BILLEDER AF NORDENS FLORA III BILLEDER AF NORDENS FLORA VED A. MENTZ OG C. H. OSTENFELD ANDEN FORBEDREDE UDGAVE III TEKST MED 34 FIGURER OG REGISTER G. E. C. GAD'S FORLAG • KØBENHAVN 1917-1923 .■Mm Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Slmmelkiær), København. FORORD TIL FØRSTE UDGAVE. Det foreliggende Billedværh er eyi dansTc-norsTc Udgave af et omtrent samtidigt udhommende svenslc VærJc: Bilder ur Nordens flora på grundvalen af Palmstruchs „Svenslc Botanik". Alle Tavlerne i den dansJc-norsJc Udgave er de samme som i den svenske, og det har af pralctiske Hensyn været nødvendigt, at saavel Antallet som Rækkefølgen hlev ens i hegge Udgaver. Grundlaget for dette store Billedstof stammer fra det nu ret sjældne Billedværk fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede: „Svensk Botanik". Kohher- tavlerne til dette ejes af det svenske Videnskabsakademi, der velvilligt har udlaant dem. De har været benyttede til at overføre Afbildnin- gernes Konturer paa den litografiske Sten: derefter er Konturerne blevne ændrede noget efter Nutidens Fordringer, og en Mængde nye Detajlfigurer er blevne tilføjede; endvidere er 31 af 520 Tavler helt nye. Farverne er alle paatrykte efter Originaler, malede af den be- kendte svenske botaniske Kunstner Axel Ekblom efter Samraad med Professor Dr. G. A. M. Lindman, Forfatteren til den svenske Tekst. Og vi tror at turde sige, at Farvelægningen er endog særdeles smuk, ligesom alle Ur. Ekbloms Detajlfigurer er yderst vellykkede. Hensigten med de 520 Tavler er at give Almenheden let tilgæn- gelige og yiaturtro Afbildninger af Nordens almindeligere og mere iøjnefaldende Planter, idet man dog har holdt sig alene til de højere Planter (Blomsterplanterne og Karsporeplanterne). Der er medtaget Repræsentanter for næsten alle Planteslægter, hvoraf der i Norden forekommer vildt voksende Arter, og for de større Slægters Vedkom- mende er der afbildet flere Arter — saavidt muligt de fra hverandre mest afvigende, saaledes at der derved gives et Indtryk af Slægtens Formrigdom. Forfatterne af den dansk-norske Tekst har i Følge Forholde^ies Natur været bundne til at følge Tavlerne ret nøje med Hensyn til deres Bearbejdelse af Stoffet, ligesom vi i Henseende til Tekstens Om- fang ogsaa nogenlunde har maattet være i Overensstemmelse med de svenske Forbilleder. Dog har vi kunnet indføje 46 TeJcstfigurer til at illustrere, dels biologiske Forhold, der ikke var komne frem paa Tavlerne, dels Plantearter, der mangler eller er sjældne i Sverige og følgelig ikke er optagne paa Tavlerne. Ogsaa Tekstens Ordlyd og Indhold er fuldt ud vor egen. Vi har haft Adgang til at benytte den svenske Tekst, hvor vi har ment det fordelagtigt; men en Sammenlig- ning mellem denne og vor Tekst vil vise, at, naar undtages en natur- lig og nødvendig Ensartethed i Beskrivelsen af Planterne, er de to Udgaver vidt forskellige fra hinanden. Hvad Plantenavnene angaar, har vi for de danskes Vedkom- mende saa vidt muligt benyttet de i forskellige danske Floraer an- vendte; dog har vi ofte maattet vælge et enkelt blandt flere og har undertiden omformet de tidligere til andre, efter vor Mening mere passende og vellydende; endvidere har vi maattet danne danske Navne paa ikke faa nordiske Fjældplanter, der ikke findes i Dan- mark, og hertil har vi dels benyttet Plantens norske og svenske Navn, dels lavet et nyt. De norske Navne skyldes Professor Dr. N. Wille i Kristiania og de islandske er tagne fra St. Stefåns- sons „Flora Islands". København, Februar 1907. FORORD TIL ANDEN UDGAVE. Første Udgave af „Billeder af Nordens Flora" udJcom i Aarene 1901 — 1907. Nærværende 2. Udgave paabegyndtes i 1917 og, som det den Oang blev meddelt, vil den blive betydelig forøget i Forhold til første. Af praJctisJce Hensyn har det svenske Forlag, som udgiver den svensTce Udgave og ogsaa trykker Tavlerne til den danske, valgt, at Forøgelsen, som kommer til at omfatte 144 Tavler, danner et særligt 8uplementsbind, og det har da været naturligt, at den danske Udgave fulgte samme Princip. Dette Suplementsbind vil begynde at udkomme i 1923. Idet vi iøvrigt henviser til Forordet til 1ste Udgave, skal vi til- føje følgende Oplysninger. Tavlerne i 2. Udgave viser i teknisk Hen- seende et meget betydeligt Fremskridt i Udførelsen, og endvidere har den svenske Udgaves Forfatter Professor C. Lin dm an ændret og forbedret de analytiske Tegninger paa Tavlerne i udstrakt Maalestok, sadledes at de nu er endog usædvanlig smukt udførte og nøjagtige. Vi har kunnet stryge flere af vore Tekstfigurer (Antallet er nu 34), da de paa disse gengivne Planter ventelig vil finde Plads i Suplementsbindet. Planternes danske og latinske Navne er omtrent de samme som i 3. Udgave af C. Raunkiærs danske Ekskursions- flora (1914); de norske er denne Oang efter H. L. Sørensens „Norsk Flora", 7. Udgave (ved E. Jørgensen), og kontrollerede af Professor Dr. J. Holmboe, hvem vi ogsaa skylder de nøjagtige Op- lysninger om Planternes Udbredelse i Norge. Maj 1923. A. Mentz. c. H Ostenfeld. INDHOLDSFORTEGNELSE. Tokimbladede Blomsterplanter. (Dicotyledones). Helkronbladede. (Sympetalæ). g.^^ Kurvblomstrede, Compositæ 1 Kartebollefamilien, Dipsacaceæ 35 Kugleblomstfamilien, Globulariaceæ 36 Klokkefamilien, Campanulaceæ 37 Lobeliefamilien, Lobeliaceæ 40 Græskarfamilien, Cucurbitaceæ 41 Baldrianfamilien, Valerianaceæ 43 Gedebladfamilien, Caprifoliaceæ 44 Krapfamilien, Rubiaceæ 50 Oljetræfamilien, Oleaceæ 53 Ensianfamilien, Gentianaceæ 56 Svalerodfamilien, Asclepiadaceæ 61 Rubladede, Borraginaceæ 63 Læbeblomstrede, Labiatæ 68 Snerlefamilien, Convolvulaceæ 79 Fjældflokfamilien, Polemoniaceæ 82 Natskyggefamilien, Solanaceæ 82 Maskeblomstrede, Scrophulariaceæ 84 Skælrodfamilien, Orobanchaceæ ^4 Vejbredfamilien, Plantaginaceæ 96 Blærerodfamilien, Utriculariaceæ 99 Kodriverfamilien, Primulaceæ 103 Hindebægerfamlilien, Plumbaginaceæ 109 Bøllefamilien, Vacciniaceæ HO Lyngfamilien, Ericaceæ 113 Alperosefamilien, Rhodoraceæ H'^ Vintergrønfamilien, Pirolaceæ 119 Fjældprydfamilien, Diapensiaceæ 123 Frikronbladede. (Choripetalæ). Ranunkelfamilien, Ranunculaceæ 123 Berberisfamilien, Berberidaceæ 139 Aakandefamilien, Nymphæaceæ 142 X Side Valmuefamilien, Papaveraceæ 145 Jordrøgfamilien, Fumariaceæ 148 Korsblomstrede, Cruciferæ 151 Eesedafamilien, Resedaceæ 169 Storkenæbfamilien, Geraniaceæ 170 Skovsyrefamilien, Oxalidaceæ 175 Hørfamilien, Linaceæ 176 Balsaminfamilien, Balsaminaceæ 177 Mælkeurtfamilien, Polygalaceæ 179 Violfamilien, Violaceæ 180 Soldugfamilien, Droseraceæ 185 Soløjefamilien, Cistaceæ 186 Perikonfamilien, Hypericaceæ 187 Tamariskfamilien, Tamaricaceæ 189 Lindefamilien, Tiliaceæ 189 Katostf amilien, Malvaceæ 191 Lønfarailien, Aceraceæ 192 Benvedfamilien, Celastraceæ 194 Vrietornfamilien, Rhamnaceæ 195 Eævlingfamilien, Empetraceæ 197 Dafnefamilien, Thymelæaceæ 198 Sølvbladfamilien, Elæagnaceæ 199 Vortemælkf amilien, Euphorbiaceæ 199 Vandstjærnefamilien, Callitrichaceæ 201 Kornelfamilien, Cornaceæ 202 Vedbendfamilien, Araliaceæ 203 Skærmplanterne, Umbelliferæ 204 Stenurtfamilien, Crassulaceæ 215 Stenbrækfamilien, Saxifragaceæ 218 Ribsfamilien, Ribesiaceæ 221 Kærnefrugtfamilien, Pomaceæ 224 Rosenfamilien, Rosaceæ 229 Stenfrugtfamilien, Drupaceæ 248 Ærteblomstrede, Papilionaceæ 251 Natlysfamilien, Oenotheraceæ 267 Vandspirfamilien, Haloragidaceæ 271 Kattehalefamilien, Lythraceæ 272 Nellikefamilien, Caryophyllaceæ 273 Portulakfamilien, Portulacaceæ 284 Salturterne, Chenopodiaceæ 284 Skedeknæfamilien, Polygonaceæ 288 Sandelfamilien, Santalaceæ 292 Slangerodfamilien, Aristolochiaceæ 293 Misteltenfamilien, Loranthaceæ 294 Nældefamilien, Urticaceæ 296 Hampfamilien, Cannabaceæ 297 Ælmefamilien, Ulmaceæ 299 Bøgefamilien, Fagaceæ 800 Hasselfamilien, Corylaceæ 305 Birkefamilien, Betulaceæ 307 XI Side Porsfamilien, Myricaceæ 310 Pilefamilien, Salicaceæ 311 Enkimbladede Blomsterplanter. (Monocotyledones) . Liljefamilien, Liliaceæ 316 Konvalfamilien, Convallariacese 324 Giftliljerne, Colchicaceæ 326 Sivfamilien, Juncaceæ 328 Sværdliljerne, Iridaceæ 331 Gøgeurter (Orkidéer), Orchidaceæ 332 Arumfamilien, Araceæ 349 Andemadfamilien, Lemnaceæ 351 Halvgræsfamilien, Cyperaceæ 353 Græsfamilien, Gramineæ 367 Frøbidfamilien, Hydrocharitaceæ 397 Skebladfamilien, Alismataceæ 402 Blomstersivene, Juncaginaceæ 403 Vandaksfamilien, Potamogetonaceæ 406 Dunhammerfamilien, Typhaceæ 413 Nøgenfrøede Blomsterplanter. (Gymnospermæ) . Granfamilien, Pinaceæ 416 Cypresfamilien, Cupressaceæ 420 Taksfamilien, Taxaceæ 421 Karsporeplanter. (Pteridophyta). Engelsødfamilien, Polypodiaceæ 422 Kongebregnerne, Osmundaceæ 428 Slangetungefamilien, Ophioglossaceæ 429 Pilledragerfamilien, Marsiliaceæ 430 Padderokkerne, EcLuisetaceæ 431 Ulvefødderne, Lycopodiaceæ 433 Brasenfodefamilien, Isoétaceæ 436 Fortegnelse over Forkortelserne af de botaniske Forfatteres Navne ... 437 Fortegnelse over Tekstfigurerne 441 Register 442 Nogle Trykfejl og Rettelser til Teksten 472 KURVBLOMSTREDE, C0MP081TÆ. 1. Horse-Tidsel, Cirsunn lanceolatum (L.) Scop. N. Veitistel. Ved „Tidsler" forstaas i Almindelighed høje og kraftige Ur- ter, der er udstyrede med talrige Torne paa Stængel og Blade; indenfor Kurvblomstrede tilhører de især Slægterne Cirsimn og CarduHs. Ligesom Nælder og tornede Buske faar de oftest Lov til at vokse i uforstyrret Fred, idet de undgaas af Mennesker og Dyr; og ikke alene er de selv vel beskyttede, men særlig hvor de vokser i Klynge, bevarer de en Mængde mindre og svagere Planter fra at nedtrampes eller fortæres. En af de kraftigst be- væbnede og mest almindelige Tidsler er Horse-Tidsel. Den vokser hyppigt i'Danmark og den største Del af Norge langs Gærder og Veje og paa gamle, tørre Græsmarker, og bliver indtil 1 m høj. Bladenes Spidser og deres tvedelte Flige ender med meget kraftige, gule Torne, medens mindre sidder i Randen af Stænglens „Vinger", der egentlig er de „nedløbende" Bladplader. Ogsaa de om Blom- sterne tæt siddende Højblade ender med stikkende Torne. Medens Bladenes Overflade er beklædt med talrige stive Haar eller Børster, er deres Underside dækket af en hvid eller svagt graalig Filt ; dette er i Overensstemmelse med Plantens ofte tørre og for det stærke Sollys ubeskyttede Voksepladser. Da Bladenes Hud er tyndest paa Undersiden, og da Spalteaabningerne, gennem hvilke Luftskiftet i Planten jo især foregaar, er anbragte i størst Mængde paa denne Side af Bladet, virker Filten beskyttende mod for stærk en For- dampning. Horse-Tidsel er en god Type for Familien Kurvblomstrede. Den piggede Kugle, der bærer de rosenrøde eller svagt violette Blomsterkroner, er ingen enkelt Blomst, — ^ hvilket man let kan over- bevise sig om, — men, som Linné udtrykte det, „en sammensat Blomst" (pos compositH.s; deraf Navnet Composltæ), eller rettere: den er en Blomsterstand, en Kurv. Denne bestaar yderst af de tornede og spindel vævsagtigt-filtede Højblade (Svøbbladene, se Fig. 3), der slutter tæt og fast om en stor Mængde Blomster. Hver enkelt Blomst (Fig. 4) har da intet Behov for Bæger; paa dettes Plads findes i Stedet en Krans af bløde, hvide Haar, som først ved Frugtmodningen faar deres endelige Størrelse og Udstyr Mentz 0(1 Ostenfeld, Sontens Flora. 3. Udq. 1 (se nedenfor). Selve Kronen, de foroven saijimenvoksede Støv- dragere og Støvvejen (Fig. 5) er saa lange, at de naar op over Kurvens Rand. Blomsternes bedst beskyttede Organ er deres Frugt- knuder, der sidder dybest nede i Kurven mellem smalle, næsten haarformede Blade (Avnerne). M. H. t. den enkelte Blomst Byg- ning henvises til Filtet Burre (Tavle 4), hvis Blomster er væsentlig ens med Tidslernes, men lettere at undersøge. Naar Frugterne er modne, er ogsaa de hvide Haar paa Bæg- rets Plads (Fnug gen) voksede ud til en Krone af fjerlignende Straaler (Fig. 6). De efterhaanden mere og mere indtørrede Svøb- blade bøjer sig udefter, hvorved Frugterne bliver fri. Tilsidst falder de helt ud, og baarne af Fnuggen kan de ved Vindens Hjælp føres langt bort. Saadanne Flyvefrugter er yderst almindelige hos Kurv- blomstrede; de bidrager i overordentligt høj Grad til en Mængde Arters store Udbredelse. Medens Fnuggens Haar hos Slægten Cir- sium er f jerformet forgrenede, er de hos Slægten Cardims uforgrenede. Tav. 1. Fig. 1. Blomstrende Gren. Fig. 2. Et Blad fra Stænglens nedre Del. Fig. 3. Svøbblad (Vi). Fig. 4. Enkelt Blomst (IV2). Fig. 5. Støvvej (^i)- Fig. 6. Frugt. 2. Kær-Tidsel, Cirsium palustre (L.) Scop. N. Myrtistel. Kær-Tidslen adskiller sig fra foregaaende Art ved at have en slankere og kun lidet forgrenet, oftest rødbrun Stængel; den kan tillige blive betydelig højere, ca. 1,5 m. Tornene paa de fjer- snitdelte Blade er svagere, men talrigere end hos Horse-Tidsel. De meget mindre og ægformede Kurve, der er ret tæt stillede, har tiltrykte Svøbblade med smaa eller slet ingen Torne. løvrigt er Blomster og Frugter (Figg. 3 og 4) omtrent som hos foregaaende Art; Blomsternes Kroner er rødviolette, sjældent hvide. Kær-Tidslen vokser almindeligt i Danmark og den største Del af Norge, men paa andre Lokaliteter end Horse-Tidsel, nemlig paa temmelig fugtige Enge, især Tørveenge; Bladenes Filtklædning er ogsaa svagere. Den er en smuk og statelig Plante, der gærne rager højt op over alle andre Urter paa Engen, og hvis Top der- for meget almindelig søges som Siddeplads for Smaafugle. Begge Arter er toaarige; i det første Aar udvikles en smuk Roset af lange Blade (Fig. 2), der holder sig grønne ind i Vintren og til- dels i det følgende Aar, da den høje Stængel skyder frem fra Ro- settens Midte. Ligesom Horse-Tidsel og den følgende Art blomstrer Kær-Tidsel i Juli — August. Ingen af de to Arter bliver saa be- sværlige Ukrudtsplanter som Ager-Tidsel, idet de mangler vegetativ Formering ; i alt Fald kan de let udryddes ved Opstikning af deres iøjnefaldende Rosetter. Tav. 2. Fig. 1. Plantens øverste, blomstrende Del. Fig. 2. Blad fra Ro- setten. Fig. 3. Enkelt Blomst (Vi). Fig. 4. Frugt (Vi). 3. Kaal-Tidsel, Cirsltmi oleraceum (L.) Scop. N. Kaaltistel. Den bleggrønne Farve og den langt svagere Udvikling af Torne gør Kaal-Tidslen let kendelig fra de to foregaaende Arter Den kan vel ædes af Kreaturerne, men dens beske Smag synes at gøre den en lignende Gavn som Tornene hos andre Tidsler, saa den lades i Fred. Kaal-Tidslen bliver 1 m høj eller derover og er fleraarig. Bladene er forneden stærkt delte, men foroven hjærtedannede og næsten hele; nedløbende Partier mangler, men Grunden omfatter Stænglen (Fig. 1). Kurvene omsluttes af blege, hjærtedannede Blade, og Blomsternes Kroner er bleggule. Kaal-Tidslen vokser i Danmark paa fugtige og tørveholdige Enge, særlig i eller nær Skov, men synes at mangle i visse Egne af Landet, f. Eks. Midt- og Vestjylland. Den forekommer ogsaa i det sydøstlige Norge, hvor den dog er sjælden. Tav. 3. Fig. 1. Stængelstykke med Blad. Fig. 2. Toppen af Planten. Fig. 3. Blomst (*/i). Fig. 4. Frugt (Vi). Den i Danmark og Norge ^) paa dyrkede Steder almindelige Ager-Tidsel (isl. E»istill, Cirsmm arvense (L.) Scop., se Tekst- figur 1) bliver omtrent ligesaa høj som Kaal-Tidslen; de mere eller mindre fligede Blade er tornet-tandede og ofte noget ned- løbende. Planten er tvebo d. v. s. Han- og Hunblomster findes paa forskellige Individer.- Kurvene er smaa og enten kugleformede (med Hanblomster) eller valseformede (med Hunblomster). Blom- sternes Kroner er blegrøde eller lilla, sjælden hvide, hvilket ogsaa kan være Tilfældet med andre Tidsel-Arter, hvis Kroner er rød- lige af Farve; deres Krave er spaltet til Grunden. Forøvrigt dufter Han- og Hunblomster noget forskelligt. — Ager-Tidslen findes især paa Marker og er her et svært udryddeligt Ukrudt, idet der paa dens dybt og vandret i Jorden gaaende "Formerings- rødder" (Fig 1, b) dannes meget talrige, undertiden Tusinder af Skud (d, e, f, g), der vokser ud til nye, tilsyneladende selvstændige Planter. Disse Rødder og Rodskud bliver saaledes Ager-Tidslens ') Den findes ogsaa flere Steder paa Island. Fig. 1. Ager-Tidsel. (Efter E. Rostrup.) a. Visne Skud og Roddele fra 1881. h. Formeringsrødder i 1882. c. Ernærings- rødder, d. Knopper, der kommer til Udvikling i 1883. e. afkappede Skud fra 1882. /'. Blomstrende Skud fra 1882. g. Rosetskud fra Efteraaret 1882. Se forøvrigt Teksten . vigtigste Formeringsorganer; selv smaa, løsrevne Stykker af Rød- derne kan frembringe nye Individer. De lodrette „Ernæringsrød- der" (c) gaar endnu dybere ned i Jorden, og de spiller ingen Rolle for Formeringen. Ager-Tidslens Rødder viser saaledes et smukt Eksempel paa den Arbejdets Deling, som ofte er tillagt samme Organ hos den samme Plante. Plantens Udbredelse sker dog ikke alene ved Rodskud, men ogsaa ved Frøudsæd. 4. Filtet Burre, Arrtinm tomentosum. Mill. N. Uldet borre. Arterne af Slægten Burre er store og kraftige Urter, der alle er toaarige, og hvis Stængel i det andet Aar forvedder saa stærkt, at Planten efter sin Død bliver staaende Vintren over; det første Aars Rosetblade visner helt bort samme Efteraar. Filtet Burre, der bliver over 1 m høj, vokser almindeligt i Danmarks østlige Del (sjældnere paa Fyn og i Jylland) ved Veje og Gærder, især omkring Byer ; den findes i det sydlige og sydøstlige Norge, men er dér sjælden. Den mere eller mindre rigelige Klædning af filtagtige Haar paa Stæng- len og paa de store, aflangt-hjærtedannede Blade (ofte kaldet „Skræppeblade"), men især Kurvenes tætte og hvidgraa Filt, hvor- ved Filtet Burre let kendes fra de øvrige Arter, har givet den dens Navn. Den blomstrer i Juli — August. Kurvenes og Blomsternes Bygning er ens med Tidslernes. Et Længdesnit gennem Kurven (Fig. 3) viser følgende: 1) Kurvens (gulagtige) Akse, Blomsterlejet, i hvis Rand sidder 2) Svøb- bladene, medens 3) Blomsterne dækker hele Blomsterlejets Over- flade, hvor der tillige findes nogle børsteformede Dannelser (Bør- ster) ; de hvide Legemer nederst er Frugtknuderne. Hver Blomst (Figg. 5 og 6) bærer en lille Fnug paa Bægrets Plads og en lang, rørformet Krone, der forneden, i Rørets hele Længde, er l)legrød, medens Kraven er purpurrød. Den mørkeblaa Cylinder, der rager ud af Kronen (Figg. 3, 5 og 6), er dannet af de 5 Støv- dragere, hvis øverste Dele, Støvknapperne, indbyrdes er sam- menvoksede til et Rør, Støvknaprøret, et Forhold, der er fælles for alle til Kurvblomstrede hørende Planter ; Fig. 8 viser dette Rør flækket og udbredt. Støvknapperne aabner sig indad mod Rørets Hulhed, og for at Støvet skal kunne komme ud af Røret, findes der saavel hos Burre som hos Tidsler, Kornblomst, Knopurt o. a. af samme Gruppe (Tidselgruppen, C//nareæ), en ejendom- melig Indretning, der bestaar i følgende: Griflen, som rager ud af Støvknaprøret, bærer umiddelbart under det tvedelte Ar en knude- formet Opsvulmning, der er besat med smaa Haar (Fejehaar); se Fig. 7, 8 og 9. Naar Griflen vokser op gennem det af Støv fyldte Rør, føres Støvet ud ved Hjælp af Fejehaarene ; det ses paa Opsvulmningen som smaa hvide og hvidblaa Masser. Hos de fleste af Tidselgruppen kommer hertil en særlig Mekanisme. De 5 Støv- traade (nedenfor Røret) er fra først af svagt bøjede, men pirre- lige, idet de, naar et Insekts Snabel berører dem, pludselig trækker sig sammen og forkortes; herved drages Røret nedad, og Griffel- opsvulmningen fører en stor Mængde Støv ud. Blomstens Bygning viser os tydelig, at Bestøvningen maa foregaa ved Insekters Hjælp. Bier, Humler og Sommerfugle besøger ofte Burrens Kurve. Og meget olte ser man den hon- ningsugende Bi med Snablen nedstukket i en af Blomsterne, fra hvis Bund Honningen udsondres, medens den med Baglemmerne ivrigt samler Støvet. Er dette bortført til andre Kurves Blomster, skilles de to Argrene fra hinanden (Fig. 9) og er nu beredt til at modtage Støvet fra Blomster, der er i det ovenfor beskrevne Stadie ("Hanstadiet"). Det ses altsaa, at Krydsbestøvningen er sikret gennem det Forhold, at Kønsbladene (Støvdragere og Støvvej) ikke naar deres fulde Udvikling samtidig, men kort efter hinanden. De fleste Planter af Kurvblomstrede er førsthannede (proterandriske): Støvdragerne er tidligere udviklede end Støvvejen ; har denne naaet sin fulde Udvikling, er Blomsten i "Hunstadiet". Burrens Svøbblade, der ender med Kroge (Figg. 3 og 4), be- sørger Frugternes Spredning, idet denne ikke kan iværksættes af Fnuggen, som hos Burrerne kun er lille i Forhold til Frugtens Størrelse (Fig. 10). Hele Kurven hænger, som almindelig bekendt, meget let i Dyrenes Pels eller Menneskers Klæder og slæbes der- ved om til andre Steder, hvor de paa en eller anden Maade fri- gøres. Rødderne af de etaarige Burreplanter anvendes i Medicinen („Burrerod"). Tavle 4. Fig. 1. Gren af Toppen. Fig. 2. Blad. Fig. 3. Kurv i Længde- snit (l*/2) ; Blomsterne er i Hanstadiet. Fig. 4. Svøbblad {"/i). Fig. 5. Enkelt Blomst i Hanstadiet (Vi). Fig. 6. Længdesnit af Blomst i Hunstadiet (Vi). Fig. 7. Støvknaprøret og Griflens øverste Del (*/i). Fig. 8. Støvknaprøret flækket og udbredt'(Vi). Fig. 9. Ar. Fig. 10. Frugt (Vi). Fig, IL Samme i Længde- snit ; Frøgemme og Frøskal ses yderst (Vi). 5. Bakketidsel, Carlina vulgaris L. N. StjernetisteL Som de egentlige Tidsler er Bakketidslen en rank og stik- kende Urt, hvis fjerfligede eller bugtet-tandede Blade i Randen er besatte med lange og tynde Torne; men den er mindre anselig, bliver kun indtil 50 cm høj. Af de ikke meget talrige Kurve sidder den midterste altid lavest. Kurvenes ydre Svøbblade (Fig. 3) er dobbelt fliget-tornede. De indre er derimod hele, linjedannede og uden Torne; de er tillige af pergamentagtig Konsistens og skinnende gule, saa de ligner tungeformede Randblomster; i tørt Vejr retter de sig ud, medens de i fugtigt Vejr slutter sig sammen. De smaa, rødgule Blomster (Fig. 2) sidder mellem fligede Avner. Fnuggen har fjerformede, vandret udstaaende Straaler af en ejen- dommelig Glans. — Bakketidslen vokser i Danmark og det syd- østlige Norge temmelig almindeligt paa Bakker og paa Skrænter og Klinter ud mod Havet, i det hele paa ret tørre Lokaliteter; som hos andre Tidsler er Bladenes Underside beklædt med Filt. Den er toaarig, og holder sig ligesom Burrerne hele Vintren igen- nem i næsten den samme Form, efter at den i Juli — Angust har blomstret. Tav. 5. Fig. 1. Hele Planten; den fremad vendte Kurv er afblomstret. Fig. 2, Enkelt Blomst (Vi). Fig. 3. Et af de ydre Svøbblade C/i). 6. Æsel sf od er, Onopordon acanthium L. N. Æseltistel. Hele denne meget anselige, indtil 2 m høje Tidsel er beklædt med en hvidlig Filt. Den er toaarig. De store, bugtet-tandede og elliptiske Blade har kraftige Torne i Randen og løber nedad Stænglen som brede „Vinger", der ligeledes er tornede; Bladner- verne er paa Undersiden brede og ophøjede (Fig. 2). De store og runde Kurve har filtede og tornede Svøbblade; de indeholder røde Blomster paa det næsten nøgne Blomsterleje (Fig. 3). Den i For- hold til Frugten ubetydelige Fnug er let affaldende (Fig. 6), — Æselsfoder findes ikke meget almindeligf i Danmark ; den vokser i Nærheden af beboede Steder og er sikkert ikke oprindelig. I Norge forekommer den et Par Steder ved Kristiania-Fjorden, bl. a. paa Hvaløerne, hvor den i Henhold til den norske Naturfredningslov nylig er blevet fredet. Tav. 3. Fig. 1. Blomstrende Gren. Fig. 2. Rosetblad, set fra Undersiden. Fig. 3. Blomsterleje efter Frugtens Fjærnelse. Fig. 4. Blomst (IV2). Fig. 5. Frugt («/i). Fig. 6. Fnug. 7. Kornblomst, Centmirea cyanus L. N. Kornblom. Paa de modnende Kornmarker, og særlig i Vintersæden, vokser meget almindeligt Kornblomsten, hvis smukke blaa Blomster vel er en Fryd for Blomsterelskerens Øje, men ikke glæder Land- manden, fordi den kan optræde som et skadeligt Ukrudt. I Norge er den langt mindre hyppig end i Danmark, men dog fundet hist og her som Ukrudt i Agrene til Alten (70" n. B,) ; i den sydlige Del af Landet gaar den saa højt til Fjælds, som man dyrker Korn. 8 Den er ikke en egentlig vild Plante i Norden, idet den sikkert er fulgt med Udsæden af Korn, da Korndyrkningen fik Indpas ; dens Frugter er fundne blandt Kornaffald i Tørven ved Pælebygningerne i Schweiz. Som vild Plante synes Kornblomsten at leve paa Si- cilien, hvor den især forekommer paa Klippeafsatser og tørre Bjærg- skraaninger. Ligesom Kornet selv er den enaarig, og den blom- strer fra Slutningen af Juni til September. Den er rank og indtil 60 cm høj ; dens Kurve maa være saa højt oppe, at Insekterne bliver dem var. Stænglen og Bladene, især disses Underside, er beklædt med hvide, spindelvævsagtige Haar, hvilket tyder hen paa Voksepladsens tørre Karakter. Slægten Knopurt (Centaurea), hvortil Kornblomsten hører, adskilles fra de øvrige Slægter af Tidselgruppen bl. a. ved to Ejen- dommeligheder. Svøbbladene er brede og kantede af en hindeagtig Bræmme; Spidsen er takket eller oftest formet som et fliget eller frynset Vedhæng (Fig. 4, 5 og 6). Randblomsternes Krone (Fig. 7) er betydelig større end hos Kurvens øvrige. Sk i ve blomsternes, og tillige lidt uregelmæssig; desuden er Randblomsterne golde d. v. s. de mangler Støvdragere og Støvvej. De kan altsaa ikke sætte Frugt, men deres Opgave bliver at tjene som „Skueapparat", idet deres store og stærkt farvede Kroner vejleder Insekterne til de uanseligere Skiveblomster, som alle er tvekønnede og i deres Byg- ning ligner Burrens. Ogsaa hos disse findes den samme Bestøv- ningsmekanisme. Kornblomsten dyrkes som Prydplante i mange Varieteter med blegblaa eller hvide Randblomster, der ogsaa kan forekomme hos Planten i vild Tilstand, eller purpurrøde Skiveblomster o. s. v. Tav. 7. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Et Blad. Fig. 3. Kurv i Længdesnit (VO. Fig. 4, 5 og 6. Ydre, mellemste og indre Svøbblade (Vi). Fig. 7. Randblomst (Vi). Fig. 8. Skiveblomst (Vi). Fig. 9. Samme i Længde- snit (Vi). Fig. 10. Frugt (Vi). 8. Stor Knopurt, Centaurea scabiosa L. N. Stor knopurt. I sit Ydre ligner denne Knopurt en Tidsel, men den mangler ganske Torne. Den bliver indtil 1 m høj og er fleraarig, idet den hører til den store Gruppe af Arter, der har „mangehovedet Rod" (se nærmere herom under Mælkebøtte); ved Grunden ses oftest talrige Sideskud, der først er rosetformede, men i en følgende Vækstperiode frembringer en overjordisk Stængel med Blade og Blomster. Bladene er enkelt eller dobbelt f jersnitdelte , ret bløde og smukt grønne. De store og kuglerunde Kurve har fore- 9 anlediget Navnet Knopurt; Svøbbladene (Fig. 3) har sortbrune Vedhæng med lange Frynser. Blomsterne, som kommer frem i Juli — September, er rødviolette eller sjældnere hvide ; de golde Randblomster (Fig. 5) har en betydelig Længde. Fnuggen er, lige- som hos Kornblomsten, kort, kun af Længde med Frugten (Fig. 6). Da denne er temmelig vægtig, kan den ikke spredes ved Fnuggens Hjælp, men Frugterne bliver siddende længe i Kurvene og rystes ud af Vinden ; de eftersøges af Smaafugle, som ynder de olierige og nærende Frø. Stor Knopurt vokser i Danmark temmelig almindeligt i Krat, ved Gærder og Veje. I Norge er den hyppig især i det østlige, mindre almindelig mod Vest. Tav. 8. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Blad fra dens nederste Del. Fig. 3. Svøbblad (^i). Fig. 4. Skiveblomst. Fig. 5. Randblomst. Fig. 6. Frugt (Vi). 9. Eng-Skær, Serratula tinctoria L. N. Skjærtistel. Ogsaa Eng-Skær hører til Tidselgruppen ; den slutter sig nær til Knopurt, men baade Svøbbladenes Vedhæng og de golde Rand- blomster mangler. Den er en indtil 70 cm høj og fleraarig Urt, hvis Blade (Fig. 2) er mere eller mindre dybt fligede. Kurvene er samlede i en Kvast. De indeholder mørkerøde (sjælden hvide) Blomster; Svøbbladene (Fig, 3) er rødlige (sjælden lysegrønne), men med brunlig Spids. — Eng-Skær vokser hist og her i Dan- mark paa kratklædte Skrænter eller høje Enge; især findes den mod Øst. I Norge er den meget sjælden (Ogne paa Jæderen), Den blomstrer i Juli — August. I tidligere Tid blev den benyttet noget som Farveplante, idet man af Bladene udtrak et gult Farvestof. Tav. 9. Fig. 1. Plantens øvre Del. Fig. 2. Blad fra Stænglens Grund. Fig. 3. Svobblade C/i). Fig. 4. Blomst ("/O- 10. Hvid Okseøje, ('hriisanthemum leurantJiemnm L. N. Hvit prestekrave. Hvid Okseøje er en god Repræsentant for den store Gruppe af Kurvblomstrede, som kaldes Astersgruppen eller Straale- blomstrede (Radiatæ). Kurven indeholder nemlig to Slags Blomster. De talrige og tæt siddende Skiveblomster (Fig. 6) er byg- gede omtrent som Tidslernes, men meget mindre; de har en gul, rørformet Krone med 5 Flige, 5 foroven sammenvoksede Støvdragere og en Støvvej med Griffel og 2 Ar. Randblomsterne (Fig. 5) er usymmetriske, idet Kronen er tungeformet; „Tungen" bærer i 10 Spidsen 3 Flige og vender stedse udefter mod Kurvens Omkreds ; det er den ene overordentlig stærkt udviklede Del af Kronen, me- dens den anden med de 2 Flige (Blomsterne er nemlig 5-tallige) i Almindelighed ikke er kommet til Udvikling. Desuden mangler Randblomsterne Støvdragere ; de er altsaa hunlige, Hos Okseøje og andre af Astersgruppen finder vi i Blomster- standens og Blomsternes Bygning en smukt gennemført Tilpasning til Krydsbestøvning og specielt til Bestøvning ved Insekternes Hjælp ; der ligger i den forskellige Bygning af Blomsterne en vis Deling af deres „Arbejde", som er mere udpræget end hos andre Grupper af Kurvblomstrede, om vi end allerede indenfor Tidsel- gruppen fandt lignende Forhold. Kurven er stor og iøjnefaldende, skønt Blomsterne selv er smaa. Rand blomsterne, der som oftest ogsaa i Farve er forskellige fra Skiveblomsterne, tjener dels som Skueapparat, dels til Formering; da de er Hunblomster, er Selv- bestøvning dermed udelukket. Tillige kan Randblomsterne spille en vis Rolle ved at beskytte mod skadelig Befugtning; man kan nemlig finde, at de om Natten i den Tid, da Duggen falder, rettes opefter ved Svøbbladenes Bevægelser; ligesom et Tag dækker de da over alle Kurvens Støvveje og Støvdragere. Skiveblomsterne er førsthannede. Kurvens Svøb ligner hos Okseøje en Skaal, bygget af taglagte Skæl (Fig. 3 og 4). Efter Afblomstringen omslutter den de smaa Frugter, der er ribbede paa langs og ganske mangler Fnug ; ogsaa hos Kamille, Gaaseurt o. a. nær beslægtede (Anthemideæ) mangler Flyveapparat. Frugterne kan derfor ikke spredes over saa stort et Omraade; men ved Vindens kraftige Rystninger af Stænglen slynges de bort i større eller mindre Afstand fra Moderplanten. De viser forøvrigt den Ejendommelighed, at deres Skal (Frøgem- met) allerede ved en svag Befugtning bliver klæbrig og derved fæstes til Jorden paa det Sted, hvor de er faldne. Hvid Okseøje, som ogsaa kaldes Præstekrave eller Mar- guerite, bliver indtil 60 cm høj; den vokser paa ret tørre Steder, er fleraarig og blomstrer i Juni — Juli. I Danmark er den alminde- lig paa ældre Græsmarker, hvor den kan optræde som et slemt Ukrudt, der er vanskeligt at udrydde, naar det først har faaet Magten. I Norge gaar den mod Nord til V. Finmarken; længst Nord paa saavel som paa Vestlandet er den dog mindre hyppig og rimeligvis oprindeligt indslæbt. Tav. 10. Pig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Den nederste Del med Rodstok og Rødder. Fig. 3. Kurvsvøbet, set ovenfra. Fig. 4. Samme, set neden- fra. Fig. 5. Randblomst (Vi). Fig. 6. Skiveblomst (7i). Fig. 7. Frugt (Vi). 11 11. Gul Okseøje, Chrysanthenmm segetmn L. N. Guldkrave. Fra den foregaaende Art er Gul Okseøje let at skelne; ti alle Blomsterne er gule (Navnet Chrysanthemwm betyder Guld- blomst), og dens Stængel og Blade er saftige, glatte og, lige- som Agerkaalens, blaaduggede. Desuden er den enaarig ; den blomstrer fra Juni til temmelig langt ind i Efteraaret. I Danmark er Gul Okseøje almindelig paa Kornmarker, mest i Vaarsæden, men ikke ligelig udbredt over hele Landet; hyppigst er den paa Øerne og i det østlige Jylland. I Norge er den nu temmelig sjælden og indskrænket til den sydlige Del af Landet; i ældre Tid var den langt almindeligere og fandtes mod Nord til Alten. Den er ikke oprindelig i Norden, men indført med fremmed Korn; til Danmark kom den i den første Halvdel af det 17. Aarh.; i Norge kan den følges tilbage til 1704. I begge Lande er den tidligere optraadt som en frygtet og skadelig Ukrudtsplante (Onde Urter og Bran- derborger er gængse danske Benævnelser); men i det rationelt drevne Landbrug spiller den ikke længere nogen synderlig Rolle som Ukrudt. Blomsternes Ar hos Gul Okseøje ses paa Fig, 3; det svarer til Arret hos andre af Astersgruppen. De 2 Argrene har hver en Dusk af udspærrede Haar, med hvilken Støvet fejes ud af Støv- knaprøret i Skiveblomsterne; Griflen mangler derfor hos alle disse Slægter den haarede Opsvulmning, som findes hos Slægterne af Tidselgruppen. Randblomsternes Frugter er 2-vingede, Skiveblom- sternes kantede. Til Okseøje-Slægten hører den højt skattede Prydplante Vin- ter-Asters eller Chrysanthemum, som dyrkes i et Utal af for- skellige Sorter. Den (Chri/saiithemum indicnm) hører hjemme i Øst- Asien, hvor den har været dyrket i mange Aarhundreder og særlig i Japan spiller en stor Rolle, bl. a. som et Slags nationalt Symbol. Tav. 11. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Dens nederste Del. Fig. 3. Argrene med Støvkorn f/i). Fig. 4. Frugt C/i). 12. Vellugtende Kamille, Matricaria chamomilla L. N. Kamilleblom. Kamilleslægten forvekles ofte med Hvid Okseøje og Arter af Slægten Gaaseurt (se nedenfor). Fra den første kan den dog let kendes ved de stærkere delte Blade og det kegleformede Blomster- leje; fra de sidste ved at mangle Avnerne ved Blomsternes Grund. 12 Den blomstrer i Juni — Oktober. Kurvene er temmelig smaa; Blom- sterlejet er indvendig hult (Fig. 5), medens det hos Lugtløs Ka- mille, norsk Balde rbraa, isl. Baldursbrå {Matricaria inodora L.), er massivt (Fig. 2). Mod Afblomstringen og om Natten er Randkronerne nedhængende. Vellugtende Kamille vokser hist og her i Danmark langs Veje og i Sæden, men især i Nærheden af Byer; i det sydøstlige Norge er den ej heller sjælden. Den er ikke oprindelig i noget af de to Lande. Den har siden gamle Dage været en skattet Lægeplante, idet de tørrede Blomsterkurve („Kamilleblomster") er officinelle; deres stærkt krydrede Lugt hidrører fra Kirtler, som indeholder en flygtig Olie. „Kamillete" virker især sveddrivende og benyttes derfor ved lettere Forkølelser. Tav. 12. Fig. 1. Vellugtende Kamille, øverste Del. Fig. 2. Kurv i Længdesnit. Fig. 3. Randblomst (*li) og Fig. 4. Skiveblomst f/i)- Fig. 5. Kurv i Længdesnit af Lugtløs Kamille. 13. Farve-Gaaseurt, Anthemis tindoria L. N. Gul gaaseblom. Af Slægten Gaaseurt har nogle Arter hvide, andre, som Farve-Gaaseurt, gule Randblomster. Som ovenfor nævnt kendes de dog let fra lignende Arter af Kurvblomstrede ved at have Avner (Fig. 4) mellem Blomsterne. Farve-Gaaseurt er fleraarig; den bliver indtil 60 cm høj og har ret store Kurve. Den træffes paa Græsmarker, Jærnbaneskrænter og i det hele paa ret tørre Lokaliteter; i Danmark er den ikke sjælden, og den forekommer ligeledes i det sydligste Norge. Ved Hjælp af Blomsterne kan Uld- og Silketøj farves gult efter Behandling med Alunvand. Tav. 13. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Stængelblad. Fig. 3. Kurv i Længdesnit (1' 2). Fig. 4. Avne fra Blomsterlejet (Vi). Fig. 5. Frugt (^/i). 14. Almindelig Røllike, Achillea miUefolium L. N. Alm. ryllik. Isl. Vallhumall. Hos Røllike er baade Skive- og Randblomsterne hvide. Kur- vene er tillige meget smaa og uanselige, men hos Almindelig Røl- like er de tæt samlede i en ret stor og flad Stand (halvskærm- formet Kvast), hvorved Insekternes Opmærksomhed alligevel fanges. Randblomsternes Antal er kun ringe, 4 — 6; de har en ejendomme- lig kort og bred Tunge (Fig. 2 og 3), og Kronrøret bærer smaa Kirtler hos disse saavel som hos Skiveblomsterne (Fig. 4). Mellem 13 Blomsterne, der undtagelsesvis kan være rosenrøde, findes talrige Avner, der er mørktfarvede i Randen. Ved Frugternes Modning for- længes Blomsterlejet, hvorved Avnerne kommer til at rage langt op over Kurvens Svøbblade; Kurven bliver graabrun og faar nogen Lighed med en lille Kogle. De smaa og sammentrykte Frugter falder saa meget des lettere ud, som de er bredere oventil end for- neden (Fig. 5); de mangler Fnug, men har en tyk Rand og kan let føres bort med Vinden. Almindelig Røllike er fleraarig og har vidt krybende under- jordiske Stængler (Udløbere); naar disses Spidser er naaede op over Jorden, danner de i det første Aar Bladrosetter, som senere bliver til blomsterbærende, indtil 50 cm høje Stængler. Bladene er dobbelt fjersnitdelte med talrige smaa Afsnit, der er vendte op- efter og stillede noget paa tværs, Hele Planten er mere eller mindre haaret, mest dog naar den vokser paa tørre Steder. Den har en ejendommelig krydret Lugt, der stammer fra flygtige Olier, men indeholder tillige bitre Emner, Almindelig Røllike er meget hyppig ved Veje, paa ældre Græsmarker, Overdrev og Skrænter baade i Danmark, Norge og paa Island, og den ædes gærne af Kreaturerne og især af Faar, naar de trænger til krydret Føde. Forøvrigt har den fra gammel Tid af været benyttet som Læge- plante („Rølliketé"), som Surrogat for Humle og paa anden Vis. Tav. 14. Fig. 1. Plantens øvre Del. Fig. 2. Kurv ('/O. Fig. H. Rand- blomst (*/i). Fig. 4. Skiveblomst med en Avne C/i). Fig. 5. Frugt (forstørret). 15. Nyse-Røllike, Achillea ptarmim L, N. Nyse-ryllik. Denne Røllike-Art er noget højere og i det hele ikke lidt for- skellig fra den foregaaende. Bladene er udelte, men fint savtak- kede i Randen (Fig. 6). Kurvene er større, men til Gengæld ikke saa talrige. De har flere Randblomster (7 — 10), og Skiveblomsterne er gullige. En Form af Nyse-Røllike dyrkes undertiden i Haver som Prydplante under Navn af „Sølvknapper"; Blomsterne har alle tungeformede Kroner (de kaldes „fyldte"). Nyse-Røllike vokser temmelig almindeligt ved Grøfter og paa Enge i Danmark og Norge (Lavlandet), sjælden paa Island; den blomstrer i Juli — September. Tav. 15. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Avne (Vi). Fig. 8. Rand- I)lomst (Vi). Fig. 4. Skiveblomst. Fig. 5. Frugt (Vi). Fig. 6. Stængelstykke med den nederste Del af et Blad (Vi). 14 16. Rejnfang, Tanacetum vidgare L. N. Reinfann. Fra den nærmeste Slægtning, Okseøje. og i det hele fra alle andre Arter af Kurvblomstrede er Rejnfang let kendelig. Den er en høj (indtil 1 m) og rank Plante, der, ligesom Agertidslen, of- test vokser i store Selskaber, i hvilke Individerne udgaar fra de vidtforgrenede, underjordiske Skud. Bladene er gærne dybt dob- belt-fjersnitdelte; en Varietet med meget stærkt krusede Blade dyrkes som Prydplante. De gule, knapformede Kurve, der frem- kommer i Eftersomren, er samlede i en stor og flad Stand i Stænglens Spids (den kaldes ogsaa Guldknap). Randblomsterne (Fig. 3) ud- mærker sig ved ikke at have tungef ormet, men vel 3-fliget Krone; de er endnu mindre end Skiveblomsterne (Fig. 4) og kun synlige fra Undersiden af Kurven; som ellers hos Astersgruppen mangler de Støvdragere. Frugten (Fig. 5) bærer i Spidsen en hindeagtig Kant, der svarer til Bægret. Hele Planten har en ejendommelig stærkt krydret Lugt og en besk Smag. Rejnfang vokser ret almindeligt i Danmark ved Veje og Gærder; i Norge gaar den mod Nord til V. Finmarken og stiger op til Birkegrænsen paa Fjældene; paa Vestlandet er den sjæld- nere. Naar den navnlig træffes omkring Byer, beror det maaske paa, at den tidligere almindeligt anvendtes som Lægeplante (til Fordrivning af Indvoldsorme, mod Diarrhoe o. s. v.) og i forskel- lige andre Øjemed (som Surrogat for Humle, Tobak m. m.). Tav. 16. Pig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Kurv i Længdesnit (Vi). Fig. 3. Randblomst C^/i). Fig. 4. Skiveblomst ('7i). Fig. 5. Frugt (VO- 17. Fligbladet Brøndsel, Bidens tripartitus L. N. Flik-brøndsle. Slægten Brøndsel indtager en ejendommelig Stilling blandt Kurvblomstrede. Bladene er modsatte, og Kurvenes ydre Svøbblade udmærker sig ved deres Størrelse. Blomsterne (Figg. 2, 4 og 5) er alle rørformede og gule (som Skiveblomsterne indenfor Asters- gruppen); kun sjældnere forekommer tungeformede Randblomster. Fnug mangler, men i Stedet derfor findes der paa Frugten nogle faa Børster eller Pigge, der er besatte med Modhager; de hænger overmaade let fast i Dyrs og Menneskers Beklædning, og derved spredes den modne Frugt (Fig. 8). Alle Arter vokser paa fugtige Steder, i Grøfter, ved Bredden af Damme, Tørvegrave, i det hele hvor Vandet er roligt. De blomstrer i August— September og er enaarige. Fligbladet Brøndsel 15 bliver omtrent 50 cm høj. Den er kraftigt mørkegrøn og glat og har stærkt fligede Blade. Kun meget sjælden findes tungeformede Randblomster hos denne Art; oftest bærer Frugten 3 Børster. Fligbladet Brøndsel er almindelig i Danmark og det østlige Norge. Tav. 17. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Kurven i Længdesnit (Vi). Fig. 3. Indre Svøbblad (Vi). Fig. 4. Blomst i Hanstadiet. Fig. 5. Blomst (med Avne) i Hunstadiet (Vi). Fig. 6. Argrenene, der i Spidsen bærer en Haardusk (se S. 11) og paa Undersiden talrige Vortei", der tjener til at fastholde Støvet (^7i). Fig. 7. atøvkorn med fint pigget Overflade (^^Vi). Fig. 8. Frugt. 18. Graa Bynke, Artemisia vulgaris L. N. Burot. I Selskab med forskellige andre Ruderatplanter (Gaasefod, Burre-Arter, Pileurter, Æselsfoder o. m. fl.) d. v. s. saadanne Plan- ter, som især vokser paa Steder, hvor der ophobes Affald af for- skellig Art, paa Lossepladser, Ryddepladser, Byggetomter o. s v., er Graa Bynke yderst almindelig i Danmark, hvor den ogsaa kaldes "Graabone", og Norge. Den er en -fleraarig og kraftig, over 1 m hø] Plante. Ligesom andre Arter af samme Slægt (se neden- for) er den mere eller mindre hvid- eller graafiltet, især paa Un- dersiden af de fjersnitdelte Blade; deraf har den faaet sit Navn. Ogsaa de smaa Kurve er filtede; de er samlede i store og tætte Stande, der blomstrer i Eftersomren. Blomsterne er meget smaa, rødbrune eller gullige. Ligesom hos Rejnfang mangler Randblom- sterne Tunge (Fig, 4) og er 3-fliget-rørf ormede. Tav. 18. Fig. 1. Toppen af et blomstrende Individ. Fig. 2. Stængelblad, set fra Undersiden. Fig. 3. Kurv (Vi). Fig. 4. Randblomst ('Vi). Fig. 5. Skive- blomst C Vi). 19. Have-Malurt, Artemisia absinthium L. N. Egte malurt. Have-Malurt er ligesom Graa Bynke fleraarig, men knapt saa høj. Den er endnu stærkere filtet; og den lyse, tætte Filt be- staar af silkeglinsende Haar. Kurvene er nikkende og indeholder lysegule Blomster, der udfoldes i Juli — August; de er byggede som hos Graa Bynke. Malurten er vistnok ikke oprindeligt vildt- voksende i Norden. I Danmark findes den hist og her i Nærheden af Byer, især paa de sydlige Øer og i Vendsyssel; i det sydlige Norge er den temmelig almindelig (til Stjørdalen). Den vokser især paa tørre, stenede eller grusede Lokaliteter eller paa Ruderat- pladser. 16 Malurten er ligesom andre Bynke-Arter i høj Grad aromatisk; den lugter stærkt og smager bittert. Dens aromatiske Egenskaber har paa forskellig Vis faaet Anvendelse, hvorfor den ogsaa dyrkes som Lægeplante. Hele den blomstrende Plantes overjordiske Del er officinel og benyttes til Fremstilling af „Malurtdraaber". Des- uden sættes den paa Brændevin sammen med Perikon o. a. Planter med bitre Emner, hvilket giver en ejendommelig krydret og bitter Smag. Malurten anvendes, ligesom ogsaa andre Bynke-Arter, ved Fabrikationen af Absinth og Wermuth. Det nordiske Navn stam- mer fra Brugen mod Møl (svensk: Mal); Nytten deraf er vistnok tvivlsom i Forhold til den, der kan haves af det saakaldte „Per- sisk Insektpulver", der faas af nogle med Okseøje beslægtede Arter Pyretkram roseum Bieb. og P. carnemn Bieb-, der ikke er nordiske vildtvoksende Planter, men som undertiden dyrkes som Prydplanter i Haver. Tav. 19. Fig. 1. Toppen af et blomstrende Individ. Fig. 2. Stængelblad. Fig. 3. Kurv i Længdesnit ("/i). Fig. 4. Skiveblomst (^VO. Fig. 5. Bandblomst CV.). Fig. »5. Frugt ('Vi). 20. Eng-Brandbæger, Senedo jacohæa L. N. Landøyde, Eng-svineblom. Hos Slægten Brandbæger, der ogsaa hører til Astersgruppen, er Frugterne (Figg. 4 og 5) udstyrede med en fin og hvid Fnug som hos Tidslerne. Ellers er Arterne ofte meget forskellige fra hverandre, saaledes som Eng-Brandbæger og den følgende, Almin- delig Brandbæger. Den første er en rank og indtil 1 m høj, fler- aarig Urt med fjerdelte Blade og en stor og prægtig Stand (Halv- skærm) af gule Kurve (fra Juli — September). I hver Kurv findes Randblomster med tungeformet Krone og Skiveblomster af sæd- vanlig Form. Randblomsternes Frugter er glatte (Fig. 4), de øvrige haarede (Fig. 5). Eng-Brandbæger vokser vel paa Enge, men kræver iøvrigt ikke særlig fugtige Voksepladser, idet den ogsaa forekommer langs Grøfter og Veje, paa Diger, i Randen af Marker o. s. v., i det hele paa forholdsvis tør Lokalitet. Den er hyppig i Danmark og træf- fes i Norge særlig langs Kysten, mod Nord til Søndmøre; især paa Jæderen og i Distrikterne deromkring er den overmaade ud- bredt, og den anses her, som ogsaa andre Steder, for at være Skyld i visse Forgiftningstilfælde hos Kvæget. Almindeligvis ædes den dog ikke af Kreaturerne. Tav. 20. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Grunddelene af to Planter, af hvilke den bageste er ældre og horer til den blomstrende Del i Fig. 1, medens 17 den forreste er en ung Plante, der kun har Bladroset. Fig. 3. Kurv (Vi), i hvil- ken Randblomsterne er tilbagerullede mod Afblomstringen. Fig. 4. Frugt fra Randen af Kurven (Vi). Fig. 5. Frugt af Skiveblomst (Vi). 21, Almindelig Brandbæger, Senecio vulgaris L. N. Aker-svineblom. Isl. Krossgras. Almindelig Brandbæger hører til vore hyppigst forekommende Ukrudtsplanter (i Danmark kaldes den ofte „Stolt Hendrik"); den holder sig især til de dyrkede Steder i næsten hele Skandinavien (ogsaa paa Island og Færøerne forekommer den, om end ikke videre udbredt), i Haver, paa Marker o. a. Steder med god muldet Bund, men den kan ogsaa vokse paa Sandbund, f. Eks. ved Strandbredder. Den adskiller sig i meget fra den foregaaende Art, er temmelig lav (indtil 30 cm) og saftig; tillige er den enaarig og udmærker sig ved sin hurtige Vækst. Den blomstrer den meste Tid af Aaret, ja selv i milde Vintre. De smaa, valseformede Kurve, hvis Svøbblade er sortprikkede, indeholder kun Blomster med rørformet Krone (Fig. 4). Saalænge Blomstringen varer, slutter Svøbet saa tæt om Blom- sterne, at Kurven er smallere foroven end ved Grunden; men naar Frugterne modnes, og deres Fnug er fuldt udviklet, retter Svøb- bladene sig mere og mere udefter og tvinges tilsidst helt nedad (Fig. 3), saa at Frugterne derved bliver fuldkommen fri. Tav. 21. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Lavere siddende Stængel- blad. Fig. 3. Kurven efter Blomstringen og Frugtmodningen. Fig. 4. Skive- blomst (Vi). Fig. 5. Frugt (Vi). 22. Volverlej, Amica montana L. N. Solblom. Overalt, hvor Volverlej eller Guldblomme vokser, vil denne anselige og smukt blomstrende Plante tiltrække sig Opmærksom- heden. Oftest staar den i større eller mindre Klynger, der op- rindeligt stammer fra et enkelt Individ; den vandrette Rodstok er vokset i flere Retninger og har ad denne Vej bragt stadig flere Indi- vider frem. Den overjordiske, indtil 60 cm høje Stængel, der er klæbrig af smaa Kirtelhaar, bærer ved Grunden en Roset af tem- melig brede Blade og højere oppe nogle faa modsatte Stængel- blade. De store Kurve bestaar af orangegule Blomster; Rand- blomsterne har Antydning af Støvdragere, 5 meget tynde Traade uden Knapper. Fnuggen er stivere end hos Brandbæger og skid- dengul. Volverlej vokser i Danmark næsten kun paa Halvøen, hvor Mentz og Oslenfehl. \ordens Flora. 'J. Udf/. - 18 den er almindelig paa Heder, høje Enge og i Randen af Krat; den hører til de Urter, der efter Hedebrande hurtigt og kraftigt vokser til. I Norge findes den temmelig almindeligt i det sydlige. Den blomstrer i Højsomren. De nys udsprungne Kurve indsamles; deres Blomster udtrækkes med Vinaand og anvendes som Lægemiddel (Arnikadraaber). Tav. 22. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Blad fra dens Grund. Fig. 3. Skiveblomt (7i). Fig. 4. Randblomst C/i). Fig. 5. Frugt (Vi). 23. Følfod, Tussilago farfarus L. N. Hestehov, lerfivel. Paa nogenlunde fugtig og leret Jordbund, paa opdyrket, kalk- rig Mose o. a. St. er Følfod et yderst almindeligt Ukrudt i Dan- mark og Størstedelen af Norge indtil og noget over Skovgrænsen; paa Vestlandet er den dog sjældnere. Meget tidligt om Foraaret, allerede i Marts — April, kommer de blomstrende Skud frem. Disse er 10 — 20 cm høje, uldhaarede og beklædte med skældannede Blade; de ender med en enkelt Kurv af lutter gule Blomster. De hunlige Randblomster (Fig. 3), hvis Krone har en traaddannet Tunge, ud- vikles tidligst. De rørformede Skiveblomster (Fig. 4) sætter ikke Frugt, saaledes som Randblomsterne, men producerer Støv og Hon- ning; de er først fuldt udviklede, naar Arret er visnet hos Rand- blomsterne, der altsaa maa bestøves af Støv fra andre Kurve. Støvet transporteres af Bier, der ses sværmende i Mængde om Følfodens Blomster. Efter Afblomstringen bliver Kurvene nikkende, men senere rettes de atter opad (Fig. 1). Bladene, der er hjærte- eller lidt nyredannede, bugtet-tandede i Randen og hvidfiltede paa Undersiden, kommer frem længe efter Blomstringen; de er roset- formet samlet i Spidsen af Skud, hvis Opgave er ved Bladenes Virksomhed at tjene Plantens Ernæring (Ernæringsskud). Følfod, der sikkert hører til den oprindelige Flora, har dog først i den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede faaet Betydning som et meget skadeligt Ukrudt. Efterhaanden som Merglingen af Jorden kom mere og mere i Anvendelse, førtes Følfoden ind over Markerne i stor Maalestok, idet den med Merglen transporteredes fra de naturlige Voksepladser, de mergel rige Skrænter med Kildevæld. Følfoden spreder sig vel ved Hjælp af Flyvefrugterne, men dens store Udbredelse og Vanskeligheden ved at udrydde den, naar den først har sat sig fast et Sted, beror mest paa dens rigt for- grenede System af underjordiske Stængler, Rodstokke og Udløbere, og den Lethed, hvormed løsrevne Dele af Udløberne formerer sig, 19 idet der fra hvert eneste Bladhjørne kan dannes en ny Udløber. Og ved Jordens Bearbejdning med dybere gaaende Avisredskaber vil Udløberne meget let kunne sønderdeles i talrige Stykker, der da kan blive Udgangspunkter for nye Individer. Pølfods Skadelig- hed beror især paa, at den med sine brede Blade tager Pladsen op for Kulturplanterne; i Vaarsæden er denne Skade mest følelig. Ved hensigtsmæssig Behandling af Marker, der er befængt med Følfod, vil den efter nogle Aars Forløb kunne fordrives. Bladene er officinelle. Tav. 23. Midtfiguren forestiller en Udløber, der i Spidsen bærer blom- strende Skud af forskellig Alder. Fig. 2. Ernæringsskud. Fig. 3. Randblomst (Vi). Fig. 4. Skiveblomst (Vi). Fig. 5. Frugt (V,). 24. Pestilensurt, Petasites ovatus Hill. N. Alm. pestrot. Ligesom Følfod blomstrer Pestilensurt eller Rød Hestehov tidligt (April), og dens Ernæringsskud udfolder sig først hen paa Forsomren. Bladene, der i Danmark ofte kaldes „Skræppeblade", ligesom Planten ogsaa hedder „Tordenskræppe", er langstilkede og har meget store, indtil 70 cm brede Bladplader, som er kreds- rundt hjærte- eller nyredannede, tandede i Randen og filtede paa Undersiden (Fig. 2). De skælklædte Blomsterskafter bærer en Klase af smaa, rødviolette Kurve. Hos nogle Individer (hos alle i Danmark og Norge) er Kurvens Blomster tvekønnede (Fig. 1, 3 og 4); de har alle en rørformet Krone, men deres Støvvej er lidet udviklet, og de sætter ikke Frugt; de nærmer sig altsaa til at være hanlige. Hos andre Individer, der ikke forekommer i Dan- mark og Norge, indeholder Kurvene mest Hunblomster (Fig. 5); kun i dens Midte sidder nogle faa Hanblomster. Hunblomsterne (Fig. 6) er snævert rørformede. Pestilensurt vokser hist og her i Danmark og holder sig til fugtige Steder, ved Aa- og Søbredder i Nærheden af Byer. I Norge er den sjælden og ikke fundet nord for Trondhjemsfjorden. Den er en gammel Lægeplante, som i Middelalderen indførtes til Nor- den; hermed staar ogsaa det ovenfor omtalte Forhold, at den ikke sætter Frugt, i Forbindelse. Tav. 24. Fig. 1. Blomstrende Skud med tvekønnede Kurve. Fig. 2. Ungt Blad. Fig. 3. Kurv med tvekønnede Blomster (^/i). Fig. 4. Blomst af samme (*/i). Fig. 5. Kurv med Hunblomster. Fig. 6. Blomst af samme (*/i). 2* 20 25. Fjæld-Hestehov, Petasites frlgldus Fr. N. Fjeld-pestrot. I Modsætning til foregaaende Art vokser denne kun i Fjæld- egne paa sumpede Steder, ved Bække og i Moser og gaar helt op i Snegrænsen. I Norge er den vidt udbredt i Fjældegnene fra Sætersdalen til Finmarken; den mangler paa Island og Færøerne, samt, som rimeligt er, ganske i Danmark. Paa Grund af Fjældvege- tationens kortvarige Udvikling er dens Ernæringsskud omtrent sam- tidige med de blomstrende; Bladene er store og groft tandede i Randen, friskt grønne paa Oversiden og hvidfiltede paa Undersiden. Alle de overjordiske Skud udgaar fra en vandret Rodstok. Blom- sterskuddene er dels tvekønnede eller overvejende hanlige, dels hunlige. De første (Fig. 2) har større og rødlige Kurve, hvis Skiveblomster (Fig. 3) vel indeholder Støvvej, men ej sætter Frugt; de hvide Argrenes stive Haar tjener som Fejeapparat (se S. 5) og vejleder tillige Insekterne. Randblomsterne (Fig. 4) er hunlige og har tungef ormet Krone; deres Ar mangler desuden Fejehaarene. Hunplanternes Blomsterstand har mindre og hvidgule Kurve, der indeholder nogle faa hanlige Blomster (Fig. 5) og en stor Mængde Hunblomster (Fig. 6), hos hvilke Fnuggen er langt mere udviklet end hos de andre Blomster; dette er i god Overensstemmelse med, at kun disse tjener Frugtsætningen. Tav. 25. Fig. 1. Rodstok med den nederste Del af et blomstrende Skud; til venstre en Bladplade, set fra Undersiden. Fig. 2. Den øverste Del af et tvekønnet Individs Blomsterskaft ; ved + betegnes den som hørende til det paa samme Maade mærkede Sted i Fig. 1. Figg. 3 og 4. Skive- og Randblomster af et tvekønnet Individ (Vi). Figg. .5 og 6. Skive- og Randblomster af et hunligt Individ (Vi). 26. Kær-Fnugurt, Cineraria palmtris L. Fnugurt staar Brandbæger overmaade nær, men adskiller sig fra denne Slægt ved kun at have 1 Kreds af Svøbblade. Kær- Fnugurt er en- eller toaarig og bliver indtil 1 m høj. Dens gul- grønne Stængel og Blade er rigt beklædte med klæbrige og led- dede Haar; Stænglen er hul og Bladene mere eller mindre ind- skaarne. Kurvene sidder i en mangeblomstret Stand og indeholder bleggule Blomster. Fnuggen er stor og rent hvid; deraf Plantens Navn. Den er almindelig i Tørvegrave i Danmark og mange Steder den første Blomsterplante, der optræder i den friske Grav, hvor den indtager et bestemt og skarpt afgrænset Bælte, bag 21 hvilket andre Arter er dominerende; den blomstrer i Højsomren. Mangler i Norge, Island og Færøerne. Tav. 26. Fig. 1. Plantens øverste Del ; bag denne Stænglens nederste Del med Rødder. Fig 12. Frugt (Vi). 27. Gul Evighedsblomst, Gnaphalmm arenarium L. Paa sandede Marker, paa Bakker og i tilgroede Klitter i Danmark træffes ikke sjældent Gul Evighedsblomst, let kendelig paa dens graajfiltede Beklædning og gulblomstrede Kurve. Den er fleraarig. Fra Rodstokken dannes talrige Skud, hvoraf nogle læg- ger sig hen over Jorden for senere at rette sig opad, medens andre straks bøjer sig op; de bliver indtil 30 cm høje. Ogsaa paa Rød- derne kan der dannes Skud. Hele Planten er af en ejendommelig tør Karakter; dette i Forening med dens tætte Beklædning af Haar, der beskytter Huden og Spalteaabningerne, præger den som et godt Eksempel paa en Tørhedsplante (Xerofyt), d. v. s. en Plante, der vokser paa Steder, hvor Bunden er vandfattig og Luften tør paa Grund af stærk Sol og Vind, og som derfor paa en ejen- dommelig Maade beskyttes mod Indflydelsen af denne Tørhed i Jord og Luft. Ogsaa de 3 følgende Planter er beklædt med et lignende Haarlag, der mildner Varmens og Lysets Indvirkninger især paa de grønne Væv, udjævner Temperaturens Forandringer og for- mindsker Transpirationen fra Plantens Overflade. Den hvidlige eller graahvide Tone, som en saa kraftig Haarklædning " giver Plantens Overflade, skyldes dels, at Haarene selv indeholder Luft, dels at de tilbageholder Luft imellem sig. Gul Evighedsblomst blomstrer i Juli — Septbr. Kurvene er tæt samlede i Stænglernes »Spids. Især Svøbbladene giver dem den citrongule Farve, men ogsaa de smaa Blomster er gulfarvede. Svøbbladene udmærker sig ved en ejendommelig tør eller hinde- agtig Beskaffenhed, der betinger, at Kurvene bevarer deres Form og Farve, længe efter at de er døde, og har givet denne o, a. Arter af samme Slægt eller af Kurvblomstredes Familie Navn af Evighedsblomster eller Immorteller. Disse stærkt farvede Svøbblade tjener som Skueapparat for Insekterne, idet de hunlige Randblomsters Kroner er rørformede og lidet iøjnefaldende. Tav. 27. Gul Evighedsblomst i naturlig Størrelse. 28. Sand-Kattefod, Antennaria dioica (L.) Grtn. N. Alm. kattefot. Sand-Kattefod, der ligesom Gul Evighedsblomst er fleraarig, har ogsaa megen anden Lighed med denne Art i Ydre og Vokse- 22 maade, og de forenes ofte til samme Slægt. De overjordiske vand- rette Skud er endnu længere, inden de bøjer opad og bliver blom- strende (Fig. 1). Derved faar Planten nogen Evne som Vandrer, særlig da der fra de vandrette Skuds Underside udgaar Rødder nedad, hvorved de enkelte Skud bliver i Stand til at ernære sig selvstændigt og isolere sig fra Moderskuddet. Bladene er roset- stillede og filtede paa Undersiden, ligesom de unge Blade ogsaa er stærkt haarede. Sand-Kattefod blomstrer i Forsomren. Kurvene sidder faa sammen i en Kvast. De tørre Svøbblade og Blomsterstandens Kroner er rosenrøde eller hvide. Blomsterne er særkønnede og Planten tvebo (diøcisk), d. v. s. Han- og Hunblomster findes paa forskellige Individer. De hanlige Kurve (Fig. 2) er rundagtige, og deres Svøbblade er gærne hvide; Skiveblomsterne (Fig. 3) har en lang Fnug, hvis Haar er kølleformet fortykkede og fjerformede i Spidsen; der findes Spor af Støvvej, men Arret tjener kun til at feje Støvet ud af Støvdragerrøret (som hos Pestilensurt). Hun- Kurvene (Fig. 1) er aflange og deres Svøbblade ofte rosenrøde, Blomsternes Krone er snævert rørformet (Figg. 4 og 5); Fnuggen er af sædvanlig Form, men Haarene sammenvoksede forneden. Sand-Kattefod vokser almindeligt i Danmark og Norge paa Heder, i Klitegne og paa tørre Bakker. Den bindes ligesom Gul Evig- hedsblomst til „Evighedskranse". Tav. 28. Fig. 1. En Hunplante. Fig. 2. Stængel med hanlige Kurve. Fig. .3. Hanblomst (Vi). Fig. 4. Hunblomst i yngre Stadie (Vi). Fig. 5. Samme i noget ældre Stadie (*/i). 29. Bjærg-Kattefod, Antennarla alpina R. Br. N. Fjeld-kattefot. Isl. Fjallaléjurt. Denne Art, der let kendes fra den foregaaende ved brune, spidse Svøbblade, er yderst almindelig i Sveriges og Norges Fjælde og danner en væsentlig Del af den hedengangne Vegetation oven- for Trægrænsen; den gaar i Norge til Telemarken. Ligesaa findes den, om end ikke almindeligt, paa Island. Bjærg-Kattefod hører til de faa Blomsterplanter, der udvikler spiredygtigt Frø uden Befrugtning; dette mærkelige Forhold, der ogsaa findes hos Mælkebøtte og mange Høgeurter, kaldes Parthe- no genese (Jomfrufødsel). Hos Bjærg-Kattefod træffer man ude- lukkende Hunplanter (i faa Individer er Hanplanter — med daar- ligt udviklet Støv — fundet paa et Par Steder), og derved blev man opmærksom paa den tilsyneladende Modsigelse: altid kun 23 hunlige Planter og alligevel god Frugtsætning; nærmere Under- søgelse opklarede saa Sagen. Andre Kattefod-Arter i Nord-Amerika og Grønland forholder sig paa samme Maade, medens Sand-K. kræ- ver Befrugtning for Udvikling af Frøene. Tav. 29. Fig. 1. Hunplante i naturlig Størrelse. Fig. 2. Frugt (Vi). Fig. 3. Frugt med afFalden Fnug (stærkere forstorret). 30. Ager- Muse urt, FiJar/o an-ensis L. N. Alm. Uldurt. Hele Planten, selv Svøbbladene, er dækket af bløde, tætte og graahvide Filthaar. Kurvene er smaa og kegleformede. Nogle smaa ydre Svøbblade adskiller denne Slægt fra den foregaaende ; desuden findes der Avner mellem Blomsterne. Disse (Figg. 4 og 5) har en bleggul og yderst snæver Krone. Ved Frugtmodningen bre- der Svøbbladene sig stjærneformet ud. Frugterne i samme Kurv er af dobbelt Form (dimorfe), idet Skiveblomsternes Frugter har Fnug, medens Randblomsternes mangler den. Ager-Museurt er enaarig, 10 — 30 cm høj. Den vokser ret almindeligt paa tørre Marker og Bakker i Danmark ; i Norge fin- des den næsten kun i den sydøstlige Del. Tav. 30. Fig. 1. Planten i naturlig Størrelse. Fig. 2. Kurv med Svøb (VO- Fig. 3. Afblomstret Kurv med udbredte Svøbblade, efter at Frugterne er faldne ud (Vi). Fig. 4. Randblomst CVi). Fig. 5. Skiveblomst (^Vi). Fig. 6. Frugt af en Skiveblomst (Vi). 31. Læge-Alant, Imda heleninm L. N Alant. Den anselige, ranke og ofte meget over 1 m høje Læge-Alant er næppe oprindelig i Norden. Don dyrkedes i tidligere Tid som en anset Lægeplante i Haver og er derfra forvildet; i Danmark findes den hist og her, hyppigst i de sydlige Egne; i Norge fore- kommer den i det sydøstlige, men er sjælden. Den vokser især i Nærheden af Byer. Læge-Alant er fleraarig og har elliptiske Grundblade, der er grovt tandede og filtede paa Undersiden. De store Kurve minder om Solsikkens; dens ydre Svøbblade er ægdannede. Blomsterne er byggede omtrent som hos Okseøje (S. 10) eller andre af Gruppen Anthemideæ : dog har Alant og de Slægter, hvortil de 3 følgende Planter (32—34) hører (Gruppen Asteroideæ), det fælles Præg, at Argrenene er spidse og mangler Haardusk, der erstattes af en 24 jævn og fin Behaaring; tillige er Fnuggen ikke rent hvid (Figg. 4, 5 og 6). Tav. 31. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Blad længere nede paa Stænglen. Fig. 3. Kurven, set fra Undersiden. Fig. 4. Skiveblomst (-/i). Fig. 5. Randblomst (^'i). Fig. 6. Frugt (V,). 32. Gyldenris, Solidago virgaurea L. N. Guldris. Ogsaa Gyldenris er fleraarig ; fra den skraat i Jorden liggende Eodstok, der ses paa Fig. 1, dannes aarligt rosetf ormede Skud, som overvintrer og først næste Aar vokser ud til blomstrende Skud. Disse bliver indtil 80 cm høje og bærer i Spidsen en Top eller sammensat Klase af temmelig smaa Kurve, der har en ejendom- melig Klokkeform (Figg. 2 og 3). De tungeformede Randblomster (Fig. 5) er kun tilstede i ringe Antal. — Gyldenris er i Norge overalt meget almindelig baade i Lavlandet paa tørre Steder og til Fjælds, medens den i Danmark mest træffes i Jylland og dér er ret hyppig i Krat, paa Bakker og i Heder, hvor den, ligesom andre gulblomstrede Urter (Volverlej, Vild Skorsonere og Smalbladet Høgeurt), danner en iøjnefaldende Kontrast til det ellers mørkladne Vegetationstæppe. Tav. ;')2. Pig. 1. Rodstok med Grunden af Stænglen. Fig. 2. Toppen; Kurvene i Spidsen er visnede. Fig. 3. Kurv (■'/:). Fig. -I. Skiveblomst (*/i). Fig. 5. Randblomst (^'i). Fig. G. Frugt (Vi). 33. Strand- Asters, Axter tripolmm L. N. Biaastjerne. Strand-Asters er en Saltplante eller Halofyt. Den vokser i Norden kun ved Strandbredder; i Danmark forekommer den paa lerede Strandenge (eller Marskenge) meget almindeligt og i stor Mængde; ved Norges Fjorde fjærner den sig ikke langt fra Havet. Derimod kan Strand- Asters godt træffes paa Saltsletter inde i Asien og det østlige Europa. Ligesom de fleste andre Salt- planter er Strand-Asters ganske glat og har tykke og kødfulde smalle Blade. Halofyternes Ejendommeligheder skyldes formodent- lig Virkning af de Salte (især Kogsalt), som disse Planter optager fra Vandet. Kurvens og Blomsternes Bygning er som hos andre typiske Arter af Astersgruppen. Modsætningen mellem Randblomsternes violette Kroner og Skiveblomsternes gule giver Strand-Asters en ejendommelig Skønhed, som bringer Liv og Farveveksel over de 25 ofte enstonige Strandenge. Den blomstrer i August— September og er toaarig. Nær beslægtet med Strand-Asters er Callisteplms dnensis (L.) Cass., en i Kina og Japan vildt voksende Plante, der er Stamfor- men til alle de talrige, i Haver dyrkede enaarige Asters med „fyldte« Kurve (se S. 3). Tav. 33. Fig. 1. Plantens nederste Del. Fig. 2. Dens øverste Del. Fig. 3. Kandblomst (ViK Fig. 4. Skiveblomst (Vi). Fig. 5. Frugt (Vi). 34. Bakkestjærne, Erigerori acer L. N. Bakkestjerne. Ogsaa Bakkestjærne har, ligesom Asters, med hvilken den er i nært Slægtskab, forskellig farvede Randblomster og Skiveblomster, men de sidste (Fig. 3) har kun en yderst lidt udviklet Krone. Bakkestjærne er fleraarig og bliver indtil 30 cm høj. Den vokser almindeligt i Danmark og Norge paa tørre Marker, Diger, Bakker o. Ign. St., og den blomstrer i Juli — August. Ofte er den ret for- anderlig, t. Eks. i Størrelse og i den mere eller mindre tætte Haar- klædning. Tav. 34. Fig. 1. Plantens nederste Del. Fig. 2. Dens Top. Fig. 3. Skive- blomst (Vi). Fig. 4. Randblomst (Vi). Fig. 5. Kurve i Frugtstadie. Fig. 6. Frugt (Vi). 35. Tusindfryd, BeMs perennls L. N. Tusenfryd. En af de lettest kendelige Planter af Kurvblomstredes Fa- milie er den lille knapt 15 cm høje Tusindfryd, som vokser meget almindeligt i Danmark paa Plæner i Haver, paa Marker, høje Enge og ved Veje; i Norge er den rimeligvis vild i den sydvestlige Del af Kystlandet, men ellers kun forvildet; paa Færøerne er den almindeligt vildtvoksende. I Voksemaade minder Tusindfryd mest om Sand-Kattefod, idet den ogsaa er fleraarig og svagt vandrende ved overjordiske Skud, der lægger sig hen over Jorden og afsluttes med en Roset af omvendt ægdannede, i Randen takkede Blade, men dens Kurve sidder enlige i Spidsen af et forholdsvis langt Skaft. Kurven indeholder talrige, hvide eller rødligt anløbne Rand- blomster og smaa gule Skiveblomster (Figg. 2 og" 3). Tusindfryd blomstrer næsten hele Aaret. Frugten mangler Fnug. Former med fyldte Kurve dyrkes i Haver (til Indfatning af Bede o. s. v.). Tav. 3.5. Hele Planten. Figg. 2 og 3. Randblomst og Skiveblomst (begge forstørrede). 26 36. Almindelig Mælkebøtte, Taraxacmn vulgare Schrank. N. Løvetand. Isl. Tunfifill, Ætififill. Af alle vildtvoksende Blomsterplanter, der har faaet den Lod at træde Mennesket i Vejen som „Ukrudt", er faa saa forhadte som den af alle vel bekendte Mælkebøtte. Den trænger sig frem overalt paa dyrket Jord, i Haver, paa Marker, langs Veje, paa Byggetomter, Oplagspladser o. s. v.; selv i Revnerne mellem Stene paa Gader og Torve indfinder den sig og breder sig hastigt, om den ikke udryddes i Tide. Mest Skade gør den i Haver og paa Græsmarker, mindre paa Agerjord, hvor den let dækkes af Sæden. Trods det Had, man nærer til Mælkebøtten, og den Forfølgelse, man udsætter den for, er den en baade smuk og interessant Plante- type, som vel fortjener at tages nærmere i Øjesyn. Mælkebøtten hører til de Planter, der ligesom Stor Knopurt (S. 8) har „mangehovedet Rod" ; Plantens første Rod bliver tyk og kraftig (Pælerod) og bevares meget længe; ovenfor den findes et Stykke Stængel, der danner Skud med rosetstillede Blade, og som i Tidens Løb forgrener sig meget stærkt, hvorved Roden kommer til at bære en stor Mængde Skud („Hoveder"); deraf Navnet: mangehovedet Rod. Alle Skud er samlede i større eller mindre og ganske faste Tuer, hvori nogle Skud kun bestaar af Bladrosetten, der ofte holder sig friskt grøn Vinteren igennem, medens andre baade er bladbærende og blomsterbærende. En af de væsentligste Aarsager til, at Mælkebøtten saa sejgt holder sig fast paa de Steder, hvor den én Gang har faaet Indpas, er dens udprægede Evne til at danne Skud fra den lodrette Rodstok og Roden, selv om dennes øverste Ende er revet eller skaaret bort i en Dybde af nogle cm. Skal Planten grundigt udryddes, f. Eks. i en Have, maa dens Rødder derfor helst fjærnes fuldstændigt. — De rosetstillede Blade har en ejendommelig Form, der iøvrigt varierer noget (de benævnes høvlformet-fligede). Fra Rosettens Midte udgaar det lange og hule Blomsterskaft. Mælkebøttens Blomster er noget anderledes byggede end de hidtil omtalte Arters. De er alle ens (Fig. 2). Kronen er tunge- formet og har 5 smaa Tænder, der angiver Kronbladenes egentlige Antal (sammenlign Hvid Okseøje, S. 10). Alle Blomster er ens- kønnede, de indeholder som Regel baade Støvdragere og Støvvej. Mælkebøtten og andre Arter af Kurvblomstrede, hvis Blomster er byggede som Mælkebøttens, hører sammen i en Gruppe: Cikorie- gruppen eller Tungeblomstrede (Cichorieæ). De udmærker sig næsten 27 alle ved at indoholde Mælkesaft, en hvidlig Vædske, der findes overalt i Plantens Indre og strømmer ud ved Beskadigelse. Blomstrende Eksemplarer af Mælkebøtten kan findes fra For- aaret og helt ind i Efteraaret, men Hovedblomstringen falder dog i Forsomren (Maj — Juni). Kurven udfører under Blomstringen (og senere) ejendommelige Bevægelser, som ogsaa kendes fra mange andre Arter af Kurv- blomstrede (se tidligere). Om Morgenen tidlig aabner Mælkebøt- tens Kurve sig, saafremt Solen skinner, men de lukker sig allerede ved Middagstid. Om Natten og paa Dage med koldt fugtigt Vejr er Kurvene altid lukkede. Bevægelserne skyldes Ændringer i Svøb- bladenes Vævspændinger; er Spændingen størst i den ydre Side af dem, lukkes Kurven, medens den aabnes, hvis Spændingen er størst i den indre Side. Vævspændingens Størrelse afhænger dels af Væksten i Svøbbladene, dels af ydre Faktorer, Lys, Temperatur og Luftfugtighed. Den Regelmæssighed, der hos Kurvblomstrede og mange andre Blomsterplanter ytrer sig i Kurvenes eller Blom- sternes Aabning og Lukning til ret bestemte Tider, gav LiNNÉ o. a. Anledning til at sammenstille de paagældende Planter i et saa- kaldet „Blomsterur", hvorefter man nogenlunde nøjagtigt kan be- stemme Klokkeslettet paa Dagen. Nytten af Bevægelserne er i Almindelighed den, at Blomsternes Støv beskyttes mod at øde- lægges af Fugtighed, naar Kurvene lukker sig under Regn og stærkt Dugfald, ligesom Bestøvningen jo helst maa foregaa i lyst og tørt Vejr, nemlig naar Insekterne er fremme. Dette gælder imidlertid ikke om Mælkebøtte, thi den hører, som den danske Botaniker C. RAUNKIÆR har vist til de parthe- nogenetiske Planter (se S. 22). Uagtet alle Blomsterne hos de fleste Former af Mælkebøtte indeholder baade Griffel, Ar og til- syneladende veludviklede Støvknapper med Støv i, udvikles Frug- terne uden nogen Befrugtning. Herom kan man let overbevise sig ved at bortskære den øvre Halvdel af en endnu uudsprungen Kurv (derved fjærnes Støvknapperne, Arret og den øvre Del af Griflen); til Trods for denne indgribende Operation fortsætter en saadan Kurv sin Udvikling og frembringer spiredygtige Frugter. — Nogle Former af Mælkebøtte har dog tomme Støvknapper, hvad der jo er i god Overensstemmelse med Kimdannelsen uden Befrugtning. Under Frugtens Modning vokser det lille Parti, der ligger mellem Fnuggen og Frugtknuden (se Fig. 4), ud til et langt Skaft, der altsaa bærer den skærmformet udbredte Fnug (Figg. 3, 5 og 6). Den væsentligste Aarsag til Mælkebøttens store Udbredelse er den Lethed, hvormed Frugterne spredes og spirer. Ved dens Udryd- 28 delse er det derfor af Vigtighed at fjærne saa mange „Blomster« som muligt. Efter Kurvens Afblomstring bøjer Skaftet sig ved Grunden og lægger sig henover Jorden, dog saaledes, at Toppen bliver noget opad rettet; men naar Frugterne er fuldmodne, retter det sig atter opefter, og det er da en Del højere end under Blomstrin- gen. Naar Skaftet kløves paa langs i fire Dele, krummer disse sig kraftigt udefter, hvilket er et af mange vel kendt Fænomen (Fig.7); der beror paa, at de indre Væv (nærmest Hulheden) søger at for- længe sig mere end de ydre; i det voksende Skaft findes der saa- ledes en vis Spænding mellem det indre og det ydre Væv. Hvad vi kalder Mælkebøtte er ikke en enkelt Art, men en stor Mængde arveligt forskellige Former, saakaldte Smaa-Arter. Den Omstændighed, at de er parthenogenetiske, hjælper til at holde disse hinanden nærstaaende Former adskilte, idet Krydsning mel- lem dem er udelukket. Der er i det sidste Aarti beskrevet et Par Hundrede af saadanne Smaa-Arter alene fra Skandinavien. Mælkebøtten, der i de forskellige Dele af Danmark og Norge bærer mange forskellige Navne (Fandens Kærnemælk, Løvetand o. s. V.), er paa flere Maader bragt i Anvendelse. For det første er hele Planten officinel; Individer samlede før Kurvenes Udfoldelse benyttes til Fremstilling af Løvetandsekstrakt. Dernæst dyrkes den ogsaa i Mørke, idet Bladene da bliver blege og skøre og anvendes til Salat. Og endelig bruges Roden, ligesom af Cikorie, som Sur- rogat for eller som Tilsætning til Kaffe. Tav. 36. Fig. 1. Nederste Del af Planten. Fi^'. 2. Kurv. Fig. 3. Frugt- stand. Fig. 4. Blomst (Vi). Fig. 5. Frugt (Vi). Fig. 6. Blomsterlejet under Frugt- spredningen. Fig. 7. Stykke af Blomsterskaftet, kløvet paa langs. 37. Høst-Borst, Leontodon aiitumnalis L. N. Alm. følblom. Is). Skarififill. Ligesom Mælkebøtte er Høst-Borst meget almindelig paa Marker, Enge (ogsaa Strandenge) og langs Veje baade i Danmark og Norge samt paa Island og Færøerne. Den ligner Mælkebøtten en Del og kaldes undertiden ogsaa Løvetand (den ordrette Over- sættelse af Leontodon), men den adskiller sig især fra Mælkebøtten ved det tyndere og grenede Kurvskaft, længere og smallere Blade, mindre Kurve og ved Frugtens Fnug, der er skidden-gulrød, ikke sidder paa Skaft, og hvis Straaler er fjerformet forgrenede. Høst-Borst er fleraarig, bliver ca. 25 cm høj og blomstrer i Maj— Septbr. Blomsterne dufter svagt af Violer. — Høst-Borst optræder under mange forskellige Former (Smaa-Arter), der adskilles ved 29 Bladenes Indskæringer,, Svøbbladenes Behaaring o. s. v., f. Eks. graa- sort behaarede (var, Taraxaci (L.), Fig. 4). Tav. 37. Fig. 1. Hele Planten. Fig. 2. Blomst C/i). Fig. 3. Frugt (Vi). Fig. 4. Kurve af den nævnte Varietet. 38. Almindelig Kongepen, Hypochoerls radicata L. N. Guldbørste. Kongepen ligner meget de foregaaende, men den adskilles fra Mælkebøtten bl. a. ved de fjerformede Fnugstraaler og fra Borst ved, at Fnuggen sidder paa et Skaft; fra dem begge er den let kendelig ved at have Avner paa Blomsterlejet, Almindelig Konge- pen er fleraarig; den bliver højere (indtil 50 cm) og grovere end Høst-Borst. I Danmark er den almindelig paa Marker og ved Veje; ligeledes langs Norges Vestkyst indtil Romsdalen. En anden Art, Plettet K. (H. maculata L.), der i Danmark vokser hist og her paa Skov- og Lyngbakker, og som er almindelig i det sydlige Norge, adskiller sig fra Alm. Kongepen ved rødbrune Pletter paa Grundbladene ; den bliver desuden ogsaa større og grovere. Tav. 38. Fig. 1. Rodstok og Rødder med Bladrosetter. Fig. 2. Stænglens øvre Del. Fig. 3. Blomst (Vi). Fig. 4. Blomsterleje med Frugter. Fig. .5. Frugt (Vi). 39. Eng-Gedeskæg, Tragojjogon pratensls L. N. Gjeteskjeg. Eng-Gedeskæg er en indtil 60 cm høj, toaarig Plante med lange og linjedannede Blade, der er temmelig brede ved Grunden og omfattende denne. Kurvene er kun faa og har 8 Svøbblade af Længde med de ydre Blomster. De overses let, da de er lukkede den meste Tid af Dagen; de aabnes meget tidligt og lukkes alle- rede Kl. 9 — 10 Form. Alle Blomsterne er gule, men Støvknap- perne er dog mørkebrune (Fig. 3). Ved Frugtmodningen danner Frugternes Fnug et kugleformet Hoved (Fig. 2). Straalerne er alle sammenholdte ved Hjælp af de fine Grene (Fig. 4). Plantens latin- ske Navn betyder ligefrem oversat Bukkeskæg. Den vokser almin- deligt ved Gærder, Veje og paa Marker i Danmark og det syd- østlige Norge og blomstrer i Højsomren. Ved Trondhjem er den fundet tilfældigt indslæbt. Porrebladet Gedeskæg (T. porrifoUm L.) eller Havrerod (af det gammelnordiske „hafr" = Buk) adskilles let fra Eng-Gede- skæg ved de violette Kroner. Den forekommer hist og her for- vildet i Danmark og dyrkes (dog ej almindeligt) som Køkkenurt 30 af Hensyn til den spiselige Rod, ligesom ogsaa Eng-Gedeskæg tid- ligere har været dyrket under Navnet Havrerod. Tav. 39. Figg. 1 og 2. Plantens øverste Del i Blomst og Frugt. Fig. S. Blomst f^/i). Fig. 4. Frugt, set skraat ovenfra. 40. Vild Skorsonere, Scorzonera humilis L. I sit Ydre minder Vild Skorsonere en Del om Gedeskæg, men den er meget lavere (indtil 40 cm høj); dens Blade, af hvilke de fleste er samlede i Spidsen af den lodrette Rodstok, der nedad- til gaar over i en Pælerod (Fig. 2), er helrandede og bredest paa Midten (Fig. 3). Stængel og Bladstilke er beklædte med en løs Uld. Kurven er gerne enlig og ret stor; dens lyst gule Blomster (Figg. 1 og 4) er længere end Svøbbladene. Frugten (Fig. 5) mangler det Fnuggen bærende Skaft, der findes hos Gedeskæg; og Fnuggen selv ligner mest Borstens, men er rent hvid. Vild Skor- sonere vokser hist og her i Danmark, særlig i Vestjylland, paa Heder, høje Enge og i Krat; i Norge findes den paa Enge mod Syd, men er sjælden. Den blomstrer i Maj — Juni. Spansk S. (S. hispanica L.), der er mere grenet og meget højere end Vild Skorsonere, og hvis Kurve dufter af Vanille, dyrkes for de spiselige Rødders Skyld. Tav. 40. Fig. 1. Blomsterskaft med Kurv. Fig. 2. Rodstok og Pælerod. Fig. 3. Grundblad. Fig. 4. Blomst (Vi). Fig. 5. Frugt (Vi). 41. Smalbladet Høgeurt, Hieracium umhéllatum L. N. Smalbladet Svæve. Høgeurt (norsk Svæve, isl. Undafifill) er den største og formrigeste Slægt af Blomsterplanter i Norden. Dens Kendemærker er Kurvens ulige lange Svøbblade, der sidder i flere Rækker (er „taglagte"), og den trinde, mørkt brune eller sorte Frugt med sid- dende og smudsig gul Fnug, hvis Straaler ikke er fjerformede. Der er i Skandinavien af Høgeurt-Slægten adskilt over to Tusinde Smaa-Arter (se S. 28), som dog grupperer sig om et meget ringere Antal Saml e-Ar ter, der atter igen kan sammenstilles i Grupper. De fleste Høgeurt-Arter er — ligesom Mælkebøtten — parthenogenetiske, hvormed Smaa- Arternes Talrighed staar i Forbindelse ; men der er dog nogle faa Arter, som kræver Befrugt- ning for at kunne sætte spiredygtig Frugt. Af de nordiske Arter er dette kun Tilfældet med den her omtalte Art, samt med Lan- eetbladet Høgeurt (H. aiiricula L.), der hører til samme Under- slægt som den paa Tavle 43 afbildede Haaret Høgeurt. 31 Smalbladet Høgeurt hører til den Afdeling, hvis Blade ej er rosetf ormet samlede ved Stænglens Grund, men sidder spredte opad den ; de er smalle, linje- eller lancetdannede og svagt tandede. Kurvene sidder i Halvskærm. Den vokser almindeligt i Danmark og Norge i Randen af Marker, Krat, paa Heder, i Klitter o. a. St. med tør Bund, og den blomstrer i Sommer og Høst. Ligesom de øvrige Arter af Slægten er den fleraarig ; den overvintrer ved underjordiske Knopper, som næste Aar vokser ud til blad- og blomsterbærende Stængler. Tav. 41. Fig. 1. Plantens overste Del. Fig. 2. Blomst {*/i). Fig. 3. Frugt (Vi). 42. Mur-Høgeurt, Hieracium silvaticum L. N. Rosetbladet Svæve. Denne Samle-Art hører til den store Afdeling af Høgeurt, der har rosetstillede og stilkede Grundblade og et næsten bladløst Blomsterskaft. Hos Mur-Høgeurt er Bladene æg-hjærtedannede eller triangulære og mere eller mindre dybt tandede. Svøbbladene er i Midten sortegrønne og langs Kanterne graahvide af en tæt Beklæd- ning af smaa, stjærneformede Haar. Mur-Høgeurt vokser baade i Skove og udenfor disse. Den og dens Slægtninge er almindeligt udbredte i Norden, idet de findes saavel i Fjældegne i Norge, paa Færøerne og Island, som i Skove i Danmark og Norge. — De mange nærstaaende Smaa- Arter er vanskelige at skelne fra hver- andre; den paa Tavle 42 afbildede Smaa-Art hedder H. friangulare Almqu. (subsp. suhfriangnlare Stenstrom), et Navn, der peger paa Grundbladenes triangulære Form. Tav. 42. Fig. 1. Planten i naturlig Størrelse. Fig. 2. Blomst (VO. Fig. 3. Frugt (Vi). 43. Haaret Høgeurt, Hieracium piloseUa L. N. Graasvæve. Ogsaa Haaret Høgeurt har rosetstillede Blade, men de er hos den TTnderslægt (Filosella), hvortil den hører, i Reglen ustilkede, hele og helrandede. Planten har faaet sit Navn af den graalige Haarbeklædning, der bestaar af tre Slags Haar: ugrenede grove Haar, stjærneformet forgrenede Haar og Kirtelhaar ; særlig Bladenes Underside er stærkt hvidfiltede af Stjærnehaar. Voksemaaden er som hos Sand-Kattefod ; fra den blomstrende Roset udgaar van- drende Skud (overjordiske Udløbere), der ender med en mindre Blad- roset. Kurvene sidder enlige i Spidsen af et bladløst Blomsterskaft 32 (indtil 20 cm højt, Fig. 1). Kronerne er svovlgule, paa Undersiden rødstribede (Fig. 3). Haaret Høgeurt, der optræder i mange Smaa-Arter, vokser i Danmark meget almindeligt paa tørre Marker, Bakker, Heder og i Klitter; i Norge er den ligeledes hyppig paa tørre Steder, mod Nord til Lofoten. Den blomstrer i Maj — Juli. Tav. 43. Fig. 1. Planten i naturlig Størrelse. Fig. 2. En af Kurvens ydex- ste Blomster (Vi). Fig. 3. Samme, set fra Ydersiden (7i). Fig. 4. Frugt {'li). Fig. 5. Kurv i Frugttilstand. 44. Toaarig Høgeskæg, Crepis hiennis L. N. Toaarigt Høkeskjeg. Høgeskæg er nær beslægtet med Høgeurt, men adskiller sig fra denne ved, at Svøbbladene sidder i 2 Kredse, og at Fnuggen er blød og snehvid. Toaarig Høgeskæg er en indtil 1 m høj Plante med grenet og bladbesat Stængel; Bladene minder i deres Form noget om Mælkebøttens, men er meget mindre. Svøbbladene er silkehaarede paa Indersiden ; de indre er tiltrykte, de ydre noget udstaaende. Frugten har fint takkede Ribber (Fig. 4) og er tem- melig stor i Forhold til Fnuggen, hvorfor den falder tungt til Jorden. Toaarig Høgeskæg vokser hist og her paa Marker og ved Veje; i Norge er den meget sjælden (dyrkede Steder). Tav. 44. Fig. 1. Plantens nederste Del. Fig. 2. Dens øverste Del. Fig. 3. Blomst C/l). Fig. 4. Frugt (Vi); til højre forstørret Kontur af en Ribbe. 45. Tornet Salat, Lactuca scariola L. Tornet Salat, som har sit Navn af talrige, spinkle Torne langs Midtribben paa Bladenes Underside og langs deres Rande, vokser vildt i det sydlige Europa, Nordafrika og Orienten ; i Dan- mark findes den forvildet i Nærheden af Byer, men er sjælden, i Norge kun som Ruderatplante ved Kristiania. Bladenes Stilling er meget mærkelig. Bladpladerne er stillede lodret tæt ind mod Stænglen; ved Drejning af Stilken staar de alle i samme Plan, der omtrent falder sammen med Meridianen (Nord-Syd). Middags- solens stærke Straaler træffer da Bladene under meget spidse Vinkler eller næsten parallelt; derved indskrænkes Fordampningen fra dem betydeligt. Man kalder Planter med denne ejendommelige Stilling af Bladene Kompasplanter; kun faa saadanne er kendte; der kan foruden Tornet Salat nævnes Silphium laciniatum L., en i Nordamerikas Prærier levende Plante af Kurvblomstredes Familie. — De smaa Kurve er stillede i en Top. Fnuggen sidder paa et Skaft. 33 Tornet Salat, der er toaarig, er efter al Rimelighed Stam- formen til Ha ve -S al at {L. sativa L.), der har været dyrket i over 2000 Aar ; under Kulturen er Tornene forsvundne, og Bladene har faaet en anden Stilling og Beskaffenhed. Tav. 45. Fig. 1. Del af Stænglen med Blade. Fig. 2. Top. Fig. 3. Kurven efter Frugternes Spredning (VO- Fig 4. Frugt (*/i). 46. Almindelig Svinemælk, Sondiu^ oleracem L. N. Hare-dylle. Af Slægten Svinemælk, som kendes fra Høgeurt o. a, ved de tornet-tandede Blade, de sammentrykte Frugter og den snehvide Fnug, findes i Danmark og Norge foruden fleraarige Arter 2 en- aarige, af hvilke Alm. Svinemælk er et hyppigt Ukrudt paa Mar- ker, i Haver og paa udyrkede Steder ved Byer. Hele den indtil 80 cm høje Plante er matgrøn, skør og saftig, og har lyre- dannede Blade, der ved Grunden er pilf ormet omfattende med spidse, udstaaende Ører. De kegleformede Kurve indeholder bleg- gule, sjældnere hvide Blomster med gule Støvknapper. Sammen med den nævnte Art, og omtrent ligesaa almindeligt forekommer den beslægtede Art Ru S., norsk Stiv-dy Ile {8. asper (L.) Garsault), der har stive og blanke Blade med fine Torne i Randen og afrundede, tilbagebøjede Ører. Begge Arter blomstrer i Juni — September. Tav. 46. Fig. 1. Plantens øverste Del og et Grundblad. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. .3. Frugt (Vi). Fig. 4. Frugt med affalden Fnug {»/>)• 47. Turt, Mulgedium alpinum (L.) Cass. I Skovlierne i hele Norge og i det nordlige Sverige indtil Dalarne og Vårmland (men ikke paa Island og Færøerne) vokser den 1— 2 m høje og pragtfulde Fjældplante, Turt, som mangesteds kan danne en tæt og yppig Vegetation; den gaar op over Birke- grænsen. Bladene er lyredannede og den blomstrende Plantes øvre Del er rigt kirtelhaaret. Kurvene sidder i Klase og har blaa- violette Blomster. Turt blomstrer i Højsomren. Den er „et af Bjørnens væsentligste Næringsmidler, førend de almindelig vildt- voksende Bær modnes" (Schiibeler). Tav. 47. Fig. 1. Del af Rodstokken med Knopper og Stængelgrund. Fig. 2. Et Stængelstykke med Blad. Fig. B. Blomsterstand. Fig. 4. Blomst (Vi). Fig. .5. Frugt (Vi). Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora, 2. Udg. H 34 48. Haremad, Lapsana communis L. N. Haremat. Haremad afviger i flere Henseender fra de øvrige Slægter af Cikoriegruppen. Den mangler næsten ganske Mælkesaft. Kurvene (Figg. 2 og 3) er talrige, smaa og faablomstrede. Svøbbladene er lige høje og ved Frugternes Modning helt oprette (Fig. 4); derved bliver de modne Frugter, der mangler Fnug, indesluttede af Kurvdækket ligesom Frøene i en Kapsel. Ogsaa Spredningen foregaar som fra en opret Kapsel ; naar Vinden ryster Plantens Top, slynges Frugterne temmelig langt bort fra Moderplanten, omtrent som hos Tusindfryd (S. 25). — Haremad er en- eller to- aarig; den bliver henved 1 m høj. I Skove, Haver, langs Gærder o. lign. St. er den almindelig i Danmark og det sydlige Norge ; den blomstrer i Juli — August. Tav. 48. Fig. 1. Stænglens Grund. Fig. 2. Toppen. Fig. 3. Kurv (^i). Fig. 4. Kurv i Frugttilstand (^^i). Fig. 5. Blomst (Vi). Fig. 6. Frugt (Vi). 49. Cikorie, CicJwrium intuhus L. N. Sikori. I Danmark med Undtagelse af de magre Egne er den smukt blomstrende Cikorie almindelig ved Veje, Randen af Marker, paa Gærder o. s. v. Ogsaa i Norge forekommer den (indtil Trondhjem), men er sjælden. Sikkert er den for- vildet fra Steder, hvor den har været dyrket eller endnu dyrkes, idet dens Rod meget længe har været almin- deligt anvendt som Surrogat for Kaffe eller som Tilsætning dertil; ogsaa Bladene finder Anvendelse, de benyttes i bleget Tilstand som Salat. Cikorie er en stiv, haaret, om- trent 1 m høj Plante med udspær- rede Grene. Den er fleraarig og har „mangehovedet Rod" (se S. 26). De nedre Blade er høvldannede (Fig. 2); de øvre aflange og omfattende ved Grunden. Kurvene sidder enligt eller 2—3 sammen i Blad- hjørnerne; i Højsomren kommer de lyseblaa, lila eller sjældent hvide Blomster frem. Kurvene er kun aabne faa Timer om Dagen, og Blomsterne visner meget hurtigt. Ligesom hos andre Arter af Cikoriegruppen kan Selvbestøvning finde Sted, idet Argrenenes Fig. 2. Cikorie. Argrene og øverste Del af Griflen. (Efter Hildebrandt). 35 penselhaarede Yderflader ved stærk Indrulning kan afsætte Støv paa Inderfladerne (Tekstfigur 2). Frugterne har en ganske kort, hinde- agtig Fnug og er indesluttede af Kurvdækket ligesom hos Haremad. Tav. 49. Pig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Blad fra Stænglens Grund. Fig. .8. Kurv i Knop (Vi). Pig. 4. Blomst (Vi.)- Fig. 5. Frugt (Vi). KARTEBOLLEFAMILIEN, DIPSACACEÆ. 50. Djævelsbid, Siiccisa ^yratensls Moench. N. Blaaknap. Isl. Stiifa. Arterne af Kartebollefamilien er fleraarige Urter med mod- satte Blade og Blomsterne samlede i Kurve. De ligner meget Kurvblomstrede, men Blomstens Bygning afviger i følgende For- hold. De 4 tilstedeværende Støvknapper er frie, og som Regel rager de langt udenfor Kronens Rand. Der findes foruden det egentlige Bæger et Yderbæger, en klokke- eller tragtformet sam- bladet Dannelse, som er fæstet nedenfor Frugtknuden og omgiver den, medens det egentlige Bæger sidder ovenpaa den (Fig. 6 og 7). Blomsten er saaledes ligesom hos Kurvblomstrede og de nærmest følgende Familier oversædig (undtagen Kugleblomsten, Nr. 52). Djævelsbid har halvrunde Kurve, hvori alle de førsthannede (se S. 6) Blomster er ensdannede; Bægret bestaar af 4 — 5 syl- formede Blade, og Kronen er 4-lappet. Den findes almindelig i Danmark, Norge (indtil Lofoten) og paa Færøerne og er ogsaa fundet paa Island; den vokser især paa tørveholdige Enge, hvor dens blaaviolette Kurve paa de 25 — 50 cm høje Stængler tiltrækker sig Opmærksomheden ved deres forholdsvis sene Blomstring (Juli — September). Navnet Djævelsbid har den faaet paa Grund af sin korte, ligesom afbidte Rodstok, idet et gammelt Sagn siger, at Djævelen afbed Roden, fordi han misundte Menneskene dens held- bringende Egenskaber. Tav. 50. Fig. 1. Rodstokken med en Bladroset og den nedre Del af den blomstrende Stængel. Fig. 2. Den ovre Del af denne. Pig 8. Blomst i Han- stadiet (Vi). Fig. 4. Blomst i Hunstadiet (Vi). Fig. 5. Kurv med modne Frugter. Fig. ti. Frugt, omgivet af Yderbægeret (^/i). Fig. 7. Den samme, hvoraf Halvdelen af Yderba^gret er fjærnet, saaledes at man ser den stribede Nød (Vi). 51. Blaahat, Knautia arvensis (L.) Duby. N. Rødknap. Isl. Raudkollur. Adskiller sig fra den foregaaende ved fladere og større Kurve, fjersnitdelte Stængelblade, mangedelt Bæger (se Fig. 6) og 3* 36 uregelmæssig 4-delt Krone, hvilket især gør sig gældende hos de ydre Blomster i Kurven. Der er nemlig her tydelig Forskel paa de ydre og de indre Blomster ; hos de første er den Flig af Kronen, som vender udad, betydelig længere end Sidefligene og disse igjen længere end den indadvendte Flig (Fig. 5), medens der hos de indre Blomster kun er ringe Forskel paa Udviklingen af Kronens Flige (Fig. 4). Blaahat vokser ved Vejgrøfter, paa Marker og i Udkanten af Skove; den er almindelig i Danmark og Norge (mod Nord til Harstad), medens dens paa Island og Færøerne kun forekommer som indslæbt Plante: dens Frugter har som Forurensning været iblandet Korn eller Græsfrø, der er blevet indført til disse Lande til Udsæd, og er sammen med dette blevet saaet paa Marken. Den er fleraarig og har en kraftig Pælerod (Fig. 1), som gaar over i en kort Jordstængel. De store violette Kurve paa den 25—50 cm høje Stængel udfoldes i Juli og er hyppigt besøgte af Insekter (Bier og Sommerfugle); Blomsterne er førsthannede (Fig. 4 og 5). Tav. 51. Fig. 1. Den underjordiske Del af Planten. Fig. 2. Toppen. Fig. 3. Nedre Stængelblad. Fig. 4. Blomst fra det indre af Kurven [i Han- stadiet] (Vi). Fig. 5. Blomst fra den ydre Del af Kurven [i Hunstadiet] (Vi). Fig. 6. Ung Frugt med Yderbæger og det børsteformede Bæger (*/i). Fig. 7. Moden Frugt (Vi). KUGLEBLOMSTFAMILIEN, GLOBULARIACEÆ. 52. Kugleblomst, Olohularia vulgaris L. Kugleblomst er en Plante, som egentlig ikke hører til i Nor- den; den findes kun paa de svenske Øer Øland og Gotland, hvor den sammen med en Del andre Planter danner en lille Koloni af sydligere Arter, som i Norden er indskrænkede til disse to Øer, men som er meget mere udbredte i Central-Europa. Den lille Familie, til hvilken den hører, er nærmest beslægtet med Maskeblomstrede (se Nr. 112 og følg.). Den udmærker sig ved, at Blomsterne er samlede i et kugleformet Hoved, hver Blomst støttet af en Avne (Fig. 3), men uden Svøb om hele Blomsterstanden. Bægret er 5-fliget, Kronen tolæbet, d. v. s. dens 5 Flige er samlede i 2 Partier, 2 mindre danner. en Overlæbe og 3 større en Underlæbe (Fig. 4); der er 4 Støvdragere og en Griffel med todelt Ar (Fig. 4). Blomsten er undersædig, og Frugten bliver en enfrøet Nød, der omsluttes af det blivende Bæger. Kugleblomst er en fleraarig Plante med kraftig Rod og kort Jordstængel, der bærer en Mængde rosetstillede, omvendt- ægdannede, i Spidsen 3-tandede, læderagtige Blade og en opret Stængel (5—30 cm) med mindre, spredt stillede og lancetdannede Blade og en enlig Blomsterstand; Kronen er blaa. Den er en udpræget Xerofyt (se S. 21), som vokser paa varm, tør Kalkbund, hvor den blomstrer i Juni Maaned, Tav. 52. Fig. 1. Rodstok med Bladrosetter og den nedre Del af Blom- sterstænglen. Fig. 2. Toppen af denne med Blomsterstanden. Fig. 3. Blom- sterstandsaksen med Avner og en enkelt Blomst. Fig. 4. Blomst, set fra Over- siden (Vi). Fig. 5. Moden Frugt (Vi). KLOKKEFAMIUEN, CAMPANULACEÆ. 53. Liden Klokke, Campamila rofnndifolia L. N. Smaa-klokke. Isl. Blåklukka. Den smukke lille Klokkeblomst, som findes overalt ved Gær- der, Vejkanter, paa Bakker og Skraaninger kendes jo af alle, som har noget Blik for vor Flora. Liden Klokke hører til de mindre Arter indenfor sin Slægt; den er en fleraarig Urt med en vel udviklet Pælerod, som det første Aar bærer en kort Stængel med nogle nyredannet-hjærte- dannede, langstilkede og rundtakkede Blade; i andet Aar frem- kommer der af Bladakslerne opstigende eller oprette, 15 — 20 cm høje, blomstrende Stængler med smalle, lancetdannede eller linje- dannede Blade og hængende, klokkeformede Blomster i Klase. Foruden de blomstrende Stængler udvikles hen paa Eftersomren blege Udløbere med ufuldstændigt udviklede Løvblade fra de nedre Bladaksler paa Hovedskuddet, og disse fortsættes i næste Vækst- periode som overjordiske, blomstrende Stængler. Blomstens Bygning er typisk for Klokkefamilien. Der findes 5 frie, smalle og spidse Bægerblade, en sambladet og klokkeformet Krone med 5 Lapper, 5 Støvdragere med udvidede nedre Dele og sammenklæbede Knapper, en undersædig Frugtknude og en traad- formet Griffel med 3-delt Ar. Blomsterne er stærkt f ørsthannede ; undersøger man en aaben Blomst, vil man finde det paa Fig. 4 afbildede Stadium : Støvdragerne er visnede, og Støvet sidder paa Griflens Sider imellem de stive Haar (Fejehaar, jævnfør S. 5), som findes der. Aabner man derimod en endnu uoplukket Knop, vil man finde det Stadium, som er fremstillet paa Fig. 3 : de store Støvknapper ligger tæt sammen og omslutter Griflen , hvis Ar endnu ikke er aabnet (se Fig. 6). Støvdragerne udtømmer nemlig allerede i den endnu ikke aabnede Blomst deres Støv paa Griflen, 38 den fastholder det ved sine Fejehaar (Fig. 3), derpaa visner Støv- dragerne bort, og Blomsten aabner sig. De første Insekter, der besøger den for at suge den Honning, som er skjult under Støv- traadenes Udvidelse for neden (Figg. 3, 4, 5), medtager Støv fra Fejehaarene; til sidst strækker Griflen sig, og det tredelte Ar aabner sig (Fig. 4 — 7), hvorved Blomsten bliver i Stand til at befrugtes. Efter Befrugtningen udvikler Frugtknuden sig til en Kap s el, d. V. s. en Frugt med tørt, opspringende Frøgemme og mange Frø. Hos Liden Klokke og de to følgende Arter er Kapslen hæn- dende (Fig. 8), og Frøene kommer ud af 3 Huller, der dannes paa Kapslens nederste Del, altsaa øverst (se Tav. 54, Fig. 5); derved opnaaes, at de smaa Frø ikke alle falder ud paa en Gang, men lidt efter lidt slynges ud, naar Kapslen sættes i Bevægelse af Vinden eller ved Berøring. Tav. 53. Fig. 1. Plantens Jordstængel med en Bladroset og den nedre Del af en blomstrende Stængel. Fig. 2. Den øvre Del af Stænglen med de klasestillede Blomster. Fig. 3. Længdesnit af en Blomsterknop (Vi). Fig. 4. Længdesnit af en udsprungen Blomst (*/i). Fig. 5. Støvdrager af en Blomsterknop (^/i). Fig. 6. Griflen fra en Blomsterknop (Vi). Fig. 7. Griflen med de aab- nede Arlapper C/i). Fig. 8. Frugtknude kort før Modning (Vi). 54. Bredbladet Klokke, Campamda latifolia L. N. Stor-klokke. Bredbladet Klokke er den største af vore Klokke-Arter, idet den bliver indtil 1 m høj. Ogsaa Blomster og Blade er store. Bladene er ægdannede, savtakkede og svagt haarede, de nedre stilkede, de øvre stilkløse og smalle. Blomsterne er byggede som hos foregaaende Art, men meget større og Kronens Flige smallere og længere ; de er oprette, men efter Blomstringen bøjer Blomster- stilken sig, saaledes at den modne Kapsel er hængende (Fig. 5). Bredbladet Klokke er fleraarig, med kort og lodret Jord- stængel. Om Foraaret danner den store Grundblade, og op mellem dem skyder Blomsterstænglen, hvis Blomster er udviklede i Juli. Den vokser i Lunde og Skove og er udbredt i Danmark og i Norge til c. 68° N. B. I Norge hører den til Karakterplanterne i Skov- lier og ved Bækløb i de lavere Egne. Tav. 54. Fig. 1. Blad fra den nedre Del af Stænglen. Fig. 2. Plantens Top. Fig. 3. Støvvejen i en endnu uudsprungen Blomst. Fig. 4. Støvvejen i en udsprungen Blomst. Fig. 5. Moden Kapsel. 39 55. Ensidig Klokke, Camimmila rapimculoides L. N. Ensidig klokke. Denne Art adskiller sig fra de foregaaende ved sin lange, smalle Klase af ensidigt vendte Blomster og ved de tilbagebøjede Bægerblade; Kronen er nikkende, lidt større end hos Liden Klokke og mørkere violblaa i Farve. Den har en meget rig underjordisk Formering, idet den danner mange Udløbere, hvis Rødder (saa- kaldte „Birødder") delvis bliver tykke og knoldformede. I Danmark og den sydlige Del af Norge findes den især som Ukrudt i Haver og Parker samt hist og her paa Marker; paa Grund af dens rige- lige vegetative Formering er den svær at udrydde og derfor ofte meget ildeset. Løvbladene paa Udløberne er langstilkede, hjærte- dannede og savtakkede; paa de blomsterbærende, 25—80 cm høje Stængler bliver de smallere opad og næsten siddende. Kapslen er haaret og hængende (Fig. 3). — Paa Tavle 55 ses et ejen- dommeligt Forhold, som ofte gjør sig gældende, naar Blomster- standen er en Klase med Endeblomst: I en Klase springer jo Blomsterne ud i opadgaaende Rækkefølge, saaledes at den nederste kommer først; men hvis der findes en Endeblomst, som egentlig burde være den sidst udsprungne, vil denne dog oftest være forud for de nærmest nedenfor den siddende Blomster, hvorved den alt- saa bryder Reglen. Tav. 55. Fig. 1. Den lodrette Jordstængel med en Udløber. Fig. 2. Blomsterstanden. Fig. ;5. Moden Kapsel (Vi). Fig. 4. Frø set fra Kanten og fra Fladen CVi). 56. Enblomstret Klokke, Campawda unlfiora L. N. Fjeldklokke. Isl. Fjallablåklukka. Denne smukke, 5 — 15 cm høje Klokke er en højnordisk Plante, som træffes paa de højere Fjælde i Norge fra Gudbrands- dalen til Tromsø Amt; den er ogsaa funden enkelte Steder i Nord-Island, men i Danmark mangler den naturligvis. Den vokser i Urtelier og paa Heder ovenfor Skovgrænsen og blom- strer i .Juli. Blomsterne sidder enligt og nikkende (Fig. 2, 3) i Spidsen af den spinkle Stængel ; under og efter Blomstringen retter de sig op (Fig. 1) og forbliver oprette ved Frugtmodningen. Kapslen er derfor ikke som hos de hidtil omtalte Arter forsynet med Huller ved sin Grund, men ved sin Spids lige under Bægerbladene (Fig. 4). Bladene er lancetdannede, kortere eller længere stilkede, helrandede eller fjærnt tandede; Stænglerne er opstigende, flere 40 fra samme lodrette Jordstængel. Kronen er ayuere aeit end hos de andre Arter. Tav. 56. Fig. 1. Større Plante med en halvmoden Kapsel (til Venstre) og en udsprungen Blomst (til Højre). Fig. 2. Lille Plante med en enkelt hængende og endnu uudsprungen Blomst. Fig. 3. Nys udsprungen Blomst (*/i). Fig. 4. Næsten moden Kapsel. 57. Blaamunke, Jasione montana L. N. Blaamunke. Munke-Slægten afviger fra Klokke-Slægten ved sin hoved- formede Blomsterstand med Svøbblade, sine næsten frie Kron- blade, sine delvis sammenvoksede Støvdragere og sit 2-delte (ikke 3-delte) Ar; i de fleste af disse Forhold minder den om Kurv- blomstrede, fra hvilke den dog skelnes bl. a. ved sin Frugt, der er en Kapsel med to Rum og indenfor Bægret med Huller, der er udstyrede med Klapper. I sine Bestøvningsforhold ligner den Klokke-Slægten, saaledes som det ogsaa fremgaar af Figurerne. Blaamunke er oftest toaarig og danner i det første Aar en Bladroset, i det andet Aar flere oprette eller opstigende, 10 — 50 cm høje Stængler, som forneden er haarede og bladbærende, for- oven nøgne og ender med Blomsterstande ; Bladene er lancet- dannede eller linjedannede og oftest helrandede. Den vokser paa tørre, sandede Marker og Bakker og er almindelig udbredt i Danmark, samt findes hist og her i den sydligste Del af Norge. Blomsterne er blaa, sjældnere hvide; de er fuldt udviklede i Juni — August. Tav. 57. Fig. 1. Plantens øvre Del. Fig. 2. Længdesnit af en endnu uaabnet Blomst med de røde Støvdragere og den med Fejehaar forsynede Griffel (®/i). Fig. '6. Udsprungen Blomst med det røde Støv siddende paa Griflen og henvisnede Støvknapper, medens Støvtraadene endnu staar tilbage (Vi). Fig. 4. Blomst med borttaget Bæger og Krone ; Støvtraadene findes endnu, Arret er aabnet (Vi). Fig. 5. Frugtstand. Fig. 6. Moden Frugt, der viser, at den er stilket og ikke siddende som hos Kurvblomstrede (VO- LOBELIEFAMILIEN, LOBELIACEÆ, 58. Lobelie, Lobelia Dortmanna L. N. Botnegræs. Lobeliefamilien staar nær ved Klokkefamilien, men afviger ved sine uregelmæssige Blomster, idet Kronen er tolæbet (sam- menlign Kugleblomst, S. 36) og bestaar af en 3-delt Overlæbe og er 2-delt Underlæbe, som hos Lobelie-Slægten er spaltet næsten 41 til Grunden (se Fig. 3). Støvdragernes Knapper er sammenvoksede (Fig. 4 og 7). Støvvejen har en noget bøjet Griffel og et tolappet, hovedformet Ar med Fejehaar (Fig. 6), der spiller samme Rolle som hos Klokkefamilien. Lobelie, eller som den ogsaa kaldes Tvepibet Lobelie, er den eneste nordiske Art af Familien. Den vokser i flade Søer paa bar Sandbund nær Land; den nedre Del af Planten (Fig. 1) er submers, d. v. s. lever nede i Vandet, medens den øvre Del af den 10 — 40 cm høje Stængel med de klasestillede, hængende og bleglila Blomster hæver sig op over Vandfladen. Bladene er linjedannede, korte, butte og tykke ; paa et Tværsnit af dem ses to store, paa langs løbende Hulheder, herfra stammer Navnet „tve- pibet". Den er fleraarig og ^blomstrer i Juli. I Danmark findes den mest i Vest-Jylland, idet den holder sig til Hede- og Klitsøer; den sarte Farve paa Kronen og den slanke Klase gør et eget yndefuldt Indtryk, naar man ude i de øde Hedeegne træffer paa en lille Sø, hvor Lobelien i Mængde og uden Indblanding af andre Planter danner en Krans omkring hele Søen. I Norge forekommer den hist og her til Lofoten, og ogsaa fra Færøerne er den kendt. Tav. 58. Fig. 1. Den submerse Del af Planten. Fig. 2. Blomsterstanden. Fig. 3. Kronen (Vi). Fig. 4. Blomst med borttaget Krone, Støvdragerne er løsnede ved deres Grund for at vise de sammenvoksede Knapper (Vi). Fig. 5. Støvvej (Vi). Fig. 6. Arret ('"/i). Fig. 7. De sammenvoksede Støvknapper, sete fra Blomstens højre Side C^/i). GRÆSKARFAMILIEN, CUCURBITACEÆ. 59. Enbo-Galdebær, Bryonia alha L. N. Galdebær. Græskarfamilien bestaar af store Urter, som næsten alle er Klatreplanter. De tilhører især de varmere Lande, og i Norden findes ingen egentlig vildtvoksende Arter, men Enbo-Galdebær og Tvebo-Galdebær forekommer undertiden forvildede fra Dyrkning i gamle Haver (den sidste sjældnest) ; desuden dyrkes Græskar, Agurk og Melon meget, saavel paa Friland som i Væksthuse. Blomstens Bygning er i Hovedsagen følgende: den er særkønnet d. V. s. enten Han- eller Hunblomst ; hos nogle Arter findes baade Han- og Hunblomster paa samme Plante, saaledes hos Enbo- Galdebær (se Fig. 1); saadanne Planter kaldes enbo. Andre Arter er tvebo, idet Hanblomster findes paa én Plante, Hunblomster paa en anden. Hanblomsten (Fig. 2) har tilsyneladende 3 Støv- 42 dragere, men af disse bestaar de to hver af to sammenvoksede Støvdragere (Fig. 4), og kim én er enkelt (Fig. 5). Støvknappen er, som det ses paa Figurerne, s-formet bøjet. Hunblomsten (Fig. 3) har en undersædig Frugtknude, der bliver et 3-rummet Bær (Fig. 6 og 7), og 3 Ar. Kronen er hos begge Køn sambladet og klokkeformet med dybt delte Flige ; Farven er gul eller gulgrøn. BetegnelsenKlatreplanter an- vendes for Planter, hvis Stængler er for svage til at holde sig oppe uden Hjælp, og som har særlige Organer til at klatre med. Disse Organer kan være meget forskelligt uddannede og mere eller mindre fuldkomne. Hos Græskarfamilien staar de højt i deres Udvikling, idet det er Klat re- traade, d. v. s. følsomme, traad- formede Legemer, der ved Berøring lægger sig i Skruevindinger om det fremmede Legeme, de rører ved. En ung Klatretraad, der endnu ikke har berørt noget, er ikke skrueformet snoet, men omtrent ret. Følsomheden sidder i Spidsen af Traaden, og denne udfører forskel- lige kredse nde Bevægelser ligesom for at finde noget at gribe om. Kommer den i Berøri ng f. Eks. med en Gren , krumm er den sig stærkt (se Tekstfig. 3 A, B), idet den mod Grenen vendte Side enten forkorter sig eller i alt Fald ikke vokser, medens den bortvendte Si de strækker sig stærkt; den kan paa den Maade sno sig flere Gange Fig. 3. Galdebær. Fire Stadier i Klatretraadens Om- klamren af en Gren. A, En Gren er anbragt, saaledes at den rører Klatre- traaden. B, Et Kvarter senere, Klatre- traaden har bøjet sig omkring Grenen. C, 2 Timer senere, Klatretraaden har snoet sig en hel Skruevinding. D, Nogle Dage efter, Klatretraaden har snoet sig flere Vindinger omkring Grenen, og den frie Del af den er blevet proptrækkerformet snoet. (Efter Errera og Laurent). omkring Grenen (se Tekstfig. 3 C). Denne uensartede Vækst i Klatretraaden ledes fra Spidsen ned gennem den, og derved dannes alle de Skruevindinger, som ses paa hele Traadens frie Del (se Tekstfig. 3, D). Resultatet heraf 43 er, at Traadens Længde er bleven betydelig kortere, og at Planten altsaa er hævet mod Grenen. Enbo-Galdebær er fleraarig; den har en tyk, knoldformet Rod og knoldformede Siderødder, hvis melede Indhold under Hun- gersnød har været benyttet til Brød, men det har en bedsk og skarp, ubehagelig Smag og Lugt. Den og dens nære Slægtning, Tvebo-Galdebær (med røde Bær), benyttes, da de vokser meget hurtigt, til Beklædning af Lysthuse eller Mure. Tav. 59. Fig. 1. Et Stykke af Stænglen med de 5— 7-fligede Blade, Blomsterstand og Klatretraad. Fig. 2. Hanblomst i Længdesnit (Vi). Fig. 55. Hunblomst (Vi). Fig. 4. 2 sammenvoksede Støvdragere (Vi). Fig. .5. Den en- kelte Støvdrager (Vi). Fig. (5. Det modne, sorte Bær. Fig. 7. Tværsnit af Bærret. BALDRIANFAMILIEN, YALERIANACEÆ. 60. Læge-Baldrian, Valeriana officinalis L. N. Baldrian, Vendelrot. Isl. Gardabruda. Læge-Baldrian er en 0,5 — 1 m høj, fleraarig Urt med Rod- stok, der udsender underjordiske Udløbere. Den vokser paa fug- tige Steder i Skove, paa Enge og ved Bækløb, og er udbredt baade i Danmark og hele Norge, ja endog funden nogle Steder i Syd-Island. Stænglen er opret og bærer modsatte, fjersnitdelte Blade samt en stor smuk Blomsterstand, dannet af talrige Gaffel- kvaste. Blomsten (Fig. 3) er oversædig og aldeles uregelmæssig. Bægret er kun en lille Ring øverst paa Frugtknuden (Fig. 4) ; og ved Frugtens Modning har der, ligesom hos Kurv.blomstrede, udviklet sig en fjerformet Fnug (Fig. 5), hvormed Frugten spredes. Kronen har paa den ene Side en Pukkel, hvori Honning udsondres. Der er kun 3 Støvdragere. Støvvejen bestaar af 3 Frugtblade, der danner en 3-rummet Frugtknude, hvoraf dog kun det ene Rum udvikles, en enkelt Griffel og et 3-delt Ar. Frugten er en Nød. Blomsterne er stærkt førsthannede ; i Hanstadiet rager de tre Støvdragere lige op af Kronen ; naar de har udtømt deres Støv, bøjer de sig indad og lægger sig paa Kronen, medens Griflen samtidig er vokset frem og har indtaget Støvdragernes op- rindelige Plads. Læge-Baldrian blomstrer i Juni — Juli og dufter da stærkt med en sødlig, vammel Lugt, der yndes meget af Katte. Den tørrede Rodstok har omtrent samme Lugt, men i endnu stærkere Grad; den hidrører fra et Stof, der efter Planten kaldes Vale- 44 rianesyre, og som betinger, at Rodstokken bruges i Medicinen. De af denne fremstillede Lægemidler har beroligende Virkninger overfor nervøse Anfald. Tav. 60. Fig. 1. Grundblad. Fig. 2. Plantens Top. Fig. 3. Blomst, set fra Siden ('/i). Fig. 4. Frugtknuden, set fra 2 forskellige Sider (/°/i). Fig. 5. Moden Frugt med Fnug f/i). 61. Vaarsalat, Valerianella olitoria L. N. Vaarsalat. Vaarsalaten afviger fra Baldrian ved Manglen af Fnug, ved den omtrent regelmæssige, blegblaa Krone uden Pukkel, ved de hele, ægdannede eller lancetdannede Blade og ved at være enaarig. Det er en 5 — 20 cm høj Plante, som vokser paa Marker og Diger, ofte ved Stranden ; den blomstrer allerede i Maj og har modne Nød- frugter i Juli — August ; disse spirer straks og danner smaa Planter med Bladroset, som overvintrer. Disse saakaldte „overvintrende enaarige" (vinter-annuelle) Planter er saaledes næsten et fuldt Aar om deres Udvikling, medens andre enaarige Planter først spirer om Foraaret og modner deres Frugt samme Efteraar, altsaa i Løbet af omtrent et halvt Aar (sommer-annuelle). Vaarsalaten findes i Danmark ret almindeligt, især paa Øerne; i Norge er den sjælden og findes væsentligt ved Strand- kanter langs Sydkysten. Navnet Vaarsalat stammer fra, at man tidlig om Foraaret kan spise de unge Blade som Salat. Tav. 61. Fig. 1. Planten i Blomstring (de fleste Stængler er skaarne af). Pig. 2. Blomst med den undersædige, skæve Frugtknude CVi). Fig. 3. Moden Frugt C/l). GEDEBLADFAMILIEN, CAPRIFOLIACEÆ. 62. Hyld, Samhueiis nigra L. N. Hyld. Hylden forekommer i Danmark almindeligt i Skove og Krat foruden ved Gærder, i levende Hegn og i Haver. I Norge findes den i de lavere Dele af Landet langs Kysten indtil Molde og plantet til omtrent 68" N. B. Den er sikkert oprindelig vildt- voksende i Norden og er formodentlig tidligt udbredt. Hylden hører nemlig til de Planter, hvis bæragtige Frugter med stor Begærlighed ædes af Fugle (især Drosler), og da Frøene er beskyttede af en haard Skal, gaar de ubeskadigede gennem 45 Fuglenes Fordøjelseskanal og spredes saaledes let over større Strækninger. De saakaldte „Hyldebær" er ikke egentlige Bær, men Sten- frugter. Et Bær (Blaabær f. Eks.) er en Frugt, hvis Frøgemme (Frugtbladene) er kødet og saftigt, og som indeholder mange Frø, omgivne af en haard Skal. En Stenfrugt (Kirsebær, Blommer, f. Eks.) er en Frugt, hvis Frøgemme i sin indre Del er benhaardt, medens det øvrige er kødet, og som indeslutter et eller faa Frø med tynd Frøskal, idet Frøgemmets haarde Lag beskytter Frøet og derved overflødiggør stærkere Udvikling af Frøskallen. Hos Hylden er Stenfrugten dannet af 3 Frugtblade og indeholder 3 „Sten", hver med et Frø (Fig. 5). Hylden er en Busk eller et lille Træ med modsatte, ulige- finnede Blade (Fig. 1). Blomsterne, der udfoldes i Juli, er gul- hvide og samlede i meget rigtblomstrede 5-grenede Skærme. Ved en Skærm forstaas en Blomsterstand, hvis Blomster alle udgaar fra samme Højde og staar i ét Plan. Her er Blomsterstanden en sammensat Skærm, idet Blomsterstanden er en Skærm, som dannes ikke af enkelte Blomster, men af Blomsterstande, som er Kvaste. Blomsten har 5 smaa Bægerblade (Fig. 3), en hjuldannet 5-bladet Krone, 5 frie Støvdragere og en 3-bladet Støvvej med 3 siddende Ar. De stærkt duftende Blomster bestøves ved Fluer og Biller, idet Honningen ligger meget let tilgængeligt. Frugten hos den almindelige Hyld er sort, hos Drue-Hyld (Sambucus racemosa L.), som ofte plantes i Parkanlæg og undertiden forvilder sig ud i Skoven, koralrød. Hyldens Blade har en ejendommelig, ret ubehagelig Lugt. Blomsterne anvendes i tørret Tilstand som Lægemiddel (Hyldeté er stærkt sveddrivende) ; og de sorte Bærs Saft bruges i Hushold- ningen. Den meget vel udviklede Marv af de unge kraftige Skud, der i én Sommer kan blive flere Meter lange, benyttes i Fysikken og Teknikken. Tav. 62. Fig. 1. Blomstrende Skud. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 15. Støv- vej og Bæger (*/i). Fig. 4. Modne og modnende Frugter. Fig. f). Frugt i Tværsnit, visende de 3 Stene (Vi). 63. Kvalkved, Viburnum ojmlus L. N. Krossved. Kvalkved, ogsaa kaldet Ulvekruk, Ulvsrøn eller Vand- hyld, er en smuk Busk paa 3 — 5 Meters Højde; den vokser især i Skovbryn, ved Gærder og i aabne Krat og blomstrer i Juli. I 46 Danmark er den almindelig udbredt; ogsaa i Norge findes den gennem hele Landet til lidt nord for Polarkredsen. Bladene er modsatte, 3 — 5-lappede og tandede; ved Grunden af hver Bladstilk sidder der to linjedannede Flige (se Fig. 1), som kaldes Akselblade, og paa Overgangen fra Bladstilk til Bladplade et Far grønne skaalformede Smaalegemer, som afgiver Honning. Saadanne Smaalegemer har Navn af „extraflorale Nektar ier", d. v. s. Honninggemmer (Nektarier), som findes udenfor Blomsten; de synes at gøre Nytte hos nogle Planter, idet de besøges ivrigt af Myrer, som til Tak for Honningen holder andre Insekter borte. Blomsterstanden ligner Hyldens, men Blomsterne bestaar af 2 Slags: store, rent hvide Randblomster uden Støvdragere og Støvvej og derfor golde, og mindre, kønnede, gulhvide Blomster med 5 Støvdragere og én Støvvej. Der er altsaa her den samme Arbejdsdeling mellem Blomsterne som hos Kornblomsten (se S. 8, Tav. 7), idet Randblomsterne med deres store, iøjnefaldende Kroner vejleder Insekterne, medens Midtblomsterne giver dem Hon- ning og Blomsterstøv og til Gengæld bestøves. Frugten er en rød, bærlignende Stenfrugt (se under Hyld) med én sammentrykt „Sten", indeholdende et Frø med en lille Kim og et stort Næ- ringsvæv, Frøhvide (Fig. 5 og 6). I Høsten er Kvalkved med dens røde Frugter og det kobberfarvede Løv af stor Skønhed. En Haveform af Kvalkved er Snebollen, hvor alle Blomster er store og golde, og som derfor ingen Frugt sætter. Tav. 63. Fig. 1. Gren med Blade og Blomsterstand. Fig. 2. Frugtbar Blomst (Vi). Fig. 3. Modne Stenfrugter. Fig. 4. Stenfrugt i Tværsnit, visende den sammentrykte Sten. Fig. 5. Stenen (Vi). Fig. 6. Stenen i Længdesnit med den lille Kim foroven og den store Frøhvide (Vi). 64. Desmerurt, Adoxa moschatellina L. N. Desmerurt. Den lille, 5 — 15 cm høje Desmerurt er en bleggrøn Foraars- plante, der findes i løs Muldjord i Skovbunden i April —Maj Maaned. Den er almindeligt udbredt i Danmark; i Norge fore- kommer den mod Nord lige til Øst-Finmarken, men mangler dog i store mellemliggende Distrikter. Desmerurt har en underjordisk Rodstok, der vokser omtrent vandret gennem Jorden, og paa hvilken der sidder en Mængde tandformede, hvide Skælblade; afvekslende med dem fremkommer 1 — 2 Løvblade, der om Foraaret skyder op over Jorden med en lang Stilk og en dobbelt-haanddelt Bladplade. I Hjørnet af et 47 saadant Løvblad dannes ogsaa den overjordiske Stængel, som bærer et Par Løvblade ovenover Midten og en lille endestillet, tærningformet Blomsterstand, bestaaende af en firdelt Endeblomst og 4 femdelte Sideblomster. Blomsterne er smaa, grønlige; de har Bæger, men ingen Krone; Støvdragerne er til Stede i dobbelt saa stort Antal som Bægerbladene. Frugten bliver en Bærfrugt. Hele Planten har en svag moskuslignende Lugt. Desmerurten er her henført til Gedebladfamilien, men repræ- senterer snarere en egen lille Familie. Dens Slægtskabsforhold har været meget omstridt, idet den ogsaa har været henført saavel til Stenbrækfamilien som til Vedbendfamilien; men det er dog na- turligst at stille den nærmest Gedebladfamilien. Tav. 04. Fig. 1. En Del af den vandrette Rodstok med Skælblade og det overjordiske Skud samt to Udløbere (den ene afskaaret i Spidsen). Fig. 2. Endeblomst, og Fig. 3. Sideblomst, begge noget forstørrede. 65. Dunet Gedeblad, Lonicera x/jlodeum L. N. Ledved. Dunet Gedeblad er en lille, 1 — 2 m høj Busk med spinkle, ud- spærrede Grene og elliptiske, dunhaarede, helrandede og modsatte Blade. Den vokser paa omtrent lignende Steder som Kvalkved, om end den oftest trives bedst inde under Skovtræernes Skygge. I Danmark er den hyppigst i de østlige Dele af Landet; ligesaa i Norge, hvor den ikke forekommer meget udenfor Kristiania og Hamar Stifter (Sydøst-Landet). Blomsterne udspringer i Maj- Juni; de sidder to sammen paa en Stilk i Hjørnerne af Bladene. Som Fig. 2 viser er den under- sædige Frugtknude støttet af Højblade. Bægret er 5-tandet, ved Frugtmodningen affaldende. Kronen er læbedannet (Overlæben be- staar af 4 Kronblade, Underlæben af ét; jævnfør Lobelien). Støvdragerne er lange og rager ud af Kronrøret sammen med den lange Griffel med dens hovedformede Ar. Frugten er mørke- rød og bæragtig, og de to ved hinanden siddende Bær vokser sammen forneden. Tav. 65. Fig. 1. Blomstrende Gren. Fig. 2. Den toblomstrede Stand ; paa den ene Blomst er Krone, Støvdragere og Griffel faldne af (Vi). Fig. 3. De to delvis sammenvoksede Bær, et paa tværs gennemskaaret Bær og et Frø. 66. Vedvindel, Lonicera j^ieridymenimi L. N. Vedvendel. Vedvindel, ogsaa kaldet Almindelig Gedeblad eller Vild Kaprifolium, er en slyngende Plante og særlig mærkelig blandt 48 vore Slyngplanter derved, at dens Stamme bliver træagtig; den stemmer deri overens med Tropernes mange Slyngplanter, de saa- kaldte Lianer, og vil man danne sig et Billede af, hvordan disse saa ofte omtalte Planter, der er en af Urskovens Ejendommelig- heder, ser ud, kan man tænke sig den almindelige Gedeblad og dens Omgivelser i større Maalestok. Slyngplanter afviger fra Klatreplanter, hvorpaa Galdebær (Nr. 59) var et Eksempel, derved, at selve Stænglen snor sig om en eller anden Genstand ; det er ikke særlige Organer, som hæfter den fast. Hos Slyngplanterne vokser nemlig Stænglens Spids ikke lige op som hos andre Planter, men beskriver en Skruelinje, og dette vedbliver den med, naar den har lagt sig op af en Stamme eller Gren ; derimod er den ikke, saaledes som en Klatretraad, føl- som for Berøring. Vedvindel kan slynge sig op ad høje Træer og naa op til en Højde af 10 m eller maaske endog derover. Den er almindelig udbredt i Skove og Hegn i Danmark, medens den i Norge kun findes i Kystegnene, mod Nord til Molde. Blomsterne er samlede til Kranse i Spidsen af Grenene, støt- tede af de modsatte og elliptiske Blade. Kronerne er prægtige, tragtformede og som hos alle Arter af Gedeblad tolæbede; udven- digt er de oftest rødlige, indvendig først rent hvide, dernæst gul- hvide; de lange Støvdragere og Griflen rager ud af Svælget. I Bunden af det lange Kronrør afsondres rigelig Honning; det er dog kun meget langsnablede Insekter, der kan naa ned i Bunden af disse lange Rør, nemlig de store Aftensværmere af Sphinx- Gruppen. I Overensstemmelse med, at det er Tusmørkesværmere, der skal besørge Bestøvning, udsender Blomsterne om Aftnen en meget stærk Duft, og man kan paa stille Sommeraftner se Dueurt- Sværmere, Liguster-Sværmere og hvad de ellers hedder, komme lynsnart flyvende gennem Luften og styre lige paa den blomstrende Gedeblad, hvor de sværmer fra Blomst til Blomst. Frugten er ogsaa hos denne Art et rødt Bær, der spredes ved Fuglenes Hjælp Den nærstaaende dyrkede Art, den egentlige Kaprifolium {Lonicera caprifolium L.) hører hjemme i Syd-Europa; den ligner meget den vilde, men afviger ved, at de øvre Bladpar er sammen- voksede til en Skaal. Tav. 66. Fig. 1. Blomstrende Gren. Fig. 2. Frugtstand. 49 67. Linnæa, Linnaea horealis L. N. Linnæa. Den nydelige lille Linnæa har faaet Navn efter den berømte svenske Botaniker Carl Linne, den systematiske Botaniks Fader. Det var en Hollænder Gronovius, som gav Planten det latinske Navn Linnaea, og Linné føjede selv Artsnavnet horealis d. v. s. den nordlige til ; senere er det latinske Navn gaaet over i almin- delig Sprogbrug, om end Planten blandt Folket har andre Navne baade i Norge og Sverige. Det er en ægte nordisk Plante, hvis Hjem er Skovbunden i Skandinaviens store Naaleskove; den er i Norge almindelig udbredt over hele Landet; men i Danmark er den kun funden enkelte Steder og er i alt Fald paa de fleste af disse fremkommet i nyere Tid, sandsynligvis bragt hid af Fugle; den viser sig efterhaanden paa flere og flere Steder i Landet, da Betingelsen for dens Trivsel, Naaleskoven, bliver mere og mere almindelig. Linnæaen er en lille Busk (Dværgbusk), hvis nedliggende og rodslaaende Grene danner et grønt Tæppe paa Jorden; ofte kan den dække mange Kvadratmeter med sit tætte Væv af Grene og Blade, der især bliver fremtrædende om Vintren, da Planten er stedsegrøn (Bladene lever Vintren over som grønne). Under- søger man en Linnæa-Busk, vil man finde, at den bestaar af 1) vandrette, krybende Grene med fine Rødder og lange Stængelled mellem de parvis siddende Blade, 2) kortere, oprette Skud med 3 — 5 Par Blade, og endelig 3) blomstrende, oprette Skud. Den første Slags Skud er Vandringsskud , hvormed Planten udbreder sig over et begrænset Omraade; den anden Slags er næringsam- lende Skud, hvis Blade ved deres Optagelse af Luftens Kulsyre skaffer Planten Næringsstof, og den tredje Slags tjener naturligvis til Plantens Forplantning og Spredning til nye Voksepladser. Det er et vakkert Syn ved Midsommertid at se et Tæppe af Linnæa i fuld Blomstring; op fra det grønne Underlag hæver sig i tusindvis de slanke, 10 — 20 cm høje Blomsterstængler, bærende to stilkede, hængende, klokkeformede Blomster, hvis vellugtende Kroner indvendig er blegrøde. Blomsterstilkene er meget tynde og opadtil besatte med 3 Par smaa, grønne Højblade (Fig. 3), hvoraf det bredere, øverste Par slutter tæt om Frugtknuden ; Bægret er femfliget og sidder ovenpaa Frugtknuden, og saavel det som Høj- bladene og Blomsterstilken er besatte med stilkede Kirtelhaar, som ender med et lille kugleformet Hoved (Fig. 3, 5 og 6). Kronen er femlappet, men lidt uregelmæssig, indvendig haaret til Beskyt- Mentz og Ostenfeld, Nordem Flora, 2. Udg. 4 50 telse for Honningen i Bunden af Kronrøret. Af Støvdragere findes kun 4, 2 længere og 2 kortere (saakaldte tomægtige Støvdragere, jævnfør Kugleblomst, Tav. 52, og de senere omtalte Læbeblom- ster); Griflen er lang og har et hovedformet Ar. Frugtknuden har 3 Rum, men kun det ene udvikler sig og indeholder et stort Frø (se Fig. 6) med en Kim i Midten og en stor Frøhvide. Frugten har en tør, tynd Skal og er saaledes en Slags Nød (Fig. 4), men da de øverste Højblade vokser stærkt under Frug- tens Udvikling og ved Modenheden omslutter den (Fig. 5), bliver der dannet en „falsk Frugt", d. v. s. en Frugt, som ikke blot er dannet af Frugtknuden, men ogsaa af andre Organer. De store Højblade er meget stærkt kirtelhaarede, saaledes at den lille Frugt let klæber fast og derved spredes omkring ved Dyrenes (især Fug- lenes) Hjælp. Den er moden i August Maaned, og allerede samme Aar spirer Frøet ofte. Tav. 67. Fig. 1. En Del af et vandret krybende Skud med tre blom- strende og et næringssamlende Skud. Fig. 2. Skud med to omtrent modne Frugter. Fig. 3. En Blomst, hvoraf Halvdelen af Kronen er fjærnet, visende Højbladene, Støvdragerne og Griflen (Vi). Fig. 4. Moden Frugt (*/i). Fig. 5. Moden Frugt, omgiven af de øverste Højblade (7i). Fig. 6. Tværsnit af samme ; man ser de to Højblade, det udviklede Frø med Kim og Frøhvide og de to uudviklede Rum i Frugten (*/i). KRAPFAMILIEN, RUBIACEÆ. 68. Burre-Snerre, Galium aparine L. N. Klænge-maure. Krapfamilien er i de varme Lande en meget artsrig Familie og omfatter flere Nytteplanter, f. Eks. Kaffetræet (Coff'ea ara- hica L.), Kinatræerne (Cinchona) og Brækrodsplanten (Ce- phaélis ipecacuanha W.). De fleste af disse Planter er Træer eller Buske med modsatte Blade og Akselblade mellem Bladenes Fæster. I Norden optræder kun en enkelt Gruppe af Familien, Krans- bladede, som er Urter med kransstillede Blade og en todelelig Spaltefrugt, d. v. s. en Nødfrugt, som ved Modenheden deler sig i to Dele, Delfrugter, der hver for sig er enrummede og en- frøede Nødder. Slægten Snerre, som er den talrigst repræsenterede i Nor- den, udmærker sig endvidere ved sin firtallige, hjulformede Krone (d. v. s. en Krone med sammenvoksede Kronblade, der er fladt udbredte, og meget kort Kronrør). Burre-Snerren er en 25 cm— 1 m høj, enaarig Urt med svage. 51 firkantede Stængler, der ikke kan holde sig oprette ved egen Hjælp ; derfor hager den sig fast til andre Planter ved sine nedadkrummede Torne paa Stænglen og Bladene (se Fig. 2 og 3). Den er saa- ledes en Klatreplante, men af de lavest udviklede blandt disse (jævnfør Galdebær, S. 42). Bladene er oftest 8 i hver Krans, men kun fra Hjørnerne af to af dem fremkommer der Sideskud, da blot disse er egentlige Blade, medens de andre er Akselblade, som er stærkt udviklede, og som svarer til Akselbladene hos de tro- piske Arter af Familien. Blomsterne hos Burre-Snerre er smaa og gulhvide og fremkommer i Juni — August; de sidder enkeltvis eller i faablomstrede Kvaste i Bladhjørnerne. Den todelelige Spaltefrugt er besat med Hager, hvormed den fæster sig i Dyrenes Pels og Menneskenes Klæder („Frakkelus", „Præstelus"), hvad der tjener til dens Spredning. Burre-Snerren er almindelig i Danmark og i Norge; den op- træder hyppigt som Ukrudt paa dyrkede Steder, men ogsaa ved Gærder og i Skove. Paa Island og Færøerne er den truffet nogle faa Gange, indslæbt ved Husene. Tav. 68. (Var. Vaillantii D. C). Fig. 1. Øvre Del af et Skud med unge Frugter. Fig. 2. Et Stængelled med Bladfæster og Sidegrene (Vi). Fig. 3. En Del af Stænglens Kant (stærkere forstørret). Fig. 4 En Blomst C^/i). Fig. 5. Spaltefrugt (^/i). Fig. 6. Spaltefrugt i Længdesnit, visende det krummede Frø, i hver Delfrugt; i Frøet ses en hvid Kim i den ^agt violette Frøhvide ("/Ov 69. Trenervet Snerre, Galium horeale L. N. Hvit-maure. Isl. Krossmadra. Trenervet Snerre er en stadselig, 20 — 60 cm høj, fleraarig Urt med en tynd, rødbrun Rodstok. Bladene sidder kun 4 i Kran- sene og er æg-lancetdannede, trenervede. De hvide Blomster er samlede i en stor Top og udfoldes i Juli— August. Frugterne er forsynede med hagekrummede Smaabørster (Fig. 3). Den vokser paa høje Enge og mellem Krat og er almindelig i Danmark og Norge, samt findes ret udbredt paa Island, men mangler ligesom følgende Art paa Færøerne. Af den tørrede og pulveriserede Rodstok kan der udtrækkes et mørkerødt Farvestof, som farver Uld rødt. Herved viser den sit Slægtskab med en bekendt Farveplante, Krap-Planten (i?w&m tindorum L.), som stammer fra Orienten, men dyrkes i Mellem- Europa og en sjælden Gang ogsaa i Norden ; den røde Farve, som faas af dens Rodstok, er kendt under Navnet Kraprødt. Tav. 69. Fig. 1. Rodstok med den nederste Del af 3 Stængler. Fig. 2. Stænglens øvre Del med Blomsterstanden. Fig. 3. Spaltefrugt (Vi). 4* 52 70. Gul Snerre, Oalium verum L. N. Guld-maure. Isl. Gulmadra. Gul Snerre er ligesom den foregaaende en fleraarig, 20 — 80 cm høj Urt med Rodstok. Bladene sidder 8—12 i Kransene og er linjedannede. De gule (bleggule til mørkgule) Blomster er ogsaa her samlede i en meget stor, rigtblomstret Top og har en ejen- dommelig, stærk Lugt. Gul Snerre blomstrer i Højsomren og er i Danmark almindelig paa tørre Skrænter, ved Landsvejsgrøfter og i Klitter, hvor den ofte optræder massevis, saaledes at dens gule Blomster giver Plantedækket Tone. Af Almuen kaldes den ofte „Maries Sengehalm", maaske fordi man i den katolske Tid har følt sig mere tiltalt ved at tænke sig dens bløde, duftende Blom- sterstande som Sengehalm for den hellige Jomfru fremfor alminde- ligt Hø eller Halm. I Norge forekommer Gul Snerre til Polarkredsen, og paa Is- land er den hyppig. Ogsaa den indeholder et Farvestof, idet dens Blomsterstande kan benyttes til at farve gult og dens Rodstok rødt. Ved Tørring bliver den meget let sort. Tav. 70. Fig. 1. øverste Del af et Skud med Blomsterstand. Fig. 2. Blomst ('7i). Fig. 3. Moden Spaltefrugt (Vi). 71. Skovmærke, Asperula odorata L. N. Myske. Slægten Skovmærke ligner meget Snerre, men adskiller sig ved sin tragtformede Krone (Fig. 2). Skovmærken er en udpræget Skovplante, som tilhører Løvskove, især med muldrig Bund ; der- for er den meget almindelig i Danmarks Bøgeskove, hvor den kan optræde som næsten eneherskende Bunddække, medens den i Norge spiller langt mindre Rolle, om end den findes helt til Polarkredsen følgende Kystlandskaberne. I Blomstringstiden, som falder i Slutningen af Maj, er den en 20—30 cm høj, rank Plante med ret lange Stængelled og 6 — 8 lancetdannede Blade i Kransene; Stænglen ender med en faablom- stret Top af hvide Blomster; Spaltefrugten er ligesom hos Burre- Snerre besat med fine Hager. Skovmærke er i Danmark en velkendt og yndet lille Plante, som bærer mange Navne, f. Eks. Bukar, Mysike. Særlig til- trækkende er den stærke Vellugt, den udvikler i tørret Tilstand, især naar den er ung. Man samler derfor de unge Skud, naar de i det tidligste Foraar i Begyndelsen af April titter frem af Skov- bunden, og binder dem til de saakaldte „grønne Kranse", der 53 hænges op i Værelserne eller gemmes i Skuffer mellem Tøj, dels paa Grund af deres Vellugt, dels fordi de anses for et godt Middel mod Møl og andre Insekter. Vellugten hidrører fra en flygtig, æterisk Olie, Ku marin, som ogsaa findes hos andre Planter, f. Eks. hos Gul ak s (Anthoxanthum odoratum L.), og som giver nyslaaet Hø dets ejendommelige Duft. Tav. 71. Pig. 1. Planten i naturlig Størrelse med Blomster og unge Frugter. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. En Del af Delfrugterne (Vi). 72. Blaastjærne, Sherardia arvensis L. Blaastjærne, en lille nedliggende, ru og enaarig Urt, som vokser paa Græsmarker, Plæner o. 1. St., er almindeligt udbredt i Danmark, men sjælden i Norge, hvor den kun findes i de sydligste Dele og rimeligvis er indført med Kulturen. Den skelnes fra de foregaaende Slægter ved at have et 6- tandet Bæger (Fig. 3 og 4), og ved at Blomsterne er omgivne af en Krans af Blade, der danner et Svøb. Blomsterne har lila, tragtformede, 4-tallige Kroner og sidder tæt sammen ; de 6 Bæger- tænder er vedblivende, saaledes at den modne Frugt bliver tornet (Fig 4), foruden at den er ru af korte, stive Haar. Blaastjærne blomstrer hele Somren. Tav. 72. Fig. 1. Planten i naturlig Størrelse. Fig. 2. Blomsterstand med sit Svøb (Vi). Fig. 3. Blomst C/i). Fig. 4. Spaltefrugt (Vi). Fig. .5. Spalte- frugt i Længdesnit med Frø indeholdende Kim og Frøhvide (Vi). OUETRÆFAMILIEN, OLEACEÆ. 73. Liguster, Ligustrum vulgare L. N. Liguster. De hidtil omtalte Planter har alle (undtagen Kugleblomst, Nr. 52) oversædige Blomster, d. v. s. Bæger og Krone sidder ovenpaa Frugtknuden. I Modsætning dertil har næsten alle de efterfølgende af de Eelkronedes Orden undersædige Blomster, d. V. s. Bæger og Krone sidder nedenfor Frugtknuden og om- slutter den. Foruden ved sine undersædige Blomster kendes Oljetræfami- lien let paa, at den kun har 2 Støvdragere. Den omfatter mest Træer og Buske, alle med modsatte Blade. Sit Navn har den efter det sydeuropæiske Oljetræ eller Oliventræ {Olea euroima L.), hvis Stenfrugter, de saakaldte Oliven, og deres Produkt, 54 Olivenolien, er vel kendte. Af andre almindelige Planter, der hører hertil, kan nævnes Syrenen {Sijringa vulgaris L.), der jo er en meget hyppigt dyrket Havebusk, og Forsythia, som i de senere Aar ofte plantes i Haver og Parkanlæg, hvor dens Rigdom paa gule Blomster, der fremkommer før Bladene, er en stor Pryd i det tidlige Foraar, inden andre Buske udfolder deres Blade og blomstrer. Beslægtet med disse er Ligustren, en 1 — 3 m hø] Busk, som er afbildet paa Tav. 73. Ogsaa den plantes ret ofte i Haver, og navnlig benyttes den hyppig til Hække, da den taaler Beklip- ning godt. Bladene er modsatte, som hos hele Familien, og mørkegrønne, helrandede og lancetdannede og noget læderagtige; de bliver siddende langt udpaa Høsten, ja i lidt varmere Klimaer Vintren over. Blomsterne, der fremkommer i Juni — Juli, er sam- lede i en Top i Spidsen af Grenene (Fig. 1), er gulhvide og har en ret stærk, men ubehagelig Duft; Bægret er lille, Kronen er 4-delt, som hos de fleste af Familien, og tragtformet (Fig. 2). Frugten bliver et sort Bær (Fig. 3), hvis Saft har været anvendt til at lave Blæk af. Ligustren er vildtvoksende paa Kristianiafjordens Øer og maaske paa Hammeren paa Bornholm samt i Sverige i Bohuslån, men forekommer ellers kun plantet i Norden, i Norge til c. 66" N. B. (ifølge SchUbeler). Tav. 73. Fig. 1. Blomstrende Gren. Pig. 2. En enkelt Blomst {*h). Fig. 3. Gren med modne Bær. 74. Ask, Fraxinus excelsior L. N. Ask. Det slanke, høje Asketræ er en Pryd for Skovene ; den ranke Stamme med den lysegraa, glatte Bark og den lette, aabne Krone med det delte Løv, som kun giver ringe Skygge, præger sig i Sindet som noget lyst og luftigt i Modsætning til Bøgeskovens grønne Halvmørke og Granskovens ensformige og triste Dunkelhed. Asken vokser vildt i Skovene i Danmark, om end ikke særlig hyppigt. I Norge er den i de lavere Egne almindeligt vildt- voksende, mod Nord til Nordsiden af Trondhjemsfj orden. Den plantes desuden i begge Lande; navnlig er den efter 1860 almin- delig i Danmark, hvor det meste af, hvad man træffer paa af Ask, er plantet; den hører hjemme paa fugtige Steder i Skoven, idet den taaler Fugtighed bedre end andre Skovtrær, alene med Und- tagelse af Ellen, og trives særlig godt i Kystlandene og paa 55 Sraaaøer (fugtig Luft). Men foruden i Skove plantes den ofte i Alléer og Parker, da dens ringe Skygge ikke skader Græsplænerne. Askens Ved er meget skattet paa Grund af dets Bøjelighed og Lethed samtidig med Haardhed; det benyttes derfor til mange- haande Formaal, Hjulakser, Gymnastikredskaber, Aarer, Skier o. s. V. Det er en Ejendommelighed ved Asken, at Bladene udfoldes saa sent paa Foraaret (i Danmark i de sidste Dage af Maj), saa- ledes at alle de andre Træer i Skoven har friske, fuldt udfoldede Blade, medens Asken endnu staar med nøgne Grene og de store sorte Knopper. Men inden Bladknopperne springer ud, blomstrer Træet. Som Fig. 2 viser, fremkommer der oftest Blomsterstande lidt nedenfor Grenenes Spids, medens selve Endeknoppen udvikler Løvblade. Blomsterne er smaa og uanselige og afviger fra de øvrige Planter af Olietræfamilien — ogsaa fra andre Arter Ask, f. Eks. Manna-Asken {F. ornus L.) — ved at være nøgne, d. v. s., de mangler baade Bæger og Krone (Fig. 3). Ogsaa i en anden Hen- seende er de mangelfulde, idet kun nogle af dem bestaar baade af Støvdragere og Støvvej (Fig. 6), medens andre af dem alene har Støvdragere (Fig. 4), atter andre alene Støvvej (Fig. 5). Planter, hvis Blomster saaledes bestaar dels af Tvekøns-, dels af Han- og dels af Hun-Blomster kaldes polygame. Saadanne smaa uanselige Blomster er ikke indrettede til In- sektbestøvning, men til Vindbestøvning, idet deres Støv er tørt (ikke klæbrigt) og let føres bort af Vinden hen til Støvvejen paa andre Blomster. I Sammenhæng dermed staar det Forhold, at de træagtige Planter, der er Vindbestøvere, ofte blomstrer, før de faar Blade, da et tæt Løvdække vilde forhindre Vinden i at komme til at sprede Blomsterstøvet. Ogsaa et andet Forhold staar rimeligvis i Forbindelse hermed, nemlig at Vindbestøvere gærne har meget rig Blomstring, da Støvets Chancer for at træffe en Støvvej er meget ringere end hos Insektbestøvere. Naar Støvvejen er befrugtet, udvikler den sig til en Vinge- frugt, d. V. s. en Nød med fladt, udbredt Frøgemme, som Vinden let kan bortføre og dermed befordre Spredningen. Der er i Al- mindelighed kun ét Frø, sjældnere to, i Nødden, og denne spirer ikke før tidligst Aaret efter, da dens Spireevne ikke udvikles, før den har været udsat for Kulde. Askens Blade er modsatte og uligefinnede. Ved et finnet Blad forstaas et Blad, som er fjernervet og sammensat, d. v. s., Bladet er saa dybt indskaaret, at Indskæringerne naar Hoved- nerven, og de enkelte Bladdele, Smaabladene, er udviklede som 56 selvstændige Blade, der oftest falder af enkeltvis; ender Hoved- nerven med et Smaablad, kaldes Bladet uligefinnet; ender den derimod som hos flere Ærteblomstrede med en lille Tap mellem de to øverste Side-Smaablade, kaldes det ligefinnet. Tav. 74. Fig. 1. Gren med Løvblade og næsten modne Vingefrugter. Fig. 2. Gren med Blomsterstande. Fig. 3. En Del af en Blomsterstand. Fig. 4. En Hanblomst ('/i). Fig. 5. En Hunblomst C/i). Fig. 6. En Tvekønsblomst (*h). Fig. 7. Modent Frø. ENSIANFAMILIEN, GENTIANACEÆ. 75. Bredbægret Ensian, Gentiana campestris L. N. Mark-søte. Isl. Mariuvondur. Bredbægret Ensian er en 5—30 cm høj Plante med modsatte Blade og blaaviolette Blomster i Kvast. Blomsten (Fig. 2) be- staar af 4 Bægerblade, hvoraf de to er meget bredere end de to andre, en 4-delt, klokkef ormet Krone med Bikrone (d. v. s. paa Indersiden af Kronbladene er der udviklet et frynset, hvidligt Ved- hæng), 4 Støvdragere og en Frugtknude med et todelt Ar. Frugten bliver en enrummet Kapsel (Fig. 3), hvor Frøene sidder i to Rækker lige overfor hinanden langs Væggen. Ensian-Slægten, hvortil ogsaa de to følgende Planter hører, danner sammen med en Del andre Planter, bl. a. de efterfølgende Tusindgylden og Bukkeblad, en lille Plantefamilie, Ensianfamilien. Det er Urter med oftest modsatte Blade og Blomster i Kvast (und- tagen Bukkeblad). I Bæger, Krone og Støvdragere er 4- eller 5-Tallet raadende; derimod findes en 2-tallig, enrummet Frugt- knude, der ved Modenheden bliver en Kapsel. Bredbægret Ensian vokser paa græsklædte, haarde Bakker og Overdrev, men ogsaa paa Strandfælleder o. 1. Si; den er ud- bredt i Danmark, Norge og paa Island og Færøerne, men de i de forskellige Lande forekommende Planter frembyder adskillige For- skelligheder, hvis Undersøgelse i den nyeste Tid har givet inter- essante Resultater. I de nordligste Egne, hvor Bredbægret Ensian findes, alteaa paa Island og Færøerne samt det nordligste Skandinavien og paa Fjældene, er den en toaarig Plante, 5—15 cm høj, med faa Stæn- gelled og Blomstringstid i Juli, altsaa i Højsomren (var. islandica Murb.). I Danmark og det sydligere Norge og Sverige træffes der- imod ikke én, men tre Former, to af dem er toaarige, og af disse blomstrer den ene i Juni— Juli og er lavere og med færre Stæn- 57 gelled samt mere butte Blade (var. suecica Froel.) end den anden, som blomstrer i Juli— September (var. germanica Froel.): den tredje er enaarig og blomstrer fra August til ind i Oktober {O. haltica Murb.); den sidste findes paa Strandfælleder og Enge, me- dens de andre foretrækker tørrere Bund. — Alle disse 4 Former er nærbeslægtede og maa antages at nedstamme fra en og samme Form, som man kan tænke sig udbredt i Mellem-Europa efter Is- tiden; den lignede den højnordiske meget og blomstrede ligesom den midt paa Somren. Efterhaanden som Klimaet bedredes, flyt- tede Planten længere Nord paa, og de Planter, der blev tilbage i Kystlandene omkring Østersøen og Nordsøen, fik længere Vege- tationstid paa Grund af den korte og milde Vinter; der blev derved Mulighed for at blomstre i det første Aar udpaa Høsten, og en enaarig, høstblomstrende Form kunde nu klare sig. De to andre toaarige Formers Adskillelse skyldes rimeligvis den Omstændighed, at disse Markplanter i Højsomren over- vokses af Græsset, og at derfor de Individer, som naaede tidligt frem til Blomstring, og de, som var meget sene til Blomstring, har bedre Kaar end de, som blomstrer midt om Somren, medens Græsset staar i sin fulde Højde og Kraft. Deres Udseende af- spejler ogsaa disse Forhold, idet nemlig Juni-Formen har faa, men meget langstrakte Stængelled; den har ikke Tid til at danne mange Led, men strækker de faa, den har, saa meget som muligt for at naa opover Græsset. Høstformen derimod har flere og korte Stængelled; den ligesom staar i Stampe indtil hen paa Efteraaret, naar Græsset er slaaet eller græsset bort eller, hvor det overlades til sig selv, er ved at visne; det er den største og kraftigste Form, da den bliver 15 — 35 cm høj, men det er jo ogsaa den, som har den længste Udviklingstid ; det er den, som er afbildet paa Tav. 75. Alle de tre toaarige Former spirer om Foraaret og dan- ner i Løbet af Somren en Roset af Blade; næste Aar skyder der en Stængel op, som ved sin Grund har visne og delvis affaldne Rester af første Aars Roset. Den enaarige Form spirer ligeledes om Foraaret, men efter nogle faa Par Rosetblade skyder Stænglen op samme Aar, saaledes at man næsten altid kan finde Kimbladene friske ved Grunden af den blomstrende Plante. Tav. 75. Fig. 1. Blomstrende toaarig Plante i naturlig Størrelse. Fig. 2. Længdesnit af Blomstens øvre Del, visende 2 Kronblade, 3 Støvdragere med udadvendte Knapper og det todelte Ar (*/i). Fig. 3. Aabnet Kapsel, overskaaret paa Midten (^'i). Fig. 4. Frø ('Vi). 58 76. Klokke-Ensian, Gentiana imeumonanthe L. N. Smal-søte. Denne Ensian repræsenterer en helt anden Afdeling af Slægten end den foregaaende; den er fleraarig, Kronen er 5-delt og med en lille Tand mellem hver Kronlap, men uden Bikrone; endvidere er Støvknapperne sammenklæbede som hos Kurvblomstrede, Lobelie eller Blaamunke, dog vender de her hos Klokke-Ensian udad, og ikke indad som hos disse. Klokke-Ensian er en af vor Floras prægtigste Planter, sikkert den stadseligste af de danske Hedemosers Blomster. Kronen er stor og rent mørkeblaa, klokkeformet, og ud af den titter den gule Klokkeknebel bestaaende af Støvdragere og Støvvej. Den blomstrer i Høsten (Juli— September) og bliver 10—30 cm høj. Dens Skud- bygning er ganske ejendommelig, idet den korte oprette Rodstok kun bærer skælformede Lavblade ; i Hjørnerne af disse fremkommer de overjordiske, blad- og blomsterbærende Skud, der kun varer en Vækstperiode. Den er almindelig i Moser og paa tørveholdige Enge i Jylland, men sjælden paa de danske Øer, og i Norge fore- kommer den kun i de sydligste Kystegne; det er en Plante, som i Norden har en udpræget vestlig Udbredelse. Tav. 76. Fig. 1. En blomstrende Plante i naturlig Størrelse. Fig. 2. Moden Kapsel {^h). Fig. 3. Frø, med Vedhæng, der tjener til at lette Spred- ningen CVi). 77. Fjæld-Ensian, Gentiana nivalis L. N. Fjeld-søte. Isl. Dyragras. I Modsætning til de to andre Arter af Ensian er denne, som Navnet siger, en udpræget Fjældplante, som vokser almindeligt paa Fjældene gennem hele Norge og ogsaa hyppigt paa Island. Den træffes i Norge saavel i den subalpine Vegetation, d. v. s. i Birkelierne paa Fjældene, som i den egentlig alpine Vegetation, d. V. s. over Trægrænsen, og i det nordlige Norge gaar den endog ofte ned til Havets Niveau, hvad der ogsaa er Tilfældet paa Is- land. Den søger i Almindelighed græsklædte, solaabne Smaa- pletter, hvor dens dybt og rent blaa Kroner i Solskinsvejr skinner som Stjerner i det grønne Tæppe. Foruden i de nordlige Lande findes den ogsaa i Alperne, hvad der ofte er Tilfældet med de arktiske (højnordiske) Planter; i Alperne findes der forøvrigt en Mængde andre Ensianer med samme mørkeblaa, smukke Blomsterfarve, men med større og mere iøjnefaldende Blomster. 59 Fjæld-Ensian er en toaarig Plante, som bliver 5 — 20 cm høj og blomstrer i Højsomren; Kronen aabner sig kun faa Timer paa Dagen og i godt Vejr. Foruden den findes der i det arktiske Norge og paa Island flere andre smaa, smukke, en- eller toaarige Ensian-Arter, og des- uden paa Island en nærstaaende Slægt Pleurogyne (P. rotata (L.) Griseb., Isl. Blåstjarna), hvis Krone er hjulformet og næsten fribladet. Tav. 77. Fig. 1. Et kraftigt Eksemplar (Vs). Fig. 2. Den modne og aabne Kapsel (Va). Fig. 3. Modent Frø (stærkt forstørret). 78. Tusindgylden, Cmtaurium. A. Strand-Tusindgylden, C. erythræa Rafn. B. Liden Tusindgylden, C. pulchellum (Sw.) Druce. N. Tusengylden. Slægten Tusindgylden afviger fra Ensian ved sine røde Kro- ner, og ved at Støvknapperne er snoede (Fig. 3), samt ved at Kapslen er torummet i dens nedre Del. Det er en- eller toaarige Planter, som især forekommer paa Strandenge, sjældnere paa Enge inde i Landet. De blomstrer i Juli og August og er da ofte en Pryd for Marken, naar de optræder i Mængde. De to afbildede Arter er begge hyppige i Danmark, medens de i Norge er ind- skrænkede til den sydligste Del af Kysten. I den jydske Halvøs Klitstrækninger er den 5 — 30 cm høje Strand-Tusindgylden en af de smukkeste Planter i græsklædte Lavninger. Tav. 78. A. Strand-Tusindgylden. Fig. 1. Et spinkelt og lavt Eksemplar med smaa Blomster. Fig. 2. Længdesnit af Kronen; Bægrets Højde angives af de to vandrette Striber paa Kronrørets Sider (Vi). Fig. 3. En tømt og snoet Støvknap (*/i). B. Liden Tusindgylden. Fig. 4. Et kraftigt og rigt grenet Eks- emplar. Fig. 5. Et spinkelt og ugrenet Eksemplar. Fig. 6. Længdesnit af Kronen, med Angivelse af Bægerhøjden ('/i). 79. Bukkeblad, Meyiyanthes trifoliata L. N. Bukkeblad. Isl. Reidingsgras, Horbladka. Bukkeblad hører hjemme i Kær og lavvandede Søer, hvor den ofte er den toneangivende Plante paa større Omraader. Dens vandrette, tykke og kraftige Stængeldele breder sig dels flydende, dels krybende over Bunden, ud i Vandet og danner et Fletværk af Rodstokke og Rødder; derved kommer den til at spille en vig- tig Rolle ved Indvinding af Land, idet den tilbageholder de faste Dele, som ellers vilde skylles bort af Vandet, men nu bliver hæn- 60 gende og væves ind i det Filter af Rødder, som den og andre Planter, f. Eks. Stargræsser, danner. Det saaledes fremkomne Kær bliver ved flere og flere Planters Indvandring efterhaanden fastere, saaledes at Bukkeblads vandrette Stængler ikke kan skaffe sig fri Plads: den sygner lidt efter lidt hen og dør, idet den selv har beredt sig sin Undergang paa Stedet, men samtidig med at dette sker, har den erobret ny Jordbund ved at vandre ud i Søen. Det er den hyppigste Maade, hvorpaa Smaasøer — og i Tidens Løb ogsaa større — gror til, hvad enten det nu skyldes Bukkeblad eller andre Planter med lignende Voksemaade. Bukkeblad er almindelig i Danmark, Norge, paa Færøerne og Island og er udbredt over hele den nordlige Halvkugles tem- pererede og kolde Egne. I Juni Maaned fremkommer der fra de nedliggende Stængler en 10—30 cm høj Blomsterstand, som er en opret Klase med store smukke Blomster; Kronen er hvid med rødligt Anstrøg paa Yder- siden og indvendig forsynet med lange, traadformede, hvide Fryn- ser, der giver Blomsten et dunblødt Udseende. Tavlen viser et ejendommelig Forhold i Blomsterbygningen, som man kalder Hete- rostyli; det bestaar deri, at hos nogle Individer er Blomsternes Støvdragere lange og Griflen kort (en saadan Blomst kaldes kort- griflet, Fig. 2), hos andre (Fig. 1) er det omvendte Tilfældet (langgriflet). Dette Forhold findes hos forskellige andre Planter, saaledes hos de senere omtalte Kodriver og Vandrøllike, og man har ved Forsøg fundet, at Støvdragere og Griffel af samme Højde ved Befrugtning giver bedre Frødannelse, end naar en kort Griffels Ar befrugtes af Støv fra langstilkede Støvknapper eller omvendt; Forholdet begunstiger altsaa Befrugtning mellem Blom- ster fra forskellige Individer (Krydsbefrugtning). Frøene (Fig. 3) er blanke og brune og findes ofte i Mængde i Tørveaflejringer. De kødfulde, store, trekoblede Blade af Bukkeblad indeholder et bittert Stof og benyttes i Medicinen som mavestyrkende Middel, hvad der ogsaa er Tilfældet med Roden af flere Ensian-Arter, f. Eks. den i Norges sydvestlige Fjældegne forekommende Purpur- Ensian (N. Skjær-søte, G entiana purpur ea L.) og Alpernes Gul Ensian {Gentiana lutea L.). Tav. 79. Fig. 1. Blomstrende Skud af den langgriflede Form, med den nedliggende Stængel. Fig. 2. Kortgriflet Blomst i Længdesnit (*/i). Fig. 3. Modent Frø f/x). 61 SVALERODFAMILIEN, ASCLEPIADACEÆ. 80. Svalerod, Cynanchum vincetoxicum (L.) R. Br. Svalerod eller Hvid Svalerod, som den ogsaa kaldes, er en fleraarig Urt med en stærk og sejg Stængel paa 50 cm — 1 m's Højde; den forekommer paa Lerskrænter og Bakker med Krat og findes i Danmark ret hyppigt paa Bornholm og i det nordøstlige Sjælland, sjældent i andre Egne; i Norge er den kun funden et Par Steder omkring Kristiania, hvor den maaske oprindeligt er forvildet. Den blomstrer i Juni — Juli og har hvidlige, smaa Blom- ster, der sidder i kvastformede Stande i Bladhjørnerne; Bladene Fig. 4. Svalerod, a, en helt udfoldet Blomst, h, en Blomst i Længde- snit; man ser til venstre et Bægerblad, derover den gennemskaarne og delvis afskaarne Krone, endvidere Bikronen i Forbindelse med Støvdragerne, som er trykt op mod det hovedformede Ar, nedenfor hvilket Frugtknuden kommer til Syne. c. Støvdrager med Bikronblad (endnu ikke udvokset) forfra, d, fra Siden, e, Bikronen udbredt (Støvdragerne delvis afskaarne). (Efter Nees ab Esenbeck, Genera Plant. Fl. Germ., III.) er æg-hjærtedannede og modsatte. Blomsterne har en stærk Duft og indeholder rigelig Honning; deres Bygning er meget ejen- dommelig og tilpasset til Bestøvning ved Insekternes Hjælp. De ret indviklede Forhold, som genfindes hos de talrige Planter af denne Familie i varmere Lande, er meget interessante og beskrives derfor udførligt i det følgende. I en udsprungen Blomst (Tav. 80) Fig. 2 og Tekstfig. 4 a) ser man, foruden 5 Bægerblade og 5 Kronblade, 5 mindre kron- bladagtige Dannelser (i Tav. 80, Fig. 2 viser de sig som 5 hvide Pukler indenfor og afvekslende med Kronbladene), som man kalder Bi krone, og inderst en tyk og kort, femkantet Søjle, men der- imod ser man — i alt Fald tilsyneladende — ikke noget til Støv- 62 dragere. Vil man have lidt nøjere Forstaaelse af Blomsten, maa man skære den igennem og pille den i Stykker. Paa et Længde- snit (Tekstfig. 4, b) ser man indenfor de gennemskaarne og af- kappede Bæger- og Kronblade 3 af Bikronens Blade, og det viser sig, at de forneden er forbundne med Midtsøjlens ydre Del. Aab- ner man en yngre Blomst og tager et Bikronblad og den dermed forbundne Del ud, vil man iagttage, at Bikronbladet kun er lidet udviklet i Sammenligning med den anden Del og egentlig blot er en Pukkel paa den (Tekstfig. 4 d) ; endvidere ser man paa Inder- siden af denne Del (Tekstfig. 4 c) to aflange Legemer (mørke paa Figuren), som viser sig at være fyldte med Blomsterstøv, og vi har nu Forklaringen paa den hele Dannelse; det er nemlig en Støvdrager, hvis Støvtraad er kort og bred og paa sin Yderside har en kronbladagtig, stor Udvækst, der fører Navnet Bikrone (jævnfør Bikronen hos Bredbægeret Ensian og de nedenfor omtalte Rubladede, hvor den er en Udvækst paa Kronen). Tekstfig. 4, e viser os den udviklede Bikrone udbredt, efter at Støvknapdelene er bortskaarne. Indenfor dette mærkelige Støvdragerparti kommer man til det hovedformede Ar, som gaar over i Frugtknuden ved en Ind- snævring (se Tekstfig. 4, b). Paa Tav. 80, Fig 3, er Midtsøjlen befriet for Bikrone, Krone og Bæger; den bestaar altsaa af Støv- dragerne, som kendes paa de vinkelformede, hvidlige Legemer for- oven, og indenfor dem Arret; paa Figuren ses endvidere forneden en gulgrøn, cirkelrund Plet, det er en Honninggrube, og to lig- nende kommer ogsaa frem til højre og venstre; Partiet mellem dem er den nedre Del af Støvdragerne. Foroven mellem Støv- dragerne er der et lille mørkt Legeme, dannet af to Klæbe- skiver, og til dette sidder Støvmasserne fæstede (Tav. 80, Fig. 4), Støvet er nemlig i denne Familie (ligesom hos de senere omtalte Gøgeurter) ikke løst, men sammenklæbet til kølleformede Masser, hvoraf hver Støvknap har to, svarende til dens to Halv- dele; disse Støvmasser ligger inde i Støvknappen (de skinner igen- nem paa Fig. 3) og løsnes udadtil. Nu er der det mærkelige, at Klæbeskiverne forbinder én Støvmasse fra hver af de to Støv- knapper, imellem hvilke den sidder, til et vægtlignende, lille Appa- rat (Fig. 4). Nedenfor Klæbeskiverne er der en smal Ilende mellem Støv- knapperne; bagved den sidder det egentlige Ar, d. v. s. den slimede og fint vortede Flade, hvor Støvet skal føres hen for at befrugte Plantens Æg. Da Støvknappen aabnes udad og Ar- fladerne sidder indenfor dem, indses det let, at Selvbestøvning er 63 en Umulighed; der maa fremmed Hjælp til, og denne Hjælp yder Fluer og Hvepse, som ledes af den stærke Duft og lokkes af den rige Honningafsondring. Naar nu Insektet stikker sin Sugesnabel ned i Blomsten til Honninggruben, kommer Haarene paa Snablen meget let til at berøre Klæbeskiven, der da klemmer sig fast til den og medfører de to Støvmasser, saaledes at Insektet saa at sige har faaet Næse- klemmer paa. Det fører nu Støvmas- serne med sig til en anden Blomst, hvor de let kommer ind i Revnen mel- lem Støvdragerne ovenover Honning- gruben og altsaa ind paa Arfladen. Det er imidlertid ikke altid Insekternes Sugesnabel, til hvilken Støvmasserne fæstnes, men ogsaa ofte til Benene, saaledes som Tekstfigur 5 viser; dér Fi^-f-En udenlandskPlante (Ascleptas Cornuu Dcne.) at ser man en Hveps, som har faaet to Svalerodfamilien. Midtsøj- Par Støvmasser paa sit højre Forben len, dannet af Støvdragerne og og et Par paa sit venstre. (Da det er Frugtknude med Ar, bestøves af en udenlandsk Art af Svalerodfamilien, en Hveps, som har Støvmasserne er Midtsøjlens Uddannelse lidt forskel- lig fra det ovenfor beskrevne). Frugten hos Svalerod er to Kaps- ler, som aabner sig i den ene Side og lader en hel Del Frø med en Mængde Haar (Frøuld) i den ene Ende komme tilsyne; Frøene er saaledes udstyrede med Svæveapparat, hvorved deres Spredning lettes. Tav. 80. Fig. 1. Øvre Del af en Stængel med flere Blomsterstande. Fig. 2. En Blomst, set ovenfra, de fire Kronblade delvis borttagne C/i). Fig. .'i. Midtsøjlen [se Teksten] (^Vi). Fig. 4. De to Støvmasser med deres Klæbeapparat C°/i). Fig. 5. En aaben Kapsel med Frø. Fig. 6. Frø med Frøuld. fæstede til sine Ben. (Efter Engler og Prantl, Nat. Pflanzenfam., IV. 2). RUBLADEDE, BORRAGINACEÆ. 81. Eng- Forglemmigej, Myosotis scorpioides (L.) Hill. N. Eng-forglemmigei. Navnet Forglemmigej, som gaar igennem alle de germanske Sprog, viser bedst, at den smukke lille Plante, som bærer det, ikke er forglemt, men tværtimod hører til de Planter, som Al- menheden kender og sætter Pris paa. Den afbildede Art og en 64 ligesaa storblomstret, mere haaret Art, Skov-Forglemmigej {Myosotis silvatim (Ehrh.) Hoffm.), som er almindelig i Skove og Lier, er de to bedste kendte Arter og dem, som egentlig bærer Navnet Forglemmigej; thi de forskellige smaablomstrede, enaarige Arter, som er ret hyppige paa Marker, er saa uanselige, at man næppe lægger Mærke til dem. Eng-Forglemmigej er en fleraarig, tiltrykt-haaret Urt, der vokser paa fugtige Steder, i Grøfter og ved Bækløb; den bliver 15 — 50 cm høj og blomstrer i Højsomren. I Danmark er den al- mindelig, og i Norge forekommer den spredt i den sydlige Del af Landet. Blomsterne sidder i en ejendommelig Stand, som man kalder en Svikkel; den udmærker sig ved, at Blomsterne sidder skiftevis til Højre og til Venstre (altsaa i en Zigzagrække) paa den ene Side af en Stængel, der er spiralformet sammenrullet, men strækker sig efterhaanden som Blomsterne springer ud. Blomsterne forandrer Farve med Alderen, idet de ganske unge Blomster er lyserøde og derpaa lidt efter lidt gennem violet gaar over til det rent blaa. Kronen er hjulf ormet (se S. 51) og har inderst en gul Ring, en saakaldet Bi krone, der er dannet af Ud- posninger paa Indersiden af Kronbladene (jævnfør Svalerod, hvor Bikronen er dannet af Støvdragerne). Frugten er en Spaltefrugt (se S. 51) med fire nødagtige Delfrugter (se Tav. 82, Fig. 4 og Tav. 85, Fig. 5). Forglemmigej hører sammen med de efterfølgende Planter (Nr. 82—87) til Familien Rubladede. Det er Planter med haa- rede, ru Blade, der sidder spredt paa Stænglen ; endvidere ud- mærker de sig alle ved den svikkelformede Blomsterstand og den 4-delelige Spaltefrugt ; Kronen er hos de fleste regelmæssig og ofte forsynet med Bikrone, og dens Form benyttes meget til Adskillelse af Slægterne. Alle vore hjemlige Planter af denne Familie er Urter, men i varmere Lande findes ogsaa Buske. Saaledes hører den for sin Vellugt dyrkede Heliotrop (Heliotropium periwianum L.) hertil; den stammer fra Sydamerika. Tav. 81. Planten i naturlig Størrelse. 82. Hundetunge, Cynoglossum officinale L. N. Hundetunge. Hundetungens Blomst har ligesom Forglemmigej's en hjul- formet Krone, men Farven er af en særegen skidden-brunrød Tone, og Bikronens Pukler (Fig. 3) er mørke. Planten er graa- filtet af en tæt og blød Haarbeklædning ; den bliver omtrent 65 1 m høj og blomstrer i Højsomren. Navnet Hundetunge skyldes de flade, graabrune Delfrugter (Fig. 4), som er besatte med Hager (Fig. 5), hvormed de kan hænge fast i Dyr og Mennesker. Hundetunge er en toaarig Plante, som findes ret hyppig om- kring Landsbyer og langs Veje i Danmark og det sydlige Norge. I det første Aar af sin Levetid har Planten en kraftig Pælerod, som anvendes i Medicinen. Hele Planten har en meget ubehage- lig Lugt. Tav. 82. Fig. 1. Blomstrende Skuds øvre Del. Fig. 2. Grundblad. Fig. 3. Blomst i Længdesnit (Vi). Fig. 4. Moden Spaltefrugt (Vi). Fig. 5. Et Stykke af en Delfrugts hagebærende Kant (stærkere forstørret). 83. Oksetunge, Anchusa officinalis L. N. Oksetunge. Oksetunge er en toaarig, 0,50—1 m hø] Urt, som forekom- mer ved Veje og paa Marker, almindeligt i Danmark, men sjæld- nere i Norge og kun i den sydøstlige Del. Den viser Familiens Ejendommeligheder meget typisk : den stive, udstaaende Behaaring, de spiralrullede Svikler og Farvevekslingen hos Kronen. Denne har et længere Kronrør end hos de to ovennævnte, og en saadan Krone kaldes fladkravet (Fig. 3). Indgangen til Kronrøret er lukket af hvide, fløjlsagtige Pukler, som gør Blomsten utilgængelig for Insekter med kort Sugesnabel, og saaledes henviser den til Be- støvning ved Biers og Sommerfugles Hjælp. Delfrugterne er sorte og rynkede (Fig. 5). Oksetunge har tidligere været anvendt som Lægeplante. En nær Slægtning af den. Krumhals {Anchusa arvensis (L.) M. Bieb.), er et almindeligt Ukrudt i Sæden (mest Vaarsæden) i Danmark og den sydligere Del af Norge ; den har mindre, lyseblaa Blomster med krummet Kronrør og er enaarig. Tav. 83. Fig. 1. Øvre Del af Planten. Fig. 2. Grundblad. Fig. 3. Blomst i Længdesnit i*/i). Fig. 4. Støvvej med Anlæget til de 4 Delfrugter, den lange Griffel og det todelte Ar (*/i). Fig. 5. Moden Frugt, omgivet af Bægret (Vi). 84. Rynket Stenfrø, Lithospermum arvense L. N. Aker-stenfrø. Rynket Stenfrø er en 15 — 50 cm høj, enaarig Plante, der findes som Ukrudt i Sæden. Den er almindelig paa de danske Øer, sjældnere i Jylland, og i Norge kun funden i de sydligste Dele. Den blomstrer i Maj — Juni, Blomsten (Fig. 3) ligner Okse- Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Vdg. 5 66 tunges, men er mindre og hvid; Bikronen er kun ubetydelig (smaa Pukler paa Overgangen mellem Kronrør og Krave) ; oftest er det indre af Kronrøret blaaligt. Roden, en temmelig tyk Pælerod, indeholder i sin Bark et rødligt Farvestof, der tidligere har været benyttet som Sminke (deraf det norske Navn „Sminkerot"). Det danske Navn „Stenfrø", der er en Oversættelse af det latinske Lithospermum, skyldes de stenhaarde Delfrugter, som hos Rynket Stenfrø er brune og knudrede (Fig. 4), men hos en anden, fleraarig og sjældnere Art, Læge-Stenfrø (L. officinale L.), er glatte og porcelænshvide (Fig. 5); de indeholder kulsur Kalk og Kiselsyre i Skallen. Tav. 84. Fig. 1. Roden og den nederste Del af Stænglen. Fig. 2. Øvre Del af Stænglen med Blomsterstanden. Fig. 3. Blomst (VO. Fig. 4. En af Delfrugterne (Vi). Fig. 5. Delfrugt af Læge-Stenfrø (Vi). 85. Lungeurt, Pidmonaria officinalis L. Lungeurt er en udpræget Skovplante, almindelig i Dan- marks Skove, hvor den sammen med Anemoner, Guldstjærner o. a. hører til de første Foraarsplanter. Den blomstrer i April — Maj og bestaar da af en eller flere, 15 — 40 cm høje, bladbærende Stængler, der paa deres øvre Del bærer en Del faablomstrede Svikler (Fig. 2) ; under og efter Blomstringen udvikles der fra Rodstokken Rosetter med store blødhaarede, æghjærtedannede, stilkede Grundblade (Fig. 1), som undertiden har lysere Pletter paa deres Overside; disse Bladrosetter holder sig Somren over, hvorimod de blomsterbærende Stængler visner bort, saa snart Frug- terne i Juni Maaned er modnede ; ofte kan man næste Foraar finde enkelte af Grundbladene grønne endnu. Blomsten har en ret stor, tragtformet Krone, som først er rød og senere bliver blaaviolet; den mangler helt Bikrone, men er haaret i Svælget og besøges ivrigt af Vaartidens Humlebier, der sørger for Krydsbestøvning, hvad ogsaa Heterostylien (se S. 60) befordrer; Delfrugterne er sorte og glatte. Lungeurt mangler i Norge. — Navnet stammer fra tidligere Tiders Tro paa, at dens slimede Saft var heldbringende for Lungesygdomme. En nær beslægtet Plante, Hestetunge (N. Østersurt, Isl. Blålilja, Mertensia maritima (L.) Rchb.) med kødede Blade og blaa Blomster vokser paa sandede Havstrandbredder i alle de nor- diske Lande og har sin Sydgrænse paa Jyllands Nordvestkyst. 67 Tav. 85. Fig. 1. Rodstok med Grundblade og afskaarne Blomsterstængler. Fig. 2. Blonisterstængel. Fig. 3. Kortgriflet Blomst i Længdesnit (*/i). Fig. 4. Moden Delfrugt (Vi). 86. Kulsukker, Symphytum officinale L. N. Valurt. En næsten meterhøj, grov og stivhaaret, fleraarig Plante med store, ægdannede Blade, som fortsættes ned ad Stænglen („nedløbende" Blade), og paa hvis Underside Nerverne er stærkt fremtrædende. — Blomsterne sidder i hængende, bladløse Svikler og fremkommer i Juni— Juli. Kronen er stor, rørformet og lidt udvidet foroven, oftest violet, sjældnere rød (som paa Tavlen) eller hvid ; indvendig er den lukket af en Bikrone, bestaaende af 5 lang- agtig-trekantede, frynsede Skæl (Fig. 5). Delfrugterne er omtrent glatte, sorte. Kulsukker findes hist og her i Danmark og det sydlige Norge ; den vokser altid omkring beboede Steder og foretrækker fugtig Bund og Skygge, f. Eks. ved gamle Voldgrave; rimeligvis er den oprindelig indplantet i Middelalderen, da den tidligere har været anset for en god Lægeurt. En anden Art, Stivhaaret Kulsukker (S. asj^erum heipech..), med lyseblaa Blomster dyrkes i Danmark undertiden i Haver og som Foderplante for Svin; den har dog hidtil ikke vundet nogen videre Udbredelse, da Kulturen er ret dyr, saafremt den skal give ordentligt Udbytte. Af og til forekommer den forvildet. Tav. 86. Fig. 1. Den øvre Del af en Stængel. Fig. 2. Et lavere sid- dende Blad. Fig. 3. En Del af Kronen med et Bikroneskæl og 2 Støvdragere (Vi). Fig. 4. Støvdrager C^/i). Fig. 5. Et Bikroneskæl (Vi). Fig. 6. Den fir- delte Frugtknude med den lange Griffel og Honningkirtlen (bleggul) ved Del- frugternes Grund (Vi). Fig. 7. Moden Delfrugt (Vi). 87. Slangehoved, Echium vulgare L. N. Slangehode. Slangehoved afviger fra alle andre Rubladede ved, at Blom- sten er ensymmetrisk (saaledes kaldes en Blomst, som kan deles i lige Dele efter ét Flan, medens en regelmæssig eller flersymme- trisk Blomst kan deles efter flere Planer). Den viser derved en Overgang til Læbeblomstredes Familie. Slangehoved er en to- aarig Plante ; det første Aar dannes en stor Roset af lange, smalle Blade (Fig. 2) og en stærk Pælerod ; det andet Aar skyder op fra Rosetten en indtil meterhøj, stærk og sejg, opret Stængel med talrige Blomsterstande fra Bladhjørnerne. Blomsterne er store, 5* 68 først røde, senere blaaviolette, og da næsten alle Sviklerne har udsprungne Blomster paa samme Tid (Juni — Juli), bliver Slange- hoved en af vore smukkeste og stadseligste Planter paa tørre Mar- ker og Bakker og langs Veje; den følger Kulturen og forekommer hyppigt i Danmark og den sydlige Del af Norge. Kronen er tragtformet og den bageste (øvre) Side er mere udviklet end den forreste (Fig. 3 — 5), medens det omvendte er Til- fældet med Støvdragerne, hvoraf den bageste er mindre end de andre (Fig. 5); iøvrigt er de ejendommelige ved at rage langt ud af Kronen, medens de hos de øvrige Slægter af Rubladede er kortere end denne; Griflen er lang og kløvet i Spidsen, hvorved den faar Lighed med en Slangetunge (deraf det danske Navn). Tav. 87. Fig. 1. Øvre Del af Stænglen. Fig. 2. Rosetblad. Fig. 3. Nys udsprungen Blomst, hvor Griflen endnu ikke er vokset ud (Hanstadie) (Vi). Fig. 4. Blomst i Hunstadie (Vi). Fig. 5. Kronen aabnet fortil og udbredt (Vi). Fig. 6. Bæger med Frugtknude, Honningring og Griffel (Vi). Fig. 7. Bæger med modne Delfrugter og visnet Griffel (Vi). LÆBEBLOMSTREDE, LABIATÆ. 88. Ager- Mynte, Mentha arvensis L. N. Aker-mynte. Ager-Mynte hører til en meget vel afgrænset og naturlig Fa- milie, Læbeblomstrede, som ogsaa omfatter de efterfølgende Planter til Nr. 104. De udmærker sig alle ved at have firkantet Stængel og modsatte Blade; endvidere sidder Blomsterne i Kvaste i Bladhjørnerne, men da de er kortstilkede, talrige og tæt samlede, dannes der oftest en hel Krans omkring Stænglen ved hvert Led (f. Eks. Nr. 88, 89, 94, 95, 99 og 103) ; hos andre sam- les Kvastene i Toppen af Skuddet (og samtidig bliver Støtteblade- nes Udvikling tilbagetrængt), f. Eks. Nr. 90, 91, 92, 96, 97 og 101. — Kronen hos Læbeblomstrede er altid ensymmetrisk og oftest læbedannet, idet de to bageste Kronblade (Overlæben) vokser sammen til ét og ofte bliver hvælvede, saaledes at de vir- ker som et Tag over Blomsten, medens de øvrige 3 Kronblade danner Underlæben, hvis midterste Flig er den største og mest udviklede, og som tjener som „Landingsplads" for de Blomsterne besøgende Insekter. Ogsaa Bægret bliver ofte læbedannet, men i saa Tilfælde er Overlæben dannet af 3 og Underlæben af 2 Blade Støvdragerne er 4, hvoraf de to er længere end de andre to („to- mægtige"). Frugten er ligesom hos Rubladede en firdelelig Spaltefrugt med nødagtige Delfrugter. 69 Slægterne indenfor Læbeblomstrede adskilles især ved Bæg- rets og Kronens forskellige Former, men det er oftest kun smaa Forskelligheder, som vi i det følgende blot løst omtaler, særlig da Analysetegninger paa Tavlerne viser det meste. Slægten Mynte hører til de Slægter af Læbeblomstrede, som har mindst omdannet Krone; her er nemlig ingen Læbeform ud- viklet, Uregelmæssigheden viser sig blot deri, at de to bageste Flige er voksede sammen (se Fig. 2, hvor man kan kende Sam- menvoksningen paa, at den ene Flig er 2-tandet), medens de øv- rige er ens og omtrent af samme Størrelse som de sammenvoksede ; Kronen gør saaledes Indtryk af at være firtallig; Støvdragerne og Griflen rager ud af den tragtformede Krone (Fig. 2). Ager-Mynte er en fleraarig, 10 — 40 cm høj Urt, som har vidt- krybende, underjordiske Udløbere ; Blomsterne, der udvikles i Juli — August, er smaa og skiden-violette ; den er almindelig paa Marker, Agre og tørre Enge i Danmark og findes i Norge til henimod Polarkredsen. En anden Art, Vand-Mynte (M. aquatica L,), der foretrækker fugtige Steder, Aabredder, Grøfter etc, er almindelig i Danmark, men findes i Norge kun i Kystegnene, mod Nord til Bergen og er dér temmelig sjælden ; den er ogsaa funden et enkelt Sted paa Færøerne. Slægten Mynte og flere af de nedenfor omtalte Slægter inde- holder vellugtende flygtige Olier, som gør Planterne skattede dels som Lægeplanter, dels som Krydderplanter. Pebermynte-Olien, som forekommer i alle Arter Mynte, men især i de dyrkede Ba- starder af nær beslægtede Arter, nemlig Pebermynte og Kruse- mynte, benyttes Jo som vel bekendt meget, dels som styrkende Middel, dels i mange Lægemidler, Pastiller, Tandkonserverings- midler etc, hvor dens stærke Vellugt er det, som giver Smag, og mulig derved dæmper andre mindre velsmagende Ingredienser. Tav. 88. Fig. 1. Øvre Del af en Stængel med talrige Kranse af Blom- ster. Fig. 2. En Blomst, set fra højre Side, visende den tilsyneladende firdelte Krone, de 4 Støvdragere og den lange Griffel med det tvedelte Ar ('"/i). 89. Sværtevæld, Lycopus europæus L. N. Klourt. Sværtevæld er en stivt opret, 20—60 cm høj og fleraarig Plante, der vokser paa fugtige Steder, især ved Aabredder, Damme og Søer; den har ligesom Mynterne, med hvilke den er beslægtet, vidtkrybende, underjordiske Udløbere. Den er almindelig i Dan- mark og findes i Norge omtrent til Trondhjem; den blomstrer i Højsomren. 70 Blomsterne sidder tæt sammen i adskilte Kranse og er smaa, hvidlige og med røde Pletter paa Underlæbens forreste Flig. Blomstens Bygning er ikke videre forskellig fra Myntens. Kronen har ikke Læbeform, men samme aabne Tragtform som hos Mynte. Der er kun to Støvdragere udviklede; Sværtevæld er den eneste nordiske Art af Læbeblomstrede, som kun har 2 Støvdragere, me- dens dette Forhold genfindes hos adskillige udenlandske Slægter (f. Eks. Salvie). Tav. 89. Fig. 1. Øvre Del af Stænglen. Fig. 2. Blomst, set fra venstre Side C/l). Fig. 3. Den firdelte Spaltefrugt (Vi). 90. Smalbladet Timian, Thymus serpyUum L. N. Bakke-timian. Isl. B16dberg. Paa tørre og sandede Bakker og paa Klipper i det nordlige Norge (fra Omegnen af Trondhjem til Øst-Finmarken), paa Færøerne og Island og, for det egentlige Danmarks Vedkommende, især i de ældre Partier af Klitterne og i Hedernes Indsande træffer man ikke sjældent en smuk lille Plante, Smalbladet Timian, hvis Tuer i den mest yppige Skikkelse danner store, flade Puder; i Blomst- ringstiden (Juli — August) er de rigeligt blomstrende Tuer af en ejendommelig Virkning, særlig hvor Jordsmonnet ellers ikke er stærkt bevokset. Timian er en lille Busk. Dens Skud lægger sig vandret hen over Jorden (se Fig. 1); fra deres Underside ud- springer fine Rødder, som fæstner Skuddene og drager Næring til dem, og paa Oversiden dannes talrige, lodrette Grene, der bærer smaa og temmelig smalle Blade (Fig. 2), hvis Kirtlers Indhold af flygtig Olie giver Planten dens ejendommelige, krydrede Duft. Disse lodrette Skud bliver kun ved Grunden helt træagtige; Timian er derfor ikke i samme Grad en virkelig Busk som til Eks. de nordiske Arter af Lyngplanter, Hedelyng, Klokkelyng o. s. v. I Spidsen af Skuddene, der paa Fig. 1 har omtrent den naturlige Højde, sidder tætte Kranse af røde, sjældent hvide. Blomster (Fig. 3) ; Bægret er tolæbet og bærer i Mundingen en tæt Haarkrans (Fig. 5), hvilket er et Kendemærke for Slægten Timian; Kronen har en stærkt delt Underlæbe og en opret Overlæbe med en lille Kløft i Spidsen. Blomsterne er forøvrigt af to Slags, dels tvekønnede (Fig. 3), dels hunlige (Fig. 4); disse sidder paa særlige Individer og er meget mindre end de tvekønnede Blomster. Planter med en saadan Fordeling af Kønnet kaldes gynodiøciske. Forholdet har Betydning for Gennemførelsen af Fremmedbestøvning; Selvbestøv- ning er allerede i Forvejen gjort vanskelig derved, at Blomsterne, 71 ligesom hos Sværtevæld (Nr. 89), er udpræget førsthannede. De besøges ivrigt af Bier, Fluer og Sommerfugle for Honningens Skyld (Fig. 6). Smalbladet Timian har længe, f. Eks. paa Færøerne og i Island, været anvendt til folkelige Lægemidler og som Krydderi. En anden Art, Have-Timian {Thymus vidgare lu.), giver den i Medicinen anvendte Timianolie og dyrkes som Krydderplante. Tav. 90. Fig. 1. Del af Planten. Fig. 2. Blad (Vi). Fig. 3. Tvekønnet Blomst (Vi). Fig. 4. Hunblomst (Vi). Fig. 5. Bæger i Frugtstadie (Vi). Fig. 6. Støvvejens Grunddel (Brdelt Frugtknude) med Honningring ('Vi). 91. Vild Merian, Origanum vidgare L. N. Kong, Merian. Vild Merian er en rank, 15 — 60 cm høj og fleraarig Urt med elliptisk-ægdannede Blade. Modsat de fleste andre Læbeblomst- rede har den mere aabne Blomsterstande ; de smaa 3-blomstrede Kvaste (Fig. 3) er samlede i Spidsen af korte Grene, som atter er kvastformet stillede. Stænglens yderste Forgreninger og Højbla- dene er violette. Blomsterne (Fig. 2) har et regelmæssigt, 5-delt Bæger og en rødviolet Krone. Vild Merian er ret almindelig i mange Egne af Danmark og i Norge (især paa Østlandet) op til Nordland; den vokser i Krat paa temmelig tør Bund, ved Gærder o. lign. Steder og blomstrer i Juli — September. Den flygtige Olie af Vild Merian, saavel som af Have-Merian {Origanum majorana L.), der, om end næppe saa almindeligt som tidligere, dyrkes som Krydderurt, benyttes til Fremstilling af Merianolie. Tav. 91. Fig. 1. Plantens øvre Del. Fig. 2. Blomst i Hanstadie; ved Grunden et Højblad (Vi). Fig. 3. En Blomsterkvast (Vi). 92. Katteurt, Nepeta cataria L. N. Kattemynte. Hos Katteurt er Blomsten (Fig. 2) mere udpræget uregel- mæssig end hos de hidtil omtalte Læbeblomstrede, og en skarpere Arbejdsdeling af dens forskellige Partier gør sig gældende; den lidt hvælvede Overlæbe yder Støvdragerne nogen Beskyttelse mod Regn, og den brede Underlæbe er en god „Landingsplads" for de besøgende Insekter, der ved ejendommelige Tegninger, det saa- kaldte Ledemærke, ledes hen til Kronens Svælg. Bægret (Fig. 3) er, ligesom hos Merian, regelmæssigt. Katteurt er paa Stængel og de æg-hjærtedannede, groft takkede Blade tæt og graahvidt 72 korthaaret. Den bliver 40—60 cm høj og er fleraarig. I Danmark findes den hist og her, og i Norge er den sjælden; den holder sig gærne til Gærder nær Byer og i det hele til beboede Steder, og er formodentlig indført i ældre Tid og derefter forvildet. Den blomstrer i Juni — August. Ejendommeligt er, at Katte tiltrækkes saa stærkt af dens Lugt; deraf Navnet. Tav. 92. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Blomst (*/i). Fig. 6. Bæger i Frugtstadie (^^). Fig. 4. Delfrugt ("i). 93. Korsknap, Glechoma hederacea L. N. Korsknap. Paa Plæner i Haver, paa Grøftekanter, i Skove og andre Steder med godt muldet og ret fugtig Bund vokser den i Almin- delighed lidet iøjnefaldende Korsknap, som i flere Henseender er en interessant Plante. Den er et smukt Eksempel paa saadanne fleraarige Urter, der er overjordiske Vandreplanter, Allerede paa de ganske unge Individer dannes lange Udløbere, der, ligesom den indtil 1 m lange Hovedstængel, lægger sig vandret hen over Jor- den (Fig. 1) og slaar Rødder. Udløberne eller Rankerne vokser efterhaanden frem i saa stort et Antal, at de fra en enkelt Plante kan dække et forholdsvis betydeligt Stykke Jord. De nyredannede og rundtakkede Blade overvintrer, og om Vintren farves de oftest røde eller rødbrune, ligesom hos Barsvælg (se Nr. 94). Fra de lange krybende Stængler udgaar lodrette, blomstrende Skud, som hos Korsknap — i Modsætning til de fleste andre Læbeblomstrede — efter Frugtsætningen forlænges og lægger sig ned, dannende nye Udløbere. Blomsterne kommer tidlig frem (April — Juni) ; Kro- nerne er blaaviolette. Ligesom Timian (Nr. 90) er Korsknap gyno- diøcisk; mange Planter er hunlige, og deres Blomster mindre end de tvekønnede (Fig. 2). Navnet Korsknap hidrører fra, at Støv- knapperne indbyrdes danner et Kors. Den er almindelig udbredt i Danmark og det østlige Norge, mod Nord til Lofoten. Tav. 93. Fig. 1. Overjordisk Udløber med blomstrende Skud. Fig. 2. Tvekønnet Blomst (Vi). Fig. 3. Delfrugt (»/i). 94. Bar S vælg, Lamium galeohdolon L. I Løvskove i de sydlige Egne af Danmark vokser almindeligt den smukke, gulblomstrede Barsvælg; den er sjælden nord paa og findes kun forvildet i Norge. Den har omtrent samme Vokse- maade som Korsknap, og dens vidt forgrenede Rodstok (Fig. 1) 73 gennemskyder let den bløde og løse Skovbund. Bladene er ofte hvidplettede paa Oversiden (Fig. 2) og kun svagt behaarede; om Vintren farves de om Somren dannede Blade, der overvintrer, røde paa Undersiden, og den Mening er udtalt, at den røde Farve skulde være virksom ved en mere energisk Indsugning af Varme- straalerne, der særlig i Foraaret udgaar fra Jordoverfladen. De blomstrende Skud, der bliver 15—40 cm høje, bærer store Blom- eter, som i Formen har megen Lighed med Døvnældens (Nr. 95 A) ; de fremkommer tidligt (Maj — Juni). Tav. 94. Fig. 1. Rodstok med et overjordisk Skud. Fig. 2. Den øverste Del af et blomstrende Skud. Fig. 3 Blomst ('/i). Fig. 4, Bæger i Længde- snit, saa at den umodne Frugt ses (*/i). Fig. 5. Delfrugt (Vi). 95. A. Døvnælde, Lamium album L. N. Dødnesle. B. Rød Tvetand, Lammm purpureum L. N. Rød tvetand. Isl. Tvitonn. Barsvælg, Døvnælde (eller Hvid Tvetand) og Rød Tvetand ligner hinanden saa meget i Blomstens Bygning, at de henregnes til samme Slægt, der har Navn af de to smaa Spidser eller Tæn- der, som er dannede af Underlæbens 2 Sideflige, medens Midtfligen er stor, bred og tvedelt (se Figg. 2 og 6); Overlæben er stærkt hvælvet og danner et Tag over Støvdragerne. Men iøvrigt er de tre Arter ret forskellige fra hinanden. Døvnælden er fleraarig og har vidt krybende Rodstok, fra hvilken der udgaar 30 — 50 cm høje Skud med store, hvide og meget regelmæssigt (i Krans) stillede Blomster (Maj — August). Døvnældens Navn hidrører fra dens Blades paafaldende Lighed med Tvebo-Nældes, hvis brændende Egenskaber er velkendte; Døvnælden har ikke denne Karakter (døv = sløv, ikke brændende). — ■ Rød Tvetand er enaarig og betydelig lavere end Døvnælden, 15 — 30 cm høj ; Bladene har en anden Form end hos denne (sammenlign Figg. 1 og 5), og Blomsterne er meget mindre. Rød Tvetand begynder tidlig at blomstre og bliver længe ved dermed ; ja, den kan endog holde sig grøn og blomstrende milde Vintre igennem. Begge Arter er almindelige i Danmark, Rød Tvetand ogsaa i Norge, medens Døvnælden især vokser i det sydøstlige Norge, dog op til Trondhjem. De optræder mest paa dyrkede Steder, Døvnælden ved Veje og Grøftekanter, og Rød Tvetand som 74 Ukrudt i Haver, paa Ryddepladser o. s. v. De har begge en ube- hagelig Lugt. Tav. 95. A. Dø vn ælde. Fig. 1. Toppen af den blomstrende Plante. Fig. 2. Blomst, set fra Siden (Vi). Fig. 3. Frugtknude og Honningring (Vi). Fig. 4. Delfrugt (Vi). — B. Rød Tvetand. Fig. 5. Toppen af den blom- strende Plante. Fig. 6. Blomst, set fra Siden (Vij. 96. Smalbladet Galtetand, Stachys paliistris L. N. Aker-svinerot. Paa noget side, dyrkede Marker, ved Grøfter, paa Tørvebund o. lign. St. træffes en kraftig, 30—80 cm hø] og rank Plante med lancetdannede, kort- stilkede eller siddende Blade og lyst rosen- røde Læbeblomster : Smalbladet Galtetand. Hos Slægten Galte- tand er, ligesom hos Tvetand (Nr. 94—95) og de følgende Slæg- ter (Nr. 98—102), de Støvdragere, der sid- der nærmest Under- læben, længst (Fig. 3). Den store og brede Underlæbe er hos Smalbladet Galtetand udstyret med smukke Tegninger, der tjener til Ledemærke (se S. 71). Smalbladet Galte- tand er hyppig baade i Danmark og Norge (til den sydlige Del af Nordlands Amt) og blomstrer i Juli — Au- Fig 6 Stachys Sieboldii g^g^_ Ligesom Skov- Fra den øverste Del af Plantens underjordiske btængel p ,, , , .-^ q^n udgaar Udløbere, hvis Grene er knoldformet opsvul- »Jaltetanci (Wr. \)i) er mede i Spidsen. (Efter „The Gårdeners Chronicle"). den fleraarig Og har Udløbere, men disse har knoldformet opsvulmede Spidser, der, ligesom Knoldene hoa Kartoffelplanten, overvintrer. 75 En nær beslægtet Art, Stachys Sieboldii Miq. (= S. tuherifera Naud.), der stammer fra Østasien, har lignende, men større Knolde (se Tekstfig. 6), der har en betydelig Næringsværdi og spises som Gemyse. Planten dyrkes som Køkkenurt i flere europæiske Lande, f. Eks. i Frankrig og, om end sjældnere, i Danmark ; dens Knolde gaar her undertiden i Handelen. Tav. 96. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Blomst i Længdesnit (Vi). Fig. 4. Støvknap (forstørret). Fig. 5. Frugt (for- størret). 97. Skov-Galtetand, Stachys silvaticus L. N. Skog-svinerot. Skov-Galtetand vokser i Skove og Krat og er almindelig i Danmark og Norge (mod Nord til Tromsø Amt). Den kendes let fra den foregaaende Art paa de langstilkede og hjærtedannede Blade og de mørkere røde Blomster. Bladene er mørkere grønne end hos Smalbladet Galtetand; deres Celler er nemlig rigere paa Grønkorn, der jo besørger Optagelsen af Luftens Kulsyre, og dette Forhold staar sagtens i Forbindelse med det mere lysfattige Vokse- sted. Hele Planten er desuden udstyret med længere Haar, og dens Udløbere, som overvintrer i hele deres Længde, er tynde (ens tykke overalt). De indtil 1 m høje Planter staar ofte sammen i store Grupper. De har en stinkende Lugt og blomstrer i Juli — August. Efter Blomstringen bøjer de to Støvdragere sig udefter, hvilket er et Kendemærke for Galtetand (Fig. 2). Tav. 97. Fig. 1. Plantens Top. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Bæger i Frugtstadie (Vi). Fig. 4. Delfrugt (Vi). 98. Tandbæger, Ballota nigra L. Slægten Tandbæger kendes paa det tragtformede Bæger med sylspidse Tænder (Fig. 2), paa Underlæbens store, brede Midtflig og paa de børsteformede Blade ved Blomsternes Grund (Fig. 1). Blomsterne er, ligesom hos mange andre Læbeblomstrede, særlig indrettede for de dygtigste Blomsterbestøvere, Bier og Humler; ligesom hos Galtetand findes der i Kronrørets nederste Del en Haarkrans, der hindrer kortsnablede Insekter, saasom Fluer, i at naa ned til Honningen. — Tandbæger er en fleraarig, 40—90 cm høj og haaret Plante, der i Danmark er almindelig nær Byer; den forekommer særlig paa Ryddepladser sammen med en Del andre Planter, der gærne træffes paa saadan Vokseplads (Rude- 76 ratplanter). I Norge er den meget sjælden. Dens smudsigt rosen- røde Blomster fremkommer i Juli — September. Tav. 98. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Bæger (^^). Fig. 3. Delfrugt (V.). 99. Hjærtespan, Leonturus cardiaca L. N. Løvehale. Fra alle her omtalte Læbeblomstrede adskiller Hjærtespan sig ved de haandnervede og fligede Blade (Fig. 2); et ulige An- tal af omtrent ens kraftige Nerver spreder sig fra Bladets Grund ud i Bladpladen, medens der i det f jerner ved e Blad (se de øv- rige Læbeblomstrede) findes en kraftig Midtnerve, der, ligesom „Hovednerverne" i det haandnervede Blad, udsender svagere Grene til Siden. Hjærtespan er fleraarig og bliver indtil 1 m høj; dens rosenrøde Blomster, der fremkommer i Juli — August, har en Haar- krans i Kronrøret og er hvid-uldede paa Overlæbens Yderside; Delfrugterne er i Spidsen haarede. Den findes ret hyppig i Dan- mark, især i Nærheden af Byer, og er, ligesom Tandbæger, ind- ført ; den vokser ogsaa i det sydøstlige Norge, men ej almindeligt. Tidligere anvendtes den til et Lægemiddel mod Hjærtesygdomme. Tav. 99. Fig. 1. Plantens Top. Fig. 2. Blad. Fig. 3. Blomst ('/.). Fig. 4. Støvdrager (forstørret). Fig. 5. Delfrugt (*/i). 100. Hamp-Hanekro, Oaleopsis speciosa Mill. " N. Gul-daae. Isl. Hjålmgras. Ogsaa Hanekro hører til samme Gruppe af Læbeblomstrede, som de foregaaende Arter fra Nr. 94, men adskiller sig fra dem ved de to kegleformede Pukler, der findes paa Kronens Underlæbe, mellem Midt- og Sidefligene (Figg. 1 og 2); deres Lighed med Hjørnetænderne hos et Rovdyr har muligvis givet Anledning til Navnet Oaleopsis, der betyder Væsel- eller Katteansigt. Alle Arter Hanekro er enaarige; de vokser paa Marker mellem Sæden, paa Ryddepladser o. s. v., og flere af dem er vel indslæbte med frem- med Sædekorn; de besidder stor Udbredelsesevne og er ret haard- føre. De blomstrer i Juli— August. Hamp-Hanekro (ogsaa kaldet Gul H.) bliver 30 cm— 1 m høj og har smukt brogede Blomster. Ligesom hos Almindelig Ha- nekro (N. Hvas-daae, Oaleopsis tetrahit L.), hvis Blomster er mindre og røde eller hvidgule, er Stænglen opsvulmet og stærkt behaaret under Bladfæsterne; Haarene er stive og tjener muligvis 77 til Beskyttelse mod skadelige Dyr. Tillige er Stænglen især op- efter forsynet med Kirtelhaar. Hamp-Hanekro er nu almindelig saavel i Norge som i Dan- mark. Alm. Hanekro er en oprindelig Plante i Norden og findes ofte paa fugtige, løs-muldede Steder i Skove og Krat ; den er ogsaa fundet paa Island og Færøerne. Tav. 100. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Blomst, set forfra (*/i). Fig. 3. Delfrugt (Vi). 101. Brunelle, Brunella vulgaris L. N. BlaakoU. Isl. Blåkolla. Paa ret forskelligartede Voksepladser, tørveholdige og andre Enge, lave Marker, Skovtomter, i Haver og andetsteds er Bru- nelle hyppig i Danmark, Norge, Island og paa Færøerne. Den er fleraarig, og de bueformet opstigende, men iøvrigt ranke, 5 — 25 cm høje Blomsterskud ender med en akslignende Stand af violette Blomster (Figg. 1 og 2). Bægret er tolæbet; efter Afblomstrin- gen (Brunellen blomstrer i Juli — August) slutter de to Læber tæt sammen (Fig. 4), og Frugterne (Fig. 5) frigøres først ved Bægrets Bristning. Tav. 101. Fig. 1. Planten i naturlig Størrelse. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Frugtstand. Fig. 4. Bæger i Frugtstadie C/i). Fig. 5. Delfrugt (Vi). 102. Skjolddrager, Scutellaria galericulata L. N. Skjolddrager. Den artrige Slægt, hvortil Skjolddrager hører, er i Norden repræsenteret af 2 Arter, men kun den ene, her nævnte er hyp- pig; den vokser i Danmark og Norge (til 69 ^^ N. B.) paa Enge, i Grøfter og fugtige Skove og blomstrer i Juli — August. Fra an- dre Arter af Læbeblomstrede kendes Skjolddrager let, dels ved at de lyseblaa Blomster sidder fjærnt fra hverandre (Fig. 1), dels ved den ejendommelige Pukkel paa det tolæbede Bægers Overlæbe (Fig. 2), der efter Afblomstringen slutter tæt til Underlæben (Fig. 3); først ved Bægrets Bristning frigøres Delfrugterne. Skjolddrager er fleraarig og har Udløbere; de blomstrende Skud bliver 15—50 cm høje og er kun svagt haarede. Tav. 102. Fig. 1. Plantens øvre Del. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Bæger under Frugtmodningen ('/i). Fig. 4. Delfrugt (Vi). 78 103. Pyramide-Læbeløs, Ajuga pyramidalis L. N. Jonsokkoll. Ogsaa denne Plante hører til de mest ejendommelige og let- test kendelige af nordiske Læbeblomstrede. Den bliver 6—20 cm høj og er fleraarig; dens lodrette Rodstok udsender ofte foruden den blomstrende Hovedstængel tillige flere Sideskud, der ligeledes bærer Blomster; men den mangler Udløbere, hvilke derimod findes hos den nær beslægtede og i Danmark hyppige Krybende Læbeløs (Ajuga reptans L.). De nederste Blade er samlede i Roset. De violet anløbne Højblade sidder saa tæt, at den hele Blomsterstand ligner en firsidet Pyramide. De lyseblaa Blomster udmærker sig ved, at Overlæben er meget lille; deraf Navnet for Slægten Læbeløs. Den Beskyttelse, som Overlæben ellers giver Støvdragerne, faar de fra de ovenfor Blomsterne siddende Højblade. Pyramide-Læbeløs er almindelig i Skandinavien, hvor den vokser paa Bakker, tørre Marker og Skovenge og gaar op over Trægrænsen. I Danmark findes den hist og her i det nord- lige og vestlige Jylland, men ellers er den meget sjælden; her ligesom paa andre Punkter af det europæiske Lavland er den for- modentlig en Reliktplante, efterladt fra den koldere Periode kort efter Istiden. Delfrugterne af Læbeløs og mange andre Læbeblomstrede mangler et egentligt Spredningsmiddel. Dette synes erstattet af et lille Organ, der sidder ved deres Grund (Fig. 3), og som i sine Celler indeholder fed Olie; det genfindes hos andre Læbe- blomstrede, f. Eks. hos Barsvælg, hvor det optager Vs af Frug- ternes Længde (Tav. 94, Fig. 5), og hos flere Rubladede, f. Eks. Lungeurt (Tav. 85, Fig. 4). Det er paavist, at Myrer opsøger Delfrugterne af disse Planter, især af Læbeløs, og slæber dem hjem til deres Boliger, hvorved de tager særlig Vare paa det nævnte Organ, der muligvis tjener dem til Føde. Ved Myrernes Virksomhed bliver Frugterne saaledes spredte. Planter, for hvem Myrer paa en eller anden Vis er til Tjeneste, kaldes my re- elskende (myrmekofile) Planter eller Myreplanter, og den her nævnte Frøspredningsmaade kaldes Myrespredning. Tav. 103. Fig. 1. Planten i naturlig Størrelse. Fig. 2. Blomst, set fra højre Side (Vi). Fig. 3. Delfrugt (Vi). 79 SNERLEFAMILIEN, CONVOLVULACEÆ. 104. Ager- Snerle, Convolvulus arvensis L, N. Aker-vindel. Langs Veje, paa Græs- og Kornmarker og i Haver træffer man i Danmark almindeligt (i Norge sjældnere og kun i den syd- ligste Del) den smukt blomstrende Ager-Snerle, der ofte slynger sig opad andre Planters Stængler, f. Eks. Græsstraa, men paa vegetationsblottede Steder lægger sig henover Jordens Overflade. Ager-Snerle er saaledes en Slyngplante (se S. 48), ligesom en stor Mængde andre Arter af Snerlefamilien, men i Overensstemmelse med dens Voksepladsers Natur er den ikke saa udpræget en Lian som den følgende Art. Den er paa dyrket Jord et besværligt Ukrudt, der er meget vanskeligt at udrydde, hvor det først har faaet Indpas. Ager-Snerle er fler- aarig og har ej alene en vidt forgrenet Rodstok, men der dan- nes, ligesom hos Ager -Tidsel, Knopper paa de dybtgaaende og sejglivede Rødder (se Tekstfig. 7), og Brudstykker af Rodstok og Rødder er derfor tilstrækkelige til at befordre en rig vegetativ Formering. Dens Farlighed som Ukrudtsplante formindskes dog ved dens forholdsvis sene Udvik- ling, ved dens ikke store Frugt- barhed og ved den Omstændighed, at Kreaturerne gærne æder den baade i frisk og tørret Tilstand. Alle Snerler indeholder Mælkesaft. Ager-Snerlens Blade er pil- eller spyddannede. Fra deres Hjørner udspringer Blomsterne, der sidder enlige eller i faablom- strede Stande. Kronens Bygning er ejendommelig for Snerlefami- lien. Den er tragtformet og har en meget lidt indskaaret Rand; i Knoppen er den foldet saaledes paa langs, at kun 5 smalle Partier, der aftager i Bredde opefter og hjTppig er anderledes farvede og altid fastere byggede end den øvrige Del af Kronen, er synlige udvendig; de mellemliggende Partier er foldede ind- efter. Tillige er hele Kronen stærkt snoet i Knoppen (Fig. 1). Der findes 5, ikke lige lange Støvdragere (Fig. 1 — 3). Støvvejen Fig. 7. Brudstykke af Roden af Ager-Snerle. Fra Oversiden udgaar nye Skud. (Efter Irmisch). 80 har en enkelt Griffel med et togrenet Ar ; om Frugtknudens Grund findes en Honningring. Frugten er en Kapsel (Fig. 4) med 2 Rum og 2 Frø i hvert Rum. Frøet (Fig. 5) indeholder en slimet Frø- hvide og en stor, grøn Kim med foldede Kimblade, der er kløftede i Spidsen. Faa Fig. 5 ses Kimrodens Spids (forneden) liggende ud for et tyndvægget Parti af Frøskallen, der tjener som Gennem- gangsaabning. Spirehul, for Roden, naar Frøet spirer. Tav. 104. Fig. 1. Toppen af et ikke-blomstrende Skud og et Stykke af et Skud med Blomster. Fig. 2. Blomst af en Farvevarietet med en purpurrød Ring i Svælget. Fig. 3. Blomst i Længdesnit (7i). Fig. 4. Kapsel (Vs). Fig. 5. Frø i Længdesnit (Vi). 105. Gærde-Snerle, Convolvulus sepium L. N. Strand-vindel. Gærde-Snerle er en udpræget Lian, der vokser i Krat og Skove, helst i Udkanten, samt langs buskbevoksede Gærder, ofte ved Stranden. Den slynger sine Stængler, ligesom Vedvindel (Nr. 66), højt tilvejrs, indtil 3 m, men er ikke som denne træagtig; hvert Efteraar dør de lange Skud bort, men nye vokser det følgende Aar frem fra Plantens Rodstok, der baade har over- og underjordiske Udløbere; og de udmærker sig — ligesom hos alle Lianer — ved hurtig Vækst. De slynger sig tillige i en bestemt Retning, nem- lig til Venstre, hvilket vil sige, at man stedse har venstre Haand ind mod Aksen, hvorom Drejningen sker, saafremt man tænker sig at bevæge sig opad Stænglen fra Plantens Grund til dens Top. Om Skuddenes Vækst i Spidsen se forøvrigt Nr. 66. Bladene har den for mange Lianer ejendommelige Form: de er spyddannede, brede, med hjærtedannet Grund og har lange Stilke. De er tillige stillede paa mærkelig Maade, idet de vender Spidsen nedefter, og Bladpladen altsaa holdes lodret; denne Stilling synes at afhænge af de særegne Belysningsforhold, hvorunder Lianer lever. Gærde- Snerlens Blomster er ved Grunden omgivne af to temmelig store Højblade (Fig. 2); deres Krone bliver 4—5 cm lang og er hvid, sjældent rosenrød. Den vokser i Norge langs Strandkanter til Søndmøre og er ret hyppig i de fleste Egne af Danmark (undtagen Nordjylland og Vestjylland). Ofte dyrkes den til Pryd i Haver, hvor den kan brede sig stærkt. Efter Frøets Spiring udvikles der Grene i Kimbladenes Hjørner ; disse Grene borer sig ned i Jorden, hvor de overvintrer, medens den øvrige Del af Planten dør bort. Tav. 105. Fig. 1. Grene med en Blomst, set ovenfra. Fig. 2. Blomst med Højblade. Fig. .3. Frugt. 81 106. Humle-Silke, Ciiscuta eiiropæa L N. Nesle-sniketraad. Arterne af Slægten Silke (Ciiscuta) mangler næsten ganske Bladgrønt og er følgelig ikke grønne, men gærne rødlige eller gullige. De kan derfor i Modsætning til de bladgrønt-holdige Planter ikke drage (uorganisk) Næring fra Luften under Sollysets Medvirken, og da de tillige mangler Rødder, kan de heller ikke optage Vand og (uorganiske) Næringsstoffer fra Jorden. De maa derfor leve paa anden Maade, nemlig som Snylteplanter (Para- siter), d. V. s. de tager deres Næring fra andre Planter, med hvilke de maa være i meget nær Forbindelse. Naar Frøet af Silke spirer, danner der sig vel en Rod, men den tjener kun som Beholder for Vand, ikke som ellers til Op- tagelse af Vand og Næring, og dør snart bort uden at grene sig. Den lille Kimplante mangler Kimblade, den bestaar kun af en et Par cm lang og ganske tynd Stængel, der straks søger at naa en Næringsplante, Værtplante, ved den for Slyngplanters Stængelspids ejendommelige kredsende Voksemaade ; kommer Berøringen ikke i Stand, maa Kimplanten dø. Lykkes det derimod den nye Silke- Plante at naa en Værtplante, snor den sig om denne i tætte Vin- dinger; paa Indersiden af disse dannes der saakaldte Sugevorter, som trænger ind i Værtplantens Væv; her opløser de sig i et Antal Celler, Sugetraade, der optager Næring fra Værtplantens Celler. De tætte Vindinger veksler med lange og strakte, der mangler Sugevorter; ved Hjælp af disse Vindinger hæver Planten sig op til højere Dele af Værtplanten eller faar fat i andre Indi- vider. Silke-Arterne slynger sig, ligesom Snerlen, til Venstre. I Overensstemmelse med den ejendommelige Levevis mangler Silken egentlige Blade. Blomsterne sidder tæt sammen i „Hoveder" ; de er smaa, regelmæssige og tvekønnede (Fig. 2), og minder i deres Bygning en Del om Snerle-Arternes, hvorfor man betragter Silke- Slægten som hørende til Snerlefamilien, men omdannet efter sin særegne Levevis. Der er 4 eller 5 Bæger-, Kron- og Støvblade, derimod er Støvvejen 2-tallig (Fig. 3). Frugten er nærmest en Buddike (Fig. 4), d. v. s. en Kapsel, hvis øverste Del løsnes ligesom et Laag (se Nr. 110). Humle-Silke snylter paa Humle, Nælde, Snerre, Bynke o. a. Planter paa Gærder og i Krat; den er temmelig almindelig i Danmark og forekommer ogsaa i det sydlige (især sydøstlige) Norge. En anden Art, Hør-S. (C. e])ilinmn Weihe), snylter paa Hør, og en tredje, Lyng-S. (C. epithymum L.), paa Lyng og Timian; en Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Udg. 6 82 Slægtning af denne, Kløver-S. (C. TrifoUi Bab.), optræder især paa Kløver og kan være et besværligt og farligt Ukrudt paa Græs- marker. Tav. 106. Fig. 1. Humle-Silke paa Humle. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Støvvej (meget forstørr.). Fig. 4. Frugt med Bæger (*/i). Fig. 5. Frø ('"/i). FJÆLDFLOKFAMILIEN, POLEMONIACEÆ. 107. Jakobsstige, Polemonium coeruleum L. N. Fjeldflok. Fjældflokfamilien repræsenteres i Norden kun af en enkelt Slægt og meget faa Arter, blandt hvilke den Plante, der har givet Familien Navn (Polemonium coeruleum) er temmelig hyppig i store Dele af Norge og i det nordlige Sverige, men kun funden ganske enkelte Steder vildtvoksende i Danmark, hvor den rimeligvis er en Relikt. Jakobsstige er en fieraarig Urt, 30 — 60 cm høj, med fjersnitdelte Blade og store, blaa eller sjældnere hvide Blomster. Den 3-tallige Støvvej og den 3-rummede Frugt (Fig. 3) er vigtige Skelnemærker fra de nærmest staaende Familier. Den vokser i Norge i Krat og paa Enge og gaar højt til Fjælds. Den blom- strer i Højsommeren. Ofte dyrkes den paa Grund af sin Skønhed som Prydplante i Haver, ligesom forskjellige Arter af den til samme Familie hørende Slægt, Phlox (fra Nord-Amerika). Den blomstrer ved Midsommertid. Tav. 107. Fig. 1. Plantens Top. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Frugt med 3 Flige af Bægeret og den treklappede Kapsel aabnet (Vi). NATSKYGGEFAMILIEN, 80LANAGEÆ. 108. Sort Natskygge, Solanum nigrum L. N. Sort søtvider. Det væsentligste fælles Kendemærke for Natskyggefamilien findes i Blomsternes Bygning ; de er undersædige, som oftest regel- mæssige og 5-tallige i alle Kredse undtagen Støvvejen, der bestaar af 2 i Forhold til Midtlinjen i Blomsten skævt stillede Frugtblade, løvrigt er Medlemmerne af denne særlig i varme Egne af Jord- kloden udbredte Familie meget forskellige indbyrdes. Mange inde- holder giftige Stoffer : Tobaksplanten (Nicotiana), Galnebær (Atropa Belladonna L.), Bulmeurt (No. 110) o. fl. ; andre er vigtige Nytte- planter: Kartoffelplanten {Solanum tuberosum L.), Tomatplanten 83 (Lycopersicum esculentum) og Capsicum- Arter (Spansk Peber, Pa- prika) ; atter andre finder udstrakt Anvendelse som Prydplanter. Slægten Natskygge er let kendelig paa de ejendommelige Støvdragere, som staar tæt sammen midt i Blomsten, og hvis lange Knapper aabner sig ved Porer i Spidsen (Fig. 2 og 4). Frugten er et Bær med 2 Rum (Fig. 3) og talrige Frø midt paa Skille- væggen, der her er opsvulmet og kaldes Frø stol. Sort Natskygge er enaarig og bliver 5 — 50 cm høj. Den har hvide Blomster, der først fremkommer i Eftersommeren og Efteraaret, og sorte, giftige Bær. Paa dyrkede Steder er den almindelig i Danmark (bl. a. som Haveukrudt), derimod mindre almindelig i Norge, hvor den kun træffes Syd paa og i de lavere Egne af Landet. Tav. 108. Fig. 1. Plantens øvre Del med Blomster og modne Bær. Fig. 2. Blomst i Længdesnit (Vi). Fig. 3. Umodent Bær i Tværsnit (Vi). Fig. 4. Stør- drager med aabnede Porer C/i). 109. Bittersød Natskygge, Solarium dulcamara L. N. Slyngende søtvider. Ved flere iøjnefaldende Træk er denne Art let at skelne fra den foregaaende. Bittersød Natskygge har en ved Grunden træ- agtig, over meterlang Stængel; dens Grene slynger sig i lange Vindinger omkring smaa Træers eller Buskes Grene. Den vokser mest i fugtige Kratskove, ofte i Nærheden af Stranden, og overvintrer og udbreder sig ved underjordiske Udløbere. De smukke violette Blomster og de højrøde Bær betinger Plantens Evne til at bringe Liv og Skønhed, hvor den vokser, baade medens den blomstrer (Juli — August) og naar den bærer Frugt. I Danmark er den al- mindelig. I Norge findes den især paa Østlandet og gaar mod Nord til den sydlige Del af Nordlands Amt. Den har giftige Egenskaber og var tidligere Lægeplante. Artsnavnet hidrører fra den bittersøde Smag af de unge Skud. Tav. 109. Gren med Blomster. Forneden Frugtstand. 110. Bulmeurt, Hyoscyamus niger L. N. Villrot, Bulmeurt. Allerede ved sit lidet tiltalende Ydre virker den for sin Giftighed berygtede Bulmeurt frastødende. Den 30—60 cm høje og grenede Plante er overalt klæbrig eller ligesom fedtet at føle paa, og den udsender en ubehagelig, svagt bedøvende Lugt. Dens skid- dengule Blomster med violet Svælg og Aarenet er lidt uregelmæs- sige — i Modsætning til Blomsterne hos de øvrige Slægter af 6* 84 Natskyggefamilien. Frugten er en Buddike (Fig, 3), egentlig en Kapsel, som aabner sig ved et Laag; dette er betydelig fastere bygget end den øvrige Del af Frugten, som er tæt omgivet af det beskyttende og blivende Bæger (Fig. 2). Bulmeurt er ikke sjæl- den paa beboede Steder i Danmark og det sydlige Norge, mod Nord til Trondhjemsfjorden, men er næppe oprindelig. Den er i Almindelighed toaarig (en mindre Form med renere gule Kroner er enaarig); og den blomstrer i Højsommeren. Alle Dele af Bulmeurten, men særlig Frøene, indeholder et paa Menneskets Nervesystem kraftig virkende (narkotisk) Giftstof, Hyoskyamin. Saa vel Bladene som Frøene anvendes til Fremstil- ling af smertestillende Lægemidler, og Bulmeurt er rimeligvis kommet til Norden som Lægeplante, men har siden holdt sig som Ukrudt. Tav. 110. Fig. 1. Gren med Blomst og unge Frugter. Fig. 2. Bæger, gennemskaaret paa langs, omgivende den unge Frugt. Fig. 3. Moden Frugt med affaldende Laag. MÅ8KEBL0MSTREDE. 8CR0PHULARIACEÆ. 111. Filtbladet Kongelys, Verhascum thapsus L. N. Filtbladet kongslys. Den store og ogsaa i Norden ret rigeligt repræsenterede Familie, Maskeblomstrede, lader sig ikke altid let adskille fra Nat- skyggefamilien; thi Blomsten er i nogle Tilfælde omtrent ens bygget hos dem begge. Men medens den hos næsten alle Slægter af Natskyggefamilien (undtagen Bulmeurt) er regelmæssig, er den hos de allerfleste Maskeblomstrede uregelmæssig; dog kun i ringe Grad hos Kongelys. Endvidere niangler gærne den ene af de 5 Støvdragere, vi finder hos Natskyggefamilien, og af de 4 tilbage- blivende er de 2 som oftest længere end de 2 andre : Støvdragerne er 2-mægtige, som hos Læbeblomstrede (se S. 68). Frugtbladene staar ikke skævt (se Tav. 112, Fig. 6), som hos Natskyggefamilien, og Frugten er en Kapsel med 2 Rum og en tyk Frøstol (se S. 83). Slægten Kongelys staar Natskyggefamilien nærmest ved den næsten regelmæssige Krone og ved at have 5 Støvdragere, der dog ikke er ens udviklede (Figg. 3 og 4). Den her afbildede Art er en meget anselig, toaarig Urt, der i Almindelighed bliver over 1 m høj og kan naa 2 m. Som hos alle egentlig toaarige Planter (S. 2) findes i første Aar kun en Roset af Blade (Fig. 2), og, som hos mange, overvintrer disse friske til det følgende Aar, 85 da den ranke Stængel skyder frem af Rosettens Midte. Hele Planten er beklædt med en tæt, hvidgraa Filt, der kendetegner den som en udpræget Tørhedsplante (se S. 21); i Overensstem- melse dermed vokser den paa solaabne Steder med tør Bund. Filten bestaar af luftfyldte (derfor hvide) og grenede Haar, der er stærkt indfiltrede i hverandre; deres Bygning ses tydelig med en almindelig Lupe. Den rigelige Haarklædning beskytter ogsaa Bladene fra at ædes af Kreaturer. Kongelys blomstrer i Juli — August. Blomsterne er førsthunnede (proterogyne), hvorved forstaas, at Støvvejen, særlig dens Ar, er fuldt udviklet og mod- tagelig for Støv, inden Støvknapperne i samme Blomst endnu har aabnet sig. Om Modsætningen: førsthannede Blomster, se S. 6. Kongelys er ikke sjælden i de sydlige, lavere Egne af Norge (til 64^* N. B.) og i Danmark. Et Afkog af de tørrede Blomster bruges i Medicinen. Tav. 111. Fig. 1. Blomsterstandens Top. Fig. 2. Et af de nederste Blade. Fig. 3. Blomst (Vi). Fig. 4. En lang og en kort Støvdrager (Vi). 112. Knoldet Brunrod, Scrophularia nodosa L. N. Brunrot. Knoldet Brunrod har sit Navn af den stærkt fortykkede, knoldformede Jordstængel (Fig. 2), som aarligt udvikler oprette blomstrende Stængler og nye knoldformede Skud. De overjordiske Skud er omtr. 1 m høje, stive og skarpt firkantede ; Bladene er modsatte og dobbelt savtakkede i Randen (Fig. 3). Blomsterne, der sidder i Kvaste, er betydelig mere uregelmæssige end hos Kongelys ; Kronen er krukkeformet og ret uanselig. Paa Længde- snit af Blomsten (Fig. 4 og 5) ses til højre den femte golde Støv- drager (et saakaldt Staminodium), som helt er forsvunden hos de fleste andre Maskeblomstrede (se S. 84). De samme Figurer viser, at Blomsterne er stærkt førsthunnede (se ovenfor) ; i Fig. 4 (Hunstadiet) strækker Griffel og Ar sig frem over Kanten af Kro- nen; i Fig. 5 (Hanstadiet) er de visnede, medens de før sammen- rullede Støvdragere nu er naaede op over Kronens Rand. Be- støvningen sker især ved Hjælp af Gedehamse og andre Hvepse. Knoldet Brunrod vokser ved Gærder og i Randen af Skove og Krat. Den er ret almindelig i Danmark og Norge og blomstrer i Juni — August. Tav. 112. Fig. 1. Plantens Top. Fig. 2. Knold med Rødder og Grunden af 2 Skud. Fig. 3. Stykke af Stænglen med Blade. Fig. 4. Blomst i Hunstadiet (r'i). Fig. 5. Blomst i Hanstadiet (Vi). Fig. 6. Frugt i Tværsnit (Vi). 86 113. Gul Torskemund, Linaria vidgaris Mill. N. Lin-torskemund. Stribet Torskemund, Linaria repens Mill. Slægten Torskemund omfatter talrige Arter, der alle er let kendelige ved den yderst ejendommelige Form af Kronen. Den er 2-læbet, og paa Underlæbens Overside findes en Pukkel, der slutter fast til Overlæben, hvorved Befrugtningsbladene beskyttes mod Regn. Man kalder en saadan Krone maskeret; den findes hos ikke faa Maskeblomstrede, f. Eks. hos Løvemund (Antirrhi- num), der dyrkes meget i Haver som Prydplante. Familiens Navn stammer fra dette Forhold i Blomstens Bygning. Endvidere er Underlæben hos Torskemund (ikke hos Løvemund) nedadtil trukket ud i en lang Spore, i hvis Bund Honningen, der dannes ved Frugtknudens Grund, samles op. Da der baade kræves en vis Anvendelse af Kraft for at aabne Blomsten, og da Honningen ligger saa dybt, maa Bestøverne være enten Bier eller Humler, som baade er kraftige Dyr og har lang Snabel. Den orange- farvede Pukkel er Ledemærke. Kapslen aabner sig ved store Huller, et for hvert Rum. Gul Torskemund er en fleraarig Plante, der vokser selskabe- ligt, da der, ligesom hos Ager-Snerle, dannes Skud paa dens Rød- der. Den bliver 15—60 cm høj og blomstrer i Juli — September. Paa tørre Marker, hvor den kan blive et slemt Ukrudt, ved Gær- der o. lign. Steder er den hyppig baade i Danmark og Norge til op i Nordland. Stribet Torskemund er forvildet i Norge og Danmark paa Ruderatpladser o. lign. Steder (men sjælden) ; dens Kroner er lilla og stribede (Fig. 4). Tav. 113. A. Gul Torskemund. Fig. 1. Plantens Top. Fig. 2. Blomst (Vi). — B. Stribet Torskemund. Fig. 3. Plantens Top. Fig. 4. Blomst (Vi). 114. A. Læge-Ærepris, Veronica officinalis L. N. Læge-flismeurt. Isl. Hårdepia. B. Katteøjne, Veronica Chamaedrys L. N. Tveskjegget flismeurt el. Veronika. Af Slægten Ærepris findes i Norden et temmelig stort An- tal Arter, mest smaa Urter med blaa Blomster af særegen Byg- ning. Kronen har 4 Flige; den øverste af disse er Overlæben, 87 der — ligesom hos Mynte (S. 69) — er udelt (egentlig dannet af to Flige) ; de 3 nederste er Underlæbens Flige (Fig. 4). Ogsaa Bægeret er 4-fliget (Fig. 5). Kun 2 Støvdragere findes. Begge de paa Tav. 114 afbildede Arter er fleraarige og har, ligesom Linnæa, overjordiske Vandringsskud (Fig. 3). Katteøjne, som ogsaa kaldes TveskæggetÆrepris, har himmelblaa Blomster, Læge-Ærepris blegt rødviolette. Begge Arter blomstrer i Juni — Juli, men den enkelte Blomsts Blomstring varer kun kort; dog vedbliver Læge-Ærepris længe at udvikle nye Blomsterstande. Støv- dragere og Støvvej udvikler sig samtidigt i Blomsten (man siger, at Blomsten er homogam). Dog sker der som Regel ingen Selv- bestøvning, idet Griflen er fjærnet fra de to Støvdragere. Naar et Insekt besøger Blomsten, berører det først Arret med sin Bug og afsætter muligt medbragt Støv, medens det modtager nyt Støv, naar det, for bedre at holde sig fast, griber om Grunden af Støv- dragerne og fører dem ind under sig. Medens Stænglen af Læge- Ærepris er alsidig behaaret, er den hos Tveskægget Ærepris besat med to Rækker udstaaende Haar. Den bliver 10 — 30 cm høj og vokser almindeligt i Danmark og Norge paa høje Enge, ved Gær- der, i Skove og Krat. Læge-Ærepris er lidt lavere ; den er lige- ledes hyppig i begge Lande, men vokser paa lidt tørrere Bund; den findes ogsaa i Island og paa Færøerne. Begge Arters Blade skal kunne anvendes som Surrogat for Téblade; de har dog en bitter og sammensnerpende Smag. Tidligere blev Læge-Æ. benyttet som Lægeplante. Tav, 114. A. Læge-Ærepris. Fig. 1. Plantens Top. Fig. 2. Blomst (Vi)- B. Katteøjne. Fig. 3. Planten i naturlig Størrelse. Fig. 4. Blomst (Vi). Fig. 5. Bæger og Kapsel (Vi). 115. Tykbladet Ærepris, Veronica beccabunga L. N. Bække-flismeurt. Ved Randen af Bækløb, i Grøfter og ved Kildevæld træffer man almindeligt i Danmark og det sydlige Norge (sjælden paa Færøerne) en frisk grøn Plante, der danner ret store og tætte Bevoksninger (Maatter) : Tykbladet Ærepris. Hele Planten er glat og blank, og Bladene kødede, hvorfor den ogsaa enkelte Steder skal være anvendt som Gemyse. Den holder sig grøn hele Vin- teren. De himmelblaa, sjældnere blegrøde Blomster er førsthunnede (Hunstadie i Fig. 2); de fremkommer i Juli — August. Tav. 115. Fig. 1. Nedliggende og oprette Dele af Planten med Rødder. Fig. 2. Blomst (Vi) Fig. 3. Bæger og Frugt (Vi). 116, Fjæld-Ærepris, Veronica fruticans Crtz. N. Fjeld-flismeurt. Isl. Steindepla. I Modsætning til de foregaaende Arter er Fjæld-Ærepris en lille Busk, og dens Blomster sidder i en endestillet Klase, medens de hos hine er ordnede i Klaser i Bladhjørnerne. Det er [en ægte Fjældplante, der ved Stænglens Haardhed, de smaa, læderagtige og haarede Blade (Fig. 2) samt forholdsvis store og stærkt farvede Blomster bærer Fjældplanternes almindelige Præg. Den vokser i Fjældegnene hist og her i Norge, Island og Grøn- land og træffes især ovenfor Skovgrænsen, men undertiden ogsaa nedenfor denne. Den blomstrer i Juni. Tav. 116. Fig. 1. Planten i naturlig Størrelse. Pig. 2. Blad (Vi). Fig. .S. Blomst (^/i). Pig. 4. Aabnet Kapsel med det blivende Bæger ('Vi). 117. Vedbendbladet Ærepris, Veronica hederifolia L. Som Type paa en af de enaarige Arter af Slægten Ærepris er paa Tavle 117 afbildet Vedbendbladet Ærepris, en lille lav Plante med nedliggende og i Spidsen opstigende Grene. Bladene er spredte og haandnervede, hjærte- eller nyredannede; i deres Hjørner finder man enligt siddende, meget smaa Blomster med blegt lilla Krone (Fig. 2). De skjoldformede Frø (Fig. 4) er temmelig store, og der findes kun højst 4 i en Kapsel. Vedbendbladet Ære- pris vokser paa dyrkede Marker, som Ukrudt i Haver og paa løs Skovjord. Den er almindelig i Danmark, men meget sjælden i Norge (det sydlige). Den blomstrer meget tidligt (Marts — Maj). Tav. 117. Fig. 1. Et mindre Individ i naturlig Størrelse. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Frugt (^/i). Fig. 4. Frø, set fra Kanten og fra den konkave In- derside (*/i). 118. Øjentrøst, Euphrasia. A. E. Roslcoviana Hayne. B. E. curta Fr. N. øjentrøst. Isl. Augnfré. Slægten Øjentrøst hører sammen med de nærmest følgende Planter (Nr. 119—124) til en særlig Afdeling af de Maskeblom- strede, som man kalder Rhinantheæ. De udmærker sig alle ved at være Snyltere paa andre Planter, idet der paa deres Rød- der dannes smaa Sugevorter (se 118 A.), hvormed de henter Næring i andre Planters underjordiske Dele; da de tillige er grønne Planter, kan de ogsaa skaffe sig Næring ad den sæd- 89 vanlige Vej ved Optagelse af Kulsyre fra Luften og andre Næ- ringsstoffer fra Jorden. Saadanne Planter kaldes ofte Halv snyl- tere. Imidlertid har man i alt Fald for nogles Vedkommende godtgjort ved Forsøg, at de kun, naar de snylter paa andre Plan- ter, bliver vel udviklede og sætter Blomster og Frugt. Rhinanthéerne udmærker sig endvidere ved en typisk læbe- dannet Krone (bestaaende af en 2-delt Overlæbe og en 3-delt Under- læbe), et 4-delt Bæger og en ofte sammentrykt Kapsel. Det er Urter, som især træffes paa græsrige Steder, hvor der er rigelig Adgang til at suge Næring fra andre Planter. — Slægten Øjen- trøst, der er almindelig i hele Norden, paa Færøerne og i Island og ogsaa forekommer i Grønland, har ved Undersøgelser i de senere Aar vist sig at bestaa af mange nærstaaende Former eller Smaaarter (alene i Norden 10 — 15); de afviger fra hinanden ved Kronens Størrelse, Stænglens Forgrening og Behaaringen. Som Eksempler kan henvises til de paa Tav. 118 afbildede; Hovedfiguren A er en storblomstret, rigt forgrenet og kirtelhaaret Art, som i Norden hidtil kun er kendt fra faa Steder i de sydlige Egne af Norge og Sverige og i Danmark et Par Steder paa Øerne ; B er en almindeligt udbredt, ret smaablomstret Art (Kronen er 5 mm lang, medens den hos den anden er 10 — 12 mm), som gan- ske vist ogsaa er rigt forgrenet, men ikke kirtelhaaret, derimod graalodden af korte Haar. Andre Arter er næsten ugrenede, og de blomstrer i Juni Maaned, medens de rigt forgrenede blomstrer i Juli — August. Her er nemlig lignende Forhold som dem, der er omtalt under Bredbægret Ensian (S. 56 — 57) : i Lavlandet baade tidlig- blomstrende og senblomstrende Former (saakaldt Sæsondimor- fisme eller Sæsondifylisme), i Fjældene kun højsommerblom- strende. Derimod træffes Adskillelsen i en- og toaarige Former ikke her, idet alle Arter er enaarige. løvrigt har Arterne tilfælles, at Støvknapperne er haarede og aabner sig ved en Aabning i den ene Ende (Fig. 3) ; Kronen er ret aaben og af en lilla Farve med lysere, ofte gullig Under- læbe ; Bladene er modsatte og siddende, savtakkede og med stærkt fremtrædende Nerver. Blomsterne sidder op ad Stænglerne paa meget korte Stilke og støttede af løvbladagtige Højblade. Plan- terne varierer i Højde fra nogle faa til c. 40 cm; de træffes paa høje Enge, græsklædte Lier og lignende Steder, samt paa Heder. Tav. 118. A. Euphrasia Rostkoviana Hayne. Fig. 1. Eksemplar i naturlig Størrelse. B. E. curta Fr. Fig. 2. Blomst ("/i). Fig. 3. Støvknap CVi). Fig. 4. Det blivende Bæger med den aabnede Kapsel; man ser de hvidlige stribede Frø (Vi). 90 119. Mark-Rødtop, Odontifes rubra Gilib. N. Rødtop. Slægten Rødtop er nær beslægtet med Øjentrøst, men afviger ved sine glatte Støvknapper (Fig. 3) og ensidig vendte Blomster, hvis smudsigrøde Kroners Overlæbe er lige saa lang som Under- læben. Den vokser paa Agre og Enge (en nærstaaende Art paa Strandenge) og bliver 15 — 40 cm høj. Den findes i hele Dan- mark og desuden i det sydlige Norge, og blomstrer dels i Juni — Juli, dels i Juli — August (Sæsondimorfisme) ; Strand- Arten i Juni — Juli. Arterne er enaarige. Tav. 119. Fiyr. 1. Hele Planten i naturlig Størrelse. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Støvknap ('"/i). Fig. 4. Det blivende Bæger med den aabnede Kapsel (Vi). Fig. 5. Frø r/l). 120. Sorttop, Bartschia alpina L. N. Svarttop. Isl. Smjorgras, Lokasj6dsbr6dir. En udpræget Fjældvækst, som findes i hele Norge, Island og Grønland, men mangler i Danmark (paa Færøerne meget sjæl- den). Den vokser paa mere eller mindre fugtige Steder, Enge, Lier og Heder, og er i Modsætning til de foregaaende to Slægter en fleraarig Plante med en krybende Rodstok ; fra denne udgaar oprette, oftest ugrenede Skud med modsatte, siddende, bredt-æg- dannede, savtakkede Blade og med Blomster i de øvre Bladhjørner ; disse øvre Blade og Bægeret er mørkviolet anløbne, og Kronen er ligeledes mørkviolet, saa hele Planten gjør et dystert Indtryk. Kronens Bygning afviger ikke meget fra de tidligere omtalte; dog er Overlæben mere udviklet end Underlæben, hvorved den ligner den nedenfor omtalte Skjaller (Nr. 122). Hele Planten er haaret og i den øvre Del kirtelhaaret. Den har den Ejendommelighed, at den meget let bliver sort ved Tørring, hvad forøvrigt alle Rhinanthéer har Tilbøjelighed til. Den blomstrer i Højsommeren og er da 10—30 cm høj. Den snylter paa Rødderne af Dværg- buske. Tav. 120. Fig. 1. Overjordisk Skud i Blomstring. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Bæger og aabnet Kapsel (^/i). Fig. 4. Fro (forstørret), visende bølge- formede Vinge-Kamme, som letter Spredningen ved Vindens Hjælp. 121. Blaatoppet Kohvede, Melampyrum nemorosum L. Slægten Kohvede (N. Marimjelde, Isl. Krossjurt) ud- mærker sig ved sin ejendommelige Kronform (sammentrykt Over- 91 læbe og puklet Underlæbe samt tragtformet Rør) og sine store Frø, der ligner Hvedekorn (Figg. 5 og 8). Der findes flere Arter i Norden; den prægtigste er den paa Tav. 121 afbildede Blaatoppet Ko hvede, der er temmelig hyp- pig paa Sjælland, sjælden i det øvrige Danmark og mangler i Norge, medens den er ret almindelig i det midterste og østlige Sverige, hvor den har mange Navne, især hentydende til de svenske Nationalfarver. Den har nemlig stærkt blaaviolette Høj- blade og store, gule Kroner, der danner en virkningsfuld Kon- trast til hinanden. Blomsterne er hos denne Art ensidigt vendte. De modsatte Blade er æg-lancetdannede og højere oppe, hvor der sidder Blomster i Hjørnerne, er de ved Grunden forsynede med nogle faa Tænder ; de tiltager i Bredde opad og samtidig for- øges Tændernes Antal, og Farven gaar fra grønt over til blaaviolet. Blaatoppet Kohvede vokser paa aabne, frodige Steder i Skove, og er en meget selskabelig Plante, der ofte er eneherskende over mindre Partier ; den bliver 20—60 cm høj og blomstrer i Juni —Juli. En anden, mere almindelig Art, som findes i hele Norge og Danmark, Almindelig Kohvede (M. pratense L.), har mere uanselige, bleggule Blomster (Fig. 6), der sidder i Bladhjørnerne med lang Afstand imellem sig. Den findes paa lignende Steder og bliver 10 — 40 cm høj. I Fjældene naar den op i Birkeregionen. Arterne af Slægten Kohvede er alle enaarige Eng- og Skov- planter; de regnes for at høre til Myreplanterne (se S. 78), idet deres Frø føres bort af Myrerne, hvorved Plantens Spred- ning lettes; dette synes at staa i Forbindelse med, at Frøene ligner Myrepupper aldeles. En saadan Lighed i Form og Ud- seende af to vidt forskellige Ting, hvor saa at sige den ene Ting efterligner den anden og derved narrer, kaldes Mi mi er y og træffes mangfoldige Steder i Dyre- og Planteriget. Tav. 121. Blaatoppet Kohvede. Fig. 1. Plantens nedre Del med Rødder og afskaarne Grene. Fig. 2. Plantens Top. Fig. 3. Blomst (Vi). Fig. 4. Moden og aabnet Kapsel (VO. Fig. 5. Frø (Vi). — Almindelig Kohvede. Fig. 6. Blomst (Vi). Fig. 7. Kapsel (Vi). Fig. 8. Frø (VO- 122. Skjaller, Alectorolophus^). A. Liden Skjaller, A. crista galli L. B. Stor Skjaller, A. major (Ehrh.) Rchb. N. Engekall, pengegræs. Isl. Lokasjodur, Peningagras. De to Arter Skjaller ligner hinanden meget; det er oprette enaarige Eng-Urter med lancetdannede, savtakkede og modsatte ') Slægten kaldes paa Latin ogsaa Rhinanthus. 92 Blade og kortstilkede Blomster i Spidsen af Stænglerne, støttede af triangulære Højblade. Bægeret er sammentrykt og hjærteformet, noget opblæst; Kronen er gul og ligeledes sammentrykt, med et langt Kronrør og en hvælvet Overlæbe, der har en større eller mindre, oftest blaaviolet Tand paa hver Side. Liden Skjaller har kun en lille Tand, der enten er blaa- violet eller bleggul, paa Overlæben, og Griflen bliver altid inde- sluttet i denne, medens Stor Skjaller har større, næsten altid blaaviolet Tand, og Griflen rager ved Blomstringens Slutning ud af Overlæben (Fig. 4). Endvidere kendes Liden Skjaller i Al- mindelighed paa den rødbrune Tone paa Højblade og Bæger, medens Stor Skjaller har bleggrønne eller gulgrønne Højblade og Bægere. Begge Arter, der bliver 15 — 50 cm høje, findes almindeligt paa Enge i Danmark ; Liden Skjaller (eller nærstaaende Former) tillige overalt i Norge og paa Færøerne og Island, samt i nogle Egne af Vest-Grønland ; Stor Skjaller forekommer i Norge kun i den sydlige Del af Landet og mangler paa Færøerne, Island og Grønland. De blomstrer i Juni Maaned (men ogsaa her træffes Sæson- dimorfisme, om end sjældnere i Norden). Efter Blomstringen og til Frugtmodningen bliver Planten staaende og tørrer ind, idet Bladene falder af. Naar Frøene er modne, bestaar Planten saa- ledes af en opret, tør Stængel med en Mængde raslende Kapsler, indesluttede i det tørre, hindeagtige, noget opblæste Bæger, dér har givet Anledning til Navne som Pengegræs (Norsk), Rassel, Skratte (Dansk) o. fl. Frøene i den sammentrykte Kapsel er flade og vingede, og derfor egnede til at spredes ved Vindens Hjælp ; nu forstaar man den Fordel, Planten har af den oprette, vedblivende Stængel, idet Vinden lettere kan faa fat i Kapslerne og ryste dem, end hvis de laa paa Jorden. En sjældnere Art, Rug-Skjaller (A. apter us (Fr.) Ostf.), der findes som Ukrudt i Kornet i sandede Egne, især i Jylland, har uvingede Frø. Den spredes vist hovedsagelig ved Menneskets Hjælp (daarligt renset Udsæd). Tav. 122. A. Liden Skjaller. Fig. 1. Toppen. Fig. 2. Blomst (^i). — B. Stor Skjaller. Fig. 3. Toppen. Fig. 4. Blomst (Vi). Fig. 5. Moden Kapsel med det halve af Bægeret fjærnet (^fs.). 123. Mose-Troldurt, Pedicularis silvatica L. N. Skog-myrkleg. Mose-Troldurt og dens nære Slægtning, Eng-Troldurt (N. Myrkleg, P. palustris L., Fig. 2) er toaarige Planter. Det 93 første Aar dannes en Roset af fjersnitdelte Blade med indskaarne Afsnit; disse Blade dør om Vinteren, efterladende en Knop, der er omgivet af Knopskæl, hvad der er sjældent hos urteagtige Planter, og af denne udvikles næste Aar det blomstrende Skud (Knop- skællene ses paa Fig. 1). Mo se-Troldurten har oftest flere op- stigende Stængler med spredte Blade, i hvis Hjørner Blomsterne sidder. Bægeret er krukkeformet og noget oppustet, og ud af det rager den rosenrøde Krone med sin sammentrykte, skæve Overlæbe og sin skraatstillede udbredte Underlæbe. Blomsten er saaledes ikke ensymmetrisk (se S. 67), men helt usymmetrisk, idet den ikke kan deles i to ensdannede Dele. Insekter, der besøger Blom- sterne, bliver nødte til at sidde skraat paa Underlæben, men netop derved bliver det muligt for dem at faa Hovedet ind i den Spalte, hvormed Overlæben aabner sig paa den ene Side. (Dette For- hold illustreres bedre af Fig. 2 og 3 paa Tavle 124). Mose-Troldurt, der findes i Danmark og i Norge langs Kysten til 63" N. B., vokser i Hedemoser og fugtige Skov-Enge; den bliver 10 — 20 cm høj og blomstrer i Juni — Juli. Eng-Troldurt bliver højere (25—40 cm) og har en enkelt, opret, rigt grenet Stængel. Den findes i hele Danmark og Norge samt paa Færøerne og foretrækker endnu fugtigere Bund, sumpede Enge og Kær. Den adskilles fra Mose-Troldurten ved, at Over- læben er kortere (Fig. 2). Tav. 123. Fig. 1. Mose-Troldurt i naturlig Størrelse. — Eng-Trold- urt. Fig. 2. Blomst C'/s). Fig. 3. Kapsel (Vi). 124. Fjæld-Troldurt, Pedicularis lapponica L. N. Fjeld-myrkleg. Isl. Trollastakkur, Lusajurt. Fjæld-Troldurt er ligesom flere andre fjældbeboende Arter af Troldurt fleraarig , medens de to foregaaende Arter er toaarige. Fjæld-Troldurten har underjordiske Udløbere og overjordiske Skud, dels oprette, 10—20 cm høje Blomsterskud, dels korte Skud, der ender med en faabladet Roset, og som næste Aar udvikles til Blomster- skud; disse har ligesom hos de toaarige Arter Knopskæl (se Fig. 1) ved deres Grund. Blomsterne sidder i korte oprette Klaser. Kronen er bleggul og stærkt usymmetrisk (Fig. 2 og 3) ved Drejning af Under- læben; den har en ganske behagelig Duft. Overlæben er trukket ud i en Spids og kaldes efter sin Form for en Hjælm; der op- naas derved, at Griflen, som rager ud af Hjælmens Spids, let kommer i Berøring med det besøgende Insekts støv-besatte Ryg. 94 Fjæld-Troldurt er almindelig paa Fjældene i hele Norge, sjælden paa Island. Foruden den findes der flere andre Arter i Skandinaviens Fjælde, og Slægten Troldurt er i det hele en artsrig Slægt i alle nordiske (arktiske) og alpine Egne. Tav. 124. Fig. 1. Til venstre to Blomsterskud med en Del af Rodstok- ken, til højre et Bladskud. Fig. 2. Blomst fra Siden (Vi). Fig. .3. Blomst for- fra, visende den drejede Underlæbe (*/i). Fig. 8. En Pilerod angreben af Skælrod. Man ser de talrige opsvulmede Sugevorter ligge fast op til Værtplantens Rod ; nederst til venstre skim- tes to Ar efter Sugevor- ter. (Naturlig Størrelse). (Efter Heinrich er). SKÆLRODFAMILIEN, OROBANCHÅCEÆ. 125. Skælrod, Lathræa squamaria L. N. Skjælrot. Til den lille Skælrodfamilie hører blot to nordiske Slægter, Skælrod og Gyvelkvæler, der begge er meget ejendommelige, idet de er blegrøde eller brunlige Snyltere uden eller il ^ med meget lidt Bladgrønt. I Blomsternes Bygning staar de nær Maskeblomstrede, men afviger ved at have en énrummet Frugtknude med to vægstillede Frøstole; herved nærmer de sig en artsrig tropisk Familie, Oesneraceæ, af hvilken mange Arter dyrkes i Drivhuse paa Grund af deres prægtige Blomster (f. Eks. Oloxmia). Skælrod findes ikke sjældent i Danmark (i Norge derimod kun i den sydlige Del af Landet, indtil Bergen) i muldrige Løvskove ; den snylter paa forskellige Træer og Buske, saasom Hassel, El, Bøg o. a. Planten bestaar af en underjordisk, rigt forgrenet Stængel, tæt besat med hvide, brede og kødede Skæl- %^y blade ; fra Stænglen udgaar tynde eller tyk- kere grenede Birødder (saaledes kaldes Rød- der, der har deres Udspring paa Stængeldele eller Blade), som naar de faar fat paa Rød- der af en anden Plante (se Tekstfig. 8), ud- vider sig og udvikler Sugevorter, der sender Sugetraade ind i denne Værtplante og su- ger Næring fra den. De tykke Skælblade har en meget ejendommelig Bygning, idet de er hule med en Indgang ved Grunden ; man maa tænke sig, at Bladet er rullet tilbage og 95 indkrænget, saaledes at helo Undersiden er bleven til Indersiden af en Pose og er skjult, medens den egentlige Overside er Yder- siden af Posen og altsaa optræder baade som Bladets Overside og Underside. Posens Inderside er fingerformet eller labyrintisk for- grenet (se Tekstlig, 9) og er beklædt med et ejendommeligt Celle- lag med Kirtler, der udskiller en syrlig Væske. Man har ment, at disse Hulheder var Fælder eller Ruser for smaa Insekter og Infusorier paa lignende Maade som Blærerne hos Blærerod (se S. 101), men dette er næppe rigtigt; de synes at gøre Tjeneste som vandsamlende Organer, og Planten skal endog i tørrere Perioder ved at ud- skille det opsamlede Vand kunne holde Jorden fugtig omkring sig. — Fra den underjordiske Stængel skyder der i April — Maj blomstrende Stængler op af Jorden ; a. b. Fig. 9. Blad fra Skælrods underjordiske Stængel, a. Fladesnit, hvorved den øvre Halvdel er fjærnet, visende den labyrintisk forgrenede indre Hulhed (Vi). h. Snit paa langs gennem Bladet ; man ser her Hulheden i det modsatte Plan (Vi). (Efter G. Stenzel). de bliver 5—20 cm høje og er lyst rosenrøde. Blomsterne sidder i en ensidig, lidt nikkende Klase og er førsthunnede ; de besøges især af Humler; Kronen er læbedannet (Fig. 3) og bærer 4 Støv- dragere med haarede Knapper (Fig. 5) fastvoksede paa sin Inderside. Tav. 125. Fig. 1. Et Stykke af den underjordiske stærkt forgrenede Stængel med et blomstrende Skud. Fig. 2. Blomst med borttaget Bæger. Fig. 3. Oplukket Krone med Støvdragere (Vi). Fig. 4. Griffel og Ar (Vi). Fig. 5. Støv- drager C/l). 126. Gyvelkvæler, Orobanche major L. Ligesom Skælrod snylter Gyvelkvæler ogsaa paa Planters underjordiske Dele, men den er endnu inderligere forenet med sin Værtplante, som for den her omtalte Arts Vedkommende er Kno purt (hyppigst Stor Knopurt, Centaurea scahiosa, se S. 8). 96 Den ganske unge Plante sætter sig nemlig fast paa Værtplantens Rod og sender en Del af sit Cellevæv ind i denne, saaledes at den blandes med Værtens Cellevæv ; udvendigt viser den sig blot som en Knold paa Roden. Naar den efter en vis Tids Forløb har vokset sig stor nok, udsender den en opret, 20 — 70 cm høj, blomstrende Stængel ; denne er beklædt med brune og skælagtige, tynde Blade, der har en lille Smule Bladgrønt i sig, og ender med et Aks af talrige Blomster, hvis Støtteblade er uldhaarede. Kronen er ensymmetrisk, smudsig blegviolet. — Af Gyvelkvæler findes 3 Arter i Danmark, men de er meget sjældne, ingen i Norge; derimod er Slægten meget rig paa Arter i Middelhavs- landene, hvor den egentlig hører hjemme ; nogle gør Skade paa Kulturplanter, bl. a. paa Tobaksplanter og Kløver. Tav. 126. Fig. 1. Blomsterstand. Fig. 2. Nedre Del af Blomsterskuddet med Knolden siddende paa Værtplantens Rod. Fig. 3. Blomst. Fig. 4. Kapsel og Bæger. YEJBREDFAMILIEN, PLANTAGINACEÆ. 127. Lancet-Vejbred, Plantago lanceolata L. N. Spitsbladet kjæmpe. Isl. Selgresi. De nordiske Arter af Vejbred-Slægten er let kendelige paa deres grundstillede Bladroset, hvorfra der udgaar bladløse Blomsterstæng- ler med endestillede Aks. Blomsterne er smaa og uanselige, 4-tallige. Kronen (Fig. 2) er fladkravet (se S. 65) og hindeagtig. Støvdra- gerne meget lange med korte, hjærteformede Knapper, fæstede til Støvtraadene omtrent paa Midten; derved bliver Knapperne meget let bevægelige; Arret er langt og fjerf ormet, d. v. s. traadformet og besat med lange Haar. Hele denne Bygning af Blomsten afviger fra de hidtil omtalte Planters, som alle er In- sektbestøvere, medens Vejbred er en Vindbestøver, d. v. s. en Plante, som bestøves ved Vindens Hjælp. Planter, som er Vindbestøvere, saakaldte anemofile Planter (Modsætning er entomofile), har oftest uanselige Blomster med lidet og uanseligt Bioster, lange Støvdragere, som rager frit ud, og langhaaret Ar; Støvet i Støvknapperne er tørt og let, medens det hos entomotile Planter ofte er klæbrigt. Paa de frit fremragende Støvknapper kommer Vinden let til at virke, saaledes at den kan føre Støvet med sig, og de lange Haar paa Arret er da godt egnede til at fange nogle Støvkorn. Lancet- Vejbred er tillige ejendommelig ved, at nogle 97 Planter kun bærer Hunblomster, der mangler Støvdragere, medens de fleste bærer Tvekønsblomster; den hører altsaa til de gyno- diøciske Planter, ligesom Timian (se S. 70). Der træffes saa- ledes ogsaa hos Vindbestøvere særlige Forhold, som kan tjene til at fremme Fremmedbestøvningen og vanskeliggøre eller udelukke Selvbestøvning. — Som det kan ses af Hovedfiguren paa Tav. 127, er Vejbred førsthunnet, hvad der meget ofte er Tilfældet hos Vind- bestøverne, hvorimod Førsthannethed er hyppigst hos Insektbestø- vere. Lancet-Vejbred, der har sit Navn efter de lancetdannede, buenervede Blade, vokser i hele Norden fra Island til Danmark ret almindeligt paa græsklædt Mark, Enge og ved Veje; den bliver 15 — 50 cm høj og blomstrer i Forsommeren. En ligesaa almindelig Art i Danmark og Norge er Kæmpe- Vejbred (N. Groblad-kjæmpe, Isl. GræSisiira; P. major L). Den afviger ved de meget bredere, ægrunde Blade, der ogsaa hos denne Art og hos den efterfølgende er buenervede (derved for- staar man et Blad med mange, lige kraftige og ugrenede Ner- ver, der løber i en Bue fra Bladets Grund til dets Spids). End- videre er Aksene lange og smalle og Blomsterstænglerne trinde og kraftige. Det er dem. Børn undertiden for Spøg benytter til at kæmpe med, og derfra kommer Navnene „Kæmpegræs" og „Stridsmænd". Kæmpe- Vejbred findes paa Marker og især lange Veje og be- sidder en forbavsende Evne til at udbrede sig, saaledes at den er fulgt med Europæerne til deres Kolonier, og f. Eks. i Nord- Amerika er vidt udbredt; den har dér faaet Navnet „de Hvides Fodspor". Tav. 127. Fig. 1. Plante med afskaaren Rod. Fig. 2. Blomst i Hanstadie (^/l). Fig. .3. Kapsel (Vi). Fig. 4. Frø («/i). 128. Dunet Vejbred, Plantago media L. N. Dun-kjæmpe. Dunet Vejbred har sit Navn af den tætte, korte Haarklæd- ning paa dens Blade ; den ligner ellers i disses Form Kæmpe- Vejbred, medens Aksets Form minder mere om Lancet-Vejbred. Men fra begge afviger den ved den lyserøde Farve paa Akset (den skyldes baade Krone og de støttende Højblade); dette passer ikke med en Vindbestøver, og det viser sig da ogsaa, at Dunet Vejbred nærmest er Insektbestøver, om end den ikke er videre tilpasset dertil; der findes ikke mindre end tre Slags Blomster, der er forskellige med Hensyn til Arrets Længde, og hvoraf de med de korteste Ar er mest entomofile. Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Vdg. ' 98 Dunet Vejbred blomstrer ligesom de andre Arter i Forsom- meren ; den findes hist og her i Danmark og er i Norge almindelig, mod Nord til Polarkredsen (dog sjælden paa Vestlandet); den vokser især paa tørre Banker og bliver 25 — 50 cm høj. Vejbred-Arternes Frugt (se Tav. 127, Fig. 3) er en Buddike (se S. 81); den har oftest to Rum, hvoraf hvert indeslutter 1 til faa Frø; disse Frø er skjoldformede, hvorved forstaas, at de er fæstede til Frøstrængen midt paa deres ene Flade (se Tav. 127, Fig. 4; ogsaa Tav. 117, Fig. 4, Vedbendbladet Ærepris). — Uagtet de tilsyneladende store Forskelligheder er Vejbredfamilien nær beslægtet med Maskeblomstrede, hvilket bedst forstaas ved at sammenligne Blomsternes Bygning hos en Vejbred og en Ærepris (se S. 86). Tav. 128. Fig. 1. En Plante i naturlig Størrelse, Akset til Venstre er i Hun- stadie, det til Højre forneden i Hanstadie, foroven i Hunstadie. Fig. 2. Blomst i begyndende Blomstring, Hunstadie (Vi). Fig. 3. I Hanstadie, støttet af et Høj- blad (Vi). 129. Strandbo, LitoreUa uniflora (L.) Aschers. N. Kjærngras. . I Søer med flade, sandede og grusede Bredder træffer man i Danmark, paa Færøerne (ogsaa et Par Steder paa Island) og i Norge til Lofoten ikke sjældent en lille uanselig Plante, der mest gør sig gældende, fordi den kan dække hele Partier af Strand- bredden og Søbunden paa lavere Vand med et ensformet mørke- grønt Tæppe; det er den lille Strandbo, som er beslægtet med Vejbred. Planten bestaar af en Roset af halvt eller helt trinde, oprette, 5 — 15 cm lange Blade, fra hvis Grund der dannes Udløbere, som atter bærer Bladrosetter (Fig. 1). Blomsterne er enkønnede. En Blomsterstand (Fig. 2) bestaar af en langstilket Hanblomst (Fig. 3), hvis Bygning er som hos Vejbred, og ved dens Grund to Hunblomster med et flaskeformet Bioster og et langt fjerformet Ar (Fig. 4); Frugten er en tværrynket Nød (Fig. 5). — Strandbo blomstrer kun, naar den vokser paa Strandbredder, hvor den er ovenfor Vandet; findes den derimod i selve Vandet, formerer den sig alene ad vegetativ Vej, d. v. s. ved Dannelse af Udløbere; Bladene er under Vand trinde og længere end hos Planter, der staar paa Landjorden. Ofte træffes i Søerne sammen med Strandbo en Del andre Planter af lignende Udseende, idet de har mer eller mindre trinde, oprette og rosetstillede Blade, nemlig Lobelie (se S. 40), Sylblad {Suhularia aqiiatica L.), Brasenføde {Isoetes) og Vandformer af 99 Liden Siv (Junciis hdbosus L.) og af Ranunkel-Skeblad (Echi- iiodonis ranunculoides [L.] Engelm.) o. fl. De hører til Plante- Familier, som aldeles ikke er beslægtede med hverandre, saa at det fælles Udseende, de nævnte Planter har, skyldes en Tilpas- sethed til de ydre Forhold, hvorunder de lever. Tav. 129. Fig. 1. Planten i naturlig Størrelse; fra den blomstrende Hoved- Roset udgaar en Udløber med en mindre Roset; Rødderne er hvide, ikke som tegnet brune. Fig. 2. Blomsterstand med den langstilkede Hanblomst og de to grund- stillede Hunblomster. Fig. 3. Hanblomst med tilbagebøjet Bæger (V2). Fig. 4. Hunblomst med det enkelte, flaskeformede Bioster (Vi). Fig. 5. Nød ('Vi). BLÆRERODFAMILIEN, UTRICULARIACEÆ. 130. Vibefedt, Pinguicula vulgaris L. N. Tættegræs. Isl. Lyfjagras, Hleypisgras. I Moser og paa anden tørveholdig Jordbund findes over hele Norden en ejendommelig lille Plante med en fladt udbredt Roset af gulgrønne og glinsende, ligesom slibrige Blade; det er en fleraarig Urt, som i Danmark kaldes Vibefedt. I Juni blomstrer den og bærer da paa 7—15 cm høfe, nøgne Skafter enlige, læbe- dannnede og violette Blomster. Blomsten er meget ejendommelig i sin Bygning. Indenfor den sporebærende og læbedannede Krone findes 2 Støvdragere (se Fig. 2), som støder op til Undersiden af Arret; dette Ar er tolap- pet, og den nedre Lap (udfor Støvdragerne) er meget stor og fladt udbredt eller tilbagerullet (se Fig. 3). Kommer der nu et Insekt for at suge Honningen i Sporen, maa det for at naa ind i denne berøre den store Arlap, og derved afsættes det Støv, som Dyret bragte med sig, paa denne; men ved Berøringen pirres Arret, saa- ledes at det ruller sig ind og lukker sig; det kan altsaa kun be- støves en eneste Gang, og har Insektet intet Støv med sig, bliver Blomsten ikke befrugtet; Støvet afsættes paa Insektet, medens dette henter Honningen i sig. Et lignende Bestøvningsforhold har den efterfølgende Plante, Blærerod. Disse to Planter danner en lille Familie, der staar de foregaaende Familier, særligt Maske- blomstrede, nær; men den afviger ved kun at have to Støvdragere og ved en enrummet Kapsel med midtstillet Frøstol, samt ved at bestaa af insektædende Planter. Denne Egenskab at kunne fange og fordøje Smaadyr deler Vibe- fedt med nogle andre Planter, nemlig vore hjemlige Blærerod- (Nr. 131) og Soldug- (Nr. 228) Arter, samt flere udenlandske, f. Eks. den 100 indiske Kandebærer {Nepenthes), og den nordamerikanske Flue- fanger (Dionæa musciptila). De fleste af disse vokser paa sur og fugtig Bund, hvor der kun findes ringe Mængder af de for Planter nødvendige Næringssalte, særlig de kvælstofholdige; og det er da netop ogsaa den kvælstofholdige Næring, som de skaf- fer sig ved deres Fangst. Alle fanger deres Ofre ved Bladenes Hjælp, og ved Udskillelse af en Vædske, som indeholder Pepsin, (det Stof, der opløser Kødstoffer i kødædende Dyrs Mave), kan de opløse og optage Dyrenes Muskler o. a. bløde Dele. løvrigt er Fangstmaaden forskellig efter Bladenes Uddannelse. Hos Vibe- fedt findes der paa Overfladen (se Tekstfigur 10) talrige Kirtler af Form som smaa Paddehatte; disse udskiller en klæbrig, sejg Fig. 10. Tværsnit af et Blad af Vibefedt. Paa Oversiden ser man de store stilkede Kirtler, der afsondrer den sejge Slim, samt imellem disse de smaa siddende Kirtler, der udskiller den Pepsin-holdige Saft. (Efter A. Kerner.) Vædske, hvori smaa Fluer, Myg o. a. Smaadyr bliver hængende; oven i Købet er Bladenes Rande i Stand til at rulle sig ind, saa- ledes at Insektet skydes ind mod Bladets Midtparti. Det fangne Dyr spræller og arbejder for at komme løs, indtil det har opbrugt sine Kræfter og dør; nu udskiller nogle andre stilkløse Kirtler (som ogsaa ses paa Tekstfigur 10) den ovennævnte Pepsin-holdige Væske, og Fordøjelsen finder Sted, saaledes at der efter nogle Dages Forløb kun er Hudskelettet tilbage af Dyret. Bladet rul- ler sig atter ud, og Slimudskillelsen ophører, hvorved Bladets Overflade bliver mindre klæbrig, og Vinden kan faa Lejlighed til at føre Resterne bort. I Norge kaldes Vibefedt for Tættegræs, fordi man anven- der eller anvendte den til at lave Tættemælk med, idet man gned Sien eller et andet Redskab med de slibrige Blade. Man antog, at Plantens sejge Slim bevirkede den særlige Gæring, ,101 hvorved Tættemælken fremkom. Dette er imidlertid ikke Tilfæl- det, Tættemælkens Dannelse beror paa en Gæring, fremkaldt af en Bakterie, lige saa vel som Mælkens Syrning skyldes Bakterier. Tav. 130. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Blomst med borttaget Krone (Vi). Fig. 3. Blomst i Længdesnit; man ser Sporen, en Støvdrager, den gennem- skaarne Støvvej med den tykke midtstillede Frøstol (det meste af Kronen er borttaget) (7i). 131. Blærerod, Utricularia major Schmidel. N. Blærerot. Isl. Blodrujurt. Blærerod er en Vandplante, der findes i Mosehuller, Grave, Grøfter og andre Steder med stillestaaende Vand. I Danmark og Fig. 11. Blærer af Blærerod. a. Hele Blæren med dens lange stive Borster om- kring Indgangen, h. Længdesnit af en Blære, visende Klappen for Indgangen, c. En Del af Blærens Indervæg med to forskellige Slags Kirtler (stærkt for- størret). (Efter A. Kerner.) Norge findes flere Arter, af hvilke en af de største er afbildet paa Tav. 131; i Island og Grønland er et Par af de mindre fundne nogle Steder. Blærerod mangler Rod; Planten bestaar af lange Stængler, som flyder løse i Vandet; paa dem sidder der Blade, der er mange Gange delte, saaledes at Afsnittene er traadformede, og spredt mellem Bladfligenene findes de smaa Blærer, som har givet Planten Navn. Hos flere mindre Arter findes Blærerne kun paa nogle af Stænglernes Blade; hér er saaledes indtraadt en Ar- bejdsdeling mellem assimilerende og fangende Blade; thi Blærerne tjener som Fangstredskaber for Planten. Den største Del af Planten tilbringer hele sit Liv under Van- 102 det; kun i Højsommeren rager oprette, 10 — 20 cm høje Blomster- stængler op over Vandfladen. Blomsterne sidder i Klase, støttede af brunrøde Skælblade, og er prægtig gule. Kronen er maskeret (se S. 86) og forsynet med en knæbøjet Spore (se Fig. 4). Støv- dragerne er to (se Fig. 5), som sidder trykte op mod Overlæbens Inderside, saaledes at et Insekt, der har taget Plads paa Underlæ- bens Ledningsmærke (se Fig. 3 og 5), faar Støvet afsat paa sin Ryg; Støvvejen med det pirrelige Ar er bygget som hos Vibefedt. De ejendommelige Blade fortjener nærmere Omtale; den fin- delte Bladplante er karakteristisk for flere Planter med nedsæn- kede Blade, f. Eks. Vandrøllike (Nr. 139) og Vand-Ranunkel (Nr. 167); den tjener rimeligvis til at give Bladet saa stor Over- flade som muligt og derved lette Optagelse gennem Overhuden af Luft og Næringssalte. Overhuden er som hos alle nedsænkede Blade tynd, og dens Celler indeholder talrige Grønkorn; i Mod- sætning hertil har Landplanter mer eller mindre fortykket Over- hud, hvis Celler i Almindelighed mangler Grønkorn. Det mest særegne ved Blærerods Blade er imidlertid de smaa Fangstblærer. De ligner smaa omvendte runde Kander med en vid og kort Tud, der er omgivet af stive Børster (se Fig. 8 og Tekstfig. 11 a); Tudens Indgang er ikke aaben, idet en tynd og elastisk Plade dækker for den (se Tekstfig. 11 b); denne kan let aabnes indad ved et Tryk udefra, men kan derimod ikke skubbes op indefra. Samler man ude i Naturen en Blærerod-Plante og undersøger Blæ- rerne, vil man finde, at en stor Del af disse har en mørk Klump inde i sig, og denne Klump viser sig ved nøjere Undersøgelse at be- staa af Rester af Smaadyr (Vandlopper o. 1.). Vi har nemlig her atter at gøre med en insektædende Plante, hvis mange Blærer er Fælder eller Ruser til Fangst af Vandets Smaadyr. De stive Børster for Indgangen til Rusen leder Dyret ind, og har det først trykket Klappen op og er sluppet ind, kommer det ikke ud, men maa dø af Sult, hvorefter Kirtler paa Blærens Inderside (se Tekst- fig. 11 c) udskiller Pepsin-holdig Vædske, og Fordøjelsen foregaar som hos Vibefedt; blot kan her ingen Bortfjærnelse af Resterne af Dyrene finde Sted. Blærerod- Arterne er fleraarige Planter; ud paa Høsten dan- nes i Spidsen af hver bladbærende Gren en stor kuglerund Knop, bestaaende af en Mængde tæt sammenpakkede Blade uden Blærer og med korte Flige, en saakaldt Vinterknop (Hibernakel). Det er det eneste af Planten, som overvintrer; alt det øvrige raadner bort, og Vinterknopperne synker til Bunds, hvor de hviler Vinteren over. Om Foraaret vokser der ud af disse Knopper nye strakt- 103 leddede Grene, og Planten stiger op mod Vandfladen. Paa denne Maade finder en meget rig Formering Sted af Planten ad ukøn- net (vegetativ) Vej, idet hver Gren danner en Vinterknop; her- med synes det at staa i Forbindelse, at Blærerod ikke hyppig blom- strer, især meget sjældent i nordlige Egne. Frøets Spiring er meget afvigende fra det sædvanlige, idet der ingen Rod dannes, men i Ste- det for to Kimblade en Mængde linjedannede, bladagtige Organer. Tav. 131. Fig. 1. Dele af de nedsænkede, bladbærende Stængler og nedre Del af en Blomsterstængel. Fig. 2. Blomsterstængel. Fig. .3. Blomst, set skraat forfra (^/a). Fig. 4. Blomst, set fra Siden; Underlæben er løftet lidt for at vise Sporen {^h). Fig. 5. Overlæben, de to krummede Støvdragere og den øvre Del af Underlæben (der er kunstig bøjet nedad), set forfra (Vi). Fig. 6. Støvvejen, med indrullet Arlap ('"/i). Fig. 7. Kapslen med borttaget Væg, visende den midtstil- lede Frøstol C^U). Fig. 8. Blære i naturlig Stilling CVi). KODRIVERFAMILIEN, PRIMULACEÆ. 132. Almindelig Fredløs, Lysimachia vulgaris L. N. Fredløs. I Fredløs træffer vi Typen paa en Familie, Kodriverfamilien, der ligesom den efterfølgende Hindebægerfamilie afviger fra de hidtil omtalte Planter derved, at Støvdragerne i Blomsten staar lige indenfor Kronbladenes Midte (se Fig. 3), medens de hos alle de andre staar indenfor Mellemrummet mellem 2 Kronblade (se f. Eks. Tavle 86, Fig. 3). Tager vi en Blomst af en af de foregaa- ende, f. Eks. en Klokke, finder vi den bestaaende af 5 Bægerblade, 5 sammenvoksede Kronblade, 5 Støvdragere og en 3-delt Støvvej; i de 3 første af disse Kredse af Blomsterblade er der regelmæssig Skiften: Kronblad indenfor Mellemrummet mellem to Bægerblade, og Støvdragere indenfor Mellemrummet mellem to Kronblade. Blom- sten kan saaledes siges at bestaa af 4 Kredse, idet Støvvejen, der er opbygget af 3 Frugtblade, danner den inderste. Tilsyneladende er Forholdet i Kodriverfamilien det samme: 5 Bægerblade, 5 sam- menvoksede Kronblade, 5 Støvdragere og 5 Frugtblade; men den regelmæssige Skiften slaar fejl overfor Støvdragerne; der er altsaa her en Afvigelse, hvis Forklaring faas, naar man ser paa de efter- følgende Familier, Lyngplanterne, thi hos disse findes to Kredse af Støvdragere (5 -}- 5), hvoraf den ydre afveksler med Kronbladene, den indre derimod staar ud for dem; Blomsten er med andre Ord opbygget af 5 Kredse, og dette har ogsaa været Tilfældet hos Kodriverfamilien, men det ene (den ydre Støvbladkreds) er her fal- det bort. — Disse Familier staar ved dette Forhold i Modsætning 104 til de øvrige helkronede Planter (saaledes kaldes alle de hidtil omtalte og nærmest følgende Familier paa Grund af, at Kron- bladene er mer eller mindre sammenvoksede; endvidere findes for- skellige andre fælles Karakterer); og de nærmer sig de senere omtalte frikronbladede Planter. Fredløs er en stadselig, fleraarig Urt med Rodstok; Stæng- lerne er oprette, indtil 1 m høje, og Bladene er modsatte eller kransstillede (se Fig. 1). Blomsterne sidder i en topformet Stand i Spidsen af Stænglerne; Kronen (Fig. 2) er skaalf ormet og gul med kun ved Grunden sammenvoksede Kronblade; Støvvejen har en enkelt Griffel med et lille og udelt Ar, og Frugten er en Kapsel med fri, midtstillet Frøstol (Fig. 4), ligesom hos Blærerod- familien. Den blomstrer i Juli — August og findes paa fugtige Steder, saasom Søbredder, Skovkanter etc, mellem andre høje Urter; den er udbredt i Danmark og i Norge til ca. 64 *' N. Br. Tav. 132. Fig. 1. Plantens Top. Fig. 2. Blomst (7i). Fig. 3. Kronblad med Støvdrager og 2 Bægerblade C/i). Fig. 4. Moden Kapsel i Længdesnit (Vi) Fig. 5. Frø C°/i). 133. Arve, AnagalUs arvensis L. N. Rødarve. Den nydelige lille Arve er i Danmark et ret almindeligt og uskadeligt Ukrudt paa Agre og i Haver, helst hvor Jorden er let; derimod er den sjælden i Norge og kun funden i den sydlige Del. Den hører til de enaarige Planter, der følger med Agerdyrkningen (jævnfør Blaastjærne, Nr. 72). Planten er glat og bestaar af flere nedliggende Stængler med modsatte, paa Undersiden brun- prikkede Blade. Blomsterne sidder paa tynde Stilke i Bladhjør- nerne og har en mønjerød, hjulf ormet Krone; de er kun aabne midt paa Dagen, hvorfor Planten mangesteds i Danmark kaldes „Grine til Middag". Blomstringen foregaar hele Sommeren, og de nedre Frugter er ofte blevne til modne Buddiker (Fig. 3), før de øvrige Blomster er sprungne ud. Arven hører til de enaarige Sommerplanter, hvis Frø først spirer om Vaaren og som fuld- ender hele deres Udvikling i Løbet af nogle faa Maaneder (Mod- sætning er „overvintrende enaarige", f. Eks. Vaarsalat, Nr. 61). Tav. 133. Fig. 1. Plante, hvoraf nogle Grene er bortskaarne. Fig. 2. Blomst i Længdesnit (Vi). Fig. 3. Moden og aabnet Buddike (Vi). Fig. 4. Frø (^Vi). k 105 134. Skovstjærne, Trientalis europæa L. N. Skogstjerne. Isl. Fagurbloni, Sjostjerna. Den smukke lille Skovstjærne er en almindelig Plante i Norden; den findes gennem hele Norge, i Danmark især i Jylland og Nord-Sjælland, som i Øst-Island. Den hører mest hjemme i Skove, men træffes ikke sjældent paa Hedebund, og ogsaa i Skovene forekommer den kun, naar Bunden i Beskaffenhed nær- mer sig Hedens; en saadan Jordbund kaldes Morbund og kan karakteriseres som en ret fast, af Rødder og Svampetraade gen- nemvævet Jordbund, rig paa organiske Syrer (Humussyrer). Skov- stjærne er en 5 — 20 cm høj, opret Plante med en Roset af om- vendt-ægdannede Blade øverst paa Stængelen I Hjørnerne af disse fremkommer i Juni 1, sjældnere 2 eller 3 Blomster paa tynde Stilke. Den fine Blomst er oftest 7-tallig, hvad der er enestaaende i vor Flora; Kronen er hjulformet og Støvknapperne orange- røde. Frugten bliver en Kapsel, hvis Væg falder af i Stykker, medens Frøene bliver siddende paa Frøstolen (Fig. 2); de er blaa- graa og kantede (Fig. 3) og danner en Slags Mosaik. Skovstjærne er en fleraarig Urt, som udbreder sig ved tynde, underjordiske Udløbere; disse svulmer noget op i Spidsen og dør bort bagtil allerede i det Aar, hvori de er dannede; ved disse Ud- løbere formaar Planten at vandre betydeligt omkring. Den paa Tavle 134 fremstillede Plante er et godt Billede paa Skovstjærnen, naar den vokser i Skovens Halvskygge; træffer man den derimod paa aaben Mark, er Bladene mere opadrettede og ikke saa bestemt samlede i en Roset; tillige er hele Planten lavere og med mere rødbrun Tone. Dette afhænger af Lysets for- skellige Styrke: i Skoven hæver Planten sine Blade saa højt, den kan, og stiller dem vandret for at samle saa meget Lys som mu- ligt, medens den paa den aabne Plads stiller dem mere parallelt med Lysstraalerne, saaledes at disse ikke virker saa stærkt. Tav. 134. Fig. 1. Blomstrende Plante med en Udløber. Fig. 2. Moden Frøstol med Frø (Kapselvæggen er faldet af) og Bægerets nedbøjede Blade (Vi). Fig. 3. Frø («/i). 135. Strandkryb, Glaiix maritima L. N. Strandkryp. Paa Strandbredder og Strandenge træffes almindeligt i Norge og Danmark (ogsaa et Par Steder paa Island) en lille uanselig Plante med modsatte, tætstillede Blade og nedliggende, grenede 106 Stængler; den danner undertiden Tæpper af flere Meters Udstræk- ning, og ofte dækker den ogsaa Bunden i Strandengenes Græstæppe. Som dens Voksested angiver, er den en Saltplante (se Nr. 33), og hertil svarer ogsaa de kødede Stængler og Blade. Dens selskabe- lige Voksemaade skyldes dens rigelige Udløberdannelse. Om Som- meren finder man udgaaende fra den nedre Del af de overjordiske Skud tynde straktleddede underjordiske Udløbere, der noget senere naar op til Overfladen og bærer nogle grønne Blade; i disse spæde Udløberes (underjordiske) Bladhjørner fremkommer kraftige Knop- per og dybtgaaende, tykke, næringsrige Rødder („Ammerødder"). Om Efteraaret dør den største Del af Udløberne; bort tilbage bliver kun det lille Stykke, hvorpaa Knoppen og Ammerødderne sidder, og herfra vokser saa det næste Aars nye Skud frem. De smaa Blomster, der fremkommer i Juni, sidder i Blad- hjørnerne og er rosenrøde; de mangler Krone, men i Stedet derfor er det klokkeformede Bæger farvet. Tav. 135. Et usædvanlig stort og straktleddet Eksemplar. Fig. 2. Blomst (7i). Fig. 3. Kapsel C/i). Fig. 4. Kapsel med Væggen fjærnet, visende Frøene paa Frøstolen (Vi). 136. Hulkravet Kodriver, Primula veris (L) Huds. N. Marie Nøklebaand. Den smukke gule Kodriver er en velkendt Vaarplante paa høje Enge, i Udkanten af Skove o. 1. Steder. Den er almindelig i Danmark, hvor der foruden den her afbildede Art findes to andre med større og blegere Blomster, Fladkravet K. og Storblomstret K. (P. élatior [L.] Hill og P. vulgaris Huds.), som mere holder til inde i Skovene. I Norge er Kodriveren ikke saa hyppig, men dog udbredt til omtrent 65 '^ N. Br., paa Vestlandet delvis erstattet af Storblomstret Kodriver (N. Ku syrn re), hvis Blomster sidder paa lange enblomstrede, fra Bladrosetten udgaaende Stilke. Som Bil- ledet viser, sidder Blomsterne hos Hulkravet Kodriver i en Skærm og er i Begyndelsen nikkende. Kronen har et langt Rør og en Krave, der er krummet noget indad; paa dennes Inderside sidder 5 orangefarvede Pletter og paa Overgangen til Røret er der smaa Pukler (som hos Oksetunge, Nr. 83), der delvis lukker for Svælget. Fig. 3 og 4 viser klart det allerede hos Bukkeblad (se S. 60) om- talte Forhold med kort lang Griffel og dertil svarende Stilling af Støvdragerne. Det var hos Kodriver, at man først iagttog denne Heterostyli, og Darwin har benyttet denne Plante til at gøre For- søg med Krydsbefrugtning. Som nævnt S. 60 faar man bedre Frø- I I 107 dannelse ved at befrugte en langgriflet Blomst (Fig. 4) med Støv fra en kortgriflet (Fig. 3) saakaldt „legitim" Befrugtning — end med Støv fra dens egne Støvdragere eller fra Støvdragerne i en anden langgriflet Blomst; omvendt med en kortgriflet Blomst. Støvkornene i den kortgriflede Blomst er større end i den langgrif- lede; naar de spirer paa den lange Griffels Ar, har de lang Vej ned gennem Griflen til Æggene; medens Støvkorn fra den langgriflede Blomst er mindre og helst skal spire paa en kort Griffel, hvor de kun har en kort Strækning at vokse. Blomsterne er vellug- tende og besøges af Bier og Humler, der suger den rigelige Hon- ning. Bladene hos Kodriver sidder i en grundstillet Roset og er ægdannede med nedløbende Bladplade; de har et ejendommeligt rynket Udseende af de talrige fremtrædende Nerver; Beklædnin- gen er korte Haar, der gør dem bløde at føle paa. Kodriver, der har mange forskellige Folkenavne, f. Eks. Jomfru Marias Nøgle- knippe, Kraleger etc, er en fleraarig Plante med en kort lodret Jordstængel med kraftige Birødder; Frugten er en Kapsel, der aab- ner sig i Spidsen med 5 Tænder; den er stivt opret og omgivet af Bægeret (Fig. 5), og for at faa Frøene spredt maa der kraftige Bevægelser (af Vinden) til, ligesom hos Klokke-Slægten (jævnfør Nr. 53—56). Tav. 136. Fig. 1. Den lodrette Jordstængel; 2 Blomsterskafter og talrige Blade er afskaarne. Fig. 2. Blomsterskaft. Fig. 3. Kortgriflet Blomst i Længde- snit (Vi). Fig. 4. Langgriffet Blomst i Længdesnit (Vi). Fig. 5. Moden Kapsel, Bægeret delvis bortskaaret (Vi). 137. Melet Kodriver, Primula farinosa L. Isl. Mariulykill. Melet Kodriver hører til en anden Afdeling af Slægten; den har sine Blades Underside hvide af et melagtigt Overtræk, dan- net af blæreformede Haar, og ogsaa Blomsterstilke og Bægere er hvidmelede. Blomsterne er rødviolette og bliver blaalige ved Tør- ring. Melet Kodriver findes i Moser og Kær og forekommer hist og her paa Sjælland, men er sjælden i det øvrige Danmark; i Norge findes nærstaaende Aretr paa Fjældene (N. Norske Aurik- ler) og ligesaa, omend sparsomt, i Island og Grønland. Det er en fleraarig, 10 — 20 cm høj, smuk Plante, som blomstrer i Maj. Beslægtet med den er den i Haver dyrkede Aurikel (P. auricida L.), der har lignende Melovertræk. Den vildtvoksende Aurikel, som findes i Alperne, har gullige Blomster, medens de 108 talrige Haveformer som bekendt har mange forskellige Farver fra lyserødt til fløjelssort, Ogsaa af forskellige andre Kodriver- Arter, bl. a. Hulkravet og Storblomstret K., haves mange Haveformer, ofte fremkommer ved Krydsning; de fleste har rødf arvede Kroner. Tav. 137. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Moden Kapsel, omgivet af Bægeret (Vi). 138, Fjældarve, Androsaces septentronalis L. N. Kjertelmund. Fjældarve er en lille uanselig Plante, som vokser paa tørre Bakker og findes i den sydlige Del af Norge til omtrent 63*^ N. Br. (i Danmark enkelte Gange indslæbt som Mark-Ukrudt). Den er nær beslægtet med Kodriver og har ligesom denne en Roset ved ved Grunden og nøgne Blomsterskafter (5 — 15 cm høje) med en Skærm af smaa hvide Blomster. Bægeret er tragtformet, og Kaps- len, der aabner sig med 5 Klapper, indeholder kun 3 — 6 ret store Frø; ved disse Forhold afviger den fra Kodriver. Det er en to- aarig Plante, der blomstrer i Maj — Juni. Tav. 138. Fig. 1. Plante med Blomster og halvmodne Frugter. Fig. 2 Blomst (Vi). Fig. 3. Aaben Kapsel (Vi). Fig. 4. Frø ('Vi). 139. Vandrøllike, Hottonia imlustris L. Vandrølliken er en af de danske Dammes og Mosehullers smukkeste Planter. I Maj — Juni blomstrer den, og man ser da ofte store Partier af Smaadamme dækkede af de lyserøde oprette Blomsterklaser. Kun Blomsterstanden, der bestaar af en opret Stængel, paa hvilken Blomsterne sidder i Kranse (Fig. 2), rager op af Vandet; hele den øvrige Del af Planten (den vegetative Del) ligger nede i Vandet paa samme Maade som hos Blærerod (Nr. 131), og Bladene er ligesom hos denne delte i linjedannede Flige (her kun bestaaende af en Hovedribbe og en Række Sideribber til hver Side: „kamdelte" Blade). Blomsterne ligner i deres Bygning Kodriverens og er ogsaa heterostyle, men Kronrøret er kortere (Fig. 3, en kortgriflet Blomst), og Bægeret dybt delt med 5 smalle Flige (Fig. 4). Vand- rølliken er almindelig i Danmark, men mangler i Norge. Tav. 139. Fig. 1. Plantens vegetative i Vand nedsænkede Del med en af- skaaren Blomsterstængel. Fig. 2. Blomsterstængel med Kranse af Blomster i forskellig Udvikling. Fig. 2. Kortgriflet Blomst i Længdesnit (Vi). Fig. 4. Moden Kapsel (Vi). 109 HINDEBÆGERFAMILIEN, PLUMBAGINACEÆ. 140. Engelskgræs, Statice armeria L. N. Fjørekoll, strandnellik. Isl. Geldingahnappur, Gullintoppa. Hindebægerfamilien har kun faa Repræsentanter her i Nor- den, nemlig foruden den afbildede Engelskgræs Slægten Hinde- bæger (N. Strandrips; Limonium), Planter med ægdannede, kød- fulde Blade og rigtblomstrede, blaaviolette Stande; de findes ikke sjældent paa Strandenge i Danmark samt i Norge ved Kristiania- fjorden. Engelskgræs er ogsaa hyppigst en Strandplante; den er ud- bredt over hele Norden (Danmark, Norge, Færøerne, Island og Grønland) og vokser baade paa høje Strandenge og paa sandet og stenet Strand, endvidere i Revner i Klipperne nær Stranden og i de mere arktiske Egne tillige paa Fjældene, paa gruset Mark og i Sprækker, fra Havet og op paa de højeste Toppe. I Overens- stemmelse med sit Voksested er den en Tørhedsplante (Xerofyt), hvilket viser sig i de halvtrinde, linjedannede Blade, den stærke Pælerod og de vedblivende tørre Bladrester om Stænglens Grund. Den hører til de Planter, som har „mangehovedet Rod" (se S. 8 og S. 26). Den korte Stængel ender med en Blomsterstand, men fra de rosetstillede Blades Aksler udgaar nye Rosetskud, saaledes at en Stængel kommer til at bestaa af et Knippe af Skud med mange Blade, op imellem hvilke Blomsterstanderne rager. Blomsterstan- den er et af Svøbblade omgivet Hoved, der er endestillet paa et 10 — 25 cm højt nøgent Skaft; nedenfor Hovedet sidder en hinde- agtig, nedad rettet Skede, som er dannet ved Forlængelse af Svøb- bladenes Grunddele; den beskytter den øverste Del ef Skaftet, der er skør og svag, fordi Væksten foregaar dér. Blomsten har et tragtformet Bæger (Fig. 3), hvis øvre Del er tør og hindeagtig (deraf Familiens Navn), en tragtformet, dybt 5-delt, lyserød Krone, 5 Støvdragere og 5 lange Grifler (Fig. 4); Frugten, der er omgivet af det blivende Bæger, indeholder kun 1 Frø. Blomsten har en sødlig Lugt og besøges af Fluer o. a. Insekter, men kan ogsaa bestøve sig selv. Engelskgræs (ogsaa kaldt Faareleger, Kongens Knapper) blomstrer i Juni og kan da ved sin selskabelige Optræden og rige- lige Blomstring farve store Partier ved Stranden lyserødt. Tav. 140. Fig. 1. Plante med afskaaren Pælerod, kun en Del af Rod- stokken med de talrige Bladknipper og 2 Blomsterskafter er afbildet. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Bæger (°/i). Fig. 4. Støvvej med de 5 Grifler (^'i). Fig. o. Svøbblad iW). 110 BØLLEFAMILIEN, YÅCCINIACEÆ. 141. Blaabær, Vaccinium myrtillus L. N. Blaabær. Isl. Adalblåber. Vi kommer nu til den sidste Gruppe af helkronede Planter, de saakaldte Lyngplanter, som udmærker sig ved at have dob- belt saa mange Støvdragere (8 eller 10) som der er Bæger- og Kronblade. Næsten alle de herhen hørende Planter (Nr. 141 — 157) er Dværgbuske, og nogle af dem har Bærfrugt, der spiller en ret vigtig Rolle som Handelsvare, af andre benyttes selve Buskene („Ris") til forskelligt. De optræder ofte i store Mængder og dækkende vide Landstrækninger, saaledes især Hedelyng. Blaabær er en lille, 15 — 50 cm høj Busk med tætstillede Grene, der er grønne og kantede; de ægdannede Blade sidder i 2 Rækker paa Grenen og er gærne drejede saaledes, at de vender Kanten ind mod Aksen. Den findes almindeligt over hele Norden fra Danmark til Island, men mangler i Grønland, og forekommer paa Morbund (se S. 105), mest i Skove, saaledes særlig i stor Mængde i Naaleskove, men ogsaa paa aaben Plads, f. Eks. Hede- bakker og græsklædte Skraaninger. Foruden ved Frø formerer Blaabær sig rigeligt ved Udløbere, de er tynde og besatte med skælformede Blade samt med talrige og stærkt forgrenede Rødder; Udløberne forløber vandret i Jorden og bøjer sig saa bueformet op til Overfladen, hvor Skuddet standser sin Vækst, medens en Knop fra det øverste Blads Hjørne danner et opret Løvskud; atter dette standser ved Vinterens Komme sin Vækst, og næste Foraar skyder et nyt Løvskud frem fra det aargamle Skuds øverste Blad- aksel, og saaledes fremdeles den ene Generation af Skud efter den anden (en saakaldt Skudkæde eller Sympodium). Forgreningen dannes ved, at ogsaa de næstøverste Bladaksler frembringer Skud; herved opstaar de stærkt grenede Blaabær-Ris (se Fig. 1); de le- ver kun en vis Aarrække, hvorefter hele Riset, der imidlertid har dannet en Mængde Døtreskud, dør. Blomsterne, der fremkommer i Maj — Juni, sidder enligt i Bladhjørnerne og er hængende. Kronen er rødlig og krukkefor- met med stærkt indsnævret Munding; Bier og Humler besøger ivrigt Blomsterne, der afsondrer rigelig Honning, og sørger for Krydsbefrugtning. Støvdragerne, der sidder omkring Griflen, har store Støvknapper af ejendommelig Form, der med forskellige Ændringer genfindes hos de fleste af Lyngplanterne; de er af- lange og forsynede med to lange Vedhæng („Horn"), samt aabner 111 sig med to Huller, der her hos Blaabær er trukne ud i to Rør (se Figg. 2 og 3). Støvet er nemlig hos Lyngplanterne tørt og let (ikke som hos de fleste andre entomofile Blomster klæbrigt). Stikker et Insekt sin Snabel ned i Blomsten for at faa fat i Hon- ningen, der afsondres ved Griflens Grund (se de gullige Ophøjnin- ger paa Fig. 2), kan det ikke undgaa at støde til Støvknappernes Horn og sætte Støvknappen i Bevægelse, hvorved Støvkornene, som her er sammensatte af fire Celler, drysser ud af Rørene. Blomsten er oversædig, og Frugtknuden bliver ved sin Mod- ning i Juli til et blaadugget sortagtigt Bær med en Skive for En- den (Fig. 5); det er Mærket af Blomsterdelene. Saften af Bærret er sortrød og gaar over i det sortblaa, hvad enhver, der har spist Blaabær, véd. De indsamles i Mængde og er en yndet Spise; saa- vel friske som tørrede Bær anvendes; de sidste opblødes og be- nyttes til Saft o. 1. (sælges ogsaa paa Apotherne som mavestyr- kende og regulerende Middel). Endvidere anvendes de til Forfalsk- ning af Rødvin. I Naturen spises Bærrene af mange Fugle og desuden af Bjørne og Ræve. Ved alt dette opnaar Planten i høj Grad Spredning af sine Frø. Tav. 141. Fig. 1. Et Blaabærris med Blomster. Fig. 2. Længdesnit af Blomsten,, efter at Kronen er fjærnet ("/i). Fig. 3. Støvdrager (^"/i). Fig. 4. Grenstykke med to modne Bær. Fig. 5. Modent Bær (Va). 142. Mosebølle, Vaccinium uUginosum L. N. Skintryte, blokkebær. Isl. Blåber. Ogsaa Mosebølle er udbredt over hele Norden, ja, den gaar langt længere Nord paa, saaledes findes den i hele Grønland. Den vokser i Lavlandet i Moser, helst i Hede- eller Skovmoser, medens den til Fjælds og de i nordligere Egne findes paa tørrere Bund f. Eks. Heder og Fjældsider. Dens Udseende varierer i høj Grad efter Voksestedet; i vore danske Moser kan den blive hen- imod meterhøj med 2 — 3 cm lange Blade (se Fig. 1); i Grønland derimod paa udsatte Steder hæver den sig kun et Par cm fra Jorden og har smaa, 5 — 10 mm lange Blade, og et lignende Ud- seende har den, hvor den undtagelsesvis træffes paa Toppen af Hedebakker i Danmark. I sin Bygning ligner den Blaabær meget, men Grenene er ikke kantede eller grønne, og Bladene er graa- grønne og nætaarede. Blomsten er lidt mere aaben (se Fig. 3). Bærrene kan have ret forskellig Form, kuglerunde, pærefor- mede, afrundet firkantede o. 1.; de er blaa, og den blaalige Farve Farve kan ikke gnides af som hos Blaabær; Frugtkødet og Saften 112 er farveløs, saa at man ikke bliver blaa i Munden af at spise Mosebøller. Smagen er ikke saa sød og delikat, men de spises dog ret jævnligt. Bærrene bliver længe siddende paa Planten, og overmodne Bær kan gaa i Gæring; derfra hidrører rimeligvis det ejendommelige Forhold, at de kan virke noget berusende. I visse Egne af Danmark gaar Bærrene — ligesom paa Island — under Navnet Blaa bær, saaledes f. Eks. i Vendsyssel, hvor de rigtige Blaabær hedder Linninger. Tav. 142. Fig. 1. Blomstrende Gren. Fig. 2. Grenstykke med 2 Bær. Fig. 3. Blomst (7i). Fig. 4. Støvdrager (*/i). Fig. 5. Bær set forfra, visende 5 bli- vende Bægertænder. 143. Tyttebær, Vaccinium vitis idæa L. N. Tyttebær. Isl. Raudber. I Modsætning til de to foregaaende Buske, der mister deres Blade om Vinteren, har Tyttebær og de fleste øvrige Lyngplanter vintergrønne Blade, der lever Vinteren over og langt ind i den næste Vaar. I Overensstemmelse hermed er Bladene læderagtige og solidt byggede, idet særlig Overhuden er fast og fortykket. Tyttebær, der er almindelig i Norden, findes paa tør Bund, Lyng- bakker, Heder og tørre Fyrreskove; den bliver kun 5 — 25 cm høj og har lignende lange, underjordiske, skælklædte Udløbere som Blaabær. De mørkegrønne, blanke Blade er paa Undersiden lysere og tæt prikkede. Blomsterne udfoldes i Juni, sidder i hængende Klaser i Enden af Grenene og har klokkeformede, lyserøde Kro- ner. Støvknapperne mangler „Horn", men til Gengæld er Støv- traadene langhaarede, hvorved samme Virkning opnaas, nemlig at Insekterne kommer til at støde til dem. De røde Bær modnes i September; ofte falder det ind med Nattefrost omtrent samtidigt, men det skader ikke, tværtimod gør det dem saftigere og sødere. Saften indeholder en rigelig Mængde læskende Syre, der gør Tyttebær til et af de mest anvendte og yndede Syltetøjer. Tav. 143. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Gren med modne Bær. Fig. 3. Blomst i Længdesnit (*/i). Fig. 4. Støvdrager (^i). [Paa Støvknappen saavel hos den Plante som hos den foregaaende er der fine Vorter, som ikke er gengivne paa Figurerne; de tjener sammen med Hornene og Støvtraadenes Haar til at faa Insekternes Snabel til at støde imod]. 113 144. Tranebær, Oxycoccus quadripetaliis Gilib. N. Tranebær. Isl. Myraber. I Moser, især i Højmoser med rigeligt Tørvemos (Sphagnum), er Tranebær en hyppig Plante i Norden. Dens traadfine, nedlig- gende, grenede Stængler med de smaa ægdannede, læderagtige Blade ligger som et Netværk hen over Mostuerne. Alle dens Stængler er overjordiske og krybende, og Bladene, der er grønne paa Oversiden, hvidgrønne paa Undersiden og har indrullede Rande (Fig. 4), sidder spredte paa Stænglerne. De nikkende, smukt røde Blomster staar enligt eller faa sammen i Grenspidserne paa tynde lange Stilke; de har næsten frie Kronblade, som er tilbagebøjede, medens Støvdragerne rager frem som en Kegle, omgivende Griflen; Blomsten har en Del Lighed med en Alpeviol (Cy damen) i det smaa. Tranebær blomstrer i Juni og modner først sine røde Bær sent paa Høsten; de er endnu syrligere end Tyttebær og større. De ligger som røde eller rødspættede Perler paa Mostuerne og kan ofte findes friske tidligt næste Vaar. Formen er ret forskellig (se Fig. 2 og 3). De anvendes som Tyttebær, men benyttes mindre. En nærstaaende amerikansk Art (O. macrocarpum Ait.) med meget større Bær har ikke ringe økonomisk Betydning i Nordamerika og er Genstand for Kultur i de nordøstlige Fristaters Moser. Tav. 144. Fig. 1. Blomstrende Eksemplar af en spæd Form (var. micro- cnrpus Turcz.). Fig. 2. Grenstykke med Frugt. Fig. 3. Grenstykke med Frugt af Hovedformen. Fig. 4. Blad af denne, sét fra Undersiden (Vi). LYNGFAMILIEN, ERICACEÆ. 145. Melbærris, Ardosiaphylos uva tirsi (L.) Spr. N. Melbær. Isl. Sortulyng. Lyngfamilien i snævrere Forstand skelnes fra Bollefamilien ved, at Blomsten er undersædig; derved kommer bl. a. Honning- kirtlerne til at sidde ved Frugtknudens Grund (se Fig. 3), ikke ovenpaa den (jævnfør Tavle 141, Fig. 2). Melbærris er en ned- liggende, stærkt forgrenet Busk med læderagtige, vintergrønne Blade, der ligner Tyttebærblade meget, men mangler Prikkerne paa Undersiden; de benyttes i Medicinen. De nedliggende Grene kan ofte slaa Rødder, men ellers for- maar Melbærriset ikke at vandre vidt om ; den er indskrænket til Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Udg. 8 114 at formere sig ved Frø. Blomsterne sidder i hængende Klaser i Spidsen af Grenene og er svagt lyserøde. Kronen er kriikkeformet (Fig. 3), og Støvdragerne er forsynede baade med „Horn" paa Knapperne og lange Haar paa Traadene; derimod er Hullerne ikke trukne ud til Rør (Fig. 4). Som hos Blaabær er det især Bier, der bestøver Blomsterne; disse udfoldes i Maj — Juni. Ved Berøring af „Hornene" paa Støvknapperne rystes Støvet let ud. Bærrene (egentlig flerfrøede Stenfrugter) er runde og røde, men ret tørre, smagløse og melede, og de benyttes ikke. Melbærris er almindelig paa Heder i Jylland, Norge og Is- land ; i Norge ogsaa paa tør Bund i Skovene. Da Planten er rig paa Garvesyre, har den undertiden været benyttet til Garvning og Sortfarvning. Bladene har en Del Anvendelse som Middel mod Nyre- og Blæresygdomme. Tav. 145. Fig. 1. Blomstrende Grene. Fig. 2. Grenstykke med Frugter. Fig. 3. Blomst i Længdesnit (^/i). Fig. 4. Støvdrager CVi). 146. Klokkelyng, Erica ietralix L. N. Poselyng, bustelyng. Klokkelyng er en af den jyske Halvøs Karakterplanter. Den vokser selskabeligt i Hedeegnene; her indtager den det Niveau, der ligger mellem den tørre Hede, hvor Hedelyngen hersker, og den fugtige Græs- eller Star-Mose. Den træffes overhovedet almin- deligt paa fugtige Heder og Klitsletter og er en paa Lyngmosernes Tuer meget fremtrædende lille Busk. I Norge findes den langs Kysten fra Smaalenene indtil den sydligste Del af Nordlands Amt. Nærmest Havet paa Vestkysten deler den Herredømmet med en an- den, endnu mere udpræget vesteuropæisk Art af Klokkelyng: Erica cinerea L., der paa Færøerne helt er traadt i Stedet for den, Ingen af dem findes paa Island. Klokkelyng er en 10—30 cm høj Busk med oprette Grene og vintergrønne, linjedannede, kransstillede Blade ; den har ingen Ud- løbere og formerer sig udelukkende ved Frø. Bladene, der lige- som Blomstens Bæger er kirtelhaarede (se Fig. 3 og 4), har til- bagerullede Rande. Klokkelyng kendetegnes derved som Tørheds- plante (Xerofyt). Blomsterne udfoldes i Juli — August; de sidder i en Skærm i Spidsen af Grenene og er nikkende. Kronen er rød og krukkeformet og besøges ivrigt af Bier og Humler; Støvknap- perne har „Horn" (Fig. 5). Efter Blomstringen bliver Kronen sid- dende omkring Frugten, der er en Kapsel med mange Frø. 115 Tav. 146. Fig. 1. Blomstrende Plante med sin tykke Pælerod; de fleste Grene er borttagne. Fig. 2. Grenstykke med Frugter omgivne af de visne Kroner. Fig. 3. Blad set fra Over- og Undersiden ('/i). Fig. 4. Blomst (Vi). Fig. 1. Støvdrager (7i). 147. Hedelyng, Calluna vulgaris Salisb. N. Røslyng. Isl. Beitilyng, Beitibuski. Hedelyng er en af de almindeligste og mest udbredte Planter i Norden; den danner Hovedbestanddelen af de danske Heders Ve- getation og ligesaa i Hedeegnene i Norge, paa Færøerne og i Is- land ; endvidere er den særdeles almindelig i Skove paa tør Bund, især i aabne Naaleskove. I WarminG: „Plantesamfund" hedder det: „den er nøjsom og udholdende, hverken kræsen i Henseende til Jordbund eller Klima. Den kan vokse ligesaa vel paa den he- deste og goldeste Sandbund som paa den vaadeste Mosebund, og den trives ogsaa godt paa rig Muldjord. Den kan trives i Over- flod, men den faar sjælden Lov dertil, fordi den fortrænges fra den gode Bund af andre Arter; men disse, der stiller større For- dringer til Livet, vrager og overlader Hedens magre Jord til den, og skjønt den vel næppe kan siges at have netop Forkjærlighed for denne, bliver den dog her en social Art, omtrent eneraadende over milevide Arealer." Netop ved sin Nøjsomhed har den kunnet dække over store Strækninger af den jyske Halvø, hvor Jordbun- den er Sand ; den trænger paa overalt, og man ser ofte, hvorledes magre Græsmarker, hvis Vedligeholdelse af en eller anden Grund er opgivet, „springer i Lyng". Ligesaa har den ved Menneskenes Rovhugst kunnet erobre store Partier af Jyllands Bakkeland, der tidligere var skovklædt; indvandret i den aabne Skov har den i høj Grad bidraget til Skovenes videre Ødelæggelse. Efterhaan- den som Dannelsen af Morbund er skredet frem, har Skovens Selvforyngelse haft stadig vanskeligere Kaar. Saaledes har den vundet Terræn i Jylland, hvor Skovene for Aarhundreder siden var langt mere udbredte end nu, selv om langt fra hele det nu- værende Hedeterræn har været skovklædt, og saaledes ser man den mange Steder i Norge avancere frem. Nu er Kampen mod Lyngen i Danmark i fuld Gang, og Aar for Aar fortrænges den mere og mere og viger for Opdyrkning af Heden og for dens Til- plantning med Naaletræer. Hedelyng er en lille Busk med talrige, nedliggende eller op- stigende Grene, der undertiden danner fine Birødder, hvormed de fæstner sig til Underlaget. Den har en kraftig Hovedrod og er ikke i Stand til at formere sig ad vegetativ Vej, men kun ved 116 Frøudsæd. Dens Ved er meget haardt og sejgt, og Lyngbuske be- nyttes en Del, f. Eks. til Koste, til at tække Huse, til Brændsel og til at dæmpe Sandflugt i Klitter. Den ikke for grove Lyng har en ikke helt ringe Foderværdi og har fra gammel Tid i Hede- egnene været benyttet som Iblanding i andet Foder. I Krigsaarene fra 1914 er Lyng fra danske Heder blevet anvendt i dette Øjemed, dels som direkte „Grønfoder", dels formalet i Melasse, og Udfør- selen deraf har til Tider antaget et meget betydeligt Omfang. Bladene er smaa og nærmest naalef ormede ; de er vinter- grønne og sidder i 4 Rækker paa Grenene (Fig. 2). Blomsten er 4-tallig, og baade Krone og Bæger (det sidste er størst) er rød- violette (Fig. 3) og bliver siddende efter Blomstringen (Fig. 4), omsluttende Kapselen (Fig. 5) med de mange smaa Frø (Fig. 6). Blomstringen falder i August Maaned, og da er Heden skønnest; den dystre mørkebrune Tone, som ellers raader, har maattet vige for den rødviolette Farve, thi Lyngen blomstrer gerne rigt. Blom- sternes Honning tiltrækker store Mænger af Bier, der flyver fra Blomst til Blomst i travl Beskæftigelse. Den af Bierne samlede „Lynghonning" er ejendommelig ved sin mørke Farve, sin Aroma og sin Smag. Tav. 147. Fig. 1. Grene med Blomster. Fig. 2. Stykke af en Gren; Bladene er ikke fæstede ved Basis, men lidt derfra, saaledes at der fremkom- mer to Tapper nedenfor Befæstelsespunktet (^/i). Fig. 3. Blomst i Længdesnit ('"/i). Fig. 4. Blomst efter Blomstringen; Bægerbladene har lukket sig over Kapslen (Vi). Fig. 5. Kapsel (Vi). Fig. 6. Frø, grubet og blankt (stærkt for- størret). 148. Rosmarinlyng, Andromeda polifolia L. N. Bladlyng. Hist og her paa Tuerne og i Tørvemosset i Højmoserne, men frodigst og skønnest langs Kanten af Grøfter og Grave, træffer man i Danmark den smukke Rosmarinlyng. I Norge er den almin- delig gennem hele Landet indtil højt over Skovgrænsen paa Fjæl- dene. Det er en lille, 15 — 30 cm høj Busk med lancetdannede, læderagtige Blade, der paa Undersiden er hvidlige. Blomsterne sidder flere sammen i Spidsen af Grenene og er nikkende. Kronen, ja hele Blomsterstilken og Bægeret er sart lyserøde; dens Form er som en Krukke, og den indeslutter 10 Støvdragere, hvis Knap- per har lange Horn, og hvis Traade er haarede. Frugten er en Kapsel med mange smaa Frø; den er opret, idet Blomsterstilken efter Afblomstringen retter sig op ; saaledes sker det ogsaa hos Blaalyng (Nr. 149, Fig. 2) og hos Vintergrøn (Nr. 155 og 156). 117 Rosmarinlyng blomstrer i Slutningen af Maj og ind i Juni Maaned. Tav. 148. Fig. 1. Blomstrende Gren. Fig. 2. Blomst i Længdesnit (Vi). Fig. 3. Støvdrager ('Vi). Fig. 4. Kapsel (Vi). Fig. 5. Fro (forstørret). ALPEROSEFAMILIEN, RHODORACEÆ. 149. Blaalyng, Brycmthus coernleiis (L.) Dippel. N. Blaalyng. Isl. Blåklukkulyng. I de nordiske Fjældegne findes der adskillige Lyngplanter, som ikke gaar ned i Dalene eller Lavlandet; de vokser deroppe sammen med Slægtninge, som ogsaa findes i Lavlandet. De for- skellige Arter er gerne pletvis dominerende, sjældnere staar flere Arter blandede ligelig mellem hverandre ; og ved denne pletvise Optræden bliver Fjældheden meget mere afvekslende end Lavlands- heden. Blaalyngen og Arktisk Alperose (Nr. 150) hører netop til disse Fjældplanter, og af dem er Blaalyngen den alminde- ligste; den findes paa tør Bund i hele Norge fra den øvre Del af Skovregionen og op paa Fjældene. Paa Island træffes den blot i Øfjordsegnen, men i Grønland er den vidt udbredt. Det er en lille Busk med nedhængende eller opstigende Grene; af Voksemaade og Udseende minder den meget om Hedelyng, men ved nærmere Be- tragtning er dens Blade dog ret forskellige, ej at tale om dens Blomster. De vintergrønne Blade (Fig. 3) er naaleformede med stærkt indrullede Rande, og Spalteaabningerne findes kun paa Un- dersiden i den beskyttede Hulhed, som dannes ved Indrulningen. De er saaledes godt værnede mod Udtørring ; i det hele taget er næsten alle Lyngplanterne Tørhedsplanter (Xerofyter), hvad ogsaa deres Voksesteder gerne kræver. De vintergrønne Blade er særlig til Gavn for dem, da de fleste bebor nordlige Egne, hvor Somme- ren er kort; de kan da samle Næring ved Assimilationen, straks naar Sneen gaar bort om Foraaret. Blomsterne hos Blaalyng fremkommer i Juni — Juli og sidder ligesom hos Rosmarinlyng i Spidsen af Grenene; Kronen er rød- violet og krukkeformet med en lille Indgangsaabning ; mærkeligt nok har Støvknapperne ingen Horn (Fig. 4). Kapselen (Fig. 5), der aabner sig fra oven nedad, indeholder mange, særdeles smaa og lette Frø. Tav. 149. Fig. 1. Blomstrende Gren. Fig. 2. Frugtbærende Kvist. Fig. 3. Blad, set fra oven (Vi). Fig. 4. Støvdragere (Vi). Fig. 5. Moden Kapsel (Vi). 118 150. Arktisk Alperose, Bhododendroyi lapponicum (L.) Wg. N. Lappisk Alperose. Arktisk Alperose er en ægte Fjældplante, som vokser i den tørre Fjældhede. Den er en ganske lav Busk, hvis Grene ligger tiltrykte til Marken, skjulte imellem Laver og andre Planter, saa- ledes at kun Spidserne med de ægdannede Blade og rødviolette Blomster stikker frem. Kronen er tragtformet; Støvdragerne, der mangler Horn, og den lange Griffel rager frem af den. Bladene er især paa den lyse Underside beklædte med smaa tiltrykte skjoldformede Stjærnehaar af graabrun Farve. Arktisk Alperose findes i det nordligste Norge og nogle en- kelte Steder paa Fjældhøjderne længere Syd paa; endvidere er den almindelig i Grønland. Det er den eneste Repræsentant i Norden for Alperose -Slægten, hvis Hjem egentlig er Asiens Høj- bjærge, f. Eks. Yunnan, Himalaya og Kaukasus, hvorfra de fleste af de dyrkede Arter stammer; et Par Arter findes ogsaa i Alperne. Beslægtet med disse Planter er en anden lille, nedliggende Lyngplante, Grepplyng (Isl. Limur, Sauåamergur, Loiseleuria procumhens [L.] Desv.), der er almindelig paa Fjældene over Træ- grænsen i Norge samt paa Færøerne, Island og Grønland. Blom- sterne er lyserøde og meget aabne, og der findes kun 5 Støv- dragere. Begge Planter blomstrer i Juni — Juli. Tav. 150. Fig. 1. Gren med Blomster. Fig. 2. Blad (Vi). Fig. 3. Blomst Ch). Fig. 4. Støvdrager ("/i). Fig. 5. Moden Kapsel (Vi). 151. Mose-Post, Ledum pahisfre L. N. Finmarkspors. Mose-Posten afviger fra de hidtil omtalte Lyngplanter ved at være frikronbladet (Fig. 3) d. v. s. Kronens Blade er ikke sammenvoksede, men fuldt adskilte, saaledes at man kan fjærne dem enkeltvis ; den danner derved en Overgang til Vintergrøn- familien. Det er en stadselig Plante, som vokser i Moser i Sverige; endvidere findes den nogle Steder i det sydøstlige Norge (nær den svenske Grænse) og er almindelig i de østligste Dele af Tromsø Amt samt i Finmarken, men mangler i det øvrige Norge ; desuden forekommer den almindelig i Grønland, hvor den oftest er lav og nedliggende og vokser paa tørrere Bund. Det er hyppig Tilfæl- det, at Planter, som i de arktiske Egne vokser paa ret tør Bund, 119 i mere tempereret Klima tyer ud i Moserne, saaledes f. Eks. Mosebøllen (S. 111). I Skandinavien er Mose-Post oftest en 50 cm til 1 m høj Busk med oprette Grene. Bladene er vintergrønne og har tilbagerullet Rand ; Undersiden er beklædt med en rustbrun Filt, som beskytter Spalteaabningerne. Blomsterne sidder paa lange Stilke i en Halv- skærm i Spidsen af Grenene og er i Knoplejet beskyttede af Knopskæl (saadanne findes ogsaa hos Alperoserne) ; Kronen er hvid og skaal- formet, og Støvdragerne rager frem af den. Den blomstrer i Juni — Juli. Efter Afblomstringen bøjer Blomsterstilkene sig nedad, saaledes et Kapselen bliver hængende (Fig. 2) ; i Overensstem- melse dermed aabner den sig (Fig. 4) først ved sin Grund (sam- menlign Klokke-Slægten, S. 38). Hele Planten har en stærkt krydret Duft og har været be- nyttet som Surrogat for Humle samt i Medicinen. Tav. 151. Fig. 1. Blomstrende Gren. Fig. 2. Spidsen af en Gren med Kapsler. Fig. 3. Længdesnit af en Blomst C*/!). Fig. 4. Moden, aaben Kapsel i naturlig Stilling (^/t). YINTERGRØNFAMILIEN, PIROLACEÆ. 152. Aabenblomstret Sommerkonval, Pirola rotmidifolia L. N. Perleblom, aapenblomstret vintergrøn. Isl. Bjollulilja. Vintergrønfamilien udmærker sig ved, at Kronbladene er frie, men i andre Henseender staar den saa nær de hidtil omtalte Lyngplanter (f. Eks. aabner Støvknapperne sig oftest ved to Po- rer), at den naturligst sammenstilles med disse og ikke med de senere omtalte Planter, der danner de Frikro n bladedes store Gruppe. Til Slægten Sommerkonval hører flere Arter, der alle er fleraarige Urter med vintergrønne Blade og smukke hvidlige Blom- ster i Klase. Aaabenblomstret Sommerkonval og de to føl- gende Arter har en underjordisk Stængel med Udløbere; disse naar op til Overfladen og danner dér en Roset af Blade og til- sidst en Blomsterstand. Frugten er hos hele Familien en Kapsel, der aabner sig med Længdesprækker og udtømmer en Mængde smaa bitte Frø. Kimen i disse er meget lidt udviklet og bestaar kun af en Klump af Celler; omkring denne ligger en tynd, stor- cellet Frøskal ganske løst (Fig. 5), saaledes at hele Frøet let føres bort af Vinden. De herhen hørende Planter har mest hjemme i Skove og er 120 ægte Morplanter; nogle af dem findes dog ogsaa paa aabne Steder, saaledes træffes Aabenblomstret Sommerkonval i Moser, mest imel- lem Mos. Den er ret sjælden i Danmark, men almindelig i den største Del af Norge (sjælden paa Vestlandet), Paa Island er den fundet et enkelt Sted ; derimod er en lav, men storblomstret Form (var. grandifiora (Radius) DC.) almindelig i Grønland. Vor Plante er smuk og stadselig, naar den i Juni — Juli blomstrer. Den oprette, 15 — 40 cm høje Blomsterstængel bærer talrige store, hvide og aabne Blomster, der vender til Siden, saaledes at de to bageste, noget indadbøjede Kronblade beskytter Støvdragerne mod Regn; Griflen er lang og bøjet nedad i en Krumning. Blomsten har en svag Vellugt og besøges af forskellige Insekter. Tav. 152. Fig. 1. Rodstok med Bladroset og Blomsterstængel. Fig. 2. Blomst i Længdesnit (Vi). Fig. 3. Støvdrager (Vi). Fig. 4. Kapsel (Vi). Fig. 5. Frø (stærkt forstørret). 153. Liden Sommerkonval, Pirola minor L. N. Liden Perleblom, kugleblomstret vintergrøn. Isl. Klukkublém. Liden Sommerkonval ligner meget foregaaende, men adskiller sig ved den mindre, mere lukkede og hængende Blomst og den korte, rette Griffel (Figg. 2 og 3); Bladene er mindre og tæt rundtakkede. Den bliver 10 — 30 cm høj og findes mest i Skove, ret almindeligt i Danmark. I Norge er den hyppig gennem hele Landet til højt over Skovgrænsen ; den er ogsaa funden i Island. Den blomstrer i Juni— Juli. Tav. 15.3. Fig. 1. Rodstok og Bladroset samt en blomstrende og en næ- sten afblomstret Stængel. Fig. 2. Blomst med kunstigt udbredt Krone (Vi). Fig. 3. Kapsel (Vi). 154. Ensidig Sommerkonval, Pirola secunda L. N. Ensidig vintergrøn. Isl. Vetrarlaukur, Grænlilja. Ensidig Sommerkonval er uanseligere end de foregaaende, idet Kronen er betydelig mindre og grønlig hvid, nærmest klokke- formet; Støvdragerne rager lidt ud af den, men er dog kortere end den rette Griffel; Selvbestøvning maa kunne finde Sted, da Blomsten er hængende, idet det tørre Støv drysser fra Støvknap- perne ned paa Arret. Sit Navn har den, fordi alle Blomsterne i Klasen vender til samme Side. Den er 5—15 cm høj. Bladene er tyndere end de foregaaende Arters, men overvintrer dog. Den findes hist og her i Skove i Danmark og hyppigere i Norge, og blomstrer i Juli. 121 Tav. 154. Fig. 1. Rodstok med en lille Roset og en større med Blom- sterstængel. Fig. 2. Blomst (*/i). Fig. 3. Frugtstand. Fig. 4. Kapsel i om- vendt Stilling (Vi). 155. Enblomstret Vintergrøn, Chimaphila imiftora (L.) Fr. N. St. Olafs lysestake, øienblom. Denne Plante afviger ikke lidet fra de foregaaende. Blomsten er stor og nikkende og sidder enligt i Spidsen af det 5 — 15 cm høje Skaft, Den hvide Krone er næsten fladt udbredt og dækker Blomstens indre Dele som et Tag (Fig. 1); Griflen har et 5-fliget Ar (Fig. 3), og Kapselen er i Modsætning til Sommerkonvallernes opret. Dens vegetative Formering er ogsaa forskellig fra de fore- gaaende Arters, idet de overjordiske Skud med deres Bladroset og Blomst fremkommer som Knopper paa Rødderne, ikke paa en un- derjordisk Stængel (Rodstok). Enblomstret Vintergrøn er en ægte Naaleskovsplante ; den og Linnæa kappes om Prisen blandt Plan- terne i de dunkle Naaleskove i Skandinavien. Den blomstrer i Sommertiden og udsender da en ret stærk Vellugt. I Danmark er den sjælden, men begynder i de senere Aartier at blive hyppigere, efter som Skovarealet med Naaletræer bliver større og vokser til. Tav. 155. Fig. 1. Rodgren med to Skud, hvoraf det ene bærer Blomst. Fig. 2. Blomst. Fig. 3. Halvmoden Kapsel. 156. Skærmblomstret Vintergrøn, Chimaphila iimbéllata (L.) DC. N. Skjermblomstret vintergrøn. Denne Art af Vintergrøn er en lille, 10 — 20 cm høj Busk med blanke og læderagtige Blade i flere Afsatser paa Stængelen, Blomsterne sidder 3 — 6 i en Halvskærm i Spidsen af Blomster- stænglerne og er rødlige. Kronen er aabent-klokkeformet, og som hos de foregaaende beskytter den Støvdragere og Støvvej; Griflen er meget kort. Den forekommer sjældent i Danmark (kun funden et Par Steder) og er i Norge blot iagttaget i den sydøstlige Del. Den vokser paa tør Bund i aaben Naaleskov og blomstrer i Juli. Tav. 156, Gren med Blomster og unge Frugter, 122 157. Snylterod, Monotropa hypopitys L. N. Snylterot. Snylterod hører til de faa Blomsterplanter, som mangler Blad- grønt, og saaledes ikke kan optage Luftens Kulsyre som Næring; den er imidlertid ikke, hvad dens Navn skulde formode, en Snylte- plante, men en Raadplante (Saprofyt), d. v. s. en Plante, som ernærer sig af de organiske Stoffer, der findes i henraadnende Plantedele. Snylterod vokser i Skovenes Skygge, imellem nedfaldne Blade. Den har et stærkt forgrenet Rodsystem af ret tykke Rød- der, der er mærkelige ved at være beklædte med fine Svampe- traade (Mycorrhiza). Man antager, at Svampetraadene lettere op- tager den organiske Næring og derved gavner deres Værtplante. Saadanne Mykorrhizer findes ogsaa hos mange bladgrøntholdige Planter, der vokser i humusrig Bund, saaledes hos Vintergrøn og Sommerkonval og de fleste Lyngplanter, samt hos de fleste Skov- træer, f. Eks. Bøg og Gran. Paa Snylterods Rødder fremkommer smaa hvidlige Knopper (se Fig. 1 længst til Højre), der i Løbet af nogle Aar bliver store og tilsidst skyder op som overjordiske, blomstrende, 10 — 25 cm høje Stængler. Disse er ugrenede, hvidgule af Farve og beklædte med hvidgule Skæl. Blomsterne sidder i en Klase, som i Blom- stringstiden (i Juli) er nikkende, men senere bliver opret. Blom- sterne er gullige, alle 4-tallige, undtagen Endeblomsten, som er 5-tallig (Fig. 4). Kronbladene har ved Grunden en Udposning (Fig. 6) til Opsamling af den Honning, som dannes af Kirtlerne ved Støvvejens Grund; Griflen er ret og bærer et skiveformet Ar, som er vedblivende (Fig. 3). Hele Planten er skør og saftig og af en ganske fin Vellugt, der leder Insekterne til de honningrige Blomster. Snylterod findes hist og her i Danmarks Skove, saavel i Bøge- som i Naaleskove; derimod er den i Norge sjælden og kun fundet i den sydlige Del af Landet, mod Nord indtil Trondhjem. Tav. 157. Fig. 1. Blomsterstand og øvre Del af Stængelen. Fig. 2. Rod- systemet med smaa Knopper og nedre Dele af Stængler (ikke helt korrekt gen- givne). Fig. 3. Modne Kapsler. Fig. 4. Endeblomst. Fig. 5. Dens Støvdragere og Støvvej. Fig. 6. Sideblomst i Længdesnit (*/i). 123 FJÆLDPRYDFAMILIEN, DIAPENSIACEÆ. 158. Fjældpryd, Diapensia lapponica L. N. Fjeldpryd. Isl. Fjallabrtida. Fjældpryd er en ægte arktisk Plante, som er almindelig paa Fjældene i Norge fra Hallingdal nordover til Finmarken; den er ogsaa fundet nogle Steder i Island og er hyppig i Grønland. Det er en lille, 5 — 10 cm høj, tueformet Plante med mange korte, tætbladede og tætstillede Skud, der danner smaa Puder. Bladene er læderagtige, vintergrønne og tungedannede. Blomsterne sidder enligt paa Skafter, støttede af nogle grønne Højblade. Der er 5 Bægerblade og en 5 -bladet, forneden sammenvokset, klokkef ormet og hvid Krone; 5 Støvdragere, afvekslende med Kronbladene, og en Støvvej med 3-delt Ar. Frugten er en Kapsel. Fjældpryd afviger saaledes i sin Blomsterbygning en Del fra Lyngplanterne, og Bo- tanikerne er ikke enige om dens Plads i det naturlige System. Den synes ogsaa beslægtet med Fjældflokfamilien (Nr. 107). Fjældpryd blomstrer i Højsommeren og er da en af Fjælde- nes skønneste Blomster, dobbelt fremtrædende, fordi den vokser paa de mest udsatte Steder. Tav. 158. Fig. 1. Del af en Tue med 3 Blomster. Fig. 2. Blomst i Længdesnit (Vi). Fig. 3. Kapsel med en Del af Bægeret (VO- Fig. 4. Frø ("70. RANUNKELFAMILIEN, RANUNCULÅCEÆ. 159. Bidende Ranunkel, Ranunculus acer L. N. Eng-soleie, smørblomst. Isl. S61ey, Brennis61ey. Med Ranunkelfamilien er vi naaet til de Frikronbladede; saaledes kaldes de Planter, som har frie Kronblade og (oftest) Bægerblade, samt i Reglen frie Støvdragere (ikke sammenvoksede med Kronen). Ranunkelfamilien kendes paa de talrige Støvdragere og de frie Frugtblade, der hvert for sig danner en Smaa frugt (Figg. 5 og 6), samt paa, at Blomsten er undersædig (se S. 54), og at følgelig Blomsterbunden (den Aksedel, som bærer Blomstens Dele) er kegleformet (Fig. 3) og ikke skaalformet udvidet. Bidende Ranunkel og de fleste andre Arter af samme Slægt har skinnende gule Blomster; der er 5 Bægerblade og 5 Kron- 124 blade med en Honninggrube (sædvanlig dækket af et Skæl) ved Grunden (se Fig. 4) ; de talrige Frugtblade danner et mere eller mindre kugleformet Hoved (Fig. 5), bestaaende af en Mængde nødagtige Smaafrugter (Fig. 6). De fleste Ranunkler er fleraarige Urter. Deres stærkt far- vede Blomster med den rigelige Mængde Støv og Honning gør dem efterstræbte af Insekter, især Blomsterfluer, der har let Ad- dang til Honningen. Bidende Ranunkel bliver 20 — 75 cm høj og har en kort, lod- ret Rodstok; den udmærker sig ved de haandsnitdelte Grundblade, hvor alle Afsnit er siddende (sammenlign de efterfølgende), og den trinde Blomsterstilk uden Furer. Den blomstrer i Juni — -August, og er almindelig i de nordiske Lande paa høje Enge, udyrkede Marker, lerede Bakker og i Krat. Undertiden kaldes den „Smør- blomst". Betegnelsen „Bidende" skyldes det Forhold, at den, som de fleste andre Ranunkler, har en skarp, brændende Smag, som Kreaturerne ikke kan lide (den er iøvrigt ogsaa noget giftig), hvorfor de ikke æder den. Tav. 159. Fig. 1. Rodstok med Grundblade og Stængel (afskaaret). Fig. 2. Stængelens øvre Del. Fig. 3. Blomst i Længdesnit (Vi). Fig. 4. Grund- del af et Kronblad med Honninggruben og det dækkende Skæl C/i). Fig. 5. Halvmoden Frugt. Fig. 6. Moden Smaafrugt (Vi). 160. Lav Ranunkel, Ranunculus repens L. N. Kryp-soleie, trauskagras. Isl. Skridséley. Lav Ranunkel adskiller sig fra den foregaaende Art derved, at det midterste Afsnit af Grundbladene er stilket, Blomsterstil- ken furet og Blomsterne lidt større; endvidere udsender den fra Grundbladenes Aksler lange, overjordiske og krybende Skud („Ran- ker"), der slaar Rod og danner nye Planter. Den er almindelig over hele Norden, men forekommer paa fugtigere Bund end Bidende Ranunkel: lave Enge, fugtige Steder i Skove, ved Bækløb etc. ; ogsaa paa dyrket Jord er den alminde- lig og ofte et besværligt Ukrudt. Overhovedet er den, hvor den optræder i større Mængde, et Tegn paa, at Fugtighedsforholdene ikke er helt sunde for Kulturplanterne. Den blomstrer samtidig med den foregaaende; Stænglen er opstigende og bliver næppe mere end 15 —50 cm høj. Tav. 160. Fig. 1. Rodstok med Grundblade, afskaaret Stængel og Del af to Ranker. Fig. 2. Stængelens øvre Del. Fig. 3. Grunddel af et Kronblad CVi). Fig. 4. Smaafrugt (Vi). 125 161. Knold-Ranunkel, Ranimcidus hulhosus L. N. Knold-soleie. Denne Art ligner mest Bidende Ranunkel, men har tilbage- bøjede Bægerblade og stilket Midtafsnit paa Grundbladene; den er dernæst overalt beklædt med udstaaende Haar. Sit Navn har den faaet af den knoldformet opsvulmende Stængelgrund. Fig. 2 viser et Snit gennem en overvintret, mørkere Knold og en ung, nydannet Knold, der er et Sideskud paa den ældre. Dette Sideskud fremkommer tidligt paa Vaaren, men har, naar Blomstringen foregaar, allerede naaet at blive af Størrelse som Moderknolden og samler da Næring med sine kraftige Birød- der ; denne Knold lever Sommeren over, og næste Vaar dannes paa den et eller flere blomstrende Skud. Knold-Ranunkel, som ogsaa kaldes Løgrodet R., findes al- mindeligt i Danmark, men sjældent i Norge og kun i den sydligste Del. Den bliver 15 — 30 cm høj og blomstrer i Maj — Juni, ikke som de foregaaende hele Sommeren, Tørre Marker og Bakker er dens Voksesteder. Tav. 161. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Længdesnit af en gam- mel og en ung Knold med afskaarne Blade og Stængler. Fig. 3. Stilk med ung Frugt. Fig. 4. Smaafrugt ('Vi). 162. Vorterod, Ranuncidus ficaria L, N. Vaarkaal. Vorterod er i Danmark og den sydlige Del af Norge en al- mindelig Vaarplante, hvis prægtig gule Blomster i April — Maj Maaned pryder Bunden i Parker, Lunde og Krat. Den er i Ud- seende ret forskellig fra de hidtil omtalte Arter, idet den har ned- liggende eller opstigende, 10—20 cm høje Blomsterstængler og hjærte- eller nyredannede, hele, saftige og glatte Blade. Blomsten har kun 3 Bægerblade, men 8 eller flere, ret smalle Kronblade; i Almindelighed slaar Frugtsætningen fejl, idet der ingen Frø ud- vikles i Smaafrugterne, og kun enkelte Planter, hvis Blomster oftest er smaa og uden veludviklede Støvdragere, sætter undertiden modent Frø efter Bestøvning ved Insekters Hjælp. At Frugtsætningen er saa ringe, opvejes af Artens rigelige vegetative Formering. Hver Plante har ved sin Grund foruden sædvanlige Rødder en Del tykke knoldformede Ammerødder, og desuden findes der i Bladhjørnerne paa Stænglerne smaa ægrunde 126 Ynglekn opper, bestaaende af en kort, knoldformet Eod og en lille Knop. Allerede den lille Kimplante, som iøvrigt er mærkelig ved, at der kun findes et Kimblad, udvikler en Knop i sit Kim- blads Aksel, og denne faar en stor knoldformet Rod; saaledes gaar det med de fleste Akselknopper, og derved faar Planten et helt Knippe af knoldformede Rødder (Ammerødder), hvis Knopper oftest ikke bliver til noget, medens Rødderne tjener til at opsamle Næring for paa det belejlige Tidspunkt at give Planten Kraft til at danne sine overjordiske Skud; Yngleknopperne er dannede paa samme Maade, men gaar let løs og frembringer nye Individer, hvad der undertiden ogsaa sker med Ammerødderne. Tav. 162. Fig. 1. Blomstrende Plante med Ammerødder og Yngleknopper i Bladhjørnerne. 163. Tigger-Ranunkel, Ranunculus sceleratus L. N. Blæretrækkende soleie. Tigger-Ranunkel er en enaarig, opret og 10 — 50 cm høj, glat og saftig, lysegrøn Urt; Stængelen er meget grenet og bærer en Mængde smaa Blomster, hvis gule Kronblade har nøgen Honning- grube (Fig. 4); Blomsterbunden vokser efter Afblomstringen til, saaledes at Frugten bliver aflang eller cylindrisk (se foroven paa Fig. 2); Smaanødderne er ganske svagt rynkede paa Overfladen, hvorved den minder om de senere omtalte Vandranunkler. Tigger- Ranunkel er almindelig i Danmark og findes i Norge i den sydlige (især den sydøstlige) Del af Landet indtil et Stykke nord for Trondhjem; den vokser i Moser, ved Damme, i Kær og lign. Steder, hvor der er nøgen, vanddrukken Bund, og blomstrer i Højsommeren. Sit Navn har den faaet, fordi dens skarpe, giftige Saft an- griber Huden og ved Gnidning frembringer Vabler; dette skal Tiggere i tidligere Tider have benyttet sig af for at vække Med- lidenhed. Tav. 163. Fig. 1. Plantens nedre Del med dens talrige Rødder (Trævle- rødder). Fig. 2. Plantens øvre Del med Blomster og halvmodne Frugter. Fig. 3. Blomst (Vi). Fig. 4. Kronblad C'/i). Fig. 5. Smaafrugt (^7i). 164. Kær-Ranunkel, Eanuncnlus flammula L. N. Myrkryp-soleie. Paa Enge, ved Søbredder og i Moser findes i Danmark og Norge (til Lofoten) en Ranunkel med opstigende, 10—40 cm høje 127 Stængler og hele, lancet- eller ægdannede Blade. Det er en fler- aarig Plante, som blomstrer i Højsommeren. En nær beslægtet Form Krybende Ranunkel (R. reptans L.) har nedliggende, bue- formede og rodslaaende Stængler og er i alle Dele meget mindre; den findes hist og her i hele Norden ved sandede og grusede Sø- bredder. Tav. 164. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Smaafrugt (Vi). 165. Langbladet Ranunkel, Banunculus lingna L. N. Langbladet soleie. Denne Art er den største af alle vore Ranunkler; dens op- rette, hule Stængler kan blive indtil 2 m høje. Bladene paa den blomstrende Plante er smalt lancetdannede og fjærnt tandede, me- dens Grundbladene paa Skuddene er æg-hjærtedannede og oftest submerse (se S. 41). Langbladet Ranunkel vokser ved Søbredder og ved Randen af Vandløb, oftest noget ude i Vandet; den for- merer sig ved Udløbere. Blomsten er stor og skinnende gul, 3 — 5 cm i Tværsnit og er i Højsommeren en Pryd for den høje Vegetation af Tagrør og Kogleaks, imellem hvilke Planten oftest vokser. Den er almindelig i Danmark, men sjælden i Norge, hvor den kun forekommer i den sydøstlige Del. Tav. 165. Fig. 1. Nedre Del af en Stængel med en Udløber; fra de nederste Stængelled udgaar Kranse af Birødder. Fig. 2. Stængelens øverste Del. Fig. 3. Nedre Del af et Kronblad med Honningskæl ('"/i). Fig. 4. Smaa- frugt (V.). 166. Is-Ranunkel, Rammculus glacialis L. N. Is-soleie, ren-soleie. Isl. Joklasoley. En af de faa Planter, som kan trives lige ved den evige Sne og ved Jøklerne, og tillige den stadseligste af dem, er Is-Ranunk- len; den vokser i den løse Bund, der er gennemvædet af Smælte- vandet fra Sneen, og hvor der næsten ingen andre Planter kan gro. Ofte findes den dér i stor Mængde, og dens store, hvide eller lyst rødviolette Blomster fængsler uvilkaarligt Fjældvandrerens Øje ; den er udbredt i de norske Højfjælde, paa Færøernes Fjældtoppe og i Islands Fjælde samt i de fleste arktiske Lande; saaledes er denne prægtige Blomst en af de almindeligste af de faa Blomster- planter, som findes paa den øde Vulkanø Jan Mayen Nord for Island. Is- Ranunklen er en 5—15 cm høj, saftig og glat, fleraarig Urt med haandsnitdelte Blade; Blomsterne sidder enligt eller 2 — 3 sammen paa opstigende Stængler. Bægerbladene er brunfiltede, og 128 den 2 — 3 cm store Krone er hos den nys udsprungne Blomst hvid, men bliver efter Blomstringen rødviolet og falder først sent af. Den blomstrer i Juni — Juli og danner rigelig Frugt, hvormed den forplanter sig og udbreder sig; derimod har den ingen vegetativ Formering ved Udløbere. Sit norske Navn „Ren-soleie" har den faaet, fordi den siges at være Vildrenens Yndlingsføde. Foruden Is -Ranunklen findes i de nordiske Fjælde adskillige andre Ranunkel-Arter. Tav. 166. Fig. 1 og 2. Blomstrende Planter. Fig. 3. Blomst efter Blom- string, Støvdragerne er faldne af, men de nu rødviplette Kronblade findes endnu. 167. Vandranunkel. A. Ranuncidus aquatilis L. N. Vand-soleie. Isl. L6nas61ey. B. Banuncnlus hederaceus L. Vandranunklerne danner en egen Gruppe af Ranunkel-Slægten og tages ofte som en særlig Slægt (Batrackium Gray). De ud- mærker sig ved at være Vandplanter med hvide Kronblade, hvis nedre Del („Neglen") dog er gul og bærer en nøgen Honning- grube (se Figg. 3 og 4) ; desuden har de tværrynkede Smaafrugter (Figg. 2 og 7). De fleste Former ser omtrent ud som den i Fig. A afbildede; det er Planter, som vokser i Smaabække, Grøfter og Søer, og hvis fleste Blade er nedsænkede i Vandet og delte i haarfine Flige; de øverste Blade er flydende og nyredannede med mere eller mindre dybtgaaende Indskæringer. Blomsterne rager op over Vandet og er ret store, og da Planterne gerne staar tæt sammen, dækkes Søerne eller Dammene ofte pletvis med et snehvidt Flor, naar Vandranunklen i Juni — Juli blomstrer. Efter Afblomstringen bøjer Blomsterstilken sig ned i Vandet, og Frugtmodningen fore- gaar dér. Som saa mange andre Vandplanter er Vandranunklen meget foranderlig; ofte mangler saaledes de flydende Blade (det er næsten altid Tilfældet i arktiske Egne). Hvis Dammen tørrer ud, kan Vandranunklen vokse videre paa Landjorden, men danner da kun findelte Blade, hvis Flige dog afviger fra de submerse Blades ved at være kortere og tykkere. Vandranunklerne er i forskellige Arter udbredt over hele Norden. Derimod er den ejendommelige Art, der er afbildet i 129 Fig. B, i Danmark indskrænket til den jyske Halvø og findes i Norge kun ved Trondhjem (tillige i det sydlige Sverige) ; den kaldes Vedbendbladet Vandranunkel, fordi dens Blade ligner Vedbend- blade. Det er en lille, uanselig Plante, som kryber om i Vandpytter og ved Kildevæld paa sandet Bund nær Havet; Blomsterne er meget smaa (Fig. 6), og der findes ingen findelte Blade. Tav. 167. A. Rn7i. aquatilis. Fig. 1. Øvre Del af en Stængel med et fin- delt, nedsænket Blad og Flydeblade samt Blomst. Fig. 2. Kronblad af en nær- staaende Form {R. ch-cmnatus Sibth.) Fig. 3. Dettes „Negl" med Honninggruben. Fig. 4. Moden Smaafrugt (Vi). — B. Ran. hederaceus. Fig. 5. Blomstrende og fnigtbærende Plante. Fig. (5. Smaafrugt (^/i). 168. Musehale, Myosiirus minimus L. N. Musehale. Musehale er en lille Ukrudtsplante paa dyrket Jord i Dan- mark og i Norge til lidt Nord for Trondhjem; den er enaarig, blomstrer i Maj — Juni og er da blot faa cm høj. Blomsterne sid- der enligt i Spidsen af nøgne Skafter, som udgaar fra en Roset af linjedannede Blade. Der findes i Blomsten (Fig, 2) 5 bleggule Bægerblade med nedadrettede, sporebærende Grunddele, oftest kun 2 — 3 Kronblade, som er reducerede til Honninggemmer (Fig. 3), og 5 Støvdragere. Derimod bærer den kegleformede Blomsterbund en Mængde Smaafrugter; under Modningen vokser Frugten betydelig i Længde og kommer til at ligne en Musehale, hvoraf Navnet ; man ser paa Fig. 4, hvor regelmæssigt skruestillet Smaanødderne sidder opad Blomsterbunden. Allerede i Juli — August er Frugterne modne, og Planten tørrer da bort. I de uanselige Blomster sker der trods Honninggemmmer, som i alt Fald er et Familiekendetegn, sikkert oftest Selvbestøvning, og paa Fig. 2 ser man Støvdragerne ligge op til Arrene. Tav. 168. Fig. 1. Blomstrende og frugtbærende Plante. Fig. 2. Blomst C" i). Fig. 3. Kronblad reduceret til Honninggemme C/i). Fig. 4. Nedre Del af den modne Frugt, Smaanødderne falder af (Vi). Fig. 5. Enkelt Smaafrugt CVi). Fig. 6. Frø CVi). 169. Blaa Anemone, Anemone hepatica L. N. Blaasymre, Blaaveis. I Løvskove og Krat og oftest paa ret tør, men leret Bund finder man allerede i Slutningen af Marts og i April Maaned de smukke Blomster af Blaa Anemone, der ligesom de to andre nor- diske Arter af Anemone- (eller Simmer-) Slægten bærer Navn efter Mentz og Ostenfeld, .Sordens Flora. 2. l'(l(j. 9 130 Blomstens Farve. Den træffes langtfra saa ofte som Hvid Anemone og vel oftere i Ege- end i Bøgeskove. I Norge er dens Forekomst væsentlig indskrænket til de sydlige, især de sydøstlige Dele; den gaar mod Nord til Trondhjemsfjorden og er Nord derfor funden paa en enkelt Lokalitet ved Bodø. I Danmark vokser den vel i alle Landsdele, undtagen i Vest-Jylland, men sjældnere i stor Mængde, saaledes som paa det bekendte Voksested Boserup Skov ved Roskilde, hvor Skovbunden i det tidlige Foraar paa store Stræk- ninger er dækket af et Mylr af blaa Stjærnér; ligesaa i Møens Klinteskov. Blomsterne bryder frem fra en kort Jordstængel med nogle fjorgamle Blade. De lange og silkehaarede Blomsterstilke er ved Grunden omgivne af nogle brede, hindeagtige og hvide eller rødligt anløbne Skæl (Lavblade, i Modsætning til de almindelige Blade eller Løvblade), som i Vinterens Løb har sluttet tæt om Blomsterne, saa længe de endnu var Knopper. Blomsternes Udvik- ling er nemlig sket allerede i den foregaaende Vækstperiode, det forløbne Efteraar; dækkede af de yderste, mindre og grovere Skæl eller Knopskæl har de udholdt Kulden, indtil Varmen blev stærk nok for deres videre Udvikling. Graves Planterne op en Tid inden Blomstringen, kan man snart faa dem til at blomstre ved alminde- lig Stuevarme. Det vil ses, at Blomsterne især udgaar fra Lav- bladenes Hjørner. Paa Tavlen findes Løvblade af forskellig Alder: dels 4 Blade fra det foregaaende Aar, glatte, læderagtige, paa Oversiden mørkt grønne og paa Undersiden rødligt anløbne (smlgn. Barsvælg, S. 73), dels et enkelt, ganske ungt Blad, hvis 3-lappede Plade endnu ikke er udfoldet, men bøjet nedad og tillige blød og laadden. Bladene udvikles altsaa senere end Blomsterne. Først naar disse er visnede, kommer Bladene rigtig frem; de taber efterhaanden deres Haar- klædning og opnaar i Sommerens Løb den faste Bygning, der gør dem haardføre nok til Overvintringen. Ofte træffer man Blade med en lysere Tegning paa den mørke Bladoverside. Blomstens Bygning hos Anemonerne er væsentlig forskellig fra Ranunkelblomstens. I Blomsten af Blaa Anemone finder vi yderst 3 smaa grønne Blade, der ikke svarer til Bægeret hos Ranunklen, men er 3 Højblade, som danner et „Svøb"; ved Højblade forstaas de Blade, der sidder ovenfor Løvbladene og slutter sig nær op til Blomsterne ; i det foregaaende har vi hos Kurvblomstrede, Linnæa, Kohvede o. fl. a. set karakteristiske Eksempler paa Højblade. Indenfor Svøbet og i kort Afstand der- fra findes en Kreds af blaa, sjældnere rødlige eller hvide Blade, der vel er farvede (d. v. s. ikke grønne), saaledes som Kronblade 131 sædvanligvis er det, men som vi alligevel ikke med Rette kan kalde Kronblade. Denne Kreds af Blade kaldes da et enkelt Bl o s ter ; hos Anemone kan Antallet af Blosterblade variere fra 6 — 9. Indenfor Biosteret findes et stort Antal Støvdragere, der hos Blaa Anemone har hvide Knapper. Da der ikke afsondres Honning i Anemonernes Blomst, hidlokkes Insekterne af den rigelige Mængde Støv. Efter Blomstringen bøjer Blomsterstilkene (Fig. 2) sig ned mod Jorden, og Nødderne (Fig. 3) frigøres efter Modningen; de kan spredes ved Myrers Hjælp. Af Blaa Anemone, der ogsaa kaldes Blaavejs eller Sneppe- fordriver („naar den første Blomst viser sig, drager Sneppen bort"), findes en Form med fyldte og rødlige Blomster, som dyrkes i Haver til Indfatning omkring Bede, den kaldes Hep a tik a eller Leverurt. Tav. 169. Fig. 1. Planten i Blomstring, med Lavblade, 4 Løvblade fra det foregaaende Aar og et enkelt ungt. Fig. 2. Blomsterstilke med Nødder (Mid.sommer). Fig. 3. Nød. 170. Hvid Anemone, Anemone nemorosa L. N. Hvitsymre, hvitveis. Langt hyppigere end foregaaende er Hvid Anemone, der i Danmark vokser i Bunden af næsten enhver Løvskov og sjælden mangler selv i Hedens Krat ; hist og her kan den ogsaa gaa ud i den aabne Hede, og den kan træffes paa tørveholdige Enge, men begge Steder er den uden Tvivl en Rest af tidligere Tiders Krat- vegetation. Ogsaa i Norge er den almindelig paa skyggefulde Steder, mod Nord til Lofoten ; den kan tindes i en Højde af indtil 1000 m over Havet. Svøbets 3 Blade er rykkede langt bort fra Blomsten og, lige- som Løvbladene, dybt snitdelte. Blomsten er bygget omtrent som hos Blaa Anemone; af Biosterets Blade er de yderste ofte udven- dig rødligt anløbne, sjælden helt rosenrøde; Støvknapperne er gule. Efter Afblomstring bøjes Blomsterstilkene i Spidsen (Fig. 2). Frugtsætningen er ofte slet, hvilket sikkert staar i Forbindelse med den rige Udvikling af Rodstokken ; denne tjener ej alene til Artens Overvintring, men ogsaa til dens Udbredelse (se nedenfor). Medens Blaa Anemone er 2- ak s et, d. v. s. Blomsterne sidder paa Sideakser i Forhold til Hovedaksen, er Hvid Anemone 1 -akset. Den ganske vandrette Jordstængel eller Rodstok, som er brun og sparsomt beklædt med skældannede Lavblade, bøjer direkte op i den med en Blomst endende overjordiske Del af Aksen. Ved Grun- 132 den heraf og i Hjørnet af et nedad vendt Lavblad dannes en Knop (en Sideknop), der indeholder det følgende Aars Forøgelse af Jord- stængelen. Dette Sideskud bærer ogsaa Løvblade, men disse er i det hele kun faa og spredte, idet Svøbet spiller en større Rolle som Organ for Optagelse af Kulsyre fra Luften ; et saadant endnu ganske spædt Løvblad ses paa Tavlen ved Sideknoppens Grund. En med For- sigtighed opgravet Jordstængel af Hvid Anemone viser sig ved nærmere Undersøgelse at bestaa af flere i Forlængelse af hinanden gaaende Skud, der i Forhold til hinanden er Sideskud ; disse er forenede til en Skudkæde (se S. 110). Særlig i blød og løs Skovbund naar Jordskuddene deres rigeste Udvikling; de kan yderligere forgrene sig, og Grenene besørger Plantens Formering ad vegetativ Vej, idet de med Tiden løsnes fra Moderplanten og bliver selvstændige Individer. Ofte er Jords- monnet gennemvævet af en Uendelighed af Jordskud af Hvid Ane- mone, hvilket bl. a. ses i Blomstringstiden (April — Maj), da Bunden i Skovene kan farves helt hvid som af et tyndt Snelag. En frodig Anemone- Vegetation tyder stedse paa, at Bunden er stærkt muldet. Denne Tilstand skyldes Regnormes og visse smaa Organismers, bl. a. ogsaa Bakteriers, Virksomhed ; Regnormene gør ved deres Færden Jordens OverjQade løs og porøs; Blade og andre Rester af Planter omsætter de til Muldstoffer, og lignende, endnu ret ukendte Omsætninger sker ved Hjælp af de øvrige Organismer i Muldlaget, næppe mindst de fine Svampetraade, som lever dér, dels frit, dels i Forbindelse med andre Planter (om Mycorrhiza se S. 122). Den muldede Bund er af stor Betydning for de fleste af vore Skov- træers gode Vækst. Men ogsaa for alle de i Skovbunden levende Urter, der hører til de geofile (d. v. s. jordelskende) Planter, spil- ler det organiske Liv i Overfladen en stor Rolle. De underjordiske Skud holdes i den for dem heldige Dybde i Jorden derved, at Regn- ormene ligesom hypper om dem; særlig gælder dette naturligvis de lodrette Rodstokke af f. Eks. Kodriverne, endvidere Løg og Knolde (se Liden Lærkespore, Nr. 186), men ogsaa de skraa eller vandrette Rodstokke hos Anemonerne o. m. a. En Forkortning eller Sammen- trækning af Rødderne kan dog hos nogle nok have nogen Ind- flydelse paa disse Forhold. Jo mere Jordsmonnet i Skoven nærmer sig til at være Morbund (se S. 105 og 110), des mindre yppig bliver ogsaa Anemone-Vegetationen. Gul Anemone (A. ranunculoides L.) er i begge Lande mindre almindelig end Hvid og Blaa Anemone. Den holder sig mest til de sydlige og østlige Dele af Danmark. I Norge gaar den dog længere mod Nord end Hvid Anemone, nemlig omtrent til Tromsø. 133 Ofte har det samme Skud mere end 1 Blomst, idet 1 eller 2 Blom- ster kan udgaa fra Hjørnerne af Svøbbladene. Blomsterne er æggegule. Gul Anemone blomstrer, ligesom de andre Arter, inden Skoven er sprunget ud (dog lidt senere end Hvid Anemone). Anemonerne indeholder, ligesom Ranunkel-Arterne, skarpe og bitre Stoffer, der har giftige Virkninger. — Navnet Anemone stam- mer fra det græske Navn for Vinden (anemos), hvilket kun vanske- lig kan sættes i Forbindelse med Karaktertræk hos nordiske Arter. Tav. 170. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Modne Nødder. Fig. 3. Nød (Vi). 171. Opret Kobjælde, PulsatiUa vulgaris Mill. N. Kubjelde. Kobjælde adskiller sig fra Anemone ved Biosterets Form, ved at have Honningblade og ved Nøddernes Udseende. Medens Biosteret hos Anemone er aabent og skaalformet, danner dets Blade hos Kobjælde en Klokke, der slutter temmelig tæt om de talrige Støvblade, af hvilke de yderste kun har korte Traade og iøvrigt er omdannede til Honningblade: de besørger Udskillelsen af Honning (se Fig. 3). Nødderne har en meget lang og haaret .,Hale", d. V. s. den efter Befrugtningen stærkt voksende Griffel (Figg. 2 og 4) ; den tjener til Frugternes Spredning, og i Overens- stemmelse dermed bliver Stængelen hos Kobjælde opret og stiv efter Blomstringen, ikke slap og nikkende som hos Anemonerne. Desuden vokser Kobjælde-Arterne paa mere vindaabne Steder end Anemonerne, paa Bakker, Overdrev, Strandfælleder o. lign. St. De blomstrer i April og Maj og er alle fleraarige, idet de har en kraftig Pælerod og en kort opret Rodstok, der hvert Aar danner nye og korte Grene (den „mangehovede Rod"), ligesom hos Mælke- bøtte, Engelskgræs o. a. tidligere omtalte Planter. Den paa Tavlen afbildede Art har 3 Gange delte Blade, der er stillede i Roset, og et ligeledes stærkt delt Svøb. Blomsterne er oprette, og de violette Blosterblade dobbelt saa lange som Støv- bladene. Den findes hist og her i Danmark, særlig i Jylland, men mangler i Norge. Nikkende Kobjælde (P. pratensis [L.] Mill.) adskiller sig fra foregaaende ved de nikkende Blomster, hvis mørkere farvede Blosterblade kun er lidt længere end Støvbladene. Den har en væsentlig anden Udbredelse i Danmark end foregaaende, idet den forekommer i den største Del af Sjælland og Fyen og for Jyllands Vedkommende hovedsagelig i Djursland og Vendsyssel. Den vokser 134 i det sydøstlige Norge, men er sjælden. Ligesom Opret Kobjælde er den indtil 20 cm høj, og efter Frugtmodningen forlænges Stæn- gelen til næsten den dobbelte Højde. Medens Grimdbladene dør bort om Vinteren, bevares de enkelt fjersnitdelte Grundblade hos Vaar-K. (norsk Mogop, P. vernalis [L.] MilL); dens store, smukke Blomsters Blade er paa Oversiden hvide, paa Undersiden lyst rød- lig violette. Den er lavere end de foregaaende. I Norge vokser den især i Fjældegnene i den sydlige Del af Landet. I Danmark er den kun funden i nogle faa Omraader i Jylland (Vendsyssels Bakkedrag og enkelte Egne af Vest- Jylland). Tav. 171. Fig. 1. Blomstrende Plante med Rodstok. Fig. 2. Toppen af Stængelen med modnende Frugter. Pig. 0. Blomst uden Blosterblade (VO- Fig. 4. Nød (7i). 172. Adonis, Adonis vernalis L. N. Vaaradonis. Af Adonis-Slægten findes ingen Art vild i Danmark og Norge. Den her afbildede Art, som egentlig tilhører Øst- og Mellem- europas Flora, er naaet op til enkelte Punkter af Sverige (Øland og Gotland); den vokser paa tør Bund, ofte i Heder, og blomstrer i Foraaret. Adonis vernalis er fleraarig, med opret Rodstok. Bladene er stærkt delte, og de store Blomster har et 5-talligt, brunligt Bæger (Fig. 2) og talrige gule Kronblade. Ligesom hos Anemonerne mangler Honning. Nødderne har en grubet Overflade (Fig. 4). Dyrkes nu og da som Prydplante, i Norge indtil Trondhjem. Høst- Adonis (A. autunmalis h.) er enaarig og har blodrøde, ved Grunden sorte Kronblade. Den stammer fra Middelhavslandene og dyrkes almindeligt som Prydplante i Danmark og Norge ; i Dan- mark findes den ogsaa som Ukrudt i Sæden, men sjældent. Tav. 172. Fig. 1. Øverste Del af Planten i Blomst. Fig. 2. Blomst, set fra Undersiden. Fig. 3. Modne Nødder. Fig. 4. Nød C*/i). 173. Gul Frøstjærne, Thalidrum fiavum L. N. Gul frøstjerne. I Modsætning til mange andre Slægter af Ranunkelfamilien, hos hvilke Blomsterne er enkeltvis stillede og har et anseligt, stærkt farvet Bioster, udmærker Frøstjærne sig ved store Stande af i og for sig meget uanselige Blomster, hvis Bioster bestaar af 4 bægeragtige Blade, der ofte falder af allerede ved Blomstringens Begyndelse. Insekterne vejledes til Blomsterne dels ved deres Sammenstilling, dels ved de talrige Støvblades lange og lysegule 135 Knapper, der byder Dyrene Støv; Honning mangler. løvrigt kan Bestøvningen ogsaa ske ved Vindens Hjælp. Nødderne (Fig 3 og 4) kendes paa de kraftige Længderibber. Gul Frøstjærne, den her afbildede Art, er en 30 — 90 cm høj, fleraarig Urt med fjersnitdelte Blade, hvis æg-kiledannede Afsnit er lappede i Spidsen. Den vokser paa Enge og i Krat, men er ikke videre hyppig i Danmark, medens den er almindelig i det nord- lige og østlige Norge; den blomstrer i Juli. Tav. 173. Fig. 1. Blomstrende Top. Fig. 2. Stykke af Stængelen med Blad. Fig. 3. Modne Nødder (-/i). Fig. 4. Nød (Vi). 174. Eng-Kabbeleje, Caltha pahistris L. N. Soleihov. Isl. H6fs61ey. Hos Eng-Kabbeleje og de følgende Slægter af Ranunkelfamilien (Nr. 175—178) er Smaafrugterne ikke Nødder, men Bælgkapsler. Ligesom Nødderne er de dannede af 1 Frugtblad, men de inde- holder flere end 1 Frø ; de ligner i det Ydre Bælgene hos Ærteblom- strede, men adskiller sig fra dem ved kun at aabne sig langs den ene Kant (se Fig. 3). Det ses let ved Betragtning af en Bælg- kapsel (eller Bælg), at Frugtknuden, saavel som de øvrige Dele af Støvvejen, her er dannet af et Blad, hvis Rande er bøjede sammen og sammenvoksede fra neden opefter. Langs Sammenvoksningslinjen sidder Æggene, senere Frøene. Bliver Antallet heraf kun et, er Frugten ikke længere en Bælgkapsel, men en Nød, som hos alle de foregaaende Slægter af Familien. Medens Frøgemmet hos Bælg- kapselen springer op, saa Frøene kan komme ud, sker dette ikke hos Nødden ; først ved Frøets Spiring sprænges Frøgemmet saavel som Frøskallen. Eng-Kabbeleje er fleraarig ; den har lodret Jordstængel med korte, overvintrende Lysskud (i Modsætning til underjordiske Skud, der vokser i Mørke), der som saftige, tykke og ganske glatte blomstrende Skud kommer frem tidligt om Foraaret ; de naar en Højde af 15—30 cm. De rundtakkede Blade har en kort Skede ved Grunden. Blomsterne er store og gule ; Biosteret bestaar hyppigst af 5 (sjældnere af flere) Blade; der findes talrige Støv- dragere og Støvveje; Honning udskilles fra disse sidste. Paa fugtige Enge, i Grøfter, Sumpe o. lign. St. er Eng-Kabbe- leje (eller Ko bl omme) almindelig i hele Norden (Island og Fær- øerne iberegnet) ; den blomstrer i April— Maj, og da den ofte staar meget tæt, danner den i Blomstringstiden prægtigt gule Tæpper. Kreaturerne æder den ikke; alle Dele indeholder et giftigt Stof. 136 Ikke desto mindre har man brugt Blomsterknopperne dels som Surrogat for Kapers, dels til Forfalskning deraf. En Varietet med fyldte Blomster kan træffes dyrket i Haver som Prydplante. Tav. 174. Fig. 1. Grunden af Stængelen med Eødder. Fig. 2. Øverste Del af Planten. Fig. 3. Modne Smaafrugter. Fig. 4. Frø ('°/'i). 175. Engblomme, Trollins eiiropæus L. N. Balblom. Ogsaa Engblomme er en stor Pryd for vore Enge; mange vil finde, den er smukkere end den lidt grove Kabbeleje. I Dragten ligner den meget en Ranunkel (Nr. 159). Bladene er ligeledes her haandsnitdelte, men Blomsterne anderledes byggede. Yderst findes talrige Blosterblade, der slutter tæt sammen og bøjer sig ind over Støvblade og Støvveje, som ogsaa er tilstede i stort Antal; mellem Blosterblade og Støvblade findes nogle smalle og stærkere gult farvede Blade (Figg. 3 og 4), som er kortere end Støvdragerne og udskiller Honning (Honningblade). Blomsterne har en svag, men fin Duft. Engblomme er fleraarig og bliver 30 — 50 cm høj. Den er ikke sjælden i de fleste Egne af Danmark (mangler paa Bornholm, Lol- land og Falster) og det østlige Norge helt op til Nordkap. Den blomstrer i Maj— Juni. Tav. 175. Fig. 1. Øverste Del af Planten. Fig. 2. Et Grundblad. Fig. 3. Honningblade, Støvblade og Støvveje. Fig. 4. Et Honningblad (^i). Fig. 5. Modne Smaafrugter (Vi). Fig. «. Smaafrugt (Vi). 176. Akeleje, Aquilegia vulfjurls L. N. Akeleie. I blomstrende Tilstand er Akelejen en let kendelig Plante, hvis Blomsterbygning er ejendommelig. Biosteret bestaar yderst af 5 mørkt violette og affaldende Blade; afvekslende med dem findes 5, der hver bærer en lang og i Spidsen nedad krummet Spore ; disse Blade kan kaldes Kronblade eller Honningblade, da de i Sporen udskiller Honning (Fig. 5). Bestøvningen sker ved ret lang- snablede Insekters Hjælp. Af de talrige Støvdragere er de inderste golde, saakaldte Staminodier; de omslutter 5 Støvveje (Fig. 3). Akeleje er en indtil 80 cm høj, fleraarig og blaagrøn Plante med dobbelt fjersnitdelte Grundblade og haanddelte Stængelblade. I nordiske Lande findes den vild paa Bornholm og i de sydligste og mellemste Dele af Sverige. løvrigt forekommer den nu og da for- 137 vildet fra Haver, hvor den tilligemed andre Arter af samme Slægt dyrkes som Prydplante. Tav. 176. Fig. 1. Øverste Del af Planten med Blomster og Frugter. Fig. 2. Rosetblad. Fig. 3. Støvveje og Staminodier. Fig. 4. Støvdrager. Fig. 5. Honningblad. 177. Nordisk Stormhat, Aconitum septentrionale Koelle. N. Tyrhjelm. I den ret vekslende Række af Blomsterformer, som de nu nævnte Slægter af Ranunkelfamilien frembyder, indtager Blomsten af Stormhat (eller Venusvogn) en mærkelig Plads. Ti medens alle de foregaaende Slægters Blomster er regelmæssige (flersymme- triske), er denne ensymmetrisk. De 5 ydre (violette, blaa eller gule) Blosterblade er uens store; især er det bageste (øverste) større end de ■ øvrige og formet som en Hjælm ; det beskytter Støvblade og Støvveje, medens de 2 forreste tjener til Landingsplads for de besøgende Insekter, især Humler, der dog for lettere at komme til Honningen undertiden bider Hul i Hjælmen (Fig. 3). Inde i denne findes 2 langstilkede Blade, Honningblade, som i Spidsen bærer de honningdannende Legemer („Duerne, der trækker Venusvognen"); i samme Kreds sidder nogle yderst ubetydelige Blade, der sammen med Honningbladene danner Kronen. Blomsterne er udpræget førsthannede. I de unge Blomster er Støvtraadene slaaede helt til- bage omtrent paa Midten ; efterhaanden retter de sig op, men skjuler endnu ganske de 3 Støvveje. Efter Afgivningen af Støv bøjer Traadene sig atter tilbage i Rækkefølge; tilsidst lades Støv- vejene fri, og Arrene er da modtagelige for Støvet fra yngre Blomster. Den her afbildede nordiske Art af Aco7iitum-S\ægien er en stor, indtil 2 m høj Plante, hvis haandfligede Blade kan blive 20—30 cm brede. Den er fleraarig. I Norge er den almindelig, især i de øst- lige Dele, mod Nord til Tromsø Amt. Den vokser baade i Dalenes Ellekrat og i Birkeskovene (sammen med Turt, Nr. 47) og gaar i Fjældene højt op over Skovgrænsen. Paa Grund af sin Størrelse og stadselige Blomsterstande med de mange violette Blomster hører den til den mest fremtrædende af de mange Stauder (fier- aarige Urter), som findes i Krattenes Bund. Den blomstrer i Højsommeren. Saavel denne Art som de i Haver hyppig dyrkede og smukke Arter {A. Napellus L. og A. Cammarum L.) , der har mørkeblaa Blomster, er meget giftige. De indeholder baade i de under- og overjordiske Dele blandt andre giftige Æmner det saa- 138 kaldte Akonitin; Knoldene af A. Napellus bruges nogle Steder til Fremstilling af et Lægemiddel. Tav. 177. Fig. 1. Plantens Top med Blomster og Frugter. Fig. 2. Et af de nederste Blade ; den halve Del er fjærnet. Fig. 3. Blomst i Længdesnit. Fig. 4. Modne Smaafrugter. Fig. 5. Frø (Vi). 178. Korn-Ridderspore, Delphinium consolida L. N. Ridderspore. Ligesom Kornblomsten (Nr. 7) er den her afbildede Art Ridderspore med fremmed Korn bragt op til nordlige Lande fra dens oprindelige Hjemstavn: Middelhavsomraadet. Den forekommer i Danmark som enaarigt Ukrudt i Vintersæd, navnlig i de sydlige Dele af Landet; ogsaa i Norge er den truffet, men kun sjældent. Den blomstrer i Højsommeren og ind i Høsten. De store, smukke Blomster er som hos Stormhat uregelmæssige, og det bageste Blad i Biosteret bærer en lang, noget nedad rettet Spore, men mangler Hjælmen, der findes hos Stormhat. Frem af Biosteret rager de øverste Dele af 2 Honningblade, der foroven er vidt aabnede og forneden tilspidses i Sporer ; disse er hos den afbildede Art sammenvoksede til én, som atter er stukket ind i det bageste Blosterblads Spore (Figg. 2 og 3). Korn- Ridderspore har kun 1 Støvvej (Figg. 3 og 4) ; hos andre Arter af Ridderspore findes 3. Frugten er glat. Frøene udmærker sig — ligesom hos Stormhat — ved deres skællede Overflade (Fig. 5). I Haver dyrkes foruden Korn-Ridderspore ogsaa andre Arter af samme Slægt: D. Ajacis L. og D. orientale Gay, hos hvilke Honningbladenes Sporer ogsaa er sammenvoksede, og som har blødt behaarede Frugter ; den første har korte Højblade og lange Blostersporer, den anden lange Højblade og kortere Blostersporer. D. elatimi L. er fleraarig og har sortebrune Honningblade samt „skæggede" Staminodier; den dyrkes i mange forskellige Former. Tav. 178. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Blomst uden den halve Del af Biosteret (Vs). Fig. 4. Moden Smaafrugt (Vi). Fig. 5. Frø (Vi). 179. Druemunke, Adæa spicata L. N. Troldbær. Druemunke er en udpræget Skovplante ; den trives kun under Skygge og i god, muldet Bund, hvori den vandrette Rodstok med regelmæssigt ringformede Fortykkelser grener sig. Lysskuddene (se S. 135), der overvintrer under Jorden som Knopper, naar en 139 Højde af 40—50 cm og blomstrer i Forsommeren. Løvbladene er kun faa, men store og stærkt delte (2 — 3 Gange snitdelte); som hos de fleste Skyggeplanter er de mørkt grønne og glatte og breder deres Flader ud i et vandret Plan. Blomsterne sidder i en lille ægformet Klase. De har et dob- belt Bioster af 4 hvide Blade, der alle falder af kort efter Blom- stens Udspring (Fig. 3). Honning dannes ikke. Af Støvblade findes et ret stort Antal, men af Støvveje kun 1, hvis Ar sidder umiddelbart paa Frugtknuden (F'ig. 5). Højst ejendommeligt er, at Frugten bliver et Bær, der er sort og har en mat Glans (Figg. 6 og 7). Druemunke vokser .hist og her i Danmark; i Norge er den temmelig almindelig lige til Finmarken. Hele Planten er giftig, især dog Bærrene. Tav. 179. Fig. 1. Rodstok med Grunddele af Lysskud. Fig. 2. Plantens øverste Del. Fig. 3. Blomst; kun et Bægerblad er blevet siddende (Vi). Fig. 4. Støvblad C/l). Fig. 5. Støvvej i Længdesnit; Æggene udgaar til Venstre (Vi). Fig. 6. Frugtstand. Fig. 7. Bær, overskaaret paa tværs. BERBERISFAMILIEN, BERBERIDACEÆ. 180. Berberis, Berberis vulgarls L. N. Berberis. I tidligere Tider plantedes Berberisbusken h-er i Norden ofte som levende Hegn ; dens tornede Udstyr gør den, ligesom Tjørn og Slaaen, særlig skikket til at tjene som Værn mod Dyrs og Menne- skers Færdsel paa fremmed Grund. Hvor den tidligere har vokset langs Markerne, er den nu oftest udryddet, og i vore Dage maa den i Danmark i Henhold til Lov af 27. Marts 1903 ikke plantes andre Steder end i botaniske Haver samt i Haver i København og Frederiksberg, et Forhold, der skyldes Aarsager, som nedenfor nærmere omtales. Paa Steder, hvor den endnu findes i Danmark, i Skove, langs Gærder o. s. v., er den vistnok udbredt fra de gamle Plantninger, næppe egentlig vildtvoksende. I Norge er den temme- lig udbredt i den sydlige Del, mod Nord til Trondhjem. Den ind- førtes i Middelalderen for Bærrenes Skyld. Berberisen er en smuk, indtil 5 m høj Busk, let kendelig paa de 3-grenede Torne, de gule Blomsterklaser og de røde Bær. Tornene er omdannede Blade (Blad torne); de sidder spredt opad de aarligt fremkommende Skud med forlængede Stængelled (Lang- skud). Da Tornene jo ikke kan have Betydning som Ernærings- 140 næringsorganer, udvikles der samme Aar bladbærende Skud i Tornenes Hjørner, men Stængelleddene paa disse Skud er kun korte (Kortskud). Vi ser altsaa, at der hos Berberisen aarlig dannes 2 Sæt Skud, medens der hos de allerfleste af vore øvrige træagtige Planter som Regel kun fremkommer et enkelt Sæt Skud, enten Langskud eller Kortskud, alt efter som Skuddene ene bærer Blade eller overvejende er blomstrende. Berberisens ægdannede Blade er takket-tornede i Randen og har loddede Stilke. Nogle af Kortskuddene hos Berberisen bærer færre Blade, men til Gengæld (i Maj — Juni) en Blomsterklase. Blomsterne har 6 Bægerblade og 6 Kronblade, alle gule; Kronbladenes Grund bærer brungule Honningkirtler (Fig. 3). Endvidere findes 6 Støv- dragere og 1 Støvvej, der ligesom hos Ranunkelfamilien er dannet af 1 Frugtblad. Støvdragernes Bygning og Bevægelighed er ejen- dommelig. Støvtraadene er i den af Insekter helt uberørte Blomst bøjede ned mod Kronbladene, men de er pirrelige og vil ved Be- røring pludselig slaa ind i Retning af Støvvejen; et Insekt, der søger Honningen, vil ikke kunne undgaa at berøre Støvtraadenes Grund, og idet Støvtraadene slaar over paa Insektet, sker der en en saa pludselig Udtømning af Støv fra Knapperne, der ikke som ellers aabner sig ved Længdespalter, men ved Klapper (se Figg. 3 og 4), at Insektet overpudres deraf. De aflange Bær (Fig. 5) ædes af Fugle, som formodentlig bidrager til Buskens Udbredelse (smlgn. Hyld, S. 45). De er spiselige og har en syrlig Smag ; derfor kaldes Berberisen ogsaa Surtorn. I Maj og Juni viser der sig ofte paa Berberisens Blade orangegule Pletter, som hidrører fra en i Bladet optrædende Svamp. Indenfor disse Pletter fremkommer der paa Bladenes Overside smaa vorteformede Legemer (se Tekstfig. 12, B og C), og paa deres Underside mere iøjnefaldende skaalformede Dannelser, hvis Rand er fint takket (se Tekstfig. 12, A og C); disse Skaale indeholder et rustgult Støv, der bestaar af Svampens mikroskopiske Sporer, og Svampen er fra gammel Tid, da man endnu ikke helt kendte dens mærkelige Levnedsløb, kaldet Skaalrust. Man opfattede den som en Berberisen tilhørende Svamp. Det viste sig imidlertid ved senere Undersøgelser, at disse Sporer, der er Svampens Udbrednings- organer, ligesom Frøene er Blomsterplanternes, ikke spirer paa Berberisen selv, men kun paa andre Planter og særlig kun paa Bladene af Græsser, bl. a. vore Kornsorter og dyrkede Foder- græsser. Her danner Svampen nye Udviklingsformer og frembringer i Sommerens Løb flere Sæt af Sporer, tilsidst saadanne, som efter 141 at have overvintret paa visnede Blade og Straa spirer og danner nye Sporer ; disse kan kun spire paa Bladene af Berberis og be- slægtede Planter. Hermed er Kredsløbet for denne Vært-skiftende Snyltesvamps, den saakaldte Sortrust 's, Liv sluttet; og det viser sig altsaa, at „Skaalrusten" ikke er en selvstændig paa Berberis levende Svamp, men et Stadie i Sortrustens Udvikling. Den Skade, denne Svamp tilføjer Korn- og Høudbyttet, er meget betydelig, idet Sygdommen sætter Væksten saa langt tilbage, at Kornudvik- Fig. 12. Trin af Sortrustens Udvikling hos Berberis. A og B, Pletter paa Berberisens Blade, henholdsvis fra Undersiden (A) og Oversiden (B). C, Tværsnit af en Del af et Berberis-Blad; Oversiden vender opad; sp, de krukkeformede Dannelser, der viser sig som Vorter; /;, Skaalrusten; r, Sporer. Smlgn. Teksten. A og B efter Ørsted, C efter Soraner. lingen bliver mangelfuld, ligesom ogsaa Straa og Blade (for Foder- græssernes Vedkommende) bliver mere eller mindre ødelagte, der- for af ringere Næringsværdi eller vel endog skadelige for Kreaturene. Da Berberisen synes at være nødvendig for Svampens Liv, er det klart, at den maa fjærnes fra Steder, hvor den staar for nær ved Markerne, og fremtidig kun plantes, hvor den efter al Sandsynlighed ingen Skade kan gøre. Dog maa det bemærkes, at Berberis langt fra er den eneste Kilde til de for vore Kornsorter og Fodergræsser 142 skadelige Snyltesvampe; mange andre Former af saadanne Svampe findes, men Sortrusten hører til de værste. Foruden den almindelige Berberis og en rødbladet Varietet dyrkes flere Arter i Haver og Parker. . Tav. 180. Fig. 1. Gren med et Langskud og et Kortskud i Tornenes Hjørner. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Blomst i Længdesnit (VO ; en Støvdrager i dens oprindelige (ikke pirrede) Stilling og to andre, der er pirrede og slaaede ind mod Støvvejen. Fig. 5. Støvdrager (Vi) ; den ene Knaphalvdel opsprungen, den anden endnu lukket. Fig. 5. Bærklase (September). AAKANDEFAMILIEN, NYMPHÆACEÆ. 181. Nøkkerose, Nym^jhæa alba L. N. Hvit nøkkerose. I Norden lever der kun 2 Slægter af Aakandefamilien, der udelukkende bestaar af Vandplanter og i Nutiden har sin rigeste Udvikling i tropiske Klimaters ferske Vande {Vidoria regia i Amazonfloden). Disse 2, Nøkkerosen og Aakanden, holder sig til nogenlunde dybt og roligt Vand, til Bredderne af Søer — kun ikke paa Punkter, hvor Vinden bringer for stærk Bevægelse — og langs Kanter af Aaer, men helst i Bugter, hvor Strømmen er svag; i gamle Tørve- og Mergelgrave indfinder de sig hyppigt. Kun de flydende Blade ser man, og i Højsommeren tillige Blomster og Frugter; Planternes øvrige Dele er skjulte i Vandet. Hvor en Plante Jiar fæstet Rod under gunstige Forhold, kan den i Aarenes Løb vinde større og større Plads og dens blankt grønne Blade ofte brede et sammenhængende Tæppe, plettet af de store, hvide eller gule Blomster. Ti Nøkkeroser og Aakander er fleraarige Arter og vokser selskabeligt. Nede i Dyndet ligger Nøkkerosens lidt fladtrykte og næsten armtykke Rodstok, som ofte grener sig; tages den op fra dens Leje, ser man, at alle Rødderne udgaar fra dens Underside (i smaa Grupper), medens den paa Oversiden bærer talrige kredsrunde Ar af Stilke fra de foregaaende Aars Blade og Blomster. Fra Rod- stokkens Spids udspringer de lange Stilke, som dels bærer Bladene, dels Blomsterne; Stilkene er indvendig udstyrede med store Luft- kanaler, udvendig er de, ligesom Bladpladerne, ganske glatte; deres Længde er afhængig af Vandstanden, og saa snart Blad- pladen har naaet Vandets Overflade, standser Stilkens Vækst. De først paa Aaret fremkomne Blade er dog kortstilkede og submerse (se S. 41) og har en tynd Bladplade. De flydende Blades Under- 143 side, der berører Vandets Overflade, mangler Spalteaabninger, de mikroskopiske smaa Huller, der sætter Plantens Indre i For- bindelse med den omgivende Atmosfære ; de findes kun paa Over- siden, der, ligesom de fleste andre flydende Blade, er beklædt med et meget tyndt Vokslag, saa at de skyder Vandet; derved hindres Vandets Indtrængen i Spalteaabningerne. Nøkkerosens Blade er paa Undersiden rødligt eller rødbrunt farvede, ligesom Oversiden i alt Fald i ung Tilstand har en noget rødlig Tone, Hos fremmede Former af Aakandefamilien gives en tilsvarende Forskel mellem Undervandsblade og de paa Vandfladen flydende Blade, som vi saa hos Vandranunklen (Nr. 167). Blomsterne hos Nøkkerosen er større end hos nogen anden vildt- voksende Plante i Norden. De har 4 Bægerblade, der paa Under- siden er grønne, paa Oversiden hvide, og et stort Antal Kronblade, som er hvide eller blegrøde (rosen- eller purpurrøde hos en i Sve- rige funden Varietet). Ogsaa af Støvblade findes et stort Antal ; de yderste viser tydelig deres Blad-Natur, idet de snarest ligner smaa Kronblade med en Støvknap paa Spidsen ; de inderste der- imod er typiske Støvdragere, medens de mellemste danner Overgan- gen. Støvvejen bestaar af Frugtknuden, til hvis Sider en Del af Støvbladene er fæstede, og et stort, stjærneformet Ar; Straalerne svarer til Frugtbladenes Antal. Paa Længdesnit (Tav. 181, Fig. 4, og Tekstfig. 13, 1 og 3) ses Blomstens Akse som en tykkere eller tyndere Spids; endvidere, at Æggene (senere Frøene) sidder paa de talrige Skillevægges Flader. Den fine og friske Duft vejleder Insekter (Humler) til Blomsterne, hvor de søger Støvet og den søde Vædske fra Arret. Om Natten lukker Blomsterne sig. Frugten er et stort, svampet Bær med Ar af Blomster- og Støvblade. I Løbet af Efteraaret føres det ned under Vandet og falder i flere Stykker ; disse raadner efterhaanden, og Frøene fri- gøres, men om hvert Frø findes en slimet og luftfyldt Frøkappe, der holder den flydende nogen Tid ; der gives da Frøet Mulighed for en Spredning over større Strækninger, indtil det ved Hylsterets Forraadnelse synker til Bunds. Nøkkerosen er almindelig i Danmark (undt. Bornholm) og Norge. I Sverige og Norge forekommer den i to Former; den ene, den paa Tavle 181 afbildede Form (N. alba var. candida) , har bredere Bægerblade (se Fig. 2) og ægformet Frugt (Tekstfig. 13, 3 — 4) ; hos denne er Arrets midterste Parti hyppigt purpurrødt. Den anden Form, den eneste, der findes i Danmark {N. alba), har smallere Bægerblade (Tavle 181, Fig. 3) og fladtrykt-elliptisk Frugt (Tekstfig. 13, 1 — 2). Hos denne er Arrets Straaler altid stærkt gule. 144 Der knytter sig adskillige Sagn til Nøkkerosen. Nøkken, der i nordisk Folketro har spillet en ikke ringe Rolle, siges at lure Fig. 13. 1 og 2, Støvvej og Frugt af Nymphæa alba (f. homalocorypha Wittr.), begge i Længdesnit (naturlig Størreise). 3 og 4, Støvvej og Frugt af Nymjihæa alba var. candida (f. oocarpa Casp.), begge i Længdesnit (naturlig Størrelse). Efter Wittrock. mellem Nøkkerosens Blade, og herfra lyder i stille og klare Maane- skinsnætter dens koglende Spil, der lokker Mennesker ud i Vandet. Tav. 181. Kymphæa alba var. candida. Fig. 1. Blad og Blomst. Fig. 2. Blomst i halv Størrelse, set fra Undersiden. Fig. 4. Støvvej i Længdesnit. Fig. 5. Fro med Frøkappe og (øverst) en Luftblære ('/i). Fig. 6. Frø, nøgent (Vi)- Nymphæa alba. Fig. 3. Blomst i halv Størrelse, set fra LTndersiden. 182. Gul Aakande, Nuphar lateum (L.) Sm. N. Gul nøkkerose. Aakandens Blade ligner Nøkkerosens, men er mere aflange og lysere grønne paa begge Sider ; deres Stilke er oventil trekantede. Blomsterne er mere forskellige. Yderst findes 5 Bægerblade, der ud- vendig er grønne, indvendig gule ; indenfor dem følger et stort An- .tal Kronblade, der alle er smaa og orangegule, og som paa deres hule Overside udskiller Honning (jævnfør „Honningbladene" hos Engblorame, Nr. 175). Støvbladene sidder i 5 Kranse; den yderste Krans er ældst, den bøjer sig under Afgivning af Støvet ud mod Kronbladene, saaledes at de besøgende Insekter, der vejledes af Blomsternes temmelig stærke Duft, faar Støvet paa deres Ryg ; 145 efter denne Krans følger den næste o. s. fr. Støvvejens Sider er fri for Støvblade eller Blosterblade, Frugtknuden er formet omtrent som en tyk Flaske, og Arret udelt. Naar Frugten er moden, løs- ner den sig fra Stilken, og gennem den derved frembragte Aabning befries Frøene, der er større end hos Nøkkerosen, og omgivne af luftfyldte Rester af Frøgemmet. Aakanden er ligeledes almindelig i Danmark (undt. Bornholm) og i Norge til ca. 67'' n. Br. En nærstaaende Art Niqjhar pumi- Itcm Sm. med mindre Blade, hvis Stilke er sammentrykte, og mindre Blomster er i Norge temmelig udbredt, især i subalpine Egne, og er i nyeste Tid funden i en Sø paa Bornholm. Tav. 182. Fig. 1. Blomst og Blad. Fig. 2. Blomst i Længdesnit. Fig. 3. Kronblad, set fra Oversiden. Fig. 4. En af de yderste Støvdragere, set fra Indersiden (VO- Fig. 5. En af de inderste Støvdragere (Vi). Fig. 6. Støvvej (^/s). Fig. 7. Frugt, overskaaret paa tværs. Fig. 8. Fro (Vi). VALMUEFAMILIEN, PAPAYERACEÆ. 183. A. Gærde-Valmue, Papaver duUmn L. N. Valmue. B. Fjæld-Valmue, Papaver radicatum Rottb. N. Gul valmue. Isl. Melas61. Valmue-Arterne hører til de lettest kendelige af alle vore vildtvoksende Planter. Deres Blomster er baade ejendommeligt og enkelt byggede, og tilmed har de saa stærke og smukke Farver, at de naturligt tiltrækker sig Opmærksomhed og Yndest. Inden Udspringet er Blomsterne nikkende, men fuldt udsprungne har de ranke Stilke (smlgn. Figg. 1 og 2). Bægeret bestaar af kun 2 Blade, der sammenhængende i Spidsen løsnes ved deres Grund og falder af, naar Kronbladene folder sig ud; dette Forhold er i Overensstemmelse med Blomsternes hele Kortvarighed, idet ogsaa Kronbladene er meget tilbøjelige til hurtigt at falde til Jorden. De 4 Kronblade findes fuldt færdige og stærkt sammenkrøllede indenfor Bægeret, men naar dette er borte, retter de sig ud. Vist- nok er den anselige og stærkt farvede Krone det eneste Vejled- ningsmiddel for Insekterne; Blomsterne har ingen Duft, og de mangler desuden Honning, saa at Insektbesøget kun finder Sted af Hensyn til den store Mængde Støv, der udvikles i de talrige Støv- dragere. Støvvejen mangler, ligesom hos Aakandefamilien, Griffel og er dannet af talrige Frugtblade, hvis Antal fremgaar af Straa- Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Udg. 10 U6 lerne i det stjærneformede Ar. Men skærer man Frugtknuden over paa tværs, ses det, at Skillevæggene ikke naar ind til Midten ; de rager frit ud i Frugtknudens eneste Rum og er paa Siderne tæt dækkede af Æg. Frugten er en Kapsel, som oppe under Arret og udfor Mel- lemrummene mellem Straalerne aabner sig ved smaa Huller (se Figg. 3 og 5). Ligesom hos Klokke (Nr. 56) skal der en ret be- tydelig Rystning til for at faa Frøene ud, men til Gengæld slyn- ges de ogsaa saa meget des længere bort. Gærde-Valmue har 2 Gange fjersnitdelte og stivt haarede Blade. Blomsterstilkens Haar er mere tiltrykte end vist paa Fig. 2. Kronen er højrød, Kapslen ganske glat. Den er enaarig og vokser almindelig som Ukrudt paa Marker, langs Veje og Gærder i Danmark; i Norge er den sjælden og findes kun i den sydlige Del af Landet. Den blomstrer i Højsommeren og ind i Efteraaret. Ligesom Kornblomst og Ridderspore hører den til de Planter, der er indslæbte og udbredte med Kornavlen. Fjæld-Valmue har lappede eller fligeHe og stærk haarede Blade, der er samlede i Roset. Kronbladene er oftest svovlgule, og Kapslen stivt haaret af brune Haar. Den er fleraarig, voksende i Tuer og træffes i Norge f. Eks. paa Dovres grusede Klippe- skraaninger, men er forøvrigt sjælden baade dér og paa Færøerne; i Island, Grønland og andre arktiske Lande er den almindelig og hører til de Planter, der gaar længst mod Nord. Opiat-Valmue (P. somniferum L.) dyrkes almindeligt som enaarig Prydplante. Den har glatte, blaagrønne (voksklædte) og bredt lappede Blade og store Blomster med hvid, lyst lila eller endnu anderledes farvet Krone, alt efter Varieteten. Opiat-Val- muen hører hjemme i Orienten, hvor den (ligesom ogsaa andre Steder: Ostindien, Tyrkiet o. s. fr.) dyrkes af Hensyn til Ind- vinding af Opium. Ligesom andre Valmuer indeholder den Mælkesaft. Ved gentagne Indsnit i de umodne Kapsler strømmer Saften ud og hærdner til en brunlig Masse, som indsamles, indpakkes i Bladene, ofte bestrøs med Skræppe-Frugter og derefter gaar i Handelen. Den raa eller paa forskellig Vis behandlede Opium er det berygtede Berusningsmiddel, der er saa almindeligt anvendt i mange Lande og f. Eks. i Kina ved Englændernes Monopolisering spillede en meget stor Rolle som Handelsvare. Af Opium fremstilles vigtige Lægemidler: Opiumsdraaber og Morfin, hvilket sidste meget giftige Stof ogsaa misbruges i alle civiliserede Lande som Stimulans. Opiat- Valmuens latinske Navn somniferum (egentlig: søvnbringende) hentyder til Virkningerne af de vundne 147 Stoffer. De olierige Frø af Opiat-Valmue og andre Arter anven- des til at strø paa Brød („Birkes") og som Fuglefrø. Tav. 188, A. Gærde- Valmue. Fjg. 1. Plantens nederste Del med en halvt aabnet Blomsterknop. Fig. 2. Blomst. Pig. .3. Moden Kapsel {"/i) — B. Fjæld- Valmue. Fig. 4. Blomstrende Plante (lille Eksemplar). Fig. 5. Moden Kapsel (V'i). 184. Svaleurt, Chelidonium majm L. N. Svaleurt. Paa dyrkede Steder, ved Huse og som Ukrudt i Haver er Svaleurten ret hyppig næsten overalt i Danmark (i alt Fald i de bedre Egne) ; i Norge vokser den (især paa Østlandet) mod Nord til Romsdalen. Den er let kendelig paa den orangegule Saft, der strømmer frem selv ved den mindste Beskadigelse (Fig. 1, 2 og 3). Svaleurt er fleraarig og har „mangehovedet Rod" ; Bladene er fjersnitdelte og blaagrønne paa Undersiden; ligesom den 40 — 80 cm høje Stængel er de beklædte med meget spredte Haar. Blom- sterne, der udfolder sig fra Maj og langt ind i Sommeren, er skærmformet samlede og i det væsentlige byggede som Valmuens; de mangler Honning. Dog findes kun 2 Frugtblade i Støvvejene, og Frugten bliver en lang smal Kapsel, der ligner en Skulpe (som hos Korsblomstrede; se Nr. 188). Frøene er sorte og forsynede med et saftigt hvidt Frøstrængsvedhæng ; de spredes ved Myrernes Hjælp. Svaleurt har tidligere været i høj Anseelse som Lægeplante og i Middelalderen blandt Alkymiens Dyrkere. Den siges at være giftig. Sit Navn skal den have deraf, at den skyder frem, naar Svalerne kommer, og visner, naar de drager bort, hvilket dog ikke helt passer paa nordiske Forhold. Tav. 184. Fig. 1. Plantens øvre Del. Fig. 2. Halvt aaben Blomsterknop. Fig. 3. Bæger. Fig. 4. Moden Frugt. Fig. .5. Frø med Vedhæng C jx). 185. Hornskulpe, Qlaucium flavum (L.) Crantz. N. Hornskulpe, møblomst. Hornskulpe er meget nær beslægtet med Svaleurt og af Linné henført dertil, men den adskiller sig ved, at Kapslen er afdelt i 2 Rum ved en paa langs gaaende Skillevæg (se Fig. 4). I sin Dragt er Hornskulpe ogsaa let at skelne fra Svaleurt; det er en 50—70 cm høj og kraftig Plante, overalt glat og blaadugget som Strandkaal (Nr. 201). Ogsaa Hornskulpe har en gullig Saft. De 10* 148 store, gule Blomster udgaar fra Bladhj ornerne ; Kapslerne er meget lange og bøjede som et Horn. Hornskulpe er toaarig. Den findes i Danmark kun nogle Steder ved den vestlige Del af Limfjorden ; i Norge fra Hvaløerne til Mandal. Overalt vokser den paa grusede Strandbredder (den kaldes ogsaa Strandvalmue), og i Højsommeren blomstrer den. Tav. 185. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Blad fra Stængelens Grund. Fig. 3. Ar (Vi). Fig. 4. Frugt, overskaaret paa tværs. Fig. 5. Frø (Vi). JORDRØGFAMILIEN. FUMARIACEÆ. 186. Liden Lærkespore, Corydallis intermedia (Ehrh.) Gaud. N. Lerkespore. I Foraaret og før Skovens Udspring blomstrer en Del Urter, der overvintrer i Skovbunden ved underjordiske Organer (Jord- stængler eller Rødder), og hvis Blomster som oftest er anlagte allerede det foregaaende Efteraar, saa at de kan være tidlig paa Fig. 14. Knold af Liden Lærkespore i Længde- og i Tværsnit. De med Bogstaver mærkede Dele tilhører alle den gamle Knold. Ved A har sidste overjordiske Skud haft Plads; W er Roden; K Ledningsvævet; R Barken; H Hudvævet. (Efter Irmisch). Færde. Til denne Gruppe af Foraarsplanter hører Lærkespore, Anemoner (Nr. 169 og 170), Lungeurt (Nr. 85), Vorterod (Nr. 162), Fladkravet Kodriver (S. 106), Violer (Nr. 223 o. fl.), Guldstjærne, Bingelurt o. fl. Af Slægten Lærkespore er den her afbildede Art baade den tidligst blomstrende og den hyppigste i danske Skove. 149 I Norge er Liden Lærkespore temmelig almindelig paa Østlandet og desuden i den nordlige Del af Landet, mod Nord til henved 70*^ N. B. Medens Anemoner, Kodriver, Lungeurt, Violer og Bingelurt har en (vandret eller lodret) Rodstok, er de fleraarige Lærkespore- Arter udstyrede med en Knold. Hos Liden Lærkespore er denne Knold — ligesom Knoldene hos Vorterod — en stærkt opsvulmet Rod, men den er af mere kompliceret Bygning end Vorterodens. Graver man i Blomstringstiden en Knold frem og skærer den igennem paa langs og tværs (se Tekstfig. 14), vil man finde, at Knolden paa det Tidspunkt egentlig bestaar af to, en gammel og en ung. Den gamle har bevaret Plantens Liv i Vinterens Løb og opammet den nu blomstrende Del af Planten, d. v. s. afgivet Næ- ring til dens Vækst. Den unge er indesluttet af den gamle og foreløbig ganske slank; den dannes af en Knop i Hjørnet af et Lavblad ved Grunden af det blomstrende Skud og især af en til Knoppen sig sluttende Rod, der samtidig med dens Opsvulmning har brudt sig Vej lodret ned gennem den gamle Knold. Se for- øvrigt Tekstfig. 14 og Forklaringen dertil. I Foraarets Løb til- tager den unge Knold stadig i Omfang, idet der tilføres den Næ- ring fra Lysskuddet; samtidig svinder den gamle mere og mere ind, og tilsidst danner den kun en Skal uden om den unge, en Hinde, der omsider spænges af. Knolden hos Liden Lærkespore har saaledes omtrent et Aars Levetid. Regnormenes Virksomhed i Skovbunden er af stor Betydning for Knoldenes Forbliven i en passende Dybde; at Røddernes For- kortning eller Sammentrækning (S. 132) ikke kan bevirke denne, ses let. Ved Omsætningen af Affaldet fra Skoven (Blade) til Muld og Ormenes idelige Omroden af Muldlagets øverste Lag vil Knol- dene stedse være tilstrækkelig dækkede, medens det paa den anden Side, ved Knoldenes svage Vækst opad, forhindres, at de er for dybt sænkede i Mulden. Blomsten hos Lærkespore har en ejendommelig Bygning. Ligesom hos Valmuefamilien findes to Bægerblade ; de er smaa og falder hurtigt af. Af de fire Kronblade har det bageste (eller øverste) en lang Spore (Fig. 2), og de to sidestillede er sammen- voksede i Spidsen, saa de danner et lille Tag til Beskyttelse for Støvknapper og Ar (Fig. 3). Støvdragerne er 6, forneden forenede 3 og 3 (i to Grupper). Blomsterne bestøves af Insekter (Bier) ; naar de trænger ind i dem for at naa Sporens Bund, hvor Hon- ningen er opsamlet, bøjer de to sammenvoksede Kronblade sig nedad, og Insekterne undgaar da ikke at komme i Berøring med 150 Støv eller Ar. Blomsten af nogle Arter af Lærkespore lader sig slet ikke bestøve af eget Støv. Frugten (Fig. 4) er hos Lærkespore en Kapsel med nogle faa runde, sorte og blanke Frø, hvis Ved- hæng (den hvide Del paa Fig. 5) peger paa, at de spredes ved Myrers Hjælp. Liden Lærkespore adskiller sig fra andre Arter i Norden ved at have udelte Højblade (Dækblade, se Fig. 2). De fleste Arter har hyppigst rødviolette Blomster ; hos vor eneste enaarige Art Klatrende Lærkespore (C daviculata [L.] DC.) er Blom- sterne dog hvide eller gullige ; den er i Danmark funden hist og her i Øst-Jylland, Fyn og Nordsjælland og i Norge kun i den sydvestlige Del af Landet. Alle de knoldbærende Arter udmærker fiig forøvrigt ved, at deres Kim kun bærer et Kimblad. Tav. 186. Fig. 1. Blomstrende Plante (naturlig Størrelse). Fig. 2. Blomst med Dækblad (Vi). Fig. 3. Støvblade, Støvvej og de sidestillede Kronblade (Vi). Fig. 4. Moden Frugt med Dækblad. Fig. 5. Et Stykke af Kapslens Inderside med et modent Frø (Vi). 187. Jordrøg, Fumaria officinalis L. N. Jordrøk. Et almindeligt Ukrudt i Norden er den 10 — 30 cm høje og enaarige Læge-Jordrøg; den vokser paa frugtbar og dyrket Jord, i Haver og paa Marker. Hele Planten er blaagrøn (dugget), ligesom Opiat-Valmuen. Den meget grenede Stængel og de stærkt delte Blade giver den et ejendommeligt let og luftigt Præg (deraf maaske dens Navn). Ofte ses det, at den saftige og ret svage Plante holder sig oppe, idet Bladenes og Bladdelenes Stilke snor sig om Naboplanterne; den er altsaa en Klatreplante (S. 42). Jordrøg blomstrer hele Sommeren. Blomsterne sidder i en Klase ; de er rosenrøde og violetrøde i Spidsen. I deres Bygning ligner de Lærkesporens, men det bageste Kronblad har ikke den lange Spore, kun en Honningpukkel (Fig. 2). De er egentlig tilpassede til Insektbestøvning ; dog er Selvbestøvning vist hyppig. Frugten er en Nød (Fig. 3), der er kugleformet, men oventil nedtrykt og har en lidt rynket Overflade. Jordrøg har været anvendt som Lægeplante. Den friske Rod har en ram Lugt. Tav. 187. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Frugt (Vi). Fig. 4. Frø (Vi). 151 KORSBLOMSTREDE, CRUCIFERÆ. 188. A. Ager-Sennep, Sinaim arvensis L. N. Aker-sennep. B. Ager-Kaal, Brassica campestris L. N. Aker-kaal. De paa Tav. 188 afbildede Planter, der er overordentlig almindelige og farlige Ukrudtsplanter (se nedenfor), kan tjene som Typer for den i nordlige Lande stærkt udbredte Familie : Korsblomstrede. Den omfatter mest urteagtige Planter, der meget ofte har ringe Livsvarighed (er en- eller toaarige), og som er byggede paa saa ensartet Vis, at deres naturlige Slægtskab i Almindelighed let erkendes. Bladene er spredte (uden Akselblade) og, ligesom Stænglen, ofte beklædte med stjærneformede Haar. Blomsterstanden er en Klase, der bestaar af en lang Akse, opad hvilken sidder stilkede Blomster; saa længe den endnu ikke er udfoldet, staar Blomsterne (eller Knopperne) i samme Plan, den kan da kaldes en Halvskærm. Højblade mangler helt. Blomsten er bygget af 4 Bægerblade, 4 Kronblade, stillede i Kors (deraf Familienavnet), 6 „firemægtige" Støvdragere og en af 2 Frugt- blade sammensat Støvvej, der har en kort eller lang Griffel og et 2-lappet Ar, Bestøvningen sker ved Hjælp af Insekter, især Fluer ; ved Grunden af de to (sidestillede) Støvdragere findes Honning-afsondrende Kirtler, og den dér dannede Honning opsam- les i en Udposning af de udfor Kirtlerne staaende Bægerblade, der ligner Honningpuklen hos Jordrøg (se t. Eks. Fig. 3 paa Tav. 190). Frugten er en Kapsel af en ganske særlig Bygning, en saakaldet Skulpe ; sjældent bliver den en Nød. Enkelte af de ovenfor nævnte Ejendommeligheder skal nær- mere forklares. Det er paafaldende, at der i Blomstens Plan findes 6 Støvdragere, medens Tallet i Blomsten iøvrigt er 4; det er sandsynligt, at der til Planen egentlig kun hører 4 Støvdragere, men at de 4, som er længere end de andre, er opstaaede ved en Spaltning af 2. Forskelligheden i Længde betegnes ved Udtrykket „firemægtige" (smlgn. „tomægtig", S. 68) ; se Tav. 189, Fig. 5 og Tav. 191, Fig. 4. De to Frugtblade vokser sammen med deres Rande; Sammenvoksningslinjerne ses udvendig paa Frugtknuden. Egentlig skulde Frugtknuden altsaa bestaa af et eneste Rum, i hvilket Æggene (Frøene) sidder langs de ved Sammenvoksningen dannede Ægstole (Frøstole), men indenfor den af dem dannede 152 Ramme er udspændt en tynd, hvidlig Hinde, som deler Frugt- knudens Rum i to; denne Skillevæg er „falsk", da den ej er dan- net af indadbøjede og sammenvoksede Frugtbladdele som hos Nat- skyggefamilien (S. 83, Tav. 108) o. fl. Naar Skulpen er moden, og Frøene skal ud, løsnes dens Flader fra Frøstolene som to „Klapper" og falder af; denne Opløsning sker fra neden opefter, og tilbage bliver da Frøstolene med Frøene, der snart falder af, og den tynde Skillevæg (se Tav. 189, Fig. 6 og Tav. 190, Fig. 4). Skulpen er snart lang, d. v. s. over 3 Gange saa lang som bred (saaledes hos Ager-Sennep og Ager-Kaal), snart kort; Griflen bliver oftest siddende derpaa og kaldes da „Næb". Frøene indeholder indenfor Skallen en Kim, der er krummet; Kim- roden indtager hos de forskellige Slægter indenfor Familien en forskellig Plads i Forhold til Kimbladene, og disse Stillingsforhold kan anvendes ved den systematiske Inddeling af Familien. Hos Ager-Sennep, Ager-Kaal o. fl. ligger Roden op langs Ryggen af det ene af de to ikke flade Kimblade; dette betegnes ved Figuren •)), hvor Prikken betyder Tværsnittet af Roden, og de 2 halv- maanedannede Figurer Tværsnittet af Kimbladene (se Fig. 5). De to afbildede Planter hører til to forskellige Slægter, hen- holdsvis Sennep og Kaal, der især adskilles fra hinanden ved et forskelligt Antal af Nerver i Skulpens Klapper og ved Forskellen i Næbbets Form og Længde ; dette er kantet og langt hos Sennep, kortere og trindt hos Kaal (smlgn. Fig. 4 og 9). Blomsterne er hinanden meget lig hos de to Slægter. Imidlertid kan de her om- handlede Arter let adskilles fra hinanden, idet Ager-Sennep har friskt grønne Blade med spredte og temmelig stive Haar, medens Ager-Kaalen er blaagrøn og ganske glat, de nederste Blade und- tagne. Forresten er begge Planter omtrent ens høje, 30 — 60 cm, og blomstrer i Højsommeren, Ager-Sennep dog lidt tidligere end Ager-Kaal. „Agerkaal" bruges som folkelig Betegnelse ej alene for den virkelige Ager-Kaal, men ogsaa for Ager-Sennep og for Kiddike (Nr. 199), der alle ved et flygtigt Øjekast ligner hinanden meget. Naar Vaarsæden i Forsommeren staar straalende gul af det blomst- rende Ukrudt, saa Sæden selv næppe ses, kan dette skyldes den ene eller to eller sjældnere alle tre Arter ; den sidst nævnte er den mindst almindelige. Ager-Sennep foretrækker de rigtig frugt- bare Jorder, medens Ager-Kaal kan trives paa lettere sandblan- dede Muldjorder og næsten ikke findes paa svær Lerjord. Den store Masse, hvori „Agerkaalen" optræder, dens hurtige Vækst og dens anselige Størrelse gør den særlig farlig for Sæden ; den tager 153 Plads op, trykker Sæden og formindsker dermed Afgrøden i en meget betydelig Grad. De er vanskelige at udrydde, da deres eneste Formeringsmiddel, Frøene, følger med Udsæden ; tilmed kan de ligge mange Aar (for dybt) i Jorden og spire ved gunstig Lejlighed. Midler mod dette Ukrudt findes blandt andet i Jord- behandlingen, navnlig Ukrudtsharvning ; i nyere Tid er man begyndt med Sprøjtning med en saa fortyndet Opløsning af Jærnvitriol, at denne ikke skader Kornet. Ager-Sennep er nær beslægtet med den dyrkede og desuden vildtvoksende Gul (Hvid) Sennep (S. alba L.), der har stærkere delte Blade og en Skulpe med 5-nervede Klapper og lysegule Frø, medens Skulpen hos Ager-Sennep har 3-nervede Klapper og sorte- brune Frø. Frøene af Gul Sennep benyttes til Fremstilling af Sennep (Isl. Mustardur). Af Ager-Kaal findes flere Kulturformer, nemlig Hvidroe og Turnips (N. Næpe, B. campestris var. rapa), der dyrkes som Foderplanter baade paa Mark og i Have ; deres Knold bestaar dels af Stængelens nederste Del, dels af Rodens øverste Del ; ogsaa Sommerrybs og Vinterrybs, der dyrkes som Olieplanter, er dyrkede Former, som hører til Ager-Kaal. Beslægtet med den er Sort Sennep (B. nigra [L.] Koch), som dyrkes for Frøenes Skyld,. Raps (B. Na2)us L.), af hvilken nogle Former er Olieplanter,, andre Foderroer (underjordisk Kaalrabi), og Almindelig Kaal eller Have-Kaal (B. oleracea L.), hvis talrige i Haven dyrkede „Sorter" kan henføres til 4 Hovedformer: Bladkaal, Hoved- kaal, Blomkaal og overjordisk Kaalrabi (Knudekaal) ; til Hovedkaal hører atter Hvidkaal, Rødkaal, Savoykaal, Rosenkaal o. fl. Tav. 188. A. Ager-Sennep. Fig. 1. Kod og nederste Blade. Fig. 2, Blomsterstand. Fig. -S. Blomst (Vi), Fig. 4. Skulpe. Fig. 5. Frø (Vi). Fig. 6. Kim (skematisk). — B. Ager-Kaal. Fig. 7. Stæugelstykke med to Blade. Fig. 8. Blomsterstand. Fig. 9. Skulpe. 189. A. Rank Vejsennep, Sisymbrium officinale (L.) Scop. N. Vejsennep. B. Finbladet Vejsennep, Sisymbrium sophia L. N. Bikjesennep. Isl. Pefjurt. Langs Veje og Gader i Landsbyer, paa Rydde- og Oplags- pladser, i det hele nær beboede og befærdede Steder, findes i Norden to uanselige Planter, som ogsaa er enaarige : de to oven- 154 for nævnte Arter af Vejsennep. De optræder tit i stor Mængde ; •deres lidet tiltalende Ydre frister ingen til at plukke dem, og da de paa den anden Side ikke gør Fortræd som Ukrudt, søges de heller ikke udryddede. Bladene er stærkt delte, især hos Fin- bladet Vejsennep, og Blomsterne smaa. Selv om de muligvis nu og da besøges af Insekter, bestøves Arret oftest af Støvet fra Støvblade i samme Blomst. Maaske staar dette i Forbindelse med Frugtbarheden hos Vejsennep ; der udvikles Skulper af næsten alle Blomster, og Frøene er talrige. Kimroden ligger som hos de to foregaaende Slægter, men Kimbladene er flade : %\\ (se Fig. 8). Rank Vejsennep bliver 30 — 50 cm høj og er ikke sjælden, hverken i Danmark eller det sydøstlige Norge. Den ædes ikke af Kreaturer, da den som saa mange Planter af samme Familie inde- holder skarpe Stoffer, især i Frøene, Finbladet Vejsennep, ogsaa kaldt Barberforstand, er noget kraftigere og nok saa hyppig i Danmark; i Norge findes den, især i det østlige, til ca. 70° n. Br. Andre Arter af Vejsennep findes flere Steder indslæbte, formodentlig med Gods, fra fremmede Lande. Tav. 189. A. Kank Vej sennep. Fig. 1. Plantens øverste Del. Fig. 2. Blomst (Vi). — B. Finbladet Vejsennep. Fig. 3. Plantens nederste Del. Fig. 4. Dens øverste Del. Fig. 5. Blomst (7i). Fig. 6. Moden Skulpe (Vi). Fig. 7. Frø (*V,). Fig. 8. Frø i Tværsnit (skematisk). 190. Løgkarse, AlUaria officinalis Andrz. N. Hvitløksurt. Blandt Korsblomstrede træffes, i alt Fald i Norden, kun faa Arter i Skove eller deres Udkanter. Løgkarse hører til de enkelte, der vokser paa skygget Grund ; den findes i Danmark ikke sjæl- den i Krat og langs levende Hegn, i Norge er den temmelig sjæl- den og findes hovedsagelig i Kystegnene. Den toaarige, indtil 1 m høje Plante har adskillige Træk af Skovplanternes almindelige Karakter : temmelig store, tynde og mørkt grønne Blade. løvrigt •er den let kendelig paa sin ejendommelige Lugt af Løg, der er særlig fremtrædende ved Gnidning af dens Blade ; ogsaa det latin- ske Navn hentyder til denne Egenskab (dannet efter AlJium, Løg). Dens smaa hvide Blomster fremkommer i Maj. Frøene er aflange. Tav. 190. Fig. 1 og 2. Plantens Grund og Top. Fig. 3. Blomst (Vi). Fig. 4. Modne Skulper. 155 191. Tandrod, Dentaria hulhifera L. N. Tandrot. Ogsaa Tandrod er en Skovplante og for saa vidt mere ud- præget end Løgkarse, som den ved sin vandrette og grenede Rodstok er tilpasset til at leve i den muldede Bund, ligesom Anemoner. Konvaller, Desmerurt og andre af Skovens Urter. Rodstokken er bygget omtrent som hos Hvid Anemone, men den er beklædt med tykke og hvide Skæl („Tænder"), der har givet Planten dens Navn (Fig. 1). Nogle faa Løvblade udspringer fra Rodstokken; disse og de nedre Stængelblade er fjersnitdelte og har lancetdan- nede, grovt tandede Afsnit (Fig. 2). Højere oppe paa Stængelen er Bladene ikke delte. I de øverste Blades Hjørner findes brunlige Yngleknopper (se S. 126), der er smaa Løg, omtrent saa store som Ærter; naar de er helt udviklede, løsnes de meget let fra deres Plads, falder til Jorden og vokser ud til nye Planter, som i Be- gyndelsen opammes af den rigelige Mængde Næringsstoffer, de indeholder (Oplagsnæring). De lysviolette Blomster er temmelig store og smukkere end hos Flertallet af Korsblomstrede. Sjældent sætter de modne Frugter; disse udmærker sig ved, at Skillevæg- gen ej er tynd og hindeagtig, men, ligesom hos Løgkarse, tyk og svampet. Tandrod bliver henved 50 cm høj. Den vokser i bakkede Skove med Muldbund og blomstrer i Maj — Juni. Hverken i Dan- mark eller Norge er den almindelig. I Norge træffes den især langs Kysten, mod Nord til Trondhjemsfjorden. Tav. 191. Fig, 1. Rodstokken og Grunden af Lysskuddet. Fig. 2. Den øverste Del af Planten, med Yngleknopper i Bladhjørnerne, og Blomsterstand. Fig. ij. Blad med Yngleknop. Fig. 4. Støvdragere, med Honningkirtler ved Grunden, og Støvvej {^li). 192. Engkarse, Cardayniyie prateyisis L. N. Engkarse. Isl. Hrafnaklukka. I fugtige Enge eller Moser træffes Engkarse almindeligt over hele Norden. Det er en 20—45 cm høj og fieraarig Urt med fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er helrandede eller takkede, og en Stand af smukke, lysviolotte eller næsten hvide Blomster, der undertiden kan være fyldte. Ligesom hos Tandrod ligger Kim- roden bøjet op mod Kanterne af de flade Kimblade; et Tværsnit vil altsaa være #=. Frøene er derfor fladere hos disse Slægter end hos de foregaaende. Skulpernes Klapper har ingen skarpt fremtrædende Nerver (Ribber), men er -elastiske. 156 Ogsaa Engkarse kan formere sig ad vegetativ Vej. Paa Rosetbladene dannes undertiden Yngleknopper (se nederst paa Tav. 192), som kan løsne sig og vokse ud til nye Individer. I Forbin- delse med den vegetative Formering staar sikkert det ejendomme- lige Forhold, som Engkarse forøvrigt deler med Tandrod, at den sjældent sætter moden Frugt. De friske Blade har en Smag af Lighed med Have-Karsens. Under Navnet „Engkarse" sammenfattes forøvrigt flere For- mer, af hvilke to er afbildede paa Tav. 192, den ene, den egent- lige Cardamine jpratensis, er lysegrøn og har lysviolette Kronblade (A); den anden, C. dentata Schult., er større og mørkere grøn og har næsten hvide Kronblade (B); den vokser paa vaadere Sieder. Tav. 192. A. C. pratensis L. Plantens øvre og nedre Del. B. C. dentata Schult. Plantens øvre Del, en Skulpe og et gammelt Rosetblad med affaldende Smaablade og en ung Plante, fremkommen af en Yngleknop ved Endesmaa- bladets Grund. 193. Fj æld karse, Cardamine hellidifolia L. N. Fjeldkarse. Isl. Joklaklukka. Fra de øvrige nordiske Arter af Slægten Cardamine eller Springklap, hvilket Navn stammer fra de elastisk opspringende Skulper (Fig. 4), adskiller Fjældkarse sig ved at have udelte Blade. Den er paa de aabne Fjældlokaliteter faa cm høj (Figg. 2 og 3), paa skygget Vokseplads bliver den fyldigere (Fig. 1) ; ved sin tueformede og grenede Vækst karakteriseres den som en ægte Fjældplante. Blomsterne er kun uanselige. Skulperne mod- nes rigeligt; vegetativ Formering mangler. Fjældkarse vokser i Norge overalt i Højfjældene og forekommer ogsaa i Island. Tav. 193. Fig. 1. Individ fra skygget Vokseplads {Tome Lapmark). Figg. 2 og 3. Individer fra en aaben Højfjælds-Vokseplads. Fig. 4. Skulpe (*/i). Fig. 5. Frø (Vi). 194. A. Taarnurt, Turritis glahra L. N. Taarnurt. B. Gaasemad, Arahldojisis Thaliajia (L.) Heynh. Grenet skrinneblom, vaarel. De to paa Tavlen afbildede Planter er nær beslægtede med hinanden og med den paa Tavle 195 fremstillede Fjæld-Kalkkarse, og forenes af nogle til samme Slægt {Arabis). Imidlertid adskil- ler Gaasemad sig fra de to andre ved Kimrodens Stilling, der 157 «r som hos Vejsennep : 0||, medens Taarnurt og Arabis i denne Henseende forholder sig som Engkarse. Klapperne i Skulpen har -en kraftig Midtribbe hos Taarnurt og Gaasemad ; hos Arabis har Klapperne kun en svag Nerve langs Midten. Taarnurt er toaarig og har en kraftig Pælerod ; i det andet Aar vokser dens stive og indtil 1 m høje Stængel frem, rank og næsten uden Grene. De rosetstillede Grundblade er tandede i Randen og spredt behaarede af smaa grenede Haar, Stjærne- haar, der Jo er ejendommelige for mange Korsblomstrede, dog ikke for de under Nr. 188 — 193 omtalte Planter ; de oprette Stæn- gelblade, hvis Grunddel er pilformet og omfattende, er ganske glatte og blaaduggede af et tyndt Vokslag. De gulhvide Blomster sidder i en lang Klase og aabner sig ved Midsommertid. Skulperne er tiltrykte til Stænglen. Taarnurt er ret almindelig i Danmark og det østlige Norge; den vokser paa Diger, tørre Bakker og Marker og langs Veje. Gaasemad er en spæd, enaarig Plante, omtrent 10 — 20 cm høj. Ogsaa den har rosetstillede Grundblade, men kun faa Stæn- gelblade. Den blomstrer i April eller Maj. Skulperne er spærrede ud fra Stænglen. Gaasemad er hyppig paa tørre Marker og Agre ; i Norge forekommer den især i det østlige. Tav. 194. A. Taarnurt. Fig. 1. Stænglens Top. Fig. 2. Rod og Grund- del af Stænglen. Fig. 3. Modnende Skulper. — B. Gaasemad. Fig. 4. Plante i naturlig Størrelse. 195. Fjæld-Kalkkarse, Arabis alpina L. N. Fjeld-skrinneblom, fjeld-vaarel. Isl. Skridnablém. Ligesom Fjældkarse er Fjæld-Kalkkarse en udpræget alpin Plante og fleraarig. Dens tandede Blade er stærkt haarede af Stjærnehaar, der danner et godt beskyttende Værn mod for stærk Fordampning fra Bladenes Væv. Blomsterne har iøjnefaldende og rent hvide Kroner af stor Lighed med dem, vi finde hos Arabis albida Stev., der hører hjemme i Sydøst-Europas Bjærge. Denne sidste Art dyrkes i Haver og egner sig udmærket til Indfatning af Bede eller til Stenhøje ; dens Blade er helt hvidgraa af Stjærne- haar. Fjæld-Kalkkarse er almindelig i Norge og Island og blom- strer i Maj ; dens Skulper er udstaaende. Tav. 195. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Et mindre Individ i Frugt. Fig. 3. Blomst (forstørret; de 2 Kronblade affaldne). Fig. 4. Skulpe med af- faldne Klapper (Vi). Fig. 5. Frø (70. 158 196. Vinterkarse, Barharæa vulgaris R. Br. N. Vinterkarse, engkaal. Vinterkarse er en stadselig, 30 — 60 cm høj Plante med store Klaser af smukt gule Blomster fra Hjørnerne af de øverste Blade. Hele Planten er glat, mangler i alt Fald Stjærnehaar. De nedre Blade er fjersnitdelte og ender med et stort, aflangt hjærtedannet Afsnit (Fig. 2). Skulperne (Figg. 3 og 4) er firekantede (Kanterne dannes dels af Sammenvoksningssømmene, dels af Klappernes Midt- ribber). I Frøene (Fig 5) ligger Kimroden som hos Engkarso. Ligesom Ager-Sennep og Ager-Kaal forekommer Vinterkarse i Norden ret hyppigt som Ukrudt, men den er i Reglen ikke syn- derlig skadelig, da den sjældent optræder i saa store Mængder. Som fleraarig Plante findes den ikke paa Kornmarkerne, men hol- der sig til Enge, Græsmarker eller i Næ.rheden deraf. Dels føres den derhen med det udsaaede Græsfrø, og Frøene af Vinterkarse er almindelige i Udsæd af Timothé, Alsike og Hvidkløver ; i Norge ser man den saaledes undertiden i stor Mængde paa til- saaede Jærnbaneskraaninger. Dels har Vinterkarse tidligere været dyrket som Lægeplante og dyrkes vel endnu, om end sjældent, som Køkkenurt, der har Smag og Anvendelse som Karse; fra Haverne er den da forvildet til Marker og lign. Steder. Den blomstrer i Maj — Juni. Om Vinteren holder de nederste "Blade sig grønne under Sneen ; deraf dens Navn. Tav. 196. Fig. 1. Plantens Top. Fig. 2. Et af de nederste Blade. Fig. 3. Skulpe. Fig. 4. Skulpens Spids (Vi). Fig. 5. Frø ('7.)- 197. Guldkarse, Roripa islandica (Oed.) Schinz et Theil. N. Sumpkarse. Isl. Kattarjurt. Ligesom den nær beslægtede Brøndkarse (Tav. 198) og de øvrige Arter af Slægten Roripa holder Guldkarse sig til fugtige Voksesteder, vaade Grøfter, Tørvegrave eller lignende. Den er en- eller toaarig. Hele den ca. 30 cm høje Plante er glat og hurtig henvisnende ligesom andre Planter fra de samme Voksesteder. Dens Blomster er smaa ; de gule Kronblade er omtrent af Bægerbladenes Længde. Skulperne er i Forhold til deres Bredde kortere end hos alle de foregaaende Planter af samme Familie. Klapperne er som hos Engkarse og Tandrod uden fremtrædende Nerver, men ikke ela- stiske. Guldkarse er almindelig i Danmark, i Norge udbredt til Fin- marken og findes ogsaa i Island. Den blomstrer i Juni — August. 159 Tav. 197. Fig. 1. Plantens nederste Halvdel. Fig. 2. Plantens øverste Halvdel. Fig. 3. Blomst C°/i). Fig. 4. Skulpe (Vi). 198. Brøndkarse, Nasturtium aquaticum (L.) Karst. Brøndkarse er en fleraarig Urt med stærkt delte Blade og hvide Blomster, Skulperne er aflange. Den tykke, saftige Stængel bøjer fra Grunden, hvor den er rodslaaende (fra Blad- fæsterne), bueformet opad og naar en Højde af 30 — 80 cm. Den vokser hist og her i Danmark ved Kildevæld og i Bække med klart Vand, og optræder gerne meget talrigt, I Norge mang- ler den. Den blomstrer i Højsommeren. Bladene, især de unge, spises som Salat og benyttes navnlig meget i Frankrig; de holder sig grønne om Vinteren. Tav. 198. Fig. 1. Plantens over Jorden eller Vandet værende Del. Fig. 2. Frugtstand. Fig. 3. Blomst (V.)- Fig. 4. Skulpe (Vi). Fig. 5. Frø (^Vt). 199. Kiddike, Raphanus raphanistrum L. N. Akerreddik. Som nævnt under Omtalen af Ager-Kaal og Ager-Sennep (Nr. 188) er Kiddike af saa stor Lighed med disse i Ydre og Vokse- sted, at den ofte forveksles, især med Ager-Sennep. Dog kendes den let fra dem ved de blegere gule Kronblade og især ved de ejendommelige Skulper; disse er nemlig indsnørede mellem Frøene, „loddede", og kaldes derfor Ledskulper (Fig. 2 og 3). Saadanne Skulper, som ogsaa findes hos enkelte andre af Familien, aabner sig ikke ved Klapper, men de enkelte Led løsner sig ved Moden- heden fra hverandre, Kiddike er almindelig paa Kornmarker (i Vaarsæd) i Dan- mark og Norge, især paa lettere Jorder, Dens Udvikling er noget senere end Ager-Senneps, Da den i Almindelighed ikke op- træder i saa store Mængder som de to andre Ukrudtsplanter, er den heller ikke nær saa farlig som disse, I Kornprøver er Led- dene af Skulperne („Knopper" kaldes de med et folkeligt Navn) vanskeligere at rense fra Kornet end Frøene af Ager-Kaal og Ager-Sennep, Der er Vidnesbyrd om, at Kiddike har optraadt som Ukrudt i Kornet saa langt tilbage som i Ægyptens ældste Historie, Nederst paa Stængelen af Kiddike ses en svag Opsvulmning (Fig, 1), Hos den med Kiddike nær beslægtede og almindeligt dyrkede Ræddike (Isl, Ræfla, Raphanus saiivuslj.) er den spiselige Knold 160 «n tilsvarende Dannelse, den nederste opsvulmede Del af Stænglen. Ræddike (ogsaa kaldet Radis) har lilla Blomster og svampede Skulper, der ikke springer op, men Frøene frigøres ved, at Væg- gene uregelmæssigt revner. Tav. 199. Fig. 1. Blomster- og Frugtstand. Fig. 2. Rod og nederste Del af Stænglen. Fig. 3. Ledskulpe. Fig. 4. Frø (7i). 200. Strandsennep, Cahile maritima Scop. N. Strandreddik. Isl. Fjorukål. Langs Kysterne af Danmark, hvor Havet slynger større Mængder Sand op, danner der sig yderst en mere eller mindre bred Forstrand og indenfor den Volde eller Klitter af Sand; dette er f. Eks. Tilfældet langs store Strækninger af den jydske Vest- kyst. I dette løse og af Vinden let bevægelige Sand trives en ejendommelig Flora, som paa forskellig Maade er vel udrustet til at leve paa denne omskiftelige Jordbund, hvis Overflade des- uden hurtig udtørres. Nogle Arter er enaarige, andre fleraarige Urter. Til de første hører Strandsennep, til de sidste Strandkaal; begge Arter indtager ved deres Ydre og Voksested en ejendomme- lig Plads blandt Korsblomstrede. Strandsennep har en lang og stærkt grenet, indtil 50 cm høj Stængel, hvis Grene er ned- liggende eller opstigende. Hele Planten er glat. De fjerfligede Blade er kødede som hos Strandasters og andre Halofyter (se S. 24). Ogsaa Strandsennep er saltelskende ; den er bunden til det saltholdige Sand, ligesom Strandasters til den saltholdige, men helst ret lerede Bund (Marsken). Blomsterne har en lyst lilla Krone og er vellugtende. Skulperne er Ledskulper, men de inde- holder kun to Rum og to Frø ; det øverste Led (se Fig. 4) er dolkformet, det nederste ejendommelig kantet; Leddene løsnes fra hinanden, og det nederste bliver ofte længere siddende (se Fig. 5). Strandsennep er almindelig ved danske Kyster og forekommer hist og her ved de norske, helt op til Finmarken, samt paa Fær- øerne og i Island. Den blomstrer i Højsommeren og langt ind i Efteraaret. Den skarpe Smag af Skulper og vel ogsaa af de andre Dele har givet Planten dens Navn. Tav. 200. Fig. 1. Gren af Planten. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. For- plantningsbladene (Vi). Fig. 4. Skulpe (Va). Fig. 5. Skulpens nederste Led Vi). — B. Mark-Hindeknæ. Fig. 4. Planten i naturlig Størr. Fig. 5. Blomst (*/i). 284 PORTULAKFÅMILIEN, PORTULACACEÆ. 350. Vandarve, Montia lamprosperma Cham. N. Kildearve. Isl. Gr^ta. Paa fugtig Bund, mest en saadan, som ofte er oversvømmet^ eller langs Bredderne af Vandløb, oftest i de vanddrukne store Mospuder, træffes den lille og i og for sig uanselige Vandarve, der dog i større Mængde danner iøjnefaldende, friskt grønne Be- voksninger. I saadanne vil man finde dens Stængler krybende og rodslaaende, medens der fra dem udgaar oprette og forgrenede Skud med tættere siddende Blade (Fig. 1). I flere Henseender staar Slæg- ten (og Portulakfamilien) nær ved Nellikefamilien; som fælles Kendetegn kan nævnes: de modsatte Blade, den kvastformede Blomsterstand, den 5-bladede Krone, den l-rummede Støvvej med 3 Grifler (Fig. 4) og den 3-klappede Kapsel (Fig. 5), i hvilken Frøene sidder paa en fri og midtstillet Stol. Men til Forskel kan anføres, at der kun er 2 Bægerblade og 3 Støvblade, og at Kro- nen er sambladet og lidt uregelmæssig (Fig. 3). — Vandarve er enaarig (Fig. 2) eller fleraarig (Fig. 1); ved Udtørring af Jorden forsvinder den hurtigt. Den findes hist og her i Danmark og er almindelig i Norge, paa Island og paa Fæøerne. Den blomstrer i Forsommeren; Frøene er glinsende sorte (Fig. 6). Tav. .350. Fig. 1 og 2. Planter af forskellig Udvikling. Fig. 3. Kronen ud- bredt (Vi). Fig. 4. Støvvej CVi). Fig. 5. Bæger og Kapsel (Vi). Fig. 6. Frø ("/i). SALTURTERNE, CHENOPODIACEÆ. 351. Gaasefod, Cheno podium album L. N. Meldestok. Isl. Mjelunjéli. Som Familiens Navn angiver, vokser mange af dens Arter paa saltholdig Jordbund, og nogle kan endog slet ikke trives andetsteds, medens andre lever baade paa Strandbredder og læn- gere inde i Landet, især paa dyrkede Jorder. Størsteparten af Ar- terne er Urter med spredte, ofte kødfulde Blade uden Akselblade. Meget ejendommelig for en Mængde Arter indenfor Familien er den Beklædning af smaa, saftfyldte Haar, som sidder meget tæt 285 paa Stængel og Blade, men særlig paa de unge Skud (se Figg. 2—4). Ved Berøring knækker den skøre, korte Stilk paa Haarene, og disse bliver siddende paa Fingrene som „Mel"; man siger om Planter, der er beklædte med Safthaar af den nævnte Karakter, at de er „melede", idet de tager sig ud, som var de overpudrede med et ganske tyndt Lag Mel. De saft- d. v. s. vandfyldte Haar er at opfatte som smaa Vandbeholdere, der kommer til Nytte i lufttørre Perioder, særlig j'or Arter, som vokser paa Saltstepper og i Ørkner; det er for saadanne Planters Vedkommende vist, hvorledes Haarene i Løbet af Dagen svinder mere eller mindre ind, medens de i Nattens Løb atter fyldes med Vand og svulmer op. Blomsterne sidder i „Nøgler", der atter er samlede i topfor- mede Stande. De er meget uanselige, idet de kun har et enkelt 5-bladet og grønt Bioster (Figg. 2—4), der er under- eller omkring- sædigt; 5 Støvdragere sidder lige udfor de 5 Flige af Biosteret. Støvvejen er dannet af 2 — 5 Frugtblade; den bestaar af en 1-rum- met Frugtknude med 1 Æg og har oftest 2 Grifler. Frugten er en Nød (Fig. 5), der omsluttes af Biosteret; dette forandres i mange Tilfælde efter Bestøvningen og tjener Frugtspredningen. Frøet (Fig. 6) er fladtrykt; ved Snit paa tværs og paa langs af Frøet ses det, hvorledes Kimen er stærkt krummet, sammenrullet udenom Frøhviden (se Figg. 7 og 8); i denne Henseende og ogsaa paa anden Maade viser der sig Slægtskab mellem Salturterne og Nel- likefamilien. Gaasefod-Slægten omfatter et betydeligt Antal Arter, hvoraf ca. en halv Snes lever i Norden. De har tvekønnede Blomster, som er udpræget førsthunnede i deres Udvikling (smlgn. Figg. 2 og 3). Den her afbildede Art, Hvidmelet Gaasef od, er en 30—80 cm høj, enaarig Plante, der især mod Toppen er stærkt melet. Den vokser, som mange andre Salturter, mest ved Byer og Gaarde, paa Ryddepladser, ved Møddinger og i det hele paa næringsrig eller stærkt godet Jord og er i Haver og andre Steder et ret besværligt Ukrudt. Den blomstrer i Højsommeren og ind i Efteraaret og sætter en stor Mængde Frø, som gærne ædes af Graaspurve og andre Smaafugle; dog bliver der som Regel saa rigeligt tilbage ved Foraarets Komme, at man ofte ser store Ska- rer af Kimplanter mylre frem paa Steder, hvor Gaasefod har haft Lejlighed til at sprede sine Frø, og hvor Betingelserne for Spirin- gen er gunstige. Den er almindelig i Danmark og Norge og er ind- slæbt baade til Færøerne og Island. En nær Slægtning af den her afbildede Art er Kvinoa 286 (Ckenopodiimi quinoa L.), som dyrkes meget i Chile og Peru og allerede var Kulturplante før Europæernes Ankomst. Dens smaa Frugter er meget stivelsesrige og benyttes mest til Grød. Under Verdenskrigen blev den noget dyrket i Central-Europa. Familien er i det hele nyttig for Menneskene paa mange Maa- der. Vigtigst er Beden {Beta), som er Stamplante til Sukkerroen, Foderbeden („Runkelroen") og Rødbeden; men desuden kan nævnes Spinat (Spinacia oleracea) og Have- Melde (Atrijjlex hortenseJj.), der begge anvendes som Gemyse. Ogsaa andre Arter af Familien, bl. a. Hvidmelet Gaasefod og flere Melde-Arter, kan benyttes paa denne Maade. Tav. 351. Fig. 1. Plantens Top og bagved et af de nederste Blade. Fig. 2. Blomst i Hunstadiet; Blostret er endnu ikke aabnet, men Griflerne træder uden- for (7i). Fig. 3. Blomst i Hanstadiet (70. Fig. 4. Blostret ved Frugtens Mod- ning (7i). Fig. 5. Frugt (^'i); Frøet er oventil synlig. Fig. 6. Frø, set ovenfra (Vi). Fig. 7. Sainme, skaaret lodret igennem C°/i). Fig. 8. Samme, skaaret vandret igennem ('"/i). 352. Melde, A. Atriplex hastifoUum Salisb. B. Atriplex deltoideum Bab. N. Svinemelde. Slægten Melde adskiller sig fra foregaaende ved, at dens Blomster er særkønnede (Planterne er enten enbo eller tvebo); kun ganske enkelte tvekønnede Blomster kan findes indblandede mellem de særkønnede. Dertil kommer, at Hunblomsterne, som mangler Bioster, er indesluttede af 2 store Højblade, der under Frugtmod- ningen vokser yderligere ud og omgiver Frugten; de er ved Grun- den mere eller mindre sammenvoksede (Figg. 2 og 7). Frugten er sammentrykt (Figg. 3 og 8), ligesom Frøet (Figg. 4 og 9). Slægten viser en stor Rigdom paa Arter og Former, der er vanskelige at skelne fra hverandre. De fleste vokser ved Stranden, baade paa sandet og paa leret Bund, eller paa stærkt gødede Jor- der. Alle vore nordiske Former er enaarige og de fleste blomstrer ret sent paa Sommeren. Paa vor Tavle er afbildet 2 Former. Den ene (A) er overalt meget mere „m.elet" end den anden (B), som er mørkegrøn og har bredere, i Randen groft takkede Blade, medens hin har smallere og helrandede Blade; hos dem begge er Bladene dog spyddannede. Hos mange Arter er de af Tvekønsblomster udviklede Frugter ander- ledes i Henseende til Størrelse og Farve end Hunblomsternes. . 287 Tav. 352. A. Atriplex hastifoliuni. Fig. 1. Individ i Frugtstadiet; nogle Grene er afskaarne. Fig. 2. Hunblomstens Højblade (^'l). Fig. 3. Frugt (Vi). Fig. 4. Frø (7i). — B. A. deltoideum. Fig. 5. Plantens Top i Blomstring. Fig. 6. Stængeldel med modnende Frugter. Fig. 7. Hunblomstens Højblade (Vi). Fig. 8. Frugt (Vi). Fig. 9. Fro ("/,). 353. Melde, A. Atriplex hastatum L. B. Atrq^lex pattdnm L. N. Svinemelde. Isl. Hrimbladka. Den første (A) af de her afbildede Melde-Former udmærker sig ved de ejendommeligt formede Højblade om Hunblomsten (Fig. 2). Den vokser hist og her i Danmark ved Strandbredder og ved Byer og blomstrer sent paa Sommeren eller ind i Efteraaret. — Den anden (B) er en af de almindeligste Ruderatplanter og har for- neden spyddannet-ægdannede Blade (Fig, 4), foroven lancetdannede og helrandede (Fig. 3); den er overalt mørkt graagrøn. Enaarig og sent blomstrende som foregaaende. Den findes ogsaa paa Fær- øerne og i Island. Tav. 853. A. Fig. 1. Plante i Frugtstadiet. Fig. 2. Højblad. — B. Fig. 3. Plantens Top i Frugtstadiet. Fig. 4. Stængeldel med et Blad. Fig. 5. Højblad (Vi). Fig. 6. Frø (Vi). 354. Sodaurt, Salsola kali L. N. Sodaurt. En af de ejendommeligste Halofyter er Sodaurt, saadan kal- det, fordi dens Aske indeholder megen Soda. Det er en lav og ganske korthaaret eller glat, enaarig Plante med udspærrede Grene; Bladene er trinde og naaleformede og ender med en stiv og stik- kende Torn. Blomsterne, der sidder enligt i Bladhjørnerne, er ud- præget førsthunnede (sammenlign Figg. 3 og 4). Mod Frugtens Modning vokser der fra Blosterbladenes udad vendte Side vinge- agtige Udvækster frem (Fig. 6); Blosterbladene dækker helt over Frugten (Fig. 7), og naar denne er løsnet, tjener de til dens Spred- ning. Sodaurt vokser paa sandede Strandbredder, hist og her i Danmark; i Norge er den sjælden; den forekommer langs Kysten fra Smaalenene til .Jæderen. Blomstrer i Eftersommeren. En meget slankere og højere Form af Sodaurt (var. tragus L.) findes inde i Landet i Sydøst-Europa og er bleven ført over til 288 Nord-Amerika, hvor den er bleven en meget almindelig og ondartet Ukrudtsplante, der gaar under Navnet „Russisk Tidsel'-. Tav. 354. Fig. 1. Top af en Stængel, hvis Grene mest bærer Frugter, kun foroven nogle Blomster. Fig. 2. Blomstrende Gren af en Form med længere Blade. Fig. 3. Blomst i Hunstadiet (^'/i). Fig. 4. Samme i Hanstadiet; Grunden af et Blad er tegnet med f/i). Fig. 5. Blosterblad ("/i). Fig. 6. Samme, henimod Frugt- modningen (Vi). Fig. 7. Bioster og Frugt (Vi). Fig. 8. Frugt (Vi). SKEDEKNÆFAMILIEN, POLYGONACEÆ. 355. Topspirende Pileurt, Polygomim viviparum L. N. Harerug. Isl. Kornsiira, Tunbladka. Skedeknæfamiliens Arter udmærker sig ved den ejendomme- lige Udvikling, som Akselbladene er undergaaede; de er nemlig sammenvoksede til en hindeagtig Skede, som slutter om Stænglen. Alle de i Norden voksende Arter er Urter, de har spredte Blade og smaa regelmæssige Blomster, oftest i store, tætte Stande. Frug- ien er en 3-kantet eller sjældnere sammentrykt. Nød (se Fig. 5). Slægten Pileurt har et 5-bladet Bioster, oftest 8 Støvblade og en 1-rummet Frugtknude, der som Regel er dannet af 3 Frugt- blade, hvortil svarer de 3 Grifler og Ar (se Figg. 3 og 4). Hos Topspirende Pileurt er Blomsterne, som ellers er tvekønnede hos Slægten Pileurt, snart nærmest hanlige (Fig. 3), snart nærmest hunlige (Fig. 4). I øvrigt er denne Art mærkelig ved at være vivipar („fødende levende Unger"); i Stedet for Blomster findes der i Blomsterstandens Bladhjørner smaa Yngleknopper (S. 126), som endog undertiden kan fylde det hele Aks (Fig. 2 og 6). Disse Yngleknopper bestaar af en kort og knoldformet Stængel og en Endeknop (Fig. 7), som kan aabne sig allerede medens Yngleknop- perne sidder i Akset (Fig. 6 og 8). De fremmer i højere Grad end Frøene Plantens Formering. Disse næringsrige Formeringsorganer spredes og spirer, og til Spiring og videre Vækst benyttes den aflejrede Næring, der er saa rigelig og saa værdifuld, at Planten endog samles til Føde for Mennesker og Dyr. Topspirende Pile- urt er fleraarig; Rodstokken er temmelig tyk (Fig. 1). Medens den er meget hyppig i Norge, paa Færøerne og i Island, forekommer den kun faa Steder i Danmark (Himmerland i Jylland) ; den vokser paa Græsmarker, Enge, i Lier og lign. Lokaliteter. 289 Tav. 355. Fig. 1. Rodstok og nederste Del af Stænglen. Fig. 2. Aks med Yngleknopper og Blomster. Fig. 3. Overvejende hanlig Blomst (7i). Fig. 4. Hun- blomst (Vi). Fig. 5. Nød (7i). Fig. 6. Aks med udelukkende Yngleknopper. Fig. 7. Yngleknop, der ikke har spiret (^/i). Fig. 8. Samme, der har spiret i Akset (Vi). 356. A. Bidende Pileurt, Polygonum hydropiper L. N. Vaspepper. B. Blegbladet Pileurt, Polygonum tomentosum Schrank. N. Hønsegræs. Bladene af de paa Tav. 356 afbildede Arter o. a. har megen Lighed med Pileblade (deraf Navnet for Slægten); Blegbladet Pile- urt har ofte en sort Tegning paa Midten af Bladet. Begge er me- get hyppige i Danmark og Norge (især i det sydlige); den første vokser paa fugtige Steder, i Grøfter o. s. v., den anden er paa lavt liggende Marker, især i Vaarsæden, et yderst almindeligt og skade- ligt Ukrudt, der vanskeligt lader sig udrydde. De er enaarige og blomstrer i Juli— September. Bidende P. kendes let paa det tynde Aks og dens skarpe, peberagtige Smag. Vand-Pileurt (Polygonum amphihium L.) bør nævnes som et smukt Eksempel paa en Plante, der evner at leve under meget forskellige ydre Forhold og tilpasser sig derefter. Den optræder væsentligt i 2 Former, en Vand- og en Landform. Vandformen har glatte og flydende Blade paa lange Stilke; de smukke, rosen- røde Aks hæves op over Vandfladen. Landformens Blade er kortstilkede og behaarede. I den indre Bygning gør der sig en Række Forskelligheder gældende mellem de to Former. Den er meget hyppig i Danmark, mindre almindelig i Norge (Vand-Ske- deknæ). Paa Færøerne og i Island er den ogsaa funden; den kaldes dér Tjarnablaåka. Tav. 356. A. Bidende Pileurt. Fig. 1. Plantens Top. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Nød (Vi). — B. Blegbladet Pileurt. Fig. 4. Plantens Top under Frugtmodning. Fig. 5. Biosteret under Frugtmodningen (Vi). Fig. 6. Nød (Vi). 357. Vej-Pileurt, Polygonum avicnlare L. N. Veggras. Isl. Blédarfi, Hladarfi. Langs Veje, mellem Gadernes Brosten, paa Ryddepladser, Gaardspladser, i Kornmarker og ved Stranden træffer man yderst Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Vdg. 19 290 almindeligt den stærkt forgrenede, oftest nedliggende og til Under- laget tiltrykte Vej-Pileurt, som har adskillige folkelige Navne; blandt disse er Hønsegræs hyppigt brugt. Den er enaarig og kendes let paa, at Blomsterne ikke sidder i Aks, som hos de øv- rige Arter, men faa sammen i Bladhjørnerne. Den blomstrer hele Sommeren og ind i Efteraaret, og sætter rigelig Frugt; Nødderne (Fig. 4) er stribede eller punkterede og ædes gærne af Smaafugle. En Mængde Smaa- Arter sammenfattes under Navnet Polygonum aviculare; de er almindelige i hele Norden. Tav. 357. Fig. 1. Del af en Plante. Fig. 2. Blomst (*/i). Fig. 3. Samme i Længdesnit r/i). Fig. 4. Nød («/i). 358. Dynd-Skræppe, Bumex aquaticus L. N. Bække-syre. Navnet „Skræppe" benyttes i Danmark for flere Planter med store Blade, saaledes for Arter af Slægten Burre (Nr. 4), for He- stehov (Nr. 24) og for Slægten Bumex, hvortil det rettest maa knyttes. I nordiske Lande findes ca. en halv Snes Arter, og de fleste er som den paa Tav. 358 afbildede Art høje og stadselige Planter med et saa ensartet Præg, at de vanskeligt skelnes fra hverandre, undtagen naar de bærer Frugter. De er næsten alle fleraarige Urter med en kraftig Rodstok og store Grundblade (Fig. 1). Blomsterne sidder i lange Klaser og er smaa og uanselige; de har 6 Blosterblade i 2 Kredse; de tre indre vokser under Frugt- modningen til og slutter om Nødden (Fig. 3). Deres Form er af Vigtighed for Adskillelsen mellem Arterne; hos flere Arter er de forsynede med Bruskvorter midt paa deres Rygside. Der er 6 Støv- dragere, hvis Støv er let; Blomsterne bestøves ved Vindens Hjælp. Nødden (Fig. 4) er udstyret med 3 skarpe Kanter. Dynd-Skræppe bliver over 1 m høj. Den vokser i Sumpe og har i Norge en stor Udbredelse, især i de østlige Dele af Landet, mod Nord helt til Finmarken; i Danmark er den kun funden i det nordlige Jylland. En nærstaaende Art Vand-Skræppe (R. hydrolapathum Huds.) er derimod hyppig i hele Danmark ved Vandløb, Grøfter og Søer, men er meget sjælden i Norge. Ligesom Flertallet af Arterne blomstrer de i Juli— August. Tav. 358. Fig. 1. Top med Blomsterklaser; bagved et af Grundbladene. Fig. 2. En lille Del af en Frugtstand. Fig. 3. Nød, omsluttet af de blivende indre Blosterblade (Vi). Fig. 4. Nød (*/i). 291 359. Syre, Rumex acetosa L. N. Mat-syre. Isl. Tunsiira, Blondustrokkur. En mindre Gruppe af Arter indenfor Slægten Rumex adskiller sig fra de i det foregaaende omtalte ved at være meget spinklere af Vækst, ved pil- eller spyddannede Blade og ved at have sær- kønnede Blomster; Planterne er tvebo. Hertil hører Syre og Rød- knæ (norsk Smaa-syre, isl. Hundasura, Rumex acetosella L.). Den første, der er almindelig paa Fjældlier, Enge og lavt liggende Marker, bliver indtil 50 cm høj. Den er fleraarig og har lancet- dannede Blade med pildannet Grund (Fig. 1). Hanblomsterne (Figg. 2 og 5) har store Støvknapper (med rigeligt Støv som hos alle Vindbestøvere), og Hunblomsterne (Figg. 3 og 6) store og for- grenede Ar. Rødknæ er meget spædere end Syre; dens Blade er linje-lancetdannede og har spyddannet Grund. Den vokser paa tørre og sandede Marker, og er et yderst almindeligt Ukrudt. Og- saa paa Overfladen af brændte Lyngmoser plejer den at indfinde sig i stor Mængde, men forsvinder dog hurtigt igen. Dens rigelige Forekomst paa en Mark angiver, at Jorden trænger til Kalk, til Mergling („Kalktrang"). Den formerer sig vegetativt ved Skud, der fremkommer paa Rødderne. Begge Arter er almindelige i hele Norden og blomstrer om Sommeren, Syre dog først. Syre har faaet sit Navn af dens syrlige Smag. De unge Blade spises i stuvet Tilstand. En særlig stor- og skørbladet Form dyr- kes ofte i Haver som Køkkenplante. Paa Island, hvor Syre er al- mindelig, anvendtes den sammen med Kokleare mod Skørbug. Tav. 359. Fig. 1. Rodstok og nederste Del af Stænglen. Fig. 2. Hanlig Blomsterstand. Fig. 3. Hunlig Blomsterstand. Fig. 4. Del af Frugtstand. Fig. 5. Hanblomst (Vi). Fig. 6. Hunblomst (VO- Fig. 7. Blostret kort før Frugtens Mod- ning. Fig. 8. Nød, overskaaret paa tværs (Vi). 360, Fjældsyre, Oxyria digyna (L.) Campd. N. Fjeldsyre. Isl. 6lafssxira, Fjallakål. Blomsterne hos Fjældsyre udmærker sig ved, at Blostret kun har 4 Blade (i 2 Kredse), og de er til Forskel fra Blomsterne hos Syre tvekønnede (Figg. 2 og 3); Støvbladenes Antal er 6 (yderste Kreds fordoblet) og Frugtbladenes 2. Nødden er stærkt fladtrykt og udstyret med en bred Hindekant, der tjener Frugtens Spred- ning, medens denne besørges af de indre Blosterblade hos Slægten Rumex. Fjældsyre er enaarig og lav (indtil 30 cm høj). Den 19* 292 vokser i Klipperevner, paa Afsatser og lign. Steder og er almin- delig til Fjælds i Norge, Island og paa Færøerne. Bladenes Smag er omtrent som Syrens. Tav. 360. Fig. 1. Planten i omtrent naturlig Størrelse. Fig. 2. Blomst med helt udviklede Ar (Hunstadiet) og endnu ikke aabnede Støvknapper (7i). Fig. 3. Frugt med Bioster (7i). Fig. 4. Frø (Vi). SANDELFAMILIEN, SANTALACEÆ. 361. Naalebæger, Thesium alpinum L. Den i flere Henseender mærkelige Familie, Sandelfamilien, er i Norden kun repræsenteret af 2 Arter, hvoraf den ene, den paa vor Tavle afbildede Art, vokser i det sydlige Sverige*), medens den anden, Hørbladet Naalebæger {T. ebradeatum Hayne), lever i Danmark paa et Par Steder i det nordøstlige Sjælland. De har stor Lighed med hinanden. Den her afbildede Art er en- aarig, den danske fleraarig. Begge er „Halvsnyltere" ligesom Af- delingen Bhinantheæ af Maskeblomstrede (S. 87); ved Sugevorter paa Rødderne (Fig. 1) fæster de sig til andre Planter og tager Næring fra dem; da Naalebæger er grøn, kan den dog samtidigt ligesom Rhinantheerne tage Kulsyre fra Luften. De 10 — 30 cm høje Planter har oprette Stængler med linjedannede Blade, i hvis Hjørner der sidder en enlig Blomst med 2 Forblade (Fig. 2); disse Forblade mangler hos den danske Art, der iøvrigt udmærker sig ved det ejendommelige Forhold, at Blomstens Stilk og Støttebladet er sammenvoksede, saa at Blomsten sidder „forskudt" ud paa Støttebladet; noget lignende træffes ogsaa hos T. alpinum. Blom- sten (Fig. 2) er oversædig (Fig. 3); Blostret er rørformet og for- oven delt i 4 Flige, hos T. ebracteatmn i 5. Frugten er en Nød (Figg. 3 og 4); Frøet mangler Skal som hos alle Arter af Sandel- familien. Tav. 361. Fig. 1. Planten i naturlig Størrelse. Fig. 2. Blomst med For- blade og Støtteblad (Vi). Fig. 3. Frugt med visnende Bioster (Vi). Fig. 4. Frugt og Frø i Længdesnit (Vj). ") Et enkelt Eksemplar er en Gang fundet ved Holstebro i Jylland. 293 SLANGERODFAMILIEN, ARI8T0L0CH1ÅCEÆ. 362. Slangerod, Aristolochia clematitis L. Fra gammel Tid, da Slangerod eller Hulurt dyrkedes i Ha- ver som Lægeplante, er den enkelte Steder forvildet i Danmark og Norge; den stammer forøvrigt fra Middelhavsomraadet. Fra Rod- stokken bryder der aarligt talrige og halvmeterhøje Skud frem; de er ranke og bærer langstilkede og hjærtedannede Blade, i hvis Hjørner Blomsterne sidder klyngevis. Blostret er oversædigt og af en meget ejendommelig Form (Fig. 2); dets Rør er forneden kup- pelformet udvidet om Forplantningsbladene, derefter indsnævret paa et langt Stykke og øverst skævt udbredt til en smukt gul og iøjnefaldende Flig. Der er 6 Støvdragere med korte Traade, som er sammenvoksede med Støvvejen, og hvis Knapper sidder neden- for Arlapperne (Figg. 3 og 4). Bestøvningen udføres af smaa Fluer, der let kan komme ned gennem Røret paa den oprette og ubestø- vede Blomst (Fig, 2). Blomsterne er stærkt førsthunnede; Arrene er fuldt udviklede endog et Par Dage før Støvknapperne i samme Blomst. Fluerne, som er naaede ned til Bunden af Kronrøret, og som maaske var forsynede med Støv fra andre Blomster, afsætter nu dette paa Arret; saafremt de søger at slippe ud igen ad Røret, standses de af talrige, fine og nedad rettede Haar; de maa blive i deres „Fængsel", indtil Støvknapperne er aabnede, og de er over- pudrede af Støv. Først derefter kan de atter komme ud, idet Haa- rene paa Rørets Inderside nu visner; samtidig bøjer Blomsterne sig ved en Bevægelse i deres Stilke nedad. Med Støvet flyver Fluerne da til andre og ubestøvede Blomster. De benytter maaske Blomsterne til Skjulested; thi Honning udskilles ikke. Efter Be- støvningen lægger Blostrets store Flig sig henover Rørets Mun- ding, som om det gjaldt om at hindre unyttige eller endog ukær- komne Besøg. Frugten er en Kapsel (Fig. 5) med talrige Frø (Fig. 6). En stor- og bredbladet Art, Pibeblomst (A. Sipho URerit), der er slyngende og hyppigt benyttes i Haver til Dækning af Mure o. s. v., har uanselige, grønlig brune Blomster af Form som et Pibehoved. Rodstokken af flere udenlandske Arter har Ry for at være gode Midler mod Slangebid; deraf Slægtens folkelige Navn. 294 Tav. 362. Fig. 1. Plantens øvre Del i Blomstring. Fig. 2. Blomst i Hun- stadiet med indkrybende Fluer (*/i). Fig. 3. En Del af en Blomst med en Flue for udgaaende (VO. Fig. 4. Forplantningsblade, sete ovenfra (Vi). Fig. 5. Modnende Frugt, skaaren over paa tværs (Vi). Fig. 6. Frø (Vi). MISTELTENFAMILIEN, LORÅNTHACEÆ. 363. Mistelten, Viscum album L. N. Misteltein. Fra den nordiske Gudelære er Misteltenen vel kendt som det Vaaben, der blev Balders Bane, fordi Frigga havde forsømt at tage den i Ed. Ellers er Planten selv og dens mærkelige Levevis lidet kendt, i alt Fald blandt Folk i nordiske Lande, og dette beror bl. a. paa, at den er en sjælden Plante, som kun forekommer faa Steder i det sydøst- lige Norge og i de sydligste Dele af Danmark (nu maaske endog helt ud- ryddet). I visse Egne af Mellem- europa o. a. Dele af Europa er den endnu almindelig; mange Steder bli- ver den dog stadig mere sjælden, fordi den benyttes som Handelsvare og i Mængde eksporteres til England, hvor den som bekendt spiller en Rolle ved Julefesten. Misteltenen er en buskagtig Plante, rigt forgrenet og af afrundet Form; den kan blive indtil 1 m høj. Den snylter i Kronen af Træer, fast- siddende paa en Gren; bedst iagttages den da, naar Træerne, det kan være Pære- eller Æbletræer, Poppel, Lind o. m. a., er uden Løv. Grenene er stadigt grønne, bliver ikke brune (af Kork) som hos andre Buske; Forgreningen er gaffelf ormet (Figg. 1 og 4). De læderagtige, smalle og forneden kiledannede Blade lever mindst Vinteren over. Mistelten er tvebo. Blomsterne sidder i 3-blomstrede Kvaste i Stænglens Gaffeldelinger og er gulgrønne; de aabner sig i April— Maj. Hanblomsterne (Figg. 1, 2 og 3) har et 4-delt Blo- Fig. 21. Misteltenens Spiring paa en Gren af Lind. A, 2 Frø, fæstede ved Resterne af Slimen (v); foroven findes 2 Kim; c, Stængel; hs, Hæfte- skive, her lille og fri. B, Hæfte- skiven videre udviklet og fæstnet. C, Kimplanter i 2-det Aar; Blade begynder at vise sig. (Efter Gumpel). 295 ster, hvis Flige er forenede med de ganske traadløse Støvblade, saaledes at Støvknappernes talrige Rum, der aabner sig ved Porer, ses paa Indersiden af Blosterfligene (Fig. 3). Hunblomsterne (Figg. 4, 5 og 6) har ligeledes et 4-delt Bioster, der er oversædigt og gulgrønt; Frugtknuden bærer et stort Ar. Frugten er et Bær, der foroven bærer Mærker efter Blostret (Fig. 4). Bærrene er af Stør- relse og Form omtrent som Ærter, klare og hvide. Paa Grund af Fig. 22. Mistelten. a. Stammen af en ældre Plante; h, dens Ved; i. Del af Sænkeren; ff, Barkstrænge, ved g med 2 Knopper; ee, Barkstrængenes Sænkere; cc, Barken (med Blødbasten) i Værtplantens Gren; bh. Veddet af samme, ved dd er det skaaret halvvejs over paa tværs. (Efter Jul. Sachs). deres klæbrige Indhold faar Fugle, der hakker i dem, let Bærrene eller Dele af dem hængende paa Næbbet, og saaledes bliver de spredte fra Træ til Træ. Bærret har kun 1 Frø (Fig. 7), der ofte indeholder mere end 1 Kim (Fig. 8). Dette Frø, som altid behol- der en Del af Bærrets klæbrige Masse om sig, bliver hængende paa Træernes Grene, naar Fuglene stryger Næbbet derpaa, og Slimen beskytter det mod Udtørring. Af Bærrene faas Fuglelim. Ved Frøets Spiring bøjer Kimens spæde Stængel sig ind mod Grenen, og efter at have naaet denne antager den Form af en Hæfteskive, der slutter tæt ind til Grenen (se Tekstfig. 21). Fra Hæfteskivens Underside udgaar en saakaldet „Sænker", et Suge- organ, der arbejder sig ind i Grenen af det Træ, hvorpaa Kimen har spiret, endog helt ind i Veddet. Fra denne første Sænkers 296 Grund udspringer talrige Strænge, som baner sig Vej i Barkens bløde Væv (Blødbasten), altsaa parallelt med Grenens Retning; og Blødbasten opløses ved kemiske Virkninger fra Strængenes Spids (se Tekstfig. 22). Fra disse Barkstrænge udgaar andre Sænkere ind i Veddet, medens der paa deres Overside kan dannes Knopper. Saavel den første som de senere fremkomne Sænkere opsuger Næ- ring fra Værtplanten. — Da Misteltenen har Bladgrønt, kan den dog samtidig ernære sig ved Kulsyreoptagelse fra Luften; den er altsaa en Halvsnylter ligesom Naalebæger. Tav. 363. Fig. 1. Gren med Hanblomster. Fig. 2. Hanlig Blomsterstand ('/i). Fig. 3. Hanblomst i Længdesnit (^/i). Fig. 4. Gren med Hunblomster og modne Bær. Fig. 5. Hunlig Blomsterstand (Vi). Fig. 6. Hunblomst i Længdesnit (Vi). Fig. 7. Frø (Vi). Fig. 8. Sammes 2 Kim (Vi). NÆLDEFAMILIEN, URTICACEÆ. 364. Stor Nælde, Urtica diæca L. N. Stornesle. Isl. Stornetla. Karakteristisk for Nældefamilien er de smaa og uanselige Blomster med et enkelt Bioster af grønne Blade (Figg. 2, 4 — 6). Blomsterne er altid særkønnede, Planterne enbo eller tvebo. Hos de egentlige Nælder er Hanblomsternes Bioster 4- delt, og der fin- des 4 Støvdragere, der ligger indbøjede (Fig. 4), men senere plud- selig retter sig udad (Fig. 5), saa Støvet slynges ud af Knapperne, gribes af Vinden og føres over til Hunblomsterne. Disse (Fig. 6) har et yderst enkelt Bioster og en Støvvej med et stort og stærkt delt, til Opfangning af Støvet vel skikket Ar. Frugten er en Nød (Fig. 7). Slægten Nælde omfatter Urter, der ligesom mange andre Ar- ter af Familien har Brændehaar. Et saadant (Fig. 3) bestaar af en Giftkirtel og et i Forbindelse dermed staaende fint Haar, der er skørt og glasagtigt, fordi dets Vægge er stærkt kiselholdige; Haarets Spids er skævt kugleformet. Ved Berøring vil Haaret knække over. Er Berøringen kun let, vil Bruddet ske paa det Sted, hvor Væggen er tyndest (nærmest Haarets Spids), og paa skraa, saaledes at der dannes en sylfin Munding af Røret om- trent som paa en Morfinsprøjte. Saadan knækket vil Haaret med Lethed kunne stikke gennem Huden, t. Eks. paa Mennesker, og Giften fra Giftkirtlen flyder da gennem Haaret ind i det frem- 297 kaldte Saar, forvoldende en lille Smerte; Giftens Sammensætning er ikke helt kendt, men den indeholder i hvert Fald Myresyre. Ved kraftig Berøring af Haarene brækkes de over paa anden Maade end den ovenfor omtalte og er da ikke i Stand til at trænge ind gennem Huden; derfor brænder man sig ikke paa en Nælde ved fast at gribe om et Blad eller en Stængel. Brænde- haarene virker beskyttende for Nælderne, idet de undgaas af Dyr og Mennesker. Stor Nælde er fleraarig; den har en stærkt forgrenet og vandrende Rodstok, som betinger dens selskabelige Optræden. Fra Rodstokken vokser der hvert Aar kraftige overjordiske Skud frem; de kan blive mere end meterhøje og bærer modsatte Blade med Akselblade samt i Bladhjørnerne lange, aksformede og forgrenede Blomsterstande (Figg. 1 og 2); Planten er tvebo. Den er hyppig i Norden nær beboede Steder, men ogsaa i Skove, ved Gærder og paa lign. Lokaliteter, altid paa god og frisk Muldbund (Salpeter- plante). Den findes baade paa Færøerne og i Island. De unge Skud kan benyttes som Surrogat for „Grønkaal". I gamle Dage an- vendtes den som Spindplante, idet Basttaverne i dens Stængel ligesom af Hør, Hamp o. s. v. samledes og blev spundne til fine Væv („Netteldug"); i vore Dage kan Plantens Brug i denne Ret- ning dog næppe lønne sig, selvom den under Verdenskrigen har været forsøgt genoplivet. Derimod har en anden Plante af samme Familie stor Betydning som Spindplante, nemlig Kinagræs {Bæhmeria nivea [L.] Hook. et Arn.), hvis Basttaver giver et stærkt og dog blødt Stof, det saakaldte Ramié. Tav. 364. Fig. 1. Top af en Hanplante. Fig. 2. Del af Stænglen af en Hunplante. Fig. 3. Brændehaar (*7i). Fig. 4. Hanblomst inden Blomstringen (VO. Fig. 5. Samme under Blomstringen. Fig. 6. Hunblomst (*^/i). Fig. 7. Nød med et Blosterblad ('"/i). HAMPEFAMILIEN, CANNABACEÆ. 365. Humle, Humulus lupidus L. N. Humle. Humlen er først og fremmest en slyngende Urt (ligesom Nr. 104), men den er tillige klatrende. Fra dens Rodstok vokser der aarligt meget lange Skud op, endog af mange Meters Længde: de- res Spidser søger Genstande, hvorom de kan sno sig, Træstammer, 298 Gærdestaver o. lign., og vokser hurtigt op derom. Og ved smaa ankerformede Haar hager den sig fast, ligesom Klatreplanter bru- ger lignende Midler til at holde sig oppe. Bladene er modsatte (med Akselblade) og har den for slyngende og klatrende Planter meget hyppige Form, der især karakteriseres af den hjærtedannede Grund. Humlen er tvebo. Den blomstrer i Højsommeren, Hanplan- tens Blomsterstand (Fig. 2) minder noget om Nældens, er dog mere klaseformet; de smaa Blomster (Fig. 3) har et 5-delt Bioster og 5 Støvdragere med store Knapper (Fig. 4). Hunplantens Blom- sterstand er et kort og afrundet Aks (Fig. 1); indenfor hvert Støtteblad sidder 2 smaa Blomster (Fig. 5), hver med sit Støtte- blad, et sambladet Bioster og en Støvvej, der bærer 2 lange Ar. Frugten er en lille Nød, omsluttet af Blostret (Fig. 7) og forenet med Støttebladet, der tjener Frugtens Spredning. Under Frugt- modningen vokser alle Højblade i den lille Hunblomsterstand stærkt til; den faar nogen Lighed med en Kogle og kaldes en „Humle- kop"; Højbladene bliver tillige tynde, papirsagtige, og naar de sammen med Frugterne løsnes fra Humlekoppens Akse, er de vel skikkede til at føres afsted af Vinden. Saavel paa det blivende Bioster som paa Humlekoppens Avner findes talrige smaa, gule Kirtler, der indeholder et bittert Stof, det saakaldte Lu pul in, harpiksagtige Stoffer m. m. Humlen er almindeligt vildtvoksende i Danmark i Skove, ved Gærder og Hegn. I Norge vokser den indtil Trondhjemsfjorden. Tillige er den dyrket i visse Egne af Danmark og Norge og for- vildes let. Den væsentligste Aarsag til dens Kultur er Humle- koppernes Benyttelse ved Ølfabrikationen; som bekendt tilsættes Humle til „Ølurten", hvis meget søde Smag derved ændres. Dyrk- ningen af Humleplanten er meget gammel, og der gives adskillige Kulturformer, som har meget forskellig Værdi i Retning af Pro- duktion, Aroma o. s. v. I Danmark var Humledyrkningen tidligere mere almindelig, da Øllet overalt bryggedes hjemme; nu har den ikke mere saa stor Betydning, mest dyrkes den paa Fyn. Langt den største Mængde Humle, som anvendes i vore Bryggerier, ind- føres dog fra Udlandet, dels fra Bayern, Bøhmen, Wiirttemberg o. s. V., dels fra England. Til samme Familie hører den vigtige Kulturplante Hamp (Cannabis sativa L.j, en opret, enaarig og tvebo Urt. Af dens lange Basttaver faas det kendte Spindstof Hamp og af dens smaa Nød- frugter udpresses fed Olje, medens Presseresten anvendes som Kreaturfoder (Hampefrøkager). 299 Tav. 365. Fig. 1. Stykke af Stænglen af en Hunplante. Fig. 2. Top af Stænglen af en Hanplante, der slynger sig om Hunplanten. Fig. 3. Hanblomst (Vs)- Fig. 4. Støvdrager (Vi). Fig. 5. 2 Hunblomster med Støtteblade og et stort Højblad (Vi.. Fig. 6. Humlekop (\'i). Fig. 7. Nød med Bioster og Kirtler (Vi). ÆLMEFÅMILIEN, ULMACEÆ. 366. Ælm, Ulmus glabra Huds. N. Alm. Ælmetræer findes som bekendt hyppigt plantet i Danmark — i Haver og Anlæg, ved Veje o. lign. Steder, men af de i Lan- det plantede Arter er kun den ene, Storbladet Ælm {Ulmus glabra Huds.), tillige vildtvoksende; den træffes hist og her i Skove, mest i de sydlige Dele af Landet, og den forekommer i Norge paa tørre Steder (mod Nord til Beieren i Nordland). Det er et anse- ligt Træ med de for Ælmene karakteristiske Blade: kortstilkede, ovale og tilspidsede, men skæve og stærkt behaarede, hvorved de bliver meget ru. De yngste, haarede Grene (Kvistene) er udbredte i vandret Plan, og Bladene er ligeledes vandret stillede, men saa- ledes ordnede i Forhold til hverandre, at de danner Bladmosaik d. V. s. større og mindre Blade er saa nøje passede ind mellem hverandre, næsten som Stenene i en Mosaikbelægning, at de ikke skygger for hverandre, men modtager en nogenlunde ligelig Lys- mængde; Bladenes Skævhed staar muligt i Forbindelse med denne ejendommelige Udnyttelse af Pladsen. Længe før Løvspring — allerede i Marts — April — blomstrer Ælmetræerne. Blomsterne, der sidder i tætte Klynger, er uanselige: tvekønnede Vindbestøv- ningsblomster med et grønligt og brunligt, 5-delt Bioster (Figg. 4 og 2). Der findes gærne 5 Støvdragere og en enkelt Støvvej med 2 Grifler (Fig. 2). Frugterne (Figg. 3 og 1) er vingede Nødder; de modnes tidlig paa Sommeren, løsnes let og føres af Vinden vidt om. Veddet har betydelig Anvendelse til Redskaber af forskellig Art, Møbler m. m. Ælmen er meget modstandsdygtig overfor Blæst og derfor særlig egnet paa udsatte Steder, saasom langs Veje o. lign. SmaabladetÆlm {Ulmus campestris L.) plantes i Danmark og Norge; de unge Grene er glatte, og Bladene er mindre end hos foregaaende. Flere andre dyrkede Former, der findes i Anlæg ved Byer, er rimeligvis Krydsninger mellem Storbladet og Smaabladet 300 Ælm. Ogsaa Skærmblomstret Ælm {Ulmus lævis Pall.) findes nu og da plantet i Danmark; dens Blomster (og Frugter) adskiller sig fra de to andre Arters ved at være langstilkede, og Frugterne er randhaarede. Tav. 366. Fig. 1. Gren med Blade og Frugter. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Frugt (Vi). Fig. 4. Gren i Blomstring. BØGEFAMILIEN, FAGÅCEÆ. 367. Bøg, Fagus silvatica L. N. Bøk. Først i en forholdsvis sén Tid er Bøgen indvandret til de nordiske Lande, og det menes, at den endnu ikke har naaet den Grænse imod Nord i Norge og Sverige, som dens Natur kan til- lade den. For Tiden vokser den kun i disse Landes sydlige Dele, i Norge langs Kysten fra den svenske Grænse indtil Grimstad samt i en isoleret Forekomst paa Vestkysten lidt Nord for Bergen; og blot paa en ringe Del af det Omraade, indenfor hvilket Bøgen er udbredt i disse to Lande, saaledes i Skaane, danner den Skove af større Udstrækning; i Norge findes kun nogle faa og temmelig ubetydelige Bøgeskove (den mest bekendte er den ved Larvik). Anderledes i Danmark! Her spiller Bøgen blandt alle vore skov- dannende Træer langt den største Rolle ; i de fleste Egne af Landet, hvor der overhovedet findes Skove af mere betydelig Udstrækning og af anselig Alder, er det især Bøgen, der paatrykker dem det vel kendte Præg. Af hele Danmarks bevoksede Skovareal ind- tager Bøgen for Tiden ca. 40 %. Saadan har det ikke været alle Dage. Der har været Tider, som endda ikke er fjærne, paa hvilke vore Skove var Blandingsskove af flere Træarter, navnlig Eg var toneangivende. Men Bøgen har trængt Egen stærkt tilbage; kun til ganske enkelte Steder, saaledes Læsø og Bornholm, er Bøgen end- nu ikke ved egen Hjælp trængt frem. Og dette mærkelige Fæno- men forstaas bedst ved Betragtning af visse Ejendommeligheder i Bøgens Natur. Voksende under gunstige Forhold (i passende næringsrig og ikke for fugtig Jordbund) bliver Bøgen et meget anseligt Træ, endog over 30 m. Dens ranke Stamme har en smuk, lysegraa og 301 glat Bark, og dens Krone et mægtigt Omfang, bygget af kraftige Grene, som taber sig i en Uendelighed af oprette eller hængende, tynde og svaje Kviste, Denne Krone giver dyb Skygge. Som hos Ælmen danner Bladene fra de hverandre nærmest staaende unge Skud paa Kronens Grene en tæt Mosaik ; kun Langskuddene fra Spidsen og Siderne af de brede Skudflader rager friere ud. Bøgen er altsaa et skyggegivende Træ. Men dertil kommer, at den tillige i højere Grad end de allerfleste af vore Skovtræer er skyggetaalende; og dette hænger nøje sammen med en ejen- dommelig Evne hos dens Blade til i Bygningen at læmpe sig efter Lysforholdene. Udsat for fuldt Lys er Bladene forholdsvis tykke og faste af Bygning, næsten læderagtige: „Solblade"; og mere eller mindre stærkt beskyggede er de tyndere og blødere: „Skyggeblade". Disse Ejendommeligheder er paa det nøjeste forbundne med For- skelligheder i den indre Bygning. Bøgen evner altsaa selv at vokse i Skyggen af andre Træer og at hindre ny Opvækst. Dette forklarer tildels Bøgens Sejr over Egen, der er et Lystræ (se nærmere herom under Nr. 368). Desuden er Bøgen hurtigere voksende end Egen. Og i Kampen mellem de to Træarter har ogsaa Mennesket tidligere (om end mindre end i vore Dage) grebet ind, for saa vidt som Egens Ved er mere anvendeligt og værdifuldere end Bøgens, der især bruges til Brændsel, til Træsko, Smørdritler, Redskaber o. m. Ved Bøgens Løvspring (for Danmarks Vedkommende om- kring 15. Maj) er de nys udfoldede Blade af den kendte lyse- grønne Tone haarede; senere og ret hurtigt forandres Farvetonen, og Behaaringen mistes næsten helt — Løvet antager sin mørke- grønne, glatte og blanke Karakter. Kun i Nervevinklerne paa Bladenes Underside bevares Haarene, der danner Bolig for smaa Mider; disse D om a tier (Fig. 2) findes ogsaa hos Lind (Nr. 233). — De lange, smalle og lysebrune Skæl ved Bladenes Grund er Akselblade, der som oftest hurtigt fældes ; de har i Vinterens Løb tjent som Knopskæl. Hos Bøg som hos Eg er Blomsterne særkønnede, og Træerne er enbo. Lige efter Løvspringet blomstrer begge Arter. Hos Bøgen sidder Blomsterne i langstilkede og hovedformede Stande Fig. 1). De hanlige, der er hængende, findes i noget større Tal end de hunlige, som er oprette. Hunblomsterstandene er dannede af kun 2 Blomster, omgivne af et fælles Hylster af Højblade. Hanblomsten (Fig. 3) bestaar af et Bioster og et rige- ligt Antal Støvblade, Hunblomsten (Fig. 4) har foruden Bioster 302 en 3-bladet Støvvej (3 Ar). Bestøvningen sker baade hos Bøg og hos Eg ved Vindens Hjælp. De to Hunblomsters Frugtknuder bliver til 2 trekantede Nødder, som vender en Flade mod hin- anden, og som fra Begyndelsen er helt indesluttede af det nævnte Hylster; under Frugtmodningen bliver Hylstret, der er delt i 4 Lapper, fast og tilsidst træagtigt; udvendig er de besat med tal- Fig. 23. Spirende Bøg (til Venstre) og Eg (til Højre). Den stiplede Linje betegner Jordoverfladen. (Efter Vilh. Balslev). rige bløde Pigge. Naar Nødderne skal frigøres, ruller Lapperne sig tilbage (Fig. 5). Frugtene kaldes Bog eller Bøgeolden. Først i en Alder af 40—50 Aar begynder Bøgen at blomstre. Aar med rigelig Blomstring af hele Skovens eller enkelte Be- voksningers Træer („Oldenaar") kan da veksle med Perioder af Aar, da kun enkelte Træer blomstrer eller der slet ingen Blom- string sker. Blomstringens Omfang betinges desuden ogsaa af den foregaaende Sommers Vejrlig, idet en varm og tør Sommer gæme giver rigelig Blomstring i det følgende Aar. I Oktober modnes Frugterne, medens Bøgen samtidig staar klædt i pragtfulde Farver, der veksler fra det straalende gule til dyb Bronze. Og næste Foraar spirer Frøene. De indeholder 303 ingen Frøhvide, men en stor Kim med foldede Blade ; det er altsaa Kimen, der kan spises, og som betinger Næringsværdien af Bøgeolden (som bekendt i gamle Dage benyttede til Foder for Svin, der blev „drevne paa Olden"). Kimplanterne (se Tekstfig. 23) kan i et Foraar efter et Oldenaar findes i store Skarer paa Skovbunden ; de i Frøet sammenfoldede Kimblade har bredt sig ud til forholdsvis store, mørkegrønne Flader, der paa Undersiden er næsten hvide; i Form og Farve er de vidt forskellige fra de senere Blade, som snart fremkommer. Tav. B67. Fig. 1. Gren, der i Spidsen bærer et Langskud, og paa Siderne Kortskud med Blomster, alt fra det Foraar, i hvilket Grenen er taget, medens den træagtige (brune) Gren selv stammer fra det foregaaende Aar. Fig. 2. Nervevinkel fra Undersiden af et Blad med et Domatie C°ii). Fig. 3. Han- blomst (Vi). Fig. 4. Hunblomst (Vi). Fig. 5. Hylster med Nødder (Vi). Fig. 6. Nødder, den ene overskaaret paa tværs. 368. Eg, Quercus rohur L. N. Ek. Plantefundene i vore Moser viser os med tilstrækkelig Tyde- lighed, at Egen inden Bøgens Indvandring til Norden var en af Hovedtræarterne i vore Skove, men gennem Aarhundreders Kamp trængtes den mere og mere tilbage af Bøgen. Og som vi i Dan- mark ikke længere har nogen egentligt naturlig Skov, saaledes er ogsaa de gamle Egeskove næsten fuldstændig forsvundne, bukkede under for Bøgens Overmagt og lidet skaanede af Menneskehænder. Det gælder da i vore Dage om at frede de sidste Rester af hine prægtige Egeskove paa Steder, hvor Forholdene kan tillade, at det sker. Egen indtager for Tiden kun en ringe Procentdel af vort Skovareal ; Egeskove findes baade paa Halvøen og især i sydlige Egne af Landet. I Norge er Egen kun lidet udbredt; den gaar nordligere end Bøgen, mod Øst indtil Mjøsen og mod Vest til Nordmøre, men naar ikke op over en Højde af 320 M. ; rigeligst findes den om Kristianiafjord, ved Mjøsen og Langesundsfjorden samt ellers i det lave Kystbælte Vest over (efter N. Wille). Egen naar ikke Bøgen i Højde; sjældent bliver den 30 m, oftest kun ca. 20. Men i Forhold til sin Højde og til Bøgens slanke Stamme faar Egen en meget svær og tyk Stamme, hvis Bark med Alderen bliver brunlig-graa og revner med dybe Furer paa langs. Den naar en høj Alder, og de gamle Ege („tusind- aarige Ege") har uvilkaarligt et Præg af Ærværdighed over sig. 304 Kronens Bygning er jo ligesom hele Træets „Arkitektonik" vidt forskellig fra Bøgens ; den betinges især af de sære, vredne For- mer, Grenene med Alderen antager, og er saadan, at Lyset i min- dre Grad holdes tilbage end af Bøgens tættere Krone. Egen er et Ly s træ, der ikke selv giver megen Skygge, men som heller ikke taaler Skygge fra andre Træer (se under Nr. 367). I For- bindelse med Egens Karakter af Lystræ staar den meget iøjne- faldende Kendsgerning, at der under Egenes Kroner kan udvikle sig et ganske anderledes rigt Planteliv end under Bøgenes dystre Halvmørke. I Egeskoven kan en frodig Underskov af andre Træ- arter og af Buske (Hassel, Navr, Avnbøg, Tjørn, Røn, Hæg, Ene o. s. V.) udfolde sig i al sin Yppighed og Ynde. Egens Blade er kortstilkede og mere eller mindre stærkt lappede; en saa udpræget Mosaik som Bøgens danner de ikke. Paa korte Skud paa foregaaende Aars Grene sidder Hanblomsterne i lange, hængende og aksformede Stande, der, da de falder af som et samlet Hele, benævnes med et særligt Navn: Rakler (se Fig. 1). Hanblomsterne (Fig. 2) har et Bioster og Støvblade. Ogsaa Hunblomsterne sidder i Rakle, men paa det nye Aarsskud (Fig. 1); indenfor et Hylster af Højblade sidder en enkelt Blomst (Fig. 3); kun Griflen med de tre røde Ar rager ud af Hylstret. Dette forvedder og bliver til en skællet Skaal, som dog kun omslutter den nederste Del af Nødden (Fig. 4), Agernet. Frøet har 2 store Kimblade, der ikke er foldede, men hvælvede paa Ydersiden og flade paa de Sider, der vender mod hinanden. 40 — 50 Aar gammel begynder Egen at blomstre. Ogsaa hos denne er Aar med almindelig og rigelig Blomstring og Frø- sætning vekslende med Aar, hvor begge Livsytringer er mindre fremtrædende; dog er Modsætningen mellem udprægede „Frøaar" og golde Aar mindre paafaldende end hos Bøgen. Blomstringen sker i Slutningen af Maj; efter en varm og tør Forsommer Aaret før udvikles en rigelig Mængde Blomster og Frugter. Nødderne modnes i Efteraaret og falder gærne ud af Skaalene, medens disse bliver siddende paa Træerne. Som oftest spirer de det følgende Foraar, men i Modsætning til Bøgens Kimplanter har Egens ikke over- jordiske Kimblade, idet disse forbliver indesluttede i Nødden og udsuges, tjenende den unge Plante til dens første Ernæring (se Tekstfig. 23). Egens haarde, tunge og sejge Ved, kendeligt paa de for det blotte Øje synlige Ledningsrør („Kar") og brede Marvstraaler, har i Tidens Løb haft en overordentlig stor Anvendelse til Byg- 305 ning af Huse, Skibe, Møbler og meget mere. Barken benyttes til Garvemidler. Og Agern var fordum ligesom Bog et vigtigt Svinefoder. Foruden Stilk-Egen eller Sommer-Egen, den ovenfor omtalte Art, findes i Danmark og Norge, men sjældnere, en meget lignende Art, Vinter-Egen (Quercus sessiliftora Martyn), hvis Blade har længere Stilk, og hvis Hunblomster (og Nødder) er meget mere kortstilkede end hos Sommer-Egen. Bladene bliver længere siddende, undertiden Vinteren over; deraf Navnet. Tav. 368. Fig. 1. Gren fra foregaaende Aar med Langskud og Kortskud fra sidste Foraar. Fig. 2. Del af en Hanrakle (Vi). Fig. 3. Hanblomst (7i). Fig. 4. Nød med Skaal. HA88ELFA1VIILIEN, CORYLACEÆ. 369. Avnbøg, Carpinus hetulus L. Fra foregaaende Familie adskiller Hasselfamilien sig ved, at Hanblomsterne mangler Bioster, ved en 2-bladet Støvvej og ved at den Nødden omsluttende Skaal ikke er træagtig, men grøn og „urteagtig". Avnbøgen bliver sjældent 20 m, og er sædvanligvis lavere. I sit Ydre og ved sine Blade minder den dels om Bøgen, dels om Ælmen. Bladene er dog smallere end Ælmens og forsynede med ret store Akselblade; heller ikke er de ru eller skæve. Han- raklerne er lange, Hunraklerne noget kortere; de kommer begge frem ved Løvspring, i Maj (Fig. 1). Skaalen er et stort blad- agtigt og 3-lappet Organ, der tjener til Frugtens Spredning (Fig. 5). — Avnbøgen har sin Nordgrænse i Danmark som vildtvok- sende Træ; i Norge findes den kun plantet, men holder sig som saadan godt helt til Trondhjem. Den findes hist og her i danske Skove, især i de sydlige Egne, f. Eks. paa Bornholm og Lolland- Falster, men spiller ingen synderlig Rolle i Skovbruget. Veddet er værdifuldt, haardt og hvidt („Hvidbøg") og finder ikke ringe Anvendelse. I Havebruget er den fortrinligt egnet til Hække. Tav. 369. Fig. 1. Gren med Han- og Hunrakler. Fig. 2. Hanblomst med Støttebladet (Vi). Fig. 3. Støvblad (Vi). Fig. 4. Hunblomst (Vi). Fig. 5. Frugtstand. Fig. 6. Nød (Vi). Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Udg. 20 306 370. Hassel, Corylus avéllana L. N. Hassel. Som oftest er Hasselen en stor Busk, 3 — 5 m høj ; fra dens Grund dannes, især ved Borthugning, en Mængde Rodskud. Det tætte Løv af brede Blade giver stærk Skygge, saa at Bunden under en sluttet Hasselbevoksning er blottet for Vegetation. Alle- rede i Marts blomstrer Hasselen. De lange Rakler af Hanblomster, som det foregaaende Efteraar er fremkomne paa korte, nu bladløse Grene, hænger slapt ned og bevæges let af Vinden; under Støtte- bladene og 2 Forblade sidder 4 2-kløvede Støvblade (Figg. 2 og 3). Hunraklerne er yderst korte; de overvintrer i Spidsen af de skæl- lede Knopper, og i Blomstringstiden stikker Hunblomsterne (Fig. 4) de lange røde Ar udenfor Knopskællene, medens den ganske lille Frugtknude er skjult (Fig. 1); først efter Bestøvningen, der sker ved Vindens Hjælp, udvikles Frugtknudehulen med dens 2 Rum. Frugterne er de bekendte Hasselnødder, der sidder i Klynger (Fig. 5) og omsluttes af en fliget Skaal, Hasen (norsk Hamsen); de er modne i September — Oktober. Indenfor Nøddens stenhaarde Frøgemme findes 1 (sjældent 2) Frø uden Frøhvide, men med tykke Kimblade, der indeholder Olje, og som ved Spiringen bliver lig- gende inden i det bristede Frøgemme, som hos Egen (Figg. 6 og 7). I Danmark vokser Hasselbusken meget almindeligt vildt, især i Kratskove og som Undervækst under Lystræer; tillige plantes den hyppigt i Haver og til Hegn. I Norge er Hasselens Nord- grænse ved 67° 56', hvor endnu moden Frugt kan høstes; den dyrkes ikke, men er i vild Tilstand hyppig, især i de sydligere Egne af Landet. Tidligere har Hasselen gaaet betydeligt længere mod Nord i Norge og Sverige, hvilket fremgaar af Fund af Nød- der i Tørvemoser; men ved Sommervarmens Aftagen er den paa store Strækninger uddød. Foruden Nødderne benyttes de ranke Rodskud; de anvendes til Stokke, Baandkæppe, Tækkekæppe o. s. v., og Stammernes Ved er anvendeligt til forskellige Træskærerarbejder. Tav. 370. Fig. 1. Gren med Han- og Hunrakler. Fig. 2. Hanblomst med Støtteblad og Forblade (^7i). Fig. 3. Støvdrager ('Vi). Fig. 4. Støvvej ('"/i). Fig. 5. Gren med Blade og unge Nødder. Fig. 6. Modne Nødder af de to hyppigst forekommende Former. Fig. 7. Nød i Længdesnit (lidt forst.). 307 BIRKEFAMILIEN, BETULACEÆ. 371. Vorte- Birk, Betula pendida Roth. N. Lavlandsbirk. Slægterne Birk og Æl er ligesom de foregaaende Rakletræer, men den lille Familie, hvortil de hører, kendetegnes ved, at deres Frugt, en lille Nød, ikke omsluttes af nogen Skaal. Begge Slægter er enbo. Hos Birken kommer Hanraklerne frem om Efteraaret og overvintrer nøgne, medens Hunraklerne først viser sig i Blomstringsaaret (Figg. 1 og 5). Bagved Støtte- og For- blade (Raklernes „Skæl") sidder de af Støvblade bestaaende Han- blomster (Figg. 2 og 3) og de af 1 Støvvej byggede Hunblomster (Fig. 4); af Hunblomster findes 3 indenfor Skællene, som under Frugtmodningen antager en anden Form (Fig. 7) og fældes sam- men med de tyndvingede Nødder (Fig. 6). Fælles for de nordiske Lande er to Arter Birk, som under gunstige Forhold naar en Højde af 20 — 25 m, og i det hele er hinanden meget lig. Vorte-Birkens unge Grene er ikke behaarede, men besatte med smaa Vorter, og de skævt rudedan- nede eller næsten trekantede Blade er dobbelt savtakkede. Den findes i Danmark baade vild, i Skove og Moser, og almindeligt plantet. Som dens norske Navn angiver, holder den sig i Norge til Lavlandet, den gaar paa Fjældene ikke højere op end til 5 — 600 m; dens Forekomst strækker sig til Trondhjemsf jorden. Hvidbirk, norsk Højf jeldsbirk eller Almindelig Birk, islandsk Skogviåur eller lim bj ork {Betula puhescens Ehrh.) kendes fra foregaaende ved, at de unge Grene er dunhaarede og uden Vorter, medens de mere afrundede Blade oftest kun har en- kelt savtakket Rand. I danske Skove forekommer denne Art baade plantet og vild og er meget almindelig i danske Moser. Den er ligesom Vorte-Birken et nøjsomt og ret haardført Træ, der kræver fuldt Lys for at kunne udvikle sig, og som selv giver liden Skygge. Derfor er Bunden i de Bevoksninger eller Lunde, som Birkene danner i Skovene, ofte græsklædt. Deres hvide Stammer og deres smukt hængende og for Vinden let svajende Grene giver Birkene en ejendommelig Ynde, som gør disse Træer særdeles egnede til at plantes i Parker og Haver. I Norge findes Hvidbirken overalt, og den gaar i de sydligere Egne over 1,000 m over Havet; dog synker Højdegrænsen mod Nord betydeligt. Det 20* 308 er overhovedet denne Art, som danner Trægrænsen paa de norske Fjælde, hvor den ovenover Fyrren vokser i et smalt Bælte („Birkeregionen"); den viser sig altsaa at være betydeligt haard- førere end baade Vorte-Birk og Fyr. Højst oppe bliver den ikke noget regelret Træ, men meget lavstammet og kortgrenet, ligesom i Island, hvor Birken fordum var langt mere udbredt, dannende udstrakte Skove; de lagdes øde ved Befolkningens altfor hensyns- løse Udnyttelse, og nu er de meget mindre udbredte og mest for- andrede til Krat, 1 — 3 m høje. Birkeved har stor Anvendelse til Brændsel, til Møbler og til Redskaber af forskellig Art. Barken af Hvidbirk bruges til Garv- ning. Og i Foraarstiden kan der tappes saa rigeligt en Mængde Saft af Stammerne, at der deraf fremstilles en Slags Vin („Birkevin"). Tav. 371. Fig. 1. Gren med blomstrende Kortskud. Fig. 2. Hanblomster med Støtteblad og Forblade (^7i), sét indvendig fra. Fig. 3. Samme, sét udven- dig fra ('7i). Fig. 4. Hunblomster med Støtteblad og Forblade (^7i). Fig. 5. Gren med Frugtstand. Fig. 6. Nød (Vi). Fig. 7. Rakleskæl. 372. Dværgbirk, Behda nana L N. Dvergbjerk, fjellrape. Isl. Fjalldrapi, hris. En lille, ofte nedliggende Busk, ikke over 1 m høj. Bladene er næsten kredsrunde og i Randen grovt og regelmæssigt takkede; Oversiden er mørkt grøn. Undersiden blegere og med kraftigt frem- trædende Nerver. Dværgbirken hører først og fremmest Fjældegnene til og gaar op over Trægrænsen ; sjældnere findes den i Lavlandet, paa Moser eller lign. Lokaliteter, hvor den da maa betragtes som Relikt fra en Periode med et arktisk Klima. Den er udbredt i det meste af Norge og almindelig i Island; derimod mangler den ligesom de andre Birke- Arter paa Færøerne. I Danmark fattes den helt, men dukker som Relikt atter op paa enkelte Punkter i det nordlige Tyskland. I fossil Tilstand findes Resterne af Grene og Blade i danske Moser (smlgn. Nr. 305). Tav. 372. Fig. 1. Gren med ganske korte Skud. Fig. 2. Blomstrende Gren. Fig. 8. Blad (Vi). Fig. Rakleskæl. 373. Rød-Æl, Alnus glutinosa (L.) Gårtn. N. Svartor. I Moser og Floddale paa fugtig humussur Bund kan kun faa Træer trives; men blandt disse er Rød-Æl og den nedenfor om- 309 talte Graa-Æl de mest fremtrædende. Rød-Ællen findes almindeligt udbredt i Danmark, oftest kantende Bækløbene eller Skovmoserne; i størst Mængde optræder den i de fugtigere Partier af Skovene paa Jyllands Østkyst fra Mariager Fjord til Frederikshavn. Den kan ogsaa vokse paa mindre fugtig og sur Bund, og naar da gærne endog bedre Udvikling i alle Retninger, men dér kan den ikke staa sig i Kampen med de andre Træer, især med Bøgen ; den bliver derfor trængt ud paa den fugtige Bund, hvor den er den stærkeste. I Norge findes den udbredt omtrent til Trondhjemsegnen. Ælle-Slægtens to nordiske Repræsentanter er middelstore Træer, der kendes paa deres stilkede Knopper og paa, at baade Han- og Hun-Raklerne udvikles Aaret, før de blomstrer, og sidder nøgne Vinteren over (Fig. 2). Hanblomsterne (Fig. 3) har et fir- bladet Bioster og 4 Støvdragere ; Hunblomsterne sidder to sammen (Fig. 4), støttede af et Højblad og omgivne af 4 smaa Blade (For- blade). Støttebladet og Forbladene vokser sammen og danner et vedblivende, forveddet Skæl; Hun-Raklen bliver saaledes ved Mo- denheden en Slags Kogle (Fig. 1), hvori de smaa, uvingede Nød- frugter (Fig. 6) sidder skjulte mellem Kogleskællene. Nødderne løsnes og falder af enkeltvis, derimod bliver Koglen siddende, ofte saa længe, at man ud paa Eftersommeren kan tælle 3 Aargange Hun-Rakler paa en Ællegren (se Fig. 1) : forrige Aars sortbrune, nu visne Kogle, dette Aars grønne, men næsten udvoksede, og næste Aars smaa Kogleanlæg. Rød-Ellen blomstrer i Marts — April, før Løvspring. Dens Blade er let kendelige paa deres omvendt-ægdannede Form med afrundet eller udrandet Spids og kileformet Grund; de er glatte undtagen i Undersidens Nervevinkler (Domatier, se S. 190 og S. 301) og paa Oversiden gærne glinsende og noget klæbrige. Rød-Ællens Stamme har en sprukken Bark og et rødligt Ved, som er let og derfor har en Del Anvendelse, f. Eks. til Træsko. Paa Rødderne findes store druelignende Knolde, som antagelig svarer til de tidligere omtalte Bælgplante-Knolde (se S. 259); lig- nende Dannelser optræder ogsaa hos Havtorn (Nr. 243). Tav. 373. Fig. 1. Gren med Blade og Kogler, taget om Høsten. Fig. 2. Gren med Han- og Hunrakler, taget tidligt om Foraaret. Fig. 3. Hanblomst (Vi). Fig. 4. To Hunblomster (den ene overskaaret paa tværs) med de fire For- blade og Støttebladet C'h). Fig. 5. Rakleskæl (7i). Fig. 6. Nød (Vi). 310 374. Graa-Æl, Alnus incana (L.) DC. N. Graaor. I Danmark vokser Graa-Æl (ogsaa kaldet Hvid-Æl) ikke vildt, men findes meget almindeligt plantet paa fugtige Steder i Skovene og ogsaa andetsteds, f. Eks. i Læbælter, hvorfra den ofte saar sig selv. Det er et nøjsomt, middelstort Træ, som kendes fra Rød-Ællen ved den glattere, hvidgraa Bark og de spidse, paa Un- dersiden graaagtige og dunhaarede Blade; den blomstrer ogsaa meget tidligt om Foraaret, ja næsten 14 Dage før Rød-Ællen. I Norge er den almindeligt udbredt som vildtvoksende Træ igennem næsten hele Landet; den ynder især fugtige Steder langs Elvene, der ofte paa lange Strækninger er indrammede af Graa- Æl-Bevoksninger. I Kystegnene i de allersydligste og vestlige Dele er den sjældnere eller mangler endog fleresteds. Lægger man hertil den Omstændighed, at den i Sverige ikke findes vild i det sydligste, tør man vistnok slutte, at Graa-Ællen efter Istiden er indvandret til Skandinavien fra Nordøst, i Modsætning til Rød- Ællen, som er kommen fra Syd. Tav. 374. Fig. 1. Gren med fuldt udviklede Kogler og Rakleanlæg til næste Aar. Fig. 2. Rakleskæl (Vi). Fig. 3. Nød (7i). PORSFAMIL EN, MYRICACEÆ. 375. Pors, Mi/rica gale L. N. Pors. Pors er en lille Busk paa Va til 1 m's Højde; den vokser i Danmark mest i Hedeegnene og er en karakteristisk Bestanddel af Mosernes og de fugtige Heders Plantevækst, da den sædvanligvis optræder talrigt, hvor den findes. Paa de danske Øer er den sjæld- nere og findes kun spredt. I Norge følger den Kysten til c. 69^ N. B. Porsfamilien er en faatallig Plantefamilie, hvis fleste Re- præsentanter lever i Syd- Afrika; i Nord- og Mellem-Europa findes kun vor Art. Den er let kendelig paa sin stærkt aromatiske Duft, der stammer fra gule, harpiksholdige Kirtler paa Blade, Blomster og Frugter. Af den Grund anvendtes den tidligere i Stedet for Humle til Ølbrygning (Porsøl). Baade Han- og Hunblomsterne sidder i korte, oprette Rakler, der blomstrer før Løvspring (Marts — April) og findes hver paa sin Busk 311 (Planten er tvebo). Hanblomsten bestaar af nogle (oftest 4) Støv- dragere, støttede af et Højblad, saakaldte Rakleskæl (Fig. 4), og Hunblomsten af en Støvvej med 2 Ar og to smaa skælagtige For- blade, ligeledes støttet af et Rakleskæl (Fig. 5). Frugten er en tør Stenfrugt, der synes vinget ved de to smaa Forblades Udvikling (Fig. 6). Porsens Blade er omvendt-ægdannede med kiledannet Grund og savtakkede mod Spidsen. Tav. 375. Fig. 1. Gren. Fig. 2. Grenstykke med blomstrende Hanrakler. Fig. 3. Grenstykke med blomstrende Hunrakler. Fig. 4. Hanblomst med Rakle- skæl (Vi). Fig. 5. Hunblomst med Rakleskæl ('7i). Fig. 6. Frugt med For- blade (^7i). PILEFAMILIEN, SALICACEÆ. 376. Bævreasp, Populus tremnla L. N. Asp, osp. Til Pilefamilien hører kun to Slægter: Poppel og Pil. Af Popler findes der i Norden kun én vildtvoksende Art, Bævre- asp en, men adskillige plantes jo meget almindeligt i Danmark og de sydligere Egne af Norge; de benyttes hovedsagelig som Vej- træer, Allétræer eller lign. Bævreaspen er et let kendeligt Træ, der kan naa en meget anselig Højde (30 m), men ogsaa ofte optræder som lavt Purkrat, saaledes f. Eks. paa Jyllands Heder. Sit Navn har den, fordi dens Bladstilke er sammentrykte fra Siden og saa spinkle, at de næsten kredsrunde, bugtet-takkede Bladplader bevæges („bævrer") ved det mindste Vindpust; dog findes der nogle mere kortstilkede Blade, som ved Pladens Grund (Fig. 9) bærer to Honningkirtler („eks- traflorale Nektarier", ligesom f. Eks. Kvalkved, Nr. 63), hvis Honning opsuges af Myrer. Bladpladen er som ung noget silke- haaret, men bliver med Alderen nøgen, stiv, næsten læderagtig og har en lysere Underside. Ofte vokser Bævreaspen selskabeligt, hvad der skyldes dens store Evne til at skyde Rodskud; den trives bedst paa ret tør Bund og er meget nøjsom. I Danmark er den udbredt over hele Landet og i Norge, hvor den til Fjælds naar op næsten til' Birke- grænsen, ligeledes. Paa Island er den kun fundet i Fnjoskadal paa Nordlandet. Den er indvandret tidligt i Skandinavien, omtrent samtidig med Birken, og Japetus Steenstrup benævnede Tids- 312 rummet for den første Skovvækst her i Danmark efter den (Aspe- perioden). Aspen blomstrer i Marts — April, før Løvspring, og er ligesom de hidtil omtalte Rakletræer (Nr. 367 — 375) Vindbestøver; dens Rakler er hængende og lodne. Baade Han- og Hunblomster (Figg, 6 og 7) har et skaalformet Bioster; de støttes af fligede, rand- haarede Rakleskæl (Figg. 4 og 5). Baade Popler og Pile er tvebo, og deres Frugter er Kapsler med smaa lette Frø, der har en stor Frøuld (Fig. 8). Bævreaspen plantes undertiden, men det er dog især de ind- førte Poppel-Arter, der spiller større Rolle i saa Henseende. Da de taaler stærk Beskæring, bliver de ofte studsede („stynede") saa meget, at de kommer til at bestaa af en 3 — 5 m høj, tyk Stamme og en rundagtig Krone af faa-aarige, lige lange Grene. De mest benyttede Arter er fra Nord- Amerika : Kanadisk Poppel {Populus virginiana Fougeroux) og Ontarisk Poppel (P. candicans Ait.). Dog plantes ogsaa hyppigt de sydeuropæiske Arter : Sort Poppel (P. nigra L.) og Pyramide-Poppel (P. italica Moench.); den sidste er let kendelig paa sin slanke Pyramideform. Endnu al- mindeligt plantede Poppel-Arter er Sølv-Poppel {P.albali.) med Blade, der paa Undersiden, i alt Fald som yngre, er snehvidt filtede, og den haardføre Graa Poppel (P. canescens Sm.), hos hvilken Bladene er hvidgraat filtede paa Undersiden, men tilsidst dog glatte. Bævreaspens Ved er let og løst; det har en særlig Anven- delse, idet Tændstikker næsten udelukkende fremstilles af denne Træart. Tav. 376. Fig. 1. Bladbærende Gren. Fig. 2. Gren med Hanrakler. Fig. 3. Gren med Hunrakler. Fig. 4 og 5. Rakleskæl fra Han- og Hunrakle (Vi). Fig. 6. Hanblomst (Vi). Fig. 7. Hunblomst i Længdesnit (^Vi). Fig. 8. Frø med Frøuld (Vi). Fig. 9. Bladpladens Grund med to Kirtler (Vi). 377. Vidj e-Pil, Salix caxwea L. N. Selja, silje. Pile-Slægten er i Norden meget artrig, og mange af Arterne er indbyrdes nærbeslægtede og krydses ikke sjældent; det er der- for vanskeligt at kende dem fra hverandre. Kun en Del af Arterne er vildtvoksende ; en hel Mængde er indførte og plantes til Hegn, til Vejtræer og for Kurvefletningens Skyld. Pile-Arterne har tilfælles, at de bærer oprette Rakler, 313 af hvilke især Hanraklerne („Gæslinger") er iøjnefaldende ved deres gule Støvknapper. Hanblomsterne (Fig. 3) bestaar oftest kun af 2, sjældnere af indtil 5 Støvdragere, Hunblomsterne (Fig. 4) af en ofte stilket Støvvej, der bliver til en lille Kapsel (Fig. 6). Ved Grunden af baade Han- og Hunblomster sidder nogle smaa Honningkirtler; Pilene er nemlig i Modsætning til de fleste andre Rakletræer Insektbestovere, og Insekterne søger baade Honning og Støv hos dem. Man ser derfor om Foraaret Pilebuskene omsvær- mede af Bier og Humler. Vidje-Pil (eller S el je- Pil) og den følgende Art hører til en Gruppe af Pile, som ogsaa kaldes Vid jer. De har ret brede, æg- dannede eller elliptiske Blade, som paa Undersiden er graafiltede; Rakleskællene er sorte i Spidsen (Figg. 3 og 4) og langt rand- haarede. Paa aabne Steder i Skove, i Skovranden og paa Gærder er Vidje-Pilen almindelig baade i Danmark og i hele Norge ; den bliver undertiden et mindre Træ (indtil 10 m højt), men er dog oftest kun buskformet. De træagtige Eksemplarer fældes under- tiden for det lette og bløde Veds Skyld ; desuden kan Barken an- vendes som Garvemiddel. Disse Egenskaber er iøvrigt fælles for de større Pile-Arter. Vidje-Pilen hører til de tidligt blomstrende Planter ; allerede i April, endnu inden Bladene udvikles, er Raklerne i fuldt Flor, og navnlig Hanplanterne med de stærkt gyldne „Gæslinger" frem- byder da et smukt Skue paa en solrig Vaardag. Tav. 377. Fig. 1. Blomstrende Gren af.en Hanplante. Fig. 2. Blomstrende Gren af en Hunplante. Fig. 3. Hanblomst med Honningkirtel og Rakleskæl (Vi). Fig. 4. Hunblomst med Honningkirtel og Rakleskæl (VO. Fig. 5. Gren med Blade og opsprungne Kapsler. Fig. 6. Opsprungne Kapsler f/i). Fig- 7. Frø med Frould {7i). 378. Graa-Pil, Salix cmerea L. N. Seljevidje. Graa-Pilen ligner Vidje-Pilen meget, men kendes paa de lodne unge Grene og de mere graalige, omvendt-ægdannede Blade. Den vokser paa noget fugtigere Bund: i Moser og tørveholdige Enge (ofte Skovenge), og er meget almindelig i hele Danmark samt ud- bredt i den sydøstlige Del af Norge. Kun sjældent har den Form som et lavt Træ, næsten altid som en Busk. Der findes adskillige ved Krydsning opstaaede Mellemformer 314 mellem den og Vidje-Pilen samt mellem disse to og en tredje, nær beslægtet, men mindre Art, Øret Pil {8. aurita L.). Tav. 378. Fig. 1. Blomstrende Gren af en Hanplante. Fig. 2. Hanblomst med Honningkirtel og Rakleskæl f/i). Fig. 3. Hunrakle. Fig. 4. Hunblomst med Honningkirtel og Rakleskæl (Vi). Fig. 5. Bladbærende Gren. Fig. 6. Op- sprungen Kapsel f/i). 379. Baand-Pil, Salix viminalis L. N. Baandpil. Som Tavlen viser, er Baand-Pil let kendelig paa de lange, smalle, paa Undersiden sølvgraa Blade, hvis Rande oftest er til- bagerullede. Den er ikke oprindeligt vildtvoksende i Norden, men stammer fra Øst-Europa og Sibirien. Nu plantes den meget, da den vokser særdeles hurtigt og giver lange, lige Skud, som benyt- tes til Kurvefletningsarbejder. Raklerne er smaa og tæt siddende, de udvikles lidt før Bla- dene (Fig. 1). Baand-Pil forvildes ofte og træffes som saadan, samt plantet, ved Gærder i hele Danmark og den sydlige Del af Norge. Tav. 379. Fig. 1. Blomstrende Gren af en Hanplante. Fig. 2. Frugtbæ- rende Gren af en Hunplante. Fig. 3. Hanblomst med Honningkirtel og Rakle- skæl (Vi). Fig. 4. Hunblomst med Honningkirtel og Rakleskæl (Vi). 380. Lavrbær-Pil, Salix pentandra L. N. Istervidje. I Lavrbær-Pil træffer vi Nordens eneste vildtvoksende Re- præsentant for en anden Gruppe af Pileslægten, de egentlige Pile (Skørpile). De er gærne mere eller mindre træformede og har blanke, tæt savtakkede Blade, der fremkommer samtidig med Rak- lerne; dette viser sig bl. a. ved, at Raklernes Akse stedse bærer nogle smaa Løvblade nedenfor Raklen, hvad der ikke var Tilfældet hos de ovenfor nævnte Arter; Rakleskællene er ikke saa langt haarede og ikke sorte i Spidsen. Lavrbær-Pil er et smukt lille Træ, som endog paa temmelig lang Afstand kan kendes paa de elliptiske, friskt grønne, blanke Blade og de stærkt gule, vellugtende Hanrakler. Den vokser i Moser og fugtige Skovrande samt ved Søbredder. I Danmark er den almindelig, og ogsaa i Norge forekommer den vidt udbredt, helt til c. 70° N. Br., men sjældent paa Vestlandet. Dens latinske Artsnavn pentandra (femhannet) peger paa den 315 Eiendommelighed ved Hanblomsterne, at de har 5 Støvdragere (Fig. 3), hvorfor den ogsaa kaldes Femhannet Pil. Bladenes Savtænder ender alle med en Harpikskirtel (se Fig. 6), fra hvilken deres glinsende, ofte noget klæbrige Overhud har faaet sin Glans. Tav. 380. Fig. 1. Blomstrende Gren af en Hanplante. Fig. 2. Gren med Hunrakle og smaa Løvblade. Fig. 3. Hanblomst med Honningkirtel (tvedelt) og Rakleskæl (7i). Fig. 4. Hunblomst med Honningkirtel og Rakleskæl (7i). Fig. 5. Fuldvoksent Blad. Fig. 6. Bladgrund med Harpikskirtler C/i). 381. Skør Pil, Salix fragilis L. N. Skjørpil. En af de hyppigst plantede træagtige Pile er Skør Pil. Den ligner Lavrbær-Pil noget, men bliver et meget større Træ, som udmærker sig ved sine retvinklet udspærrede, let knækkende Grene. Dens Blade er smallere, og den har kun to Støvdragere i Han- blomsten. Den plantes almindeligt ved Veje, paa Gærder og omkring Byer, ofte sammen med Hvid Pil {8. alba L.), der kendes paa de paa Undersiden hvidgraa Blade, og med Grøn Pil {S. alba L, x fragilis L.), der er en Mellemform mellem de to andre. Disse Pile spiller navnlig i Danmarks sydlige Egne en stor Rolle som Vej- træer; de er da gærne studsede paa samme Maade som Poplerne (se S. 312). I Norge plantes Skør Pil ogsaa, men ikke saa hyppigt ; den trives til c. 65« N. Br. Skør Pil og Lavrbær-Pil blomstrer først i den sidste Halvdel af Maj Maaned. Tav. 381. Fig. 1. Blomstrende Gren af en Hanplante. Fig. 2. Gren med Hunrakle og smaa Blade. Fig. 3. Hanblomst med Honningkirtel og Rakleskæl (7i). Fig. 4. Fuldvoksent Blad. 382. Netaaret Dværgpil, Salix reticulata L. N. Rynkevidje. B. Dværgpil, Salix herbacea L. N. Fjellmo. Isl. Grasvidir, Smjorlauf. Ovenover Trægrænsen paa Nordens og Alpernes Fjælde og i de arktiske Lande findes en Gruppe Pile, som man med Rette kalder Dværgpile. Det er smaa, faa Centimeter høje Buske med 316 brede, ægdannede eller runde Blade; de har ikke megen Lighed med, hvad man i Almindelighed kalder Pilebuske. De to paa Tavle 382 afbildede Arter er nogle af de mest karakteristiske. Netaaret Dværgpil (A) har helrandede, læder- agtige Blade, der er blege paa Undersiden og, som Navnet siger, har et fremtrædende Nervenet. Den er almindelig i Skandinaviens Fjældegne, hvor den vokser paa fugtig Bund; den kryber hen ad Jorden, saaledes at dens Grene oftest er skjulte imellem Mos. Den almindelige Dværgpil (B) kendes paa de rundtakkede, tyndere Blade; den er endnu mindre end Netaaret Dværgpil, og dens Grene er ogsaa næsten altid skjulte i Mosset eller Jorden, saaledes at man kun ser et Par Blade og en Rakle titte op. Den findes meget almindeligt i alle de arktiske Lande og i Skandina- viens Fjælde fra ca. 600 m o. H. og opover. Den er en af Blom- sterplanternes yderste Forposter mod Isen og Sneen og ynder lidt fugtige Steder, hvor Sneen ligger længe („Snelejer"); mangesteds er den vegetationsdannende, saaledes at man kan tale om en Dværg- pile-Formation. Medens Netaaret Dværgpil mangler paa Grønland, Island og Færøerne, er Alm. Dværgpil meget hyppig i hele dette Omraade. Disse to Arter samt den endnu mindre Art, Polar-Pil (8. polaris L.), er fundne i Lerlagene under vore Moser sammen med Fjæld- simmer (Nr. 305) og Dværg-Birk (Nr. 372), hvor deres Blade ligger som Rester fra den kolde Tid, der fulgte umiddelbart efter Istiden. Dværgpilene, der lever under saa ublide klimatiske Forhold og med saa kort Vækstperiode, hører til de tidligst blomstrende Høj- f jældsplanter ; saa snart Sneen smelter bort, melder de sig med deres blomstrende Rakler, og samtidigt begynder Bladene at skyde frem. Tav. 382. A. Netaaret Dværgpil. Figg. 1 og 2. Han- og Hunplante i Blomstringstid (nat. Størr.). Fig. 3. To Kapsler, hvoraf den ene aabner sig (Vi). B. Dværgpil. Figg. 4 og 5. Han- og Hunplante i Blomstringstiden (nat. Størr). Fig. 6. Hanblomst med 4 Honningkirtler og et Rakleskæl (Vi). Fig. 7. Hun- blomst med 2 Honningkirtler og et Rakleskæl (Vi). Fig. 8. Moden, opsprungen Kapsel med Frø (Vi). LILJEFAMILIEN, LILIACEÆ. 383. Vild Tulipan, Ttdipa silvestris L. N. Vild tulipan. Den smukke gulblomstrede vilde Tulipan, der er afbildet paa Tavle 383, er i alle Henseender vidt forskellig fra de i det fore- 317 gaaende omtalte Planter. Med Dværgpilene (Nr. 382) sluttede vi vor Omtale af Blomsterplanternes største Afdeling: Tokimbla- dede, og med Tulipanen begynder Enkimbladede (Nr. 383 — 494). De to Navne siger os allerede, hvad der er det vigtigste Skelne- mærke mellem de to Afdelinger, nemlig Forekomsten af ét eller af to Kimblade i Frøet. Skærer vi Frøet af en tokimbladet Plante, f. Eks. Hvidtjørn (Nr. 286) eller Agermaane (Nr. 295), over, vil vi finde, at Kimen bestaar af to flade eller fladthvælvede (plan-kon- vekse) Legemer, Kimbladene, der i den ene Ende, hvor der oftest er antydet en Kimrod og undertiden en Kimknop, er for- bundne med hverandre. Disse to Kimblade er den unge Plan- tes første Blade, hvad enten de kommer op over Jorden og bliver grønne, saaledes som det oftest er Tilfældet (se f. Eks. Tekstfig. 23, Bøg), eller de bli- ver ved at være indesluttede i Frøet og alene tjener til Næ- ring for det unge Skud (Tekst- fig. 23, Eg). I Modsætning her- til findes der hos Enkimbladede kun ét Kimblad, og dette bli- ver oftest ved at ligge inde i Frøet, hvis Oplagsnæring (Frø- hvide) det opsuger til Brug for den unge Plante. I Tekstfig. 24 ses fire Kim- planter af Sværdlilje (Nr. 398) i forskellige Udviklings- Fig. 24. Kimplanter af Sværdlilje (Va nat. Størr.). a, Kimbladets Skede; b og c, Kimknoppens to første Blade ; r, Kimroden ; h, Haarkrans ved Kimrodens øvre Ende; s. Kimbladets Spids, trukket ud af Frøet. Sé iøvrigt Teksten. (Efter C. Raunkiær). trin. Det store kantede Lege- me i A, B og D er Frøet (i A og B med Frøskal paa), hvoraf der rager et traadformet, længere eller kortere Organ ud. Dette er en Del af Kimbladet, hvis Spids derimod er bleven inde i Frøet; i C er Frøet fjærnet, saaledes at man ser den opsvulmede Spids (s). Den nederste Del af Kimbladet er skedeformet og indeslutter Kimknoppen, der efterhaanden sender Blade (b og c) ud af Skedens Aabning. Kimbladets Betydning i dette Tilfælde ligger lige for: den opsvulmede Spids opsuger Næringen, der gennem det traad- 318 formede Midtparti og Skeden tilføres Kimknoppen og bevirker dens Vækst. Foruden denne Grundforskel i Frøets og Kimplantens Byg- ning er der mange andre Forhold, hvorved Tokimbladede og En- kimbladede afviger fra hinanden. Nævnes kan saaledes, at En- kimbladedes Blomster ofte er tretallige (de kaldes ogsaa undertiden Tretalsplanter), medens Tokimbladedes gærne er 5- (eller 4-) tallige; endvidere at der hos Enkimbladede i Almindelighed ingen større Forskel er paa den ydre og den indre Kreds af Bioster- blade; og endelig at Løvbladene oftest er linjedannede og med mange parallele Nerver (saakaldte ligenervede Blade), medens det fjer- eller haandnervede Blad, der er det almindeligste hos To- kimbladede, næsten ikke forekommer hos Enkimbladede. Alle Nordens enkimbladede Planter er Urter, men i de varme Lande findes ogsaa træagtige (Palmer, Drageblodstræ o. fl.), der dog stedse har et fra de sædvanlige Træer meget afvigende Ud- seende, foraarsaget bl. a. ved den meget sparsomme Forgrening og Manglen paa Evnen til at vokse i Tykkelse. Vild Tulipan er et godt Eksempel paa en Plante af Liljefamiljen, hvortil hører Urter med anselige Blomster af enkel og regelmæssig Bygning: 5 tretallige, med hinanden afveks- lende Kredse; de to ydre er Blosterblade, de to næste Støvblade og den inderste Frugtblade, som er sammenvoksede til en trerum- met Frugtknude med to Rækker Frø i hvert Rum (Fig. 4). Frugten er en Kapsel. Tulipanens overjordiske Del udgaar fra et i Jorden liggende brunt, pæreformet Legeme, der ved at skæres igennem viser sig at bestaa af et ydre, tyndt og tørt, brunt Lag og et indre, tykt og saftigt Legeme. Dette sidste fremtræder ved nærmere Betragtning ogsaa som en bladagtig Dannelse; ved den tykke Ende findes der en hel Del trævlelignende Rødder, udspringende fra en skiveformet eller kort-kegleformet Plade (en Stængeldel). Et saadant under- jordisk Legeme, der bestaar af saftige, paa Oplagsnæring rige Blade og en ganske kort Stængeldel, kaldes et Løg og er karak- teristisk for en stor Mængde Arter af Liljefamilien. Planter med Løg og Knolde (se senere under Gøgeurter, f. Eks. Nr. 399—403, 408—410) lever kun en ringe Del af Aaret over Jorden; de skyder op, blomstrer, sætter Frugt og visner i Løbet af nogle ganske faa Maaneder, samtidigt med at de har skaffet sig nyt Næringsoplag i Løget til Brug for næste Vegeta- tionsperiode. Paa Grund af denne kortvarige overjordiske Til- 319 værelse er saadanne Planter godt skikkede til at modstaa en lang Tørtid, under hvilken kun Løget eller Knolden eksisterer, og findes derfor især i Egne med en saadan (Central-Asiens Stepper og Ørkner, Syd- Afrika etc); derimod er de ret faatallige i Egne med rigelig Regn, saaledes saavel i Tropernes yppige Egne (den tropi- ske Regnskov) som i de tempererede Lande med Kystklima, f. Eks. Nordvest-Europa. For deres farverige, oftest store Blomsters Skyld er mange Arter af Liljefamilien yndede Prydvækster, som meget alminde- ligt dyrkes i Norden. De allerhyppigste er Hyacint og Have- Tulipan, der begge forekommer i utallige Sorter, De forvil- der sig en sjælden Gang i Haver, men formaar ikke at holde sig i Tidens Løb. Dette har derimod været Tilfældet med den her afbildede „vilde" Tulipan, som dyrkedes i tidligere Tid, men nu næppe mere; den vokser, ofte i stor Mængde, forvildet i gamle Haver og Parker, og er f. Eks. i København en velkendt Foraars- plante paa de gamle Voldrester (særlig Kastelsvolden). Den blomstrer i Maj — Juni og bærer da i Spidsen af en to- bladet, 20 — 40 cm høj og glat Stængel en stor, smukt gul, i Begyn- delsen nikkende Blomst, Man finder ofte store Pletter aldeles dæk- kede af ikke-blomstrende, enbladede Planter; den formerer sig nemlig stærkt ved Udløbere fra Løget, men synes at fordre visse, ukendte Betingelser for at sætte Blomst. Ogsaa i Norge træffer man den undertiden i gamle Haver i den sydlige Del af Landet. Dens Blade er giftige for Kreaturer og Fodring med nyslaaet Græs fra Parker, hvori Vild Tulipan vokser, forvolder undertiden alvorlige Forgiftningstilfælde. Tav. 383. Figg. 1—2. Blomstrende Plante med sit Løg. Fig. 3. Støv- drager (Vi). Fig. 4. Umoden Frugtknude, gennemskaaret paa tværs (Vi). 384. Vibeæg, Fritillaria meleagris L. N. Rutet keiserkrone. Ligesom Vild Tulipan er Vibeæg en Prydplante, der fra tidligere Dyrkning har forvildet sig ud fra gamle Haver. Den findes nogle Steder i Danmark og det sydlige Norge paa høje Enge, især i Nærheden af Herregaarde eller Slotte. Dens og Tu- lipanens Hjemstavn er det sydlige Mellem-Europa og Syd-Europa. Vibeæg kendes let paa den nikkende, ægformede Blomst med 320 den ejendommelige tærnede Tegning, der har givet Planten saavel dens latinske som nordiske Navne. Blomsterne sidder enligt eller to sammen i Spidsen af en bladbærende, 20 — 30 cm høj Stængel. Kigger man ind gennem det sammensluttede Biosters lille Aabning, vil man ved Grunden af Blosterbladene se 6 store, klare Honning- draaber, som træder endnu tydeligere frem hos Vibeægs nære Slægtning, den stadselige Kejserkrone {Fritillaria imperialis L ), der meget almindeligt dyrkes som Prydplante. Blomstringstiden er Maj Maaned. Tav. 384. Figg. 1 — 2. Blomstrende Plante med sit Løg. Fig. 3. Støvdra- gere og Støvvej. Fig. 4. Støvvej med det tredelte Ar. Fig. 5. Moden Kapsel, der begynder at aabne sig. Fig. 6. Det flade Frø, med gennemskinnende Kim. 385. A. Almindelig Guldstjærne, Gagea lutea (L.) Ker-Gawler. N. Guldstjerne. B. Liden Guldstjærne, Oagea minima (L) Ker-Gawler. N. Liten guldstjerne. De nydelige smaa Guldstjærner hører til vor Floras første Vaarbud; de blomstrer samtidig med Hvid Anemone og Vorterod i Lunde og Parker. Almindelig Guldstjærne forekommer i de fleste Egne af Danmark og er ogsaa ret hyppig i Norge til omkring 69" N. Br. Liden Guldstjærne findes hist og her i Danmark og er i Norge kun fundet i Omegnen af Kristiania og Bergen. Den af- viger fra den større Art ved sin Spinkelhed og sine spidse Bloster- blade. I Danmark findes endnu tre andre Arter. Guldstjærne kendes paa de skærmformet samlede, gulgrønne Blomster, som støttes af 1 — 2 grønne Hylsterblade. Blomstens Bygning er iøvrigt omtrent som Tulipanens. Ved Grunden af den blomstrende Stængel findes ét eller sjældnere to grønne, linjedan- nede, lidt indrullede Løvblade, der udgaar fra Løget. Undersøger man en blomstrende Plantes Løg (Fig. 2), vil man finde, at det har følgende Bygning: To smaa brunlige Stumper er Resterne af forrige Aars Stængel og Løvblad (til højre paa Fig. 2, hvor to smaa Yngleløg ogsaa er indtegnede); den nu blomstrende Stængel næres af et tykt, hvidt Løgblad, et saakaldt Ammeblad (det hvide store Parti af Fig. 2's venstre Side), og indenfor dette sidder Løvbladets nederste Del og omslutter Knoppen, der skal udvikle næste Aars Skud; inderst staar Stænglen (dennes og Løvbladets 321 nedre Del er de to blege, oventil afskaarne Organer paa Fig. 2). Under Blomstringen svinder Ammebladet ind, idet dets Stof for- bruges til Dannelsen af det store Løvblad og Blomsterstanden, og efterhaanden vokser det næste Aars Knop i Størrelse, næret af det Stof, som Løvbladet tjener ind ved sin Assimilation. Naar Planten har faaet sine Frugter modne (i Maj Maaned), dør alt det over- jordiske bort, saaledes at kun det nydannede Løg bliver tilbage. Hos Liden Guldstjerne er Løgets Bygning lidt anderledes, og i det hele er hver Art af Slægten karakteriseret ved sine særlige Ejendommeligheder i Henseende til Løgets Bygning. Tav. 385. A. Guldstjærne. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Løg, omvendt og gennemskaaret paa langs. Fig. 3. Frø (Vi). — B. Liden Guld- stjærne, blomstrende Plante. 386. Pur-Løg, Allmm Schoenoprasum L. N. Græs-løk. Den artrige Løg-Slægt staar Guldstjærnerne meget nær, men kendes let paa Skærmens hindeagtige, ikke grønne Hylsterblade (Svøb) og paa de oftest rødlige, sjældnere hvide Blomster, der sidder i et stort Antal i Skærmen. Næsten alle Arter har en skarp og gennemtrængende Lugt og Smag, hvorfor adskillige be- nyttes som Køkken-Krydderplanter. En af de dyrkede Arter er Pur-Løg, hvis hule, trinde eller halvtrinde Blade benyttes i Husholdningen. Den findes tilsynela- dende vildtvoksende flere Steder i det sydlige Norge, og desuden vokser der i det nordligste (fra c. 69" N. Br. nordefter) en større, mere bredbladet nærstaaende Art (A. sibiricum L.), især paa fug- tige Strandenge. Pur-Løg har en mangeblomstret Skærm med lyserøde Blom- ster paa ret korte Stilke. Den bliver 20—40 cm høj og blomstrer i Juni — Juli. Tav. 386. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Blomst (VO- Fig. 3. Umoden Kapsel (Vi). Fig. 4. Frø (Vi). 387. Rams-Løg, Allium ursiniim L. N. Rams-Iøk. En Løg-Art af et ganske andet Udseende end Pur-Løg er den paa Tavle 387 afbildede Ram s -Løg. Den har smukke hvide Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Udg. 21 322 Blomster og usædvanligt brede Blade, som er mærkelige ved at vende den mørkegrønne Underside opad og den blege Overside nedad, idet Stilken er vredet om (se Fig. 2). Paa blomstrende Planter er der udviklet to Løvblade, af hvilke det indre (det, der i Fig. 2 er afskaaret ligesom Blomsterstænglen) for neden svulmer op og bliver til Ammeblad for næste Aars Skud; medens altsaa den grønne Bladplade udvikles i et Aar og derpaa visner hen, be- varer den nederste, løglignende Del sin Kraft til næste Foraar. Paa den blomstrende Plante ser det derfor oftest ud, som om Løget var todelt (Fig. 3), idet der her findes ét Løgblad, hvis grønne Plade var udviklet ifjor, og som nu afgiver Stof til dette Aars overjordiske Skud, og et andet, hvis grønne Plade nu er udviklet, og som først næste Aar skal tjene til Opbygning for Skuddet. Rams-Løg vokser i muldrige Løvskove og optræder, hvor den forekommer, stedse i store, sammenhængende Bevoksninger, saaledes at Skovbunden i Slutningen af Maj er aldeles oversaaet af de hvide Stjærneskærme og frembyder et prægtigt Skue, men desværre ud- sender den en stærk og ubehagelig Løglugt. Naar Køer lejligheds- vis har ædt Rams-Løgets Blade og Blomster, gennemtrænges deres Mælk i en saadan Grad af Løgsmagen, at den bliver fuldstændigt ubrugelig. Den overjordiske Stængel er trekantet og bliver 30 — 50 cm høj. Rams-Løg findes hist og her i Danmark, særlig i Strand- Skove, og det sydlige Norge langs Kysten indtil c. 63" N. Br. Tav. 387. Fig. 1. Blomsterstand. Fig. 2. Det blomstrende Skuds ydre Blad og afskaarne Stykker af det indre Blad og af Stænglen. Fig. 3. Løget (lidt forstørr.). Fig. 4. Umoden Frugt (Vi). Fig. 5. Umodent Frø (i nat. Størr. og forstørr.). 388. A. Vild Løg, Allium oleraceum L. N. Vild løk. B. Strand'Løg, Allium vineale L. N. Strand-løk. Begge de paa Tav. 388 afbildede Arter udmærker sig ved en tæt Samling af smaa Yngle-Løg i Blomsterstanden; derimod er Blomsterne ikke saa talrige. Bladene er halvtrinde og hule, men oftest helt bortvisnede i Blomstringstiden. Begge Arter vokser 323 nemlig paa tørre Steder — Vild Løg paa Bakker og i Kratskove, Strand-Løg paa sandede Marker eller i Krat nær Stranden — og blomstrer først midt paa Højsommeren. I Almindelighed er Frugt- sætningen ringe eller slet ingen, ja ikke sjældent, især hos Strand- Løg, fremkommer der aldeles ingen Blomster i Skærmen. Derimod er Yngleløgene et ypperligt Middel til rigelig Formering; de falder af hen paa Høsten og spredes da, som om de var store Frø; paa Grund af deres tykke Overhud er de velbeskyttede mod Udtørring, De to Arter ligner saaledes i mange Henseender hinanden, og de er ogsaa omtrent lige høje (30—60 cm); de kan skelnes fra hin- anden ved følgende Kendetegn: Vild Løg har spidse Yngleløg, to Svøbblade og blegrøde, grønligt anløbne Blosterblade samt korte Støvdragere, Strand-Løg har runde Yngleløg, et Svøbblad og rød- violette Blosterblade samt lange Støvdragere (Fig. 6), af hvilke hveranden ved sin Grund har to traadformede Vedhæng (Fig. 7). Begge Arter er hyppige i Danmark; i Norge naar Vild Løg helt til Tromsø, om end sjældent paa Vestlandets Kyst, medens Strand-Løg findes langs den sydlige Kyst fra Grænsen til Mandal og ellers kun er iagttaget et Par Steder nordover indtil Trondhjem. Tav. 388. A. Vild Løg. Fig. 1. Blomsterstand. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Ung Frugt (Vi). — B. Strand-Løg. Fig. 4—5. Blomstrende Plante. Fig. 6. Blomst (Vi). Fig. 7. To Støvdragere, den ene med traadformet Vedhæng (Vi). 389. Edderkopurt, Ayitheriais ramosus L. Edderkopurt er en sjælden Plante i Norden; den paa Tavlen afbildede Art med grenet Blomsterklase findes kun nogle Steder paa Sjælland og i det sydligste Sverige, men mangler nu til Dags aldeles i Norge, Det er en omtrent halv Meter høj, glat Plante med grundstillede, linjedannede Blade og hvide Blomster, hvis to Kredse af Blosterblade afviger lidt fra hinanden i Størrelse (Fig. 3), Endvidere har den i Modsætning til de hidtil omtalte Liljeplanter en kraftig Trævlerod og intet Løg. Den vokser paa Kratbakker og blomstrer i Juli. Tav. 389. Figg. 1—2. Blomstrende Plante. Fig. 3. Blomst (V2). Fig. 4. Del af en Frugtklase. Fig. 5. Tværsnit af den umodne Kapsel (Vi). Fig. G. Frø (Vi). 324 KONYALFAMILIEN, CONYALLARIACEÆ, 390. Liljekonval, Convallaria majalis L. N. Liljekonval. Liljekonvallen og de tre følgende Planter (Nr. 391 — 393) hører til Konvalfamilien, der kun er forskellig fra Liljefamilien ved, at Frugten er et Bær, og at alle Arter har en underjordisk krybende Rodstok. Faa vildtvoksende Planter i Norden er saa yndede som Lilje- konvallen, hvis ensidige Klase af skønt formede, nikkende og duf- tende Blomsterklokker er en Pryd for vore Skove ved Løvspringstid. Den er almindelig baade i Danmark og i Norge (til den syd- lige Del af Nordlands Amt) og vokser i Løvskove og Krat, hvor den ved sine vidt krybende og grenede Rodstokke, der betinger dens selskabelige Forekomst, dækker store Partier, især paa no- genlunde tør og aaben Bund. Det overjordiske Skud bærer nederst nogle rødviolette Lavblade, dernæst to elliptiske mørkegrønne Løv- blade og endelig den 6 — 12-blomstrede Klase, i hvilken hver Blomst støttes af et lille hvidligt Skæl. Det nikkende klokkeformede Bioster er god Beskyttelse for Blomstens ædlere Dele, særlig mod Regn. Liljekonvallen besøges ret flittigt af Insekter, men formaar ogsaa i Nødstilfælde at bestøve sig selv. De grønne Blade bliver staaende længere end de fleste andre Vaarplanters, men gulner dog ud paa Eftersommeren; de højrøde Bær er modne i September. Paa Grund af sin Skønhed og sin Vellugt dyrkes Liljekon- vallen dels i det fri, dels i Drivhuse, saaledes at det er muligt at faa friske Blomster en stor Del af Aaret. Navnlig ved Juletid ser man den i Handelen, i Almindelighed drevet frem af Skud, som har ligget paa Is siden det tidlige Foraar og derved har været hæmmede i deres Vækst; naar de nu anbringes i højere Temperatur, søger de ved hastigt at udvikle sig at indvinde den Forsinkelse, som Kulden foraarsagede. Den dyrkede Form har gærne et kraftigere Udseende og større og flere Blomster end den vilde. Navnet Liljekonval kommer af de gamle Botanikeres Navn paa vor Plante: Lilium convalUiim d. v. s. Dalenes Lilje. Tav. 390. Fig. 1. Den vandrette Rodstok og den nedre Del af et over- jordisk Skud med visne, aargamle Blade. Fig. 2. Blomstrende overjordisk Skud. Fig. 3. Blomst i Længdesnit (7i). Fig. 4. Frugtklase. Fig. 5. Bær i Tværsnit (Vi). 325 391. Kantet Konval, Polijgonatum officinale All. N. Kantkonval. Kantet Konval og en meget lignende Art, Stor Konval (P. muUiflorum [L.] All.), som ofte ogsaa benævnes Salomons Segl, udmærker sig ved deres høje (20 — 60 cm), elegant buede Stængler med brede, siddende Blade i to Rækker; Blomsterne hænger enligt eller faa sammen fra Bladhjørnerne paa Stænglens nedadbøjede Side. De er ret uanselige, langstrakt-klokkeformede, voksagtigt hvide og med grøn Randbræmme. Konvallerne har en tyk, vandret Rodstok, der kun er lidet grenet; det overjordiske Skud er Rodstokkens Endeknop, der bøjer op i Lyset, men samtidig udvikler der sig en Sideknop, som ind- tager Pladsen i Rodstokkens Spids (Skudkæde, se S. 110) og fort- sætter dennes Vækst. Naar det overjordiske Skud er visnet bort, efterlader det paa Rodstokken et dybt, rundt Ar af Lighed med et Segl (deraf Navnet Salomons Segl). Den vandrette Rodstok har en ejendommelig Evne til altid at holde sig i en vis Dybde i Forhold til Jordoverfladen; bringes den ud af denne Plads, vokser den enten op eller ned, indtil samme Stilling er naaet; derved vil den altid være i en vis Afstand fra Lyset. Konvallerne vokser i muldrige Skove og Krat og blomstrer i Juni Maaned. Stor Konval er almindelig i Danmark, men fore- kommer i Norge kun i det sydligste (Mandal — Kristiania). Kantet Konval, hvis Navn skyldes den kantede Stængel (Stor Konval har trind), er sjælden i Danmark, derimod ret hyppig i Norge indtil c. 65" N. Br., dog sjælden paa Vestlandet. Tav. 391. Figg. 1—2. Blomstrende Plante med Rodstok. Fig. 3. Blomst af et Individ med vidt Bioster. Fig. 4. Blomst med Biosteret fjærnet. Fig. 5. Umoden Frugt i Tværsnit (Vs). Fig. 6. Modent Bær. 392. Maj blomst, Majanthemum hifoUum (L.) F. W. Schmidt. N. Maiblomst, bittekonval. Den smukke lille Majblomst, ogsaa kaldet Tokonval eller Liden Konval, er en almindelig Plante paa aabne Steder i Skove og Krat og helst paa Morbund. Den er udbredt i næsten hele Norden. 326 Som Tavlen viser, ligner Majblomst ikke en sædvanlig en- kimbladet Plante. Fra den tynde, krybende Rodstok, der minder meget om Liljekonvallens, udsender den sine 10—20 cm høje oprette Skud, der foruden nogle Lavblade bærer to hjærtedannede Løv- blade og en endestillet rigtblomstret Klase. Bladenes Form er jo afvigende fra det sædvanlige, og ogsaa Tallet i Blomsten er for- skelligt fra de hidtil omtalte Konvallers og Liljeplanters; der er nemlig kun 2 + 2 Blosterblade, 2 + 2 Støvdragere, 2 Frugtblade og følgelig et torummet Bær (Figg. 3 og 4). Majblomsten vokser selskabeligt og blomstrer i Maj — Juni; dens Bær er først paa Efteraaret rødbrunt spættede (kaldes under- tiden Hønseurt, fordi Bærrenes Farve ligner Agerhønsenes), se- nere bliver de vinrøde. Tav. 392. Fig. 1. Blomstrende Plante med Rodstok. Fig. 2. Frugtklase. Fig. 3. Blomst (Vi). Fig. 4. Bær i Længdesnit (Vi). 393. Firblad, Paris quadrifolius L. N. Firblad, troldbær. Isl. Fjérlaufsmåri. Paa skyggefulde, godt muldede Steder i Skove og Krat findes i hele Norden, ja endog nogle Steder i Island, den ejendommelige Firblad, let kendelig paa de 4 store, kransstillede Blade og den ene grønlige Blomst. Denne afviger ogsaa fra de sædvanlige En- kimbladede; medens hos Majblomst Totallet var gennemført i alle Blomstens Kredse, er det her Firtallet; desuden kommer hertil endnu den Forskel, der er paa de to Kredse af Blosterblade, Støv- dragernes ejendommelige Form med traadformet Forlængelse (Fig. 4) og den iøjnefaldende sortbrune Frugtknude med 4 Grifler. Firblad blomstrer i Maj og er da 15 — 30 cm høj; det blaa- duggede, sorte Bær anses for at være giftigt. Tav. 393. Figg. 1 — 2. Blomstrende Plante med den vandrette Rodstok. Fig. 3. Modent Bær med det vedblivende, visne Bioster. Fig. 4. Bær i Tvær- snit (Vs), Fig. 5. Frø (Vi). GIFTLILJERNE, COLCHICACEÆ. 394. Benbræk, Narthecium ossifragum (L.) Huds. N. Romegras. Den paa Tavle 394 afbildede Benbræk og den følgende Plante Bjørnebraad hører til en lille Plantefamilie, Giftliljerne, 327 der staar Liljefamilien meget nær og kun afviger fra den ved faa Karakterer, f. Eks. tre frie Grifler (se Tav. 395, Fig. 7); derfor sammenfatter man gærne disse to Familier med Konvalfamilien, Sværdliljerne (Nr. 398) og de ikke i Norden vildtvoksende Nar- cisser (Vintergæk, Paaske- og Pinselilje o. a.) til én Gruppe, der fører Navnet Liljeblomstrede. Baade Benbræk og Bjørnebraad er let kendelige paa de op- rette endestillede Blomsterklaser og især paa de ridende Blade. Ved et ridende Blad forstaar man et Blad, som vender Kanten ind mod sin Stængel og følgelig har en højre og en venstre Side, ikke en Overside og en Underside; da saadanne Blade altid sidder i to Rækker, bliver hele Skuddet sammentrykt. Bladenes indre Bygning viser ikke nogen Forskel paa højre og venstre Side; dette hænger sammen med deres Kantstilling, hvorved Lyset falder lige stærkt paa begge Sider. Benbræk er en 30 — 70 cm høj Urt med en ret kort, vandret Rodstok; de orangegule Blomster udfoldes i Juli, og da Planten oftest vokser meget selskabeligt, bliver den i Blomstringstiden en iøjnefaldende Pryd. Den er i Danmark almindelig udbredt i det vestlige Jyllands Moser og fugtige Heder, men mangler næsten ganske paa Øerne; i Norge er den hyppigst langs Vestkysten til Grænsen af Nordland, men findes dog tillige omkring Kristiania- fjorden og saa langt Nord paa som til henimod 70*^ N. Br. Paa Færøerne er den en af Karakterplanterne for Kærene. Den er saaledes mest knyttet til Kystegnene og hører, hvad Udbredelsen angaar, til de saakaldte atlantiske Plantearter (se S. 188). Frøene (Fig. 5) er godt skikkede til at føres afsted med Vinden, da de har to lange traadformede Vedhæng. Saavel Benbræk som Bjørnebraad (Nr. 395) ædes — med god Grund — ugærne af Kvæget, da de er giftige. Navnet „Benbræk" hentyder til Troen paa, at Kreaturer ved at æde den faar skøre Knogler, saaledes at de let brækker Benene. Tav. 394. Figg. 1 — 2. Blomstrende Plante med Bladskud og Rodstok. Fig. 3. Støvdrager (Vi). Fig. 4. Moden og opsprungen Kapsel med de visne Blosterblade (VO. Fig. 5. To Frø (Vi). 328 395. Bjørnebraad, A. Tofieldia palustris Huds. B. Tofieldia calycidata Whbg. N. Bjørnebrod. Isl. Sykisgras, Bjarnarbroddur. Fra Benbræk kendes Bjørnebraad -Arterne paa de uanselige og bleggule Blomster og paa den tuede Vækst. De har endvidere de for Giftliljerne karakteristiske frie Grifler (Fig. 7) typisk ud- viklede. Den største Art (T. calycidata) findes i Norden kun paa Gotland og hører mere hjemme i Mellem-Europas Fjældegne; den mindre Art (T. imlustris) er udbredt i hele Norge, paa Færøerne og i Island, men mangler i Danmark. Den lever paa noget fug- tige Steder, Moser o. lign., i Fjældene, den bliver 5—25 cm høj og blomstrer i Juni. Til Giftliljerne hører den ejendommelige Tidløs eller Nøgne Jomfru {Colchicum autumnale L.), hvis smukke lyserøde krokus- lignende Blomster fremkommer om Efteraaret uden Løvblade, medens Løvbladene og Frugterne først kommer til Syne næste For- aar (deraf de danske Navne). Det er en Plante, som hører hjemme i Central-Europas Bjærge, men dyrkes i Norden som Prydplante, og desuden er den en Lægeplante. Tav. 395. A. Tofieldia palustris. Fig. 1. Blomstrende Plante med Rod- stok og Bladroset. Fig. 2. Blomst med Forblad (*/i). B. Tofieldia calyculata. Figg. 3 — 4. Blomstrende Plante med Rodstok og Bladroset. Fig. 5. Frugtstand. Fig. 6. Blomst med Støtteblad og tredelt Forblad; sammenlign den anden Arts Blomst, Fig. 2 (^/i). Fig. 7. Ung Kapsel med de visne Blosterblade og Forbladet (Vi). Fig. 8. Tværsnit af Kapslen C/i). Fig. 9. Moden Kapsel (Vi). 8IYFÅMILIEN, JUNCACEÆ. 396. Siv, Juncus. N. Siv, Sæv. Isl. Sef. Paa Tavle 396 er afbildet forskellige Arter af Slægten Siv, en i Norden ret artrig Slægt; den og den efterfølgende Plante- slægt, Frytle, udgør de nordiske Medlemmer af Sivfamilien. Hvis man tænker sig en liljeblomstret Plantes farvede Blosterblade for- andrede til uanselige, tørre og brunlige Skæl, har man Sivfamiliens Blomst, der i alle øvrige Forhold er bygget som Liljeblomstredes. Som en naturlig Følge af de lidet iøjnefaldende Blomster er alle 329 Siv- og Frytle-Arter Vindbestøvere. Deres almindelige Udseende er ogsaa vidt forskelligt fra de foregaaende Planters; de ligner nemlig Græs og Halvgræs, idet de foruden de tørre smaa Blomster, der er samlede i mangetallige Stande, har linjedannede „græs- agtige" Blade. Ofte, saaledes hos Arterne paa Tavle 396, er Bla- dene kun udviklede som Skededannelser; Stænglen er da grøn og har overtaget Assimilationsarbejdet (sammenlign med Gyvel, S. 265). De afbildede Arter har alle til Fælles, at deres Blomsterstand til- syneladende staar paa Siden af den oprette, trinde, marvfyldte Stængel; det er imidlertid ikke Tilfældet, thi Blomsterstanden er i Virkeligheden endestillet, og den Forlængelse, som Stænglen synes at have, er Standens Støtteblad, der er disse Planters eneste veludviklede Blad. Hos de fleste andre Arter er der derimod flere ordentligt udviklede Løvblade. De fleste Arter Siv lever i Kær og Moser, altsaa paa fugtige og kolde Steder, og med denne Vokseplads staar deres ejendomme- lige xerofytiske Bygning (Mangel paa veludviklede Blade o. a.) i Forbindelse. Uagtet det rigeligt tilstedeværende Vand er det nem- lig paa Grund af Bundens lave Temperatur vanskeligt for Planten at optage det tilstrækkelig hurtigt til at erstatte Tabet ved For- dampning; derfor finder vi ofte hos Moseplanterne lignende For- holdsregler tagne mod for stærk Fordampning som hos de egent- lige Tørkeplanter. Afbildningerne paa Tavle 396 er, hvad Blomsterstandenes Udseende angaar, ikke helt godt trufne. De tre første Arter har tueformet Vækst, medens de to sidste har vandret krybende Rod- stok. Lyse-Siv, norsk Lys-siv {Juncus effusus L.), A, er almin- delig i Danmark, det sydlige Norge (til c. 6472*^ N. Br.) og paa Færøerne; Knop-Siv (J. conglomeratus L.), B, har omtrent samme Udbredelse, men gaar længere Nord paa i Norge (c. 69 '^ N. Br.). Af disse to Arter, især den første, anvendte man i tidligere Tid Marven som Væge og de indtil meterlange, tørrede Stængler til Flettearbejde. De er et meget skadeligt Ukrudt paa nyligt opdyr- kede Mosejorder. Blaagraa Siv (./. glaucm Ehrh.), C, findes kun i Danmark, hvor den ikke er sjælden, og i det sydligste af Sverige. Den spinkle Traad-Siv, islandsk E>rå5sef (-7. fiUformis L.), D, er vidt udbredt over hele Norden, hvorimod Arktisk Siv, norsk Finmark-Siv, islandsk Tryppanål (/. arctimsM^iWå.), E, er en nordlig Art, som træffes i Norges Højfjælde, i Island og Grønland. En meget lignende Art, Klit-Siv, norsk Strand- 330 siv, islandsk Hrossanål (-7. haUicus Willd.), forekommer i hele Norden, mest nær Havet. Alle Siv-Arterne blomstrer i Højsommeren. De modne Kapsler indeholder talrige, smaabitte og meget lette, brune Frø. Tav. 396. A. Lyse-Siv. Øverste Del af Lysskuddet med Blomsterstand og ved Siden deraf Rodstokken med den nedre Del af Lysskuddene. Fig. 1. Blomst (Vi). Fig. 2. Kapsel med Blosterblade, Højblade og en Gren af Blom- sterstanden (Vi). Fig. 3. Tre Frø ('Vi). — B. Knop -Siv. — C. Blaagraa Siv. Fig. 4. Kapsel med Blosterblade og Højblade (Vi). — D. Traad-Siv. — E. Arktisk Siv. Blomsterstand og Rodstok med nedre Delaf Lysskud. Fig. 5. Kapsel med Blosterblade og Højblade (Vi). 397. Haaret Frytle, Luzula pilosa (L.) Willd. N. Haar-frytle. Frytle-Slægten (isl. Hæra) afviger fra Siv-Slægten ved de bre- dere og flade Blade, der næsten altid bærer nogle lange randstil- lede Haar, i alt Fald ved Bladets Overgang i Skeden, og ved at Kapslen kun indeholder tre, forholdsvis store Frø. De fleste Arter af Frytle lever ikke paa saa fugtige Steder som Siv- Arterne; nogle er Hede- eller Mark-Planter, andre, og deriblandt den afbildede Art, som paa Grund af sin usædvanlig rige Besætning af Rand- haar kaldes Haaret Frytle, er Skovplanter. Den hører til de tidlige Foraarsplanter og blomstrer allerede i Slutningen af April; Blomsterne, der sidder mange sammen i en skærmformet Kvast, er uanselige og førsthunnede (paa Fig. 2 ser man kun de tre Ar rage ud, hvorimod Blomsten i Fig. 3 er helt udfoldet, dog med endnu uaabnede Støvknapper). Haaret Frytle har tueformet Vækst; de ofte talrige, oprette, blomstrende Stængler er 15 — 35 cm høje. Den er udbredt i Dan- mark og hele Norge, hvor den gaar op til Birkegrænsen. Paa Fig. 5 er aftegnet et Frø, som viser den for Haaret Frytle særegne Udvikling af et hvidt Vedhæng; denne Art er nemlig en Myreplante (se S. 78), hvis Frø spredes ved Myrernes Hjælp. Nogle Frytle-Arter hører til de nøjsomste arktiske Planter; de lever paa golde, grusede Strækninger og er fundne i de nord- ligste kendte Lande. Deres Blomsterstande har et fra Haaret Frytles ret forskelligt Udseende, idet de smaa Blomster er tæt sammentrængte til en Kugle eller et Hoved. 331 Tav. 397. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Blomst i Hunstadiet (Vi). Fig. 3. Blomst i Overgangen til Hanstadiet (Vi). Fig. 4. Aaben Kapsel med de visne Blosterblade (Vi). Fig. 5. Modent Frø (^°!i). SVÆRDLILJERNE, IRIDACEÆ. 398. Sværdlilje, Iris pseudacorns L. N. Sverdlilje. Den stadselige, ofte meterhøje, gulblomstrede Sværdlilje (ogsaa kaldet Iris) er den mest fremtrædende Pryd for vore Moser og for Sø- og Aabredder. Det er en i alle Henseender let kendelig Plante. Fra den vandrette, tykke Rodstok udgaar dels blomster- løse, dels blomstrende Skud. Bladene, der har givet Planten Navn, er ridende (se Nr. 394) og ligner en forstørret Gengivelse af Ben- bræks. Paa de blomstrende Skud sidder Blomsterne faa sammen i Hjørnerne af omhyllende Højblade. Blomsten har en ganske usæd- vanlig Bygning. Vi genfinder Liljeblomstredes Grundplan, men med Afvigelser. For det første er Blomsten oversædig, ligesom hos den efterfølgende Familie, Gøgeurterne, medens alle fore- gaaende Enkimbladede har undersædig Blomst; dernæst er der stor Forskel paa den ydre og den indre Kreds af Blosterblade, og en- delig linder man kun 3 (ikke 6) Støvdragere. Sværdliljerne danner i det hele en videre Udvikling af Liljeblomstrede, en Udvikling, hvis højeste Trin vi finder hos Gøgearterne. Hos den i Danmark og Norge (indtil c. 68" N. Br.) samt paa Færøerne hyppige Sværd- lilje er Blomsten gul, men forskellige blaalige, violette og rødlige Farver er ellers hyppigere indenfor Slægten, hvoraf jo en Mængde Arter dyrkes i vore Haver som Prydplanter. Lad os imidlertid gennemgaa vor Sværdliljes Blomst lidt nøjere. De ydre Blosterblade er meget store og tilbagebøjede, gule med en mørkere gul Plet, hvortil en Mængde sorte Streger leder, et Saftmærke; de indre derimod er kun smaa og oprette. Inden- for dem finder man de tre Støvdragere; de sidder lige overfor den ydre Blosterbladskreds, saaledes at deres Knapper næsten naar Saftmærkets Grund. Over dem danner tre bladagtige gule Dan- nelser et beskyttende, hvælvet Dække; disse tre, i Spidsen tvefli- gede Organer er Blomstens Grifler, hvad der ses tydeligt, om man f jærner alle de andre Blosterbladskredse (se Fig. 3). Arret paa Griflerne er en lille Lap, som sidder paa deres Underside lidt inden- 332 for Spidsen (Fig. 4) og følgelig lige foran Støvknappen. Man ind- ser nu let, hvor sindrigt denne Blomst er indrettet til at vejlede Insekterne: en Humlebi kommer flyvende og sætter sig paa Saft- mærket; naar den sænker sin Snabel ned i Røret, der dannes af Griflen og Blosterbladets nedre Del, støder den først imod Ar- Lappen og afsætter det Støv, den har bragt med sig, kommer der- næst længere ned og overpudres med nyt Støv, medens den drik- ker Honningen. Blomsten er baade smukt tilpasset til Insektbe- støvning og saaledes indrettet, at de ædlere Dele er godt beskyt- tede mod Regn. Sværdliljens Frugt er en lang, butkantet, trerummet Kapsel med mange fladtrykte Frø, der kan spredes ved Vandets Hjælp, da de paa Grund af Luftrum mellem Frøets Skal og dets Kærne for- maar at holde sig flydende i længere Tid. Sværdliljen blomstrer i Juni Maaned. Rodstokken af andre Arter, der dyrkes som Prydplanter i vore Haver, især Iris florentina L. og I. get'nianica L., er vellug- tende og kendes under Navnet Vi ol rod. Til Sværdliljerne hører en af vore allerhyppigst dyrkede Foraarsplanter, Crocus vernus All. (Safran), og den pragtfulde Jomfrufinger {Oladiolus) med ensidigt stillede, røde Blomster- klaser, som udfoldes om Høsten. Tav. 398. Fig. 1. Stængelstykke med et Blad og en Gren, der bærer Blomsterknopper, halvt indesluttede i Højblade. Fig. 2. Stænglens Top med en udfoldet Blomst. Fig. 3. Blomstens Frugtknude med Grifler og Ar. Fig. 4. Spidsen af en Griffelgren med Arlappen. Fig. 5. Støvdrager med den nedre Del af et af de ydre Blosterblade, sét indefra (V2). Fig. 6. Støvknap, sét fra Ydersiden (Vi). Fig. 7. Umoden Kapsel, overskaaret paa tværs. Fig. 8 Modent Frø. GØGEURTER (ORKIDÉER), ORCHIDACEÆ. 399. Plettet Gøgeurt, Orchis maculatus L. N. Marihaand. Isl. BrOnugrds. Gøgeurterne er en meget artrig Plantefamilie, hvis Hoved- masse findes i Troperne; mange af de mest ejendommelige og bi- zarre Planteformer, hvoraf der i de varme Lande er en anderledes stor Rigdom end hoa os, hører til denne Familie. I det sidste Aarhundrede er en stor Mængde af disse ejendommelige Planter blevne indførte til Europas Drivhuse, og Dyrkningen af tropiske 333 Gøgeurter eller, som do hyppigere kaldes, Orkidéer, er bleven en Passion, for hvis Tilfredsstillelse Rigmænd ofrer enorme Summer. Hele Ekspeditioner udrustes med det Formaal at finde nye Orki- déer i Syd-Amerikas, Indiens eller Sundaoernes Urskove, og der drives en indbringende Handel med disse Planter. Tropernes Gøgeurter (Tekstfig. 25) har i Almindelighed et helt andet Udseende end vore, og de lever oftest paa ganske anden Maade, idet de nemlig meget hyppigt vokser paa Træernes Bark eller Grene (epifytisk); deres Rødder henter en stor Del af deres Næring fra Luften, og ofte opspa- res den i grønne Knolde (fortykkede Stængelstyk- ker), som i Tørtiden, naar Planten har fældet sine Blade, er det eneste, man ser af den. De vidunder- ligt formede Blomster, hvis Farver omspænder alle Farveskalaens Nuancer, fremkommer gærne flere sammen paa Stænglen; nogle er uden Duft, andre stærkt vellugtende, og atter andre udsender en afskye- lig Stank omtrent som ved Forraadnelse, hvor- ved de hidlokker Aadsel- fluer, der besørger Kryds- bestøvningen. Gøgeurterne er nemlig udprægede In- sektbestøvere, og i ingen Plantefamilie finder vi blot tilnærmelses- vis en saadan Mangeartethed i Blomstens Bygning, dog under stræng Fastholden ved den fælles Grundform. I det efterfølgende skal vi gøre Bekendtskab med en stor Del af vore Gøgeurter (Nr. 399 — 419) og vil da se, at ogsaa blandt dem er der en forbavsende Mangfoldighed i Tilpassethed til Bestøvnijig ved Insekternes Hjælp. Alle Nordens Gøgeurter er oprette, fleraarige Urter med en endestillet Blomsterstand (Klase eller Aks) og en underjordisk Stængeldel, der oftest er kort og knoldbærende, men undertiden Fig. 25. En tropisk Gøgeurt (Orkidé) med tykke, grønne overjordiske Knolde; 'A nat. Størr. (Efter Engler og Prantl). 334 uddannet som krybende Rodstok; hos de fleste er Bladene, som findes ved Grunden og ofte opad Blomsterstænglen, af sædvanlig Form for enkimbladede Planter: helrandede, ligenervede, smallere eller bredere og ofte saftige, som hele Planten da ogsaa er. Blomsten er en Liljeblomst, der er blevet oversædig, uregel- mæssig og har mistet nogle af sine Organer, medens andre er blevne udviklede paa særlig Maade. Den ydre Kreds af Bloster- blade er ret uberørt af Forandringen, men i den indre er det ene Blad blevet meget større end de to andre og helt afvigende i Form og Uddannelse; dette Blad skulde vende opad og ind mod Plantens Akse, men ved Snoning af Frugtknuden (Fig. 4) eller Blomster- stilken staar det hos de fleste af vore Gøgeurter nedad; det kaldes Læben og bærer hos mange, saaledes f. Eks. hos Slægten Gøge- urt, en bagud rettet Spore (Fig. 4). Gaar vi dernæst til Blom- stens egentlige Kønsorganer, er Forandringen fra den sædvanlige Liljeblomst saa stor, at Tydningen af de forskellige Dele er ret vanskelig. Paa Tavle 399 Fig. 4 og 5 ser man indenfor de hvæl- vede Blosterblade i Blomstens øvre (egentlig nedre!) Halvdel et Legeme, der bærer to kølleformede mørke Smaaorganer; dette Le- geme, som er gengivet stærkere forstørret i Fig. 6 og paa Tavle 401 i Fig. 5, anses for at være en Sammenvoksning af Grifler og Støvdragere og kaldes Griffelstøtten. Der er kun én Støvdrager fuldt udviklet og dens Knap med de to Støvsække er det rødlige Parti foroven i Fig. 6; Støvsækkene har aabnet sig, saaledes at Støvmasserne titter frem (de mørke Dele). I Fig. 7 er en enkelt Støv- masse afbildet endnu stærkere forstørret; den bestaar af en stor Mængde sammenklæbet Støv, aldeles lignende Støvmasserne hos Svalerod (Nr. 80, S. 62). Den nedre Del af Støvmassen er trukket ud i en lang Stilk, som ender med en flad, klæbrig K læbe- ski ve; den er i Blomsten skjult i en lille Pung (den lyse, rødligt anstrøgne Dannelse ved Foden af Støvsækkene i Fig. 6), som ved den svageste Berøring brister og lader Klæbeskiven komme til Syne. Forsøger et Insekt, der har sat sig paa Læben, at naa Honningen i Sporen, maa det nødvendigvis bøje Hovedet fremover og kommer da næsten altid til at støde paa Pungen, hvorved Klæbeskiverne frigøres og straks fæster sig paa Insektets Pande, Øjne eller lig- nende Plads. Man kan efterligne Insektet ved Hjælp af en Naal, og Fig. 7 viser os, hvorledes den ene Støvmasse har fæstet sig paa Naalespidsen, og tillige, at Støvmassen paa Grund af sin Tyngde bøjer sig fremover. Det samme sker paa Insektet, og naar det nu besøger den næste Blomst, vil Støvmassen meget let komme 335 i Berøring med en klæbrig Flade, som findes lige under Støvknap og Pung (den hvidlige halvmaaneformede Del i Fig. 6), og blive hængende dér. I saa Tilfælde har den opfyldt sin Bestemmelse, thi det er Blomstens Arflade; denne er ofte mere eller mindre delt i to Partier, da den egentlig bestaar af to sammensmeltede Ar. Plantens tredje Ar er ikke udviklet som saadant, men er tilstede i Form af det fremspringende Parti af Griffelstøtten, som bærer Pungen, det saa- kaldte Næb (Rostelhim). Vi har saaledes nu genfundet alle tre Frugtblades Ar, og om Griflen véd vi, at den er sammenvokset med Støvdragerne. Af disse fandt vi jo kun én udviklet med Støvknap, men paa dennes Sider vil man ofte kunne se to andre antydede (de hvidlige, kølleformede Legemer i Fig. 6), derimod mangler de andre tre helt. En ligesaa mærkelig Blomsterbygning, som den vi her har skildret hos Plettet Gøgeurt, genfinder vi hos alle vore andre Gøgeurter, men med smaa, for hver Slægt og hver Art særegne Forskelligheder; kun den sidst omtalte. Frue sko (Nr. 419), er mere afvigende. Frugten er hos alle Gøgeurter en en- rummet Kapsel (Tekstfig. 26) med vægstil- lede Frøstole, der bærer en uendelig Mængde støvfine Frø; disse (Tekstfig. 27) bestaar blot af en løs Frøskal og en lillebitte faa- cellet Kerne, i hvilken ingen Organer endnu er anlagte. De spirer hos mange Arter vanskeligt og kun under særegne Forhold, og deres Spiringsevne tabes hastigt. Slægten Gøgeurt, hvoraf vi afbilder 5 Arter (Nr. 399 — 403), kendes paa sin Spore og paa, at Støvmasserne har hver sin Klæbeskive, men disse sidder sammen i én Pung. Roden er altid knoldformet, enten udelt, kugleformet (Nr. 401—403) eller haanddelt (Nr. 399—400); den indeholder en stor Mængde Stivelse og Slim og har af den Grund nogen Anvendelse (Salep). Om Foraaret, naar Gøgeurten blomstrer, vil man altid finde en blød og mørk Knold og en fast Fig. 26. Kapsel af en Gøgeurt, vi- sende Opspringningsmaa- den; nat. Størr. (Efter Prillieux). Fig. 27. Fro af Tynd akset Gøge- urt, sta^rkt forstørret. (Efter K. Schumann). 336 og hvid Knold; den mørke har afgivet sit Indhold til det blom- strende Skud, der fra sit nederste Blads Hjørne har skudt den nye Knold ud ved Siden af den gamle, og som nu forsyner den med Næringsstof, saaledes at den kan vokse sig stor nok til at opamme næste Aars overjordiske Skud; Forholdet er altsaa ligesom hos Guldstjærne (Nr. 385) og Rams-Løg (Nr. 387), blot at her er det en Rod, der er Ammeorgan, dér var det et Blad. Plettet Gøgeurt er den almindeligste Art af Slægten; den omfatter flere Smaa-Arter, der er udbredt i hele Norden og vokser paa aabne Steder i Skove og Krat, i Heder, paa Bakker og høje Enge. Den bliver 15 — 60 cm høj og bærer en hel Del Blade, der aftager i Størrelse opad den marvfyldte Stængel, og som paa Oversiden oftest er stærkt mørkplettede. Blomsterne er blegt lilla med mørkerøde Tegninger og sidder mange sammen i et tæt Aks. Den blomstrer i Juni — Juli. Det er især til denne Art, at Folkesproget har mange Navne, blandt hvilke et af de hyppigste er „Vor Herres Haand og Fandens Haand", der hentyder til den hvide og den mørke Knold. Tav. 399. Figg. 1—2. Blomstrende Plante med Knolde. Fig. 3. Knolde og den nederste Del af Stænglen af en ung, endnu ikke blomstergivende Plante. Fig. 4. Blomst, sét fra Siden (V2). Fig. 5. Blomst, sét forfra (V2). Fig. 6. Griffelstøtten og den nederste Del af Læben med Indgang til Sporen (Vi). Fig. 7. En Naalespids og en derpaa klæbet Støvmasse med Klæbeskive (^Vi). 400. Hylde-Gøgeurt, Orchis sambucinus L. Paa Kratbakker paa Bornholm findes ikke sjældent den vel- lugtende Hylde-Gøgeurt, som ellers kun er iagttaget nogle Steder i Jylland og Sjælland samt ved Kragerø i Norge. Den er ejendomme- lig ved, at der ved Siden af hverandre træffes nogle Individer med bleggule Blomster og andre med blegt rødviolette, samt ved de store støttende Højblade i Blomsterstanden og de hele eller to- kløvede (Fig. 1), aflange Knolde. Stænglen bliver 10 — 30 cm høj, og Blomsterne udfoldes alle- rede i Maj— Juni. Tav. 400. Figg. 1, 2 og 4. En blomstrende Plante af den blege Form. Fig. 5. Blomst af denne (^/i), Fig. 3. Blomsterstand af den rødviolette Form. Fig. 6. Blomst (Vi). 337 401. Tyndakset Gøgeurt, Orchis masculus L. Paa Tavle 401 er afbildet en Gøgeurt, som har ægrunde, uindskaarne Knolde. Denne Art, Tyndakset Gøgeurt, er hyppig i Danmark i Skove med god og løs Muldjord, i Norge forekommer den i Krat langs Kysten fra Kristiania og helt til Lofoten, og endog paa Færøerne er den funden. Den blomstrer i Maj— Juni og er da 15 — 40 cm høj. Arten kendes paa den lange Blomster- stand, de violetrøde Blomster, de smaa violetrøde Støtteblade og de grovt og uregelmæssigt sortplettede Løvblade. Tav. 401. Figg. 1—2. Blomstrende Plante. Pig. 3. Blomst, sét fra Siden (Va). Pig. 4. Læbens Grund og Griffelstøtten med Støvknappens to Rum, Pungen og Arret; øverst de dækkende, hvælvede Blosterblade (Vi). Pig. 5. Griffelstøt- ten, sét forfra, saaledes at den store Arflade, Piingen og de to Støvknap-Rum med Støvmasserne træder tydelig frem (Vi). 402. Ridder-Gøgeurt, Orchis militaris L. Paa Gotlands og Olands Enge findes den ejendommelige Ridder-Gøgeurt hyppigt; i Juni — Juli Maaned aabner den de skønne og meget iøjnefaldende, lyst lila Blomster med rødprikket Læbe. Den findes i Norden iøvrigt kun nogle Steder i Skaane og Ble- kinge. I Danmark træder den stadselige Store Gøgeurt (O. purimreiis Huds.), som vokser paa Kalkbund ved Vejle Fjord og paa Møens Klint, i dens Sted. Ridder-Gøgeurt har en meget dybt delt Læbe (Figg. 3 og 4) og alle de øvrige blege Blosterblade kuppelformet samlede omkring Griffelstøtten. Baade denne og den følgende Art har ligesom Tyndakset Gøgeurt hele og ægrunde Knolde; den bliver 20 — 50 cm høj og er vellugtende. Tav. 402. Pigg. 1—2. Blomstrende Plante. Pig. 3. Blomst med Støtte- blad, sét skraat fra Siden (Vi). Pig- 4. Blomst, sét lige forfra (Vi). 403. Rulæbet Gøgeurt, Orchis ustulatus L. Rulæbet Gøgeurt er en temmelig spæd (10—30 cm høj) Art med ret smaa og tæt stillede Blomster, der udmærker sig ved en meget kort Spore, en dybt delt hvid Læbe med ophøjede, purpur- røde Pletter og fem kuppelformet sammensluttende, mørkt purpur- Men/: og Ostenfeld, \ordens Flora, 2. Udg. 22 338 brune Blosterblade. I den udsprungne Blomsterstand er kun disse synlige, og den har derfor et ligesom svedent Udseende, hvad der har givet Planten dens svenske Navn (Krutbrånnare). Den blomstrer i Juni — Juli og findes paa kalkholdige, høje Enge og Bakker, men er sjælden i Danmark. Tav. 403. Figg. 1—2. Blomstrende Plante. Fig. 3. Blomst med Støtte- blad, sét forfra (Vi). Fig. 4. Blomst, sét fra Siden (Vi). 404. A- Langakset Traadspore, Oymnadenia conopea (L.) R. Br. N. Brudspore. B. Vellugtende Traadspore, Qymnadenia odoratissima (L.) Rich. Slægten Traadspore ligner Gøgeurt, særlig Plettet Gøge- urt meget, men afviger ved, at Støvmassernes Klæbeskiver ikke er indesluttede i nogen Pung; iøvrigt er Blomsten, som vor Tavles Figg. 2 og 3 viser, omtrent som en Gøgeurts; den har dog en meget længere Spore, og de to Arflader er helt adskilte fra hin- anden (de ægdannede, hvidlige Legemer i Fig. 3, hvor den graalige Plet forneden er Indgangen til Sporen). De to afbildede Arter har til Fælles Blomsternes rødviolette Farve og de linje-lancetdan- nede Blade, men Vellugtende Traadspore, der kun forekom- mer paa Omberg og KinnekuUe i Gotaland samt paa Gotland, har kortere Spore og mindre Blomst end Langakset Traadspore. Som Navnet siger, er den vellugtende, hvad ogsaa er Tilfældet, om end i ringere Grad, med den anden Art. Denne er en i Norden vidt udbredt Plante, kendt fra hele Norge og Danmark, hvor den vokser paa Græsenge, hyppigst i Fjældegne. Den bliver 25 — 60 cm høj og blomstrer i Juni— Juli. Den lange smalle Spore siger os, at kun Sommerfugle og Humle- bier kan besøge Blomsterne med Udbytte. Tav. 404. A. Langakset Traadspore. Fig. 1. Blomsterstand. Fig. 2. Blomst med Støtteblad og en Del af Hovedaksen, sét skraat fra Siden (Vi). Fig. 3. Griffelstøtten og det nederste Parti af Læben; man ser foroven de to Støvknap-Rum, ud af hvilke de gule Støvmasser titter frem; dernæst de to golde Støvdragere (de svagt lyserøde Smaalegemer) og derunder de to adskilte Ar- flader; nedenfor Støvmassernes Fod er Indgangen (det graalige Parti) til Sporen (^®/i). Pig. 4. En Støvmasse fæstet til en Naalespids (^7i). — Vellugtende Traadspore. Figg. 5 — 6. Blomstrende Plante. 339 405. A. Poselæbe, Coeloglossum viride (L.) Hartm. N. Poselæbe. Isl. Barnar6t. B. Hvid Traadspore, Gymnadenia alhida (L.) Rich. N. Hvit brudspore. Isl. Hjénagras. Hvid Traadspore er i Sammenligning med de to paa for- rige Tavle afbildede Arter en uanselig Plante; den har en ret tæt Blomsterstand med hvide, smaa Blomster, hvis Læber er korte og tretandede, og hvis Sporer ikke en Gang er af Længde med Frugt- knuden (Figg. 7 og 8). Endnu mindre fremtrædende er Poselæbe, hvis Blomster- stand er grønlig med et gulbrunt Anstrøg; dens Blomst har en ret lang, gulgrøn Læbe og en kort, sækformet Spore, Hos begge Planter slutter de fem Blosterblade hjælmformet om Griffelstøtten. Hvilke Insekter, der bestøver disse ubetydelige Blomster, véd man ikke med Sikkerhed; dog er det sandsynligt, at i alt Fald Hvid Traadspore besøges af smaa Natsommerfugle, hvis fine Snabel kan komme ind gennem Sporens trange Indgang. De to Planter har næsten samme Udseende hvad Blade, Stængler og de dybt delte Rodknolde angaar. De er 5 — 30 cm høje og blomstrer begge i Juni — Juli. Ogsaa deres Udbredelse i Norden er omtrent den samme; det er nordlige Arter, som er almindelige paa græsklædte Skrænter i det nordlige Norge og paa Island, sjældnere i Syd-Norge, paa Færøerne og i Danmark. Tav. 405. A. Poselæbe. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Blomst og Støtteblad, sét fra Siden (Vi). Fig. 3. Blomst, lige forfra (Vi). Fig. 4. Støv- knappens to Rum (7i). Fig. 5. Støvmasse (Vi). — B. Hvid Traadspore. Fig. 6. Blomstrende Plante. Fig. 7. Blomst med Støtteblad, sét fra Siden (Vi). Fig. 8. Blomst, sét forfra (Vi). 406. Gøgelilje, Platanthera hifolia (L.) Rchb. N. Fiatknap, natfiol. Den smukke hvidblomstrede Gøgelilje er en hyppig Plante paa Skovenge og Bakker i hele Norden (indtil Vest-Finmarken). Den kaldes ofte Natviol paa Grund af den stærke Duft, der om Aftenen og Natten udgaar fra dens hvide Blomster. Det er nemlig en nat- blomstrende Plante (sammenlign Nr. 340, B og 342, B), der be- søges af langsnablede Natsommerfugle. Kun saadanne kan naa den lange Spores Bund og opsuge den rigelige Honning (Fig. 3). 22* v340 Afbildningerne paa Tavle 406 viser os Gøgeliljens andre Ejendommeligheder: de udelte, i Spidsen traadf ormet udtrukne Knolde, de to store ægdannede, grundstillede Løvblade og den smalle Læbe samt de nøgne gule Klæbeskiver (Figg. 6 og 7); disse sidste udmærker sig ved at krumme sig indad (se Fig. 7), hvorved de opnaar at faa en mere hensigtsmæssig Stilling, saaledes at de lettere kan træffe den her forholdsvis lille Arflade. Gøgeliljen bliver 20 — 50 cm høj og blomstrer i Højsommeren. Tav. 406. Figg. 1 og 2. Blomstrende Plante. Fig. 3. Blomst med Støtte- blad og en Del af Hovedaksen, sét fra Siden (Vi). Fig. 4. Blomst, sét lige for- fra (7i). Fig. 5. Griffelstøtten og Læbens Grund; man ser de to Støvknap-Rum, de gule Klæbeskiver, den graalige Indgang til Sporen samt til begge Sider for Klæbeskiverne de omtrent firkantede Arflader og de rundagtige golde Støvdra- gere (Vi). Fig. 6. Støvmasse fæstet paa en Naalespids og bøjende sig nedad og indad ('Vi). Fig. 7. Klæbeskive C'Vi). 407. Brunkulle, Nigritélla nigra (L.) Rchb. fil. Den paa Tavle 407 afbildede Brunkulle er en Alpeplante, som er sjælden i Norden; den findes nogle Steder paa Enge i Fjældene i Hamars og Trondhjems Stifter samt i den sydligste Del af Nordlands Amt, men mangler iøvrigt i Norge, ligesom natur- ligvis i Danmark. Det er en 10 — 20 cm høj Plante med smalle, ret talrige Blade og en kort og tæt Blomsterstand, hvis Blomster er sortrøde og dufter som Vanilje. Særlig mærkelig er den ved, at Frugtknuden ikke er snoet, hvorved Læben kommer til at vende opad. Sporen til at sidde paa Oversiden og Griffelstøtten for neden i Blomsten (Støvmasserne fæster sig paa Insektets Underside). Brunkulle blomstrer i Juli Maaned og besøges meget af In- sekter, der vejledes baade af Blomsternes Vellugt og deres iøjne- faldende Farve. Tav. 407. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Blomst i naturlig Stilling med opadvendt Læbe (Vi). Fig. .3. Blomst, sét fra Siden (Vi). Fig. 4. Griffel- støtte med Støvknap-Rum og Arflade, i omvendt Stilling (^Vi). 408. Flueblomst, Ophrys muscifera Huds. N. Flueblomst. Flueblomsten er en af Nordens mest fremmedartede Gøgeurter. .Som Navnet antyder, giver den store indskaarne Læbe og de to meget 341 smaa og korte, traadformede indre Blosterblade Blomsten en skuf- fende Lighed med en Flues Krop, Vinger og Følehorn. De ydre Blosterblade er grønlige og bredere, Blomsten mangler Spore, men Honningen findes i en Grube ved Læbens Grund. Griffelstøtten er temmelig lille, rødfarvet og Støvmassernes Klæbeskiver sidder hver i sin Pung. Den store Læbes brunrøde Farve og fløjelsagtige Be- haaring, som dog mangler paa den blaa Plet i Midten, gør et dy- stert og alvorligt Indtryk. Planten bliver 15—30 cm høj og bærer 2 — 5 æg-lancetdannede Løvblade samt 2—10 fjærntsiddende Blomster, der støttes af grøn- lige Højblade; Knoldene er kuglerunde. Flueblomst blomstrer i Juni Maaned og findes i Krat paa Kalkgrund. I Danmark er den kun kendt fra Alindelille Skov paa Sjælland, hvor saa mange sjældne Gøgeurter vokser, og i Norge flere Steder fra Kristianssand til Ringerige samt et Par Steder nordenfjælds. Tav. 408. Figg. 1 og 2. Blomstrende Plante. Fig. 3. Blomst (Vi). 409. Fjæld-Pukkellæbe, Chamorchis alpinus (L.) Rich. N. Fjeldkurrel. Den lille 4 — 12 cm høje Fjæld-Pukkellæbe er en Fjældplante, der træffes paa Græsenge i Norge fra Jotunfjældene nord- og øst- over til Øst- Finmarken, især i Birkeregionen. I Danmark mangler den naturligvis ganske. Det faablomstrede Aks bærer uanselige, gulgrønne Smaablom- ster med kort, gulhvid Læbe uden Spore. Støvmassernes Klæbe- skiver har ligesom hos Flueblomst hver sin Pung. Ved Grunden af Stænglen er alle de linjedannede Blade sam- lede; de rager gærne op over eller staar i alt Fald i Højde med Blomsterstanden. Fjæld-Pukkellæbe blomstrer i Juli — August. Tav. 409. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Blomst med Støtteblad, sét fra Siden (Vi). Fig. 3. Blomst, lige forfra, med de hjælmformet sammen- sluttende Blosterblade bredte ud (Vi). Pig. 4. Støvknappens to Rum og en en- kelt Støvmasse ('Vi). 410. Pukkellæbe, Herminium monorchis (L.) R. Br. N. Honningblomst, desmerknap. Pukkellæbens Navn stammer fra, at den trefligede Læbe ved sin Grund har en Udposning, en Pukkel, som gemmer Honningen 342 (Fig. 3); de øvrige Blosterblade slutter tæt sammen om Læbe og Griffelstøtte (Fig. 2). Blomsterne, der sidder ret mange sammen i et langt Aks, er smaa, gulgrønne og lidet iøjnefaldende, men ved deres rigelige Honningdannelse tiltrækker de alligevel smaa Fluer og Hvepse. Pukkellæbe er en 5—20 cm høj Plante med oftest to grund- stillede Løvblade; dens Knolde er kugleformede, og der er den Mærkelighed ved dem, at den nye Knold ved en tynd Udløbertraad fjærnes et Stykke fra den gamle (se Fig. 1). Planten, der blomstrer i Højsommeren og vokser paa lidt fugtige Enge, er udbredt i Danmark og det sydøstlige Norge, men ikke videre hyppig. Tav. 410. Fig. 1. Blomstrende Plante og yngre, endnu ikke blomstrings- dygtige Planter, alle med Rodknolde. Fig. 2. Blomst, sét fra Siden (Vi). Fig. 3. Læbe (Vi). 41L A. Æg-Fliglæbe, Listera ovata (L.) R. Br. N. Stor tveblad. B. Hjærte-Fliglæbe, Listera cordata (L.) R. Br. N. Liten tveblad. Isl. Tvibladka. Slægten Fliglæbe, der let kendes paa de to brede, ægdannede eller hjærtedannede Blade, som sidder modsat hinanden midt paa den blomstrende Stængel, hører — ligesom de følgende Slægter (Nr. 412 — 418) — til en anden Afdeling af Gøgeurterne. Som Fig. 5 paa Tavle 411 viser, er nemlig Griffelstøttens Bygning for- skellig fra den hidtil omtalte; vi ser i Fig. 5 Arret som en halv- maaneformet hvid Ring og ovenover dette en rødlig, rundagtig Flade, som er Næbet (se S. 335); paa dettes Spids udskilles en klæbrig Draabe, der bevirker, at Støvmasserne kan fæste sig paa Insektets Hoved (sammenlign Fig. 6), uagtet der mangler egentlig Klæbeskive. Støvmasserne er dybt tvedelte, men forøvrigt sammen- hængende; de sidder i to Rum (rødlige paa Fig. 5), som er anbragte paa den nedadrettede Side af Støvknappen (dennes øvre Side er det hvælvede graa Parti øverst i Fig. 5). Det er saaledes den øverste Del af Støvmasserne, der træder i Forbindelse med Næbets Klæbe- indretning, medens det hos alle de tidligere omtalte Gøgeurter var den nederste Del. Dette Forhold og det, at Griffelstøtten staar frit i Blomsten som en egen Dannelse, en Pille eller Søjle, er de vigtigste Karaktermærker for Fliglæbe og de følgende Slægter. 343 Navnet Fliglæbe stammer fra den nedadrettede, lange og tve- delte Læbe, der hos Æg-Fliglæbe har en Honningfure paa langs (Fig. 4) og hos Hjærte-F. en Tværvalk nær Læbens Grund. Vi finder hos denne Slægt ingen Knolddannelse, men en kort Rodstok med mange, kraftige Rødder, som hos Hjærte-Fliglæbe er vandret krybende og endog formaar at udvikle Skud fra deres Spids (Fig. 8), et temmeligt sjældent Forhold. Hos begge Arter sidder Blomsterne i oprette Klaser, der støttes af smaa Højblade; det er her ved Stilkens, ikke ved Frugt- knudens Snoning, at Blomstens omvendte Stilling fremkommer. Æg-Fliglæbe er 25 — 60 cm høj og findes især i Løvskove, Krat og paa Skovenge, medens Hjærte-F. er en udpræget Naale- skovsplante (vokser dog tillige ofte i Birkelierne), der kun bliver 10 — 15 cm høj. I Sammenhæng hermed er den temmelig almindelig i hele Norge, men sjælden i Danmark og Island; Æg-Fliglæbe er derimod hyppig i Danmark og findes desuden i Norge gennem hele Landet til ca. 70" N. B. Begge Arter blomstrer i Juni— Juli og besøges uagtet Blomsternes Lidenhed livligt af Smaainsekter. Tav. 411. A. Æg- Fliglæbe. Fig. 1. Rodstok og Stænglens nedre Del. Fig. 2. De to Løvblade. Fig. 3. Blomsterklase. Fig. 4. Blomst med Støtteblad, sét fra Siden (Vi). Fig. 5. Griffelstøtten og Læbens nederste Del f7i). Fig. 6. Støvmasserne, fæstede paa en Naalespids f/i). — B. Hjærte-Fliglæbe. Fig. 7. Blomstrende Plante med Rødder. Fig. 8. Ungt Skud, som er dannet af en Rod- spids, og fra hvis Grund to Rødder udspringer gaffelformet. Fig. 9. Blomst (Vi). 412. Rederod, Neottia nidus avis (L.) Rich. N. Fuglerede. Rederod er en af de faa Blomsterplanter, der næsten ganske mangler det grønne Plantefarvestof, Klorofyl. Vi træffer i det nærmest følgende endnu to ikke-grønne Gøgeurter, der ligesom Rederod ernærer sig af henraadnende organiske Stoffer, d. v. s. som Raadplanter (Saprofyter), og som har Hjælp til deres Nærings- optagelse af fine Svampetraade (Mycorrhiza), der findes i Rødderne eller Rodstokken (sammenlign Snylterod, S. 122). Rederods Rødder sidder meget tæt paa den korte Rodstok; de er ugrenede og kraftige, og det er ved Skuddannelse i Spidsen af dem, at Planten oftest formerer sig vegetativt. Som Figg. 6 og 7 er afbildet to unge Planter, hvoraf den sidste dog er i det mindste i sit andet Aar, da den har anlagt sin Blomsterstand. Imellem Rødderne paa den store Plante (Fig. 1) er der tegnet to 344 hvide Knopper, der viser, at ogsaa fra selve Rodstokken kan der dannes Foryngelsesskud. Den tætte Klump af Rødder, der har en Del Lighed med en Fuglerede, har givet Planten dens Navn: Re- derod; undertiden benævnes den ogsaa Fuglerede. Det er kun den blomstrende, bleggule Stængel, som kommer op over Jorden; den bærer en Del skældannede Lavblade og en tæt Klase af Blomster, hvis Bygning i alt væsentligt er som Flig- læbes. Læben er nær sin Grund skaalformet udhulet og indeholder dér Honning. Rederod findes paa skyggefulde Steder i Løvskove; den bliver 15_40 cm høj og blomstrer i Juni. I Danmarks Bøgeskove er denne aparte Urt ikke nogen Sjældenhed, men den optræder oftest faatallig og springende, idet der ét Aar kan være mange Planter at finde, et andet Aar slet ingen og et tredje nogle faa Stykker. I Norge er den fundet i den sydøstlige Del og desuden et Par Steder paa Vestlandet (Syd for Bergen). Tav. 412. Fig. 1. Eodstok med Rødder og den nederste Del af Stænglen. Fig. 2. Blomsterstanden. Fig. 3. Blomst med Støtteblad, sét forfra (7i). Fig. 4. Frugtknuden, Griffelstøtten og Læbens Grund (Vi). Fig. 5. Støvmasserne fæstede paa en Naalespids ("/i). Figg. 6 og 7. Yngre og ældre Trin af Udviklingen af nye Skud fra Rodspidser. 413. Sutnp-Hullæbe, Helléborine pahistris (L.) Schrank. N. Langflangre, Hullæbe. Fra de to foregaaende Slægter kendes Hullæbe paa den i to Partier tværdelte Læbe: en Grunddel (rødstribet og skaalformet med store Sidetænder hos den afbildede Art) og en ydre Del (bredt hjærtedannet og hvid med gult Midtparti; Fig. 4). Ellers er Blom- stens Bygning og Stilling omtrent den samme. Sump-Hullæbe har en vandret Rodstok med lange Udløbere (en Skudkæde, S. 110); det overjordiske Skud bærer nederst Lav- blade, dernæst lancetdannede Løvblade og øverst en faablomstret Klase med smukke, rødt og hvidt farvede Blomster. Som Navnet siger, lever den paa vaade Steder: Moser og fugtige, ofte sandede Enge. Den er ikke sjælden i Moser og Klitlavninger i Danmark, men er i Norge indskrænket til det sydligste. Den bliver 10 — 50 cm høj og blomstrer i Juli. De andre nordiske Arter af Slægten er Skovplanter. Tav. 413. Fig. 1. Blomstrende Plante med Rodstok og Rødder. Fig. 2. Griffelstøtten og Læbens Grund, sét forfra (Vi). Fig. 3. Griffelstøtten med aaben Støvknap, sét fra Siden Vi). Fig. 4. Hele Læben, den øvre Del omsluttende Griffelstøtten (Vi). 345 414. Hvidgul Skovlilje, Cephalanthera alba (Crtz.) Simonk. N. Skoglilje. Der findes i Skandinavien tre Arter Skovlilje, men alle er de sjældne; de ynder Skove med Kalkbund og træffes derfor i Dan- mark f. Eks. paa Møens Klint, og i Alindelille Skov. I Norge er den afbildede Art ikke fundet. Skovliljerne er Urter, som i hele deres Bygning har megen Lighed med Hullæbe, saaledes hvad Rodstok og Blade angaar, men Blomsterne er faa og næsten siddende, derfor er det oftest Frugt- knuden og ikke Stilken, som er snoet. løvrigt er Blomsterne tit ikke helt drejede, hvad der staar i Forbindelse med deres oprette Stilling. De smukke, hvide, hvidgule eller røde Blomster har en fra Hullæbes ret afvigende Form, hvad der mest skyldes den lille (ganske vist ogsaa her toleddede) Læbe og de andre Bio storblades Størrelse og Ensartethed. Blomsten gør næsten Indtryk af at være regelmæssig, saa godt slutter Blosterbladene om Læben og den lange Griffelstøtte. Denne sidste mangler Næbet, da det tredje Ar er smeltet sammen med de to andre til én stor Flade; følgelig støder Støvknappen op til Arfladens Overkant, og Selvbestøvning kan finde Sted. Hvidgul Skovlilje bliver 25 — 50 cm høj og blomstrer i Juni —Juli. Tav. 414. Fig. 1. Rodstok og den nederste Del af Stænglen med Lavblade. Fig. 2. Stænglens øvre blomsterbærende Del. Fig. 3. Læben, sét fra Siden. Fig. 4. Læben, forfra. 415. Knælæbe, Epipogo^i aphyllus (Schmidt) Sw. N. Knælæbe. Den næste i Rækken af blege, klorofyl-løse, saprofytiske Gø- geurter er Knælæbe; den er mærkelig ved at mangle Rødder. Dens underjordiske Del bestaar alene af en meget rigt grenet, ko- rallignende, noget fladtrykt Rodstok, fra hvilken de 10—25 cm høje, faablomstrede Stængler udgaar, og som i Jorden udsender vandrette, tynde Udløbere. De ret store og vellugtende Blomster, der er hvidlige med gulligt Anstrøg og smaa rødlige Pletter, er ikke drejede, og følgelig vender Læben opad. Støvmasserne bærer her to tynde Traade, hvormed de staar i Forbindelse med Klæbemassen (Fig. 5); de kommer til Syne, naar Støvknappen blot ved den svageste Berøring 346 bøjes tilbage (nedad); sé Fig. 4. Læben har en honningdannende Spore, der i Følge Blomstens Stilling sidder paa dennes Overside, og en bred Midtflig med Længderibber (Figg. 1 og 2). Knælæbe besøges af Humler, der søger den i mørke, skygge- fulde Skove. Den blomstrer i Juli, men kun sjældent. Man kan søge den Aar efter Aar paa et Sted, hvor man véd, den vokser, uden at finde en eneste Blomst, og saa kommer der pludselig et Aar, hvor der skyder adskillige Blomsterstængler frem. Den er iagttaget paa nogle Steder i Danmark og det sydøstlige Norge, men hører utvivlsomt til de nordiske Planter, som man sjældent faar at se. Tav. 415. Fig. 1. Eodstok med Udløbere og to blomstrende, forneden fortykkede Skud. Fig. 2. Blomst i Længdesnit. Fig. 3. Frugtknuden og Griffel- støtten (^/a). Fig. 4. De samme Dele (Frugtknuden kun i Omrids) med Støv- knappen bøjet tilbage, saaledes at Støvmassernes Strænge ses (Vi). Fig. 5. Støv- masserne med Strænge og Klæbemasse (stærkere forstørret). 416. Norne, Calypso hulbosa (L.) Oakes. Ogsaa Nornen hører til Skandinaviens sjældne Planter; den mangler aldeles i Danmark og Norge, men forekommer i det nord- ligste Sverige og i Finland samt videre Øst paa. Ved sit hele Udseende minder den om de tropiske Orkideer (sammenlign Tekstfig. 25) — naturligvis i formindsket Maalestok. Stænglen, der bliver 8 — 20 cm høj, bærer kun en eneste, men stor og iøjnefaldende Blomst; paa Grund af, at Blomsten er endestillet, har den ved at bøje sig bagover kunnet opnaa at faa samme Stil- ling med nedadvendt Læbe som de fleste andre af vore Gøgeurter, hos hvilke Stillingen opnaas ved Snoning. Blomsten har 5 smalle, lyserøde Blosterblade og en stor tøffelformet Læbe med en kort, tvetandet Spore; Læbens øvre, hule Del har en Mængde mørkt brune Pletter, dens nedre Del er lyserød og med en gul Haartot midt i. Griffelstøtten er mærkelig ved en bladagtig, svagt lyserød Udvidelse paa Rygsiden (Fig. 3). Stænglen er forneden knoldformet opsvulmet, og netop derved har Nornen sin største Lighed med tropiske Orkideer. Knolden, der kun bærer én Rod, bliver ofte siddende fra forrige Aar, saa- ledes som afbildet paa Tavlen, hvor hver af de to Knolde har sin Rod; Knolden er indhyllet i nogle hindeagtige Bladskeder og bærer øverst et stort og bredt Løvblad — Plantens eneste. Nornen hører til de tidligt blomstrende Planter i Nord- 347 Sveriges vidtstrakte Naaleskove, da dens prægtige, svagt duftende Blomst udvikles allerede i Maj— Juni, d. v. s. i Snesmæltningstiden. Tav. 416. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Blomst, sét omtrent bag- fra. Fig. 3. Læben og Griffelstøtten samt Frugtknuden, sét omtrent fra Siden (Vi). 417. A. Sump-Hjærtelæbe, Malaxis paludosa (L.) Sw. N. Mygblomst. B. Enbladet Hjærtelæbe, Malaxis monoyhylla (L.) Sw. Til Slægten Hjærtelæbe eller Mygblomst hører i Norden kun de to afbildede Arter, som er spæde (5 — 25 cm høje), lyse- grønne Urter med mange smaa, gulgrønne Blomster i tætblomstrede Klaser. De har ligesom Nornen en forneden knoldformet fortykket Stængel, der tjener som Ammeknold for næste Aars Skud; fra den udgaar hos Sump-H. en enkelt Rod, hos Enbladet H. derimod et Knippe af Rødder. Den første Art har oftest tre, faanervede og ret smaa Løvblade, den sidste i Almindelighed kun et eneste, men mangen ervet og ret stort. De smaabitte, uanselige Blomster er drejede helt rundt, saa- ledes at Læben atter vender opad (Fig. 3), Griffelstøtten er kort og bærer paa sin opadvendte Side et lommeformet Ar, nedenfor hvilket Støvmassernes klæbrige Spids titter frem (Fig. 4). Hos Hjærtelæbe saavel som hos Norne og Koralrod (Nr. 418) inde- holder Støvknappen fire voksagtige Masser. Begge Arter er Sumpplanter, som vokser i Moser, Ellekrat og lign. Steder; de blomstrer i Juli Maaned. Sump-Hjærtelæbe findes hist og her i Danmark og i den sydlige Del af Norge til c. 63*^ N. B. samt paa Færøerne; den ynder Tørvemoser med tykt Mostæppe. Ofte finder man Eks- emplarer med underligt takkede Bladspidser; Takkerne viser sig dog ved nærmere Eftersyn at være smaa Yngleknopper, der tjener til Artens Formering, idet de let løsner sig og danner nye Planter. Enbladet Hjærtelæbe er ikke fundet i Danmark, men forekommer i det østlige Norge fra Hvaløerne til Dovres Fod. Tav. 417. A. Sump-Hjærtelæbe. Figg. 1 og 2. En mindre og en større blomstrende Plante. Fig. 3. Blomst (sét forfra) med Støtteblad og et lille Stykke af Aksen (Vi). Fig. 4. Griffelstøtten, sét fra den mod Læben vendende, arbæ- rende Side ('Vi). — B. Enbladet Hjærtelæbe. Figg. 5 og 6. Nedre Del af to Planter. Fig. 7. Blomsterstand. Fig. 8. Blomst (^/i). 348 418. Koralrod, Cordlliorrhiza trifida Chatelain. N. Koralrot. Isl. Kræklur6t. Koralrods underjordiske Rodstok ligner i høj Grad Knæ- læbes (Nr. 415), men kendes paa de smaa Knipper af korte Haar, der er spredt over alle dens Grene. Den blege, oprette, 5—30 cm høje Stængel bærer nogle skedeformede Blade og i Spidsen 5 — 12 ret uanselige Blomster. Planten indeholder ligesom Knælæbe næsten intet Klorofyl og er en udpræget Saprofyt, hvis Rodstok kryber om i den næ- ringsrige Skovbund. Blomsten er stillet paa sædvanlig Vis med Læben nedad; de fem Blosterblade er gulgrønne eller paa aabne Vokseplader rød- brune, især mod Spidsen; Læben er hvid med røde Pletter, Griffel- støtten sidder beskyttet af de tre øvre Blosterblade; den bærer to kuglerunde Støvsække. Koralrod lever ofte i Skove, dels i Naale- skov, dels i EUekrat, men undertiden paa aabne Steder, saaledes paa fugtige Pletter i Hede. Den er udbredt, men ret sjælden, over hele Norden og blomstrer i Juni — Juli. Tav. 418. Figg. 1 og 2. Blomstrende Plante med Rodstok. Fig. 3. Blomst, sét omtrent forfra (Vi). 419. Fruesko, Cypripedium calceolus L. N. Marisko, fruesko. Den Gøgeurt, som vi nu skal omtale. Fruesko, afviger i mange Forhold betydeligt fra alle de hidtil behandlede Arter. Den og dens Slægtninge henføres derfor til en særlig Afdeling af Gø- geurternes Familie, en Afdeling, der især er ejendommelig ved at have to Støvdragere udviklede (Fig. 6). Det er dem, som vi hos nogle af de andre Gøgeurter (f. Eks. Gøgelilje og Traadspore) kunde genfinde i gold Tilstand paa Griffelstøttens Sider; her er de fuldt udviklede, om end smaa; derimod er den tredje Støvdrager, der hos de andre var udviklet, her et goldt, fladt Legeme (Fig. 5) af hvid Farve og med røde Pletter. Arfladen er en oval Skive, som er dannet af alle tre Ar. Vi ser saaledes, at Kønsdelenes Bygning er ret forskellig fra den, vi lærte at kende hos de øvrige Gøgeurter. Den afbildede Art er den eneste Frue sk o, som findes i hele det nordlige Europa; den ynder nogenlunde tør, kalkrig Bund i 349 Skove. I Norge forekommer den lige til Øst-Finmarken, men sjæl- dent; i Danmark er den kun fundet i Jylland ved Buderupholm. Den har en vandret Rodstok og en opret, 20—60 cm høj Stængel med store, brede Blade og en enkelt, sjældnere to store, prægtige Blomster, der er bøjede over paa samme Maade som hos Nornen. Blosterbladene er brune (de to nedre sidestillede er sammenvoksede næsten til Spidsen) undtagen den gule, poseformede Læbe. Den blomstrer i Juni. Fruesko er tilpasset til Insektbestøvning i Lighed med Slange- rod (Nr. 362). Insekterne kryber ned i Læben gennem Aabningen foran den golde Støvdrager (Fig. 2), men kan paa Grund af Læ- bens indadbøjede Rande ikke komme tilbage ad samme Vej. De finder da, at der er to mindre Aabninger i Læben, nemlig ved dens Grund paa begge Sider af Griffelstøtten, men her maa de nødven- digvis først berøre Arret og derved afsætte muligt medbragt Støv og dernæst krybe forbi Støvknappen, hvis klæbrige Støvkorn (her ikke sammenhængende Støvmasser!) o verp tidrer dem. Der er ingen Honning i Blomsten, men Læbens Inderside er i Bunden beklædt med korte, saftfyldte Haar, der rimeligvis udnyttes af Insekterne. Tav. 419. Fig. 1 og 2. Blomstrende Plante med Rodstok. Fig. 3. Tvær- snit af Frugtknuden (Vi). Fig. 4. Læben. Fig. 5. Griffelstøtten fra Siden, saa- ledes at den rødprikkede golde Støvdrager, den ene frugtbare Støvdrager og det grønlige Ar ses f/i). Fig. 6. Griffelstøtten fra Indersiden; man ser de to frugtbare Støvdragere med deres gule Knapper, det grønlige Ar, og omkring dette den ydre Omkreds af den golde Støvdrager (Vi). ARUMFAMILIEN, ARÅCEÆ. 420. Kær-Mysse, Calla palustris L. N. Myrkongle. Der findes i Norden kun tre Planter, som regnes til Arum- familien, men til Gengæld er der desto flere i Troperne. Mange af de tropiske Araceer er yndede som Drivhusplanter, og en af dem, den saakaldte Kalla (Zantedeschia æthiopica (L.) Spr.), er en velkendt og meget almindelig Potteplante, der dyrkes saavel for de smukke, store pildannede Blades som for den skære, hvide „Blomst" s Skyld. Det er dog egentlig ikke Blomsten, der er hvid, men derimod et stort kræmmerhusformet Hylsterblad, der omslutter den lange, aks- formede gule Blomsterstand med dens utallige, tætstillede og smaa- bitte Blomster. 350 Det samme Forhold træffer vi hos vor hjemlige, mindre an- selige Kær-Mysse: et kort Aks eller rettere en Kolbe (d. v. s. en aksformet Stand med tyk Akse) med mange, smaa Blomster og omgivet af et ægdannet, fladt Hylsterblad, der er hvidt paa Inder- siden, grønt paa Ydersiden. Hos Kær-Mysse er Blomsterne tvekønnede, men nøgne (uden Bioster); hver Blomst har 6 — 9 Støvdragere, som omgiver en en- rummet Frugtknude med et næsten siddende Ar (Fig. 2). Efter Blomstringen taber Hylsterbladet sin hvide Farve, men bliver længe siddende. Frugterne (Fig. 4) er røde Bær; de ellipsoidiske Frø er alle grundstillede (Fig. 5) og indhyllede i en sejg Slim, ved hvis Hjælp de kan føres bort af Vandfugle etc. De er lettere end Vand og flyder derfor ad Vandløb fra Sted til Sted, hvad der er i Over- ensstemmelse med, at Planten lever i Moser, Kær og Smaasøer i Skove, i stille Vige af Aaløb eller større Søer. Den har en tyk og svampet, vandret Rodstok, der kryber i Mosset eller frit i Vandet. Bladene er store, hjærtedannede og frisk grønne samt blanke og, ligesom forøvrigt hele Planten, aldeles glatte. Kær-Mysse blomstrer i Juni Maaned og er da 15 — 25 cm høj; Blomsterne besøges vist mest af Fluer; de er, som Blomsterne hos vore andre Planter af Arumfamilien, i udpræget Grad førsthunnede. Planten er i Danmark hyppig i Nordøst-Sjælland, sjældnere i andre Egne; i Norge findes den i den sydøstlige Del af Landet. Tav. 420. Fig. 1. Et lille blomstrende Eksemplar med Rodstok. Fig. 2. Et Stykke af Blomsterkolben (Vi). Fig. 3. Støvdrager ('7i). Fig. 4. Frugtkolbe. Fig. 5. Bær i Længdesnit. Fig. 6. Frø (Vi). 421. Kalmus, Acorus calamiis L. N. Kalmusrot. Kalmus, en anden i Norden levende Plante af Arumfamilien, har et helt andet Udseende end Kær-Mysse. Dens Blade er ridende ligesom Benbræks (S. 327), og dens Blomsterstængel er sammen- trykt og grøn, saaledes at den ligner et Blad, hvortil endnu kom- mer, at Hylsterbladet, der staar ved Kolbens Grund, er sværdformet og grønt og staar i Forlængelse af Stænglen; det ser derfor ud, som om Kolben sad paa Siden af et Blad (Fig. 2); sammenlign Siv (S. 329). Kalmus har en vandret krybende, tyk og kødet Rodstok med en stærkt aromatisk Lugt og en bitter Smag; den har været meget 351 anvendt i Medicinen og benyttes endnu noget. Fra Rodstokken udgaar de indtil meterhøje grønne Skud. Kolben, der er valseformet, bærer en stor Mængde tvekønnede Blomster med et lille grønligt, 6-talligt Bioster (Fig. 4); de er byggede fuldstændig som en Liljeplantes. Kalmus er hyppig i Danmark, men i Norge indskrænket til den sydøstlige Del af Landet samt Stavanger. Den er ikke oprin- delig i Norden, ja overhovedet næppe i Europa, men er rimeligvis indført fra Indien og kommet til Norden i den senere Del af Mid- delalderen. Den vokser gærne selskabeligt ved Damme, Søer og langs Aabredder og formerer sig let ved løsrevne Stykker af den skøre Rodstok. I Sammenhæng med, at den ikke er hjemmehørende her, staar den Omstændighed, at man endnu aldrig i Europa har fundet fuldt udviklede Frugter, uagtet Støvdragere og Støvveje synes fejlfrie; Frøformering er altsaa udelukket. Den blomstrer i Højsommeren. Tav. 421. Fig. 1. Et Stykke af Rodstokken med den nederste Del af Stænglen overskaaret, saaledes at man ser Bladskederne omslutte hverandre. Pig. 2. Det øverste Stykke af Stænglen med Kolben og Grunddelen af Hylster- bladet. Fig. 3. Hylsterbladets Spids. Fig. 4. Blomst ("/i). Fig. 5. Frugtknude i Længdesnit C^/i). Fig. 6. Samme i Tværsnit (^^i). ANDEMADFAMILIEN, LEMNACEÆ. 422. Andemad, Lemna L. N. Andemat. Paa Tavle 422 er afbildet alle Nordens fire Arter af Ande- mad, en Plantefamilie, som omfatter de mindste og uanseligste af alle Blomsterplanter. Det er smaabitte Planter, der ikke har ken- delige Stængler og Blade, men kun en flad eller hvælvet grøn Skive. Fra Undersiden heraf udgaar en eller flere ugrenede Rødder, og fra Kanten udskyder en sjælden Gang to Støvdragere og en Støv- vej, omgivne af et Hylster, men saa lidet iøjnefaldende, at man næsten ikke kan se dem med ubevæbnet Øje. Den lille Skive er egentlig en fladtrykt Stængel eller maaske en Stængeldel og et Blad, som gaar over i hinanden; paa hver Side har den en Hulning, en „Lomme", og det er derfra Blomsterne kommer frem, ligesom det ogsaa er derfra, at de nye Skud udvikles. Som Tavlen vicer, har de tre Arter (A, B og D) ovale eller kredsrunde Skud, der enlige eller oftest 2 — 4 sammen (idet Døtreskuddene ikke straks 352 rives løs fra Moderskuddet) flyder paa Vandets Overflade. Den fjerde Art, Kors-Andemad {Lemna trisulca L.) lever svævende nede i Vandet eller liggende paa Bunden, og dens Skud bliver hængende sammen i mange Generationer, saaledes at der opstaar rigtforgrenede Skudsystemer (C, Fig. 12); Skuddene er hos denne Art længere og smallere og tydeligt stilkede. Saavel denne som Liden og Tyk Andemad (L. minor L. og L. gibha L.) har kun. én Eod fra hvert Skud, medens Stor Andemad {L. iJolyrrhiza'L.) har et helt Knippe (Figg. 14—15). Rødderne hænger oftest lodret ned i Vandet og er forsynede med en beskyttende Rodhætte (se f. Eks. Figg. 2 og 16); hos de flydende Arter hjælper de til at bringe Skuddene i ret Stilling, hvis Vinden har blæst dem omkuld. Medens de to Arter, Liden og Stor A., flyder uden særlig udviklede Hjælpe- midler i Form af store Luftrum, er saadanne i meget høj Grad tilstede hos Tyk A., hvis Skud derved bliver halvkugleformede (Fig. 7). Blomsterne anses for at være enkønnede, idet man betragter Blomsterskuddet som bestaaende af to Hanblomster, hver kun inde- holdende én Støvdrager, og én Hunblomst, dannet af en enkelt Støvvej; den hele Miniaturblomsterstand er omsluttet af et Hylster eller Svøb. Der findes heri en vis Lighed med Arumfamiliens Blomsterforhold, og Botanikerne betragter Andemadfamilien som et i højeste Grad formindsket og forenklet Sideskud paa Arum- familiens Stamme. Det er ikke almindeligt, at Andemad- Arterne blomstrer, dog sker det vist hyppigere, end man antager, men Blomsterne overses meget let. Liden Andemad træffes saaledes ikke sjældent blomst- rende, og ogsaa Tyk A. og Kors-A. vil man undertiden træffe med Blomster, i alt Fald i Danmark; derimod er Stor A. ikke kendt med Blomster i Norden. Kors-Andemads blomstrende Skud afviger fra de golde ved at flyde paa Vandets Overflade ligesom de andre Arters, og de har endog nærmet sig i Udseende til disse, idet Skud- dene er enlige og kortere. Frugten er hos Liden og Kors-A. nød- lignende, hos de to andre en faafrøet Kapsel; den springer op enten uregelmæssigt eller ogsaa ved et Laag (det indsnørede Parti i Fig. 5). Da Blomstringen og Frugtsætningen spiller saa ringe Rolle for disse Planter, sker deres Formering i Almindelighed ved Dan- nelse af nye Skud; om Vinteren synker de sidst dannede, enlige, smaa og faste Skud ned paa Vandets Bund, idet de mangler Luft- rum; dog kan de rimeligvis ogsaa overvintre i Vandet. Ved For- aarstid stiger de igen til Vejrs og udfolder en rask Skuddannelse. Andemad-Arterne lever i stillestaaende Vand, Grøfter, Tørve- 353 grave, Mosehuller og i rolige Vige af Søer og Vandløb. Alle fire Arter er udbredte i Danmark, Liden og Kors-A. er almindelige overalt i Landet, de andre to er mindre hyppige. I Norge er Li- den A. og Kors-A. fundne i do lavere Egne af Landet, mod Nord til c. 66'' og 63 V^'' N. B., Stor A. mest langs Kysten fra Grænsen til Stavanger og Tyk A. kun ved Kristiania. Skuddene er hos Liden og Tyk A. omkring 3 — 4 mm, hos Stor A. 6 — 8 mm og hos den mere langstrakte Kors-A. 5 — 10 mm lange. Hos Stor Andemad og undertiden ogsaa hos de to andre flydende Arter træffer man det ejendommelige Forhold, at Under- siden er rødviolet (Fig. 16). Tav. 422. A. Liden Andemad. Fig. 1. Planter i nat. Størr. Fig. 2. To Skud, det ene med Blomster (Vi). Fig. 3. To Blomsterstande, den øvre med Svøb (forstørr.). Fig. 4. Støvknap, der tømmer sig (forstørr.). Fig. 5. Modent Frø i Længdesnit, visende den hvide Kim med Blad- og Rodanlæg i den graa- lige Frøhvide, samt den laagformede, afkastelige øvre Del (forstørr.). — B. Tyk Andemad. Fig. 6. Planter i nat. Størr. Fig. 7. Blomstrende Plante (ca. Vi). Fig. 8. Blomsterstand (forstørr.). Fig. 9. Hunblomst (forstørr.). Fig. 10. Frugter med to Frø (forstørr.). — C. Kors-Andemad. Fig. 12. Rigt grenet Eksemplar (nat. Størr.). — D. Stor Andemad. Fig. 13. To Planter i nat. Størr. Fig. 14. Plante, sét skraat fra oven og visende to unge Sideskud (Vi). Fig. 15. Plante, sét fra neden (Vi). Fig. 16. Rodspids med Hætte (Vi). HÅLYGRÆ8FÅMILIEN, CYPERACEÆ. 423. Sø-Kogleaks, Scirpus lacuster L. N. Konglesiv, sjøsiv. Blandt Enkimbladede er Hovedmængden af de nordiske Arter Græsser eller græslignende Planter. Vi omtalte ovenfor (S. 328 — 331) Sivfamilien, hvis Arter ogsaa er græslignende, men den staar i Talrighed og Betydning langt tilbage for de to Familier, vi nu skal gennemgaa, nemlig Halvgræsf amilien (Tavle 423—441) og Græsfamilien (Tavle 442 — 479). Til disse Familier hører de Plan- ter, som danner Hovedmassen af Plantevæksten paa vore Agre, Marker og Skrænter saavel som i vore Enge, Kær og Sumpe. De økonomisk sét mest værdifulde er Græsserne, som tillige fordrer bedre Jord til deres Trivsel; Halvgræsserne maa nøjes med den ringere og bliver især fremtrædende, naar Bunden er vaad og sur. Fælles for begge Familier er de uanselige Blomster, som sid- der samlede i Aks, hvor hver enkelt Blomst beskyttes ved skæl- agtige, tørre Højblade (Dækblade). Blomstens Blosterblade er Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Udg. 23 354 kun til Stede som børste- eller skælagtige Dannelser eller mangler helt; af Støvdragere er der oftest tre, og endelig findes en enrum- met Støvvej med to eller tre, fjer- eller penselformede Ar, vel skik- kede til at fange det tørre Støv. Planterne er nemlig alle Vind- bestøvere. Frugten er en Nød med stor Frøhvide og lille Kim. Ogsaa i det vegetative (d. v. s. de grønne Dele) ligner Planterne af de to Familier hinanden: Stænglerne er tynde og grønne og Bladene linjedannede; men der er her visse almengældende Forskelle mellen Familierne, og de mest iøjnefaldende af disse er, at Stænglen hos Halvgræsserne er marvfyldt og oftest trekantet, men hos Græsserne hul med solide Knæ og trind, samt at Bladene hos Halvgræsserne hyppigst er stillede i tre Rækker, men hos Græsserne kun i to. Den paa Tavle 423 fremstillede Sø-Kogleaks er en 1 — 3 m høj Sumpplante, der i store Bevoksninger, oftest staaende i selve Vandet, indrammer vore Søer og Vandløb med sine trinde, svam- pede, nøgne Stængler, i hvis Spids en Blomsterstand, dannet af mange brune smaa Aks, er udviklet. Planten minder ret meget om de Siv-Arter, der er afbildede paa Tav. 396, men er meget større og kraftigere; dens Blomsterstand ligner deres (dog er den ikke falsk sidestillet), og Stænglen har kun lidet udviklede Blade, der alle sidder ved Grunden; som vor Tavle viser, kan dog disse Blade bære en virkelig Bladplade, men man ser kun lidt til den, da den findes nede i Vandet, medens Stænglen rager op deraf. I mange Egne afskæres de høje Stængler, som gaar under Navnet „Siv" eller „Flæg", tørres og benyttes til Flettearbejder (Sivmaatter, Sivsko). Som næsten alle vore Halvgræsser er Sø-Kogleaks fleraarig og har en vandret krybende Rodstok. Den blomstrer i Højsommeren, men Blomstringen er ikke iøjnefaldende, da den blot bestaar i, at Støvdragerne og Arrene træder ud af Dækbladenes beskyttende Dække (Fig. 3). Disse Dækblade er brune og tørre, og indenfor hvert af dem sidder en Blomst med nogle (6) smaa børsteagtige Blosterblade, tre Støvdragere og en tresidet Frugtknude med en Griffel og tre Ar (Fig. 4). Den modne Nød er brun og blank; naar den ved Modenheden falder af, bliver de stive Blosterbørster sid- dende fast paa den, og derved fremkommer der, hvis Nødden falder i Vandet, Luftblærer omkring den, hvorved den kan flyde nogen Tid og føres bort med Strømmen. Sø-Kogleaks er almindelig i hele Danmark og naar i Norge til c. 65*^ N. B., men er kun hyppig i de lavere sydligere Egne paa Østlandet. 355 Tav. 423. Fig. 1. Rodstok og det nederste Parti af den oprette Stængel med Lav- og Løvblade. Fig. 2. Stænglens Top med Blomsterstanden. Fig. 3, Blomstrende Aks (Vi). Fig. 4. Blomst (Vi). 424. A. Almindelig Sumpstraa, Héleocharis palustris (L.) R. Br. N. Myrsiv. Isl. Vatnsnål. B. Naale-Sumpstraa, Héleocharis acicularis (L.) R. Br. N. Smaasiv. Isl. Vatnsnæll. Slægten Sumpstraa afviger kun lidet i Blomsterbygning fra Kogleaks og regnes af mange Botanikere sammen med den; den vigtigste Forskel er, at hos Sumpstraa bliver Griflens nederste Del tykkere, efterhaanden som Frugten modnes, og sidder som en stor Vorte tilbage, efter at den øvre Del med Arrene er faldet af (Fig. 3). De to afbildede Arter, hvoraf Almindelig Sumpstraa bli- ver 15 — 60 cm høj, Naale-S. kun 2 — 10 cm, har begge en lang- strakt, krybende Rodstok, fra hvilken der med regelmæssige Mel- lemrum udgaar flere eller færre, tætstillede, oprette og løvbladløse Straa. De er ved Grunden omgivne af nogle brunlige Bladskeder, men mangler aldeles udviklede Løvblade, saaledes at de selv alene maa overtage hele Assimilationsarbejdet; i Spidsen bærer de et enkelt Aks, hvis nederste to Dækblade i Almindelighed ikke inde- slutter nogen Blomst. Begge Arter er Sumpplanter, der vokser ved Bredderne af Søer, Damme og Vandløb; de blomstrer i Højsommeren, Alm. Sumpstraa er meget hyppig i hele Norden (Danmark, Norge, Fær- øerne og Island), og ogsaa Naale-S. er fundet i de fleste Egne, men langt fra saa hyppig; ikke sjældent vokser den helt under Vandet (submers) og blomstrer da slet ikke. Tav. 424. A. Alm. Sumpstraa. Fig. 1. Et Knippe tætstillede Stængler med den vandrette Rodstok gaaende ud til venstre, hvor der ogsaa er afbildet den øverste Del af en Stængel i fuld Blomstring. Fig. 2. Blomstrende Aks C/i). Fig. 3. Frugt med Børsterne og den fortykkede og blivende Grunddel af Griflen (Vi). — B. Naale-Sumpstraa. Fig. 4. To Knipper blomstrende Stængler. Fig. 5. Blomst med Dækblad C/i). Fig. 6. Frugt C°/i). 23=" 356 425. A. Smalbladet Kæruld, Eriophorum polystachywn L. N. Smalbladet myruld. Isl. K16fifa, Marghneppa. B. Tue-Kæruld, Eriophorum vaginatum L. N. Skede-myruld. De hvide Uldtotter, der saa almindeligt findes ligesom strøede ud over Mosers og Enges grønne Tæppe, er jo velkendt for Almen- heden; det er Kæruldens frugtbærende Aks. Hos nogle Arter (f. Eks. A) sidder de flere sammen i et nikkende Knippe, hos andre (f. Eks. B) staar de enlige og stivt oprette. „Uldtraadene" er Blom- stens Blosterblade, der her er mange i hver Blomst og formede som lange, bløde, flade Haar; i Blomstringstiden, i April — Maj, er de ganske korte, saaledes at de ikke rager ud over Dækbladene, og Lægmand, der ser en blomstrende Kæruld (se Aksene øverst paa Tavlen), aner sjældent, at det er en Plante, han en Maanedstid senere, naar dens Frugter er i Modning, kender saa vel. Naar und- tages denne ejendommelige Udvikling af Blostret, er Blomstens (Fig. 2) og ogsaa Aksets Bygning den samme som hos Kogleaks. At de lange Uldhaar, der hæfter ved den modne Frugt (Figg. 4 og 5), er et udmærket Spredningsmiddel, behøver næppe at fremhæves. Smalbladet Kæruld har flere Smaaaks i en Skærm og støttede af et Hylsterblad; den har en vandret og krybende Rod- stok, hvormed den trænger igennem Kærenes bløde, vaade Bund; dens overjordiske Stængler udgaar med kvartérlange Mellemrum fra Rodstokken og staar derfor spredte. Den er meget almindelig over hele Norden og gaar op til de højest liggende Kær i Fjældene og langt mod Nord i de arktiske Egne. Tue-Kæruld, ogsaa kaldet Skedestraaet K., vokser mest i Moser, hvor dens store, faste Tuer ofte er den fremherskende Plantevækst, tit næsten ganske eneherskende. De blomstrende Stæng- ler bærer kun ét Løvblad med en lille bitte Bladplade og en oppustet Skede; i Spidsen er der en enkelt Aks. Alle de andre Blade er grundstillede. Den har ingen krybende Udløbere. Den er almindelig i hele Norge og ikke sjælden i Danmark. Begge Arter bliver 15 — 75 cm høje. Tav. 425. A. Smalbladet Kæruld. Fig. 1. Straaets øvre Del med blom- strende Aks. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Aks i Frugt. Fig. 4. Nødfrugt med ud- vokset Uld. Fig. 5. Nød med den nedre Del af Ulden (7i). Fig. 6. To Dækblade (Vi). — B. Tue-Kæruld. Fig. 7. En Del af en Tue med Akset afskaaret samt et aksbæronde Straa i Blomst. Fig. 8. Aks i Frugt med udvokset Uld. 357 426. A. Hvid Næbfrø, Rhijnchospora alba (L.) Vahl. N. Myrak. B. Brun Næbfrø, Rhynchospora fusca (L.) R. & Sch. Slægten Næb frø, hvis to nordiske Arter er afbildede paa vor Tavle, udmærker sig ved 2 (ikke 3) Ar og ved at den nedre Del af Griflen bliver siddende paa Frugten som et Næb. Blostret bestaar af traadf ormede vedblivende Børster, der hos Hvid Næb- frø er besat med nedadvendte Smaakroge (Figg. 4 og 5), hos Brun N. med opadvendte (Fig. 7). Den første Art har løst tuede Stæng- ler og er ejendommelig ved, at der om Høsten dannes kort- og tykbladede, næsten løglignende Skud i de grundstillede Blades Hjør- ner; disse Skud løsnes let, kan spredes ved Vandets Hjælp og spirer gærne det følgende Foraar. Brun Næbfrø derimod har en krybende underjordisk Rodstok. Begge Arter vokser i Kær og Moser; de blomstrende Stængler, der bliver 15 — 35 cm høje, bærer Løvblade og talrige faablomstrede Smaaaks, der er samlede i større, ret tætte Stande. De blomstrer i Juni Maaned. Hvad deres Udbredelse angaar, er Brun Næbfrø hovedsage- ligt indskrænket til Jyllands vestlige og nordlige Del og Nor- ges sydlige og vestlige Kystegne indtil c. 62 Va** N. B. Hvid Næb- frø er videre udbredt saavel i Danmark som i Norge, hvor den mod Nord gaar til Beitstaden, men den hører dog ogsaa især til i de samme Landsdele som den anden Art. Tav. 426. A. Hvid Næb frø. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Blomst- rende Smaaaks (Vi). Fig. 3. Blomst C/i). Fig. 4. Del af en Børste (stærkere for- størret). Fig. 5. Frugt med dens vedblivende Børster (Vi). — B. Brun Næb frø. Fig. 6. Blomstrende Plante med Rodstok. Fig. 7. Blomst (Vi). 427. Avneknippe, Mariscus cladium (Sw.) Kuntze. Avneknippe er en i Norden uddøende Plante; i Nutiden fin- des den i Norge blot ved Kristianssand; i Danmark er den truffet paa adskillige Steder spredt over Landet, men tidligere har den uden Tvivl været mere udbredt, hvad Undersøgelser af Tørve- mosernes ældre Lag har vist. Det er en 1—2 m høj, kraftig og opret Plante med store, stive, ru Blade og talrige, faablomstrede Smaaaks samlede i Knipper, der igen danner Stande i Spidsen af den trinde Stængel, saaledes som vort Billede (Fig. 1) viser. Bla- denes Ruhed skyldes en Række af skarpe, forkislede Tænder langs 358 hver Bladrand samt en tredje Række langs den kølformede Midt- ribbe paa Bladets Underside (Figg. 4 og 5). Smaaaksene bestaar af 1 — 2 Blomster, støttede af hver sit Dækblad og en Del tomme Dækblade (Fig. 2); der er tre Støv- dragere og to Grifler, men ingen Blosterbørster i Blomsten. Avneknippe vokser i dybe Moser, Kær og ved Indsøers Bred- der og danner undertiden vidtstrakte Bevoksninger; den blomstrer i Juli. Tav. 427. Fig. 1. Plantens øvre, blomstrende Del. Fig. 2. Blomstrende Smaaaks (Vi). Fig. 3. Blomst (Vi). Fig. 4. Et Stykke af et Blad (7i). Fig. 5. Bladspids (Vi). 428. A. Sort Skæne, Schoenus nigricans L. B. Rust-Skæne, Schoenus ferrugineus L. De to Skæne-Arter er sjældne Planter i Norden; de vokser i Moser, hvor de danner større eller mindre, tætte og faste Tuer. Sort Skæne er større (30 — 50 cm) og grovere og har længere Blade end Rust-Skæne (15 — 30 cm høj); begge Arter har grund- stillede Blade med blanke, sortbrune Skeder og en endestillet Blom- sterstand, der hos Sort Skæne er sammensat af 5 — 10 Smaaaks, hos Rust-S. af kun 2 — 4. Smaaaksenes Bygning minder meget om Avneknippes, men Dækbladene staar i regelmæssigt Skifte i to Rækker, og Blomsten har børsteformet Bioster (svagt udviklet hos Sort S.); Frugten er skinnende eller mat hvid. Begge Arter blom- strer i Juli; de er i Danmark fundne i Moser spredt over hele Landet, dog hyppigst i visse Egne, f. Eks. Sort Skæne i Thy. I Norge er Sort S. kun fundet et Sted i Smaalenene og Rust-S. er indskrænket til nogle Forekomster i det sydlige og vestlige. Tav. 428. A. Sort Skæne. Fig 1. En Del af en Tue med en Blomster- stand. Fig. 2. Moden Frugt (Vi). Fig. 3. Frøet (Vi). — B. Rust-Skæne. Fig. 4. En Del af en Tue med flere blomstrende Stængler. Fig. 5. Hylsterblad for en Blomsterstand. Fig. 6. Blomstrende Smaaaks (Vi). Fig. 7. Frugt med dens Børster (Vi). 429. A. Flerakset Sivstar, Kohresia hipartita (All.) Dalla Torre. B. Enakset Sivstar, Elyna myosuroides (Vill.) Fritsch. Isl. Pursaskegg, Pursi. Den artrigeste Halvgræs-Slægt er Star, og det er tillige den, hvis Blomsterbygning er mest forandret og fjærnet fra den oprin- 359 delige Type, saaledes som den er udviklet hos Kogleaks, Sump- straa o. s. v. Som en Overgang mellem disse og Star-Slægten i Henseende til Blomsterbygning har de to paa Tavle 429 afbildede Planter særlig Interesse. Blomsterne er hos begge særkønnede og nøgne (d. v. s. mangler Bioster). Hos Enakset Sivstar er Blomsterstanden et endestillet, linjeformet Aks, bestaaende af 10 — 15 Smaaaks, hvert støttet af et ret stort brunt Støtteblad (Fig. 8). Smaaakset bestaar kun af én nøgen Hunblomst, hvis eneste Organ er Støvvejen, og én Hanblomst, blot dannet af tre Støv- dragere, samt til hver af Blomsterne et brunligt Dækblad (Fig. 7). Hunblomstens Dækblad, der vender indad mod Smaaaksets Akse (til Højre i Figuren), kaldes ogsaa for Forblad og er hos Star-Slæg- ten udviklet paa en ganske særegen Maade. Hos Flerakset Siv- star er Forholdet noget anderledes; Blomsterstanden er kortere og tykkere og delvis mere sammensat; de nedre Sidegrene bestaar nemlig for neden af Smaaaks, der er dannede alene af én nøgen Hunblomst, støttet af et Dækblad (Forblad), og overfor dette endnu et Dækblad, i hvis Hjørne der egentlig skulde have været udviklet en Hanblomst, som dog ikke findes; det hele er omgivet af et Støtteblad (Fig. 4). I andre Smaaaks er der én Hanblomst, ja undertiden endog to, til Stede, og i Spidsen af Sidegrenene samt i Spidsen af hele Blomsterstanden findes udelukkende Hanblomster, hver støttet af et Dækblad (Fig. 3); her er altsaa Sidegrenen eller Blomsterstanden blevet til et usammensat Aks, svarende i Bygning til de tidligere nævnte Slægters Smaaaks. Begge Arter er Fjældplanter. Flerakset S. findes kun paa Fjældene i det sydlige Norge, medens Enakset S. desuden er ud- bredt mod Nord til Finmarken; Nord paa gaar den helt ned til Havets Niveau. Paa Island, hvor kun denne Art forekommer, er den almindelig i Hederne og har Betydning som Fodergræs. Enakset Sivstar har børsteformede, ret lange Blade, medens Flerakset S.'s er linjedannede, flade og kortere. Planterne blomstrer i Juli og bliver 10—30 cm høje. Tav. 429. A. Flerakset Sivstar. Fig. 1. Blomstrende Tue. Fig. 2. Blomsterstand (forstørret). Fig. 3. Hanblomst med Dækblad (Vi). Fig. 4. Smaa- aks, bestaaende af Støtteblad, to Dækblade og Hunblomst (Vi). — B. Enakset Sivstar. Fig. 5. En Del af en blomstrende Tue. Fig. 6. Blomsterstand (forst.). Fig. 7. Smaaaks, bestaaende af en Hun- og en Hanblomst, hver med sit Dæk- blad (Vi). Fig. 8. Smaaaksets Støtteblad (Vi). 360 430. Tvebo-Star, Carex dioeca L. Isl. Tvib^lisstor. De enklest byggede Star-Arter har kun et endestillet Aks, som hos de fleste bærer Hanblomster foroven og Hunblomster for- neden; hos den paa Tavle 430 afbildede Art er der dog, som det danske Navn peger paa, enten alene Han- eller alene Hunblomster paa hver Plante. Hanakset bestaar af en Mængde nøgne Han- blomster (blot tre Støvdragere), hver støttet af et Dækblad (Fig. 4). Hunakset er egentlig sammensat, da der i Hjørnet af hvert Støtteblad findes en nøgen Hunblomst (Fig. 6) siddende paa en meget kort Akse, der foruden selve Blomsten blot bærer et For- blad — Forholdet er altsaa omtrent som hos Flerakset Siv- star. Det for Star-Slægten særegne er imidlertid, at dette For- blad er omdannet til et flaskeformet Legeme, der helt omslutter Hunblomsten, saaledes at kun Griflen med Arrene rager ud (Figg. 5 og 6); det benævnes Frugthylster. Tvebo-Star er hyppig i hele Norden; den vokser i Moser og Kær og bliver 8 — 30 cm høj. Den blomstrer i Maj Maaned, og Frugterne er modne om Sommeren; Frugthylstrene er da udspær- rede og skæve (Figg. 5 og 3). Dens Rodstok udsender krybende Udløbere. Tav. 430. Fig. 1. Blomstrende Hanplante. Fig. 2. Blomstrende Hunplante. Fig. 3. Frugtstand. Fig. 4. Hanblomst med sit Dækblad (Vi). Fig. 5. Frugt- hylster med indesluttet Frugt (den visne Griffel ragende frem), set fra Siden (Vi). Fig. 6. Frugthylster og Støtteblad, set forfra (7i). 431. A. Liljeblads Star, Carex ohtusata Liljebl. B. Loppe-Star, Carex pulicaris L. Disse to Arter har ogsaa kun et enkelt Aks, men dette bæ- rer, som Tavlen viser os, Hanblomster foroven og Hunblomster forneden. Liljeblads Star findes i hele Norden kun paa Oland, hvor den med sin kraftige vandrette Rodstok borer sig gennem den tørre sandede Jord; det er en lav, 5 — 10 cm høj Plante. Loppe-Star derimod er almindelig i Danmark og i de lavere Egne paa Vestlandet i Norge (sjældnere østenf jælds og Nord paa indtil c. 69 '^ N. B.) samt paa Færøerne; den vokser paa Enge 361 og i Kær i smaa Knipper, der udsender underjordiske Udløbere. Ejendommeligt for den er de ved Modenheden nedadrettede Frugt- hylstre (Fig. 7), som er mørkbrune og blanke, hvad der giver en Forklaring paa det nordiske Navn. Saavel den som Tvebo-Star har 2 Argrene, medens Liljeblads Star har 3. Den bliver 5 — 25 cm høj og blomstrer i Maj Maaned. Tav. 431. A. Liljeblads Star. Fig. 1. Blomstrende Aks. Fig. 2. Frugt- bærende Plante. Fig. 3. Stykke af den blomstrende Stængel (Straaet), noget forstørret. Fig. 4. Hunblomst med Støtteblad ("/i). Fig. 5. Modent Frugthylster (Vi). — B. Loppe-Star. Fig. 6. Blomstrende Plante. Fig. 7. Frugtstand. Fig. 8, Stykke af Straaet, forstørret. Fig. 9. Modent Frugthylster (Vi). Fig. 10. Dettes Støtteblad (Vi). 432. Sand-Star, Carex arenaria L. Paa Tavlerne 432—434 er der afbildet nogle Star-Arter, som har til Fælles, at de enkelte Aks (Smaaaksene) er samlede i et sammensat, endestillet Aks, og at hvert af Smaaaksene indeholder baade Han- og Hunblomster, hos de første Arter ordnede som hos de to paa foregaaende Tavle fremstillede, saaledes at Hanblomsterne sidder foroven. Hunblomsterne forneden i Akset; ikke sjældent er det endestillede Smaaaks dog udelukkende hanligt. Sand-Star vokser, som Navnet siger, paa sandet Bund; den er almindelig i Jyllands magre Egne (Heder, Indsande, Klitter) og iøvrigt overalt ved Danmarks Kyster, hvor der er Sandstrand; ofte optræder den i stor Mængde, saaledes at den udgør Hoved- massen af Plantedækket. I Norge findes den kun i det sydligste, fra Hvaløerne langs Kysten til c. 63" N. B. Den har en vidtkrybende, underjordisk Rodstok, fra hvilken de 15—30 cm høje, overjordiske og blomstrende Skud udgaar med regelmæssige Mellemrum og rækkestillede. Den blomstrer i Maj — Juni. Paa Fig. 6 er afbildet et Frugthylster; man ser, at det er forlænget til et Næb med en Længdespalte paa den ene Flade, og at det har vingede, savtakkede Kanter. Tav. 432. Fig. 1—2. Et Stykke af den vandrette Kodstok med et opret blomstrende og et alene bladbærende Skud. Fig. 3. Hanblomst med Dækblad (Vi). Fig. 4. Hunblomst i sit Hylster og med Støtteblad (^'l). Fig. 5. Det sammen- satte Aks under Frugtmodningen. Fig. 6. Modent Frugthylster (Vi). 362 433. A. Spidskapslet Star, Carex muricata L. B. Hare-Star, Carex leporina L. C. Toradet Star, Carex disticha L. De tre her sammenstillede Star-Arter er alle almindelige i Danmark; i Norge hører de to især til østenfjælds og gaar ikke længere Nord paa end til c. 64® N. B., medens Hare-Star naar helt til Vesteraalen (c. 68V2" N. B.) og er almindelig ogsaa vestenf jælds. Toradet Star staar Sand-Star meget nær; den udmærker sig ved, at de øvre og de nedre Smaaaks enten er rent hunlige eller med faa Hanblomster i Spidsen, medens de midterste er han- lige. Den har en vandret krybende Rodstok ligesom Sand-Star, men lever i Moser og vaade Enge. Blomstringstiden er Maj — Juni, og den naar en Højde af 30 — 70 cm. Spidskapslet Stars Smaaaks er byggede som Sand-Stars, men den kendes let paa sin tueformede Vækst og de grønlige (ikke brunlige), udspærrede Frugthylstre. Den vokser paa Gærder, ved Veje, paa høje Enge og paa aabne Steder i Skov og i Krat og blomstrer i Juni. Hare-Stars Vokseplads er omtrent den samme; ogsaa den er tuedannende, og Straaene har næsten samme Højde (30 — 50 cm) som den foregaaendes. Hos denne Art er Ordningen af Hanblomster og Hunblomster i Smaaakset lige modsat, hvad vi hidtil har truf- fet, idet de første sidder nederst og Hunblomsterne øverst. Frugt- hylstrene har brede hindeagtige Vingekanter, hvad der ogsaa, om end i ringere Grad, er Tilfældet hos de to andre Arter. Tav. 433. A. Spidskapslet Star. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2, Modent Frugthylster (Vi). Fig. 3. Dets Støtteblad (Vi). — B. Hare -Star. Fig. 4. Straaets øverste Del med Akset. Fig. 5. Modent Frugthylster (Vi). Fig. 6. Dets Støtteblad (Vi). — C Toradet Star. Figg. 7, 8. Et Stykke af den vandrette Rodstok med et blomstrende, opret Skud. Fig. 9. Modent Frugt- hylster (Vi). Fig. 10. Dets Støtteblad (Vi). 434. A. Kortkapslet Star, Carex canescens L. Is. Blåtoppastor. B. Grus-Star, Carex glareosa Whbg. Isl. Heigulstor. Fra Hare-Star, med hvilken disse to Arter er nærmest be- slægtede, kendes de paa, at Frugthylstrene kun har et meget kort 363 Næb og ingen hindeagtig Vingekant; iøvrigt stemmer de overens med den ved deres tueformede Vækst og ved Han- og Hunblomster- nes indbyrdes Stillingsforhold. Kortkapslet Star, der bliver 20 — 40 cm høj, vokser paa fugtige Enge og i Moser; den har en bleggrøn Farve, der gør den let kendelig. Den er almindelig ud- bredt i hele Norden. Grus-Star derimod er en højnordisk Plante, som danner tætte og lave, graagrønne Tuer ved Havstranden; den er i Norge sjælden Syd paa, men almindelig fra Trondhjemskanten og nordover og er hyppig i Island. I Danmark mangler den naturligvis. De blomstrende Straa er spinkle og nedliggende. Oftest bærer de sidestillede Smaaaks udelukkende Hunblomster, og kun det endestillede har Hanblomster ved sin Grund; den danner ved denne Karakter en Overgang til de følgende. Tav. 434. A. Kortkapslet Star. Fig. 1. Et Straa med Blade og af- blomstrede Smaaaks. Fig. 2. Modent Frugthylster (VO- Fig. 3. Dettes Støtte- blad (7i). — B. Grus-Star. Fig. 4. En Del af en blomstrende Tue. Fig. 5. Frugtstand. Fig. 6. Modent Frugthylster med Støtteblad (Vi). 435. A. Sortbrun Star, Carex ustulata Whbg. B. Sort Star, Carex atrata L. Isl. Svarthofdastor. Med de paa Tavle 435 gengivne to Star-Arter begynder vi Gennemgangen af den artrigeste Afdeling af den store Star-Slægt. Som Billederne viser, er Aksene mere eller mindre stilkede, men det karakteristiske for Afdelingen ligger dog mest deri, at Aksene i Almindelighed er ensbyggede helt igennem og da næsten altid saaledes, at Ende-Smaaakset og undertiden de to, tre øverste Side- Smaaaks er hanlige, de øvrige hunlige; Han- og Hun- Aksene sva- rer saaledes aldeles til Akset hos Han- og Hun-Planterne af Tvebo- Star (Nr. 430). Den her afbildede Sort Star danner en Und- tagelse fra denne Regel, idet Ende-Akset, der egentlig skulde have været rent hanligt, bærer Hunblomster foroven, Hanblomster alene ved Grunden. Begge Arter er Fjældplanter : Sortbrun Star vokser i Fjældkær og Moser, Sort Star paa mere tør Bund (Lier, Hede- skraaninger etc.) og er ikke saa strængt indskrænket til Fjældene alene; de er i Norge udbredte fra den nordlige Del af Kristians- sand Stift til det nordligste; Sort Star forekommer tillige paa Færøerne og i Island. Den bliver 20 — 70 cm høj, medens Sort- brun S. er noget lavere. De blomstrer i Forsommeren. 364 Tav. 435. A. Sortbrun Star. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Mo- dent Frugthylster med Støtteblad (®/i)- — B. Sort Star. Fig. 3. Blomstrende Plante. Fig. 4. Modent Frugthylster med Støtteblad (Vi). 436. A. Dynd-Star, Carex limosa L. Isl. F16ast6r. B. Hirse-Star, Carex panicea L. Isl. Belgjastor. Hos disse to Arter ser man tydeligere end hos det foregaaende Par den Forskel, der er paa Hanaksets og Hunaksenes Form og Udseende; den skyldes især Højbladenes forskellige Farve, Byg- ning og Form. Det er fælles for begge disse Arter, at Bladene er blaalig-grønne af et Voksovertræk, der rimeligvis spiller en Rolle som Middel til at nedsætte Fordampningen; det er nemlig (sam- menlign S. 329) xerofytiske Planter uagtet deres vanddrukne Vokse- pladser. Hirse-Star findes især paa tørveholdige Enge og Dynd-Star i dybe Moser, særlig hvor Tørvemos (Sphagnum) er til Stede i rigelig Mængde. Begge Arter har lange underjordiske Udløbere. Hirse-Star er almindelig i hele Norden (Island iberegnet), hvor den f. Eks. i Danmark hører til de vigtigste Planter paa ikke kultiverede Enge. Dens Frugthylstre er ejendommelige ved deres skæve Form, fremkommen ved den noget udadbøjede, skævt af- skaarne Spids (se Fig. 5). Dynd-Star er en sjælden Plante i Dan- mark, hvor den optræder som en Efternøler (Relikt) fra den kol- dere Periode; den er derimod hyppig i Norge og ogsaa funden i Island. Planterne naar en Højde af indtil en halv Meter; de blom- strer allerede i Maj — Juni. Tav. 436. A. Dynd-Star. Fig. 1—2. Blomstrende Plante. Fig. 3. Modent Frugthylster med Støtteblad (Vi). — B. Hirse-Star. Fig. 4. Straaets øverste Del med Han- og Hun-Aks. Fig. 5. Modent Frugthylster (Vi). Fig. 6. Dets Støtteblad (7i). 437. A. Gul Star, Carex flava L. B. Bleg Star, Carex pallescens L Navnene paa disse to Star-Arter giver os et Fingerpeg paa, hvad der er ejendommeligt for dem, nemlig Aksenes lyse Farver, løvrigt er det ogsaa værdt at lægge Mærke til de korte, oprette 365 og kortstilkede Hunaks. Fra hinanden kendes Arterne let blandt andet paa Frugthylstrets helt forskellige Form (sammenlign Fig. 2 med Fig. 5). Gul Star, der bliver 5 — 30 cm høj, vokser i Moser og paa Enge; den er i flere Former udbredt i hele Norden og paa Fær- øerne. Bleg Star, der er 20 — 50 cm høj, findes i Krat og paa Skov-Enge; ogsaa den er almindelig i hele Norden, dog ikke i Is- land og paa Færøerne. Tav. 437. A. Gul Star. Fig. 1. Plante i begyndende Frugtsætning. Fig. 2. Modent Frugthylster, set fra Kanten (Vi). Fig. 3. Dets Støtteblad (Vi). — B. Bleg Star. Fig. 4. Plante i begyndende Frugtsætning. Fig. 5. Modent Frugthylster med Støtteblad (Vi). 438. Blaere-Star, Carex vesicaria L. N. Sennegras. Blære-Star og den derpaa følgende Tosnablet Star er høje (30 — 70 cm) og selskabeligt voksende Arter, der optræder som store Bestande langs Søbredder og i Kær. De har vandrette krybende Rodstokke, der filtrer sig ind i hverandre og danner et stærkt og sejgt Underlag, paa hvilket man kan færdes henover Kærenes gyn- gende Bund. I botanisk Henseende staar de hverandre nær; de har til Fælles, at Frugthylstrene ender i et langt tokløvet Næb (Fig. 4), og at der findes 2—4 Hanaks øverst paa Straaet. Blære-Star har Navn efter det gullige, ægformede og opblæste Frugthylster. Den er almindelig i Danmark og Norge. I Fjældegnene og i Island og paa Færøerne træder i dens Sted en lavere (15 — 40 cm), ret afvigende Art, der har sortbrune, blanke Frugthylstre og oftest kun ét Hanaks: Carex pidla Good. (Isl. Hrafna- stor); en hertil svarende Form findes ogsaa af Tosnablet Star. Tav. 438. Fig. 1. Den øvre Del af et blomstrende Straa, skaaret i to Stykker; der er to Hanaks, hvoraf det øvre er fuldt udsprunget, og tre Hunaks. Fig. 2. Den øvre Del af et Straa i Frugt (2 Hanaks og 1 Hunaks). Fig. 3. Han- blomst med Dækblad C/i). Fig. 4. Modent Frugthylster med Støtteblad (Vi). 439. Tosnablet Star, Carex rostrata With. N. Sennegras. Isl. Tjarnastor, Ljésastor. Blandt Almuen skelnes denne Art ikke fra den foregaaende; begges lange, sejge, men ret bløde Blade benyttes til at udfore Lapskoene eller Hudeskoene med for at gøre dem varme og be- 366 kvemme at benytte; deraf det norske Navn Sennegras; „senna" betyder nemlig at udfylde Skoene med saadant Materiale. Tosnablet Star har blaagrønne Blade i Modsætning til Blære-Stars friskgrønne, og tillige er Frugthylstrets Form for- skellig (sammenlign Fig. 3 med foregaaende Tavles Fig. 4). Ogsaa den er almindelig udbredt i Norden (Island iberegnet), ja vel egent- lig den almindeligste af de to Arter. Den er af megen Betydning for Tilgroningen af Søer og Sumpe. Tav. 439. Fig. 1. En Del af Rodstokken med to oprette Skud, det ene med afskaaret Blomsterstand. Fig. 2. Straaets Top i Frugtstadie. Fig. 3. Mo- dent Frugthylster med Støtteblad ("/i). 440. Nikkende Star, Carex gracilis Curt. Denne Art, der i meget ligner de foregaaende, har en helt anden Form paa sit Frugthylster, idet Næbet er ganske kort, næ- sten manglende og ikke tokløvet. Sammenligner man Frugthylstret (Fig. 5) med de andre Arters, vil man endvidere se, at der kun rager to Ar frem, ikke tre saaledes som hos disse. Disse to Ka- rakterer: Frugthylstrenes Form og Arrenes Antal hører til de vig- tigste Skelnemærker indenfor Star-Slægten. Nikkende Star er en stor, 30 — 100 cm høj Plante med en kraftig, vandrende Rodstok; der vokser ved Aabredder og i Moser og spiller ofte en vigtig Rolle i Plantedækket paa saadanne Ste- der. Straaene er skarpt trekantede og ligesom Bladrandene ru. Der findes gærne 2 — 3 Hanaks og 3 — 5 lange, ofte noget nikkende Hunaks, hvoraf de øvre undertiden er hanlige i Spidsen. I Dan- mark er den almindelig og ligesaa i det østlige Norge; derimod er den sjælden vesten- og nordenfjælds (til Bodø). Som de fleste Star-Arter blomstrer den i Maj — Juni. Tav. 440. Fig. 1. Blomstrende Top. Fig. 2. Et lille Stykke af Rodstokken med afskaarne Løvblade af et overjordisk Skud. Fig. 3. Et Stykke af Straaets øvre, ru Parti (noget forstørret). Fig. 4. Et Hunaks i Frugtstadie med tilhørende Blad og Stykke af Straaet. Fig. 5. Modent Frugthylster med Støtteblad (Vi). 441. A. Tue-Star, Carex cæspitosa L. B. Almindelig Star, Carex Ooodenovii L. Isl. Myrastor. Disse to Arter, hvormed vi slutter Omtalen af Star-Slægten, har samme Bygning af Frugthylster og samme Antal Ar som den 367 foregaaende, men er meget mindre og spinklere. Alm. Star har underjordiske Udløbere, medens den anden Art danner meget faste Tuer og mangler Udløbere. De har i Almindelighed kun et Han- aks, undertiden (Fig. 2) dog et lille hanligt Sideaks; Hunaksene er oprette og har sortbrune Støtteblade. Alm. Star er vist den i hele Norden hyppigste Star-Art; den vokser i Moser, i Kær, ved Søbredder og paa Enge og varierer meget i Udseende, Højde (5—50 cm) og andre Karakterer. Tue- Star findes ligeledes i Moser og paa Enge, den bliver 20—45 cm høj. Dens Udbredelse er ikke saa godt kendt, fordi den af Ud- seende ligner Alm. Star ret meget; i Danmark er den fundet i de fleste Egne, saaledes i Jylland, paa Fyn og paa Sjælland og i Norge i Østlandets lavere Egne. Tav. 441. A. Tue-Star. Fig. 1. Blomstrende Plante. Fig. 2. Hunaks i Frugtstadie. Fig. 3. Støtteblad (Vi). Fig. 4. Modent Frugthylster (Vi). — B. Alm. Star. Fig. 5. Frugtbærende Plante. Fig. 6. Frugthylster med Støtteblad (7i). GRÆSFAMILIEN, GRAMINEÆ. 442. Eng-Svingel, Festuca elatior L. N. Eng-svingel. Isl. Håvingull. Græsserne har den største økonomiske Betydning for Befolkningen i Norden, De er Grundlaget for vort Agerbrug og for vor Kvægavl. Vore Kornsorter, Rug, Byg, Hvede og Havre er Græsser, og de Planter, som danner Plantedækket paa vore Marker og Enge, er ogsaa hovedsagelig Græsser; i det sidste Tilfælde kommer dog ogsaa som tidligere nævnt Halvgræsserne og forskellige Ærte- blomstrede (navnlig Kløver-Arter) med i Be- „, /^" ^f; , , , ■ Blomst af Hvede; tragtning. Blomsterskællene vender Vi nævnte ovenfor (S. 353—354) de fremad; forstørret. Fællesmærker, der findes paa Græsser og (Efter Baillon.) Halvgræsser, og tillige de vigtigste Skelne- mærker. Nu skal vi i det følgende gennemgaa en Række af vore vildtvoksende Græsser. Ingen af vore Kornsorter hører oprindelig til i Norden; de er alle indførte af Mennesket fra sydligere Lande. 368 Topgræs. Græsfamilien er en vel afgrænset og meget ensformet byg- get Plantefamilie. De hule, knæede Straa, de smalle Blade med deres lange Skeder og deres toradede Stilling gør dem let kende- lige. Blomsterne sidder stedse i Aks, Smaaaks, og er omgivne af Højblade med bestemt Stilling og i bestemt Antal, og disse stiklede eller siddende Smaaaks er igen samlede til en sammensat Blomsterstand. Er de siddende, benævnes hele Blomsterstanden et Aks (Aksgræs), er de kortstilkede og tæt stillede, en Dusk (Duskgræs), og er de langstilkede og aabent stillede, en Top (Top græs). Den paa Tavle 442 afbildede Eng-Svingel er et typisk Smaaaksene er hos denne Græs-Slægt mangeblomstrede. Nederst i hvert Smaaaks sidder to golde Høj- blade (Fig. 5), de saakaldte Yderavner (nedre og øvre); derpaa følger i regelmæssigt Skifte andre Højblade, der kaldes Inderavner (eller Dækblade), og hvoraf hver støtter en Blomst (Fig. 4). Mellem Blomsten og Smaaaksets Akse sidder et tokølet Højblad, det saakaldte For- blad; det staar følgelig ligeover for Inder- avnen, og disse to Højblade omslutter og be- Hvedekorn!' til venstre skytter Blomsten. Denne (Tekstfig. 28) bestaar kløvet paa langs; man kun af tre Støvdragere og en Frugtknude med ser Kimen (e) ligge skævt to penself ormede Ar, samt som oftest af to forneden; til højre et helt gj^aa Skæl (Bl O m S ter skæl) paa Frugt- Korn med Kimen anty- , j ■, ■, jj. o-j j ^ j„ , ^ \ knudens udadvendte bide. det ud tor e; forstørret. (Efter Wiesner). Blomsterskællene spiller hos mange Græsser en vigtig Rolle ved Blomstringen, idet de ved deres pludselig Svulmen (paa Grund af stærk Saft- tilstrømning) spærrer Inderavne og Forblad ud fra hinanden og aabner Adgang for Støvdragere og Ar til at træde frit frem. Støvdragerne har meget tynde Støvtraade og store Støvknapper, der omtrent midt paa deres Ryg er fæstede til Traadene, saaledes at de er let bevægelige („vippende"). Frugten er en særlig Slags Nødfrugt med et meget tyndt Frø- gemme, der er sammenvokset med Frøet; den kaldes i Almindelig- hed et Korn (Tekstfig. 29), og er hos nogle Græsser „nøgen", d. v. s. ikke omgivet af eller fastvokset til tæt omsluttende Avner; men hyppigst er dog dette Tilfældet, saaledes ogsaa hos Svingel. Kor- net er gærne furet paa langs og har en langstrakt Form; det be- staar indenfor Skallen af en melet (stivelseholdig) Frøhvide og en lille Kim, der ligger skraat i Kornets nedre Ende. 369 Den her skildrede Bygning af Smaaakset og Blomsten gen- finder vi med mindre Afvigelser hos næsten alle vore nordiske vildt- voksende og dyrkede Græsser. De forskellige Slægter skelnes fra hverandre paa Antallet af Blomster i Smaaakset, Avnernes Form og Udstyr, Blomsterstandens Form o. s. v. Vi begynder med Slæg- ter, som har Top (eller Dusk), flerblomstrede Smaaaks og smaa Yderavner, Eng-Svingel er en 30—60 cm høj, fleraarig Plante, som vokser paa høje Enge og Marker; den er hyppigt dyrket som Fodergræs. Som næsten alle vore Græsser blomstrer den ved Midsommertid. I Danmark er den almindeligt udbredt, i Norge derimod mangler den i det nordligste (fra c. 68« 45' N. B.). Tav. 442. Fig. 1. Rodstok med unge og ældre (afskaarne) Straa. Fig. 2. Top i Blomstring. Fig. 3. Blomstrende Smaaaks. Fig. 4. Blomst omgivet af Inderavne og Forblad, set fra Ydersiden; de to af Støvknapperne er faldne af (Vi). Fig 5. De to Yderavner (Vi). 443. A. Faare-Svingel, Festuca ovina L. N. Faare-svingel. Isl. Saudvingull. R. Rød Svingel, Festuca riihra L. N. Rød svingel. Isl. Tiinvingull. Der er stor Forskel paa Bladene mellem den her afbildede Faare-Svingel og den foregaaende Art, Eng-Svingel. Hos denne sidste var de brede og flade; her er de traad- eller børsteformede, idet R&,ndene er indrullede. Dette staar i Forbindelse med den tørre Vokseplads, Bakker og sandede Marker, som Faare-Svingel ynder. Ved Indrulningen opnaar Planten nemlig, at de sartere Dele af Bladet, hvor Spalteaabningerne især findes, beskyttes mod for stærk Fordampning. — En saadan Forskel i Bladbygningen er gennemgaaende hos Græsserne: de Arter, der lever paa nogen- lunde fugtige eller beskyggede Pladser, har flade Blade (Eng- og Skov-Græsser), medens de Arter, der hører hjemme paa tør Bund (Sandmarker, Sandstrand, Klitter o. s. v.), har indrullede Blade (er Xerofyter). Hos den anden her gengivne Art, Rød Svingel, er det samme Tilfældet med alle Bladene undtagen de faa og smaa, som sidder paa det blomstrende Straa; de er nemlig flade. Rød Svingel har en selskabelig Vækstmaade og kan ofte dække større Partier af Jordbunden, hvilket beror paa dens rigelige Udløberdannelse. Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Udg. 24 370 Faare-Svingel derimod danner tætte Tuer uden Udløbere, og Plan- terne kommer hos denne altid til at staa i nogen Afstand fra hverandre uden at frembringe et jævnt Plantedække. Hos begge Arterne er Smaaaksene gærne rødviolet anløbne og indeholder noget færre Blomster end Eng-Svingels, ligesom Toppen er betydelig mindre. Faare-Svingel bliver 8 — 50 cm og Rød Svingel 30—80 cm høj; de er begge almindeligt udbredte i hele Norden, Færøerne og Island iberegnede. Af Faare-Svingel træffer man i fugtige, nordlige Egne (vestl. Norge, Island og Færøerne) særdeles hyppig en Form med top- spirende (vivipare) Aks, d. v. s. i Inderavnernes Hjørner frem- kommer der i Stedet for en Blomst et lille Skud med korte Blade og rigelig Oplagsnæring i Bladskederne (Fig. 4); det løsnes let fra Aksets Akse og giver Opkomst til en ny Plante. Det er altsaa et Forhold, som meget ligner Yngleløgdannelsen hos Løg (se S. 322). Tav. 443. A. Faare-Svingel. Fig. 1. En Del af en Tue med de blomstrende Straas Toppe afskaarne. Fig. 2. Top. Fig. 3. Smaaaks (Vi). Fig. 4. Topspirende („vivipar") Form. — B. Rød Svingel. Fig. 5. Rodstok med den nederste Del af Straaet og med Bladskud. Fig. 6. Top. Fig. 7. Smaaaks i Blomstring (Vi). 444. Skov-Hejre, Bromus asper Murr. N. Skarp faks. Det ses let af Tavlen, at Skov-Hejres Navn giver et Finger- peg i Retning af Plantens Vokseplads; de brede, flade Blade an- giver den som hjemmehørende i Skove og Krat. Det er en ofte mere end meterhøj Plante med tæt haarede Bladskeder og ru Top- grene. Den er almindelig i Danmark og forekommer i Norge i den sydlige Del, langs Kysten nordover til Trondhjemsfjorden. Hejre-Slægten ligner Svingel meget, men kendes paa et Par Forhold, som fortjener Omtale. Hos alle Græsser bestaar Bladet af en lang, linjedannet Bladplade og en Skede, som omslutter Straaet; paa Overgangen mellem Plade og Skede er der gærne en lille hindeagtig, f ritstaaende Dannelse, den saakaldte Skedehinde (se Fig. 3 paa Tavle 452). Hos de allerfleste Græsser er Skeden spaltet omtrent til sin Grund, og den ene Rand dækker over den anden, saaledes er det ogsaa hos Svingel. Men hos Hejre er Skedens Rande sammen- 371 voksede i det mindste paa Halvdelen af deres Længde, og Skeden er altsaa delvis lukket (rørformet), som hos Halvgræsserne. Den anden Karakter, der udmærker Hejre fremfor Svingel, er, at hos Hejre bærer Inderavnen en lang børsteformet Forlæn- gelse (se navnlig næste Tavle), en saakaldt Stak, som udgaar fra dens Ryg lidt nedenfor Spidsen, og er en Fortsættelse af Avnens Midtnerve; hos Svingel er dens Udvikling kun ringe, dog ser man den, som foregaaende Tavle viser, baade hos Faare- og Rød Svin- gel, men kun som en kort Tap eller Braad. Tav. 444. Fig. 1. Straaets Grund med Rodstok. Fig. 2. Top. Fig. 3. Blomst med Inderavne og Forblad (Vi). Fig. 4. Inderavne (Vi). 445. A. Gold Hejre, Bromus sterilis L. N. Gold faks. B. Tag- Hej re. Bromus tectorum L. N. Tag-faks. Begge disse Hejre-Arter er enaarige, enten enaarige Sommer- planter (S. 104) eller overvintrende enaarige (S. 44), og ligner hinanden ret meget. De giver ingen Bladfylde og er ligesom andre enaarige Græsser uden Betydning som Foderplanter (Ager-Hejre, Bromus arvensis L., dog undtaget). Straaene bliver ca. Vs m høje og ender med en anselig Top af kileformede Smaaaks, d. v. s. Smaa- aksene er bredere mod Spidsen end mod Grunden, i det mindste naar Blomstringen (i Højsommeren) er forbi; Stakkene er gærne længere end Inderavnen. løvrigt er de ikke vanskelige at kende fra hinanden. Gold Hejre er frisk grøn; ogsaa den store, oprette Top med de alsidigt vendte Grene, der tilsidst bøjes bueformet af Smaaaksenes Vægt, har denne Farve; desuden er Toppens Grene ru. Tag-Hejre har en udpræget ensidig Top, hvis Grene er jævne og blødt behaarede, og som meget ofte er rødligt anløben. Mindst er Smaaaksene hos Tag-Hejre. Begge er indførte til Norden ved Handelssamkvem med sydligere Lande; de dukker frem hist og her, ofte i rigelig Mængde, for maaske hurtig at forsvinde igen; især findes de ved Byer og Havne. I Norge er de sjældne. Tav. 445. A. Gold Hejre. Fig. 1. Straaets nedre Del. Fig. 2. Top. Fig. 3. Inderavne (V2). — B. Tag-Hejre. Fig. 4. Toppens nedre Del. Fig. 5. Inderavne ^l\). 24* 372 446. A. Blød Hejre, Bromus mollis L. N. Lodden faks. B. Almindelig Hejre, Bromus secalinus L. N. Glat faks. Hos de tre foregaaende Hejre- Arter har den nedre Yderavne kun 1 Nerve; dette og enkelte andre ubetydelige Træk adskiller dem fra de to Arter, som er afbildede paa Tavle 446, og som sammen med andre nær beslægtede af nogle betragtes som den egentlige Hejre-Slægt, medens de tre først omtalte og andre, der staar dem nær, sammenfattes under Navnet Hejresvingel (Sche- donorus); denne Sondring gøres ikke her. Begge de Hejre- Arter, som her er afbildede, er almindelige. Navnlig gælder dette Blød Hejre, som særdeles hyppigt findes ved Veje og paa Marker, og som ikke er vanskelig at kende. Overalt er dette enaarige Græs beklædt med bløde, udstaaende Haar; deraf Navnet. Det bliver indtil 50 cm højt. Toppen er opret og knibes^ efter Blomstringen tæt sammen; Smaaaksene bærer Stakke af Inder- avnens Længde (Fig. 3). Almindelig Hejre er ligeledes enaarig, men er i alle Dele kraftigere og højere end Blød Hejre; den kan blive meterhøj. Tillige er den — til Forskel fra de nærmest staaende Arter — glat paa Straa og Bladskeder. Den store Top (Fig. 4) bliver omsider nikkende; Inderavnerne er i Randen indrullede og pressede ud fra hinanden, naar Modenheden indtræder; Stakken er kortere end Inderavnen og ofte bølget. Bevæget af Vinden eller andre Kræfter giver denne nikkende Top en ejendommelig raslende Lyd, idet de tørre Smaaaks slaas imod hinanden. Alene herved kan den ret let kendes i Rug- eller Hvedemarker, hvor den især vokser, hyppigt saavel i Danmark som i Norge. Blød Hejre saas undertiden paa lette Jorder, men er kun et tarveligt Fodergræs. Almindelig Hejre kan være et slemt Ukrudt i Vintersæden. Dens Korn modnes samtidig med Rugens, og den indhøstes og spredes atter sammen med Rug; i forrige Aarhun- drede var det ikke sjældent at træffe den Opfattelse hos Land- boere, at Rugen var forvandlet til Hejre paa saadanne Marker, hvor Almindelig Hejre optraadte i særlig store Mængder, og maaske lever denne Overtro endnu et og andet Sted. Brød, hvori dens Korn er indblandede i større Kvantum, skal være skadeligt for Sund- heden, i hvert Fald faar det en bitter Smag. Den gaar i Norge til Beitstaden i Nordre Trondhjems Amt, troligt følgende Rugen, som dog trives betydeligt længere Nord paa (ca. 69*^ N. B.). 373 Tav. 446. A. Blød Hejre. Fig. 1. Nedre Del af Straaene. Fig. 2. Top. Fig. 3. Inderavne (mærk Behaaringen; Vi). — B. Almindelig Hejre. Fig. 4. Top. Fig. 5. Midterdel af Straaet. Fig. 6. Inderavne, helt glat (Vi,. 447. Bakke-Stilkaks, Brachypodium pinnatum (L.) P. B. Dette Græs er nærmest et Aksgræs (S. 368), men Smaa- aksene, i hvert Fald de nederste, er meget kort stilkede; deraf Navnet. Under Blomstringen er Smaaaksene udspærrede, som Fig. 2 viser det. Bakke-Stilkaks har indtil 1 m høje og stive Straa, og de lysegrønne, temmelig ru Blade er ligeledes noget stive. Den vokser i aabne Skove, Krat og paa Bakkeskrænter, men er sjælden i Norden, Den har en krybende Rodstok med lange Udløbere. Derimod er en almindeligere Art Skov-Stilkaks {B. silvaticum [Huds.] R, & S.), der vokser i Skove, tueformet. Begge Arter er uden Betydning som Foderplanter. Tav. 447. Fig. 1. Rodstok og nedre Del af Straaet. Fig. 2. Aks. Fig. 3. Blomst med Inderavne og Forblad (Vi). Fig. 4. Nød; forneden skinner Kimen igennem (Vi). 448. Kamgræs, Cynosurus cristatus L. N. Kamgræs. Som flere andre Græsser er Kamgræs et Duskgræs (S. 368), men det afviger fra alle vore andre Græsser ved de ejendomme- lige, kamdelte Blade, som sidder ved Smaaaksenes Grund, og som har foranlediget Navnet „Kamgræs"; ved hvert Smaaaks (Fig. 3) findes et saadant kamdelt Blad. Tillige er Dusken meget ensidig; paa Fig. 2 vender den Side, der bærer de kamdelte Blade, imod Beskueren. løvrigt er dette Græs fleraarigt og har tueformet Vækst; Straaene bliver indtil 60 cm høje og har de fleste Blade samlede ved Grunden. Det vokser paa Overdrev og høje Enge, Skovsletter og ved Veje og er hyppigt i Danmark, sjældnere i Norge (især langs den sydligere Del af Kysten). Som Fodergræs er det af Værdi paa vedvarende Græsgange, men paa egentlige Græsmarker, der er inde i „Driften", giver det paa Grund af den ringe Blad- masse for lidt Udbytte. Tav. 448. Fig. 1. Rodstok med nederste Del af et Straa og et vegetativt Skud. Fig. 2. Dusk. Fig. 3. Smaaaks med det kamdelte Blad (egentlig et om- dannet og goldt Smaaaks; Vi). Fig. 4. Inderavne (Vi). 374 449. Hj ærtegræs, Briza media L. N. Bævregræs. Kamgræssets Smaaaks bærer vel Stak, men den er meget kort (Fig. 4, Tav. 448); helt mangler den hos Hjærtegræsset med dets ejendommeligt formede Smaaaks, hvis Udseende er udtrykt i Græssets Navn. Det norske Navn, der ogsaa undertiden benyttes i Danmark, Bævregræs, hentyder til, at Smaaaksene røres for selv den letteste Vind; de ryster, „bævrer 'S paa deres meget tynde Stilke, og jo mere de rystes, des større Udsigt er der vel til, at Støvknapperne under Blomstringen (Juni — Juli) tømmes for deres Indhold af Støv. — Hjærtegræs er fleraarig og har tueformet Vækst; det lidet bladrige Straa bliver indtil 50 cm højt. Den store Top har ofte en violet Farvetone. Græsset vokser paa tørvehol- dige og andre Enge, paa Bakkeskrænter og lign. Steder; det er hyppigt saa vel i Danmark som i det sydlige Norge. Det ædes vel gærne af Kreaturerne, men giver saa ringe en Hømasse, at det ikke egner sig til Dyrkning. Tav. 449. Fig. 1. Rodstok og nederste Del af Straaet. Fig. 2. Top. Fig. 3. Smaaaks (Vi). Fig. 4. Inderavne, set fra Ryggen (Vi). Fig. 5. Samme, set fra Siden, samt et Stykke af Aksen og Forbladet (Vi). 450. Manna-Sødgræs, Olyceria fluitans (L.) R. Br. N. Mannagræs. Isl. Sikjakornpuntur. Vore Sødgræs-Arter er Topgræsser (S. 368), hvis Smaaaks oftest er trinde; Yderavnerne er meget kortere end Smaaakset, og de hvælvede Inderavner, hvis Nerver ikke løber sammen mod Spid- sen, mangler ganske Stak. Sødgræs-Arterne er alle fleraarige og ynder fugtige, til Dels meget fugtige Voksesteder. Saaledes vokser Manna-Sødgræs ved Bredden af Damme og Bækløb, i Grøfter og paa meget fugtige Enge — ja, ofte saa fugtigt, at dets Blade flyder paa Vandet. Blot en mager Form af det, hos hvilken Toppens Grene oftest bærer kun 1 Smaaaks, findes paa tørrere Steder. Græsset er fleraarigt og har en krybende Rodstok, der ud- sender lange Udløbere. De indtil 1 m lange Straa bærer en for- længet og ensidig Top. Bladskederne er stærkt sammentrykte og lukkede omtrent helt op til Bladpladen. Vildtvoksende har Manna-Sødgræs, der er hyppig i Danmark og Norge (indtil Namdalen), og som baade vokser i Island og paa Færøerne, nogen Betydning; Kreaturerne æder det meget gærne, 375 og det er sødt og nærende. Kornene spirer let, naar de udsaas paa passende Steder. Tidligere indsamledes de under Navn af Mannagryn til Føde for Mennesker, og vistnok sker dette endnu i enkelte Egne, saaledes i Polen og Preussen. Vandfugle æder dem med Begærlighed. Tav. 450. Fig. 1. En Del af Straaets nedliggende og rodslaaende Del. Fig. 2. Top. Fig. 3. Smaaaks (Vi). Fig. 4. Samme; alle Blomster paa nær 2 er fjærnede, saa den zigzagbøjede Akse ses (7i). Fig. 5. Nød; indenfor den hvide Plet forneden ligger Kimen. 451. Høj Sødgræs, Ghjceria aquatka (L.) Wahlb. N. Elvekonge. Faa Græsser i Norden er større og kraftigere end Høj Sød- græs, der naar en Højde af 2 m eller mere. Da den tilmed vokser selskabeligt, i store, tætte Bestande, er det forstaaeligt, at den er af megen Virkning, hvor den, ofte i Selskab med andre høje græs- agtige Planter, forekommer langs Bredderne af Aaer og Søer. Den er fleraarig, og dens Rodstok er krybende. Bladskederne, der næ- sten er trinde, er lukkede omtrent helt op til Bladpladerne og bærer lige under Skedekinden et Par gulbrune Pletter; Bladene er temmelig brede og noget ru. Den store og rigt forgrenede Top har opret, udspærrede Grene med aflange Smaaaks, der indeholder 5—8 Blomster, I Danmark er Høj Sødgræs hyppig, og den vokser i Norge i den sydøstlige Del. I alt Fald som ung ædes den meget gærne af Kreaturerne, da den er meget sukkerholdig. En Brand- svamp, der hyppigt findes paa dens Blade i Form af lange, mørke Striber, kan, saalænge den er frisk, fremkalde Forgiftning hos Køer. Fuldt udviklet kan Høj Sødgræs anvendes til Tækning. Tav. 451. Fig. 1. Stykke af Straaet med et Blad. Fig. 2. Top. Fig. 3. Smaaaks nær Frugtmodningen (Vi). Fig. 4. Inderavne (Vi). 452. Eng-Rapgræs, Poa pratensis L. N. Eng-rap. Isl. Vallarsveifgras. Af Slægten Rapgræs findes ikke faa Arter i Norden. De kendes let paa deres rigt forgrenede Top med Smaaaks af en me- get ringe Størrelse; ligesom hos Sødgræs dækkes Smaaaksene slet ikke af Yderavnerne, og Inderavnerne bærer ikke Stakke; men til Forskel fra Sødgræs er disse sidste hos Rapgræs sammentrykte. 376 Den hyppigste af vore Rapgræs-Arter og et af de mest alminde- lige af alle nordiske Græsser er Eng-Rapgræs, som i forskellige Former forekommer paa næsten al Slags Jord — paa Enge, Mar- ker, langs Veje o. s. v. Det danner en tæt og sejg Grønsvær, fordi det gennemvæver Jordsmonnet med sin Udløbere; hvor det, f. Eks. paa opdyrkede Kærjorder, har indfundet sig i Mængde, kan det let fortrænge bedre Græsser og danne store, næsten rene Bevoks- ninger, der ikke giver meget Hø og altsaa ikke kan erstatte de forjagede Græsser. Paa naturlige Græsgange giver det dog en god Græsning, idet der fra Rodstokken dannes talrige Bladskud, d. V. s. Skud, der først blomstrer det følgende Aar, men er meget bladrige. Bladene er bløde; i Spidsen er de hættef ormet sammen- trukne. Straaene er indtil 70 cm høje, og Smaaaksene har sæd- vanligt kun 3 Blomster, der aabner sig ret tidligt paa Sommeren (Fig. 4). En anden Art: Almindelig Rapgræs, norsk Mark-rap, isl. Håsveifgras (Poa trivialis L.), er et fortræffeligt og paa vore Græsmarker efter stor Maalestok dyrket Fodergræs, som til- lige ofte træffes vildtvoksende. Paa god og ret fugtig Bund trives det bedst og bliver nok saa højt og kraftigt som Eng-Rapgræs. Fra denne Art kendes det bl. a. paa, at Bladenes Skedehinde er lang, medens den hos Eng-Rapgræs kun er kort; tillige er Blad- skederne ru og Væksten en helt anden; det vokser i Tuer og mangler de underjordiske Udløbere. Navnlig Eng-Rapgræs gaar højt op mod Nord, og begge er hyppige i Island og paa Fær- øerne. Tav. 452. Fig. 1. Nederste Del af Straaet med Bladskud og en Udløber, der ligeledes ender i et Bladskud. Fig. 2. Top. Fig. 3. Øverste Del af Blad- skeden med Skedehinden. Fig. 4. Smaaaks (^/i). 453. Fjæld-Rapgræs, Poa alpina L. N. Fjeld-rap. Isl. Fjallasveifgras. Ikke i det flade Danmark, men i Island og paa Fær- øerne saavel som i Skandinaviens Fjældegne træffes en Art Rap- græs, der er en udpræget Fjældplante, hvoraf dens Navn! Den kendes let paa den temmelig korte og tætte Top med faa Grene og brede Smaaaks, hvis Avner er tynde og violet anløbne (Fig. 3). Bladene er brede og rosetformet samlede ved Grunden af det ca. 50 cm høje Straa. Fjæld-Rapgræs er fleraarigt og giver god Græs- ning. Ogsaa enkelte andre Arter Rapgræs er Fjældplanter. 377 Hos Fjæld-Rapgræs træffes ofte det samme Forhold, som vi fandt hos den højnordiske Form af Faare-Svingel (S. 370), nemlig Vivipari (S. 288). Tav. 453. Fig. 1. Rodstok med Bladskud og den nedre Del af Straaet. Fig. 2. Top. Fig. 3. Smaaaks (Vj). Fig. 4. Blomst med Inderavne og For- blad r/l). 454. A. Stortoppet Rapgræs, Poa pahistris L. N. Sump-rap. B. Lund-Rapgræs, Poa nemoralis L. N. Lund-rap. Isl. Runnasveifgras. De to her afbildede Arter er nær beslægtede med hinanden og adskiller sig fra de i det foregaaende omtalte Rapgræsser ved, at Nerverne paa Inderavnerne er utydelige; desuden er Antallet af Blade paa selve Straaet flere, medens Blad- skuddene til Gengæld er færre. De er begge fleraarige og har tue- formet Vækst; fra hin- anden kendes de let- test derved, at Skede- hinden hos Stortoppet Rapgræs er lang og spids, hos Lund-Rap- græs meget kort. Til- lige er de i Ydre ret forskellige fra hinan- den, hvilket vel især beror paa, at de ind- taget Voksepladser af forskellig Natur. Stor- toppet Rapgræs er i alle Forhold kraftigere og grovere bygget end Lund-Rapgræs, og den vokser langs Bredderne af Bække eller paa fugtige Enge, i alt Fald paa skyggeløse og fugtige Steder, medens den finstraaede Lund-Rapgræs med de tynde, slappe Blade og den dybt grønne Farvetone foretrækker Skygge og vokser i Skove eller Fig. 30. Tværsnit af Græsblade. C, Tværsnit af Lund- Rapgræs ('"/i). H, af Faare-Svingel {F. ovina var. duriuscula); ('7i). De skraverede Partier er Kar- strænge; de sorte det saakaldte Styrkevæv. Bla- dets grønne Væv er hvide. (Efter C. Raun ki ær). 378 Krat; ogsaa den nikkende Top kendetegner Lund-Eapgræs som et Skovgræs. løvrigt er denne Art ret varierende; den her afbildede Form er karakteristisk ved den faagrenede Top og det ringe An- tal Smaaaks med forholdsvis lange Avner. Stortoppet Rapgræs er kun sjældent egentligt vildtvoksende i Danmark, men nu af og til forvildet fra Dyrkning; det benyttes nemlig som Fodergræs, der paa mere fugtige Jorder giver en ganske god og bladrig Afgrøde. I Norge skal det være hyppig i den sydlige Del af Landet; derimod mangler det paa Færøerne og i Island, hvor Lund-Rapgræs dog forekommer. Sidst nævnte Art er almindelig i Danmark og Norge; den saas ogsaa som Foder- græs, men er mindre værdifuld. Den anatomiske Bygning af Bladet af Lund-Rapgræs (se Tekstfig. 30, C) kan tjene som Type for Skovgræssernes Blad- form og hele Karakter. Af Tværsnittet ses det, at Bladet er bredt og fladt og uden Ribber og Furer paa Oversiden; Styrke- væv (af sejge og tykvæggede Celler) er kun lidet udviklet. Den samme Bygning træffer vi hos alle Græsser f. Eks. hos Skov- Hejre (S. 370), der vokser paa skyggefulde Steder, hvor Bladene ikke er i samme Grad udsatte for en stærk Transpiration som paa aabne og mere tørre Voksesteder. Til Sammenligning afbildes fra en tør Vokseplads Bladtværsnittet af en Varietet af Faare- Svingel, der viser, at Bladet ikke er fladt, men de to Side- halvdele er bøjede mod hinanden; det er tillige smalt og paa Oversiden furet, og Styrkevævet er mere udviklet. Hos andre Græsser kan den xerofile Bygning være endnu mere udpræget (smlgn. S. 369). Tav. 454. A. Stortoppet Rapgræs. Fig. 1. Rodstok og en Del af Straaet. Fig. 2. Top. — B. Lund-Rapgræs. Fig. 3. Øverste Del af Straaet med Top i Blomstring. Fig. 4. Blomstrende Smaaaks (Vi). 455. Enaarig Rapgræs, Poa annua L. N. Tun-rap. Isl. Varpasveifgras. Ligesom forskellige andre nordiske Planter, saaledes Tusind- fryd (Nr. 35) og Fuglegræs (Nr. 345), er Enaarig Rapgræs saa haardfør, at den er i Stand til at vegetere og sætte Blomster næsten hele Aaret igennem; kun den strængeste Vintertid hen- sætter disse Planter i en Slags Dvale, hvoraf de vaagner, saa snart det mildere Vejr kommer. Den giver sig da hurtigt til at blomstre og sætte Frugt, og i den meget lange Vegetationsperiode 379 frembringes et Antal Generationer af nye Planter, der selvfølgelig er forskelligt efter Stedets geografiske Beliggenhed. Dette Græs har, i alt Fald delvis paa Grund af dets Haardførhed, en over- maade vid Udbredelse; det er kosmopolitisk og forekommer saavel i arktiske som i tempererede og varme Egne af Jorden. Saaledes som det optræder, især knyttet til menneskelige Boliger, til Haver, Marker, Ruderatpladser, Veje og i det hele til Steder, hvor Men- nesket har sin Gang, maa det antages at være udbredt netop ved Menneskets Hjælp. Enaarig Rapgræs maa nærmest opfattes som et alle Steder nærværende Ukrudt; det har som vildtvoksende kun yderst ringe Betydning som Fodergræs, skønt dets saftige Blade og Straa gærne ædes af Kreaturerne. Fra de øvrige Rapgræs-Arter kendes det let ved hele sit Ydre og sin Levevis. Bladene er gærne bølgede paa tværs. Smaaaksenes Inderavner har utydelige Nerver; den nedre Yderavne har 1 Nerve, den øvre 3. Ofte er de øverste Blomster i Smaaakset hunlige. Væksten er tueformet, og fra hver Tue fremkommer talrige Straa. Tav. 455. Fig. 1. Et Individ af meget frodig Vækst. Fig. 2. Et Smaaaks (Vi). 456. Blaatop, Molinia coerulea (L.) Moench. N. Blaatop. Et let kendeligt og ejendommeligt Græs, der er fleraarigt og vokser i tætte og faste Tuer, hvis tykke Rødder er stærkt ind- filtrede mellem hverandre. De næsten meterhøje Straa er opsvul- mede ved deres Grund, og her er alle Bladene samlede; de slutter med deres Skeder om Straaets nederste Del, Skedehinden er opløst i en Krans af Haar, og de lange Bladplader er temmelig smalle, tilbøjelige til at rulle sig sammen, især naar Luften er tør. Den sammenknebne Top har gærne en mørkt blaalig eller violet Tone, der især hidrører fra Inderavnernes Farve. Smaaaksene bærer kun 2 — 3 Blomster, i hvilken Støvknapperne er mørkt violette, medens Arrene er purpurfarvede; Stak mangler. — Blaatop vokser i hele Norden (ikke i Island) hyppigt i Lyngmoser og paa tørveholdige Enge, paa Heder og undertiden (i en særlig, bleg og høj Form) i Skove og Krat. Paa naturlige Græsarealer er det ikke uden Værdi som Fodergræs, men det egner sig af flere Grunde ikke til Dyrkning. De meget stive Straa kan benyttes til Piberensere; naar de om Efteraaret eller i Vinterens Løb fældes, bliver den nedre, opsvul- mede Del, hvis Indhold af Oplagsstoffer tjener de nye Skud til Næring, staaende. 380 Tav. 456. Fig. 1. Plantens nedre Halvdel. Fig. 2. Top. Fig. 3. Smaaaks (Vi). Fig. 4. Blomst i fuld Blomstring; til venstre ses Smaaaksets Akse med en rudimentær Blomst i sin Spids C/i). 457. Hundegræs, Dadylis glomerata L. N. Hundegræs. Vildtvoksende er Hundegræs hyppigt i alle Egne af Danmark og gaar i Norge i alt Fald mod Nord til Vest-Finmarken; det træffes paa Marker og Enge, langs Veje og (i en særlig Form) i Skove. Desuden er det et af de almindeligst dyrkede Fodergræsser, som navnlig i yngre Tilstand, inden Toppen er skredet, giver et godt, om end noget grovt Foder. Hundegræs er fleraarigt og holder sig godt paa Markerne; det er haardført og tidligt udviklet om Foraaret, Egenskaber, som bidrager meget til dets Værdi som Fodergræs. Men det danner paa Grund af sin tueformede Vækst intet sammenhængende Græstæppe, tværtimod staar dets Tuer ofte ret spredte; de gamle Tuer dør ikke sjældent bort i deres Midte, medens de bliver ved med at vokse i deres Rand. Fra Tuerne vokser baade Bladskud og blomstrende Skud op; alle Skuddene udmærker sig ved de stærkt sammentrykte Bladskeder, hvorved dette Græs bliver let kendeligt. Ogsaa Straaene og Toppen er ejendommelige; de stive, glatte og indtil 90 cm høje Straa bærer en Top, hvis Grene vender til samme Side; Smaaaksene er tæt sammentrængte i „Nøgler", kun under Blomstringen spærres de ud fra hverandre. Inderavnerne er ru paa Ryggen og har en kort Braad. Hele Plan- ten har gærne en karakteristisk blaagrøn Tone; iøvrigt er den meget foranderlig. Den blomstrer i Maj — Juli. Det var først i de sidste Aartier af forrige Aarhundrede, at man lærte at vurdere Hundegræs som Foderplante og udsaa den paa Markerne, hvor Brugen af den imidlertid i vore Dage er meget omfattende. Frø til Udsæd indførtes i en Aarrække til Norden fra forskellige Egne af Jorden, til Danmark saaledes især fra Ny Zeeland, hvortil Planten imidlertid er kommet fra Europa. Nu er Frøavl af Hundegræs i Danmark saa almindelig, at Udbyttet overstiger det aarlige Forbrug, og at der følgelig er Eksport af den overskydende Mængde. Tav. 457. Fig. 1. Eodstok, nederste Del af Straaet og Bladskud. Fig. 2. Top i Blomstring. Fig. 3. Blomstrende Smaaaks (Vi). 381 458. Blaa Elvgræs, Sesleria coerulea (L.) Ard. Dette Græs, som i Norden kun forekommer i nogle Egne af Sverige*), har et ejendommeligt og let genkendeligt Ydre. Det er fleraarigt; dets forholdsvis korte og lyst blaagraa Blade er sam- lede ved Grunden af Straaet, som ender med en kort og ægformet Dusk af staalblaa Farve. Ved Duskens Grund findes nogle hinde- agtige Blade, som ingen Blomster støtter; ovenfor sidder de smaa Smaaaks, hvis Avner alle bærer Stak og er staalblaa (Fig. 2). Da Avnerne under Blomstringen ikke spærres ud fra hinanden, er Støvtraade og Ar saa meget des længere. Blaa Elvgræs vokser paa fugtige Enge og blomstrer i Maj. Ligesom hos Hundegræs dør Tuen bort i Midten og vokser i Omkredsen, hvorved der dan- nes Ringe af et ejendommeligt Udseende. Tav. 458. Fig. 1. Et kraftigt Individ i Blomstring. Fig. 2. Smaaaks (Vi). Fig. 3. Inderavne (Vi). 459. A. Nikkende Flitter aks, Melica nutans L. N. Hængeaks. B. Dusk-Flitteraks, Melica ciliata L. Flitteraks har meget faa Blomster i Smaaakset, undertiden kun 1 frugtbar, men desuden en gold, der nærmest har Form af en Kølle (Figg. 3, 4 og 7), og bl. a. bestaar af en hvid og kødet Inderavne. Hos de to paa Tav. 459 afbildede Arter har Smaaakset saaledes 1 frugtbar Blomst hos B (Fig. 7), 2 hos A (Fig. 3). Smaaaksenes Ordning hos de to Arter er vidt forskellig; Nikkende Flitteraks har en aaben og nikkende Top med ret faa Smaaaks; Dusk-Flitteraks en meget tæt Dusk af et stort Antal Smaaaks. Ogsaa paa anden Vis er de forskellige fra hinanden, og deres uens Ydre er i god Overensstemmelse med Voksepladsens Karakter. Nikkende Flitteraks er et udpræget Skovgræs; det holder sig til den muldede Bund, hvori dets krybende Rodstok let baner sig Vej; Bladene er tynde og slappe og oftest drejede med Undersiden opad. Dusk-Flitteraks vokser derimod paa tør Bund, mest Kalkklipper: dets Vækst er tueformet, og dets Blade er stivere, ru og graa- grønne; ogsaa Duskens stærke Behaaring tyder paa, at dette *) Det skal i ældre Tid ogsaa være fundet et Par Steder i det sydlige Norge. 382 Græs holder sig til aabne Steder, idet de talrige, lange Haar, der sidder i Kanten af Inderavnen, tjener Frugtens Spredning ved Vin- dens Hjælp. Nikkende Flitteraks er ikke hyppig i Danmark, hyp- pigere i Norge; det synes at foretrække en stenet og klippeblok- rig Bund, hvor den løse Muld samler sig mellem Stenene. Dusk- Flitteraks lever hverken i Danmark (en enkelt Gang funden paa Bornholm, men maaske ikke vild dér) eller Norge, men fore- kommer, om end sjældent, i Sveriges østlige Egne, særlig paa Got- land og Øland. Tav. 459. A. Nikkende Flitteraks. Fig. 1. Rodstok og nederste Del af Straaet. Fig. 2. Øverste Del af Straaet med Top. Fig. 3. Smaaaks (Vi). Fig. 4. Smaaaksets golde Blomst (Vi). — B. Dusk- Flitter aks. Fig. 5. Dusk. Fig. 6. Yderavner. Fig. 7. Smaaaksets to Blomster (ca. Vi). 460. Dunet Havre, Avena puhescens L. N. Dun-havre. Hos Havren og de nærmest følgende Græsser er Yderavnerne saa store, at de naar til Smaaaksets Spids eller nær op derimod (se Fig. 3). Disse Græsser (Nr. 460—464 inkl.) har 2—3 Blomster i hvert Smaaaks, og Inderavnerne bærer som Regel en Stak, der kan have en ejendommelig Bygning (se nedenfor). Dunet Havre hører, ligesom Drap-Havre, til de fleraarige Havre- Arter; begge har de en opret Rodstok og tueformet Vækst, skønt man undertiden kan finde, at de danner ganske korte Ud- løbere. Dunet Havre er et anseligt Græs, der under Blomstringen er meget iøjnefaldende og let kendeligt; det blomstrer i Juni, men Blomstringen forløber som hos alle Græsser meget hurtigt. Den store Top har da et overmaade let og luftigt Udseende; Smaa- aksenes Dele spærres ud fra hverandre, og de overvejende hinde- agtige, sølvglinsende og noget violet anløbne Avner kommer til Syne og reflekterer smukt det Lys, de modtager (Fig. 2); de fjer- formede, hvide Ar og de lange gule Støvknapper bidrager ogsaa til det ejendommelige Farvespil, Toppen ejer. Efter Afblomstringen lukkes Smaaaksene igen til, og Toppens Grene trækker sig sam- men; den lange, straagule Top har da intet prangende ved sig. Inderavnerne bærer paa deres Ryg en lang Stak, der paa Midten er knæbøjet; den nedre Del er stærkt snoet og kan udføre hygro- skopiske Bevægelser, der er af Betydning for Kornets videre Skæbne. 383 Kornene omsluttes nemlig, naar de løsnes fra deres Plads, af Av- nerne (Inderavne og Forblad), der ved deres lette og hindeagtige Karakter tjener som en Slags Vinger. Ved Vindens Hjælp kan Kornene føres større eller mindre Strækninger bort fra Moder- planten; og falder de nu til Hvile et eller andet Sted, hvor For- holdene er gunstige, vil den skruesnoede Del af Stakken, idet den i fugtig Luft retter sine Vindinger ud, medens Stakkens øverste Del ved at støtte mod andre Planter holder igen, bevirke, at Frugten bores noget ned i Jorden; i tør Luft trækker den skrue- snoede Del sig atter sammen, men ved senere indtrædende Luft- fugtighed vil en yderligere Nedtrængning i Jorden kunne finde Sted. Forholdet minder stærkt om, hvad vi fandt hos Hejrenæb (Nr. 218). Dunet Havre er ikke sjælden ved Veje, paa Bakker og høje Enge, i det hele paa ret tør Bund, i Danmark og Norge. Som Fodergræs har den ringe Værdi, da dens Straa er bladfattige, og dens Bladskud ubetydelige og lidet talrige. Bladene er haarede, ligesom de nedre Bladskeder er besatte med bløde Haar; deraf dens Navn, Tav. 460. Fig. 1, Nederste Del af Straaet med et Bladskud. Fig. 2. Top i fuld Blomstring; kraftigt Individ. Fig. 3. Smaaaks (Va). 46L Drap-Havre, Arena élatior L. N. Heste-havre. Smaaaksene hos Drap-Havre (ogsaa kaldt Høj Havre) er mindre end hos foregaaende og indeholder kun 2 Blomster, der ud- mærker sig ved, at den øverste Blomst er tvekønnet, medens den nederste er hanlig (Fig. 4). Den sidste Blomsts Inderavne har en Stak, som udgaar fra Avnens nederste Del og er bygget omtrent som hos Dunet Havre, knæbøjet og skruesnoet i den nedre Halvdel (Fig. 5); den tvekønnede Blomst har ingen Stak eller kun en ganske kort. Alene under den Forudsætning, at de to Smaaaks forbliver sammen efter Kornets Udvikling, kan Stakken faa en lignende Be- tydning som hos andre Havre-Arter. Smaaaksene har ikke det vekslende Farvespil som hos Dunet Havre, er nærmest lysegrønne. Drap-Havres Straa er 60 cm — 1 m høje og glatte; de ender med en ret smal Top. Bladskeder og de temmelige brede Blad- plader er noget ru. Den vokser paa højt liggende Enge, i Krat, ved Veje og paa Markerne, hvor den er udbredt med Kulturen. Drap-Havre benyttes nemlig en Del som Fodergræs; den er tidligt 384 udviklet, I Norge træffes den navnlig langs Kysterne. Blomstringen sker i Juni — Juli. Medens de vilde Havre- Arter alle har oprette Smaaaks, ud- mærker de som Kornplanter dyrkede Havre-Arter, og blandt disse er jo Almindelig Havre {A. sativa L.) langt den vigtigste, sig ved, at Smaaaksene, i alt Fald efter Blomstringen, er hængende. Tillige er de alle enaarige. Tav. 461. Fig. 1. Del af Rodstokken med de nederste Dele af Straaene og Knopper. Fig. 2. Top før Blomstringen. Fig. 3. Top i Blomstring. Fig. 4. Smaaaks (Vi). Fig. 5. Inderavnen i Hanblomsten, set dels fra Ryggen, dels fra Kanten (Vi). 462. A. Bølget Bunke, Deschampsia flexuosa (L.) Trin. N. Smyle-bunke. Isl. Bugdupuntur. B. Mose-Bunke, Deschampsia cæspitosa (L.) P. B. N. Sølv-bunke. Isl. Snarr6tarpuntur. Hos Slægten Bunke er Smaaaksene 2-blomstrede, og begge Blomster er tvekønnede (Figg. 2 og 6); Stakken, der udgaar fra Inderavnens Ryg (Figg. 3 og 7) er kort og ikke knæbøjet. Blom- sterstanden er en rigt forgrenet Top, som hos Mose-Bunke er stor, medens den hos Bølget Bunke er betydeligt mindre; Navnet paa den sidste hidrører fra, at Grenene delvis er stærkt bølgede. Saalænge Blomstringen varer, er Grenene udspærrede, som Figg. 1 og 5 viser det; før og efter Blomstringen er de noget mere sammendragne. Bølget Bunke og Mose-Bunke er begge fleraarige og har ud- præget tueformet Vækst. Den første vokser, ofte selskabeligt, i aabne Skove med Morbund eller paa Heder; særlig yppigt optræder den paa Ryddepladser i Skove eller paa Partier af Heder, som nylig er brudte og pløjede og foreløbig ligger hen; i store Skarer indfinder den sig paa den jomfruelige Jord og er selv paa lang Afstand let kendelig ved sine rødligt sølvglinsende Toppe, der bølger for Vinden. Dens Tuer er ret løse, men ofte store og dan- nede af talrige Bladskud foruden af blomstrende Skud. Bladene er traadformede, næsten cylindriske, men med en svag Fure paa Oversiden; de er altsaa helt anderledes formede end hos de egent- lige Skovgræsser, der lever paa den muldede Bund og i Træernes dybe Skygge. Straaene bliver indtil 70 cm høje. Bølget Bunke er hyppig i hele Norden. 385 Mose-Bunke har større og kraftigere, mere faste Tuer end Bølget Bunke. Den vokser paa tørveholdige Enge, paa Sandenge, i gammel Marsk o. a. St., i det hele paa meget forskellig, men gennemgaaende ret fugtig Bund, og den optræder ofte i rigelig Mængde. Dens Blade er stride, temmelig brede og har paa Over- siden kraftige Ribber, der kendetegner dem fra alle andre nor- diske Græssers Blade. Straaene kan blive over 1 m høje, er dog sædvanligvis lavere. I Blomstringstiden drager dens lyst brunlige eller violette og sølvglinsende Stande ligesom et fint Slør over Engene, hvor den vokser i Mængde. Mose-Bunke er hyppig i Dan- mark og Norge. Ogsaa paa Færøerne og i Island lever den; paa disse Øer er den hyppig paa forskellig Slags Bund og gaar endog op i Fjældene (i en særlig Form, foruden i en vivipar Form); den har i Island en ikke ringe Betydning som Fodergræs, og det samme er forøvrigt Tilfældet i Danmark og Norge, idet den meget ofte danner den væsentligste Bestanddel af det paa naturlige Enge avlede Hø ; noget rigtig behageligt Foder giver den dog ikke. Tav. 4fi2. A. Bølget Bunke. Fig. 1. Straaets øverste Del i Blomst. Fig. 2. Smaaaks (VO- Fig. 3. Inderavne. — B. Mose-Bunke. Fig. 4. Nederste Del af Straaene paa en Part af Tuen. Fig. 5. Top i Blomstring. Fig. 6. Smaa- aks (Vi). Fig. 7. Inderavne (Vi). 463. A. Tidlig Dværgbunke, Aira præcox L. N. Dverg-bunke. B. Udspærret Dværgbunlie, Aira caryophyllea L. Begge de her afbildede Arter er enaarige og smaa, uanselige Græsser. Slægten Dværgbunke (Aira), hvortil de hører, adskiller sig fra foregaaende ved, at Inderavnerne er 2-kløvede, medens de hos Bunke er takkede. De to Arter kendes let fra hinanden der- ved, at Tidlig Dværgbunke har en duskformet sammenkneben Top, medens denne hos Udspærret Dværgbunke er større og bygget af udspærrede Grene; deraf dens Navn. Begge vokser i Tuer og bli- ver højst 25—30 cm høje; oftest er de meget lavere. De træffes især paa tør Bund, paa sandede Marker, langs Veje og tør Tørve- jord, ofte i Mængde; særlig gælder dette Tidlig Dværgbunke, der er hyppig i Danmark, mest i magre Egne, medens Udspærret Dværg- bunke er mindre hyppig. Den første forekommer langs Kysten i Mentx og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Udg. 25 386 Norge og paa Færøerne; den anden mangler i disse Egne. De blomstrer Foraar og Forsommer og visner hurtigt. Tav. 463. A. Tidlig Dværgbunke. Fig. 1. Eksemplar i naturlig Stør- relse. Fig. 2. Smaaaks (Vi). Fig. 3. Inderavne (Vi). — B. Ud spær ret Dværg- bunke. Fig. 4. Eksemplar i naturlig Størrelse. Fig. 5. Smaaaks (Vj). Fig. 6. Inderavne (Vi). 464. Fløj eisgræs, Holms lanatus L. N. Fløjelsgræs. Isl. Lodgresi. Ogsaa Slægten Holciis, af hvilken der i Norden lever to Arter, har 2-blomstrede Smaaaks med forholdsvis store Yderavner; af disse er den nedre dog meget mindre end den øvre, et Forhold, der, om end ofte i mindre udpræget Grad, er gennemgaaende hos Græsserne (Fig. 2). Kun den øverste Blomst (Fig. 3) bærer Stak, og i samme Blomst er Støvvejen oftest mindre udviklet end i den nedre Blomst, eller den mangler aldeles. Fløjelsgræs er fleraarig og har udpræget tueformet Vækst; Straaene bliver 30 — 70 cm høje. Hele Planten er overalt fløjels- agtig haaret og graagrøn; dog er Toppen hvidlig eller rødlig eller violet anløben. Under og efter Blomstringen (Juni) er Toppens Grene udspærrede; den ovenfor nævnte Stak er skjult indenfor Smaaakset. Fløjelsgræs er meget almindelig i hele Danmark paa Enge, Marker og ved Veje, til Dels spredt med Kulturen. Det er i Norge udbredt langs hele Kysten mod Nord til Trondhjemsfjorden og desuden fundet et Sted i Nordland nær 67. Breddegrad; paa Færøerne er det almindeligt, ligesom det ogsaa forekommer i Is- land. Skønt Kreaturerne mindre gærne æder det paa Grund af dets stærke Behaaring, er det dog ikke helt uden Betydning paa naturlige Græsgange og opdyrkede Enge. Krybende Hestegræs, norsk: Bløt Lodnegræs {Hol- cus mollis L.) er et ofte slemt Ukrudt, der er saa meget des værre, som det ved en krybende Rodstok med lange Udløbere er vanske- ligt at udrydde. Straaene er, ligesom Bladene, meget mindre be- haarede end hos foregaaende Art; kun Knæene er beklædte med nedad rettede Haar. Den hvidlige eller brunlige Top er sammen- trængt efter Blomstringen ; Stakken rager udenfor Smaaakset. Græsset er ret almindeligt i Danmark og det sydlige Norge (langs Kysten) samt paa Færøerne. Tav. 464. Fig. 1. Individ, hvoraf det ene Straas Top er afskaaren og Hyttet ned paa Figuren. Fig. 2. Smaaaks (Vi). Fig. 3. Samme med begge Blom- ster, men uden Yderavner (Vi). 387 465. Almindelig Hvene, Agrostis tennis Sibth. N. Eng-hvein. Isl. Hålingresi. Ligesom de allerfleste af de i det følgende omtalte Græs- slægter har Hvene kun én Blomst i hvert Smaaaks. Hos Hvene- Arterne er Smaaaksene meget smaa, men i stort Antal samlede i en stærkt forgrenet Top med tynde og traadfine Grene, der let bevæges for Vinden (Fig. 2). Smaaaksenes Yderavner omslutter den hindeagtige Inderavne og Forbladet, som er meget mindre og endog undertiden kan mangle (Figg. 3 og 4). I Danmark og Norge findes 4 Arter Hvene, hvoraf den her afbildede er langt den hyppigste; ogsaa i Island og paa Færøerne er den almindelig. Den vokser langs Veje, paa Bakker, Overdrev og sandede Marker og danner paa de sidste ofte en ganske over- vejende Del af Vegetationen. Som Fodergræs er den af ringe Værdi, tilmed da den ofte danner underjordiske Udløbere, hvormed Jord- bunden forurenes; det hører, ligesom den ovenfor nævnte Heste- græs, til de Græsser, som almindeligvis benævnes „Senegræs". Væksten er tueformet. Toppen er ogsaa efter Blomstringen aaben; Smaaaksene er lysere eller mørkere violette, og Støvknapperne er rødligt anløbne. Medens Alm. Hvene næppe fortjener Dyrkning, er Krybende Hvene eller Fioringræs, norsk Kryp-hvein, isl. Skr i Slin- gre s i {Agrostis alba L.) baade paa naturlige Græsgange, saaledes især paa Marskenge, og udsaaet paa Græsmarker et værdifuldt Fodergræs. Det er et overordentlig almindeligt og efter Vokse- pladsen særdeles foranderligt Græs, som forekommer paa fugtige Enge, paa side Marker, i Skove og mange andre Steder. Væksten er tueformet, men Græsset kan danne saavel underjordiske Ud- løbere („Sener") som overjordiske Ranker, der kan blive indtil 2 m lange og grundlægge nye Tuer; de blomstrer ikke det første Aar. I Modsætning til foregaaende har Bladene en lang Skede- hinde, og Toppen er efter Blomstringen sammenkneben; Smaaaksene er blegere eller i alt Fald sjældent stærkt rødligt anløbne, og Støvknapperne bleggule. Hunde-Hvene, norsk Hunde-hvein, isl. Tytiilingresi {Agrostis canina L.) er ligesom de to ovenfor omtalte Arter fler- aarig; den adskiller sig fra dem bl. a. ved en fra nedre Inderavne udgaaende, meget tydelig Stak og ved Manglen af Forblad. Tav. 465. Fig. 1. Nederste Del af Straaet og Bladskud. Fig. 2. Top. Fig. 3. Smaaaks C/i). Fig. 4. Inderavne og Forblad ('7i). 25* 388 466. Eng-Rørhvene, Cdlamagrostis lanceolata Roth. N. Buskrør, rørhvein. Saaledes som ogsaa Navnet angiver, er der et nært Slægt- skab mellem Hvene og Rørhvene. De violette Smaaaks er en- blomstrede, men let kendelige fra Hvenens derved, at der omkring Grunden af den nedre Inderavne udgaar et Knippe af lange, fine Haar; under Blomstringen, men især under Frugtspredningen, for hvilken Haarene er af stor Betydning, giver de den hele, lange Top et ejendommeligt, fint uldent Udseende. Den hindeagtige Inder- avne er i Spidsen indskaaren og bærer en meget kort Stak. Eng- Rørhvene er fleraarig; Rodstokken er krybende, og Udløberne lange. De over 1 m høje og glatte Straa bliver ud paa Sommeren eller mod Efteraaret gærne forsynede med spinkle bladbærende Grene, et sjældent Forhold hos Græsserne. Bladene er lange, slappe og rent grønne; ofte er Undersiden drejet opad. Eng-Rørhvene vokser i Danmark ret almindeligt paa fugtig Bund, i Skove og Krat, paa Skrænter, i tørveholdige Enge og Moser; i Norge findes den kun i den sydøstlige Del af Landet. Tav. 466. Fig. 1. Nederste Del af Straaet. Fig. 2. Toppen efter Blom- stringen. Fig. 3. Smaaaks (Vi). Fig. 4. Inderavne ('7i). 467. Stivtoppet Rørhvene, Calamagrostis negleda (Ehrh.) Beauv. N. Rørhvein. Isl. Hålmgresi. Denne Art bliver knapt saa høj som foregaaende og har stivere Straa. Toppen er baade før og efter Blomstringen meget tæt og smal. De brunlige Smaaaks har Haar, der næppe er af Inderavnens Længde; Stakken er meget kort, ret og rager næsten ikke udenfor Smaaakset. I Danmark er Stivtoppet Rørhvene sjæl- den, ligeledes i det vestlige Norge, hyppigere i det østlige og nord- lige; men den gaar betydelig længere mod Nord end foregaaende Art og forekommer saaledes i Island. Den holder sig især til sumpede Steder. Tav. 467. Fig. 1. Nederste Del af Straaet og Bladskud. Fig. 2. Top i Blomstring. Fig. 3. Samme efter Blomstring. Fig. 4. Smaaaks (Vi). 389 468. Sand-Hjælme, Psamma arenaria (L.) R. et S. N. Sandrør, hjælmegræs. Ingen af vore nordiske Planter er i mere udpræget Grad sandelskende eller Psammofyt end Hjælmen! Det løse, fygende Sand er denne Plantes rette Element. Her, og kun her, trives den i fuld Frodighed. Overalt ved nordiske Kyster, hvor Paa- landsvindene fører det hurtigt tørrede, hvide Sand indad og hober det op i lave Klitter, vil man finde, at visse Græsser dels selv giver Anledning til Dannelsen først af smaa Klitter, dels ved at fæstne sig paa disse og standse det fygende Sand bygger Klitterne højere og højere. Sivbladet Kvik (se senere, Nr. 476) er paa Vestkysten af den jyske Halvø den, der først indfinder sig paa den flade Forstrand; ofte ser man enkelte, stærkt forgrenede Indi- vider eller smaa Kolonier af dette Græs danne ganske lave Klitter med en bred Grundflade. Paa dem vil Hjælmen imidlertid snart tage Plads, og i endnu højere Grad end Sivbladet Kvik er dette Græs i Stand til at stoppe Sandet under dets Fygen og ved sin ejendommelige Vækst fastholde stadig større og større Mængder deraf. Dette beror paa, at Hjælmen, som er fleraarig og har en krybende og stærkt forgrenet Rodstok, netop ved at dækkes af Sand pirres til at vokse saa meget des livligere; dens Rodstok forlænges hurtigt, og nye Skud dannes. Derved opnaar dens under- jordiske Skudsystem ofte meget betydelige Længder, adskillige Meter, og bliver overordentlig rigt forgrenet, saaledes at en af Hjælme (ogsaa kaldet Klittag) bevokset Klit saa at sige er gennemvævet af denne ejendommelige Plantes Skud og Rødder, der dannes knippevis paa alle de Punkter af Rodstokken, hvorfra Skuddene udspringer. Det siger da sig selv, at Mennesket i sin Kamp med det fra Havets Kyster indover Land fremrykkende Flyvesand har en ypperlig Forbundsfælle i Hjælmen, der ved sin Vækst binder Flyvesandet. Og hvor Hjælmen selv ikke kan magte Opgaven paa naturlig Vis, har man plantet Stykker af den i Sandet, saaledes som man ser det t. Eks. i Klitterrænet langs Jyllands Vestkyst, hvor Duske af Hjælme i snorlige Rækker er- statter den naturlige Hjælmevegetation paa forhen nøgne Sand- hælder og hurtigt ved deres Vækst danner det karakteristiske, meget aabne Tæppe af en lyst graagrøn Tone. En Hjælme- bevoksning, der oftest er meget „ren", d. v. s. uden andre Planter end netop Hjælmen, giver intet tæt sluttet Græsdække; Hjælmens Bladskud og Blomsterskud staar meget spredt, og den hvide Sand- 390 bund skinner frem derimellem. Er Overfladen omsider dels af Hjælmen selv, dels af andre Sandvækster bleven tættere bevokset og er kommen i saa megen Ro, at Sandflugten er standset, er det ogsaa, som om Hjælmen indstiller sin Virksomhed; den vokser ikke længere med den store Livlighed som i det stærkt af Vinden bevægede Sand. Samtidig er der skabt Betingelser for, at andre Planter ej alene kan finde Fodfæste, men ogsaa, i alt Fald delvis, kan fortrænge Hjælmen; den hvide, af Hjælmen bevoksede Klit forvandles da efterhaanden til den graa eller grønne Klit, hvis Overflade er tæt bevokset af Sandplanter, saavel Urter, som lave Buske, Rævling, Graaris, Havtorn o. a. Som andre Psammofyter er Hjælmen nøjsom i sine Krav til Jordbundens Fugtighed og Indhold af Næringsstoffer, men ikke alene i denne Henseende, ogsaa paa anden Vis er den særdeles vel tilpasset til at leve under de ejendommelige ydre Kaar, der er raadende i Klitten. Dette fremgaar navnlig af Bladenes Bygning. De er sammenrullede; den hvælvede, glatte og blanke Underside er paa de bueformet bøjede Blade stedse vendt mod Vinden, saa at den let udholder den mekaniske Paavirkning af de fygende Sandskorn, medens Oversiden med dens bløde Væv dels ved Sam- menrulningen, dels ved at vende bort fra Vinden er vel beskyttet. Hjælmens Blomsterstand er tæt sammentrængt, en Dusk; ellers er den lidet forskellig fra Rørhvene-Arterne, idet Smaaaksene har denne Slægts sædvanlige Type; kun er Haarene ved Inder- avnens Grund meget korte (Fig. 4). Tav. 468. Pig. 1. Del af Rodstokken med et Par Skud. Fig. 2. Dusk. Fig. 3. Smaaaks (Vi). Fig. 4. Nedre Inderavne (Vi). 469. Miliegræs, Milium effusum L. N. Miliegræs. Isl. Skrautpuntur. Ligesom Hjælmen er knyttet til sine særegne Omgivelser, saaledes har Miliegræs sine. Det er en god Type paa Skov- græsser, blandt hvilke vi tidligere har omtalt Skov-Hejre (Nr. 444), Lund-Rapgræs (Nr. 454) og Nikkende Flitteraks (Nr. 459). Dets meterhøje Straa er lidet stive og ender med en stor Top, hvis Grene er haartynde, vandret udbredte eller efter Afblomstringen hængende; det er ganske Modsætningen til Hjælmens stive Straa og tætte, stride Dusk. De friskt grønne Blade er brede og slappe og i lidt ældre Tilstand snoede, saaledes at Undersiden vender 391 opad. Rodstokken har korte Udløbere, der bidrager til Milie- græssets selskabelige Vækst i den bløde og løse Skovmuld, som det ynder at vokse i. — Som hos de nærmest foregaaende er Smaaaksene 1-blomstrede (Fig. 3), men særlig karakteristisk for Miliegræs er det efterhaanden bruskagtige Dækblad (Inderavne), der tillige med Forbladet slutter fast om Kornet; Stak mangler ganske. Miliegræs er hyppigt i Nordens Løvskove, Lunde og Krat; paa saadan skygget Bund, ogsaa i Klippekløfternes Skygge, gaar det helt op i de nordligste Dele af Skandinavien og forekommer paa Island. Det ædes gerne af Kreaturerne, men er uden Betyd- ning som Fodergræs, da det ikke lader sig dyrke udenfor Skov. Tav. 469. Fig. 1. Nederste Del af Straaet. Fig. 2. Top. Fig. 8. Smaa- aks (Vi). Fig. 4. Yderavne (Vi). Fig. .5. Inderavne (Vi). Fig. 6. Kornet, skjult af Inderavnen (Vi). 470. Tagrør, Phragmites communis Trin. N. Tagrør, vandrør. Langs Kanten af Aaer og Søer, Fjorde og Vige er Tagrør almindelig i den største Del af Norden og har forøvrigt en meget vid Udbredelse i Verden; det er fundet et enkelt Sted paa Fær- øerne, men ikke paa Island. De store og ensartede Bevoksninger, det danner, er jo iøjnefaldende nok og vel kendte af enhver, ogsaa paa Grund af den Nytte, Planten yder; almindeligvis kaldes det blot „Rør" eller fejlagtigt „Siv". Tagrøret er det anseligste af alle vore Græsser. Dets ranke, indtil flere Meter høje Straa med de brede, skarpe Blade og den store Top af mørkebrun eller violet og sølvglinsende Tone giver dette Græs et Præg af Stadselighed og Skønhed, som intet andet Græs i vor Flora ejer, Aarsagen til, at Tagrøret danner saa store og sluttede Be- voksninger, som Tilfældet er, maa søges i dets kraftige og vidt- forgrenede Rodstok; de tykke, blege Udløbere arbejder sig med deres faste og stikkende Spids let gennem Jordbunden, hvori Rørene vokser; de gennemvæver Jordsmonnet og bøjer med ret korte Afstande op i de overjordiske Straa. Tagrøret har saaledes let ved at danne næsten rene Bestande, hvori andre Planter har Vanskelighed ved at hævde sig. Ofte ser man derfor Bevoksninger af Tagrør veksle med ensartede Bestande af Sø-Kogleaks, Pind- svineknop og andre høje Sumpplanter. 392 Hvert Smaaaks i den store Top har 4 — 5 Blomster; den nederste eller de nederste er hanlige, de øvrige tvekønnede og har lange Haar ved Grunden. Kornene, der er løst omgivne af Av- nerne, kommer sjældent til Udvikling, hvilket muligvis staar i For- bindelse med den rige vegetative Formering. Skal Tagrør anvendes, f. Eks. til Landindvinding i Søer og Fjorde, saas den i Alminde- lighed ikke, men Stykker af Udløberne plantes. Blomstringen fin- der Sted i August — September. En Form (repens) med meget lange, overjordiske Udløbere, kortere og stivere Blade samt faa- blomstrede Smaaaks findes ofte paa Strandbredder, i Klitter og paa gamle Marskenge. Tagrøret er meget nyttigt. I ung Tilstand ædes det gærne af Kreaturerne. De fuldt udviklede, ligesom træagtige Straa, der høstes om Vinteren, giver et udmærket Tækkemateriale og an- vendes ogsaa til Beklædning af Vægge, inden de beslaas med Kalk. 471. Timothé, Phleum pratense L. N. Thimothei, kjevlegræs. Isl. Vallarfoxgras. Sammen med Kløver og andre Bælgplanter saas et vist, for- øvrigt ikke stort Antal Græsser paa vore Marker til Foder i frisk Tilstand eller som Hø. Et Par af de vigtigste. Eng -Svingel (Nr. 442), Almindelig Rapgræs (Nr. 452) og Hundegræs (Nr. 457) er omtalte i det foregaaende. Timothé eller Eng-Rottehale er det fjerde i Rækken, og til disse slutter sig de i det følgende nævnte Eng-Rævehale og Rajgræs. Timothé er et meget alminde- ligt anvendt og vigtigt Fodergræs, der er hyppigt vildtvoksende i hele Europa; det har faaet sit fremmedartede Navn i Arv fra den Mand, Timothy Hansen, der først (i Midten af det 18. Aarh.) fandt paa at dyrke den til Foder i Nordamerika, hvorfra Dyrkningen senere overførtes til Europa; det var det første Græs, som ud- saaedes sammen med Kløver-Arterne. Timothé hører til en Slægt af Duskgræsser, der er let kende- lige paa den ranke og stive Dusk (Fig. 2), sammensat af mange smaa Smaaaks; Duskens ru Karakter hidrører fra den korte, men kraftige Braad, som udgaar fra Yderavnernes Spids (Fig. 3), medens Inderavnerne mangler Stak. De stive Haar langs Yderavnernes Ryg træder i Frugtspredningens Tjeneste; det hele Smaaaks, hvis Avner slutter sammen om Kornet, falder meget let af Duskens Akse. Timothé har tueformet Vækst og er fleraarig; paa tør og fast 393 Bund svulmer Straaets nederste Led meget ofte op til en Knold, som indeholder Reservenæring for de følgende Skud. Tav. 471. Fig. 1. Plantens nedre Del. Fig. 2. Blomstrende Dusk. Fig. 3. Smaaaks (omtr. */i), i Blomstring. 472. Eng-Rævehale, Alo2)ecurus pratensis L. Isl. Lidagras. Den lange og tætte Dusk hos Rævehale er blød for Følelsen og har en lys, silkeagtig Glans, der tildels stammer fra de lange Stakke; disse udgaar fra Grunden af Inderavnen (Fig. 4), men rager udenfor Yderavnerne, som hos de forskellige Arter er mere eller mindre sammenvoksede forneden (Fig. 3). Eng-Rævehale er fleraarig og med tueformet Vækst. Straaene er meterhøje, gennemgaaende noget højere end hos Timothé. Bladene er lange og temmelig brede. Fra hver Tue dannes gærne et rigeligt Antal Bladskud. Græsset vokser vildt paa Enge, fug- tigere Græsmarker, ved Grøfter o. lign. Steder; det blomstrer i Maj og er i det hele tidligere udviklet end de andre af vore vig- tigste Kulturgræsser, hvilket bl. a. giver den en høj Værdi som Fodergræs. Tillige er Eng-Rævehale et meget varigt Græs, der med Begærlighed ædes af Kreaturerne; det kræver en ret fugtig og frugtbar Jordbund, men giver dér et stort Udbytte. Tav. 472. Fig. 1, Plantens nedre Del. Fig. 2. Dusk i Blomstring. Fig. 3. Smaaaks (VO, under Blomstringen. Fig. 4. Inderavne (Vi). 473. Rørgræs, Baldingera arundinacea (L.) Dumort. N. Rørgræs, strandrør. Som allerede antydet i Navnet, er Rørgræs et højt og state- ligt Græs, hvis Straa ofte bliver et Par m høje og opnaar megen Stivhed. Bladene er ret brede og faste i deres Bygning. Toppen er kun under Blomstringen udspærret, før og efter sammenkneben. Den bestaar af 1-blomstrede Smaaaks med store Yderavner, der er hvidlige og har 3 grønne Ribber (Fig. 4); ved Grunden af Inder- avnen findes 2 smaa, penselformede Avner (golde Blomster) (Fig. 5); Inderavnen er fast og glansfuld. Rørgræs er hyppigt i hele Norden, ogsaa almindeligt paa Færøerne. Det vokser ved 394 Bredderne af Søer og Aaer og danner ofte rene Bestande; Rod- stokkens Udløbere er temmelig korte. Ogsaa kan det forekomme inde i Enge, men er da meget svagere i hele sin Udvikling. Saa- længe det er ungt, er det et godt Fodergræs, men det bliver meget hurtigt stift og groft. Til Beklædning af Dæmninger o. lign. kan det anvendes, idet Stykker af Rodstokken udplantes som af Tagrør; nogle Steder bruges det ogsaa til Tækning. I Haver dyrkes en Form med hvidstribede, „panacherede". Blade, det saakaldte Baandgræs (Var. picta L.); se Fig. 3. Tav. 473. Fig. 1. Top før Blomstringen. Fig. 2. Samme under Blomstringen. Fig. 3. Straa og Blade af Baandgræs. Fig. 4. Smaaaks (VO- Fig. 5. Samme uden Yderavner. 474. Vellugtende Gulaks, Anthoxanthum odoratnm L. N. Gulaks, godlugtgræs. Isl. Ilmreyr. Yderst almindeligt paa næsten enhver Bund er det ikke stærkt iøjnefaldende, men duftende Græs, Vellugtende Gulaks. Det va- rierer meget i Højde og Fylde, efter Voksepladsens Beskaffenhed; højest og kraftigst bliver det i Skove, medens det paa tørre Mar- ker eller i Klitter kun bliver 10 — 20 cm højt. Det har en udpræget tueformet Voksemaade og er fleraarigt; fra hver Tue udgaar talrige Straa, der forneden er knæbøjede. Ved Grunden af de korte Blade findes lange Haar. Dusken bestaar af Smaaaks med en mindre og en større Yderavne, der fuldstændig omslutter en tvekønnet Blomst (Fig. 3); ved Grunden af denne sidder 2 Avner, der egentlig svarer til golde Blomster, og som bærer Stakke, en lang og en kort (Fig. 4). Der findes kun 2 Støvdragere. Blomstringen sker i Maj; Blomsterne er førsthunnede (Fig. 1). Naar Kornet er modent, om- sluttes det af den hærdnede og blanke Inderavne; de golde Blom- ster bliver hængende ved Frugten og kan ved deres Stakkes hygro- skopiske Snoninger bore Frugten ned i Jorden. Vellugtende Gulaks, som ej alene er hyppigt i Danmark og Norge, men ogsaa paa Færøerne og i Island, er uden større Værdi som Fodergræs, da det kun giver en ringe Hømasse, men det bringer det væsentligste Bidrag til den for Høet ejendommelige krydrede Duft, 395 idet det indeholder Kumarin, det samme Stof, der findes hos enkelte andre Græsser og hos Skovmærke (S. 53). Tav. 474. Fig. 1. Planten med blomstrende Dusk, i hvilken Arrene rager ud af Smaaaksene. Fig. 2. Dusk i Han-Stadiet. Fig. 3. Smaaaks (Vi). Fig. 4. Samme uden Yderavner (Vi). Fig. 5. Kornet med sine Avner (Vi). 475. Festgræs, Hierochlo'é odorata "(L.) Wg. N. Marigræs. Isl. Reyrgresi. Slægten Æerochloe viser sit Slægtskab med foregaaende ved Smaaaksets Bygning; ogsaa her findes i hvert Smaaaks 1 tvekønnet Blomst med kun 2 Støvdragere og 2 ufuldstændige, hanlige Side- blomster (Fig. 5) med 3 Støvdragere; intet af Dækbladene har hos vor Art nogen Stak. De brede, lysebrune og silkeglinsende Smaa- aks er hos Festgræs samlede til en temmelig tynd og aaben Top (Fig. 3), der allerede i April — Maj viser sig og gør dette Græs let kendeligt. Det har krybende Rodstok med lange Udløbere. Straaene er 30—60 cm høje og kun forneden bladbærende; medens Straabladene er korte, er de vegetative Skuds Blade lange. Festgræs er udbredt over hele Norden, ogsaa i Island, men er ikke noget hyppigt forekommende Græs. Det vokser paa fug- tige Enge, der overskylles ved Vintertid, langs Aabredder o. lign. St., og dufter ligesom Gulaks stærkt af Kumarin, særlig efter Tørring. Bladene kendes let paa deres ejendommelige, bittert kryd- rede Smag. Festgræs dyrkes ikke, og spiller ingen nævneværdig Rolle for Høets Sammensætning paa naturlige Græsgange, men det ædes gærne af Kreaturerne, hvor det ikke optræder i for stor en Mængde. Tav. 475. Fig. 1. Udløber med nederste Del af et Straa. Fig. 2. Blad. Pig. 3. Top. Fig. 4. Smaaaks (^/i). Fig. 5. Samme uden Yderavner. 396 476. A. Almindelig Kvik, Agropyrum repens (L.) Beauv. N. Kveke. Isl. Htisapuntur. B. Sivbladet Kvik, Agropyrum junceum (L.) Beauv. N. Strand-kveke. De paa Tav. 476 og nærmest følgende Tav. afbildede Græsser er Aksgræsser; Smaaaksene er her samlede i et Aks; de sidder skiftevis i to Rækker, og Hovedaksen har en Indbugtning for hvert Smaaaks. Af Slægten Kvik er den i Norden hyppigst vildtvoksende Art, Almindelig Kvik, bekendt som et meget besværligt Ukrudt paa Marker og i Haver. Dette beror paa, at Græsset har krybende Rodstok med lange, hvide Udløbere, der gennemvæver Jorden i alle Retninger og med deres faste, stikkende Spids endog kan ar- bejde sig igennem ret solide Legemer, saasom Kartofler, Roer, Gulerødder o. s. v.; disse Udløbere, „Kvikker" eller „Sener", er for- øvrigt sukkerholdige, og kan i renset Tilstand tjene til Kreatur- foder. Navnet „Kvik" og „Kvikrod" hentyder maaske til Plantens Livskraft og Udholdenhed. Straaene bliver over 1 m høje og bæ- rer ranke Aks; Smaaaksene har gærne 5 Blomster (Fig. 5), der udfolder sig i Juni — Aug. Paa Strandenge og høje Marskenge findes en blaagrøn Form (Uttoralis) med lavere Straa; den er ikke uden Betydning for disse Enges Sammensætning, men giver intet godt Hø. Sivbladet Kvik har ogsaa krybende Rodstok og lange Ud- løbere. Hele Planten er, som hos saa mange andre Strandplanter, blaagraa. Straaene er kun ca. 50 cm høje og bærer stive og stik- kende, i Randen indrullede Blade. Akset er tilsidst nikkende, og de store Smaaaks, der paa Grund af Aksens Skørhed let knækker af, er fjærnede fra hinanden. Som allerede tidligere, under Om- talen af Hjælme (Nr. 468), fortalt, vokser Sivbladet Kvik paa den sandede Forstrand, hvor den optræder som Forløber for den langt mægtigere Vegetation af Hjælme. Beslægtede med Kvik er de dyrkede Hvede-Sorter, der dog henføres til en egen Slægt (Triticum). Tav. 476. A. Almindelig Kvik. Fig. 1. Rodstok med nederste Del af et Straa og et Aks. Fig. 2. Smaaaks (Vi). Fig. 3. Yderavne (VO- — B. Siv- bladet Kvik. Fig. 4. Rodstok med de nederste Dele af de overjordiske Skud. Fig. 5. Aks, set fra Kanten. Fig. 6. Smaaaks (VO- 397 477. Marehalm, Elymus arenarius L. N. Strandrug, marehalm. Isl. Melur, Melgras. I Udseende og Vokseplads har Marehalm megen Lighed med Hjælme, og forveksles ved en flygtig Betragtning gærne med den. Alligevel er der betydelige Forskelligheder mellem de to Planter. Medens Hjælmen er et Duskgræs, er Marehalmen et Aksgræs med 2 — 4 Smaaaks ved hvert Led; desuden er Smaaaksene oftest 3-blomstrede, medens de hos Hjælmen er 1-blomstrede (Fig. 2); den øverste af de tre Blomster er gærne hanlig. I hele sit Ydre er Marehalm nok saa kraftig og robust som Hjælme, og af en lyst blaagraa Farvetone. De meterhøje, tykke og stive Straa bærer ret brede og stive Blade, der i tørt Vejr er indrullede og paa Oversiden ru af høje Ribber, men lette at kende fra Hjælmens Blade. Med sin krybende Rodstok og de lange Udløbere vokser Marehalmen paa samme Vis som Sivbladet Kvik og Hjælme i det løse Sand ved Kysterne af de nordiske Lande; sjældnere findes den inde i Landet. Paa Færøerne og i Island er den ligeledes ikke sjælden. For Danmarks Vedkommende spiller Marehalm, t. Eks. langs Jyllands Vestkyst, en meget ringere Rolle end Hjælme, men ligesom denne benyttes den til Dæmpning af Flyvesandet; For- meringen sker ved Frø og ved Stykker af Rodstokken. I Island anvendes Marehalm som Brødplante; det lange og smalle Korn, der er sammenvokset med Avnerne (Fig. 3), er temme- lig melrigt. Græsset er nær beslægtet med de dyrkede Arter af Byg (Hordeum), den Kornsort, der dyrkes højest mod Nord. Tav. 477. Fig. 1. Øverste Del af Straaet. Fig. 2. Smaaaks (Vs). Fig. 3. Frugt (V.). 478. Almindelig Rajgræs, Lolium perenne L. N. Engelsk Raigræs. Akset af Slægten Lolium har megen Lighed med Akset af Kvik, men skelnes let derfra, idet Smaaaksene hos Rajgræs vender Kanten mod Hovedaksen, medens de hos Kvik vender Fladen derimod. Paa Grund af denne Smaaaksets ejendommelige Stilling mangler den nedre Yderavne, som egentlig skulde have sin Plads nærmest Hovedaksen (undtagen paa det øverste Smaaaks). Smaa- aksene er flerblomstrede. 398 Almindelig eller Engelsk Rajgræs er fleraarig og har tue- formet Vækst med talrige Bladskud; Straaene er indtil 60 cm høje. Avnerne mangler som Regel Stak. Vildtvoksende er den almindelig i Danmark, men er i Norge indskrænket til den sydlige Del af Landet, navnlig i Kystegnene. Det er et meget værdifuldt Græs, der i udstrakt Maalestok dyrkes sammen med andre Græsser og Kløver. I de første Brugsaar giver det rigeligt Græs eller Hø og er paa Grund af Bladenes Saftighed og bløde Natur meget yndet af Kreaturerne; paa vore Marker taber det sig imidlertid ret hur- tigt, men erstattes da af de andre i samme Frøudsæd anvendte Græsser. Endnu mere kortvarig er Italiensk Rajgræs {Lolium multifiorum Lam.), som siden 1870 er dyrket her i Norden; det adskiller sig fra Engelsk Rajgræs ved, at Inderavnerne har Stak. I flere Aarhundreder har Engelsk Rajgræs i Lande med fug- tigt Klima, saaledes paa de britiske Øer, dannet en overordentlig væsentlig Bestanddel af Græsgangene, hvor det holder sig fra Aar til Aar; det samme er Tilfældet i visse Egne af Danmark, saa- ledes paa de højt liggende Marskenge og i de inddigede Kooge ved den jyske Halvøs Vestkyst, hvis Luft udmærker sig ved et rigeligt Indhold af Fugtighed. Overfor Kulde er Alm. Rajgræs, og i endnu højere Grad Italiensk Rajgræs, lidet modstandsdygtigt, og ingen af disse Græsser gaar derfor højt op mod Nord; i de nordligste Egne af Skandinavien naar de kun at blive en- aarige. Baade paa Færøerne og i Island mangler de. Foruden paa Markerne er Alm. Rajgræs meget hyppigt i Nærheden af Huse og langs Veje, i det hele hvor Mennesker færdes. Det egner sig fortræffeligt til Græsplæner i Haver. Tav. 478. Fig. 1. Den nedre Halvdel af Planten. Fig. 2. Aks. Fig. 3. Smaaaks (Vi). 479. Katteskæg, Nardus strida L. N. Finnskjeg. Isl. Finnungur. Et meget ejendommeligt og let kendeligt Aksgræs med stive Straa og Blade. Det lange og tynde Aks er ensidigt, idet alle Smaaaksene vender til samme Side; til Smaaaksene svarer Hul- heder i Aksen (Fig. 3), Yderavner mangler; derimod findes en lang og smal Inderavne, der er forsynet med Stak og i Blomst- ringstiden har en graaviolet Tone (Fig. 4); indenfor sidder et Forblad og en Blomst. I Juni — Juli blomstrer Katteskæg; uden 399 at Avnerne udspærres, kommer den udelte Griffel og Arret til Syne, senere Støvdragerne. Katteskæg er fleraarigt; Rodstokken er opret, og Væksten tæt tueformet; en Del af Tuen er nedsænket i Jorden. Bladskederne er stive og glatte, og Bladene børstedannede; unge er de opad rettede, senere udspærrede. Hele Planten er graagrøn eller blaagraa. Katteskæg vokser fornemmelig paa magre Jorder eller saa- danne, der aldrig har været i Kultur, i Heder, paa Sandenge eller tørveholdige Enge o. lign. Steder. Det er udbredt i hele Norden, i Island og paa Færøerne, og giver en meget daarlig Græsning. Af de med Katteskæg bevoksede Grønninger mellem Klitterne skæres Brændtørv, idet Græssets Rodstok i Tidens Løb efterlader en tæt og paa organisk Stof rig Skjold. Tav. 479. Fig. 1. Individ med afskaarne Straa. Fig. 2. Aks. Fig. 3. Et Stykke af samme (Vi). Fig. 4. Smaaaks, set fra to modsatte Sider (Vi). FRØBIDFAMILIEN, HYDROCHARITÅCEÆ. 480. Frøbid, Hydrocharis morsus ranæ L. Alle de i det følgende omtalte enkimbladede Planter er bundne til Vand eller i alt Fald meget fugtige Voksepladser som Sumpe, Bredderne af Aaer og Søer, dybe Grøfter o. lign. Udpræget Vand- plante er den nydelige lille Frøbid, der ligesom Andemad flyder paa Vandets Overflade, medens de hvide, temmelig tykke Rødder hænger frit ned i Vandet uden at fæste Planten til Bunden. Bladene, der er samlede i en Roset, ligner Aakandernes og hviler, ligesom disse, paa Vandfladen. Fra Rosetten udspringer Udløbere, der danner nye Rosetter (Fig. 1). Planten er tvebo. Blomsterne har 3 ydre, grønne Blosterblade og 3 indre, hvide. Hanblomsterne, som i Reglen sidder 3 sammen indenfor et fælles Hylster (Fig. 2), har 9—15 Støvdragere (Fig. 4), af hvilke de indre er golde. Hun- blomsterne er enlige (Fig. 1) og oversædige; de har 6 tvedelte Grifler (Fig. 3) og en (5-rummet Frugtknude (Fig. 5). Formeringen sker for en meget væsentlig Del ved Vinterknopper (Fig. 6), lige- som hos mange andre Vandplanter; om Efteraaret løsnes disse vegetative Knopper og synker til Bunds, hvor de overvintrer, medens Planten forøvrigt raadner bort. Om Foraaret stiger Knop- perne atter op til Vandets Overflade og udvikler sig her til nye Planter. 400 Frøbid er kun iagttaget ét Sted i Norge, men er i Danmark hyppig i Søer og Aaer, hvor Vandet er stille, i Tørvegrave og Grøfter. Den blomstrer i Juli og August, men sætter sjældent moden Frugt. Tav. 480. Fig. 1. Individ med Hunblomster. Fig. 2. Hanblomsterstand. Fig. 3. Støvvejen (forstørr.). Fig. 4. Hanblomst uden Bioster (forstørr.). Fig. 5. Frugtknude overskaaren paa tværs (forstørr.). Fig. 6. Vinterknop i Spiring; Bladene er ved at udfolde sig, deres hindeagtige Akselblade omslutter Knop- pens øvrige Dele (Vi). 481. Krebseklo, Stratiotes aloides L. Ejendommeligt for den paa Tavle 481 afbildede og i flere Henseender mærkelige Plante, er, at den hverken er helt flydende, ej heller submers. I det mindste Spidserne af de bueformet bøjede Blade rager i Blomstringstiden op ovenfor Vandfladen, medens den øvrige Del af den store Bladroset er nedsænket. De ugrenede kraftige Rødder, som udgaar fra Rosetten, fæster den ikke synder- lig solidt til Bunden; alligevel vil man undertiden finde, at de har arbejdet sig ned i Mudderet, der dækker Bunden af de Grøfter, Bække eller Tørvegrave, hvor den vokser, men oftest ligger den frit; ogsaa i stille Vige af Søer kan den forekomme. I hele sit Ydre har Krebseklo megen Lighed med Aloe; deraf dens latinske Artsnavn: aloides, aloelignende. Det er Bladene, som minder om Aloéens; langs Randene er de væbnede med talrige, stærke Kroge (Fig. 3). Under Blomstringen er Krebseklo af en ejendommelig Skønhed. De kridhvide Blomster, som rager op over Vandet, danner en skarp Kontrast til Bladenes mørkegrønne eller rødligt anløbne Tone og Vandets dystre Skær. Ogsaa denne Plante er tvebo, men kun Hunplanten findes her i Norden. Hun- blomsten sidder enligt paa en kraftig og stærkt sammentrykt Stilk, og ved dens Grund findes et Hylster af 2 Højblade (Fig. 6). Inden- for de tre kronbladlignende indre Blosterblade findes en Mængde hornagtige, golde Støvdragere af orangegul Farve (Fig. 5), og i Blomstens Midte 6 hvide Grifler. Hanblomsterne har 12 Støv- dragere. Efter Blomstringen bøjer Blomsterstilken sig ud af Ro- setten, og under Frugtens Udvikling forandrer den Stilling i For- hold til Hylstret, saaledes at den kommer til at vende ned mod Bunden; naturligvis naar den her i Norden ikke sin endelige Skik- kelse, idet Hanblomsterne mangler og Bestøvning derfor er ude- lukket. Den faar ikke sin normale Størrelse og indeholder intet Frø. 401 Derfor maa Krebseklo ene formere sig ad vegetativ Vej; som hos Frøbid bryder der fra Rosettens Grund Udløbere frem med en stor, kraftig Knop i Spidsen (Fig. 2). Allerede inden Efteraaret vokser disse Knopper ud til smaa Planter, der overvintrer paa Bunden af Vandet og næste Foraar atter hæves til Vejrs, efter at Udløberen, dens Forbindelse med Moderplanten, er bortraadnet. Ogsaa de gamle Rosetter, som efter Blomstringen har sænket sig ned i Vandet, lever videre den følgende Vækstperiode, idet de midterste Blade overvintrer og danner en ny Roset ved Foraarets Komme. Krebseklo mangler i Norge; i Danmark er den ikke sjælden. Dens hele Vokse- og Formeringsmaade betinger, at den gærne op- træder selskabeligt og ofte ganske opfylder Vandet i Grøfter og Grave. Tav. 481. Fig. 1. Individ med Hunblomst. Fig. 2. Udløbere. Fig. 3. Randen af et Blad (7i). Fig. 4. Blomsterknop. Fig. 5. Del af en Hunblomsts Midtparti, noget udbredt; 3 Par Grifler og nogle gulrøde golde Støvblade ses (Vi). Fig. 6. Frugtanlag (Vi). 482. Vandpest, Helodea canadensis L. C. Rich. I hele sit Ydre er Vandpest vidt forskellig fra de to i det foregaaende omtalte Vandplanter. Dens lange, tynde og skøre Stængler lever i vore ferske Vande nedsænkede under Overfladen; de er stærkt forgrenede og ved lange ugrenede Rødder løst fæstede til Bunden. De talrige, smaa Blade sidder i tætte Kranse opad Stænglen, 3 i hver Krans; mod Stænglens Spids er de meget tæt sammentrængte, men eftersom Skuddene vokser ud, fjærnes Kran- sene fra hverandre. Ligesom hos saa mange andre Vandplanter, og meget iøjnefaldende hos Frøbid og Krebseklo, er Evnen til vegetativ Formering meget betydelig hos Vandpest, idet Skuddele let løsrives og lever videre som selvstændige Planter. At denne Formeringsmaade er overordentlig virkningsfuld, bevises bedst ved den enorme Hast, hvormed Vandpest har udbredt sig i Europa, skønt kun Hunplanten først i Midten af det 19. Aarh. kom her- til fra Nordamerika. Smaa Skudstykker føres med Vandstrømme og med Fugle fra et Vand til et andet og kan dér med utrolig Hurtighed vokse ud til store undersøiske Masser, der til megen Besvær fylder op i Søer og Aaløb; deraf dens Navn! Skønt Vandpest vel har Rødder, med hvilke den kan optage Næring fra Bunden, spiller de næppe nogen synderlig Rolle for Næ- ringsoptagelsen, idet Bladene, der er som tynde, grønne Hinder, Mentz og Ostenfeld, Xordens Flora. 2. Udg. 26 402 sikkert kan besørge ogsaa denne Side af Ernæringen. Vandpest er som sagt tvebo. Hunblomsterne (Figg. 3 og 4) er meget smaa. De har 3 brunlige Bægerblade, 3 hvidlige Kronblade, 3 hvidlige Staminodier (golde Støvblade) og en Støvvej med 3 purpurrøde Ar: Biosteret er nedadtil stærkt forlænget til et langt stilklignende Rør, som hæver Blomsten op til Vandets Overflade eller lidt over den. Ved Grunden omgives Blomsten af en tvefliget Skede. Blom- stringen finder Sted fra Juli til ind i Efteraaret. Vandpest er i Danmark ret almindelig i Vandløb og Søer; den iagttoges første Gang i Jylland 1872 (ved Viborg) og paa Sjælland 1888 (ved Lyngby). I Norge er den endnu ikke funden. Tav. 482. Fig. 1. Stængel med Hunblomster af forskellig Alder. Fig. 2. Bladspids (Vi). Fig. 3. Hunblomst (Vi). Fig. 4. Øverste Del af Blomsten med Staminodier og Ar (Vi). SKEBLADFÅMILIEN, ALI8MATACEÆ. 483. Brudelys, Butomus umhellatus L. En stor og stadselig Sumpplante, der vokser ved Sø- eller Aabredder og er mest iøjnefaldende ved sin smukke Skærm af hvide eller blegrøde Blomster i Spidsen af en meterhøj Stængel. Biosteret bestaar af 6 Blade; der findes 9 Støvblade og 6 Støv- veje, som udvikler sig til ligesaa mange Bælgkapsler med brune Frø (Figg. 5 og 6). Brudelys er fleraarig og har en kort vandret Rodstok, fra hvilken Lysskuddene gaar lodret til Vejrs; Bladene sidder i 2 Rækker (Fig. 1) og er lange, smalle og opad rettede, med en skarp Køl paa Undersiden. Brudelys er i Norge kun fundet paa eet Sted (i Smaalenene lige ved den svenske Grænse), men er i Danmark ret hyppig, selv om den ved sin Skønhed let kan komme i Fare for Udryddelse paa Punkter, hvor den er sparsomt til Stede. Tav. 483. Fig. 1. Eodstok og Grunden af Blade og Stængel. Fig. 2. Blomsterstand. Fig. 3. Bladspids. Fig. 4. Blomst med 3 af de 9 Støvdragere endnu ikke aabnede (Va). Fig. 5. Støvvejene i Blomstringstiden (Vi). Fig. 6. Frø (forstørr.). 403 484. Skeblad, Alisma plantago-aquatica L. N. Vandgro. Paa lignende Voksepladser som Brudelys træffes Skeblad al- mindeligt i Danmark og det sydøstlige Norge; den gaar mod Nord til Namdalen. Den er let kendelig og ejendommelig ved de blandt Enkimbladede særegne Blade, der er brede og buenervede (Fig. 2) og minder om Vejbred-Blade; derfor kaldes Planten undertiden Vejbred-Skeblad. Blomsterskaftet ender med en stor, aaben Top af smaa, hvidlige Blomster (Fig. 1); disse har 3 ydre, grønne Bloster- blade og 3 indre, hvide eller blegrøde, kronbladagtige Blosterblade samt 6 Støvblade (Fig. 3). Blomsterne er hurtigt forgængelige; de indre Blosterblade forslimer nogle Timer efter, at Blomsten har aabnet sig (i Højsommeren). Frugten er en Samling smaa Nødder (Fig. 4). Hvor Skeblad mere undtagelsesvis vokser paa dybere Vand, antager Bladene en helt anden Form; de bliver lange og smalle og kommer særlig i strømmende Vand til at ligne Græsblade, idet Bladpladen slet ikke udvikles. Tav. 484. Fig. 1. Blomsterstand. Fig. 2. Blad. Fig. 3. Blomst (Vi). Fig. 4. Frugtsamling (Vi). Fig. 5. Smaafrugt (Vi). 485. Pilblad, Sagittaria sagittifolia L. N. Pilgras, pilblad. Ligesom de i det nærmest foregaaende omtalte Vandplanter har Pilblad et saa karakteristisk Ydre, naar den er normalt ud- viklet, at den overmaade let kan genkendes, og det alene ved Bladenes ejendommelige Form. De er pildannede (Figg. 7 og 8); deraf har Planten sit Navn! Fra en kort, lodret Jordstængel, der er fæstet i Bunden af Vandløb eller Søer, udgaar Bladene i Roset; men kun hos de Blade, der rager frit op i Luften, antager Blad- pladen Pilformen; Undervandsbladene er baandf ormede, og under- tiden dannes der Blade, som er en Mellemting mellem disse Under- vandsblade og Luftbladene, og som har en lang, tynd Stilk og en ovalt-pildannet, paa Vandets Overflade flydende Bladplade (Fig. 9). Hvor Pilblad vokser paa dybere eller i stærkt strømmende Vand, vil man ofte finde, at der kun fremkommer lange Undervandsblade, og at Planten slet ikke giver nogen blomstrende Stængel; dette 404 ejendommelige Træk, der gør Pilblad mindre let kendelig, sættes i Forbindelse med, at den paa forholdsvis dybt Vand vokser under mindre gunstige Lysforhold, som betinger Dannelsen af de baand- formede Blade, men beror vel tillige paa, at det strømmende Vand udøver et betydeligt og vedholdende virkende Drag i Bladanlæ- Fig. 31. Pil blad i Efteraaret. tf, Udløber, k, Knolde. (Ca. Vs). (Efter C. Raunkiær). gene. Undertiden beklæder Pilblad, alene udstyret med Qnder- vandsblade, store Strækninger af Bunden i Vandløb og Søer. Paa grundt og ikke stærkt strømmende Vand vil Pilblad dog altid have de smukt formede Luftblade, og den vil ogsaa have Lejlighed til her at naa Blomstring, idet den underjordiske Stængel udvikler en rank, næsten meterhøj Blomsterstængel, der bærer 3-tallige Kranse af særkønnede Blomster. Biosteret er dobbelt, og bestaar af 3 ydre, grønne Blade og 3 indre hvide og ved Grunden 405 rødviolette. Hunblomsterne sidder forneden og indeholder talrige Støvveje (Figg. 1 og 4); Hanblomsterne har mange Støvdragere (Figg. 2 og 3). De meget iøjnefaldende Blomster besøges og be- støves af tovingede Insekter. Frugten er en Flerfoldsfrugt, en rigelig Samling af nødagtige Smaafrugter, som især spredes ved Vandets Hjælp. Imidlertid er disse Frugter ofte golde, og For- meringen ved Frø erstattes da af den vegetative Formering, som finder Sted, idet der fra Bladenes Hjørner dannes lange og tynde Udløbere; disse Udløberes Spidser svulmer op til knoldformede Dannelser af Størrelse som en Hasselnød (se Tekstfig. 31). Knol- dene overvintrer i Dyndet, medens Udløberne selv hurtigt gaar til Grunde; det følgende Foraar vokser de ud til nye Planter og tjener saaledes i høj Grad Plantens Formering. Pilblad er ikke særlig hyppig i Danmark, hvor den navnlig forekommer i Vestjylland, og sjælden i Norge (det sydøstlige). Den blomstrer i Juli. Tav. 485. Fig. 1. Blomsterstand med kun 3 Hunblomster fuldt udviklede (V'i). Fig. 2. Hanblomster (Vi). Fig. .3. Midten af en Hanblomst (forstørr.). Fig. 4. Hunblomster i Slutningen af Blomstringen (Vi). Fig. 5. Bæger og Frugt. Fig. 6. En Del af Smaafrugterne er borttagne, saaledes at Frugtbunden sés. Figg. 7 og 8. Luftblade af forskellig Form. Fig. 9. En ung Plante, fremkommen af en overvintret Knold. BL0MSTER81YENE, JUNCAGINACEÆ. 486. A. Kær-Trehage, Triglochin palustris L. N. Sump-trehake, myrsalting. Isl. M^rasaudlaukur. B. Strand-Trehage, Triglochin maritima L. N. Strand-trehake, havsalting. Isl. Strandsaudlaukur. Trehage er langt uanseligere end nogen af de lige omtalte Sump- og Vandplanter; de grundstillede og linjedannede Blade og de smaa, grønlige Blomster, der sidder i en lang Klase, bærer intet iøjnefaldende Præg. De to nordiske Arter er begge fleraarige Urter. Medens Strand-Trehage, der vokser paa Strandengenes tætte og faste Jordbund, har en vandret, men lidet vandrende Rodstok, frembringer Kær-Trehage, som træffes i Mosernes og Kærenes bløde Bund, i Sommerens Løb adskillige tynde Ud- løbere, hvis Spidser svulmer løgf ormet op; ligesom hos Pilblad 406 dør disse tynde Udløbere hurtigt bort, og i den følgende Vækst- periode udvikler Løgene sig til nye Planter. Bladene er meget saftige og bløde, og Strand-Trehage ædes derfor gærne af Krea- turerne. De har ved Grunden store hindeagtige Skeder. Blomsterne har 3 ydre og 3 indre, grønne Blosterblade og 6 Støvdragere. Hos Kær-Trehage findes 3 Frugtblade (3 Ar), og Frugten bliver en 3-delelig Spaltefrugt (deraf Navnet „Trehage"); se Figg. 4 og 5. Hos Strand-Trehage har Blomsterne derimod 6 Frugtblade (6 Ar), og Frugten er en 6-delelig Spaltefrugt (Figg. 8 og 9). Smaafrugterne er hos begge Arter Nødder, og de løsnes fra neden af opefter. Bestøvningen sker ved Vindens Hjælp, og i Overensstemmelse dermed er Haarene paa Arrene lange og frit stillede; Blomsterne er udpræget førsthunnede (Fig. 3). Spredningen af Smaafrugterne sker dels ved Hjælp af Dyr (Kær-Trehage), dels ved Vandets Hjælp (Strand-Trehage). Begge Arter er hyppige i Danmark og Norge; de forekommer ogsaa i Island, kun Kær-Trehage er funden paa Færøerne. Tav. 486. A. Kær-Trehage. Fig. 1. Plantens nedre Halvdel. Fig. 2. Blomsterstand; de nederste Blomster er i Færd med at udvikle sig til Frugter. Fig. 3. Blomst (7i). Fig. 4. En Del af den fuldt modne Frugtstand. Fig. 5. Frugter, den ene umoden, den anden moden, opsprungen (Vi). — B. Strand- Trehage. Fig. 6. Plantens nedre Del. Fig. 7. Blomsterstand. Fig. 8. Del af Frugtstanden. Fig. 9. Frugt (Vi). YÅNDAK8FÅMILIEN, POTÅMOGETONACEÆ. 487. Hj ærtebladet Vandaks, Potamogeton xyerfoliatus L. Isl. Hjartanykra. Alle Arter af Vandaksfamilien er udprægede Vandplanter. Deres vegetative Organer er for Størstedelen nedsænkede under Vandets Overflade; kun hos forholdsvis faa findes, foruden Under- vandsblade, ogsaa Blade, som flyder paa Vandspejlet, Flydeblade. Og hvad de blomstrende Skud angaar, føres de hos nogle ovenfor Vandet, hvor Blomstring, Bestøvning og Frugternes første Udvik- ling foregaar, medens de hos andre forbliver under Vandet og dér gennemgaar hele den videre Udvikling. Blomsterne er iøvrigt tve- kønnede eller særkønnede. Frugten er oftest en Flerfoldsfrugt med stenfrugt- eller nødagtige Smaafrugter. De allerfleste Arter 407 er fleraarige Planter, der kommer igen fra Aar til andet og mange Steder optræder i store Masser, saafremt Forholdene ikke forstyrres ved Menneskets Indgriben. Slægten Vandaks (Potamogeton), som i den nordiske Flora er repræsenteret ved ret mange Arter, kendetegnes bl. a. derved, at Blomsterne, som Navnet antyder, sidder i et Aks, der sædvanligvis er temmelig kort, saaledes som det sés hos en af de hyppigste Arter, den paa Tavle 487 afbildede Hjærtebladet Vandaks (Fig. 1). Blomsterne er 4-tallige (Fig. 2) og bestaar kun af Forplantnings- blade: 4 Støvblade og 4 Støvveje. Som en Slags Erstatning for Biosteret findes der paa Rygsiden af Støvdragerne nogle bladagtige Udvækster, som utvivlsomt tjener til Beskyttelse for de unge Støv- knapper. Hos alle Arter hæves Blomsterne under Blomstringen op over Vandet. Hos de med Flydeblade udstyrede Arter hjælper disse Blade sikkert til at holde Blomsterakset oppe over Vand- fladen; andre Arters Blomsterakser er tykke og saa fyldte med Luftrum, at de derved bliver lettere end Vandet. Blomsterne er mere eller mindre førsthunnede, og Bestøvningen foregaar, som det let vil indses, ved Vindens Hjælp. Efter Bestøvningen føres Akset snart ned under Vandet, og her foregaar Frugtens Modning. Smaa- frugterne (Fig. 3) er Stenfrugter, ofte med et luftfyldt Kød, der be- tinger, at Frugterne i nogen Tid kan flyde om paa Vandets Over- flade og spredes; naar Luftrummene efterhaanden fyldes med Vand, vil Frugterne naturligvis synke til Bunds. Paa et Længdesnit af Frugten (Fig. 4) ses, at Kimen er stærkt krummet. Hjærtebladet Vandaks er en god Type paa de submerse Vand- aks med brede Undervandsblade og uden Flydeblade. De i 2 Rækker siddende Blade er hjærtedannede og har en stængelomfattende Grund; i Randen er de svagt bølgede, og de har en ejendommelig dybt mørkegrøn Farvetone, der meget ofte gaar over i det brun- lige. Denne Art forekommer i Søer, Aaer og store Grøfter i hele Norden. Den blomstrer i Juli Maaned. Tav. 487. Fig. 1. Del af et Eksemplar med Blomster og Frugter. Fig. 2. Blomst (Vi). Fig. 3. Frugt (Vi). Fig. 4. Smaafrugt i Længdesnit (Vi). 408 488. A. Svømmende Vandaks, Potamogeton natans L. N. Aborgras. Isl. Blodkunykra. B. Børstebladet Vandaks, Potamogeton pectinatus L. Som et godt Eksempel paa Vandaks-Arter med to Slags Blade nævnes her Svømmende Vandaks, der har linjedannede Under- vandsblade og elliptiske Flydeblade; de sidste er forholdsvis faste i deres Bygning, næsten læderagtige og blanke. I Hjørnerne af Bladene findes ejendommelige hindeagtige Bladdannelser, de saa- kaldte Skedehinder. Af denne Art kan der ved Bredderne af Søer og Vandløb og i det hele paa periodisk udtørret Bund forekomme en Landform, der kun har den til Flydebladene svarende Bladform. Svømmende Vandaks er vel nok den hyppigste af alle Vandaks- Arter i Norden; den holder sig i Almindelighed til roligt Vand. Som udtrykt i Navnet har Børstebladet Vandaks en helt anden Bladform end de hidtil omtalte Arter; den er en Type paa saadanne Arter, som kun har én Slags Blade, overordentlig smalle, børste- eller haardannede Undervandsblade, der ved Grunden er udstyrede med en Skede; de er tilmed hos denne Art meget spidse. Den er i Danmark hyppig baade i Ferskvand, Brakvand og Salt- vand og forekommer desuden spredt igennem hele Norge. Den blomstrer ligesom foregaaende i Juni — August og overvintrer ved Hjælp af smaa knoldformede Skud. Tav. 488. A. Svømmende Vand ak s. Pig. 1. Øverste Del af Planten i Blomstring. Pig. 2. Smaafrugt (*/0. — B. Børstebladet Vandaks. Øver- ste Del af Planten med modne Prugter. Som Eksempel paa en Gruppe af Vandaks-Arter, der i flere Henseender staar hinanden nær, afbildes her Bændelbladet Vand ak s (P. compressuslj.). Dens Blade er alle ens, linjedannede Undervandsblade, der mangler Skede, og som i Spidsen er butte med en Braad. Stænglen er stærkt sammentrykt. Højst ejen- dommelig for denne Gruppe er den svage Udvikling af Rodstok og den meget rigelige Optræden af andre Overvintringsorganer, nemlig Vinterknopper. Paa Tekstfig. 32 ses flere saadanne i Hjørnerne af Bladene. De er i flere Henseender anderledes byggede end de normale Knopper. Saaledes hos den her afbildede Art; ved et rigere Indhold af Stivelse og en mindre Grad af Luftfyldthed i Blade og Stængel bliver Vinterknopperne saa tunge, at de, naar de løsnes fra Moderplanten, synker til Bunds, hvor de det følgende 409 Aar fæstnes med de fra Bladenes Grund frembrydende Rødder og vokser ud til nye Planter. Bændelbladet Vandaks er ret hyppig i Danmark, men mangler i Norge. Fig. 32. Bændelbladet Vandaks. Spidsen af et blomstrende Skud med (7) Vinterknopper (v). (Efter C. Raun k i ær). 410 489. HavgræSj Ruppia maritima L. N. Havgræs. I Henseende til Bladform ligner den i Vandet fuldstændig nedsænkede Havgræs meget Børstebladet Vandaks; Bladene er ud- styrede med en stor Skede. Blomsterne er ligesom hos Vandaks tvekønnede, og bestaar kun af Forplantningsblade, 2 Støvdragere og 4 Støvveje; Bioster mangler ganske. De sidder parvis. Hav- græs er meget variabel; den optræder i flere Former, som ofte ses henført til 3 Arter, hvis Navne er nævnte i Forklaringen til Tavle 489. Da Grænserne mellem disse Former er yderst vage, er de her henregnede til én og samme Art. Bestøvningsforholdene hos Havgræs er ejendommelige. Blom- sterne er stærkt førsthannede. Hos den med Navnet Riippia spiralis betegnede Form ses det tydeligst, hvorledes Bestøvningen sker ved Vandets Hjælp. Paa Blomstringens første Trin er Blomster- standens Akse kun kort (Fig. 5 til Venstre). Naar Blomsterne befinder sig i dette han- „. lige Stadie, falder Støvknapperne af og Støvkorn af Havgræs (i^»/i). aabner sig; tilligemed de lette Støvkorn (Efter C. Raunkiær), stiger de op til Vandets Overflade og under- tiden i saa rigeligt et Antal, at de farver Vandfladen hvidgul. I Blomstringens hunlige Stadie forlænges Blomsterstandens Akse meget stærkt og i saa høj en Grad, at Støvvejene naar helt op til Vandfladen (Fig. 5 til Højre); her er der rigelig Mulighed for, at de træffes af Støvkornene, som føres afsted med Strømmen, og bestøves af disse lidt krummede, kort pølseformede Legemer (se Tekstfig. 33). Hver Smaafrugt er stilket. Efter Bestøvningen trækker Blomsterstandens Akse sig spiralformet sammen, saaledes at Smaafrugternes Modning f oregaar under Vandet. Havgræs forekommer vidt udbredt i Norden saavel i Saltvand som i Brakvand og er ogsaa fundet i Island; den Form, hos hvil- ken Bestøvningsforholdene ovenfor er skildrede, er den største. Tav. 489. A. Formen Ruppia rostellata Koch. Fig. 1. Plantens øverste Del med Frugter. Fig. 2. Smaafrugt (7i). — B. Formen R. brachypus Gay. Fig. 3. Plantens Top med Blomster og Frugter. Fig. 4. Smaafrugt (*/i). — C. Formen R. spiralis (L.) Dum. Fig. 5. Individ med Blomsterstand i Hanstadiet og en Frugtstand. Fig. 6. Blomsterstand i Hanstadiet. Fig. 7. Samme; uden Støvblade (Vi). Fig. 8. Smaafrugt (7i). 411 490. Vandkrans, Zannichellia palustris L. Isl. Hnotsorvi. Ogsaa Vandkrans er en spinkel, forgrenet og meget sraal- bladet Vandplante, der lever saavel i Fersk- som i Saltvand. Bladene er kransstillede; deraf Navnet. Blomsterne er særkønnede og sidder parvis: en Hanblomst, der kun bestaar af eet Støvblad, sammen med en Hunblomst, som har et klokkeformet og hinde- agtigt Bioster og 2—9 Støvveje (Fig. 2). Bestøvningen sker under Vandet, idet Blomsterne slet ikke hæves op til Vandets Overflade. Støvkornene, der har Form af korte Pølser, synker, efter at de er komne ud af Knapperne, ned til de skævt tragtformede Ar, hvor de opfanges. Smaafrugterne er Stenfrugter (Figg. 3 og 5). Vand- krans optræder i flere Former, der ligner hverandre meget. I Danmark er den almindelig; desuden forekommer den i Norge spredt lige til Øst-Finmarken og endvidere paa Island. Tav. 490. A. Formen Zannichellia major Boenn. Fig. 1. Top med Blom- ster og Frugtanlæg. Fig. 2. Blomsterstand (Vi). Fig. 3. Smaafrugt (Vi). — B. Formen Z. repens Boenn. Fig. 4. Top med Blomster og Frugtanlæg. Fig. 5. Smaafrugt (Vi). — C Formen Z. pedicellata Fr. Fig. 6. Smaafrugt (Vi). 491. Aalegræs, Zostera marina L. N. Aalegræs, bendeltang. Isl. Marhåltnur. Undersøiske Enge dannes af flere af de nylig omtalte Planter, men ingen frembringer dog saa vidtstrakte Bevoksninger som det Va — 3m lange Aalegræs eller Bændeltang. Den forekommer al- mindelig paa Havbunden langs Danmarks Kyster i Dybder fra Lavvandsmærket til ca. 11 m, men er i Norge og Island af ringere Betydning, da den ikke kan vokse paa Klippebund. Med en vand- ret krybende Rodstok baner den sig Vej i Havbunden, indtil Stænglen bøjer sig frit op i Vandet og afsluttes med Blomster- stande. Bladene, der sidder i to Rækker til Højre og Venstre paa Rodstokken, er baanddannede og kan blive V2 til 27* m lange; de har en ejendommelig mørkegrøn Farvetone og bliver ved Tørring sortbrune og senere hvide. 3 — 7 Nerver gennemstryger Bladet; og mellem disse ligger talrige store Luftrum. Blomsterstanden er et Aks med en stærkt fladtrykt Akse, paa hvis ene Side Blomsterne har deres Plads; Akset er stedse indesluttet i et stort Hylsterblad. 412 /i^ Blomsterne er overordentlig enkelt byggede og bestaar kun af 1 Støvblad (Hanblomsten) og 1 Støvvej (Hunblomsten). Deres Ordning er den, at hver af de to Rækker bestaar af skiftevis siddende Han- og Hunblomster, og saaledes at en Støvvej i den ene Række sidder i samme Højde som et Støvblad i den anden (Figg. 2 og 3). Støvkornene er traad- formede (se Tekstfig. 34). Bestøvningen foregaar under Vandet, og Aksene er ud- præget førsthunnede. Blomstringen be- gynder i Slutningen af Juni. Naar Hylster- bladet har aabnet sig paa Klem, træder Støvvejenes Ar frem (Fig. 1) og bestøves af det i Vandet omdrivende Støv. Derefter fældes Arrene, og i det næste Stadie, Han- stadiet, aabner Støvknapperne sig og ud- tømmer Støvet, der altsaa kan træffe at bestøve yngre Blomsterstandes Hunblomster. Frugten er kapselagtig med et ret tyndt og blødt Frøgemme og et brunt, længde- furet Frø (Fig. 4). Den store Mængde Blade, Aalegræs producerer, afkastes især om Efteraaret og skylles ofte i store Masser op paa Kysterne, hvor de, naar de ligger uforstyrrede hen, kan danne Jordbunden for en ejendommelig Planteformation („Eve"). De er usæd- vanlig modstandsdygtige. I tørret Tilstand egner denne Slags „Tang" sig godt til Indpaknings- og Isolerings- materiale (Stopning af Madrasser, Dækning af Kuler), ligesom den heiler ikke er uden Betydning som Gødningsmiddel og endog nogle Steder i frisk Tilstand er anvendt til Kreaturfoder. Fig. 34. Støvkorn af Aalegræs. B, Spidsen af A, stærkere forstørr. (Efter O. Rosenberg). Tav. 491. Fig. 1. Øverste og nederste Del af Aalegræs. Fig. 2. Blomster- stand udpillet af det aabnede Hylsterblad (Vi). Fig. 3. Et lille Parti af Akset med en Hunblomst (til Venstre) og en Hanblomst (til Højre); svagt forstørr. Fig. 4. Frø (Vi). 413 DUNHAMMERFAMIUEN, TYPHACEÆ. 492. Pindsvineknop, Sparganinm simplex Huds. N. Pindsvinsknop. De til Dunhammerfamilien hørende Arter er i Hovedsagen høje og kraftige Planter, der er nøje knyttede til fersk Vand, men som Regel holder sig til Bredderne af Aaer og Søer, hvor de i høj Grad bidrager til Dannelsen af „Rørsumpene" og forekommer jævnsides med Høj Sødgræs (Nr. 451), Tagrør (Nr. 470), Kalmus (Nr. 421), Sø-Kogleaks (Nr. 423) o. a. anselige Planter. De er alle fleraarige Urter med vandret voksende Rodstok. Af Pindsvineknop er to Arter hyppige og iøjnefaldende, den her afbildede Art, Enkelt P., og Grenet P. (S. ramoswn Huds.); den sidste er i alle Dele noget kraftigere, mere robust, end den første, men iøvrigt er der stor Lighed imellem dem. Enkelt Pind- svineknop bliver indtil 1 m høj, og den i Luften værende Stængel er ugrenet (grenet hos den anden ovenfor nævnte Art). Bladene er toradede og opad rettede; forneden er de trekantede, med en skarp Køl paa Undersiden, og stærkt luftfyldte. Foruden åii&Q Luftblade kan man hos unge Planter og hos saadanne ældre Indi- vider, der vokser i stærkt strømmende eller dybt Vand, finde lange, baanddannede Blade, som er undersøiske eller tildels flydende paa Vandets Overflade; saadanne Individer blomstrer som Regel ikke. Blomsterne hos Pindsvineknop er særkønnede og sidder i kugleformede Stande, de hunlige forneden, de hanlige foroven (Fig. 3). Et Bioster af nogle faa skældannede Blade findes (Fig. 4); der er 3 Støvblade i Hanblomsterne, hvis Stande paa Grund af deres lysegule, klare Tone er ret iøjnefaldende; ogsaa Hunblomsterne har et ubetydeligt Bioster omkring Grunden af den enkelt byggede Støvvej (Fig. 6). Bestøvningen sker ved Vindens Hjælp, og Krydsbestøvning mellem forskellige Individer er i høj Grad begunstiget, derved at de hunlige Blomsterstande er afblom- strede, før de hanlige er begyndt at støve. Frugtstanden er en ejendommelig, pigget Kugle, sammensat af tenformede Stenfrugter (Fig. 7); det er Frugtstandens Ydre, der har fremkaldt Navnet Pindsvineknop. Den ydre Del af Stenfrugternes Kød er blødt og meget luftfyldt og Frugterne holder sig derved længe flydende, saa de kan spredes ved Vandets Hjælp. 414 Enkelt Pindsvineknop er udbredt over hele Danmark og i det sydlige Norge; andre Arter findes paa Færøerne og i Island (hvor de kaldes Briisakollur). Tav. 492. Fig. 1. Plantens nedre Del. Fig. 2. Stykke af et Blad. Fig. 3. Blomsterstand, med to Hunblomsterstande og seks hanlige. Fig. 4. Hanblomst, endnu uudsprungen (Vi). Fig. 5. Støvknap ('7i). Fig. 6. Støvvej (Vi). Fig. 7. Stenfrugt (Vi). 493. Dunhammer, Typha latifolia L. N. Bred Dunkjevle. Af selve Slægten Dunhammer findes i Norden 2 Arter. Den ene er den her afbildede, Bredbladet Dunhammer, medens den anden findes omtalt i det følgende. De er begge 1 — 3 m høje og meget anselige Sumpvækster, hvis Lysskud udgaar fra en i Mud- deret liggende Rodstok med vandrette Grene. De til Lysskuddet hørende, lange og smalle Blade er ved Grunden tæt og fast slut- tede til hverandre, men bøjer højere oppe ud i elegante Buer til alle Sider omkring den ranke Stængel med dens ejendommeligt formede Blomsterstand. Bladene er iøvrigt svagt snoede. Den valseformede Blomsterstand bestaar af en overordentlig stor Mængde meget smaa Blomster, der er særkønnede og saaledes ordnede, at Hanblomsterne sidder øverst i et gult Aks, medens Hunblomsterne danner den større, tykkere og mørkebrunt farvede Del af hele Blomsterstanden, der bliver tilbage, efter at Han- blomsterne er visnede (se Fig. 3). Blomsterne er meget enkelt byggede. Hunblomsterne har et „Bioster" af haarfine Børster og en stilket Støvvej med en lang Griffel (Fig. 4). Hanblomsterne har et lignende „Bioster" og bestaar forøvrigt kun af 3 (2 — 5) Støvblade. Tallet af Blomster angives til over 100,000 i hver Blomsterstand. Naar den hunlige Del deraf er saa fast bygget, beror det paa, at Blosterbørster og Grifler sidder overordentlig tæt pakkede, og tillige paa en stor Mængde kølleformede smaa Organer, der rimeligvis er omdannede golde Hunblomster (se Fig. 4). Aksets fløjelsbrune Farve skyldes de til Overfladen naaende Ar. Bestøvningen sker ved Vindens Hjælp; den hanlige Del af Blom- sterstanden synes altid tidligere udviklet end den hunlige. Frugten er en lille Nød, der sidder paa en endnu længere Stilk end Frugtknuden, ligesom ogsaa Blosterbørsterne med Tiden er voksede noget til. Naar Frugterne modnes, løsnes de let fra hverandre; kun svage Vindpust skal til for at rive den før 415 saa faste Stand op, saaledes at Frugterne frigøres og føres bort af Vinden. Naar de svæver om i Luften, indtager de en omvendt Stilling; det tidligere „Bioster", nu Frugthaarene, tjener som Svæve- apparat, ved hvilket de overordentlig lette Frugter sikkert meget længe kan holde sig „svævende" i Luften og spredes vidt omkring. Bredbladet Dunhammer kendes paa, at dens Blade er 10 — 15 mm brede, og at den hunlige Del af Blomsterstanden sidder ganske tæt nedenfor den hanlige. Den er i Danmark meget almindelig langs Bredderne af Søer og Aaer, i Sumpe, Tørve- og Mergelgrave o. s. v. og forekommer i det sydligste Norge, men er dér sjælden. Den blomstrer i Juli. Tav. 493. Fig. 1. Rodstok. Fig. 2. Stykke af Stænglen med et Blad. Pig. 3. Blomsterstand. Fig. 4. Et lille Stykke af den hunlige Del af Akset med 3 Hunblomster og 3 kølleformede golde Blomster (Vi). 494. Smalbladet Dunhatnmer, Typha angustifolia L. N. Smal Dunkjevle. I næsten alle Forhold ligner denne Art den foregaaende, men den er dog i blomstrende Tilstand let at kende fra Bredbladet Dunhammer; ti den hanlige Del af Blomsterstanden er ved et 2 — 3 cm langt Mellemrum adskilt fra den hunlige, og den hele Blomsterstand er meget tyndere end hos Bredbladet Dunhammer. Tillige er Bladene kun 4 — 8 mm brede og svagt rendeformede. Smalbladet Dunhammer vokser paa lignende Steder som fore- gaaende, men er i Danmark mindre hyppig og sjælden i Norge, hvor den kun forekommer i det sydligste. Den blomstrer ligeledes i Juli. Tav. 494. Fig. 1. Stykker af Stænglen med Bladskeder. Fig. 2. Blad- spids. Fig. 3. Hunaks. Fig. 4. Hanaks. Fig. 5. Et lille Stykke af den hun- lige Del af Akset med Hunblomster, hvoraf nogle (de smalle) er ufrugtbare, end- videre traadformede Højblade (mørke mod Spidsen) og kølleformede golde Blomster (Vi). 416 GRANFAMILIEN PINACEÆ. 495. Rødgran, Picea dbies (L.) Karst. N. Gran. Alle de hidtil omtalte Planter, saavel Tokimbladede som En- kimbladede, sammenfattes under Navnet Dækfrøede; deres Frø er stedse indesluttede af et Frøgemme, der svarer til Blomstens videre udviklede Frugtknude. Dækfrøede er den ene og langt den største Gruppe af Blomsterplanterne eller Frøplanterne, d. V. s. de med Blomster og Frø forsynede Planter; den anden dannes af Nøgenfrøede, hos hvilke Frøene ikke sidder i et lukket Frøgemme, men frit paa et fladt «dbredt Frugtblad (se nærmere nedenfor). Nøgenfrøede er her i Norden kun repræsenterede af Naale- træer, og af disse findes endda kun meget faa vildt voksende. Danmark ejer saaledes kun to: Taks og Ene, Norge desuden Skov- fyr og Almindelig Gran eller Rødgran; den sidste skal som Re- præsentant for Granfamilien omtales noget fyldigere. Rødgranen bliver, hvor den vokser under gunstige Forhold, et meget anseligt Træ; det opgives, at den kan blive 45 m høj. Den ranke Stamme, den har til Fælles med saa mange andre Naaletræer, vokser uafbrudt videre, naar intet forstyrrende griber ind i dens Vækst. Hvert Aar fortsættes Stammens Udvikling med et nyt Skud, Topskuddet, i Forlængelsen af sidste Aars Forøgelse; hvor Rødgranen befinder sig vel og i fuld Livskraft, bliver Top- skuddet ogsaa langt og kraftigt. I den følgende Vækstperiode vokser de nær Topskuddets Spids anlagte Knopper ud til en Krans af Sideskud, og ved at følge Granens Stamme fra neden af opad vil det som Regel være let at se, hvorledes Sidegrenene stedse er kransformet ordnede. Da der i hver Vækstperiode kun dannes én Krans af Sideskud (af 1ste Orden), vil Kransenes Antal nogen- lunde angive Træets Alder. Særlig ejendommeligt for Naaletræer er de naaledannede, stive og stikkende Blade; de enkelte „Naale" er ganske tynde og oftest meget korte, men Antallet af dem er saa meget des større. Hos Rødgranen er Naalene fladtrykt-firekantede (Figg. 4 og 5) og sidder til alle Sider. Som bekendt overvintrer Naalene hos næsten alle Naaletræer (Undtagelse: Lærken) og kan endda blive mere end et Aar gamle. 417 Hos Naaletræerne er de to Køn stedse adskilte; de hanlige og hunlige Organer bæres af forskellige Akser, der endda ofte sidder fjærnet fra hverandre. Lad os med Rødgranen som Eksem- pel undersøge Forholdet lidt nærmere! Om Foraaret, naar Rød- granen blomstrer, vil man i Spidsen af forrige Aars Skud finde de smukke røde Hunblomster (Fig. 1), medens de gule Hanblomster gærne sidder ved Skuddenes Grund (Fig. 2). Han- og Hunblomster forekommer stedse paa det samme Individ; Rødgranen og andre Graner er altsaa enbo. Hunblomsten bestaar af en lang Akse med talrige, skrue- stillede røde Blade. Disse Blade er Frugtbladene (Figg. 6 og 7), idet de paa deres Overside bærer tvende Æg (Fig. 7), som efter Bestøvning og Befrugtning udvikler sig til Frø. Hanblomstens Akse er betydelig kortere; den bærer Støvblade (Fig. 8). Hvert Støvblad har to Sække, som aabner sig ved Spalter (Fig. 9). Be- støvningen sker ved Vindens Hjælp. Hos Hunblomsten spærres Frugtbladene ud fra hverandre, saaledes at Støvkornene, der let føres afsted af Vinden, fordi de er udstyrede med to blæreformede Udposninger, kan faa Lejlighed til at lejre sig i Krogene, hvor Æggene har deres Plads. Da Støvvej mangler, føres Støvkornene altsaa i direkte Forbindelse med Æggene, som for bedre at kunne fange og fastholde dem udskiller en lille Slimdraabe. Derefter sker Befrugtningen, ofte dog først en rum Tid efter Bestøvningen. Medens Hanblomsterne naturligvis visner, udvikler Hunblom- sterne sig videre til de for hele Granfamilien saa karakteristiske Kogler. I en Kogle er Aksen yderligere forlænget og for veddet, og Frugtbladene er foruden at være forveddede tillige af en anden Farve end i den ganske unge Blomst, nemlig brune. Æggene er forvandlede til Frø (Fig. 10). Ogsaa Koglens Stilling er ændret; ti medens Blomsten er opret, er Koglen hængende. Naar Koglen er moden, spærres dens Skæl ud fra hverandre, saa Frøene, der nu ligger løst, kan komme ud; i Forening med Frøene løsnes en tynd Flig af Kogleskællene, og denne tjener som „Vinge" for Frøet, der altsaa spredes ved Hjælp af Vinden. Rødgranen er som nævnt vildtvoksende i Sverige og Norge, men ej i Danmark. Til Skandinavien er den indvandret fra Øst og Nordøst, og har som vildtvoksende Skovtræ faaet en stor Be- tydning i landskabelig og økonomisk Henseende. Paa Fjældene gaar den som Regel ikke fuldt saa højt op som Fyr og Birk. Som meget skyggegivende og skyggetaalende Træ kan Rødgranen let fortrænge saadanne udprægede Lystræer som Fyrren, hvor For- holdene ikke reguleres af Mennesket. I de mørke Granskove trives Mentz og Ostenfeld. Xordens Flora. 2. Udg. 27 418 kun forholdsvis faa Blomsterplanter, medens Paddehatte og andre Svampe, der ikke behøver Lys for deres Trivsel, men ynder Gran- skovens kølige Skygge og humusrige Bund, ofte i stor Mængde mylrer frem fra de i Jordsmonnet skjulte Mycelier, Til Danmark indførtes Rødgranen i første Halvdel af det 18. Aarh. og anvendtes snart baade i Havebrugets og Skovbrugets Tjeneste. Ved Udgangen af forrige Aarh. indtog den omtrent 27 pCt. af Danmarks Skovareal, og den vil uden Tvivl i Fremtiden komme til at spille en endnu større Rolle i dansk Skovbrug. Rødgran er meget variabel i Henseende til Kronens og Kogle- skællenes Form m. m. Dens Udnyttelse er stor, idet dens Ved bruges til Bygnings- ningstømmer, til Telefon- og Telegrafpæle, til Kasser, til Træ- masse o. s. V. Ogsaa ganske unge Træers Anvendelse til „Jule- træer" giver en ret betydelig Fortjeneste. Tav. 495. Fig. 1. Hunblomst. Fig. 2. Hanblomst. Fig. 3. Moden Kogle. Fig. 4. Nedre Del af en Naal og et lille Stykke af den tilhørende Gren (*/i). Fig. 5. Naal, overskaaren paa tværs (Vi). Fig. 6. Frugtblad, sét fra den ydre eller nedre Side (Vi). Fig. 7. Samme, sét fra den indre eller øvre Side (Vi). Fig. 8. Hanblomst under Henvisnen (Vi). Fig. 9. Støvblad med aabnede Støv- sække (Vi). Fig. 10. Frø (Vi). 496. Skovfyr, Pinus silvestris L. N. Furu. I hele sit Ydre er Skovfyr vidt forskellig fra Granen. Dens ranke Stamme, der kan naa en Højde af ca. 30 m, bærer en for- holdsvis flad Krone af nogle faa store og kraftige Grene, medens Stammen iøvrigt er fri for Grene. Barken er forneden sprukken og rødbrun, paa Stammens øvre Halvdel derimod glat og gulrød af Farve, en Farvetone, som især med paafaldende Sollys giver Skovfyrren en ejendommelig lys og festlig Skønhed. Og ligesom Fyrren er et udpræget Lystræ, hvis aabne Krone lader meget Lys trænge igennem sig, saaledes er ogsaa Fyrreskoven lys og aaben, navnlig i Sammenligning med den lukkede og dystre Granskov. Der kan derfor under Fyrrenes Kroner trives et mangfoldigere Planteliv end i Granskovens og Bøgeskovens Skygge; ti baade Underskov af Hassel, Tjørn, Pil o. a. Buske samt et ret rigeligt Antal af ganske smaa Buske og Urter kan jævnlig findes i Ly af Fyrreskoven. Som et alment Kendetegn for Fyrreslægten maa først frem- 419 hæves den store Forskel mellem Kortskud og Langskud. Disse sidste er temmelig lange og bærer kun smaa, hindeagtige og lyst brunlige Skælblade, i hvis Hjørner der hurtigt udvikles et stort Antal Kortskud; hvert af disse bærer nederst skælagtige Blade men desuden 2 — 5 lange Naale (Fig. 2), hos Skovfyr kun 2. Kort- skuddene med deres Naale er gærne 3-aarige. I Fig. 1 sés flere Langskud, som foruden frembrydende Kort- skud bærer Blomster. Paa tre af disse Langskud findes ved Grun- den hele Stande af Hanblomster, medens der i det øverste Lang- skuds Spids sidder 2 smaa Hunblomster. Ogsaa Fyr er altsaa enbo. Det store Antal Hanblomster (Fig. 5) producerer en over- ordentlig stor Mængde Støv, der i Blomstringstiden føres ud over Jorden og Vandsamlinger i Skoven, og som i Folkemunde har faaet Navnet „Svovlregn". Hunblomsterne (Fig. 3) er mindre end hos Rødgran, men ligner ellers dennes Blomster; kun er de røde Frugtblade her udstyrede med en lille grøn Vorte (Fig. 4). Naar Blomsten vokser ud til en Kogle, bliver denne Vorte til et rude- formet, fortykket Endeparti paa Kogleskællene, et Forhold, der er meget ejendommeligt for Fyrreslægten. Koglen modnes først i 2det Aar. Skovfyrren, som let kendes paa dens blaagrønne Naale, er i Norge og Sverige meget hyppig vildtvoksende og et særdeles vig- tigt Skovtræ. Den gaar paa Fjældene i Reglen højere til Vejrs end Rødgranen, i det sydlige Norge til ca. 900 m over Havet (lavere i det vestlige og nordlige). I Danmark var Skovfyrren vildtvoksende indtil højt op i den nyere Tid, da den fuldstændig udryddedes; men i det 18. Aarh. indførtes den atter som Skovtræ og udbredtes til alle Egne af Landet. Den har imidlertid ikke som Rødgran vundet noget stort Terræn, idet den for Tiden næppe dækker mere end 2 pCt. af Skovarealet. Skovfyrren er meget nøjsom i sine Fordringer til Jordbunden og kan derfor trives vel paa en Jord, hvor Rødgranen ikke vil lykkes. Benyttelsen af dens Ved er som Rødgranens; det er endnu holdbarere, f. Eks. til Vandbygningsarbejder, end Ved af Rødgran. Som de fleste Naaletræer indeholder Skovfyr rigelige Mængder af Harpiks. Tav. 496. Fig. 1. Gren med 2 Hunblomster, 3 Hanblomsterstande og Kogler af 3 Aargange. Fig. 2. Et lille Stykke af et Langskud med skældannede Blade og et Kortskud med afskaarne Naale (Vi). Fig. 3. Hunblomst ("/i). Fig. 4, Frugtblad sét fra den ydre eller nedre Side (Vi). Fig. 5. Hanblomst ('VO- Fig. 6. Støvblad, sét fra Siden ('"/i). Fig. 7. Samme, sét fra Undersiden med aabnede Støvsække ('70. Fig. 8. Frø (VO- 27* 420 CYPRESFAMILIEN, CUPRESSACEÆ. 497. Ene, Jtmiperus commimis L. N. Ener, brisk. Isl. Einir. Skønt meget foranderlig af Skikkelse er Enen dog hyppigst en lav Busk, ofte med nedliggende Stamme, og meget stærkt forgrenet; dens Overflade er et tæt Mylr af kraftigt stikkende Naale paa de yngste Skud. Disse Naale sidder 3 sammen i en Krans og er til- leddede til Stænglen; paa Oversiden er de blaaduggede. Enen er tvebo. Paa Hanplanterne findes nedenfor de unge, frembrydende Skud smaa gule Blomster i Bladenes Hjørner (Fig. 1); de bestaar af et ringere Antal Støvblade end hos Gran og Fyr, men hvert Støvblad har flere Støvsække (se Figg. 2 og 3). Hun- blomsterne (Fig. 5) bestaar af 3 Kogleskæl med Æg; nedenfor Kogleskællene kommer flere Kranse af smaa, skældannede Blade. Efter Bestøvningen bliver de tre Kogleskæl kødede og vokser sammen til en lille kuglerund Kogle, der minder om et Bær, og derfor kaldes „Bærkogle". Først i det tredje Aar modnes denne Kogle (se ovenfor. Skovfyr) og antager den endelige, sorte, men blaaduggede Farvetone (Figg. 4 og 6); den indeholder 3 Frø (Figg. 7 og 8). Medens Enen er meget hyppig i Skandinavien og gaar højt til Fjælds, sés den i Danmark mest i Heder, paa Lyngskrænter, i Klitter og paa andre uopdyrkede Jorder, sjældnere i Skove; den er derfor hyppigst i Jylland. Paa de nævnte Strækninger bliver Enen, som ovenfor anført, kun lav, kuppelformet eller ganske flad, idet den som Espalier kryber henad Jorden; paa Hederne har den ofte omtrent samme Højde som Hedelyngen selv, og den kan i Egne, som i en forholdsvis nær Fortid var skovklædte, optræde i saa rig en Mængde mellem Lyngplanterne, at man med god Grund kan tale om Eneheder. Enens mest naturlige Vokseplads er uden Tvivl de lyse Egeskove, hvor den sammen med andre Buske danner Underskov og naar en ganske anderledes anselig og smuk Udvik- ling end paa det vindaabne Terræn; den kan i Skovens Læ blive adskillige Meter høj og antager da gærne en cypreslignende Form. I flere Henseender yder Enen Mennesket en Del Nytte. „Bær- rene" anvendes til Lægemidler; de indeholder foruden Harpiks og æterisk Olje en Del Sukker, som betinger deres Brug ved Frem- stilling af Genever. Veddet er tæt og fint og vel skikket til Træ- 421 ekærerarbejder. Eneris anvendes til Røgning af Kødvarer, og ogsaa paa anden Vis benyttes Busken i Husholdningen. Tav, 497. Pig. 1. Gren med Hanblomster og unge Skud. Fig. 2. Gren med en Hanblomst og en Naal (*/i). Fig. 3. Støvblad. sét fra den mod Blom- stens Akse vendende Side ('"/i). Fig. 4. Gren med Hunblomster og Bær fra de to sidste Aar. Fig 5. Gren med Hunblomst og en Naal (ca */i). Fig. 6. Bær- kogle (Vi). Fig. 7. Samme; den øverste Del af Kødet er fjærnet, saa Frøene sés (7i). Fig. 8. Frø (Vi). Fig. 9. Galle, fremkaldt af en Insektlarve (Galmyg). TAK8FÅMIL1EN, TAXACEÆ. 498. Taks, Taxus haccata L. N. Barlind. Hvor Taksen endnu forekommer i nordiske Lande, er den snarest en stor, tæt og smuk Busk, men den kan i andre Lande naa at faa Form som et anseligt Træ; den er langsom i sin Vækst og kan naa en meget høj Alder; 1500 Aar er sikkert konstateret. Naalene minder meget om Granernes, men de er fladere og bredere end hos Rødgran, og tilligere blødere, ikke egentlig stikkende; de er stillede nogenlunde i samme Plan, saa at Skuddene nærmest er flade. Ogsaa Taksen er grøn hele Aaret. Den er tvebo. Tidligt om Foraaret sés Hanblomsterne paa Grenenes Underside; de bestaar af en Samling Støvblade med en skjolddannet og mangerummet Knap (Figg. 2 og 3); ved Blomstens Grund findes en Del skældannede Blade. Hunblomsten er bygget af et eneste Æg i Spidsen af en lille Gren med talrige, smaa Skælblade (Fig. 4); Frugtblad mangler. Naar Frøet vokser til, skyder der op om det en tyk, efterhaanden smukt rød Frøkappe, der er saftig og tjener til Frøets Spredning, idet den sammen med Frøet ædes af Fugle (Figg. 5 og 7). Taksen er nu en sjælden Plante i Norden, Den vokser i Danmark vildt paa et eneste Sted, Munkebjærg ved Vejle, men har tidligere haft en meget større Udbredelse; i Norge findes den især langs Kysten indtil Søndmøre. I Oldtiden og senere har Taksens udmærkede Ved i Norden været benyttet til forskellige Slags Redskaber, bl. a. til Armbrøster, som nu findes opbevarede paa vore Museer. I vore Dage bruges det i andre Egne til Drejer- og Snedkerarbejder; sort bejset kan det erstatte Ibenholt. Taksen 422 plantes hyppig i vore Haver som Prydbusk; det bør bemærkes, at dens Blade, maaske ogsaa dens „Bær", er giftige, og at særlig Heste er meget modtagelige for Giftens Virkninger. I den franske Havekunst spillede den, kunstigt tilklippet, en endnu storre Rolle end i vore Dages Havebrug. — Ejendommeligt for Taksen er dens Mangel paa Harpiks. Tav. 498. Fig. 1. Gren, séfc fra Oversiden. Fig. 2. Grenstykke, sét fra Undersiden, med Hanblomster. Fig. 3. Gren med Hanblomst; ved Siden af en Støvdrager, sét fra Undersiden (forstørr.). Fig. 4. Gren med Hunblomst (forstorr.). Fig. 5. Grenstykke, sét fra Undersiden, med modne og umodne Frø. Fig. 6. Modent Frø (Vi). Fig. 7. Frø med Frøkappe i Længdesnit (Vi). ENGEL80DFAMILIEN, POLYPODIACEÆ. 499. Engelsød, Polypodium vulgare L. N. Sisselrot. Isl. KSIdugras. Det for alle Blomsterplanter (eller Frøplanter) ejendomme- lige Skud, der kaldes en Blomst, og som jo iøvrigt kan være højst forskelligt udviklet, mangler hos Resten af de nordiske Planter, som omtales i dette Arbejde. Antallet af Blomsterløse Planter (eller Sporeplanter) er overordentlig stort; mange Tusinder, tildels mi- kroskopiske. Væsner hører herhen; men kun et Udvalg af de højest udviklede og mest iøjnefaldende blomsterløse Planter findes her af- bildede, nemlig Bregner (Tav. 499 — 512), Padderokker (Tav. 513—515) og Ulvefødder (Tav. 516—519). Tager vi for os en Bregne som den paa Tav. 499 afbildede Engelsød, der hører til den største af alle Bregnefamilier, Engel- sødfamilien, finder vi, at denne Plante i de fleste Henseender er udstyret som en Blomsterplante. Den har en vandret Rodstok med talrige Rødder og store vel udviklede Blade, der er langstilkede og stærkt indskaarne (f jersnitdelte) ; sé Fig. 1. Men Blomster mang- ler. Derimod finder man paa Undersiden af nogle af Bladene ejen- dommelige Hobe af smaa, gule eller senere brune Legemer (Fig. 3). Deres nøjere Bygning kan først erkendes ved Forstørrelsesmidler. Hvert enkelt af disse Legemer (sé Fig. 4) bestaar af en tynd Stilk og en flad Kapsel, som rummer en Del mikroskopisk smaa Lege- mer, de saakaldte Sporer; det hele Gemme, der indeholder Sporerne, benævnes Sporehus. Naar dette er modent, frigøres Sporerne; den ene Side af Sporehusets Væg brister, fordi den modsatte Side bestaar af tykvæggede Celler, som ved Indtørring trækker sig 423 sammen og netop derved bringer de tyndvæggede Celler til at løsne sig fra hverandre. Ved Vindens Hjælp spredes de lette Sporer, og under gunstige Forhold, ved tilstrækkelig Fugtighed og Varme, spirer de paa Jordens Overflade, i Klipperevner, paa Stengærder eller lign. St. Men den Plante, der fremkommer vod Sporens Spiring, er ikke nogen Engelsød af Moderplantens Skikkelse. Den er langt mere uanselig (Fig. 5) og bestaar af et meget tyndt og fladt, bladagtigt Legeme, kun faa Millimeter langt: Forkimen; ved den ene Ende findes en Indbugtning, medens den modsatte Ende er tilspidset. Paa Undersiden, der paa Fig. 5 er vendt opad, men i Naturen altid hviler paa Jorden, ses fine Rodhaar, der gør Tjeneste som Rødder. Endvidere finder man dér Kønsorganerne: de hanlige, nærmest Ind- bugtningen, og de hunlige nærmest Rodhaarene. Ikke alene ved sit Ydre, men ogsaa ved at bære Kønsorganer adskiller Forkimen sig altsaa fra den Plante, hvoraf den er et Afkom. Og der maa saa- ledes for Engelsøds saa vel som for alle andre Bregners Vedkom- mende skelnes mellem to Generationer: den ukønnede, der re- præsenteres af den sporebærende Engelsødplante, og den kønnede, som er Engelsødforkimen med dens Kønsorganer. Ved Befrugtning af et af de hunlige Kønsorganer med Sæd fra et af de hanlige dannes der en ny ukønnet Generation, en spore- bærende Engelsødplante af det Udseende, vi nys har beskrevet, medens Forkimen selv gaar til Grunde. Og af denne Engelsøds Sporer opstaar nye Generationer af Forkim. Der er altsaa en sta- dig Skiften af ukønnede og kønnede Generationer, en Generations- veksel. Engelsød, der bliver ca. 30 cm høj, er meget hyppig i hele Norden paa Klipper, paa Gærder, i Skove og Krat. Den foretræk- ker noget skyggede Voksepladser paa en ret tør Bund. Ejendom- melig er dens Evne til at udholde længere Tids Tørke; dens Blade visner under saadanne Forhold ikke, men ruller sig sammen (Fig. 2) ; naar de atter modtager tilstrækkelig Fugtighed, folder de sig ud igen, lige saa friske som tilforn. Ganske den samme Evne findes hos enkelte Bregner, men især hos Mosser og Laver. Engel- søds Blade holder sig grønne Vinteren over, og visner først hen paa Foraaret, naar nye Blade udvikles. Tav. 499. Fig. 1. Engelsød, den ukønnede Generation. Fig. 2. Blad, sammen- rullet, i en tør Periode. Fig. 3. Et Stykke af en Bladflig med fire Sporehushobe (Vi). Fig. 4. Sporehus, der aabner sig, saa Sporerne kommer frem (ca. 'Vi). Fig. 5. Forkim, sét fra Undersiden ('"/i). 424 500. Dunhaaret Egebregne, Dryopteris phegopteris (L.) C. Chr. N. Haaret smaabregne. Isl. Prihyrnuburkni. Slægten Mangeløv, hvortil Egebregne regnes, skønt dens Hobe af Sporehuse er nøgne som hos Engelsød, har dobbelt fjersnitdelte Blade. Hos Egebregne er de to nederste Afsnit vredne mod hver- andre (Fig. 2) og indtager derved ikke det samme Plan som de øvrige Afsnit; forøvrigt er Bladene (især paa Undersiden) dun- haarede, og de overvintrer ikke; naar de fældes, efterlades det nederste Stykke af Stilken (Fig. 1). Egebregne er hyppig i Norge paa skyggefulde Steder; i Danmark holder den til i fugtige Skove, men er ikke synderlig almindelig. Den er fundet paa Færøerne og i Island. Tav. 500. Fig. 1. Rodstok med Rødder, Blade og en Rest af et Blad. Fig. 2. Udvokset Bladplade. Fig. 3. Bladflig, sét fra Undersiden (forstørr.). Fig. 4. Hob af Sporehuse (stærkere forstørr.). 501. Almindelig Mangeløv, Dryopteris ftlix mas (L.) Schott. N. Orme-telg. Isl. Storiburkni. Medens Rodstokken hos de to foregaaende Bregner har forholds- vis lange Led, saa Bladene kommer til at sidde fjærnt fra hver- andre, er Bladene hos Alm. Mangeløv meget tæt saralede i Spidsen af den korte, halvvejs oprette Rodstok; de sidder nærmest i Roset (Fig. 1). Bladene kan naa en Længde af 1 m eller mere og er kort- stilkede. Som ganske unge er de spiralrullede, hvorved deres længe voksende Spids og de øvrige bløde Dele er vel beskyttede ; tillige er Bladene i uudfoldet Tilstand dækkede af tynde, brune „Avner", som ogsaa giver Beskyttelse; disse Avner bliver længe siddende (Fig. 1). Sporehushobene paa Bladenes Underside er dækkede af en nyreformet Hinde, et saakaldt „Slør" (Figg. 3 og 4). Alm. Mangeløv er hyppig i Norden, i Skove, i Klipperevner og langs Stendiger paa skyggefulde Steder; dens skønne, grønne Løv er ofte af stor Virkning, især hvor Bregnen, t. Eks. i Skove, dækker større Strækninger. Under Navn af Bregnerod anvendes Rodstokken af Alm. Mangeløv i Medicinen, nemlig som Middel mod Bændelorm ; de virk- somme Stoffer udtrækkes af den tørrede Rodstok ved Hjælp af Æter. Da den indeholder Giftstoffer, som virker paa enkelte Mennesker, ej paa andre, bør man ikke bruge den paa egen Haand. 425 Tav. 501. Fig. 1. Rodstok med Blade i Knopleje og Stilke af afskaarne Blade, af hvilke det ene viser talrige Hobe af Sporehuse paa Undersiden af de nederste Afsnit. Fig. 2. Spidsen af et Blad, sét fra Oversiden. Fig. 3. Bladflige med Hobe af Sporehuse (Vi). Fig. 4. En Hob af Sporehuse med Slør (^°/i). Fig. 5. Sporehus, der aabner sig {'""/i). 502. Butfinnet Mangeløv, Dryopteris cristata (L.) Gray. N. Kam-telg. Meget lavere end foregaaende, men dog en ret anselig Bregne, hvis Blade kan naa en Længde af henv. 60 cm. Bladafsnittene af første Orden er triangelformede (Fig. 3) og dybt fligede; og Blad- afsnittene af anden Orden, der atter er indskaarne og tandede, er i Omrids butte (deraf Navnet; Fig. 4). Bladstilkene er længere end hos foregaaende, omtrent af Længde med Bladpladen, og ved Grunden tæt beklædte med Avner. Bladene, paa hvilke Sporehusene fremkommer, bliver højere og smallere end de golde Blade og har vandret stillede Flige (Fig. 2). — Butfinnet Mangeløv vokser i Moser og sumpet Skovbund ; den er ikke hyppig i nordiske Lande. Tav. 502. Fig. 1. Rodstok med den nederste Del af et Blad og ganske unge Blade. Fig. 2. Bladets øvre Del. Fig. 3. Bladafsnit af anden Orden, set fra Over- siden (*/i). Fig. 4. Bladafsnit af anden Orden med Sporehushobe (Vi). 503. A. Bægerbregne, Cystopteris fragilis (L.) Bernh. N. Skjørlok. Isl. T6ugras. B. Lodnebregne, Woodsia ilvensis (L.) R. Br. N. Lodnebregne. Isl. Lidfætla. Begge de her afbildede Bregner er, ligesom Engelsød, mindre, men særdeles nydelige Planter, der let kendes paa det ejendomme- ligt formede Slør. Hos Bægerbregne minder det noget i sin Form om et Bæger; det er fæstet ved Grunden af den kredsrunde Hob af Sporehuse (Fig. 2). Hos Lodnebregne, hvor Sporehusene sidder nærmere Bladranden, er hver Hob ved Grunden omgiven af et stærkt fliget Slør (Fig. 4). Bægerbregne er en Skyggeplante, der vokser paa Klipperne, i Revner og Huler, hvor den kan opnaa at finde Fugtighed og Skygge. Den gaar højt op mod Nord, helt op i Polarlandene, forekommer hyppig i Island, paa Færøerne og er almindelig i Norge; i Dan- mark findes den forholdsvis sjældent og mest paa Stengærder. Lodnebregne træffes paa lignende Bund som Bægerbregne, mea 426 holder sig meget mere til aabne Steder og er derfor ogsaa i hele sin Bygning mindre spæd end Bægerbregne. Den mangler i Dan- mark, men er hyppig i Norge og i Island, Tav. 503. A. Bægerbregne. Pig. 1. Et middelstort Individ. Fig. 2. Spore- hushob med Slør (forstørr.). B. Lodnebregne. Fig. .8. Et stort Individ, hvoraf de fleste Blade er bortskaarne. Fig. 4. Sporehushob med Slør (forstørr.). 504. Rundfinnet Radeløv, Asplenium trichomanes "Li. N. Sortburkne. Slægten Asplenium kendetegnes paa de aflange Sporehushobe og et i Formen tilsvarende Slør, der er fæstet langs den Side af Sporehushoben, som er vendt mod Randen af Bladenes Flige (Fig. 3). Forøvrigt er Arterne indbyrdes meget forskellige i Ydre. Hos den her afbildede lille, næppe mere end 15 cm høje Rundfinnet Radeløv er Bladene enkelt fjersnitdelte med rundtakkede Afsnit, hvoraf de midterste er de største, og Bladets Ribbe er blank og sort. Ogsaa denne Art er en Klippeplante, der hyppigst holder til i Revner og lign. St., hvor den har Adgang til nogen Fugtighed; den nøjes med kun smaa Mængder af Forvitrings- og Formuldnings- produkter. I hele Norge er den hyppig, medens den i Danmark ikke er almindelig; den forekommer paa Bornholms Klipper, og meget sjældent og spredt paa Stengærder andre Steder i Danmark. Paa Færøerne er den fundet et enkelt Sted. Tav. 504. Fig. 1. Individ i naturlig Størrelse. Fig. 2. Bladafsnit (V»). Fig. 3. Samme, sét fra Undersiden, med fem Sporehushobe. Fig. 4. En af disse med Slør CVi). 505. A. Mur-Rude, Asplenium ruta muraria L. N. Burkne. B. Nordisk Radeløv, Asplenkim septentrionale (L.) Hoffm. N. Olafs skjæg. Ogsaa disse Arter er begge Klippeplanter med kort Rodstok og en stor Mængde tynde Rødder. Mur-Rude er ganske lille, højst 10 cm, oftest meget mindre. Dens mat grønne Blade er 2 Gange fjer- snitdelte, og Afsnittene er langs den øverste Rand takkede. I Dan- mark er Mur-Rude meget sjælden ; den vokser nu vist kun paa Kronborgs Mure. I Norge er den hyppigst i det østlige og holder sig til kalkrige Bjærgarter. Et besynderligt Udseende gør Nordisk Radeløv let at kende; dens Blade er 2 til 3 Gange gaffelformet delte og har meget smalle 427 Afsnit, der i Spidsen er fligede og dér bærer Sporehushobene (Fig. 4). Medens den er hyppig i Norge, forekommer den i Danmark næsten kun paa Bornholm. Tav. 505. A. Mur-Rude. Fig. 1. Et stort Individ i naturlig Størr. Fig. 2. Bladafsnit, sét fra Undersiden (*/i). — B. Nordisk Radeløv. Fig. 3. Et stort Individ i naturlig Størr. Fig. 4. Bladafsnit sét fra Undersiden (*/i). 506. Miltbregne, Phyllitis scolopendrium (L.) Newm. N. Miltbregne. Fra de fleste andre Bregner afviger Miltbregne paa en meget slaaende Maade ved at have aldeles udelte Blade, der er hjærte- dannede ved deres Grund, jævnt brede og tilspidsede. Langs de med hinanden parallele Sidenerver findes smalle Sporehushobe, som paa hver Side har et Slør (Fig. 2). Denne Bregne mangler nu til Dags i Danmark og er paa den skandinaviske Halvø meget sjæl- den; i Norge forekommer den kun paa nogle faa Steder ude ved Kysten paa Vestlandet. Tav. 506. Fig. 1. Individ i naturlig Størr. Fig. 2. Et Stykke af Bladets Underside (Vs). 507. Kam bregne, Blechnum spicant (L.) With. N. Bjørnekam. Isl. Skollakambur. Hos Kambregne finder vi to Slags Blade, der begge er kamfor- met delte og læderagtige. Medens den ene Slags, der ligger tiltrykte til Jorden, er golde, d. v. s. uden Sporehuse, bærer den anden Slags paa Undersiden en stor Mængde af disse Dannelser; disse Blade staar opret og er anderledes formede end de golde, idet de er længere, medens Afsnittene er smallere og sidder længere fra hverandre. Sporehushobene er linjeformede og sidder parallelt med Bladafsnit- tets Nerve; Sløret er fæstet langs begge Hobens ydre Rande (Figg. 2 og 3). Kambregne hører ikke til de hyppigst forekommende Bregner; i Danmark er den almindeligst paa Bornholm og i Jylland, paa krat- eller skovbevoksede Skraaninger, og i Norge træffes den mest langs Kysten mod Syd og Vest. Paa Færøerne er den almindelig, medens den i Island kun er fundet paa et Far Steder. Tav. 507. Fig. 1. Individ med Rodstok og begge Slags Blade. Fig. 2. Blad- afsnit med Sporehuse, sét fra Undersiden (Vi). Fig. 3. Spidsen af samme CU). 428 508. Ørnebregne, Pteridium aquilinum (L.) Kuhn. N. Einstape. I Skove og Krat eller paa Steder, der tidligere har været dæk- kede af Skov, saaledes paa mange Hedestrækninger, ses Ørnebregnen hyppig i Danmark og det meste af den skandinaviske Halvø. Ofte danner den anselige Bevoksninger, som paa Steder, hvor den vok- ser særlig kraftig til, har Karakter af diminutive Bregneskove. Den er Nordens største Bregne, idet dens Blade kan naa en Højde af 3 — 4 Meter. De udspringer med forholdsvis store Mellemrum fra den vandret krybende underjordiske Rodstok (Fig. 1), saaledes at de staar temmelig fjærnt fra hverandre. Bladstilken er lang og stiv og bærer en 3-dobbelt fjersnitdelt Plade. Paa et Tværsnit af Stilkens nederste Del (helst et skraat Snit) sés Karstrængene at danne en Figur, der ligner den i Vaabenmærker anvendte Dobbelt- ørn (Fig. 1); deraf Bregnens Navn. Langs Kanterne af Bladafsnit- tene sidder de linjeformede Sporehushobe, dækkede af to Slør (Figg. 3 og 4). Naar Ørnebregnen, i Modsætning til de fleste andre Breg- ner, er i Stand til at holde sig godt paa aabne og ret soltørre Voksepladser, som paa Heder, beror det paa, at dens Blade lige- som Lodnebregnens er af en meget mere modstandsdygtig Bygning end de øvrige Bregners. Tav. 508. Fig. 1. Rodstok med Spidsen til Venstre og to uudviklede Blade samt et tredje fuldt udviklet, der er overskaaret ved Grunden. Fig. 2. En Del af Bladpladen. Fig. 3. Bladafsnit, sét fra Undersiden C/i). Fig. 4. Et Stykke af samme, stærkere forstørret. Fig. 5. Aabnet Sporehus med Sporer (stærkt forstørr.). KONGEBREGNERNE, OSMUNDACEÆ. 509. Kongebregne, Osmunda regalis L. Skønt Kongebregne er mindre anselig end den foregaaende, er den dog en statelig Bregne, hvis Blade bliver over 1 m lange. De er dobbelt fjersnitdelte. Den øverste Del af Bladene bærer i Stedet for Bladafsnit en stor Mængde meget smaa Sporehuse; dog sés ofte enkelte golde Afsnit bevarede (Fig. 1). Sporehusene er hos Konge- bregnerne anderledes byggede end hos den foregaaende Familie; de aabner sig ved en lodret Spalte (Figg. 2 og 3). Slør mangler ganske. Ogsaa Kongebregne er fleraarig, med en skraat stillet Jord- stængel. Den vokser i Bunden af fugtige Skove eller i Moser, der er omgivne af Skove, men er just ikke hyppig i Danmark og mangler i Norge. 429 Tav. 509. Fig. i. Bladplade med golde og frugtbare Afsnit. Fig. 2. Tvær- snit af et Bladafsnit med Sporehuse CVi). Fig. 3. Modent Sporehus (stærkere forstørr.). SLANGETUNGEFAMILIEN, 0PHI0GL088ACEÆ. 510. Slangetunge, Ophioglossum vidgatum L. N. Slangetunge. Isl. Nadurtunga. Fra en lille lodret Rodstok udvikles der hos Slangetunge aar- lig et eneste overjordisk Blad, der er delt i to Partier, et bredt lancetdannet med netformet Nervatur og et frugtbart Parti, der er stængelagtigt og i sin øverste Del bærer to Rækker af Sporehuse (Fig. 4). Disse Sporehuse er større end hos de i det fore- gaaende omtalte Bregner, og tillige af en fastere Bygning; de aabner sig ved en Spalte tværs over Toppen (Fig. 5). Bladene er ikke indrullede i Knoplejet; dette gælder ogsaa den anden til Slangetungefamilien hørende Slægt, Maanerude. Slangetunge vokser paa Enge, især saadanne, der ligger i Havets Nærhed, og den optræder gærne selskabeligt. I Danmark er den ret sjælden; den forekommer ogsaa i Island (i en særlig Form og kun ved varme Kilder) og i Norge (især i det sydøstlige) mod Nord til den sydlige Del af Nordlands Amt. Tav. 510. Fig. 1 og 2. Ulige store Individer. Fig. 3. Et Stykke af den golde Bladdel (Vi). Fig. 4. Et Stykke af den frugtbare Bladdel (Vi). Fig. 5. Et modent Sporehus (lidt mere forstørr.). Fig. 6. Sporer (stærkt forstørr.). 511. A. Almindelig Maanerude, Botr>/chinm bmaria (L.) Sw. N. Marinøkkel. Isl. Tungljurt. B. Stillibladet Maanerude, Botrychium matricariæ (Schrank) Spreng. Skønt Slægten Maanerude i sit Ydre har større Lighed med Bregnernes almindelige Udseende end Slangetunge, fordi Bladene er mere eller mindre stærkt fjersnitdelte, saa er Slægtskabet med Slangetunge dog aabenbart nok. Ti ogsaa hos Maanerude er Bladet delt i to Partier, et goldt og et frugtbart. Den golde Del er hos Almindelig Maanerude (Fig. A) saaledes indskaaret, at Bladafsnittene har Form af en Halvmaane (deraf Navnet); forøvrigt kan deres Form dog veksle temmelig meget. Den frugt- 430 bare Del er endnu stærkere indskaaret, men bærer kun Sporehuse, der ligesom hos Slangetunge aabner sig ved en Spalte (Figg. 2 og 3). Hos Stilkbladet Maanerude er den golde Del af Bladet stilket, altsaa yderligere fjærnet fra den frugtbare Del, som, ved et flygtigt Øjekast og uden forudgaaende Sammenligning med Almindelig Maanerude, let vil kunne antages for at være ikke en Bladdel, men en Stængel. Forøvrigt er Bladene hos Maanerude af noget kødet Beskaffenhed; den golde Del er gærne matgrøn, den frugtbare gul. Begge Arter har en kort, lodret Rodstok med tykke Rødder som hos Slangetunge. Ingen af de her afbildede Arter er hyppige i Danmark, hyppigst dog den første, der vokser paa Heder, græsklædte Skrænter o. lign. St.; den er udbredt i hele Norden, saavel i Danmark og Norge, som i Island og paa Færøerne. Stilkbladet M. er sjælden baade i Danmark og Norge, hvor den findes spredt gennem de øst- lige Dele af Landet indtil Finmarken. Tav. 511. A. Almindelig Maanerude. Fig. 1. Hele Planten; Spore- husene er endnu ikke aabnede. Figg. 2 og 3. Sporehuse, i forskellig Grad af For- størrelse. — B. Stilkbladet Maanerude. Fig. 4. Hele Planten med Rest af Bladet fra det foregaaende Aar og modne Sporehuse. Fig. 5. Den underjordiske Stængel med en Opskæring, saaledes at næste Aars Knop kommer til Syne ("/i). PILLEDRAGERFAMILIEN, MARSILIACEÆ. 512, Pil ledrager, Pilularia glohulifera L. Foruden Egentlige Bregner gives der en lille Gruppe af Bregner, Vandbregnerne, som i mange Henseender afviger fra de først nævnte. Den eneste nordiske Repræsentant for Vandbreg- ner er Pilledrager, der lever paa grundt Vand, i Vandhuller, ved Bredderne af Søer o. lign. St., men er ret sjælden i Danmark, hyp- pigst i Jylland, og i Norge indskrænket til den sydlige Vestkyst. Fra en krybende og ganske tynd Rodstok udgaar talrige lod- rette og traadformede Blade, medens der fra Rodstokkens Under- side udspringer en stor Mængde ganske fine Rødder (Fig. 1). Ved Bladenes Grund findes de saakaldte „Frugter", der har Lig- hed med Piller, fordi de af Form nærmest er kuglerunde; de er over hele Overfladen stærkt haarede. Skæres disse Frugter igen- nem, vil man i deres Indre finde 4 Rum. Hvert af disse inde- holder en Sporehushob (Fig. 3), og hvert Sporehus har Form som en liden Sæk. Mærkeligst af alt er dog det, at nogle Spore- huse i hver Hob kun indeholder én stor Spore, medens andre 431 indeslutter en større Mængde smaa Sporer; ogsaa dette sés paa Fig. 3. Der er altsaa Forskel paa Sporerne, medens disse hos de egentlige Bregner alle er ens. Og denne Forskel ytrer sig ej alene i Størrelsen, men ogsaa derved, at disse Sporer danner to Slags Forkim, naar de spirer. De store Sporer (Fig. 4) danner en For- kim med hunlige Kønsorganer og kaldes derfor hunlige Sporer eller Storsporer; de smaa Sporer danner en Forkim med hanlige Kønsorganer, og de benævnes hanlige Sporer eller Smaasporer. løvrigt sker Befrugtningen hos den kønnede Generation som hos de egentlige Bregner. „Frugten" aabner sig med 4 Klapper, svarende til de fire Rum. Storsporerne er saa store, at de tyde- ligt sés uden Forstørrelse; de har en gulagtig Væg. Tav. 512. Fig. 1. Planten i naturlig Størr. Fig. 2. Spidsen deraf med 2 Blade (mærk den indrullede Spids paa det yngste) og 2 „Frugfanlæg (Vi). Fig. 3. „Frugt" i Tværsnit (Vi). Fig. 4. Storspore ('"/i). PADDEROKKERNE, EQUISETACEÆ. 513. Skavgræs, Equisetum hiemale L. N. Skavgræs. Isl. Eskigras. Sideordnet med Bregnerne er den lille Gruppe af blomsterløse Planter, der alle (ca. 40 Arter) hører til samme Slægt: Padderokke eller Equisetum L. De har et iøjnefaldende og let kendeligt Ydre, der er ret ensformigt indenfor Slægten. Padderokkerne er alle fleraarige Urter med en vidt og dybt kry- bende Rodstok, som hos flere Arter er hist og her knoldformet opsvulmet (sé Tav. 515). De overjordiske Skud er sædvanligvis grønne og trinde, men riflede eller ribbede; mellem Ribberne findes mere eller mindre dybe Furer. Disse Skud er dernæst delt i tal- rige Led; trækker man i Skuddene, brister de let ved Leddene. Ved hvert Led sidder en Kreds af smaa Blade, som er sammenvok- sede til en Skede; de smaa spidse Flige i Skedens Rand angiver Bladenes Antal. Skuddene er hule undtagen ved Leddene; der findes altsaa ligesaa mange Hulheder i Stænglen, som der er Led. Celle- væggene er hos Padderokker (og i særlig Grad hos den paa Tav. 513 afbildede Art) gennemtrængte af Kiselsyre, et Stof, der gør Plantedele haarde, men skøre. I Spidsen af de overjordiske Skud (Figg. 2 og 4) sidder en ejendommelig Stand af Sporehuse; den ligner ikke lidet en Kogle. Dens Akse bærer talrige Kranse af skjolddannede og stilkede Blade, 432 hvoraf et enkelt sés i svag Forstørrelse i Fig. 5. Fra Bladets Underside hænger et Antal Sporehuse ned; de er i den akslignende Stand vendte ind mod Standens Akse. Sporehusene aabner sig ved en Længdespalte; det meget rigelige Antal ganske smaa Sporer er yderst ejendommelige derved, at deres Ydervæg er kløvet i lange, meget hygroskopiske Traade (sé Fig. 6 og Figg. paa de følgende Tavler). Tag et modent Aks af en Padderokke og lad Sporerne falde ned f. Eks. paa en Bordplade! Man vil da finde, at de lange Traade blot ved at udsættes for Menneskets direkte paavirkende fugtige Aande ruller sig sammen om Sporen; naar denne Paavirk- ning ophører, altsaa i den tørrere Luft, ruller de sig atter ud. Sporerne spredes ved Vindens Hjælp. Skavgræs kendes let paa, at de overjordiske Skud sædvan- ligvis er ganske ugrenede, 30 — 90 cm høje; undertiden kan der ved Grunden dannes nogle faa Grene (Fig. 1). Skuddene er mørke- grønne med hvidlige og sortrandede Skeder, hvis „Tænder" hurtigt falder af; de er overvintrende i Modsætning til de fleste andre Padderokkers Skud. løvrigt udmærker de sig som allerede nævnt ved en overordentlig stor Haardhed, som betinger, at man kan be- nytte dem til Polering af Træ- eller Metalgenstande. — Skavgræs vokser i hele Norden; det forekommer især paa fugtige Pladser, i Skove, ved Kildevæld, i Enge og lign. St. Ogsaa i Island træffes det, men ej paa Færøerne. Tav. 513. Fig. 1. Nedre Del af Stænglen med to Grene og et Stykke af Rodstokken. Fig. 2. Øverste Halvdel af et Skud med Bladskeder og Sporehus- stand. Fig. 3. Stykke af en Stængel i Tværsnit (Vi). Fig. 4. Sporehusstanden (Vi). Fig. 5. Et Blad med Sporehuse (svagt forstørr.). Fig. 6. Spore (stærkt forstørret). 514. Kær-Padderokke, Equisetum palustre L. N. Myr-snelde. Isl. M^relfting.; Fra den foregaaende er Kær-Padderokke let at kende ved de stærkt grenede og dybt furede Skud, der er indtil 60 cm høje. Fu- rernes Antal er 5—10, og Skederne har fra 5—10 Tænder. Sæd- vanligvis bærer kun Hovedskuddet (i Højsommeren) et Aks af Spore- huse, men hos den her afbildede Form (polystachyum Weig.) er ogsaa Flertallet af Sideskuddene aksbærende eller „frugtbare". Sporehus- standen er tydelig skaftet og but i Modsætning til Skavgræssets, der er spids og uden Skaft. Kær-Padderokke er almindelig i Dan- mark og Norge paa Enge, i Moser og paa Strandbredder, altsaa paa fugtige Voksepladser. Den kan tit forekomme i saa rigelig en 433 Mængde, at den i væsentlig Grad forringer den naturlige Afgrøde, da den kun ugærne ædes af Kreaturer, men vel af Heste. I Is- land siges den at være en „god Foderurt". Den forekommer ogsaa almindelig paa Færøerne. Tav. 514. Figg. 1 og 2. Et stort kraftigt Individ af Formen polystachyum Weig., overskaaret omtrent paa Midten af det overjordiske Skud. Fig. 3. Spore (omtrent '»"/i). 515. Ager-Padderokke, Equiseium arvense L. N. Aker-snelde, ræverompe. Isl. K16elfting. Hos Ager-Padderokke og enkelte andre nordiske Arter træffes to Slags Skud, frugtbare og golde. De første kommer frem i det tidlige Foraar og er let kendelige derved, at de er blegt brune, idet de fuldstændig mangler Bladgrønt, og tillige ugrenede; derimod bærer de de sædvanlige, mod Spidserne mørkere farvede Bladskeder (se Fig. 2). Frugtbare kaldes de naturligvis, fordi de afsluttes af en Sporehusstand. Naar Sporehusene er modne og derpaa kaster deres Sporer, er disse Skuds Liv forbi; og de visner hurtig bort. Samtidig, tidlig paa Forsommeren, vokser de golde Skud frem. De ligner i det væsentlige Skuddene hos Kær-Padderokke, men bærer ingen Sporehusstand. Desuden har Bladskederne 6 — 12 Tænder. Deres Opgave er den at sørge for Ernæringen ved Optagelse af Kulsyre fra Luften. Ager-Padderokke er en yderst hyppig og stærkt varierende Plante i hele Norden, paa Færøerne og i Island. Den vokser især paa dyrkede Jorder og foretrækker de side og lerede Marker, hvor den ofte er et meget besværligt Ukrudt, da dens dybtgaaende Rodstok betinger, at den særdeles vanskelig udryddes. Tav. 515. Fig. 1. Rodstok med Knolde. Fig. 2. Frugtbart Skud. Fig. 3. Goldt Skud. Fig. 4. Sporehuse-bærende Blad (svagt forstørr.). Fig. 5. Spore (stærkt forstørr.). ULYEFØDDERNE, LYCOPODIACEÆ. 516. Otteradet Ulvefod, Lycopodium selago L. N. Kraakefot. Isl. SkoUafingur. En tredie Gruppe af højt staaende blomsterløse Planter er Ulvefødderne og den meget afvigende Brasenføde (Tav. 519). Den paa Tav. 516 afbildede Otteradet Ulvefod giver os et :godt Billede af disse fleraarige Urters Udseende. Det, man ved Menlz Ofi Ostenfeld, Sordens Flora. 2. L'dg. 28 434 Sammenligning med Bregner og Padderokker først lægger Mærke til hos Ulvefødderne, er de gaffelgrenede Stængler og de talrige, tæt staaende, naalelignende Blade, som beklæder Stænglerne. Spore- husene, der er nyreformede (Fig. 4) og aabner sig med en lang Spalte, omtrent som en Portemonnæ, sidder enkeltvis i Bladenes Aksler (Tav. 517, Fig. 3). Sporerne (Tav. 517, Fig. 4) er gullige og støvfine; af Almindelig Ulvefod benyttes de til at opbevare Piller i og er kendte under Navnet Heksemel. Ved deres Spiring frem- kommer der en Forkim, som oftest er knoldformet og underjordisk (Tav 517, Fig. 6), og hvorpaa den nye Plante udvikler sig. Otteradet Ulvefod kendes især paa sine oprette Skud, hvis Blade ofte kan være nogenlunde ordnede i 8 Længderækker; ejen- dommeligt for den er endvidere, at de Sporehus-støttende Blade er aldeles af samme Form som de øvrige. Den er udbredt over hele Norden, men er ikke videre hyppig i Danmark. Dens Voksepladser er tørrere Skove og hedeagtige Strækninger. I Toppen af Grenene paa den afbildede Plante ses nogle sær- egne Blade, der er gengivne i forstørret Maalestok i Fig. 2; det er smaa Skud, der let løsnes og gør Tjeneste som Yngleknopper^ hvorfra nye Planter skyder frem (Fig. 3). Otteradet Ulvefods Udseende veksler meget efter Voksepladsen; det afbildede Eksemplar har vokset i Træernes Skygge, hvad der kan ses af de aabent udspærrede Blade. Hos de Individer, der vokser paa Heder, ' særlig i Højnorden, er Bladene stivere og tæt trykte til Stænglen. Tav. 516. Fig. 1. Et stort Eksemplar i naturi. Størr. Fig. 2. Yngleknop (Vi). Fig. 3. Yngleknop med en ung Plante (nat. Stør.). Fig. 4. Sporehus ('Vi). 517. Almindelig Ulvefod, Lycopodium davatum L. N. Kraakefot. Femradet Ulvefod, Lycopodium annotinum L. Isl. Jafnabr6dir, Lyngjafni. De to her afbildede Arter af Ulvefod har en overjordisk kry- bende Stængel, hvorfra gaffelgrenede Rødder udgaar nedad og kortere, oprette eller opstigende Skud opad. Hos begge er de Blade, der støtter Sporehusene, bredere og blegere end de øvrige, og da de 435 sidder i Spidsen af Grenene, dannes der aksformede Stande — ugrenede og siddende hos Femradet Ulvefod, grenede og stilkede hos Al- mindelig Ulvefod. De to Arter kendes iøvrigt let fra hinanden ved de forskelligt formede Blade, der hos Almindelig Ulvefod løber ud i et farveløst Haar (Fig. 2), hvorved Skudspidserne faar et loddent Udseende, medens de hos Femradet Ulvefod blot ender spidst. Begge Arter er udbredte i Norden, Almindelig Ulvefod er hyppig paa Heder og aabne Pladser i Skove i Danmark og Norge, og anvendes ofte til Pryd i Boligerne, hvorfor man ser den falbudt paa Torve. Femradet Ulvefod er hyppig i Norge og Island, men sjældnere i Danmark og paa Færøerne. Tav. 517. A. Almindelig Ulvefod. Fig. 1. Plante med sporehusbærende Aks. Fig. 2. Blad CVi). Fig. 3. Sporehus og Støtteblad (Vi). Fig. 4. Sporer (for- størr. 325 Gange). — B. Femradet Ulvefod. Fig. 5. Et Stykke af en Plante med Aks. Fig. 6. Forkim med ung Plante (nat. Størr.). 518. Flad Ulvefod, Lycopodium complanatum L. N. Jamne. Denne Arts Stængler er to Slags, dels vandret krybende, under- jordiske Skud, dels oprette, fladtrykte og rigt grenede Kortskud, hvorfra de sporehusbærende Grene udgaar. Paa de vandrette Skuds trinde Stængel staar Bladene spredt, men paa de oprette Kortskud er de ordnede i fire Længderækker, der parvis er næsten ens ud- viklede, idet det ene Par danner det fladtrykte Skuds Kanter, og det andet staar midt paa de to Flader; de sidste to Rækker er ikke ganske ens, hvad der fremgaar af Figg. 3 og 4, som forestiller Over- og Underside af et Kortskud. Der er en ikke ringe Lighed i Udseende mellem en Thuja-GTen og denne Ulvefods Grene. Flad Ulvefod forekommer paa lignende Voksepladser som de foregaaende Arter; den er ret sjælden i Danmark, men hyppigere i Norge. Paa Færøerne og i Island træder dens nære Slægtning, F jæld-Ulvef od (Isl. Jafni, Lycopodium alpinum L.), der ogsaa findes i Norges højere Egne, i dens Sted. Begge Arter har tidligere spillet en Rolle som Farvemiddel (gul Farve). Tav. 518. Fig. 1. Et Stykke af det vandrette Skud. Fig. 2. Et opret Kort- skud med aksbærende Gren. Fig. 3 og 4. Grenspids af Kortskuddet, sét fra Over- og Underside (-/O. Fig. 5. Sporehus med sit Støtteblad ('7i). 28* 436 BRASENFØDEFAMILIEN, ISOETACEÆ. 519. Brasenføde, Isoetes lacustris L. N. Brasengræs. Isl. Ålptalaukur. Som Tavlen viser, ser Brasenføde helt anderledes ud end Ulve- fødderne; den lever ogsaa paa en ganske anden Vokseplads, nemlig paa Bunden af Søer i en Dybde af 25 — 150 cm. Det er en lille Plante, bestaaende af en kort, knoldformet Stængel, der bærer en rigelig Mængde af mørke Rødder og en Dusk af sylformede, 3—15 cm lange, mørkegrønne Blade. Stænglen er gærne sænket lidt ned i Dyndet, og den nedre udvidede Del af Bladene er derfor hvidlig (sé Figg. 1 og 2). Bladene er afrundet firkantede eller næsten trinde og har fire paa langs løbende Luftkanaler (sé Fig. 3, foroven). Ved deres Grund er de udvidede til en Skede og bærer dér paa Inder- siden øverst en Skedehinde (en trekantet fri Lap) og nederst et Hul, som fører ind til Sporehusene (Figg. 3 og 4). De ydre Blade inde- holder Sporehuse, som udelukkende frembringer Storsporer; dernæst kommer nogle med Smaasporehuse, og endelig nogle golde, og saa- ledes afveksler Kredsene Aar efter Aar. Storsporerne er hos den afbildede Art paa Oversiden netaarede eller vortede (Fig. 6), medens den anden nordiske Arts er piggede, saaledes som Fig. 7 viser. Begge Arter, der ligner hinanden særdeles meget, findes hist og her i Søer i hele Norden, især ret hyppigt paa Færøerne, men gør sig kun lidet bemærkede, dels paa Grund af deres submerse Voksemaade, dels paa Grund af deres Lidenhed. Tav. 519. Fig. 1. Ældre Plante. Fig. 2. Yngre Plante med flækket Stængel. Fig. 3. Bladets nedre udvidede Del, sét fra Indersiden (^/i). Fig. 4. Samme i Længde- snit (Vi). Fig. 5. Smaasporer (stærkt forstørr.). Fig. 6. Storspore ("/i). Fig. 7. Storspore af den anden nordiske Art {Isoetes echinospora Durieu) (^Vi). De her omtalte, højere blomsterløse Planter, Karsporeplan- terne, forekommer i kolde og tempererede Egne kun i ringe Mængde, medens Jordens tropiske Egne er meget rigere paa dem, særlig paa den største og mest fremtrædende Afdeling, Bregnerne; men dog er deres Antal i Nutiden for intet at regne mod den Talrighed og den Fylde, hvormed de optraadte i tidligere Jordperioder, særlig i Kul- tiden, hvis mægtige Stenkulslag udelukkende er Rester af saa- danne Planter. Forklaring paa Forkortelserne af botaniske Forfatteres Navne. A. & G. — P. Ascherson (1834—1913) og P. Graebner (f. 1871), tyske Bota- nikere. Ait. — W. T. Aiton, engelsk Botaniker (1766—1849). All. — C. Allioni, italiensk Botaniker (1725—1804). Almqu. — S. O. I. Almquist, svensk Skolemand og Botaniker (f. 1844). Andrz. — A. L. Andrzejowski, polsk Botaniker (1784—1868). Ard. — P. Arduino, italiensk Botaniker (1728—1805). Arrh. — I. P. Arrhenius, svensk Botaniker (1811 — 1889). Aschers. (Aschs.) — P. Ascherson (se ovenfor). Bab. — C. C. Babington, engelsk Botaniker (1808—1895). Baumg. — I. C. G. Baumgarten, tysk Botaniker (1765 — 1848). Beneken — F. Beneken, tysk Apoteker og Botaniker (1800 — 1859). Bernh. — I. I. Bernhardi, tysk Botaniker (1774—1850). M. Bieb. — F. A. Marschall von Bieberstein, russisk Botaniker (1768 — 1826). Beauv. — PB. Bess. — S. I. G. Besser, østerrigsk Botaniker (1784—1842). Boenn. — C. M. F. von Boenninghausen, tysk Læge og Botaniker (1785 — 1864). Campd. — F. Campdera, fransk Botaniker fra Beg. af forrige Aarh. Casp. — R. Caspary, tysk Botaniker (1818—1887). Cass. — A. H. G. de Cassini, fransk Botaniker (1781—1832). Cav. — A. J. Cavanilles, spansk Botaniker (1745 — 1804). Celak. — I. Celakovsky, bøhmisk Botaniker (1834—1902). C. Chr. — C. Christensen, nulevende dansk Botaniker (f. 1873). Cham. — A. von Chamisso, tysk (opr. fransk) Digter og Naturforsker (1781—1838). Chatelain — J. J. Chatelain, schweizisk Botaniker fra 18. Aarhundrede. Crantz (Crtz.) — H. I. N. Crantz, østerrigsk Botaniker (1722—1799). Curt. (Curtis) — W. Curtis, engelsk Apoteker og Botaniker (1746—1799). Cyr. — D. Cyrillo, italiensk Botaniker (1729—1799). Dalla-Torre — K. W. von Dalla-Torre, nulevende østerrigsk Naturforsker. DC. — A. P. de Candolle, schweizisk Botaniker (1774-1841). Done. — J. Decaisne, fransk (opr. belgisk) Botaniker (1809 — 1832). Desr. — L. A. J. Desrousseaux, fransk Botaniker fra Beg. af forrige Aarh. Desv. — A. N. Desvaux, fransk Botaniker (1784—1856). Dippel — Dippel, tysk Dendrolog og Botaniker. Druce — G. Claridge Druce, nulevende engelsk Apoteker og Botaniker (f.'ca. 18.50). Duby — J. E. Duby, schweizisk Botaniker i første Halvdel af 19. Aarhundrede. Duchesne — A. N. Duchesne, fransk Botaniker (1747 — 1827). Dum. (Dumort.). — B. C. J. Dumortier, belgisk Botaniker (1797—1878). 438 Durieu. — Durieu de Maisonneuve, fransk Botaniker i forrige Aarhundrede. Ehrh. — F. Ehrhart, schweizisk og tysk Botaniker, Elev af Linné (1742 — 1795). Engelm. — G. Engelman, amerikansk Læge og Botaniker (1809 — 1884). Foug. — Fougeroux, fransk Botaniker (1732—1789). Fr. — Elias M. Fries, svensk Botaniker (1794—1878). Fritsch — K. Fritsch, nulevende østerrigsk Botaniker. Froel. — J. A. Frolich, tysk Botaniker (1766—1841). Gårtn. (Grtn.). — J. Gartner, tysk og russisk Botaniker (1732—1791). Gaud. — J. F. G. Ph. Gaudin, fransk Præst og Botaniker (1766—1833). Gay — J. Gay, fransk og schweizisk Botaniker (1786 — 1864). Garcke — F. A. Garcke, tysk Botaniker (1819—1904). Gilib. (Gil.). — J. E. Gilibert, fransk (polsk) Botaniker (1741—1814). Gmel. — C. Gmelin, tysk Læge og Botaniker (1762—1837). Gray — S. F. Gray, engelsk Botaniker (1800— f). Hayne — F. G. Hayne, tysk Botaniker (1763—1832). Hartm. — C. J. Hartman, svensk Læge og Botaniker (1790 — 1849) og C. Hartman, svensk Botaniker (1824—1884). Hedl. — Th. Hedlund, nulevende svensk Botaniker. Hoynh. — G. Heynhold, tysk Botaniker fra Midten af 19. Aarhundrede. Hiern — Hiern, nulevende engelsk Botaniker. Hill — Hill, engelsk Botaniker fra Slutn. af 18. Aarhundrede. Hoffm. — G. F. Hoffmann, tysk (russisk) Botaniker (1761—1826). Hook. & Arn. — W. J. Hooker, engelsk Botaniker (1785—1865) og G. A. Walker Arnott, skotsk Botaniker (1799—1868). Huds. — W. Hudson, engelsk Apoteker og Botaniker (1730—1793). Jacq. — N. J. von Jacquin, østerrigsk (nederlandsk) Botaniker (1727 — 1817). Karst. — Herm. Karsten, tysk Botaniker (1816—1908). Ker-Gawler — J. B. Ker Gawler, engelsk Botaniker fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede. Koch — W. D. J. Koch, (1771—1849) og C. Koch, tyske Botanikere (1809— 1879). Koelle - I. L. C. Koelle, tysk Læge og Botaniker (1763-1797). Krok — T. O. B. N. Krok, svensk Botaniker (1334—1921). Kuhn — M. Kuhn, tysk Botaniker (1842—1894). Kuntze — O. Kuntze, tysk Botaniker (f 1907). L. — Carl von Linné, svensk Botaniker, den systematiske Botaniks Fader (1707 — 1778). Lam. — L B. P. A. Monnet chevalier de la Marck, fransk Zoolog og Botaniker (1744-1829). Ledeb. — K. F. Ledebour, russisk (opr. tysk) Botaniker (1785—1851). Lepech. — L Lepechin, russisk Botaniker (1737—1802). Less. — C. F, Lessing, tysk og russisk Botaniker (1809—1862). Leysser — F. W. von Leysser, tysk Embedsmand og Botaniker (1731—1815). L'Herit. — C. L. L'Héritier, fransk Botaniker (1746—1800). Liljebl. — S. Liljeblad, svensk Botaniker (1761—1815). Link (Lk.) — H. F. Link, tysk Botaniker (1767—1851). Lois. (Loisel.) — J. L. A. Loiseleur-Deslongchamps, fransk Botaniker (1774—1849). Marsh. — Hamphrey Marshall, amerikansk Forstkyndig og Botaniker (omkring Begyndelsen af forrige Aarh.). Martyn — Th. Martyn, engelsk Botaniker (1735—1825). 439 Maxim. — C. J. Maximowicz, russisk Botaniker (1827 — 1890). Mchx. — F. A. Miohaux, fransk Rejsende og Botaniker (1746—1802). E. Mey. — E. H. F. Meyer, tysk Botaniker (1791—1858). M. Æ K. — F. K. Mertens, tysk Botaniker (1761—1831) og W. D. J. Koch (se ovenfor). Medik. — F. C. Medicus, tysk Gartner (1736—1808). Mill. — Philip Miller, engelsk Handelsgartner og Botaniker (1691—1771). Miq. — F. A. W. Miquel, hollandsk Botaniker (1811—1871). Moench — Konrad Moench, tysk Botaniker (1744 — 1805). Murb. — S. Murbeck, nulevende svensk Botaniker (f. 1859). Murr. — J. A. Murray, tysk Læge og Botaniker, Elev af Linné (1740—1791). ' Naud. — Ch. Naudin, fransk Botaniker (1815 — f)- Nolte — E. F. Nolte, tysk (holstensk) Botaniker (1791 — 1875). Oakes — W. Oakes, amerikansk Botaniker fra Midten af forrige Aarhundrede. Oed. — G. C. Oeder, dansk (opr. tysk) Læge og Botaniker (1728—1791). Pall. — P. S. Pallas, russisk (opr. tysk) Botaniker (1741—1811). PB. — A. M. F. J. Palisot de Beauvais, fransk Botaniker (1755—1820). Pers. — Christian Hendrik Persoon, Botaniker (1735—1837). Presl — Karel Borivoj Presl, bøhmisk Botaniker (1794—1852). Rafn — C. G. Rafn, dansk Botaniker (1769—1808). R. B. — Robert Brown, skotsk (engelsk) Botaniker (1773—1858). Rchb. — H. G. L. Reichenback, tysk Botaniker (1793—1879). Rchb. fil. — H. G. Reichenbach, tysk Botaniker (1824—1889). R. & S. (Sch.) — J. J. Roemer, schweizisk Botaniker (1763—1819) og J. A. Schultes, østerrigsk Botaniker (1773 — 1831). Rich. — L C. M. Richard, fransk Botaniker (1754-1821). Roehl. — J. Ch. Roehling, tysk Præst og Botaniker (1757—1813). Roth — A. W. Roth, tysk Læge og Botaniker (1757—1834). Rottb. — C. F. Rottbøll, dansk Botaniker (1727—1797). Salisb. — R. A. Salisbury (Markham), engelsk Botaniker (1761—1829). Schinz & Theil. — H. Schinz (f. 1858) og A. Thellung, nulevende schweiziske Botanikere. Schmidel — C. Ch. Schmidel, tysk Læge og Botaniker (1718 — 1782). F. W. Schmidt — tysk (bøhmisk) Botaniker (1763—1796). Schott — H. W. Schott, østerrigsk Botaniker (1794—1865). Schrad. — H. A. Schrader, tysk Botaniker (1767—1836). Schrank — Franz von Paula Schrank, bayersk Botaniker (1747 — 1835). Schult. — J. A. Schultes (se under R. & S.). Schumacher — H. C. F. Schun)acher, dansk Læge og Botaniker (1757 — 1830). Scop. — Johann Anton Scopoli, østerrigsk Botaniker (1723 — 1788). Sibth. — J. Sibthorp, engelsk Botaniker (1758-1796). Simonk. — Simonkai, ungarsk Botaniker fra Slutn. af 19. Aarhundrede. Sm. — J. E. Smith, engelsk Botaniker (1812—1881). Sond. — W. Sonder, tysk Læge og Botaniker (1812—1881). Spreng. (Spr.) — K. Sprengel, tysk Botaniker (1766—1833). Suter — J. R. Suter, schweizisk Botaniker (1766—1823). Sw. — O. Swartz, svensk Botaniker (1760—1818). Thunberg — C. P. Thunberg, svensk Botaniker (1743—1832). Torr. & Gray — J. Torrey og A. Gray (1810 — 1888), nordamerikanske Botanikere. Trin. — K. B. Trinius, russisk (opr. tysk) Botaniker (1778—1844). 440 Turner — D. Turner, engelsk Botaniker (1755—1858). Vahl — M. Vahl, dansk (opr. norsk) Botaniker (1749—1804). Vill. — D. Villars, fransk Læge og Botaniker (1745—1814). W. (Willd.) — C. L. Willdenow, tysk Botaniker (1765—1812). Wallr. — K. F. W. Wallroth, tysk Læge og Botaniker (1792—1857). Web. — G. H. Weber, tysk (holstensk) Botaniker (1752—1828). Weig, — Ch. E. Weigel, tysk Botaniker (1748—1831). Weihe — K. E. A. Weihe, tysk Læge og Botaniker (1779—1834). W. & G. — Friedrich Wimmer, tysk Læge og Botaniker (1803—1868) og H. E. Grabowski, tysk Apoteker og Botaniker (1792 — 1842). Whe. & N. — Weihe (se ovenfor) og Nees von Esenbeck (1787—1837), tyske Botanikere. W. & K(it). — F. A. von Waldstein-Wartenberg, østerrigsk-ungarsk Botaniker (1759—1823) og P. Kitaibel, ungarsk Botaniker (1757—1817). Wg. (Whbg). — Goran Wahlenberg, svensk Botaniker (1780—1851). Wigg. — H. A. L. Wiggers, tysk Botaniker (1803— f). Wimm. — F. Wimmer, tysk Botaniker (se ovenfor under W. & G.). With. — W. Withering, engelsk Læge og Botaniker (1741—1798). Wittr. — V. B. Wittrock, svensk Botaniker (1839—1914). Fortegnelse over Tekstfigurerne. Fig. 1. Ager-Tidsel {Cirsium arvense [L.] Scop.) Side 4 2. Cikorie, Argrene og øverste Del af Griflen , 34 3. Slyngtraad af Galdebær „ 42 4. Svalerod, Analyse af Blomsten „ 61 5. Plante [Asclepias cornuti Dcne.) af Svalerodfamilien, Køns- organerne og en Hveps, der udfører Bestøvningen „ 63 6. Stachys Sieboldii Miq., nedre Del af Stænglen med Knolde ... 74 7. Stykke af Roden af Ager-Snerle 79 8. Roden af Skælrod snyltende paa en Pilerod „ 94 9. Snit igennem Blade af Skælrod „ 95 10. Tværsnit af Vibefedts Blad „ 100 11. Blærer af Blærerod , 101 12. Trin af Berberis-Græsrustens Udvikling hos Berberis „ 141 13. Støvveje og Frugter af Nymphæa alba L. og Nymphæa alba, var. candida Presl „ 144 14. Knold af Liden Lærkespore i Længde- og i Tværsnit „ 148 15. Blomst af Eng-Storkenæb „ 171 16. Vrietorn-Græsrust paa en Vrietorn-Gren „ 196 17. Tværsnit af et Rævlingeblad „ 197 18. Længdesnit af Gifttydes lodrette Stængel „ 208 19. Blomster af Agerbær „ 247 20. Rodknold af Lupin med Knoldbakterier „ 259 21. Misteltenens Spiring paa en Gren af Lind „ 294 22. Mistelten, Stamme af en ældre Plante „ 295 23. Spirende Bøg og Eg „ 302 24. Kimplanter af Sværdlilje , 317 25. En tropisk Orkidé med tykke, grønne overjordiske Knolde . . „ 333 26. Kapsel af en Gøgeurt, visende Opspringningsmaaden „ 335 27. Frø af Tyndakset Gøgeurt „ 335 28. Blomst af Hvede „ 367 29. Hvedekorn, helt og i Længdesnit „ 368 30. Tværsnit af Bladet af Lund-Rapgræs og af Faare-Svingel ... „ 377 31. Pilblad i Efteraaret . 404 32. Bændelbladet Vandaks (Potamogeton compressus L.) „ 409 33. Støvkorn af Havgræs „ 410 34. Støvkorn af Aalegræs ,, 412 Register over Planternes Navne (danske, islandske, norske og latinske), samt over de botanisk-tekniske Udtryk. (De med Kursiv trykte Tal henviser til Tavlerne). Aakande, Gul, 144, 182. Aakandefamilien 142. Aakerbær 246, 310. Aalegræs 411, 491. Aarsens Grøde 217, 272. Abild 224, 283. Aborgras 408, 488 A. Acer campestre 193, 237. „ platanoides 192, 236. „ pseudoplatanus 192. „ saccharum 193. Aceraceæ 192. Achillea millefolium 12, 14. „ ptarmica 13, 15. Aconitum Cammarum 137. Napellus 137. „ septentrionale 137, 177. Acorus calamus 350, 421. Actæa spicata 138, 179. Aåalblåber 110, 141. Adonis 134, 172. „ autumnalis 134. vernalis 134, 172. Adoxa moschatellina 46, 64. Aegopodium podagraria 211, 262. Aesculus hippocastanum 194. Aethusa cynapium 209, 257. Aftenstjerne 168. Agerbær 246, 310. Agermaane 235, 295. Agern 304. Agrimonia eupatoria 235, 295. Agropyrum junceum 396, 476 B. repens 396, 476 A. Agrostemma githago 276, 343. Agrostis alba 387. „ canina 387. „ tenuis 387, 465. Ahorn 192. Aira caryophyllea 385, 463 B. Aira præcox 385, 463 A. Ajuga pyramidalis 78, 103. „ reptans 78. Akeleie 136, 176. Akerniaane 235, 295. Akerreddik 159, 199. Akervortemælk 199, 244. Akonitin 138. Akselblade 46. Aks 368. Aksgræs 368. Alant, Læge-, 23, 31. Alchemilla arvensis 237. vulgaris 236, 297. Alectorolophus crista galli 91, 122 A. major 91, 122 B. Alfalfa 261. Alisma plantago-aquatica 403, 484. Alismataceæ 402. Alliaria officinalis 154, 190. Allium oleraceum 322, 388 A. „ schoenoprasum 321, 386. „ sibiricum 321. „ ursinum 321, 387. vineale 322, 388 B. Alm 299, 366. Alnus glutinosa 308, 373. „ incana 310, 374. Alopecurus pratensis 393, 472. Alperose, Arktisk 118, 150. , Lappisk 118, 150. Alperosefamilien 117. Alpeviol 113. Alpin Vegetation 58. Alptalaukur 436, 519. Alsineæ 273. 443 Althæa officinalis 191. „ rosea 191. Althæa-Saft 192. Amerikansk Olje 201. Amfikarpe Frugter 182. Ammeblade 320. Amraerødder 106, 125, 216. Amygdalin 250. Anagallis arvensis 104, 133. Anchusa arvensis 65. „ officinalis 65, 83. Andemad 351, 422. , Korsbladet 352, 422 C. , Liden 352, 422 A. , Stor 352, 422 D. , Tykbladet 352, 422 B. Andemadfamilien 351. Andemat 351, 422. Andromeda polifolia 116, 148. Androsaces septentrionalis 108, 138. Anemofil 96. Anemone, Blaa 129, 169. , Gul 132. , Hvid 131, 170. Anemone hepatica 129, 169. „ nemorosa 131, 170. „ ranunculoides 132. Angelica silvestris 208, 255. Angelik 208, 255. Antennaria alpina 22, 29. dioica 21, 28. Anthemideæ 10, 23. Anthemis tinctoria 12, 13. Anthericus ramosus 323, 389. Anthoxanthum odoratum 394, 474. Anthriscus cerefolium 212. silvestris 212, 263. Anthyllis vulneraria 264, 330. Antirrhinum 86. Apium graveolens 210. Aquilegia vulgaris 136, 176. Arabidopsis Thaliana 156, 194 B. Arabis albida 157. „ alpina 157, 195. Araceæ 349. Araliaceæ 203. Archangelica officinalis 208. Arctium tomentosum 5, 4. Arctostaphylos uva ursi 113, 145. Arenaria serpyllifolia 280, 346 A. Aristolochia clematitis 293, 362. sipho 293. Aristolochiaceæ 293. Armoracia lapathifolia 163. Arnica montana 17, 22. Arnikadraaber 18. Artemisia absinthium 15, 19. „ vulgaris 15, 18. Arumfamilien 349. Arve 104, 133. Asald 227, 285. Asclepiadaceæ 61. Ask 54, 74. Asp 311, 376. Asperula odorata 52, 71. Asplenium ruta muraria 426, 505 A. „ septentrionale 426, 505 B. „ trichomanes 426, 504. Aster tripolium 24, 33. Asteroideæ 23. Asters, Strand-, 24, 55. „ , Vinter-, 11. Astersgruppen 9. Astragalus arenarius 257, 322. glycyphyllus 257, 321. Astragel, Sand-, 257, 322. , Sødbladet 257, 321. , Søt 257, 321. Atlantisk Plante 188, 194. Atriplex deltoideum 286, 352 B. hastatum 287, 353 A. hastifolium 286, 352 A. „ hortense 286. patulum 287, 555 B. Augnfré 88, 118. Aurikel 107. Avena elatior 383, 461. „ pubescens 382, 460. „ sativa 384. Avner 2. Avnbøg 305, 369. Avneknippe 357, 427. Baaden 252. Baandgræs 394, 473, 3. Baandpil 314, 379. Bakkestjerne 25, 34. Bakkestjærne 25, 34. Bakketidsel 6, 5. Balblom 136, 175. 444 Balderbraa 12. Baldingera arundinacea 393, 473. Baldrian, Læge-, 43, 60. Baldrianfamilien 43. Baldursbrå 12. Ballota nigra 75, 98. Balsaminaceæ 177. Balsaminfamilien 177. Barbaræa vulgaris 158, 196. Barberforstand 154. Barktorne 232. Barlind 421, 498. Barsvælg 72, 94. Barnarét 339, 405 A. Bartschia alpina 90, 120. Bast 177. Batrachium 128. Bede 286. Beitibuski 115, 147. Beitilyng 115, 147. Belgjastor 364, 436 B. Bellis perennis 25, 33. Benbræk 326, 394. Bendeltang 411, 491. Benurt, Tornet 265, 331. Benved 194, ^.38. Benvedfamilien 194. Berberidaceæ 139. Berberis 139, 180. Berberis vulgaris 139, 180. Berberisfamilien 139. Berberis-Græsrust 141, Tekstfig. 12. Bergflette 203, 249. Bergknap, Bitter 215, 269. , Hvit, 216, 270. Berteroa incana 165, 209. Berula angustifolia 206. Beta 286. Betula nana 308, 372. pendula 307, 371. ,, pubescens 307. Betulaceæ 307. Bidens tripartitus 14, 17. Bikjesennep 153, 189 B. Bikrone 56, 61, 64. Billebo 209, 258. „ , Flod-, 210. Bingelurt 200, 245. Biribbe 204. Birk, Vorte-, 307, 371. Birkefamilien 307. Birkes 147. Birødder 94. Bittekonval 325, 392. Bjarnar broddur 328, 395. Bjergmandel 230, 289. Bjollulilja 119, 152. Bjørnebraad 328, 395 B. Bjørnebrod 328, 395 B. Bjørnebær 244, 307. Bjørnekam 427, 507. Bjørnekjæks 205, 251. Bjørneklo 205, 251. Blaabring 245, 308. Blaabær 110, 141; 246. Blaafjær 179, 222. Blaahat 35, 51. Blaaknap 35, 50. Blaakoll 77, 101. Blaalyng 117, 149. Blaamunke 40, 57. Blaastjerne 24, 33. Blaastjærne 53, 72. Blaasymre 129, 169. Blaatop 379, 456. Blaaveis 129, 169. Blåber 111, 142. Bladkaal 153. Bladlyng 116, 148. Bladmosaik 299. Bladtorne 139. Blåklukka 37, 53. Blåklukkulyng 117, 149. Blåkolla 77, 101. Blålilja 66. Blåstjarna 59. Blåtoppastor 362, 434 A. Blechnum spicant 427, 507. BloåarB 289, 357. Bloaberg 70, 90. Blodkullur 235, 296. Blodtop 235, 296. Blokkebær 111, 142. Blomkaal 153. Blommetræ 250. Blomsterkop 200. Blomsterleje 5. Blomsterløse Planter 422. Blomsterplanter 416, 422. Blomsterskæl 368. 445 Blomstersivene 405. Bioster, Enkelt 131. Blærerod 101, 131. Blærerodfamilien 99. Blærerot 101, 131. Blære-Smelde 273, 340. Bloakunykra 408, 488 A. BlocSrujurt 101, 131. Blondustrokkur 291, 359. Boehmeria nivea 297. Bog 302. Bomuldsplanten 191. Borraginaceæ 63. Borre, Uldet 5, 4. Borst, Host-, 28, 37. Botnegræs 40, 58. Botrychium lunaria 429, 511 A. „ matricariæ- 429, 511 B. Brachypodium pinnatum 373, 447. „ silvaticum 373. Brakall 195, 239. Brandbæger, Almindelig 16, 21. , Eng-, 16, 20. Brandenborger 11. Brasenføde 436. 519. Brasenfødefamilien 436. Brasengræs 436, 519. Brassica campestris 151, 188 B. „ Napus 153. „ nigra 153. „ oleracea 153. Bregner 422. Bregnerod 424. Brennisoley 123, 159. Bringebær 243, 306. Brisk 420, 497. Briza media 374, 449. Broddkrækill 281, 347 B. Brombær 244, 307. Bromus arvensis 371. asper 370, 444. mollis 372, 446 A. secalinus 372, 446 B. sterilis 371, 445 A. tectorum 371, 445 B. Brudelys 402, 483. Brudspore 338, 404 A. , Hvit, 339, 405 B. Brunella vulgaris 77, 101. Brunelle 77, 101. Brunkulle 340, 407. Brunrod, Knoldet 85, 112. Brunrot 85, 112. BrusakoUur 414. Bryanthus coeruleus 117, 149. Bryonia alba 41, 59. Brækrodsplante 50. Brændehaar 296. Brøndkarse 159, 198. Brøndsel, Fligbladet 14, 17. Brøndsle, Flik-, 14, 17. Bronugros 332, 399. Buddike 81, 83, 261. Buenervet Blad 97. Bugåupuntur 384, 462 A. Bukar 52. Bukkeblad 59, 79. \ Bulmeurt 83, llO. Bunias orientalis 161, 202. Bunke, Bølget 384, 462 A. „ , Dverg-, 385, 463 A. „ , Mose-, 384, 462 B. „ , Smyle-, 384, 462 A. „ , Sølv-, 384, 462 B. Burkne 426, 504 A. Burot 15, 18. Burre, Filtet 5, 4. Burrerod 6. Buskrør 388, 466. Bustelyng 114, 146. Butomus umbellatus 402, 483. Byg 397. Bynke, Graa 15, 18. Bægerbregne 425, 503 A. Bælg 252. Bælgkapsler 135. Bælgplanter 252. Bændeltang 411, 491. Bær 45. Bævreasp 311, 376. Bævregræs 374, 449. Bøg 300, 367. Bøgefamilien 300. Bøgeolden 302. Bøk 300, 367. Bøllefamilien 110. Cakile maritima 160, 200. Calamagrostis lanceolata 388, 466. „ neglecta 388, 467. 446 Calla palustris 349, 420, Callistephus sinensis 25. Callitrichaceæ 201. Callitriche autumnalis 201, 246 B. stagnalis 201, 246 A. „ verna 202. Calluna vulgaris 115, 147. Caltha palustris 135, 174. Calypso bulbosa 346, 416. Camelina sativa 162, 203. Campanula latifolia 38, 54. „ rapunculoides 39, 55. „ rotundifolia 37, 53. „ uniflora 39, 56. Campanulaceæ 37. Cannabaceæ 297. Cannabis sativa 298. Caprifoliaceæ 44. Capsella bursa pastoris 163, 205. Cardamine bellidifolia 156, 193. „ dentata 156. „ pratensis 155, 192. Carduus 1. Carex arenaria 361, 432. atrata 363, 435 B. canescens 362, 434 A. cæspitosa 366, 441 A. dioeca 360, 430. disticha 362, 455 C. flava 364, 437 A. glareosa 362, 434 B. Goodenovii 366, 441 B. gracilis 366, 440. leporina 362, 433 B. limosa 364, 436 A. muricata 362, 433 A. obtusata 360, 431 A. pallescens 364, 437 B. panicea 364, 436 B. pulicaris 360, 431 B. pulla 365. rostrata 365, 439. ustulata 363, 435 A. vesicaria 365, 438. Carlina vulgaris 6, 5. Carpinus betulus 305, 369. Carum carvi 211, 261. Caryophyllaceæ 273. Celastraceæ 194. Centaurea cyanus 7, 7. Centaurea scabiosa 8, 8. Centaurium erythræa 59, 78 A. pulchellum 59, 78 B. Centifolierose 234. Cephaélis ipecacuanha 50. Cephalanthera alba 345, 414. Cerastium cæspitosum 280, 346 B. „ tomentosum 280. Cerasus acida 251. „ avium 250, 314. padus 248, 312. Chamæneriura angustifolium 267, 334. latifolium 267. Chamæpericlymenum 203. Chamorchis alpinus 341, 409. Cheiranthus cheiri 168. Chelidonium majus 147, 184. Chenopodiaceæ 284. Chenopodium album 284, 351. „ quinoa 286. Chimaphila umbellata 121, 156. uniflora 121, 155. Chrysanthemum indicum 11. „ leucanthemum 10, 10. „ segetum 11, 11. Chrysosplenium alternifolium 220, 277. „ oppositifolium 220. Cichorieæ 26. Cichorium intubus 34, 49. Cicuta virosa 208, 256. Cider 225. Cikorie 34, 49. Cikoriegruppen 26. Cinchona 50. Cineraria palustris 20, 26. Circæa alpina 269, 556. „ lutetiana 269, 336, 2—3. Cirsium arvense 3, Tekstfig. 1. „ lanceolatum 1, 1. „ oleraceum 3, 5. „ palustre 2, 2. Cistaceæ 186. Cistus 186. Cochlearia officinalis 162 204. Coeloglossum viride 339, 405 A. Coffea arabica 50. Colchicaceæ 326. Colchicum autumnale 328. Compositæ 1. Conium raaculatum 213, 264. 447 Convallaria majalis 324, 390. Convallariaceæ 324. Convolvulaceæ 79. Convolvulus arvensis 79, 104. „ sepiuin 80, 105. Coralliorrhiza trifida 348, 418. Cornaceæ 202. Cornus sanguinea 202, 247. suecica 202, 348. Coronilla emerus 258, 3.23. Corydallis claviculata 150. „ intermedia 148, 186. Corylaceæ 305. Corylus avellana 306, 370. Cotoneaster integerrima 228, 287. Crambe maritim a 161, 201. Crassulaceæ 215. Cratægus monogyna 228. , oxyacantha 227, 286. Crepis biennis 32, 44. Crocus vernus 332. Cruciferæ 151. Cucurbitaceæ 41. Cupressaceæ 420. Cuscuta epilinum 81. „ epithymum 81. „ europæa 81, 106. Trifolii 82. Cyclamen 113. Cynanchum vincetoxicum 61, 80. Cynareæ 5. Cynoglossum officinale 64, 82. Cynosurus cristatus 373, 448. Cyperaceæ 353. Cypresfamilien 420. Cypripedium calceolus 348, 419. Cystopteris fragilis 425, 503 A. Cystopus candidus 163. Cæsalpinier 253. Daae, Gul-, 76, 100. „ , Hvas 76. Dactylis glomerata 380, 457. Dafnefamilien 198. Dagstilling 175. Daphne mezereum 198, 242. Daucus carota 207, 254. Delphinium Ajacis 138. consolida 138, 178. elatum 138. Delphinium orientale 138. Dentaria bulbifera 155, 191. Deschampsia cæspitosa 384, 462 B. flexuosa 384, 462 A. Desmerurt 46, 64. Desmerknap 341, 410. Diagram 225. Dianthus caryophyllus 278. deltoides 277, 344 B. superbus 277, 344 A. Diapensia lapponica 123, 158. Diapensiaceæ 123. Dimorfe Frugter 23. Dionæa muscipula 100. Dipsacaceæ 35. Diskus 194. Djævelsbid 35, 50. Dodder, Sæd-, 162, 203. Domatier 190, 301, 308. Draba alpina 167, 211 A. „ nivalis 167, 211 B. rupestris 166, 210 B. Drosera rotundifolia 185, 228. Droseraceæ 185. Drue-Hyld 45. Druemunke 138, 179. Drupaceæ 248. Dryas integrifolia 243. „ octopetala 243, 305. Dryopteris cristata 425, 502. „ filix-mas 424, 501. „ phegopteris 424, 500. Dueurt, Dværg-, 268, 555 C. „ , Fjæld-, 268, 335 B. „ , Glatbladet 268, 555 A. „ , Kær-, 268. Dugblad 185, 228. Dunhammer 414, 493. , Smalbladet 415, 494. Dunhammerfamilien 413. Dunkjevle, Bred 414, 493. , Smal 414, 494. Dusk 368. Duskgræs 368. Dvergbjerk 308, 372. Dvergmispsel 228, 287. Dværgbirk 308, 372. Dværgbunke, Tidlig 385, 463 A. , Udspærret 385, 463 B. Dværgmispel 224, 228, 287. 448 Dværgpil 315, 382 B. , Netaaret 315, 382 A. , Polar-, 316. Dylle, Hare-, 33, 46. Dyragras 58, 77. Dækblad 353, 367. Dækfrøede 416. Dødnesle 73, 95 A. Døvnælde 73, 95 A. Echium vulgare 67, 87. Edderkopurt 323, .389. Eddikerose 234. Eg 303, 368. „ , Stilk-, 305. „ , Vinter-, 305. Egebregne, Dunhaaret 424, ,500. Einir 420, 497. Einstape 428, 508. Ek 303, 368. Eksplosiv Blomst 265. Elæagnaceæ 199. Elvekonge 375, 451. Elvgræs, Blaa 381, 458. Elymus arenarius 397, 477. Elyna myosuroides 358, 429 B. Erapetraceæ 197. Empetrum nigrum 197, 241. Enaarige Sommerplanter 104. Enbo 41. Ene, Ener 420, 497. Engblomme 136, 175. Engekali 91, 122. Engelskgræs 109, 140. Engelsød 422, 499. Engelsødfamilien 422. Engeskjær 9, 9. Engjaros 241, 302. Engkaal 158, 196. Engkarse 155, 192. Enkelt Bioster 131. Enkimbladede 316. Enkønnet Blomst 98. Ensian, Bredbægret 56, 75. „ , Fjæld-, 58, 77. „ , Klokke-, 58, 76. Ensianfamilien 56. Ensymmetrisk 67. Entomofil 96. Epilobium alsinifolium 268, 335 B. Epilobium anagallidifolium 268, 335 C. „ montanum 268, 555 A. „ palustre 268. Epipogon aphyllus 345, 415. Equisetaceæ 431. Equisetum arvense 433, 515. „ hiemale 431, 513. palustre 432, 514. Erica tetralix 114, 146. Ericaceæ 113. Erigeron acer 25, 34. Eriophorum polystachyum 356, 425 A. „ vaginatum 356, 425 B. Ernæringsskud 18. Erodium cicutarium 174, 218. Erophila verna 166, 210 A. Erteknap, Knold-, 251, 315 B. , Vaar-, 251, 315 A. Eskigras 431, 513. Euonymus europæa 194, 238. Euphorbia helioscopia 199, 244. Euphorbiaceæ 199. Euphrasia curta 88, 118 B. „ Rostkoviana 88, 118 A. Eyraros 267. Evighedsblomst, Gul 21, 27. Evighedsblomster 13, 21. Extraflorale Nektarier 46, 311. Faareleger 109, Fagaceæ 300. Fagurblém 105, 134. Fagus silvatica 300, 367. Faks, Glat 372, 446 B. „ , Gold 371, 445 A. „ , Lodden 372, 446 A. „ , Skarp 370, 444. „ , Tag-, 371, 445 B. Falkapungur 274. Falsk Frugt 50, 197. Fandens Kærnemælk 28. Fanen 252. Fejehaar 5. Femfingerurt 238. Festgræs 395, 475. Festuca elatior 367, 442. ovina 369, 443 A. „ duriuscula377,Tekstfig.30. rubra 369, 443 B. Filago arvensis 23, 30. 449 Filipendula hexapetala 230, 289. ulmaria 229, 288. Finmarkspors 118, 151. Finnet Blad 55. Finnungur 398, 479. Finskjeg 398, 479. Fiol, Busk-, 182, 225. „ , Fjeld-, 183, 226. „ , Mark-, 180, 223 B. „ , Marts-, 181, 224. „ , Skog-, 180, 223 A. Fioringræs 387. Firblad 326, 393. Firdelelig Spaltefrugt 68. Firemægtige Støvdragere 151. Firling, Fremliggende, 281, 347 A. „ , Sylbladet, 281, 347 B. Fjallablåklukka 39, 56. Fjallabruda 123, 158. Fjalladiinurt 268, 335 C. Fjallakål 291, 360. Fjallaléjurt 22. 29. Fjallanéra 281, 346 C. Fjallasveifgras 376, 453. Fjallavorblom 167, 211 A. Fjalldalafifill 242, 304. Fjalldrapi 308, 372. Fjeldarve, Toblomstret, 281, 346 C. , Stiv, 281, 346 D. Fjeldflok 82, 107. Fjeldkarse 156, 193. Fjeldklokke 39, 56. Fjeldkurel 341, 409. Fjeldpryd 123, 158. Fjeldribs 223, 282. Fjeldsyre 291, 360. Fjellmo 315, 382 B. Fjellrape 308, 372. Fjerformet Ar 96. Fjernervet Blad 76. Fjældarve 108, 138. Fjældflokfamilien 82. Fjældkarse 156, 193. Fjældpryd 123, 158. Fjældprydfamilien 123. Fjældsimmer 243, 305. Fjældsyre 291, 360. Fjorlaufsmåri 326, 393. FjørekoU 109, 140 Fjorukål 160, 200. Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Udg Fladbælg, Gul 254, 316. , Krat-, 251, 315 B. , Skov-, 254, 317. , Sort 254. , Vaar-, 251, 315 A. Fladkravet 65. Fladkærnet 212. Fladstjerne, Græs-, 278, 345 A. Fladstjernegruppen 273, 278. Flatbelg, Gul 254, 316. , Skog-, 254, 317. Fiatknap 339, 406. Flersymmetrisk 67. Fliglæbe, Hjærte-, 342, 411 B. , Æg-, 342, 411 A. Flipkrave 164, 208. Flismeurt, Bække-, 87, 115. , Fjæld-, 88, 116. , Læge-, 86, 114 A. , Tveskægget 86, 114 B. Flitteraks, Dusk-, 381, 459 B. . Nikkende 381, 459 A. Fléastor 364, 436 A. Flueblomst 340, 408. Fluefanger 100. Flyvefrugter 168. Flyverøn 226. Fnug 2. Fnugurt, Kær-, 20, 26. Foldet Krone 79. Forblad 180, 367. Forglemmigej, Eng-, 63, 81. , Skov-, 64. Forkim 423. Forsythia 54. Fragaria elatior 240. vesca 240, 301 A. „ virginiana 241. viridis 240, 301 B. Frakkelus 51. Frangula alnus 195, 239. Fraxinus excelsior 54, 74. „ ornus 55. Fredløs, Almindelig 103, 132. Frikronbladede 119, 123. Fritillaria imperialis 320. „ meleagris 319, 384. Fruebær 246, 309. Fruesko 348, 419. Frugtholder 205. 29 450 Frugthylster 360. Frytle, Haar-, 330, 397. „ , Haaret 330, 397. Frøbid 399, 480. Frøbidfamilien 399. Frøhale 241. Frøhvide 46. Frøkappe 143, 195. Frøplanter 416, 422. Frøstjærne, Gul 134, 173. Frøstol 83. Frøstræng 254. Frøuld 63. Fuglaertur 254, 316. Fuglegræs 278, 345 B. Fuglekirsebærtræ 250, 314. Fuglerede 343, 412. Fumaria officinalis 150, 187. Fumariaceæ 148. Furekærnet 212. Furu 418, 496. Fyldte Blomster 13. Følblom, Alm. 28, 37. Følfod 18, 23. Førsthannet 6. Førsthunnet 85. Gaaseblom, Gul 12, 13. Gaasefod 284, 351. „ , Hvidmelet 285. Gaasemad 156, 194 B. Gaaseurt, Farve-, 12, 13. Gaffelkvast 177, 278. Gagea lutea 320, 385 A. „ minima 320, 385 B. Galdebær, Enbo-, 41, 59. Galeopsis speciosa 76, 100. tetrahit 76. Galium aparine 50, 68. „ boreale 51, 69. „ verum 52, 70. Galtetand, Skov-, 75, 97. , Smalbladet 74, 96. Garåabruåa 43, 60. Gedeblad, Almindelig 47, , Dunet 47, 65. Gedebladfamilien 44. Gederams 267, .354. Gedeskæg, Eng-, 29, 39. , Porrebladet 29. Geitnahvonn 208, 255. Geldingahnappur 109, 138. Generationsveksel 423. Genista pilosa 265. tinctoria 265, 332. Gentiana campestris 56, 75. nivalis 58, 77. „ pneumonanthe 58, 76. Gentianaceæ 56. Geofile Planter 132. Geraniceæ 170. Geranium lucidum 173, 217 A. molle 172, 216 A. „ pratense 171. pusillum 172, 216 B. Robertianum 173, 217 B. silvaticum 170, 215. Geum intermedium 242. „ rivale 242, 304. „ rivale X urbanum 242. „ urbanum 241, 303. Giftliljerne 326. Gifttyde 208, 256. Gilitved 196, 240. GiljaHækja 256, 319. Gjeiterams 267, 334. Gjeldkarve 210, 260. Gjeteskjeg 29, 39. Gjøksyre 175, 219. Gladiolus 332. Glaucium flavum 147, 185. Glaux maritima 105, 135. Glechoma hederacea 72, 93. Globularia vulgaris 36, 52. Globulariaceæ 36. Glyceria aquatica 375, 451. atiitans 374, 450. Gnaphalium arenarium 21, 27. Godlugtgræs 394, 474. Gold Blomst 8. Gossypium 191. Graabone 15. Graaor 310, 374. Graasvæve 31, 43. Gramineæ 307. Gran 416, 495. Granfamilien 416. Grasviéir 315, .382 B. Grentorn 228. Grepplyng 118. 451 Griffelpude 204. Griffelstøtte 334. Gryta 284, 350. Græåisura 97. Grænlilja 120, i54. Græsfamilien 367. Græskarfamilien 41. Gulaks 394, 474. Vellugtende 394, 474. Guldblomme 17. Guldbørste 29, 38. Guldkarse 158, 197. Guldknap 14. Guldkrave 11, 11. Guldris 24, 32. Guldstjerne 320, 385 A. Liten 320, 385 B. Guldstjærne, Almindelig 320, 385 A. , Liden, 320, 385 B. Gulerod 207, 254. Gullbrå 219, 276. GuUintoppa 109, :/40. Gullkollur 264, 330. Gulmaåra 52, 70. Gulrot 207, 254. Gyldenlak 168. Gyldenris 24, 32. Gymnadenia albida 338, 405 B. conopea 338, 404 A. „ odoratissima 338, 404 B. Gynodiøcisk 70, 97. Gyvel 266, 333. Gyvelkvæler 95, 126. Gæslingeblomst 166, 210 A. Gøgelilje 339, 406. Gøgeurt, Hylde-, 336, 400. „ , Plettet 332, 399. „ , Ridder-, 337, 402. „ , Rulæbet 337, 403. „ , Stor 337. „ , Tyndakset 337, 40^. Gøgeurter 332. Haandnervet Blad 76. Hagtorn 227, 286. Hålingresi 387, 465. Haloragidaceæ 271. Haloscias scoticum 207, 253. Hålmgresi 388, 467. Halofyt 24. Halvgræsfamilien 353. Halvskærm 151, 209, 257. Halvsnyltere 89. Hamp 298. Hampefamilien 297. Hamse 306. Hanakam 274, 541 B. Hanekro, Almindelig 76. „ , Hamp-, 76, 100. Hårdepia 86, 1/4 A. Haremad 34, 4S. Haremat 34, 4S. Harerug 288, 355. Hase 306. Hassel 306, 570. Hasselfamilien 305. Hasselnødder 306. Håsveifgras 376. Haugarfi 278, 545 B. Havre, Almindelig 384. „ , Drap-, 383, 467. „ , Dunet 382, 460. „ , Heste-, 383, 46i. „ , Høj 383, i61. Havrerod 29. Havsalting 405, 456 B. Havgræs 410, 459. Håvingull 367, 442. Havtidse 199, 245. Havtorn 199, 245. Hedelyng 115, 147. Hedera helix 203, 249. Heg 248, 312. Heigulstor 362, 454 B. Hejre, Ager-, 371. , Almindelig 372, 446 B. , Blød 372, 446 A. , Gold 371, 445 A. , Skov-, 370, 444. , Tag-, 371, 445 B. Hejrenæb 174, 218. Hejresvingel 372. Heksemel 433. Heleocharis acicularis 355, 424 B. „ palustris 355, 424 A. Helodea canadensis 401, 452. Helianthemum nummularium 186, 229. Heliotrop 64. Heliotropium peruvianum 64. Helkronede Planter 104. 29* 452 Helleborine palustris 344, 413. Helosciadium inundatum 210, 259. Helluhnodri 215, 269. Hepatika 131. Heracleum sphondylium 205, 251. Herminium monorchis 341, 410. Hesperis matronalis 168. „ tristis 168. Hestegræs, Krybende 386. Hestehov 18, 23. „ , Fjæld-, 20, 25. „ , Rød 19, 24. Hestekastanie 194. Hestetunge 66. Hestrumpa 271, 338. Heterostyli 60, 66, 106, 108, 272. Hibernakel 102. Hieracium auricula 30. „ pilosella 31, 43. „ silvaticura 31, 42. „ triangulare 31. umbellatum 30, 41. Hierochloé odorata 395, 475. Hindbær 243, 306. Hindebæger 109. Hindebægerfamilien 109. Hindeknæ, Vingefrøet 283, 349 A. , Mark-, 283, 349 B. Hippophaés rhamnoides 199, 243. Hippuris vulgaris 271, 338. Hjålmgras 76, 100. Hjartanykra 406, 487. HjartarB 163, 205. Hjelunjoli 284, 351. Hjeluvorblom 167, 211 B. Hjonagras 339, 405 B. Hjulformet 50, 64. Hjælme, Sand-, 389, 468. Hjælmegræs 389, 468. Hjærtegræs 374, 449. Hjærtelæbe, Enbladet 347, 417 B. , Sump-, 347, 417 A. Hjærtespan 76, 99. Hlaåarfi 289, 357. Hleypisgras 99, 130. Hnotsorfi 411, 490. Hofséley 135, 174. Holcus lanatus 386, 464. mollis 386. Holtasoley 243, 305. Holurt 274. Homogam 87. Honningblade 133. Honningblomst 341, 410. Honninggrube 124. Honningkløver, Gul 260, 525 A. Horbladka 59, 79. Hordeum 397. Hornnød 269, 557. Hornskulpe 147, 185. Hottonia palustris 108, 139. Hoved 261. Hovedkaal 153. Hrafnaklukka 155, 192. Hrafnastor 365. Hrimblaéka 287, 555 B. Hris 308, 372. Hrossanål 330. Hrutaberjalyng 246, 509. Hullæbe 344, 4^5. „ , Sump-, 344, 413. Hulurt 293, 562. Humle 297, 565. Humleblom, Eng-, 242, 504. , Krat-, 241, 505. Humulus lupulus 297, 365. Hundasura 291. Hundbærheg 195, 239. Hundegræs 380, 457. Hundekjæks 212, 263. Hundepersille 209, 257. Hundetunge 64, 82. Husapuntur 396, 476 A. Husløg 217, 272. Huvendel 339, 406. Hvede 396. Hvene, Almindelig 387, 465. „ , Hunde-, 387. „ , Krybende 387. Hvein, Eng-, 387, 465. „ , Hunde-, 387. „ , Kryp-, 387. Hvidbirk 307. Hvidbøg 305. Hvidkaal 153. Hvidkløver 262, 328 A. Hvidroe 153. Hvidrust 163. Hvidtjørn 227, 286. , Engriflet 228. 453 Hvitkløver 262, 328 A. Hvitkomming 13, 15. Hvitløksurt 154, 190. Hvitsmåri 262, 328 A. Hvitsymre 131, 170. Hvitveis 131, 169. Hyacint 319. Hyben 232. Hydrocharis morsus ranæ 399, 480. Hydrocharitaceæ 339. Hydrocotyle vulgaris 215, 268. Hyld 44, 62. Hyoscyamus niger 83, 110. Hypericaceæ 187. Hypericum maculatum 187, 230 B. perforatum 187, 230 A. pulchrum 188, 231. Hypochoeris radicata 29, 38. „ maculata 29. Hyrdetaske 163, 205. Hætterødder 203. Hæg 248, 312. Hæra 330, 597. Høgeskæg, Toaarig 32, 44. Høgeurt, Haaret 31, 45. „ , Lancetbladet 30. „ , Mur-, 31, 42. „ , Smalbladet 30, 41. Højblade 129. Højfjældsbirk 307. Høkeskjeg, Toaarigt 32, 44. Hansearve 280, 546 B. Hønsebær 202, 248. Hønsegræs 289, 356 B. Hønsegræs 290. Hønsetarm 280, 546. Hønseurt 326. Hør, Almindelig 177. „ . Vild 176, 220. Hørfamilien 176. Iberis amara 165, ilmbjSrk 307. Hmreyr 394, 474. Immorteller 21. Impatiens noli tangere 177, 221. Inderavne 368. Indslæbt 36. Insektædende Planter 100, 102, 185. Inula helenium 23, 31. Iridaceæ 331. Iris florentina 332. „ germanica 332. „ pseudacorus 331, 398. Isatis tinctoria 168, 213. Isoétaceæ 436. Isoétes echinospora 436. lacustris 436, 519. Istervidje 314, 380. Jaablom 220, 278. Jafnabroåir 434, 517 B. Jafni 435. Jakobsstige 82, 107. Jamne 435, 518. Jaråarber 240, 301 A. Jasione montana 40, 57. Jomfru Marias Nøgleknippe 107. Jomfrufinger 332. Jonsokkoll 78, 103. Jordbær, Almindelig 240, 301 A. „ , Bakke-, 240, 301 B. „ , Skov-, 240. , Spansk 240. Jordrøg 150, 187. Jordrøgfamilien 148. Judaspenge 167, 212. Juncaceæ 328. Juncaginaceæ 405. Juncus 328, 396. arcticus 329, 396 E. „ balticus 330. „ conglomeratus 329, 396 B. effusus 329, 396 A. filiformis 329, 396 D. glaucus 329, 396 C. Juniperus communis 420, 497. Joklaklukka 156, 193. J5klas61ey 127, 166. Kaal, Ager-, 151, 188 B. „ , Åker-, 151, 188 B. „ , Almindelig 153. Kaalrabi 153. Kaaltistel 3, 5. Kabbelcje, Eng-, 135, 174. Kaffetræ 50. Kaktusfamilien 215. Kalkkarse, Fjæld-, 157, 195. Kalla 349. 454 Kalmus 350, 421. Kalmusrot 350, ^21. Kambregne 427, 507. Kamgræs 373, U8. Kamille, Lugtløs 12. „ , Vellugtende 11, 12. Kamilleblom 11, 12. Kamilleblomster 12. Kamillete 12. Kandebærer 100. Kanelrose 233, 293. Kantkonval 325, 391. Kaprifolium 48. Kaprifolium, Vild 47. Kapsel 38, 273. Karse, Have-, 164, „ , Stink-, 164, 207. „ , Stinkende 164, 207. Karsporeplanter 437. Kartebollefamilien 35. Karve 211, 261. Katost 191, 234. „ , Almindelig 191. „ , Rosen-, 192, 235. Katostfamilien 191. Kattarjurt 158, 191. Katte fod, Bjærg-, 22, 29. , Sand-, 21, 28. Katte fot, Alm., 21, 28. , Fjeld-, 22, 29. Kattehale 272, 339. Kattehalefamilien 272. Kattemynte 71, 92. Katteskæg 398, 479. Katteurt 71, 92. Katteøjne 86, 11^ B. Kejserkrone 320. , Rutet 319, 5S4. Kiddike 159, 199. Kildearve 284, 350. Kim 46. Kinagræs 297. Kinatræer 50. Kirsebærtræ 251. Kjertelmund 108, 138. Kjevlegræs 392, 471. Kjæmpe, Dun-, 97, 128. , Groblad-, 97. „ , Spitsbladet 96, 121. Kjærngras 98, 129. Kjørvel, Spansk 213, 265. Klaaris 188, 232. Klaaved 189, 232. Klase 151. Klatreplanter 42, 51. Klejstogame Blomster 176. Klinte 276, 543. Klittag 389. Kloelfting 433, 515. Klofifa 356, 425 A. Klokke, Bredbladet 38, 54. „ , Enblomstret 39, 56. „ , Ensidig 39, 55. „ , Liden 37, 53. Klokkefamilien 37. Klokkelyng 114, 146. Klorofyl 343. Klourt 69, 89. Klukkublém 120, 153. Klæbeskive 334. Kløver, Alsike-, 262, 328 B. „ , Bugtet 261, 327 B. „ , Gul 263, 329 C. „ , Hare-, 263. 329 B. „ , Humle-, 263, 329 C. „ , Jordbær-, 263, 329 A. Kløvplade 165, 209. Knautia arvensis 35, 51. Knold 149. Knoldbakterier 259. Knopsildre 219, 275. Knopskæl 129. Knopurt 8. , Stor, 8, 8. Knudekaal 153. Knælæbe 345, 415. Kobjælde, Nikkende 133. , Opret 133, 171. , Vaar-, 134. Koblomme 135. Kobresia bipartita 358, 429 A. Kodriver, Fladkravet 106. , Hulkravet 106, 136. , Melet 107, 137. , Storblomstret 106. Kodriverfamilien 103. Kogle 309, 414. Kogleaks, Sø-, 353, 423. Kogleskæl 417. Kohvede, Almindelig 91, 121. 455 Kohvede, Blaatoppet 90, 121. Kokleare, Læge-, 162, 20^f. Kolbe 350. Kommen 211, 261. Kompasplanter 32. Kong 71, 91. Kongebregne 428, 509. Kongebregnerne 428. Kongelys, Filtbladet 84, 111. Kongens Knapper 109. Kongepen, Almindelig 29, 38. , Plettet 29. Konglesiv 353, 423. Kongslys, Filtbladet 84, 111. Kongstelg 428, 509. Konval, Kantet 325, 391. „ , Liden 325, 392. . , Stor 325. Konvalfamilien 324. Koralrod 348, 418. Koralrot 348, 418. Korbær 245, 308. Korn 368. Kornblom 7, 7. Kornblomst 7, 7. Kornel, Rød 202, 247. Kornelfamilien 202. Kornsiira 288, 355. Koronilla-Busk 258, 323. Korsblomstrede 151. Korsknap, 72, 93. Korsved 196, 240. Kortgriflet Blomst 60, 272. Kortskud 139. Kraakefot 433, 516, 434, 517 A. Kragefod 241, 302. Krageklo 265, 331. Kraleger 107. Kransbladede 50. Krapfamilien 50. Krap-Planten 51. Kraprødt 51. Krebseklo 400, 481. Kristpalme 201. Krogbørster 235. Krossgras 17, 21. Krossjurt 90. Krossmaåra 51, 69. Krossved 45, 63. Krumhals 65. Krusemynte 69. Kræge 250. Krækilyng 197, 241. Krækling 197, 241. Kræklurét 348, 418. Kubjelde 133, 171. Kugleblomst 36, 52. Kugleblomstfamilien 36. Kulsukker 67, 86. Kumarin 53, 260, 393. Kumen 211, 261. Kurv 1. Kurvblomstrede 1. Kusymre 106. Kvalkved 45, 63. Kvan 208. Kvast 177. Kveke 396, 476 A. „ , Strand-, 396, 476 B. Kvik, Almindelig 396, 476 A. „ , Sivbladet 396, 476 B. Kvæsurt 235, 296. Kællingetand 258, 324. Kæmpegræs 97. Kærestekaal 217. Kærnefrugt 224. Kærnefrugtfamilien 224. Kærnehus 224. Kæruld, Smalbladet 356, 425 A. „ , Tue-, 356, 425 B. Koldugras 422, 499. Kølen 252. Kørvel 209. „ , Have-, 212. „ , Skov-, 212, 263. . , Spansk 213, 265. Labiatæ 68. Lactuca sativa 33. „ scariola 32, 45. Lamium album 73, 95 A. galeobdolon 72, 94. „ purpureum 73, 95 B. Landøyde 16, 20. Langgriflet Blomst 60, 272. Langskud 139. Lapsana communis 34, 48. Lathræa squamaria 94, 125. Lathyrus montanus 251, 315 B. „ pratensis 254, 316. 456 Lathyrus silvestris 254, 311. vernus 251, 315 A. Laukasteinbrjotur 219, 275. Lavblade 129. Lavlandsbirk 307, 371. Ledbælg 258. Ledemærke 71, 75. Ledskulpe 159. Ledum palustre 118, 151. Ledved 47, 65. Lemna 351, 422. gibba 352, i^22 B. minor 352, ^22 A. „ polyrrhiza 352, 422 D. trisulca 352, 422 C. Lemnaceæ 351. Leontodon autumnalis 28, 31. Leonturus cardiaca 76, 99. Lepidium ruderale 164, 207. Lerfivel 18, 25. Leverurt 131. Leverurt 220, 218. Levkøj 168. Lianer 48. Liclagras 393, 472. Liafætla 425, 503 B. Ligefinnet Blad 56. Ligenervet Blad 316. Liguster 53, 75. Ligustrum vulgare 53, 75. Liliaceæ 316. Lilium convallium 324. Liljefamilien 316. Liljekonval 324, 390. Limur 118. Limurt, Nikkende 273, 540. Lin, Vild 176, 220. Linaceæ 176. Linaria repens 86, 113 B. „ vulgaris 86, 113 A. Linbændel 282, 545. Lind 189, 233. „ , Smaabladet 190. „ , Storbladet 190. Lindadunurt 268, 555 B. Lindebast 190. Lindefamilien 189. Linninger 112. Linnæa 49, 61. „ borealis 49, 61. Linolie 177. Linsøster 102, 205. Linum catharticum 176, 220. „ usitatissimum 177. Listera cordata 342, 411 B. „ ovata 342, 411 A. Lithospermum arvense 65, 84. officinale 66, 54. Litorella uniflora 98, 129. Litunargræs 170, 215. Ljésastor 365, 459. Lobelia Dortmanna 40, 58. Lobeliaceæ 40. Lobelie 40, 58. Lobeliefamilien 40. Loågresi 386, 464. Lodnebregne 425, 505 B. Lodnegræs, Blødt 386. L6f6tur 271, 555. Loiseleuria procumbens 118. Lokasj66sbr66ir 90, 120. Lokasjéaur 91, 122. Lolium multiflorum 398. perenne 397, 475. L6nas61ey 128, 161. Lonicera caprifolium 48. „ periclymenum 47, 66. „ xylosteum 47, 65. Loranthaceæ 294. Lostilk 207, 255. Lotus corniculatus 258, 524. Lucerne 261. Lunaria annua 167, 212. „ rediviva 168. Lungeurt 66, 55. Lupin 259, Fig. 20. Lupulin 298. Lusajurt 93, 124. Luzula pilosa 330, 597. Lychnis flos cuculi 274, 541 B. Lycopodiaceæ 433. Lycopodium alpinum 435. „ annotinum 434, 517 B. „ clavatum 434, 517 A. „ complanatum 435, 518, „ selago 433, 516. Lycopus europæus 69, 89. Lyfjagras 99, 150. Lyngfamilien 113. Lyngjafni 434, 517 B. 457 Lyngplanter 110. Lysimachia vulgaris 103, 132. Lysskud 135. Lythraceæ 272. Lythrum salicaria 272, 339. Læbe 334. Læbeblomstrede 68. Læbedannet Blomst 68. Læbeløs, Krybende 78. . , Pyramide-, 78, 103. Lærkespore, Klatrende 150. , Liden 148, 1S6. Løg, Pur-, 321, 386. „ , Rams-, 321, 387. „ , Strand-, 322, 388 B. „ , Vild 322, 388 A. Løgkarse 154, 190. Løk, Græs-, 321, 386. „ , Rams-, 321, 387. „ , Strand-, 322, 388 B. „ , Vild 322, 388 A. Løn, Platan-, 192. „ , Spids-, 192, 236. „ , Sukker-, 193. „ , Tandbladet 192, 236. Lønfamilien 192. Løvblade 129. Løvefod 236, 297. „ , Liden 237. Løvehale 76, 99. Løvemund 86. Løvetand 26. Maanedsrose 234. Maanerude, Almindelig 429, 511 A. , Stilkbladet 429, 511 B. Maaneskulpe, Vedvarende 168. Maiguld 220, 277. Majanthemum bifolium 325, 392. Majblomst 325, 392. Majtræ 248. Malaxis monophylla 347, 417 B. paludosa 347, 417 A. Malurt, Egte 15, 19. „ , Have-, 15, 19. Malurtdraaber 16. Malva alcea 192, 235. „ neglecta 191, 254 A. „ rotundifolia 191, 254 B. „ silvestris 191. Malvaceæ 191. Mangehovedet Rod 8, 26, 34, 146. Mangeløv, Almindelig, 424, 501. , Butfinnet 425, 502. Mangrovetræerne 272. Mannagryn 375. Mannagræs 375. Marehalm 397, 477. Marghneppa 356, 425 A. Marguerite 10. Marhålmur 411, 4.91. Marie Nøkleband 106, 136. Marigræs 395, 475. Marihaand 332, 599. Marikaape 236, 297. Marimjelde 90. Marinøkkel 429, 511. Mariscus cladium 357, 427. Marisko 348, 419. Mariulykill 107, 157. Mariustakkur 236, 297. Mariuvondur 56, 75. Marsiliaceæ 430. Martsviol 181, 224. Maskeblomstrede 84. Maskeret Krone 86. Matricaria chamomilla 11, 12. „ inodora 12. Matthiola annua 168, Maure, Guld-, 52, 70. „ , Hvit-, 51, 69. „ , Klænge-, 50, 68. Medicago falcata 260, 526. „ sativa 261. Melampyrum nemorosum 90, 121. „ pratense 91, 121. Melandrium album 275, 542 B. dioecum 275, 542 A. Melasél 145, 183 B. Melbær 113, 145. Melbærris 113, 145. Melde 286, 352 A. „ , Have-, 286. Meldestok 284, 351. Melgræs 397, 477. Melica ciliata 381, 459 B. „ nutans 381, 459 A. Melilotus albus 260, 525 B. „ altissimus 260, 325, 8. dentatus 260. 458 Melilotus officinalis 260, 525 A. Melkerod 204, 250. Mellemgriflet Blomst 272. Melur 397, 477. Mentha aquatica 69. „ arvensis 68, 88. Menyanthes trifoliata 59, 79. Mercurialis perennis 200, 245. Merian, Have-, 71. „ , Vild 71, 91. Mertensia maritima 66. Miliegræs 390, 469. Milium effusum 390, 469. Miltbregne 427, 506. Milturt 220, 277. Mimicry 91. Mimosa pudica 263. Mimose, Følsom 263. Minuartia biflora 281, 546 C. stricta 281, 346 D. Misteltein 294, 363. Mistelten 294, 363. Misteltenfamilien 294. Mjaåjurt 229, 288. Mjødurt 229, 288. „ , Almindelig 229. 288. „ , Knold-, 230, 289. „ , Knoldet 230, 289. Mjølke, Berg-, 268, 335 A. „ , Dverg-, 268, 335 C. , , Fjeld-, 268, 335 B. M6an6ra 281, 546 D. Modsatte Blade 54. Mogop 134. Molinia coerulea 379, 456. Moltebær 247, 311. Monotropa hypopitys 122, ^57. Montia lamprosperma 284, 350. Morbund 105, 110. Moreltræ 250, 5^4. Mosebølle 111, i 42. Muldet Bund 132. Mulgedium alpinum 33, 47. Multebær 247, 311. Munkahetta 274, 54/ B. Mure, Gaase-, 239, 299. Musehale 129, 168. Muserumpe 129, 168. Museurt, Ager-, 23, 50. Mustarfiur 153. Mycorrhiza 121, 343. Mygblomst 347, 4/7 A. Mynte, Ager-, 68, 88. „ , Åker-, 68, SS. „ , Vand-, 69. Myosotis scorpioides 63, 81. „ silvatica 64. Myosurus minimus 129, 168. M^^raber 113, /44. Myrak 357, 426. Myrasauélaukur 405, 4S6 A. Myraséley 220, 27S. Myrastor 366, 44/ B. Myreelskende Planter 78, 91. Myrelfting 432, 5/4. Myreplanter 78, 91, 330. Myrespredning 78. Myrhat 241, 302. Myrica gale 310, 575. Myricaceæ 310. Myricaria germanica 189, 232. Myrkleg, Fjeld-, 93, /24. „ , Skog-, 92, 123. Myrkongle 349, 420. Myrrhis odorata 213, 265. Myrsalting 405, 4S6 A. Myrsiv 355, 424 A. Myrtefamilien 272. Myrtistel 2, 2. Myruld, Skede-, 356, 425 B. „ , Smalbladet 256, 425 A. Mysike 52. Myske 52, 71. Mysse, Kær-, 349, 420. Mælkebøtte, Almindelig 26, 36. Mælkeurt 179, 222. Mælkeurtfamilien 179. Mærke 206, 252. „ , Storbladet 206. Møblomst 147, 185. Naalebæger 292, 361. , Hørbladet 292. Naaletræer 416. Na5urtunga 429, 510. Nakkebær 240, 50/ B. Narcisser 327. Nardus stricta 398, 479. Narthecium ossifragum 326, 594. i 459 Nasturtium aquaticum 159, 198. Natblomstrende 273, 339. Natfiol 339, 406. Natlysfamilien 267. Natskygge, Bittersød 83, 109. , Sort 82, 108. Natskyggefamilien 82. Natstilling 175. Natviol 168. 339, 406. Navle 254. Navr 193, 237. Nedløbende Blade 67. Nedsænkede Blade 102. Negl 242. Nellik, Eng-, 277, 344 B. „ , Pragt-, 277, 344 A. Nellike, Bakke-, 277, 344 B. „ , Have-, 278. „ , Strand-, 277, 344 A. Nellikefamilien 273. Nellikegruppen 273. Nellikerod, Eng-, 242, 304. , Feber-, 241, 303. Neottia nidus avis 343, 412. Nepeta cataria 71, 92. Nepenthes 100. Netteldug 297. Nigritella nigra 340, 407. Norel, Fjæld-, 281, 346 C. „ , Rank 281, 346 D. Norell, Rød 283, 349 A. „ , Strand-, 283, 349 B. Norne 346, 416. Norske Aurikler 107. Nuphar luteum 144, 182. „ pumilum 145. Nymphæa alba 142, 181. Nymphæaceæ 142. Nyperose 231. 290. „ , Haaret 232, 291. Nyresildre 218, 273. Næb 335, 345. Næbfrø, Brun 357, 426 B. „ , Hvid 357, 426 A. Nælde, Stor 296, 364. Nældefamilien 296. Næpe 153. Nødfrugt 273. Nøgenfrøede 416. Nøgne Jomfru 328. Nøkkerose 142, 181. , Gul 144, 182. , Hvit 142, 181. Odontites rubra 90, 119. Oenanthe aquatica 209, 258. fluviatilis 210. Oenotheraceæ 267. Oksetunge 65, 83. Okseøje, Hvid 9, 10. „ , Gul 11, 11. Olafs skjæg 426, 505 B. Olafssura 291, 360. Olea europæa 53. Oleaceæ 53. Oliekager 177. Oljetræ 53. Oljetræfamilien 53. Oliventræ 53. Omkringsædig Blomst 195, 229. Onde Urter 11. Ononis repens 265, 331. Onopordon acanthium 7, 6. Ophioglossaceæ 429. Ophioglossum vulgatum 429, 510. Ophrys muscifera 340, 408. Orchidaceæ 332. Orchis maculatus 332, 399. masculus 337, 401. „ militaris 337, 402. „ purpureus 337. „ sambucinus 336, 400. ustulatus 337, 403. Origanum majorana 71. vulgare 71, 91. Orkidéer 332. Orobanchaceæ 94. Orobanche major 95, 126. Osmunda regalis 428, 509. Osmundaceæ 428. Osp 311, 576. Oversædig Blomst 53, 225, 331. Overvintrende enaarig 44. Oxalidaceæ 175. Oxalis acetosella 175, 219. Oxycoccus macrocarpus 113. , quadripetalus 113, 144. Oxyria digyna 291, 360. 460 Paaskelilje 327. Padderokke 431. , Ager-, 433, 515. , Kær-, 432. 514. Padderokkerne 431. Papaver dubium 145, 183 A. „ radicatum 145, 183 B. „ somniferum 146. Papaveraceæ 145. Papilionaceæ 251. Parasiter 81. Paris quadrifolius 326, 393. Parnassia palustris 220, 278. Parthenogenese 22, 27, 30, 236. Pebermynte 69. Pebermynteolie 69. Peberrod 163. Pebertræ 198, 242. Pedicularis lapponica 93, 124. palustris 92, 123. silvatica 92, 123. Pelargonie 174. Pelargonium 174. Pengegræs 91, 122. Pengeurt 163, 206. Peningagras 91, 122. Peplis portula 272. Pepsin 100. Perikonfamilien 187. Perikon, Firkantet 187, 230 B. Prikbladet 187, 230 A. Smuk 188, 231. Perleblom 119, 152. , Liden 120, 153. Persille 209, 210. Persisk Insektpulver 16. Pestilensurt 19, 24. Pestrot, Alm. 19, 24. „ , Fjeld-, 20, 25. Petasites frigidus, 19, 25. ovatus 19, 24. Petroselinum sativum 210. Peucedanum palustre 204, 250. Phleum pratense 392, 471. Phragmites communis 391, 470. Phyllitis scolopendrium 427, 506. Pibeblomst 293. Picea abies 416, 495. Pil, Baand-, 314, 379. „ , Graa 313, 378. Pil, Femhannet 315, 380. , , Grøn 315. , , Hvid 315. , , Lavrbær-, 314, 380. , , Selje-, 313. , , Skør 315, 381. , , Vidje-, 312, 377. , , Øret 314. Pilblad 403, 485. Pilefamilien 311. Pileurt, Bidende 289, 3.56 A. „ , Blegbladet 289, 356 B. „ , Topspirende 288, 355. „ , Vand-, 289. „ , Vej-, 289, 357. Pilgras 403, 48.5. Pilledrager 430, 512. Pilledragerfamilien 430. Pilularia tilobulifera 430, 512. Pimpinella saxifraga 210, 260, Pimpinelle 210, 260. Pinaceæ 416. Pindsvineknop 413, 492. , Enkelt 413. , Grenet 413. Pindsvinsknop 413, 492. Pinguicula vulgaris 99, 130. Pinselilje 327. Pinus silvestris 418, 496. Pirola minor 120, 153. „ rotundifolia 119, 153. „ secunda 120, 1.54. Pirolaceæ 119. Pirus malus 224, 283. Plantaginaceæ 96. Plantago lanceolata 96, 127. „ major 97. media 97, 128. Platanthera bifolia 339, 406. Pleurogyne rotata 59. Plumbaginaceæ 109. Poa alpina 376, 453. annua 378, 455. nemoralis 377, 454 B. palustris 377, 554 A. pratensis 375, 452. trivialis 376. Polemoniaceæ 82. Polemonium coeruleum 82, 107. Polygala vulgare 179, 222. 461 Polygalaceæ 177. Polygame Blomster 55, 193. Polygonaceæ 288. Polygonatum multiflorum 325. officinale 325, 391. Polygonum amphibium 289. aviculare 289. 367. hydropiper 289, 356 A. „ tomentosum 289, 356 B. „ viviparum 288, .3.55. Polypodiaceæ 422. Polypodium vulgare 422, 499. Pomaceæ 224. Poppel, Graa 312. „ , Kanadisk 312. „ , Ontarisk 312. „ , Pyramide-, 312. „ , Sort 312. „ , Sølv-, 312. Populus alba 312. „ candicans 312. „ canescens 312. „ italica 312. „ nigra 312. tremula 311, 376. „ virginiana 312. Pors 310, 575. Porsfamilien 310. Portulacaceæ 284. Portulakfamilien 284. Poselyng 114. Poselæbe 339, 405 A. Post, Mose-, 118, 15t. Potamogeton natans 408, 4H8 A. pectinatus 408, 488 B. „ perfoliatus 406, 487. „ comprefSus408,Tekstfig. 32. Potamogetonaceæ 406. Fotentil, Gaase-, 239, 299. , Krybende 238, 398. Potentilla anserina 239, 299. erecta 239, 300. palustris 241, 302. reptans 238, 298. Pragtstjerne, Hvit 275, 342 B. , Rød 275, .342 A. Pragtstjærne, Aften-, 275, 342 B. , Dag-, 275, .342 A. Prestekrave, Hvit 9, 10. Primula auricula 107. Primula elatior 106. farinosa 107, 137. veris 106, 136. „ vulgaris 106. Primulaceæ 103. Prunus domestica 250. „ insititia 250. „ spinosa 249, 313. Præstekrave 10. Psamma arenaria 389, 468. Psammofyt 389. Pteridium aquilinum 428, 508. Pukkellæbe 341, 410. , Fjæld-, 341, 409. Pulmonaria officinalis 66, 85. Pulsatilla pratensis 133. „ vernalis 134. vulgaris 133, 171. Pyrethrum carneum 16. „ roseum 16. Pælerod 26, Quercus robur 303, 368. „ sessiliflora 305. Raadplante 122, 343. Radeløv, Nordisk 426, 505 B. , Rundfinnet 426, 504. Radiatæ 9. Radis 160. Rajgræs, Almindelig 397, 478. , Engelsk 397, 478. , Italiensk 398. Rakler 304. Rakleskæl 311. Ramié 297. Randblomster 8, Randfrø 214, 266. Randribbe 204. Ranker 123, 180. Ranunculaceæ 123. Ranunculus acer 123, 159. aquatilis 128, 167 A. bulbosus 125, 161. circinnatus 129, 167 A. ficaria 125, 162. flammula 126, 164. glacialis 127, 166. hederaceus 128, 167 B. lingua 127, 165. 462 Ranunculus repens 124, 160. „ reptans 127. „ sceleratus 126, 163. Ranunkelfamilien 123. Ranunkel, Bidende 123, 159. , Is-, 127, 166. , Knold-, 125, 161. , Krybende 127. , Kær-, 126, 164. , Langbladet 127, 165. , Lav 124, 160. „ , Løgrodet 125. , Tigger-, 126, 163. Rap, Eng-, 375, 452. „ , Fjæld-, 376, 453. „ , Lund-, 377, 454 B. „ , Mark-, 376. „ , Sump-, 377, 454 A. „ , Tun-, 378, 455. Rapgræs, Almindelig 376. , Enaarig 378, 455. „ , Eng-, 375, 452. „ , Fjæld-, 376, 453. „ , Lund-, 377, 454 B. „ , Stortoppet 377, 454 A. Raphanus raphanistrum 159, 199. „ sativus 159. Raps 153. Rassel 92. Raudber 112, 143. 222, 280. Rauåkollur 35, 51. Raudsmåri 261, 327 A. Rederod 343, 412. Regelmæssig Blomst 67. Reiåingsgras 59, 79. Reinblom 243, 305. Reinfann 14, 16. Rejnfang 14, 16. Reliktplante 220. Reseda lutea 169. luteola 169, 214. „ odorata 170. Reseda, Gul 169. „ , Have-, 170. Resedaceæ 169. Resedafamilien 169. Reveklo 264, 330. Reyniviåur 225, 284. Reyrgresi 395, 475. Rhamnaceæ 195. Rhamnus cathartica 196, 240. Rhododendron lapponicum 118, 150. Rhodoraceæ 117. Rhynchospora alba 357, 426 A. fusca 357, 426 B. Ribes alpinum 223, 282. aureum 223. glabellura 222. grossularia 221, 279. nigrum 223, 281. pubescens 222. rubrura 222, 280. sanguineum 223. vulgare 222. Ribesiaceæ 221. Ribs, 222, 280. „ , Blod-, 223. „ , Fjæld-, 223, 282. „ , Guld-, 223. Ribsbær 222, 280. Ribsfamilien 221. Ricinus communis 201. Ridderspore 138, 178. Ridende Blad 331. Rjupnalauf 243, .305. Rogn 225, 284. Romegras 326, 394. Roripa islandica 158, 197. Rosa canina 232. centifolia 234. cinnamomea 233, 293. gallica 234. glauca 231, 290. indica 234. mollis 232, 291. pimpinellifolia 234, 294. rubiginosa 233, 292. Wichuriana 235. Rosaceæ 229. Rose, Blaagrøn 231, 290. Hunde-, 232. Hyben-, 232, 291. Klit-, 234, 294. Maj-, 233, 293. Vin-, 233, 292. Rosenfamilien 229. Rosenkaal 153. Rosmarinlyng 116, 148. Rostellum 335. 463 Rottehale, Eng-, 392, 471. Rubia tinctorum 51. Rubiaceæ 50. Rubladede 63. Rublom 166, 210 B. 167, 211 A. Rublomst, Gul 167, 211 A. , Haaret 166, 210 B. , Sne-, 167, 211 B. Rubus arcticus 246, 310. „ cæsius 245, 308. „ chamæmorus 247, 311. idæus 243, 306. „ nemorosus 244, 507 A. „ plicatus 244, 307 B. „ saxutilis 246, 309. Rude, Mur-, 426, 505 A. Ruderatplanter 15, 76. Rumex acetosa 291, 359. „ acetosella 291. „ aquaticus 290, 358. „ hydrolapathum 290. Rundbelg 264, 330. Rundbælg 264, 330. Runnasveifgias 377, 454 B. Ruppia brachypus 410, 489 B. „ maritima 410, 489. rostellata 410, 489 A. spiralis 410, 489 C. Russekaal 161, 202. Rygribbe 204. Ryllik, Alm. 12, 14. „ , Nyse-, 13, 15. Rynkevidje 315, 382 A. Ræddike 159. RæBa 159. Rævehale, Eng-, 398, 472. Ræverompe 433, 515. Rævling 197, 241. Rævlingfamilien 197. Rødarve 104. Rødgran 416, 495. . Rødkaal 153. Rødkjeks 214, 266. Rødklover 261, 327 A. Rødknap 35, 51. Rødknæ 291. Rødtjørn 228. Rødtop, Mark-, 90, 119. Røllike, Almindelig 12, 14. Røllike, Nyse-, 13, 15. Rølliketé 13. Røn, Akselbær-, 227. „ , Almindelig 225, 284. „ , Finsk 227. „ , Have-, 226. „ , Selje-, 227, 285. „ , Tarmvrid-, 227. Rørgræs 393, 473. Rørhvein 388, 466. Rørhvene, Eng-, 388, 466. , Stivtoppet 388, 467. Røslyng 115, 147. Safran, 332. Saftmærke 331. Sagina procumbens 281, 347 A. „ subulata 281. 347 B. Sagittaria sagittifolia 403, 485. Salat, Tornet 32, 45. „ , Have-, 33. Salep 335. Salicaceæ 311. Salix alba 315. „ alba X fragilis 315. „ aurita 314. „ caprea 312, 377. „ cinerea 313. 378. „ fragilis 315, 381. „ herbacea 315, 382 B. „ pentandra 314, 580. „ polaris 316. „ reticulata 315, 382 A. „ viminalis 314, 379. Salomons Segl 325. Salsola kali 287, 354. Saltplante 24. Salturterne 284. Sambucus nigra 44, 62. „ racemosa 45. Sandarve 280, 346 A. Sandelfamilien 292. Sandelskende Planter 389. Sandhvite 165, 209. Sandrør 388, 468. Sandtidse 199, 243. Sandvaaner 280, 346 A. Sanguisorba officinalis 235, 296. Sanicula europæa 214, 267. Sanikel 214, 267. 464 Sankt-Hansurt 216, 271. Santalaceæ 292. Saprofyt 122, 343. Sarothamnus scoparius 266, 333. Saudamergur 118. Saudvingull 369, 443 A. Savoykaal 153. Saxifraga cernua 219, 275. granulata 218, 273. groenlandica 218, 274. hirculus 219, 276. stellaris 219. Saxifragaceæ 218. Schedonorus 372. Schoenus ferrugineus 358, 428 B. „ nigricans 358, 428 A. Scirpus lacuster 353, 423. Scorzonera hispanica 30. „ humilis 30, 40. Scrophularia nodosa 85, 112. Scrophulariaceæ 84. Scutellaria galericulata 77, 102. Sedum acre 215, 269. album 216, 270. telephium 216, 271. Sef 328, 5.96. Selgresi 96, 127. Selja 312, 377. Seljevidje 313, 378. Selleri 210. Selsnæpe 208, 256. Sempervivum tectorum 217, 272. Senecio jacobæa 16, 20. vulgaris 17, 21. Sennegras 365, 438, 439. Sennep, Ager-, 151, 188 A. „ , Åker-, 151, 188 A. „ , Gul 153. „ , Sort 153. Serratula tinctoria 9, 9. Sesleria coerulea 381, 458. Sherardia arvensis 53, 72. Sideskærm, Smalbladet 206. Sigurdskufur 267. 334. Sikjakornpuntur 374, 450. Silene maritima 274. Hutans 273, 340 B. vulgaris 273, 340 A. Sileneæ 273. Silje 312, 377. Silke, Humle-, 81, 106. „ , Hør-, 81. „ , Kløver-, 82. „ , Lyng-, 81. Silkedokke 272, 5.59. Silphium laciniatum 32. Simmer 129. Sinapis alba 153. „ arvensis 151, 188 A. Sisselrot 422, 49^. Sisymbrium officinale 153, 189 A. Sophia 153, 189 B. Sium latifolium 206, 252. Siv 328, 5.96. Siv, Arktisk 329, 396 E. „ , Blaagraa 329, 396 C. „ , Finmark-, 329, 396 E. „ , Klit-, 329. „ , Knop-, 329, 396 B. „ , Lyse-, 329, 596 A. „ , Traad-, 329, 596 D. Sivfamilien 328. Sivstar, Enakset 358. 429 B. „ , Flerakset 358, 429 A. Sjostjerna 105, 134. Sjøsiv 353, 423. Skaalrust 140. Skammkrækill 281, 347 A. Skarfakål 162, 204. Skarififill 28, 37. Skarntyde 213, 264. Skavgræs 431, 513. Skeblad 403, 484. „ , Vejbred-, 403, 484. Skebladfamilien 402. Skedehinde 370. Skedeknæ, Vand-, 289. Skedeknæfamilien 288. Skintryte 111, 142. Skiveblomster 8. Skjaller, Liden 91, 122 A. , Stor 91,. 122 B. Skjolddrager 77, 102. Skjoldformet Frø 98. Skjælrot 94, 125. Skjærtistel 9, .9. Skjørbuksurt 162, 204. Skjørlok 425, 503 A. Skjørpil 315, 381. Skoglilje 345, 414. 465 Skogstjerne 105, 134. Skégviciur 307. Skollaber 202, 248. Skollafingur 433, 516. Skollakambur 427, 507. Skorsonere, Vild 30, 40. „ , Spansk 30. Skovfyr 418, 496. Skovlilje, Hvidgul 345, 414. Skovmærke 52, 71. Skovstjærne 105, 134. Skovsyre 175, 219. Skovsyrefamilien 175. Skratte 92. Skrautpuntur 390, 469. Skriblingresi 387. Skriånablém 157, 195. Skriciséley 124, 160. Skrinneblom, Fjeld-, 157, 195. , Grenet 156, 194 B. Skrubbær 202, 248. Skræppe, Dynd-, 290, 358. , Vand-, 290. Skræppeblad 5, 19. Skudkæde 110. Skueapparat 8. Skulpe 151. Skurfa 282, 348. Skvalderkaal 211, 262. Skvallerkaal 211, 262. Skælrod 94, 125. Skælrodfamilien 94. Skæne, Rust-, 358, 428 B. „ , Sort 358, 428 A. Skær, Eng-, 9, 9. Skærm 45. Skærmplanterne 204. Slaaentorn 249, 313. Slaapetorn 249, 313. Slangehode 67, 87. Slangehoved 67, 87. Slangerod 293, 362. Slangerodfamilien 293. Slangetunge 429, 510. Slangetungefamilien 429. Slyngplanter 48. Slyngtraade 42. Sløke 208, 255. Smaaaks 368. Smaaarve 281, 347 A. Mentz og Ostenfeld, Nordens Flora. 2. Udg. Smaablade 55. Smaabregne, Haaret 424, 500. Smaafrugt 123. Smaakarse 164, 208. Smaa-klokke 37, 53. Smaasiv 355, 424 B. Smaaskærm 205. Smaasvøb 205. Smaasporer 432. Smaasyre 290. Smelde, Blære-, 273, 340 A. „ , Eng-, 273, 340 A. „ , Nikke-, 273, 340 B. „ , Strand-, 278. Smelle, Eng- 273, 340 A. Sminkerot 66. Smjorgras 90, 120. Smjorlauf 315, 382 B. Smørblomst 123, 159. Smørbuk 216, 271. Snarrétarpuntur 384, 462 B. Snebolle 46. Sneglebælg, Foder-, 261. , Segl-, 260, 326. Sneide, Åker-, 433, 515. „ , Myr-, 432, 514. Sneppefordriver 131. Snerle, Ager-, 79, 104. „ , Gærde-, 80, 105. Snerlefamilien 79. Snerre, Burre-, 50, 68. „ , Gul 52, 70. „ , Trenervet 51, 69. Sniketraad, Nesle-, 81, 106. Snylteplante 81. Snyltere 94. Snylterod 122, 157. Snylterot 122, 157. Sodaurt 287, 354. Solanaceæ 82. Solanum dulcamara 83, 109. nigrum 82, 108. Sélber 223, 281. Solblom 17, 22 Solbær 223, 281. Soldug 185, 228. Soldugfamilien 185. Séldogg 185, 228. Soleie, Blæretrækkende 126, 163. „ , Eng-, 123, 159. 30 466 Soleie, Is-, 127, 166. , Knold-, 125, 161. , Kryp-, 124, 160. , Langbladet 127, 165. , Myr kryp-, 126, 16i. , Ren-, 127. 166. , Vand-, 128, 167 A. Soleihov 135, i 74. Séley 123, 159. Solidago virgaurea 24, 32. Soløje 186, 229. Soløjefamilien 186. Sommerkonval, Aabenblomstret 152. , Ensidig 120, 15i. , Liden 120, 153. Sommerrybs 153. Sonchus asper 33. „ oleraceus 33, ^6. Sorbus aria 227. aucuparia 225, 28^1. domestica 226. hybrida 227. suecica 227, 285. torminalis 227. Sortburkne 426, 504. Sortrust 141, Tekstfig. 12. Sorttop 90, 120. Sortulyng 113, H5. Spalteaabninger 143. Spaltefrugt 50. Spansk Skorsonere 30. Sparganium ramosum 413. simplex 413, ^92. Spergel 282, 3^8. Spergula arvensis 282, 3^8. Spergularia media 283, 3i9 A. rubra 283, 549 B. Sphagnum 364. Spinacia oleracea 286. Spinat 286. Spirehul 80. Spiræa 230, Spore 86, 331. Sporehus 422. Sporeplanter 422. Sporer 422. Springbalsamin 177, 2'21. Springfrø 177, 221. Springklap 156. 119, Stachys palustris 74, 96. Sieboldii 75, Tekstfig. 7. „ silvaticus 75, 97. tuberifera 75, Tekstfig. 7. Stak 371. Staminodier 85, 136. Star, Almindelig 366, 44/ B. Bleg 364, 457 B. Blære-, 365, 455. Dynd-, 364, 456 A. Grus-, 362, 454 B. Gul 364, 457 A. Hare-, 362, 455 B. Hirse-, 364, 456 B. Kortkapslet 362, 454 A. Liljeblads 360, 45/ A. Loppe-, 360, 45/ B. Nikkende 366, 440. Sand-, 361, 452. Sort 363, 455 B. Sortbrun 363, 455 A. Spidskapslet 362, 455 A. Toradet 362, 455 C. Tosnablet 365, 459. Tue-, 366, 44/ A. Tvebo 360, 450. Statice armeria 109, /40. Stauder 137. Stedmoderblomst 183, 221 A. Stedmorsblomst 183, 221 A. Stedsegrøn 49. Steffensurt, Liden 269, 556. Steindepla 88, 116. Stellaria graminea 278, 545 A. media 278, 545 B. „ neglecta 280. pallida 280. Stenbræk, Gul 219, 216. , Kornet 218, 275. , Løg-, 219, 275. , Stjærne-, 219. , Tue-, 218, 274. Stenbrækfamilien 218. Stenfrugt 45, 244. Stenfrugtfamilien 248. Stenfrø, Åker-, 65, 84. „ , Læge-, 66. „ , Rynket 65, 84. Stenkløver, Hvid 260, 525 B. , Hvit 260, 525 B. 467 Stenkløver, Høj 260, 325, s. , Mark-, 260, 325 A. , Strand-, 260. Stenurt, Bidende 215, 269. „ , Hvid 216, 270. Stenurtfamilien 215. Stenæble 227. Stikkelsbær 221, 279. Stikkilsber 221, 279. Stiklegras 209, 258. , Skov-, 373. Stinkkarse 164, 207. Stiv-dylle 33. Stjerneblom 278, 545 A. Stjernetistel 6, 5. Stjærnehaar 157. Stokrose, Have-, 191. , Læge-, 191. Stolt Hendrik 17. Stérburkni 424, 501. Storkablågresi 170, 215. Storkeneb, Bløthaaret 172. 216 A. , Dverg-, 172, 216 B. , Glinsende 173, 2^7 A. , Skog-, 170, 215. , Stinkende 173, 2^7 B. Storkenæb, Blød 172, 216 A. , Eng-, 171. , Liden 172, 216 B. , Skinnende 173, 2^7 A. , Skov-, 170, 215. , Stinkende 173, 2i7 B. Storkenæbfarailien 170. Stor-klokke 38, 54. Stormhat, Nordisk 137, /77. Stornesle 296, 36i. Stérnetla 296, 564. Storskærm 205. Storsporer 432. Storsvøb 205. St. Olafs lysestake 121, 155. Straaleblomstrede 9. Strandbo 98, 129. Strandkaal 161, 201. Strandkjæks 207, 253. Strandkryb 105, 135. Strandkryp 105, 135. Strandnellik 109, liO. Strandreddik 160, 200. Strandrips 109. Strandrug 397, 477. Strandrør 393, 475. Strandsauålaukur 405, 486 B. Strandsennep 160, 200. Strandsiv 329. Strandvalmue 148. Stratiotes aloides 400, 481. Stridsmænd 97. Stufa 35, 50. Subalpin Vegetation 58. Submers 41. Succisa pratensis 35, 50. Sugetraade 81. Sugevorter 81, 88. Sukker-Løn 193. Sukkulent 215. Sumpkarse 158, 197. Sumpskærm 210, 259. Sumpstraa, Almindelig 355, 424 A. , Naale-, 355, 424 B. Surkløver 175. Surtorn 140. Svalerod 61, 80. Svalerodfamilien 61. Svaleurt 147, 184. Svarthofdastor 363, 455 B. Svartor 308, 575. Svarttop 90, 120. Svertlilje 381, 398. Svikkel 64. Svineblom, Åker-, 17, 21. , Eng-, 16, 20. Svinekaal 286, 555 B. Svinemelde 286, 352 B. Svinemælk, Almindelig 33, 46. , Ru 33. Svinerot, Åker-, 74, 96. „ , Skog-, 75, 97. Svingel, Eng-, 367, 442. „ , Faare-, 369, 445 A. „ , Rød 369, 445 B. Svovlrod, Kær-, 204, 250. Sværdlilje 317, Tekstfig. 24. 331, 398. Sværdliljerne 331. Sværtevæld 69, 89. Svæve, Rosetbladet 31, 42. „ , Smalbladet 30, 41. Svøbblade 1, 5, 203. Sykisgras 328, 395. 30* 468 Sylarve 281, 547 B. Symbiose 190, 259. Symphytum asperum 67. officinale 67, 86. Sympodium 110, 271. Syre 291, 359. „ , Bække-, 290, 358. „ , Mat-, 291, 359. „ , Smaa-, 291. Syren 54. Syringa 54. SæhvOnn 207, 253. Særkønnet 41. Sæsondifylisme 89. Sæsondimorfisme 89, 92. Sæv 328, 396. Sødgræs, Høj 375, 451. , Manna-, 374, 450. Sødskærm 213, 265. Sølvbladfamilien 199. Sølvknapper 13. Søte, Fjeld-, 58, 77. „ , Mark-, 56, 75. „ , Smal-, 58, 76. Søtvider, Slyngende 83, 109. , Sort 82, 108. Søvnbevægelser 263. Søvnstilling 175. Taarnurt 156, 19i A. Taåarfi 278, 345 B. Tågamura 239, 299. Taggskulpe 161, 202. Tagrør 391, 470. Takkeklap 161, 202. Takløk 217, 272. Taks 421, 498. Taksfamilien 421. Tamaricaceæ 189. Tamarisk 189, 232. Tamariskfamilien 189. Tanacetum vulgare 14, 16. Tandbæger 75, 98. Tandrod 155, 191. Tandrot 155, 191. Taraxacum vulgare 26, 36. Taxaceæ 421. Taxus baccata 421, 498. Teesdalea nudicaulis 164, 208. Teiebær 246, 309. Telg, Kam-, 425, 502. „ , Orme-, 424, 501. Tentakler 185. Tepperot 239, 300. Terose 234. Thalictrum flavum 134, 173. Thesium alpinum 292, 361. „ ebracteatum 292. Timothé 392, 47^. Thimothei 392, 471. Thlaspi arvense 163, 206. Thymelæaceæ 198. Thymus serpyllum 70, 90. „ vulgare 71. Tidløs 328. Tidsel 1. „ , Ager-, 3, Tekstfig. 1. „ , Horse-, 1, 1. „ , Kaal-, 8, 3. „ , Kær-, 2, 2. Tidselgruppen 5, 90. Tilia cordata 190. „ platyphylla 190. „ vulgaris 189, 233. Tiliaceæ 189. Timian, Bakke-, 70, 90. „ , Have-, 71. „ , Smalbladet 70, 90. Timianolie 71. Tinved 199, 243. Tiriltunge 258, 524. Tjarnablaåka 289. Tjarnastor 365, 439. Tjæreblom 274, 341 A. Tjærenellike 274, 341 A. Tofieldia calyculata 328, 395 B. palustris 328, 395 A. Tokimbladede 316. Tokonval 325, 392. Tomægtige Støvdragere 50. Top 368. Topgræs 368. Topspirende 370. Tordenskræppe 19. Torilis anthriscus 214, 266. Tormentil 239, 300. Torskemund, Gul 86, 113 A. Torskemund, Lin-, 86, 113 A. , Stribet 86, 113 B. Téugras 425, 503 A. 469 Traadspore, Hvid 339, 405 B. , Langakset 338, //Oi A. , Vellugtende 338, W4 B. Tragopogon porrifolius 29. , pratensis 29, 39. Tranebær 113, lU. Tranehals 174. 218. Trapa natans 269, 337. Trauskagras 124, 160. Trehage, Kær-, 405, //S6 A. , Strand-, 405, i86 B. Trehake, Strand-, 405, 4S6' B. , Sump-, 405, 486 A. Trekoblede Blade 175. Tretalsplanter 318. Trientalis europæa 105, IS^i. Trifolium agrarium 263, 52.9 C. arvense 263, 329 B. „ fragiferum 263, 329 A. hybridum 262, 328 B. medium 261, 527 B. „ pratense 261, 527 A. repens 262, 52S A. Triglochin maritima 405, 486 B. „ palustris 405, 486 A. Trimorf Heterostyli 272. Triticum 396. Troldbær 326, 595. Troldbær 138, 179. Troldurt, Eng-, 92, 123. „ , Fjæld-, 93, 124. , Mose-, 92, 123. Trollheg 196, 240. Trollius europæus 136, 175. Trollurt 269, 336. Tryppanål 329, 396 E. Trævlekrone 274, 341 B. Tuesildre 218, 274. Tulipa silvestris 316, 5S5. Tulipan, Have-, 319. „ , Vild 316, 5S5. Tiinblaåka 288, 355. TunfifiU 26, 36. Tungeblomstrede 26. Tungljurt 429, 511 A. Tunsiira 291, 359. Tunvingull 369, 443 B. Tunvorblom 166, 210 B. Turnips 153. Turritis glabra 156, 194 A. Turt 33, 47. Tusenfryd 25, 35. Tusengylden 59, 78. Tusindfryd 25, 55. Tusindgylden, Liden 59, 78 B. , Strand-, 59. 78 A. Tussilago farfarus 18, 23. Tveblad, Liten 342, 411 B. „ , Stor 342, 411 A. Tvebo 3, 21, 42. Tvetand, Rød 73, 95 B. Tvibladka 342, 411 B. Tvibylisstor 360, 450. Tvitonn 73, 95 B. Typha angustifolia 415, 494. „ latifolia 414, 493. Typhaceæ 413. Tyrhjelm 137, /77. Tysbast 198, 242. Tysfjola 180, 225 B. Tyttebær 112, 143. Tytulingresi 387. Tyved 198, 242. Tættegræs 99, 130. Tættemælk 100. Tørhedsplante 21, 109. Tørstetræ 195, 239. Tørvemos 364. Udløbere 12, 31. Uligefinnet Blad 55. Ulmaceæ 299. Ulmus campestris 299. „ glabra 299, 366. lævis 299. Ulvefod, Almindelig 434, 517 A. , Femradet 434, 5:? 7 B. „ , Fjæld-, 435. „ , Flad 435, 518. „ , Otteradet 433, 516. Ulvefødderne 433. Uldurt, Alm. 23, 30. Ulvekruk 45. Ulvsrøn 45. Umbelliferæ 204. Umfedmingsgras 255, 318 B. UndafifiU 30. Underbæger 221, 229. Undersædig Blomst 53, 113. Urtica dioeca 296, 564. 470 Qrticaceæ 296. Usymmetrisk Blomst 93. Utricularia major 101, 131. Utriculariaceæ 99. Vaaradonis 133, 172. Vaarblom 166, 210 A. Vaarel 156, 19i B. „ , Fjeld-, 157, 195. Vaarkaal 125, 162. Vaarsalat 44, 61. Vacciniaceæ 110. Vacciuium myrtillus 110, lil. „ uliginosum 111, 14^2. „ vitis idæa 112, 143. Vaid 168, 213. Vajd, Farve-, 168, 213. Valeriana officinalis 43, 60. Valerianaceæ 43. Valerianella olitoria 44, 61. Valerianesyre 44. Vallarfoxgras 392, 471. Vallarsveifgras 375, 452. Vau, Farve-, 169, 214. Valmue, Fjæld-, 145, 183 B. „ , Gul 145, 183 B. „ , Gærde-, 145, 183 A. „ , Opiat-, 146. Valmuefamilien 145. Valurt 67, 86. Vandaks, Bændelbladet 408, Fig. 32. , Børstebladet 408, 488 B. , Hjærtebladet 406, 487. , Svømmende 408, 488 A. Vandaksfamilien 406. Vandarve 284, 350. Vandbregnerne 430. Vandgro 403, 484. Vandhyld 45. Vandkrans 411, 490. Vandnavle 215, 268. Vandpest 401, 482. Vandportulak 272. Vandranunkel 128, 167. , Vedbendbladet 129. Vandrøllike 108, 139. Vandrør 391, 470. Vandspir 271, 338. Vandspirfamilien 271. Vandstjerne 201, 246. Vandstjærne, Høst-, 202, 246 B. „ , Smaafrugtet 202. , Storfrugtet 202, 246 A. Vandstjærnefamilien 201. Varpasveifgras 378, 455. Vasarv 278, 345 B. Vaspeper 289, 356 A. Vatnsbruåa 201, 246. Vatnsnafli 215, 268. Vatnsnål 355, 424 A. Vatnsnæli 355, 424 B. Vedbend 203, 249. Vedbendfamilien 203. Vedvendel 47, 66. Vedvindel 47, 66. Vegarfi 280, 346 B. Vegetativ Formering 103. Veggras 289, 557. Veisennep 153, 189 A. Veitistel 1, 1. Vejbred, Dunet 97, 128. „ , Kæmpe-, 97. „ , Lancet-, 96, 127. Vejbredfamilien 96. Vejsennep, Finbladet 153, 189 B. , Rank 153, 189 A. Vendelrot 43, 60. Venusvogn 137, ^77. Verbascum thapsus 84, 111. Veronica beccabunga 87, 115. chamædrys 86, 114 B. „ fruticans 88, 116. hederifolia 88, 117. officinalis 86, 114 A. Vetrarlaukur 120, 154. Vibefedt 99, 130. Vibeæg 319, 384. Viburnum opulus 45, 63. Vicia angustifolia 257. „ cracca 255, 318 B. „ sativa 256, 320. „ sepium 256, 319. „ villosa 255, 318 A. Vikke, Foder-, 256, 320. „ , Fugle-, 255, 318 B. „ , Gjerde-, 256, 319. „ , Gærde-, 256, 319. „ , Muse-, 255, 318 B. „ , Sand-, 255, 318 A. „ , Smalbladet 257. 471 Vildepletræ 224, 283. Villilin 176, 220. Villrot 83, 110. Vincetoxicum album 61, SO. Vindbestøver 96. Vindel, Åker-, 79, 104^. „ , Strand-, 80, 105. Vingefrugt 55. Vinger 7, 252. Vinrose 233, 292. Vintergrøn, Aapenblorastret 119, 152. , Enblomstret 121, 155. , Ensidig 120, 154. , Kugleblomstret 120, 153. , Skjermblomstret 121, 156. , Skærmblomstret 121, 156. Vintergrønfamilien 119. Vintergrønne Blade 112. Vintergæk 327. Vinterkarse 158, 196. Vinterknop 102. 408. Vinterrybs 153. Viol, Eng-, 183. „ , Fjæld-, 183, 226. „ , Haaret 182, 225. „ , Hunde-, 180, 223 B. „ , Marts-, 181, 224. „ , Skov-, 180, 225 A. Viola arvensis 183, 227 B. „ biflora 183, 226. „ canina 178, 223 B. . cornuta 184. „ hirta 182, 225. „ odorata 181. 224. „ palustris 183. Riviniana 180, 223 A. „ silvatica 180, 223 A. „ tricolor 183, 227 A. Violaceæ 180. Violfamilien 180. Violrod 332. Viscaria vulgaris 274, 341 A. Viscum album 294, 363. Visse, Farve-, 265, 332. „ , Haaret 265. Vivipar Plante 288. Vivipari 377. Volverlej 17, 22. Vor Herres Haand og Fandens Haand 336, 399. Vorperla 166, 210 A. Vortemelk, Åker-, 199, 244. Vortemælk, Skærm-, 199, 244. Vortemælkfamilien 199. Vorterod 125, 162. Vrietorn 196, 240. Vrietornfamilien 195. Vrietorn-Græsrust 196, Tekstfig. 16. Værtplante 94. Woodsia ilvensis 425, 503 B. Xerofyt 109. Yderavne 368. Yderbæger 35, 191, 236. Yngleknopper 126, 434. Yngle-Løg 322. Zannichellia major 411, 490 A. „ palustris 411, 490. pedicellata 411, 490 C. repens 411, 490 B. Zostera marina 411, 491. Pefjurt 153, 189 B. Pistill 3, Tekstfig. 1. Prådsei 329, 396 D. Prenningargras 183, 227 A. Prihyrnuburkni 424, 500. Piifusteinbrjétur 218, 274. I>ursaskegg 358, 429 B. Pursi 358, 429 B. E>yrnir6s 234, 294. Æbletræ, Vildt, 225. Æl, Graa-, 340, 374. „ , Eød-, 308, 373. Ælm, Skærmblomstret, 299. „ , Smaabladet, 299. „ , Storbladet, 299, 366. Ælmefamilien 299. Ærepris, Fjæld-, 88, 116. , Læge-, 86, 114 A. , Tveskægget 86, 114 B. , Tykbladet 87, 115. , Vedbendbladet 88, 117. Æretræ 192. 472 Ærteblomstrede 251. Æselsfoder 7, 6. Æselstistel 7, 6. Ætifieil 26. Ætihvonn 208. Øienblom 121, 155. Øjentrøst 88, 118. Ørnebregne 428, 508. Østersurt 66. Nogle Trykfejl og Rettelser til Teksten. Side 7, Lin. 17 f. n. almindeligf. læs almindeligt. „ 31, „ 11,15,18 f.o Mur-Høgeurt, Skov-Høgeurt. » 49. 1 0. Linnaea, Linnæa. „ 62, „ 15 0. Bredbægeret, Bredbægret. „ 88, 9 n. Roskoviana, Rostkoviana. „ 90, ,. 16 0. Lokasjoésbroåir, Lokas j odsbr oåir. „ 107, 6 n. Aretr, Arter. „ 156, 5 n. indsættes N. „ 218, „ 10 n. grænlandica. ,, groenlandica. „ 236, „ 3 n. Parthenogese, Parthenogenese. „ 271, „ 12 0. Lototur, Lofotur. „ 275, 6 n. diæcum. dioecum. „ 275, 5 n. pragtsjerne. pragtstjerne. „ 366, „ 4 n. Goodenovii L. Goodenovii Gay. „ 369, „ 20 n. R. Rød Svingel, B. Rød Svingel. „ 394, „ 13 0. odoratnm, odoratum. „ 416, 1 0. Granfamilien Pinaceæ, Granfamilien, Pinaceæ „ 423, ,, 3 n. fire. seks. „ 424, „ 13 0. Blade og en Rest, Blad og en Stilk. „ 425, 4 0. Ordene: med Hobe af Sporehuse, udgaar. vmm QK 286 .M4 1917 V.3 gen Mentz, August/Billeder af nordens flora 3 5185 00104 0599