La dax ws u RR ER Nes Ê ce PUBLIÉ PAR ae | | ik iy , 2 i a fe: | i ik Bo EA SOCIETE BOTANIQUE DE COPENHAGUE. _ du TOME XI, _COPENHAGUE. HB. HAGERUP, LIBRAIRE | IMPRIMERIE DE CARL LUND. u 1882-83 BOTANISK TIDSSKRIFT = nn UDGIVET AF: DEN BOTANISKE FORENING I KJOBENHAVN. REDIGERET AF HJALMAR KIÆRSKOU, MUSEUMSINSPEKT@R 0G LÆRER VED POLYTEKNISK LÆREANSTALT. BIND 13, MED 5 TAVLER. OO LIL I IH KJØBENHAVN, H. HAGERUPS BOGHANDEL, CARL LUNDS BOGTRYKKERI. Me ee ae ER pi | i i. BS th f. ae re cs | a 2 z ; 8 3 mee a RS Phe - ; E j 5 | ia TNA aa * j 2 > ~ i f k 3 É THEN LADER PE He VOER N | > a - a = ‘ = à = ! ‘ å Pe = > u“. à 3 i \ , N ; + : i R + x Be ST Ra NOR N | Re | EE ' ea ae NT TS et o> 4 a % & 2 i 2 DEN BOTANISKE FORENINGS VIRKSOMHED I AARENE 1880 OG 1881. ~ MEDDELT AF BESTYRELSEN. ee Foreningen har i dette Tidsrum fortsat sin Virksomhed 1 samme Retning som tidligere. Medlemsantallet, der den 31te Decemher 1879 var 181, er nu 214, Foreningen er i 1881 traadt i Forbindelse med Schlesische Gesellschaft für vaterländ. Cultur i Breslau, Naturhist. Verein der preuss. Rheinland u. Westfalens i Bonn, la Société crittogram. ital, i Milano, Museo nacional i Rio de Janeiro, Gesellschaft der naturforsch. Freunde i Berlin, la Société botanique du Grand-Duché de Luxem- bourg, og med Redaktionerne af Archives Botaniques du Nord de la France, Revue mycologique og Revue des sciences naturelles. Naar hertil fojes de 18 fra tidligere Aar (jfr. Beretn, om Foren, Virksomhed i Bot. Tidsskr. 12, Bd. S. 1.) staar Foreningen altsaa i Forbindelse med 26 fremmede lærde Selskaber eller videnskabe- lige Instituter, hvis Skrifter udvexles med »Botanisk Tidsskrift«. Paa Generalforsamlingen i Januar 1881 vedtoges, at Besty- relsen for «Fremtiden skulde bestaa af 6 Medlemmer, Som nye Medlemmer valgtes Justitsraad Petit og i Stedet for Cand. mag. O. G. Petersen, som ikke ønskede Gjenvalg, Cand. pharm. Rützou. Blandt de 5 af Bestyrelsens Medlemmer valgtes dernæst Dr, War- ming til Næstformand. Foreningens Bestyrelse bestod saaledes d, 31. Dec. 1881 af Prof., Dr. phil, Lange (Formand), Docent, Dr. phil, Warming (Næst- formand), Privatier Boysen (Kasserer), Bibliotkekar, Cand. mag. Kiærskou (Redaktør), Justitsraad Petit (Sekretær) og Cand, pharm, Rützou (Arkivar), *) +) Paa Generalforsamlingen i Januar 1882 valgtes Caud. mag. Samsøe Lund i Stedet for Privatier Boysen, som ikke enskede Gjenvalg. Det saaledes ny valgte Medlem har overtaget Akivarposten, medens Cand, pharm. Rützou for Tiden er Foreningens Kasserer, Bot. Tidsskr. Bind 13, Journ. d, Bot. tome XIII, 1 ee 9 x Revisorer ere Apotheker Benzon og Adjunkt. Grønlund. és Folgende Exkursioner ere foretagne ; * 1, Den 12te Juni 1880 fra Holte over Søllerød, Ørholm, Nymelle og Nerum til Skodsborg, hvor den afsluttedes med en Fest til Minde om Foreningens. 4Qaarige Bestaaen.*) Nedenstaaende Beretning er forfattet af Seminarielærer H. Mor- tensen og Lærer N. E. Petersen. Deltagerne vare: Seminarielærer Mortensen, som Leder af Exkursionen, Assessor Piper, Apotheker Becker, Brygger Schötz, Overlærer Strom, Cand, pharm. Rützou, Cand. pharm. Johannsen, Stud, med. Rasch, Exam, pharm, Schmidt, Pastor Feilberg, Lerer N. E, Petersen, Lærer Fraas, Jægermester Lowzow og Exam, pharm. Hildebrandt, Man vandrede forst gjennem Skoven op til »Gjels Bakke«, Ost for Landevejen, for at eftersoge Luzula albida DC. Denne sjældne Plante blev første Gang fundet i Danmark for henved 50 Aar siden af Docent Kamphüvener paa det anførte Sted, og den *) Da man kan gaa ud fra, som det i Indledningen fil Botanisk Tids- skrift (1 Bd. pag. 1) nærmere er paavist, at den botaniske For- ening har sit første Udspring fra den. naturhistoriske Forening, der stiftedes i Kjebenhavn den 5te April 1840, og man i 1880 derfor gjerne vilde benytte Lejligheden til en Gang at samles i sterre Antal i Anledning af Foreningens 40de Leveaar, men den 2. April ikke ansaas for egnet til i Samklang med Foreningens Karakter at holde Fester | den fri Natur, blev det paa Generalforsamlingen vedtaget at fejre den Lordagen den 12. Juni i Forbindelse med den ferste Exkursion, 1 Folge den Opfordring, Festkomiteen, der bestod af de Hrr. Kod- derup Rosenvinge, Joh. Lange, H. Mortensen, E. Petit, S. Rützou og E. Warming havde udstedt, samledes nogle og fyrretyve Medlemmer i Skodsborg Badeanstalts store Sal, som Hr. Docent C. Hansen havde besørget udsmykket med Grønt og Blomster fra Mark og Skov. Af de indbudte oprindelige Stiftere mødte — foruden Bestyrelssns to Medlemmer Prof. Joh. Lange og Justitsraad Petet — Hr. Overlærer Stram fra Odense. I Dagens Anledning havde Prof. Lange udarbeidet en Eortegnelse over alle dem. som i de 40 Aar havde yeret Medlemmer af Foreningen med dertil henhørende Oplysninger, der blev omdelt til de tilstedeværende og senere til Foreningens Mediemmer. Hr. Assessor pharm. Piper dirigerede ved Maaltidet, hvor Taler og Sange, forfattede i Dagens Anledning (af Adj. Grønlund og Seminarielærer Mortensen) og ledsagede af Lærer Pefersens Spil, vexlede med hverandre, og en frisk, munter Stemning hurtigt knyttede alle sammen, unge saa vel som gamlc. Vejret, der om Formiddagen havde veret mindre venligt, kla- rede senere op, og den smukke Sommeraften benyttedes af fortrolige Klynger til en Vandring ind i Dyrehaven, En Bolle Punsch sluttede den glade Fest, og Mindet om denne Dag vil sikkert lenge bevares af alle Deltagerne, Samme Dags Morgen var der bragt Foreningens mangeaarige Formand. Prof. Lange, i hans Hjem en Hyldest fia tal- rige Venner og Medlemmer af Foreningen, saa vel nuværende som forhenværende. . ee ih ch on a 8 fandtes endnu rigelig i fuld Blomstring; da en Del af Medlem- merne aldrig havde set den voxende, var man selvfolgelig vel for- nojet med at træffe den saa smukt udviklet. Den har for øvrigt i de seneste Aar vist sig flere Steder paa Græsmarker og Haveplainer, paa hvilke Localiteter den sædvanligt faar rodlig-brune Perigon- blade (var. fusca Mort.) og blomstrer tidligere, Derimod er Var. rubella Koch (L. alb. b. cuprina Roch.), hvis Top er ganske kob- berred, og som findes paa Mellemtysklands Bjerge, ikke iagttaget i Danmark. Videre fandtes i Gjels Skov Vicia silyatica L., Stel- laria nemorum L,, Carex pilulifera ß longibracteata Lge,, Pyrola minor L, og Plagiothecium undulatum Br. et Sch, Derimod syntes Buxbaumia aphylla L., som tidligere er iagttaget langs Skovvejen op mod Sollered, at være udryddet ved Vejskrænternes Rasering, Fra Skoven fortsattes Vandringen over til »@rholm Fælled«, der nu er beplantet, mest med Naaletræer, “men endnu frembyder en forholdsviis rig og ret interessant Flora. Af mindre almindelige Planter er der fra denne Lokalitet optegnet: Luzula multiflora Lej. ß pallescens, Scleranthus perennis L., Scabiosa Columbaria L,, Hypochoeris maculata L,, Vicia cassubica L., Anthericum ramosum L., Potentilla opaca L., Pulsatilla nigricans Stock., med var, flava, Spiræa Filipendula L., Helianthemum vulgare Gärtn,, Geranium sil- vaticum L,, Scorzonera humilis L., Fragaria collma Ehrh., Cirsium acaule All. f caulescens, Melica nutans L., Carex montana L., C, ericetorum Poll,, C. divulsa Good., C. muricata L., C, vulpina L., C, stellulata Good., C. pallescens L., C. silvatica Huds,, Cala- magrostis Epigejos Roth, Platanthera solstitialis Drej,, Pinus Stro- bus L,, Carpinus Betulus L., Muscari botryoides Mill, Artennaria dioeca Gartn,, Gnaphalium arenarium L., i flere Farvevarieteter, Campanula persicifolia L., Trifolium agrarium L,, Lysimachia thyr- siflora L,, Pyrola minor L., P. secunda L., Pimpinella Saxifraga L. B dissectifolia, Lathyrus silvestris L., Viburnum Opulus L., Ervum tetraspermum L., E. hirsutum L,, Cornicularia jubata L,, C. aculeata Ehrh., Stereoeaulon tomentosum Fr., Cladonia (flere Arter), Usnea barbata L., Evernia furfuracea L., Lactarius deliciosus (L.). Derfra tog man Retningen ad @rhotm til forbi den saakaldte »Kragens Mose«, i hvilken findes Carex limosa L., Lycopodium inundatum L,, Utricularia minor L,, Scheuehzeria palutris L. m. m., men i Aar var Mosen helt oversvømmet, Ved Ørholm eftersogtes den den rodblomstrede Form af Capsella Bursa pastoris Monch; men det lykkedes ikke at finde den, Herfra gik Vandringen op over Bak- kerne i Ravneholms Skov, hvor Sambucus racemosa L, findes i Mengde ganske som vildtvoxende; hist og her saas Equisetum um- brosum Willd. Langs med Aaen, hvor Vicia cassubica fandtes i Mengde, og hvor Geum intermedium Ehrh. oftere er fundet 1 Ellekrattet, kom man forbi »Skaare Kilde«, hvor der paa de smukke udsigtrige Skrænter fandtes Anthericum ramosum L. i Mengde, es men endnu ikke udsprungen. Det samme var Tilfældet med Sedum rupestre L., hvorimod Sedum acre L. 8 sexangulare fandtes blom- strende, Vejen gtk nu ad Nærum til gjennem » Grevens Kral«, hvor man lagde Mærke til Scorzonera humilis L. i store Masser, Paa Sten- gjærdet mellem Sollerod og Nærum iagttoges Asplenium Trichomanes L., der her, som saa mange andre Steder, trues med Undergang ved Gjærdets Bortrydning. Symphytum officinale L. fl. albo saas forvildet ved en Have; Berteroa incana DC, (endnu kun halvt udviklet) fandtes paa en Gresmark, Ved Gadekjæret i Nærum fandtes Limosella aquatica L,, der ikke tidligere er set her, men for øvrigt vist er langt hyppigere, end hidtil antaget; den søges sjælden forgjæves ved større Gadekjær i alle Landets Provindser, Forbi »Rundforbi« kom man nu hen påa Eftermiddagen ind i Dyrehaven. Her var der ret Lejlighed til at iagttage den store Ødelæggelse, som den stærke Nattefrost Natten mellem den 17de og 18de Maj havde forvoldt den nys udsprungne Bøgeskov, idet alle de unge Lovskud vare som afsvedne. Et Fænomen, der synes vanskeligt at forklare, er, at de store Bøgetræer vare grønne i Toppen, men rødbrune paa alle de lavtstaaende Sidegrene. Ogsaa de nye Granskud vare stærkt beskadigede; derimod syntes Urte- vegetationen paa Skovbunden at have lidt mindre. Midt inde i Dyrehavens nordlige Ende findes den store og meget smukke » Birke- mose« eller »Bollemose«. Her er mange helt romantiske Punkter. med Vandpartier, smykkede med Aakander og Calla palustris L., med Smaager og labyrinthiske Bugter; paa store Strog var Mosen bevoxet med Eriophorum - Arter, der i nogen Frastand gay den Udseende af en Snemark midt i de grønne Omgivelser, Betula verrucosa Ehrh, og Sorbus aucuparia L stode spredte rundt om, og fremviste endnu Spor af den Ildebrand, som for et Aars Tids siden ved Uforsigtighed var opkommet i Mosen, og som let kunde have medfort meget beklagelige Folger, Mange Smaatræer og Buske vare helt forkullede. Da det havde regnet stærkt den foregaaende Nat, og endnu stænkede lidt af og til, var Vandringen noget fugtig, men hen ad Aften blev det prægtigt Vejr, med en rask Kuling fra Ost. Kl. 4 naaede Deltagerne ned-til Skodsborg - Badehotel, hvor de traf sam- men med de øvrige Foreningsmedlemmer, der havde givet Mode til Mindefesten. 2. Den 19de Septb. 1880 til Gribskov. Nedenstaaende Beretning er forfattet af Cand. pharm. C. Jensen. Deltagerne vare: Exam, pharm, Gelert, Jægermester Lowzow, Stud. art, Grev V. Moltke og Cand. pharm. C, Jensen. Fra Hillerød tog man til Holdepladsen ved Gribse og vandrede om paa den anden Side af Søen og tilbage til »Pavillonen«, Efter et lille Ophold gik man tværs igjennem Skoven, over Moser og Enge, til »Pzlevejen«, som fulgtes et Stykke, hvorpaa man drejede Bu. af til Neddebo. Fra Noddebo gik man i vestlig Retning over Markerne til Skoven og tilbage til Gribse, hvorfra man tog hjem med det første Eftermiddagstog. Udbyttet var folgende: Diphyscium foliosum, Vejkant ved »Pavillonen«. Pogonatum aloides. Vejkant i »Holtet« ved Noddebo. Plagiothecium undulatum, Granskoy ved Gribse. Sphagnum fimbriatum. Mose mellem Gribso og »Syvstjernen«, Lycopodium inundatum, Mose mellem Gribso og »Syvstjernen«, Asplenium Trichomanes Gjxrde mellem Nøddebo og Skoven, Lastræa cristata. Moser 1 Skoven ner »Syvstjernen«. Cystopteris fragilis. Ved »Pelevejen«. Rhyncospora alba. Mose mellem Gribso og »Syvstjernen«. Sedum purpureum. Noddebo. Pyrola secunda, I Skoven ved »Syvstjernen«, — minor. Sammesteds, Oxalis stricta. Nøddebo og Stutterimarkerne, Rudbeckia fulgida. Forvildet paa en Mark ved Noddebo. 3. Den 19de Juni 1881 til Ravnholt Skov, Jonstrup Vang og Sondersoen. Nedenstaaende Beretning er forfattet af Seminarielærer H. Mortensen (Leder). Deltagerne vare: Privatier Boysen, Exam, pharm, Gelert, Jægermester Lowzow, Stud. art. Grev Moltke, Seminarielserer Mortensen, Lærer Ottesen, Apotheker Petersen, Assessor pharm, Piper og Exam. pharm. Schmidt. Fra Lillerod Station tog Vandringen sin Begyndelse KI. 9 Morgen, Ved denne, som ved mange andre sjællandske Jernvejs- _ stationer er Populus ontariensis Desf, (P, candicans Ait.) plantet langs Vejen; dette smukke Tre voxer meget hurtigt, giver ved sine store Blade god Skygge, bærer tidlig Frugt, og synes at taaie vor Vinter meget bedre end flere andre Poppelarter, f. Ex. P. pyrami- dalis og P. monilifera, der begge i Aar mange Steder ses halvt afsvedne af Foraarskulden. Ogsaa Sorbus scandica Fr. er plantet ved Lillerød. Gjennem den temmelig storc Ravnholt Skov, hvor Circæa intermedia Ehrh,, Pyrola minor L,, Pyrola secunda L, og Trientalis europea L, fandtes blomstrende, og hvor der er rig Af- | vexling af Løvtræer med forskjellige Naaletræer, samt en usæd- vanlig stor Mængde af Vaccinium Vitis idea L. og V. uliginosum L., naaedes Kl. 10 Skovloberhuset i Skovens sydligste Del; paa Græsmarken her fandtes en for Danmarks Flora ny Plante, nemlig Dracocephalum thymiflorwn L,, der allerede nogle Dage tidligere var iagttaget af H, Mortensen paa en Gresmark mellem Kirke- værlose og Knardrup; den fandtes nu ogsaa mellem Bregnerod og Stavnsholt, samt flere Steder langs Furesoens Nordside. Denne Plante er let at skjelne fra enhver af vore andre Labiater; den har en behagelig krydret Lugt, Formodentlig er den indvandret med Kloverfro fra Osteuropa, da den horer hjemme i Syd-Rusland, men dog ogsaa er funden i Sverige, I Skoven Syd for Skovlober- huset findes paa en Moserand Cornus suecica L, i overordentlig Mængde; den blomstrede særdeles smukt; paa aabne Steder der omkring saas Poa costata Schum, Man var nu naaet ned til Bregnerod Kro, hvorfra Vandringen fortsattes ned mod Stavnsholt. Undervejs iagttoges Anemone silvestris L. dyrket i en Have (en stor Sjældenhed, skjønt Planten tilfulde fortjener at dyrkes som Prydplante), videre Camelina silvestris Wallr. og Anthemis tinctoria L. paa Græsmarker ; den sidst nævnte er i Aar særdeles hyppig i Nord- sjælland, Paa et gammelt Stengjærde Nord for Stavnsholt findes endnu den der for en Del Aar siden opdagede Asplenium septentri- onale Sw.; men den vil vel des værre snart forsvinde, da de plads- opfyldende Markhegn mere og mere borttages, I Stavnsholt hvilede Selskabet et Øjeblik, hvorpaa man vandrede ned mod den nærlig- gende Furesø, Ved Gadekjæret voxer Limosella aquatica L. og Bidens platycephala Ørst,, men de vare endnu ikke udviklede, — Furesøen begrænses mod Nord af en høj Skrænt, der frembyder en smuk Afvexling af Trævæxt, Buske, Græsgange og kilderige Mosepartier, Her iagttoges Melilotus officinalis Wilid,, Rosa rubigi- nosa L., en mærkelig forkrøblet, med Physcia stellaris overvoxet Form af Prunus spinosa L., der ligger ligesom krybende hen over Skræntens Overflade, — og som en Modsætning hertll et meget stort og vidt forgrenet Exemplar af Pyrus communis L., der synes at være ganske vildtvoxeude paa dette Sted; dets Frugter ere ogsaa smaa og uspiselige, Videre Silene nutans L,, Dianthus del- toides L., Hypochoeris maculata L., Myosotis silvatica Hoffm., Va- leriana officinalis L, og fl. Længst mod Vest, hen imod Lande- vejen til Farum, voxer paa Skrænten Equisetum hiemale L., tillige med dens Afart eller Misdannelse “ramigera A. Br. (se Bot. Tidsskr, 3 R. 2 B. S. 180). — Apotheker Tull. Petersen havde imidlertid forladt det ovrige Selskab, der nu vandrede videre til Fiskebek hvor Crategus monogyna v. laciniata Jacq. var i Blomstring, og hvor Ligustrum vulgare L. findes forvildet. I Norreskov ved Fiskebæk, der til Dels -endnu er gammel Boge-Hojskov med prægtige ranke Stammer, voxer Polypodinm Dryopteris L. og P. Phegopteris L,, Vicia silvatica L. og Impatiens Noli tangere L. i overordentlig Mengde. Kl. 13 naaede man frem til Lille Værlose, hvorfra Van- dringen fortsattes ned forbi den østlige Ende af Sondersoen, hvor Armeria yulgaris Willd, og elongata (Drej), Silene nutans L., Viscaria purpurea Wimm. og Verbascum nigrum L. pryde Skrænten, og hvor Asplenium Trichomanes L, voxer paa et Stengjerde. I en Mose fandtes begge de danske Arter af Rhamnus særdeles stærkt angrebne af Puccinia og Aecidium. Det store Vand-Pumpeverk, der ejes af Kjobenhayns Kommune, blev beset, og man vandrede saa over i Jonstrup Vang, hvor man fik Lejlighed til at se nogle enkelte af de der forekommende sjældnere Planter, saasom Cirsium beterophyllum. All, der optræder i stor Mængde overalt i Skoven, C. oleraceo-heterophyllum, Näg., der forst for et Par Aar siden er iagttaget der i et eneste stort Exemplar, der dog igjen i Aar har skudt flere Skud, Tilia parvifolia Ehrh., der tidligere har været almindelig 1 Skoven, men nu for en stor Del er borthugget ; blandt de fredede Exemplarer besaas et, der ved sin monstrost sammentrængte Grenkrone, der breder sig regelmæssigt til alle Sider, danner den fortræffeligste Lovhytte; man har planeret Pladsen rundt om Træet, og anbragt en Græsbænk omkring Stammen, Videre Melica nutans L., Hierochloa borealis R, S., der nu var af- blomstret, Alnus incana DC,, der dauner hele Mosekrat hist og her, Aquilegia vulgaris L. , der findes i Mængde ved en Sti langs med en Mose midt inde i Skoven, Laserpitium latifolium L., der er almindelig i den største Del af Skoven, Arnica montana L., som voxer paa lyngklædte Moserande nogle Steder, Crepis præmorsa Tausch., der findes mange Steder, ofte sammen med Gymnadenia conopsea R. Br. Pulmonaria angustifolia L. og Viola mirabilis L. vare forlængst afblomstrede; derimod fandtes endnu Thesium ebrac- teatum Hayne i Blomst og Frugt; mangen Gang angreben af den for denne Slægt ejendommelige Puccinia-Art. Trifolium alpestre L. og Anthericum ramosum L. havde endnu ikke begyndt at blomstre ; Daphne Mezereum L. var afblomstret og kunde ikke gjenfindes. Geum intermedium Ehrh. fandtes blomstrende paa et forhen bekjendt Sted, og Sedum dasyphyllum L. paavistes paa sit Stengjærde. Videre fandtes Neottia Nidus avis Rich., Trisetum flavescens P, B. o. fl. Omtrent Kl. 4 naaedes Jonstrup Seminarium, Efter et lidet Ophold afrejste 4 af Deltagerne til Kjøbenhavn med Eftermiddags- toget, medens de øvrige endnu foretoge en Aftentour ned til Sønder- søen, hvor flere af de der voxende sjældnere Planter iagttoges, saa som Alopecurus nigricans Horn., Luzula albida DC. v. fusca, Erucastrum, Pollichii Sch. (endnu uudviklet), Carex Davalliana Sm., Salix hastata L., Crepis nicæensis All, o, fl. 4. Den 6te til 8de August 1881 til Præstø og Faxegnen. Nedenstaaende Beretning er affattet af Cand. pharm. Rützou, Deltagerne vare Cand, pharm. Holstebro, Stud. med, Rasch, Cand. pharm. Riitzou (Leder) og Fuldmegtig Smith. Touren udgik fra Kjobenhavn med Morgentoget til Lindby; derfra med Deligence til Presto. Da Vejret var for stormfuldt til at man kunde lande paa Fed maatte den paatenkte Tour hertil opgives og man sejlede da tværs over Bugten til Lindersvold og vandrede herfra over Store Elmue og Strandegaards Dyrehaver til Faxe Strand. Den neste Dag tog man over Faxe og Gruberne til Denderup Vænge, Holme Olstrup og Holmegaards Mosen. 8 Den 8de August fortsattes Touren gjennem Hæsede Skov med et Besog ved Villa Gallina og hos Planteur Jacobsen paa Gisselfeldt, Thorup Se og Sothorup Apothek, hvor Touren sluttedes. I Store Elmue gjenfandtes Viscum album paa Abild i flere Exemplarer, hvoraf dog de ældste (15—16 Aar) vare visnede. Af nye Voxe- steder for sjældne Planter maa nævnes: Struthiopteris germanica Denderup Vænge, Daphne Mezereum forvildet paa Skrænter ved Sophiehei. + Sedum lividum var forsvundet fra det gamle Voxe- sted ved Sophiehei eg + Anthemis tinctoria fra Græsmark ved | Holme Olstrup Mølle, I ovrigt henvises til den udforligere Beskrivelse af Touren, som findes i Foreningens Arkiv. Nogle Dage efter fandt Rützou ved Tonedammen paa Boserup Overdrev, som Tiden ikke tillod at un- dersoge da Deltagerne passerede det, Blechnum Spicant, Ophio- glosum vulgatum og Lycopodium clavatum samt ved Chausséen V. f. Vester Egede Cystopheris fragilis, 5. Den 18de September 1881 til Strandengene ved Vallensbæk. Nedenstaaende Beretning er forfattet af Cand. pharm. C. Jensen. Deltagerne vare Exam. pharm. V. Gelert og Cand. pharm. C. Jensen (Leder), : Fra Glostrup fulgtes Vejen direkte til Vallensbek, hvorpaa man omtrent midt i Byen drejede af til hojre langs en lille Bek, som forte ud til det Engdrag, som strekker sig langs store Vejle Aa til Udlobet af Kjoge Bugt. Dette Engdrag gjeunemstrejfedes paa den østlige Side af Aaen, fra Vallensbæk til Udlobet, hvorpaa man fulgte Stranden Ost paa forbi Avedore Holme til Flaskekroen. Folgende Planter noteredes: Bromus arvensis: Mellem Glostrup og Vallensbæk. Rumex palustris, Gallitriche stagnalis, Epilobium hirsutum: . I og ved Bekken ved Vallenbek. Potamogeton coleratus: Torvegrave 1 Engen. Sturmia Loeselii, Primula farinosa. Herminium Monorchis, Gen- tiana Amarella, Erythræa linarifolia: Paa Engen. Potamogeton pusillus, Zannichellia palustris, Hippuris vulgaris: I store Vejle Aa ner Udlobet. | Conium maculatum: I Mængde ved Stranden mellem Vejle Aa og Avedøre. Chara crinita, Ruppia rostellata, Ruppia brachypus; I Stranden. Bupleurum tennuissimum: Avedöre Holm. Linaria Elatine: Mark mellem Avedøre og Flaskekronen Pottia Heimii, P. minutula, T. huidium abietinum: Grøftekant ved Engen. Angaaende Plantebygningen meddeles her følgende Oversigter af Seminarielærer Mortensen, der ligesom tidligere har forfattet Lister over Planterne og fordelt disse blandt Medlemmerne. | 9 Regnskab over den botaniske Forenings Plantebytning 1880. Indkommet : Krypto- Monoko- | * Diko- nr Fra 37 Med BAER N tyledoner | aatisxe | 8°, cle | uden- uden- lemmer og danske een. danske Kae a danske |jand:ke} danske |jandske Korres pon- É denter . . . . {1610} 581|1087| 82412021/335314718'4758| 9476 Den botaniske Forening i Dean. , Von [228 » 14] » on) 288. 288 a fra 1879. ..t 221) 58] 110) 141] 243) 515| 574| 714| 1288 à | EE | a ee) ee ee ed I alt . . .|1831) 86211197) 97912264|391915292 5760| 11052 Uddelt: Til 55 Med- lemmer og Korrespon- denter samt Foreningerne i Lund og Upsalal1476) 757|1043| 77012043 3350/45624877| 9439 | [ER | | ee ee [Ze Restbeholdning| 355| 105| 154| 209] 221] 569| 730; 883] 1613 Aa Regnskab over den botaniske Forenings Plantebytning 1881. Indkommet : Krypto- Monoko- Diko- Talt — É amer tyledoner tyledoner S ra 42 Med- ame LE of ———| Sum. en- lemmer og danske landske| Ca! danske SKE llandske danske |{andske| 1408K€ |Jandske ' Korrespon- denter . . . . 116021132411373| 795199641/30191523915138] 10377 Fra den bota- niske Forening pale, PI os SÆDET» 75] » | 175] » | 595, 595 Restbeholdning fra 1880. . „| 355) 105] 154) 209] 221, 569] 730) 883} 1613 l alt . . . [1957\1774|1527|1079|2485 3763]5969/6616| 12585 Uddelt: Til 53 Med- lemmer og Korrespon- denter, samt Foreningerne i Upsala og Lund|]1735|1639|1338] 934122041339715277,5970| 11247 Restbeholdning| 222) 135] 189! 145| 281! 366) 692! 646| 1338 Ialt, . . |195711774]1527|1079|2485|376315969|6616| 12585 10 Om Foreningens Moder meddeles fölgende: 1. Den 29de Januar 1880. Justitsraad Petit meddelte Hoved- indholdet af en Afhandling om Als’s Flora, som er trykt i » Bot. Tidskr. « 12 Bd. S. 13 fr. Dernæst foreviste Dr. phil. Warming nogle kugleformede Le- gemer, der mindede om Foderboller og som han havde modtaget af en dansk Præst, der havde opholdt sig Vinteren over paa Korsika, og samlet dem ved Strandbredden. Det var Stykker af Rhizomet af en Zosterace, rimeligviis Posidonia eller Fucagrostis, der havde været rullet paa Stranden; de fine Traade, der paa mange Steder stak frem, vare Karstrænge. 2. Den 18de Marts 1880. Prof. Lange forelagde en Del til Flora Danica bestemte Afbildninger og knyttede hertil særlige Be- mærkninger om de gronlandske Planter samt om den gronlandske Flora og dens Historie i det hele taget.*) I den derpaa folgende Diskussion deltoge foruden Foredragsholderen Apotheker Benzon, Dr. phil. Poulsen og Docent Dr. phil. Warming. Derefter gjorde Cand. mag. 0. G. Petersen nogle Bemærkninger til et Manuskript af H. C. Lyngby om Hesseloens Flora, i hvilket der fandtes en Liste over Planter, samlede paa en Exkursion i 1832. (Se Bot, Tidskr, 13 Bd. S. 79.) 3. Den 29de April 1880, Cand. phil. Alfr. Jergensen fore- viste Rostafinski’s store Værk over Slimsyampene, (Mycetozoa), som er skrevet i det polke Spog og rigt udstyret med talrige Afbild- ninger, Forfatteren opstillede i dette Arbejde en stor Mengde Former som Varieteter og ikke som Arter, hvilket til Dels var begrundet i, at nærmest kun Sporangierne og ikke Plasmodierne vare kjendte, Han foreviste derpaa en Række Former, af hvilke flere vare nye for den danske Flora: Aethalium septicum med i alt 15 Former, Dictydium cernuum ikke tidligere funden, Cribraria pyriformis, Hemiarcyria rubiformis, som næsten altid optræder sam- men med en lille Trichia-Form, Arcyria nutans, Arcyria punicea, der som bekjendt er meget almindelig og som ikke sjælden optræ- der som en Form med ganske smaa Sporangier, der have meget tykkere Capillitietraade og større Sporer end Hovedformen; Arcyria cinerea, hvoraf en Form med laadden Stik; Leocarpus vernicosus, hvoraf fandtes en Form, hvis Sporangier aabnedes ved et Laag som blev afkastet og hvis Sporer vare tetraedriske og 4 og 4 samlede ; Stemonitis dictyospora og S. plendens, hvilke to nye af Rostafinski opstillede Former begge vare fundne her; Didymium squamulosum, hos hvike der i Spidsen af hver Capillitietraad findes en kugle- formig Opsvulmning; Trichia varia, hos hvilken der angives 2 Spi- raler i Capillitietraadene; en Form er funden med 4 Spiraler samt med en graagul Stilk; hos en Form, sessilis, fandtes en Knude *) De her omhandlede Bemærkninger i Henseende til Grønlands Flora ere i en mere i det enkelte udført Form meddelte i Bot. Tidsskr. 12. S. 132 under Titel ,,Studier til Grønlands Flora“. 11 nnder Spidsen af Sporangiet og en vortet Sporemembran; Lycogala, hvoraf en ikke beskreven Form (Art?) forevistes, Taleren kunde ikke see andet end, at der, hvis der skulde komme Sikkerhed 1 Bestemmelsen af disse Former, fremfor alt maatte lægges Vægt paa Studiet af Plasmodiierne, navnlig med Hensyn til Farver, Form af Forgrening 0, s. v. Efter Foredraget bemærkede Dr, Warming, at han fandt det besynderligt om virkeligt Plasmodierne skulde kunne have Betyd- ning som Artskjendemærke og spurgte, om Taleren virkelig havdo set sligt. Cand. Jorgensen besvarede dette bekræftende og mente, at ogsaa Rostafinski havde antydet dette, Dr. Warming gjorde derefter nogle mindre Meddelelser, hvoraf fremhæves folgende: Hos Syringa havde han iagttaget, at der un- der Jorden dannede sig lange tynde Grene (Udlobere), der senere bøjede sig op over Jorden. Taleren spurgte om nogen af de til- stedeverende kjendte lignende Forhold hos andre træagtige Planter, Hos Hindbær, Elæagnus, Popler o. fl, fandtes, som bekjendt, ægte Rodskud. Cand. Samsøe Lund bemærkede, at han hos Symphori- carpus havde fundet ganske det samme Forhold som det af Taleren omtalte for Syringas Vedkommende. 4. Den 13de Maj 1880. Adjunkt Groninnd holdt Foredrag over Islands Mosser og forelagde en Række sjældne eller karak- teristiske Arter, navnlig fra hans anden islandske Rejse 1876. Derefter foreviste Seminarielærer Mortensen spirende Planfer af Juncus supinus, fundne paa en Exkursion, 5. 27de Maj 1880. Dr Warming indledede en Diskussion om nogle morfologiske og anatomiske Termini. I denne deltoge Adj. Gronlund, Cand. mag. Kiærskou, Stud. mag. Kolderup Rosen- vinge, Prof. Lange, Seminarielærer Mortensen, Justitraad Petit, Slots- gartner Rothe, Cand. pharm, Rützou og Lærer Vogel Jorgensen. 6. Den 10de Juni 1880. Dr Warming indledede Fortsæt- telsen af Diskussionen fra forrige Mode I denne deltoge Cand. mag, Kiærskou, Stud. mag. Kolderup Rosenvinge, Prof. Lange, Cand. mag. Samsoe Lund og Cand, pharm, Rützou. 7. Den 28de Oktober 1880, Cand. pharm, Riitzou meddelte sine Iagttagelser om »Axeknuder« (s. Bot. -Tidskr. Bd, 12. S. 248 ff.). Derefter foreviste Stud. mag. Kolderup Rosenvinge en Afbild- ning af Woronin af Vaucheria de Baryana, fundet ved Genfersoen, samt refererede en Afhandling af Woronin om en lille Organisme Chromaphyton Rosanoffii, funden af samme i Finland. 8. Den 18de December 1870. Seminarielærer Moriensen holdt Foredrag om Tidsvitde Hegn i botanisk og historisk Henseende. Efter en Discussion mellem Gartner Friederichsen, Prof. Lange, Jægermester Lowzow og Justitsraad Petit sluttede Taleren sit Fore- drag med en Beskrivelse af nogle Hexeringe i Jonstrup Vang, af hvilke de største vare over 21 Alen i Tvermaal. I den paafolgende Discussion deltoge Stud, mag. Kolderup Rosenvinge, Prof, Lange og Justitsraad Petit, 12 ee er 9. Den 24de Eebruar 1881. Cand. 0. G. Petersen gav en kortfattet Udsigt over Udviklingen af vort Kjendskab til Sirererne, Th. Hartig publicerede 1837 de forste lagttagelser over dem (Ver- ket findes paa Landbohojskolens Bibliothek). Sachs sætter Op- dagelsen til 1851. I sit store Værk: Forstliche Kulturpfl., omtaler Hartig dem paa ny og beklager, at Botanikerne ikke have lagt Mærke til hans forste Arbejde Den næste Afhandling (om Cucur- bitacerne i Bot. Zeitung 1854) var atter af Hartig. Hugo v. Mohl (Bot. Zeit, 1855) betegner i en vis Henseende et Tilbageskridt med H. t. $irorene, idet han angiver Porerne lukkede, Nägeli (1861), Hanstein (1864), Briosi (1872), Vesque (1875), Janczevsky (1878), de Bary (1867) og Wilhelm (1880) have senere givet forskjellige Bidrag. Taleren fandt, at det af Kolderup Rosenvinge foreslaaede Navn: Adjunktivceller kunde bruges for Wilhelms »Geleitzellen«. Wilhelms Arbejde blev nærmere gjennemganet; en af hans vigtigste Opdagelser var de paa tværs gjennem Marvstraalerne gaaende Siror, Kallusdannelsen gik forud for Poredannelsen; den forsvandt hos Vitis om Foraaret, men det var ikke noget almindeligt Fænomen. Taleren bekræftede dette, de allerfærreste af vore Træer havde Vinterkallus, Ved Maeeration i Vand losnedes Kallusmasserne sig ofte; Nägeli kjendte dette hos Cucurbita. Sirorenes Indhold hos Vitis var en protoplasmatisk Masse, indenfor hvilken fandtes en Slimmasse. Taleren havde fundet "Stivelse i Sirorene hos nogle, men ikke hos andre Planter. Sirorenes Funktion var endnu gaade- fuld. Perforationen var ikke i alle Tilfælde bevist, 10. Den 25de Marts 1881. Stud. mag. Kolderup Rosenvinge forelagde og refererede Professor Agardh’s Værk om Florideernes Morfotogi. Stud. mag. V. A. Poulsen fremlagde den tydske Udgave » af sin botaniske Mikrokemi og udbad sig Tilfojelser og Rettelser til den italienske, som var under Udarbejdelse. 11. Den 11te April 1881. Stud. mag. Kolderup Rosenvinge fortsatte sit Referat af Prof. Argardh’s Florideernes Morfologi og Dr. phil E. Warming forelagde og refererede Berthold: Die ge- schlechtliche Fortpflanzung der eigentlichen Phæosporeen, Jönsson: Om embryosäckens utveckling hos Anhiospermerna og Müller: Les Caracées genevoises. 12. Den 28de April 1881, Efter at Planen for Exkursio- nerne for den tilstundende Sommer var droftet og vedtaget, fore- lagde Joh. Lange en ny Irisart (Se Bot. Tidsskr. Bd. 13, S. 17 ff.) og refereiede dernæst Saint-Lager: Reforme de la nomenclature bo- tanique (Ann. de I. Soc, bot. de Lyon 1881), 13. Den 27de Oktoker 1881. Prof. Joh. Lange holdt et Foredrag om Cratægus Slægten, Af Kjendetegnene vare de bio- logiske af Vigtighed: Lovspring, Lövfald (iser Bladenes Farver paa den Tid); dernæst Hojden, Grenenes Retning, Barkens og Tornenes Beskaffenhed, Bladenes Form o. s, vy, Af Blomstens Dele af 13 frembød navnlig Bægeret væsentlige Forskjelligheder. Dernest havde ogsaa Stenenes Tal og Form nogen Betydning ligesom ogsaa Frugtkjodets forskjellige Beskaffenhed. Den hidtidige Gruppering af Arterne var temmelig utilfreds- stillende. (I ovrigt se Bot, Tidsskr. Bd. 13. S. 20 ff.) 14, Den 10de November 1881. Stud. M. Halldorsson Frid- risksson meddelte en Kritik af Adj. Gronlunds Islands Flora. (Se Bot. Tidsskr. Bd. 13. S, 33.) I den paafolgende Diskussion, i hvilken Adj. Grønlund brugte meget stærte Udtryk saa vel om Taleren som om dennes Landsmænd i det hele taget og hvorfor han blev vist til Rette af Formanden paa Foreningens og egne Vegne, deltoge i øvrigt foruden Taleren Prof. Lange, Justitsraad Petit og Stud. mag. Poulsen, Den 24de November 1881. Cand, mag. 0. G. Petersen refe- rerede Hackels Afhandling om Lodiculæ og knyttede hertil en Oversigt over Græsblomstens Historie. Dernæst refererede og kri- ticerede han Vesques Afhandling om Goodenia ovata’s og Stylidium adnatum's Anatomi. (Annales des scienc, nat. 1876 og 78.) Derefter holdt Nordmanden Kandidat N. Wille et Foredrag om Hvileceller hos Conferva (L.). (Meddelelsen findes trykt i Oversigt af Kgl, Vetensk. Akademiens Førh. 1881 N. 8. Tafl, IX, och X.). 16. Den 15de December 1881. Justitsraad Petit holdt Fore- drag om Moen og Rügen ı naturhistorisk, særlig botanisk Henseende. Efterat have forudskikket en Oversigt over de physisk - geo- graphiske og klimatiske Forhold af Øen Rügen, med Sideblik til Moens, sammenstilledes begge Gers Plantefordeling under folgende Hovedgrupper: 1) Kalkplanter; 2) Skovplanter; 3) Sand- og Hedeplanter; 4) Strandplanter; 5) Ferskvandsplanter (i og ved Vandet); 6) Mark- Vej- og Ukrudtsplanter, End videre henvistes til den Særegenhed, at der til hver af Øerne var knyttet en Lokalitet, der udmærkede sig ved en noget ejendommelig Flora, nemlig for Moens Vedkom- mende i Ulfshale ved Nyord og for Rügens i Hiddenso, Bortseet fra alle Varieteter og dyrkede Planter, er saadanne der momentant kunne have forvildet sig, fremviser Rügen et Antal af 949 Arter af Fanerogancer og kryptogame Karplanter, medens man for Moen hidtil endnu kun kan opregne 743, Dette Misforhold, hvorefter Moen skulde vise sig næsten 25 pCt. fattigere paa Arter, kunde næppe alene tilskrives Rügens næsten 5 Gange saa store Areal, og om ogsaa Fastlandets Nærhed aabenbart tillige gjorde sin Indflydelse gjeldende, maatte den Mistanke dog opstaa, at vor egen lille © ikke var saa godt gjennemsogt, hvori man bestyrkedes ved at see hen til, hvormange af de nærliggende Qers almindeligere Arter endnu savnedes paa Moens Planteliste. Derfor sluttedes med en Opfordring til en noiere Undersogelse især af Partierne udenfor den saa hyppigt besogte Klinteskoy og til andre Tider end den sæd- vanlig valgte Sommertid, Den iste Januar 1881. Mee 14 x ‘ Oversigt over den Botaniske Forenings Regnskab i Aaret 1880. Indtægt. Udgift. Pr. Cassa fra 1879, , . 24.79! Trykning af Tidsskriftet , 384, 64 1. Sparekassen, 4.0 1. 10 do, af Katalog m.m. 128.75 Contingent. = 4 4. 0: 845. 56 | Tavler til Tidsskriftet, . 233. so Reiersenske Fond 400. oo | Colorering af Tavlerne . 23. 80 Kultusministeriet. . . . » 400. 00 | Træskjærer .*. 2 ae 80. 00 GAVE ve. Leo re 10. 00 | Oversættelse ...... 50. 00 Ved Salg af Bøger . : .' 26,8 | Redaktøren 1 wa 100. 00 Diplomer ,„. .. 2er el Bogtrykker Kleins Bo, . 200. 00 POT. oe sa. 0 DEERE 69. 93 Avertissementer. . , . . 18. 39 Planteuddeling . . , . . 155. 00 Budtjeneste . . . . . . . 60. as Regvisiter. 2°... ete Lys og Varme ae 5. 00 Saldo . SY SSR 107. 84 Kr, 1708. os Kr. 1708. 03 Status den Iste Januar 1881. Activa Passiva. Ber. Hoss en. ne 106, 4 | Gjæld til Bogtrykker 1,Sparekassen; .. ..; , 1. 10; Kleins Bo:. „. .. 16005 Bestance. rat hes vcs 18. 00 Kr. 125: 84 Kr. 800. oo J. Boysen, f. T. Kasserer. Oversigt over den Botaniske Forenings Regnskab i Aaret Indtægt. Brass; 3; I Sparekassen, ... Medlemsbidrag : fra indenbys Med- lemmer ,. fra udenbys be- talende Medl. „_ fra Professor Cas- Understottelser : fra Kultusmini- steriet. . ... fra det Reiersen- ske Fond ,.,. Andre Indtægter : for Udlejning af Test se ,., 20 44 09 00 94 1881. Udgift. . + + + 106. 714 | Tidsskriftet: ms: 1. 10! Trykning . . . . 450. se Tegning afTavler 30. 00 Stikning ogTryk- ning af Tavler . 236. ss . 387. 00 Oversætt t.Fransk 32, 50 Redaktøren , . . 150. 00 480. oo 900. Plantebylningen : 12. 00 Honorarfor Udde- 879.00 lingen, . . .. 150. 00 Plantekatalog . 105, 90 Porto for Plante- 400. 00 pakker sr BOW 51 279. 400. 00 Eækursionerne : 800. oo | Honorar for Le- delse afSommer- exkursionen . 18. 61 12. 90 Avertissementer . 12, 48 12.00! - 31. De almindelige Møder: Lys og Varme. 5.00 Opvartning . . 6. Avertissementer. 29. 49 | Bos! Andre Udgifter : Budtjeneste. . . 63, 26 Porto. 0,1 + 00.81 Rekgisiter, 0. 19.63 Trykning af Love, Medlemsbreve SC PU el re OG 204 Afbetaling paa Gjæld : Kleins Bo . , . 200. oo 200, Saldo til 1882 +5. 149; Kr. 1799. 04) Kr. 1799. verte Ot fg’ er | we “4 + * Status den Iste Januar 1882. Activa, Passiva. Pr, Cassa. , . 2... . 149. 94} Gjæld til Bogtrykker Klein 600. oo Restancer . , , . . . . . D5.00| do. til Bogtrykker Lund 380, 59 Kr. 204. 94 Kr. 980. 59 Den ste Januar 1882. J. Boysen, f, T. Kasserer. Tub.Z. krift 13 Bd des Botanish Ti a 2 Q à N NS 2 N S a A & 2 Botanisk Tithrvchkritt 13 Bd. SEDs: de Lot. | HAE a Thornum del. & Sep. 2 an Æ D RU) N if 4 Tab, Thornam del. € scup - M ke 17 | " elk PETER TE MES “i ur gi +. UDVALG AF DE I SENERE AAR I UNIVERSITETETS BOTANISKE O. FL. ANDRE HAVER DYRKEDE NYE ARTER VED JOH. LANGE. IV. (Hertil Tavle I—III.) 1. Iris lamprophylla Lge, n. sp. (I. nikitensis Lge. mscr. olim.) (Sect. Apogon) Tab. I. Species arcte affinis I. gramineae L., a qua tamen optime distinguitur foliis (fig. a) brevioribus et duplo latioribus (12—14 mm, nec 8mm latis), laetius viridibus et nitidissimis ! - minus distincte costatis, spathae folio intimo (fig. b) latiore et breviore, omnino scarioso (linea dorsali viridi excepta), pallide fusco (neque viridi, anguste scarioso-marginato); flore majore (diametro 8 nec 6 cm.); foliis perigonii exterioribus (fig. c) majoribus, lamina ovali v. obovata, violacea albo- striata, ungui rubroviolaceo aequilonga (nec orbiculari, ungui breviore), interioribus saturate violaceis, stigmatum longi- tudine v. ultra (nec stigmate brevioribus), capsula (fig. e) bre- vius pedunculata, in rostrum latum brevissime acuminata (neque pedunculo subaequilonga eove longiore in rostrum acutiusculum attenuata); seminibus (fig. f) globosis, testa intense castanea, nitida, irregulariter reticulato-areolata, in arillum brevissimum latumque producta (Semina vero I. gramineae (fig. €) oblique ovata, testa vernicoso-nitida, pallide fusca, elevato-reticulata et in arillum semini dimidio aequilongum, vesiculoso-inflatum obtusum excurrente). Bot. Tidsskr, Bind 13, Journ. d, Bot, tome XIII. 2 18 Den ovenfor beskrevne, i vort Klima aldeles haardfore Art blev indfort i Landbohojskolens Have for omtr. 15 Aar siden, modtaget fra Planter Jacobsen i Hæsede under Navn af »Iris sp. e Nikita«, Paa Grund af dens store habituelle Lighed med I. graminea turde jeg ikke med afgjort Vished opstille den som en egen Art; imidlertid lode flere og iojne- faldende Karakterforskjelligheder i Bladene og Blomsterdelene mig formode, at den var mere end en blot Afart af I. gra- minea, og jeg betegnede den derfor i Meddelelser til forskjel- lige med det foreløbige Navn I. nikitensis. Ved i Fjor at tage den paany for til Undersogelse og navnlig ved at sammenligne de to Arters Fra blev jeg fuldt overbevist om dens Ret til at opstilles som egen Art, og da jeg intetsteds, serlig ikke i Bakers Monografi af Iris-Slegten, har fundet den beskreven, tager jeg ikke i Betænkning, her at beskrive og afbilde den under ovenstaaende Navn. Det forelobig givne Navn har jeg forkastet, dels fordi Navne, hentede fra en Arts Fædreland, overhovedet ikke ere heldige, og endog kunne veere misvisende, dersom man ikke har fuld Vished om at Arten har sit Centrum i det Steds Omegn, hvorefter Navnet væl- ges, dels fordi jeg ikke var i Stand til at skaffe til Veje i dette Tilfælde mere end en Formodning, grundet paa den i Etiketten indeholdte Angivelse: fra Nikita*). Det valgte Navn er hentet fra en af de mere iojnefaldende Karakterer, nemlig de sterkt glinsende Blade, idet Bladene af I. graminea næsten ere uden al Glans. Saavel denne Bladenes Glans og friskere Farve som ogsaa de sterre og smukkere Blomster give den ubetinget Fortrin frem for I. graminea som Pryd- plante; særlig fortjener den at anbefales til Dyrkning paa Stenpartier. 2. Iris atroviolacea Lge. n. sp. (sect. Pogoniris). Elata (5—6 decim. alta), glaucescens: foliis ensiformibus, *) Da Nikita (paa Krim) har en botanisk Have, betyder Etiket- ten muligvis kun, at Planten er uddelt derfra, og dette oplyser intet om dens geogr. Forhold, Li 19 longe acuminatis; spathisfere omnino scarioso-fuscis, obtusis ; caule a medio inde diviso; floribus in genere maximis (8— 10cm, in diametro); ovario sessili, tubo perigonii ovarium subduplo superante; perigonii utriusque foliis atroviolaceis, late obovatis, interioribus in unguem abrupte angustatis, ad unguem leviter luteo- et violaceo-striatum usque unicoloribus, — Flores odorati; fructus et semina ignota. Landbohojskolens Have, i hvilken denne pragtfulde Iris- Art i flere Aar har været dyrket, har modtaget samme under Navn af »I. germanica var. purpurea«. Den horer imidlertid efter Bakers Inddeling (Monogr. i Gardeners Chronicle 1876) ikke til Gruppen Germanicae, men paa Grund af de brunlig- hindeagtige Hylsterblade til Gruppon Florentinae, Den blom- strer omtrent midt i Juni og udmerker sig ved Blomsternes Farve fremfor nogen anden mig bekjendt Art blandt de hojt voxende Arter af Afdelingen Pogoniris. Derimod nærmer den sig i denne Henseende enkelte Arter af Gruppen Pumilae (f. Ex. I. Chamaeiris, I. olbiensis o. fl.), og muligvis er den en Bastard af en af disse med I. florentina. Da jeg forgjæ- ves har søgt den i Klaté’s og Baker's Monografier af Iris- Slægten, har jeg ansét det for rigtigt, indtil nærmere Oplys- ning om dens Oprindelse maatte fremkomme, at betegne den med et eget Navn. 3. Cotoneaster disticha Lge. ad int. Frutex humi- lis, erectus, cortice fusco, rimoso, in ramulis novellis dense adpresse piloso; ramis rigidis, erecto-patulis, distiche ordi- natis; foliis distichis, minutis, coriaceis, sempervirentibus, breviter petiolatis, ovali- v. orbiculari-obovatis, obtusis et abrupte mucronatis, supra atroviridibus, nitidis, subtus pallide v. glauco-viridibus, utrinque (adultis quoque) pilosis margi- neque longe ciliatis; stipulis subulatis, fusco-membranaceis, ciliatis, petiolo duplo longioribus; floribus solitariis (v. binis) calycis tubo glabro, laciniis rotundatis, ciliatis; petalis albis v. pallide roseis, margine erosis; antheris violaceo-rubellis ; fructu turbinato, rubro, pendulo, pyrenis c, 3, apice leviter divergentibus. 20 Huic proxime affinis species, C. horizontalis Dene. (Fl. Serr. 1880) secundum descriptionem I. c. et specimina authentica quae comparavi, differt a nostra ramis ramulisque horizontalibus , foliis demum glabrescentibus, stipulis petiolo vix longioribus, floribus subduplo minoribus, calycis tubo pi- Joso, antheris pallide luteis. Den ovenfor beskrevne Art, modtaget fra Arboretet i Muskau under Navn af »Cotoneaster sp. e Nepal« og dyrket i en Række af 10 Aar i Landbohejskolens Have, holder sig lav af Væxt, men er ved den oprette Stamme let kjendelig fra de andre stedsegronne Arter af Slegten, ligeledes fra Nepal og Himalaya, thi disse (C. lanata, rotundifola, buxifolia og microphylla) have alle nedliggende Stamme og Grene, og -kunne desuden ved de knippeformigt sammenhobede (ikke regelm. toradede) Biade o. fl. Kjendetegn ikke forvexles med denne. Den nærmest beslægtede Art, nylig beskreven under Navn af C. horizontalis, er, trods en stor Lighed i Habitus, dog ved flere Karakterer forskjellig fra vor Art, og Prof. Decaisne har meddelt mig, at han ansér dem for specifisk forskjellige. Jeg har derfor ved -ovenstaaende Beskrivelse villet henstille denne formentlig ubeskrevne Art til nøjere Undersøgelse. 4, Crataegus hiemalis Lge. n. sp. (Tab. II) Arbor mediocris, ramis divergentibus, cortice cinereo-fusco, nitide vernicoso, spinis brevibus, vix 3 cm. longis, rectiusculis; foliis obovato-ellipticis, in petiolum 15mm. longum sensim attenuatis, lamina 5-6 cm. longa, 4—5 cm. lata, basi cuneata subinte- gerrima excepta grosseserrata v. a medio ad apicem breviter et acute 3—7—lobata, foliis junioribus leviter ciliatis, adultis glaberrimis, supra nitidis, saturate viridibus, subtus pallidio- ribus, opacis; stipulis semihastatis, longe falcato-acuminatis, margine exteriore irregulariter dentatis; ramulis florigeris pe- dunculisque verrucosis, patule pilosis, corymbo densifloro, foliato; staminibus 15—20, filamentis longis, antheris virgineis roseo-violaceis, adultis atroviolaceis; stylis (fig. f) typice 5; pomis e basi pyriformi oblongis, atrofuscis v. saturate fusco- 21 purpureis, duris, pyrenis (fig. g) in carne tenui (nec pulposo, nec farinaceo) typice D durissimis, usque ad plenam ma- turitatem arcte in putamen unicum, 9-loculare cohaeren- tibus, laciniis calycis reflexis, longe acuminatis, in fructu persistentibus. I Universitetets botaniske Have findes et Exemplar af denne smukke Tjern, fremkommen af Fre, sendt fra den bot. Have i Berlin under Navn af C, melanocarpa. Den er him- melvidt forskjellig fra C. melanocarpa M. Bieb., men da ingen Oplysning medfulgte om dens Fædreland, er jeg fore- lebig ikke i Stand til at oplyse, hvorfra den stammer, Den har dog langt mere Preg af en selvstændig Art end af en Bastard eller Afart af tidligere bekjendte Arter. Den synes - især paa Grund af de glinsende Blade at vere nærmest be- slegtet med C. Crus galli, prunifolia og Fontanesiana, og maatte som Felge beraf formodes at have Hjem tilfælles med disse, nemlig Nord-Amerika. Men alle de nævnte Arter eller Former af Gruppen Crus galli adskilles fra vor Art navnlig ved savtakkede (ikke indskaaret-fjerlappede), tidligere affal- dende Blade, rede og kugleformede (ikke brune og perefor- mede) Frugter med opret-aabne (ikke tilbagebejede) Beger- flige, ved 2—3, sjeldent 4 Stene, der længe for Modenheden ere indbyrdes adskilte. Blandt Arterne fra den gamle Verden har jeg ikke fundet nogen, til hvilken den kunde henfores, og overhovedet har jeg ikke i Cratægus-Literaturen kunnet opdage nogen Art beskreven, som endog tilnærmelsesvis kan jevnfores med denne. Foruden dens sildige Blomstring, Frugt- modning og Lovfald samt Bladenes Form udmerker den sig især ved næsten aldeles constant 5 Stene, der lige indtil den fuldmodne Tilstand (der indtræder i Novbr.) ere saa nøje sammenhængende, at de kun med Møje kunne adskilles. Jeg har derfor'ingen Betænkelighed ved at opstille den som en egen Art, men selv om den tidligere skulde have været be- skreven under et andet Navn, fortryder jeg ikke at have henledet Opmærksomheden paa den og belyst den ved en Afbildning, 22 5. Crataegus pinnatiloba Lge. (Tab. II). Frutex 9—10 decimetr. altus, cortice griseo-fusco, ramis divaricatis, spinis crebris, brevibus, rectis; foliis glabris, ovatis, in petio- Jum tenuem vix decurrentibus, pinnatilobis, lobis (utrinque c. 3) inferioribus horizontalibus, reliquis erectis, obtusiusculis, undique crebre denticulato-serratis, nervis lateralibus inf. re- curvatis, reliquis adscendentibus; stipulis (fig. 1) majuseulis semisagittatis v. semicordatis, extus dentatis; corymbo pau- cifloro; petalis (fig. 6) albis, orbicularibus, undulato-denticu- latis; staminibus 15—20, antheris roseis; stylo 1, rarius 2; pomo (fig. d) glabro, ovali-subgloboso, pulchre coccineo, basi umbilicato, truncato, apice (ore calycis) laciniis calycinis bre- vibus incumbentibus omnino clauso, pyrenis osseis saepius J, raro 2 (semel modo tres vidi), dorso carinatis ; semine trans- verse secto (fig. h) oblongo. — var. sphaerocarpa Lge., differt a forma typica pomis (fig. k) minoribus, exacte glo- bosis, non umbilicatis, saturatius rubris, calycis laciniis erec- tis, lanceolatis, acutis. Saavel Hovedarten som Afarten ere opvoxede i Universi- tetets botaniske Have af Fre, modtaget fra den bot. Have 1 Petersborg og samlet i Kaukasus af Radde uden Navn, men betegnet med Nr. 10124. Begge Former maa antages at hid- rere fra Fre af samme Plante, og de stemme i Vextens Hojde og Forgrening, Bladform o. s, v. saa noje overens, at der, de angivne Afvigelser mellem dem indbyrdes uagtet, ikke kan vere Tale om at tillegge dem anden Rang end som to For- mer af samme Art. Da Moderplanten har sit Hjem i Kau- kasus, ligger det ner at søge den i en af de fra hint Bjerg- land beskrevne Arter af samme Gruppe, men jeg har hidtil søgt den forgjæves. C. eaucasica C. Koch adskiller sig ved 2-3, sjeldnere 1 Griffel, i Reglen 3 Stene og en »tynd Frugtveg«, tilbagebojede Bægerflige, Den findes beskreven i C. Kochs Monografi af Crategus og Mespilus (Verh. z. Beförd. des Gartenb. N. R. 1 Jahrg. 1854), men er ikke op- tagen i samme Forfatters Dendrologi, hvorfor det maa antages, - 23 at han har forkastet den som Art., og den anføres i Boiss. FI. orient. kun som en Afart af C. Oxyacantha.*) Lige som jeg ansér C. Oxyacantha og ©. monogyna, saavel paa Grund af morfologiske som biologiske Kjendetegn for indbyrdes vel adskilte Arter, saaledes er jeg ikke i Tvivl om, at denne Art, som jeg intetsteds har funden beskrevet, er tilstrækkelig adskilt fra begge. Bladformen er aldeles forskjellig og minder snarere om den hos C. cordata, de nedre Sideaarer ere udad bojede som hos C. monogyna, derimod minder den svagere Indskjæring og de butte Lapper mere om C. Oxyacantha; ved den bredt afskaarne, næsten hjerteformede Basis og den fra Grunden til Spidsen tæt og fint sav- takkede Rand er den forskjellig fra begge. Frugten har oftest 1 Sten lige, som C. monogyna, hvorimod dens Farve, Form og Størrelse har mere tilfælles med C. Oxyacantha, men medens begge hine 2 Arter have korte og brede, tilbagerullede Begerflige, og derved hele Aabningen mellem disse kommer tilsyne, ere Begerfligene hos C. pinnatiloba derimod længere. og smalere, hos Afarten oprette, hos Hovedarten indadbejede, saa at de, lige som hos Cotoneaster, skjule Aabningen. Ende- lig er Froets ovale Tværsnit aldeles forskjelligt fra C. monog. og C. Ox., som have et i Gjennemsnit kredsrundt Fre. Disse Kjendetegn i Forening med den stedse lave Væxt (Exem- plarerne i bot. Have, plantede 11874 samtidigt med lige gamle Expl. af de 2 andre Arter, have ikke naaet disses halve Højde) og den tidligere Blomstringstid, Frugtmodning og Levfald fore- kommer mig tilstrækkeligt at godtgjore Adskillelsen. Ved Hjælp af den her givne Beskrivelse og Afbildning haaber jeg at kunne bidrage til Afgjorelsen af det Sporgsmaal, om det *) I en efter forste Korrekturs Lesning modtagen rig Samling Cratægus-Materiale fra Museet i St. Petersborg, velvillig med- delt af Statsraad, Dr, Regel findes Brudstykker af en 1 Kaukasus af Radde samlet Tjorn under Navn af C, Oxya- cantha var, lagenaria Trautv. I Bladformen stemmer den godt med den her beskrevne C. pinnatiloba, men Frug- terne (saa vidt det af Materialet kan sés, og hvortil Varietets- 24 er en hidtil ubeskreven Art eller om den muligen skulde findes beskreven andetsteds under et andet Navn, i hvilket Tilfælde det her foreløbig givne Navn maa gaa over i Syno- nymernes Række. | | 6. Crataegus sorbifolia Lge. (ad int.) arborescens, erecta, cortice cinereo, ramis brevibus, spinis paucis, brevibus, rectis; foliis petiolo parum longioribus, subtus leviter pubes- eentibus, supra glabris, -venis impressis, ovalibus v. obtuse ovoideis, 3—4 cm. longis, 3 cm. latis, crenatis v. basi utrin- que 1—2 lobatis; stipulis caducis, semicordatis v. semiluna- ribus, acuminatis, extus grosse dentatis; corymbis paueifloris ; pedunculis longe pilosis; petalis . . . . , staminibus..... pomis eis C. Oxyacanthae parum majoribus, ovalibus, basi rotundatis, opacis, lateritiis, punctis raris conspersis, carne farinaceo, subexsucco, stylis pyrenisque 2—3, ealycis laciniis lanceolatis, longe acuminatis, reflexis et fructu arcte ad- pressis. Et Exemplar af denne Art findes i Universitetets bota- niske Have. opkommet i sin Tid af Fre, modtaget fra Pariser- Haven under Navn af C. lobata, men dette Navn kan ikke beholdes, da den er aldeles forskjellig fra C. lobata (Poir) Bosc. (Mespilus Smithii Ser.). Med ingen anden mig bekjendt Art kan jeg forene den, og jeg har forgjæves sogt den be- skreven i den mig tilgengelige Literatur, hvorfor jeg forelobig har beskrevet den under ovenstaaende Navn, valgt efter Bla- denes Lighed med Bladene af Sorbus seandica 1 formindsket Storrelse. Den udmærker sig ved de sterkt indtrykte Nerver paa Overfladen af Bladene, der antage en rod Farve hen imod Løvfaldstiden, som indtræffer temmelig sent (i Novbr.). Da navnet synes at sigte) ere långagtig -flaskeformede og altsaa meget forskjellige fra Frugten af den her dyrkede Plante, Da Identiteten altsaa ikke er aldeles sikker, da Navnet er mindre heldigt, og da Trautvetters Navn (selv om det er publi- ceret, hvilket jeg ikke har kunnet erfare) kun er givet som Varitetsnavn, medens jeg anser den for en fuldt udpræget Art, kan jeg forelöbig ikke frafalde det af mig valgte Navn, 25 Froet er meddelt uden Angivelse af Fædreland, kan der herom ingen Oplysning gives. 7. Crataegus rubrinervis Lge. ad int., arborescens, erecta, ramis brevibus, patulis, spinis paucis(?), rectis; lamina foliorum petiolo subduplo longiore, glabra, rhomboideo-elliptica, basi subcuneata, integerrima 5—7-loba, lobis acutis utrinque saepius 3, angulis acutis interjectis, serratis, petiolo nervisque paginae infer. (antumno) pulchre et saturate rubris; stipulis semilunaribus v. oblique ovatis, extus serratis; corymbo pau- cifloro(?) petalis . . . fructibus breviter pedunculatis, exacte globosis, magnitudine et colore atro baccam Ribis nigri aemu- lantibus, nitidis, punctis luteis adspersis, earne farinaceo, parco: 3—4 pyrenas includente, stylis 3—4, calycis laciniis ovato- lanceolatis, longe acuminatis, reflexis. Et enkelt Exemplar, betegnet som »C. monogyna fructu nigro«, findes i Universitetets botaniske Have, men ikke alene Frugtens Form og sorte Farve, ogsaa de 3-4 Grifler og Stene, de langt tilspidsede Bægerflige o.s.v. tillade ikke nogen Forening med C. monogyna, Blandt Arterne med sort Frugt, som ere mig bekjendte, maa den anvises Plads mellem ©. nigra paa den ene og C. platyphylla Lindl. paa den anden Side, men hin afviger bl. A. ved meget storre, tæthaarede og mere but lappede Blade, storre og meget saftige Frugter med 5 Stene; den sidst nævnte ved langstilkede, ovale Frugter med 1—2 Stene 1 et saftigt Kjed, og korte, ægformet-trian- gulære, oprette Begerflige. Da Arten er henplantet paa et afsides Sted i den bot. Have, fjernet fra den egenlige Cra- tægus-Gruppe, er jeg først i dette Efteraar bleven opmerk- som paa den, og kan altsaa ikke tilfoje Beskrivelse af Blom- sterne. Heller ikke om denne Arts Fedreland kan nogen Oplys- ning gives. Navnet, som er hentet fra de ejendommelige rode Nerver og Bladstilk, maa kun betragtes som forelebigt, da den muligvis kunde henhore til en eller anden af de Crate- gus-Arter med sort Frugt, der findes angivne og benevnte, 26 men med en saa kort eller mangelfuld Beskrivelse *), at intet herom kan afgjores. 8. Spiraea brachybotrys Lge. n. sp., frutex valde ramosa, cortice mox secedente, ramis sterilibus elongatis, horizontaliter divergentibus, arcuato-adscendentibus v. apice nutantibus ; angulatis, pubescentibus ; ramis florigeris breviori- bus, adscendentibus ; foliis parvis (vix ultra 12—15 mm. longis), cuneatis v. lanceolato-ovalibus, obtusis, apicem versus utrin- que 3—4 dentatis, ceterum integerrimis, margine revolutis, supra impresso rugosis, leviter pubescentibus, subtus elevato- penninerviis, dense pubescentibus; gemmis tomentosis; inflo- rescentia in thyrsum brevem, densiflorum condensata, pedun- culis calyceque dense cano-puberulis, laciniis calycis brevibus, late ovatis, obtusiusculis, patulis; petalis pallide roseis, stylis 5 brevissimis, roseis, ovariis tomentosis (apud nos vix ma- turescit). 7 Dyrkes saavel i Landbohojskolens som i Universitetets botaniske Have; paa sidst nævnte Sted er den i sin Tid mod- taget fra Gartner F. Wendt under Navn af S. pruinosa, hvilket Navn jeg ikke har anset det for rigtigt at slaa fast, *) Slægten Crataegus trænger meget til en omhyggelig Revision. Fremstillingen i Loudon’s Arboretum (2844) var for sin Tid ret tilfredsstillende, men ikke faa nye Arter ere senere til- komne, og de nyere Arbejder af C. Koch: Die Weissdoin u. Mispel-Arten (1854) og Dendrologie (1869) og Regel (Re- vislo specierum generis Crataegi) lade ikke lidet tilbage at onske, Et vigtigt Materiale haves i en Rekke fortrinlige Af- bildninger i Botanical Register, men for øvrigt er det ojen- synligt, at en grundig Bearbejdelse af denne, lige som af flere andre formrige Slegter, hvoraf mange Arter ofte dyrkes sam- men 1 Haver og kunne danne Bastarder, og hvor de tidligere Beskrivelser ofte ere alt andet end oplysende, frembyder mange Vanskeligheder, — Trangen til at reducere adskillige uberet- tigede eller utilstrekkeligt beskrevne Arter, der fra Tid til anden ere fremkomne, er vist nok fuldt berettiget, men naar Reduktionen drives til den Yderlighed, hvortil Regel i det citerede Værk er naaet, er den kun til liden Baade for Viden- skaben. Naar R. f, Ex. forener saa bestemt adskilte Typer som C, sanguinea og ©, Douglasii til én Art, naar han under 27 dels fordi det kun er lidet passende, da jeg forgjæves har sogt den Bedugning, som derved skulde antydes (formodenlig har der været sigtet til den tætte graaagtige Beklædning), dels fordi Navnet, rimeligvis uden nogen ledsagende Be- skrivelse, er givet i en eller anden Havekatalog og desuden tvivlsomt, idet Lavallée henfører det som Synonym til Sp. crategifolia Link, C. Koch derimod nevner det, uden yder- ligere Beskrivelse, for en Form, sandsynligvis den her fore- liggende, som han ansér for en Hybrid af S. canescens og S. Douglasii. | At denne ejendommelige Form skyldes en Krydsning som den af Koch antydede, mellem S. canescens paa den ene Side og S. Douglasii, tomentosa eller en anden Art af denne Gruppe paa den anden sin Oprindelse, anser jeg ogsaa for sandsynligt, men at betegne den med et af de 2 Moderplanter dannet Navn lader sig ikke gjore saa lenge ikke Bestovnings- forseg have givet sikker Oplysning om, hvilken Art der er den ene Faktor i den sandsynlige Krydsning, og da jeg ikke kunde bekvemme mig til at betegne den med det tvivlsomme og C, glandulosa indbefatter saa forskjellige Former som C.suc- culenta Schrad, (macracantha Lindl.), C. flabellata Bose, C, vi- ridis L, og C. rotundifolia Mch,, eller naar han indordner dels C. Heldreichu, dels C. orientalis som Underarter under C. ta- nacetifolia, skulde man næsten fristes til at antage det Usand- synlige, at en saa ovet Plantekjender ikke har set de paa- gjældende Arter i deres fulde Udvikling. Hvad særlig det sidst nevnte Exempel angaar, da er forst C. Heldreichii en med C. melanocarpa og C, monogyna beslægtet Art, der er him- melvidt forskjellig fra C. tanacetifolia (cf. Boiss, Fl. orient. II), og dernæst synes hverken Regel eller C. Koch (som ogsaa 1 Dendrol, I, pag. 164 er tilbojelig til at forene C. orientalis og tanacetifolia) at have havt Oje for de vigtigste Skjelne- mærker mellem disse tvende karakteristiske Arter, nemlig den parasolformede Krone med bueformige Grene hos C. orient,, den udpræget pyramideformede Væxt hos C, tanacetif., de gule- Frugter hos denne, røde hos hin, samt især, hvad allerede Tourne- fort og senere J.oudon have fremhævet, den constante Tilstede- værelse af 2-3 Bracteer paa Frugterne af tanacetifolia, en Karakter, som aldeles mangler hos C, orientalis, 28 uheldige Navn, under hvilket saavel Koch som vor bot. Have har modtaget den, valgte jeg et andet, der forekom mig mere passende, da det syntes mig onskeligt at en saa karakteri- stisk Form ikke skulde savne Navn og en tilherende Beskri- velse, hvilken jeg her har givet, idet jeg intetsteds har kunnet finde den beskreven. 9, Spiraea brumalis Lge. n sp. (forsan hybrida), frutex 3—5-pedalis, ramis elongatis, horizontaliter divarieatis v. arcuato-dependentibus, dense pubescentibus: foliis 11/2 — 21/;4 Jongis, lanceolatis, breviter acuminatis, ab infra medium ad apicem usque argute duplicato-serratis, subtus ad nervos puberulis; inflorescentia e ramis elongatis, patentibus (inferi- oribus sensim serius explicatis) corymbum compositum late pyramidato -paniculatum formantibus; ramulis, peduneulis calyceque puberulis; pedunculis sub flore 1—2-bracteatis; laciniis calycis triangulo-ovatis, acutis, viridibus; petalis niveis, orbicularibus, concavis; disco cereo, profunde crenulato ; staminibus 12—15, corolla vix longioribus, antheris carneo- albidis, demum rubris; stylis reflexis, albidis, stigmate trun- cato terminatis. (Fructus apud nos ob florendi tempus sero- tinum vix v. rasissime maturescunt, Spiraea expansa Wall. differt foliis simpliciter serratis, subtus undique (nec in nervis solum) pubescentibus, nervis secundariis et tertiarlis elevatis, inflorescentia corymbosa et late expansa, obverse pyramidata; calyce fuscopurpureo, pe- talis sordide albis, planis, disco incarnato, staminibus 15 — 20, antheris albis, demum sordide fusco-luteis, ovariis 5 minutis, roseis, in fundo floris stellatim congestis (an semper?) abor- tientibus. S. vacciniifolia Don. (sec. descript. in C. Koch Den- drol. I, p. 334) differt a nostra staturâ humili (1—1!/: pedali), foliis glabris 1” longis, subtus glaucis, inflorescentia brevi corymbosa. Frigori præterea impatiens esse dicitur (Koch). Denne ejendommelige Form dyrkesi Landbohojskolens Have, hvor den er modtaget under Navn af »Sp. vaceiniifolia argentea«, Blomstrer senest af alle Arterne, fra Slutningen af 29 September indtil Vinteren, og maa af denne Grund anbefales til Dyrkning, idet den staar i fuld Blomstring paa en Tid, da de fleste andre Spiræa-Arter forlængst ere afblomstrede. Der- som den imidlertid , trods dens udprægede Ejendommelighed, ikke ubetinget tor optages blandt de selvsteendige Arter, men forudsettes opstaaet ved Krydsning, maatte dens Stamplanter snarest formodes at vere Sp. expansa og Sp. alba, hvilke begge hore til de senest blomstrende Arter. 10. Spiraca glabrata Lge. (Sp. callosa Thunb. ?) frutex 3—4-pedalis, rigida, caule teretiusculo, glabro, fusco, nitide; ramis erectis, iterato-ramulosis; foliis rigidiusculis, utrinque glaberrimis, ovatis, breviter acuminatis, grosse du- plicato-serratis (junioribus vix rubris), 61/2 cm, longis, 3'/2 cm, latis; inflorescentia corymbosa, ramis erecto-patulis, glabrius- culis, bracteis 1 - 2 sub flore singulo; calyce pedunculis brac- teisque pubescentibus; calycis laciniis ovatis, acutis, defloratis stellatim expansis, utrinque hirsutis; petalis ovato-orbiculari- bus, plicatis, intense roseis; staminibus c. 20, antheris roseis, demum atroviolaceis; stylis 5, roseis, erectis, apice nutanti- bus, ovariis ad suturam ventralem longius pilosis, invicem adpressis. Spiraea japonica L. fil. (S. Fortunei Planch., S. cal- losa hort. (an Thunb.?) recedit a nostra caule elatiore, minus rigido, ramis divaricatis cauleque superne dense puberulis; inflorescentia ampliore, foliis lanceolatis, sensim longe acumi- natis (7 cm. long., 2 em. lat.), ad nervos parce, sed longiuscule albopilosis, junioribus atropurpureis v. cupreis; calyce densius piloso, petalis minoribus, staminibus corolla parum longiori- bus, antheris pallide incarnatis, demum sordide fusco-luteis, ovariis glabris, inferne ad suturam ventralem parce adpresse pilosis, maturis divergentibus. I Universitetets botaniske Have er den modtaget fra St. Petersborg under Navn af Sp. callosa var. parviflora Rgl., men bortset fra, at Blomsterne ikke ere mindre, men snarere større end hos Sp. japonica L, (callosa hort.), er den ved de angivne Karakterer og tillige ved en tidligere Blom- 30 stringstid (Juli—September) saa væsenlig forskjellig fra hin, der almindelig blomstrer i August—October, at den synes med Rette at maatte betragtes som en egen Art. Mulig- heden af, at den kunde være fremkommen ved Kryds- ning, kan jeg indrømme, men her møder dog den Vanskelig- hed, at det ikke kan skjonnes, hvilken anden Art foruden S. japonica der skulde have været medvirkende. Den er nemlig yderst forskjellig fra de andre mig bekjendte Arter af Slæg- ten, men den er tillige en af de smukkeste Arter, der for- tjener at kjendes og dyrkes, hvorfor jeg ikke har villet und- lade at beskrive den og forelobig betegne den med et eget Navn*). Beskrivelsen af Sp. callosa Thunb. er saa kort- fattet, at det vel neppe deraf kan afgjores, om den Thun- bergske Art er den samme som den her beskrevne eller, hvad der alm. antages, synonym med Sp. Fortunei Planch. 9: S. japonica L. fil. ; 11. Acer neglectum Lge. n. sp. Arbor mediocris, foliis subcoriaceo-nitidis, saturate viridibus, fere ad hiemem usque perdurantibus, duplo majoribus et praecipue latioribus quam in A. campestri L. (8cm. longis, 9 cm, latis), reniformi- cordatis, 5-lobis, sinubus angustis, lobis acuminatis, inferioribus divaricatis v. sursum spectantibus, superioribus obtuse 1—2- dentatis ; floribus parvis, viridibus, pedunculisque dense villosis, in corymbum compositum dispositis, samaris horizontaliter divaricatis, apice leviter sursum curvatis, ad suturam superne angulo obtusissimo impressis, duplo majoribus quam fructus A. campestris L. *) En anden sædvanligt med S. japonica forenet, meget kjendelig Form, der muligen ogsaa kunde fortjene Rang som Art, er Sp. (japonica var.?) leucantha (S, callosa alba hort.), der afviger ved folgende Kjendetegn: Frutex humilis (1—1!/, alt.), caule angulato, minus ramoso, ramis erecto-patulis, foliis brevioribus et minus longe acuminatis, lanceolato-ellipticis, dentato-serratis (nec argute serratis), junioribus non purpurascentibus ; corymbo minus densifloro, petalis albis; disco luteo, filamentis albis, an- theris pallide et sordide luteis, demum fuscescentibus , stylis pallidis. 31 Præter characteres indicatos A. campestre L. differt a nostra cortice suberoso, foliis minus coriaceis, magisque cadueis, sinubus latioribus, lobis obtusis, floribus majoribus, parce villosis, in corymbo minus composito paucioribus, sam- aris apice deorsum curvatis, latere superiore rectilineis v. leniter arcuatis, nec angulo obtuso notatis. Af denne Art findes der et Exemplar saavel i Landbo- hejskolens Have, hvor den først i Aar har blomstret, efter at have henstaaet i flere Aar under et urigtigt Navn ¢A. Pseudo- platanus var.), som i Universitetets botaniske Have, hvor den fandtes uden Navn som Mellemplantning uden at det vides hvorfra den er modtaget. I Frugternes Form staar den ner- mest ved A, campestre L., men Smaafrugterne divergere med en svag Bue istedetfor at de hos hin ere udspilede i en næsten ret Linie, og de ere desuden dobbelt saa store som hos A. campestre. Bladene have ogsaa en flygtig Lighed med Navrens Blade, men foruden at de ere meget storre end disse, afvige de ogsaa ved de spidsere Lapper, ved deres morkt grønne, glinsende Overflade og en mere læderagtig Consistens. Men især udmærker den sig ved det meget sildige Levfald. Den 4de Novbr. 1881, da alle de andre her dyrkede Acer- Arter forlængst havde tabt deres Blade, stod A. neglectum endnu nesten helt gron; serligt i Sammenligning med den narmest beslegtede A. campestre har den et omtr. 2—3 Uger senere Løvfald, og endnu større Forskjel i denne Henseende er der mellem denne og A. platanoides, italum o. fl. af de halvskjærmblomstrende Arter, med hvilke den desuden ogsaa i andre Karakterer er langt mindre overensstemmende. Da den ikke har Præg af en Bastardform, synes der at være god Grund til at opstille den som egen Art. EXPLICATIO TABULARUM. Tab Fig. 1. (Iris lamprophylla). — x Folium, = Us == ~ » TT à From mo ao oe Fa SR es >. % + SES Y% + 2 . 2 Qo DO Spathae folium interius. Folium perigoniale seriei exterioris. Stamina, Capsula, Semen magn, nat. idem magn. auct. (Iris graminea). Folium, Spathae folium interius, Folium perigoniale seriei exterioris. Stamen, Semen magn, nat, id, m, auct. Tab, II. (Crataegus hiemalis). Flos, Idem longitudinaliter sectus. Calyx. Petalum, Stamina, Pistilla. Pyrena 5 in pomo transverse secto, Pyrenum singulum. | Sectio ejusdem transversalis. Tab, III. (Cratagus pinnatiloba). Flos, exceptis petalis. Petalum, Stamen. Pomum. Sectio ejusdem transversalis, cnm 2 pyrenis, Idem, monopyrenum. Pyrenum. Sectio ejusdem transversalis. Folium cum 2 stipulis. Pomum varietatis sphaerocarpae. (Crataegus monogyna) flos, Idem, sine petalis, Pistillum. Pomum. (Crataegus Oxyacantha) flos, Idem sine petalis. . Pistilla 3 et 2. Pomum. Idem transverse sectum, cum 2 pyrenis. Pyrenum. Idem, transverse Sectum. é Ee, AI ee Bist JOUE \ 8 Or ge Kw RSS © crf ee N nn SI 7e ) iv aaa 3.6 | er ON N 0 De YL (9 OX HSE = LER x ms chy 5 ve suse we STU7 7 : ert =) a x AU oS i À = \ CCR | | j re a j ” if 1° f i Mp he \ t 2 . Bot.tidssk 13 bd. (Journ. de bot. Iome13) pu N SAN AN AN AA N SA > De URS A SØ (SRR A M vy Y FE N IN is Ç iN NS AR N Wille del. &lith Th.Berghs LH + Fe BARN LEURS f = id \ à x +) x - « i a ft £ PL. we = 3 a 4 > 4 AU L TX: x ~ r : £ ve = 2 i: ae F Å 7 eg 7 # : ia Fr. L NÅ fa: ' ZF ER u ” : | i + 7 up = Bot tidesle 13bd. (Journ, de bot. Tome 13), ate lv = { [7 (N Å ty Sea N Wille del &lith. ThBerghs LI cr) dd OM STAMMENS OG BLADETS BENIN pos AVICENNIA NITIDA L. Te AF N. WILLE. (Hermed Tavle IV—V.) Avicennias Stamme har en eiendommelig Bygning, som kortelig beskrives af de Bary*). Da der imidlertid er Uklarhed i flere Punkter, opfordrede Dr. Warming mig til at underkaste den et nærmere Studium, Efterfølgende Under- sogelser af Stammens og Bladets Bygning hos Avicennia nitida L., samlet i Vestindien af Hr. Baron Eggers, ere ud- forte paa det botaniske Laboratorium i Kjebenhavn, under Ledelse af Dr. Warming, hvem jeg herved bringer min hjær- " teligste Tak. Betragter man et Tværsnit af en ældre Avicennia- stamme, finder man, at det er forsynet med lysere Ringe; man kunde antage dem for Aarringe, men en svag Forster- relse viser (Tavl. IV fig. 14), at de dannes af et smalt Bælte Sclerenchymceller med en indenfor liggende Række Bledbastpartier, adskilte af forvedede, radiale Bjæiker. Inden- for hver af disse Bastringe ligger en Vedring. Bladene ere modsatte, og paa det Materiale, som stod til min Raadighed, var der et Sprang i Udviklingen mellem det overste, ræsten fuldt udviklede Bladpar og de folgende, *) A. de Bary. Vergleichende Anatomie der Vegetationsorgane der Phanerogamen und Farne. Leipzig 1877, p. 605. Bot. Tidsskr. Bind 13, Journ, d. Bot. tome XIII, 3 UT 34 der omsluttede Stammespidsen, og som vare saa lidet frem- melige, at de knapt havde en Antydning til Karstrænge. Det var vanskeligt at faa tilstrækkeligt tynde Lægdesnit gjennem den lave Stammespids; saa vidt jeg kunde se, var der under Epidermis en eller to Periblemrækker og indenfor dem uordnet Cellevæv. Et Tværsnit ved det overste, næsten helt udviklede Bladpar har et næsten elliptisk Udseende, med en temmelig tyk Bark og Marv; i hver af Ellipsens Brændpunkter ligger en stor Karstreng, som skal danne Bladstilkens Midtnerve, paa hver Side af dem bugter sig ud en mindre Karstræng, som bliver til Sidenerve. Mellem disse sidste Karstrænge begynder en ny Karstreng at danne sig til det ovenfor staaende, endnu ikke udviklede Bladpar. Udenfor Marven, som endnu ikke har faaet fortykkede Celler (Tab. IV fig. 1 m), finder man enkelte smaa Grupper af Kar, som begynde at fortykke sine Vægge. De ligge i radiale Rekker, og synes derfor at vere fremkomne ved.De- linger af det udenfor liggende, nylig opstaaede Cambium (Tab IV fig. 1 c), med Undtagelse af de inderste, som paa Længdesnit vise sig at vere Spiralkar, og vel ere af procam- bial Oprindelse. Udad, til Basten, synes Cambiet kun at afgive faa Cel- ler, som selvfolgeligt ligge radiert. Den overveiende Del af den første Bastring er af procambial Oprindelse og har Celler uden radial Ordning. I den indre Del, altsaa i Blodbasten, finder man allerede paa dette Stadium enkelte Grupper af Sklerenchymceller (Tavl. IV fig. hb’), som opstaa ved en gjen- tagen Deling af en eller nogle faa Celler. Silrer kan man her og der udpege ved Hjælp af deres en eller to Adjunktiv- celler*), som man let ved det rigere Indhold og trangere Lumen kan adskille fra Cambiformcellerne. *) L. Kolderup Rosenvinge. Anatomisk Undersogelse af Vegetations- organerne hos Salvadora. (Oversigt over d. K, danske Viden- skabs-Selskabs Forhandlinger, Kjobenhavn 1880) p. 217. 35 De yderste af Bastens Celler have noget videre Lumen og dele sig ikke, eller ubetydeligt; de skulle senere omdannes til Haardbast, men ere endnu ikke saa udpregede, at man kan fastsætte deres Grændse indad; udad kan man tilnod adskille dem fra Barkens videre Celler (Tavl. IV fig. 1 r). Allerede paa dette Stadium kan man let paa de radialt strakte Celler kjende Parenchymstraalerne, som, fra Begyn- delsen af ordnede i nogenlunde regelmessige radiale Rekker, strekke sig mellem de for nevnte Kargrupper. Paa et lidt nedenfor taget Tværsnit (Tavl, IV fig. 2) var dannet betydelige Masser, i radiale Rækker ordnet Xylem, hvoraf dog kun Karrene endnu vare forvedede. I Bledbasten var foregaaet nogle flere Delinger. Parenchymstraalernes Celler havde tiltaget i Storrelse, saavel som de Celler, der skulle blive Haardbast, som nu ogsaa lettere lod sig adskille fra de øvrige Væv. Nogle enkelte Celler, især ved Paren- chymstraalerne, vare sterre end de omliggende, det viste sig senere, at de udvikles til Stenceller. Naar den forste Ved- og Bastring er fuldt ferdig, har Stammen folgende Bygning. I Midten er en temmelig stor Marv bestaaende af cylindriske i vertikale Rækker ordnede Celler, hvis Længde variere betydeligt inden hver Række, men med samme Diameter. De forskjellige Rækker ere der- imod af meget forskjellig Diameter og med mellemliggende Intercellulærrum. Væggene ere temmelig stærkt fortykkede, med uregelmæssigt anordnede større og mindre Porer (Tavl. IV fig. 4 m). Udenfor Marven kommer først nogle faa Rækker Paren- chym (Tavl. IV fig. 4 p), derefter nogle Spiralkar, mellem hvilke man påa tynde Snit kan finde nogle faa langstrakte Parenchymceller (Tavl. IV fig, 4 p'), som ikke have fortykkede Vægge. De senere, af Cambiet dannede Kar ere alle Prik- kar, som inderst have meget liden Vidde, knapt større end Spiralkarrene, men udad tiltage betydeligt. Jeg iagttog oftere, at Prikkarrene indeholdt meget Protoplasma (contraheret ved Alkoholens Indvirkning) og store Cellekjærner, selv efter at 36 Væggene vare blevne stærkt fortykkede, med tydelig Prik- ning, ja, som det syntes, endog efter at Tverveggene vare perforerede. Karrene ere nærmest omgivne af Vedparenchym, som paa et Tværsnit ved sine tyndere Vægge i Regelen let ad- skilles fra Libriformens stærkt fortykkede Celler. Disse sidste vise sig paa Længdesnit, som almindeligt, at være meget lange med smale, i en verstre Skrue gaaende Porer (Tavl. IV fig. 3, 6, 12). Sanio*) antager, at Libriformens Celler naa sin store Længde, ved at de under Længdevæksten kile sig med Enderne ind mellem hverandre, hvilket jeg hos Avi- cennia oftere iagttog efter at have macereret Veden med Salpetersyre og chlorsur Kali. Ved forsigtig Udpillen kunde man da finde Celler, som endnu hang sammen, og havde be- gyndt at vokse forbi hverandre (Tavl. IV fig. 6). Parenchymstraalerne vare temmelig smaa, kun indtil tre Cellelag tykke, og i Hoiden indtil. fem Celler. De havde temmelig stærkt fortykkede, med Porer forsynede Vægge (Tavl. IV fig. 11). Cellerne havde sin storste Udstrekning i Heiden, som altid oversteg Bredden, undertiden endog be- tydeligt. Megen Lighed med Parenchymstraalerne vise de afstivende Bjælker, som adskille Bledbastpartierne, men de ere i alle Forhold meget storre, omtrent 5 eller flere Cellelag tykke og meget mere udstrakte i Heiden end de almindelige Parenchymstraaler; ligesom disse kile de sig tilsidst ud, medens en ny tager sin Begyndelse. Deres Celler have omtrent samme Størrelse som Parenchym- straalernes, men have sterkere fortykkede Vægge og ere uregelmessigt boiede og bugtede mellem hverandre. De opstaa som Parenchymstraalerne ved Delinger af Cambial- cellerne (Tavl. IV fig. 15), men, som det synes, ud- strække disse Delinger sig over flere Cambialceller i Heiden, og, hvad man paa Tversnit med Sikkerhed kunde paavise, i *) C. Sanio. Vergleichende Untersuchungen über die Elementar- organe des Holzkörpers. (Botanische Zeitung. 1863) p. 109, 37 Bredden. Undertiden finder man i dem enkelte Celler, som have delt sig færre Gange og ligne det almindelige Ved- parenchym, disse Celler ere stærkt bugtede mellem de ovrige. Tværbjælkernes Bestemmelse er vistnok hovedsagelig at støtte den udenom følgende Vedring, som ellers, om den kun skulde slutte sig til den tyndvæggede Blødbast, vilde komme til at danne en løs Cylinder, noget som af mekaniske Hensyn vilde være uhensigtsmæssigt. De beskytte samtidigt ogsaa "den mellemliggende Blødbasts Celler fra at blive sammentrykte og derved ubrugelige for Stofvandringen *). De af Sanio**) for en Avicennlia beskrevne og af- bildede eiendommelige med »Copulationsrør« forsynede Paren- chymceller, har jeg.ikke kunnet finde hos denne Art. Erstat- ningsceller har jeg heller ikke med Sikkerhed kunnet paavise, da de Celler (Tavl. IV fig. 5), man efter Macerationen kunde finde, og som lignede Erstatningsceller, ved alle muelige Mellemformer vare saa noie forbundne med det ægte Ved- parenchym, at det er voveligt at paastaa, at de direkte, uden Deling, ere fremkomne af Cambiets Celler. Blødbasten, som i den første Ring for Størstedelen er primær, indeslutter Sklerenchymceller, enten enkeltvis eller i smaa Grupper (Tavl. IV fig.1,2,18). Nogle af disse Skleren- chymceller kunne opnaa en betydelig Længde, men de fleste ere dog korte (Tavl. IV fig. 7). I den af Procambiet op- staaede Blødbast er det, som før sagt, næppe mueligt at paavise nogen bestemt Orden, dog ser man i Regelen Sil- rørene samlede i Grupper. I den af Cambiet dannede Blød- bast, som ligger i temmeligt regelmæssige Rækker (Tavl. IV fig. 18), finder man ofte et lignende regelmæssigt Forhold mellem Silrer og Adjunktivceller, som Rosenvinge ***) har beskrevet hos Salvadora, nemlig at Modercellen deler sig M. Westermaier und. H. Ambronn. Beziehungen zwischen \ Lebensweise und Structur der Schling- und Kletterpflanzen. (Flora. 1881) p. 424, Mol ic. p. 94} Tabl. IV, Ag. 1-4) htop le. +p, 214, 38 ved en skraa Veg i en større og en mindre Del, hvorefter den mindre Celle atter deler sig; dette kan ogsaa her gjen- tages, men saa udviklet som hos Salvadora er det dog neppe. Ligedan finder man, at Silrerene optrede 1 bestemte Rækker og afskære Adjunktivceller til samme Kant, saa de folge den ene efter den anden i radial Rekkefolge (Tavl. I fig. 18). Adjunktivcellerne kan man baade paa Tversnit og Længdesnit (Tavl. IV fig. 16) kjende paa deres trange Lumen, der er fuldpakket med brunt Indhold, som de evrige af Bled- bastens Celler ere fattigere paa. I Regelen have Adjunktiv- cellerne samme Lengde som Silrerene, men undertiden kunne de kile sig ud tidligere {Tavl. IV fig. 16). Om de have Sil- plader, hvor to med Enderne støde til hverandre, kunde jeg ikke afgjere. Selve Silrorenes Plader vare saa tynde og havde Huller saa trange, at det næppe var mueligt altid at se dem. - Paa et senere Stadium, efter Dannelsen af den anden Ved- ring, havde de faaet tykke, callese Silplader, Udadtil omgives Bledbastpartierne halvmaaneformigt af Haardbasten (Tavl. I fig. 13, 18), som bestaar af flere Celle- lag, i Reglen mellem tre og fem. Her og der finder man Stenceller, som ogsaa enkeltvis forekomme i Barken. De forekomme især paa Grendsen mellem Haardbastpartierne, og adskilles let ved deres meget mindre Længde og videre Lumen, som af og til kan opnaa abnormt store Dimensioner. ITavl. IV fig. 13 ser man nogle saadanne abnormt store Celler lige ud for en af Bledbastens Tverbjelker. De have formodentlig naaet sin Størrelse ved ikke at dele sig og ere ved de om- liggende Partiers Vækst blevne stærkt foiede saavel 1 radial som i tangential Retning, medens det nye Cambium danner sig udenfor dem. De have her knapt nok begyndt at for- tykke sig, men paa andre Tversnit har jeg seet lignende ‘udviklede til fuldstændige Stenceller. Den indre Del af Barken har Celler med’ store Lumina og forholdsvis tykke Vægge med Intercellulerrum. Udad danner Barkens Celler et Collenchym, hvis Celler har trangere Lumina (Tavl. IV fig. 19). Paa lidt ældre Stammer finder 39 man under Epidermis en Kork, hvis Celler synes at dannes ved centripetale Delinger (Tavl. I fig, 19). Epidermis be- staar af radialt strakte, næsten stavformige Celler med en meget tyk Cuticula over den tykke Yderveg. Den anden Ved- og Bastring dannes af et Cambium, som opstaar umiddelbart udenfor Haardbasten i Barkens inderste Cellelag (Tavl. I fig. 13, 18). Dette Cambium optræder ikke samtidigt i hele Stammens Omkreds, men begynder paa en- kelte Punkter og griber saa lidt efter lidt om sig til Siderne, saa man paa en kort Strækning kan finde dannet en radial Cellerække, hvoraf enkelte Celler endog ere blevne skleren- chymatiske, og saa alle Mellemformer til at den ferste Deling endnu ikke har fundet Sted (Tavl. IV fig. 13, 18). I Begyndelsen danner Cambiet kun Celler udad; den yderste, i nogle Tilfælde om end sjelden, de to yderste for- blive uforandrede, og i dem dannes senere Cambiet til den neste Ring, men de derefter følgende en, to, undertiden tre Celler blive meget tidlig sklerenchymatiske (Tavl. IV fig. 20,21). Undertiden synes ogsaa den yderste Celle at blive skleren- chymatisk (Tavl. IV fig. 20), isaafald dannes den nye Cam- biumcelle af den udenfor liggende Barkcelle. Fer disse Celler gaa over til Stenceller, kunne de af og til dele sig ved en enkelt Væg tvertover (Tavl. I fig. 17), eller paalangs (Tavl. IV fig. 22), som jeg iagttog ved den begyndende Dannelse af den tredie Bastring. Hvad enten de dele sig eller ei, kunne de dog ikke som den primære Haardbasts Celler strække sig i Længden, men holde sig paa Stencellens Stadium og ligge derfor, saavel paa Radialsnit som Tværsnit, i Række med de indenfor og udenfor af Cambiet dannede Celler (Tavl. IV fig. 17, 20—23). Silrorene og deres Adjunktivceller ere i den anden Bast- ring regelmæssigere ordnede (Tavl. IV fig. 20, 21) end i den forste, men vise forresten samme Forholde. Forst naar Bled- basten er nogenlunde udviklet, begynder Cambiet at danne Celler indover til Veden; dennes Kar, som synes at være forholdsvis mindre talrige end i den forste Vedring, ere alle 40 Prikkar. Forresten er Vedens Bygning den samme som 1 den forste Ring, og ligner denne ogsaa deri, at de inderste Celle- lag bestaa af Parenchym, som man let adskiller ved deres tyadere Vegge og sterre Lumen. | Parenchymstraalerne og Blodbastens afstivende Bjælker vise samme Bygning og Udvikling som i den første Ring, uden | dog altid at vere Fortsættelser af dennes. Da samtlige Cel- ler i anden, tredie og følgende Ringe opstaa ved tangentiale Delinger af Cambium, som staar i genetisk Forhold til det, som danner den anden Ring, liege Cellerne i radiale Rækker (Tavl. V fig. 20 23), som man kan folge fra Ring til Ring. Bladstilken modtager tre Karstrænge, hvoraf Sidestrængene ere betydeligt svagere, og n&sten umiddelbart efter sin Ind- træden atter dele sig, saa man midt paa Bladstilken har en stor Centralstræng og to mindre paa hver Side (Tavl. V fig. 24). Epidermis ligner Stammens, men har en mere belget Over- flade. Under den følger en Bark af samme Bygning som Stammens. Sidenerverne ere omgivne af en Skede tangen- tialt strakte Celler, men hos Midtnerven var en saadan ikke saa udpreget, at den med Sikkerhed lod sig paavise. Den centrale Karbundt har i Bladstilkens basale Del en hesteskolignende Form, men lukker sig snart. I Bladstilkens basale Del har den i sin Omkreds Grupper af fortykkede Celler, som danne en af mellemliggende, mere tyndvæggede Celler kun lidet afbrudt Ring, der heiere op gaar over i en Haardbastring lig Stammens. Indenfor denne ligger en Bled- bast, lig Stammens procambiale, men med flere og sterre Sklerenchymgrupper. Cambiet og Xylemet, som i Bladstilken danner en sluttet Ring, men i Bladpladen kun findes paa Undersiden, har samme Bygning som Stammens og ligge i tydelige Rekker. Marvens Celler ere collenchymatiske. Sidenerverne have en lignende Bygning, men ere i alle Dele mindre og mangle de Bledbastgrupper, som opstaa j Centralnervens Marv lidt ovenfor Bladstilkens Basis, og kan folges nesten til Bladets Spids, henimod hvilken de lidt efter lidt aftage i Storrelse og tilsidst forsvinde. Jeg troede i 41 Begyndelsen, at de stode i Forbindelse med den udenfor X y- lemet liggende Blodbast, men en nærmere Undersogelse viste, at de opstaa selvstændigt. Man finder først, at nogle enkelte af Marvens Celler begynde at dele sig, lidt hoiere op tiltager Antallet, og der begynder at optræde Sklerenchymgrupper, som i den udenfor Xylemet liggende Bledbast. Marvens Bledbast danner to eller tre Strange adskilte ved Straaler af collenchymatiske Celler; den viser samme Bygning som den øvrige, procambiale Blodbast, bar kun noget mindre Cel- ler (Tab.. V fig. 25). Bladets Nerver forgrene sig næsten retvinklet lige til de fineste Grene, som kun bestaa af nogle enkelte Trakeider, der meget ligne Stenceller, som Kolderup Rvsenvinge*) ogsaa an- giver hos Salvadora, Paa Bladets Overside finder man lige under Epidermis et af tre Cellelag bestaaende Hypoderma, som over Midt- nerven har flere Cellelag af mindre og collenchymatisk for- tykkede Celler. Det opstaar, som det synes, ved Delinger af et under Epidermis liggende Cellelag. Udviklingen har jeg ikke kunnet folge, da jeg manglede passende unge Blade, Pallisadeparenchymet har 4, Svampparenchymet omtrent 5 Celle- lag. Paa Midtnervens Underside er et stærkt Collenchym. Epidermis bestaar som hos Stammen af palisadeformige i vertical Retning strakte Celler (Tavl. V fig. 10). De ere forsynede med en meget tyk Cuticula, som tydeligt frem- traadte ved Behandling med Chlorzinkjod og concentreret Svovelsyre, hvorved Cellulosen forst farves blaa og derpaa opløses. Bladene have tre Slags Trichomer, de to optræde i Bla- denes yngste Stadier og have aabenbart afsluttet sin Virk- somhed længe før Bladene ere udvoksede, men holde sig dog endnu i den Grube, som er paa den mod Axelknoppen ven- dende Side af Bladstilkens nederste Del. Paa Kanten af denne Grube finder man lange ugrenede Haar, som bestaa af le p, 219: 42 4 eller 5 Celler, hvoraf den, som er nærmest Epidermis, er kort, de evrige lange (Tavl. V fig. 28). De synes væsentlig at optræde til Beskyttelse for de unge Bladanleg, da disse ere tæt beklædte med dem. | Den anden Slags finder man ogsaa paa de helt unge Bladanleg, hos de udvoksede holde de sig især midt i Blad- stilkens Grube, og ere da for en Del nedsænkede i Epider- mis (Tavl. II fig. 26). De bestaa af en liden Celle der berer et Hoved, som, saavidt jeg kunde se, bestaar af 16 Celler i to Etager. Dette Hoved dannes ved at den ferste Celle ved vertikale Vægge deler sig i 8, som derefter ved en Tværvæg deles i to. Deres Indhold optog med stor Begjerlighed Ani- lin, som synes at tyde paa, at de ere Collaterer. Den tredie Slags Trichomer, som fandtes paa de fuldt udviklede Blade havde to Former, den ene, som var paa Bladets Overflade, var næsten nedsænket i Epidermis (Tavl. V fig 27) og havde over den lille Epidermiscelle en kort Hals- celle, som bar en eneste Celle af Form næsten som et Fugle- hoved, der ikke rakte meget over Epidermis’ Overflade. Paa Undersiden af Bladet var Halscellen meget længere og ikke nedsænket i Epidermis. Haarene stode der saa tæt, at de aldeles skjulte Spalteaabningerne, som man først fik at se, ıaar man havde skrabet Haarene bort (Tab. II fig. 8). Disse Haar skulle vel tjene til at indskrænke Fordampningen. Kjøbenhavn i November 1881, 43 FIGURFORKLARING. ad. == Adjunktivceller ; : bb.', bb.2 o. s. v. == 1ste Rings, 2den, o.s.v. Rings Blodbast; bb.‘ == Blodbastgrupper i Midtner- vens og Bladstilkens Marv; c.!, c.2 0. s,v. == Iste Rings, 2den o. s.v. Rings Cambium; cb. == Cambiform; col. == Collenchym; ep. == Epidermis; h. == Hypoderma; hb. == Iste Rings Seigbast ; hb.‘ == smaacellede Sklerenchymgrupper i Blodbasten; k. == Kork; re Kar: ans | Mary; p. == Parenchym;' p.* — ikke for- tykkede Parenchymceller mellem Spiralkarene; pb. == afstivende Bjelker mellem Blodbastpartierne; r. == Bark; s. == Silror; st.1, er 2den Rings, Sdie Rings Stencellelag; x.!, x.2 o.s.y. == 1ste Rings, 2den o.s. v. Rings Ved. Avicennia nitida. Tavle IV. Tværsnit lidt nedenfor Stammespidsen (479). Tværsnit noget længere nede (229). Libriformcelle efter Maceration (289), Radialsnit gjennem den Del af Stammen, som er nær- mest Marven (280), — 5. Celler, som ligne Erstatningsceller, fra de Blodbasten af- stivende Bjælker, efter Maceration (769), — 6. Libriformceller, som ere i Begreb med at vokse forbi hverandre, efter Maceration (129), — 7. Kort Sklerenchymcelle fra de i Blødbasten liggende Grup- per (480). 8. Spalteaabning (229). —. 9. Tværsnit af Bladets Midtnerve (svagt forstørret). -- 10. Tværsnit af Bladets Epidermis efter Behandling med Chlor- zinkjod og Svovelsyre (180), — 11. Parenchymstraaleceller (4£0), — 12. Libriformcelle efter Maceration (189). — 13. Begyndende Dannelse af den anden Ring. — 14. Tversnit af en Del af en Stamme med 3 Ringe (svagt forstorret). — 15. Tangentialsnit visende Oprindelsen af de Bjælker, som af- stive Blodbastnipperne (189). | we 89 bo 20, 21. 22. 23. 24. 25. 44 Blodbast (42°), Radialsnit gjennem den anden Rings Stenceller (2809), En Bastgruppe i den forste Ring efter de afstivende Bjælkers Forvedning; den anden Ring begynder at dannes (180), Kork, Tværsnit hos en ung Stamme (239), Tavle V. Tværsnit af den anden Ring (2129), Begyndende Dannelse af den tredie Ring (420). Tværsnit af den tredie Ring (420). Tværsnit gjennem Bladstilken (svagt forstørret). Tværsnit gjennem en Bastgruppe i Bladstilkens Marv (220). Eotlaleren i Midten af en Grube paa den mod Axel- knoppen vendende Side af Bladstilken (420), Haar -paa Bladets Overside (2209), Haar paa Kanterne af Bladstilkens Grube (180). 45 OM ISLANDS FLORA, 4 KRITISKE OG SUPPLERENDE BEMARKNINGER TIL HR. ADJUNKT CHR. GRONLUNDS: »ISLANDS FLORA«, ET FOREDRAG, HOLDE DEN 11. NOVBR, 1881 I DEN BOTANISKE FORENING *) AF MORITZ HALLDORSSON FRIDRIKSSON. Det er med en vis Frygt, at jeg har bedt om Ordet 1 denne Forening, der tæller saa mange Videnskabsmænd blandt sine Medlemmer, thi jeg er ikke særlig Botaniker; det ligger ogsaa en Del Aar tilbage i Tiden, at jeg syslede med mit Fædrelands Plantevæxt, og mit Studium har kun tilladt mig, at anvende en sparsom Tid paa de Bemærkninger, som jeg i Aften har i Sinde at gjøre om Islands Flora. Jeg maa derfor paa Forhaand bede om Overbærenhed med mit, vistnok i mange Henseender mangelfulde Foredrag, hvilket jeg som Islænding har fundet mig opfordret til at fremkomme med, skjønt jeg af personlige Hensyn maatte have ønsket at undgaa dette. Og at jeg netop har villet fremføre Bemærk- ningerne her i Foreningen er, fordi jeg af Bot. Tidsskrift ser, at Islands floristiske Forhold her flere Gange have været Gjen- stand for Behandling, og at alt andet end smigrende Udtalelser *) Foredraget er omtrent ordret, saaledes som jeg holdt det; hvad der senere er tilføjet, findes enten i Parenthes eller med sær- lig Bemærkning under Texten, Forf. 46 : ere faldne om min Landsmand Oddur Hjaltalin, hvis Bog om Islands Flora jeg siden Drengeaarene har været fortrolig med, og gjennem hvilken jeg har lært at elske og agte Forfatteren. Det har derfor gjort mig ondt, at han nu her skal reduceres til Intet. Der er hengaaet et halvt Aarhundrede, siden den island- ske Læge og Botaniker Oddur Hjaltalin *) paa det islandske literaire Selskabs Forlag udgav sin Plantelere**). Dette var det forste Forsog paa en systematisk Beskrivelse af Islands Flora; den var skrevet i det islandske Sprog og blev af hans Landsmænd modtaget med almindelig Velvillje. Som naturligt, sluttede Hjaltalins Plantelære sig neje til andre Botanikeres Forsog i samme Retning, og da iser til den af Danmarks Flora saa fortjente J. W. Hornemann’s ekonomi- ske Plantelære ***); men nermest var den dog et Supplement til den lærde Islender Björn Halldorsson’s+) Afhand- ling fy) om Nytten af de paa Island voxende Planter. Man har bebrejdet Hjaltalin, at han i sin Plantelære næsten med slavisk Ærefrygt har fulgt Hornemann i Beskrivelsen af de *) O. H., en Son af Præsten Jon Hjaltalin, er født den 12te Juli 1782 paa Gaarden Kalfafell i det østlige Island. Aaret 1802 dimitteredes han fra Reykjavik lerde Skole, blev Aaret efter immatriculeret ved Kbhvns. Universitet, studerede her Chirurgi og tog Embedsexamen i Aaret 1807. Samme Aar constitueredes Hjaltalin som Divisionschirurg ved 9de Batail- lon, og 1809 ansattes han som Districtschirurg i sit Fodelands vestlige Del. Her gjorde han sig bekjendt ved sine botani- ske Kundskaber, som han havde samlet under sit Ophold i Kjøbenhavn. Han døde den 12te Maj 1840, Hans Broder er den bekjendte Lege, Landphysicus over Island, Jon Hjaltalin. Sen, Tilfojelse. **) /sienzk grasafrædi af O. J. Hjaltalin, distriktskirurgus. Kaupmannahöfn 1830. 8. ***) Forsøg til en dansk økonomisk Plantelære. Kjøbenhavn 1821 of 37. +) Björn Halldörsson, Provst i Vestisland, f. 1714, d.1794, ++) Grasnytjar. Kaupmannahöfn 1783. 8. Ss. : 47 forskjellige Plantearter; men af Fortalen til »grasafradi« ses, at han selv har regnet det netop for en Fordel ved sit Ar- bejde, at han har veret i Stand til at stotte sig til en saadan Autoritet, som Hornemann paa sin Tid var som Botaniker; selv var jo Hjaltalin ikke Botaniker ex professo, og enhver uhildet Læser vil derfor visselig vere af samme Mening i det omtalte Punkt som han. Man har end videre, — som jeg personlig har haft Lejlighed til at erfare — sagt, at hans Plantelere kun var et Kompilationsarbejde og en kritiklos Op- ramsen af de af Hornemann som voxende paasland angivne Planter. Dette er dog urigtigt. — Hornemann’s Viden om Islands Flora var for største Delen hentet fra førnævnte B. . Halldörsson’s »Grasnytjar«, der var bygget paa Selvsyn og mundtlige Meddelelser fra Eggert Olafsson *), som selv havde samlet til en Islands Flora, og hvis Manuscript Hall- dörsson ogsaa ses at have brugt; uheldigvis er dette senere i Tidernes Lob gaaet tabt. Det kan imidlertid godt vere, skjønt det ikke kan paastaas, at Oddur Hjaltalın har haft hans Flora under Hender, da han skrev sin Bog. Hjaltalin har desuden haft Naturforskeren Bjarni Palsson’s**) Herbarium til Eftersyn; i Fortalen til sin Plantelære siger han desuden at have nydt Naturgranskeren Sveinn Palsson’s ***) Bistand ved Udarbejdelsen af samme. Han siger end videre at have benyttet N. Mohr’s+) Natur- *) Eggert Olafsson, Vicelaugmand, f. 1726, d. 1768. S.T. **) Bjarni Palsson, Landphysicus, f. 1719, d. 1749. — Hans Herbarium synes for Islands Vedkommende at have været meget fuldstændigt; bliver oftere citeret af Dr. Solander, der 1 Aaret 1772 rejste i Island; han har forfattet en »Flora Islandica«, der findes i den botaniske Afdeling af » British Museuni«, SE. Sveinn Palsson, Landphysicus, f. 1762, d. 1840. SU ) +) Nicolai Mohr, en Færing, der i Aaret 1780 af deu danske Regering blev sendt op til Island for at undersøge Naturfor- holdene ; han opholdt sig i Landet henved halvandet Aar; skrev »Forseg til en islandsk Naturhistorie« Kjobenhavn 1786. S, T. _ 48 historie, B. H.s’ »Grasnytjar«, Dr. jur. M. Stephensen’s*) Afhandling om Tangarter**); desuden Kå nig’s***) »Flora Islandica«, der findes som Anhang tilOlafssons ogPalsson’s Reyse gjennem Island (Sore 1772) foruden flere mindre Afhandlinger, som han desverre ikke neevner. Det vil alle- rede heraf fremgaa, at Oddur Hjaltalin ikke alene har be- nyttet Hornemann ved Udarbejdelsen af sin Plantelere og for Enhver, der sammenligner Hornemann’s »Bidrag til Islands Flora« med Hjaltalıns Bog, er det ogsaa strax iojnefal- dende, hvor langt righoldigere det sidste Arbeide er paa dette Omraade. Det berer Vidne om at vere udarbejdet med en sjælden Omhu og Flid, en Dom, der er tiltraadt af den at Adjunkt Grønlund ellers saa højt skattede Prof, Babington i Cambridge, som i Aaret 1846 foretog en Ferierejse i Island, og han føjer til: »This book is a most admirable contribution to our knowledge of the flora of the island and seems to be the result of much care and study«****), Og selv Adj Grønlund, der i Sommeren 1868 i næsten hele sex Uger op- holdt sig for det meste i Reykjavik, har i 1870 udtalt sig særdeles anerkjendende om Hjaltalıns Arbejde og indrømmet at han som »fodt Islænder og islandsk Embedsmand« og »som hjemmeværende paa Øen havde god Lejlighed til at under- søge Islands krypto- og phanerogame Planter« ; »for Lavernes Vedkommende er det imidlertid aabenbart« — i Følge Adj. Gronlunds Mening — »at Forfatteren ikke særligt har stu- deret disse«, hvad der skal fremgaa af hans Plante- *) Magnus Stephensen, Justitiarius i den islandske Landsoverret, f.,1762,.4..1853. emmy D **) Om de til Menneskefode brugelige Tangarter, Kjobenhavn 1808. ***) Joh. Gerh. König, f. 1728, d. 1785 som Missionslæge 1 Tran- qvebar, rejste i Foraaret 1764 paa kgl. Bekostning til Island og opholdt sig her indtil Efteraaret 1765. Rottbøll kalder ham »den flittige og til Florae Tjeneste ligesom dannede Hr. Konig« (Afhandl. »om en Del rare Planter« i Kbhyns Vidensk. Selsk. Skrifter X Del.) D, À. ****) A revision of the Flora of Iceland, Linnean society s journal Botany. Vol, XPS: 282; 49 lere*). — Uagtet denne smukke og efter min Mening velfor- - tjente Udtalelse har Adj. Grønlund dog skiftet Mening; thi tre Aar senere udtaler han kort og godt, at han aldeles ikke kan være enig med Babington i dennes gunstige Dom om Hjaltalin. »Det samme, som jeg udtalte om Kryptogamerne — saaledes lyde Hr. Grønlunds egne Ord — »maa jeg og- saa sige for Fanerogamernes Vedkommende. Hjaltalın har med Flid benyttet andre Forfatteres Meddelelser om og Be- Ed skrivelse af islandske Planter, men i hans Bog viser der sig intetsomhelst Spor til, at han selv har samlet eller selv har set og undersøgt de beskrevne Arter. At han slet ingen Voxesteder anfører, er allerede paafaldende, endnu besynder- ligere er det, at han ikke selv har gjort et eneste Fund**); men at alle hans Arter findes paa ældre Lister, og endelig, at de Fejltagelser, som findes paa disse, ogsaa findes hos ham; han optager f. Ex. Anthericum ramosum***) efter den aldeles upaalidelige Gliemaun; han har ikke opdaget, at den Juncus, som paa ældre Lister kaldes J. arcticus, er J. bal- ticus. Det bliver derfor uden Betydning om en Planteart findes opfort paa hans Liste eller *) Chr. Grenlund: Bidrag til Oplysning om Islands Flora, Bota- nisk Tidsskrift, 4. Bind, Kjobenhavn 1870—71, S. 152. **) I Hornemann’s Herbarinm i bot. Haves Bibliothek findes der flere Fund fra hans Haand, f, Ex. Atriplex Babingtonii Wood. — Som nye Plantefund for Island, der forste Gang ere fremdragne af O. Hjaltalin, maa her ogsaa nævnes : Trien- talis europæa, Lamium album, Salix glabra, Epilobium Fleicheri, Hochst., Lychnis Viscaria, — Altsaa mindst fem Arter. Som det senere skal vises, har Adj. Gronlund kun gjort to Fund blandt de fanerogame Planter paa Island. Salis Anthericum ramosum angiver Hornemann som voxende paa Island, hvor deni Folge ham kaldes sÿkisgras (O kon, Plantel, 1. Del, Pag. 371). Hjaltalin angiver 2 islandske Navne paa denne Plante, sykisgras og iglagras, Navne, der allerede forekomme i islandske Lægeboger fra det 14. Aarh. — Plan- ten horer desuden til den arktiske Flora og i klimatologisk Henseende kan der virkelig intet vere til Hinder for, at den findes paa Island; der er tværtimod al Rimelighed for, at den findes der, saaledes som Hjaltalin opgiver, sely om Hr. Gronlund nægter det. Sack: =) Bot. Tidsskr. Bind 13, Journ, d. Bot. tome XIII, 4. 50. eller ikke*)«. — Saa vidt Hr. Grønlund, — Oddur Hjaltalins Beskedenhed, at han ikke stoler paa sine egne botaniske Kundskaber og derfor underordner sig anerkjendte Natur- granskere paa dette Omraade og i sin Plantelere stadig raadforer sig med deres Arbejder — hans Beskedenhed, at han ikke, som vistnok mangen Botaniker vilde gjere og som ogsaa Adj. Gr. har gjort, stadig opfører sit egetNavni Citationstegn, legger Hr. Gr. ham til Last, — At Hjal- talın ikke ved alle Plantearter opgiver Voxestederne, har sin naturlige Grund i, at det var ham ubekjendt (ligesom i dette Øjeblik det for Resten ogsaa er for Enhver), om en Planteart, der findes paa Island, er almindelig udbredt der eller ikke, og det vilde vere næsten latterligt, dersom han havde opgivet en Planteart som særlig for det enkelte Sted, naar denne saa senere var bleven fundet paa Hundreder og "atter Hundreder af andre Steder. Han fulgte heri ganske rigtig sine Forgængere Eggert Olafsson, Bjørn Halldorsson og til Dels Hornemann. Denne sidste opgiver ikke Voxested eller rettere sagt Findested for enhver Planteart i Danmark, sær- lig nævner han ikke et eneste Voxested for de af ham an- førte islandske Planter, og om Hornemann vil dog selv Adj. Gr. vist ikke paastaa, at han ikke var Botaniker nok til at kunne bestemme baade danske og islandske Planter. Adj. Gr. bedes ellers at efterse, hvad Prof. J. Lange siger i sin Flora om hvorledes ældre Botanikere i Rubriken om Plan- ternes geographiske Fordeling almindelig brugte kun at an-. give Voxesteder for de Arter, som ansaas for sjeldnere« **); saa kan det nok være, at han ikke vilde bygge en saa dristig Slutning, som han har gjort. I øvrigt skal jeg tilføje, at Adj. Gr. ikke har Ret, naar han siger, at Hjaltalin ikke har op- ført et eneste Voxested, thi om Trientalis europæa ***) siger han: »Efter Hr. Districtschirurgus Sveinn Pålsson's *) Bot, Tidsk. 2. Række, 4. Bind, Kbhvn, 1874 —76, S. 38. **) Haandbog i den danske Flora, 3dje Udgave, S. IX, *) Grasafrædi S. 169. 51 Vidnesbyrd er denne smukke og sjældne Plante funden af Provst G. Palsson i Fljötsdalen paa Osterlandet« *). — Desuden er Hjaltalins Plantelere i Grunden kun et Supplement til Provst Björn Halldörssons tidligere nævnte lærde Arbeide om Islands Nytteplanter, og her findes angivet Voxested eller rettere sagt Findested for de fleste af ham beskrevne Plantearter, ligesom der ogsaa i den ældre is]. bot. Literatur findes angivet flere isl. Planters Findested. Det var derfor aldeles overflodigt, hvis Hjaltalin havde optaget dem i sin Bog, da han blot enskede at give sine Landsmænd et Hjælpemiddel ihende til at bestemme de paa Island vildt- voxende Planter, og hertil er hans Bog ganske ypper- lig**). — At han selv har samlet Planter og gjort rige Fund paa dette Omraade bærer hans Bog i Beskrivelsen af Plan- "ternes Anvendelse i Husholdningen og som Lægemidler tydelig Vidne om, saa at sige, paa hver Side, og man ser godt, at han her taler af egen Erfaring. For sin Tid maa Oddur Hjaltalins Plantelære anses for et fortrinligt Arbejde; paa Island fandt den ogsaa en stor Udbredelse, og skjent den udkom i et efter islandske Forhold meget stort Oplag, er den forlængst bleven udsolgt. Hvad Islændingerne kunne af Botanik, skylde de den og den alene, og Oddur Hjaltalins Navn vil som dens fortjente Forfatter sent glemmes paa hans Fodee. At der ikke i Boghandelen fandtes et Arbejde, der kunde erstatte Hjaltalıns Plautelære, har været et længe folt Savn. Det var derfor en heldig Tanke hos Adj. Gronlund at ud- arbejde en »Islands Flora«, der for kort Tid siden er ud- kommen, og »hvormed han har følt en særlig Opfordring til *) At Hr. Gr. ikke har set dette, kommer naturligvis af, at han ikke kan islandsk; men saa skulle han heller ikke give sig af med, at bedsmme islandske Boger og islandske Forfattere, som han ikke kan læse! **) Siden dette Foredrag blev holdt, har jeg været 1 Stand til af den ældre isl, botaniske Literatur at finde Voxested for, saa at sige, alle af H, nævnte fanerogame Planter, SC, 52 at beskjæftige sig«, idet han foruden sit 6 Ugers Ophold i Reykjavik i 1868 med ministeriel Understøttelse i Sommeren 1876 havde forberedt sig til dette vidtløftige Arbejde ved et gjentaget Ophold i Island fra de sidste Dage i Juni til hen- imod Slutningen af August, altsaa i det hele omtrent en 14 Ugers Tid. Naar man nu husker, at Island har et Flademaal af 1900 Qvadratmil*) — altsaa henved 3 Gange saa stort som hele Kongeriget Danmark —, at Terrænforholdene gjøre, at Lan- det kun er beboet langs Kysterne, medens Øens udstrakte Indland optages af store, ubeboede og til Dels uvejbare, fjeld- rige Strækninger og Lavamarker, vil enhver let indse, med hvor store Vanskeligheder det er forbundet i floristisk Henseende at afsøge Landets forskjellige Egne. Hertil kom- - mer, at netop Terrænforholdene, der i de forskjellige Dele af Island ere saa højst forskjellige og uligeartede, udøve stor Indflydelse paa Plantevæxten; og paa de færreste Steder, tør jeg nok sige, ser man i Naturen en saa slaaende Stadfæstelse af de Darwinske Theorier om Artsforskjelligheder og Arts- ændringer i Overensstemmelse med de givne lokale Natur- forhold som netop paa Island. Man tænke sig f. Ex. Erigeron alpinus tagen i fuld Flor fra de golde Klippe- marker (holt) omkring Reykjavik, fra de varme Kilder (laug- arnar) tæt ved Byen og fra Esja, det nærmeste i Omegnen liggende Fjeld; hvilken uhyre indbyrdes Forskjel er der da ikke paa disse, og Voxestederne ere dog, saa at sige, Side om Side. Her er vel ingen virkelig Artsforskjel, og dog er deres hele Habitus iøjnefaldende forskjellig; den ene er lilie, svagdun- haaret, med en uanselig, snavset, blegviolet Randkrone og svag - gulgrøn Skivekrone, ofte med enlig Kurv —, de andre ere forskjellige i Størrelse, med livlige Farver, Stænglen stiv- haaret og næsten altid med dobbelt Kurv. — Eller Myosotis arvensis, taget fra en velrøgtet Hjemmemark omkring en Gaard (det islandske tun) og saa udenfor Tungjærdet! *) Ed. Erslev. Lidt om geografiske Tal; Geogr. Tidsskrift fra 1880, S. 111. 53 Det vil vistnok være indlysende, at det selv for den bedste Botaniker, der er noje kjendt med islandske Naturforhold, og selv om han opholder sig flere Aar i Landet, er det for- bundet med umaadelige Vanskeligheder at samle et blot tilnærmelsesvis fuldstændigt Materiale til Bestemmelsen af Landets Flora, og at det er mere end ønskeligt, ja ligefrem nødvendigt paa selve Stedet at gjøre en Beskrivelse af de gjorte Fund og at det maa tilgives selv en dygtig Bota- niker, naar han forvexler to Juncaceer, der staa hinanden saa ner som Juncus balticus og J. arcticus; det gleder mig at kunne sige, at ogsaa en saa udmerket Botaniker som Prof. Lange, efter Hr. Gr.s Mening har begaaet netop den samme Fejltagelse ved Bestemmelsen af Dr. Krabbes fra Island hjembragte Juncaceer. Det særegne er nu ogsaa herved, at endog Hr. Gr. gjør sig skyldig, saa vidt skjennes, i en fuldstændig lignende Feil; han synes nemlig i sin Beskrivelse at forvexle Luzula campestris med L. multiflora, der, som bekjendt, tidligere kaldtes L. campestris, og sammenblander disse to forskjellige Juncacearter. Saaledes opgiver han som et Karaktermerke for L. campestris, at Bladene ere »langhaarede«, men dette er ikke rigtigt; thi det gjælder for L. multiflora; Griffelen hos L. c. er ikke lidt »længere«, men kortere end Arrene, der ere langt fremragende o.s.v. I Folge det foregaaende synes Hr. Gr. ikke, at have veret ganske heldig med sin Bevisforelse paa dette Punkt, og jeg haaber, at den ærede Forsamling er enig med mig heri*). Det forekommer mig at vere meget beklageligt, naar Hr. Gr. efter et saa ufuldstændigt Kjendskab, som han nodvendig maa have, saavel til de islandske floristiske Forhold i Almin- delighed, bygget paa egne lagttagelser, som til den ældre island- *) Jeg skal her tillige bemærke, at der kunde vere stor Tvivl om, hvor vidt L. confusa Lindeb, er en selvstændig Art; den maa vistnok nærmest. regnes som en Varietet af L. arcuata Wahlenb., — og var Hr, Gr, Beskrivelse af disse to Former, der ere opstillede som to forskjellige Arter, rigtig, saa maatte dette ogsaa bestemt gjores gjaeldende, Dake 54 ske Literatur om disse Forhold, hvad der tilstrekkelig frem- gaar af hans Bog, tror sig kompetent til, saa stærkt at demme en Forfatters Arbejde, der er bleven til under Kamp med Fattigdom og Ned, af levende Interesse for sit Fodelands Plantevæxt og af Lyst til om muligt at give en Skjærv til Oplysning om Fædrelandets hidtil saa lidt af dets egne Bern kjendte Flora —, uden Spor af Haab om pekuniære Fordele ved et sligt Foretagende, da det islandske literære Selskab, der var det eneste Sted, hvor islandske Videnskabsmend kunde ty hen for at faa deres Arbejder trykte, 1 ældre Tid aldrig honorerede de Skrifter, der udkom paa deres Forlag.*) Efter det her givne, maa man i højeste Grad undres over et andet Moment, som jeg ogsaa skal have den Ære at fremfore. Efter de tidligere nevnte Udtalelser af Hr. Gr. skulde man naturligvis vente, at han ikke havde brugt Hjaltalıns »Grasa- fredi«, som han har erkiæret for uden Betydning; men dette er langtfra Tilfeldet, saaledes som jeg serlig for et enkelt Punkts Vedkommende skal tillade mig at paavise i det fol- gende. Inden jeg gaar over til dette, maa jeg dog først meddele et Par andre Bemærkninger. — I Hr. Gr.s Bog findes der, saaledes som ogsaa i Hjaltalıns. en Forklaring over de hyp- pigst brugte Kunstord for Plantedele og disses Former; men medens denne hos Hjaltalin er udførlig, klar og letfattelig, nermest kun en Oversettelse fra Hornemanns okon. Plante- lere, er Hr. Gr.s sammentrengt, kortfattet og utydelig, hvil- ket er saa meget mere paafaldende, som Bogen for en saa vesenlig Del er beregnet paa et islandsk Publikum, og Forf. jo godt ved, at der i den islandske Literatur aldeles fattes en Haandbog 1 den almindelige Plantelere. Hele den almin- delige Plantelere eller Forklaringen over Kunstordene findes *) Inden Adj Gr. saa skarpt fordomte min fortjente Landsmands Arbejde, skulde han have overvejet disse Omstændigheder, Jeg kommer her for Resten til at tænke paa, at neppe nogen islandsk Forfatter nogensinde har faaet sit Arbejde saa glim- rende understøttet som Hr. Adj. Gr, SÆT: 55 paa 3 Blade, og selv dette Compendium er ukorrekt og mangelfuldt. — Side 11 taler Hr. Gr. saaledes vom sam- mensatte mellembrudte Blade«. Drejer hævder i sin Termi- nologi Pag. 39: »virkelig sammensatte Blade forekomme ikke mellembrudte«, en Sætning, der bliver fastholdt af alle nyere Botanikere. Hos f. Ex. Potentilla anserina, Spiræa ulmaria o. fl. forekomme »fjersnitdelte-mellembrudte (interrupte-pinna- tisectæ)« Blade, her falder hele Bladet af paa en Gang, men, som bekjendt, er det væsentligste Mærke, man har op- stillet for et sammensat Blad, at Smaabladene i dette ere _tilleddede og at de ved Levfaldet hver for sig lesne sig fra Fellesstilken. — Skjendt Adj, Gr. nævner forskjellige Former af den uregelmæssige sambladede Krone, omtaler han ikke den maskeformige. S. 13 siger Hr, Gr.: «den fuldstændige Blomst bestaar af en Stængeldel: Frugtbunden og af 4 for- skjelligformede Bladkredse«; men allerede paa næste Side staar, at Stovveien er den inderste Blomsterkreds. I Stedet for Bladkredse burde vistnok ogsaa have været brugt et andet Udtryk, f. Ex. Bladsæt, thi, som bekjendt, kan enhver af Blomstens 4 Blads&t bestaa af flere Blad- kredse. » Dekbladet«, siger Hr. Gr., »ere de oftest smaa, stilklese og omdannede Stængelblade, som sidde nærmest ved Blom- sterne, eller i hvis Hjørner disse udspringe« (S. 15). Men han kan ikke med nogen Ret sige, at Dakbladet er et omdannet Stængelblad, altsaa et udviklet og fuldstændigt Blad, der har undergaaet en retrograd Metamorphose; det er „en Overgangs- dannelse, en Mellemform mellem Levblad og Blomstens Blad- set, en Dannelse, som udjævner en Grænse«, som Doc. Pe- dersen saa heldigt har udtrykt sig.*) — Hr. Gr. siger ven Kreds af gronne Blade, der sidde udenom det egenlige Bæ- ger, kaldes et Yder- eller Bibæger« (S. 15). Denne Definition er ufuldstændig og i nogle Tilfælde aldeles falsk. — Skjent Hr. Gr. 1 sin Bog flere Gange bruger Ordet »Frugtblad«, saaledes Bot. Tidsskr, 3 BUS. 13. 56 S. 56, og endog i selve Forklaringen over de i Bogen brugte Kunstord, definerer han aldeles ikke dette Ord. — Jeg kan heller ikke se, at Hr. Gr. nogensteds har defineret et Ber, skjont han, som naturligt, oftere bruger denne Benævnelse 1 sin Bog. — Definitionen af Buddike, som findes S. 16, kan overmaade let misforstaas som gjældende ogsaa for Kapsler, der aabne sig med Tænder i Spidsen eller med Huller, og en Begynder vilde vistnok altid forstaa Benævnelsen saaledes. — Hvad der menes med et »gjennembrudt Ax«, der flere Steder bliver omtalt i Bogen, findes ingen Steder 0.s.v. — Det maa i hei Grad beklages, at Forklaringen af Kunstordene er saa ufuld- stændig og ukorrekt, iser da Bogen, som for sagt, er beregnet paa at vere en Haandbog for Islenderne i deres Lands Flora. (Jeg ved godt, at Floristikerne i den nyere Tid have valgt at felge et naturligt System i Ordningen af Plantematerialet, fremfor at benytte det kunstige eller Linneiske System; jeg troer dog, at deti Hr. Gr. Bog, der jo er bestemt for Islendingerne, vilde have veret at foretrekke, om han havde brugt det sidste System, som de nu efter Hjaltalins Bog en Gang ere fortrolige med. Men naar Hr. Gr. alligevel har foretrukket at benytte et naturligt System, synes det ikke andet end et billigt Krav, om han havde givet en Nogle til det System, som Planterne ere ordnede efter; thi uden en saaden Nøgle er Bogen selvfølgelig ubrugelig for Størsteparten af mine Landsmend. Den Inkonsekvens, som Hr. Gr. viser i Benyt- telsen af Systemet, ber ogsaa alvorlig paatales. Snart opstiller han Slegtsdiagnose f. Ex. for Potentilla, snart ude- lader han den o.s.v. Det er aldeles umuligt at bestemme en Plante efter Hr. Gr.s Bog, naar man ikke i Forvejen kjender Navnet og i Registret kan finde, hvor man skal sege Beskrivelsen af den. Og dog mener Hr. Gr., at hans Bog vil kunne stifte Nytte paa Island og tjene til Planternes Erkjen- delse. Det synes næsten utroligt, men det er dog sandt.] Ogsaa Plantebeskrivelserne ere meget ufuldstændige og unejagtige. Kritisk at gjennemgaa alle disse vil neppe her vere paa sin Plads, og jeg skal derfor her blot nævne nogle Exempler: 57 »Sagina har 4—7 Stovdragere«, siger Hr. Gr., men S. nodosa har, som bekjendt, altid 10 Stevdragere, og S. procumbens heist 5, men aldrig 7 (S. 37-—38). Som det vigtigste Artskjendetegn for Cochleare _opgiver Hr. Gr. S. 43 Kronbladenes Længde; men han har her alligevel en urigtig Opgivelse. Saaledes siger han, at Kronbladene hos C. officinalis kun ere »halvt saa lange« som Bægerbladene, skal være »dobbelt saa lange«. Cakile maritima’s Blade ere ikke »fjersnitdelte«, men fjerlappede, idetmindste for de islandske Formers Vedkommende. — Frugten hos Cornus suecica er en torummet, red Stenfrugt, ikke »Bær« (S. 58). Det har gledet mig at se, at min Landsmand, den af Hr. Gr. saa ringeagtede Oddur Hjaltalın har haft Øie for dette Forhold, der først i den senere Tid er blevet paaagtet og fastslaaet, og dette havde han ikke været i Stand til, hvis han ikke havde været en omhyggelig lagttager. Om Froet hos »Potamogeton gramineus« siger Hr. Gr., at det »har ingen Kjel«; men det har virkelig en but Kjel. Hos Potentilla nævner Hr. Gr. ikke, at det er Bægerbladenes Axelblade, der danne Yderbægeret, skjent han opferer Yderbægeret som et Artskjendetegn og tid- ligere har nævnt Yderbægeret som en Dækbladsdannelse (S. 23). Det samme gjælder for Fragaria (S. 24). Dette burde han dog uden Tvivl have anført. Hos Atriplexslegten beskriver Hr. Gr. et »to- delt eller tobladet Hunblomsterdække»r. Ved Hr. Gr. ikke, _ at det netop er ejendommeligt for Hunblomsten hos denne Slegt, at den er negen, og at de smaa Blade, der simulere Blomsterdekket, er den Dækbladdannelse, som man almindelig kalder Forblade? (S. 87). — Jeg skal her forresten gjere Hr. Gr. opmerksom paa, at Hanblom- sterdekket hos de islandske Atripliceer ligesaa ofte er tredelt som femdelt. Hos Carex beskriver Hr, Gr. ogsaa Hunblomsten * 98 med et »krukkeformet Blomsterdekke«. Som bekjendt, har Hunblomsten hos Carex intet Blomsterdekke, men en Utriculus, der svarer til andre monocotyledone Plan- ters Forblad (S. 87). Forsyndelse imod dansk Sprogbrug og en min get Ré rekturlæsning forekomme mig i et Arbejde som det foreliggende - ikke at være af nogen væsenlig Betydning, og jeg skal der- for her forbigaa alt sligt. . Et enkelt Exempel paa, at Hr. Gr. ikke kan sige sig fri for at benytte andre Botanikeres Arbejder, findes S. 136. Man sammenligne hans Beskrivelse af Selaginella spinulosa med Prof. Langes Beskrivelse af denne Planteart i hans »Haandbog i den danske Flora«; Forskjellen er virkelig ikke meget fremtrædende. Det samme gjælder om Stellaria media, Vaccinium Myrtillus, Veronica scutellata, Myosotis versicolor, Myosotis arvensis, Hieracium murorum etc. *). At Hr. Gr. i vor Tid har laant sin Plantebeskrivelse hos en anden For- fatter, er saa meget mere uheldigt og giver hele hans Bog et vist Upaalidelighedens Præg, som Begr&nsningen af Arterne indenfor samme Slægt for Islands Vedkommende ofte er for- bundet med serlige Vanskeligheder paa Grund af den For- skjel i Formerne, som de lokale Naturforhold, hvad der allerede tidligere er nævnt, ofte fremkalde, hvilket ogsaa tydelig frem- gaar af selve Hr. Gr.s Flora og som Forf. burde have haft Øje for. Han havde da ikke idelig opført Varieteter af den og den Planteart, men ladet sig neje med en Gang for alle at gjore opmærksom paa Naturforholdenes Indflydelse paa Plantevæxten paa Island; thi hvad ere de fleste af Hr. Gr. anferte Varieteter andet end, om jeg saa maatte sige, Van- trevninger blandt Planterne ? At Hr. Gr. ved Beskrivelsen af f. Ex. Juncaceerne og Rumexarterne ikke gjer opmærksom paa Froenes forskjellige *) I den efter Foredraget paafulgte Diskussion udtalte Hr. Gr,, at Oddur Hjaltalın havde taget og afskrevet islandske Plante- lister og »paaklistret» dem en Beskrivelse, laant fra andre Botanikere | Silk. 59 - Form og Størrelse saa vel som paa Froskallens Skulptur hos de forskjellige Arter, er uheldigt; thi denne Forskjel maa vistnok anses for et udmærket Artskjendetegn og er ofte af storste Vigtighed. Hr. Gr. kan ikke soge sin Und- skyldning for disse Udeladelser deri, at Studiet af disse Planter vistnok vil dyrkes af meget faa Islændere, da de kun kunne undersøges ved Hjælp af Mikroskopet(!) — en Grund, som han angiver for ikke at have medtaget de lavere Krypto- gamer —, thi disse Forskjelligheder ere som oftest meget fremtrædende og tillige synlige for det blotte Wie. — Det skal villig indremmes, at de her bererte Udeladelser maaske ere af en underordnet Betydning; men i et videnskabeligt floristisk Arbejde som det foreliggende burde de, forekommer det mig, ikke finde Sted. Paa samme Maade forholder det sig med Hensyn til Blomstringstiden; thi i saa Henseende har Adj. Gr. en Del Unejagtigheder, som vistnok burde vere undgaaede og som ville vere blevne undgaaede, dersom Hr. Gr. havde kjendt Forholdene af eget Syn. Blomstringstiden*) for Montia rivularis opgives til Begyndelsen af Juli; hos Hjaltalin til August og September; hos Mohr til Slutningen af Juli. — Saxifraga oppo- sitifolia blomstrer ikke i Slutningen af Juni og Slut- ningen af Juli, men i Slutningen af Maj og forste Halvdel af Juni. — Draba verna’s Blomstringstid falder i sidste Halvdel af Maj og første Halvdel af Juni. — Carda- mine pratensis er altid afblomstret iJuni. — Papa- ver nudicaule blomstrer midti August. — Parnassia palustris blomstrer ikke i Juli, men i August. — Rhodiola i Juni. — Cassiope hypnoides opgiver Mohr at blomstre allerede i Maj. — Om Loiseleuria procumbens gjælder det samme. — Hieracium mu- rorum blomstrer i September. — Ranunculus niva- *) Paa flere Steder har jeg kun indfort Rettelsen, ikke Unojag- tigheden. LA 60 lis fandt Mohr i Blomst i August paa Trékyllisheden : jeg har fundet den i Blomst paa Esja i September. — Saxifraga aizoldes angiver Mohr at blomstre i Slut- ningen af Juli. — Ranunculus glaciaiis blomstrer i Midten af August. — Primula stricta blomstrer i Juni. — Galeopsis Tetrahit blomstrer i sidste Halv- del af Juli osv. Den Forskjel, som saaledes findes i Opgivelserne af Blom- stringstiden, kunde maaske til Dels hidrere fra de forskjellige Lokaliteter, hvorfra Planterne ere tagne; men hvad der ber kræves er, at Hr. Gr. havde taget et tilberligt Hensyn til ældre Botanikeres Opgivelse i saa Henseende. Og vil Br. Gr. paastaa, at han med Tidsangivelsen kun har ment at give Oplysning om, naar han selv har fundet Plantearterne med Blomst, saaledes som han maaske synes at mene S. 17, saa er dette for mange Arters Vedkommende urigtigt*). S. 8—10 findes en Liste over islandske Stednavne, — den samme, som Hr. Gr. udarbejdede, da han 1 bot. Tidsskr. 4. B. offenliggjorde sin forste reviderede islandske Planteliste. Skjondt den saaledes alt er 6 til 7 Aar gammel og der havde været rigelig Tid til at rette dens mange Feil, gjenfindes dog alle disse gamle Bekjendte her. Jeg skal saaledes nævne et Par meget komiske Fejltagelser. Det islandske Plantenavn Blakolla (Brunella vulgaris) gjør Hr. Gr. til et Stednavn. Löngufjörur (de lange Forstrande) oversætter kan med »Longa- fjord« (?) osv. ; Som Halvoer mod Nordvest opgives Isafjord, Patreksfjord, Kollafjaroar-heden, Gaarden@renahlio osv. — nPorgeirshörna», »Granfell« osv. existere ikke *) ] Anledning af dette Punkt maa jeg tillade mig at fremkomme med en meget interessant Oplysning. Under Discussionen for- talte Hr. Gr.. at han som Blomstringstid havde anfort den Tid, paa hvilken han havde fundet de vedkommende Planter i Blomst paa Island. Hertil bemærkede jeg, at jeg maatte finde dette hojst forunderligt, thi i saa Fald maatte Hr. Gr. jo paa samme Tid have været paa Nordlandet, Østlandet og Vestlandet, til en saadan Allestedsnærværelse er Landet imidlertid for stort og Communicationen ikke livlig nok. Dertil tav Hr. Gr. klogelig stille, Se. 61 i hele Island. »Steinsstadir« er ikke en Gaard paa Syd- landet, men i Öfjordsyssel paa Nordlandet. »Dalen« Blönduhliö kjendes ikke. »Hnausar« findes ikke i Vatns- dalen. «Heljardalsheiöi«, »Ölafsdalr«, » Breidihölar.« osv. ere Steder, der ikke findes paa Listen, men omtales i Bogen. — At trættende Gjentagelser skulle findes paa en saa kort Liste, er en Uting; saaledes anfores Hlidar- endi og Uppsalir to Gange i 7 Linier. »For Islændere har jeg vedfejet islandske Navne paa Plan- terne:, siger Hr. Gr.; og da han ingen Steder i sin Bog havde verdiget Oddur Hjaltalin den mindste Omtale, maatte man jo tro, at han ikke vilde have indladt sig paa ene og alene at afkopiere de Bidrag, som denne af Hr. Gr. saa ringeagtede Forfatter har givet til en islandsk Nomenklatur af sin Fedeos Flora; men hvor forbauses man ikke ved at se, at alle Navne, et undtaget, der desuden er urigtigt, ere hentede fra Hjaltalins Plantelere; »de Fejltagelser, som findes« hos ham, gjenfindes ogsaa hos Hr. Gr.; ja, han har endog ikke for- staaet helt ud at afkopiere sin Forgenger, idet han paa flere Steder har fejle Navne, hvor min Landsmand har de rette, . Jeg kommer her uvilkaarlig til at huske paa en Udtalelse af Hr. Gr. i bot. Tidsskr. for 1873 om en af Tyskeren A. Finster- walder forfattet islandsk Planteliste*). Om denne siger nemlig Hr. Gr.: »Denne Liste er imidlertid stjaalen fra Be- gyndelsen til Enden, idet den er udskreven af Hjalta- lins Bog. Herom tier dog Afskriveren klogelig stille«, Sandelig djærve Ord Jeg har, siden Foredraget blev holdt, skaffet mig. Finsterwalders Skrift, og jeg ser til min For- bavselse, at den Forfatter, der af Hr. Gronlund uden videre stemples som literer Tyv, ikke med et eneste Ord giver sig Mine af selv at have samlet disse Navne. *) Verzeichniss der auf Island wachsenden Pflanzen mit ihrem volksthiimlichen Namen geordnet nach dem Linnéisehem Sy- stem von J. Finsterwalder, C. Giebel und M Siewert’s Zeit- schrift für die gesammten Naturwissenschaften 1865, Side 311 ft, 62 Hjaltalins Fortjeneste er blandt andet den at have sam- let og systematiseret de islandske Plantenavne, og Enhver, der ønsker Oplysning om disse som ogsaa om den islandske Flora i Almindelighed maa nu som tidligere søge den hos denne Forfatter, som der storste Floristiker, Island nogensinde har haft, og kunde Hr. Gr.’s Bog give Anledning til, at Hjalta- lins Plantelære kom ud i en revideret Form, hvad den virkelig burde, var det ikke den mindste Fortjeneste ved dette Arbejde. Der findes nu vistnok i flere ældre islandske Forfatteres Skrifter Bidrag til Nomenklaturen, og som saadanne kan man foruden Björn Halldörsson’s allerede nevnte »Grasnytjar« anfere Vicelavmand Ölafsson’s Lachanologi (Kbh. 1774), Mag- nus Ketilssons’s*) Afhandling om »nogle Haveurter« **), Eggert Olafson’s og Bjarni Pälsson’s »Reyse gjennem Island», Sore 1772, Olavii***) Reysebeskrivelse, Sammes Plante- liste**##*) og Magnus Stephensen’s talrige mindre botanisk-okon. Afhandlınger+); men alle disse Skrifter har Oddur Hjaltalın uden Tvivl benyttet ved Udarbejdelsen af sin Plantelære og ved Indsamlingen af islandske Plantenavne, og derfor er hans Liste fuldstændigere end nogen tidligere. Af Skrifter, som ikke have staaet til Hjaltalins Raadighed, men som Hr. Gr. kunde og burde have brugt, skal jeg navne: Benedict Grondal’s Om Islands Natur ++), Jôn Pjetursson’s++}) Lægebog osv. Desuden findes saa vel i det store kgl. Biblio- *) Magnus Ketilsson, Sysselmand, f, 1728, d, 1803, **) Nockrar tilrauner med nockrar såd tegunder og plöntur. Hrappsey 1779. 8vo. ***) Olav Olavius, Kammersekretair. f. 1741, d. 1788. ****) Féein islenzk jurta-, fiska- og fuglanöfn, Rit hins ts- lenzka loerdömslistafelags, 1 Bd. Kbh, 1781. +) Klausturpösturinn, Viöey 1820—29; (f. Ex. Afh. om Mei- mula, fardagakül; Afh. om Fjallagrüs, om Helluhnodri ete. ++) »Um natturu Islands« i Tidsskr, »Gefn«5, B., Kaupmanna- höfn 1874. 8vo. +++) Jön Pjetursson, Districtschirurg paa Nordlandet. d, 1801, skrev »Lækningabôk fyrir almüga«, Kaupmh. 1834, 8vo. où thek som i den Arnamagnæanske og det islandsko literaire Selskabs Haandskriftsamling dels talrige ældre islandske Læge- bager*), hvori findes en hel Del islandske Plantenavne, dels selv- stændige Optegnelser over saadanne. I det isl. lit. Selskabs Eje findes desuden Sveinn Palsson’s Oversættelse af Retzii »Flora« **) med P.s Randbemerkninger og Tilføjelser, — rime- ligvis den »Grasafredi«, som Hr. Gr. i bot. Tidsskr. 4, B. beklager ikke at have kunnet faa opspurgt. — I Advocates Library i Edinburgh findes desuden en »Disqvisitio vetus me- " dico-physica de Islandiæ plantis« ***), — Ikke et eneste af disse mange Skrifter har Hr. Gr. benyttet og næppe kjendt. ) Da det forekommer mig at maatte have en ikke uvæ- sentlig Interesse saa vel for Islændinger som for andre, der sysle med Samling af Plantenavne, at Nomenklaturen paa Is- lands Flora bliver saa vidt mulig oplyst og fastslaaet, har jeg søgt efter ældre trykte og utrykte Kilder at give et Bidrag hertil ved kritisk at gjennemgaa og korrigere de af Hr. Gr. brugte og fra Oddur Hjaltalin hentede islandske Plantenavne, for saa vidt disse maatte være urigtige. Dette forekommer mig at være saa meget mere nødvendigt, som Hr. Gr.s Bog, hvis den skulde vinde nogen Indgang saa vel paa Island som her, visselig vilde afstedkomme Vildrede i de i forvejen ikke me- get bestemte Plantenavne. Thi Hr. Gr. har paa mange Steder dels brugt Navne efter Hjaltalın paa en Maade, som denne aldrig har tænkt sig, dels ikke forstaaet at rette de Fejl, der her ere indløbne, hvilke ere tilgivelige hos Hjaltalin, der var den første, der samlede de islandske Plantenavne, men *) Jeg skal nævne: Præsterne Jon Dadason, d. 1676, Dadi Steindörsson, d. 1723, og Oddur Oddsson’s, d. 1648, Lægebøger. **) Floræ Scandinaviæ prodromus auctore A. J. Retzio. Holmiæ 1779, ***) I Hr. Etatsraad, Stadslæge Schleisners Eje findes en Legebog fra det 17. Aarh., der indeholder adskillige interessante Bi- drag saavel i Henseende til de paa Island vildt voxende Plan- ter som deres Navne; denne har Dr. Schleisner velvilligst laant mig til Afbenyttelse, 64 ikke synes at kunne tilgives en Mand, der i vore Dage mener at kunne fortsætte hans Værk. Det vilde blive altfor træt- tende for Læserne, hvis jeg her gjennemgik alle disse Fejl- tagelser, jeg skal derfor blot nævne nogle enkelte Exempler, og i ovrigt henvise til min Liste over Plantenavne, der for- mentlig vil blive optaget i bot. Tidsskrift og i Almanak Pjoö- vinafjelagsins. | Cardamine, hvis danske Navn er Springklap, hvilket af O. H. er ordret oversat med hlaupblaöka, benævner Hr. Gr. ogsaa med dette Navn, skjont det aldrig har været brugt i Island, og skjent det aldrig har veret O. H.s Mening at give det ud for andet end hvad det er: kun en Oversettelse. Det islandske Navn er hrafnaklukka. Thalictrum alpinum kalder Hr. Gr., morsomt, nok »vélindisjurt« (9: Spiserersurt), skal vere Vélantsjurt (Velants Urt), som Planten ogsaa alletider kaldes paa Island. Rhodiola rosea kalder Hr. Gr. »burniröt» ; kollektivt hedder denne Plante i Island »durn», Roden derimod »burni- röt«, »greidurdt«, »höfudröt«. Vaccinium kalder Hr. Gr. »bläber«, men saaledes hedder kun Frugten hos V. uliginosum. Blomsterne hos V. myrtillus kaldes »sætukoppar«, Frugten »ddalblaber«. Primula, paa Dansk »Kodriver«, overs&tter O. H. med »küreki«. Hr. Gr. fastholder naturligvis Navnet som islandsk, hvor det ellers hedder »Mariuhnykill«. | Pedicularis flammea, brandgul Troldurt, oversat ordret af O. H. med »eldgul tröllajurt«, Hr. Gr. fastholder dette Navn som islandsk, hvor den imidlertid hedder »Ixs- arjurte. Stenhammaria maritima kalder Hr, Gr. «lunynajurt« ; dette er dog aldeles ikke dens islandske Navn, men kun en enkelt Mands Oversættelse af det ældre Siægtsnavn Pulmo- naria; det eneste Navn man nu kender i Island, og som O. " H. ogsaa anfører som dens islandske Navn, er »strandarfi«; iden ældre Tid ogsaa » fretmura« (jvfr. i den Arnemagnæanske Samling Nr. 436 forma minima) | RO ae EEE Eee 65 Det vil saaledes sés, at det Bidrag, som Hr. Gr. har ønsket at give Islændingerne til Oplysning om Navnene paa de Planter, som voxe paa deres »Klippeo«, er mangelfuldt, skjent det er vist, at efter ældre islandske Skrifter en hel Del Plantenavne kunne bestemmes meget nejagtigere nu end tidligere. Det kan ikke tjene Hr. Gr. til Undskyldning, at han har faaet Hjælp af en Islander, selv om det, som Hr. Gr. sagde, er en Heiesteretsassessor, maa han dog anses for en paa dette Punkt mindre kompetent Dommer, iser naar han aldrig har beskjeftiget sig med Botanik. Havde Hr. Gr. blot holdt sig til de af O. H. givne Plantenavne og afkopieret dem ordret, og saa forstaaet at læse O. H.s Bog rigtigt, vilde hans »Islands Flora« ikke frembyde saa store Mangler med Hensyn til Nomenklaturen, som Tilfældet er. Jeg har forfattet en Liste paa over 400 islandske Plantenavne, og paa denne Liste — om hvilken jeg drister mig til at sige, at den næ- sten paa ethvert Punkt vil vere korrekt, — paa denne Liste findes idetmindste 100 Navne, som differere fra dem paa Hr. Gr.s Liste, saa at den ærede Forf. paa dette Punkt maa siges at have været i heieste Grad uheldig. Ogsaa i andre Henseender vilde det vistnok have været det rette om Hr. Gr. mere havde holdt sig til O. H.s Plante- lere og de ældre Botanikeres Opgivelser om Floraen paa Is- land; han havde da ikke dels opført Planter, der aldrig have veret islandske, dels undladt at anfore Planter, som ere al- deles sikre for Landets Flora. Men i Stedet for at gjøre dette har Hr. Gr. sogt Oplysning hos engelske Turister. Hos flere af disse ere 1 Folge sikre Opgivelser de botaniske Kundskaber "af en meget tvivlsom Art; jeg skal nævne en Symington, Baring-Gould osv. | Efter alt dette kommer jeg til en Udsættelse, som det gjor mig meget ondt at meddele. Hr. Gr. udsiger, at det er »faldet i hans Lod for første Gang paa Island at have fundet 222 ny Plantearter, eller henved en Fjerdedel af de 964 uu for Island sikre Plantearter«. Disse Fund fordele sig atter saaledes, at der falder 16 ny Plantearter paa Fa- Bot. Tidsskr. Bind 13, Journ, d, Bot. tome XIII, 5 66 nerogamernes Række, fremdeles 61 Mosser, 9 Halvmosser, 99 Laver, 14 Characeer og Alger og 23 Svampe. — Naar Hr. Gr. ene opgjer Regnestykket, ser det virkelig meget re- spektabelt ud; men ser man nøjere efter, forholder det sig ander- ledes. De af Hr. Gr. fundne fanerogame Plantearter +) ere folgende: Nr.1 Raphanus Raphanistrum og Nr. 2 Bras- sica campestris; begge disse ere tagne paa Thorvaldsens Plads (skal for Resten vere Austurvöllur) i Reykjavik, men, hvor vidt de ere indenlandske, turde være særdeles tvivlsomt, naar man ved, at denne Plads Aaret før Hr. Gr. fandt Planterne, var bleven besaaet med dansk Græsfrø; i de samme Dage da Hr. Gr. fandt disse «for Island ny Plantearter« fandt jeg paa samme Lokalitet 2 Ugræsarter, der ere almindelige her i Danmark, men ikke tidligere fundne i Island. Raph. raph. og Brassica campestris maa derfor vistnok atter udgaa af Islands Planteliste. Hvis man vilde regne Nr. 1 og 2 som he- rende til den islandske Flora, maatte man ogsaa regne herhen: Centaurea Cyanus, hvoraf et Exemplar er afleveret til Bot. Haves Herbarium; den er funden ved Gaarden Hliöarendakot i det sydlige Island af Agronom Sv. Sveinsson; selv har jeg fundet den langt fra altfar Vej i Grindavik og i Reykjavik, og Dr. Solander) udsiger, «at have sét den i B. Palssons Herbarium«. Det samme gjælder om Matricaria Chamomilla, der voxer tæt ved Domkirken i Reykjavik; her plejede Byens Apotheker at udkaste Affald fra Apotheket. Den er ogsaa fundet af Benguerel **), men hverken denne Art *) »De af mig fundne nye Arter ere trykte med Cursivu, Gr.s Flora S. 5. **) I det Foregaaende har jeg omtalt, at Hr. Gr. ikke har kjendt (eller kjender) den ældre islandske botaniske Litteratur, og hertil vil jeg paa dette Sted føje, at han heller ikke, da han skrev sin Flora, har kjendt den nyere fremmede Literatur om dette Æmne. Saaledes Benguerels Afhandling i Bull, de la Societ, des Sc, Nat. de Neuchatel, Vol. 5, pag 449; (Forf. rejste 1861 i Island og hans Afhandling indeholde adskillige inter- essante Bidrag til Islands Flora) eller Prof. Rougemonts is- landske Planteliste i samme Tidsskrift, Vol XI, pag 150. , Fee 5 Se Wege Ra ln Ed 67 eller Centaurea Cyanus er opfort hos Hr. Gr., uagtet de efter hans egne Principer burde have været det. — Nr.3. Carex turfosa.« Om denne Art siger Hr. Gr. selv, at han ikke altid formaar at adskille den fra Carex vulgaris, der jo lenge har været kjendt fra Island, og Dr. Böckeler i Varel, der netop har »bestemt« Hr. Gr.s fra Island hjembragte Carex- arter, udsiger »at han ikke kan adskille den som Art fra Carex vulgaris. Det er altsaa et meget tvivisomt nyt Fund. — Nr. 4. Carex salina, der kun er fundet i et eneste Exemplar, og som i sin hele Habitus saa paafaldende ligner den i Island almindelig udbredte C. cryptocarpa, maa efter min Mening ogsaa regnes for et tvivlsomt Fund i Henseende til Nyhed. — Nr.5. Triglochin maritimum. Det forekommer mig forunderligt at Hr. Gr. kan opføre denne Plante som ny for Island og først funden af ham, »fordi den hverken findes i Mohrs Herbarium eller bot. Haves Herbarium«. Mohr an- giver i sit »Forseg« ikke alene at have fundet den paa Is- land, men han nævner ogsaa 2 Findesteder (Grundarfjérér og Reykjavik), og — man maa vel legge Merke til, at Mohr har givet adskillige Bidrag til »Flora Danica«, som endnu staa ved Magt. Her kan man altsaa ikke nære nogen Tvivl. — Nr. 6. Draba nivalis opgives af selve Hr. Gr. at vere tidligere funden ilsland(!) Nr. 7. Salix sarmentacea. Det er yderst mærkeligt, at Hr. Gr. i sin »Flora« 1881 kan op- fere denne Plante som ny for Island, funden af ham, thi alle- rede i hans reviderede Planteliste, udg. 1874, staar der 8.61, at den er funden ved Myvatn af Dr. Lundgrén i Lund. Der er jo virkelig ingen Forskjel paa Formen Sal. sarm. v. rotundifolia og den typiske S. sarmentacea. Dette vilde Hr. Gr. have set ved at sammenligne den typiske og den for- mentlige Afart. — Ligesaa forunderlig er Opgivelsen om Nr. 8 ,Jeg har ogsaa Grund til at tro, at Hr..Gr. mulig ikke en Gang har kjendt Rottbolls Afhandling om nogle rare Planter, uagtet denne staaer i Videnskabsselsk. Skr. Naar man vil gjore sig til af at have gjort nye Fund, maa man absolut kjende alt, hvad Forgjængerne have skrevet. S. T, 68 Erysimum hieracifolium, der er funden af Etatsraad Steenstrup (hvad Hr. Gr, ogsaa antager for rimeligt) og af Lauder-Lindsay, Hooker ete, — Nr. 9. Antennaria alpina er funden for Koenig. I Eggert Olafsson’s og Bjarni Palsson’s »Reyse gjennem Island« angives der to Findesteder: Porska- fijörör og Pingmannaheiöi, — Nr. 10. Varieteten af Arten Gentiana aurea regner Hr. Gr. ogsaa for en af ham fundet ny Art af Island og han siger dog, at Arten er almindelig ud- bredt paa Island. Nr. 11. Juncus arcticus. Selv om jeg vil indrømme, at den Juncus, der i ældre Plantelister har været betegnet saaledes, er J. balticus, saa kan jeg ikke se bedre end at allerede Babington har fundet J. arcticus. I Folge Prof. Langes Bestemmelse har Dr. Krabbe hjembragt den fra Island allerede i Aaret 1863. Nr. 12. Glyceria distans, i Felge Babington funden af Steenstrup ved Reykholar og Sletta. Hr. Gr. siger alligevel: »Ny for Island og kun funden af mig ved Akureyri«. Nr. 13. Hvor vidt Alopecurus fulvus er en ny Art, kan vere stærk Tvivl underkastet; jeg kan ikke er- kjende den for andet end en almindelig Varietet af A. geni- culatus, der findes paa alle ældre Plantelister. -- Disse 13 Plantearter, som alle tidligere vare fundne paa Island, har dog Hr. Gr. opgivet som Arter nye for Island og fun dne af ham. At det ikke i Virkeligheden er saa, vil vistnok fremgaa af det allerede sagte, og selv om Hr. Gr. vil sige, at han har fundet Varieteter af disse Plantearter, kan han ikke dermed undskylde sine med de virkelige For- hold mindre overensstemmende Opgivelser. --- Som nye Arter for Island maa derimod vistnok — i det mindste foreløbig — regnes Nr. 14. Carex festiva, Nr. 15. Carex glauca og Nr. 16. Carex aquatilis*), eller i Stedet for sexten Fanerogamer i det heieste tre d.v.s. to færre end Odder Hjaltalın. *) Det kunde dog være Tvivl underkastet, hvor vidt Hr. Gr, kan regne denne som en selvstændig Art; jeg mener det ikke er saa. SCH 69 Saalenge kun Hr. Gr.s forelobige, reviderede Lister over hans rige Fund blandt de lavere Planter foreligge, maa jeg anse det som mindre heldigt, nu allerede at gaa nærmere ind paa disse; kun skal jeg bemærke, at naar Hr. Gr. angiver, at af 24 Svampe sikre for Island de tre og tyve ere fundne af ham ferste Gang og nye for Island (p. 154), saa er heller ikke dette, — ikke en Gang tilnærmelsesvis, — rigtigt. Saa vel hos Bjern Halldörsson, Eggert Olafsson, O. Hjaltalın, Mohr etc. findes i det mindste Halvdelen omtalte og be- skrevne, — skjent maaske mangelfuldt, -- og mindst 12 af dem have islandske Navne, der ere brugte hele Landet over og have været kjendte i umindelige Tider. [Hertil maa endnu fojes, at idet mindste 7 Islændere have skrevet om disse Planteklasser. Jeg skal her blot minde om Bjarni Palssons Afhandling om islandske Tangarter *), Magnus Stephensens og Landphysicus Hjaltalins**) Afhandlinger om samme Æmne o.s.v.; i det hele har jeg i dette Øjeblik lig- gende for mig 21 Skrivter, trykte, om Islands Kryptogamer. Havde Hr. Gr, blot bladet Docent Warmings botaniske Literaturoversigt igjennem, vilde han neppe i den Grad have robet sit Ukjendskab til Islands og sit eget Lands bota- niske Literatur, som han her har lagt for Dagen og han vilde ikke have nu veret nodsaget til, at tilbagekalde sine Ord, som overilede og uoverensstemmende med Sandheden ***), | Jeg kan fremdeles ikke‘ tilbageholde, at udtale, at det har forundret mig højlig, at Hr. Gr., der saa stærkt har bebrejdet O. Hjaltalin, at han ikke har opført i sin Plantelere Findesteder for alle de af ham beskrevne Planter, skal gjere *) Bjarni Paulsson: Specimen observationum, quas circa Plan- tarum quarundam maris islandici et speciatim Algæ sacchari- feræ dictæ originem, partes et usus. Haynie 1749. **) Jon Hjaltalin, Landphysicus over Island, f, 1809: Um mann- neldi. Reykjavik 3. Udgave, 1870. 8vo ***) Hr Gr. ytrede under den efter Foredraget paafulgte Dis- cussion : »Ingen Islænder har kjendt nogetsomhelst til krypto- game Planter overhovedet, og ingen har skrevet det mindste onı Islands kryptogame Planter«, ST. 10 sig skyldig netop i denne samme Fejl eller store Unejagtighed; men dette er dog flere Gange Tilfældet f. Ex. ved Atriplex Babingt. W., Salix glauca o.s. v. Ofte er Findestedet urigtigt opgivet af Hr. Gr. f. Ex. ved Camelina silvestris; den er ikke funden ved Byen Akureyri, som Hr. Gr. siger, men efter Finderens egen Opgivelse paa et Fjæld ved Gaarden Laug - arland, helt inde i Landet. Der kan derfor neppe vere Tale om, at den er indført med Kulturen, saaledes som Hr. Gr. mener, — Jeg kan virkelig ikke indse at gale Findesteder og forkerte Stednavne er i mindste Maade bedre end slet ingen at opgive! — Det samme gjælder, naar Hr. Gr. opgiver saa store Landstrekninger som Findested for en Plane som hele Fyen eller Sjælland; som Findested for Carex dioeca opgiver han saaledes hele »Borgarfjordsyssel«. Ved denne Plante findes i Bot. Haves Herb. som Findested vedtegnet »Reykholt i Borgar- fjérdr« ; dette gjør Hr. Gr. til 2 Stedangivelser. Der fin- des mange lignende morsomme Fejltagelser i Hr. Gr.s Flora. Hvorfor omtaler Hr. Grønlund ikke O. Hjaltalin, som den der først har fundet i Island Atriplex Babingtoni Wood? Denne Plante findes dog i Bot. Haves Herbarium og det er altid et nyt Fund, gjort af O. Hjaltalin. Hr. Gr. synes ellers at vere meget ivrig for at optegne Finderens Navn ved sine Planter! — Hvorfor omtaler Hr. Gr. ikke Sveinn Palsson, som den der ferst fandt Rosa pimpinellefolia var. islandica, noget hvorpaa allerede Prof. Babingt. har henledet Opmerksomheden. Palsson sendte den til Hooker”) c. 1810 og bemærkede: »crescit in rupe unica ad villam Seljaland« og alle folgende Findere af denne sjeldne Plante, Island seneste Rosenart, have fundet den efter hans Anvisning. Jeg skal for Resten her bemerke, at Thiene- mann og Günther, der i Aaret 1820—21 berejste Island, i deres Rejsebeskrivelse giver **) den interessante Oplysning, at de *) Hookers islandske Planteliste findes som Anhang til hans »Tour in Iceland«, trykt 1811. **) Reise im Norden Europas, vorziiglich in Island, Leipzig 1827, Pag. 332. 71 fandt den i Frugt den 27. Aug. Dette omtaler Hr. Gr. ikke. »Gaarden Seljaland ligger ved Markarfjot, tæt ved Roden af Eyjafajllajökul under 63° 36° Br.« fojer Babington til. — Hvorfor nævner Hr. Gr. ikke. i sin Flora, at Mørck”) var den, der forst fandt Salix glauca var. ovalifolia? Saaledes som denne Varietet staar omtalt i »Floraen» (Side 89), skulde man tro at den er et af Hr. Gronlund gjort Fund. Af Planter, som findes saa vel paa Königs, Mohrs som Hjaltalins Lister og ere beskrevne af den sidste, men som desuagtet Hr. Gr. betvivler at være fundne paa Island og derfor uden videre stryger af den islandske Flora, skal jeg nævne: Nr. 1. Vaccinium Oxycoccus, hvis islandske Navn er myrabléberjaltÿng og hvis Frugt hedder mjrablaber, findes almindelig udbredt over en stor Del af Island, nedenfor Lierne paa sumpede Steder. Den staaer ogsaa paa Benguerels Liste, som Hr, Gr. burde have kjendt, Nr. 2. Urtica dioeca, brenninetla ; Ego. Olavson og Palsson opgive som Voxested for denne Plante: Flatö. Jeg har fundet den ved Reykjavik. Nr. 3 Tussilago Farfara; Findested angivet af Egg. Olafsson og Palsson i deres »Reyse gjennem Island; efter deres Anvisning taget af mig i Gullbringur. Nr. 4. Pyrola rotundifolia; afbildet i Flora Dan. tab. 1816. Nr. 5. Pyrola uniflora; findes paa Vahls Liste, men som usikker **), *) Mörck, Justitsraad, rejste i 1820 i Island. **) Vahls Liste findes i: Voyage en Islande et au Grönland, ex- ecuté pendant les années 1835 et 1836 sur la corvette La Recherche, Paris 1840. Jeg skal her tillige bemærke, at usikker paa Vahls Liste betyder, at Vahl ikke selv har set Plantearten fra Island, men at der i klimatologisk Henseende aldeles intet er til Hinder for, at den voxer paa Island; tvært- imod er der stor Sandsynlighed for at dette virkelig er Tilfældet. Ss. 1 12 Nr. 6. Bellis perennis; Findested opgives hos E. Ol. og B. Palsson, Bjorn Halldorson. Babington angiver at have haft Expl. 1 Hende fundne ved Seydisfjord paa Islands Ostkyst aie Exemplarer af Nr. 1-6, som jeg var i Besiddelse af, har jeg afgivet til Bot. Haves Herbarium. Ved Godhed af Dr. Krabbe har jeg været i Stand til, at gjennemgaa hans islandske Plantesamling, samlet paa en Reise i Island i Aaret 1863 og som ogsaa, for saa vidt jeg kan forstaae, har staaet til Hr. Gr. Raadighed og som han for en Del har afbenyttet. I dette Herbarium findes ogsaa nogle Plantearter, der ikke ere opstillede i »Islands Flora«, uagtet de alle gjenfindes paa eldre islandske Plantelister, saaledes Königs, Mohrs og Hjaltalins. Da Hr. Gr. ellers paa flere Steder i sin Bog netop har fulgt Dr. Krabbes Opgivelse, er det ufatteligt, hvorfor han ikke har meddelt alle af denne gjorte Fund. Af Planter, der findes i hans Herbarium, men ikke gjenfindes hos Hr. Gr., skal jeg nævne: Nr. 7. Batracchium|trichophyllum; og 8. Alsine hirta. I Følge Meddelelse fra Brat Lange til Babington har Etatsraad Steenstrup fundet denne Plante ved Reykjavik og Brjamslekr. Lundgren har ogsaa funden den ved Myvatn. Af Planter, som ere aldeles sikre for Island og som ogsaa ere omtalte hos ældre Forfattere, men ikke findes hos Hr. Gr., skal her nevnes: Nr. 9. Milium effusum; afbildet i Fl. D. tab. 1143 og ikke 1144, som Hr. Gr. citerer i sin Planteliste**); Mohr angiver, at have fundet den ved Gaarden Kaldrananes. M. Vahl siger om denne Planteart: »Freqvens in sylvis Daniæ nec rarum in Norvegia et Islandia, specimina quoque e Groénlardia habui. Nr. 10. Orchis mascula fandt Solander ved Hafnarfjoréur, *) A Revision of the Flora of Iceland, pag. 310. **) Prof. Lange har den samme urigtige Henvisning. S8.T. Nr. 11. Nr. 12. Nr. 13. Nr. 14. Hooker paa Vejen fra H. til Krisuvik; findes paa. Benguerels Liste. Hieracium crocatum. Fries angiver at have set den fra Island *). Hieracium Pilosella L., fandt Stp.ved Brjamslæk, Solander ved Hafnafjdrôr. Hieracium Auricula L. fiudes paa Zoegas**) Liste. Mohr angiver som Voxested Myvatn, Solander Hafnar- fjördur. ; Echium vulgare, fandt E.O. ogP. paa Rödesand, inden for Fuglebjærget. Solander saa den i Palssons Herbarium. Nr. 15. Nr. 16. Nr. 17. Nr. 18. Nr. 19. Digitalis purpurea; Exemplar af denne findes i Bot. Hav. Herbarium, taget af Dr. Brynjulfsson forment- lig ved Gaarden Holmar i Reidarfirdi. Peucedanum Ostruthium; i Følge E, O. og P, i deres »Reyse gjennem Island«, fandt de den paa Øen Flat i Bredebugten og ved Gaarden Reykholt i Borgarfiröi; selv har jeg faaet den af Pastor Hel- gason fra Videy i Faxebugten. Dr. Hjaltalin angiver den som almindelig paa Øerne i Bredebugten ***). Glaux maritima, Sandlædingur, opgives af E. O. og P. fra Leyraey i Borgarfirdi, hvorfra ogsaa jeg har faaet den. Baring-Gould angiver for Resten som Findested: Eyafjöröur, Midfjördur. Pinguicula alpina fandt Lægen Jon Pjetursson, der selv var en god Botaniker, men alligevel lod Mohr bestemme sit Fund og denne stadfæster, at Diagnosen var rigtig. Galium trifidum findes 1 Hornemanns Herbarium, tagen i Island. Den ber medtages i Islands Flora for *) Epicrisis generis Hieraciorum, Upsala Universitetets Aarskrift 1862, 8, 125. So Alk Zoega: Flora islandica ex obss. herbariis J. G. Koenig col- lecta et disposita I Ol. og Pa. »Reyse gjennem Island«, ***) Sæmundur Froui, 1. ar. Dec, 1874 Side 184. Nr. 20. Nr. 21. ING 22: Nr. 23. Nr. 24, Nr. 25. Nr. 26. 74 Tiden, skjendt Hr, Grønlund i Bot. Tidsskrift 4. B. Side 65 har opfert den med Spergsmaalstegn og den i »Isl. Flora« ikke er omtalt. Om Antennaria dioeca gjelder det samme; den findes i British Museums botaniske Afdeling med Vedtegning: »fra Island«. Geranium pratense findes i Solanders islandske Plantesamling, saa vel som paa Koenigs Planteliste. Hr. Grønlund omtaler den selv i Tidsskr. for popul. Fremst. af Naturv. 4. R. 2. B. Side 125 som en islandsk Plante. Fire Aar senere opferer han den alligevel med Spergsmaalstegn i sin reviderede Planteliste; han har saaledes enten haft Uret 1870 eller i 74. Jeg kan nu bekræfte at den ikke er ualmindelig paa Island, Galium Mollugo. Dr. Solander opgiver som Finde- sted Hafnarfjérdur; Gliemann Möörufell. Lamium album, forste Gang funden paa Island af Hjaltalin. Baring-Gould opgiver at have fundet den ved Hnausar. | Epilobium Fleischeri Hochst., forste Gang funden af Hjaltalın; er i evrigt den samme Plante, der for kaldtes Epilobium angustissimum. Carex glareosa Wahlb. afbildet i Fl. Dan. tab. 2430 med Vedfojelsen »etiam in Islandia«, findes hos Hjaltalın. Prof. Lange angiver den ogsaa som herende til den islandske Flora, og den findes end videre hos Schkur*), Naar Hr. Grønlund i sin reviderede Planteliste siger, at denne mangler paa alle ældre Plantelister, er det altsaa urigtigt. For Resten har Drejer bestemt Planten og altsaa selv set Planten og der var altsaa ingen Grund for Hr. Gr. til at tvivle om, at den virkelig voxer paa Island. Carex pauciflora Ligthf. Fl, Dan. tab. 1279. Den for sin Tid udmærkede Caricolog Schkur har i *) Schkur: Bot. Handbuch. Leipzig 1808 pag. 114. 15 sin Haandbog angivet denne Carex som islandsk, hjembragt af Koenig. Den gjenfindes ogsaa paa Preyers og Zirkels islandske Planteliste. Drejer antager, at Mohrs C. pulicaris er synonym med denne Carex- art 7). Ikke en eneste af disse 26 Plantearter, hvilke jeg ikke et Øjeblik drager i Tvivl, at de virkelig ere fundne i Island og alt- saa bør optages i Islands Flora, selv om det ikke er »faldet i Hr. Gr. Lod«, at gjenfinde dem under hans kortvarige Op- hold paa Island, har Hr. Gr. beskrevet i sin Flora. Da Hr. Grønlund synes at have en vis Forkjærlighed for at opstille Varieteter, noget en Floristiker altid maa være meget varsom med, skal jeg gjøre ham opmærksom paa nogle, der ere angivne af tidligere islandske Floristikere og som Hr. Gr. ikke synes at kjende. Vahl og Dr. W. Lauder-Lindsay**) nævne saaledes: Cerastium trivialis var. holosteoides. — Sten- strup fandt Poa nemoralis var. firmula ved Pingvellir. — Sa- gina procumb. var. compacta Lge. findes i bot. Hav. Herb, o s.v. — Jeg kan ellers ikke her lade være at anføre et Exempel paa, hvor tro Hr. Gr. har fulgt Prof. Lange. Han har opstillet 2 Varieteter af Platanthera hyperborea v. minor og major; minor skulde findes i Island og major i Grønland. Lange ***) har selv indrømmet, at han aldeles ikke kan finde nogen Forskjel hos den isl. og grønlandske Platanthera, uden dette, at de is- landske Exemplarer, han havde til sin Raadighed, var ube- tydelig mindre; alligevel opstillede han dem som to Varie- teter. Ur. Grønl. optager uden videre denne mindre heldige Opstilling af Varieteter. Tallet paa de islandske Plantearter, som Hr. Gr. Side 3 opgiver til 964, idet han lægger Lauder Lindsays Planteliste *) Drejer: Revisio critica Caricum borealiun. Krøyers naturh. Tidsskr. B. 3. Side 438. ”*) Dr. Lauder-Lindsay: Flora of Iceland. Edinb. new. Philos, Journal 1861. *) Bemærkn. ved det 48, Hefte af Flora Danica, 76 til Grund, men igjen S. 154 merkelig nok kun til 858, ber altsaa forandres til 988 eller 902, hvis man lægger hans sid- ste Opgivelse til Grund og saa sleifer Raphan. Raph. og Brassica campestris af Islands Flora, som ikke herende hertil. Paa Island skulde der altsaa i det Hele findes 356 Fanero- gamer, hvoraf Hr. Gr. har fundet hejst tre. — Jeg overlader ellers til Læserne selv at anstille de Betragtninger, som Hr. Gr. Optellinger i saa Henseende kunne give Andledning til. I det foregaaende forekommer det mig tilstrækkelig at være godtgjort, at Hr. Grenlunds Bog har mange og væ- sentlige Mangler. Han har vel med Flid benyttet andre Forfatteres Plantebeskrivelser, men i hans Bog synes der ikke at vere meget, som taler for at han selv har undersøgt de beskrevne Arter*), ellers vilde han ikke t. Ex. næsten altid isine Opgivelserom en Plantes Storrelse have kunnet været i Overensstemmelse med Prof. Langes Haand- bog i den danske Flora; thi, som naturligt, gjer der sig i denne og i den islandske Flora helt andre Sterrelsesforhold gjeldende, da disse jo ere betingede af Jordbund og Vejrlig. Geranium silvaticum — for at nævne et eneste Exempel — siger Hr. Gr. er »omtrent 1 Fod hej«; Landphysicus Hjal- talın **) siger derimod fra 1—3 Fod hej; den sidste For- fatter har Ret, Hr. Gr. Uret. Plantebeskrivelserne kunne langtfra alle siges, at være gjorte efter islandske Exemplarer; mange ere desuden fejl- agtige og vildledende, ubestemte og inkonsekvente. I Be- stemmelsen af islandske Plantenavne har Hr. Gr. vel tro fulgt Oddur Hjaltalin og har dog ikke her undgaaet mange og store Fejltagelser, da han ikke har forstaaet at benytte sin Forgjængers værdifulde Opgivelser paa dette Omraade, ligesom han heller ikke har gjort sig nogen Umage for, fra ældre Forfattere at indsamle Bidrag til Planternes Nomen- *) Cfr. Bidrag til Oplysning om Islands Flora Bot, Tidsskrift 2 R. 4. B. Side 38. **) Doc. Paijkulls »En Sommer i Islande, Kbhvn, 1867, klatur. Han har ikke med den Nojagtighed, som man kunde vente hos en samvittighedsfuld Forfatter, benyttet det Mate- riale, der forelaa, til Bestemmelsen af Islands Planter, og hans Bog bliver derfor altid paa en Mængde Steder mindre paalidelig og korrekt. Hr. Gr.s Opgivelse om nye Fund ere kun i de færreste Tilfælde rigtige; hans Stedsnavnsfortegnelse er fulde af Fejl og rober Mangel paa Kjendskab til det Land, hvis Flora han har haft i Sinde at oplyse. Men er Hr. Gronlunds »Islands Flora saaledes, fore- kommer det mig, at han med Udgivelsen af samme kun har leveret et meget ringe Bidrag til Kjendskaben om mit Fedrelands Plantevext. Det synes for Resten virkelig, at være en forunderlig Skjæbnens Ironi, at Hr. Grønlund, der er den eneste der offentlig saa hensynsløst har kritiseret Hjaltalins, for sin Tid saa fortrinlige Plantelære, har leveret et Arbejde, som netop lider af de samme Fejl, som han har bebrejdet min Landsmand. — Senere Tilfajelse: For at forebygge Misforstaaelse eller Mistydning af min Optræden her i Botan. Foren. und- lader jeg ikke at bemærke, at jeg ved min Meddelelse i denne Forening selvfelgelig ikke havde den ringeste Anledning til at optrede imod Hr. Gr. personlig. Jeg gik ud fra, at jeg godt kunde kritisere Hr. Gr.s Bog, uden at man derfor kunde sige, at jeg vilde gjore ham noget ondt personlig. Naar man gjennemlæser det Foregaaende, vil man, det er i det mindste mit Haab, se en stor Forskjel paa selve Foredraget og de senere Tilfoielsers Form; medens det forste gjennemgaaende er moderat, ere de sidste, jeg indrømmer det: skarpe i Form. For Enhver, der var til Stede 1 Medet er det let at forstaa Grunden hertil, thi Hr. Gr. tillod sig den Yttring, hvorfor han blev vist til Rette af Formanden, »at jeg bar mig ad som Islenderne plejede at gjore, nemlig atkaste Snavs paa deres Velgjerere (altsaa Hr. Gr. er en af Islands Velgjorere!) og han betitlede mig hyppig »den vrede Islender« eller lignende. "Dersom han havde baaret sig klogt ad, vilde han have taget mine Udsettelser paa hans Flora med Ro og takket mig 78 derfor. End videre skal jeg oplyse om, at det islandske Mi- nisterium har overtaget et sterre Antal Exemplarer af Gr. Bog til gratis Uddeling paa Island. NaarForf.*) har foreslaaet, at den fornemmelig skulde uddeles til Kandidaterne paa Præste- seminariet i Reykjavik og de flinkeste Elever og Studerende fra den lerde Skole, formodentlig som en Slags Flids- premie, tror jeg ikke disse ville fele sig opmuntrede ved en saadan Belenning; de fleste af dem er jo Mennesker mellem 20 og 30 Aar, der ikke vilde læse Bogen kritiklest, og de ville ogsaa hurtig opdage dens svage Sider og legge den bort igjen. Selvfelgelig vil jeg som Islander, — selv om Bogen har mange Fejl —, gjerne yde min Tak til Hr. Gronlund for den Interesse, han som dansk Botaniker, har vist for mit Fædre- lands Flora ved at foretage den lange Rejse op til Island og frivillig underkaste sig en slig Rejses mange Besverligheder, ligesom det ogsaa ligger i Sagens Natur, at jeg beredvillig erkjender det fortjenstfulde i de Undersøgelser , som han har anstillet i Island, for saa vidt disse naturligvis ere rigtige og have Betydning for Kjendskabet til mit Fædrelands Flora **). *) Cfr. n/slenzk stjöornartidindi« for Juli 1881. Reykjavik. SH **) Naar Hr. Gr. i Discussionen efter Foredraget beskyldte O. H. for at have forvexlet Majanthemum bifol, og Hydrocotyp vulg. saa er dette urigtigt. Denne Beskyldning beroer paa en fuld- stændig Misforstaaelse og Fejllesning fra Hr. Gr.s Side. Se ioe x, 19 BEMÆKNINGER TIL ET. MANUSKRIPT AF H.C. LYNGBYE OM HESSELOENS FLORA, VED 0. G.«PETERSEN. Meddeleren af disse Linier gav for nogle Aar siden her i Tidsskriftet (10de Bind 1877) en Liste over Planter, sam- lede paa en Exkursion Aaret i Forvejen paa Hesselg. Jeg vidste den Gang ikke, at der existerede en meer end 40 Aar gammel Fortegnelse over Planter fra Hessele, forfattet af vor berømte Algolog, H.C. Lyngbye. Et Manuskript af denne, betitlet Flora Hesseléensis succinta d. 12. & 13. Juny observata. fandtes i Zoologisk Museums Arkiv og er af Dr. Warming overladt mig til Afbenyttelse. Lyngbyes Excursion fandt Sted akkurat en Maaned tid- ligere paa Aaret end min og blev ligesom denne gjort af paa to Dage. Hans Liste indbefatter omtrent 160 Fanerogamer, min 180. Det kunde ligge ner at antyde, at Lyngbye an- vendte en Deel af Tiden pea algologiske Undersogelser, men hans Fortegnelser over de fundne Alger er temmelig tarvelig, især, naar den sammenholdes med, hvad han i et Tilleg no- terer som fundet »ved at gjennemsee en Bunke Tang, hid- bragt fra Nordvest- Armen ved Hessele til Gilleleie d. 19de Juli 1832. Forskjellen i Antallet af de Planter, vi have samlet, er ikke stor, men saa meget mere paafaldende er det, at vore Lister vise es saa forskjelligt Indhold. Paa det ringe Arts- antal, det hele drejer sig om, har Lynbye ikke mindre end 64 Arter, som jeg ikke har, og min Liste teller altsaa 84, som han ikke har noteret. Siden Hesseloen nu en Gang har 80 faaet sin egen Plantefortegnelse, lader jeg for en Ordens Skyld her felge det Tilleg Floraen har faaet ved Lyngbyes Fortegnelse: Anthoxanthum odoratum. Scrophularia nodosa. Catabrosa aquatica. Primula officinalis. Festuca rubra. Trientalis europea. Glyceria fluitans. Carum Carvi. Trisetum flavescens. Saxifraga granulata. Carex vesicaria. Ranunculus bulbosus. — cespitosa, Papaver Argemone. — hirta. Chelidonium majus. Triglochin palustre. — Cochlearta nodosa, Convallaria majalis. Thlaspi avense. Orchis Morio. Raphanus Raphanistrum. Lemna minor. Turritis glabra. — trisulca. Cardamine pratensis. Urtica dioeca. Nasturtium officinale. Chenopodium rubrum. — palustre. ® Plantago maritima. Sisymbrium Sophia. Valerianella olitoria. Viola canina. Hieracium murorum. Montia fontana. Scorzonera huinilis. Seleranthus perennis. Gnaphalium dioecum. Stellaria media. — arenarium. Cerastium viscosum ? Artemisia maritima. Silene inflata. -— campestris. Melandrium vespertinum. Senecio vulgaris. Rubus cesius. Menyanthes trifoliata. Fragaria. Myosotis palustris. Orobus tuberosus. — collina. | Vicia sativa. Asperugo precumbens. — angustifolia. Stachys silvatica. — Craeca. Solanum Dulcamara. Ervum hirsutum. Veronica hederefolia. Astragalus hypoglottis. — agrestis. Trifolium montanum. Melampyrum silvaticum. — agrarium. ru w 81 Hertil kommer af nogle Planter, sendte Lyngbye senere af en Mand paa Hessele, 7 Species, der ikke findes paa nogen af de to Lister, nemlig: Thalictrum minus, Anemone nemorosa, Hepatica triloba, Lathyrus pratensis, Corydalis fabacea, Geranium silvaticum og Anagallis arvensis, af hvilke der er Grund til at antage, at den forste er Thalictrum simp- lex L., der er afbildet i Flora Danica under hint Navn. Jeg skal til denne Liste føje et Par Bemærkninger til nogle af de hesseloske Planter. Vincetoxicum officinale forefandt jeg i stor Mengde og saaledes synes den ogsaa at have forekommet paa Lyngbyes Tid, da den er en af de faa Planter, til hvilke han føjer Betegnelsen »hyppig«. Det var mig noget paafaldende, at Allium Scorodoprasum repræsenterede Logslægten der paa Øen og det var derfor ikke uden med en vis Interesse jeg saa, at Lyngbye ligeledes noterer den som eneste Logart. Om Agrimonia Eupatoria bemerker han: Engellen- derne samlede deraf 2 Sekke til The, som de sagde, var fortræffelig. | "Som af Listen vil ses, anfører Lyngbye Melampyrum silvaticum; hvis ikke, hvad der maaske kan vere nogen Aarsag til at formode, en Forvexling med M. pratense har … fundet Sted, foreligger her altsaa en floritisk Jagttagelse af Interesse, der, selv om Sporgsmaalet ikke nu kan afgjores med Sikkerhed, dog fortjener at noteres. Af den ellers saa almindelige Malva silvestris fandt jeg kun nogle faa Exemplarer og Lyngbye har den slet ikke, medens vi begge have noteret M. vulgaris og M. Alcea; man ter maaske derefter formode, at Planten forst nylig har faaet Indpas paa Øen, saa meget mere som den efter Erfaringer gjorte andetsteds (Justitsraad Petit paa Als) synes at have en betydelig Udbredningsevne. Det er ganske vist en noget senere blomstrende Plante, men den er dog ioine- faldende nok til med Lethed at kunne bemærkes længe for den kommer i Blomst. Bot. Tidsskr Bind 13. Journ. d, Bot, tome XIII. 6 + 82 Medens Cirsium arvense, Marktidslen, som jeg fandt udbredt i Mængde paa Øen, men som Lyngbye slet ikke har optegnet, rimeligvis er indvandret efter dennes Besøg, er det ikke uden Interesse at lægge Mærke til, at en Plante som Taraxacum officinale ikke synes at trives. I min Liste har jeg anført den som »ikke almindelig«, og Lyngbye betegner den som forknyt. Om ikke dette »forknytte« netop skulde være et af de Momenter, der gjøre T, officinale til T. ery- throspermum, en med hin uden Tvivl genetisk sammenhørende Form, som jeg fandt paa Hesselø. Nogle af Differenserne i Lyngbyes og min Fortegnelse over Planter fra Hesseløen kunne ganske vist skyldes For- skjellen i Aarstiden, men alligevel er Resultatet mere for- skjelligt end ønskeligt. Man kunde maaskee fristes til at slutte, enten har Lyngbye eller jeg eller vi begge samlet slet, eller ogsaa har Vegetationen forandret sig meget i den mel- lemliggende Tid; det sidste er ikke rimeligt, men den første Slutning troer jeg dog ikke" derfor er nødvendig. Jeg mener derimod, at man overhovedet ikke maa bygge for meget paa en enkelt Excursion, at man hverken skal etablere en Flora eller karakterisere en Vegetation efter et kortere Besøg, men kun give sit Resnltat ud for hvad det er, Udbyttet af en Excursion og ikke andet. Endnu kun en lille Bemærkning. Det ligger nær at antage, og det forholder sig vel ogsaa saaledes, at Øen har sit Navn af Hasselbusken, men allerede paa Lyngbyes Tid syntes denne at mangle derovre. Han bemærker udtrykkelig : »Corylus Avellana fandtes der ikke«, og tilfoier yderligere : »Peder Halvorsen fik aldrig Nødder paa Hesseløen«. Oplys- ninger om Hasselens saavel som om anden Trævæxts tidligere Forekomst bør vel søges i de Levninger af Træstød, der findes spredte paa Øen, meer eller mindre nedsænkte under Jordens Overflade. Som tidligere bemærket er Hvid-Tjørnen Øens eneste nuværende rigtige Træ. 83 MODKRITIK I ANLEDNING AF HR. CAND. MED. HALDORSSON FRIDRIKSSONS KRITISKE BEMERKNINGER OM MIN »ISLANDS FLORA .«, AF CHR. GRONLUND. —————EE I. Jeg kan ikke nægte, at jeg baade blev forbavset og fortørnet, da jeg ifjor i November Maaned hørte et Foredrag i »Botanisk Forening« af en daverende islandsk Student Hal- dörsson Fridriksson. Jeg blev forbavset over den Dristighed, hvormed han uden den fornødne Kundskab til den systematiske Botaniks Fordringer og uden Forstaaelse af den berettigede Anke, der var gjort imod fremmede Botanikeres Misbrug af en ældre islandsk Plantebog af O. Hjaltalin, Kjøbenhavn 1830, havde opkastet sig til Forsvarer af denne sin Landsmands Bog, og jeg blev fortørnet over hans ubeføjede Angreb paa min »Islands Flora«, som udkom 51 Aar senere. Med stor Kjærlighed og Omhu havde jeg ofret flere Åar af mit Liv, dels paa at rense den Augiasstald — sit venia verbo — som mange af de efterhaanden fremkomne islandske Plantelister fremviste, og dels paa ved egne Undersøgelser at forøge Kjendskabet til Islands Plantevæxt. I saa Hen- seende har jeg været meget heldig, navnlig hvad de krypto- game Planter angaar, idet jeg har forøget Islands Flora med langt flere Arter end nogensomhelst anden Botaniker. Ogsaa ig À % | i a 84 i en anden Henseende havde jeg Held med mig, nemlig ved at faa Nordens forste Florister til at være mig behjælpelige med Undersøgelsen af mine Fund. Jeg havde derfor ventet, hvis jeg overhovedet havde modtaget nogen Udtalelse fra Islenderne om mit Arbejde, at denne havde været en An- erkjendelse af, at jeg havde givet saa rige Bidrag til Ud- bredelsen af Kjendskab til deres Lands Plantevæxt; men i Stedet for. bliver den forste islandske Hilsen et skarpt Angreb og et Forsøg paa at reducere mine Arbejder til intet. Derfor harmedes jeg; men der var endnu et, som ærgrede mig, og det var Udsigten til at skulle anvende min Tid, som jeg havde langt bedre Brug for, paa en uhyggelig personlig Strid. Det ligger i den menneskelige Natur, naar et Angreb blot bliver fort med skrappe Vaaben og ledet med Fripostighed og Selvtillid, da at tro paa dets Berettigelse. Kun de færreste undersoge selv Sagens rette Sammenhæng. Jeg indsaa der- for, at jeg blev nodsaget til at svare og tilbagevise Angre- bene *). | Dog det varede ikke lange, for jeg tog Sagen med fuldkommen Ro, da jeg af det trykte Foredrag saa, hvor uholdbart baade Hr. Fr.s Forsvar og Angreb i Virkelighed vare, ja i en vis Henseende kan jeg endog takke Hr. Fr., fordi han har givet mig Anledning til at undersoge den ældre Literatur endnu nøjere end fer og til at gjøre et in- *) I Anledning af en Udtalelse af Bestyrelsen for »den botaniske Forening« i »Botanisk Tidsskrift« om Modet den 11te Novbr, maa jeg bemærke: 1) at mine stærke Udtryk om Hr. Er. vare foranledigede ved hans stærke og uberettigede Angreb paa mig, 2) at jeg, hvad Formanden, ogsaa har bekræftet, ikke blev kaldt til Orden for en eneste Ytring om Hr. Fr. alene, 3) at jeg beklager i Stridens Hede at have brugt Ytringer, som jeg ikke indskraenkede til at gjælde Hr. Fr, alene, men som ogsaa kunde gjælde hans Landsmænd, blandt hvem jeg tæller saa mange Venner, og som det ikke har været min Hensigt at saare, 4) at jeg derfor tilbagekalder de brugte Ytringer, for saa vidt de ikke gjælde Hr. Fr. alene, samt at Hr. Fr,s Referat af nogle af mig brugte Ytringer (cfr, hans Kritik S. 77) er ungjagtigt, 4 | i 4 1 ye 5 by #. 85 teressant lille Studie, som jeg kan kalde: »Et Blad af Fejl- tagelsernes Historie«. Derved har Sagen faaet videnskabelig Interesse for mig og har for en stor Del mistet sin Braad som en personlig Strid. Selv om jeg skulde trætte Læserne ved at maatte gaa ind paa en Mængde Enkeltheder, haaber jeg dog at skulle kunne tydeliggjere for dem, hvor hejlig Plantelisterne have treengt til en Udrensning. Af de to Afdelinger, hvori Hr. Fr.s Foredrag faldt, skal jeg i det følgende udferligst holde mig til den, der angik hans Forsvar for O. Hjaltalins Plantelere. Hr. Fr. er bleven meget vred over mine Udtalelser om denne i 1874 *). Ved samme Lejlighed udtalte jeg ogsaa om andre Forfattere, at de havde opfort mange Planter paa deres Lister, som ikke kunde godkjendes som sikre for Island, og navnlig var min . Dom om Tyskeren Gliemann meget nedsættende. Havde jeg endda talt haanligt og upassende om Forfatteren, men jeg har aldeles ikke angrebet ham personlig; jeg har intet sagt om Personen Hjaltalin, men kun fældet en aldeles objektiv Dom om hans Bog og sagt, at der i denne intetsomhelst . Spor viser sig til, at han selv har set og undersogt de be- skrevne Arter, og jeg har anfort et Par Exempler paa Rig- tigheden af denne min Opfattelse. Jeg ansaae det ikke for nødvendigt at anføre flere, da jeg havde Grund til at antage, at det var en gammel Tradition, at Bogen ikke gjor Fordring paa at være mere end et med Flid efter Hornemann og paa dennes Beskrivelser gjort Samlerarbejde, og i Virkeligheden vilde det ogsaa være ubilligt at fordre mere af det. Det havde derfor været skaansommere at blive staaende ved et Par oplysende Exempler. Nu tvinger Hr. Fr. mig til at fremkomme med flere Beviser. Mine Udtalelser have forvoldt mig den Ulykke at faa Hr. Fr. til Modstander, men dersom jeg havde sluttet mig til Babington, hvis Dom om og Anvendelse af Bogen hid- *) Botanisk Tidsskrift 2den Række, 4de Bind: » Bidrag til Op- lysning om Islands Flora«, 86 rorer fra Mangel paa Kjendskab til de rette Forhold, saa var der timedes mig en langt sterre Ulykke, thi saa havde jeg staaet som en, der för med Usandhed imod sit bedre i Vidende, saa havde jeg gjort det modsatte af at rense Augiasstalden og havde haanet Videnskabens Fordringer, i Stedet for, at jeg ønskede og stræbte efter at gjøre disse Fyldest. | | Hr. Fr. siger, at jeg selv har forandret min Mening om Hjaltalın; dette er ikke korrekt, thi da jeg i 1870 i »Bota- nisk Tidskrift« udtalte mig om de af ham beskrevne Laver, kjendte jeg endnu ikke hans Beskrivelse af Blomsterplanterne ; jeg formodede kun, ligesom Ba., at denne var paalidelig, men ak! hvor blev jeg skuffet. Min forste Formodning stet- tede sig til Hjaltalins Stilling. Han var født paa Island, havde studeret Botanik i Danmark under Hornemanns Vej- ledning, havde, da han 1826 skrev Fortalen til sin Botanik, i 17 Aar været Lege paa Island, Hvor langt bedre Lejlig- hed havde han ikke til at undersøge de paa Island voxende Planter i deres forskjellige Udviklingstrin end de rejsende Botanikere! Derfor kan man ogsaa stille. større Fordringer til ham end til disse, og det er ikke til at undres over, at fremmede Botanikere, der ikke kjendte de rette Forhold, have troet, at de Planter, der beskreves af Hjaltalin, virkelig alle hørte til Islands Flora. Men just derved har hans Bog gjort stor Skade, og derfor maatte jeg drage Sandheden frem og udtale min Dom. Jeg ved nok, at man dog vil gjøre en Indvendirg imod mig; man vil sige: Den »beskedne« Hj. udgiver sig slet ikke for at være en stor Botaniker, men han har dog ønsket at give sine Landsmænd Lejlighed til at lære at kjende de paa deres Fødeø voxende Planter, og for saa vidt han ikke selv har kjendt disse, har han som såa mange andre baade paa Island og andetsteds holdt sig til de ældre Forfattere, og da deres Lister ere paalidelige, saa er Hjaltalins Bog det ogsaa. Hertil vil jeg da svare, at det just er Ulykken, at de af ham brugte Kilder ikke i alle Henseender ere rene; derfor maa 87 Kritiken have Lov til at udtale, at ikke alle de af Hj. op- forte Planter ere virkelige Borgere 1 den islandske Flora. Jeg maa for at kunne godtgjere ikke blot, at nogle men at endog mange af Hjaltalıns Planter ere usikre for Island eller ved Misforstaaelse ere blevne optagne paa Li- sterne, først i Korthed udtale mig om nogle af de ældre Kilder, fra hvilke Hj. og andre have hentet deres Kund- skaber om Islands Plantevæxt, idet jeg forevrigt henviser til mine tidligere Udtalelser i mine reviderede Lister *). De første, der, saa vidt jeg ved, efter en større Maale- stok samlede Planter paa Island, vare de to hojt fortjente Islendere E. Olafsen og B. Povelsen, hvis »Rejse igjennem Islanda — 1752-57 — altid vil gjælde som et for sin Tid fortrinligt Verk. De omtale omtrent 130 forskjellige Arter af Blomsterplanter og henvise til Linne’s Skrifter for at vise, hvilke Planter de mene. De have imidlertid ikke villet strekke videre end de kunde naa, og de have derfor paa faa Undtagelser ner undladt at omhandle de vanskelige Gresser, Halvgresser o. fl. Det kunde dog ikke undgaas, at der indleb Urigtigheder i deres Bog. Botaniken var endnu i sin forste Ungdom, mange Arter vare kun mangelfuldt undersogte, de fleste kun kort beskrevne, og ofte brugtes det samme Navn om flere Arter m. m. Selve Forfatterne begik den Fejl undertiden at omtale den samme Plante under for- skjellige Navne, men hvad der var langt verre, var det, at de bleve misforstaaede af de Mand, som senere forfattede Lister over deres Fund. Fra 1764—65 rejste J. G. Koenig, en Discipel af Linne, paa Island hovedsagelig for at indsamle Planter til »Flora Danica«. Det var en begavet og dannet Mand, og han fandt en stor Mengde Planter, som ikke ere angivne af Olafsen og Povelsen. Dog ogsaa han begik Fejl i Erkjendelsen af Linné’s Arter, og uheldigvis fik han ikke Lejlighed til selv at forfatte en Liste over eller give en Beskrivelse af sine Fund. *) Botanisk Tidsskrift 1870, 1873 og 1874, 88 Kort efter sin Hjemkomst blev han nemlig udnævnt til Læge i Trankebar, og han overlod da til vor beremte Lands- mand Otto Fr. Müller at forfatte en Liste over sine Fund. Flere af de hjembragte Planter sendte han imidlertid til sin Lærer Linne *), og Müllers Liste, som udkom 1770, var ikke udelukkende forfattet efter de Planter, som Koenig meddelte de ham i Naturen, men ogsaa efter dennes mundtlige Med- delelser**). Herved mister Listen en stor Del af sin Betyd- ning, hvortil kommer, at O. F. Müller langt fra var sikker 1 Bestemmelsen af de hojere Planter. Jeg kommer senere til at nevne Exempler paa Listens Mangler. Med meget faa Tilfojelser blev Müllers Liste udgivet af J. Zoëga som det alt citerede »Tilhang« m. m. til Ol. og Po.s Rejse. [ Begyndelsen af dette siger Zoéga, at man har Koenig at takke for de faa Efterretninger, man har om Islands Flora, men han omtaler slet ikke Ol. og Po. Jeg har flere Gange opkastet det Spørgsmaal, om disses Fund skulde vere indlemmede i Müllers og Zoégas Lister eller ikke. For den forste Antagelse taler 1) at Koenig rejste paa Island faa Aar efter Ol. og Po.; det er da højst rime- ligt, at han har faaet Meddelelser af dem om deres Fund eller maaske endog har set dem; 2) ere alle de af de to Islendere fundne Plantearter opferte paa Zoëgas Liste paa 27 nær, og fiere af disse have intet Artsnavn hos Forfatterne eller ere Arter, om hvis Forekomst paa Island der kan være Tvivl. Imod Antagelsen taler, at Zo, slet ikke nævner Ol. og Po. og at han anser Epilobium latifolium for tvivlsom, da den slet ikke findes i Koenigs Manuskript, medens den dog to Gange nævnes hos Ol. og Po. Rimeligst er det dog, at en Del af Arterne paa Zoögas Lister hidrore fra Olafsens og Povelsens Rejse, og hvis de ere opgivne af Koenig til O. F. *) 0. A. L. Mørch: »Faunula Molluscorum Islandiæ«, Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. i Kjobenhavn, 1868. **) »Tilhang om de islandske Urter« i Olafsens og Povelsens Rejse igjennem Island, 89 Müller med de hos Ol. og Po. anforte Navne, kunne flere Urigtigheder forklares derved. Da der intet sikkert kan siges … herom, er der paa Grund af Usikkerheden endnu en Mulighed tilstede for Fejltagelser og en Berettigelse til Tvivl om flere Arters Forekomst paa Island. 1772 ledsagede Botanikeren Solander Englænderen Banks paä en Rejse til Island. Ifølge Babington findes en stor Del af hans indsamlede Arter i »British Museum«, hvor der ogsaa findes et Katalog, forfattet af Solander, som dog efter Babingtons Angivelse synes at indeholde Navne paa nogle Planter, som hidrere fra Koenigs og Zoëgas Flora. Skjent Hjaltalın næppe har kjendt Solanders Katalog, nævner jeg dog dette for at gjøre opmærksom paa, at det, for saa vidt det ikke ledsages af sikre Originalexemplarer, maa bruges med Forsigtighed. Selv Ba. tvivler om Rigtigheden af flere Angivelser; desuden har Solander ikke selv samlet alle de Planter, som findes i Kataloget, men om ikke faa siger han, at han saae dem 1 Paulsens (Bjarne Povelsens?) Herbarium, men heri synes der at have været ikke faa Planter, som ikke vare fra Island, f. Ex. Sedum album, Achillea Ptarmica, Artemisia vulgaris, Monotropa Hypopitys, Lysimachia Num- mularia, Anagallis arvensis, Euphorbia Peplus. Hertil kom- mer, at de fleste af Solander angivne Planter, som ikke ere gjenfundne, ere fra »Havnefjord«, men hvis de virkelig voxe der, skulde det være besynderligt, om de paa dette af Bo- tanikere stærkt besogte Sted aldrig senere skulde være fundne hverken af Islændere eller Fremmede. — Kun ved faa af Solanders Arter betegner Babington ved et !-Tegn, at han selv har set dem. 1780 rejste Færingen Mohr paa Island hovedsagelig for at undersoge Jordarterne, men ogsaa for at iagttage Landets Naturhistorie. Han var ikke Botaniker, og skjent han synes at have været en meget samvittighedsfuld Mand, kan man derfor ikke ubetinget antage de af ham alene opferte Arter for sikre. Jeg skal senere nævne Exempler. Hertil kommer, 90 hvad der maa tillægges stor Betydning, at Skibet med Mohrs Samlinger strandede paa Hjemrejsen fra Island *). Jeg vil endnu kun nævne én af de Kilder, som Hjal- talin har benyttet, nemlig »Grasnytiar« af den islandske Provst B. Halldörsson, trykt i Kjebenhavn 1783. Hr. Frid- riksson siger, at dennes Bog dels var bygget paa Selvsyn, dels paa mundtlige Meddelelser af E. Olafsen. Den om- handler navnlig Planternes Egenskaber uden Beskrivelser og Voxesteder, men giver flere interessante Synonymer, som jeg senere kommer til at omtale. Foruden vildtvoxende Planter indbefatter den ogsaa Haveplanter. Hookers og Gliemanns islandske Plantelister synes Hj. ikke at have kjendt. At han dog optager en enkelt Plante, som kun findes hos den forste, hidrerer fra, at Hornemann har optaget den efter Hooker. Jeg haaber at have gjort det indlysende for Læserne, at man ikke ubetinget kan godkjende alle de paa de gamle Lister opferte Planter som sikre for Island. For saa vidt der mangler Originalexemplarer eller Afbildninger, maa man, naar Arterne ikke senere ere gjenfundne, preve og veje alle Grunde for og imod. Jeg har gjort Forseg 1 den Retning ved Udarbejdelsen af mine reviderede Plantelister, i hvilke jeg har været meget varsom med at godkjende Arter som sikre, idet jeg mente, at man hellere maatte vrage for mange. end for faa Planter; fremtidige Botanikere havde da den smukke Opgave at undersøge, hvor mange af de hidtil usikre Arter der vilde vise sig dog at være virkelige Beboere af Island. En saadan Opgave kunde Hjaltalin ogsaa have stillet sig, men hans Bog viser ikke Spor hertil; Forfatteren har stirret paa Listerne og glemt at se paa Naturen, og derved har hans Bog gjort sig fortjent til den Dom: det bliver uden Betydning, om en Planteart findes opfert i den eller ikke. Denne Dom er sand, men dens Sandhed. kan kun bevises ved en Række af Exempler, som jeg der- *) Merch i den alt citerede Afh. 3 for maa trætte Læserne med, men Sandheden maa komme til sin Ret. . 1. Lotus corniculatus er indkommen i Islands Flora ved en glemt Parenthes. Ol. +Po.*) anføre blandt de af dem fundne Planter en Lotus og de tilfoje i Parenthes (Side 940), at de derved mene Anthyllis vulneraria, men S. 945 staar der, at der omkring en Bondegaard voxer flere »rare Urter«. »Lotus, Anthyllis og flere af de nysopregnede voxe der i Egnen«. Da der i det foregaaende ikke er nævnt nogen anden Lotus end Anthyllis, er der aabenbart kun tænkt paa denne, men Parenthesen om Anthyllis er glemt. Mo. har ikke forstaaet dette og antager med Henvisning til det citerede Sted, at den nævnte Plante er L. corniculatus. Herved er denne Art kommen ind i den islandske Flora og beskrives af Hj. med Hornemanns Ord. Han meddeler endog efter denne, hvortil den kan bruges. 2. Neottia Nidus avis. Englænderen Mackenzie, som 1810 reiste paa Island, hjembragte bl. a. en Orchide uden Rod, som han skænkede til Hooker. Denne antog, at det maaske var den nævnte Art, maaske en Epipactis. Horne- mann opforer den dog som islandsk — han var ikke altid kritisk nok — og efter ham Hj. Det eneste, der ellers angives om denne Art som islandsk, er, at Thienemann har meddelt til Ba., at Reichenbach den yngre har set et Exemplar fra det sydlige Island. Det er ikke noget tilstrækkeligt Bevis for dens Forekomst paa Island. 3. Saxifraga petrea anføres med Tvivl af Zo, og i Følge Ba. ligesaa af S.; den optages efter de to Tvivlere som sikker af Hj. Mo. er flot og stryger Sporgsmaalstegnet; Ho. undlader at opfore den som islandsk. 4. Plantago maritima L. fol, linearibus anføres S. 19 af Ol. + Po., og de henvise til Linnés Flora Lappon., hvor *) Forkortelser: Ol. + Po. == Olafsen og Povelsen. Zo, == Zoega. 8. — solander. Mo. == Mohr. Hj, — Hjaltalin. Ba. == Babington, Ho. == Hornemann. Fr. == Moritz Halldorsson Fridriksson. 92 den nævnte Art beskrives, og hvor Coronopus maritimus nævnes som Synon. Paa et andet Sted (S. 432) anfore Ol. + Po. »P, angustifolia (Coronopus)» uden Henvisning. De sige, at den spises baade som Salat og som Sebekaal. Dette kan passe paa den paalsl. almindelig udbredte Pl. maritima, ikke paa PI. Coronopus sensu strictiore, som aldrig med Sikkerhed er funden paa Isl. Den beskrives dog af Hj. med Horne- manns Ord. — Ba. ter ikke godkjende den. 5. Campanula rotundifolia nevnes flere Gange af Ol. + Po. som funden af dem. Undertiden anføre de et andet Navn, nemlig: »C. (patula)«. De sige, at den voxer paa flere Steder paa Osterlandet, hvor just C. rotundifolia er hyppig. Da C. patula L. aldrig er gjenfunden, gjælde utvivlsomt alle Angivelserne hos Ol. + Po. den første. Mo. siger, at C, patula skal vere fundet af Olavius, Hall- dörsson har begge Navne som Synon. Zo. haringen af Arterne. Ba. tvivler. Hj. beskriver begge Arter’ efter Ho. C. patula er aldeles usikker. Big, 6. Convallaria bifolia. Hr. Fr. siger, at jeg har be- skyldt Hj. for at have forvexlet denne Plante med Hydroco- tyle vulgaris; det er kun en af hans mange Misforstaaelser. Sagen forholder sig saaledes: Ol. + Po. meddele S. 165: »e) Monophyllum eller Unifolium (som vi fer have kaldet denne Art) folio horizontali orbiculari, leviter quinqvies vel septies lobato, have vi ingensteds set, uden i Deildartunga, kort fra den opveldende Hver«. Baade Beskrivelse og Henvisninger vise, at der her kun kan være Tale om Hydro- cotyle vulgaris. Mo. kunde dog ikke forstaa, hvilken Plante der mentes, men rimeligvis har han slaaet efter i Linne’s Flora Suecica, hvor de af Ol. + Po. anforte Navne staa som Synon. til Convallaria bifolia. Mo. skriver da i sin «Naturhistorie« S. 162: «124.25. Convallaria bifolia (E. Olafs. 165 e), ©. monophyllum træffes i Deildartunga ved Hveren (Fl. D. 291)«. Hr. Fr. har hørt en Fugl synge om, at det kunde tænkes, at de to Henvisninger vare ombyttede, og at Mo. selv havde fundet C. bifol., som findes afbildet i Fl. D. ——_ 93 291, medens han ansaae Ol. + Po.s Monophyllum, som han fejlagtig antager for at vere en Convallaria, for en anden Art. Det eneste, der taler for denne Fortolkning, er de to Numere, men Side 192 har Mo. ogsaa to Numere for to Plantenavne, skjont han ‘siger om det sidste, at det alene er en Artsforandring. Det synes endog, at det sidste Numer er føjet senere til, da man har glemt at sætte Numeret for den derefter felgende Plante. — For min Fortolkning taler: 1) at Mo., naar han har fundet eller faaet af andre en ny Plante, plejer at vedfeje Voxested eller Finder (se S. 152, 153, 154 o. fl.). 2) at Mo. kun adskiller de to Konvalnavne ved et Komma; ellers adskiller han Arterne ved Punktum, ofte tillige ved en Streg, og naar han undertiden bruger Komma, setter han altid »og« imellem Navnene. 3) Selv om Mo. skulde have fundet C. bifolia, kunde han ikke opføre C. monophyllum som en egen Art, da han har Navnet fra Linne, som opforer det som Synon. til C. bifolia. 4) Mo. plejer at vere nojagtig med sine Citater, og de Fejl, som han angiver at have faaet i sin Bog med H. til Fl. Danica, fordi han ikke havde denne ved Haanden, har han senere rettet. Denne ene Fejl skulde han da have overset. OC. bifolia er altsaa aldeles usikker for Isl,; om den mulig kan findes paa Øen, er en anden Sag. Jeg har omtalt denne Plante saa udførlig, fordi Hr. Fr. beskylder mig for »fuldstændig Misforstaaelse og Fejllesning«. Ba. har samme Fortolkning som jeg. Ho, har ikke Arten - som islandsk; Hj. har optaget den efter Mo. 7. Arundo arenaria. Der kan ikke være Tvivl om, at Ol. + Po. hermed mene Elymus aren. De henvise til denne i Fl. Suecica, anføre dens islandske Navn, sige, at Kornene bruges m. m. HosZo. har Planten Navnet Elymus aren., men Arundo aren. er dog bibeholdt, Den er usikker, men beskrives dog hos Hj. Ba, opfører den under dens senere Navn Psamma aren. som funden af Thienemann og Günther; jeg kan ikke finde den i deres Rejsebog. Det synes, at de have brugt en forældet Haandbog til Plantebestemmelse (se Geranium 54 montanum), og maaske de have ment Elymus aren. men skrevet Arundo aren., som Ba. atter kan have anset for at vere Psamma aren. Denne er aldrig gjenfunden. "8. Myosotis scorpioides palustris angives kun af S. fra Havnefjord og Granfell. Da Ba. ikke antyder, at han selv har set Exemplarerne, da den ikke er gjenfunden af Bota- nikere, og da M. arvensis voxer ved Havnefjord, kan den vere forvexlet med denne. Hj. beskriver begge Arter. Ho. har ingen af dem fra Isl. | 9. Echium vulgare anferes kun af Ol. + Po. uden Henvisning til Linne, og af S., som saae et Ex. i Paulsens Herbarium. Det skulde vere underligt, om OI, + Po. ikke havde haft et eneste Ord atsige om en saa ejendommelig Plante, hvis de havde fundet den. Hertil kommer, at Echium hos flere ældre Forfattere er Synon. til Myosotis, og som saadan nævnes den hos B, Halldörsson (S. 75), som jo efter Hr. Fr. fik Meddelelser fra Ol. 10. Æyopodium Podagraria. Ol. + Po. anføre S. 430 AR. (Podagraria) »Geita-Niole« som voxende i Mengde sammen med den store Angelica, Som Synon. til Æ. Pod. anforer Linné Angelica silvestris minor s. erratica. Da A. silv. mangler hos Ol. + Po., er det maaske denne, der menes ved Navnet Ægop. De henvise desværre ikke til Linné, Halldörsson har A. erratica, som han tillegger begge de islandske Navne, som Hj. bruger om A. silv. og Ægop. Pod., samt Æg. P. som Synon. til A. silv. men uden islandsk Navn, og han siger, at de to Planter ligne hverandre saa meget, at de vanskelig kunne kjendes fra hverandre, | Ho. har ikke anført Æg. som islandsk, og den kan langtfra anses for sikker. AD Inden jeg gaaer videre i Undersøgelsen af' Hj.s usikre Arter, som jeg er nødsaget til at fortsætte, for at man ikke skal vedblive at betragte Hj.s Bog som et Hovedværk m. H. t. Kjendskaben til Islands Flora, vil jeg gjøre en Betragt- ning gjældende for at imødegaa en Indvending. Man kunde mene, at Hj. selv havde fundet de nævnte Planter paa andre 95 Steder, og at han kün havde beskrevet de Arter, om hvis Forekomst han ved Selvsyn havde overbevist sig. Hvis dette var Tilfældet, vilde Hj. i høj Grad -have gavnet Viden- skaben, hvis han havde overvundet sin medfødte »Beskeden- hed« og gjort opmærksom herpaa. Her vilde det desuden have været paa rette Sted at anføre Voxestedet; megen Forvirring vilde derved være bleven undgaaet. Voxesteder vilde her langtfra, som Hr. Fr. mener, være »latterlige«, og Vedføjelsen af Finderens Navn vilde ikke være tom Forfænge- lighed men den vilde være af videnskabelig Betydning. Hr. Fr. fører i sin Artikel en Kamp med Møllevinger, idet han kæmper mod mig, fordi jeg har fordret, at Hj. ved "alle Planter skulde angive Voxesteder. Hr. Fr. kan ikke paavise Spor af en saadan Fordring af mig; den er fuld- stændig greben ud af Luften, og hele det lange Stykke kan aldeles udslettes af hans Artikel. Jeg har kun sagt, at det er paafaldende, at Hj. slet ingen Voxesteder anfører. Hr. Fr. siger (S. 51), at der hos B. Halldårsson findes Findesteder ved de fleste af ham beskrevne Planter, hvorfor Hj. ikke behøver at anføre Voxesteder, Dette er en af Hr. Fr.s mange Forkertheder, thi 1) beskriver B. H, slet ingen Planter og 2) har han saa godt som ingen Voxesteder. Hr. Fr. bedes om at opgive disse, ellers er hans Udtalelse kun løs Tale. At Hj. ikke selv har fundet de Arter, som han ved en sund Betragtning af de ældre Fortegnelser burde anse for tvivlsomme, er ikke en løs Formodning, men det kan logisk bevises, at Hj. ikke har været i Stand til at se paa Planter med botanisk Blik. At han har været ude af Stand til at bestemme Planter, skjønt han efter Hr. Fr.s Mening var »Islands største Floristiker«, skal jeg nu godt- — gjøre, idet jeg gaar over til Feiltagelse Nr. 11. 11. Rumex domesticus. Paa Island er der kun funden een Rurex- Art med Tvekjonsblomster, nemlig den ovenfor nævnte, Paa de gamle Lister kaldes den imidlertid R. acu- tus, og Hj. beskriver denne Art med Hornemanns Ord. " Havde han nu selv set paa den islandske' Art, der er saa a 96 almindelig, at man endog spiser den som Spinat*), vilde han have opdaget, at denne mangler Bruskkorn paa Blomster- dækkets Blade, og at disse ere heelrandede, og dog beskriver han dem som forsynede med Bruskkorn og som indskaarne. Han har nemlig set paa Listerne, klæbet Hornemanns Be- skrivelse til den paa disse nævnte Art og glemt Naturen. Eller skulde hans »Beskedenhed« være saa stor, at han ikke tror sine egne Oine og mere stoler paa Hornemanns Ord end paa sit eget Syn? Maaske; men saa erklærer han sig med det samme fallit som Botaniker. | 12. Calamagrostis stricta er almindelig paa Island, og det er den eneste Art af denne Slægt, som med Sikkerhed er funden paa Wen. Paa de gamle Lister findes Agrostis arundinacea, Arundo Epigeios, A. Phragmites, som aldrig ere gjenfundne. Om de mulig kunde findes, vides ikke, men et vides, nemlig at Hj. ikke har kunnet finde eller bestemme C. stricta, som mangler i hans Bog, medens alle de nys- nævnte findes. Fa 13. Salix phylicæfolia er Islands almindeligste Pilebusk, der voxer overalt paa Heder, Lavamarker og i Birkekrat. Undertiden kan den endog blive til et lille Træ. Den ligner i Bladform og Farve S. pentandra og er paa de gamle Lister opfort som denne. Ligesaa hos Hj. Han har ikke kunnet se Skoven for bare Træer, han har slet ikke beskrevet Islands almindeligste Pilebusk. Derimod opfører han S. arbus- cula. 1868 antog jeg ogsaa, at denne voxede paa Island, men skjønt jeg »ikke kan Islandsk«, og skjønt jeg kun har opholdt mig i 4 til 5 Maaneder paa Island, opdagede jeg dog 1876, at den som S. arbuscula opførte Art er en smal- bladet Form af S. phylic. Overgangsformer ere meget al- mindelige, men de staa ikke paa Listerne og findes derfor ikke i Hj.s Bog. ui 14. Silene maritima. Denne opfores paa de gamle Lister som Cucubalus Behen, Synon. til S. inflata. Man .*) Jeg har sely, spist; den paa, Bessastadir. i 97 kan ikke fortænke Hj. i, at han ikke har kunnet adskille de to Arter, som muligvis kun ere Former af en Art, men paa Island er kun den ene Form funden, og dog beskriver Hj. dem begge efter Ho., fordi begge Navne findes paaListerne. 15. Eriophorum Scheuchzeri er meget almindelig. Hi. _ beskriver dog ikke denne Art, men E. vaginatum, fordi den findes paa Listerne. At Hj. ikke har kunnet kjende de to Arter fra hverandre, er tilgiveligt, men hvis han havde un- dersogt den islandske Art, havde han ikke beskrevet den med ægformede Ax (»Axid eggilikt«), da dens Ax ere flad- trykt kugleformede, *) 16. Juncus balticus er almindelig paa Island. At Hj. kalder den J. arcticus, kan man ikke undre sig over, men naar han beskriver den med korte Blomsterstilke, viser dette, at han slet ikke har set paa de islandske Exemplarer, hvis Blomsterstilke ere lange. 17. Nasturtium palustre (Fl. D. 409 under Navnet Si- symbrium islandicum og 931 under Navnet S. amphibium) er fundet paa Island. Den er synon. med S. terrestre Wahlnb. Dette har Hj. ikke forstaaet, og han beskriver forst S. pa- lustre s. islandicum og dernæst S. amphibium terrestre, men til dette Navn føjer »Islands største Floristiker« Hornemanns Beskrivelse af S. amphibium (R. Br,), som aldrig er fun- den paa Island. Hj. har undladt at felge Bj. Halldorsson, til hvis lerde Verk »Grasnytiar« Hj.s Bog i Felge Hr. Fr. egentlig kun er et Supplement (!?); Bj. H. opforer Sisym- brium islandicum og Nasturtium aquaticum (samt Cardamine amara) som Synonyıner. Til de alt givne Beviser for, at Hj. ikke selvstændig kan *) Hr. Fr. lader mig stadig hore, at jeg ikke kan Islandsk, og at jeg derfor slet ikke kan lese Hj, Jeg vil derfor bemærke 1) at jeg dog kjender lidt til Sproget, 2) at de samme Ud- tryk ofte gjentages ved Plantebeskrivelser, 3) at Forstaaelsen af disse meget lettes, naar man har den danske Text, Horne- manns Plantelære, liggende ved Siden af. Man kan da oftest folge Ord for Ord i Hj.s Oversættelse. Bot. Tidsskr, Bind 13. Journ. d. Bot. tome XIII, 7 98 have undersogt den islandske Flora, kan endnu fojes, at det vilde være aldeles utænkeligt, om en Mand, der i over 17 Aar med Omhu og Dygtighed studerede et tidligere kun mangelfuldt undersogt Lands Plantevæxt, ikke skulde have fundet en stor Del for Landet ny Arter, hvis saadanne vir- kelig fandtes, og — de findes virkelig. Efter 1819, da Mörch rejste paa Island, have fremmede Botanikere fundet over 70 Arter af Blomsterplanter, som enten ere aldeles ny for Island, eller forst med Sikkerhed ere blevne godtgjorte som islandske eller forst ere rigtig bestemte; mange af disse Arter ere sjældne paa Øen men flere meget almindelige. Hvor mange af disse Arter mon Hj. har fundet og indlemmet i sin Flora? Slet ingen. Hr, Fr. siger jo rigtignok, at Hj. har fundet 5 for Island ny Arter. Vi ville da undersoge, hvor nejagtig Hr. Fr., som fordrer streng Nojagtighed af andre, er 1 sine egne Angivelser. De 5 ny (!) Arter ere: 1) Trientalis europæa; men den blev allerede funden af Thie- nemann og Günther, som rejste paa Island 1820—21. 2) Lamium album; men den har Hj. optaget efter Bj. Hall- dörsson, hvis Bog udkom 47 Aar fer Hjs Om den af B. Ha. er rigtig bestemt, er et andet Sporgsmaal, 3 og 4) Salix glabra og Epilobium Fleischeri, men disse to Arter findes slet ikke hos Hj.; hvis Hr. Fr. vil sige, at det sidste Navn er synon. med E. augustissimum, som findes hos Hj., kan det ikke hjælpe ham. thi dels ere Arterne ikke synonyme, og dels er den sidste allerede angiven fra Island af Retzius. Hr. Fr. har rimeligvis faaet de to Arter puttet ind i Hj.s Bog ved i Stedet for at læse sin Yndlingsforfatter at se efter paa Babingtons Liste. Her opgives de ved en Fejltagelse som optagne af Hj., men Ba. tilføjer rigtignok, at de begge ere meget usikre, især den sidste. Der bliver altsaa kun 5) Lychnis Viscaria tilbage, men den er meget usikker, og i Felge Ba. udelukker Hooker den af den arktiske Flora. Da Hj. ikkun har beskrevet en eneste kryptogam Plante (Mucor Erysiphe), som ikke findes paa ældre Lister, har Islands »sterste Florstiker« ikke optaget i sin Bog mere end 99 en for Islands ny Planteart, skjønt han levede og deda paa Øen, Jeg maa dog indrømme, at jeg har fundet en Plante hos Hj., som jeg ikke har set paa andre Lister, nemlig Salix fusca, som dog kun er en Afart af S. repens. Atriplex hortensis, som rigtignok er en Haveplante, antog jeg ogsaa for ny hos Hj., men efter Mo. er den omtalt af Kammer- Secretair Olavius (S. 333; ikke, som Ba. skriver, hos Ol. + Po.). Af Hr. Fr.s Artikel stryge vi altsaa Stykket om Hj.s. ny Arter; det indeholder lutter Forkertheder. For enhver tenkende Leser antager jeg tydelig nok at have godtgjort, hvorledes det forholder sig med Hj.s Bog, men for Hr. Fr.s Skyld skal jeg i Korthed nævne en stor Del andre Plantearter, som jeg anser for aldeles usikre. Jeg skal anfore dem i den Orden, hvori de findes hos Hj., idet jeg dog udelader de Arter, som jeg anser for saa godt som sikre og selvfølgelig ogsaa dem, om hvilke Hr. Fr. har godtgjort, at de have hjemme paa Island. Jeg fortsætter altsaa med Nr. 18: 18. Veronica Anagallis. Denne med Tilføjelsen aqua- tica paa de gamle Lister er baade synon. med V. Anagallis og V. Beccabunga; den sidste er funden paa Island, den forste er usikker. Ho. meddeler kun, at den »efter Koenig« er funden paa Island, Ba. tvivler. | 19. Pinguicula alpina. Mo., som ikke var Botaniker, skriver, at han har faaet den af en Chirurgus Petersen fra Borgarfjord. Arten kjendes paa Kronens Farve, som dog næppe kan ses paa torrede Exemplarer, og paa den korte Spore, men hos P. vulgaris kan Sporen ogsaa undertiden være meget kort, hvilket jeg flere Gange iagttog paa Island. Den er senere opgiven af Baring - Gould fra Arnarvatn, men Ba., som har set Exemplaret, erklærer dette for at være P. vulgaris. Usikker; Ho. nævner den ikke som islandsk. 20. Scirpus compressus. 21. — lacustris. Alle ere usikre. 22. — setaceus. 23. Milium effusum angives kun af Mo. fra Kaldrana- 100 hæs, hvor den blev 2 Alen høj. I Flora Danica opføres den som islandsk rimiligvis efter Mohrs Angivelse, men da den ikke er gjenfunden, ter den ikke betragtes som aldeles sikker, Ho. har den ikke som islandsk. | 24. Aira precox findes kun hos Mo, som ikke kan forstaa den tydeligste Plantebeskrivelse (Se Fejltagelse Nr. 6). — 25. Poa maritima hos Zoe. kan, da den ikke er gjen- funden, vere forvexlet med Glyceria distans eller Borreri. Ho. har den ikke som islandsk. 26. — compressa }) Kun hos Zoe. Ho. har ikke de to ferste fra Island og ter Ay i ikke optage den sidste, da 28, Triticum caninum | han tvivler om densFo re- 29. Bromus cristatus komst. 30. Galium palustre hos Zoe. kan være forvexlet med nærstaaende Arter, som ere fundne paa Island, men som mangle hos Hj. Ho. har den ikke som islandsk. 31. Potamogeton lucens er efter Mörch alm., men hans Ex., som jeg har set, hore til P. rufescens. Ho. har den 27. Festuca elatior ikke paa islandsk. 32. — compressus hos Zoe. er et collektivt Navn for flere Arter. Hj. mener P. mucronatus Schrad., thi den sva- rer til P. compressus for Ho. (Fl. D. 203), hvis Beskrivelse er oversat af Hj. Paa sin utrykte Liste over islandske Plan- ter betegner Professor Lange denne Art som tvivlsom. 33. — pectinatus anføres af Mørch fra Longafjord, men hans Ex., som jeg har set, hore til P, marinus, dette kan ogsaa være Tilfældet med Koenigs, da P. marin. er al- mindelig, den anden Art ikke gjenfunden, 34. Mysootis collina har Hj. efter Ho. 2den Udgave; men Ho.s Beskrivelse passer bedre paa M. versicolor, som han mangler. I 3die Ugave findes denne, men ikke forrige beskreven. Ba. betragter den som tvivlsom, og Ex., samlede paa Island af Holland, here efter Ba. til M. arvensis. 35. Drosera longifolia findes kun hos Zo. 36. Anthericum ramosum findes kun hos Ho. (hvilket 101 jeg har overset, da jeg forfattede mine revid. Lister) og hos Gliemann. Den er aldrig gjenfunden og er hojst usikker. 37. Juncus effusus findes hos Zoe. Den kan vere for- vexlet f. Ex. med J. filiformis, som findes paa Island, men mangler hos Hj. og Zoe. "88. Epilobium tetragonum er optaget efter Zoe. Ba. tvivler; Ho.: »Den skal og findes 1 Island«. 39. Polygonum Hydropiper er optaget efter Zoe. 40. — Persicaria er ligeledes optaget efter Zoe. En Polygonum i »Botanisk Haves Herbarium«, som er taget af Stp., blev forst bestemt som denne Art, men senere som P. lapathifolium. Ol. + Po. anferer Persicaria natans og hen- vise til Flora Suecica 318 %, men her omtales P. amphibium. P. Percicaria er meget tvivlsom. Ho. nævner ingen af Ar- terne som islandsk. 41. Arbutus alpina er optaget efter Zoe. og kan vere forvexlet med A. Uva ursi; den er ikke gjenfunden. 42. Arenaria serpyllifolia anferes af Zoe. og S.; Ba. har dog ikke set sidstnævntes Expl. | 43. Sedum rupestre. Skjont baade denne og S. annuum opføres hos Zoe., ere de dog vistnok synon., hvilket Ba. og- saa antager. I »Flora Danica« bruges ogsaa Navnet S. ru- pestre for S. annuum. Ho. har i 3die Udgave S. annuum og gjer opmerksom paa, at den i 2den Udgave er beskrevet under Navnet S. saxatile. Denne Beskrivelse oversætter Hj., og han fojer den til sin S. saxatile v. rupestre — S. annuum, som er funden paa Island, men han har tillige Ho.s Beskri- velse af S. anglicum, som aldrig er funden paa Island, for en Art, som han kalder S. annuum s. anglicum. Ved en Misforstaaelse af Synonymer er Hjaltalin kommen til at be- skrive en ikke-islandsk Art. 44. — album. S. saae et Ex. i Paulsens Herbarium. Ba. optager den paa Hj.s Autoritet (!), men han bemerker dog, at den ikke voxer i Lapland, og, at den ikke findes paa Hookers arktiske Liste, 102 45. Potentilla verna er optaget efter Zoe. Jeg antager med Ba., at baade dette Navn og P. aurea skulle betegne P. maculata, som er meget almindelig. Hj. beskriver de to ferste efter Ho., som ikke opforer dem som islandske. 46. Ranunculus hederaceus findes hos Zoe. 47. — lapponicus hos Zoe og Hooker kan være forvexlet med R. hyperboreus. (NB. I Følge Ba. bleve Hookers Planter ødelagte ved Ildebrand, saa han maatte stole paa Hukommelsen alene.) 48. Pedicularis silvatica anføres af Zoe. og S. og se- nere af Baring-Gould, som siger, at den er almindelig. Dette kan ikke være Tilfældet, og muligvis er den forvexlet med P. palustris, som, skjent sjælden, er funden paa Island, men som mangler hos Hj. 49. Draba muralis findes paa de ældre Lister. Ho. siger: »Efter Koenig skal den findes paa Island « Ba. tviv- ler, fordi den er udeladt af Hj., hvilket beror paa en Fejltagelse. (Se Hj. S. 235.) | 50. Thlaspi (Lepidium) campestre har Hj. optaget efter Zoe. Ho. skriver: »Efter Koenig paa Island«. Den er al- drig gjenfunden og meget tvivlsom. D1. Geranium fuscum s. montanum. Med Hensyn til Geranium-Arterne er der stor Forvirring. Ol. + Po. anføre G. silvaticum, men de benævne den ogsaa G. silvestre og G. montanum Raji. Dette Navn er synon. til G. silvaticum men ikke til G. fuscum. Denne er utvivisom kommen paa Listerne ved Misforstaaelse af Synon. Ho. tvivler, . Thienemanns og Benguerels G. montanum here vist ogsaa til G. silvaticum, da den ægte G. mortanum n&ppe kan voxe paa Isl. G. pratense synes at vere sikker; da jeg ingen Ex. har set, har jeg dog i Folge mine Principer ikke turdet god- kjende den. 52. Trifolium pratense fi. albo. Herved mene Ol. + Po: utvivlsomt T. repens, som de slet ikke anføre, skjønt den er almindelig, Hvis den ikke gjenfundne T. pratense findes paa 103 Island, maa den være sjælden, men Ol. + Po. sige om deres Art, at den paa nogle Steder findes i Mængde, ja at den endog spises paa Nord- og Osterlandet. Hertil kommer, at T. pratense fl. albo i Flora Suecica staar som Synon til T. repens. aces Hj. holder sig til Listerne og mener, at naar man har fundet T. pratense med hvide Blomster, maa den ogsaa fore- findes paa Island med rede, og saa beskriver han den som redblomstret. Den er meget usikker; maaske undertiden ‘ indfert med Fro m. m. 53. Trifolium arvense er optaget efter Zoe. Senere angives den kun af Baring-Gould, som ikke var Botaniker og desuden mistede storste Delen af sine indsamlede Planter. 54. Hieracium (Crepis) premorsum er optaget efter Zoe. og S., som skal have taget den ved »Havnefjord«. Ba. har ikke set hans Ex. 55. Carduus heterophyllus angives af Ol. + Po. fra Akreyri med Henvisning til Fl. Suec. 657. De kunne dog have taget Fejl af den korte Beskrivelse og mene vist C. arvensis, som just er funden ved Eyjafjorden. De fortælle, at Indbyggerne betragte den som et Forbandelses -Tegn fra Syndefaldet og regne det som et Vanheld, at deres Fodeegn frembringer en saa »afskyelig« Urt. Da C. heterophyllus ingenjunde er »afskyelig«, og da den aldrig er gjenfunden, kan det neppe vere den, der menes. Ho. viser ved at anfere sin Kilde, at han tvivler. 56. Gnaphalium rectum og G. silvaticum beskrives begge af Hj., skjønt kun den ene Form = G. Norvegicum Gunn. er funden paa Island. Om G. silvat. tvivler Ba. Hornemanns G. silv., som anføres fra Island, er G. Norveg. ; G. rectum, syn. med G. silv. L. har han ikke som islandsk. - Hj. vidste ikke, hvilken Art han skulde beskrive, saa optog han dem begge. 57. Matricaria. Paa Island er der kun med Sikkerhed fundet en Form, som Professor Lange har bestemt som M. inodora var. borealis Haitm., hvorimod Ba. mener, at det er 104 M. maritima. I 2den Udgave har Ho. adskilt de nævnte Arter, i 3die opferer han M. (Pyrethrum) marit. som Afart af forrige. Man kan ikke tydelig se, om han mener, at kun Hovedarten eller at begge Former findes paa Isl. Hj. be- skriver dem begge som islandske efter 2den Udgave. 58. Orchis mascula angives af S. fra Havnefjord, hvor den aldrig er gjenfunden, og af Hooker fra »Veien til Kri- suvik«. Paa en Ridetour fra Reykjavik til Krisuvik fandt jeg O. maculata, som den kan være forvexlet med (NB. Hookers Ildebrand). 59. O. latifolia er optaget efter Zoe. 60. Satyrium nigrum er optaget efter Zoe. 61. Listera ovata. Hooker meddeler, at han fra Vik har faaet et Ex. af en Hr. Paulsen. Muligvis har det veret L. cordata, som voxer paa Island (NB. Ildebranden). 62. Callitriche autumnalis er optaget efter Zoe. 63. Carex arenaria er optaget efter Zoe. Mo. henviser til Fl. Danica 425, hvor et ungt Ex. af C. hirta er afbildet. 64. — vulpina er optaget efter Zoe. Mo. henviser til Fl. Danica 284, hvor C. stellulata (under Navn af C. muricata) er afbildet. Ba. tvivler, da Arten ellers mangler i den arktiske Zone. 65. — muricata gjelder det samme om. Drejer mener i »Revisio critica Caricum borealium», at Mohrs C. mugicata er C. stellulata, men det er kun en Formodning paa Grund af Henvisningen. aR le er | ere optagne efter Zoe. men ikke gjen- fundne. Drejer siger, at den forste er 67. — elongata 68. — flava synon. med C. canescens L. Hj be- skriver dog begge. 69. — Pseudocyperus er optaget efter Zoe. Ho. nævner sin Kilde: »Efter Koenig paa Island«. Ba. tvivler. Den er vistnok forvexlet med C. filipendula (Drejer Revis. crit. S. 464), en af Islands mest fremtrædende og almindeligste. Carex-Arter. Hj. har dog lige saa lidt kunnet finde den som den endnu hyppigere C. vaginata o. fl. 105 10. C. saxatilis og rigida ere synonyme. Ho. har dog beskrevet dem som 2 Arter i 2den Udgave og efter ham Hj. I 3die Udgave opfører han C. saxatilis rigida som Afart af C. saxatilis. | 71. — vesicaria hos Zoe. kan vere forvexlet med den hyppige C. ampullacea. 72. — montana findes kun hos Zoe. 13. — fuliginosa er vistnok af Ho. forvexlet med C. filipendula, da der i hans Herbar. har været et Ex. af denne Art med hint Navn (Drejer Revis. crit. S. 464). 14. C. atrofusca. I »Botanisches Handbuch« opstiller Schkuhr en ny Art under dette Navn og siger, at han ogsaa har set den blandt nogle af Koenig paa isl. fundne Carices (S. 114). Siden synes han (S. 211) at anse den for synon. med C. ustulata. Drejer nævner den som Synon., men anser Arten for noget tvivlsom for Island (Revis. crit. S. 479). 15. Ceratophyllum demersum er optaget efter Zoe. 76. Myriophyllum verticillatum ligesaa; angives af S. fra Havnefjord, hvor den aldrig senere er funden, 17. Salix myrtilloides gjælder det samme om. 78. — caprea angives kun af Zoe. og Mo. 19. — reticulata tindes hos Zoe. og angives af Morch fra Olafsvik, men hans Ex., som jeg har set, er S. glauca var. ovalifolia. Da Merch paa sin Reise besggte det Sted, hvor Hj. var Lege, har han maaske meddelt ham det urigtige Navn. 80. — Myrsinites angives kun af Zoe. og af S. fra Havnefjord. Da der under Fejltagelse Nr. 12 foruden den sikre Calamagrostis stricta er nevnt 3 usikre Arter, har jeg nu opført ikke mindre end 82 Arter, som ere beskrevne af Hj. skjent de enten ere usikre eller aldeles fejlagtige. Jeg kommer senere til at nævne endnu et Par Arter. Af højere Kryptogamer, som ere usikre, vil jeg nævne: Equisetum sil- vaticum, Ophioglossum vulgatum, Lycopodium clavatum og L. complanatum, Jeg vil endelig slutte denne Optælning 106 med en Plante, som ret karakteriserer Hj.s Methode m. H. t. Optagelsen af Arter. Koenig meddeler, at han fandt en Plante, som lignede en Lycopodium, og som han kalder L. dubium. Han tilfojer rigtignok, at han ingen Frugtorganer fandt, og at den maaske herer til en anden Slægt. Den fandtes i Mængde paa fugtige Steder paa Fjældene. Den er aldrig gjenfunden (maaske en Mos?), Finderen tvivler, og dog op- tager Hj. den uden med et Ord at gjere opmærksom herpaa. Hvis han selv havde gjenfundet den, havde det været hans Pligt at vise selvstændigt Livstegn og meddele dette. Nu viser han sig her som overalt i Bogen som en Mand, der refererer, hvad han mener, at andre have set og iagttaget, men til selvstændig Undersøgelse viser han ikke Spor; han lader Læserne tro, at han staar udenfor det hele. Efter det her fremstillede er jeg nu overbevist om, at enhver tænksom Botaniker vil indromme mig, at min Dom over Hj.s Bog ikke har været for streng. Den er i et og alt sand, og dersom fremmede Botanikere vedblive at be- tragte Hj.s Bog som Hovedkilden til vort Kjendskab til Islands Flora, saa beror dette paa mangelfuld Opfattelse af de rette Forhold, Hr. Fr. fremkommer jo rigtignok endnu med den mærke- lige Forsvarsgrund for Hj.s Selvstændighed, at hans Bog saa at sige paa hver Side bærer Vidnesbyrd om, at han taler af egen Erfaring, idet han omhandler Planternes Anvendelse i Husholdningen og i Lægekunsten. Denne Hr. Fr.s Paastand undlader han aldeles at fere Bevis for. At Hj., som var Lege, ikke skulde have brugt en Del af de islandske Planter som Lægemidler, vilde næsten være utroligt, og jeg betvivler ikke, at han har kjendt en stor Del af Planternes Egenskaber, men det kan bevises, at han for mange Planters Vedkommende ikke taler af egen Erfaring, idet han dels taler om Brugen af Planter, som slet ikke voxe paa Island, eller hvis de findes der, ere meget sjældne, dels har gjort Uddrag af Hornemanns Meddelelser om Planternes © Anvendelse. Jeg vil kun henvise til Veronica Anagallis, 107 Scirpus lacustris, Milium effusum, Festuca elatior, Arundo — Phragmites, Drosera longifolia, Rumex acutus, Polygonum Hydropiper, Tormentilla erecta, Lotus corniculatus, Carduus heterophyllus, Salix pentandra, S. caprea o. fl. Inden jeg forlader Hr. Fr.s ejendommelige Forsvar for sin Landsmands Selvstendighed, vil jeg endnu for at und- gaae Misforstaaelse gjore opmerksom paa, at jeg ikke med et eneste Ord har udtalt, at ingen af de usikre Planter vir- kelig voxe paa Island; jeg vil haabe, at flere af dem maa findes paa Øen, men jeg hævder kun, at deres Borgerret endnu ikke er godkjendt, og at det er uden Betydning, om de staa opførte hos Hj. eller ikke. Jeg tvivler ikke om den nevnte Forfatters bedste Villie, og det gjor mig ondt, at Hr. Fr. saa mange Aar efter hans Ded af Ukyndighed om videnskabelig botanisk Fremgangsmaade og i sin misfor- staaede Patriotisme har rejst saa ugrundede Indsigelser imod min Udtalelse om Hj.s Bog, hvilket vil sige: om Andres urigtige og ukritiske Brug af den som Kilde. Hovedbebrej- delsen, der kan rettes mod Hj., er, at han, der levede om- given af Naturen, ikke der har segt Planterne men i Litera- turen. *) Derfor er hans Bog bleven saa fuld af Fejl, derved ere saa mange usikre Planter blevne optagne som sikre Beboere af Island. IL. Jeg har i det foregaaende paavist, hvor uheldig Hr. Fr. har veret i sit Forsvar for Hjaltalins Selvstændighed i Un- dersogelsen at Islands Plantevæxt. Det forekommer maaske flere Læsere af hans Artikel, at han har varet heldigere i den anden Del af denne, og man finder det maaske underligt, *) Hr. Fr. siger, at han 7 den ældre islandske Literatur har fundet Voxesteder for saa godt som alle af Hj. nævnte Blom- sterplanter, Det er Hr, Fr.s Pligt at levere Beviser for denne mærkelige Udtalelse, 108 at jeg, der efter Hr. Fr.s Paastand har gjort mig skyldig i saa store Fejl, har vovet at kaste den første Sten paa Hj. Jeg skal da 1 det folgende paavise, at Hr. Fr.s Angreb paa mig ere om muligt endnu uheldigere end hans Forsvar for Hj. At man af Pietet mod en afdød søger at fremdrage alt det, der kan tale til dennes Forsvar, selv om det ikke er overensstemmende med Sandheder, er mere tilgiveligt, end om man for at kunne angribe en samtidig dynger Usandhed paa Usandhed og fremkommer med Fordrejelse paa Fordrejelse. Derved bliver Angrebet til et Smædeskrift, som er en Skam for Angriberen, men ikke kan skade den angrebne. Sandheden af disse mine Udtalelser skal jeg strax bevise, idet jeg skal sege saa godt som muligt at ordne Hr. Fr.s Udtalelser imod mig. i. Hr. Fr. fortæller, at min Fortegnelse over islandske Stednavne, som allerede findes vedfojet mine reviderede Lister, er fuld af Fejl. Jeg skal da belære Hr. Fr. om, hvorledes en saadan Liste bliver til og hvori de formentlige Fejl be- staae. Da jeg under Udarbejdelsen af mine Lister saae, at de samme Stednavne ofte gjenfandtes i forskjellige Egne af Island, og da jeg gjerne vilde orientere Læserne, saa de kunde se, hvor de forskjellige Planter vare tagne, opskrev jeg, for saa vidt jeg kunde faa Underretning om de forskjel- lige rejsende Botanikeres Router, alle de opgivne Vexesteder. Mange af disse havde paa Listerne en dansk i Stedet for en islandsk Form, mange vare meget forvanskede. Jeg segte da efter paa Gunnlaugssons store Islandskort og rettede mig hvad Bogstaveringen og Ordenes Form angik efter dette, for saa vidt jeg kunde finde Navnene paa det, og til større Be- tryggelse fik jeg en lærd Islænder til at korrigere mit Manu- skript. Enkelte Navne fandtes ikke paa Kortet, men jeg optog dem dog, naar jeg vidste, hvor vedkommende havde rejst; om Angivelsen var rigtig eller ikke, kan jeg intet Ansvar have for. I min »Islands Flora« optog jeg den samme Liste, efter at den atter var omhyggelig revideret af den samme lærde Islænder, Hr. Fr, kan ikke paavise nogen 109 korrektere og omhyggeligere udarbejdet Liste over islandske Stednavne; man sammenligne den f. Ex. med Babingtons Navne. Lad os da nu se paa nogle af hans Anker. For at lette Oversigten, har jeg delt Island i flere Partier: Vestisl., Sydisl., Östisl., Nordisl., det indre Vestisl. og Halveerne mod Nord- vest; det er saa klart og tydeligt som muligt. Ved de for- skjellige Dele har jeg anført de dertil hørende Voxesteder f. Ex. ved 1) Halvoerne mod Nordvest: Patreksfjörör, Kolla- | fjardarhejôi m. m. Det kan Hr. Fr. ikke forstaa, men han fortæller Læserne, at jeg har angivet de nævnte og flere Steder som Halvoer mod Nordvest (!!!). — Jeg skal have begaaet den Fejltagelse at opgive Blaakulla som et Stednavn, medens det efter Hr. Fr. er et Blomsternavn, men det er Merch, som har dette Navn, idet han angiver at have fun- det Ranunculus glacialis ved Blaakulla Da Navnet ikke fandtes paa Kortet, har jeg i »Islands Flora« betegnet det med ?, hvilket Hr. Fr. fortier. Han fortier ogsaa, at jeg har betegnet Steinstadir paa Sydlandet med ?; Navnet fand- tes ikke paa Kortet, men da vedkommende ikke havde rejst paa Nordisland, hvor der findes en Gaard af dette Navn, men kun paa Sydlandet, optog jeg Navnet med ?; jeg har altsaa ingen Fejl begaaet, saaledes som Hr, Fr. mener. Porgeirshörna hidrører fra Mørch, Granfell skal efter Hr. Fr. ikke existere paa Island, men det existerer heller ikke paa min Liste, skjønt det flere Gange opgives af S. At jeg to Gange med ? har anfort Uppsalir og Hlidarendi, hid- rerer fra, at der paa Sydvest- og Sydlandet findes to Sted- navne med hver af disse Betegnelser; jeg vilde da antyde, at jeg ikke vidste, ved hvilke af Stederne de derfra angivne Planter vare tagne. — Alt har været nojagtig overvejet, saa Hr. Frs Anker, som enhver selv kan dømme om, ere al- deles ubefojede. 2. Hr. Fr. klager over, at mine islandske Plantenavne ere fulde af Fejltagelser, skjent de alle paa et ner findes hos Hj. Hr. Fr. finder, at det er besynderligt, at jeg har villet optage de islandske Plantenavne efter den »saa ringe- 110 agtede Forfatter«, men jeg har aldrig tvivlet paa, at Islæn- deren Hj. kjendte sit Modersmaal. Da han imidlertid ofte brugte flere Navne paa samme Plante, var jeg dog lidt i Forlegenhed, og jeg henvendte mig da til den dygtigste yngre islandske Botaniker, som jeg kjendte, nemlig Hr. Thoroddsen, som korrigerede Navnene i mit Manuskript. Hr. Fr. for- teller rigtignok, at jeg kun har faaet Hjælp af en Ikke- Botaniker, skjent han kan læse i »Islands Flora«, at dette ikke er Tilfeldet, og skjent jeg mundtlig har meddelt ham det paa Modet d. 11te November 1881. 3. En ny Kamp mod Mollevinger! I min »Islands Flora« skriver jeg S. 17: »Den Maaned, i hvilken jeg har fundet Plantearterne med Blomst, har jeg betegnet med Tal. Hvor det var muligt, har jeg betegnet hele Artens Blom- stringstid f. Ex. $ — 2; staar der kun eet Tal, f. Ex. kun 6 eller $, angiver det den første eller ved sjældne Planter den ene Gang, jeg har fundet dem i Bls.« Hele Sammenhængen viser, at jeg her kun taler om de Tider, da jeg selv fandt Planterne i Blomst, og kun en Hr. Fr. kan forstaa Ordene: »hele Artens Blomstringstid« anderledes. Hr. Fr. meddeler ogsaa selv, at jeg d. 1lte Nov. fastholdt denne Forklaring. Vi kunne derfor stryge hele Hr. Fr.s lange Liste over Plan- ter, der blomstre for eller senere, end jeg har angivet; det vedkommer ikke mig, som ikke har villet angive andet, end hvad jeg selv har set, og som kun rejste paa Island i Sommertiden. Naar Hr. Fr. siger, at Opgivelsen af den Tid, paa hvilken jeg selv fandt Planterne, for mange Arters Vedkommende er urigtig, saa er der ikke Spor af Sandhed deri, og Hr. Fr. har ikke fremfort et eneste Bevis. — Dog jo! I en Anmærkning giver han den »meget interes- sante Oplysning«, at jeg, hvis mine Opgivelser vare rigtige, maatte vere »allestedsnærværende«, da jeg samtidig har fundet Planter paa Ost-, Vest- og Nordlandet. Det er jo en forskrekkelig Anklage, men Hr. Fr. giver heldigvis selv Nøglen til Gaadens Løsning; han meddeler nemlig, at jeg to Gange har veret paa Island, Den samme Dag i Maa- 111 neden, da jeg 1868 var ved Berufjörör, var jeg 1876 ved Grimstunga, de jeg 1368 var ved Geysir, 1876 ved Myvatn; det kan Hr. Fr. ikke forstaa, og i sin Anmærkning tier han klogelig stille herom. 4. En ny Historie er Hr. Fr.s Fortælling om, at jeg har opført forkerte Voxesteder for mine Planter; han anfører ikke et eneste Exempel, han maa derfor nævne et, som slet ikke vedkommer mig, da Planten, som han anfører, er funden ; af en Islander og sendt mig med opgivet Voxested af Pro- fessor Lange. 5, Historien om, at jeg har optaget Planter efter en- gelske Tourister, oplyses heller ikke med Exempler. Jeg har ikke optaget en eneste Plante paa slig Auto- ritet, med mindre den er set og godkjendt af Professor Ba., og ham vil Hr. Fr. næppe beskylde for at vere en uvidende Tourist. Den eneste Plante, han kan nævne, er Hedera Helix, men den er ogsaa opgivet som funden af en Islænder Brynjulfsson. Jeg troede ikke, at der kunde tages fejl af en saa let kjendelig Plante, men jeg maa tilstaa, at jeg i Felge mit Princip ikke skulde have opfort den. *) Hvad angaar Beskyldningen for, at jeg har opfert Plan- ter, som aldrig have veret islandske, 1 min Flora, da kan Hr. Fr. kun tænke paa de to Korsblomster Raphanus Ra- phanistrum og Brassica campestris, men om dem begge har jeg bemærket, at de vistnok ere indforte med Gods og Havefre. Om den første meddeler Hr. Fr. uden Spor af Grund, at jeg har fundet den paa Thorvaldsens Plads i Reykjavik. Jeg fandt den paa udyrkede Steder i og ved Byen med 8 Aars Mellemrum, og jeg antog derfor, at den kunde have sat modent Fre. Den anden Art voxede ikke i det saaede Grees, men 1 Grusgangene paa Thorvaldsens Plads. Jeg vil indrømme, at det kan vere tvivlsomt, om disse *) For visse Aarsagers Skyld vil jeg dog bemerke, at jeg var lidt mindre kritisk, da jeg forfattede min reviderede Lichen- Liste, end jeg senere blev. 112 Planter kunne kaldes islandske, skjont det er meget vanske- ligt at afgjore, hvilke Ugræsplanter man skal henregne til et Lands Flora, hvilke ikke. Hr. Fr. kan ikke afgjere: det; hvis han var consekvent, maatte han af Hj.s Bog have strøget Lamium album og af Listerne og min Bog baade Sinapis arvensis og Camelina silvestris. | 6. Jeg kommer dernæst til Hr. Fr.s komiske Varietets- klage. Hr. Fr. anker over, at jeg opfører for mange Varie- teter, og at disse for største Delen ere »Vantrevninger blandt Planterne«. En slig Paastand uden Bevis kan kun imodegaas med Tal. Til de 357 Arter, som jeg har beskrevet i min Flora, er der kun højst 40 Varieteter 7) eller 1 for hver 9de Art, og af disse er der kun 10, ved hvilke en eller anden Del eller hele Planten hos Var. er mindre end hos Hovedarten. Deraf felger dog ingenlunde, at de ere Van- trevninger, Det lader ikke til, at Hr. Fr. har Begreb om, hvorfor det i mange Tilfælde er aldeles nødvendigt bl. a. for at undgaa Misforstaaelser at anfore Varieteter. Dog herom skal jeg ikke belære ham; jeg vil kun gjøre opmærksom paa, at Professor Lange har udtalt, at hvis han skulde fremfore en Anke mod min Bog, var det den, at jeg havde for faa Varieteter. 7. Jeg kommer nu til et Punkt, hvor jeg vil vende Hr. Fr.s Ord til mig imod ham selv: Det gjer mig meget ondt for Hr. Fr., at jeg maa meddele, hvorledes han har baaret sig ad for at kunne beskylde mig for kun at have fundet tre (paa et andet Sted siger han to) for Island ny Fanerogamer, Naar man beskylder en Mand for falsk An- givelse, maa man have sikre Beviser i Hænde, men naar man for at kunne fere sine Beviser maa forvanske den An- grebnes Udtalelser, gjer man sig enten skyldig i noget, som *) For visse Aarsagers Skyld vil jeg bemærke, at jeg ikke har regnet det som Var., naar to sideordnede, lige fremtrædende Former nævnes; dette er kun et Par Gange Tilfældet, f. Ex. ved Potamogeton gramineus, ie ——-~ Ba 113 jeg ikke vil nævne Ordet for, og som jeg vil overlade til andre at dømme om, eller ogsaa viser man en saadan | Uvidenhed, at man helst maa holde sig borte fra en viden- skabelig Diskussion. Jeg vil nødig tro for ondt om Hr. Fr. og vil derfor antage det sidste. Paa Side 3 i min »Islands Flora« skriver jeg: ... »har jeg ialt fundet 222 for Island ny eller — og det gjælder kun om en ringe Del af Arterne — hidtil usikre Arter. Af de 964 for Island sikre Plantearter ere altsaa 222 eller hen- ved en Fjerdedel for første Gang med Sikkerhed fundne af mig.« Det ses aldeles tydeligt heraf, hvad jeg forstaar ved ny Planter, (som jeg har ladet trykke med Kursiv,) nemlig de, som først nu med Sikkerhed ere godt- gjorte som Borgere i Islands Flora. Ved de enkelte Planter har jeg desuden vedføjet, om de ere aldeles ny eller for første Gang sikre, ligesom jeg mundtlig har gjort Hr. Fr. opmærksom paa hans fejlagtige Fortolkning. Ikke des mindre fastholder han denne, som om jeg ved ny Planter mener dem, der ikke før have staaet paa nogen Liste. Vi skulle nu se, hvorledes det forholder sig med de Arter, Hr. Fr. vil gjøre mig stridig. De to første Arter ere de alt nævnte Korsblomster, som jeg selv har betegnet som indførte, men som jeg maatte lade trykke med Kursiv for at vise, at de ikke før vare fundne paa Island. De ere i al Fald ny Ugræsplanter for Øen, men som oprindelige Islændere skal jeg gjærne lade være at regne dem, og jeg har Raad til at forære Hr. Fr. disse to Arter”) ; jeg har nemlig 13 ny Fanerogamer tilbage, som han ikke kan røve fra mig. Nr. 3. Carex turfosa vil Hr. Fr. ikke godkjende som Art. Hr. Fr, maa tilgive mig, naar jeg ikke anser ham i Stand til at afgjore, hvad der er Art og hvad ikke. Dertil hører der en skarp Dømmekraft og en fin Takt, men begge *) Rostrup medtæller - dem som færoiske Arter, skjønt han be- tegner dem som forvildede. Senere Anm. Bot. Tidsskr. Bind 13, Journ, d. Bot, tome XIII, 8 114 disse Egenskaber synes Hr. Fr. ikke at have lagt for Dagen. Jeg har i min Bog gjort opmerksom paa, at det er meget vanskeligt i den Gruppe, hvortil den nævnte Art herer, at afgjere, hvad der skal kaldes Art og hvad Afart; men dels har jeg stettet mig til Autoriteter som Fries, Blytt, Hart- man, Lange, dels til eget Skjon. Nogle af Hovedkjende- tegnene i den nævnte Gruppe ere Deksbladenes Form . og Frugtens Udseende (med eller uden Ribber, med eller uden Neb). Jeg har derfor ikke kunnet henfore den nævnte Art til C, vulgaris, men har betragtet den som en egen Art, og dertil har jeg Ret. Hr. Fr.s Autoritet er ikke stor nok til at faa mig til at opgive den. Det samme gjælder om Nr. 4 Carex salina, som i den Grad afviger fra C. cryptocarpa, at jeg umulig kan forene dem. Jeg har ogsaa anerkjendt dyg- tige Autoriteter paa min Side. At jeg kun fandt ét Exem- plar, er ingen Indvending; ét Ex. i Naturen beviser mere, end om et Navn staar paa 20 Lister, der ere afskrevne efter hverandre *). ; Nr. 5. Triglochin maritimum. Denne findes vel paa de gamle Lister, men dels brugtes T. palustre og maritimum som Synonymer, saaledes endog hos B. Halldorsson, dels mangler der Exemplarer i Herbarierne. Hr. Fr. fortæller rigtignok, at Mohr har fundet den og opgivet to Findesteder, og han knytter hertil en Lovtale over Mohr; men det er en af Hr. Fr.s mange Fejltagelser. Det er Mørch, som angiver *) Ved at tale om Afskrivning kommer jeg til at tænke paa, at Hr. Fr. ogsaa har villet nedsætte mig ved at rippe op i en. Udtalelse af mig om en tydsk Afhandling af en Hr. Finsterwalder. Til denne er der føjet en Fortegnelse over islandske Planter med Tilføjelsen: ‚von J. Finsterwalder“. Listen er en Afskrift af Hjaltalins Plantearter, og da Forf. ikke nævner sin Kilde, har jeg stemplet hans Liste som lite- rært Tyveri. Hr. Fr. forbavses herover, da Hr. Finst. ikke har givet sig Mine af selv at have samlet disse Navne (,,von J. Finst.“!?). Jeg kjender intet andet Navn herfor end det nævnte, Dersom en Forf. afskrev min Planteliste uden at anføre Kilden, vilde jeg stemple ham paa samme Maade. Sandheden maa have sin Ret, 115 Voxestederne, men Arten mangler i hans Herbarium, og da han har begaaet mange Fejl m. H.t. Bsstemmelsen af fanero- game Planter, og da ingen af de nyere Rejsende har fundet Arten, var jeg fuldt berettiget til at betragte den som usikker, indtil jeg selv fandt den; da først noterede jeg den som sikker for Island. | Nr. 6. Draba nivalis. Om denne siger Hr. Fr. med !: »opgivet af selve Hr. Gr. at vere tidligere funden paa Is- - lande. Urigtigt! Jeg har kun sagt, at den tidligere var angivet at vere funden paa Isl., men at den var usikker, Den angives nemlig af Gliemann at være funden af Merch, men denne har i et Brev meddelt mig, at dette ikke er rigtigt. Dernæst findes den paa Lindsays Liste, som er bygget paa ældre Lister, og hos Preyer og Zirkel, som i Følge Ba. i visse Tilfælde synes at have fulgt Lindsays Liste. Alle Angivelser om den nævnte Art kunne altsaa fores til- bage til de af Mørch ikke fundne Exemplarer. Nr. 7. Salix sarmentacea. Hr. Fr. har en ny »Historie« at meddele. Jeg skal nemlig paa min reviderede Liste S. 61 have opfert Varieteten rotundifolia som funden af Dr. Lund- gren. Urigtigt! Der staar nemlig, at Professor Lange har undersøgt en af Dr. L. fra Island hjembragt Pil, om hvilken han har meddelt mig: » Videtur S. sarmentacea ß rotundi- folia«. Paa det nævnte Sted i min Liste staar end videre hans Meddelelse om, hvorved den afviger fra den nys anferte Afart. Det gjer mig ondt, at Hr. Fr. slet ikke forstaar Latin; han er dog Candidatus medicine. Hr. Fr. kunde for- resten have meddelt, at Prof. Lange senere har opgivet sin Tvivl og ladet Exemplaret afbilde i Flora Danica Fig. 2920. Ikke des mindre har jeg først fundet Hovedarten, vg me- dens jeg aldrig opteller blandt mine Fund de mange Va- rieteter, hvis Hovedarter tidligere ere fundne af andre, saa antager jeg mig paa den anden Side for fuldt berettiget til at tilegne mig en Hevedart, af hvilken der kun er fundet en Varietet. I dette Tilfelde endog mere end ellers, da Afarten afviger saa meget fra Hovedarten, at Andersson 116 mener, at den slet ikke hører hertil men til S. herbacea (se Texten til Fl. Dan. Tab. 2920). Nr. 8. Erysimum hieracüfolium. Baade da jeg for- fattede mine reviderede Lister og min »Islands Flora«, var jeg berettiget til at tvivle om Artens sikre Forekomst paa Island, da jeg forgjæves havde sogt de Steenstrupske Exem- plarer i den bot. Haves Herbarier. Nu er Exemplaret gjen- fundet, og jeg gjer selvfolgelig Afkald paa forst at have godtgjort Artens sikre Forekomst. Jeg havde gjort, hvad jeg kunde, for at komme til Vished om, hvor vidt det var denne Art, der var funden af Steenstrup. Nr. 9. Antennaria alpina. Om denne mener Hr. Fr., at den er funden af Ol. + Po. og af Koenig, som anfore Gnaphalium alpinum, men dette Navn er baade synon. med A. alpin. og med Gnaphalium supinum, som er funden paa flere Steder paa Island. Det er denne Art, som Hj. be- skriver efter Ho.s 2den Udgave, medens han mangler A. alp., og det er sikkert en Fejltagelse, naar Ba. antager, at det er denne Art der menes hos Koenig og Ol. + Po. Den is- landsle Art, som er afbildet i Fl. D. 332 som Gn. alpin., er ligeledes Gn. supinum, og Angivelsen hidrerer vistnok fra Koenig, — A. alpina er ferst med Sikkerhed funden af mig. Nr. 10. En Varietet af Gentiana aurea. Denne har jeg slet ikke medregnet, derimod har jeg medregnet en Art, som Hr. Fr. ikke har anfort, nemlig Betula odorata var. pubescens. Da Hovedarten ikke er funden paa Island, har jeg betragtet Afarten som ny, og dertil har jeg Ret. Nr. 11. Juncus arcticus. Alt hvad der for er angivet fra Island som denne Art herer, for saa vidt der haves Ex., til den paa Island almindelige J. balticus; den forste er kun funden af mig. Hr. Fr. kan rigtignok ikke se bedre, end at Ba. har fundet denne; det maa hidrøre fra, at Hr. Fr. kan lige saa godt Engelsk som Latin. Ba. skriver nemlig Side 51 om Juncus balticus: »A careful examination of my specimens convinces me that the plant is J. balticus. I have ~ not seen any specimens of J. arcticus from Iceland«. Hr. 117 Fr. mener oysaa S. 68, at Dr. Krabbe har hjembragt J. arc- ticus fra Island, skjent han S. 53 omtaler, at Krabbes Ex. fejlagtig vare bestemte som J. arcticus. Senere har jeg set Krabbes Ex., som er J. balticus, ligesom Steenstrups i Bot. Haves Herb. Om de to Planter virkelig ere forskjellige Arter, er et andet Spergsmaal, som jeg ikke vover at afgjore. Nr. 12. Hr. Fr. siger, at Glyceria distans er funden af Stp, og ikke forste Gang af mig. Denne Fejl hidrerer fra hans fuldstændige Mangel paa Evne til at behandle Syno- nymer. Den Art, Steenstrup fandt, er G. conferta Fr., syn. med Sclerochloa Borreri Ba., som af Ba. paa hans Liste over islandske Planter med ? er opfort som en Var. af G. distans. Min Art er G. distans Wahlenb., som aldrig før er funden paa Island. Nr. 13. Alopecurus fulvus. Hr. Fr. vil ikke godkjende denne som Art, men dels er jeg selv overbevist om, at den ikke kan forenes med A. geniculatus, dels stotter jeg mig til Autoriteter, som ere langt sterre end Hr. Fr. — Af oven- staaende vil det ses, at Hr. Fr.s Beskyldning imod mig ikke blot er bygget paa en urigtig Fortolkning men tillige paa en Række af Misforstaaelser og Fejllæsninger. Alle de nævnte Arter undtagen Erysimum-Arten ere enten nye for Island eller for første Gang med Sikkerhed fundne af mig. Dog, Hr. Fr. har ikke blot studeret Fanerogamer, han kjender ogsaa til Svampene og forteller, at det ikke engang tilnærmelsesvis er sandt, at alle de af mig fundne Svampe paa én ner ere ny for Island; i det mindste Halvdelen skal findes hos Ol. + Po., Halldörsson, Mohr o. fl. Jeg har nøje set de 3 nævnte Skrifter efter, og jeg har ikke i noget af dem fundet en eneste af de af mig fundne Arter. Hr. Fr.s Paastand er aldeles urigtig. Den eneste, der i de senere Aar har givet en Liste over islandske Svampe, er Lindsay, men han har heller ingen af de nye Arter. Hr. Fr. stiklede i sit Foredrag paa, at der sagtens var lige saa mange Urigtigheder i min Liste over ny Mosser og-Laver; 118 det er meget smigrende for mig, thi saa maa der saa godt som ingen Fejltagelser være.*) *) Jeg vil intet fordolge, som kan vere til Fordel for Hr, Fr., og derfor meddele, at jeg havde overset, at Aecidium Thalictri er beskrevet af Poulsen som funden paa Island i » Naturhist, Selskabs Skrifter« 3, I S. 179 (cfr. Ho. IT S. 906), men jeg vil tillige med Forfatterens Tilladelse meddele folgende Erklering af Seminarielærer Rostrup til Bestyrelsen for »Bot. Foren«. Til Bestyrelsen for »den botaniske Forening« ! Skjont jeg ikke har nogen Anledning til at blande mig i den Strid, som har rejst sig i den botan. Forening angaaende Hr, Adj. Gronlunds »Islands Flora«, saa skal jeg dog tillade mig at meddele nogle Bemærkninger, som kunne tjene til, at en Misforstaaelse, som synes at have indsneget sig i Hr. Stud. M. H. Fridrikssons Artikel i Bot, Tidsskr. XII, S. 69, kan blive opklaret. i Sagen angaaer de af Hr. G. paa Island indsamlede og for største Delen af mig bestemte 24 Svampearter, over hvilke en Fortegnelse findes i Bot. Tidsskr. XI, S. 73—75, hvilken i Hovedsagen er gjengivet i G.s »Islands Florau S. 153. Denne Liste angives udtrykkelig kun at indeholde de af Hr. G. paa Island fundne Arter, og optræder ingenlunde som en Fortegnelse over alle de Svampe, der i Literaturen ere anførte som forekommende paa Island. Naar det end videre i Hr. F.s Artikel hedder: »Saa vel hos Bjørn Halldorsson, Eggert Olafsson, O. Hjaltalin, Mohr etc. findes i det mindste Halvdelen omtalte og beskrevne, — skjønt maaske mangelfuldt, — og mindst 12 af dem have islandske Navne, der ere brugte hele Landet over og have været kjendte i umindelige Tider«, — då vilde det være af Interesse at erfare, hvor de ere anførte og hvad de kaldes paa Island. Det følger af sig selv, at Fælles- navne for mange eller overhovedet flere Svampearter ikke i den anførte Sammenhæng have nogen Betyduing, Af de 9 Arter Svampe, som findes nævnte i Bjørn Halldérsson’s Gras-nytiar (1783), de 15 Arter hos Mohr (1786), hvilke ere forøgede med en Art Meldug hos Hjaltatin (1830), er der ikke en eneste, som kan anses for at være synonym med nogen af de ovennævnte 24 Arter. Hvad den fjerde af de af Hr. F, særlig "anførte Forfattere angaar, nemlig Eggert Olafsson, da har jeg heller ikke i hans »Reise gjennem Island« funden nogen Plante omtalt, som i mindste Maade kan identificeres med nogen af de af G. indsamlede Svampe. Jeg maa dog bemærke, at 1 det sidst nævnte Værk, som jeg har haft til Raadighed, var den, hovedsagelig paa Koenigs Indsamlinger grundede, islandske la Paa Mødet den Ilte Nov. svarede jeg Hr. Fr. i Anledning af hans sidste Udtalelse, at Islænderne maatte være glade over, at fremmede undersøgte deres Kryptogamflora, da de selv ikke havde forøget Floraen med en eneste Art. Herved tænkte jeg navnlig paa de lavere Kryptogamer og uaturligvis ikke paa de alt for 100 Aar siden anførte Arter, men paa en fortsat Undersøgelse. Jeg kan præcisere min Udtalelse ved at formulere den saaledes: I dette Aarhundrede have Islæn- derne ikke forøget vort Kjendskab til de lavere Kryptogamer (fra Mosserne nedad) med en eneste Art.**) — Hr. Fr. skriver, at jeg har sagt d. 11. Nov., at ingen Islænder har skrevet det mindste om Islands kryptogame Planter. Det er aldeles forkert; det er et af Hr. Fr.s mange urigtige Referater, som jeg alt har anført en Mængde Exempler paa. 8. Det kunde have sin Interesse paa dette Sted at undersøge, hvor mange usikre Planter der vilde blive optagne Plantefortegnelse noget defekt; men jeg tvivler højligt paa, at. man i 1772, da Bogen udkom, var i Stand til at omtale disse, den Gang slet ikke opstillede, indbyrdes adskilte eller i den botaniske Literatur indregistrerede Arter saaledes, at de med nogenlunde Sikkerhed vilde kunne erkjendes for at svare til nogen af de af G. hjembragte Svampe, Af de 23 som nye for Island af G. angivne Arter maa jeg dog bemærke, at én Art, Aecidium Thalictri, tidligere var an- ført, som forekommende paa Island, af Poulsen (Nat. Hist. Selsk. Skr. 3, I p. 179), hvem jeg ogsaa i mine Bestemmelser har anført som Autor. Om der gives andre end de af Hr. F. særlig anførte Værker, hvori en eller anden af de Gronlundske Svampe er nævnt som islandsk, er jeg ikke i Stand til for Tiden at erklere mig om, da jeg hverken har haft Lejlighed eller Anledning til at an- stille Efterforskninger i saa Henseende. Idet jeg tillader mig at tilstille Bestyrelsen disse Bemærk- ninger, vil jeg ikke tilbageholde Udtalelsen af det Haab, at Striden vil medfore det Gode, at Undersogelserne af den islandske Flora ville blive optagne med fornyet Iver, allerhelst fra Islændernes egen Side. Ærbodigst Skaarup d. 10. Maj 1882. E. Rostrup. **) Hvem der har fundet Musor Erysiphe, som Hj.s Bog ender med, ved jeg ikke; selve Hj. kan det ikke være. Senere Anm. 120 _ paa en af Hr. Fr. forfattet Planteliste. Han giver nemlig et Udkast til en saadan, idet han anforer 26 Arter, som jeg har udeladt, skjent de efter hans Mening ere sikre for Island. En af disse Planter: Nr. 3 Tussilago Farfara stryge vi strax, da den baade findes opført som sikker paa min revid. Liste og i min Flora. Af Nr. 1—6 (NB Nr. 3) siger Hr. Fr., at han har afgivet islandske Exemplarer til den botaniske Haves Herbarium. Jeg kan bekræfte, at de ere rigtig bestemte; kun om én er jeg usikker, da jeg ikke paa det tørrede Ex. formaar at afgjore, om den ene Pyrola er rotundifolia eller media. Det gleder mig, at det nu er godtgjort, at de virkelig findes paa Island; det er just Hovedformaalet med Udgivelsen af mine Lister og min Flora at anspore Islenderne til selv at under- soge, hvilke af de usikre Planter der virkelig here hjemme paa Øen. : Af Nr. 16, 17 og 21 siger Hr. Fr., at han har islandske Exemplarer; jeg vil stole herpaa og gaa over til Nr. 7: Batrachium trichophyllum, som jeg skal have overset i Dr. Krabbes Herbarium. Dette er urigtigt, men den Plante, som er etiketteret saaledes, er den samme, som jeg har opført som B. Drouetii. Om de to Planter ere artsforskjellige, kan vel være et Spørgsmaal, men den Form, der findes paa Island, er den af mig opførte. - Det vilde altsaa have været en Fejl, om jeg foruden den havde optaget B. trichophyllum, og det vil være en Fejl, hvis Hr. Fr. optager begge Former. Nr. 8. Alsine hirta. Hr. Fr. har overset, at Arten i min »Islands Flora« findes under Navnet A. verna, (efter Aftale med Professor Lange), og at de islandske Former af denne Art alle have vist sig at here til £ rubella og y. propinqua, ikke til hirta. Nr. 9 og 10, 13 og 18. Om Usikkerheden af disse Arter har jeg tidligere udtalt mig i denne min Modkritik. Nr. 11. Hieracium crocatum. At Fries angiver at have set den fra Island er ikke Bevis nok for dens Forekomst. Den findes ikke paa en eneste Liste, Oe ea ee 121 Nr. 12 og 13. Hieracium Pilosella og H. Auricula ere vistnok fundne paa Island, skjont jeg i Felge mine Principer ikke har turdet godkjende dem. Nr. 15. Digitalis purpurea. Paa Langes Liste siges det, at der har været et Ex. i Hornemanns Herbarium, fundet paa Island af Brynjulfsson. Det nævnte Herbarium existerer ikke mere som saadant, og da der ikke angives Voxested _ og Ho. ikke nævner Arten som islandsk, er den ikke sikker, Det kan tænkes, at det har været et Haveexemplar, han har faaet fra Island. *) Nr. 19. Galium trifidum angives i Hornemanns 3die Udgave som funden paa Island, og paa Prof. Langes Liste hedder det, at den findes i Hornemanns Herb. Dette existerer som sagt ikke mere, og da den mangler i den hotaniske Haves Herb., tor jeg ikke godkjende den, især da Ho. hverken nævner Finder eller Findested. Nr. 20. Antennaria dioeca. Vel anføre Ol. + Po. Gnaphalium dioecum og henvise til det rette Numer hos Linne, men den Art, de tale om, maa have veret almindelig, da de anfore et islandsk Navn for den og sige, at den for blev brugt til at afvende Hexeri, medens A. dioeca aldrig er gjenfunden i dette Arhundrede. Hertil kommer, at Haldörsson anfører Navnet som synon. med Filago impia, der atter er syn. med Gnaphalium germanicum Bauh. og Filago pyramidata L. (Fl. Suec. 2den Udgave S. 302). Ba. siger, at der findes et Ex. i Solanders Samling, men han antyder ikke, at han selv har set det, ligesom han ikke anfører Voxested. Arten mangler baade hos Mo. og Hj., og jeg anser den endnu for usikker. Nr. 22. Galium Mollugo. Angives kun af Zo., af 5. fra Havnefjord og af den aldeles upaalidelige Gliemann. Hj. beskriver den ikke. Den er ikke gjenfunden og kan være forvexlet med andre Arter. *) Efter at jeg havde nedskrevet dette, har Prof. Lge fundet Brynj.s Ex., der har været sendt til Hornemann uden Voxested, 122 Nr. 23. Lamium album. Hr. Fr. siger, som alt omtalt, med Ure:te, at den først er funden af Hj., dernæst nævner han som Finder en engelsk Tourist Baring-Gould, om hvem han tidligere selv har sagt, at hans botaniske Kundskaber ere af tvivlsom Art. Jeg har tidligere i denne Artikel meddelt, at B. Halldörsson allerede anfører Arten som voxende paa Island, men at han anser den for indfert. Skjent han tid- ligere i sin Bog har nævnt Urtica urens, er det dog muligt, at han ved en Fejltagelse Side 163 anforer Lamium album i Stedet for Urtica urens. Herfor taler i al Fald, at han siger, at Planten fra ældre Tid har voxet paa »Flat ey«, hvilken © just af Ol. + Po. angives som det eneste Voxe- sted for U. minor syn. med urens. Lamium album er ikke sikker. | Nr. 24. Epilobium Fleischeri. Jeg har allerede paa- vist, at denne Art aldrig er funden paa Island. Nr. 25. Carex glareosa. Hr. Fr. siger, at denne findes hos Hj., det er urigtigt; den findes hverken under det nævnte eller under noget andet Navn. Den eneste, der angiver den fra Island, er Schkuhr. Efter i »Bot. Handbuch« S. 114 i en Aumærkning at have anfort, at han har fundet Carex atrofusca blandt Koenigs islandske Carices, tilføjer han: ., »wornach sie also auch in Island, nebst der C. pauci- flora, capitata und glareosa Thunb. einheimisch ist.« »Thunb.« er vist en Trykfeil for »Wahlenb.«. I Beskrivelsen (S. 166) an- forer Schk. den kun fra Norge og Landene ved den bothniske Bugt. Drejer optager den som islandsk efter Schk., idet han henviser til dennes Haandbog S. 114. Aldeles sikker er den dog ikke. Drejer har ledet Tegningen af Arten i Fl. Dan. 2430 og tilføjet i Texten: »Ktiam ex Islandia«, men han har ikke, som Hr. Fr. siger, bestemt det isl. Ex. Af »Revis. crit.« S.430 og 443 ses det tydeligt, at han kun anferer den som islandsk efter Schk. | Nr. 26. C. pauciflora. Selv om Schkur angiver, at denne Art er hjembragt af Koenig, og selv om Drejer har antaget, at Mohrs C. pulicaris er synonym med den, er den dog ikke 123 sikker, da der mangler Exemplarer, og da den kan være for- vexlet baade med den nævnte Art og med C. microglochin. Drejer selv betragter den ogsaa som tvivlsom (Revis. crit. S. 479). Ba. mener, at det er denne Art, som Preyer og Zirkel have fundet. Ho. anferer den ikke fra Island, Hj. beskriver den ikke. Det kan ikke hjælpe, at Hr. Fr. har det subjektive Skjen, at alle de af ham nævnte Planter ere sikre; omtrent Halvdelen kan han ikke bevise dette om, og de ere endnu mer eller mindre usikre. 9. Inden jeg gaar over til at omtale de rent botaniske Anker, Hr. Fr. fremkommer med imod min Bog, vil jeg i Korthed berøre nogle Klager af mere almindelig Natur. Hr. Fr. mener, at det giver min Bog et vist Upaalidelighedens Preg, at mine Beskrivelser undertiden ligne Prof. Langes. Ved at se efter, vil Hr. Fr. finde, at de ogsaa ligne Rostrups, Blytts o. fl., thi naar flere Forfattere beskrive samme Arter, komme Beskrivelserne til at ligne hverandre. Undertiden naar Langes eller Rostrups klare Beskrivelser hverken inde- holdt mer eller mindre, end hvad jeg selv vilde sige, har jeg fulgt dem temmelig nøje. Men jeg har ikke nedskrevet Be- skrivelser uden at undersøge Planterne Alle de mange islandske Arter, som jeg selv har samlet, har jeg omhyggelig undersøgt. Naar jeg manglede disse, har jeg dels undersøgt skandinaviske Exemplarer, dels efterset is- landske Planter i »Bot. Haves Herb.« eller Afbildningerne i „Flora Danicas. En hel anden Sag er det, saaledes som Hj., at oversætte en dansk Botanik uden at se paa Planterne. At han i mange Tilfælde ikke har gjort dette og ofte har veret lovlig undskyldt, da Planterne slet ikke fandtes paa Island, har jeg godtyjort saa tydelig, at alle maa kunne for-. staa det. Et Bevis for, at jeg skal have benyttet andre Forfattere uden at se paa Planterne, mener Hr. Fr. at have fundet deri, at jeg ikke har opgivet de Størrelser, Planterne have we paa Island, men at jeg næsten altid er i Overensstemmelse med Professor Lange. — Det er aldeles forkert. At nogle Planter have samme Storrelse paa Island og i Danmark, kan Hr. Fr. ikke nægte; jeg vilde altsaa have begaaet Fejl ved ikke at stemme overens med Lange. . Jeg har stadig under- søgt Størrelsen af islandske Exemplarer eller, naar de ikke kunde skaffes tilveje, af norske og svenske, og jeg har flere Gange tilfojet, hvorledes det forholdt sig med Planternes Sterrelse og andre Vextforhold paa Island f. Ex. ved Epi- lobium alsinefolium, E, alpinum, Silene acaulis, Spergula ar- vensis, Draba incana, D. hirta, Capsella Bursa pastoris, Ca- rex aquatilis o. fl. Les Tale kan bedst modbevises ved Tal. Da jeg har anfert flest Storrelsesforhold ved de vanskelige enkimbladede Planter og ved Kryptogamerne, har jeg efterset de Arter, som baade findes hos Lange og hos mig, og jeg skal nu anføre, ved hvilke Arter vi ikke have samme Stor- relsesforhold. | Langes Hdb. i d. danske Flora. Min Islands Flora. Juncus balticus 4—1% ‘ høj: 1—1, ‘ hej. — lamprocarpus 3—1# ‘ høj. 1—-1° høj. — bufonius 4—8" — indtil 4‘ hej. Carex dioeca 4-6" — knap 6“ — — glauca 1! — c. 1 ‘ hej (jeg fandt kun 1 Ex., som havde denne Størrelse). — ampullacea il’ — 1—2 ‘ hej. Angropyrum repens. Forskjellig An- | givelse ved Varieteterne. henved 2° høj. Elymus arenarius 3—4 ‘ højt. flere Fod hej. Anthoxanthum odoratum. Forskjel- lig Angivelse ved Varieteterne. 1—1 ‘ høj. Alopecurus geniculatus. Ingen An- givelse. indtil 1‘ høj. Phleum pratense 1—3 ‘ høj. 1—2 ‘ hej. Calamagrostis stricta 1—3‘ høj. 1—2' høj. 125 Agrostis vulgaris. Kun Angivelse ved en Dværgform. indtil 1‘ høj. Hierochloa borealis. Ingen Angivelse. | 1—2* høj. Glyceria fluitans. Ligesaa. c. 2° høje Straa. Poa nemoralis. Ligesaa. : c. 2° hoje Straa. Equisetum hiemale 1—3 ‘ høj. 1—2 ‘ høj. Lastrea spinulosa 1—3‘ — 1-2‘ — Cystopteris fragilis 4—1‘ — Cs! j Botrychium Lunaria 2—6 " høj. cat Det var allerede 20 Exempler paa Afvigelser fra Lange, men hvor bliver saa Sandheden i Hr. Fr.s Paastand af? Den gaar samme Vej som hans ovrige Historier: Den bliver til en Usandhed. Hr. Fr. kan ikke sove rolig, fordi jeg har gjort saa mange Fund paa Island, men hans Bestræbelser for at fra- vriste mig disse, ere aldeles mislykkede. Hvor meget han end vrider og drejer sig, saa blive mine Fund ikke til Fan- tasi; de ere den rene Virkelighed, og alle mine Planter med Undtagelse af Svampene og Algerne ere undersegte af mig selv. At jeg senere har faaet ansete Botanikere til at revidere dem, kan ingen Bebrejdelse være imod mig; det viser tværtimod, hvor omhyggelig jeg har været i mine Be- stræbelser for at faa Planterne rigtig bestemte. *) Hr. Fr. klager over, at min Forklaring over Kunstord er kort, sammentrængt og utydelig. Den sidste Anke kom- mer jeg senere tilbage til; hvad de forste angaar, da vil jeg gjore opmærksom paa, at Kortheden baade i det nævnte Afsnit og paa flere Steder ikke er min Skyld men simpelt- hen hidrerer fra, at Bogen ikke maatte overstige 10 Ark, og *) Af næsten alle mine Syampe, Alger, Mosser og Halvmosser, hojere Kryptogamer og Fanerogamer har jeg givet Exemplarer til den botaniske Haves Herbarium, Af Laverne findes der endnu kun Exemplarer fra min forste Rejse, da jeg endnu engang vil gjennemgaa dem og sende nogle Arter til Prof. Th. M. Fries’s Revision, Enhver, der interesserer sig for Sagen, kan efterse Exemplarerne, da jeg haaber, at de nu ere indordnede i Herbarierne. 126 den »glimrende Understottelse«, som Hr. Fr. ogsaa har ondt af, var ikke sterre, end at jeg for egen Regning havde maattet forege Bogens Storrelse. Af samme Grund har jeg ikke givet Familiekarakterer, naar der kun hørte én islandsk Slægt eller Art til en Fa- milie, og jeg har undladt at give en Nogle til Vejledning ved Bestemmelserne. Dette sidste antog jeg desuden for at vere overfledigt, dels fordi den islandske Fanerogam - Flora er saa fattig paa Arter, og dels fordi jeg ved enkelte større Familier har givet en Nøgle eller inddelt Familierne i Af- delinger med Underafdelinger; man efterse: Rosaceæ, Sile- naceæ, Alsinaceæ, Pyrolaceæ, Cruciferæ, Saxifragaceæ, Eri- cineæ, Scrophulariaceæ, . Gentianeæ, Rubiaceæ, Synanthereæ, Orchideæ, Juncus, Cyperaceæ, Gramineæ. Da jeg desuden har givet Karakterer baade for Rækker, Ordener og Familier (se Undtagelserne ovenfor), og da jeg har beskrevet Slægter og Arter saa nejagtigt, som Pladsen tillod, tror jeg, at enhver, der bruger Bogen med Tænk- somhed, vil kunne bestemme de fleste Planter efter den, At Hr. Fr. anser det for umuligt at bestemme en eneste Plante efter min Bog, undrer mig ikke, men han maa have meget ringe Tanker om sine Landsmænd, naar han tror det samme om dem, og naar han mener, at de ikke kunne bruge en Bog, hvori Planterne ere ordnede efter et naturligt System og ikke efter det Linneiske. 10. De fleste af Hr. Fr.s mere specielle Anker mod min Bog falde ind under Kategorien: Pillekritik. Naar en Pillekritiker af en eller anden Grund onsker at angribe og nedsætte en Bog, saa forbigaar han alt det gode, der findes i Bogen, og soger og jager kun efter Fejl. En Skriv- fejl, en Trykfeil, et mindre nøjagtigt Udtryk gribes med Glæde. Snart har Forfatteren medtaget for meget, snart for lidt, snart burde et Afsnit være behandlet paa en, snart paa en anden Maade o.s.v. Paa den Maade kan Pillekritikeren nedsætte hvilken som helst Bog, thi intet menneskeligt Værk er fejlfrit. ; 127 Jeg vil derfor villig indromme enkelte Fejl, som jeg vil gribe Lejligheden til at rette. Jeg har glemt at definere Bærret. Det havde været correktere, om jeg S. 16 havde skrevet om Kapselen: »I sidste« i Stedet for: »i saa Fald kaldes den en Buddike«. S.43 har jeg om Cochlearea officinalis skrevet: »Kronbl. kun halv saa lange som Bæ- gerbl.« Det skal vere; »dobbelt«, og S.98 om Luzula cam- pestris: »Griflen lidt længere end Arrene«; skal vere »lidt kortere«. At jeg, som Hr. Fr. siger, skulde have forvexlet den nævnte Art med L. multiflora, er urigtigt. Hos begge Arter og navnlig paa islandske Exemplarer have Bladene lange Haar ved Grunden. — Af Hr. Frs Pillekritik skal jeg dernest fremdrage nogle Momenter; en Del af hans Anker ere saa smaalige, at det ikke er verd at rere ved dem. Om Sagina skriver Hr. Fr.: »S. har 4—7 Stovdragere,« siger Hr. Gr., men S. nodosa har, som bekjendt, altid 10 Stevdragere, og S. procumbens hejst 5, aldrig 7. — I hele dette Stykke indeholdes der kun den ene Sandhed, at S. nodosa virkelig har 10 Stevdragere. Da jeg ingen friske Ex. havde ved Haanden under Beskrivelsen, forlededes jeg til denne Fejl, fordi der i de bedste Haandbager staar frem- hævet, at Sagina har 4- eller 5-Tal i alle Blomstens Kredse. I »Noglen« til S. og Cerastium-Slegterne har jeg derfor skrevet om Sagina: »4—D Stevdr.«, ikke som Hr. Fr. skriver 4—%7; dette har jeg kun sat som en Undtagelse fra det sædvanlige ved S. procumbens. Hr. Fr. siges jo rigtignok, at denne aldrig har 7 Stovdr., men dette fremhæves af to Botanikere, som begge staa over Hr. Fr., nemlig af Hartman og Blytt. — Det skal vere urigtigt, at jeg bekriver Cakile maritima med fjersnitdelte eller fligede Blade, da de isl. Ex. kun have det sidste (Hr. Fr, siger endog »lappede«). Vel sandt, at de Isl. Ex., jeg fandt, kun vare fligede, for saa vidt de ikke hørte til Afarten integrifolia, men deraf følger ikke, at der ikke paa Isl. ligesom i andre Lande findes Exemplarer med snitdelte Blade. Hvis dette er Tilfældet, 128 vilde det være en Fejl ikke at fremhæve denne Bladform, som ellers hører Arten til, og er det ikke Tilfældet, bliver Beskrivelsen lige brugbar, da der i denne staaer: »fjer- snitdelte eller fligede«, Hr. Fr. klager over, at jeg kalder Frugten hos Cornus suecica et Ber, og anfører saa Bevis for, at Hj. har under- søgt Planten, at han har haft Oje for dette først i den senere Tid paaagtede Forhold. — Dette Bevis kunde Hr. Fr. have gjemt hos sig selv. Ho. kalder nemlig ogsaa Frugten en Stenfrugt, og Hj. har oversat hans Beskrivelse. Jeg ved godt, at Frugten sædvanlig kaldes en Stenfrugt, hvilket vist er rigtigt; men der er ingen skarp Forskjel paa Ber og flerfroede Stenfrugter. I saa Henseende er den dygtige Bo- taniker Rostrup enig med mig. Det skal vere en Fejl, at jeg beskriver Frugterne hos Potamogeton gramineus (Hr. Fr. siger »Froet«) uden Kje] for derved at adskille den fra Frugterne hos P. nitens, men baade Lange og Blytt beskrive de sidste med budt Kjael, de forste med budt Ryg; Hartman siger om de sidste: »Nött. med något hvass rygg«, om de første: »Nött. med trubbig rygg«. Rostrup siger, at P. nitens bl. a. ved de kjelede Fr. adskiller sig fra P. heterophyllus, der er synon. med P. gramineus. Det vilde vere latterligt, om man i en systematisk Haandbog vilde give morfologisk e Fremstillinger og Udviklinger, som ikke behøves; især er det latterligt af Hr. Fr. at fordre det, da han har saa lidt Tiltro til sine Landsmends botaniske Evner, at han ikke tror, at de kunne bestemme en eneste : Plante efter min Bog. Jeg har derfor ligesom Lange, Blytt, Rostrup, Warming o, m. fl. undladt at omtale, at TIRE hos Jordbær egentlig er dannet af Axelblade. Jeg har ogsaa som saa mange andre Systematikere brugt Benævnelsen Blomsterdække for Utriculus hos Carex-Arternes Hunblomster. Rostrup: »krukkeformigt Blomsterdække (eller maaske rettere et omdannet Dekblad)«. Lange har kun Benævnelsen krukkeformigt Blomsterdække ; Areschoug ligesaa. 129 Det vilde ogsaa have været overflødigt at fastholde Be- nævnelsen :Forblade« i Stedet for Blomsterdække hos Hunbl. af Atriplex. Selv om jeg havde været sikker paa, at de to Blade egentlig vare Forblade, havde jeg brugt Benævnelsen Blomsterdække, og jeg har mange Autoriteter for mig. Rostrup: »Blomsterdække (af nogle Botanikere anset for Dækblade)«. Lange har kun Benævnelsen Blomsterdække, de tydske Botanikere Seubert og Frank ligesaa; Professor Garcke i Berlin bruger endnu 1882 Benævnelsen Blomster- dække i Beskrivelserne, men gjør' i Parenthes opmærksom påa, at det egentlig er en Dækbladsdannelse. Med Hensyn til Benævnelserne »snitdelt« og »sammensat « Blad vil jeg henvise til Dr. Warmings: »Den almindelige Botanik« S. 154. Stykket begynder saaledes: » Praktisk kan det meget ofte være meget vanskeligt at afgjere, om et Blad er delt eller sammensat, og man vil hos forskjellige Forfattere finde Uoverensstemmelse i Benævnelsen af visse PHAGE 2% 20%. « Hr. Fr. mener nu, at de mellembrudt-delte Blade f. Ex. hos Spiræa og Potentilla anserina aldrig kunne kaldes sammensatte, Det gjør mig ondt for Hr. Fr. at maatte meddele, at Botanikere, som ere langt større end han, have en anden Mening. Rostrup kalder Bladene hos begge de nævnte Arter »mellembrudt-finnede«. Baade Hart- man og Areschoug kalde de nævnte Blade »parbladigt delade«, og ved Spiræa Filipendula bruger Hartman Benævnelsen »småblad« om de enkelte Afdelinger. Blytt siger om Potent. arserina »Bladene mangeparret mellembrudt uligefinnede«, om Spiræa ligesaa. Hr. Fr. klager over, at jeg ikke omtaler Maskekronen, men det er, fordi der paa Isl. ikke forekommer Planter med denne Kronform. | Det vilde føre mig for vidt, om jeg vilde forklare Hr. Fr. de forskjellige Opfattelser af Dækbladet; jeg vil kun gjøre ham opmærksom paa, at nyere Morfologer netop holde . paa, at Dækblade ligesaavel som Lavblade ere omdannede Levblade, saaledes Göbel i »Bot. Zeit. 1880«. At Dækbladet Bot. Tidsskr, Bind 13. Journ. d. Bot. tome XIII. 9 130 er en Overgangsdannelse, udelukker ikke, at det er en Om- dannelse af Lovbladet; den Slutning ligger tværtimod nær, at det er en Omdannelse af det nærmest forudgaaende. Jeg skal endnu kun anfore et Exempel paa, i hvor hej Grad Hr. Fr. mangler Demmekraft. I min Bog skriver jeg S. 3, at der fra Island nu kjendes 964 sikre Plantearter, hvis, hvad jeg dog tvivler om, alle de paa Lindsays Liste opførte Alger og Svampe virkelig ere fundne paa Island. S. 154 anforer jeg, et der i min Bog findes opfert 818 Arter. Da jeg S. 152 har meddelt, at jeg kun optæller de af mig selv fundne Alger og Svampe, er der selvfelgelig ikke op- fort saa mange, som hvis jeg medtog dem, der findes paa Lindsays’s Liste. Dette forklarede jeg meget omstændelig Hr. Fr. paa Mødet d. 1lte November, men han har dog ikke forstaaet det og finder det S. 76 »merkeligt«, at jeg har anfert de to forskjellige Tal. Hermed vil jeg afslutte min Gjendrivelse af Hr. F.s Kritik. Jeg vil imidlertid nedig tro for ondt om mine Medmennesker, og derfor vil jeg gjerne antage, at Hr. Fr. oprindelig har haft en god Hensigt, . nemlig at forsvare sin Landsmand Hj. Dette har ikke været ham muligt uden at angribe mig, og hans Mangel paa Dommekraft har da, jeg vil helst antage imod hans eget Vidende, fort ham til at fremkomme med den Kjæde af Urigtigheder og Misfor- staaelser, som gaar gjennem hele hans Artikel. Skulde der da slet intet godt findes i denne? Jo! den viser to gode Sider. For det forste har Forf. med Flid sogt at sætte sig ind i Literaturen, men denne Fortjeneste for- mindskes rigtig nok 1 en meget hej Grad derved, at han slet ikke har forstaaet at bedømme, hvad han har lest. For det andet har han selv i Forening med andre yngre Islendere begyndt at slaa ind paa den rette Vej, nemlig at sege Oplysning om Islands Flora i Naturen i Stedet for i Literaturen. At jeg intet Nag berer til min Angriber, vil jeg vise ved at give ham et godt Raad. Jeg vil raade ham til, naar han engang vender tilbage yil Island, da at vække 5 131 sine Landsmends Interesse for en Undersogelse af Planterne i Naturen. Derved vil han ikke blive sit Fædrelands » Vel- gjorer«, men han vil dog gavne det. Ved at rode op i de gamle Bøger for der at udfinde, hvilke Arter der virkelig maatte vere fundne paa Island, opnaar han intet, og ved at fortsette sine Angreb paa mig heller ikke. Dog her prædiker jeg for dove Orer; jeg antager, at han, som Pillekritikerne pleje at gjøre, med en Harefod vil gaa over alle mine slaaende Beviser mod ham, og at han vil gaa paa en fornyet Jagt efter smaalige Udsettelser. Dersom jeg i saa Fald afholder mig fra endnu engang at svare Hr. Fr., da vil det dels vere, fordi det vil vere mig uhyggeligt atter at besørge denne Gjerning, dels fordi jeg antager, at enhver fornuftig og fordringsfri Leser nu kan se, af hvilken Beskaffenhed Hr. Fr.’s kritiske Betragt- ninger ere. Han mener, at jeg ber takke ham for disse, men hans slette Methode fortjener sandelig hverken Tak eller Ros. Og nu til Slutning: Hvad har Hr. Fr. opnaaet ved sin Artikel? At hans afdede Landsmand efterhaanden i den videnskabelige Verden vil komme til at staa i et sandt, men sørgeligt Lys. Hvad mig angaar, da vil han maaske opnaa 1 nogen Tid at nedsætte mig i sine Landsmends Omdemme, men deri finder jeg mig med Ro, thi jeg er fuldkommen overbevist om, at Anerkjendelsen nok skal komme, og at jeg vil blive nævnt som en af de Botanikere, der har udrettet mest i Retning af Kjendskabet til Islands Flora. 132 OM MOENS FLORA AF E. PETIT. Ved den Sammenstilling af Rügens og Meens Flora, jeg: i et Foreningsmede udkastede en Skizze af, henledede jeg: Opmerksomheden paa, hvor langt fuldstændigere den forste Ø maatte antages undersøgt i floristisk Henseende, og at der derfor var al Opfordring til at sege den Meenske Planteliste kompletteret. — Jeg har i dette Ojemed i Foraaret besøgt den sydlige Del af Wen og deltaget i Foreningens Exkursion: til Nordkysten, samt gjennemgaaet Doktor Horrings og Gart- ner Erichsens Herbarier, ligesom ogsaa Prof. Lange har med- . delt mig adskillige Notitser fra hans Besøg paa Øen i Aar. Som det forelobige Resultat heraf er Listen over Meens Karplanter forøget med 44 Arter og derved voxet op til 787, hvorved Uligheden med Rigen (og Lolland-Falster) for en. stor Del udjævnes. Som det lod sig formode, er af de til- kommende den overvejende Del Planter, om hvilke man a priori kunde forudsætte, at de fandtes paa Øen, og de ere fundne udenfor det saa ofte gjennemsegte Klintparti. Forteg- nelsen over disse udviser kun faa sjældnere Arter (f. Ex. Scirpus: parvulus ved Herring og Lange og Petasites spurius), dog ogsaa en, der hiitil ikke er fundet i Danmark, nemlig Cerastium glutinosum (Fr.), som jeg traf ret talrig omkring Mannemarke.. Upaatvivlelig er der endnu Lakuner at udfylde (især af Cy- peraceæ, Potameæ og andre Vandplanter), hvorfor jeg her fremsætter det Ønske, at der fremdeles arbejdes paa at. fuldstændiggjere Listen, og at Meddelelser desangaaende: tilstilles Forfatteren af denne lille Notits. ae (CET) Sorte BJ 1 I { { PR i ur ay b OVERSIGTSKORT over de sjældne Planters Fordeling paa Bornholm , N.H.BERGSTEDT. Botanisk Tidsskrift.Bind 13. Journal de Botanique Tome 13. 1883. BA Fée, 3 = 17 EEE BORNHOLMS FLORA AF N. H. BERGSTEDT. (Med et Kort.) Der foreligger nu Lokalflorer ikke alene fra alle de Provinser, som støde op. til Østersøen, men ogsaa fra alle større Øer i dette Indhav, Bornholm undtagen. At denne @ ene gjer en Undtagelse, er mærkeligt nok; thi ved sin Beliggenhed danner den, saa at sige, en Bro mellem Sverig .og Tyskland, og har af denne Grund ikke liden floristisk Interesse. Øen er bleven besøgt af et stort Antal Botani- _kere og kan vistnok med Rette henregnes til de bedre under- søgte Egne, hvad Fanerogamerne og de højere Kryptogamer angaar. E Å. "Højere Kryptogamer og Fanerogamer. De første Optegnelser om Bornholms Planter findes i P. Kyllings viridarium danicum, Hafn. 1688. Kylling, der synes at have berejst alle danske Provinser (ogsåa Norge), har selv besøgt Bornholm for ca. 200 Aar siden. Det bot. Udbytte har dog neppe været stort; da han kun anfører 2 Plantearter fra Bornholm, nemlig Imperatoria Ostruthium og ‘Sorbus Aria. | Oeder har, efter hvad der fremgaar af skriftlige Opteg- nelser i det bornholmske Expl. af Flora dan., selv under- søgt Bornholm omtrent i Aaret 1763. I FI. d. findes fra Oeders Tid anført Voxesteder for 20 Arter fra Bornholm; Bot. Tidsskr, Bind 13. Journ. d. Bot. tome XIII 10 134 dog hidrerer sandsynligvis nogle af disse Angivelser fra Apothekeren J. G. Konig, der i Felge Hornemann (jvfr. Krøyers Tidsskrift 1, Pag. 570) blev sendt til Born- holm af Oeder, »og der havde segt saa godt, at Horne- manns Haab om et rigt Udbytte blev skuffet«. Ligeledes anfører Thaarup i sin Beskrivelse af Bornholm og Kristianse Pag. 308, »at den duelige Konig, som af Oeder var didsendt, havde segt saa godt, at der kun blev lidet tilbage for andre. Af de anferte 20 Arter ere 8 temmelig almindelige paa Bornholm, og af Resten findes folgende 4 ikke lengere paa de anferte Voxesteder, nemlig Asplenium Ruta muraria à Almindingen, Prnnus Padus i Olsker »paa den Gaards Grund, som ligger paa en Bakke«, Archangelica littoralis ved Hellig- domsklipperne og Osmunda regalis i Borrese i Almindingen, hvorimod felgende 8 findes paa de anferte Steder: . Hyperi- cum montanum, Lysimachia nemorum, Medicago minima, Ge- ranium lucidum, Dianthus prolifer, Potamogeton gram. var. graminifolia, Pilularia globulifera og Asplenium Adiantum nigrum. | I Folge Thaarup (anf. Sted Pag. 239) ankom Rafn til Bornholm i Aaret 1798 for at anstille forskjellige Under- sogelser. 2 Aar i Forvejen havde han udgivet første Del af sin Danmarks og Holstens Flora, hvori kun fandtes 4 Arter anforte fra Bornholm, og i Professor Langes danske Flora, fandtes der ialt anfert 24 Plantearter fra Bornholm, som Rafn havde bemærket der. Af disse skal her anfores 8 som sjældne og ikke tidligere anførte her fra Øen: Echi- nospermum Lappula, Datura Stramonium, Quercus sessili- flora, Dianthus deltoides var. glauca, Oxalis corniculata, Rubus saxatilis, Ophioglossum vulgatum og Spiranthes au- tumnalis. | Hornemann gjæstede Bornholm i Sommeren 1817 i Felge Thaarup (anf, St. Pag, 308) og han vendte tilbage med en Del Tegninger, hvoriblandt var Tussilago spuria, Carex ex- tensa, adskillige Lichener og nogle Alger, jfr. Krøyers natur- historiske Tidsskrift, dte Hefte 1837, Pag. 469—70, 135 I Hornemanns dansk ekonomisk Plantelære I fra 1821 findes ialt anfort 99 Arter fra Bornholm, hvoraf felgende 16 . kunne henregnes til nye og sjældne Arter for Bornholms Flora, nemlig: Mercurialis annua, Hippophaë rhamnoides, Trigonella ornithopodioides, Sorbus femnica, Vaccinium Oxy- coccos, Calam. arundinacea, Potamogeton mucronatus, Scirpus fluitans, Ribes alpinum, Trientalis europæa, Sedum album, Cotoneaster vulgaris, Ulex europæus, Hypericum pulchrum, Petasites spurius og Carex extensa. Heraf ere de 3 forste forgjæves eftersøgte. I Hornemanns dansk økonomiske Plantelære II fra 1837 findes desuden anført 8 Plantearter fra Bornholm, hvoraf 2 den Gang vare nye Arter for Øen: Lastrea cristata og Asple- nium Trichomanes. Ornithologen og Botanikeren, Apotheker Steenberg be- søgte Bornholm i Sommeren 1839, Fra denne Rejse hjem- bragte han en Fortegnelse paa over 338 Arter, hvoraf Mentha rotundifolia, Tragopogon porrifolius og Ruppia rostellata kunne anses for nye Arter. Omtrent paa samme Tid blev Teucrium Scordium funden af den ældre Grev Raben til Aalholm. I Sommeren 1847 kom Prof. Liebmann til Bornholm. I hans Fortegnelse findes foruden nogle Lavarter folgende sjældne og nye Arter for Bornholms Flora: Salicornia herbacea, Conium maculatum, Ranunculus reptans, Trollius europæus, Circæa alpina, Valerianella Morisonii, Scirpus rufus, Psamma baltica, Chenopodium Vulvaria, Rosa inodora, Rubus thyrsoideus og Stachys annua. De 4 forste ere ikke hidtil gjenfundne. Prof. Lange besegte Bornholm i Juli 1848. Ved dette Besøg blev Listen over Arterne forøget i en betydelig Grad. Af saadanne sjældne Arter, som ikke tidligere havde været angivne fra Wen, skal her anføres 19, hvoraf dog de 2 første senere ere forgjæves eftersegte: Epipactis microphylla, Hiera- cium rigidum, Ajuga reptans, Veronica verna, Utricularia intermedia, U. minor, Calamagrostis lanceolata, Potamogeton nitens, Pot. obtusifolius, Campanula latifolia, Vacc. uligino- sum, Cerastium pumilum, Sagina ciliata, Spergula vernalis, 136 Rubus suberectus, Batrachium confusum, Acinos thymoides, Gnaphalium luteo-album og Senecio erucæfolius. Prof. Lange har tillige anfort nogle sjældne Lav- og Mosarter fra Bornholm. ee Professor Didrichsen besegte Kristianse i 1849. Han anfører 3 nye Arter herfra, nemlig: Cardamine intermedia, Batrachium hololeucon og Aspidium angulare. De 2 sidste ere ikke gjenfundne. i Cand. pharm., Brygger Schjetz tog med Understøttelse af den botaniske Forening i Kjebenhavn til Bornholm i 1850 i Tiden fra Slutningen af Maj og til Begyndelsen af Juli. Det botaniske Udbytte af denne Rejse blev dels optaget i Prof. Langes Haandbog, dels nedlagt i et lille Skrift betitlet: Bidrag til Bornholms Flora, der findes optaget i Vidensk. Medd. 1850, Pag. 49—56. Af det store og interessante Udbytte fra denne Rejse kan her anferes 16 nye Arter, nemlig: Eriophorum gracile, Lastrea Oreopteris (ikke senere gjenfundne), Veronica triphyllos, Phleum Boehmeri, Schedo- norus sterilis, Holosteum umbellatum, Viola uliginosa, Peuce- danum Oreoselinum, Sambucus racemosa, Cerastium strigosum, Sorbus torminalis, Potentilla incana, P. norvegica, Aquilegia ; vulgaris, Anthyllis vulneraria var. rubriflora og Coeloglossum viride. I Tiden fra 1850—60 har Bornholm været besøgt af følgende 8 Botanikere, der alle have bidraget til at forøge Listen over de sjældne Planter paa Øen. Pastor L. R. Tuxen fra Thumby i Angel: Melampyrum arvense, Lycopo- dium complanatum, Lycopodium Chamecyparissus; Frøken C. Rosenberg: Sisymbrium Irio fra Fæstningsmuren paa Kristianse, hvor den endnu findes i Mengde som vildt- voxende; Apotheker G. Lotze: Pyrola secunda, Chelidonium majus, Gymnadenia albida, Myrica Gale; Adjunkt Feddersen: Peucedanum Oreoselinum; Kontorchef Tutein: Samolus Vale- randi paa Kristianso; Seminarielerer Rostrup: Heracleum Sphondylium var elegans, Melampyrum silvaticum, Lathyrus maritimus, Poterium dictyocarpum, Salix acutifolia; Seminarie- 137 leerer H. Mortensen: en Mængde sjældne Arter, hvoraf fel- gende den Gang vare nye: Solanum humile, Lepigonum neglectum, Melandrium noctiflorum; Seminarielærer Th. Jen- sen besøgte Bornholm første Gang 1854 og anden Gang 1566 med Regjeringens Understettelse, for særlig at under- søge Øens Mosser og Halvmosser, der ikke tidligere vare undersøgte af nogen. Paa disse Rejser blev Bornholms Flora beriget med flere nye Arter, saasom: Rhyncospora alba, der hidtil er forgjæ- ves eftersøgt; Hordeum pratense, der vistnok er forvexlet med en Form af Hordeum murinum; Galium Wirtgenii, der ogsaa er forgjæves eftersogt paa det anferte Voxested; Poa bulbosa var. vivipara; Potamogeton rutilus, Carex ericeto- rum, Amarantus Blitum. Efter Tiden ved 1860 har Bornholm veret gjæstet af ikke ferre end 10 tilrejsende Botanikere, der alle have bi- draget til Kjendskabet om Øens Plantevext. Fra Apotheker Alfr, Benzon, der var der i 1&61, findes saaledes anført, at Geranium robertianum var. rubricaule findes ved Nexo, hvor den er gjenfunden af flere. Adjunkt Krok fra Lund ankom den 23de Juni 1865 til Bornholm for at undersøge Saltvands- algerne ved Kysten. Han var den ferste, der bemærkede den meget sjeldne Inula Conyza ved Vang, hvor den ogsaa senere er bemærket. Dr. phil. Alfr. Falck fra Lund har som det synes veret paa Bornholm i Aaret 1867 og har blandt andet angivet Cirsium oleraceum og Petasites officinalis fra Øen, hvor dog ingen anden hidtil senere har bemærket den. Overlægen ved Sindssyge-Anstalten ved Aarhus, Dr. med. R. Holm, fandt den 3die Juni 1866 den sjældne og særdeles interessante Plante Anemone apennina var. pallida paa Skrænten ved Vasaaen. Af nye Arter anfører han til- lige Lysimachia thyrsiflora, Colchicum autumnale, Lepigonum marinum. hvoraf den sidste dog er forgjæves eftersøgt ved Svaneke. Adjunkt C. Grønlund opholdt sig paa Bornholm i 1867 fra 6te til 13de August for at undersøge Øens Lavarter. 138 Fra denne Rejse har han angivet Hordeum silvaticum fra Skove mellem Qsterlarsker og Gudhjem. Kandidat J. P. Jakobsen bereiste Øen i Sommeren 1868 og har angivet fol- gende sjældne Plantearter herfra: Polygonum Raji fra Stran- den S. fra Rønne, hvor den ikke senere er bemærket. Des- uden Nitella Stenhammariana og Chara baltica. Dr. phil. Jakob Spångberg fra Upsala undersøgte i Sommeren 1871 Bornholms Salt- og Ferskvandsalger; ved den Lejlighed be- mærkede han Matricaria discoidea paa Ballastpladsen ved Nexe, hvor den endnu findes i tiltagende Mengde. Dr. phil. O. G. Petersen fandt i Maj 1871 Draba muralis paa Klip- perne paa Dynddalens nordre Side mellem Seen og Amt- mandsstenen, hvor den endnu findes hist og her. Dr. phil. Poulsen opholdt sig der paa Øen i Sommeren 1873 for at undersege Oens Molluskfauna, og fra dette Ophold hidrerer en Angivelse af den tidligere andetsteds paa Øen fundne Poterium dictyocarpum fra Limensgade. Desuden har en Snes Medlemmer af den bot. Forening i Kjøbenhavn i 1868 fra 30te Juli til 4de Aug. foretaget en Rundrejse paa Bornholm, og et lignende Antal Medlemmer har ligeledes gjæstet Bornholm i Tiden fra 28de til 3lte Juli 1878. Disse tvende Excursioner indbragte flere nye — Arter for Øen, saasom Scirpus parvulus ved Nexø (Dr. phil. Poulsen), Gnaphalium nudum ved Bodils Mose (Vilandt), Atriplex calotheca ved Askebæk, Salix mollissima ogS. ambigua (P. Nielsen), Ulmus montana var. nitida i en Kleft mellem Randkleven og Ypnastad (Vilandt), Polygonum Roberti Lois. (Th. Holm). Foruden af disse tilrejsende Botanikere har Øen tillige været undersøgt af 13 Botanikere, som i længere Tid have havt fast Ophold paa Bornholm. Den eldste af disse er upaa- tvivlelig Smed Lars Ibsen af Bodilsker, der allerede i 1820 gav sig af med at undersoge Planter ved Hjælp af Rafns Danmarks og Holstens Flora, men da denne Bog kun om- handler de 10 ferste Klasser, maatte han senere anskaffe sig Langes Haandbog. I Felge en Optegnelse af 1866, som DES 139 han har efterladt sig, havde han i alt iagttaget 578 vildt- voxende Arter fra sin nærmeste Omegn eller med andre Ord omtrent Halvparten af det Antal Arter, som hidtil er be- mærket paa Bornholm. Desuden havde samme Mand paa en Lyngmark indrettet sig en Have med en Samling af over 500 Arter af Haveplanter og vildtvoxende Pianter, der blev hyppig besøgt af Omegnens Beboere, og det var i Sandhed et overraskende Syn, naar man fra Landeveien fulgte Lyng- stien til Læbeltet af Naaletræer om Haven og ved at fort- sætte gjennem dette, pludselig befandt sig i et prangende Blomsterflor fra alle Verdensdele. Skjent Lars Ibsen i Re- gelen kun gav sig af med at søge Planter i den nærmeste Omegn og heller ikke gav sig af med de større og vanske- ligere Slægter, er han dog bleven opmærksom paa flere sjældne og for Bornholm nye Arter, saasom: Schoenus nigricans, Solanum miniatum, Geranium pratense, Sedum rupestre, Sedum purpureum, Geum intermedium, Linaria mi- nor, Beta maritima og Nymphæa alba, hvoraf de 2 sidste Arter ere forsvundne fra de anførte Steder. Den sidste er dog atter indplantet af Apotheker Baagøe. Omtrent samtidig med Ibsen have Sandflugtskommissær og Kancelliraad Jes- persen og Auditer ved Bornholms Væbning, Kancelliraad Erichsen, syslet med Bornholms Flora. Førstnævnte havde paabegyndt et lille Herbarium af bornholmske Planter, hvor- iblandt fandtes t. Ex. Nuphar luteum, indsamlet fra Ham- merssø, hvorfra den forlængst er forsvunden, og sidstnævnte har især eftersøgt Øens Bregnearter, der findes indplantede i hans Have i Rønne. Af disse skal her blot anføres Asplenium Filix femina var. multifida, en meget sjælden Form funden af Kancelliraad Erichsen i Kleven, og Aspidium angulare, der begge findes indplartede i hans Have, hvor de have holdt sig i mange Aar. I den Række af Botanikere, der efter Aaret 1850 have beskjæftiget sig med at undersøge Bornholms Plantevæxt, skal først og fremmest anføres Apotheker Baagøe, Skole- inspektør Hjorth og Overlærer Hoff. Disse Mænd have i en 140 særdeles Grad bidraget til at foroge Kjendskabet om Born- holms Flora, hvad de folgende Blade ville afgive Vidnesbyrd om. Baagøe havde under sit Ophold paa Bornholm samlet Stof til Udgivelsen af en Bornholms Flora, men ved sin Forflyttelse først til Silkeborg og senere til Næstved, blev han nødsaget til at opgive denne Plan og har derfor tilstillet mig alle sine Optegnelser, hvad der har bidraget meget til, at dette Arbejde har kunnet fremstaa med den fornødne Paalidelighed og Fuldstændighed. Af sjældne og for Øen nye Arter hidrøre fra Baagøe: Falcaria Rivini, Spiræa salicifolia, Cardamine intermedia, der dog tidligere var be- mærket af Didrichsen under et andet Navn, Barbarea præcox, Sisymbrium Loeselii, Nitella opaca og den meget sjældne Lunaria rediviva; fra Hjorth: Hordeum silvaticum, Nicandra physaloides, Allium carinatum, Potentilla recta, Potentilla procumbens, Oxalis stricta og den meget sjældne og interes- sante Plante Chimaphila umbellata i Sandflugtsskoven flere Steder; fra Hoff: Potamogeton marinus, Veronica persica, Scirpus rufus var. bifolia, Schedonorus Benekeni, Plantago media fra Sandvig, hvor den ikke er gjenfunden, Potamogeton rutilus i Aaremyre (Th. J. Hoff), Monotropa glabra, Carduus crispus og Atriplex Babingtonii. Foruden de anførte 6 bornholmske Botanikere kan tillige anferes folgende 6, der i længere eller kortere Tid have syslet med Botaniken: Kunstmaler ©. Zahrtmann, der først har bemærket Eriophorum alpinum, Trifolium incarnatum, Lamium intermedium, Euphorbia exigua, Aspidium angulare fra Stejlebjerg ved Hammershuus, hvor den ikke er gjenfun- den ; Fabrikant Hamann, der fandt Eleocharis multicaulis ved Fævagten, hvor den senere er eftersegt forgjæves; Literat R. Kaufmann, der fandt Lonicera Periclymenum var. querci- folia; Dr. Danchelli Allinge, der iagttog Verbena officinalis, Saxifraga tridactylites; Pastor J. Jakobsen, den Gang i Bo- dilsker, nu i Biersted ved Aalborg, der fandt Gentiana Amarella, Anthericum ramosum, Gymnadenia albida, og Planter Kofod, der ferst har bemerket Asplenium Tricho- 141 manes var. incisa. Planter Kofod har i den Del af Hejlyn-- gen, som ligger i Aaker Sogn, anlagt en Have, kaldet. »Graneli«, som vistnok for Tiden er den mest interessante paa hele Wen og derfor jævnlig besøges, ikke alene af de nermest boende, men ogsaa af tilrejsende. Fra Exam. pharm. Gelert har jeg nylig modtaget en Liste over sjældne Plantearter, som han har bemerket under sit Ophold her i Paasken 1882. Af disse skal her anføres Hypnum Crista castrensis L. fra Rytterknægten og Bunias. orientalis L. (fra Bobbeaaens Udlob), der begge ere nye for den bornholmske Flora. Af Resten findes nogle opfert i. Fortegnelsen. Selv har jeg siden 1857 syslet med at undersoge Born- holms Plantevext, og siden 1871, har jeg samlet Optegnelser" i den Hensigt at udgive en Bornholms Flora. At dette Ar- bejde har kunnet fremstaa ved mig med den fornedne Paa- lidelighed, skylder jeg hovedsagelig Professor Joh. Lange Takken for, fordi han aarligen siden 1866 har gjennemgaaet og kritiseret mine Plantebestemmelser. Højere Kryptogamer. Characee. 1 Nitella opaca Ag, (Wahlst.) P. Bastamose (Bg.). Et Vandhul i Olsker (P. Nielsen). En So ved Vallingbjerg i Hojlyngen. 2 — Stenhammariana Wallm. Stranden ved Rønne (J.P, J.). 3 Chara foetida A. Br. Alm, | — — var, longibracteata. Fr. Stenbrud og — subinermis & macroptila. St, Engegaard i Bod. — — — gymnophylla. Oleaaens Munding. — — — subhispida, Balke Lergrave o, fl. Sr. — — — subhispida & longibracteata.. Kjollergaard ı Bod. — : — — subhispida & brevibracteata.- Balke. 142 Chara foetida var. crassicaulis. Fr: Stenbrud (P. Nielsen), ‚u fab; — mnnda. Porcelænsgaarden (Th. J.). — hispida A, Br. Alm. i fl. Former. contraria A. Br. Vibegaard i Pouls. — Baltica (Fr.) A. Br. Stranden ved Pythuset (J. P. J.), Stranden ved Nexø, Balke, Dueodden o, fl. St. — var. Danica A. Br. Nexo Strand. 7 — aspera Willd. Alm. — — var, marina. Styrsgaard ved Stranden. _ — — — subinermis tenuior Niels, Exs. 60. Saltvandshuller ved Allinge (P. Nielsen), Klipper N. fra Hammerso og mellem Allinge og Kaas (Hoff). —- — — stagnalis Wallm. Hejlyngen ved Grønnevad. 8 — fragilis Desv. Alm, — — var. Hedwigii Ag. Brandsgd. i Bod. Anmærkn. P. Nielsen har været mig behjælpelig med at bestemme denne Familie. S Or À | Equisetacee. 9 Equisetum arvense L. M. alm. 10 — umbrosum Willd. Frydenlund ved Rønne (Hjorth), Al- mindingen (Sch.), Nexø Mose o. fl. St. 11 — silvaticum L. Hist og her i Hojlyngen. 12 — palustre L, Alm. — — var. polystachya. Fyrreplantage mellem Sejersgd. og Blykobbegd. (Hoff), Thevandsbæk- ken N. fra Rønne (Hjorth), Porcellænsgd., Aale- hammerodde (Bg.), ikke sjælden. — — arenarium Fr. Stranden ved Snogebæk, Styrs- gaard o, fl, St. 13 — limosum L. Alm, — — var, polystachya Lej. Jomfrugd. i Pouls. 0, A. at. — — var. fluviatilis (L.). Hunsemyre t, Ex. 14 — hiemale L. Almindingen fl. St., Lehnsdalen, Trehøje 1 Hojlyngen N. fra Almindingen, Filices, 15 NN Filix femina Bernh. Alm, — — var, multifida Docll. Kleven (Kanc. Erichsen), Herfra indplantet 1 Kane, Erichsens Have i Ronne. 16 — Trichomanes L. Hyppig i Granitterrainet i Klofter, — — var, incisa Bernh. Kleven (Plantør Kofod). e 143 17 Asplenium Adiantum nigrum L. Hist og her i Granit- terrainet i Klofter. Vang og St. Johns Kapel (Krok), Kleven (Sch.), Echodalen (Hjorth), Nørre Borgdal, Bobbe- dal, Grydedal, Kattedal o. fl. St. (Th. J.), Svanike (Liebm.\, Paradisbakkerne, Helvedesbakkerne, Hammeren (Bg.), Ro (J. Lge.), Gudhjem (Horn.), Hyppig fra Allinge til Sva- neke (B. F.). (— Ruta muraria L.). Almindingen (Rafn). Her har den været forgjæves eftersogt i Mandsminde. 18 — septentrionale Sw. Hist og her i Granitterrainet, 19 20 21 22 23 24 25 26 27 Bobbeaaen, Lehnsgd., N. Borgdal, (Th. J.), Gudhjem (Liebm.), Kleven (Sch.), Teign (Hjorth), Helvedesbakkerne (Hoff), Dovredal (L. Ibs.), Vasaa, Majdalen, Tyvedalen, Ringedal o, fl, St. Aspidium angulare Kit. Gresholmen (Didr,), Stejlebjerg ved Hammershus (Zahrtm.). Er forgjæves eftersogt paa disse Steder. Indplantet fra sidstnævnte Sted i Kanc, Erichsens Have i Ronne. Lastrea Thelypteris Presl. Tem. alm. — Oreopteris Presl. Hammershus (Th. J.), Almindingen (Sch.). Er ikke funden paa disse Steder 1 de senere Aar, — Filix mas Presl. M. alm. — — var. lepidota Lge. Almindingen (Bg.). — — var. erosa Doell, Kæmpeaa N, fra Hasle (A. C, Schultz), mell. Randkleven og Listed (B. F.). --- cristata Presl. Bornholm (Horn.), Græsholmen (Bg.), ved Sommerlyst, Curdtslund og er næppe sjælden paa Vestlandet. — spinulosa Presl, Alm. — — var. dilatata Presl. Almindingen (J. Lge), Dynddalen (Hjorth), Kleven, Curdtslund, Alme- gaardsskov (Hoff), Døvredal (L. Ibs.), Teign (B. F.), Kristianse, Gamleborg i Ibs o. fl. St. Cystopteris fragilis Bernh, Hist og her i Granitterrainet. Bornholm fl. St. (Rostr.), Svartingdalen og Kanegaardsaaen (Hjorth), Listed, Ringebakke, Kodalen (Bg.), Dovredal (L. Ibs.), mell. Allinge og Gudhjem ‚B. F.). Hyppigst paa Nord- kanten, Pteris aquilina L, Alm. Blechnum Spicant Roth. Hist og her i Granitterrainet, N. Borgdal (Th, J.), Almindingen (Tux.), Majdalen (Bg.), »Brudesengen« i Vestermaria (Hjorth), Vægerne ved Rønne, Kleven, »Hvide Enge« ved Almindingen (Hoff), Tyvedalen (L. Ibs.), V. fra Almindingen (Alfr. Benzon), Vang (Krok), hyp- pig paa Sydostkanten af Højlyngen. (Struthiopteris germanica Willd.', Aaremyre i Almindin- gen. Indpl. af Kanc. Erichsen, 28 29 30 31 32 33 34 36 37 144 Polypodium vulgare L. Alm. — 'Phegopteris L. Hist og her i Granitterrainet. Born- holm mod N. V., Almindingen, Helvedesbakkerne i Mængde (Bg.), mell. Allinge og Gudhjem tem. hyppig (B. F.), Klipper N. fra Hammershus og ved Kaas (Hoff), ved Sva- neke (Holm), N. Borgdal, Splitsgd. (Zahrtm.), Hejlyngen, Teign Fiskeleje (Hjorth), Tyvedal og Dovredal (L. Ibs.). Hyppigst paa Ostkysten. — Dryopteris L. Hist og her i Granitterrainet. Blemme- lyng, Paradisbakkerne (Bg.), Almindingen, Klippegaard i Knudske (Hjorth), Allinge til Gudhjem (B. F.), Dovre- dal {L. Ibs.), Malkværnen ved Nexo, N, fra Listed, Sto- redal i Olsker i Mængde, Aarsdale o. fl. St. Osmunda regalis L. Ved Borresø i Almindingen (Fl. d.),. gjenfunden af L. Ibs., men nu forlængst forsvunden herfra, Ølene (H. M.), Gamleborg i Ibs., hvorfra den forsvandt i 1871, Tyvedalen i Bod., hvorfra den med Tiden vil forsvinde, Botrychium Lunaria Sw. Nexo (Sch.), Hammershus (Hjorth), V. for Almindingen (Hoff), Vettesmose ved Almindingen (Bg.), Hammeren (B. F.), Hallegd. i Bod., Skovgd. i Pouls, Egeby. — — var, rutacea Fr. (B. matricariæfolium A. Braun), Hammeren (Rostr.), Arnager (Sch.), Sandbakker N, fra Sandvig (Hoff). Gjenfunden af B. F. — rutaefolium A. Br, Mell, Klitter 0, for Dammebekkens. Udleb (Bg.), Hammeren (B. F.), Mælaaen i Bod. og S. fra Snogebek mell. Pors. Ophioglossum vulgatum L. Bornholm (Rafn), Almin- dingen ved Kilden og Bondebro-Engen ved Rønne (Hjorth), Sid Lyngmark S, fra Ronne (Th. J.), Salomons Kapel og N. O. fra Fyrtaarnet i Dalen (B. F.). Rhizocarpee. Pilularia globulifera L. T, alm. i Hojlyngen. Alm. i smaa, om Som. udtørrede Søer i Hojlyngen (J. Lge), Anhej, Dam (Hjorth, Ham.), Ringedalen (Krok), Helvedesbakkerne (Hoff), Ølene, Hammersso (Fl. d.), uden for Hojlyngen bemær- ket ved Loftgaardsskoven i Vestermarie, Lycopodiacee Lycopodium Selago L. Hist og her. Bornholm (Tuxen), Frydenlund, »Brudesengen« i Vestermarie (Hjorth), Slots- lyngen, Strandmarken i Pouls. og Ped. (Bg.), hyppigst i Hojlyngen mod SO., Hunsemyre, Gudhjem, Malkværnen, Hammeren o. fl. St, x — inundatum JL. Hyppig i Hojlyngen. Hammeren (Rostr.), Frydenlund (Th. J.), Bornholm (Rafn, Liebm.), Hammeren 145 (B. F.), Slotslyngen, Sandvig, Hammershus (Bg.). Hyppig i Hojlyngens midterste og sydligste Del. Meget hyppig i | Bod., Pouls, Ped, og Smaalyngen i Ped. | 38 — annotinum L. Almindingen (Sch.), Hammeren (Hoff), Klitter i Pouls. og Ped. (Bg.), Hojlyngen i SO. fl. St, 39 — complanatum L. Hist og her i Hejlyngen mod SO. £ ‘ Bornholm (Tux.), Helvedesbakkere (Th. J.), V. for Almin- dingen (A. Benzon), Sortebjerg i Hojlyngen (Hjorth), An- | hej (L. Ibs.). 40 — Chamæcyparissus A. Br. Almindingen (Tux.), V. fra Almindingen (Alfr. Benzon), Lyngen ved Splitsgd. (Bg.), Hojlyngen ved Aakirkeby (Hjorth), Sortebjerg i Aaker (L. Ibs.), SO, i Hojlyngen fl. St., men ikke saa hyppig som forrige. A1 — clavatum L. T. alm. i Hojlyngen og hist og her i Strand- marken fra Bod. til Aaker. Fanerogamer. Gramine æ. 42 Nardus stricta L. (Bornh. Svinaboster), T. alm. især i Hojlyngen, 45 Lolium perenne L. Alm. vildt voxende; dyrkes hyppig som Fodergræs. — — var. tenue. Bod. s. Skole, — — monstr. adbreviata et ramosa, Ikke sjældne. (— multiflorum Lam.) Dyrkes paa Græsmarker og findes hist og her forvildet. 44 — Linicola Sonder. Alm. Ukrudt i Hor, især paa SO. Kanten. 45 — temulentum L. Hist og her i Havresæd, Paa Strandsand ved Snogebæk, Langeby i Bygsæd, Kri- stianso i fl. Haver. (Hordeum polystichum Doell.) Alm. dyrket. (— distichon L.). Dyrkes neppe saa alm, som foregaaende; findes ofte forvildet efter Dyrkning. (— pratense Huds.). Skibsbroen ved Ronne (Th. J.), Denne Angivelse beroer paa en Forvexling med felgende (Hjorth), 46 — murinum L, Rønne fi. St., Arnager, Hasle, Pouls Kirke. 47 — silvaticum Huds, En Skov ved Lehnsklint (Hjorth). Et Krat mellem Gudhjem og GOsterlarsker (Gronl.). 48 Elymus arenarius I. Alm. ved Strandbredden og navnlig i Flyvesandsstrekningen, Inde i Landet ved Sandegd. i Bod. (Secale cereale L.). Dyrket og hyppig forvildet i Klover- marker og ved Sandstranden, 49 50 146 (Triticum vulgare Vill.) Dyrket i flere Afarter og derfra. tilfældig forvildet. (— turgidum L.) Dyrkes fl, St. og derfra tilfældig forvildet faa Steder. Agropyrum junceum Beauy. Hist og her paa Sandstran- den, Boderne (J. Lge), Rønne fl. St. (Rostr.), Møllebæk til Teign (B. F.), Sandvig, Mælaa. fra Snogebæk til Bo- derne hyppig hele Vejen. — acutum D. C. Samme Sted som foregaaende. Mollebek til Teign ıB. F.), Boderne og fl. St. herfra langs Kysten til Dueodden (Bg.), Sandvig, Fr. Stenbrud, Balke, Snogebæk og Kristianse. — — var. microstachya et megastachya, af og til fra Dueodden til Soseodden, — repens Beauv. M. alm, — caninum R. et S. Tem. alm. i Skove, Brachypodium gracile Beauv. T, alm, — — major Lge. Hist og her mell. Hovedarter, Ex. Gamleborg 1 Almindingen. — pinnatum Beauv, Skrenten S. fra Lauegaard i Aaker. Bromus secalinus L. (Bornh. Garsa), T. alm. (— arvensis L.). (Bornh. Solkjegræs). Af og til dyrket og herfra forvildet i 2 eller hejst 3 Aar. — commutatus Shrad. T. alm. imod SO. i Græsmarker ved Veje. Ved Rønne fl. St. (Rostr.), Sandvig o, fl. St. (Bg.). — racemosus L. Hojlyngen, Dueodden (Hjorth), Re (Sch.), Ronne (Rostr.), Klinteby, Bod. Mose o. fl. St. (— Schraderi). Forvildet fra Dyrkning i Bod, — mollis L. (Bornh. Græsgarsa). M. alm. — — var, lejostachys M. & K. Hist og her. — — var. pygmea (B. nanus Weig). Paa mager Jordb, — hordeaceus L. Stampen (Hoff), Fr. Stenbrud, Aarsdale i Mængde, Hammeren, Allinge, Malkværnen, Styrsgaard, Arnager. Synes ikke at vere sjælden, Festuca elongata Ehrh. (F. loliacea Curt.), Kannikekana- len i Bod. paa Jordvolden i 1868—69, — ovina L. Alm. — — var. glauca Fr. Strandklipper mell, Allinge og Sandvig (Horn.). — duriuscula L. Hist og her, — — var. cæsia Fr. Lange Skandse i Bod. — rubra L. Alm. — — var, scopulorum Fr. Strandklipper mell, Allinge og Sandvig (Horn.). — arenaria Osb. Hist og her i Sandpartiet. Boderne (J. Lge), Rønne (Th. J.), Dueodden alm. (Hjorth), Snogebæk, Mælaaen, N, f, Nexe, Sandvig o, fl. St. 65 66 67 68 69 70 76 77 78 79 80 81 82 83 84 147 Festuca pratensis Huds. M, alm. — — var. pseudololiacea Fr. Ikke sjælden. — littorea Whlbg. Sandflugten, Strandmarken (Bg,), Fr. Stenbrud, Balkestrand, Svaneke, Mælaa, Kristianse, Aars- dale, Sandvig, Gudhjem, Salomons Kapel og fl. St. — gigantea Vill, Alm. — — var. triflora »I Skoven« i Bod. Schedonorus sterilis Fr. Ro (Rostrup, Sch.), Gresmark ved Kannikegd. i Bod. — Benekeni Lge (i Fl. d.). Dynddalen (Sch.), Kjæ- reby ved Rønne (Hjorth), Hammershus, Lehnsgd., Skovs- holm, Kjollergd. i Bod., Habbedam i Olsker o. fl. St, — asper Fr. (S. serotinus Rostr.), Askebæk i Rutsker (Hoff), Skove i Bod. i Selskab med foregaaende, Buskegaard ved Ronne, Skove i Nyker, Habbedamskov, Skov ved Sose. Vulpia sciuroides Gmel. T. alm. især paa Nordkanten. Cynosurus cristatus L. Alm. Dactylis glomerata L. M. alm. — — var, adbreviata Drej. Havbakker ved Ronne (Bg.). — — var. lobata Drej. Ro (Hjorth), Almindingen (Bg.), Kjellergd. i Bod Poa annua L. M. alm. — nemoralis L. Alm. — — var, subuniflora Rehb. Almindingen, Ringborgen i Ped. | — — var. firmula Gaud. Aaremyre, Billeshgj i Ped. — bulbosa L. var. vivipara L. Klippestien V. fra Ham- mershus, Hammeren (Th, J.), Havegjærdet ved Ronne (Hjorth), Kisted (Bg.), Mollevigskrænten (B. F.), Snælle- mark ved Rønne (Zahrtm.), N. fra Listed ved Vejen og S. fra Allinge ved Klippestien i Mengde. — trivialis L. M. alm, — pratensis E. c.-varr. M. alm. — — var. costata (P. costata Scum.), Enekrogen i Bod, og flere Steder. — compressa L. T. alm, Briza media L. (Bornh. Hjertagræs), Alm. — — var, pallida Doell. Ikke sjælden, Glyceria distans Whbg. T. alm. ved Kysterne; inde i Landet ved Rabekkegd. i Knudsker (Bg.). — — var. pulvinata Fr, Nexø Havn, Malkværne, Kristianse. — spectabilis M. & K. Klausemelle ved Ronne (Sch.), Olene, Læsaa (Bg.), Pilegaard i Bod., Brandsgaard i Aaker, Dovredal. — plicata Fr. T. alm. — — var, triticea (M. Lange). Fr. Stenbrud, — fluitans R, Br. Alm, | 85 100 103 104 105 106 107 108 109 148 Glyceria fluitans var. triticea Fr. Kjæret i Pouls. og fl. St. Catabrosa aquatica Beauv. Bornholm (J, Lge), Vang (B. F.), Langeby, Sandegd i Bod., Hullegd. og Ellegd. i Ponls. — — var. subtilis Hook. Hullegaard i Pouls, Triodia decumbens Beauv, Alm, Holcus lanatus L. Alm, — mollis L. T. alm. Aira flexuosa L. Alm. — cæspitosa L. Alm. — — var pallida Koch, Alm. i Smaaskovene. Corynephorus canescens Beauv. Meg. alm. paa Sand- markerne, Airopsis præcox Fr, Alm. — capyonhy hea, Fr. 917 ale (Trisetum flavescens Beauv.) I Græsmarker i Bod, Avena fatua L. (Bornh. Flauhaura). Ikke sjælden, især i Byg- og Ærtemarker. — hybrida Peterm. Møllebæk i en Hormark (P, Niels.), $. fra Allinge i Havremark, Jomfrugaard i Pouls. i Vikker og fl. St. — sativa L. Alm. dyrket og findes som Ukrud i anden Vaarsæd. (— orientalis Schreb.), (Bornh. Skotsk Havre), Dyrkes faa Steder. — strigosa Schreb. (Rumpehaura). Hist og her i Vaarsæd. Simlegaard (Bg.), Vang (Krok), St. Ringebakke (B. F.). — pratensis L. T. alm, | — pubescens L. Alm. udbredt. — elatior L. Alm. udbredt. Melica uniflora Retz. Tem. alm. — nutans L. Tem. alm. Enodium coeruleum Gaud. Alm. — — var. altissima. Kjollergd. i Bod. o, fl. St, — — var. divaricata Lge, Dueodden (Bg.). Phragmites communis Trin. (Bornh. Spool). T, alm. — — var. repens Mey. I Strandsandet fl. St. fra Snogebek til Risebek; de krybende Grene ere ofte 20—30 Alen lange. Milium effusum L. Bornholm (Bg.). Agrostis Spica venti L. Alm., især paa Sydostkanten. — canina L. Hyppigst paa Sydostkanten. — vulgaris With. M. alm. — — var. stolonifera. Duegaard o. fl. St. — alba L. M, alm. — — var gigantea Rchb. Sandvig (J. Lge), Kjollergd.i Bod. 110 111 112 113 114 115 116 117 118 179 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 135 149 Calamagrostis Epigejos Roth. Alm. — — var. glauca Blytt. Fl. St. — lanceolata Roth. Bornholm (J. Lge), Aaremyre (Jep- pesen), Almindingen (Bg.), Græsmosen i Almindingen, Val- lensgaardsmose, C. neglecta Ehrh. Bornholm (Hjorth). — arundinacea Roth. Almindingen (Horn.). Forgjæves eftersøgt. Psamma arenaria R. &S. (Bornh. Klittag). Alm. i Flyve- sandet, paa Klippekysten hist og her i smaa Pletter. — baltica R, & S. Hyppig paa samme Lokalitet som fore- gaaende: Hasle (Liebm.), Næbbeodde (J. Lge), Ham- mershus (Th. J.), Sandvig og St. Johns Kapel (B, F.), Boderne, Gudhjem, Dueodde til Øleaa (Bg.). Findes kun i den yderste Klitrække og er der alm, Phleum pratense L. c. v. nodosa. M. alm, — Boehmeri Wib. Hammershus (Sch.). — arenarium L. Hammershus (Sch.), Strandmarken N. fra Tornebek i Osterlarsker. Alopecurus pratensis L. T. alm. paa Enge. — geniculatus L. Alm. — agrestis L. Gadegd. i Bod. i en Gresmark, Svaneke Vang i en Hvedemark, sparson. — fulvus Sm. Vægerne ved Ronne (Hoff), Fævogten (Bg.), Korreslot og Jomfrugd. ı Pouls., Dalslunde. Anthoxanthum odoratum IL. M. alm. — — var. major. Almindingen o. fl. St. — — var. laxiflora Lge. Ikke sjælden. Digraphis arundinacea Trin. Alm. Phalaris canariensis L. Kristianso hyppig, ved Rønne forvildet. Echinochloa Crus galli Beauv. Sandflugten N. fra Ronne, Frydenlund (Hjorth), Setaria viridis Beauv. Hist og her paa sandige Marker, Cyperaceæ. Schoenus nigricans L. Kjollergaardsmese i Bod. (I. Ibs.), Gadegaardsmose i Bod. Cladium Mariscus R Br. Poulsker ved Sommergd. (Sch.), Myregd. i Ped., Krummose ved Simblegd. i Klemensker. Rhyncospora alba Vahl. Hojlyngen (Th. J.), ved Lande- vejen fra Rønne til Almindingen (Ham.). Forgjæves eftersøgt. Heleocharis palustris R. Br. Alm. — uniglumis Link. Hist og her paa Syltenge. Oppe i Landet ved Lillegd. i Bod. — multicaulis (Smith). Fævogten ved Ronne (Ham.), Bot. Tidsskr, Bind 13. Journ. d. Bot. tome XIII. 11 150 134 Heleocharis acicularis R. Br. T. alm. 135 Scirpus parvulus R. & S. 1 Mængde ved Stranden N. 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 160 og S. fra Nexo (Bot. F. ved Dr. phil. Poulsen), Kjæret S. fra Snogebæk. pauciflorus Ligthf. T. alm. cæspitosus L. Alm. i Hedestrækning'erne, fluitans L. Ved Vallensgd. (Horn.), Aaremyre (Bg.), Kohullet. setaceus L. Hist og her ved Stranden, især mod N. Inde i Landet i Ringedalen. lacustris L. Hist og her i Aaer mod S. Tabernemontani Gmel. Alm. i Kjermoser i Hojlyngen. og hist og her ved Strandkysten, Ofte med Oyergangs- former til foreg. Art. ; maritimus L, Ved Strandbredder alm. — var. macrostachys Koch. Frydenlund ved Rønne (Bg.), »Verdens Ende« paa Kristiansø. — var. monostachys. Stranden ved Ormebæk og Onsbæk (J. P. J.), Gudhjem o. fl. St. — var, sphærostachys Lge. Bornholm (Bg.), Kristianso, silvaticus L. T, alm. Caricis Retz. T. alm, rufus Schrad. Hasle Strand (Liebm.), mell. Knorrenborg og Pythuset (Hjorth), Salomons Kapel (B. F.), Hellig Peder, S. fra Allinge, S. fra Sandvig ved Stranden, — var, bifolia (Wallr.) Pythuset med Hovedarten (Hoff). Eriophorum gracile Koch. Almindingen (Sch.). For-- gjæves eftersøgt. latifolium Hoppe. T. alm. angustifolium Roth. Alm. vaginatum L Kohullet i Almindingen (Bg), desuden i Græsmosen, Pykkekyllekjær og Stakkeledam, alpinum L. »Brudesengen« ved Almindingen (Zahrtm.), Vestermarie (Hjorth), Carex dioeca L. Alm. pulicaris L. Ikke sjælden paa BrdastEaulen Almindingen. (Sch.), Bondebroesengen (Hoff), Ornedalen (B. F.). disticha Huds, Alm. arenaria L, I Klitter og paa Sandmarker alm, teretiuscula Good. T. alm. paradoxa Willd. Vallensgaardsmose, Fævogten (Bg.), Kjæret i Pouls., Elleby og fl. St. paniculata L. T. aln. — var. simplicior And. Kjollergaardsmose 1 Bod. divulsa Good. Re (J.Lge), Dynddalen, Luisenlund, Borresø. muricata L. Alm. vulpina L. M. alm. — var. nemorosa Rchb. S, fra Melstad, Duegd. i Pouls. 151 —_— —— 161 Carex stellulata Good. T. alm. 162 163 164 165 180 181 182 183 184 leporina L. ‘Alm. — var, argyroglochin (Horn.). »I Skoven« i Bod., Hullegaardsskov i Pouls. elongata L. Bornholm (Sch.), Almindingen (Zahrtm.), ved Lilleborg, Lynggaard i Aaker. canescens L. T. alm. — var. tenuis O. F. Lang. Ellegaard i Pouls, remota L. T. alm, stricta Good. Alm, cæspitosa L. Sumpene S. fra Rønne (Hjorth), Kjæret i Pouls., Nexo Mose; synes at vere sjælden, vulgaris Fr. M. alm. var. Juncella Fr. Poulsker (Sch.), Bod. Mose. turfosa Fr.) Vil sikkert findes paa Bornholm. Expl. fra Kjæret i Poulsker og Nexo Mose ligner den meget. acuta L. T. alm. prolixa Fr. Ikke sjælden. Byaaen ved Ronne (Bg.), hyppig mod SO. pallescens L. T. alm. panicea L. Alm. glauca Scop. Alm pilulifera L. T. alm., iser i Hojlyngen. ericetorum Poll. Hist og her i den sydlige Hojlyng. Hammersholm (Bg.). præcox Jacq. T. alm. digitata L. Almindingen, Bobbe- og Kobbeaa (Sch ), N, fra Hasle (Gelert), Skovene mell. Gudhjem og Svaneke. Store Fos i Re. flava L. c. var. Hist og her. Oederi Ehrh. Alm. — var. pygmæa Anders. Soer omkring Almindingen, Ham- mershus, Hunsamyre o, fl. St. — var. oedocarpa Anders. I Hojlyngen hyppig. extensa Good. Træffes hyppig paa Syltenge, Bornholm rundt. — var. pumila Anders, Hammeren i Vandhuller (J. Lge), Salomons Kapel (Hjorth), Gudhjem, Kristianse o. fl. St. distans L. T. alm, paa Syltenge. Hornschuchiana Hoppe, T. alm, paa Sydostkanten og i Hojlyngen ©. fra Almindingen. Vallensgdsmose (J. Lge), Klemensker (Sch.), Sandflugten (Hjorth), @rnedalen (B, F.). fulva Good. Kristianso mellem Klipper (Horn.), Bornholm (Sch.), mell. Bastamose og ®lene, hvor den voxer mellem foregaaende og C, flava. silvatica Huds, M. alm. i Skove. 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 Carex PseudocyperusL, Hist ogher. Nexo Mose, Stakkele- mose, Græsmose, Bastamose, Bedegademose, Krusegaard i Rutsker, hvor den findes fl, St. — vesicaria L. Alm. — ampullacea Good. Alm. — riparia Curt. Bastamose i N. — paludosa Good. Hist og her, f. Ex. Kjollergdsmose i Bod, — filiformis L. Nu ikke lengere alm. Kommer kun til fuld Udvikling i Vand. — hirta L. M. alm. — — var. sublævis (Horn.). Hist og her paa meget fugtige Steder paa Sydostkanten. Typhaceæ. Typha latifolia L. T. alm, udbredt. En smalbladet Form findes ved Aarsballevejen. — angustifolia L. Langemyre ved Trehøje N. fra Almin- dingen. Sparganium minimum Fr. Hist og her. Den smalbladede Form findes nordlands fl St. — simplex Huds. T.alm. To Former ligesom foregaaende, — ramosum Huds, T. alm. Lemnaceæ., Lemna trisulca L. T. alm. — polyrrhiza L. Histog her. Vægerne, Stampen (Hjorth), Hunsemyre (Holm , Langeby, Bagergd. i Aaker, Rutsker flere Steder. — minor L. Alm. — gibba L. Bornholm (J. Lge), Præstegaard i Knudsker (Hjorth), Gaasebekken (Bg.), Aakirkeby (H. M.), Hunse- myre, Langeby, Elleby og fl. St. Aroideæ, Arum maculatum L. T. alm. i Skove, Bornholm rundt. Acorus Calamus L. (Bornh. Kalmerod). Ols Kirke (Sch.), Apothekerdammen ved Sejersgd. (Zahrtm.), Ibs Kirke, Slottet, Kristianso, Ped. (Bg.), Dovredalen, Kjollergd. i Bod, (L. Ibs.), Tvillinggd og 28 S. E. i Vestermaria, St. Hallegd. og Lykkegd. i Aaker, Jomfrugd. i Pouls., S. fra Aakirkeby. Fluviales. Zostera marina L. Alm. ved Kysterne, men ikke i Mengde. — — var. angustifolia, Mell. Hovedarten. ee RS ne ne 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 153 Zostera minor Nolt. Gudhjem (Th. J.). Zannichellia marina P. Niels. (Z. macrostemon J, Gay). — Bugten ved Nexo. Test. P. Nielsen. intermedia Niels. Hist og her. pedicellata Fr. Bugten ved Nexo. polycarpa Nolte. Stensby, Kjæret i Pouls. Ruppia spiralis L. Hist og her ved Kysterne, rostellata Koch. Hist og her ved Kysterne sammen med foregaaende. brachypus J. Gay. Bugt ved Nexø og Hasle Strand. Potamogeton natans L. Alm. — polygonifolius Pourr. Majdalen (Bg.), Lerdammen V. i Bod. Hojlyng (L. Ibs.), Hammerso, Sortebjerg i Aaker, S. fra Slottet, Brakvand ved Styrsgaard i Ibs. — var angustifolia Fr. Salomons Kapel, hvorfra den nu er forsvunden. rufescens Schrad. Hist og her. Hammerse (Hjorth, fi. St. i Hojlyngen (Th. J.), Vallensgdsmose (J. Lge), Re- mersdal (Bg.). Kobbeaa, Ølene, Simblegaard, Blykobbeaa, Nexø Mose, Øleaa ved Brogaard, Paa sidstanforte Sted med langstrakte, indtil 1 Alen lange Blade. nitens Web. Nykirke? (J. Lge), Blykobbeaa, Hammerso. — var. heterophylla Fr. Vallensgaardsmose (Bg.). gramineus L. — f. graminifolia Fr. Hyppig i Hojlyngen og ved Gron- nevad i Pouls, Hojlyng med Overgangsformer til følgende, - f. heterophylla Fr. Søer i Hejlyngen. Ikke sjælden. lucens L. Bornholm (J. Lge}, Hasle Kulverk (Zahrtm.), Aaremyre (Bg.), Blykobbeaa, Ølene. perfoliatus L. Aaremyre, Hammerso, Blykobbeaa. crispus L. Alm. zosteræfolius Schum. Seen N. fra Møllen ved S. Skrubbegaard i Rutsker og et Par Steder i Nærheden. acutifolius Link. Hunsemyre (Sch.), ved Pugegaard, Bakkegaard, Skrubbegaard o. fl. St. i Rutsker, obtusifolins M. & K. Vallensgdsmose (J. Lge), Basta- mose mod N., et Vand N. fra Simblegaard, Bekkegaards- mose 1 Klemensker. mucronatus Schrad. Bornholm (Horn.). rutilus Wolfg. Aaremyre (Th. J., Hoff). pusillus L. c. varr. T. alm. trichoides Cham, Mose ved Bekkegd. i Klemensker. pectinatus L. Hist og her paa Østkysten, — var. scoparia Wallr. Kristianso (Bg.). marinus L. Hammerse (Hoff). 229 230 231 233 234 248 249 154 Alismaceæ. Triglochin palustre L. Alm. — maritimum L. T. alm. paa Syltenge ®en rundt. Oppe i Landet ved Vibegaard i Pouls. Alisma Plantago L. Alm. — — var. lanceolata With. N. fra Vandtappergaard i Bod, — — var. graminifolia Ehrh, Balke Lergrave. — — var. maxima Lge Fl. St. — ranunculoides L. T alm., især omkring Almindingen. — — var. repens Rchb. Færskeso, Udkjæret, Ølene o, fl. St. — — var. littorellefolia Mort. (A. ranunc. zosteræfolium Hartm.). Hyppig i Vandsamlinger ved Almindingen sammen med Littorella lacustris. Butomus umbellatus L. (Bornh. Brualys). Hist og her. Colchicaceæ. Colchicum autumnale L. (Bornh. Nejenhorer), Skovsholm i Udkanten af en Skov (Holm). JuncaceÆ. Juncus conglomeratus L. iBornh, Seu. Alm. — effusus L. Alm. — difusus Hopp. Læsaa ved Kuregd., mell, Hellig Peder og Askebæk, ved Ormebæk fl. St. — glaucus Ehrh, T. alm. — balticus Willd. M. alm. i Flyvesandsstrækningen fra Balke til Boderne, N. fra Ronne (Bg.). — - var, inundata (Drej.), findes mellem Hovedarten. — filiformis L. T. alm. især paa Sydlandet, — lamprocarpos Ehrh. c. varr. M. alm. (-— alpinus Vill). Expl. fra Poulsker Klitter kan maaske henfores til denne, — supinus Moench. c. v. M. alm. — squarrosus L. T. alm. paa hedeagtige St. — compressus Jacq. T. alm. — Gerardi Lois. Alm, paa Syltenge. Oppe i Landet ved Frigaard i Pouls, | — bufonius L. Alm. — — var. fasciculata Koch. Hist og her ved Havstranden. — capitatus Weig. Ved Veje N. fra Rønne og m. Rønne og Pythuset (J. Lge), mell. Pythuset og Stampen (Hjorth), Aalehammer (Bg.). Hyppig i Klitpartiet fra Balke til Øleaa. Luzula pilosa Willd. T, alm. i Skove, multiflora Lej. Alm. ir fi eel 250 251 "252 ‘253 254 256 258 259 260 261 262 263 264 265 266 155 Luzula multiflora var. pallescens Hopp. I Skygge ikke sjelden. — var. congesta Fr. Paa Hedestrækninger ikke sjælden, — campestris D. C. Alm. Liliaceæ Tulipa silvestris L. Meget hyppig forvildet fra Dyrkning © i ældre Tider i Bonderhaver. Findes ogsaa som vildtvoxende langt fra beboede Steder. Gagea spathacea Schult. Alm. 1 Skove. — arvensis Schult, En Mark N. fra Ronne (Hoff), Ost fra Ronne (Zahrtm.). — minima Schult. Ro (Zahrtm.), Ringborgen 1 Ped., Vas- aaen, Ikke gjenfunden i de senere Aar. — lutea Schult, Alm. — — var. glaucescens Lge. Fl. D. tab. 3016. Eng ved Ringborgen i Ped, Den udmærker sig ved aldeles blaaduggede Blade og ser derfor helt forskjellig ud fra den almindelige — stenopetala Rchb. Arnager (Sch.), Alm. paa dyrkede Marker ved Rønne (Hjorth), Kleven (Bg.). Ikke sjælden mod SO. — — var. bifolia Koch. Byaaen ved Rønne Hoff). Ornithogalum nutans L. Rahbekkegaard (Bg.), Rønne (Hjorth), Kristianso fl. St, S. fra Allinge, Rønne Byvang. SO. fl. St, — umbellatum L. Øst fra Rønne (Th. J.), Arnager (Sch.), Fævogten, L. Sejersgd. (Zahrtm.), Aakirkeby, Smedegd. i Ro, Nexo Vang og mange fl St. Allium Scorodoprasum I. Alm. (Bornh. Gjeddalej eller Gjeddarams) — — var. minor Fr. Vejgroften V. fra Nexo — vineale L, c. v. (Staggerloj, Stavrlej). T. alm. — oleraceum L. (Huinnjaloj). Alm. udbredt. — carinatum L. Ved Byaaen og Fævogten (Hjorth), Ra- bækkegd. (Ham.). Anbefales til nærmere Undersogelse. — ursinum L. (Bornh. Spanskloj, Hvideloj). Hist og her i Skovene. ofte i store Strækninger. (Anthericum ramosum IL.). Ved Bod. Præstegaard (J.). Herfra forsvunden. Smilaceæ. Asparagus officinalis L. Dyrkes i Haver, Vild eller forvildet paa Kristiansø i Klipperifter udenfor Voldene, Convallaria majalis L. T. alm. i Skove, især nordlands. — multiflora L. T, alm. i Skove, 268 269 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 — Polygonatum L. Hist og her paa Nordkanten; ikke bemærket paa Sydkanten. Majanthemum bifolium D. €. Alm. Paris quadrifolia. Alm, i Skove, Narcissineæ, ' Galanthus nivalis L. (Bornh. Vinternar). Fl. St. langt borte fra beboede Steder. Leucojum æstivum L, (Bornh. Daartelilja). I Skoven ved Skovsholm og fl St. ‘ Narcissus poéticus L. Dyrkes alm., og findes ofte i Nær- heden af beboede Steder. — Pseudonarcissus L. Ofte som vildtvoxende i Neaheden af beboede Steder. Tridee, Iris Pseudacorus L. (Bornh, Bedkaraseu), T. alm, Crocus vernus L. Som vildtvoxende i en Skov ved Klinteby, paa Kristianse og flere Steder, Orchidee. - Orchis ustulata L. T, alm, paa Enge, især paa Sydost- kanten. — Morio L. Alm, Ofte med hvide Blomster, — mascula L. Alm. Ikke sjælden med hvide Blomster. — sambucina L. I Granitterrainet paa Østkysten meget hyppig paa solaabne, høje Steder, hvor Klippen er ner.. Ofte i Selskab med Ajuga pyramidalis. — -— var. incarnata, Ikke sjælden -- majalis Rchb. Hist og her paa fugtige Enge. — incarnata L. Vallensgaardsmose (Hjorth), Allinge (Bg.'. Ikke sjælden paa Sydostkanten og fl. St. paa Nordkanten. — -— var. hematodes Rchb. Kjollergaardsmose i Bod. — maculata L. (Bornh. Herrenshaand). Alm., især i Hoj- lyngen. Gymnadenia conopsea R. Br. Alm. Med hvide Blomster paa St. Engegaard i Bod. — albida Rich. Rytterknægten (Lotze), Egebyeng (Sch.), Kleven (Rostr.), Gryet i Bod. (L. Ibs.), »Egeby« i Bod. (Jakobsen), Hallen i Olsker, Poulsker Udlod. Platanthera solstitialis Drej. Alm. -- — var. latiflora Fl. d. Almindingen (Bg.), Gadegd. i Bod. — — var, patula Fl. d. Slotslyngen (Bg.). — chlorantha Cust, T. alm. 287 288 289 290 291 299 293 294 295 296 297 398 399 300 301 302 157 Coeloglossum viride Hartm. Ved Rønne (Sch.), Bonde- broesengen (Hjorth), Buskegd. Rostrup), ®. Sejersgd. (Th. J.), Vejen fra Almindingen til Nybrokro (Zahrtm.), paa Sydost- kanten er den ikke sjælden. Herminium Monorchis R. Br. Bondebroesengen (Hjorth), Rutsker (Sch.), Vestermaria (Bg.), Sose, Myregaard i Ped. Honselund, Gadegaard, Kjollergaard i Bod., mell. Klipper ved Aarsdale, Allinge, Cephalanthera ensifolia Rich. Almegaard (Hjorth), Almindingen ved Kristianshej (Sch.), Hollændergaard i Olsker (Bg.}, Frydenlund (B. F.), Kofodgaard, Sonneskov og Kjoller- gaard 1 Bod. Epipactis palustris Crantz. T. alm. paa vaade Enge. — latifolia All. T. alm, i Skove og paa Enge. — microphylla Swartz, Aluindingen ved Gl. Borg (J. Lg), Listera ovata R, Br. T. alm, Spiranthes autumnalis Rich. Gaasebek, n. Teglværk, Bagaa, Terkelsmolle (Rafn), Galgelokken (Hoff), Buskegaard, Fynegaard (Hjorth', i Blemmelyng ved 3 Vg. og et Par St. mod SO derfra mellem Rullestene. Sturmia Loeselii Rich. Sose, Kjollergaard og Gadegaard i Bod,, Sommergaard i Pouls,, Myregaard i Ped, Coniferæ. Pinus silvestris L. M. alm, plantet 1 Skove, — Strobus L. Plantet i Skove og Haver, — maritima Mill. Lam. Hyppig i Plantager. — austriaca Tratt. (P. Laricio Poir). T. alm. plantet. — montana Mill, Hist og her plantet. Abies pectinata D. C. Hist og her i Naaletræesplant- ninger, Picea excelsa Link. Alm. Skovtre. — alba Act. T. alm. plantet til Lebelte. Larix europæa D. C. T. alm. plantet. Taxus baccata L. Plantet ved Langeby i Bod., Egeby i Aaker, Munkegaard i Ibsker og fl. St. Juniperus communis m. M. alm. Ceratopyllee. Ceratophyllum oxyacanthum Cham. Bornh. (Sch.), Kjæ- ret i Pouls., ved Anhoj i Bod Synes sjælden, Callitrichinee, Callitriche verna Kütz. T. alm, 158 303 Callistriche hamulata Kütz, Vandhul ved Ronne (Bg.), Kristianse (Didr.). 304 — stagnalis Scop. T. alm. Myricee. 305 Myrica Gale L Hist og her i Lyngstrekningen fra Snoge- bek til Dammebekken. Snogebek (Lotze), Dueodden fl. St. (Hjorth), Græsmosen i Almindingen, : Betulinee, 306 Betula verrucosa Ehrh, (Bornh. Borkj.). Meg. alm., især paa Nordkanten, 807 — odorata Bechst. Plantet fl. St. — — var. pubescens. Strandmarken :Bg.), N. fra Almindin- gen, mellem Curdtslund og Pilelokken mellem Rullestene og flere Steder. 308 Alnus glutinosa Gärtn. Alm., især langs Aalobene. 309 — incana D.C. Plantet mange Steder og findes selvsaaet ved Grodbyaa. Cupulifere, 310 Carpinus Betulus L. Alm. iSkove. En Monstrositet med androgyne Rakler funden i Almindingen (Alfr. Benzon). 311 Corylus Avellana L. Alm. (— tubulosa Willd.). Dyrkes fl. St. 1 Haver. 312 Fagus silvatica L. (Bornh. Oljenboj). Hermed plantet store Strækninger i Almindingen. Plantet hist og her. 313 Quercus pedunculata Ehrh. Alm. | 314 — sessiliflora Sm. I Almindingen den almindeligste Eg, Slotslyngen. Ulmacee, 315 Ulmus montana Sm, Alm. paa Østkysten. — — var. nitida Hartm Kloft mellem Randkleven og Ypnestad og mellem Allinge og Gudhjem (Vilandt). 316 — campestris Sm. Hyppig plantet omkring beboede St. (— suberosa Ehrh.). Plantet ved Langeby i Bod (— effusa Willd.). Plantet ved Stensby i Bod. Urticacee, 317 Urtica urens L. (Bornh. Eddernæilja). Alm, .318 — dioeca L. Alm.. x “319 320 321 322 323 824 325 326 327 328 329 330 331 ‘832 333 334 339 336 337 338 159 Humulus Lupulus L. © Planten aim. paa Syd- og ®st- kanten, (À Planten ved Skovsholm, Vasaa, Læsaa. (Cannabis sativa L.), Dyrkes hist og her ved Gaarde. (Morus alba L.) I faa Haver. ( — nigra L.). Ikke sjælden plantet. Salicinee. Salix pentandra L. Hist og her baade 5 og Q. — fragilis L (Bornh, Vandpil'. Alm. — — var. pendula Ser. Snogebæk o. fl. St. — viridis Fr. Pilelykken S. fra Rønne og fl. St. Synes at være sjælden. — alba L. (Bornh. Graapil). M. alm. plantet ved beboede Steder. — — var, vittellina (L,) Horn. T. hyppig plantet ved be- boede St, Ex. Duegaard i Pouls., Brogaard i Ped., Bakkegd. i Aaker og fl. St. — — var. coerulea Koch. Plantet ved Hammershus. — amygdalina L. T. alm. — undulata Ehrh. Pilelykken S. fra Ronne, Smedehaven i Bod. Er sjælden. — acutifolia Willd. (4). Hammershus (Rostr.), Rønne ved Curdtslund (Hoff). Hellig Peder (P. Nielsen). | — daphnoides Vill. (©). (Bornh. Ropil). Hyppig plante paa Sydostkanten i Strekningen fra Homannagaard 1 Ibs. til Sandegaard i Aaker. Ikke bemærket udenfor denne Strekning. — purpurea L. T. alm. paa Sydostkanten. — — var. gracilis Gren et Godr. T. alm. — — var. Helix, Qstermaria (Bg.) Poulsker. — — var. Lambertiana Sm. Pilelykken ved Rønne. Pontederiana Schleich. Pllelykken ved Ronne, Smedehaven i Bod., hvor den er plantet. — rubra Huds. Plantet i Smedehaven i Bod. — mollissima Ehrh. Vejgroft i Almindingen (P. Nielsen), Smedehaven 1 Bod. — viminalis L. Tem. alm. Den smalbladede Form hist og her. — stipularis, Willd. Pl i Smedehaven i Bod. — acuminata Sm. Pl. i Smedehaven i Bod, — lanceolata Fr. (9). M. alm. — cinerea L. (Bornh. Stor-Vie). Alm, — caprea L, Alm. — aurita L. T. alm. (— hastata L.) Pl, i Smedehaven ı Bod. (— nigricans Sm) Pl. i Smedehaven i Bod. 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 Jol 352 353 354 355 356 357 358 160 Salix ambigua Ehrh. Ikke sjælden. Vallensgaardsmose (P. Niels), Sommergaard i Pouls., Pilelykken, Habbedam, fl. St. nordlands. — repens L. (Bornh, Liden-Vie, M. alm. — var. fusca Sm. I Højlyngen fl. St. — — var. argentea Sm. Alm. — — var, lejocarpa Koch. Hojlyngen fl. St. (Bg.). — angustifolia Wulf. Ved Pykkekullekjær (B. F.), Segen i Almindingen ( . ‘ >: i % N i ' 2 s i f I IN | i RS AS L I | oh i + LR AN i Ni nr LION REN al FA SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES LU 9088 01698 7158