FSK aA EAN = SEE 0 å E= £ s ill NS Division of Molluske Sectional! Symbolåe åd monographiam Marseniadårum. Autore Rud. Bergh. 1853. ASE 430,4 SBB 3 Moell: Bidrag til en Monoographi af Marseniaderne, en Familie af de castræopode Mollusker. / En critisk, zootomisk, zoologisk Undersøgelse al Rudolph Bergh. (Særskilt aftrykt af det Wongl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, Ste Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling, 3die Bind ) KJØBENHAVN. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1853. EMI HSO!l SED d ( ” aA SE aks pE Historisk, indledende Oversigt. EGER CU: I. Ilistorisk indledende Oversigt. Et critisk Forsøg. Det er en ældgammel, ligesaa vel begrundet, som vel bekjendt Paastand, at Videnskabens Sandheder paa deres lange Vei til Almeenerkjendelse kun langsomt skride frem, ofte føres paa Afveie, endnu oftere maae bestaae mangen haard Kamp, får de fuldstændig dukke op af det almindelige Vildfarelsernes Hav, hvorigjennem deres Løb maatte gaae. Betragtningen af nærværende Gruppes videnskabelige Historic bekræfter kun i fuldeste Maade denne Sætning. Neppe turde der maaskee mellem Blåddyrrækkens paa Former og Arter saa talrige naturlige Grupper findes nogen, der bedre end denne saa indskrænkede og artsfattige Familie bærer Vidnesbyrd om, hvorledes falske Sætninger ved bestandig Gjentagelse uden selvstændige Undersøgelser efterhaanden forstene til Axiomer, saa faste, at det holder vanskeligt at faae dem sånderslagne, og hvis Gjenfærd selv der- efter længe sees spågende omkring hos Forfaltere, der endnu ikke have hævet sig ud over et Slandpunkt, som Videnskaben maa kalde forældet. Forfålgelsen af den historiske Gang i Bearbeidelsen af nærværende Gruppes Naturhistorie afgiver kun et sørgeligt Exempel — og Malacologien har desværre mange af den Art, som endnu staae urérte — paa den Mangel af videnskabelig Alvor' og Grundighed, med hvilken den stårste Deel af de saa- kaldte Malacologer er optraadt. Mellem en Gruppe af Skaldyr, characteriserede ved et lille Spir, stor sidste Omgang og meget vid Mundaabning, samt tidligere almindelig benævnede Séårer (Aures marinae), figurere nogle ved Mangel af Huller i sidste Omgang særlig udmærkede, med hvilke allerede Buonanni ") 1) Filippi Buonanni, observationes circa viventia, quae in rebus non viventibus reperiuntur; cum micro- graphia curiosa; his accesserunt aliquot animalium testaceorum icones non antea in lucem editae. 1691. p- 219. f. 14. En herhenhårende Form findes derimod ikke i samme Forfatters Ricreazione dell” occhio e delle mette nell' osservazione delle chiocciole, 1681, ligesaalidt som i den 2den, latinske Udgave af dette Arbeide (Rom 1684). — Museum Kircheriarum 1709, hvori hine to Arbeider ere samlede, har den ældre fig. t, XLVIII f. 404 (p. 118); Linné citerer denne til sin Helix haliotoidea, medens Cuvier derimod tillader sig (Mém. p. 4) at ansee samme for Helix heritoidea, L. Buonannis fig. fremstiller iåvrigt Sig. cymba, Mke (1830) [= S. Grayi, Dh. lin, = S. maximus, Ph, =$. concavus, Sow (nec Lmk. cf. Gray, Spicil. zool. p. 4)]. lg og Lister”) henimod Slutningen af det 17de, Rumph?), Tournefort”), Petiver5), Gualtieri%), d'Argenville”) og flere mere obscure Forfattere i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede havde gjort os bekjendt. John Hill”), den bekjendte, af Rygtet slemt medtagne engelske Naturforsker sondrede dem som et eget Genus under Navn af Stomatia, en Benævnelse, som ikke blev oplagen i Klein's?) Aaret efter udkomne Arbeide; istedenfor traadle her en anden, dannet tværtimod de af Tournefort og Linné indfårte Regler for Slægtsnomen- claturen; hans Slægtsnavn, Catinus lactis, er derfor aldeles forkasteligt. Patrick Browne 9) derimod adopterede et Par Aar senere, den Hillske Benævnelse og begrændsede derhos skarpere den nye Slægtsform. Adansons ") næsten samtidige ,Sigaret” var begrundet paa en de foregaaende For- ?) Mart. Lister, Hist. conchyliorum. 1688. Lib. IV. t, 570. f.21. Cochlea depressa, ore admodum expanso, leviter striata. Citeres af Linné i S. N. ed. XII til H. haliotoidea; hos Gmelin mangler Citatet. Arten synes forskjellig fra Buonannis, men nærbeslægtet. 3) Rumph, d'Amboynsche Rariteitkammer. 1705. t. 40. f. R. p. 123 (II Boek) VIII, Melknapjes dat is een kleine vlakke Patella glad, en van binnen melkwit. Er det Cryptostoma javanica, Gray i Griffith animal kingdom t. 41. f. 1? 4) cf. Gualtieri, index testarum. 1742. Praefatio p. XVII. ,,introduclio ad historiam testaceorum a cel. Pictone Tournefortio in codice ms. relicta.” (p. XVII. Auris marina). 5) Petiver, gazophylac. naturae et artis. dec. X. 1702 —11. p. 3. Auris indica non perforata. t XII. f, 4. — aquatilum animal. Amboinae. 1713. p. 4. Concha auriculata, Melknapje. t. 16. f. 29. (Copi efter Rumph, hvad og anfåres). 6) Gualtieri, index testarum-conchyliorum. 1742. t. 69. f. F. Auris marina magis depressa, ore magis expanso, minutissime striata, sed nullis foraminibus distincta, candidissima. 7) Desallier d'Argenville, hist. natur. éclaircie dans une de ses parties principales, la Conchyliologie. nouv. édit. 1757. p. 195. Oreille de mer. Sa couleur générale est d'un gris sale et fauve par dessus. pl. 3. f. C. Arten er det neppe mulig at bestemme. 2 La conchyliologie ou hist. nat. des coq. par Desallier d'Argenville. 3éme édit. par Favanne de Montcervelle, pére & fils, I, (1780) p. 590. VOreille de Venus (pl. V. f. C.). Efter Beskrivelsen en collectiv Art; den angives og fra Niger, Ostindien, Isle de France, St. Domingo, Martinique, Middelhav. 5) J. Hill, a general natural history. II. (1752) p. 119. Stomatia: the animal inhabiting this shell is a Nereis, and in this also differs from the Haliotis, that and the Patella being inhabited by a limax. Af de 3 Arter, han beskriver, afbildes den anden pl. 7. (,,Stomatius sp. 2”). 9) Klein, tentamen methodi ostracologicæ 1753. p. 19. (Catinus lactis) t. VIN. f. 114. Kleins Art er uden Angivelse af Localitet, og vel ogsaa af den Grund ubestemmelig. 10) Patrick Browne, civil and natural history of Jamaica. 1756. p. 398, Stomatia minor glabra. The smaller smooth brown Ear-shell. 11) Adanson, hist. natur, du Senegal. 1757. Gen. VI. POrmier. 2. le Sigaret. p. 24. t. 2. fatteres ikke meget ulig Conchylie fra Nigerens Munding, som han selv antog for identisk med de nys omtalte Former; uden Kundskab til selve Dyret opstillede Adanson ,le Sigaret” kun som Art af VOrmier, idet han dog tillige gjår opmærksom paa de betydelige For- skjelligheder, der bestaae mellem de 2 af ham til denne Slægt henfårte og beskrevne Arter. Linné”) havde allerede 1735 opstillet Slægten Haliotis, charakteriseret ved ,disco longitudinaliter poris perluso”; uden væsentlige Forandringer eller Tillæg gik den gjennem de fålgende Udgaver af Systemet og forst i 10de finde vi Slægtens Artsantal betydelig foråget, medens selve Slægischaracteren er uforandret; den kunde da naturligviis ikke oplage de forskjellige Forfatteres ikke-gjennemborede Sådrer; disse optog Linné i sit omfattende Genus Helix, indenfor hvis vide Slægtsmærke de fuldkommen passede; de ere her samlede i eet Species, H. haliotoidea (621), udpræget fra de andre Helicer ved »apertura ovali dilatala usque in apicem” (diagn.), »testa in apicem usque perspicua, ut Haliotis, sed tragus non pertusus” (descr.). Ved Siden stilles et Par andre, aldeles nye Arter, H. perspicua (620) ,labro nullo” og H. neritoidea (619) ,rima umbilicali.” Uden væsenllige Forandringer gik disse Arter, der og havde været optagne og yderligere Bestemmelsen af den Art, hvortil Ads. har støttet sin Sigaret, er ikke let, maaskee er den sikkre Bestemmelse endogsaa nu umulig. Naar forskjellige Forfattere mene, at Ads. har havt 2 Arter for sig, da er dette vel meget muligt, men han afbilder kun een, og for Bestemmelse kan Hensyn kun tages til denne, ikke til Texten, hvis Angivelser ere saa almindelige, at de vel kunne passe paa adskillige Arter. Ogsaa Sowerby") har saaledes antaget 2 Arter indbefattede i den, Bly's Cryptost.Leachii og breviculum. Disse Arters Hjem var Blainville ubekjendt, og selve Skalformen synes at skulle forhindre en Identification med Ads.'s Sigaret (af Cr. breviculum var Skallen borttaget. cf. Dict. sc. n. XII, Sow. I. infra c.). Philippi"””) derimod vil gjøre Ads. (og Martinis) Sigaret til sin Sigaretus Martinianus; ved Sculpturen især synes denne imidlertid aldeles forskjellig; Localitetsangivelse mangler; efter fig. og Beskrivelse skulde man snarere antage Sig. Martin. Ph. for den ene af de vestindiske Arter. Paa Guinea- og Senegalkysten findes idetmindste 2 Arter af denne Slægt; den ene, som ligner Sig. cymba, Mke (men er mere tyk i Skallen, mindre hvælvet paa sidste anfractus, og har næstsidste Vin- ding stærkere indtrædende i Munden) er vel = Adanson's Sigaret (= Sig. Adansonii, Beck in sched.); den anden er en aldeles forskjellig Art (meget mindre, meget mere nedtrykt, hvid med brunlig Spir, og ofte med Pletrækker paa sidste Vinding (= Sig. apicalis, B. in sched ). 7) G. B. Sowerby, Number XIX of the Gen. of recent and fossil shells, 1 samme Gieblik, som Sow. gjør Cr. breviculum til Ads, Sigaret (p.p.), erklærer han den for 2 af Sigaretus, Cuv.!! 92) Abbild. I. p. 143. t. I. f. 5. 12) Linné, systema natnrae. Lugd. Batav. 1735. CI. IV, Haliotis med een Form, Auris marina. Endnu i VI Udg. Holmiae 1748. kun 1 Art p. 74. ,,Auris marina. Fn. 1236. Argenv. t. 7. f. A-F.” Ed. X. T. I. 1758. p. 775. no. 619—621. Ed. XII. T. I. p. 2. 1767. p. 1250. no. 711—713. Mus. Ludovicae Ulriccac. 1764. p. 673. Selve Museet med Originalstykkerne er allerede citeret i 10de Udgave af Systemet. beskrevne i Mus. Lud. Ulr., over i den 12te Udgave af Systema naturae, kun foråges her Characteren for H. haliotoidea med ,striis undalis”, ligesom dens geographiske Udbredning med Mare asiaticum, medens Mus. Lud. Ulr., Lister, Buonanni, Klein, Adanson tilføjes de ældre alt i 10de Udgave optagne Synonymer; derimod nævnes mellem disse hverken Hill =) eller P. Browne. Til H. perspicua er den korte Beskrivelse af H. haliotoidea (i X Udgave) bleven overført; H. neriloidea er ladet fuldkommen uforandret. Disse 3 Arter frembyde i Skallen en habituel Lighed, som ikke kunde undgaae Linnés åvede og skarpe Oie; Sammenstillingen her, som paa Linnés Tid næsten kunde kaldes berettiget, skjåndt den blot paa Grund af en enkelt Lighed sammenknyttede håist ulige Dyrformer, vil den følgende historiske Udvikling vise gaaende igjen lige til de aller- seneste Tider. Hvis Hills og Browne's Slægt Stomatia nu var bleven beholdt for disse uperfore- rede Conchylieformer, vilde megen senere Forvirring være undgaaet, men efterat Linné tilsyneladende havde erklæret sig herimod, idetmindste ikke derfor, var Sligt ei at vente. 7) Sir John Hill var paa forskjellige Maader, blandt Andet ved cn, rigtigere Anvendelse af det da kun lidet benyttede Mikroskop, ligesom og ved skarpe Ytitringer og endnu skarpere Critikker kommen i Opposition til de mest fremragende Personligheder i det indflydelsesrige Royal Society; maaskee bidrog hans Bestræbelser for gjennem populaire Fremstillinger at skaffe Naturhistorien Indgang hos et større Publicum ikke lidet til at nedsætte ham hos den Tids naturhistoriske Aristocrati, Hans Arbeiders Form latterliggjordes og mod deres Paalidelighed stræbte man paa alle Maader at vække Tvivl. Den ecla- tante Maade, paa hvilken J. Hill hævnede sig, idet han gjennem sin Rewiew of the works of the Royal Society, London 1751, for det store Publicum blottede de mange Synder mod Videnskaben, hvori ikke faa af Selskabets Medlemmer havde gjort sig skyldige, — gjorde kun Bruddet mellem ham og Royal Society, ,the great champion of errors” (1. c. p. 107), ulægelig; og i denne fra da af fortsatte Kamp af Een mod Mange og mere Begunstigede kan det da ikke undre at see Hill bukke under; det mægtige Selskabs meget formaaende Indflydelse mistænkeliggjorde ham og hans Arbeider overalt. Linné, per- sonlig knyttet til adskillige af de Angrebne, og saaledes med inddraget i Sagen, kunde ikke paa nogen mere bestemt Maade end den, han anvendte, have erklæret sig imod ham; han ignorerer Hill fuldstændig og overalt, medens derimod J. C. Fabricius skarpt og tydelig udtaler sin og Datidens Forddmmelsesdom over ham gjennem sit ubarmhjertige ,,damnandae vero memoriae John Hill et Louis Reynard, qui insecta ficla proposuere” (Entomol. syst. I (1792) p. X.). Cuv. har alt frikjendt Louis Reynard for forsætligt Bedrag (Hist. nat. des poiss. I (1828) p.87—88); endnu har ingen Stemme hævet sig for John Hill, der dog neppe bærer større Skyld. Vistnok har han selv været bedraget ved Afbildningen af et Par enkelte Dyr; i den allerstårste Deel af hans rigtignok ofte uheldige og mindre- nåiagtige Figurer gjenkjendes nu almindelig bekjendte exotiske Dyreformer; en stor Deel af Conchylierne ere for sin Tid og efter hans Forhold endøg ingenlunde saa slet afbildede. Hans Bestræbelser vare visselig redelige, hans Kundskaber og hele naturhistoriske Udvikling meget mere grundige end de fleste af hans Mod- standeres, John Hill var ikke det første, blev heller ikke det sidste Offer for videnskabelig Clique- væsen. Martini”), som da allerede var i Besiddelse af betydelige conchyliologiske Kundskaber, kunde ikke blive staaende ved den systematiske Anordning hos Linné og sondrede saaledes allerede 1769 de af Linné under Helix haliotoidea forenede Former som en egen Slægt, for hvilken han mindre rigtig optog den Kleinske Benævnelse Catinus (lactis). Men uagtet alle hine, Hills og Brownes, Kleins og Martinis forskjellige Forsåg paa at hævde disse Dyreformer deres Plads som en særegen Slægt, vedbleve Conchyliologerne dog endnu længe efter, deels at beholde dem mellem Aures marinae ganske som i Con- chyliologiens tidlige Dage, saaledes i den 3die Favenneske Udgave af Argenvilles Conchy- liologi 7), hos Udgiverne af Knorrs Værk "), hos da Costa”); deels at lade dem figurere som Helix haliotoidea, saaledes hos den strænge ældre Linnéiske Skoles Bekjendere, hos von Born "), hos Schråter") og paa samme Maade naturligviis ogsaa i den XIllde Gmelinske Udgave af Syst. nat), fremdeles hos Dilwynn'?), Turton”), Wood”), (Montagu)”) og i flere andre mindre betydelige Arbeider%); medens andre Forfattere endnu opfårte dem som 13) Martini, Verzeichniss einer auserlesenen Sammlung von Naturalien. 1767. S. fremdeles Neues system. Conch. Cab. I. (1769) p. 194, og især den tabellariske Oversigt i system. Conch. Cab. III. (1777). . 11) Knorr, Vergnigungen des Auges und des Gemiithes. 1764—72. T. IV. t. XVII" f, 5. Bolten angiver denne som = hans Sinum fuscum; den synes fremdeles = A. Veneris pallens, Humphreys, og er maaskee = Crypt. Leachii, Ph. T. VI. p. 75. weisse Obrlåpplein. t. 39. f. 5. Skal efter Bolten være — hans Sinum haliotideum. 15) Em. Mendes da Costa, clements of conchology. 1776. p. 146 & p. 187. 8de (ved Trykfeil 10de) Fam. PISKES: ; 16) Ignat. de Born, index rerum naturalium musei Caes. Vindebon. I. Testacea. 1778. p. 393. 17) Schråter, Einleitung in die Conchylienkenntniss nach Linné. If. 1784. p. 176. Under H. haliotoidea opfores endnu alle de ældre Synonymer, som hos Linné, desuden tilféies Knorr og Martini. Tillige beskrives som var. en Form fra Tranquebar, hvoraf Exx. havde været ham meddeelte af Spengler. SENERE PVS (1790) p 23362: j Gmelin optager her I. haliotoidea saaledes som den findes hos Schråter d. e. med hans Tillæg; som (var) 2, tilféies den af Chemnitz i Neues syst. Conch. Cab. X (1738) beskrevne H. neritoidea (t. 165. f£. 1598— 9); denne hårer aldeles ikke herbid, blev senere Typ for Blv's og Gray's Slægt Velutina. Charactererne for Slægten Haliotis staae naturligviis uforandrede, dette afholder imidlertid ikke Gm. fra derunder at opfåre flere ikke-perforerede Arter, H. imperforata, perversa , plicata (1. c. p. 3690)! 19) Dillwyn, a descriptive catalogue of recent shells. 1817. IT. p. 972. 20) Turton, a general system of nature, by Linnaeus. VI. 1804. 21) Wood, index. pl. 35. f. 187. $ 2) Montagu, 'Testacea Britanniae, 1803. %) 0. Fr. Muller, prodr. zool. Dan. 1776. p. 240. no. 2900. Den her af M. optagne H. haliotoidea er Velutina haliotoidea! I Fabricius, Fauna Grånl. p. 390 er denne sidste opført som H. haliotoidea, L. Som man af Citatet,,Akoperursak” seer, har M. paa Fabricius Auto- ritet optaget denne Identification. Den korte Beskrivelse er Linnés i S. N. XII særegne, meest dog ikke charactcriserede, Slægter, saaledes Meuschen%) (Auriformis), Humphreys%) (Auris Veneris), Bolten) og Linck%%) (Sinum). Alle disse beskrevne Dyreformer grupperede sig dog tydelig om Helix haliotoidea, L.; H. perspicua erklæres af Schroter"”) som Datidens Conchyliologer fuldkommen ube- kjendt, og neppe stårre var Kundskaben til Helix neritoidea. — Samtidig næsten med de senere Linnéiske Arbeider var imidlertid en med H. perspicua beslægtet Form bleven indført i Videnskaben, den af Strøm”) beskrevne Thetys absque auriculis, der af O. Fr. Muller %) blev optagen som Bulla latens, og som i Skalform tydelig visende hen paa de Linnéiske Arter, syntes at afvige ved Dyrets Formforhold. Gmelin synes at have overseet denne Art, den er ikke optaget i hans Arbeide; og saaledes stod denne saavel som den beslægtede Linneiske H. perspicua længe fuldkommen ubekjendt endog for Nordens Natur- 99 forskere. Det er Sars%), der atter har draget den forste frem; den Linnéiske Art er forst 23) Mus. Geversianum. 1787, p. 250. I en egen Underafdeling (cf. Addenda p. 657) sondres her 3 Arter: 1. Aurif. haliotoidea argute striata, albida Rumph. t. 40. f. R. Gualt. t. 69. f. F. supra. 2. A, haliot. hepatica, intus fusca. Petiv. Mus. 16, 29? 3. A, haliot. Gualt. 1. 69, f, F, infra. Petiv. gz. 12, 2. Lister. 570. 21. Synonymien er her meget upaalidelig; Gualt.'s vre og nedre Fig. (t. 69. fig. F) fremstille den samme Conchylie i naturlig Størrelse og forstørret; [Phil. (Abb. I) har herfra sit Citat ,,Gualt. t. 69, f. F. sup.Ø); 2) Mus. Calonnianum. 1797. p. 20. Ogsaa her findes et Forsåg paa at underafdele den collective Linn. Art »Auris Veneris": 330. alba. West-Indies. 331. pallens China. 332. pulligera. Guinea. A. V. alba synes at være Sig. depressus, Ph. eller S. perspectivus, Say; pallens = Sinum fuscum, Bolten = Cryptost. Lcachii, Ph. (?); puiligera er maaskee — Adansons Sigaret. 25) Mus. Boltenian. 1798 (ed. I.) ps. 2. p. 14. — ed II. 1819. p. 10. 26) Linck, Mus. Rostock. p. 142. (3te Abtheil. 1807). Slægten er her characteriseret. I Lichtenstein, das zoolog. Mus. der Univers. zu Berlin. 2 Udg. p. 107 findes ,,Nerita (Helix, Sinum) haliot€, 27) Skrifter, som udi det Kjåbenh. Selsk. ere fremlagte og oplæste. X. (1770) p. 10. t. V. f. 1—4. (cf. og de originale, i Universitetsbiblioth. i Kjåbenhavn deponerede Haandtegninger.) 28) Prodromus zool. Dan. p. 242. no. 2923. 29) Beskriv, og lagttagelse over nogle mærkelige eller nye i Havet ved den bergenske Kyst levende Dyr. Bergen 1835. p. 67. Oversat i Isis 1837, p. 754. (Sigaretus Stromii). senere bleven paany undersågt og gjenkjendt, om den idvrigt endnu tår siges at være kjendt eller mulig at kunne gjenkjendes. G. Cuvier, som netop da begyndte Studiet af Molluskerne, fremkom imod Slutningen af det Aarhundrede, hvis Bidrag til de os vedkom— mende Formers Naturhistorie, vi have ladet passere forbi os, med en Undersågelse?9) over nogle Blåddyr for, som noget for Videnskaben Nyt, gjennem dem at godtgjore hvad vor O. Fr. Muller?) allerede langt tidligere tydelig havde erklæret, Unaturligheden af en skarp Adskillelse af skalklædte og négne Blåddyr (Testacea og Mollusca, L.). Imellem de her af Cuvier beskrevne Dyreformer sees en med indre Skal, som han antog, var fra Senegal, var Adansons Sigaret og saaledes H. haliotoidea, L. De Forudsætninger, hvorpaa det anlagne Navn (Sigaret.) stoåttede sig, vare grundfalske, fremgaaede — som det synes — af forsåmt Sammenligning med Adansons Beskrivelse og Figur; Cuviers egen Beskrivelse er dertil saa ufuldstændig og feilagtig, at de nærmeste Decenniers Malacologer i den umulig kunde formode den samme Form, hvormed Cuv. senere (1817) gjorde dem bekjendt=). Formens nærmere Slægtskab med H. perspicua, L. (,labro nullo”) bemærkede han ikke; den nærstaaende Stromske Art synes han dengang ikke at have kjendt%%) eller maaskee da ikke erindret. Næsten samtidig opfårtes Dyret som Slægt i den Ste af de Oversigtstabeller, der ledsage iste Deel af Legons d”anatomie comparée; den staaer her blandt lutter någne eller med en svag Skaludvikling forsynede Mollusker, mellem Testacella og Aplysia. Lamarck, indtil da meest bekjendt som Botaniker, havde ved sin Ansættelse som Docent i de lavere Dyrs Naturhistorie tillige ombyttet sit botaniske Studium med Zoologien og fortrinsviis henvendt sin Opmærksomhed paa Molluskerne, med hvilke han alle- rede tidligere, tildeels under Vejledning af vor Landsmand, Conchyliologen Hvass, havde 30) Bulletin de la soc. philomat. Octbr. 1799. no. 31. p. 32. Observations nouvelles sur quelques Mollusques. 31) Vermium terrestrium et fluviatilium historia. Vol. II. (1774). Praefatio p. VII & VIN. Vi see derfor her Limax og Helix forenede i een stor Gruppe, medens Linné holdt dem ud fra hinanden i hine 2 store Afdelinger. £) Oken, Lehrb. der Zool. I. 1815. p. 299. Aplysia. ,,Art? Sigaret, H. haliotoideus: Hieher oder zu folgenden oder zu Krusensterns Phyl- lidia.” Gray, zoolog. Journ. I. p. 427 mener, at Cuv. i ,,Bull. des sc.” no, 31 virkelig har beskrevet Dyret af Lamarcks (Adansons) Sigaretus, og gjår opmærksom paa, at Cuv. senere (Anat. des Moll.) under samme Navn har beskrevet, et heel andet Dyr. =%) Faa Aar efter (Ann. du Mus. VI. (1805) p. 416) citerer han det samme Bind af Kbhvn. Vidsk, Selsk. Skr. i Afhandlingen om Eolidia, Scyllaea og Glaucus. ER beskjæftiget sig. Neppe en Maaned for hiin Cuviers lille Notits havde Lamarck ogsaa pu- bliceret et Forsøg til en Reform i Malacologien, men anlagt efter en langt stårre Maalestok end Cuviers. Saavel i hans prodrome d'une mouvelle classification des coquilles %), som i hans ikke længe efter udkomne Systéme %) finde vi det Adansonske Artsnavn Sigaret benyttet for en Slægt Sigaretus, der begrundes paa de Skalcharacterer, der tilkomme H. haliotoidea, L. og saaledes og den Adansonske Art, medens han derhos i sidstnævnte Arbeide tilféier en Beskrivelse af Dyret, d. e. vedfåier de af Cuvier givne Oplysninger om et heelt-forskjellig Dyr, som han kaldte Sigaret. Lamarks Sigaretus er altsaa — H. haliotoidea, L. = Stomalia, Hill, Browne! = Catlinus (lactis), Klein, Martini; medens Cuviers Sigaretus derimod er en aldeles forskjellig Form med meget fragil indre Skal uden Inderlæbe, og altsaa indbefatter Arter, der stemme med H. perspicua, L. og Stråms Thetys. Da imidlertid den hos Lmk. Skalangivelsen tilféiede Beskrivelse af Dyret — hvorfra denne hidrørte kunde ikke være Alle vitterligt — let tillod en Mistydning og den Cuvierske Angivelse af Gjæller under Kappen (som hos Patella) -gjorde den rigtige Bestemmelse af det Dyr, han havde havt for sig, umulig: var det naturligt og nådvendigt, at forskjellige Slægter efterhaanden dannedes og som repræsenterende nye Dyreformer indførtes i Viden- skaben, skjøndt de virkelig faldt sammen med den Lamarckske eller Cuvierske. Det kan altsaa ikke undre os meget, naar vi see den især som Faunist bekjendte, engelske Malacolog Montagu %) allerede 1811 opstille en Slægt Lamellaria for nogle Hav- gastræopoder med indvendig Skal; indenfor Slægten sondrede han atter 2 Grupper, den ene med udvendige Gjæller (L. membranacea n. sp.; L. plumula, Test. Br.); den anden uden saadanne (L. tentaculata n. sp.; L. haliotoidea, Test. Br.). For de til den første Gruppe af Montagu henfårte Former havde Cuvier $) alt tidligere opstillet Slægten Pleuro- branchus; de sidste ere generisk identiske med Cuviers Sigaret, saaledes som man senere lærte denne at kjende; denne Identitet af hans Slægt med Cuviers maatte det dengang være Moniagu fuldkommen umulig endog blot at ahne. Den Lighed, det Montaguske Slægtnavn besad med Benævnelsen paa en Planteslægt (Laminaria, Lamourx), saavelsom det, at Navnet ikke lod sig bevare for den fårste og vel typiske Seclion af Montagus Slægt, synes at have bevæget Leach lil heelt at forandre den allerede givne Slægtsbenævnelse. Han synes saaledes omtrent 1819 i det 82) I Mém, de la soc. d'hist. natur. de Paris. I. Paris. An. VII. 1798—9, p. 63. 33) Systeme des animaux sans vertébres. 1801. p. 64. 31) Linnean Transactions, XI. p. 179. 35) Ann. du Museum. V. (1804) p. 266. 11 Britliske Museum og Aaret efter i sin Synopsis ??) — der egentlig endnu ikke fuldstændig er bleven Videnskabens Eiendom — for den første Gruppe af Montagus Lamellarier at have benyttet Slægtnavnene Oscanius %) (L. membranacea) og Cleanthus (L. plumula), vel dog kun som Subgenera af den omfattende Cuvierske Slægt Pleurobranchus, medens han benævnede den anden os her nærmest vedkommende Gruppe Marsenia (med Udelukkelse af det vildledende Sigaretus); som Typ for den nye Slægt satte han Bulla haliotoidea, Mig. Test. Br. (= Lamell. haliot.; Linn. Tr,), hvis Navn han tillige for at forekomme ny Lei- lighed til Forvirring forandrede til (Marsenia) producta %%). En ganske anden, dog med de Cuvierske Sigareter, de Montaguske Lamellarier og Leachs Marsenier beslægtet, Form meente Blainville noget senere at have fundet i et Dyr fra Isle de France, og opstillede saaledes paa Samme sin nye Slægt Coriocella?”), Denne var imidlertid kun en Marsenie- form med meget tynd Skal, der i Blainvilles Exemplar var udfalden, saaledes som allerede Gray %) og Cuvier 7%) bemærkede. Navnet Sigaretus vilde Blainville have overfårt til nær- staaende Former med tydelig udviklet indre Skal; af de to af ham under denne Gruppe citerede Arter svarer dog kun den ene til Slægtscharacteren, den anden derimod (,S. ha- liotoid. Martini I. t. 16. s. 151—4.£) tilhårer Slægten Stomatia, Hill (Cryptostoma, Blv.). I Articlen Sigaret i det et Par Aar efter udkomne 49de Bind af Dict. sc. natur. staaer Slægtscharacteren uforandret, kun Arternes Antal er tilsyneladende meget foråget, men af de 8 ere idetmindste de 6 Stomatiaformer (H. perspicua synes Blv. at være tilbåielig til at betragte som en Pleurobranchus). — For at skabe en nominel Modsætning til den kort forud opstillede Cryptostomus, (som ivrigt kun blev optagen som Synonym til ,Sigaretus, Lmk, Sow.!) indførte Menke??) senere (1830) for Blainville's Corioceller Benævvelsen Cryp- tolhyra, der da blev den fjerde Betegnelse for den samme generiske Gruppe. Vi have saaledes seet 5 Slægtsbenævnelser, de Cuvierske Sigarets (1799), Lamellaria Mtg. (1811), Marsenia Leach (1819)! Coriocella Blainv. (1824) og Cryptothyra Mke. (1830), 36) W.E. Leach, synopsis of Br. Moll. 1820. teste Gray. Ann. & Møz. nat. hist. XX, (Octbr. 1847.) ef. Oken. Isis. 1823. Il. p. 460. (Mus. Paris.) £) nec Oscana, Bosc. 1792, der er en parasitisk Crustace. æx) Hermansens Angivelse (Indicis malacoz. primordia. IT. p. 23) af Bulla latens, Muller, som Typus skriver sig formodentlig derfra, at denne nordiske Art befandt sig med Etiquette Marsenia latens i den af Dr. Beck til Naturforskerforsamlingen i Kiel indsendte Samling af nordiske Mollusker. 37) Dict. sc. natur. T, 32. (1824.) p. 259. Manuel de malacologie. (1825.) p" 466. 38) Gray, Spicilegia zoolog. part. I. p. 4. (1828.) ef. og Gray i Proc. zool. soc. 1847. p. 143. 39) Régne animal. ed. II. T. TI. p. 90. (1830,) 20) Synopsis. ed. 2. (1830.) p. 87. 12 ståltende sig til de samme Dyreformer, saadanne der gruppere sig om H. perspicua, L. De vare, som vi have seet, for en stor Deel fremkaldte ved Ufuldstændigheden og Feil- agtigheden af de første, Cuvierske Undersøgelser over denne Dyregruppe, der gjorde det umuligt at bestemme de Former, Cuvier havde havt for sig. — Senere Forfattere (delle Chiaje, Gould, Michaud, Audouin 0. Fl.) %) have foråget Antallei af Arter indenfor Gruppen men ellers — Lovén ”) fraregnet — Intet bidraget til Kundskab om den, snarest vedligeholdt eller atter fremkaldt Forvirringen ved at tildele dens Arter Slægtsnavnet Sigaretus (Lmk.). Vi skride nu til Betragtningen af den anden hidtil artsrigere og i sine Arter tid- ligere bekjendte Gruppe, den der til Typus har H. haliotoidea, L. Denne hos Linné col- leclive Art havde allerede nogle af de ældre Conchyliologer (efter Linné) [Meuschen %), Humphreys 1] begyndt at adskille i sine enkelte specifisk-forskjellige Dele — en Bestræ- belse, vort Aarhundredes Malacologer neppe have begyndt at fålge”%) —; det var fremdeles den samme Art, der havde tjent til Typus for de ældre Forfatteres Slægtsformer Stomalia og Catinus (lactis), og del var i Virkeligheden netop dertil at Adansons Sigaret var at hen- fore, og saaledes var det da ogsaa Lamarcks Sigaretus. Lamarck havde, som ovenfor omtalt, til Beskrivelsen af Conchylien tilfåiet Cuviers Angivelser om Sigaret-Dyret, og det er følgelig kun nalurligt, at Blainville 7?) i en herhid hårende Gastræopod, der i Brillisk Museum kom ham i Hænde, ikke kunde gjenkjende den Lamarckske Slægt, men for samme opstillede en ny, Cryptostoma; denne blev da allerede af ham saa tilstrækkelig characteri- seret, at dens Lighed med Dyret af Natica (Lamk.), saaledes som det senere blev bekjendt, er umiskjendelig. Dog var den af Blainville givne Slægtscharacteer endnu ikke tilstræk- kelig, navnlig var Angivelsen af Skallen som indre [burde nok have hedt ,,deelviis skjult”, ef. %)7 vel skikket til at foranledige Misforstaaelse, og med det nye Navn var saaledes endnu kun Slægtsnavnenes Mængde foråget, deres gjensidige Forhold ikke klaret. Ikke længe efter gjorde Eudés Delonchamp 7%) i en Note over nogle Hav-Mollusker, der vare %) cf. Artslisten i denne Afhandlings 3die Afsnit. 1) Index moll. litora Scandin. occid. habitantium. 1846. p. 15. Ofvers. Vetensk. Ac. Handl. 1847. p. 192, ”x) Til den af Recluz i Chenu illustrat. conchyliolog. leverede Monographi af Cryptostoma-Slægten har jeg ikke kunnet skaffe mig Adgang. 42) (,,Encycl. Edin. Suppl. 1818.£?) Dict. sc. natur.” 1818. T. XII. p. 121. 1824.… T. XXXIIp. 259: Manuel de malacologie. 1825. p. 467. [Cryptostomus, Rang. abrægé. 1829. p. 237.] Dejean's Elaterin-Slægt af samme Navn er yngre, maatte sauledes forandre Benævnelse. 15) Bulletin de se. X. (1827.) p 298. 13 iagttagne levende, os bekjendt mnd Natica-Dyrets Formforhold; Beskrivelsen var imidlertid saa skizzeret, at den ikke kunde tildrage sig synderlig Opmærksomhed og derfor almin- delig er bleven overseet; forst ved de Guildingske ”) Undersågelser og de næsten sam- tidig af Forbes %) anstillede blev Naticadyret mere almindelig bekjendl. — Gray %) havde allerede 1825 gjort opmærksom paa Cryptostoma's Lighed i Skal med Adansons Sigaret og Lamks Sigaretus samt disse Navnes sandsynlige Slægtsidentitet og tillige udhævet deres betydelige og idinefaldende Forskjellighed fra Cuviers Sigareter, hvortil Linnés H. perspicua, Bulla haliotoidea Mig. og saaledes Lamellaria Mig. p.p. ”) vilde være at henfåre. Senere 1828 38) henviste han Cryptostomerne og altsaa Sigaretus, Lamk. til deres rette Plads, blandt Naticiderne, medens han samlidig udtrykkelig erklærer Coriocella Blainv. for en Form af Cuviers Siga- reter med (udfalden) tynd Skal; Nodvendigheden af en Reform i Slægtsbenævnelserne synes dengang endnu ikke at være gaaet op for ham, og derfor bleve hans iåvrigt saa væsent- lige Bemærkninger uden Indflydelse. Lamarcks ikke længe efter Publicationen af Cryptostomaslægten udkomne stårre Ar- beide, hist. natur. des anim. s. vert. ”), forbigik Blv.'s Slægt og optog Sigareltus væsentlig uforandret, som i tidligere Arbeider, kun er Arternes (4) Antal foråget; de ere paa een nær, som hårer til Slægten Vanicoro (Quoy-& Gaimard, 1832) virkelige Stomatier (Cryp- lostomer). Dette har imidlertid, som ovenfor anfårt, ikke forhindret senere Forfaltere (Brown, Fleming, Bouchard, Gould, Forbes, Michaud, Philippi, Cantraine, Risso, delle Chiaje 0. Fl.) fra under Benævnelsen Sigarelus (Lmk.) at opfåre Dyr, henhårende til den aldeles forskjellige Marseniaslægt; ikke at omtale at forskjellige andre saaakaldte Malacologer [Brown %%), Broderip, Sow %%%)1] under samme Slægisbenævnelse have beskrevet Velutinaer (0. a. Former). I den nye Udgave af Lamarcks Værk har Deshayes 7”) optaget de ved Quoy og Gaimard nu fuldelig sikkrede betydelige Forskjelligheder mellem Cryptostoma og Mar- 4) Linn. Transact. XVII. pt. I (1835.) p. 29. 45) Ann. & Mgz. of nat. hist. VIII (1835.) p. 68. JX. (1836) p. 191. Malacologia Monensis. 1838. p. 29. 46) Zoolog. Journ. I. p. 428. £) Baade her og tidligere (1821) i London medical repository skriver Gray: Laminaria; see nedenfor p. 256. 47) TI VIE 25 (Apr: 1822.) p: 207. Lamarcks Oiensygdom havde netop mod Udgivelsen af denne Part af Værket udviklet sig til fuld- stændig Blindhed; derfor kunde han være uvidende om den Litteratur, der i Tid laa ham saa nær. Forledet ved Gmelins, Abildgaards og Rathkes Exempel har han blandtSynonymerne af Sigar. haliot. ogsaa optaget Bulla velutina, M., der er Typ for Velutina, Blv.,,Enc. Edin. 1819. Man. Malac. 1825. p, 468. [= Galericulum, Brown, Illustr. Conch. Gr. Brit. 1827,] 5) | Sig. flexilis, Brown, Illustr. t, 44. f. 3-—4. «) Sig, coriaceus, Brod. & Sow. Zool. Journ. IV. T. IX. (1843.) p. 7. 14 senia, men tilféier hverken der eller andetsteds nogen Art af det sidste Genus. Vi see her atter en længe bekjendt Slægt med flere endnu længere kjendte Arter slet ikke optaget i dette, det meest udforlige og meest betydelige specielle malacologiske Arbeide, som hid- til har været det naturvidenskabelige Publicum forelagt! Heller ikke Swainson 79%) havde været istand til — og alle Materialierne til Sporgsmaalets fuldstændige og endelige Løsning forelaae dog dengang — fuldelig at låse de indviklede Sporgsmaal, der knyltede sig til Sigareterne, om deres rette Benævnelse og den Plads, de maatte indtage i Systemet samt til hinanden indbyrdes; som Resultat af sine Undersøgelser i denne Retning antager han 2 vidt forskjellige Grupper sammenkastede i een, den ene Cryplostomernes, den anden de Cuvierske Sigareters, og mener, at de- første som ægte Naticider maae skarpt udsondres fra de andre, hvis Navnerigdom han endnu foråger med et nyt, Chelinotus; dette er i det Væsentlige kun, hvad Gray mange Aar for har lært os; naar Swainson derimod opfører den nye Slægt, der sånderlemmes i Velutina, Coriocella og Chelinotus (strictius; med Sig. Tonganus, Q. & G. til. Typ.), som Part af de nacrerede, himmelvidt forskjellige Halio- lider: da skulle vi ikke beråve ham Æren for saaledes atter at have slaaet ind paa de gamle Conchologers urette, netop forladte Vei. Langt rigtigere har A, d'Orbigny op- fattet den sidste Gruppes naturlige Affinileter; i sin voy. dans V'Amer. mérid. 59%) har han indlemmet Cryptostomerne som en Underafdeling af Nalicidernes Familie, medens ,Lamel- laria, Mtg. og Coriocellaf heelt fjernes fra dem. Af saadan Mening ere ikke et Par nyere Forfattere, Adams og Lovell Reeve; i den malacologiske Deel af voy. of the Samarang>%1) synes disse Forfattere tilbåielige til at forene baade Marsenierne og Slomatierne i deres Familie Neritacea! — Forskjellige nye Arter, henhørende til denne Gruppe, som idvrigt ligger udenfor denne Afhandlings Formaal, ere efterhaanden blevne bekjendte; i andre Henseender kan vor Kundskab til den neppe siges at være bleven synderlig større. Endnu en tredie Gruppe staaer tilbage at omtale, den der til Typus synes at have H. neritoidea, L. Denne Linneiske Art synes ogsaa at have været Linnés Samtidige ube- kjendt, og forblev det endnu længe eller rettere er det maaskee endnu. Heller ikke kom nye Former til, der kunde gruppere sig med den. 1815 opstillede Rafinesque?”) en Slægts- 49) A Trecatise on malacology. p. 234 & 355. 50) Mollusques. 1835—43, p. 400. 51) Moll. by Adams and Lovell Reeve. 1848. p. 54. 52) ,Specchio della science o giornale encyclopedico di Sicilia. Palermo. 1814.£ teste ipso Journ. de Phy- sique. t. 89, p. 182. (1819.); først her tilsatte han, efterat Cuviers Anat. de Moll. var udkommen, Be- mærkningen om Ligheden med Sigaret, Cuv. (cf. Rang.) Uden Forandring er Slægten gaaet over i Diet. sc. natur. t. 32 p. 260 (1824. Blainville), i Blain- ville man. de malac. p. 467; i Rang abrægé. 1829. (appendix p. 375.) REE. - form, Oxynoé, men med saa mangelfuld Characteristik, al del vanskelig med Sikkerhed lod sig afgjåre, om det var en feilagtig — eller mangelfuld — characteriseret Marsenieform eller maaskce et fra denne forskjelligt og aldeles nyt Dyr, hvad, hvis Gjælleforholdet skulde være riglig opfaltet, vel skulde være muligt; men maaskee beroe disse ,branchies margi- nales striées transversalement£ paa en lignende Feiltagelse, som den Cuvier gjorde sig skyldig i ved sin Sigaret ”); Kappen er »Æælargi en deux ailes latéralesf og Dyret synes herved at blive lig Vanicoro-Dyret, saaledes som vi kjende det fra Quoy og Gaimard. Dr. Beck havde allerede tidligere gjort mig opmærksom herpaa, samt bemærket, at ifålge Skal- forholdene Oxynoéæn vel kunde være begrundet paa en med Linnés H. neritoidea con- generisk Form; iåvrigt kunde Muligheden ikke benægtes af, at der til Grund for denne sidste vel ogsaa kunde ligge en Velutina %%). De Forfattere, der have behandlet Middel- havets Molluske-Fauna, omtale derfra ingen Vanicoro. Mulig falder da Rfq.”s eneste Form, Oxynoé olivacea, der er fra Middelhavet, sammen med Linnés H. neritoidea, for hvilken intet Hab. er angivet. Ethvert Materiale til nærmere Bestemmelse mangler, og dette Spørgs- maal maa saaledes overlades kommende Undersågelser til Afgjårelse. Rafinesques Oxynoé, som af alle Forfattere %%%) har været anseet for en Slomatia, Hill. (Cryptostoma, Blv.), kun af Couthouy ?%) for en Marsenieform, er idetmindste en fra begge disse heelt forskjellig Slægt, sandsynligviis med H. neritoidea, L. til Typus. Denne Rafinesques Slægtsform ansee vi alter for = Vanicoro, Quoy & Gaim. 5"); senere har denne faaet forskjellige andre Navne, der som Synonymer gaae ind under samme ; den er saaledes af Gray 1839, 1841 kaldet Merria 52), +) See den anatomiske Undersågelse (næste Afsnit). ++). Adskillige nordiske Forfattere synes saaledes med Chemnitz (X. p. 306) at antage Linnés I. neritoidea opstillet paa den meest bekjendte nordiske Velutina. [Denne Nordens Form synes først omtalt af Olafsen og Povelsen (Reise gj. Island. IT. 1772. p. 1017. G. Olnbogaskjel), der ansaae den for Linnes Patella neritoidea (som er en Crepidula). Miller optog i sin pd. 2873 fra Olafsen denne usikkre »Pa- tella testa ovata, apice subspirali obtuso", som han dog ikke ansaae for Linnés P. neritoidea; medens han efter Autopsi optog den samme Form som Bulla velutina (pd. 2922) og lod den afbilde for Zool. Dan. (T. III. p. 32. t 102, f. 1—4); det samme Dyr var af O. Fabricius (Fn. Grånl. p. 390) blevet beskrevet som Helix haliotoides, L. og figurerer under dette Navn endnu for 3die Gang hos Muller (pd. 2900). Mohr (Forsåg til en islandsk Naturhist, 1786. p. 138) gjør først opmærksom paa hiin, Olafsens væsentlige Feiltagelse.] i) Ligeledes af Gray i Proc. z. soc. 1847. p. 150. 53) Boston Journ. II. (Jan. 1833). p. 90. t: 3. f. 16. 54) Voy. de PAstrolabe, Mollusques, I. (1834) p. 239, pl. 66 bis f. 20 — 22. 55) Merria fårst i Beechey, voy. zool. p. 137. Senere findes denne ligesom ogsaa Nioma-Benævnelsen benyttet i de forskjellige Udgaver af Syn. Br. Mus. I Proc. zool. soc. 1847. p. 156 trækker Gray dem som Synonymer ind under Vanicoro, Q. & G. [Efter Agassiz, Nomenclator (og Hermansen, ind. gener. malacoz. prim.) skal Nioma derimod være en Trochoidé. Er det Grays mindre stringente Udtryk ,pedal appendages" (cf. Merria I. c.) der er Skyld i denne Vildfarelse?] 16 af Gray fremdeles 1840 tildeelt Navnet Nioma %); det er Swainsons Leucotis (1840) 5%) og endelig Recluz Narica (1844) 57). Vi have saaledes hcr seet 3 Linneiske Arter, som blive Typer hver for sin eien- dommelige Slægt; alle 3 Slægtsformer ere blevne begavede med et rigelig Antal af Navne; hvilke af disse maatte Videnskaben nu vel vindicere sig? Forfatterne have herom ikke været ganske enige. For den forste Gruppe foreligge Benævnelserne Sigaret, Sigaretus ”), Cuv. (1799), Lamellaria Mig. (1811), Marsenia Leach (1819), Coriocella Blainv. (1824), Cryptlothyra Mke. (1830) og Chelinotus Sw. (1840). Benævnelsen Sigaret, Sigarelus forkaste vi som fra forst aldeles ubereltiget og derlil vildledende; om Forkastelsen af Benævnelsen i denne Betydning d. e. for denne Gruppe have Forfatterne ogsaa saagodtsom været enige. Vilde man bevare Navnet Lamellaria for en Dyreform, maatte det vel blive for den fårste og typiske Mig.'ske Art, allsaa for en Pleurobranchusform, og som et Subgenus af denne store Slægt kom Lamellaria da til at falde sammen med Oscanius eller Cleanthus, Leach. Baade hos T. Brown %) og i Grays tidligere Arbeider er Benævnelsen Lamellaria (,,Lami- naria”) 7”) beholdt omtrent i denne Forstand. Benævnelsen Marsenia derimod, som paa 56) Swainson, a ireatise on malacology. p. 346. —= Leucotus, Sow jun., conch. Man. ed. 2 p. 172, 57) teste ,,d'Orb. Moll. Cub. Il. 1841 og Paleontologie frangaise II. p. 170.” Recluz, Revue z0ol. 1844. p. 4 & 47. (Monogr.) x) Anatomie comp. I. cinquiéme tableau. 58) Illustr. of the conchol. of Great Brit, and Ireland. 1827. xx) London medical repository. 1821. p. 232. Gray, a natural arrangement of Mollusca according to their internal structure. Ordo IV. Trachelobranchiata. a) 1. Sigaret. 2. Cryptostoma. b) 3. Velutina. 4. Capulus. 5. Stomata. (sic!) Ordo V. Monopleurobranchiata. 1, Umbrella. 2. Pleurobranchus. 3. Laminaria: (sic!) Zoolog. Journal. I. (1825.) p. 427. Gray, on the Genus Sigaretus and Cryptostoma. BeggeSteder skriver Gray, som det synes, ved en Feiltagelse Laminaria (,,Mtg.”) 5), øg mener tillige, at der fordenne, af Lamouroux til en Alge forlængst bortgivne Benævnelse, egentlig burde substitueres en ny. - BeggeSteder synes han dog at ville have Benævnelsen bevaretfor Pleurobranchus Former. — Senere (Proc. z00ol. soc.1847. p.163. No. 325, 326) har han draget Laminaria og,,Lamellaria, B. Mtg.f ind som Synonymer under Pleurobranchus, medens Lamellaria (,a, Mig.) fremdrages som Benævnelse for de Former, for hvilke vi her vilde bevare Navnet Marsenia. (Med Navnet Lamellaria staaer Slægten ogsaa i den, ?) Dette Navn dukker atter op hos Clark, on the Conovulidae etc. (Ann. 2 S. VI. (1850) p. 451.) 17 Grund af Forholdene rigtignok i flere Aar kun kunde være bekjendt for Faa udenfor selve England %), men dog ved Oken allerede siden 182759) havde været Videnskabens Eiendom, mene vi med Relte at kunne gjåre gjældende for denne Gruppe, saaledes som det alt er gjort af Wood%) og Beck, Lovén, der tidligere), ligesom Ferussac?), Johnston”) og som Gray nu, adopterede Benævnelsen Lamellaria, Mig., og som Synonymer derunder ind- drog de andre Slægtsnavne, har senere'”) bragt Navnet Coriocella, Blv. i Anvendelse for disse (typiske) Former, og for en ny temmelig afvigende beholdt Slægtsnavnet Lamellaria. Delte er vistnok en uberettiget og urigtig Fremgangsmaade; selv afseet derfra, at Slægten Coriocella oprindelig er begrundet paa en feilaglig Characteer og forst med den Cuvierske Rectification lod sig antage, — saaledes som Philippi'?) virkelig har gjort, — ere de Blain- villeske Corioceller dog atypiske Former, og denne Benævnelse turde derfor mindst komme til Anvendelse for de reent-typiske, tidligst kjendte Arter af denne Slægt. — Menkes Benævnelse Cryptolhyra er som overflådig ogsaa forkastelig; Swainsons, der er grundet påa en Art, nærbeslægtet med Coriocella nigra, Blv., i alle Tilfælde kun at bevare for et Subgenus. É For den anden Gruppe, den, der til Typus har Helix haliotoidea L. havde, som oven for viist, forst Hill og Brown opstillet Slægten Stomatia (1752), Klein (og Martini) senere Catinus (laclis) (1753), Meuschen Auriformis (1787), Bolten (og Linck) Sinum (1798); til samme eller lignende Former ståltede sig endelig endnu Sigaretus, Lmk. (1799) og Cryp- tostoma, Blainv. (1818). Til at forkaste den fårste af de anfårte Benævnelser er der aldeles ingen Grund; Helblings %) Stomatia er langt yngre og maa fålgelig afstaae Navnet. I sine . IV Bind af figs. of molluse, anim. (1850. p. 75Y ledsagende, Text. Naar Gray her som hist for sin Lamellaria iåvrigt citerer ,,Lamellaria a, Mtg.”, da er delte urigtigt; Marsenierne ere netop 2den Section af Mig.'s Lamellarier. =) For Blainville, der i England havde undersågt adskillige nye Molluskeformer, og egentlig der opstillede Cryptostomaslægten (see ovenfor), synes Benævnelsen at maatte have været bekjendt. 59) Isis, 1823. II, 460. 60) Ann. and mgz. of nat. hist. 1X. (1842.) p. 455 & 527. i 61) Amtlicher Bericht ub. die 24 Versamml. d. N, u. A. in Kiel 1846. p. 116. 6?) Index mollusce. (1846.) p. 15. 63) '"Tableaux systématiques des anim. moll. 1822. p. XVI. 4 Sous Ordre, Adélodermes, Fer. IL Fam. G. 1. Sigaretus, Lmk., Schw. Adelobranches, Dum. ' Aplysia, Ok. É Lamellaria, Mig. les Sigarets. ag : 3 3. 2. Cryptostomus (sic.) Blv. G. 3. Lamellaria, Mtg. L. Tr, XI. Forfatterens Mening er iåvrigt ikke meget tydelig udtrykt. 67) Ann. and mgz. of natur. hist. 1836. p. 229. 65) Ofvers. Vetensk. Ac. Handl. 1847, p. 192. 66) Enumeratio molluse, Sic. II. (1844.) p. 142. 67) ,Beitråge zur Kenntniss neuer Conchyhen? i Abhandl, einer Privatgesellsch. in Båhmen. IV. (1778) p. 124, 3 18 senere AÅrbeider har Gray ogsaa fulgt denne Fremgangsmaade, (medens han for Helblings Stomalia atter har fremdraget Benævnelsen Stomax, Mtf.). Af de åvrige Benævnelser har man neppe forsøgt at vindicere andres Ret end Lamarcks og Blainvilles "); Lamarcks have nyere Forfattere i Almindelighed [Brown%), Deshayes?2), Philippi ), van der Hoeven&9) 9. f1.] meent at burde beholde; Hills Stomatia har, som anfårt, et Par Decenniers Prioritet; des- uden mene vi at have givet tilstrækkelige Grunde for i alle Tilfælde at udelukke Lamarcks Benævnelse, idet vi have viist, hvilken Forvirring delte Navn allerede har fremkaldt. Benævnelsen Cryptostoma maa bortfalde af lignende Hovedgrund som den Lamarckske. Om den tredie Gruppe kunne vi endelig fatte os i stårre Korthed; det er den, der sandsynligviis maa have Helix neritoidea, L. til Typus. Slægten Oxynoé, Rfq. (1814). der her antages opstillet paa en idetmindste med hiin Linneiske Art congenerisk Form, maa blive staaende, og de mange andre Benævnelser gaae ind som Synonymer under den; saa- ledes synes altsaa Slægtsnavnene Vanicoro, Q. & G. (1834), Merria Gr. (1839 & 1841), Nioma Gr. (1840), Leucotis Sw. (1840), Narica Recluz (1841) at komme til at udgaae af Systemet eller idetmindste for Oieblikket at maatte udstryges som uholdbare Slægts- benævnelser. Efterat nu Stomatia (HilD-formerne ere fjernede som henhørende til Naticidernes store Gruppe, efterat ligeledes de meget forskjellige Oxynoider (= Vanicoridae, Gray) ere udsondrede, bliver Marseniernes Afdeling tilbage, en lille, men vel begrændset Gruppe, hvis anatomiske og zoologiske Forhold de tvende fålgende Afsnit i denne Afhandlingtskulle behandle. Adskillelsen af disse 3, paa Grund af en-flygtig Overcensstemmelse i Skalform- forhold hidtil sammenblandede Grupper skyldes fårst den nyeste Tid (Gray, Q. & Gaim., Lovén), men synes saalidt at være bleven Videnskabens almindelige Eiendom, at det nyeste (1850) storre generelt-zoologiske Arbeide, van der Hoevens?”), endnu sammenhober dem i een og samme Familie og det endnu med flere aldeles uforligelige Former. Her er Cuviers Standpunkt endnu ikke overvundet, og Sigareterne staae systematisk endnu uforandrede som 2 Decennier tidligere %=), 5) Atter at gjåre Benævnelsen Catinus gjeldende, er aldeles urimeligt; saadant er forsøgt i en ,,Forteg- nelse over Biskop Fabricius's efterladte Naturalier.£ Kbhvn. 1824, p. 71. (Catinus haliot.) [Trykt efter Fabricii Ms.) £ 68) Enumeratio molluscorum Siciliae. I. (1836) p. 165. I. (1844) p. 142. — Abbildungen u. Beschreib. I. 69) Handbuch der Zoologi. I. p. 764. ++) Ogsaa hos Nyst (Mém. des savans étrangérs par Pacad. roy. de Bruxulles. XVII (1845) p. 437) ind- befatter ,,Fam. Sigarets, Cuv.Y Slægterne Natica, Ads.!!!. og Sigaretus, Lamk.!!! [Adansons Natice, Natica er som hans dvrige Slægter væsentlig opstillet paa Dyret selv (cf. Ads. p. 82); af Slægtens 19 Dersom det ved den foregaaende Undersågelse, hvortil Materialet, paa Grund af den meget spredte, tildeels vanskelig overkommelige Litteratur, kun langsomt har kunnet biive skaffet tilveje og ligesaa langsomt har kunnet sammenarbeides, dersom det ved denne skulde være lykkedes mig endelig at have bragt et Spørgsmaal til Hvile og Aføjårelse, som for mig — og jeg troer for enhver videnskabelig Malacolog — har stillet sig som et af de vanskelige, da staaer her endnu kun tilbage for mig at aflægge en Mand min Tak for den beredvillige, uforbeholdne Hjælp og Underretning, han ved denne som ved saa mangen anden Leilighed har ydet mig; kun ved vor udmærkede Malacolog, min Lærer og ældre Ven, Dr. philos. Becks Hjælp har det været mig muligt fuldeligere at klare enkelte af de i det Foregaaende afhandlede og nedenfor under Omtale kommende Spårgsmaal. Mala- cologien har i Dr. Beck, hvem Sygdom i adskillige Aar har sat ud af Stand lil Forlsæt- telsen af sine Arbeider, desværre tabt en af sine grundigste Dyrkere. 4 Arter er le Fossar den fårste og dertil den eneste, hvis Dyr han har kunnet undersøge. Bruguiére (E. m. Hist. nat, des vers I, (1789) p. XVI) og efter ham Lamarck have derfor handlet urigtig i at op- stille en Slægt paa Ads.'s 2den Art, la Natice (som er = Nerita collari ornata Ch. V. t.187, f.1895, a,b — Nat. collaris, Sow. Catal. Tankerv. p. 47); derved ere Gray og senere Philippi atter blevne nådte til for le Fossar at danne Slægten Fossarus. (Flemings (br. an, 1828 p. 312) Cyclostrema er opstillet paa en med le Fossar congenerisk Art (Turbo zetlandicus, Mtg,), er altsaa =— Fossarus, Gr. Ph., men der- imod aldeles forskjellig fra Cyclostrema, Marryatt. Linn. Tr. XIN. (1817) p. 338!!1) Slægten Natica, Brg., Lmk, er senere deelt i adskillige Genera og Subgenera; det vilde vistnok være rigtigt for disse Former saaledes aldeles at udstryge hiin Benævnelse, som virkelig her kan undværes, og da, som oprindelig, tilbagefåre Benævnelsen Natica paa le Fossar; Natica, Ads. blev alt= saa — Cyclostrema, Flem. (nec Marryat) = Fossarus, Gr., Phil.] 32 Anatomiske Undersøgelser. De mikroskopiske Undersågelser ere i Almindelighed anstillede ved en Forstårrelse af 250 og 100 Gange (diam.); en Forstårrelse af c. 450 Gange har sjelden været anvendt; den højeste, men kun i ganske enkelte Til- fælde ånvendte Forstårrelsesgrad, over hvilken jeg har kunnet byde, var c. 550. 11. Anatomiske Undersøgelser. A. Marsenia, Leach. (Hertil Tab. I). Trende Anatomier foreligge hidtil af Dyr, henhårende til Marseniadernes Familie; den ene og ældste (1817) er Cuviers”), en Undersågelse, vistnok mindre nåiagtig end noget af hans åvrige anatomiske Arbeider. Med Hensyn til den specifiske Bestemmelse af det Dyr, Cuvier har havt for sig, da frembyder denne store Vanskeligheder, er maaskee uden Raadsporgen af selve de anatomerede Stykker, hvis disse endnu existere, endog- saa umulig. (Om hans Exemplarer hidrårte fra Matthieu og saaledes vare fra Isle de France, eller vare Senegalske, lader sig af Afhandlingens Ord neppe bestemme. Af Cuviers tidligste Bemærkninger over denne Dyrform, i Bull. de la soc. phil. (cf. og Mem. p. 3), see vi, at den fandtes i det længe får Cuvier grundede Pariser Museum (,i| existait au mus. d'hist. nat.£); sandsynligviis var den ikke eliquetteret, og Cuviers Localitelsangivelse en blot Gisning; (Udtrykket ,il vient de Senegalf i Modsætning til de foregaaende Imper- fecter er neppe tilfældigh. Senere (Mém. p. 5) har han havt Exx. fra Isle de France til Undersøgelse. — Gray paastaaer (Proc. zool. soc. 1847 p. 143), at Cuviers Sigaret efter authentiske Exemplarer er den samme Form, som Blainville beskrev som Coriocella nigra. Da Blv. 1824 første Gang publicerede samme, angiver han den som ikke afbildet. Cuviers Afhandling er ledsaget af Figg., og Blainville maa saaledes have anseet begge Former ») Cuvier, anatomie des Moll. — Mém. sur PHaliotide ou oreille de mer, sur le Sigaret, sur le genre Patella et ses demembremens savoir ctc. p. 2—6. pl. I. f. 1—8. Mundpartiet, angiver Cuvier flygtig, skulde ligne Buccinens; Figg. oplyse i saa Henseende Intet, ere vel snarest temmelig vildiedende. Fordéielsesorganerne ere i det Hele aldeles feilagtig fremstillede, anus angives og afbildes endogsaa beliggende mod venstre Side! Øinene opfåres som beliggende paa den indre Rand af Fålehornenes Basis!! — Der hersker desuden i de Afhandlingen indledende Bemærkninger en Mangel paa Skarphed i Udtrykkene, ligesom i de vedfåiede zoologisk-critiske Angivelser en saa betydelig Mangel paa Accuratesse, som den vel kun sjelden findes i Cuviers Arbeider. 24 som indbyrdes forskjellige, hvad de efter Sammenligning af de Cuvierske med den senere publicerede Blainvilleske Fig. (Manuel de malacol. pl. 42. f, 1) i Virkelighed ogsaa synes. Beskrivelserne ere hos begge Forfattere for ufuldstændige til deraf med Bestemthed at udlede deres Forskjellighed eller Identitet; Cuvier anfårer, at hans Exemplarers Farve i levende Live maa have været fort brune”, Régne animal raadspårges forgjæves i denne Anledning; det skulde dog synes af Opfårelsen af Coriocella ved Siden af Sigaretus, tilmed med den Note, at der virkelig er en Skal tilstede, — at Cuvier har undersågt den Blain- villeske Form og fundet den forskjellig fra den, som han selv først havde anatomeret. Dersom ikke paa den ene Side den Cuvierske Afhandlings tydelig udprægede Utilforladelighed baade i Text og, som del ikke mindre synes, i Figurer, stillede sig iveien for enhver derpaa bygget Slutningsfålge, og paa den anden Side ikke enhver Benægten af den mu- lige Forekomst af en mere borealsk præget Form paa de af Cuvier angivne Localiteter, ved vor ringe Kundskab til Familiens geographiske Udbredning, maatte synes umoden, kunde man næsten fristes til at ansee denne Form for middelhavsk, og nærmest som = den delle Chiajeske Sigaretus Adansonii, Det var endelig ikke umuligt, at Fig.1 & 2 hos Cuvier fremstillede en, Fig. 3—8 en anden Art. Den anden af disse Anatomier, Blainvilles%), er noget yngre (1827); den er noget mere udført, og har temmelig riglige Angivelser af Hjertels, Fordbielsesorganernes, Nerve- systemets Leie og Formforhold; men er idvrigt ligeledes temmelig fuld af betydeligere Feiltagelser. De Dyr, paa hvilke Blv. anstillede sin Undersøgelse, hidrårte fra de engelske Kyster (Canalen), og vare ham meddeelte af Dr. Leach; Blv. ansaa dem som dannende en ny Arl, Sigaretus convexus (see næste Afsnit). Næsten samtidig: (1828) med foregaaende er den 3die og maaskee bedste af disse tre lidet betydende Analomier; det er delle Chiaje's%%). , Tungen (d. e. Raspepladen), kun netop nævnet hos Cuv. og Blv., er her taalelig beskrevet, begge laterale saavelsom Median- landen omtales (og afbildes!) %%%). Den haarde indvendige Mundbeklædning omtales som en =) Dictionn. sc. natur. T, 49. art. Sigaret. (p. 105). Blv. reproducerer Cuv.'s ældre (cf Bull. soc. Philom. 1799 no. 31 p. 52) Angivelse af Gjæller mellem Kappe og Fod, og sammenligner udtrykkelig dette Forhold med det hos Patellerne; Fremstl- lingen af Mundbygningen er meget forvirret; Mundens Hornbeklædning (som Cuvier har overseet) synes han at have fundet, men anseer den for stærke Muskelpartier til Tungen ! xx) Memorie sulla storia ce notomia degli animali senza vertebre, III. p. 216. pl. 47. ,,f. 5, 18, 21.£ (desuden 10, 11. 19, 20). XX) Fig. 19 paa pl. 47 hos delle Chiaje fremstiller Tandbevæbningen af ,,Helix neritoideaf; f. 10 og 11 Mundens Hornbeklædning (ef. p. 203). Hvad delle Chiaje mener med den ,,mediano lungo ed acuminato cirro, che é inserito nel principio del canaletto o sifone conducente nel cavo branchiale” veed jeg ikke, Fig. oplyser i saa Henseende aldeles Intet. 25 cartilaginds tolappet Plade; Hjertet beskrives; den ,appendice ovale£, der omtales til V. branchialis, synes at være den mistydede mindre Gjælle, og deraf den tilsyneladende Afvigelse ved den enkelte Gjælle. Bag anus- skulde findes nogle ejendommelige Kjertler, og Genitalaabningen (han havde kun 1 Ex., en 2) fortsælte sig i en ,matrice tubulosaf, der bagtil gik over i en oviduct, der begyndte ligesom indsænket mellem Leverlapperne. Endelig berører han Tilstedeværelsen af et Vandkarsystem, et Punkt, paa hvilket vi længere nede i denne Afhandling ville komme tilbage. Den Art, delle Chiaje har undersogt, synes forskjellig fra de andre hidlil beskrevne Middelhavsarter ; den er min Marsenia neritoidea (delle Chiaje). Hvorledes Philippi”) har kunnet citere delle Chiajes H. neritoidea til Sigaretus haliotoideus, L. er mig næsten ubegribeligt; den anatomiske Beskrivelse maa han aldeles ikke have gjennemlæst, ligesaalidt som confereret med Figuren. Kilden til hans Vildfarelse er formodentlig at såge i delle Chiajes Udtryk, ,conchiglia solida, la spira — esterna gialliccia e la inlerna perlaceaf. Nogle enkelte overfladiske anatomiske Bemærkninger, denne Gruppe vedrørende, forefindes endelig ogsaa i Quoy & Gaimards Reiseværk ==). Det Materiale, med hvilket mine anatomiske Undersøgelser have været anstillede, ere nogle faa, ikke ret store (Længdediameter fra 13 til næsten 227”) Individer, tilhårende Universitetets zootom. Museum, hvilke Prof. Eschricht med sædvanlig Redebonhed havde stillet til min Disposition; de vare alle fra Middelhavet. De 4 hørte rimeligviis til M. perspicua (L.) (Corioc. perspicua, Philippi); Beskrivelsen hos Philippi er saa ufuld- stændig, al den specifiske Bestemmelse, naar samme, som her, skulde hentes fra hiin, allid maa blive meget usikker; den nedenfor givne udfårlige Beskrivelse af Skallen til den af mig anatomerede Art, vil vel allid sætte kommende Undersågere istand til at gjenkjende det Dyr, jeg har havt for mig, og som jeg ikke med fuldkommen Sikkerhed tår erklære for Linnés og Philippis Art. De 2 andre Stykker stemmede i Dyrets Formforhold saavel som i anatomisk Bygning saa nær med de til den nysnævnte Art hårende Individer, at de næsten kunde .gaae kun som Varieteter af samme; de ere imidlerlid i Skalforhold saa bestemt udprægede fra hiin Art, ligesom og fra hinanden indbyrdes, at de visselig maac holdes sondrede som særegne Arter; af hver har kun eet Exemplar staaet til min Raadighed, og det er derfor vel muligt eller rettere rimeligt, at idetmindste en og anden mere minutieus anatomisk Forskjellighed kan være undgaaet min Opmærksomhed. Den ene af %) Abbildungen I. (1844). Sigaret. p. 2. xx) Voy. de V'Astr. Moll. I. p. 218. At. t. 66, f. 4—8. 26 disse Arter synes nu efter Skalforholdene at være Helix neritoidea, d.”Chiaje og vil nedenfor findes udforlig beskreven under denne Årt, uagtet jeg ikke kan nægte, at der fra Anatomiens Side muligviis lod sig reise megen Tvivl om Rigligheden af denne Identifi- cation; men d.'Ch's. Exemplar var en 9 og mit en å (Ex. var meget lille), og det er for- nemmelig i Generaltionsorganerne, at denne Art synes. at frembyde særlige Afvigelser. Den anden Art er upaatvivlelig ny, og vil nedenfor findes nærmere beskreven som M. zonifera (mihi). Den fålgende Fremstilling vil give et Fælledsbillede af de anatomiske Forhold hos disse forskjellige Arter; de ubetydelige Forskjelligheder imellem dem, der hist og her ere fundne, "ville blive angivne ved de forskjellige Organsystemer. Enduu skal jeg kun bemærke, at det bedst vedligeholdte samt største af de Exemplarer, der have staaet til min Raadighed, var det, paa hvilket jeg har opstillet Arten M. zonifera; paa det ere flere Forhold, der tidligere vare mig tvivlsomme, blevne constaterede. Af den lille Mars. latens, Strom, har jeg kun kunnet undersoge Mundparliet. For Dyrencs almindelige Formforhold henvises til denne Afhandlings 3die Afsnit. Muden. Huden paa Marseniernes Rygside omslutter Skallen temmelig nåéie og udbreder sig som en fremstaaende, flad, nedadbåiet Bræmme fortil ud over Skalranden, til Siden og bagtil paa samme Maade ud over sidste Skalomgangs Convexitet. Denne Bræmmes Underflade gaaer forlil over i den Skallens Indside beklædende og skalafsættende Tyndkappe, medens den til Siden og bagtil fortsætter sig som en tyndere, mere gjennem- sigtig Hududbredning, der taber sig over i den åverste Flade af Dyrets Fod. Fodens Rod sees saaledes (Dyret betragtet fra Underfladen) bagtil og til Siderne omgivet af en finere, noget convex-fremdrevet Hudbræmme, beliggende indenfor den tykkere, mere plane og nedadbåiede ydre Hudbræmme"). Efterat have med en smal, blåd, fremspringende Kant nedad lukket lidt af Skalaabningens vide Mund, standser hiin Udbredning til begge Sider der, hvor Gjællespalten begynder, strækker sig altsaa paa venstre Side lidt længere frem end paa håire. Den — som anfårt — over sidste Skalomgangs Convexitet formede Hud viser sig stribet af temmelig tykke, svagt fremstaaende, næsten parallellåbende, tilsyneladende udeelte Linier, der hyppigst ere brunlige og adskilte ved lysere Mellemrum; stærkest fremtræde de mod Siderne henimod den skarpe Rand, hvormed denne Hud træder frem fra Skallen, idet den — som ovenfor angivet — lukker lidt af dennes Mund. Linierne ere indad parviis forenede, udad vige de ganske lidt fra hinanden, idet de tillige 1) Tab. 1. fig. 1”, bestandig blive svagere. Betragtes Dyret fra Underfladen, sees disse Linier forrest med en Retning forefter, længere hen paa Siden udad rettede og bagtil bestandig mere bagud- reltede, indtil de bageste fra begge Sider mådes paralellåbende med Dyrets Længdeaxe. Under Mikroskopet sees hver bestaaende af et Bundt temmelig tykke, noget flade, parallel- låbende, udeelte, glatte Traade, som udefter blive tyndere, og ofte der sees noget slange-— bugtede; udimod den ydre Kappebræmme tabe de sig, imedens de her tillige sprede nogle af deres Traade. Hverken ved Injection (paa hvis Resultater jeg idvrigt ved denne Undersågelse aldeles ikke tør stole) eller ved Mikroskopet have Kar været at opdage i dem. Denne Stribning, saa tydelig paa den ydre nedadvendte Flade, sees paa den indre mod Skallen vendende, fuldkommen glatte Hudside, kun svagt gjennemskinnende ; den er altsaa ikke det, man kunde have antaget den for, det ydre Udtryk for Striberne paa den indvendige Skal. Det er sikkerlig den, der har forledet Cuvier) og senere Blv. til hos disse Dyr at antage Tilstedeværelsen af udvendige Gjæller under Kappen. Stribningen af denne Hududbredning synes, skjøndt intet Sted omtalt og afbildet kun hos Cantraine [M. Audouini (C.)], at være characleristisk for alle ægte Marsenier; den iagttages meget tydelig baade hos M. latens og M. producta. Huden paa Ryggen er tyk, jævn eller svagt knudet; jeg havde først troet heri at kunne see et Kjonsmærke, meent, at Hannernes Hud ved den sidste Egenhed skjelnede sig fra Hunnernes; saadant synes imidlertid ikke at være Tilfældet; af 3 &, som bestemt tilhårte samme Art, havde den ene en fuldkommen glat, de 2 andre en svagt knudret Hudoverflade. Skallen kan tydelig fåles, men ikke sees gjennem Huden; kun dens almin- delige Omrids tegne sig bestemt udvendig. Endnu tykkere end hos Middelhavsarterne var denne Hud hos M, producla, medens den hos M. latens derimod er meget tynd. — Huden, som allerede for det blotte Oie viser en Mængde spredte lysere Puncter, sees under Mikroskopet sammensat af stérre og mindre rundaglige eller uregelmæssigt kantede Celler med mellemleirede Kjærner og Elementarkorn; disse Urdele ere samlede og tæt sammen- %) Bulletin des sciences par la Soc. Philomatique. 4to Paris no. 31. (Vendemiaire an VIII = Octb. 1799) p. 52. »Sur Panimal du Sigaret. (Helix haliotoidea, L:)€. Ce mollusque est du nombre de ceux, qui paraissent d”abord nuds, c'est å dire dépourvues de coquille, et qui cependant en recélent dans Pépaisseur de leur manteau. Au premier coup d'oeil il ressemble a une large limace ou mieux encore å un doris, qui maurait point de branchies sur le dos. Il est ovale, convexe, lisse et son manteau déborde son pied tout autour; sous ce large rebord sont des vaisseauv , qui paraissent destinées å& la respiration; la téle est sous la partie antérieure du manteau, applatie et portant deux courts tentacules; å son cåté droit sort la verge, qui est grosse et longue; la coqulle est dans le manteau sans adhérences comme Pos de la seiche, mais les viscéres se moulent dans la spirale”. 4 trængte som mørkere Plelter eller Streger; i de mellemleirede Partier er Huden tyndere og rigere paa Kjærner; hist og her, især ud imod Skalranden, sees enkelte finere Traade; rigeligere derimod optræde Traadelementerne i Kappebræmmen, hvor de deels ligge circulairt, deels låbende mod Randen, og saaledes krydse hinanden. Overalt i Huden sees større og mørkere-farvede, uregelmæssigt kantede Celler (Pigmentceller)9). Skal. Gjennemskjæres Huden, måde vi strax indenfor samme Skallen, for hvis almindelige Formforholde vi henvise til det folgende Afsnit. Pletterne for Muskelinsertio- nerne sees meget tydelig paa Skallens Indside, og hos alle de undersågte Arter beliggende påa samme Sted. i Skalstructur stemme Arterne alle væsenlig med hinanden. — Periostraket er hos dem alle stærkt udviklet, som sædvanlig stærkest paa sidste Omgang, især ud imod dennes Rand; det hænger temmelig fast til Skallen, er meget seigt, fuldkommen gjennem- sigtgt, for det ubevæbnede Øie glat. Ved en endog svagere Lindse vise sig tydelige Foldninger og Fortykkelser langs Skallens Tilvæxtstriber; imellem dem sees skraatlåbende, kun nær hine mere tydelige Tværfolder. — Skallen er meget sprød, gjennemskinnende, udvendig mere mat (vel formedelst Indvirknigen af Spiritus), indvendig er den glat, glind- sende, (dog har jeg aldrig seet den perlacea, kun med svag Silkeglands). Skallen syntes at vise en Structur, der nærmede sig den, som af Bowerbank%) er angiven for Skallerne af forskjellige Gasltræopoder; den synles sammensat af nogle faa Lag, der alter dannedes af tæt sammentrængte, parallellåbende, langstrakte, prismatiske Legemer, hvis Retning i de forskjellige Lag krydsede hinanden. Ved fortyndet Saltsyre, ja endog concentreret Ed- dikesyre oplåstes Skallen under stærk Opbrusning, hurtigt og fuldstændigt, ved den fårste næsten uden tilbageblivende organisk Rest, ved den sidste med et hindeagtigt, tilsyneladende structurlåst Residuum; naar Skaldele kun i nogle Oieblikke udsattes for de omtalte Syrers Paavirkning, uddroges en Deel Kalk, og det saaledes behandlede Parti viste sig da gjennemtrukket med Striber, hist og her utydelig sammenlåbende, og med utydelige, stjerneformige, indesluttede Figurer. Tyndkappen. Efter Borlttagelsen af Skallen sees den til samme nåie slut- tende Tyndkappeudbredning?), i sin bageste Deel tilvoxet til den underliggende Ægge- eller Sædstok samt Lever, fortil derimod dækkende Gjællehulen, og her med de tydeligt gjennemskinnende, næsten transverselt forlåbende, tilhæftede Gjæller,. ! Omfanget af hele 1) Huden glådedes; den uorganiske Rest oplåstes i fortyndet Saltsyre, Ammoniak tilsattes i Overskud uden paafålgende Bundfald (alts. intet p Ca indeholdt); derimod viste sig Uklarhed og senere Bund- fald ved Tilsætning af Oxalsyre, Bundfaldet oplåste sig atter i Saltsyre [altsaa (C) Ca]. ?) Froriep, Neue Not. no. 546 p. 276 (Ann. und Mgz. N. H. Febr. 1843). Syd bn Sr 2 29 sidste Vinding gaaer Tyndkappen over i en fortykket, flad, ligesom brusket Kapperand, hvis Underflade ligefra Columellarranden forom og til Spirets Begyndelse er fri (d. e. lader sig lofte i Veiret som en smal Kant); som en smal, ligeledes ligesom brusket, men med Underfladen tilhæftet Stribe sees den bagom under den store Levervinding låbende forbin- dende Fortsættelse af samme, fra hvilken en Forlængelse stiger opad den med S6ilen i Berårelse liggende Deel af Tyndkappen, hvor den umærkelig taber sig. — Paa- Tyndkappe- udbredningen sees desuden meget tydelige Muskelpletter; Tilhæftningsenderne af de Muskel- masser, der nemlig hæfte Dyret til Skallen, ere her, som hos Haliotis, Stomax (Mtf. 1810) o. fl. ei paa Columellaen, men fjernede fra den; og selve Muskelmassen er dertil ei, som hos hine, enkelt, men een til hver Side; ud imod håire Rand i en ringe Afstand fra det lille Spir sees saaledes en næsten lineair, halvmaaneb6iet Muskelplet; mod Venstre, men længere fortil, en lignende, men mere skraatlåbende, der bagtil skyder sig ud i en lille Forlæn- gelse; begge ere glatte, fremstaaende (især venstre), temmelig faste og resistente for Fålelsen.. Omhyllet af Testicular- og Levermassen, samt undertiden krydset af vas defe- rens, forfoålges den Muskelmasse, der danner den høire Muskelplet ned imod det håire Hjørne af Gjællespalten (for derfra vel at fortsættes ind i Fodens Muskelmasse); denne Muskel- masse bestaaer af 2 tykke, næsten senede Strænge, der opad ere låbne sammen i en stor Muskelplet, nedad blive smallere og der atter forenes i en trind Stræng. Til den venstre Muskelplet saaes flere tykke og udenfra (fra Foden) opstigende Muskelbundter, der i den øvre Spids vare ligesom tendinåse; lige umiddelbart under denne venstre Muskelplet findes den bageste Gjælles venstre Ende samt Hjertet"). Disse Muskler bestaae af tæt sammen- trængte, ikke bundlede Traade med mellem samme indsprængte, ikke ret talrige, langstrakte Celler med en oftest meget tydelig Kjærne. Gjællehulen. Gjennemklippes Tyndkappen nu langs sin håire Tilhæftnings- rand og slaaes til Side, sees begge Gjællerne og ved sammes venstre Ende Hjertet, tilhæftede til den tilbageslaaede Deel; tillige ligger da Gjællehulens Gulv blottet”). Gjælle- hulen er hos Marsenia temmelig rummelig, mere eller mindre hvælvet (efter Skallen), strækkende sig noget bagtil og til Håire hen under Forplantningskjertlen og Leveren; Hulens Gulv dannes af det musklede Diaphragma, der — som sædvanlig hos Gastræopo- derne — deler hele Legemelis Hule i 2 Caviteter, en vre og mindre, Gjællehulen, der udad communicerer med det omgivende Medium; og en stårre, nedre og bageste, der allevegnefra er lukket, men indeholder flere sig udad aabnende Organer. Gjællehulens Bund dannes af den skraat mod Hoire udvigende Ægge- eller Sædstok; mod dens dvre NØ ONØS ” = ), som derpaa lægger sig til Venstre henover 1) Philos. Tr. 1822. II. p. 497. — Ogsaa Dilwynn (Ph. Tr. 1823. II. p. 393) betvivlede hiin Sætnings Al- meengyldighed. 2) Tabstier5 3) Tab. I. fig. 5, 9, 10 a. 4) Tab. I. fig. 5, 9, 19 b. 5) Tab. I. fig. 5, 9, 10 c. 33 det, stiger ned paa venstre Side, omfattes af Spiserårsringen") for derefter al danne en Udvidning, som tildeels dækkes af Spyltekjertlerne; Fortsættelsen af Spiseråret sænker sig derpaa ind i Leveren. Heelt bagtil rager Raspeapparatets bagre Ende”) ud fra Mundpar- tiet, oprullet til den ene Side i en Spiral. Endelig sees da endnu bagtil og til høire Side flere Vindinger af vas deferens, af hvilke een eller to bestandig have efterladt et dybt Indtryk i Leverens forreste ovre Rand. Vi skride derefter til Betraginingen af de enkelte Organsystemer. Fordoielsesorganer, Hvad vi herom have at sige, indskrænker sig væsenlig til Mundapparatet og de deraf afhængige Dele. É Paa Hovedels Underflade sees den ydre Mundaabning som en lille Tværspalte, hvis Overlæbe harm en noget svag Båining med Convexitelen opad; ogsaa Underlæben har en i denne Retning vendende Convexilet, men med en Udranding i Midten. Fra denne Mund- aabning udgaaer opad en temmelig vid, opad og bagtil bestandig rummeligere Sæk, der oventil er krænget ind i sin Hule som et udefter aabent, noget smallere tillåbende, cylin- droid Ror; den ovenfor omtalte Krave er .det udvendigt-synlige Udtryk for denne Ind- krængning. Delte er Krængemunden (Rastrum), der iåvrigt frembyder fuldkommen de samme væsentlige Characterer som hos Tritoniadae (= Tritonium, M. = Buccinoidea, Cuv. p.p.). Den ydre Sæk, som altsaa, naar Organet er krænget ud, vil være den Deel af samme, der ligger Hovedet nærmest, er udvendig ved stærke Muskler hæftet til Hovedets Hud- bedækning samt til Foden; disse Muskler, der fungere som Retractorer, medens det er Krængemundens egne Kredsmuskler, der iværksætte Udkrængningen, ere paa hver Side, mere ovenlil een”), som er deelt i 2—3 Fascikler, der stige opad og baglil og tabe sig i Hovedels Sidedele; mere nedad og bagtil sees en flad, næsten horizontal, med en ringe Retning bagtil transversel Muskel %), som er stærkere paa håire Side og krydser et Par Nerveslammer. Nedenltil sees flere mindre, fra Foden udgaaende og bagtil insererede Muskler. Det omtalte Yderror, som ogsaa udvendig, især opad mod den i Inderråret ombåiede Deel, viser Spor af Tværfoldning, har indvendig efter hele sin Længde mange og tælstaaende circulaire Folder. Inderroret 5) er, som allerede bemærket, trindt, noget smalt tilldbende, oventil luk- 1) Tab. I. fig..9'x. Tab IT fir: 5 TOMTOS Ad. 3): 'Pab. T-fie: 5! Tab ok 5) 2cf. Tab: I. fie 10/42, (21) ket med det omtalle bageste Mundparti., medens den nedre Ende frembyder den egentlige, næsten kredsrunde lille Mundaabning, hvis indvendige Rand er meget fiint og sirlig furet; lige ovenfor den furede Rand bemærkes 2 modstaaende, fremragende, brunlige Kanter, der fortil stlode sammen i Middellinien; de ere de fremstaaende Spidser af Læbernes hornagtige Beklædning. Læbernes indre Flade er nemlig her, som hos saa mange andre Gastræopoder (især meget stærkt fremtrædende hos Aplysia, Haliotis, Chiton 0. fl.), næsten i hele sit bageste Omfang forsynet mnd en tyk hornagtig Bevæbning; matrix for denne er altid en glat fremstaaende Hudflade. Hos adskillige Gastræopodformer har denne Bevæbning, naar den er mere lateral og fastere i Structur, hele Udseendet af Kjæber ">, og saaledes (ogsaa hos vor Form, hvor jeg i Bægyndelsen virkelig var nær ved at ansee den for saadanne; den nåiere Undersågelse, deres derved tydelige indbyrdes Sammenhæng forlil, ligesom den fuldstændige Mangel af særegne Muskler til Bevægelse af den, lærte mig snart, at den ikke kunde: have Functioner som saadanne; den har vel kun den at beskylte Læbernes og Mun- dens indvendige Væg mod Raspepladens Tænder, samt tillige at afgive et fast, … usaarligt Ståttepunkt, hvorimod Fådemidlerne kunne trykkes, medens Tænderne paavirke dem. Hos Marsenien danner den afsondrede Hudflade ”) paa hver Side et fladt, lidt fremstaaende Parti, der mådes oventil i Middellinien; især fortil staae disse Partier med en svagt båiet Rand frem fra den nedenfor liggende Sliimhinde?”). — Selve Hornbeklædningen viser sig som to i Omrids ikke fuldkommen ægformige, med den spidse Pol skraat fortil og nedad rettede, efter Mundhulen båiede og. forholdsviis temmelig . store Pla- der”), der med de mod hinanden vendende, dvre, lidt ombåiede Rande ere oventil sam- mensmeltede, medens de nedre Rande ere adskilte ved et smalt Mellemrum. De ere temmelig faste, hornaglige, mod deres bageste Rand mere tynde og gulige (heelt ud imod Randen endog farvelåse), fortil meget tykkere. og sortebrune; denne forreste Deel staaer paa den udadvendende Flade betydelig frem fra den bageste og danner med denne en Fals, hvori optages den fremstaaende, ovenfor omtalte, forreste Rand af matrix. Hele denne tykkere Deel af Hornbeklædningen synes udad fri for nogensomhelst Tilhæftning og har en témmelig skarp nedre Rand, der kom tilsyne indenfor de furede Læber Sy Under Mikroscopet viste Hornmassen sig i sin stårre og tyndere Deel sammensat af yderst fine, tæt sammentrængte Traade; i den forreste tykkere Deel gjenfindes de samme Traad- 1) Cuvier (Mém.) anseer den ogsaa hos Haliotis for Kjæber; ligeledes Lebert (J. M. Arch. 1846. p. 449. t. XIII. fig. 20 aa). 2) Mad ETERN TS 3) Tab. I. Fig. 13%. 4) Tab. I. fig:17, 18. 5) Tab. I. fig. 11. 35 elementer, »men tykkere, hist og her noget opsvulmede og indbyrdes adskilte ved en amorph Mellemsubstants af Traadenes egen Tykkelse; her saaes tillige svage med Randen af matrix concentriske Linier; det var Tilvæxlstriber, fremkaldte ved Tilsætning fra den forreste frie Rand af matrix”). Vi have hidtil kun betragtet den forreste Deel af Mundpartiet og de til samme hørende Dele d. e. hele den fremstrækkelige Krængemund (Rostrum s. Haustellum); vi skride nu lil Undersøgelsen af det bagtil liggende, meget mere complicerede Stykke, den egentlige Mund ”). Det viser sig som en ægdannet Sæk, hvis forreste afstumpede Ende er hæftet til Inderrérets ovre Rand, hvis bageste ved flere Muskler er fasthæftet til Foden; under Krængemundens udkrængede Tilstand maa delte Stykke altsaa ligge i hiins bageste Deel, dens Hule maa fortil gaae over i Inderrårets Hule, det vil sige fortsælte sig over i Krængemundens Forende, medens den opad forisætter sig over i Spiseréret. Sækkens Væg er temmelig tyk, seig og musculås, oventil fortsælte endeel af dens Muskelbundter sig over paa Spiseroret, bagtil over paa Tungen. Sækkens Hule, den egentlige Mund- hule, udfyldes næsten ganske af et temmelig fast, musculåst Legeme, Tungen?), som bærer og bevæger Raspepladen. Forfatterne have (siden Cuviers Tid) i Almindelighed kaldet Raspepladen Tunge, og næsten intet Hensyn taget til dette, for hiins Virksomhed saa væsenillige, bevægende Apparat; jeg vil foretrække at kalde det hele Redskab med samt sin Tandbevæbning (Raspepladen) Tungen; den synes væsentlig at have samme Be- tydning som Tungen hos de fleste hojere Dyr, den at tjene Gribningen og Deglutitionen åy, Tungens Rod er bagtil og nedentil fåsthæftet til Mundhulens Vægge, oventil derimod fri; i sin forreste Halvdeel er Tungen i hele sit Omfang fri. Her som hos de fleste Gastræo- poder er den et mere eller mindre rådguulagtig, temmelig fast, resistent, noget fladtrykt- ægdannel Legeme, hvis fortil vendte Spidse oventil er noget fladtrykt; længere tilbage sees paa Siderne og oventil nogle horizontaltlåbende Vindinger (gyri), der ogsaa, skjåndt mindre tydeligt, viste sig udvendig paa Mundcavitetens Væg, især mere bagtil. Betragtet ovenfra viser Tungen sig som to faste, musculåse, fortil sammenlåbende og der tilsyneladende for- bundne Sidelegemer, der efter deres hele åvrige Længde ere forenede ved en tynd mellem 1) Ved Salpetersyre farvedes Hornbeklædningen stærkt guult; ved Syrer viste sig tillige en svag Opbrus- ning. Efter Glédningen blev en yderst ringe uorganisk Rest tilbage, denne oplåstes med Lethed i Salt- syre; tilsattes Ammoniak i Overskud og derefter Oxalsyre, blev Vædsken uklar. 2), "Fab ThosokoS 03140: 3)u Fab Shot 4) Middendorf (Beitr. zu einer Malacozool. Ross. I, (1847) p. 53) kalder en lille tveklåvet, karfuld Papil nedentil og bagtil i Chitonens Mundhule Tunge; det er en Slags Bitunge, der modtager en egen Nerve; tjener den Smagen? (Den minder om Bitungen hos Lemur 0. A.) 5) Cfr. Tab. I. fig. 11, 5% 36 dem udspilet Membran, som fortil ligger jævnhåi med Sidedelenes Overflade, bagtil derimod under disses Niveau"). Den åvre glalte Overflade af de to Sidelegemer bærer Raspepladens senere under Omtale kommende Vinger. Den mellem hine liggende membranåse Deel er fortil og bagtil tykkere i Substanis, dertil mere guulagtligfarvet; og disse, sammes forreste og bageste Deel, råbe saaledes mindre end den mellemste Tilstedeværelsen af den underliggende Cavitet; denne Deel af Tungen bærer den tandbevæbnede -Deel af Raspepladen. Borltages nu denne Membran, seer man den underliggende Hule; det er den forholdsviis store Lacune ?), som vi under forskjellige Former gjenfinde i saa mange Grupper af Gastræo- pod-Classen, og paa hvilken vi i en anden, senere folgende Afhandling særlig skulle komme tilbage. Hulen er smal, men dyb, idet den har hele Tungens Hoide; dens Gulv dannes af Mundhulens nedre Væg, d. e. af en Hud, der bestaaer af et Lag af Længde-, samt derover et Lag af Tværtraade; dens Sidevægge dannes af hine to Legemers mog hinanden vendende Sider; bagtil lukkes den af Mundhulens bageste Væg; de herværende slærke tværlåbende Muskelfascikler synes at slutte sig til nogle, der bagtil krydse Tungen og saaledes dække den forreste Deel "af Raspepladens Skede; — fortil syntes Hulen at lukkes ved de her sammentrædende Forender af de musculåse Sidelegemer; paa Tilstede- værelsen af det saddelformige Legeme (s. Onchidiopsis, Marsenina) ogsaa hos denne Gruppe var jeg, da denne Undersågelse anslilledes, ikke forberedt, og Tungens ringe Størrelse har sikkerlig ladet mig oversee samme; Exemplarer staae ikke mere til min Raa- dighed, påa hvilke jeg kunde overbevise mig om en Tilstedeværelse, paa hvilken jeg ikke kan tvivle, deels formedelst dette Legemes næsten almindelige Forekomst, deels fordi mine Papirer og Tegninger synes at angive Tilstedeværelsen af de med Sadlen i Forbindelse staaende Vinger ?), ligesom ogsaa en Bygning af samme, lig den, jeg har funden hos andre Former (see nedenfor). De Bevægeiser, lil hvilke Tungen kan være istand, maae fremkaldes deels ved de paa Mundhulens (og Tungens) bageste Deel hæftede Muskler, deels ved dens egne og eien- dommelige, der kunne forlænge og forkorte den samt foråge eller formindske dens Hoide; Betydningen af den i Tungens Indre tilstedeværende Lacune maa vel såges deri, at udåve en jævn Spænding mod Raspepladen under Tungens forskjellige Bevægelser. Til nogen selvstændig, af den dvrige Tunge uafhængig Bevægelse er Raspepladen ikke istand; om nogen selvstændig Fremstrækkelighed af samme, saaledes som endnu nyere Forfaltere 7) 1). Tab. I. fig. 12; fig. 15,16, 8. 2) Tab. TI. fig. 16 d. 3) Tab. I, fig. 16 y. 4) C. Vogt, zoolog. Briefe I. (1851) p.324. ,,diese Zunge kann aus dem Munde hervorgestilpt werden.— å 37 antage, kan her ikke være Tale; hos de her omhandlede, som hos saamange Gastræopod- former vilde Raspepladens ringe Tykkelse i og for sig allerede forbyde enhver saadan Anvendelsesmaade. Vi vende os til Betragtningen af Raspepladen (radula, rastellum), dette mærkelige Organ, som endnu indtil den seneste Tid var forbleven Anatomerne næsten ganske ube- kjendt. Uagtet der i de sidste Decennier ved Quoy og Gaimard, Troschel, Lebert og frem- for Alt Lovén er gjort endeel for at både paa vor Mangel paa Kundskab i denne Retning, staaer der upaatvivlelig Meget tilbage, får vi vel tår paastaae at have nogen sammen- hængende Indsigt i dette besynderlige Organs Bygning og Nytte"). Til noiere Oplysning trænge fornemmelig de mere generelle Spårgsmaal, som her frembyde sig; Udviklingen, Bevægelsesmaaden og Anvendelsen ere Forhold, der endnu ere ukjendte eller meget ufuld- komment kjendte. I Lovéns smukke, fortjenstfulde Arbeide savner man ugjerne i de for- udskikkede generalia adskillige ånskelige Oplysninger ogsaa i de reent anatomiske Forhold. Maaden, paa hvilken Tænderne ere tilhæftede til den dem bærende Plade, er aldeles ikke omtalt, ligesom dennes hele Bevægelse 'og de enkelte Tandrækkers Forhold derunder ere Punkter, som — flere andre uomtalte — ikke eller idetmindste meget ufuldstændigt her ere berørte, vistnok fordi Afhandlingen væsentligst har stillet sig Apparatets Betydning som zoologisk Classificationsmiddel for Øie. — De Dyreformer, der ere Gjenstand for denne Afhandling, frembyde Særegenheder ved dette Redskab af en Natur, der, om end hidtil ubeskreven, dog sikkerlig ikke ville findes enestaaende, "men vise sig gjennem- gaaende gjennem hele Grupper; denne Afhandling vil selv levere enkelte antydende Bidrag i denne Retning. Bergmann u. Leuckart, vergl. Anat. u. Phys. 1851 p. 123. ,,sogenannte Reibplatte oder Zunge.f — Bronn, allg. Zool. 1850. p. 403. i 1) Aristot. moi Cwwv ictogias Lib. IV. ed Jul. Caes. Scaliger. 1619. p. 443. CXLVIIL De af Aristoteles omtalte, hos Snegle forefundne ,Øddrres-dEss zai uvzgovs zui hentovs" kunne ikke betegne andre Dele end Kjæberne; den hos Buscinum omtalte Tunge (1. c. CXLIX. »Eyovor JE zai T9oBoozidas wonsp «i udar; tobzo då åoti ykuttoerdés.”) er vel Krængemunden. Om Aristoteles end ikke har kjendt Forstårrelsesglas, kunde han iåvrigt nok have fundet Tunge- Tænderne; de ere ofte tydelige nok for Fålelsen; naar Lebert imidlertid tillægger denne sande Naturforsker Opdagelsen af disse, da beviser han ham en Ære, Aristoteles selv vistnok vilde til- bagevise. — Ogsaa Cuvier og Ferrusac oversaae Tænderne hos Limax og Helix; og selv Blainv. (Manuel p. 120) synes endnu ikke at antage dem tilstede paa de pulmonate Gastræopoders Tunge. Derimod havde Adanson allerede, hvad baade Lovén og Lebert synes at have overseet, beskrevet og afbildet dette Redskab hos Kambeul (p. 17. pl. I. G. V N. 0.) og Libot (p 29. pl. IT. GAVIG OLED Troschel, ib. die Mundtheile einheimischer Schnecken (Wiegm. Arch. II. 1 (1836) p. 257. Lebert, Beobachtungen ib. die Mundorgane einiger Gasteropoden. (J. Mill, Arch. 1846. p. 435. t. XII, XIII, XIV.) Lovén. Øfversigt. 1847 p. 179. t. 3—6. 38 Raspepladen har hos de undersøgte Marsenia-Arler en Længde af 7—9mm1), hos M. latens synes den relativ noget længere ; med sin storre, bagtil liggende, spiralrullede og i en Skede indesluttede Deel træder den hyppigst med 1% Spiralvinding frit ind i Dyrets Peritonealhule; medens den fremadliggende Deel, som hviler i en Indsænkning midt henad den ovre Flade af Tungen, til hver Side er udbredt i en vingeformig Deel (alae radulae, tilsammen discus radulae)”), der hviler paa og danner en Beklædning over den &vre Flade af dennes Sidedele; bagtil skyde disse Vinger sig ind under det Muskellag, der fra Mundcavitetens Sidevægge gaaer paalværs henover Tungens Rod og dækker Tungeske- dens forreste Deel; fortil og til Siderne slaaer Raspepladen sig med sine Vinger ned om Tungens Rande og taber sig meget fortyndet bagtil paa Tungens Underflade. En skjold- formig Forende af Raspepladen, som den her forekommende, og nødvendig forat forplante Muskelvirksomheden over paa den tandbevæbnede Deel af samme, findes mere eller mindre udviklet hos mange Gastræopodformer, maaskee kunde den endogsaa siges at forekomme hos alle dem, hos hvilke en mindre bred Lacune er underlagt hiin tandbevæbnede Deel?). Raspepladen er yderst tynd, i sin bagtil liggende Deel noget båøict efter Fladen, saaledes at Sidetænderne derved mere nærmes til hinanden, og Mediantanden kommer til al ligge noget dybere; i sin forreste Decl er den mere flad (af indtil henimod ir" Brede); efter sin Structur synes den maaskee nærmest af brusket Natur, saaledes som den ogsaa angives af Poli og Lebert; dog maa derved bemærkes, at den Brusken ejendommelige endogene Celledannelse mangler; som en Art Epithelialvæv (Lovén, Middendorff) kan den idetmindste her ikke betragtes, og overhovedet kan en saadan Opfattelsesmaade vel neppe gives Medhold. Bruskelementerne i Raspepladen ere idvrigt ofte meget svagt udviklede, og selv i Leberis Arbeide synes enkelte af Afbildningerne (sml, Haliotis 1. c, t. XIII. f. 27) at lyde paa en ganske anden, end den Brusken ejendommelige histologiske Bygning. — Den viser sig, betragtet fra Underfladen, yderst fiint længdestribet med næsten forsvindende ovenover leirede Celleelementer; Mediantændernes tvedeelte Basis synes indskudt mellem begge Lag. Ogsaa hos disse Former er den tandbesatte Deel af Raspepladen mod Siderne begrændset af en fremstaaende Liste”), der forlåber efter hele Pladens Længde, men samme er her tillige halvrendeformig udhulet og dækker Randen af Sidetænderne, fra hver Vdtab sled s 2) Mindre godt orbis radulae (Middendorff). 3) Den anfåres og afbildes saaledes af Troschel hos Paludina vivipara (1. c. p. 272 pl. X. f. 2), af Lebert hos samme (l. c. p. 454. pl. XI. f. 37a), samt hos Patella (pl. 437 p. XII. f.4—2), samt hos Halyotis (I. c. p. 449. pl. XIII. f. 20); af Middendorff hos Chiton (p. 55. t. III. f. 10); af Poli hos Cyp. lurida (Test. utr, Sic. III. 1826, pl. XLV. f. 27), Bucc. galca (I. c. pl. L. f. 3), og Haliotis (. c. pl. LV. f. 27) 0. hos fl. 4) tab. I. fig. 20. £. 39 af hvilke den modtager et svagt Indtryk. Raspepladens tandbevæbnede Midtedeel sees saaledes mod hver Side indfaltet med en (bruunagtig-) farvet, regelmæssig bålget Kant, som ved Tryk brister i flere Stykker, der svare til de efter hinanden slillede Tandrækker ; det seer da næsten ud som en Række convex-concave, noget nedtrykte Skinner, der vare anbragte mod Rygranden og Basisdelen af Sidetænderne"). De til Dannelsen af denne Kant anvendte Elementardele ere større, brunlige Celler. Den vingeformige Sideudvikling paa den fortil i Mundcavitelen liggende Deel af Raspepladen viser en histologisk Bygning, næsten overeensstemmende med den i den egenllige Raspeplade forefundne. Vingen er tykkere end denne, gjennemsigtig, og synes sammensat af tæt sammentrængte, ligesom yderst fiintleddede Traade, neden under hvilke bemærkes et Lag af temmelig smaa, indad mod Raspepladen næsten regelmæssig polygone Celler, der have nogen Lighed med Bruskceller. Paa den egentlige Raspeplades Overflade sidder heftet et hos de forskjellige Arter forskjelligt, men aldrig stort Antal af Tværrader af Tænder”); hver Række bestaaer af 3 Tænder, een Median- og 2 laterale. Tændernes Fasthæftning til Pladen skeer under en ringe Vinkel, Mediantænderne ere fremliggende under en mindre spids og med crura lige- som lidt indsænkede i dens Substants; Sidetænderne synes næsten at ligge an mod dens Overflade. — Længden af Mediantanden er storre end Breden: den er næsten flad, i den åvre Flade meget svagt udhulet efter Længden, ender fortil afrundet og har her en smal ombåiet d. e. opadbåiet Kant, der i Midten bærer en stårre, mere spids og til Siden flere (5) mindre, men ligeledes spidse Tænder; bagtil léber den ud i et Par' divergerende, for Enden afrundede crura, der omtrent have samme Længde som corpus af Tanden. Median- tænderne staae hinanden saa nær, at Spidsen af crura af den foranliggende netop dækkes af den forreste Ende af den bagved hæftede. — Sidetænderne ere krogforimig båiede Blade, der ere parviis modsatte, dog ikke fuldkommen ligeoverfor hinanden stillede, og med Spidserne saaledes båiede mod hinanden, at- disse krydsende hvile over Mediantandens Midtedeel. Paa den bageste, i Skeden indeslutlede Deel af Raspepladen staae de hinanden nærmere?) og skjule næsten aldeles Mellemtanden; i den i Mundcaviteten frit fremliggende Deel komme Mediantænderne derimod temmelig tydelig tilsyne mellem Sidetændernes der mere fra hinanden rykkede Basisdele. Lateraltanden”) bestaaer af en Grunddeel og en krogformig Deel; Grunddelen danner en skjæv, uregelmæssig fiirsidig Flade, som er lidt 1) Tab..I. fig 20. «. "30: 2 abs kf s20 PTE 3) Tab. I. fig, 22. 3) Tab. I. fig. 23. 40 mere lang end bred; har en svagt afrundet, skraat indad tillåbende Basisrand; en indre Rand, som danner en mod Midttanden svagt concav Bue, der synes at fortsælte sig over i Hagens bageste Rand; og en ydre svagt vinkelbåiet Rand, som ligesom fortsætter sig over i den hageformige Deels Forrand. Sidetænderne vise sig, eftersom de betragtes fra den ovre eller nedre Side, af aldeles forskjelligt Udseende; Grundstykkels Ryg (d. e. den mod Raspepladens Randliste vendende Rand) er efter Længden klåvet; Spalten er bagtil dybere, fremad taber den sig, idet Tandens Spidse båier sig frem mod Medianlinien og tillige har sine uligestore Sider nedad ombåiede; de to Sideslykker af Grunddelen, som mellem sig optage en Deel af Basis af den foranliggende Tand, ere uligeformede og uligestore, og herved bliver det særdeles let at bestemme, hvilken Flade en enkelt låsreven forliggende Tand frembyder. Det vre Sidestykke er kjendelig bredere ligesom og lidt længere end den nedre mod Raspepladen liggende Side, paa Grund af hvis Smalhed den under (d. e. foran) liggende Tands Grunddeel kun tildeels kan optages af den dannede Hule, medens en anden Deel af den hviler paa og er forbunden med selve Raspepladen. Sidetandens ydre Halv- deel er krogdannet (uncinalus), båiet over mod og krydses med den modstaaende; seet ovenfra viser den sig næsten halvmaanedannet, dog mere eller . mindre afskaaret mod Spidsen; Krogens Forrand er tillige ombåiet mod hver Side; den ovre omslaaede Side er meget længere, meget håiere og har Sideranden efter hele Længden besat med mange, smaa, spidse, indefter Tandens Spids rettede Tænder; den nedefter båiede Side er meget mindre høi og meget kortere; saaledes er da Krogens Rygning indefter skraat afskaaret og her besat med flere stårre Randlænder; disse sidste Tænder, som altsaa sees gjennem- skinnende gjennem Hagens vre ombøiede Side”), kunne, eftersom Focus stilles mere eller mindre dybt, vise sig springende frit frem, og det er ved saadan Focalafstand, at Lovén synes at have tegnet sine Figurer. Et Par schematiske Træk ville bidrage til Oplysning ; af den sidste Deel af den givne Beskrivelse, der, — i og for sig vanskelig — derlil aldeles | intet Forbillede har havt, da Videnskaben endnu ikke var i Besiddelse af nogen nogenlunde J fuldstændig og detailleret Beskrivelse af Tungen og Tungetænderne hos nogen Gastræopod. De til samme Side hørende Lateraltænder ere da allsaa ved ginglymus-Led hæftede til hinanden, og bevæges saaledes den cne paa den anden. Et Forhold, som det her beskrevne, synes endnu ikke iagttaget; idelmindste har jeg intet Sted fundet det beskrevet eller omtalt, og det er fårst efter ofte og alter ofte gjentagen Undersågelse af delte smukke Apparat, at jeg har turdet fæste Lid til denne Iagltlagelse og betragte den som Mere end et oplisk Bedrag eller Frugten af en Mistydning; hvorledes Forholdet har kunnet undgaae den ellers saa klartseende Lovæén, der har havt en ved mine nærstaaende (med Tab Tie 23328530] H. perspicua L. forvexlet) Art, for sig, kan jeg ikke ret forstaae”). De fleste Raspeplader undersøges under en ikke ganske ringe Forstorrelse med paalagte Dækglas, og altsaa efter Anvendelse af noget Tryk, derfor sees Tænderne ofte mere fjernede fra hinanden, hvorved hiint særegne Forhold endnu bliver vanskeligere at iagttage; ved meget omhyggelig Be- stræbelse forat undgaae Tryk har jeg et Par Gange i det Mindste paa enkelte Steder seet næsten hele Leddecaviteten udfyldt af den foranliggende Tands Grunddeel. Hvis dette Forhold, som jeg sikkerlig troer, her skal constateres, vil det visselig ogsaa vise sig som et mere almindeligt; og at det allerede er delte, derom turde maaskee ogsaa adskillige ældre Figurer vidne, ligesom jeg ogsaa hos Strombus gibberulus mener at have iagttaget noget Lignende ved den indbyrdes Forbindelse af de store Sidetænder, der ståde op mod Mediantanden. Disse Tænders nedre Rand synes skarpt ombøiet 'og danner saaledes en Fals, hvori den tilsvarende Rand af den foranliggende Tand optages”). Den ydre Deel af Grundstykket af Sidetænderne dækkes især paa den åvre Flade af et efter Raspepladens Længde continuerligt, kun ved temmelig stærk Forstørrelse tyde- ligere synligt Fibrebaand, hvis Traade tildeels syntes at hæfte sig (som Abductorer ? ?) paa selve Grundstykket af hine. De til hinanden svarende Tænder i de forskjellige Tandrækker ligne, indbyrdes sammenlignede, næsten fuldstændig hinanden; kun med Hensyn til den Vinkel, som Side- tændernes Krog danner med Grundstykket, viser der sig en ringe Slårrelsedifferents, ligesom de forreste Tænder ogsaa ere noget afslidte og have tabt de skarpe Spidser, eller i det Mindste vise dem slidte og afrundede; paa den yderste Spidse af Raspepladen synes ofte at bemærkes Spor af udfaldne Tænder. Detaillerede Udmaalinger af Tændernes Stårrelse og de enkelte Tandpartiers Storrelsesforhvld skal jeg ikke her hidsætte; de ere af temmelig liden Nytte, og det at anstille dem ikke saa lidet måisommeligt; maaskee turde det dog være rigligt at vedfåie eet saadant Maal, Breden af Mediantanden over Enden af begge crura; denne var hos M. perspicua 0,18mm (og relativ var Breden den samme hos de to andre undersågte Arter) 1) Efter Q. & G.'s Tegning (I. c. pl. 66 bis. fig. 8) skulde det ikke synes umuligt, at han virkelig har seet noget Lignende, som den ovenfor beskrevne Leddeforbindelse. Naar Gray (fig. of moll. anim. IV. p. 75) kalder disse Tænder , versatile”, da synes han dertil forledet af en af Figg. hos Q. & G., fig. 8 til Venstre; ogsaa jeg har et Par enkelte Gange efter mindre varsom Behandling af Dele af Radula seet indtræde en saadan Vending af hele Tanden med Spidsen udefter. Hos Lovén synes de puncterede Linier paa Tænderne baade af Coriocella perspicua og Strombus floridus ogsaa at antyde, at han har seet, men ikke opfattet hiint Leddeforhold. 2) Tab. I. fig, 31, 32. Tandbevæbningen hos Str. gibberulus er hidtil ike afbildet; den kommer den hos Str. floridus (Lovén I. c. tab. VI) meget nær; de to ydre Sidetænder ere mod Spidsen fladtrykte og nedenfra noget skeeformig udhulede, i den opadvendende Rand tillige tandede. og hos M. latens 0,11"". Iovrigt ville Angivelserne over Længde og Brede af radula, sammenholdte med Tandrækkernes Antal samt de hosfåiede Figurer altid være tilstrække- lige for senere Undersågeres Sammenligninger, Tænderne ere alle meget haarde, ubåielige, men taale et forholdsviis temmelig stærkt Tryk uden at knække; deres Farve var i Almindelighed hornguul, især var Side- tændernes stærk, (hos M. latens vare dog alle næsten farvelåse); de glindsede temmelig stærkt; de vise neppe nogen tydelig indre Organisation, kun en ikke ganske svag Længde- stribning opdages især tydeligt mod Basis af Side- og i corpus af Mediantanden. For snart 7 Aar siden overraskede Hancock og Embleton!) den physiologiske og malacologiske Verden ved det interessante quasi-Fund af Kisel som det, der gav Tænderne paa Gastræopodernes Tunge den Haardhedsgrad, der muliggjorde deres Anvendelse som Boreredskaber gjennem haarde Skaller. De forskjellige Forfattere have siden afskrevet og optaget denne Angivelse uden selvstændig Undersøgelse; vi skride her til et Forsåg paa at veie dens Værd. Som de fleste andre Ikke-Chemikeres chemiske Undersågelser udmærke ogsaa de anfårte engelske Forfatteres Angivelser sig ved en héi Grad af Mangelfuldhed og Unéiag- lighed i hele Undersågelsen, Undersågelsesmaaden og Beretningen derover. Nærværende Forfalter, som iåvrigt ikke skal rose sig af noget særlig Studium i chemisk Retning, blev ved hine Forsågs aabenbare Ufuldstændighed selv ledet til et Forség paa at verificere dem, og foretog saaledes en lille Undersågelse, hvis Resultater her forelægges; maatte jeg ved samme blot have opnaaet atter at henlede Opmærksomheden paa dette Punkt, og der- igjennem endelig faae en competent Undersåger henvendt mod samme, da vil min Hensigt fuldelig være opnaaet. — Tænderne bestaae”), læres der, af ,siliceous matter%, senere siges der af ,silex”; og hvorfor? Fordi de ikke .paavirkes af Salpetersyre og Eddikesyre, derimod destrueres ved Fluorbrintesyre. Naar Hancock og Embleton aldeles ingen Forandringer angive fremkaldte ved de anfårte Syrer, da maae de mene de fortyn- dede Syrer; concentrerede fremkalde disse saavelsom og især Saltsyre idetmindste ved Timers Paavirkning en ikke ganske ringe Corrosion; og under Kogning med samme forandredes Tænderne endogsaa meget betydelig (Spidserne holdt sig længst uforandrede); ved fortsat Kogning destrueres de fuldstændig, ligesom de ved samme paa Platinblik udsmælte til en censartet brunlig Masse. Ved Behandling med forlyndet Fluorbrintesyre, endog efter nogle Dages Bevaring i samme, havde Tænderne ingen Forandring lidt, de vare kun lidet lysere og mere gjennemsigtige (ligesom om enkelte Bestanddele vare ud- 1) Ann. ad mgz. of natural history. XV. (1845) p. 10. (Eolis). 2) ]. c, 2 Serie II. (1848) p. 212: ,,the spines of the tongue of the Gasteropoda are composed of silex.” 43 trukne); concentreret Flussyre har jeg ikke kunnet anvende. Med den formlåse uorganiske Rest, der blev tilbage efter Glådning af et Stykke af en radula af en Marsenia (perspicua), har jeg flere Gange anslillet Kiselproven med Blæserår, men har aldrig seet mindste Spor af indeholdt Kisel, som jeg derimod fandt, men rigtignok i yderst ringe Mængde, indeholdt i Asken af et glådet Parti af Raspepladen af Strombus gibberulus (L). Jeg har senere anstillet en Analyse af en Deel Tænder fra Raspepladen af Bucc. antiquorum, Beck (Triton nodiferum, Lmk). Først kogles samme med concentreret Salpetersyre under fuldstændig Oplåsning, derefter Inddampning til fuldkommen Tårhed, og derpaa stærk Opvarmning; det Tilbageblevne oplåstes fuldstændigt i fortyndet Sallsyre: altsaa synes ingen Kiselsyre indeholdt. Til den saltsure Oplåsning tilsåttes Ammoniak, hvorved Bundfald; Bundfaldet frafiltreredes, glådedés og oplåstes igjen i Salpetersyre; ved Svovlbrint-Svovlammonium da sort Bundfald, ved guult Cyanjernkalium blaa Farve: altsaa Jern indeholdt. En anden Deel af Bundfaldet med Ammoniak udvadskedes fuldstændig, oplåstes i Saltsyre, derefter tilsattes Svovlsyre og stærkt Alcohol, hvorved ingen Udskilling: altsaa phosphorsuur Kalk eller Fluorcalcium. Filtratet fra Ammoniak-Bundfaldet frembragte med Oxalsyre Bundfald, som var oplåseligt i Saltsyre: altsaa Kalk. Reaction for Fluor blev desuden udfårt ved at glåde Massen i Platindigel, opvarme svagt med Svovlsyre, hvorved ingen Ælsning paa Glas"). — Hvad det nu var for en Siliciumforbindelse, der skulde findes som Bestanddeel og, som det synes, væsenlligste Bestanddeel af Tænderne, fremgaaer ikke af Hancocks og Embletons Angivelser; men det skulde vel være Kiselsyre eller forskjellige Silicater. Den rene amorphe Kiselsyre (det ér vel altid som incohaerent, at den i de dyriske Organismer fore- findes) er i Dyreriget først efterviist i forskjellige Infusoriers Pantser, senere i Fuglenes Fjær (Gorup-Besanez), i Fuglenes (Gaasens) Blod (Henneberg) 0. fl. St., og kunde saaledes meget vel ogsaa forefindes her”). Imidlertid synes Siliciumforbindelsen — hvis en saadan virkelig undertiden er tilstede — ikke som Kiselsyre at forefindes eller idetmindste da at forekomme i saa ringe Mængde, ut den neppe kan spille nogen videre væsentlig Rolle eller væsentligt betinge Tændernes Haardhed. Som forskjellige, lettere oplåselige Silicater kan Silicium derimod muligt hyppigere være tilstede, men under ingen Betingelse kunne 1) Tandforholdet hos Patella melanosticta, Gm. (? Nicobar?) er hidtil ikke afbildet; det gives derfor her tab, I. fig. 33—36. De ydre Tænder sces ofte låsnede og med Spidsen drejede i en deres oprindelige modsat Retning, udefter. Saltsyre oplåste ved svag Opvarmning Tænderne tildeels, Sidetænderne end- ogsaa aldeles; kun de sorte, i en Hule (bevægelig) hæftede Spidser, holdt sig uforandrede, paavirkedes heller ikke af Flussyre. 2) Varrentrapp, som har skrevet Artiklen ,,Kisel og Kiselforbindelse" i Handwårterb. der reinen und angew. Chemi IV. (1850) synes ikke at kjende Noget til Kiselens supponerede Forekomst i Gastræopodernes 'Tungetænder. ; 6t AA Tænderne siges at ,bestaae af Kisel eller Kiselforbindelser.£ Det bliver herved tillige et Spårgsmaal, om der kan lægges nogen videre Vægt paa de senere Angivelser om lignende Kiselindhold i de Legemsdele, der tjene Boringen hos forskjellige andre Gastræopoder og Acephaler"). Som ovenfor anfårt, stemme de 3 her undersågte Middeélhavs-Arter saa betydelig med hinanden i almindelig Configuration og Bygning af Raspepladen og dennes enkelte Dele, at noget Artsmærke deraf ikke lod sig udlede”); thi at Tænderne hos den ene (M. neritoidea) vare noget mere mårktfarvede, og deres Grunddeel i Forhold til den ombåiede Spidse ubetydelig længere, synes ikke vel at kunne afgive noget brugbart 'specifisk Mærke. Ogsaa hos M. latens”) vare Tænderne næsten fuldstændigt af samme Grundform og af relativ lignende Størrelse, dog vare Sidetænderne hos denne Art lidt slankere; Mediantanden afveg i Form lidt fra den hos de andre Arter; den var lidt stærkere båiet fra Side til anden, dens Rande især fortil mere ombåiede, og dens acies besat med færre Spidser: Mulig skjulte sig i Tandrækkernes Antal et, temmelig constant Artsmærke, hvorom jeg imidlertid efter mine paa saa yderst faa Exemplarer grundede Undersågelser ikke tor nedlægge nogen bestemt Paastand. Hos M. zonifera var Antallet 59, hos M. neritoidea c. 50, hos M. per- spicua c. 55; hos M. latens idetmindste 66. , Den større bagtil liggende, udenfor Mundcaviteten i Peritonealhulen spiralformig oprullede Deel af Raspepladen er, som ovenfor allerede anfårt, indesluttet i en Skede, og synes temmelig låst forbunden med samme, saaledes at Raspepladen nogenlunde let lader sig fremdrage af den. Skeden begynder heelt bagtil paa Tungens ovre Flade som en fortil aaben, noget fladtrykt Cylinder, som gjennemborer Mundcavitetens bageste Væg, og endelig i sin allerbageste Deel sees lidt opsvulmet; Skedens forreste Ende krydses af et Traadelag, der synes at staae i Forbindelse med eller udgaae fra Tungens og Mundcavi- letens Sidedele; dens Bagende er nåie sammenvoxet med den omhyllede, fortil mårke, bagtil hvidgraa pulpåse Masse, der synes at spille en Rolle ved Tændernes Dannelse. Selve Pulpen bestaaer af tæt sammentrængte, forlil især mårkere Celler; i dens bageste hvidlige Deel opdages endnu ingen Tænder, lidt længere fortil vise disse sig derimod meget tydelige og i den samme Stilling indbyrdes, som længere fremad paa Raspe- 7) Ann. and mgz. of natural history. 2 S, V, (1850) p. 6. W. Clark, on terebrating Mollusca. Ogsaa fra anden Side er der i den seneste Tid reist Tvivl om Rigtigheden af Hancock's Angivelser, saaledes af Bate (Brit. assoc. Birmingham 1848) og Forbes (Pinstitut. 1849. p. 383.) cf. Troschel Arch. 1850. p. 110. (Ber. ub. Leist. im Gebiete d. N. der Mollusken. 1849). ?) Heller ikke Middendorff kunde for Chitonerne benytte Raspepladen som Artsmærke; cf, Beitråge zu einer Malacozool. Ross. I. (1847) p. 29, 80. 3) Tab. I. fig. 27—30. 15 pladen; de vare (c. 4) fuldkommen gjennemsigtige, farvelåse; baade Spidsen og Grund- stykket saaes færdigdannede, dog synes Spidsen lidt fastere i Substants, ligesom denne ogsaa tidligere, naar Tandrækkerne under Mikroscopet gjennemlåbes heelt bagfra, sees antagende den horngule characteristiske Farve. Skeden var udvendig glat, hvidlig, og havde især mere bagtil en forholdsviis ikke ganske ringe Tykkelse; den bestod yderst af et Lag af Længdetraade, indenfor hvilket kom et andet Lag af skraatlåbende. Mellem Skeden og den åvre Flade af Raspepladen fandtes — som sædvanlig — tillige et med hiin fast for- bundet Lag af mårkt brunlige, uregelmæssig polygonale og tæt sammentrængte Celler, eller (M. latens) af mere rundagtige, vel ogsaa ovale og da mere spredte Celler, adskilte ved en Intercellularsubstants, hvori fine grenede Traade samt Kjærner. Tilstedeværelsen af dette Cellelag gjorde Iagttagelsen af Tænderne gjennem Skeden meget vanskelig fra den ovre Side; naar Raspepladen uddroges af Skeden, blev en Deel af dette Lag hængende ved Tænderne. Spiseråret!) udspringer omtrent fra Midten af Mundhulens åvre Væg eller lidt længere fortil, lægger sig derefter til venstre Side hen over samme, sliger ned paa samme Side, omfattes af Nerveringen, og forlsætter sig derefter en kort Strækning bagtil, her tillige noget udvidet, især mod håire Side”), og oventil (hos &) lillige tildeels skjult af nogle Vindinger af vas deferens, medens det til Siderne ligger i Berårelse med de for- meenllige Spyttekjertler. Efter denne Udvidning fortsatte Spiseroret sig endnu efter en ringe Forsnevring over i Maven, som hviler paa Foden eller nedad idetmindste kun er omhyllet af en ganske ringe Levermasse, medens den opad og til Siderne derimod ganske indhylles af samme. Mavens indre Side frembåd tydelige Længdefolder; fra den fortsatte Tarmcanalen sig nu opad, forlåb til Håire, i Berårelse med Forplantningskjertlen, udvider sig noget og forlåber med sin Rectaldeel langs Gjællehulens håire Rand, og ender tæt indenfor Gjællespaltens håire Hjørne med en lidt fremstaaende afrundet Analpapil?). abs is fig IO. ST abn Eske 3) Blv. angiver (|. c.) 3 Maver; om Rigtigheden af denne Angivelse har jeg ved mine smaa Exemplarer ikke kunnet overbevise mig, ligesom overhovedet Mavens og Tarmcanalens anatomiske Forhold er og har maattet være denne Afhandlings ikke mindst svage Side. Har Bly. ikke antaget Spiserårs= og Endetarmsudvidningen for Maver? 46 Kredslåbs-, Aandedrætsredskaber. Det Lidet, vi om disse have at sige, indskrænker sig til de ovenfor gjorte Be- mærkninger. i Gjællebladene (som indenfor Tritoniernes Gruppe snart vise sig tilhæftlede i en større, snart i en mindre Strækning) ere hos Marseniaslægten næsten fuldkommen frie. Afsondringsredskaber. Underligt er det, at jeg hos ingen af de undersøgte Former er sikker paa virkelig at have seet Spyltlekjertlerne, saa meget mere mærkeligt som Cuv, og Blv. angive dem saa stærkt udviklede, saaledes som de ogsaa afbildes hos Cuv. (1. c. f. 7. k. k) At Spyttekjertler nu virkelig ogsaa her forefindes, derom kan der vel — selv om Slægtskabet med Trilonierne blev overseet — ikke næres nogen Tvivl, efterat Chitonerne, som Poli, Cuv. og Meckel havde fraskrevet disse Organer, nu ogsaa ere fundne i Besiddelse af dem. Som ovenfor angivet, er den bageste Deel af Spiseråret til hver Side omgivet af en kjertellignende Masse, der bagtil ståder op til, men dog ved et tyndt Skillerum synes adskilt fra selve Leveren; dette er formodentlig Spyttekjertlerne; Udféringsgangene har jeg ikke seet. Leveren danner en brunlig Masse, der fortil lukker Bunden af Gjællehuden, opad er néie forbunden med Kjonskjertlen; den bedækker og er fast forbunden med Mavens ovre Flade, og omhyller Tarmen. Leveren synes at have den hos Gastræopoderne almin- delige acindse Bygning. Sliimbladene i Gjællehulen ere ovenfor omtalte. Nyrer har jeg ikke funden, ikke destomindre ere de sikkerlig tilstede. Forplantningsredskaber. Uagtet den kun hos enkelte Individer tilstedeværende, men da ogsaa saa stærkt udviklede penis kunde synes at forbyde en saadan Antagelse, har Blv. dog (1. c. p. 109) erklæret disse Dyr for hermaphroditiske; som Ovarium synes han at have betragtet den ovre Deel af Leveren, der ofte saaes noget mere lysfarvet end den nedre. Medens Sowerby") mellem 12 Exemplarer af M. producta (Leach.), som han havde til Undersøgelse, kun fandt 2 Hanner, har jeg derimod kun havt en eneste Hun [M. perspicua (Linné, Phi- lippi)] til Undersøgelse, denne var tilmed meget lille, og jeg har derfor til det foeminine Kjonsapparat hos Marsenia endnu mindre Kjendskab end til det masculine. 1) Zoolog. Journ. I. p. 427. 47 Testiklen er en stor hvidlig, baade paa Gjennemsnit og udvendigfra tydeligt acinås Kjertel, der danner næsten den hele håire Halvdeel af den Indvoldsmasse, der opfylder den bageste Deel af sidste Skalvinding samt næsten hele Spiret. Den er mod venstre Side nåie tilhæftet til eller griber med enkelte Lapper ligesom ind i Leveren. Zoospermer op- dagedes aldrig, selv i det vel vedligeholdte Exemplar; Aarstiden, paa hvilken Individerne ere tagne, maa vel heri være Skyld. Inde i Sædstokkens Substants udspringer vas de- ferens, som et heldigt Snit engang blottede — som det synes — nær ved sit Udspring; Udføringsgangen stiger derpaa lige iveiret, forlåber mod Hire langs Kjertlens forreste Rand, danner ligesom ved Oprulling et lille Nogle (epididymis), der hviler paa Kjertlens indre Rand og sees gjennemskinnende gjennem Huden, naar den anden (Spirets) Vinding låftes til Side. Vas deferens fortsælter sig derefter atter en kort Strækning med et mere lige Forlåb, danner et af talrige Circumvolutioner bestaaende langstrakt Nogle, fra hvilket udtræder en enkelt Gang, der stiger nedad og nedenfor Mellemgulvet synes næsten al bore sig ind i Huden for atter tæt ved Penis, videre i Omfang, at træde frem af samme; den nu fålgende Fortsættelse, den egentlige ductus ejaculatorius, danner flere stårre Slynger"), hvoraf den bageste hviler i en Fure paa Leverens forreste vre Rand; medens flere andre ligge paa håire Side af Mundpartiet; den sidste sees almindeligviis krydset af den store Genitalnerve, og fortsælter sig derefter ind i Penis, efter hvis hele Længde og nær sammes concave Rand den forlåber med smaa Bålgeboininger; udimod" Enden er ductus ejaculatorius her ofte paa en kort Strækning spindelformig udvidet, og ender da ligefor en Aabning paa den concave Rand af penis tæt ved sammes Spidse”). Ved Sam- mentrækning i den musculåse Væg af penis kan ductus ejaculatorius drives (indtil c. 2") udenfor denne Aabning og sees da (som hos Tritonium-Slægten) som en lille, fin, trind, spidstillåbenbe appendix udimod Enden af penis. Ovariet indtager samme Plads som Sædstokken; Oviducten låber langs Gjællehulens håire Side, i Midten af sit Forléb, som det synes, noget udvidet, og aabner sig med en lille rund Aabning ei langt fra Gadboret. Nervesystemet. Nervesystemet hos Marsenierne minder ikke saa Lidet om Tritoniernes. Hjerne gjenfindes under den hos Pectinibranchierne almindelige Form son en 1YN Tab: Is fig; "5: DK Tabs lars Den Deel af vas deferens, som ligger fri inde i Legemshulen d. e. Strækningen fra dens Udtrædelsessted fra Huden til dens Indtræden i Penis har en temmelig betydelig Længde (indtil 30—32mm), 48 Spiseroret omfattende Ring"), der oventil som nedentil er opsvulmet i et Par Ganglier; Ringen er temmelig vid og synes kun med sin åvre Halvdeel noget mere fast hæftet til Spiseroret, De ovre") Ganglier synes at bestaae af 2 Par ved en kort Commissur indbyrdes forbundne Nerveknuder, af hvilke de forreste ere mere kuglede, de bageste lidt mere aflange; hine afgive til Siden flere fortil lébende Nerver, og opad en temmelig slor Nervestamme, der efterat have afgivet flere Nervegrene, der trænge ind i Mundmassen, låber op paa Siden af den frit fremtrædende Decl af Raspepladen, og med den fra den anden Side saaledes omfalter samme; den deler sig nu i to Grene: en, der synes at trænge ind i hiins pulpåse Deel; en anden, som sliger op under Spiserårel og lige ved deltes Udgang fra Mundcavileten danner et lille Ganglion?”), som fortil afgiver Grene, der forlåbe henad Mundmassens dvre Væg, og opad en anden, der taber sig op paa Spiseråret”); — disse de bageste mere langstrakte Nerveknuder afgive udad 3 Hovednerver, de 2 med Retning fortil og forlåbende under den ene større Side-Retractor (for Krængemunden), den tredie med Retning bagtil og låbende langs Sammenstådslinien mellem Fod og Kappe under Mellemgulvets herværende Tilhæftning; paa håire Side afgaaer endnu en stærk Nerve til Penis og deler sig lige ved sin Indtræden i 2—3 Fascikler. Baade disse forreste og bageste Nerveknuder bidrage til Dannelsen af Commissuren mellem de dyre og nedre Ganglier; Commissuren er enkelt, temmelig tyk og gaaer nedenlil over i de langaglig-runde nedre Ganglier?), der ere lidt mindre end de åvres forreste Knude; -de afgive et Par Hoved- stammer, som meget hurtigt forgrene sig og tabe sig mellem Fodens Muskelfbre. Histologisk undersågt viser Nervesystemet for det Første en Modsælning mellem den indhyllede Deel, Neurilemet, og den egentlige Nervemasse; i Ganglierne, idetmindste i de store, danner Neurilemet Forisætltelser indad, hvorved Ganglierne deles ligesom i flere Lapper. Neurilemet bestaaer af gjennemsigtige, fladtrykte, ikke ganske smaa Celler, dog indbyrdes meget uligestore (0,005—0,015""); de vare oftest meget regelmæssigt formede, runde eller ovale, og synes noget indskudte mellem hverandre kun at danne et enkelt Lag; hver Celle indeholder en forholdsviis lille, rund, mårkerefarvet, excentrisk Kjærne ; påa Ganglierne synes Neurilemel lillige at indeholde Traade, der slynge sig om og imellem Cellerne. Det egentlige Nervevæv bestaaer af Ganglieceller og Nervetraade; de Tyr ab ets 9E Zy Tab. If. 2 3) labs io 2 5" 7) Hos M. latens fandt jeg ikke disse sidste Ganglier, skjøndt de derfor vistnok cre tilstede. Disse Ganglier ere de 2 sædvanlige til det sympathiske Nervesystems forreste plexus hårende: deres Leie under oeso-— phagus cer det normale; indenfor Gastræopodelassen indtage de iøvrigt en Plads snart mere for=, snart længere bagtil. Af noget bageste plexus splanchnicus har jeg her intet Spor kunnet finde. SYET ab TS 2oe 19 fårste sammensætte Ganglierne og ere meget store, ovale eller ægformige, sjeldnere runde eller af gjensidigt Tryk noget kantede; mod den ene Ende sees en temmelig stør, rund Kjærne, som ligeledes er en Celle; Cellens Indhold er lysere end Kjærnens kornede Ind- hold (complicerede Celler). Ved (fortyndet) Eddikesyre forandre Cellerne sig næsten ikke. Gangliecellerne eller idetmindste en meget betydelig Mængde af dem forlænge sig i Nervetraade; hyppigst udspringer fra en Celle kun een saadan, undertiden dog ogsaa to, og da enten fra samme eller fra de to hinanden modsatte Ender. Nerverne vise sig fiint længdestribede; Nervetraadene, som fremkalde denne Stribning, ere meget fine og uden bestemte Conturer. Baade Gangliecellerne og Nervetraadene ere omgivne af nogen for- malio granulosa med smaa, dog meget tydelige Kjærner. Sandseredskaberne. Oinene") ere meget tydelige endogsaa for det ubevæbnede Oie; de vise sig som et Par sorte Puncter paa en lille Fremragning ved den udvendige og åvre Side af Tentak- lernes Grund. Huden over og i Omfanget af Oinene er meget fortyndet, pigmentlås og forsætter sig som et yderst tyndt Overtræk (som en Art cornea) hen over Oiets Pupillar- aabning; Oinene ere kugelrunde; de bestaae yderst af en meget tynd Hinde (Sclerotica), hvis indvendige Side beklædes af.et sort Pigmentlag; begge efterlade fortil en næsten rund, kun lidet ovenfra nedad oval Pupil, gjennem hvilken et lysbrydende, guligt, transparent Legeme (Krystallindsen) kommer til Syne og lader sig presse frem; det er kugelrundt, noget, dog ikke meget, mindre end hele Giet, tilsyneladende structurlåst og bristede ved" Tryk i flere uregelmæssige Stykker; til dets Bagside klæbede undertiden en formlås, men idvrigt temmelig lignende Masse (Glaslegemet ?). Nervus oplicus har jeg kunnet forfålge udspringende fra eller rettere vel i en Strækning forlåbende i Skede med N. tentacularis. Oret har jeg kun en eneste Gang kunnet finde (M. perspicua); det viste sig som en tyndvægget Blære; jeg troer tillige at have seet denne ikke siddende paa, men ved en sondret Nerve, forbunden med de nedre Ganglier. Oreblæren indeholdt en enkelt skive- formig, kredsrund Otolith”), der viste flere concentriske Ringe og disse skjærende Radier. Tentaklerne ere temmelig langstrakte, trinde, spidst tillåbende; under en ydre Epithelialbeklædning viste de en fremherskende Sammensætning af Længdemuskler. RHusklerne. Musklerne viste sig sammensatte af meget tynde, glatte Traade, der snart vare samlede i Bundter, snart ikke, men som altid vare uden Skeder. 1) Tab. I. fig. 8. %) Tab. I, fig, 26. Otolitheus Form er iåvrigt saa afvigende fra de hidtil forefundne, at jeg ikke kan fornægte nogen Mistro til min egen Iagttagelse. 7 50 Foden viser, betragtet fra den Deel af dens vre Flade, paa hvilken Indyvoldene hvile, og til hvilken disse ved enkelte Traade ere heftede, åverst et svagt Lag af tvær- låbende Traade, og under disse el tykt Lag af longitudinelle og tildeels skraat- låbende. Fra Foden stige en Deel Muskeltraade iveiret imod Kappen og tabe sig her hur- ligt som spredte Fascikler; fortil og til Hoire ved Gjællespaltens Hjorne ere de især stærke og fortsælte sig tildeels derfra som et tykt Knippe henimod Penis; — ogsaa til Venstre lukke lignende Muskler Gjællehulen med en fast Begrændsning; gjennemklippes her Gjælle- spaltens Vinkel, sees saaledes en haard, ligesom brusklignende Rand, som er dannet af den overskaarne Muskelmasse "). Skalmusklerne have allerede ovenfor været under Omtale. B. Onchidiopsis, Beck. (Hertil Tab. II & HIT.) For denne nye Slægts almindelige Formforholde henvise vi her til den nedenfor i 3die Afsnit givne Slægtscharacteristik samt til Afbildningerne (Tab. II, III). Begge de der beskrevne Arter har jeg anatomisk undersågt, men af hver kun hertil kunnet benytte eet Individ. Exemplaret af O. gronlandica (mihi) var mig beredvil- ligst af Prof. Eschricht overladt fra Universitetets zootomiske Museum, men befandt sig i en saadan Oplåsningstilstand, at ikke faa væsenllige Organer ikke engang med nogenlunde Sikkerhed lode sig forfålge. Af den anden Art, O. carnea (Kr.), blev senere et Individ af Dr. Kroyer velvilligt stillet til min Raadighed; det var stort, vel vedligeholdt, og til det slålte sig de fleste anatomiske Angivelser over denne Slægt; denne Art vil saaledes afgive Typus for mine lIagltagelser over Onchidiopsis-Slægtens Bygning, forsaavidt den anden Art har frembudt Afvigelser, ere disse angivne under de enkelte Organsystemer. Ifuden paa Rygsiden af Onchidiopsis er forholdsviis betydelig tykkere end hos Marsenia og meget blådere; udvendig er den hos O. grånlandica hævet i en Mængde meget 1) Lægges Snittet lidt lavt, kan der let fremkomme en lille Aabning paa Diaphragmet; man kan da faae at see cn lille Stræng (Muskelmassen) med en Aabning ved Spidsen; jeg har ikke ret kunnet værge mig mod den Formodning, at noget Saadant har fremkaldt Cuviers Angivelse om Leiet af anus mod Ven- sStre (cf. 1. c: f. 6). 51 uligestore og uregelmæssige, afrundede, vableaglige, i hinanden overgaaende Ophoininger; hos O. carnea er den mere jævn, kun ned mod Randen meget blådere, derhos uregel- mæssig og ligesom blæreformig oppustet. Udvendig fra er end ikke det fjerneste Spor af en indesluttet Skal at opdage hverken ved Synet eller ved Følelsen. Med en egentlig Bræmme stod Kappen ikke frem over Foden, skjondt den ragede betydelig, men i Randen mere afrundet ud over samme; paa Kapperandens Underside var en Stribning af den Art som hos Marsenia (Subg.) ikke at opdage. Flækkedes Huden, saaes dens Indside overalt fuldkommen glat, kun med fine bueformige Linier og (især fortil) hos O, gronlandica noget sort pigmenteret. Under Mikroscopet viste Huden samme Bygning som hos Marsenierne; dog syntes Traadelementerne i det Hele i rigere Mængde tilstede end hos denne Slægt. Skal. Indenfor Huden ligger en Skal, som er fuldkommen hornaglig (cornin), for hvis Formforhold vi iåvrigt henvise til den i næste Afsnit givne Beskrivelse. Skallen dæk- ker kun omtrent Halvdelen af Dyrets Indvoldsmasse; Resten ligger frit bagtil fremragende og her kun dækket af Kappeudviklingen, som sluttede sig néie til denne någne Deel som til Skallen, men iåvrigt intelsteds var hæftet til Indvoldsmassens overalt glatte Perito- nealoverflade. Peritonealhinden viste sig som en structurlås, ligesom i alle Retninger af krydsede, grenede, klare Fibre gjennemtrukken Membran; hine vare dog allene eller idet- mindsle for største Delen yderst tætstaaende og talrige Foldninger i Membranen. Paa Skallens Indside ere Muskelindtryk neppe kjendelige; intetsteds viste sig mindste Spor til Kalkafleiring paa eller i Skallen; under Mikroscopet viste den sig tilsyneladende structur- lås med tydelige Tilvæxlstriber, der ved at trænges tættere paa hinanden paa sædvanlig Viis havde frembragt de for det blotte Oie synlige Tilvæxtlinier. Forat bevare Skallen kunde jeg ikke anstille nogen chemisk Undersøgelse af samme; concentreret Saltsyre, paa- gydt over en ringe Strækning af den, fremkaldte ingen Opbrusning. Skallen spiller her altsaa væsentlig kun en Rolle som beskyttende Aandehulen ; indenfor den her behandlede Familie frembyder Onchidiopsis da Skaludviklingen paa sit Minimum og bliver saaledes indenfor denne Gruppe det tilsvarende Led til Limax, Testa- cella, Parmacella, — Aplysia indenfor andre Grupper af Gastræopoder, Tyndkappen. Efterat Skallen er borttaget, viser den af samme bedækkede Tynd- kappe sig som en guulagtig Flade, der forlil er mere gjennemsiglig og derved råber den underliggende Gjællehule; her sees da de gjennemskinnende, til Gjællehulens åverste Væg hæftede Gjæller, en forreste mindre og bipectinat, en bageste slårre med eensidige Gjælle- blade; hos O. carnea viser den forreste lille Gjælle sig som en næsten sort, elliplisk lille Flade, idet Gjællebladene ere hæftede til en saadan. Mere bagtil er Tyndkappen fastvoxet til Forplantningskjertlens og en Deel af Leverens Overflade, mod venstre Side sees tillige det gjennemskinnende Hjerte. Hele denne Hudflade begrændses af en smal, men meget lydelig, temmelig fast og seig Tykkapperand, hvis Underflade fortil og mod Siderne er mæ riko fri, bagtil derimod nåéie fasthæftet til de underliggende Dele. Mere fortil var denne Rand paa hver Side paa et enkelt Sted nåéiere tilhæftet til den udenfor liggende Hud; fortil sees desuden til hver Side indenfor samme Rand en aflang Muskelplet"), fra hvilken Muskel- strænge ikke tydelig have været lil at forfålge ned imod Foden. Bag denne Rand og saaledes frit fremragende bagved Skallen sees den mere end halv- kugleformige brunlige Lever (og Forplantningskjertel) med sit tynde glatte Peritonealovertræk. Gjællehule, Gjæller. Gjennemklippes Tyndkappen nu forfra langs sin håire Rand og lægges tilbage mod venstre Side, ligge Gjællehulens Gulv og Loft eller nedre og ovre Væg frit for os; Gjællehulen er paa Grund af Skallen meget svagt hvælvel, især mere bagtil; til Venstre henimod Hjertet er den lidt dybere”), bagtil og mere til Håire gaaer den, men meget lav, ind under Leveren. Gjællespalten er temmelig smal (hos O. gron- landica kun 6""- bred) og lidet håi; den fortsætter sig fremad og mod Venstre i en, hos O. gronlandica kort og overfladisk, hos O. carnca dybere og længere Halvkanal. Gjællebladene ere ved hele Længden af deres ene Rand fasthæftede; de i den mindre Gjælle ere temmelig tykke, men lavere; de i den stårre ere tynde, triangulaire lætstaaende Blade (hos O. gronlandica forholdsviis kortere og mere håéie, hos O. carnea lavere og mere langstrakte). Under Mikroscopet saaes mod hver Rand et Kar, der ana- stomoserede med det ligeoverfor værende (imidlertid har jeg ikke kunnet see tydelige særegne Vægge i disse blodfårende Gange). Bagved og til Hoire for den stårre Gjælle saaes Gjællehulens Loft ligesom svagt glandulåst udviklet; sammesteds fandtes ogsaa, men endnu mindre tydelig end hos Mar- senierne, et ringe, ligesom størknet Secret. Nedenfor og til Hoire for, hvad jeg ogsaa her maa antage for de sædvanlige sliimafsondrende Redskaber (feuillets muqueux, Cuv.), sees umiddelbart indenfor Gjællespaltens håire Hjørne anus, der stod frem som en papil- formig, af en rund Aabning i Spidsen gjennemboret Fremragning; gjennem Aabningen lod en fiin Sonde sig en kort Strækning indbringe i lige Retning. — Nedenunder fandtes en lille, smal, af et Par temmelig tydelige Læber begrændset Tværspalte 7), gjennem hvilken Sonden kunde fåres en ganske kort Strækning næsten lige ind, dog med en ringe Retning til Højre; Saxen aabnede her en lille Hule, som laa heelt til Høire næsten umiddelbart under Tykkapperanden og bagtil grændsede op til Leveren. Hulens nedre Væg var glat, dens dvre derimod frembåd korte bladagtige Folder; mod Hoire forlængede den sig i en kort, dog vistnok blind Sæk; langs dens indre Rand forlåb Rectum. Dette Redskab maa vel være at tyde som Nyren. 1y Tab: MII far 2) Tab. II. fig 3) Tab. III. fig. 53 Gjællehulens nedre Væg dannes af det ovenfor ved Marsenien beskrevne Dia- phragma; det viste her en ganske lignende Bygning, idet det bestod af Lag af transver- selle og oblique Muskeltraade. Det seer næsten ud som om Diaphragmet bagtil spaltede sig i 2 Blade, et som steg ned og beklædte en Deel af Leverens Forflade samt gjennem- boredes af Spiseroret, og et, som opad beklædte Bunden (d. e. den bageste Væg) af Gjællehulen. ” j Fordéielsesredskaber. Efter Borttagelse af Mellemgulvet sees Mundparliet blottet, bagved dette Spiseråret, omfattet af Nerveringen. Hos O. grånlandica var Krængemunden fremstrakt, hos O. carnea tilbagetrukken; hos hiin saaes altsaa den egentlige Mundhule beliggende indeni, hos denne bagved Krængemunden. Den ydre Mundaabning, hvorigjennem dette Organ træder frem, har samme Form, som hos Marsenia; selve Råret er i, det Hele noget førere end hos denne Slægt og noget opsvulmet mod Spidsen. I Omfanget af sammes Forbindelse med Hovedets Hud sees fra alle Sider stærke Mm. retractores heftede til det, især tydelige hos O. carnea, 'et Par fortil og flere Par paa Siderne. Som sædvanlig var Krængemunden sammensat af udvendige Lag af Længde-, indvendige af Tvær-Muskler; påa sammes Spidse saaes den 'egenllige (indre) Mundaabning som en lille oval Længdespalte, hvis Læber hos O. carnea vare mere, hos 0. gronlandica mindre tydeligt furede. Ovenfor Læberne sees til hver Side en fremstaaende, haard Kant, som hos O. grånlandica var sortebruun, hojere, tykkere, samt mere sprød (næsten som hos mange Aplysier), — hos O. carnea mere guulaglig, lavere og mindre lyk; det er den nedre Rand af den samme Hornbeklædning, som vi kjende fra Marsenia, udviklet med lignende Farve og af en lignende matrix. Hornbeklædningen ") bestaaer af 2 båiede, dog hverken oven- eller nedenlil sammenstådende Hornplader, hvis Brede (c. 3") er stårre end deres Længde (det Omvendte er Tilfældet hos Marsenia); de ere lyst ravgule, kun langs deres Bagrand og tildeels langs Siderandene farvelåse; ud- imod disse låbe de bestandig tyndere til, især oventil, nedad ere de tykkere og der lidt udad ombåiede. De bestaae af en bageste tyndere og forreste tykkere og frit fremstaaende Halvdeel, hvilke med hinanden paa den ydre Side danne en Fals, hvori den forreste Rand af matrix optages. Under Mikroscopet afgive de [endog ved svag Forstårrelse (24 Gange)] ei særdeles smukt Skue; de sees nemlig her sammensatte af tætstaaende, parallellåbende, skraat ovenfra og forfra nedad og bagtil låbende, lidt slangebugtede, smalle Baand, som aller ere meget fiint og tæt tværstribedeg kun mod selve den åvre Rand sees (ved svagere 1) Tab. III. fig, 29 A, B. — Den givne Beskrivelse er tagen fra Hornbeklædningen af O.carnea; den af den anden Art gik ved et Uheld tabt. 54 Forstorrelse) Tværstriberne mindre tydeligt. Dette hele Udseende frembringes af meget smaae, i Rader tæt sammenrykkede og paa selve Linierne skraatstillede Hornlegemer, som ere cylindroide, dog lidt tykkere ved deres forreste Ende (saaledes at derved fremkomme svage Ophøininger, som fålge Liniernes Léb) og derhos tillige lidt båiede efter Længden (saaledes at de vende Concaviteten indad, og saaledes at selve Hornpladerne paa den ind- vendige Side derved sees svagt udhulede mellem Linierne). Disse Hornlegemer ere udefler Hornpladens Spids større, bagtil ligesom i det Hele ud imod Randene blive de mindre; i selve den ved Omboiningen nedentil dannede, fremspringende Kant ere de betydelig læn- gere; enkeltviis betragtede ere de svagt gulig farvede, ud imod hine farvelåse Parlier uden Farve; de ligge i et enkelt Lag, kun i den forreste tykkere Deel ere de ordnede i idetmindste 2; indbyrdes sees de forbundne ved en yderst ringe homogen, farvelåds Masse. Ved Tryk bristede Hornpladerne efter Liniernes Retning og efter paa disse lidt skraat stillede Delingslinier, altsaa efter Hornelementerne; den forreste Rand maatte altsaa ogsaa vise sig og viste sig fint, men tydeligt saugtakket. En lignende Structur har Lebert beskrevet celler rettere afbildet i Hornpladerne (han kalder dem Kjæber) af en Haliotis (1. c. p. 449); Horncylindrene synes dog her (efter Figuren Tab. XIII. f. 25 "A. B, 26) stillede i Quincunx og tagsteenslagte; noget Lignende synes ogsaa at forefindes hos ,Valvala obtusa£ og ,Paludina viviparaf. ef. Troschel. I. c. Bar ED CAR Her Den egentlige Mundhule (bulbus pharyngeus) er forholdsviis stårre og har tykkere Vægge end hos Marsenia; den er med sin forreste Ende overalt nåéie hæftet til Krænge- mundens Indside; fra dens åverste og forreste Deel, dog noget over mod håire Side, udgaaer Spiserøret, som derpaa gaaer tilbage, fuldkommen skjulende det ene af de to gl. Slomato-gastrica s. buccinatoria, og tildeels dækkende den fremragende Deel af Raspe- pladen; denne sidste gjennemborer bagtil Mundcavitetens Væg; mellem Spiseråret og Gjen- nemtrædelsesstedet sees det andet af de omtalte Ganglier samt den forbindende Nerve; nedenfor Raspepladens Udtrædelsessted sees til hver Side Insertionen af et Par Muskler, som nedenfor nærmere ville blive omtalte, og gaac over, den ydre og dvre i den ovre Deel af Tungeroden, den indre og nedre i sammes nederste Deel!). Gjennemskjæres Spiseroret nu lige ved sit Udspring, 6ines gjennem en oval Aabning en Deel af Tungens Overflade blottet”); og gjennemskjæres derefter hele Mundcavitetens Loft og slaaes til Siderne, sees Tungen blottet efter hele sin Længde Den er atter her tilhæftet paa samme enable Sy Tabs lie 8: 55 Maade og har samme Grundform som hos Marsenia; Breden bagtil er imidlertid dog noget storre, ligesom Tungespidsen noget længere. Selve Tungens Form synes ikke saa lidet forskjellig hos de 2 Arter, og visselig frembyde de under alle Betingelser i saa Henseende Formforskjelligheder, som imidlertid neppe altid og i alle Exemplarer ville vise sig saa stærkt udprægede som i de enkelte af mig undersågte, der frembåde, det ene en udstrukken, det andet en tilbagetrukken Snabel. Hos O. grånlandica var Tungen længere og i det Hele mere sammentrykket, ligesom den i Munden fritliggende Deel af Raspepladen ogsaa længere; hos O. carnea var den mere nedtrykt og saaledes bredere, kortere, den udenfor Skeden liggende Deel af radula ligeledes noget kortere "). Vi gjenfinde her den samme Organisation af Tungen, som vi have seet hos Mar- senia; forrest ganske fri, bagest rundtom tilhæftet, bestaaer den af to fortil convergerende, symmetriske, musculåse, oventil ved en membranås Deel forbundne Halvparter; disse bære Raspepladens Vinger, hiin dens tandbevæbnede Midtedeel. Paa Underfladen frembyder Tungens frie Spidse, især tydelig hos O. carnea”), til hver Side tværlåbende Muskeltraade, som ikke stode sammen ved deres Udspring, men der ere adskilte ved den fremstaaende Længdekam paa Tungespidsens Underflade; de ere sondrede i to Lag, et &vre og smallere forreste, der slaaer sig op om Tungens Siderande og forbinder sig med de egentlige Tunge- muskler; — og et nederste og mere bagtil liggende, som med sin Forrand skyder sig lidt henover og dækker den bageste Rand af forrige Lag; dette Muskellag strækker sig bagtil henover hele Underfladen af Tungespidsen og gaaer til Siderne over paa Mundcaviletens Vægge og sammenblander sine Fibre med dennes Muskler. Baglil sees Tungens ovre Flade som sædvanlig krydset af et Lag af Tværtraade, som fra den ene Siderand gaae over til den anden og ere nåie tilhæftede til Tungens Overflade undtagen fortil, hvor hiint lader sig låfte iveiret som en smal Hudrand, der næsten dækker den forreste Ende af Tungeskeden og sammes Sideudbredning. Dette hele Lag har hos O. grånlandica en forholdsviis mindre Længdeudstrækning end hos O. carnea, og saaledes viser da hos denne en mindre, hos hiin en større Deel af Tungens Rygning sig blottet, — Indgangen til Tungeskeden er af den egentlige Raspeplades Brede, nedtrykt og dækkes ovenfra af en fremstaaende lingula”), som er sammensat af Celler og et underliggende Lag af Tværtraade, der til Siderne fort- sælte sig ud over Tungens Sidedele som en yderst tynd, til Tungens Overflade tætsluttende Hinde; lige i Middellinien sees tillige Fibre, som fra hiint overliggende Traadlag trænge ind i og gaae over i delte; alter et Forhold, som i håi Grad minder om det hos Bucc. SE KE SE RE Fe Er (DSE SEEREN ve) ) HØRE KEEL (ONE TRE 0) Tab: IU SNOR TO 3% Tab. III. fig. 11,12: 56 anliquorum, Beck (= Triton nodiferum, Lamk.,). Raspepladen lader sig med Lethed låsne fra den bærende Flade og udtrække af sin Skede”), i hvilken kun dens bageste pulpåse Deel bliver tilbage. Efter Raspepladens Fjernelse sees den membranåse Deel, som er udspændt mellem Tungens tvende symmetriske Halvdele, forlåbende efter sammes hele Længde; overeens- stemmende med den egentlige Raspeplades Form er den fortil ubetydelig bredere end bagtil, og atter baade i sin forreste og bageste Deel lidt fortykket, i Midten derimod fuld- kommen hindeagtlig. Overfladen (saavel af det hindeagtige Parli som) af Tungens Sidedele saaes bestaaende af sammentrængte, rundagtige Celler med tydelig Cellekjerne, ofte med flere >); det mindede i Udseende om Bruskstructur; — var delte det nederste Lag af Ra- spepladen, som var blevet hængende ved sin Tilhæftningsflade? og er denne maaskee ogsaa malrix for den Tænderne bærende Plade eller idetmindste for dens Sidedele? Cellerne her vare dog ikke lidet stårre end de i Raspepladen. Den membranåse Deel viste sig iovrigt under dette Lag sammensat af longitudinelle Traade. Borttages hiin membranåse Deel, sees den underliggende Hule, der overeens- stemmende med Tungens almindelige Formforhold hos O. grønlandica fandtes smal og dyb, hos O. carnea mere bred og flad. Fortil sees det sædvanlige saddelformige Legeme, nedad hæftet ved korte Muskelknipper; hos O. grånlandica var det noget håiere, hos 0. carnea mere bredt; det udvider sig som sædvanlig til hver Side i en vingeformig Deel, hvis ydre tilhæftede Side baade ovenfra og nedenfra dækkes af tværlåbende fine Muskel- traade, som fortil synes at staae i Forbindelse med nogle, som i Tungespidsen dækkede Forfladen af Saddelen. — Mikroscopisk undersøgt, viser Saddelen den Structur, som efter mine Undersøgelser ikke mindre end efter de faa tidligere anstillede 7) næsten synes at være delte Organ eiendommelig, en Structur, som allerede har været berørt ovenfor hos Marsenia, hvor den fuldkommen ”og aldeles stemmer med den her forefundne. Saddelen samt dens Vinger sees dannede af et Væv, som i Characteer betydelig minder om Fibre- brusk; det bestaaer af temmelig grove, grenede, nætformig forbundne og i hinanden slyn- gede Traade, som imellem sig lade vide Masker, der ere fyldte med en fiint-kornet Masse og desuden indeholde enkelte stårre Celler, hvorom denne atter er mere samlet og sam- mentrængt. Paa Sadlens Forflade ligesom paa den ydre Deel af Vingernes"&vre Flade saaes Muskeltraadene uden bestemt Grændse ligesom at tabe sig i delte Væv 5). Tab ill: s) Tab! II 2220: 3) cf. Lebert (Wiegm. Arch. I, 1. (1836) t. XIII, fig. 27—28 (Halyotis), t. XIV. fig. 54 (Limax). 4) Tab. Il. fig. 13, 14. — Tab. III. fig. 21, 22. Sy Tab. III. fig: 23. Tungehulens (Lacunens) Sidevægge dannes af Inderrandene af tætstaaende muscu- låse Blade, der ere stillede skraat indvendigfra udad og fortil, derhos noget sammen- rykkede i 3—4 større Masser; de udspringe, den forreste fra Saddelvingens bageste og nederste Deel, de dvrige fra Lacunens Bund, og stige med en Boining bagtil alle opefter forat hæfte sig til Undersiden af den Hinde, der danner den vre Flade af Tungens Side- dele; det forreste Bundt af samme kommer da til at hvile paa og dækker en stor Deel af hine Vinger. Hulens Bund (d. e. bageste Væg) dannes af Mundcavitelens egne Vægge; i dens Gulv opdages fine Tværrækker af korte Muskelbundter, som med Enderne gribe ind i hinanden; mindre tydelig vise sig tre efter hele Hulens Længde forlåbende Strænge, som fortil synes at hefte sig til Saddelens nedre Rand, bagtil at slaae i Forbindelse med det Lag af tværlåbende Muskeltraade, som bagtil lukkede Hulen"). Nogen Communications- aabning mellem denne Hule og den stårre, hvori hele Mundparliet hos Gastræopoderne er befæstet, var ikke til at opdage. — Ovenfor omtaltes tvende Muskelpar, som bagfra hæf- tede sig til Tungens Rod; de gik over, det dyre og ydre i det Muskellag, som fremkom ved den opad og nedad stedfindende Sammenflyden af hine Muskelblade; det nedre og indre syntes at oplåse sig imellem de i Hulens Gulv forefundne Muskelelementer. Den paa Tungen hvilende Raspeplade ”) havde hos begge undersågte Arter samme absolute Længde (c. 9r mr.) og næsten samme Brede (hos O. grånlandica 3"; hos O. carnea 3" ”) 9), var altsaa hos den noget stårre O. carnea af en relativ mindre Størrelse. [I sin bagtil liggende, opadkimmede og i en Skede indesluttede Deel er Pladen noget sam- menbéiet fra den ene Side til den anden, saaledes at de midterste Tænder komme til at ligge dybest, og Pladen derved i denne Deel synes mindre bred; den i Mundhulen liggende Deel er næsten flad, især fortil, dog med lidt hævede Rande. i Mundcaviteten breder Raspepladen sig som sædvanlig til hver Side ud i en Vinge, der hviler paa den ovre Flade af Tungens Sidedele; denne vingeformige Deel båier sig ned om Tungens Spids og Sider og skyder sig med sin Rand ind under det paa sammes Underside værende stærke, tvær- låbende Muskellag; ligesom Vingerne ovenlil krybe ind under den til Tungeskeden hørende Muskeludbredning. Paa Tungens ovre Flade have Vingerne nærmere ved den tandbesatte Deel af Raspepladen en Tykkelse aføc. 0,015", paa Underfladen var den kjendelig tyndere, (=0,003mm- og omtrent af samme Tykkelse fandtes selve den tandbevæbnede Plade. I histologisk Bygning stemmede Raspepladen her med den hos Marsenien; dog vare Celle- elemenlerne i den vingeformige Sidewdvikling mere tydelige, indad imod den tandbesalte 1) Tab. IU.sFig.,21; 22. ?) Tab. HL Fig. 13. 3) Maalt i Mundcaviteten. Deel vare de mere læt sammentrængte og polygone, udad mindre tætstaaende og runde. Som hos Marsenia indfattedes den tandbesalte Deel af radula med en indvendig fra udhulet Kant, der dog var mere ligelåbende, mindre bred samt mindre mårk og i selve den indre Kant, idelmindste ovenfra, viste sig fuldkommen farvelds og gjennemsigtig; ved Tryk deelte den sig ikke saa let som hos Marsenia, ikke heller i saa regelmæssige (til hver Tandrække svarende) Stykker; mere fortil syntes denne Kant nærmest sammenhængende med og lige- som en Fortsættelse af Vingens vre længdestribede Lag. Indenfor denne Randliste er Raspepladen efter hele sin Længde besat med Tvær- rader af Tænder, kun længst fortil mangle nogle enkelte saadanne; snart saaes Median- tanden udfalden (0. grønlandica), snart Lateraltænderne (0. carnea); utydelige Spor af Tilhæftningsstederne vise sig paa Raspepladen baade der og andetsteds, hvor Tænderne borttages. Tandrækkernes Antal var noget mindre hos O. grånlandica end hos O. carnea, hvor det belåb sig til c. 72. hvoraf de 27 paa den i Mundcaviteten liggende Deel (hos O. gronlandica var Antallet der omtrent det samme (26)). Hver Tandrække sammensættes af 7, en uparret Median- og til hver Side 3 til hinanden svarende Lateraltænder. Mediantænderne”) ere næsten regelmæssig fiirsidige med svagt udhulede især Side- Rande og afrundede Vinkler; de ere i det Hele svagt sammenbåiede efter Breden, saaat den ovre Flade er svagt convex fra Side til Side; Forenden er skarpt opad og bagtil ombåiet, den ombåiede Deel ender med en convex Rand, som har en ståbe Tak i Midten og til hver Side flere (4—5) mindre. Disse Tænder slaae saa tæt sammen, at den ene med sin Førende netop dækker Bagranden af den foranliggende. Den Tand?), der stéåder op til Mediantanden, har væsentlig samme Grundform, men er stårre, sees derhos som Fålge af sin Tilhæftning til Raspepladens noget hævede Sidedeel under Mikroscopet i nogen Forkortning, frembyder saaledes optisk mere Masse og er da noget mårkere; — den er i det Hele mere sammentrykt end Mediantanden, dens ovre Flade viser sig fålgelig mere convex, dens nedre mere concav; dens Basisrand er temmelig skraat indad afskaaren; den krogformede Deel er længere, mindre skarpt om- slaaet, derhos mere spidst tillåbende og i Randen forsynetØmed en meget stor Median- og flere mindre Sidetakker. Med Spidsen af Krogen staaer denne Tand oftest lidt indenfor Sideranden af Mellemtanden. Tanden fortsættes ved sin Grund med en mindre fast, kort, farvelås Forlængelse indsænket i Raspepladen. Bagenden af Tanden samt den ved 1) De forreste, ufuldstændige Rader iberegnede. 3), Tab Mir 16 far Tab sl fig 219; 3) Tab. ll. fig. 16 b, Tab. TIL. fig. 18. … BØDDAK dennes Forlængelse frembragte Prominents optages i den bagved liggende Tands concave Underside. ' Til hver Side af denne stårre Tand findes et Par indbyrdes i Form temmelig lige, næsten spidshammerformige Tænder"); de ere mindre, noget fladtrykte og have manubrium forlænget i en farvelås, indad båiet Fortsættelse, som nåie er hæftet til (Overfladen af) Raspepladen, og hvis bageste Deel dækkes af den bagved liggende Tand; denne Fortsæt- telse er paa den ydre af disse Tænder noget længere end paa den indre. Paa Grund af det lidt dybere Leie "af Raspepladens midterste Deel iagttages disse Tænder næsten ganske i Profil og med Spidserne naaende, den indre heelt henover, den ydre til Midten af den indre Sidetand. Manubrium af den ydre Tand er kortere end paa den indre, dens Hoved derimod noget mere hagtil fremtrædende; Spidserne have paa begge omtrent samme Længde, kun er Ydertandens noget mere lige”) Tænderne vare alle meget skraat tilhæftede til Pladen; de vare temmelig haarde, af gulig Farve, og bevarede — de henimod og i selve Pulpen liggende fraregnede — omtrent den samme Størrelse efter hele Længden af radula. — Tænderne stemmede hos begge Arter fuldstændig med hinanden, og Tandbeklædningen synes saaledes ikke heller her af noget Værd som specifisk Mærke; Uhi at Mediantanden over basis hos O. carnea maalte 0,137, hos O. carnea oftest lidt mere (0,15—0,167r), lår vel neppe betragtes som nøget saadant. Den bageste palpåse Deel af radula ligesaavel som den omsluttende Skede stem- mede i Structurforhold nåéie med Marseniernes. I det mellem Skeden og den ovre Flade af Raspepladen liggende Cellelag syntes Pigmentkorn ikke at mangle. Foran det lodrette Skillerum, der som sædvanlig hos Gastræopoderne — og her, som det synes, i umiddelbar Forbindelse med Diaphragmet, — deler Legemshulen i 2 Afdelin- ger, laa en glandulås Masse, som hvilede paa og tildeels omgav Spiseråret; det var Spytte- kjerllerne 7), der her altsaa som hos mange andre Gastræopoder (saaledes hos de ikke meget fjerntstaaende Tritonier, Muricider og hos a.) ere sammensmeltede i een Masse. Deres Udfåringsgange har jeg neppe seet; hos O. grånlandica fandt jeg et Ror7) af temmelig stort lumen, som med de store Retraclorer traadte gjennem Nerveringen og gjennemhorede Mundhulens nederste Væg under Udtrædelsesstedet for Raspepladen. Var dette den ene Spylttekjertelgang? Efter dets Insertionssted skulde jeg snarere ansee det 1 ab 14 160 AS Sa bs re. 17. 3) Tab. IL fig. 16 c, d. 3) Tab. III, fig. 6. 4) Tab. Il. fig. 11%, 12%. 60 for tilhårende den forreste Green af Aorta cephalica (saaledes som fundet hos Aplysia, Helix 0. fl.). ; Mundhulen fortsalte sig gjennem en aflang Aabning”) op i Spiseråret, som der- efter steg nedad, med en Knæbåining — ved hvilken det omfattedes af Nerveringen — bagtil, hvor det da udvidede sig noget, derpaa atter forsnevrede sig og, omfattet af Le- veren, paany udvidede sig til en temmelig rummelig Mave, som bagtil træder meget nær ud til Kappens Overflade og til Hoire med en ovenfra nedad. aflang recessus udad mod håire Side; herved træder da saaledes det ovenfor denne liggende Leverparti stærkt indad i Maven, som, da Pylorusaabningen — der er temmelig snever — findes her, under en Vinkel båier om i Tarmkanalen. Tarmen stiger først lodret iveiret op bagved Hjertet, boier sig saa under en næsten ret Vinkel til Hoire og forlåber noget udvidet parallel med Tykkapperanden for, fra det Sted, hvor samme Rands bageste Deel slaaer sig om i den hoire, atter forsnevret at låbe parallel med, fårst lige under, siden indenfor samme, idet den til Højre lader den lille ovenfor beskrevne Hule (Nyren) %); Rectum ender paa en temmelig fremstaaende Analpapil. Fordéielsescanalens hele Længde beldb sig til omtrent 24 Gange Legemels. Spiseråret viste temmelig stærkt udviklede Længdemuskler; indvendig var del i sin udvidede Deel forsynet med et Par tydelig fremspringende Længdefolder?) og flere mindre tydelige; de table sig alle ved Indgangen til Maven; hos O. gronlandica fandtes her tillige en udvendig meget tydelig Kredsfold7). Mavens Vægge vare glalte; gjennem dens tynde Sliimhinde lod den ogsaa for det blotte Oie tydeligt acinåse Lever sig tilsyne; fortil tæt ved Mavens Cardiaaabning saaes Indmundingen af et Par stårre Levergange; nedentil i hiin omtalte recessus (altsaa som sædvanlig nær Mavens pylorus-Deel) udmundede lige- ledes flere Levergange, dog alle mindre, skjondt af forskjellig Vide, — og nær samme i Ma- vens ovre Væg endnu nogle videre og mere bagudgaaende; de slårre Levergange lode sig forfålge et Stykke ind i Levermassen og viste paa deres indvendige Side Aabninger til mindre Sideudfårselsgange 5). I den største Deel af Tarmcanalen var Sliimhinden glat, i dens Rectaldeel fiint og tæt længdefoldet. I Maven og især i Begyndelsen af Tarmkanalen fandtes Rester af fordåiede (dyriske) Dele, hvis Natur ikke nærmere lod sig bestemme. 1) Tab. II. fig. 8, 3) En fotrefunden Communicationusspalte mellem denne og Rectum maa jeg — uagtet dens Udseende — ansee for tilfældig opstaaet under Præparationen. 3) Tab. Il. fig. 17. 4) Tab. II. fig. 8, 5) Undersågt under Mikroscopet viste en af de stårre baade et Cellelag oz et andet, bestaaende af cir- % culaire Fibre. Kredslåbsredskaber. Hjertet fandtes paa sin sædvanlige Plads ved den bageste Ende af Gjællerne; For- kammeret var temmelig tyndvægget, indvendig næsten glat, men viste under Mikro- skopet (ved meget svag Forstorrelse) stærke i hinanden slyngede Muskeltrabecler; Hjerte- kammeret!) var betydelig (3—4 Gange) tykkere i sine Vægge end Forkammeret; ved Basis af Hjertekammeret var sammes Tykkelse stårre end ved Spidsen; indvendig viste det meget stærke, nælformig i hinanden slyngede Muskelbundter, der laae i flere indbyrdes sammenvævede Lag, og endog dannede ligesom enkelte Mm. papillares. Forbindelses- aabningen mellem Forkammer og Kammer var temmelig snever, låa over mod den ene Side og dækkedes af en enkelt, men stor og skraatstillet Klap”). Den fra Kammeret udspringende Aarestamme syntes strax at dele sig i én Aorta cephalica og abdominalis; sammes Vægge viste baade et Celle- og et tydelig udviklet Circulairtraad-Lag Y). Aandedrætsredskaberne ere allerede ovenfor omtalte. Afsondringsredskaber. Spyttekjertlerne ere alt tidligere beskrevne; naar jeg ikke har fundet Udforings- gangene fra samme, da finder delte maaskee sin Forklaring deri, al jeg har antaget samme for til Spyttekjertlen gaaende Nerver (cf. tab. III. fig. 6). Leverens Masse er temmelig betydelig og omslutter overalt og er nåie tilhæftet til Væggene af Maven samt stårste Delen af Tarmcanalen; udad imod Peritonealfladen bestod den af tæt sammentrængte, langstrakte (11—3"" lange) Follicler, som stode lodrette paa hiin og ofte saaes forenede i stårre og mindre Knipper. Folliclerne dannedes af en tynd Hinde; deres Indhold var meget smaa og læt sammentrængte Celler, — Ved under Vand nåiere at undersåge det låsnede forreste Leverparli (hos O, carnea) fandt jeg over imod højre Side ikke langt fra Tarmen en fladtrykt, lille, ægformig Blære”) (i Storrelse omtrent — Hjertekammeret), som under en meget spids Vinkel gik over i en Gang, til hvil- ken Blæren næsten laa an; i Vinkelbåiningen fandtes korte Traade, der holdt Blæren i denne Stilling og forhindrede den fra at reltes ud; — Udfåringsgangen steg næsten 1) Tab. III. fig. 24. £) Tab. IL fig. 24=, É 3) Hos O. grånlandica fandt jeg i den udvendige, Skallen dækkende Kappe nedad mod dennes Tilhæft- mingsrand en sinus af ikke ganske ringe lumen især paa venstre Side og med Aabninger, hvorigjennem den communicerede med ovenfra kommende mindre sinus. Det var vel venåse sinus? 4) Tab. III. fig. 31. LUR horizontal fortil og til Hoire, derefter under en noget spids Vinkel nedad og til Hoire; jeg maa meget beklage, at jeg ikke tidligere var bleven dette Organ var, hvis Udmun- dingssted jeg nu ikke mere seer mig istand til at bestemme; efter Retningen af den iagttagne Udforingsgang skulde jeg næsten troe, at samme vilde have aabnet sig nær Aab- ningen for Nyren eller, krydsende Rectum, indmundet i selve Nyrens Hule. Blæren var lom, dens Vægge kjertlede og neppe forsynede med noget Muskellag; Udfåringsgangen var saa vid, al en finere Sonde overalt lod sig indbringe igjennem den; indvendig var den, især længere borte fra Blæren, meget fiint og tæt længdefoldet!). De hos Gastræopoderne almindelig forekommende Sliimfolder (feuillets muqueux (Cuv.), autt.) forefandtes ogsaa her, dog temmelig svagt udviklede. i: Nyren har allerede ovenfor været omtalt; den var af noget usædvanlig Form og noget usædvanlig beliggende, nemlig temmelig langt fortil og udenfor Endetarmen ; Udmun- dingsstedet, som man skulde have ventet, som hos nogle af de beslægtede Former, længere bagtil i Gjællehulen, laa heelt fortil nær Analaabningen. Forplantningsredskaber. Af begge de Arter, jeg har havt til anatomisk Undersøgelse, har jeg kun havt Hanner for mig. Sædstokken laa som en flad, hvidguul Kjertelmasse paa den dvre Flade af Leverens forreste håire Deel, med hvilken den var nåie forbunden, og fra hvilken den udvendig neppe kunde skjelnes; opad dækkedes den næsten ganske af Skallen. Under Mikroscopet viste de tynde, fladlliggende og i hinanden slyngede Blade, hvoraf den allerede for, det blotte Øie saaes sammensat, aarelignende Forgreninger, der gjennemskar et af temmelig store, rundaglige Celler bestaaende Væv. Udføringsgangen (vas deferens) låb som sædvanlig i Flugt med Rectum; den i Legemscaviteten frit liggende Deel af samme var meget korlere end hos Marsenierne; som ductus ejaculatorius traadte den da over i penis, igjennem hvilken den forlåb i Slangegang som hos Marsenierne; hos O. carnea var ductus ejaculaltorius meget låst befæstet og traadte ved en meget let Trækning aldeles ud af penis; hos ingen af de undersøgte Arter var Enden af ductus ejaculatorius traadt frem; paa Spidsen af penis hos Onch. grånlandica saaes en lille rund Aabning?), hvorigjennem denne Fremtræden formenes at finde Sted. Penis er hos denne Slægt i det Hele mindre stærkt udviklet end hos Marsenierne; i Formen af samme fandt en ikke saa ringe Forskjellighed Sted mellem " 1) Tanken ledes her hen paa (de lignende) Blærer paa næsten tilsvarende Sted hos Doris solea, lacera (cf. Cuv. Mém.5, hos Tritonia (ef. delle Chiaje, Mem.). Tab ISK PASBE 63 de to Arter; hos 0. grånlandica var den mere trind og stærkere båiet, dertil i det Hele mindre"); hos O. carnea var den mere nedtrykt (lignede i saa Henseende mere Marse- niernes), mindre båiet, ligesom ogsaa kraftigere. Nervesystemet. Undersågelsen af de åvrige Organsystemer tillod mig ikke saa meget, som jeg havde onsket,'at skaane Nervesystemet og tilstedede mig mindst en nåiagtigere Forfålgelse af Nervernes Forldb. Spiserorsringen omfatler Spiseråret der, hvor samme gjør sin Knæboining tilbage; igjennem Ringen træder endnu et.Par Retractorer til Mundparliet (og Spytkjertelgangene). Ringen bestaaer som sædvanlig af et Par ovre Ganglier, som ved Commissurer ere for- bundne med de nedre. De ovre Ganglier (G. cerebralia) vare (hos O. carnea) ved en yderst lynd Peritonealfold forenede med Bagfladen af Mundpartiet, ligesom bagtil ved en lignende med Spyttekjertlerne; disse Ganglier vare temmelig store, af ovall Omrids, noget nedtrykte og indbyrdes forenede ved en stærk, kort og temmelig bred Commissur?); de afgave hver fortil en stårre Slamme, som tabte sig paa Krængemunden, og en lidt mindre, som traadte op til det samsidige Gl. stomato-gastricum; udad og bagtil aføik flere større og mindre, af hvilke den forreste traadte ned mellem det egentlige Mundparti (bulbus pha- ryngeus) og Krængemunden, derefter ud paa samme”); — paa h6ire Side tillige en Nerve ud til Penis, som traadte ind i samme efter først at have afgivet en Hudgreen; af de andre Grene gjennemborede een Spyttekjertelmassen, deelte sig i flere (3) Grene og traadte igjennem Skillerummet bag hiin over i Leveren; endelig afgik endnu en Green fra den nedre Flade af Gangliet ind imod Commissuren; Forholdene tillode mig ikke videre at bestemine sammes Forlåb. De nedre Ganglier syntes hvert sammensat af 2 næsten ligestore Knuder, som tilsammen dannede en Masse, lidt mindre end Cerebralgangliet; indbyrdes vare disse Ganglier forbundne ved en lang og temmelig tynd Commissur; bagtil afgave de flere Nervestammer, af hvilke een ae" sig forfålge temmelig langt tilbage paa Fodens øverste Flade. De til den forreste Afdeling af det sympathiske Nervesystem hårende Gl. stomato- gastrica vare meget tydelige og beliggende paa samme Plads, som hos Marsenierne; den sædvanlige Commissur imellem dem var ogsaa tilstede. Det Ganglierne indhyllende Neurilem viser sig sammensat af yderst fine (tyndere 1) Tab: USS PAS B: ”) Tab. If. fig. 7, 3) Tab. III. fig. 6. 64 end Nerveprimitivtraadene), krydsende, farvelåse Traade og rundaglige eller ovale Celler (0,01—0,005mm)"); paa Nerverne er Ncurilemet meget svagere, Traadene næsten forsvundne og Celleelementerne af lidt mindre Størrelse. — Ganglierne sammensættes næsten heelt af Ganglieceller; dog saaes ogsaa Bundter af Nervetraade i forskjellige Retninger gjennem= krydsende samme, og i Commissurerne mellem de sammenhårende Ganglier optræde disse i overvejende Mængde; Gangliecellerne”) vise sig meest ægformede, dog og af andre Former (see Marsenia) og af endnu mere varierende Størrelse end Form; Størrelsen belåber sig fra 0,05—0,2mm og derover; mod deres ene, hyppigst den. stumpe Pol, indeholde Cellerne en stor rund Kjærne, som ligeledes var en Celle, der med sit kornede Indhold aftegner sig meget lydelig imod Cellen; skjondt der og forefandtes apolare Celler, synes den største Mængde dog at afgive Udspring for Nerveprimitivtraade, og hyppigst udspringer da en enkelt fra Cellernes spidse Pol. Nerveprimitivtraadene ere meget fine, farvelådse, og have enkelte Contourer. Baade om Gangliecellerne og Nervetraadene fandtes den sæd- vanlige formatio granulosa?). Sandseredskaber. Oiet var temmelig stort (hos O. carnea c. 0,38"m) og dækkes udad imod Over- fladen af en fortyndet, pigmentlås Hud. Det bestod yderst af en temmelig stærk og ikke ganske tynd, bagtil om Indtrædelsesstedet af N. oplicus især tykkere Sclerotica; denne viste sig sammensat af smaa (c. 0,015""), regelmæssige, rundaglige Celler med flere Kjærner og et fiint kornet Indhold; Cellerne") laae i eet Plan, ikke tæl til hinanden, og lode saaledes ligesom et underliggende af samme Beskaffenhed til Syne. Indenfor Scle- rolica?) findes et Lag af sort Pigment, dannet af meget smaa, uregelmæssig kantede Celler, fyldte med en sort (kornet?) Masse; imellem disse forekom dog ogsaa enkelte Celler uden saadant Indhold. Sclerotica og Pigmentlaget efterlode fortil en rund Pupil; dog synes hiin med en smal Kant at træde frem foran Piginentet, Lindsen er kugelrund, noget mindre end hele Oiet, hornguul, gjennemskinnende, tilsyneladende structurlås, men bestaager dog ligesom af concentriske Lag, hvis Tæthed tiltage . SØ til Lindsens Bagflade hæftede noie det mere geleeagtige, ligeledes struelurlåse Glaslegeme. — N. opticus gjennemborede ØOiet excentrisk; ogsaa her saaes samme en Strækning liggende i Skede med N. tenta- cularis. ly Tab. II, fig, ; S) Tab: ITS 2 Es 3) 'Fab. III. fig26:4 Syeta bs II 0527: 5) Tab. III. fig. 28. Øret har jeg trods særlig Sågen ikke kunnet finde, tvivler jåvrigt ikke om sammes Nærværelse. Tentaklerne viste under Epitheliallaget det sædvanlige Lag af Kredsmuskler, og bestode iåvrigt mest af Længdetraade. REuskler. Musklernes almindelige histologiske Forhold var som hos Marsenierne. Kappen er rundtom hæftet til Roden af Foden og slutter sig overalt nåie til de indenfor liggende Dele; bagtil bliver der et lille indtrykt Rum mellem hiin, den åvre Flade af Foden og den nedre af Leveren; Peritonæalhinden er i denne Strækning, hvor Leveren frit hviler paa Foden, tykkere og findes der, hvor Leveren nu begynder at slige iveiret, udviklet til et smalt musculåst Baand"), som fortsælter sig henad begge Sider; fra dette udspringe eller med samme slaae idetmindste i Forbindelse de store Retractorer til den bageste Flade af bulbus pharyngeus”). Foden viste yderst et Lag af langstrakte, paa Fodfladen lodret staaende Celler (der hist og her dækkedes af ligesom låsnede, smaa, rundaglige og aflange Celleelementer) ; indenfor samme ligger Corium, sammensat af rundagtige Celler med iblandede Traade, der afgaac fra de til Huden lodret og skjævt nedstigende Muskelknipper. Fodens Hovedmasse bestaaer, især bagtil, aldeles overvejende af longitudinelle Muskelknipper, gjennem hvilke lodrette og skjævt låbende bane sig Vei ned til Huden. Oventil imod Legemscaviteten frem- traadte iblandede, rigelige Celleelementer, medens selve den nedre Begrændsning af Le- gemshulen dannedes af et Lag stært udviklede Tværmuskler?), under hvilke der til den ene Side (hos O. grånlandica) forlåb en Nervestamme. 1) Tab. III. Fig. 30. 2) En meget fiin Stræng, som hos den unge O. carnea (= recondita, (Kr.) s. ndf.) sees låbende langt nede paa Siden, derefter heelt bagom og om paa den anden Side (Tab. IV. F. 4), var formodentlig det samme Baand. Sy -Tabsll Fie.:19; 66 €, Marsenina, Gray. (Hertil Tab, IV. B.) Af Slægten Marsenina har jeg havt den ene og nye Art, M. micromphala (mihi) til anatomisk Undersøgelse; ogsaa denne skylder jeg Prof. Eschricht, som overlod mig det ene af de 2 i Universitetets zootomiske Museum forefundne Exemplarer til saadan Af- benyttelse; det var en Han. Medens Kappebræmmen hos Marsenia havde udviklet sig heclt op over Skallen og aldeles indesluttet samme, omgiver den hos denne Slægt kun hele Omfanget af sidste Skal- vinding og lader (en stor eller) største Delen af Skallens Overside blottet. I sin indre og ovre Deel er Kappebræmmen tyndere; i dens nedre og ydre tykkere; denne sidste Deel var paa begge (Spiritus) Exemplarer tillige stærkt nedadbåiet og havde saaledes, naar Dyret ikke sees fra Undersiden, hele Udseendet af Foden, som den ganske skjuler'). For- lil, dog lidt over mod venstre Side, fandtes den hos denne Familie sædvanlige Fold, som forte ind i den tydeligt betegnede og temmelig dybe, i Gjællespalten endende Halvcanal. Under Mikroscopet viste den hele Bræmme en fremherskende cellulås Bygning med mange og især i den tykkere Deel stærkt udviklede Traade og Traadbundter. Muskelindtrykkene paa Skallens Indside ere meget utydelige. Efter Borttagelse af Skallen sees Tyndkappen, indfattet af en meget smal, lidt opad ombåiet (hvidlig) Kapperand; den smalle Indsænkning, som ledsager samme, udvider sig paa héire Side henimod Spiret ligesom til en lille triangulær Fordybning, foran hvil- ken laa den, skraat bagfra nedad og fortil låbende, langstrakt ægdannede Muskelplet. Paa den bageste tredie Deel af sidste Vinding saavelsom paa Spiret skinnede den tydeligt aci- nose, guulaglige Lever igjennem; mod venstre Side sees Leveren ligesom tolappet, idet et blegt, graaligt, trekantet Parti fra Underfladen ligesom skyder sig noget ind i den; — Spirets sidste Omgang har en anden Characteer, var mere homogen af Udseende og af hvidlig Farve. Foran den fortil temmelig skarpt begrændsede Lever sees de stærkt ud- viklede Sliimblade skinnende igjennem Gjællehulens Loft, og mere mod Venstre Hjertet; — længere fortil begge de næsten transverselt tilhæftede Gjæller; paa venstre Side af den forreste, og stådende lige op til samme, sees den venstre Muskelplet, som altsaa er usæd- vanligt langt fortil beliggende; samme er lidt længere end den høire, i sin forreste Ende udad ombåiet og fortsætter sig bagtil med en smal Forlængelse hen til Kapperanden?”). Gjællespalten er, som sædvanligt, snæver og Gjællehulen af Storrelse som hos Mar- 1y Tab lVEres 1: 2) Tab. IV. Fig. 4, [Si 67 senierne. Gjællerne”) stemme baade i almindelig Form og Gjællebladenes Beskaffenhed med de hos Onchidiopsis, kun ere Spidserne af dem i den større frie. Bag Gjællerne sees Sliim- bladene; den hele Region her var noget tykkere end hos de foregaaende Slægter. Til Høire indenfor Gjællespaltens Hjorne laa anus. Nyrer har jeg ikke kunnet finde; en Pråve, anstillet efter Murexid, paa Dele, tagne fra Gjællehulens håéire Side samt Loft, gav intet paalideligt Resultat. Diaphragmet viste under en særdeles smukt udpræget Epithelialbeklædning den sædvanlige musculåse Struktur. Efter Gjennemskjæringen af Mellemgulvet saaes Mundparliet blottet. Krængemun- den var trukken aldeles tilbage indenfor den udvendige Mund, den sædvanlige Tverspalte. Paa Krængemundens Spidse ligger den egentlige Mundaabning som en lille vertical Spalte, hvis Læber ere fiint furede. Indenfor Læberne og noget længere tilbage end sædvanligt”) fandtes den stærke Hornbeklædning og ovenfor samme et meget smukt (Plade-) Epilhelium ; Hornpladerne stemmede i Form med dem hos Onchidiopsis”) og viste under Mikroscopet den samme siirlige Bygning. Bulbus pharyngeus og Spiseråret stemmede i de almindelige Forhold med Onchidiopsis. I Mundhulen fandtes Tungen, i Form samt — forsaavidt jeg har undersågt eller kunnet undersåge det — i ydre og indre anatomiske Forhold stemmende med den hos Onchidiopsis; Tungespidsen viste saaledes da den samme musculåse Bygning, ligesom der indvendig fandtes et lignende brusket Grundlag af sædvanlig fibro-carlilaginds Structur. — Radula”) var temmelig lang. (c. 5mm,), dens bageste Ende opad ombåiet; dens forreste, i Mundcaviteten fremliggende Deel, forsynet med de sædvanlige Vinger; i histologiske For- hold stemmede Raspepladen samt dens Vinger fuldstændigt med begge foregaaende Slægter. Paa den i Mundhulen fritliggende Deel fandtes omtrent 16 Tværrader af Tænder, paa den i Skeden indesluttede omtrent 36 (eller lidt derover); som hos Onchidiopsis sammensæt- tes hver Tandrække af 7 Tænder. Den egentlige Raspeplade indfattes af den sædvanlige Randliste (som idvrigt synes at være den fortykkede Sidedeel af en tynd Skede, der og- saa inden i den ydre Skede omslutter Raspepladen, og som viser sig stærkest udviklet paa den åvre Flade, ulige svagere paa den nedre. Eftersom Raspepladen bagfra skydes længere frem og blottes ved Udtrædelsen af sin Skede, forsvinder denne Membran, og Rand- listen bliver alene tilbage); den viser den ovenfra bekjendte histologiske Bygning. 1) Tab VS 7) —— Fig: 8: 3) ms Fis..9 A, B. 4) — Fig. 13. Mellemtanden") er en tynd Plade, noget sammenbåiet fra Side til anden saaledes, at den overste Flade fra Midten falder skraat ud til begge Sider. Tandens Omrids er næsten fiiirsidig; den forreste Rand convex, den bageste i Midten lidt excaveret, Side- randene temmelig stærkt udrandede; Tandspidsen er svagt lilbagebdiet eller næsten opret og har en stor median Od og flere (3—4) Randtænder til hver Side af samme. Den store, op til Mediantanden stédende Sidetand”), er i det Væsentlige bygget som hos Marsenia og Onchidiopsis og af noget lignende Form, dog mere langstrakt. Den dannes af en Plade, hvis vre Deel udbreder sig i en tresidig, flad, indad mod Tunge- membranens Midte rettet, næsten under en ret Vinkel båiet Hage eller Spidse; men som forneden er efter Længden sammenbåiet i en udad (d. e. mod Randlisten) aaben Halv- canal, som ved sin indsnevrede Grund halvskedeformigt omfattes af den bagved liggende Tands Halvcanal. Foroven og ned langs den ydre Rand af de to ved Sammenboiningen dannede Blade er Tandpladen aldeles gjennemskinnende og næsten farvelds; forneden er Tanden derimod mindre gjennemsigtig og guulagtig farvet; hiint lyse Parti knækker let af fra den &vrige Grad af Tanden (F. 15%"). Betragtes en saadan Tand under Mikrosco- pet i sin sædvanlige Stilling (in situ), da seer man Spidsen i skraa Retning, tildeels under Forkortning, men af det åvrige kun den ydre Overflade af den ene Sidehalvdeel. Pladens nedre Deel viser sig da af en næsten aflang-fiirsidig Figur, omtrent dobbelt saa lang som bred; Profillinien indad (o: mod Tungemembranens Midtlinie) har omtrent ved Midten en lille Udbugtning, Sideranden ligeoverfor (ao: den udadvendende) en tilsvarende Udranding ; Pladens nedre og ydre Hjørne er lidt fremtrukken, men but, det indre skjules aldeles af den bagved liggende Tand. Spidsen er skjævt-tresidig, dens Grundlinie viser sig let ud- randet, fortil låber den ud i en forlænget Od, indenfor hvilken paa den ene Side sees een, påa den anden tvende smaa Randtænder. Under den mikroscopiske Manipulation brækkes Tænderne let; undertiden låsnes en enkelt dog heel, alligevel kan man ofte længe arbeide forgjæves paa at bringe den i saadanne Stillinger, at dens forskjellige Sider kunne iagttages. Naar man faaer Tanden saaledes placeret, at den in situ indadstaaende Flade vender opad mod Iagttageren, viser den et næsten spatleldannet Omrids (s. 152Y); dens Grund er sammentrukken til et lille, stilklignende Parti, der omtrent oplager % af hele Tandpladens Hoide, er omtrent ligesaa bredt som langt, næsten fiirsidigt med skraat afskaaren, svagt indbugtet Grundlinie; opad udvidet, gaaer Slilkpartiet efterhaanden over i et næsten quadratisk Midtparti med afrundede Hjørner. Deltes åverste og forreste Rand båier sig om og danner den nu fremliggende 2 Dab OVE REE 14 MOR aan ars arte 2) — Fig. 15 5. 69 Spidse, hvis Midtod strækker sig frem fra Overranden i en Længde af omtrent %3 af hele Tandpladens Håide, medens Sidetænderne befinde sig i ikkun omtrent den halve Afstand fra Overranden (og den enkeltstaaende oftest mindre langt fremskudt end de 2 paa den anden Side liggende (Fig. 15 »”, 2”, Wv)). — Vanskeligst er det at stille Tanden saaledes, at dens udadvendende Overflade kan beskues, da Spidsen derved kommer til at ligge nedad og saaledes oftest forhindrer Tanden fra at indlage denne Stilling; man maa sædvanligst néies med at faae denne Side at see i en noget skraa Retning (Fig. 15%1vV); dog erkjendes let Krumningen af Pladens nedre Deel, som, idet Siderne båie sig mod hinanden, danner en udad aaben Halvcanal med ikke fuldkommen ligestore og ligedannede Sider, og som opad båier sig frem under en næsten ret Vinkel i Pladens Spids. I denne Stilling sees ogsaa tydelig den buglede Udvidning i Midten af Grundpartiet, hvis Tilværelse den ovenfor om- talte Convexitet i Profillinien (Fig. 14, 14%) bebudede; og endnu tydeligere sees dette i et Brudstykke, hvor Tandens åvre Deel er frabrudt, og som derfor kan bringes udstrakt lige mod lagttagerens Oie (15vv). Den låsnede Tandspids viser sig fra Rygsiden lidt hvælvet, især ved Grunden, og noget krogbåiet (Fig. 15%”); den har langs Undersiden en afrundet fremstaaende Rygning og er paa de lidt nedadbåiede Siderande forsynet med Tænder (paa den opadvendende 1, paa den nedadvendende 2); som ovenfor omtalt, ligge disse nærmere, hiin fjernere fra Spidsen, sjeldent findes Forholdet omvendt (Fig. 15», bY, 6"), — Endnu maae vi tilfoie, at Tandpladens Grundrand er fæstet til Tungemembranen ved et tilsyneladende blådere Legeme, der ligner en bulbiform Udvidning, men hvis Substants og åvrige Beskaffenhed jeg ei har været istand lil nåiere at erkjende; det synes at være ved samme, at Tanden holdes bunden i Kanalparliet af den bagved liggende, ældre Tand. (Er det et musculåst Organ ?). Vi have opholdt os noget længere ved Fremstillingen af denne Tands Udseende, betragtet fra forskjellige Sider, for at skaffe Læseren en klarere Forestilling om dette håist mærkelige og hidtil ikke rigtigt iagltagne Forhold, som Bygningen af Tanden udviser, og som vil bidrage til at klare det Gaadefulde i den sædvanlige Fremstilling af Tandbygningen hos Conidae") og flere andre Former. Udenfor de store Sidetænder fålge de mindre hageformige, et Par til hver Side; en indre, som er lidt længere, i Spidsen mere krogdannet og der forsynet med en Tak (sjeldnere med 2); langs sin ydre Rand er den hævet i en bagtil bestandig håiere 1) Conus-Dyret skal have et giftigt Bid, og Giftapparatet sin Plads i Tungen. Capt. Belcher blev saaret i Haanden af en saadan (s. voy. of the Samarang). 70 Kjol (Fig. 15, 2, <”, ”); — og en ydre, som er lidt mindre og har en mindre og kor- tere Krog uden Tand"). Tænderne vare især mod deres Grunddeel guligtfarvede, de heelt bagtil henimod den sædvanlige pulpåse Decl liggende fuldkommen farvelåse. Tungeskeden var af sædvanlig Bygning. Baade paa den i Munden frit liggende og i Skeden indesluttede Deel af Raspepladen fandtes Mellemrummene mellem Tænderne opfyldte med en brunlig, cellet og kornet Masse, som mindede om den, der pleier at sammensætte den i Skedens blinde Ende indesluttede pulpåse Deel. Det jeg om den dvrige Deel af Fordøielsesørganernes (saavelsom om de andre Organsystemer) endnu kan have her at tilfåie, kan naturligviis ikke være ret Meget; mit hele Materiale til Undersågelsen af delte i og for sig lille Dyr var jo kun et eneste Individ. Det ovenfor omtalte blege, graalige, trekantede Parti, som paa venstre Side fra Underfladen skyder sig ind i Leveren, synes at have været frembragt ved Maven. Spirets sidste Omgang syntes at indtages af Forplantningskjertlen (Testis), som derefter ligesom bredte sig lidt ud over Leverens åverste-hoire Deel. 1 Kjertlens Follikler viste sig indeholdt en Mængde Celler med afrundede, men tildeels meget uregelmæssige Omrids og af en meget betydelig Tykkelse; i Slørrelse varierede de meget (0,18-——0,09mm) ; deres Indhold var en fiint-kornet, bruunagtig Masse, desuden vare de forsynede med en lysere Kjærne, som ogsaa var en Celle, der alter viste en tydelig Kjærne”). Oppe i Spi- ret udsprang allerede vas deferens med flere Grene, men lod sig kun forfølge en ganske ringe Strækning. Penis lignede den hos de andre Slægter, men var forholdsviiis meget tykkere. Nødvendigheden af en nåiagtigere Undersøgelse af Munddelene tillod mig heller ikke her at skaane Nervesystemet saameget som jeg havde onsket. De 2 Cerebralganglier 1) Hvor lidet udtåmmende og klar den Forestilling er, som i mange Tilfælde en enkelt (Profil-) Afbildning af en Tand formaaer at give, derom ville vel de her og ovenfor givne Afbildninger. sammenlignede med de andetsteds leverede, tilstrækkeligt vidne, og vil end yderligere vise sig hos flere andre For- mer, især hos Chitonerne, saaledes som jeg skal oplyse det i nogle ,,Bemærkninger angaaende Tungen hos nogle Gastræopoder samt om dette Organ hos Molluskerne i Almindelighed" — hvilke jeg haaber snart skulle see Offentlighedens Lys. Hvor måøisommelige og tidslugende disse Undersøgelser ofte maae være, hvor mange mislykkede Forsåg paa at bringe de endelig i heel Tilstand låsnede Tænder i de passende Stillinger, hvor mange der ofte maae til for at bane Veicn for eet heldigt, veed kun den, som selv har beskjæftiget sig med deslige. 7”) Tab. IV. Fig. 17. Disse vare vel Sædceller, hvoraf Zoospermer skulde have udviklet sig. sgl vare i Omrids næsten trekantede og indbyrdes forbundne ved en meget kort Commissur ; de nedre Ganglier saaes sammensatte af 2, af hvilke det ene (forreste) alter var tolappet. Commissuren mellem de &vre og nedre Ganglier viste sig idetmindste foroven og nedenltil dannet ved en Forening af to. Om Nervernes Forlåb kan jeg intet Sikkert angive; en fra det ene nedre Ganglie afgaaende Nerve stod i Forbindelse med en Nerveknude, om hvis oprindelige Leie og dvrige anatomiske Forhold jeg Intet veed!). Nerveelementerne stemmede aldeles med de ovenfor, ved de andre Slægter beskrevne. Oret har jeg ikke fundet (Gangliet Fig. 16% var intet saadant). Qiet sees heftet paa en Qienstilk, som er endnu tydeligere udviklet end hos Che- lyonoterne; det stemmede idyrigt i alle anatomiske Forhold (saaledes da ogsaa i Bygnin- gen af Sclerotica) med Onchidiopsis, Foden var bygget som hos Onchidiopsis: de store Retraclorer til Mundens bageste Side udsprang som hos denne Slægt langt tilbage. Tab IV Eris 16% ;AAMERRERD? RUL LEJER? SALEN BEDER DP: 61550 SAN COLMERD 7 MEETS TRO" BL ' Ek SR y KON NM MALE EGE " NAM [ae ur n Ng TIL. Zoologisk Afdeling. 10 i | ING JA JA "F å ENN em, BW DE AV - så Ng Hare Fi Kan - me en É DNS ali AN OND HERDER" NE IE. Lovlogisk Afdeling. (Hertil Tab. V). Fam. Yarseniadae (Leach.), Byh:). Leach. Br. Mus. 1820. — Lamellariacea, Lovén Ofvers. 1847. p. 192. Lamellaridae, Gray figg. molluse. anim. IV. p. 75. Monusca gastraeopoda, perobranchiata?), peclinibranchiata. Pallium ampliatum, incrassatum, continuum, testam recondens — vel culmine fissum, testam pro parte detegens; limbus pallii amplus, planus, ultra margines laterales podarii productus, pro siphone antice in pagina inferiore limbi semicanali exaratus cum plica marginali vel emar- ginatura. 7) Vi have foretrukket den ældre Leachske Benævnelse Marseniadae for de af Gray og Lovén anvendte, saa meget mere som den slutter sig til det Navn, som den typiske Slægt, efter hvad vi ovenfor have Vviist, maa komme til at bære. Naar Pfeiffer (Mke. Ztschr. 1847. p. 102) dolerer over den Mangel paa Overeensstemmelse, der hos de forskjellige Forfattere finder Sted i Familienavnenes Endelsesmaade, men derhos vil have — acea indført som almindelig Familie-Endelse, da kunne vi i det sidste Punct ikke være enige med ham. Det maatte vel snart være paa den håie Tid definitivt — forsaavidt Sligt nogensinde vil blive muligt — at faåae Love for Nomenclaturen satte igjennem, for saaledes at sætte Grændse for Forågelsen af den paa mange Puncter snart babelske Forvirring og aabne en Mulighed til en Ordning af den allerede sted- findende. De af Brit. assoc. 1842 vedtagne Regler indeholde — om og maaskee Et og Andet, der mindre kan billiges, — ogsaa meget Sandt og Rigtigt; det vilde neppe være blevet til Skade for Viden- skaben, om de ogsaa udenfor England vare blevne mere overholdte, end skeet er. I Overeensstem- melse med disse ender Gray 0. A. bestandig Familienavnene påa — (i) dae, Underfamilierne paa — (i) nae, lagte til den typiske Slægts Navn. å 2) Benævnelsen PerobranchiataZ har Dr. Beck i mange Aar anvendt for en naturlig Gruppe af Mollusker, som omfatter de Cuvierske Pectini- og Scutibranchier, og hvis væsentlige Mærke, det at Gjællerne ere indesluttede i en Gjællecavitet, fuldkomment berettiger den som en af de store Grupper indenfor Ga— stræopodernes Classe. , 700 , Puse. 76 Cavitas branchialis duabus branchiis instruéta, altera antica, mi- nore, foliolis homomallis, — altera postica, majore, foliolis secundis. Caput depressum, apice truncatum. Vibracula ex angulis capitis orta, teretia, basi depressa, vel subcylindrica vel subconica. Oculi in vibraculorum basi externa sessiles vel oph- talmophoriis brevioribus inserli. Rostrum retractile, longum, validum; rima orali verticali interne indumento epitheliali (cornino), validiori armata. Radula linearis, valida, longa, postice libere prominens et spi- raliter involuta; armatura mire diversa e dente mediano semper soli- tario, apice recurvato cum acie unicuspide, utrinque denticulata, basi truncato vel bifido; — et dentibus lateralibus numero variis. Podarium oblongum, anlice truncatum vel subemarginatum, margine antico sulco exaralum ; poslice acuminatum, apice subtruncatum; operculo lobu- loque operculigero nullis. Penis validissimus, pone vibraculum dextrum exsertus, falcatus, apice incurva- tus, sub inerlia intra marginem cavitatis branchialis recondendus. Apertura genitalis foeminina: verruca perforata intra angulum dextrum fissurae branchialis sila. Testa semper adest ut plurimum obtecta, interdum partim denudata —; tum rudimentaria, scutiformis, absque spira, tum submembranaceo-cor- nina; tum spiraliter convoluta, paucigyra, tum calcarea, tenuis, sem- per absque margarita —; margine columellari simplici arcuato anlice cum flexurae vel emarginaturae vestigio distincto. Animalia marina, solitaria, segnia, verisimiliter melicerligena (evolutione non- dum cognita). Bgh. Af de 3 Slægter, som nu sammensætte denne Familie, er den ene ganske ny (Onchidiopsis), den anden får saa godt som ubekjendt (Marsenina), den tredie og arlsrigere (Marsenia) have tidligere Forfaltere ogsaa siden Cuviers Tid bestandig — saaledes som oven- for er viist — forvexlet eller sammenblandet med de meget differente Stomatier (Crypto- stomer), ligesom de paa Grund af en lignende flygtig Overeensstemmelse i Skalform ere blevne sammenstillede med andre, tildeels håist ulige Dyr. Cuvier, som i første Udgave af Régne animal (Il. p. 445) for dem havde dannet en egen Familie af Pectinibranchiernes Orden parallel med Trochoidea og Buccinoidea, samlede siden i 2den Udgave af samme Værk (Ill. p. 90) i Capuloidernes Familie vore Marsenier (,Sigaretus” og ,Coriocella”) med Cryptostomus og nogle end mere heterogene Slægter; næsten uforandret staaer Capuloidernes Afdeling saaledes endnu hos van der Hoeven (Handb. der Zool. 1850. p. 764). Hos Blainville (Man. de malac. p. 466) danne- des Chismobranchiernes Orden af vore Former samt Oxynoé, Cryptostomus, Stomatella og Velulina. Rang, som efter Cuvier og Ferussac (Tableau p. XXXVI benævnede Grup- pen Sigarcts, optog i samme af fremmede Former Velutina, Stomatia og Stomatella; og i samme Forstand, kun med Udelukkelse af Stomatierne, finde vi den eensbenævnte Gruppe hos Menke (Synopsis. ed. 2. p. 87.).. Endnu 1841 sætter Gray") disse Former (,Coriocella”) som Biled til Clenobranchiata zoophaga efter Cypraeaderne, medens Swainson samme Aar indfårer sit genus summum Chcelinotus (indbefaltende Velutina, Chelinotus, Coriocella) mel- lem (de nacrerede) Haliotider. Endnu 1848 forenede Adams og Lovell Reeve”) derimod vore Former med Nalica og Sigarelus i Neritaceernes Familie. — Lovén, som lidligere havde sammenfårt Marsenierne (,Lamellaria”) med Velutina, «opstillede dem endelig 1847 som en særegen Familie Lamellariacea. Gray, som næsten samtidig (Proc. z. s. 1847. p: 143) indlemmede dem i Cypræaderne, har senere”) atter fjernet dem fra samme, og for dem ligeledes dannet en egen Familie, Lamellariderne, som han anviser sin Plads efter Cypræaderne som sidste Led af de zoophage Pectinibranchiers Orden. De ovenfor (i forrige Afsnit) behandlede typiske Dyreformer synes — idetmindste for Oieblikket — at forene sig til en lille, ret naturlig Familie. Sammes væsentligste ydre Chabituelle) Mærke bliver den stærke Udvikling af Kappebræmmen i Forhold til Skallen, som den næsten aldeles omhyller (Marsenina) eller aldeles indeslutter (Marsenia, Onchi- diopsis), medens den til Siderne fortsælter sig ud over og aldeles skjuler Foden; — en særskilt Siphonal-Udvikling mangler, men erstattes ved den fortil paa Kappebræmmens Underside dannede Halvcanal, som forrest båier Kapperanden opad som en oventil frem- staaende Hudfolde (eller fortil undertiden ender (?) mellem 2 fingerformigt udtrukne For- længelser (Chelyonotus)). Foden opdages fårst tydeligt, naar Dyret betragtes fra Under- siden; muligviis finder dette ogsaa (ligesom Pyrula”) under Gangen et Ståltepunkt paa Kappebræmmen ; Foden er aflang; den dybe, hos adskillige Familier af gjælleaandende Ga- stræopoder tilstedeværende Fure i Forranden mangler aldrig; — der findes intet Operkel, ligesaa lidt som Spor til Udvikling af en lobus operculiger, og turde det saaledes synes noget unaturligt, naar Forfattere (s. ndfr.) ville tilskrive denne Indhylling af Skallen en Udvikling af lobus operculiger. Penis er meget stærkt udviklet, allid udvendig (exser- lus) som hos de typiske Former af Peclinibranchier, men optages og skjules i den for- 1) Synopsis of the contents of the Brit. mus. 1841. p. 88 & 124. 2) Zool. of voy. of the Sulphur. Moll. p. 54. 3) Figg, molluse. anim. IV. (1850) p. 75. 4) Cf. Ørsted. Vidensk. Meddel. fra den naturhist. Foren. i Kbhvn. 1850. p. 9. 78 reste Deel af Gjællehulen; den er mod Enden noget tilbagebåict, tiltager altid i Sløårrelse mod Spidsen, er i Almindelighed sammentrykt, sjeldnere trind; gjennem den låber efter hele dens Længde Enden af Sædgangen (ductus ejaculatorius), hvis Spidse kan træde frit frem gjennem en Aabning ud imod Enden af Lemmet;— vuiva sees som en gjennem- boret Vorte indenfor Gjællespaltens håire Hjørne. i Gjællehulen er hos hele denne Gruppe forholdsviis stor og rummelig, skjåndt (formedelst Skallen) i Almindelighed noget nedtrykt; til dens Loft ere hæftede 2 Gjæller. en forreste mindre med modstaaende Gjælleblade, en bagtil liggende stårre med eecnsidige. Gjællebladene i den forreste ere altid befæstede med deres hele åvre Rand; de i den bageste have enten en (næsten) fuldstændig-fri &vre Rand (Marsenia) eller kun Spidsen fri (Marsenina) eller ere tilhæftede med hele hiin Rand (Onchidiopsis). Det bag Gjællerne liggende sliimafsondrende Apparat er ofte temmelig stærkt udviklet. — Krængemunden er meget udviklet; den har en vertical Mundspalte med furede Læber og indenfor samme altid en stærk Hornbeklædning, som ofte (Marsenia, Onchidiopsis) viser en meget sam- mensal histologisk Bygning. I Mundhulen findes en meget udviklet Tunge; denne bestaaer af 2 musculdse Sidelegemer, som oventil ere forenede ved en stærk Membran, saa at Tun- gens Axe altsaa indtages af en central langstrakt Hule”); Muskelmasserne tage deres Ud- spring fra Sidedelene (Vingerne) af en fibrocarlilaginds, indenfor Tungespidsen liggende Saddel. Midten af Tungens åvre Flade indtages af den forreste Deel af Raspepladen, som, hvilende i den ved hiin omtalte Membran frembragte Fordybning, til hver Side breder sig ud i en Vinge, der saaledes som almindeligt hos de Gastræopoder, hvor den tandbesalte Deel af Raspepladen er smallere end Tungens åvre Flade, hviler paa dennes Sidedele. Baglil paa Tungen findes en Aabning, hvorigjennem Raspepladen fortsætter sig i en Skede, som omgiver sammes bagtil liggende, frie, oprullede Ende. Tandbeklædningen bestaaer hos alle Slægterne af en temmelig stor Mellem- og en større Sidetand; Mellemtanden er svagt udrandet ved basis eller undertiden dybt klåvet (Marsenia), Spidsen allid ombøiet bagad og låber ud i en stor Od og flere smaa Sidetakker (Denticulalioner); — Sidetænderne cre store, mere langstrakte, smalle, næsten trapezoidale; deres Spidse er ombåiet indad mod Middellinien og léber ud i en stor Od, som paa Siderandene bærer flere Saugtakker ; Mellemstykket af Sidetænderne cer tveklåvet efter hele Længden af sammes Ryg eller, om man vil, sammenbåiet, saaledes at det danner en Halvcanal; — hos de 2 Slægter (Mar- senina, Onchidiopsis) ere lillige et Par krogbåiede Tænder tilstede udenfor de forrige (d. e. udad imod Siderandene af radula). Hiin Udhuling af de store Sidetænder langs hele )) Denne Hule, som allerede delle Chiaje synes at have seet hos sin H. neritoidea, har en næsten almindelig Forekomst gjennem Gastræopod-Classen, saaledes som jeg haaber snart at faae Leilighed til at vise det. 79 Ryggens Midllinie er tilstede hos alle de 3, denne Familie for Oieblikket sammensættende Slæg- ter; Sidelænderne ere saaledes befæstede i hinanden og bevægelige paa eller indskydelige i hinanden (naar Tungen bliver kortere og bredere); dette mærkelige anatomiske Forhold har, som ogsaa ovenfor antydet, en mere almindelig Udbredning og turde saaledes paa ingen Maade særligt udmærke denne Gruppe; i Overbeviisningen herom har jeg ikke villet optage det mellem Familiecharactererne, medens jeg dog i denne korte Sciagraphi ikke lurde undlade endnu engang nåiere at henlede Opmærksomheden paa samme"). Skallen viser indenfor denne Familie betydelige Forskjelligheder, findes skjoldfor- mig uden Spor af Spiralsnoning og er da hornaglig, eller er spiralsnoet med faa Vin- dinger og er da allid kalkaglig, men meget skjår. Skallen har udimod hver Side et, dog oftest ikke meget tydeligt Indtryk af Muskelmasser, af hvilke der altid findes en forreste- venstre og bageste-håire. Hvilken Plads maa denne Familie nu vel indtage i Systemet, eller hvilke ere idet- mindste de Familier, til hvilken den maalte have størst Affinitet? Det er først siden Poli's og Cuviers Tider, at Conchyliologerne have indslaaet en mere videnskabelig Vei og fålt Nod vendigheden af at opgive Skalforholdene som exclusivl Classificationsmiddel. Den hele ana- tomiske Retning, som med Cuvier brod frem i Zoologien, har saaledes ogsaa gjort sig gjældende i Malacologiens Bearbeidelse; imidlertid er Antallet af de hidtil anatomisk un- dersøgte Mollusker ikke ret stort, og selve de foreliggende Anatomier ofte ikkun skizze- rede og lade saaledes meget tilbage at ånske; de Malacologer, som have deeltaget i vi- denskabelige Expeditioner, have oftest slet benyttet deres (rigtignok undertiden altfor) rige Materiale og i mange Henseender heldige Stilling. Forfatternes Sammenslilling af Slægts- former til stérre Grupper og disses gjensidige Ordning er derfor ofte endnu langt fra at bære mere end den blotte subjective Formenings Præg; deraf ogsaa den Varsomhed, hvor- med Gray i sit sidste malacologiske Arbeide (1850) har characteriseret Familierne eller reltere blot har henstillet de fleste uden Characteristik. Forfatterne have i nyere Tid efterhaanden fålt Nodvendigheden af at haandhæve disse Former en Plads som en særegen Familie, om hvis Stilling i Systemet de imidlertid ikke have været enige. Fleming satte dem som et Appendix efter Strombusidae, Lovén i Nærheden af Velutiniderne%), Gray har i de senere Aar derimod bestandig villet vindi- cere dem en Plads efter Cypraeaderne. 1) Antallet af Tænderne, som kunne optælles paa Tungemembranen efter hele dennes Længde, er ikke ret stort; hos de undersågte Arter af Slægten Marsenia varierede det fra c. 150 (M. neritoidea) til c. 200 (M. latens), hos Onchidiopsis belåb det sig til c. 500, hos Marsenina til omtrent 370. 2) Efter Velutina, men i en stårre Række med Janthina, Scalaria, Natica vil Clark ogsaa have dem stil- lede (Ann. mgz. N. H. 2 S, VI (1850) p. 451. ,,on the Conovulidae, Tornatellidae, Pyramidellidae”). 80 Det Materiale af anatomiske Angivelser, Cypræerne vedrørende, som foreligger til Sammenligning, er ikke stort; det indskænker sig væsentligst til Blainville's Artikel Por- cellaine i Dict, sc. nat. T. 43. (1826), til d”Chiaje's Angivelser om C. pyrum, Gm. (Poli, Test. utr. Sic. III. p. 12. t. 43. f. 18, 27—33) og til dem af Quoy og Gaimard i deres Reise- værk. — Det er vel fornemmelig de habituelle Ligheder, den stærke Udvikling af Kappe- bræmmen og Mangel af Operkel, som fårst og oprindelig have bevæget Gray til denne Sammenstilling, som ogsaa synes at ville finde sin Bekræftelse i Leiet af Nyren, Gjælle- hulens Størrelse, Gjællernes transverselle Tilhæftningsmaade (ikke derimod i sammes Form) samt i Tungens Tandbevæbning. Der forefindes imidlertid ved Siden af disse Ligheder ogsaa betydelige Forskjelligheder mellem de 2 Familier; hos Cypræaderne som hos saa- mange Peclinibranchier standser vas deferens ved anus, dens Fortsæltelse fremad og læn- gere ud paa penis er kun en Halvcanal!) (hos Muricidae standser denne ved basis af penis; hos Triton nodiferum, Lmk (og beslægtede Former), hos Strombus 0. fl. nær Spid- sen); penis er ligeledes meget stærkt udviklet, men af anden Form; Kappebræmmens ydre Overflade er ganske anderledes bygget, selve Bræmmen baade for- og bagtil spaltet og saaledes deelt i 2 sondrede Sidelapper. Lovén angiver Cypraeernes Mundror som ulilbage- trækkeligt (,Rostrum breve prominens, non recondendum”); dette maa vistnok være en Feiltagelse; de synes at have en fremstaaende, contraclil Snude (Proboscis, Snabel) og desforuden det indkrængelige Rør (Rostrum s. Haustellum, Krængemund)”). De om Velulina-Dyret tilstedeværende Oplysninger ere ikke store”). Velutini= derne, som ved Mangel af Operkel, Formforholdene og Krængemunden samt Bygningen af radula nærme sig Marseniaderne, afvige derimod væsenlligt i Kappebræmmens mindre og ejendommelige Udvikling ligesom ogsaa tildeels ved Vibraclernes Nalur. Men ikke mindre ere paa mange Puncter (Fodens almindelige Form, Hovedets og Krængemundens Beskaffenhed, penis, Fordoielsesorganernes og Gjællernes Form) Over- eensstemmelsen med Tritoniadae (= Tritonium, M.) og ligeledes med de Former, som gruppere sig om Triton nodiferum Luk (hos hvilken penis dog er af en ganske anden Form og langs sin ene Rand canaliculeret). Medens de egentlige Tritoniadeer ved Tun- gens Bygning og Bevæbning betydelig adskille sig fra vor Familie, slemmer den sidste Gruppe derimod fuldstændigt med Marseniaderne med Hensyn lil Tungens hele Form og indre Bygning. Efter de — jåvrigt ikke meget tydelige — Figurer, som Orsted har be- 1) Hos Poli synes baade Afbildning og Text (p. 29) at angive en Fortsættelse af vas deferens i penis langs Furen heelt ud til Spidsen. ?) Selv Forfattere som Lovén holde endnu ikke disse 2 Begreber sondrede. Lovén kalder baade Snablen og Krængemunden ,,Rostrum ” 3) efr. Fabricins, Fauna Grånl, H. haliotoides p. 390, Lovén I. c. p. 193. kjendtgjort om Tungebevæbningen hos en Art af Slægten Sycotypus, Browne!), synes denne særdeles at nærme sig den hos Triton nodiferum, Lmk, af hvis Tunge jeg har havt Leilighed ul at foretage en omhyggeligere Anatomi. Uagtet de betydelige Afvigelser, der finde Sted i Angivelserne om Sycotypus-Dyrets Formforhold hos Adams?) og Ørsted, og som neppe alene ville finde deres Forklaring i de forskjellige Arter, de have havt for sig, synes dog saa Meget at fremgaae af det Foreliggende, at Sycotypusslægten knylter sig nærmere til Marseniaderne og Cypræaderne; muligviis turde de finde deres Plads i en stårre Gruppe, hvis ene Endeled blev Cypræaderne og som ned igjennem Marseniaderne og Sycotypusfamilien (hvortil Dolium (Browne 1756) vil være at henfåre) endte med Bucci- niderne?) (Typ: Tr. nodiferum, Luk). Om de herhen hørende Dyrformers Udvikling er hidtil Intet bekjendt; de maae vel formodes at være melicertigene. Joh. Miller's ,Entoconcha mirabilis” () (Ber. Berl. Ac. d. W. Apr. 1852 p. 207) (fra Synapta) er visselig ikke noget Udviklingsstadium af herhid hørende Former. Efter hvad vi vide om Familiens nuværende geographiske Udbredning, skulde den synes fortrinsviis at tilhåre de kolde og nordlige tempererede Have; kun en lille Afdeling (Chelyonotus) synes indskrænket til tropicale Havstrækninger. Vor Kundskab til Gruppens geologiske Forhold indskrænker sig til det Lidet, som nedenfor vil blive angivet under de ægte Marsenier. Gen. I. Marsenia, (Leach.) Bglu. Marsenia, Leach. ,Synopsis Mollusc. Brit. 1820.” Ok. Isis. 1823. 2. p. 458. Wood. Ann. N. T. XI. (1842) p. 528. — Helix (sp.), L., Schråter, Gm., Turt, Dillw, Wood, d”Ch. Thetys, Strom. i Bulla (sp.), O. Mull, Pulteney, Mtg g, Matt & Racq, Turton, Wood, T. Brown Kc. Sigaret, Sigarelus, Cuv, Dh- Lm, Bowdich, Risso, Blv, Mich, Flem, Rang, d'Ch., Q & G, Bouch.-Chanter, Philippi ,Sws ,Forbes, 13 Dette Navn maa Slægten komme til at bære (Sycotypus, Browne 1756. = Pyrula, Lmk 1801 = Ficula, Sw. 1840). ?) Voy. of the Samarang. 3) Det vil sikkerlig være rigtigt for denne Gruppe at bevare Benævnelsen Buccinider; disse Tritoner vare de Gamles ,Buccina.” Jeg haaber snart at faae Leilighed til udfårligere at komme tlbage paa dette og andre Spørgsmaal, som knytte sig til denne Gruppe. 11 82 Gould, Møller, Thorpe, Lmk (sec. charact. generic. non sec. sp.!). Lamellaria, (sect. b) Mtg., Lovén, Gray. Laminaria, Gray 1821. Coriocella, (sp.) Blv, Dh. E. m., Phil. Sic. Il. Cryptothyra, Mke. Velutina (sp-) Mich. catal. de Douai. Oxynoé, Couthw. (nec Rfq)- Chelinotus Swains. 1840. Animal. Pallium ampliatum, supra continuum, antlice vel integrum cum plica respiratoria elevala, vel productum, bifidum. Rostrum subcylindricum. Radulae dens medianus basi bifidus; dens lateralis solilarius, (magnus) hasi trapezoidalis, apice acuminatlo, recurvalo, acie uni- cuspide serrulala. Vibracula subcylindrica. Penis forma varians. Podarium antice truncatum. Testa interna, spirata, foramine umbilicali dilatato; columella anlice sinu pro- undo excisa. . Bøh. Denne Slægtsform blev fårst opstillet ved Aaret 1820 af Leach for den anden Af- deling af de Montaguske Lamellarier; den adskiller sig særligt foruden ved Dyres almin- delige Formforhold fra Onchidiopsis ved sin kalkaglige, spiraleSkal, — fra Marsenina derved, af samme aldeles indhylles af den stærkt udviklede Kappe. Naar Adams og Lovell Reeve") (og senere andre Forfattere) erklære denne Kappeudvikling for noget heelt Andet, for en Udvikling af lobus operculiger, der svagere udviklet hos Nalica, stærkere fremtrædende hos Sigaretus, endelig skulde culminere i Udvikling hos disse Former: da er dette en Mening, som vel mangler al anatomisk og physiologisk Begrundelse. Hos ingen af de til denne Familie hårende Former forekommer noget operculum eller Spor af den, dette Organ ud- viklende Flade; hos den ene Slægt, Marsenina fremtræder den sædvanlige, hos alle Ga- stræopoda (prosobranchiata) forekommende Kappebræmme (limbus pallii) udviklet saaledes, 1) Zool. of voy. of the Samarang. Moll. p. 54. — in Coriocella it not only encloses the shell, but extends beyond it in front and has been erroneously termed the mantle.” 83 at.den dækker hele Skallens peripheriske Omkreds og synes at kunne dække ogsaa en Dcel af sammes Rygside; en endnu videre skridende Udvikling af denne Bræmme vil fremkalde en Luk- ning over Skallen, som saaledes bliver indvendig; delte er Forholdet hos Marsenia og Onchi- diopsis, et Forhold, som altsaa skyldes en Udvikling af Kappen og ikke af lobus operculiger. Efter de hidtil foreliggende Data sikkrere al bestemme denne Dyregruppes nuvæ- rende geographiske Udbredning, er neppe muligt. De egentlige Marsenier (Subgenus) synes meest at tilhåre de koldere og tempereerte Have. Det med Hensyn til sin Molluskefauna nu ganske godt undersågte Middelhav frembyder en forholdsviis betvdelig Mængde Arter (maaskee 9), hvad dog rimeligviis kun vil findes begrundet i de paa selve Stedet anstil- lede Undersøgelser, hvor saaledes disse Dyrs store Formforanderlighed (ved Spiritus) og Fragilitet i Skallen have lagt samme færre Hindringer i Veien. Fra Ishavet og den nord- lige Deel af Atlanterhavet ere adskillige Former (idetmindste 5) bekjendte, og i den tro- picale Deel af Atlanterhavet ved de vestindiske Øer synes en Art ogsaa at forekomme. Fra den nordlige Deel af det stille Hav er ingen Art bekjendt (Middendorff omtaler ingen herhid hårende Form), men i seneste Tid synes en saadan at være funden i den sydlige Deel, ved Ny-Zeeland". — Chelyonotusgruppen synes hidtil kun bekjendt fra Havet om Isle de France. Med Hensyn til de locale Forhold, under hvilke disse Dyr leve, da er vor Kund- skab i denne Retning ikke stor; af egen Erfaring veed jeg Intet herom; under de Under- sogelser, jeg med Skrabe har anstillet i Sundet, den sydlige Deel af Kattegat og ved den nordjydske Kyst, har jeg ikke mådt nogen af de ved vore Kyster forekommende Arter (hidtil maaskee 2). De synes i det Hele at elske dybt Vand og Klippegrund (saaledes efter Angivelser af Mtg, Flem, Rang), kun Chelyonoterne at foretrække Sandbund. — De synes i det Hele temmelig apathiske, lysskye og ere sikkerligt kjådædende. Om denne lille Gruppes Forhold i foregaaende Jordperioder vides kun saare Lidet; Skallernes store Fragilitet tår vel for en ikke ringe Deel antages at være Skyld heri. Philippi angiver sin Coriocella perspicua som ogsaa funden i Basalttuff ved Militelli og i Kalksteen ved Palermo; Wood M. producta som ogsaa tilhårende Cragformationen og har fra samme endnu en anden Art, M. depressa; subfossil har Dr. Beck seet M. latens fra Blaaleeret af de hævede Havstokke ved Bergen. Hertil turde vel indskrænke sig hvad der for Oieblikket om Slægtens geologiske Forhold er bekjendt”). — Den af Fischer (advers. 1) Hverken Krauss (die sudafric. Moll. 1848), Webb & Berthelot (hist. nat. des iles Canaries), d'Orbigny (voy. dans PAmér. mérid.), eller Adams ,contributions” af nye (især Jamaica) Conchylier — nævner nogen Art af denne Gruppe. %) Den i Journ. of the acad. of nat. sc. of Philad, I. pt. 2. 1848 omtalte og afbildede (pl. XI. f. 9.) Sig. missipiensis, Conrad fra Eocenformationen ved Vicksbury (Missisippi) er vel en Stomatia (Hill.). ls S4 zool. 1819 p. 84) beskrevne og afbildede (t. III. f. 1) Ploearhia, som han anseer for at have været en indvendig Skal — (,uti animal Parmacellae, Sigareti” —) kan vel paa ingen Maade med Sikkerhed paastaaes at have tilhårt en Mollusk (ef. Ferr. Bull. 1826. I. p. 128). Dr. Beck saa i Caron's Samling forvittrede Exemplarer fra Sicilien; de svarede til den af Fischer givne Diagnose, men deres Natur kunde ikke nærmere bestemmes. Fortegnelse over Arterne af Slægten Marsenia (Leach), Bgh. Subg. I. Marsenia, Leach. Subg. II, Chelyonotus, Sw. 1. M. latens (0. M.), Beck. Ch. Tonganus (Q & G.), Sw 2. M. glabra (Couthw), Bgh. Ch. Mauritianus, Bgh. 3. M. tentaculata (Mig.), Bgh. Ch.>Cuvieri, Bgh. 4. M. producta, Leach. Ch. niger (Blv), Bgh. HEST RO 5. M. perspicua (L.), Bgh. 6. M. Kindelanina (Mich.), Bgh. 7. M. stomatella (Risso), Bgh. 8. M. Rangii, Bgh. 9. M. Audouini (Cantr.), Bgh. 10. M. zonifera, Bgh. 11. M. neritoidea (d'Ch.), Bgh. 12. M. Adansonii (d”Ch.), Bgh. 13. M. Morelli (d'Ch.), Bgh. 14. M. flava (d”Ch.), Bgh. 15. M. ophione (Gr.), Bgh. 16. M. grønlandica (Moller), Bgh. 17. M. translucida (Blv), Bgh. + 18. M. depressa, Wood. 85 Subgen. I. Plarsenia, Leach. (Hertil Tab. V A.) Animal. Pallium antice emarginatum vel subplicatum nec productum; lateribus et postice infra, intra limbum (angustiorem) radialim striatum. Ophthalmophoria sessilia, tuberculiformia. Penis compressus, falcatus. Podarium latum (tertiam pallii latitudinis partem vel aequans vel su- perans). Bøh. Denne Underslægt synes kun ved Dyrels almindelige Formforhold (ikke ved Skal- len) at adskille sig fra den fålgende. Kapperanden frembyder fortil en opad fremstaaende Hudfolde, som antyder Begyndelsen af den til Gjællespalten fårende Halvcanal; den ligger snart mere median, snart mere over imod Venstre eller imod Hoire; jeg kan ikke, som Lovén, i Beliggenheden af denne Fold see et brugeligt Artsmærke. Betragtes Dyret neden-— fra, vise sig bagtil og til Siderne indenfor Kappebræmmen hine i forrige Afsnit nærmere omtalte og beskrevne Striber. Qiet sidder paa en lille Fremragning ved Roden af Fåle- hornene, og egentlige fremstaaende ophthalmophorer mangle altsaa hos denne subgeneriske Afdeling, som desforuden ved sin flade, mod Spidsen bredere penis ligesom ogsaa ved sin bredere Fod adskiller sig fra den flgende Underslægt. Denne Gruppe kan maaskee mere end den fålgende siges at tilhåre de koldere og tempererede Have. 1. IM. latens (0. 1.) Beck. Tab. V. f. 1. = Thetys auriculis nullis, margine anlico fisso prominulo. Stråm, Skr. som udi det Kbhvske Selsk. ere fremlagte og oplæste. X. (1770) p. 10. t. V. £. 1—4. Bulla latens. O. M. pd. Z. D. p: 242. Nr. 2923. Sigaretus Stråmii. Sars, Beskr. og lagtt, 1835. p. 67. (Isis 1837. p. 754). Marsenia latens. Beck, Amtl. Ber. iber die 24 Versamml. d. N. u. A. in Kiel 1846:p) 116. Nr.451): Lamellaria latens. Lovén, index mollusc. 1846. p. 15. Pallio tenui, ovali, supra convexo noduloso fusco; plica respiraloria mediana. == Podario postice rotundatlo. Vibraculis depressiusculis (brevioribus). Dentes radulae numerosiores. 1) Ved en Feiltagelse staaer Synonymet Sig. Stromit som 44). 86 Dimensiones (specim. in sp. v. asserv.): long. 8, lat. 6rm, Testa subrotunde ovali, repanda, striis evanidis; spira laterali, depressa, ad tertiam lon- gitudinis partem sita. Bgh. Denne ikke meget fuldstændige Diagnose er udkastet efter Undersågelse af et Exemplar, tilhårende Universitetets zootomiske Museum (nedsendt fra Bergen af Koren), en å. Penis var af den sædvanlige, betydelige Stårrelse og af sædvanlig Form; Spidsen af vas deferens ragede forholdsviis meget tydeligt frem. — Antallet af Tandrækkerne synes hos denne Art større end hos nogen af de andre af mig undersågte; der taltes idetmindste 66 saadanne Rader (s. ovf. p. 284); selve Tænderne vare smækkrere og mere gjennnem- sigtige end hos de andre Arter"), Strom, som først gjorde os bekjendt med denne Art, har af samme leveret en ret taalelig Beskrivelse og Afbildning; den beskrives som oval, ophøjet paa Ryggen og der besat med smaa Vorter, den åvre Side bruun, Undersiden hvid. Strom har ogsaa bemær- ket Vibraklerne med Oinene samt Munden; Folderne i dennes Spidse tyder han som Tænder. Stråm angiver Arten levende ,nær Strandbredden”, men intet Nærmere om de sær- egne Localitetsforhold, under hvilke han har truffet den; han har iagttaget den levende og seet, hvorledes Dyrets brede Kapperand kan skjule hele Foden. 0. F, Miller, som oplog Stréms Form blandt sine Bullae, har kun tilféiet en kort Angivelse af Skallens Formfor- hold. Baade Sars og Lovén anfåre den i deres Fortegnelser over Skandinaviens Mollu- sker, begge fra den Bergenske Kyst; iåvrigt have de ikke foråget vor Kundskab til denne Form, som i det Hele synes temmelig sjelden. — Efter Meddelelse af Dr. Beck forefindes den ikke ganske sjeldent i Blaaleret af de hævede Havstokke i Nærheden af Bergen; han fandt den mellem andre ham af Lyell derfra meddeelte Skaller. 2. MM. glabra (Couthw), Bgh. Tab. V. f. 2. = Oxynoé glabra, C. Bost. Journ. II. (Jan. 1838) p. 90. t. 3. f. 16-). Sigaretus haliotoideus, Gould rep. of the invertebr. of Massachusetts. p. 244. (excl. synon. plur.) f. 158. Animal ignotum. T. obovato-ovali, supra modice convexa, laevi, nitida, albida; anfractibus 2; spira de- pressa laterali ad quartam longitudinis partem sita. Ce figg. et descript.) Bgh. 1) Tab. I. f. 27—30. P OT. ovali, parva, ventricosa, subumbilicata, alba, fragili; spira brevi, laterali; labro integro; columella ” > , , sul; s'0,; arcuata; apertura valde effusa. 61,” long, 8770” lat,” 87 Arten blev først bekjendtgjort af Couthwoy, der neppe kjendte Mere end Skallen, som han paastaaer, er aldeles ydre; han tilstaaer dog tillige, at de af ham undersøgte Exemplarer vare halvt oplåste i Fiskemaverne, hvoraf de udtoges. Han henfårte Arten til Rfq's Oxynoé, med hvilken den under ingen Omstændigheder kan have Noget at gjåre (see I. Afsnit). Under Navn af Sigar. haliotoideus gik denne Form over i Gould's Ar- beide; Gould, som"iåvrigt ligeledes kun kjendte den i multileret Tilstand, nemlig ogsaa kun fra Fiskemaver, ansaa den for en Coriocella; da Skallen virkelig synes at tilhåre en Marsenia, har han forsaavidt Ret, ikke derimod, naar han identificerer den med Helix ha- liotoidea, L, — som er Typus for en heel anden og tilmed til en anden Familie henhørende Slægt — eller med Bulla haliotoidea, Mtg., som er en beslægtet, men dog forskjellig Art. Lovén (ind. mollusc. p. 15) og efter ham Menke (Ztschr. fur Malacol. Il. p. 71) ansaae den som identisk med Linnés Helix perspicua, fra hvilken den tilvisse er forskjellig; men heller ikke med Lovén's Lamellaria perspicua (som ikke er H. perspicua, L. men Mars. producta, Leach (= B. haliotoidea, Mtg.)) mene vi, at den kan identificeres; den synes efter Sammenligning af Gould's temmelig korte Diagnose og Beskrivelse med den velbekjendte europæiske Art at maalte danne en særegen Art, for hvilken vi have retableret det af Couthwoy givne Arisnavn; for en saadan Anskuelse turde dens Forekomst paa den anden Side Atlanterhavet vel ogsaa tale. 2. JM. tentaculata (IMtg.), Bgh, Tab. V. f. 3. — Lamellaria tentaculata. Mtg. Linn. Trans. XI. (1811) p. 179. t. 12. f. 5—6. Jonst. Loud. ann. & mgz. 1836. p. 229. f. 2—5. Lovén. ind. molluse. p. 15. Nr. 109. Bulla tentaculata. Turt. Conch. Dict. 1819. p. 25 (e Mig.). Sigaretus tentaculatus. Flem. br. an. p. 360. Nr. 356. Thorpe, br. mar. conch.p: 154. f. 3. Thompson, report on the Fauna of Ireland. 1844. (britt. ass. f. adv. of sc. 1843. p. 258). Pallio suborbiculari, depresso, subverrucoso, flavente, sulphuree vel rufe maculato, verrucis punclisque nigris. Podario poslice acuiminalo, Vibraculis elongatis, gracilibns. (anse MM Testa obovata, subconvexa, såriis evanidis; anfractibus 2; spira prominente tumidula, ad parlem longitudinis quartam sita. Var. latior, absque maculis nigris, flavis illis magis viridibus. (ex descript. autt.). Bgh. Formen blev opstillet af Mtg. 1811; han beskriver den meget omhyggeligt og gjør opmærksom paa Forskjellighederne mellem samme og den nærstaaende Bulla haliotoidea, 88. Mig. Test. Britt. (= M. producta, Leach.); Skallen, bemærker han, er hos hiin Art mere flad og mere opak, dog ikke i stlårre Grad, end at man uden Dyret neppe skulde kunne skjelne begge Former fra hinanden; vor Art viser sig i det Hele fladere, har længere Fålehorn og er ganske anderledes farvet. Thorpes Afbildning synes ganske godt at gjen- give Skallens specifiske Characteer. Mig afbilder en 9, Johnston baade då og 2. Mig. har en var. af denne Art uden sort Tegning og med den gule Farve mere livligt fremtrædende; samme Varietet skal ogsaa udmærke sig ved en stårre Brede. Arten forekommer udbredt over den nordligere Deel af Atlanterhavet; fra Irlands Kyst er den bekjendt ved Thompson, medens Montagus Exemplarer hidrårte fra Kysten af Devonshire; paa den anden Side af Nordsåen fandt Lovén den langs Båhuslehn og ifålge Dr. Beck skal den være tagen ved Aggercanalen. Den fossile M. depressa, Wood er neppe den samme Art, men rigtignok ikke meget fjernistaaende. 4. DI. producta, Leach. Tab. V. f. 4. —= Bulla haliotoidea. Mig. Test. Br. 1803. ed. Chenu. p. 92. pl. 3. f. 6. Malt & Racq. Linn. Tr. VIII. p. 123. Nr. 7. »Pulteney Dorset. catal. ed. 2. p. 43. t. 22. f. 5.” Turton, Conch. Dict. p. SA Nes13: »Brown, Enc. Edin. VI. p. 435. p. 35.” Lamellaria haliotoidea, Mig. Linn. Tr. XI. p. 184. Helix haliotoidea. Dillw, descr. catal. of recent shells. II. p. 973. Marsenia producta, Leach, Syn. of Br. Moll. (Ann. & mgz. 1847). Sigar. haliotoideus. Brown, illustr. of the conchol. of Gr. Brit. and Ireland 1827 pl. 44. f. 1—2. Flem, br. an. p. 360. Nr. 355. Sigar. convexus. Bouch. Chanter. catal. des moll. mar. — du Boulcnnais p. 1491). Sigar. perspicuus. Forbes, malac. Monensis 1838. p. 29. (excl. syn. e L, Ph.) 1) Muligviis hårer den af Blv. i Dict. sc. n. T. XLIX. p. 112”) anatomisk undersågte Sig. convexus her= hid; den var fra Canalen og Blv givet af Dr Leach; hvis det er denne, Bouch. Chant's Citat af Bly skulde øjældt, da er dette muligviis rigtigt; den af Blv i Man. de malac. p- 467. t. 42. f. 2, 22 om- g gs gug ; talte og afbildede Sig. convexns hører derimod visselig ikke herhid, men lader sig efter det forhaan- den værende Materiale ikke nærmere bestemme; Fig. synes næsten at angive en udvendig Skal. Laj J (DJ Forbes og Hanley, hist. of brit. mollusca and their shells, som jeg kunde have ånsket at sammenligne » J> 1 M » £ for de engelske Arters Skyld, findes for Oieblikket ikke i Kjobenhavn. km] a: ?) Coq. fort mince, fragile. ovale, un peu alongée, finement strige en travers, å spire courte mais saillante comme ma- melonnée, å cavité prolonge juqu'au sommet, par absence tvlale de la columeile; le bord gauche un peu rentré en de- dans å son origine: Couleur toute blanche. 6” de long sur 4—5'” de large,” Blv. 89 Thompson. I. c. p. 258. Thorpe ep SÆFFSTYN (bone!) (exol:synsterL, -Bilv.) Lamellaria perspicua. Lovén, ind. moll. p.'15. Nr. 108. (excl. syn. e L, Gr, Ph, Gould). Coriocella perspicua. Lovén, Ofvers. 1847. p. 193. Pallio ovali, domato, tuberculoso, colore vario (tum cinerascente, nigro striolalo, fulvo maculato; tum brunneo-rubescente). Vibraculis brevibus, planulatis; ophthalmo- phoriis sat prominentibus. Podario posterius rotundato. Plica respiratoria sub- dextra vel media. (dimens. long. usque -— 2”). T. obovala, convexa, nitida, pellucente; anfractibus 2; spira prominente, tumidula, ad quar- tam longitudinis partem sita. (dimlones CA) ak 29) Bgh. Med det her brugte Navn blev Arten først opstillet af Leach og rimeligviis be- nævnet producta formedelst det fremragende Spir; det var for at undgaae en Forvexling med Linnés Helix haliotoidea, at Leach forandrede den ældre Montaguske Benævnelse, en Frem- gangsmaade, som vi maae ansee for berettiget og nådvendig og saaledes ogsaa have adop- teret. Den er identisk med Mtg's og senere engelske Forfatteres Bulla (og Sigaretus) ha- liotoidea. Mig opstillede sin Art vistnok uden at kjende Linnés H. haliot.; den tilfældige Sammentræffen af Trivialnavnene for Arter, henhårende til forskjellige Genera, kunde ikke berettige senere Forfattere til at identificere denne Art med Linné's. Forbes synes først at have sammenblandet denne nordallantiske Form med Linné's, fra Middelhavet udtrykkelig angivne Helix perspicua; han har siden fundet villige Partisaner for denne Anskuelse, fra hvilken selv Lovén ikke har formaaet at frigjåre sig. Sammenblandet er Arten da endelig ogsaa bleven med den betydeligt forskjellige M. glabra. Dyret synes ikke lidet at variere med Hensyn til Farvning; Lovén angiver den som graa, sorlstribet og guulplettet; Bouch. Chtrx. som grøn med mårkere Pletter; el Exemplar i Universitetets zoologiske Museum synes og at have været saaledes farvet"); Mtg beskriver den og som rådlig eller bruun, undertiden endog næsten hvid. I Formfor- hold synes Arten derimod meget constant, idetmindste stemme saavel Mtgs som Bouchards og Flemings Angivelser om Fod og Vibrakler ganske overeens. Baade heri og i Skal- forholdene adskiller denne Art sig saavel fra den foregaaende (M. tentaculata) som efter- folgende (M. perspicua). — Lovén angiver i sin korte Diagnose Skallen prydet med ,fascia 1) Fra Canalen (dimens. long. 33Y9, lat. 14, alt. 9mm,). 12 90 spirali, media, nebulosa” ; hos de åvrige Forfattere omtales intet Sligt; muligviis fore- komme saadanne Baand hos flere Arter af denne Slægt, dog oftest vel ikkun som indivi- duelt, ikke som specifikt Mærke. — G. B. Sowerby gjorde (Z. J. I. (1825.) p. 427.) op- mærksom paa den Tilfældighed, at der mellem 42 af ham undersågte Exemplarer kun fandtes 2 Hanner. Arten synes at have Udbredning tilfælleds med den foregaaende; Mtg har den fra Kysten af Dorset- og Devonshire samt Weymouth; Forbes fra Man (very rare”); Fleming og Turton fra de skotske, ligesom Thompson og Turton fra de irske Kyster; Bouchard fra Canalen, Lovén fra Båhuslehn og den norske Kyst"); speciellere Localitetsangivelser såges som oftest forgjæves, kun Mig anfårer den fra dyb Bund mellem Klipper; dens Be- vægelser synes efter samme Forfatter ogsaa noget livligere end den anden Arts”). Wood angiver den fossil fra Cragformationen. 5. IM. perspicua (L) Bgyh. Tab. I. f. 5, 5". — Belix perspicua, L. SN. ed. X. (1753) I. p: 775. Nr: 620. Mus. Lud. Ulr. (1764) p. 673. Nr. 381. SEN Ed KE SER (1 TON) TP 11250 ANr ERE Gr SS Ned: SXUL AVIS p. 43663:%Nr3 154; Schråter, Einleit. I. p. 175. Nr. 58. (nec Dillwynn). Vilrina ampullacea, Chr. & Jan. ex. auctoritatle Philippii (&€ Pfeiff.)3). Sigarelus perspicuus, Ph. en. moll. Sic, I. (1836) p. 165. t. X. £ 1. a, b. c Coriocella perspicua, Ph. Il. c. II. (1844) p. 142. (excl. syn. e Mig & Flem.). Animal pallio subovali, supra convexo, colore magnopere ludenti; (plica respiratoria me- diana). Podario oblongo, poslice acuminato, apice obtusato; vibraculis gracilibus, altenualis. Tesla obovata, convexa, fragilissima, lactea, diaphana, laevis, anfractibus ultra 3; spira ad ”/4 longitudinis partem sita, prominente, acutiuscula, anfractibus ultra 2; aper- lura ampla, ovata, patente usque in fundum. Dimens: Tong: ak HE-OSAP): (ex figg. et descript.). Bgh, 1) Dersom den i Mac Andrews Fortegnelse over Mollusker fra Vigobugten (Ann. & mgz. N. H. 2 S. III. (1849) p. 512) omtalte Sig. perspicuus (,,animal of bright orange colour”) hårer herhid, vil denne Art saaledes ogsaa være bekjendt fra den nordlige Kyst af Spanien. Dr. Beck har meddeelt mig, at der mellem en Samling af portugisiske Mollusker, samlede ved Setuhal og ham meddeelte af vor Gesandt Olinto dal Borgo, ugsaa befandtes 3, men næsten knuste Exemplarer af en med denne identisk eller aldeles nærstaaende Art. k 7) Asbjørnsen (Bidrag til Christianiafjordens Litoralfauna. 1853) fandt hverken dezne eller foregaaende Art, 2) og efter Originalexemplar, Dr. Beck meddeelt af Christophori. 91 Skjøndt jeg, maaskee mere end nogen Anden, kunde være villig til at indromme, al Intet med den mindste Sikkerhed lader sig udlede af de Data, der forligge Videnskaben til Losningen af de kritiske Spørgsmaal, der knytte sig til denne Art, har jeg dog ikke troet at burde undlade at forsåge at ordne den saa vanskelige og labyrinthiske Sy- nonymi og har saaledes fra denne Art fjernet flere andre Former, der som Synonymer vare bragte ind under samme. Den Tid vil formodentlig ikke være fjern, da Midlerne ikke mere ere forhaanden til efter Originalstykker at faae disse under Omtale komne Arter bestemte, og samme maalte da dele Skjæbne med de ikke faa, som Videnskaben dog til- sidst nodes til at udstryge som ubestemmelige; skulde disse Bemærkninger derfor være saa heldige endog blot at vække Tilretteviisning fra dem, hvem Midler til Spørgsmaalets Løsning maaskee staae til Raadighed, da skal Forfatteren ikke ansee den Tid for spildt, som de anstillede Sammenligninger og Sammenstillingsforsog have optaget, og heller ikke fortryde disse i og for sig lidet interessante Undersøgelser. Men i alle Tilfælde vil det Foreliggende staae som et advarende Exempel endnu — om flere iåvrigt behåvedes — paa de Følger, som ufuldstændige Undersågelser afstedkomme, og de Gjenvordigheder, de volde kommende Iagttagere. Denne Art blev forst, men uden Angivelse af ,,Habilal” opstillet i 10de Udgave af Syst. Nat., optoges dernæst med noget mere udfårt Beskrivelse i Mus. Lud. Ulr., hvorfra 9 den næsten uforandret, dog med tilfiet Angivelse af ,M. mediterr.” som Hjemstavn, gik over i 12te Udgave af Syst. Nat. Beskrivelsens Udtryk hos Linné ere idetmindste saa ty- delige, at den vistnok med Bestemthed kan synes at være forskjellig fra de ovenfor be- skrevne Arler, saa at senere Forfatteres (Forbes, Lovén) Identification af denne med en af de nordiske, Montaguske Arter maa ansecs for uberettiget. Hvilken af de middelhavske Arter Linné har havt for sig i denne, lader sig vanskelig med Sikkerhed afgjore; de ere alle ,in apicem usque perspicuæ”; Linné angiver ikke Vindingernes Antal, man kan kun see, at der have været flere, og den ene delle Chiaje'ske Art (Sig. Adansonii, d'Ch.) kan saaledes ikke høre herhid, ligesom den folgende mere flade Form heller ikke kan antages at have foreligget Linné (,convexa.” L.). Uagtet baade Fig. og Text hos Philippi angive et ,Spira aculiuscula”, har jeg dog meent at kunne drage hans Sig. (Corioc.) perspicua ind under denne. — Sig. Audouini, Cantr. kunde muligviis ogsaa falde sammen med nær- værende Art; Sig. flavus og Morelli, d'Ch. ere derimod sikkerligt forskjellige. Dersom det er den Philippiske Art, da er den meget lidet constant i sin Farveteg- ning. Philippi vil have seet den cinnoberråd, besprængi med smaa graa Pletter og med en større violet Plet paa hver Side, ligesom han ogsaa har truffet den mere eller mindre hoit-orangefarvet med hvide Plelter, eller musegraa med mårkegraa Pletter, eller graaguul, eller endelig aldeles guul. 12= 92 Arten synes at forekomme langs ned Italiens Vestkyst; Philippi har den fra Neapel, hvor den skal være ulige sjeldnere (vel formedelst forskjellig Dybde og Beskaffenhed af Havbund) end ved Palermo. Fossil vil Ph. have truffet den i ,Basalttuff” ved Militelli, lige- som og i ,Kalksteen” ved Palermo. Det er til denne Art, jeg har troet at kunne henfåre de fleste af de faa Exem- plarer af Marsenier, jeg har kunnet anatomisk undersoge; med Hensyn til deres Formfor- hold, da vare disse saaledes, som de ere angivne i Diagnosen og den ovenfor givne ana- tomiske Beskrivelse; Gjællefurens ydre Ende ligger i Middellinien eller lidt over mod høire Side. Exemplarerne (som Prof. Eschricht havde forskaftet sig i Celle) havde været meget længe opbevarede; de forefundne Formforhold kunde saaledes blive af muligviis meget liden Betydning; her tilsættes derfor en néiaglig Skalbeskrivelse: T. ambitu oblique-obovata-subelliptica, supra sal convexa, infra planala, anfraclibus paucis, fere 2%o, rapide evolulis; diaphana, nitida, alba, incrementis confertis inaequalibus subliliter striata. Din lonc:attalbe= EROS 0 5: Ang. apic. c. 1127. Pondus 40 milligr. Spira brevis, lateralis, margini postico testae approximata, prominens, convexa, apice vix acutiusculo, fere digyra, basi altitudinem ter sallem superans; partem quintam totius diam. longitud. testae occupans similique spalio a margine testae postico remota; parte nucleali obtusiuscula, sub lenle subrugato - striata, linea impressa irregulari sigmoidea simul distincla; reliqua spirae parle turgidius-convexa, su- tura simplici filiformi ab anfractu ultimo defensa. — Ultimus anfractus ambitu obo- valo, antice parum dilatatus, nothaceo medio turgidior, suturam versus et labrum sensim minus convexe descendens, ad latus sin. rotundate incurvatus; plagulis in- crementi oculo nudo inspeclis inaequalibus, interdum plicaeformibus; lineis spira- libus 3, suturae subparallelis, ab illaque parum remotis, 2 approximalis magis conspicuis, a margine labri versus mediam teslam tendentibus. — Aperlura ampla, ovalis, in spiram usque patula (long: lat. = 3 : 4.); pariete int. aperturae striis subtilioribus concolore, nilido. Margo columellaris tenuis, simplex, leviter arcualus cum flexura leviori in marginem anteriorem abiens. Labium tenue, simplex, ar- cualum. Periostracum tenuissimum, nilidum, pallide flavescens. [Dimens. specim. max. diam. long. 12, diam. transv. maj. 9, alko] Tab ES: 93 6. Kindelanina (Mich.), Byh. Tab. V. f. 6. — Sigaretus Kindelaninus. Michaud. ,Bull. Soc. Linn. de Bourd. Il. (1828) p. 119. Tab. adnexa f. 1—2.” Ferr. Bull. univ. Sc. nat. XVII. (1829) p. 3081). Velutina Kindelaniana. Mich. et Potiez. catal. de Douai. I. (1838.) p. 508. Nr. 2. Animal ignotum. Testa subovalis, depressa, inferne fere plana, substriata, pellucida, albida, anfractibus 3. Spira minima, subobliqua, mamillata, V4 diam. transv. min, testae occupans, an- fraclibus 2 minimis convexiusculis, apiculo ipso non prominente cum plus quam "3 diam. longitudin. margine post. distat. Ullimus anfractus subrotunde-ovalis, sini- slrorsum rotundate incurvatus, dextrorsum deplanate descendens, praesertim versus spiram et antrorsum depressus, in lalus dextrum spirae conlinualus; striis incre- menti distinctioribus notatus (et lineis impressis 2 spiralibus fere evanidis). Margo columellaris simplex cum sinu leviori in marginem anteriorem abiens. Periostracum tenuissimum. Dimens.. long lat: = SEP) Beh. Forsaavidt denne Art ikke er blevet overseet, er den af Forfalterne bleven inddra- get som Synonym under H. perspicua (L.), fra hvilken den sikkerligt er forskjellig. Den udfærdigede Skalbeskrivelse og medfålgende Figur grunde sig paa et Originalexemplar, givet Dr. Beck af Michaud og hidbragt fra Agde; det befinder sig i Chr. VIIs Conchyliesam- ling og har været saa meget vigligere, som Michaud's ,Diagnose””) just ikke særdeles godt skal lede Bestemmelsen af den Art, han har havt for sig. Arlen er fra Middelhavet; den er funden ved Agde og Michaud meddeelt af Recluz jun. Den skal desuden være taget ved Oen Ré (Rochelle) af A, d'Orb., og ligeledes ved Oen Aix (Rocheile) af Rang. 7. MA stomatella (Risso), Bgh. Tab. V. f. 7, 7. — Sig. stomatellus. Risso, hist. nat. de VEur. mérid. IV. (1827.) p. 252. t. X. f. 1522): Q: igarel. Rang, manuel. t. 5. f. 4, 5, 6. o 3) »T. ovato-oblonga, convexa, pellucida, albida, longitudinaliter obsolete-striata; anfractibus binis, postremo maximo; apice prominula, obtusa; apertura concava, umbilico nullo. larg. 10 å 12, long. 15 å 18mm,” Mich. Med Originalbeskrivelsen og Figurerne i Actes de Bourd. har jeg ikke kunnet sammenligne; II Bind af denne Serie findes neppe i Kjåbenhavn. »T. subauriformi, oblonga, nitida, glaberrima, pellucida, cpidermide succinca, intus margaritana. long. 0,01. avec ”animal degradeé.” Risso. 94 Pallio subovali, domalo, tuberculoso, colore valde variabili; podario elongato; vibraculis filiformibus, longioribus. T, oblongo-ovali, supra modice convexa, inferne leviter excavala, substriala, nitida, pellu- cida, anfraclibus fere 3. Spira minuta, paullulum prominente, submamillata, obli- qua, anfractibus 2, %Yz diam. transv. min. testae occupante; apiculo cum %3 diam. longilud. margine posteriore distante. Ultimo anfraclu oblongo - ovali, superne modice convexo, parle ventrali inferiore valde angusta. Margine columellari cum sinu fere antico. — Periostraco lutescente. i (ex figg. (Rangii)). Bgh. Denne Art, som aldeles ikke omtales af Philippi, synes d'Ch. at ville inddrage under sin H, neritoidea, nærmest vel fordi samme er i Besiddelse af det gulige Periostra- cum, som Risso angiver for denne Art; baade ved selve Dyrets og Skallens Formforhold ere disse 2 Arter imidlerlid meget forskjellige. Rimeligviis falder Rang”s Sigaret sammen med denne Risso's Art, uagtet Afbildningen af denne sidste synes at angive en mere lang- strakt Form; den i Rang's manuel afbildede er vel den samme, han har omtalt i et Brev til Ferussac (Bull. XIX. Octbr. 1829. p. 147) og om hvis Ustadighed i Farvetegning han gjor omtrent samme Bemærkninger, som Philippi ved en af de foregaaende Arter; Rang mener endogsaa, at den skifter Farve 3—4 Gange i sit Liv. Ogsaa denne Form er fra Middelhavet; Risso fandt den ,sous les cailloux du ri- vage; printemps”; Rang opfiskede den ved Cadiz. S. MM. Rangii, Byh. Sp. aff. Søg. Kindelaninus, Mich. Som saadan omtaler Rang en Form fra St. Thomas (Antillerne); ef. Férussac, Bull. un. sc. n. XVII. (1829.) p. 309. Hverken Dr. Hornbeks eller Mag. Ørsteds vestindiske Sam- linger indeholde nogen Marsenieform, om hvis Forekomst ved Antillerne heller Intet var dem bekjendt, 9. MM. Audouini (Cantr.), Bylh. — Sig. Audouini. Cantr. diagn. (1835.) p. 15. Nouv. Mém. de, Vacad. roy. de Brux. XIII. (1840.) pl. IV. f. 1, 2 (animal.). »Celte coquille différe de la Sig. stomatellus, Risso, qui est le H. pellucida"), L., Gm. par les grosses bosses, qwon trouve sur son manteau, par sa couleur grise, les 1) skal vel være: perspicua. [le] [SL bosses seules étant isabelle pointillées de brun foncé et par sa coquille, dont la spire est plus saillante. Sa taille est aussi moins forte.” Aud. Denne Art synes efter den givne Afbildning af Dyret virkelig at kunne være for- skjellig fra M. perspicua; ingen Afbildning af Skallen er bekjendtigjort, og saaledes lader noget Sikkert sig neppe sige om denne Form, som af Audouin er funden i Lyonnerbugten og af Cantr. i Adriaterhavet. 140. MM. zonifera, Byh. Tab. V. f. 8. Animal. Pallium subovale, supra modice convexum leviter nodosum; podarium oblongatum, postice acuminalum; vibracula gracilia, elongata. (Plica respir. fere mediana). Dimens.. long: lat. <-"(c.). 1:07. Longit. ex: 22mm, Testa e lateribus subcompressa, oblique oblongo-subovalis, supra turgide convexa, infra excavata, sub periostraco firmiori sordide-flavescenti subnilida, albida, striis in- crementi subtilibus notata; anfractibus 2/72. Dimens. long: lat: alt. = 4 : 0,8 : 0,48. (1212, 10, 6r=). ang. apic. c. 128”. Pondus c. 45 milligram. Spira lateralis, minuta, prominula, convexa, oblusa, margini testae posteriori approximata, basi circiter ”/> diam. transv. min. testae occupans, altitudine triplo latior, anfrac- tibus fere 1%o convexiusculis, laevigalis; apiculo nucleali ipso ad % diam. longilud. silo, subprominulo. — Ultimus anfractus ambitu oblique obovato, antrorsum paullum dilatatus,-nothaeo turgide convexus, parte ventrali inf. excavalus; striis incrementi gracilibus. Sculpltura ultimi anfraclus caeterum sat distincta, e striis spiralibus cir- ciler 7. unaquaque sub lente inspecta e 3 lineolis, fundo punctis remotioribus impressis exaralis, composita; stria spirali sulurae propiore forliori, in spiram continuata. — Sulura profunda, simplex. — Apertura ampla, peritremate ovali, lati- tudine duplo longior; pariete int. aperturae striis incremenli lineisque spiralibus pellucentibus distincto. — Marg. columellaris tenuis, simplex, profunde arcuatus cum sinu obsoletiori incisus. Beh. Denne Art er begrundet paa eet Exemplar, jeg forefandt mellem de andre, som Prof. Eschricht havde erholdt ved Cette. Det var temmelig stort, slorre end de andre; det var en & og lignede i sine almindelige ydre Formforhold næsten ganske hine; Gjæl- lerne vare forholdsviis noget slårre (og Striberne paa Kappens Underside hvide). Skallens Form — den var ligesom noget sammentrykket fra Side til anden med langt bagtil lig- 96 gende Spir —, Ilvælvethed (og ganske eiendommelige Sculptur) synes at berettige Opstii- lingen af samme som en ny Art. 11. MM. neritoidea (&Ch.), Bgh. T. V. f. 9, 9-. = Helix neritoidea, d”Ch. Mem. III. (1828.) p. 215 & 226. (excl. syn.) t. 47. FESE MOSE TSA ERROR) »Testa subauriformi, albescente, solida, fibrosa, epidermide obtecta; apertura ovali; spira compacta, subprominula; umbilico scmitecto.” ØCh. p. 226. »Conchiglie solida, bianca, intermedia fra VElice, la Nerita e PAliotide, allungata, bianca con Vapertura ovale; la spira a 2 girate, quasi fibrosa a traverso, ricoperta da sotlile pellicola od epidermide, la esterna gialliccia, e la interna perlacea.” d:Ch: p.. 215: Af alle de d'Chiajeske Arter er denne vel den meecst tvivlsomme, hvis berettigede Henfårelse endogsaa til denne Slægt muligt kunde drages i Tvivl; men en Stomatia (Cryp- tostoma) er den i alie Tilfælde ikke (s. ovf, IN. Afsnit; d'Ch. siger udtrykkeligt ,il pallio nasconde nel suo interno la conchiglia, che all esterno ne trasparisce.” Hvad det er for en ylungo ed acuminato cirro”, som omtales ragende frem fortil, er af Texten ikke klart og bliver ved Figuren ikke stort tydeligere; for Penis skulde man ogsaa efter dens Plads ikke vel kunne antage den; dog kan d&Ch. jo ligesaa godt have mistydet Penis som Mon- lagu ved »,Bulla haliotoidea (cf. Test. Britann.). Da denne Dyreform — netop samme gaa- defulde Appendix fraregnet — imidlertid har alle denne Slægts (ydre) Characterer, har jeg ikke taget i Betænkning at opføre den her. Dyret er af blegguul Farve, den Skallen indesluttende Dcel af Kappen blaaplettet, med uregelmæssige næsten confluerende Pletter: Skallen synes at springe meget stærkt frem mod Overfladen; Fodens forreste Deel er temmelig afsnåret (og ligesom udtrukket i et Par Orer); Foden derhos meget langstrakt og skarpt tilspidset. Til denne Art, som af d'Ch. er analomisk undersøgt, har jeg troet at kunne hen- fore et af de ved mig anatomerede Exemplarer; dettes ydre Formforhold stemte meget med de andre Arter, dog var Foden noget mere tilspidset (i Overeensstemmelse med den af &Ch. givne Figur); Conchylien lignede mere den af denne end af nogen af de andre Middelhavsarter; muligviis vilde Sammenstillingen af denne med den d'Chiajeske dog kunne vise sig uriglig; her fålger derfor en udfårligere Beskrivelse af den undersågte Skal: Testa oblique semiovata, supra turgide convexa, infra excavala; tenera, levis, sub perio- straco tenerrimo nitida, margaritaceo- submicans (in specimine sp. vini asservalo locis denudatis fere opaca), subdiaphana, pure alba, plagis incrementi obsolelius subplicata; anfractibus 2! vel paullo ultra. Dimens: long aka ME 0781016: (Ang. apic. c. 1307). Pondus 35 milligr. (dong. …spec310rm) Spira lateralis, subpostica, minula, prominula, convexa, obtusa, basi circiler V5 diam. transv. min. testae occupans, allitudine triplo latior; anfractibus 1/2 nuclealibus convexiusculis laevigatis, sat nitidis, margaritaceo-opalinis: apiculo subimmerso, obsoletius subumbilicato (quod tamen oculo armato modo observaveris); ultimo spirae anfraclu postlice turgidiore, antrorsum versus suluram magis complanalo, apiculo ipso cum %6 totius diam. longilud, a margine post. remoto. Ultimus anfractus am- bilu oblique ovato, antrorsum parum dilatatus, nothaeo supra medium turgide-, suturam versus paullum-convexus, sinistrorsum sat abrupte incurvalus, inferne sub- excavatus, subreflexuosus, ad marginem columellarem (postice) semiteres, intortus, in spiram umbilicalem per aperturam ampliorem descendens; ad marginem labri subeffu- sus. Plagae incrementi labri margine ant. parallelae, e sutura procedentes, antror- sum parum convexe arcuatae adscendunt ultra mediam testam ibique in arcum mi- norem recurvalae deflectuntur et descendunt columellam versus; in parle posteriore testlae et ad latus sin. paullo magis conspicuae, confertiores, nonnihil regulares et spalio subacquali remotae apparent; antrorsum versus marginem labri sensim ob- solescunt; lente inspectae formam habent plicarum rotundatarum lineisque subtili- bus incrementi obsolete striatarum. Lineae vel impressiones sensu spirali geminae, sulurae parallelae, in parte anlica ullimi anfraclus conspiciuntur. Sutura simplex, filiformis, sat profunda. Apertura magna, ampla, peritremate subelliptica, latitudine duplo longior, postice sat-, antice modice rotundata, lateribus parum arcualis fere parallelis; paries int. aperlurae pliculis inaequalibus pellucentibus, nitidus, concolor. Margo columellaris tenuis, simplex, sigmoformiter tortus, pone in fun- dum spirae anfractibus 12 conspicuis descendens, antrorsum oblique truncatus cum margine anleriore jungens. Labrum tenue, simplex, subacutum, basi ad su- turam paullulum recedens, inde subarcuatim adscendens, rotundalim in margincm anleriorem pårum arcuatum abit. Periostracum tenuissimum, adpressum, laeve, nitidum, pallide flavicans (deciduum). 12. M. Adansonii (€Ch.), Bgh. Tab. V. f. 10. — Sig. Adansonii, d”Ch. pl. 47. f. 3, 4. | H. haliotoidea, Sigareto. d.Ch. Mem. IV. p. 203 (excl. synon.). (?) Sigaret. Cuv. Mém. moll. »Testa auriformi, dorso depressa, transversim undulato-striata, albida; spira retlusissima ; aperlura valde dilatata; umbilico tecto.” 13 : Fm »Conchiglie fragile, sottile ampliata piana anteriormente ce rivolta verso la testa dell? mol- lusco, posteriormente offrendo Pabozzo di spira ad una sola girata, e donde vanno a finire le fibre ellitiche e paralelli. La suddetta conchiglia trovasi nella duplica- tura del pallio dell” animale.” ØCh. Denne d'Chiajeske Art, udmærket ved en flad Skal med een eneste Vinding i det langt bagtil liggende Spir, er ikke mindre tvivlsom end de nærmest foregaaende. Efter Sammenligning af de d”Chiajeske og Cuvierske Figurer skulde det næsten synes at være denne Art, af hvilken Cuvier i sine Mémoires har givet en Anatomi; d'Ch. angiver selv denne Art som anatomeret af Cuvier; hvis, som anført, andre Grunde ivrigt ikke havde foreligget, skulde jeg neppe ellers have lagt nogen Vægt paa dette d'Chiaje's Citat, der muligt kunde være af samme Vægt som såa mange af hans andre, tilmed da Undersøågeren samtidigt kan finde denne Form stemmende med sin Helix littorina (som synes at være en lille Paludinaform) endogsaa i Mundens Beskaffenhed. Dyret af denne Art er hvidt med svagt rådligt Skjær. d”Chiaje havde sine Exem- plarer fra Castello dell uovo. 13. MM. Morelti (SJ Ch.), Bgh: Tab. V. f. 14. — Sigar. Morelli. d”Ch. Mem. V. t. 62. f. 1—4. Efter Afbildningen (Text mangler) er Kappen glat uden Vorter, eensfarvet af en Farve, staaende mellem Blodrådt og Kastaniebruunt; Undersiden af Dyret er i det Hele noget blegere, Midten af Foden guulagtig. Foden er næsten jævnbred overalt, kun heelt bagtil spidst-tillåbende; Skallens Omrids tegner sig gjennem Kappen meget tydelig udvendigt. Muligviis er ogsaa denne Art kun en var. af M. perspicua (L.), saaledes som Scacchi og efter ham Philippi antage; da d'Ch. ikke har nogen Art med det Linnéiske Navn, er det næsten rimeligt, at en af hans Arter maa falde sammen med den hyppigst forekommende Form, M. perspicua. 44. 1. flava (TCh.), Byh. == big. MavusssdChNEGne dl) SE REMO: Afbildningen (hvorved denne mærkeligt udprægede Art allene er bekjendt) viser den gron orangeokker med mårkere Farve paa Kappen samt 2 Rader Pletter og Prikker af mere intens Farve og tillige mørkere i Bunden. Gjællehalvcanalen er meget stor og Penis stærkt udviklet. Skallen er ikke aftegnet, og da Ste Bind af dCh's Mem., som skulde oplyse de sidste Plader, ikke er udkommet, mangler en authentisk Beskrivelse af Arten Den kan vel ligesom den foregaaende antages stammende fra Bugten ved Neapel, 99 15. M. Ophione (Gray), Byh. — Lamellaria ophione, Gr. Proc. zool. soc. 1849. p. 169. »Shell-entirely enveloped by the animal, when alive — oblong elongate, pellucid, white; spire very short, conical; whorls convex, last whorl very large, convex, rather iridescant; aperture ovate; pillar lip curved, slighlly reflexed.” Gray. Hab. Auckland, New Zealand.” (2 Ex. fra Major Grenwood). 16. MM. Gråønlandica (Moller), Bgh. Tab. V. f. 12. — Sigaretus? Grånlandicus, Moller, ind. mollusc. Gronl. 1842. p. 10. »Animal ovale, superne convexum; pallio ampliori, diaphano, albo, arcu spadiceo, ex punc= lis confertis composilo supra partem teslae posteriorem, et maculis duabus sym- metricis spadiceis itidem punctatis supra partem anteriorem teslåe ornato; antice et in latere dextro profunde sinuato; pede parvo; capile magno et lato; tentacu- lis ad basin exleriorem oculigeris. Testa ovato - depressa, imperforata, tenui, laevi, alba; anfr. vix 2, transversim subltiliter strialis; spira depressa; apice obluso; sulura profundiori; ullimo anfraclu, qui paene tolam testam elficit, impressionem annularemn pallii esterne offerente.” . Moller. Den ovenfor ordret citerede Beskrivelse er af den Art, at det, hvis der (som rimeligt) skulde forefindes flere Marsenicr ved Grånland, vel kunde blive meget vanskeligt idetmindste efter Skallen at bestemme, hvilken Arl Forfalteren har havt for sig. I den Universitets-Museet skjænkede Mållerske Originalsamling synes denne Form at mangle; jeg kan saaledes Intet tilfåie til den ufuldstændige Mållerske Beskrivelse. Dr. Beck overlod mig til Afbenyttelse en Originaltegning af en ,Marsenia gron- landica, Beck” (fra Grånland), til hvilken han imidlerlid ingen Beskrivelse eller Diagnose kunde finde; Originalstykket for denne Tegning, som skal befinde sig i Christian VilP's Conchyliesamling, har jeg der forgjæves sågl; Dr. Beck kunde ikke mindes, om det var Måller's S. grønlandicus, den i Tillægget til Måller's Piece p. 23 omtalte Form) eller en- delig en ny Art. 1) ,5. Gasteropus extus nudus, corpore subgloboso, laevi; ore proboscidiformi; tentaculis duobus, cras siusculis. Diam. 57”, — Fortasse ad genus Coriocella numerandum. Invenit et bemgne communicavit Holbållius. - Unicum individuum dissecare nolens de praesentia et forma testae internae incertus sum.” Muligviis er denne Form snarest en Onchidiopsis ligesom den fålgende Nr. 6. (som er = 0. grånlan- dica, mihi.). 13% 100 17. MM. translucida (Blv.), Byl. — Sigaretus translucidus, Blv. Dict. sc. nat. T. XLIX. p. 144. Nr. 6. »Coquille ovale, subcirculaire, fort mince, translucide, lisse, å tortillon spiral assez saillant; å spire inlerne visible jusqw au sommet; de couleur subcitrine, ou d'un blanc lé- gæérement jaunåtre. long. 1%2”.” Blv. Alter her måde vi en aldeles ufuldstændigt beskrevet Art, som ikke heller synes senere nogelsteds omtalt. Blv. bemærker, at den er en ,tydelig indvendig Skal, vanskelig at skjelne fra Vitrina.” Om dens Hjemnstavn vides Intet; Blv. fandt den uden Angivelse af saadan i Duc de Rivoli”s Samling. Fossile Arter: 28. DH. depressa, Wood. Tab. V. f. 13. Wood: Anni mgz. 1 CISAR DJ mp: "5285 pl VV. f. 789: Morris, brit. fossils. p. 150. «Shell depressed, subtrapezoidal; anter. lip much expanded; inner replicate, lower part slightly projecting ; lines of growth visible. — Diam. Ys of an inch.” Wood. Arten adskiller sig ved sin mere rundaglige og nedtrykte Form, sin mere ud- bredte Yderlæbe og Fremragningen af den nedre Dee! al Underlæben fra den ogsaa i fossil Tilstand forekommende M. producla, Leach (s. ovf.), og kan paa ingen Maade betragtes som opstillet paa Ungerne af denne Art. Wood havde seet og undersågt 2 (,unge?”) Exemplarer, som vare tagne i Crag- formalionen ved Sulton. Subg. 2. Chelyonotus (Sw.), Bgh. (Hertil Tab. V. B.) —= Sigaretus sp., Q & G. Coriocella Blv. Dict. sc. n. T. XXXII. (1824.) p. 259. Man. de malac. (1825.) p. 466. 101 E. m. Hist. nat. des vers, cont. par Dh. IL. Rang, Mke, Cuv., Sw., Sow., Gr. Chelinotus (rectius Chelyonotus), Sw. treat. of malac. 1840. p. 355. Sow. Animal. Pallium incrassatum, margine antico medio productum, bifidum. Ophthalmophoria subproducia. Penis teres, apice subincrassatus. Podarium angustum (vix tertiam partem pallii' aequans). i Bøh. Denne Underslægt, som i Skalform fuldkommen stemmer overeens med de egent- lige Marsenier, afviger fra disse sidste ved Dyrels almindelige Formforhold. Kappen er i det Hele tykkere, fortil tillige i Middellinien udtrukken i et Par tydelige Lapper; man skulde antage, at det maatte være Forenden af den til Gjællehulen forende Halvcanal som paa denne Maade var udviklet; dette synes imidlertid ikke at være Tilfældet, idet Quoy og Gaimard's Fig. formentlig angive Gjællecanalen forlåbende over mod venstre Side. Penis er lang og trind, altsaa af en ganske anden Form end hos den foregaaende Gruppe, med hvilken den iåvrigt i de anatomiske Forhold synes at stemme overeens., Foden er forholdsviis smallere end hos de ægte Marsenier. Tandforholdet hos Chelyvno- lusgruppen synes ligt det hos den foregaaende; med Hensyn til Tilstedeværelsen af kun cen Gjælle, da have vi ovenfor (s. Il. Afsnit) udtalt os om Sandsynligheden af en Unéiag- tighed i lagttagelsen. Denne Gruppe tæller hidtil kun faa Arter og alle kun fra den tropicale Deel af det indiske Hav. Paa den Form af denne Afdeling, som fårst blev bekjendt, Ch. nigra, opstillede Blv. Slægten Coriocella; samme var da imidlertid ikkun repræsenteret ved et mulileret Dyr, og den udhævede Slægtscharacteer, Manglen af Skal, blev derfor ikke holdbar; Slægten er da saaledes siden bleven forkastet eller som Synonym draget ind under det foregaaende Sub- genus; i seneste Tid har Lovén fremdraget denne Benævnelse for de typiske Marseniefor- former, altsaa for vort Subgenus Marsenia; Vilkaarligheden i en saadan Fremgangsmaade have vi ovenfor omtalt (s. I. Afsnil). For at undgaae fremtidig Forvexling have vi ogsaa her udelukket den Blainvilleske Benævnelse, da samme — siden den af Cuv. og Gr. fore- lagne Rectification — af senere Forfattere cr bleven benyttet for forrige Gruppe; isleden- for samme have vi bragt det Swainsonske Navn i Anvendelse, Swainson har iovrigt (in-— denfor ,Chelinotusgruppen (sensu latiori) (med Velutina!) sideordnet Slægterne Coriocella og Chelinots; for hiin sætter han C. nigra, for denne Sig. Tonganus som Typ; begge Arter tilhåre imidlertid een og samme Slægt. 1. Ch. Tonganus (0. & G&G), Bgh. Tab. V. B. f. 1. — Sig. Tonganus. Q. & G., voy. de 1”Astr. Moll. p. 217. t. 66. f. 4—8. Chel. Tonganus. Sw. treat. p. 355. Animal. Pallium incrassatum, ovale, molle (in speciminibus sp. vini asservalis cornimum), superne convexum, tuberculatum e tuberculis majusculis rotundatis vel angulatis (hexagonis) prominentibus; processibus anticis acuminatis, apice truncatis. Vibra- cula abbreviata, incrassala, approximata. Podarium postice subangustalum, apice rotundate-oblusatum. — Color aterrimus, velulino submicans; radix podarii rufe- lestacea. Dinienssklons laa == re EGE PE: feX. hr OLEG): Testa fere ovalis, trigyra, supra convexa, infra levissime excavata, nitide-albida, pellu- cida, striis incremenli subtilius notata; periostraco tenuiori, sordide-flavescenti. Dimens: long: lat: alt s=-= MA: 07140428 (2820 FIRER) Fang ta pic: 01252: Spira lateralis, pone medium sita, obliqua, parva, acutiuscula, basi circiter %3 diam. transv. min. testae occupans, altiludine basi triplo latior; anfractibus 2 convexius- culis, laevigalis; apiculo nucleali ipso cum "4 diam, longit. margine posteriore distat. — Ultimus anfractus ambitus fere ovalis, nothaeo convexus, ventro levissime exca- valus. — Sutura parum profunda. — Apertura ampla, obovata, peritremate simplici ; long: lat. = 1:0,77272... (22,17); | pariete int. aperturae laevi, nitido, lineis incrementi pellucentibus. — Labium columellare postice planulatum cum margine collumellari tenui postice breviter-eflexo; sinu columellari subobsoleto. Beh. Det af Q & G. afbildede Exemplar er en Han; Penis er meget stærkt udviklet, mod Spidsen tiltager den temmelig pludselig, ikke gradviis i Tykkelse; ogsaa her var Spidsen af ductus ejaculalorius udkrænget. I Christian VIIPs Conchyliesamling (af Hs. Majestæt Kongen nu skjænket til Staten) lindes 2 Exemplarer af denne Art, hvilke Dr. Beck havde erholdt i Paris, hjembragte med Astrolabe. De stemme med Hensyn til absolut Størrelse saavelsom i de enkelte relative Størrelsesforhold fuldstændigt med hinanden og ligeledes med den af Q & G. givne Figur; kun er Længdediameteren her relativ, og Størrelsen i det Hele noget betydeligere (Længde efter Fig. 42m”, af vore Exemplarer 28). j Quoy og Gaimard opkaste det Sporgsmaal, om Blv. paa denne Form har opstillet ain Corioc, nigra; Gr. (fig. of mollusec. anim. IV, (1850). p. 76) identificerer disse 2 og tl- ligemed dem Sigaret, Cuv. analt. de mollusques. Blv's Coriocella synes aldeles forskjellig fra Q & G's Art; Cuv.'s Sigarel i Anat. de moll, er en heel anden, til foregaaende Sub- 103 genus henhårende Form, medens den i Rægne animal afbildede fremstiller en, den Blain- villeske Form nærstaaende, men dog vel forskjellig Art. Chel. Tong. blev af Q. & Q. taget ved Isle de France; de beskrives som meget apathiske og lysskye Dyr. 2. Ch. Mauritianus, Bgh. Tab. V. B. f. 2. — Sig. Tonganus var. (,Sigaret de Maurice”). OSE GA p 210 EL 6 6E f. 29 (testa). Animal praegresso omnino simile. 'Pfesta subrotunde ovalis, elevata, supra conyexa, infra levissime excavata, flavescente-albida, pellucida, sublaevis, striis incrementi magis distinclis; anfraclibus ultra 3. Dimens. long: lat: alt. = 1 : 0,692... : 0,576. . (26170, 1810 151y9mm), Ane apic:=1c:741085 Spira sublateralis, paullum pone medium sila, magna, elevala, basi plus quam tertiam par- tem diam. transv. min. testae occupans; anfraclibus ultra 2 convexis, laevioribus ; apiculo nucleali ipso vix prominente cum plus quam Ye diam. longitud. margine posteriore distante; anfraclu penultimo (ultimo spirae) celeriter evoluto. — Ultlimus anfraclus supra convexus, antrorsum et praesertim spiram versus breviler descen- dens; cum incremenlis antrorsum hinc fere plicaeformibus; parte ventrali lata, modice convexa, — Sulura sat profunda. — E margine anteriore ultra medium (sini- strorsum) extenditur vestigium pliculae, direclione suturae fere parallelum (an ru- dimentum fracturae?). Margo dexter versus spiram leviter sinualus cum sinulo, — Apertura ampla, fere ovalis; long: lat. = 5:4 (20, 16"); peritremate simplici, Paries int. aperturae laevis, subnitidus, cum lineis incrementi pellucentibus plicisque supra notalis distinclioribus. Margo columellaris anlice cum sinuositale levi in marginem anleriorem abiens, postice per aperluram umbilicalem sat angustam in spiram profunde descendens. Periostracum tenuius, sordide flavescens. Bgh. Den her givne Skalbeskrivelse er begrundet paa et Exemplar i Christian VIIPs Mu- seum, et Originalstykke, Dr. Beck i Paris meddeelt af Mr. Rey og hjembragt ved Dr. Ke- 'audren; det stemmer ogsaa saa temmelig med den af Q. & G. givne Figur. Årlen synes ved sin Skal, der er meget højere end hos nogen anden Marsenia- Art, forskjellig fra foregaaende og er sikkerlig ikke nogen blot Varietet af samme, uagtet at Dyret i Form og Farve fuldkommen skal ligne Chelyonotus Tonganus. Exemplarer af denne Art bleve af Q. & G. tagne paa Rheden af Port Louis paa Mauritius; de levede paa flere Favnes Sandbund og omtales ligeledes som meget slåve og næsten immobile. 104 3. Ch. Cuvieri, Byl. =ibigaret, Cur Ransel RSS FEE ed. II, T. MI. (p. 90). t. 14. f. 4. (nec anat. de mol!) Pallio ovali, subconvexo, irregulariter nodoso, antice in lobulos duos breviores producto. Bgeh. Muligviis er denne hos Cuvier maadeligt nok afbildede Form kun et ved Indvirk- ning af Spiritus forandret Exemplar af Coriocella nigra (Blv.); dens hele Form samt stærkt knudede Rygside turde maaskee dog snarere angive en forskjellig Art; Bugsiden er ikke afbildet, og vor Kundskab til den supponerede Arts Formforhold saaledes kun meget ringe. Den maa vel formodes at stamme fra de samme Localiteter som andre Arter af denne Gruppe. 4. Ch. niger (Blv.), Byl. = Coriocella nigra, Blv. man. de malac. p. 466. pl. XLIiL f. 1. Guer: Cuv. Iconogr. Moll. t. 15. f. 12, 12a. (Blv.), Gray. zool. of Cpt. Beechy's. voy. Moll. p. 193. (excl. syn. e Cuv. anat.). Pallio ovato, laeviusculo, lateribus late expanso, medio leviler convexo, processibus media- nis abbreviatis. Vibraculis brevioribus; podario parvulo, ovali. Testa fere membranacea, viridula. (ex figg. & descript.). Bgh. Blv. opstillede denne Art paa et Dyr fra Havet om Isle de France; Skallen var i det ham foreliggende Exemplar udfaldet, og dette forledede ham til Opstillingen af en ny Slægt (Coriocella) indenfor ,,Chismobranchiernes” Orden. Cuvier og Gray (see I. Afsnit) be- mærkede allerede hiin Blainville's Feiltagelse og angive Skallen som ,tynd, hornlignende, næsten hudagtig som hos Aplysierne.” Efter Gray (1. e.) skal denne Arl naae en bely- delig Størrelse; Skallen skal i frisk Tilstand være grån (medens den hos Chel. Tong. er gulighvid). 105 Gen. 2. Onchidiopsis, Beck. (Hertil Tab. IT, 111.) Beck. Catal. mus. regii hafn. 1830. = Oncophora, Bgh. in schedulis”). Animal. Pallium sphaeroideum, inflatum; plica et semicanali respiraloria sinistra. Podarium oblongum, subscutiforme, posterius angustius, obtusatum, antice angulis prominen- tioribus, in medio subemarginatum. Rostrum validum, teres, apicem versus in- crassatum, ipso apice truncalum (cum fissura orali majore verlicali). Vibracula valida, crassa, subconica, subdepressa, transverse rugosa; ophthalmophoria subdi- stincla, ocello sat magno praedita. Penis validior, subdepressus, apice notabilius incurvalus. — Membrana lingvalis valida, longa, subangusta; dente mediano unico, lato, subquadrangulari angulis rotundatis et margine antico retrorsum arcuato; apice retrorsum sub angulo acuto recurvato cum acie transversa unicuspide, ulrinque grosse dentata; — dente laterali utrinque unico, subtrapezoidali, apice recurvato, acie unicuspide (cuspide permagna), utrinque grosse dentata; — uncinis utrinque duobus inaequalibus. Testa interna, cornina, non spirata. Bøh. Den nye Slægtsform adskilier sig væsentligst fra Marseniaslægten ved sin horn- aglige, skjoldformige Skal, som ikke viser mindste Spor til nogen Spiralvinding, og saa - ledes let vilde kunne kjendes fra en Aplysiaskal, med hvilken den i de dvrige almin- delige Formforhold samt Bygning kan siges at stemme. Foden hos denne Slægt er for- holdsviis bredere end hos Marsenierne; den store sphæriske Indvoldsmasse bæres af Fo- den og omgives yderst af den tykke Hud (Kappe); paa Undersiden af Kapperanden bemær- kes ingen Stribning. Den til Gjællespalten fårende Fold og Halvcanal ligger over imod venstre Side. Fålehornene ere af en anden Form end hos foregaaende Slægt; de ere i det Hele fårere, kegleformede, lidt nedtrykte, tværrynkede og næsten dobbelt saa lange som det egentlige Hoved; paa en kort Fromstaaenhed mod basis sees de tydelige Oine anbragte, Penis er mindre flad og i, Spidsen mindre udbredt end hos Marseniaslægten, i Spidsen maaskee ogsaa stærkere krummet end hos denne. Raspepladens Tandbeklædning ligner meget Velutinaens og Capulaceernes (Calyptraea. Capulus), ligesom den hos den fålgende Slægt forefundne. 1) Nærværende Forfatter har ikke kunnet ansee Navnet Ønchidiopsis for ganske passende, da det enten maa antages dannet af Onchidium (Buch.) og med en saadan Derivation neppe kan gives Medhold, eller deriveret af 6xx0s, og da vel neppe heller er meget heldigt; jeg havde derfor foreslaaet Dr. Beck at forandre Navnet til Oncophora, hvilket han midlertid ikke ansaa for nådvendigt. 14 106 Med Hensyn til de Slægten eiendommelige anatomiske Detailler da henvise vi til den i forrige Afsnit givne anatomiske Undersøgelse. skaben Å nimal. AF Slægten ere nu 2 Arter bekjendte, som vel begge kunne siges at være Viden nye; begge hidrøre fra Polarhavet. 1. 0. Gronlandica, Bgh. Tab. IT —= Gasteropus Nr. 6. Moller, ind. moll. Gronl. p. 24. Pallium ambitus rotunde ovalis, tuberculatum e tuberculis magnis, rotundalis, irre- gularibus; plica respiratoria sinistra, latiore, minus profunda. Podarium oblongo- ellipticum. Vibracula apice pracserltim depressa; penis vibraculo sal gracilior et lenuior, apice vix dilatatus. Dimens: long: Jat: alt=" 10955 0833 ØB RENDE (ex spec. sp. v. asserv.) Testa depressa, medio parum convexa, fere scutiformis; posterius subtruncata; laleribus nudus deflexis subparallelis, subrectis; margine antico convexo; — tenuissima, membra- nacea, pallide cornina; plicis incrementi inaequalibus, nucleo subconcentricis, fere hippocrepidiformibus, striolisque incrementi inaequalis; caelerum sublaevis. Diam. longiludin. = 25mm.; (. transv. max. = i16rm-; altit. max. (ante medium sita)n-=6T(6/0) em: od: 1: 0,64: 0,26. Pondus = 130 milligram. Nucleus obsoletus, subposticus: -— testa ad utrumque latus inde dilatata; medio cul- mine paullum elevalo convexiuscula; in medio e laleribus quasi subcompressa ; margine sinistro anlice late emarginata, margine dextro medio quoque sed minus profunde, unde plagae incrementi ad latus sinistrum magis divergunt, ad latus dextrum magis subito deflectuntlur. E centro nucleali antrorsum versus striolae impressae nonnullae plus minusve obsoletae irradiant. Superficies testae subsericeo-micans. Aperlura maxima, amplissima. Margo testae simplex, subacutus. Paries internus aperturae pliculis pellucentibus fere aequalis, nitidus, concolor; vesiigia impressio- num musculorum vix ulla. Bgh. Den i Moller's index mellem de ubestemte Former nævnte ,,Gasleropus exlus —” (no. 6) hårer herhid. Af Arten har jeg seet 2 Exemplarer, et (en &), som jeg tillige har anatomisk undersågt, i Universitelets zootomiske Museum; et andet, ligeledes en &, i det store Kon- gelige Museum; begge vare nedsendte fra Gronland, det første fra Cpllieutenant Hollboll (Syd-Gronland?), det andet fra Kjobmand Dorph (Julianehaab. 1830). 107 2. 0. carnea (Kr.), Byh. Tab. TIT, IV. Coriocella carnea, Kréyer. Amtl."Ber. 1847. p. 115 Nr. 410 ? juven. = C. recondita, Kr. 1. c. Nr. 111). Animal. Pallium alte domatum ambitus rolundi, rugatum, vel ad marginem solum vel ctiam supra inflate-vesiculosum; semicanali respiratoria angustiore, profundiore. Podarium sculiforme, Penis magis incrassatus, vibraculum crassitie aequans, apicem versus dilatatus. Dimens. long: lat: alt. = 1: 0, 82 (0,8484..): 0,85 (0.8484..) (28(33), 23128), 24(28) mm.) Testa ut in praecedente, sed magis elongata et posterius latior, sinistrorsum praesertim alatim producta. Dimens. long: lat: alt. = 1: 0,671: 0,342 (28, 18, 1Qmm.), Pondus 155 milligr. Bgh. Af denne Art har jeg seet 2 Individer, af Dr. Kroyer under Expeditionen med ,la Recherche” tagne ved Skraben i Bell-Sound; Dr. Kråyer har meddeelt mig sine haand- skrevne Bemærkninger over samme, ifålge hvilke Dyret i levende Tilstand skal være af en smuk Cinnober-Orangefarve, ,,hvilken hos unge Individer synes at være mere levende end hos ældre”; det skal fremdeles være meget hlådt og temmelig uformeligt, saa al det i contraheret Tilstand let kan antages ,for en sammentrukken Aclinie” (?). I sine ydre Formforhold ligesom tildeels ogsaa ved Skallen synes denne forskjellig fra foregaaende Art; dens Tungebeklædning frembåd imidlertid heller ikke nogetsomhelst fra forrige Afvigende. Kappens Omrids var næsten kredsrundt, og kun mod Kanten fandtes denne ligesom oppustet i blåde fremstaaende Knuder; den til Gjællehulen ledende Fure paa Kapperandens Underside var længere, smallere og i det Hele mere bestemt udtrykt. Foden var af temmelig regelmæssig, fiirsidig Skjøldform, ligesom penis ogsaa meget kraf- ligere end hos forrige Art. Dr. Kroyer skylder jeg endnu den lille Form, som har været ved Navn bekjendt- gjort som Coriocella recondita. Samme blev taget paa samme Sled som O. carnea i Hy!- stret af ,en Ascidia gelalinosa”; Individerne lignede ,smaa Kugler, vare af hvidaglig Farve med Indvoldene skinnende igjennem de temmelig gjennemsigtige Bedækninger.” Dr. Kroyer er af den Formening, at de kunde være Ungerne af O. carnea. 1) Animal. Pallium domatum, postice turgidius, ambitus rotunde-ovati, lacvius. Podarium scutiforme. Vibracula breviora, subeylindrica, apice obtusata, subrugosa. Dimens. long: lat: alt, = 1: 0,71: 0,85 (3/2, 2 /2, 3mm. ), Testa: ? Bøh. 14" 108 Jeg har seet 2 Individer; de vare fuldkommen ligestore og begge Hunner. De påa Spirilusexemplarerne anstillede Maalinger -stemme næsien ganske med de af Dr. Kroyer fra de friske Dyr optegnede. Kappen var meget stærkt hvælvet, især bagtil, af rundagtig- ægformigt Omrids; Foden stemmede i Form ganske med den hos O. carnea, og var ved basis meget fiint og tæt sortprikket; Folehornene derimod ere af en mere trind Form, no- get tykkere udefter og i Spidsen buttede; ved basis af samme saaes de smaa sorte, punct- formige Oine"). Skallen har jeg ikke kunnet udtage heel; den. var yderst tynd, structurlås og maaskec af relativ noget betydeligere Størrelse (med Leverens Udvikling vilde den vel senere antage den normale Størrelse). Hjertet har jeg scet, ligeledes Gjællerne med deres korte, temmelig tykke Gjælleblade; Leveren var af guulagtig Farve og indeholdt en over- ordentlig stor Mængde Fidtceller”); sammes Overflade dækkedes især mod høire Side af et temmelig tyndt, hvidligt (glandulåst) Lag (Ovariet?). Ved saa meget smaa Dyr og derhos kun ved eet Individ maatte Undersågelsen af Tungen naturligviis frembyde særegne Van- skeligheder, især da det retraherede Mundror var temmelig seigt og sammentrukket; tydeligt har jeg kun seet et kort Stykke af Tungens Tandbeklædning, og af denne kun faaet Midte- landen og de ydre hageformige Sidetænder aldeles klart frem; disse stemmede imidlertid saa aldeles med de tilsvarende hos O. carnea, at jeg ikke troer at burde tage i Betænk- ning al ansee disse 2 Former for fuldstændigt overeensstemmende med Hensyn til Tungens Tandbeklædning. — Alle Væv viste sig iøvrigt i histologisk Henseende sammensalte af yderst unge Formelementer; baade derfor og paa Grund af disse Dyrs meget ringe Stor- relse maa jeg ansee dem for Unger af en eller anden Onchidiopsis, maaskee, som Kroyer mener, af O. carnea. É Med Hensyn til den Maade, paa hvilken de maatte være komne indenfor Ascidiens Hylster, da maa delte vel formodes at være skeet derved, at Ascidien er voxet ud over de paa samme afsatte Æggecapsler, saaledes som Prof. Steenstrup (Forhandl. v. skandin. Ntf. Ste Møde. 1847. p. 956) ogsaa antog i Modsætning til Koren og Danielsen (,Ascidia venosa.” Nyt Mgz. for Naturvdsk. V. p. 260), som antage Æggene sammesteds indbragte, og Un- gerne saaledes førende en Art Parasitliv. — Hvad der muligt dog ikke burde oversees, ere de Betænkninger, som kunde vækkes ved denne Forekomst af kun nogle faa (2) Individer af en Dyreform, der dog efter sine Affiniteter maa formodes at være melicertigen! 1) Lindsen fandtes i samme af sædvanlig Form. ?y Enkelte af dem vare histologisk ret interessante og viste en tydelig Fremragning af den flade ovale Cellekjærne, som hævede Cellehinden lidt iveiret fra Celleindholdet. Ar MR Gen. 3. Marsenina, Gray"). Gray, figgs. of moll. anim. IV. 1850. p. 76. — Lamellaria sp. Lovén, ind. moll. 1846. p. 15. Lamellaria, Lovén. Ofversigt. Velensk. Ac. H. 1847. p. 192. Animal. Pallium latum, incrassatum, margine reflexo limbalim ambitum testae amplectens, reliquam testae partem denudatam relinquens; plica et semicanalis respiratoria ma- gis ad sinistrum localae, angustae. Vibracula elongata, subcylindrica; ophthalmophoria subproduclta. Radulae dens medianus fere quadrilateralis, lateribus emarginatus, margine antico antrorsum arcuatus; dens lateralis major, subtrapezoidalis, apice recurvato, cuspi- dato, cuspide utrinque paucidentala; — uncinae ulrinque 2, inaequales. Penis validus, apice latior, depressus. Podarium antice latius, margine antico sulculo profundius exaratum, postice acumi- natum, apice rotundalum, Testa pro majore parle externa, spirata. Bgh. Medens Skallen hos begge de foregaaende Slægtsformer er indvendig, udmærker denne sig derimod ved en tildeels udvendig Skal» Dette Mærke synes at tilkomme et af Lovén beskrevet Dyr, Lamellaria prodita, som derved adskiller sig fra de &vrige congene- riske Former, og som Lovén derfor ogsaa fålte Nådvendigheden af at udskille generisk; for det nye Genus bragte han Benævnelsen Lamellaria i Anvendelse og fremdrog den Blainvilleske Benævnelse Coriocella for de ægte Marsenier. At denne Fremgangsmaade er mindre heldig, er ovenfor viist; Gray, som ogsaa synes at have fålt delte, har sandsynligviis af den Grund forandret Benævnelsen til Marsenina. Det Grayske Genus er kun ståltet til den Lovénske Art, som jeg mener at kunne drage herhen uagtet sin »pallium in dorso tenuissimum vel scissum” og ,canali laterali dextro” — et Udtryk, som jeg ikke ret veed at forstaae. Hos den nye Art, af hvilken jeg ovenfor har leveret en anatomisk Undersøgelse, var Skallen fuldstændig blottet, saaledes at kun sammes ydre Omrids dækkedes af Yderkappens 1y Jeg tvivlede forst om og er endnu ikke ret sikker paa, i den nye grånlandske Form at have havt en med »Lamellaria prodita” (Lovén) congenerisk Art for mig; jeg havde for samme derfor fårst dannet et nyt Slægtsnavn, Oithona (cf. Ossian). Muligviis er Tandforholdet hos M. prodita meget forskjelligt fra det hos M. micromphala; det blotte ydre Omrids af den store Sidetand (saaledes som givet hos Lovén) er ikke tilstrækkeligt til Bestemmelsen; Lovén har af Cypraea europaca (I. supra c. tab. IV.) afbildet en Sidetand, som ikke synes den hos min nye Art meget ulig; jeg skulde derefter næsten formode den tilsvarende Tand hos M. prodita meget afvigende. — [Benævnelsen Marsenina er iåvrigt dannet tvertimod en af de for Navnedannelsen i Philos. bot. givne Regler, $ 227: ,,Nomina generica ex aliis nominibus genericis cum syllaba quadam, in fine addita, non placent.”|. 110 ombøiede Rand. Furen i Fodens Forrand trængte dybere ind end hos de andre Slægter. Ophthalmophorerne vare ligesaa tydeligt eller tydeligere sondrede end hos Chelyonotusgruppen. Denne Slægtsform, som ved sin Skalbygning slutter sig nær til Marsenierne, nærmer sig derimod ved Raspepladens Bevæbning og andre anatomiske Forhold meget mere til On- chidiopsis. Af Slægten synes 2 Arter bekjendte; de tilhåre begge det nordlige Ishav. 1. MM. prodita (Loven), Gray. Grays p56: — Lamellaria prodila, Lovén. Ofvers. 1847. Ind. 1846. »Animal pallio depresso, in dorso tenuissimo vel scisso, subverrucoso, rubente, fusco- maculato. Testa elongata, Opaca, striis incrementi subrudis, labro subrecto, membranaceo; spira minuta, in quinta parle sita.” Lovén. Lovæn, som Aaret efter Bekjendtgjorelsen af denne Art leverede en Afbildning af sammes Tandbevæbning, har taget den ved Finmarken. låvrigt er Intet om den bekjendt. 2. M. micromphala, Byh. Tab. IV. (B.) f. 1, 2, 3. Animal pallio laeviori, Dimenss long lat: taltr OSSE NORS OST gone) Testa oblique semiovalta, supra turgide convexa, infra fere plana; levis, firmior, sub pe- riostraco lenerrimo nilida, submicans, subdiaphana, pure alba, obsolete lineis in- crementi substriata; anfractibus 20. Dimens. long. lat. alt. = 4 : 0,66... : 0,44 (91/0, 60, 41/omm), angssapic. (55,0 ane. sur. de: p Pondus 60 milligram. Spira minuta, lateralis,” subpostica, prominula, convexa, submamillata, basi circiter 1's tolius diametri transversalis minoris occupans, altitudine quadruplo latior; anfrac- tlibus vix 1%2; nucleali convexo, laevi; apiculo vix immerso, sutura sat profunda distincto, ad 7”/o totius diam. longitud. a margine anteriore remoto. Penultimus anfractus convexus, postice ad suluram planior, antrorsum subilo deflexus. Ultimus anfractus oblique obovatus, nothaeo sat et regulariter convexus, utrinque fere acqualiler rolundatus, ad marginem columellarem intortus, in spiram umbilicalem remotiorem, ad fundum usque patulam descendens. Umbilicus ipse angustior, subcylindraceus; testa pronata inspecta, omnino a margine columellari occultalus. Sutura simplex, filiformis, sat profunde impressa, margine suturali angusto, depresso, linea obsoletiori impressa distlincto. Plagae incrementi confertae, inaeqvales, obsoletiores, prope suluram arcuatim reflexae, antrorsum late arcuatae, supra mediam testam descendunt magis irregulares, inferne subrectae. Lente fortiori inspecta, testa hinc lineolis obsoletioribus impressis, spi- ralibus sculpta, vix nisi in ultimo postico anfractu sat distinguendis. Apertura magna, ampla, peritremate subovali (long. 7"”, lat. 6"); paries int. aperturae nilidus, concolor. Columella posterius valde arcuata, anterius subrecta obsoletissime subangulata absque sinu evidenti. Margo columellaris reflexus, pøstice dilatalus, subexpansus, anlice anguslior subelevatus; sulculo angusto, postlice profundiori impresso. Labium simplex, rotundalum, in marginem anteriorem arcuatum abit, postice subco- arctatum intus sulculo obsoletiori suturali impresso distinctum. Periostracum tenuissimum, adpressum, laeve, flavide olivaceum. Bgh. Efter Skallens meest fremtrædende Characteer, den snevre Umbilical-Aabning, har jeg benævnt Arten, af hvilken jeg har seet 2 Individer, som i Form og Størrelse nåie stemmede med hinanden; begge vare fra Gronland (Fiskernæs. 1845.), nedsendte af Cptlieutn. Holbøll. Hvis denne Form virkelig er congenerisk med den Lovénske Art, vil den være kjendelig fra samme paa Skallens almindelige Form (ligesom sandsynligviis ogsaa ved Tun- gens Tandbevæbning.) LAErE Navne-Fortegnelse til den zoologiske Afdeling. Bulla haliotoidea, Mig. (Mat. & Racq., Turt., Pult., Brown.) . — latens, Måler — tentaculata, Turton . Chelyonotus . 5 — fonennne 6 (Beh.) — Mauritianus, Bgh. — niger, Bgh. — Guneunbohseseresee Coriocella carnea, Kr. . . — nigra, Blv. (Gr.) Lovén Philippi — recondita, ltr. Helix haliotoidea, d'Ch. . Dillw. — perspicua, == = var. — neritoidea, d&'Ch. — perspicua, L. (Gm. Seko, Lamellaria haliotoidea, Mtg. . — latens, Lovén — ophione, Gray — perspicua, Lovén . — prodita, Lovén . — tentaculata, Mig. (IonsE Marsenia (Genus) — (Subg.). — Adansonn . Bøh. — depressa, Wood — flava, Boh. . — Glabra, Bgh. — Gronlandica, Bgh. — Kindelanina, Bgh. — latens, Beck (Bgh.) . — Morelli, Bgh. Bgh. . — ophione, Bgh. Bgh. L ovén) . — Audouini, — neritoidea, = perspicua, Marsenia producta, Leach (Bgh.) — Rangi, Bgh. . — siomatella Boesen sE — tentaculata, Bøh. . — translucida, Bgh. . — zonifera, Bgh. . Marsenina . BEG ASA — micromphala, Bgh. . — prodita, Gray KER Oithona, Se ; Onchidiopsis, Beck . — Gronlandica, Bgh. Bgh. — carnea, Bgh.. Oncophora, Bgh. Oxynoé Glabra, Couthwoy . Sigaretus; Cuvs…… le le — Rang. . Sigareto, d'Ch. . É Sigaretus Adansonii, d?Ch.. — Audouini, Cantr. . SNE — convexus, Bouch. Chtrx. . . . — flavus, d'Ch. — Gronlandicus, Måller . — haliotoidea, Gould — Brown (Flem.) — Kindelaninus, Mich.. — Morelli, d"'Ch. — perspicuus, Forbes ÉIkdnne Thom OD) Mac Andrews Philippi . — stomatellus, Risso Sars. . Flem. — translucidus, Bly. . — Tonsanus 0 G.F ET Velutina Kindelaniana, Mich. & Pot. . Vitrina ampullacea, Jan. . — Stromii, — tentaculatus, (Thorpe, Thomps.). Pag. 88. 94, 93: 87. 100. 95. 109. 114: 141%: 109. 104. 106. 107. 105. 9%. > ål Oplysende Text til Figurerne. Tab. I. Marsenia, Leach. M, perspicua, (L.) Bgh. fig. 1. Seet nedenfra. Fortil sees Penis. æx % Siphonalfolden. Den stribede Hud. fig. 2. Skallen er borttaget. Fortil sees de gjennemskinnende Gjæller, ud imod Siderne Skalmusk= lerne; mellem dem vas deferens. = Siphonalfolden. fig. 3. Skallen er borttaget. ” Kapperanden; ovenfor samme håire Skalmuskel samt vas deferens. ke En Deel af Penis. fig. 4. Gjællehulens Loft med Gjællerne gjennemskaaret efter Længden. Fortil sees Vibraklerne med Oinene; til Håire Penis. fig. 5. Mellemgulvet gjennemskaaret og borttaget. a. Forreste Mundparti = bageste Deel af Rostrum. Oventil sees et Par tilbagetrækkende Muskler. b. Bageste Mundparti = Mundhule (bulbus pharyngeus). c. Spiseråret. d. Bageste spiralrullede Decl af Raspepladen. c. Vas deferens. fig. 6. Et Stykke af Gjællehulens Loft med de tilhæftede Gjæller, betragtet fra Undersiden. a Forreste Gjælle. b Bageste Gjælle. =ujertet. fig. 6£. Et Gjælleblad af den stårre Gjælle. fig. 7. Penis. En Deel af Huden og Musklerne er horttaget, og duct, ejaculat. saaledes blottet. fig. 8. Oict. fig. 9. Hele Mundpartiet seet fra Siden. x. Spiserårsringen., y. Den i flere Fascikler deelte Sidc-Muskel. g. 10. Samme. Yderråret (= bageste Deel af Rostrum) aabnet. fig. 11. Samme. Yder- og Inderråret (= forreste Deel af Rostrum) aabnede. fig. 12. Tungen seet ovenfra. => a z Hornbeklædningen, låsnet fra sin matrix og endnu omfattende Spidsen af Raspepladen. fig. 13. Tungespidsen seet forfra. ” matrix for Hornbeklædningen. ++ Mundhulens Sliimhinde. fig. 14. Mundpartiet scet bagfra. I fig. 9— 14 betegne a, b, c, d det samme som i fig. 5. f. Tungen. fig. 15. fig. 16. fig. 17. fig. 18. lig. 26. 114 Tungen. « dens to musculåse Sidedele. 8 den mellemliggende Membran. F Samme. y. Saddelens Vinger(?).. J. Lacunen. Mundens Hornbeklædning, seet bagfra. Samme. Håire Halvdeel. Raspepladen. Nat. Størrelse, ”% Vingerne, Forreste Ende af Raspepladen. De forreste Tænder sees deels udfaldne, deels itubrukne. & Listen. & En Deel af Vingen. » Sidetænderne 9% Midtetænderne. Tænder fra den mellemste Deel af Raspepladens Mundparti. Leddehulerne og Leddeforbin- delsen er meget iåinefaldende. Sidetænder fra den udenfor Mundhulen liggende Deel af Raspepladen; de ere her mere nær- mede til hinanden. En enkelt Sidetand. To med hinanden forbundne Sidetænder; den åvre er knækket og Leddehulen derved tydelig. Nervesystemet, I. Ganglia supp. MH. Gl. inff. HEL Gl. buccinat. Øret. M. latens (M.), Beck. fig. 27. fig. 28. fig. 29. Tandbevæbningen. En Sidetand. En Mellemtand. 3 Sidetænder, forbundne med hinanden. Strombus gibberulus (L.). fig. 31. fig.32. Tandbevæbningen. 3 af de indre store Sidetænder. Patella melanosticta, Gm.(?) Tandbevæbningen. Samme seet fra Siden, den sorte Spids er mere eller mindre båiet mod Tandens Legeme. Spidsen af Mellemtænderne, Spidsen af de indre Sidetænder. Tab. II. Onchidiopsis Grønlandica, Bgl. fig. 1. Fra Bugsiden. Nat. Størrelse. fig. 2. Fra Siden. Nat. Størrelse, fig, 3. Hovedet. c. 24 nat. Stårrelse"). £ Den til Gjællespalten fårende Halvcanal. ++ Gjællespalten; nedenfor samme penis. — 4. Yderkappen og Skallen borttaget; fortil opdages de gjennemskinnende Gjæller. Nat. Størrelse. — 5. Skallen, seet ovenfra. Nat. Størrelse. — 6. Samme, scet fra Siden (er tegnet altfor kort). Samme, seet indvendig fra. 8. Krængemunden aabnet; fortil bulbus pharyngeus med den ombåiede Ende af Radula (€) ; bagtil den circu- laire Indsnéring paa Spiseråret ved Overgangen i Maven (). Tungespidsen, seet forfra. Radula borttaget. 10. Tungen, seet fra Siden. — 11. Tungen, seet ovenfra og bagfra; bagtil Retractorerne og den forreste Green af" Aorta cephalica (?) (8). (Uheldig Figur). Bulbus pharyngeus, seet nedenfra. = som ovenfor. — 13. Tungen, spaltet efter hele Ryggen og Spidsen; den venstre Halvdeel af Muskelmassen ført til Siden, den membranåse Deel slaaet tilbage. Saddelen og dens venstre Vinge sees blottede. — 14. Samme; begge musculåse Sidedele båiede udad. Seet ovenfra og bagfra. — 15. Tandbevæbningen af radula, udad sammes Randliste; — fra Mundhulen. — 16. 2 'Tandrækker, fra samme. Et Stykke af Spiseréret, med sammes 2 stårre Længdefolder. 18. Penis. B. et Stykke af ductus ejaculatorius er blottet. 19. Foden. Henover det overfladiske, med Indvoldene i Berårelse liggende Muskellag låber en Nerve. Fortil sees et Par stærke Retractorer til Krængemunden (Rostrum). Tab. HEE. Onchidiopsis carnea (Kr.), Bgh. Fra Bugsiden. Nat. Størrelse. 2. Yderkappen, aabnet efter Dyrets hele Længde, Skallen borttaget. Nat. Størrelse. 3. Skal, fra Rygsiden. Nat. Størrelse. 4. Skal, fra Siden. Nat. Størrelse. 5. Gjællehulen aabnet; til Venstre begge Gjællerne, bagved samme Hjertet; til Håire en Deel af Rectum, under samme Indgang til vesica urinaria (Ren.)(€), længere fortil Penis. Nat. Størrelse. 6. Diaphragmet gjennemskaaret ; den tilbagetrukne Krængemund , bulbus pharyngeus, Spiseråret, Spytte- kjertelmassen samt Hjertet sees ovenfra. 7. Samme; de samme Dele scete bagfra; desuden den oprullede Ende af Raspepladen, det ene Gangiion bucco-pharyngeum, de store Retractores bulbi, Sanglia cerebralia med deres Nerver. w) fig. 2, 3 ere tildeels efter et Par Originaltegninger, som Dr Beck overlud mig lil Afbenyttelse 116 lig. 8. Spiseråret borttaget; gjennem den ovale Oesophagal-Aabning opdages en Deel af Radula. Scet lidt mere ovenfra end fig. 6. 2% nat. Stårr. — 9. Tungen, seet forfra; under samme de hornafsondrende Flader, 10. "Tungen, seet fra Siden; bagtil Retractorerne. 4 nat. Stårr. — ii. Tungen, sect ovenfra. — 12. Samme; Indgangen til Tungeskeden synlig (lingula vaginac), efterat det bedækkede Lag er slaaet tilbage. — 13. Raspepladen med sine Vinger. Nat. Stårr, — 14. Af Raspepladens Vinger. a. underste Lag. hb. åverste Lag. — 15. Af sammes underste Lag. — 16. Tandbevæbningen (fra den 1 Mundcaviteten fritliggende Deel af Radula). — 17. De ydre Sidetænder, udenfor samme Raspepladens Randliste. — 18. En af de indre Sidetænder. — 19. En Mediantand. — 20. Af det overfladiske Lag af den Flade, som bærer Raspepladens Vinger. — 21. Tungen aabnet i Spidsen og langs dens Ryg; seet forfra. Saddelen med dens Vinger ere blottede. — 22. Samme, seet ovenfra; Sidedelene ere trukne mere fra hinanden, Tungehulens (Lacunens) Bund saaledes blottet, og de fra samme og Vingerne udspringende Muskler tydelige; bagtil.Retractorerne. — 23. Af Sidedelen af Saddelens Vinge. — 24. Hjertekammeret. c. 74 nat. Stårr. Klappen for Forkammeraabningen. — 25. Ganglieceller. a. formatio granulosa. — 26. Parti af de nedre og indre Ganglier (Gl. pediaea). «. formatio granulosa. B. Neurilemma. — 27. Af Sclerotica. — 28. Parti af Sclerotnca med Pigment. — 29. A. venstre Hornplade (af Mund), seet fra indre Side. B. Hornelementer af 2 Rækker. — 30. Bagenden af Foden. Den bageste Deel af Leveren er låftet lidt iveiret, Kappen borttaget. £ Det musculåse Baand. — 31. Den lille Blære (ef. p. 63). Tab. AV. Onchidiopsis carnea (Kr.), Bgh. — juven. (= 0. recondita, (Kr.)]. fig. 1. Dyret nedenfra. — 2. Samme, fra Siden. — 3. Samme, ovenfra, fig. 4. (21 (-z] (Io) 10. ie 15. 117 Samme. (Ydrc) Kappen aabnet langs Ryggens Midtlinie. Fortil komme Gjællerne, længere tilbage Hjertet til Syne; fra Siden og heelt bagom sees en fiin Stræng forlåbende (cfr. p. 65). Marsenina micromphala, Byh. Dyret med sin Skal. Kappebræmmen skjuler næsten aldeles Foden. Skallen, nedenfra. Samme, ovenfra. Dyret, seet ovenfra efter Borttagelse af Skallen. = Skalmusklerne. Samme, seet forfra. I Kappebræmme-Randen Respirationsfolden; indenfor den tynde, Skallens Omfang dækkende Deel af Kapperanden den smalle (hvide) Tykkapperand; ovenfor samme den venstre Muskelplet, bag den Gjællerne, Sliimfolderne og Hjertet, Samme, seet nedenfra. Den forreste Deel af Dyrets Legeme (c. 4/4 nat. Stårr.) Ved Vibraclernes Grund de tydelige Ophthal- mophorer, til Højre penis. Gjællehulens Loft er slaaet tilbage og dreiet lidt fortil, saaledes at den forreste mindre Gjælle kommer til at ligge mere indad; Spidsen af Gjællebladene i den større Gjælle sees frie. Diaphragmet er klåvet og lagt til Siden. Det tilbagekrængede Mundrårs ydre Deel (Yderråret a) er efter Længden spaltet, dets indre Deel (Inderråret b) derved kommen tilsyne, ligeledes opspaltet, og den halvt låsnede Hornbeklædning saaledes tildeels blottet. Bag Krængemunden sees bulbus pharyngeus og Spiseråret. A. Inderlæbernes Hornbeklædning. B. Et Stykke af samme, stærkere forstørret. Tungens Spidse, seet forfra. Til Siderne for Samme de Hornbeklædningen afsondrende Flader. Tungen, seet fra Siden. Paa Underfladen af Spidsen Tværlag af Muskeltraade, udenfor samme matrix for Hornbeklædningen. Bagtil de sædvanlige, Tungeryggen krydsende Muskellag. Bagest den oprullede, omskedede Deel af Raspepladen og ct Par tilbagetrækkende Muskler (Mm. retractores bulbi). Tungen, seet ovenfra, Den lille Tunge (lingula vaginae) ved Indgangen til Tungeskeden opdages tydeligt. Raspepladen med sine Vinger. Nat. Storr. Tungens Tandbevæbning. Fra Tungespidsen. Tand-Analyser: a…… Mellemtanden, seet forfra. a' … samme, i en mere skraa Stilling, saa at Tandspidsens Od naaer hen til Pladens ene Sidekant. a”, samme, seet i Profil. 'Tandspidsens Od sees krogdannet og viser sig i sin fulde Størrelse, a'” samme, sect bagfra, dog i noget skraa Retning, dens Underflade sees svagt udhulet; det meste »? af Odden kommer til Syne. — ib. 118 b Et Stykke af Sidedelen af Raspepladen med 3 til hinanden leddede Sidetænder. som secs lidt i Forkortning; uden for samme den stårre (c) med Tænder forsynede Hage, udenfor denne den yderste og mindre (d); begge de sidste dækkes tildeels af Randlisten (€), udenfor hvilken sees en lille Deel af Raspepladens Vinge (5). b' Det farvelåse Parti af Sidetanden, seet fra Undersiden sf Tandspidsen. b”… Samme, seet i Profil (lidt stærkere forstørret). Den fremstaaende Kam langs Tandspidsens Underflade bliver saaledes tydeligere. b'” Tandspidsen, seet fra Undersiden og i en ringe Forkortning; ogsaa her er Længdekammen tydelig. biv Sidetanden (afbrukken forneden), seet halvt bagfra 1 Forkortning. Halvcanalen derved meget tydelig. bv Den nederste Deel af Sidetanden med sammes forsnevrede Grundstykke. b vi Sidetanden, seet fra den (in situ) indadvendende Flade. Nedentil Spor af den blåde, bulbi- forme Udvidning. (p. 69). c, c', c", c'” Den stårre hageformige, mod Spidsen med en Tak forsynede Tand , sect i forskjellige Stillinger. d, d' De ydre hageformige Sidetænder, seete i forskjellig Stilling. Nervesystemet: aa. de åvre Ganglier (Gl. cerebralia). bb. de nedre Ganglier (Gl. pediaca et branchialia). et Gl., hvis anatomiske Forhold ikke nærmere lod sig bestemme. a, b, c, d Celler fra Testiculargangene, seete fra Fladen og fra Sideranden, deres paafaldende derved iensynlig. Tab. V >. Marsenia, Leach. M. latens. Copi efter Strøm. M. glabra. Copi efter Gould. M. tentaculata. Copi efter Thorpe. M. producta. Copi efter Thorpe. M. perspicua. Copi efter Philippi. ?) Copierne gjengive nåiagtig Øriginalafbildningernes Størrelse (nat Størrelse) ; de originale — Gjenstandenes. Tykkelse FF . perspicua. Origina . 119 M. Kindelanina. Original. M. stomatella. Copi efter Risso. - — (Sigaret). M. zonifera. Original. fig. d. ” sutura. M. neritoidea. Original. M. Adansonii. Copi efter Copi efter Rang. — Copi efter &Ch. d'Ch. M. Morelli.. Copi efter d'Ch. M. Grøénlandica. Original M. depressa. Copi efter Ch. 'Fonganus. Original, Wood Chelyonotus (Sw.). Ch. Mauritianus. Original. fe raket NSA RØRET, HE p ØGET TER KE KT AG veltee gr 1 RE ps PNG; deb NKU Y É i i ' ÅRS HAN dt ou gpe møre nd Aden, —n Vid. Selsk. SPorifter FRække, nætter og math. Afd l// Bind. Rud Bergh. Honogr. af 'Marsen Åfærsenrru, Leach Pateda medanostteltt, (777 Vid. Selsk. Skritter VRække, nattrr:og madath. AL Bind. Rud Bergh. Honogr. af'Marsen 7464. || Onmehidtopsts gronlardtecen Bal Vid Selsk. Skrifter VRække, naturv. og math. Afd! Bind. Rud Bergh. Monogr. af' Harsen VTR /IA Ønehrdropsis cwarrnett- (Mr), Byh Vid. Selsk. Sfrifter VRække, naturs og math. Afa Bind. Rid. Bergh MHonogr: af'MHarrer On chedtopsis COULNÆ (Jr). Byh ur. (- 0 recondite, Ar.) 15 - 15 £ Dør sr or 15 em our Jab tv Vid. Selsk. Skrifter VRække, naturv: og math. Afd JI Bind. Rud Bergh. Monogr. af'SMarsen. Tab. V. Marsenta,ledeh. LIBRAIRIE DE J. B. BAILLIERE ET FILS, 19, RUE HAUTEFEUILLE, A PARIS. PUBLICATIONS RÉCENTES D'HISTOIRE NATURELLE. Eléments de botanique, comprenant I'anatomie, Vorganographie, la physiologie des plantes, les familles naturelles et la géographie botanique, par P. DucHarrE, membre de VInstitut (Académie des sciences), professeur å la Faculté des sciences de Paris. 4 vol. in-8? de 1088 pages, avec 510 fig. dessinées d'aprés nature. Cartonné. 18 fr. Nouveau Dictionnaire de botanique, compre- nant la description des familles naturelles, les propriétés médicales et les usages économiques des plantes, la morphologie et la biologie des vé- gétaux (étude des organes et étude de la vie), par E. Geumarn (de Saint-Pierre), præsident de la So- ciété botanique de France. Paris, 1370, 1 vol. in-8? de xvi-1388 pages, avec 1640 fig. ZOOM: Traité de paléontologie végétale, ou la Flore du monde primitif dans ses rapports avec les for- mations géologiques et la flore du monde actuel, par W. P. ScamPerR, professeur de géologie å i1a Faculté des sciences et directeur du Musée d'his- gérie, par Charles Martins, professeur d'histvire naturelle å la Faculté de médecine de Montpellier. Paris, 1866, in-8? de xv1-620 pages. 8 fr. De VPespéce et des races dans les étres orga- nisés, et spécialement de V'unité de Vespéce hu- maine, par A. Gonron, doyen de la Faculté des sciences de Nancy. 2 edition. Paris, 141872, 2 vol. in-8?. 12 fr. Botanique du voyage autour du monde, exé- culé sur la corvette /a Bonite (Amérique méri- dionale, Océanie, Chine) ; 12 Cryptogames cellu- laires et vasculaires (Lycopodiacées), par MM. Mon- TAGNE, LEVEILLÉ et SPRING. Paris, 1844-46, 4 vol. in-89, 356 pages; — 22 Botanique, par M. Gaubi- cHaun. Paris, 1851, 2 vol. in-89; — 3? Allas de 150 planches in=folio; — 42 Explication et des- cription des planches de VAtlas, par M. Ch. d'AL- LEIZETTE. Paris, 1866, in-8?, 186 pages. Prix réduit : 80 fr. toire naturelle de Strasbourg. Paris, 1869-73, | Séparément, VExplication et description des planches. 6 3 vol. grand in-89, avec atlas de 140 pl. in-folio. Les tomes I et II, 2 vol. in-8 de 900 pages chacun, avec atlas de 90 pl. 100 fr. Le tome III, complément de Pouvyrage, avec tables, bibliographie et atlas de 20 pl., paraitra en 1373. 20 fr. Description des piantes fossiles du bassin de Paris, par Ad. WarterLer. Paris, 1866, in-49, 264 pages, avec atlas de 60 pl. lith. Ouvrage complet publié en 6 livraisons, cartonné. 60 fr. Le Guide du botaniste herborisant, conseils sur la récolte des plantes, la préparation des herbiers, Vexploration des stations de plantes phanéro- games et cryptogames et les herborisations aux environs de Paris, dans les Ardennes, la Bour- gogne, la Provence, le Languedoc, les Pyrénées, | les Alpes, Auvergne, les Vosges, aux bords de la Manche, de 1V'Océan et de la mer Méæditerranée, par M. Bernard VerLor, chef de V'école botanique au Muséum d'histoire naturelle, avec une intro- duction, par M. Naunin, membre de ViInstitut (Académie des sciences). Paris, 1865, in-18 de 600 pages, avec fig. cart. 5 fr. 50 Traité du Microscope. Son mode d'emploi ; ses applications å V'étude des injections, å 1l'anatomie humaine et comparée, å la pathologie médico- chirurgicale, å Vlistoire naturelle animale et végétale, et å Véconomie agricole, par Ch. Robin, professeur å la Facullé de médecine, membre de PInstitut, Paris, 1871, 4 vol. in-8? de 1020 pages, avec 317 fig. et 3 planches. 20 fr. Histoire naturelle des végétaux parasites qui croissent sur ”homme et sur les animaux vi- vants, par Ch. Rosin, membre de V'Institut (Aca- démie des sciences), professeur å la Faculté de médecine de Paris. Paris, 1853, 1 vol. in-8? de 700 pages, avec atlas de 15 pl. grav., en partie color. 16 fr. Du Spitzberg au Sahara. Etapes d'un natura- liste au Spilzberg,en Laponie, en Écosse,en Suisse, enFrance,en Italie, en Orient, en Egypte et en Al- Paris, 1866, 4 vol. in-8?. fr. Catalogue des cryptogames recueillis aux An- tilles frangaises en 1868, et Éssai sur leur distri- bution géographique dans ces iles, par T. Husnot. Paris, 1870, in-8%, 60 pag. et 1 pl. 3 fr. Fragments d'une flore de 1”Arabie Pétrée, par M. RAFFENEAU-DELILE. Paris, 1833, in-4?, 26 p., avec une planche double. 3 fr. Histoire des plantes de la Guyane francaise, par ÅUBLET. Paris, 4775, 4 vol. in-4, avec 392 pl. 40 fr. Flore illustrée deNice etdes Alpes maritimes. Iconographie des Orchidées, par J. B. BaRLa, di- recteur du Musée d'histoire naturelle de la ville de Nice, etc. Nice, 1868, in-49 de 32 pages, avec 63 pl. coloriées. 80 fr. Les Champignons de la province de Nice, etprincipalementlesespéces comestibles,suspectes ou vénéneuses, par J. B. BarLA. Nice, 1859, in-49 oblong, avec 48 planches lithographiées et colo- riées, relié. 80 fr. Descriptions et figures de quatre espéces de champignons, par J. B. Barra. 1858, in-4? de 12 pages, avec 4 planches coloriées. 3 fr. Traité pratique et rationnel de botanique mé- dicale, suivi d'un mémorial thérapeutique, par H. Hacouarrt. 1872, 1 vol. in-12 de xvi-413 pages. 6 fr. Nouveau manuel de i1'herboriste, ou Traité des propriétés médicinales des plantes exotiques et indigénes du commerce, suivi d'un Dictionnaire pathologique, thérapeutique et pharmaceutique, par H. Béciu, éléve en médecine de la Faculté de Paris, 1 vol. in-18 de x1v-256 pages, avec 55 fi- gures. 2 fr. 50 Histoire naturelle des quinquinas, par H. A. WEDDELL. Paris, !849, 4 vol. in-folio, avec une carte et 32 planches gravées, dont 3 sont colo- riées« 60 fr. 2 LIBRAIRIE DE J. B. BAILLIERE er FILS, 49, RUE HAUTEFEUILLE, A PARIS. Voyage dans le nord de ia Bolivie et dans les parties voisines du Pérou, ou Visite au district au- rifære de Tipuani, par H. A. Wennerr. Paris, 1853, 1 vol. in-8, avec 4 figures et une carte. 6 fr. Iconographie des champignons, de Paurer. Re- cueil de 217 planches dessinées d'aprés nature, accompagné d'un texte nouveau présentant la description des espæces figurées, leur synonymie, Vindication de leurs propriétés utiles ou véné- neusés, V'époque et les lieux ou elles croissent, par J. H. Leévercré. Paris, 4355, 4 vol, in-folio de 135 pages, avec 2417 pl. coloriées, cartonné. 170 fr. Séparément le texte, par M. LEVEILLE, petit in-folio de 135 pages. 20 fr. Séparément, chacune des derniéres planches in-folio coloriées. 1sfr Les Champignons du Jura et des Vosges, par L. Quecst. Montbéliard, 1872, 4 vol. in-8 de 320 pages, avec un atlas de 24 pl. coloriées. 20 fr. Des principaux champignons comestibles et vénéneux de la flore limousine, suivi d”un précis des moyens å employer dans les cas d'empoison- nement par les champignons; par Adrien Tar- RADE, pharmacien. Paris, 1870, 4 vol. in-12 de 108 page=, avec 4 pl. coloriées. 3 fr. Cryptogamie illustrée, ou Histoire des familles naturelles des plantes acotylédones d'Europe, coordonnée suivant les derniéres classifications, et complétée par les recherches les plus récentes, par Casimir ROUMEGUERE. — Famille des Lichens. Paris, 1868,4 vol, in-4 de 74 pages, avec 927 fig. SOM. — Famille des Champignons. Paris, 1870, in-4, 164 pages, avec 1700 fig. 30 fr. EÉtudes botaniques, chimiques et médicales sur les Valérianées, par le docteur Joannes Cuarin, licencié és sciences naturelles. Paris, 1872, gr. in-8 de 148 pages, avec 14 pl. gra- væes. 10 fr. De Vanthére. Recherches sur le développement, la structure et les fonctions de ces tissus, par Adolphe Cuatin, professeur de bolanique å V'Ecole de pharmacie de Paris, membre de 1'Académie de médecine. Paris, 1870, gr. in-8 de 136 pages, avec 36 planches. 25 fr. Éléments de botanique, par P. EsPardErLLa. Paris, 1872,4 vol. in-18 jésus, avec 20 pl. lith. 2 fr, 50 Plantes usuelles des Brésiliens, par Å. SAINT- Hinsre, membre de Vinstitut de France. Paris, 1824-1828, in-4, avec 70 pl. Cartonné. 36 fr. Énumération des genres de plantes cuitivées au Muséum d'histoire naturelle de Paris, suivant Vordre établi dans VEcole de botanique, par M. Adolphe BronGniarT, membre de Vlastitut, professeur de botanique au Muséum. Deuxiéme édilion, rvrevue et augmentée, avec une table géné- rale alphabétique. Paris, 1850, 4 vol, in-12 de 240 pages. 3 fr. Essai d'une classification naturelle des cham- pignons, ou Tableau méthodique des genres rapportés jusqu'å présent å celte famille, par A. BRONGNIART, Paris,-1825, in-8, 99 pages, avec 3 planches. 6 fr. Monographie des Bignoniacées. Les caractéres, la composilion, les limites de cet ordre naturel des plantes, par E. Burzau, membre de la Société botanique de France. Paris, 1864, in-4 de 214 pages el 31 planches. 30 fr. Histoire naturelle des Equisetum de la France, par J. Duvar-Jouve. Paris, 1864, 1 vol. in-4, vnr-296 pages, avec 10 pl. en partie coloriées et 33 fig. 20 fr. De quelques juncus å feuilles cloisonnées, et en particulier des J. Lagenarius et Fontanesu, Gay, et du J. striatus,Schsb., par J. Duvar-Jouve, membre de la Société botanique de France, etc. Paris, 1872, in-49, 33 pages et 2 planches. 2 fr. 50 Des comparaisons histotaxiques et de leur importance dans Vélude critique des espæces végétales, par J. DuvaL-Jouve. Paris, 1871, in-4 de 50 pages. Ar. Les ferments alcooliques, éludes morphologi- ques, par L. ENGEL, professeur agrégé å la Fa- culté de méædecine de Strasbourg. Paris, 1872, gr. in-4 de 60 pages, avec figures. 3 fr. Études physiologiques sur les animalcules des infusions végétales, comparés aux organes élémentaires des végétaux, par P. LAURENT. Nancy, 1854-1858, 2 volumes in-4, avec planches lith. (40 fr.) 15Mx- Fiore de Vichy, par Pascal Journan. Paris, 1872, 1 vol. in-12 de vi1-370 pages, avec douze dessins å deux teintes. 3 fr.50 Mémoire sur le genre Garcinia (Clusiacées), et sur Vorigine et les propriétés de la gomme-gutte, par le docteur J. L. LANessan. Paris, 1872, in-8 de 114 pages et 4 planche. 2 fr. Glossologie botanique, ou Vocabulaire donnant la définition des mols techniques usités dans V'en- seignement. Appendice indispensable des livres élémentaires et des trailés de botanique, par F. PLÉE. Paris, 1854, 4 vol. in-12. Atfr 323 Flore du département des Deux-Sévres, ar J. C. Sauzé et MAWLARD. Paris, 1872, 1. vol. in-12 de vi1-343 pages. 3 fr. 50 En distribution : Le Catalogue complet des livres de botanigue qui se trouvent chez J. B. Bailliére et fils, comprenant 80 pages in-8, sera envoyé å tonle personne qui en fera la demande par lettre affranchie, LIBRAIRIE DE J. B. BAILLIERE ert FILS, RUE HAUTEFEUILLE, A PARIS. 3 rn ERNE se SEES ENNA Ry SEES EN DEG KNN SEES SEE SER LEFT RD OR 1. OSV Mela SEE ANSER Iconographie des Pigeons, par Ch.-Lucien Bona-, PARTE. 4 vol. in-folio, avec 55 planches contenant 66 fig. coloriées, cart. (225 fr.). 120 fr. Iconographia de la fauna italica, par Ch.-Lucien BONAPARTE. 3 vol. in-fol., avec 180 pl. noires, cartonné (300 fr.). 70 fr. — Le méme, figures coloriées. 450 fr. Monographie des Loxiens, par Ch.-Lucien Bo- NADARTE et SCHLEGEL, 4 vol.in-4, avec 54 pl. coloriées (80 fr.). 30 fr. La vie des Animaux illustrée, ou Description populaire du rægne animal, par A.-E. Breum. Edition francaise, revue par Z. GEerBr. Caractéres, mæurs, instincts, habitudes et rægime, chasses, combals, captlivilé, domesticité, acclimatation, usages et produits. MAMMIFERES et Oiseavx. 4 vol. grand in-8,avec 1,200 fig. et 80 pl., brochés. 42 fr. — Cartonnés en toile, dorés sur tranches. 56 fr. —Rel.en demi-maroquin,doréssur tranches. 60 fr. Chaque volume se vend séparément. Ornithologie européenne, ou Catalogue descrip- tif, analytique et raisonné des oiseaux observés en Europe, par DeGLann et Z. GERBE. Deuxiéme édition. 2 vol. in-8. 24 fr. Les Oiseaux, décrits et figurés d'aprés la classifica- tion de Georges Cuvier, mise au courant des pro- græs de la science. 1 vol. in-8, avec 72 planches contenant 464 fig. noires, 30 fr. — Le méme, figures coloriées. 50 fr. Histoire naturelle des Perroquets, par Fr. LevanLant. 2 vol. in-fol., avec 139 pl. col. — Tome III, par Boursot SA1NT-HiLArnE. In-fol., avec 141 pl. col.; — Tome IV, par Ch. DE SouancÉ, avec la coopération de Ch. BonNararte et d'E. BLAN- CHARD, In-f01., avec 48 pl. col. Ensemble, 4 vol. in- fol. 500 fr. — Séparément : Iconographie des Perroquets, par Ch. De Souancé. In-folio, 48 pl. col.. 100 fr. In-4, 48 pl. col. FO: tr: Descriptions of the rapacious Birds of Great Britain, par W. MacGircivray. In-12, fig. $8 fr. History of British Birds indigenous and migra- tory. 5 vol. in-8, fig. 70 fr. Nederlandsche Vogelen, ou les Oiseaux-des Pays- Bas, avec leurs nids décrits (en hollandais) par C. NOZEMANN, etcontinués par M. Hovrtruvyn, dessinés, gravés et coloriés par Ch. Sepp. Amsterdam, 5 vol. gr. in-fol., avec 250 pl. coli. 250 fr. Ornithologie provengale, ou Description avec figures coloriées de tous les oiseaux qui habitent constamment la Provence ou qui n'y sont que de passage, par J. H. F. Pol. Roux. Ouvrage publié en 56 livraisons in-4, avec 448 pl. col. 200 fr. Nouveau recueil de planches coloriées d”oi- seaux,parMM.C.J.TEMMINCE, directeur du musée de Leyde; et MEIeerEN-LAuGien, de Paris. Ouvrage complet en 102 livraisons. 5 vol. gr. in-folio, avec 600 pl. coloriées. 1,000 fr. — Le méme, grand in-4, avec 600 pl. col. 750 fr. Manuel dWornithologie, ou Tableau systématique des oiseaux qui se trouvent en Europe, par C. J. TEMuInck. Deuziéme édition. 4 vol. in-3. 40 fr. Histoire naturelle des Pigeons ct des Gallinacés, par C. J. TEMMINCK. 3 vol. in-8, avec40 pl. 35 fr. Description des coquilles fossiles des envi- rons de Paris, par G. P, Dssuaves 2 vol. in-4, avec 166 pl, 160 fr, Description des animaux sans vertébres dé- couverts dans le bassin de Paris, par G. P. DesaayYes, professeur au Muséum. Ouvrage complet, publié en 50 livraisons, 3 vol. in-4 de texte et 2 vol. d'atlas, comprenant 196 pl. liih. 250 fr. Conchyliologie de Pile de la Réunion (Bourbon), par G. P. Desaaves. Gr. in-8, 144 pages, avec 14 planches coloriées. 10 fr. Histoire naturelle générale et particuliére des mollusques, tant des espéces qu'on trouve aujour- d'hui vivantes que des dépouilles fossiles de celles qui n'existent plus, par Férussac et G. P. Des- HAYES. Ouvrage complet, % vol. in-folio, dont 2 vo- lumes de chacun 400 pages de texte et 2 volumes conlenant 247 planches gravées et coloriées (1,250 fr.) 490 fr. — Le méme, 4 vol. grand in-£, avec 247 planches noires. Au lieu de 600 fr. 200 fr. Histoire naturelle générale et particuliére des céphalopodes ucétabuliféres vivants et fos- siles, par FÉrussac et Alc. D'OrBicnyY. 2 vol. in- folio, dont un de 144 planches coloriées, car- tonnés. 120 fr. — Le méme, 2 vol. grand in-4, dont un de 444 pl. color., cartonné. 80 fre Species général et iconographie des Coquilles vivantes, publiés par monographies, comprenant la collection du Muséum d'histoire naturelle de Paris, la collection de Lamarck, celle de M. B. De- lessert, parL, C.K1ENer, et continués par P. Fiscaer, aide-naturaliste au Muséum d'hist. nat., livrais. 4 å 138. Prix de chacune, de 6 pl. col. et 24 p. de texte, gr. in-8, 6 fr. — In-4, fig, col. VA TES Les livraisons 139 et 140 sont sous presse, et V'ou- vrageseracontinuéréguliérem.par M.P. Fiscaer. Monographie de la famille des Hirudinées, par A. MoQuin-Tannbon. Nouvelle édilion. In-S8 de 450 p., avec atlas de 14 pl. coloriées. 15 fr. Histoire naturelle des Mollusques terrestres et fluviatiles de France, contenant des études générales sur leur anatomie et leur physiologie, et la description particuliére des genres, des es- pæces, des variétés, par A. MoQuIn-TANDON, profes- seur d'histoire naturelle médicale å la Faculté de médecine de Paris, membre de VInstitut. Ouvrage complet. 2 vol. grand in-8 de 450 pages, avec atlas de 54 planches, figures noires. 42 fr. — Figures coloriées. 66 fr. Les Mollusques, par G. Cuvier. 4 vol. in-8, avec 36 pl. contenant 520 fig. noires. 15 fr. — Le méme, fig. coloriées. 25 fr. Coquilles et Échinodermes fossiles de Colom- bie (Nouvelle-Grenade), par Alc. D'OrBIGNY. i vol, in-4, avec 6 planches (15 fr.). 7 fr. 50 Les Spiciléges malacologiques, par J. R. Bour- GUIGNAT. 1 vol. in-$, avec 15 pl. color. 25 fr. Galerie des Mollusques, ou Catalogue descriptif et raisonné des mollusques et coquilles'du Muséum de Douai, par Poriez et Micaaun. 2 vol. gr. in-$ et atlas de 70 pl. Para Histoire naturelle des Aplysiens, par P.C.A.L. SANDER RANG. 1 vol. gr. in-4, avec 25 pl. 10fr. — Le mæme, in-4, avec 25 pl. coloriées. 18 fr. — Le méme, in-folio, avec 25 pl. coloriées. 40 fr. Histoire naturelle des Mollusques ptéropo- des, pår SANDER RANG et SouL£YET. 1 vol. grand in-4, avec 15 planches ccloriées, 25 fr. — Le méme, 1 vol. in-folio, 40 fr. å Histoire naturelle des animaux sans verté- bres, par J. L. P.-A. Lamarck. Deuziéme édition, par G. P, Desmaves et H. MILNE-EnwaBDs. 41 vol. in-8. 88 fr. Mémoires sur les Mollusques perforants, par Fr. Caizcaun. In-8, 58 p., avec 3 planches. 3 fr. Enumération des Mollusques terrestres et flu- viatiles vivants de la France continentale, par H. Drouet. Gr. in-8, 53 pages. 2 fr. 50 Description des Mollusques terrestres et flu- viatiles du Portugal, par Arth. MoRELET. 14 vol. | grand in-8 de 116 p., avec14 pl. color. 15. Notice sur ”Histoire naturelle des Agores, | suivie d'une description des mollusques terrestres | de cet archipel, par Arth. MorerLer. Gr. in-8, 220 p. et 5 pl. coloriées. de Fr. Welwitsch daus les royaumes d'Angola et de Benguela, par Arth. MoreLer. In-4, 102 p., avec 9 pl. coi. 18 fr. Catalogue des coquilles'de Pile de Corse, par REQuIeN. In-8 de xm-112 pages. 1 fr. 50 Monographie des genres Galeta et Fischeria, par A. BERNARDI. In-4, 48 pages avec 9 pl. 15 fr. Monographie du genre Conus, par A. BERNARDI. In-4, 24 p., 2 pl. col. (6 fr.). 4 fr. Monographie du genre Ostrea. Terrain crétacé, par H. CoQuann. Gr. in-8 de 215 pages et atlas de | 75 planches gr. in-4. 80 fr. Etudes médicales sur les serpents de la Vendée et de la Loire-Inférieure, par A. Viaun-GRAND-Ma- RAIS, professeur å Ecole de médecine de Nantes. Deuxiéme édilion. In-8 de 260 pages, avec fig. 6 fr. Histoire naturelle des Poissons, par G. CuvIErR et VALENCIENNES. Quvrage complet, 22 vol. avec 3 volumes Watlas contenant 650 pl., publiés en 35 livraisons in-8, fig. noires (375 fr.). 180 fr. — Le méme, texte et pl. in-8, fig. col. (725 fr.). 350 fr. — Leméme, texte et pl. in-4, fig. col. (S76 fr.). 450 fr. | Les Poissons des eaux douces de la France, par Émile Brancuarn, professeur au Muséum d'his- toire naturelle, membre de VInstitut (Académie des sciences). 1 vol. gr. in-8 de 800 pages, avec 151 fig. (20 fr.). 12 fr. Ichthyologie frangaise, ou Histoire naturelle des | poissons d'eau douce de la France, avec un sup- | plément, par J. V.Varcor. 2 parties, in-8. 7 fr. 50 | Les Insectes, fraité élémentaire d'Entomologie, comprenant V'histoire des espéces utiles et de leurs produits, des espéces nui:ibles et des moyens de les détruire, Yétude des métamorphoses et des mæurs, les procédés de chasse et de conservation, par Maurice GirarD, ancien præsident de la Société Entomologique de France: Introduction — Co- léoptéres. Paris, 1872, 4 volume in-8, avec Atlas de 60 planches coloriées, 60 fr. — Le méme, fig. noires. 30 fr. Entomologie analytique, par A. M.C. Dumknic. Histoire générale, classification maturelle et mé- thodique des Insectes, å 1'aide de tableaux synop- tiques. 2 vol. in-4, avec 500 fig. 55 fr. Catalogue synonymique des Coléoptéres d'Europe et d'Algérie, par GAUBIL, 4 vol. in-S$ (12 fr.). 6 fr. Monographie des Cétoines et genres voisins, par H. Gory et A. PERCHERUN, 15 livraisons formant dr. Mollusques terrestres et fluviatiles du voyage | LIBRAIRIE DE J. B. BAILLIÉRE cr FILS, 49, RUE HAUTEFEUILLE, A PARIS. un vol. in-8, avec 77 pl. coloriées. 60 fr. Genera des Insectes, ou Exposition détaillée de tous les caractéres propres å chacun des genres de cette classe d'animaux, par F. E. GuÉRIN-MENE- VILLE et A, PERCHERON. 1. vol. in-8, avec 60 pl. col., cart. 20 fr. Les Vers et les Zoophytes, par G. Cuviea. 1 vol. in-8, avec 37 planches, contenant 550 figures noi- res. 15 fr. — Le méme, fig. coloriées. 25 fr. Histoire naturelle du corail, organisation, re- production en Algérie, industrie et commerce, par M. H. Lacaze-Dyraiers, professeur å la Fa- culté des sciences de Paris. Ouvrage couronné par VAcadémie des sciences. Gr. in-8 de xxv1-372 pages, avec 20 pl. gravées et coloriées. 30 fr. Iconographie zoophytologique. Description par localités et terrains de Polypiers fossiles de France et des pays environnants, par MicHaerin. Ouvrage complet. 2 vol. gr. in-4, dont un de 79 planches lithographiées. 50 fr. | L'ancienneté de ”homme, prouvée par la géolo- gie, par sir Charles LYELL; traduit par M. CHAPER. Deuxiéme édition, augmentée d”un Précis de pa- léontologie humaine, par E. Hauy. In-8 de xvi- 960 pages, avec 182 figures, cart. 16 fr. De la place de I'homme dans la nature, par | Th. HuxLcey; traduit, annoté et précédé d'une in- trøduction par E. Darcy, 41 vol. in-8, avec 67 figures. Tee: Histoire naturelle de ”homme, par J.C. Pri- CHAND, traduit de Yanglais par F. D. RovuLin. 2 vol. in-8, avec 40 planches gravées et coloriées, et 90 figures. 20 fr. | Métamorphoses de !”homme et des animaux, par Å. DE QUATREFAGES, membre de VIlnstitut, pro- lesseur au Muséum d'histoire naturelle. 41 vol. in-18 jésus, de 324 pages. 3 fr. 50 | Anthropologie et ethnographie. L”'homme, mer- veilles de lå nature humaine, origine de 1'homme, son développement de Vétat sauvage å Vétat de civilisation, par le docteur W. F. A. ZIMMERMANN. Nouvelle édition. In-8 de 796 pages, avec figures et planches. 0fr. | L'homme pendant les åges de la pierre, dans | les enmvirons de Dinant-sur-Meuse, pår É. DuPont. 1 vol. gr. in-8 de 250 pages, avec 41 figures, & pl. et 1 tableau synoptique. 7 fr. 50 Traité de paléontologie, ou Histoire natlurelle des animaux fossiles considérés dans leursrapports zoologiques et géologiques, par F. J. Picrer. Deuwiéme édition. 4 volumes in-8, avec atlas de 110 planches grand in-4. 80fr. Traité de physiologie comparée des animaux, considérée dans ses rapports avec les sciences na- turelles, la médecine, la zootechnie et 'économie rurale, par G. CoLin, professeur.å VEcole vétéri- naire d'Alfort. Deuxiéme édition, augmentée. 2 vol. in-8, avec figures. 26 fr. Traité d'”anatomie comparée des animaux do- mestiques, par A. CHauveau, professeur å Ecole vétérinaire de Lyon. Deuxiéme edition, avec la col- laboration de M. ARLOING, professeur å 1'Ecole vé- térinaire de Toulouse, 4 vol. in-8, v1-992 pages, avec 368 figures. 20 fr. ConBgiz, typ, et stér, de CRETÉ ritg nørd SME an KG dg USE ERE, i i Sa, Him hmoll re 13 mm Fa sk ik HDR