gr 


et fr ov 


| = == 


sep 


HESRYG 


; 
NI 
Å 1 


KI æ SARS 


QL 
IA$ 


Division of Mollusks DÅ 1X 
Sectional Library H ol. 


p å y Å Å på UT? Må LI 
4, =y i AG ve å i i å Ei 
i i i i Y 
p k ” å 
| å Ne 
m f R i * 
P I kv P é 
Å E 
år. å nå å É * 
TARE å i 
PE p ANE 
i A EA pr - 
9 h vi i i ; Å 
V V rep h v på å ” 
u'å h å nm , 
E Å ; i p A* 
i NSK i 
P pa 
AN | Så | 
| v 
« N I Å 
+ å Fl i 9 
EN ped Må 
; de 
4 
p Ui I ; 
aa 4 å 
p PÅ R i T o 
! i pr NN g va 
Nr Ky? Ev J K 
er 
vi på 
i ; E D 
| RE 
af) > AV Gr å i 0 
vi , i LIE 
åå Ah p , 
4 i i 
tg > 1 en 
i ae v 
p ! å | tran p i 
ae v AA - 
i 4 KIN: KAP p ae 
i y gre OG 
v B V 
va fi Fe Å på» p Å 
i Kr å ER i 3 
av EG ; t hå » Å * å 
' ” i $ Ei % ne i 
A ar ute pan Va ; ør v, Kå 
ul 0 Mor Ul > , 
i fi 
” å av - dt fv N e 
i i A mn PE) Å - LA 
ni A Av , N pg i VF G Maj ar Å be Qu 
fra N ; å v HM , O Ga ; » | Å i 
ak AE Pen KM 
« i i | K 
; i vare p NAME V a 
” i K i A hål i på 
ar i i a å V , å) NE EE Å 
290 


FV PE Å 
i  jt 
p då 


pr 
Fa 
pe 
å 


BESKRIVELSER oc IAGTTAGELSER 


ober Division of Mol 


PP bd 1 naa 
Sectional 15 


nogle merkelige eller npe i Hadet den DEN 
Bergenske Kvst ledende Byr 


af 


POLYPERNES, ACALEPHERNES, RADIA- 
TERNES, ANNELIDERNES oc MOLLU- 
SKERNES CLASSER, 


med 


en fort Gversigt over De Hivtil af Sorfatteren sammesteds 
fundue Arter og deres FJForekommen, 


af 


Sognepræst til Kind, Medlem af den physiographiske Forening 
. i Christiania. 


Trykt paa Thorstein Hallagers Forlag hos Chr. Dahl, R. 8. ; 


18595, 


FORTALEFE. 


D., Velvillie, hvormed mine for nogle Aar siden udgivne förste 
naturhistoriske Forsög ere blevne optagne, har bestemt mig til fremdeles at 
bekjendtgjöre mine Iagttagelser over de mærkelige eller nye Dyr, jeg har 
havt Leilighed at observere. Hvor ufuldkomne mine Bemærkninger ere, 
föler Ingen bedre end jeg selv, da deels min Embedsstilling hindrer mig 
fra et vedholdende Studium, deels mit afsondrede Opholdssted (da jeg boer 
henved 60 Mile fra et zoologisk Bibliothek) gjör mig det vanskeligt at fölge 
med og benytte de mangfoldige Opdagelser, der aarlig gjöres i Zoologiens 
vidtlöftige Gebeet. Nærværende Bidrag ere derfor næsten alene en blot 
Fremstilling af Kjendsgjerninger, og kunne som saadanne vistnok være til 
Nytte for Videnskaben; men de savne for en stor Deel Sammenligningens læ- 
rerige Belysning. Ved enhver Classe har jeg troet at burde forudskikke en 
kort Oversigt over de af mig ved den Bergenske Kyst fundne Arter og For- 
holdene ved deres Forekommen og Udbredelse, et lidet Bidrag til Söedyre- 
nes geographiske Fordeling. Alle der anförte Dyr har jeg selv undersögt i 
Naturen, og Exemplarer af den störste Deel af dem ere opbevarede i min 
Samling. | 

Tagttagelserne ere anstillede imellem den 60—6139 N. B. paa flere 


langt fra hverandre liggende Steder, nemlig 1) Bergens Vjord, en temmelig 


IV 


af Land indelukket Fjord; 2) Glæsvær, 3 norske Mile sydvest for Bergen 
tæt ved Havet, Grunden deromkring mest sandig og dyndet; 3) Solsvig, 11 
n. Miil vest for Bergen, steile i Havet styrtende Klipper, Bunden klippefuld; 
endelig 4) Floröen, 42 n. Mile nordlig for Bergen, meget udsat for Havets 
Indvirkning. 

Uagtet jeg just ikke er nogen Ynder af det moderne evindelige 
Slægtmagerie, saa har jeg dog i nærværende Værk været nödt til at danne 
flere nye Slægter, naar jeg fandt-Dyr, som væsentlig afvege fra de tilforn 


bekjendte Former, 
Ved godhedsfuld Understöttelse af det Kongl. Norske Videnskabers 


Selskab har jeg seet mig istand til at oplyse Beskrivelserne ved medfölgende 


Plancher. 


Floröe Præstegaard den 42te Februar 1834. 


MM. Sars. 


& 
å 
$ 
å 
å 
ae 
så 
å 
å 
E 
å 
å 
7 
å 


Q OQ. de lavere Söedyrs Forekommen og topographiske Fordeling ved den Ber- 
genske Kyst vil man af den nedenfor ved enhver Classe fölgende Opregning af de mig hid- 
til forekomne Arter kunne faae en, saavidt Tingen tillader, nogenledes tydelig Forestilling. 
Her vil jeg kun forudskikke nogle almindelige Bemærkninger desangaaende: 

Polyperne leve alle paa Bunden af Havet, de fleste ere fastsiddende; Söefjæ- 
rene ere vel frie, men stikke i Sandet og kunne ikke svömme; Actinierne derimod krybe 
langsomt. - (A. carciniopados kommer dog raskt nok frem ved Hjælp af den i Conchylien, 
hvorpaa den sidder, levende Bernhardskrebs.) Den störste Deel af de talrige Arter, vi 
kjende, leve nær Stranden, nogle af de större Coraller (f. Ex. Madreporer, Gorgonier &c.) 
derimod i betydelige Dybder paa Havets Grund. 

Acalepherne ere fritsvömmende Dyr (undtagen Strobila i dens förste Udvik- 
ling); Arternes Antal ved vor Kyst er ikke betydeligt, men destomere Individernes, der 
ofte forefindes i uhyre Mængde. Deres Opholdssted er meest det aabne Hav, men de kom- 
me til visse Tider af Aaret ind i Fjordene og Bugterne. 

Radiaterne ere ligeledes frie, men krybe ikkun langsomt paa Grunden. De 

opholde sig næsten alle nær ved Stranden; nogle Holothurier (f. Ex. Fistularia elegans) o, 
fl. i större Dybder. De forefindes til enhver Aarstid. 
Anneliderne leve ogsaa for det meste nær ved Landet, de fleste ere frie og 
krybe paa eller svömme langs Söebunden; mange ere nedgravne i Sand og Dynd, andre 
(f. Ex. Serpulerne, Sabellerne) med deres Skaller eller Rör fasthæftede til andre Legemer, 
nogle (f. Ex. Nereider o. a.) træffes stundom svömmende i den aabne Söe; endelig leve 
nogle faa, hvilke nærme sig til Indvoldsormene, som Snyltegjæster paa andre Dyr, Arterne 
ere talrige og bemærkes til enhver Aarstid. 

Molluskerne opholde sig i forskjellige Dybder, nogle fastsiddende eller hæftede 
til andre Legemer, andre stikke i Sandet, de fleste ere langsomt krybende; nogle (f. Ex, 
Salperne, Pieropoderne) træffes svömmende i den aabne Söe, og andre (Cephalopoderne) 


VI 


kunne baade krybe og svömme. Arterne ere meget talrige, de forekomme ikke alle til 
euhver Aarstid: Pteropoderne f. Ex. forsvinde om Vinteren, Salperne synes meest at opholde 
sig i det aabne Hav og vise sig ofte ikke i mange Aar ved Kysten. 

Den Norske Hav-Fauna?s Physiognomie viser vel meget Qvereensstemmende med 
hvad andensteds, saavidt de yderst faa Iagttagelser desangaaende oplyse, er bleven bemær- 
ket; men frembyder tillige nogle Modificationer eller Afvigelser. Dette vil blive klart ved 
nedenstaaende korte Fremstilling af de lavere Söedyrs Forekommen ved den Bergenske 
Kysts Strande. 

Audouin og Edwards have forsögt 1) at give en Skildring af de lavere Dyrs 
topographiske Fordeling ved den Franske Kyst: de adskille nemlig 4 Zoner eller Regioner 
mellem Grændserne af den höieste Flod og stærkeste Ebbe. Vel er der ved den Bergenske 
Kyst ingen saa ganske tydelig Begrændsning eller nöiagtig bestemt Adskillelse mellem disse 
forskjellige Regioner (deres Höide f. Ex. kan ikke nöiagtig angives, da Localiteterne heri 
gjöre mangfoldige Forandringer): de löbe umærkelig over den ene i den anden, og de 2de 
överste blottes næsten stedse ved almindelig Ebbe *); men saameget er imidlertid vist, at 
der hersker en vis bestemt Lov eller Orden i Dyrenes og Söeplanternes Fordeling (paa 
hvilke sidste saamange af de förste opholde sig), saavel i dem, der ved Ebben blive os 
synlige, som dem, der leve i Dybet, og i Henseende til å: förste stemmer denne temmelig 
vel overeens med den af de ovennævnte franske Naturforskere beskrevne. 

Disse Regioner ere ovenfra nedad fölgende, enhver af dem karakteriseret ved 
eiendommelige Dyre-Arter: 

1.) Balanernes Region. Överst oppe tæt ved Flöemaalet sidde Balanerne i uhyre 
Mængde fast paa Klipperne, dannende en bred hvid horizontal Stribe; her findes og- 
saa Purpura (P. lapillus) ligeledes i Mængde. 

2.) Patellernes Region. Tæt under Balanerne voxe som oftest hele Smaaskove af 
Fucus. vesiculosus og F. nodosus, paa dem og Klipperne, hvorpaa de sidde, mange 
Turbines (T. littoreus), Neriter, ofte ogsaa Nudibranchier; paa F. vesiculosus utallige 
Spirorbis (S. nautiloides) og paa F, nodosus især Coryne sqvamata. Paa Klipper ud- 
satte for stærk Indvirkning af Bölgerne sidde her de almindelige Muslinger (Mytilus 
edulis) fast i störste Mængde, ligesaa Purpura (P. lapillus); men fornemmelig karak- 
teriseres denne Region ved de talrige paa Klipperne siddende Pateller (især P. vulga- 
ris, sjeldnere P. testudinaria). Mellem Stene findes Actinier (A. rubra). Her voxe 
ogsaa Fucus serratus, F. siliqvosus o. fl., hvorpaa forskjellige Gasteropoder, Asci- 
dier &ec. 

8.) Corallinernes Region. Disse mærkelige Söeplanter voxe her i talrig Mængde, 
mest GC. officinalis. Her fæste de store Muslinger (Mytilus modiolus) sig, og i Klippe- 
rifterne findes den læderagtige Actinie (A. coriacea), ogsaa Lucernarier, Ascidier, 
Sposgier, Alcyonier. Paa sandig Grund, hvor i de foregaaende Regioner faa eller 


1) Cuvier's Rapport i Ann. d. Sc. n. Vol. 21. pag. 326. 

2) Som bekjendt er Ebben i Nordhavet ikke saa ubetydelig: jeg har her ved Floröen 
iagttaget Söens Fald fra höieste Flod til laveste Ebbe at være 4—6, ja stundom ind- 
til 8 Fod. 


VII 


ingen Söedyr findes, forekomme her Arenicola, Nephtys, Terebeller, Cirratulus og 
Aricia, alle nedgravne i Sandet, ogsaa forskjellige Arter Nereider og andre Amnnelider 
samt mange Acephaler (Mya, Solen o. fl.). Der voxe ogsaa, især i stille Bugter, hvor 
Sandet er blandet med Dynd, Zostera marina i störste Mængde ligesom grönne Enge, 
der imidlertid strække sig et temmelig langt Stykke ned i Dybet. Paa denne Söe- 
plante sidde store Klynger af Ascidier, fornemmelig A. intestinalis i utrolig Mængde, 
ogsaa nogle Actinier og Gasteropoder (f. Ex. Folidia papillosa hyppig). 

4.) Endelig Laminariernes Region, hvor disse paa Söedyr saa rige Planter ofte, især 
i Dybet, voxe til en enorm Störrelse. Ikkun det Överste af denne Region, som stræk- 
ker sig langt ned i Dybet, blottes, endog ved stærkeste Ebbe. Paa Laminarierne fin- 
des mange Doris, Polycera, Tritonia, Eolidia og andre Gasteropoder, Patella pellucida, 
nogle Pectines, Asterier, nogle Actinier, mange Caprella og Nymphon; paa de store 
Stammer enkelte og sammensatte Ascidier, Alcyonier, Tubularier o.s. v.; mellem Röd- 
derne Polynoér, Ophiurer. Paa Klipperne sidde Östers, de större Arter Asterias (f. Ex. 
A. glacialis, A. endeca, Å. phrygiana), Echinider &c. Længere nede paa Bunden, 
hvor aldrig Ebben blotter dem, leve forskjellige Arter Pectines, Lima, Ophiurer, Can- 
ceres, Holothurier o. fl. 

Om Dyrenes Fordeling i Dybet har jeg vel ved hyppig Brug af det af O. F. 

Miiller (Zool. dan. Introd. p. 4.) anbefalede og meget tjenlige Instrument samlet nogle 

Data; men disse Erfaringer ere endnu for faa til, at jeg i en saa vanskelig Sag skulde 

vove at opstille almindelige Regler. 


Antallet af alle de af mig hidtil ved den Bergenske Kyst mellem 60—612* N. B. 
fundne Arter af dei dette Værk omhandlede Dyreclasser ere fölgende: Polyper 47, Aca- 
lepher 16, Radiater 32, Annelider 56, Mollusker 139. Hos andre nordiske Forfattere (som 
Ström, Gunnerus, Miiller, C. Fabricius, Rathke) findes som hörende til den Norske Fauna 
endnu en heel Deel Arter, som her ved Kysten hidtil ikke ere komne mig for Öine, nem- 
lig efter et omtrentlig Overslag: Polyper 43, Acalepher 2, Radiater 13, Annelider 24, Mol- 
lusker 47. Lægges disse til de ovenfor angivne, saa tæller altsaa den Norske Fauna i det 
Hele: af Polyper 90 Arter, Acalepher 18, Radiater 45, Annelider 80, Mollusker 186. 

Ved Sammenligningen af sydligere europæiske Haves Fauner, f. Ex. den Britiske, 
den Franske, den Italienske o. s.v., med den Norske finder man den allerede noksom er- 
kjendte Naturlov stadfæstet, at baade Slægts- og Artetallet alt mere og mere tiltager, jo 
længere sydlig man kommer eller jo mere man nærmer sig Æqvator. Som Fölge af denne 
Lov skulde man nu kunne formode, at de paa lige Bredegrader rundt om Jorden belig- 
gende Have eller Lande maatte opvise et omtrent lige Antal af Slægter og Arter, ja at 
disse skulde være de samme «eller identiske; men dette synes dog ikke at være Tilfælde 
overalt. Vel ere endnu Iagttagelserne desangaaende for faa til at kunne afgjöre Sagen; 
men sammenligne vi det omtrent paa lige Bredegrader med Norge beliggende Grönlands 
Fauna, den eneste som her frembyder sig, som vi nogenledes kjende, saa möder os en over- 
raskende Forskjel i Artetallet mellem begge Fauner. Norge ligger mellem 58 og 719, den 


VILL 


sydlige eller beboede Deei af Grönland mellem 59 og 729 N. B. Den Grönlandske Fauna 
tæller efter O. Fabricius: af Polyper 42 Arter, Acalepher 10, Echinodermer 16, Amnnelider 
51, Mollusker 56. Ikkun Acalephernes Antal er lidet forskjelligt fra den Norske Fauna's, 
men der vil udentvivl opdage; endnu mange flere Arter ved den Norske Kyst; thi det sy- 
nes at denne Dyreclasse hidtil af vore Zoologer har været temmelig overseet. Aarsagerne 
til denne saa store Forskjel i Artetallet mellem begge de omhandlede Fauner maae uden- 
tvivl söges i betydelig forskjellige physiske og locale Forhold, omendskjöndt det er det 
selvsamme Hav, der beskyller saavel Grönlands som Norges Kyst. — Hvad iövrigt Arterne 
angaaer, da synes de fleste grönlandske Species af de her omhandlede Dyreclasser, efter 
Beskrivelserne at dömme, at være identiske med de ligebenævnte norske, endskjöndt det 
ikke er usandsynligt, at en nöiere Sammenligning, den vi kunne forvente af den kyndige 
Naturforsker Prof. Reinhardt, som arbeider paa en ny Udgave af Fabricii Fauna Groen- 
landica, ved mange af dem vil kunne paavise Afvigelser. 

Slægterne synes næsten fuldkommen de samme, naar undtages enkelte, f. E. Li- 
macina (Argonauta arctica, Fabr), Lucernaria phrygia (som vel bliver en egen Slægt, 
skjöndt det er vanskeligt at bestemme hvorhén den skal stilles), nogle Acalepher &c., hvil- 
ke dog maaskee ved nöiere Undersögelser turde findes ved den Norske Kyst; hvorimod Nor- 
ge fremviser saa mange Slægter, som, saavidt vi kjende, ikke ere fundne ved Grönland. 
Overhovedet gjælder det udentviv! mindre om Söedyrene, hvad som er almindelig erkjendt 
om Landdyrene, at nemlig i den varme Zone ingen, og i den kolde ikkun nogle faa Arter 
ere fælles for baade den gamle og nye Verden. 


Geuus: 


Genus: 


Genus: 


Genus: 


Genus: 


Genus: 


Spsøtematilk Jortegnelfe 
over Ve i dette Dærk beskrevne Dyr. 


I. Classis: PPolppi. 


Ordo: Exoarii, Rapp, 


Pedicellina, nov., Vorticellis affinis. 


1. Spec. P. echinata, nov. 


2. Spec. P. gracilis, nov. 
Corymorpha, nov., Tubulariæ affinis. 


1. Spec. C. nutans, nov. 
Ordo: Endo Å ii, Rapp. 
Virgularia, Lamarck. 
1. Spec. V. juncea, Lam. 
Actinia, Linn. 


1. Spec. A. prolifera, nov. 


H. Olssis: Qralephe- 


Ordo: Discophoræ, Eschscholtz. 


Strobila, Polypis affinis. 


1. Spec. S. octoradiata. 


Oceania, Peron. 


1. Spec. O. ? ampullacea, nov. 
2. Spec. O. octocostata, nov. 
3. Spec. O. saltatoria, nov. 


4. Spec, O. ? tubulosa, nov. 


IX 


Genus: 


Genus: 


Genus: 


Genus: 


Genus: 


Genus: 


Thaumantias, Esch. 


4. Spec. T. multicirrata, nov. 


2. Spec. T.? plana, nov. 


Cytæis, Esch. 


4. Spec. C. ? octopunctata, nov. 


Ordo: Ctenophoræ, Esch. 


Beroé, Esch. 


1. Spec. B. cucumis?, O. Fabr. 


Mnemia, Esch. 


4. Spec. M. norvegica, nov. 


Cydippe, Esch. 
1. Spec. G. bicolor, nov. 


2. Spec. G. qvadricostata, nov. 


appen Dix. 
Bipinnaria, nov., an hujus classis? 


1. Spec. B. asterigera, nov. 


II. Classis: Madiata. 


Ordo: Asteroida, Latr. 


Genus: Comatula, Lam. 


1. Spec. GC. mediterranea?, Lam. 


Ordo: Echinoida, Latr. 


Genus: Echinus, autorum. 


De pedicellariis ita dictis. 


Genus 


Genus 


Genus 


Genus 


Genus 


Genus 


Genus 


Genus 


Genus 


Genus 


IV. Classis: Qnnulata. 
Ordo: Tubicola, Cuv, 


: Terebellides, nov., Terebellæ affinis. 


1. Spec. T. Siroemii, nov. 


: Amphitrite, Cuv. 


1. Spec. A. Gunneri, nov. 


: Sabella, Cuv. 


1. Spec. S. ? octocirrata, nov. 


: Serpula, Cuv. 


1. Spec. S. libera, nov. 


Ordo: Errantia, Aud. & Edw. 
: CGhetopterus, Cuv. 
1. Spec. C. norvegicus, nov. 


: Nereis, autorum. 


1. Spec. N. virens, nov. 


: Phyllodoce, Sav. 
1. Spec. Ph. foliosa, nov. 


: Onuphis, Aud. & Edw. 


1. Spec. O. conoylega, nov. 


: Polymnoé, Sav. 


1. Spec. P. gelatinosa, nov. 


appenvdix. 


: Nais, Mill. 


1. Spec. N. clavicornis, nov. 


XI 


XII 


V. Classis: ollusca.' 
Ordo: Acephala, Cuv. 
Genus: Botryllus, Gaertn. 
De evolutione fætus. 
Ordo: Gasteropoda, Cuv. 
Genus: CGypræa, Linn. 
1. Spec. C. norvegica, nov. 


Genus: Bullæa, Lam. 


1. Spec. B. granulosa, nov. 


Genus: Actæon, Oken. 


4. Spec. A. minutum, nov. 
Ordo: Pteropoda, Cuv. 


Genus: Cirropteron, nov., Atlanti affine. 


1. Spec. C. semilunare, nov. 


2. Spec. G.'ovale, nov. 


-sSKKOO EO GOES 


er 


1. 
Bolpper. 


P edicellina, gen. nov., forekommer hist og her fasthæftet med dens krybende 


Rödder paa Conchylier, Sertularier o. fl. Af Hydra er ingen forekommen mig. Den af 
Q. F. Miiller beskrevne H. gelatinosa, som Rapp *) ommelder at have fundet ved den Nor- 
ske Kyst, har jeg endnu ikke truffet; det synes tvivlsomt om den virkelig hörer til Hydrer- 
ne.  Corynerne ere derimod udbredte ved vor Kyst.  Saaledes findes G. sqvamata næsten 
overalt, ofte i uhyre Mængde, fastsiddende paa Fucus nodosus familieviis. Ved Ebben 
ere de sædvanlig udsatte for Luftens Paavirkning; de see da ud som röde Klumper paa 
Tanget, hvilke, naar Floden igjen kommer, atter udfolde sig og vise deres faa Livsyttrin- 
ger. Paa samme Fucus forekommer ofte, ligeledes i Mængde, den Coryne, jeg forhen *) 
har beskrevet under Navn af Stipula ramosa. | 

En ny Art med 10 traaddannede lange Tentakler ved Basis af den lange og smale 
Kölle, bvilken er besat med mange adspredte korte Tentakler med kugleformig Ende, har 
jeg ikkun sjeldent fundet paa Zostera marina. En skjön Overgang til Tubularierne, hvilke 
af Rapp paa en naturlig Maade ere forenede med Corynerne, danner den nye Slægt Cory- 
morpha, hvis eneste Art, et 'yderst sjeldent Dyr, forekommer paa större Dybder med dens 
nederste Ende nedgravet i Sandet. 'Tubularia muscoides er almindelig, ligesaa T. ramosa, 
hvis Polyper udmærke sig ved ikkun en enkelt Rad Tentakler; begge forekomme paa Stam- 
merne af de store Tarer (Laminarier), som voxe 1—2 Favne under Söens Speil overalt paa 
klippefuld Grund. — Tare- og Tangarterne ere ofte næsten bedækkede med Sertularier af 


forskjellige Arter. Saaledes S. pumila, som hos os er den almindeligste og overalt i tallös 


I) Polyp. u. Actin. Pag. 13. Å 
2) Bidrag til Söedyrenes Naturhistorie, Bergen 1829, Pag. 4, Tab. 1. Figur 1—2. 
t 1 


AG) 9 VL 


Mængde findes paa Fucus vesiculosus. S. abietina, S. polyzonias, 5. dicotoma, S. cuscnta 
o. fl. sees hyppigt nok paa Tang, Tarer, Stene &c. 

Milleporer, saasom M. aspera, Linn., M. (Retepora, Lam.) lichenoides og M. 
cellulosu voxe paa Klipperne hist og her i maadelige Dybder; især er den sidste temmelig 
almindelig og af udmærket Skjönhed. Til Milleporerne synes Celleporerne at nærme sig. 
Af disse findes C. pumicosa hyppig, endnu almindeligere C. coccinea *) paa Stene, 
Tarestammer o. 8. v., samt nogle endnu ubestemte Escharer.  Celleporernes Polyper ere 
hidtil næsten aldeles ubekjendte; jeg har fundet deres indre Bygning overeensstemmende 
med Flustrernes ?). Disse sidste ere overordentlig udbredte; saaledes bedækker F. mem- 
branacea næsten overalt de store bladagtige Tarer, F. tomentosa og F. dentata forskjellige 
Fucusarter, mindre almindelig er F. bombycina.  Herhen hörer ogsaa Cellarierne, hvoraf 
GC. reptans sees hyppig paa Tang, samt nogle endnu ubestemte Arter.  Uvist er det, om 
ogsaa Tubulipora, Lam., kan henföres til Flustrerne, da dens Polyper ere aldeles ubekjendte. 
T. patina forekommer almindelig paa Tang, Gorgonier &c., og den smukke T. transversa, 
som i frisk Tilstand er af en rosenröd Farve, ikke sjelden paa Stene, Gonchylier, Tarer &c. 
Blandt Alcyonierne er den almindeligste Lobularia conoidea, Lam. (Alcyonium eydonium, 
Miill.), som med dens guulröde coniske, runde eller fingerformig deelte Masser voxer paa 
Klipperne og Tarestilkene i 2—83 Favnes Dybde, især ved steile Klipper. Alcyonium arbo- 
seum, Linn., derimod findes kun i betydelige Dybder (70—100 Favne) udenfor Skjærene paa 
Havbunden, ofte af 5—6 Fods Höide, OQgsaa Gorgonierne voxe ikkun paa de sidstnævnte 


——€———mn 


1) Zooll dan. 4 Vol. Tab. 146. 

2) Hos en (maaskee ny) Art Gellepora, som forekommer i 20—30 Favnes Dybde, under- 
sögte jeg Polyperue nöiere.  Corallen var rosenröd, eylindrisk, 3—4 Gange todeelt- 
grenet, Grenene korte, i Enden spidse. Indvendig var den hullet, steenhaard, udven- 
dig overalt bedækket med Celler, hvis överste Rand löber ud i en kort kegledannet 
Spids, hvorved den hele Overflade bliver ru og ujævn. Polyperne ere cylindriske, 
Munden omgiven af henved 20 traadformige i en tragtdannet Kreds stillede Tentakler, 
hvilke ved den sagteste Berörelse trækkes ind i Kroppen. Formedelst disse Dyrs Gjen- 
nemsigtighed bemærker man tydeligt Tarmkanalens Löb, nemlig först et kort Svælg, 
som nedentil har en stærk Indsnöring, og derpaa udvider sig i en rundagtig rummelig 
Mave, Denne sidste gaaer endelig over i en smal Tarm, som igjen stiger opad og 
ender sig nær ved Munden. Denne Tarm er nedentil noget tykkere end oventil; hos 
et Exemplar saaes indeni den en oval mörk Klump, maaskee Excrementer. Nedenfor 
Maven syntes vel endnu at være et mörkt Indlem (formodentlig Æggestokken); men 
det var ikkun lidet synligt, da Polyperne ikke strakte sig saa langt ud af deres Celler. 
See Afbildningen af denne Polyp Tab. 2, Fig. 4, forstörret. 


— 
== 


== 5 oe 
Steder, saasom den meget almindelige G. placomus og den sjeldnere G. lepadifera. Af 
Pennatuler er mig ingen anden forekommen end Virgularia juncea, Lam., og det sjeldent, 
i 40—50 Fåvnes Dybde, hvor den sidder i Sandet.  Madreporerne ere ikkun lidet talrige 
her ved Kysten: M. prolifera og M. ramea forekomme i ovennævnte större Dybder i Ha- 
vet, den förste temmelig hyppig, M. virginea hist og her i Fjordene. Overhovedet er den 
Omstændighed mærkelig, at de större Coraller, saasom Gorgonier, Madreporer &c. her i 
Nordhavet ikke antræffes uden i meget betydelige Dybder, hvor Vandets Temperatur er 
mere constant og hvorhen Bölgebevægelsen, som det synes de ikke kunne taale, ikke ræk- 
ker ned; hvorimod de samme i det mindre urolige Middelhav efter Cavolini's, og i det 
stille Hav under Troperne efter Quoy”s Beretning, forekomme ikkun faa Favne under Söens 
Speil. 

Actinierne endelig ere talrige ved vor klippefulde Kyst. Den almindeligste er A. 
rubra (A. eqvina, Linn., A. mesembryanthemum, Rapp), som næsten overalt forefindes 1 
störste Mængde mellem Stene og i Hulinger ved steile klippefulde Strande. I Ebbetiden 
staae de ofte törre og i sammentrukken Tilstand. Ikke mindre hyppig, men aldrig i saa- 
dan talrig Mængde, forekommer A. coriacea, ofte af 3—4 Tommers Höide. Den vælger 
altid Klipperidser (hvilke ogsaa oftest ved stærk Ebbe efterlades törre) til sit Opholdssted, 
hvor den ikkun med stor Vanskelighed kan rives lös, og bedækker sig formedelst dens tal- 
rige Suevorter med Sand og Conchyliefragmenter, hvorunder den skjuler sig. A. filiformis, 
Rapp *), har jeg ikkun eengang fundet; den synes at være en Varietet af A. rufa, Mull. 
- En anden blegröd, glat, efter Længden fiint stribet, höi cylindrisk Art, der har nogen Lig- 
hed med A. varians ?), findes hist og her familieviis siddende fast imellem Tarerödder, 
A. candida, Mill., paa Stene, sjelden. Den store smukke A. plumosa elsker fornemmelig 
saakaldte Hammere eller grotteagtige Indhulinger i Klipperne, der ere udsatte for stærk 
Paavirkning af Söegang. A. carciniopados, Otto, saa mærkværdig ved dens besynderlige 
Levemaade, har jeg ofte fundet i större Dybder i Fjordene, paa Bucciner, Neriter, Turbi- 
nes &c., hvilke Cancer bernardus trækker omkring med sig. A. prolifera, nov. spec., er 
den mindste mig bekjendte Actinie; den lever mest paa Tarer, dog ogsaa paa forskjellige 
undre Legemer. En liden Art, som nærmer sig til A, intestinalis, O. Fabr. 3) findes stun- 


dom paa Stene, Skjæl o. s. v., hvor den gjerne fæster sig dybt inde i Ridser eller Hulin- 


1) Polyp. u. Actin., P. 57. T. 3. Fig. 2, 3 
2) Zool. dan. Vol. 4. Tab. 129. 
3) Faun. Groenl. P..3850. T. 1. Fig. 11. 


4* 


= 4 GE 


ger '). Den adskiller sig fra den Fabriciske Art, foruden ved Tentaklernes Antal (25—26), 
derved, at den er omgiven af et membranöst böieligt Rör, uden dog (som Cereus; Oken) 
at mangle den brede Basis eller Evnen at forandre Sted og befæste sig ved Grundfladen; 
ogsaa trækker den sig ved mindste Berörelse ikke som andre Actinier langsomt, men plud- 
seligt og paa eengang tilbage indtil mindre end en Trediedel af dens sædvanlige Höide. 
Den maa udentvivl (maaskee tilligemed Fabricii A. intestinalis) adskilles fra Actinierne som 


en egen Slægt. 


Gen Pevicellima, nov 


Corpora gelatinosa nuda, pedicellata, clavata, in surculo tereti 
repente verticalia. (Glava oblonga, compressa, varie dilatabilis, supra 
serie tentaculorum coronata. Tentacula cylindrica cirrata. Os et anus 
vicina in extremitate superiore excavata *). 

Den wudvortes Form saavelsom Tarmkanalens besynderlige Löb synes at bringe 
denne nye Slægt nær ved Vorticellerne. Dog adskiller den sig fra disse ved dens tydelige 
”Tentakler, hvilke give den mere Lighed med Polyperne. Den synes virkelig at gjöre Over- 
gangen fra de nys nævnte Infusorier til Polyperne. 

Pedicellina udmærker sig ved at flere stilkede Polyper af en temmelig fast gela- 
tinös Substants skyde lodrette op af en trind krybende Rod; Stilken endes oventil i en aflang, 
noget sammentrykt Kölle, paa hvis överste Ende Munden findes i en Fordybning af samme. 
Denne Köllens överste fordybede Flade danner rundtom en Rand, der er meget foranderlig, 
idet den snart udvider sig til en Störrelse, der i Vidde overgaaer Köllens sædvanlige Tyk- 
kelse, snart igjen betydelig contraheres. Deraf kommer ogsaa de forskjellige Former, som 
Köllen saa ofte antager, da den nemlig snart er ægdannet, snart bægerformig med udbredt 
Rand. Men fornemmelig er det dog Stilken, som viser de meest levende Bevægelser; den 
böier sig ved Irritationer let og hurtigt til alle Sider. Rundt om Köllens överste Ende eller 


Rand er en enkelt Rad cylindriske Tentakler, hvis indadvendte Side er besat med mange 


I) Et ufuldkomment Exemplar er beskrevet i mine Bidrag” &c. under Navn af Lecy- 
thia, P. 27. 

2) Navnet Pedicellina er givet disse Dyr formedelst- nogen Lighed, de i Skikkelse og 
Bevægelser vise med Miillers Pedicellarier, hvilke sidste jeg iövrigt nedenfor skal vise 
ikke at være selvstændige Dyr. 


3? 5 EE 
77 Å gu == 


meget fine og korte Traade (cirri), som for det meste ere i en idelig Bevægelse, omtrent 
ligesom Svömmetraadene hos Ribbemanæterne (Acalephæ Ctenophoræ, Eschs.), ved hvilken . 
Bevægelse de bevirke en Strömning i Vandet, hvorved en Mængde Infusorier, som tjene 
«Dyret til Næring, föres ind i Munden eller gribes mellem Tentaklerne. Forövrigt strækkes 
disse sidste snart frem, snart trækkes de ind eller lægges tilbage; de kunne ogsaa böles paa 
mange Maader. 

Et af de mærkværdigste Særsyn hos Pedicellina er Tarmkanalens Löb: man be- 
mærker nemlig denne inden i Köllen at gaae fra Munden af nedad ved den ene af de smale 
Sider, derpaa i Bunden af Köllen at udvide sig til en ovalrund Mave, og endelig derfra 
böie sig opad langs ved den modsatte smale Side og atter löbe tilbage imod Mundregionen. 
Mund og Anus aabne sig saaledes tæt ved hverandre indentil i den omtalte Fordybning. 
Denne Bygning er interessant, og ganske fremmed for Polyperne, naar undtages Flusterne 
og de dermed heslægtede Coraller, med mindre man, som Rapp, aldeles vil forvise disse 
af Polypernes Classe. 

Vi finde i Pedicellina en paafaldende Analogie med Vorticellerne, saaledes som 
Ehrenberg 1) fremstiller deres Fordöielsesredskaber; dog har jeg ikke bemærket flere Ma- 
ver. Endelig angaaende Pedicellinernes Forplantning, da skeer denne ved Skud, som kom- 
me lodrette frem af den krybende Rod, hvilket ogsaa synes at finde Sted hos Zoautherne; 
nogen anden Slags Forplantning, f. Ex. ved Forgrening , Frugtbeholdere, Æg: eller Knopper, 
har jeg ikke bemærket hos dem. 

1. Spec. Pevicellina ecbinata. Pedicellis echinatis. 

Den lange cylindriske Stilk er overalt lige tyk, samt rundtom besat med en 
Mængde smaa tynde og spidse Pigge. Hos nogle bemærker man ogsaa paa Köllen endeel 
adspredte Pigge af samme Slags. Selve Köllen er oval og sammentrykt; den ene af de 
smale Sider, hvor Endetarmen gaaer opad, er mere convex end den anden modsatte. Den 
överste Rand er besat med en Rad af 24 Tentakler, hvilket Tal dog hos de forskjellige 
Individer varierer fra 20—22—24. Disse Tentakler ere næsten af Köllens halve Længde; 
indeni dem sees mange gjennemsigtige Kugler i en Længderad. Den opstigende Tarm (En- 
detarmen) saae jeg ofte opfyldt med mörkebrune Excrementer, der havde sammenhobet sig 
i ovalrunde Partier.  Inden i Spiseröret bemærkedes undertiden en stor Mængde meget 
smaa Korn i en idelig Bevægelse, hvilke udentvivl vare nedslugte Infusorier. Naar man 


körer ved Tentaklerne eller andre Dele af Dyret, bevæger det sig bort fra den irriterende 


IY Abhandl. d. Akad. d. Wissensch. zu Berlin 1832. Tab. 5. 


=> 6 E= 


Gjenstand derved, at Stilkem böies til Siden, Tentaklerne slaae sig sammen eller trækkes 
ind og Munden tilsluttes. Dog skee disse Contractioner temmelig langsomt, Stilken deri- 
mod böier sig hurtigt ved den ringeste Berörelse. — Dyrets hele Længde er omtr. 2”, 
Köllen 77” lang og $” bred. — Farven er hvidagtig og gjennemsigtig. — Denne Art findes 
fasthæftet paa forskjellige Legemer, saasom Conchylier, Serpuler, Sertularier, i Bergens Fjord. 

Tab. I. Fig. 1. a. forestiller 3 Polyper af Pedicellina i naturlig Störrelse. Fig.1. 
b. samme forstörret. Fig. 1. c: en Polyp endnu mere forstörret, med en Unge. Fig. 1. d. 
Köllen seet fra en af de smale Sider, forstörret. Fig. 4. e, samme med udbredt Rand. 


Fig, 1. f. et Stykke af en Tentakel, forstörret. 


2. Spec. Pevicellina gracilis. Pedicellis lævibus. 

Stilken er hos denne Art aldeles glat uden Pigge, samt tyndere og forholdsvis 
længere end hos den foregaaende; det hele Dyr er derimod mindre, omtrent 17” langt, og 
Stilken af Tykkelse som det fineste Haar.  Köllen er mindre aflang end hos den forrige, 
og paa Enden er den besat med omtrent 20 ligedannede Tentakler. Stilken er nedentil 
lidt tyndere end oventil, men udvider sig ved den nederste Ende til en kort og tyk Gylin- 
der. I det Hele er Stilken af en fastere Comsistents, undtagen henimod Köllen og den ne- 
derste tykke Deel, hvor den er mere blöd. Den sees derfor kun at böie sig paa disse 
tvende Steder. Ved Irritationer böies altsaa enten den överste Deel af Stilken tilligemed 
Köllen, hvorved Dyret faaer et nikkende Udseende, eller hele Stilken böies ved Basis til 
Siden eller nedad. Denne Art fandtes paa et Conglomerat af Serpuler, ligesom den forrige, 
mange selskabelig samlede. WUdentvivl har den ogsaa lignende krybende Rödder; men det 
vilde ikke lykkes mig at faae nogen af dem lösreven, heller ikke kunde de ved Loupen ret 
sees, hvori vel Dyrets ringe Störrelse var Skyld. Dog fulgte undertiden med den nederste 
Ende af Stilken en liden Fortsættelse, formodentligen et Stykke af Roden. 

Tab. I. Fig. 2. a. forestiller 8 Polyper af Pedicellina gracilis i naturlig Störrelse. 


Fig. 2. b. en enkelt af dem, forstörret. 


Gen Éorpmorpha, nov. ; 


Corpus longum, cylindricum, molle, superne clavato-vesiculosum, 
inferne conico-attenuatum, tubulo cutaceo hyalino tenuissimo partem cor- 


poris inferiorem circumdante, libere (non affixum) insidens. Glava coni- 


t 


17 == 


ca, basi serie tentaculorum longorum circumdata, et ostentaculis brevi- 
bus sparsis. I). 
1. Spec. Gorpmorpha niutans. Corpore hyalino, lineis flongitudi- 
nalibus pallide rubris. 

Uagtet denne Polyp i dens hele Form viser stor Lighed med Tubularierne, er 
der dog meget, der forbyder at före den derhen. Vel sidder den i et Rör, men det er 
ikke hornagtigt som hos hine; tilmed har Dyret en lang nögen blöd Krop, som i dens ne- 
derste Ende er conisk tilspidset og sidder frit i det hudagtige blöde Rör uden nogen orga- 
nisk Forbindelse med samme. Den har videre som noget aldeles afvigende, en Mave eller 
Tarm, der dannes af en egen Hud; ligeledes synes Forplantningsmaaden at være forskjellig 
— samtlig Egenskaber, som adskille den fra Tubularierne, hvortil den iövrigt vistnok 
slutter sig nær, især naar man, som Rapp %?) udentvivl med Föie har gjort, stiller dem 
sammen med Gorynerne, med hvilke vort Dyr viser ligesaa meget Forvandtskab. 

Ovenanförte Art, den eneste hidtil fundne af nærværende Slægt, har et nögent 
blödt Legeme; dette kan afdeles i 2de Dele, nemlig Stilken og den överst paa samme sid- 
dende Kölle, som ved dens Tyngde gjör, at Stilken böier sig temmelig nedad og det hele 
Dyr derved faaer et nikkende Udseende. Stilken er lang og smal, cylindrisk, men dog 
imod den överste Ende lidt efter lidt tyndere; den nederste Ende er conisk tilspidset. Et 
meget tyndt, blödt, hudagtigt Rör omgiver den nederste Halvdeel at Stilken, som det tæt 
omslutter, dog, som allerede ovenfor bemærket, uden nogen organisk Forbindelse med den, 
som hos Tubularierne er Tilfældet. Nederst ender dette Rör sig i en rundagtig, i den un- 
derste Ende tilspidset Udvidning, som er besat med fine Trevler, hvormed Dyret befæstes 
til Sandet paa Havbunden. Det hele Rör er forövrigt saa fiint og tyndt, at man ved en 
flygtig Betragtning neppe bemærker det, og rimeligviis er det vel kun at ansee som rudi- 
mentelt.. Man kan alligevel med Forsigtighed trække Dyret ud deraf. 

Paa den överste Ende af Stilken (som der har en liden Fure eller Indsnöring) 
sidder nu Köllen omgiven af dens Tentakler, hvilken i det Hele taget meget ligner samme 
Deel hos en Tubularie eller en Polyp af Sertularia pennaria 3). Den er dannet omtrent 
som en Flaske, hvis Bund er lidt convex og hvis överste Ende eller Hals er smal og kort; 


paa Yderenden er den lille cirkelrunde Mundaabning, som Dyret imidlertid kan udvide 


1) Navnet dannet af Coryne og morphe, fordi den i ydre Udseende ligner en Coryne 
sqvamata eller en Tubularia, der ligeledes hörer til Corynéernes Familie. vid. Rapp. 

3) 1. c. p. 10. 

3) Gavolini, polyp. marini. Tab. 5. 


= 3 = 
temmelig meget. Rundt omkring omgives Köllen der, hvor den er tykkest, af 50—60 i en 
enkelt Rad staaende lange traadformige Tentakler, som imod Enden ere lidt tyndere end 
ved Basis; forresten ere de ganske simple uden Ringe eller Cirri. Överst paa Halsen rundt 
om Munden bemærker man en endnu större Mæugde (henved 100) Tentakler af et andet 
Slags, men som ere meget kortere, traadformige og neppe tykkere end et Haar; de sidde 
uden Orden adspredte om Munden. 

Endelig maae nogle mærkværdige grenede Traade omtales, som sidde i en enkelt 
Rad rundt om Köllen tæt ovenfor de lange Tentakler, og det saa tæt ved disse, at det sy- 
nes som om de sadde imellem dem. Man vil snart see, at de have Betydning af Ægge- 
stokke. De ere, som sagt, forgrenede, for det meste to-deelt-grenede; paa Enden af Gre- 
nene sees Æggene (uegentlig saa kaldte) siddende sammenhobede i stor Mængde, Disse 
Æg eller Knopper have en særdeles mærkværdig Form og indre Bygning.  Betragter man 
dem nemlig under Mikroskopet, saa vil man finde, at de have en aflang-rund Skikkelse, 
oventil bredest og lidt afstumpede, nedentil smalere og ved en meget kort Stilk fasthæftede 
til Grenen. Giver man nöiere Agt paa dem, seer man, at disse Æg (hvis indvendige Struc- 
tur er let at iagttage formedelst deres Gjennemsigtighed) i deres Indre allerede synes at 
indeholde de vigtigste Dele af den vordende Polyp. Man bemærker nemlig i Midten en 
Deel, der i Form og Betydning svarer til Köllen hos det voxne Dyr; denne Deel 3 
hos de forskjellige Æg af forskjellig Form: hos de mindre rund eller aflang, hos de 
störste og meest wudviklede fuldkommen flaskedannet. Fremdeles sees paa den 
överste eller brede Ende af Ægget 4 rundagtige fremragende Knuder, hvilke indvendig fort- 
sættes som Rör nedad til Basis af den flaskedannede Deel: den ene af disse Knuder er altid 
större og höiere end de övrige 3, hvilke ere lige, og deu ender sig efter en liden Indsnö- 
ring yderst atter igjen med en fremstaaende rund Knop. Det forekommer mig saaledes ikke 
usandsynligt, 'at denne störste Knude med dens indvendige Fortsættelse udvikler sig til 
Stilk, medens den indvendige flaskedannede Deel danner sig til Polyphoved &e. 

Ihvormeget end disse Æg ved förste Öiekast ligne Ægcapslerne eller Frugtbehol- 
derne hos endeel Sertularier, saa blev jeg dog bestyrket i den nylig yttrede Mening, deels 
derved, at jeg ingen Æg kunde bemærke inden i dem, men fornemmelig ved en anden Ob- 
servation, som forekommer mig vigtig. Hos nogle af de störste Æg, hvor de ovenommeld- 
te indvendige Dele især vare tydelige, bemærkede jeg nemlig meget kjendelige, ja endog 
heftige Bevægelser, idet Ægget, som formodentlig allerede havde opnaaet sin fuldkomne 
Modenhed, afvexlende snart trak sig sammen, snart igjen udvidede sig, og saaledes ved 
denne Systole og Diastole stræbte at rive sig lös fra Moderdyret. Jeg havde ikke Leilighed 


at iagttage Lösrivelsen eller den videre Udvikling. Det synes saaledes, at vort Dyr i For- 


sj 9 dæ 
plantningsmaaden mindre stemmer overeens med Tubularierne, (ifölge de nyeste Iagtta- 
gelser af Rapp 7) end med Corynerne. 

Dyrets Farve er paa Köllen, Æggestokkene og Tentaklerne meget bleg minieröd 
- (de korte Tentakler lidt mörkere); den förste har ved Basis, hvor de lange Tentakler ud- 
springe, en noget mörkere Ring, ligesaa er Munden lidt mörkere. Stilken er ganske gjen- 
nemsigtig med et Anströg af Rödt, hvilket den faaer af 12—16 bleg-minieröde Striber, som 
löbe parallele langs nedad den fra Köllen af og lige til den nederste Ende. Röret er ufar- 
vet og gjennemsigtigt. Dyrets hele Længde er omtr. 37”, deraf Köllen %”'; Stilkens störste 
Tykkelse 4”; de store Tentakler 13 lange, de smaa ved Munden 4” , Æggestokkene q', 
Skjærer man denne Polyps temmelig stærke Hud op, finder man det indvendige Rum gan- 
ske tomt, uden nogen andre Indvolde end en smal cylindrisk Tarm eller Mave, som oven- 
til er lidt videre end nedentil, og löber lige fra Munden af og nedad uden nogen Böining 
indtil den nederste Halvdeel af Kroppen eller lidt længere, hvor den ender sig blind, idet 
en heel Mængde fine med Cellevæv forbundne Traade löbe straaleformig ud fra dens Ende 
imod Hudvæggen, hvor de befæste sig. Paa denne Mave bemærkedes desuden stærke Stri- 
ber efter Længden. Ved denne Bygning nærmer vort Dyr sig til Actinierne, dog uden at 
have deres fra Maven udlöbende Skillevægge eller i Rummene værende Æggestokke. 

Ovenstaaende Beskrivelse er udkastet efter et Exemplar, som jjeg i Aaret 1830 
fandt ved Glæsvær; senere fandt jeg paa samme Sted endnu eet noget beskadiget; men si- 
den er ikke denne sjeldne Polyp forekommen mig. Den sad i en Dybde af 30—40 Favne, 
ikke som Tubularierne fasthæftet til andre Legemer, men med den nederste Ende af Röret 
(den rundagtige Udvidning) nedsænket i Sandet, hvortil den ved de ovenomtalte fine Trev- 
ler er saa stærkt befæstet, at den kun med stor Vanskelighed skilles derfra. Dens Stilling 
i Vandet er opret; dog er Stilkens överste Deel temmelig böiet, idet Köllen luder nedad. 

Hvad denne Polyps Bevægelser angaaer, da ere de ikkun svage og langsomme. 
Stilken böiede sig af og til noget, men sjeldent og meget langsomt; jeg saae den aldrig 
forkortes, i hvormeget jeg end irriterede den. 'Tentaklerne kunne heller ikke contraheres: 
de lægge sig kun, naar de vedröres, indad mod Kroppen eller bugte sig tilsammen i flere 
Spiraler eller Kröller. Iövrigt bevæge de sig mindre langsomt, Dyret spillede ofte med 
dem i Vandet, skjöndt vel ikke synderlig levende. Köllen selv seer man undertiden at böie 
sig til Siderne; sjeldent forkortes den, ligesaa udvides ogsaa Munden ikkun sjeldent. 


- Tab. I. Fig. 3. a. forestiller Corymorpha nutans i naturl. Störrelse. 8. b. Köllen 


7) Polyp. u. Act. pag. 15. 


=> 10 tæ 


lidt forstörret, Munden noget udvidet. 3. c. Röret i nat. Störr. 3. d. en Æggestok, i nat. 
Störr. 3. e. samme forstörv. 3. f. et Æg, stærkt forstörr. 3. g. et modent Æg, ligeledes 


forstörret. 


Gen PVPirgularia, Lam. 


Spec. Øirgularia junrea, Lam. 


Stirpe filiformi recta basi crassiore, pinnis nullis; cellulis séssi- 
libus, urceolatis, in seriebus obliqvis transversis alternantibus dispositis, 
in qvaqve serie cellulæ circiter 4. — Lamarck, hist. nat. d. anim, s. vert. 2. p.431. 
Schweigger, Nat. Reisen, Tab. 2. fig. 12. 

Lamarck har 1. c. givet en kort Beskrivelse over denne Söefjær, der i det Hele 


taget synes at passe paa den, jeg har fundet ved Bergen; ikkun har denne sidste ingen 


böiet Stilk, heller ingen egentlige Finner, som tillægges V. juncea. I alle Fald vil maaskee 


en nöiagtig Beskriuelse efter levende Exemplarer over denne for vor Fauna nye Söefjær 
ikke være overflödig, da man hidtil kun synes at have havt törrede for Öine. Den' bedste 
Tegning, man har af nærværende Art, gav Schweigger 1. c.; men den er dog kun meget 
maadelig, da hverken Cellernes Form og Stilling, ei heller Polyperne sees. 

Stilken er tynd, lige, lidt fiirkantet med afrundede Kanter, eller næsten cylindrisk. 
Imod den överste Ende bliver den mere og mere tynd, nedentil derimod er den meget 
tyk og kölleformig, dog ikke krumböiet, som den almindelig afbildes, men i frisk Tilstand 
aldeles lige. Det indentil af Stilkens kjödagtige Beklædning indsluttede kalkagtige Been er 
meget tyndt og cylindrisk; det staaer i den överste Ende frit et Stykke udenfor deme. 

Stilken er til begge Sider besat med Polypceller, hvilke sidde enkelte fast til den, 
dog saaledes, at altid 4 staae tilsammen, dannende transverselle Rader eller halve Ringe, 
som sidde afvexlende paa hver Side. Enhver af dem gaaer fra Siden af skjævt nedad og 
og endes paa Stilkens forreste Flade. Dennes bageste Flade har altsaa ingen Geller. Man 
seer saaledes, at denne Söefjær ingen Finner har, som Tilfældet er med Virgularia mira- 
bilis. De ommeldte Cellerader staae nu regelmæssig langs Stilken i lige Afstand fra hver- 
andre (den nederste kölleformige Ende er polyplös) og ere omtrent alle af lige Störrelse; 
kun i begge Ender ere de mindre og bestaae alene af 3 eller 2 Celler. Man mærker ogsaa 
alleryderst pia disse Steder meget smaa Knopper, som formodentlig ere Begyndelsen til de 


fremvoxende nye Celler. Denne Söefjær synes saaledes at voxe i begge Ender. Antallet af 


>, 141 =3 


Celleraderne er naturligviis meget forskjelligt efter Alderen: hos et Exemplar fandt jeg 
noget over 20, hos et andet ikkun 10—12, og hos dette sidste var der i hver Rad ikkun 
2—3 eller endog kuu en eneste Celle. Hvad nu de enkelte Celler angaaer, da ere de næ- 
sten alle af samme Störrelse, hvilken forholdsviis er temmelig betydelig; dog ere de bageste 
lidt större end de forreste, skjöndt Forskjellen kun er ringe. Af Form ere de krukkedan- 
nede 3: midt paa bugede, oventil og nedentil smalere. I Enden af Cellen kommer Polypen 
frem; den har 8 flade, lige brede, i Enden noget butte Arme, hvilke til Siderne ere besatte 
med Smaatraade. Midt imellem Armene sidder Munden, som er af forskjellig Störrelse, 
og undertiden strækkes et Stykke ud, saa den rager frem som et kort Rör. Under Mikro» 
skopet bemærkedes om Munden 8 smaa sorte Pletter i en Kreds, maaskee Æggestokkenes 
Udmundinger? — Rörer man sagte ved en af Polypens Arme, böier denne alene sig indad 
mod-Munden, medens de andre forblive udstrakte; ved stærke Berörelser trækker hele Po- 
lypen sig ind i Cellen. Armenes Stilling er i udstrakt Tilstand horizontal eller lidt tilba- 
geböiet. Cellerne og Stilkens kjödagtige Overtræk ere ogsaa begavede med nogen Contrac- 
tilitet; man bemærker nemlig undertiden, at der paa dem fremkommer Folder og Rynker. 
Farven er overalt bleg minieröd, Polyperne endnu blegere, næsten ufarvede og gjennemsig- 
tige. Det indvendige Been er guulagtigt; i frisk Tilstand er det noget elastisk-böieligt, tör- 
ret derimod sprödt og let brækkeligt. Hele Söefjærens Længde er 2”, Stilkens Tykkelse g'”, 
Gellerne 4” lange. Den forekommer paa Sandbund i Bergens Fjord, men meget sjeldent. 
Ingen svömmende Bevægelser mærkes hverken hos denne eller andre Söefjære, de siddé 
alle i Sand eller Dynd. 

Tab. 2. Fig. 5. a. forestiller Virgularia juncea i nat. Störr. — 5. b. et Stykke af 
Stilken med dens Celler og Polyper, seet fra den forreste Side, forstörr. 5. c. samme fra 


den bageste. 5. d. en enkelt Polyp stærkt forstörret. 


Gen Yrtinia, Linn. 
1.Spec. Artinia prolifera, mo09. 


Corpore elongato cylindrico, pallide rubro; tentaculis filiformi- 
bus 16 biseriatis longitudine corporis, non retractilibus; basi prolifera. 


Ligesom Actinia Cereus 1), saaledes adskiller ogsaa denne nye og besynderlige 


1) Rapp, Polyp. u. Act. p. 56. t. 2. £. 3. 
23 


=x3 2 & 

Art sig fra alle andre af samme Slægt derved, at den ikke kan slutte sig til og Tentaklerne 
ikke trækkes ind i Kroppen. Denne er aflang cylindrisk, glat; paa den överste Ende sidder 

Munden; med den nederste, som er en flad cirkelrund Skive, hæfter Dyret sig vilkaarlig 

fast til allehaande Legemer.  Munden er rund og kan undertiden strækkes lidt frem; den 
er omgiven af en Krands af 16 tynde, traaddannede Tentakler af omtrent Kroppens Læng- 

de, hvilke staae i 2de Rader, 8 i hver; den ene Rad afvexlende imellem og under den an- 

den. Disse Föletraade kunne, som sagt, ikke trækkes ind, men ikkun forkortes, og det 

meget betydeligt, nemlig indtil en Fjerde- eller Femtedeel af deres sædvanlige Længde, 
hvorved de da tillige blive tykkere og rynkede paatværs, Hos yngre Exemplarer træffer 
man færre Tentakler. 

Det besynderligste ved dette Dyr er dog det hos Actinierne hidtil ukjendte 
Phænomen, at man som oftest træffer en Unge at voxe frem af den nederste Deel af Krop- 
pen. Man bemærker nemlig paa dette Sted en Krands af Tentakler, vel færre i Antal og 
mindre end de nys beskrevne, men fuldkommen lige dannede og begavede med samme 
Contractionsevne og. Bevægelser. Hos de forskjellige Individer var denne fremvoxende 
Unge mere eller mindre udviklet, men hos næsten alle var Spor deraf at finde paa den 
nederste Deel af Kroppen i en Ring af meget smaae Knuder. Jeg kan neppe tvivle paa, 
at jo dette virkelig forholder sig saa, uagtet jeg ikke har iagttaget Ungens Lösrivelse fra 
Moderdyret. Det var kun med Voldsomhed, at jeg paa nogle af de mest udviklede kunde 
skille Ungen fra Moderen; men det viste sig dog derved, at den förste allerede da kunde 
leve for sig selv. Efterat nemlig begge ved Adskillelsen vare faldne tilbunds i det Kar 
med Söevand, hvori jeg opbevarede dem, hæftede de sig efter nogen Tids Forlöb atter igjen 
fast ved deres Basis, rettede sig opad, udstrakte deres Tentakler, hvilke hos Ungen saavel» 
som hos Moderen contraheredes ved Irritationer, og overhovedet viste Ungen de samme 
Livsphænomener som det voxne Dyr. Jeg har senere gjentaget samme Forsög med samme 
Fölge. — Denne Forplantningsmaade er særdeles mærkværdig, og viser, at Actinierne heri 
som i meget andet mere ligne Polyperne, hvortil de ogsaa i de seneste Tider af Cuvier og 
Rapp henregnes, end Echinodermerne, .hvor Schweigger og flere stillede dem hen. — Saale- 
des er f, Ex. hos Hydrerne næsten ethvert Sted paa Kroppen istand til at drive nye Skud 
eller Unger frem. Hos vor Actinie er det constant ikkun paa den nederste Deel af Krop- 
pen, hvor Ungen spirer frem. Et aldeles lignende Phænomen træffer man derimod hos. 
nogle Annelider, som £. Ex. Naiderne, Nereis prolifica, hvor Ungen altid voxer ud af Le- 
gemets bageste Ende. 

Maven skinner igjennem Kroppens noget gjennemsigtige Hud ved dens hvide 


Farve; den er en temmelig vid Sæk med stærke Striber eller Folder efter Længden, og 


35 15 <3 


strækker sig fra Munden af nedad omtrent til Midten af Kroppen. Fra Mavens nederste 
Ende löbe nogle (der syntes at være 3) slangebugtede lysröde Traade (Ovarier?) lige nedad 
imod Basis og fortsættes ogsaa igjennem Ungen. 

Denne Actinies Bevægelser ere som hos andre temmelig langsomme; Tentaklerne 
holdes for det meste udstrakte, men böie sig ved mindste Berörelse indad mod Munden, 
dog ikkum de som vedröres. Ved stærke Irritationer trækker Kroppen saavelsom Tentak- 
lerne sig sterke sammen, endog indtil en Fjerdedeel af dens almindelige Længde, men kan, 
som ovenfor sagt, ikke slutte sig til. Jeg har ikke bemærket denne Actinie at krybe paa 
dens Basis, hvilken ogsaa er temmelig liden; men naar den vil forandre Plads, betjener 
den sig mest af Tentaklerne, hvormed den hæfter sig fast og slæber saa Kroppen med 
sig, sætter sig derpaa fast med Basis, strækker atter Tentaklerne ud, o. s. V. 

Farven er overalt bleg minieröd og noget gjennemsigtig, Maven hvid. Störrelsen: 
Kroppens Længde 3”, Tykkelsen 34”, Tentakleme 3” lange. Denne Actinie forekommer 
paa Tang, Sertularier, Ascidier o. fl., saavel i Bergens Fjord som ved Glesvær og Floröen, 
hvor den ikke er sjelden at træffe. 

Tab. 2. Fig. 6. a. forestiller Actinia pro'ifera i nat. Störr. 6. b. og 6. c. 2de In- 
divider forstörr.; hos det sidste er Ungen meget udviklet. 6. d. et af dem stærkt sammen- 
trukket. | 


I. 
Aralepher. 


Havet om de Norske Kyster synes neppe at være saa fattigt paa Arter af denne 
Classe, som man af Fortegnelsen over de hidtil hos os observerede Species skulde formode. 
Miiller !) opregner af Meduser 8 Arter; af disse tilhöre imidlertid de 2de af O. Fabricius 
meddeelte Arter, M. bimorpha og M. digitale Grönland, og M. palliata hörer ei herhen, 
men er Actinia carciniopados, Otto 2). Der bliver saaledes ikkun 4 Arter tilbage for Nor- 


ge.” Af Beröe nævner han >) 2de Arter. 


1) Prodr. zool. dan. P. 233. 
2) Verhandl. d. Leop. Car. Akad. d. dd 1823. Tab. 40. 
KE sl 


3 2 læ 


Ved mine Grandskninger af den Bergenske Kyst har jeg i det Hele fundet 15 Spe- 
cies af Acalepher (Nsk. Manæter) nemlig 11 Skivemanæter (Discophoræ, Eschs.), hvoraf 8 
ere nye, og 4 Ribbemanæter (Ctenophoræ, id.), hvoraf 2 nye, foruden et Dyr, om hvilket 
det er tvivlsomt, om det hörer til Acalepherne, Der er vel ingen Tvivl om, at jo ved 
nöiere Undersögelser, især paa det aabne Hav, endnu flere ville opdages. 

Sommeren, men fornemmelig Foraaret og Hösten ere de Aarstider, paa hvilke 
man ved vor Kyst bemærker den störste Mængde af disse Dyr. Paa disse Tider vrimler 
Söen af dem, naar det er stille Veir; naar Vinteren indtræder, forsvinde de alt mere og 
mere, og ikkun nogle faa Arter sees undertiden enkelte blide Dage. Em Tagttagelse, jeg 
mangfoldige Gange har gjort, er, at de ved den ringeste Vind strax begive sig dybere ned 
i Vandet. I saa utallig Mængde som de hele Sommeren igjennem ved stille Veir pleie at 
forefindes, saameget har det undret mig, stundom endog ved stille, speilglat Söe næsten ikke 
at have seet en eneste nær Vandets Overflade, men alle ikkun i flere Alens Dybde. Dette 
har jeg især bemærket efter stærk Regn; formodentlig taale de da ikke den nær ved Over- 
fladen altformeget med Ferskvand blandede Söe. Steder, hvor der er Ström, dog ikke saa 
stærk, at Söen deraf opröres, ere de, man helst maa besöge, naar man vil fange Acale- 
pher; man behöver da ikkun at ligge stille med Baaden, og Tusinder drive da med Ström- 
men langsomt forbi. 

Man har, efter Kalms Beretning om, at man ved den Norske Kyst om Foraaret 
ikkun skal see smaa, imod Hösten derimod Acalepher af stort Omfang, sluttet, at disse 
Dyr ere eenaarige. Mine Iagttagelser stadfæste ikke denne Beretning. Jeg har nemlig 
rigtignok om Vaaren seet en stor Mængde mindre Acalepher (saaledes allerede i Slutningen 
af April Unger af Medusa aurita af I Tommes Diameter); men deriblandt ogsaa nogle 
fuldkommen udvoxne; om Hösten sædvanlig voxne, men stundom ogsaa mange smaa, f. Ex. 
af Medusa aurita, Mnemia norvegica (nov. spec.) o. fl. Saaledes har jeg blandt mine Op- 
tegnelser anmærket, at jeg den 25 September 1829 i Bergens Fjord bemærkede en tallös 
Mængde af Medusa aurita, af hvilke nogle neppe var 2 i Diameter, andre 1”; de störste 
15—2”, altsaa alle Unger; thi fuldvoxne ere sædvanlig 4—5" i Gjennemsnit. Den 14de 
September og ådie October 1833 fandt jeg Unger af Mnemia norvegica af I1" i Diame- 
ter, og den 18de October af Gydippe bicolor, spec. nov., af J—1, Heraf kan man uden- 
tvivl slutte, at i det mindste nogle Individer leve længere end eet Aar, og at der til for- 
skjellige Tider af Aaret fremkomme Unger. 

Om Vinteren synes Acalepherne ved vor Kyst at hegive sig dybere ned i Söen, 
bynt Vandets Temperatur er jævnere. Paa denne Aarstid har jeg aldrig endog paa de bli- 


deste Dage, hvoraf ved Kysten ikke saa faa indtræffe, seet en eneste Skivemanæte, men vel 


stundom i nogle Alens Dybde mange Ribbemanæter, især Mnemia norvegica, og det fuld- 
kommen udvoxne Exemplarer. Mange Species synes ogsaa at have deres særegne Tider, 
paa hvilke de vise sig og siden igjen forsvinde. Saaledes forekommer Oceania? ampullacea 
i Juli, O. octocostata i August og indtil langt hen i September; andre forekomme næsten 


til alle Tider, som Cydippe bicolor, Mnemia norvegica. 


Det mærkværdige Dyr, jeg allerede i Aaret 1829 beskrev under Navn af Strobila 
octoradiata, der gjör en saa besynderlig Overgang fra Polyperne til Acalepherne, findes 
ikkun meget sjeldent, i dens polypagtige Tilstand paa Tarer, i fri derimod hist og her i 
Bugterne. Medusa aurita er overalt den almindeligste; tallöse Skarer af denne Art opfylde 
ofte Söen og hindre Fiskerne i at drage deres Nod (Garn) tillands. Den viser sig allerede 

April og sees hele Sommeren igjennem indtil Slutningen af September. Ligesaa er Cya- 
nea capillata meget almindelig, og det indtil mod Enden af October, dog ikke i den tallöse 
Mængde som den foregaaende; dens lange Fangtraade brænde stærkt paa Huden. De af 
Miller som nordiske anförte Medusa (Phorcynia, Péron) cruciata og M. æqvorea ere hid- 
til ikke forekomne mig. — Oceanidernes Familie synes rig paa Arter hos os.  Saaledes 
har jeg fundet 4 nye Arter Oceania, som nedenfor skal beskrives, hvilke forekomme enkelt- 
viis mere eller mindre sjeldent; den almindeligste af dem er O. octocostata, som foreknm- 
mer fra Foraaret af indtil langt ud i September, paa hvilken sidste Tid jeg ofte har fundet 
den i uhyre Mængde, baade voxne og Unger. Thaumantias hemisphærica, Esch. (Medusa 
hemisphærica, Miill) er temmelig almindelig og mere end dobbelt saa stor som Miillers 
Afbildning I), hvorfra den afviger noget i Farven, da de 4 kölledannede Indlem og Rand- 
traadenes kugleformige Rödder ere graa eller guulgraa, samt i Randtraadenes Antal, som 
er 23—32. Foruden denne har jeg ogsaa fundet 2 nye Arter, som maaskee kunne henföres 
til denne Slægt, hvoraf den ene, T. multicirrata, ikke er sjelden at træffe. Ft lidet lige- 
ledes nyt Species, som synes at höre til Cytæis, Esch., forekommer ogsaa undertiden i 


Mængde, 


Af Ribbemanæterne er den almindeligste en Art Cydippe (C. bicolor, vid. infr.), 
som ligner G. pileus, men adskiller sig ved Fangtraadenes Farve; sjeldnere en meget liden 
Art, G. qvadricostata. Almindelig er ogsaa Mnemia norvegica, en ny Art af en hidtil for 
alene tropisk anseet Slægt. Imellem disse forekommer enkeltviis ikke sjeldent en stor Art 


Beröe, som mest ligner B. cucumis, O. Fabr. Endelig det höist besynderlige nye Dyr, 


! 


1) Zool, dan. tab. 7. 


3 16 GE 


som nedenfor skal beskrives, Bipinnaria asterigera, findes yderst sjeldent, svömmende mel- 


lem andre Acalepher. Det er uvist, om det virkelig hörer til denne Classe. 


Gen. Strobila, Sars. 


Animal prima ætate polypiforme, cylindricum inferne attenuatum, 
basi affixum, ore prominente tubuloso tentaculis filiformibus uniserialibus 
cireumdato; deinde rugis transversalibus sese dividens in multas partes 
æqvales, qvæ tandem animalia evadunt (e classe Acalepharum). Hæc ani- 
malia, gvorum alterum sua superficie superiore in alterius inferiore est 
superpositum, ita ut seriem forment perpendicularem, sensim se diripiunt 
(primum superiora, deinde gradatim inferiora) a trunco communi. Animal 


liberum disci formam refert, margine radiata; ore tubuloso tetragono *). 


Spec. Strobila ocrtoradiatn. 
Margine disci in radios 8 dichotomos divisa. 

I mit i Aaret 1829 udkomne Skrift "Bidrag til Söedyrenes Naturhistorie* 2) op- 
stillede og beskrev jeg en besynderlig sammensat Acaleph under Navn af Strobila. Senere 
har jeg i August 1830 atter havt Leilighed til at observere dette mærkelige og sjeldne Dyr, 
samt berigtige nogle væsentlige Feil i de foregaaende Observationer. Jeg vil derfor her 
gjentage den hele Beskrivelse med de Forandringer, som ville være nödvendige deri at gjö- 
re. Först vil jeg imidlertid bemærke, at den Polyp, jeg i det ovenciterede Skrift 3) be- 
skrev og benævnede Scyphistoma, efter disse mine senere Tagttagelser ikke er nogen sær- 
egen Polyp, men hörer til Strobila i dens tidligere Udviklingsperioder. 

a.) Strobila er nemlig i dens förste Tilstand en virkelig Polyp. Den sidder fast 
til Undersiden af Tarer uden at kunne forandre Sted, er af gelatinös Substants, cylindrisk, 
dog oventil tykkere end nedentil, hvor den er mere tilspidset, altsaa af en næsten bæger- 
dannet Forn, og aldeles glat. Dens Höide er omtrent ro , Tykkelsen 75”. Den över- 
ste Ende er besat med en enkelt Rad af 20—830 Tentakler (hos forskjellige Individer har 
jeg talt 21—24—27), hvilke ere omtrent af Kroppens Længde, og af Form traaddannede, 


1) Navnet Strobila troer jeg fremdeles at burde bibeholde, siden det eengang er indfört, 
uagtet det kun passer paa den mere udviklede Tilstand af disse Dyr. 

2) Pag. 17—26. 

8) Pag. 7. 


3 17 == 


tykkere ved Roden og tyndere mod Enden. Disse Tentakler böies og bevæges i alle Ret- 
ninger. Rörer man ved een af dem, böier den sig alene noget til Siden, ofte endog slet 
ikke; ved stærkere Irritation trækker den sig i een eller flere Kröller ind mod Munden, 
idet den tillige stærkt forkortes uden at kunne inddrages i Kroppen, eller alle Tentaklerne 
$laae sig tilsammen i et Knippe. De forkortes i saa Fald indtil henved Sjettedelen af deres 
almindelige Længde. — Munden sidder paa Kroppens överste Ende indenfor Tentaklerne, 
hvilke i en Kreds omgive den. Naar Dyret er roligt, udstrækkes Munden höit over Krop- 
pens överste Flade; den er da rörformig eller lidt fiirkantet, heelrandet, oventil lidt videre 
end nedentil. Man seer dens Rand i idelig Bevægelse, idet den foldes paa forskjellige 
Maader, og trækkes snart nærmere, snart længere fra Mundhulen, snart igjen böies til 
Siderne. Rörer man derimod ved Dyret, trækker Munden sig strax tilbage, idet den læg- 
ger sig sammen i 4 Folder eller bliver firkantet. Den kan ogsaa wudvides meget betyde- 
ligt, nemlig til en Vidde næsten lig selve Kroppens Tykkelse. Ogsaa Kroppen er meget 
contractil, da den naar Dyret stærkt irriteres, kan trække sig sammen indtil over Halvde- 
len af dens Længde, hvorved den bliver saameget tykkere og kortere. Igjennem den i dette 
Tilfælde stærkt udvidede Mund bemærker man, at Kroppen er ganske huul ligesom en 
Armpolyp, uden nogensomhelst Indvolde. Saaledes er den förste Udviklingstilstand af 
Strobila, jeg har bemærket. En Mængde af saadanne Individer sadde paa Taren iblandt 
de fuldkomnere. 

6.) Som den anden Periode regner jeg den, naar der fremkommer blivende 
Tværrynker paa Kroppen af denne Polyp. Man bemærker först paa den överste Deel af 
Kroppen een saadan Tværrynke; siden, eftersom Dyret voxer, tiltager deres Antal alt mere 
og mere ovenfra og nedad, idet Kroppen i det Hele bliver længere (omtr. 2”) og mere 
cylinderdannet. Disse Rynker ere constante, regelmæssige, i lige Afstand fra hverandre 
staaende, og see ud som Ringe omkring Kroppen; de ere endnu aldeles glatte. 

r.) Men efterhaanden begynde disse Ringe eller Tværrynker at voxe ud i korte 
Lappe, hvis Antal rundtom er 8, og hvoraf enhver i Enden er todeelt — de ere de senere 
frie Dyrs Straaler, Disse Lappe ere frie, opadrettede, den ene Rings Lappe sidde nöiagtig 
lige under den andens, saa at Kroppen er regelmæssig mærket med 8 Striber efter Læng- 
den. Jeg har saaledes bemærket 10—12 saadanne med Straaler forsynede Ringe foruden 
endeel glatte Rmmge paa den nederste Deel af Kroppen, hvilke endnu ikke vare udvoxne i 
Straaler. 

D.) Den 4de Periode er endelig, naar denne Polyp virkelig deler sig, og alle disse 


Ringe lidt efter lidt löse sig af og blive frie selvstændige Dyr. Dette besynderlige Phæno- 
3 


=%3 18 = 


men foregaaer stedse ovenfra og nedad. Hvorledes den överste Ring, som ikke er forsynet 
med Straaler, men endnu bærer de ovenfor beskrevne Tentakler, skiller sig lås, har jeg 
ikke havt Leilighed at iagttage. Det forekommer mig sandsynligt, at den som en virkelig 
Polyp falder af, sætter sig fast paa Taren, for maaskee atter at begynde et nyt Liv og en- 
delig som Moderdyret igjen dele sig. De övriges Lösriven har jeg derimød ofte iagttaget. 
Enhver af dem, den nederste undtagen, som forbliver fastsiddende, er en fuldkommen Aca- 
leph: den ene sidder ovenpaa den anden, dannende én lodret Linie, saaledes nemlig, at det 
ene Dyr med dets convexe Side sidder i det andet nedenfor værende Dyrs concave eller 
Mundside; Straalerne vende da, som ovenfor sagt, opad, ere frie og kunne bevæge sig til 
alle Sider. Jeg har saaledes seet indtil 14 saadanne fuldkommen udviklede Dyr paa denne 
Maade sammenhængende. Alle disse ere hverandre fuldkommen lige, undtagen det neder- 
ste, hvis convexe Side er forlænget i en liden Stilk, hvorved hele Dyresamlingen er hæftet 
til Taren, hvorpaa den pleier at sidde. Hos nogle Exemplarer iagttog jeg endog paa den 
ommeldte lille Stilk Spor til nye af den sig udviklende Dyr.  Störrelsen af en saadan 
Stamme, der bestod af 12 Dyr, var: Höiden 1 , Tykkelsen 5”. Ved at bringe en heel 
saadan Stamme eller Dyresamling under Mikroskopet, bemærkede jeg strax en særdeles 
Bevægelse hos de enkelte Dyr, en stærk Udvidning og Sammentrækning, hvorved de stræhte 
at rive sig lös. De hænge nemlig temmelig fast tilsammen, dog findes der nu ikke længere 
nogen organisk Forbindelse Sted imellem dem (hvilket jeg nöie har overbeviist mig om, 
imod min tidligere Formodning i *Bidragene* p. 21.), og da jeg vilde skille nogle af dem 
fra de andre, maatte jeg anvende en for saadanne geleeagtige Væsenér usædvanlig stærk 
Kraft förend det vilde lykkes.  Overlader man dem til sig selv, saa river det överste Dyr 
sig 1ös efter 5—15 Minuters Forlöb, og nu gaaer det videre nedad; undertiden skille de sig 
to ad Gangen', og efter 2—1 Times Forlöb ere de alle frie. I hele denne Tid sammen- 
trække og udvide de sig med Heftighed for at komme 155. Lod jeg mange saadanne Stam- 
mer staae længe i det samme Vand, bleve de tilsidst uroelige og skilte sig ad af sig selv. 
Saasnart de vare frie, svöimmede de hver for sig meget levende omkring i Vandet. I 
Henseende til hele Stanumens Bevægelse, da bestaaer denne alene i Systole og Diastole af 
de enkelte Dyr. Ethvert af disse bevæger imidlertid sine Straaler uafhængig af de andre, 
saa at, naar man rörer ved eet, slaaer alene dette sine Straaler sammen, medens de övrige 
forblive udspredte. Ved meget stærke Irritationer trækker alligevel hele Stammen sig sam- 
men og bliver kortere. Naar man river en Stamme fra dens Plads, kan den ikke hæfte 
sig fast igjen; de, hvormsd jeg oftere gjorde Forsög, forbleve altid liggende paa Siden paa 
Bunden af Karret, og det ene Dyr rev sig da lös efter det andet, indtil de alle vare frie. 


Heller ikke forene de enkelte frie Dyr sig igjen til nogen ny Stamme. 


==. 19 GE 


Hvad nu det enkelte frie Dyr angaaer, da er det af en b'åd geleeagtig, dog ikke 
saa let forgjængelig Natur.  Sammentrukket har det en hemisphærisk Form, udstrakt der- 
imod er det fladt skiveformigt, dog altid noget convext paa den överste og concavt paa 
den underste Side. Ellers ere begge Sider overalt glatte. uden Forhöininger. Randen er 
rundtom deelt i 8 flade Straaler, imellem hvilke der er temmelig dybe Indsnit. Omtrent 
midt paa er enhver af disse Straaler igjen deelt i to langagtige i Enden spids tillöhende 
"Lappe. Randtraade findes ikke, ei heller Arme. Paa Midten af Underfladen sidder Mun- 
den, der er firkantet og meget langt rörformig fremstaaende (den er af Længde omtrent 
en Fjerdedeel af Dyrets Diameter); den ligner aldeles det samme Organ iStrobila's tidligere 
Udviklingsperioder. Selve Mundaabningen er simpel og ligeledes firkantet. Dyret kan 
böie Munden til alle Sider, ogsaa trække den ganske ind, eller lægge den tilsammen, saa 
at alene en korsformig Fordybning sees. 

Paa Undersiden af enhver Straale, just der hvor denne deler sig i to, sidder et 
aflangt eller pæreformigt gjennemsigtigt lidet Legeme, hvis bredeste Deel vender indad, og 
hvis smale Deel, der endes i en mörk Knop, rager et Stykke frem imellem Straalens 2de 
Dele. Ellers ere disse Legemer alene med den bredeste Ende fasthæftede til Straalen, og 
hænge forövrigt ganske frit ned. Det er samme Slags Randlegemer, som man træffer hos 
alle Acalepher af Ordenen Discophoræ phanerocarpeæ, Esch., og hvis Betydning endnu 
er uvis. 

Omkring den temmelig vide Mave sees i Form af smale, mörke Striber 16 Cana- 
ler, der udentvivl före Næringssaften fra Maven til de övrige Dele af Legemet. De störste 
af dem löbe til de pæreformige Legemer; de ere noget bugtede og udsende til hver Side 
3—4 Grene. De mindre, paa hvilke jeg ikke kunde see nogen Forgrening, gaae fra Maven 
og til det Sted, hvor to Straaler stöde sammen.  Noget indenfor Munden bemærker man 
nogle besynderlige tykke Traade hænge frit inde i Maverummet; de ere tykkest ved Basis, 
hvor de sidde fast, og blive tyndere i Enden. De ere i Antal undertiden 4, siddende i lige 
Afstand fra hverandre; undertiden 8, idet 2 og 2 Traade gaae ud fra samme Sted. De 
sees iövrigt at böie og vrænge sig langsomt til alle Sider. De ere efter Eschscholtz Ægge- 
stokkenes Suerör. De ere her af forholdsviis betydeligere Störrelse end hos andre Acalepher, 
og formere sig med Alderen, hvilket deres forskjellige Antal synes at vise. Dyrets Farve 
er overalt blegröd, eller egentlig gjennemsigtig med mange tætsiddende smaae röde Prik- 
ker; de 16 Canaler, som löbe ud fra Mavens Omfang, ere mörkeröde. —Iövrigt er Dyret 
stærkt gjennemsigtigt. Bevægelsen angaaende, da svömme disse Smaadyr temmelig hurtigt 
omkring i Vandet paa Acalephernes almindelige Maade ved Systole og Diastole, nemlig ved 

3* 


På 


afvexlende hurtigt at böie Straalerne indad mod Munden og atter igjen udstrække dem. 
De avancere saaledes fremad, med den convexe Side altid fortil vendt, saavel i horizontal 
Retning som nedenfra opad og omvendt. Undertiden stode de ganske stille i Vandet og 
lode sig udstrakte ligesom svævende langsomt synke tilbunds. De kunne ikke hæfte sig fast; 
men naar de havde svömmet en Stund omkring, lode de sig synke tilbunds og forbleve lig- 
gende, indtil de enten af sig selv eller ved Irritation dreves til at svömme. 

Naar man rörte ved et saadant svömmende Dyr, trak det strax Straalerne spiral» 
formig ind mod Munden, saa at det saae ud som en halvkugleformig Klump, og lod sig 
synke tilbunds, samt udstrakte ikke sine Straaler igjen för efter en kort Tids Forlöb. I 
rolig Tilstand, naar de laae paa Bunden eller sank tilbunds, holdt de Straalerne udstrakte 
og saae da temmelig flade ud. 

Straalernes Antal var vel hos de fleste 8; dog bemærkede jeg flere med 4, 6, 7, 
9, 10 og 12 Straaler, en Ubestemthed i Delene, som saa hyppig træffes i de laveste Dyre- 
elasser saavelsom hos Planterne. Uagtet det forskjellige Straaletal viste dog disse Afændrin- 
ger altid de todeelte Straaler, de pæreformige Randlegemer, den rörformig fremstaaende 
Mund og övrige Karakterer. Hos enkelte Exemplarer vare ogsaa nogle Straaler kortere end 
de andre. 

Disse Dyr ere mere seiglivede end Acalepher i Almindelighed. Jeg havde henved 
100 af dem i et lidet Kar med Söevand, og lod dem staae hen i det samme Vand i 8 Dage, 
i hvilken Tid de levede og bevægede sig ret muntert; men siden sagtnedes Bevægelserne, 
de formaaede ikke mere at löfte sig op i Vandet og svömme, og de fleste döde endelig den 
f2te eller 13de Dag, oplösende sig i en tynd Sliim. Dog fandtes endnu nogle faa den 14de 
Dag levende, men med en yderst svag Bevægelse. Disse Acalephers Störrelse fra Yderspid- 
se1 af en Straale til Enden af den ligeoverfor staaende er omtrent $, en Straale 23” lang, 
Munden 3%”. De forekomme i Bergens Fjord, Stammerne paa Tarer, paa hvis Underfla- 
de de sidde fast, og de frie svömmende mellem andre Acalepher. De ere i det Hele meget 
sjeldne, uagtet de, naar de antræffes, gjerne forefindes i Mængde. Jeg har ikkun tvende 
Gange observeret dem, nemlig om Sommeren 1829 og 1830. Siden har jeg ikke havt Lei- 
lighed at hesöge det Sted, hvor de findes, ei heller har jeg andensteds truffet dem. I det 
Hele har den frie Acaleph stor Lighed med Eschscholtz?”s Ephyra octolobata 7), men ad- 
skiller sig dog fra denne Art ved Munden, Canalernes Löb og Randlegemernes Stilling. 

Kaste vi nu et Blik tilbage paa foranstaaende Bemærkninger over Strobila, saa 


see vi et fuldkommen polypagtigt Dyr, som senere deler sig i mange Tværstykker, hvilke 


1) System der Acalephen, Pag. 84. Tab. 8. Fig. 1. 


33 21 t= 
ere ligesaa mange Acalepher, der, begavede med individuelt Liv, endelig rive sig 1085-og 
blive frie — et i höi Grad mærkværdigt Phænomen, en besynderlig haandgribelig Forbin- 
delse mellem Polyper og Acalepher. Her er ogsaa ved umiddelbar Iagttagelse godtgjort, 
at Aggregationen eller den bestemt ordnede Forbindelse af flere Individer blot er en tidli- 
gere Udviklingstilstand, og at den individuelle frie Tilstand er den senere og fuldkomnere, 
Dette kunne: vi analogice udentvivl overföre paa Biphorerne eller Salperne, hvor dette ved 
Iagttagelse endnu ikke tilfulde er beviist. Lesson's Mening 1), at Aggregationen hos disse 
Mollusker skulde være en virkelig Parring, synes neppe trolig. — Forövrigt vil Enhver let 
see, at der endnu er adskillige Knuder at löse, förend Strobilernes Naturhistorie kan an- 
sees for fuldkommen opklaret. — Saaledes f. Ex. hvorledes det överste Dyr af Stammen ud- 
vikler sig, hvad der bliver af det nederste, det frie Dyrs Forplantning o. 8. v. —Ilagttagel- 
sen heraf, hvortil vistnok hörer særdeles gunstige Omstændigheder, vil udbrede mere Lys 


over disse og andre sammensatte Dyr. 


Til Slutning kan jeg ikke forbigaae at omtale en Acaleph, som jeg i September 
1830 bemærkede tildeels i Mængde svömmende mellem Medusa aurita o. a. i Bergens Fjord, 
fordi jeg antager den for et mere udvoxet Strobiladyr. Den var 4” i Diameter, gjennem- 
sigtig, blegröd, og af Skikkelse aldeles som den ovenfor beskrevne, undtagen at Straalerne 
vare kortere, og at der ved Randen imellem dem sidde 6—7 meget smaa blæreformige frem- 
staaende Legemer af ulige Störrelse, hvoraf det midterste er störst og mere aflangt, og 
hvilke indentil alle have en mörkere Kjerne. Formodentlig have vel disse Legemer samme 


Betydning som de 8 Randlegemer paa Straalerne. 


De fra Maven udlöbende Canaler havde her ogsaa et noget forskjelligt Löb. De 
Canaler, som löbe fra Maven og til de pæreformige Randlegemer, afgive til hver Side en 
krum Green, som gaaer hen til de nys ommeldte smaa blæreformige Legemer imellem 
Straalerne, langs ved hvis Basis den löber, udvidende sig betydeligt og optagende den lige 
derhen fra Maven kommende Canal, og endelig gaaer over i den anden tilsvarende Green 
af den nærmeste til Randlegemet löbende Canal. Der dannes saaledes rundt om Skivens 
Rand en bugtet eller slangeformig Ringcanal. Æggestokkenes Suerör, som hos vore forhen 
beskrevne Dyr vare i Antal ikkun 4 eller 8 fordeelte i 4 Partier, vare her tilstede i langt 
större Mængde, nemlig omtrert 12—16 i ethvert af de 4 Partier, samt bevægedes og böie- 
des langsomt; til selve Æggestokkene eller Spirevulsterne saaes derimod intet tydeligt. Mun- 


den var som hos de forrige rörformig og fiirkantet. 


1) Okens Isis 1833. Heft. 1. Pag. 120. 


= 22 s= 


Tab. 3. Fig. 7. a—e forestiller Strobila octoradiata i dens polypagtige Tilstand. 
De naturlige Störrelser tilkjendegives ved de hosstaaende Streger. 7.a. Polypen. aldeles 
glat. 7.b, samme med en Tværrynke, 7.c, Munden af en af disse, contraheret. 7.d. et 
Individ med 6—7 tydelige Rynker. %7.e. et Do. med 12 tydelig udviklede Acalepher med 
frie ”raaler, og paa Stammens nederste Deel desuden flere endnu glatte Rynker. Tf. &g. 
ad förste i naturlig Störrelse, den amden stærkt forstörret, er en Stamme af 9 Dyr; oven- 
til har der udentvivl været mange flere, men som allerede ere lösrevne. 7.h. en Do. af 4 
Dyr, hvoraf de 3 överste ere i Begreb med at rive sig lös. Fig. 7.i—u. de lösrevne Dyr. 
7.1. eet saadant seet fra Siden noget sammentrukket eller just som det er bleven frit, endnu 
mere forstörret. 7.k. samme udstrakt, fra Siden eller Randen. 7.1. samme nedenfra. 
7.m. samme stærkt contraheret. %G.r. Dyret i naturlig Störrelse. 7.n. Munden fra Siden 
stærkt forstörret. 7.p.å&q. samme seet fra Enden tilligemed Æggestokkenes Suerör, som i 
den förste Figur ere 4, i sidste dobbelte eller 8 i Antal, endnu mere forstörret. 7.0. et 
Randlegeme, ligesaa. %7.s. et Exemplar af de udvoxne fritsvömmende Acalepher, som for- 
modes at höre til vor Strobila, i nat. Störrelse. 7.t. en Deel af den, forstörret. 7. u. Mun- > 


den tilligemed de 4 Partier af Æggestokkenes Suerör, ligesaa. 


Gen Øcrcerania, Péron. 


1. Spec. Greanita? ampullarea, nov. 


Ovato-campanulata, superne appendiculo oblongo conico; ore fime 
briis brevissimis; cirris marginalibus usqve 24 tenuissimis corpore sextu- 
plo longioribus. 

Skivens Form er flaskedannet. Den överste Deel, som sammenlignes med Hal- 
sen af en Flaske, er i dens Skikkelse noget foranderlig, da den snart er aflang-rund, snart 
conisk tilspidset, og Endespidsen mere eller mindre stump. Den övrige Skive er oval- 
klokkeformig, buget og temmelig tyk. Dens Rand er heel og besat med 20—24 Randtraa- 
de, som udstrakte ere omtrent 6 Gange saa lange som Kroppen. Ved Roden, som er tve- 
grenet og omfatter den temmelig tykke Skiverand, ere disse Traade tykkest, men blive 
siden tyndere end det fineste Haar. De variere meget i Antal: hos unge Individer fandtes 
12, hos andre 15—16—18—22. Fremdeles har Randen indvendig rundtom en overmaade 
tynd bævrende Hud eller Hinde, som ogsaa sees hos adskillige andre Acalepher. Indeni 


Skivens temmelig betydelige.Huling sees i dennes Bund den fremragende frit nedhængende 


3 5 == 


fiirkantede Mave, hvis Aabning, Munden, é&r besat med mangfoldige meget smaa Fryndser. 
Oveutil om Maven sidde 4 Foldekrandse, lignende dem, man finder hos alle Discophoræ 
- phanerocarpæ, Esch., men med den Forskjel, at de her ikke ere stillede horizontale, men 
venticale og i Form af et Kors. Hver enkelt af dem har Skikkelse af en Halvmaane 
og Udseende af en i sig slynget slangebugtet Tarm. Hos fuldvoxne Individer bemærker 
man ved Mikroskopets Hjælp disse Foldekrandse at være opfyldte med en stor Mængde 
meget smaa rundagtige og gjennemsigtige Korn, hvilke udentvivl ere Æg eller unge Aca- 
lepher; hos yngre Exemplarer ere de derimod altid tomme. Der kan vel derfor neppe være 
nogen Tvivl om, at de jo ere virkelige Æggestokke. Fra Maven af og langs den udvendi- 
ge Flade af enhver af de 4 Foldekrandse löber en smal gjennemsigtig Canal nedad til Ski- 
vens Kant, hvor den gaaer over i Randcanalen. Skivens Höide er 1-34 , Breden 3—3. 
Dyret er i det Hele ufarvet og gjennemsigtigt.  Mundens Fryndser ere gule, ligesaa Folde- 
krandsene hos yngre Individer, hos ældre brune eller brunröde, undertiden ogsaa brun- 
graa. Randtraadene ere ved Roden gule. Imellem hvert Par af disse Randtraade sidde 
1—2—3 meget smaa Korn med en indvendig mörk Kjerne; maaskee ere disse blot Begyn- 
delsen til nye fremvoxende Randtraade. 

Denne Acaleph svömmer meget raskt og levende som andre Skivemanæter med 
den convexe Side fortil og Munden bagtil vendt. Den er temmelig sensibel; Randtraadene 
trækkes tilbage idet de oprulles i mangfoldige smaa Spiraler, og ved stærk Irritation gjem- 
mer Dyret dem næsten alle indenfor i Skivens Huling. 

Den forekommer i Juli naar Söen er stille, enkeltvis, aldrig i nogen Mængde. 
Af de bekjendte Arter ligner den mest Medusa (Oceania) pileata, Forskål 1), skjöndt denne 
meget kjendelig adskiller sig ved dens större af Forskål saakaldte Nucleus, ved de 4 lange 
Arme o. s. v. Den synes ogsaa at ligne den af Faber ?) benævnte Medusa (Beroö) fragum: 
men vort Dyr adskiller sig fra den ved meget længere Randtraade og ved Mangelen af de 
8 hvide Ribber. Iövrigt er hans Beskrivelse for ufuld:tændig, 'særdeles da ingen Tegning 
ledsager Beskrivelsen, til at kunne afgjöre noget med Vished om begge Dyrs Indentitet. 
De besynderlige Foldekrandse synes vel at fjerne vor Acaleph fra Oceania, og heller at 
nærme den til Phanerocarpæ; imidlertid ligner den mest denne Slægt og faaer provisorisk 
staae derunder. 

| Tab. 4. Fig. 8.a. forestiller Oceania? ampullacea lidt forstörret. Kroppens na- 
turlige Störrelse betegnes ved den hosstaaende Streg. 8.b. samme ovenfra. Se&f. for- 


1) Descript. anim. Pag. 110. Icon. Tab. 33. Fig. D. 
2) Naturgesch. d. Fische Islands, Anhang von den'Medusen. P. 202. 


= 24 2 


skjellige Former af Kroppen. 8.c. nogle af de i Foldekrandsene indsluttede Korn (Æg). 
8.d. et Stykke af Skiveranden, hvor Rödderne af Randtraadene sees, tilligemed de imellem 
disse siddende Korn. 

2.Spec. Greania ortorostata, nov. 

Disco campanulato, ore plicato brachiis nullis; intus canalibus 
S clavatis; cirris marginalibus 40—60 longissimis. 

Skiven er klokkeformig, oventil meget tyk, saa at dens Huling kun indtager om- 
trent Halvdelen af dens Störrelse; Randen er heel og har indentil en ligesaadan frie Mem- 
bran, som hos den forrige Art. I Bunden af Hulingen hænger den lille cylindriske, sæd- 
vanlig ottefoldede Mave frit ned. Naar disse 8 Folder udbredes, som undertiden skeer, 
bliver Mavens Aabning eller Munden temmelig stor og cirkelrund. Tövrigt er denne heel- 
randet og har aldeles ingen saadanne Fryndser, som i saa stor Mængde omgive deite Or- 
gan hos Oc. ampullacea. 

Fra Maven af flöbe indvendig 8 tarmformige slangebugtede Organer hen til 
Skiveranden; ved deres Udspring ere de meget tynde, men imod Randen blive de mere og 
mere tykke og ende som en Kölle. Jeg tager ikke i Betænkning at ansee disse Organer 
for Æggestokke, saasom de for det meste vare opfyldte af en stor Mængde runde Korn. 
Hos nogle vare disse Korn af ringere Störrelse end hos andre, og hos atter andre fandtes 
slet ingen — hvilket Alt bestyrker den yttrede Mening om disse Organers Betydning. 

Skivens Rand er besat med 40—60 Randtraade, som ere 2—3 Gange saa lange 
som Kroppen, og af Tykkelse som det fineste Haar; de ere lidt tykkere ved Roden, hvilken 
er ganske simpel, ikke tvegrenet som hos forrige Art. Skivens Höide er g—3” og Breden 
4”. IDen er overalt ufarvet og gjennemsigtig; kun Æggestokkene, Maven og Roden af 
Randtraadene ere gule. En Varietet havde ikkuns 7 Æggestokke. Denne Acaleph svöm- 
mer langsommere end den forrige Art; den kan forkorte sig stærkt, saa at den bliver 
næsten ganske flad. Den forekommer fra Foraaret og indtil langt ud i September ved 
Floröen, ofte i tallös Mængde. Til ingen af de hos Eschscholtz anförte Arter kan den 
henföres. Mueligen kan Fabers Medusa (Beroé) bulla 1), efter hans korte Beskrivelse at 
dömme, regnes til vor Art, kun stemmer det ikke overeens, at han beskriver den med 
meget korte Randtraade. | 

Tab. 4. Fig. 9. a. forestiller Oceania octocostata fra Siden i naturlig Störrelse. 
9. b. samme ovenfra. 9. c. Munden, forstörret. 9. d. nogle af de i Æggestokkene indslut- 


tede Korn eller Æg, forstörrede, 


1) Fische Islands, Anhang, p. 203. 


3. Spec. Greania sæltatoria, nov 
Disco conico-campanulato (superne paululum acumin ato), hya- 
lino, eirris marginalibus longis pallide rubris; ventriculo cylindrico li- 
bero longitudinaliter striato; ore tubuloso longo extremitate qvadrilobata. 
Skiven er höi-klokkeformig, temmelig tynd, oventil löbende ud i en liden conisk 
tilspidset Yderende, efter Længden nogle yderst fine Striber (der syntes at være 8—12). 
Randen er heel (indentil er som hos andre Oceanider rundtom en fri Membran) og besat 
med henved 30 meget fine Randtraade, som ere 2—3 Gange saa lange som Kroppen. 
Maven er hos denne Art, skjöndt indskrænket til et lidet Rum, af en usædvan- 
lig Længde. Den tager formedelst Skivens Tyndhed sin Begyndelse næsten heelt oppe ved. 
Skivens överste Spidse, og er frit nedhængende i dennes Huling; af Form er den å det Hele 
eylindrisk, dog nedentil imod Enden smalere eller indkneben, samt stribet efter Længden. 
Fra denne Indsnöring, hvor Maven maa antages at ophöre, gaaer en næsten ligesaa lang, 
men neppe en Trediedeel saa tyk rörformig Mund, der ender sig i 4 meget smaa rund- 
agtige Lappe. Saaledes rækker Maven med dens forlængede Mund næsten lige ned til 
Skivens Rand. Den nyshævnte rörformige Mund kan næsten fuldkommen trækkes ind, saa 
at man i dens Sted ikkun seer en liden Knude ved Enden af Maven. — Denne Acaleph er 
aldeles ufarvet og gjennemsigtig, undtagen at Randiraadene ere lys minieröde.  Skivens 
Höide er 2”, Breden 2”, Randtraadenes Længde 2—3”. Jeg har fundet den ved Flor- 
öen inde i Bugterne sidst i April, meget sjelden. Dens Bevægelser ere usædvanlig hastige 
og ligesom Spring, da den ved hver Contraction formaaer at skyde sig forholdsviis længere 
afsted end de fleste andre Skivemanæter, nemlig hver Gang 2—3. 
Tab. 4. Fig. 10. a. forestiller Oceania saltatoria i naturlig Störrelse. 10. b, sam- 


me forstörret. 10. c. Munden fra Siden og Enden, stærkt forstörret. 


4, Spec. Greania? tubulosa, nov. 


Disco campanulato, ventriculo seu ore libero longissimo (corpore 
duplo longiore) tubuloso apice clavato; cirris marginalibus 4 corpore 
triplo longioribus, cotyledonibus instructis. 

Skiven er höi-klokkeformig, maadelig tyk, glat med Å temmelig dybe Indsnit efter 
Længden, saa at den betragtet ovenfra seer næsten firelappet ud. Randen er heel og fiir- 
kantet, samt besat med 4 temmelig stærke Randtraade, hvilke ved Roden ere tykkere og i 
Enden tyndere (ved Contraction blive de temmelig tykke), og som udspringe hver af en 
aflang Kugle med en mörk Kjerne. Disse Randtraade, der ere omirent 3 Gange saa lange 

KLP 4 


=; 2 


som Skiven, ere overalt besatte med mangfoldige smaa runde fremstaaende Knuder med 
en mörk Punkt i Midten, hvilke jeg holder for Suevorter. 

Maven er indskrænket til et yderst lidet Rum; den er egentlig ovalrund, men 
forlænger sig paa en mærkelig Maade ganske overordentlig, nemlig omtrent dobbelt sas 
langt som Skiven, Denne Forlængelse er rörformig og eylindrisk, samt frit nedhængende 
i Skivens Huling; den överste Deel er meget tynd, som en fiim Traad, længere nede bliver 
den noget tykkere (derme sidste Deel er 5—6 Gange længere end den överste) og ender sig 
tilsidst med en tykkere flaskeformig Mund. Forövrigt kan denne forlængede Mave eller 
Mund contraheres meget betydeligt, saa at den i saadan Tilstand neppe er Sjettedelen sf 
dens sædvanlige Længde. Man seer ogsaa ofte ved Contractioner denne Mave at drages ind 
i Skivens Gavitet, idet den böier sig slangeformig i een eller to Bugter.  Munden er, som 
allerede bemærket, lidt tykkere, buget, og i Yderenden sammenkuneben ligesom i en Flaske- 
hals med en cirkelrund liden Aabning, der er aldeles simpel uden Lappe eller Tilhæng. 
Fra Maven og til enhver af de 4 Randtraade löber en meget smal ufarvet Canal. 

Dyret er ufarvet og gjennemsigtigt overalt, undtagen Maven og Randtraadene, 
som ere bleg brungraae eller undertiden rödgule og mindre gjennemsigtige; man mærker 
Dyret i Söen alene af disse farvede Dele, da de övrige ere som det klareste Vand.  Ski- 
vens Höide er 2”, Breden $”. Denne Acaleph forekommer temmelig sjeldent ved Flor- 
öen. om Sommeren og Hösten. Den kunde vel maaskee med Rette udgjöre en ny Slægt 
iblandt Qceaniderne, kjendelig udmærket ved dens lange rörformige Mave og de med Sue- 
vorter besatte Randtraade. 

Tab. 5. Fig. 11.a. forestiller Oceania? tubulosa i naturlig Störrelse fra Siden. 
f1.b. samme forstörret. 11.c. samme seet ovenfra. 11.d, e&f. Maven og Munden stærkt 


forstörret i mere eller mindre udstrakt Tilstand. 41.3. et Stykke af en Randtraad stærkt 


forstörret. 


Gen Thaumantiags, Esch, 


4, Spec. Thaumantias multirtrrata, nov, 
Disco hemisphærico, camalibus in clavam elongatam dilatatis; cir- 
ris marginalibus ultra 200; ore fimbriato-laciniato. 
Iblandt den uhyre Mængde af Medusa aurita o. fl., som hele Sommeren igjen- 


nem opfylder Söen ved vor Kyst, træffer man ofte denne lille Acaleph. Den ligner mest 


3 %G GE 


Miillers Medusa hemisphærica *), og bör udentvivl ligesom denne henföres til den af Esch- 
seholtz opstillede Slægt Thaumantias, hvorunder den maa udgjöre en ny Art. Skiven er 
dannet som en huul Halvkugle; i Bunden af Hulingen hænger den firkantede Mave frit 
ned, hvilken er meget smal, og hvis Aabning, Munden, er forsynet med, som det synes, 
4 korte, foldede og fryndsede Lappe. Fra Maven udspringe 4 fine Canaler, der löbe hen 
imod Skivens Rand; dog snart udvide de sig til en aflang Kölle, hvilken imidlertid dog ikke 
naaer til Randen. Fra denne Kölle löber en fiin Canal og gaaer over i den ved Skivens 
Rand værende Ringcanal. Disse 4 Indlem ere uigjennemsigtige, graae eller guulhvide, uden- 
paa grynede; den ovennævnte Canal, som kommer fra Maven, fortsætter sit Löb langs ad 
deres udvendige Flade, Udentvivl ere de at betragte som Æggestokke, 

Skivens Rand er heel og besat med en stor Mængde tæt sammen siddende fine 
Randtraade (jeg har talt omtrent 250 indtil henved 300), hvilke ere af maadelig Længde 
samt ved Roden opblæste, Dyret er aldeles ufarvet og saa gjennemsigtigt som Glas, kun 
de 4 kölleformige Indlem ere af Farve som oven ommeldt, og Randtraadene ere graahvide. 
Skiven er %—1” i Diameter. 

Eschscholtz har i hans tidt anförte Værk over Acalepherne sat Thaumantias i 
Oceanidernes Familie og Afdelingen Discophoræ cryptocarpæ, om hvilke sidste han 2) si- 
ger: Samtidig med Mangelen af Foldekrandse paa Mavens underste Flade savnes ogsaa 
de 8 smaa Korn ved Skivens Rand, hvorved Acalepherne af denne Afdeling vise sig meget 
simplere byggede.* Jeg ventede saaledes ikke at træffe saadanne Randkorn hos nærværende 
Dyr. Med blotte Öine kunde heller ingen sees; men ved at undersöge Skivens Rand under 
Mikroskopet, bemærkede jeg virkelig 8 meget smaa Korn nöiagtig i lige Afstand fra hver- 
andre siddende, nemlig imellem de 4 kölleformige Indlem, saaledes at der imellem hvert 
Par af disse sad 2 Randkorn i en ringe Afstand fra dem. 

Denne Acaleph svömmer temmélig raskt. Fra begge de hos Eschscholtz anförte 
Arter af nærværende Slægt adskiller den sig ved dens mange Randtraade. 

Tab. 5. Fig. 12. a. forestiller Thaumantias multicirrata i nat. Störrelse ovenfra. 
12. b. samme fra Siden. 142. c. et Stykke af Randen, hvor et Randkorn sees, med dens 


Traade, forstörret. 


3) Prodr. No, 2822. Zool. dan. Tab. 7. 
2) Syst. d. Acaleph. p. 84 


4 Å 


=3 929 t= 


2.Spec. Thaumanttas? planx, nov. 


Disco orbiculari plana, subtus corporibus 4 ovato-rotundatis li- 
bere dependentibus; ventriculo tubuloso ore qvadrilobato; cirris margi- 


nalibus numerosis. 


Skiven cirkelrund, tynd og aldeles flad; Randen heel og besat med over 100 (jeg 
har talt 110—114 &c.) meget fine Randtraade, af hvilke enhver udspringer fra en kugle- 
formig Knop i Randen. Nogle af disse Knopper ere större end andre; imellem hvert Par 
af de större sidde 3—5 mindre. 

Maven er smal, rörformig, frit nedhængende; Mundaabningen ender sig i 4 me- 
get smaa Lappe. Fra den överste Ende af Maven löbe 4 overmaade fine gjennemsigtige 
Canaler hen til de 4 ovalrunde i lige Afstand fra hverandre henimod Randen siddende Le- 
gemer, og fortsætte deres Löb derfra og lige til Randen, hvor de gaae over i Ringcanalen, 
som löber langs denne. Disse nysnævnte 4 Legemer have indentil en mörkere Kjerne, og 
ere frit nedhængende paa Skivens Underside; deres Betydning er ubekjendt, formodentlig 
Æggestokke. — Dyret er aldeles ufarvet og gjennemsigtigt; ikkun Maven og de 4 ovalrunde 
Legemer have et lyst bruungraat Anströg. Skiven er i Diameter $”, Tykkelsen 33, 
Randtraadene 2—4 lange. 

Denne Acaleph, som forekommer meget sjeldent ved Floröen om Foraaret, svöm- 
mer usædvanlig raskt og levende; dens Gontractioner, naar den bevæger sig, skee langt 
hurtigere og hyppigere end hos nogen anden mig bekjendt Acaleph, og næsten i eet væk. 
Det er uvist, om den virkelig hörer til Slægten Thaumantias. 

Tab. 5. Fig. 13. a. forestiller Thaumantias? plana nedenfra i naturlig Störrelse. 
13. b. samme forstörret. 13. c. samme fra Siden. 13. d. et Stykke af Skiveranden, stærkt 
forstörret, for at vise Randtraadenes kugleformige Rödder. 13. e. Maven fra Siden og En- 
den, forstörret. 13. f. et af de 4 ovalrunde Legemer, forstörret. 13. g. et Stykke af en 


Randtraad, stærkt forstörret. 


Gen. Øptæis, Esch. 


Spec. Cptæts? octopunmrctata, nov. 
Disco conico-campanulato, margine punctis nigris 8, gvorum sin- 


gulum cirros marginales 3 longissimos emittit. 
Skiven höi-klokkeformig, oventil noget conisk tillöbende, hvor dens Masse ogsaa 


= 29 &E 


er temmelig tyk. Randen har indentil en cirkelformig fri tynd Membran; den er fremde- 
les heel og besat med 24 Råndtraade, som altid sidde 3 tilsammen udspringende af samme 
Rod, hvilken er et lidet mörkesort rundagtigt Legeme, som syntes at indeholde et smaat- 
kornet Væsen — altsaa er der rundt omkring 8 saadanne i lige Afstand fra hverandre 
staaende sorte Randkorn. Selve Randtraadene ere tynde som Haar (ved Roden lidt tykkere 
end i Enden) og udstrakte henved 3 Gange længere end Skiven. 

Maven er frit nedhængende i Skivens Huling, eylindrisk, dog oventil lidt tykkere 
end i Enden, hvor Munden har 12—16 korte i Enden med en kugleformig Knop besatte 
Traade, der synes at være fordeelte i 4 Partier om den noget fiirkantede Mund. Jeg har 
ikke bemærket disse Traade at contraheres eller trækkes ind.  Oventil har Maven nogle 
besynderlige Tilhæng, nemlig 4 korte i Enden med sorte Punkter besatte Cylindere, hvoraf 
de 2de ligeover for hverandre st:aende ere dobbelt saa store som de 2de andre, der lige- 
ledes staae ligeoverfor hverandre. Alle 4 löbe horizontalt ud fra Maven, til hvilken de 
hænge fast, og danne saaledes et horizontalt Kors. Deres Ender have, som sagt, endeel 
sorte Punkter, som ere stillede i en Kreds; paa et Exemplar bemærkede jeg en Kreds af 
10—12 korte Traade. Dette bragte mig paa den Formodning, at de 4 Gylindere maaskee 
pr0 Æggestokke og de sidstnævnte Traade deres Suerör. Iövrigt sees endnu tæt under hver 
af de 2de störste Cylindere en liden rund Knude paa Maveh. Fra den överste Ende af 
denne sidste löbe 4 overmaade fine Canaler hen til ligesaa mange af de ovennævnte sorte 
Randkorn; da disse 4 Canaler staae i lige Afstand fra hverandre, blive altsaa de övrige 4 
Randkorn vexelviis uden nogen tillöbende Canal. 

Skiven er I” höi og 13” bred, Randtraadene F—g lange. Den er ufarvet og 
gjennemsigtig som Vand, undtagen de 8 Randkorn, som ved deres mörkesorte Farve falde 
i Öinene, og Maven samt dens Tilhæng, som ere brunhvide. 

Denne meget lille Acaleph findes om Foraaret ved Floröen, ofte i stor Mængde. 
Formedelst de i en Knop endende Traade ved Munden har jeg midlertidig regnet den til 
Cytæis, Esch., uagtet den ved Mavetilhængene saavelsom de 4 Forbindelsescanaler mellem 
Maven og Randen afviger fra denne Slægt. 

Tab. 6. Fig. 14, a. forestiller Cytæis? octopunctata ovenfra i naturlig Störrelse. 
14. b. samme forstörret. 14, c. samme fra Siden. 14. d. Maven stærkt forstörret. 14. e. 
Enden af en af de 2de store Cylindertilhæng paa Maven. 14. f. samme paa en af de 2de 
smaae. 14. g. Roden og det överste Stykke af de 3 fra samme Rod udspringende Rand- 


traade, stærkt forstörret. 


8 350 GE 


Gen. Beroe, Esch. 
Spec. Beroe cucumis? O. Fabr. 


Gorpore oblongo compresso, antice truncato, radits omnibus æqva- 
libus postice concurrentibus, vasis-purpureis. 

I Havet ved de Norske Kyster er hidtil ikke bleven bemærket nogen Art af 
Beroé, saaledes som denne Slægt er bleven begrændset og bestemt af Eschsholtz. Ved Flor- 
öen forekommer ikke sjeldent om Sommeren og Hösten enkeltviis en didhen hörende Art, 
som meget synes at ligne Beroé cucumis, O. Fabr. 7); men Beskrivelsen hos denne For- 
fatter er for ufuldstændig, til deraf at kunne fælde en afgjörende Dom om begge Dyrs 
Identitet. Snarere skulde jeg holde for, at de ere forskjellige Arter.  Saaledes har vort 
Dyr ikke de blodröde Punkter paa den indvendige Flade, som Fabricius taler om; han 
nævner intet om de röde Blodkar under Svömmetraadenes Rader, som ere saa karakteri- 
stiske. 

I den korte Beskrivelse af Beroé cucumis, som læses hos Faber 9) finder man 
ikke synderligt mere end hvad Fabricius har sagt. Det, den förste siger, at *en liden Aab- 
ning i hver Ende förer ind i det hule Legeme* passer ikke paa vor Beroö, hos hvilken 
den forreste Aabning er meget stor og næsten ligesaa viid som Kroppen. Formodentlig vil 
det vel derfor ikke være unyttigt nöiere at beskrive denne for den Norske Fauna nye Aca- 
leph, saameget mere som Eschscholtz 3) siger, *at ingen Art fra de Europæiske Have er 
nöiagtig beskreven.* 

Kroppen er af Form ægdannet-aflang, sammentrykt, den forreste Ende lige af- 
stumpet; men antager iövrigt forskjellige Skikkelser, da den under Dyrets Bevægelser og 
ved Contractioner ofte paa mangehaande Maader bugter sig. Tvende Ribber eller Rader 
af Svömmetraade sidde paa hver af Kroppens brede Sider, ligesaa paa de smale; de række 
alle fra den bageste Ende, hvor de tage deres Begyndelse, til noget over Midten af Krop- 
pen, hvor de ophöre, uagtet det nedenunder hver af dem beliggende Blodkar fortsætter sit 
Löb ligetil Forenden. Denne sidste er en Aabning næsten ligesaa vid som Dyrets Brede. 
Naar den er aabenstaaende eller man skjærer Dyret op, seer man indvendig de Zde Vener, 
een paa hver af de brede Sider, at löbe fra Ringkarret af, som bemærkes ved Aabningens 


Rand, og imod Bagenden. Fra denne Kroppens bageste Ende udspringe de 8 Blodkar, som 


1) Fauna Groenl. No. 853. 
2) Naturg. d. Fische Islands, Anhang, p. 200. 
8) Syst. d. Acalephen, p. 38. 


formodentlig ere af arteriös Beskaffenhed og hos vort Dyr af en lys purpurröd Farve; de 
Iöbe hvert nedenunder sin Svömmetraadrad til den forreste Ende af Kroppen, hvor de gaae 
over i det ovenommeldte Ringkar. Dog maa bemærkes, at Blodkarret löber ikke lige midt 
under Svömmetraadraden, men hos de forskjellige Rader afvexlende paa den udvendige og 
indvendige Side af dem. Under deres Löb afsende disse Blodkar mangfoldige mindre Aarer 
ind i Legemeis Masse, hvilke ere saa lyse og gjennemsigtige (men dog have et svagt An- 
strög af Rödt), at de kun ved nöiere Opmærksomhed opdages. Blodkarrene undtagne er 
ellers Dyret ufarvet alene med et svagt blaaligt Anströg. Det er et uforligneligt Syn at 
see denne Acaleph svömme, og bemærke de snart ildröde, snart guldglindsende, grönne 
eller himmelblaae Farver, der fremkomme ved Svömmetraadenes Bevægelser. 

De paa Bagenden af Kroppen i Form af 2de Ovaler siddende Rader af Smaatraa- 
de, som Eschscholtz 1) hos Beroérne holder for Svömmetraade lig dem i de 8 Rader, troer 
jeg udentvivl maae have en ganske anden Bestemmelse; thi saameget jeg end iagttog dem, 
kunde jeg aldrig bemærke nogen Bevægelse hos dem, og de syntes mig desuden at være lidt 
grenede. Mærkværdig var mig ogsaa deres store Sensibilitet; thi ikke at tale om naar jeg 

«umiddelbart berörte dem, men endog naar jeg med en Naal kom nær dem, trak det hele 
bageste lille Stykke af Kroppen, hvor de sidde, sig pludseligt tilbage, saa at der blev en 
liden Fordybning i Kroppen. Den varede en liden Stund, indtil Dyret mærkede, at Alt 
omkring det var roligt, förend det igjen udstrakte denne Deel. 

Denne Beroé er 3—4” lang og 13” tyk. Angaaende dens Bevægelse, da svöm- 
mer den noget langsomt og som andre af samme Familie stedse med Aabningen foran, og 
det gjerne i en lige Linie; irriteres den, tilsluttes hiin Aabning ganske, idet Dyret tillige 

forkortes og bliver saameget tykkere. Å 

Blandt 12—16 Exemplarer, som jeg undersögte, vare flere end Halvdelen mere 
eller mindre beskadigede, idet snart noget af Fordelen, snart af Bagdelen manglede, snart 
enkelte af Svömmetraadraderne vare mutilerede. Men de bevægede sig alligevel med stör- 
ste Livlighed. Især forekom et Exemplar mig mærkværdigt, som manglede hele den bage- 
ste tilsluttede Halvdeel, saa at Aabniugen gik tværs igjennem og Dyret lignede en bred 
Ring; men desuagtet syntes det, skjöndt det fattedes Mund, Mave, Vandcanalen &c., intet 
at mangle i sit Velbefindende. Alle de Svömmeitraade, som vare tilbage, bevægede sig som 
sædvanligt; dog da der paa den ene Side var levnet et længere Stykke af. disse end paa den 
anden, gik Bevægelsen, istedetfor fremad i en lige Linie, nu stedse kun rundt i en Kreds. 


Jeg havde saaledes dette Exemplar levende i et Kar med Söevand i nogle Dage, og tvivler 


1) 1, c P. 35. 


32 352 = 


ikke paa, ag det uden Hinder kunde vedblive at leve i denne Tilstand: saa liden er den 
vexelvise Forbindelse af disse lave Dyrs enkelte Dele og Organer. Tilsidst skar jeg det 
igjennem efter Længden i 2de Dele, hvilke hver for sig svömmede omkring og levede endnu 
i 2de Timer. : 

Paa denne Beroé har jeg ofte bemærket et lidet Snyltedyr, der sad fast paa 
Svömmetraadene. Det var en Crustacée, af Form meget lig Fabricii Gammarus Medusa- 
rum, ikkun langt mindre. Den er nemlig som en umærkelig Punkt, der kun ved nöiere 
Opmærksomhed bliver synlig for Öiet ved dens brune Farve. Betragtet under Mikroskopet 
viser den sig at være fortil temmelig bred og afstumpet, bagtil smalere; 2 mörke Öine sees 
ovenpaa. Jeg bemærkede ingen Fölehorn, formodentlig vare de meget smaa. Der syntes 
at være 7 Par Födder, hvoraf de 2de forreste Par havde Klöer eller Hager.  Undertide» 
fandtes 8—10 saadanne Crusfacéer paa een Beroé; de sad stedse paa Svömmetraadene (der 
tillige kunne ansees som et Slags Gjeller) ligesom Gjelleorme (Lernæer) paa en Fisk. De 
havde hæftet sig temmelig fast; thi de slap ikke lös, naar man rörte ved dem, uden dette 
skede med Voldsomhed. 

Tab. 6. Fig. 15. a. forestiller Beroé cucumis? i naturlig Störrelse, fra en af de 
brede Sider. 15. b. samme, fra en af de smale Sider, temmelig sammentrukken. 15..c. 
samme seet fra den forreste Ende. 15. d. nogle af de paa de tvende Ovaler paa den ba- 


geste Ende af Kroppen siddende Smaatraade, forstörrede, 


Gen Mnemia, Esch. 


Spec. Mnemia norvegira, nov. 


Corpore hyalino oblongo compresso, radiis omnibus postice con- 
currentibus, appendicibus circa os 4 lanceolatis planis ciliatis; lobis cor- 
poris maximis. 

Den Acalephslægt, som Eschscholtz har opstillet under Navn af Mnemia, inde- 
holder 3 Arter, der alle have hjemme i de tropiske Have. I Fjordene og Bugterne ved den 
Bergenske Kyst forekommer temmelig almindelig, ofte i stor Mængde, en Acaleph, som 
ingen af de nordiske Naturforskere omtaler, og som udentviv! maa henföres til den af 
ovennævnte Forfatter bestemte Slægt. Blandt de 3 Arter, han anförer, synes den at have 


mest Lighed med Mnemia Schweiggeri 1), som han opdagede i Havbugten ved Rio Janeiro; 


2) Syst. d. Acaleph. Pag. 31. Tab. 2. Fig. 3. 


=3 55 t= 
men man vil imidlertid af den Beskrivelse, jeg vil levere over den af mig iagttagne Aca- 
leph, see, at flere Forskjelligheder berettige den til at opföres som en egen bestemt Art. 
Rang's Alcinoé synes at have stor Lighed med Mnemia, især med den af mig fundne Art; 
kun adskiller den sig ved, at den har 12 Længderibber eller Rader af Svömmetraade, hvor- 
af de 4 skjules af de store Lappe, og synes efter Afbildningen ') at fortsættes lige til 
Munden. 

Kroppen er næsten ægdannet og sammentrykt. Saaledes er dens Form, naar 
Dyret er i sammentrukken Tilstand, undertiden ogsaa naar det svömmer; naar det derimod 
lader sig drive for Strömmen, saa aabne de 2de store Lappe paa den forreste Deel af Krop- 
pen sig, og man seer da en betydelig Huling, der dannes af de nævnte 2de Lappe, hvilke 
ere af betydeligt Omfang og af Form rundagtige, heelrandede, lidt bölgede, Forlængelser 
af Kroppens 2de smalere Sider, og meget bredere end disse, naar de ere udstrakte. Paa 
disse Lappes indvendige hule Flade har jeg tydelig bemærket et yderst fiint fuldkommen 
regelmæssigt ufarvet Næt, omtrent som Blodkarnættet i Gjellesækken hos Ascidierne. I 
Bunden af den nysnævnte Huling er egentlig Kroppens forreste Ende og midt paa denne 
Munden, hvorfra den smale stærkt sammentrykte Mave stiger ned og endelig aabner sig i 
den af Eschscholtz saakaldte Vandcanal, hvis Munding tydelig sees paa den bageste Ende 
af Kroppen. 

Ved begge Sider af Munden sidde paa hver af de bredere Sideflader af Kroppen 
tvende lancetformige smale Lappe, hvilke ikke som paa Mnemia Schweiggeri og de andre 
Arter ere tragtformige eller cylindriske, men ganske flade (ligesom hos Alcinoé). 

8 Ribber eller Rader af Svömmetraade löbe ud fra Kroppens bageste Ende (hvor 
der findes en liden Fordybning som förer ind til Vandcanalen), 2 langs hver af de smalere 
Sideflader til de 2de store Lappe; der tabe de sig, men en film mörkebrun Linie löher fra 
Enden af hver af dem langs den udvendige Flade af Lappene indtil henimod Kanten, hvor 
den pludselig böier sig om og löber til den udvendige Side. De andre 4 Rader Svömme- 
traade löbe 2de langs hver af de brede Sideflader til de ovenomtalte smale lanoetformige 
Lappe og gaae over i den Rad af Svömmetraade, som sidde paa deres inderste 2: nærmest 
Dyrets Mund værende Kant. Vor Art er saaledes forskjellig fra Mn. Schweiggeri ogsaa 
derved, at Svömmetraadenes Rader löbe sammen bagtil ved Vandcanalen. Svömmetraadene, 
som i korte Tværrader af 8—10 enkelte Traade sidde paa enhver af de 8 Ribber, ere lige 


saa lange eller næsten længere end Mellemrummene, smale, tilspidsede samt i Enden opad 


1) Okens Isis 1832. Tab. 8. Fig. 3. 


böiede. Ogsaa de lancetformige Lappe ere i begge Kanter besatte med en Rad Svömme- 
traade, men som neppe ere en Trediedeel saa lange som de andre og ved Grunden bredere; 
de som sidde yderst paa Enden ere lidt længere end de andre. 

Denne Acaleph er ganske ufarvet og gjennemsigtig og har i Vandet et svagt 
blaaligt Skjær. Naar den bevæger sig, spille, især i Solskin, Svömmetraadenes Rader i de 
mest levende og afvexlende Regnbuefarver. Om Natten phosphorescerer den stærkt, især 
udbrede Svömmetraadene et smukt blaat Skin. Under Mikroskopet bemærkede jeg 2de Ca- 
naler at gaae ud fra Maverummet, een paa hver Side, omtrent der, hvor de 2de Vener ud- 
springe paa Beroé, og som löb bagtil ind i Kroppen. Der, hvor de aabne sig i Maverum- 
met, ere de mere udvidede, samt indentil fyldte med mangfoldige kuglerunde gjennemsigtige 
Korn, udentvivl Blodkugler, hvilke vare i en bestandig Bevægelse, idet nogle stege op og 
andre stödtes bort eller ned. Maaskee det er disse Ganaler, som indsuge Næringssaften fra 
Maven, | y 

Denne Ribbemanæte er temmelig almindelig overalt ved den Bergenske Kyst, 
hvor jeg har havt Leilighed at anstille Undersögelser. Ofte findes den i stor Mængde. 
Om Foraaret i April og Mai begynder den at vise sig, og man seer den indtil langt hen å 
October, ja endog midt om Vinteren i Januar har jeg paa enkelte blide Dage bemærket 
den i Mængde, skjöndt den da gaåer dybere i Söen. Den bliver indtil 2” i Gjennemsnit. 
Den svömmer som andre af samme Familie ved Hjælp af Svömmetraadene med Mundenden 
foran, og det gjerne i en lige Linie. Under Bevægelserne udstrækker Dyret de ovenom- 
meldte 4 lancetformige Lappe, formodentlig for at opspore Næring; men mærker det nogen 
Fare eller rörer man ved det, lægges disse Lappe tilbage fladt paa Kroppens underste Flade. 
Denne vilkaarlige Bevægelse af disse Lappe synes ikke at være bleven bemærket af Esch- 
scholtz. Herved forklares disse Organers Function, som udentvivl er at gribe og före til 
Munden Dyrets Föde. Man kan altsaa ligne dem med mange Acalephers saakaldte Arme 
(brachia). Ved den ringeste Irritation slaaes strax Kroppens 2de store Lappe sammen, men 
Svömmetraadene vedblive at bevæge sig som forhen og Dyret lader sig ikke synke tilbunds. 
Ikke altid bevæge alle Svömmetraadradene sig paa eengang, men ofte er een Rads Traade 
rolige, medens den andens ere i fuld Bevægelse. I September 1833 havde jeg et fuldvoxent 
Exemplar i nogen Tid i et Glas med Söevand. En Dag bemærkede jeg en liden Unge, 
som svömmede omkring i Vandet, jeg veed ikke hvorledes den var fremkommen. Den var 
Fi Diameter og af Form kuglerund; forresten havde den allerede de 2de store Lappe og 
Svömmetraade, hvilke sidste vare af forholdsviis usædvanlig Længde og i Antal faa. 

Af ovenstaaende Beskrivelse vil man have seet det, hvori vort Dyr afviger fra 


Mn. Schweiggeri. Det vilde desuden være usandsynligt, at de ved saa langt fra hverandre 


=> 3D EE 


i forskjellige Zoner beliggende Findesteder skulde være identiske. Mærkværdigt er det imid- 
lertid, at den Norske Fauna saaledes opviser en Art af denne hidtil alene som tropisk be- 
tragtede Slægt. Det synes dog neppe troligt, at der ikkun skulde existere een nordlig Art 
og ingen i de mellemliggende Zoner; rimeligviis vil man derfor vist i Fremtiden ved nöiere 
Undersögelser finde flere Arter ogsaa i de övrige tempererede Strög. 

Tab. 7. Fig. 16. a, forestiller Mnemia norvegica, seet fra en af de brede Sider, 
med noget aabnede Lappe, i naturlig Störrelse.. 16. b. samme fra en af de smale Sider 
med aabnede Lappe. 16. c. samme fra den forreste Ende eller nedenfra, ligeledes med 
udstrakte Lappe og lancetformige Tilhæng. 16. d. samme i contraheret Tilstand, fra Siden. 
16. e. et Stykke af en Ribbe med dens Svömmetraade, forstörret. 16. f. et Stykke af en 
af de lancetformige Lappe med dens Svömmetraade, forstörret. 16. g. en Unge, i naturlig 


Störrelse. 16. h. samme forstörret. 


Gen. Øvdyippe, Esch. 
1. Spec. Øpvyitppe birolor, nov. 


Corpore subgloboso, tentaculis coccineis cirris lateralibus albis. 
Legemet er af Form næsten kugledannet eller lidt ovalrundt og omtrent 2” i Dia- 
meter. 8 Ribber. eller Svömmetraadrader löbe fra den bageste Ende indtil noget over 
Halvdelen af Kroppens Længde. Munden er rund og staaer i Almindelighed aaben eller 
strækkes undertiden lidt frem, men trækkes tilbage ved mindste Berörelse.  Fangtraadene 
ere hos denne Art overmaade lange, nemlig 10—12 Gange saa lange som Kroppen; deres 
Sidetraade vende alle til een Side, sædvanlig den indvendige. Disse Sidetraade ere af en 
betydeligere Længde end hos alle de Arter af Cydippe, jeg erindrer at have seet Tegninger 
af. Formodenitlig har man ikke iagttaget dem i fuldkommen udstrakt Tilstand; thi ved 
den allerringeste Berörelse trække de sig strax sammen i utallige Smaaspiraler ligesom en 
Skruegjænge, og de see da ud som man almindelig afbilder dem. Ved stærk Irritation 
trække ellers Fangtraadene sig hurtigt tilbage ind i deres Beholdere, hvilke sees een til 
hver Side af Maven af en aflang Form. Det synes som Fangtraadene ogsaa bidrage noget 
til Locomotionen; thi man seer under denne Dyret stundom afvexlende at drage snart den 
ene ind efter sig, og saa igjen den anden, medens den förste udstrækkes o.s.v. Herved 


kommer Dyret temmelig hurtigt frem. Forresten kunne Fangtraadene ogsaa hæfte sig fast 


5* 


33 56 = 


til andre Legemer ved Sidetraadene, der virke som Suerör. Dette har jeg oftere iagttaget. 
— Maven er fortil ved Munden videst, bliver længere bag smalere, indtil den endelig 
gaaer over i den smale Vandcanal. Den er ellers stærkt sammentrykt fra Siderne. -- 
Kroppen er aldeles ufarvet og gjennemsigtig. Maven, som ellers ligeledes er ufarvet, er 
undertiden brunagtig, ja endog blodröd, hvilket hidrörer af en Mængde nedslugte smaa 
röde Monoculer, der i tallös Mængde pleie at opfylde Söen og synes at udgjöre denne 
Acalephs fornemste Næring. Fangtraadene ere mörkeröde og Sidetraadene hvide; naar de 
trækkes ind i deres Beholdere, da fremkomme derved i Kroppens Indre 2de aflange mör- 
keröde Kjærner. — Unger af g—1”” i Gjennemsnit, aldeles ligedannede som de voxne, ik- 
kun med færre og længere Svömmetraade, har jeg fundet i October. 

Denne Cydippe er meget almindelig ved Floröen, hvor den forefindes indtil langt 
ud paa Hösten i October, ofte i uhyre Mængde. Afrevne Fangtraade vedblive længe efter 
at bevæge sig. Blandt de bekjendte Arter ligner den i Form Cydippe pileus, men adskiller 
sig ved Fangtraadenes Farve. Fra GC. densa afviger den ved dens ufarvede Ribber; fra GC. 
ovum ved Ribbernes Löb og Mangelen af det andet Par Fangtraade, som Fabricius udtryk- 
kelig omtaler og Faber synes at bekræfte 1). Udentvivl ere de fleste Arter af denne Slægt 
ufuldstændigt beskrevne. Uagtet det derfor vel kan være mueligt, at min GC. bicolor hen- 
hörer under en af de bekjendte Arter, saa har jeg dog heller villet adskille den ved et 
eget Navn end henföre den paa et urigtigt Sted. 

Tab. 7. Fig. 17. a. forestiller Cydippe bicolor i naturlig Störrelse, med indtrukne 


Fangtraade. 17. b. samme med udstrakte Fangtraade. 


2.Spec. Cpvippe gvadrirostata, nov. 

Corpore breviter pyriformi, compresso; seriebus ciliarum 8 per 
paria approximatis. 

Kroppen kort-pæreformig, sammentrykt; Munden aabner sig paa den smale, 
Vandcanalen paa den runde Ende. Den har 8 Rader Svömmetraade, hvoraf to og to altid 
staae tæt sammen. — Det synes derfor ved förste Öiekast som om der ikkun var 4 Rader. 
Hver to Rader staae nemlig ganske tæt ved hinanden forenede efter deres hele Lagde 
dog saa, at den ene Rads Tværrækker (hvoraf der er omtrent 8 i hver) afvexle med den 
anden Rads.  Svömmetraadene ere længere end Mellemrummene. — Forövrigt gaae de nys 


nævnte 8 Rader fra den bageste Ende og ikke længere end halvt paa Kroppen; de sidde 


NW Le p JR. 


hverken paa de brede eller smale Sideflader , men midt imellem begge. Fangtraadenes Be- 
holdere, som ere ovale, sees indvendig bagtil ved begge de smale Sideflader. Selve Fang- 
traadene ere 5—6 Gange længere end Kroppen; Sidetraadenes Beskaffenhed kunde formedelst 
Dyrets ubetydelige Störrelse ikke iagttages, og under Mikroskopet trak de sig altid stærkt 
sammen, hvorved de saae ud som smaae Knuder eller Snirkler. 

Maven er meget vid og stærkt sammentrykt, saaledes at dens Kanter vende til 
Kroppens brede Sider.  Munden er simpel oval og kan betydelig udvides; Vandcanalens 
Munding liden, cirkelrund og lidt fremstaaende. Dyret er i Diameter g//1. Det er fuld- 
kommen gjennemsigtigt og ufarvet, kun Svömmetraadraderne ere svagt lysebrunt anströgue. 
Denne lille Cydippe er forekommen mig om Hösten ved Floröen ikke almindelig. Den af- 
viger fra alle hidtil bekjendte Arter af Cydippe derved, at 2 og 2 Ribber altid staae ganske 
tæt sammen. 

Tab. 8. Fig. 18.a. forestiller Cydippe qvadricostata i naturlig Störrelse. — 18. b. 
samme forstörret, seet fra en af de brede Sider. — 18. c. samme fra en af de smale. — 
18.d. samme ovenfra. — 18.e. et Stykke af de 2de tæt sammen staaende Svömmetraadra- 


der, endnu mere forstörret. 


Fillæn. 


? Gen Bipinnaria, nov 


Corpus gelatinosum longum cylindrico — despressum, pinnis dua- 
bus, una postice terminali cordiformi, altera triangulari in medio corpore. 


Os appendiculis seu brachiis lanceolatis circumdatum. 


Spec. Bipinnarta asøterigera, nov. 


Appendicibus seu brachiis 12 circa os. 

Det er mig endnu tvivlsomt, hvor dette besynderlige Dyr bör henföres, om til 
Acalepherne eller Molluskerne; dog synes det mig ved dets simple Bygning hellere at kunne 
regnes til den förste Klasse. 

Kroppen er lang, smal, cylindrisk-nedtrykt, henimod den bageste Ende lidt sma- 
lere. Munden sidder paa den forreste Ende, er rundtom besat med 12 i een Rad staaende 
lancetformige flade i Enden tilspidsede Tilhæng eller Arme. Nedenunder omtrent midt paa 


Kroppen eller lidt længere bag sidder paatværs en triangulair, i Enden tilspidset, flad Svöm- 


=3 50 &= 


mefinne, og bag til ender Kroppen ligeledes i en flad, bred, tilrundet og lidt tveklöftet, 
altsaa næsten hjertedannet Finne. 

Paa den forreste Ende ved Munden var en liden Söestjerne (Asteriaé) fasthæftet, 
ved hvis smukke minieröde Farve det ellers fuldkommen wufarvede og gjennemsigtige Dyr 
strax faldt i Öinene i 3öen. Samme Slags Söestjerne paa samme Sted fasthæftet bemærke- 
de jeg paa de 2de Exemplarer, -som jeg fangede og bragte hjem i et Kar med Söevand til 
Observation; underveis var imidlertid Söestjernen paa det ene Exemplar falden af og kröb 
omkring paa Bunden af Karret, paa det andet sad den fremdeles stærkt fasthæftet med 
dens överste Flade indad til Munden og den underste med lange Födder besatte Side wud-. 
advendt. — Jeg saae til samme Tid flere af vort Dyr svömmende i Söen, hvilke ligeledes 
syntes at have samme Slags röde Söéstjerne; men da en Vind just da opkom og foraarsa- 
gede, at Dyrene gik dybere ned i Söen, vilde det ikke lykkes mig at fange nogen flere. 

Den omtalte Söestjerne er meget liden, ovenpaa besat med smaae Knuder eller 
Punkter; den har 5 meget korte i Enden afstumpede Straaler, og nedenunder temmelig 
lange Födder. Denne Forening imellem 2de saa forskjellige Dyr er i höi Grad besynderlig 
og mærkværdig, endnu mere end den bekjendte mellem Caucer bernardus og Actinia car- 
ciniopados, Otto. Jeg vil afholde mig fra videre Bemærkninger herover, indtil det atter 
lykkes mig under gunstigere Omstændigheder at observere dette Særsyn. 

Naar Söestjernen, saaledes som paa mit ene Exemplar, var falden af, bemærke- 
des den ligesom en liden Snabel fremstaaende Mund, der var straaleformig stribet og viste 
Contractioner og Udvidninger ligesom et Svælg; den var fremdeles höiröd af Farve, «og 
fortsattes i en ligefarvet Canal et kort Stykke ind i Kroppen. I denne sidste bemærkedes 
forövrigt ingen andre Indvolde. Paa hver Side löb frå dens forreste Ende 2de fine Striber 
hen til Finnerne, 1 til hver.  Dyrets Længde var 13”, Breden eller Tykkelsen 15”, Til- 
hængene ved Munden 4” lange. 

Dette höist besynderlige Dyr er ikkun eengang forekommen mig, nemlig i Mai 
1333 ved Floröen i stille Veir og speilklar Söe, svömmende mellem andre Acalepher nær 
ved Söens Overflade; dog syntes det ikkun at komme langsomt frem ved Hjælp af dets 2de 
Svömmefinner, hvilke det bevæger idet Kroppen tillige böies eller vrides frem i Vandet. 
Det var iövrigt temmelig sensibelt; naar man rörte stærkt ved det, trak det den bageste 
Deel af Kroppen ind til Forkroppen eller bugtede sig voldsomt. 

Tab. 15, Fig. 40.a. forestiller Bipinnaria asterigera fra Siden, noget forstörret 
(den naturlige Störrelse vises ved den hosstaaende Streg); Söestjernen er falden af. — 40. b. 
samme nedenfra, forenet med Söestjernen. — 40. c. Söestjernen i naturlig Störrelse. — 40, d. 


samme forstörret. 
===" 


Mavtater 


Man er endnu uvis, om den mærkværdige Slægt Lucernaria skal regnes til Po- 
lyper, Acalepher eller Radiater. Med disse sidste viser den Lighed ved dens Bevægelses- 
maade, Tentaklernes Beskaffenhed o. s. v., hvori den temmelig kommer overeens med Söe- 
stjernerne. Luc. qvadricornis, Miill., og L. auricula, Rathke (L. octoradiata, Lam.) fore- 
komme begge ikkun meget sjeldent, paa Tarer, Vandhaar (Conferver), nær ved laveste 
Ebbe paa Klippegrund 1). Et Exemplar, jeg fandt ved Glesvær, afveeg fra den sædvan- 
lige L. qvadricornis ved dens Störrelse (13 lang) og et langt större Antal Tentakler (vm- 
trent 80 paa hver Straale); men jeg anseer den ikke for forskjellig fra L. qvadricornis, hvis 
Tentaklers Antal har været mere eller mindre forskjelligt hos alle af mig undersögte af 
denne Art. En fuldkommen fra de forrige adskilt Lucernarie er Bernkod en ny Art, som 
jeg kalder L, cyathiformis, udmærket ved dens bægerdannede Form, Randen heel, ikke 
deelt i Straaler (ikkun Antydninger til 8 saadanne) og rundtom besat med Tentakler *). 
Den forekommer mellem Stene i Stranden, tæt under laveste Ehbe, sjelden. — Söestjernerne 
(Asterias) ere talrige ved vor klippefulde Kyst. Den almindeligste er A. rubens, hvoraf 
Klipperne tæt under Vandfladen ofte næsten ere bedækkede. Sjeldnere ere de smukke A. 
rosea og Å. eqvesteris, ligesaa A. phrygiana, A. endeca (A. aspera, Miill). — Å. glacialis 
(A. angulosa, Miill.) er temmelig hyppig og ofte mere end 1 Fod i Diameter; almindelig 

paa Tarerne er en liden blodröd Art, formodentlig A. sangvinolenta, Mill. — 4. arancia- 

ca, Miill., findes især paa dyndet Grund, ofte i Mængde; jeg har aldrig seet dem större 
end den i Zool. dan. Tab. 83 afbildede. En nærstaaende Art, maaskee ny, ligner i alt A. 
ER undtagen at Skiven er mindre, Straalerne iængere og smalere, samt at de mangle 
den leddede Rand. Den nydelige A. granularis, Miill. (A. tessellata, var. a, Lam.) lever 
paa större Dybder i Fjordene, sjelden. — Af Ophiura findes O. sqvamata, Lam., alminde- 
lig overalt mellem Tarerödder &c. paa Klipperne, 0. tricolor og O. fragilis ere sjeldne; 
O, echinata, Lam. (Asterias nigra, Miill.) og O. lacertosa (Ast. ophiura, Linn.) forekomme 
derimod overalt paa dyndet Bund i Mængde. | 

Det bekjendte Medusehoved, Gorgonocephalus verrucosus, Schweigg.. lever i större 


3) Berger fuldstændigt beskrevne og afbildede i mine «Bidrag til Söedyrenes Naturhisto- 
rie", Pag. 34 & 43 sqg. 
2) Den skal ved en anden Leilighed nöiere blive beskreven og afbildet. 


3 420 (&=& 


Dybder paa Havet, hvor det hyppig trækkes op med Gorgonia placomus o. fl. Coraller, i 
hvis Grene dets mangfoldig deelte Arme indvikles; frisk er det af en smuk minieröd Farve. 
— Som en Sjeldenhed har jeg een eneste Gang fundet en Comatula, som meest ligner C. 
mediterranea, Lam. — Igelkjærret, Echinus esculentus? sidder allevegne paa Klipperne 
nogle faa Fod under Söens Flade i Mængde. 0. F. Miiller adskilte denne nordiske Art fra 
fra. E. esculentus, Linn., under Navn af E. sphæra, og virkelig forekommer den mig noget 
forskjellig fra de Exemplarer af E. esculentus fra Middelhavet, som jeg har havt Leilighed 
til at sammenligne med den, ved dens höiere mere kuglerunde Skikkelse, da disse derimod 
vare mere hemisphæriske, lavere, og deres Grundflade bredere og fladere. — Cidarites 
(Echinus) hystrix, Lam. (Prodr. Zool. dan. No. 2848), denne ved sine overmaade lange 
Pigge udmærkede Art, er sjeldnere og forekommer i större Dybder i Fjordene. Gå Af Spa- 
taugus er $. pusillus meget almindelig overalt paa sandig Bund, kjendelig ved dens smaa 
grönne Pigge; ligesaa paa samme Steder S. flavescens, sjeldnere S. purpureus. — Holothu- 
rierne ere ogsaa talrige ved vor Kyst. H. pentactes, ofte 6—7” lang, H. inhærens hyppig 
i Sandet tæt ved Stranden, H. pellucida paa Tarer; sjeldnere H. phantapus og Fistularia 
elegans i Fjordene. Fistularia mollis, spec. nov., der meget ligner F. tubulosa, men er 
graahvid af Farve, med 20 minieröde Tentakler, og en ganske blöd Hud, er paa nogle 
Steder (som ved Floröen) yderst almindelig. Næsten alle opholde sig især paa dyndet eller 
sandig Grund. En Art Sipunculus, beskreven af J. Rathke ') er meget hyppig i forskjel- 
lige tomme Conchylier, især i Dentalium entalis. Priapulus er her ved Kysten endnu ikke 


kommen mig for OQie. 


Gen Comatula, Lam. 


Spec. Comatulx mediterranea?, Lam. 

Radiis pinnatis 5 basi dichotomis, pinnulis gracilibus subulatis 
fuscis serie longitudinali alborum punctorum; cirris vel radiis dorsalibus 
circiter 30 aduncis non cirratis. 

Som bekjendt ere Comatulerne for det meste eiendommelige for den varme Zone; 
ikkun een Art findes i det sydlige Europas Have, nemlig C. mediterranea. Det længste 


imod Norden man har fundet disse Echinodermer, er, saavidt hidtil bekjendt, ikke uden- 


3) Naturhistorie Selskabets Skrivter, 5 B. P. 124. Tab. 3. Fig. 17. 


% 


> M 


for den 459 N. B. Desto mere overraskedes jeg ved at faae en levende Comatula op af 


Dybet i Bergens Fjord — et Exempel, ligesom Mnemia ovenfor, paa at flere som sydlige 
anseete Former strække sig temmelig langt op mod Norden. Denne Comatula synes mest 
at ligne C. mediterranea 1); dog er det ved saa langt fra hinanden fjernede Findesteder 
ikke usandsynligt, at de kunde være forskjellige. 

Den egentlige Krop er overmaade liden, skiveformig, kredsdannet, ovenpaa besat 
med simple, nedenunder derimod med finnede Arme eller Straaler. De förste, i Antal 
20—830, ere stillede i en opadrettet Krands, og ere af Form traaddannede, tynde, bestaaen- 
de af 15—16 Led. Disse Led ere kalkagtige, lidt concave paa Midten og tykkere i begge 
Ender, saa at der dannes smaae udentil synlige Articulationsknuder. Endvidere ere disse 
Arme böiede krumt indad; Leddene blive imod Enden kortere, og det yderste ender sig i 
2de smaae krumt indadböiede Hager eller Klöer, hvoraf den yderste er den störste. Det, 
som Lamarck 2) siger om disse Arme, at de ere besatte med Cirri eller Smaatraade, har 
ikke Sted hos vort Dyr. 

De finnede Arme eller Straaler, der löbe ud fra Kroppens Rand paa Undersiden, 
ere nedadböiede, i Antal 5, men som dele sig strax ved deres Udspring hver i 2 meget 
lange Grene, der imod Enden blive mere og mere tynde og paa hver Side ere besatte med 
en Rad af 30—32 Finner, hvilke stane afvexlende ligeover for hinanden. Ligesom de över- 
ste Arme bestaae ogsaa disse af kalkagtige Led, med skraae Segmenter, der let kunne ri- 
ves fra hverandre. Finnerne, hvoraf der er een paa ethvert Led, ere syldannede, de över- 
ste kortere og tykkere end de længere nede siddende, de nederste linieformige. Ved et 
kort tyndt Led ere de hæftede til Armene. De ere fremdeles paa den udadvendte Side 
stærkt convexe, og have midtpaa efter Længden en Rad fremstaaende hvide Punkter (man 
tæller 12—16, paa de nederste endnu flere), hvilke egentlig ere Articulationsknuderne af 
de kalkagtige Led. 

Paa den indvendige Side af Finnerne sidde de meget smaae, blöde, guulhvide, 


oylindriske korte Födder, ligesom hos Asterierne i en Længdefure, som dannes af Kanterne 


- af den glatte Hud, der bedækker den udvendige convexe Flade. Langs begge de ligelöben- 


de Rande af denne Fure sees en Rad af mange mörkebrune Punkter.: Ogsaa den indven- 
dige Side af selve Armene har en ligedan Fure, der löber å et næsten umærkeligt Zigzag 


og er forsynet med samme Slags Födder, Endelig findes paa det överste Stykke af enhver 


I1Y Lamarck, hist. nat. d. anim. sø vert. 2 T, F. 535, 
NE 8 531 - 


Arm ovenfor de egentlige Finner paa hver Side 4—5 tyndere eylindriske traadformige, af 
större eller mindre Længde (nogle bestode af 7—8, andre af henved 20 kalkagtige Led), 
hvilke ligeledes ere besatte med Födder.  Articulationsfladerne af alle de kalkagtige Led 
paa Armene ére straaleformig stribede og have i Midten et rundt Hul til Gjennemgang for 
Blodkar &c. 

Paa Midten af Kroppens underste Flade sidder den mærkværdige Mund. Den 
stemmer ikke ganske overeens med samme Organ hos Comatula multiradiata, saaledes som 
Schweigger *) beskriver og afbilder den. Den er nemlig hos vort Dyr forholdsviis större, 
ikke kruni, men ganske lige; forresten rörformig, paa Midten buget, oventil og nedentil 
lidt smalere, og dens Aabning rundtakket (margine crenato). - Af Farve er den brun med 
bölgede hvidagtige Striher efter Længden. 

Dyrets almindelige Farve er lysebrun, Leddene betegnes med hvidagtige Tværstri- 
ber eller Prikker; den överste Side af Kroppen saavelsom de överste Afmhe endnu lysere 


brune, Födderne guulhvide og gjennemsigtige.  Störrelsen: den egentlige Krops Brede $2 


de finnede Arme 3” lange, de överste simple g”. 

Dette Dyrs Bevægelser ere meget langsomme, de bestaae mest i at udstrække 
eller böie Armene paa forskjellig Maade; jeg bemærkede den ikke krybe med Födderne 
som Astetierne. Det forekommer mig sandsynligt, at den, som Péron paastaaer, ved de 
överste med hågeformige Klöer besatte Arme hænger sig fast til Fucus og andre Legemer. 

Tab. 8. Fig. 19.a. forestiller Comatula mediterranea? i naturlig Störrelse. 19. b. 
et Stykke af en finnet Arm med dens Finner, séet fra dem indvendigse Side, forstörret. 
19.c. samme fra den udvendige Side. 19.d. en af de överst paa de finnede Arme siddende 
traadformige Smaafinner, forstörret. 19.e. en af de Överste simple Arme, forstörret. 19.£. 


Articulationsfladen af et Led, ligesaa. 19.g. Munden fra Siden, ligeledes. 


Gen. ØcHinus, Lam. 
Om Pevicellarvia, Mill 


O. F. Miiller, hvem Naturhistorien skylder saamange Opdagelser, var den förste, 
som beskrev de besynderlige Organer, som man i saa stor Mængde finder overalt paa Igel- 


kjæret (Echinus). Men han feilede, da han af deres Skikkelse og levende Bevægelser lod 


” 


*) Beobactungen auf naturhistorischen Reisen, P. 66. Fig. 42. b. 


sig forlede til at ansee dem for særskilte parasitiske Dyr, som han benævnte Pedicellarier, 
og hvoraf han beskrev og afbildede 3 Slags ?). Siden hans Tid har vel flere Naturforske- 
re lagt Mærke til dem; men man synes dog ikke med Nöiagtighed nok at have iagttaget 
de forskjellige Phænomener, de vise, eller under Mikroskopet at liave undersjgt alle deres 
Dele. Lamarck og Cuvier opförer dem saaledes som en Polypslægt, ligesaa Schweigger, 
uagtet han yttrer 2), at Oken og Cuvier ikke holde 'dem for Dyr, men for Qrganer af [gel- 
kjæret. Han anseer imidlertid dette ikke for afgjort. Da Sagen forekom mig vigtig, exa- 
minerede jeg nöiere disse saakaldte Pedieellarier, og mine Undersögelser have overbeviist 
mig om, at de ikke ere Dyr, men ikkun Organer af Igelkjæret, hvorpaa de findes. Jeg 
vil her fremsætte, hvad der har ledet mig til denne Slutning. 

Ved Undersögelsen af en Echinus esculentus? (E. sphæra, Miill.) fandtes paa den 
alle de 3 Slags Pedicellarier, som Miiller har beskrevet, nemlig P. tridens, tripbylla og 
globifera. . 
a.) P.tridens. Foruden det hos Miiller Anförte at jeg endnu lægge til föl- 
gende; Indvendig er en haard Stilk å som omhylles af en stærk og gjennemsigtig Hud lige- 
som en Skede; den er oventil og nedentil tykkest, og gaaer fra den saakaldte Hals indtil 
Basis, hvor den mærkeligt nok sidder fast paa og articulerer med en overmaade liden paa 
Igeikjærets Skal fremragende Knop. Denne Qmstændighed, som forekommer ved alle Pe- 
dicellarier, synes man ikke at have lagt Mærke til. Arista eller de 3 Tænder ere paa den 
indadvendte Side concave, i begge Rande kantede og smaat tandede. Forresten ere de 
haarde og kalkagtige; betragtede under Mikroskopet seer man i deres Sammensætning mange 
smaae i Rader staaende Kugler.  Stilken er ligeledes kalkagtig; dog kan man böie den no- 
get uden at den gaaer itu. Halsen er næsten en Gang til saa tyk som Stilken, er kjödag- 
"tig, gjennemsigtig og meget böielig. De Bevægelser, man iagttager hos Pedicellarien, naar 
den irriteres, ere, at Tænderne slaae sig sammen og klemme endog temmelig fast til (saa- 
ledes kunde jeg ved at stikke Spidsen af en Naal imellem dem, efterat Pedicellarien var af- 
reven, derved trække den op af Vandet); videre, at Halsen böies og krummes til alle Sider 
og kan endog noget forkortes, hvorved transverselle Rynker fremkomme paa den; og en- 
delig, at Stilken, selv uböielig, tilligemed hele Pedicellarien bevæges til Siderne derved, at 
den ved en bevægelig Leddeflade, som ovenfor ommeldt, articulerer med en Knop paa Igel- 
kjærets Skal. 


1) Zool. dan. 1 Fasc. P. 16. T. 16. 


2) Naturgesch. n, skeletl. ungegl, Thiere. P, 313. 
Å 6* 


= MM væ 

6.) P.globifera. Denne synes ikkun ufuldkomment at være observeret ef 
Miiller. Han siger om den: *capite sphærico, vertice clauso vel fisso*. Men dette $aa- 
kaldte Hoved er ikkun tilsluttet, naar det er i sammentrukken Tilstand; udstrakt sees det 
tydelig at bestaae af 3 udbredte næsten horizontalt staaende Lappe. Enhver af disse Lappe 
er aval, udenpaa stærkt convex, indentil concav; i den överste Ende er den lidt indskaaren 
og forsynet med en noget indad krummet spids Pig. Fra Indskjæringen af löber en ophöiet 
Stribe eller Ribbe midt ned igjennem Lappen efter dens Længde. Paa den indvendige Side 
af disse Lappe ved deres Basis bemærker man hos hver et ovalt og, som det synes, kalk- 
agtigt Blad. Stilken, der er af samme Beskaffenhed som hos P. tridens, gaaer her umid- 
delbar fra Hovedet af (der er hos denne ingen Hals), er oventil smal og nedentil tykkere, 
indtil den ved Basis ganske udfylder Huulheden af den Skede, som omgiver den. I Hen- 
seende til Bevægelserne hos denne Pedicellarie, da ikke alene snart aabner snart tilslutter 
den de 8 Lappe (Hovedet); men den kan endog dreie dette Hoved rundt om til Siderne 
eller op og nedad, og det meget raskt. 

c.) An P. tridens absqve aristis ? Miill. — Miller siger %) om P. tridens: 
variat absqve aristis, an perditis?* — Af saadanne fendt jeg ogsaa en heel Deel Exempla- 
rer; mén jeg troer neppe, at de henhöre til P. tridens, da Tænderne hos denne sidste sidde 
saa faste, at de vanskelig skulde kunne falde af. Enten ere de et eget Slags eller en For- 
gele af P. triphylla, hvilken de i Alt ligne, undtagen at de 3 Lappe ere ved Basis brede 
og i Enden smale. — Disse Lappe viste sig ogsaa her kalkagtige og bestaaende af mange 
smaae Kugler, der vare ordnede i transverselle Rader, tydelig adskilte fra hverandre ved 
en lys gjennemsigtig Linie; en saadan gik ogsaa midt efter Lappens Længde. 

v.) P. triphylla. Lapperne ere ikke lige afstumpede, men noget tilrundede og 
have som hos den forrige radviis staaende Kugler. 

Betragte vi nu Pedicellariernes Bygning og Livsphænomener i det Hele, saa kunne 
vi neppe holde dem for andet end Igelkjærets Organer. Fölgende Grunde synes at godt- 
gjöre denne Menings Rigtighed: 

1) Paa alle Igelkjær uden Undtagelse findes Pedicellarier og under summe Forholde, 
hvilket vist ikke altid vilde være Tilfælde om de vare parasitiske Dyr. Saaledes findes ikke 
Lernæer til enhver Tid paa alle Fiske o. s. v- 

2) De haarde kalkagtige Tænder eller Plader, og den indvendige, Skeden ofte alene 
udfyldende, ligeledes kalkagtige Stilk hos alle Pedicellarier vise mere Lighed med en Echi- 


q Ty) Lep 1 


3 5 


nuspig end med noget polypagtigt Dyr. Der er heller ingen Aabning eller Mund, ingen 
Tentakler &c. - 

3) Pedicellarierne ere fasthæftede i den Hud, som overtrækker hele Igelkjæret, paa en 
-yderst liden fremstaaende Knop af Skallen, til hvilken Knop de ere forbundne meget stærkt, 
men dog bevægelige ligesom Igelkjærets Pigge. Den underste Flade af Pedicellariestilken 
er nemlig noget udhulet og articulerer med Knoppen. Naar man river en Pedicellarie 1ös, 
bemærker man, at den Stilken bedækkende Skede eller Hud i den nederste Ende er sönder- 
reven, hvilket udentvivl kommer af, at den hænger sammen med den Hud, hvormed Igzel- 
kjærets Skal er overtrukken, og fölgelig ved Pedicellariernes Udrykning maa rives itu. 

4) Naar Igelkjærets Hud eller en enkelt Pedicellarie irriteres (f. Ex. med en Naal), 
”böie stedse de rundt om i en vid Circumference staaende Pedicellarier (ofte 40—50) sig 
hurtigt imod det irriterede Sted. Dette Phænomen, som jeg ofte har iagttaget, viser tydc- 
lig en organisk Forbindelse mellem Pedicellarierne og Igelkjærets Skalhud, åAldeles det 
samme bemærker man ved Piggene. 

Er det altsaa ved ovenanförte Grunde afgjort, at Pedicellarierne ere Organer af 

- Igelkjæret, saa spörges, hvortil de tjene? o.s.v. Cuvier troer, at ved dem Vand trækkes ind 
i Igelkjæret; men efter den Beskrivelse, vi have givet over deres Bygning, er dette ikke 
mueligt, da den kalkagtige Stilk hindrer enhver saadan Gjennemgangz, om der endog oven- 
til var en Aabning, hvorigjennem Vandet kunde komme ind, som jeg dog ikke har fundet; 
heller ikke er der i Skallen nogen Aabninger eller Huller, gjennem hvilke Vandet kunde 
gaae ind i Igelkjæret, hvilket Tidemann allerede har bemærket. At de, som Schweigger "!) 
paastaaer, trækkes ind i den Hud, som bedækker Skallens Overflade, naar man tager Igel- 
kjæret af Söen, har jeg aldrig seet; tværtimod kan man endog hos törre Igelkjær let gjen- 
finde dem, da de formedelst deres mange kalkagtige Dele meget godt lade sig törre og be- 
vare. — Det er vistnok vanskeligt at sige noget bestemt om disse besynderlige Organers 
egentlige Function. Maaskee at Naturen, som saa rundelig har udrustet Igelkjæret med 
en forunderlig Mangfoldighed af Födder og Pigge, ogsaa har givet det Pedicellarierne som 
et Slags Gribeorganer til deels at gribe de Smaadyr, som tjene til dets Næring, deels til 
at fastholde hvad der maatte nærme sig til den tynde fölsomme Hud, der bedækker Skal- 

fens Overflade, og derved i Forening med Piggene beskjærme den fra at beskadiges, 

Mærkeligt er det, hvorlænge afrevne Pedicellarier vedblive at bevæge sig; jeg 

iagttog nogle, som endnu efter 6 Timers Forlöb, efterat de vare lösrevne, bevægede sig tem- 


melig levende. 


13 Handb. d. Nat. d. skeletl. ungegl. Th. p. 536. 


3 Dm GE 


Foruden paa det almindelige Igelkjær har jeg kun havt Leilighed at observere 
Pedicellarier paa 2de andre af vort Havs Echinider, nemlig Cidarites hystrix, Lam., og 
Spatangus flavescens, Mull. Den förste har en Mængde af dem, hvilke i Form ligne P. . 
tridens, men ere kortere og tykkere. Hos denne bemærker man især tydelig de fremstaa- 
ende Knopper paa Skallen, hvormed Pedicellariestilkens Grundflade articulerer. — Paa 
Spatangus flavescens findes kum faa (omtr. 30—40) Pedicellarier, men som ere temmelig 
store, have en kort og tynd Stilk, et usædvanligt stort Hoved, bestaaende af 3 sortebrune 
tykke og butte Tænder, der aabne og slutte sig som hos andre. De sidde i 5 ufuldkomne 
Rader, dog noget uordentligt, og det alene paa Rygsiden af Skallen, meget iöinefaldende 
formedelst det mörkebrune Hoved. 

At man, som Schweigger ommelder 7) skulde have fundet virkelige Pedicellarier 
paa andre Dyr end Echiniderne, nemlig paa Turbo, Cypræa &c., er formodentlig urigtigt 
og beror paa en Vildfarelse. | 

Tab. 9. Fig. 20. a. forestiller Pedicellaria globifera i naturlig Störrelse. 20. b. 
samme i udstrakt Tilstand, forstörret. 20. c. sammes överste Deel seet ovenfra. 20. d. 
samme fra Siden, sammentrukken. 921. en af de 3 Tænder af de ovenfor under Litr. c. 
anförte Pedicellarier, stærkt forstörret. 22. et Stykke af en Tand af P. tridens, ligesaa. 


23. å. en Pedicellarie af Spatangus flavescens i naturlig Störrelse. 23. b. samme forstörret. 


E============== 


IV. 
annelider, 


F/landt de i Havet levende Hirudinéer findes paa flere Fiske, især Hysen (Gadus 
æglefinus) en Piscicola, der meget ligner Hirudo piscium, O. Fabr., men dog udentvivl er 
forskjellig fra den i Ferskvand levende H. piscinm, Miill.  Phylline (Epibdella, Blainv.) 
hippoglossi er almindelig paa Qveiten (Pleuronectes hippoglossi); Hirudo (Malacobdella, 
Blainv.) grossa, Miill., i Kappen af Veyus islandica &c., sjelden. 

Blandt Tubicola: Amphitriterne opholde sig næsten alle paa sandig eller dyndet 


Grund; saaledes Amphitrite (Pectinaria, Lam.) auricoma, Miill., meget hyppig, sjeldnere A. 


T) 1. c. pag. 314. 


=> 47 fe 


Gunneri, spec. nov.; Flabelligera plumosa og F. affinis 1), der begge have et hudagtigt 
För. — Terebella conchilega og T. longicornis ere almindelige, den sidste fasthæftet med 
sit Rör til Tarer; Terebellides, gen. nov., den eneste Art, T. Stroemii, megef sjelden. — 
Sabellerne have deres Rör med den ene Ende fastvoxet til forskjellige Legemer, som Skjæl, 
Goraller, Ascidier, Tarer &c., men forövrigt frit fremragende. Den skjönne Sabella peni- 
 cillus, som beboer et af Dynd sammensat fast og glat Rör, der er dobbelt saa langt som 
Dyret, er temmelig almindelig, ligesaa S. ventilabrum og den lille S. Fabricia *) paa Con- 
ferver &c.; S. octocirrata, spec. nov., sjeldnere, fasthæftet til Zostera, Skjæl o.s.v., under- 
tiden paa de Fragmenter af disse, som sidde fast paa Huden af Fistularia mollis; 8. infun- 
dibulum, Montagu, en nydelig liden Art, meget sjelden. Endelig en Sabella, som maaskee 
er ny, lignende S. peuicillus, men med utydelige Ringe og 28 fjærede Gjeller.  Sabellerne 
forlade iövrigt aldrig deres Rör, Terebellerne gjöre det derimod ofte og forandre Plads 
ved Hjælp af deres lange Tentakler, hvormed de kunne hæfte sig stærkt fast til andre Le- 
gemer *3), — Serpulerne forekomme overalt fastvoxne til forskjellige Legemer, saaledes S. 
triqvetra, S. vermicularis, S. porrecta, S. filograna, o. fl.; Spirorbis nautiloides, Lam., (Ser- 
pula spirorbis, Linn.) i utallig Mængde paa Tangarter, især paa Fucus vesiculosus, Sp. 
granulata paa CGonchylier; Serpula nautiloides, Schroeter, en liden ved Tværvægge i Kamre 
deelt Skal, findes især hyppig paa Madrepora prolifera. Fra alle andre bekjendte Serpuler 
adskiller endelig S. libera, spec. nOV., sig derved, at dens Skal er fuldkommen fri, ikke 
fastvoxen til noget andet Legeme; den forekommer meget almindelig i maadelige Dybder 
paa sandig Grund. 
Af Annulata errantia: Arenicola piscatorum seer man overalt i stor Mængde 
ved Stranden i Sand og Dynd, Den monströse Chetopterus norvegicus, spec. nov., lever i 
et membranöst stærkt Rör, der findes fastvoxet til Goraller, Serpulaconglomerater &en 1 
större Dybder. Cirratulus borealis, Lam. (Lumbricus cirratus, Fabr.) hyppig ved Stranden 
nedgravet i Dyndet i Klipperifter, ligesaa en 6—8'” lang meget smal minieröd Art Aricia, 
der meget ligner Å. Cuvierii, temmelig almindelig i Sandet ved Stranden, hvor den kan 
tages ved stærk Ebbe. — Nereidernes Familie er talrig ved vor Kyst: Glycera unicornis 
(Nereis alba, Miill.) er ikke sjelden, tilligemed en anden maaskee ny rödlig Art, samt end- 
-nu en ubestemt af samme Slægt uden Antenner paa den forreste Endespidse. Nedgravet i 


Sandet nærved laveste Ebbe findes Nephtys Hombergii, en af vore större Annelider, ikke 


1) vid: mit ovenciterede Skrift p. 31. T. 3. Fig. 16—19. 
2) Fauna Groenl. p. 440. T. 1. Fig. 12. 
3) vid. mit citerede Skrift p. 29. 


=> 48 


almindelig. Phyllodoce viridis, P. maculata, P. flava?, Fabr., hist og her paa Söebunden, 
samt en ny Art, P. Foliosa, sjelden. Den smukke lille Nereis punctata, Mill. 1), som ikke 
forekommer saa sjeldent, hörer formodentlig til Slægten Hesione (dog afviger den deri, at 
dens Snabel i Enden er besat med smaa Tentakler), ligesaa en ny Art, Hesione flava. 
Syllis (Nereis, Miill.) prolifera og Nereis (Lycastis?) armillaris, Miill., hist og her paa Söe- 
bunden; Nereis verrucosa overalt ved Stranden under Stene og i Klipperifter; N. virens, 
spec. nov., en af vore störste Annelider, træffes undertiden svömmende höit oppe i Söen. 
Desuden nogle endnu ubestemte Arter af Nereidernes Familie, hvoriblandt en Spio med 
ikke synderlig lange rundtakkede Tentakler, samt en ny Art Nais, N.? clavicornis. — 
Blandt Eunicerne, er den smukke 5—6” lange Eunice norvegica temmelig almindelig, dog 
ikke nær ved Stranden, men sædvanlig i större Dybder mellem Serpuler, Coraller, forneim- 
melig i tomme, med Sand opfyldte Skjæl &c. Paa samme Steder forekommer å Sandet paa 
Bunden den ved sit hornagtige, som Glas gjennemsigtige og glindsende Rör udmærkede 
Onuphis (Nereis, Mill.) tubicola, samt i stor Mængde en ny Art, O. conchylega, som be- 
boer et stavformigt af Conchyliefragmenter &c. sammensat Rör. Lumbrineris (Lumbriecus, 
Mil.) fragilis hist og her paa dyndet Grund, sjelden. — Af Aphroditernes Familie fore- 
kommer den bekjendte smukke Aphrodita aculeata 3 större Dybder, ligesaa A. hystrin Bi, 
men sjeldnere. 'Tvende Arter Polynoé ere meget almindelige, især mellem Tarerödder, 
uemlig P. sqvamata (Aphrodita punctata, Miill.) og P. lævis, And. & Edw.; en tredie og 


ny Art, P. gelatinosa, er sjeldnere. å 


Gen ferebellivevsg, nov 
Corpus antice supra branchiis 4 pectinatis pedicello adnatis ver- 
ticalihus. Os filamentis numerosis. | 
1, Spec. Jferebellives Stroemit, nov. 
Denne nye Slægt, som endnu ikkun bestaaer af en eneste Art, som jeg har be- 


nævnt efter en af vore udmærkede Naturforskere, adskiller $ig fra 'Terebella, som den el- 


lers i Alt ligner, ved Gjellernes Form og Stilling. Disse er nemlig ikke som hos Terebella 


1) Afbildningen i Zool. dan. er ikke god. Å 
2) Aldeles overeensstemmende med den å Annales des Scienc. nat. Dec. 1832. T. 7. 


Fig. 1—9. givne Tegning. 


=3 49 0 
træagtig - forgrenede og stillede til hegge Sider af Kroppen, men kamformige og alle 4 for- 
enede siddende paa en liden Stilk midt ovenpaa Kroppens 2det Segment, Denne Særegen- 
hed ved et saa vigtigt Organ som Gjellerne, synes at berettige til Dannelsen af en 
ny Slægt. 

Kroppen hos det undersögte Dyr er ovenpaa stærk convex, nedenunder derimod 
temmelig flad; den bestaaer af 56 Segmenter, hvilke midt paa Kroppen ere noget tykkere 
end foran, og imod Bagenden efterhaanden blive smalere og tættere. Det iste Segment, 
paa hvis Ende Munden findes, har ingen Födder; de fölgende 18 Ringe derimod ere paa 
hver Side forsynede med en kort cylindrisk Fod, af hvis Ende et Bundt af 10—12 lysegule 
glindsende Börster kommer frem. De övrige 37 Segmenter have ikkun simple kegleformige 
Knuder. Ovenpaa Ryggen, som er aldeles glat, bemærkes ingen Indsnit, men nedenunder 
ere de tydelige og fremragende. Udaf Mundeu, hvis Underlæbe er temmelig fremstaaende, 
komme en stor Mængde (henved 100) teritakelagtige Traade, tynde som Haar, hvilke ud- 
strakte omtrent ere % Deel af Kroppens Længde. 

Ovenpaa og midt paa det andet Segment staae de mærkværdige Gjeller. De ere 
i Antal 4, og sidde paa en sammentrykt, bred, opretstaaende Stilk, hvori man bemærker 
Gjellevenerne at skinne igjennem ved deres blodröde Farve. Selve Gjellerne ere dannede 
som aflange, til cen Side taggede Kamme, smalere i begge Ender; de ere fremdeles opad- 
rettede (dog noget bagover heldende) og fastvoxne til Stilken omtrent ved Midten, saaledes 
at begge Ender af Kammen, hvoraf den ene vender opad, den anden nedad, ere frie, og 
Gjelletraadene (Taggerne i Kammen) alle vende fortil. De 2de yderste Gjeller ere de stör- 
ste og omfatte de Zde andre næsten skedeformig, idet Gjelletraadene böie sig noget krumt 
indad. Langs Basis eller Kanten (som vender bagtil) af enhver af de 4 Gjeller löber en 
blodröd Vene. 

Farven er overalt paa Kroppen guulröd eller lys miniefarvet, Gjellerne noget 
mörkere. Langs Ryggen löber et Blodkar, hvori man seer Blodet pulsere bagfra og fortil, 
og langs Bugen löber et andet mindre betydeligt. Kroppens Længde er 1”, Tykkelsen 
13”, de tentakelagtige Traade 4” lange, Gjellerne 15”. 

Denne Amnelide er meget sjelden; jeg har ikkun en eneste Fr truffet den ved 
Glesvær paa dyndet Grund, hvor den af Dynd og Leer danner sig et lige, kort og tykt 
Rör, hvori den lever. Dette Rör er ikke synderlig længere end selve Dyret og meget 
svagt og fragilt. I 

Tab. 12. Fig. 31. a. forestiller Terebellides Stroemii ovenfra, forstörret; den na- 
turlige Störrelse betegnes ved en Streg. 831. b. samme fra Siden. 31. c. Gjellerne paa de- 

7 


= 50 &= 


res Stilk, seete fra Siden, endnu mere forstörrede. 81. d. verticalt Gjennemsnit af et af 


de forreste Segmenter med dets Födder, 31. e. Röret i naturlig Störrelse. 


Gen QmphHitrite, Cuv. 
1. Spec. Ampbitrite Gunneri, nov. 

Corpore supra brunneo punctis albis, antice paleis 2 aureis & 
cirris tentacularibus utrinqve 4, filamentis simplicibus ex ore protrac- 
tilibus. 

Vel mangle hos denne Annelide Gjellerne, som hos Amphitrite sidde paa den 
forreste Deel af Kroppen; men da den forövrigt har mest Lighed med denne Slægt, har 
jeg midlertidig stillet den derunder. ; 

Kroppen er noget nedtrykt, ovenpaa glat og glindsende; Bugen, hvor Ringene 


ere synlige, mere convex end Ryggen. Den bestaaer af 33 Segmenter, hvoraf de forreste 


ere de bredeste; henimod den bageste Ende blive de lidt efter lidt smalere. Det iste Seg-- . 


ment er stærkt fladtrykt, længere og smalere end de fölgende og er egentlig at ansee for 
et Slags Overlæbe; i den forreste Rand har den fire smaa tilrundede Hjörner, samt bagtil 
en ophöiet brun Kant paatværs paa hver Side. Imellem denne Overlæbe og den neden- 
under værende kortere Underlæbe er Mundaabringen, hvoraf henved 20 korte simple Traade 
snart stödes frem og snart igjen trækkes ind. -Ved den bageste Ende af det 2det og kortere 
Segment sidde 4 tentakelagtige Traade paa hver Side. De ere omtrent alle af lige Stör- 
relse (de inderste lidt længere end de andre), nemlig henved en Fjerdedeel af Kroppens 
Længde, lidt tykkere ved Roden end i Enden, og af Farve lysegule med mange brunröde 
Ringe. Paa den forreste Kant af dette samme Segment sidder til hver Side en Vifte af 
10—12 lange guldglindsende stive Börster, omtrent som hos A. auricoma. Dette samt de 
fölgende 16 Segmenter ere alle paa hver Side forsynede med en kort cylindrisk Fod, af 
hvis Ende et Knippe af lysegule glindsende Börster (10—16) kommer frem. Disse Födder 
sidde iövrigt lidt nærmere Ryggen end Bugen. — De næstfölgende Segmenter ligetil Bag- 
enden, tilsammen 15, have 2de korte Knuder, hvoraf den överste er cylindrisk og- den ne- 
derste conisk tilspidset. Bagenden har 2 tynde Halespidser (styli) af Længde som de Jaud 
bageste Segmenter. ; 

Farven er ovenpaa Kroppen rödbrun med en Mængde meget smaa uordentlig 


fordeelte hvide Prikker, hvilke dog mest findes samlede ved Segmenternes Skillelinie; Si- 


3 51 SE 


derne ere lys- guulbrune med nogle rödbrune Prikker og Bugen eensfarvet guulbrun. Da 
Ryggen er glat, spiller den i metalliske Farver. 

Denne Amphitrite, kaldet efter vor berömte Gunnerus, beboer et lige, kort og 
tykt Rör, som den danner af Dynd, Træstumper &c. Den forekommer ved Glesvær og 
Floröen paa dyndet Grund, meget sjelden. Dyrets Længde er 14”, Tykkelsen £—7", Rö- 
ret lidt længere end Dyret. 

Tab. 11. Fig. 30. a. forestiller Amphitrite Gunneri ovenfra, forstörret; den natur- 
lige Störrelse vises ved den hosstaaende Streg. 30. b. et Stykke af Kroppens forreste Deel 


ovanfra, stærkt forstörret. 30. c. verticalt Gjennemsnit af et af de forreste Segmenter med 


dets Födder, ligesaa. 30. d. Röret i naturlig Störrelse. 


Gen. SJabella, Cuv. 
1. Spec. Sabella? octorirrata, nov 


Branchiis pinnatis retractilibus; corporis segmento secundo supra 


t 
cirris filiformibus lougis utrinqve 4. 


Denne lille Annelide afviger i flere Henseender fra den vedtagne Typus af Sa- 
bella: Gjellerne danne ikke 2de Partier, de kunne trækkes fuldkommen ind i Kroppen, 
endelig findes 8 lange tentakelagtige Traade ovenpaa Kroppens 2det Segment — Alt Karak- 
terer, som vel maaskee kunde gjöre Oprettelsen af en ny Slægt nödvendig. , 

Kroppen er Odne dog nedenunder temmelig flad, bestaaende af 34 Segmen- 
ter, hvoraf de forreste ere tykkest, længere bag blive de efterhaanden smalere og tillige. 
noget længere, indtil de sidste 7—8, som ere ganske korte. OQOvenpaa Kroppen ere Ringene 
ikke synlige, nedenunder derimod ere de ophöiede i en fremragende Knude paa hver Side. 

De 2de forreste Segmenter have ingen Födder. Det fste er fortil indknebet og 
danner et Slags Overlæbe, under hvilken Munden sees, af hvis Aabning Gjellerne, i Antal 
henved 20, komme ud. Disse Gjeller ere af Form traaddannede, ved Roden tykkere end i 
Enden, paa deres udadvendte Side stærkt convexe, paa den indvendige derimod flade, og i 
Randen paa begge Sider besatte med mange korte Smaatraade, hvoraf de faae et smukt 
fjæret Udseende. Som ovenfor sagt kunne de fuldkommen trækkes ind i Kroppen. 

Ovenpaa det 2det Segment sidde til hver Side 4 lange tentakelagtige tynde Traade, 


hvilke ere lidt tykkere ved Roden end i Enden, og som sees at höie og snoe sig mangfol- 


3 


=3 92 E= 


dig i alle Retninger, men kunne ikke trækkes ind. Hos de næstfölgende 13 Segmenter 
sidder paa hver Side en kort cylindrisk Fod i Enden, forsynet med Knippe af Börster. De 
övrige 19 Segmenters Födder ere noget forskjellige fra de nysommeldte: de 2de förste af 
dem have nemlig paa hver Side ikkun en rundagtig Knude uden synlige Börster; de 17 
sidste derimod en kort Knude, i Enden besat med 9—10 meget smaa kölleformige Börster 
samt ovenpaa en tynd Traad (Cirrus superior), der er lidt længere end Foden. Bagenden 
har ingen Födder, men i deres Sted 2de Halespidser (styli) af Længde som de 38 sidste 
Ringe. : 
Farven er overalt paa Kroppen saavelsom Gjellerne rödguul; ovenpaa Ryggen 
skinner et mörkt pulserende Blodkar igjennem Huden. De tentakelagtige Traade ere lyse- 
grönne. Dyrets Længde er neppe 2”, Tykkelsen 32%”, Gjellerne 2” lange, Tentaklerne,2- 

Denne lille Annelide forekommer temmelig sjeldent ved Floröen og Glesvær paa 
dyndet Grund, med dens Rör fasthæftet til forskjellige Legemer.  Saaledes har jeg endog 
fundet den ofte med Nederenden af dens Rör siddende fast paa Stumper af Skjæl eller 
Marelög (Zosterå), som Fistularia (Holothuria) mollis bærer omkring med sig paa Kroppen 
formedelst Suening af Födderne. Vort Dyr beboer et Rör, der er henved 4 Gange saa 
langt som det selv er. Dette Rör er cylindrisk,, meget smalt og tyndt i den ene Ende, 
lidt tykkere i den anden, hvormed det er fasthæftet; det er dannet af Leer eller Dynd og 
indentil beklædt med en tynd, men stærk Hinde, saa at man kan böie det uden at det 
gaaer itu, ligesom Röret hos Sabella penicillus 0. a. En Besynderlighed ved dette Dyr er, 
at naar det ved Irritation trækker sig ind i sit Rör, da rulles ofte den forreste Deel eller 
Ende af dette sidste spiralformig tilsammen og er saaledes paa en forsvarlig Maade til- 
sluttet. Almindelig strækkes ellers ikke mere af Kroppen frem udenfor Röret (som Dyret 
aldrig forlader) end de 2—3 forreste Segmenter med Gjellerne og de tentakelagtige Traade. 

Tab. 12. Fig. 32. a. forestiller Sabella octocirrata i naturlig Störrelse. 32. b. dens 
Rör, ligesaa. 32. c. Dyret ovenfra, forstörret. 82. d. samme fra Siden. 32. e. et Stykke 
af en Gjelle, stærkt forstörret. 82. f. Gjennemsnit af en af de 15 forreste Ringe, ligesaa. 


32. g. en Fod af de 17 sidste Segmenter, ligesaa. 


Gen. Serpula, Schweig, 


Spec. Serpula libera, nov. 
Testa libera (non affixa), regulari, tereti arcuata, continua, lævi, 


altera extremitate sensim tenuiore, utraqgve extremitate pervia. — Animal 


branchiis 24 pectinatis rubris, operculo pedicellato clavato apice trun- 
cato lævi. (Dentalium arictinum, Miill. Zool. dan. Prodr. pag. 236.) 

Et Beviis paa hvor usikker et Dyrs Bestemmelse efter dets Skal alene er, og til 
hvilke feilagtige Sammenstillinger en saadan Fremgangsmaade kan lede, afgiver nærvæ- 
rende Serpula. O. Miller, som först har beskrevet Skallen, men ikke kjendte Dyret, hen- 
förte den til Dentalierne, forledet dertil ved Skallens Form og Lighed med disse. Og vir- 
kelig har denne saa meget tilfælles med Dentalierne, at man neppe skulde kunne ahne, at 
 Beboeren var saa forskjellig fra dem, som man vil finde den. I mange Henseender er vist 
en total Revision af alle Skaldyr önskelig og nödvendig. I Linnés Tid beskjæftigede man 
sig for det meste alene med Skallernes törre og lidet frugtbringende Studium, hvorved en 
Mængde feilagtige og unaturlige Sammenstiillinger kom ind i Systemerne. I de nyeste 
Tider har man vel været ,omhyggeligere for 'at lære at kjende selve Beboerne; men som 
oftest har man ladet det beroe med Undersögelsen af nogle faa Arter af enhver Slægt, og 
stillet de övrige under de respective Slægter alene efter Skallens Lighed. Hvormange Feil 
der alligevel derved kan indlöbe, vil Enhver let indsee. Det er ikke alene Slægterne, men 
ogsaa alle de forskjellige Arter, som ere stillede derunder, som trænge til at revideres og 
de i dem boende Dyr at undersöges. 

Dyret, som beboer denne urigtig saakaldte Dentalium, er en fuldkommen Ser- 
pula. Kroppen er temmelig nedtrykt, lang og smal, bagtil efterhaanden tyndere, og be- 
staaende af mangfoldige utydelige tætte Ringe. Paa den forreste Deel af Legemet seer 
man en tværstribet flad Deel ligesom et Thorax, paa hvis Sider sidde en Rad af Börste- 
knipper, hvoraf der var 5 paa hver Side. Paa den forreste Ende af Kroppen forlænger 
Huden sig i 2 tynde Lappe, der omfatte Basis af Gjellerne. Disse sidste bestaae af 24 
fjærede Gjelletraade. - Paa en lang tynd Siilk bemærker man det kölleformige i Enden lige 
afstumpede kalkagtige Laag, hvormed Dyret, naar det trækker sig tilbage ind i Skallen, 
ganske kan tillukke denne. — Farven er paa Kroppen bleg rödlig og noget gjennemsigtig, 
saa at Tarmkanalen, der er lige .og tæt bag Thorax har en liden Udvidning, skinner igjen- 
nem, Laaget er lysebrunt, dets Stilk hvid. Gjellerne ere purpurröde, den nederste Halv- 
deel blegere, og midtpaa et hvidt Tværbaand; Smaatraadene ere hvide. Ikkun Gjellerne 
strækkes ud af Skallen og man seer intet mere af Kroppen. I rolig Tilstand ere de saale- 
des udbredte som Afbildningen Fig. 33. a. og c. viser; det allerringeste man rörer ved 
dem, trækkes de med eet hurtigt ind i Skallen, og komme först frem efter lang Tids For- 
löb. Saaiedes har jeg fundet Dyret i mange af mig undersögte Skaller. 

Skallen har Miiller 1. c. kort men ret godt beskrevet. Den er meget smal, regel- 
mæssig, nemlig noget buedannet omtrent som en Sabel, idet den forreste tykkere Deel, 


) 


hvorhen Dyrets Forende vender, er mere lige, og den bågeste efterhaanden tyndere vor- 
dende Deel derimod mest böiet. Endvidere er den fuldkommen trind, aldeles glat og ef - 
en smuk glindsende sneehvid Farve; midt paa skinner Dyrets Gjeller lidt igjennem ved 
- deres röde Farve. Den er ligesom en Dentalium aaben i begge Ender, og aldeles fri, ike 
fasthæftet til andre Legemer.- Den forreste og tykkere Ende er i Yderkanten noget indkne- 
ben. Alle ere constant af den beskrevne regelmæssige Form; ikkun som sjeldne Undta- 
gelser har jeg fundet enkelte Skaller, som vare noget mere böiede til den ene Side, og 
denne Uregelmæssighed er dog kun ubetydelig. Skallens Længde er 2”, den störste Tyk- 
kelse 70", Dyret 1—12” langt og 75—17%" tykt. 

Denne Serpula afviger paa en mærkelig Maade fra alle bekjendte Arter af denne 
Slægt ved dens frie, regelmæssige, i begge Ender aabne Skal. Den forekommer meget 
almindelig og i stor Mængde i Bergens Fjord, ved Glesvær og Floröen, overalt paa Sand- 
bund i maadelig Dybde. 

Tab. 13. Fig. 33. a. forestiller Serpula libera i dens Skal, med udstrakte Gjeller, 
i naturlig Störrelse. 833. b. Dyret taget ud af dets Skal, med sammenslaaede Gjeller, for- 
störret. 33. c. Den forreste Deel af Skallen, hvoraf Dyret. har strakt sine Gjeller ud, 


forstörret. 


Gen Øhetopterus, Cuv. 


1. Spec., Chetopterus norbegus, nov. 


N 


Parte corporis anteriore segmentis 10, pedibus instructis, seti- 
feris; posteriori segmentis 16, qvorum 4 prima nuda conflata articulis 
tenuissimis conjunctå, 12 postrema pedibus ornata. Antennis2 filifor- 
mibus subtus ad os. ; 

Allerede længe förend 2den Udgave af Cuvier's Regne animal, hvori Slægten 
Chetopterus opstilles, udkom, havde jeg erkjendt og beskrevet nærværende Annelide som en 
ny Slægt, og, da jeg ikke senere har havt Leilighed til en nöiere Sammenligning af Dyret 
sely med Beskrivelsen hos Cuvier og Audouin & Edwards (cf. Annales d. Scienc. nat. Tom. 
30. p. 416. T. 22. Fig. 1.), giver jeg derfor her den Beskrivelse, jeg dengang wudkastede, 
uforaudret. 

Denne besynderlige og monströse Annelides Krop bestaaer af 2de Dele, som å 


Udseende ere hinanden meget ulige og ved förste Oiekast synes at höre til 2de forskjellige 


3 55 &E 


Dyr. Den forreste og mindre Deel er nemlig aflang, aldeles fladtrykt og udgjör et heelt 
"bredt Stykke ligesom et Skjold, hvorpaa man ingen Ringe seer, men alene slutter deres 
Tilstedeværelse af de paa Siderne siddende Födder, Kroppens anden og længste Deel, som 
bænger sammen med den förste ved et yderst tyndt Led eller kort Stilk, bestaaer derimod 
af mange for det meste opblæste Ringe, hvilke, især de förste fire, ere forbundne ved me- 
get tynde Led. Antallet af alle Kroppens Segmenter er 27. Vi ville nu nöiere beskrive 
hver enkelt Deel for sig. — G 

Hvad der paa dette Dyr er Byg- eller Bugside, er ikke saa let med Vished at 
bestemme. Det synes imidlertid at være rigtigst at antage den mere farvede Side for Lys- 
eller Rygsiden, hvilken Mening vi og ville fölge. — Dyrets forreste Deel er, som allerede 
ommeldt, fladtrykt, dog ovenpaa noget convex, nedenunder aldeles flad eller endog lidt 
concav samt har der midtpaa efter Længden en Fure. Den er endvidere temmelig bred, 
af lige Brede overalt, bagtil lige afstumpet og fortil gaaende ud i en halvmaaneformig 
fremragende Læbe, som har en tyk Kant og er noget bredere end selve Kroppen. Ved 
Basis af denne Læbe nedenunder sidde 2 Antenner, 1 til hver Side i temmelig Afstand fra 
hverandre. De ere blöde, tynde, traadformige, i Enden spidse og række udstrakte et lidet 
Stykke udenfor Overlæbens Kant. Disse Antenner kunne ikke trækkes ind i Kroppen, men 
ikkun böies eller krummes paa forskjellige Maader; de ere forövrigt lidet sensihle. TImel- 
lem Antennerne sees Underlæben, som er langt kortere end Overlæben, samt midtpaa noget 
udrandet. Mellem begge Læber er Mundaabningen; den er temmelig stor og staaer for 
det meste aaben. Öine bemærkes ikke. 

Paa Siderne er denne Deel af Kroppen, som iövrigt er aldeles glat og uden ty- 
delige Ringe, besat med Födder.. Efter dem maa da Segmenternes Antal regnes, som er 
10, foruden det, hvorpaa Antennerne sidde. Disse Födder ere eylindriske og alle ere de 
lidt nedad rettede. Det fste Par er kortere end det 2det, dette igjen kortere end det 2die, 
saa kommer et meget kort og tykt Par, det or af alle; det Ste er igjen temmelig 
langt, endnu længere det Gte, ”de og 8de Par, det 9de er igjen noget kortere. Paa enhver 
af disse Födder, hvilke iövrigt ganske mangle Traade eller andre saadanne Tilhæng, be- 
mærker man en Mængde smaa stive guldglindsende Börster, hvilke Dyret betjener sig af 
til lettere at stige op og ned i det Rör, det beboer. Hvad disse Börsters Stilling og Form 
angaaer, da ere de ikke knippeformig forenede, men sidde i en Rad langs efter Midten af 
euhver Fods överste Flade; de have en noget kölledannet Form, men ere sammentrykte og 
med tilspidset Ende, hvilken er böiet noget til den ene Side ligesom en Hage. Imod Fo- 
dens yderste Ende blive disse Börster længere og tyndere. Paa det 4de Pars Födder, hvilke, 


som ovenfor sagt, udmærke sig ved deres kortere og tykkere Form, ere bemeldte Börster 


3 56 


meget större og færre i Antal end paa de andre, og pladeformige eller næsten rhomboi- 
dalske; man bemærker dem let endog uden Loupens Hjælp formedelst deres smukke Guld- 
glands. Den nu beskrevne Dannelse af Födderne er constant, jeg har fundet den saaledes 
hos flere forskjellige Exemplarer. 

Det sidste Segment endelig paa denne Deel af Kroppen har paa hver Side en 
lang, ligesom vingeformig, i Enden tilspidset Lap, som er blöd og böielig samt gjerne 
noget nedadkrummet. Disse Lappe, der ogsaa maae betragtes som Födder, ere 2—8 Gange 
saa lange som de nys beskrevne 9 Par Födder. Indvendig i dem findes nemlig et Knippe 
af lange, meget tynde og lige, sylformige Börster; jeg bemærkede ikke disse Börster uden- 
til, men udentvivl maae de vel kunne strækkes ud.  Ovenpaa imellem disse vingeformige 
Födder sees paa Kroppen 4 paatværs siddende sammentrykte Papiller eller smaa blöde 
Blade, 2 til hver Side, og imellem disse ? andre meget mindre af samme Form. Vi ville 
siden paa ethvert af de övrige Segmenter af Kroppen gjenfinde lignende Papiller, der maa- 
skee deels træde istedet for Rygtraade (cirri superiores), deels kunne være at betragte som 
Gjeller. 

Kroppens 2den Deel kan man, om man saa vil, igjen afdele i tvende: den förste, 
som bestaaer af 4 Ringe uden Födder, og den anden eller bageste, som er sammensat af 
12 Ringe, hvilke alle have Födder. De 4 förste Ringe ere stærkt adskilte fra hverandre og 
ikkun forbundne ved yderst tynde og korte Led,- Den fste af disse Ringe er temmelig lang 
og eylindrisk, samt har nedenunder bagtil en blæreformig Hudforlængelse, som foran har 
en dyb Huling, og hvorfra en smal hvid ophöiet Linie löber førtil langs Ringens Midte 
indtil dens forreste Ende. De 3 fölgende Segmenter ere alle af eens Form, nemlig blære- 
dannede og have nedenunder paatværs en fremstaaende Crista eller tynd Forlængelse af Hu- 
den. — Det forreste af disse 3 er störst, det bageste mindst; alle 4 Segmenter ere ligesom 
alle de övrige ligetil Bagenden ovenpaa forsynede med 4 Papiller af samme Form som de 
ovenommeldte paa Kroppens forreste Deel, ikkun med den Forskjel, at de alle 4 sidde i een 
Linie paa tværs og de 2de midterste ere lidt större end de Zde yderste. 

Endelig have vi at betragte de bageste 12 Segmenter paa Dyret, hvilke adskille 
sig fra de foregaaende 4 derved, at de ere forsynede med Födder. Disse Segmenter blive 
jo længere bag jo mindre, og ere ikke af den blæredannede Form som de forrige, men Å 
mere fladtrykte og brede; de sidste 2—3 ere saa smaae og tætstaaende, at de ere vanskelige 
at skilne. De ere alle besatte hver med et Par lange (næsten dobbelt saa lange som Seg- 
menternes Brede) noget nedadrettede Födder af en teendannet Skikkelse, af hvis Ende et 
Knippe af nogle faa (5—6) meget tynde, lige, guldglindsende Börster kommer frem, Disse 


Födder blive ligesom Segmenterne imod Bagenden efterhaanden mindre. Denne sidste er 


ganske simpel, uden Tilhæng eller Halespidser; paa Yderenden er Anus, udaf hvilken un- 
dertiden kugleformige eller aflange brune Excrementer kastes ud. Af Indvolde bemærkes: 
den temmelig ligelöhende Tarmkanal, som indeni det fste og 2det Segment af Kroppens 
anden Deel indhylles, af et sort Indvold, der bestaaer af mangfoldige traaddannede Slyng- 
ninger, omtrent som Ascidiernes Lever og er formodentlig ogsaa et saadant Organ, Dyrets 
Farve er overalt guulhvid og noget gjennemsigtig; ikkun Kroppens forreste Deel er ovenpaa 
lysebrun, hos nogle svagere, hos andre stærkere. 

Denne Amnelide beboer et smudsigguult, glat Rör af en membranös Beskaffen- 
hed, tyndt men stærkt, hvilket næsten er dobbelt saa langt som selve Dyret. Af Form er 
det eylindrisk, dog noget smalere i begge Ender, hvor det er aabent; Aabningerne ere cir- 
kelrunde. Dette Rör, hvori jeg altid har fundet Dyret indsluttet, forekommer imellem Ser- 
puler, Coraller o. s. v., fasthæftet efter Længden til disse Legemer i deres Mellemrum, saa 
at Enderne ere frie. Undertiden træffes disse Rör i store tomme Skjæl. De forekomme 
ikke almindelig i Bergens Fjord og ved Floröen paa.Klippegrund i en Dybde af 30—60 og 
flere Favne. Man kan let mærke, om der er Dyr i Rörene, da det formedelst det oven- 
omtalte sorte Indvold skinner noget igjennem. Ofte finder man ogsaa disse Rör tomme 
eller occuperede af forskjellige Nereider o. s. v. 1) 

Dyrets Længde udgjör omtrent 2”, den störste Brede 3”, Rörets Længde 3—4% 
dets Tykkelse 4—3”. Dyret sidder frit i sit Rör, som det aldrig forlader, og stiger op og 
ned deri ved Hjælp af Fodbörsterne. Tager man det ud af Röret, bevæger det sig næsten 
ikke af Stedet: det kan hverken krybe eller svömme, men forbliver liggende paa Bunden 
og vrider Kroppens Ringe frem og tilbage. Legemet afsondrer bestandig en overordentlig” 
Mængde klar Sliim. 

Af foranstaaende Beskrivelse scer man, at denne norske Art er ganske forskjellig 
fra Cuvier”s Chetopterus pargamentaceus (den eneste hidtil bekjendte Art, som dog, saavidt 


vides, ikke er bleven observeret i levende Tilstand), der beboer Havet ved Antillerne.' 


3) Gunnerus feiler iövrigt (hvilket allerede Miiller Zool. dan. Vol. I. p. 30. farmodede), 
naar han troer, at de nys beskrevne membranöse Rör, som ofte træffes imellem vort 
Havs Madreporer, ere et Produkt af Eunice norvegica. Denne sidste danner sig 
intet Rör selv, men ikkun udhulede Gange i Dynd og Sand; ogsaa har den det til- 
fælles med mange andre af de omvankende Annelider, at den kryber ind i alskens 
tomme Rör. Deraf kommer det, at man undertiden finder det Rör, som egentlig 
dannes af Chetopterus, indtaget af Eunice norvegica. 


8 


== 58 EG 


Denne sidste synes at mangle eller dog kun at have rudimentaire Antenner; Leddene, som 
forbinde de 4 blæredannede Segmenter, ere langt tykkere o. s. v. 

Tab, 11. Fig. 29. a. forestiller Chetopterus norvegicus i naturlig Störrelse, oven- 
fra. 29. b. samme fra Siden. 29. c. den forreste Deel af Kroppen ovenfra, noget forstör- 
ret. 29. d. samme nedenfra. 29. e. en af Födderne paa samme Deel ovenfra, stærkt for- 
störret. 29. f. 2 af de yderste Fodbörster, ligesaa. 29. g.'en af det 4de Par Födder paa 


samme Deel, ligesaa. 29. h. Röret i naturlig Störrelse. 


Gen. Herris, autorum. 
1. Spec. Nereiø virenø, nov. 

Corpore viridi - coerulescente, ligulis branchialibus foliaceis, 
supremo maximo ovato apice acuminato. 

Denne er den störste af alle Nereider, som her ved Kysten ere komne mig for 
Öie; den er, saavidt mig bekjendt, ikke omtalt af nogen nordisk Naturforsker. Den synes 
mest at ligne Nereis Marionii "), Aud, & Edw., fra hvilken den dog adskiller sig nok til - 
at erkjendes som en egen Art. 

Kroppen er langstrakt, fortil smalere end paa Midten; derfra bliver den efter- 
haanden mere og mere smal imod Bagenden, Den er endvidere ovenpaa convex og neden- 
under flad med en Længdefure, der tager sin Begyndelse fra det 2det Segment og löber 
langs efter Kroppens Midte indtil Bagenden. Segmenternes Antal var hos det undersögte 
. Exemplar 107, dog manglede det bageste Stykke. 

Hovedet er foran noget smalere end bagtil, og besat med 4 sorte Öine, hvoraf 
det forreste Par staae længere fra hverandre end det bageste. Forrest paa Hovedets yderste 
Ende ere 2 korte tilspidsede Antenner, længere til Siderne nedenunder 2 större cylindriske, 
tykke (Miillers: Dutten), som for det meste skjules under Hovedet; endelig bagved dette 4 
Par Girri tentaculares, 2 Par paa hver Side, hvilke alle ere börsteformige, stive, insererede 
paa en kort, tyk, tværstribet og bevægelig Cylinder. Det bageste Par af disse er længst, 
lige nedenunder dem sidder 1 Par kortere, og foran dem de övrige endnu mindre 2de Par, 
det ene under det andet, Halsen eller den 2den Ring er omtrent af Hovedets Længde 2: 


dobbelt saa lang som de övrige Ringe, og mangler Födder og Traade. Nedenunder er den 


3) Annales d. Scienc. nat. 1833. Tom. 29. Tab. 12. Fig. 1—6, 


3 5 == 


stribet efter Længden og i dens forreste Kant er den runde foldede Mundaabning. Af 
denne sidste stödes undertiden de stærke, krumme, tåndede, mörkébrune Maxiller frem. 
De övrige Kroppens Ringe ere alle besatte med Födder, hvilke ere sammentrykte og deelte 
i en ramus superior med eet og en ramus inferior med 2 Börstebundter. Gjellerne ere 
paa hver Fod 3 i Tallet, hvoraf den överste er betydelig större end de andre 2, og af en 
ægdannet Form, i Enden tilspidset, og ligesom de andre 2 sammentrykt som et Blad. Den 
er situeret tæt ovenfor ramus superior, nöié forvoxen med dén, og er noget opadrettet; paa 
dens överste Kant sidder en kort tynd Rygtraad (cirrus superior); hvilken paa de forreste 
Ringe er noget större og tykkere end paa de andre. Under ramus superior og forvoxen 
ned den sidder den 2den Gjelle, som ikkun er Trediedelen saa stor som den øverste, men 
forresten af samme Form. Den die eller nederste Gjelle endelig er smal og tyk samt co- 
nisk tilspidset ; den sidder under og paa ramius inferior, og tæt under den er Bugtraaden 
(cirrus inferior) af samme Störrelse og Form som Rygtraaden. Paa alle disse Gjeller, især 
tydeligt paa den överste, bemærker man mange mörkeröde Blodkar at forgrene sig. Her- 
til maa endnu föies, at Gjellerne paa de forreste Ringe af Kroppen ere mindre og tykkere 
(mere coniske), længere bag tiltage de i Störrelse og ere bladagtige, og blive igjen lidt 
| mindre imod Kroppens bageste Ende. Å 
Alle Ringene ere utydeligt tværstribede, samt ovenpaa til Siderne der, hvor Föd- 

derne gaaé ud, kjendelig stribede efter Længden. Huden er uigjennemsigtig, saa at ingen 
af de indvendige Blodaarer eller Indvolde skinne igjennem. —Farven er ovenpaa Kroppen 
smukt grön eller grönblaa og glindsende, paa de forreste Ringé mnæsten lys violet og spil- 
lende i flere Farveforandringer; nedenunder bleg violet eller gröngraa. < Födderne ere grön- 
ne, ligesaa Gjellerne, hvis yderste Halvdeel imidlertid falder temmelig i det Gule, omtrent 
som falmet Löv. Antennerne og Cirri tentaculares ere bleg grönlige. Dyrets Længde er 
9//, den störste Tykkelse $—32:; den överste Gjelle næsten $” lang og $”' bred. 

| Denne Nereide forekommer ikkun sjeldent i Bergens Fjord, hvor den stundont 
træffes svömmende höit oppe i Söen.: Ved Hjælp af de niange og store Gjelleblade, der 
tjene som ligesaa mange Aarer eller Svömmefinner, bevæger den sig med en utrolig Hur- 
tighed, stedse i en slangebugtet Linie. Bevægelsens Mekmismie hos Nereiderne er af 0. 
F. Miller *) nöiagtig beskreven. 


Tab. 10. Fig. 27. a. forestiller Nereis virens i naturlig Störrelse ovenfra. 27. b. 


. 1) Wiirm. d. siisz. u salt. Wassers, pag. 128. 


8* 


3 60 == 


de 3 forreste Ringe, fra Rygsiden, forstörret, 27. c. verticalt Gjennemsnit af en Ring om- 


trent paa Midten af Kroppen, visende Födderne og deres Appendices, forstörrede. 


Gen. PhHpliovoce, Sav. 
1. Spec. Phyilodore folinosa, nov. 

Capite antennis 5; pedibus cirris superioribus foliaceis reniformi- 
bus dorsum fere obtegentibus. 

Ligner meget Phyll. laminosa, Savigny, hvorfra dog Mangelen af den midterste 
uparrede Antenne fjerner den; i denne Henseende kommer den nærmere til Ph. clavigera, 
Aud. & Edw., men adskiller sig fra denne Art kjendeligt nok ved de langt större og an- 
derledes formede överste Cirri eller Lameller. 

Kroppen er noget fladtrykt, smal og liniedannet; den forreste og bageste Ende 
lidt smalere, ellers ligeformig. Den bestaaer af 81 meget korte Ringe, Hovedet iberegnet. 
Dette sidste er lidet, af Form ægdannet 2: foran smalere end bagtil, og forsynet med 2 
sorte Öine.  Antennernes Antal er 5, nemlig foran 4 smaa coniske og bagtil imellem Öi- 
nene Å længere trauddannet. Girri tentaculares staae længere bag ved Hovedets Sammen- 
stöd med den fölgende Ring, erei Antal 4 paa hver Side, hvoraf de 2 bageste ere de længsté; 
alle ere de traadformige: Födderne ere cylindriske, i Enden noget tveklöftede, hvoraf ud- 
skydes et Knippe af henved 20 Börster. Rygtraaden er stærkt sammentrykt eller bladagtig 
og nyreformig, meget stor, samt ved en smalere cylindrisk Basis fasthæftet ovenpaa Foden. 
Disse Rygtraade eller Blade lægge sig op paa Dyrets Ryg (idet deres indhulede Kant læg- 
ges til Kroppen, den udböiede derimod vender opad) og bedække begge Siderne, saaledes 
at der ikkun efterlades et meget smalt nögent Rum midtpaa efter hele Ryggens Længde. 
Bugtraaden derimod er mindre, ligeledes bladagtig samt af en ovali Enden tilspidset Form ; 
den er ogsaa noget opadrettet. * Ved Hjælp af alle disse Fodplader kan Dyret svömme 
meget hurtigt. 

Farven er overalt paa Kroppen saavel ovenpaa (hvor den paa det nögne Rum 
langs efter Ryggens Midte bedst sces) som nedenunder lysegraa eller rödliggraa og glind- 
sende samt spillende i Regnbuens Farver. Rygpladerne ere bruné med hvide Prikker paa 
den överste eller udböiede Kant; Antennerne og Cirri tentaculares graahvide. Kroppens 
bageste Ende er aldeles simpel uden Traade eller Halespidser. 


Dyrets Længde er 12” eller lidt mere, Breden 2”. Denne Art forekommer paa 


Söebunden i Bergens Fjord temmelig sjeldent. 


Tab. 9. Fig. 26. a. forestiller Phyllodoce foliosa i naturlig Störrelse ovenfra. 26. 
b. den forreste Deel ovenfra, forstörret. 26. cc. 2 Rygplader, forstörret. 26. d. en Fod 
med dens Bugplade, forstörret; Rygpladen er afreven og ikkun dens cylindriske Basis sidder 


igjen. 26. e&. en Bugplade alene, forstörret. 


Gen Øuiuphtis, Aud. & Edw. 

f. Spec. Ønuphis conchvylega, nov, 

Corpore depresso flavo-albicante, supra annulis transversig fus- 
cis; capite antennis 7, 5 longis filiformibus et 2 anticis brevissimis ovatis; 
branchiis simplicibus. Tubo libero recto, valde compresso plano, ex te- 
staceorum &c. fragmentis compilato. 

Meget ofte har jeg havt Leilighed til at iagttage, at de fleste Nereider og andre 
nærstaaende Slægter have Tilböielighed til at danne sig et Slags Rör eller rettere udhulede 
Gange i Sand, Dynd o.s.v. De leve nemlig næsten alle paa Söebunden, i Klipperifter, 
under Stene eller i gamle Muslingskaller o.s.v., hvor de i det derværende Dynd og Sand 
boere sig uregelmæssige Gange, som de gjöre faste og sammenholdende ved en af Kroppen 
afsondret slimet Vædske. : Saaledes hænder det ofte, at man i det Dynd, som sædvanlig 
opfylder de tomme Skaller af Venus islandica, Pecten maximus &c., der ere almindelige 
ved vor Kyst, bemærker smaa cirkelrunde Huller , der före ind i Rör eller Gange, som be- 
boes af Eunice norvegica, Nereis verrucosa o. fl. Denne Egenskab hos den störste Deel 
af de omvankende Annelider synes man forhen kun lidet at have lagt Mærke til: det er 
Audouin og Edwards, som ved deres frugtbare Undersögelse af de Franske Kyster först 
have gjort opmærksom derpaa !). Alle de ommeldte Rör ere imidlertid uden Regelmæs- 
sighed og bestemt Form, ikkun Udhulinger i Dyndet eller Sandet. Endnu mærkværdigere 
ere derfor de, som træffes hos nogle andre Dyr af samme Orden, der, ligesom Amphitri- 
terne danne sig frie Rör af en bestemt regelmæssig Skikkelse og Beskaffenhed, der er cha- 
racteristisk for hver Art. Saaledes lever Nereis iubicola, Miller, der ikke er sjelden ved 
den Bergenske Kyst, 1 et nydeligt cylindrisk, lige, hornagtigt, gjennemsigtigt og glasagtig 
glindsende Rör. Den nye Annelide, vi nu ville beskrive, hvilken ligesom N. tubicola synes 


at. maatte henregnes til Qnuphis, Aud. &$ Edw., danner ogsaa et frit Rör af en regelmæs- 


1) vid. Cuvier's Rapport i Ann. d. 3c. nat. Tom. 21. 1830. pig. 324. 


= 62 æ 


sig Skikkelse, men ganske forskjelligt fra sidstnævnte Arts og i Sammensætning mere lig- 
nende det, hvori Onuphis eremita, Aud. & Edw., lever. 

Först ville vi beskrive Dyret. Kroppen er liniedannet, glat, fladtrykt, dog oven- 
paa noget convex. Hovedet er noget smalere end de andre Segmenter; disse ere alle om- 
trent af lige Störrelse indtil imod Bagenden, hvor de efterhaanden-blive smalere. Hovedet 
er endvidere foran lidt indknebet, og har ovenpaa bagtil 2 sorte Öine; paa dets forreste 
Ende findes 2 korte ægdannede Antenner og nedenunder disse sees den tveklöftede noget 
fremstaaende Overlæbe. Ovenpaa og bagtil sidde de övrige 5 Antenner; den uparrede og 
længste midtpaa Hovedet; de andre 4, som egentlig ere at betragte som Cirri tentaculares, 
endnu længere bag, to paa hver Side, hvoraf den överste er længst og den ligeunder sid- 
dende noget kortere. Alle ere de meget Fmde, traadformige, cg insererede paa et kort cy- 
lindrisk Basalled. En kort Snaber med, som det syntes, otte sortagtige, tildeels tandede 
Maxiller, forbundne med en saakaldet Underlæbe, der bestaaer af to langagtige, i den for- 
reste Rand noget tandede hvide Stykker, kommer undertiden tilsyne, ligesom hos andre af 
Eunicernes Familie. Det efter Hovedet næstfölgende Segment eller Halsen mangler Födder; 
de övrige Ringe, i Antal 43—50, have cylindriske Födder, af hvis Ende udskydes et Bundt 
Börster. Enhver Fod er desuden paa Enden forsynet med en Rygtraad og ovenfor den læn- 
gere indad mod Kroppen med en længere Traad, [der maa ansees for Gjelle, samt endelig 
nedenunder paa de forreste Segmenter med en Bugtraad, der længere bag forsvinder. Iöv- 
rigt ere de 2de forreste Par Födder större end de övrige; længere bag blive de mindre, 
men Gjellerne længere, indtil saavel disse som hine igjen imod Kroppens bageste Ende af- 
tage i Störrelse.  Nedenunder hver Fod findes desuden paa Kroppen en fremstaaende Knu- 
de. Det bageste Segment har istedetfor Födder to tynde Haleiraade, der omtrent ere saa 
lange som de syv bageste Ringe. - 

Farven er overalt guulhvid, ovenpaa med brune Tværringe, der antyde Kroppens 
Ringe. Tarmkanalen skinner, især paa Legemets bageste Deel, ved dens mörke Farve 
igjennem Huden. 

Som ovenfor sagt, beboer denne Amnelide et frit Rör, og det af en mærkværdig 
regelmæssig Form. Det er nemlig stavformigt, fiirkantet, aldeles lige, meget stærkt flad- 
irykt, saa at 2de modsatte Sider ere brede medens de 2de andre ere yderst smale og Rö- 
rets Tykkelse saaledes bliver meget ringe. I den ene Ende, hvor Dyrets Hoved vender hen, 
er det bredere end i den anden. Dette Rör er sammenflettet af Conchyliefragmenter, Smaa- 
stene &c., især de förste, og det af forholdsviis store Stykker. Det er mærkeligt, at den 
brede Ende af Röret, hvorhen Hovedet vender, altid har et fremspringende Stykke, sæd- 


vanlig et Skjæl, paa den ene af de brede Sider: der kommer nem!'ig Dyret frem og ligger 


= 63 
saaledes ude med dets forreste Deel for at lure paa sit Bytte. Indvendig endelig beklædes 
dette Rör af en meget stærk, hvid og gjennemsigtig Membran. Man kan derfor med en 
Kniv skrahe Gonchyliestykkerne bort (de hænge temmelig stærkt fast ved Membranen), og 
faaer da dette Hylster tilbage, gjennem hvilket man seer det indeni liggende Dyr. Jeg saae 
aldrig Dyret forlade sit Rör, omendskjöndt jeg længe havde det liggende i Söevard uden at 
ombytte dette med friskt. Man træffer denne Amnelide paa, sandig Grund i Bergens Fjord 
ikke sjeldent, og ved Floröen i se Mængde, sædvanlig i 8—10 Favnes Dybde, i Selskab 
med Dentalier og Amphitriter. Den er fi fik lang og v3” bred, Röret er wubetydeligt 
længere end Dyret. Blandt alle mig bekjendte Annelider er der ingen, som den ligner saa 
meget som Nereis tubicola, Mill. 7); men denne sizste adskiller sig dog fra vor Art ved 
fölgende Kjendetegn: a) Kroppen er meget længere og smalere, samt bestaaer af langt flere 
Ringe, 94 efter Miiller, vor derimod kun af 45—852. b) Födderne ere kortere og have læn- 
gere Gjeller. ce) Langs Ryggen löber en röd Linie og den mangler de brune Tværringe. 
d) Kroppens Segmenter ere tydelige og fremstaaende, hvilket ikke er Tilfældet hos vor Art, 
hvor de ikke ovenpua ere kjendelige uden ved de brune Tværlinier og Födderne. e) Ende- 
lig Rörets forskjellige Form og Sammensætning. 

Tab. 10. Fig. 28. a. forestiller Onuphis conchylega, ovenfra i naturlig Störrelse. 
28. b. de fire forreste Segmenter, ovenfra, forstörret. 28. c. Gjennemsnit af et af de forre- 
ste Segmenter med dets Födder, forstørret. 28. d. Röret, seet fra den brede Side, i natur- 


lig Störrelse. '28.e. Samme, fra den smale Side. Å 


Gen. Bol» uot, Sav. 
1. Spec. Polenoe gelatinosa, nov. 

Corpore oblongo, sqvamis dorsalibus 17 paribus rugosis gelati- 
nosis. 
— Henved 2” lang og 2” bred, aflang, foran og bag smalere. Rygskjællene (elytra, 
Sav.) sidde i 2de Rader langs efter Ryggen, 17 i hver. De ,ere yderst blöde eller ligesom 
Gelee, falde ogsaa meget let af. Af Form ere de kredsrunde, aldeles heelrandede, rynkede 
og foldede uregelmæssigt formedelst deres gelatinöse Consistents.  Hovedet er bedækket af 


de 2de överste Skjæl; naar disse böies tilside, sees det at bestaae af 2de sammenföiede smaa 


1) Zool. dan. Vol. 1. P. 18. Tab. 18. Fig: 6. 


halvkugledannede Forhöininger , forsynede med de fire Öine, af hvilke det forreste Par staae 
noget længere fra hverandre end det bageste. Antennernes Antal er 5: fra Panden udgaaer 
den uparrede, tæt foran den det mellemste Par, og endelig det yderste Par, som ere næ- 
sten dobbelt saa store som de andre tre. Bag dem sees paa hver Side to Cirri tentaculares. 
De 2de störste Antenner (det yderste Par) ere ved Basis tykkest, blive imod Enden tyndere 
indtil de tilsidst löbe ud i en meget film Spidse; de övrige ere deriniod noget kölleformige, 
men ende sig dog yderst i en fiin traadformig Spidse. 

Födderne ere smale, cylindrisk- sammentrykte og forsynede med |stive lyse Bör- 
ster; nedenunder have de en liden tynd tilspidset Bugtraad, der kun er halv saa lang som 
Foden. Forresten alternere, som h-;s andre af samme Slægt, Födder med Rygskjæl uden 
Rygtraad, med Födder uden Rygskjæl men med Rygtraad, indtil det 24de Segment, hvor- 
fra de afvexle med hvert 3die eller 4de Segment. Kroppens Ringe ere-iövrigt meget korte 
og i Antal 44 (Hovedet iberegnet); saaledes har jeg fundet det hos flere Exemplarer. 

Farven er paa Kroppen ovenpaa graaagtig med brede mörkebrune Ringe der, 
hvor Rygskjællene sidde, med hvis Antal de stemme overcets. Bugsiden er lysegraa, glind- 
sende og spillende i det lyseblaa eller violette. Rygskjællene ere lysebrune og gjennemsig- 
tige; Antennerne have samme Farvejmeén deres Endespidser ere hvide. 

Denne Polynoé forekommer ikke almindelig paa Söebunden i Bergens Fjord og 
ved Floröen. Ved dens blöde gelatinöse Rygskjæl adskiller den sig fra alle andre bekjendte 
Arter. > 
Tab. 9. Fig. 25. a. forestiller Polynoé gelatinosa i naturlig Störrelse, ovenfra, 
25. b. den forreste Peel af Kroppen, forstörret; de Zde Ööverste Rygskjæl ere höiede fra 


hverandre for at Hovedet skal sees. 25, c. et Rygskjæl. 


FTirlæn. ør 
Gen. Hais, Mill. 


1. Spec. Pais? rlavircorntis, nov. 
Capite oculis 2; cirris tentacularibus 8—10 clavatis in anteriore 
corporis parte; segmentis & setis & uncinulis ornatis. 
Uagtet Forfatterne ikke ere enige i Bestemmelsen af Stedet, hvorhen Naideslæg- 
ten bör stilles i Systemet, saa er der dog nogle Arter, som synes nær beslægtede med ad- 


skillige Annelider (f. Ex. Lumbricus) og vel kunde finde Plads iblandt dem. Til saadanne 


regner jeg nærværende Art, den eneste Nais som i Söen er forekommen mig; den udmær- 
ker sig fornemmelig ved dens tydelige Öine og Tentakler, og nærmer sig i denne Henseende 
endog til Nereiderne. 

Kroppen er cylindrisk og bestaaende af 36 Segmenter, Hovedet iberegnet, hvilket 
er: råridagtigt, fortil lidt smalere, samt! forsynet med 2 mörkebrune Öine. Forresten er 
Kroppen tykkere paa Midten end i beggé Ender, ister er dens bageste Deel betydelig sma- 
lere. Ringene ere vanskelige at bemærke uden paa Antallet af de paa Siderne staaende 
Börsteknipper. Dyret er fortil forsynet med 4—5 Par tentakelagtige Tilhæng af en kölle- 
formig Skikkelse, af hvilke det korteste Par, som maaskee ere virkelige Antenner og ere 
af Hovedets Længde, staae foran paa dette, det 2det ved dets bageste Ende, de övrige paa 
Qdet og 3die Segment. Alle disse sidste ere mere end dobbelt saa lange som det fste Par. 
Forresten finder hos forskjellige Individer megen Uregelmæssighed Sted i disse Traades 
Stilling, Störrelse og Antal: stundom er der ikkun 4 Par, paa den ene Side ere de ofte 
större end paa den anden o. s. v. 

sKroppens Segmenter ere alle paa Siderne forsynede, foruden med mange korte 
Traade eller Haar, ogsaa med lange Börster: de forreste 6—7 Segmenter have ikkun en 
"enkelt paa hver Side; fra den Sde eller 9de indtil 21—22de have de flere (omtr. 10) pen- 
selformig forenede Börster af en större Længde, de övrige endelig have igjen kortere og 
enkelte. Under hver af disse Börsteknipper sidder en besynderlig Hage, som synes at be- 
staae af 2 Led, af hvilke det yderste er krummet. — De bageste Segmenter havde 2de saa- 
danne tæt sammen staaende Hager paa hver Side under de lange Börster. 

Dyrets Længde er 2” eller lidt mere.  Farven er overalt lysebrun, den bageste 
Deel af Kroppen mere guulagtig. Denne Nais, som forekommer paa dyndet Grund ved 
Flöröen, adskiller sig fra alle andre bekjendte Arter ved dens kölleformige Tentakler og 
de paa Siderne værende Hager. | 

Tab: 9. Fig. 24. a. forestiller Nais? clavicornis i naturlig Störrelse. 24. b. sam- 
me forstörret, seet ovenfra. 24: c. d. 2de af: de under Sidebörsterne siddende Hager, stærkt 


forstörrede. 


V. 
Molluskr'r. 


Banat Brachiopoderne höre Terebratulerne, som ellers ansees for saa sjeldne, 
ved vor Kyst til de almindelige paa klippefuld Bund forekommende Dyr, især T. caput 
serpentis; mindre hyppig, fornemmelig paa Koraller, T. vitrea (T. cranium, Mill.. Den 
af O. Miiller först beskrevne Orbicula norvegica (Patella anomale, Miill.) er yderst hyppig 
paa Klipper og Stene, Skjæl &c. | 

Af Acephalernes store Orden ere Ascidierne talrige: de elske alle klippefuld 
Grund, hvor mange Söeplanter voxe, som ofte ganske ere bedækkede af dem. Blandt de 
sammensatte Ascidier forekomme hist og her paa Tarestammer en Art Aplidium af en 
guil Farve, Dyrene henved 1” lange, en mindre Art af en blaagraae Farve, en graa Eucæ- 
lium, samt en Didemnum, der aldeles ligner D,. candidum, som Savigny fandt i det röde 
Hav. Botryllus stellatus, Gaertn., overtrækker Tarer og andre Legemer, tilligemed nogle 
endnu ubestemte Arter af denne Slægt. — Blandt de enkelte Ascidier er ingen ved vor 
Kyst hyppigere end Ascidia (Phallucia, Sav.) intestinalis, som 1—2 Favne under Söens Over- 
flade ofte paa lange Strækninger bedækker Bunden, siddende fast paa Klipperne og alle- 
haande Söeplanter, især Zostera marina. Almindelig er ogsaa Å. aspersa, Miill,, A. men- 
tula, den smukke A. Parallelograma paa Tarer, af hvilken sidste der gives Afændringer 
med röde Punkter og Striber; A. scabra paa Fucus vesciculosus, hvortil den er fasthæftet 
med Siden efter Længden og ikke med Basis som andre Ascidier. Hist og her A, rustica, 
A.'venosa, A. echinata, A. prunum, den nydelige A. (Clavelina, Sav.) lepadiformis, der 
sidste paa Östersskaller o. a. — Biphorer eller Salper ere sjeldne, men visse Aar i saa stor 
Mængde, at de paa nogle Steder næsten ganske opfylde Söen; 2 Arter ere mig forekomme, 
nemlig B. depressa og B. tricuspidata 1). — Teredo navalis er ogsaa her som andensteds 
ödelæggende for Pæleværk og Skibe, dog langtfra i den Grad som den yderst fordærvelige 
af F. Rathke beskrevne Cymothoa lignorum 2). Solen siligva er meget hyppig overalt paa 
Sandbund; Hiatella minuta paa Koraller &c., Saxicava pholadis overalt mellem Tarerödder, 
Svampe &ce. — Yderst almindelige tæt ved Stranden i Sand og Leer ere Mya arenaria og 


M. truncata, M. (Lutraria, Lam.) elliptica, M. (Lutr.) compressa; sjeldnere og dybere M, 


nitida, M. rostrata og M. norvegica. Hist og her paa sandig Bund Mactra crassatella?, 


1) Begge Arter beskrevne og afbildede i mine ovenciterede Bidrag p. 51—59. Tab, 6. 
2) Naturhist. Selsk. Skr. 5 B. Tab. 3. F. 14. 


er 77Å 67 Ss= 


Corbula nucleus? Lam. — Venus: islandica almindelig paa större Dybder, V. lincta?, V. 
gallina, V. borealis, V. sulcata?, V. litterata?, V. decussata, V. exoleta, V, pectinula. Lori- 
pes hyalina almindelig; Tellina radiata, T. depressa, T. feroensis sjelden, 'T. solidula. 
Yderst hyppig Cardium edule, hist og her paa större Dybder C. echinatum, C. norvegicum, 
Spengl. — Mytilus edulis og M. modiolus overalt paa Klipperne ved Stranden, den förste 
ved Flöemaalet, den sidste dybere; M. discors især hyppig i Hylsteret af de store Ascidier 
(A. mentula o. fl). — Arca tortuosa, Milll., (A. lactea?, Lam.) paa Madreporer, Å. minu- 
ta, Mill. (Nucula rostrata, Lam.) temmelig almindelig paa sandig Grund, den lille smukke 
A. (Nucula, Lam.) margaritacea sjeldnere. — Anomia sqvamula, Å. truncata?, A. fornica- 
ta, A. undulata?, alle paå Stene, Skjæl, Koraller. — Lima lingvatula ?, Pecten maximus, 
P. islandicus, P. varius hyppige; paa Tarerne forekomme de smukke P. fuci, P. tigerinus, 
P. triradiatus, P. septemradiatus, P. minimus, nov. spec., paa Koraller P. aratus, P. vitreus. 
— Ostrea vulgaris i Mængde paa Klipperne. — Af Cirrobranchiernes Orden ikkun Denta- 
lium entalis i stor Mængde overalt paa sandig Bund. 

'Blandt de talrige Gasteropoder: Chiton overalt paa Stene, Skjæl &c., saaledes G. 
cinereus den hyppigste, C. ruber af forskjellige Farvetegninger, GC. fascicularis især paa” 
Östersskaller. Patella vulgaris yderst almindelig paa Klipperne ved Flöemaalet, paa samme 
Sted P. testudinaria men sjeldnere, P. pellucida hyppig paa Tareblade. Dybere forekomme 
P. virginea, P. fulva, Emarginula conica, Fissurella (Patella fissurella , Mill.).  Sigaretus 
(Bulla latens, Miill.) Strömii, nov. spec. 1), udmærket ved dens indvendige glatte hvide 
Skal, sees hist og her krybende paa Tarerne. Bulla velutina, Miill., som Lamarck regner 
til Sigaretus haliotoidens, har en wudvendig Skal og hörer udentvivl heller i Nærheden af 
Nerita, saavelsom en lignende, Bulla plicatilis, Miill., hvilke begge, især den förste hyppig, - 
træffes paa Klipperne og Söeplanterne. Strombus pes pelicani, et smukt Dyr, er alminde- 
lig overalt. Murex (Fusus, Lam.) antiqvus, M. despectus, M. clathrathus samt en anden 
liden med Pigge i Tværrader besat Skal af denne Slægt, forekomme hist og her. — Bucci- 
num undatum meget almindelig, saavelsom B. reticulatum, B. incrassatum, Ström, sjeldnere 
B. pyramidale, Ström. B. (Purpura) lapillus allevegne i uhyre Mængde paa Bjergene tæt 
under Flöemaalet. — Cypræa norvegica, nov. spec., paa Söebunden og paa Tarerne ikke 
sjelden. — Nerita littoralis overalt ved Stranden, Skallen af mange forskjellige Farver Kå 
Tegninger, N. (Natica, Lam.) canrena? hist og her paa Söebunden, dybere. — Trochus 


zizyphinus og T. cinerarius paa Tarerne og. Klipperne i Mængde, T. conulus? sjeldnere. — 


1) Först beskreven af Ström i Dansk. Vid. Selsk. Skr. 10 B. Tab. 5. F. 1—4. 
ve 9* 


% GM 


— Turbo littoreus sidder i tallös Mængde nær Flöemaalet paa Klipperne. T. terebra paa 
Bunden, T. fuscus?, foruden nogle ubestemte Arter. — Bullæa granulosa, nov. spec., samt 
Bulla fragilis, Lam. (Akera bullata, Mill.) ere sjeldne, tilligemed 2 endnu ubestemte Artet 
af Bulla. — Af Aplysia har jeg truffet een Art af 31 Tommes Længde, som ligner A. punc- 
tata, Cuv. Slægten Actæon, Oken, hörer udentvivl nærmere ved Limax; hos os træffes en 
liden Art, A. minutum, nov. spec., paa klippefuld Grund i ringe Dybde. — Gymnobran- 
chierne opholde sig gjerne paa Tangz- og Tarearter nær ved Söens Overflade. Folidia pa- 
-pillosa (Doris bodöensis, Gunn.), 3” lang, aldeles forskjellig fra E. Cuvierii (den har saa- 
ledes ikkun 4 Tentakler), hvortil Lamarck henförer denne af Gunnerus beskrevne Art, kry- 
ber ofte i stor Mængde omkring paa Zostera marina; E. fasciculata, E. peregrina, E. ver- 
rucosa, E. Cuvierii !), alle variere meget i Farven. Tritonia arborescens, tobaksfarvet med 
lyse Prikker, er hyppig paa: Fucus vesiculosus; T. Ascanii (Doris frondosa, Miill.) ligner 
den forrige meget, men adskiller sig saavel ved dens betydelige Störrelse (3” lang) som ved 
dens bestandig hvide Farve (ikkun Gjellerne 'ere stundom guulagtige eller rödlige); den 
træffes ofte svömmende i Vandfladen med opadvendt Bug. Den smukke lille T, coronata 
forekommer ligesom den foregaaende paa Tarer. — Polycera qvadrilineata, Cuv. (Doris 
qvadril., Mill.), hvilket Navn jeg formedelst Dyrets mangfoldige Farveforandringer har for- 
andret til P. varians *), og P. clavigera, begge Arter udmærkede ved deres skjönne Far- 
ver, kryhe temmelig almindelig omkring paa Söeplanter, P. dubia 3) sjelden. — Doris ob- 
velata og D. muricata- hist og her, den sidste hyppig paa Tarer; D. miniata, nov. spec., 
ligner meget D. tuberculata, Cuv., 2” lang”, paa Klipperne, sjelden; en Art, der ligner D. 
pilosa, samt nogle ubestemte. 

Af Pteropodernes Orden har jeg her ved Kysten ingen andre truffet uden Cirrop- 
teron, nov. gen., hvoraf er fundet 2 Arter, G. semilunare og C. ovale, hvilke begge ved 
stille Veir om Sommeren og Hösten førefindes i Mængde svömmende tæt under Söens Over- 
flade. — Blandt Cephalopoderne endelig er mig forekommen: Sepia officinalis, hvis Ryg- 
skjæl ofte driver op i Stranden; Loligo vulgaris og L. sagittata, som begge ere temmelig 
sjeldne; endelig Octopus ventricosus, Grant (Sepia octopodia, Penn.), der er meget almin- 
delig paa större Dybder i Fjordene, hvor den fiskes med de saakaldte Sprutedrægge (et Jern 


med mange krumme Klöer), da den ansees for den ypperste Lokkemad for Fiskene. 


I) Doris branchialis, Zool. dan. 4 Facs. Tab. 149. 
2) Døris cornuta, Zool. dan. 4 F. T. 145 er ikkun en Varietet af denne. 


38) Mine *Bidrag* p. 13. Tab. 2. F. 5. 6. 


ær 69 


Gen. Botrpliusg, Gaertn, 


Ved at undersöge en Art Botryllus, som hyppig forekommer ved Floröen, å Sols- 
vig 0. a, Steder, fastvoxen til Tang og Stene, og som mest ligner Botryllus stellatus, men 
har mere aflange Stjerner, gjorde jeg en i höi Grad besynderlig og uventet Jagttagelse. I 
det Kar med Söevand,. hvori jeg havde bragt Brotyllerne, bemærkede jeg nemlig efter mo- 
gen-Tids Forlöb en stor Mængde ste Smaadyr af en oval Form, forsynede med en 
lang tynd Hale, altsaa noget lignende Fröelarver, og ligesom disse svömmende raskt om- 


kring i Vandet ved Hjælp af deres Hale. De vare, Halen iberegnet, som næsten er dob- 


belt saa lang som Kroppen, omtrent 17” lange. Betragtede under Mikroskopet saae de ud 


til at være polypagtige Dyr. 


Ved nöiere at give Agt paa dem, mærkede jeg til min store Forundring at de 


kom ud af Botryllernes Stjerne-Aabning 2: den fælles Anus, indenfor hvilken Aabning i 


dens rummelige Cavitet der vrimlede af dem. Nu faldt jeg paa den Formodning, at de 


| maaskee kunde henhöre til Botryllerne eller være Unger af dem. Imidlertid synes dette kun 


lidet rimeligt saavel formedelst deres besynderlige Dannelse som efter hvad man hidtil veed 
om Botryllus og overhovedet Savigny's sammensatte Ascidier, hos hvilke Ingen tilforn har 
iagttaget fritsvömmende Unger. Og dog blev min Formodning stadfæstet, jeg overbeviste 
mig derom paa det fuldkomneste ved gjentagne Gange at skjære Botryllernes fælles Anal- 
Aabning op og tage ud de i Caviteten værende Æg eller Kimer, som ofte der forefindes 
efterat de ere komne ud af de enkelte Botryllers Æggegange. Disse Æg ere af en oval Skik- 


kelse, glatte, lysegule med en mörkere Kjerne, som skinner igjennem. — Aabner man Æg- 


get, finder man indenfor det tyndé gelatinöse Hylster en Unge, aldeles ligedannet som -de 


nys ommeldte fritsvömmende, som vi strax nöiere skulle beskrive; dens Hale er rullet om- 
kring den ovalrunde Krop. Formodentlig brister vel Hylsteret, naar Ægget er fuldkommen 
modnet, Ungen kryber ud og svömmer omkring. 

Den frie unge Botryllus er gelatinös, glat, og, som ovenfor allerede sagt, af en 
oval Form, nedentil forsynet med en lang, smal, eylindrisk og i Enden tilspidset Hale, ved 
hvilken Svömningen skeer. — Selve Kroppen er ubevægelig, hvorimod Halen kan bevæges i 
alle Retninger. Men dette Ydre er imidlertid ikke andet end et gjennemsigtigt Hylster (li- 
gesom en Polypstok), der omgiver de indentil siddende smaa saakaldte Polyper eler en- 
kelte Botryller. Disse vise Sig nu allerede sammensatte og i en vis Orden forenede. Der 
findes nemlig almindelig i ethvert saadant Hylster otte af en aflang Skikkelse noget lignen- 
de de voxne Botryller, ikkun meget mindre og smalere, hvilke Polyper ere opadrettede og 


ved deres Basis forenede, saaledes at de danne en Kreds eller Stjerne, samt i Centrum have 


=> 70 tæ 


en kredsrund stor Knude, som formodentlig siden bliver til den fælles Anus. — Polypernes 
Basis forlænger sig ned igjennem Halen, ligesom denne aftagende i Tykkelse iniod Enden; 
indeni den bemærker man en mörkere Canal. - Paa den överste Ende af Hylsteret er den 
fælles Mundaabning, der staaer noget skjævt eller lidt mere til den ene Side, omgiven af 
fire fremstaaende tandformige Knuder, hvoraf de to överste ere större end de andre to paa 
den nederste Side af Aabningen siddende, Jeg saae aldrig denne Aabning at'contraheres, 
hvilket ogsaa er rimeligt, da Hylsteret udentvivl er uorgani kt. 

Som ovenfor bemærket, svömmede disse Botryllusuiger omkring i Vandet forme- 
delst: Sidebevægelser af Halen ligesom en Fisk eller Fröelarve, og det med en mærkværdig 
Hurtighed.  Bevægelsen skede altid med Mundenden foran. De kunne böie Halen lige ind 
til Kroppen, dog ikke i flere Bugter. Ved meget stærke Irritationer trækker Polypernes 
haleagtig forlængede Basis sig næsten ud af den s:mme omgivende Hale af Hylsteret; den 
hele Polypforeening synes altsaa at sidde ]ös uden nogen organisk Forbindelse med Hylste- 
ret. Efter en Dags Forlöb, i hvilken Tid jeg havde disse Dyr levende i Söevand, döde de 
fieste, og de havde da alle trukket Halen ind og Hylsteret mere eller mindre sammen; de 
enkelte Polyper vare böiede horizontalt ud fra hverandre, istedetfor at de ellers ere opad- 
rettede. 

Altsaa udvikler der sig af Æggene sammensatte Individer eller en Stamme af 
flere Polyper. Dette bemærker allerede Savigny *); han afbilder ogsaa de fuldkomne Æg 
af Botryllus og Pyrosoma ?). Men hverken denne Ascidiernes nöiagtige Anatom eller no- 
gen Anden, saavidt mig bekjendt, har iagttaget Æggenes Udvikling udenfor Moderlegemet 
og det mærkværdige Phænomen, at der af Ægget udvikles fritsvömmende sammensatte Un- 
ger, omgivne af et Hylster og forsynede med en lang Hale. Forresten har Cavolini 5) og 
Grant 4) bemærket noget paa en vis Maade Analogt hos Æggene af Gorgonia, Ar 
lum, Campanularia &c., nemlig en levende og fri Bevægelse. 

Hos Botryllerne aabner som bekjendt Øggestokkenes Udföringsgang sig ved Anus. 
Derfra ville altsaa Æggene, naar de komme ud, falde ned i den temmelig rummelige Ca- 
vitet, som er fælles for alle til eet System hörende Botryller. Virkelig finder man dem og 
der, som ovenfor ommeldt; men de eller de af dem sig udviklende Unger vilde have Van- 


skelighed ved at komme ud af denne Cavitet og sætte sig fast paa saa mangfoldige Slugs 


1) Memoires s. Jes anim. s. verteb. 2 Tom. Pag. 59. 

3) I. c. Tab. 21. F. 1t og Tab. 23. F. 17t, 196 9, £7£D 
3) Polyp. marin. ed. Sprengel. P. 48 & 50, 

*) Annal. d. Scienc. nat. Vol. 13. P. 52. 


sy N 
Legemer, som man træffer Botryllerne paa, uden at være begavede med en fri Bevægelse. 
Saaledes sörger derfor Naturen her, som allevegne, paa en mærkværdig Maade for Artens 
Udbredelse. Mine Botryllusunger döde desværre altfor snart til at jeg kunde faae Oplys- 
ning om hvorledes de sætte sig fast og hvilke Forandringer de i deres videre Udvikling un- 
dergaae. 

Tab. 13. Fig. 34.a. forestiller et Æg af Botryllus, taget ud af den fælles Analca- 
vitet, og en Unge tagen ud af hiint, begge i naturlig Störrelse. 34. b. Ægget forstörret. 
HM. c og d. Unger, seete fra forskjellige Sider, forstörret. 34.e. en Unge, hvis Hale har 
böiet sig ind imod Kroppen. 834.f. en Unge, hvis Polypers forlængede Basis har trukket 
sig næsten ud af Haleröret. 84.g, h, i. döde Unger, h. seet ovenfra, de andre to Figurer 
fra Siden. | Vår 


Gen. Øppræa, Linn. 
Spec. Cppræa norvegira, nov. 


Testa ovato-vyentricosa, albido-rubella unicolore, striis transver- 
sis lævibus, linea dorsali nulla. Animal pulchre luteum, alis vel lobis la- 
teralibus pedis brunneis tuberculis conicis luteis. 

De ved deres Skallers skjönne Farver og Glands saa udmærkede og Belgemdie Por- 
cellainsnekker höre for störste Delen hjemme i de varmere Zoners Have; ikke mange Ar- 
ter forekomme i de tempererede Strög og, saavidt vides, hidtil ingen af denne Gasteropo- 
å Heen her i Nordhavet. (Ved den engelske Kyst skal findes en Art). Overraskende var 
det mig derfor ved den Bergenske Kyst at træffe en liden Art, som der aldeles ikke 
er sjelden. 

Lamarck 1) beskriver en Conchylie under Navn af Cypræa coccinella, hvis 
Findested ikke angives, og hvormed Skallen af den Art, vi her tale om d temmelig nöie 
stemmer overeens. Dog adskiller den hos vor norske Art sig ved dens constante Farve, 
som aldrig er plettet, men eensfarvet meget bleg kjödröd eller næsten rödlighvid. De Exem- 
plarer, jeg besidder af Cypræa coccinella, Lam., have alle paa Ryggen af Skallen paa å 
kjödfarvet Grund nogle (sædvanlig 8) mörkebrune Pletter, samt en hvid ubestemt Linie ef- 


ter Længden som Mærke efter det Sted, hvor de paa Ryggen tilbageslaaede Sidelappes Ran- 


» 


3) Hist. nat, d, anim. s. vert. Vol. 7. P. 404. 


3 72 (G&& 


de stöde sammen, hvilket Alt ikke findes hos den norske Art. Dyret maatte vel, om man 
kjendte det hos den förste Art, ogsaa kunne frembyde adskillende Karakterer. 

Dyret hos den norske Porcellainsnekke har et kort Hoved, forsynet med 2de tem- 
melig lange, tynde, traaddannede Tentakler, hvilke ved Basis ere lidt tykkere end i Enden. 
Paa en liden fremragende rund Vulst ved Roden af disse Tentakler sidde Öinene, der vise 
sig som to sorte Prikker. Foden er lang og tynd; under Krybningen, da den er mest ud- 
strakt, er den nenilig en halv Gang til saa lang som Skallen.  Forövrigt er den smalere 
end denne sidste, fortil lige afskaaren, bagtil derimod smalere og mere tilrundet. Under 
Dyrets Kryben naaer ofte' den forreste Rand af Foden foran Hovedet. Aanderöret er kort 
og moget krumt opadrettet. | | 

Det Mærkeligste, Dyret ellers fremviser, er de store hudagtige temmelig stærke 
Lappe eller Sideforlængelser af Foden, een til hver Side, hvilke, naar Dyret kommer frem 
af Conchylien, slaaes tilbage over dennes Ryg, saaledes at begge Lappes yderste Rande 
möde hinanden, hvorved der fremkommer en Fure efter Længden midtpaa Skallen, som 
tillige derved aldeles skjules. Irriteres derimod Dyret eller mærker det nogen Fare, træk- 
kes strax disse Lappe saavelsom hele Kroppen efterhaanden ind i Skallen. Forresten ere 
begge Lappe heelrandede og paa den udadvendte Flade besatte med mange stærkt fremra- 
gende kegleformig tilspidsede Knuder. 

Dette Dyr er paa Kroppen, Tentaklerne, Aanderöret og Foden af en smuk guul 
Farve. Fodens Sidelappe ere udvendig brune eller egentlig i Bunden graa med mörkebrune 
Pletter og Punkter; den indvendige Side derimod eensfarvet lysegraa. De ovennævnte til- 


spidsede Knuder paa Sidelappene ere lysegule, Skallen er 3” lang og 3" bred, Dyret ud- 


strakt 3” langt, Tentaklerne 4”. 

Man paastaaer almindelig, at Porcellainsnekkerne nedgrave sig I Sandet. Den 
Art, vi her omtale, forekommer ikke alene paa Sandbund, men ogsaa paa Klippegrund, 
ofte sees den og at krybe omkring paa de store Tarearter. En Varietet af denne Cypræa 
med sneehvid glat Skal og svage Spor af Tværstriber forekommer paa de samme Steder, 
skjöndt meget sjeldent. 

Tab. 13. Fig. 35. a. forestiller Cypræa norvegica krybende, i naturlig Störrelse, 
fra Bygsiden. 35. b. samme fra Bugsiden. 835. c. Hovedet med Tentaklerne, forstörret. 
35. d. et Stykke af Fodens Sidelappe ovenfra, forstörret. 35. e. Gonchylien ovenfra, i na- 


turlig Störrelse. 85. f. Samme nedenfra. 


«== 4 Oy 


Gen Bullwma, Lam. 
Spec: Bullæx granulosa, nov. 


Corpore antice truncato, albo; testa oblonga alba, striis transver- 
sis exilissimis granulosis, apertura superne non dilatata, spiranon exserta. 

Af Slægten Bullæa kjender man hidtil ikkun een Art, nemlig B. aperta. En an- 
den og meget mindre fra denne bestemt adskilt Art har jeg fundet ved Floröen paa Sand- 
bund, hvor den dog er meget sjelden. Skallen ligner meget en af O. Miiller under Navn 
af Bulla scabra beskreven Conchylie (Dyret kjendte han ikke), hvilken dog adskiller sig fra 
vor ved dens forreste taggede Rand 7), 

Dyret seer oventil ud til at bestaae af 4 Dele. Den forreste er aflang, bred, lidt 
convex, fortil afstumpet, uden Tentakler og uden noget adskilt Hoved; som Spor af Öine 
bemærker man ovenpaa denne Deel af Kroppen 2de neppe synlige utydelige sorte Punkter. 
Til hver Side sees en forlænget Sidelap af den nedenunder flade Fod at slaae sig opad over 
Dyrets Sider. Bagtil er endelig den 4de Deel af Kroppen, hvori Conchylien er indsluttet. 
Denne kommer först rigtig tilsyne, naar den tynde Hud, som omgiver den, skjæres op. 
Man kan-+uden Möie tage Conchylien ud, da Dyret, som Cuvier allerede har bemærket, 
aldeles ikke er befæstet til den ved nogen Muskel. Nedenunder er en Lap, der rager frit 
frem og noget udenfor Skallen. ; 

Farven er overalt paa Kroppen hvid eller guulhvid; ikkun nogle Indvolde i den 
bageste Deol af Kroppen, som skjules i Conchylien, skinne ved deres graabrune Farve igjen- 
nem. Dyret kryber ikkun meget langsomt afsted. Det er neppe 2” langt og 3” bredt; 
Skallen 4” lang og I” bred. 

Gonchylien er yderst tynd, sneehvid og gjennemsigtig. Dens Karakteer er i det 
Hele som ved Bullæa aperta; men Formen er mere aflang og smalere, her er en virkelig, 
skjöndt mindre tydelig og ikke fremstaaende Spiir med 2 Vendinger. Ogsaa er Aabningen 
mindre vid, og Læben skjærer ikke ud oventil opad. Dog det, som fornemmelig udmærker 
denne Conchylie, er de meget fine tætstaaende Striher, som udvendig löbe tværs over den. 
Betragter man disse Striber under Mikroskopet, da bemærker man enhver af dem at be- 
staae af en Rad meget smaa ovalrunde ikke meget ophöiede Knuder, hvilket giver Conchy- 


lien et meget smukt Udseende. 


1) Zool. dan. Tab. 71. F. 10—12. Vort Dyr ligner ogsaa meget Miillers Lobaria qva- 
driloba, Zool. dan. Tab. 100, men Skallen synes forskjellig. Millers Lobaria er 
maaskee identisk med Bullæa aperta, auct. Å 


å 7 


Tab. 14. Fig. 36. a. forestiller Bullæa granulosa ovenfra, lidt forstörret; den ma- 
turlige Störrelse vises ved hosstaaende Streg. 386. b. Skallen i naturlig Störrelse ovenfra, 


ligesaa. 86. c. samme, stærkt forstörret. 36. d. Skallen nedenfra. 


Gen. Qortænonn, Oken. 
Spec. Actæon miniuttitit, nov. 


Corpore elongato, postice acuminato fusco; tentaculis 2 EN 
sulcatis; lobis lateralibus pedis extus fuscis, intus pallidioribus; pede vi- 
ridi punctis sparsis minimis a lbis. i 

Det er Oken, som först og det med Rette har afsondret den af Montagu beskrevne 
Laplysia viridis fra Söcharerne (Aplysia), og deraf dannet en egen Slægt, Actæon, som han 
stiller imellem Onchidium og Limax. Af senere Forfattere, f. Ex. Ferussac 0. a., sættes 
for det meste denne Slægt tæt ved Aplysierne. 

Allerede for flere Aar siden undersögte jeg nærværende nye til Slægten Actæon 
hörende lille Dyr, hvis Karakteristik ovenfor kortelig er angiven, og fandt til min Forun- 
dring megen Afvigelse fra Söeharens Dannelse, idet der nemlig slet ingen virkelige Gjeller 
bemærkes, saaledes som de paa Ryggen af Aplysia forefindes bedækkede. af et Skalrudiment, 
hvilket sidste ogsaa her mangler. Den samme Bemærkning finder jeg siden, at Audouin og 
Edwards have gjort i deres Undersögelser over en Deel af de franske Kyster 7). Denne 
vigtige Afvigelse i Actæon's Organisation maa fjerne denne Slægt fra Söeharen, hvormed 
den ellers i den udvortes Damnelse viser megen Lighed. 

Nærværende Art har en langstrakt Krop, ovenpaa convex, nedenunder flad. For- 
kroppen er noget sammenkneben og Hovedet ovenpaa ikke adskilt fra samme. Naar man 
vender Dyret om paa Ryggen, bemærker man derimod en Adskillelse mellem Hoved og 
Krop, idet det förste rager et lidet Stykke frem foran Foden, Kroppens bageste Deel (Ab- 
domen), som er længere end den forreste, er noget bredere og fladere end denne, uagtet 
den ved förste Öiekast synes mere hvælvet, hvilket kommer af, at Fodens Sidelappe ligesom 
hos Söeharen slaae sig op over Dyrets Sider og Ryg. Imod den bageste Ende bliver ende- 
lig Kroppen efterhaanden smalere og ender sig tilsidst i en Spidse. 


Hovedet, som i den forreste Kant er afstumpet eller lidt tilrundet, er ovenpaa 


I) vid. Guviers Rapport, Annal. d. Sc. nat. 1830. Tom. 21. pag. 325. 


=> 7 pe 


besat med 2de Tentakler, hvilke sidde een til hver Side ved begge de yderste Hjörner af 
Hovedet. Disse Tentakler ere forholdsviis længere end hos Söeharen, liniedannede og i En- 
fen lige afstumpede. De ere forövrigt dannede som Halvcylindere 2: aabne eller hule heel 
igjennem paa den underste Side: Heri ligne de ogsaa Tentaklerne hos Aplysia, hvilke man 
har sammenlignet med Harens Ören. Noget bag Tentaklerne bemærker man Öinere som 
2de sorte Prikker, hver af dem siddende midt i en stor lyseguul Plet. Paa Undersiden af 
Hovedet tæt foran den meget lange Fod sees Munden som en Spalte efter Længden. 

Langs efter Ryggen paa den hele Bagkrop dannes ved Fodens opadslaaede Side- 
lappe en Spalte, som gaaer lige fra den bageste Ende indtil Forkroppen. Under Dyrets 
Kryben bliver denne Spalte snart forenget, snart udvidet. I det förste Tilfælde række hegge 
Eappe netop til at bedække den nedenunder værende Krop, men ere ikke, som hos Söe- 
haren, saa lange, at de kunne slaaes over hinanden. Man seer derfor da langs efter Ryg» 
gen en smal lys Fure, som fortil synes gaffelformig todeelt. Dette sidste kommer deraf, 
at en noget flad tungedannet Fortsættelse af Forkroppen ligesom et Skjold gaaer et Stykke 
bagud ind i den Huulhed, som dannes ved Fodlappenes Sammenstöden. Iövrigt ere disse 
Lappe keelrandede, meget tykke og kjödede, ikke som hos Söeharen tynde og hudagtige. 
Naar Dyret dérimod udvider Rygspalten, da faaer det ved Lappenes Udbredning et langt 
bredere Udseende, | 

Som Bevægelsesflade tjener en meget lang, temmelig smal Fod, hvilken gaaer fra 
Hovedet, hvor den er lige afskaaren, indtil den bageste Ende af Kroppen, ligesom denne 
bagtil efterhaanden smalere og löbende ud i en Spidse, Den er ikke adskilt fra Kroppen, 
men er egentlig ikkun dennes underste Flade. - 

Farven er ovenpaa Kroppen og dens Sider mörkebrun (paa enkelte Exemplarer 
lysebrun); de runde eller aflange Pletter, hvori Öinene sidde, lysegule. Ryghuulheden, som 
dannes ved de ovennævnte Fodlappes Tilbageslaaen opad, er saavelsom disses indadvendte 
Flade lysebrun, der falder noget i det Grönne, med eldes adspredte smaa 'hvide Prikker; 
deres Kanter lyse. Foden er af en smuk söegrön Farve med mange adspredte hvide eller 
lysegule Punkter, dens bageste Endespidse brun; den udvendige Side af Lappene have lige- 
ledes endeel (dog ikkun faå) lyse Prikker. Alle disse Punkter og Prikker spille meget 
sinukt deels i det Gule, deels i det Himmelblaa. Hovedet er nedenunder lysebrunt; Ten- 
taklerne ovenpaa mörke- og nedenunder, hvor de ere hule, lysebrune. Dyxrets Længde, 
naar det er udstrakt, er 2”, Breden 2”, sammentrukket er det derimod neppe $—2 langt 
og næsten ligesaa bredt. å 


Denne Actæon forekommer i Bergens Fjord imellem Stene og Tang paa ringe 


10* 


å 16 


Dybder, neppe 2—3 Favne under Söens Niveau. Den kryber paa Bugfladen ligesom andre 
Gasteropoder. Rörer man ved den, trækker den sine Tentakler stærkt sammen, saa de 
alene vises som en liden Knude paa hver Side af Hovedet (de kunne dog ikke fuldkommen 
drages ind i*Kroppen), idet Forkroppen tillige saa stærkt forkortes, at den næsten ganske 
skjules i den ofte omtalte Ryghuulhed og omfattes af Sidelappene. I sammentrukken Til- 
stand bemærkes altid en tydelig Adskillelse mellem Forkroppen og Bagdelen, da der nem- 
lig fremkommer et dybt Indsnit imellem disse Dele, ikke alene ovenpaa, men ogsaa paa 
Siderne og Foden. Dyret kan som andre Gasteropoder svömme eller flyde i Vandfladen 
med opadvendt Bug; ogsaa seer man det undertiden hæfte sig fast ved Hjælp af Foden eller 
dennes bageste Stykke, hvilket Söeharen ligeledes gjör. Det afsondrer temmelig megen 
Sliim, saa at man ofte kan drage Dyret op af Vandet efter Sliimtraadene; men til nogen 
Purpursaft, som Montagu's Actæon skal give fra sig, mærkede jeg slet intet hos vor Art. 
Som ovenfor anmærket findes ingen Gjeller og intet Skalrudiment hos dette Dyr. 
Andre Organer synes da at ' maatte forrette Gjellers Tjeneste. Audouin og Edwards antage 
det almindelige Huddække for Respirationsorganet !). Efter min Mening er formodentlig 
Ryghuulheden Respirationens Sæde, Jeg bemærkede nemlig, især naar Dyret var kastet 
paa Spiritus, at der i den tynde Hud, der beklæder denne Huulhed, lod sig tilsyne en 
Mængde Aarer, uden al Tvivl Blodkar, hvilke syntes at gaae ud fra Siderne af den oven- 
for omtalte tungedannede Fortsættelse af Forkroppen, dannende 2de Hovedstammer, een til 
hver Side, som löbe nedad imod Kroppens bageste Ende, hvor de tabe sig. Enhver af dem 
udsender igjen paa den udadvendte Side Smaagrene, der dele sig gaffelformig eller paa 
andre Maader og hyppig anastomosere med hverandre. Ryghuulheden bliver” saaledes lig- 
nende Lungehulen hos Limaces. Paa höire Side af Kroppen, der hvor Forkroppen stöder 
sammen med Bagdelen, sees temmelig höit oppe paa Siden en liden lys kegleformig Knude, 
og tæt ved denne en ligeledes lys Plet, der synes at være en Aabhning. Udentvivl maa man 
her söge Anus og Generationsaabningen. | | 
Tab. 14. Fig. 37. a. og b. forestiller 2 Exemplarer af Actæon minutum forstörre- 
de, ovenfra. Den hosstaaende Streg viser den naturlige Störrelse. 37. c. samme fra Bug- 
37. d. samine i contraheret Tilstand, naar den er kastet paa Spiritus, nedenfra. 


siden. 
37. e&. samme med udbredte Sidelappe for at vise Aarernes Fordeling i Ryghuulheden. 


———————00200m0m—2 
I) vid. Cuvier's Rapport 1. c.:  ”ce sont les tégumens communs, qui paraissent étre les 


seuls organes de respiration.** 


33 7 &= 


Gen Cirropteron, nov 


Corpus ventre complanato, postice attenuato; alis 2 membranaceis, 
cirris gått ornatis. GCaput tentaculis 2 oculisqve ad radices eorum. 
Cauda spiraliter contorta, in testam spiralem tenuissimam anfractibus pro- 
minentibus recepta. | 

- Nærværende mye Slægt, der synes at gjöre Overgangen fra Gasteropoderne til 
Pteropoderne, er ved de anförte Kjendetegn, især de med Svömmetraade forsynede Vinger, 
tiltrækkelig karakteriseret og bestemt adskilt fra alle andre bekjendte Mollusker. Den sy- 
nes i meget at nærme sig til Atlanta, Lesueur, i andre og vigtigere Henseender til samme 
Forfatters Atlas, skjöndt man dog vil bemærke mange væsentlige Afvigelser fra begge. De 
tvende Arter, jeg hidtil har fundet, ere af ringe Störrelse, men forefindes ofte, især den 
ene, i overordentlig Mængde. Ilagttagelsen af disse Smaadyr er forbunden med mange Van- 
skeligheder, hvorfor den ene af disse 2de Arter er mindre fuldstærdigt obscrveret, end jeg 


gjerne havde önsket. Jeg har givet dem begge Navn efter deres Vingers Form. 


1. Spec. Givvopteron semilunarse, nov. 

Alis seminularibus. 

Denne er den störste af de 2de Arter og var den förste, som kom mig for Cine. 
Den forekommer ved Floröen påa stille Sommer- og Höstdage indtil langt hen i October, 
ofte i Mængde, svömmende höit oppe i Söen nær ved Overfladen.  Formedelst dens ringe 
Störrelse og Gjennemsigtighed er den vanskelig at bemærke. 

Dyret sidder i en Conchylie, hvori det kan trække sig fuldkommen ind, men hvor- 
til det dog ikke ved nogen Muskel er fasthæftet. Naar Alt rundtom er roligt, udbreder det 
sine temmelig lange, flade, membranöse Vinger horizontalt i Vandet. Disses Antal synes 
vel ved förste Öiekast at være fire, men er i Virkeligheden dog kun to. Enhver af dem 
danner nemlig 2de sammenhængende, aflange, smale, i Enden tilrundede Lappe, hvorved 
den hele Vinge faaer Udseende af en smal Halvmaane, hvis convexe Rand vender indad 
idet dens midterste Deel er fastvoxen til Kroppen, den hule Side derimod udad og begge 
Ender ere frie. Ved denne Vingernes usædvanlige Form udmærker vort Dyr sig, saavidt 
jeg veed, fra alle hidt:1 bekjendte Pteropoder. 

Ovenpaa midt imellem begge Vinger rager Hovedet frem, hvorpaa bemærkes to 
meget korte Tentakler (de vare formodentlig sammentrukne), og ved deres Rod Öinene som 
to. mörke Punkter. Dyrets Bagdeel sidder skjult i Skallen, hvoraf den aldrig kommer frem, 
cg den er ligesom denne spiraldreiet.  Conchylien ligner em Helix; dens Vendinger, som 


ere tre, ligge altsaa ikke i een Plan som hos Atlanta, men have tvertimod en fremragende 


- 


3 7 == 


Spiir ligesom en Helix. Den förste Vending er meget stor, de övrige smaa, Endespidsen 
er afrundet.  Aabningen er vid og næsten cirkelrund 1), f[Læben heelrandet, den forreste 
Ende löber noget spids ud i en kort Canal; der er ingen Navle (umbilicus). Forresten er 
denne Skal ydert tynd og let sönderbrydelig, aldeles gjennemsigtig og væsten ganske ufar- 
vet, ikkun med et svagt lysebrunt -Anströg. Naar Dyret derimod sidder i den, skinne det- 
tes mörkere Dele igjennem. 

Ved at lægge Mærke til Dyrets Svömning, som var temmelig hurtig, saae jeg, 
at den ikke skede ved Roen af Vingerne, men at disse sidste derimod næsten altid (sjeldent 
böiede den ene eller begge Vinger eller deres Lappe sig, og det kun, som det synes, naar 
Dyret vilde tage en forandret Retning eller maaskee bringe sit Bytte til Munden) holdtes 
horizontalt og ubevægeligt udstrakte; og desuagtet vedblev Dyret at svömme raskt fremad. 
Jeg formodede af denne Omstæudighed, at der maatte være andre Aarsager virksomme ved 

 Bevægelsen, og ved at betragte Vingerne med en god Loupe fandt jeg snart, at deres Rand 
rundtom var besat med en stor Mængde tydelige Svömmetråade, hvilke under Svömningen 
vare i en idelig Bevægelse og meget lignede dem, som forekomme hos Ribbemanæterne 
(Acalephæ Ctenophoræ), ja formodentlig vel ligesom disse forrette Gjellers Tjeneste. Jeg 
finder hos Forfatterne intet pævnet om saadanne Svömmetraade hos Pteropoderne, Lesneurs 
Atias undtagen, hvilket Dyr formodentlig svömmer ved Hjælp af de Fryndser eller Traade, 
som omgive Kappens Rand; men efter Alle skal Svömningen skee ved Vingernes Roen eller 
Svingninger. Vel betvivler Lamarck *) disse Dyrs reelle Svömming, og troer, at deres Vin- 
ger blot tjene til at holde dem flydende eller oprette i Vandet; men O. Fabricius og Andre 
have iagttaget en virkelig Svömning. Saaledes siger denne berömte Naturforsker, som selv 
undersågte Limacina helicialis (Argonauta arctica) og Clio borealis og derom skrev en ud- 
förlig Afhandling ?), om den förste: Disse Vinger bruger Dyret til at roe sig frem med, 
og de fortjene derfor at kaldes dens Aarer* — og om Clio: *Den flakker omkring med 
sine smaa Vinger, hvilke den bruger som Aarer, dog meget langsomt*” 

Dyrets Farve er næsten hvid eller meget lys brunlig, Vingerne ufarvede øg gjen- 
nenmisigtige med en smal brunagtig Yderkant; tæt ved Enden af enhver af de 2de Vingelap- 

pe er.en rund brun Knude, hvis egentlige Beskaffenhed jeg ikke nöie fik see. 


Som ovenfor allerede bemærket svömmede Dyret temmelig hurtigt: det steg nem- 


1) Hos den fölgende Art ville vi see, at den tilsluttes af et tyndt' gjennemsigtigt Laag, 
hvilket vel ogsaa her er Tilfælde, skjöndt det undgik min Opmærksomhed. 

1) Fist. nat. d. anim. s. vert. 7 Tem. Pag. 670. 

2) Dansk. Vid. Selsk. Skr. Ny Suml. 4 D. 


yy 79 


lig fra Bunden aå det Kar med Söevand, hvori jeg havde flere Exemplarer liggende, op i 
Vandet med horizontalt udstrakte Vinger og Hovedet vendt opad, Comchylien nedad, indtil 
det naaede Overfladen, hvorpaa det igjen lod sig synke ned eller undertiden forandrede sit 
Löb til Siden, ja stundom endog svömmede nedad imod Bunden, i hvilket sidste Tilfælde 
Conchylien vendte opad og Hovedet nedad. Rörer man det mindste ved Dyret, trækker det 
sig öieblikkelig ind i Skallen samt synker tilbunds, og kommer först efter temmelig lang 
Tids Forlöb ud igjen deraf. Dets Störrelse er: Længden af den yderste Ende af den ene 
Vinge til. den ligeoverfor Siddendes Ende er 1"; Conchylien g 7 lang og 2 bred. 

: Tab. 14. Fig. 88.a. forestiller Cirropteron semilunare siddende i dens Gonchylie 
med udstrakte Vinger, ovenfra, i naturlig Störrelse. 38. b. samme forstörret. 38.c. samme 
nedenfra. 38.d. Hovedet med Tentaklerne, endnu mere forstörret (formodentlig i contra- 
heret Tilstand). 38.e. et Stykke af Kanten af en Vinge med dens Svömmetraade, ligeledes.: 


38. f.& 3. Conchylien fra forskjellige Sider, forstörret. 


2. Spec. Cirropteron ovale, nov. 


Alis rotundato-ovalibus. 

Denne Art adskiller sig fra den foregaaende baade ved dens ringere Störrelse som 
især ved Vingernes Form, hvilke ere rundagtig-ovale og med den bredere Side fasthæftede 
til Kroppen. Deres Rand er ligesom hos den forrige besat med Svömmetraade, der under 
Svömningen ere i en idelig zittrende Bevægelse. 

Ved denne Art lykkedes det mig bedre at iagttage PN Form og dets Dele 
end hos den foregaaende. Jeg fik nu see, at Dyret virkelig har en liden tyk Fod eller Bug- 
skive af en aflang, bagtil tilspidset Form. —Ovenpaa denne bagtil er et overmaade iyudt, 
cirkelrundt, gjennemsigtigt Laag befæstet, hvormed Conchylien ganske kan tillukkes. —IKk- 
kun eengang bemærkede jeg Dyret at krybe ganske lidet paa Bunden ved Hjælp af dets 
Bugskive; thi Bevægelserne skee ellers altid ved Vingerne. 

Den forreste Deel af Kroppen er cylindrisk, foran smalere, löbende ud som i en 
kort Snabel (lignende Atlanta). Tentaklerne ere i udstrakt Tilstand temmelig lange, traad- 
formige samt bevoxne med mange fa Haar; sammentrulne blive de mere korte og tykke. 
De sidde iövrigt ikke paa Hovedeis forreste. Ende, men et temmeligt Stykke bag paa sam- 
me; ved deres Rod paa den udvendige Side sees Öinene som 2de let: bemærkelige mörle- 
brune Prikker. | 
Conchylien er aldeles af Form som hos G. semilunare, glat, af tre Vendinger, 


ikkun den forreste Ende eller Canal lidt længere og mere. tilspidset. samt. Aahningen noget 


videre. 


3 80 (€E 


Ligesom forrige Art svömmer ogsaa denne temmelig raskt og behændigt omkring 
med horizontalt udstrakte Vinger; undertiden böier den den ene eller begge Vinger indad- 
mod Kroppen, for at forandre Retning eller maaskee gribe sit Rov. Dyret er yderst sen- 
sibelt; rörer man nok saa lidet ved det, trækker det sig strax-ind i Skallen og synker til- 
bunds. Overhovedet er det meget vanskeligt og möisommeligt at faae observere denne saa- 
velsom den foregaaende Art med Tydelighed. Vaersomt tog jeg adskillige af dem op i en 
Skee med Söevandet, hvori de vare, og bragte dem under Mikroskopet; men ved den der- 
ved fremkomne Rystelse trak de sig næsten alle ind i Skallen og kom siden ikke ud igjen. 
Ikkun et Par Stykker lykkedes det mig at bringe under Mikroskopet uden at være contra- 
herede og saaledes at faae et anskueligt Billede af dem; .dog varede det formedelst deres 
hurtige Bevægelser og den derved nödvendige Flytten af Objectivglasset ikke længe förend 
de ogsaa formedelst disse Rystel:er trak sig ind i deres Skaller. 

— Farven er paa Kroppen guulhvid, Vingerne aldeles ufarvede og gjennemsigtige, 
undtagen deres yderste Kant, som er guulhvid; Conchylien er gjennemsigtig med et svagt 
guulagtigt eller lysebrunt Anströg. Naar Dyret er indtrukket i Conchylien, skinner dog 
Vingernes mörke Kant igjennem, ja man kan endog stundom see Svömmetraadene bevæge 
sig derinde, naar Dyret vil til at komme ud. Störrelsen: Længden fra den ene til den an- 
den Vinges Ende 2”; Conchylien 2—3” lang og bred. 

Denne lille Pteropode forekommer især om Hösten indtil Midten af October ved 
Floröen, ofte i usigelig Mængde svömmende tæt under Vandets Overflade; hele Söen synes 
stundom at være opfyldt af dem, man seer tallöse Skarer drive forbi med Strömmen, tilli- 
gemed Cydippe bicolor, som paa den Tid er yderst almindelig. Iblandt dem bemærker 
man ogsaa hist og her enkelte af Cirr. semilunare, hvilken dog langtfra ikke forekommer 
i den Mængde som nærværende Art. 

Tab. 15. Fig. 39. a. forestiller Cirropteron ovale ovenfra med udbredte Vinger, 
i naturlig Störrelse. 839. b. samme noget og 39. c. endnu mere forstörret. 39. d. Hovedet 
med Tentaklerne, i sammentrukken Tilstand, stærkt forstörret. 39. e., f. & g. Gonchylien 
fra forskjellige Sider, forstörret. 39. h. Conchylien seet fra den forreste Ende, Dyret er 
Begreb med at strække sig ud; man seer Hovedet med Tentaklerne, og Foden med Laaget 
i Profil. Inden i Skallen sees Vingernes Rande. 39. i. Dyret, som er kommen ud af sin 
Skal, seet nedenfra; Vingerne begynde at udfoldes; Tentaklerne, Foden samt Laaget sees. 

Da vi nu have faaet et nogenlunde Begreb om nærværende Molluskslægt, skjöndt 
vistnok meget staaer tilbage at efterforske, især hvad den her saa vanskelig iagttagelige 
indvortes Bygning angaaer, saa spörge vi, hvorhen den bör stilles i Systemet? Den synes 


virkelig at have ligesaa mange af Gasteropoderues som af Pteropodernes Særkjender, eller 


3 1 & 
; p 
rettere, der er maaskee ikke saa stor Forskjel mellem disse 2de Ordener som man almin- 
delig troer; thi hvad Vingerne angaaer, som er det fornemste af de Mærker, der adskille 
Pteropoderne, da kunne de jo betragtes som analoge, de Legemets Sidelappe, som bemær- 
kes hos Aplysierne, Actæon, Akera o, fl. En vigtig Afvigelse have vi derimod her hos vor 
Slægt i Tilstedeværelsen af Svömmetraade, der, idet de ere de fornemste Locomotionsred- 
skaber, formodentlig tillige forrette Gjellers Tjeneste. | Det turde derfor maaskee være rig- 
tigst at forene vor Girropteron med Lesueurs Atlas. (hvilken vistnok afviger å mange Styk- 
ker, men dog har Kappen rundtom besat med lignende Fryndser eller Traade, der uden- 
tvivl ligesom hos Cirropteron tjene til Svömning) i een Familie, som efter Blainvilles For- 


slag kunde faae Navn af Ciliobranchiata. 


Å Al På 
Ler SHAN ME i ae 
KR, % be 


4 Er et, NA GEN HA ku % Å 0 


en 


ko ik 9 ske NER de på 


E) 

Å 
* 

i 


re 


SÆRS 


Zeanet ar MH 


Bercen. 


Lth af Prahl 7 


* 


Lith al rabl 1 Berven. Tegnet ad MS, 


pe e> 
SE 


ie 
ro 
v 


Lrth: af Prahl B ergen. Teon et ut M Sars. 


på 


EE 


S 


N 


Zeppøt al Sars. 


> 


Jarl ut IVaftt Der oen . 


re 


on 


VJ 


LithaförahliBerren. 


Zenonet af Sars. 


[0 


[ 


ami AS SD RADAGDER I pre 


pe, 


Lith:al FrahliD ergen: 7: ai al M- Sars. 


å å R MÅ Å 
Vet de Vs E0 endt vev 
PE Ä 


ku tt 


Lill af Prahl i Bergan R , egner atdl. Surs. 
P 


Jå 
Vg 


Th: af Hall ihorgen. —=- ; ; Tegnet od M. Sars 


Vg E 
di 


LEN 
pi 


Var 

(de te 

b Oen 
tai 


å 


Hi 2. 


Lit: of Fracal 7 Paronn. 


MP PDDDE KANN Å | 


NIGER MON 


p 


3. 
1 


Tegnet nå MASH, 


FY: 10. 


UDE 


ae vid Gad 


då 


rapFV 


Kd 
kgs ms 


VIG 


; Teonet at MSars- 
Lith ul PrahliBergen I 
s 


Å se Å KE ne AN åå 
p arm iden (5 kdprp ar An Å Srl ml some die: trine 


De » [ Å 24 Å rodd: 


JO: 6. 


Lt. a£ rail Z Dargen: Tapnal ot M Sars: 


PL 


Tepnet of M Sars. 


æ 


Lrth: ot Frithli Bergen. 


at agent f HA 
FE 


dr aar AG reg 


or 
å å 


Zhpmet od MISULS. 


——————m 
Litle co! Homhit i Derqgen 


Å * 


0 å 


4 


* 
Y 
w 
Aa 
Å 
Nå 
RI 
ry 
; N 
8 
EGEN 
Å ine 
KG 
N 
I 


ÅS? ev 


INE 


A 
3 


Zapnet of M.ISGAS, 


Lzth of PBroulkl 2 Bearpén. 


ME hi Å Or NA 
DE ss 
HE $ GA 
ke 
AV 


% 


Ir aa Pa (4 


Vei kr 


v 
KG 


KN 


3 908 8 7910