1 ,v\u ■■■:v •;■%*: '!.:.:■-■:: q4 E3 Bidrag til Danmarks tertiære og diluviale Flora. Af N. Hartz. With an English Summary of the Contents. Hertil 1 Atlas med 13 Tavler. UftSKARY NEW YO M o C.) » i : 3 c ) M > < København ► i ( < I Kommission hos C. A. Reitzel. ( ) ► ^ Fr. Bagges Kgl. Hof-Bogtrykkeri. 1909. Denne Afhandling er af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet antagel til offentlig at forsvares for den filosofiske Doktor- grad. København, den 1. Juli 1909. C. Christiansen, (1. A. Dekan. »OT.ANrCAL FORORD IJen Mand findes ikke, der alene, uden Hjælp fra talrige Specia- lister, kan gennemføre en ordentlig Undersøgelse af en Tørvemose eller et Brunkullag. En Undersøgelse af ældre Formationers Lag kræver Samvirken af geologisk (petrografisk-stratigrafisk) og palæonto- logisk (zoologisk- botanisk) Viden. En Torvemose-Undersøgelse stiller endnu større Krav til Undersøgeren; thi i Tørven kan findes Repræ- sentanter for næsten alle Dyrelivets og navnlig for alle Plantelivets forskellige Hovedgrupper. Ordentligt og fuldstændigt gennemført skal en Tørve-Undersøgelse redegøre for Tørvens Indhold af højere og lavere Dyr, Alger og Svampe, Mosser, Karkryptogamer og Faneroga- mer, ikke blot de makro- men ogsaa de mikroskopiske Elementer i Tørven eventuelt dens arkæologiske Indhold. Det er ikke for meget sagt, at Undersøgelsen af en enkelt lille Tørveprøve kunde skaffe en enkelt Mand Arbejde et langt Liv igennem, om hver enkelt Plante- og Dyrerest skulde omhyggeligt undersøges og bestemmes - og dog maatte vistnok meget lægges til Side, selv om Undersøgeren var helt og fuldt ud paa Højde med Nutidens Viden paa alle de for- skellige Omraader, som Undersøgelsen nødvendigvis maatte komme til at behandle eller tangere. Medens man, naar det drejer sig om vor postglaciale Tørv og tilsvarende Lag (Ferskvandsier, Gytjer o. s. v.), endnu har den store Fordel at vide - eller dog foreløbig kan gaa ud fra — at Tørven (eller den tilsvarende Jordart) kun indeholder nulevende nordeuropæiske Organismer, stiller Forholdet sig allerede noget van- skeligere, saasnart man beskæftiger sig med vore diluviale Lag. Erfaringen har allerede vist, at Lag fra sidste Interglacialtid inde- holder Frø og Frugter af Arter, der ikke længer lever i Nordeuropa, overhovedet ikke i Europa eller Eur-Asien, men som vi maa søge til Amerika for at finde i Live i Nutiden (Dulichiiim spathaceum). Mange af de Frø og andre Planterester, som vi europæiske Palæ- IV ontologer ikke kan bestemme, \il sikkert ved el intimere Samarbejde med Min- amerikanske Kolleger vise sig ;ii være amerikanske Bor- gere, Endnu vanskeligere stiller Sagen sig, naar vi kommer til Ter- tiærtidens Lag, li\is Plante- og Dyrerester kræver Kendskab til Tropernes og Subtropernes Plante- og Dyreliv el Kendskab, som ingen Palæontolog besidder i saa høj en Grad som en omhyggelig Løsning af Spørgsmaalel kræver. Naar en Undersøgelse af vore postglaciale og interglaciale Aflej- ringer Taktisk endnu volder saa store Vanskeligheder og - i hvert Fald foreløbig maa lade saa mange Spørgsmaal ubesvarede, saa mange Rester — baade af Dyr og Planter — ubestemte, er det over- flødigt nærmere at paapege, hvor fragmentarisk og ufuldstændig en palæontologisk Undersøgelse af et tertiært Lag nødvendigvis er og maa være — og i lange, lange Tider vil vedblive at være. Siden min Ansættelse i 1896 ved „Danmarks geologiske Under- søgelse" som Phytopalæontolog har jeg været beskæftiget m.ed Under- søgelsen at' vore Moser og Brunkul; jeg har betragtet det som min Opgave ikke at levere de flest mulige Artslister fra Torv, Ler eller Kul, men at faa et Overblik over Plantelivets Udvikling i de Tidsrum, fra hvilke vort Land overhovedet indeholder plante- forende Aflejringer, allsaa Ira Tertiærtiden, Istiden og ..Nutiden"'1). .leg har - - i Overensstemmelse med ..Danmarks geologiske Un- dersøgelses" Program og med mine personlige Tilbøjeligheder — søgt at drage f. Eks. Brunkullenes og Kiselgurens praktiske Brugsmulig- heder med ind under mit Omraade. Det Resultat af mil Arbejde, jeg personlig vilde sætte mest Pris paa, vilde være, om det gav Stødet til, at danske Teknikere og dansk KapitaJ for Alvor vilde tage fat paa at udnytte vore Brunkul og vor Kiselgur (om vore Kisel gur-Lejer haaber jeg snart at kunne give en udforlig Meddelelse) — om jeg end maa tilstaa, at det for Brunkullenes Vedkommende vistnok vil være nødvendigt forst at foretage en mere planmæssig Undersøgelse af vore Brunkul-Lejers Udstrækning, Mægtighed og Beskaffenhed — en decideret Stats-Op- gave, som naturligvis ikke kan loses med de beskedne Midler, der er stillede til ..Danmarks geologiske Undersøgelses" Raadighed. I det hele taget turde det være paa Tide, at vi herhjemme fore- tog en Række Dybdeboringer til anselig Dybde, vistnok helst i det sydlige Jydland, for at faa Klarhed over, om vor Jordbund ikke under Kridtbjærgarterne eller i disses nedre Lag skulde indeholde r) Foreløbig har jeg ganske set bort fra Bornholms mesozoiske Flora. V værdifulde Lag1). Jeg vil i denne Sammenhæng ogsaa minde om saadanne Dybdeboringers videnskabelige Interesse. I den foreliggende Afhandling haaber jeg at kunne byde de faa samtidige Mænd, der arbejder paa samme Omraade som jeg, noget — om end kun lidet — af en vis Interesse for vort fælles Studium, som vel ikke horer til de Grene af Videnskaben, der kan fore til store og for Menneskeslægten afgorende Resultater, men som i alle Fald skaber sine Dyrkere den samme Erkendelsens og Nv-Opdagel- sens Glæde som alle andre Studier, der ikke blot er mekanisk Ar- bejde og Gentagelse'2). Hvad mit Arbejde bringer af Nyt og af Betydning for Geologer, Botanikere og andre, der ikke selv arbejder paa dette Felt og der- for næppe er i Stand til helt at vurdere Arbejdets Vanskeligheder, Resultater og Mangler, skal jeg ikke her udtale mig om ; kun onsker jeg det ovenfor sagte — om Arbejdets Vanskelighed — opfattet som en Forklaring af - - ikke som en Undskyldning for — at denne Afhandling ikke har vist sig paa Bogmarkedet for nu. At Arbejdet har Mangler, ser ingen skarpere end jeg selv. Som en Hovedmangel fremhæver jeg, at Pollen-Undersogelser ikke er fore- tagne i tilstrækkelig Mængde; de af Professor Dr. G. Lagerhei.m, Stockholm, foretagne mikroskopiske Analyser af Brunkul-Gytje, diluvial Torv og Gytje er langt bedre og fnldstændigere end jeg kunde gøre det, idet jeg hidtil ikke personligt har lagt tilstrækkeligt Vægt paa Pollen-Undersøgelser. En anden Mangel ved dette Arbejde, Manglen af en udforlig Sam- menstilling af mine Undersøgelser af de danske interglaciale Moser med de tilsvarende Moser i det øvrige Europa og Nordamerika, faar jeg forhaabentlig Lejlighed til at rette i en følgende Afhandling. Til Slut tillader jeg mig at rette en varm Tak til følgende For- skere for elskværdig Bistand med Bestemmelse af Dyre- og Plante- rester: f Apoteker Baagøe (Potamogeton). Dr. A. Bøving (Donacia). Cand. pharm. A. Hesselbo (Mosser). Cand. mag. Ad. Jensen (Fisk). Apoteker Chr. Jensen (Mosser). Prof. Dr. H. Jungersen (Fisk fra Ejstrup). Prof. Dr. G. Lagerheim (Pollen m. m.). x) Den Mulighed kan f. Eks. næppe benægtes, at Permtidens Kali- og Stensalt- Lag kunde findes i »lønnende« Dj'bde. 2) Jeg har aldrig sat Pris paa »Konstatirung einer nocht nicht konstatirten Tat- sache« — naar denne i og for sig var ligegyldig og ikke stilledes i Sammenhæng. VI l)r. P. MENZEL (I. minis). Rektor, Dr. L. M. Neuman (Betuld). Frk. [rene Petersen (Polamogetori). Prof. Dr. O. G. Petersen (Ved). v Prof. Dr. K. Rostrup (Svampe). Cand. phil. II. Schlick (Insekter). Viceinspector II. Winge (Hvirveldyr). Cand. polyt. E. Østrup (Diatoméer). Mine Venner Museumsinspector V. Hintze og Dr. V. Nordmann takker jeg for elskværdig Hjælp paa forskellig Vis. Direktionen for „Skrikes Stiftelse" for en Understøttelse til praktisk-geologiske Under- søgelser al' Brunkul og Kiselgur og Kommissionen for ..Danmarks geologiske Undersøgelse" for Tilladelse til at benytte denne Afhand- ling som Doktordisputats; i ..Danmarks geologiske Undersøgelses" Skrifter vil den udkomme som II. Række Nr. 20. X. HARTZ. INDHOLD. Side Indledning 1 Tertiære Aflejringer 12 Cementsten 12 Planterester i Cementsten 12 Cementstenens Alder 19 Brunkul 21 Tidligere kendte Lokaliteter 21 Nye Lokaliteter 23 Holstebro 23 Viborg 24 Nørre Omme 24 Tanderup Kær pr. Studsgaard Station 25 Troldhede-Egnen 26 Skærbækgaard 26 Fiskebæk 27 Nørre Vium 27 Brande-Egnen 28 Fasterholt 28 Lundfod 29 Sandfeldgaard 29 Skarild 44 Rind 44 Silkeborg-Egnen 44 Sønderskov 44 Salten 49 Voldborg Kær 50 Gjedsø Skov 50 Dallerup Mark 51 Horsens 51 Vandel 53 Bindeballe 53 Skovlyst pr. Brørup 53 Brunkullenes Planterester 53 A. Højere Planter 54 B. Alger 60 VIII Side Brunkullenes Dnnnelsesmaade og Alder "(i Analyser ".^ Brændværdibestemmelser s;uni Bemærkninger om Brun- kullenes Anvendelse 7<><) m. Nordvest for Kulminen 31 .">. Kort over Egnen ved Sandfeldgaard 32 6. »Kulminen ved Sandfeldgaard, 1906, set fra Nord .'i."> 7. Skrænt med Brunkul, tæt Ost for Kulminen . ved Skjerne Aa, 1906 ... 37 8. Salten-Profilet 45 9. Salten-Profilet 47 10. Udsnit af Generalstabens Maalebordsblad Tern 5.1 11. Brunkul-Gytje fra Sandfeldgaard 72 12. Sandblok i den nedre Moræne, Valby Bakke, 1896 94 13. Sandblok i den nedre Moræne, Valby Hakke, 189(5 95 14. Hovbjerg Klint udfor Fjeret, efter Rosenkjær 103 15. Kort over Brørup og Tuesbøl 140 16. Lavningen over den interglaciale Mose paa Tuesbøl Mark 161 17. Mosen ved Skovlyst, Udsnit af Generalstabens Maalebordsblad 178 18. Mosen paa Lervad Mark, Udsnit af Generalstabens Maalebordsblad 182 1>9. Høilund Søgaard og Omgivelser, Udsnit af Generalstabens Maalebordsblad 192 20. Mosen ved Høilund Søgaard 193 21. Mosen ved Høilund Søgaard (Grav A) 195 22. Profil i Mosen ved Høilund Søgaard 197 23. Ejstrup 2l)."> 24. Ejstrup, Udsnit af Generalstabens Maalebordsblad Kolding 206 25. Ejstrup, Profil A 207 26. Ejstrup. Vestlige Ende af Profil B 213 27. Ejstrup. Profil B. Østlige Fortsættelse af Fig. 26 215 28. Ejstrup. Profil B. Detailbillede af Fig. 27 217 29. Ejstrup. Profil B. Østligste Del af Profilet 219 30. Udsnit af Generalstabens Maalebordsblad Kolding 232 31. Grusgraven ved Skovmollen ved Kolding, 1902 233 32. Mosen ved Hostrup, Udsnit af Generalstabens Atlasblad Jelling 237 33. Interglacial? Torv i Tjørnegaards Teglværksgrav ved Gjentofte 242 34. Tvårsnitt af pråssade Potamogeton-frukter (Gunnar Andersson)....' 244 TRYKFEJL OG RETTELSER. S. 5, L. 12 »'. o. Mørch, S. 283) læs (Mørch, S. 283 og S. 294). S. 91, L. 4 f. n. Stratiotes Websteri læs Slralioles Kallennordhemensis. Indledning. j\endskabet til den danske Floras Udviklingshistorie før Istiden var hidtil yderst ringe, nærmest begrænset til Bornholms rige Rhæt- Lias-Flora og Molerets tertiære Diatoméer. Først fra interglaciale, sen- glaeiale og postglaciale Lag foreligger der Materiale til en begrundet Mening om disse Tidsrums Plantevækst, selv om endnu en Mængde Detail-Spørgsmaal ogsaa for disse yngre Tidsrums Vedkommmende venter paa Svar. Inden jeg gaar over til mine egne Undersøgelser af tertiære og diluviale Lag og deres Planterester, vil en kort Omtale af den ældre Litteratur om danske planteførende Lag fra Jura-, Kridt- og Tertiær- tiden være paa sin Plads. Horn holms Rhæt-L i as-Flora er beskrevet af C. T. Bartholin, A. Hjorth, Hj. Moller, A. G. Nathorst og andre Forfattere; hos Hj. Moller (1902— 03) findes en fuldstændig Litteratur-Fortegnelse1). Fra det bornholmske Kridt, Amager-Kalken, omtaler Johns- trup (1876) Fucoides Lyngbyanus, Confervites fasciculata og Confer- vites ægagropiloides som bestemte af A. Brongniart; men det er vel (som allerede Johnstrup bemærker) tvivlsomt, om disse „Alger" vir- kelig er Planter. De eneste kendte Planterester fra Bornholms Kridt er de rullede Kulstykker, borede af Boremuslinger, som man ifølge vel- ') Det er forbavsende faa Bornholmske og Skaanske Blokke med bestemmelige Plante- forsteninger fra Jura og Bhæt, der er fundne i Danmark; publiceret er kun K. Bør- dams Fund af en Spatjærnsten i Moræneler ved København med smukke Planteaftryk, bestemte af Bartholin og af ham henførte til Bornholms Jura (1897). Desuden kender jeg en løs Sandsten fra Gudumlund med et smukt Bregneblad, af Bartholin bestemt som Gleichenia sp., og en graalig Sandsten fra Havknude (ved Grenaa) inde- holdende smaa Cykadé-Blade med utydelig Nervation, af Bartholin henførte til Nilssonia Munsteri Schimp.? Fra Holsten angiver Gottsche (1883) en rhætisk Sphærosiderit med Nilssonia polymorpha og andre Arter, som han antager stammer fra Hoganås. 1 villig Meddelelse af Dr. K. A. Gronwall ikke sjælden! har iagttagel i Grønsandmergelen ved Amager; men den Mulighed, al de stammer fra Rhåt-Lias-Lagene, er ganske \isi ikke udelukket. Fra Kridttidens forskellige Bjærgarter idel øvrige Danmark kendes hidtil ikke en eneste sikkert bestemt Landplante. Den gamle Angivelse hos Forchhammer (1858, S. 14), ;il vi ..i Kridt- perioden linde de første nogel svage og utydelige Tegn paa, ;il en Del al' Danmark har været hævet over Havets Overflade", og at der i Grønsandel „skjøndl ikke ofte forekommer en Levning af en Land- plante, hvilkel er aldeles ukjendt i vor Skrivekridts Dybvandsdan- nelse," er ikke meget oplysende. Muligvis hentyder FORCHHAMMER her til Forekomsten af Smaapinde og Kul i de nu til Eocen henførte glaukonitiske Bjærgarter. Det henstaar endnu uafgjort, om der i Kridttiden har været Land paa det nuværende Danmarks Plads (bortset fra Bornholm); J. P. J. Ravn (1903) har som bekendt paapeget, at Fiskeleret i Stevns Klint muligvis antyder et dansk Kridttids-Land, men A. Hennig (1904) har bestemt udtalt sig derimod1). Den skaanske Kopinge-Sandsten, der vel maa opfattes som vort Skrivekridt-Havs Stranddannelse, indeholder enkelte fragmentariske Levninger af Bregner, Naaletræer og Løvtræer; hyppigst er Blade af Dewalquea Nilssonii (Hellebor eæf). End ikke i Flint fra danske Kridtlag kender man et eneste sikkert Fund af forkislet Træ2); man behøver dog ikke at gaa hen- gere mod Syd end til Holsten for at finde Træ i Flint; ved Itzehoe samlede G. Haas (1891) Koniferved i en Flintknold; A. Wichmann (1894) har i den Anledning sammenstillet en Del ældre Fund af fos- silt Ved i Flint. Vort Kendskab til Kridttidens marine Flora er ikke meget større end til Landfloraen. Paa Forhaand inaatte man vente at finde talrige *) Jeg har undersøgt flere Prøver af Fiskeler fra Stevns Klint uden at finde Diatoméer i dem. Hr. cand. polyt. E. Ostrup har meddelt mig, at han ligeledes tidligere gentagne Gange har undersøgt Fiskeler uden at finde Diatoméer i det. I en lille Prøve Fiskeler, som Hr. Østrup paa min Anmodning undersøgte i 190(5, fandtes endelig nogle faa Diatoméer: Amphora (an lineolata???), Arten ubestemmelig og Fragilaria mutabilis, 2 Eksemplarer. Sidstnævnte Art er en Ferskvandsform. Dette er muligvis et vigtigt Fund. som i alle Fald opfordrer til nærmere Undersøgelse af Fiskeleret og de andre Lerlag fra Kridt- tiden. Prøven fik jeg fra Mineralogisk Museum, gennem Doeent J. P. J. Ravn. 2) I Mineralogisk Museum opbevares fra gammel Tid en Flintknold med utyde- ligt, forkislet Ved; hvorfra denne Knold stammer, kan ikke oplyses. Jeg har ladet lave nogle »Tyndslib« af dette Ved, men tør paa Grundlag af disse Præparater ikke udtale mig nærmere. Plankton-Former, og Skrivekridtet bestaar jo ogsaa for en væsentlig Del al* Coccolither (Coccosphærd), men Diatoméer er hidtil kun om- talte af K. Rørdam (1897) fra Saltholmskalk (Foraminiferkalk), og det endda med megen Tvivl. Muligvis vil en senere Undersøgelse bringe fyldigere Oplysninger om Kridthavets Diatoméflora; H. Haxssen (1901) omtaler, at der ret ofte findes (Radiolarier og) Diatoméer i Flint og Kridt (i Holsten?), og L. Cayeux (1897) angiver talrige Diatoméer fra Flint og Kridt i Pariser-Bækkenet. Sandsynligvis har talrige Plankton-Diatoméer levet i Kridthavet; men Diatomé-Skaller kan som bekendt oploses i Havvandet, naar de efter Organismens Død langsomt synker til Bunds paa større Havdybder; og desuden kan Diatomé-Skaller meget vel oprindelig have været til Stede i Kridtslammet i anselig Mængde og senere være blevne opløste og benyttede ved Flintens Dannelse. Rordam (1897) gør den Bemærkning, at de i Foraminiferkalken sporadisk optræ- dende Kvartskorn muligvis er opstaaede ved Omkrystallisation af den i Spongienaale og Diatoméskeletler værende Kiselsyre; det fore- kommer mig dog sandsynligt, at Diatoméer har bidraget i ligesaa betydelig Grad til Dannelsen af Flint. I denne Sammenhæng kan mindes om, al forskellige franske eocene Lag (f. Eks. i Cantal) inde- holder Ferskvandsflint, der vel maa antages dannet væsentligst af Diatoméer, selv om naturligvis Ferskvandssvampe (Spongiller) ogsaa kan have deltaget i dens Dannelse. Det danske Kridts Coccolither har aldrig været Genstand for Undersøgelse. De af P. F. Reinsc.h (1905) opdagede Palinosphærier i Flint fra Skrivekridt er hidtil ikke omtalte fra det danske Kridt; disse smaa kugleformede Legemer (73 — 85 /> i Tværsnit), som Reixsch fandt konstant i Flint fra Skrivekridt, anser han for Phycochromaceer. Medens det, som nævnt, endnu er uafgjort, om nogen Del af Danmark i Kridttiden har været hævet over Havet, synes der at være almindelig Enighed om, at Dele af Landet under de senere Afsnit af Tertiær- tiden har ligget over Havet. Forchhammer (1858, S. 14 — 15) udtaler sig paa følgende Maade herom : ..Tydeligere træder det i den tertiære Tid frem, at en Del af Danmark dengang allerede har været hævet over Havet. Flere af Øerne og Kysterne omkring den vestlige Del af Limfjorden ere dannede i den tertiære Tid, som det synes samtidig med Brunkuldannelsen, men de Forsteninger, der forekomme, ere Ferskvandsdannelser, kun hist og her blandede med Levninger af Saltvandsdyr. Det er en Basindannelse, hvor man ganske tydelig seer, at Randene omkring Ferskvandssøen vare Kridt. Ogsaa de talrige Brunkullag fra hine Tider med deres Rav og Forsteninger af Naale- træarter, ledsagede af Levninger af Sødyr, hentyde paa et i Nær- heden liggende, over Havel haevel Land De bornholmske og skaanske Jurakul \ise nemlig del samme Phænomen, som Brunkullene i Jylland, al Planterne, der liave dannet Kullene, for allerstørstedelen ere Landplanter, medens Dyrelevningerne, der ledsage dem, henhøre til del salte Vand." Medens Fori hhammer nu af de fine Bregneblade ..i de Kullene ledsagende Stenmasser" slutter, al de bornholmske „Plantelevninger, der ere forvandlede til Kul, ikke som Drivtømmer kunne \;ere komne fra langl bortliggende Lunde", udtaler hnn ikke nogel bestemt om de jydske Brunkuls Dannelsesmaade. Johnstrup, som (I87li) vistnok var den første, der (iøvrigt uden nærmere Begrundelse) henførte de jydske Brunkul til Miocen, ud- trykker sig (1S7.")) sindedes om deres Dannelsesmaade: Medens Brun- kullene i Tyskland er „afsatte i store Bassiner n;er Stedet, hvor de Planter voxede, der have afgivet Stof til Brunkullagene, eller med andre Ord ere en Ferskvandsdnnnelse, der er opslnaet paa en lignende Maade som Nutidens Tørvemoser" tyder Forholdene ..hos os derimod, hvor alle Brunkulformationens Forsteninger ere Saltvandsdyr, uden at der hidtil i Lerlagene er tundet Levninger af Blade eller Frugter" paa, at Træstammerne snarest maa an- tages at være hidførte andetstedsfra ved Floderne og samlet hist og her paa sumpede Strandbredder, en Dannelsesmaade, der hverken giver meget regelmæssige Lag eller gode Kul." Paa samme Maade udtaler Johnstrup sig i 1877. Hos N. V. Ussing (1899) linder vi den første samlede Oversigt over Fordelingen mellem Land og Vand i Danmark i Tertiærtidens forskellige Afsnit; Brunkullene henføres her til Miocen, og Ussing antager, at Danmark og de nærmest tilgrænsende Egne i Pliocen- tiden efter al Sandsynlighed var helt hævet over Havet. Moleret og Cementstenen antages at stamme fra Slutningen af Eocentiden og den første Del af Oligocentiden. Samme Forfatter ændrer i 2. Udgave af „Danmarks Geologi" (1904) nogle Enkeltheder i sin Opfattelse og mener, at vort Land allerede ved Midten af Oligocentiden tildels var hævet over Havet. Molerel betragtes som sandsynligvis oligocent; det anses for sandsynligt, at Kullene er dannede i Ferskvandssumpe, da man (N. Hartz) har paavist talrige og velbevarede Bladaftryk (Naaletræer) i Kullagene. [Ogsaa jeg antager denne Dannelsesmaade for Kullene, men be- visende er Forekomsten af Landplanters Blade ganske vist ikke; i postglaciale Fjord- og Lagune-Gytjer fra Lz/orzna-Tiden findes f. Eks. store Mængder af Blade af Landplanter |. Senere har J. P. J. Ravn i flere Afhandlinger (1906 og 1907) ud- talt sig om vore Tertiærlags Alder; Kullene anser han for nedre- miocene, Moleret med Tvivl for ovre-oligocent. Om Fund af Landplanter fra danske Tertiærlag findes kun yderst faa Angivelser i den ældre Litteratur; endnu færre af disse Angivelser har botanisk Interesse. Forchhammer (1835) angiver „en- kelte ubestemtere Planteaftryk" fra Moleret, C. F. Zincken (1867) har fra Forchhammer faaet et Stykke forkislet Ved af Thuioxylon ambiguum Unger (Peuce ambigua) fra „Brunkulformationen" (Cementsten) i Thv, og O. Mørch (1874) opfører i sin Liste over Forsteninger i Tertiær- lagene i Danmark kun én Plante: ..Bladet af en Taxites? ([leg.] Dr. C. M. Poulsen)", antagelig fra „Rullestene fra Egnen af Flensborg, Jels, Rødding og Spandet" (Mørch, S. 283). De talrige Stammer af Naaletræer, der oftere omtales i Litte- raturen som forekommende i de jydske Brunkullag, er blevne undersøgte af Chr. Vaupell, hvis Manuskript fra 1853 først blev trykt (uden Figurer) i 1906. Vaupell omtaler kun én Art fra fast- staaende Brunkul (Them ved Salten), nemlig Pinites Fansbøllianus Vaup., der staar nærmest Goeppert's Pinites Eichwaldianus. I Glimmerler og Glimmersand forekommer ofte fladtrykte Grene og Stammer, der ikke er blevne nærmere undersøgte1). I Glimmer- leret i Morsum Kiil' f paa Sylt fandt Vaupell (1. c.) Pinites Zensch- nerianus Goepp. De store Træstammer, som Forchhammer (1842) omtaler fra Ce- mentsten i Thy, beskrev Vaupell (1. c.) som Pinites Forchhammer i. Ogsaa i plastisk Ler har man, ifølge velvillig Meddelelse fra Do- cent J. P. J. Ravn, fundet Ved (pyritiseret, fra Branden Teglværk i Nord-Salling, og fra Cilleborg mellem Mariager og Hobro). I den eocene Lellinge Grønsandkalk har man — som ovenfor nævnt — fundet Træ og Kul, og Johnstrup (1876) angiver, at O. Mørch i denne Bjærgart har fundet Teredo-Rør, ..som uden Tvivl har siddet i Træ, hvoraf der findes Spor." I 1897 meddeler J. P. J. Ravn det vigtige Fund af Daphnogene Kanei Heer („funden i Cementsten af Professor N. V. Ussing og be- stemt af N. Hartz"), det første bestemmelige og bestemte Blad i den danske Tertiærflora. E. Stolley (1899) benytter dette Blad som Støtte for sin Opfattelse af Moleret som eocent, idet Arten tidligere er kendt *) I en Grusgrav ved Brabrand Station fandt Adjunkt Math. Møller (1905) en Del forkullede Smaapinde i hvidt Glimmersand, vistnok paa primært Leje. Fra Kæm- ner I. O. Brandorff i Kolding modtog jeg 1906 nogle Smaapinde med paasid- dende Bark, fundne i Glimmersand af Brøndborer Lund i Kolding By, c. 40 m. under Jordoverfladen. Ifølge Prof. Dr. O. G. Petersen er disse Pinde af et s Løvtræ, nær- mest i Betning af El«. fra Gelindens Paleocen. Mos Ussing (1899 og L904) omtales Pund af flere Dap/inoøene-Blade fra Cementsten. Il\;ul endelig den marine Flora angaar, da paaviste P. A. Hei- berg (1863), ;ii Molerets Diatoméer er Saltvandsformer ; han udtaler is. 78): „De1 omkring Limfjorden aflejrede, til Brunkulformationen hørende Moleer maa paa Grund af Beskaffenheden af de deri forekom- mende Kisellevninger ansees for en Saltvandsdannelse og rimeligvis for en Dybvandsdannelse. Den tidligere1) fremsatte Anskuelse, ;it Moleret skulde være en Ferskvandsdannelse, kan derfor ikke bibe- holdes." Han anfører La.l1 9 Arter fra Moleret: Coscinodiscus Oculus Iridis Ehrbg. radial ns EHRBG. Hemiaulus Prqteus I'. A. II. hostilis P. A. H. — februatus P. A. H. Trinacria Regina P. A. H. — excavata P. A. II. Solium exsculptum P. A. II. Corinna elegans P. A. H. Senere har talrige Diatomé-Forskere beskæftiget sig med Molerets og Cementstenens smukke, velbevarede Diatoméer; hos Stolley (1899) lindes en vistnok fuldstændig Liste over de hidtil kendte Arter og Varieteter (ialt 92) og den herhen horende Litteratur; for at have samlet paa ét Sted alt, hvad jeg for Tiden kender af Planter Ira Tertiærtidens Danmark, optrykkes StOlley's Liste; Arterne har jeg al' praktiske Hensyn ordnet alfabetisk eller Slægter. Actinoptgchus Klavseni A. Schm. Aulacodiscus crux var. glacialis Grun. excauatns A. Schm. var. apiculata Rattk. Sollittianus Norm. var. jutlandica Kitton suspectus A. Schm. Chætoceros.' clavigeros Grun. Coscinodiscus annulatus Grun. — antiquus Grun. ? — cfr. ar gus Ehrbg. var. centralis Ehrbg. ') Af Forchhammer, jfr. ovenfor s. :i. Coscinodiscus crassus var. Morsiana Grun. excentricus Ehrbg. exigmis Rattr. var. æqualis Rattr. imperfectus Grun. lineatus A. Schm. oculus iridis Ehrbg. „ „ „ var. Morsiana Grun. Ludovicianus Rattr. (= Janischia antiqua Grun.) — Moelleri A. Schm. ? — radiatus Ehrbg. var. subtilis Ehrbg. var. lineolata Rattr. — symbolophorus Grun. Craspedodiscns Klavseni A. Schm. — Moelleri A. Schm. Denticella Heiberyii Grun. E unotog ramma uariabile Grun. Goniothecium Odontella var. danica Grin. Hemiaulus affinis Grun. alatus Grev. — ? ambiguus Grun. antiquus Grun. — danicus Grun. — (Corinna) elegans Heib. — februatus Heib. — fragilis Grin. — hostilis Heib. Kittoni Grun. Mitra Grun. „ var. areolata Grin. mirus A. Schm. — pungens Grun. polymorphus var.:1 Morsiana Grin. — .. „ frigida Grin. — Proteus Heib. — Weissii Grun. Hyalodiscus aff. subtilis Bail. Omphalotheca jutlandica Grun. Odontotropis carinata Grin. — cristata Grun. Paralia concentrica A. Schm. — ornata Grun. — recedens A. Schm. Paralia sulcata Ehrbg. var. biseriata I. coronata Grun. Pseudostictodiscus angulatus Gri s. Pseudotriceratium fallax Gri v Pterotheca aculeifera ('»min var. carinifera Grun. dubia Grun. Kittoniana Gri n. Pgrgodiscus Kinkeri Pant. Pgxilla? baltica Grun. Rhaphoneis Morsiana Grun. lancettula var. jutlandica Grun. Sceptroneis9 gemmata Grun. Skeletonema9 penicillus Grun. Soli nm exsculptum Heib. Stephanogonial danica Grun. Stephanopyxis I ur ris var. cylindra Grun. „ 1*. inermis Grun. „ var. parvispina Grin. „ var. paucispina Grun. Stictodiscus Morsianus A. Schm. Triceratium abyssorum Grin. — //o.s Grun. — Heibergianum Grun. — Kinkeri A. Schm. — maculatum Kitton Trinacria excavata Heib. — Heibergii Kitton — „ var. sparsim punctata A. Schm. Kittoniana Grun. paradoxa Grin. pileolus var. jutlandica Grun. reyina Heib. — .. var. punctidata Grun. „ tetrayona Grun. U7//i'i A. Schm. Trochosira mirabilis Kitton var. — ornata Grun. spinosa Kitton var. *) a) Det kan i denne Sammenhang navnes, at P. T. Cleve angiver Hemi&ulus sp. Paralia ornata Grun. og Stcphanopijxis intermediet Grun. I samme Afhandling peger Stolley paa den store Lighed mellem Moleret og det sydengelske eocene London-Ler (især dettes nederste Afdeling, under det frugtrige Lag), som ogsaa er rigt paa Diatoméer. Foruden Diatoméer nævnes ogsaa Forekomsten af talrige Silicofla- gellater, især Dictyocha-Arter, i Moleret. Fra vore andre tertiære marine Lag kendes kun nogle faa Diato- méer. K. Rørdam (1897) har i Grønsandkalk (Eocen) fra Lellinge fundet „Rester af Diatoméer (??)"; de formodede Diatoméer forekommer tem- melig sparsomt og i temmelig „søndergnavet Tilstand" (S. 111); ogsaa i Grønsandsten sammesteds fra fandt Rørdam „enkelte meget angrebne, tvivlsomme Rester af Diatoméer" (S. 115); i Lellinge Grøn- sandkalk har K. A. Gronwall fundet pyritiserede Diatoméer, der- iblandt Trinacria. Kerteminde -Leret omtales af N. V. Ussing og K. A. Gronwall (D. G. U., I. R. Nr. 9. 1902); dets typiske bløde Varietet indeholder tal- rige Diatoméer, der alle er omdannede til Svovlkis; de er ligesaa hyppige som Svamp enaalene i denne Lerart. Hyppigst er de runde (skiveformede) og trekantede (Trinacria-lignende) Former, af hvilke sidste der undertiden træffes sammenhængende Kæder. I samme Lerarts haarde, forkislede Varietet findes enkelte utydelige Figurer i den grumsede Mellemmasse, som vistnok kan tilskrives Diatoméer. Gronwall omtaler „Diatoméer, bevarede i Svovlkis, som antagelig til- høre Slægterne Coscinod isens og Trinacria" . Forkislet og forkullet Træ, antagelig til Dels tertiært, findes ret almindeligt udbredt i vore Istidslag som løse Blokke; efter mine Erfaringer er forkullet Træ langt almindeligere end forkislet. Fra en Teglværksgrav ved Bramminge har jeg erhvervet et stort, smukt Stykke forkislet Træ, ved Brande et andet Stykke (vistnok fra Ce- mentsten); fra en Grusgrav ved Randers har jeg ogsaa set et Stykke; men helt almindeligt er forkislet Træ næppe i Danmark. Af Interesse er en Angivelse hos L. Meyn, at han har fundet for- kislet Træ in situ i det hvide Glimmersand ved Mallis, som ifølge Gottsche ikke kan være ældre end øvreoligocent. I „Koralsandet" ved Stolpe findes lokale Ophobninger af forkislet Træ (Gottsche, 1883). I Rav-Pindelagene i Diluvialsandet findes — foruden Jura-Kul — en Mængde forkullet eller tildels forkullet tertiært Træ, som først blev undersøgt af Vaupell (1. c.), der henførte det allermeste til fra 4 forskellige Lag i Cyprinalerets Lagserie i Ristinge Klint, naturligvis paa sekundært Leje (Frithiof Andersson, 1897). Cleve siger om dem kun : »Kommen in miocånen Lagern in Danemark vor«. III „Slægten" Pinites With & Goepp., nogle Stykker til „Slægten" Taxites. Senere har G. I'. I.. Sarauv (1897) undersøgl tertiær! Træ lr;i Rav- Pindelag, C. Conwentz (1892) har undersøgl to i Stockholm opbevarede fos- sile Træstykker fra Sjæland, af hvilke del ene varen Cupressinoxylon, del andel en Dikotyl. I Mineralogis^ Museum i København saa Conwentz lo Stykker fra Fyen (Rønninge Søgaard og Svendborg), der begge havde Cypres-lignende Struktur, [følge Conwentz findes „Geschiebeholzer" hyppigere i Jydlands Diluviallag end paa Øerne (hvilkel forøvrigl ogsaa falder sammen med mine Erfaringer); fire Stykker, som Johnstrup overgas Conwentz lil Bestemmelse (fra fire forskellige, ikke nævnte Lokaliteter) viste sig ligeledes al være Cupres- sinoxylon '). Fra Slesvig omtaler Conwentz bande Cornoxylon, Cupressinoxylon og Cedroxylon. I del hele taget er ifølge Conwentz de allerfleste „Ge- schiebeholzer" i Nordtyskland, Holland. Belgien, Danmark og Sverige Cupressinoxylon; de antages at stamme fra tertiære Lag i Narheden af deres Findesteder. Fra Sverige kendes — ifølge A. G. Nathorst (1894) — af tertiære Planterester, foruden Rav, løse Stykker af Brunkul og forkislet Træ, deriblandt et Stykke af en Palmestamme (Palmacites Filigranuni); Størsteparten af Brunkultræet hører til ..Skeglen" Cupressinoxylon. I Basalttuffen ved Djupadal (Skaane) findes Rester af Koniferved (Pi- nus og Picea, jfr. Nathorst 1880 og B. Jonsson 1882.) GoTTSCHE (1883) angiver adskillige tertiære Blokke med Plante- aftryk, fundne i. Slesvigs og Holstens Diluvium; saadanne er, saavidl mig bekendt, ikke fundne i det danske Diluvium, med Undtagelse af de af N. V. Ussixg (1904, S. 336) omlalle Blokke af „en Konglo- merat- eller Sandstensdannelse med Flintrullesten og Kvartskorn paa Fur, Salling og enkelte andre Steder. De smukke Planteaftryk i disse Blokke har jeg ikke nærmere undersøgt; jeg kan kun meddele, at der ved et ilygtigt Eftersyn af en stor, paa Mineralogisk Museum udstillet, Blok fra Balling ved Skive ses Aftryk af en P/m/.s-Kogle (tyk og kort) og Aftryk af en bladbærende Gren af en Chamæcyparis eller lignende Naaletræslægt. Fra vort sydlige Naboland omtaler Gottsciie bl. a. en stor Blok af en tæt, smudsiggraa Kvartsit fra Winterhude med talrige Plante- rester, blandt hvilke P. Friedrich bestemte Sequoia Couttsiæ Heer, 1 Conwentz angiver ikke. om de undersogte Træprøver var forkislede eller for- kullede. 11 Sequoia Langsdorfii Brongn. sp. og Andromeda protogæa Heer (non Ung.). Lignende Blokke kendes ogsaa fra Bralitz ved Oderberg og fra Østpreussen; deres Hjemsted er ifølge Gottsche ubekendt, men sandsynligvis at søge i det baltiske Omraade. Fra Dorfgarden ejer Kiels Museum en Blok af Limonitsandsten med talrige Bladaftryk af Quercus cfr. furcinervis Rossm. sp., Cupania sp.?, og Alnus sp. [Kefersteinii Goepp. ?], efter P. Friedrich's Bestem- melse. Fra vistnok faststaaende Limonitsand i Nærheden af Flens- borg stammer en Konkretion med et Blad al' Carpinus grandis Ung., der er almindelig i Miocen og Oligocen (Gottsche 1883). Tertiære Aflejringer. Cementsten. Planterester i Cementsten. I Indledningen er omtalt de Angivelser af Planter i Cementsten, som jeg har rumlet i Litteraturen. .leg skal nu gaa over til Om- talen af de Planterester, der lindes i Cementsten i Mineralogisk Mu- seums Samlinger, som jeg med Prof'., I)r. X. V. Ussing's Tilladelse har gennemgaaet. Fig. 1 viser en af de mest bekendte Moler-Klinter paa Mors, Ejerslev Klint. De Planterester, jeg hidtil har bestemt fra Cementsten, er følgende: Pi nus cfr. Laricio Thomasiana Heer, Mors. Carpolithes Furensis m., Fur. sphæricus m., Hanklit. Cocculites Kanei Heer, Hanklit, Fur. Phyllites sp., Skærbæk, Klitgaard. I Forbindelse med disse Planter fra dansk Cementsten kan omtales Carpolithes rhabdospermus (Lesq.) m. og — sphæricus m. fra en løs Blok, fundet ved Brothen i Holsten (se nedenfor S. 18 — 19). Pinus cfr. Laricio Thomasiana Heer. Tavle II. Fitf. '2. Mellem Sillerslevør og Hesterodde paa Mors fandt Frk. Ebra Bau- mann i 1904 en forstenet Fyrrekogle, aabenbart stammende fra Ce- mentsten; Hr. E. Østrup har nemlig konstateret, at Forsteningsmassen kun indeholder typiske Cementstens-Dialoméer. 13 15 Koglen, der er skænket til Mineralogisk Museum, er fladtrykt, 8 cm. lang, 3—3,6 cm. bred og 1 — 2 cm. tyk; den gør Indtryk af at have været rullet, før den blev forstenet, og den er, som Figuren viser, ret ufuldstændig, idet baade Spids og Basis mangler. Nogle af Kogleskællene er dog saa velbevarede, at den, om end med Tvivl, kan henføres til den af O. Heer (1869) afbildede Pinus Laricio Tho- masiana Heer (Pinites Thomasian us Goepp.), der er meget almindelig i Samlands Glimmersand. Carpolithes Fnrensis m. Tavle II, Fig. 3. I en Cementbolle paa Nordstranden af Fur fandt Dr. K. J. V. Steenstrup, Prof. N. V. Ussing og Dr. V. Wilkens i 1902 denne smukke lille Carpolithes. Den er 3 mm. lang og 2 mm. bred, ægformet, lidt fladtrykt, i begge Ender forsynet med en lav, afrundet Spids; fra Spids til Spids ses 8 fine, lyse Længdestriber paa den mørkebrune, tynde Skal, der synes at have Tilbøjelighed til at spalte i to Halvdele. Denne Carpolithes minder meget om Frugtstenen af Ngssa aquatica, jfr. A. Schexk's Afbildning (1890, Fig. 338—6). Carpolithes sphæricus m. I Cementsten fra Hanklit paa Mors (leg. Prof. N. V. Ussixg 1895) findes en kugleformet Carpolithes, c. 7 mm. i Tværsnit, udfyldt med Kalkspat (og Svovlkis?); Væggen er c. 0,5 mm. tyk, mørkere farvet; Fragmenter af et papirtyndt, sort, glat Kulovertræk findes paa Carpo- lithens Overflade, paa hvilken ogsaa ses en lav, svagt afrundet Spids. Ligheden med recente Lindera- og Cinnamomnm-Frugter er over- ordentlig stor. Cocculites Kanei Heer Daphnogene Kanei Heer Coccuhis Kanei Sap. & Mar. Tavle I, Fig. 1 og Tavle II, Fig. 1. I sit klassiske Værk Flora fossilis arctica (I, 1868) beskrev Heer først dette karakteristiske Blad under Navn af Daphnogene Kanei (Tavle XIV og XVI, Fig. 1). Heer's korte Beskrivelse lyder: ,.D. foliis coriaciis, oblongis, latitudine quadruplo longioribus, integerrimis, trinerviis, nervis lateralibus acrodromis, apicem attingentibus; petiolo cylindrico, apice incrassato". Bladene fandtes ved Atanikerdluk (Vest- grønland, af M'Clintock, Inglefield og Olrik) i Sphærosideritter; paa Tavle XIV afbilder Heer 6 forskellige, til Dels velbevarede Bladfrag- menter, der viser det tykke, læderagtige Blads Overside og Under- 1)-. side. Bladstørrelsen er nogel varierende! med en største Bladbredde af 58 76 mm.; del har været anselige Blade, hvis Længde Heer anslaar til 200 300 mm. Bladstilken lindes kun til Dels bevaret paa »'i enkelt Blad (Tavle XVI). Slægten Daphnogene henføres af Heer lil Laurbærfamilien og be- tragtes som en nær Slægtning af Cinnamomumi Slægten betegnes som en „Sammelgattung", hvori foreløbig anbringes læderagtige, trenervede Lauracé-Blade, der endnu ikke kan indordnes i nogen bestemt Slægt. Et lignende Blad henførte L. Lesquereux (ifølge Heer) til Cinna- momum crassipes. Med Tvivl (og vistnok med Urette) henfører Heer senere (1883) rt Bladfragment fra Unartok paa Disko til denne Art, som han da benævner Cocculites Kanei og henfører til Menispermaceæ. I 1 M7;i genfindes Arten af Sapouta og Marion i Materiale Ira Gelinden (Belgiens Paleocen); der fandtes kun el enkelt Brud- stykke af et Blad, men dette stemmer eller Afbildningen og Beskri- velsen særdeles vel med Heer's Eksemplarer fra (ironiand; det be- skrives udførligt af de lo nævnte Forskere under Navn af Cocculus Kanei og antages nært beslægtet med den indiske Busk Cocculus laurifolius DC, der i Modsætning til næsten alle sine Slægtninge blandt Menispermaceerne ikke er klatrende; denne Arts Blade har i Virkeligheden fuldstændig Lauraeé-Habitns; den opfattes som en sidste Relikt (suruivant) af en tidligere større Gruppe af Menisper- maceer. Det betones, at der i og for sig ikke er noget overraskende i at finde Menispermaceer (der staar Lauraceer og Magnolier nær) i Europa i Tertiærtiden. 1M(S7 omtaler J. S. Gahdxer Arten fra de planteførende Lag i Ba- salten ved Antrim (Nord-Irland) og Ardtun (Hebriderne); han mener, at den - - tilligemed MacClintockia t'rinervis Heer, der ligeledes er fælles for Grønlands, Gelindens og Irland-Hebridernes Tertiær - maaske horer til Slægten Pilea (Urticaceæ), ..but they evidently ex- isted in Europe at one defmite stage and no other, and afford palæ- ontologieal evidence that should be conclusive." Meget energisk og overbevisende argumenterer Gardner for, at de grønlandske Tertiærlag er eocene og samtidige med de engelske og belgiske eocene, planteførende Lag. Som nævnt i Indledningen fandt Prof. N. V. Ussing i 1895 et Blad af denne Art i Cementsten ved Hanklit paa Mors, og i 1902 fandt Dr. K. J. V. Steenstrup, Prof. Ussing og Dr. Wilkens paa Nord- stranden af Fur endnu et Eksemplar, et meget smukt, langstilket Blad (Tavle I, Fig. 1). Dette sidste Blad viser følgende Maal: Læng- den 10 cm., største Bredde 5 cm.; Bladstilkens Længde 4,4 cm. (nederste Del af Bladstilken mangler). Bladet viser særdeles godt 17 (bedre end Figuren) Nervationen, der indtil de mindste Detaljer stemmer med Heer's Afbildninger og med recente Blade af Cocciilas laurifolius, hvormed jeg har sammenlignet det. Man er i det sjældent heldige Tilfælde paa dette ene Stykke at kunne se Dele baade af Bladets Overside og af dets Underside; ved Stenens Kløvning er Bla- det nemlig til Dels spaltet parallelt med Bladpladen. Medens Ner- vationen er ret utydelig paa Bladets Overside, er det fine Ribbenet paa Undersiden særdeles skarpt og velbevaret. Bladstilken er betydeligt længere end paa de hidtil kendte Eksem- plarer af denne Art og viser en tydelig Længdefure, som heller ikke ses paa de ældre Afbildninger; Bladstilken har været meget længere hos den fossile Plante end hos Cocculus laurifolius. Bladet fra Hanklit (Tavle II, Fig. 1) er 8 cm. langt, dets største Bredde er 3,s cm.; Bladstilken er 1,7 cm. lang og knapt 2 mm. bred; det viser meget godt Nervationen paa Bladets Overside. Under dette Blad ligger endnu et Blad af samme Art, men kun et lille Frag- ment er synligt. I sin Omtale af denne Art i C. Zittel's Palæontologi (II, 1890) siger Schenk, at Smilaceer, Urticaceer, Lauraceer og Menispermaceer har lignende Nervation, og at Blad-Nervationen alene ikke kan give sikre Oplysninger om Artens Slægtskab. Heri har Sc.hexk, der jo i det hele taget har udført et saa stort og værdifuldt Rydningsarbejde i Palæobotanikken, ganske sikkert Ret; men Overensstemmelsen med Cocczi/zis-Xervationen er dog saa stor, at Coccn/j/es-Navnet meget vel kan anvendes paa dette Blad, naar man som jeg — efter den af A. G. Nathorst (1886) foreslaaede Sprogbrug — ved Slægtsnavnet Cocculites kun forstaar, at der er Lighed med Cocculus. M. Staub omtaler Arten i sin „Geschichte des Genus Cinnamomum" (1905) og hævder (i Modsætning til C. v. Ettingshausen), at den ikke hører til Slægten Cinnamomum, uden dog nærmere at udtale sig om dens Slægtskabsforhold. Phyllites sp. Tavle I, Fig. 2. Fra Dr. phil. Poul Harder modtog jeg for flere Aar siden et Bladaftryk i Cementsten, samlet 1898 paa Skærbæk Strand paa det nordlige Mors. Det er et Brudstykke af et langt, baandformet Blad af en enkimbladet Plante, 7,5 cm. langt og 1,5 cm. bredt. Det har en mørkebrun Chocoladefarve og træder skarpt og tydeligt frem paa den lysere, graa Cementsten; 7 tydelige Længderibber ses i Bladet, paa enkelte Steder Antydning af svagere Længderibber mellem de 7 kraftige. Paa dette Stykke ses ingen Tværribber. 2 18 Paa en geologisk Ekskursion i 1903 under Ledelse af Prof. N. V. Ussing samledes \ed Klitgaard paa Mois en Del Blad-Fragmenter af samme Ari. In oriblandl flere af større Længde end del af I'. Harder samlede (indtil 13 cm.); paa alle disse Stykker ses 7 udprægede Hoved-Længderibber, hist og lier forbundne med skraatløbende Tvær- ribber. (Tavle I, Fig. 2). Sammen med Bladfragmenterne ses Hud- rester og Tænder al' Teleostier. I Forbindelse med Planteresterne i den danske Cementsten kan omtales de to Carpolilher. der er fundne i en Septarielignende Knold, som Stoi.i.i.v (1899, S. 106 IT.) omtaler Ira Brothen Strand mellem Travemunde og Niendorf (Holsten), udvasket af Strandklintens Mo- ræneler. Denne Blok anser Stolley paa Grund af dens Indhold af Fos- siler (hvoriblandt talrige Eksemplarer af den ogsaa i dansk Cement- sten almindelige Pteropod Valvatina rhaphistoma Stolley) for sam- tidig med og dannet under lignende Forhold som Cementstenen. Ved elskværdig Imodekommen fra Prof. E. Stolley (Braunschweig) og Prof. B. Bruns (Kiel) har jeg kunnet undersøge de Frugter og In- sektrester, der fandtes i den omtalte Knold. Cand. H. Schlick har bestemt Insektresterne, der viste sig at tilhøre to forskellige Arter af Snudebiller; den største af disse (Tavle II, Fig. 4) er „maaske en Erirhinus"; der findes kun Dækvinger og Bagkrop af den. I det mig overladte Materiale fandtes kun to Frugter, der begge var udfyldte med Kalkspat (ikke pyritiserede, som Stolley angiver); disse to Frugter har jeg henført til følgende Arter: Carpolitb.es sphæricus N. Hz. Forekomsten af Carpolithes sphæricus i Knolden fra Brothen er et vderligere Bevis for, at Stolley med Bette har sat denne Knold i Forbindelse med Cementstenen. Carpolithes rhåbdospermus (Le>q.) m. Drapa rhabdosperma Lesq. Tavle II, I-"ig. •">. En karakteristisk, oval, i den ene Ende langt tilspidset Carpolith med et rynket Kulovertræk og en dyb Grube omtrent midt paa den ene Længdeside (Frønavle?). Længde 4 mm., Bredde 2 mm. (Tilvenstre paa Figuren ses en uregelmæssig Udvækst — et lille Stykke af Matrix, der er bleven siddende paa Carpolithen.) Denne Art blev først beskrevet af L. Lesquereux (1861) fra de tertiære Brunkul ved Brandon i Staten Vermont i Nordamerika under Navn 19 af Drupa rhabdosperma: „Seed small oval, pointed, or slightly beaked, finely and deeply striated, marked under the point by a deep triangular scar'. Senere omtales og afbildes Arten fra samme Lokalitet af G. H. Perkins (1904 og 1906). Ved Professor Perkins' Elskværdighed har jeg faaet et Eksemplar af Carpolithen tilsendt og blev derved sat i Stand til at overbevise mig om min Bestemmelses Rigtighed. Det er fejlagtigt, naar Pkrkins (1904) mener, at Arten ligner Heer's Pinus rhabdosperma fra Oeningen, der er synonym med Car- polithes Kaltennordhemensis Zenker, som senere har vist sig at være en Stratiotes (jfr. nedenfor); Fejltagelsen maa bero paa, at Perkins kun har kendt denne sidste af daarlige Afbildninger. Brunkullene ved B ran don betragtes af Dana (Manual of Geology, 4th ed., 1895) som eocene, medens C. Chamrerlin og R. S. Salisrury (1906, Bd. III), om end med nogen Tvivl, henfører dem til Miocen. Cementstenens Alder. Medens N. V. Ussing i 1904 ansaa Moleret for sandsynligvis oli- gocent, henfører han det 1907 til nedre Eocen, hvortil — som oven- for S. 5 nævnt - forst E. Stolley (1899) og senere C. Gagel (1907) henførte det. De hidtil fundne Planter peger med stor Bestemthed mod Eocen, bestemtere mod Nedre Eocen. Den store Overensstemmelse mellem det nedre-eocene London-Lers og Molerets Diatoméer paavistes for- ovrigt allerede 1883 af W. Prinz og van Ermengem, uden at de dog deraf drog den Slutning, at disse to Aflejringer er samtidige. Som det vil fremgaa af det følgende, taler ogsaa Cocculites Kanei Heer, den eneste Cementstens-Fanerogam, som er sikkert tidsfæstet, for Cementstenens eocene Alder, idet denne karakteristiske Plante hid- til kun er kendt fra eocene Lag. Laget ved Gel ind en er sikkert paleocent; det sphærosideritførende Sandstenslag ved Atanikerdluk betragtes vel af Heer som miocent, men senere Forfattere som Saporta og Gardner har med stor Bestemthed hævdet, at dette Lag — ligesom de fleste eller alle arktiske tertiære planteførende Lag — er eocent og ikke miocent (jfr. ogsaa Gagel, 1907, 2). De af AMDRiP-HARTz-Ekspeditionen 1900 hjembragte Dyreforsteninger fra Cap Dalton i Østgrønland (c. 6972° n. Bi\), som bearbejdedes af J. P. J. Ravn (1903), forekommer mig at yde Saporta's og Gardner's Anskuelser en meget væsentlig Støtte, idet Cap Dalton-Fauna'en af Ravn sammenstilles netop med det nedre-eocene London-Ler. Forudsat 20 ni de øst- og vestgrønlandske Basalt-Udbrud er samtidige eller nogen- lunde samtidige (Atanikerdluk og Cap Dalton tigger paa omtrenl samme nordlige Breddegrad), en Forudsætning, der ganske \isi fore- løbig er ubevist, men som dog forekommer mig megel sandsynlig, \il Cap Dalton-Fauna'ens eocene Alder ogsaa medføre, :it Atanikerdluk- Lagel er eocent. Gardner (1887) anser ligeledes Irlands og Hebrider- nes Tertiærflora imellem Basaltlagene for eocen. Brunkul. Tidligere kendte Lokaliteter. De jydske Brunkul omtales mærkværdigt sent i vor geologiske og økonomiske Litteratur. Inden man fandt Brunkullene, blev der gjort en Del Forsøg paa at finde Kul her i Landet, Forsøg, som til Dels ikke er omtalte i vor Litteratur og derfor fortjener at nævnes her. Den første Anledning til disse Forsøg har vistnok været Berg- candidat P. Steenstrup's Indberetning til det kgl. Bentekammer, dateret Juni 1805, hvori udtales som en Formodning, at der ved Biis Skov ved Aarhus findes „Steenkul eller Brunkul"; denne For- modning hviler paa et saa løst Grundlag som Forekomsten af „graat Svømmesand" med en stor Mængde Glimmer; „der forekommer i saadan Svømmesand gjerne Spor af Steenkul eller Brunkul''; som yderligere Støtte for Formodningen om Kul paa dette Sted anføres, at „Svømmesandet" havde et svagt Fald mod Sydost, „mod hvilken Himmelskant alle Steenkuls og Brunkuls Lejer falde." Steenstrup's Beretning findes trykt i Forerindringen til Gr. Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Nørre Jylland, II Del, 1810, S. XIV— XV. P. Steenstrup formodede ligeledes, at der fandtes Kul paa Hornebys Overdrev og ved Tibirke i Nordsjæland — , fordi Landskabet dér har stor Lighed med Landskabet ved Hoganås! Ved Besolutioner af 28. Marts 1806 og 25. Marts 1807 bifaldt Hans Majestæt derfor, at der blev bevilget 3200 Bdlr. til Boreforsøg efter Kul; ved en senere Be- solution af 22. April 1808 overdroges det Bergcandidat Mynster ved Bejser i Danmark at vejlede private i Salttilvirkningens Forbedring samt at anstille Undersøgelser efter Saltkilder samt Sten- eller Brunkul. Mynster foreslog at undersøge „Fløtsbiergene" paa Mors og Fur1), „hvor der maaskee kunde findes Steenkul" „samt de i Omegnen af *) Fr. Thaarup skriver allerede (1794, S. 29): »Øen Fuur i Limfjorden skal og [ligesom Bornholm] have Steenkul«; andre jydske Kul kender Thaarup ikke. 22 Skagen befindlige Martørvs eller Brunkuls egentlige Udstrækning". 1 Rigsarkivel lindes (Bjergværksjournal 1809, Nr. nm en „Extracl over Indtægter og Udgifter paa del tiltænkte Forsøg efter Steenku], ved Riissko> i Nærheden af Aarhuus, i Aarel 1809", stilet til del Høj- kongelige Rentekammer og afgive! af Opser N. C. Preus; . 3,6, I og 7 in. under Overfladen. Troldhede-Egnen. Skærbækgaard. Som Følge af Beretninger i Aviserne om, al der ved Skærbæk- gaard pr. Troldhede Station var fundet store Brunkullag med gode Kul, foretog Statsgeolog V. Milthers og Forf. i 1903 en foreløbig Under- søgelse af denne Lokalitet, omtr. 6 km. Nord for Troldhede Station. I 1904 foretog Milthers nogle mindre Gravninger og Boringer samme- steds; Resultatet af disse var, at Kullaget kun har en ringe Udstræk- ning og Mægtighed. Et naturligt Profil i Aahrinken viste ifølge Milthers følgende Lag: 0,25 m. Muld. 0,22 - rødgult, leret Sand, kvartært. 0,32 - dyndet Kul, gaaende jævnt over i 0,32 - egentlige Brunkul. 0,63 - Glimmerler, nederst med Kulstykker. 1,73 - Glimmersand, hvidt med graa Lag. 0,45 - -\- Glimmerler. I 1906 foretog Hr. A. L. Gerhardt 4 Boringer her; kun de 2 af disse gav Brunkul, under følgende Lejringsforhold: Boring Nr. 2. 0,30 m. Muld. 3,oo - Graagult, skarpt Sand. 1,30 - Graat skarpt Sand med tynde Kullag. 0,70 - Brunkul. l,io - Mørkegraat Glimmerler. 3,60 - Graat, skarpt Sand med Lag af Glim merler. 10,oo m. 27 Boring Nr. 3. 0,80 m. Tørv. 1,90 - Graat, skarpt Sand. 0,80 - Sandet Brunkul. 2,30 - Mørkegraat Glimmerler. 0,80 - Graat Sand med Kulbrokker. 1,40 - Brunkul. 3,oo - Mørkegraat Glimmerler. ll,oo m. Fiskebæk. Ved Fiskebæk (c. 9 km. Nordvest for Troldhede Station) fore- tog Hr. A. L. Gebhakdt i 1906 3 Boringer, hvoraf den ene, der inde- holdt Brunkul, viste følgende: Boring Nr. 3. 0,30 m. Muld. 1,20 - Graagult, leret Sand. 0,40 - Sort Glimmerler. 2,60 - Sandet Brunkul. 1,20 - Mørkegraat Glimmerler. 0,30 - Brunkul. 2,oo - Mørkegraat Glimmerler. 8,00 m. Nørre Vium. Ved Nørre Vium, Dalgas's gamle Lokalitet, godt 5 km. NNV. for Troldhede Station, gav de 4 af Hr. A. L. Gkbhardt's 5 Boringer i 1906 følgende Resultater: Boring Nr. 1. 8,oo m. Graagult, skarpt Sand. 1,70 - Graat Sand med Glimmerlerlag. l,io - Brunkul. 13,20 - Afvekslende Lag af skarpt Sand og Glimmerler. 24,oo m. 28 Boring Nr. 2. D,eo in. Muhl. 5,io - Graat, skarpl Sand med Glimmerler 1 .ni - B i ii n k u I. ;i,9o - Graat, skarpl Sand. 1 l.oo in. Boring Nr. 3. 0,80 in. Muld. 2,70 - Graagult, skarpt Sand. ;},9o - Graat, skarpl Sand. 1,40 - Brunkul. 1,70 - Graat, skarpt Sand. lo.oo m. Boring Nr. 5. 0,3o m Muld. 12,50 - Graagult, skarpt Sand. 1,30 - Brunkul. l,9o - Graat, skarpt Sand. 16,oo m. Brunkul angives forøvrigt at være fundne flere andre Steder i denne Egn, f. Eks. mellem Egeris Mølle og Vorgod Kirke, c. 3 km. Nord for Skærbækgaard. Brande-Egnen. I 1906 opholdt jeg mig — med Understøttelse fra Skrike's Stiftelse — en Maanedstid i Brande for at undersøge Egnens Brunkullag. Det viste sig snart, at der foruden det af Dalgas omtalte Brunkullag ved Sandfeldgaard forekommer mange andre Brunkullag i denne Egn, ikke blot paa Fladerne, men ogsaa paa Bakkeøerne. Tildels sammen med Hr. Gebhakdt, der samtidigt opholdt sig her, kon- staterede jeg Brunkul paa en Mængde Steder paa Hedefladen mellem Sandfeldgaard og Lille Sandfeldgaard, paa Fasterholt Bakkeø, paa Lund fod Mark og flere andre Steder. Fasterholt. I Faster holt Gaard paa Fasterholt Bakkeø, 8 km. NNV. for Brande, gravede man for et Par Aar siden en Brønd og stødte ved 29 denne Lejlighed i 8 m. Dybde paa Brunkul, hvoraf jeg saa Prøver paa Stedet. Man havde gravet c. 0,6 m. ned i Kullene, men var ikke kommen gennem Laget1). Lundfod. I en Mergelgrav paa Lundfod Mark, 4 km. ØNØ for Brande, er man ligeledes stødt paa Kul i c. 7 m. Dybde; Lejringsforholdene er ifølge Ejeren, Hr. Søren Søndergaard's Meddelelse: 1—2 1—3 1 m. Sand og Grus. - Ler. - Mergel, til Dels stenet [Moræneler?]. - Sand, vandførende. Brunkul af ubekendt Mægtighed. Sandfeldgaard. Dalgas beskrev i 1868, som ovenfor nævnt, et Brunkullag ved Sandfeldgaard, 7 km. Nordvest for Brande, paa Skjerne Aas Syd- side; han ledsagede sin Beskrivelse med en Profiltegning af dette Sted; en formindsket Kopi af denne Tegning hidsættes her (Fig. 2). FJ ci d e n Fig. 2. Tværsnit af Skjerne-Aadalen ved Sandfeldgaard, efter Dalgas. Dalgas angiver, at Kullaget har en Mægtighed af 12 Fod (c. 4 m.), langt den største, som er opgivet for noget dansk Brunkullag. I 1906 foretog Hr. A. L. Gebhardt og jeg paa samme Sted en større Udgravning — „Kulminen" kaldte vi den, jfr. Fig. 6 — og fandt her følgende Profil (jfr. Fig. 3): l) Hvis Kullaget har en antagelig Udstrækning og Mægtighed, vil der her være gode Betingelser for Kulbrydning, idet Afvandingsforholdene er særdeles gunstige. 30 l mier 1,68 ni. Sand og (irus (;i) kom cl i\mli Lag „Kaffegrums" (b), som Folk paa Stedel kaldte det, d. v. s. et Lag, dannet af ral- lede Brunkulstykker, rullet Brunkultræ og Brokker af Glimmerler samt Glimmersand; Lagel havde en vis Lighed med Rav-Pindelagene i Diluvialsandet. Derunder 0,8« m. ejendommeligt brunt, fedt, brokket, bituminøst Glimmerler (c), derunder <>,i- m. Glimmersand (d), hvori c. .'i" tynde, brune Glimmerlerstriber, derunder atter 0,66 m. Glim- merler (e) af lignende Beskaffenhed som c. Del egentlige Kullag (f) kunde sondres i lo Hovedpartier, et øverste, c. 1 m., mere jordagtigt, ved Tørring stærkt smuldrende i uregelmæssigl formede Brokker, pletvis med sm;i:i indblandede Partier af fint, hvidt Glimmersand — og et nederste Parti, Gytje (c. l,eo m.), der var tydelig lagdelt, med en ganske tynd Belægning af yderst fint Glimmersand paa Lagfladerne, der ved Spaltning viste en ejendommelig Tegning (jl'r. Fig. 11), idet hele Massen var gennemsat af utallige smaa Forkastninger. 1. in. Sand og (irus. 0,05 — 0,10 ni. Kaffegrums«. 0,36 ni. Glimmerler, brunt, fedt, brokket. 0,48 in. Glimmersand med c. 30 tynde, brune Glimmerlerstriber. 0,55 m. Glimmerler som c. m. Brunkul, incl. Brunkul-Gytje. l,oo m. -f- Kvartssand, øverst med Rødder fra Brunkullenes Underkant. Fil Engens Overflade (jfr. Fig. 2). --■ j--Skjerne Ans Vandspejl, Sommeren 1906. 15. Profil i Kulminen^. Sydskrænten af Skjerne-Aadalen, 1906. Et tæt Rodfilt paa Gytjens Underflade, der kom til Syne, da Kvarts- sandet under Gytjen skylledes bort, skal nærmere omtales nedenfor. Naar jeg ikke fandt saa mægtigt et Kullag som Dalgas, beror det paa, at hanjregnede det ejendommelige brune Glimmerler (e) med til Kullene. 31 500 m. Nordvest for dette Profil saas et andet, naturligt Profil i Aaskrænten (ved x); som det fremgaar af Fig. 4, har Kullene her en betydeligt mindre Mægtighed (1 m.); ogsaa tæt Øst for „Kulminen" træder det øverste Brunkullag frem i Dagen i Aaskrænten, jfr. Fig. 7, omtrent paa det Sted, der paa Kortet Fig. 5 er mærket med Nr. 5. «. 0,50 m. Sand, utydelig lagdelt. b. 0,i5 m. Grus. c. 1,40 m. Glimmerler, gytjeholdigt, tildels kul- blandet. Sk jerne Aas Vandspejl. Sommeren 1906. (/. l,o m. Brunkul. e. l,io m. -(- Glimmerler med Kulbrokker, meget fedt. Fig. 4. Profil i Skjerne-Aadalen, 500 m. Nordvest for Kulminen«. Siden Dalgas beskrev Brunkullaget ved Sandfeldgaard, er der at forskellige foretaget talrige Boringer for at konstatere Lagets Udstræk- ning og Mægtighed; de dybeste Boringer udførtes i 1906 af Hr. A. L. Gebhabdt, især paa Fladen mellem Sandfeldbjerg og Skjerne Aa. De fleste af Hr. Gebhardt's Boringer ved Sandfeldgaard er efter en Kortskizze, han velvilligst har overladt mig, indlagte paa Fig. 5, som er udarbejdet paa Grundlag af Generalstabens Maalebordsblad T. 11. Arnborg; paa Figuren er desuden indtegnet den efter Kortets Opmaaling byggede Skole og den noget omlagte Vej fra Skolen Vest- efter. Boringerne er indlagte med Løbenumrene fra Hr. Gebhardt's Borejournal og opføres nedenfor i følgende Orden: Først Boringerne i Hovedlinjen fra Skolen til Andreas Petersen's Gaard (den øst- ligste af Gaardene paa Fig. 5), nemlig fra Nordvest til Sydøst Num- rene 7, 17, 6, 16, 15, 14, 1, 28, 27 (samt 2); dernæst Boringerne i en Linje parallel med Hovedlinjen, 200 m. Sydvest for denne: Numrene 18, 19, 23, 25 og 26; Nr. 3 200 m. Sydvest for 25; Boringerne Nr. 5, 4 og 29 Nordøst for Hovedlinjen og tilsidst Numrene 20, 21 og 22, der ligger tæt ved hinanden, nær 6 og 19. Alle de nævnte Boringer (med Undtagelse af Nr. 2) synes at gaa ned i eller begrænse ét Bassin, hvis omtrentlige Sydgrænse er ind- tegnet paa Figuren, medens de følgende Boringer, der viser Brunkul i et betydeligt dybere Niveau, gaar ned i et andet Bassin: Nr. 30 ligger 32 V •\ ^/l^ 33 i Lundmose, SSV. for den mellemste af de tre Sandfeldgaarde (til- hørende Hr. H. Hvass), Nr. 11 ved Nordranden af den lille Sø Syd- vest for nævnte Gaard og Nr. 12 400 m. Sydvest for Nr. 11. Boringerne Nr. 8 og 9 ligger endnu længere mod Vest, paa Strækningen mellem sidstnævnte Gaard og Lille Sandfeldgaard; men deres Plads har paa Grund af manglende Oplysninger ikke kunnet indlægges paa Kortet. Lidt Vest for Lille Sandfeldgaard (ved det vest- ligste X paa Kortet) træder Brunkullene igen frem i Dagen i Engen ved Vandingskanalen. Boring Nr. 7. 0,30 m. Muld. 18,20 - Gulgraat, skarpt Sand. 18,50 in. Boring Nr. 17. (l,2o m. Muld. 5,60 - Graagnlt, skarpt Sand. 0,30 - Brun kul. 1,10 - Mørkegraat Glimmerler. 0,80 - Brunkul. 0,10 - Graat Sand. 0,50 - Brunt Glimmerler. 0,40 - Sandet Brunkul. 0,90 - Graat, skarpt Sand. 1,10 - Graat Glimmerler. 1,50 - Graat, skarpt Sand med Lag af Glimmerler 12,50 111 ring Nr. 6. 0,40 III. Muld. 4,20 - Brungult, skarpt Sand. 0,40 - Brunkul. 1,60 - Morkegraat Glimmerler. 0,90 - Brunkul. 0,10 - Graat, skarpt Sand. 1,10 - Brunkul. 0,90 - Graat, skarpt Sand. 1,10 - Graat Glimmerler. 3.30 - Graat, skarpt Sand med Lag af Glimmerler, 14,oo m. ;;i Boring Nr. 16. (»,ui 111. Muld. |{,eo - Graagult, skarp! Sand. 0, i" - Brunkul. L,6o - Mørkegraat Glimmerler. 0,80 - 1! r ii ii k u I. 0,so - Graabrunl Glimmerler. 0,40 - Graat, skarpl Sand. 1, 20 - Sandet 15 r n n k n I. 0,80 - Graat, skarpl Sand. 0,9o - Graat (il i in merler. 1,20 - Graat, skarpl Sand med Lag af Glimmerler. 11,50 m. Boring Nr. 15. 0,80 m. Muld. 1,70 - Graabrunt Sand. l,oo - Graat Sand med Kid brokker. l,io - Brunkul. 0,60 - Mørkegraat Glimmerler. 0,80 - Brunkul. 0,60 - Graat, skarpt Sand. l,io - Sandet Brunkul. 0,90 - Graat, skarpt Sand. 0,80 - Graat Glimmerler. 2,6o - Graat, skarpt Sand med tynde Lag af Glimmerler og Brunkul. 11,50 m. Boring Nr. 14. 0,30 m. Muld. 3,70 - Graagult, skarpt Sand. 0,io - Sort Glimmerler. 1,40 - Brunkul. 0,80 - Graat Glimmerler. 0,60 - Brunkul. 0,6o - Graat, skarpt Sand. 1,20 - Sandet Brunkul. 0,70 - Graat, skarpt Sand. l,oo - Graat Glimmerler. l,oo - Graat Sand med Lag a(* Glimmerler. 11,40 m. 35 37 + 39 Boring Nr. 1. Ved Skolebygningen. 0,30 m. Muld. 2,70 - Brungult Sand. 1,50 - Gulgraat, skarpt Sand. 0,50 - Mørkegraat Glimmerler. 0,60 - Gulgraat, skarpt Sand. l,-o - Brunkul. 0,9o - Mørkt, graablaat sandet Ler. 0,80 - Brunkul. 0,20 - Gulgraat Ler. l,io - Gulgraat, skarpt Sand. 0,60 - Brunt, sandet Glimmerler. 0,30 - Brunkul. 12,80 - Graat Sand med Lag af Glimmerler, 1,60 - Brunkul. 4,70 - Graat Sand med Lerlag. 3,50 - Mørkegraat, sandet Glimmerler. 3,20 - Graat, skarpt Sand. 37,oo m. Borins Nr. 28. 0 — 9 m. Ingen Brunkul. Boring Nr. 27. 0 — 13 m. Ingen Brunkul. Boring Nr. 2, der ligger udenfor Kortet, c. 400 m. Sydøst for Nr. 27, synes at antyde et nyt Bassin: 0,3o m. Muld. 10,70 - Gulgraat, skarpt Sand. 9,oo - Graat Sand. 5,60 - Graat Sand med Glimmerlerlag. 0,40 - Brunkul. 3,60 - Graat, skarpt Sand. l,io - Sort Glimmerler. 0,4o - Graat Sand med tynde Lag af Glimmerler. 0,90 - Mørkegraat Glimmerler. 32,oo m. Kl Boring Nr. 18 m. Muld i > . .11 mi. .iiuiii. 7. mi - Gulgraat, skarpl Sand med tynde Lerlag. O.eo - Graal Sand med Kulbrokker. ."),m - Gulgraat Sand med tynde Lerlag. :{,ihi - Graal Sand med mørkegraa, tynde Lerlag. 1 7,011 m. Boring Nr. 19. 0,20 ni. Muld. 12,80 - Gulgraat, skarpt Sand. l,oo - Graat, skarpt Sand. 3,50 - Gulgraat, skarpl Sand med tynde Leilas. 17,oo m. Boring Nr. 23. 0,30 in. Muld. 7,oo - Gulgraat, skarpt Sand. 0,30 - Brunkul. 0,40 - Graat, skarpt Sand. 0,40 - Brunkul. 0,60 - Graal Glimmerler. l,-o - Sortbrunt, sandel Glimmerler. 0,so - Graat Glimmerler. 0,80 - Brunkul. 1,20 m. Brunkul med Lag af Glimmerler. 0,60 - Graat, skarpl Sand. 1,40 - Graat Glimmerler. 16,oo ni. Boring Nr. 25. 0,20 in. Muld. 18,80 - Gulgraat, skarpt Sand. 19,oo ni. Boring Nr. 26. 0 — 13 m. Ingen Brunkul. Boring Nr. 3. 0,40 ni. Muld. 28,60 - Gulgraat, skarpt Sand. 3,oo - Graat, skarpt Sand. 32,oo m. 41 Boring Nr. 4. 2,50 m. Graat Sand. l,oo - Graat, skarpt Sand. 3,50 - Graat, fint Sand. l,oo - Sort Glimmerler. 1,60 - Graat, skarpt Sand. l,oo - Brunkul med Sand. 5,40 - Graat, skarpt Sand. l,oo - Graat Sand med mørke Lag af Glimmerler. 3,40 - Mørkegraat Glimmerler med Sandlag, 1,60 - Graat, skarpt Sand. 22,oo m. Boring Nr. 5. Helt nede ved Aaen, tæt Nordøst for Andr. Petersen's Gaard. 3,oo m. Graat, leret Sand. 6,oo - Graat, skarpt Sand. 1,30 - Mørkegraat, sandet Glimmerler. 1,20 - Graat Sand med tynde Kullag. 1,40 - Graat Sand med Lag af Glimmerler. 1,50 - Brunkul. 5,io - Graat Sand med Lag af Glimmerler. 4,io - Mørkegraat Glimmerler med Sandlag. 4,40 - Graat, skarpt Sand. 28,oo m. Boring Nr. 29. 0 — 11 m. Ingen Brunkul. Boring Nr. 20. 0,20 m. Muld. 12,80 - Gulgraat, skarpt Sand med tynde Lerlag. Boring Nr. 21. 0,20 m. Muld. 5,80 - Gulgraat, skarpt Sand. 2,60 - Mørkegraat, sandet Glimmerler. 2,oo - Graat, skarpt Sand. 0,40 - Brunkul. 0,6o - Graat, skarpt Sand. 0,90 - Brunkul. 1,60 - Graat, skarpt Sand. 1,20 - Graat, sandet Glimmerler. 1,70 - Graat, skarpt Sand. 17,oo m. 12 Boring Nr. 22. l.eo m. Gulgraat, skarpl Sand. o,, ,ii - Graal Sand med Kulbrokker. 2,90 - Mørkegraal Glimmerler. 0, - Graat, skarpl Sand. 0,bo - Mørkebrunl Glimmerler. 0,20 - Brunkul. l,io - Mørkegraal Glimmerler. 0,90 - Brunkul. l,oo - Graat, skarpl Sand. 1 '-!,iii in. Boring Nr. 30. (),7(i ni. Torv. 5,io - Gulgraat, skarpt Sand. s, K, - Mørkegraat, sandet Glimmerler. 4,oo - Graat, skarpt Sand med Kulbrokker. 0,50 - Br unk ni. O.eo - Morkegraat Glimmerler. Kim - Brunkul. 0,4n - Graat Glimmerler. 0,6o - Graat Sand med Lag al" Glimmerler. l,io - Brunkul. 0,40 - Graat Glimmerler. 0,50 - Graat Sand. 23,n(i in. Boring Nr. 11. 0,80 m. Sandet Torv. 2,20 - Gulgraat, skarpt Sand. 7,oo - Graat, skarpt Sand. 0,60 - Graat Glimmerler. 1,70 - Sort Glimmerler. 0,40 - Brunkul. 1,40 - Sort Glimmerler. 0,20 - Brunkul. l.in - Graat Sand med Kulbrokker. 1,60 - Morkegraat Glimmerler. 1,90 - Brunkul. 1,30 - Graat, skarpt Sand. l,io - Mørkegraat Glimmerler. 14,20 - Graat, skarpt Sand med tynde Brunkullag. 43 1,50 m. Brunkul. 6,00 - Graat Sand med tynde Lag af Glimmerler. 31,io m. Boring Nr. 12. 0,40 m. Tørv. 1,60 - Gulgraat, skarpt Sand. 8,60 - Graat, skarpt Sand med Kulbrokker. 2,io - Mørkegraat Glimmerler. 0,40 - Brunkul. 1,90 - Sort Glimmerler. 1,20 - Brunkul. 2,40 - Graat Glimmerler. l,io - Brunkul. 0,20 - Mørkegraat Glimmerler. 0,80 - Brunkul. 1,30 - Graat, skarpt Sand. 0,60 - Graat Glimmerler. 6,40 - Graat, skarpt Sand med tynde Lag af Glimmerler. 29,oo m. Boring Nr. 8. 0,40 m. Muld. 7,60 - Gulgraat, skarpt Sand. 10,20 - Graat, skarpt Sand. 2,80 - Mørkegraat Glimmerler. 0,60 - Graat, skarpt Sand. 2,30 - Brunkul. 0,50 - Graat, skarpt Sand. 0,60 - Brunkul. l,oo - Graat Glimmerler. 26,oo m. Boring Nr. 9. 0,30 m. Muld. 3,20 - Gulgraat, skarpt Sand. 2,40 - Mørkegraat Glimmerler. l,io - Brunkul. 2,oo - Graat, skarpt Sand. 1,60 - Graat Glimmerler. 1,20 - Graat, skarpt Sand. l,oo - Sort Glimmerler. 6,40 - Graat, skarpt Sand med tynde Lag af Glimmerler. 1 1 1 . 10 m. li ru n k U I. - Graat, skarpl Sand med tynde Lag al Glimmerler. - Mørkegraat Glimmerler. 28,oo ni. Skarild. Ved en Boring for Skarild Andelsmejeri ved Skjerne Aa, Syd- vest for Herning, tamil Brøndgraver Mads Jørgensen, Varde, ifølge mundtlig Meddelelse lil mig følgende Lejringsforhold: 7 m. Sand. 1 - Torv. 7 - „Blaat Kvæg" med lidt Sien [Moræneler?]. Sort, fedt Ler, „Hundpeg", [antagelig Glimmerler]. ..Morads", [Brunkul?]. Lokaliteten er ikke nærmere undersøgt, men fortjener i høj Grad en omhyggelig Undersøgelse; eller Ur. Jørgensen's Angivelse maa man nemlig vente her at linde en interglaeial Mose over Brunkul. Rind. I 1899 blev det mundtligt meddelt mig, al der hos Hr. Kristian Nikolajsen i Hind Sogn ved Herning var bleven fundet Torv i 5,8 m. Dybde under Jordoverfladen; nedenstaaende Lagfølge blev opgivet: :{,i m. Ler. 2,5 - Sand. 0,6 - „Torv". Om ..Tørven" er Brunkul eller Tørv kan foreløbig ikke vides; jeg anfører Angivelsen for at henlede Opmærksomheden paa Fore- komsten. Silkeborg-Egnen. Sønderskov. I Sønderskov ved Slaaen Sø foretog jeg i 1898 en mindre Ud- gravning omtrent paa samme Sted, hvor Ring gravede i 1861. Brun- kullaget havde her en Mægtighed af 0,6 ni. og var over- og under- lejret af Glimmerler. Paa Overgangen mellem Brunkullene og det underliggende sorte Glimmerler laa et brunt, glimmerrigt Gytjelag, hvori fandtes forskellige Planterester og smaa Kugler af Retinit. + 45 47 + + 49 Salten. Profilet ved Salten ligger c. 12 km. Syd for Silkeborg, paa Gene- ralstabens Maalebordsblad O. 12. Kannikebjerg, lige Øst for den lille Gaard Dronningholm, c. 600 Al. (377 m.) Nord for Engetved Sø. I dette pragtfulde Tertiærprofil, der paa Egnen kaldes ,. Slusen", fandt jeg i 1898 følgende Lejringsforhold (jfr. Fig. 8 og 9); Profilet er tidligere afbildet af V. Milthers (D. G. U., III. R. Nr. 4, 1903). Profil I. Midten af Bakken, hvor denne er højest: c. 1,6 m. Morænegrus. -* 17,o - lagdelt, stenfrit, diluvialt Sand. - 12,o - sort Glimmerler med enkelte lyse Sandlag. 0,3 - Brunkul. 4,o - grovt Kvartssand. c. 34,9 m. Profilet, der strækker sig i omtrent øst-vestlig Retning, hæver sig c. 35 m. over Bakkefoden og staar rent og smukt; dets Dannelse skyldes aabenbart det fra Bakkefoden udsivende, meget jærnholdige Vand, der som en lille Bæk løber ud i Engetved Sø; denne udfyldes efterhaanden af det med Vandet i stor Mængde medførte løse Ma- teriale. Bakkens tidligere Omkreds antydes endnu af en lav Vold, der begrænser „Bakketomten", som nu er en blød Sump, bevokset med Kæruld, Care.r-Arter og Hvidmos. Bakketomten har næsten Halv- cirkelform; dens Udstrækning er c. 120 m. X 78 ril. — Fig. 8 og 9 giver et godt Indtryk af dette Profil, der virker imponerende ved sin Størrelse og Stejlhed, og hvis kraftige, hvide og sorte Farver gør det til et af de smukkeste geologiske Profiler her i Landet. Profil II. I den østlige, lavere Del af Bakken (til højre paa Fig. 8) saas følgende Lejringsforhold: 1,6 m. Morænegrus. 1,6 - Glimmerler. 3,3 - fint Kvartssand med meget Glimmer og enkelte tynde Lag af Glimmerler. 3,o - Glimmerler med enkelte Sandlag af grovt Kvartssand. 0,2 - Kvartssand. 0,i - Glimmerler. 0,35 - Brunkul. 0,^5 - Glimmerler, nærmest Kullene fedt, brunt, gytjeagtigt, ned- efter mere sandet, gaaende jævnt over i 5,o - Glimmersand, i hvis nederste, horizontalt lagdelte Partier laa diskordante Lag af grovt Kvartssand. 15,50 m. 50 Kullene var megel fugtige og gennemsatte af Sprækker og Spalter; i hele Hakkens Længde var der en tydelig Forskel mellem den øverste Del af Kullaget, der var en skifret, kulsort Gytje og let spaltedes efter Lagfladerne og den nederste Del, der ikke var skifret, af en mere jordagtig Beskaffenhed, lysebrun Farve og megel rig paa Ved, Kun i Gytjen fandl jeg Blade, især af en Bregneart, Pteris cfr. Parschlu- giana Unger, men desuden utydelige dikotyledone Blade, en Del Carpolither, Frø af Sequoia saml en Del mh;i;i Harpiksstykker (Retinit). Voldborg Kær. Ved Voldborg Kær, nær Sulten Langsø, fandl man ifølge \el\illig Meddelelse fra lir. Ingeniør Alex. Foss — ved Brøndgrav- ninfi i 1900 Brunkul i en Dybde af c. 8 m. under Overfladen. Gjedsø Skov. Hr. Lærer S. Petersen, Gjedsø i Tem Sogn, har velvilligst give! mig Oplysning om et af ham fundet Kullag i en Bakkeskrænt paa Sydsiden af Jenskjær i Gjedsø Skov, lige Syd for det gamle Findested i Silkeborg Vesterskov (jfr. Fig. 10). Ifølge Hr. S. Petersen's skriftlige Meddelelse og de af ham ind- sendte, omhyggeligt udtagne og etiketterede, Prøver viser det ved et Jordskred for nogle Aar siden blottede Profil følgende Lag: Morænegrus, fra Bakketoppen og nedefter, indtil c. 160' (50 m.) o. H. 0.20 m. Afvekslende Lag af Glimmerler, Glimmersand og Kvarts- sand. 3,i4 - Kvartssand. 0,05 - Glimmerler. 0,42 - Brunkul med Træ, nederst gytjeagtigt. 0,io - Glimmerler, graat. 0,37 - Kvartssand, gulligt, vandførende. 0,63 - Kvartssand, hvidt, grovt. 0,i8 - Glimmerler, lyst graat (i tør Tilstand), meget fint, med forkullede Planterester. Glimmersand, fint, hvidt. Ved Gjedsø Savmølle (95' = IJO m. o. H.) findes ifølge Hr. S. Petersen ligeledes Brunkullag under Mølledammen. 51 Fig. 10. Udsnit af Generalstabens Maalebordsblad O. 13. Tern. Dallerup Mark. Paa Dallerup Mark, c. 7 km. Nordost for Laven, blev der i 1877 foretaget en Brøndgravning af Brøndgraver J. Josephsen; ifølge Bore- journalen, der opbevares i Mineralogisk Museums Borearkiv, forsynet med Bemærkninger af Johnstrup, fandtes følgende Profil: 5,o m. Ler. 1,3 - Bødler. 1,3 - Blaaler. 5,o - Kvægsand. 1.3 - „Træmasse'1 (o: Brunkul, if. Johnstrip). 9.4 - Sand. 0,6 - ..Træmasse" (o: Brunkul, if. Johnstrup). Grus (uden Vand). Horsens. Fra flere Steder i Horsens Købstad foreligger Meddelelser om Fund af Brunkul. — N. V. Ussing angiver (1899, S. 131): „i Horsens afvekslende Lag af Glimmersand, Glimmerler og lidt Brunkul fra 56 til 272'; et andet Sted i Horsens de samme Dannelser i 174 — 300' Dybde". En Boring ved Bryggeriet ..Horsens" (Boreingenior Marius Knud- sen, 1888; Borejournalen i Mineralogisk Museums Borearkiv) angiver: 8,s m. Gammel Brønd. 3.5 - Sand (fluvioglacialt?). 1.6 - Moræneler. 4,o - Kvartssand med Kulstykker, brunfarvet. 0,6 - Brunkul. 4* 52 L,t m. Kvartssand, nogel leret, med Glimmer og Kulstumper. ;{,i - Glimmerler, sorl med Kulstumper. 0,3 - . brunt med megel Kul. 0,« - B iu n k u I. 0,a - Glimmerler, brunt med Kulpartikler. l,o - Kvartssand med Glimmer og Kulpartikler. lO,o - .. med Kulstykker, brunfarvet. 1,6 - Glimmerler, brunt, megel sandel. lt.:t - .. , brunt, fedt. 14,8 - Kvartssand, grovt, med Glimmer, brunfarvet. (),:! - Glimmerler, nogel sandet, brunfarvet. 0,a - Kvartssand, lidt leret, brunfarvet, glimmerholdigt. l,o - Glimmerler, nogel sandet, brunfarvet. ;;.i - , brunt, fedt. 0,3 - Kvartssand, grovt. l,o - Giimmerler, brunt. 20,7 - Kvartssand. 7«S,3 ni. En Brøndgravning ved Crome <$ Goldschmidt's Fabrikker i 1900 gav ifølge de i Mineralogisk Museums Borearkiv opbevarede Oplysninger — følgende Resultat: 1,9 m. Muld og Fyld. 4,4 - Moræneler. 1,2 - Sand (fluvioglacialt?). 6,o - Glimmersand med Brunkulstumper. 0,6 - Brunkul. 1,9 - Glimmersand (?) 1.2 - Glimmerler med tynde Sandlag. 1.3 - Brunkul. l,o - Glimmersand, tint. 0,5 - Brunkul med Træ. Kvartssand. 20,o m. Af Interesse er det, at vi gennem disse Boringer faar konstateret Forekomsten af flere Brunkullag over hinanden; de ovenfor omtalte Boringer ved Sandfeldgaard 1906 viste, at dette er normalt. I Nærheden af Horsens — i Kokkedal Bæk ved Tyrsted, c. 5 km. SSØ. for Horsens — er der ligeledes fundet Brunkul, ifølge Meddelelse fra Hr. Cand. Fr. Georgshn. 53 Vandel. I Vandel By er der fundet Brunkul i 23 m. Dybde, under graat, magert Ler og Sand; man gravede elm. ned i Kullene. Bindeballe. Ved Bindeballe Skole (i Randbøl Sogn) angives der at være fundet „Stenkullag" i 12 m. Dybde under hvidt Sand; man gravede c. 1 m. ned i Kullene. Skovlyst pr. Brørup. I 1872 blev der af Boreingeniør O. Terp boret ved Skovlyst, c. 3 Km. Sydøst for Brørup Stationsby, i Bunden af Gaardens Brønd (Mineralogisk Museums Borearkiv): 22,o m. Brønd. 20,o - „Stenblander. 6,3 - „ 12,9 - Blaat og sort Ler. 6,3 - Fint Sand med Kalk. 1,2 - „Blødt, sejgt, træagtigt-' [Brunkul]. 3,i - Fint Sand med gult Ler. 1,9 - „Quiksand". 73,7 m. Brunkullenes Planterester. Efter mine Erfaringer synes de danske Brunkul at være temmelig fattige paa Blade; men ved en omhyggelig Behandling af Kullene og Brunkul-Gytjen vil man vistnok kunne finde et meget større Antal Frø og Frugter, end jeg har fundet. Forhaabentlig vil man i Fremtiden lægge større Vægt paa Frø og Frugter i Palæobotanikken end hidtil; Studiet af dem vil give denne Videnskab noget mere af den Sikkerhed, som den nu i høj Grad mangler, fordi den væsentlig arbejder med Blade og Bladaftryk. Allerede i 1869 fremhævede Heer i de indledende Bemærkninger til „Miocene ballische Flora", at det nu burde være Phytopalæonto- logiens Hovedopgave at finde Frø og Frugter af de Arter, hvis Blade 54 var kendte. Jeg for min Del vilde være tilbøjelig til al lægge endnu større Vægl paa Studie! af Frø og Frugter og udtrykke mig saaledes: Vi 111:1:1 undersøge Frøene og Frugterne for :ii kontrollere Hi^- tigheden af vore Blad-Bestemmelser; den moderne Tørve-Undersøgelses Methoder bør med andre Ord overføres paa Brunkullene. Som \\v- sultal af talrige Forsøg med Salpetersyre-Behandling af Brunkul o^ Brunkul-Gytjer kan jeg anbefale a1 anvende stærkl fortyndel Salpeter- syre (' 1 --' ) og derefter at koge de udvaskede og skørnede Kul i længere Ti .. „ , Sønderskov. 13,5 ,. •• , 7,5 „ „ , Salten. Naar Carpolithen torrer ind, spalter den uregelmæssigt; den viser sig da at bestaa af to Halvdele. Denne Carpolith er almindelig baade ved Slusen og i Sønderskov. Lignende Carpolither afhildes og omtales hyppigt i Litteraturen under Navn af Xyssa; denne Slægt, der i Nutiden lever i Nord- amerika, Himalaya og Java, har en énrummet, undersædig Stenfrugt, 59 og Ligheden mellem de foreliggende Carpolither og recente Stene af Nyssa capitata Walt. er saa stor, at jeg til Trods for Schenk's Tvivl (1890, S. 647) dog er tilbøjelig til at anse disse Carpolither for Stene af en Ngssa-Art. Carpolithes A. Tavle III. Fig. 17—18. En flad, lidt uregelmæssigt aflang Carpolith med 3 eller 4 utyde- lige Længderibber. 6,5 mm. lang, 4 mm. bred, 1 mm. tyk. Sønderskov. Carpolithes B. Tavle III, Fig. 19 fog 20). En Had, tyndvægget, tilspidset ægformet Carpolith, hvis to Halvdele har skilt sig fra hinanden i Toppen. 6,5 mm. lang, 4,5 mm. bred, 0,5 mm. tyk. Sønderskov. Ogsaa den i Fig. 20 afbildede, noget større Carpolith fra Salten kan maaske henføres til samme Art. Hydrocharis tertiaria m. Tavle III. Fig. 21. Ved Slæmning af den brune, glimmerrige Gytje under Kullene ved Sønderskov fandt jeg to glinsende, kulsorte Frø, 2 mm. lange og c. 1,2 mm. brede, ægformede, begge med et Hul (Spirehul) i den spidse Ende; begge Frø er noget fladtrykte og revnede paa langs. En mikroskopisk Undersøgelse af Frøskallen viste en saa paafaldende Overensstemmelse med Frø af Hydrocharis Morsus Ranæ (fra den interglaciale Mose paa Tuesbøl Mark ved Brørup; modne recente Frø har jeg ikke kunnet skaffe mig), at jeg ikke betænker mig paa at henføre disse to Frø til Slægten Hydrocharis. De tertiære Frø er noget større end de interglaciale; paa begge Eksemplarer mangler Spire- laaget. Laurus tristaniaefolia Web. I Gytje i Vesterskov fandt jeg 1898 nogle Blade af en Laurus- kvi, som Dr. P. Menzel, Dresden, om end med nogen Tvivl, har henført til Laurus tristaniaefolia Web. Arten blev først beskrevet af C. Otto Webeb (1852) fra Brunkul ved Rott (nær Bonn) og senere genfundet af Heeb ved Rixhoft i Sam- land.. 60 De danske Eksemplarer stemmer godt overens med de af Mim. (1869, Tab. Willi afbildede Blade, især med Fig. 3 5. B. Alger. Foruden Diatoméer, som Ih-. 11. Østrup nedenfor behandler, er »ler ikke nindei andre Alger end Botryococcus Braunii KOtz. Denne Alge, som (i. Lagerheim (1902,2) har omtall fra postglaciale Gytjer fra Sverige, fandt han i Brunkul-Gytje fra Salten; den er vist- nok ikke tidligere kendt fra tertiære Lag. [følge N. W'n.i.i. (i Engler cv. Prantl: Naturliche Pflanzenfamilien, Hil. I, 1900) lever Arien i Nu- tiden i Ferskvand og paa fugtig .lord i Europa, Nordamerika og Afrika. D i a lo in ée r. Da det forekom mig sandsynligt, at en Undersøgelse af Brunkul- lenes og Brunkul-Gytjens mulige Indhold af Diatoméer kunde bi- drage til Losning af Spørgsmaalet, om Kullene er dannede i fersk, salt eller brakt Vand, anmodede jeg (i 1905) Hr. (land. polyt. E. Østrup om at foretage en saadan Undersøgelse. Resultatet af Hr. Østrup's Undersøgelse var Fundet af c. 70 Arter og „Varianter" af Diatoméer, saagodt som alle nulevende Fersk vandsfor mer, kun 2 eller 3 Brudstykker af Saltvandsformer. Men samtidig kom Hr. Østrup — ved paa min Anmodning at gen- nemgaa en Del formentlig typiske Prøver af Glimmerler med Salt- vands-Muslinger (Astarte Reimersi o. a. Arter) og andre Saltvands- Forsteninger Ira forskellige Lokaliteter i .lydland — til del forbavsende Resultat, at Glimmerleret indeholdt en Del Ferskvands- Diatoméer, men ingen Saltvands-Diatoméer. Forholdet var saa grelt, at Glimmerler, der udtoges af lukkede Astarte Æeimersf-Skaller i Glimmerler fra Esbjerg (fra Mineralogisk Museums Samling), inde- holdt 9 Arter, der af I Ir. Østrup betegnes som Fersk vandsformer og 1 Art, der betegnes som Fersk- og Brakvandsform ; en Kalkkonkretion om en Krabbe, ligeledes Ira Glimmerler ved Esbjerg, indeholdt 5 Ferskvandsformer og 1 Fersk- og Brakvandsform. (I Prøver af Glimmerler ved Vilsund og af Alunjord Ira Albæk Hoved fandtes ingen Diatoméer, i Glimmerler Ira Arnborg Kro kun et Brudstykke af en Gomphonema sp.) Det ser højst besynderligt ud, at Glimmerler med Astarte Reimersi og andre Saltvands-Forsteninger kun indeholder Ferskvands-Diato- méer; Hr. Østrup forklarer det ved at antage, at Diatoméerne er 61 senere „Eindringlinge". Denne Forklarings Rigtighed tvivler jeg imidlertid paa, uden dog at kunne forklare Modsigelsen mellem Diatoméerne og Molluskerne. Jeg peger foreløbig blot paa Sagen og anbefaler den til nærmere Undersøgelse, hvad den sikkert fortjener. Heller ikke er jeg enig med Hr. Østrup i, at den Omstændighed, at der kun findes saa overordentlig faa Individer i Materialet, tyder paa, at disse er ,. medførte af senere nedsivende Vand"; i mange post gla- ciale Gytjer er Diatomé-Fattigdommen ogsaa meget stor. Jeg kan saaledes henvise til Hr. Østrup's egne Undersøgelser af Diatoméer fra Gytje i Stevningen Mose paa Fyn, i hvilken der (i 13 Præpa- rater) kun fandtes 20 Diatomé-Arter, de allerfleste kun i enkelte Eksemplarer1). En anden Gytje, fra Vig i Odsherred2), som Hr. Østrup ligeledes har undersøgt, indeholdt ifølge hans egne Udtalelser (i et hidtil ikke publiceret Manuskript) kun 30 Arter, der alle forekom rent enkeltvis, hyppigt som Brudstykker. Hr. Østrup fandt Diatoméer i 13 Prøver at Brunkul, Brunkul-Gytje og Glimmerler; Arterne fordelte sig efter deres Forekomst i ferskt (F), brakt (B) og salt (S) Vand saaledes: lait F F&B B S Sønderskov ved Silkeborg, Brunkul-Gytje (13 Præparater)... 33 Arter 27 5 1 1? , Brunkul A 19 ., 16 2 . Brunkul B 1!) ,. 15 1 2? Vesterskov ,, „ , Brunkul med Laurus 3 ., 3 Sandfeldgaard, Brunkul 6 „ 4 1 „ , Glimmerler A 15 .. 11 2 , Glimmerler B (i .. 4 2 Salten, Brunt Ler under Brunkul, ostlige Profil 9 .. 6 3 ,. . Gytje 3 ., 3 N. Vium, Sort Glimmerler over Brunkul 8 ,, 7 1 Skærum Mølle ved Vemb. Glimmerler med Astarte Reimersi. . . 5 ,. 3 1 Esbjerg. Glimmerler i lukkede Skaller at Astarte Reimersi .... 10 .. i) 1 Esbjerg. Konkretion med Krabbe fra Glimmerler 5 .. 4 1 De hyppigst forekommende Arter var: Synedra UIna, i alle Prøver undtagen Kul fra Vesterskov, Meridian circulare, i alle Prøver undtagen 2. Cymbella ventricosa, i 6 Prøver, Fragilaria construens, i 5 Prøver, mutabilis, i 5 Prøver, Gomphonema angustatum var., i 5 Prøver. Alle disse Arter er rene Ferskvandsformer. De to Saltvands- former (?), Melosira sp. og Diploneis sp., forekom mærkeligt nok i x) V. Madsen: Kortbladet Nyborg, D. G. U., I. B. Nr. 9, S. 119 — 120. 2) Jfr. N. Hartz og H. Winge (1906). 62 Brunkul l> fra Sønderskov, ikke i Gytjen, hvor del dog havde været rimeligere :ii træflFe Saltvandsformer 1). Den eneste udprægede Brak- vandsform, Nitzschia (commutata?) optraadte i Gytje Fra Sønderskov, hvori ogsaa den tvivlsomme Hemiaulus sp.. som antagelig er en Salt- vandsform (se S. 63), fandtes. Ur. Østrup knytter følgende Bemærkninger lil sin Liste over de fundne Arter (S. 6 l 67): ..Som del af Listen \il fremgaa, har jeg i del mig til Under- søgelse overladte Materiale fundel c. 70 forskjellige Arter og Varianter at' Diatoméer. Om hele Materialet gjælder nu imidlertid, al Individ-Antallet i de enkelte Prøver er saa ringe, at jeg ikke har turdel benyttet Stem- ning for at faa Diatoméerne isolerede. Jeg har for hver Prøve, 7 1 i Alt, og noteret de fundne Former. En Følge af denne Undersøgelsesmaade bliver, at Diatoméerne, der tilmed ikke sjeldent kun findes som Brud- stykker, kunne være forurensede og saaledes stillede i Præparaterne, at en sikker Artsbestemmelse ikke altid har været mulig. De forefundne Arter ere saa god l som alle Fersk vands form er, hvoraf dog nogle tillige kunne leve i Brakvand, og de allerfleste har jeg fundet recente her i Danmark. En Undtagelse i den sidste Henseende gjør Diatoma hiemale, som imidlertid af P. A. Heiberg (1863, S. 58) angives fra Ringsted Aa mer Ringsted, og Cera- toneis Arens. Disse to Arter ere alpine Former fra rindende Vand; de ere saaledes begge almindelige paa Færøerne. I det her foreliggende Materiale er Diatoma hiemale fundet rent enkeltvis, og af Ceratoneis Arcus har jeg kun set ét Exemplar. Af den tredje alpine Form: Neidium bisulcatum har jeg kun fundet et halvt Exemplar, der tilmed ikke ligger frit, saa her er Bestemmelsen maaske usikker. De to Arter, der forekomme i næsten alle Prøverne, ere Meridian eirenlare og Synedra Ulna, den sidste i Regelen som Brudstykker; men selv om disse gjælder som om alle Diatoméerne, at de forekomme enkeltvis. Af Saltvandsformer har jeg fundet et Brudstykke af en vistnok Saltvands-Dzp/oneis i Brunkul fra Sønderskov samt et andet Brud- stykke, der vil blive omtalt og af hildet nedenfor. Det, at Diato- méerne forekomme saa rent enkeltvis i Prøverne og, at der i Glim- merleret kan findes saa karakteristiske Ferskvandsformer som Meridian eirenlare og Synedra Ulna, synes mig at tyde paa, at Diatoméerne ere medførte af senere nedsivende Vand. x) At Saltvands-Diatoméer kan findes i absolut sikre Ferskvands-Aflejringer, derpaa frembyder den ovenfor nævnte St evn ingen Mose (Kortbladet Nyborg) et udmærket Eksempel. I Gytje fra Hunden af denne Mose fandt Østrup (1. c.) 3 Saltvands-Arter, .'5 Salt- og Brakvands-Arter og 14 Ferskvands-Arter. 63 Angaaende et Par af de paa Listen anførte Arter vil der være Grund til at vedføje en kort Beskrivelse: Melosira sp. Tav. III, Fig. 22. Diameter 0,oi26 mm. En Krans af korte radiale Ribber, 17 paa 0,oi mm., der, saavidt jeg kan se, ikke naa Centrum, og som lade en smal blank Ring staaende mellem sig og Randen. Ved skraa Belysning synes den at vise en kanelleret Konnektivflade, hvilket hen- viser den til Paralia sulcata's Formkreds. I saa Fald er den en Salt- vandsform. Den minder noget om Paralia sulcata (Ehbg.) Cl., formå radiata i Grunow's Diat. von Franz Josephs-Land, Pag. 42, Tab. E. Fig. 35 og om Melosira expectata A. S. i Schmidts Atlas d. Diat. Tab. 176, Fig. 58, fossil fra Oamaru. Jeg har kun set eet Exemplar (i en Prøve fra Sønderskov B). Pinnularia Brauni Grun. var. Tav. III. Fig. 23. L. 0,048 mm. B. 0,om mm. Ribber i Midten Kl paa 0,oi mm., længere ude 8, og da igen noget tættere. Skallen elliptisk, svagt indsnøret foran de hovedformede Apices. Den axiale Area udvidende sig mod Midten til en cirkulær central Area, paa hvilken der kan skimtes en rudimentær Fortsættelse af de midterste Ribber. Varieteten afviger fra den typiske Pinnularia Brauni ved at Stri- berne fortsættes hele Skallen over, saaledes at det transverse Fascia mangler. Fundet i 2 Prøver Ira Sønderskov (Gytje og Kul A), et Exemplar i hver Prøve. Stauroneis sp. Tav. III, Fig. 24. L. 0,054 mm., Br. 0,ou mm. Striber i Midten 14 paa 0,oi mm., længere ude tættere, radierende, men paa Apices næsten vinkelrette mod Axen, fint punkterede. Denne Form er vel nærmest at opfatte som en noget grovstribet Variant af Stauroneis anceps Ehr., som er en Fersk vandsform. Kun fundet i ét Exemplar i en Prøve fra Sand- feldgaard. Endelig vedføjer jeg en Afbildning, Tav. III, Fig. 25, af et Brud- stykke, fundet i Gytjen fra Sønderskov ; det synes nærmest at tilhøre en Hemiaulus. Et lignende Brudstykke, men ikke saa tydeligt, har jeg fundet i en Prøve fra Esbjerg (Konkretion med en Krabbe). Hemiaulus er en Saltvandsform." 64 - - : : : -i -* < -; M L — . L •. — = " . = — i 3 z z - s. s / Achnantes lanceolata (Bréb.) Grun minutissima Ktz. var. cryptocephala di;i \ Amphora oualis K i / \ ar. libyca Ehr Pediculus Grun perpusilla Grun Ceratoneis Arens (Ehr.) Ktz C.occo ni' i s Placentula Ehr sp. (Pediculus el. Placentula) Cyclotella Meneghiniana Ktz Cymatopleura Solen (Brér.) W. Sm Cymbella ventricosa Ktz sl> sl» Diatoma hiemale (Lyngr.) Heib — elongatum Ae.., var. hybrida Grun. . . . Diploneis sp Eunotia (pectinalis (Ktz.) Rabh.?) var. minor (Ktz.) Rabh SP Fragilaria brevistriata Grun capucina Desm., var. acufø Grun. . . . construens (Ehr.) Grun var. binodis Grun — .. pumila Grun — Venter Grun intermedia Grun mut abilis (\Y. Sm.) Grun var. elliptica Schum sl> Frustulia rhomboides Rabh., var. saxonica Ehr. vulgaris Thw Gomphonema acuminatum Eiir angustatum (Ktz.) Grun., var. pro- c/uc/a Grun constrictum Ehr X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 65 ■a u a CS S s Sandfeldgaard Glimmerler Sandfeldgaard Glimmerler Salten Gytje Salten Brunt Ler østl. Profil > 1 o E £ 3 £ 1 1 c« Esbjerg I Muslinger i Glimmerler Esbjerg I Konkretion i Glimmerler X x X F F X X F 4- B X F + B F + B F X X X F F -f B F + B F X X F X X X X F F X F X X F F + B S? F F X X F F F X X F F F F X X F X X F F F F X x X F 1 x X F X F 5 66 Gomphonema olwaceum K i/. paruulum K i z Hantzschia amphioxgs (Ehr.) Grun. Hemiaulus sp.? Melosira varians Ag X X X Meridian circulare (Grw.) Ag Navicula cryptocephala Ktz hungarica Ehr. var. capitata Grun. Lacunarum Grun fperpusilla Gm\\.?y radiosa Ktz rhynchocephala Ktz Neidium bisulcatum (Lgst.) Cl Nitzschia (commutata Grun. ?^ Frustulum (Ktz.) Grun dissipata (Ktz.) Grun (linearis (Ag.) W. Sm.'.V (sigmoidea (Ehr.) W. SM.y thermalis Ktz. var. ininor Hilse . . sp. Pinnularia Brauni Grun. var mesolepta Ehr. var. stauroneiformis Grun (stomatophora?) — viriilis Nitzsch. var. commutata Grun. sp. (major el. viridis) Pleurosigma acuminatum Ktz. Grun Stauroneis sp. ? Surirella oualis Brér. var. ow«fa Ktz Synedra pulchella (Ralfs) Ktz — rumpens Ktz — — var. fragilarioides Grun — Ulna (Nitzsch.) Ehr Tabellaria flocculosa (Roth) Ktz X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 67 s Sandfeldgaard Glimmerler « T" "2 •- ■j\ w o ■— . -z >> Saltcn Brunt Ler ostl. Profil N. Vium Glimmerler Skærum Mølle (iliinmcrler Esbjerg I Muslinger i Glimmerler Esbjerg I Konkretion i Glimmerler F 4- B X X X F F (B) (S?) F X x (S?) F F / \ X X x X X X F X .......... 9 F X F x X F + B F B F + B X 1 F + B F x X F V F F F X F X F F F X x (F) x F + B F + B X 9 X X 9 < X X X X X X x X F F 68 i). i der, saavidl sides. Ikke foreligger nogen samlel Fremstilling af Diatoméernes geologiske Optræden, vil nogle spredte Bemærkninger uden Krav paa Fuldstæn- dighed "in dette Emne være paa sin Plads i denne Sammenhæng. [følge i;i n in ir 1900 var Apotheker C Fischer i Pirkenhammer ved Karlsbad) den første, der fandt fossile eller subfossile Diatoméer; d. 20. Juni 1836 meddelte li. ni Videnskabernes Akademi i Berlin, ;it den i en Tørvemose ved Franzenbad fore- kommende Kiselguhr næsten udelukkende bestod af Diatomé-Skaller postglaciale . Denne Meddelelse ga> Stødet til. al Ehrbnbbrg begyndte sine epokegørende Under søgelser af de mikroskopiske, fossile Organismer. Fra Stenkulperioden (Kul fra Liver] I. Newcastle ><^ St. Etienne angives Dia- toméer af Castra« \m 1876), iaH .s nulevende Ferskvandsarter og 2 eller S Saltvands- former; af di- sidste dog kun et enkelt Eksemplar af bver Art s De fundne Arter var Amphipleura danica? Sphenella glacialt* Kz. Epithemia gibba Ehrbg., Kz, Synedra vitrea Kz. Fragilaria Ilcirrisonii Sm. = Odontidi nm Harrisonii CASTRACANE gør opmærksom p;ia. at alle de nævnte Diatoméer er identiske med nulevende Arter og aueh clinch das geiibteste Auge nielit von den jet/t lebenden Formen zu unterscheiden«. Forøvrigl havde if. Castracane Dawson allerede i sin Aeeadian Geology omtalt Fund af Pinnularia-Arter i Stenkul. Denne Angivelse af Castracane drages med Rette eller Urette — i Tvivl af forskellige senere Forfattere. SCHIHPER (1890, S. 14) siger f. Ex.: Wann die ersten Bacillarien erschienen sind. ist unbekannt. Ob die Bactrgllien, welche oftganze Felz- masseii in der oberen Trias anfullen, liierlier gelioren. ist nocb nielit gewiss. docb wahrscheinlich : es wåren dies die Riesen dieser Familie. Mit Gewissheit ist ihr Dastin erst in der oberen Kreide nachgewiesen, und zwar nur in wenigen Species . Cleve siger i Fortalen til sin Synopsis of the Naviculoid Diatoms« 1894: If it be true. as PANTOZCECK believes, that the deposit of Kusnetzk belongs to the Trias. this is the oldest know n diatomiferous rock, as the statement by CASTRACANE that diatoms oeeur in the earhoniferous system has never heen verified. CaYEUX's Undersøgelse af franske mesozoiske Diatoméer er alkrede tidligere nævnt (S. 3). Forst i Tertiærtiden bliver vort Kendskab til Diatoméerne nogenlunde fyldigt: Ehrenberg's talrige Arbejder ere grundlæggende paa dette Omraade, Af senere For- fatteres Arbejder skal f. Eks. nævnes Héribaud 1902: Les diatomées fossiles d'Auvergne, hvori omtales 160 Arter og Varieteter fra forskellige tertiære Ferskvands- Lokaliteter i Auvergne. Blandt disse er der en ret betydelig Mængde nye Arter . dvi ikke er kendte andetstedsfra. De fleste andre tertiære Diatoméer er identiske med nulevende Former. Blandt de IS Arter. .1. SCHUMANN 1862) fandt i Rav fra Preussen, var kun et Par nye Arter . og SCHUMANN mener selv. at disse sandsynligvis ogsaa vil lindes blandt de nulevende: Epithemia Electri Schum., n. sp. = E. Musculus V1) Tryblionella antiqua » » = Nitzschia angustata acuta. Cocconenta Lunula Ehg. /S Electri — Cgmbella Cistula maculata. artsnavnene i 2den Kolonne, dt-r giver Arternes moderne Navne, er velvilligst meddelte mig af Ur. F. Osthup. 69 Pinnularia Gastrum Ehg. = Navicula Gastruni. capitata Ehg. = — hungarica capitata. — Semen Ehg. = — Semen. Navicula lanceolata Ktz. — affinis Ehg. = Neidium af fine. — bohemica Ehg. . — Anomoeoneis polygramma. — amphioxys Ehg. = Cymbella amphioxys. — gracilis Ehg. — mutica Ktz. — Seminulum Grun. — Thomasii Schum., n. sp. = Cocconeis ? — perpusilla Grun. — bilineata Schum., q. sp. — tumida W. Sm. ,j> = Navicula anglica '.' Amphora gracilis Ehg. = Amphora ovalis gracilis. Schumann meddeler bl. a. følgende om de to Stykker Rav: »Das eine Stiick zeigt 6 treppenweise uber einander getlossene Lagen Bernstein. Zwischen der ober- sten und zweiten Schicht liegt eine Podure; zwischen der zweiten und dritten auf einem Raume von '/s'" Lange, :/4'" Breite eine Gruppe von 142 Diatoméen anschei- nend in denselben Stellungen, in denen sie einst gelebt haben. Mitten unter ihnen befindet sich eine Luftblase (wol ursprunglich Wasserblase) Auf oder in der dritten Schicht licgen einige Schmetterlingsschuppen und zwei Stflckchen Holz; in den tieferen Schichten (i Sternhaare, kleine Holzstfickchen und andere organische Fragmente. Diese Beobacbtungen bestimmen mich zur Annahme, dass der Bernstein aus einer sohlig liegenden unbedeckten Wurzel eines Bernsteinbaumes geflossen, der nahe am Wasser gestanden; dass das Wasser nach Bildung der 4 unteren Bernstein- lagen gestiegen und dass sich auf der bereits erhårteten Flåche des Bernsteins die Diatoméen angesiedelt, wo sie mitten in ihren Lebenausserungen von nachfolgendem Harze iiberfluthet worden.« »Das zweite Stiick . . . zeigt auf einer Seite 2, auf der andern 3 uber einander gelagerte Schichten, von denen die mittlere sehr dunn ist, und die untere nur etvva zur Hålfte uberdeckt. Auf den Begrenzungsstreifen dieser mittleren Schicht . . . liegen in verschiedenen Gruppen etwa 'AM) Diatoméen, von denen aber kaum 100 der genauern Beobachtung zugånglich sind ... Es ist mir nicht zweifelhaft, dass die Diatoméen in dieses zweite Stiick Bernstein auf åhnliche Weise gekommen als die des ersten Stucks, nur hat hier ein stårkerer Strom die kleinen Organismen mehr zusammengeschoben.« Af andre tertiære Diatomé- Aflejringer kan nævnes den berømte, af Ehrenberg og Unger palæontologisk behandlede Lokalitet Bilin i Bøhmen (Polerskifer); senere har Taranek (1881) omtalt tertiære Diatoméer fra Basalttuf ved Warnsdorf i Bøhmen. Reichelt og Hermann (1893 Diatoméer fra den tertiære Polerskifer paa Grænsen mel- lem Bøhmen og Nieder Lausitz (Seifhennersdorf-Warnsdorf), Reichelt 1900) tertiære, oligocene Former fra det nordlige Bøhmen (Backelsdorf, Natternstein, Sulloditz) og E. Østrup (1896 og 1900) en rig Flora fra islandske Surtarbrand-Lag. Brunkullenes Dannelsesmaade og alder. Da jeg i Sommeren 1898 begyndte en foreløbig Undersøgelse af de jydske Brunkullag, var Johnstrup's Betragtning af dem endnu den gængse, [følge denne opfattedes de (jfr. Indledningen. S. 1) som Driv- tommer, aflejret hist og her paa sumpede Strandbredder. Man tænkte sig, at Drivtømmeret var kommet Sydfra, med store Floder, udfor h\is Mundinger og i hvis Deltaer Stammerne aflejredes - paa lig- nende Maade som Træstammer i Nutiden fores med Strømmen I. Eks. af Missisippi og aflejres i dens Delta. Man ansaa med andre Ord vore Brunkul for at være allochtone Dannelser1). Grunden til, at Johnstri p, der dog ansaa de tyske Brunkul for autochtone og aflejrede i Ferskvands-Bassiner, antog en anden Dan- nelsesmaade for de jydske Brunkul, var - som ovenfor nævnt — i\fn, at alle den danske „Brunkulformation "s Forsteninger var Salt- vandsdyr, og at der ikke i Kullene eller de dem ledsagende Lerlag var fundet Levninger af Blade eller Frugter. Mine Iagttagelser førte mig hurtigt til den Opfattelse, at de jydske Brunkul ligesaavel som de tyske er autochtone og aflejrede i Fersk- vands-Bassiner. Det viste sig nemlig, at Træstammerne langtfra spillede en saa dominerende Rolle i Kullagene som Drivtommer- Theorien formentlig maa kræve. Vel indeholder Kullene paa mange Steder tal rige Stammer og Stammestykker, for alier største Delen af Naaletræer, men næppe flere end Fyrrelaget i en almindelig dansk Skovmose (det maa erindres, at Xaaletræernes Ved paa Grund af dets store Harpiksindhold er langt mere holdhart end Veddet af tokim- hladede Planter), og mange tyske Brunkulflotzer indeholder store Mængder af Stammer, uden at man derfor opfatter dem som alloch- tone. Endelig gør de Stammer og Stammestykker, jeg udgravede af i Spørgsmaalet, om Kullagene — saavel Brunkul som Stenkul — er autochtone eller allochtone Dannelser, er gammelt og ofte diskuteret, jfr. Potonik 189(5. 71 Kullene, ikke Indtryk af Drivtømmer: de er i Reglen ikke rullede eller afrundede og ofte har de endnu Barken paasiddende. Endvidere: trods ihærdig Søgen fandt jeg intetsteds i Glimmerleret eller Sandet, der overlejrer og underlejrer Kullene, mindste Spor af Saltvands- Forsteninger, og saadanne er aldrig omtalte fra vore Brunkul eller de Lerlag, der ligger umiddelhart over eller under disse. Mine Undersøgelser viste derimod straks, at naar der hidtil ingen Blade eller Frugter var kendt fra de jydske Brunkul, heroede det udelukkende paa mangelfuld Undersøgelse. En flygtig Gennemgang af Kulbunkerne i Vesterskov, de sidste Rester af Ring's Udgravninger i 1861, gav som Resultat, at der fandtes haade Sequoia- og Laurus- Blade i disse ..Kul", der i 37 Aar havde ligget udsat for Vind og Vejr; blot man flækkede det skifrede ..Kullag' i Salten-Profilet, viste der sig Hundreder af fine, velbevarede, forkullede Smaablade af Pteris, og Sønderskov-,. Kullene" gav ligeledes straks i Marken smukke Re- sultater: en velbevaret Fyrrekogle, talrige Frø af Sequoia og Alnus- Rakletene. Mine Fund gav da ogsaa snart Stødet til, at en anden Opfattelse af Brunkullene kom til Orde; Ussing udtalte paa Grundlag af dem (1899, S. 137), at den gamle Anskuelse sandsynligvis er urigtig og senere (1904, S. 156), at Fundet af talrige og velbevarede Bladaftryk (Naaletræer) tyder paa, at Aflejringen har fundet Sted i Ferskvands- sumpe. Som parenthetisk bemærket (S. 4) betragter jeg dog ikke Spørgs- maalet som løst alene ved Fundet af Landplanter i Kullagene; thi Blade og Frugter af Landplanter findes som bekendt ofte — udblæste og udskyllede — i Ler og Gytje i Fjorde og Laguner1). At Brunkullene bør opfattes som autochtone Dannelser forekom- mer mig derimod bevist derved, at paa alle de Lokaliteter, hvor jeg kunde undersøge Kullenes Underlag, fandt jeg en udpræget Fersk- vands-Gytje under dem og i saa nøje Forbindelse med dem, at der ikke kan være Tvivl om, at Gytjen og Kullene er sammen- hørende Dannelser og én sammenhængende Ferskvands- Bassin-Aflejring, analog med den almindelige Lagfølge: Tørv over Gytje i vore Skovmoser. Baade i Salten-Profilet og i Sønderskov dannede den brune, mere eller mindre tydeligt lagdelte, bituminøse, noget glimmerholdige Gytje en jævn Overgang mellem de overliggende, glimmerfri Kul og det underliggende Glimmerler, og ogsaa blandt Kulstykkerne i den *) Alex. Agassiz's berømte Dybhavs-Undersøgelser i det Stille Hav og den meksi- kanske Bugt viste endog, at talrige Planterester, Blade og Stængler, fandtes aflejrede indtil 150 geogr. Mile fra Kysten paa Dybder indtil 2000 Favne (Agassiz, 1891). 72 gamle Kulbunke i Vesterskov fandl jeg Brudstykker af Gytje; del \;ir netop dem. der i mlcln tldl Seqaoia og l.uiirus. Ved Sandfeldgaard, hvor jeg i 1 906 havde en udmærket Lejlighed til ;it studere Gytjen nærmere, danner den, som ovenfor nævnt et c. l,eo ni. mægtigl Lag og er udprægel lagdelt; paa de vandrette Lagflader lindes en ganske tynd Belægning af yderst fint, hvidt Glimmersand, og Lagfladerne viser ved Spaltning en meget karak- teristisk Tegning (jIV. Fig. il), idet de bvidpudrede Plader er gen- nemtrukne af et uregelmæssigl Net af grovere og tyndere, mørke Linjer, der vistnok skyldes smaa Forskydninger i Massen og ikke i y- y~*;. Fig. 11. Brunkul-Gytje fra Sandfeldgaard. Horizontal Lagflade. (Naturlig Størrelse). staar i Forbindelse med Organismer. Gytjelaget hviler her paa grovt Kvartssand og er skarpt sondret fra dette, men opefter gaar det jævnt over i de jordagtige Brunkul. Under Udgravningen af Profilet ved Sandfeldgaard lod jeg - for at kunne arbejde tørt i Udgravningen — grave en Rende ned til Engen; en Del af det vandfyldte Kvartssand under Gytjelaget skylle- des ved denne Lejlighed bort med Vandet, og et tæt Rodfilt, der hang ned fra Gytjelagets Underflade, kom da til Syne1). De fleste *) Potonié (1907, S. 10) giver et Hillede af en analog Rohrichtboden« under et Brunkullag ved Teuchern Prov. Sachsen). Rødder, der fortsættes ned i Underlaget under Kul eller Tørv, betragtes i Almin- delighed som sikre Beviser for Kullenes eller Tørvens Autochtoni; i dette Tilfælde, hvor jeg ikke kunde følge Rødderne opefter gennem Gytjen, beviser de naturligvis intet med Hensyn til Gytjens eller Brunkullenes Autochtoni. 73 Rødder er kun faa mm., enkelte 1- — 1,5 cm. i Tværsnit; deres Epi- denn og Centralcylinder er særdeles vel bevarede; Røddernes Længde er 10 — 15 cm. Disse Rødder, der ikke kunde følges op gennem den overliggende Gytje, maa være Resterne af den første Vegetation paa Stedet; senere har den Sø dannet sig, hvori Gytjen blev aflejret, og først langt senere er Søen efterhaanden „groet til" og den Tørvedannelse be- gyndt, hvorved de egentlige, jordagtige Brunkul dannedes. Ganske vist kunde man a priori tænke sig, at Gytjen var en Brakvands-Gytje og at man burde søge Analogien til den i vore hævede Fjordvige fra Tapes-Havet, i hvilke man træffer samme Lag- følge som i Moserne: Tørv over Gytje; en nøjere Undersøgelse af Gytjens Indhold af Fossiler afviste dog hurtigt denne Tanke; thi dels indeholdt Gytjen ingen Saltvands- eller Brakvands-Organismer1) og dels indeholdt den forskellige Ferskvandsplanter: Frø af Hij- drocharis tertiaria, en hel Række udprægede Ferskvands-Diatoméer samt Ferskvandsalgen Botryococcus Braunii. Denne Brunkul-Gytje (Dy sod il, som den ofte kaldes i Littera- turen) viste sig overhovedet langt rigere paa Blade, Frø og Frugter end de egentlige Kul; de allerfleste af mine Plantefund stammer fra Gytjen. At tidligere Undersøgere havde overset Gytjen eller ikke holdt den ude fra de egentlige Kul, lader sig let forklare, da Overgangen mellem Gytjen og Kullene altid er jævn. Hvad nu de egentlige, jordagtige Brunkul over Gytjen angaar, da har Leo Lesquereux allerede for længe siden (Mining magazine, Febr. 1860) paavist den fuldstændige Analogi mellem de amerikanske Dismal- og Alligator-Swamps og de tertiære Brunkullag, en Analogi, der bliver saa meget mere fuldstændig for de Brunkullags Vedkom- mende, der for en stor Del — f. Eks. Kullene ved Senftenberg i Nieder Lausitz — er dannede af Taxodium distichum. I Senftenberg- Kullaget, hvoraf Potonié (1896) har givet et udmærket Billede, findes 3 adskilte Horizonter med mægtige Taxodium-Stubhe staaende paa Roden; saadanne opretstaaende Stammer paa Roden er ikke kendte fra vore jydske Brunkul'2), men det fremgaar ogsaa af Potonié's Ud- talelser (1. c), at de er en Sjældenhed i de tyske Brunkul. J) Bortset fra de enkelte Diatoméer, der af Ostrup betegnes som »Ferskvands- og Brakvandsformer« (se S. 61). 2 I Mineralogisk Museums Arkiv findes to Breve fra Hr. Chr. Christensen. Man- sing pr. Kjellerup, daterede 30. Septbr. og 15. Novbr. 1901, med Oplysning om, at der hos Hr. Chr. Sørensen i Balle, c. */a Mil Nordvest for Silkeborg, er fundet »Trækul- lejer« og »opretstaaende Træstammer med Sand og Ler imellem« i 12 — 30 Alens Dybde under et c. 12 Alen tykt Lerlag. Det fremgaar ikke helt klart af Brevene, hvad det er, Meddeleren har set; jeg fremdrager dem her, for at en kommende Undersøgelse paa denne Egn kan have sin Opmærksombed henvendt paa Lokaliteten. 71 Boringerne ved Sandfeldgaard synes forøvrigt ogsaa al tale for Kullagenes Autochtoni, idel de antyder, al Kullene er lejrede i Mere adskilte Bassiner; der Foreligger dog ikke Boringer i tilstrækkelig Mængde til, :ii disse Bassiner har kunnet indtegnes paa Kortskizzen (S. 32, Fig. 5), hvor kun del bedst undersøgte Bassins Sydgrænse har kunnet indlægges med nogen Sikkerhed. Men disse Boringer gav ligesom de ældre Iagttagelser i Horsens H\ og Dallerup »len interessante Oplysning, ;il der ligger mindst ;; t Kullag over hinanden. Herved fremkommer en yderligere Over- ensstemmelse med de tyske Brunkullag; for kun al nævne de os nærmesl liggende, kan henvises til de af Gagel ( r.tuT. 3) omtalte Boringer i Slesvig og Holsten, der gav indtil «s '.» Brunkullag over hverandre. Del synes jo overhovedet at være karakteristisk for Kul- dannelserne ligefra Stenkulperioden, at flere Kullag er knyttede til hinanden. Den Tanke ligger nær, al ogsaa de Glimmerler- og Sandlag, der. optræder i Forbindelse med Brunkullagene, er Ferskvandsdannelser, en Tanke, som linder Stolte i E. ØSTRUP's ovenfor anførte Diatomé- Undersøgelser og som vel allerede ligger i Gottsche's Udtalelser, al han betragter hele del mægtige Kompleks af Glimmersand, Kvarts- sand og Glimmerler med chokoladebrun Farve i Hamburg-Boringerne som „einheitlich" (citeret af Gagel 1907, 3). Det brune, fede Glimmerler, der ligger over det øverste Kullag ved Sandfeldgaard (se Profilet Fig. 13, S. 30) og som vistnok ogsaa forekom- mer i den under dette Kullag liggende Lagserie, fortjener i høj Grad en nærmere Undersøgelse; jeg fandt aldrig — trods ihærdig Under- søgelse — nogen makroskopisk bestemmelig Planterest i det, og jeg tænker mig nærmest, at del er dannet ved en Sammenæltning af Kulpartikler og Glimmerler; muligvis skal det dog opfattes som en Gytjedannelse ; det indeholder vistnok betydeligt færre organiske Be- standdele end Gytjen. .leg har ikke fundet denne ejendommelige Modifikation af Glim- merleret omtalt i vor Litteratur, men den lindes flere Gange anført i Journalen fra Boringen ved Bryggeriet „Horsens" (S. 52) ligesom fra Boringerne i Hamburg. Harpiks. I Kullene fra Sønderskov, men især i Kullene ved Sandfeldgaard fandtes talrige smaa Harpikskugler, i Reglen kun faa mm., sjældnere 1 å 1,5 cm. i Tværsnit. Indvendig var de mørke- brune, udvendig oftest beklædte med en tynd, lysere gul Forvitrings- skorpe; ret ofte var de helt forvitrede til et lyst gult eller rustbrunt Pulver; undertiden forekom Harpiksen ogsaa som Sprække-Ud- fyldning i Brunkullene. Hr. Cand. mag. E. M. Xøhkkgaard har velvilligst foretaget en Undersøgelse af disse Harpiksprøver; ved tør 75 Destillation gav de alle en brungul Fernis uden Krystaller og viste sig saaledes alle (jfr. Nørregaard, 1903) at hore til Retinit- Gruppen og ikke at være Succinit (egentligt Rav). Alder. Som ovenfor nævnt henfører J. P. J. Ravn de jydske Brunkul til Nedre-Miocen; den ældre Miocentid har som bekendt været en ..Fastlandstid", og næsten alle de nordtyske Brunkul hen- føres til dette Tidsrum. De faa bestemmelige Planter, der hidtil er fundne i de danske Brunkul, taler ikke imod denne Aldersbestem- melse af Kullene. Gagel antyder (1907, 3), at nogle af de i Slesvig og Holsten op- trædende Brunkul muligvis er pliocene; Brunkullene ligger nemlig f. Eks. i Omraadet ved Liibeck i et paafaldende højt Niveau, umid- delbart under Diluviet og underlejrede af miocene Lag, medens de i dette Omraade ikke kendes mellem Miocen og Oligocen; men navnlig støtter Gagel denne Formodning paa, at der ingen marine, pliocene Lag kendes fra Slesvig eller Holsten, saa at Pliocentiden efter al Sandsynlighed har været en Periode med marin Regression, i hvilken der har været Betingelser for Dannelsen af Brunkul. Senere Undersøgelser maa afgøre, om Brunkullene paa Fasterholt Bakkeø og de Brunkul, som angives fundne ogsaa paa Sandfeld Bakkeø (i de derværende Teglværksgrave ved Hundshøj og Tegl- gaards Teglværker, under Glimmerler med Skaller), er jævnaldrende med Kullene paa Hedefladerne, eller om de er yngre end disse. Analyser o<> Brændværdibestemmelser saml Be- mærkninger om Brunkullenes Anvendelse. Allerede Forchhammer publicerede Brænd.værdibestemmelser af de jydske Brunkul; i 1845 meddelte han følgende Bestemmelser Brunkul Ira Thyholm ;$0 1 1\ analyserede, ilds af Moseselskabets Ingeniør, Cand. polyt. J. J. Tylvad, dels af Ingeniør, ('.und. polyt. Air. Stage. lir. Tylvad's Analyser, der tidligere nar været trykte i „Mose- bladet" (Novbr. 1907), ga\ følgende Resultat: Prøven mærket V Te ~c Ol < c s: - — c 3 - o i; Efl - -= = < 'n .1' S °fo % °'0 °fo 1 1 13,6 13,7 21, 23, i 2,1 4,' 3730 3630 :!Hiii II 14.7 7,7 :;. 5003 1619 Do. 14,9 i;. 49I18 3 II 15,02 8, 6,2 1970 - III 13,9 7,8 3,9 6,6 5190 474(1 3 Do. 1 1. 3,9 5203 — IV 14.« 9, 4.4 5,3 4590 1212 Do. 1 1. 1,4 4.V74 V 15,5 7.4 5, .").<•. Kil:; 12 1.'. Do. 15, 5, 1600 VI 13,3 33,3 1,8 2753 2465 VII 9, 48,3 0, 2;s24 2102 VIII 9,6 44.1. 0,88 2(11)7 2. 'i 7 2 „ IX 10,8 29,4 1,6 3514 :5149 — * Do. 10,8 29 e ;;:„s(i 9 Do. 11.1 28,8 :.. 3512 3149 Do. 11. 1.6 I5.V72 § X 12.7 26,3 1.4 5,5 :5s:ir> 3457 £ Do. 13,0 1.. 3730 XI 14,2 20,b 2.7 4,9 :5«.),s:i 3628 Do. 1 1. 2.7 1009 Fra Hr. Stage har jeg modtaget følgende Beretning: Af de tilsendte Kul fra Sandfeldgaard blev der udtaget Gennem- snitsprøver, saaledes at baade større og mindre Stykker blev ligeligt repræsenterede. De fint malede Prøver kunde for største Delen ikke formes til Briketter til Brug ved Brændværdibestemmelse, uden at noget Vand blev presset ud. Derfor blev en Portion af hver tørret i Vandtorreskah indtil konstant Vægt, og disse anvendtes saa til Brænd- værdibestemmelse. — Brændværdien er dels angivet som den i Ber- thelot-Mahlers Kalorimeter fundne totale, dels som den nyttige o: den totale minus den Varmemængde, som de ved Forbrændingen dannede Vanddampe kunne antages at berøve Fyret. Denne er sat til 650 Kg.0 pr. Kilo Vanddamp. — Desuden er udregnet Brænd- værdien af den vand- og askefri Substans for derigennem at danne 81 tiC M X "* OS ri 1^ os C3 o — r^ -f OS C5 LO •-2 n 1^- CC ri ri -r -* O CC '-. ifl ■ O >.o lO iO o o / ■s. ~i ~ 2° * pQ 1 T y: 22 — co O! -1" cø ro pH PH CC SM ri s i^- os 00 i^ CC ri -f •-: 00 uO - LO ri cn [^ i— ri T* -f CC n — uO to 1* i^O in i-O eo ifl "O , ~ > = - — Si r o £ U Q H- — ' ■»j ,_' to ,-' to — s CYJ l-~ uo" 95 oT ^ ~ "C" — <* <* CN ri CO CO ri - c ° -c 5 C8 1I« w > 03 ri gg >fl ia — — ~ -f — Q ,- pH -t" SO ri cc t^ co tiC M X r- ri ri -f -? ■<* n ri ri -* -* •»* >. ■s. "" ■p 05 B -r; t^ 00 LO „ ^_ lO -f 0 Cl ^ o t/3 ri .o '■*+ -f ri X -r .£ — "* X X o X X ri -f Tjl — LO (O ■*t> «* ri ri -+ -f ■* k S — OQ S — ■ ^2 g — — co cc co co OS n CO -r i> os iO 10 -* -f -+ i> er -t- t~- cr. O ri OS er os -t lo cn n CC ro i-. ro ri 00 o -p -1- n h CC CC l^ o -+ T -c '-: cc cc X X c; S CC 03 cc cc ri ri -* -f ^ LO uo lc; "53 -t -c • o >o LO L-5 i~ i': -* •"* -f -r m n CM SN co co -f -f ■* '■t -c -c aa m c [AOAS °/0 » r. _„ "J -_ * "i ", ■* '", ™ "r ■* w ^*> ■ 0 l.o -r CO CO ri ri - - 35JSV " „ o: — r- O 50 >o te I> -t 00 t^ to GN "* ■* -* n (M u X lAOAS % o '_ ** cc co Tj< CO **" CN co co ri CM ri * n n ~ o *■" « - -* N ■* -r n — X i^ X — o PU,'A °/o OQ — PH GO CO t^- X I> CC; cc GN OS - ■"* GN cn ~" CN ■-1 -~ «-" "-1 ri ■— •IX SUOAØJJ "~ = = p> > p> > p> >< X X >< 1/ , . s— » =3 S Xn^utiJa 3f;A9-iniiunja 82 el Skøn over det forbrændelige Stofs større eller mindre bituminøse Karakter. Svovlbestemmelserne angive Totalsvovlmængden. De ere udførte i de ikke tørrede Prøver ved at ilte Kullene med Kaliumkloraf og Salpetersyre indtil klar Opløsning (med Undtagelse af nogle Aske- bestanddele). Af den usædvanlig stærke Udvikling af Svovlsyrling i Porbrændingsbomben skønnes, al i\vw langl overvejende Del af Svovlet er tilstede i forbrændelige Forbindelser. lir. Driftsbestyrer Irminger, Københavns Østre Gasværk, lod i 1901 paa min Anmodning velvilligst foretage en Undersøgelse al" Brunkul fra Sandfeldgaard ; Resultatet var følgende Rapport: Brunkullene underkastedes en tør Destillation paa samme Maade som Stenkullene lil Fremstilling af (las. Der destilleredes 2 Pd. Brunkul ad Gangen i en lille Jernretort, som opvarmedes ved en kraftig Bunsen'sk Gaslampe. Dei- destilleredes ved 2 forskid lige Temperaturer, en højere, e. 1100" Celsius, omtrent den samme som anvendes i Kulgasværker, og en lavere, e. 700" Celsius, omtrent svarende til den ved Destil- lation af Træ anvend le. I første Tilfælde sættes Kullene ind i Retorten, naar den er bleven varm, i sidste Tilfælde straks, naar Opfyringen begynder. Gassen blev befriet for Tjære, Gasvand og Svovlbrinte og opsamlet i en Klokke over Vand. Dens Lysstyrke. Varmeevne og Vægtfylde blev maalt, ligesom den ogsaa blev analyseret. Tjajremængden kunde ikke bestemmes. A. Destillationsforsøg ved den højere Temperatur, e. 1100° Celcius: Destillationen varede e. 25 Minutter. Der blev 11483 Cbf. Gas pr. Ton Brunkul og 44,9% Kokes, der slet ikke var sammen bagte. Gassens Lysstyrke er næsten Nul. Gassens Vægtfylde 0,-i (Luft = 1). Gassens Varmeevne 218 Pd. Varmeenheder pr. Cbf. Gassens volumetriske Sammensætning er: 20., 0 C()o (Kulsyre). 4,5 - CnHm (Tunge Kulbrir iter) 0,0 - O (Ilt). 24,3 - GO (Kulilte). :jb,o - H (Brint). 12,o - CH, (Methan). 2,6 - N (Kvælstof). 100,o% 83 B. Destillationsforsøg ved den lavere Temperatur, c. 700° Celsius: Destillationen varede c. 2 Timer. Der blev 4665 Cbf. Gas pr. Ton Brunkul og 48,4 °/0 Kokes, der slet ikke var sammenbagte, 25,5 °/o Aske i Koksen. Tjæren satte sig i Rørene og Apparaterne som en brun til sort, smørelseagtig Masse. 22 °/0 Gasvand af svagt sur Reaktion og en karakteristisk, meget ubehagelig Lugt. Gassens Lysstyrke er Nul. Gassens Vægtfylde = 0,9 (Luft = 1). Gassens Varmeevne 219 Pd. Varmeenheder pr. Cbf. Gassens volumetriske Sammensætning er: 26,6 /o COs (Kulsyre). 2,6 - CnHni (Tunge Ki ilbrinter). 0,8 - O (Ilt). 19,9 - CO (Kulilte). 22,4 - H (Brint). 19,5 - CH4 (Methan). 8,2 - N (Kvælstof). 00,0 lo Tjæremængden kunde ikke bestemmes direkte, men den kan højst have været 15 °/0. Kullenes Varmeevne kan nogenlunde beregnes af Resultaterne af Destillationsforsøgene ved høj Temperatur, idet Tjæremængden da er den mindst mulige, saa Resultatet vil blive nogenlunde rigtigt, hvis man adderer Gassens og Koksenes Varmeevne. Gassens Varmeevne er for 1 Pd. Brunkul . . 1232 Pd. Varme-Enheder Koksenes Varmeevne 2752 Pd. do. lait... 3984 Pd. Varme-Enheder Brunkullenes Varmeevne er da c. 4000 Varme-Enheder. Askemængden i Brunkullene er 12,3 °/o- Brunkullene indeholder tørrede ved 100° Celsius 3,2 °/0 Svovl. Københavns Ostre Gasværk d. '22. April 1901. (sign.) Steenstrup. NI Brunkul fra Skærbækgaard. Fra V. Stein's Laboratorium foreligger følgende Undersøgelse af Brunkullene fra Skærbækgaard1): Der indeholdtes i den Tilstand, Brunkullene vare ved Indsen- delsen: Bortglødelige (organiske) Si.. Mer 60,98 " „ Aske ] ,96 - Vand ;57,n« - I00,oo " „ Beregne! lil v a n d fri Ti I s la n d: Bortglødelige (organiske) Stoller 00, *» % Aske 3,n - LOO.oo °/0 Kalorimetrisk Bestemmelse al' Brændværdi, foretaget i Berthelot-Mahler's Bombe-Kalorimeter: I den Tilstand, Brunkullene vare ved Indsen- delsen med 37, oe °/0 Vand 3oo0 Varme-Enheder Fragaar for Vandindholdet og det ved Forbræn- dingen dannede Vand (0,633 X eeo) 418 do. 3132 Varme-Enheder Beregnet til vandfri Tilstand 5640 Varme-Enheder Fragaar for det ved Forbrændingen dannede Vand (0,262 '/ eeo) 1 7;i do. 5407 Varme-Enheder I Brunkullene herfra foretoges af samme Laboratorium følgende Svovlbesteinmelse: Der fandtes i den Tiisland, Kullene var ved Indsendelsen: Svovl, bortbrændeligt 1,94 °/0 do. i Asken 0,i3 - do. Totalmængden 2, o? °/o Aske 1,96 °/0 Fugtighed 37, oe - 1 Velvilligst overladt mig uf D'Hrr. Jessen & Olsen, Esbjerg. 85 Beregnet til vandfri Tilstand: Svovl, bortbrændeligt 3, os °/o do. i Asken 0,21 .. do. Totalmængde 3,29 °/0 Aske 3,n °/0 En Brændværdibestemmelse af Brunkul fra Skærbækgaard, udført af Moseselskabets Ingeniør, Cand. polyt. J. .1. Tylvao (..Mosebladet", Xovbr. 1907) gav en absolut Brændværdi af 4389 Kalorier for Kul med 17,7 °/o Fugtighed. Brunkul fra Skærbækgaard lod Hr. Driftsbestyrer Irminger i 1904 paa min Anmodning velvilligst undersøge paa Københavns Østre Gasværk; herom foreligger følgende Udtalelse: Brunkullene blev destillerede i Prøvegasværket, nemlig 2 Pd. ad Gangen, idet Destillationen af 2 Pd. varede ca. 25 Minutter. Be- sultatet var følgende: lste Prøve 2den 3die Cbf. (i;is pr. Ton Kul 7864 .S 135 8080 Vgf. i.f Gassen 0,742 0,741 0,742 Gassens Lys- styrke i Hef- oer Lys under 1 1 1 Gassens Var- meevne i Pd. V. E. pr. Cbf. 195 100 194 /o Kokes 27,5 28,o 28,o Gennemsnit .... 8026 0,742 under 1 193 27, s Koksene var slet ikke sammenbagte; de indeholdt 9,3 % Aske. Analvse af Gassen: lste Prøve 2den Prøve Gennemsnit '->5 o °l zo>* lo co2 24,8 °/0 æ2 25,o % co2 3,8 - '-'ri Hm 2,9 - CnHm 3,. ^nrlni 0,o - O 0,o - O 0,o - o 20,7 - CO 18,2 - CO 19,4 - CO 30,2 - H 35,9 - H 33,i - H 16,3 - CH, 15,3 - CH4 15,9 - CH4 3,8 - N 2,7 - N 3,2 - N 100,o °/ 100,o % 100,0 °/0 Gassen var af en meget ubehagelig Lugt. 5. Januar 1904. (sign.) C. Madsen. 86 Brunkul fra Tanderup Kær. En Prøve Brunkul fra Tanderup Kær, indsendt til „Mosesel- skabet" i Sparkær, havde ifølge Analyser, foretagne i L906 af Sel- skabets Ingeniør, lir. (-and. polyt. J. .1. Tylvad, følgende Sammen- sætning og Brændværdi: Iste Forsøg 2de1 Forsøg 3die Forsøg Fugtighed 6,9 °/o 6,9 °/0 9,, "0 Aske 2,3 - Svovl 3,5 - ;>,.-, - Absolut Brændværdi. 5570 V. E. 5603 V. E. 5520 V. E. Nyttig do. . 5186 5219 5136 — Brunkul fra Voldborg Kær. Fra Voldborg Kær ved Sallen Langsø foreligger en Brunkul- Analyse, foretage! 1906 af Ingeniør-Firmaet F. L. Smidth £ (lo., Ko- benhavn *): ..Kullene indeholdt ved Modtagelsen i vort Laboratorium 45 °/0 Vand. Efter Lufttørring i ca. 3 Maaneder i Laboratoriet var Analysen følgende: Bortglødelige organiske Bestanddele . . . 66,11 °/0 Aske 18,65 - Vand 1 5,24 - Brændværdien af Kullene med de 15,24 °/o Vand var .'»794 Calorier, omregnet til vandfri Tilstand 4595 Calorier." Det har naturligvis i Tidens Løb ofte været paa Tale at anvende de jydske Brunkul; de Heste af de i det foregaaende omtalte Udgrav- ninger, Analyser og Brændværdibestemmelser er foretagne med en eventuel Udnyttelse af Brunkullene for Øje, og der er vel ikke Tvivl om, at man en Gang vil gøre Alvor af at udnytte de Værdier, som vore Brunkul faktisk repræsenterer. Enkelte Udtalelser angaaende Kullenes Værdi og Anvendelighed vil være af Interesse i denne Sam- menhæng. Forchhammkh siger (1848) om Brunkullene, „at deres Brændeværdi er noget bedre end Torvens og noget slettere end de bornholmske Kul; de høre derfor til de mindre gode mineralske Brændmateria- lier, og da de Heste af de Egne, hvor denne Formation findes, ere rige paa Tørv, har man hidtil ikke benyttet de allerede opdagede Velvilligst overladt mig af Hr. Ingeniør, Cand. polyt. Alex. Foss. 87 Brunkullag og ikke gjort sig Umage for at finde nye. Man kan alligevel forudse, at de i en tilkommende Tid, naar Tørvemoserne for Størstedelen ville være forbrugte, ville blive Genstanden for vig- tige Bjergværksforetagender og foranledige en langt større Udvikling af de to for Landøkonomien særdeles vigtige Industrigrene, nemlig Mursteensfabriker og Kalkbrænderier. Det vilde allerede nu være af stor Interesse ved Boringer og andre Undersøgelser at prøve paa at finde Brunkullag, da Tørvemanglen allerede er indtraadt i enkelte Dele af det an lorte Distrikt1)." Af C. Ring's første Bapport til Finansministeriet om Brunkullene i Silkeborg Statsskove, dateret 12. Juli 1861, gør jeg følgende Uddrag: „Saavel efter Undersøgelse af Gasværksbestyrer Howitz som ved praktiske Forsøg af Fabrikejer Drewsen paa Silkeborg maa Kul- lenes Brændeværdi (og derved ogsaa omtrentlige Pengeværdi) ansees for lidt mere end i/s af bedste engelske Dampskibskul, hvilke sidste efter Drewsen's Opgivelse kostede ham der paa Stedet [Silkeborg] 1 Rdr. 4»S Skill. pr. Tønde. Brunkullenes Værdi der i Egnen maa derefter ansættes til 48 Skill. pr. Tønde. Kullene ere ikke skikkede til at give nogen meget høi Varme og de udbrede under Forbrændingen en temmelig stærk Lugt. Man tør derfor foreløbig ikke regne paa deres Anvendelse uden til simplere Brug, saasom: under Dampkedler ved Teglbrænderierne og Kalk- ovnene. — Naar de umiddelbart efter Brydningen udsættes for Solens og Veirligets Indflydelse, revne og skalle de meget stærkt; for at give en god Handelsvare maa det derfor ansees for uomgængelig nødven- digt strax at kunne bringe dem under Tag. Hvorvidt de med Tiden ville kunne faa Indgang i Huusholdningen vil bero paa, om ikke den sig udbredende Lugt vil træde hindrende iveien; i den Henseende fordre de stærkt trækkende Ovne. Det er dog rimeligt at antage, at de ville kunne bruges der, hvor Steenkul hidtil have været anvendte, idet disse stille den samme Betingelse, l) Udhævet af mig. N. Hz. 1 sin Afhandling: Om KuldannelseriK- 1X4.")). skriver Forchhammer folgende (S. 313): »Selve Danmark har foruden virkelige Brunkul en meget stor Mængde kulholdende Lag. de indeholde imellem 7a °/o og 6 % Kulstof, have undertiden en Mægtighed af flere hundrede Fod og strække sig, hvis de overalt forekomme, hvor Brunkulforma- tionen findes, hvilket vi maa formode, over '/s af Danmarks Areal;« han maa hermed tænke paa Glimmerleret. De Analyser af Glimmerler. jeg har ladet udføre, svarer ogsaa meget godt til Forchhammers Angivelser: En Prøve af sort Glimmerler fra Egelund Teglværk (i Bjerge Herred) indeholdt c. 7 — 8% Kulstof: to Prøver af Glim- merler fra Jærnbanegennemskæringen i Munkebjerg ved Vejle indeholdt henholdsvis 6,27% og 8,34% Kulstof 'alle tre Analyser udførte af Detlefsen & Meyer's Labora- torium. København). NN og her x i 1 en Fordeel, som Brunkullene have fremfor Steenkullene, komme i Betragtning, nemlig den, at de holde Ilden langl bedre. Nogle Landsbysmede have prøve! dem paa Essen, og de sige vel al kunne smede ved dem, men ikke sveise; de give, som de udtrykke sig, tii tung Ild. idel di1 ikke ere sammenbagende. Maaske Praxis vil føre til det Resultat, al en passende Blanding med Newcastle Kul vil være hensigtsmæssig og besparende. Deres fordeelagtige Anvendelse ved den jydske Jernbane er meget tvivlsom. I saa Henseende maa bemærkes, at Brunkullag i Alminde- lighed indeholde endeel Svovlkiis (som virker angribende paa Ma- skindelene), og at ét lignende Stof ogsaa er fundet her; hvorvidt det imidlertid forefindes i nogen videre skadelig Mængde, eller om det ikke muligen vil kunne fraskilles ved en simpel Sortering, kan kun afgjøres ved Lagenes fremtidige Bearbeidning. " E. Dalgas (1868, S. 50 51) meddeler om Brunkullene ved Sand- feldgaard, at de er „saa svovlholdige og forøvrigt saa slette, at de vanskelig kunne faae nogen synderlig Anvendelse. Beboerne bruge dog stundom det sorte Leer (det ote Lag fraoven) [jfr. Lig. 2, S. 29] til deraf at brænde Mursteen og benytte da dertil Brunkullene, men Stanken, som denne Brænding foraarsager, skal være aldeles ulaalelig og kunne udbrede sig en heel Mi il fra Brændingsstedet." Johnstrup udtaler sig (1875) paa følgende Maade: ..Brunkullenes Brændværdi er efter Analyserne kun lidt større end gode Tørvs'; han antager derfor, „at de jydske Brunkul for nærværende Tid næppe ville kunne faa nogen større praktisk Anvendelse, med mindre der skulde findes mægtigere og mere gunstig beliggende Lag end de hidtil kendte. Da Tørvemoserne efterhaanden opskæres, og der som Følge deraf i mange Egne kan opstaa en følelig Mangel paa Brændsel, ville Brunkullagene muligvis engang i Tiden kunne faa en Betyd- ning, som de nu ikke have. De bør derfor ingenlunde ringeagtes, men fortjene at underkastes en grundigere Undersøgelse, end der hidtil er blevet dem til Del.1) Den mindre gunstige Dom, der her er fældet over de jydske Brunkul, vil maaske Mange finde for streng, naar man ser hen til den udstrakte Bearbejdelse, der er blevet dem til Del andetsteds, f. Eks. i Preussen, hvor Produktionen i Aaret 1870 udgjorde ikke mindre end 152 Millioner Centner til en Værdi af over 7 Mill. Thaier." I 1902 — 04 var Preussens Brunkul-Produktion og dens Værdi (Zeitschrift fur praktische Geologie, 1906, Nr. 3): 1902 190:5 1904 36,228,285 Tdr. 38,462,766 Tdr. 41,153,576 Tdr. 83,474,930 Mark 77,320,904 Mark 92,239,200 Mark J) Udhævet af mig. N. Hz. 89 De væsentligste Indvendinger, der er gjort mod de jydske Brun- kuls Anvendelighed, er, at Kullagene er for tynde og Kullene for svovlholdige. De hidtil kendte Brunkullag er vel nok for tynde til, at det kan betale sig at udnytte dem; men hvor mange Brunkullags Mægtighed og Udstrækning kender man? Altfor faa til at have nogen begrundet Mening derom! Som det fremgaar af de foran givne Oplysninger om de hidtil kendte Brunkullag, har man i de fleste Til- fælde ikke gravet gennem de Kullag, man tilfældigt er stødt paa ved Gravning1). Endnu mindre kender man til Kullagenes Udstrækning. Først naar man ved Boringer har konstateret de øverste Kullags Mægtighed og Udstrækning (thi sandsynligvis lindes overalt flere Kullag over hinanden) paa talrige Steder rundt om i .lydland, først da har den Indvending Vægt, at Brunkullagene er for tynde. Og nu Svovlholdigheden. Denne har hidtil ikke været be- stemt, og dens Betydning maaske netop derfor overdrevet. I Skær- bækgaard-Brunkullene fandtes, beregnet til vandfri Tilstand, 3, 20 " „, i Sandfeldgaard- Kullene 2,82 5,23%. ' Voldborg Kær-Kullene 3, 5 '70 Svovl, (ianske vist er delte høje Svovlprocenter, men dog ikke højere end i forskellige tyske Brunkul, der anvendes til Briketter. De cana- diske Dominion-Kul (Stenkul), der anvendes overordentlig meget som Dampskibskul, indeholder (ifølge velvillig Meddelelse fra Hr. Gas- værksbestyrer Irminger, Østre Gasværk) c. 4 °/o Svovl. E. Erdmann angiver (1907) 0,62—1,87 % Svovl i de tyske Brunkuls Baakul og 1,16 — 4,56 °/o Svovl i Tørstoffet; som Gennemsnitstal angiver han 1—1,5 °/0 for grubefugtige, 2—3 °/o for tørrede Brunkul; men under- tiden stiger Svovlprocenten for tørrede Kul til (S °/5, ja til 16 %, og selv saadanne Kul har man anvendt (Ost, Chemikerzeitung, 1896, S. 165). Langbein's Tabeller angiver en Svovlprocent for de tyske og bøhmiske Baakul af 0,23—0,15 °/0, for vand- og askefri Kul af 0,31 -7,38 °/0. Til Sammenligning med de ovenfor angivne Brændværdier for jydske Brunkul anføres efter E. Erdmann 1. c. følgende Brændværdibe- stemmelser: Jordagtige Brunkul og Ligniter i Kongeriget og Provinsen Sachsen 2000—3200 V.-E. (beregnet til vand- og askefri Substans 6000 — 7700 — ) ') I mange Tilfælde, hvor man ved Brøndgravning er naaet ned i et Brunkullag, har man ikke gravet igennem Kullene, men helt opgivet Brønden, fordi Vandet i Kullaget blev grumset, ildelugtende og »svovlet«. Man har vistnok ofte begaaet en Fejl herved, idet Vandet snart bliver rent og godt. I alle Tilfælde var det Vand, der ved Sand- feldgaard kom ud gennem de nederste Lag i Profilet, særdeles velsmagende og klart; Brønden i Fasterholt Gaard giver ogsaa godt Vand, skønt den gaar 0,6 m. ned i Brun- kullaget.. 90 Briketter 451)1) 5300 V.-E. Brunkul fra Nieder Lausitz L800 2500 Almindelige bøhmiske Brunkul 4000—5600 Bedste bøhmiske Brunkul 5500—7200 De tyske Brunkuls Brændværdi er omtrent ' 3 af Stenkullenes. Med Hensyn lil de tyske Brunkuls Egenskaber, Anvendelse m. m. henvises forøvrigl lil den udmærkede Oversigt, der gives i (i. Klein: Handbuch fur den deutschen Braunkohlenbergbau (1907). Kun én Ting vil jeg endnu poge paa: Naar vore Brunkul har faaet el saa daarligt Ry, beror det vistnok for en stor Del paa, at de faa praktiske Brændforsøg, der er gjorte med dem, er foretagne paa Fyrsteder, der har været indrettede til Fyring med Stenkul og ikke med Brunkul. Det fremgaar formentlig af det foregaaende, at vore Kul ikke er saa værdiløse, som mange hidtil har været tilbøjelige til at mene. Det lidt, der mest gennem tilfældige Fund kendes til vore Brunkullags Udbredelse og Mægtighed, opfordrer - som ogsaa fremhævet af Forchhammer og Johnstrup - - til en nærmere systematisk Under- søgelse, en Undersøgelse, som bør gaa Haand i Haand med praktiske Fyrforsøg. Vort Land er ikke saa rigt paa B rændmaterialer, at vi kan forsvare vedblivende at lade Brun ku 11 ene ligge hen. Diluviale Aflejringer. Aflejringer af ubestemt Alder med ældre Præg. Fra det lange Tidsrum, der ligger mellem Brunkullenes Dan- nelsestid Nedre Miocen og Istidens Begyndelse, kendes ingen sikkert faststaaende Lag med Planterester i Danmark. Rav-Pindelagene i Diluvialsandet fra Istidens ældre Afsnit inde- holder imidlertid — som det har vist sig ved mine Undersøgelser af deres Flora saa mange tertiære Frø og Frugter (Carpoli- ther) (foruden Rav, Brunkul og endnu ældre, antagelig jurassiske Kul), at de maa anses for at være ældre end nogen af de andre diluviale planteførende Aflejringer i Danmark. Rav-Pindelag, Almindelige Bemærkninger 02 ældre Litteratur. Som Rav-Pindelag betegner jeg de mørktfarvede Lag i Diluvial- sand, der indeholder en Blanding af tertiære og diluviale Plantearters Fro og Frugter, karakteriseret ved Carpolithes Johnstrupii, Rosenkjærii, Stratiotes Websteri og andre tertiære Arter samt Brasenia purpurea, Stratiotes aloides, Carpinus Betulus og andre diluviale Arter 92 foruden diluviale Pinde og Træstykker, saml (i Reglen) Brunkul, Brunkultræ, Jura-Kul, Ka\ in. m. De er hidtil blevne betegnede med forskellige Navne: Kullag af K. Rørdam, 1893; Rav- og Pinde- lag af N. V. Ussing is'.)1.« og 1904; Ravlag af A. Jessen 1899 og „Sorte Striber" al' II. X. ROSENKJÆR (1893 Og senere). Alle de nævnte Bestanddele i Lagene er megel stærkt rullede. Snart optræder Lagene som tynde, sorte Striber, udelukkende be- Staaende af fint Kulstøv, snart som metertykke, fastpakkede Lag al større Kul- og Vedstykker. Lagene er aabenbart sammenskyllede al' Materiale af vidt forskellig Herkomst; del er den fælles ringe Tyngde, der har samlet Materialet i særlige Smaalag. Di- iøjnefaldende, mørktfarvede Lag i det hvide Diluvialsand maa selvfølgelig tidligt være blevne iagttagne, men de blev kun løseligt og tilfældigt omtalte i Litteraturen, indtil Johnstrup paa Natur- forskermødet i København 1892 henledede Opmærksomheden paa, al de foruden Hav og Kul ogsaa indeholder Frø og Frugter. Thomas Bartholin er vistnok den første, der (1071) omtaler, at Ravet optræder sammen med sort eller forkullet Træ, i Københavns .lordbund (jfr. Chr. Vaupell, IS,"),'} og G. F. L. Saraiw 1897); først langt senere omtaler Paludan (1824) og FORCHHAMMER (1835 og 1845) et lille „Brunkullag" af Va Meters Tykkelse i Madses Klint paa Møen, aabenbart et senere forsvundet Rav-Pindelag ligesom de af Forchhammer (1848) til „Brunkulformationen" henførte Lag, der blev gennemgravede i Jærnbanegennemsnittet i Valby Bakke ved København '). Rav-Pindelag i Danmark. Kobenhavn. Thomas Bartholin's ovenfor omtalte Ravfund i København er ikke noget enestaaende; tværtimod foreligger der fra ældre og nyere Tid talrige Ravfund fra København og dets nærmeste Omegn, dels fra Moræneleret, men navnlig fra de Sandlag, der hyppigt ') Sandsynligvis er det ogsaa Hav-Pindelag, Fohchhammkr hentyder til i følgende Bemærkninger (1847): Die zum Behuf der Antage der Eisenbahn ausgefuhrten Erd- arbeiten haben deu Hiigel von Valdby bei Kopenhagen durchsch nitten, und hier die Verhåltnisse noch viet deutlicher blosgelegt. Dieselben keilformig von unten nach oben aufsteigenden Massen von Geschiebethon durehschneiden hier einen weiszen geschichteten Sand, weleher dem miseres Strandes durehaus åhnlicb ist, und welcher unser gewohnliches Seegras (Zostera marina) in kåum halb vermoderten Partien enthålt.« 93 lindes i Byens Undergrund. Som el Findested for Rav nævner V. Pingel (1887) den store Sandgrav ved .Jagtvejen, og Mineralogisk Museum ejer talrige Ravstykker fundne ved Grundudgravninger og andre Jordarbejder i København og Omegn; i mange Tilfælde er det oplyst, at Ravet er fundet sammen med Kul eller Træ. Et særligt stort Ravfund blev gjort i 1872 i Sand i 3 m. Dybde paa Blegdams- vej Nr. 32. Pingel omtaler, at ved Udvidelsen af Kobenhavns Fæst- ningsgrave under Frederik III og Kristian V fandt man Ravstykker paa 80 til 100 Lod, ..ogsaa her ledsagede af den kulagtige Masse, som ligeledes hyppigt følger med det opskyllede Rav (ved vore Ky- sler) og i Jylland kaldes Ravskarn, paa Fanø (efter Prof. Erslev) æ Brægg eller æ Dros." At gennemgaa alle de utallige Ravfund fra København og det øvrige Danmark ligger imidlertid udenfor delte Arbejdes Plan; her skal kun omtales enkelte udvalgte Lokaliteter, hvor Rav-Pinde- lagenes Lejringsforhold er forholdsvis vel kendte, og hvorfra der foreligger Indsamlinger af Frø og Frugter m. m. Valby Bakke, hvortil jeg ogsaa regner Frederiksberg Bakke og Vestre Kirkegaard, er en af de danske Bakker, hvis Bygning er bedst kendt; den store Jærnbanegennemskæring i 184(5 og dens Udvidelser i Slutningen af 90erne gav ypperlige Profiler gennem Bakkens centrale Partier, og talrige danske Geologer har i Tidens Løb besøgt, beskrevet og afbildet Profilerne. Væsentlig efter Ussing (1899 og 1904) skal jeg nedenfor give en kort Skildring af Bakkens Bygning; den er et typisk Eksempel paa en ..Bundmorænebakkes" Blokstruktur. Umiddelbart under den øvre Moræne kommer den nedre; Grænsen mellem de to Moræner markeres paa mange Steder af en isskuret Brolægning af store Sten1); paa en Strækning af 15 m. saa Rosenkjær en Dag 8 store Sten; ellers er baade den ovre og den nedre Moræne ret fattige paa Sten, især større Sten. Den nedre Moræne, der hviler paa Saltholmskalk, viste sig i næ- sten hele Jærnbanegravens Længde sammensat af vældige Blokke af lagdelt Istidssand, som vekslede paa den mest uregelmæssige Maade med Partier af stenfrit Ler (Brokke-Ler) og almindeligt Moræneler. Sandblokkene havde ofte en meget anselig Størrelse, indtil ca. 70 m. i vandret Retning; den største Sandblok, Rosenkjær iagttog i Valby Bakke, blev udgravet i 1896—97; den naaede helt op til Underfladen af den øvre Moræne og var afskaaret vandret under denne; dens Overflade var c. 3500 □ m., dens Tykkelse c. 8 m. ; en anden Sand- *) Saadanne »Brolægninger« mellem de to Moræner er ogsaa trufne paa flere Steder i København. 94 blok, der ikke ble> heil udgravet, viste i Profilel en Mægtighed af c. 16 in. '). De store Sandblokke har nogenlunde beholdt deres vandrette Lagstilling, men er gennemsatte af utallige Spring paa Kryds og tværs; de mindre Blokke er ofte stillede paa Kant2). Hovedmassen af dissr S;iikI- og Lerblokke er forsteningsfri; enkelte Sandblokke er dog rige paa Rav-Pindelag med Plantefrø, i Lerel findes hist og her Mosrester (Mosler, se nedenfor), og ei enkelt Sted er der fundet en Lerblok med sonderlrvkkede Skaller af Blaamuslinger. Blokstrukturen i den nedre Moræne er allerede af hildet af Johns- trup (1882, Tavle II, Fig. 2); senere bar Ussing (I. c.) givel to Afbild- ninger af (\vn; i Fig. 12 og 13 bar jeg afbildet dels en Sandblok, ind- l-'ot. X. Hartz, Fig. 12. Sandblok i den nedre Moræne. Valby Bukke. 1896. (De lodrette Striber i Moræneleret paa begge Sider af Sandblokken hidrører fra Gravemaskinens Tænder). lejret i den nedre Moræne i Valby Bakke, dels et mindre Parti af en saadan Sandblok, der viser de talrige Forkastninger i Sandmassen; J) Hvor Sandblokkene aaar direkte op til den ovre Moræne, er de altid skarpt afskaame foroven: kun sjældent ligger der i saa Fald Sten paa Grænsefladen mellem Sandblokken og Morænen. (Rosenkjær in litt. 1'9. ;5. 18!)<> . Del af USSING 18!)!). Fig. .V2 afbildede og omtalte Brønd profil ved Ny Carlsberg som viser en regelmæssig Rækkefølge af to fladt udbredte Moræneler-Aflejringer med lagdelt Sand imellem gaar sandsynligvis ogsaa gennem en Sandblok: ved en enkelt Boring eller Brøndgravning vil det selvfølgelig altid være umuligt at afgøre, om et saadant Sandlag er et Lag in situ eller en los Blok; kun ved store Udgravninger, ved talrige Horinger eller i Klinter kan man vente at faa Klarbed i saa Henseende; naar Rosenkiær i sine forskellige Afhandlinger altid 'åler om Sandblokke, er det efter min Mening ikke altid sikkert, om det drejer sig' om Blokke (eller Flager) eller om egentlige Lag. 95 Sandblokkene er vandret afskaarne opadtil og dækkes af den øvre Moræne; en Del af denne er dog bortgravet paa begge Figurer. I Valby Bakke har der fra gammel Tid været talrige Sandgrave; efter Kobenhavns Bombardement 1807 hentede man i stor Udstræk- ning Sand fra Valby Hakke til Nybygningerne, og indtil Slutningen af forrige Aarhundrede fandtes endnu store Sandgrave rundt om i L- % ■ * . ■ - - ■ lu. - ■■ n Kot. N. Hartz. Fig. 13. Sandblok i den nedre Moræne, Valby Bakke. 189(5. Talrige Forkastninger i Sandlagene. (Stokken tilvenstre er en almindelig Spadserestok . Bakken, hvorom de talrige Huller i dens Overflade vidner den Dag i Dag. Man fortæller endnu i Valby. om de betydelige Mængder af Rav, der samledes i disse Sandgrave, og man har tidligt været paa det rene med, at Ravet var nøje knyttet til „Ravskarnet" o: til de sorte Rav-Pindelag med deres Træ og Kul. Vaupell (1853) omtaler, at „i Sandlagene viste sig lange, sorte, fordetmeste skraa eller vand- 96 rette Striber, som deels vare dannede af Kulstøv, deels af Bruun- kulstykker; disse, der i Reglen ikke vare større end en knyttet Næve, vare afrundede og havde en sort eller mørkebrun Farve. Bruunkullene ledsages her af større eller mindre Stykker Rav." Pingel (1887) taler ligeledes om „Rav, ledsagel af Trækul" fra Jærnbane- graven i Valby Bakke. Ogsaa ved Gravningerne paa Vestre Kirke- gaard er man ofte stødl paa Rav-Pindelag med Ravstykker. Bland! Johnstrhp's Forarbejder til en Afhandling om „Ravlagene" i Danmark ' ) (som opbevares i Mineralogis!; Museums Arkiv, og som Prof. .X. V. Ussing velvilligst har overladt mig til Benyttelse) lindes hl. a. ogsaa Notitser om en Undersøgelse, som Johnstrup foretog paa Vestre Kirke- gaard i Februar 18<)'_>. Stedet laa 2<) m. o. IL; undere. 1 m. Moræneler kom man til hvidt Sand, og c. 1,5 m. nede i delle blev del hvide Sand sortplettet al' knuste og hensmuldrende Plantedele, som efterhaanden nedefter samlede sig i tynde sorte Lag med smaa spredte Stykker Rav. Valby Hakke er en af de Lokaliteter, hvorfra de rigeste Samlinger af Rav-Pindelagenes Flora stammer; i Johnstrup's Samlinger herfra (og fra Ordrup) konstaterede Gunn. Andersson (1896) Frø af Brasenia purpurea og Stratiotes aloides. Frihavnen. De store Udgravninger, der foretoges her i Begyn- delsen af Halvfemserne og som paa talrige Steder førtes gennem hele Diluviet, viste ifølge Rosenkjær (1803 og 1896) og G. F. L. Sarauw (181)7) omtrent følgende Lejringsforhold: Tuder den ovre Moræne (som var dækket af alluviale, marine Lag, der atter lokalt dækkede submarine Tørvelag) laa et Lag Diluvialsand eller -Grus-) og under dette alter Moræneler, den nedre Moræne; derunder igen Sallholms- kalk. I den nedre Moræne fandtes - - ligesom i Valby Bakke - - tal- rige større og mindre Sandblokke med Rav-Pindelag samt Blokke af Gytje (Rosenkjær's ..torveagtige Dyndblokke''). Ler- og Gytjeblok- kene vender jeg senere tilbage til; om Sandblokkene og deres Rav- Pindelag meddeler Rosenkjær (1893): ,.I en eller anden Retning gen- nem en Del af disse Blokke laa der el sort Lag, som bestod ai" en brunkulagtig Masse med en Mængde Træstykker i, som ogsaa næsten alle vare blevne til Brunkul. Det saa ud til, at disse Træstykker, som vare stærkt vandslidle, slammede fra store Træer. I den sorte ') Citeres i det følgende som Johnstbup's Forarbejder . -' Rosenkjær fandt heri de første fra Danmark kendte Eoliter; han omtaler dem (1893, S. 23) i følgende Ord: »I det interglaciale Grus under Moræneleret ved Bopladsen (A) har jeg paa en mindre Plads fundet nogle Flintblokke og nogle afspal- tede Flintstykker, som synes at bære meget raa Spor af at have været behandlede med Menneskehaand.« Til disse Eoliter haaber jeg at komme tilbage i anden Sam- menhæng; de opbevares paa Nationalmuseets 1ste Afdeling (Nit. 11230 — 11233). 97 Musse, der kan naa indtil et Kvarters Tykkelse, ligger en Mængde smaa Ravstykker. Det kan hænde, at man i en Skovlfuld kan finde henimod en Snes Stykker, men de ere meget smaa. Jeg har ogsaa fundet flere Frøkorn i denne Masse ... De Blokke, hvori jeg fandt Frøene, laa 30 — 31 Fod (c. 10 m.) under Havfladen og c. 15 Fod (c. 5 m.) nede i Moræneleret. Det er ret interessant at finde Frø af saa skrøbelige Eng- og Vandplanter som de foran nævnte saa dyht nede i Jorden. De ere blevne indlejrede i Sandblokkene i Tertiær- tiden og førte hertil i den første Istid. Sandet i disse Blokke er i Almindelighed meget fint og har ofte en grønlig Farve1). Det er dog kun til den ene Side fra det sorte Lag, at Sandet bliver grønligt. Der er ogsaa nogle Blokke, som bestaa af grovere Sand, men i dem har jeg aldrig set hverken Brunkul eller Rav" (1. c. S. 24). I Frihavnen samlede Rosenkjær et meget betydeligt Materiale af Frø og Frugter, som er optagne i Tabellen nedenfor. De store Udgravninger i Valby Bakke og i Frihavnsterrænet er imidlertid ikke de eneste Lejligheder, ved hvilke Rav-Pindelagene er komne til Syne i København og dets nærmeste Omegn; Rosenkjær, der med saa spændt Opmærksomhed fulgte alle Udgravninger i Kø- benhavn, har konstateret dem og samlet Frø og Frugter i dem paa forskellige Steder; ifølge Rosenkjær ligger de overalt indlejrede i Sandblokke i den nedre Moræne. Om de københavnske Sandblokke, fra hvis Rav-Pindelag jeg har haft Planterester til Undersøgelse, giver Rosenkjær (1006, S. 65 — 66) nogle Oplysninger: Ved det store Havneanlæg fra Langebro langs Amagersiden Sydpaa i Kalvebodstrand traf man i den nedre Moræne paa en stor Sandblok, hvis sydøstlige Grænse faldt delvis sammen med Bolværkslin jen mod Land. Den udgravede Del af Blokken havde en Overflade af c. 20 Tdr. Land2). — Ved Udgravning af Grundene til den elektriske Lysstations Udvidelse mod Adelgade og Helsingørs- gade samt ved Tunnelleringsarbejdet til Saltvandsledningen hertil fra Havnen stødte man i den nedre Moræne paa en anden Sandblok, som strakte sig fra Adelgade gennem Borgergade og Dronningens Tværgade; i Bredgade og paa Set. Annæplads naaede man først Sand- blokken i Bunden af Udgravningen. Fra denne Blok foretog Rosexkjær *) Iblandt Rosenkjær's Samlinger findes smukt grønt Glaukonitsand fra en Sand- blok i Frihavnen. I sin Afhandling: Jordundersøgelser (1898, S. 71) nævner Rosenkjær ligeledes, at Sandet omkring de »fossilførende Striber« er »noget grønligt — mere, jo finere det er«. 2) Ifølge Oplysninger fra Student Unmack 1874 blev der ved Udgravningerne ved Enighedsværn (Gasværkshavnen) fundet Rav og Kul i Sandlag (c. 5 m. under Over- fladen), der maa antages at være sammenhængende med den af Rosenkjær fra Langebro omtalte »Sand blok«. 7 98 Indsamlinger af Rav-Pindelag dels i Borgergade udfor Nr. 'J.">, c. 9 m. under (ladens Niveau, dels i Dronningens Tværgade udfor Nr. 24 30, c. 8 in. under Gadens Niveau, [følge skriftlig Meddelelse lil mig fra Rosenkjær var Grænsen mellem de to Moræner overalt i denne Udgravning skarp og markeret ved store Sten; der laa dog aldrig Kalksten paa Grænsen mellem Morænerne, medens der altid fandtes Kalksten i disse; den nedre Moræne var rig paa Sandblokke. Hvorvidt disse Sandblokke virkelig er Blokke øg ikke Lag, fore- kommer mig ikke ganske afgjort. Det ovrige Sjæland. Ordrup. En Brøndgravning ved Kirkevej i Ordrup i 1889 og de ved den Lejlighed gjorte Fund af Rav i Sand blev Anledningen til, at Johnstrup kom ind paa en nærmere Undersøgelse af „Ravlagene"1). Samme Aar lod Johnstrup foretage yderligere Gravninger paa samme Sted; fra denne Udgravning angives følgende Lagfølge ( „Johnstrup's Forarbejder1'): 0,4 m. Muld. 1.4 - Ler med Rullesten, hvori en graa Flint, der maalle omtrent 0,6 m. i Diameter. 2.7 - Hvidt Sand. 0,02 - Rødt, jærnholdigt Sand. 0,15 - Ravlaget. 0,02 - Rødt Sand. Derunder hvidt Sand. En Boring, som Johnstrup i 1892 foretog i umiddelbar Nærhed af Udgravningen, paa en Terrænhøjde af c. 12 m. o. H., viste følgende Lejringsforhold: 0,4 m. Muld. 1.5 - Stenet Glacialler [Moræneler]. 6.8 - Sand med Rav. 0,3 - Sandblandet Ler. 2,8 - Sand. 0,3 - Grus. 3,i - Sand. 3,i - Blaaler [Stenfrit Ler?] 5,o - Blaaler med Grus [Moræneler |. 10,o - Saltholmskalk. 1 Nuværende Cand. mag. Fr. Knudsen, der assisterede Johnstrup ved Gravnin- gerne i Ordrup, var den første, der bemærkede Kogler og Frø i Rav-Pindelagene, ligesom han ogsaa fandt talrige Insekter i Ravet. 99 Om man her har truffet paa en Sandblok eller et paa primært Leje liggende Sandlag, kan naturligvis ikke afgøres1). K. Rordam (1893, S. 48) omtaler, at ..Kullag" er meget almindelige i Diluvialsandet i hele det nordlige Sjæland. ..Kullene ligne hyppigst Jurakul, men ogsaa tit Brunkul, undertiden endog forkullede Træstykker. I saa Tilfælde findes der ikke sjældent indblandet større og mindre Stykker Rav Der er næppe nogen Tvivl om, at .Jurakullene stamme fra de nærliggende svenske Kullag, men hvorfra Brunkullene, Træstykkerne og Ravet stammer, skal jeg lade være usagt." Rørdam meddeler nogle kemiske Analyser af .Jurakul fra Diluvialsandet. Blandt „Johnstrup's Forarbejder" findes ogsaa en Udtalelse fra 1891 af K. Rordam om Ravets Forekomst i den af ham under- søgte Del af Nordsjæl and ; ifølge Rørdam findes en sjælden Gang Rav blandt Rullestenene i Havstokken ved Kattegattets Kyster, f. Eks. ved Hornbæk og Tisvildeleje-); hvorfra del stammer, vil Rørdam lade være usagt. Paa en Strækning af Kysten ud mod Roskilde Fjord, Syd for Frederiksværk angives det, at smaa Ravstykker ikke er sjældne paa Strandbredden; ifølge Rørdam stammer de fra Diluvialsandet, der her gaar lige ud til Vandet. „Om det inde i Landet forefundne Rav ere Beretningerne ganske ens- artede; det synes altid at være i det under det øvre Moræneler værende Diluvialsand, at Ravet forekommer" „Ved Tjørnegaards Teglværk ved Gj en tofte Station forekommer under Moræneleret meget fint Diluvialsand; heri findes ogsaa smaa Ivullag. De for Tiden (1891) tilgængelige ere højst ubetydelige og Kulstykkerne ganske sprøde og henfaldende ved Tørring, men For- manden for Lergraven berettede, hvad der ogsaa blev bestyrket ved samtlige Arbejderes Vidnesbyrd, at der i 1888 var fundet et Lag i Sandet, som indeholdt ikke alene Kul som de nu tilgængelige Lag, men forkullede Træstykker og Grene samt ..flere Torvekurve" fulde af Rav, mest ganske smaa Stykker, der blev bortkastede; enkelte Stykker af Størrelse som en knyttet Haand blev dog ogsaa fundne". I Birkerød Teglværk fik Rørdam (vistnok 1884) nogle Smaastykker Rav af en Arbejder, der havde fundet dem i det her benyttede sten- fri Ler. „I en Sandgrav ved Helle bjerggaard, en Bondegaard Øst for Villingrød By i Tikjøb Sogn, var Diluvialsandet i 1888 blottet i et c. 3 m. højt Profil; Sandet havde den sædvanlige Beskaffenhed og *) Disse Gravninger og Boringer er tidligere nævnte af Gunnar Andersson (1896). 2) Vaupell (1. c, S. 51) siger: »Paa Flyvesandet ved Tidsvilde i Sjælland op- skylles hverken Rav eller Bruunkul.« 7* 100 indeholdt smaa Kullag. Ejeren af Gaarden havde ved Sandgravning fundel nogle Ravstykker i Kullaget." I Tjørnegaards Teglværksgrav er Rav-Pindelagene forsvundne allerede for liere Aar siden sammen med den Blok af Diluvialsand, hvori de var indlejrede. Ved dette Teglværk har jeg forøvrigl ofte hafl Lejlighed til i de store Dynger af udslæmmet Sand fra Mo- ræneleret, der lier. efter Slæmning, benyttes til Tegl ;it se den store Overensstemmelse mellem del fra Moræneleret adslæmmede Sand og Diluvialsandet. I den nærliggende store Grusgrav i Vangede (ved Landevejen) har jeg ligeledes iagttaget tynde Hav-Pindelag i Diluvialsand. Fra de store og smukke Profiler, der fremkom i Jærnbanegennem- skæringen ved Espergjærde har Rosenkjær, i Sølyst Teglværks- grav ved Nivaa1) N. V. Ussing foretaget Indsamlinger af Frø og Frugter i Hav-Pindelag. Om et Ravfund ved Ond løse, c. 14 km. Sydvest for Holbæk, be- retter Præsten F. Drejer i et Manuskript: Ondlosa noh'^&aroc, 1664 (Kgl. Bibliothek); den 21. Maj 1656 skriver Drejer (velvilligst med- delt af Hr. Godsejer, Cand. theol I. Estrup): „Fama simul cum præstantia maneat Succino nostro ante Sep- tennium et quod excurrit, apud nos in agro macro satis alias invento! ut enim Prussiaco quovis purius, ita in majorem solito excreverat magnitudinem, ut ad modum lapidis cæteri, longum esset duos pedes, latitudinem haberet pedis unius cum semi : crassitiem non multum latitudine dissimilem, palma saltem minorem." De andre danske Øer. Fra de andre Øer kendes kun faa Angivelser af Rav-Pindelag; de tidligere nævnte Lag i Madses Klint paa Møen er forlængst for- svundne; i Diluvialsand i Klinten udfor Liselund fandt jeg i 1899 enkelte smaa Hav-Pindelag, i Ristinge Klint paa Langeland har jeg ogsaa set saadanne, men det synes næsten, som om disse Lag ikke er synderlig udbredte paa Øerne. Pingel (1887) nævner Gjedser Odde paa Falster som et Finde- sted for store Ravstykker, men Hav-Pindelag kender jeg ikke fra denne Kyst. De af VaupEll (1. c.) nævnte Fund af fossilt Træ fra Fyn synes efter Hofman Bang's Oplysninger ikke at stamme fra Rav-Pindelag. J) Rosenkjær (1901): »Paa Sjælland kommer sikkert de samme Lag frem [som paa Hven] ved Nivaa, men her ligger de lavere end Havets Overflade.« 101 Jydland. I Jydland er Rav-Pindelag vidt udbredte i Diluvialsandet; det er dog kun spredte og tilfældige Iagttagelser, der foreligger, men efterhaanden som den geologiske Kortlægning af denne Landsdel skrider frem og Opmærksomheden rettes mere paa disse Lag, vil der sikkert fremkomme talrige Fund. De fyldigste Oplysninger om jydske Rav-Pindelag skyldes A. Jes- sen (1899) og stammer fra Vendsyssel1). Lønstrup Klint. I de høje Klinter mellem Lønstrup og Løkken, der paa store Strækninger er dannede af Diluvi aisand, forekommer talrige Rav-Pindelag i dette. Ifølge Jessen's Skildringer (S. 90 — 91) varierer deres Mægtighed fra nogle faa cm. til et Par dem.; snart indeholder de „større Gren- og Træstykker af indtil 7a dem. Længde, med store Ravstykker og en Del Plantefrø, snart er Lagets Indhold mere finkornet med ært- eller nødstore, rullede Træstykker, smaa Stykker Rav og i Almindelighed stor Rigdom paa Frø, snart endelig kan Indholdet være meget fint, i hvilket Tilfælde Hovedmassen udgøres af Sand, og Plantelevningerne for største Delen af findelte Mosser." Jessen omtaler og afbilder, hvorledes ..Ravlagene", „naar Klinten i nogen Tid har været tør og udsat for Blæst, træde frem som Ribber med en kruset og sortprikket Overflade og derfor under gunstige Omstændigheder ere lette at finde." Rav-Pindelagene optræder især i de mægtige Sandlag (indtil 15 m. mægtige) mellem Klintens Lerpartier, men ogsaa i underordnede Sandlag i Diluvialleret, og Jessen bemærker, at Planteresterne ikke altid findes som Lag, men ogsaa, om end i ringe Mængde, træffes jævnt fordelte i Sandmassen, oftest i de tynde og mellem Lerlagene liggende Sandlag. I Lønstrup Klint fandt Jessen, at Rav-Pindelagene kun optræder i det „ældre" Diluvialsand, som dels mellemlejrer, dels konkordant under- eller overlejrer de mægtige Lerlag, og som hører til samme Lagserie og har samme Dannelsestid som disse; i det „øvre" Dilu- vialsand, som synes at være betydeligt yngre og at staa i meget nær Forbindelse med det derover liggende Morænesand, forekommer Rav- Pindelag derimod ikke (1. c. S. 94). Foruden det af Jessen og mig indsamlede Materiale fra Rav- *) Rav-Pindelagene i Lønstrup Klint nævnes allerede 1896 af K. J. V. Steenstrlp (D. G. U. III. R. Nr. 1, S. 49): »Rlandt Sandlagene i Lønstrup Klinten kunne nævnes Ravlagene, det er dels finere, dels grovere Sand, der ofte indeholder mindre og større Rullesten af Kridt og af graat Ler, rullede Pindestykker, Mosrester og mange Frø, men navnlig er man altid sikker paa at træffe mindre og større Ravstykker deri. Lagene kendes let ved deres smaaprikkede og krusede Udseende.« 102 Pindelag i Lønstrup Klint har jeg undersøgt megel store Samlinger herfra, foretagne af Rosenkjær 1897; disse Samlinger stammer dels fra Klinten tæl SSV. for Rubjerg Knude, hvor el megel anseligt Rav- Pindelag (0,8- 1 in. mægtigt), bestaaende af mange, tynde Lag, l<>l> skraal opad fra Havfladen og op til Klintens Top - og dels fra Rav-Pindelag noget Syd for „Johnstrup's Knude" længere Syd paa. Fra Vendsyssel foreligger desuden (Jessen, 1899, S. \)\\) et Par spredte Pund af Rav-Pindelag, hvori enkelte Fro og Frugter er fundne : Hjøring By. En Boring i Hjøring viste følgende Lejringsforhold: 12,6 m. Diluvialsand. 8,a - Kalkholdigt Diluvialler. S, s - Diluvialsand. 2,o - + Planteførende Diluvialsand. Det ..planteforende Diluvialsand" indeholdt en Mængde Plante- rester og Ravstykker; i en lille Prøve herfra fandtes Potomogeton sp. og Batrachium sp. Hvilshøj Gaard, Sydøst for Brønderslev. En Boring ved denne Gaard viste omtrent samme Lejringsforhold som Boringen i Hjøring By: 4.7 m. Diluvialsand. 7.8 - Sandet Diluvialler. 22,o - Fint Diluvialsand. 1,3 - -f- Grovt Diluvialsand. En lille Prøve fra 13 m. Dybde indeholdt smaa Ravstykker og Planterester, blandt hvilke jeg bestemte: Batrachium sp., Carex sp., Ceratophyllum?, Hippuris vulgaris og Potamogeton sp. Bovbjerg. I 1898 atlagde jeg — sammen med Prof. N. V. Ussing — et flygtigt Besog paa denne Klint, som forandrer Udseende fra Aar til Aar paa Grund af Havets Erosion. Vi fandt ved denne Lej- lighed talrige Rav-Pindelag af 1 — 15 cm. Mægtighed i et stort Sand- parti mellem to Moræner. Sandet var lagdelt Diluvialsand, der laa i foldede og krusede Lag med enkelte, grovere, mere grusede Partier mellem det overvejende fine Sand. Vi fandt meget lidt Rav i disse Lag, kun et enkelt lille Stykke af Størrelse som et Knappenaalshoved ; derimod fandt vi usædvanligt mange og store Stykker Brunkul og Brunkultræ — af Størrelse som en Haand eller endnu større. I ét af Kulstykkerne fandt jeg — ved at kløve det - et Eksem- plar af Carpolithes Johnstrupii m., som er saa almindelig i vore fast- staaende Brunkul (se S. 58) og som ligeledes horer til de hyppigst 103 forekommende tertiære Frugter i vore Rav-Pindelag. Det er imidler- tid den eneste Carpolith, jeg har fundet i de talrige Brunkulstykker fra Rav-Pindelag, som jeg har undersøgt. Rav-Pindelagene havde forøvrigt det samme karakteristiske ..smaa- prikkede" Udseende som i Lønstrup Klint og kunde straks genkendes oppe fra Klintens Rand. I 1901 foretog Rosenkjær for „Danmarks geologiske Undersøgelse" en større Indsamling af Fro og Frugter i denne Klint; sammen med Samlingerne indsendte han nedenstaaende Skitse af Klinten og føl- gende Beretning om Fundforholdene: A^^ztt Fig. 14. Hovbjerg Klint udfor Fyret. Formindsket Kopi af ea Skitse af H. N. Rosenkjær 1901. „Der er, saa vidt jeg har kunnet skønne, kun én Moræne med fossilførende Blokke helt ned igennem. Af de Prøver, jeg samlede 1901, er I taget lige nede ved Kyst- linien, som Blokken ikke ragede meget op over. 777 er derimod taget tæt oppe ved Morænens Overkant. VII er taget i den store Sandblok, som ligger omtrent midt i Morænen, og som indeholder saa meget tertiært Materiale1). Det var lige under dette tertiære Materiale, jeg tog Prøven, men Gruset (eller Sandet) var saa groft, at der kun var ganske faa Frø. Alle Prøverne var omtrent lige store, c. 4 Skæpper i hver. Frøindholdel stod her som andre Steder, hvor jeg kender det, i et temmelig bestemt Forhold til Sandets Finhed. Jo finere Sand, des flere Frø, baade Eksemplarer og Arter. *) Det fremgaar af Rosenkjær' s Beskrivelse, at det netop var ved VII, at Prof. Ussing og jeg fandt de ovenfor omtalte Stjkker Brunkul og Brunkultræ. 104 Jeg valgte Prøverne saaledes, ;ii de i meget store Træk kunde repræsentere Klinten. .U-^ tog fra det fineste til det groveste. Jeg tog i forskellige Højder, lij;e som jeg tog dem længsl mulig fra hinan- den. Der var nok at vælge imellem. Jeg havde taget 8 Prøver, men Havet tog en fra mig en Nat. Der var ikke mere ;it tage af i den Blok. saa jeg kunde ikke erstatte den. Den forsvundne Prøve stod i Finhed mellem / og //. Et Sted var der et Parti, som engang var gledet langt ned. Heri \;ir en stor Sandblok, som var bleven bøjet om som vist paa Teg- ningen ved . Havel havde slikkel saa haardl paa denne Sandblok, saa der var dannet en dyb Hule ind i den. Derved var der rii;li^ Lejlighed lil al se La-enes Bojning i en stor, meget spids Hue. uden al de var brudte. Denne Bøjning er foregaaet, da Sandblokken i sin Tid blev indlejret i Morænen. Del er ikke noget, som er sket ved, at Massen i vor Tid skred ned. Forholdene var meget klare og tydelige. Naar der i den meget store Sandblok omtrent midt i Morænen er saa meget, som kunde tyde paa, at man her stod over for et interglacialt Lag, især da Lagene ligge vandrette, saa er der for det første mod denne Betragtning at indvende, at der er saa meget ter- tiært i netop denne Blok. For det andet vil man finde, naar man kommer tilstrækkelig langt ud lil Siderne, at Morænens to Dele gaar sammen til en Helhed. Det vil vist blive vanskeligt at trælle at komme der, naar netop Enderne af Blokken er synlige. Dertil kom- mer, at Morænen er ligedan i hele sit ..Væsen", om jeg maa bruge det Udtryk, fra øverst til nederst; jeg tænker her særlig paa Haard- hed og Struktur. Jeg vil her minde om den store Sandblok ved Vestre Kirkegaard, som laa op til Grænsen, med en Overflade paa langt op mod 10,000 Kvadratalen. Den saa man i alle sine Udstræk- ninger paa én Gang. Saa er der jo endelig det, at de mindre Blokke har et ensartet Indhold helt op igennem Morænen. Man maa naturligvis ikke lade sig narre af Skreddene saaledes, at man kommer til at tage de nedskredne Ting for den nederste Del af Morænen." I Tabellen nedenfor har jeg opfort de forskellige Prøver fra Bov- bjerg under ét, da de var ganske ens. Senere har A. Jessen (1905, S. 40) givet en fra Rosenkjær's noget afvigende Beskrivelse af Klinten: „Ved Bovbjerg findes (saaledes) øverst Moræneler, derunder diluviale Sand- og Gruslag med Frag- menter af marine Mollusker samt talrige norske og enkelte baltiske Blokke; derunder igen en Bænk Moræneler, og først i Diluvialsandet 105 under dette Moræneler findes de planteførende Lag" [o: Rav-Pinde- lagene]. Enhver, der færdes langs den jydske Vestkyst, har — som allerede Vaupell (1853) bemærker — haft Lejlighed til at iagttage de an- selige Mængder af Brunkultræ og findelte Brunkulfragmenter, der ligger opskyllede allevegne paa Stranden, de større Stykker ofte borede af Pholader; Smuldet danner sorte Linjer og Striber paa det hvide Strandsand. Det er fra gammel Tid bekendt, at Ravet især træffes sammen med disse Kul- og Træstykker, der i daglig Tale kaldes „Ravskarn" eller „Tvol"; selv har jeg haft Lejlighed til at se disse Kulstykker i Mængde paa Holmslands Klit, paa Fanø, Sylt og flere Steder. Der er næppe Tvivl om, at baade Kulstykkerne og Ravet — som allerede udtalt af Ussixg (1899, S. 166) — for en stor Del stammer fra Rav-Pindelag, dels i Klinterne, dels under Havfladen. Hessel h o. Ifølge Meddelelse fra Hr. Cand. mag. E. M. Nørre- gaard fandt han i 1903 i Hessel ho Teglværksgrav ved Gaarde Holdeplads nær Varde et 15 — 20 cm. mægtigt Lag med Rav-Pindelags Habitus, paa Grænsen mellem Glimmerleret og det overliggende Di- luvialsand. Laget bestod næsten udelukkende af Stykker af Brunkul- træ, indtil 10 cm. lange. Mandø Hølade. Den af V. Nordmann (1908, S. 78 ff.) behandlede Boring i 1900 paa Mandø Hølade ved Ribe gav — foruden de af Nord- mann omtalte Mollusker - - ogsaa en Del Træ- og Kulfragmenter, indlejrede i fluvioglacialt Sand (jfr. Profil III, S. 91, 1. c.) i en Dybde af c. 46—53 m. og 70 — 72 m. under Overfladen; i Borejournalen be- tegnedes de som ..Træstof" og „Træ- eller Kulstof'. De smaa Prøver, jeg har set herfra, og som stammede fra en Dybde af 46 — 53 m., bestod af smaa, rullede Træ- og Kulstykker og gjorde ganske Ind- tryk af at høre til et Rav-Pindelag. Fra Jydlands Østkyst og Indre haves foreløbig kun ganske faa Angivelser af Rav-Pindelag; Vaupell omtaler dem fra Riis Klint ved Aarhus, hvor jeg ogsaa selv har set dem for en halv Snes Aar siden ; nu er de bevoksede og utilgængelige. I Sandgrave i Randers- egnen og Koldingegnen har jeg forgæves søgt efter disse Lag. Blandt „Johnstrup's Forarbejder" foreligger enkelte Oplysninger fra Grenaa og Glesborg. Grenaa By. Ved en Brøndgravning hos Farver Graff (c. 1889) stødte man (ifølge Brev til Johnstrup fra Apotheker Hoffmeyer i Grenaa) c. 3 m. under Overfladen — under c. 0,6 m. Muldjord og c. 2 — 2,6 m. „Rulle- sten" (Moræneler?) — paa et Sandlag af 4 — 5 m. Mægtighed, hvori angives at være fundet „Egetræ, Kalksten af Grenaa sædvanlige Kalk, Flintesten og Brunkul i blød Masse med enkelte Muslinger." Brunkullene laa som et Lag af c. 0,3 m. Mægtighed i en Dybde af luf, 7 — \) m. under Jordoverfladen. De omtalte Muslingeskaller kunde Johnstrup ikke skaffe nærmere Oplysning om. Glesborg. Om en Brøndgravning c. 1883 ved Skolen i Glesborg, c. lo km. Nordvesi for Grenaa, foreligger der et Brev fra Lærer .li ns Rasmussen i Glesborg, hvoraf jeg uddrager følgende Oplysninger: Under c. 0,6 m. Muld laa c. I m. sandblandel Ler og derunder c. '.!."> ni. Sand, helt ned lil Bunden af den e. 30 m. dybe Brønd. Om- trent 2."> in. under Jordoverfladen laa Rav-Pindelaget, der havde en Mægtighed af c. 0,a m., „el lost Sandlag, der indeholdt ikke saa faa Brunkulstumper og harpiksagtige eller ravlignende Stumper; baade disse og hine vare smaa, fra en Trænøds til en Valnøds Størrelse, og saamange, at man i en almindelig Haandfuld Sand kunde tage en halv Snes Stykker." De samme .lordlag fandtes (ifølge samme Brev) i en Brønd, der omtrent paa samme Tid blev gravet i La en, c. 2 km. Sydvest for Glesborg. Lunderskov. En Boring ved Mejeriet ..Kronborg" i Lunderskov, ud lort 1903 af Boreingeniør Marius Knudsen, Odense, gav i en Dybde af c. 28,5—29,3 m. en Del smaa rullede Træ- og Kulstykker af samme Udseende som Rav-Pindelagenes. Borejournalen, der findes i Mine- ralogisk Museum, angiver følgende Lag: 13,o m. Brønd. 1,2 • - Sand. 6,3 ■ - Sand, lerblandet 2,2 • - Grus. 1,2 ■ - Sand, lerblandet. 4,5 • - Sand, lerblandet, 1,4 ■ • Sand og „Træ". 8,0 ■ ■ Sand. 37,8 m. Ifølge Docent J. P. J. Ravn, der har gennemgaaet de til Museet indsendte Prøver, er alt Sandet sandsynligvis iluvioglacialt indtil c. 35 m. Dybde; fra denne Dybde tertiært; alle Prøver fra 13 — 16 m. Dybde var nærmest fint Grus uden Ler (maaske var dette bort- slæmmet?); Prøven fra 35 — 36 m. Dybde var mælket og blaaligt, grovt Kvartssand, efter al Sandsynlighed tertiært. Prøverne fra 36 — 37,8 m. Dybde var finere tertiært Kvartssand. Rav-Pindelagene, hvis Bestanddele bærer tydeligt Præg af at være blevne stærkt omtumlede og rullede (af Istidens Smeltevands- 107 floder og Bræelve), før de havnede i Rav-Pindelagene, er naturligvis i mange Tilfælde senere atter blevne udvaskede af det løse Diluvial- sand; Kul- og Træstykker, Rav, Frø og Frugter fra disse Lag kan derfor træffes i yngre Aflejringer sammen med Dyr og Planter, i hvis Selskab de ikke rigtig passer. Jeg har tidligere (1901, S. 43 og 1902, S. 41) omtalt, at jeg i 1897 i Langhøj's Teglværksgrav i Stenstrup (Fyn) gjorde det forbløffende Fund af Brasenia purpurea-Fva, Carpinus betulits-Frugter og Cerato- phyllum demersum-Frugter i senglacialt Ler c. 3 m. under Overfladen; disse Frø og Frugter laa sammen med talrige Rav- og Brunkulstykker, smaa Brokker af meget fast, komprimeret (interglacial?) Tørv, samt Blade af Salix polaris og andre almindelige senglaciale Planter. Se- nere fandt jeg i Allerød Teglværksgrav (ved Lillerød) en rullet Nød af Carpinus betulus sammen med rullede Smaapinde, Ravstykker og arktiske Planter f. Eks. Betula nana, Salix polaris og Salix reti- culata m. m. Jeg gjorde allerede den Gang opmærksom paa, at Bra- senia, Carpinus og Ceratophyllum maa antages at være skyllede ud fra Rav-Pindelag i Diluvialsandet i de omliggende Bakker. I Alkærsig Teglværksgrav ved Skjerne fandt E. M. Nørre- gaard (1909) en senglacial, sandblandet Tørveaflejring, som han anser for en Aadals-Udfyldning. Ved Slæmning af Tørveprøver herfra fandt jeg en Del stærkt rullede Smaapinde af Brunkultræ-Habitus samt en halv Nød af Carpinus betulus, meget stærkt rullet; ogsaa denne maa antages at være udskyllet af et Rav-Pindelag. Rav- og Kulstykker findes forøvrigt ofte udskyllede i vore sen- glaciale Ferskvandsaflejringer; fra Knabstrup Teglværksgrav om- tales det af K. Rørdam og V. Milthers (D. G. U., I. R. Nr. 8, 1900); i Teglværksgraven ved Hedehusene og i flere andre Teglværks- grave med senglacialt Ler har man ofte fundet mindre Ravstvkker. Rav-Pindelag udenfor Danmark. Rav-Pindelag forekommer naturligvis ikke blot i det danske Di- luvialsand; det fremgaar af Litteraturen, at de — eller i alt Fald habituelt lignende Lag — er vidt udbredte i det nordtyske Lavland og i Skaane; men deres Indhold af Frø og Frugter og Arternes fuld- stændige Overensstemmelse med de danske Rav-Pindelags blev først konstateret af Rosenkjær saavel for Nordtyskland (Itzehoe) som for Sverige (Hven). 108 Tyskland. [ >t ( vilde blive for vidtløftig! ;it anføre alle de Angivelser af Rav- Pindelag, jeg har fundel i den tyske geologiske Litteratur; førsl naar disse Lag bliver palæontologisk undersøgte, faar de større Interesse; jeg indskrænker mig til følgende Eksempler, som vistnok i store Trak angiver Rav-Pindelagenes geografiske Udbredelse i Nordtyskland. Zaddach (1869) omtaler „Bernsteinnester" og „Bernsteinåder" i Vestpreussens og Pommerns Diluvialsand ; de stemmer ganske overens med de danske Rav-Pindelag. „Die Braunkohlen sind haufig so vollståndig verwittert, dass sie den Sand nur noch schwarz fårben und sicli zwischen den Fingern gånzlicb zerreiben lassen; undere Stucke sind dagegen fest, von deutlicher Holzstructur, meistens kleine Splitler, selten. aber zuweilen grossere Ast- und Slammsti'icke." .... „Bernstein . . . wie Braunkohlenstucke sind stels an Ecken und Kan- ten abgerundet." Welcher Zeit diese Holztheile angehoren, daruber wird vielleicht die mikroskopische Untersuchung derselben entscheiden. Wahrscheinlich sind viele von ihnen junger als der Bernstein." Ogsaa Berendt (1866) nævner Forekomsten af Rav sammen med rullet Brunkul og Ved fra Preussen, Pommern, Posen og Mark Brandenburg1). Haas nævner samme Forhold (1888) fra Egnen ved Itzehoe og andre Steder i Holsten og Slesvig. Der er næppe Tvivl om, at det Brasenia-Frø, som Keilhack (1895) fandt i en Boreprøve fra Kronsburg ved Rendsborg, stammer fra et Rav-Pindelag. Keilhack skriver herom: ..Ferner liegen in der Sammlung der geologischen Landesanstalt einige Bohrproben von Kronsburg bei Rendsburg, die bei 23 — 24 m. aus zerriebenem pflanzlichen Detritus bestehen und von diluvialen, nordisehen Sanden unter- und uberlagert werden. Auch in dieser pflanzlichen Schicht fand ich einen Cratopleura" 2). De af Vaupell (1853) omtalte Boringer ved Øldeslohe, li ram- stedt (og Gliickstadt?) fortjener ogsaa al nævnes i denne Sammen- hæng ligesom hans Bemærkning, at man ved Anlæget af Kiel- Al ton a-Banen ofte stødte paa Brunkul, og at „Koralsandet", som paa Slesvigs Østkyst ledsager Rullestensleret, ofte, f. Eks. i Egnen Øst for Aabenraa, indeholder Stykker af Brunkul. 0. Zeise omtaler endelig (1903) flere Fund af „Lignitschmitzen" i ..Koralsandet" i de ved Udgravningen af Kiel er- Kanal en fremkomne Profiler. ') Samlands »gestreifter Sand*, som ogsaa indeholder Hav. er derimod ter- tiært, glaukonitisk Glimmersand, liggende mellem Samlands to Brunkulflotzer, og har altsaa intet med Rav-Pindelagene at gore, jfr. Saraiw, 1897, S. 24, Fodnote 2. 2) At Cratoplenra holsatica C. Wf.ber er synonym med Brasenid purpurea Michx. paavistes 1896 af Gunnar Andersson. 109 Paa en Rejse i Holsten 1898 fandt Rosenkjær Rav-Pindelag ved Itzehoe (og Wandsbeck?) og samlede et anseligt Materiale af Plante- rester i disse Lag. Om Itzehoe meddeler han (1898, S. 72), at der i den nederste Moræne findes talrige „Blokke", de fleste tertiære, men „enkelte mindre skandinaviske Sandblokke imellem". I tre af disse var der sorte Striber med Planterester. „Disse Sandblokke svarede i alle Maader fuldt ud til Sandblokkene i Nordsjælland". I Breve, der fulgte med det herfra indsamlede Materiale, giver Rosenkjær desuden følgende Oplysninger: Prøve I samledes i en Sandblok i den nederste Moræne i Teglværksgraven ; Graven var c. 40 m. dyb ; den sorte fossil- førende Stribe var ganske tynd, knap 1U" (6 mm.); den var omgivet af grønligt Sand. Prøve II toges i en grønlig Sandblok i den nederste Moræne i Teglværksgravens Bund. Her fandtes ingen sammenhæn- gende sort Stribe, men kun tynde Plader, der laa spredte omkring i det meget fine Sand. Den sorte Stribe, hvoraf Prøve III toges, var c. 2" (5 cm.) tyk; Sandet var meget grovere end i de to andre Prøver; Prøven toges i en Sandblok i den nederste Moræne. Prøve X stam- mer fra en lille Sandblok i den øverste Kant af Morænen i samme Grav 2). Om Wandsbeck skriver Rosenkjær (in litt.): ..Prøven blev taget i Meyer's Teglværk i et stribet Grus- og Sandlag, som gaar fra Jord- overfladen nedad, i 7 m. Dybde under Jordoverfladen. Den sorte Stribe var næsten 2" (5 cm.) tyk. Hele Laget er vel nok interglacialt. I hvert Fald er det yngre end den nederste Moræne." Sandet var ret grovt, og Laget indeholdt meget faa Frø {Taxus, Hippuris og Menyanthes); det er vel tvivlsomt, om det er et egentligt Rav-Pindelag. Hvor langt mod Syd Rav-Pindelagene og deres Flora kan følges, véd jeg ikke. I Sachsen synes de — efter Morgenroth (1883) — ikke at forekomme. I Hannover har jeg selv forgæves søgt efter dem. Ved Trave-Elben-Kanalen (mellem Liibeck og Lauenburg) fandt Rosen- kjær (1898, S. 72) „ikke ringeste Tegn til" Sandblokke i den nedre Moræne, men vel en Del Rav- og Kulstykker, som kunde tyde paa, at „skandinaviske Sandblokke med sorte Striber kunde have ydet et Bidrag til dets [Morænelerets] Dannelse." Sverige. Hven. I Sommeren 1895 paaviste Rosenkjær talrige Rav-Pinde- lag paa Hven (1896,2); i Petersen & Frimodt's store Teglværksgrav *) Disse 4 Prøver har jeg slaaet sammen i Tabellen nedenfor, da de indeholder ganske samme Flora. 1111 paa o. mis Nordspids randt han ..i meget betydelig Dybde (c. 25 m.) inidcr Jordoverfladen, i Højde med Havoverfladen" „el helt System" af tynde, sorte Rav-Pindelag, . Febr. 1899 i Anledning al el Poredrag al mii; om Danmarks diluviale Flora og en dertil knyttel Opfordring til Fod (c. 1<> m.) under Havfladen og c. i"> Fod (c. "> ni.) under Havbunden, som den var, da Udgravningerne begyndte." Denne Fortegnelse indeholder følgende Arter: Pinus silvestris [Najas marina], (Ajuga reptansj [Rubus idæus] * Batrachium sp. * Carex sp. Ceratophyllum oxyacanthum /'syn. demersumj. fCirsiuin sp.J Cladiuin mariscus. fCornus sp.y (Eriophorum sp.y Hippuris vulgaris9 (Limnanthemum ngmphæoides). Menyanthes trifoliata. * Potamogeton sp. Scheuchzeria palustris [Brasenia purpurea]. * Scirpus sp. Denne Fortegnelse indeholder — som det ogsaa fremgaar af Rosknk.iær's Afhandling (1896, S. 27,"> — 76) — ikke blot Arter Ira Rav-Pindelagene, men ogsaa Arter fra Gytjeblokkene (se nedenfor S. 131 — 133) og gav Anledning til, at Floraerne i disse to forskellige Aflejringer, som Rosenkjær selv holdt ude fra hinanden, blev sammen- blandede i de følgende Aars Litteratur (Sarauw, 1897 og Gunnar Andersson, 1906); de Arter, der horer hjemme i Gytjeblokkene, har jeg sat i Parentes; Arter af de med * mærkede Slægter forekommer i begge Slags Allej ringer. Under et Besog i Kobenhavn i 1895 saa Dr. Gunnar Andersson, Stockholm, Samlingerne fra Rav-Pindelagene i Ordrup og Valby Bakke og fandt i Materialet fra begge disse Lokaliteter Frø af Bra- 115 senia purpurea Michx.; de laa i Mineralogisk Museums Samlinger etiketterede som Scheuchzeria palustris?. Det følgende Aar viste Andersson (1896),- at alle de til Slægterne Holoplenra Casp. og Cratopleura C. Weber tidligere henførte tertiære og diluviale Frø samt Brasenia Victoria Weberbauer og Carpolithes ovulum Brongn. i Virkeligheden er Frø af den endnu levende Ca- bombacé Brasenia purpurea Michx x). I den samme Afhandling nævner han ligeledes fra Ordrup og Valby „Folliculites carinatus'1 (som Keilhack 1896 viste er Frø af Stratiotes aloides). Fra Rav-Pindelag i Ordrup og Valby omtales, for- uden de to nævnte, følgende 4 Arter : Pi nus silvestris. Menyanthes trifoliata. Myriophyllum spicatum. Najas marina. Sarauw's Fortegnelse (1897, S. 20) over Fro ..i sandblokke eller lerlag" i den nedre Moræne i Frihavnen, bestemte af O. Rostrup, er væsentlig den samme som O. Rostrup's 1895; som Tilføjelser til denne kan nævnes: (Makrosporer af Selaginella (eller Isoetes)). (Umbelliferæ). (Cornus sanguinea). Alle disse ny-tilføjede Arter stammer fra Gytjeblokkene (hvorfor jeg her sætter dem i Parentes), ligesom de af Sarauw i Fodnoten omtalte Fyrrekogleskæl (jfr. Rosenkjær 1896, S. 276 og 281)2). *) Gunnar Andersson's Figurer af Brasenia fra Ordrup er reproducerede paa min Tavle V, Fig. 17—21. 2J Det beror paa en Fejltagelse, naar Sarauw (S. 33, Fodnoten) angiver, at Gunnar Andersson (1896) omtaler Forekomsten af Folliculites Kaltennordheimensis [= Stratiotes] i de »ravførende sandlag« ved Ordrup og Valby Vestre Kirkegaard); Gunnar Andersson omtaler (S. 11 — 12), at han i Samlingerne fra disse Lokali- teter fandt die viel diskutierten, von Nehring Paradoxocarpus genannten Pflanzen- reste, welche, wie Potonié gezeigt hat, schon (1833) von Zenker aus dem Tertiår in einerwenigabwei c henden Form als Folliculites Kaltennordhemensis beschrieben sind, und deren Herkunft noch sehr unsicher ist.« Folliculites Kaltennordhemensis er en tertiær Art; at Gunnar Andersson ikke omtaler den, fremgaar yderligere af hans Bemærkning S. 14 : dass nach Allem, was ich gesehen håbe, nicht die ge- ringste Spur von tertiaren Typen vorkommt, welche sich nicht im »Diluvium« finden.« Gunnar Andersson anforer selv (S. 15) » Folliculites carinatus<-, der senere har vist sig at være Frø af Stratiotes aloides - — eller maaske Stratiotes aloides f. inter- media (jfr. nedenfor S. 126—127. 110 Fra Lønstrup Klint anføres (Jessen, 1899) følgende Planter, bestemte af ('.hk. Jensen og mig: Amblystegium intermedium. scorpioides. slrnmineum. Alnus glutinosa. Batrachium sp. Brasenia purpurea. Carex sp. C ar pi nus betulus. Ceratophyllum sp. Hippuris vulgaris. Menyanthes trifoliata, Myriophyllum sp. Najas marina. Potamogeton sp. Scirpus sp. Sparganium sp. samt 2 vistnok tertiære Frugter. De faa Arter, der fandtes i Hjøring og ved Hvilshøj Gaard, er nævnede S. 102. I Rosenkjær's Arbejde: „Fra det underjordiske København" (1906) har jeg endelig meddelt en foreløbig Fortegnelse over Fro og Frugter fra Rav-Pindelag i København (Borgergade, Dronningens Tværgade og Havneudvidelsen i Kalvebodstrand) — indeholdende 27 Arter; blandt disse omtales for første Gang i Litteraturen følgende ,'i tertiære Arter: Brasenia purpurea Michx., Carpolithes Rosenkjærii m. og Carpolithes Valbyensis m.; C. Valbyensis har jeg senere identificeret med Elæocarpus globulus P. Menz. fra de miocene Brunkul ved Senf- tenberg, og den bør derfor atter udgaa af Litteraturen. Fra Hven angiver Rosenkjær (1896,2) følgende Arter, bestemte af O. Rostrup og samlede i de ,. faststaaende Lag" i Petersen og Frimodt's Teglværksgrav : Batrachium sp. Brasenia purpurea. Ceratophyllum oxyacanthum /syn. demersumj. Hippuris vulgaris? Menyanthes trifoliata. Potamogeton sp. Desuden angives to Frøarter, som det endnu ikke er lykkedes at bestemme; det ene er det i Lag af denne Art almindelig forekom- 117 mende firerummede '). Mange smaa Trækulstykker ere aldeles kugle- runde og saa glatte, at de have stor Lighed med Frø af Kors- blomster2) „De fleste af Frøene bære ikke Spor af Slid; de se ud som om de vare voksede i Fjor,' siger Rosenkjær. I Aaret 1906 offentliggjorde Gunnar Andersson en Fortegnelse over 23 Arter fra „Bernstein- und Zweigschichten" paa Hven og drager enkelte Arter fra Frihavnen, Valby og Ordrup ved Køben- havn med ind i denne Fortegnelse til Sammenligning; en Del af de Arter, der opføres fra Rav-Pindelag i Frihavnen, stammer imidlertid — som ovenfor bemærket - fra Gytjeblokkene. Viburmim Opulus, der anføres fra Hven, er vistnok en meget medtaget Nød af Carpinus betulus. Et Blik paa nedenstaaende Tabel viser dels Udviklingen af vort Kendskab til Rav-Pindelagenes Flora i Tidsrummet fra 1892 til 1906, dels den fuldstændige Overensstemmelse mellem Flora'erne fra de forskellige Lokaliteter - - en Overensstemmelse, som forøvrigt træder endnu tydeligere frem i Tabellen S. 119—121, i hvilken jeg har samlet alle de Arter, jeg har kunnet bestemme fra Rav-Pindelag. Paa de Lokaliteter, der har den rigeste Flora, har Rosenkjær foretaget Masse-Indsamling i Tøndevis og Slæmning i stor Stil; det viser sig tydeligt, at en fyldig Repræsentation for disse Lags Flora kun kan faas paa denne Maade. Rav-Pindelat -./ a g _ — c -r o - ~ T" BQ > - — 5 >> — S — *<- Tertiære Arter: Brasenia purpurea Carpolithes Rosenkjærii ,. Valbyensis (Elæocarpus globuhis) Diluviale Arter: Cenococciim geophihim Amblystegium intermedium „ scorpioides „ stramineum Pinus silvestris + + + i + + + + + J) Hermed menes Carpolithes Rosenkjærii, som i Reglen er trerummet, men under- tiden firerummet, jfr. Tavle IV, Fig. 11 — 15. 2) En Del af disse er vistnok Peridier af Cenococciim geophihim. 118 Rav-Pindelag. Taxus baccata Almis glutinosa Atriplex sp Batrachium sp Brasenia purpurea Carex sp Carpinus betulus Ceratophyllum demersum cfr. submersum Chenopodium sp C.la c z c 1 o z > C3 ■=. -r 5 ~z Ti z p — 1 '"i z - - > ■s z te Z o C3 z ~Z = > X Tertiære Arter: Pinus cfr. Hacieni Heer + -f- 1 4- + ■f + + + 4- + + + + + + + Brasenia purpurea Michx Carpolitlies Dnlncisii ni + Hctfniensis ni Johnstrupii ni -h le Mairii m Ordrnpensis ni „ Rosenkjærii ni „ Steenstrnpii m + + + + + + ~ + „ Østrnpii ni + + _L i Stratiotes Kaltennordheniensis (Zexk.) Vitis teutonica Al. Br + + Diluviale Arter: Chara sp Cenococcujn geopluliim Ambhjstegiuni Cossoni + + 4- i _i_ + + + + 120 Rai Pindelag. 1 1 1 c = • i > - - - -. -- ± 8f 5 5 S - - ■— . - 7" — v :; X Amblystegium exannulatum fluitans giganteum „ intermedium scorpioides . Sendtneri . . . stramineum . Hgpnum trichoides Selaginella spinosa + + Picea excelsa, Blade Pinus silvestris Taxus baccata .leer sp Ajuga reptans Alnus glutinosa Batrachium sp. Betula sp Brasenia purpurea Carex sp Carpimis betulus Ceratophgllum demersum .... cfr. submersum Chenopodium sp Cirsium lanceolatum Cladium mariscus Comarum palustre Cormis sanguinea Corglus avellana Empetrum nigrum Eriophorum sp Hippuris vulgaris Hgdrocharis morsus ranæ .... Menyanthes trifoliata Mgriophgllum spicatum Najas marina 4 : + H 4- + 4- -L 4- - - - + + + + + 4 + + + + + - + 4- + + 4- + 4- 4- + 4- 121 Rav-Pindelag. > - z — c - C/5 O — SJ j> "es o - > = > es ■J2 a O - O s F — Se — ■s. W 1 c "o s X Oenanthe phellandrium Oxalis acetosella + + -i- i 4- + + + + + + 4- 'l + + 4~ + + + + 4_ i + + + + + 4- 4- 4- 4- Potcinwqeton coloratus i crispus filiformis + Friesii graniineus + _L lucens 4- natans ! obtusifolius }>ectin(itus + 4- + + + + + + + + 1 i + i t + 4- i + i- - + 4- i ~r 4- + 4- • 4- + + 4- — - _ _]_ 1 4- + + — 4- perfoliatus . . prcelongus + + + i + i 4- rufescens . + + 4- + + + spp Potentilla anserina Ouercus sp + 1 + repens Rubus ida'iis + + + Rumex sp Ruppia maritima 4~ Sambucus sp + + T" + + + + + + + + + + 9 + + + + 4- Scirpus lacustris ... _ „ Tabernæmontani - Sparganium ramosum 4- SPP " Stratiotes aloides med f. intermedia m. . . Taraxacum officinale + + 4_ i _L i 4- i Ulmus sp + + + Viola cfr. palustris - Zannichellia palustris — - 122 Bemærkninger om en Del Arter. En Del Frø og Frugter mener jeg at maatte opfatte muh tertiære, da jeg kan identificere dem med tidligere kendte tertiære Arter; andre anser jeg for tertiære, fordi de er forkullede og i del hele har cl ældre Præg. Foruden disse Arter, i;ili 13, omtales her tillige nogle diluviale Arier. Pinus cfr. Hageni Heer. Tavle V, Fig. 7. I Materialet fra Udgravningerne i Kalvebodstrand forekom et Frag- ment af en Fyrrekogle. Det er .'{,2 cm. Langt, c. 2 cm. tykt, cylin- drisk, kun lidt fladtrykt; det er stærkt rullet og kun paa enkelte Kogleskæl er den rhombiske Apofyse med lidet fremtrædende umbo lic\ året. Denne Kogle minder meget om Pinus Hageni Hi. ih (1869) fra Samland: Pinus strobilis ovato-oblongis ovatisve, squamarum apophysi plana, rhombea vel 5 — 6 gona, lævigata, umbone deplanato. Brasenia purpurea Michx. Blandt de talrige Eksemplarer af Fro af denne Art fra Rav- Pindelagene findes en Del, der er forkullede, glinsende sorte og be- tydeligt mindre end sædvanligt. Af den Grund anser jeg dem for tertiære, og de er opførte i Listen under Rubriken: tertiære Arter. Enkelte Eksemplarer er knap 2 mm. lange, medens de typiske er 3,5 — 4 mm. lange; Gunnar Andersson (1896) har allerede gjort op- mærksom paa, at Froene af Brasenia purpurea varierer meget be- tydeligt i Størrelse. Carpolithes Dalgasii ni. Denne Art er allerede beskrevet under Brunkulsplanterne, Side 58. Carpolithes Hafniensii in. Tavle V, Fig. (> a — c. En Carpolith af uregelmæssig Tærningform, 6 — 7 mm. i Tvær- snit. Den ene Flade (Basis?) viser en tydelig Fordybning eller Grube (Fig. 6 c), den modstaaende Flade (Fig. 6 b) er hvælvet, lysere end Carpolithens andre Flader og viser to svage Antydninger af flade Gruber. Hver af de fire øvrige Flader har en kedelformet Fordyb- ning, der er (eller har været) udfyldt af et skiveformet, indadtil 123 hvælvet, udadtil fladt og jævnt Legeme, paa hvis Inderside atter ses 3 — 4 smaa Fordybninger. Skæres Carpolithen igennem, ses Basis(?)-Gruben at udvide sig i Carpolithens Indre til et større Hulrum (c. 3 mm.); de 4 skive- formede Legemer ligger i flade Fordybninger, der har en mørk, haard Begrænsning mod Carpolithens bløde Indre, der er dannet af et løst Parenkymvæv. Denne Carpolith, hvis Form er ret vanskelig at beskrive og hvis Form ogsaa er noget variabel, er mig ganske gaadefuld. lait kender jeg 4 Eksemplarer af denne mærkelige Carpolith, et fra Ordrup (afbildet), to fra Valby Bakke og et fra Lønstrup Klint. Carpolithes Johnstrupii m. Tavle IV, Fig. 18—21. Denne Art er beskrevet under Brunkulplanterne, Side 58. Carpolithes le Mairii m. Tavle IV. Fig. 16. En glinsende sort, ægdannet Carpolith ; i den ovre Ende er den tilspidset, i den nedre lige afskaaret og i denne Ende forsynet med et Hul. Dens Overflade er grubet; ved Basis er Gruberne aflange, i den øverste Del omtrent kredsrunde. Carpolithes Ordrupensis m. Tavle IV, Fig. 4. En sort, forkullet, fladtrykt, tykvægget, bredt ægdannet Carpolith (Frugtsten?, noget mindende om Prunus), 5 mm. lang, største Bredde 4 mm. ; Yderfladen vortet-rynket, glinsende. Kun et Eksemplar kendt, fra Ordrup. Carpolithes Rosenkjærii m. Tavle IV, Fig. 11—15. En sort, forkullet, kugleformet, trerummet Carpolith, hvis ene Bum aabner sig med en Klap; denne løsner sig foroven, men for- bliver fæstet ved Carpolithens Basis. I begge Poler ses en lille For- dybning. Størrelsen er 1,6—3 mm. i Diam.; Væggene er tykke, Yder- og Skillevægge omtrent lige tykke; paa et Tværsnit (Fig. 13) ses et lille Hulrum, dér, hvor de tre Skillevægge stoder sammen i Carpolithens Midtakse. Medens de fleste Eksemplarer af denne mærkelige Carpolith (jeg har set over 100 Eksemplarer) er trerummede og enklappede, har 124 jeg fundet nogle enkelte, der er firrummede og toklappede (Fig. 14 og 15). Paa en Del af Materialel er Klappen brækkel af, altid med en ujævn Brudflade forneden, hvilkel viser, at det ikke er normalt, ;it Klappen falder heil af. Paa de fleste Eksemplarer sidder Klappen fasl og gaber kun lidt. Denne Carpoliths systematiske Stilling er foreløbig ganske gaade- fuld; jeg kender fra Nutiden intet tilsvarende, har heller ikke i den mig tilgængelige Litteratur fundet den omtalt eller afbildet. Carpolithes Steenstrupii m. Tavle IV. Fig. 22—23. En sort, forkullet, tykvægget Carpolith, fladtrykt, ægdannet (snart bredt-, snart aflangt-ægdannet) med to ejendommelige „Ører" i den brede Ende. Carpolithen spaltes let i to Halvdele; ved Aabningen af et Eksem- plar fandtes Rester af Froskallen (?) inde i det pæreformede Hulrum. Carpolithes Østmpii m. Tavle IV. Fig. 2">— 26. En sort, tendannet Carpolith med Hul i begge Ender, med lave Ribber løbende fra Pol til Pol. Det kortere Næb paa Fig. 25 skyldes vistnok en Beskadigelse. Elæocarpus globuhis P. Menz. Tavle V, Fig. 1 — 5. Sorte, forkullede Carpolither af Form som Kugleudsnit, med bred, glat eller svagt nubret Rygflade og to plane eller svagt ind- buede Sider, der stoder sammen i „Buglinjen". Indvendig i disse Carpolither findes intet Hulrum; Carpolithen har helt igennem en ejendommelig, smaablærel Struktur. Størrelsen varierer fra 3,5 — 8,5 mm. Længde og tilsvarende Bredde. Medens saadanne som Kugleudsnit formede Carpolither er meget almindelige i Rav-Pindelagene, er det en stor Sjældenhed at træffe flere Kugleudsnit i Sammenhæng; Rosenkjær's Fundberetninger, der omtaler disse Carpolither under Navn af „forkullede Kærner", nævner dog paa flere Steder, at de oprindelig hang sammen, men ved Præparationen faldt fra hinanden. I det af mig gennemgaaede Materiale findes i ét Tilfælde 3 Kugleudsnit forenede til en Halv- kugle, der i den ene Ende viser en svag Fordybning, omgivet af en lav, ringformet Vold; i Materialet fra Valby Bakke fandtes endelig den i Fig. 2 afbildede, kugledannede Carpolith, dannet af 6 sammen- hængende Stykker; et Tværsnit viser 6 smalle Rum, hvori ses Rester 125 af Froskallen; ogsaa i Materialet fra Itzehoe fandtes en saadan hel, seksrummet Carpolith. Ved et Besøg i 1898 i Victoria-Gruben ved Senftenberg (Nieder- lausitz) fandt jeg den samme Carpolith (Fig. 1). Denne Carpolith, som jeg i 1906 opførte (i Rosenkjær: Fra det underjordiske Kjøbeuhavn) under Navn af C. Valbyensis, blev samme Aar af P. Menzel (1906) kaldt Elæocarpus globulus; Frugterne er if. Menzel almindelige sammen med Blade, der viser en fuldstændig Overensstemmelse med Blade af den nulevende E. alaternoides Broxgn. et Gris. Frugten beskrives saaledes: Fruetibus drupaceis, globulosis; pericarpio verisimiliter coriaceo, putamine duro, sphærico, quinque- loculari, longitudinaliter punctato. De to Eksemplarer, jeg har fundet i Rav-Pindelagene, er dog seksrummede, ikke femrummede. Allerede inden jeg blev bekendt med Menzel's Afhandling var jeg opmærk- som paa Ligheden mellem denne Frugt og den af Heer (1869) af- bildede, men meget større E. sphæricus Gårtn. (nulevende) og E. Albrechti Heer. Elæocarpus er en til Tiliaceæ hørende Slægt, der i Nutiden lever i det tropiske Asien, Australien, Stillehavsoerne og Japan. Stratiotes Kaltennordhemensis (Zenk.). FoUiculiles Websteri aut. Tavle IV. Fig. 1—2 og 7—8. Dette af Zenker (1833) under Navn af Folliculites Kaltennord- hemensis først afbildede og senere under forskellige Navne fra for- skellige tertiære Lokaliteter omtalte og afbildede Frø har ved Keilhack's lykkelige Fund (1896) af recente Stratiotes-Frø vist sig at være en Stratiotes-Avt, nær beslægtet med Stratiotes aloides. Vitis tentonica A. Br. Tavle IV. Fig. 17. Frøet af denne Art blev først afbildet (uden Beskrivelse) af Alex. Braun; senere er Blade og Frø afbildede og beskrevne bl. a. af Ludwig (1859 — 61), som mener, at den staar den nordamerikanske Vitis cordifolia nærmest. Frøene er kendte fra en Mængde Tertiærlag af forskellig Alder. De danske Eksemplarer er glinsende sorte og forkullede; et Eksem- plar fra Itzehoe er ganske fladtrykt. Pinus sil nest ris. Tavle V, Fig. 8—13. Af denne Art er der paa enkelte Lokaliteter fundet talrige Kogler og „Kogletene", alle mere eller mindre rullede; de mest medtagne 1 26 Eksemplarer er saa ødelagte, ;it del næppe havde værel muligl al bestemme dem, hvis der ikke havde foreliggel en hel Række For- mer paa rorskellige Stadier af Ødelæggelse; disse Kogler er allerede omtalte af Sarauvv ( 1897, S. 10). Ceratophijllum demersum. En ejendommelig Misdannelse med et Par store Knuder paa Frug- tens Sider er afbildet paa Tavle IV. Fig. 27. Potentilla anserina. Tavle IV. Fig, 24. Denne Art er hidtil kun kendt fossil fra Rav-Pindelag. Sambucus sp. Paa Tavle IV, Fig. 28 har jeg afbildet en velbevaret Frugtsten tilhørende denne Slægt og fundet i Bovbjerg. .leg har dog ikke med Sikkerhed kunnet afgøre, om den skal henfores til S. nigra eller muligvis en anden Art; ganske lignende Frugtstene af Sambucus er fundne i Valby Hakke, ved Nivaa og Lønstrup. Sparganium ramosum. Tavle V. Fig. 14—10. Frugtstene af denne Art er meget almindelige i saa godt som alle Rav-Pindelag. Paa Tavlen er afbildet tre forskellige Eksemplarer, der viser en ejendommelig Sammenvoksning af to, tre og fire Frugtstene. St ratiotes aloides. Paradoxocarpus carinatus Nehring. Folliculites carinatus Potonié. Tavle IV. Fig. 3—4. De i Rav-Pindelagene optrædende Fro af St ratiotes aloides har - med enkelte Undtagelser — alle en mere knudret Overflade end dvn typiske interglaciale og nulevende Form. Knuderne er ordnede i nogle faa Længderækker. Heri afviger de lydeligt fra de langt mere knudrede Fro af St. Kaltennordhemensis, hvis Knuder er ordnede i tal rige Længderækker. Frøets Form er ogsaa noget mere langstrakt end hos St. Kaltennordhemensis, uden dog at naa den Slankhed, som kan findes hos den interglaciale Form. Da de omtalte Frø fra Rav- Pindelagene saaledes forekommer mig at være en Mellemform mellem disse to Yderformer, kalder jeg dem Stratiotes aloides f. intermedia. Denne Form har jeg ligeledes fundet i det af H. Menzel (1906, S. 623) omtalte præglaciale Lag ved Eime i Hannover, og den synes 127 efter Bemærkningerne hos Potonié (1892, S. 207 og 1893, S. 97) ogsaa at være kendt fra Cromer forest bed. Den Form, som fore- kommer i Gytjen i den interglaciale Mose ved Klinge, synes i det store og hele at afvige deri, at de i Række stillede Knuder er lavere og mere sammenflydende, hvorved Frøet faar et glattere Udseende. I Sammenhæng hermed maa fremhæves Nehrixg's Paavisning af, at Frøene i de nedre Lag (Gytjen) ved Klinge synes at være kortere og mere ru end Frøene i den overliggende Torv (Potonié 1892, S. 207). Det synes, som om vi i de fossile Frø har en smuk Udviklings- række: hos den tertiære Form (Stratiotes Kaltennordhemensis) er Froene korte og stærkt skulpterede; Frøene fra de præglaciale Forekomster Cromer forest bed og Eime er, ligesom Flertallet af Frøene i Rav- Pindelagene, lidt længere og mindre stærkt skulpterede; endelig er Frøene fra de interglaciale Moser ved Brørup betydelig slankere og glatte. Frøene fra Klinge danner smukke Overgangsled. Som allerede Potonié har udtalt, har vi sikkert her en Formrække, hvis enkelte Led er knyttede til bestemte Tidsafsnit, og alene disse tre Formers Forekomst i ét og samme Rav-Pindelag viser dettes Oprindelse fra Lag af meget forskellig Alder. Ejendommeligt nok har i hvert Fald nogle af de i Ordrups Rav- Pindelag fundne Biller (se S. 128) en nordlig Udbredelse; i de danske Rav-Pindelag er der ikke fundet Planterester med tilsvarende Præg. I 1906 fandt imidlertid, som ovenfor nævnt S. 111, Statsgeo- log, Dr. N. O. Holst i Skaane, paa Kortbladet Børringe Kloster, et Rav-Pindelag, hvis Planterester han overlod mig til Bestemmelse; i dette fandtes enkelte Polarplanter: Betula nana, 1 Blad. Ceratophijllum demersum. Salix polaris, lj2 Blad, samt Hippuris vulgaris. Cenococcum geophilum. Menyanthes trifoliata. Mosser. Xajas marina. Picea excelsa. Potamogeton spp. Al nus glutinosa. Potentilla anser ina. Batrachium sp. Sparganium ramosuin. Brasenia purpurea. Stratiotes aloides. Carex sp. Zannichellia palustris. 128 Rav-Pindelagenes Fauna. Al disse Lag indeholder en Mængde Foraminiferer omtales af Rosenkjær 1898 <>g Jessen 1899; disse Skaller er :; endnu ikke bestemte. Af Arthropoder findes rel talrige Vingedækker af Biller; de fleste af disse er endnu ikke bestemte; bland! „Johnstrup's For- arbejder" findes følgende Udtalelse fra Dr. II. J. Hansen, dateret Juni 1892, om Arthropoder fra Ordrup-Laget: „Samlingen indeholder nogle Ringe af en ubestemmelig Art af Tusindben (Slægten Julus) saml Dele af Hiller. Med Und- tagelse af en i Danmark almindelig Borebille, Anobium domesticum Fourcr. (der lindes i hele Europa fra Lapland lil Cypern og Lille- asien) tilhore alle de andre Rester temmelig sikkert kun to Familier, nemlig Snudebiller fCurculionidæJ og Løbebiller (CarabidæJ. Af Snudebiller lindes der Rester af c. 8 Arter. En af disse er godt re- præsenteret og lader sig bestemme som Otiorhynchus arcticus O. Fabr., en Form, der findes i Grønland, paa Island og Færøerne, i Lap- land og langt ned i Sverig, Pyrenæerne, Alperne og sikkerlig i Kar- patherne og Riesengebirge, medens der i Danmark skal være funden to Eksemplarer (den ene truffet i en gammel Samling, den anden i Uld, altsaa) hegge under tvivlsomme Forhold, saa Arten er muligvis aldeles ikke dansk. En anden Art er Otiorhynchus maurus Gyll., der i (\vn sydligere Del af Europa er et Bjergdyr, hos os meget sjelden, medens den findes i Grønland, paa Island og Færoerne, i Lapland og ned i Sverig. Dernæst findes der talrige Levninger af en Otiorhynchus, der paa Etiketten er betegnet ved sp. a., som sikkert ikke er dansk, men jeg har ikke kunnet bestemme den. I Schweiz lindeset meget stort Antal Bjergarter af denne Slægt. De andre Snudebille- levninger har jeg ikke kunnet bestemme; det med Curculion. sp. />. betegnede Eksemplar er neppe af en dansk nulevende Art. Af Løbebiller findes mindst 6 Arter, de fleste hørende til Slægten Pterostichus, men alle i for smaa Stumper til at bestemmes, særlig da Museets Samlinger af europæiske Riller og i dette Tilfælde ark- tiske Arter og af Bjergformer fra Tydskland og Schweiz er altfor de- fekt til en saadan Undersøgelse." Den eneste bestemte Rest af et Hvirveldyr fra Rav-Pindelagene er den af Jessen (1899, S. 90) omtalte Knogle af en „Andefugl, rime- ligvis Edderfuglen, Somateria mollissima" — bestemt af H. Winge — fra Lønstrup Klint. 129 Rav-Pindelagenes Alder. Alle de Forfattere, der overhovedet har beskæftiget sig med Rav- Pindelagene, har udtalt sig paa temmelig forskellig Maade om disse Lags Alder. Joh.nstrup (1892, S. 434) indskrænker sig til den Bemærkning, at disse Fund ikke kan tages „til Indtægt for de nyere Theorier om en eller endog flere interglaciale Perioder, saalænge man ikke med Sikkerhed har kunnet paa vise saadanne i Danmark." Rosenkjær erklærer kategorisk (1893, S. 24): „De (Frøene) ere blevne indlejrede i Sandblokkene i Tertiærtiden og førte hertil i den første Istid." Nogle af de paa Hven fundne Sandaflejringer med Rav- Pindelag opfattede han (1896,2 og 1898) som faststaaende; herom kan man dog næppe udtale sig med Sikkerhed, saalænge Lejringsforhol- dene i det hele ikke er bedre kendte. Plantelevningerne synes imid- lertid at være ligesaa stærkt rullede som i andre Rav-Pindelag, saa Planterne befinder sig sandsynligvis ogsaa her paa sekundært Leje i Sandet. Gunnar Andersson (189(5) er mest tilbøjelig til at opfatte Plante- materialet i Rav-Pindelaget som interglacialt, om han end ikke anser det for udelukket, at en fra Nordtyskland kommende Flod, der har eroderet en præglacial Tørvemose, har aflejret Sandet med dets fos- silførende Lag i sine Deltadannelser. Sarauw (1897) sammenstiller „Skovlaget" i Frihavnen med „Cro- merskovlaget" i England og mener at finde Overensstemmelse i disse to Dannelsers Planteindhold. Men medens saavel Cromerlagets Plante- samfund som selve Lagets Aflejring tilhorer den pliocene Tid, maa man ved Skovlaget i Frihavnen erindre, at de efter Sarauw's Mening pliocene Plantelevninger her er indlejrede i „lag, der tilhøre istiden, hvilke vel er istidens ældste paa stedet, men yngre end flere andre led af samme i vort land." Hertil er at bemærke, at Sarauw ved ..Skovlaget" forstaar saavel Rav-Pindelagene som de planteførende Gytje- og Lerblokke, der lige- som Sandblokkene ligger indesluttede i den nederste Moræne. Men det er ganske uberettiget at slaa disse forskellige Dannelser sammen. Sandblokkene med Rav-Pindelagene i Frihavnen kan — lige saa vel som de andet Sted fra kendte Rav-Pindelag — meget godt være gla- ciale Dannelser, idet Planteresterne kan være udvaskede af de af Isen forstyrrede og i Morænedannelserne indlejrede Lag og atter af- lejrede i Smeltevandssandet. Gytjeblokkene derimod maa dels paa Grund af de gennemgaaende velbevarede Plante- og Dyrelevninger, 130 dels paa Grund af deres bele Beskaffenhed opfattes som præ- eller interglaciale Dannelser i ethverl Fald ikke glaciale. Lerblokkene paa den anden Side indeholder kun Levninger af en arktisk Flora. Dertil kommer al del næppe er en Tilfældighed, :it Rav-Pindelagene indeholder el storl tertiært Materiale, medens der i Gytjeblokkene kun er fundel enkelte tertiære Vedstykker. Hvad nu Sammenstillingen med Cromerlaget angaar, saa var den, i det mindste da Sarauvi skrev sin Afhandling, efter min Mening ganske nberettigel selv om det maa indrømmes, at A. C. Johan- sen's Fund (1904) af Corbicula fluminalis og Pisidium astartoides i Gytjeblokkene i Frihavnen synes al give Sarauw Rel for Gytjeblok- kenes Vedkommende. Det er jo nemlig dristigt, naar man selv siger (Sarauw, S. '2'.)), at det alene er Knoglerne af de uddøde Dyr, der kan berettige (Ironier Skovlagets Henførelse til den yngre pliocene Tid, medens Floraen har samme Karakler som dvn pleislocene eller interglaciale — da at henføre Lag, fra hvilke man ingen pliocene Dyrerester kender, og hvis Flora er en yderst almindelig ..pleistocen eller inlerglacial", til Pliocen. Jessen betragtede i 1899 de i Vendsyssel (Lønstrup Klint) fore- kommende ..Havlag" som afsalte af Gletscherelve under Afsmelt- ningen af den store, norske Indlandsis (Geikie's Saxonian). Ussing udtaler sig (1904, S. 211 — 12) paa følgende Maade om Rav-Pindelagenes Alder og Oprindelse: ..De Sandmasser, som inde- holde Rav- og Pindelagene, danne store isolerede Flager eller lose Blokke i Moræneaflejringerne; intetsteds synes de at være iagttagne paa deres oprindelige Lejested. Man har formodet, — og meget taler for denne Formodnings Rigtighed — , at Rav- og Pindelagene blev sammenskyllede paa et Tidspunkt, for Isen udbredte sig over Lan- det, og medens Ostersøen kun eksisterede som en stor Lavning; nuegtige Floder fra denne Lavning og fra Nabolandene kunde da transportere baade Sandet og Ravet og de øvrige Plantelevninger ud over Danmark. Senere blev de afsatte Lag ved Ismassernes Paavirk- ning delvis ødelagte og indskrænkede til de nuværende Rester. Ifolge den nævnte Formodning vilde Rav- og Pindelagene saa- ledes hore til de præglaciale Dannelser, men det drejer sig her kun om en Formodning, og den Mulighed er ikke udelukket, at Lagene kunne være sammenskyllede i interglacial Tid." Til Ussing's Udtalelser kan jeg ganske slutte mig, idet jeg dog endnu engang linder Anledning til at fremhæve, - hvad allerede Gunnar Andersson og Sarauw har bemærket, — at der maa skelnes skarpt mellem Planteresternes Alder og Alderen af det Sand, hvori de nu lindes paa sekundært Leje, samt at det ingenlunde er givet, 131 at alle Rav-Pindelag er af samme Alder, selv om deres floristiske Præg er ens. Det bør til Slut fremhæves, at Rav-Pindelagene kan have et lo- kalt Præg; medens saaledes Rav-Pindelagene paa Sjæland foruden tertiært Brunkul indeholder talrige Stumper af Jurakul, indeholder Materialet fra Bovbjerg vistnok ingen Jurakul men talrige tertiære Brunkul, og Materialet fra Lønstrup bestaar saa godt som udeluk- kende af diluviale Planter. Fossilfbrende Gytje- og Leraflej ringer. Under denne Betegnelse samler jeg nogle Aflejringer, som enten ved deres Fauna eller ved deres Beliggenhed rober, at deres Dannel- sestid falder langt tilbage i Kvarlærtiden, uden at Tidspunktet for Øjeblikket kan angives nærmere. Disse Dannelser afviger fra Rav- Pindelagene deri, al Fossilerne ligger paa primært Leje i Lagene; selve Aflejringerne ligger derimod, muligvis med en enkelt Undtagelse, paa sekundært Leje. Gytjeblokke i den nedre Moræne i Kobenhavns Frihavn. I sine Skildringer af de geologiske Profiler, der fremkom ved Udgravningen af Københavns Frihavn i 181)1 — 189.'}, Skildringer, der som V. Pingel udtrykker sig1), er ..et vigtigt Kildeskrift til denne ligesaa interessante som kortvarige geologiske Aabenbarings Historie", omtaler Rosenkjær (1893 og 1896), at der i den nedre Moræne for- uden Sandblokke med Rav-Pindelag ogsaa forekom Blokke af ..tørve- agtigt Dynd' o: Gytje. Han skriver herom (1893, S. 24): ..Hen mod den nordlige Ende af Midtermolen i det ostlige Løb2) er der fundet en Del tørveagtige Dyndblokke, hvoraf de fleste ere lagdelte. Disse Blokke stamme ogsaa fra Tertiærtiden3). I dem alle er der fundet en Mængde Trægrene og Stykker af store Træstammer. Alle oprindelig runde Træstykker ere klemte flade. Der er ogsaa en Mængde Brudstykker af Ferskvandsmuslingeskaller i dem. I en af Blokkene har jeg fundet Brudstykker af Knogler, som Gravemaskinen havde knust. Den største af disse Blokke var omtrent 60 Fod (20 m.) *) Forord til Rosenkjær: Fra Frihavnens Bund (1896). 2) Jfr. Rosenkjær's Kortskitse 1. c. S. 12). 3) Ligesom Sandblokkene, der af Rosenkjær henføres til Tertiærtiden (jfr. S. 129). 9* 132 i den ene Udstrækning, ''>•'> 36 Fod (12 m.) i den anden og indtil godl 9 Fod (."> in.) tyk. Den laa fuldt indesluttel i Moræneleret, og i den sydøstlige Side var der trykkel en megel stor Rullesten ind i Blokken. Baade Dynd- og Sandblokkene ere visi i frossen Tilstand revne løse fra deres Dannelsessted. Dog ere de næppe førte langt umlcr Isen, da de dog \ isl saa vilde være holt knuste." Sarauw gør ( 1 .s*>7, S. n>) efter Meddelelse fra V. Hintze op- mærksom paa, at der knude ..skelnes mellem to hori/onter af for- steningsførende ferskvands-lerlag [skal være Gytjelag], der indeslut- tede trælevninger: en øvre, der øjensynlig var optagen i og sammen- arbejdet med morænen, og en nedre, der ikke viste noget indhold af morænesten." Om de Dyr og Planter, Gytjen indeholder, findes, foruden det ovenfor anførte, følgende Oplysninger i Litteraturen: Rosenkjær tilføjer (1896, S. 276): Egetræ (bestemt af G. Sarauw) samt Frø og Frugter af følgende Arter, bestemte af O. Rostrup: Pinus siluestris, Kogleska-l. Ajuga reptans [Rubus idæus]. Carex sp. Cirsium sp. Cornus [suecica, Skrivefejl for] sanguinea. Corylus avellana, en Nød. Eriophorum sp. Potamogeton sp. Svirp us sp. Af Dyr anføres: Det stribede Hus af vor almindelige Havesnegl og en Mængde Sneglehuse og Muslingeskaller, alle knuste. Af de i O. Rostrup's Fortegnelse (1895, jfr. ovenfor S. 114) op- førte Arter mærkes særlig Limnanthemum ngmphæoides; det er første Gang, den er fundet fossil. Sarauw (1897) opfører, efter Ad. Jensen's Bestemmelser, en Del Mollusker og som Resultat af egne Undersøgelser: Cupressinoxglon, ..et fladt, haardt, tungt vedstykke, sort med silkeagtig glans som brunkul." Quercus sp., 4 fladtrykte Stykker Ved al* en Egeart, der maaske er beslægtet med Quercus subgarryana Casp., ..men ikke selve denne." Et Stykke Egeved var boret af en Larve (Træbuk?) Corylus sp., en halv, fladtrykt Hasselnød med dybe Furer i Skallen, hvorfor Sarauw sammenstiller den med C. avellanoides Engelh. fra Sachsens nedre-oligocene Lag og C. Goepperti Ung. fra Samland. 133 Endelig giver A. C. Johansen (1904, S. 58) en fuldstændigere Fortegnelse over Molluskerne og enkelte Rester af andre Dyregrupper '). Af særlig Interesse er Fundet af Corbicula fluminalis Mull. og Pisi- (liuin astartoides Sandb.; de af Johansen anførte Dyrerester findes optagne i nedenstaaende Fortegnelse over Gytjens Indhold af Dyr og Planter. Fra Rosenkjær og Museumsinspektør V. Hintze har jeg modtaget et meget betydeligt Materiale af Gytje fra de omtalte Blokke; Resul- tatet af min Undersøgelse af dette Materiale samt af Rosenkjær's udslæmmede Samlinger fra Gytjehlokkene er — sammen med Litte- raturens ældre Angivelser — opført i nedenstaaende Fortegnelse. Gytjen er i Reglen lidt kalkholdig og har undertiden Karakter af en ren Kalkgytje eller Ferskvandskalk; Hr. Cand. polyt. Alf Stage foretog paa min Anmodning i 1904 en Glødnings-Analyse af en Prøve, der indeholdt 5% CaCo3; Prøvens Glødetab var 29,4 ° „. Planter: Tertiære Arter. Ciipressinoxylon, Ved (Sarauw). Quercus alf. subgarryana, Ved (Sarauw). D i 1 u v i a 1 e Arter. Chara sp. Phacotus lenticularis (G. L.). Cenococcum geophilum. Amblgstegium fluitans, f. submersa. „ giganteum. Lastræa thelgpteris, Sporer (G. L.). Picea excelsa, 4 Naale. Pinus silvestris, Kogleskæl (Rosenkjær), Pollen (G. L.) Alnus glutinosa. Batrachium sp. Betula alba. Carex sp. Cirsium sp. Cornus sanguinea. Coryhis avellana. Eriophomm sp? Eupatorium cannabinum. Hippuris vulgaris. *) Johansen taler stadig om »Lerblokke« med Corbicula etc, men mener dog aabenbart Gytj eb lokke (Dyndblokke). 134 Limnanthemum nymphæoides, '2 Frø, hvoraf del ene er af- bildel paa Tavle XII, Fig. 25. Nuphar luteum. Nymphæa albu. Potamogeton alpinus. perfoliatus. prælongus. Rubus idceus. Ruppia maritima. Scirpus sj>. Sparganium ramosum. sp. Spii-tnt ulmaria, talrige Frugter. Tilia sp. Typha latifolia, Pollen (G. L.). Viola cfr. palustris. Dyr: Bithynia Leachi. tentaculata. Clausilia sp. *Helix (Eulota) fruiicum. (Vitrea) nitida. Limnæa pereger. stagnalis. Planorbis umbilicatus. Valvata cristata. p ise in al is. Corbicula fluminalis. ■:■■ Pisidium amnicum. astartoides. „ globulare. „ (Fossarina) sp. Sphærium corneum. Brudstykke af en Hajtand (tertiær?) Otoliter af Fisk. Mus sylvaticus, en Fortand. Cetidæ -.'-.', Fragmenter af store Knogler. Ekskrementer af Vandrotte'? (Hypiidæus amphibiusj. * Bestemte af V. Nordmann; findes ikke i A. C. Johansens Fortegnelse herfra. I Gytjeblokkene fra Frihavnen fandtes desuden tre smaa Frag- menter af et eller flere store, meget porøse Ben, (nævnede af Rosen- kjær 1893 og Sarauw 1897), som det if. Hr. Viceinspector H. Winge ikke er muligt at bestemme. Mest minder de om Hvalknogler. Herfra fandtes ogsaa en Del tilspidsede, cylinderformede Ekskre- menter, 7 — Hmm. lange, 3 — 4 mm. i Tværsnit, indeholdende talrige Sandkorn. De minder if. H. Winge mest om Ekskrementer af Vand- rotte (Hypudæus amphibiusj, men det er maaske tvivlsomt, om de hører hjemme i Dyndblokken. At den af Sarauw (1. c. p. 23) omtalte Hasselnød skulde være tertiær, anser jeg for usandsynligt; jeg har ofte paa fossile Hassel- nødder af yngre Alder, haade diluviale og postglaciale, iagttaget ligesaa dybe Furer (jfr. Tavle XIII, Fig. 20—22). Corbicula-Laget ved Førslevgaard. En i 1898 foretaget Brøndboring ved Førslevgaard i Næstved- Egnen førte til det vigtige Fund af Ferskvandslag i c. 50 m. Dybde under mindst 3 adskilte Moræneler-Lag; Boringen har tidligere været omtalt af A. C. Johansen (1904), som meddeler Profil og en Del Muslinger og Snegle fra Ferskvandslaget, deriblandt Corbicula fluminalis Mull., Paludestrina marginata Mich. og Pisidium astar- toides Sandb. I dette Lag har jeg fundet følgende Planter: Cenococcum geophilum, en lille Kugle, knap 1 mm. i Tværsnit. Ambhjstegium exannulatum. riparium. Hypnum Sivart zii. Picea excelsa?, Barkflager. AI nus glutinosa, Hunrakler og Frugter. Batrachium sp., 1 Frugt. Betula subalpina (L. M. N.), 1 ?-Rakleskæl. Nymphæa alba, et Brudstykke af 1 Frø. Potamogeton lucens (?), meget fladtrykte Stene (I. P.) Ranunculus repens, 1 Frugt. Tilia europæa, 3 fladtrykte Kapsler. Desuden en Del Frø, som jeg hidtil ikke har kunnet bestemme, os nogle rullede Pinde. 136 Paa Grund af den ejendommelige Molluskfauna antager A. C. Johansen (1904, S. 55 IV.) de ovennævnte to Aflejringer for „al staa paa Overgangen mellem den pliocene og pleistocene Periode og i Alder al svare til Cromerian." De i Lagene fundne Planterester kan ikke siges al støtte denne Antagelse; men paa den anden Side taler Planterne heller ikke imod den. Den eneste Plante i disse Lag, der har særlig Interesse, er Limnanthemum nymphæoides ; denne Art var hid- til kun kendt It.ssil fra Frihavnen; senere genfandl jeg den i Eem- Aflejringernes Ferskvandszone ved Stensigmose (Broager), der af Victor Madsen og V. Nordmann (1908) anses for interglacial. Paa Grundlag afV. Mii.ini as's Undersøgelser har Nordmann (1905, S. 112) fremhævet, al ogsaa Lejringsforholdene ved Førslevgaard taler for, al Laget ligger paa primært Leje og er præglacialt. Planteførende Lerblokke i dvn nedre Moræne i Frihavnen og Valby Hakke. Rosenkjær meddeler (1893, S. 26), at der paa en større Strækning af Frihavnsterrænet. Ost for Midtermolen, i det nedre Moræneler laa Blokke af slæmmet, blaagraat Ler, ofte i Forbindelse med grønt Sand a: Glaukonitsand, 28 — 30 Fod (c. 9—10 m.) under Havfladen. I dette Ler fandtes Mos og enkelte Frø af Potamogeton og Batrachium samt Sporer af Selaginella spinosa (bestemte af O. Rostrup); disse Planter anser Rosenkjær for rimeligvis at være „Levninger af den Polar- vegetation, som voksede her, da Isen i den første Istid trængte sig frem", og han bemærker udtrykkeligt, at ..det ser ikke ud til, at det her omtalte Ler og Mos har haft nogen Forbindelse med Sand- og Dyndblokkene." 1896 meddeler Rosenkjær, at Mosserne i dette Ler efter Chr. Jensen er: Amblgstegium giganteum. „ /luilaiis. scorpioides. Lignende Blokke omtaler Rosenkjær (1898, S. 71) fra Udgrav- ningerne i Valby Hakke. I Leret fra disse Blokke, der som ovenfor nævnt med Urette af Sarauvv slaas sammen med Gytje- og Sandblokkene, er der fundet følgende Dyr og Planter, der alle har et arktisk Præg; Mosserne er bestemte af Hr. Gnu. Jensen og Hr. A. Hesselbo. 137 Valby Bakke Fri- havnen Cristatella mucedo Daphnia pulex Chara sp CenococcLim geophilum Amblystegium breuifolium (Lindb.) „ chrysophyllum de Not exannulatum (Gumb.) df. Not filicinum de Not fluitans (Dill.) de Not giganteum (Schimp.) de Not. intermedium Lindb „ Kiwi f/i i Br. eur „ lycopodioides (Brid.) de Not. „ revoluens (S\v.) di; Nor Richardsonii (Mitten) Lindb. Ixohie de Not scorpioides (L.) Lindb Sendtneri (Schimp.) de Not. . stellatum (Schreb.) Lindb.... turgescens (Jensen) Lindb. . . . Ditrichum flexicaule (Schleich.) Hampe. . . . Hypnum trichoides Neck Leersia sp Meesea triquetra L Swartzia montana (Lam.) Lindb Selaginella spinosa Armeria maritim« Batrachium cfr. confervoides Carex sp Hippuris vulgaris Potamogeton sp + + + + i + + + + 9 + + + + + + + + + + + Interglaciale Aflejringer. . lydland. Indledende Bemærkninger. Nu afdøde Proprietær Fritz Momsen, Skovlyst ved Brørup, be- mærkede i Foraaret ltti)7. al der ved en Brøndgravning tæl Syd for Brørup Station blev opgravet Tørv fra den usædvanlige Dybde af c. .s Alen (.") in.) under Jordoverfladen. Denne Iagttagelse, der skuldr blive af største Betydning for mig og mine Studier, kom ad forskel- lige Omveje til min Kundskab, kort efter at jeg var bleven ansat ved ..Danmarks geologiske Undersøgelse" med det særlige Formaal at stu- dere vor Floras Historie. Hr. Momsen sendte mig paa min Anmodning med største Bered- villighed en nærmere Redegørelse for Fundet; i sit Brev af 9. Maj 1.SD7 skrev han: ..Jordlagene, som gennemgravedes, vare i de øverste Lag de samme som i Almindelighed tindes i nærmeste Omegn, nemlig let Muld og Sand med smaae Sten. Det umiddelbart paa Mosen hvilende Lag maa anses at være Flyvesand." Det meddel les endvidere i Brevet, at der i Torven fandtes en Del Frø, Trærødder, almindelige Nødder og Insektrester, saml al Mosens Underlag er ..fedtet, klægagtig fint Sand"; derunder ..almindeligt Sand og endelig del, som Brøndgraveren kalder Vandsand, gjennemtrængt af Vand". Hr. Momsen sendte mig ogsaa en lille Prøve af Tørven, en lys, brun, stærkt sammenpresset Sphagnumtørv, indeholdende talrige Frø af Bukkeblad, et Birkeblad, Frugter og Hunrakleskæl af Birk, Frugier af Stargræs, Bladskeder af Kæruld, en Frugtsten af Hindbær og Vinge- dækker af en Sivbuk. Forst i August 1S9.S kom jeg — efter i Mellemtiden at have be- søgt en Del af de nordtyske Findesteder for den interglaciale Flora 139 — til Brørup; i et Brev af 23. Juli 1898 fik jeg af Hr. Momsen den yderligere Oplysning, at han ved Brøndgravning paa sin Mark ved Skovlyst for længere Tid siden (vistnok for 30 — 40 Aar siden) havde fundet en Mose 3 — 4 Alen (2 — 2x/2 m.) under Jordoverfladen; Torven havde gjort Vandet saa ubrugeligt, at Hullet blev tilkastet. I de følgende Aar anvendte jeg en Del af Sommeren til Under- søgelse af disse „underjordiske" Moser i Brørup-Egnen; ved at spørge mig for kom jeg efterhaanden til Kundskab om talrige saadanne Moser, og det viste sig snart, at de var et paa denne Egn velkendt Fænomen, der ofte var iagttaget ved Brøndgravning. Efterhaanden lærte jeg ogsaa selv, ved Studiet af Terrænformerne, at kunne se, hvor der er Sandsynlighed for at finde en interglacial Mose under Sandet. Tørven er nemlig i Tidens Løb bleven stærkt komprimeret under Vægten af de overliggende diluviale Lag, hvorved der er frem- kommet en flad, skaalformet Fordybning i Terrænet over det interglaciale Mosebassin. I denne Egn, hvor det ofte er for- bundet med betydelige Vanskeligheder at faa Vand, har Erfaringen forlængst lært Befolkningen at søge til disse Fordybninger for at grave Brønde. Vandet, der faaes under Tørven, bliver hurtig klart og godt, selv om det i de første Maaneder er brunt og ildelugtende („svovlet"). Den almindelige Opfattelse paa Egnen af disse Forhold er den (som ogsaa udtales i Hr. Momsens ovenfor citerede Brev), at Sandet over Tørven er Flyvesand; denne Opfattelse støttes deraf, at der faktisk paa flere Steder i Egnen forekommer yngre, postglaciale Torvelag, dækkede af Flyvesand. Som det vil fremgaa af det følgende, er interglaciale Moser og andre Ferskvandslag af interglacial Alder vidt udbredte i Jydland. Allerede i 1899 beskrev jeg en Del Forekomster af interglacial Diatoméjord (ved Hollerup pr. Ulstrup, Fredericia, Trælle og Vejle); om Moserne har jeg givet foreløbige Meddelelser ved forskellige Lejligheder (1900, 1904 og 1905) og blandt andet omtalt, at jeg i flere Moser i Brø- rup-Egnen har fundet Frugter af den nordamerikanske Cyperacé Dulichium spathaceum Pers., der ikke mere vokser i Europa og som ikke var kendt dér før mine Undersøgelser — ligesom jeg ogsaa i disse foreløbige Meddelelser har omtalt Fundet af Brasenia purpurea, Picea excelsa, Carpinus betulus og andre diluviale ,. Ledefossiler" i disse Moser. 1 III Mose i Brørup Stationsby. Fi^. 15. Kort over Brørup og Tuesbøl. Udsnit af Generalstabens Maalebordsblad Holsted Nr. JUOIU : 20,000 ; Kurvernes Æquidistance 5' = 1,57 m. X 1 Mose i Brørup Stationsby. X 2 Mose paa Vejen fra Brørup til Tuesbøl (S. 190). X 3 Mose paa Tuesbøl Mark S. 160). 410 m. Syd for Jærnbanelinjen, et Par Skridt Vest for Landevejen fra Brørup til Foldingbro (1 m. Sydvest for dvn Brønd, hvori Hr. Momsen i 1.S97 havde iagttaget Tørven) lod jeg i Sommeren 1898 grave en Brond, der fortes ned til 9 m. Dybde under Overfladen; 141 Brønden maalte, som alle de andre Brønde, jeg lod grave i denne Egn, c. 1,3 m. i Diameter; dens Plads er paa Kortet Fig. 15 mærket med et Kryds og 1. I Brønden saas dette Profil: 0,6 m. Fyld. 5,o - Sand med enkelte Sten. 0,3 - hnmøst, leret Sand, ..Overgangslag". 2,o - Tørv. 0,6 - Gytje. 0,5 - + Ferskvandssand, vandforende, til ubestemt Dybde. 9,o m. Fylden var paakørt for at udjævne den Lavning, der her som altid ligger over de interglaciale Moser i denne Egn; Landevejen er lagt hen over den, og Opfyldninger til de i de senere Aar bj'ggede Huse langs Landevejen har jævnet Lavningen og til Dels udvisket dens oprindelige Omrids, der dog tydeligt kan skimtes. Sandet under Fylden var hvidgraat, næsten stenfrit og utydeligt lagdelt med enkelte rustfarvede Striber; det var ganske ensartet gennem hele Profilet. Det humose, lerede Sand, „Overgangslaget", som Arbejderne kaldte „fedt Klæg", var i fugtig Tilstand plastisk, „klæget" og brun- sort; ved Tørring bliver det lysere graabrunt, det er øjensynlig dan- net ved Sammenæltning af Sand og Ler med den underliggende Tørv. Nedad gaar dette Lag jævnt over i Tørven, hvis øverste 25 cm. var ganske jordagtige og formul- dede. Den ovrige Del af Tørven var en ren, fast, sammenpresset Sphagnumtørv, der i fugtig Tilstand var lyst rodbrun, i tør Tilstand mere tobaksbrun. Naar Torven bliver tor, blader den op i tynde Lameller. Gytjen var fast, brunsort eller kulsort; i torret Tilstand varden haard, næsten hornagtig eller brunkullignende og spaltede i papirs- tynde Lameller. Ferskvandssandet under Gytjen var vandforende og kalkfrit. Den stærke Vandtilstrømning forhindrede videre Gravning. Den opgravede Tørvemasse deltes i 10 Prøver efter Dybden; i alt samledes 13 store Pakkasser fulde af Tørv og Gytje fra denne ene Brønd (ialt i jordfugtig Tilstand 390 kg.). Den største Del af dette vældige Materiale slæmmedes efter Gunnar Axdersson's Methode (efter Salpetersyre-Behandling) ; en Del undersøgtes i fugtig eller tørret Tilstand uden Syrebehandling; den ikke hjembragte Del af Tørven gennempilledes paa Stedet. Tørven lader sig let spalte i tynde La- meller, paa hvis Overflade de forskellige Dyre- og Planterester ofte 1 12 træde smukt og tydeligt frem. De øvre Lag af Tørven \ ;u ofte ud- prægel foldede. Vi \il mi gennemgas Tørven og dens 1 1 1 < 1 1 1 < » I « I af Planter og Dyr, idet \i begynder fra oven i Tørvemassen. Prøver af det humøse Sand over Tørven slæmmedes og undersøgtes, men viste sig ganske blottede for Indhold af Dyre- og Planterester. I Mosen kunde sondres 5 vel adskille Lag, nemlig: 0,26 m. formuldel Sphagnumtørv (I II). 1,70 - uformuldet Sphagnumtøn (III VIII). 0,05 - Meeseatøn (IX). O.eo - Gytje (X). 0,5 - -f Ferskvandssand (XI). I. o l(i cm. nndcr Tørvens Overflade. En stærkt formuldel Sphagnumtørv, hvori kun faa Sphagnum" Rester er synlige; det er navnlig Stænglerne, .der er bevarede som tynde, fladtrykte Traade. I denne formuldede Tørvemasse fandtes kun faa Planterester, kun de allermest holdhare: Betuld alba, Barkstykker. C.dlluud vulgaris, (irene og Rødder. Eriophorum vaginatum, Bladrester. Af Dyrerester kun: Oligochæt-Kapsler. II. 10 — 25 cm. under Tørvens Overflade. Forinuldet Sphagnumtørv, dog mindre jordagtig end I. Cenococcum geophilum, en kel le Kugler. Picea excelsa, en enkelt forkullet Xaal. Heluld alba, talrige Barkstykker. Carpinus betulus, en enkelt forkullet Nød. A\ nhoge-Nodden har meget smaa Dimensioner; Længden er 4 mm., største Bredde 3,5 mm., største Tykkelse 2 mm.; den er sort og, hvor der er gaaet Hul paa Overfladen, glinsende; set under en Lupe viser Frugtskallen sig dannet af smaa, runde Blærer, C 0,i mm. i Tværsnit. III. 25 — 35 cm. under Tørvens Overflade. De øverste cm. af dette Torvedag var endnu lidt formuldede, ellers var Laget uformuldet Sphagnumtorv. Dyr: Oligochæt-Kapsler. Ekskrementer af Mus (Mus sylvaticus9) Ekskrementer af Cervide (Cervus damaf), Tavle VI, Fig. 7 — 10. 143 Planter: Cenococcum geophilum, en enkelt Kugle af anselig Størrelse, 2,5 mm. i Tværsnit. Polijtrichum commune, store, smukke, bladbærende Eksem- plarer, 7—8 cm. lange; de fleste Stængler er dog blad- løse, stærkt glinsende, brune. Osmunda regalis, Rhizomer. Picea excelsa, Kogleskæl, Naale, Frø og Bark. Alnus glutinosa, enkelte Frugter. Betula nana, $-Rakleskæl, Frugter, Hanrakler. -Hybrider, Bladfragmenter, Frugter og Rakle- skæl (L. M. N.). — subalpina, Bladbasis med Stilk, Frugter og Rakleskæl (L. M. N.). Carpinus betulus, talrige Frugter. Eriophorum vaginatum, talrige Bladrester. Quercus sp., Bark med Insektgange. Rhamnus frangula, 7 Frø. Ekskrementerne. Nogle af disse er smaa, cylinderformede, rette, 4 mm. lange, 2 mm. brede, nærmest lignende Mu se-Ekskrementer, i hvert Fald af en lille Gnaver (mange Hasselnødder i de dybere lig- gende Tørvelag er gnavede af Skovmus). Andre Ekskrementer er be- tydeligt større (f. Eks. 15 mm. lange, 8 mm. brede, 2 mm. tykke), fladtrykte, ovale eller bredt ægdannede; ofte ender de i en tydelig Spids, saaledes som man ofte ser det paa Hjorte-Ekskrementer; muligvis hidrøre de fra Daadyr, hvoraf dog ingen Knogler er fundne i vore interglaciale Moser, men baade i Gytjen ved Ejstrup og i Diatoméjorden ved Hollerup (jfr. nedenfor). Osmunda regalis: meget destruerede Rhizomer; hovedsagelig er kun de lange (3 — 5 cm.), krumme, sylformede, sorte Karstræng- Bundter bevarede; undertiden ligger de helt isolerede i Torven, oftest samlede in situ (Tavle VI, Fig. 2). De stærkt medtagne, flad- trykte Rhizomer af Osmunda er karakteristiske for dette Tørvelag; i de dybere Tørvelag er Kongebregne-Rhizomerne i Reglen bedre be- varede og har dér oftest endnu deres cylindriske Form. Picea excelsa: En Del losrevne, ret ødelagte Kogleskæl, talrige smaa Naale (5 — 9 mm. lange), et Par Frø og en lille Kvist med meget tynde, fine Naale, aabenbart af en ganske ung Plante eller en Skyggeform; desuden talrige Rødder med lange, let affaldende, baand- formede Barkskæl („Steinkorkfetzen'') og enkelte Grenstykker, indtil 2 cm. i Tværsnit. Betula. Af denne Slægt fandtes talrige, vingede og vingeløse Frugter og Hunrakleskæl samt to smaa Hanrakler; Hanraklerne svarer i Form og Størrelse lil />'. nana. hvortil ogsaa enkelte af Hun- rakleskællene vistnok tnaa henføres; de øvrige er dels smaa Skæl af />'. subalpina, dels (de Heste) Mellemformer mellem de to nævnte Arier. Al' Birk findes desuden en Del Barkstykker og nogle rel vel be- varede Blade, som lir. Rektor. Dr. L. M. Neuman. Ystad, velvilligsl har bestemt som Betula nana-Hybrider og />'. subalpina. De af Dr. Neumann udførte Bestemmelser af Birk er her og i del følgende mærkede med L. M. \. I el Bre> til mig skriver Dr. Ni i man: ..All beståmma subalpina bjorkexemplar i herbarier år svart, ehuru man dår har tillgång lill grenar, blad och mogna ?-hången; svårare år de! naturligtvis :iil beståmma enstaka fjåll, frukter och bladrester, På grund håraf finnes mycket i Eder såndning, som jag icke kuniKil identifiera med nu lefvande bjorkar." Befu/a-Rester, som jeg ikke har kunnet henføre lil nogen bestemt Art. betegnes her og andetsteds i denne Afhandling som II. albu1). IV. .'J."> 70 cm. under Torvens Overflade. Uformuldet, frisk Sphagnumtørv. Cenococcum geophilum. Rosellinia sp., almindelig paa Birkebark. Polytrichum commune. Osmunda regalis. Picea exelsa, en Rod med Bark, Naale, Fro med og uden Vinge, Grene og Bark. Acer sp., enkelte Fro. Alnus glutinosa, Frugter. Betula nana, Frugter (L. M. N.). subalpina, talrige $-Rakleskæl (L. M. N.), Grene. Betula verrucosa 1". borealis:'2) Carpinus betulus, Frugter. Enodium coeruleum. Stængelled. Eriophornm vaginatum, talrige Bladrester. ') I sin Sveriges Flora Lund, 1901) skelner L. M. Neuman mellem følgende Birkearter: li. verrucosa Ehrh., B. odorata Bechst., bestaaende af '2 Underarter . som dog i flere Egne gaar over i hinanden: * genuina og * subalpina (Larss.,' Læst.), li. glutinosa Wallr. 'non Fr.), (li. urticifolia Spach) og B. nana med Hybri- derne nana X subalpina (= li. alpestris Fr. p. p. I, nana X odorata f. ]>ernana (= B. alpestris Fr. p. p. og f. perodorata (= B. inlermedia (THOM. LlNDEB. p. p. samt B. Immilis Schrank. 2) Om den ogsaa i Lag VII og XI fundne, hidtil ikke publicerede f. borealis af B. ver- rucosa skriver Dr. Neuman til mig i et Brev " n 1908): 'B. verrucosa f. borealis kånner jag endast från skogsregionen i nordligaste Sverige från ett par fyndorter, af hvilka den ena ar Jackmock. Mårkligt nog faun jag icke spar af den på Norska Sulitalma, dår jag ofverallt samlade bjorkar, hvadan den måhånda har ostlig uthredning.« 145 Osmunda: Et velbevaret, men lille Rhizom (10 em. langt, 3 cm. bredt) og talrige sorte, baandformede Rødder (2 mm. brede), der gennemvæver Tørven, udgaaende fra Rladfæsterne paa Rhizomet. Desuden to mere medtagne Rhizomer af omtrent samme Størrelse. Picea forekommer i Mængde, især i den nederste Del af dette Lag; Tørven er her ofte ganske opfyldt af Grannaale; tynde, hvidbarkede Grene af Rirk findes i Mængde sammen med Granresterne. Endelig forekommer enkelte, knoldformet opsvulmede Stængelled af Enodium coemleum (se under V). V. 70 — 100 cm. under Torvens Overflade. Uformuldet, sammenpresset Sphagnumtørv med tydelig Mos- struktur. Dyr: Donacia sp., Vingedækker. Puppehylster af ? Planter: Cenococcum geophilum, store Peridier, indtil 4 mm. i Tværsnit. Rosellinia sp., paa Rirkebark. Hgpnum purum. Polytrichum commune, talrige Stængler. Lastræa thelgpteris, Rhizomer. Osmunda regalis, talrige Rødder og Rhizomer. Picea excelsa. Taxus baccata, et enkelt Frø. Acer sp., en enkelt Frøskal (Frugtskallen ganske forsvunden). Alnus glutinosa, enkelte Frugter. Betida /ia/?a-Hybrider (L. M. N.). — subalpina (L. M. N.). Calla pålustris, et Rrudstykke af et Frø. Calluna vidgaris, tykke Rødder, indtil c. 8 mm. i Tværsnit. Carex pseudocyperus, enkelte Frugter. Carpinus betulus, talrige Frugter, til Dels gnavede af en lille Gnaver. Corylus avellana, en stor Nød. Enodium (Molinia) coeruleum, Rhizomer. Eriophorum vaginatum, talrige Tuer. Quercus sp. (pedunculata), et Rlad. Rhamnus f rangida, enkelte Frø. Rubus idæus, enkelte Frugtstene. Picea: I Lag V fandtes de første hele Grankogler, der forøv- rigt var noget medtagne; desuden talrige Frø med og uden Vinge, store Mængder af Naale, til Dels kraftige og store, indtil 17 mm. 10 1 16 lange; ogsaa tynde Grene med Knaster. Tørven var pletvis ganske opfyldt af Naale, en ren „Grantørv". Enodium coeruleum (Tavle VI, Fig. I): Tørven i dette Lag var pletvis gennemvævet af kraftige Rødder, der udgik fra Rhizomer af denne Græsart; de knoldformel opsvulmede, basale Dele af Stæng- lerne var endnu udmærket bevarede. Ilr. Cand. mag. C. Raunkiær har velvilligst bestemt dette Rhizom, som han har afbildet i „De danske Blomsterplanters Naturhistorie" Bd. I, S. 580. lir. Raunkiær bar ligeledes meddelt mig, al saavel Vævenes Art som deres topo- grafiske Fordeling stemmer overens med Enodium, saaledes som af- bildet I. c. — ■ Arten er meget almindelig paa vore Højmoser i Nutiden. Ved Slæmning al* Tørvestykker, dannede af disse Rødder og Rod- stokke, fandt jeg kun meget sparsomme Rester af andre Planter: en enkelt, fragmentarisk Granvinge med Frø, nogle smaa Frugter af Birk og enkelte Frugter af Carex pseudocyperus. VI. 1 — 1,35 m. under Tørvens Overflade. Sphagnumtorv, gennemvævet af talrige sorte Osmuncfa-Rødder. Dyr: Donacia sp., Vingedækker. Ekskrementer af Mus (Mus sylvaticus9j. - Cervide (Cervus dama.9). Planter: Cenococcum geophilum, talrige store Kugler. Sphag mim- Kapsler med gule Sporer og løstliggende Laag. Osmunda regalis, talrige Rester. Picea excelsa, en enkelt Naal. Taxus baccata, et enkelt Blad og et knust Fro. Alnas glutinosa, enkelte Frugter. Calhma vidgaris, talrige Rødder. Carex sp., Blade. Carpinus betulus, Nødder. Corylus avellana, talrige Nødder, alle fladtrykte og knuste, til Dels musegnav ede (af Skovmus?). Eriophornm vaginatum, talrige Tuer. Ilex aquifolium, to Frugtstene. Oxycoccus palustris, enkelte Blade. Salix cfr. caprea, Blade. Tilia grandifolia, en enkelt, velbevaret Frugt, lidt skævt flad- trykt, med skarpt fremtrædende Ribber. Vaccinium uliginosum, nogle faa Blade. Donacia- Vingedækkerne forekommer særlig hyppigt inde i de meget fladtrykte Eriophorum-Tuer. 147 Cenococcum optræder i disse Lag i meget stor Mængde og naar en anselig Størrelse; de største Kugler (der forøvrigt sjældent har ganske regelmæssig Kugleform) maaler 3,5 mm. i Tværsnit, de mindste 2 mm. ; den er især hyppig i 0.S77?«;?<7«-Røddernes tætte Filt. Osmunda: Talrige kraftige, velbevarede Rhizomer og sorte Rød- der (Tavle VI, Fig. 1); disse sidste er hyppigst baandformede, sjæld- nere cylindriske. Smaablade af Kongebregnen er ligeledes hyppige i dette Lag, hvori ogsaa fandtes det eneste større Osmunda-B\ad, som det er lykkedes mig at faa udpræpareret (Tavle VI, Fig. 3); dette Blad har endnu c. 10 Smaablade bevarede. Ved en mikroskopisk Analyse af Tørv fra dette Lag fandt Prof. G. Lagerheim1): Sphagnum sp., Sporer, almindelige. Osmunda reyalis, talrige Sporer. * Polypodium vuUjare, Sporer, ikke sjældne. * Polystichum thelypteris, Sporer. * Piniis silvestris, Pollen. Alnus sp., Pollen. Corylus (eller Myricaf), Pollen. I en anden Prøve fra samme Lag noterede Prof. G. Lagerheim: * Olpidium luxurians, i Pollen af Corylus (eller Myricaf). Sphagnum, Sporer i Mængde. Osmunda reyalis, almindelig. * Polypodium vulyare, ikke sjælden. * Polystichum cristatum. Sporer. * — spinulosum. * — thelypteris. Picea Abies (= excelsa), almindelig, Pollen. * Pinus silvestris, sparsomt Pollen. Alnus sp., Pollen. Carpinus, Pollen. Corylus (eller Myricaf), Pollen. * Quercus, Pollen. * Ulmus, Pollen. VII. 1,35 — l,;o m. under Tørvens Overflade. Sphagnumtørv som foregaaende. Fra dette Lag hjembragte jeg til Undersøgelse i Laboratoriet flere store Tørveflager af c. 35 cm. Tykkelse og 50 cm. i Kvadrat. Dopplerit fandtes ofte udskilt i Tørven. *) De med * mærkede Arter havde jeg ikke fundet i Laget. 10* 1 IS Dyr: Cecidomyia alni, løsrevne Galler Ira Elleblade. O/igrøchæf-Kapsler. Anchomemis moéstus Duft., Vingedækker. Donacia fPlateumaris) micans Ahri ns, Vingedækker. Ekskrementer (af Cervus damaT). Musegnav i Nødder (Skovmus.'). Planter: Cenococcum geophilum, utallige Kugler af anselig Størrelse (indtil 3,6 mm.). Coniosporium miserrimum Karst., paa Birkebark. Diplodiella sp., paa Ved. Acrocladium cuspidatum, talrige sorte, bladløse Stængler. Sp/icumizm-Kapsler med gule Sporer. Thyidium Blandowii. Osmunda regalis, talrige Rødder, Rodstokke og løse Spor- angier; Rodstokkene lil Dels formuldede. Taxus baccata, et Frø. Acer sp., to Froskaller med disses karakteristiske Overflade- Skulptur. Alnus glutinosa, talrige Frugter. Betula nana og nana- Hybrider (L. M. N.). subalpina (L. M. NL). — vemicosa f. borealis (L. M. X.). Talrige fladtrykte, hvidbarkede (irene og Rødder; talrige $-Rakleskæl; der fandtes el Brudstykke af en £-Rakle med talrige Skæl og Frugter; ved Kogning af denne isolere- des over 40 Rakleskæl med tilhorende Frugter, hvis Vin- ger forøvrigt var noget medtagne; enkelte Rlade. Calluna uulgaris, talrige Rødder, der grener sig vidt gennem Tørven; en lille, fladtrykt, bladbærende Gren. Corylus avellana, talrige Nødder, de Heste musegnavede; til Dels meget fladtrykte og knuste. (Tavle XIII). Drosera rotundifolia, talrige Frø (Tavle VI, Fig. 5). Empetrum nigrum, utallige Rødder og Grene med Blade, meget smukt bevarede; jeg isolerede Grene af indtil 20 cm. Længde. (Tavle VII, Fig. 1). Enkelte Frugtstene. Eriophorum vaginatum, talrige Tuer. Lycopus europæus, enkelte Smaa frugter. Menyanthes trifoliata, enkelte Frø. Oenanthe phellandrium, Frugter. O.vijcoccus palustris, talrige tynde, sorte Stængler. Primus padus, en enkelt Frugtsten. Quercus sp., et Fragment af en Xød. Rhamnns frangula, enkelte Frø. 149 Salix cfr. caprea, dannede pletvis hele Bladlag. Sparganium sp., en enkelt Sten. Tilia grandifolia, en Kapsel (Tavle VII, Fig. 2). Tijpha sp., enkelte Frugter. Vaccinium uliginosum, talrige Blade, indtil 2,4 cm. lange og 1,9 cm. brede. Viola palustris, Brudstykker af Kapsler og talrige Frø. I en af de store Tørveflager fra dette Lag fandtes et stort Rhi- zomstykke af Osmunda, 21 cm. langt, af en sjælden Skønhed; Blad- baserne er nemlig granhvide og kontrasterer smukt med de fra Blad- hjørnerne udgaaende, sorte Rødder. I en Kæruld-Tue, mellem Bladskederne og Rødderne, fandt jeg talrige Hasselnødder, der aabenbart var ophobede her af den lille Mus (vel Skovmus), hvis Tænder havde efterladt Mærker paa de gnavede Nøddeskaller (Tavle XIII). Ved en mikroskopisk Analyse af Tørv fra dette Lag fandt Prof. G. Lagerheim l) : Osmunda regalis, sjældent * Pohjpodium vulgare, ikke sjældent Sporer. * Polystichum spinulosum, ikke sjældent * Picea Abies (= excelsd), meget sjældent * Pinus siluestris, sparsomt Pollen. Alnus sj)., meget almindeligt. VIII. 1,70 — 1,95 m. under Tørvens Overflade. Det nederste Lag Sphagnumtørv. Dyr: Donacia sp., Vingedækker. Ekskrementer (af Cervus damaT). Planter: Betnla subalpina, et Brudstykke af en Hunrakle med modne Frugter; talrige løse $-Rakleskæl og bred vingede Frugter (L. M. N.). Calluna vulgaris, talrige Rødder og Grene. Careæ ampullacea, et enkelt $-Aks med talrige -Frugter. — filiformis, en enkelt Frugt med utriculus. — pseudocgperus, talrige Frugter med velbevaret utriculus. Corylus avellana, et Brudstykke af en dybt furet Nød. Empetrum nigrum, talrige bladbærende Grene, der pletvis dannede hele Tæpper i Tørven; enkelte Frugtstene. Eriophornm vaginatum, talrige Tuer. *) De med * mærkede Arter havde jeg ikke fundet i Laget. I'riimis jimliis. en Frugtsten. Råbus idæus, der fandtes Dere Ophobninger af Frugtstene i Hundredvis; mellem Stenene enkelte smaa, hvide Kvarts- korn ; Ekskrementer af ? Salix cfr. caprea, talrige smukl bevarede Blade, især nederst i Tørven. Sparganium sp., to Stene. Ulmus sp., tre Frugter uden Vinge. Vaccinium uliginosum, utallige Blade, ofte dannende hele Blad- lag. Bladene er af megel vekslende Størrelse og Form, det mindste var J mm. langl og 2,« mm. bredt. Nogle Blade er bredt ægformede, andre lancetformede. Desuden fandtes store Grenstykker. Vaccin i'u/n-Bladene laa især paa Grænsen mellem Sphagnumtørven og den under- liggende Meeseatørv, hvor Tørven egentlig bestod af tynde, afvekslende Lameller al' Sphagnumtorv og Gytje, antagelig hidrørende fra periodiske Oversvømmelser af Sphagnumtørven. IX. 1,95 — 2,00 m. under Tørvens Overflade. Meeseatørv. Under Sphagnumtørven fandtes et tyndt Lag Mos- torv, hovedsagelig dannet af Meesea longiseta, aabenbart afsat under betydeligt fugtigere Forhold end Sphagnumtørven. Indhold: Amblystegium fluitans. — scorpioidcs. Meesea longiseta Hedw., overvejende. Betula subalpina, nogle faa, smaa $-Rakleskæl (L. M. N.). Carex pseudocgperns, et helt $-Aks, hvis Frugter ligger sam- lede i Hundredvis. Menganthes trifoliata, talrige Fro. Mgriophyllum spicatum, en enkelt Frugt. Primus padus, tre smukt bevarede Stene (Tavle VI, Fig. 6). Sparganium sp., talrige Stene. Typha sp., Frugter i uhyre Mængde. Viscum album, et Brudstykke af et Blad. Ved en mikroskopisk Analyse af Meeseatørven fandt Prof. G. La- GERHEIM *): * Butrgococcus Braunii. * Lgcopodium clavatum, 1 Spore. l) De med * mærkede Arter havde jeg ikke fundet i Laget. Pollen. 151 * Polystichum filix mas * spinulosum , Sporer. * thelypteris * Picea Abies (= excelsa), meget sjældent * Pinus silvestris, talrigt Betula sp. * Drosera rotundifolia (ifølge O. Rosenberg) Menyanthes trifolkita Typha latifolia, almindeligt X. 2,oo—2,6o m. under Tørvens Overflade. Gytje under Torven. En mørk, sandet-leret Gytje med enkelte tynde Lerlag isprængte. I Gytjen laa talrige rullede, afbarkede Gren- stykker, ofte med et sort Overtræk af Dopplerit paa Overfladen; og- saa i Sprækker i Gytjen fandtes et sort, i fugtig Tilstand blødt Stof, der vistnok er Dopplerit. Dyr: Daphnia pulex, Epbippier. P/iryøanide-Larvehylster, sammenspundet af Hypna. Planter: Cenococcum geophilum, meget smaa Kugler. Acrocladium cuspidatum (L.) Lindb. Amblystegium giganteum (Schimp.) De Not. — sp. (? Kneiffii Br. eur.). Meesea longiseta Hedw., talrige Stængler. Sphagnum sp. (? tenellum Ehrh.). Betula nana og nana-Hybrider (L. M. N.). — subalpina, talrige Frugter og $-Rakleskæl (L. M. N.), desuden talrige Blade. Calluna vulgaris, en lille Grenspids med Blade, ikke fladtrykt. Carex ampullacea, enkelte Frugter. — fdiformis, enkelte Frugter. — pseudocyperus, talrige Frugter Cirsium lanceolatum, en enkelt Frugt. Comarum palustre, Smaafrugter. Lycopus europæus, talrige Frugter. Menyanthes trifoliata, talrige Frø, til Dels usædvanlig smaa. Populus tremula, et Rakleskæl og en Bladknop. Rubus idæus, enkelte Stene. Rumex maritimus, en udmærket smukt bevaret Frugt med Stilk og Blosterblade (Tavle VII, Fig. 3). Salix cfr. caprea, talrige Blade og Bladknopper. Sparganium sp., enkelte Frugtstene. 1 52 Viola [Hilnstris. talrige Frø. Viscum album, 1 Har. fladtrykte, men lel kendelige, idet de l Ar efter Blosterbladene og el større Ar efter Griflen fremtræder som mørke Figurer paa den gennemsigtige Frugtskål (jfr. Tavle XI, Fig. 29); denne viser sig ved mikroskopisk Undersøgelse særdeles vel bevaret. I to af Bærrene var endog Kimene bevaret. Ved en mikroskopisk Analyse al' (i\ tjen tamil Prof. G. LåGERHEIM1): Amphitrema flavum Arch. (Rhizopod). Spongilla lacustris, spicula. Anabama sp.. Sporer. Botrgococcus Braunii. v Cosmarium, .'5 Arier. * Monoblepharis sp., Sporer. * Sphagnum sp., Sporer. Lgcopodium annotinum, Sporer. * Ophioglossum vulgatum, Sporer ikke sjældne. * Osmunda regalis, Sporer ikke sjældne. * Pohjpodium vulgare, 1 Spore. * Lastræa (Polgstichum) filix mas, Sporer ikke sjældne. * spinulosa, Sporer. * thelgpteris, Sporer ikke sjældne. * Pinus silvestris, Pollen almindeligt. Betida sp., Pollen. Menyanthes trifoliata, Pollen. * Tgpha latifolia, Pollen. * timus, Pollen. (Picea og Alnus ikke fundne). Hr. Cand. polyt. E. Østrup fandt i Gytjen følgende Diatoméer: Cocconeis placentula Kun., 1 Eks. Fragilaria mutabilis Grun. f. minutissima Grun., 1 Eks. Gomphonema parvulum Ktz. var. micropus Ktz., 1 Eks. Meridian circulare (Grev.) Ag., 1 Eks. Sgnedra sp., Brudstykke (vistnok Sgnedra ulna). Et Kantstykke af en Nitzchia sp. ') De med * mærkede Arter havde jeg ikke fundet i Laget. 153 XI. Ferskvandssandet under Gytjen. Paa Grund af Vandtilstrømningen blev kun en lille Prøve af dette Lag optaget af Brønden. Cenococcum geophilum, meget smaa Kugler, 0,3 — 0,5 mm. i Tværsnit. Batrachium cfr. conferuoides, en enkelt lille Frugt. Betula nana og nana-Hybrider — subalpina — verrucosa f. borealis Calluua vulgaris, en smuk Grenspids med Blade, 1 cm. lang, ikke fladtrykt. Carex pseudocyperus, enkelte Frugter. Comarum palustre, nogle faa Nødder. Rubus idæus, en enkelt Frugtsten. Viola palustris, talrige Frø. talrige Frugter og $-Rakle- skæl (L. M. N.). Fra denne Mose i Brørup Stationsby kendes derefter følgende Dyr og Planter, ialt c. 90 Arter: Brørup Stationsby Sphagnumtørv > 5 C3 CO tu IX u >> O X T3 > Uh . I II III IV V VI VII VIII XI Dyr: Oligochæta, Kokoner + _L i + + + 4 + + ? + + + + + + + + + Donacia fPlateumarisJ micans Mus (Mus sylvaticus?), Ekskre- Ceruidæ (Cervus damer?) Planter: i ~~r 9 9 + + + 154 Brørup Stationsby Sphagnumtøn u z s u - 1\ •z? X -r = >' i il in iv V VI vil \ m XI Gomphonema parvulum var. + + 4- + 4- 4- 4- 4- 4- + 4- r -i- -U 4- 4- 4- 4- + Cenococcum geophilum -r 4- -r + + 4- 4- 4- + 4- + - + 4- 4- 4- + + 4- 4- 4- 4- 4- + + + + + + 4- 4- 4- 4- + 4- 4- 4- 4- i i 4- + 4- - 4- 4- + + + + Picea excelsa _L + + + 4- 4- 4- •• 4-1 + 155 Sphagnumtørv > i. s es IX X tL. I II III IV V VI VII VIII XI Batrachium cfr. conferuoides . + -t- + — nana og Hybrider. . . . + i + + 4- + _L + ~T~ + + + + 9 + + + Calluna vulgaris 4 + -f -4- + + i 4- + + 4- i — pseudocyperus + 4- 4 + + i -f + -f" + . . + Corylus avellana . 4 + + + + + -j- + + + Eriophorum vaginatum + + + + + 4- + + --j- + + 4 + i Oxycoccus palustris + 4- + Primus padus + 4 4 Quercus (pedunculatcv?) _1_ l . . 4- + + + i 4 Rubns idæus 4 + + + + 4 Salix cfr. caprea -L — 4- Spanjanium sp _L 4 4 + Tilia qrandifolia _!_ + Til i) ha latifolia 9 9 + 4 Ulmus sp -1- + 4 4- i- Vaccinium iiliyinosum Viola palustris 4- 4 4- + + 156 Almindelige Bemærkninger om Mosen i Brørup Stationsby. Del skildrede Snil gennem denne dybe, lille Mose som ;ii dømme efter Lavningen i Terrænel over den næppe bar været mere end el Hundrede Meter i Omkreds, viser, al den bar gennem- løbel samme Udvikling - fra Sø til i<>i' Lyngmose som vore al- mindelige, nordsjælandske, postglaciale Skovmoser. Mosen begyndte som en aaben, lille So eller rettere Vandhul . hvori Her førsl skyllede Smid ud; derefter aflejredes, da del organiske Liv i Vandel og ved deis Bred blev rigere, el anselig! Lag Gytje paa Bunden af Vandet1), og tilsidsl groede Vandhulle! heil til, førsl med Hængesæk, dannet af Meesea longiseta*), som er en udprægel vaad „Hængesæk- Mos", senere med Sphagna. De øvre Tørvelag i Profilel viser os Mosen som en tør Lyngmose, bevokset med Calluna, Empetrum, Eno- diiim, Picea m. m.; det er ganske øjensynlig! og fremgaar af Be- skrivelsen ovenfor, at disse Arter har vokset paa Mosens Overflade og ikke er skyllede eller blæste ud paa denne. Al Udviklingen bar været saaledes — fra So til Lyngmose fremgaar ogsaa deraf, at Ferskvandssandet (XI), Gytjen (X) og Meesealaget (IX) indeholder Vandplanter8), Vanddyr og Sumpplanter, der ikke genfindes højere oppe i Sphagnumtørven. Det sidste Afsnit i Mosens Udviklingshistorie fik sit Præg af den fremrykkende (haltiske) Indlandsis og de foran den fremstrommende Smeltevandsfloder, der gravede bort af Mosens øverste Lag; disse vilde sikkert ellers have bevaret Rester af den rent arktiske Vegeta- tion, som maa antages at have vokset paa Mosen, inden denne blev dækket af Isen og dens Aflejringer. ..Overgangslaget", det ..fede", brune, humøse Sand, mellem Tørven og del overliggende, hvide eller hvidgule, diluviale Sand, maa antages dannet ved Sammenæltning af Sand, Ler og Torv. At Isen maa antages at være gaaet hen over Mosen og hele Bakke- oen, skal jeg begrunde nærmere i et følgende Afsnit; saa meget er i hvert Fald sikkert, at Mosen er dækket af et di In vi alt Sandlag af *) Den faste, komprimerede- Gytje, der i Profilet havde- en Mægtighed af c. ' m., svarer naturligvis til en frisk, blod Gytjemasse af betydeligt større Mægtighed, vel nok mindst li — 4 Gange, sandsynligvis endnu Qere (lange saa stor som den komprimerede Masse. - Meesealaget i denne Mose svarer til f. Eks. Hgpnum cordifolium-Laget i Lille- mose i Nordsjæland jfr. Japetus Steenstrup, 1842. S. 50 og .">4 og de Hypnumlag, som ifølge Vaopeix 1851, S. 1—2) ofte findes mellem den amorfe Torv o; Gytjen og »Svampen« o: Sphagnumtørven i de nordsjælandske Skovmoser. Mærkeligt nok fandt jeg ikke en eneste Frugtsten af Potamogeton i denne Mose; ellers er Potamogelon-Arler meget almindelige i de interglaeiale Ferskvandslag lige- som i de præglaciale og postglaciale. 157 c. 6 m. Mægtighed, og at den - - som vi véd fra talrige Grusgrave, Boringer og Gravninger i denne Egn — underlejres af mægtige diluviale Lag. De Arter, der floristisk set præger Mosen, er Gran og Avnbøg; intet af disse to Skovtræer er hidtil kendt fra danske postglaciale Lag ligesaalidt som fra Nordvest-Tysklands1), Syd-Sveriges2) eller Eng- lands postglaciale Lag; de er derimod begge karakteristiske for de samme Egnes interglaciale Lag. Det er imidlertid ikke blot disse Arters Forekomst (og Fore- komsten af Ilex, Tilia grandifolia, Viscum og Taxas, som heller ikke er omtalte fra vore postglaciale Moser), der formentlig beviser, at Mosen er interglacial; Mosens Beliggenhed over og under dilu- viale Lag er et yderligere Bevis for dens interglaciale Alder, og endelig peger Arternes Fordeling i Mosens forskellige Lag i samme Retning, eller rettere: kun ved at antage en interglacial Alder for Mosen, faar man en naturlig og utvungen Forklaring af Arternes Optræden i Mosens forskellige Lag. Et idealt Profil i en interglacial Mose (eller anden interglacial, planteførende Aflejring) vil jo nemlig se saaledes ud: Øverst : Diluviale Lag (Moræne eller fluvioglaciale Lag). Lag med arktiske Planterester. « n subarktiske ji tempererede .. (Temperatur-Maksimum!) ,, .. subarktiske ?• n arktiske „ Nederst: Diluviale Lag (Moræne eller fluvioglaciale Lag). Af disse Lag mangler i Brørup-Profilet det øverste og nederste Lag med rent arktisk Flora, medens Profilet ellers — som man vil se af Tabellerne — udmærket godt opfylder det ideale Profils Krav: Diluviale Lag, 6 Meter. Lag med arktisk Flora mangler, sandsynligvis bort- eroderet! Sphagnumtorv med en subarktisk Flora: Betula sub- alpina og nana og enkelte „varmere" Arter. *) Bortset fra det ganske isoleret staaende Fund af ét enkelt Pollenkorn af Picea i Litorinagytje ved Kiel (C. Weber, 1904, S. 5), et Fund, der, som ogsaa Weber be- mærker, ikke beviser, at Granen i postglacial Tid har levet i denne Egn. 2) Jfr. dog N. O. Holst, 1909, S. 18 ^Tilføjelse under Trykningen). 1 58 Sphagnumtøn med flere „varme" Arter: llex, Taxus, Tilia grandifolia. Ferskvandslag und subarktiske Birke og Populus tre- mula; de „varme" Arter, ogsaa Picea, er endnu ikke i nt I \ andrede. Lag med arktisk Flora ikke naaet, sandsynligvis dybereliggende I Diluviale Lag, ikke naaede. For nærmere al illustrere dette Forhold, har jeg i Tabellen S. 159 sammenstillet de i Mosen rundne Træer Og Buske Og Opført dem i den Rækkefølge, i hvilken de først Optræder i (er indvandrede til) Mosen. Det fremgaar klart af denne Tabel, at de Arter, der viser sig sidst i Lagserien, Ogsaa forsvinder tidligst, med andre Ord: de fin- des kun i Mosens mellemste Partier, der svarer til [nterglacialtidens Temperatur-Maximum. I det store og hele svarer Tabellens Rækkefølge til disse Plante- arters geografiske Udbredelse i Nutiden, saaledes at de, der nævnes forst i Tabellen, gaar længst mod Nord og stiller de beskedneste Temperatur-Krav, medens de Arter, der navnes sidst i Tabellen, stopper op i større Afstand fra Polarkredsen og stiller større Tem- peratur-Krav end de forste. Tilia grandifolia, llex og Taxus, vel nok de mest termofile af disse Arter, findes kun i Mosens mellemste Partier. Til fuld Forstaaelse af Tabellen udkræves nogle supplerende Be- mærkninger1): Af Ferskvandssandet (XI) fik jeg paa Grund af den stærke Vandtilstrømning kun saa lidt Materiale op af Brønden, at der ikke kan lægges stor Vægt paa, om en Art ikke er fundet i dette Lag; det var saa meget mere beklageligt, at Gravningen ikke kunde fortsættes til større Dybde, som man her kunde gøre sig Haab om at finde en rent polar Flora (Salix polaris m. m.). Gytjelaget (X) er derimod saa grundigt undersøgt, dels mikroskopisk af Prof. Lagerheim, dels makroskopisk af mig, at man ogsaa kan drage Slut- ninger af vore negative Fund; det fortjener f. Eks. at fremhæves, at medens Pollen af Pinus fandtes i Mængde i Gytjen og Meesealaget (IX), angiver Prof. Lagerheim udtrykkeligt, at P/ce«-Pollen ikke fandtes i Gytjen, men først i Meesealaget; at Granen efterhaanden fortrænger Fyrren, viser sig med al ønskelig Tydelighed, baade af mine Fund og af Prof. Lagerheim's Bemærkning, at Pfnus-Pollen kun fandtes i ringe Mængde i Lag VII og VI, hvor Pice XI >> O X > 3 CS u c« 0) Lag: 1 .mi ni. Sphagnumtøn (A I) ). 0,20 - Hypnumtøn (E). 0,66 - Grentøn (F (i). 0,86 - Sphagnumtørv (II -I). 0,60 - Grentørv (K). A. 0—25 cm. under Tørvens Overflade. Halvt formiddel Sphag- numtørv med kun faa bevarede Planterester: Sphagnum sp., Stængler og Blade. Heluld albu, Hark. Eriophorum vaginatum, Bladrester. Oxycoccus padustris, Stængler. B. 2") — 50 cm. under Torvens Overflade. Halvt formiddel Sphag- num torv: Armillaria mellea, sorte grenede Rhizomorpher. Cenococcum geophilam, enkelte Kugler, 1,5 — 2 mm. i Tvær- snit. Mycorrhiza sp., løstliggende, koralformet grenede Mycor- rhizer (E. R.) Tavle VII, Fig. 7. Sphagnum sp. Stereodon cupressiformis. Pinus silvestris, talrige Resier. Helulu odorata, enkelte Hunrakleskæl og Grene med Bark. Calluna vulgaris, talrige bladbærende Grene, 0,5 — 1 em. lange; enkelte kraftige Grene al' 1,5 — 1,8 cm. Længde. Talrige Blomster og Frugter med Bægerblade, samt en Mængde lange, kraftige Rødder. Empetrum nigrum, lange forgrenede Stængler indtil 9 cm. Længde; en enkelt smukt bevaret Gren med talrige Blade. Eriophorum vaginatum, Bladrester. Oxycoccus palustris, sorte Stængler og løsrevne Blade. Af Pinus fandtes Tusinder af affaldne Xaale; Tørven var til Dels en fuldstændig Skovbund, bestrøet med Fyrrenaale. Bladenes Maksimal- længde var ;} cm., de Heste var endnu kortere, indtil 0,6 cm., altsaa meget smaa Blade, hvilket netop karakteriserer Mose fyr. Ogsaa 163 Koglerne var meget smaa; de største 3,5 cm. lange, nogle knap 2 cm. lange. Frøene var korte og brede. Desuden forekom talrige Grene og Rødder med Bark, brændte Trækul og store buede Knaster, som maa stamme fra store Træer, samt Barkflager af store, kraftige Træer. C. — D. 50—100 cm. under Tørvens Overflade. Frisk, uformuldet Sphagnumtørv, med lignende Planterester som i A og B. Der fandtes her enkelte Vingedækker af Donacia (Plateumaris) micans Ahrens, desuden en Del Stængler af Polytrichum strictum. Af Picea forekom enkelte Naale; ogsaa Pinus var almindelig her, om end ikke saa al- mindelig som i B. Af Calluna fandtes kun Rødder, stammende fra Lyngdækket i B. Igennem hele Sphagnummassen fandt jeg ofte ved Spaltning af Tørven nogle smaa, sorte, tendannede Legemer af c. 5 mm. Længde og 0,5 mm. Maksimums-Tværsnit; ofte ligger de sammen i store Ophobninger eller ordnede i kortere eller længere Strænge. Ved en overfladisk Betragtning minder de i sidste Fald om Erica- Blade (hvad jeg ogsaa kaldte dem i mine Dagbogsoptegnelser); det er i Virkeligheden Karstrænge af Eriophorum-Tuer ; i Litteraturen har jeg senere fundet dem omtalte af C. Weber fra Augstumal Moor, (1902, S. 184, Fodnoten). Den nederste Del af Sphagnumtørven (75 — 100 cm.) var paafal- dende fattig paa Indblandinger af andre Planter; jeg saa her kun talrige Birkegrene, Kæruld-Tuer og Tranebær-Stængler. E. l,o — l,2o m. under Tørvens Overflade. Hypnumtørv med ind- blandet Sphagnum, for en stor Del en ren Gran torv, dannet af Naale af Gran (Tavle IX, Fig. 18); Hypnumtørven er dannet i Vand, vi træffer i den ogsaa talrige Potamogeton-Stene; paa Sphagnumtørven omkring Vandhullerne har Granen vokset sammen med Bregner, Stargræs o. s. v. Anchomenus moéstus Duft., Vingedækker. Hypnum prælongum, overvejende. Pohlia f? nu.ta.ns). Stereodon cupressiformis. Sphagnum sp. Lastræa thelypteris, et Bladfragment. Picea excelsa, Naale, Frø og Grene i uhyre Mængde; i dette Lag fandtes den Tavle IX, Fig. 17 afbildede unge Gran med Rødder, der aabenbart har vokset paa Mosens da- værende Overflade; ogsaa den paa Tavle IX, Fig. 18 af- bildede Grantørv stammer fra dette Lag ligesom den lille Grangren, Tavle IX, Fig. 16. il* 164 Betula odorata, Blade i stor Mængde og en hel Hunrakle. Carex sp.. to Frugter uden utriculus. Carpinus betulus, talrige Frugter. Eriophorum vaginatum, Bladrester. Oxycoccus palustris, lange Stængler og talrige store Blade (indtil 1 1 1 mm.). Phragmites communis, Rhizomer og Stængler, de sidste ril- lede og .. knæede u. Potamogeton prælongus, talrige Stene. F. 1,20— 1,60 m. under Tørvens Overflade. Grentørv med talrige Vand- og Sumpplanter: Donacia (PlateumarisJ affinis Ki nze, Vingedækker. Phrgganidæ, talrige Larvehylstre sammenspundne af sorte, glinsende Lasfrcea-Rødder. Lastræa (thelypteris?), Rødder. Osmundu vegalis, store Fragmenter al' Bladstilke. Picea excelsa, talrige vingede Frø, et enkelt Brudstykke af en Xaal samt en Gren (Tavle VII, Fig. 18). Acer fplatanoides9j, en Frugt uden Vinge. Alnus glutinosa, et Brudstykke al' en Hanrakle. Betula alba, en Gren med Bark. Bulens tripartitus, Frugter. Carex sp., en ilad Frugt uden utriculus. Carpinus betulus, talrige Nødder, til Dels med velbevarede Grifler. Dulichium spathaceum enkelte Frugter, jfr. Tavle VII, Pig. 13— 16 og Tavle VIII. Ilex aquifolium, talrige smukke Blade (T. IX, Fig. 12—13). Nuphar Inteum, fladtrykte, deformerede Fro og Brudstykker af fladtrykte Rhizomer med store Bladår. Ngmphæa alba, Bladår. Potamogeton natans, talrige Frugtstene, til Dels med be- varet Frugtkød; et Brudstykke af et ovalt, bueribbet Blad. Quercus sp., Barkstykker. Banunculus repens, talrige Frugter. Bubus sp., en Grentorn. Sparganium sp. G. 1,50—1,75 m. under Tørvens Overflade. G ren torv. Donacia sp., Vingedækker. Coniothecium sp., paa Ved. 165 Hylocomium triquetrum, to smaa bladbærende Stængler. Sphagnum (-1 cymbifoliumj, Kapsler med gule Sporer. Osmunda regalis, et fladtrykt Rhizom, kun Karstræng- bundterne bevarede som lange, sorte krumme Syle (min- der om Tavle VI, Fig. 2 fra Brørup-Mosen). Picea excelsa, Frø, Naale og Grene. Alnns glntinosa, en enkelt Nød. Care.v sp., talrige Nødder uden utriculus. Ceratophylhim demersum, enkelte tornløse Frugter. Corylus avellana, talrige, til Dels gnavede Nødder. Potamogeton perfoliatus, enkelte Frugtstene. — trichoides, talrige Frugtstene. Rubus idæus, en Frugtsten. Salix cfr. caprea, et Blad. Sparganium ramosum, en Dobbeltsten. Stratiotes aloides, et Frø. H. 1,75 — 2,oo m. under Tørvens Overflade. Sphagnum tørv med en Del indblandet Kvartssand (Kvartskorn op til 3 — 4 mm. Stør- relse); der fandtes hist og her i Tørven hele smaa Ophobninger af Kvartskorn og Potamogeton-Stene (Ekskrementer?). Oodes helopioides F., Vingedækker. Sphagnum cymbifolium. Picea e.xcelsa, nogle faa Naale. Potamogeton perfoliatus, Frugtstene. zosterifolius, talrige Frugtstene. Salix sp., et Brudstykke af et Blad. Sparganium ramosum, en enkelt Frugtsten. I. 2,o — 2,25 m. under Tørvens Overflade. Sphagnum tørv. Donacia (Plateumaris) micans Ahr., Vingedækker. Phryganidæ, Larvehylstre, dannede af sorte Bregnerødder. Sphagnum (■? cymbifoliumj. Lastrcea thelypteris, sorte, glinsende Rhizomer, cylindriske, 3 — 4 mm. i Tværsnit; talrige løstliggende Sporangier. Eriophorum vaginatnm, talrige Tuer. Ilex aquifolium, talrige smukt bevarede Blade; kun Epider- mis og Karstrængene er bevarede; Epidermis viser sig i den friske Tørv som en klar, undertiden svagt grønlig, gennemsigtig Hinde; dens Celler er udmærket velbevarede. Oxycoccus palustris, talrige Stængler. Quercus pedunculata, en Bladbasis, tydeligt øret; desuden Grene og Bark af store Stammer. 1 (•)(•) J.- K. 2,25—2,75 in. muler Tørvens Overflade. Grentørv med en Mængde rullede og afbarkede §maapinde og Grenstykker af Eg, Birk og El; i den nederste Del overvejende smaa, ubeskadigede, bar- kede Grene af El. Cecidomga alni, løstliggende Phytoptocecidier fra Elieblade. Cenococcum geophilum, talrige store Kugler, alle hule, 2 — 3,.-, mm. i Tværsnit. Acrocladium cuspidatum, dannende store Kager i Tørven. Taxus baccata, el fragmentarisk Frø (gnavet af Mus'.'). Ajuga reptans, en bal\ Nød. Alnus glutinosa, talrige smaa Grene med stilkede Blad- knopper, Hun- og Hanrakler, Frugter. Heluld alba, Grene. Carex pseudoegperus, en Frugt med utriculus. Corglus avéllana, talrige Nødder; en meget stor, muse- gnavet og halveret Nød er 23,6 mm lang; en anden, mindre Nød er stærkt riflet (Tavle XIII, Fig. 20). Ilex aquifolium, fem Stene af forskellig Størrelse. Lgcopus europæus, talrige Frugter. Quercus sp., store kraftige Stammer liggende paa tværs gennem Brøndhullet; el enkelt Blad. Rhamnus frangula, tre Fro. Tilia grandifolia, en Frugt. Brønd II. Samme Aar gravedes en anden Brønd i samme Mose, faa Meter Nord for Brønd I; Profilet var her: 0,65 m. postglacial Sphagnumtørv, formuldet. l,oo - Sand med meget faa Sten (incl. ., Overgangslaget j. l,oo - Sphagnumtørv (I— III). 0,io - sort, „bladet" Gytje (IV). 0,i5 - lys, leret, glimmerrig Gytje, kalkfri (V). 2,oo - sandet-gruset, kalk frit Ler (Moræneler), konstateret ved Boring. Tørven var en stærkt sammenpresset Sphagnumtørv; den øverste Del af Tørven var stærkt foldet, ofte Dopplerit i Spalterne i Torven. I. 0 — 0,33 m. under Tørvens Overflade. Lys brun Sphagnumtørv. Cenococcum geophilum. Entorrhiza vaccinii E. Bostr. n. sp., Tavle VII, Fig. 4 — 6. 167 Polytricluim juniperinum. Sphagnum sp. Lastræa thehjpteris, talrige, velbevarede Blade og Sporangier. Betula alba, Grene. Calluna vulgaris, Grene og Rødder. Eriophorum vaginatum, talrige Tuer. Lycopus europæas, talrige Frugter. Oxycoccus palustris, talrige Blade. Salix cfr. caprea, talrige Blade. Vaccinium uliginosum, talrige Blade og Grene, især i Mængde i Eriophorum-Tueme. Bladene varierer meget i Form og Størrelse, dels lange, smalle, indtil 1,5 cm. lange, dels korte og brede. Blade af 3 — 4 mm. Længde var ikke sjældne; de dannede hele Bladlag. II. 0,33 — 0,6g Blade. Vaccinium uliginosum, talrige Blade, indtil 2 cm. lange <>g 0,8 cm. brede. IV. l- l,io m. under Tørvens Overflade. En stut, „bladet" Gytje med uhyre Mængder af Bregneblade. Sphagnum sp.. Kapsler. Lastræa thelypteris, talrige Smaablade og unge, spiralformel oprullede Blade. Betula odorata, et Hunrakleskæl. Calluna vulgaris, talrige smaa Grene med Blade. Carex sp.. Frugter uden utriculus. Cerathophyllum demersum, en Frugt. Menyanthes trifoliata, Frø. Oxycoccus palustris, (irene <>g Blade. Potamogeton filiformis, 1 Frugtsten. Quercus sp., en Bladflig af et lille Blad. V. l,io — 1,25 m. under Tørvens Overflade. En lys, lerholdig, glimmerrig, kalkfri Gytje. Doppleril fandtes udskilt især i Gytjens lodrette Sprækker. Cristatella mucedo, talrige Statoblaster. Chara sp., enkelte Sporer. Cenococcum geophilum, 2 meget smaa Kugler (0,5 og 1 mm. i Tværsnit). Sphagnum sp., en Kapsel. Betula subalpina, et meget lille Hunrakleskæl og tre smaa vingeløse Frugter. Carex sp., enkelte Frugter uden utriculus. Nymphæa alba, Frø. Potamogeton natans, en Sten (det. I. P.). — polygonifolius (eller P. gramineus), tre smaa Stene uden Spirelaag (I. P.). prælongus, et Spirelaag af Frugtstenen. Typha sp., talrige Frugter. Brønd III. En tredie Brønd i samme Mose Vest for Brønd I og II, gravet i 1898, viste følgende Forhold: Moderne Sphagnumtørv, afgravet. 2,o m. Sand. 2,6 - Tørv. Blaat, sandet Ler (Moræneler?), vandførende. 169 Kun den øverste Del af Torven (0 — 1,75 m.) blev gennemgravet; den nederste Del blev — paa Grund af Vandtilstrømning, der for- hindrede videre Gravning — kun paavist ved Boring ligesom det blaa Ler under Tørven. 1. Sphagnumtørv; 0 — l,o m. under Tørvens Overflade. Picea excelsa, et enkelt fragmentarisk Blad. Carpinus betuhis, enkelte Nødder. Oxycoceus palustris, Stængler og Blade. 2. Gren tørv med talrige afbarkede Grene af Gran og flade Ved- fliser eller afbarkede Smaagrene af Birk; pletvis Bregnetørv, næsten udelukkende dannet af sorte Lastræa-Rødder; l,o — 1,25 m. under Tørvens Overflade. Cenococcum geophilum, enkelte Kugler (1,5 mm.). Last ræd thelypteris, Bødder og Blade. Picea excelsa, Grene med Bladår, Naale, Frø. Taxus baccata, enkelte Frø. Alnus glutinosa, talrige Frugter og en Hanrakle. Betula odorata, to vingede Frugter og et lille Hunrakleskæl. Carex pseiidocyperus. sp. Carpinus betulus, enkelte Nødder. Ilex aquifolium, en Bladtorn. Lycopus europæus, to Frugter. Nuphar luteum, talrige Frø. Potamogeton natans, Stene med Frugtkød. obtusifolius, Frugtstene. per fol iat us, — — prælongus, — Quercus sp., en lille Gren med Bladår. Rubus idæus, en Frugtsten. Rumex sp., en Frugt. Scirpus sp., talrige smaa Frugter med lange Børster. Sparganium sp. Typha sp. 3. Hypnumtørv; 1,25 — 1,75 m. under Tørvens Overflade. Oligochæt-Kapsler. Castor fiber, gnavede Grangrene. Frankia alni, en Drueklase-lignende Dannelse, 1,5 cm. i Tværsnit. 17(1 Hypnum prcelongum, tørvedannende. Neckera complanata. — crispa. Polytrichum sp., bladløse Stængler. Lastræa thelypteris, Blade. Picea excelsa, talrige Blade, Grene og Frø. Taxus baccata, en Gren med \'l Blade. .leer s|».. en \ i n.m'los Frugt. Mnus glutinosa, Han- og Hunrakle. Betula alba, en Frugl og talrige (irene. Carpinus betulus, talrige Frugter. Ceratophyllum demersum, enkelte tornløse Frugter. Con/lus avellana, enkelte Nødder. Ilex aquifolium, et smukt Blad. Lycopus ewopæus, en enkel I Frugt. Nuphar luteum, et Frø. Potamogeton acutifolius (?), det. I. P. natans, det 1. P. obtusifolius. — perfoliatus. — prælongus. — trichoides. Quercus sp., et fragmentarisk Blad, Harkstykker, Grene. Rubus idæus, talrige Stene. Sparganium ramosum, talrige Stene. Stratiotes aloides, talrige Frø, Tavle IX, Fig. 1 — 7. Hypnumtørven var pletvis saa opfyldt af Lastræa thelypteris, at den kan betegnes som en Bregne tørv; i Prøver af denne fandtes: Graphis scripta, meget smukt og tydeligt udviklet paa Birkebark (det. E. R.). Hypnum vetutinnm. Lastræa thelypteris, Rhizomer, Rodder, Blade, Sporangier, tørvedannende, Tavle IX, Fig. 8 — 11. Alnus glutinosa, Hunrakler og Frugter. Betula odorata, Bark, Hunrakleskæl. Corylus avellana, enkelte Nødder. Lycopus ewopæus, talrige Delfrugter. Menyanthes trifoliata, talrige Fro. Quercus sp., Bark og Grene. Rhamnus frangula, enkelte Frø. Rubus idæus, talrige Frugtstene. Salix cfr. caprea, et enkelt stort Blad. 171 Sparganium ramosum, en Frugtsten. Tilia sp., et Axelblad. Vaccinium uliginosum, Blade. Prof. G. Lagerheim fandt ved en mikroskopisk Analyse: Lastræa ( Pohjstichum) thelypteris, Sporangier og Sporer ikke sjældne. * Lastræa cristata, Sporer. * Pin ns s Hues tris Alnus sp. Corylus avellana Pollen. Brønd IV og V. I to Brønde, som jeg i 1899 lod grave i den østlige Udkant af Mosen (et Par Meter Øst for den. lille Markvej, der fra P. Hummel- gaard's Boelssted fører mod Nord), var Gytjelaget meget smukt udviklet og Vandforholdene saa heldige, at jeg kunde komme helt ned til Moræneleret og endda lidt ned i dette. Profilet var: 0,30 m. Muld. 0,80 - Ahl, meget haard. 0,80 - Torv (a). 0,io - . Gytje (b). 0,50 - + Blaat stenet Ler, typisk Moræne ler. Mulden var aabenbart en formuldet Sphagnumtørv og dens Under- lag, meget mindende om Gunnar Andersson's fet-torf (1898, S. 23). Ved en mindre Gravning, foretaget Septbr. 1906, faa Meter fra disse to Brønde, fandt jeg i Ahlen 3 ret store Sten, flade Kvart- sitter, af hvilke den ene laa paa Fladen, de to andre paa Højkant. Disse Sten maalte: 30 X 20 X 6 cm. 40 X 25 X 18 cm. 50 X 52 X 20 cm. Medens de fleste andre Prøver af ..Overgangslaget" mellem det overliggende Sand og Tørven, som jeg har undersøgt, ikke inde- holdt andre bestemmelige Planterester end Birkebark, fandt jeg ved Slæmning af Prøver af ..Overgangslaget" paa dette Sted: Cenococcum geophilum, talrige store Peridier. Acer sp., en Frøskal. Alnus glutinosa, Frugter. 172 Carex spp., Frugter uden utriculus. Lycopus europæus, l Delfrugt. Potamogeton sp.. Frugtstene. Råbus idæus, — Sparganium ramosum. sp. a. Tørven var megel stærkt foldet og sammenpresset, dannel af Sphagnum; Foldningen var aabenbarl kraftigst her i Udkanten al* Mosen. Der fandtes meget Doppleril i Spalter i Tørven, der forøvrigt var temmelig fattig paa Planterester: Lastræa thélypteris, Rodstokke, Rødder, Blade og Sporangier. Aluns glutinosa, Frugter og Hunrakler. Betula odorata, enkelte Hunrakleskæl. Calluna vulgaris, Rødder, Grene og Frugter. Enodium coeruleum, Rodstokke med Bladbaser. Eriophorum vaginatum, Tuer i Mængde. Fraxinus excelsior, enkelte Frugter. Oxgcoccus palustris, Stængler og Blade. Vaccinium uliginosum, talrige Blade. b. I den sorte, faste, „bladede"' Gytje fandtes en rig og inter- essant Flora: Dyr: Donacia (Plateumaris) micans Ahr., Vingedækker. Planter: Cenococcum geophilum, talrige smaa Kugler (0,5— 1, o mm.). Sphagnum sp., Kapsler. Lastræa thélypteris, velbevarede Smaablade i Mængde. Picea excelsa, talrige Rester. Taxus baccata, et Frø. Alnus glutinosa, enkelte Frugter. Betula odorata, rullede, afbarkede Pinde, fladtrykte og helt baandformede, enkelte Hunrakleskæl og talrige vingelose Frugter. Brasenia purpurea, talrige Fro af vekslende Størrelse. Carex fil i for mis. — pseudocyperus. sp. Carpinus betulus, Frugter. Ceratophyllum demersum, talrige Frugter, enkelte med vel- bevarede Torne. Comarum palustre, en Frugt. Dulichium spathaceum, talrige Frugter. 173 Fraxinus excelsior, Frugter og Frø. Hydrocharis morsus ranæ, 8 Frø, Tavle IX, Fig. 14. Lgcopus europæus, talrige Frugter. Menyanthes trifoliata, Frø. Najas marina, 5 Frugter. Nuphar luteum, talrige Frø. Nymphæa alba, talrige Frø, de fleste fladtrykte. Oxycoccus palustris, en bladbærende Gren. Phragmites communis, et enkelt Stængelstykke. Polygonum lapathifolium, Frugter med Børster (Bægerbladenes skeletterede Ribber), jfr. Tavle XII, Fig. 20. Potamogeton natans, talrige Frugtstene og et velbevaret Blad. — prælongus, en enkelt Frugtsten. Qnercus pedunculata, talrige Blade og Smaagrene. Rhamnus [rangula, et Frø. Sparganium ramosum. sp. Stratiotes aloicles, enkelte Frø. Typha sp., talrige smaa Frugter, til Dels med af Børster. Viola palustris, et enkelt Frø. Overgangslaget mellem Sphagnumtørven og Gytjen var en ejen- dommelig sort, jordagtig, smuldrende Masse (en Strandgytje eller Stranddy), tæt pakket med Frø af Brasenia, Nymphæa, Potamogeton og andre Vandplanter. For at give Indtryk af dette Lags store Rig- dom paa Frø og de enkelte Arters relative Antal sigtede jeg en lille Prøve af det tørt gennem en Sigte med Maskevidde c. l,5.mm. og fandt deri: 120 Frø af Brasenia purpurea. 53 Frugtstene af Potamogeton natans. 52 Frø af Xymphæa alba. 13 vingeløse Frugter af Betula. 12 Frugter af Carex. 2 Frugtstene af Sparganium. 2 Frugter af Typha (de fleste gik gennem Sigten). 1 Frø af Menyanthes. 1 Frugt af Lycopns (de fleste gik gennem Sigten). Ved en mikroskopisk Undersøgelse af Gytjen (b) fandt Prof. G. Lagerheim: * Spongilla lacustris, spicula. * Anabæna cfr. Lemmer manni. 174 Botrgococcus Braunii. Glæotrichia sp. (ikke sjælden). Staurastrum sp. Lastræa (PolgstichumJ thelypteris, Sporangier og Sporer almindelige. I'i ii us silvestris Aluns glutinosa Cargophgllacé * Con/lus avellana Graminé Quercus sp. Tgpha latifolia II mus sj). Folien. Fra Mosen paa Tuesbøl Mark kendes derefter følgende Dyr og Planter ialt c. 100 Arier; naar der kun er fundet Pollen af vedkom- mende Art. er denne betegnet med * i Listen: Brønd I Brønd II Brønd III Brønd IV— V Tucsbol Mark PQ 1 < S. Q 1 U a C/3 - o z -5 = s. — — - ■5 7 s. T > •-- >. ■z V3 ri 3 - 'C - - -. Dyr: Amphitrciiui jhimini . . . + Spoiujillu lacustris + Cristatella mucedo " + + + ■ ■ Anchomenus moéstus Cecidomgia alni -f + + DonacicL affinis + + + + + micans + SI) Oodes helopioides Phrgganidce, Larvehylstre + Castor fiber Cervidæ fCeruus dama?) + P 1 a n l e r : Botrgococcus Braunii + + 175 Brønd I Brønd II Brønd III Brønd IV— V Tuesbøl Mark < 1 O C/3 a X i T X c/5 1 ■-3 z ■5 cw > V *>, O c/3 c 6 C/3 XI O + + + "".V""*""' + 4- Armillaria mellea Cenococcam geophilum + -f 4- T" + + + 4- + 4. 9 * 4- * + i -r + + + + + Mycorrhiza sp + Acrocladium cuspidatum + Hijlocomium triquetruin + Hypnum prcelonyum + veluliniim Neckera complanata — crispa Pohlia (nutans?) + + + + + Polytrichum ju.uiperinu.rn. . Sphaanum cumbifolium + ? + sp Stereodon cupressiformis .' Lastræa cristata + + + + + + — thelypteris _j- + + + + _ i + * 1 4- + + + 1 + Osmunda reyalis Picea excelsa + + + Pinus silvestris Taxus baccata + * Acer sp i AiiHia reptans 4- + lTli Brønd Brønd II Brønd III Bn IV- ml -V Tuesbøl Mark 23 1 <: — ■J-. c 1 u s. W EL as c l z ■- T 35 !/5 ad 1 c u ■s. > 1 > i) > . - £ 1 n B 0, >. B ja o + + + + + + 4 + + + 1 + !- + + + + \ + + + -j- + + + + + + + + + + + + + + -f + + + + + + + + * + + + + + * + + Eriophomm oaginatum + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + • + + Nuphar luteuni + + + + + + + + + + + + -f + Xijmpha'd alba -J_ Phr((> X O 1 -4H c ti o - 5/3 -9 z c T a c/3 1 > v 'jTS >-> O a C/3 C Ih O S a et — C/3 ti >-> Potcunooeton polygonifolius + + + + -f + + + + + + + + + + + + + ? + + + prcBlongus + + + -f- + + * + trichoules zosterifolius Ouercus pedunculata + + + Ra.nu.ncu.lus repens Rhdinnus fran cm. Tykkelse; de de gennem gaas her fra oven nedad. A. o 25 cm. under Tørvens Overflade. Sammenpresset Sphagnu m- tørv, øversl formuldet, Længere nede frisk og uformuldet, meget rig paa Eriop/iorum-Bladrester og gennemvævet af Ca//una-Rødder. Tør- ven vnr meget stærkt toldet, dens Lagflader ofte sorte, og den var Fig. 17. Mosen ved Skovlyst Udsnit af Generalstabens Maalebordsblad T. :i. Foldingbro. (1 : 20,000, Kurvernes .Kqnidistanee 5' = 1,57 m). meget fattig paa bestemmelige Planterester; foruden Cenococcum saa jeg kun en Del Birkegrene i delte Lag. B. 25—50 cm under Torvens Overflade. En mørk Ambly- stegiumtorv med talrige P/irao7nz7es-Rhizomer, Carea>Rester og Las/ræa-Rødder. Donacia ( PlateunuirisJ micans Ahrens. Amblystegium (9 KnciffiiJ. Sphagnum sp., et Kapsellaag. Lastræa thelgpteris, Rhizomer, Rødder og Bladstilke. Carex fdiformis, talrige Frugter. — pseudocgperus, talrige Frugter. Cladium mariscus, Frugter. 179 Comarum palustre, talrige Frugter og lange, mørke Rhi- zomer, indtil 11 — 12 cm. lange. Lycopus europæus, enkelte Delfrugter. Menyanthes trifoliata, talrige Frø. Popuhis tremula, et stort, smukt Blad (Tavle VII, Fig. 17). Phragmites communis, talrige Rhizomer. Quercus sp., Blade og en enkelt Nød. Typha sp., talrige Frugter. Ved en mikroskopisk Analyse af Tørven fra Lag B fandt Prof. G. Lagerheim Pollen af * Picea excelsa, sjælden. * Pinns silvestris. * Alnus sp. C. 50—75 cm. under Tørvens Overflade. Ambly stegiumtørv som B, nedad gaaende jævnt over i Gytje; foruden de under B nævnte Planter fandtes: Ceratophyllum demersum. Nuphar luteiim. Nymphæa alba. Potamogeton sp., talrige Frugtstene. D. Det tynde Gytjelag var sandblandet, mørkfarvet og inde- holdt følgende Planter: Chara sp., Oogonier. Amblystegium giganteum. Betula subalpina, talrige Hunrakleskæl, alle smaa. Carex pseudocyperus. Ceratophyllum demersum, talrige Frugter, enkelte med vel- bevarede lange Torne, de fleste tornløse. Nuphar luteum, fladtrykte Frø. Nymphæa alba, talrige fladtrykte Frø. Potamogeton obtusifolius. — perfoliatus. Scirpus lacustris. Sparganium ramosum. Typha sp., talrige Frugter. Viola palustris, et enkelt Frø. Mosens stratigrafiske Forhold viser, at den er jævnaldrende med de andre interglaciale Moser i denne Egn. Men det fortjener at be- mærkes, at jeg i denne Mose hverken fandt Grannaale, Avnbøgenødder 12* 180 eller andre interglaciale (diluviale) Ledefossiler; førsl ved den af Prof. Lagerheim foretagne Pollen-Undersøgelse fandtes Gran. Mose ved Hulkjær Vandmolle. Nuværende Generalmajor F. Wagneb besøgte i August 1 «s 7 .* i Hul- kjær ved Holsted Aa, c. 5,« km. Nordvesl for Brørup for al undersøge de „Brunkullag", der ifølge Meddelelse fra Folkethingsmand H. TERMANSEN skulde lindes dér, C. 2 Alen (1,26 m.) under Jordoverfladen ; Kullaget skulde efter samme Kilde have en Tykkelse af c. 2*/a Alen (1,6 in.). Den Dagbog, Ur. Wagner den Gang lorte og som han velvilligst har overladt mig til Benyttelse, meddeler, at der nævnte Dato gra- vedes ;} Huller ved Vandmøllen ; i et af Hullerne (ved Møllens Under- grav) fandtes „de formentlige Brunkul" i godt 2 Alens (1,25 m.) Dybde, uden at dog Lagels Mægtighed kunde undersøges nærmere, da Hullet hurtigt løb fuldt af Vand. I et andel Hul kengere nede ved Aaen fandtes ..Brunkullene" i mindre end 1 Alens Dybde; Laget var her kun c. Vi Alen (lo cm.) tykt, tydelig lagdelt og fuldt af Trædele; desuden fandtes Fro af Fyr? og Vingedækker af en grøn Bille. Strukturen var kulagtig. ..Kullene" kunde tændes, men lugtede meget svovlet og havde ringe Sammenhæng; det tidligere fundne ,,Kul" var mere svampet og torveagtigt. Paa den anden Aabred fandtes ingen ..Brunkul". I August 1898 besøgte jeg samme Lokalitet; Hr. Proprietær Fritz Momsen, Skovlyst, meddelte mig nemlig, at der skulde være fundet ..Brunkul" ved Vandmøllen, og Fjeren af en nærliggende Gaard for- talte, at „for 30 — 40 Aar siden havde man ved Gravning et Par Alen Vest for Vandmøllens Stuehus fundet Torvejord, der var betydelig fastere end almindelig Tørvejord, brun, ..bladet" og fyldt med Birke- bark eller lignende." Jeg foretog en Gravning tæt Vest for Stuehuset, ved Aabredden. og fandt: 2,o m. Sand. c. 0,n - sandet, lagdelt, brun Torv med talrige Grene og Pinde, alle med Bark, ikke rullede. Underlaget under Mosen kunde ikke naaes paa Grund af Vand- tilstrømning. I Tørven fandtes: Plu/toptocecidier, talrige løstliggende Galler fra Elleblade. Donacia (Plateumaris) af'finis Kunze. 181 Frcmkia alni, paa Elierødder. Hypnum lutescens. Neckera complanata. Alnus glutinosa, talrige $- og ?-Rakler og Frugter. Betula alba, 2 vingeløse Frugter. Carex pseudocyperus, talrige smaa Frugter med utriculus. Corylus auellana, enkelte Nødder. Cornus sanguinea, 1 Frugtsten. Hippuris vulgaris, 1 Frugtsten. Lycopus europæus, 5 Delfrugter. Nuphar luteum, enkelte. Frø. Potamogeton perfoliatus. — trichoides? Quercus pedunculata, Blade, Kviste, Bark, 1 Frugt. Ranunculus repens. Rubus idæns. Rumex sp. Scirpus lacnstris, Frugter. Sparganium ramosum, Frugtstene. sp. Typha sp., talrige Frugter. Vibiirniun opulus, 1 Frø. Ellerester var fremherskende i denne Tørv; et Egeblad var sær- deles vel bevaret og viste en udpræget „øret' Basis. Jeg fandt ingen Spor af Gran eller andre interglaciale Ledefossiler, men tvivler dog ikke om, at Mosen er jævnaldrende med de andre Moser; Pollen-Undersøgelse er ikke foretaget. Mose paa Lervad Mark. Paa Lervad Mark, 4 km. SV. for Brørup, nær den sydlige Rand af Tislund Bakkeø, gravede jeg i 1898 to Brønde ned til en lille Mose, paa Kortet Fig. 18 betegnet med et Kryds nær Kortets nordøstlige Hjørne; over Mosen saas den sædvanlige Fordybning. Profilet viste: 2,60 m. Sand. 0,30 - „sort, fedt Sand", ..Overgangslag". 0,i5 - Sphagnumtorv. 0,i5 - sandet Gytje. 1,30 - Sand. 182 Fig. 18. Mosen paa Lenrad Mark (X). Udsnit af Generalstabens Maalebordsblad U. 3. Føvling. (1:20.000: Kurvernes Æquidistance 5' = 1,57 m). I del „sorte, lede Sand" over Tørven fandtes enkelte Cenococcum- Kugler. I Sphagnumtørven fandtes: Ekskrementer (af Cervus damal), Tavle VI, Fig. 11. Cenococcum geophilum, store, 2 — 3 mm. i Diameter. Lastræa thelypteris, enkelte Smaablade. Picea excelsa, Frø, Naale; en hel lille Kimplante, 4,5 mm. lang, med 4 kransstillede Blade; Mange af Naalene meget smaa (5 — 6 mm. lange), nøgle dog ogsaa af normal Størrelse. Taxus baccata, talrige Fro; paa enkelte af disse saas for- kullede Rester af Frøkappen. Aluns glutinosa, en enkelt Frugt. Hctuhi odorata. 183 Bidens tripartitus, Frugter med Torne. Carex pseudocyperus. — sp. Carpinus betnlus. Comarum palustre, talrige Rhizomer og Frugter. Corylus avellana, Nødder. Fraxinas excelsior, enkelte Frugter. Lycopus europæus, enkelte Delfrugter. Menyanthes trifoliata, talrige Frø. Oxycoccus palnstris, Stængler og Blade. Quercus sp., et fladtrykt Agern. Rhamnus frangula, et Frø. Salix cfr. caprea, Blade. Sparganium sp. Viscum album, Frugter. Paa Overgangen mellem Sphagnumtørven og Gytjen fandtes et tyndt Lag Mosser, hovedsagelig Hylocomium proliferum, og her var Tørven ofte dannet udelukkende af Grannaale og andre Granrester; heri Frugtstene af Potamogeton densus. I Gytjen fandtes, foruden de ovenfor nævnte Planter, talrige Vand- og Sumpplanter: Calla palustris, talrige Frø. Ceratophyllum demersum, talrige Frugter. Cornus sanguinea, en Frugtsten. Dulichium spathaceum, talrige Frugter; paa en enkelt Frugt var hele Griflen bevaret (Tavle VII, Fig. 13—16). Hippuris vulgaris, to Frugtstene. Lycopus europæus, enkelte Del frugter. Nuphar luteum, et stort, rhombisk Bladår (2 X 0,8 cm.) og Frø. Phragmites communis, Rhizomer. Potamogeton condylocarpus Tausch. — Friesii Rupr. natans L. pusillus L. Salix cfr. caprea, Blade. Typha sp., enkelte Frugter. Mose i Bramminge. I Bramminge Stationsby gravede jeg 1899 to Brønde i en og samme Mose, den ene i Hotel Kikkenborgs Gaard, den anden umid- 184 delbari Syd for Banelinjen, lige Vesl for Landevejens Skæring med (It'l)IU'. I den første Brønd var Profilet: ii,, , in. Fyld. L,oo - Sand. 2,oo - Tørv. Gytjeholdigi Sand; Vandtilstrømning forhindrede \ Idere (ira\ ning. I den anden Brønd var Profilet: 2,o(i ni. Sand. 2,so - Tørv. Sand. [følge mundtlig Meddelelse fra Hotelejeren, lir. Sørensen, er Underlaget under Mosen ..Ler med Rullesten", altsaa vel Moræneler. Paa Grund af Opfyldning var Fordybningen i Terrænet over den interglaciale Mose ikke mere synlig. Tørven var som sædvanlig Sphagnumtørv, pletvis dog hovedsagelig dannet af Polytrichum com- mune. Her fandtes følgende: OZzoochæf-Kokoner. Cecidomyia alni, Phytoptocecidier, lostliggende i Torven. Donacia (Plateumaris) micans. Cenococcum geophilum, talrige store (2 — 3 mm.) Kugler. Hysterium strobilarium Karst., paa Kogleskæl at* Picea excelsa (det. E. R.). Hylocomium proliferum. Neckera crispa. Pohjtriehum commune, store, smukke Stængler af 15 cm. Længde; enkelte Sporehus-Hætter. Sphagnum sp. Lastræa thehjpteris, velbevarede Smaablade. Osmunda reyalis, Rhizomer, Rødder, Blade og Sporangier. Pinus silvestris, en Dværggren med korte, knap 2 cm. lange Xaale; Barkstykker og 3 Kogler (2,5 — 3 cm. lange). Picea excelsa, Stammer, (irene, Naale, Kogler, Fro, Blad- knopper. Alnns glutinosa, hele Hanrakler og talrige Frugter, Grene. Betula odorata, Bark, Grene, smaa Frugter og Hunrakleskæl. Calla palustris, enkelte Frø. Callitriche autumnalis, enkelte Delfrugter (Tavle VII, Fig. 8). Carex sp., flade Nødder. Carpinus betulus, talrige Nødder. 185 Corylus avellana, 1 Nød, musegnavet. Eriophorum vaginatum, Tuer. Oxalis acetosella, enkelte Frø. Rubus idæus, enkelte Frugtstene. Tgpha latifolia, talrige Frugter. Picea: Flere kraftige, ranke Stammer, der laa paa tværs i Brøn- dene, var saa haarde, at vi maatte benytte Sav og Øxe for at komme videre i Brønden. Grannaalenes Størrelse varierede fra 1 — 2,3 cm. Længde, med alle Størrelser mellem disse to Ydergrænser. Naalene var usædvanligt smukt bevarede, ikke fladtrykte, som det saa ofte er Tilfældet i den interglaciale Tørv. Jeg hjembragte 10 Kogler herfra (T. X, Fig. 1 — 2); 3 af disse viste følgende Maal; de andre Koglers Dimensioner laa mellem disse: 1. Ikke fladtrykt, 8 cm. lang, 3 cm. i Tværsnit. 2. Lidt , 10 3 - - 3. Lidt , 13 - — , 3—3,8 - - Nogle af Koglerne er sønderplukkede af en Spætte (Piens sp.). Det fortaltes mig, at man ved Brøndgravninger havde fundet Tørv paa flere andre Steder i Bramminge By. Boringer ved Vejen Stationsby. I Mineralogisk Museums Borearkiv findes en Del Oplysninger om Boringer paa Tislund Bakkeø, især ved Vejen Stationsby; de fleste af disse Boringer (der alle er udforte af Boreingeniør Marius Knudsen, Odense) angiver „Træ'', „Trækul" eller ..Brunkul" i forskellig Dybde. I de Tilfælde, hvor jeg fra Mineralogisk Museum har faaet overladt Prøver af disse Lag, har de vist sig at bestaa af komprimeret Tørv med Træstykker, og Tørven havde ganske samme Udseende som de ovenfor omtalte interglaciale Mosers. De Tørveprøver, der indsendtes til Museet, var imidlertid saa smaa, at man ikke kunde vente at finde synderligt i dem ved en makroskopisk Undersøgelse; en mikro- skopisk Undersøgelse af Tørven er endnu ikke foretaget. De i firkantede Klammer tilføjede Fortolkninger af Borejournalens Angivelser er Doc. J. P. J. Ravn's Bemærkninger i Borearkivet efter hans Gennemgang af de indsendte Boreprøver. Boring I, Vejen. Margarinefabrikken „Alfa", 1898. (Mine- ralogisk Museums Borearkiv H. 4. 1). 0,3 m. Muld. 3,5 - Ler. 0,3 - Grus og Sten. 1,5 - Sand og Ler. 186 i l,i m Sand, Ler og smaa sien. i Lu - Sand og Ler. 6,b - Sand, vandførende. _'. - Sand med „Trae k ni'. 5, - Sand med megel „Træ" 6, - Sand, vandførende. 51,« ni. Jeg har sei en lille Prøve af „Trækullene" fra c. 10 m. Dybde; den bestod al' inerti komprimeret Torv. Boring II, Vejen. Margarinefabrikken ralogisk Museums Borearkiv II. 1. '.'). ii. m. Fyld. Stenet Ler. Sandet og stenet Ler. J Sand med Lerrevle. 3,i l,i 1,9 1,2 2. s 0,3 1,9 4,4 11,3 1,0 1,9 4,7 1,9 1,9 3, s 0,6 0,9 0,0 1,9 2,2 2,5 1,6 5,0 All Moræneler]. 1907. (Mine- Sand og store Sten. Leret og stenet Sand. Skarpt, stenet Sand. Skarpt Sand, meget stenet. Grus, meget stenet. Fint, stenet Sand. Sand, leret og stenet. Fint Sand, lidt vandførende. Fint Sand. Sand, lidt skarpere end ovenfor. Skarpt Sand. Fint Sand. Sand og en Mængde Træ. Sand og Træ. Sand og lidt Træ. Sand og Træ og lidt sort Ler. [FluvioglacialtSand og Grus, muligvis i 34,5—43,5 m. Dybde interglacial Torv. | Sand og Træ. Sand og lidt Træ. Stenet Sand. Sand, vandførende. 4(S,s m. „Træet" er komprimeret Tørv med Træstykker, i en Dybde af e. 34 — 43 m. under Overfladen. I Tørven fandtes ved Slæmning: Picea eller Pinus, 2 Frovinger, fragmentariske. Bet uhi alba, 2 vingelose Frugter. Menyantlies trifoliata, 1 meget fladtrykt Frø. 187 Boring III, Vejen. Vejen Fiskeriselskab, 1903, (Mineralogisk Museums Borearkiv H. 4. 5, a). l,o m. Tørv. 6,6 - Sand, fint, vandforende. 0,o - Ler, sandblandet. 7,5 - Mergel [Moræneler.] 12,o - Sand, mere eller mindre vandførende. 0,9 - Sand, fint. 1,3 - Blaaler [Moræneler eller lagdelt Diluvialler.] 3,i - Sand, vandførende. 1,9 - Sand, lerblandet. 1,5 - Ler, sandblandet. 6,2 - Sand, ler- og stenblandet, vandforende. 1,2 - Blaaler [Moræneler.] 0,6 - Sand, lerblandet, lidt vandførende. 7,9 - Sand, rødt, til Dels lerblandet. 1,2 - Sand, lidt vandførende. 0,6 - Ler. 3.8 - Sand, vandførende. 0,6 - Glimmersand med Træstumper. | 1.9 - Sand, vandførende. ( iTertiært-l 60,7 m. Boring IV, Vejen. Vejen Fiskeriselskab, 1903, c. 30 m. Afstand Ira Boring III (Mineralogisk Museums Borearkiv H. 4. 5. b). 0,6 m. Muld. 6,5 - Grus, skarpt, lerblandet. 6,2 - Blaaler, [Moræneler.] 0,6 - Sand, sort, lerblandet, med „Træstykker' o: Tørv. 4,7 - ,. Brunkulsier" med Sandrevler. 1.5 - „Brunkul-' o: Tørv. 3,i - Sand, lerblandet. 3,i - Sand, lidt vandførende. 0,6 - „Brunkul" o: Tørv. 1.6 - Sand, vandførende. l,o - Sand, fint, lidt vandførende. 1,5 - Blaaler [Moræneler eller lagdelt Diluvialler.] 5,o - Sand, fint, lerblandet, lidt vandforende. 0,6 - Sand, fint, lidt vandførende. 3,5 - Sand, rødt. 40,i m. 88 Prøver fra Boring IV undersøgtes i Dechr. 1903; alt, hvad der denne Boring betegnes som „Brunkul", er komprimerel Tørv. c. 13 11.-. m. under Overfladen: Potamogeton sp. 16,6 17,o - 17 18, 19 20 - 20—27 Sand med Tørv og Træstykker. Sand med Tørv og Træ; i Carex- Frugl uden utriculus. Megel komprimerel Tørv med 2 Stene af Hippwis vulgaris og talrige Frugter uden utriculus af Carex sp. Komprimeret Tørv med Ceno- coccum geophilum, 1 Eksemplar. Al' stor Interesse er det, a1 <\c\- her synes at ligge 3 Moser over hinanden el Forhold, som Ogsaa kendes andelsteds fra (WEBER, Holsten), og som svarer til de over hinanden liggende Brunkul- og Stenkullag. Boring V, Vejen. Vejen Mejeri, 1907. (Mineralogisk Museums Borearkiv II. 4. 8). 5,6 m. Brønd. 0,6 - Grus og Sten | lluvioglacialt Grus? | 9,4 - Stenet Ler. | 0,2 - Ler, Sandklæg. ) [Moræneler.] 0,6 m. Skarpt Grus, lidt vandførende. 2,9 - Sandklæg med Træ iblandt. 1,2 - Træ. 3,4 - Fint Sandklæg med Træ iblandt. 1,2 - Fint, hvidt Sand. (.),t - Sand, vandforende, lidt skar- pere end ovenfor. Fluvioglacialt Sand og Grus, muligvis 32,5 m. i nte i cial Torv. ] 31—32,5 m. intergla- 40,s m. Jeg har undersogt Prøver af „Træet", som viste sig at være kom- primeret Tørv, hvori fandtes: Pinus silnestris, 1 Kogleskæl. Betuhi alba, Frugter. Carex pseudocyperus, 1 Frugt. Carex sp. (uden utriculus), 1 Frugt. Menyanthes trifoliata, 2 Frø. Nuphar luteiim, 3 Frø, Uudtrykte. Scirj)iis sp. flacustris?), 1 Frugt. 189 Boring ved Askovhus pr. Vejen, 1897. (Mineralogisk Mu- seums Borearkiv H. 4. 2). 0,3 m. Muld. 0,3 - Sand og Sten. 3,5 - Ler og lidt Ahl. 1,9 - Sand, vandforende. 4.4 - Ler med Smaasten. 0,3 - Sand. 2.5 - Sand med tynde Ahllag. 3,i - Sand med Smaasten. 3,5 - Skarpt Sand med Sten. 0,3 - Meget fint Sand. [Efter Prøven som foregaaende, men uden Sten.] 2.2 - Skarpt Sand med mange Sten. 7,o - Sand med ,. Koraller". [Efter Prøverne i Reglen uden Sten.] 3.5 - Fint Sand med Smaasten. [Efter Prøven lidt ler- blandet.] 14,5 - Ler og Sand. Fint. l,o - Sand med Sten. Grovt. 0,6 - Meget fint Sand. Finere. 1.3 - Sand med tynde Lag Lerskifter. 0,3 - Sand. 1.6 - Sand med lidt Ler. 1,2 - Sand. 1.2 - Meget fedt blaat Ler. [Moræneler.] 59,5 m. I 1897 blev der — ifolge mundtlig Meddelelse til mig fra Prof. la Cour, Askov -- foretaget en dyb Boring ved Askov; ved denne fandtes en ,.bladet, presset Tørv" i betydelig Dybde; det har sikkert været ovenstaaende Boring. Desværre indeholder Bore-Journalen ingen Oplysning om denne Tørvs Beliggenhed, og de til Museet indsendte Prøver indeholdt ingen Tørv. Boring ved Ladelund Landbrugsskole pr. Brørup, 1902. (Mineralogisk Museums Borearkiv H. 4. 3). 0,9 m. Fyld. 2,9 - Rødler. 7.3 - Blaaler med Sandrevler. 2,5 - — - Sten og Sand. 7,5 - Blaaler med Sten og Sandrevler. 1.7 - Sandblandet Ler. [Diluvialler, stenfrit.] [Moræneler, mulig- vis med mellem- liggende Diluvial- sand og -Grus.] 1 »Ml 6,1 in. Sand. 1,0 - Sand oli _T r; ( I )ilu\ lalsand I Prøi erne fra '-M* ;n ni. synes der al være Overgang Saml. megel vand< til renl Kvartssand, som udgør 31 førende. 35 m. og m 1 1 1 i i; \ i s er tertiært.] .'!.">. ; 111 Jeg har ikke sci Tørveprøver herfra, men del blev mig fortalt paa Ladelund, al man havde fundet Tørv ved Brøndboringen. Andre Moser i Nærheden af Brorup. Foruden de tidligere omtalte forekommer der i Nærheden af Brørup talrige interglaciale Moser, som jeg har konstateret ved Gravning eller Boring. Brøndgraveren i Brørup angav ligeledes al have fundet Tøn ved Gravning paa flere Steder langs Vejen fra Brørup til Foldingbro, paa Strækningen mellem Jernbanelinjen og Harebjerg, i vekslende Dybder, indtil 1<> m under Overfladen. C. 700 m. VSV for den S. 140 160 udførligt omtalte Mose i Brørup Stationsby gravede jeg i 1899 i en Had Lavning i Terrænet to Bronde og fandl Torv i 5—6 m. Dybde under stenfattigt Sand; Ahlen var her ikke mindre end 1,25 ni. tyk. I en anden nærliggende Lavning gravede jeg en Brønd med føl- gende Profil: 6,3o m. Sand, lagdelt, stenfrit. 0,20 - Torv. 0,06 - Gytje. l,?o - Sand, temmelig grovt. rørven var her som sædvanlig en meget sammenpresset Sphag- numtørv med Rester af Eriophorum, Oxycoccus-Stængler, enkelte Ege- li lade og Donacia- Vingedækker. I det tynde (iytjelag fandt jeg kun enkelte Pot amoget on-Stene ; over Torven forekom som sædvanligt en sort eller brunlig, muldlignende, „fedtet" Blanding af Torv, Ler og Sand med talrige cylindriske, lodrette Hulheder efter forsvundne Rødder af ?. Torven selv var ganske tor. Straks Nord for Brørup Station, tæt Vest for Hovedlandevejen, horede jeg til en .Mose, der laa c. .'} m. under Markens Overflade. Sandlaget over Mosen var saa vandrigt, at Horet næsten faldt igen- nem den nederste Meter Sand, saa at det vistnok vilde have været forbundet med store Vanskeligheder at faa en Brønd til at staa. Paa Markvejen fra Brørup Stationsby til P. Hummelgaard's Boels- sted paa Tusbol Mark fandt jeg ved Boring i 1,3 m. Dybde et Tørvelag 191 af 2 m. Tykkelse og derunder atter Sand (paa Kortet Fig. 15, S. 140 betegnet med et Kryds og 2). Endelig viste en Boring i den lille Mose lige Øst for P. Hummel- gaard's Boelssted (se Kortet Fig. 15) Tørv i 3 m. Dybde under Jord- overfladen, men Sandet over Tørven var saa vandfyldt, at jeg ikke vilde forsøge at grave Brønd. Ved Landevejen lige overfor Malt Kirke er der ifølge Angivelse af Brøndgraveren fundet Tørv med talrige Hasselnødder. Jeg besøgte Stedet i 1899; der fandtes den sædvanlige Lavning over Mosen. Ved Tislund (nye) Skole, umiddelbart Syd for Jærnbanelinjen, hvor Tislund — Folding- Vejen skærer denne, gravede man i 1899 en Brønd, som gik igennem en interglacial Mose; den sædvanlige flade Lavning saas over Mosen. Jeg kom først til, da Brønden var gravet; i den opkastede Tørv fandtes intet af særlig Interesse; det var en Sphagnumtørv af den sædvanlige, faste Beskaffenhed, med Egeblade, en stor Mængde Spar- ganium ramosizm-Frugtstene, hvoriblandt enkelte ,. Dobbeltstene "' (Tavle IX, Fig. 15) og en Del Potamogeton-Fruglstene (P. trichoides, det. I. P.). Efter Angivelse af Folk paa Stedet fandt man i Tislund om- kring 1840 Tørv i 38 Alens (c. 24 m.) Dybde, ved en Gravning lidt Øst for den nuværende Skolebygning, men Nord for Banelinjen. Pastor Feilberg i Askov, som i Tredserne var Præst i Brørup, har meddelt mig, at der ved en Brøndgravning i Bryggerset paa Gravngaard fandtes Tørv dybt nede i Brønden. Lundtofte. I 1905 fandt V. Nordmann en interglacial Mose ved Lundtofte, c. 950 m. VNV. for Bækbølling Præstegaard, Syd for Holsted Station; Terrænhøjden er c. 137' (e. 43 m.) o. H. Mosen var ifølge Meddelelse fra Statsgeolog A. Jessex dækket af 0,6— 1, o m. Sand, der især i dets nederste Partier indeholdt talrige nødde- til haandstore Sten, af hvilke mange var sandslidte og polerede. Imellem Sandet og Tørven laa et tyndt Lag mørktfarvet, „fedtet" Sand. En postglacial Mose har — i hvert Fald til Dels — udfyldt Lavningen over den interglaciale Mose. Nærmere Beskrivelse af denne Mose vil blive givet i Beskrivelsen til Kortbladet Vamdrup. En flygtig og foreløbig Gennemgang af de af Jessen samlede Tørveprøver viser, at Tørven er en foroven stærkt foldet Sphagnum- tørv med store Eriophorum-Tuer og ret talrige Carpin »s-Nødder saml Cenococcum. 192 Fig. 19. Høilund Søgaard og Omgivelser. Udsnit af Generalstabens Maalebordsblad T. 6. Nebel. Maalestok 1:20,000: Kurvernes Æquidistance .")' = l,57 m.) Den med X mærkede Gaard er Høilund Søgaard; den sorte Plet Nordvest for Gaar- den betegner den intelglaciale Moses Beliggenhed og omtrentlige Udstrækning (indtegnet paa Kortet sammen med de nye Veje af Hr. Skovrider Sørensen, Høilund Søgaard). 193 Mose ved Høilund Sogaard. Nær Sydranden af Hejnsvig Bakkeø, der ved Holme Aas Dal er adskilt fra den Sydfor liggende Tislund Bakkeø, ligger Høilund Søgaard, før en lille forfalden Hedegaard, nu Skovriderbolig midt Fot. Th. Thomsen. Fig. 20. Mosen ved Høilund Sogaard. Bemærk Lavningen over Mosen. i et stort Plantagedistrikt1). Gaarden ligger c. 16 km. Nord for Brørup Station. Omtrent 1 km. Nordvest for Gaarden lindes en interglacial Mose, som Grosserer, Landstingsmand Holger Petersen først gjorde mig opmærksom paa. Mosen ligger i en Højde af c. 250' (80 m.) o. H. og er dækket af c. 2 m. Sand, der foroven er stenet; i de senere Aar har Skovrider Sørensen ladet udgrave en Del Tørv af Mosen for at anvende den til Kompost. Mosen blev opdaget, da man for en Del Aar siden gravede en Brønd til det lille Arbejderhus, der ligger i dens Nærhed. *) Gaarden, der ligger i Vorbasse Sogn og er sammenkøbt omkring Lodden Lunds- gaard, ogsaa kaldet Utofte, fik Navnet Høilund Søgaard af Oberstløjtnant E. Dal- gas, der købte den i 1877. Den Gang laa der udenfor Døren en 3 Alen dyb Mødding; Husets to Alkover beboedes af en gammel Mand og en Kalv, og Stuens Rengøring foregik med Skovl og Bør ligesom Staldens. Gaarden ejes nu af Grosserer Holger Petersen, København, og Skovrider Chr. Dalgas, Birkebæk. Jeg skylder disse to Herrer ligesom ogsaa Skovrider Sørensen megen Tak for elskværdig Imødekommen under mit Besøg her. 13 194 Over Mosen findes den sædvanlige flade Fordybning i Jordover- fladen (men ingen postglacial Most): ifølge Nivellemenl af Hr. cand. phil. Th. Thomsi n ligger den laveste Del af denne Fordybning 2,35 m. tinder del omgivende Terræn. Da jeg (I. LO. Septbr. 1903 kom til Stedet, forefandt jeg en stor aaben Gra\ (3,< '_',- m.) med en Dybde af 2,a m., som var gravel 1902 (Gravens største Udstrækning omtrenl X— S); der var gravel ned lil Overkanten af Overgangslagel over den egentlige Torv. I denne Grav lod jeg grave videre og lod først alt det i Aarets Løb nedstyrtede Sand og (ims omhyggeligt fjærne. Denne Gravs Beliggenhed (Gra> A) fremgaar af Fig. 21, hvor <\c\\ Tørvebunke, der ses paa Figuren, stammer fra min Udgravning; Figurerne 2<> 12 mm., med talrige Slidmærker paa t«» Kanter. VJI: en lille graa, stærkl glinsende Flinte- sten, uregelmæssigt tresidet-prismatisk, 21 18 l<> mm., med talrige Slidmærker paa den ene af Længdekanterne. ad XIII: Den lille Skraber? fra Sphagnumtørven er 13 mm. lang, i ."> mm. bred; dens største Tykkelse er 7.. mm.; den ene Flade er svagl konkav, den anden komiks; paa denne sidste synes en tynd Lamel al være afskrællet af Mennesker. Den ene Rand danner en ret skarp Æg med c. 20 smaa Slidmærker (Fig. (.)). ad IX. En Flinteknold, der har en meget ujævn og hullet Over- Hade og uregelmæssig Form; den bestaar af lys Flint og har en Størrelse af 55 17 35 mm.; de afskrællede Lameller maa have været ganske tynde og huede, c. 7 mm. brede og henholdsvis c. 36 og 23 ram. lange (Fig. 10). ad X. Et Stykke med uregelmæssig Økseform, 4«s mm. langt, 14 — 33 mm. hredt og indtil 11 mm. tykt; den ene af de brede Flader dannes af Flinteknoldens naturlige Overflade og er udpræget kon- kav i Flækkens Længderetning, hvorved der dannes en dyb Fure, medens den anden Bredflade er svagt konveks. Den ene af de lange Kanter har talrige Slidmærker, de andre ogsaa nogle, men betydeligt færre. .leg ønsker ikke ved denne Lejlighed at gaa nærmere ind paa dette Funds Betydning, da jeg haaber snart at komme tilbage til det i Forbindelse med de andre Fund af Eoliter og Palæoliter (S t re py i en-Typen), som jeg senere har gjort paa andre Steder her i Landet, især i Vangede Grusgrav ved Gjentofte1). Mosen ved Holland Søgaard fortjener i højeste Grad en nærmere Undersøgelse - - helst en fuldstændig Udgravning; Vandforholdene i den kan, som ovenfor nævnt, let blive gode, og man kan efter Mo- sens Alder gøre sig grundet Haab om ogsaa at finde palæolitiske Redskaber foruden Eoliterne; thi, som Rltot skriver om de faa og for største Delen lidet karakteristiske Eoliter, jeg hidtil har fundet i Mosen: ..Leur présence est . . . une indication (pie Ton pourra sans doute trouver mieux et plus riches." 1 Et fortrinligt Overblik over Eolit-Studiets daværende Standpunkt er givet af Rutot i: Le préhistorique dans 1 Europe centrale. Xaniur 1904. For at undgaa Misforstaaelser bemærkes, at jeg — i Overensstemmelse med Rctot's senere Arbejder — benytter Betegnelsen Eoliter for alle primitive Hedskaber, lige- gyldigt om de er tertiære, diluviale eller postglaciale — i Modsætning til G. DE Mor- tillet, der 1883 forst benyttede Betegnelsen industrie éolithique om det tertiære Menneskes Redskaber. 205 Interglacial Gytjeaflejring ved Ejstrup. Sydost Fig. 23. Ejstrup. Tot. N. Hartz. Udsigt mod Sydvest fra Banelinjens Nordskrænt lidt Øst for Stationsbygningen ud over Kolding Aas Dal. Den vestlige, gennemgravede Terrassetunge ligger lige over- for Profil A, der ligger paa Banelinjens Nordside; til venstre i Billedet ses den vestlige Del af Profil B ; tilhøjre i Baggrunden Gjelballe Skov. I Maj 1901 gav Hr. Viceinspector H. Winge mig en lille Sand- prøve fra Ejstrup til Undersøgelse; det var ret grovt, kalkholdigt Sand med talrige Planterester, især store, meget medtagne fjerrib- bede Blade af Avnbøg; kun de kraftigste Ribber var bevarede. I Sand af denne Beskaffenhed havde man i Foraaret 1900 fundet et helt Skelet af Cervus dama (Daadyr); de bevarede Rester af dette er senere omtalte og afbildede af H. Winge (1904) i hans Afhandling: Om jordfundne Pattedyr fra Danmark (S. 263—267, Tavle VIII). Ved en flygtig Undersøgelse af denne Sandprøve fandtes: Cenococcum geophilum, flere smaa Kugler. Aspidium aculeatum, et Smaablad. Taxus baccata, enkelte Blade. Alnus glutinosa, enkelte Nødder. Carpinus bet ulm, 5 Nødder, talrige Bladrester. Eupatorium cannabiuum, enkelte Frugter, til Dels med Fnok. Potamogeton sp., Frugtstene. Quercus sp., Frugter. Scirpus sp., Frugter. Daadyret saavel som denne Florula's Sammensætning viste, at Aflejringen var diluvial, sandsynligvis interglacial, og i Efter- 206 sommeren 1901 foretog jeg derfor en nærmere Undersøgelse af Lokaliteten '). Fundet Mc\ '24. Udsnit af Generalstabens Maale- bordsblad, Kolding Nr. 3409. 1 : 20000 . Kurvernes Æquidistance 5' =1,57 m. Det vestlige Kryds er Profil A; det ostlige Profil B. Beskrivelse af Forekomsten. jori ved en Udgravning til et Vigespor lige (Kl for Ejstrup Holdeplads; denne ligger paa en Terrasse i Kolding Aadalen, paa Aaens Nordside, c. 7 km. Vest for Kolding. Aaen snor sig i mange Sving gennem i\cn luede og anselige Dal. I Terras- sens Overflade har senere Ero- sion dannet større og mindre Kløfter, hvorved Terrassens Rand ud mod Aaen er udskaaret i ..Tunger". Banelinjen, hvis Pla- num ligger lavere end Terrassens Overflade, gennemskærer disse Tunger, hvorved de forskellige nedenfor omtalte Profiler frem- kommer. Den Gennemskæring, hvori Daadyr-Skelettet fandtes, ligger umiddelhart Øst for Holdeplad- sen, Nord for Banelinjen; vi vil kalde den Profil A. Mod Vest og Øst begrænses Profilet af smaa Erosionskløfter; hele Gennemskæringens Længde i Jærnbanesporets Hojde, er c. 160 m.; Jærnbanesporet ligger c. 12,5 m. o. H. Ved nedrammede Pæle delte jeg Skrænten i 21 Stykker, hvert med en Længde af 7,5 m. (svarende til en Skinnelængde); Profilet undersøgtes paa den Maade, al hele den nederste Del af Skrænten blottedes for den paalagte Græstorv, saaledes at Overkanten af det stenfri Ler (jfr. Fig. 25) overalt var synlig; derefter gravedes talrige dybe Render opad gennem Skrænten til den øverste Rand; nedefter M Jeg tillader mig her at rette en varm Tak til d'Hrr. Baneingeniør Larsen og Overbanemester Henningsen, begge den Gang i Fredericia, for deres overordentlige Imødekommen og interesserede Hjælp, medens jeg arbejdede paa Statsbanernes Terri- torium: ligeledes beder jeg Hr. Kæmner I. O. Brandorff, Kolding, modtage min hjærteligste Tak for alle Oplysninger og Meddelelser angaaende dette og saa mange andre vigtige Fund i Kolding-Egnen. 207 X X Bf # 03 < O < "o Ji r E < X 'JUS gravedes talrige større og mindre Huller ned til del tiumøse Sund, Inis Beliggenhed forøvrigl konstateredes \<). Moræneler (a), kun iagttaget i den vestlige Ende af Profilet. I den østlige Del af Profilel var Forholdene mere simple end i den vestlige Del, hvor del ovre og nedre stenfri Ler smeltede sam- men og forenede sig til i'i sammenhængende Lag. I hele Profilets Længde lindes øverst en Kappe af lagdell Ter- rasse-Sand (e) med faa og smaaSten; pletvis er den øverste Del af dette Sand noget mere leret og stenet end det nederste. Under delle Sand ligger overalt i hele Profilet stenfrit Ler (d), der i den vestlige Del af Profilet er tydeligt lagdelt og naar en an- selig Tykkelse, indtil C. 3 m., men mellem Pæl 5 og Pæl 6 deler sig i et ovre og et nedre Lerlag, adskilte ved et betydeligt Lag brun Gytje. Det ovre Lerlag er i den allerstørste Del af Profilet ganske ubetydeligt, 0,i5 — 0,25 m., gulligt og brokket. Ved Boringer og Grav- ninger konstateredes det lagdelte, stenfri Ler under Gytjen paa talrige Steder, især i Bakkens vestlige Del; paa de Steder, hvor jeg kom igennem det, havde det en Mægtighed af 1 — 2 m. Hr. Cand. polyt. Alf Stage har (1904) udfort 2 Slæmmeanalyser af Ferskvandsleret ved Pæl 5, den ene Prøve («) taget i Skinne- niveau'et, den anden (/?) 1 m. dybere i Profilet; der toges 50 gr. i Arbejde, deraf var: < 0,oi mm 0,2 — 0,1 - 0,i - 100,0 % lOO.o % Hr. Alf Stage udførte endvidere en Del Kalk-Bestemmelser af Prøver af Ferskvandsleret; dets Kalkholdighed viste sig at variere fra 33,5 °/o lil 50 %• Terrassens Indre bestaar hovedsagelig af interglaciale Ferskvands- aflejringer, hvis midterste Parti dannes af et anseligt Gytjelag. 209 Gytjen er brunlig-brungrøn og har en Mægtighed op til 7 m., af- tagende fra Profilets Midte mod Vest; Gytjens Mægtighed mod Øst blev ikke undersøgt. Hr. Cand. polyt. A. Stage har bestemt Glødetabet for 2 Prøver af Gytjen; det var 17,3 % og 18,s °/o- T Gytjen lindes en Del Vivianit som smaa, indtil ærtestore Korn; hyppigst optraadte Vivianitten i den østlige Del af Profilet, især umiddelbart over det humøse Sand. I smaa Hulrum og Sprækker i Gytjen fandtes paa de tørrede Prøver, der havde ligget i mine Sam- linger fra 1901, smaa monokline, mørkeblaa Krystaller, der ifølge Hr. Docent O. B. Bøggild er Vivianit-Krystaller *); desuden fore- kom enkelte smaa Gips-Krystaller, hist og her ogsaa enkelte hvide Glimmerblade. Gytjen indeholder, især i dens øverste og nederste Del, noget Kalk; i den vestlige Del af Profilet, ved Pæl 6 — 7, saas jævn Overgang mellem Gytjen og det ovre Ferskvandsier. I Gytjen findes et hum øst, graaligt (i fugtig Tilstand brunligt eller næsten sort) Sand lag (/') afvekslende Tykkelse, gennemsnitlig c. 1,5 m. tykt; det laa omtrent i Skinneniveauet og fulgtes i Skrænten fra Pæl 9 til Pæl 20. Ved Pæl 18 var Sandlaget tykkest og gik her højest op i Terrassen. Foruden talrige Planterester, Pinde, Blade, Frø og Frug- ter fandt jeg i dette Sandlag enkelte smaa, afrundede Granitstykker af indtil 1 cm. Tværsnit, et lille Stykke traadet Kalkspat og smaa Stykker forkullet Træ af Brunkul-Habitus. Sandet er ofte, men ikke altid, kalkholdigt. Planteresterne er for Størstedelen samlede i 2 eller 3 mørke Lag af faa cm. Tykkelse, hovedsagelig dannede af Skeletter af Avnbøge- Blade; men foruden disse tykke Plantelag findes talrige tynde. Under Gytjen laa, som ovenfor omtalt, atter lagdelt, stenfrit (nedre) Ferskvandsier, og under dette konstateredes i den vestlige Del af Bakken grovt Grus, der var meget vandførende; paa et enkelt Sted (Boring III, mellem Pæl 7 og Pæl 8) fandtes stenfrit Sand. I den vestligste Del af Profilet konstateredes Moræne ler under Gruset (I). Ved Pæl 5 samledes en større Prøve af Gruset under Fersk- vandsleret; i denne Prøve foretog Cand. polyt. Alf Stage en „ Sten- tælling" med følgende Besultat: J) Vivianit-Krystaller er, saavidt jeg kan se af Litteraturen, meget sjældne i Diluviet, medens de forekommer hyppigt i ældre Formationers Forsteninger (Ogler, Muslinger). Ifølge Dana: (Descriptive Mineralogy, 6 ed., 1892) synes krystalliseret Vi- vianit at være fundet i Myremalm i Nordamerikas Alluvium. Naar A. Gaertner (1897) mener, at Vivianit med jordagtig Beskaffenhed først forekommer i Alluviet, er det urigtigt; jeg har ved en tidligere Lejlighed (N. Hartz og E. Ostrup, 1899) gjort opmærksom paa, at jordagtig Vivianit er almindelig i dansk diluvial (interglacial) Diatoméjord. 14 21(1 Procent efter Stenenes Antal \ agt Eruptiver Og krystallinske Skilre L60 ;U,is Sedimentære Bjærgarter, ældre end Kridtfor- mationen '- °»98 Kalksten fra Kridtformationen t6 9,84 Flint 215 46,o Tertiære Bjærgarter 0 0 Forskelligl og ubestemt — _ ">1) Me 468 100 Procent efter Stenenes Vægt Vagt Eruptiver og krystallinske Skilre 97, 90 gr. 27,9 Flint 197 „ 56,8 Hele Prøven 347 ,, Forholdet mellem Vægtprocenten for Flint og for Eruptiver + krystallinske Skifre er da: 2,03; Procenttallet for Flint, divideret med Procenttallet for Eruptiver -f- krystallinske Skifre: 1,«. Antallet af Eruptiver + krystallinske Skilre -f Fimt var 375' heraf var efter Antallet 57,3 °/0 Flint. Dette Profil er saa interessant, at det fortjener en nøjere Under- søgelse, end jeg har kunnet udfore; navnlig bør det vistnok tilraades at foretage en nøjagtigere Opboring af Lagene i den østlige Del af Hakken og endnu længere mod Øst. Af dybere Boringer og Gravninger foretoges følgende (Romertal- lene svarer til Tallene i Profilet, Figur 25): I. Ved Pæl 2, 8 m. Øst for Terrassetungens vestlige Affald (Ud- gangspunktet for Inddelingen med Pæle laa ud for Midten af den lille Erosionskloft Vest for Terrassetungen) fandtes kun Moræneler; jeg borede her c. 7,5 m. ned under Skinne-Niveauet, udelukkende gennem Moræneler. Den overste Del af Moræneleret (c. 0,6 m.) var gullig, derunder var Leret graablaat; det indeholdt talrige Sten. II. Ved Pæl 4, c. 25 m. Øst for Terrassetungens Vestende, viste Boringen, at det stenfri Ler, der her naaede c. 1,6 m. op over Skinne- Niveauet, gik c. 1,5 m. ned under dette, og at der derunder fandtes Grus. III. Mellem Pæl 7 og 8 gik Gytjen omtrent ned til Skinne-Niveauet; det lagdelte Ler under Gytjen konstateredes ved Gravning til c. 1 m. under dette Niveau og derefter ved Boring yderligere 1,5 m. ned; derunder 1,3 m. stenfrit Sand. l) 5 tvivlsomme eocene Smaasten, som ifølge Dr. K. A. Gronwall kan være Kridt-Grønsand. 211 IV. Ved Pæl 9 gravedes en Brønd med et Tværsnit af 1,3 m.; denne naaede ned til c. 5 in. under Skinne-Niveauet; der gravedes først gennem den haarde Gytje, derefter gennem 2 m. blaaligt, lagdelt Ferskvandsier; tilsidst boredes gennem 1 m. stenet Sand. Videre Grav- ning maatte opgives paa Grund af stærk Vandtilstrømning. V. Ved Pæl 11 boredes 6 m. gennem Gytje, uden at dens Under- lag naaedes. VI. Mellem Pæl 13 og 14 boredes først gennem 5 m. hum øst Sand og Gytje, derefter gennem 1,3 m. hvidgraat, fint Ferskvandsier. VII. Mellem Pæl 15 og 16 boredes gennem 5 m. humøst Sand og Gytje og derunder gennem 0,3 m. blaaligt Ferskvandsier. Saa godt som alle i det f ø igen de omtalte Dyr ogPlan- ter er samlede i Profil A. Øst for Profil A saas i Grøften langs Jærnbanelinjen, paa den- nes Nordside, baade brun Gytje og humøst Sand med store Gran- stammer og talrige Avnbøge-Nodder; her foretoges dog ingen nær- mere Undersøgelse. Syd for Banelinjen, ligeoverfor Profil A (i det Snit, der ses længst mod Vest paa Figur 23) saas lignende Lejringsforhold som Nord for Banelinjen. I det humøsé Sand samlede jeg her over 50 Kogler af Gran, de fleste velbevarede og kraftigt udviklede; den længste var 15,5 cm. lang. De fleste Kogler er ganske rette, oftest mere eller min- dre fladtrykte; nogle er dog ret medtagne og rullede, enkelte gnavede af en Gnaver (Egern). Paa et stort, rullet Vedstykke sad en Mængde sorte Apothecier af Rosellinia sordaria (Fr.), hvis Sporer var ud- mærket velbevarede og endnu rødlige. Over det humøse Sand laa her et tyndt, gulgraat, stenfrit Lerlag, ganske opfyldt med ærtestore Klumper af jordagtig Vi vi an i t, der gav Leret et meget broget Udseende, især naar det blev tørt. Ved Undersøgelsen i Laboratoriet viste dette Ler sig ganske blottet for Dyre- og Planterester. Profil B. Øst for Profil A gaar Jærnbanelinjen gennem en anden og større „Terrassetunge", der skyder sig længere ud mod Syd i Aadalen (jfr. Fig. 23 og 24). Da Statsbanerne i Foraaret 1902 foretog en større Ud- gravning i denne Del af Terrassen (til et nyt Vigespor og til Vende- plads for Boevognene), blottedes et udmærket smukt Profil — Profil B — i denne „Terrassetunge'; Profilets Længde var c. 50 m., dets Højde 3 å 4 m., regnet fra Bunden af Grøften langs Banelinjen; Grøftens Bund laa atter c. I1/* m. under Skinne-Niveauet. 14* 2 1 2 Øvers! i Profilel saas 3 I m. Lagdelt, stenfril Sand med dis- kordanl Parallelstruktur og overmaade vekslende Lagstilling; de øverste Lag af Sandet var riogel mere lerede end de andre. Figur 26 29 viser den smukke Lagdeling og de ejendommelige Lejrings- forhold af Sandet over G\ tjen. Overfladen af Gytjen i Profil B bærer Spor af en tydelig Is- (og Vand-?)bevægelse fra Øsl til Vest. l'nder del lagdelte Sand kom b ru n (i v tj e. h\is Overflade var meget ujævn; i Profilets østlige Del uaaede Gytjen op over Bunden af Grøften langs Jærnbanesporet; del samme var Tilfældel i Profilets vestlige Del (ved den lille Kløft), nu-n i den største Del af Profilet fandtes Gytjen forst ved Boring eller Gravning i vekslende Dybde under Grøftebunden, 0,75—1,50 m. under denne. De øverste Lag af Gytjen var tydeligt brokkede, med sorte, blanke Glideflader paa mange af Brokkerne. I Gytjen genfandtes det humøse Sandlag, med lignende Tykkelse som i Profil A; Sandet var kalkholdigt. I Sandlaget i Gytjen fore- kom talrige velbevarede (irankogler, Nødder af Avnbog, Fro af Stratiotes aloides, store Kitinhude af Anodonta og Laag af Bgthinia. Hovedmassen af Planteresterne i det humøse Sand var samlet i en mørk Stribe af 5— 8 cm. Tykkelse; den bestod af utallige, rullede, fladtrykte og oftest afbarkede Grenstykker (til Dels af større, flad- trykte Stamme-Stykker), der var fast pressede ind i hinanden. Der var her flere Pinde i Sandet end i de humøse Sandlag i Profil A og færre Skeletter af Avnbøg-Blade. Paa enkelte Avnbøge-Nodder sad endnu Rester af Skaalen og Stilken, ligesom man ogsaa nu og da mellem Bladribberne fandt utydelige Rester af den trelappede Skaal. Det lykkedes mig dog aldrig at faa udpræpareret en hel Skaal eller et helt Blad af Avnbøg, selv om Omridset var nogenlunde tydeligt. f den østlige Del af Profilet (ved Vendepladsen) naaede Gytjen højest op, omtrent 1 m. over Groftens Bund; konkordant med Gy- tjens Overflade laa her flere mørktfarvede, humøse Sandlag (jfr. Fig. 29), ganske fyldte med Planterester, hvoriblandt talrige smukke, kun lidet rullede Grankogler, Avnbøge-Nødder, rullede Pinde o. s. v. Af en Arbejder fik jeg et lille Stykke Rav, der angaves at være fun- det i en af de mørke Sandstriber sammen med Grankogler; dets Di- mensioner er l,s X 1 »6 X 0,7 cm.; det er tydeligt rullet, udvendig rødbrunt, indvendig mat hvidgult, opallignende. Disse mørktfarvede Sandstriber mindede i mangt og meget om Rav-Pindelag, kun indeholdt de intet tertiært Materiale med Und- tagelse af det enkelte, ovenfor omtalte Ravstykke. 213 T) z o> *i te C o 6C ," <-". o — j < v- C3 u -i ■si 0 _ y: S GJ r 'c/: ~ _.- S < = 2 tao g -or » M g a f ^ C« Ih > CO S W SS ^ c« kV aj N « > 3 + 215 + + + 2"17 219 + + 221 Ved Boringer og Gravninger langs Jærnbanelinjen mod Øst kon- stateredes Gytjens Forekomst paa en Strækning af c. 630 m. fra den vestligste Del af Profil A mod Øst; det synes, som om det kun er i Profil A, at der findes Ferskvandsier over Gytjen. Paa den nordlige Side af Banelinjen, over for den vestligste Del af Profil B, fandt jeg ved Boring, at der under 0,7 m. Gytje fandtes et 2 m. tykt Sandlag, der nedadtil blev brunligt og atter gik over i Gytje; i denne boredes 0,3 m. uden at naa igennem den. En anden Boring, paa Sydsiden af Banelinjen, lidt Vest for Vende- pladsen viste følgende Forhold: 0,7 m. brun Gytje. 0,3 - humøst Sand med Planterester. 3, o - brun Gytje. 0,3 - humøst Sand. Intetsteds i Profil B naaede jeg Underlaget under Gytjen. Ved Udgravning paa Vendepladsen, lidt Øst for det i Fig. 29 af- bildede Parti, stødte man paa et anseligt Gruslag over Gytjen. Sammen med Statsgeolog A. Jessen gennemgik jeg paa Stedet c. 2000 Blokke fra dette Gruslag; enkelte var større end en Kubikmeter, de mindste af Størrelse som et Barnehoved. Der var i denne store Blok- samling forbavsende faa store Flintblokke (knap 50), medens der fandtes et betydeligt større Antal smaa Flintstykker (fra Nød- til Knytnæve-Størrelse) blandede mellem de store Blokke. Af Kalksten eller Kridt fandtes ikke et eneste Stykke. To Kvartsiter var tydeligt sandslidte og delvis „trekantede''. Jeg medtog herfra en større Samling Blokke, som Dr. K. A. Gnox- wall velvilligst har gennemgaaet; han udtaler følgende: ..Mellem de krystallinske Blokke er baltiske og svenske langt overvejende; der fandtes kun én sikker norsk Blok (Bhombeporfyr); en Blok med stærkt grønlig Feldspat kan muligvis være en Syenit (Larvikit). Mellem de baltiske og svenske Blokke er Østersø-Graniter, Rapa- kivi'er og Rapakivi-Graniter i bestemt Flertal; af disse fandtes for- skellige Varieteter. Af Smaalands-Bjærgarter fandtes et Par Graniter samt en Påskallavikporfyr og to porfyriske Helleflinter. Af graalige og rødlige Graniter, der rimeligvis stammer fra det svenske Fast- land Nord for Smaaland, fandtes ikke faa. Af Porfyrer fandtes én (maaske to) Bredvadporfyr, en rød Østersø-Kvartsporfyr og et Par Østersø-Porfyr-lignende Stykker, desuden en Del ikke sikkert bestem- melige Porfyrer. Af Blokke med vestligere Hjemsted fandtes ogsaa en Kinnadiabas." „Af Sandstensblokkene er et Par med stærk rød Farve sandsyn- ligvis Dalarsandsten; Hovedmassen af de øvrige er vel kambrisk; af 222 særlig Interesse var en Blok af el arkoseagtigl Konglomerat samt en Tigersandsten, der rimeligvis er baltisk, sandsynligvis nordbaltisk. En stor, isskuret, hvid, megel glimmerholdig Sandsten, indeholdende en Del Lerboller og en Mængde Planterester, hvoraf ingen kunde be- stemmes med Sikkerhed, er af omtrenl samme Alder som Skaanes og Hornholms kulførende Dannelser og hører eller den petrogra fiske Karakter al dømme snarere til det nordvestlige end til del sydøst- lige Skaanes eller Bornholms Rhæt-Lias." Ferskvandslerets Flora og Fauna. Ved Pæl 5 havde Ferskvandslerel sin største Tykkelse, c. 3,6 m.; her fandtes ingen Gytje. Den øverste Del af Leret var gulligt og megel forvitret, den nederste Del hlaagraat. Leret var tydeligt lag- delt, med horizontal eller omtrent horizontal Lagstilling. Mellem Pal 5 og Pæl () skyder den brune Gytje sig tungeformet ind i det lagdelte Ler. Ved Pæl 5. a. Umiddelhart over Gruset, i Lerets allernederste Lag, der ved Tørring brydes itu i skarpkantede Smaahrokker, fandtes foruden nogle faa Kridt-Bryozoer, kun Polarp lauter og enkelte Skaller af Pisidium sp. Jeg fandt følgende Planter: Cenococcum geophilum, faa og smaa Peridier. Ceratodon purpureus?, ganske smaa Stængelspidser af faa mm. Længde. Armeria maritima, et Bæger. Carex sp., en Frugt uden utriculus. Dryas octopetala, tre Blade og talrige Frugter; en af disse med en 8 mm. lang Griffel. Potamogeton perfoliatus, to Stene. Salix polaris, et lille Blad, 2,5 mm. langt incl. Bladstilken, og 2,5 mm. bredt. Leret var kalkholdigt (42,5 % CaC03) og meget fattigt paa Plante- rester. I en ret stor Prøve (15 X 8 X 8 cm.) fandt jeg kun en enkelt Blomsterbund af Dryas. b. 1 m. over (i ru set s Overkant, fandtes ligeledes kun Polar- planter: Dryas octopetala, et Bladfragment, en Frugt og en Frugt- bund. Potamogeton pusillus, en enkelt Sten (I. P.). 223 Leret var kalkholdigt (42 °/0 CaC03) og meget brokket; de en- kelte Brokker i de hjembragte Prøver var 1 — 1,5 Cubcm. store; det var yderst fattigt paa Planterester. c. Hojere oppe i Leret, c. 0,3 m. under dets Overkant, hvor Leret var iltet og gulligt, fandt jeg ingen Planterester i det, kun nogle faa, smaa Skaller af Pisidium sp. ; Leret var her ganske øde- lagt af Frost og recente Planterødder; hvis Leret har indeholdt Planterester, er de sikkert ødelagte. Mellem Pæl 4 og Pæl 5 fandtes i Ferskvandsleret enkelte knuste Pisidium-SkaWer ; men i Reglen var disse smaa Skaller hele og under- tiden laa de parvis sammen. Ved Pæl 6. I Ferskvandsleret paa Grænsen mellem G y tjen og det øvre Ferskvandsier (over Gytjen), i kalkholdigt (48 °/0 CaC03), Ler, der var svagt brokket, i fugtig Tilstand lysegraat, fandtes: Anodonta mutabilis, et Brudstykke af en Skal uden Epiderm. Cristg Frugter. Najas marina, en Frugt. .Sa//.r polarts, en Kapsel og Grene (samt et fragmentarisk Blad?) Scirpus lacustris, 1 Frugt. Sparganium sp., ;> Stene. 1). 1 ni. højere i Leret: Pisidium sp. Betula alba. Najas marina. Populus tremula. Mellem Pæl 13 og 14 (jfr. S. 211). Efter at Gytjen var gennemboret, boredes gennem 1,2 ra. kalk- holdigt Ferskvandsier; i Leret fandtes (man erindre, at Analyserne foretoges paa smaa Boreprøver!): a. Nederst i Borehullet: Antitrichia curtipendala, en lille Mosstængel. b. 0,3 m. højere (enkelte Kvartskorn af indtil 1 mm. Diameter): Cristatella mucedo. Pisidium sp. Antitrichia curtipendula. Hypnum uiride. Ilctula alba. llclula subalpinal Betula nand'? c. 1 m. højere, paa Grænsen mod Gytjen: Cristdtelld mucedo. Coleoptera. Betula alba. En mikroskopisk Undersøgelse af Leret fra det dybeste Lag i Brønden, foretaget af Prof. G. Lagerheim, førte ikke til noget Besultat. 225 Det humøse Sands Flora og Fauna. Det humøse Sand er meget rigt paa Fossiler; sammen med San- det er nemlig talrige Planterester, Blade, Grene, Frø og Frugter, skyllede ud i det interglaciale Bassin; i Tabellen S. 227 — 231 er de i dette Lag fundne Arter opførte; alle Grene, Barkstykker o. lign. er fladtrykte, til Dels stærkt rullede; Frøene er imidlertid ypperligt bevarede. Gytjens Flora og Fauna. Ved Pæl 8. I brun Gytje, over humøst Sand: Bgthinia Leachi, 1 Laag. Pisidium sp. Valvata piscinalis. Perca fluviatilis, Skæl. Alnus glutinosa, 1 ?-Rakle. Fraxinus excelsior, 1 vingeløs Frugt. Nuphar luteum, 1 Had trykt Frø. Querciis pedunculata, 1 Blad. Tilia grandifolia, 1 Kapsel-Fragment. Ved Pæl 1 1. I brun (ikke kalkholdig) Gytje over humøst Sand: Taphrina alni. Picea excelsa, talrige Naale. Taxas baccata, talrige Blade. Alnus glutinosa, Frugter og Hunrakler. Carpinas betulus, talrige Frugter. Eupatorium cannabinum, 6 Frugter med Fnok, jfr. T. XII, Fig. 1-2. Lgcopus europæus, 1 Frugt. Rumex sp. Sparganium ramosum, 1 Frugtsten. I Gytje (ikke kalkholdig) fra dette Sted fandt Prof. G. Lagerheim: Spongilla lacustris. Cladocera, Skaller. Polgpodiacé, Sporer — samt Picea (eller Abies), almindelig | Pinus silvestris I 15 TH\ Al nus Carpinus Corylus Ericiné Pollen. Quercus Tilia II mus Ved Pæl i 7. I brun (kalkholdig) Gytje over humøsl Smid: Spongilla sp.. gemmulæ i stor Mængde, dels isolerede, dels i hele Kager. Nephelis sp.. en Ægkapsel. Cenococcum geophilum, smaa Peridier, c. 1 mm. Picea excelsa, 1 Frø med Vinge. Taxus baccata, i Blad. Al nus glutinosa, Frugter. Carpinus betulus, talrige Frugter; en af disse overtrukket med Vivianit. Eupatorium cannabinum, talrige Frugter. Lgcopus europams, 1 Del frugt. Oenanthe phellandrium, 1 Frugt. Tilia europæa, 1 firrummet Frugt (Tavle XII, Fig. 9 — 10). I kalkholdig Gytje fra samme Sted i Profilet fandt Prof. G.Lagerheim: Spongilla sp. Melosira sp. Phacotus lenticularis. Polgpodiacé, Sporangier og Sporer — samt: Picea (eller Abies), hyppigere end Fyr Pii} ns silvestris Alnus sp. Carpinus Corglus Ericiné Graminé Quercus Tilia sp. Nymphæacé, „Indre Haar" Pollen I Gytje fra dette Sted fandt Cand. polyt. E. Østrup folgende Arter af Diatoméer, alle Ferskvandsformer: 227 Cymbella ventricosa Ktz., 1 Ekspl. Gomphonema intricatum Ktz. 1 Ekspl. Melosira arenaria Moore., et Par Ekspl r. Melosira granulatet (Ehr.) Ralfs, et Par Eksplr., baade nor- mal og rundpolet (jfr. Danske Diatoméjord-Aflejringer og deres Diatoméer, D. G. U. II R. Nr. 9 Tav. II, Fig. 1). Meridion circulare (Grev.) Ag., 1 Ekspl. Pinnularia sp. Et Brudstykke, vistnok P. divergens W. Sm. ; i hvert Fald en Ferskvands-P/n/Hi/arm. Et enkelt Kantstykke, maaske af en Campylodiscus. I Skrænten paa Sydsiden af Banelinjen, lige overfor Profil A, over Sandet med de talrige Grankogler (jfr. S. 211) fandtes i brun Gytje: Cristatella mucedo, meget talrige Statoblaster. Plumatella sp., Statoblaster. Picea excelsa, Naale. Carpinus betidus, Nødder. Gytjen er overalt meget fattig paa Planterester i Forhold til det humose Sandlag i Gytjen. I de forskellige Lag ved Ejstrup fandtes følgende Dyr og Planter, ialt c. 140 Arter: Ejstrup i. S S z fe -s es 33 Cn Dyr: Spongilla sp. (Iacustris9) Cristatella mucedo Plumatella sp. (T. XI, Fig. 1) Anodonta mutabilis (T. XI, Fig. 1).. Bythinia Leachi — tentaculata Pisidium sp Valvata piscinalis Nephelis sp. (octoculata?J Piscicola sp. (T. XI, Fig. 3) Xotaspis sp Daphnidæ Ostracoda Athous subfuscus Gyll Donacia sp. Vingedækker Tetanoeera sp., Larve- og Puppe-Hud. + 4- + + + 4- + 4- + + 4- + + + + + + + + + + + 15* 228 Ejstrup o Phryganidæ, Larve-Hylsterlaag (T. XI. Fig. 2) Abramis brama, Svælgtand (.ilprinoithrW Skæl Esox lucius, Skæl og Knogler Perca fluuiatilis, Skæl Castor fiber, en gnavel Pind Cervus dama, Skeletdele Rodentia, Ekskrementer Sciurus sp., gnavede Grankogler Planter: Phacotus lenticularis Campylodiscus sp.? Cymbella ventricosa Gomphonema intricatum Melosira arenaria — granulatet Meridion circulare Pinnularia sp. (divergens) Nitella sp | Art hr i n i nm iKivicnUire E. Rostr Cenococcum geophilam Fr Daldinia concentrica (Rott.) . . . . Dipladia taxi (Sow.) de Not . . . . Frankia alni (Ellerodder) Gnonwnid sp. (Avnbøg-Blade) (T. XI, Fig. 5) .... Lophodermium Neesi (Duby) (//c.r-Blade) Rhytismasalicinum (Pers.) Fn.(paa Bladfragm.) .... Rosellinia mammi/brmis (Pers.) Ces. (paa Ved) .... sordaria (Fr.) Rehm. (paa Ved) Taphrina alni (Sadeb.) (T. XI, Fig. 4) Marchantia polymorpha L. (I)1) (T. XI, Fig. (>) Acrochidium cuspidatum (L.) Lindb. (1) Amblystegium cordifolium (Hedw.) (1) Anomodon vitticulosus (L.) H. T. (4) Antitrichia curtipendula (L.) Brid. (12) - + + + + + + + + + f + + + + + + + + + + + + + + + + + + + lullet i Parentes bag Mossets Navn angiver det Antal Prøver, i hvilket Arten er fundet. 229 Ejstrup Astrophyllum cuspidatum (L.) Lindb. (4) . . . . Astrophijllum pseudopunctatum (B. T.) Lind (1) punctatum (L.) Lindb. (1) .... silvaticum Lindb. (1) undulatum (L.) Lindb. (2) . . . . Ceratodon piirpureus (L.) Bbid. (1) Dicranum Bonjeani de Not. (1) parietinmn (L.) (1) scoparium (L.) (1) Hylocomium parietinmn (L.) (1) proliferum (L.) Lindb. (1) sqinunosmn (L.) Br. eur. (1) . . . triqnetrnin (L.) Br. eur. (1).... Hypnnm lutescens Huds. (1) prælongum L. (1) piirinn L. (1) rutabulam L. (1) sericeum L. (8) — striatum Schreb. (7) Swartzii Turn. (7) velutinum L. (2) — viride Lam. (1) Isothecium myosaroides (L.) Brid. (6) — mynriis Bbid. (1) Neckera complanata (L.) Hubm. (12) — crispa (L.) Hedw. (8) Polytrichnm attennatnm Menz. (1) Porotriehnm alopecurum (L.) Milt. (8) Stereodon cupressiformis (L.) Bbid. (2) Thyidium tamariscifolium (Neck.) Lindb. (8). Aspidium acnleatnm 11) Picea excelsa (T. XI, Fig. 7 Pinus siluestris Taxus baccata (T. XII, Fig. 12—13) Acer sp. (T. XII, Fig. 5) Ajuga reptans (T. XI, Fig. 27) Alnus gtntinosa + i T + + + + + + + + + 4- + + + + + + + + + + + + + + + + i + o + + + + + + + 230 Ejstrup Armeria maritima lh'tul Ejstrup - — c ed >> '— 71 X y: C Ranunculus repens Rubus idæus sp. (T. XII, Fig. 23—24) Rume.v maritimus sl> Sagittaria sagittæfolia (T. XI, Fig. 21) Sali.v jx>l(iris Sambucus sp. (T. XII, Fig. 21) Scirpus lacustris SP Sparganium ramosum sp Stachys silvatica Stratiotes (doides Tilia europæa (T. XII, Fig. 9—10) — (jraiulifolia Torilis anthriscus (T. XII, Fig. 11 — 12) Typha sp Ulmus sp. (T. XI, Fig. 22—24) Viola palustris (T. XII, Fig. 22) Viscum album (T. XI, Fig. 28—29) . . . ? (T. XII, Fig. 8) 4- + + + + + + + + + + + T + + + + Som det fremgaar al' Profil A (Fig. 25) er der næppe Tvivl om, at vi her har en interglacial Ferskvandsaflejring in situ, et Fersk- vandshassin, i hvilket forst er aflejret lagdelt, stenfrit Ler med Polarplanter (Dryas, Salix polaris o. s. v.)> senere Birk og Bævreasp. Leraflejringen efterfulgtes af en Gytjedannelse under betydeligt gun- stigere Klimatibrhold — saaledes som Gytjens og det humøse Sands rige, tempererede Flora og Fauna viser det — og efter Gytjedan- nelsens Ophor fulgte atter en Leraflejring, som dog for største Delen er bleven borteroderet og hvis Fossil-Indhold kun i ringe Grad er kendt. Selv om de faa Fossiler i det øvre Ferskvandsier ikke tillader nogen sikker Slutning angaaende de Klimatforhold, hvorunder dette Ler afsattes, kan den Omstændighed, at der i Leret ikke er fundet Rester af andre Træer end Birk, El og Bævreasp, vel nok opfattes som Tegn paa en Nedgang i Temperatur; alene den Omstændighed, at Gytjeaflejringen afløses af en Leraflejring, tyder herpaa. T.V2 Planteforende Lag ved Kolding. I Kolding By og dens nærmeste Omegn er der i de sidste Aar fundel flere forskellige diluviale Lag med Planterester, dels med et arktisk og subarktisk Præg, dels med el mere tempereret Fra-. At Fig. 30. Udsnit af Generalstabens Maalebordsblad Kolding. 1 : 20,000. Kurvernes Æquidistance 5 Fod = l.s? m. disse Fund er komne til min Kundskab, skyldes Hr. Kæmner J. O. Brandorff's store Interesse for Geologien og Arkæologien. Mariegade i Kolding. Paa Kolding Aadalens stejle Sydskrænt er der ved Grundudgravninger ved Mariegade, især i dennes øst- lige Del, i umiddelbar Nærhed af Klædefabrikken (det sydvestlige Kryds paa Fig. 31), liere Gange fundet Torv under 1 — 2 m. Moræne- ler. Ved mine Undersøgelser i Efteraaret 1908 fandtes i en for- 233 muldet Tørvemasse talrige Frugter af Carpinus betulus og enkelte egerngnavede Koglerester af Picea eæcelsa. I Tørven og i Overgangslaget over denne fandtes desuden enkelte E o 1 i t e r. Undersøgelsen af Materialet fra denne Mose, der til Dels er foretaget i Forening med Statsgeolog, Dr. Victor Madsen, er endnu ikke af- sluttet; Mosen vil blive nærmere omtalt i Beskrivelsen af Kortbladet Fredericia. I-"ot. S. Borch. Fig. 31. Grusgraven ved Skovmøllen ved Kolding 1902. Blokkene ved Profilets Fod stammer fra Moræneleret, der forøvrigt indeholdt meget indæltet plastisk Ler, hvorfor der den følgende Vinter skete store Skred her. Grusgraven ved Skovmøllen, Kolding (østlige Ring paa Fig. 30 samt Fig. 31). Under de store Udgravninger, der foretoges her i 1902—1903, fandt Hr. Brandorff og Hr. Bogholder S. Borch et tyndt Lag af en brun, sandet Gytje, hvoraf de sendte mig en større Prøve; senere besøgte jeg Profilet, som viste følgende Lejringsforhold: 2 — 3 m. Moræneler. c 10 - lagdelt Sand og Grus. 0,io — 0,20 - Gytje. 2 - + Sand. Gytjelaget var synligt paa en Strækning af c 20 m. i Grusgravens Væg; det indeholdt navnlig en Mængde Mosstængler, især af Ambhj- stegium exannulatum. I dette Lag fandt jeg følgende Dyr og Planter: 234 Daphnia spp., talrige Ephippier :ii forskellige Arter. Cenococctun geophilum. Amblystegium exannulatum, megel talrig. fluitans, talrig. Armeria maritima, talrige Bægere. Heluld Frugtstene. Spatganium ramosum. Gytjelaget var ganske tyndt; i de faa Smaabrokker jeg lik op af det, inden Brønden 1<>I> fuld af Vand, fandt jeg kun: Cenococciun geophilum og Carex sp. Denne Mose faar en særlig Interesse derved, at den ligger Øst for Isiandslinjen; paa Grund ai* de uheldige Vandforhold lik jeg kun lidet op af Gytjen og den nederste Del al' Tørven, men til- strækkeligt til at se, at Mosen i store Træk har samme Flora som de interglaciale Moser Vest for Israndslinjen. Mose ved Silkeborg. I 1894 fandtes ved en Brøndgravning i Silkeborg By, e. (> m. under Jordoverfladen, et Torvelag, dannet al" Mosser. Gennem en Notits i ..Silkehorg Avis" fik jeg Underretning derom, og Redaktor Sørensen i Silkeborg gav mig velvilligst nærmere Oplysning om Fundet og sendte mig en Prøve af Torven. Cand. mag. .1. P. J. Ravn fik gennem Inspektoren ved Silkeborg Vandkuranstalt, Hr. Gesxer, ogsaa Meddelelse om Fundet og Prøver af Tørven; Hr. Ravn har velvilligst stillet disse til min Raadighed. Jeg besøgte i 1898 Stedet, der ligger paa Skrænten ned mod Gudenaa; men det var da saa tæt bebygget, at Gravning var umulig. Tørven var stærkt sammenpresset og af lys brun Farve; den er dannet af Ambhjstegium cordifolium, tørvedannende, exanmilatum, i stor Mængde, — giganteum, Sphagnum acutifolium. Af Fanerogamer fandtes kun: Menganthes trifoliata, Frø. Carex sp., Frugter. 239 Laget havde efter de tilsendte Meddelelser en Mægtighed af nogle faa Tommer; det var dækket af Sand, „den øverste Flade af et ganske tyndt Lag fed Klæg". Dette „Klæglag*' over Mostørven forekommer mig at tale for, at vi her har et tyndt Tørvelag in situ, medens jeg ellers efter Be- skrivelsen vilde være tilbøjelig til at anse det for en løs Blok. Andre Lokaliteter i Jydland. Foruden fra de hidtil omtalte Lokaliteter har jeg faaet adskillige Meddelelser om Fund af ..underjordisk Tørv" fra forskellige Egne af Jydland. Meddelelserne er oftest meget sparsomme, og af forskellige Aarsager har jeg hidtil ikke haft Lejlighed til nærmere at under- søge Forholdene. For Fuldstændigheds Skyld meddeles dog de mig givne Oplysninger. Bovbjerg. En Prøve herfra er samlet af Højskoleforstander, cand. theol. Christoffer Baagø for omtrent 40 Aar siden; han med- deler derom i Brev af 13. April 1903 følgende: ..Det var den øst- ligste, øverste flig af et tørvelag, der laa over en alen under grøn- sværet ; det var da skredet en favn ned; meget mere var styrtet helt ned og toges af havet. Jeg har nu i 2den udgave af Trap's to- pografi truffet en beretning om et besøg paa Bovbjerg 1858 - altsaa en halv snes aar, før jeg var der. Den er meget oplysende: »Det mærkeligste var en dyb indskæring, hvorved er blottet et interessant lag af martorv, nemlig: a) ældste formation, 1 — Vj± alen i gennemsnit, b) l1/^ alen kompakt ler, c) anden formation tørv, V* alen i gennemsnit, d) 1 alen grus og ler og endelig øverst, e) grønsvær c. 1ji alen.« Det har altsaa været den sidste rest af det øverste interglaciale tørvelag, som jeg saa paa skred mod havet." I Tørven fra Bovbjerg fandtes: Amblystegium giganteum (Schimp.). Sphagnum teres Angstr. Løvstrup. Ved en Brøndgravning, der blev foretaget for nogle Aar siden af Brøndgraver Niels Chr. Jensen (Felding) i Løvstrup i Viborg-Egnen, hvor Brønden førtes ned til en Dybde af c. 25 m., fandt Seminarist J. N. Nygaard (ifølge Meddelelse af mag. se. M. P. Porsild) følgende Forhold: „I betydelig Dybde" gravedes gennem Mergel; derefter kom et tyndt Lag (c. 0,3 m.) „Kridt" (o: antagelig Ferskvandskalk eller Diatoméjord) og derunder igen „fedt, sort Ler", hvori Hr. Nygaard fandt flere tydelige Blade af Drijas octopetala. •Jill Rye. Brøndgraver Christiansen, Silkeborg, fandt wi\ en Brønd- gravning ved Rye Sanatorium Ferskvandskalk i en Dybde af c. 13 in. Jeg har sel en Prøve af denne Ferskvandskalk, men den var ganske lille og indeholdl ingen bestemmelige Planterester. Alling. Brøndgraver Christiansen har ligeledes meddelt mig, at han ved Alling, Nordost for Rye, har fundel Tørv i c. 13 14 m. Dybde. Skarild. 1 den S. II omtalte Boring ved Skarild Andelsmejeri ved Skjerne Aa angives 1 m. Tøn under 7 m. Sand; da jeg ikke ken- der Lokaliteten af Selvsyn og ikke har sel Prøver af Tørven, kan jeg ikke sige noget bestemt om den. men del er vel rimeligst al an- tage, at den er interglacial. Testrup. Ved Lergravning til et Teglværk ved Testrup mellem Skanderborg og Horsens fandt en Arbejdsmand for omtrent 16 Aar siden Torv, c. 1 !/-j Alen (1 m.) dybt i Leret; Torven var kun en god Tomme tyk og havde kun meget liden Udstrækning, saa nærmest ud som en ..Malte". „Det kunde da nærmest se ud som en Tørve- flage, lort bort andensteds fra og aflejret her," siger Hr. Baagø, hvem jeg ogsaa kan takke for denne Meddelelse. De geologiske For- hold i Teglværksgraven kender jeg ikke; men Beskrivelsen af Tørve- flagen minder meget om Forholdene i Lyngs Odde Teglværksgrav. Egtved. I Hallehule, c. 3 km. Nord for Egtved, har Statsgeolog V. Milthers i 1906 fundet et flere Meter mægtigt Lag af brun Gytje, der i Udseende meget minder om Ejstrup-Gytjen ; Lageter — ifølge Meddelelse fra Milthers — dækket af et tyndt Lag Diatoméjord. Det kommer til Syne i Hunden af en dyb Erosionsdal og kan for- følges op i Dalsiden, hvor det er dækket af et mægtigt Lag Diluvial- sand, der atter ligger under Moræneler. Laget har en Udstrækning af flere Hundrede Kvadratmeter, og ligger — ifølge Milthers ■ — utvivlsomt paa primært Leje; saavidt det er undersøgt, er Lagstil- lingen regelmæssig og ganske uforstyrret. I 1906 har jeg sammen med Milthers besøgt Lokaliteten, som vil blive nærmere beskrevet af ham i Beskrivelsen til Kortbladet Bække; en flygtig Undersøgelse af Planteresterne viste, at Gytjen indeholder den almindelige interglaciale Flora: Picea, Carpinus o. s. v. Jelling. Her har Brøndgraver Elstrøm i Jelling fundet Tørv under Ler. Nærmere Oplysninger savnes. I Frederikshaab Plantage fandtes ved en Brøndgravning for c. 20 Aar siden (hos Opsynsmand Laust Rasmussen i Plantagen) ,. Muld- jord" i c. 2 m. Dybde under Overfladen; ..Muldlaget" var c. 1 m. tykt, brunt og ..bladede op som Papir". 241 Den fynske Øgruppe. I Beskrivelsen til Kortblad Bogense omtaler Victor Madsen (1900, S. 58) et lille Lag al* stenfrit Ler under Moræneler ved Engeldrup. Det indeholder Skaller af Anodonta samt Rester af Betula nana og Potamogeton sp. — — Interglacialt? I forskellige af Eem-Aflej ringernes (Cyprinalerets) Ferskvandslag er der fundet Planterester, som jeg har omtalt i Victor Madsen, V. Nordmann og N. Hartz: Eem-Zonerne (1908, S. 103 ff.). I en „Afhandling om Tørv, om Tørv-Mosernes egentlige Væsen og Natur" af en anonym Forfatter (1762, S. 313) meddeles bl. a. føl- gende: „En saadan Tørv-Grund findes paa Øen Thaasinge, ved Fyen, i Bregninge-Mark, hvor der i en ophøyed Strækning, to til tre Alne dybt neden under grov Sand og Leer, antreffes et slags Tørv, som nogle Steder findes i et skiævt liggende Lag, og bestaaer meesten- deels af en meget fiin, løs, lang, og spædstængled Mos, hypnum fluitans vel scorpioides, hvilken giver Tørven Anseende som et Filt; paa nogle Steder derimod, hvor Grunden er vaadere, er denne Torv lidet mere sammenpakked, sort og formuldned." Er det interglacial Tørv? Sjæland. Tjornegaards Teglværksgrav ved Gjentofte. I 1895 fandt O. B. Bøggild og H. Pjetursson i Tjornegaards Tegl- værksgrav, hvor Moræneler udgravedes til Teglbrænding, et Torve- lag, som var dækket af Moræneler; Bøggild gav 2. Maj 1895, som det fremgaar af Møde-Fortegnelsen i ..Meddelelser fra Dansk geologisk Forening", en Meddelelse om: En interglacial? Tørve- mose ved Gjentofte, og den følgende Dag foretog Foreningen en Ekskursion til Stedet. Jeg deltog i Ekskursionen, men gjorde ingen Optegnelser og havde den Gang ingen Erfaring i saadanne Spørgs- maal. En Prøve af Tørven blev af Dr. K. J. V. Steenstrup sendt Dr. Gunnar Andersson, Stockholm, til Undersøgelse. Mosen selv er nu ganske bortgravet, og mig bekendt foreligger der intet Tørve- Materiale fra den, hvorfor jeg med Dr. Gunnar Andersson's Til- ladelse aftrykker det Svar, han i Maj 1895 sendte Dr. Steenstrup: „Det sånda profvet utg jordes af en starkt sandhaltig (fin sand) torf, af en beskaffenhet, som man knappast antråffar i re- centa mossar i lager, hvilka fora vattenvåxters fron etc. 16 2 1 2 Den år nåmligen kortare i brottet, mycket kompakt och någol brunkolsartad; visar sålunda karaktårer, som tyda |i;i betydande sekundårs fåråndringar af densamma. Al' de koprogena bildningar, som uppstå i nutiden, står den, om såvål Qora som petrografisk beskaffenhel medtages, nårmasl \. Post's dy. Mot- svaranda torf (detta ord i utstråckl mening) kånner jeg endasl från norra Tyskland, sarski ldl Iran de sannolikl under interglacial tiart. Sparganium? sj>., 1 fruktsten af någon småfruktig art. Nu beskrifna flora har gifvet en ålderdomlig prågel och mot- 245 svarar, om den år af postglacialt ursprung, Jap. Steenstrup's aspzon, hvilken jag numera hållre kallar bjorkzonen. Någon enda art, som skulle ange yngre alder, finnes ej, liksom hela kombinationen af ar- terna talar for ett klimat motsvarande denna floras. Något afgorande bevis for att denna torf skulle vara af interglacialt ursprung kan ej iloran låmna, men i dess liksom i torfvens beskaffenhet synes mig ej något som hålst finnas, som kunde tala mot, att den år inter- glacial. Tvårtom kan såvål torfvens utseende som de ofvan beskrifna pråssfenomenen anses som viktiga, ehuru ej afgorande, skål for ett interglacialt ursprung af densam ma. Om som sannolikt år de af A. G. Nathorst från Skåne beskrifna dryasforande lerorna vid Thorsjo åro af interglacialt ursprung och angifva åtminstone ungefår den hogsta utveckling floran nådde under interglacialtiden i Skåne, och om den motsvarande utvecklingen i norra Tyskland angifves af fynden vid Klinge och i Holstein (se Nehring's och Weber's arbeten), så maste man anse, att ofvan angifna flora mycket val motsvarar hvad man skulle vånta sig i sodra Sjælland." Det synes efter Tørvens Beliggenhed og Beskaffenhed, som om det har været en los Flage i Morænen af diluvial Tørv, antagelig af interglacial Alder. Men det er næppe muligt nu at faa fuld Klarhed over dette Spørgsmaal; hvis Tørven er interglacial, har den Inter- esse som Danmarks ostligste Forekomst af interglaciale Aflejringer. Birkerod. Brøndgraver Hans Nielsen, København, meddelte mig i 1898, at han ved en Brøndgravning ved Ebberødgaard, i Nærheden af Birkerød, i c. 6 m. Dybde fandt Tørvebrokker i Leret; nærmere Oplysninger herom savnes. Grevinge. Ifølge Meddelelse fra Pastor H. P. H. Gjevnøe fandt Skrædder- mester Hansen i 1907 ved en Brøndgravning til Vandværket i Grevinge (Odsherred) i en Dybde af c. 8 m., under forskellige Lag af Ler, Mergel og Sand, et ganske tyndt, tørveagtigt Lag, hvori tyde- ligt kunde ses „Mostrævler og Rødder af Birketræer". Brønden ligger c. 45 m. o. H., c. 220 m. Nordvest for Grevinge Kirke. I den tilsendte Prøve fandtes følgende Arter: Barbula rubella, sparsom. Bryum ventricosum, talrig. Campglium Sommerfeltii, talrig. Ditrichum flexicanle, talrig. Mollia fragilis, talrig. 246 Swartzia montana, talrig. Betula iiiiiin. el Blad. Dryas octopetala, Grene, Blade, Frugter. Salix polaris, Blade. — reticulata, Blade. Om der her foreligger et faststaaende Lag eller en løs Blok, kan ikke afgøres; den sidste Mulighed er sandsynligst. Møen. I del af V. Hintze samlede Materiale ;il Gytje fra Graarygfald paa Møens Klint (Victor Madsen, V. Nordmann og X. Hartz, 1908, S. 2'M ) har Prof. G. Lagerheim og jeg konstateret følgende Arier: Spongilla lacustris. BotrgococcilS Brun ni i. Chara sp. Pediastrum Kawraiskyi. Picea excelsa, Pollen. Pinus silvestris, Pollen. Betula sp., Pollen. Typha sp., en Frugt. Fundet af Picea-Pollen saavel som de af V. Hintze (1. c.) meddelte Lejringsforhold gør det i højeste Grad sandsynligt, at Laget er inter- glacialt; derimod linder Nordmann — paa Grund af den artfattige Fauna i det overliggende marine Sand — det ikke forsvarligt at hen- føre det til Fem-Aflejringerne, ..hvor fristende det end kunde være at slaa disse sikre interglaciale Aflejringer paa Møen sammen med Cyprinaleret, hvis interglaciale Alder er godtgjort af det foregaaende." Bemærkninger om den interglaciale Flora og Fauna. Betragter man de i det foregaaende givne Floralister, vil man se, at nogle af de under Fællesbetegnelsen ..Interglaciale Aflejringer" opførte Lokaliteter kun indeholder arktiske eller subarktiske Planter, der alle forekommer i vore sen- og postglaciale Lag. Naar jeg ikke desmindre opfatter disse Aflejringer, der alle (maaske med Undtagelse af Gytjen ved Skovmol len, Kolding, S. 233 — 234) er løse Blokke, som interglaciale, er Grunden dels den, at jeg ikke strængt holder mig til den af C. Werer (1896, S. 484) givne Definition paa interglaciale 247 Aflejringer1), dels den, at disse Lags Optræden i det paa Stedet yngste Diluvium gør det rimeligst at antage, at de er Rester af ødelagte interglaciale Dannelser. Vi har jo set, at flere af de ovennævnte Aflejringer (f. Eks. Ejstrup og Brørup) i deres nederste og øverste Lag indeholder arktiske eller subarktiske Planter, medens de mid- terste Lag har en tempereret Flora. Jeg er derfor tilbøjelig til at opfatte de løse Flager som Brudstykker af interglaciale Dannelsers øvre eller nedre Lag — noget hvortil deres Findested nær ved in- takte Aflejringer yderligere synes at berettige — selv om jeg maa indrømme, at de ogsaa meget vel kan stamme fra mindre Oscil- lationer af Isen. Vender vi os nu til Hovedmængden af de ovenomtalte inter- glaciale Aflejringer, saa vil vi se, at de — som allerede gentagne Gange nævnt — er karakteriserede ved Forekomsten af en Række Planter: Picea, Carpinus, Brasenia. Dulichium o. a., som ikke er kendte fra vore postglaciale Moser. De nævnte Planter hører netop til dem, der er karakteristiske for de andre interglaciale Aflejringer i Mellemeuropa. Paa den anden Side har Floraen i det præglaciale planteførende Ler ved Tegelen (Cl. & El. Reid, 1907, et betydeligt ældre Præg. Nogle Bemærkninger om de ovenfor nævnte Arter vil naturligt finde deres Plads her: Picea og Carpinus spiller en dominerende Rolle i disse Aflejringer. Som ofte nævnt kendes de ikke fra postglaciale Moser i Danmark, hvorimod de begge er fundne i Litorina-Gytjen i Kieler Fjord (Weber, 1904, S. 5, 24, 26 og 47). Det er dog kun ubetydelige Rester, der kendes fra disse postglaciale Lag, nemlig af Carpinus en Kvist med Bark og af Picea et eneste Pollenkorn, et Fund, der, som ogsaa Weber bemærker, i Virkeligheden intet siger om, hvorvidt Granen har levet ved Kiel paa den Tid 2). Avnbøgen er i postglacial Tid sikkert først kommet til Danmark omtrent samtidig med Bøgen, *) »Ich betrachte eine pflanzenfiihrende Ablagerung als interglacial, wenn sie im Hangenden und im Liegenden von irgend welchen Glacialbildungen begrenzt wird, gleicbgiiltig, ob dies Grundmorånen, Endmorånen, fluvioglaciale Bildungen oder dergl. sind, vorausgesetz t, dass die eingescblossenen Planzen selbst (wenigstens ausser- halb der Centren der Vereisungsgebiete) ein nicht stå n dig glacial es Klima an- zeigen und am Orte oder doch in der Nåhe gewacbsen sind, und vorausgesetzt ferne r, dass die hangenden Glacialbildungen nicht erst in spåterer Zeit sekundår (z. B. durch seitlichen Absturz, durch Abspiilung oder dergl.) uber die pflanzen- fuhrenden Schichten geraten sind.« 2) I en under Bogens Trykning udkommen Afhandling af N. O. Holst: Post- glaciala tidsbeståmningar (S. G. U., Ser. C, Nr. 216, 1909, S. 18) meddeles Fund af enkelte Pollenkorn af Gran fra Kallsjo Mose og en Mos.e ved Ronneby — begge i Skaane — ligesom det meddeles, at O. Gertz har fundet Nødder af Avnbøg i Sote 2 is og Granen er j<> som bekend I paa sin Vandring mod Nord gaael uden om os. Stratiotes aloides og Hydrocharis morsus rance, der begge i Nutiden er almindelige i Danmark, er heller ikke Fundne fossile i vore post- glaciale Moser. Medens de i Nutiden yders! sjælden! synes ni sætte modne Frugter, er talrige Frø af dem fundne i vore interglaciale Muser (jfr. Tavle IX). Side 126 127 er omtal! Forskellen mellem de glatte og slanke Stratiotes-Frø fra de interglaciale Dannelser og de mere skulpterede Frø, der er fundne i l»a\ Pindelagene. Af særlig Interesse er Forekomsten af de to ikke længere i Eu- ropa voksende Slægter Brasenia og Dulichium. Brasenia, der i Nutiden lever baade i Nordamerika, Østasien, Afrika og Australien og som hyppigt optræder i Europas tertiære og interglaciale Lag, fandt jeg i Mosen paa Tues hol Mark; i 1(.)<)7 fandt jeg den sammen med Picea, Carpinus, Dulichium og del sæd- vanlige interglaciale Planteselskab i den interglaciale Tørv paa Sylt Dulichium spathaceum Pers., den eneste i Nutiden levende Art af Slægten Dulichium (CyperaceæJ, er vidt udbredt i hele det østlige Nordamerika, fra Canada, NVw Foundland og Nova Scotia mod Nord til det tropiske Florida mod Syd; mod Vest naar dvn til Minnesota og Texas. Det er en Sump- og Vandplante, der vokser selskabeligt ved Flod- og Søbredder, i vaadt Mos eller helt ude i Vandet. Arten var ikke kendt fossil, før jeg i 1898 fandt den i Moserne ved Tues- hol, Ler vad og senere ved Hol lund Søgaard, men den er senere (ifølge skriftlig Meddelelse) fundet af Beyle i den interglaeialeMo.se ved Lauenburg (Kuhgrund), og i 1907 fandt jeg den atter i din interglaciale Torv ved Westerland paa Sylt. En beslægtet Art, D. vespiforme, er (1908) bleven beskrevet af Cl. & El. Reid fra det præglaciale Ler ved Tegelen. Slægten er uddød i Europa i inter- glacial Tid og er vel ligesom Brasenia en gammel tertiær, cirkum- polar Art (jfr. N. Hartz, 1904 og 1905). foruden de omtalte interglaciale „Ledelbssiler" forekommer saa godt som alle vore nulevende Skovtræer (undtagen Bogen) og talrige Huske og Urter i de her behandlede Allejringer; af dem skal jeg dog her kun omtale Hasselen fCorylus avellana). De særlig i Øjne faldende Mose paa Kortbladet Trelleborg, i 1,25 — l,so m. Dybde i en gulagtig Gytje under Tørven. Af disse Fund og af Weber's Fund ved Kiel drager Holst den Slutning, at Gran Og Avnbog er indvandrede Sydfra til det sydlige Sverige, og at disse Arter kort efter deres forste postglaciale Optræden omkring Østersøens sydvestlige Del atter er blevne fortrængte. Indtil nærmere Oplysning foreligger om Pundforholdene, vil det være vanskeligt at skønne om disse Funds Betydning. 249 Frugter af denne Art er samlede i tilstrækkelig stort Antal til, at man deraf kan drage Slutningen om deres Variationsevne i interglacial Tid. I sin Monografi: Hasseln i Sverige (1902) sondrer Gunnar Andersson mellem tre Former af Hasselnødder: f. siloestris, f. ovata og f. oblonga, af hvilke den første er den almindeligste og den sidste den sjældneste baade i Nutiden og i de postglaciale Moser i Sverige. Paa Tavle XIII har jeg afbildet 25 Nødder (tegnede med Tegneprisme) fra vore interglaciale Moser, og som man ser, er alle de tre nævnte Typer repræsenterede iblandt dem. I de danske interglaciale Lag, ja paa en og samme Lokalitet (Ejstrup, Brø- rup), fandtes alle Formerne og i samme Forhold som i Nutiden: /*. silnestris hyppigst, f. oblonga sjældnest. Ligeledes vil man lægge Mærke til, at ogsaa i de interglaciale Moser fandtes der indenfor hver enkelt Hovedform Former med tilspidset Spids og Former med tilspidset, mere eller mindre pyramidedannet Basis. Af de i de interglaciale Aflejringer fundne Dyrelevninger skal jeg her kun omtale Levningerne af de højere Hvirveldyr. Det er mærkværdigt faa Rester af Pattedyr og Fugle, der er be- varede i vore interglaciale Lag; de eneste sikre Knogler er Daadyrets fra Hollerup1) og Ejstrup. Daadyret fCeruus damaj. De hidtil kendte Rester af delte Dyr er omtalte af H. Winge (1904); ved Hollerup er der senere gjort to nye Fund, idet Formanden ved Hollerup-Værket, Hr. P. Filipsen, i 1904 indsendte til mig en Del Knogler, som H. Winge bestemte til Daadyr. Knoglerne fandtes i den østlige Bakke, c. 15 m. nede i Jorden (jfr. N. Hartz & E. Østrup, 1899). Profilet var paa Findestedet, efter Hr. Filipsen's Opgivelse: 12 m. Sand. 2,5 - „Mo" (Diatoméjord). 0,6 - Sand. l,o - „Mergel" (Ferskvandskalk). Knoglerne laa mellem Sandet og Ferskvandskalken; de bestod af Brudstykker af et Horn (som i Størrelse og Form ganske svarer til det af H. Winge 1. c. afbildede Horn fra Ejstrup), et Stykke af Pande- skallen med paasiddende Rosenstok samt nogle Hvirvler og Ribben. Ved et Besøg i Hollerup i 1906 fik jeg atter af Hr. Filipsen et Brudstykke af en Daadyrtak samt den øverste Del af en Mellem- haandsknogle af et Daadyr, som ifølge Winge efter Størrelsen at dømme maa hidrøre fra en usædvanlig stor, gammel Han. Disse Ben var fundne i den vestlise Bakke. 1 Min Angivelse (N. Hartz & E. Østrup, 1899) af Kronhjort Cervus claphus) fra Hollerup har (H. Winge, 1904) vist sig at være fejlagtig. 250 Som ovenfor nævnt (S. 143 og 167) kan de i forskellige Moser fundne Ekskrementer af el Hjortedyr maaske stamme fra Daadyr. I).- øvrige Spor af Pattedyr er dels Ekskrementer, dels gnavede Plantedele; paa denne Maade faar vi Oplysning om Forekomsten af Bæver, l gern, Mus (Skovmus?) og Pibehare. \t Bæver (Castor fiber) kender jeg 3 spor i vore diluviale Lag: I det humøse Sand ved Ejstrup fandtes en lille Pind, meget flad- trykt (l cm. lang, 9 3 mm. bred), som i den ene Ende er skraal overskaaret; Snittel viser tydelige spor af Gnaver-Tænder, i Stør- relse svarende lil Bæverens. I Hypnumtørven (Brønd III) i Tues- b øl-Mosen fandtes ligeledes enkelte smaa, bævergnavede Granpinde. I Mineralogisk Museum's Samlinger I > I »■ \ jeg tilfældigvis opmærk- som paa en Pind (af Gran), sendl 1868 lil Overlærer Fogh fra Pastor Pontoppidan, Ølby Præstegaard ved Holstebro, sammen med et Stykke (Jura?-) Kul. I det vedliggende Bre> skriver Pastor Pon- toppidan, at disse Genstande er rundne i en Mergelgrav, han lod grave i 1868, Pinden c. 5 Al. (.'{ m.) nede i Mergelen, der igen dæk- kedes af 3 Al. (1,9 m.) Ler. ..Hvad der forekommer mig at være mest mærkeligt ved det tykkeste Træ- eller Rørstykke, er den Maade, hvorpaa det er afstumpet i den ene Ende; thi delte synes næsten at være skeel med et skjærende Redskab," skriver Pontoppidan. Grenen er en af en Bæver skraal overgnavet Gren med tydelige Spor af Bæverens Tænder; der sidder endnu lidt graat Ler paa Grenen; denne er brunliggraa, afbarket, glinsende, 10 cm. lang og c. 2 cm. i Tværsnit. Egernet (Sciurus vulgarisj har efterladt sig Spor i en Del af- gnavede Grankogler i det humøse Sand ved Ejstrup (S. 211); fra Prof. Di. Stollev har jeg desuden faaet overladt en smuk, egern- gnavet Grankogle fra den interglaciale Mose paa Sylt. Mus (Skovmus?). I forskellige Lag, som er omtalte i det fore- gaaende, er fundet Ekskrementer af en lille Gnaver sammen med musegnavede Hasselnødder (jfr. Tavle XIII); saavel Ekskrementer som Gnav kan muligvis hidrøre fra Skovmus (Mus sy\vaticus)v). Pi be haren (JLagomys sp.). I de løse Blokke af Tundra-Overflader i den øvre Moræne ved Kolding (S. 235) fandtes talrige smaa, kugle- eller linseformede Ekskrementer, som Viceinspector H. Winge mener kan stamme fra en Pibehare. De Sammenligninger, jeg i den Anledning har anstillet med Eks- krementer af Lagromys-Arter, taler i høj Grad for, at Winge's Anta- gelse er rigtig. Fra Stockholm laante jeg gennem Prof. W. Leche et 1 I det senglaciale Ler i Toppeladugårds Teglværksgrav geologisk Kort- blad Børringekloster, Skaane var lignende Ekskrementer almindelige: i det „torfaktige lager eller torf" i Leret fandtes en Underkæbe af Arvicola rulliceps, bestemt af H. Winge N. O. Holst, 1906 . 251 spritlagt Eksemplar af Lagomys alpinus fra Altai; ved at opklippe dets Endetarm udtog jeg 3 Ekskrementer af denne; de var kugle- runde og lidt større end de fossile. - - Gennem Prof. G. Tanfiljew i Odessa fik jeg en større Samling Ekskrementer af Lagomijs pusillus, der i Størrelse, Form og Struktur udmærket stemmer med de fossile. De fossile Ekskrementer, der øjensynlig oprindelig har været kugle- runde, er ved Tryk i Reglen blevne linseformede; deres Dimensioner er nu 3 — 4 mm. X 1 — 2 mm.; de bestaar af finttyggede Plantedele. I mine Samlinger fra senglacialt Ler ved Allerød (D. G. F., Bd. 8, 1901) har jeg senere i det udslæmmede Materiale fra Sandlaget 60 cm. over Gytjen fundet 4 smaa, kugleformede Ekskrementer af samme Udseende som de ovenfor nævnte, hvilket altsaa tyder paa, at en Lagomijs- Art ogsaa har levet her i Landet i sengl-acial Tid. Allerede Pallas (1778), der har beskrevet L. pusillus, omtaler dens smaa kugleformede Ekskrementer, der ganske ligner Hare-Ekskre- menter en miniature. Arten er kendt fra Mellemeuropas diluviale Af- lejringer („Steppefaunaen"), men ikke tidligere fundet i Danmark. Nehring (1890, S. 84—85 og fl. St.) fremhæver, støttet til Pallas, Andr. Wagner, Eversmann og andre, at Lagomijs pusillus er et ud- præget Steppedyr; da de ovennævnte Ekskrementer imidlertid er fundne i Selskab med Betula nana, Arctostaphylos alpina og andre arktiske Planter, hidrører de snarere fra en af de Lagomys-Arter, der færdes i Tundraen. Det ligger da nærmest at tænke paa den i det nordlige og østlige Sibirien forekommende nordiske Pibehare (Lagomijs hyperboreus Pallas), der er af omtrent samme Størrelse som Lagomys pusillus, og hvis Knogler, der ofte ikke kan kendes fra L. pusilluss, ogsaa er fundne i Mellemeuropas Diluvium 1). Af Fugle har kun en Spætte-Art (Picus sp.) efterladt sig Spor i Form af aabnede og optrævlede Grankogler, der fandtes i Mosen ved Bramminge (S. 185). Af de her omtalte Pattedyr er der egentlig kun ét, som har Be- tydning for Opfattelsen af de Temperaturforhold, hvorunder de paa- gældende Aflejringer er dannede, nemlig Da a dyret. Saavel Egernet som Bæveren har nemlig (eller har haft) en særdeles vid Udbre- delse lige fra Middelhavslandene til op imod Skovvegetationens Nordgrænse, og saalænge man ikke med Sikkerhed kender den Art af Pibeharer, hvis Ekskrementer er fundne ved Kolding, kan man ikke sige mere end, hvad allerede Planterne oplyser os om, nemlig *) Nehring siger (1890, S. 184, Noten): »Da, wo es sich um blosse Unterkiefer und Extremitåtenknochen handelt, ist es kaum moglich mit Sicherheit festzustellen, ob dieselben von Lag. pusillus oder von Lag. hyperboreus herruhren; man wird dann naeh dem vorherrschenden Charakter der betr. Fauna die eine oder die andere Art vermuthen durfen.« 252 at dette Lag er dannet under arktiske eller subarktiske Forhold. Daadyret, som nu kun lever vildt i Middelhavslandene, peger der- imod afgjort hen paa, at de Lag, hvori deis Knogler er fundne, er dannede under Klimatforhold, der var varmere end de nuværende i Danmark. I samme Retning peger ogsaa de Planter, som i Nutiden har deres Nordgrænse Ims os. nemlig Carpinus betulus og Tilia grandifolia. Sammenholder vi nu delte med. h\ad der ovenfor er sagl om de for Lagene karakteristiske Planter, og med, hvad der tidligere (Side 156 160) er sagt om Brørup-Mosens Udviklingshistorie og Planternes Fordeling i Lagene. Forhold, der mere eller mindre fuldstændigt genfindes i Aflejringerne ved Ejstrup og Holland Søgaard, saa fore- kommer det mig, al vi her har et fuldtud tilstrækkeligt palæonto- logisk Bevis for disse Dannelsers interglaeiale Alder. Bemærkninger om de geologiske Forhold. De nævnte Ferskvandslags Flora viser, som ovenfor paapeget, at disse Lag ikke kan være postglaciale, men maa være dannede i en Interglacialtid. Uden at gaa nærmere ind paa de paagældende Egnes Geologi, vil jeg dog i al Korthed gøre nogle Bemærkninger om Ferskvandslagenes Beliggenhed i Forhold til de øvrige Jordarter; Bemærkningerne gælder navnlig Moserne ved Bror up og Høi- lund Søgaard. Om de Lokaliteter, der ligger Øst for den af Ussing (1903) paaviste Hovedopholdslinje for den sidste Nedisning, kan intet sikkert siges, saalænge de geologiske Forhold i Kolding- Aadalen og omkring de andre nævnte Lokaliteter i det ostlige Jyd- land endnu ikke er nærmere udredede. Hvorvidt de planteførende Lag ved Fredericia og Trælle kun er lidet forstyrrede af Isen eller om de er fuldstændigt lose Flager, faar staa hen; Ejstrup-Laget maa derimod sikkert antages at ligge paa primært Leje; Profil A (Fig. 25, S. 206 II.) viser os en tydelig Bassin-Udfyldning med uforstyrret Lagdeling og Lagfølge (Ler, Gytje, Ler). Betragter vi nu Tislund Bakkeø, er de geologiske Forhold i store Træk følgende: Det nederste diluviale Lag er en typisk Bund; moræne, som jeg opfatter som en „nedre Moræne', ældre end Over- flade-Morænerne i det ostlige Jydland. Derover ligger et mere eller mindre mægtigt Lag (oftest nogle faa Meter) af flu v i ogl acialt Sand, gennem hvilket Bundmorænen, der har en meget bølget Over- flade, hist og her rager øformet op. Det fluvioglaciale Sand er dæk- ket af et tyndt Lag (c. l/a m-) stenet Sand, som jeg efter dets hele Udseende og Beskaffenhed (spredte, usorterede Sten, Indhold af fint 253 Materiale i større Mængde end i det underliggende Sand, manglende Lagdeling) opfatter som en kortvarig og tynd Isbedæknings Bund- moræne. Som ovenfor omtalt og afbildet ligger Moserne paa Bakkeøen under Lavninger, der tydeligt kan iagttages i Terræn-Overfladen; disse Lav- ninger er vel ligefrem et Bevis for, at Tørvelagene ikke er Hyttede; var de nemlig ældre, f. Eks. præglaciale, saa havde de sikkert været sammenpressede inden Transporten, og saa var der ingen Grund til, at de altid skulde ligge under en Lavning i Overfladen. Deres nøjag- tige Plads i den ovennævnte Lagfølge har dog kun kunnet konstateres med Sikkerhed for Moserne paa Tuesbøl Mark, ved Skovlyst og Bramminge, hvor de hviler direkte paa Moræneler. For de øvrige Mosers Vedkommende er der hidtil kun konstateret Sand som Underlag; men om dette Sand er fluvioglacialt Sand eller Ferskvandssand, der er udskyllet i det Bassin, hvori Mosen er dannet, kan foreløbig ikke afgøres; den sidste Antagelse er dog vist- nok rimeligst, da jeg f. Eks. i Sandet under Mosen i Brørup Sta- tionsby fandt Planterester. Intetsteds træder Moserne frem i Dagen uden noget Dække; dette er dog aldrig Moræneler, men Sandlag af større eller mindre Mægtighed, varierende fra 1 til 5 m. Dette Sand opfatter N. O. Holst (1904, S. 447) som Flyvesand(l), medens A. Jessen (1905, S. 86 ff.) mener, at det er skredet, til Dels ogsaa skyllet eller blæst ud over Tørven fra det omliggende Terræn. Transporten skulde, efter Jessen, hovedsagelig være sket under den Fremrykning af Indlandsisen, der fulgte efter Mosernes Dannelse (Isen selv naaede dog efter Jessen's Me- ning ikke saa langt Vest paa), og den store Ophobning af Sne om Vin- teren i Forbindelse med det pludselige Tøbrud om Foraaret maatte danne saa betydelige Vandmængder i Jordoverfladen, at de øvre Jord- lag maatte blive grødagtige og skikkede til Udflydning. Jeg kan dog ikke slutte mig til nogen af disse Opfattelser. At der i disse Egne næsten overalt har været Sandflugt i postglacial (og senglacial) Tid, er sikkert nok1); men de anselige Lag af Sand med *) Eksempelvis kan anføres, at der i G ild sig Mose nær Bække findes Tørvelag af komprimeret Sphagnum af indtil 0,5 m. Tykkelse, dækkede af én til flere Meter Flyvesand; ved Mosehuse ved Læborg) og lige Vest for Stav s hede Plantage graves Torv under lidt Flyvesand (0,5 — 1 nO; ved Gjestenlund, hvor Tørvelaget har en Tykkelse af c. 0,: m., hviler det paa Sand og er overlejret af c. 0,5 m. Flyvesand; i Tørven fandtes nogle faa Rester af Birk, Fyr og Eg. Ogsaa ved Lustrup. tæt Syd or Ribe, findes postglacial Sphagnumtorv med talrige, smukt bevarede Stængler og Blade af Tranebær) under metertykke Aflejringer af Flyvesand. Den største og mest bekendte Tørvedannelse under Flyvesand inde i Landet findes ved Ulfborg; her optræder betydelige Tørvelag (1 — 2 m. tykke), dannede af komprimeret Sphagnum, under indtil 4 m. Flyvesand. Sten, der ligger over de in terglaciale Moser, er absolut ikke Flyve- sand, men ;i I diluvial Alder. I Profilerne over Moserne (særlig smukt over llolluml Søgaards Mose) kan jeg gøre ganske den samme Sondring mellem del stenede Saml og det lagdelte Quvioglaciale Saml som i Sandgrave og andre Profiler udenfor Moserne; desuden taler de ovenfor omtalte, store Stem- i Samlet o\er Moserne paa Tnesbol Mark Og ved Lundtofte afgjort imod en Udskridning eller Udblæsning fra de hverken høje eller stejle Bakker omkring Moserne. Jeg kan derfor kun opfatte Sandet o\er Moserne, der ikke kan skilles fra det sædvanlige stenede Sand og Diluvialsand, som et Bevis for, at Moserne er ældre end den sidste Nedisning af Bakkeøen — selv om Indlandsisen kun har ligget her en forholds- vis kort Tid og hafl en forholdsvis ringe Mægtighed. Det forekommer mig saaledes, al (\w her er givet baade pa- læontologisk og stratigrafi sk Bevis for de fossil førende Lags interglaciale Alder; deres Flora og Fauna ude- lukker, at de kan være postglaciale, deres Lejringsfor- hold, at de kan være præglaciale. Under Forudsætning af, at der har været flere In ter glacial tid er i vort Land, viser Lejringsforholdene, at de fossilførende Lag maa være dannede i (denne Egns) sidste Interglacialtid. Beviserne for, at Istiden i Europa og Nordamerika har været af- brudt al én eller tiere Interglacialtider, hober sig op Aar for Aar, og .. Monoglacialismens" i de sidste Decennier saa faatallige (men meget skrivende) Tilhængere synes at tabe mere og mere Terræn. Hvorvidt der her i Landet har været én eller flere Interglacial- tider, er et Spørgsmaal, der vel endnu staar aabent; som bekendt har H. Menzel nylig (1908) udtalt sig for en ..Mono-Interglacialisme', medens de fleste europæiske og amerikanske Forfattere antager flere Interglacialtider. Fremtidige Undersøgelser maa afgøre dette Spørgs- maal; for Danmarks Vedkommende ønsker jeg her kun at pege paa, at Boringerne ved Vejen (S. 187) har vist flere over hinanden liggende Tørvelag; dette Forhold kan næppe - • ligesaalidt som den øvrige europæiske og amerikanske Litteraturs talrige Angivelser af flere diluviale Tørvelag over hverandre - bringes i Samklang med An- tagelsen af én enkelt Interglacialtid. Fortegnelse over Danmarks inter glaciale Flora og Fauna (ekskl. den marine Flora og Fauna). I denne Fortegnelse er optaget alle Dyr og Planter fra de ovenfor omtalte interglaciale Lag (saavel paa primær! som paa sekundær! Leje), samt fra Eem-Aflejringernes (Cyprinalerets) Ferskvands- zone og fra de interglaciale Lag ved Hollerup, Fredericia og Trælle; de af E. Østrup fra disse Lag omtalte Diatoméer er dog af Pladshensyn ikke medtagne her. Inder Rubriken ..Kern-Zonen" er -foruden de af mig (l'.MItt) omtalte Planter - optaget de af V. Nordmann (1908) anførte Fersk- vandsdyr; det maa bemærkes, at jeg i denne Rubrik bar opfort Flora og Fauna ikke blot fra de danske Lokaliteter, men ogsaa fra Stensigmose Klint paa Broager; Limnanthemum er kun kendt fra denne Lokalitet. Inder ..Hollerup etc.u er samlet de fra Hollerup, Fredericia og Trælle kendte interglaciale Dyr og Planter (D. G. l\, II. R. Nr. 9); Phacotus og Chrgsomonadineæ er senere omtalte berfra af Lagerheim (1902, S. 487). Fortegnelsen omfatter ialt c. 313 Arter, 67 Dyre- og 246 Plantearter. 257 -o Oh S "s en a >> o C/3 3 33 -a > Ol Bf £ S cd MC C C/} -c 0 S "5 33 s. w5 c ** Amphitrema flavum Spongilla lacustris Cristatella mucedo Plumatella sp Oligochæta, Kokoner. . . . Nephelis sp. (octoculata?) Piscicola sp Anodonta mutabilis Bythinia Leachi „ tentaculata .... „ var. Limnæa ovata peregra „ stagnalis Neritina fliwiatilis Paludestrina marginata. . . Pisidium amnicum „ Henslowianum . . „ pulchellum „ supinum sp Planorbis albus + + corneus . . nautileus „ paruus . . . . ,. umbilicatus sp Pupa edentula muscorum Sphærium sp Succinea sp Unio pictorum „ tumidus Valvata er is 1 at a „ macrostoma . „ piscinalis . . . sp + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + 17 258 = - S - C a - > : åt s. H - X 90 E - U •u. O tf! : 53 — - - a i. s p u -C B "5 c B u S SE = - B C X = - •-< 9 la "o 2. + + + + + + ? + + + + + + + + + + + + Anchomenus moéstus -: + Cecidomyia vi > o ¥1 EC c« > IC =. 1 s CS e T3 *c _5 "s = 2 "3 O os 6C O ~p c/3 — CC S p 41 "-■ "> i C c = ii 6 "5 Oh 3 S "o Cumbella ventricosa + + i + + + + + + + Gloeotrichici sp + + + + + + + + + + + + + -f + + + + „ parvulum var Melosira arenaria + „ granulatet Meridion circulare Nitella sp + Pediastrum angulosnm + + Phacotus lenticularis + Staurastrum sp 4- + Sijnedra sp. (ulna:}) Armillaria mellea + Arthrinium naviculare Cenococcum geophilum Coniosporium miser rimum Coniothecium sp + + + + + + + + + Daldinia concentrica Dipladia taxi Diplodiella sp Entorrhiza (vaccinii?) + + + + Frankia alni Gnomonia sp Hijsterium strobilarium + Lophodermium Neesii Microthijrium sp Monoblepharis sp Mycorrhiza sp + 4- + 17* •_'(•)( I — = - z ■- - - - - a H — T. ► -i / - - 9 S — - - u = i E E — s — a 1 — s •_ S1 a "7 0 "S 33 "0 - - r. BC > = - 2 = c N E U — - + + + + + + + + + i T + + + + + + + + + . / .■ sp ■f + + + + + + Acrocladium cuspidatum „ giganteum Kneiffiv! + + + + + + + + pseudopunctatum . + + + + Ccratodon purpureus ? i T + + + pctrictinurn + + + + + 261 o. 3 u a £ s — 3 H GO > O 5 T3 > te S E ca 2 a CO S 3 's X 0. i? 60 'o 3 (0 O as 0 « te o 5 P a O a a S S N E Cl W o O a. S "o Hiilocoiuium triouetrum + + + -f + + + + i + + prceloiioiiin + ,, piirum rutcibuluin + + salebrosum + + + + + + + + stridt nm Swartzii + + Mollid fracjilis + + Neckerd compldiuitd + + + + + + + + + + + + + + + + + Pohlia. fnutans?) „ strictuni + Porotrichum alopecurus + + + + + + + + „ papillosum sp Swartzia montana 4- Thyidium Blandowii „ tamariscifolium Aspidium aculeatuin + + + Ldstræa cristata + + + 262 o. = | i l >> - : /. - - a — - - •i = 'i — 0, = - ~r •—i O "3 p « --c •— z « s. — -. - u M B > = i B u e c N g u w a = I.iislnrn Jili.v mus thelypteris Lycopodium annotinum clavatum Ophioglossum vulgatum Osmunda regalis Polypodium vulgare Juniperus communis + + + + + + -i- + + + + + i + + + + + + + + + + + + + + + Picea excelsa Ajuga reptans + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + Alnus glutinosa i + Arctostaphylos alpina Armeria maritima + Batrachium cfr. confervoides . . . sn + Heluld alba odorata + + + + + _i_ i + + + + + + + + + + ? + 9 + + + + + + + + + + + + f + + + subalpina verrucosa f Billens tripartitus + Brasenia purpurea Calla palustris + Calluna vulgaris Carex ampullacea filifotmis pseudocyperus + + + + + + + + + + + + sn i + + 263 5- "s Xi ■s. CG "Ti 8 Z 60 --c, z s. "3 = S. to ir. Silkeborg Tjørnegaard ep il o --> G O SJ Z W 6 S O "o X + + + + + + + + + + + + 9 + + + + + + + + + + + Ceratophyllum demersum + Cirsium lanceolatum Cladium nuwiscus + + + + + + + - + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + 9 + + + + _L_ i + + + + + Diilichiuni spctthaceum + + + + + + Empetrum nigrum Enodium coeruleum + + Eriophornm vaginatum Fraxinus excelsior + + + + + + + + + + + + Gramineæ Hippuris vulgaris Hijdrocharis morsns ranæ Ilex aquifoliiim + + + + Lycopus enropæns Menyanthes trifoliata Naj as marina + + + + + + + + + + + + + + + + 4- + + + Nuphar liiteum Nymphæa alba . Oenanthe phellandrium + 26 I - 5 l - l uesbøl u -. 'S ■=. — -. - -. Z Z. s. - — ~ — ■—■ — .i. 1 t. •— 3 - 1 c a Oxycoccus [>//r'/'//////rs' communis ■ + i + + + + + + ■ ■ + .. + + + + + Polygonum lapathifolium Populus tremula + i + + + + + + condylocarpus + + + + + + + + + + + + + ? ? + + Quercus pedunculata + + + + + + + + + + + + + + + -r 1 Rhamnus frangula Rubus idæus + + -1 i i + + + + + + + sn. . . i i + + + + + sp. . + + Sa.gitta.riQ sagittazfolia Salix c IV. caprea cfr. iiliijlicifnlid + • + polaris + reticulata Sambaens sp. . . + 4- + Scirpus lacustris + + + 265 s CG o H to >. 0 -*■ S. 3 o te tf bO C "o p 1 - 1 1 - £ ii; ■5 s 3 SJ 3 W 3 + + + + + + + + + + + + + + + + + + + 9 9 + + + + + + + + 4- Sparganium ramosum spp Stachys silvatica + Tilia europcea 4- 9 „ grandifolia Torilis anthriscus + + Tijpha latifolia „ sp 4- + + + + + + + 4- Ulmus sp Umbelliferce + Vaccinium uliginosum Vibiirnmn opulus + + + + + + + Viola palustris Viscum album Zannichellia sp + + + + + 4- i i Fortegnelse over benvlM Litteratur, hvortil er henvist i Afhandlingen. [i G i Danmarks geologiske Undersøgelse. l) G i Meddelelser fra Dansk geologisk Porenlog. s i. i Sveriges geologisks undersOkning. G i i Geologiske P&reoiogeos i Stockholm Porhandlingar. N G r. - Norges geologiske Undersøgelse Agassiz, Alex., 1891: Three letters on the Dredging Operations of the West Coast of Mexico ;m.. 1870: Die Diatoméen in der Kohlenperiode. Pringsheims Jahrbucher, Bd. X. Cageux, L,, 1897: Contribution å 1 etude micrographique des terrains sédimentaires. Mc'm. de la soe. géol. du Nord. T. IV. 2. Lille. Chamberlin, C. og R. S. Salisbury, 1906: Geologv, vol. III. London. Conwentz, II., 1892: Untersuchungen fiber fossile Holzer Schwedens. S. G. U. Ser C, nr. 120. Dalgas, E., 1868: Geograpliiske Udleder fra Heden. H. 2. Kbh. Engelhardt, II.. 1903: Ober Tertiarpflanzen von Himmelsberg bei Fulda. Abh. d. Sen- . kenberg. naturf. Ges. Ud. 20. Frankfurt a. M. Erdmann, /•;., 187."): Bidrag till kånnedomen om de losa jordaflagringarne i Skåne. G. F. F. II. p. 115—116. Erdmann, E., 1907: Eigenschaften der tertiåren Braunkohlcn i G. Klein (s. d.). Forchhammer, (',.. 18;5."): Danmarks geognostiske Forhold. Indbydelsesskrift til Refor- mationsfesten. Kbh. 1S42: Den skandinaviske Rullesteensformations Forhold i Danmark. Forhdl. Skand. Naturf. Mode 1842. 267 Forchhammer, G., 1845: Om Midlerne til at bestemme Brændmaterialiernes varme- bringende Kraft. Arehiv for Pharmacie, Bd. II. Kbb. » 1845,2 : Om Kuldannelserne. Dansk Ugeskrift, II R. Bd. VII, 1845. Kbh. » 1847: Die Bodenbildung der Herzogthumer Schleswig, Holstein und Lauen- burg. Beitr. z. land- u. forstwiss. Statistik d. Herzogthumer etc. Altona. » 1848: Danmarks technisk vigtige Mineralprodukter. Foredrag. Quartalsberet- ning fra Industriforeningen i Kjobenhavn 1847—48. » 1853: Om Brændmaterialier. Quartalsberetning fra Industriforeningen i Kjo- benhavn. 13. Aarg. » 1858: Bidrag til Skildringen af Danmarks geographiske Forhold i deres Af- hængighed af Landets indre geognostiske Bygning. Indbydelsesskrift i Anl. af H. M. Kongens Fødselsdag. Kbh. Friedrich. P., 1883: Beitråge z. Kenntniss der Tertiarflora d. Prov. Sachsen. Abh. z. geol. Specialkarte von Preussen. Bd. IV, H. 3. Gaertner, A., 1897: Uber Vivianit und Eisenspat in Mecklenburgischen Mooren. Inaug.- Diss. Giistrow. Gagel, C., 1907: Uber die untereocånen Tuffschichten und die paleocåne Transgression in Norddeutschland. Jahrb. d. K. Preuss. Geol. Landesanstalt fur 1907, Bd. XXVIII, Heft 1. » 1 907,2 : Uber die Bedeutung und Herkunft der westbaltischen, untereocånen Tuff- (Asche-) Schichten. Centralblatt f. Mineralogie etc. » 1907,3: Die Braunkohlenformation in der Provinz Schleswig-Holstein i G. Klein 1907 (s. d). Gardner, J. S. & Ettinyshausen, 1879—1882: A Monograph of the British Eocene Flora. Vol. I, Filices. Palæontographical Society. « 1887: On the leaf-beds and gravels of Ardtun, Carsaig etc. in Mull. The Geologicai Journal, vol. 43. Gottsche, C., 1883: Die Sedimentar-Geschiebe der Prov. Schleswig-Holstein. Tokyo. Haas, H. J., 1888: Uber die Stauchungserscheinungen im Tertiår und Diluvium in der Umgebung von Itzehoe etc. Mittheil a. d. mineralog. Institut d. Univ. Kiel. Bd. I. » 1891: Uber einige seltene Fossilien aus dem Diluvium und der Kreide Schleswig-Holsteins. Schr. d. naturw. Ver. f. Schleswig-Holstein, Bd. VIII. Hanssen, H., 1901 : Die Bildung des Feuersteines in der Kreide. Diss. Kiel. Hartz, AT. & E. Østrup, 1899: Danske Diatoméjord-Aflejringer og deres Diatoméer. D. G. U. II R. Nr. 9. Hartz, X., 1900: Undersokningar af Sphagnummossar från den andra interglacial- tiden. Referat af Foredrag. G. F. F. Bd. XXII, S. 150. » & V. Milthers, 1901: Arktisk Ferskvandsier i Allerød Teglværksgrav. D. G. F. Nr. 7-8. » 1902: Bidrag til Danmarks senglaciale Flora. D. G. U. II R. Nr. 11. » 1904: Dulichium spathaceum Pers., en nordamerikansk Cyperacé i danske interglaciale Moser. D. G. F. Nr. 11. » 1905: Dulichium spathaceum Pers., eine nordamerikanische Cyperacee in dånischen interglazialen Torfmooren. Vorlåufige Mitteilung. Engler' s Botanische Jahrbucher, Bd. XXXVI. » 1908: Eem-Zonernes Flora i Victor Madsen, V. Xordmann og V. Hartz (s. d.). Heer, O., 1869: Miocene baltische Flora. Beitr. z. Naturkunde Preussens. Konigsberg. » 1883: Flora fossilis Grønlandica. Zurich. Heiberg, P. A., 1863: Kritisk Oversigt over de danske Diatoméer, Kbh. Hennig, A., 1904: Finnes en lucka emellan senon och danien? G. F. F., Bd. XXVI. 268 Hermann, O. og // Reichelt, 1893 Ueber Diatomeenschichten ;ms der Lausitz. Ber. il Naturforsch Gea /u Leipzig. Holst, v t>. 1904 Kvart&r-Studier i Danmark och Norra Tyskland. G F. F. Bd XXVI II 1906 De senglaciala lagren \ im den fossile kvartære Molluskfauna i Danmark <>^ dens Relationer til Forandringer i Klimaet. Kbh. Johnstrup, Ir.. 1878: Om Kullagene paa Færøerne samt Analyser af de i Danmark og . Eichstådt: Om basalttuffen vid Djupadal i Skåne. G. F. F. Bd. VI, S. 414—415. Keilhack, K.. 1895: Ober das Vorkommen von Cratopleura-Samen bei Lauenburg, Belzig und Rendsburg. Neues Jahrb. f. Mineralogie etc. 1896: Ober die Zugehorigkeit der Gattung Folliculites zu der lebende Hydrocharide Stratiotes. Zeitschr. d. deutschen geolog. Gesellschaft. Bd. 48. 1897: Ober Hydrocharis. Zeitschr. d. deutschen geol. Ges., Bd. 49. Klein, a.. 1 '. i o 7 : Handbuch fur den deutschen Braunkohlenbergbau. Halle a. S. Lagerheim, G., 1902?1: Bidrag till kannedomen om kårlkryptogamernas forna utbred- ning i Sverige och Finland. G. F. F., Bd. XXIV. 1 902,2 : Untersuchungen Ober fossile Algen. I— II. G. F. F., Bd. XXIV. Lesquercu.r, Leo, 1861: Arner. Journ. of Science, vol. XXXII. 2. ser. Ludwig, li.. 1859—61: Fossile Pflanzen ans d. alteren Abtheil. d. Rhein-Wetterauer Tertiår-Formation, Palæontographica VIII. 1859—61. [.muh/ren li.. 1871: Om forekomsten af bernsten vid Hyllinge i Halland. Ofvers. af K. S. Vet.-Ak. FSrhdl. 1871, nr. 2. Madsen, Victor, 1900: Beskrivelse til Kortbladet Bogense. I). G. U. I R. Nr. 7. . V. Nordmann & N. Hart:. 1908: Eem-Zonerne. I). G. U. II R. Nr. 17. Menzél, II.. 1904: Beitråge zur Kentniss d. Quartårbildungen im sudlichen Hannover. 1 Die Interglacialschichten von Wallensen in der Hilsmulde. Jahrb. d. K. Preuss. Landesanstalt fur 1903. Bd. XXIV, H. 2. 1906: Ober die erste ålteste) Vereisung bei Rudersdorf und Hamburg und die Altersstellung der Paludinenschichten der Berliner Gegend. Centralblatt f. Mineralogie etc. 269 Menzel, P., 190(5 : Øber die Flora der Senftenberger Braunkohlenbildungen. Helios. Abb. 11. Mitt. aus dem Gesamtgebiet d. Natur u. Organ d. naturw. Vereins d. Reg. Bez. Frankfurt a. O., Bd. XXIII. Megn, L., 1870: D. verkieselte Coniferenholz d. aorddeutsch. Diluvium und sein Ur- sprung. Zeitscbr. d. deutschen geol. Ges., Bd. XXVIII. Morgenroth, Ed., 1883: Die fossilen Pfanzenreste im Diluvium der Umgebung von Kamenz in Sachsen. Inaugural-Dissertation. Halle a. S. Muller, Hjalmar, 1902 — 03: Bidrag till Bornholms fossila flora. Lunds Univ. Årsskrift. Bd. 38, Afd. 2, Nr. 5, 1902 og Kgl. Sv. Vet. Akad. Handl., Bd. 36, Nr. 6, 1903. Murch, O., 1874: Forsteningerne i Tertiærlagene i Danmark. Forhdl. 11. skand. Natur- forskermøde i Kjblivn. 1873. Nathorst, A. G., 1872: Om arktiska våxtlemningar i Skånes sottvattensbildningar. Ofvers. Kgl. Sv. Vet. Ak. Forb. 1872, nr. 2. » & S. .4. Tullberg, 1880: Medd. om en våxtlemningar innehallande basalt- vacka vid Djupadal i Skåne. G. F. F. Bd. V. » 1886: Uber die Benennung fossiler Dikotylenblåtter. Botan. Ccntralblatt, Bd. XXV. » 1894: Sveriges Geologi. Stockholm. Nehring, A., 1890: Ober Tundren und Steppen der Jetzt- und Vorzeit. Berlin. Nilsson, S., 1826: Underråttelse om en Lignitbildning i den sydostra trakten af Skåne. K. Sv. Vet. Ak. Handl, for år 1825. Nordmann, V., 190."): Danmarks Pattedyr i Fortiden. D. G. U. III. B. Nr. 5. » 1908: Molluskfaunaen i Cyprinaleret o. s. v. og Andre Dyrelevninger fra de danske Eem-Zoner. I Victor Madsen, Y. Nordmann og V. Hartz s. d.). Norregaard, E. M., 1903: Rav og Retinit fra danske Tertiæraflejringer. D. G. F. Nr. 9. » 1909: Et senglacialt, opfyldt Vandlob fra Deibjerg Bakker. D. G. F. Nr. 1."). Pallas, P. S., 1778: Novæ species Quadrupedum e glirium ordine. Erlangæ. Paludan, J., 1824: Forsøg til en Beskrivelse over Møen, Bd. II. Kbh. Perkins, G. H., 1904: Description of fossils from the Brandon lignite. Rep. of the State Geologist of Vermont. 1903—1904. » 1906: Fossils of the lignite of Brandon). Rep. of the State Geologist of Vermont. 1905— 19»6. Pingel, H., 1887: Ravets Natur, Oprindelse og Historie. Studentersamfundets Sraaa- skrifter Nr. 59. Kbh. Potonié, H., 1892: Uber die »Råthselfrucht« (Paradoxocarpus carinatus A. Nehring) aus dem diluvialen Torflager von Klinge bei Kottbus. Sitz.-Ber. d. Ges. naturf. Fr. Berlin. » 1893: Folliculites Kaltennordheimensis Zenker und Folliculites carinatus (Nehring) Pot. Neues Jabrb. f. Mineralogie etc. » 1896: Uber Autoehtbonie von Carbonkohlen-Flotzen und des Senftenberger Braunkohlen-Flotzes. Jabrb. d. k. Preuss. geolog. Landesanstalt fur 1895. » 1907: Entstehung und Klassifikation der Tertiarkohlen i G. Klein (s. d.). Prinz, W. og E. van Ermengem, 1883: Rechercbes sur la structure de quelques Dia- tomées contenues dans le »Cementstein« in Jiitland. Ann. Soc. Beige de Microscopie, Bd. VIII. Ravn, J. P. «/., 1897: Nogle Bemærkninger om danske Tertiæraflejringers Alder. D. G. F. Nr. 4. » 1903: The Tertiary Fauna at Kap Dalton in East-Greenland. Medd. om Grønland, XXIX. » 1903,o : Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. III. Stratigrafiske Under- søgelser. K. Danske Vid. Selsk. Skr., VI. R., Naturv. matb. Afd., Bd. XI. 270 Huen. .1 /' ./ . 1906 Nogle Bemærkninger om de oligocæne og miocænc Aflejringer i Jylland l> G I Nr 12 1907: Ober d.is Alter der Bogenannten plastischen Thone Danemarks, Cen- tralblatt f Mineralogie etc Reichelt, II. 1900: Fossile Diatoméen ans Nordbdhmen Ber. d. Naturforsch, Ges. zu Leipzig Reid, Cl A EL, 1907: ITie Fossil flora of Tegelen-sur-Meuse, near Venloo, in the pro- vince of Limburg Verh. d. K. Akad \ Wei te Amsterdam, II Ser., Deel \lll. Nr 6 1908: < >n I) u I i i- h i ti in vespiforme sp. nov From the brick-earth of Tege- len K Akad \ Wei te Amsterdam, Verslag .1 \U\ Natuurk. Dl. XVI. Reinsch, P I'. 1905: Die Palinosphårien, ein mikroskopischer vegetabiler Organismus in der Mucronatenkreide Centralblatl f Mineralogie etc. Rosenkjær, II \ . 1893: Fra Frihavnen Naturen og Mennesket, lid. IX Kbh. 1896: Fra Frihavnens Knud Naturen og Mennesket, Ud. XV. Kbh. 1896,f: Iagttagelser fra en Rejse i Skaane. I) G. F. Nr. il. 1898: Jordundersøgelser i Fr. Thomassen: Om <>g fra Blaagaards Semina- rium Kbh. 1901: Naar er Øresund dannet? Frem . Vor Jord. 1901, Nr. 41. Kbh. 1906: Fra det underjordiske Kjøbenhavn. Kbh. Hustru/*, o, 1895: Aarsberetning fra Dansk Frøkontrol for 1893—94. Kbh. Rordam, K. 1893: Kortbladene Helsingør og Hillerød, I), G. V. I H. Nr. 1. lN'.iT: Kridtformationen i Sjæland o. s. v. I), (i. U., II R. Nr. (>. & C. Bartholin, 1897: Om Forekomsten af Juraforsteninger i lose Blokke i Moræneler ved Kjøbenhavn. I). G U., II R. Nr. 7. Saporta, G de & Marion, A. I'. 1873: Essai sur l'état de la vegetation des marnes heersiennes de Gelmden. Mém. cour. et Mém. d. sav. étrangers. t. XXXVII. 1878: Revision de la flore heersienne de Gelinden etc., Mém. cour. et Mém. d. sav. étrangers. T. XLI. Sarauw, <• F I.. 1 s *. ► 7 : Cromerskovlagel i Frihavnen og Trælevningerne i de rav- førende Sandlag ved København. I), (i. F. Nr. 4. Schenk, A . 1890: Palæophytologie i Zitiel: Haridbuch der Palæontologie, II Abth., be- gonnen von IV. Ph. Schimper, fortgesetzt und vollendet von .4. Schenk. Schimper, W. Ph., 1890: se Schenk. Schumann, ./ . 1862: Preussische Diatoméen. Schxift. Phys. Oek. Ges. Kønigsberg. Steenstrup, Japetus, 1842: Geognostisk-geologiske Undersøgelser af Skovmoserne Vid- nesdam- og Lillemose. K. Danske Vidensk. Selsk. Skr. Stollet;. E.. 1899: Ober Diluvialgeschiébe des Londonthons in Schleswig-Holstein und das Alter der Mdlerturination Ji'ttlands etc. Arcbiv f. Antbropologie und Geologie Schleswig-Holsteins, Bd. III. H. 2. Taranek, K. J . 1881 : Ober die Suswasser-Diatomeen ans den tertiåren Schichten von Warnsdorf in Bohmen. Sitzungsber. Bohm. Ges. d. Wiss. Thaarup, /•>.. 17'.i4: Veiledning til det danske Monarkies Statistik, 2. Udg. Kbh. Ussing, N. V, 1899: Danmarks Geologi i almenfatteligt Omrids. 1. Udg. D. G. U. III. R. Nr. '_'. 1903: Danmarks Geologi og Overfladeforhold. Særtryk af J. P. Trap: Konge- riget Danmark. 3. Udg., Bd. I. 60. Hefte, Kbh. DMU: Danmarks Geologi i almenfatteligt Omrids. 2. Udg. D. G. U. III. R. Nr. 2. 1907: Om Floddale og Randmoræner i Jylland. Overs. K. Danske Vid. Selsk. Forhdl., 1907, Nr. 4. Kbh. 271 Vaupell, Chr., 1851: De nordsjællandske Skovmoser. Kbh. » 1853 (1906J: En botanisk Undersøgelse af det fossile Træ etc, D. G. F. Nr. 12. Weber, C. A., 1896: Zur Kritik interglacialer Pflanzenablagerungen. Abh. cl. naturwiss. Vereins zu Bremen. » 1902: Uber die Vegetation und Entstehung des Hochmoors von Augstumal im Memeldelta etc. Berlin. » 1904: Uber Litorina- und Prålitorinabildungen iler Kieler Fohrde. Engler's botan. Jahrbiicher. Bd. 35. Wichmann, A., 1894: Uber das Vorkommen fossiler Holzer im Feuerstein. Neues Jahrb. fur Mineralogie, 1894, I, Briefl. Mitth. Winge, H., 1904: Om jordfundne Pattedyr fra Danmark. Medd. Xaturb. Foren. Kbh. Zaddach, E. G., 1869: Beobachtungen uber das Vorkommen des Bernsteins etc., Schr. d. okonom. -phys. Ges. zu Konigsberg. Zeise, O., 1903: Geologisches vom Kaiser Wilhelm Canal. Jahrb. d. K. Preuss. geolog. Landesanstalt f. 1902. Zincken, C. F., 1867: Die Braunkohle und ihre Verwendung. Hannover. (Erganzungen zu der Physiographie der Braunkohle, Halle 1871). Østrup, E., 1896 og 1900: Diatoméerne i nogle islandske Surtarbrandlag. D. G. F. Nr. 3 og Nr. 6. Summarv of the Contcnts. 18 1 hc Introduction (pp. 1—11) gives a brief review of the earlier literature concerning the phytopalaeontological discoveries in the Rhætico-liassic, Cre- taceous and Tertiary deposits of Denmark. On pp. 6—8 a list is given aceording to Stolley (1899) of the diatoms found in the Tertiary »Cementsten« and Diatom-earth of the Limfjord. Tertiary deposits. (Tertiære Alle j ringer.) Cementstone. (Cementsten.) In the section: Tertiary deposits first the »Cementsten« and its plant remains are deserihed (pp. 12—18); of greatest interest are leaves of Cocculites Kanei, figured on PI. I, tig. 1 and PI. II, fig. 1, formerly known from Greenland, Belgium, Ireland and the Hebrides, from beds which are most probably Eoeene. The following new species wcre found: Carpolithes Furensis m. (PI. II, fig. 3) is a 3 mm. long, 2 mm. broad, egg-shaped, slightly eompressed carpolite, which is provided at both ends with a low, rounded tip; from tip to tip there are 8 fine, light, longitudinal stripes on the dark-brown, thin shell, which seems to have a tendency to split into hvo halves. Carpolithes sphæricus, a spherical carpolite, is ca. 7 mm. in diameter, filled with calcspar; the testa is ca. O.s mm. thick, of a darker colour; frag- ments of a black, smooth shell of coal, thin as paper, cover the surface of the carpolite, on which there is also a low, faintly rounded tip; the resem- blance with the fruits of recent Lindera and Cinnamomum is exceedingly great. In connection with the plant remains in the Danish »Cementsten« two carpolites are deserihed, which were found in a septarium-like knoll at B rot hen (Holstein) by Stolley (1899, p. 106 et seq.); this knoll further contained various animals (Valvatina rhaphistoma, Stolley), elytra of beetles (Erirhinus sp.?, PI. Ik fig. 4), Carp. sphaericus and Carp. rhabdospermns (Lesq.) m. (PI. II, fig. 5) the last earlier known from the Tertiary lignite (Eoeene or Miocene) at Brandon (Vermont, U. S. A.). The »Cementsten« is regarded as Eoeene. 18* 276 Brown coal. i Brunkul.) The brown cool occurring in Jutland is described pp. 21 90. On i>p. .:; numerous new piaces are mentioned where tignitc was Found in Jut- land and the mode of its deposition statcd. The conditions ol deposil and distribution ol the lignite al Sandfeldgaard have been \«i> thoroughlj in- vestigated | pp. 29 1 1 i. (in pp. 19 50 :i description is given of Ihe line Tertiarj section al Salten, depicted on ligs. 8 and 9. The section contains the following: ca. 1. ni. moraine gravel, - 17. - stratified, stoneless, fluvioglacial sand, - 12. - black mica-claj with a lew lighl sand layers, 0. - lignite, 1. - coarse quartz sand. On pp. .") i .")."> a summarj is given of the higher piants found in the lignite and the lignite gytjes, partlj leaves, partly carpolites and partly pollen (the last determined by Prof. (i. Lagerheim, Stockholm). On pp. 55— (in a few of these species are described in more detail. The following new species are mentioned: Carpolithes Dalgasii is a rounded, curved carpolite, beset with numerous small tubercles <>n the convex side and provided at the one end with a hole (PI. 111, fig. 10). Carp. Johnstrupii ; under this name I bring together a group of small black, carbonized, bivalved spherical or elongated-pointed carpolites with thick testa, all ol' which have in common, that their inner cavity is pear- shaped, lighter-coloured and prolonged upwards into a quite t hin canal, which seems lo reach right through the testa ofthe carpolite; they are very common in the lignites (PL III, li-s. 11 13). Carp. Ngssoides (PI. III, ligs. 14—16): a Hat, broadly or oblong egg-shaped or oblong lanceolate carpolite, with (.""> or) (i Hat. usually indistinct, curved ribs on eacb side; il varies in size and in the relation between length and breadth (13. 7. mm. — 22 x 12 mm.). Carp. A (PI. III, figs. 17 1o > > : :) flat, thin-tested, pointedly egg- shaped carpolite represented on fig. 20 mav also perhaps be referred to this species. Hydrocharis tertiaria: shining, coal-black seed, 2 mm. long and ca. La mm. broad, egg-shaped, with a hole (germination hole) at Ihe pointed end. A microscopic examination of Ihe testa showed such an obvious agreement with the seed ol' Hydrocharis morsus raiue, thai there can scarcelv be any doubt that they must be referred to this genus. On pp. (30—61) the dialoms found by E. ØSTRUP in the lignite, lignite gytjes and mica-clay are described; they are all common modern forms and — curiously enough — all freshwater forms. On pp. (>4 — (37 a summary is given of the species. 277 The mode of formation and age of the brown coal. (Brunkullenes Dannelsesmaade og Alder.) Whilst the Jutland lignites have previously heen regarded as allochtone formations, the author regards them as autochtone and deposited in fresh- water basins. Tree-stems are far from being of such importance liere as the old drift-wood theory demands, and the stems and branches dug out of the coal do not give the impression of bring drift-wood; in spitc of much search not the least trace of marine fossils was found anywhere in the mica-clay or sand, which lie above and muler the coal, and such have never been de- scribed from onr lignite or the clay lying immediately above or below. At all the localities where the author was able to investigate the under- laver of the coal, a distinet freshwater gytje was found underneath and in such close connection with it, that there can be no doubt that the gytje and the coal are connected formations and a continuous deposit from a freshwater basin, analogous to the common arrangement in peat-layers over gytje in our postglacial wood-bogs. J. P. J. Ravn* refers the Jutland lignite to the Lower Mioccne; the few plant-remains determined from the lignite are not against this determination of the age. On pp. 76—90 analyses and determinations of the heating valne of the lignites are given as also some remarks on their use. Of special interest is the series of analyses made by Cand. polyt. Alf Stage on the different lavers of coal from Sandfeldgaard (p. 81). That the Jutland lignite has hitherto not been much used in practicc probably depends mostly on the faet, that the coal lavers are considered to be too thin and to contain too much sulphur. The coal lavers hitherto known are probably indeed too thin to pay exploitation, but the author maintains that the thickness of a good number of the coal lavers has not hitherto been known, as in most cases no borings have been made through the coal lavers which have been met with by chance on digging. Pleistocene deposits. (Diluviale Aflejringer.) Various deposits of un determined age with ol der character are first described, the lirst of these being the Amber-pin-beds. (Rav-Pindelag.) By amber-pin-beds the author indicates the dark-coloured beds in the fluvio-glacial sands, which contain a mixture of Tertiarv and quaternary seeds and fruits of piants, characterized by Carpolithes Johnstrnpii, — Rosenkjærii, Stratiotes Kaltennordhemensis and other Tertiarv species, as also 278 Brasenia purptirea, St ratio tes aloides, Carpinus betulus and other quaternarj species; further, stumps of wood as \\ « 1 1 as cis a rule) brown coal, lignite, Jurassic coal, amber etc. All tlie mentioned constituents in the beds are verj much rolled. Some- limes the beds appear as i hin. black streaks, consisting exclusively of line coal dust, sometiraes as meter-thick, firmlj packed layers of larger pieces of c. ml and wood. The layers have obviouslj been svashed together from mater- i;ils (.r widelj differeni origin; il is their common small weighl which has led to their being collected together in special small layers. Naturally, the ob\ious, dark-coloured layers in the white Huvio-glacial smiiK musl have been observed earlier, bul thej were only cursorilj and occasionallj mentioned in the literature, until Johnstrup :it the Naturalists' Meeting in Copen- hagen 1892 cailed attention t<> the faet thai in addition to the amber and coal the layers also contained seeds and fruits. On p|). '.»2 112 are mentioned the differeni localities trom which the amber-pin-beds are known, partly in Denmark, partly outside Denmark in Germanj and Sweden. Flora of the amber-pin-beds. i Rav-Pindelagenes Flora.) on ])]). 112 -118 a shorl summary is given ol' the earlier investigations nip to 1906) on the flora ol' the amber-pin-layers. The Sealand amber-pin-layers contain some coal fragments concerning which all authors are agreed, thai they are Rhætic or Jurassic, but a more exacl botanical examination ol' these has never been made. The Tertiary wood lrom these layers was first investigated by Vaupell (1853), later b\ Sarauw (1897). The determinations of the Tertiary wood by Vaupell are given on p. 112. those by Sarauw on p. 113 above. JOHNSTRUP'S rolleetions of seeds and fruits lrom the amber-pin-layers al Copenhagen (Valbj Bakke and Ordrup) were determined by O. Rostrup, who likewise determined Rosenkjær's collections lrom the Free Harbour of Copen- hagen. In 1897 Gunnar Andersson proved on a visit to the Mineralogical Museum, that the seeds of Brasenia purpurea were present in the collections Ironi Ordrup and Valby Hakke. In various publieations (A. Jessen, 1899 and II. N. Rosenkjær, 1906) the author and in 1906 Gunnar Andersson have given contributions regarding the flora of these lavers. The list ]>]). 119—121 gives the species which the author has found on going through a very large material, mainly collected by II. X. Rosenkjær. The lirst 13 species iu the list are eonsidered to be Tertiary speeies, which are all more or less earbonized; some of theni are new species, some are known Ironi the .lutland lignite or lrom the Tertiary layers of North Germany. The great majority are common Pleistocene speeies. Carpolithes Hafniensis m. (PI. V. figs. 6 a— c): a carpolite of irregular dice- shaped form, (i— 7 mm. in diameter. The one surface (base?) shows a distinet concavily or groove (fig. 6 c), the opposite surface (fig. 6b) is arched, lighter than the other smTaees of the carpolite and shows two faint indications of slmllow ]>its. Each of the four remaining surfaces has a kettle-shaped eon- 279 cavity, which is (or has been) filled by a disc-shaped body, convex inwards, flat and even outwards, on the inner side of which again 3—4 small pits can be seen. When the carpolite is cut through, the basale?) groove is seen to widen out in the interior of the carpolite into a larger cavity (ca. 3 mm.); the 4 disc-shaped bodies lic in flat depressions, which have a dark, hard boundary surface towards the soft interior of the carpolite, which is formed of a loose parenchymatous tissuc. This carpolite, the form of which is somewhat variable and is vcry difflcult to describe, is quite a puzzle to me. I know 4 examples in all of this remarkable carpolite, one from Ordrup (the one figured), two from Valby Bakke and one from Lonstrup Klint. Carpolithes le Mairii m (PI. IV, lig. 16): a shiny black, egg-shaped car- polite; pointed al the upper end, cut square at the lower end which is also provided with a hole. Its surface is pitted; at the base the pits are oblong, at the uppermost part almosl eircular. Carpolithes Ordrupensis m. (PI. IV, lig. 10): a black, carbonized, thick- walled, compressed, broadly egg-shaped carpolite (l'ruit stone?, somewhat resembling Primus), 5 mm. Long, greatest breadth 4 mm.; the outer surface warted, wrinkled, shiny. Only one example known, from Ordrup. Carpolithes Rosenkjærii m. (PI. IV, ligs. 11—1.")): a black, carbonized, globular-carpolite with three cavities, the one cavity with a valvular opening; this valve is loose ahove but remains attached at the hase ol' the carpolite. There is a slight depression at both pol es. The size is l.s— 3 mm. in diameter; the walls are thick, the outer and the scpta almost equally thick; in transverse section (lig. Pi) a small cavity is noticeable at the spot where the three septa mect in the central axis of the carpolite. Whilst most specimens of this remarkable carpolite (I have seen over 100) have three cavities and one valve, I have found a few with four cavities and two valves (ligs. 14 and 15). The valve is broken oli' in a quantity of the material, always with an uneven broken surface below, which shows that it is not normal for the valve to fall quite ofl*. On most specimens the valve is firmly attached and gapes but little. The systematic position of this carpolite is for the time being quite a mystery; I know nothing corresponding to it at the present dav, nor have I found it described or figured in the literature accessihle to me. Carpolithes Steenstrupii m. (PI. IV, figs. 22—23): a black, carbonized, thick- walled carpolite, compressed, egg-shaped (sometimes broad, sometimes oblong), with two characteristic »ears« at the broad end. The carpolite is easily divided into two halves; on opening one example the remains of the seed-test(?) were found inside in the pyriform cavity. Carpolithes Østrupii m. (PI. IV, figs. 25—26): a black, fusiform carpolite with holes at both ends and with low ribs running from pole to pole. The short break in fig. 25 is most probably due to some damage. Elæocarpus globuhis P. Menz. (PL V, figs. 1—5): black, carbonized carpo- lites in form like a wedge cut from a sphere, with broad, smooth or slightly 280 uneven back-surface and two plane or slightl) concave sides meeting together in Ihe »ventrah line. There is no cavitj internallj in these carpolites; the carpolite has through- oul ;i characteristic, vesiculated structure. The si/c varies from 3. 8. mm. in length and corresponding breadth. Whilsl such carpolites in form like sections rrom a sphere are very common in Ihe amber-pin-beds, il is a greal raritj !<> meel with several of them connected together; Rosenkjær's reports oi discoveries, which record these carpolites under the name of »carbonized kernelsa, mention however ;it several piaces tli;it thej originally held together bul later sep- arated r the seed-test; in the material From Itzehoe a similar whole carpolite with 6 chambers was also Found. I Found the same carpolite (fig. 1) on a visil in 1898 to the Victoria pil al Senftenberg (Niederlausitz). This carpolite, to which in 1906 I gave the name C. Valbyensis (in Rosen- kjær: Fra det underjordiske Kjøbenhavn«), was in the same year (1906) cailed Elæocarpus globulus by Menzel; according to the latter the fruits are common along with the leaves, which show a complete agreemenl with leaves of the E. alaternoides Brongn. et ('.ris of the present day. The 1 ru i t is lims described: Fructibus drupaceis, globulosis; pericarpio verisimiliter coriaceo, putamine duro, sphæerico, quinque-loculari, longitudinaliter punctato. The two specimens I have Found in the amber-pin-beds are however six- chambered, not five-chambered. Even before I became aware of Menzel's paper I had remarked upon the resemblance between this fruit and the E. sphæricus Gartn. (recent) figured by Heer ( 18(»9 >, which is however much larger, and /•.". Albrecht HEER. Elæocarpus is a genus belonging to the Tiliaceae and lives at the present time in tropical Asia, Australia, the Pacific istands, New Caledonia and Japan. Stratiotes aloides (PI. IV. Rgs. 3— 1). As the seed of this species occurring in the amber-pin-beds lias a more tuberculated surface than the typical interglacial and now-living seed and thus forms a transition to the Tertiary S. Kaltennordhemensis, I have called it .S', aloides F. intermedia (I have Found the smile form in the preglacial beds at Kime in Hanover mentioned by II. Menzel (1906, p. 623)). Age of the amber-pin-beds. ( Rav-Pindelagenes Alder.) Like several other authors who have taken up this question, the present author is inclined to consider the flora of the amber-pin-beds as predomin- antly preglacial. On the other hånd, the amber-pin-beds are themselves of pleistocene age, formed at the same time as the deposits of the sand in which the plant- remains are now found on a secondarv hed. 281 Fossiliferous gytje- and clay-deposits. (Fossilførende Gytje- og Leraflejringer.) On pp. 131—137 an account is given of various fossil-containing gytje- and clay-deposits, which either by their fauna or by their situation reveal that the period of their formation lav far back in thc Quaternary Period, though the actual point of time cannot at present be given more exactly. On pp. 133—134 lists are given of the piants found in gytje masses in the lower moraine in Copenhagen Free Harbour; the animal remains mentioned on p. 134 from the same mass are for the most part cited after A. C. Johansen (1904). On p. 13.") are noted the plant remains from the Corbicula bed at Førslev- gaard, on p. 137 the plant remains from elay boulders in the lower moraine in the Free Harbour and Valby Hakke, the last being of an aretie character. Interglacial deposits. (Interglaciale Aflejringer. ) It appears from my investigations that Jutland contains a number ot plant-containing interglacial lavers. In 1899 I described a number of occur- rences of interglacial diatom-earth (at Hollerup, Fredericia, Trælle and Vejle); in a preliminary note (1904 & 190.")) I stated, that in several bogs in the neigh- bourhood of Brørup in sonthernmost Jutland near the German boundary, I had found fruits of a North American Cyperacea, Dulichium sjxilhaceiun Pers., which no longer grows in Europe and had nol been known there before my investigations, and again, in these preliminary reports I noted the discovery of Brascnia purpurea, Picea excelsa, Carpinus betalus and other interglacial characteristic fossils in these bogs. In 1907 the proprietor Fritz Momsen, Skovlyst near Brørup, found on digging a well at Brørup Station that a laver of peat was laid bare at a depth of ca. 5 m. below the surface of the earth, and in the following year I in- vestigated this and numerous other interglacial bogs, chiefly in the neigh- bourhood of Brørup. These bogs have always been noticeable in the country, as a Hat, bowl-shaped depression occurs in the soil over the intei-glacial bog- basin, the peat in the course of time becoming strongly compressed under the weiaht of the over-lving diluvial lavers. Bog in village at Brørup station. (Mose i Brørup Stationsby.) The section was: 0.6 m. waste-filling, o.o - sand with a few stones, 0.3 - humous, clayey sand, »transition laver«, 2.o - peat, 0.6 - gytje, 0.5 - + freshwater sand. 282 Oh |>|p. 142 153 ilic animal and plant remains found in the various layers of the interglacial bog are noted, and in the Table pp. 153 155 ;i list is given of all Ihe animals and piants Found in the bog; i \W refer to the uppermosl layers, the Sphagnum peat, l\ i<> the Meesea peat, X the gytje and XI the freshwater sand. General remarks on the bog in village at Brørup station. (Almindelige Bemærkninger nm Mosen i Brørup Stationsby.) The section described through this small, deep bog, which to judge From the depression in the ground above il has scarcelj been more than ;i hundred meters in circumference, shows thai il has passed through the same developmenl from lake to drj beath-bog as our common, North Sealand, postglacial wood-bogs. The bog began ns a small open lake — or rather water-hollow . in lo which the sand was lirsl carried; then an extensive layer ol' gytje \\ ;is deposited on the bottom ns the organic life in the water and ;il ils horders became richer, :ni* - — u >. z \ SJ — - /• u IX Sph agnum peal temperate VIII VII VI subarctic \' IV III II I Betula intim and hybrids •> Populus tremula — Viscum (tlhiiin Prunus ixuius Quercus pedu.ncu.lata Taxus bticcata Tilia grandifolia Carpinus bclulus I lex aquifolium The temperature maximum appears within lavers VII — V (I.70 — l.oo m. under the surface ol" the bog); as mentioiied we find liere all the most ther- mophile species. The uppermost ;{."> em. ol' the peat, lavers I-II, has mouldered away so mueli, tliat it is only the most resisting plant remains which has been preserved. The peat in these lavers must therefore be considered to have contained, before mouldering, considerably greater quantities of plant remains than 1 t'ound in them, and the uppermost ol' all, the most reeent laver of the peat must, as ahove menlioned, be considered to have quite disappeared, or so worked in among the over-lying sand and clay (»transitional layer«), that the plant remains are quite unrecognizable. The numerous remains of subarctic birches in the upper lavers of the bog and the almost complete disappearance of the thermophile species in the same layers point distinctly lo a fall in the temperature; the white frag- ments of birch hark (outer hark) from lavers I and II, which I have referred to Linné's old collective species Betula alba, belong in all probability to B. subalpina. All the spruce needles in laver II are verv small; the spruce has obviously not been so well-developed in this layer as in the intermediate parts of the bog, where the needles are twiec as long or even longer. Carpinus is the only one of the thermophile species which is found in 2 85 the second uppermost layer of the Sphagnum peat (II); as mentioned mi p. 142 it was a single carbonized nut which was found in this laver; it does not seem unreasonable to conclude that it has been preserved just because it was carbonized — just as it seems to me, that the discovery of Carpinus in this layer Lndicates that considerable lavers of the uppermost parts of the bog have been eroded away. Above has been noted the considerable lloristic difference between the interglacial Brørup bog and our postglacial bogs; the or der in which the (•(million species have wandered in or settled down in the bogs seems however on the whole the same: first the aspen and birch, then firs and later oak — even if it is not possible in the Brørup bog to distinguish the separate zones of forest trees so sharply as in many postglacial bogs. Naturally a single section in a single bog can only give indications but no certain proofs; for these we require much more extensive investiga- tions. But the result of the investigation of this bog section is however quite striking and agrees so remarkably well with the results of my studies on other interglacial deposits — espccially with the Ejstrup section (see below) — and also agrees so exactly with the corresponding investigations of Weber and others in North Germany, that this correspondence cannot depend upon mere chance occurrences. On the contrary, it is a link in what I would call the biolog i cal or p alæ on t ol o g i c a 1 evidence for the inter- glacial a g e o f t h e b o g. Bog on Tuesbol Common. (Mose paa Tuesbol Mark.) During the years 1.S98— 1907 I undertook a number of excavations, de- scribed on pp. 1(50— 171, in a bog on Tuesbol Common, ea. 2 Km. north-west of Brorup Station (the place is marked on the map lig. 11 with a cross and 3); in the tables pp. 174—177 a list is given of the animals and piants found in this bog. Of special interest is the discovery of Dulichium sjxttlmceum Pers., partly in the Sphagnum peat (in borings I and II), partly in gytje (borings IV and V) — as also the seed of Brasenia purpurea Mich. The bog is covered by 1 — 2 m. of sand with stones. Similar bogs were found at Skovlyst near Brorup, at Hulkjær waler-mill, at Lervad and Bramminge as also at several piaces in the neighbourbood of Brorup; they were covered by 1—4 m. of sand and contained a similar flora to that described in detail found in the bogs at Brorup Station town and on Tuesbol Common. Bog at Hollund Sogaard. (Mose ved Hollund Sogaard.) In 1903 excavations were made in an interglacial bog ca. 16 Km. north of Brorup (cf. figs. 21 and 22, pp. 195 and 197) : 0.5 — 0.75 m. sand with few and small, sand-rubbed stones. 1.50—1.75 ■ ■ stratified, stone-free sand. 0.80 1.00 ■ transition layer (brown sand). 1.35 " • compact Sphagnum peat. coarse sand. 286 The peal contains Dulichium and Picea (the species (bund ure given on |). 200); in the transition laver and in the peal itself were found — in addition to ;i neolithic stone-axe :i number of eoliths, partly percuteurs, partlj racloirs, bul none of them specially characteristic. <>n pp. 202—203 is civen the determination of these fragments l>\ A. Rutot in 1904. Interglacial deposit at Ejstrup. (Interglacial Gytjeaflejring ved Ejstrup.) Ejstrup lies ca. 7 Km wesl of Kolding; the locality lies on a terrace in the valley of the Kolding River. Fig. 25, p. 2u7 shows one of the sections (Profile Ah li-s. 26 29 the other (Profile B). In Profde A were the following Invers: 'A— I m. stratified terrace sand. O.i -2.i - (above) stone-free clay, 0—7 - brown gytje, with humous sand laver, 1—2 - (below) stone-free clay, stratified, 0— x - gravel or sand. Moraine clay, only observed in the western end of the section. The borings and excavations showed that the stone-free, stratified clay underneath the gytje contained polar piants (Dryas octopetala, Salix polaris etc), whilst the gytje contained the usual interglacial flora, with Picea and Carpinus predominant. A complete list of all the animals and piants found in the different lavers is given on pp. 227 — 231. Of special interest is the discovery of Cervus dama in the humous sand in the gytje, already men- tioned by II. Winge (1904). The whole deposit of clay, gytje and clay is plainly a continuous fresh- water deposit, laid down during an interglacial period. The Furien Group of Islands. Plant remains have been found in various freshwater lavers of the Ecm deposits; these have been described by me in Victor Madsen, V. Nokdmann & N. Hartz: »Eem-Zonerne« (1908, p. 105 et seq.). Sealand. In 1895 a peal deposit under moraine clay, prohahly a detached mass of peat, was found in a brickwork pit at Tjornegaard, at Gjentofte near Copen- hagen; I)r. Gunnar Andersson made an investigation of this peat in 1895, and the results are shown on pp. 241—215. At Grevinge in Odsherred »a quite thin, peat-like laver in ca. 8 m. depth, under various lavers of clay, marl and sand« was found containing a number of arctic plant remains (p. 245—246). 287 Moen. Piants have likewise bcen found in gytje in Graarygfald on Moens Klint, amongst which pollen of Picea excelsa, which in connexion with the stratigraphical place of the deposit indicates that the gytje is interglacial (p. 246). Remarks on the interglacial Flora and Fauna. (Bemærkninger om den interglaciale Flora og Fauna.) If \ve consider the flora lists given in the foregoing and on pp. 257—265, we see, that some of the localities mentioned under the eominon designa- tion »interglacial deposits« only contain arctic or subarctic piants, all of which oeeur in our lateglacial and postglacial deposits. The reasons why I nevertheless consider these deposits, which are all loose, free masses, as inter- glacial are, partly, that I do not strictly follow the definition of interglacial deposits given by Weber (1890, p. 484), partly, that the occurrence of these beds in the most recent diluvium at the place make it most reasonable to sup- pose, that they are the remains of interglacial beds which have undergone destrucfion. We have indeed seen, that several of the above-mentioned de- posits (c. g. Ejstrup, and Brdrup) contain arctic or subarctic piants in their lowermost and uppermost lavers, whilst the intermediate lavers have a tem- perate flora. I am therefore disposed to consider the loose masses as frag- ments of the upper and lower layers of interglacial formations — a con- clusion which seems to bc fnrther strengthened by the faet of their piaces of discovery in the neigbourhood of intact deposits — , even if I must admit that they might as well originate from a smaller oscillation of the iee-edge. If we turn now to the main mass of the above-mentioned interglacial deposits, we see, that as already frequently remarked they are character- ized by the occurrence of a number of piants: Picea, Carpinus, Brasenia, Dulichium etc. which are not known from our postglacial bogs. The piants mentioned belong in faet to those which are characteristic for the other interglacial deposits in Middlc Europe. On the other band, the flora in the preglacial, plant-containing clay at Tegelen (Cl. & El. Reid 1907 and 1908) has a considerably older stamp. Some remarks on the above-noted species may naturally find a place here. Picea and Carpinus play a predominant role in these deposits. As often remarked they are not known from postglacial bogs in Denmark whereas both are found in the Litorina gytje of Kiel Bay (Weber, 1904, pp. 5, 24, 26 and 47). Only inconsiderable remains however are known from these post- glacial layers, namely a twig with bark of Carpinus and a single pollen grain of Picea, a find which as Weber also remarks says in faet nothing as to how far the spruce has lived at Kiel at that period1). v) In a paper by H. O. Holst which has appearcd during the printing of this hook, entitled: Postglaciala tidshestamningar (S. G. U., Ser. C, Nr. 216, 1909, p. 18) there is mentioned the discovery of a few pollen grains of Picea from Kallsjo hog and a hog at Ronneby — both in Scania — and it is also stated that O. Gertz has found the nuts of Carpinus in Sote bog on the sheet Trelleborg, at a depth of 1.25 — 1.50 m. in a yellowish gytje under the peat. From these and Weber's discoveries at Kiel Holst draws the conclusion, 288 Si ratiotes aloides and Hydrocharis morsus rance, both of which are com- mon in Denmark al the present day, are nol found either as inssil in our postglacial I »» » ^ ^ . Whilst at the present daj they seem to develop ripe fruits extremelj seldom, numerous seeds ol them are found in our interglacial bogs; some of them are flgured on PI. IX. <>n pp. 126 l'JT is mentioned the diffe- rence between the smooth and slender Stratiotes seed from the interglacial deposits ;hkI the more sculptured seed found in the amber pin beds. Ol special interesl is the occurrence ol the two genera Brasenia and Dulichium which no longer grov in Europe. Brasenia, which al the presenl daj li\cs in North America, Easl Asia, Africa and Australia, and which frequentlj occurs in the tertiary and inter- glacial layers of Europe was found bj me in the bog ori Tuesbol Common; in L907 l found il together with Picea, Carpinus, Dulichium and the usual interglacial planl association in the interglacial peal on Sylt. Dulichium spaihaceum Pers., the only species of the genus Dulichium (CyperaceæJ 1 i \ i n.u. at the present time, is widely distributed over the whole ni eastern North America, from Canada, New Poundland and Nova Scotia in the north to the tropical Florida in the south; towards the wesl il reaches to Minnesota and Texas. It is a swamp and water plant, which grows socially on the banks of rivers and lakes, in damp bogs or right out in the water. The species w;is not known as fossil before I found it in l7 1 found il in the interglacial peat :it Westerland on Sylt. A related species. I), vespiforme, has in 1908 been described by Cl. & El. Reid Ironi the preglacial clay ;il Tegelen. The species has died out in Europe in the interglacial period and is indeed like Brasenia an old tertiary circumpolar species. In addition to the interglacial characteristic fossils mentioned practically all mir present-day forest trees and numerous bushes and vegetables occur in the deposits dealt with liere; of these however I shall liere only mention the ha/.el (Corylus avellanaj. The very distinctive fruits of tids species have been collected in sufficiently large number to permit of conclusions being drawn with regard to their power of variation in the interglacial period. In his Monograph: Hasselen i Sverige (1902), Gunnar Andersson distinguishes between three forms of hazel nuts: f. silvestris, f. ovata and /'. oblonga, the liist of which is by far the most common and the last the rarest both at the present time and in the postglacial bogs in Sweden. On pi. XIII I have figured 25 nuts (drawn by means of the prism) from our interglacial bogs, and as will be seen all the three types mentioned are represented amongst them. In the Danish interglacial layers, even in one and the same locality (Ejstrup, Brorup), all the forms are found and under the same conditions as at the presenl dav: /'. silvestris the most common, /'. oblonga the rarest. Il will likewise be noticed, that within each single main form variations with pointed tip and others with pointed, more or less pyramidal hase were also found in the interglacial boas. that Picea and Carpinus have wandered from the south to Southern Sweden, and tlmt these species shortly atter their postglacial appearance round the south-western pari of the Baltic have again been driven out. Until further information is to hånd regarding the conditions of discovery, it will be difficull to estimate the significance of these linds. 289 Of the animal remains found in the interglacial deposits, I may here just mention those of the higher vertebrates. There are remarkably few remains of mammals and birds preserved in our interglacial deposits. The only certain bones are those of the fallow deer from Hollerup and Ejstrup. As mentioned above (pp. 143 and 167) the excrement of a horned deer found in various bogs may perhaps come from fallow deer. The remaining traces of mammals are partly excrement, partly gnawed parts of piants; in this way \ve obtain information on the occurrence of beaver, squirrel, mouse (wood mouse?) and rat-hare. Of the beaver (Castor fiber) I know two traces in our interglacial lavers; in the humous sand at Ejstrup was found a small piece of wood, much compressed (4 cm. long, 9 by 3 mm. broad), which is obliquely cut across at the one end; the section shows distinct traces of gnawing teeth corre- sponding in size to those of the beaver. The squirrel (Sciurus vulgarisj has left its marks on a number of gnawed fir cones in the humous sand at Ejstrup, and Prof. Stolley has given me a fir cone from the interglacial bog on Sylt which has been gnawed by squirrels. Mouse (Wood mouse?). In various deposits described in the foregoing, excrements have been found of a small rodent along with mouse-gnawed hazel nuts (cf. PI. XIII); both the excrement and the marks may possibly come from the wood mouse (Mus sylvaticusj. Rat-hare {Lagomys sp.). In the loose masses of tundra surfaces in the upper moraine at Kolding (p. 235 and 236) numerous small, spherical or lentil- shaped excrement were found, which in the opinion of Vice-inspector H. Winge might come from a rat-hare. The comparisons I have made later with the excrement of Lagomys species speak greatly in favour of the correctness of Winge's opinion. From Stockholm I have obtained on loan through Prof. W. Leche a spirit prepared example of Lagomys alpinus from Altai; cutting up the rectum I removed 3 pieces of excrement; they were spherical and a little larger than the fossils. Through Prof. G. Tanfiljew in Odessa I obtained a larger collection of the excrement of Lagomys pasillus, which in size, form and structure agree remarkably well with the fossils. This characteristic excrement, which has obviously been spherical origin- ally, has become lentil-shaped as a rule under pressure; its dimensions are now 3—4 mm. by 1—2 mm. It is composed of finely masticated pieces of piants. Pallas (1778), who described this species, mentions its small, rounded excrement, which exactly resembles hare excrement in miniature. The species is known from the pleistocene deposits of Middle Europe (»steppe fauna«), but has not previously been found in Denmark. Nehring (1890, pp. 84—85 etc.) maintains, however, in conjunction with Pallas, Andr. Wagner, Eversmaxn and others, that Lagomys pusillus is di- stinctly a steppe animal; but as the above-mentioned excrement is found in company with Betula nana, Arclostaphylos alpina and other arctic piants, it comes rather from one of the Lagomys species which lives in the tundra. It seems most reasonable therefore to take into consideration the small, northern rat-hare occurring in the northern and eastern Siberia (Lagomys hyperboreus Pallas), which is of almost the same size as Lagomys pusillus, 19 290 ;iml the bones <>i which, oflen nol distinguishablc from those of /.. pusillus, are also found in the Pleistocene of Middlc Europe. Of birds onlj a species of woodpecker ( Picus sp.) bas lefl some traces in the form of open and torn up fir cones, which were found in the bog al Bramminge. Of the mammals mentioned liere there is in reality only one which is of importance in forming an opinion as to the temperature conditions under which the deposits in question were formed, namely the fallow deer. Both the squirrel and the beaver namelj have (or have had) a specially wide dis- tribution Ironi the Mediterranean countries up towards the northern bound- ar\ of the foresl vegetation, and s<> iong as we do nol kno\s with certaintj the species of rat-hare whose excrements have been found al Kolding, we cannol saj more than that, as the piants already have shown ns, ihis layer has been formed under arctic or subarctic conditions. The fallow deer which iiuw lives wild in the Mediterranean countries points distinctly however to the beds, in which ils bones were found, being formed under cliinatic conditions which were warincr than the presenl in Denmark. The piants, which al the present dav have their northern boundarics with US, namely Carpinus betulus and Tilia grandifolia, also poinl in the same direction. 11 we now compare t his with whal has been said earlier (pp. 156 160) regarding the developmental history ol' the Brorup bog and the distribution ol' the piants in the lavers, conditions which are more or less exaetly found again in the deposits at Ejstrup and Hollund Sogaard, it seems to me that we have here a thoroughly sufficient proof of the interglacial age of these formations. Hemarks on the geological conditions. (Bemærkninger om de geologiske borhold.) The flora of the freshwater beds mentioned shows, as above indicated, that these beds eannot be postglacial, but must have been formed in an interglacial period. Without entering into much detail with regard to the geology of the regions in question, I mav make some brief remarks on the position of the freshwater lieds in relation to the other strata; the remarks however apply specially to the bogs at Brorup and Hollund Sogaard. With regard to the localities, which lic to the east of the main stopping line of the last glaciation as shown by Ussing (1903), nothing certain can be said, so long as the geological conditions in the valley of the Kolding Aa and round the other localities mentioned in Hast Jutland have nol been unra- velled in detail. Iiuw far the plant-bearing deposits at Fredericia and Trælle have been only a little disturbed by the ice or whether they are (juite loose masses must remain unsettled; on the other hånd, the Ejstrup bed must certainly be considered to lie on a primary place; section A (p. 206 et seq.) shows us a distinct basin-filling with undisturbed stratification (clay, gytje, clay). II we now consider the higher land (»Bakkeø«) at Tirslund, the geological conditions are on the whole the following: the lowermost pleistocene deposit is ;i typical ground moraine, which I regard as a »lower moraine« older than the surface moraines in East Jutland. Above this lies a more or less exten- 291 sive (usually some few meters) bed of fluvioglaeial sand, through which the ground moraine, which has a very undulating surface, rises up here and there like islands. The tluvioglaeial sand is covered by a thin (ca. 1/2 m.) deposit of stony sand, which I judge from its whole appearance and nature (scattered, unsorted stoncs, contents of tine material in larger quantities than in the undertving sand, the wanting stratification) to be a ground moraine of a thin ice-sheet which has been of short duration. As above mentioned, the bogs on the higher land are found in depres- sions, which can be distinctly observed on the surface of the land. Their exact position in the above-mentioned series of deposits has however only been determined with certainty for the bogs on Tuesbol Common and at Skovlyst, which rest directly on moraine clay. For the remaining bogs only sand has been noted as subjacent bed; but whether this sand is fluvio- glaeial sand or whether it is freshwater sand which has heen washed out into the basin in which the bog has been formed, cannot for the present be determined; the last view is however the most probable, as I have found plant remains for example in the sand under the bog in Brorup Station town. The bogs nowhere appear open without any cover; the latter is however never moraine clay, but sand of greater or less extent, varying from 1 to 5 m. This sand is considered by N. O. Holst (1901) as drift sand, whilst A. Jessen (1905) believes that it is due to a slide, partly also washed or blown out over the peat from the surrounding country. The transport is considered to have mainly occurred during the advance of the inland ice, which came after the formation of the bogs (according to Jessen however the ice did not reach so far to the west), and the great accumulation of snow in winter together with the sudden thawing in spring would form such large quantities of water on the surface of the land, that the upper layers would become sodden and tims ready to slide. I am unable however to agree with either of these views. That in these districts the sand has moved almost everywhere in postglacial (and late glacial) times is certainly correct; but the extensive beds of sand with great stones which lie above the interglacial bogs, is not drift sand, but of pleisto- cene age. In the sections above the bogs (specially well developed above the bog of Hollund Sogaard) I have observed quite the same distinction be- tween the stony sand and the stratified fluvio-glacial sand as in sand pits and other sections outside the bogs; further, it seems to me that the above- mentioned, large stones in the sand above the bog on Tuesbol Common and at Lundtofte speak distinctly against the view, that there has been a sliding of the sand or that it has been blown out from the neither high nor steep ridges round the bogs. I can therefore only consider the sand above the bogs, which cannot be distinguished from the ordinary stony sand and fluvio-glacial sand, as evidence that the bogs are older than the last glaciation of the group of ridges — even if the iee-sheet has only lain here a relatively short time and had a relatively small thickness. It seems to me therefore, that we have here both palaeontological and stratigraphical evidence for the interglacial age of the fossi- liferous beds; their flora and fauna show that they cannot be postglacial, their mode of deposition that they cannot be pregla- cial. Under the supposition that there have been several inter- glacial periods in our country, the general features of the depo- 19* 292 sition slmw thai the fossiliferous beds must have been formed in i lir most recent interglacial period <<>r this region). The evidence thai the Glacial Period in Europe and North America lins been interrupted 1>> one or several interglacial periods increases year l»> year, and the adherents of »Monoglacialism«, who have become verj few in numbers (though verj proliflc with the pen) during the last ten years, seem to lose ground more and more. Whether Mine have been one or several interglacial periods in this coun- ti\ is a queslion thai niusl reinain undceidcd; ;is is known, 11. Ml N/l. i. b;is recentlj (1908) expressed himself in favour <>r ;i oMono-Interglacialism«, wliilsi most European and American authors accept several interglacial pe- riods. Future investigations musl determine tins point; so lur ;is Denmark is concerned, 1 merely wish t<> indicate thai one ofthe borings ni Vejen (|>. 187) has shown several peat layers lying above one another; ibis condition just as little :is the numerous data given in the other European and American literature of several peat-layers above each other can scarcely be broughl into agreemenl with the view of ;i single interglacial period. List oi" the interglacial ilora and fauna of Denmark (excluding the marine flora and Fauna). On pp. 255— (i.") is given a list including all the animals and piants from the above-mentioned interglacial beds (both on primary as well as secon- dary positions), as also from the freshwater /one of the Eem deposits (Cyprina clay) and from the interglacial beds at Hollerup, Fredericia and Trælle; the diatoms mentioned by E. Østrup from these beds are however, out of regard for space, not included here. Under the heading oEem-zone« are included — in addition to the piants mentioned by me (1908) — the freshwater animals given by V. Xord- MANN (1908); it mav be remarked, that under this heading I have included flora and fauna not only from the Danish localities, but also from Stcnsig- mose Klint on Broager; Limnanthemum is only known from tbis locality. Under »Hollerup etc.« are brought together the interglacial animals and piants known from Hollerup, Fredericia and Trælle (1). (i. I"., II. 1?. Nr. 9); Phacotus and Chrysomonadineae were later noted trom liere by Lagerheim (1902, p. 487). The list embraces in all ca. 313 species, 67 animals and 240 species of piants. THESES. 1. De jydske Brunkul er aflejrede i Ferskvandsbassiner og ligger paa primært Leje. 2. Den i denne Afhandling omtalte Udviklingsrække af Stratiotes- Frø antyder Muligheden af, at man ved et nøjere Studium af de enkelte Arters Variation ad phytopalæontologisk Vej kan skælne mellem præ- og interglaciale Aflejringer. 3. Under Istidens Maksimum var alt højere organisk Liv forsvundet fra Grønland. 4. Grønlands tertiære Flora er eocen, ikke miocen. 5. Arternes biologiske Konstans gennem Tiderne er et Postulat. 6. Det maa anses for fastslaaet, at Sandflugt kan frembringe typiske Former af Sten; Horizonler med sandslebne Sten kan derfor be- tegne Tilstedeværelsen af gamle Landoverflader. 7. Verworn's og Rutot's Undersøgelser gør det i boj Grad sandsyn- ligt, at Mennesket er optraadt i Europa i Tertiærtiden. 8. Undersøgelsen af de tasmanske Nutids-Køkkenmøddinger har kastet nyt Lys over Eoliterne og givet Studiet af disse en sikker Basis. Bidrag til Danmarks tertiære og (liliiYiale Flora, Af N. Hartz. Atlas. København. I Kommission hos C. A. Reitzel. Fr. Bagges Kgl. Hof-Bogtrykkeri. 1909. Register til Tavlefigurerne. Acer sp XII. Ajuga reptans XI. Alnussp.(KefersteiniiGoEPP.c>) III. Betula nana X. « sp III. Brasenia piirpurea Mighx. .. V. Callitriche autumnalis VII. Carpinus betulus XII. Carpolithes A III. B III. Dalgasii m III. « Furensis m II. « Hafniensis m. . . V. Johnstrupii m. . III. « « m. . IV. « le Mairii m. . . . IV. Nyssoides m. . . . III. Ordrupensis ni. . IV. « rhabdospermus (Lesq.) m II. Rosenkjærii .... IV. Steenstrupii m. . IV. « Østrupii m IV. Carum carvif XII. Ceratophylhim demersum . . IV. Cervide {Cervus dama?) .... VI. Cicuta virosa? XII. Cirsium lanceolatum XII. Cocculites Kanei Hr I. Corijlus avellana f. oblonga XIII. « « f. ovata . . XIII. « f. silvestris XIII. Drosera rotundifolia VI. Dulichium spathaceum VII. VIII. 1- 27 5—8 4—5 9 17—21 8 3 — 4 17—18 19—20 10 3 G 11—13 18—21 16 14—16 10 11—15 22 — 23 25—26 16—17 27 7—11 15 6—7 1, II. 1 15—25 10—14 1—9 5 9—16, 2, X. 3 Elæocarpiis globulus P. Menz V. 1 — 5 Empetrum nigrum VII. 1 Enodium (Molinia coeruleum VI. 4 Entorrhiza vaceinii E. Rostr VII. 4 — 6 Eolitcr X. 7—10 Erirhinus sp.? II. 4 Eupatorium cannabinum . . . XII. 1 — 2 Gnomonia sp XI. 5 }lemiaidus sp III. 25 Hydrocharis morsus ranæ. . IX. 14 tertiaria m. ... III. 21 Ilex aquifoliiim .. IX. 12—13, XI. 25—26 Lastræa thelypteris IX. 8 — 11 Limnanthemum nymphæoi- dcs XII. 25—26 Lycopus europæus XII. 18 Marchantia polymorpha .... XI. 6 Melosira sp III. 22 Mycorrhiza sp VII. 7 Oenanthe phellandrium .... XII. 13 — 14 Osmunda regalis VI. 1 — 3 Oxalis acetosella XII. 19 Phryganide XI. 2 Phyllitcs sp I. 2 Picea excelsa VII. 18, IX. 16—18, X. 1 — 2,6, XI. 7—11 Pinnularia Brauni Grun. var. III. 23 Pinus cfr. Hageni Hr V. 7 « Laricio Thomasiana Heer III. 2 « cfr. Laricio Thomasi- ana Hr II. 2 « silvestris V. 8 — 13 Piscicola sp XI. 3 Plumatella sp XI. 1 18 24 Polygonum lapathifolium . . Populut tremula. . . \ 1 1 17 PotentUla anserina ... Pr u nus pad ns I 'ler is it V Parschlugiana Ung, Itnhus sp ... Rumex maritimus sp Sagittaria sagitttefolia . Sambucus sp IV 28, XII 21 Sequoia Langsdorfii Brngt sp III. 3—4 Sparganium ramosum. V. 14—16, IX. l"> Statironeis sp. 1 1 1 . 'i i \ll 20 \l i 1 l\ 24 \ 1 i; III l XII 23 VIL 3 XI 19 XI. 21 Stratiotes aloidea ... IV. ."> « I. I. intrr- media . . Kaltennordhemen- sis /i sk IV Faphrina alni I,i i ns baccata Tilm europæa grandifolia I milis iinllirisiiis / huns sp 1 luhi jiuliislris Viscum album Yilis teutonica A Br. G, l\ 1 IV 3 l.'.i 1 •_'. 7 S XI 1 XI IL' 13 XII !l IH VII. •j XII 11—12 XI 22—21 XII 22 XI •j.s 29 \ 1 17 Med Undtagelse af T. III. li-. 23 2.".. .In- er tegnede af lir. K Østrup og T. III. Fig 1. lu og 1'.'. der er tegnede af Hr. II Olrik, er alle Tegningerne udførte ;ii lir E. Di n. i \ si \ Tavle I Planter fra Cementsten. Fig. 1. Cocculites Kanei Hr. •], Nordstranden af Kur. S. 15. Fig. 2. Phyllites Sp. . Klitgaard, Mors. S. 17. Tavle I. Tavle II Planter fra Cementsten. Fig. 1. CoCCUliteS Kanei Hr. {. Hanklit. Mors. s. 15. Fig. 2. Pin ns c IV. Laricio Thomasiana Hr. \, Mors. s. 12. Fig. 3. Carpolithes Fnrensis in. Nordstranden ;if Fur. S. 15. Fig. 4. Erirhinus s])? Brothen, Holsten. S. 18. Fig. 5. Carpolithes rhabdospermus (Lesq.) m. Brothen, Holsten, s. is. Tavle II. Tavle III Planter fra Brunkul. Fig. 1. Pteris cfr. Parschlugiana UNG. El fragmentarisk Smaablad. '. Gytje. Salten. S. 55. Fig. 2. I'iims Larido Thomasiana HEER. • Gytje, Sønderskov. S. .").">. Fig. 3— 1. Sequoia Langsdorfii Brngt. sp. Fig. 3.: Gytje, Salten. Fig. L.: Gytje, Sønderskov. S. 56. Fig. 5 8. Mnus sp. (Keferstein ii Goepp.?) Gytje, Fig. 5— 6 Salten. Fig. 7— 8 Søndersk« >\ . S. .">r> —57. Fig. (.». Betula sp. . Gytje, Salten. S. 57. Fig. 10. Carpolithes Dalgasii m. Gytje, '■/. Sønderskov, s. 58. Fig. 11 — 13. Carpolithes Johnstrupii ni. Fig. 11. En Carpolith, kuglerund, spaltet i to Halvdele a og 1> , begge set indvendig, c udvendig. Brunkul, Sønderskov. S. 58. Fig. 12. En fladtrykt og spaltet Carpolith set indvendig og udvendig. Salten. Fig. 13. En fladtrykt Carpolith, noget større end de fleste andre Eksemplarer. Salten. S. 58. Fig. 14 — 16. Carpolithes Nyssoides m. Fig. 14—15 Salten. Fig. 16 Sønderskov. S. 58—59. Fig. 17 — 18. Carpolithes A. Gytje, Sønderskov. S. 59. Fig. 19. Carpolithes B. Gytje, Sønderskov. S. 59. Fig. 20. Carpolithes B? Gytje, Salten. S. 59. Fig. 21. Hydrocharis tertiaria m. Gytje, Sønderskov. S. 59. Fig. 22. Melosira sp. ^A Brunkul B; Sønderskov. S. 63. del. E. Østrop. Fig. 23. Pinnularia Brauni Grun. var. ^°T0-- Gytje: Sønderskov. S. (53. del. E. ØSTRUP. Fig. 24. Stauroneis Sp. — T°— • Glimmerler; Sandfeldgaard. S. 63. del. E. Ostrup. Fig. 25. Hemiaulus sp. J-0T°A Gytje; Sønderskov. S. (53. del. E. Ostrup. Tavle III. Tavle IV Planter fra Rav-Pindelag m. m. Fig. 1—2. Stratiotes Kaltennordhemensis (Zenk.). Valby Bakke. S. 125. Fig. 3—4. Stratiotes aloides L. f. intermediet in. Præglacial Gytje ved Kim.-. Hannover. S. 126. Fig. 5 6. Stratiotes aloides L. Interglacia] Mose, Tuesbøl Mark ved Brørup. S 126 127. Fig. 7—8. Stratiotes Kaltennordhemensis (Zenk.). Valby Bakke. s. 125. Fig. '••. Stratiotes aloides L. f. intermedia m. Valby Bakke. S. 126. Fig. 10. Carpolithes Ordrupensis m. Ordrup. S. 123. Fig. 11 — 15. Carpolithes Rosenkjærii in. Fig. 11 med Klap, Fig. 12 uden Klap, Fig. 1:5 i Tværsnit, Fig. 14 uregelmæssigt formet, med 2 Klapper, Fig. 1 ."> en firerummel Carpolitb med 2 Klapper, set fra Basis og fra Toppen. Valby Hakke. S. \T.\. Fig. 16. Carpolithes le M og 9—10). Ordrup. S. 122. Tavle V 20 18 19 .^K 21 Tavle VI Planter m. m. fra interglacial Mose i .-v Brørup Stationsby. Fig. 1. Osmunda regalis. Velbevaret Rhizom. '. s. 147. Fig. 2. Osmunda regalis. Destruereret Rhizom; sorte, sylformede Karstræng- Bundter liggende i Sphagnumtørv. J. S. 14'5. Fig. 3. Osmunda regalis. Bladfragment. f. s. 147. Fig. 4. Enodium (Molinid) coeruleum. Rhizom med knoldformet opsvulmede Stængelled. !. S. 146. Fig. 5. Drosera rotundifolia. Frø, stærkt forstørret, s. 148. Fig. 6. Primus padus. Frugtsten. S. lfiO. Fig. 7 — 11. Cervide (Cennis damaf) Ekskrementer. Fig. 7 — 10 fra Brørup. S. 142. Fig. 11 fra Lervad Mark. S. 18*2. Tn vie VI. Tavle VII Planter fra forskellige interglaciale Moser. Fig. 1. Empetrum nigrum. Bladbærende (irene. Brørup. . S. 148. Fig. 2. Tilia grandifolia. Kapsel. Brørup, c. \ og Tværsnit . S. 14!). Fig. 3. Rumex maritimus. Frugt. Brørup, s. 151. Fig. 4—6. Entorrhiza vaccinii E. Rostr., paa Rødder af Vaccinium uligino- sum. la og 5a naturlig Størrelse, 1 1 > og 5b '. 6a kugleformede, 6b ellipsoi- diske Sporer. Tuesbøl. det. et. del. E. Bostrup. S. 166. Fig. 7. Mycorrhiza sp. Løstliggende Mycorrhizer, 7a , 7b . Tuesbøl. det. et. dei. i:. Rostrup. S. 1(12. Fig. 8. Callitriche autumnalis. Bramminge, c. -2T0-. s. 184. Fig. 9 — 12. Dulichium spathaceum. Kopier efter Britton & Brown : An illu- strated flora ofthe Northern United States, Canada etc, vol. I, N.York. 1896. Fig. 13. Dulichium spathaceum. Frugt, Lervad, {. S. 164 og s. 183. Fig. 14 — 16. Dulichium spathaceum. 14 Frugten set fra Siden, 15 set forfra, Kl en Frugt med lang. velbevaret Griffel. Lervad. e. {. S. 1<>4 og 183. Fig. 17. Populus tremula. Skovlyst, c. ;. S. 179. Fig. 1(S. Picea eXCelsa. (iren med Bladknop og Bladår, Tuesbøl, c. j. Tavle VII. 14 15 16 Tavle VIII Dulichium spathaceum Pers. fot. Dr. P. Harder. Fig. 1. \. Herbarie- Eksemplar fra Sayrc, Fa.. U. S. A.. c. 42° n. B. (Heri). X. Hartz. Fig. 2. ;. Herbarie-Eksemplar fra Xova Scotia. U. S. A. Mus. Bot. Hafn.) Tavle VIII. Tavle IX Planler fra interglacial Mose ved Tuesbol m. m. Fig. 1 — 7. Stratiotes aloides. Frø, Tuesbøl. S. ito. Fig. 8 — 11. Lastræa thelypteris. Bladrester, Tuesbøl. S. 170. Fig. 12 — 13. llex aquifolium. Blade, Tuesbol. S. 164. Fig. 14. Hydrocharis morsus ranæ. Frø, Tuesbol. s. 173. Fig. 15. Sparganium ramosum.' Dobbelt-Frugtsten, Tislund. s. 191. Fig. 16—18. Picea excelsa. Tuesbøl. s. 163. Tavle IX. Tavle Fra forskellige interglaciale Moser. Fig. 1 — 2. Picea excelsa. Kogler, ;. Bramminge, s. 185. Fig. 3. Dulichium spathaceum. Frugt, c-. ;. Høilund Søgaard. S. 200. Fig. 4 — 5. Betllla Jiana. Hhide, Hollund Søgaard. S. 200. Fig. 6. Picea excelsa. Stencellebark, stærkt forstørret, Hollund Søgaard. S. 200. Fig. 7 — 10. Eoliter. .. Høilund Søgaard. Fig. 7. Slagsten? (percuteur?). S. 203 Fig. 8. Skraber raeloir . S. 203. Fig. 9. Skraber" racloir?). S. 204. Fig. 10. En Flintknold, hvoraf er afskrællet tynde Lameller. S. 204. Tavle X. Tavle XI Planter og Dyr fra Ejstrup. g. 1. Plumatella s|>. Statoblaster paa Epidenn af Anodonta. g. 2. Laåg af Phrgganide. Larvehylster. g. .'i. Piscicola sp. Ægkapsel. g. I. Taphrina alni paa Elierakle. r. g. .">. Gnomonia sp. paa Avnbøg-Blad. i;, (i. Marchantia polymorpha. Frugtstand. g. 7 — 11. P/Vca excelsa. Vingede og vingeløse Fim. g. 12 — 13. Taxus baccata. Fn>. g. 14 — 18. Populus tremula. Rakleskæl. g. 19 — 20. RumeX SJ). Frugter med og uden Bioster. g. 21. Sagittaria sagittæfolia. Frugt. g. 22 — 24. UllTlUS Sp. Frugter og Fro. g. 25. Ilex aquifolium. Tomiost Blad. g. 26. Ilex aquifolium. Fro. g. 27. Ajuga reptaus. Frugt. g. 28. VisCUm dl bum. Stængelstykke. g. 29. VisCUm album. Frugtskal. Tavle XI. Tavle XII Planter fra Ejstrup m. m. Fig. 1 2. Eupat or ium cannabinum. Frugter. Fig. ;> — I. Carpinus betulus. Frugter. Fig. .">. Acer sp. Frugt. Fig 6 — 7. Cirsium lanceolatum. Frugter. Fig. s. .' Fig. 9 — 10. 7/7/'/ europæa. 4-rummet Frugt. Fig. 11 — 12. Torilis anthriscus. Frugt. Fig. l.*5 — 14. Oenanthe phellandrium. Frugter. Fig. 15. Cicuta virosa*? Fig. l(i — 17. Carum carvi"? Fig. 18. Lgcopus europæus. Frugt. Fig. I1.'. Oxalis acetosella. Frø. Fig. 20. Polygonum lapathifolium. Frugt med Bægertorne«. Fig. 21. Sambucus sp. Frugtsten. Fig. 22. V/o/a palustris. Frø. Fig. 2iS — 24. RubUS sp. Tornede (irene. Fig. 2o. Limnanthemum ngmphæoides. Frø, Gytjeblok i nedre Moræne, Køben- havns Frihavn, c. ". S. 134. Fig. 26. Limnanthemum ngmphæoides. Frø, fra Eem-Aflejringernes Fersk- vandslag, Stensigmose, Broagerland, c. . S. 243. Tavle XII. Tavle XIII Corylus avellana fra forskellige interglaciale Aflejringer tegnede med Tegneprisme), [. S. 250. Fig. 1— (.) I', siluestris. Fig. 10—14 I', ovata. Fig. 1.") — 25 f. oblonga. Fig. 1. 2, 3, (i. 7. i). 10, 13, 14. 1!). 21, 22, 23, 25 fra Ejstrup. Fig. 4. 5, 8, 11, 12, 15, 16, 17. 24 fra Brørup Stationsby. Fig. 18 fra Lervad Mark. Fig. 20 fra Tuesbøl Mark. Tavle XIII. QE925 H3 e°,anical Garden Library Ha^^,,fi!,/1^,ri^,Xi!.Panmarksterti3er|en 3 5185 00095 2893 @ »v NOV 72 "^ N. MANCHESTER.