ligger i den «homogene substans" melltm 'des tubes ner-
veux'■ . Se dennes arbeide: Arch. Zool. exper. Bd. III, hf. 4 1885, p. 603, der netop er udkommet. Poirier synes ogsaa at ville forkaste læren om
fibriller, idet han blot taler om tubes nerveux fyldte med et kornet protoplasma, p. 603.

^) Ne rvecy lin d r e eller pr imi t i \'- c \'l i n dr e kakler jeg hos evertebraterne de franske forfat.eres »tubes nerveux" ; de svarer altsaa til vertebra-
ternes axe-cylindre.

Hans egentlige mniint: herom har jeg dog ikke rigtig kunnet opfatte, han udtaler sig intet sted direkte om delte punkt. Ifolge
hans lieskrivelse al' gangliernes punktsubstans kan han imidlertid ialfald ikke her holde paa nogen vnervecylindernes isolation.

Bugstreng. I mxzostomernes bugstreng har jeg imidlertid direktt- kunnet iagttage en saadan isolation, ialfald
tor en del af ner\'ec\linderne. Massen i komniissurenie eller i.k' iilirilhere længdestamnier har gjennemgaaende ])aa snit 'saavel
transversale som horisontale) et udpræget spongiost udseende. saaledes som den af Le\'dig beskrevne punktsubstans»:.
Dette fine spongiose, kornede udseende fremkommer \istnok ved et lint net af spongioplasma •: med krydsningspunktcr og
smaa knuder, der gi\'er det punkterede udseende. 1 )(.'tte net synes Iut t)-deligt. det stra-kker sig et stykke ud i nervernes ud-
spring imellem ni'rwcylinderne, medens jeg ikke har kunnet iagttage (.let hengere ude i de perifere nerver, h'orudcn AriW net
forekommer dog ogsaa uomtvistelige nerve c)-lindere (tubes nerveux), grovere eller finere, der lober saavel langs eft er hele
de fibrillære stammers længde som tvers over kommende fra ganglieceller, tverkommissurer eller nerver. Dette vil især træde
skarpt i oinene paa horisontalsnit (se tab. \', fig. i — 7), hvor man kan se c\-linderne optræde samlede i bestemte storre
bundter, — enten i store længdebundter, der især forekommer i bugstrengens midte paa kommissurernes inilre dorsale side (i
disse bundter er cjiinderne gjennemgaaende store (se tab. V', fig. 12, d.) og paa den ydre side langs udspringet af de perifere nerver
fig. 3 (tab. V), — eller i tverbundter, der enten straalcr sammen med nervernes udspring, nogle kommende fra tverkommissurerne,
andre fra længdebundterne og nogle fra den spongiose masse (fig. 2, 3, 5), eller og kommende direkte fra ganglieceller for at
gaa o\'er i tverkommissurerne eller i længilekommissurernes masse (\]g. 12, 15). Som nævnt er det jiaa la-ngdekommissurer-
nes indre, dorsale side, at længdecj'lindere især er ioinefaldende. Disse er almindelig meget store og grove, de kan sees
saavel fig. 12, d. som fig. 16 i denne figurs ovre hjorne (tab. V). Enkelte m.aalte endog optil 0,006 mm. i gjennemsnit; indeni
disse grove tuber troede jeg dog paa tversnit at kunne iagttage et finere net 1 og paa horisontalsnit en svag længdestribning.
C>'linderne paa længdekummissurernes \'derside er af betydelig finere kaliber. I den intermediære nerve er der blot nogle faa
temmelig store nerveex-lindere med et protoplasmatisk, næsten homogent udseende (fig. 12. i. n.j. Disse kan ha\'e et gjennem-
snit af optil 0,005 mm., de staa h\-ppig ved fra dem udgaaende sidegrene i forbindelse med længdekommissurerne (fig. 12, b.);
disse grenes forlob her er dog meget vanskelig at iagttage. Vi ser etter det ovenfor beskrevne, at Le\'digs beskrivelse af en
spongiøs punktsubstans, der forst beg}'nder at danne ligeloliende kanaler \ed nervernes udspring, ialfald her umulig kan
holde stik, da det oventbr skildrede tbrhold sees saa distinkt, at der ilerom ikke kan herske tvivl.

Samnunlattet opfatter jeg saaledes 1 ængdek om missurernes masse som sammensat af to grundelementer, det
er: I) langsløbende nervecylindere, der optræder især i visse bestemte bundter dels paa kommissurernes indre side og
dels paa deres ydre (fig. 5, 6); 2) et spongiost udseende væv, som jeg vil kalde det fine fibriljenet, der opfylder
rummet mellem c\iiiiderl)undterne, altsaa især i længdekommissurernes midtparti og ventrale parti, og trænger ind mellem
disses cyhndere. Jeg er mest tilboielig til at antage, at dette spongiose væ^' bestaar af en sammentiltring af finere c}iindere,
der ikke har et saa lige lob som bundternes storre cylindere, men er bugtede, snoede om hinanden og ind imellem disse.
\'ed et snit vil alts.aa talrige saadanne blue overskaarne og vil give et spongiost, finkornet udseende, saaledes som tver- og
horisontalsnit af kommissurerne fri.-ml)\'iler, og saaledes som ogsaa I^i'X'dig har fremstillet tlet. Disse finere cylindere er dels
finere sidegrene tVa de storre cylindere, kommende fra ganglieceller, nerver, tverkommissurer og de langsgaaende cylinder-
bundter.2) dels kan de \-æ^re udlobére fra de ganglieceller, der oploser sig i saadanne finere cylintlere. \'ed denne opfatning
vil man let kunne forståa, h\orledes korrespondansen mellem de forskjellige ner\-ecylindere blir istandbragt, idet alle ilisse
enten ved sidegrene staar i forbindelse med det i ner\-es\'stemets centraldele alt omgivende fihrillenet pLinktsubstans) eller og
udspnnger direkte derfra. Dette i bugstreng og svælgkommissurer forekommende spongiose væv: kan altsaa siges at væ-re fuld-
stændig analogt med det i hvirveldyrs-nervesystemets centraldele forekommende diftiise fibrillenet (se Prof. Golgi's arbeide, 1. c).

De fra gangliecellerne ind 1 kommissurerne gaaende udlobére forholder sig, som o\-enfor p. 30&31 omtalt, i sit videre
forlob meget forskjellig, ettersom de kommer fra di' forskjellige cellegrupper. Xogle. som t', e.x. fra gruppen c, lig. y itab. \'),
gaar (efter al san.s)-nlighed) over i tverkommissuren (tab. \', fig. 15), passerer over til den anden side, luor de enten blander
sig med længdekommissurens cylindere, eller, som jeg finder mest sansynlig for de flestes vedkommende, lober direkte ud i
en nerve og dannt'r en af dennes cj'lindere (se tab. IX, fig. 3 & 4). Betragter vi nemlig de fra t\erkommissurerne kommeiule
cylindere, da vil vi lintle, at uden sammenligning de lleste af disse enten gaar ui\ i de perifere ner\er eller og staar i forbin-
delse med gangliecellerne paa tverkommissurernes jxire side, medens yderst faa cylindere virkelig gaar ud i liengtiekommissu-
rernes masse. De fleste af de til nerverne fra tverkommissurerne gaaende cylindere maa altsaa komme enten fra modsatte
sides perifere nerver eller fra dens celler, og da der kun er liden sansynlighed for det forste, at c_\'linileriie skuUK' gaa nerve
og nerve imellem, sa.i blir det altsaa det sidste, der maa antages sans\'nlig for de fleste til nervei; fra den modsatte sidt' kom-
mende cylindere; nogle kommer vistnok ogsaa fra t\cn modsatte la-ngdekommissurs masse, der som allerede na'\nt ogsaa sen-

'^ Fig. 12, 16 er tulicrnes indliold vel punkteret; sa.ile<les har jeg i virkcligticden ikke seet det, iiulholdels granulation er meget svag.
''^ .\t s.tadanne sidegrene fra de enkelte eylindere virkelig forekommer, kan tydelig sees i den intermediære nerve (se ovenfor). Jeg har ogsaa
kunnet iagttage dem paa celletidlobere og nervecylindere i kommissurerne tab. IX, fig. 5, 12 & 13).

5

34

der nogle c\-liiiclcrc ind i tverkommissurerm-. De ovenfor p. 18 — 19 omtalte store gangliecellcpars udlobere har jeg kunnet forfølge
som sig sta-rkt fremh;e\-ende grove nervecylindert- lige ud i de perifere ni-rver. De var sa>flvanlig o,oo8 — o,Oi2 mm. i
gjennemsnit. Jeg kumle lydelig iagttage fra dem til længdecylinderne og fibnllenelli't afgaaentle mindre sidcgrene.') De frem-
viste en svag længdestrilming (lab. \', tig. 11 & 14.. I dt't hele tåget uilmerki.'r de direkte fra ci'ljerne til de jierifere nerver
gaaende c\-lindere sig gjennemgaaende \ed sit grovere kaliber Ider dog varierer efter cellernes størrelse) fremfor de fra længde-
kommissiirmassen kommende c\iindere. Det synes ogsaa, som om man ialfald et godt stykke ud igjcnnem de perifere nerver
kan adskille disse fra hinanden, idet man paa t\-ersnit af ner\-er t\'delig kan adskille nervecj-lindere af betydelig forskjellig ka-
liber; txersnit kan olti- 1 enkelte ti'lter \',eri_' ganske fint netinildelte metl piinkti'ivt ndsecnde, medens antlre felter er ganske
aabne med grove masker (tab. IX, hg. id:. Andre cellegrupper, som f. ex. grupperne ved b. og d., tab. V, fig. 9, sender
sine udløbcre ind i den kommissur, der ligger paa samme side som de selv. Jeg har ikke kunnet forfølge disse udløbere langt,
og det er en tmilighed for, at de opløser sig i det fine fil.)ri 1 1 enet.

Paa denne maaile iaar vi altsaa isom ovenfor nævnt p. 31) to t\-per af nerveceller: i) nogle, hvis udlobere gaar
direkte over i ner\-ecylindere; disse lobcr ud i nerver, hvoraf de fleste udspringer paa modsat side af den, hvorpaa cellerne er
beliggende, nogle paa samme side; til de sidste maa regnes udlobere fra de celler, der ligger ved udspringet af de store nerve-
stammer (fig. 16, b.); 2) andre, hvis udløbere (sædvanlig lober de ind i kommissuren paa samme side, medens nogle celler og-
saa sender sine udlobere til modsat side) oploser sig i det fine fibrillenet; de kommer saaledes indirekte til at danne
udspring for de nervec\'lindere, der udspringer fra fibriUenettet (se disse forskjellige celler tab. IX, fig. 4).

Enhver perifer nerve modtager nervec}-lindere af to slags: i) nogle der kommer direkte fra ganglieceller
beliggende dels paa modsat, tildels og paa samme side som nerveudspringet. 2) andre, der kommer fra længdekommissu rer-
nes fibrillære masse (fibrillenet og længderylinderbundter), dels paa samme, tildels og paa modsat side af nerveudspringet.

I-'orholder det sig saa, hvilket jeg ifølge mine undersøgelser mener at kunne paastaa, da blir der altsaa her en lig-
nende deling af nerveceller og ner\-ec}'lindere, som af Golgi hævdet i hvirveldyr-hjernen, hvor han kakler den ene art for mo-
toriske, den anden for sensitive.

Af den ovenfor gnaie l)eskri\'else \-il fremgaa, at lovene for nervec_\'lmdenies tlirloli i nervesj-stemets centraklele (det
vil hovedsagelig sige i bugstrengeni hos m}-zostomerne tildels synes svarende til, h\"ad allerede tidligere forfattere (Krieger,^)
Dietl,-*) Schimkewitsch) har fundet hos forskjellige arthropoder, og hvilke Schimkewitsch sammenfatter i følgende 3 love,*) som
han mener skulde gjælde for arthropoderne i sin almindelighed : i la plupart des fibres des cellules d'un coté se dirigent
vers la balle de substance ponctuee de I'autre coté; 2) les balles de substance ponctuée donnent naissance aux fibres des nerfs
périphériques et des commissures transversales ; 3) il est tres probable qu'il e.xiste des faisceaux longitudinaux qui traversent
tout le s}'stéme central.;'') — Hos anneliderne har allerede meget tidlig forfattere hævdet nervefibernes krydsning. Saa-
ledes har for hirudineernes vedkommende allerede Bruch'') 1849, Faivre") i 1856 og senest Remy .Saint-Loup (1. c. p. 63)
paastaaet nervefibernes krydsning indb_\-rdes i de to længdekommissurer. samt at nervernes fibre ialfald hovedsagelig kom fra
den modsatte sides ganglieceller*) (cfr. F"aivre). Andre som Lej-dig-') og \'ignal '") har imidlertid paa det bestemteste be-
negtet dette.

Ecsiimr. Jeg vil nu efter mine undersøgelser o\'er myzostomerne opstille følgende 7 love for nervecellerne samt
for celleudlobernes og nervecylindernes forlob. der maaske ialfald i sine hovedtræk tor passe paa annelider") og arthropoder
i sin almindelighed: l) Nervecellerne har gjennemgaaende (enten det er multipolare eller unipolare) bløten virkelig nerve-
udløber, der enten oploser sig i mange smaagrene og l)lander sig med centraldelenes fibrillære masse eller og gaar direkte
over til at danne en nervecylinder i en perifer nerve, denne sidste slags udlobere kan gaa lige ud 1 nerven, passerer dog al-
mindelig forst centraldelens fibrillære masse og afgiver sidegrene, der sa'tter dem i forbindelse med denne masse, hvorved
altsaa korrespondanse mellem de forskjellige fibriller kommer istand. — 2) Den største del af gangliecellerne paa en side af
centraldelenes midtlinie sender sine udlobere o\er til den modsatte sides afgaaende perifere nerver, eller og for en liden

') Jeg har hyppig ogsaa paa udlobere, kommende fra andre celler, kunnet iagttage saadanne. Per var ofte en liden opsvulmning. h\'orfra side-
grenen udgik i^tab. IX, fig. 12).

^) Krieger; Das Centralnervensystem des Tlusskrebses. i^Zeit. f. «iss. Zofl. Ii<l. XXXIII, 1880. 1

^1 Dietl: Die Org.anisation des Arthropodengehirns (Ibid. XXVII, 1876).

■'' 1. 0. p. 26.

^) I flere punkter er jeg, som af ovenfor givne beskrivelse vil fremgaa, uenig med denne og flere forfatteres opfatning af den fibrill:ere masse
og de perifere nervers udspring.

'') Bruch: Ueber Nervensyst. d. Blutegels. (Zeitschr. f. wiss. Zool. 1849, p. 164.)

') Faivre: Hist. d. syst. nerv. de quelques annel. (.\nn. d. se. nat. 4e serie, t. Y & VI 1856, p. 21.^

") Se Bruch 1. c. taf. XII, fig. 2 — 5 og Faivres skematiske tegning 1. c. pl. 2, fig. 3.

^) Leidig: Vom Bau des thierischen Korpers. Thiibingen 1864.

'") 1. c.

") Af Vejdovskys arbeide over oligochæter.ie (,forud nævnt) synes det mig tildels at fremgaa, at disse love gjennemgaaende ogsaa her maa
være gjældende, skjont vistnok beskrivelsen i flere punkter or noget uklar i sna henseende.

35

del til den modsatte sides længdckommissurmasse. — 3) En del celler sender sine udlobere direkte ud i perifere nerver ud-
springende paa samme side som de selv, samt en del sender dem til samme sides hengdekommissurmassc. — 4) Plnhver
perifer ncrvestamme modtager sine nervecylindere dels: dirt'kte fra ganglieceller, beliggende saavel paa modsat side
(h\ilket er den storste del) som paa samme side som nerwstammens udspring, dels: indirekte fra længdek ommissu-
rernes masse saavel paa samme side som paa modsat side (hvilket dog er det mindste) af deres udspring. — 5) Længde-
kommissurerne er sammensat af 2 hestanddele: a) Længdecy linden" der forenede til bestemte bundter gjennemlobcr hele
kommissurernes hengde og hNoraf ialfald nogle gjennem sva'lgkommissurerne staar i forbindelse med hjernen. Deres betyd-
ning er muligens at befordre forbindelsen mellem centralnervesystemets forskjellige dele, b) det fine, overalt i længdekom-
missurerne forekommende, f i br i Ilen et (Leydigs egentlige punktsubstans med det »spongiøse væv«) der er en masse dannet
af fine om hinanden snoede fibnller, der dels er fine sidegrene kommende fra de storre c)'lindere (nervcrnes udløbere, de perifere
nervecylindere, længdecylinderne, den intermediære nerve) dels grene af nerveudlobere, der oploser sig i dette net. — 6) En-
hver ner\estanime modtager c_\iindere staaende i forbindelse med begge disse bestanddele, saavel længdecylindere som fibrille-
net. — 7) Fra nervecylinderne afgaar mindre uparre sidegrene til længdekommissurmassen, hvilket bedst kan sees paa den
intermediære nerves cylindere, der tid til anden udsendcr uparre saadanne til længdekommissurernes masse; jeg har ogsaa
distinkt kunnet iagttage lignende paa de fra cellerne direkte til nerverne gaaende uillobere.

Om iiervesy.stoinets ndvikling^

hos myzostomerne kjender vi desværre kun lidet eller intet. 15eard har vistnok beskrevnet et i praeorallappen sig udviklende
:darvenervesystem \ som han kalder det, og som efter hans beskrivelse atter skulde forsvinde, medens der paa bugsiden udvikles et
njt for tien voksne myzostom bestemt bugnerves\'stem. Efter den ovenfor givne beskrivelse af det voksne cUts nervesystem,
kan der knapt herske tvivl om, at denne Beards angivelse maa være feilagtig. Han har ikkc^ kunnet finde nogen svælgring og
lader derfor atter jlarvenervesj-stemet • forsvinde. Al sansynlighed taler dog nu, da svælgringens existens er godtgjort, for at
det i praeorallappen, (Scheitelplatte) sig udviklende nervesystem er anlægget til hjerne og svælgring (samt vel ogsaa svælg-
rorsnerves}-stem), og at denne ved to sidenerver, svælgkommissurer, forbinder sig med den senere paa bugsiden sig udvik-
lende bugstreng. Xer\'es}-stemets udvikling bliver saaledes analog med, h\'ad \i kjender hos anneliderne.

Abiioriiiitet og* nreg°el]iiæ»i>»»ig^he(l i iierve.systeniet!^ byg;uiiig

har jeg oftere kunnet iagttage. Især har saadanne tihælde været paafaldende hos AI. graffi (tildels ogsaa hos AI. gigas) hvor
jeg meget h>'ppig har fundet exeniplarer. hvor liugstrengen har en rent forsvindende liden ud\ikling, medens nervesystemet
forovrigt synes noksaa normalt. Tal). II, fig. 7 fremstiller tversnit af et saadant exemplar, hvor b. s. er den overskaarne bug-
streng. Som det vil sees, har denne en fladtrykt bred form og er i virkeligheden saa liden at den lettelig unddrager sig en
ikke meget opmerksom iagttager. Paa figuren er den vel stor; men naar man sammenligner denne med fig. 15 b. s. (tab. II),
der omtrent er i samme forstørrelse, vil forskjellen alligevel være paafaldende. Der er i disse dvergagtige bugstrenge kun li-
det at skjelne af struktur, kjerner kan vistnok iagttages i midten, men de er meget smaa. Paa siderne kan man se antj-dning
til de 2 fibrillære længdestammer. Alt er dog saa dvergagtigt, at det endog med de stærkeste forstørrelser (hom. im '/ir) er
meget vanskelig at adskille noget t\'delig. Jeg har saavel paa tversnit som horisontalsnit undersøgt saadanne dvergabnormi-
teter, men har forgjæves søgt at komme paa spor efter deres egentlige natur og aarsag. Som sedvanlig sker i lignende til-
fælde kunde det vistnok erklæres for at være et stærkt bevis for dyrenes degeneration. Jeg finder dog at den slags forkla-
ringsgrunde kun lidet forklarer. Sikkert er, at individer med saadan abnormitet i nerves\-stemet svaies at have sine vegetative
organer mer udviklede og da især maven, som kan opfylde hele kroppens midtparti, medens det ventrale bindevævsparti,
hvori bugstrengen ligger, kun er ringe udviklet (se fig. 7).

Ass}'metri i nerves}'stemets udvikling kan hos de forskjellige arter hyppig spores. Især er dette tilfælde med svælg-
ringens og hjernens bvgning, idet disse dele med sine cellegrupper kan være paafaldende mer udviklede paa den ene side end
paa den anden. Saadant vil let kunne iagttages ved gjennemgaaen .if snitserier.

Myzostomernes nervesystem sammenlignet med andre dyregruppers.

Xaar vi uiuler et betragter resultaterne af de ovenfor refererede undersogelser over nerves}'stemet hos myzostomerne
og sammenligner det med de nærmest beslæg^ede dyregruppers, da ma;i vi sige, at det i hele sin bygning tyder hen paa en
ikke saa ringe udvikling. og at myzostomerne staar p.ia et foriioldsvis hoit trin i dyrera-kken. Specielt er det bugstrengen,
der i det hele er mest udviklet, idet ilen gjennemgaaende er forhoklsvis iietvtlelig og iiar en egen. vel utiviklet skede.

36

h\'ilkct iaitald (U-l\-is nianf;Icr i lijcrncn, dc-r ogsaa almindclig har cl niindn- omfjing. Ccntrnlnerve.s3-stemet har overalt vundet
uid til kroppens indre kig og er ahiiindehg (især bugstrengen) adskilt Ira ektoderniet ved bet\'ilelige muskel- og bindevævs-
la". — Hugstrengens to længdekommissurer udsender med bestemte mellemrum store i^erifere ncrvestammer, længdekommis-
surerne er forenede \ed regelnia'ssig opir.i-drnde t\'erkoniniissurer og gaiigliecellerne viser en t_\ilelig ordning i l)i'sti'mte
o-rupper. Bugstrengen er i del hele meget sanimentra-ngt og rober en hoi u<l\'ikling. I'oruden de lo kengdekonnnissurer er
der en intermediær nerxe.

Sammenlignet med archiannelidernes') staar altsaa efter det ovenstaaende myzostomernes nervesystem lietydelig
over disses, og i-r langt mer ditTerenlien. 1. Der kan dog lindes tiere ligheijspunkter, der iiiaa lyile hen paa et keiles udspring,
Qcr som kan kaste l\s over den tyliigenetiske oprindelse af llere af nervesj-stemets dele hos myzostomerne. Betragter vi
saaiedes hjernens t)delige adsk-illrlse i tre dele hos Polxgordius, da bringes tanken let hen paa forholdene hos ni)--
zostomerne. Den forste hjernedel hos Polygordius, der sender nerver ud i de to tentakler, kan ikke ilen være homolog
med m\-/,ost(_)meriies tentakelring, der sender ner\-er til sv.elgrorets tentakler? Isanhed dette forekommer mig hois'-, sansxailig.
Hos M. graftl ser vi, der maa være et intimt forhold mellem Am egentlige hjerne og tentakelringen, idet den forstes ringe ud-
vikling og omfang erstattes ved den sidstes og dens nervecellers desto storre udvikling. Hos M. giganteum er der en jevn
udbredelsc af nerveceller paa veien mellem tentakelring og hjerne. Dette forekommer mig at kunne t3-de hen paa ilen forstes
oprindelige sammenhæng med den sidste som en del af denne, homolog med den forste del af Polygordius's hjerne (gang-
lions antérieurs). Hvad der kunde tale imod er, at der hos Polj-gordius ingen tverkommissur synes at være i den første del,
der kunde bidrage til dannelsen af den fibrillære tentakelring. Tænker man sig imidlertid, at mjv.ostomernes svælgrør er dan-
net ved udvikling. omdannelse og tilslut fuldstændig indkrængning af den forreste del af hovedet, hvilket, efter hvad vi kjen-
der af udviklingen, forekommer mig hoist sansynlig, da kan dette k-t torklares, iilet frontallappen hos m\'zostomemes even-
tuelle med archianneliderne beslægtede stamfader lidt efti-r lidt er bleven omformet til et ror, tentaklernes antal er vokset (hos
Polyt^ordius, og Protodrilus er der 2, hos Histriodrilus 5), cellerne i hjernens forste del er ljle\-ne forenet til en ring, og mellem dem
er opstaaet en ringkommissur. det er tentakelringen. Cellerne i hjernens bagre del, iler altsaa bliver homolog med hjernens
bagre del (ganglions posterieurs) hos Polygordius, er ligeledes blevne ud\-ikleile mod \'entralsiden til en ccllering, hvori dog in-
o-en ringkommissur er opstaaet, (ialfald er denne ikke tydelig udviklet). \'i linder allerede hos polygordius en vis disposition
til dannelse af en saadan cellering idet den bagerste hjernedcls to ganglier er forenede ved et baanil af ganglieceller (»une
bande de cellules ganglionaires':, Fraipont 1. c. p. 264)-).

Den blandt archianneliderne, hvis nerves\'stem 1 sin hele In'gning erindri'r mest om m}zostomerni', er imidlertid
Histriodrilus (Histriobdella homari), der for nylig er bleven beskrevet at I""oettinger'') og af ham og E. v. Benneden hen-
ført til archianneliderne. Bugstrengens korthed med de faa (kun 7) ganglier, de adskilte længdekommissurer, der blot forenes
ved hvert ganglion, de mange fra hjernen til tentaklerne afgaaende nerver er altsammen ting, der i mer eller mindre grad minder
om m)-zostomernc. Hvad der imidlertid hos Histriobdell.-i eller, som den af Foettinger er bleven kaldt, Histriodrilus Bene-
deni især har \akt min opmerksomhed, er nogle af F"oettinger beskrevne paafaldende store celler, der har sit leie 1 grupper
ved roden af hver af de 4 lemmer (appendices locomoteurs), og som sender udlobere ud til den yderste ende af disse (1. c.
p. 45- — 459)- Foettinger beskriver dem som store celler, der med sine udlobere tarves stærkt af karmin og af osmiumsyre.
Han opfatter dem som muskelceller. Denne opfatnings rigtighed forekommer mig imidlertid (udeii at jeg dog endnu selv har
kunnet undersoge disse celler) A'derst t\'ilsom, naar man sammenligner dem med den ovenfor gi\ne beskrivelse at lod-
ganglierne hos myzostomerne. Allerede efter udseendet paa Foettingers tegninger (pl. XX\', fig. 10 Sr 11) har de imi
slaaende ligheil med de store kjæmpeceller i M. graftis fodganglier, og ser man saa hen til h'oettingers beskrivelse at <lem,
der forekommer mig mer at passe for ganglieceller (st.erk far\-ning af karmin og osmiumsyre) end muskelceller, ila maa man
vistnok tilstaa, at tlisse cellers homologi med fodgangliecellerne hos nn'zostonierne ikke blir usansynlig, h\'ad man nu end an-
tager disse for, enten nerveceller eller kjertelceller. Maaske har vi netop her 1 disse Histriodrilus's mulige fodganglier exempel
paa en form, nærbeslægtet med den oprindelige form af saavel mvzostomernes fodganglier som annelidernes (og hirudineernes)
laterale ganglier (maaske og arthropodernes,.

Hirudineerne. Med hirudineernes nervesystem stemmer m\-zostomernes især overens ved besiddelsen af en inter-
mediær ner\-e i bugstrengen. Forovrigt S}-nes svælgringens b\-gning tildels at stemme overens, idet ingen af dem har nogen be-
stemt udpreget hjerne, og den hos enkelte hirudineer (f. ex. Haemopis) udenom svælgringen beliggende saakaldte : sj-mpathiske
hove dg angl ier' ■*) s)-nes at kunne svare til den af mig beskrevne bagre del eller cellering hos myzostomerne, der ikke har

') Fraipont: Rectierches sur le syst. nervens etc. i^.\rcli. <le Hiologie, t. V. 1884.) — Ilatselick; Studien iihcT liutu-. iler .Anneliden. Wien
187S, samt denne forfatter; Protodrilus Leuckartii. i^Arb. aus d. zoiil. Inst., Wien, T. III, l8Sl.^

-) l)et kan fortjene at anmerkes, at Fraipont lios Protodrilus, Polygordius og Saccocirrus dans la profondeur de la couclie epithéliale de I'ue-
sophageo (p. 281) linder lo masser, som lian antager for at være af nervos natur, men liar dog ikke kunnet finde deres forliindelse med det o\rige nerve-
system. Umulig er det ikke, at man her har en del af et begyndende svælgrørsnervesysteni.

•'') Alex. Foettinger: Recherches s. 1'organ. d. Histriobdella homari etc. (.Arch. d. I'.iol. t. V, 1884.''

'') > Sympathische Kopfganglicn», se Leydig: Tafeln zur vergleicliin(len Anatoniie taf. II & III, samt P)au des thierischen Korpers . Thiibingen 1864.

?^7

nogcn særegen skede, mcilcns sch'o sva-lgringoii nu-il dens faa imlenfor skcden heligtrentle ganglieceller ninattc svarr til hiru-
dincenies egentlige svælgring. luuh-ideri' .S3'nes de afgaaende ner\ei- i sin optranlen hos hirudineeme at svare til myzostoniernes,
og ligesaa de blot af enkelte forfattere lieskrcvne laterale ganglier. Med hensyn til leddenes antal og længdekommissurcrnes
adskilte eller samlede Ijeliggenhed og delvise sammensmeltning kan jo de forskjellige slægter forholde sig temmelig forskjellig.

Chaetopoderne. Blandt chætopodernes rigilom paa former \il man i nervesystemets I))'gning kunne Ihide mango
lighedspunkter metl myzostomerne. Hvad der isa-r kunde v;ere af interesse er det saakaldte stomato-gastriske nervesj-stems
bygning, der hos enkelte arter viser en paafildende lighed med myzostomernes svælgrørsner\-es)'stem. Sammenligner vi f. ex.
dette med det af l'ru\ot') hos Xephth_\-s hombergi beskrevne stomato-gastriske nervesystem, da er jo ligheden ligefrem
slaaende. Fra svælgkommissurenie afgaar paa luer side til svielgroret 3 nerver (les racines stomato-gastriques 1. r. p. 234),
hvoraf de 2 dog strax efter sit udspring forener sig til en. De gaar til svælgrorets spids og forener sig med den her under
papillerne beliggende nervering (collier sous-papillaire). Her er saagar 2 saadanne ringe, en mindre og tj-ndere, et stykke
fjernet fra denne storre mellem den og hjernen. Fra den storre ring gaar nedad paa hver side af svælget under -svælgepithe-
let 2 nerver. Disse 4 svælgnerver er altsaa de samme 4, \i h.ir hos ni}v.ostomerne. Disse ner\'er afsender efter Pnn'ot (1. c.
p. 251) blot paa sit ovre st\-kke korte, t}-nde sidegrene, medens de i hele den nedre del af sit forløb ikke skal afsende nogen
sidegrene. Pruvot har ligesaalidt som tidligere forfattere-) kunnet afgiore, hvor disse nerver ender. — Epithelet i svælgvæggen
hos anneliderne s_\'nes at kunne have en lignende bygning som hos m\'zostomerne. Saavel Ehlers som G. A. Hansen angiver
i forbindele med nervernes sidegrene staaende ganglieceller. — Dette stomato-gastriske nerves}-stem, der jo synes i en eller
anden form at være tilstede hos de fleste chætopoder, kan altsaa, som ovenfor seet, have slaaende lighed med m\-zostomernes
svælgrørsnerves}-stem og maa vistnok erklæres at staa dette nærmere end det senere omtalte hos pycnogonideme forekom-
mende {>.proboscideale nerve.system ).

Som et andet lighedspunkt mellem chætopodernes og myzostomernes nervesj-stem kan nævnes de, som det .synes,
hos chætopoderne almindehge, laterale, i forbindelse med fodnerverne staaende ganglier. Pruvot nævner noget lignende hos
Nephthys (p. 247), og selv har jeg havt anledning til at iagttage saadanne ganglier beliggende en paa hver side af børsterne
hos flere chætopoder, væsentlig tilhorende nereidernes familie. Disse ganglier kan have et ikke ubet)-deligt omfang og bestaar
af mange celler, der stærkt ninider om ganglierne hos M. giganteum.

Med hensyn til de fra bugstrengen afgaaende nerver, da er jo dette almindelig en storre og en mindre i hvert
segment, hvilket godt stemmer overens med myzostomerne.

Nervesystemets skeder s)-nes ligeledes saa nogenlunde at staa i overensstemmelse paa det nær, at clKetopotle-
hjernen sædvanlig er omgivet af en egen skede. Den har jo ogsaa som regel en ganske anden form end m\-zostomernes
hjerne. — De storste ulighedspunkter synes imidlertid at være chætopodernes almindehge mangel paa en intermediær
nerve-) og bugstrengens almindehge længde med talrige bugganglier, samt at myzostomernes bugstreng altid ved liet}-delige
muskel- og bindevævslag er adskilt fra ektodermet (ligesaa hjernen), hvilket sædvanlig ikke er tilfælde hos chætopoderne.

Gephyreerne. Blandt de dyr, man tidligere sammenfattede under dette na\n. er det fornemmelig I'. chiurus. hvis
nervesystem stemmer overens med nnzostomerne i besiddelsen af en intermediær nerve. Dernæst synes de forskjellige
grupper, (echiurider, sipunculider o. s. v.) gjennemgaaende at ligne m}-zostomerne 1 mangelen paa en stærkere diflerentieret
hjerne; ligesom bugstrengen almindelig er beliggende i legemets indre lag og adskilt fra ektodermet ved betydelige
muskellag.

Crustaceer. Blandt crustaceernes mange former kan vi i nerves)-stemets ydre bygning fmde mange lig-
heder med m\-zostomerne. I5etragter vi saalcdes isopoderne, med deres forholds\-is korte bugstreng, da \il \m finde ikke
ringe overensstemmelse: de to adskilte længdekommissurer med en derimellem lobende intermediær nerve, buggang-
liernes faatallighed ider vistnok ikke swarer til det antal. man maa ,\ntage hos myzostomerne, men dog heller ikke saameget
overgaar det , de afgaaende perifere nervepar (der regelmæssig veksler med et større lor hvert ganglion og et mellem gang-
lierne liggende mindre par, der anastomoserer med den bagenfor værende nerve, altsaa ikke som hos myzostomerne med ilen
foran værende). De fra sidste bugganglion afgaaende mange nerver svarer imidlertid ikke til forholdet hos myzostomerne. hel-
ler iklce synes hjernens og svæ^gringens bv'gning saa let at kunne bringes i overensstemmelse.

Decapodernes og da især krabbernes nervesystem kan opvise en endnu storre lighed ved sin sammentrængte og
forkortede bugstreng, som hos krabberne utlgjores af en eiu'ste Iniggangliemasse (ikke iilig myzostomemesi. hvorfra de

') C;. E'ruvol: Systhne nervcux iles .\nneliiles Polychkes. (.'\rch. d. zool. c.\per. St-rie II, t. 3. 1885, no 2, p. 247.)

-) Disse er isK;r: M. de Quatrefages: Memoire sur le syst^me iierveux iles Anneliiles. i.Ann. <1. se. nat. 1840, 3e serie, t. .MV.' i-g Khlers:
Die Borstenwiirmer. l.Z\veite .•\bth. 1868.) Desforuilen k.an nævnes Dr. ('<. A. Hansen, iler hos l.eauira telragona har fundet lignende 4 nerv.T. S<- lU-nues
arbeide i Arch. f. Math & .Vaturv. lid. 3. Kristiania 1878.I

■') Enkelte, som f. ex. Eunice, kan dog h.ive en midtre upar streng, medens (se 1'ruvot 1. c. p. 324; denne streng hos andre, som f. ex. neph-
thys, or delt i to; vi ser saaledes, at den iutermedi:ere efter dette skulde opfattes som oprindelig sammensmeltet af to (muligens i forbindelse med det sym-
pathiske uer\'esystem staacnile' nervestammer.

perifere nervestammer lulstraaler, hvis antal i sine hovedtræk kan bringes i overenssteninielse med myzostomernes. Svælg-
ringens og hjernens bygning er iinidlertitl mindre hg m}'zostomerne.

Linuilus's nervesystemM med sin i forreste ende sammnunti'.engte i^iigstreng, In'ori tah'ige tverkonimissurer og
racha>rt iidstraalende neaer til de ; par K-mmer minder ikke saa luh-l om m\'zostomerne, dog har den korte tykke svælgring
med de mange iidstraalende nerver liden Hglied.

Pentastomerne. Af alle hidtil bekjentlte nervesj-stemer synes pentastomerncs at være det, der helt igjennem viser
dvu storste (nrn-nsstemnielse meil myzostomernes. Allerede ved sin ydre form viser pentastomernt's nerves}-stem en paafal-
(.lenile lighed. Desværre er det ikke iioirre ble\'en imdersogt siden iSdj, da Leuckart i sit lorovrigt merkelige arbeide over
pentastomernes bygning og udvikling-) giver en iidmerket Ijeskrivelse deraf, men som selvfolgelig i)aa grund af tidens ufiild-
stændige undersogelsesmetoder lader meget tilbage at onske med hens\'n til den finere bygning. Betragter vi iinitUertid
Leuckarts tegninger, saa vil allerede bugstrengens sammentrængte korthed lede tanken hen paa m}'zostomerne. Efter Leuekarts
beskrivelse og tegning (tab. I\', fig. 12) bestaar den som almindelig af libnlher substans (punktsubstans) og ganglieceller. »I
h\'er af bugstrengens (eller, som han kakler den, dobbeltganglionets) sidehalvdele ligger et langsgaaenile ovalt legeme, der paa
indre side er glat og lige, men paa sin \-dre side har mange udbugtninger, der s}'nes at staa i et vist forhold til de afgaaende
nerver.« Naar nu Leuckart hertil lægger, at disse legemer er forbundne ved tverforbindelser og at saavel disse som legemerne
selv bestaar af fibre (Fasern), hvis hovedretning i tie sidste er fra for til agter, medens de i de torstnævnte er tvergaaende, da
kan man ikke længe være i t\i\i om. at tlette er de fibrillære længdekommissurer med deres tverkonimissurer just svarende
til forholdet hos myzostomerne. Leuckart nævner i sin beskrivelse 6 — 8 tverkonimissurer, men paa hans tegning staar l.ilot 5.
Udfnigtningerne paa udsidcn er selvfolgelig de til nerverne gaaende fibrillebundter, som han ikke har kunnet adskille mellem
gangliecellerne. Bugganglionets eller bugstrengens dorsale side udgjores, efter Leuckart, af et kontinuerligt lag af ganglieceller,
hviket altsaa ogsaa synes at stemme med myzostomerne; tlii kontinuerligt er det \el ligesaalidt hos pentastomerne som hos disse.

Med hens\'n til svælgringen siger Leuckart, at den er ganske glat uden ganglionære fortykninger. I^r imidlertid
hjernen i sin bygning lig m\'zostomernes og gangliecellerne saa lost sammenhængende med svælgkommissuren, da er det kun
liden sans}-nlighed for, at Leuckart med sine undersogelsesmetoder har kunnet iagttage dem. Maii t'rindre blot, at L. v. Graff
hos myzostomerne med betydelig flere hjælpemidler til sin raadighed fieskrex- en ligneiule svælgring, som foro\Tigt heller ikke
var rigtig. Jeg vil saaledes sige, at der er en mulighed, ja endog sans^'nlighed for, at pentastomerne har en svælgring og
hjerner lig myzostomernes.

Ser vi nu paa de til pharynx gaaende iste par nerver, da skal disse, allerede efter Mehlis's lieskrivelse,'') forene sig
til en stamme og danne -einen zvveiten lockern vonlern Ring um die Speiserohre ;. Denne ring har imidlertid ikke Leuckart
kunnet finde, ligesom han heller ikke har kunnet tinde i forbindelse med disse nerver staaende ganglieceller, skjont han vist-
nok i oesophagus har fundet celler, der kunde forklares som saadanne, og han betænker sig ikke paa, som han siger, ; at be-
tragte disse nerver som analoge med de hos arthropoderne almindelig kaldte sympathiske nerver. Mehlis's angivelse af en
ring forekommer mig imitllertid hoist paafaldende, og 1 Lietragtning af denne forskers o\-rige for sin tid saa fremragende iagt-
tagelser finder jeg, at man trods Leuckart ikke kan benegte sansynligheden for denne rings tilstedeværelse; ilen vil altsaa
blive et analogon for ikke at sige hoiiiologon til mj'zostomernes tentakelnervenng. De to nerver blir analoge med de fra
hjernen til tentakelringen gaaende nerver, deres udspring fra svædgkommissurens rod kan forklares som hidledet ved dennes
korthed hos pentastomerne. At næ-vnes fortjener ogsaa, at Blanchard') og \'an Be ne den''') angi\er en upar jiharyngealnerve,
der skulde udspringe fra svælgkommissurens ( 'tverkommissurens'^) midte, altsaa paa svælgets overside, hvilken imidlertid heller
ikke Leuckart har iagttaget. Det kan dog vel være muligt, at ogsaa denne existerer og staar i forbindelse med den
mulige ring.

De fra bugstrengen afgaaende perifere nerver viser ogsaa en vis o\-erensstemmelse. Det andet par (altsaa forste
par efter de ovenfor nævnte nerver) betegner Leuckart som ; specilischc Sinnesnerven^ , og de viser i sit forloli en vis
overensstemmelse med det forste fra m_\'zostomeines bugstreng afgaaende nervepar. De to derpaa folgcnde ner\-epar forgre-
ner sig snart i flere strenge, der taber sig dels mellem cephalothorax's men især hageapparaternes muskler. Den forste af
disse faar sine nerver fra den forreste den anden fra den bagerste af de omtalte nerwstammer. Disse nerver med hageappa-
rater minder betydelig om myzostomernes 5 store nervestammer, der paa lignende maade forgrener sig til hageapparaternes
og de omkringliggende deles muskler. De derpaa folgende 4 par perifere nerver, hvoraf en dog er meget liden, synes at
have et noget lignende forlob som de ovenfor nævnte, til cephalothorax's muskler og skillevægge gaaende, selvfølgelig kan de ikke
forsyne nogen hageapparater med nerver. De tre storste af disse i forbindelse med de 2 ovenfor næ-viite par, betragter jeg

') M. Edwards: Recherches sur I'.inatomic des liinuli;s. fAnn. se. nat. V. serie, t. XVII, 1S72 — 73.)
-) R. Leuckart; Bau und Entvvicklungsgeschichte der Pentastomen. Leipzig & Heidelberg i860.
'') Melilis ("f 1832^, se om hans aldrig udkomne arbeide Leuckart 1. c. p. 4.
"*) lilanchard: R^gne anim. Edit. illustrée. Zoophytes.
^) van IJeneden : Mém. de 1'acad. de Brux. 1849.

39

som analoc;e med myzostiniKTncs 5 store ncrvcstammcr, og tk't rm- mindre ni'r\c])ar, samt maaske og det cfter drt sidstc af
de ovenfor nannte kommende lille nervepar, der gaar til kjonsorganerne, som analoge med de mindre nervepar hos myzo-
stomerne. Muligens existerer (K'r vc\ og flere saadanne smaa par hos pentastomerne. Det h\-orved pentastomernes norves)--
stem mest adskiller sig fra niNzustomernes er de mægtige, bagover afgaaendc sidenerver, der synes knapt at ha\e nogct ana-
logon hos nnvostomerne, h\'is det ikke skulde \-ære det ()te par mindre ner\-(-'r, der ligger imellem det sidste store nervepar,
og som paa grund af bagkroppens n;esten fuldstændige forsvinden hos myzostomerne er svunden ind til denne uanseelighed.
Disse nerver (hos m_\-zostomerne) kan \-istnok efter de fra dem kommende nervetraades forlob inden bugstrengen opfattes som
en tortsættelse af kungdekommissurerne, saaledes som man jo efter I.euckarts beskrivelse unegtelig maa med hensj'n til pen-
tastomernes sideni'rver. dog tnengte denne analogi for at kunne fistslaaes en bet_\'delig mer indgaaende undersGgelse, end jeg
har kunnet underkaste den, saa\-el gjennem m\v.ostomernes udvikling som paa de \-()ksne exemplarer.

Til slutning skal med hensyn til pentastomernes nervesystem kun na-vnes, at Leuckart stemmer overens med tidligere
forskere i at tildele pentastomerne et s}-mpathisk i forbindelse med ma\en staaende nervesystem (se 1. c. p. 50), hvilket altsaa
ogsaa kunde stemme overens med mw.ostomerne ise herom ovenfor p. 16:.

Tardigraderne'), '1'''' jo forovrigt i flere henseender maa erklæres besla^gtede med pentastomerne, har et nervesy-
stem, der ogsaa, elter h\"ad man kjender, kan opvise betydelig lighed med m\-zostomernes. Den korte bugstreng meu de faa
ganglier, 4 svarende til føddemes antal, den t}-nde svælgkommissur med de to eellefort\-kninger, bugstrengens længdckommis-
surer forlnindne \'ed tverkommissurer minder altsammen om nnv.ostomerne. Med hens\n til de perifere ner\-er, saaledes som
de beskrives af Gre ff og Do}-ére, da cj-nes disse i udbredelse og antal vistnok mindre at stemme med m\-zostomerne. Det
maa dog indrommes, at disse dyrs nervesystem som b}-gning i det hele er altfor ufuldstændig kjendt til, at man med sikker-
hed kan afgjore (lets ph^Mogeni. Jeg finiler det ikke usansynlig, at man ved n;ermere undersogelser maaske ogsaa der vil
tnide i pharynx en nervering analog med m}'zostomernes tentakelnervering, og med den, der altsaa mulig existerer hos
pentastomerne.

Pycnogonidernes ner\-es\'stem er især gjennem de nj-ere arbeider af Prof. Dr. A. Dohrn-j og Dr. Iloek'' noie
kjendt. f had der her forst maa springe i oinene, er bugstrengens inddeling hos den voxne p}-cnogonide i netop 5 buggang-
lier med 2 disse forenende hengdekonimissurer og 5 par (et par fra h\-ert ganglion store nerver ^1 gaaende til de 5 extremitet-
par (palperne og de 4 par fodder}. Det er vistnok saa, at denne bugstreng oprindelig l.iestaar af flere ganglier; men noget lig-
nende har jeg jo ogsaa antydet hos m3'zostomerne.

Ligesaa interessant er imidlertid pycnogonidernes besiddelse af et svælgrorsner\-esystem med ner\eringe (se saa\'el
Dohrns som Hoeks arbeide; især giver den sidste en noiagtig beskrivelse deraf). Dette svælgrorsnerves)-stem har flere Hgheder
med myzostomernes; saaledes beskriver Hoek 3 i forbindelse med den næstsidste nervering staaende svælgnerver med talrige
ganglier og afgaaende nerver, og som ligger imellem de 3 store proboscideale nerver og svælgvæggen (se Hoek 1. c. p. 1 14 . Hoek
fandt ingen ganglier staaende egentlig i forbindelse med disse sidste nerver, og han holder paa hele svæ!gnerves3'stemcts ikke sym-
pathiske bet)dning. — Hvad der mest adskiller dette interessante nerves}'stem fra svælgrorsner\'esysteme.t hos m_\'zostomerne,
er for det forste: dets altid t}-delige tredeling, 3 proboscideale hovednerver, 3 under denne liggende svælgvægsn erver;
for det andet; at blot en af de proboscideale ner\-er udspringer fra hjernen, medens de 2 undre udspringer fra forste
bugganglion; for det tredje; at de proboscideale ner\-er ikke er adskilte veil muskelbulbusen fra svælgrorsnerverne, og for
det fjerde; de mange ner\'eringe. Der synes i s.mtlhed at \ære gruntl til at .intage p}enogonidernes s\'ælgror som udsprun-
get fra 3 oprindelige dele, en ovre del, overlæben, samt 2 undre dele, dele af mandiblerne. Et saadant udspring fra 3 dele
forekommer mig imidlertid ikke saa ganske uden videre at kunne antages for myzostomernes svælgror, dette forekommer mig
som allerede nævnt med sit ner\'es\'stern at nærme sig mer chætopodernes svælgror, skjont man dog vel maa indromme san-
synligheden af, at saavel clKetopodernes som tardigradernes, p)Tnogonidernes o. s. v. swi-lgror oprindelig er udsprungne
fra en fælles aarsag. men at udviklingen har artet sig efter behovet paa noget forskjellig maade.

Som af Pruvots arbeide over chætopodernes nervesystem vil kunne sees, kan det stomato-gastriske nervesj-stem have
et forskjelligt udspring, som han siger (1. c. p. 324 , «tantot double, cerebrale et sous-ocsophagienne (Neplithys, Phyllodoce),
tantot seulement sous-oesophagienne {(Jphelie) et tant('it seulement cerebrale (F.uniciens. .Serpulieiis). \'i ser saaledes at vi
ikke kan tillægge det ovenfor angivne forhold hos pycnogoniderne for stor bet_\'iining som adskillende ulighed.

Myzostomernes hjerne har ikke som pycnogonidernes nogen særskilt skede, derimod s_\-nes bugstrengens skede i
begge grupper at være temmelig ens.

') M. Doyire: Memoire sur les Tardigrades. (Ann. d. se. n.it. 1840. 2 serie, t. XnO Dr. K. CJrefT: Arcli. f. mikr. Anat. lid. I \ II. 1865 & 66.
-'} Dr. A. Dohrn: Die Pantopoden des Golfes von Neapel. ^Kauna und Flora d. d. v. N'eapel. Monogr. III. 1881.)
•') Dr. l'. I'. C. Hoek: Report on the Pycnogonida. The Voyage of II. M. S. Cliallenger. Zool. vol. III. 1881.")

■*) Det fortjener ogsaa at bemerkes, at der mellem hvert af disse 5 par udspringer et par mindre til kroppen gaaende nerver, .altsaa svarende
til de mindre nervepar hos myzostomerne; dette er jo forovrigt noget, der hyppig gjenfindes i^efr. annelider eg criistaceer.)

40

Arachniderne. Ser yi paa arachiiii-kMicrwsystcinrt i sin almiiidcli^hril, da kan det xistiiok ikke Irakjnidrs al have
ikke saa liden lit^iu-d nu'd nuzostomcrnos. l-"ivnilnr all den i hrysU-l I'orkorU'dc og sammcnlra-ngtc hn'stganglicmnssc med
de derfra li! icninierne udstraalende 5 par store nerver, i anta! altsaa akleles svarende til myzostomerncs store fodiiervestam-
mer. De i liagkroppen alniindelig beliggende ganglier savnes selvfølgelig hos niyzostoinerne, der ingen bagkrop har, men
heri stemmer jo disse overens med adskillige arachnider. Del hos nnv.ostomerne forekommentle bagcrste lille nervcpar kom-
mer da at svare til lignentle hos en del arai'hnider og lil de til bagkro[ipen gaaende kommissiirer hos dem der har saadanne.
Den største ulighed beslaar i hjernens og svælgringens sannnt-ntr;engte b)'gning hos araehniclerne, h\'ori disse forovrigl ligner
pentastomerne.

Sanseorefaner.

Som egentlige sanseorganer kan hos de undersogte myzoslomer kun opfaltes de paa enden af svælgrøret siddende
tentakler og de langss kropranden siddende cirrer. Begge disse er allerede beskrevne under beskrivelsen af nerves}'stemet.
Saavel tenlaklerne som cirrerne maa opfattes som væscntlig dannede af integumentet ; der kan i begge adskilles epidermceller,
bindevævsceller, muskelfibre og tiltrædende nerver. De er besatte med lange stive liaar. Naar Cjraft"') opfatter som han kal-
der dem, de egle cirrer for al være kombinerede bevægelses- og fole-organer, da skal jeg hertil blot sige, at jeg linder den
sidste betydning, altsaa som foleorganer, i ethvert fald at være den overveiende. Ser man nemlig hen til det bel}'delige
ner\'ecomple.\-, der staar i forbindelse med hver cirre (tab. II, fig. 10, 13) da maa man vel snarest anse dette for al l\-de hen
paa temmelig udviklede føleorganer. Til den af Graft' hos M. cirriferum paa undersiden af cirrerne iagllagne grube beklædt
med store celler, der skulde kunne fremstrækkes og virke som fæsleorganer-) har jeg paa snil ikke kunnet tinde noget spor.
Jeg har omhyggelig undersogl saavel Iversnit som længdesnit af cirrer fra de forskjellige arter (ogsaa M. cirriferum), men
har altid fundel disse runde, uden noget spor til grube, og har heller ikke LiLindt epithelcellerne fundet nogen, der egentlig
fremhævede sig fra det almindelige. Skulde der imidlertid trods dette lindes saadanne celler divilkel jeg etter Grafts omhyg-
gelige beskrivelse ikke vil bestride, skjønt del forekommer mig mindre sansynlig) da s}-nes det mig efter del ovenfor
fremsatte mer sansynlig, at de staar 1 nervesystemets tjeneste end at de som Graff mener, skulde være hæfleceller.

Kropshule og bindevævssubstans.

Til en klar opfalning af kropshulen er jeg ligesaa lidel som Graft" og de tidligere forfattere kunnet komme. Del
eneste, der kan optatles som en saadan, er efter min mening de hulheder hos hermafrodilen, hvori æggene er beliggende.
Man kan hos individer, hvor æggene er mindre lalrige, ofte finde disse hulheder paa forskjellige steder næsten tomme, biol
med æg siddende som el usammenhængende lag langs hulhedens vægge; paa andre igjen kan man linde dem mer fulde.

') Genus Myz. p. 28: »l)as5 letztere einen niederen .\usl)iUlungs<;r.icl darstellen als die echteii Cirren ist unzweifelhaft und es scheint

mir die Annahme ganz gerechtferligt, dass diese neben der locomotorischen besondcrs auch Tastfunction ausuben, wahrend jene ganz ausschliesslich den
schwingenden Randsaum in der Fortbewegung imterstiitzen.«

'" Se hans vidtløftige beskrivelse 1. c. p. 29.

41

og cndelif; kan <li' hos nuj;lc rærv gjanskc lyldti- nu'd æg; tlctto er dot;; sjekk-n, alminck-lij,' (.-r (k-r iallakl paa enkelte steder
storrc aabne luni ise tab. II, fig. 3, 4, 5, C, 7, I-;). Dette er imkUertkl mindre tilfælde hos hannerne se heroin under disses
l)eskrivclse), her er ahnindelii; alk' rum lyldtt,' med testikk-r.

Med hens)'n til (U't kropshulen bcklædende epithel, da mener jeg (som det vil sees uniler ovariernes i)eskri-
velse), at dette va'sentlig er gin\ct over til at danne æg, og der er kun faa spor at tinde deraf nu. Disse spor indskrænker
sig da nærmest til uterus, det \il sige det midtre dorsale parti, der ender bagtil med den dorsale ovidukt, og de denne nærmest
tilgrænsende di-le. I uterus, fornemmelig paa dennes dorsale side, har jeg fundet et l"l immere p il hel, der isa-r var tydeligt hos
M. carpenteri ise nærmere dettes beskrivelse under de k\indelige kjonsorganerj. Dette epithel er som sagt cfter min opfatning en
le\ning af det flimmerepithel, der oprindelig har beklædt maaske .storsteparten af kropshulen, men som, efter hvert som kravene
til kjonsproduktiviteten steg, er gaaet over til kjønsprodukter, æg hos hennaphroditerne og maaske tildels spcrmatozoer hos de
komplementan-e hanner {se herom senere . Nu er altsaa epithelet kun tilliage i dorsalsidens midtparti, uterus og tilgrænsende
dele, som mere tjener som opbevaringssted for de modne æg og som æ-ggeleder end som direkte ægproducerende del, især
er dette tilfældet med den bagre del af kroppen, hvor da ogsaa uterus er ganske lukket og danner en fuldstændig difterentie-
ret ovidukt, medens den, efter hvert som man kommer fremo\-er, mer og mer taber sin afsondrede karakter, den staar ved
aabninger i forl)indelse med den ovrige kropshule, og epithek't gaar mer og mer o\er til at være ægdannende. Hos M. car-
penteri ser vi epithelet paa dorsalvæggen tilslut dele sig i to flige, der strækker sig frem paa siderne af den begyndende midtre
skillevæg og taber sig her mellem de stedse talrigere optrædende æg. I de fra midtpartiet, uterus, udgaaende grene af krops-
hulen har jeg ogsaa paa den dorsale væg i de uterus nærmest liggende partier fundet et tyndt epithel, hvor ikke væggene
\ar beklædte med æg.

Kropsparenchymet tinder jeg at udgjores af et reticulært, almindelig temmelig aabent bindevæv. der dog kan have
en noget forskjellig konsistens og udseende i legemets forskjellige dele; dets masker kan \'ære større eller mindre, have en
rundere form eller en mer fladtr_\-kt form saa bindevævet blir mer lagdannet . alt eftersom de forhaandenværende forholde
kræver det. Kjernerne i dette liindevæv har gjennemgaaende en temmelig ensartet form og storrelse. De er aflange. har al-
mindelig intet t\-deligt kjernelegeme, men deres indhold viser derimod ved far\ning en stærk ioinefaldendc granulation, be-
staaende af en del morkt farvede korn, der ved stærkcre forstørrelser \-iser sig at være knudepunkter i chromatinnetværkct
(tab. IX, flg. 15). Disse kjerner ligger almindelig leirede i de maskerne dannende bindevævsfibre, altsaa ikke i maskcrne selv,
hvilket Graff angiver som det almindelige.') hin saadan beliggenhed af kjernerne har jeg dog i enkelte legemsdele hyppig iagt-
taget, f. ex. i det bindevæv, der danner svælgrørets spids (se tab. IV, fig. G & 7}. Jeg har imidlertid ikke kunnet finde noget, der
tydede hen paa de af ham angivne rundceller, som skulde gaa over til at danne lymfeceller eller :;Blutzellen« og æg (1).
Heller ikke har jeg fundet bindevævskjerner med den af ham angivne runde form. Som ovenfor fremholdt er det kropsparenchymets
reticulære bindevæv,- der efter min mening danner nerveskederne. Ligesaa danner det. som senere \'il blive omtalt, de for-
doielsesorganerne, testiklerne etc. omgivende memliraner og bindevævslag, der har en fra det almindelige forskjellig struktur.
Jeg kan ikke, som Graft" synes at gjøre, opfatte disse bindevævslag som bestaaende af et fra det reticulære forskjelligt
bindevæv og med dette blot sammenhængende, men derimod som direkte opstaaet ved en slags indkapslingsproces af dette.
Herpaa synes mig selve flygningen og det enes overgang i det andet at give bcx'iser nok.

Muskulaturen,

Da muskulaturen .allerede er saa indgaaende undersogt af (iraff, har jeg kun ofret denne liilen opmerksomhed.
Fig. 26 (tab. VIII) fremstiller nogle isolerede dorso-ventr.ile muskelfibre. Som det vil sees paa disse tegninger ligger alminde-
lig muskelkjernen i en protoplasmaforhoining paa siden af selve fiberen. Muskellibernes ender er delt i flere grene, mellem disse

') 1. c. p. 64 & taf. N, flg. 6, bgz.

ligerer (\CTsaa alniiii(lcli<j protoplasmadclc (inaaskc k'\-nintji'r at" liin(K-\-a'\-.-). UiKk-rtidcii er kjcTiH'U istcdc-lfor uiidt paa fiLu-rne
bcli^rjoiulc næniuTc (.'ii af cnderne- (b.; riler endog nicllcm en at" cndernrs f"orgrcninger (a.). MuskcllilH-rcn selv synes at have
en ganske svag, langsgaacnde slriering.

De segmentale hudkjertelsække (Saugnapfé).

Merkelig nok har alle tidligere forfattere uden undtagelse været enige om at betegne de mellem hvert fodpar be-
liggende organer med deres runde eller ovale aabningcr som sugeskaale (Saugnapfé, suckersV Ingen synes at have næret
tvivl om disse organers bet)'dning som hæfteredskaber, de fleste beskriver dem tilhørende og omgivende muskellag. P". S.
Le uc kart var den forste, der opdagede dem; han beskriver hos M. costatum fire par ovale saadanne. Siden er de af Loven,
v. Siebold, Semper bleven nærmere beskrevne ogsaa hos andre arter. Semper finder deres lumen beklædt med et stor-
cellet plasterepithel. L. v. Graft" gi\-er en end udforligere beskrivelse af deres finere bygning. Han siger blandt amlet:')

Die Cuticula des Korpers setzt sich gleichmassig auch auf das Pflasterepithel der Saugnapfé t"ort ] )agegen

constatirt man leicht bei M. cirriferum und den iiachst vervvandtcn Formen die einfachen .Schiehten von Ring- und von Radial-
fasern, welche hier die diinne Saugnapfvvand zusammensetzen. Complicirter ist der Bau L)ei M. glabrum. Hier wirdt der Saug-

napf gegen liie Leibeshohle \'on einer nniskulosen Kapsel, der Fortset7,ung des Hautmuskelschlauches, begrenzt Die

Dicke der Saugnapfvvand wird fast ganz ausgefCillt durcli radiale iMuskelfasern, welche, zwischen Kapsel und Pflasterepithel aus-
gespannt, eine ahnliche compaktc Masse bilden, wie der Bulbus musculosus des Riissels und als eigentliche Dilatatoren des
Saugnapflumens die Saugwirkung bedingen. Zwischen diesen radialen Fasern tindet sich ein Gewebe feinster Bindesubstanz-
fåden mit zahlreichen eingestrt-uten o\'alen Kernen.'<

Som det \-il sees, S3'ncs disse saakaldte sugeskaale at være temmelig noiagtig undersogte af de tidligere forfattere.
Det vakte derfor ikke lidet min forundring, da mine undersogelser forte mig til resultater, der stod i absolut strid med de fleste
tidligere angivelser. Jeg f"andt disse organer ikke at være sugeskaaler men derimod exkretoriske organer, med et hos enkelte
udpræget flimmerepithel, jeg vil f"orel(5big kalde dem hudkjertelsække. Saa langt fra at \-ære omgivet af t}-ndere eller t_\"k-
kere lag af ;>Ring- und Radialfasern«, var de derimod yderst sparsomt omgivne af muskler. Hvorfra Grafitts hos M. glabrum beskrevne
kompakte muskelmasse, der skulde ligne svælgrorets muskelliulbus, skriver sig, forstaar jeg ikke, jeg har paa mine præparater ikke kun-
net se antydning til nogen lignende. Heller ikke har jeg kunnet finde Semper's og Graff's plasterepithel. Ifolge mine undersogel-
ser bestaar disse organer hos de af mig undersogte arter af en ydre rund eller oval aabning omgivet af ringmuskler og radiære
muskler (tab. Mil, fig. 21 S: 22). h\-orved aabningen kan lukkes, samt et indre s;ekformet lumen med vægge, der ikke
er muskulose og ikke beklædte med noget plasterepithel, men derimod med et storcellet, kj ert e lagtigt væv med
flimmerepithel og korte, men tætsiddende fl im m erhaar. Ind mellem dette kjertelvæv trænger af og til enkelte af de
dorso-ventrale muskeltibre (fig. 20, m'). Disse optræder dog ikke hyppigere end overalt ellers i legemet, og der kan altsaa
selvfølgelig ikke blive tale om. at organerne kan erklæres for sugeskaale. Den >-dre aabning kan som sagt dels være
rund, dels oval. Fig. 22 sees exempel paa det forste (hos M. cirriferum), iig. 21 (fra M. giganteuin) paa det sidste.
Begge aabninger ser vi omgivne af ringmuskler, der t)-deligvis tjener til lukning, medens de radiært udstraalende muskelfibre
tjener til aafming. Paa tvcrsnit af disse »segrnentalorganer : vil sees, at aabningernes omgivende væ\gge eller læber er af for-
skjellig t\-kkelse hos de forskjellige arter. Hos M. cirriferum er væggene t3-ndere (fig. 20) og de indenfor hinanden gjennem
væggenes t>-kkelse liggende ringmuskler (sphinctere, sph.) som folge deraf færre, medens aabningernes vægge f ex. hos M. gi-
ganteum (fig. 19) er betydelig tykkere og mer fremspringende og har langt flere ringmuskler (sph. 'j, der dog til gjengjæld er
bet)-delig t>-ndere (sammenlign fig. 21 med 22 og 19 med 20). Hos M. grat"fi er læberne ogsaa temmelig t\-kke og omgivet
af flere ringmuskler; i end høiere grad er dette tilfældet hos M. glabrum. De fi-,i aabningerne radiært udstraalende muskler er
dels grene fra dorso-ventrale muskler (fig. 19, m. og 20, m.), dels mer horisontalt t"orlobende muskelfibre (fig. 19, m'). I binde-
vævet rundt aabningerne optræder hyppig celler med kjerner noget lignende de almindelige bindeva-vskjerner, men med ud-

^) Graff; Cyeniis Myzostuma p. 40.

43

IoIktc rcttriK' mcul aaliniiigeme; saadannc rclk-r har jcij isa-r kunnet ia^ttagc hos M. gitjantcuni Tig. 19, b.). Dct sclvc aab-
ningernes væggo l)(.-kiædcn(U- (.■|>illu-I vr nu-gi-t vanskehg at taa ivdc paa, ik-t cr bctxdi'Hg tykkere end (k-t udent'or hggende
cctodenn og har lios de fleste arter et librilkLM-t lulseende. noget Hg det, der tindes i svælgets j'derste del (se p. 15). CcUerne
er \'derst vanskeHge at adskille og af virkelige epithelkjerner sees ahiiindelig taa, især i den indre del; derimod er der,
som vil sees paa tegningen, talrige overskaanie ringnniskk'r. Paa flere steder har jeg iagttaget indbugtninger af dette epithel
nieJk-m ringniuskellagets fliire :'se lig. 19. Disse indbugtninger er lycK-Jig tibriiia^re. og tilirilier st.iar i forbindelse med dem
kommende fra laget indentbr, disse ser i ck't hele ikke saa usansynlige ud til at kunne v;ere tiltrædende nervegrene.

Med hens)-n til (iraft^s m. fl.s angivelse af, at kropscutirulalaget skulle fortsætte sig over, som han siger, sugeskaalens
plasterepitlu-1, da s)-nes dette virkelig at kunne stemme jiaar man altsaa bortser fra plasterepithelet, som ikke findes); thi kjertcl-
sækkens indi'e lumen er bedækket af ^■i cuticulalag, tier sansynlig\-is ligesom det underliggentle riliebærende kiertelvæv
cr af ectodermal oprindelse, og det hele blir altsaa at optatte som simple luidkjerller opstaaede ved en indkrængning af ccto-
dermet. At adskille kjertelcellernes form er meget \'anskelig, de er store, har som kjertelceller almindelig et meget svampet
protoplasma, hvori cellegrænserne er \-derlig utydelige. Kjernerne ligger almindelig ved cellernes bund, kan imidlertid ogsaa
ligge nærmere mod overfladen (fig. ly). Indimellem disse celler ligger talrige mindre kjerner, bindevanskjerner (fig. 19). Cellernes
flimmerhaar gjennembr\-der cuticulalaget og giver dette, der har en meget skarp ydre kontur, et tydelig tverstribet udscende.

Dette kjertelvævs b\gning og mægtighed er forovrigt hoist forskjellig hos de forskjellige arter, ligesom organernes
indre tbrm. Hos M. gl a brum,') hvor det indre lumen er d_\-bt, men trangt og sammentrængt, er det af betydelig tykkelse,
og er rundt om paa sin indre mod kroppens bindevæv \-endende side liegrænset af en skarpt difterentieret bintk-\ævsmeml>ran.
med tydelig fibrilær struktur, men ikke, saavidt jeg har kunnet opdage, af nogen muskuløs kapsel, der skulde kunne være no-
gen fortsættelse af hudmuskellaget. Vistnok findes der udenom den omtalte membran h}'ppig muskelfibre, der dog hovedsagelig
hidrorer fra dorso-ventrale muskler. Indenfor membranen i kjertelvævet optra-der kun \-derst faa virkelige muskelfibre og aldeles
ingen kompakt masse radiære muskler, som af tiraft" angi\et. .Sel\-e kjertelvævet er \-derst spongiost og f\-ldt med mange
kjerner, dets finere bygning har imidlertid paa de fia slet konserverede exemplarer, der stod til min raadighed, ikke været
mig mulig at udrede. Det kjertelvævet bedækkende tykke cuticulalag er t_\-delig tverstribet af flimmerhaarenes rod paa en
regelmæssig maade, saaledes at der med bestemte korte mellemrum er lidt bredere felter, der ikke er cilierede; det forekom-
mer mig mulig, at her er udforselsgange for kjertelcellerne tab. IX. lig. 16).

Hos M. graffi er kjertelmassen ikke saa mægtig og ikke adskilt fra kroppens bindevæv ved nogen saa difterentieret
membran som hos foregaaende art. Det indre lumen er temmelig vidt. rundt og d\bt og danner saaledes en sækformet ud-
vidning. Heller ikke her optræder nogen ioinefaldende muskelmasse, de dorso-ventrale muskler er tilstede i samme antal sora
overalt ellers i legemet, og enkelte faa træ^nger ind i kjertelmassen. Denne er lyklt med talrige kjerner, af forskjellig form og
udseende. Xogle er mindre, aflange, med et kornet indhold og ligner mer bindevævskjerner, andre er rundere med klarere
indhold og tydeligt kjernelegeme. de er gjennemgaaende noget storre, og jeg antager dem som tilhorende de egentlige
mellem bindevævsceller beliggende kjertelceller. I det hele er dog ogsaa her dette væv meget vanskeligt at faa fuldt rede
paa og de enkelte celler næsten umulige at adskille, trods jeg har ha\'t forholdsvis gode præparater. Over kjertelvænæt ligger
et cuticulalag med cilier, saa smaa, at de er \anskelige at opdage, maaske er de dog paa mine præparater noget destruerede.
Disse ciliers rødder giver cuticulalaget en skarp og t3-delig striering.

Hos M. cirnferum har kjertelsækkenes indre lumen en mer hahrund form. er dog ogsaa her ganske rummeligt
(se tab. \'in, tig. 20'. Enkelte muskeUil)re træmger frem til lumenets vægge (fig. 20, m.' . Kjertelm.assen er ikki' tyk. har lig-
nende bygning som ovenfor angivet, bindevævskjerner s\-nes dog at va're tilstede i meget ringe antal, og massen udgjores saa-
ledes væsentlig blot af store kjertelceller (se fig. 20, a.).-) Det cellerne bedækkende cuticulalag er temmelig t_\-kt og bærer
forholdsvis lange og tvdelige cilier, hvis rodder kan forfølges giennem cuticulalaget og et st\'kke ind i den underliggende
masse, der herved faar et strieret udseende (fig. 20). Kjertelmassen er heller ikke hos denne art omgi\et af noget t\-delig dif-
terentieret bindevævslag.

Hos M. giganteum og M. gi gas er det iiulre lumen end mer fladtr\'kt, saa det lilir forholdsvis lidet (>e iig. 19),
hvorimod aabningens læber som ovenfor næ\'nt er temmelig tykke. Kjertelmassen er ikke synderlig ma>gtig. Der findes tal-
rige kjerner, lig bindevæ\-skjerncr, dog tbrholdsvis ikke saa mange som hos .M. grafli. Kjertelmassen i'r ikke omgivet af noget
tydelig difterentieret bindevævslag. Jeg har troet i kjertelmassen at kunni' .ulskille flere cellelag. Cuticulalaget ikke meget
tj'kt, cilierne ikke meget lange.

M. carpenteri har kjertelsække, iler væ^sentlig ligner .\I. giganteums. Kjertelmassen har tlog storre mægtighed og
er omgivet af et tideligere, mer dift'erentierL't binelevævslag tab. II, fig. 6, s.o.'.

Med hens_\-n til dette epithels afsondrende egenskab kan der ikke herske t\i\l ; thi selv om det ikke fremgik af
ovenfor angivne forhold, saa har jeg direkte kunnet iagttage afsondringspnxlukter i tVirm .if mindre eller storre mucuslignende

'1 Formen af organerne lios denne .irt kan sees Graff: den. My;;, laf). VI, lig. 3, S.
-) Cellerne er dog her blevne vel faa og ve! store.

6*

44

kuller, dels ligwcntle lansas niiiinn-rliaarramlcn, dels i udforsclsaaliningen itab. \'11I. lit;. 19'. Disse kuglrr luu'de et Iiomotjeiit
udseendc og fai-\-edes f(jrhiilds\'is stærkt at" karniin. mindre af haMnatu.wiin.

Ilvad er nu disse organers betydning, og hvilken plniogenetisk oprindelse har der Er det muligens noget svarende
til annelidernes segmentalorganer? — Nogen forbindelse mellem dem og bughulen gjennem fmere kanaler existcrer, saavidt jeg
har kunnet erfare, ikke. -Dette er imidlertid \-istnok ikke f\-ldestgjorende grund for fulilst;endig at af\'ise muligheden for disse
organers homologi med segmentalorganerin'. idet der hos enki'lte aiidrr onne, som f ex. ncmathelminlherne, optræder exkretions-
organer, der almindelig sammenlignes med segmentalorganerne, og som kan hidledes fra blindsækformige indkrængninger paa
siderne af legemet. Det gji-nnemgaaende almintlelige er ilog, at denne forbindelse fmder sted, og selv hos archianneliderne
synes den regelma-ssig at \';t're tilstede, fkitsrhck l.)eskri\-er forholdet saa hos P ro t o(.l r ilus. F.fter Foettingers fremstilling
maa man tro det samme er tilfa.-ldet hos Hi s t r io d rilus, skjont h;ui udtr\-kkelig siger, at organernes intlre ende kunde han
ikke med bestemthed adskille. (Jmendskjont jeg altsaa ikke vil benegte muligheden af disse myzostomernes kjertelorganers
homologi med annelidernes segmentalorganer, forekommer det mig dog for tiden ialfald mindre sansynlig.') Hvorvidt de i
embr_\'onal tilstand nogensinde hos myzostomerne er forbundne med kropshulen eller maaske endog staar i forbindelse med de
to undre ciliebærende og exkretoriske ægledere, det kan selvfolgelig efter de hidtil uhildstændige embr)-ologiske studier over
myzostomerne ikke afgjores.

En underlig form S}'nes disse organer at ha\e hos M. calicot)ie. Graft'-), hvor aabningerne har form af skaaler, der
sidder paa stilke og er beliggende paa ydre side ved roden af hvert parapodium; hvormange der er, og om der ogsaa er be-
liggende saadanne ved midtre fodpar, eller om her blot de to penise er tilstede som almindelig, angiver Graff" desværre
ikke, maaske kunde dette ledet os henimod forstaaelsen af saavel disse sidstes som kjertelsækkenes phj-logenetiske oprindelse.
En anden merkelighed med hensyn til disse organer er der ogsaa i denne Graft"'s beretning om Challenger-myzostomerne, idet
han beskriver en hel del arter, hvor de skulle mangle. Dette forekommer mig dog forelobig noget usansynlig og trænger vistnok
endnu, som Graff" selv siger, til nærmere undersogelse, om der ialfald ikke skulde være spor at tinde. Det vikle sikkerlig være
af interesse ogsaa for losningen af vort sporgsmaal at taa dette paa det rene; thi skulde det virkelig vise sig ikke engang at
være spor dertil, da maa man jo næsten antage, det er nyere organer, der kun er kommen til udvikling hos enkelte arter, —
medens derimod rudimentære levninger dcraf \ilde godtgjøre deres oprindelige tilstedeværelse hos alle arter, og da sans}'nlig-
vis arvede fra stamformen, altsaa ikke specielle blot hos enkelte m)-zostomarter ud\'iklede organer.

Hageapparaterne.

Mj'Zostomernes hageapparater har sansjailigvis ligesom annelidernes horster en ectodermal oprindelse. Da Graft" i sit
verk (Genus Myzostoma) allerede har givet en nøiagtigere beskrivelse af dette organs \-dre form og sammensætning, vil jeg
her blot indskrænke mig til nogle bemerkninger væsentlig angaaende den finere bygning af følgende dele: l) hagerne
(hovedhage med stottehage'*) og reservehager) og 2) den hagerne omgivende kj ert eim asse.

Hagerne. Angaaende hagernes finere b}-gning siger Graff": Beide (o: hovedhage og stottehage) besitzen
lange, fast die ganze Dicke des Korpers durchsetzende drehrunde, hohle Stiele, sind jedoch hinsichtlich ihrer freien soliden
Enden sehr verschieden gestaltet. Die Substanz. aus welcher sie bestehen, ist Chitin und zeigt eine geschichtete Structur, die
bei der Betrachtung im optischen Langsschnitt als Langsstreifung zum Ausdruck kommt.*: Denne Graff"s beskrivelse er ikke
korrekt. For det første er hagerne ikke hule-"), og for det andet fremkommer ikke længdestribningen, som han siger, ved
chitinets lagvise bygning, men derimod ved en virkelig længdestribning i hagernes struktur. Paa tversnit kan det sees, at

') Fortjene at Ijcinerkes Icuncle maaske deres tilsynelademle lighed med gephyreernes hiulkjertler. Jeg skulde være mest tillioielig til at opfatte
dem som med disse kjertler ialfald analoge, om ikke homologe organer, der muligens endog kan være homologe med udspringet for tracheerne hos de
høiere arthropoder.

-) Graff; Challenger 1. c. p. 42, pl. III, fig. 25 & 26.

'I GrafTs «Stiitzstab" har jeg kaldet stottehage.

'') StPJttehagen synes dog inidtagelsesvis at ktinnet være noget hul i nudten, muligens kan dette lulseende \'ære frembragt ved skrump-
ning i spiritus.

43

hagerne (saavcl hovedhage som stottfhago og reservehager) hestaar af to dele, en inidtere llbrillær del og en derudenom lig-
gende mer homogen del.

ru-n mitlteiH- fibrillære del bcstaar af fibre, der har en regelmæssig sexkantct form, og som ligger tæt til
hinandcn. som tab. MI, fig. i<) fremviser; denne figur er af en overskaaren hovedhage, paa hvilken dette især er fremtrædendc.
.Som det vil sees paa figuren er de overskaarne fibre (eller sexkantcr) grovere desto mer man nærmer sig midten af hagen,
her er derfor ogsaa deres sexkantede form k-ttere at skjelne, na-rnur man sig derimod det \'dre lag, blir fiberne stadig mindre,
og feltenes sexkantede form tilslut umulig at skjelne.

Det ydre mer homogene lag har paa indre side i-n temmelig bestemt, men nogi-t ujevn kontur ise fig. 19),
medens det paa den \\lre side har en jevn og glat overtlade. Dette lag har ingen t_\-delig fibrillær b\-gning, det er saa tem-
melig homogent, kan s}nes maaske noget lagtlannet, p.ia skraasnit, halvt længdesnit, viser der sig imidlertid en svag
længdestribning.

Dette ydre lag er .ilmmdelig gulfarvet, og det destomer jo ;eldre hagen er, det er del, der giver hagerne deres
gule far\e; ved roden især af >'ngre hager er det imidlertid næsten (arveløst, medens dets farve tiltager mod hagespidsen,
som gjennemgaaende er meget stærk gul. Dette lag paavirkes almindelig kun lidt't af tinktionsvæsker. Ragernes midtere,
fibrillære, ikke saa taste del er derimod farvelos, men er ofte stærkt modtagelig for tinktionsvæsker, saaledes farves den af
eosin livligt rød, af safranin ligesaa, af karmin farves den ogsaa noget, skjont betydelig mindre. Begge dele bestaar, saavidt
jeg kan erfare, af chitin, blot er denne 1 det >dre lag betydelig fastere og mer differentieret. Det langstribede udseende, der
viser sig, naar m;ui, som Graft' siger, ser hagerne i optisk længdesnit, fremkommer etter min mening ikke ved lagdannclsen i
det \-tlre lag, (som af Graft' hævdet) men ved fibrillerne i den midtere del, samt tildels ved det ydre lags fibrillære struktur.
Fig. 20 og 21 (tab. MI; vil man se, at der især paa de ældre hager imellem de finere længdestreger er enkelte stærkere ud-
prægede (fig. 20, a og 21}. Paa samme hagestykker vil ogsaa sees, at fibrillerne lober paa skråa, de har et noget snoet eller
spiralvundet lob, som om hagen kunde være vreden. Denne vridning er noget, der hyppig kan iagttages, og er sansynlig
noget analogt spiralvindingen i mange af chætopodernes børster.

\'ed roden af hagerne er fibrillernes skiHevægge et kort st\kke betydelig mere inarkerede (fig. 20 & 17^. Dette er
tydeligt saavel paa unge som gamle hager, jeg antager det at staa i forbindelse med hagernes dannelse og va'kst, maaske er
det netop udsondrede og dannede st>'kker. Det \-dre lag er tyndest \-ed hagernes rod, blir t\-kkere og tykkere, efterhvert
som man kommer længer mod spidsen, indtil hagernes spidse eller kroge er dannede blot af det )-dre lag, det indre fibril-
lære lag ophorer et stj-kke for man naar hid, og ender i en tynd spids. Stottehagens manubrium er helt igjennem dannet af
samme lag. Den fibrillære midtere del fortsætter sig blot som en ganske t\-nd, stadig smalere blivende axe opigjennem, indlil
den ender som en fin spids næ-r manubriets ende :'se tali. \1, fig. 17 & fig. S, hvor den i den o\-erskaarne støttehage (sh.)
sees som en ganske liden rodfarvet plet). — Hagerne er ikke altid runde, hovedhagen kan f ex. ved roden som længer op
paa skaftet have et temmelig ovalt gjennemsnit (se tab. II, fig. 10, sh., tab. \'I, fig. 8, h. .

Reservehagernes antal angiver jraft' for M. glabrum og cirriferum at kunne \ariere fra 1—3. Som næ\nt under
artsbeskrivelsen har jeg hos M. graffi fundet op til 5 saadanne. Jeg linder alt at tale for at disse hagers bestemmelse er efter
en bestemt tids forlob at erstatte hovedhagen. Fig. 17 (tab. \'II) ser \i saaledes en reservehage, der snart er færdig til at
træde i den gamle hovedhages sted. Hvorvidt denne nu efterat den er erstattet udstodes, eller om den som hos enkelte
annelider optages i kropshulen og der absorberes, har jeg ikke direkte kunnet iagttage. Det sidste er imidlertid lidet san-
synlig. idet der ingen saadan kropshule er, og det blir da, saavidt jeg kan forståa, intet andet tilbage entl at antage. at den ud-
stødes. Vistnok har jeg jo, som senere nævnt, i de store kjertellumener hos M. giganteum itab. II fig. i. h. k.) fundet chitin-
partikler Roterende, men at disse skulde skri\-e sig fr;i forbrugte hovedhager er ikke tænkeligt.

Den hagerne omgivende kjertelmasse. Angaaende hagernes vækst og dannelse siger (iraft': Das Organ, wel-
ches ein fortvvahrendes Langenvvachsthum der Hacken und des Stiitzstabes ermdglicht, ist dagegen schon von Semper in dem.
die Basis des Stijtzstabes umhiillenden, hautigen Sack gefunden. Es ist ein soldier auch bei den Hacken vorhanden. Man
kann ein ganz jungen Ersatzhacken unsclnver constatiren, dass dieselljen in einen hellen zahlreiche Kerne in seiner Wand be-
herbergenden Beutel eingeschlossen sind. Derselbe liegt den Hacken dicht an und scheidet jedenfalls die Chitin.substanz ab, aus
vvelcher sie bestehen. • Denne beskri\else forekommer mig ikke at være ganske korrekt og fuldt overensstemmende med virke-
ligheden. Betegnelser som hautigen Sack og ^ Beutel tinder jeg ikke at passe. Hagerne, især reservehagerne, er omgivnc
af en kjertelmasse, der hos de forskjellige arter kan \-ariere bet\-delig i mægtighed og udbredelse. I denne kjertelmasse er
lumener, hvori hagerne er beliggende. Kjertelmassen staar i forbindelse med parapodiernes ectoderm og deres lumener korc-
sponderer med den kanal, hvori hovedhagen er beliggende, og herigjennem iiu-d det omgivende vand. Denne kjertelmasse
har blandt de arter, jeg har undersøgt, især hos M. giganteum en betydelig udbredelse. Den optræder her tydelig afdelt i
to grene: en, der omslutter hovedhage, støttehage og reservehager, og en anden gren, der .strækker sig indover mod dy-
rets centrum (tal>. II, fig. i, h. k.). I denne gren forekommer flere lumener, hvori jeg almindelig intet fandt, undertiden var
der gule partikler, der efter sit udseende kunde være smaa chitiiidele. ]'aa horisontalsnit gjennem parapodiernes ovre del sees
denne gren altid adskilt fra den hagerne omgivende del (tab. II, lig. 10, h. k., tig. 11. h. k., og tab. I, tig. 8, h. k.). En saa-

46

dan ck'lint; i to tT|-ciu' vv imidlertid kun lidct tyck'lig lios <k' lU'rim' artcr. Dissc t,Mvnc-s kjertclmassi' dannos af ct-lk-r, dcv i
df forskjclligo drk- har en noLjct tui'skirllisj; torni og udsct'iuii.'. Alniindclii; or <<.'llcrnc lanLjstraktc nu-d ct lihrilla-rt mdiiold
og en granulcrct, kangagtig kjerne (tal). \'II, tig. 28, a.). Dette synes mig at være de egentlige kjertelceller, saadanne lindes
saavcl i den hagerne omgivende som den mod lcgem(>ts midte gaaende gren. — I enkelte dele lindes imidlertid ogsaa celler
af anden form. .SaaledeB kan der forekomme mere rumJe celk'r, med runde sta^rkt i"ar\-ede kjerner og enkelte udløbcre. Tab.
Vn, fig. 28. c. sees saadanne celler; ik'une ligur er fra \'a'ggene af ck'n i sidegrenen \'a'r(.-nde aal)nnig, just hvor denne forener sig
med den. hvori hovi'd- og støtteliage er beliggende. .Som det \il sees paa figuren, gaar til denne cellehob en fibrillær streng,
hvis liljriller synes at kunne • lordele sig mellem cellerne, muligens kan dette være en nervegren, den Iiar ialfald udseende af
en saadan. Mellem og udenfir disse celler ligger, som sees paa liguri-n, enkelte sta'rkt farvede legenu-r ell -r kugler (f ), der i
sin farvning kunne ligne rellernes kjerner noget, lu'ad dette <.'r, har jeg ikke kuniut afgjore. (.)m cellerne er ner\-eceller har
jeg heller ikke kunnet afgjore, de ser mig mindre ulI til at være saadanne, især har deres kjerner et \el eiendommeligt ud-
seende og er vel smaa. — I det hoved- og stotteliage omgivende lag vil man h\'ppig foruden de almindelige celler kunne
linde enkelte eller flere, der udmærker sig ved sin størrelse. Saaledes ser man tali. \'k lig. 4 a. (der er fra M. graffi), en saa-
dan celle beliggende imellem (le andre. .Mmindelig kan man pa.i snit gjcnnem p.irapodit'rnes nedre del hos M. grafti lintle
et formelig lag af saadanne større celler (tab. \1, lig. (>, c.) udenom et lag af almindelige kjertelceller (h.k.). I disse lag,
især i de større celler, har jeg paa et bestenit sted i parapodiernes nedre del almindelig fundet talrige smaa aflangc, ovale
legemer eller klumper, af et eiendommelig stærkt l^-sbrydende udseende, de saa ud som de kunde være chitinagtige produk-
ter, producerede af cellerne, om deres virkelige natur er jeg dog ikke kommet p;ia tlet rene.

Mellem musklerne ved stottehagernes ovre ende har jeg regelmæssig fundet et par store, kolbeformede celler med
udløbere, der lober opad mod hagernes ovre ende (tab. VII, fig. 22, a. &b.); hvorledes de her ender, har jeg imidlertid ikke
kunnet afgjore, idet de forsvinder mellem muskelfibernes ender; det har dog forekommet mig flere gange, som de hang sam-
men med chitinhagen ^fig. 22, a.}. Disse cellers protoplasma er finkornet, deres kjerner firholdsvis smaa, klare med et t\-de-
ligt kjernelegeme; i en celle har jeg endog fundet to kjerner ifig. 22, b.).

h.r nærings or ga ner ne.

Ernæringsorganerne kan deles 1 fjlgende 4 dele: i. Svælgror med oesophagus, 2. mave, 3. de fra denne af-
gaaende tarmgrene. 4. endetarm eller kloakkanal. Af disse forskjellige deles anatomi har Grafl" allerede gi\-et en om-
hyggelig og detaljeret beskrivelse, der ialfald i sine hovedtræ'k er korrekt; jeg har derfor kun ofret dem liden opmerksomhed
og vil, idet jeg tilfoier en del væ-sentlig angaaende deres finere b}-gning, henvise til Gråttes arbeide [\. c. p. 46 — 54).

I. Svælgrøret har Graft" sammenlignet med planariernes pharyngealror, jeg finder det at have ligesaa stor lighed
med annelidernes svælgrør. Fra p\'cnogonidernes og arachnidernes svælgror skiller det sig ved at have en liilateral b}'gning
og synes ikke som disses at være dannet af 3 dele, en øvre del og 2 sidedele. .Svælgaabningen viser sig paa tversnit altid
som en mer eller mindre sammenklemt vertikal spalte. Denne spaltes vægge er i det fremmenfor muskelbulbusen værende
parti besatte med længderibber (tab. III, fig. i', der 3'derst ender 1 de af Graff beskrevne smaa papiller, siddende rundt svælg-
rorsaabningen. Længere tilbage, h\'or muskelbulbusen er beliggende, er spaltens vægge glattere, og der er almindelig blot en
ribbe tilstede i hver ende (tab. III, fig. 5 — 7 & tab. IV, fig. 2). Muskelbulbusen varierer i størrelse hos de forskjellige arter;
den er altid saavel udvendig som indvendig omgivet og afgrænset ved distinkte, cuticulære membraner (tab. IV, fig. 2, a. & b.),
der fremviser de almindelige reaktioner paa cuticula (farves stærkt af karmin, osmiumsjTe og hæmatoxylin). Disse membraner
danner heftepunkter for musklerne og adskiller disse udvendig fra det udenomliggende bindevæv og ind\'endig fra de hervæ-
rende ringmuskler, nerver og epithel (se ovenfor p. 15). Muskelbulbusens muskler udgjores af radiære muskler og ringmuskler.
De radiære muskler ligger almindelig ordnede i bestemte bundter (se tab. III, fig. 3 — 7 & tab. I\^ fig. 2), medens ringmuskel-
traadene ligger mer enkeltvis flettet ind mellem de ratlutre bundter. Disse forloijer ikke paralelt side om side, men synes
derimod tildels at krydse hin.anden. saaledes som er antydet paa figurerne tab. III, fig. 3 — 7 & tal). I\', fig. 2. Det hele kan

47

derwtl ofte paa tvorsiiit faa udsccndc af on kui-\tlftiiin_<:;, hx'ori de radiære muskcll_)undter er de ril)l)er. iiielleiii hvilke ring-
muskleriie er fletteile. Meilein disse muskeltraade iit;;ger imlleiri'de hindcvævskjerner, der er talrit^st i musklernes ydre lag
(se tigurerne).

Den foran muskelbulbusen værende del af svælgroret udgjorcs for en hovedsagelig del af bindevæv med jiaafal-
dende tætliggende kjerner, (se herom p.4i\ og hvori forlober mange muskelfibre og den ovenfor beskrevne tcntakclncrvering,
der afsender adskillige nerver. Dette bindevæ\- deler sig hyppig i to lag, et midtre, hvori talrige radiære muskelfibre og talrigc
binde\-ævskjerner. det danner ligesoni en fortsa-ltelse af muskelbulbusen, og et ydre losere lag, liggende under epitholct og
danner en fortsa^ttelse af det udenoni muskelbulbusen liggende biiulevævslag (Tab. III. fig. 2. tab. I\'. lig. 31. I dette lag
ligger under cpidermet hudmuskler, der dog aldrig er tilstede 1 synderlig antal, og som forsvindcr efterhvert som man nærmer
sig svælgrorets yilre spids (tab. I\', fig. 7, e. m.). De rundt svælgrørsspidsen siddende tentakler danner en direkte fortsættelse
af (lette binde\'ævs lag itab. I\', tig. 3). Disses antal \arierer hos de forskjellige arter. Graft' angiver for M. cirriferum 8,
hos M. giganteum er der, saavidt jeg har kunnet forståa 10, hos M. graffi fandt jeg endnu bet\-delig fler. Deres antal og form
synes imidlertid at kunne variere hos samme art. Hos M. graffi fandt jeg saaledes enlcelte, der havde en mindre tentakel
udspringende fra roden eller længer oppe paa stammen, andre \'ar ligesom sammenvoksede til en med i-nden klovet i to pa-
piller o. s. v. Disse tentaklers ovrige bygning staar nærmere omtalt under nervesj-stemets beskrivelse, se p. 15. Svælgepi-
thelet i dette foran muskelbulbusen beliggende parti har en lidt eiendommelig b_\-gning, det danner en direkte fortsættelse af
ectodermet. Cellerne i dette epithel er meget vanskelig at adskille. porotoplasmaet har en fibrillær bygning og kjernerne van-
skelig at adskille fra underliggende bindevævskjerner. Som p. 1 5 anfort (hvor en nærmere beskrivelse findes} opfatter jeg
dette epithel som et sanseepithel, hvis celler staar i forbindelse med fra tentakelnerveringen komnu-nde nerver. Dette epithel
i forbindelse med det underliggende bindevæv danner de før omtalte lister paa svælgvæggen. Under dette epithel ligger ring-
musklcr, der især er fremtrædende som en stærk muskelring lige foran muskelbulbusen tab. III, tig. i, m. r. . Hvor muskel-
luilbusen optræder, begynder ogsaa et andet svælgepithel, ^e dettes beskrivelse ovenfor p. 15 — 16. Indenfor muskell)ull)usen,
men under epithelet forlober ogsaa som ovenfor lieskrevet 4 svælgnerver (tab. III. tig. 3 — 7. o.n. & tab. I\'. fig. 2. o.n. . Mel-
lem den muskelbulbusen beklædende cuticulamembran og svælgepithelet er et lag ringmuskler beliggende; disse lober over de
4 svælgnerver og deres forgreninger (tab. I\', fig. 18, m. & fig. 8, m.); de bestaar kun af faa over hinanden liggende muskel-
fibre, almindelig omkring 3.

Bag svælgroret eller om man \il som en bagrc del af dette kommer oesophagus, der hos de fleste arter er ytlerlig
kort og blot indskrænker sig til et lidet stykke^ foran den klappe, der adskiller det fra maven. Hos enkelte arter er det dog
bet}-delig mer udviklet og kan være længere, som hos M. carpenteri (tab. L\, fig. 18), hvor oesophagus er beklædt med et
temmelig hoit c>'linderepithel, hvori ligger talrige nerveceller, og som er omgivet af et lag stærkere muskler. L'denom disse
ligger adskillige nniltipolare nerveceller. Af saadanne arter med længere oesophagus har ogsaa Graff beskrevet flere. Klappen,
der skiller fra ma\-en, var hos M. carpenteri meget liden.

2. Maven udgjores, som Graft" siger, af den efter svælgroret folgende centrale del af ernæringskanalen ; den er fortil
ved en klappe eller ringfokl (nærmere beskrevet af Graff) adskilt fra oesophagus og bagtil almindelig ved en liden ringfold fra rectum.
Jeg vil imidlertid ilele maven 1 to afsnit, et forreste afsnit eller den egentlige mave eg et bagn- .afsnit eller tarmdelen.
Di.sse to dele adskilles ved en som oftest betydelig klappe eller ringfold. hvori stærke muskler vse tab. I.\, fig. 17— 20. Maven kan
hos de forskjellige arter ha\-e en yderst forskjellig form, ligesom dens adskillelse i to afsnit kan være mer eller mindre t\-delig.
Dette vil let kunne sees \ed at betragte fig. 17 — ig (tab. IX), hvor forholdet er fremstillet skematisk hos de tre arter .M. graffi,
carpenteri og giganteum. — Hos M. graffi er maven gjennemgaaentle stor og udvidet og dens adskillelse i to afsnit alminde-
lig mindre fremtrædende') (se tab. IX. fig. 17). Hos M. carpenteri derimod er maven mer langstrakt og adskillelsen tydelig
(se fig. 18). 1 det forreste afsnit optræder endog nok en ringfold. Hos M. giganteum er maven ligeledes mer langstrakt og
dens to afsnit tydelig fremtrædende (se fig. 19). Det samme er tilfældet hos arterne M. gigas og cirriferum.

Epithelet 1 den ringfold, der adskiller oesophagus fra maven, danner en overgang til maveepithelet; det er hoit, iw-
staar af c\-linderceller med ved grunden liggende kje^rner (tab. I\', lig. 16 & 17). Dette epithel bærer ligesom maveepithelet
flimmerhaar paa nngfoldens bagre side (se fig. i() & 17), medens den forreste side er beklædt med epithel lignende det, der
beklæder oesophagus og som, saavidt jeg har kunnet erfare, ikke er besat med flimmerhaar. Til dette ringfoldens og oeso-
phagus's epithel gaar. som nævnt under ner\-es>-stemets beskrivelse, fiere nerver. Der ligger mellem einthelcellerne stiirre celler,
der, saa\-idt jeg kan forståa, er nerveceller. Disst' har paa snit (det er især paa snit af M. giganteum, jeg har kunnet iagt-
tage dem) dels seet ud til at være bipolare (tal). I\', lig. 15). dels til at være unipolare. Jeg har dels direkte kunnet iagttage
disse cellers sammenhæng med nervegrene, dels har jeg ikke kunnet linde nogen saadan sammenhæng. Lignende celler synes ogsaa
at kunne optræ-de i beg\-ndelsen af ma\eepilhelel. I Ivatl disse nerveceller (.-) (altsaa beliggende s.iavel i oesophagus som i ringfoklcn
0(r i ovcrste del ;if ma\-en har at betsxle, og om de er aldek-s tilsvarende til de i sv.elgrorsepithelet beliggende nerveceller (se herom p. 1 5),

'1

') Hos enkelte individer .if denne an k.-.n maven have eii jiaafaldcnde storrel~e og kau «.lagodtsolu fylde hele midtre del aC kroppen. Det
er, sum ovenfor '^p. 35' omtalt, hos saadanne individer, hvor bugstrengon har en abnorm og forsvindende liden udvikling ise t,-ib. II, fig. 7\

48

er oi let at afgjorc. Det sidste kunde \istnok s)'ik-s mig saiis_\'nlio-, ligesom al de i virkelighetlen liar en syni]:)aUiisk- Lietj'd-
ning, dog dotte niaa for mw.ostomernes ligesaavol som lor annelidornes vodkomnientle ondnu va-re et aaht-nt spørgs-
maal, iagttagolseme stra'kker iMidnn ikke til tor at kunni' aigjore det saakaldte stonialo-gastriske nervesystems botyilning.
Forudon disse celler har jeg under nervesystemets l)eskri\-else n;e\-nt nervegreni', der i hegyndelsi'n af ma\en s_\'nes at staa i
forbindelse med epithelel.

Maveepitliel et uilgjorcs at" et fl i m m erejii t he 1 medl cyhndereeller at" tbrskjellig hoide (.)g form hos de forskjel-
lige arter og i ma\ens 1'orskjellige ilele. ("yhndercellernes hoidi' i ma\en angiwr (irafl" at v;ere min<lre (0,(^15 — 0,017 nim.)
end svselgrorsepithek'ts. Dette forhold linder jeg imidlertitl at være hoist forskjellig og i almindelighed er det omvendte tor-
holdet. Graff har imidlertid ligesom de ovrige f"ort"attere ikke iagttaget de under svælgrorsepithelet liggende muskellag (se
oventor) og saa sansynligvis maalt det hele som eylinderreller, medens han muligens har maalt mavens cylinderceller, hvor disse var
lave, og ikke iagttaget, at de kan variere betydelig i hoide. Der kan ikke opstilles nogen almindelig regel om. h\-or mavens
cylinderepithel er holest, saaledes som Beard har villet gjore, idet han siger (1. c. p. 550): son the dorsal side of the stomach
it is not so high as and more scjuare than on the ventral. Med hens_\'n til sin hoide er cellerne i dette epithel j-derst vari-
able i begge ma\'ens afsnit, snart er de hoiere paa dorsalsiden snart paa \-entralsiden, man kan endog tæt ved siden af hin-
anden lintle baade lange og korte celler, det ser nærmest uil, som om cellerne kumle have selvstændige, amoboide bcvægelser.

Hos M. giganteum kan cellerne i det forreste parti eller den egentlige mave have en hoide af 0,022 — 0,05 mm.
(medens de paa andre steder, især længere bag, kan være blot 0,017 — 0,025 iTiirt. paa ventral- som paa dorsalsiden).

Hos M. graffi kan epithelet i mavens første afdeling være optil 0,043 nim., medens det i 2den afdeling kan være
optil 0,034 mm. Nogen gjennemgaaende l"(jrskiel paa dorsalside og ventralside i saa henseende existerer ikke; i den forste
del synes dorsalsidens epithel at være det dominerende, medens i den anden del eller tarmdelen er det yderst vekslende.
Ingen regel kan opstilles herom, saaledes som Beard har villet gjore.

Hos M. carpenter! er det ligesaa. I første afsnit kan epithelets hoide paa dorsalsiden \-æ-re optil 0,043 'mn-
medens ventralsidens er gjennemgaaende betydelig mindre, ligesaa i forreste parti af tarmdelen. C\-llerne synes ogsaa her
g;iennemgaaende at kunne være noget storre paa dorsalsiden, dernæst har almindelig cellerne paa ventralsiden et noget andet
udseende, idet de er klarere, liredere og med runde kjerner, medens dorsalsidens celler er smalere med aflange kjerner og ind-
holdet her er mer granuleret og tarves altid stærkt ditust af carmin. Holden er fra 0,017 — 0,034 nim.

Hos M. cirrifcrum kan epithelet i mavens forste afdeling eller den egentlige mave have en hoide af optil 0,034
mm. ja endog til 0,05 mm. og er ens paa dorsal som \'entral side, cellerne er gjennemgaaende yderst vekslende i hoide,
ligesom det samme er tilfælde i 2den afdeling eller tarmdelen. Her kan enkelte celler være optil 0,020 mm. hoie ja endog
lige til 0,034 mm.

Med hensyn paa kje rn ernes form da er denne almindelig rund, dog kan de ogsaa som f. ex. 1 mavens forreste
parti hos M. giganteum (tab. Mil, fig. 14) være aflange. Deres størrelse er forholdsvis temmelig ens, i', ex. hos M. gigan-
teum gjennemgaaende omkring 0.005 ™'''''- Kjernerne er, som Graff siger, almindelig beliggende ved grunden af cellerne, og
almindelig i samme hoide hos de forskjellige celler, dog kan dette ogaaa variere, idet de f. ex. i mavens forreste parti (ab
mindelig hos M. giganteum') ligger næsten midt i cellerne, og ligger da i noget t'orskjellig hoide, idet cellerne er saa hoie,
smale og saa tæt sammenliggende, at der ikke vilde bli\'e plads nok til dem i samme niveau. Epithelet kan saaledes med
sine fliminerhaar og altsaa kjerner i ulige hoide siges at minde om epithelet i actiniernes siphonogl}-ph. Nogen ophobning af
brune korn i enkelte af maveepithelcellerne saaledes som af Semper og Grati' angivet har jeg paa mine præparater ikke
kunnet iagttage, dog, da jeg ikke har ;instillet specielle undersøgelser i denne retning, kan jeg intet med sikkerhed sige herom.

Hvad der imidlertid især forekommer mig af interesse ved maveepithelet, er dettes forsj-ning med flimmerhaar.
Merkelig nok har ingen tidligere forfatter beskrevet saadanne flimmerhaar. Der kan imidlertid ikke være tvivl om deres til-
stedeværelse, dertil kan jeg paa mine snitserier altfor regelmæssig iagttage dem. \'istnok maa det indrommes, at disse meget
hyppig er aflaldne, saa det kan se ud, som epithelet i virkeligheden manglede llimmerhaar paa disse steder; ved noiagtigere
undersogelse finder man dog levninger derat", og paa andre steder vil man til gjengjæld kunne finde dem saa tydelig, at al
tvivl maa vige. Forklaringen til deres fuldstændige forsvinden paa enkelte steder antager jeg nærmest maa soges som en
virkning af maves}-ren ved en mindre god konservation, flimmerhanrene er nemlig altid bedre konserverede i ma\'ens forste
afsnit entl i det bagre.

Maven omgives lige udenom epithelet af en tynd cuticulaartet bindevævsmembran, i hvilken, saavidt jeg har kunnet
finde, ingen kjerner i almindelighed ialfald er beliggende. Den er ganske tynd og fremviser som cuticula almindelig stærk
farvning af karmin, osmiuiTis}-re og hæmatoxylin etc. Den er t\-deligvis dannet af det udenom liggeiule bindevæv. Dette ud-
gjøres af et temmelig dift"erentieret, lagtlannet, librillært bindevæ\', h\-ori aflange binde\-ævskjerner; det er dog ikke skarpt ad-
skilt fra det udenom liggende bindevæv, men gaar sukcessivt o\'er i dette. Det maa \-ære dette bindevæv, Grafl" mener, naar
han siger: lUmhuUt wird der Magen in seinem ganzen Verlaufe von einer, zalreiche langliche Kerne fiihrenden bindegevvebigen
Membran, welche sich von hier aus auf das Rectum uiul die Darmaste fortsetzt. Den underliggende, ovenfor omtalte, cuticulære

49

membran maa GratV ikke have iagttagct, thi som sagt sj-ncs i demn' iklce at vaTe indkaret kjerner, skjont vistnok saadmiie
kan ligge tæt an mod siderne.

Angaaendc specie Ile m a\i' m uskler siger CiratT: Hei Heoljaehtung lebender Myzostomen lienn'rkt man deut-
lich selbststiindige Contractioncn des Akigens, doch ist mir der Nachweis von in die bindegewebige Ilijlle eingebetteten Muski-1-
fasern nur in dem hinteren verschmiilerten Abschnitte des Mågens gelungcn.'< Saadanne muskelfibre, indleirede i det ovenfor
beskre\iie ma\-en omgivende bindevævslag, har jeg imidlertid tydelig kunnet iagttage langs hele mavens længde (tab. VIII, fig. 1 1 ,
m., tab. W. lig. ig) undertiden er der entlog tiere lag saadanni' muskelfibre tilstede (tab. \^III, fig. 14). De omgiver ma\'en
som et kontinuerligt lag ringmusklcr, der dog kan have hinanilen noget kr}'dsende retninger. Foruden dette lag ringiiuiskler,
som altsaa er contractores, kan der ogsaa iagttages radiære muskelfibre. luis ene ende er f;pstet til den cuticulære memi>ran,
og som altsaa maa virke som delitatores (tab. IX, fig. 22).

I bindevævslag omkring maven U(.len(_)m den euticula-re membran har jeg h\'ppig iagttaget lumeni-r, der kan være
rum efter overskaarne saftkanaler (tali. \"III, hg. 17, b. & s. k. .

Hos enkelte individer af M. grafh har maven havt en paafaldende størrelse og saagodtsom fyldt hele den
mitltere del af kroppen. Det har altid været hos saadanne individer, h\or bugstrengen havde en abnorm og paafaldende
Ilden udvikling (tab. II, fig. 7 n. v.). Gjennemgaaende har imidlertid som ovenfor næ'\'nt mavens to afsnit hos denne art et
ioinetaldende stort volumen.

Tarmgrene. Med hens\'n til disses \'dre form og forhokl vil jeg i hovedsagen henvise til Graffs og de tidligere
forfatteres indgaaende beskrivelser. Almindelig er tarmgrenenes antal 3, de udspringer tæt efter hinanden lige bag den klappe,
der adskiller mavens forste og andet afsnit. Grått' har paa sin tegning af M. cirriterum tegnet disse grene siddende vel langt
fra hinanden og vel langt bag i maven, ialfald eftersom det forekommer mig fra exemplarer med indtrukket svæ-lgror at
domme, maaske stikker det tildels deri, at hans svælgror er vel kort og vel lidet i forhold til djTets storrelse. Foran for.ste
tarmgrens udspring skal der altsaa som nævnt være en klappe.

Hos de ovrige arter, jeg har undersogt, er tarmgrenenes antal 3 undtagen hos M. giganteum og M. gi gas, hvor
der blot er 2 (se tab. IX, fig. 19).

Graft" siger om deres epithel : .Sie sind ebenso wie der Magen von einen C)linderepithel ausgekleidet, das in den
Hauptasten nur durch geringen Hohe der Zellen (o.ooi Mm. bei M. glabrum) von jenem difterirt. Dagegen finde ich in den
letzten Enden der Verzweigungen, wo die Hdhe der Zellen nur mehr 0,0057 Mm. bctragt, constant eine eigentluimlirhe An-
haufung brauner Kornchen. Jedoch findet man dicselbe nicht, wie nach Lovens Darstellung zu vermuthen wilre, in allen Zel-
len der Wandung, sondern nur auf der dem Rucken zugekehrten Seite derselben, wo die Zellen dann eine bcdeutendere Hohe
besitzen und in das Lumen vorspringen«. Denne af Graff", Loven m. fl. angivne ophobning af brune korn, kan jeg ikke ud-
tale mig om, jeg har ikke fundet saadanne paa mine præparater, og har ikke foretaget specielle undersogelser i den retning;
med hensyn til epithelets b)'gning forovrigt har jeg derimod en del at tilfoie.

Hvad der væsentlig adskiller dette fra mavens epithel er dets fuldstændige mangel paa flimmerhaar, og
dets vakuolagtige bygning. Dets hoide i forhold til maveepithelet kan variere betydelig hos de forskjellige dele af tarm-
grenene. Graft" siger, at det i hovedgrenene adskiller sig blot ved sin ringere hoide fra maveepithelet, han s}-nes her-
med spccielt at tænke paa M. glabrum, idet han anforer maal fra denne. Dette forhold i hoideforskjel er imidlertid saa
langt fra at være gjennemgaaende, at endog det omvendte kan være tilfældet hos mange arter, f. ex. hos M.
graffi. Her kan tarmgrenenes epithel have en ganske bet}-delig hoide, der gjennemgaaende langt overgaar maveepithelets
(se tab. II, fig. 7. Hos andre arter kan forholdet være saa temmelig ens, medens f ex. hos M. cirriferum tarmepithelet
almindelig er betydelig mindre; det er, som af Graft" og Beard angivet, holere paa dorsal- end paa ventral-siden, paa dorsal-
siden optil 0,017 ™''"- ^0'^ og paa ventralsiden blot omkring 0,002 — 0,003 "i'"- Hos M. giganteum kan tarmgrenenes epithel
maaske være noget hoiere end maveepithelet paa enkelte steder, medens det atter igjen paa andre steder kan være omvendt.
Hos M. gigas og M. carpentcri ligesaa.

I det hele er hoiden af tarmgrenenes epithel underkastet bet\-dclige variationer (ligesoni tilfældet er med maveepi-
thelet, se ovenfor,-; epithelcellerne kan endog tæt ved hinanden være af j-derst forskjellig storrelse, hvilket let vil kunne sees
ved at kaste et blik paa tab. \'III. fig. 12. Her sees saavel hoie udstrakte celler som inellemliggende mindre. Fig. 13 sees
et st\-kke metl endnu mindre celler tæt ved fig. 12. Begge figurer er tåget fra dorsalvæggcn af en tarmgren hos M. graffi.
Forfølges samme tarmgren videre, vilde sees, at der strax atter forekommer epithel af samme form og udseende som fig. 12. Jeg
antager, at denne forskjellige form og storrelse hos epithelcellerne beror paa, enten de er i hvile eller i virksomhed, enten de
er hungrende eller fyldte med næring. De hoie udstrakte epithelceller har nemlig altid et stærkt ioinefaldende blæret indhold,
der paa parafinsnit næsten forekommer som tomme vakuoler (se tab. \'III, fig. 12). Et saadant udseende af disse celler er
især stærkt ioinefaldende hos M. graffi, hvor cellerne kan have en l)et_\(k-lig hoide (optil 0,068 mm.), medens de mindre celler
hos samme individ kan være yderst sniaa (0,017 '""i- "" mindre). Ji'g antager disse vakuoler eller, som det ved osmium-
behandling viser sig, fetagtige kugler fpaa friske præparater af M. cirriferum farves ved behandling med osmiums\Te eller

7

so

chrom-oddik osiiiiuiiisj'iv tarmcpitlK-lrcIlcrnc ijanski- sorte'' for at være opsugede næringskugler, hvormed enkelti- celler kan være
fyldte, medens andre til samme tid atter l<an have atgi\et sin ii;ering (fig. 13). Det synes, som om cellerne muligens kunde have
egne amoeboide bevægelser. Tarmepithelcellerne hos M. giganteum frcmbj-der en lignende bygning som hos M. graffi; de er dog
nogct mindre (optil 0,034 mm. og mer). Hos M. carp ente ri fr cellerne som sædvanlig af yderst forskjellig høide, optil
0,040mm. De synes at have en gjennemgaaende tendens til at \a"re storre paa dorsalsiden. Hos M. cirriferum er cellerne
almindelig lave og har snarere en rund eller lirkantet forni. De kan ogsaa lu'r \\i\.vc forskjellig storrelse (se tab. \']II,
flg. 16). Paa enkelte steder kan de imidlertid ha\e en mer udpræget form af cylindcrceller (fig. i;). Fig. 24 (tab. VIII)
sees isolerede celler fra tarmgrenene af M. cirriferum. Som det sees, kan cellestørrelsen variere betydelig. Hos enkelte iagt-
tages et mer eller mindre grovt granuleret indhold (f ex. b.). Dette er tydelig et fctagtigt indhold (fetkugler) svarende til
det ownfor beskrevne 1 tarmepithelcellerne hos iM. graffi, og som jeg antager at være næringskugler. Almindelig kunde paa
saadanne isolationspræparater af cellerne iagttages tydelige kjerner. Undertiden kunde jeg imidlertid ingen kjerne finde, derimod
fandtes et eicndommeligt granuleret indhold (fig. 24, a.), muligens har dette været fænomener ledsagende en begj-ndende karj'okinese.

Tarmgrenenes epithel er omgivet af en t3'nd cuticulær membran svarende til den, der omgiver maven, og dan-
nende en fortsættelse af denne. Heller ikke i tarmgrenene har jeg kunnet linde kjerner indleirede i denne membran, deriinod
findes der hyppig saadanne i det tynde udenom liggende bindevævslag (tab. VIII, fig. 12, k. & fig. 13). Mellem dette binde-
vævslag og membranen sees hyppig paa snit runde lumener, det maa være overskaarne kanaler, der almindelig med bestemte
mellemrum forlober i tarmgrenenes vægge, ialfald i enkelte dele af disse, se fig. 12, a. og fig. 13. Maaske er der noget til-
svarende i mavevæggene, fig. 17, b. (se ovenfor).

Muskelfibre indleirede i tarmgrenenes vægge har jeg ikke kunnet finde, derimod har jeg kunnet iagttage talrige saa-
danne, som, beliggende i det tarmgrenenes forskjellige dele tilstodende bindevæv, hefter sig paa tarmvæggene, og som san-
synligvis frembringer den af Graft" med flere tidligere forfattere (Semper) beskrevne kontraktion.

4. Endetarm eller kloakkanal. Denne udgjores af den bagerste del af ernæringskanalen og er ved en ringfold ')
dannet af maveepithelets sidste celler adskilt fra maven (se tab. IX, fig. 20 & 21). Som under beskrivelsen af ile kvindelige
kjønsorganer vil sees, munder bag denne fold to oviducter ud i endetarmen; herved blir denne omdannet til kloakkanal. Læn-
gere bag i analaabningen udmunder dernæst ogsaa den af Graff og Loven beskrevne uterus (se herom senere p. 53).

Kloakkanalen er beklætlt med et epithel, der gjennemgaaende er bet)'delig uanseeligere end maveepithelet. med
hvilket det direkte støder sammen uden nogen overgang (se tab. IX, fig. 21). Det er især den bagre, nær analaabningen lig-
gende del af dette epithel, der er besat med lange flimmerhaar. Disse aftager i længde indover fra analaabningen og synes
allerede eiter et kort stykke at ophore. Hos M. carpenter! s}'nes det endog blot at være tilstede omkring selve aabningen
(tab. II, fig. 8, 9, f e.). \'ed nærmere undersogelse viser der sig dog at være en ganske kort og ubetj-delig flimmerbeklædning.

Cellernes høide er i kloakkanalens forreste parti gjennemgaaende holere paa bugsiden end paa dorsalsiden, især er
dette fremtrædende i den forreste del, hvor de to sideoviducter udm.under paa ventralsiden. Saaledes kan her hos M. gigan-
teum epithelcellerne have en hoide af optil 0,068 mm., medens der paa dorsalsiden blot er omkring 0,012 mm. Kjernerne,
der er runde, varierer kun lidet, er omkring 0.005 'nni- i gjennemsnit. Kommer man længer bag i kloakkanalen, liegynder
epithelet at være temmelig ens paa ventral- og dorsalsiden og danner langsgaaende ribber, der springer ind i kanalen. Herved
faar cellerne en bet\'delig forskjellig hoide, alt eftersom de befinder sig midt i eller mellem disse ribber; en lignende ordning
kan ogsaa sees paa ventralsiden længer frem. Cellernes hoide i den bagre del af kloakkanalen kan (i ribbernes midte) gaa
op til 0,068 mm., medens de paa andre steder mellem ribberne blot er 0,017 mm. Længere bag mod analaabningen beg\-nder,
som allerede nævnt, et flimmerepithel med lange flimmerhaar.

Kloakkanalen er ligesom maven omgivet af en cuticulær membran, der tydelig kan adskiUes i det forreste parti, men
som længere bag er mindre tydelig. Udenom denne cuticulære mcmliran ligger et muskellag, der dog er betydelig mindre
og mer uregelmæssigt end det, der omgiver ma\'en. I det forreste parti, der folger lige eftcr ma\-en, ser det endog ud, som
om der næsten ingen muskler var, og dette falder end mer i oinene paa grund af den stærke overgang fra det sammenhæn-
gende mavemuskellag. I bindevævet, der nærmest omgiver kloakkanalen, ligger der dog især i det bagre parti adskillige
muskler, der staar i forbindelse med denne (altsaa udenom de, der ligger umiddelbart an mod kloakvæggen).

Ernæringskanalen omgivende kjertelvæv. Ernæringskanalens bagre del ;bagerste afsnit af maven og forreste del
af kloakkanalen) har jeg fundet omgivet af et eiendommelig udseende væv, h\-is bet\-dning maa være som kjertelorgan; men
af hvad slags har jeg ikke kunnet afgjore. Jeg har fornemmelig fundet det hos M. graffi, det kan her have en paafaldende
mætighed, medens det hos de andre arter ofte knapt nok kan spores. Det omgiver ernæringskanalen saavel paa dorsal- som

^) Nogen skarpt udprægtt sphincter, som af Graff angivet, forekommer her ikke, eler er ringmuskler {ligesom ovenfor beskrevet langs maven\
disse optræder maaske noget stærkere, end fremmenfor, medens der lige bagenfor rundt endetarmen findes yderst faa.

XT

5i__

ntralsitk', strækker sig paa dorsalsidcii I't fjotlt st>-kkc tVcmovci- mavi-n, blir hci- dog betydelig uansecligcrc i tykkelse, medens
di-t hagover mod endetarmen s)nes at have sin storste mægtighed (se tal). II, lig. 3, nivk. . Dette vævs bygning er yderst
paafaldende, det har næsten været mig umuligt at kunne adskille de enkelte celler, skjont det er let nok at iagttage kjerner,
hvoraf der findes en betydelig mængde, ligesom der ogsaa tindes nok af af delte rum, tilsyncladende omgiven af membraner,
og som kunde antages for virkelige celler, naar der ikke saa hyppig indenfor disse rum eller snarere klumper atter fandtcs flere
kjerner og naar de ikke almindelig atter var inddelt 1 mindre rum og lag (se tab. \'II, fig. 23). Disse mindstes delingslinjer har
jeg dog antaget for at maatte være virkelige cellegrænser, da jeg indenfor almindelig har kunnet finde kjerner, der kunde an-
tages som horende en til hvert rum. Foruden disse større kjerner er der imidlertid en masse smaa legemer, der findes ud-
bredte overalt i det hele væv, saavel indenfor de antagne cellegrænser som udenom disse. Disse legemer er ganske smaa
(betydelig mindre end kjerneme i Inndevævet, hvori dette væv er indleireti, de bestaar at et tydeligt stærkt far\-et (af karmin
og hæmatoxylin) korn i midten, med et udenom liggende klart rum, omgivet af en distinkt ydre kontur, maaskc membran
(se fig. 23). Disse legemer er som sagt yderlig smaa og findes i mængde saavel indenfor de antagne kjertelcellers protoplasma
som udenom dette. Hvad disse smaalegemer er, cm de virkelig skulde være smaakjerner, som de ser ud tilr eller om det
skulde være produkter, frembragte ved kjertelcellernes virksomhed.' ja jeg har endog tænkt paa om det skulde va-re microber.'
(hertil optræder de dog for regelmæssig hos denne art); men er ligesaa lidt kommen til noget endelig resultat med hensyn
til deres som til hele vævets natur; er som sagt foreløbig blevet staaende ved at antage dette som kjertelvæv, hvoraf da
maaske disse smaalegemer er et produkt, der muligens ved reagensernes indvirkning har faaet et lidt forandret udseende. At
dette væv skulde kunne være et slags leverorgan, anser jeg mindre sansynlig, da det som sagt omgiver saavel ma\-ens bagerste
som kloakkanalens forreste parti. Udførselsgange eller aabninger paa tarmkanalens vægge har jeg ikke kunnet finde.

K j ønsorganerne.

Som Gratif siger, er det Loven, hvem vi skylder de forste positive efterretninger om myzostomernes slægtsforhold.
Han erkjender deres hermaphroditiske natur og giver en noiagtigere beskrivelse af kjonsorganerne, der 1 sine hovedtræk ogsaa
er temmelig korrekt. Graff er den første,') der gjor os bekjendt med former af utvivlsom adskilt kjøn, idet han i sit ar-
beide over Challenger-myzostomerne beskriver 5 saadanne arter, hvoraf dog hunnerne hos enkelte har rudimentære testes.
\'on \\'illemoes-Suhm havde \-istnok allerede i sine breve fra Challenger expeditionen-) formodet tilstedevæM-elsen af former med
adskilt kjon uden dog at kunne undersøge dette mikroskopisk. Senere har J. Beard 2) hos den forud som hermaphroditisk velbe-
kjendte art, M. glabrum, foruden den hermaphroditiske form fundet smaa komplementære hanner, almindelig siddendc paa
ryggen af hermaphroditerne. Dette har jeg, som senere vil sees, fundet at være tilfældet hos flere, som det synes især af de
mer fastsiddende former, medens de mer Ijevægelige arter er udelukkende hermaphroditer. \'i finder saaledes i myzosto-
merne en gruppe, der frembyder stor variation i anordningen af sine kjonsorganer, og som ogsaa i saa henseende er yderst
interessant.

De kvindelige kjønsorganer.

Ovariet, siger Lovén^:, udbreder sig næ^sten over hele skiven med undtagelse af randen, (det er M. cirriferum,
han -beskriver) og det er beliggende paa rygsiden, der findes tæt sammenliggende æg mellem alle organer, men det l\-kkedes
ham ikke at finde grænserne for de sansynligvis »talrige forgreninger af det æggene omgivende h}'lster.«E Æglederen ligger

') Forst i Bulletin of the Museum of Conip. Zoology. Cambridge, M.iss. No. 7, XXVI. Senere i Challenger-e.xpeditionen 1. c.

=) Brief III. Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. XXV, 1875. Brief VI, ibid. Bd. XXVI, 1S76.

3) 1. c.

••) 1, c. p. 3".

7'

52_

ovenover tarinkanaU-n ol; munder ml noget bag analaabningL-n. Dens v;egge bestaar af to skeder. af hvilke den yderste ved
talrige baand er fæstet til det omgivende ]iai-^'nchyin. M. Sehultze') beskriver >da.ngsovaien iMerstocke, der som sluttede
rækker, altsaa med en særegen skede, ligger radiært ordnede mellem de forgrenede tarme. Han fandt ingen særskilt kvinde-
lig kjonsaabning, blot en analaabning. O. Schmidt 2) fandt hos M. glabrum blot en mundmg for oviducten og ingen anal-
aabning. Semper-') forudsætter som sansynlig en sluttet jEierstocksfollikel- , hvis enkelte elementer dog maa være meget
lost sammenh.engende, da det aldrig er lykkedes ham at isok-re en saadan ; det s\'nes som den skulde \'ære indskudt nu-llem
alle andre organer. Med hensyn til oviducterne kommer han til ganske andre resultater end de tidligere forskere. Loven's
over tarmkanalen liggende uparre o\'iduct kunde han ikke finde. >Mir ist es niemals gelungen,« siger han, .^die Vereinigung
der Eileiter beidcr Sciten zu einer in der Mittellinie liegende Scheide zu erblicken. Derimod finder han, at > de toæ'gledere<c
munder ud fra begge sider i kloakkanalen, tæt bagenom den sphincter, tier adskiller denne fra maven.

Denne Semper's angivelse bestrides imidlertid atter af (iraff^) der blot ligesom Loven har iagttaget en over tarm-
kanalen lio-gcnde uterus, der imidlertid ikke, som Loven angiver, har en egen aabning, men derimod aaliner sig i kloakkanalen
licrc ved analaabningen. Sempers to ægledere bortforklarer han som en forvexling med >die beiden letzten der, paarig von
den Sciten zum Uterus ziehenden Ovarialfollikel. ' ■'') Som senere skal vises, er ingen af disse forfatteres beskrivelse fuldstændig
korrekt, idet der ifolgc mine undersøgelser er 3 oviducter tilstede, saavel to undre parrede, svarende til de af Semper angivne,
som en ovre uparret oviduct, svarende til den af Graff (oprindelig af Loven) beskrevne. Ifolge Graff har endvidere »die Ova-
rial-Follikel ■ ingen tunica propria, men er omsluttet af den bindevævsagtige hud, der omslutter tarmkanal, nervesystem
OCT muskelsepta, og som er sammenhængende med den rcticulære bindesubstans, > die als Ausfiillungsmasse fungirt und in dcren
LiJcken die Rundzellen liegen.- Ovariabfolliklerne skulde, mener han, dannes »durch rapide Vermehrung und Vergrosserung

der zu Eiern sich umgestaltcnden Rundzellen der Bindesubstans; --'Die (3varial-Follikel munden von beiden Seiten

paarig in den Uterus, indcm ihre peritoneale Hulle zur Wand desselben wird. Nur in seinem hinteren Dnttheil besitzt der
Uterus ausser dieser noch eine Schicht von Ringmuskelfasern zur Verstarkung und wohl auch E\'acuirung der Eier. •

|. Beard'') giver ingen udforligere beskrivelse af ovariet. Han siger: »The ovary is not a well defined organ.

The ova are scattered and lie m and among the connective tissue. The development of the ovary is not known,

but since the ovary fills up all the bod_\' space, not occupied by the testes and nervous s)'stem, between the alimentary canal
and the skin, it can be regarded as derived from the epithelium of the bod\- cavit}-.- Om oviducter nævner denne forfatter
intet, antagelig stotter han sig i saa henseende til Graft's beskrivelse.

Som det af ovenfor anforte \'il sees, er forfatternes angivelser saavel med hensyn til ovanernes b\-gning som oprin-
delse temmelig forskjellige. Disse forhold S)'nes hos m)-zostomerne at være hoist interessante, men her hviler endnu et morke
især med hensyn til oprindelsen, som det maa staa til betydelig mer indgaaende undersogelser fuldstændig at fjerne. Noget
ovarial-folliklerne omgivende hylster har jeg ikke knnnet opdage, ei heller nogen bindevævshud forskjellig fra kroppens øvrige
bindevæv, saaledes som af Graft' angivet. Æg forekommer almindelig næsten overalt i og paa kropshulens vægge mellem
tarmkanalens grene og kan her danne et formelig sammenhængende lag, der ofte ganske opf\-lder kropshulens forskjellige
mellem tarmgrenene liggende afsnit (cfr. tab. II, fig, i, 3 — 7). Jeg finder alt at tale for sansynligheden af, at æggene ialfald
for den største del er udviklede af kropshulens oprindelige epithelceller, idet der, som senere omtalt, af de oprindelige
ovarier blot er spor tilbage, ligesom ogsaa epithelet blot paa enkelte steder har beholdt sin oprindelige natur. iOvariet«,
om man \il kalde det saa. har dog ikke et saa uregelmæssigt anlæg, som efter dette kunde antages, idet det af kroppens
dissepimenter om end meget ufuldstæ-ndig er begrænset i forskjellige dele, der altsaa faar en radiær anordning, hvilket dog paa
horisontale snit kun vanskelig kan adskiUes. Man kan i dets anlæg finde en tydelig bilateral og dobbelt ordning, der altsaa
kunde tyde paa et oprindelig dobbelt ovarium. Hos M. carpenter! er dets midtre parti ved en longitudinal skiUevæg (tal). II,
fig. 6 d.) i sin forreste del adskilt i to sidedele, der altsaa længere bag, hvor skillevæggen ophorer, forener sig lil en midtre
del, svarende til Grafts uterus. Hos andre arter fremtræder en saadan skillevæg ikke saa tytlelig, hos enkelte forst noget længere
frem mod dyrets forreste ende i nærheden af svælgroret, og bestaar almindelig i en tykkere bindevævsmasse, der ganske
udfylder hele det over maven værende rum (f ex. hos M. giganteum).

') M. Schultze; Verhaudl. d. physikalisch-medicinischen Ges. zu Wiirzburg. Bd. IV, 1854, p. 227.

') O. Schmidt: «Zur Kenntniss der Turbellaria rhabdocoela und einiger ånderen Wiirmer des Mittelmeeres». i^Sitzungsber. d. math.-naturw. Cl.
d. k. Ak. d. Wiss. zu Wien. Bd. XXIII, 1857.)

') 1. c. p. 58. (Z. f. wiss. Zool. Bd. IX, 1S58).
") Gen. Myz. p. 53.
= ) 1. c. p. 54.
'^;i 1. c. p. 551.

53

Hos alle arter har jeg paa l)eg£;e sider al" iiiawii, almimU-liL; inellem t-ller og V\gc bag de fra den afgaaende tarm-
grene, fundet hos enkelte (som M. giganteum) i par, lujs andre 'som M. graffi) 2 par organer, bestaaende af meget smaa,
tæt sammenhobede celler (tab. II, tig. 6, <>\r. ; tig. 15, ovr.) og beliggende i sidegrenc af uterus, dels ved en særskilt fordyij-
ning (hvori de altsaa er anbragte, se fig. 15) noget adskilt fra den øvrige kropshule, dels mere direkte beliggende i denne (se
fig. 6). Disse organer minder i sin bj-gning betj'delig om testiklerne; cellerne ligger tæt sammen, farves stærkt, men er rcgel-
mæssig noget storrc end spermatozyterne ; der kan adskiUes en tyilelig kjerne meil kjernelegeme (tab. VIII, fig. 23). Udenom
hver celle sees hyppig et stærkt farvet legeme (fig. 23, a), sansynligvis en kjerne, tilhørende cellemembranen, der altsaa som
en cellulær follikel maatte omgive hovetlcellen og ikke v.ere et produkt af denne. Tæt i nærheden af disse celler har jeg
ofte fundet storre celler, om hvis ovariale natur ikke kan herske l\-nl, ja jeg tror endog at have fundet saadanne mellem dem;
dette kan t\-de hen paa disse cellers l)i't_\-(lning 1 sm almindelighed, og jeg er tilboielig til at antage organerne for et slags
rudimentære ovarier, maaske de oprindelige, der imidlertid ved hele kropshule-epithelets gaaen over til at danne æg er blcvnc
mer overflodige, og som folge deraf mindre anseelige.') Hvorvidt der fra dem ikke udvandrer celler til kropshulen, og som
her udvikler sig til æg, er jeg ikke sikker paa. Jeg har i deres næ-rmest kropshulen liggende ender almindelig kunnet iagttage
løsrevne celler (tab. II, tig. 15) lignende, h3-ppig noget storre, forekommer ogsaa ofte tæt ved i kropshulen selv eller paa den-
nes vægge. Det er ikke usansynligt, at dette er vordende æg. Som noget paafaldende kan nævnes, at jeg har fundet lig-
nende organer hos de smaa hjelpehanner (de komplementære hanner) af M. giganteum, M. gigas og M. carpenteri. Dette kan
synes betænkelig for disse organers ovariale natur. Naar man imidlertid, som senere \-il omtales, ser at de ogsaa her ligger i
udkrængninger af den rudimentære uterus, der ogsaa er tilstede, og som tils\-neladende ingen opgave har, da kan dette vist-
nok ikke blive nogen alvorligere iiidvendiiig mod disse organers betydning som ovarier, idet de hos hannernc ligesom oviduc-
terne maa opfattes som en overlevering tra hermaphroditen (se herom senere). At de hos bannerne har faaet en spermatoge-
netisk bet\'dning, har jeg ikke kunnet opdage ; jeg har ikke fundet spermatozoer eller spermatozodannende celler i dem, dette
kan dog ikke være afgjorende, da de aldeles ligner de nærmest dorsalfladen liggende dele af testes, hvis celler heller ikke er
synderlig udviklede.

Med hensyn til kropshulens epithel, da maa dette vistnok, som ovenfor nævnt, betragtes som væsentlig gaaet over
til at danne æg. Jeg har imidlertid især hos M. carpenteri paa krophulens vægge, i dennes midtere parti svarende til Graffs
uterus, fun let et tyndt fli mme repithc 1, (tab. VII, fig. 2j), der, som det vil sees paa figuren, gaar ud over nærmest til-
grænsende æglag, og som er tilstede sch- temmelig langt fremme 1 legemet, h\-or dette parti forøvrigt ikke er adskilt fra den
øvrige del af kropshulen, og hvor der saaledes endnu ikke kan være tale om nogen egentlig uterus. Det er beliggende paa
den dorsale side, og et stykke for skilleva-ggen optræder, naar man forfølger snitserien bagenfra, ser man det blir mindre
skarpt afgrænset fra det tilstødende æglag, danner overgang til disse, indtil der opstaar æg i epithelfeltets midte, hvorved
det blir delt i to dele, der som stedse smalere telter lober fremover, et paa hver side af skiUevæggen. Tilslut forsvinder de
ganske mellem de stedse talrigere optrædende æg (saaledes tab. II, fig. 6). Et noget lignende skjønt mindre difterentieret
epithel har jeg ogsaa hos andre arter iagttaget i de midtpartiet nærmest tilgrænsende del af kropsvæggen, hvor ikke æg var
tilstede. Længere tilbage i uterus selv og især i dennes bågere parti kan et flimmerepithel paa gode præparater almindelig
hos alle arter let erkjendes (tab. \"II, fig. 2} ovd.).

Med hensyn til oviducterne viser sig et ganske merkeligt forhold. Som ovenfor nævnt har Semper angivet 2 saa-
danne, der imidlertid atter benegtes af Graff, der holder paa Lovens ene -> uterus . Faktum er nu. at begge disse angivelser
synes tildels at have været rigtige, idet de; er 3 oviducter tilstede. Den ene af disse er upar dorsalt beliggende over
mave og kloakkanal og munder ud ved analaabningen. Dette er Cirafts uterus, ilen er som ovenfor nævnt beklædt med et
svagt flimmerepithel (tab. i, tig. 11 ovd', tab. II, fig. 3 ovd') og sees paa snit hyppig fykit med æg. Dens aabning er imid-
lertid yderlig liden og meget vanskelig at iagttage paa snit; den er beliggende saa langt bag, at jeg paa enkelte arter som
f ex. M. giganteum aldeles ikke er sikker paa, om den virkelig er forenet med analaabningen, eller om den ikke sna-
rere er beliggende tæt ved siden af denne som en særskilt kjonsaalming (altsaa svarende til Lovens oprindelige beskrivelse).
Hos M. carpenteri fandt jeg den vistnok udmundende i analaabningen; men saa langt ude, at det for denne oviducts ved-
kommende kun lidet blir talte om nogen med rectum fælles kloakkanal. Oviductens aabning har jeg ikke fundet omgivet af
fremtrædende ringmuskler, ligesom jeg heller ikke i dens sidste, yderlig tynde del har fiindet æ-g.

Foruden denne o\-iduct har jeg imidlertid fiindet to fra den noget bag legemets midte udgaaende kanaler. Disse
løber fra dorsalsiden, hvor de altsaa udspringer fra Grafts uterus [hos M. carpenteri noget bag skiUevæggens ophoren) ned paa
begge sider af maven mod ventralsiden (se tab. I, fig. 11, hvor disse sees overskaarne i sit bugtede lob ovd., se dernæst den
skematiske tegning tab. IX, fig. 23, samt fig. 20). Naaede til ventralsiden lober de nu. en paa hver side, efter at have sendt
en arm forover og under mange bugtninger bagover mod kloakkanalen (tab. I. tig. 8, ovd.). De er beliggende lige over
nervesystemet (tab. II, fig. i, 3, 6, 7, 15 ovd.) og er paa flere steder under sit lob omgivne af ringmuskler, især er dette
ioinefaldende paa et sted omtrent paa hoide af bugstrengens midte. Disse kanaler er beklædte med et sta^rkt udpræget tladt
flimmerepithel, med temmelig lange flimmerhaar (tab. VII, fig. 25, 26). Fra dette epithel maa der tsxleligvis afsondres et

') En muliglied er der dog for, at det li.-in va:re kjcrtelorg.iner, muligcus nvreorganer ;?).

54

sekret, cfterdi et saadant i fonn af stDrre eller inimlre slimkuL;ler (lig. 25, a,; altid er tilstede i forskjellig mængde i kanalenies forlob.
Kuglerne ligger aliiiiiulelig, ialfald Inor kanalernc er trange i disses midte og s)-nes transporterede afsted \e(l flimmerbevæ-
gelscn. Foruden disse slimkugler vil der imidlertid overalt i kaiialerne kunne opdagcs færre eller flere æg (tab. I, fig. 8 ovd.).
Disse (som dog hyppig er paafaldentle smaa i forhold til de i den dorsale oviduct almindelig beliggende æg) føres af kanalernc
ud i kloakkanalen; kanalerne munder nemlig ud i denne, en fra hver side, saaledes, som sees fig. 8, tæt bag den klap, der
adskiller mave og rectum (se ogsaa t.ib. IX, hg. 20 & 2i). De ender 1 en p.ipille, der sjirniger ud 1 kloaken (tab. \1I, fig. 24).
Epithelet bærer mod aabningen temmelig lange flimmerhaar, der paa mim.' præparater altid har vn indadg.iaende beliggenhed,
hvilket altsaa forunderlig nok skulde tyde hen paa en strom i denne retning, istetletfor, som man kunde vente, udåd. At
kanalerne imidlertid tjener som oviducter, derpaa kan ikke tvivles, da jeg ikke .ilene almindelig, som nævnt, finder æg i ka-
nalerne selv, men ogsaa i kloakkanalen. samt i selw kanalernes ende, just paa vn-n-n til at gaa over i kloaken. IIvor\idt
Semper virkelig har iagttaget disse kanaler, er ei let at afgjore, da man kun skal taa liden underretning i saa henseende af
hans skematiskc tegning. Efter hans beskrivelse synes det dog sans}'nlig; thi omendskjont denne er yderst ufuldstændig, og
han selv siger, at han ikke er sikker, saa stemmer den dog saa temmelig overens med forholdene.

At disse 2 kanaler imidlertid ogsaa har en anden bestemmelse end lilot at tjene som o\-iducter, det forekommer
mig hoist sansynlig. Forst og fremst synes deres exkretoriske virksomhed ikke blot at være beregnet paa æggene, dernæst
sj'nes den saa stærkt udviklede flimmerepithelbeklædning ikke udelukkende at være beregnet paa æggenes transport, idet vi
saa, at flimmerhaarene ved kanalens endeaabning havdc en indadgaaende retning; til æggenes bevægelse synes jo desuden og-
saa de for omtalte ringmuskler at kunne bidrage. Hvad denne kanalernes anden opgave er, kan selvfølgelig ikke med be-
stemthed afgjøres. Jeg finder imidlertid, sansynligheden taler for, at de foruden at være oviducter ogsaa er respirationsorganer,
og det af følgende grunde: for det første deres exkretoriske egenskab; thi ligesaavel som der afsondres enkelte forbrugte dele
i form af mucus, kan der og afsondres kuls^-re, samtidig med at surstof optages. Dernæst kommer det udviklede flimmerepi-
thel, luilket jo saa hyppig ledsager respirationsorganer. Erindrer vi imidlertid Gråttes med flere tidligere forfatteres samstem-
mende angivelse af en indadgaaende bevægelse af analaabningens og den ydre kloakkanals flimmerepithel, hvorved vand føres
ind i kloakaabningen, da kunde det synes ikke usansynligt, at dette herfra gjennem den indadgaaende bevægelse af kanal-
aabningernes flimmerepithel optages af kanalerne. Jeg vil altsaa fremsætte som en mulighed disse kanalers bet}-dning som re-
spirationsorganer udenom deres opgave som oviducter. \'ed tlenne opfatning vil man ogsaa kunne forklare sig deres lange og
bugtede lob med forgreninger, hvilket ellers, hvis kanalerne blot er oviducter, ikke er saa let fatteligt.

Som en merkelighed kan dernæst nævnes, at disse kanaler ogsaa er tilstede hos de komplementære hanner, jeg har
havt til undersogelse, altsaa ligesom den ovenfor omtalte dorsalt beliggende oviduct (uterus). Medens denne imidlertid er
trang, sluttet og mindre udviklet, er kanalerne hos hannerne ligesaa udviklede som hos hermaphroditerne og adskiller sig blot
ved, at de altsaa ikke indeholder a\g. Deri forekommende spermatozoer, har jeg ikke kunnet opdage. I dorsalkanalen har
jeg vistnok fundet et indhold, hvori der dog ikke fandtes legemer, der med vished kunde siges at være spermatozoer.

Æggene af M. cirriferum har jeg paa talrige macerationspræparater af friske exemplarer havt anledning til at under-
søge. De har paa disse præparater almindelig ikke havt den uregelmæssige form, som af flere fattere angivet, men derimod
en normal rund form (tal). Mil, fig. 18). Jeg har kunnet iagttage dem i alle stadier ligefra størrelse af almindelige bindevævs-
celler, hvorfra de ved omhyggelig undersogelse sel\- paa snit dog altid kan adskilles. Jeg har i alle stadier troet at finde
celleindhold, kjerne og kjernelegeme, hvilket sidste Beard') imidlertid hos de mindste stadier ikke fandt. I de mer udviklede
æg fandt jeg regelmæssig i kjernen foruden kjernelegemer flere større eller mindre stærkt far\'ede korn eller legemer, saadan
som ogsaa Beard angiver. Paa guldpræparater fandt jeg disse stærkt fremhævet, de havde en tj-delig kugleform med
distinkt )-dre kontur. Hvorvidt det forholder sig som Beard angiver, at disse legemer er beg\-ndende blommedannelse
(»yolk'<), der altsaa udgaar fra kjernen, som Will beskriver i amphibier- og insekt-æg, har jeg ikke havt anledning til at undersøge.

De mandlige kjønsorganer.

Heraf er det atter Loven-,) der giver den første beskrivelse. Han har rigtig iagttaget de to vasa differentia, som
han imidlertid kalder testes, har fundet deres sammenhæng med sædblæren (vesicula seminalis), men har ikke kunnet komme
til klarhed om dennes sammenhæng med slægtsaabningen, ligesom han ikke har iagttaget de virkelige testes. Disse er forst be-
skrevne af Schultze') som runde blærer, der saa temmelig ligger spredte rundt i det hele legeme; og derefter af Semper,'») der
giver en udforligere beskrivelse for saavel M. cirriferum som glabrum; hos den forste fandt han ingen testes omsluttende tunica

') 1. c. p. 551.

"-) 1. c.

=') 1. c.

•>) 1. c.

55

propria, medens han tilhtgger ilen sidste en saatian. l)en. der sitlst mer indgaaende har lieskjæftigct sig med dette emne er
Graff, der i Genus Myzostoma« (p. 59 — 63 giver en temmelig vidløftig beskrivelse dcraf, og senere i sin beretning om
Challenger-nnzdstomerne beskriver kjonsorganerne hos de nye former, blandt luilke flere i saa henseende fremviser et meget
interessant forhold. Saaledes er der en af de enkjonnedc arter (M. cysticolum), h\'or hunnen har ant\'dning til testes, dog
uden nogen mandlig kjonsaabning. Hos andre af de encysterede former var testiklerne blot udviklede paa den ene side.
Beard ') gaar ikke ind paa dette emne, uden forsaa\'idt han beskri\er testes hos de af ham hos M. glabrum fundne komplemen-
tære hanner (se herom senere).

Til Graft's lieskrivelse af testiklernes ydre form og udbredelse har jeg i sin almindelighed lidet at tiifoie. Ligcsom
ham tinder jeg dem altid omgivne af en tunica propria; jeg finder endog, at hver follikel ved indre skillevægge deles i flere
kammere, saaledes at de paa tversnit faar et afdelt udseende. Med hens}'n til form og beliggenhed siger GrafF: >.Der Hoden
jeder Seite besteht aus zwei Halften, deren jede als eine dendntisch \-erzvvcigte tubulare Dri.ise aufzufassen ist. Doch crstrccken
sich die Verzweigungen niemals bis zum Rand, und haben ein weit beschrankteres \'erbreitungsrayon als das Ovarium . .
.... Auch sieht man auf Schnitten das die Hoden mehr der Bauchseite genahert sind, als die dem Rucken anliegenden

Ovarial-Verzweigungen Betrachtet mann einen Sagittalschnitt, so findet mann folgende etagenfcirmige Uebereinander-

lagerung der Organe: zu oberst das Ovarium, hierauf Darmkanal, und ilan Hode unter diesem das Nervensystem und zu unterst
als Basis des Ganzen die bauchstiindige Muskelmasse. — Denne beskrivelse stemmer i sine hovedtræk overens med forholdet
hos de fleste af mig undersogte arter, idet hovedmassen af testiklerne hos disse har denne beliggenhed over nervesystemet
og under tarmkanalen, skjønt vistnok mange grene rager op mellem tarmkanalens grene. Det stemmer imidlertid ikke ganske
med forholdet hos en art, som merkelig nok just tiraft' har havt til sine undersogelser, og det er M. cirriferum. I)e exem-
plarer, jeg har havt, er vistnok som nævnt norske, levende paa A. petasus (Diib. & Kor.), medens Graff's var middelhavsexemplarer
fra A. rosaceus. Det er mulig, at disse, altsaa paa forskjellig lokalitet og forskjellig \'ert levende mj'zostomer kan være noget
forskjellige i saa henseende. Hvordan dette end forholder sig, saa har jeg paa mine exemplarer kunnet iagttage, at grene af
testiklerne h}'ppig strækker sig helt til dorsalsiden og helt ud okhI randen; jeg har meget t\'delig paa snitserier kunnet for-
følge disse grene, saa det ikke er tvivl om deres existens (tab. II, fig. 5, t.":. Dette forhold kan være af interesse for forkla-
ring af de nedenunder omtalte testikeldannelser, som jeg har kaldet subectoderm ale testes. Grafts angivelse af testikel-
grene, der skulde sænke sig ned i parapodierne og saaledes have givet anledning til Sempers antagelse af en fodkjertel, har jeg
ikke kunnet konstatere, testikeldannelser er ikke her kommet mig for oie, og hvad Grått" har antaget for saadanne, tror jeg
snarere er de af mig beskrevne fodganglier; han har ikke iagttaget spermatozodannelse i dem, men, som han siger, forst
høiere op (1. c. p. 39). Muligens er det de samme, der har givet anledning til Sempers angivelse.

Paa snit af enkelte arter især M. giganteum fandt jeg h\-ppig i kropsrandcn runde legemer bestaaende af tæt sam-
menhobede kjerner og beliggende i sluttede hulrum 1 liindevævet ; da jeg troede dem l_ilot indskra-nket til kropsranden,
især dennes foreste del, og h\-ppig fandt i forbindelse med dem staaende nerver (tab. Mil, fig. i, n.). antog jeg dem i be-
gyndelsen for mulige sanseorganer. \'ed nærmere undersogelse opdagede jeg imidlertid, at der h\-ppig i forbindelse med
lignende organer fandtes utvivlsomme spermatozodannelscr, samt at organerne havde en alt andet end regelmæssig beliggenhed,
ja ikke engang war indskrænkede til kropsranden. men kunde forekomme ogsaa under ectodermet paa dorsalsiden. \'ed denne
opdagelse blev disse dannelser mig end mer gaadefulde. Skulde det virkelig være spredte isolerede testikeldannelser.' lafter
de omhyggeligste undersogelser er ]eg virkelig kommen til dette resultat; det er lokale, som jeg har kaldt dem sub-ecto-
dermale testes paa alle sider omsluttede af bindevæv, og hvis spermatozoer gjennem ectodermet baner sig vei ud
a f legemet. Deres beliggenhed er som nævnt ikke bestemt men temmelig uregelmæssig, de forekommer .saavel i kropsran-
den som paa dorsalsiden, er beliggende i storre eller mindre afstand fra ectodermet. I størst mængde har jeg fundet dem
hos M. giganteum, har imidlertid ogsaa fundet dem hos iM. gigas, M. graffi og M. carpenteri. Hos M. cirriferum
forekommer, som nævnt, ligeledes testes under ectodermet, disse staar her dog almindelig i forbindelse med hovedtestikiernc.
I disse subectodermale, spredte testes, der altsaa hos de ovrige arter er aldeles isolerede. har jeg kunnet forfølge spermatozoer-
nes udvikling 1 forskjellige stadier lige til fuldt udvikletle spermatozoer, der gjennembryder ectodermet (kfr. tab. VIII, fig. 7.
V 2\ Det synes som organerne, saalænge cellerne eller rettere kjernerne endnu er i beg\-ndelsen at sin deling
er mer samlede og beliggende mer i dybden af bindevævet (fig. 7), paa dorsalsiden. h\or hudmuskellaget er stærkt
udviklet, endog delvis under dette (fig. 2, a.). Efterhvert som imidlertid spermatozoerne blir udviklede, arbeider disse
sig ud mod overfladen, organerne spreder sig paa en ma;ide og taber sin afsondrede karakter (fig. 3 og de ydre
lag i fig. 2). F^fterhvert som spermatozoerne rækker hen undi-r ectoilermet, beg^-nder dette paa enkelte steder at blive

n 1. c.

56

t\'nderc, sansynligvis pa;i gruml af s])trniato/.(H'rncs arln-'idcn [{\g. 3, a., h., c. il., t', o;^ U'^. 2, !>.). I^niK-lig tjaar dt-r hul paa ccto-
dcnnct og spermntozoernc slipper ud i det fri (fig. 2, c). Angaacnde ilcn histiiloL^iske bN'^^nins; se nedenfor.

Hvorledes skal disse isolerede, spri'dte siihe rtoderni al e lestiklers (>])rin d el '^t- kunne forklares.' S\'aret vil
selvfølgelig tilfredsstillende først kunne gives efter omh}'ggelige einl)r\'ologiske studier. Imi sans}Milig lorklaring finder jeg iinid-
Icrtid maatte kunne gives, naar vi ser hen til forholdet i hovedtestiklernes udhredelse saaledes, som dette ovenfor er beskre-
vet hos M. cirriferuiii. Her stra-kker nemlig enkelte af testikk'nies grene sig lige til ectodermet paa dorsalsiden og lige ud
til kropsranden, metlens delte ikki- er tilfehlet hos ile o\'rige af mig undersogte arter. Jt-g antager nu iiindlertid, at detti'
ogsaa oprindelig har vadret tilfækle hos disse, at det maaske endnu er det hos dem i ungtlommen,') men at saa disse grene
under udviklingen undergaar en retrograd udvikling, hvorved imidlertid enkelte partier testiki'leeller under hindevævets udvik-
liiig blir afspærrcdc og isolerede, og saa i denne sin isolation fortsættcr sin udvikling og omdannes i-fterhaanden til sperma-
tozoer, der imidlertid selv maa sørge for sin vei ud af k'gemet, og dette sker <la lettest gjennem ectodermet. lui saadan
retrograd udvikling med afspærring i forskjellige dele kunde forekomme end mer sansynlig, naar vi erindrer forholdet hos
pycnogoniderne, hvor jo noget lignende er tilfælde, skjont paa en anden maade.

Om spermatozoernes udvikling siger Graft': Die HodenfoUikel steilen solide Zellstrange dar, an deren Zellen man
im Beginne der Geschlerhtsthatigkeit \-om blinden Ende zum Vereinigungspi.nkt der Hodenverzweigungen fortschreitend, alle
Umbildungsstadien zu reifen Spermatozoen verfolgen kann : in den lilinden Enden kleine, polj-gonal abgeplattete Zellen mit
fast die ganzen Zellen ausfuUenden runden 0,006 Mm. grossen Kernen, dann diese Kerne in ein Haufchen kleinerer Theil-
producte zerfallen bis zu den aus der Theilung je einer Zelle hervorgegangenen Ballen reifen Spermatozoen.'; Denne Graft's
beskrivelse er vistnok ufuldstamdig, dog har hverken tid eller materiale tilLidt mig at trænge nærmere ind i spermatozernes
udvikling for nærværende, og forbeholder mig til en senere leilighed at udtale mig noiere herom, \il nu blot give nogle mer
almindclige bemerkninger. De mest udviklede spermatozoer ligger meget regelmæssig i de til vasa deferentia vendende ender
at testikelfolliklerne, der imidlertid ikke, som Graft" siger, fremstiller sollide cellestrænge, men er ved skillevægge delt i flere
kanunere. De af Graft' omtalte »0,006 Mm. grossen Kernen maa, saavidt jeg kan forståa, være kjernerne i de sig dannende
spermatoc}-ter; kjernerne i disse (tab. VIII, fig. 8, A., b., c.' finder jeg dog gjennemgaaende noget mindre (0,004—0,005 mm.
hos M. gniffi). Tab. VIII, fig. 8, A., sees saadanne kjerner i forskjellige delingsstadier, kjernerne d., e. og f. er i forsiggaaende
deling, i g. er denne skreden endnu \-idere; tilslut fremstaar af denne deling de endelige spermatoz}-ter (tab. 8, B., a."), som blir
aflange, idet kjernerne S}'nes at t"ors\inde, og hvoraf da spermatozoerne udvikles (se tal). Mil, fig. 8, B., s., hvor spermatozoer
i begyndelsen af deres dannelse kan sees blot som aflange celler). Foruden de ovenfor omtalte kjerner har jeg ogsaa fundet
større kjerner med et tydeligt kjernelegeme, og som jeg tror at maatte opfatte som tilhørende spermatogonier (fig. 8, A, a.). Kvad
cytophorer angaar, da kan jeg intet med bestemthed anføre om disse, muligens er kjerner, som fig. 8, B., k, cytophorkjerner.
Desforuden har jeg ogsaa fundet celler med deri liggende sta-rkt farvede runde legemer, en eller flere (fig. 8, A., h.j, disse
kan muligens være noget lignende til h\-ad Jensen-) omtaler hos Clitellio. p. 40, altsaa en begyndende cytophordannelse.
Oftere fandt jeg de mer udviklede spermatozoer beliggende ordnede radiært rundt et fælles midtpunkt, saaledes som paa fig
8, e., s., der fremstiller et snit, hvor netop spermatozoernes hoveder er trufne. Det l)kkedes mig dog ikke at iagttage kjerner
i dette midtpunkt, tilkorende c}-tophoren.

Hvad Graft's med de tidligere forfatteres beskrivelse af spermatozoernes form angaar, da er denne knapt nok rigtig.
Jeg har altid paa snit, hvor enderne af spermatozoerne kunde iagttages, fundet i den ene ende en ganske svag fort\-kning, der
var spids fortil. Semper angiver jo vistnok ogsaa at ha\'e iagttaget en fort}-kning (hver gang spermatozoerne under sin be-
vægelse stoder an mod noget), men mener, denne blot er frembragt ved slimet fra sædblæren. Da jeg imidlertid ikke har
kunnet iagttage levende fuldt udviklede spermatozoer, kan jeg intet med sikkerhed udtale om deres form; saa meget kan
dog siges, at i alle tilfælde er den betydelig længere og tyndere end paa Graft's tegning (1. c., tab. V, fig. 7).

Med hensyn til den histologiske bygning fandt jeg de subectodermale testes at adskilte sig noget fra hovedtestik-
lerne. Celler har jeg ikke t\-delig kunnet adskilte, kjernerne forekom mig snarere at være beliggende i en mer homogen proto-
plasmamasse, hvor cellegrænserne var hoist utydelige. Kjernerne kunde have hoist forskjellig størrelse (fig. 3), enkelte med
tydelige kjernelegemer (fig. 7, a,), andre med kornet indhold (fig. 7, b). Foruden denne slags kjerner fandtes talrige stærkt
farvede legemer eller kjerner, der var mindre end de almindelige og med et mer homogent, men af karmin stærkt tarvet ind-
hold (fig. 3, i.). Det kan ogsaa nævnes, at jeg paa den ene side af et saadant organ hos M. giganteum (i exemplarets forreste
ende — tab. VIII, fig. 4) fandt et fibrillært indhold med mer spredte kjerner og 1 midten en stor, oval, klar kjerne (fig. 4, a.)
med et tydeligt kjernelegeme. Denne kjerne mindede betydelig om kjernen i store nerveceller; der fandtes flere lignende,
men mindre kjerner. Fra organet udgik en udlober med et fibrillært indhold (fig. 4, b.), denne forlob i retning af de parallel
med kropsranden gaaende hudmuskler, tabtes imidlertid strax afs\-ne. Hvad disse Icjerner og dette indhold har at betyde, har

^) Saminenlign liermed mine angivelser under beskrivelsen af de l<ompleinentære hanner.
^) O. S. Jensen (a Cliristiania): Rech. sur la Spermatogén^se. (.\rch. de Biol. t. IV, 1883.)

57

jeg forgjæves sogt at udtindc, det kan jo være muligt, det Mot er sture, almormo cj'tophorkjerner med omliggende indhold.
maaske endog robe en ovarial tendens, skjønt dette forekommer mig minilre sansynlig, jeg skulde være mer tilboielig til at
holde paa en eller anden nervos oprindelse, organet stod nemlig i forbindelse med nerwgrene.

Med hensyn til vasa deferentia synes (irafts beskrivelse at være ret, de er beklædte med et cpithel og omgivne af
sphinctere \ ed udmundingen i sædblæren. Uenne er ligeledes beklædt mod et epithel, der er storre og synes at udsondre et
sekret, dog har jeg ikke iagttaget en saa rigelig afsondring som af Graff beskrevet. Dens ovre, nærmest aabningerne af vasa
deferentia værende del er omgi\et af ringmuskler, saadanne optrauler kun \(lcrst sparsomt i de )-dre dele. I den ductus
ejaculatorius nærmest liggende del har jeg paa den indre eller rettere undre side iagttaget en papille. bestaaende af lang-
strakte celler med kolleformede kjerner, og hvis lange traadformede forlængeiser strakte sig langt ind i det underliggende
binde\æv, her kunde jeg imidlertid ikke forfølge dem tab. \'III, fig. 6, a.), det forekommer mig ikke usansynligt, at disse
cellers forlængeiser staar i forbindelse med en eller anden liden nervegren, skjont jeg vistnok ikke med bestemthed kunde
skjelne en saadan. Paa den modsatte altsaa ydre side i sædblæren var epithelet et længere stykke ioinefaldendc hoit (fig. 6, b.).

Sædblærens indhold er almindelig et stykke, orchiet i to strenge, en kommer fra hver af de 2 vasa deferentia (se
fig. 6). Disse strenge bestaar af spermatozobolde med en bet)-delig mængde dcrimcllem liggende løse, smaa celler med
stærkt farvede kjerner') (fig. 6, p). Dette er uudviklede spermatocj-ter, der muligens er løsnede og medfulgte spermatozoerne,
ud i vasa deferentia. Jeg liar imidlertid ofte fundet disse celler forenede i storre partier, saaledes engang hos M. cirriferum
liggende som en formelig sammenhængende masse i den ydre del af sædblæ'ren og i ductus ejaculatorius. Spermatozoernes
ordning i bolde forekommer mig hyppig i sædblæren allerede at være forstyrret, idet jeg oftere paa snit har seet ductus eja-
culatorius fyldt med spermatozoer, blandt luilke ingen saadan ordning var synderlig merkbar (tab. \'1II, fig. 5). Dcrimod
findes talrige celler med kjerner, som ovenfor nævnt. Hvorvidt disse uudviklede spermatocyter skulde tyde hen paa en tilbøie-
lighed i testikelcellerne til at danne æg, saaledes som af Beard ant\-det, lader jeg forelobig staa derhen. Det er jo egentlig
intet cnestaaende, men noget, som paatræftes i forskjellige dyregrupper.

Kanalen i selve penis (ductus ejaculatorius) er beklædt med et temmelig udviklet epithel, fortsættelse af ectodermet
(fig. 5, a.;. I væggene er (almindelig ialfald) ingen stærkere sphinctere, men kun ganske svage, helt \-anskelige at opdage
(fig. 5, m').

De komplementære hanner (hjelpehanner)

(samt om hermaphroditismen).

Semper har allerede d. c.'i angivet at have iagttaget et lidet exemplar af M. cirriferum, som han holdt for at
være en dverghan, idet der kun forefandtes fuldt ud\-iklede .Zoospermier . Dette blir næ\-nt af Graff i h.ms ;-Genus M\-zo-
stoma' p. 63, men stærkt betvivlet, idet han imod Semper og W i 1 lem oes-Suhm - vil give :)das Phanomen des Aufsitzens
junger Individuen auf Alten ; en ganske anden forklaring, det er, mener han, et fænomen, der mer er afhængig af tilfæMdet.
og som med slægtsvirksomheden intet har at skafte. I sit arbeide o\-er Challenger-expeditionen beskriver imidlertid Graft"
senere flere (ialt 5) unisexuale arter (som allerede ovenfor nævnt); han sxiies imidlertid fremdeles at væ-re af sm ovenfor
anførte mening med hensyn til, .de paa r_\-ggen af gamle siddende unge indi\ider , idet han hos flere arter næ-\-ner exemp-
ler herpaa, uden dog at omtale de smaa exemplarer som andet end unge individer.

Den første, der rigtig erkjender og med sikkerhed afgjor disse paasiddemle individers natur hos M. glabrum er
Beard, der i sin afhandling (1. c), som kom efter Grafts opsats i Bulletin of the Museum of Comparative Zoology (1. cl, men
for dennes hovedarbeide over Challenger-myzostomerne, giver en beskrivelse af dem som virkelige hanner, altsaa svarende til
hvad Darwin^*) har beskrevet hos cirripedierne, komplementære dverghanner hos fuldt udvikledc hermaphroditer.
Beard fandt iniidlertid ingen saadanne hanner hos M. cirriferum, dette har jeg heller ikke kunnet finde, og det er saa meget

') Beard har allerede antydet s.aadanne celler hos hannerne af M. glabrum |1. c), .•;e herum ii;eslc afsnit \>. 60.

-) se herom ovenfor p. ^I.

■') Ch. Darwin: Monograph of ihe Cirripedia. London 1851 — 54.

58

desto iiKTkrligeiv, som ilot \ar lios (Jfniic art Scinpcr 1. c.) angav at have luinlrt et paasiddeiide exemplar blot med ud\ik-
lede spermatozoer. Hos andre arier, M. yiL;antenm, M. gigas samt M. earpenteri, ]iar jeo imidlertid fuiidet saa-
danne kmnplement.ere lianner, skjont vistnok ikke i noget stort antal, ulet jt-g tandt en undi'r bugen at" en stor M. gigan-
teum (siddende mellem denne og eomat'alaski\'en), en blandt <.U' fra (iratf moeltagne exemplarer af M. gigas og endelig en paa
rycrgen al" en M. earpenteri, der tlog var mindre godt konser\'eret. Disse 3 exemplarer har jeg ved tversnitserier undersogt,
og især er det exemplarel fra M. giganti'iim. der har yilet ik't im-ste.')

Testiklerne li.ir en paafahU'nde stor iidbredning. idi-t de ikki.' allene indtager testiklernes plads hos hermaphroditen,
men ogsaa f)'liU'r det mm, o\ariet indtager hos denne, Inilket især forekommer mig af interesse; de fylder saa at
sige den hele kropsluiU' ovei'alt, hvor ikke tarmkanal, muskler, parapoilier, nerves)'stem og de allerede omtalte, hermaphroditens
ovidueter tilsvarende kanaler er tilstede (tab. II, l"ig. 2, t. . 1 )e langs dorsalsiden liggende dele af testikk'rne har 1 sin belig-
genhed, tildels og i sit udseende ikki- liden hghed med uud\ildede æg h<is hermaphroditen, heri ligger maaske ogsaa
grunden til Graft's antagelse af, at disse paasiddende hanner blot var unge individer. Ved noiagtig undersogelse har jeg imid-
lertid fundet alle overgangsled fra disse )"dre, endnu iiud\'iklede celler og indover til fuldt udviklede spermatozoer. Mer er
den samme gang i udviklingen af disse som hos hermaphroditerne (saaledes som ovenfor næ\-nt), idet man nærmest
vas deferens finder de mest udviklede spermatozoer og saa herfra udover grenene mod dorsalsiden og mod kropsranden
finder de forskjellige overgangsstadier snart mer, snart mindre regelmæssig efter hinanden folgende, indtil man langs dorsalsiden
kan finde spermatogonicr (spermatosporen, der endnu ikke er begj-ndt sin deling, og som altsaa muligens kan give anledning
til forveksling med ægceller, saa meget desto mer som de paa snit i en snitserie hyppig ser ud som aldeles adskilte
fra de mer ventralt beliggende dele af testiklerne, der altsaa mer svarer til hermaphroditens testikler. Ved noiagtigere gjen-
nemgaaen af en snitserie vil man dog kunne finde h)'ppige forbindelser mellem disse to lag, og saaledes fuldt ud forsikre sig
om begge deles sande testikelnatur. — TestikelfoUiklerne fandt jeg saavel paa dorsal- som ventralside omgi\'ne nf en tynd
tunica propria, tier imidlertid paa dorsalsiden var vanskelig nok at opdage. Indenfor denne }-dre tunica propria er der
skillevægge, som inddeler folliklerne i mindre kammere, der aldeles er fyldt med celler eller med mer ud\-iklede spermatozoer.

Til kropshule finder jeg egentlig lidet spor, hvis man da ikke (saaledes som Beard har gjortj vil tåge den afsluttede
dorsalt beliggende kanal, der er analog med hermaphroditens dorsale uterus, for levning af en saadan. Uenne kanal er forøvrigt
kun lidet udvikk't; hvor\i(.lt den ved aabning staar i forbindelse metl kloaken eller ei, har jeg ikke med sikkerhed kunnet af-
gjøre, den nærmer sig i den bagre ende mistænkelig. Den er beklædt med et ikke synderlig udviklet epithel, sansynligvis
flimmerepithel, flimmerhaarene kunde dog ikke tydelig skjelnes, sansj-nligvis er de under præparationen delvis aftaldne. I denne
kanal fandtes et indhold, om hvis beskaft'enhed jeg dog ikke kunde komme til klarhed. P"ra denne kanal udgaar to sidekanaler
mod ventralsiden, disse er svarende til de hos hermaphroditen omtalte ventrale sideoviducter (se herom p.;3 — 54). De har alde-
les samme beliggenhed og forlob som hos tlenne, og adskiller sig ved intet andet, end nt der altsaa ikke findes æg. De er
beklædte med et vel udviklet flimmerepithel. — I sidegrene af den dorsale kanal findes som ovenfor p. 53 omtalt et eller to
par organer, bestaaende af tæt sammenliggende smaa celler, der svarer til dem, jeg har beskrevet hos hermaphroditerne, og
som jeg der antog for muligens at were rudmu'ntc'ere ovarier. De ligner testiklerne, jeg har dog aldrig fundet spermatozo-
dannelser, kan intet med bestemthed sige om deres egentlige natur.

Nerves\stemet hos de komplementære hanner har jeg fundet forholdsvis stærkt udviklet (ligesom ogsaa Beard har
ant}-det for bugstrengens vedkommendi- . Jeg har især fundet det at være tilfældet med hjerne og svælgring, som paa mine
exemplarer har havt et bet^-delig volumen i forhold til de storre hermaphroditer (tab. II, lig. 2, gr.). Hvad kan detti' bet_\-de.?
skulde det t3'de hen paa, at de komplementa're hanner var _\-ngre exemjilarer.^

Jeg tor tor næ^rværende efter det ut"uldstændige ft)rraad af hanner, jeg har havt (ialt 3), ikke med bestemthed udtale
mig om dette punkt, skjont det har forekommet mig at være en mulighed derfor.''') — I hanexemplaret af j\I. earpenteri har jeg paa
dorsalsiden fundet et lag af ikke faa celler, der aldeles ligner æg i beg_\-ndelsen af sin luKikling. Disse celler laa, saa\adt
jeg kunde forståa, ovenover testiklerne mellem disse og kropsparench}-met,-''i de \'ar betydelig storre og ha\'de et ganske andet
udseende end de almindelige i testiklerne forekommende celler (saavel spermatogonicr som spermatocj-terl. Fir dette rudimen-
tære ovarier, altsaa levninger fra hermaphroditisme.^ eller er det muligens begyndelse til ovariers udvikling, saaledes at
disse hanner blot er yngre individer, der senere udvikles til hermaphroditer (altsaa noget lignende til forholdet hos
cymothoiderne, der ogsaa gaar over fra hanner til hunnen.' Efter Beards opfattelse af hannerne som primære og
ikke udsprungne af hermaphroditer kan det altsaa ikke være tale om levninger fra disse, men forekomsten af æglignende
celler maa robe hannernes tilboielighed til dannelse af hermaphroditer, ifolge hvilket disse sans)'nlig skulde være ud-

^) Den følgende beskrivelse er altsaa udelukkende grundet paa disse exemplarer; brugbare hanexem])la.-er af M. glal)ruin har jeg desværre
endnu ikke undersogt, jeg antager dog, at i sine hovedtræk vil denne beskrivelse ogsaa passe for denne art.

^) Se ogsaa herom nedenfor, Graffs udtalelse om M. brevicirrum.

■*) De skulde saaledes synes ikke at kunne tilhore nogen omdannet del af testiklerne. .\ntydning til lignende ."egdannelser har jeg ikke tydelig
iagttaget hos de 2 andre hanner.

59

vikk'dc al" hanncnu' og ikki- som Ik^aril iiu-ncr af luiiinenu-. SaalVcmt man imidk-rlid liokk-r dissc hanner for t'uklt
udvikk'tlc oxomplarer, ') cr tk-r lidcn sansynliglu'd for, at (k' store liorniaphroditcr skukio være udvikk-dc at ck- smaa
haniu'r. oni rnd disse i saa tilfalde niaa antagrs tidligere at haw \';L-ret storre. -- Fortjent' at i-rindres lu'r kan (irati's an-
gi\'else om smaa exemplarer af M. brevicirriim. I Ian siger;-) ^Sincc in individuals of •24 mm. diameter the vasa deferentia
and the seminal vesicles are filled with spermatozoa, wiiereas the eggs are but little developed, it may he concluded that the
male apparatus is earlier dex-elojiod than the female.» Saafremt denne angivelse er rigtig, og at æg \'irkelig er tilstede
(blot i uudviklet tilstand), nu'dens der er fuldt uiKikk'de spermato/.oer, da synes dette, isa'r naar det samnu'nlignes med
det ovenlbr anforte, at t\de i st.erk grad hen paa, al de komplementa_-re hanner 1 \irkeligheden er unge hernuaphroditer.
Hvad tier kunde synes \-a"sentlig at tale imud denne antagelses sansynlighed, er testiklernes fuldstændige udf)-lden af alle
rum i legemet udenfor, h\ad som optages af andre organer. Inudlertid kan det dog vel antages, saafremt der forovrigt skulde
vise sig anilre ting, der t.ilte for den ant_\'dede mulighed, at testil<lerne, idet ovarierne beg\'nder ;it ud\ikle sig, 3) trækkcr sig
tilbage fra sin oprintlelige udstrækning, exemplarerne skal jo ikke længer fungere udelukkende som hanner. Der or i sandhed
flere ting, der kan tale for en saadan hos hermaphroditerne oprindelig stor udbredning af testiklerne (cfr, hvad jeg ovenfor
har anfort angaaende de subectodermale testes p. 56). Denne udvikling forst af de mantllige kjonsorganer s)-nes imidlertid
ikke ai v;ere tilstede hos alle arter, idet jeg har undersogt temmelig unge individer ;if M. cirriferum. men fandl her saavel æg
som spermatozoer utlviklede.

Kompl em enta-re hanner er nu altsaa med sikkerhed fundet hos folgende 4 .irter: M. glabrum. I". S.
Leuckart, M. giganteum, n. sp., M. gigas, n. sp., og iVl. carpenteri, Graff, Dernæst synes ifolge Grafts beskrivelse af et
paa ryggen af et exemplar siddende lidet indixid, ogsaa M. horologiu m. Graft', at have kom].)lementa-re hanner. Ilerhen kan
\-el ogsaa efter det ovenfor anforte M. brevicirrum, Graft", sans}-nlig medregnes.

Hetragter man disse arter noicrc og undersoger deres forekomst paa comatulerne \al man tinde, at tie gjennem-
gaaende er mer fastsiddende og almindelig til romatulernes hlode muntlskive indskr;enkede arter, medens de mer frit bevæ-
gelige som j\l. cirriterum og M. graffi, der paatræft"es overalt paa comatulaen, saavel paa mundskiven som mellem armerne
og ktnger ud paa disse, s}-nes ikke at være i besiddelse af saadanne hanner. Dette kunde forovrigt a priori være s.ansyn-
ligt, idet det netop maa være de mest fastsiddende arter, af hvilke altsaa de forskjellige exemplarer har mindst anled-
ning til at komme 1 na^rhetlen af hinanden, tier trænger p>aa ryggen sidtlende, komplementære hanner, naar ikke selvbef"rugtning
skal tinde sted. Efter tlette \il jeg entlnu tiUægge adskillige af Graft"s arter komplementære hanner, idet jeg l.)lot dommer
efter deres form, hvor\-idt denne t)'der hen paa en mer fastsiddende til\'ærelse. F. ex. M. chinesicum, testudo, echinus,
compressum, pulvinar m, fl.

Sporgsmaalet blir nu; er disse komplementære h.umer egentlig primære.' og kan de t\-de hen ])aa en se-
kundær oprindelse af myzostomernes hermaphroditisme.' Beartl mener at tinde stotte tor denne sin paastand': i Graft's
beskrivelse-'') af n}-e unisexuale arter, hvor tier blandt andet hos hunnerne af en art (M. cysticolum) skulde være. efter
hans mening, ; begyndende? testikeldannelse, letter tlette skulde de mest prima-re af m}'ZOstomerne v;ere de- rent uni-
sexuale former, det næste trin skulde væ-re tie hermaphro(.litiske finner metl koniplementa're hanner, og sitlste trin blir de
rent hermaphroditiske arter. Er der nu efter \-ort nuvierentle kjendskab til myzostomerne nogen afgjorende grund for en saa-
dan an*^agelse? Det forekommer mig, nei. Efter min mening er der langt storre sansynlighed for, at saavel tie mer fastsiddende
som de encysterede former (altsaa de mest difl"erentierede parasiter) maa være mindre primære entl de mer l"rit bevægclige,
og tlette i tlesto stærkere grad jo mer de er bero\et bevægelsesevnen. Man \il ialfild altlrig kunne antage, at tie enc\--
sterede former (altsaa de i sit snjdteliv videst dift'erentierede fra den oprindelige, ikke snyltende stamform) skulde være, som
Beard siger, ;.the starting point , altsaa for de fritlevende former; om dt- maaske end kan være mindre utlviklede end disse,
maa man dog a priori antage, at de fritleventle er tie, tier har beholdt mest af stamformens karakter, Xu er tlet netop
saa uheldig, at vi ingen antli-e unisexuale lormer kjentler, end de encysterede, metlens tie mest tritle\'ende utlelukkende

'^ Som stotle ht.-rfur angiver Beartl, at han har funilet hanner fra '/|„ nnn. lil timkring i mm., men altlrig t>ver denne sU>rrelse; han hoklt ti>
saatlanne levende paa deres verter i over en maaned, dt dode -wilhout increasing even in the least in size during that period.»

=) The Voyage of H. M. S. Challenger vol. X., Rep, on the My?.., p. 43.

^) Efter min iagttagelse hos M. carpenteri (se ovenfor^ skulde disse jo ogsaa mlvikles paa dorsalsitlen mellem testikler og kropsvæg.

■*) Som forøvrigt er aldeles den samme som 1'rof. Vves Delage hævder for sacculinernes vedkommende, se dennes arbeide; Evolution
de la Sacculine. (.-Sirch. zool. exp 2me ser., t. II 1884 p. 703.' Merkelig nok er Delages og Beards arbeider udkomne næsten samtiilig ^den forstes noget
tidligere) og Begge udtaler sig aldeles i samme retning angaaende hermaphroditismen, j.i næsten med samme ordlyd (sml. Delage p. 704 og Bc.ird p. 578),
Da imidlertid Beard henviser til Khizocephala, uden at nævue Delages arbeide, er det altsaa ikke sansynlig, at han skulde have seet dette. Hos sacculi-
nerne vilde det være rimeligere at antage, som Delage mener, hermaphroditcrnes udspring fra hunner, idet ovarierne her udvikles forst, medens testiklerne
kommer senere, altsaa det omvendte af, hvatl sansynlig er tilfælde hos myzostomerne.

*i Bull. of the Mus. of Comp. Zool. Cambridge, Mass., no. 7, XXVI.

8*

6o

er hcrmaphriKliUT, der ikke ciis^aiii;- liar komplemcnta-iv hanner, hvilket imidlertid de midt melleni begge yderligheder
staaende former, de mer fastsiddende, har. De hos hunnen af M. c_\-sticolum Inrekomnu-nde rudimentære testes uden kjons-
aabninger, som lie.ird har t.a^et til indta'gt, forekommer mig i sandhetl mei' ,it m.i.iltt' npfattes som en li-\ning fr.i en s\-unden
rigdom (h\-iiket ogsaa erCiratis meningi, og ikke som et begyndende sig opad arbeidende organ. Lidt bctænkelig er det vist-
nok i saa henseenfle, at niandlige kjonsaabningcr aldeles skulde mangle; det kunde forekomme sans)'nlig, at iallald spor der-
til maatte kunne opdages ; dette maa dog noiagtigere undersoges ved snitserier, ligesom ogsaa selve disse rudimentære
testiklers bj'gning og anheg kunde onskes mer bekjendt; forelobig \'il jeg holde p.i.i muligheilen at, at iallald spor af mandligi-
kjonsaabninger kan være tilstede. I-'.rindres lu'r kan det imidlertid, ;it Cirafi' udtrykkelig siger om i\cn hermaphroditiske form
M. pentacrini. Graft', h\'or udviklede testikler blut forek-ommer paa den ene side, at der ved de rudimentære testikler paa
den anden side ingen kjonsaabning forekommer, der \al dog knapt kunne antages andi't, end at disse er levninger efter fuldt
udviklede testes (se forovrigt herom senere'. \'il \\ dernæst gaa udenfor m^v.ostomerne og se hen til e_\' m u th o ide r n e,') da ser
\-i, at idet individerne af denne gruppe gaar over fra at \-ære hanner, som de er i sin ungdom, til ;it bliw hunner, saa for-
■svinder ilen ydvc kjunsaabning, penes falder væk i et hudslcifte, og blot spor af testes med de indre dele af vasa defe-
rentia blir tilbage. Efter dette forekommer det mig intet i\eien for, at noget lignende kan være tilfælde hos M. systicolum
og M. pentacrini, iallald kan denne mangel pa.i }ilre kionsaal)ninger ikke bli\'e af nogen bet\'dning i ovennævnte retning.

Som et lie\is. der ogsa.i kunde s\'nes at tale mod Beards paastand, kan endvidere anføres, at hannerne hos
de enkjonnedc arter er betydelig mindre og uanseeligere i forhold til hunnerne end de komplementære hanner er i forhold til
sine hermaphroditer. Forholdt det sig som Beard mener, at disse enkjonnede arter var »the starting point , da Ijurde
forholdet aabenl>art væ-re om\endt. Hos de primære arter skulde n.ian jo snarere vente at tinde hanner og hunner
omtrent ie\"nb\-rdige eller ialfald hanner, der stod paa et mer je\'nbyrdigt trin i forhold til hunnerne, end de komplementære
hanner til sine hermaphroditer; de komplementære hanner skulde jo isaafald \'æ>re paa \'eien til at forsvinde, idet de stadig
blir mindre og tærre, efterhvert som de blir overflødige.

Ovenfor er omtalt de grunde, Beard anforer som talende for sin paastand om hermaphroditismens sekundære
oprindelse hi is m3-zostomeme, og jeg har, som jeg mener, paa\ist, at de gonochoristiske former saa langt fra at kunne være
»the starting point- snarere maatte antages at være de, der var videst difterentierede fra »the starting point«, ja holder man,
som Beard, paa en stadig fortsat degeneration, maa dette endog være det sans3'nligste. Stiller man sig imidlertid paa hans
standpunkt, kunde der paa den anden side anfores: at om end paastanden om de enc3-sterede, gonochoristiske former som
:»the starting point« ikke er holdbar, kan det dog antages, at dette er former, der meget tidlig har skilt sig ud, er stansede i
sin udvikling, er undergaaede en degeneration og blevne fuldstændig enc}'sterede parasiter, som altsaa har beholdt sin stam-
forms karakter, naar undtages degenerationen, medens derimod de ovrige mer fritlevende arter kan have udviklet sig videre
(ogsaa i retning af hermaphroditisme). Antager man imidlertid (som kunde s}'nes ikke saa usansynlig), that there is a ten-
denc}' in parasitic life to produce hermaphroditism-, da niaa man kunne \"ente, at denne forst og fremst var udviklet hos de
mest parasitiske former, altsaa de encysterede. Fa\ anden betænkclighed er der med hensyn til de hermaphroditiske
arter med komplementære h.anner, idet disse synes snarere i udvikling at staa hoiere end de rent hermaphroditiske og
mer fritle\'ende arter, ialfild maa dette indrommes for enkeltes xedkommende; sammenlignes saaledes M. glabrum med
M. cirriferum, da maa den forste, h\ad anatomisk bygning angaar, visselig i tiere henseender (f ex. l.iugstrengens stærkere
adskillelse fra ectodermi-t, bugmusklernes storrelse, de fuldstændige dissepimenter o. s. v.) erklæres at staa hoiere end den
sidste. Hvorvidt dette kan siges at \;ere tilfælde ogsaa med de ovrige arter, er et andet sporgsmaal. Hvad M. giganteum
og M. carpenteri angaar, s\'nes dog ogsaa disse forholdsxas at staa bet)'delig hoit. Hvordan nu end dette forholder sig, saa
maa det dog efter det ox'enanforte \-a;re berettiget at blive staaende ved, at de omtalte af Beard anforte forhold, der skulde
bevise hans paastand, i saa henseende intet beviser.

En stotte for sin antagelse mente Beard ogsaa tildels at finde i de mange uud\aklede spermatozoer, der. som han
siger, ofte optræder i ikke smaa mængder i \esiculæ seminales hos hannen af M. giabrurn, og han siger i anledning heraf:
>.One might perhaps here in the male assume the existence of a ; weibliche Tendenz in Hoden«. Jeg finiler, som ogsaa
ovenfor p. 57 antydet, ingen nodvendighed for en saadan antagelse; disse uudviklede spermatocyter optræder i vasa deferentia
og vesiculae seminales, saavel hos hannerne som hermaphroditerne, og det forekommer mig naturligere at forklare deres op-
træden som frembragt paa simpel mekanisk maade ; muligens er der paa grund af den store rigdom paa kjonsproduktcr for
stort tryk til, at alle spermatocyter kan komme til udvikling.

Nu fremstiller sig imidlertid et andet sporgsmaal: H\'ad siger selve Ingningen af de komplementære hanner
om deres oprindelse.? Saavidt jeg kan foistaa, vil \-i heller ikke her kunne tinde nogen stotte for Beards paa-

') Se heroin IV.iil .Vlayer : Lleljtr I lermaphruclitismus bei einigen Isopotlen. Mitth. zuul. Stat. Neapel. ISil. I, 1S76, p. 165.) Samt ogsaa:
J. F. BuUar: Journ. of .'Viiat. and Phys. XI. 1876.

6i

stande.') Tvcrtimod linder jvix, at dc k(>mpli-nicnt:LTc hanners bysning i alt t\-dcr lien paa hcrmaphruditisk natur.
Furst on; fremst som ovenfor na-vnt tUstede\;L-relsen af herniaijhroditcrncs oviducter. Mos hannerne af de cnkjonncdc
arter angiver (iraff, at der ingen l<\-indelioe kjonsaabninger \-ar tilstede; dette er \-el muligt, ja maaske endog sansj-nligt,
naar man tænker sig dem som end mer fra hermaphroditen difterentierede end de komplementære hanner; jeg vil dog
ikke undlade at gjore opmerksom paa, at da (iraft' ikke har iagttaget de af mig beskrevne sidco\-idiictcr hos nogen my-
zostom. kan disses tilstede\-ærelse hos liannerne dog nok være mulig. Disse oviducter, som altsaa ialfald er tilstede hos
de komplementære hanner (jeg har undersogt) fmder jeg vanskelig vil kunne forklares paa andt-n maade, end at de enten er
le\-ninger fra hermaphroditen, hvorfra hannerne altsaa oprindelig skulde vau'e udvikletle, eller og er ankeg til senere sig fuldt
ud\-iklende kjonsorganer, saaledes at altsaa hrmnerne egentlig blot lorelobig er hanner og senere iidvikles til hermaphroditer;
thi selv om man, saaledes som jeg ovenlor har gjort, k;ui antage sideoviducternes betydning .som ogsaa at være respi-
ratorisk, saa \il dette ikke kunne forklare den dorsale uterus, h\-ori endog ligger de to samme par organer, iler hos her-
maphroditen etter al sansynlighed er ægdannende, altsaa ovarier. Uterus, ser vi f(jrovrigt, er i sin ovre ende hos hannerne
næ^sten lukket og staar blot i forbindelse med en }-derst rudimenta^r kropshule, luas der overhovedet kan være tale om en
saadan ; uterus maa enten simpelthen paa grund af sin bet_\xlningsIoshed xa're undergaaet en retrograd forvandling, eller ogsaa
ma.-i den \\ere et anheg, der senere skal uihikles. Allerede etter det ovt'nfor anforte linder jeg. at der for opfatningen af
disse hanner l.ilot er to alternativer, enten er de \irkelig komplementa^re hanner, der da maa were udvi klede a f
de hermaphroditiske former, og som liar beholdt levninger fra tletti' sit udspring, — eller og maa de være
unge individer, tier altsaa blot i denne sin ungdom fungerer som hanner, medens de samtidig har anlæg
til k\-indelige organer, der senere ud\ikles. h\-orved de gaar over til .it l>li\-e saiKie hermaphroditer. I alle
tilfælde blir efter dette altsaa Beards paastand om hermaphroditernes udspring fra unisexuale arters hunner, og at de komple-
mentære hanner blot er uddoende rester fra en gonochoristisk stamform, lidet antagelig. Er disse hanner prim<ære, og er her-
maphroditerne i forhold til dem sekundære, da m;ia disse efter al sansynlighed væ're udsprungne fra hanner.

Ser \'i nu eiuh-ulere paa testiklernes b>'gning iios hannerne, da tyder muligens ogsaa den hen paa et eller andet
forhold til hermaphroditerne. H\'ordan skal nemlig denne testiklernes udbredelse (som ovenfor p. 58 beskrevet) gjennem hele
kropshulen forklares.- Antager man hannerne som virkelig komplementære hanner, altsaa omdannede hermaphroditer, da maa
— enten ovarierne lidt efter lidt \-ære forsvuntlne samtidigt med at testiklerne har ud\-idet sig og indtaget deres plads, —
eller og maa o\-ariernes celler fra at danne æg være gaaet direkte o\er til at danne spermatozoer, samtidig med al forbindelsen
med uterus er bleven afbrudt og en forbindelse med testiklerne er indtraadt. (Denne sidste forklaringsmaade anser jeg i alle
tilfælde som lidet antagelig.) — Endelig kunde man antage denne udbredelre som den oprindelige i hermnphroditens udvikling,
altsaa i dennes torste stadier, en udbredelse, som imidlertid under den \-idere ud\-ikling trænge3 tilbage ved ovariernes
voksen, medens den hos andre individer lidt efter litlt er Ijle\-en konstant, idet owarierne ikke er komne til ud\-ik-
ling, og blot oviducterne er blevne tilbage. — Antager man imidlertid hannerne blot som unge individer, da maa altsaa denne
udbredelse senere ved ovariernes udvikling, vige plads for disse, og testiklernes rumfang svinder ind til, hvad vi kjender fra
hermaphroditerne. Under en lignende proces kan dannelsen af de sub-ectodermale testes forklares (se herom o\-enfor p. ^(>\
Jeg vil udtr\kkelig tremha-ve, at det yderst tarvelige forraad af hanner (blot 3), der har staaet til min raadighed,
ikke har gjort mig det mulig at kunne udtr\d<ke mig bestemt om h\-ilken ;if disse forklaringsmaader, der kan være den mest
antagelige, men jeg anser det som utxavlsomt, at man ved et rigeligere materiale snart med nogenlunde bestemthed maatte
kunne afgjøre dette. Skulde det vise sig, hvad jeg antager for sans}'nlig, at testiklerne blir udviklede tor ovarierne. ja at de
endog iios en del arter, eller ialfald hos en bestemt del individer i forsk'jellige arter, n;iar tuld modenhed endnu tor disses ud-
vikling er beg}'ndt. saaledes at altsa.i indi\i(lerne en stund kommer til ;it fungere som hanner, da er jo sagen klar. Imidlertid
s\-nes iagttagelsen af tydelige æg, der \',ir i beg\ndelsen af sin ud\ikling, hos hanexemplaret-) af M. carpenter! nærmest
at maatte tale for sansjailigheden af, at saa er tilfa-lde. Plei' kan dernæst ogsaa henvises til Ciraffs iagttagelse hos M. brevicirrum.
Graft" (se herom o\-enfor p. 5c)). Af enkelte \"il mod (jrafts angi\-else maaske ind\-endes, at, Inad han beskriwr. har
muligens været virkelige hanner, og at han, ligesom tidligere hos hancxemplarerne af M. glabrum, kan have tåget uud-
viklede dele af testiklerne for anktg til ovarier. En sa.adan indvending tinder jeg dog mindre berettiget, naar tjratil" saa bestemt
som her angiver at have seet uudviklede a-g. Jeg tinder isandhed ilenne interessante udtalelse at være en stærk stotte tor
sansynligheden ;if den antagelse, som ovenlor er fremsat, lUMiilig, at individer i en did arter i sin ungdom fungerer
som hanner og ga.ir senere o\-er til virkelige hermaphroditer, medens muligens enkelte indi\-ider i .indre arter blir
staaende paa dette trin, altsaa forblir sit sansjailigvis korte liv igjennem hanner.

') Angaaende bygningen siger licard; «ln most respects except in the total absence of all trace of female organs the males resemble
in their anatomy the hermaphrodites on which they sit.»

-'i Dette blev ;^som p. 8 omtalt) fundet siddende paa ryggen af en stor hermaphrodite, der kan a'.tsaa ikke v;vre tvivl om. at det virkelig er en
han, svarende til hvad Heard har fundet hos M. glabrum. Om denne ægdannelse se ovenfor p. 58.

62

Tilbagc staar ciidnu to ^.'iytitje sporgsmaal og dot rr; hvordan stiller dct sIl; iiK-d iicnsyn til lu-rmaphroditis-
nicn.s oprindelsc hos nnv.ostoincrne, vr den dot primære eller det sekundære? og hvordan skal arternes phylogeni opfattesr
Dette er imidlertid to sporgsmaal, som det er }'tlerst vanskelig for ilclce at sige umulig med \'orl; nuwerende kjendska!) til-
fredsstillende at besvare. Jeg vil derfor heller ikke her trænge d\ln're ind i dem, ligesom jeg ikke i denne afhandling tinder
plads til at bctragte andre hermaphroditiske dyregrupper og fra dem tlrage analogier, Inilket snarere kunde egne sig for
en særskilt afhandling, jeg har udelukkende holdt mig til forholdet hos mw.ostomerne og \-il blot mer overfladisk sammenfatte
nogle af de slutninger, som m;iatte kunne drages. Forst blir d.i at faa paa det rene, om det, som Heard mener, af de be-
kjendte forliolde hos m)-zostomerne med storst sans)-nlighed maa fri-mgaa, at hermaphroditismen hos di'in er af sekundær
oprindelse, om den er fremkommen som en folge af parasitisme.' Dette er allerede behandlet ovenfor p. (>o, h\-or jeg fandt,
at saa ikke egentlig kan siges at \';t're tilfældet, idet gonochoristerne udgjores af de mest parasitiske arter 'de encysterede)
samtidig med, at ialfald en del af de hermaphroditiske arter meil komplementære hanner i phylogenetisk henseenck' synes at
staa holere end ialfald enkelte af de rent hermaphroditiske.

Hvis man nu imidlertid hos mv'zostomcrne antager hermaphroditismen som det oprindelige, vil da derved lettere
kunne erholdes en forklaring af arternes phylogeni.? Det forekommer mig isandhed. at forklaringen foreløbig ialfald vil blive
lige vanskelig at finde; thi i saa tilfælde maatte de gonochoristiske og mindst fritlevende former være udviklede af herma-
phroditer, altsaa de arter man kunde vente havde mest brug for hermaphroditismen, har forladt denne og er gaaede over til
at blive gonochorister, medens de arter, der kunde synes at have mindst brug for hermaphroditismen, er just de, der har be-
holdt den. Kommer vi dernæst til disse komplementære hanner, skal saa besiddclsen af dem være nogen fordel fremfor ren
hermaphroditisme.'' Som tidligere p. 50 anfort, tinder jeg, at dette nok maa kunne antages, idet de lidet bevægelige hermaphro-
ditcr maa, saafremt de sidder længere fra hinanden, have yderst vanskelig for at betVugte hinandens æg'). Det forekommer mig
imidlertid, hvordan vi end opfatter dette, og fra hvad side vi end ser sagen, saa blir den dog i sin helhed gaadefuld
og uforklarlig. Her maa ligesom hos flere andre parasiter med mer eller mindre udpræget hermaphroditisme, f. ex.
cymothoiderne, va-re en taktor af In'tydning, som (.■ndnu ikke er tåget tilborlig hens_\Ti til. En videre behantlling af
dette emne vil jeg imidlertid udsætte til en senere leilighed, naar et storre antal undersogelser maatte foreligge. An-
gaaende hermaphroditismen i sin almindelighed vil jeg blot udtale, at er muligheden der for, at unisexuale former kan have
udviklet sig af bisexuale, da kan omvendt atter bisexuale former ha\-e udviklet sig af unisexuale, jeg tinder sansynligheden
tale for, at disse to forholde har fulgt hin.inden op gjennem dyrerækken, idet der i den ene tbrm altid \'il være en latent
mulighed forhaanden til overgang i den anden. Hvad der er det forste, oprindeligste, er for tiden umulig at afgjore med
nogenlunde vished, ialfald vil myzostomerne forelobig kun yde liden oplysning i saa henseende^).

M .\t der almiudelig skulde foregaa nogen indre befrugtning, anser jeg som mindre sansynlig; jeg har vistnok, ligesom GralT, i kloakkanalen
hos M. cirrifenim fundet æg i begyndende deling, disse kan dog være blevne befrugtede ved spermatozoer, der tilfeldig er komne ind med våndet gjennem
analaabningen.

-) Medens ovenstaaende er linder trykning, er denne .a.argangs 5te hefte af Kosmos" udkommet. Heri staar forste del af en artikel
om: «I)ie Zwitterbildung im Tierreich« von Fritz Muller (^Blumenau, Brasilien). F. Mliller hoUler paa hermaphrotlitismens sekundære oprindelse; han
gjennemgaar dog i dette afsnit væsentlig blot de forskjellige forfatteres anskuelser, der har udtalt sig i saa henseende. Fler omtales da ogsaa myzostomerne
som en slægt, "in Bezug auf ihre Geschlechtsverhaltnisse merkwiirdigste und lehrreichste aller AViiimgnttiingen". Det heder cm Beards arbeide blandt
andet følgende (p. 327): »Nach einer meisterhaften, echt Darwin'schen (ieist atmenden Erorterung, die auch die geschlechtlichen TerlTaltnisse anderer Tiere
beriicktsichtigt, kommt John Beard zu dem Schlusse dass — 'Hermaphroditism probably all hermaphroditism had its origin in a unisexual condition. i<«
Som af det ovenfor staaende vil frenigaa, kan jeg med al respekt for Beards i mange henseender interessante afhandling ikke \ære ganske enig i
denne hans udtalelse.

63

Parasiter fundne i myzostomer

(Tænia myzostoma).

Som ganske paafaklendc og interessant kan na'vnes, at jeg i vt exemplar af M. graffi har fundet tænier. Da jeg
først opdagede disse, faldt det mig ikke ind, at der i disse smaa skaijninger skulde væ-re tænier, og disse, som jeg mente
dyret tilhørende dannelser, voldte ikke lidet hovcdbrud. Da jeg imidlertid opdagede flere, siddende paa forskjellige steder, nogie
i tarmgrenene, antlre i kropshulen, undersogte deres b\-gning, saa ectodermets bygning, fandt sugeskaaler etc. (hagekranscn har
jeg dog ikke opdaget, muligens er tien meget liden) war der ikke kiMigm- nogen t\i\l (jm, at det var smaa c\-sticercer af en
eller anden tænieart. Jeg kunde finde dem i forskjellige udviklingsstadier; fig. 25, tab. \'III fremstiller et snit gjennem et af
disse stadier. Som vil sees har snittet truftet 3 af de 4 sugeskaaler. Hvorvidt det er en ubekjendt art eller ei, er selvfølgelig
blot efter dette ikke let at afgjore. San.s)-nlig maa den vel komme til udvikling hos en eller anden fisk, der spiser crinoidcr,
hvorved altsaa ogsaa m\-zostomerne blir slugte, og de i dem levende ta-nielar\er kan forts.ette sin udvikling. Søfugk- kan der
paa de dybder, hvor denne art er funden, være lidet tale om. Betænker man den lokalitet, hvorfra M. graffi stammer, og de
fiske, der lever her, da er der liden sansj-nlighed for, at \-i skulde kjende denne tænies videre stadier. Jeg vil foreslaa fore-
lobig at kalde den Tænia m\'zostoma.

Den systematiske stilling

Sammenligning med andre dyregrupper.

Myzostomernes systematiske stilling maa erklæres endnu at \ære et omstridt sporgsmaal. Deres b}-gning er i flere
henseender, som af det ovenfor anførte vil sees, paa den ene side saa enestaaende og har paa den anden side lighedspunkter
med saa forskjelligartede dyregrupper, at det er yderst vanskelig at erklære, hvad her er afgjorende. Det, som skulde være
det mest bestemmende, nemlig kjeiiilskaln't til ud\'iklingen, har til den sitlste tid kun været lidet kjeni.lt. \'istnok er dette for
en del afhjulpet ved det for omtalte arbeide af J. Beard, og vistnok erklærer denne forfatter i ik tte sit arbeide (p. 563) med
seierssikkerhed ; But now that this gap (>: i kjendskabet til udviklingen is in great part at any rate filled up. it ma\" be
hoped that the genus will be allowed to enjo}- a little well-earned repose.- Men trods dette finder jeg. ;it >this gap endnu
ikke tilstrækkelig er «filled up';, der mangler meget derpaa, og den velfortjente ro er endnu ikke saa sikker. Il.in tin-
der, iler ikke kan v;ere tvi\i om myzostomernes chætopodenatur. Trods m}-zostomernes unegtelig mange tilkn}-tningspunkter
til denne gruppe, finder jeg dog, at en fuldstændig indlemmelse forelobig ikke kan antages, dertil er der for mange og for
store uligheder. For jeg gaar nærmere ind herpaa. \'il jeg i korthed næ\-ne de vigtigste s\"nspunkter. der med hensyn til
vort emne har gjort sig gjældende. idet jeg angaaende de mange af mindre \;egt, der i tidens lob er fremsatte, henviser til
Grafts monografi :h\'or de forskjellige forfatteres meninger om den s)-stematiske stilling finder en mer indgaaende omtale
(p. 67).) Det er fornemlig 2 retninger, der har gjort sig mest gjældentle.

Den ene af disse er den, der altsaa sidst af Beard er hævdet, og som vil indlemme nnzostomerne blandt ch<æto-
poderne. Af tidligere forfattere, iler har heldet til dette synspunkt, kan nævnes S. Loven, der synes at staa uvis mellem
høiere annelider og tardigrader, \-. Siebold,' der holder" dem for ovcrgangsled mellem eha>topoder og trematoder,
og R. Leuckart,^) der holder dem ligeledes for chætopoder, der i flere henseender s\-nes besiægtede med tremato-

') C. I. [-. v. Siebold: "Haricht iiber cl. Leislungen in der N.iturg, der Annid.ilen w.Hlirend d. Jahres 184a. « (,Arch. f. N.iUirg. IX Jalirg. Ud. 2, iS^s.)
^) H. Frey & R. Leuckart: ».\natomie d. wirbellosen Thiere als II. Theil des I-ehrbuchus der Zootomie von K. Wagner, |>. 272 & 276.

Leipzig 1847.

('4

dornc. iK-n. der iinidlcitid st.Trkost liar luL-N'dct chii'tDpiKlcnaUin-n, cv E. Mctschnikciti,') dcr afi^'iort holder ni^zostunicrnc for
parasitiskc annrlidcr, dcr imidlertid paa j^'rund at" sin parasitiskc U'w\-is har faact en I'N'gninr; i tiere henseender stærkt atvi-
gende fra sine nærmest beslægtede. Efter AletschnikotT ha-vder Claus,- lUitsehli-') og senest, som vi har seet, J. Heard
den samme mening. Med hvad ret, skulle vi senere diskutere,

r)en anden retning er den, der vil stille mw.ostomerne sammen med tanligraderne. Af de tidligere er det
J. .Muller-") og som ovenfor nævnt S, Loven, der h;ir heldet til denne hetragtningsmaade. ."-^t-nere er den imidlertid atter
optaget af L, v. (irafi", i hvem (\cn har fundet sin kraftigste talsmand. (iraft stiller my/.ost ome me sammen med
linguatulider og tardigrader til en klasse .Stummelfusser oder -St elechojjod a , som sk.ilde sti:i mellem annelider og
arthropo(U'r.

pjidini linder jeg det va-rd at n;f\ne en tredje synsmaade, som imidliTtid iilot er gjort gjældentle af en tortatter,
nemlig Diesing,») der forener myzostomerne med H istrio h de 1 la der for regnedes blandt hirudineerne, men som (se p. 36)
nu af Foettinger'^) er kaldt Histriodrilus og af ham og E, van IJenedcn henfort til archianneliderne;. Denne forening
med Ilistriobdella afviser L. v. Graft" meget bestemt. Han siger: In Wahrheit spricht aber, da doch die einfachen Haut-
anhiinge dieses Egels nicht im entt"erntesten mit dem complicirten hackenbevvehrten Fussstumeln der M\-zostomen verglichen
werden kdnnen, Xichts als die Duplicitat seiner Geschlechtsoffnungen fur eine solche Auff"assung, vvahrend tlie Ciesrhleehts-
trennung und die deutliche Absetzung eines Kopfabschnittes ihn zu einer W-rgleichung viel weniger geeignct machen, als alle
ulingen Hirudineen, Hvorvidt disse Graff"s anforte grunde kan erklæres for g\"ldige til at afvise ethvert slægtskab, vil vi
senere omtale, idet vi nu efter hinanden n.ermere vil undersoge, hvad der hos disse tre grupper kan tale f"or og imod -eji til-
knytning, og tillige vil nævne andre grupper, der i enkelte henseender kan have tilknytningspunkter.

Chætopoderne. Det er unegtelig at vore d\-r har mange med denne gruppe overensstemmende karaktermerker. Saa-
ledes kan man som fnatf nævne: Chitin-cuticula, Flimmerbtischel, Cirren, Hautmuskelschlauch, Dissepimente, Fussstummel mit
bevveglichen Horsten, Kiisselbildung, Darmverz\\eigung«. Dernæst vil jeg nævne mavens flimmerkhedning, og den h}-ppige op-
træ*den af tlimmerepithel i kroppen t"orovrigt. Dette er vistnok altsammen karakterer, der, naar de samment"attes uniler et, ikke
blir af ringe betydning. Der er imidlertid flere vægtige karaktermerker, der taler imod eller ialfald mangler; det er især
kjonsorganernes bygning, segmentalo rganer og nervesystemets bygning. Den tilsyneladende mangel af respi-
rations- og circulations-s}'stem skal her ikke omtales. Kjonsorganernes complicerede b\-gning kan vistnok forklares som en
folge af deres parasitiske levevis, testiklernes udførselsgange og sideaabninger som en omdannelse af segmentalorganer og den
tredobbelte udforsel for ovarierne som delvis opstaaet ved en omdannelse muligens af disse eller og af andre organer. Men
selv dette medgivet tinder jeg dog, at det i alle tilfælde tyder hen paa en hoi grad af differentiation, som gjor, at den ikke
Ilden videre kan indordnes under det almindelige, blandt chætopoderne forekommende. Plvad scgmcntalorganerne angaar blir
her et lignende t"orhold; thi hvad enten man optatter de ovent"or beskrevne hud kj e rt elsæ k k e som segmentalorganer eller
betragter disse som helt og holdent omdannede til vasa deferentia og vesiculæ seminales, og da anser hudkjertelsækkene for nogle
hos chætopoderne aldeles ikke forekommende organer (maaske noget analogt med gephyreernes hudkjertler) saa vil i alle til-
fælde dette t"orhold ligeledes t}-de hen paa en betydelig differentiation. At enkelte arter ikke har disse hudkjertelsække, som
det ifolge Grafts beretning over Challenger-myzostomerne skulde være tilfælde, synes at være et forhold, der er af stor interesse,
hvis det virkelig existerer. Thi enten maa da dette være tegn paa, at det er organer der er i degeneration, og som altsaa
hos enkelte arter allerede er t"orsvundne, medens andre arter endnu har dem i degenereret tilstand eller og maa det op-
fattes som bevis paa, at det er organer i n\-tlannelse, som altsaa lilot er beg\-ndt at dannes hos en del arter, I forste til-
fælde maatte de vel opl"attes som t"orsvindende segmentalorganer, i sidste tilfælde kunde det imidlertid godt være hudkjertel-
sække, der var i sin begyndende udvikling, og som vel endog kunde være beslægtede med trachedannelsen hos arthropoderne.
Imidlertid maatte dette noierc konstateres ved nærmere undersogelser, og fremfor alt vikle det være af interesse at faa under-
sogt, om der ialfald ikke histologisk er paaviselige spor af hudkjertler hos de arter, som Graft' beskriver uden saadanne. Hvad
nervesystemets bygning angaar, da er allerede o\-cnfor omtalt, hvad her kunde \-cvre at merke. Der er vistnok flere over-
ensstemmende karaktermerker, men paa den anden side maa man erkjende, at hele nervesj-stemets ydre fonn, de afgaaende
nervers antal og den stærke sammcntrængthed af bugstrengen uvilkaarlig leder tanken hen andetsteds, og da især til arachni-
derne. — Slaar man de ovennæ-vnte, uoverensstemmende karaktermerker sammen, maa tie vistnok erklæres for et temmelig
vægtigt moment imod myzostomernes chætopodenatur, og \-ar det ikke ud\iklingen, kunde man \'ære tilboielig til ganske at
afvise denne.

■) 1. c.

^) Claus; Gnindziige der Zoologie.

^) Biitsclili: > Untersuchuiigen ilber freilebende Nematoden und die (l.ittuug Ctiiitonotus.» /eitsclir. f.' w. Zool. XXVI I!d. 1S79, p. 400. .\nm. 2.

■•) J. Muller: Ueber die Galtungen und .\rten der Comatulen..' .\rch. f. Naturg. VII Jahrg. lid. I, 1841, p, 147.

5) Diesing: Sitzungsber. d. Kais. .\kad. d. Wiss. Wien. XXXIII Bd. l8^S, p, 477— 4S0, saml ibid. XXXV Bd. 1S59, p. 422 & 445,

>'■) 1. c.

.1

65

U(l\' 1 1< liiiQcii IT uncti;tolig dot vigtigstc monu-nt vcd atgjorelscn at" den systematiske stilling, men dcsværrc har den
111 <le sidstc tidcr for m)-zostomernes vedkomnu-ndi- va-ret temmelig ukjendt. (ijenni'm M et sc hiiikoffs og Beards ari)cider
har vi \-istnok faaet vort kjendskab ikke lidet udvidet, men der er dog endnu ikke faa huller af betydelig vigtighed, f. o\.
med hens}-n til nerves\-stemcts, kjonsorganornes og hud kjertelsækkenes udvikling. Bcard tinder vistnok, som
ovenfor anfort, ifulge sim- uiiilcrsogelser, at myzostomerncs udvikling i alt væsentlig stemmer overens med chætopodcrnes;
hvatl der ikke slemmer oxerens, tinder han at \'a're uvæsentlige ting og mener, at di-r nu ikke længcr kan være tvivl om
deres stilling blandt chætopoderne, og blandt disse synes det især at være ncreiderne, som han fmder beslægtcdc. Naar
jeg ikke kan være ganske enig med Beard heri, saa vil jeg henvise til hans arbeide (p. 563 — 566) og omtale, hvad jeg
linder at \'ære af større vægt end han s}-nes at ville tillægge det.

Hvori er det Beard tinier myzostomernes udvikling stemmer overens specit-lt med chætopoderne.? Som type
for chætopoderne har han valgt lar\-e af Nereis dumerilii. saaledes som fremstillet af (incite.') Naar man nu sammenligner
denne larve med en myzostomlarve, saa vil, siger Beard, (p. 5O5) the resemblances .... be obvious enough. Both have a
praeanal ring of cilia. Nereis Dumerilii has also a praeoral ring, while M)-zostoma has a postoral. Both have mouth,
simple alimentary canal and anus. Both have ,1 thickening of the epililast of the praeoral lobe which functions
as the larval nervous s\-stem. Botii have also a similar \entral thickening of the epiblast, which is the rudiment of
the future ventral ganglia. Men kan nu disse af Beard anførte overensstemmelser egentlig erklæres for at være meget afgjorcnde
og karakteristiske.' Præanal cilicring har jo ogsaa f. ex. larver af archiannelider, gephyrer m. f\., og mund,
simpel tarmkanal og anus har jo de fleste evertebratlarver. I.igesaa kan epiblasl fort}'kkelse, der er anlæg til nerves}'-
stem i den præorale lap (Scheitelplatte) og paa ventralsiden, umulig erklæres for karakteristisk, da det ligesaavel tilkommer
molusklarver, brachiopodelarver o. s. v., som chædopoder. Vi ser altsaa ingen af disse overen-sstemmelser kan i nogen hen-
seende erklæres karakteristiske, medens der derimod er en uoverensstemmelse, som Beard synes at ville overse, men som
efter min opfatning er i hoi grad karakteristisk, og det er, at myzostomlarver mangler tien præorale ciliering. En
præoral ciliering er jo forovrigt et karaktermerke, der er overensstemmende for saa\-el chætopode larven som echiurus-
larven, arch iannelidelarven, bry ozolarven. molusklarven m. H. At myzostomlarven ikke har en saadan, (inder jeg
derfor er af bet}-delig større vigtighed end Beard \il tillægge det, idet vi ser, at den heri skiller sig ikke blot fra chætopo-
derne. men fra alle de ovennævnte grupper. Den gruppe, den i saa henseende kommer nærmest, er sipuncu liderne, der
(som af Hatscheck'-') beskrevet) mangler præoral ciliering, og hvor derimod den postorale er stærkere udviklet. Myzosto-
merne har efter Beards beskrivelse en lidet udviklet prceoral lap, hvilket ogsaa kunde lede tanken over mod sipunculus-larven
dog er der selv ved første oiekast forovrigt saa store forskjelligheder mellem disse to larvetyper, at noget nærmere slæ-gtskab.
ikke kan antages. — Hvad provisoriske setæ angaar, da kan disse knapt nok tilkægges nogen større betydning, da de jo ogsaa
optræder i dj-regrupper, der allerede er chætopoderne temmelig fjernt beslægtede, medens det paa den anden side aldeles ikke
tilkommer alle chætopoder. Hvad segmentalionen angaar, da er denne tvivlsom nok i m\-zostoiTilarven, optr.æder ialfaid
paa et meget sent stadium og er dernæst heller ikke noget karakteristisk for chætopoderne, da det jo tilkommer hele
annelidegruppen.

Det ovenfor anførte er de vigtigste grunde, Beard angiver for at indlemme mw.ostomerne blandt chætopoderne; han
nævner vistnok ogsaa den fuldstændige, men ulige segmentation's der ender i en epibolisk gaslrula, samt meso-
blastens sansynlige opstaaen paa samme maade som hos disse; dette er imidlertid ting, der heller ikke er karakteri-
stiske blot for chætopoderne, desuden er jo det sidste \-ed Beards undersøgelser ikke fuldstændig godtgjort. Jeg tinder derfor
ikke, at der i vort nuværende kjendskab til udviklingen foreligger nogen data, iler med sikkerhed skulde kunne afgjøre
myzostomernes chætopode natur, skjønt jeg vistnok indrommer, at man ikke bestemt kan benegte denne. I-'orenes imid-
lertid dette med det ovenfor freinhævede i henseende til den anatomiske bygning, da finder jeg en indrangering utlen videre
mellem chætopoderne mindre antagelig.

Tardigrader og linguatulider. H\ad Grafts forening af myzostomerne, li n gualulidi-rne og tardigraderne
i en gruppe, stelechopoderne. , angaar, da blir denne vLstnok endnu mer uantagelig. Det kan ikke negles, at myzosto-
merne i henseende til sin bygning viser ikke liden lighed, -og især maa da nævnes nervesystemets bygning med den korte
sair.mentrængte bugstreng og de afgaaende nerver, der irær minder om pentastomerne (se herom ovenfor p. 38); desuden er kroppens
inddeling i saa faa segmenter et lighedspunkt, der vistnok er af mindre værd, men dog ikke kan erklæres ganske uden betydning.
Kjonsorganerne viser ogsaa virkelig i sin b}-gning en vis overensstemmelse, især med pentastomerne, der jo vistnok paa den .antlen side
ikke som tardigraderne er hermaphroditer; at tilregne hermaphroditismen nogen betydning, finder jeg imidlertid torteilet, al den
stund vi ser, hvor h\-ppig denne kan optræ^de i de mest forskjelligartede dyregrupper, og at tien indenfor en og samme gruppe
meget sjelden er konstant, f. ex. hos nnzostomerne sel\-. Kjonsorganernes overensslennnelse er tlog ikke meget indgaaende.

') A. Goette: Untersuchungen zur t'ntwicl<. der Wiirmer. Leipzig 1882.

-) llatschecli: Ueber Entwicl<lung von Sipunculus midus. .Vrlj. Zool. Inst. Wien & Triesi. Tume V. 1883.

66

Vistnok kan pentastoiiienu-s ovarier nu-tl dr niod \fntralsidcMi og langs denne Lnigud lolu-nde ovidurter deh-is sammenlignes nn'd my-
zostomernes o\'arier og deres to siile(.)\'idiu'ler. men saa kommer forskjellen di'ri, at hos mw.ostomerne mumler o\-i<liicterne ud
i kloakkanalen, medens de hos pentastomerne munder ud i to aabninger paa bugsiden (dertil kommer endvidere m}-zostomeriies
dorsale o\-iduct, som jo vistnok kan minde om tardigraderne). Paa den anden side stemmer testiklcrnes fuldstændig dorsale beliggen-
hed kun Hilet overens med disses beliggcnhed hos m}-zostomerne, skjont de altsaa hos begge har to adskilte ventrale aabnin-
ger, hvilket de jo imidlertid ikke har hos tardigraderne, In-or de munder uti i kloakkanalen. — Xi ser altsaa, at disse overens-
stemmelser er temmelig tvixisomme og langtfra tilstrækkelige til at retfærdiggjore Graffs forening af disse grupper. Men luilke
grunde af mer \-a'gt anforer nu Graff selv for en forening af myzostomer og tardigraderr For det første tillægger han man-
gelen af en ud\endig s)-nlig segmentation stor vægt. Ik^rcttigelsen heraf kan dog vanskelig indrommes, naar man betænker, at
mangel pa;i ydre segmentation er noget, der ogsaa tilkommer adskillig andre mer eller mindre nærstaaende dyregrupper, f. e.\. Ech iu-
rus, Sipunculus, Sagitta, Histrio drilus, hvor den ialfald er meget utydelig. Dette vil altsaa langtfra kunne tillægges nogen
stor betydning. — Endvidere anfører Graft >.dic vollkommen auf gleicher Htihe stehende Bildung der ungegliederten Fussstummel,
deren Zahl (.'r) und Steiking bei bciden dieselbe ist.- Hi-ri maa jeg erklære mig aldeles uenig med Graft^. Jeg finder tvertom langt
storre lighed nu-llem chætopodernes parapodier og nnv.ostomernes end mellem disses og tardigradernes. Og meil hensyn til ha-
gerne finder jeg Graffs antagelse af deres lighed med tardigradernes klor mindre antagelig, især naar man ser hen til deres langt større
overensstemmelse med hage- og borstedannelsen hos chætopoderne (og echiurus). Hvad tallet angaar, som Graff angiver at
være ens, da forholder jo dette sig ikke saa, vi kjender jo ialfald ikke med vished nogen tardigrad, der har mer end 4 para-
podier, medens mjv.ostomcrne allesammen har 5; dette kan vistnok ikke tillægges nogen storre bet\-dning, men kan altsaa
dog ikke anfores som noget lighedspunkt.

Saa kommer vi til tardigradernes nerves\-stem om hvilket Graff siger: »Das aus 4 Bauchganglienpaaren bestehende
Nerven.systcm der Tardigraden ist sehr wohl mit dem der Myzostomen zu vergleichen, sobald wir sehen, dass die, 4 Paar
Starke seitliche Stamme entsendende Bauchganglienmasse der Myzostomen auf eine Verschmelzung aus 4, urspriinglich ge-
trennten Ganglicnpaaren zurtichgcfuhrt oder jenes aus Trennung dieser Form i 4 gesonderte Abschnitte erklart werden kann.
Beide besitzen einen durch betriichtlich lange Commissuren gebildeten Schlundring, der bei Tardigraden nur durch Ausbildung
kleiner Gehirnanschwellungen complicirt ist. : Hvad denne overensstemmelse angaar, da er den visselig ikke mer antagelig end
den netop nævnte. idet segmenternes antal i myzostomernes bugstreng, som under nerves\-stemets beskrivelse (p. ig) godtgjort, ikke
kan sættes til 4, men maa anslaaes til 6, der blir altsaa ogsaa heri istedetfor nogen overensstemmelse tvertimod en uoverens-
stemmelse, der dog ligeledes maa tillægges mindre værd. Grafts angivelse af 4 segmenter maa skrive sig fra hans
feilagtige optatning af iste store nervepar, som han opfattede som dannende en nervering, hvilket imidlertid aldeles ikke
er tilfældet, se herom muler beskrivelsen af nervesystemet p. 12 — 13. De ovrige af ham anførte overensstemmelser forholder
sig paa samme maade som de næ\nte; muskellost svælg, forgrenet tarmkanal med en analaabning og kloak-
kanal, der optager kj ønsprodukterne. samt mangel paa respirations- og eire u lati onsorgan e r er altsammen
overensstemmelse, der maa erklæres for at \-æM-e lidet karakteristiske.

Angaaende karaktermerker, der kunde tale imod, siger Graft: sGegeniiber diesen libereinsstimmenden Merk-

malen erscheinen l^los die Cirren und Fl i mmerlni s ehel der Myzostomen sowie Ausmundung der Ho den als

trennende Charaktere von Belang. \'ar der ikke andet end dette, der talede mod Grafts forening af disse d)'regrupper
kunde man visselig let gaa ind derpaa, skjont allerede mangel af : riimmerbiischel'; ikke er saa ganske uden betvdning. Der er
imidlertid en anden faktor af langt storre vægt, <ler her stiller sig iveien og det er u d\' iklin gen. Denne har som o\x'nfor-
nævnt allerede ledet Metschinkoft" til indrangering af m}'zostomerne blandt chætopoderne samt derefter ilere og sidst Beard
til at optage dem i denne d}'regruppe. (Jg i sandhed myzostomernes udvikling kan umulig tillade nogen nær forening med
tardigrader og pentastomer. Mstnok er kjendskabet til disse sidstes udvikling endnu mer ufuldstændigt end vort
kjendskab til m}-zostomerne. (Jm jx-ntastomernes ud\-ikling haves intet arbeide siden R. Leuckarts') arbeide i 1 860 og om
tardigradernes intet siden Kaufmann's arbeide i 1S51'-). Dette er imidlertid begge fremragende arbeider for sin tid og
allerede fra disse og fra, hvad \i nu ved om myzostomernes udvikling, maa det være indl}'sende, at om noget nært slægt-
skab mellem disse dyregrupper kan 1 alle tilfælde ikke væ-re tale; thi som Beard ogsaa siger med hens}-n til tardigraderne
(1. c. p. 564), kan disses tilsyneladende direkte udvikling vanskelig forenes med m\-zostomernes segmentation og complicerede
udvikling. Det kan ogsaa fremhæves, at tardigradernes og pentastomernes mangel paa ciliel>eklæ'dning saavel under
deres udvikling som i udviklet alder er en ikke uvæsentlig difterents.

Jeg finder saaledes (ligesom Beard) at Grafts dannelse af en ii}- klasse stel ech op oder, hvori mj'zostomer, tar-
digrader og linguatulider (pentastomer) skulde forenes ikke h\-erken fra anatomisk eller embr\ologisk .synspunkt blir

') R. Leiickarti Bau und Entvvickl. der Peutastomen. Leipzig & Heidelberg i860.
-) Kaufmann: Zeitschr. f. w. Zool. lid. HI, 1851.

67

hoklhart, skjont jeg altsaa lu-llcr ikke \-il benegte en i \-isse hen.seeiuk-r iidpræget lighcd, tk-r muligens kan t)-de hen paa et
fjernere slægtskab eller et upspring fra beslægtede stamformer.

Jeg vil endnu na'\-ne en blandt de dyrt'f<irnier, der tidligere er sannnenlignet med myzostomerne og, som
jt-g Under fortjener lidt mer opmerksomhed, end de senere forfattere har villet )-de den, og det er, som ovenfor nævnt,
Ilistoriobdella. eller som den fornylig af Foettinger er kaldt Histriodrilus.'} Foetttinger vil henføre denne Form til archi-
anneliileriie og det visselig med rette. — Som allerede na-vnt har Diesing sammenlignet myzostomerne med Histriobdella strax
efter van Henedens anden beskrivelse af denne ganske merkelige art frLiiikom.-) Senere har ingen forfatter givct agt paa denne
sammenstilling uden Grått, der, som vi ovenfor har seet, med stor bestemthed har atXist den. Jeg finder dog cfter Foettingers
beskrivelse flere ganske merkelige overensstemmelser. — For det første er det da ved nervesystemets bygning flere
overensstemmelser, saaledes som under dettes beskrivelse (p. 36) n.'evnt. Vistnok er myzostom-nervesystemet betj'delig mer
difterentieret end Histriodrilus's i torbimlelse med ertodermet slaaende nervesystem, men der er dog ting, som (k-t ringe seg-
mentantal og de store celler ved roden af parapodierne hos Histriodrilus, hvilke jeg mener er nerveceller, og med hvem
myzostomernes parapodieganglier muligens kan være homologe. Udenfor dette kan kjonsorganc-rne hos begge siges at vise
ikke ringe overensstemmelse, skjønt der er den forskjel, at Histriodrilus er cnkjonnet, mediiis myzostomerne gjennemgaaende
er tvekjonnede, en forskjel, der dog, som ovenfor fremh;evet, maa \-ære af mindre hetyilning. Testiklernes beliggeiihed mel-
lem tarmkanal og nervesystem samt deres udforselsaabningers beliggenhed, en paa hver side i kropsranden, minder i ikke ringe
grad om myzostomerne, medens paa den anden side ovariet viser mindre o\'erensstemmelse med hens}-n til beliggenhed og
udforselsgange. Oviducterne med de ventrale kjønsaabninger er visselig ikke lidet forskjellige fra myzostomernes i kloakkanalen
udmundendc oviducter, og selv om man maa antage kloakkanalen for en epiblast-dannelse og forudsætter kjonsaabningernes
successive rj-kken bagover og forening med denne, eller man tager segmentalorganerne til hjelp, saa blir det i alle tilfælde
ikke lidet differentierede organer, især naar dertil lægges mj'zostomernes tredje dorsale oviduct. Ovariernes forskjellige udvik-
ling og udbredelse finder jeg derimod maa tillægges mindre betydning, det er forhold, der let forandres efter omstændig-
hederne og de forskjellige krav.

Hvad nu de ovrige organer angaar, da ser vi, at Histriodrilus har segm ental organer; hvordan det forholder sig
med dette hos myzostomerne, ved vi endnu ikke. Endvidere har Histriodrilus parapodier, der som for fremhævet muligens
kan svare til m}-zostomemes. Dernæst kan vistnok ogsaa Histriodrilus's udprægede hoved-afsnit bringes i overensstemmelse
med m)'zostomerne, naar man, som jeg mener, vi maa (se herom ovenfor p. 36), opfiitter sva>lgroret hos disse som opstaaet
ved en indtrækning i kroppen af det oprindelige hoved-afsnit. Antager man dette, vil altsaa mj-zostomernes svælgrør kunne
være homologt med Histriodrilus's hoved-afsnit, tentaklerne hos begge kommer altsaa ogsaa til at stemme overens. De paa
hovcd-afsnittet hos Histriodrilus siddende parapodier er derimod et ulighedspunkt, som dog er af mindre betj'dning; thi man vil
vel knapt kunne antage, at disse har siddet saaledes hos stamformen; men at de oprindelig har siddet længere bag, og saa under
udviklingen af Histriodrilus er rykkede længer frem, medens de hos m\-zostomerne er blevne siddende, samtidig med, at flere
er opstaaede, hvis ikke dette har været det oprindelige, og at deres antal hos Histriodrilus er bleven indskrænket, samtidig
med, at de tiloversblevne er blevct mer udviklede. Opstaaen af børster hos myzostomerne kan vLstnok ikke v.ære noget
til hinder for denne antagelse, da dette kan ha\-e v;eret en tilboielighed hos stamformen, der imidlertid ikke er kummen til ud-
vikling hos Histriodrilus. Endnu en overensstemmelse er begge formers mangel paa cirkula ti onssystem. Medens vi saa-
ledes ser, at der er adskillige uoverensstemmelser mellem disse to dyreformer, er der dog ingen saa stor, at jo et slægtskab
og et udspring fra ialfald nærstaaende stamformer kan t;enkes. Blandt de øvrige archiannelider finder jeg ingen, der frembyder
større overensstemmelser.

Stilling i systemet.

Fm bestemt afgjorelse af m}'zostomernes stilling er, som det vil sees, med \-ort nuwerende kjendskab til deres ud-
vikling, ikke mulig. Deres anatomi viser tilknytning til flere rent forskjelligartede dyregrupper, som arachnider og annelider.
medens der paa den anden side forekommer forhold (som ovenfor beskrevet;, der vanskelig kan bringes fuldt i overensstem-
melse med nogen gruppe, jeg skal nævne de segmentate kjertelsække, de paafaldende organiserede kjonsorganer, de ud-
viklede laterale ganglier m. m.

Naar man nu imidlertid sammenfatter alt, og især ser hen til udviklingen, da maa man vistnok indrommc sansyn-
ligheden af et udspring fra en annelidartet stam form, men at indlemne dem blandt chætopoderne, finder jeg, som oven-
for hævdet, ikke antageligt. Myzostomlarven stemmer i alt væsentligt overens med trochofora typen, saaledes som af
Hatscheck opstillet, skjont man vistncjk maa indromnu', at den i flere henseender er et bet\-delig mer udviklet stadium.

') Alex. Foettinger. Kcch. sur '.'org. (k- Histriobdella honiari, 1'. J. van licueden, elc. .\rcli. de I'.iul. Tome, V, 1884.
-I I*. J. van Beneden. Hull. .\cad. roy. de Belgique, t. XX, no. 9, 1853.
— — ibid. 2me serie, t. V, no. 9 & lo, 1858.

68

Saaledcs S)-ncs den forholdsvis ringe udvikling at' di'ii pra'orale lap saml f]cn ikke ul.etydc-lige udvikling ai krops-
delen aUercde paa et tidligt stadium at t>-de hen paa et temmehg difterentieret udvikiingstnn. At forklare, som Beard,
den ; rudimentære': udvikling af præoral-lappen ved mangU'ii paa oine, der skulle have gjennmgaaet en degeneration, finder
ie<'- ikke antagelig; tin lnr det forste maa man dog have nogen positiv sotte fcM- en saadan antagelse, jeg finder isandhed
a'pr'O" '"g*^" S''""*-' '"'■ "''- ''"'''K'-'' •'' '■ ''^^ ''■-■ •'^'S ^^''■^ bevægende niyzostomer ikke skulle kunne have brug for oine, og for
a posteriori at antage en saadan paastand, maatte man ialfaUl have sect spor dertil hos larven; ~ men ior det andet,
selv om man antog en saadan degeneration ,if øine, saa skulde dette dog ikke allerede i den grad kunne melde sig hos lar-
ven, hvis den tilhorer samme gruppe, som de øvrige chætopoder; vi har jo mange blandt disse, der mangler oine, og noget
lignende inaatte da i alle tilf;elde først paavises hos disse, for man kunde antage denne adskillelsc for at være af mindre bc-
tvdning. Endvidere er, som ovenfor nævnt, mangelen af den præorale ciliering af ikke liden betydning og tyder ligeledes
hen paa et bet\-delig difterentieret stadium. Paa den anden side synes dog kroppens segmentation i det senere larvestadium
at robe slægtskab med anneliderne.

Eftcr hvad vi hidtil kjender, linder jeg egentlig intet kraftigt argument, der kan antores mod m)-zostomernes op-
tagelse blandt anneliderne, .skjønt jeg vistnok linder i deres bygning en arachnideartet tendens. Jeg mener saaledes, at
de blandt anneliderne maa opfores som en egen gruppe, der sansynligvis er udsprungen fra en st am form, beslægtet med
archianneliderne (og da især Histriodrilu s blandt disse); men denne stamform har ogsaa paa den anden side været be-
slægtet med arachnidernes stamform og da specielt tardigradernes, linguatulidernes samt maaske ogsaa pycnogoni-
d ernes stamformer (med pycnogoniderne har vi ovenfor seet, at m>-zostomerne i sin b\'gning har flere overensstemmende lig-
hedspunkter). Efter dette vil jeg opstille følgende skjema for annelidernes,') sipunculidernes, myzostomernes samt arachnider-
nes nedstamning (idet jeg udelader de ovrige dyregrupper (molusker, brachiopoder, bryozoer, ncrmertiner, nematoder, rotatorier
etc), som ligeledes maa antages som nedstammende fra trochozoon):

Sipunculida.

TT- j- Chætopoda

Hirudinea. ^

I (& Echiiirida).

MyzOStomida. (Linguatulida. Tardigrada. Pycnogonida.)

I Arachnida.

Polygordida. i Histriodrilida.

Archiannelida.

I

Trochozoon.

') Se ora disses afstamning Hatschecks arbeider.

69

Resume.

Species examined.

I had specimens of the following species under examnation: — Myzostoma cirriferum. I.euclcart; host. Antedon
petasus, Dub & Kor. M. glabrum; host. A. rosacea (a few badly preserved specimens only). M. gigas, Lutken;
host. A. eschrichtii, Miill. (a few specimens amongst which one complemental male). M. giganteum, n. sp.; host. A. celtica,
Mar. M. graffi, n. sp.; host. A. celtica; and M. carpenteri; host. A. dentata. Say (A. sarsii, Dtib. S: Kor.).

Mysostonm giganfenui, n. sp. (PI. I, fig. 3, 4.)

This species very much resembles M. gigas, Lutken; in exterior as well as in its anatomy. It is, hov\ever.
distinguished b}- its more rofiust and not so flat bod_\-. The dorsal surface rises from the translucent margin much more
sharply, and is considerabh' more arcuate, whilst in M. gigas it is flatter, and its margin not so sharpl}- marked; so that
transversal sections of this species acquire, thus, a more lenticular appearance, which is further promoted b}- the ventral side
being, usualh', cjuite flat (PI. IX, fig. ij, whilst in M. giganteum it is, usualh', not a little concave (PI, II, fis;. i .

The thickness of the body is dissimilar m the two species ; in one specimen of M. giganteum (4 mm. l)road) the thickness was
I mm.; whilst one specimen of M. gigas (4 mm. broad) had a thickness of onl_\' 0.6 mm. In M. giganteum, the ventral side
is without an}" prominences ; whilst the specimens of M. gigas examined had, on their ventral side, a slight longitudinal pro- ■
minence in which the ventral nerve-cord, especially the middle, is partl\' situated ; it becomes, thus, in greater or sm.iller degree,
a convex ventral and a concave dorsal surface (PI. IX, fig. 1} as well as. also, thinner; whilst the \entral cord of M. gigan-
teum is convex on lioth sides, consideralil}' thicker, antl is separated from the ectoderm l.)\- a considerable muscular layer PI.
II, fig. 1). From this mesial longitudinal prominence in M. gigas, similar slight ridges radiate, one to each parapodium; these
are caused b}- the musculi centrales; nothing similar is to be seen in M. giganteum. Both species have, on their dorsal sur-
face, tubercles distinguishable b\' the naked e\-e. The dorsal surface, in M. giganteum, appears to be a little more wrinkk\l,
and its parapodia are stronger and have a thicker and broader Ijase than those of M. gigas. The situation of the parapodia,
and the segmental glandulous sacks ') is similar to that of M. gigas. The gland openings are oval, and considerably
prominent, with radial furrows proceeding from them. The cirri appear to lie a little longer, and not so deeply recessed
as they are in M. gigas. The size appears to be about the same in both species. The largest specimen of .M. giganteum
examined was 6 mm. in diameter. The colour approaches to madder-brown, darkest in the middle, and paler and more \'ellowish
towards the margin of the body. In its anatomical structure, this species is distinguished from M. gigas bj- its having a
considerably more developed proboscis, and b}- the greater extension, and the peculiar form of the hook-glands; these are
separated into two branches, the one surrounding the hooks (chief hook, supporting rod, and reserve hooks",, and the
other; in which there is a number of \-acuoli; extending towards the middle of the body PI. II. fig. i,h., k'.i. '1 he hook-
apparatus appears, also, to be a little more developed. From the posterior part of the stomach in both, M. giganteum .as

well as, also, in M. gigas, onl)' two intestinal branches issue (PI. IX, fig. 19J. Host. Antedon celtica. Marenzeller

(Sladen). From Station 343, of the Norwegian Xorth-Atl.mtic Expedition (Neighbourhood of Spitzbergen, Depth 743 fathoms.
Temp. — 1.2 (Celsius).

The species is one of the little migratory ones ; all the specimens found were seated, on the disk of the comatula.
close to the mouth. One complemental male was found under the ventral side of one of the largest hermaphrodites
measuring about '/■, of its length.

Myzostoma graffi, n. sp. (PI. I, fig. 1, 2.)
This species resembles M. marginatum, but is distinguished b}- its tongue-indented margin, and b_\- the 20 cirri
situated, one upon each of the 20 tongues of the margin (PI, I, fig. i). The colour approaches to madder-l)rown, as in the last
mentioned species. The largest specimens measure up to 4.5 mm. in length. The l)nd_\- is of moderate thickness and cir-
cular in shape, with an arcuate dorsal surface and a translucent margin. The length i)f the cirri varies much, according as
they are more or less retracted, F'xclusive of the tongues upon which they are situated, they measure o. 19— 0.22 mm.
in length. The dorsal surface is, usuall\-, wrinkled anil beset with tu mercies. The parapodia are situated nearer

') What previous wrilcrs have designatei\ suckers, I call l>y this, I,, my miiul, iiktc correct a])pellatioii.

to tlu' margin than to tho n-ntrc of the body. The)' are rather stron,;;-, and 1>_\- means of a deep annular furrow are divided
into a I'lne terminal segment, and a considerably stouter basal part. The male genital papilhe are prominent and situated as
usual. The hook-apparatus is of moderate si/.e and develojiment (PI. X'll, Hg. 17). The chief hook (uncinus) resembles that
of M. cirriferum in shape, but the shank is a little more curved, and the tine extremity is still more bent. The supporting rod
(manubrium) is only a ver\- little longer than the chief hook 'PL \TI, fig. 17). It is much bent, the stalk slender, and the
plate of the extremity is rather long and large; the terminal manual part is rather liroad. ami embraces the chief liook but
looseh'. (M' reserve hooks, I have found as many as 5. but usuall\- 4. The segmental glandulous sacks with their circular,
relati\ely small, ,ind little prominent openings, are situated between the parapodia level with their exterior margin. — The
mouth ami anus are but little removed from the margin of the bod)-, the latter less so than the former (PI, I, fig, 2 mu S: an).
The proboscis is well developed. The ventral nerve-cord is strikingl}' elongated, and has, thus, more resemblance to the usual ven-
tral cord in the .annelids. The cerebral ganglia and oesophageal commissures are but little developed, whereas the tentacular
nerve-ring is considerably so. — Host. An ted on celtica, Marenzeller. P'rom station 343. Norwegian North-Atlantic P^xped-
ition. Out ot the large number of this Comatula, obtained during the expedition, I ha\'e found not a few specimens (20 — 30)
ot this Myzostome. It is one of the more migrator)' species, as I have found specimens on the disk as well as on the bran-
ches. Complement.'il males not found.

Mjjzostontu carpenleri, Graff (PL I, fig, 6, 7).

A little ma)' be added to Graft's description of this species, if I ma)' judge froni the tew specimens I have examined,
viz. 3, but, of which, onl)' one was tolerabl)' well preserved. The length of the largest of m)' specimens was 4.25 mm.
whilst the breadth was somewhat more. A complemental male, adherent to the dorsum of the largest specimen, measured
1.5 mm. in length. The body is thick and not quite circular in shape, being longer than it is broad. The intestinal branches are
extended nearl)' to the margin of the Ijod)', and there is onl)' an extremely narrow, and luit little translucent, margin which
is not continuous, being interrupted between the final i:iair of cirri, and here, the margin is thick, and the ventrum arched
towards the dorsal side. The narrow translucent margin is partly interrupted, and is slightly indented in front of the month.
The cirri are 20 in number, situated in two series, one on each side, with a sniall interval at the anterior extremit)', between
the first i^air, and a larger interval between the last pair of cirri. The dorsal surface is but little arcuated between the an-
terior and posterior extremities, but is, on the contrary, considerabl)' arcuated laterall)'. On the dorsal surface, there are
several distinct, slight, ridges (PL I, fig. 6, PI. II, t'lg. 6 dr.), and on the ventral side, a very slighth' prominent obtuse longi-
tudinal keel (PL II, fig. 6). The hooks are strong (PI. \TI, fig. 18). The chief hook has a strong and curved point. The
supporting rod is not long, probabi)' somewhat shorter th;m the chief hook; it is relativet)' thick, not much curx'cd, and has
a rather short terminal plate. The manual part of the hook is somewhat longer ;uid not so broad as in the last mentioned
species, and it embraces the chief hook somewhat closer. (_">f reser\'e hooks, 3 were usually observed. The male genital
papillæ are feeblj' developed, and are but little prominent; the)' are situated on the exterior of the third pair of parapodia.
The little prominent apertures of the segmental glands are situated between the parapodia, nearer to the margin than them
(PL I, fig. 7, s., v.). On the exterior of each parapodium, aiul each gland, there is a depression, causing the niargin, here, to
be thinner, and more translucent. The mouth is situated at a small distance tVom the anterior margin (PI, I, fig. 7, mu.).
The cloacal aperture opens in a papilla situated just in the demarcation between the ventruni and dorsum (PL I, fig. 6, an.;
PL II, fig. 8, an.). As the \'entrum is, howe\'er, arched ujnvards towards the dorsal side, this species forms a transition
between species having the cloacal aperture on the ventrum, and those v\hich h;ive it on the dorsum. The colour white, shad-
ing somewhat towards yellow. — Host. Antedon dentata, Sa)', (Ant. sarsii, Diib & Kor.). The few specimens found ■3)
were all adherent to the disk, and the species belongs thus to the non-migrator)' ones. One complemental niale was found
adherent to the dorsal surface of the largest hermaphrodite.

Integument.

The integument consists af 4 hu'ers i) cuticulum, 2) epidermis. 3': cutis. 4) integumental muscular la)'er; it is the de-
velopment of the two last named layers that, especially, varies in the different species, and appears usually to increase with
the thickness of the bod)', i) The cuticulum is thin') and apparently structureless. It, however, consists of two la)'ers ; one outer
pellucid, extremely thin, non-staining la)'er, and an inner thicker usualh' deep-staining one. The outer la)'er appears to be
leebly striated. The cuticle is, more or less, adherent to the subjacent epithelial cells trom which it is secreted, I have
not detected any distinct openings or pores, 2) The epidenuic cells \'ar)', somewhat, in tlirm and \'olume in the

^) In M, gigas its thickness is about 0.0035 mn^-

several species. On the \entral side the\', usualh-, arc- soniewiiat more dewlopfd than on ihc dorsal sitle, whilst in some
places, e. g. the dorsal side of the bod\--niargiii. they almost disappear. I have sometimes found the protoplasm of these
cells to be striated, as described 1)\- Heard, but tiiat the ciliie are »directl)' connected with the nucleus»: by means of thesi'
»threads V is, I think, \-ery problematical imleed. Inside of the epidermic cells, especially on the ventral side of M. giganteum,
there are, frequently, larger cells seen containing large nuclei antl nucleoli. From these cells, a prolongation ma\', frequentl)',
be seen issuing towards the epidermic cells; whether these prolongations are connected with the epidermic cells, consequently
nerve-cells, or if all of them penetrate through to the surface, I ha\e been unable to determine. Some ot them are, in an\'
case, gland-cells, because I have distinctly detected excretorj' openings in them. Several such large cells are found situated
among the epidermic cells. In the margin of the Ijody, I have found these cells to be in correspondence with nerve-hbres.
I have observed nothing resembling the sense-organs, or chitinous hollow rods, described by Beard. 3) The cutis varies in
thickness; it is especiall)' thick upon the dorsum, in most species e. g. M. glabrum, M. carpenteri. In M. giganteum it is,
on the contrar)', inore developed on the ventrum. I have, also, observed here, in the cutis, unipolar nerve-cells whose pro-
longations are directed towards the ventral muscular layer. 4) The ectodermal muscular layer is situated beneath the cutis.
Its development varies considerably in the diflerent species, and it appears as if it, usualh', was more developed in the stouter
less migrator}- species. I have not obser\'ed such a regular arrangement of concentric muscular rings and raili.al fibres as is
described b\' Graft' in M. cerriferum.

Nervous System.

This is, in the M}'zostoma, quite in accordance with the usual t)-pe, common to Annelids and Arthropods. It con-
sists ot an oesophageal ring with cerebral ganglia, (connected with this ring, there is a proboscideal — stomato-gastric —
nerve-sj'stem) and a short ventral nerve-cord. It, altogether, appears to be greatly difterentiated, and the central parts have
in a great degree -gagne la profondeur«. A thick muscular layer separates the ventral cord from the ectoderm.

The oesophageal ring^) with the cerebral ganglia, is, relatively, only slighth' developed; the ganglia have no
special sheath but lie entrenched in the connective tissue. The ring-commissures are, on the contrary, provided with a double
ncurilemma-sheath, and are connected with the \'entral cord at the anterior extremit)-, between the first pair of peripheric
nerves (PI. I, fig. 9, o.cm.). In their inferior part, the_\- are rather slender, and are not connected with ganglionic cells; these
parts are ver\' long. In the superior part, the_\- are, on the contrary, usual!)-, surrounded bj- groups of ganglionic cells whilst
there are, also, two small ganglia w-ithin the neurilemma-sheath one on each side, which contain a few cells (PI. Ill, fig. 6, a.,
8, PI. I, fig. 9, a.:. The surrounding cells, usually, occur, as well, in front of as to the Ijack of the oesophageal ring.
The}- are arranged in different groups. \ide PI. Ill, fig. 5 — 7 which show 3 sections out of a series taken from this
part. In the posterior part of the proboscis, cells are found placed nearer towards the ventral side, where still further back
the\- unite so as to form a cellular ring round the proboscis independentl}- of the oesophageal commissures (PI. I, fig. g, s. c.
PI. Ill, fig. 7). From the commissures, a pair of nerves issue (PI. I, fig. 9, n", PI. Ill, fig, 6, n.) towards the ventral side, their
purpose being, I think, to bring the ventral cells into correspondence with the commissures. I ha\'e found multipolar cells
in the posterior parts of the cellular ring (PL III, fig. 10), which lateralh- and dorsalh' is more developed and volu-
minous; this part must be considered, therefore, to be analogous to the usual cerebral ganglia of the Annelids, and the
ventral parts to be originall}- sprung from the dorsal cerebral part. The prolongations of the multipolar cells in the posterior
cerebral parts of the cellular ring are thrected towards the oesophageal and gastric epithelium. I am, therefore, tlisposed
to consider this portion of the cellular ring as s}-mpathetic. Several nerves issue towards the gastric epithelium (PI. I\', fig.
19, n., fig. 23, n., n.'). One pair of nerves passes posteriori}- along the stomach (PI. I, fig. 9, n.s; PI. I\', fig, i& 16, n.s).
I consider these nerves to be nervi sympathici. I have not examined their further course, as I have not been able to deter-
mine how the}- are connected with the oesophageal collar.

The prohofycidcnl nerve system is well developed. Towards the anterior extremity of the proboscis, 3 pairs of
nerves issue from the oesophageal ring (PI. I, fig. 9, cm.', cm.", cm."":. These nerves connect the oesophageal ring
with the tentacular nerve-ring situated in the proboscis, in front of the muscular bulb. From a series of sections, it can be
seen th.it there are m.ui}- nerve-cells situated between the oesophageal ring and the tentacul.ir ring \'ide I'l. Ill, fig. 3 — 6.
The cells, as the}- approach this ring, become considerabl}- reduced in number, .ind round about the ring there are, usualh',
extremel}- few — if any at all — to be found. These cells communicate, b}- means of minute nerve-branches, w-jth the 3 pairs
of longitudinal nerves around which the}- are especiall}- grouped. The tentacular nerve-ring is pro\-ided with a neurilemma-
sheath, and inside of this I found no ganglionic cells. I-'rom this ring, nerves issue, one to each of the tentacles, also a great
man}- to the anterior part of the prolioscideal canal; ,ind fiuther, four stouter oesophageal nerves issue from it, passing

M The description of a ring gl>-en by GralT is not correct, such .1 ring docs not really exist, .is may be gathered from the above remarks.

_T2l

posteriori}' alons:; tlu' walls of the canal, ln'twri'ii tlu' t'pitlu-liiim ami thr musck's of tlu' iiniscnlar luill). At llu' liack of the
muscular hull), tlu-y a^aiii rcliii(|uish llu- cH-sopha<:;cal walls, doubliii<:( rouiul the bulb, towards tlu- ocscjphagcal ring (PL IV,
licr. i6, 17 ni. . .1 ha\c been unabk- to determine whether the\- are connected with this collar or not. From these nerves,
numerous bi'anches in the oesophat^t'al walls issue antl, fre(|LR'ntly, anastomoze. hi the oesophageal walls, nerve-cells occur,
freiiuently several tooetlu'r, more particularh' close to one of the nerves iPl. ]\', hg. 13 & 14 n.c). Tlu- e])itlu]ium of this
canal has a remarkable structure (PI. I\', lig. 8". The cells are much elongated; at their inferior e.\treinit_\- the}- have a slen-
der prolongation by means of which they are united to nerve-fibres; the nuclei are long, slender and, usualh-, thickest in the
external extremity.

The foregoing descripti(_)n reters, specially, to the structure of M. gig.mteuni but it also applies in essentials, to
the structure of most of the other species. In some of them however, especiall_\- that of M. graffi, the structure varies
somewhat. In this species, the oesophageal ring is much less developed, and is surrounded b\- onh- a few cells; a little apart,
at the posterior extremity of the muscular Itulb there is, however, a ring of cells surrounding the oesophagus. Nerve-cells
occur, extremely sparingl}-, between the oesophageal and tentacul.ir rings. But, on the other hand, the tentacular ring is
largely surrounded b}- numerous cells (PI. W . fig. 6, 7). It appears, indeed, as if the tentacular nerve-ring is developed at
the expense of the oesophageal ring. I am inclined to consider that this ring, and probably also the entire proboscideal
nerve-s}-stem, is originally derived from the oesophageal ring.

The ventral ner\'e-cord has an oblong form, generall}", and is short and concentrated (PI. I, fig. 8,
PI. \\ fig. 2); in M. graffi, however, it is more elongated (PI. \', fig. 3); it is provided with a double neurilemma
sheath, and is constructed of ganglionic cells and fibrillous cords; these cords are two longitudinal commissures with
an intermediate nerve passing between them. The longitudinal commissures communicate, at their anterior and posterior
extremities, by transverse commissures of nearh' similar thickness as the)' themselves posess. Between these commis-
sures, other transverse commissures are situated; these are thick and thin alternateh', but none of them however, are, by a
long way, so thick as the first mentioned (PI. V, fig. 2 t.cm antl cm). The intermediate nerve communicates with the
commissures bj- means of alternating branches. Between, and on the outside of the commissures, the ganglionic cells are
situated in several distinct groups. PI. \'. fig. 9, partially illustrates these groups. The ganglionic cells vary \'er}' much in
size; some of them are large, whilst others of them are (]uite small, In M. giganteum, a pair of large cells is especiall}'
prominent, situated in regular order between each of the thick transverse commissures (PI. V, fig. 2). The prolongations of
these cells form a chiasma (PI. V, fig. 11 & 14), passing thus to the opposite side. The prolongations of most of the cells
pass through the transverse commissures into the ner\'es of the opposite side, some of the cells. liowe\'cr, send their prolong-
ations directly into the nerves of the same side (PI. V, fig. 16 b). Most of them are unipolar. I have not, distinctly, ob-
served multipolar cells. Exclusive of the oesophageal commissures, there are 1 1 pairs of nerves issuing form the ventral cord.
There are 5 pairs of large lateral nerves iPI. \^ fig. 2 n.st' — n.st''') and (> pairs of small ones; the first pair, of these last
mentioned, have their origin lietween the oesophageal commissures and the first pair of large nerves, and have a forward
direction; the next succeeding 4 pairs originate, one between each of the large nerves; and the ulterior pair have their origin
between the ulterior-posterior pair of large nerves, and are directed backwards, vide PI. I, fig. 8 n' — n'', PI. \\ fig. 3, n' — n*'.
In M. graffi the nerves of this 6th pair are united close to their origin. The segmentation of the ventral cord is not so
easily observed as Beard describes, ani_l he is scarcely correct when Ik- states that the ganglionic cells are confined ito the
places where, especially large nerves are given oft':. I would prefer to say that the cells are, principall}', situated in the
spaces between the large nerves, and send their prolongations into the thick trans\'erse commissures which occur here. I
find, however, that the segmentation may he traced, especially, in the regular placement of the nerves; these are given oft"
at uniform intervals, alternate!}', one thin and one thick.

The peripheric nerves. Regarding the distribution of the nerves, I refer m}' readers to PI. I, fig. 8 and PI. II, fig. lO,
11,12,13. PI. I, fig. 8 illustrates the distribution of the entire nervous system. In PI. II, fig. 10, we see the distribution of the
first of the large nerves on the left-hand side; the exterior Ijranches send a large number of branchlets to the margin of the
bod\-, and the}- there connect with the epidermic cells. A stouter branch proceeds towartls each cirrus and forms here a com-
plex ramification (fig. 10, d) sending a bunch of nerves into the cirrus (fig. 10 and fig. 13). The ner\'e g.n, and the posterior of
the two corresponding nerves on the opposite and posterior side, run to the parapodial ganglia ami connect them with the vent-
ral cord. The nerve d (absent in fig. 10) provides the muscles surrounding the hook-apparatus with nerve fibres. The distri-
bution IS seen illustrated in fig. II (n', n^, n^). The smaller nerves (situated between the large ones) anastomoze, usuall}', with
the large nerves in their front (fig. 10, n). The distribution of one of these small nerves is shown in fig. 12.

The parapodial ganglia.. I have been in great doubt with respect to the real nature of these organs. Several
things in their structure (e.g in M. graffi) seemed to indicate a glandulous nature, whilst other things indicated a nervous nature.')

') If glands, they must be analogous to — perhaps homologous with — the glaiuls in the feet of some Crustaceans vide Dr K. Bl.anc.
Contr. a I'hist. nat. des Asselotes hetérépodes. Ree. zool. Suisse, T. I. 1884.

73

1 have described thcni, lici'c, as l)clon_n;in_L; lo the ncr\'<)us system. In these organs, I lia\'e found two t\'pes of structure, one
of them is represented in the structure of M. giganteum, the other in the structure ot M. graft!. In M. giganteum, they con-
sist of two gangha rontainiiiL; a large numher of cells, and are situated, one on each side of each parapnihum. 'I'he cells are
multipolar, and they each send a prolongation towards the external cxtremit}- of the parapodium. A bundle of fibrils proceeds,
in this \va}', from each ganglia, into the parapodium — consequently one on each sidi- — towards the extremity (PI. VI,
fig. l). The ner\-e tihres unite, here, with the einthelium round the opening in which the chief hook is situated (PI. VI, fig.

2 c). In M. graffi, however, the ganglia ha\e quite another structure; in it, the two ganglia of each parapodium are united,
and therefore, becomes, a single ganglion onh'. containing but few large cells — 6 — 7 cells — but they are perfect giants. The struc-
ture of these gangha, in M. graffi, is illustrati'tl in PI. \'I, fig. 3. In the inferior extremit)', there are, also, a few smaller cells
(fig. 3, n., c' ; fig. 10, n., c). The giant cells are, usuall}'. multipolar, and most of their prolongations are directed towards the
parapodium The prolongations are distinctl}' fibrillous; I ha\'e not observed any histological difference between them. The
nuclei are large, and oval, with distinct nucleoli (fig. 3, b., fig. 4, b., fig. 11; PI. \'II, fig. 12, 13, 14, 15). A peculiar organ is
situated at the inferior extremity of the ganglion, having the form of a glass bulb-receiver with the long receiver-neck
passing towards the extremit\- of the parapodium. The globular, upper, extremit}- of this organ has the structure illustrated
in PI. \'II, fig. 1—7; it consists of several external concentric la)-ers, and an inner, apparentl}- coagulated, substance, vide fig.
2 and 7. This bulb communicates with bundles of fibres issuing from the cells (PI. M. fig. 3 and 12, PI. VIII, fig. I, 4, 6, 7).
The prolongation is hollow, and contains a substance resembling that of the bulb (PL VI, fig. 8, xu.). I ha\-e been unable to
determine how this prolongation terminates, or whether it is hollow, quite to its extremity, or not (PI. \'II, fig. 9, xu.). An\-
nucleus belonging to this organ, is not, with certainty, observed. PI. Ml, fig. 3, a. illustrates a nucleus that can be seen situated
in the uppermost extremity; it is surrounded by a vacuolar protoplasmic substance, and I think that it belongs to the
organ. PI. MI, fig. 5, a. illustrates a similar nucleus that may be seen, rituated in a constrictive cavity communicating with
the bulb. I have, occassionally, found nuclei, situated in a similar manner. These nuclei belonged, probably, originally, to cells
from which these organs, by a process of transformation, hax'e sprung, whilst the nuclei receded more and more, into constric-
tive cavities (.^^t Each of these ganglia, in M. graffi, communicate with the \-entral cord by 4 nerves, vide PI. \T. fig. 5
n', n-, n' and n*. The nerves n' and n- are analogous to those found in M. giganteum. Ner\'cs analogous to n-' and n-^, I
have not obser\'ed, here, with certaint}'.

Histologi/ of the nervous system.

The neurilemma-sheath of the nerves and the ventral cord, consists of an outer, and an inner sheath.

The outer sheath consists of a stout, homogeneous membrane, which is \'cr\- prominent in transverse sections,
owing to its deep staining, and sharp outlines, of which the inni.'r one is the sharpest. This memlirane contains no
nuclei, Init I have, however, found man)' such adherent to the exterior side. I think it must be regarded as a cuticu-
lum, derived from the layers of connective-tissue situated on its outer side, vide PI. \', fig. 12. The homogeneous
structure of this membrane appears to vary a little because I have found, in M. graffi, especially in its tlorsal portion,
parts that stain difterentl}', and some of them somewhat granular, vide PI. V, fig. lO and PI. IX, fig. 2 and 3. Septa issue
from the homogeneous meml.irane, into the inner nt-urilemma sheath and inner parts of the ventral nerve-cord. The inner
neurilemma-sheath fills the spaces between the ganglionic cells, the fibrillar cords, and the outer homogeneous membrane;
it is constructed of layers of connective-tissue which form a reticulation, and provide the fibrillar cords, as well as the gang-
lionic cells with membranes. These cellular memliranes are continued into, and surround the prolongations. The connective-
tissue, forms thus, sacks in which the cells are situated. Abundance of nuclei occur in the connective-tissue, situated, iisuallj',
in the fibres which form the meshes, and not in the middle of the meshes themselves. Small septa pass into the
fibrillar mass proceeding from the membranes enclosing the longitudinal commissures. In tliis mass, connective-tissue
nuclei occur sparing!}', and usually, only in conjunction with such small septa; the}' can, I'speciall}". be observed where large
nerves are gi\'en oft', vide PI. \", fig. 16. The outer, as well as the inner, neurilemma-sheath is continued into tiie peripheric
nerves, which, also, in the same manner, are provided with double sheaths, as descrilied b}' Hermann in Ilirudo. B}' means
of the septa of the inner neurilemma-sheath, the nerves are subdivided into a great man)' tubes; in these septa, connecti\'e-
tissue nuclei occur. The cerebral ganglia are, as above mentioned, unprovided with an\' special neurilemma-sheath. The cells
have, however, connective-tissue nn'iiibranes. The surrounding coiinecti\e-tissue, also, shows a tendenc)' to difierentiation,
as it has, especialh' in certain species, a somewhat lamellar structure. In M. graffi. I h.ive observed that the cells sur-
rounding the tentacular nerve-ring are situated in vacuoli, ;ind are thus, provided, with a double memljrane, vide PI. I\',
fig. 6, b. aiul a. I ha\'e not observetl muscular fibres t-mbedded in the neurilemma-sheath. but ha\e, however, observed
muscles close to the exterior sides. These muscles are, I believe, secured to the outer sheath, by one of their extremities,
whilst the opposite cxtremit)' terminates in the surrounding connective-tissue.

10

'J'lic f/(i>ii/I/onlc cells arc. most Dl'tlicm, uniiiolai'. I ha\r oliserwtl, in tlu' mitral iirr\'ous sj'.stcm, oiil}' a few ccll^ orundoulit-
cdlv nuiltiiM)lar nature, anil the}' have been ronlined, pianeipall)-, tcj the i^osterior part of the cerebral gantjlia mentioned above. I con-
sider that, as a rule, each of the rranglionic cells — whether unipolar or multipolar — has onh- one real nerve-prolonrration. (_)f these
prolongations there are two types: one passing, directl)% into a periphi nc nerve to torni ,i nervous tube (tube nerveux; corresponding
to the : c}'linder-axis« of \ertebrates, and this ty])e is, I think, the most fre(|ui-nt one. The other ts'pe becomes loosened
out into the fibrillar reticulation of the central mass, out of which, again, nervous tubes spring. Regarding these two t}'pes,
vide PI. IX, fig. 3 —6. From the prolongations jjassing directl\- into the nerves, small branchlets issue, whose purpose is, I
think, to !>ring the prolongations into communicitKin with other parts of the nervous system. The cells of the \entral nerve-
coril var_\' \-ery much in size; their nuck-i var\-, liovvever, less than their protoplasm. I ha\-e, sometimes, obser\"ed nerve-cells
situated in the tibrillar mass of the longitudinal commissures; these cells have, however, been alwaj's small, vide pi. IX, fig. 4
and 6. Tlu- cells of the cerebral ganglia an- of more uniform size, and are smaller than those of the ventral cord. The
ganglionic cells are, as previously mentioned. pro\ided with connective-tissue membranes in v\'hich nuclei often occur. I h.ive
not observed any true cellular membrane belonging to the cells. The protoplasm of the ganglionic cells alwa)'s appears, in
sections, to ha\-e a distinct spongious aspect. The true structure of this protoplasm is difficult to determine; we find a
structural support extended (»spongioplasm! ), and this, I am inclined to regard, more, as isolating the hyaloplasm into
fibres, than Leydig appears to be. The spongioplasm extends, also, into the prolongations aiul there, I believe, parti}-, isolates
the h}-aloplasm into small tubes, or fibrils, and the prolongations accjuire, thus, their fibrillar appearance, and wliat appears, in
sections, as fibrils, is consequenth', the spongioplasm. Some of these slender tubes diverge, and form the branchlets issuing
from the prolongations; most of them, however, pass into the nerve, and form the nervous tube which springs from the cell.
In the cells of the second t}'pe, whose prolongations become lost in the fibrillar reticulation, the slender tubes diverge from
each other, and firm tlu' branchk-ts m which the prolongations terminate.

In the peripheric, nerves, I have, often, obser\-ed ganglionic cells, more or ]es3, distant from the ventral cord;
they, howe\cr. occur in greatest number close to the origin of the nerves. In most of them. I ha\'e oliserved onl}- one pro-
longation, but, occasionally, I have, also observed two prolongations. In the ventral ner\'e-cord at the origin ot the large
nerves, I have, also, observed unipolar cells sending their prolongations, directh', into these nerves, without passing through
the fibrillar mass of the commissures. The seobservations are quite opposed to \'ignals negation of the existence of such cells,
situated in the ventral ganglia of Hirudo, as well as of ganglionic cells occurring in the peripheric nerves.

Direct division of nuclei in the ganglionic cells. I have, several times, observed nuclei of the ganglionic
cells in a dividing state, vide PI. IX, fig, 8, and PI. \TI, fig. 11. I have never observed an}- trace of kan'okinese . and be-
lieve that, here, we have a direct division of nuclei. I have not, distinctl}', observed the division of the cells, but I have seen
indications of it, and I have, therefore, no doubt that this direct division of the nuclei is succeded b}' division of the cells.
I believe we ha\'e, here, thus, instances of direct division of cells in the nervous system.

The fibrillar mass. The fibrillar appearance of the commissures, as well as that of peripheric nerves, is occasioned
by the spongioplasm which encloses, and isolates, the h}'aloplasm into tubes. I think, therefore — as Le}-dig states —
that the French designation tubes nerveusc" is a more correct one than die Fibrillen'- of the German scientists.
In the peripheric nerves, these tulles vary, considerabh', in diameter; some of them measure onl}- o.ooi — 0.002 mm.
whilst others measure up to 0.006 mm. in diameter. Most of these tubes spring, directl}-. from the ganglionic cells, as stated
above, but some of them, however, spring from the fibrillar central mass of the commissures, and these ones are, in my
opinion, the more slender tubes, especiall}'. As mentioned in connection with the description of the cells, the hyaloplasm of
the tubes is, by a structural support of spongioplasm, divided into several extremely slender tubes; this spongioplasm, and
these tubes are, however, in both, transversal and longitudinal sections, extremel}- difiicult to observe. I belie\-e it must be
this spongioplasm that has given rise to the Primitiv-fibrillen of Hermann. Whether the spongioplasm is, origina!l}% a part
of the nervous substance, or is derived, originall}', from the connective-tissue, I am unable to decide. It is, at all events, ad"
herent to the septa of the inner neurilemma-sheath, and it is scarcel}- possible to distinguish it from the smaller septa of the
sheath. In tr;uisversal sections of the nerves, granulations can, usu.ilh', be seen ; the granules are, however, not trans-sected
fibrils, but are tumefactions in the spongioplasm, produced b}" the union of several septa at these points.

The ventral nerve-cord. The fibrillar mass of the longitudinal commissures is composed of ner\-ous-tubes, pass-
ing, transversall}', into the nerves, and, longitudinally, along the whole length of the commissures; and, also, of a fibrillar reticul-
ation extending throughout the commissures, but especiall}- situated in their centre. This filinllar reticulation is constructed, I
believe, parti}- of the fibrils or branchlets, issuing from the celi-prolongations passing directh- into the nerves, and parti}-,
from the cell-prolongations loosening themselves up into this reticulation, one of whose purposes is, I think, to promote com-
munication between the various tubes and the different parts of the nervous s}-stem. I am not disposed to assume that this
reticulation has such a spongious nature as Leydig supposes. I think that there are more-isokitetl fibrils, or slend(.'r tubes,
constructed in much the same wa}- as the tubes of the nerves, with a cord of h}-aloplasm enclosed in spongioplasm ; these

75

tilirils arc. liowcwr iiitimatcly, iiitciian-d with each other aiul lietvveen tlic lonyituiHiial and transversal nervous-tul)es, and have,
thus, a very cinnplex course which, in transverse sections, gives rise to a spongious appearance. The longitudinal tubes
are, principal!}-, situ.ited in the inner and dorsal part of the longitudinal commissures, where, also, the\- have a large diameter,
vide PI. \', hg. 2, 12 and lO. Some tubes, also, pass along the outer side of the commissures where the nerves are given
oti'. \ide PI. \', tig. ; and 6. Some of the longitudinal nervous-tubes pass into the æsophageal commissures (PI. V, fig. 2 and
3) and bring, thus. I think, the æsophageal ring and the cerebral ganglia into communication with the various parts of the
\entral cord. The result of my observations, upon the histological structure of the ner\ous system of the Myzostomida, may
lie summed up in the following laws, which probabl}-, also, to a great extent, apply to the structure of the Annelids and
Arthropods. — i- Each of the ganglionic cells, whether unipolar or multiptjlar, has, as a rule, only one true nervous pro-
longation. ( )f these cells there are two t)-pes; one t^pe, the prolongation of which passes, directly, into one of the peri-
pheric nerves and forms ner\-ous tubes; another type, the prolongation of which loosens itself up into the fibrillar reticulation.
From the prolongations passing directly into nerves, fibrils are given oft' to the fibrillar reticulation. — 2) Most of the gang-
lionic cells of one side of the ventral cord send their prolongations into the peripheric nerves of the opposite side; some of
them send their prolongations to the lilirillar reticulation of the longitudinal commissure of the opposite side. — 3) Some "^an^lio-
nic cells send their prolongation, either, into peripheric nerves on the same side as they themselves are situated, or into the fibrillar
reticulation ot the commissure on the same side as they themselves are situated. — 4) Each peripheric nerve receives its nervous
tubes, either, directh" from the ganglionic cells, or, from the fibrillar reticulation of the longitudinal commissures. — 5) The long-
itudinal commissures are composed of ai longitudinal (and transversal) nervous tubes, of which, some of the longitudinal ones
pass into the oesophageal commissures; the purpose of the longitudinal tubes is, I think, to place the various parts of the
central nervous system in communication with each other; b) the fibrillar reticulation, consisting of slender, intimately inter-
laced tubes or fibrils, issuing from the nervous tubes (the prolongations of the cells, the longitudinal tubes, the tubes of the
intermediate nerve) or, from cells vviiose prolongations loosen up into such fibrils. — ()) Each nerve receives nervous tubes
having communication with the longitudinal tubes, as well as with the fibrillar reticulation. — 7} Branchlets or fibrils are
given olit" from the nervous tubes to the mass of the commissures; this can be, most distinctly, seen in the tubes of the in-
termediate nerves, from which branchlets are given ofi", alternately, to the commissures. I have, also, distinctly, observed sim-
ilar branchlets issuing from the prolongations ot the cells.

The development of the nervous s}-stem. We know but \-er}- little about the development of the nervous
system. Beard describes a ;Tunctional larval < nervous system, which he believes completely disappears »in the later stages-
of larval life < and has nothing to do with the formation of the adult nervous system '<, as he has failed to find any traces of
an esophageal ring in the adult. .U'dging from the precedmg description of the esophageal ring. Beard's description
cannot be accepted as correct; the median thickening of the epiblast of the apex of the praeoral lobe is, I believe,
the true oesophageal ring and cerebral ganglia, in their initial development. Subsequently comes, the development of the ven-
tral cord. We have, thus, in the Myzostomida, a development of the nervous system, quite similar to the t\'pc common to
the Annelids.

Abnormit}- in the structure and dex-elopment of the nervous system. I ha\'e frequenth' observeil this.
I have, especially in M. graffi — partly, also in M. gigas — met with specimens in which the ventral nerve-cord has a re-
markably small development, whilst the rest of the nervous system did not appear to be \ery abnormal. PI. II, fig. 7
illustrates the transverse section ot such a specimen ; b.s. is the trans-sected ventral ner\-e-cortl, posessing a flattened broad
form. The ilifterence between this abnormity and a normal ventral cord, such as is illustrated in PI. 11, fig. 15, is remark-
able. There is but little structure visible in such degenerated cords. Assymmetry in the structure of the nervous s\-stem.
especialh' of the oesophageal ring and the cerebral ganglia, ma\' be, frequent!}', obser\ed in all species.

Sensory organs.

In the M}-zostomidae hitherto known, onl}' the cirri, and the tentacles of tlie proboscis, can be considered as spec-
ial sensory organs. As alread}- stated, these organs are furnishi-d w itli nerves; from tlie tent.icular ner\'e-ring, one nerve
issues to each tentacle; and from the complex nerve-ramification, a bundle of nerves passes into each cirrus. From these
nerves, in the cirri as well as, also, in the tentacles, fibrils issue, and connect with the epidermic cells, vide PI. II, fig. 13 and
PI. IV, fig. 5. I have been unable to observe the furrow, described In' draft", on the -inferior side of the cirri of M. cirriterum.
I have examined man}- transverse, as well as longitudinal, sections of cirri, of M. cirriterum. as also of the other species, but
have always found the cirri to be c}-linilrical, nor could I find an}- t^pidermic cells diftering from the others, or ha\-ing an}-
resemblance. to .the protrusile glutinous cells ( Klebzellen<) described b\' draft.

10*

76

The body-cavity and the connective-tissue.

A delinite bodj'-cavity is, in my opinion, not present; wliat ma}' be considered as rudiments of it, are the cavities
in which tlie ova are situated. These cavities may be quite filled with ova, but sometimes they are nearly empty and ha\e
ova situated in an interrupted layer along the walls. The ovaries are derived from the epithelium of the bod}--cavity, and
this epithelium is, now, onl\- remnant in .^ome particular places, especialh- in the --uteruss and adjacent parts on the dorsal
side, where it can be seen as a thin ciliated epithelium, \ide PI. VII, fig. 27.

The body-parenchyme consists of a reticular connective-tissue. The size of the meshes, in this tissue, varies in
the difterent p.irts of the body. The nuclei are oblong and have a granular appearance, the granules appearing as thickenings in
the chromatic structure, vide PI. IX, tig. i;. The nuclei are, usualh-, situated in the fibres forming the meshes, and consequent!)',
not in the meshes themselves, as described b\- Gratt". I have onl)- obsen-ed such a nucleal situation in some special parts
ol the body, particularly in the connective-tissue of the anterior proboscis (Pi. IV, fig. 6 and 7), 1 have not observed
»Rundzellen which, according to his description, is identica] with iden durch die Leibesfliissigheit frei im Korper umher-
getriebenen : Blutzellens:,': and from which, also, the ova are supposed to be derived, nor have I met with connective-tissue
nuclei of the globular form described bv hmi.

Muscular system.

PI. MIL fig. 26 illustrates some dissociated dorso-ventral muscular fibres. The nuclei are, usually, situated in pro-
toplasmic prominences at the side of each fibre. The extremities of the muscular fibres are divided into several branches,
between which protoplasmic remnants, are seen (probably of connective tissue). Sometimes the nucleus is situated more
towards one of the extremities (bj; I have even seen it situated between the branches (a).

Segmental glandulous sacks ( Suckers ).

What previous writers have called .suckers» are not, really, such, but ciliated glandulous sacks, as illustrated in
PI. \TII, fig. 19 and 20. There are no muscular walls such as Graft' has described. The inner walls consist of a glandulous
tissue, with large cells situated in one, or several layers; this tissue is covered bj- a ciliated cuticle, which is striated by the
cilia penetrating it into the tissue, vide figs. 19 and 20. Only a few muscular fibres occur in the walls of the sacks, and those
are, usually, dorso-ventral muscles which penetrate through the glandulous thissue and are secured to the cuticle by their ex-
tremities, vide fig. 20, m. In M. glabrum, the glandulous tissue is separated from the surrounding connective-tissue b}- a
cuticle, on whose exterior side several muscles are situated, and I have not observed such a clearl\" defined cuticle in the other
species examined. In the surrounding connective-tissue, vacuoli frequenth- occur. Among the glandulous cells, connective-tissue
nuclei can be seen; this is especiall}- the case in M. graffi, and M. giganteum. — The openings of these sacks are, more or
less, prominent in the various species, and the thickness, of their oral margins, also varies very much, vide PI. Mil, fig. ig and 20.
The form of the opening is. in some species, circular (e. g. M. cirriferum fig. 22) and in others, oval (e. g. M. giganteum fig. 21).
The openings are provided with sphincters, which var}- in development in the wirious species; in some species the}- are few
in number, and thick (e. g. M. cirriferum, fig. 20, sph.) whilst, in other species they are more numerous, but are, then, less
developed in thickness (e. g. M. giganteum, fig. iq). Round the openings radial fibres, also, occur, whose function is to act
as dilatatores, vide fig. 18, m, m'; fig. 21 and 22.

What is the ph}-logenetic development of these organs.' Are the}- homologous with the segmental organs,
or with the dermal glands of the Geph}-reans for instance, or perhaps, with the trachea of the Arthropods.'' In the present
state of our knowledge we are unable to determine this question. The greatest disagreement, between the organs w-e have
described and the segmental organs of the Annelids, consists in the fact that in Myzostomida the}- do not communicate with
the body-cavity. This cirrumstance may, however, be explained b}- the degeneration, or partial disappearance, of the bod}--cavit}',
during which process the segmental organs have become transformed into these w-e find in the present Myzostomidae. Whether
these glands are related to the >,segmental organs- described b}- Huet ') as existing in the greatest part of the terrestrial
Isopods, is not eas}- to determine. They agree in not ha\-ing an}- open communication w-ith the body-cavit}-, but in their
structure, otherw-ise, they seem to be quite difterent.

•) Huet: Sur I'existeiice d'orgaues segmentaires chez certain Crustacés isopodes. Comptes Remlus 1882. T. i. p. 810 — Sir. Regarding
these glands he states; «lis manquent a la tete. Ils s'ouvrent a la jiartie supérieur des epim^res de chaque cote par une ouverture en crible. Cela fait

done pour les septs anneaux du corps, quatorze glandes < «Certains des elements cellulaires mesure nn cinquitime de millimetre .... Entre eux

s'etend une sorte de vestibule d'ou part un conduit rempli par la mati^re.sécrétée. < .\ccording to that description, it would appear tliat these glands have
more resemblance to the parapodial ganglia of M. graffi.

//

S(->mc other organs, which ha\'c also been compared with the .segmental organs, are the antennal glantls of some
Crustaceans, and the shell-glands of Co])opoda and I'hyllopoda ') These also agree in having no open communication with the
bod\--ca\it_\-. Before coming to a decision, on this question ot the phylogenetic origin of these segmental glands in Myzostomida,
it would lie of utmost interest to have elucidated, whether it, really, is the case, as Graft" states, that »suckcrs'< are not
present in man)" species, or whether, at all events, traces of these glands do not exist in all species.

Hook Apparatus.

The hook-apparati of the Mw.ostomidae have, I think, an ectodermal origin. They consist of: a) the liooks, (chiet
hook, supporting rod, and reserve hooks) with their muscular system, and b) the glandular mass surrounding the hooks. The
hooks are not. as Graft" states in his monograph,'^) hollow, but consist of two layers; an outer, somewhat homogeneous, layer,
and an inner one composed of a fibrous substance. The outer layer has a j-ellow colour and is very slightly staining; it is
\'ery thin at the base of the hooks, Init increases, gradually, in thickness towards the extremit)-, and the acuminate extremities
of the hooks become formed, thus, almost exclusively, by this layer, and acquire, also, a more intense yellow colour, especially
in the more developed hooks. The inner fibrous mass consists of colourless fibres, w'hich are thickest in the centre of the
hook and, in transverse sections, exhibit a distinct hexagonal form, vide PL \'II, fig. ig. Towards the outer layer these
hexagonal fibres become so minute that they are with difficult)- distinguishable. This fibrous mass is, usuall)'. vividl)- stained
by colouring reagents. The structure of the supporting rod is similar to that of the hooks, and the manubrial plate is composed
of the homogeneous yellow substance of the outer la)'er. I have, frequently, observed at the upper extremit)' of the supporting
rods, large unipolar cells, with their prolongations directed towards the extremity of the rod (PI. MI, fig. 22, a, b.), but I
have been unable to determine in what manner these prolongations terminate, or what is their ph)'siological function.

The glani^lular mass surrounding the hooks has, usuall)', a considerable volume, and this is especialh' the case
in M. giganganteum; in it, it is divided into two parts, one surrounding the hooks, and the other extending towards the centre
of the bod)', and in this there are vacuoli communicating with the canal in which the chief hook is situateil. The glandular
mass is composed of cells having a varial)le form and appearance. Most of them are elongated, antl have a fibrillous proto-
plasm (PI. VII, fig, 28, a.); these are, I think, the true glandulous cells. Some cells have a more globular form, also furnished
with prolongations (PI. VII, fig. 28, c.) I have observed in the canal encompassing the chief hook, in some species, large globular
cells, situated in a la)'er surrounding a la)'er of smaller elongated cells, vide PI. VI, fig. 6, c. and h.k. In the glandular
mass surrounding the canal of the chief hook, I have, frequentl)', observed, especialh' in M. graffi, deposits, having the form
of small elongated refracting corpuscles. The cavities of the glandular mass communicate with the external sea-water by
means of the canal of the chief hook.

Alimentary Canal.

The alimentar)' canal ma)' be considered as consisting of 3 parts viz. i The proboscisdeai canal with oesopha-
gus. 2) The stomach. 3) The intestinal branches issuing from the stomach. 4) The rectum and cloacal canal. At the
posterior extremity of the proboscis there is, usuall)-, a very short oesophagus, divided from the stomach !>)• an annular con-
striction ; but in some species, however, this oesophagus is relative!)- longer, as Graft, also, states, and this is the case in M.
carpenteri, vide PI. IX, fig. iS. The epithelium of the oesophagus forms a transition between the epithelium of the posterior
part of the proboscideal canal and that of the stomach; it is not ciliated; large cells are situated in the epithelium as well as
in the subjacent connective-tissue.

The stomach is divided b)- a muscular annular constriction into two parts; an anterior portion — the true sto-
mach; and a posterior portion — the intestinal division — from which the lateral branches issue (PI. IX, fig. 17 — 20). In
M. carpenteri, the anterior portion is divided into two parts b)' another, not so prominent, annular fold. The epithelium,
in both portions of the stomach, is cylindrical and ciliated, an<l the cilia are especially long in the anterior part. Xo
such rule, as is laid down b)- Beard (loc. cit. p. 550), regarding the length of the cells can be established. In all [larts of
the stomach the cells vary, ver)' much, both in length and in form. In the connective-tissue walls of the stomach, annular
(retractores) as well as radial (dilatatoresj muscles occur (PI. I.\', fig. 22'. There are, usuall)', three intestinal branches, but in
M. giganteum, and x\I. gigas, there are onl)' two. The epithelium of the branches is, generall)', cylindrical, but not ciliated.

1) Grobben: Die Antennenclriise der Crustaceeu. .\rb. Zool. Inst. Wien. Bd. III. 1880. See .ilso with reference to this. — Ilmk: Koi>ort
on tlie Cirripedia. Zool. Chall. Exp. I'art XXVIII, 1884, p. 26.

■-■) In his Report on the Challenger-Myzostomida (Zool. Chall. Exp. Part. XXVII. 1884'. Graff says however: »It appears .also that the column
of the hook .and manubrium are not as I formerly thought, hollow, but in many species, at le.ast, solid. 1

78

Their protoplasm has. iisuallw a pi-omincnt s^'lolnilous stnirture (PI. \'III, fig. 12) whicli is I'spcri.illy ohsrrwiliK- 111 M. s^rafti,
M. giganteiim, M. carpcntcri etc. I think, that these globules must lie absorbed nutritive sulistance. Cells of M. rirri-
ferum are, in fresh state, blackened by osmic arid, which would appear to show that they contain fat. In M. cirriferum, the epi-
thelium is higher on the dorsal side of the branches than on the ventral side. A similar tendency can, usually, be traced in the other
species; the cells, however, vary, in a great degree, in length, .is well as in fnrm .iiid appearance, vide Pi. Mil, lig. 12 and 13.
I think that this variation is, partly, occasioned by the cells being, mon- or less, filled with nutritive substance. ( Jn the outer
side of the membrane surrounding the intestinal branches, muscular fibres are, frequentl_\'. ol)served, one end of which is se-
cured to the membrane. In these membranes, trans-sected canals are also observed (fig. 12. a.\

The rectum is divided from the stomach b_\- an annular protuber.ance in tlu' epithelium, caused b\- the epithelial
cells in the posterior part of the stomach being very long and prominent, whereas, in the anterior part of the rectum, the
cells are very much flattened, especially on the dorsal side; just in rear of the before mentioned protuberance, two oviducts
open into the rectum which, therefore, becomes transformed into a cloacal canal (figs. 20 and 21). At the posterior extremit}-,
close to the anal aperture, a third dorsal oviduct opens. The epithelium is, to a certain extent, ciliated, especially in the
posterior end. In the posterior portion of the cloacal canal, in most species, the epithelium forms longitudinal ridges. The
cloacal canal is surrounded by a muscular layer, considerably less developed and continuous, however, than that of the stomach.

Glandulous tissue surrounding the alimentanj canal. I have observed, in M. graffi especially, a peculiar tissue sur-
rounding the posterior part of the stomach, on the dorsal, as well as on the \'entral, side (PI. II, fig. 3, m. v. k.) and which is
extended over the anterior part of the rectum. This tissue has a remarkable structure which is seen illustrated in PI. \TI.
fig. 23. Numerous large nuclei are visible, Lnit, at same time, a great inan\' minute corpuscles, or nuclei, can be observed
destributed throughout the entire tissue. I l:)elieve the function of the tissue must be secretive, but I have, however, not
detected any secretory opening into tht- stomach or rectum. In the other species examined, a similar tissue is but little
developed. In the connective-tissue surrountling the stomach, nerve-cells are, frequently, observed; these, I think, belong to a
s^-mpathetic ner\-ous system which I ha\e, however, not submitted to exemination.

Genital organs.

Female genital organs. The ova are, I think, derived from the epithelium of the bod>--cavity ; remnants of this
epithelium are only found, now, in the mesial dorsal portion of the bod}'-cavity, the uterus and approximate parts; the epi-
thelium occurring here is ciliated, and flattened (PI. VII, fig. 2j). On the dorsal side of the stomach, one or two pairs of
organs occur (PI. II, fig. 6 and 15, ov.r., PI. L\. fig. 23 ovr.); these organs are situated in, more or less open, branches
issuing from the uterus, and consist of crowds of small cells with dark staining nuclei and nucleoli (PI. \TII, fig. 2},). I have
found ova close to these organs, vide fig. 23 ov. I consider these organs to be traces of the primordial ovaries which have,
however, degenerated, tin- e])ithelium of the body-cavity acquiring the function of producing ova. There are three o\iducts.
One dorsal oviduct, w'hich has been described by Graft", has a very minute aperture which, in sections, is very difficult to
distinguish. I am not certain whether in some species, e. g. M. giganteum, the aperture is not separated from, and situated
at the side of the cloacal aperture. Besides this dorsal oviduct, there are two lateral, or \'entral, o\'iducts issuing from the uterus
and passing down, one on each side of the stomach, towards the ventral side, vide PI. I, fig. 1 1 ovd. here, thew pass back-
wards, and open into the anterior end of the cloacal canal, vide PI. I, fig. 8, PI. IX, fig. 10 and 23. The epithelium of these
oviducts is much ciliated (PI. VII, fig. 26); it is of a secretorj' nature, and mucous globular secretions of variable size are often
observed in it, vide PI. VII, fig. 25, a. Besides being oviducts, these ducts ma}-, probably, be regarded as respiratory ducts.
The cilia at the openings into the cloacal canal are, usuall}', found to be directetl inwards into the ducts. From the descrip-
tions of Graft" and previous writers, we know that seawater passes through the anal opening into the cloacal canal; m,iy it not
pass thence into the oviducts (:}). On the assumption that the function is respiratory, the meandering course may also be ex-
plained Knit if the function is, onl}- that of oviducts, the latter is difficult to account for. The o\-a, usuall}-. have a globular form.
In the nucleus, I have, frequently, observed small globular bodies; whether they are .■malogous to those of Amphibia and
Insects described by Will'), as Beard supposes, I have had no opportunit)- of examining.

Male genital organs. The testes arc, principall)', situated between the alimentarj- canal and the nervous system, but
man)- of their branches are, however, situated between the lateral branches of the alimentar_\- canal. I h;u-e observed in one
species, M. cirriferum, several Ijranches of the testes extended to the ectoderm of the dorsal sitle aiul the margin of the
body, vide PI. II, fig. 5 t. I have observed, in other species, small isolated testes under the ectoderm in the margin of the

>) Zool. Anz. 1884, No. 167, 16S.

79

b(xl\-, partly, also on the ilorsal sides PI. I, lis:,'. S, et„ PI. \'I1I, Ug. 2. 3, ;. These I have designated, sub-ectodermal testes;
they have no comiminiration with the true testes. The si>ermatox()a, develojjed in the.se testes, must pa.ss through the ecto-
derm to escape from the bod\-, \ide PI. VUl, tig. 3 a, h. c, d, f and fig. 2 h and 0. These sub-ectodermal testes have a
somewhat peculiar structure. I have not observed distinct cell-membranes, but a great many nuclei are often situated close
together, and thev h.ive, tiuis, freiiuentl)-, the appearance of a large cell with many nuclei, vide fig. 2 a. These sub-ecto-
dermal testes must be regarded, I think, as, originally, portions of the chief testes which h;i\e. probabi)-, in the earliest stages
of development. ,1 very extensive distribution through the whole body. When, however, the ovaries are de\eloped, they be-
come restricted to a more confined distribution, and during this process some portions arc isolated, and become, in the adult
specimens, sub-ectodermal testes, the spermatozo.a of which are obliged to force their own passage from the bod\-. Among
the sparmatozoic globules, jilent)- of undeveloped sperm.itocytes occur, in the vas.i dift-rentia, as well as in the vcsiculæ
seminales and ductus ejacuiatoni. The development of the penes v.aries vai\- much; in some species (e. g. M. giganteum
and M. graffi) the}' are \-er}- prominent, whilst in other species (M. cirriterum) the\- are scarcely \-isibk-. the ductus ejacul;iforii
opening into no prominence.

Complemental males (Dwarf-males).

I h;i\e found complemental males in M. giganteum, M. gigas, and M. carpenteri. The- structure in these males is
quite similar to that of the hermaphrodites, except that on the dorsal side, where the ovaries are situated, we have here, in
these, found testes whose cells are, however, little ileveloped, and the)- have, frequentl)-. thus, a partial resemblance to young
ovaries. Upon closer examination, however, it can be seen that they communicate with, and are parts of the more develo-
ped portion situated more to the centre of the body. The testes fill the entire body-cavit\-, so that luit little of it is \-isible.
A feature of great interest in these males is the fact, that the three oviducts of the hermaphrodites are present, in them.
The dorsal oviduct (uterus) is but little developed, but the lateral oviducts are well developed, and quite resemble those of the
hermaphrodite, except that the\- contain no ova. — In branches of the uterus are situated some organs, similar to those in the
hermaphrodites (PI. II, fig. 15, ovr.) and which are. probablj-, traces of ovaries. The presence of these oviducts can. in m>- opinion,
be explained in onl\- one of two ways viz. These males are, either sprung from hermaphrodites and these oviducts are. then,
traces of their origin ; or these males are only young hermaphrodites, and ovaries communicating with these oviducts are
subsequentlx- developed, whilst the testes are restricted in their distribution. I have not. as >-et, had a sufficient supph' of
material to enable me to determine these questions. It is af eature of interest, that in the single male specimen of M. car-
penteri found I have observed cells, quite similar to }'oung ova, situated on the dorsal side and, so far as I could discover,
situated between the testes and the connectue-tissue of the body-wall. These cells must be, either, remnants of hermaphro-
dites, or }-oung o\-aries which are subsequent!}- developed.

The hermaphroditism of the Myzostomida.

The hermaphrodites of the M}-zostomida are regarded b}- Beard as ha\ing a sccondar}- origin, and he regards the
diecious forms to lie primitive ones, or the starting point . I can not gi\'e ni}- assent to that view, tor the tollowing reasons:
i) The diecious species are the most parasitic forms, and it Heard's view, that the Myzostomidae have become hermaphrodites
because there is a tendenc}- in parasitic life to produce hermaphroditism, is correct, it ma}-, also, with some reason be con-
cluded, that the Myzostomida C}-sticola or most parasitic species should, especiall}-, be androg}-nous, but that is not the
case, for most of these species are diecious, whilst the most migrator}- ones, and, consequentl}-. least parasitic tbniis are,
especially, hermaphrodites; antl the little migr.-itor}- species .ire, on the other hand, provided with dwarf-males which accor-
ding to Beard's view are more primitive than the hermaphrodites, and are remnants of a diecious state. The most parasitic forms,
and the little migrator}- species w-ith dwarf males, cannot be assumed to be the starting point ol the iifigrator}- free-living
species. 2) The rudiments of testes visible in M. c}-sticolum are, to ni}- mimJ. more probahl}'. remnants of an androg\-nous
state') than a budding development of male organs. If such rudiments, without male generative apertures, occur, uniform!}-, in
all females, I cannot conceive how they can be a budding development, as the}- can have no opportumt}- of sexual function.
Their regular occurrence cannot be accounted for, solelv, by assuming a tendenc}- in the ovaries to develope spermatozoa.
1,) The males of the diecious species are smaller in relation to their females, th.iii the dwarf-males are, in ri'l;ition to their her-

'; Under such circumstauces the male generative ai>ertures, usually, ilisajipear, as for instance in C'ymolhoiila.

8o

mapliriulitcs. If these males were about to become extinct, the conti-ary might l)e expected to be tiie case. 4) The structure of
the dwarf-males indicates, in one way or other, a relationship to the hermaphrodites. If the dwarf-males are more primitive than
the hcrmaphro lites, I cannot account for the pesence of oviducts. As above mentioned, I conclude that these oviducts must
really be, either, remnants of hermaphroditism, or, the first development of female organs (in a young stage); the dwarf-males are,
consequently, onl\- \-oung heniiaplirodites. I think it is, indeed, most proLiable that some hernia])hnxlites, at all events in
their A^outh, perform, e.xclusivel)', a male function. Finally, if it is the case as Beard supposes, that the dwarf-males are
primordial and the diecious state the primary one, then the hermaphrodites must have been developed from males, and not
from females as Beard supposes. I think, in fact, that the \iew of hermaphroditism being, in all cases, the primitive state is
not so im.imilable as hitherto supposed. It cannot Vw denied that, in many cases, there is some support for the \-iew, that ni
parasitic life there is a tendency to produce hermaphroditism, as Yves Delage in his Report on the -Evolution de la .Saccu-
Iine« has stated. In the Myzostomidae, however, there is nothing found in support of the probability of that view. If,
however, it can be assumed that hermaphroditism ma>' be developed from gonochorism, then, gonochorism may again also, be
developed from hermaphroditism; there must, in both cases, exist a latent capability to torm the other state, and
I think, indeed, that both states have been present m the most primary stage, and have kept pace with each other, up-
wards, in the animal series. That hermaphroditism is, principally, produced by parasitism can not be assumed, because
there are a great many hermaphrodites which are not parasites, e. g. Oligochaeta, Polj'gordidae, Tardigrada etc. whilst,
on the other hand, there arc many parasites which are not hermaphrodites e. g. Myzostomida Cysticola, Histriodrilus etc., it
may, also, be said that Cymothoidae are, to a certain extent, diecious; at all events they are not true hermaphrodites. The
question of the origin of the hermaphroditism and gonochorism is b\- no means exhausted, and we have not heard the
last of it.

Systematic position.

I cannot agree with Beard in regarding the Myzostomida as belonging to the Chaetopods; there are too man_\- dis-
similar features in their structure, and I do not think that their development, as described by Beard, is quite that of a Chae-
topod.<. The absence of a praeoral ring of cilia, the relatively small development of the praeoral lobe, and the great
development of the bod\'-part of the lar\'a are no insignificant differences; they show that the larva is not a little differ-
entiated. The presence of a praeanal ring of cilia is common to most Annelid-larvae, and larvae of Mollusca, Bryozoa
etc. also posess such a ring, usually. In the absence of this ring, as well as in the rudimentar\' development of the praeoral
lobe, the larvae cf Myzostomida resemble those of Sipunculus; in their general structure there is, however, but little resemblance
to be traced. I am inclined to regard the Myzostomida as a peculiar, distinct, group belonging to the Annelids; related to the
Chaetopods but, also, showing a tendency towards some of the Arachnids (Linguatulida, Tardigrada and perhaps Pycnogonida)
and Crustaceans; the)' are sprung from the Trochophora; among the Archiannelids, their progenitor has been, chiefly, related to
that of Histriodrilus; on the other hand, it has, also, been related to that of the Arthropods, because the Myzostomidae show,
really, in their structure, a tendency towards these. They are, therefore, one of those groups presenting the greatest interest
as a subject for phylogenetic studies.

Rettelser.

Side 1 2tlcn linje nedenlra staar hiriiciiinerne, læs hirudineerne.

Paa flere steder i iste ark staar komplinientær istedetfor komplementær.
» 8 iste linje ovenfra staar tig. 5 & 6 læs fig. 6.
8 8de . — :> fig. 5 & 6 :> fig 6.

8 2 1 de » — » fig. 6 am. v fig. 6 an.

» 21 1 8de nedenfra > tentakelgrencne læs cirregrenene.

). 21 8de » — tentler læs eirrrer.

2T, 17de — foden, og chitinhagerne læs foden og chitinhagerne,.

31 14de ovenfra » rum læs korn.

47 1 8de ■• nedenfra :, eg læs og.

Plate I.

Litera-significations.

Where not stated otherwise, tlie liter;i-signilicatiuiis are tlie same in all the Plates

mu. — Mouth.
an. — Cloacal aperture.
S.O. — Segmental j^landuloiis sacks,
t — Male genital a]ierture (Penis).
gf — Sub-ectodermal testes.
in. — Tentacidar nerves.
t.r — Tentacular nerve-ring.

Ctrl' ctir, cm'" — Nerves connecting the tentacu-
lar nerve-ring with the oesophageal ring.
O.r. — Oesophageal ting.

O.cm. — Oesophageal commissures.

O.n. — Oesophageal nerves.

l.cm. — Longitudinal commissures.

i.n. — Intermediate nerve.

n. — Nerves.

n.st. — Large nerves.

n.c. — Ganglionic cells.

ffi: — Groups of ganglionic cells.

6. S'. — Ventral nerve-cord.

f.g. — Parapodial ganglia.

n.sk. — Neurilemma-sheath.

OV.d. — Oviducts.

t. — Testes.

tm. — Intestinal hranches.

cl. — Cloacal canal.

mv. — Stomach.

m. — Muscles.

h. — Hooks.

r.h. — Reserve hooks.

h.k. — Hook-glands.

Figures.

Fig. I, 2. M. graffi, n. sp. Dorsal and ventral aspects; magnified about i; times. (Cam.-luc.)
» 3. M. giganteim, n. sp. Magnified about 10 times. (Cam.-luc.)

, 4 Do. Anterior portion, dorsal aspect, proboscis extended; magnified 15 times. (Cain.-luc.)

« 5. M. gigas, Liitken. Complemental male. Ventral aspect ; magnified 15 times. (Cam.-luc.)

» 6,7. M. carpenter i, Graff. Dorsal and ventral aspects; magnified 7V2 times. (Cam.-luc. and reduced to half size.)
y. 8. M. gigantewn, n. sp. (Zeiss AA. Oc. i. Osmic acid. Hæmatoxylin ').) Ideal horizontal .section through left-hand half,
representing the distribution of the nervous system. The illustration is obtained by means of a series of horizontal sections,
and is, parti}', drawn under the Camera-lucida. At the base of the proboscis, the transsected oesophageal ring {or.), with
circumjacent groups of cells {gr.), is seen. At the anterior end of the muscular bulb, the transsected tentacular
nerve-ring [tr.), with the pertaining tentacular nerves {tn.), oesophageal nerves etc. and nerves {cm.) connecting it
with the oesophageal ring, is seen. In the centre of the section, the \entral nerve-cord, with its two longitud-
inal commissures {i.ctn.), between which ganglionic cells and the intermediate nerve are situated, is seen. 11 pairs
of nerves are seen to issue — 6 pairs of fine ones (■».' — «.«) and 5 pairs of large ones — from the latter, branches run to the
parapodia and their muscles, also to the parapodial ganglia {f.g.) and to some muscles in the body (c), and to
the cirri and margin of the bod}-. At each cirrus, the branches form a complex ramification (a.) sending a bundle
of nerves into the cirrus. /. Branchlet of the medial nerve-branch, anastomozing with a branchlet from the ulterior posterior
nerve-branch. d. Parapodial nerve-branch dividing into two branchlets, the posterior one of which is the largest
and corresponds to the anterior branch at the three first pairs of parapodia. On the inner side of the hooks and their
surrounding muscles at each parapodium, the inner branch (7(. h.) of the hook-glands is seen transsected. p Trans-
sected depression in the ventrum at the outer side of each parapodium. Ovd. A latero-ventral oviduct opening into
the cloacal canal {cl.). Ovd. (at the lower margin of the figure) Transsected dorsal oviduct, et., et, et. Sub-ecto-
dermal testes, principally situated in the margin of the bod}-.
» 9. Schematic representation of the structure of the oesophageal ring and proboscideal nervous system in
M. giganteim, n. sp. Dorsal aspect. The anterior part of the ventral nerve-cord is seen, from which the oesophageal com-
missures {o.cm.) forming the oesophageal ring issue; a few ganglionic cells occur in two places, one on each side
(a.) within its neurilemma-sheath. The mesial part {h.), on the dorsal side of the ring, is very thin and flat. The
ganglionic cells occurring between the oesophageal ring and the tentacular [nerve-ring are, to avoid confusion, not
illustrated in the figure, gr. Groups of cells, situated at the back of the oesophageal ring on the dorsal side, s.c
The ventral portion of the cellular ring surrounding the proboscis. -«". A nerve, proceeding towards the ventral side of
the proboscis, n. A nerve directed forwards, cm.', cm.", cm.'". The three nerves connecting the oesophageal-ring

with the tentacular nerve-ring {t.r.) o.n.

One of the 4 oesophageal nerves. 2) n.s. Nervus sympathicus. n.st., n.st.^.

10.

II.

Respectively, the first and second of the large nerves issuing from the ventral cord, n'., n'-. Respectivel}-, the first
and second of the fine nerves, Ganglionic cells are seen situated in the ventral cord, between the roots of the
nerves, as well as (c.) between the longitudinal commissures {l.cm.) and the intermediate nerve {in.).
Schematic representation of the tentacular nerve-ring viewed from the anterior side, o.n., o.n. and the two cor-
responding nerves of the other side, are the roots of the 4 oesophageal nerves, cm., cm. are the roots of the
nerves connecting the oesophageal ring, n., n. Fine nerves passing to the walls of the proboscideal canal.
M. graffi, n. sp. (Zeiss AA, Oc. i. Cam.-luc.) Transverse section through the posterior part of the body, at the
point where the lateral oviducts {ov.d.), issue from the dorsal oviduct {ov.d '). The lateral oviducts are, owing to
their meandering course, transsected in several places. «.', n.' The posterioriy directed 5th pair of large nerves.
n., n. The posterior 6th pair of fine nerves a. A small portion of the body cavity, in which ova are situated.
tm. A transsected dorsal branch of the intestine.

I) Where, in the description of the figures, «osmic acid, hæmatoxyliu« is stated the specimens, preserved in .alcohol, «ere immersed for 6 to
12 hours in a solution of i "/„ osmic acid, then washed out, stained with hæmatoxyliu and imbedded. The sections were usually treated with a weak
solution of eosiu in a mixture of turpentine and a little abs. alcohol. Where «liora.K-c.armine, picric acid" is stated the specimens were stained in toto with
borax-carmine; and the sections were treated with a solution of picric acid in a mixture of turpentine and abs. alcohol.

') I am not certain that these nerves are connected with the oesophageal ring as indicated at d.

Bergens Mivseum .

Tah.I.

f. Nansen, del

Liih Anst v.J.GBach.Leip2ig.

Plate II.

Fip;. I. M. giganteum, n. sp. (From photo, taken with a Zeiss AA.) Transverse section through the middle of the
body. The section has passed through the third pair of parapodia and the penis (f). h.s. The ventral nerve-cord.
mv. The stomach, with its ciliated epithelium, ov.d. One ot thi' latero-ventral oviducts, s.h. A piece of the sup-
porting rod. r.h. A reserve-hook. h.k. The liranch issumg from the hook-gland towards the centre of the
bod}-. In the penis ( t), the ductus ejaculatorius issuing from the vesicula seminalis is seen.
» 2. M. giganfemii, n. sp. Dwart-male. (iM'om photo, taken with a Zeiss CC.) Transverse section through the
anterior bod}-. The posterior part of the proboscis is transsected. Surrounding the proboscis, groups of ganglionic
cells (gr.),- pertaining to the oesophageal ring are seen. or. A small piece of the oesophageal ring. n. Branches
of the first pair of large nerves, t, t, t. Testes, distributed through the whole of the body. m.v.i. Musculi retract-
ores interni. f.g. A part of one of the parapodial ganglia. *■/;. Upper extremit}- of the supporting rod. rh A
reserve-hook. h. A piece of the chief-hook.
» 3. M. graffi, n. sp. (From photo, taken with a Zeiss AA.) Transverse section through the bod>-, at the point where
the 4th pair of parapodia is situated. m.v.k. The glandulous mass surrounding the stomach, ov.d'. The dorsal
o\iduct. ov.d. Latero-ventral oviduct. «., n. The 5th pair of large, and Cth pair of fine nerves, dv. Dorso-ventral
muscles, mc. Musculus centralis, f.g. Parapodial ganglion, p.f. Annular protuberance at the base of the retracted
parapodium. t. Testes.
» 4. 31. graffi. n. sp. (Zeiss AA. Oc. 1. Cam.-luc.) Transverse section through the anterior part of the bod>-. 0. r
Dorsal part of the oesophageal ring, surrounding the proboscis, n., n. Transsected nerves, f.g. Parapodial "antrlion
of the second parapodium. r.lt. Portion of reserve-hook. /;. Piece of chief hook. tm. Transsected intestinal branches
Ol', Ova.
» 5. M. cirriferum, F. S. Leuck. (From photo, taken with a Zeiss CC.) Transverse section through the posterior part
of the body ; the 4th pair of parapodia is transsected. The testes {t, t., t.) are seen extending to the ectoderm of
the dorsum and to the margin of the bod)-, ov.d. One of the ventro-lateral oviducts, ni.v. Stomach, fni. Inte-
stinal branches.
» 6. M. carpenteri, Graff. (Zeiss AA. Oc. i. Cam.-luc.)Transverse section through the middle of the body. b.s. The
ventral nerve-cord. s.o. A segmental glandulous sack. sph. Sphincter ot the aperture, ov.d. Latero-ventral oviduct
ov.r. Problematic organs — rudimentary ovaries presumabl}- — situated in branches of the uterus, d. Septum sub
dividing the uterus, d. v. Dorso-ventral muscles, dr. The dorsal ridges.
» 7. M. graffi, n. sp. (Zeiss AA. Oc. i. Cam.-luc.) Transverse section of a specimen with degenerated ventral nerve-
cord [h.s.). and capacious stomach {mv.) from which lateral branches issue.
» 8. M. carpenteri, Graff. (Zeiss AA. Oc. i. Cam.-luc.) Transverse section through the posterior extremit)- of the
body. cl. Cloacal canal, an. Cloacal aperture, f.e. Ciliated epithelium, ovd. Dorsal oviduct-aperture openincr into
the cloacal aperture, tm. Intestinal branches. '^

» 9. M. carpenteri, Grrff. (Zeiss CC. Oc. 2. Cam.-luc.) The cloacal aperture. The leitra-significations have the same

application as in fig. 8. /. The tongued labiæ of the aperture.
» 10. M. gigantcnm, n. sp. (Zeiss AA. Oc. 5.) The figure illustrates the distribution of the sinistral nerve of the first pair of
large nerves (dorsal aspect), and is constructed from a series of horizontal sections; partly, drawn under the
Camera lucida, n. The fine nerve situated between the first and second large nerves; it anastomozes with the
posterior branch of the first large nerve. n.\ Mesial branch of the nerve ramifying into two branchlets, one pas-
sing to the muscles {m.) situated under, and between, the branches of the large nerve'; the other crossing the anterior
nerve-branches; it passes, presumably, to the muscles m.'. n.^ A branch ramifying into 3 branchlets, one of which passes
to be posterior parapodial ganglion [f.g.), a second branchlet [n.^) passes to^he muscles m.^. I have not exam-
imed the course of the third branchlet, but it is directed towards the hooks, g.n. Nerve running to the anterior
parapodial ganglion, d. The first portion of nerve (parapodial branch) running to the hooks and their muscles (the
distribution is shown in fig. 1 1). The anterior and posterior branches (cirri-branches), are, the large branches passing
to the margin of the bod)-, where the)- communicate with the epidermic cells (6.). They form, at each cirrus, a
complex ramification. In their course, the)- give oft" nerves («.*, n.^, n.^), to muscular bundles principall)- (for
instance, n.^ to m.'^). h.k. The inner branch, issuing inwards from the hook-gland, h. Supporting rod. s. /». 'Chief
hook. r. Ji. Reserve-hook. tm. Intestinal branch, c. Transsected depression in the ventrum, at "the external side of
the parapodium.
» II. M. giganteum, n. sp. (Zeiss CC. Oc. 4. Cam.-luc.) Distribution of the branch d of fig. 10. This branch is some-
what more dorsally situated than the branches illustrated in fig. 10. The branch ramifies into 3 branchlets (w.', «.2
W.3), «.' and n.', are principally distributed in the muscular bundles {m',ni.-,m\) of the hook-apparatus, vide i, 2, 3,'
4, 5, 6 etc.; some branchlets («.", and n'") pass to the walls of the canal however, encompassing the support'inc^
rod (/«.), and pass onwards to the glandular mass (a.) in which the reserve hooks (r.h.) are situated. I have not exanv
ined the distribution of n.\ n.* is the same nerve as w.» in fig. 10. f.g. A few cells of the anterior parapodial
ganglion, b. A portion of the hook-gland, h. k. A small portion of the same glandulous branch as /(, k. in fig. 10.
» 12. 31. graffi; n. sp. (Zeiss AA. Oc. I. Constructed froin a series of sections and, partly, drawn under Cam.-luc.) Transverse
section through the mesial part of the bod)-, showing the distribution of one of the fine nerves, b.s. \'entral nerve-cord. The
nerve ramifies at its root into two branches (2, 3). From the ventral one, of these, several branchlets (i), immediately,
issue and pass to the ventral muscles. In the further course of the same ventral branch (2), the branchlets n.', n^
and n:\ issue towards the ventral side, to muscles as well as, also, to the ectoderm ; n.* runs, probabl)-, to the musculi
retractores interni {m. r.); n.^ runs to dorso-ventral muscles; 4 passes towards the dorsal side. The dorsal branch,
3, ramifies into two branchlets running to dorso-ventral muscles, f. The inner outline of the parapodium.
» 13. 31. giganteum, n. sp. (Seibert hom. im '/g Zeiss Oc. i. Cam.-luc.) From a transverse section, showing the vertical
distribution of the nerve terminating in a cirrus, a., a. Nervous fibres passing to the epidermic cells, b. Anas-
tomozations of the nerve-branches. Nuclei occur, only sparingl)-, at the extremity of the cirrus.
» 14. 31. graffi, w sp. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Borax-carmine. Picric acid.) Transverse section through the first
portion of a nerve of the first pair of large nerves, n. The second one of the 6 fine nerves, and situated behind
the first large ner\'e. The connective-tissue septa which form »den gefacherten Bau'< of the nerves, as described
by Hermann, is well seen in this section. Connective-tissue nuclei occur in the thickest septa.
» 15. M. graffi, n. sp. (From a photo taken with a Zeiss CC.) Transverse section through the mesial part, where one of
the proble matic organs, [ovr.), — rudimentary ovaries presumably — is situated, a. Bodv-cavitv, on whose dorsal side
ova are situated, i. Testes. o?;d. Latero-ventral oviducts, i.s. Ventral nerve-cord. «. Transsected' nerve, wi;. Stomach.

Bergens Miiiteii rn .

Tab. 71

gr. t fø"^f.-^ah^

\■■,^ «

"Miiilip

CC

\9 9

~-t<¥,<^

■'

r-Ii.

hk.

%^

rf» n.' n'

'Jfajisen del

Lith-ÅTLC

Plate III.

Fig. I. J[. [/nif/l. n. sp. (Zeiss CC. Oc. l.) Seiiii-srheniatir illustration of an ideal transverse section through the anterior
part of the proboscis, showing tiie tentacular nerve- ring with some of its pertaining nerves. TJie figure is constructed
from a series of transverse sections, and partly drawn under the Camera-lucida. cm', cm", cm'". Nerves running
to the oesophageal-ring. o.n., o.n. Root of the 4 oesophageal nerves. t.n. Tentacular nerves, n'. Nerves
passing to the walls of the proboscideal canal, m.r. Muscular ring. n.n. Transsccted branches of the first pair of
large nerves, n.c. Ganglionic cell pertaining to a parapodial ganglion.

» 2 — 7, M. giganfemn, n. sp. (Zeiss CC. Oc. 2. Cam.-luc. Borax-carmine. Picric acid.) Transverse sections at small
intervals, from a series through the proboscis. Fig. 2. In this fig. the dorsal portion of the tentacular nerve-ring
/.*•. is visible, tn, tn. Tentacular nerves, n' , n' . Nerves running to the epithelium of the proboscideal canal, m' .
Muscles surrounding the tentacular nerve-ring. m. Muscles under the ectoderm, m.r. Annular muscles surrounding
the proboscideal canal. Fig. 3. The anterior extremity of the muscular bulb is transected. The ventral portion
{tr.) of the nerve-ring is visible. o.n, o.n. The oesophageal nerves given off" from the ring. o.e. The sensory
epithelium of the proboscideal canal, in which, are, also, seen ganglionic cells, cm', cm", cm'". Nerves connect-
ing the tentacular nerve-ring with the oesophageal-ring. f, /', /". Fibrillar nerve-cords, communicating with the
nerves cm', cm", cm'", and, prol;)al)l_\', also with the nerve-cells (wc.). m', m'. Muscles, occurring in the connective-
tissue between the muscular Inilb and the ectoderm. Fig. 5. The nerve-cells are, here, seen to be arranged in
more distinct groups (gr^.. gr-., gr^.) especially round the ner\'es cm', and cm", f. Transsected nerve. «.Portion of
a nerve running towards the ventral side. lig 6. The oesophageal ring is, here, seen. (_)n one side are seen,
the ganglionic cells (a.) situated within .the neurilemma-sheath. gr\ gr-, gy^. Groups of cells, similar to those in
fig. 5 ; cells (gr*.) are, also, seen occurring more towards the ventral side. n. Nerve issuing from the oesophageal
ring towards the ventral side; it corresponds to n. in fig. 5. Fig. 7. The cells are, here, more numerous behind
the oesophageal ring, and the groups are less distinct, o.r. Transsected oesophageal ring in which ganglionic cells
are situated.
8. A part of the oesophageal ring, from the proximity of a in fig. 6; more magnified (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc.)
n.sk. (Juter neurilemma-sheath. i.nsk. Inner neurilemma-sheath. or. The fibrillar mass of the ring. n.c. Ganglionic
cell, whose prolongation can be traced a considerable distance into the fibrillar mass. x. Ganglionic cell in process
of division. n.c . Group of ganglionic cells, n.c" . G;inglio:iic cells situated 0.1 the inner side of the ring. m.h.
Cuticular membrane of the muscular bulb.

!' 9. J/ graffi, n. sp. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. Ilæmatoxylin.^ Lateral section of the oesophageal ring. o.r. I'ib-
rillar mass of the ring. n.c. Ganglionic cells, situated within the neurilemma-sheath. n.c'. A few of the cells
situated behind the ring. n. Portion of a nerve issuing from the ring, and directed forwards.

■ 10. M. giganteum, n. sp. (Seibert hom. im. '/is Zeiss. Oc. I. Cam.-luc. and reduced to half size. Osmic acid. Hæmatox}--
lin). Portion ot a horizontal section showing ganglionic cells, situated laterall}-, behind the oesophageal ring {or.).
n. Nerve projecting forwards. n.c. Unipolar cells whose prolongations are, principally, directed forwards, n.c .
Multipolar cells whose prolongations are, principalh-, directed backwards towards the epithelium of tlie stomach
(m. e.). n.s. Nervus sympathicus (.'). m.h. Muscular bulb.

Bergens AluseurrL.

Tah.m.

'-T^-^ v-=;

/ , ^v ., m

m h

Plate IV.

Fig. I. 31. cirrifcnini, F. S. L. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc, and reduced to half size. Hæmatoxylin.) From a horizontal
section, showing the connection between the oesophageal ring and the tentacular nerve-ring (<.r.). The connecting nerve
is composed of two branches, having their roots in different ])arts of the oesophageal ring {or., or'., or".), n.c. Unipolar cells whose
prolongations are directed forwards, n.c. Cells, situated within the neurilemma-sheath. nc". Multipolar cell with one pro-
longation directed towards the epithelium of the stomach (me.), a. Point where the jjrolongations of several unipolar cells
converge and pass into the fibrillar mass of the oesophageal ring. n.s. Nervus sympathicus (r). m.b. Muscular bulb
» 2. M. gratfi, n. sp. (Zeiss A.'\. Oc. 2. Cam.-luc. Hæmato.vylin.) Trans ,-er.se section of the muscular bulb consisting of

radial, and annular, muscles. The latter form, with the former, a basket-work plaiting indicated, schematically' in the figure
(vide, also, PI. JII). h. K.xterior cuticle ot the muscular bulb; on the interior side, the muscular mass is separated by a
similar cuticle from the sensory oesojihageal epithelium {o.e.), the subjacent muscles, and the oesophageal nerve (on)
k. Connective-tissue nuclei, a. Transsected dorsal ridge (the opposite ventral ridge is not lettered)
» 3. M. iiiganteum, n. sp. (Zeiss CC. Oc. 2. Cam.-luc. Osmic acid. Hæmatoxylin.) Horizonal section, through the ventral

portion of the j^roboscis. tr. Transsected tentacular nerve-ring, from which nerves {n.) issue to the walls of the proboscid
eal canal, in., tn. Tentacular nerves, transsected at different points of their course, and' seen passing, one on each side into
the tentacles. m.h. Section of a small ventral, anterior, portion of the muscular bulb

4. M- gratfi n. .«p (Zeiss CC Oc. 2. Cam.-luc. Picro-carmine). Part of a longitudinal section, showing the origin of
an oesophageal nerve (on.); its root is <ompo.sed of several branches (a.) whose fibres converge from both sides of the
tenta<:ular nerve-ring (tr.). tn. Root of a few tentacular nerves. The oesophageal nerve (on.) is longitudinally divided bv
a septum, n. Oesophageal nerve-branch, m.h. Muscles of the muscular bulb. '

5. M. giganteim, n sp. (Zeiss F. Oc. 2. Cam..luc..) Horizonal section of a tentacle of the proboscis which receives a
tentacular nerve (tn.) that loosens itself out, into fibres, at_ the extremity of the tentacle. .\ few nuclei occui towards the
extremity (a) of the tentacle. I. Elongated nuclei. e. Epidermic cells of the outer side of the tentacle (N B Bv a
printers error the indicative line has been run to the subjacent connective-tissue, e'. Inner epidermic cells

6. 31. graffi, n. sp. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. Picro-carmme.) Portion of a tran.sverse section of the anterior proboscis
//■ lentacular nerve-ring. n.c, n.c. Nerve-cells, the latter communicating with the tentacular nerve-ring; some of the
cells are seen to be situated in vacuoli and, then, they are surrounded by an inner layer of connective-tissue (6 ) whilst
the vacuoh themselves are surrounded by a separate outer layer (a.). Along the upper margin of the figure, the probosc-
ideal epithelium is seen; on the inner side af n.c., a tentacular nerve-root is visible.

7- M. graffi. n. sp. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. and reduced to half size.) Portion of a horizontal section of the anterior
proboscis. tr. Tentacular nerve-ring, in., tn". Tentacular nerve-roots, n. Nerve passing to the wall of the proboscideal
canal. «Part of an oesophageal nerve-root. n". Nerve connecting the oesophageal and tentacular nerve-ring nc Nerve-
cell, in whose membrane nuclei are visible. Nerve-cells are frequendv seen situated in vacuoli (,«., a a ) m Muscles
situated alongside the tentacular ring. e. Proboscideal epithelium, under which there is a dermal muscular layer (em)
diminishing, gradually, towards the anterior extremity. ^ ■ ■/

8. 31. graffi, n. sp (Seibert hom. im. '/,« Zeiss Oc. i. Cam.-luc. and reduced to half size.) Horizontal section of the
sensory epithelium, of the proboscideal canal. o.«. Oesophageal nerve. I. Vacuolus. p.,p'.,p". Elongated epithelial
cells with grannular nuclei, and prolongations communicating with nervous fibrils. The nucleus in p" . contains 2 nucleoli
w.c Ganglionic cells, m. Muscles, cii. Cuticulum. „. The inner cuticular membrane of the muscular bulb m h Muscular-
bulb muscles.

9- J/- graffi, n. sp (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. and reduced to half size.) Portion of longitudinal section of an oesopha-
geal nerve, with its branches («., «.). m. m. Muscles. '
» 10. 31. graffi, n sp (Zeiss F. Oc. i. Cam-Iuc. Hæmatoxylin.) Portion of transveise section of the epithelium in the inter-
ior proboscideal canal, n. Nerve passing into the epithelium. a. Constricted nucleus (presumably in process of direct
division), m.r. Annular muscles. •

y II. 31. graffi, n. sp. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. Hæmatoxylin.) Portion of transverse section of the epithelium of the
proboscideal canal at the point where an oesophageal nerve (on.) enters, p. Epithelial cells, whose prolongatii^ns com-
municate with fibrils of the nerve, cu. Cuticulum. m.r. Muscles.

■■> 12. 31. graffi, n. sp. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. Hæmatoxylm.) Portions of transverse sections, showmg ganglionic cells
occurimg in the sensory epithelium of the proboscideal canal, a. The cell, here, contains two nuclei, b and c show
tumefactions in the cellular membranes, p. Large nucleus in the sensory epithelium

^ 13. 31. gigantcnm n. sp. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Borax-carmine. Picric acid.) Portion of a transverse section of the
epithelium of the oesophagus in the posterior proboscis, where the oesophageal nerves (o.n.) relinquish it. n c Ganglionic
cells seen situated, frequently, in small groups over the nerves.

' 14. 3L giganteim, nsp. (Zeiss CC. Oc. 4. Cam.-luc. Borax-carmine. Picric Acid.) Transverse section of the sensory
epithelium of the proboscideal canal, n.c. Ganglionic cells situated, especially, over the oesophageal nerves (o.n.) p
Sensory ei>ithelial cells. ^ \ J l'-

» 15. 31. gipai>fei,m, nsp. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. Osmic acid. Hæmato.xylin.) Ganglionic cell situated in the epithel-
ium ol the oesophagus, at the posterior extremity of the proboscis. Horizontal section

» 1 6. 31 ciruferum, F. S. L. (Zeiss CC. Oc. 2. Cam.-luc. Hæmatoxylin.) Portion of a horizontal section through one
side ot the posterior proboscis, o.n. An oesophageal nerve that relinquishes the oesophageal epithelium and doubles round
the posterior extremity of the muscular bulb; I have not been able to determine whether it is connected with the oesoph-
ageal ring (o.r.) or not. n.c. Ganglionic cells, cm. Nerve connecting the oesophageal ring with the tentacular nerve-ring
m.n. Nerves running from the oesophageal ring to the e|3ithelium (w.e.) of the interior stomach, n.s. Nervus sympathicus (-)

» 17. M. graffi, n. sp. (Zeiss CC. Oc. 2. Cam.-luc.) Portion of a horizontal section through one side of the posterior ijro-
boscis. o.r. Franssected oesophageal ring; on the inner side of its neurelemma-sheath ganglionic cells (ne') occur At
the posterior extremity of the proboscis, much distant from the oesophageal ring, ganglionic cells (n.c.) are situated
annularly, (vide nc. fig. 20) having their prolongations principally directed towards the oesophagus, n. Transsected nerve
origmating m the oesophageal ring. 0. n. Oesophageal nerve doubling round the muscular bulb (mh^ mn Nerve
passing to the epithelium of the anterior stomach.

" '^' f-.Sraffin.sp. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. Hæmatoxylin.) Transverse section of an oesophageal nerve which is
divided by a connective-tissue septum (a.). Jc. Connective-tissue nuclei situated in the sei^tum. n.c Nerve-cell also situ-
ated in the septum, p. Sensory epithelial cells, m. Muscles.

» 19- 31. giganfeum, n sp. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. and reduced to half size. Osmic acid. Hæmatoxylm.) Portion of trans-
verse section ot the epithelium of the stomach, where nerves (n.) enter into the epithelium, n.c Nerve-cell

» 20. M. graffi n. sp. (Zeiss C. C. Oc. 2. Cam.-luc.) Portion of horizontal -ection through the dorsal part (o.r.) of the
oesoi)hageal ring. n.c. The ganglionic cells distant from the oesophageal ring, refened to in fig it (nc) The pro-
longations of the cells are directed towards the oesophagus and the anterior stomach, m.c. Epithelium of the stomach.
w. Muscles. '

■' 21. 31. graffi, n. sp. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. and reduced to half size.) Portion of a transverse section, showing the entrance
01 a nerve (n.) originating m the tentacular nerve ring, into the muscular bulb. n. Nerve which enters the muscular-bulb,
more j.osteriorly than n. m. Radial muscles, m'. Annular muscles

' "■ f 'ik'"'"/^' /'" *^:, ^^''.'T ^- ^''- '• Cam.-luc.) Portion of a transverse section, showing the entrance into the muscular
Duib 01 a branchlet (n .) from a nerve-branch (n.) issuing from an oesophageal nerve, cu. Cuticulum. p. Ei)ithelial cells.
23. M. gjgantemn, n. sp (Zeiss CC. Oc. i. Cam-luc. Osmic acid. Hæmato.xylin.) Portion of a horizontal section through
the dorsa part of the posterior proboscis, o.r., o.r. Oesojjageal ring. n.c. Ganglionic cells. «., n'. Nerves running to
the epithelium (m.e.) of the anterior stomach. Ganglionic cells (g) are situated in the epithelium, n. Nerves running back-
wards trom the oesophageal ring. m.b. Muscular bulb.

Ji( ryens Mnyeiim

'ihh.n:

Hansen dei.

Plate V.

Fig. I, 2. M. gigantcum, n. sp.. (Zeiss CC. Oc. i. C;im.-luc. Osniic acid. Hæmato.xylin.) Two succe.sive horizontal .sections
through the ventral nerve-cord. Fig. i is a more ventral section than fig. 2. In fig. i.the section slopes so much that the
anterior i)art is e.xcluded. in. Intermediate nerve, n.st^. — n.sf'. The five ])airs of large nerves, w'. — w". The si.\ pairs of
fine nerves. oc.m. The oesophageal commissures. t.cm. Large tiansverse commissures, cm. Fine transverse commissures
which are, however, not usually, seen in their whole extent, cm . The pair of laige ganglionic cells is, here, seen in
connection with the commissure.

> 3. M. graffi, n. sp. (Zeiss CC. Oc. i. Bora.x-carmine. Picric acid.) Ideal horizontal section of the ventral nerve -cord, con-

structed from a series of sections. The litera-significations are the same as in figs, i and 2. tc. A third desciiption of fine
transverse commissures, found, solely, in this sj^ecies, probably pertaining, originally, to the large transverse com-
missures (tern.).

» 4 — y. M. cirrifcnini, F. S. L (Zeiss CC. Oc. 2. Cam.-luc Osmic acid. Bora.x-carmine.) Four succesi\e horizontal sections
through the ventral nerve-cord. Of these, fig. 4 is the most ventral, and fig. 7 the most dorsal. The litera-significations
are the same as in the preceding figures. In fig. 1, most of the intermediate nerve {Ln.) is seen; the section slopes so
much anteriorly, and ventrally, that in the opposite end some transverse commissures become visible, a. Ganglionic cells. In
fig. ') a part of the intermediate nerve {i.n.) is still visible, tcm. Posterior large transverse commissure, seen to commimicate
with lateral groups of ganglionic cells. Fig. 6. a. The anterior segment from which the oesophageal commissures (ocm.)
and the first pair of fine nerves issue. In fig. 7, m. Many dorsally situated ganglionic cells are transsected. o.c.m. Oesop-
hageal commissures, transsected in their recurved course.

» 8. 31. (jigantcum, n. sp. (Zeis CC. Oc. 4. Cam.-luc. Bora.x-carmine. Picric acid.) Transverse section through the anterior

extremity of the ventral nerve-cord. n.sV. ist pair of large nerves, on whose e.xterior side the 2nd pair of fine nerves occur.
h. and c. Points where the prolongations from groups of cells converge and pass into the nerves. n. Root of the ist
pair of fine nerves, d. Groups of cells situated between these nerves and the roots of the commissures. /. Groups of cells
whose ])rolongations converge, forming a chiasma (a) with the ])rolongations of the op]josite groujj. p. Cuticular septa
originating in the membrane of the outer neurilemma-sheath.

» 9. M. gigunfeum, n. sp. Dwarf-male. (Zeiss CC. Oc. 4. Cam.-luc. Borax-carmine. Picric acid.) Transverse section of

the mesial ventral cord. On the one side, the section has passed through the root of a large nerve, whilst, on the oppos-
ite side, it has passed between two nerves. One of the large transverse commissures is seen in the middle, only partially
affected by the section, a. The point, in the commissure, v.^here the prolongations of the mesial groups of cells (wc.) of
both, ventral and dorsal, sides converge, and traverse each other. On the ventral side, the groups of cells are seen situated,
one on each side of the intermediate nerve (in.). h.h. Points, at the extremites of the transverse commissure, where pro-
longations from groups of cells converge, and pass into the longitudinal commissures, c.c. Latero-dorsal groups of cells,
whose prolongations communicate with the transveise commissure, d. d. Large cells, whose prolongations enter the longitud-
inal commissure on the ventral side. c. Grouj) of cells situated under the root of the large nerve (one cell only is seen
in this section). /. Group af cells, v.hich send their ]irolongations direcdy into the large nerve (vide also fig. 16 b.).

» 10. M. graffi, n. sp. (From jjhoto. taken with a Seibert hom. im. '/s- Borax-carmine. Picric acid.) Transverse section of
the ventral ner\e-cord and circumjacent .jiarts. n.sk. Membrane of the outer neurilemma-sheath; its structure is not uni-
form ; neither in consistency nor staining. The inner neurilemma-sheath is well developed, and consists of several layers.
in. Intermediate nerve. ch. Point where the prolongations of two large cells traverse each other. nc. Latero-dorsal gang-
lionic cells. cli . Branch of the intermediate nerve. m'. Muscles, m. m" . Ventral muscles, e. Ventral ectoderm. in. e.
Ectoderm of the stomach.

» II. M. giganteum, n. sp. Dwari-male. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. Bora.x-carmine. Picric acid.) Mesial portion of a trans-
verse section through the ventral nerve-cord, shov/ing a pair ot the large dorsal ganglionic cells whose prolongations form
a chiasma (ch.) and penetrate into the longitudinal commissures on each side (vide also fig. 2 cm', fig. 14 and PI. IX, fig. 5, 6'.).
in. Intermediate nerve, nc. Ganglionic cells. /,■. Connective-tissue nuclei. k'. Less-staining connective-tissue nuclei (rV
me. Epithelium of the stomach.

" 12. M. giganteum, n. sp. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. Borax-carmine. Picric acid.) Mesial part ot transverse section through
the ventral nerve-cord, n.s.k. Homogeneous membrane of the outer neurilemma-sheath, from which septa (/.) proceed into
the ventral cord, and separate the groups of cells, v.hilst, a fev,- sejata i)ass to the membrane of the intermediate nerve (/«.),
which gives off a branch that passes into the longitudinal commissure at h. ; the fibrils of this branch are seen to issue, one,
from each of the few nervous tubes of the intermediate nerve, nc, nc. Two ganglionic cells whose prolongations traverse
each other; vacuoli are seen in their [jrotoplasm, (^probably artificially produced). mc-". Cell situated on the outer side
of nc, and which has its prolongations directed towards the converging point of the prolongations of nc, nc, nc'., nr'".,
nc*. Ganglionic cells v.'hose prolongation are, also, directed towards the same jjoint. nc'-. Large cell corresponding to d
in fig. 9 and to PI. IX, fig. be a. Point at the e.xtremity of a large transverse commissure which, in the section, is only
parriy seen, and where ganglionic cells, that correspond tn /; fig. (), converge. r. The opposite extremity of the transverse
commissure entering into the longitudinal commissure. Some ganglionic cells are, also, seen here. d. Dorsal, coarse
longitudinal nervous tubes of the longitudinal commissure.

» 13. M. giganteum. n. sp. (Zeiss, F. Oc. 2. Cam.-luc. Osmic acid, Hæmatoxylin.l Portion of a horizontal section through
the ventral part of the ventral nerve-cord, showing a ])roblematir multipolar cell (^a.) c/jntaining 2 nuclei; one of its pro-
longations (b.) is seen to divide and, T think, become loosed out.

» 14. M. gigantenm, n. sp. (Zeis F. Oc. 2. Cam.-luc. Osmic acid, Hæmatoxylin.) Portion of horizontal section, showing the
»chiasma« formed by the prolongations of the dorsal pair of large ganglionic cells, (vide also fig. 2 cm'.).

» 15. M. cirrif'erum, F. S. L. (Seibert horn. im. '/,,;. Zeiss Oc. i. Cam.-luc. Osmic acid. Borax-carmine.) Portion of a
horizontal section through the ventral nerve-cord, showing the connection between the dorso-lateral ganglionic cells (nc.)
(coriesponding to c fig. 9), and the large transverse commissure situated between the 2nd and 3rd i)air af large nerves.
Mc. Large pair of ganglionic cells. /,'. Connective-tissue nuclei. One of the fine transverse commissures is, also, partly seen.

» 16. M giganteum, n. sp. (Zeiss, F. Oc. i. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) Portion of a transverse section, through
the ventral nerve-cord at the root of a large ner\e, where a dorsal grouj) (6.) of ganglionic cells is seen that send their pro-
longations, direct, into the nerve, g. Septa of the ner\e. c. Dorsal part of the fibrillar mass passing into the nerve, and
isolated by a septum, d. Group of a few ganglionic cells situated under the root of the nerve (vide also PI. IX, fig. 6, a and
fig. 4 & 5, r ■''.). f. Connective-tissue membrane, a. Gioup of ganglionic cells ya. and I), corresjiond to c. and f. in fig. 9).
n.sh. Outer neurilemma-sheath.

Briycns Mii.seiiT/t .

Tab. \:

.. .-^^

\\

12.

V

y

V~

'' ^\

*&.

^

i

1 '

'm'.

^^

i^

'm/

y &>

©C^-

C: ^

IS. k ■ /.

\)

10.

//.

'v. ~"w

ff\o\o\ l-l ,!

-^-v,-

fTl^^

r:^

M

ntf'

.iø'/^. -i'"

y% ^ (f .■■,,«i*-'

X

"?

7M^

„;i-

,.v

X

^.

Plate VI.

Fig. I. M. gigaitteiim, n. sp. (Zeiss CC. Oc. 3. Cam.-luc. Horax-carmiiu-, Picric acid.j ?(irUon ot" a transverse section,
showin" a parapodial ganglion and its fibrillar stem which passes into the parapodiuin, and communicates with the
epithelium (a.) of the opening of the canal in which the chief hook is situated, n.c, n.c. Ganglionic cells, situated
under the ectoderm of the parapodium. b. Annular muscles surrounding the canal opening, ov. Ova. fm. Intestinal,
branchial epithelium. Ii.k. Portion of hook-gland.

» 2. (Seibert, horn. im. '/a- '/-'-'i^i^ Oc. 1. Cam.-luc.) Portion of a section similar to fig. 1, showing the parapodial
extremit)- of the fibrillar stem («/.) issuing from a parapodial ganglion; more magnified. d. Opening of the canal
in which the chief hook is situated, c. Epithelium of the same aperture, m., m. Annular muscles surrounding the
aperture. The upper bundle ot muscles form a constriction in the fibrillar stem. h. Bundle, of fibrils, diverging
from the mam-stem (n.f.). a. Peculiar organ of glass bulb-receiver form, (possibl)-, analogous to X. in fig. 3).
nc. Ganglionic cell situated under the ectoderm, nc. Ganglionic cells situated alongside the fibrillar stem.

» 3. M. graffi, n. up. (Zeiss CC. Oc. 4. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) Portion of a transverse section, show-
ing a parapodial ganglion with its giant-cells {nc). h. Nucleus of a cell. d. Fibrillar prolongation of cell passing
along the outer side of the ganglion., nc. Cell with 2 distinct prolongations. Most of the cellular prolongations
Converge in the middle of the ganglion, and are directed towards the parapodium, forming intricate traversations (c.)
at the peculiar organ (X.) of glass bulb receiver form v\ith its neck (xu.) passing into the parapodium. ne'. Small
ganglionic cells. Similar cells are situated in the lower part of the parapodium. a. Nucleolus pertaining to a
destroyed (.?) nucleus; whose contents are seen distributed in the upper end of the cell. m. Muscles adhering to the
manubrium of the supporting rod (s. h.).

» 4. 31. graffi, n. sp. (Zeiss CC. Oc. 5. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) Portion of a horizontal section through
a parapodial ganglion, h. Nucleus of the ganglionic cell. c. Prolongation ot the ganglionic cell [nc.) seen, surrounded
by numerous connective-tissue nuclei [k'.) as usually is the case. 1;. Connective-tissue nuclei, p. Problematic organ
situated in the centre of the ganglion, above the organ X. illustrated in fig. 3. r.h. Trans-sected hooks, h.k. Gland-
ular mass of the hook-apparatus, a. Large cell in the glandular mass.

» 5. M. graffi, n. sp. (Zeiss CC. Oc. 2. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) Portion of a horizontal section, showing

the nerves («'., n-., n^., n*.) running to a parapodial ganglion, n-"., n'^. Nerves running to the cirri, h., r.h. Support-
ing rod, chief hook and reserve hook. h.k. Glandular mass.

» 6. M. graffi, n. sp. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) Horizontal section through the lower
part of a parapodial ganglion, in which the bulbs (X) of the two receiver-shaped organs (illustrated in fig. 3, X)
are trans-sected. a. Spongious mass at the side of the dextral receiver-bulb. h. Vacuolous part of the sinistral
bu b, the contents of which appear to be coagulated. d. Ganglionic cell. N. N. Nerves (similar to n^. and w*. in
fig. 5) running to the ganglia, and ramifying into branches [n., n'"., n\, n-., n'^). s.h. Chief hook. hk. Glandular mass
of the hook-apparatus, c. Outer la_\-er of the glandular mass, containing larger cells, m. Muscles.

» 7. M. graffi, «. sp. (Zeiss CC. Oc. 3. Cam.-luc. Osmic acid, Hæmatoxylin.) Portion of horizontal section through
the lower part of a parapodial ganglion, x., x. Transsected bulbs of the receiver-shaped organs. /*., sh., rh., rh'.
Hooks, e. Ectoderm of the parapodium. m., in'. Muscles.

» 8. M. graffi, it. sp. "(Zeiss CC. Oc. 4. Cam.-luc. Borax carmine. Picric acid.) Horizontal section, passing, t;ansver-
sally, through the extremit}' of a parapodium. xu. The trans-sected prolongations of the 2 receiver-shaped organs.
Their contents are seen shrunk together, n.. n. The 2 trans-sected fibrillar stems of the parapodial ganglion, a,
Channel in the glandular mass {hk.) of the hook apparatus. /(. Chief hook. s./f. Supporting rod. m. Annular muscles.

» 9. M. gigantemn, n. sp. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. I5orax-carmine. Picric acid.) Portion of a transverse section

showing groups of ganglionic cells (.?) (nc. nc A situated under the epithelium of a parapodium. The cellular margins
were not exactly distinguished.

» 10. M. graffi, n. sp. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Hæmatoxylin.) Portion of a horizontal section through the lower
part of a parapodial ganglion, showing small ganglionic cells {nc.) to be situated here, a., a. Parts of the giant-cells.
k. Connective-tissue nuclei, sh. Chief hook.
» II. M. graffi, n. sp. (Seibert horn. im. 7,6. Zeiss Oc. i. Cam.-luc. Bengal rose.) Isolated giant-cell ot a parapodial
ganglion (from a transverse section). Adhering to it, the Inilb (x.) of one of the receiver shaped organs is seen.
xu. Prolongation of this organ. c. h. Point where the fibrils of the cell pass into the prolongations and traverse
each other, a., I. Small cells, situated at the lower extremit\- of the giant-cell. k. Connective-tissue nuclei.
» 12. M. graffi, n. sp. (Seibert hom. im. '/,,;. Zeiss Oc. i. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) Section ot the bulb
of the receiver-shaped organ, showing its communication with fibrils from the ganglion, and the concentric structure
of the outer laver of its contents.

Bergens Museum .

lai. W.

d b

F.Nansen del

Plate VII.

Fig. 1. M. graffi. Fig. 1—17. (Scibcrl lioin. im. '/ir,- Zeiss Oc. 4. Cam.-luc. 15onix-carminc, Picric acid.) Section of the
upper extremity of a ri'cei ver-sliaped organ (from a transverse section), h. Internal prominence of the concentric
layers. »./., n.f ., n.f". IJumlles of fibrils communicating with the organ. Some fibrils of «/'. are seen penetrating
to its inner contents, c. Mesial duct of the [irolongation. /■., h. Nuclei. v. \'acuolus. a. Cell, communicating,
probably, with the organ.

■i 2 — 6. (Seibert .horn. im. '/le- Zeiss Oc. i. Cam.-luc. Horax-carniiiu-, Picric-acid.) Portions of transverse sections through
the bulb of the receiver-shaped organs.

» 2. A. and B. Two successive sections through the bulb of a receiver-shaped organ. /'. Prominence ot the concentric
layers. v., v., v". Vacuoli surrounding the organ; nuclei are seen in some of them Iv'.). a., b.. c. Bundles of
fibrils, d. Point where the fibrils traverse each other.
^. Section through the upper extremit}' of the bulb of a receiver-shaped organ, in which a nucleus (a.) is situated.
('. X'acuolus. b. Point where fibrils traverse each other.

» 4. Shows the communication between the bulb, and two large bundles ((/. and b.) of fibrils which penetr.ite the mem-

brane of the bulb, c, d. Vacuoli containing nuclei.
5. A. and B. Two successive sections, a. Nucleus in a constricted cavity communicating with the bulb. c. A
nucleus, d. A cell, probably, communicating with the organ, v. v. Vacuoli in connection with which nucleoli are seen.

» 6. Section, passing, laterally, through a bulb, showing its intimate communication with bundles (6., c, d.) of fibrils, a.
Centre of the bulb. The membrane of the upper extremit}- of the bulb is not seen in the section. Ic. Cell com-
municating with the bulb.

» 7. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. Osmic acid, Hæmatoxylin.) From a horizontal section which has passed, transversall)",
through the bulb of a receiver-shapeci organ whose contents are seen to be darkly stained by the reagents.
a. and 6. Bundles of fibrils communicating with the bulb. 7i. Nucleus.

i 8. (Seibert horn. im. '/,6. Zeiss Oc. i. Cam.-luc, Hæmatoxylin.) Longitudinal section of a part of the prolongation
of a reciever-shaped organ. (The same as in fig. 10.)

:> 9. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Hæmatoxylin.) Portion of a transverse section, showing the termination of the prolonga-
tion [xu.) of a receiver-shaped organ, a. and b. Bundles of fibrils issuing from the parapodial ganglion.

» 10. (Zeiss CC. Oc. 3. Cam.-luc. Hæmatoxj-lin.) Portion of a transverse section passing through a parapodial ganglia.
X. Bulb of receiver-shaped organ, with its coagulated contents. ch. Point where fibrils traverse each other, n. c.
Ganglionic cell. a. Parapodium.
II. [Seibert hom. im. '/le- Zeiss Oc. 2. Cam. luc, Picro-carmine.) Section of a giant-cell of a parapodial ganglion,
containing- almost separated, nuclei, in one of which a corpuscle (a second nucleolus) is situated beside the
nucleolus. The latter nucleus is less staining.

» 12. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. Picro-carmine.) Nucleus of a giant-cell.

13. (Zeiss F. C)c. 4. Cam.-luc. Saffranine.) Nucleus of a giant-cell, in which the chromatic reticulation is distinctlig
seen. In the nucleus several granules and refracting vacuoli are seen.

14. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Picro-carmine.) Nucleus of a giant-cell, and cellular contour. A vacuolus is, distincl}-,
visible in the nucleolus, and, in connection with the latter, dark staining ribs are seen in the chromatic structure of
the nucleus; producing, thus, a kind of less staining vacuoli (vide also fig. 12).

;- 15. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Picro-carmine.) Nucleus of a giant-cell containing 2 nucleoli, and the cellular contour.
» 16. (Zeiss CC. Oc. i. Cam.-luc. Hæmatoxylin.) Lateral section of a giant-cell; the protoplasm shrunk to a central

mass, and showing the converging of the fibrils towards the roots of the two prolongations.
» 17. (Zeiss CC. Oc. i. Cam.-luc.) A hook-apparatus of M. graffi, isolated with solution of caustic potash.
» 18. 31. carpenteri. Graff. (Zeiss CC. Oc. i. Cam.-luc.) A hook-apparatus; drawn from a transverse section.
» ig. M. giganteum, >t. sp. (Zeiss hom. im. '/is- Oc. Cam.-luc. Osmic acid. Hæmatoxylin.) Transverse section of a

supporting rod, showing the hexagonal structure of the central fibrillar mass. a. Outer, more homogeneous, yellow layer.
■■■' 20. M. graffi, n. sp. (Arbitrarih' magnified.''. Reserve hooks, with part {a.) of the chief hook, showing their fibrillar

structure, and the prominent fibrosity of the base.

21. Portion of a hook, still more magnified than in fig. 20, and showing the somewhat twisted fibrillity.

22. M. carpenteri. Graff. Dwarf-male. (Zeiss F. Oc. 1. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) Portion of a trans-
verse section, showing the upper extremity of a supporting rod [s.li.) with its muscles (m., m ., »«".), and two uni-
polar cells (a., 6.) which cend their prolongations towards the extremit}' of the rod. &. Cell containing 2 nuclei.

23. M. graffi, n. sp. (Seibert hom. im. '/s- C)c. I. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) Portion of a transverse
section, showing the structure of the glandular mass (a.) surrounding the posterior stomach and the anterior cloacal
canal, me. Epithelium of the stomach. ovd. Dorsal oviduct. b. Globule of the glandular mass, containing a
nucleus and several of the minute corpuscles, resembling small nuclei, distributed in the mass.

» 24. M. graffi, n. sp. (Zeiss CC. Oc. 4. Cam.-luc.) Portion of a horizontal section, showing the opening {p.) of a
latero-ventral oviduct into the cloacal canal. The aperture is seen situated in a papilla {p.). a. Ciliated epithelium of
the oviduct; the cilia are seen to be directed inwards, c. Epithelium of the cloacal canal at the aperture, i., d. Epi-
thelium of the cloacal canal.

» 25. 71/. graffi, n. sp. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. Hæmatox_\iin.) The ciliated epithelial cells of a latero-dorsal oviduct,
and some of the mucous globules occurring in these oviducts.

» 26. M. graffi, n. sp. (Zeiss CC. Oc. 4. Cam. luc.) Section of a latero-ventral oviduct.

:> 27. 31. carpenteri Graff. (Zeiss F. Oc. i. Borax-carmine. Picric acid.) Portion of a transverse section, showing the
ciliated epithelium of the dorsal side of the body-cavity, in its central part (anterior part of the uterus) ov. Ova.
em., Im. The two layers of dermal muscles.

» 28. M. gignntenm, n. sp. (Seibert hom. im. '/s- Oc. i. Borax-carmine, Picric acid.) Portion of a transverse section,
showing the structure of the glandular mass of the hook-apparatus. The fig. shows the point where the inner
branch unites with the branch of the hooks (vide PL II, fig. i h.Jc). a. Elongate glandular cells, containing fibrous
protoplasm, b. Long cylindrical cells, c. Globular cells with prolongations and small deeply-staining nuclei, d. A
fibrillar fibre communicating with the cells. /. Deeph'-staining deposits, g. Canal, in the glandular mass, communi-
cating with the canal of the chief hook.

HeT-genx Museurrx .
/■ nr

Tab. VJf.

r.Nanser|,clel.

Plate VIII.

Fig. 1^5. M. giganteum, n. sp.

» l'. (Zeiss CC. Oc. 2. Cam.-luc. (_)smic acid, Hæmatoxylin.) Portion of a luirizontal section, taken troni llu' anterior

margin of the bod)-, a., h. .Sul)-cctodcrmal testes, n. Nerve-brancli of the ist pair of fine nerves, n'. Branch
passing to the testis (a.), c. Cells, occurring alongside the nerves, tm. Trans-sected intestinal branches.

» 2. (Zeiss F. Oc. i. Cam. -inc. Borax-carmine, Picric acid.) Portion ofatransver.se section, showing a dorsally situated
sub-ectodcrmal testis whose spermatozoa are, in one place (c), seen to pass through the ectoderm. At another
place (6.) the ectoderm is very thin. At 6. and, also, especially, at c, it may be seen that the ectoderm becomes
protuberant, a. Collection of undeveloped nuclei in the protoplasmic mass, rø., m'., m".. m^. Dermal muscles which
are separated by the multitude of spermatozoa. m". Similar muscles. d. Cavities in tlu- connective-tissue on the
outer side of an intestinal branch.

s 1,. (Zeis F. Oc. I. Cam.-luc. J5orax-carniine, Picric acid.) Portion ol a transverse section, taken from the margin of

the bod>-, showing a sub-ectodermal testis situated here, its spermatozoa are, in several places {a., b., c, d., f.'j,
about to pass through the ectoderm (ec). g. Collection of nuclei, h. Protoplasmic mass in which many nuclei
arc situated, but without any cellular margins being visibU'. i, /., /. Deeply staining corpuscles, or nuclei. I. Collection
of spermatozoa. Jc. Connective-tissue nuclei, n. Nerve, t.m. Intestinal branch.

» 4. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Osmic acid, Hæmatoxylin.) Portion of a transverse section taken from the anterior
part of the body, showing a large nucleus (a.), situated in the fibrillar mass in the side of a sub-ectodermal testis,
from which a prolongation (6.) issues, k. Nuclei resembling connective-tissue nuclei. m. Muscles, ec. Outline of
the ectoderm.

» 5. M. giganteum. (Zeiss CC. Oc. 4. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) Portion of a transverse section passing

through a penis, a. Epithelium of the ductus ejaculatorius in which spermatozoa and undeveloped spermatoc)'tes
are seen. m'. Slender sphincters, m. m". Demial muscles, e. F,ctoderm. p. Spermatozoa, more magnified.

s 6. M. graffi, n. sp. (Zeiss CC. Oc. i. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid). Section of the exterior part of a
vesicula seminalis, showing the papilla (a.) with elongate cells, the prolongations penetrating into the subjacent
connective-tissue. b. More-developed epithelium situated opposite the papilla. Many undeveloped spermatocj'tes
are seen in the contents of the vesicula. p. Two of these spermatocytes, more magnified.

» 7. M. giganteum, n. sp. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) This fig. is similar to fig. 3; the
sub-ectodermal testis is. however, less developed. Only a few spermatozoa (s.) are present, d. Protoplasmic mass in
which nuclei (6.) are situated, a. Less-granulous nuclei with distinct nucleoli, m. Muscles, c. Large nuclei situated
under the ectoderm.

/' 8. M. graffi, n. sp. (Zeiss hom. un. '/is- ^c. i. Cam.-luc. Osmic acid, Hæmatoxj-lin.j A. B. C. 3 portions ot
horizontal sections showing the structure of the testes, a.. a\ Large nuclei, (probably of spermatogones), b., c, d., e.,f.
Nuclei in difterent stages of division, g. Nuclei are seen, here, quite loosened out. h. Cells containing darkly-stain-
ing corpuscles. «"., h' . Spermatocytes. I. Nucleus (probably of cytophores). s., s. Heads of spermatozoa m process
of development. In C. the spermatozoa are seen arranged, radially, sp. Trans-sected spermatozoa.

» 9 — 13. M. graffi, n. sp. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.)

9. Section of the epithelium of the anterior part of the stomach, behind the oesophagus.

:. 10. Section of the same, somewhat farther back, in the posterior part of the stomach.

» II. Section ot the same sail farther back. rø. Muscles in the wall of the stomach.

;; 12, 13. Two parts of section of the epithelium of an intestinal branch, showing the different lengths of the cells. The
cells, in fig. 13, are situated close to those of fig. 12. n. Trans-sected canals, k. Connective-tissue nuclei.

» 14. M. giganteum, n. sp. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) Section of the epithelium of the
anterior stomach. The cells are much elongated, and very slender, and have their nucleiplaced, at a varying height
some distance above the base. At the base, muscles are seen in the wall of the stomach.

» 15. M. cirriferum, F. S. L. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc.) Section of the epithelium of the dorsal side of an intestinal branch.

» 16. M. cirriferum, F. S. L. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Osmic acid. Borax-carmine.) Portion of a transverse section,
showing the epithelium ot the adjacent walls of two intestinal branches; the cells have a squareish form of varying
prominence; on the dextral side they are seen to diminish towards the ventral side of the branch, a. Connective
tissue wall.

» I'J. 21. graffi, n. sp. (Arbitrarily magnified.) Portion of a section through the epithelium of the stomach, v. Trans-
sected canal. s.k. Canals in the connective-tissue, dissected longitudinall)-. Jc. Connective-tissue nuclei. a. Nuclei
of epithelial cells.

» ig. M. cirriferum, F. S. L. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Hæmatoxylin.) C)va, isolated by the brothers Hertwigs method
(osmic and acetic acids in seawater). In the nucleus of the largest cell corpuscles are seen, similar to those Beard
mentions as initial yoke-formation. The cells have a perfect globular form.

>■ 19. M. giganteum, n. sp. (Zeiss CC. Oc. 2. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) Portion of a transverse section,
showing a trans-sected segmental glandular sack. a. Cilandular tissue, covered by a cuticulum furnished with cilia.
sjili. Sphincters of the aperture, m. Fibrils of dorso-ventral muscles inserted in the walls of the aperture, m'. Radial
muscles, b. Elongate clavi-form cells occurring in the connective-tissue surrounding the aperture. In the aperture,
and in the inner cavit}', mucous gobules secreted from the glandular tissue are seen. tm. Trans-sected intestinal
branches.

;. 20. M. cirriferum, F. S. L. (Seibert hom. im. '/g. Zeiss Oc. i. Cam.-luc. Borax-carmine, Picric acid.) Portion of a
transverse section, showing a trans-sected segmental glandular sack. spli. .Sphincters of the aperture, a. Glandular
tissue, furnished with a thick ciliated cuticulum. The cilia are longer than in M. giganteum (vide fig. 19). •;»., m'.
Dorso-ventral muscles, ov. Ova.

;. 21. M. giganteum, n. sp. (Zeiss CC. Oc. 2. Cam.-luc.) Portion of a horizontal section, showing the oblong aperture
of a glandular sack, furnished with annular and radial muscles, m., m'. Dermal muscles.

: 22. M. cirriferum-, F. S. L.. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc.) Horizontal section of the circular aperture of a glandular
sack, furnished with annular and radial muscles.

>. 23. M. graffi, n. sp. (Zeiss F. Oc. 1. Cam.-luc. Hæmatoxylin.) Section of one of the problematic organs (rudimen-
tary ovaries.') situated in branches of the uterus at the dorsal side of the stomach; the organ consists of closely
packed small cells with deeply staining nuclei, a. Tumefactions in the membranes of the cells (probabl)' membra-
nous nuclei), ov. Ova, situated in the same cavity as the problematic organ.

» 24. 31. cirriferum, F. S L. (Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc. Hæmatoxj-lin.) Epithelial cells, from the intestinal branches,
isolated b\- the brothers Hertwig's method (osmic and acetic acids in seawater). a. Cell in which no nucleus is
seen, but only a granular substance, b. Cell whose protoplasm contains globules, c. Oblong cell.

■■' 25. Taenia myzostomu, n. sp. (Zeiss CC. Oc. 4. Cam.-luc. Picro-carmine.) Taken from a horizontal section of M.
graffi. Three trans-sected suckers are seen, into which parts of ova have been sucked in. This cj'sticercus was found
in the body-cavity of the anterior body of the animal. In the intestinal branches, of the same specimen, a few
cysticerci were, also, found.

>■ 26. M. cirriferum, F. S. L. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc. Hæmatoxylin.) Muscles isolated by the brothers Hertwig's
method (osmic and acetic acids in seawater). In a, the nucleus is situated between the branchs of the one ex-
tremity. Protoplasm is situated between the branches of the other extremity. In c. and b. the nuclei are situated in
a protoplasmic thickening at the side of the fibre, which is, also, the case with the fourth muscle. The space between
the branches of one extremit\', is here, filled with protoplasm.

Berffens Museuiiv
I

Tab.VÆ.

F Nansen de

Litri^ Ansi vjh Dacrj^. ^.eijjzig

Plate IX.

Ihi^ lininchlcl i'

, „ i-„„ „i„(„= I hive met «Ull an accident which has ilisnhlcil my right arm nml inuvcnU-.I mt L-\cciiliiig ihi- drawi

Since cxeciUing ihi.- drawing* fur Ihc prtccdmg i)lales, I liJ^e met «mi .m :ii.li.ie" j t,

for this plalir with so mitch exactitude as I desired.

IT-- I W „,„„, Ttl- r/rU, AA Uc 1 Cam.-Iuc.1 Transverse section through the middle of the body: the section has i.assed thrniiell the third parapodilim and
Fig. \. M.ffitfat,,Lth. ('^""'>7- ':^;''. ^^ &.C Ventral nerve-cord, /cm., icw. Longitudinal commissures. Hit.. Sl.i.nnch. (;h. Iii-

vesicula seminal.* on one s.de. and htough a «Emenlal £*,i"'""^^Xi. to iL "ctuderm of the dorsum. OV.. OV. Ova. dv. Dorso-vcntral muscles, mx. Musculus-cnlrnlis. i>.l. Musa.l...
tcstinal branches. '^ ^■l?:^^^'-''^'^*^"'^^^ ganglion. «. The fibr.llar prolongation passing from the ganglion imo .he pura,o.l,um

protractor lung,.s. ^ ^^-^^ook^ J^^'^S " % (Zeiss F ol. V Arbitfary ma'g.iificafionO Transverse section (fiff. ^) and horizontal section 0'!f-^^"->f .h. neurilvmi
sheath of the dorsal s!dc of the ^cnlraliiervc-cord, showing the peculiar structure (vide pp. 27 and 72l- In fig. 2, this structure .s only present m the muldle, whdst the portions
of'fhe sheath, at both ends of the ^'g"'"- Ji;- "'j*' ."^^ schematically, the two dilTcrcnt types of ganglionie cells and nervous lubes (vide pp. 30. 34

, -ru n" -.h r\',','ntVnAiion formini; directly, a nervous tube are indicated by the letter C, and the cells with a prolongation which becomes loosened out i

and 74, 75)- ^he .-dls w,th '^ 1' «'""E-" "'' /" " " E' ^;.',^"'.^> _^^„^ ^^^.f,„,,, ,^ „, ^g^ ,9 ,„d ^2,. ,.. Smalk-r cells situated in the middle of the cord, their prolo „

the t,).n)lar ret.cnIa..on ^/"f ,^f;\?> 'V'^^j'^'^^/l^, ^; p,„,„„„^^ .brough the commissures, into a peripheric nerve of the same side. c.\ Cells, situated at the margin .>f

at.ons forming -^hmsmn '■ ■■"' ^ ;,roloc" "on! through a transverse commissure, into a peripheric nerve of the opposite side of the ventral eor.l. r.". Cells, situate.l at the rout
,he ventral cord, wh ch *^""\ J.''^^'^ ' .^^^^^^ „.e nerve, c".-. A multipolar ceil in similar situation to ,:". r\ Canglionic cells, whose prolongations become loosened

'''rr^^lM^Mi^o^^"^W^^ -tuatcd on same side as they themselves ..re. r.K CeUs, whose prolongations become loosened ou, into the fibrillar

out m. > '''\fJ'[ 7,, , S s" e r.\ Cell whose proIoURation passes to the longitudinal nervous tubes (l.t ) of the oppos.tc longiludmnl commissures. 1. :Nervous tubes origmatmg
reticulation ot ""■ ' 1'"' \ , . |^,,„i,,..,;„„i commissure of the same side. 2, Nervous tubes originating in the fibriU.ir reticulation of the opposite longitudmal commissure.
'" M ^X. o iJfnl"nc ii he Eri^ "mnis lubes (U) of the longitudinal commissure of the same side. 4. Nervous t,d>es originating in the longitudinal tubes .T U,

opiSrioiigiiriinal e^^^^ U. lUindle of louEiludinal nervous tubes running along the inner dorsal side of each longitudinal commissure. /./.'. Smaller bundle of longitu,!,,,

nervous tulies ruuniiig almig Ue "^'^^'j^J"^^^^," ^^'''^^^ "El',"trausverse section of the ventral nerve-cord, illuslr.iling the two different types of ganglionic cells and nervous IuIk-, .u
^ ■ rh, -«.«L- of the" cell 'nrohincations. The section h.is passed, on one side, through the root of a large nerve {n. »(.) : in the middle, it has passed along one side of a !.n-
SL7 efs omZsu e nuron' the ^^o^ i. ha. passed 'between two nerves, As in fig. 3. the cells whose prolong.itions. directly, form a nervou. tube arc indicated bv ,i,

SrTand r Veils whose prolongation- bee<.me loosened out into the fibrillar reticulation are indicated by the letter r. rhc nervous tubes are indicated by numeral. r.'. Me,. ,
ells I'co esnonS lo e', lig. 3) «hose prolongations traverse each other, and pass through the longitudinal commissure int., peripheric nerve- on each side. r.\ Cells situated ...
«r uos fcorre, londinc l- '■ ^ and r • in fig, 3.. c.\ Crout-s of cells 1 corresponding to r,' in fig, s'l whose prolongations pass, through tlie lransver>e commissure, int.. nerves of the oppos.tc
sidr <■ ' I Irou.s of eells sending their prolongatio.is di.ectlv into the nerve at the root of which they are situated. <■.', Isolatc<l eel! thai sends ,ts pr.dongal...n, thn.UKh the transverse connmsMire.
IntVthe'lni nerve of the opposite side, ,■. '. 1 nrge cells whose prolongations become, immediately, loosened out into the fibrillar reticulation, ..', Cells. « itli spre.ding rct.culrted ptMnngn.,.,
1 tua d bX«^hc "xlremities of the transverse commissure, and pertaining to the same group rf cells as c."-. ;■.'. Small cells, with reticulated prolongations, situated un the inferior side of of tl
fonintudimil commissure r * Cell whose prolongation passes, a short distance, into the fibrillar mass previous to becoming loosened nut vide fig. 6 d), r.*. Small cells, situaleil under the root
ihhfec nerve lvidcliE"6a) C " and r' Small cells situated in the fibrillar mass; n' has two reticulated proloug.itions Ivide also fig. 6 b\ r.' is multipolar l.vide fig. 6 c\ 1. Roots of nerv..
tubes', corresponding l"'those indicated by same numeral in fig. 3. 2. Roots of ner.ous tubes (corresponding to numeral 3 in fig- 3^ originating amongst the longitudinal nervous lubes of U.e ,
«Mfntudinal commissure of the same side. 3. Root of nervous lubes, corresponding to numeral 2 in fig. 5. U Frans-sectcd bun Iks of Ion,, tudinal nervous nd.cs of I'.e long.lu.lmal ,
commissure ti.t Itundle of nervous lulics passing lo a peripheric nerve. (.71. Intermediate nerve, from which a branchlet passes i j . nt of the lon„ ludiml e mmissutes. 1 he hbriK ■■'
■ one from each lube •>( the intermediate nerve (vide also fig. 14 iu which a similar branchlet is illustraled), n.sk (tuter ncunkmiii shcith * nsf Inner neurilemma-shen
Fie. 5. .1/ iiiytiutiitm, ». sp. Ideal ir.insverse section of ihe ventrel nerve-cord, passing through thi. rools of luo of the large ner\cs, and through .,
thin transverse commissure where k p.iir of large ganglionic cells is situated. The litera-siguifications are the same as iu tig % Some cells e ^ t ^ which nrt connecte.l witb 1
thick transverse commissures, are also iUuslrated in this figure, C. I'air of large cells corresponding to c' in fig- 3: the prolongations or Ihest cells ire seen to be m coiumuuu:iii
with the fibrillar mass of the longitudinal commissure by means of small lateral branchlets, as shown in fig- 6 f. c.'\ Multipolar cell situated it the root of a nerve .and, sending
prolonuation directly, into the nerve, r.-. t:ells with spreading reliculatcii prolongations, situated among the cells indicated it e in hg 4 ' " tells whose prolongations bcL-.i
loosened out among the longitudinal nervous lubes, 4 Koot* of nervous tubes origiur.ting in tlie fibrillar reiiculation on Ihe eMcri r I rsnl ^ dc of the longitudinal commissure; i.i.
of the tubes, emanating from the reticulalion, ate seen to originate in the ventral part of the fibrillar mass of the longitudinal commissure (l).

Fie. 6. Jl/. ijignutcnm, n. up. (Zeiss F- Oc. I- Cam.-luc. Ror.ix-c.irmine, Picric acid). DilTerent forms of gauglionic cells, with spreading rcticulal
prolongalioiis, illustrated from transverse sections, h. and C. Unipolar and multipolar cells, situated in the fibrillar mass of a longittldiual commissure. rf. Cell with prolongmior.
which, for a consiik-r.ibU- distance, remains individcd.

Fig. 6 e. (/ciss l'. l)c. 1. Cain.-lue.' Large ganglionic cell with reticulated prolongation, corresponding lo c.' in fig. 4, and lo PI. V. hg, 9 d. am, fig, 12 nc-.

Fig. 6 f. ., arbitrary mogiiificntion.) (i.ingbunic cell whose prulungation. .lireclly, forms a nervous tube. In ihis figure. I>ranch!ets (<jr.) issuing from ihc prolongation

ure indicHlcil, 1 ihink ihnl these bring the prolong.ilion inlo uonmumicalion with the fibrillar reticulation, and that the nervi.us tubes ate, thus, brought into cmmunication Willi each oiher-

Fig. 6 g. M. ynif/i, 11. sp. (Zeiss horn, im. '/,«. (Jc. !.■) Canglionic cell from the ventral side of a longiiuilinal commmissure. The cell has one probiugation.

whid) forms, directly, a nervous tube, but there is. however, another prolongnliou (h). which appears as if it issiic<l from the nucleus. I (|iieslion this, however, Aiul in sjiiu- of the

most minute examination with a Zeiss '/,«, could arrive at no certain dclermination.

Fie. 7. M. graf'li, n. ap. (Zeiss V. Oc. i. Cam.-luc.l Longitudinal section of n large neric, close to its root (portion of n transverse section of the boily',
showing ganglionic cells [>ir.. iir.') siiu.itod within the fibrillar mass c-f the nerve. It appears as if the two cells were united at k; Iberc is a protoplasmic thickening at ihis s|p,,i
it., i'." Ic."'. Conne:tive-tissue nuclei situated jii, or at, the sides of the fibrillar mass. k.'. Couucctive-tissue nuclei, situated in the reticular connective-tissue (6.) surronnding lie
nerve, and having communication with the ncurilemma-shcaih \n.s/;.).

Fig. 8. (Zeiss horn, im. '/i-- ^^'^- '■) Secliou of ganglionic cells, with nuclei in different Stages of division (direct division?), a., a'., 0. Cells of die
nentr-il ncrvc-cotd of M. t/rii/'/l, «. «p. e. Cell of the fibrillur mass of the oesophageal-ring of M. gtgantcum, n. sp. In this cell, distinct indications of a cellular scfimcntatinh,
similar to that of a leucoeyt, are seen.

Fig. 9. M. ijraffi, n. ap. (Zeiss liom. im. '/ib- Cam.-luc.) Ganglionic cells of the ventral nerve-cord which have, I think, just undergone division; Ihc prolong-
ations are, ns yel, still united.

Fig. 10. M, griiffi, n. ap. (Zeiss F. Oc. 2. Cnm.-luc. Borax-carmine, I'icric acid.) Transverse section of a nerve (root of the 6th pair of fine nerves, \i<li
PI. v., fig. 3, H".) showing the cylindrical structure of the nervous lubes; the latter vary, considerably, in thickness. Connective-tissue nuclei are seen, situated in Ihc inner neurilenmi.i.
sheath. The outer neurilcmma-shealh is very thick.

Fig. II. M. gujantinim, n. ap. [Zeiss F. Oc. 2. Cam.-luc.) Section of a nerve, which, in the bulk of the figure, passes along the nervous lubes but at itu
end of Ihc figure Iranssecl* Ihcm obliquely, owing lo o curving of the nerve; the cylindrical structure of the nerve, thus, becomes apparent, and the dark coloured fibrils are seen !■•
be. the septa of spongioplosm which enclosing the nervous tubes.

Fig. 12. (Arbitrary maguificalion."i Two portions of nervous tubes traversing one of the longitudinal commissures, and issuing from ganglionic cells; showing
Ihc slight tumefaction of the lubes at the point where branchlets are given off to Ihc fibrill.ir reticulation.

Fig. 13. M. giijaiitntm, n. sp. (Arbitr.iry nmgnificnlit.n.) Portion of horii^ontal section of a longitudinal commissure at the point where a large nerve is given
off, illustrnting, schematically, the different types ot nervous tubes received by a nerve from the ventral cord, i. Nervous tubes passing through the large itansvetse commissures
nod cinanaling from ganglionic cells, or the fibrillar reticulation of the opposite side, 2. Tubes origioating in the bundle of longitudinal nervous lulics {It.) running along Ihe inner
side of the longitudm.il commissure, 3. Tubes origioaliiig iu ihe fibrillar reticulalion. 4, Tubes originating in the smaller bundle of longitudinal nervous lubes [I.IW ruiiuiui;
along ihe outer side of tlie longitudinal commissure, (■'. Ganglionic cells which send their prolongations, through the longitudinal commissure, into the nerve. < ■■". Ganglionic c
cone, ponding lo those mdicalcd by <"' in fig. 3. v^. Cell with spreading reticulated prolong.-ition. nsk. Neurilemma-shealh.

Fig. 14. M. giyaiiUitm, 11. up. l/ciss F. Oc. i. Cnm.-luc,| Transverse section of an intermediate nerve, at a point where a brnuchlct is given off.
br.inehk-l i^ seen to consist of small lubes issuing, one from each of the few thick longitudinal nervous tubes of which the intermediate nerve is composed.
Fig. 16. M, !/rii/'fi, II. «/', l.Zeiss hom, im. '/,.. Oc. 2 Cam-Iuc.) Connective-tissue nuclei.
Fig. 16. M. glabritm, l'\ S. L. '.Arbitrary magnification,! Secliou of the striate, ciliated cuticle covering the glandiilous tissue of a .segmental glnndulous sack.
.■\i uniform intervals, broader, non-suialc spaces (a, I occur (probably secretive porcs.^l. The roots, alone, of the cilia arc seen.

Fig. I7. jV, grafl'i. u. up. (Arbitrary inngnific.ition.l Ideal, horiionlal section, illustrnting the alimentary canal, and tanification of Ihc intestinal br.iiiches
(tg'.. tg'., tg'.). The cloneol canal is considerably shortened in the figure (vide fig. 20% a. Annular epithelial protuberance dcmnrcaling the oesophagus from the slomaeh.
(I.e. Annular conslnclion. dividing the stomach into anterior an<l posterior divisions. The constriction is, here, much dr.-iwn back and the division, consei]uenlly. is nut very dislinC
h. /i'. Septa separating Ihe intestinal branches, c. Annular con>lrietn)n separating the stomach from the cloacal canal, orrf. l.alcto-ventral oviducts opening into the cloae;il cann
an- Cloacal aperture, tr. TeuiacidaT nerve-ring. or. Oesophageal ring, ».C, Ganglionic cells situated, annularly, around the oesophagus, at the posterior extremity of Ihe probo%ei
ri.c*. Ganglionic cells surrounding the lenlaculnr nerve-ring.

Fig. 18. M. cnrprntL-ri. Ideal, horizontal section simitar to that in flg. 17. The litera-siguifications are the same as in fig. 17. The oesophagus (ttJt.l is, here,
prelly long and surrounded by muscles and ganglionic cells. The subdividing of the stomach is verj' distinct; its anterior part is subdivided by a small annular conslriclion (dl.

Fig. 19. M. yigtis, jAk. Ideal, horizontal section similar to those of ihe two preceding figures. The litern-signlfications are the same as in figs. 17 and iS.
In this species, and, also, in M. giganteum, two pairs, only, of intestinal branches (tg.', tg.-) issue from the stomach. The subdivision of the sloniaeh is dislincl. eg. Large gtoiip'
of ganglionic cells surrounding the oesophagcal-ring \,or.). The cerebral ganglia are. in this species, largely developed.

Fig. 20. M. grafl'i, n. ap. (Zeiss AA. t)c. 1. Cam.-luc) Longitudinal section through the middle of Ihc body, showing the situations of the alimentary canal,
the nervous system, ami the oviducts. The course of a lateral oviduct is shown in Ihe figure, in order to illustrate its situation in relation to the nervous system and alimentary
canal, althrough it, of course, is really, siluated more laterally. WM. Mouth. Ol'. Annular constriclion separating the oesophagus from the stomach, a.c. vVnnuIar constriction subdividing
the st,iinnch, d. Annular constriction, through which there is only a very narrow passage inlo the cloacal canal, an. Cloacal aperture. Ovd. Dorsal oviduct, (i. Origin of later"-
ventral oviduct. otid", ovd'. Latcro-vcntral oviduct, b. Opening of the oviduct into the cloacal aperture, or. Ova. c. Portion of the body-cavity, in which ova arc situated-
b.H. Ventral nerve-cord. trm. Thick transverse commissure al the anterior extremity, and few.' the similar commissure at the posterior exircmity of the ventral nerve-cord. O.ri/i. Uoi "
of oesophageal commissuies, n. Otii pair of fine nerves, or. Oesophageal ring. {r. Tentnculnr nerve-ring, m.b. Muscular bulb.

Fig. 20 a. (Zeiss AA. Oc. 1. Cam.-luc.) Portion of a longiiuilinal section, of the same animal, as in fig. 20, but passing somewhat more laterally, and illustrating
the course of a latero-venlral oviduct, Ovd. I'orlion of the dorsal oviduct (ulcrui). oPrf,', ovd.-, ovd.'. Latero-ventral oviduct in which ova arc silustcd. n.c. corresponds lo «,f. in
fig. 20. m.h. Muscular bulb, Im. Intestinal branch, (i. Nerves, r.rf. Vas deferens, p.^, p.". Third and fourth parapodin. h. Chief hook. S.h. Supporting rod. in. Musclc>
converging in Ihe parapodin.

Fig. 21. M. giganteum, n, sp. (Zeiss AA. Oc. 4. Cam-Iuc.) Transverse section of the ahmeutar>' canal, at the demarcation of the stomach and the cluneal
cunal. m.e. Portion of the epithelium of the stomach, nt. Annular muscles surrounding the stomach. r.m. Radial muscles, M'. Small muscles situated in the walls of the cloacal
caoal. am. Opening of the Intcto-venlral oviducts inlo the cloacal canal. Ovd'. Dorsal oviducts, or. Ova in the cloacal canal, c. High cpilhelium on the ventral side of the
tloneal conal; it is seen to be much flattened ou tne dorsal side of the anterior part. v. Ventral ectoderm.

Fig. 22. M. giganti'Uin, n. sp. (Zeiss F. Oc. i. Cam.-luc.) Transverse section of epithelium (me.), and the wall of the stomach, in which arc situated annular
muscles (m.) and small radial muscles (.rm). a. Cells which send a prolengation low.irds the annular muscles or the epithelium (possibly nerve cells?)-

f 'B- 23. M caipiiiUri, Grnff. (.\rbitrary mugnificnlion.) Ideal, horizontal section, showing the situation of ihe oviducts, and the form of the uterus and ihc
ovarium. Three pairs of branches, filled with ova. issue from the uterus, and. along the walU of these branches, minute ova are seen lo be situatc<l covering the walls as an eititheliu
rf. Dissepiments, separating the branches of the ovarium or body-cavity, in the dissepiments iransscctcd bundles of muscles arc seen. rf.". Indications of «mall dissepiments, a. C',
nectivc-tissuc situated over the anterior part of the alimentary canal and the proboscis, oi?d. Dorsal oviduct, ovd:. Origin of lalero-vcutral ..viducts.

. . , ., ^^',.?L L "■ '^'"■'/'■^'""' ^- *■ ■'■'■ LZciss F. Oc. I. Cttm.-luc.) Section of ova in process of segmentation, situated in Ihe cloacal canal. I have, frequently,

obsened simdar ova. Whether (his segmentation begins without a prior fertilisation, as Graff supposes. I am unable to :.ay. I am. however, more inclined to think that they
fertilised by occasional spermntoion passing through the cloacal apcrlure, into the cloaca! canal, along with the water

^{.UjCrtJ ^KMUt m.

Tab. IX

J^ ¥ ^ /

i>i^

'C5

3 2044 072 224 02

iHÉUBÉaÉÉÉUÉMÉiiiiiiAi^

^^Hl' r'''r:''\''''-'^^^^

mm.

; '. ■• ■' \,' : s'-i'i \

;:ivi'- :''■;■;,";'■ -'^.ui'^ii

'is'

'i'

'.i'

B!'
1

1

iSii:i;

^^H'^ ; ^^^ ;:f ;; ;v:'

i;<'STai5:!

J.> .V '[ wi't :

■•;^li!'",t'.>'\;

''t'.' ; i'.Wi'

■^■:-''":->:'-':'''v'i:'"':^^

III

:c-^, !'Pi'';

■i,,,(.j;r

;;!<o;r;o,

vvf;) n;

;<'!

M ''t:i.;>.

'I'i

■■Hillif'!

..I

^li'f .^i^^

\':v,-'ili

IV!-, 1

t'i'i't'i'lMil