À i 
SENSE 


JOURNAL DE BOTANIQUE 


PUBLIÉ PAR 


LA SOCIÉTÉ BOTANIQUE DE COPENHAGUE. 


TOME XIV. 


AVEC 3 PLANCHES. 


COPENHAGU E. 
H. HAGERUP, LIBRAIRE. 
ETABLISSEMENT DE HOFFENSBERG & TRAP. 


1884—85. 


Us 
À 
i 
RR 
3 


bor” 
beer MU 
ee À 
ity Ir 


BOTANISK TIDSSKRIFT 


UDGIVET AF 
DEN BOTANISKE FORENING I KJØBENHAVN. 


REDIGERET AF 


HJALMAR KIÆRSKOU, 
MUSEUMSINSPECTYR OG LÆRER VED POLYTEKNISK LÆREANSTALT. 


BIND 14. 


MED 3 TAVLER. 


KJØBENHAVN. 
H. HAGERUPS BOGHANDEL. 
HOFFENSBERG & TRAPS ETABL. 


1884—85. 


KEN RENS: 


+ 
x 


IAGTTAGELSER OVER LØVSPRING, BLOMSTRING, 
FRUGTMODNING OG LØVFALD 


I VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLENS HAVE I AARENE 1877—81, 
MEDDELTE VED 
JOH. LANGE. 


Som Fortsættelse af tvende tidligere Meddelelser af oven- 
staaende Indhold (Bot. Tidskr. VII, p. 167 og XI, p. 57) fore- 
lægges her Tidskriftets Læsere en Oversigtstavle over Ud- 
viklingsgangen af væsentlig de samme Arter som tidligere, 
grundet paa Iagttagelser i Landbohojskolens Have 1877— 81 *). 
Da ingen Forandring er foretaget i Henseende til Planen for 
Jagttagelserne og kun ringe Ændringer i Valget af Arter**), 
kan jeg her nojes med at henvise til Sammenligning med 
de tidligere givne Tavler, og skal derfor kun tilfoje enkelte 
Bemærkninger, hvortil en shg Sammenligning kan give An- 
ledning. : 

Da saadanne phænologiske Iagttagelser, under Forud- 
" sætning af at de gjores nøjagtigt og paa en ensartet Maade 
overalt og i de forskjellige Aar, ved Siden af deres Betyd- 


*) Optegnelserne for dette Tidsrum ere gjorte af nuv. Handelsgartner 
D. T. Poulsen (i 1877) og af Assistent Helveg (fra 1878 indtil Dato). 
**) Af treagtige Planter ere udskudte Alnus orientalis og Salix amygdalina, 
optagne ere derimod Sarothamnus scoparius, Shepherdia canadensis, 
Symphoricarpos racemosa og Tilia grandifolia. Af urteagtige Planter 
ere et større Antal optagne, som findes nævnte paa Tavle 4. 
Bot. Tidskr. Bind 14. Journ. d. Bot. tome XIV. 1 


2 


ning i meteorologisk og plantegeografisk Henseende, tillige 
kunne tjene som Hjælpemiddel i den systematiske Botanik, 
navnlig for enkelte nær beslægtede og omtvistede Arters 
Vedkommende, idet slige Arter ikke sjældent vise en kjende- 
lig Forskjel i Tiden for deres Udvikling, har jeg tidligere 
(Tavle 1 i Meddelelserne for 1872—76) givet en Sammen- 
stilling af forskjellige Træer, for hvis Vedkommende en Sam- 
menligning forekom mig ønskelig. Idet jeg her meddeler 
en lignende Tavle (I) for det her vedkommende Tidsrum, 
har jeg tilføjet Angivelse af Middeldatoerne efter 10 Aars 
og efter 15 Aars Iagttagelse, hvoraf det vil sés, at nogle 
Forandringer i det enkelte ere indtraadte, medens dog det 
gjensidige Forhold mellem de enkelte nærmest sammenlignede 
Arter er forbleven i det væsentlige det samme. i 

Den Sammenstilling, som er givet i Bot. Tidskr. XI, p. 
65—66 mellem tvende tidligt og tvende sildigere blomstrende 
Træer, er her forøget med Angivelse af Løvspringets Middel- 
datoer for de 3 Femaar, nemlig: 


Fuldstændigt Almindelig Løvfald 

Løvspring. Blomstring. 1. Nov. 
1887/74 7/76 lan || Tr | le) "ler | ai | re | Tes 
Populus tremula... | 7/5 | "| ls | "la! Sa 261, | Oo | 9443 | O80 
Alnus incana..... | ™/; Alle Mail le | Osan > Core Cage 
Cytisus: Laburnum . | */, | BL) SL |] le | le | "le | 08 | Ores | Onze 
Sambucus nigra... | 17, | 7, 1 “M/s | Pr | Az | flo] Los) Or96:| 1:00 


Det vil af denne Tavle sés, at det seneste Femaar (1877 
—81) gjennemsnitligt har haft en sildigere Udvikling end de 
to forrige og især end det nærmest forudgaaende Femaar, 
og at denne Forskjel har ramt de tidligt blomstrende mere 
end de sildigere blomstrende Arter, mere Lovspringet 
end Blomstringen og Lovfaldet. : At Temperaturforholdene 
væsentligt have bidraget til denne Ulighed i Henseende til 
Udviklingstiden i de successive Femaar, er øjensynligt naar 
man sammenholder Listen med den nedenfor vedfojede Over- 
sigtstavle over Middeltemperaturen ved Landbohøjskolen for 


3 


de enkelte Maaneder og Fjerdingaar i Aarene 1867—81, samt 
for de 4 Perioder i hvert af de 3 Femaar sammenlignet med 
Kjobenhavns Middeltemperatur i 80 Aar. Denne Tavle viser, 
at for Vinterens Vedkommende har Perioden 1877—81 været 
koldere end de tvende foregaaende (+ 1,2? imod resp. — 
07? og + 0,49) og ikke lidet koldere end Kjøbenhavns 
Middeltemperatur for Maanederne Dec.—Febr. i 80 Aar (+ 
0,3°), hvorimod de øvrige tremaanedlige Afsnit have været 
koldere end saavel de tilsvarende Fjerdingaar i 1872—75 og 
end Kjobenhavns Middeltemperatur i 80 Aar, men derimod 
mindre kolde end de-samme Afsnit 1 1867—71. 

Tab. 3 a, og b, ere aldeles tilsvarende til de tidligere 
meddelte, med Tilføjelse af Iagttagelserne i de sidste Femaar. 
Middeldatoerne efter 15 Aars lagttagelse vise fremdeles en 
ikke ringe Afvigelse fra Landhusholdningsselskabets Skema 
for Planteiagttagelser, og ere næsten alle meget sildigere end 
disse (sml. Bot. Tidskr. VII, p. 180). Dette gjælder særligt 
om Bogens fuldstændige Lovspring, som Landhusholdnings- 
selskabets Iagttagelser angiver gjennemsnitsvis til 9 Maj, 
hvorimod det for for Landbohojskolens 15aarige Middeltal 
bliver 16. Maj. 

Herved maa dog bemærkes, at da Bogetræerne i Land- 

bohojskolens Have ere yngre Exemplarer (c. 25 Aar) og staa 
i noget sluttet Stand, kan dette vel forklare en Forskjel i 
Lovsprings-Middeltallet af nogle Dage til Fordel for de gun- 
stigst stillede Bogetræer i Skovene, men jeg nærer dog nogen 
Tvivl om, at der, for Kjøbenhavns Omegn skulde vere et 
gjennemsnitligt saa tidligt almindeligt Lovspring for Bogen 
som den 9. Maj. | 

Paa Tab. 4 er foretaget den Forandring, at Iagttagelserne 
over Lovspring ere udeladte, da dette Stadium kun har ringe 
 Betydning for de der anførte Foraarsplanters Vedkommende. 
Derimod er der tilføjet adskillige Arter til Iagttagelse, foruden 
de tidligere optagne. For nogle af disse ber i Fremtiden 
Frugtmodningen tillige anføres, særlig for Secale cereale (Rug), 
Fragaria vesca (Jordbær), Atropa Belladonna og Colchicum 
autumnale. 

1* 


' 4 


Det Haab, jeg havde næret, at disse phænologiske Iagt- 
tagelser ikke skulde blive indskrænkede til Kjøbenhavn, men 
at Botanikere, Gartnere o. a. i forskjellige Egne af Danmark, 
som have Lejlighed til dagligt at iagttage Planternes Udvik- 
lingsgang, vilde begynde lignende Optegnelser for et større 
eller mindre Antal Planters Vedkommende, er hidtil ikke 
bleven opfyldt, i det mindste ere ingen slige Optegnelser, saa 
vidt mig bekjendt, blevne offenliggjorte. I vore Nabolande 
dyrkes derimod disse biologiske Studier med Iver og Udhol- 
denhed. For Norges Vedkommende findes vigtige Bidrag 
i Schübelers »Die Pflanzenwelt Norwegens«, dels i em 
Liste af Forfatteren selv over en Mængde forskjellige Planters 
Blomstringstid ved Christiania, ved hvilken meget righoldige 
Liste det kun maa beklages, at Angivelse af Løvspring, 
Frugtmodning og Løvfald ikke er tilføjet, og at de enkelte 
Udviklingstrin i Blomstringsperioden ikke ere nøjere beteg- 
nede, dels i en meget udførlig og omhyggelig Redegjørelse 
for en Mængde i Norge vildvoxende Planters Blomstring i 
10 Aar (fra 1865—74) ved Distriktslæge Printz*) i Vestre 
Slidre (Valders). I Sverige har, som bekjendt, allerede 
Linné i flere Skrifter behandlet dette Æmne, men først i den 
nyere Tid er Sagen sat i Gang i større Udstrækning, hvori 
fornemlig Dr. H. W. Arnell har taget virksom Del**). - At 
Prof. Quetelet allerede længe har arbejdet for denne Sag 
og har indlagt sig stor Fortjeneste dels ved at give Anvis- 
ning paa den Fremgangsmaade, der bør folges***) og dels 
ved at formaa flere i Belgien til at anstille lagttagelser, 
turde veere almindelig bekjendt. Ogsaa i flere andre Lande 
anstilles der Iagttagelser af denne Art af Mange, og for 
Tysklands Vedkommende have Prof. Hoffmann og Dr. 
Ihne i Giessen udsendt Opfordringer til Botanikere i alle 
Lande til at anstille Iagttagelser over et opgivet lidet Antal 
af let tilgængelige Planter, der ønskes iagttagne paa saa 


*) Schübeler L c. p. 420. 
xx) Se Bot. Notiser 1877, p. 33. 
*#*) Quetelet, instructions pour l’observation des phenomenes periodiques 
(Bull. de l’acad. roy. des sciences de Bruxelles 1842. 


5 


mange Stationer som muligt*). Jeg vil benytte Lejligheden til 
at anføre disse Arter, nemlig: | 
Aesculus Hippocastanum Narcissus poeticus 


Atropa Belladonna Prunus spinosa 
Cerasus avium Pyrus communis 
— Padus —- Malus 
— vulgaris Ribes rubrum — 
Crategus Oxyacantha Sambucus nigra 
—  monogyna Secale cereale 
Cydonia vulgaris Sorbus aucuparia 
Cytisus Laburnum Syringa vulgaris 
Lilium candidum Tilia parvifolia 
Lonicera tatarica — vulgaris 


| Vitis vinifera. 

Det vilde være ønskeligt, om denne Opfordring blev taget 
til Følge af ret Mange her i Landet, og jeg skal derfor til 
yderligere Vejledning tilføje, at de Stadier i Udviklingen, 
som ønskes iagttagne, ere 1, den første Bladoverflades Frem- 
træden, 2, første Blomst udsprungen, 3, første Frugt moden 
og 4, almindelig Affarvning af Løvet. 

Men da saaledes denne Art af Undersøgelser, om hvis 
Betydning for de biologiske og plantegeografiske Studier der 
næppe kan rejses Tvivl, allerede længe have staaet paa Dags- 
ordenen i de fleste andre Lande, er det paa høj Tid, at vi 
her hjemme slutte os til den Virksomhed, som i andre Lande 
finde Sted i denne Retning. 

Idet jeg altsaa opfordrer Enhver, som maatte have Lej- 
lighed til at gjøre slige Iagttagelser, til at anvende nogle 
Øjeblikke dagligt paa at optegne de fornødne Data, og efter 
at disse Optegnelser ere fortsatte stadigt i længere Tid, f. Ex. 
5 Aar, at meddele Resultaterne**), kan jeg med Hensyn til 

*) Jeg skal være meget villig til at modtage og befordre videre til de 
tvende nævnte tyske Lærde, hvad der af saadanne Optegnelser maatte 
blive adresseret til mig. 

**) Maaske vil det ikke ligge udenfor det meteorologiske Instituts Virk- 
somhed at modtage phænologiske Iagttagelser af forskjellig Art (Plan- 
ters Udvikling, Trækfugles Vandringer o. s. v.) og opbevare disse til. 
et passende Tidspunkt for deres Bearbejdelse. 


6 

de Regler der bor følges, og som nødvendigt maa vere ens 
for alle Iagttagere, nøjes med at henvise til det kel. Land- 
husholdningsselskabs Cirkulære, som er aftrykt i min Afhand- 
ling i Bot. Tidskr. VII, p. 168. Hvad Valget af Arter an- 
gaar, er Overensstemmelse, saa vidt muligt, onskelig, dog er 
det en Selvfolge, at Iagttagerne i Landets forskjellige Egne 
indskrænke sig til et ringere Antal Arter end de, der ere 
Gjenstand for lagttagelse paa Landbohøjskolen, idet mange af 
disse ikke overalt staa til Raadighed. Helst maa man vælge 
saadanne Arter, som kunne antages at findes overalt enten i 
vild eller dyrket Tilstand, hvortil den ovenstaaende Liste fra 
Botanikerne i Giessen turde være særdeles passende. For 
saa vidt Nogen maatte gjore lagttagelser angaaende Kornsorter 
eller andre Kulturplanter, der ere rige paa Afarter, vil det 
vere nødvendigt at vælge visse bestemte Varieteter til Gjen- 
stand for lagttagelserne, hvilke, naar de fortsættes i længere 
Tid for flere Varieteters Vedkommende, turde have Interesse: 
i landekonomisk Henseende. 


‘Tey GI [rev oT | | ey gl ey G1 
oo. | 18-44 SE 292981 sige |18"LL| QL-TL8I br 118-441 98-ZA|TL-L98T | «por 16-44] 92-84 12-LO8T F 
ya Ose CO Cp On PAT EC ie You) Viet. | ed Eg "lez | “he | lee À "lor 7777" soumis snuly 
zug | OB | sm | sup | or, | ory. oy eee beim oz | RE a fre eueour SOULY 
SO lees Os 0 : 20) RENE “lu A| ly 1 dor log "ss + + vipuvyued xmeg 
0220: Or 00 | "ler | "lea | Fler | "los | er | Sos | “lor “let LC LL ES LS 
20, 20 2 | lu | le sfr ler SENE eh Jo "1" ‘Suvorpueo snqndog 
EAU. DER Or" 0 Yer | "los | ‘lo "he “re | Sie | Ala lee "9 emweg snyndog 
LET SO a bt Sp Sor be "lee | "lose | “ler “les “le | er | "ler “li 7 7 " BSOW9OBT SNINAUIES 
Oele 0 bea Sloz | S/2e Shee lo ke |} Ale le “lo | Alex | "oz ler tt: Ist snonquieg 
a ares Wal mae) 220) “lis | “lez SÅ "lez | "lyve | los lez “ler | es | le “leg "177" STIBSTNA SnSBI9") 
TE NET ES En 0 See Mes ele near hre: Aer ele “or | “lie | le “lor "FT “TUOTAB SNSUT9) 
22018880 |." 20 los | li “loz ort cior | ie "ler or | “ler | "los “ler «| °° ByQuBoBAXO sn3æjern 
20: 770. "0 #0 Îles! lez | er et lian |) Mes |. Per ei | “ler | “le ler ” " ‘euÂSouou naar) 
syr 0-1 70 60 Pl rae De, | Mor | ele "ler er | "les | “hr “lt "777" BOTPUBOS SNG.LOG 
20 0 ir | Se “ler le "Io "ler | or | ls “or "0° voruuej snqIog 
0 le 0 IT Slag rule or Rte "lig. | "les | ler “log "75 snude snstyAp 
an 2701 "#0 =) | Hr “lat li Plat | je “Vet "leg | "re | “ler “leg "os unumqeT sns4)9 
‘DpH |IS-Lt 9L-ZLITL-L9OST "PPIW 18-44 9L-GLET DEN 18-44 94-24 TL-LOST pry [18-44 [92-24 12.081 


"OUAYN SOTLIOJULTT 
"IQAON "I ‘P plejsøT '"SurupowysnIgq "sSumyswolg Sopuruy || SuttdsaeyT 93rpuæjsp ng 


head, 


a 
meee = 
OD rc 

Su 
Lar} 
SEbE > 
vo" == 
= Rn. © 
DS © = 
FE = 
ls 
Vi bel À 
ray oe 
SREE SE 
Se. 
ms 
CO 
-|- ory 

— ~ 
RAMS | 
> ~ 

SE 
bd 
CO 
| I 

— rae) 
DONS | 
Beta... 

SD 
pod 
O0 
ole ~~ 

lem I 
nam | 
SSeS oS (ee) 

A 

aor 

ele ex 

an | CE 

mm om Ss 

à à » dos BP 
SSO Ch 

SEN 


(@ e) 


vasre © = 
SENAT He ten 
So gts. (a Batons & à GQ 
ses a Tasse 515% 
2505 mo ee Q HO) =) e, © 
ees or. . Bear ee [3 Sn =o 
©, tore = 2:41 ae 
AR: Figg ° . ° D" ° ° == . ra Se 
our e . ue . . me e Src . rn Se 
UN teen AO. ae eu er Elze 
> Så; = ol ee 
FR + + cape Ve Fee ele) IT No ES Ne © a à 
Sale tee de ee Re IPA, re DE SEE OA D DE 
HR RCE es En FON Eee Be EP) je é BR 
. . . . . e . . . . . . . . ° . o 6 
Bee Sy te ne os nae ge ARNT Cig ae É Qs 
= © 
oa topo. ace A Le ono Où Fo 5 er 
Pen da pra pes (pra ele ele bi 
HN DIN BE OUR HINA DU mn = 
an se a, RE CSI Oe ey SS es N 
zn I Dee 
— > HY I] — 
SID AYP ND D D D 1 AWS WH Poco = 
D w I © 8 SS © œ@ de ot an A088 > reo) 
S'S 9),0 © SKR KOST OF Ooo ame 5 
an i 
st bd bent pd fm — : 
RID NN SENN HO HONG = Pw D 
FR © + NDS NS _ À OS ak æ D S À ja © 
cholorOMorctetolole SB aoe S x 
x TS 
EIERN UND Es | "|: FR is 
PE XOEAAIEMASNS = POR 2 
am O1 ao Fa He UBS © tw 21 ra cor à 
© © © » © © © © ons) Ono Lome SNS < 
der O0 DO PO =: 
De D HN DD 70 O1 (D O9 2 9 09 Co D = 
COMMON ÉMIS i 
i PR 
fred pt fed bi pd bd ° | 56 
OD ONDA ADMABD HRW IOSOV es 3 
sen @ © GG _ © @ M © & aS DO 
> >) oo © OS ©2 ©0©0 fo Ow © . 
rn 
en “aL a D 
DEON Où Où = O1 ET O0 He 09 © © VI D S 
CHOCO ooo ooo oo ONTOS 3 
rn 
SEAL OO) ee Z 
D Sas & à aan» > Sa © RS EN 
ooooo Ooo © © Soo OW io 5 
e e CJ >> e 
at bot pd jet ee pa . «| . «| =| oD 
TE CO ON re SO Se Se > 
Re AO GO © © CO nr © mo ot I Ar ou 
Doe Pe OOO OOo 5 
eje oje as . — 
pa fed pi bi fr ‘ Si © 
SEP ON PDP ABRAMS HSS BS S 
wo SS 9 ROR me ØR Oo D DD Ore [ep] 
SO ec "ee es "ere te te" Os 5 
eje oje oje a — 
— pd bd bd © d © 
PR 
En po pu pu ER ele |. & 
DR OMMAIDONS IN © SO em S 
D © 58 D Wa 3 > © à I 8 a À 53 00 
= o o oo ono ojontros 5 
EN 
as we ps pa a) || p— ee 5 
AH NHAARHS re SwopwesBesl 3 
Re so 
— | 
— pi bé bé fr — Tite rel © 
a RR D DNS © 8 KO a EA BD con fa) 
NEM Nemo MOMomomoce nS > 
rn Er 
Ds bed pd pd pd på ash = OD 
SI OUD DW OS DT PB få 09 = WW nr ro) 
31685 & a À x à oF Se Få 
o oo oo CAO crhoete ete © 


‘© AT 


| (6481) en ze ne SOURIS SNUTY 
= Ud à 0% 
| (6481) see "log "lo nie (S481) eS 0 0 SE ERB UB OUT. SNUTV 
et iv ) (2481) : ‘/ dl "log 
| a “os ls x (1881) ev rer STATE SnygueTen 
| z 32 GI s £ dE L 
| Sen er um Le aa (8481) EFT rTM SOONG) 
oh "let "Is (1881) FAD se Ede Wie lor 
7 un | Fa | Ws 6. "os703e) jase 
ii | | : 2 3 : i af -JObT. >” 
| ‘aspese} he WV G I PPPIN 1 a SFI DIT, 
; Su IVV GI TPPIN -J98T à IL LOF TOPPA }SOTPTI 
sages lo Toppa) PP! | aYSSIpHIg | 04s pt ; 
SJOQVYSTOsS | uodunadspn ISWOIT 948.107 
ae ‘SULSWLOTG STOPUTUTY ; 
-sny oul. 
. ‘SULIYSMIOTG ‘4 
(1881) | RD  vyefnounpad snozong) 
9 33 
n 6 (1881) SED 3 lee Sen an) (8181) EEE HR BOTRATIS snse iq 
É “les ts Ad ) | (8481) g re | Fe 
lez | ri OR SI ler (6281) (SLT) +++ + : 2 ØTTØTNSSOIT) SONT 
5 i ler 81) | (8281) ‘ À ths | 
ls or (1881) 7 u Ire 5 
"lor "let "oz he ik "osrode} fase 
-I3% 
‘aspesey | "osTodr} ey Cie, PU -J3e] 3 
(Toppım) dt ue | Ber] er 107 Topp IP OISSIPTS | SSL 
abe 207 joppım PPP! SISFIPTIS | O4SSUPLL 
OSTPATSUY ‘ueSunadspn jAjey uoddouy : 
sjoqvysyas || à 2 
en “SurıdsAp] JStpuesıspnd 
-snypue’y ‘SULIASAYT 


‘€ "qe, 


10 


Tab. 4. 


Blomstring. 
. lu : 
‚| Første Blomst udsprungen. Almindelig Blomstring. ADDlomsiE ps. =%- Sa 
oS 047 
| H I a | les Pm 
ot | ee BEER | la |&8leesss 
1877| 78 | 79 | 80 = |\S4i77/ 78) 79| eo 81 | = | 24) 77 | 78-79) 80/81) = 133885353 
SH | two S |S. = | Sols ST e 
Bee | ee PE) AB eee) eee == | 1 [ee a gemte 
Crocus yernus. . + |) | al Sn a LS NE USE | lel ole | cal a nat ja Grocus vernus 2... | 27,179, | 27, | 27, vers [ao 1257 | 7, | 97, | 7 7219, [389, | 67, | og, [ao | fe Leo) Te Do, Les, Lan, Bar ea la 
Dranthis hiemalis . | 81.1 2, oa), = dell da ale. val a ie cig SE RE a. al a a la 
Gulanthns mais’... 207, (78/5 1a), fat aed ial isle al el ls | a ts la alleine tele a) a 
Helleborus niger... . ale 101,11 79/9 Sa SIs} ss) "ls a 50/5 | 4/5 
Tussilago Farfara .. . PA el la 2/5 | ‘ls Ie | *5/4 22], 1%, Sl |], 
Petasites officinalis . . | 76/4) 7/4) 78/4 [27/4 lee la Pille PBe le Bae lalate | sel ae SE je 
Anemone Hepatica . . le las A nal SP AE AR pale scale 
— nemorosa. . | Ua He 22, 167, 201) 17113) | 2 2), |27) 147 | 28), |16) | 
3%, E nünenlordes! 14), | 2], au Ce 26), | 227, 107, | 27, 1167, | 5]; 2, 2, 17, | 26). | 17). 
Bellis perennis..... | 4/4} °ls | 20 balade on | 
Viola. odorata. ..... Im 
— silvatica..... 
Fragaria vesca..... TG foe a, | EU UK LB je lade (Første Frugt moden ?8/, i 1881) 
Narciss. poeticus.... | | æg | | | 
Secale cereale ..... (Første Rugmark høstet) 
Luzula campestris. . . 2a | Sl Is Ela pee je ss 
— multiflora... hae LE fe EDER cls le [le | "le 
Lilium candidum ... | 
Atropa Belladonna. . . | | | 
Colchicum autumnale . Ae | | 2, | (Frust moden ?) 
| (| 


ll 


BIDRAG TIL POLYSIPHONIA'S MORFOLOGI. 
AF 


L. KOLDERUP ROSENVINGE. 


Den første, der har underkastet Slægten Polysiphonia en 
nærmere morfologisk Undersøgelse, er Niigeli*), der bl. a. 
paaviste dens hoje morfologiske Udvikling, som udtrykker sig 
ved en skarp Differentiering mellem Stengel og Blad. For- 
oget Interesse har Slegten i senere Tid faaet, navnlig ved 
Magnus’s**) og Kny’s***) Undersøgelser, i Folge hvilke Grenene 
hos nogle Arter fremkomme som Bladenes Akselknopper, hos 
andre ikke. I det hele fremgaar det dels af de foreliggende 
Undersøgelser, dels ved en Betragtning af de talrige Afbild- 
ninger i Kiitzing’s og Harvey’s Billedveerker, -at Slægten frem- 
byder stor Mangfoldighed i morfologisk og biologisk Henseende. 
Det er imidlertid kun et forsvindende Antal Arter af denne 
omfangsrige Slægt, som ere nærmere undersøgte. Skjont 


*) Nägeli, Polysiphonia og Herposiphonia. Schleiden und Nägeli, Zeit- 

schrift fur wissenschaftliche Botanik. 3—4. Hefte 1846, pag. 207 
og 238. 

**) Magnus, Sitzungsber. der Gesellsch. naturforsch. Freunde zu Berlin 
am 21. Nov. 1871, pag. 89. (Botan. Zeit. 1872, sp. 251.) 

***) Kny, Ueber Axillarknospen bei Florideen. Abdruck aus der Fest- 
chrift zur Feier des hundertjährigen Bestehens der Ges. naturforsch. 
Freunde zu Berlin, 1873. 


12 


mine Undersøgelser ogsaa kun omfatte et meget ringe Antal 
Arter, af hvilke nogle endog ere undersøgte forud, har jeg 
‘dog troet at turde meddele dem nu”), da de i det hele ere 
mere indgaaende end de tidligere Undersøgelser og da de 
omfatte meget forskjellige Arter. De tre grundigst under- 
-sogte Arter, nemlig P. fastigiata, nigrescens og violacea re- 
præsentere saaledes tre forskjellige Typer. Hensigten med 
nærværende Meddelelse er ikke blot at give en udførlig Be- 
"skrivelse over nogle Arter, men tillige og fornemlig at give 
en Fremstilling af en Del morfologiske Forhold, jeg har fun- 
‘det hos dem, og som i alt Fald for en Del have alminde- 
ligere Interesse. Da mange af disse Forhold staa i nøje 
Forbindelse med andre hos samme Art fundne Forhold, og 
da de undersøgte Arter, som sagt, ere meget forskjellige i 
morfologisk Henseende, behandles i det følgende hver enkelt 
Art for sig, og først til Slutningen skulle enkelte af Iagt- 
tagelserne sammenstilles under bestemte Synspunkter. Frem- 
"stillingen af de enkelte Arter har jeg stræbt at gjøre saa 
objektiv som muligt, idet jeg dog af og til har indflettet 
nogle almindeligere Bemærkninger. 


Polysiphonia fastigiata (Roth) Grev. 


" Denne Art, som er meget karakteristisk ved sit store 
-Antal Pericentralceller**), sin Mangel af vegetative Blade og 
‘sin pseudodikotome Forgrening, er kun meget lidt undersøgt 
i morfologisk Henseende. Der foreligger kun en kort An- 
givelse af Magnus***) om dens Forgrening. 

Til mine Undersøgelser har jeg fortrinsvis benyttet Spiri- 
tusmateriale fra Island, samlet af Hr. Adjunkt Grenlund, og 


*) Paa Grund af Omstændighederne har jeg maattet afbryde mine Un- 
dersøgelser tidligere, end jeg ønskede det. 
**) Disse Celler betegnes i det følgende undertiden for Kortheds Skyld 
med det ældre Navn »Siphoner«. 
+%%) Magnus, Sitzber. d. Gesellsch. naturforsch. Freunde zu Berlin am 21. 
‚November 1871, pag. 89. (Botan. Zeit. 1872). 


13 


indeholdende rigelig tetrasporebærende Exemplarer samt nogle. 
Grene med ældre Cystokarpier. Desuden har jeg benyttet 
terret Materiale dels fra den botaniske Haves Herbarium 1. 
Kjøbenhavn og dels fra min egen Samling. 

Planten minder noget om en Ceramium ved sin pseudo-- 
dikotome Forgrening, der fremkommer ved, at Sideaksen 
er lige saa kraftig som Hovedaksen og trænger denne noget- 
til Side, saa at de afvige lige meget fra Hovedaksens op- 
rindelige Vækstretning. De to Grene i en Pseudodikotomi 
ere krummede mod hinanden, men Krumningen er stærkest 
i Begyndelsen og taber sig efterhaanden, saa at de eldre- 
Grene ere fuldkommen lige”). Grenene vokse ved en hvælvet 
Topcelle, som er noget længere end bred, og som ved vand-- 
rette Vægge (vinkelrette paa Aksen) afskærer meget lave. 
Segmenter. Da Grenene imidlertid ere krumme, ere Væggene 
ikke parallele og Segmenterne altsaa lidt højere paa den kon- 
vexe end den konkave Side. Naar en Gren skal dannes, 
deler Topcellen sig derimod paa en anden Maade. Der af- 
skæres et stort Segment ved en stærkt hældende Væg (Fig. 4), 
og tilbage bliver en lille og skæv Topcelle. Væggens højeste 
Punkt er ved den Side, til hvilken Grenen skal dannes. Det 
afskaarne store Segment vokser nu ud og deler sig ved en 
Væg, der hælder til den modsatte Side, men ikke saa stærkt 
som den foregaaende Væg (Fig.5). Derved er den ny Grens. 
Topcelle dannet, og denne begynder straks paa sædvanlig- 
Maade at afskære Segmenter. Hovedaksens. Topcelle vokser- 
snart ud til sin forrige Størrelse og deler sig som før, men 
Hovedaksen har forandret sin Vækstretning og bøjer sig nu 
imod Sidegrenen. 


*) Berthold's Forklaring (Beiträge zur Morphologie und Physiologie der 
Meeresalgen. Pringsheims Jahrbücher. XIII. Bd. 1882, pag. 629) af” 
Grenenes gjensidige Krumning mod hinanden forekommer mig fuld-- 
kommen naturlig og overensstemmende med Jagttagelserne. Ogsaa 
hans Angivelse (l. c. pag. 635), om, at de nys afskaarne Pericentral-. 
celler ved deres stærke Vækst paavirke Aksens Vækstretning, kan jeg 
bekræfte. Det er dette Forhold, der er Skyld i, at Krumningen oftest. 
er stærkest tæt nedenfor Topcellen, idet Siphonerne først anlægges paa: 
den konvexe Side. 


14 de 

Magnus’ Angivelse”) af, at den ny Gren for det meste 
vokser ud i en Retning, som er vinkelret paa det foregaaende 
Forgreningsplan, kan jeg ikke bekræfte. Man kunde snarere 
sige, at det nye Forgreningsplan som Regel danner en Vinkel 
paa 180° med det foregaaende, men heller ikke dette slaar 
til. Divergensvinklen er nemlig forskjellig. Grenen anlæg- 
ges altid paa den konvexe Side, ofte lige i Medianen, men 
ogsaa ofte forskudt til Siden, og da altid til samme Side, 
nemlig til venstre (set udefra**)). Den staar dog aldrig, 
saa vidt jeg har sét, lige paa Siden, saa at Vinklen med det 
foregaaende Forgreningsplan bliver 90°, men den kan være 
nær derved. Paa den nedre Del af Planten er Divergens- 
vinklen i Regelen 180°, saa at Grenene ligge i ét Plan, paa 
den øvre er den som oftest mindre, saa at Grenene udgaa i 
forskjellige Planer. 

Et bestemt Forhold mellem Divergensvinklens Størrelse 
og de mellemliggende Leds Antal, saaledes som Berthold***) 
angiver det hos Polysiphonia variegatay) har jeg ikke fundet 
her. Muligvis kan Forskjellen i Divergensvinklens Størrelse 
skyldes Lysets Indvirkning. Som Berthold+7+) har paavist, 
fremkalder stærk ensidig Belysning hos flere Alger Forgrening 
i ét Plan, medens de samme Alger i svagere Lys have al- 
sidig Forgrening, og det er indlysends, at de enkelte Grene 
hos P. fastigiata ere mere udsatte for Lyset paa den unge 
end paa den ældre Plante, hvor de paa Grund af den rige- 
lige Forgrening beskygge hinanden og derved unddrages Ind- 
virkningen af stærkere Lys. Om det virkelig er Lyset, der 
er den virkende Aarsag i dette Tilfælde, kan selvfølgelig kun 


*) Le. pag. 90. 
**) Hvis Divergensvinklen er konstant og << 180° ville Grenene altsaa 
staa 1 en venstregaaende Spiral. 
***) Berthold, 1. c. pag. 649. 
+) Schwendener (Zur Theorie der Blattstellungen. VI. Über Spiralstel- 
lungen hei Florideen. Sitzungsber. d. Berlmer Akad. 1883. XXXII. 
Pag. 769) er rigtignok kommet til et andet Resultat, efter at have ~ 
undersøgt Berthold’s Materiale. 
++) Berthold, 1. c. pag. 602, 


de, Ba Si FR 
ty 


afgjores ved experimentelle Undersøgelser. Om sekundær 
Torsion, hvorved Divergensen senere ændredes, kan der i alt 
Fald ikke være Tale, efter at Siphonerne ere dannede, thi 
disse forlobe bestandig parallelt med Aksen. 

De to Grene i en Pseudodikotomi forholde sig ens, og 
ere lige stærke. Antallet af Led mellem to paa hinanden 
følgende Pseudodikotomier er meget forskjelligt, men der er 
ingen væsentlig Forskjel i saa Henseende mellem Moder- og 
Dottreakse. Jeg har iagttaget fra 6—26 mellemliggende Led, 
og muligvis er Spillerummet endnu større. 

Sekundære Delinger af Segmenterne indtræde meget 
tidlig, saa at man kun finder faa udelte Segmenter nedenfor 
Topcellen, hyppigst vistnok 1—2. Pericentralcellerne afskæres 
sukcessivt, den første paa Rygsiden, de følgende i fremskri- _ 
dende Folge derfra til bægge Sider hen imod Bugsiden, saa 
at den sidste afskeeres diametralt lige over for den forste, og 
imellem Dannelsen af den forste og den sidste gaar der for- 
holdsvis lang Tid. Dette kan til Dels iagttages ved umiddel- 
bart at betragte en Grenspids; men det sés tydeligere, naar 
man isolerer de enkelte Led, hvilket sker ved at behandle en 
Grenspids med Salpetersyre og udøve et Tryk paa Daekglasset; 
de enkelte Led adskilles da, og vise sig paa Grund af deres 
ringe Højde fra Fladen. En Gang var jeg saa heldig at iagt- 
tage en Række af umiddelbart efter hinanden følgende Seg- 
menter af en og sammeGren. Den er aftegnet i Fig. 1 (a—h). 
Til de manglende Bogstaver svare Segmenter, som ikke lod 
sig aftegne. Den forste og den sidste Pericentralcelle ere 
symmetriske, alle de øvrige fra først af usymmetriske. For- 
skjellen er tydeligst i Begyndelsen, men holder sig ret længe 
kjendelig. En regelmæssig Afvekslen mellem højre og ven- 
stre Side under den fremskridende Siphondannelse har jeg 
ikke kunnet konstatere, og der er ingen Grund til a priori 
at antage en saadan, skjont Delingerne synes at skride lige 
hurtig frem paa begge Sider. En betydelig Størrelsesforskjel 
findes mellem Pericentralcellerne i et og samme ungt Seg- 
ment, thi disse Celler ere meget smaa straks efter deres 


LES 8 
Dannelse, men tiltage hurtig i Størrelse”). I de grenbærende, 
tagformede Led begynder Siphondannelsen som ellers paa 
Rygsiden, altsaa omtrent lige under Grenen (Fig. 6—7). Hos 
den med Polysiphonia fastigiata i saa meget overensstem- 
mende Slægt Ceramium begynder Afskærelsen af periferiske 
Celler derimod i den tilsvarende Celle samtidig paa to Punkter, 
som ere fjernede 90° fra Ryglinien**). 

Den første Veg i en Gren træffer altid den skraa 
Væg, som afskar det grenbærende Led. Moderaksen griber 
altsaa hen over Dettreaksen. Dette Forhold vedbliver ofte 
at være tydeligt i ældre Tilstande, men er det ikke altid; 
undertiden mødes de to Grene i en Pseudodikotomi nemlig i 
en lodret Væg (Fig. 8), og undertiden skyde de to Grenes 
‚Led sig noget ind mellem hverandre, som i Fig. 9. Dette 
sidste Tilfælde kan forklares dels ved, at den første Væg i 
den forskudte Hovedakse har truffet den nærmest foregaaende, 
stærkt hældende Segmentveeg, saaledes som Tilfældet er i 
Fig. 7, og dels ved sekundære Forskydninger, fremkaldte 
ved, at Siphonernes Dannelse skrider langsomt frem imod de 
mod hinanden vendende Bugsider, og ved disse Cellers stærke 
Vækst kort efter deres Dannelse. 

Paa de unge Grene iagttoges et meget mærkeligt Fæno- 
men, hvis Betydning er mig ganske ubekjendt. Noget neden- 
for Topcellen, kort efter at de sekundære Delinger ere be-. 
gyndte, men inden de ere afsluttede, ser man paa et optisk 
Længdesnit, at der paa den konvexe Side afskæres meget 
smaa trekantede Stykker af den nedre ydre Rand af de først 
dannede Pericentralceller. Disse smaa Stykker fjærnes mere 
og mere fra den ovenfor liggende Celle og nærmer sig mere: 
og mere til den umiddelbart nedenfor liggende for tilsidst at 
smælte sammen med den øvre, ydre Rand af denne (Fig. 7). 
Denne Iagttagelse er gjort saa mange Gange, at der ikke kan 


*) De ældre Siphoner i Fig. 1—3 ere ikke tegnede, fordi de vare løsnede 
ved Salpetersyrens Indvirkning. , 

+) Cfr. Cramer, i Någeli og Cramer, Pflanzenphysiologische Unter- 
suchungen. 4. Heft. 1857. pag. 4. 


dias | 1 
# done 


vere Tale om. at antage det for en tilfældig abnorm eller 
sygelig Dannelse. Det er tværtimod noget fuldkomment nor- 
malt, ikke alene hos denne, men ogsaa hos andre Arter. Et 
Spørgsmaal er det vel om disse smaa Stykker ere Celler; men 
det er i alt Fald Protoplasma-Masser, som afskæres af den 
ene Celle og smælter sammen med den anden, som vel at 
mærke er adskilt fra den forste ved en Væg. — Fig. 7 viser 
en mærkelig Afvigelse, der muligvis staar i Forbindelse med 
det nys omtalte Fænomen, nemlig at Tværvæggen i Side- 
grenen, som for øvrigt er plan, ved Ydersiden pludselig bøjer 
"skraat opad. -Maaske er dette en Foregribelse af den Proces, 
som ellers forst finder Sted noget senere. 

"Hvert Led bestaar i færdig Tilstand af en stor Central- 
celle og et større Antal (over 20) Pericentralceller. Pore- 
forbindelsen er den sædvanlige; Centralcellen staar saaledes 
ved lange Poreforlængelser i Kommunikation med Pericentral- 
cellerne, saaledes at dens Protoplasma ovenfra set viser sig 
stjærneformet. Dens Væg er tyk, lamelløs og vandklar. 
Ved Spiritus eller andre vandsugende Midler bliver Væggen 
endnu tykkere, idet den følger med det sig kontraherende 
Protoplasma (Fig. 11.) 

Imellem Enderne af Centralcellerne og de pericentrale 
Celler findes nogle ejendommelige Dannelser (Fig. 11—14), 
som ved første Øjekast let faa en til at tænke paa Kützing’s 
»Intercellulargewebe<*) og J. Agardh's »Interstitialceller«**), 
og de tage sig ogsaa forst ud som Celler, der findes i Inter- 
cellularrummene mellem de andre. Paa torrede Exemplarer 
og vistnok ogsaa i frisk Tilstand, ere de farvede rødbrunt. 
Ved nærmere Undersøgelse viste det sig imidlertid, at det 
ikke var Celler. Paa Tværsnit (Fig. 13) vise de. sig som 
Ringe, der dog ofte ere afbrudte paa et eller flere Steder. 
De bestaa af en ejendommelig fast, kornet Masse (Fig. 14), 
som ikke kontraheres og er meget resistent ved Paavirkning 


*) Kützing, Phycologia generalis 1843, pag. 64. 

" **) J. Agardh, Florideernes Morfologi p. 50. Kongl. Svenska Vetenskaps- 
Akademiens handlingar Bd. 15, Nr. 9. 1879. 

Bot. Tidsskr. Bind. 14. Journ. d. Bot. tome XIV. 2 


18 | & 


af de forskjelligste Reagentier. De ere hyppig temmelig tætte 


og utydelige, men ofte ere de ganske tydelig hule (Fig. 13). 
Udfor Mellemrummene mellem Pericentralcellerne udvide de 
sig, udfylde ofte de spidse Hjørner mellem disse (Fig. 13), 
og sende ofte smale Forlengelser opad og nedad langs den 
indre Grændselinie imellem dem. — Om disse Ringes Reak- 
tioner skal jeg anfore folgende: Fuchsin farver dem rede; 
Kutikulaen antager samme Farve, ofte ogsaa Midtlamellerne 
mellem Pericentralcellerne. Chlorzinkjod farver kun lang- 
somt; ved nogen Tids Henliggen farves Ringene gule; Kuti- 
kulaen ligesaa, og Midtlamellerne oftest ligeledes svagt gule, 
medens Siphonernes Membraner farves blaa. Koncentreret: 
Svovlsyre opløste Cellulosemembranerne, men ikke Kutikulaen,. 
som farvedes skiddent gulbrun. Samme Farve antog Ringene,, 
som i øvrigt ikke viste nogen kjendelig Forandring. End- 


videre blev tilbage Midtlamellerne, som vare farveløse eller 


svagt gule. Saltsyre og Saltpetersyre paavirkede ikke Ringene.. 
Ved Kogning i fortyndet Kali”) forandredes de ikke synder- 


lig; de beholdt deres Form, men bleve klarere og farvedes. 


nu ikke af Chlorzinkjod. Disse Reaktioner tyde paa, at de 
intercellulære ringformede Dannelser maa opfattes som 
en Slags Kutikulardannelser, som i Stedet for paa den 
ydre Overflade fremkomme paa Indersiden af Intercellular-- 
rummene. I yngre Tilstand ere de langt mindre og mere 
klare og gjennemsigtige. I Fig. 12 er afbildet et yngre 
Stadium, hvor man inderst ser nogle smaa, kantede hule(?) 


Legemer, et for hvert Hjørne mellem 4 sammenstødende Peri-- 


centralceller. Udenom dem er der i Færd med at dannes. 
ét rørformet Lag, som endnu ikke er sammenhængende. Det 
synes som om der ved Intercellularrummenes Udvidning 
dannes nye Lag udenom de gamle. — Mærkelig nok synes. 


+) Ved denne Behandling svulmede Væggene stærkt op, Lagdelingen 
blev tydeligere og i de pericentrale Cellers SENGE viste sig em 
radiær Stribning. 


u 19 


disse ret i ejnefaldende Dannelser*) ikke at være blevne be- 
meerkede tidligere. 

De fleste af de af mig undersøgte Exemplarer vare rige 
paa Tetrasporer, hvilket satte mig i Stand til at forfølge 
Udviklingen af Tetradernes Moderceller, der forholder sig 
noget anderledes end hidtil antaget. Den i Fig. 1 (a—h) 
afbildede Reekke af Led viser de forste Delinger. Naar Dan- 
nelsen af de pericentrale Celler er naaet omtrent til Midten 
af Ledets Sider, afskæres paa den ene Side ved en krum 
Veg en stor Celle, mere end dobbelt saa stor som en Peri- 
centralcelle. Paa den anden Side fortsættes derimod den al- 
mindelige Siphondannelse, som ogsaa gjenoptages paa den 
forste Side efter Dannelsen af den store Celle. Denne deles 
derefter i 3 Celler, idet forst det bageste, yderste Hjorne af- 
skæres ved en skraa Væg, og dernæst af den tilbageblivende 
storre Celle den forreste, yderste Del ligeledes ved en skraa 
Væg, som træffer den første (Fig. 2—3). De to ydre Celler 
blive til Pericentralceller, den indre Celle, som helt er ude- 
lukket fra Overfladen, deler sig ved en vandret Væg i en 
øvre Celle, som bliver til Modercelle for Tetrasporerne og en 
nedre, som ikke deler sig yderligere (Fig. 10). Som Folge 
af denne Dannelsesmaade komme Tetraspore-Tetraderne til at 
ligge i en eller to Rækker langs ned ad Siderne af Grenen; 
de kunne nemlig ligge enten paa den ene eller paa begge 
Sider af Grenen, men i hvert Led findes aldrig mere end en 
Tetrade (Fig 10). 

Den almindelige Antagelse er vistnok den, at Tetra- 
sporernes Moderceller opstaa ved en lodret Deling af en 
Pericentralcelle og derpaa en vandret Deling af den indre af 
de to Dottreceller, saaledes som Nägeli angiver**), og det er 
ogsaa muligt, at det hos nogle Arter foregaar saaledes, f. Ex. 


*) De kunne let ses udvendig fra, uden at man behøver at beskadige | 
Planten. 
**) Nägeli, Pelysiphonia pag. 223. 
Qe 


20 Er 


hos de Arter, der kun have 4 Siphoner, men der foreligger 
ingen nærmere Angivelser desangaaende*), og jeg har des- 
verre ikke haft Lejlighed til at undersøge andre Arter i 
denne Henseende. Det fortjener at bemærkes, at visse (meget 
faa) Arter kunne have 2 Tetrader i hvert Segment**). 
Tetraderne ligge da i to lodrette Rækker, en i hver Side af 
en dorsiventral Akse. Bornet’s Figurer af Polysiphonia Schous- 
boei***) og af P. hypnoides+) vise tillige, at Delingerne 
hos denne Art maa gaa for sig paa samme Maade som 
hos P. fastigiata, thi udfor Tetraderne ligge 2 Pericentral- 
celler. | 
Antheridierne har jeg undersøgt paa et tørret Exem- 
plar og fandt dem stillede i en venstregaaende Spiral med 
Divergensen 1/6. De ere ugrenede og bestaa oprindelig af 
en enkelt Række Segmenter. De to nederste af disse forblive 
udelte og blive til Antheridiets Stilk, men alle de ovrige dele 
sig og frembringe mod Periferien en Mængde smaa Celler, 
som ere Spermatiernes Moderceller. Disse fortsætte sig lige 
til Toppen af Antheridiet, som ender budt. — Antheridierne 


ere aabenbart Organer af en væsentlig anden morfologisk 


Natur end de almindelige vegetative Grene. Dette fremgaar 
dels af deres mindre Diameter. og deres Stillingsforhold ++), 
dels af den Omsteendighed, at de to nederste, sterile Celler 
ikke vise noget Spor til Dannelse af Pericentralceller, hvad 
-man vel maatte vente, hvis Antheridierne vare metamor- 
foserede vegetative Grene. Men en Sammenligning med andre 
Arter tyder paa, at Antheridierne maa opfattes som metamor- 
foserede Blade. Ganske vist har P. fastigiata, som mange 


*) Nägeli’s Angivelse er ganske kort, og hans Figurer udelukke ikke 
Muligheden af at Delingerne kunne foregaa som hos P. fastigiata. 

**) Bornet et Thuret, Notes mened, fasc. 1. 1876, pag. 63. 
so) Je. Fab Xe, 4. 

+) Lc. Tab NXT shes3 
_ rr) Diameteren og son synes at staa i en vis Forbindelse med 
hinanden, om end ikke paa den Maade, som Schwendener (Über Spi- 
ralstellungen bei Florideen. Monatsber. d. Berliner Akad. 1880, p. 327) 
tænker sig det. 


sg 


21 

andre Polysiphonia-Arter ingen vegetative Blade, men der er 
intet til Hinder for at antage, at dens Forfedre kan have 
haft saadanne, ligesom den Mulighed vel ikke er ganske 
udelukket, at den under visse Omstændigheder kunde pro- 
ducere vegetative Blade*). Som Berthold**) har paavist det 
for andre Arter, ere Bladene, der have den biologiske Be- 
tydning at beskytte Planten mod for stærkt Lys, i deres Op- 
træden meget afhængige af Lyset. 

Af Cystokarpier fandtes der nogle paa det islandske 
Materiale; men de vare for gamle til at Udviklingshistorien 
kunde studeres. De bare ikke i Toppen nogen vegetativ Del 
som hos andre Arter, hvorfor det ikke kunde afgjores om de 
repreesenterede metamorfoserede Blade eller Grene. Det sid- 
ste angives almindelig, men en Sammenligning med andre 
Arter gjør det sandsynligt, at de ere metamorforserede Blade. 
Sporgsmaalet vil sandsynligvis kunne afgjores ved Hjælp af 
Udviklingshistorien. 


Polysiphonia nigrescens (Engl. Bot.) Harv. 


hører til de bladbærende Arter, hos hvilke Grenene ikke frem- 
komme i Bladakslerne. Med Undtagelse af en kort lejlig- 
hedsvis Bemærkning af Kny***) om dens Forgrening fore- 
ligger der intet om dens morfologiske Forhold. Da den er 
meget almindelig ved de danske Kyster, har jeg haft rigt 
Materiale til Undersøgelse. 

Denne Art er som bekjendt meget variabel. Hos en af 
de almindeligste og mest typiske af de ved vore Kyster fore- 
kommende Former, nemlig den, som J. Agardh+) kalder 
forma fucoides, ere de større Grene fra Grunden af forgrenede 


*) Jeg tror en Gang at have set noget, der kunde opfattes som vege- 
tative Blade, men havde den Gang ikke Opmærksomheden tilstrække- 
lig henvendt derpaa. 

**) Berthold 1. c. pag. 675. 

ek) Kny, Axillarknospen, pag. 113. Anm. | 
+) J. G. Agardh, Species, genera et ordines Algarum. Vol. II pars II. 


1863, pag. 1058. 3 


22 


i et Plan, idet Sidegrenene staa regelmæssig afvekslende i to 
Leengdereekker, hyppigst paa hvert 2det Led. Saa lenge 
denne Forgreningsmaade findes, forekommer ingen Blade. 
Disse optræde først henimod Spidsen af disse Grene og paa 
de unge Grene, og her indtræde da andre Stillingsforhold 
baade for Bladenes og Grenenes Vedkommende. Andre For- 
mer kunne være mere eller mindre forskjellige fra denne 
Hovedform, men i Reglen findes i alt Fald en Antydning af 
den samme Forgreningsmaade. Afvigelserne bestaa mest i, 
at Grenene forekomme spredt mellem Bladene og ikke ligge 
i ét Plan. For at anskueliggjøre Grenenes og Bladenes Stil- 
lingsforhold har jeg tegnet nogle Skemaer (Fig. 24 a—c), som 
forestille den afrullede Overflade af 3 Grene med de derpaa 
siddende Blades og Grenes Insertionspunkter. Da disse ere 
afsatte efter Skjøn, kunne Skemaerne ikke gjøre Fordring paa. 
fuldkommen Nøjagtighed, men Fejlene ville næppe være store. 
Fire Linier have kunnet bestemmes med Sikkerhed, nemlig 
Buglinien og Ryglinien”), som faas ved Indstilling paa Gre- 
nens Akse, samt højre og venstre Sidelinie, som faas ved 
højeste og laveste Indstilling paa Grenen”). Bug- og Ryg- 
linien ere i Skemaerne mærkede med v og d. 

Bladene ere stillede i Spiral, som altid gaar til venstre, 
med en Divergens af omtrent ?/s. — Nøjagtig denne Størrelse 
har den ofte, hvor Bladene optræde alene uden mellemlig- 
gende Grene, men smaa Afvigelser forekomme ogsaa ofte i 
dette Tilfælde. I Fig. 24,a ere Afvigelserne kun smaa, skjønt 
2 Grene optræde, men disse indordne sig i Bladspiralen og 
paavirke aldeles ikke dennes videre Forløb. Bladene 5, 10, 
15, 20, 25) sidde næsten nøjagtig over hverandre. Den 
til dette Skema benyttede Gren frembød den Ejendommelighed, 


*) Ved Bug og Ryg betegner jeg henholdsvis de mod og fra Moderaksen 
vendte Sider. 
**) Paa Grund af den regelmæssig 2-radede Forgrening ses nemlig altid 
Grenene. nøjagtig fra Siden. 
) Tallene referere sig til Sideorganerne uafhængigt af, om det er Blade 


eller Grene. 
tø 


eK 


28 


at det første Blad, der sad allerede paa det 2det Led, ikke 
lod sig indordne i den øvrige Bladspiral; men en Spirallinie 
lagt gjennem dette og det 2det Blad gik til højre. Dette er 
den eneste Antydning til en Hejrespiral, om det tor kaldes 
saa, som jeg har truffet hos denne Art. Medens Grenene i 
Fig. 24 a indordnede sig i Bladspiralen, er dette ikke Til- 
fældet i b, hvor de første Grene straks stille sig paa Bug- 
og Rygsiden. Et mellemliggende Blad (8) forstyrrer ikke 
Grenstillingen. Men umiddelbart efter Gren Nr. 10 følge 5 
Blade i °/s-Spiral, saa at Blad 15 staar lige over 10. De 
følgende 3 Grene indordne sig ikke i de øvriges Plan, men 
de sidde ogsaa nær ved Toppen”). 1 Fig 24 c er "fremstillet 
et Stykke af en større Gren med toradet stillede Grene og 
uden Blade. Afstanden mellem alle Grenene er 2 Segmen- | 
ter, den regelmæssig afvekslende Orden er i det hele stræng, 
og en enkelt Afvigelse, som forekommer, forstyrrer ikke For- 
greningsplanet. Gren 10 optræder udenfor dette, den føl- 
gende ligesaa, men Gren 13 indtager igjen nøjagtig Flade- 
stillingen. Det er værd at lægge Mærke til, at ved disse 
Afvigelser, de være sig nok saa smaa, falder Grenstillingen 
altid tilbage til en venstregaaende Spiral. 

: Hvor en Gren bærer Blade, findes som oftest et Blad 
paa hvert Led. Kun sjælden overspringes et enkelt Led, men 
dette har da ingen Indflydelse paa Bladstillingen (Divergen- 
sen). Især synes der ofte at overspringes et Led umiddelbart 
førend de cystokarpiebærende Blade (Fig. 24, a.) Disse 
Blade ere betegnede ved en Prik omgiven af en Kreds. 
Afstanden mellem de påa hinanden følgende Grene er i Al- 
mindelighed, hvor ingen Blade findes, konstant, paa mine 
. Exemplarer næsten altid 2 Led, paa en Form fra Fano 3—4 
Led. Hos en særlig afvigende, bladløs, sparsomt forgrenet 


*) Som det fremgaar af det ovenstaaende, ligge i Almindelighed Grenene 
ligesom hos P. fastigiata forneden i ét Plan, foroven i flere, og lige- 
som hos denne -Art kan Forklaringen søges i Lysets Indvirkning, og 
det saa meget desto bedre, da de yngste Partier beskygges af de her 
tilkommende Blade. 


24 

Form (Fig. 20) var de mellemliggende Leds Antal endnw 
større og inkonstant. Det første Blad paa en Gren, som bærer 
udelukkende eller fortrinsvis Blade, sidder altid paa den ud- 
advendte Side, undertiden lige i Medianen (Fig. 24 b), men i 
Regelen forskudt noget i kathodisk Retning (til venstre). 
Nogle faa Gange saa jeg det staa nøjagtig midt paa den 
kathodiske Side. Kun to Gange iagttoges det første Blad paa 
den anodiske Side; det ene Tilfælde var det i Fig. 24 a afteg- 
nede, i det andet kunde de folgende Blades Stilling ikke kon- 
stateres. Det første Blad staar hyppigst paa 4de Led, mindre 
hyppigt paa 3die eller 5te Led, sjælden paa 2det og aldrig 
paa Basalledet. Er Forgreningen regelmæssig pinnat uden 
Blade, staar den første Gren altid udadtil. Paa et Exemplar 
stod den regelmæssigt forneden paa 4de Led, foroven paa 
Ste. — I Fig. 17 er afbildet Spidsen af en Gren, som bærer 
toradet afvexlende Grene; i Fig. 16 Spidsen af en Gren med 
Bladstillingen ?/5 (det nederste Organ er en Gren). Den i 
Fig. 15 albildede Gren er ejendommelig ved, at Divergensen 
mellem Bladene paa den til højre siddende Gren er betyde-- 
lig mindre end 2/s. 

De normale Grenes Topcelle, der i Reglen er skjult 
af de unge Blade, afskærer Segmenter, der ere forholdsvis. 
højere end hos P. fastigiata. De Segmenter, som ikke danne: 
Blade eller Grene, afskæres ved vandrette Vægge. De gren- 
bærende afskæres derimod ved hældende Vægge. I Almin- 
delighed er Hældningen ikke saa stærk som hos P. fastigiata,. 
men jeg har dog i enkelte Tilfælde truffet en endog meget 
betydelig Hældning (Fig. 18—19). Grenanlægene ere vistnok 
altid fra først af større end Bladanlægene; i alt Fald vise de: 
sig meget tidlig sværere end disse, navnlig set fra Siden *). 
De bladbærende Segmenter afskæres vistnok ogsaa altid. 
ved skraa Vægge; jeg har i alt Fald sikkert iagttaget det. 


*) Bladanlægenes Tykkelse i Forhold til Stængelspidsen er hos denne: | 
Art betydeligere end hos andre Arter, som have en mindre Blad-- 
stillingsdivergens, f. Ex. P. violacea. 


25 


i nogle Tilfælde. Hældningen er mindre end ved Grenenes 
Anlæg"). 

De primære Segmentvægges oprindelige Hældning bibe- 
holdes i ældre Tilstand, og vistnok væsentlig uforandret; 
thi man finder disse Vægge over de golde Led vandrette, 
over Bladene svagt hældende, over Grenene stærkere hæl- 
dende. Moderaksens Vækstretning paavirkes baade af Grenene 
og Bladene, stærkest af de første. Hvor disses Stilling er 
toradet afvekslende, bliver derfor Hovedaksen svagt zigzag- 
formet. Bladenes Indvirkning er navnlig meget paafaldende 
paa de unge Grene, hvor det første Blad undertiden ved sin 
hurtige Udvikling trænger Moderaksen i ikke ringe Grad til 
Side (Fig 15). At Moder- og Døttre-Organet krumme sig mod 
hinanden, er i Regelen ikke synderlig tydeligt, da Sideorga- 
nerne følge for hurtig efter hverandre, men det ses let paa 
Former med sparsommere Forgrening og faa. eller ingen 
Blade, som i Fig. 20**). Denne Form minder i det hele 
taget om P. fastigiata. 

Det nederste Led paa en Gren er altid kortere end de 
øvrige. Den første Segmentvæg i Grenen træffer i Regelen 
den umiddelbart ovenfor værende Segmentvæg i Moder- 
aksen”), Leddet bliver da ensidigt udviklet; der dannes 
kun Pericentralceller påa den frie Yderside, men ikke paa 
den indadvendte Side (Fig. 25). Undertiden ligger dog den 
første Segmentvæg i Grenen højere oppe, såa at den ikke 
træffer Moderaksen, og det nederste Led bliver da frit for- 
oven i hele sin Periferi, og pericentrale Celler dannes her 


*) Noget, som vanskeliggjorde Iagttagelsen af disse Vægge var, at de 
unge Segmenter paa mit Spiritusmateriale meget ofte vare krummede 
med Konkaviteten opad, et Forhold, som vistnok skyldes Spiritusens 
Indvirkning. 

**) Denne Figur er tegnet efter et Præparat, som velvilligt blev overladt 
mig af Hr. stud. med. C. Rasch. 

+) Mine Angivelser om de primære Segmentvægge referere sig væsentlig 
til ældre Tilstande. At disse skulde forholde sig ganske som de yngre, 
tør jeg ikke paastaa; jeg er snarere tilbøjelig til at antage, at For- 
skydninger kunne finde Sted før og under Siphondannelsen, ligesom 
hos P. fastigiata. 


26 


hele Vejen rundt. Det første Led er dog ogsaa i dette Til- 
fælde altid kortere end de følgende, undtagen hos de blad- 
løse, pseudodikotomt forgrenede Former. 

Pericentralcellernes Dannelse, som altid foregaar succes- 
sivt fremskridende fra ét Punkt til begge Sider, er lettest at 
iagttage hos de bladløse Former (Fig. 20). Her dannes den 
første Pericentralcelle paa Rygsiden. Hos de mere forgrenede 
og bladbærende Former dannes den første i hvert Led under 
det umiddelbart ovenfor siddende Organ (Gren eller Blad). 
Noget nærmere bestemt Stillingsforhold mellem Bladets Basal- 
celle og den først dannede Pericentralcelle synes ikke at fin- 
des her. Basalcellen er næsten (ikke fuldt) saa bred som 
to Pericentralceller, men undertiden ligger dens Midtpunkt 
lige over en saadan, undertiden over Væggen mellem to. 

Pericentralcellernes Antal er ikke konstant, men kan 
tværtimod variere en Del. J. Agardh angiver ca. 16 og 
siger”): »sectione transversali sæpissime siphones 16 conspici- 
untur, nunc plures 18—20, nunc pauciores (raro 12) vidi.« 
Paa et veludviklet Exemplar fra Hellebæk fandtes hyppigst 
14, ikke sjælden 15 og 13, enkelte Steder 16, og paa yngre 
Grene 12 og 11. I Almindelighed synes Antallet paa de 
yngre Grene at være noget mindre end paa Hovedgrenene. 
Pericentralcellerne indeholde navnlig i ældre Tilstand tal- 
rige Korn af Floridéstivelse. Centralcellen indeholder derimod 
intet saadant, eller i alt Fald kun yderst lidt; dens Indhold 
viser i det hele et ganske andet Udseende end Pericentral- 
cellernes. Centralcellen bærer en Kreds af Porer i et An- 
tal svarende til Pericentralcellernes. I Begyndelsen sidder 
denne Kreds paa Midten, og Cellen er tondeformet, tykkest . 
paa dette Sted. Senere bliver Cellen mere cylindrisk og Pore- 
krandsen rykker længere ned, hvilket sidste tyder paa, at 
Længdevæksten vedbliver længst i den øvre Del af Leddet. 

Barkdannelsen er hos denne Art kun svag, og bidrager 
ikke eller kun lidet til Grenenes Tykkelsevækst. Den begyn- 
der med, at der af Pericentralcellernes nedre Ende afskæres 


*) J. Agardh, Spec., gen. et ord. Algar. II pars III, Pag. 1059. 


27 


nogle i Forhold til disse overordentlig smaa Celler, som vokse 
nedad i Ydervæggen mellem Pericentralcellerne, og danne 
meget tynde Barktraade. I Fig. 25 er deres Fremkomst 
-anty det. 

Foruden de normale Grene forekomme ogsaa Adven- 
tivgrene, som oven i Kjøbet kunne opstaa paa to forskjel- 
lige Maader. 1) Fra Bladenes Basalceller kan undertiden frem- 
komme korte Adventivgrene, idet der fra Oversiden af den 
frie Del af disse Celler, som for Størstedelen ere indsæn- 
kede i Stammen, dannes en Forlængelse opad til, som bliver 
til Topcelle for en Gren (Fig. 29). Disse Grene ere ikke al- 
mindelig forekommende, naa kun en ubetydelig Udvikling 
(i Almindelighed kun nogle faa Led) og spille ingen Rolle 
i Planternes Økonomi, men de have Interesse i morfologisk 
Henseende, ved Sammenligning med andre Arter, hvorom 
mere nedenfor. De forekomme langt fra Vækstpunktet paa 
"forholdsvis ældre Dele af Planten og maa altsaa opfattes som 
Adventivdannelser. At de dog ikke fremkomme kun paa helt 
gamle Grene, fremgaar af, at de kunne anlægges, inden 
Bladet er faldet af, og at det i Fig. 29 tegnede Grenanlæg 
sad paa det 17de Led fra Toppen. 2) Den anden Slags Ad- 
ventivgrene (Fig. 25—28) dannes endogent, og opstaa 
altid paa et bestemt Sted, nemlig forneden paa Grenene, altid 
påa den indvendige (mod Moderaksen vendte) Side, enten i 
selve Grenvinklen, paa Grænsen mellem Basalleddet og det 
andet Led eller hyppigst paa Grænsen mellem 2det og 3dje 
Led. De følgende Angivelser referere sig mest til de sidste. 
Disse Adventivgrene opstaa ved, at Centralcellen i det Iste 
eller 2det Led af Grenen fra sin ovre Ende sender en For- 
lengelse udad og lidt opad, som baner sig Vej mellem Peri- 
centralcellerne og kommer til Syne paa den indvendige Side 
af Grenen. Denne Forlængelse afskæres vistnok meget tid- 
lig ved en Veg som en serlig Celle. Jeg har dog ikke 
set Stadier. yngre end det i Fig. 26 afbildede, hvor det unge 
encellede Grenanlæg, der ved en Pore staar i Forbindelse 
med Centralcellen, netop er naaet ud til Periferien. Kort 
efter afskæres Enden af Grenanlæget som Topcelle, der deler 


28 


sig paa vanlig Vis, og den endogene Adventivgren vokser 
nu ud i en Retning, som omtrent er parallel med Bedste-. 
modergrenens. Det forste Led er altid indesluttet ‘af Moder-. 
grenen, idet det naar fra dennes Centralcelle næsten ud til 
Periferien, og forholder sig i flere Henseender forskjelligt. 
fra de folgende Led. Det er saaledes fra først af længere- 
end disse, det danner selvfolgelig ingen Blade og heller ingen 
Pericentralceller. Dog afskæres fra dets øvre Ende udadtil 
en mindre Celle. Denne har jeg iagttaget mange Gange, og 
den forekommer vistnok altid; undertiden har jeg set den 
vokse nedad med en Forlængelse som en Barktraad (Fig. 
28), og det inden Barkdannelsen iøvrigt var begyndt paa. 
det Sted af Grenen. Muligvis er denne Celle at opfatte som 
en reduceret Pericentralcelle. Det første Blad staar aldrig 
paa det 2det Led, som altid er mere eller mindre indsænket. 
i Modergrenen, men ofte paa det 3dje Led, undertiden først. 
paa et senere, f. Ex. 6te Led. Den første pericentrale Celle. 
dannes i de nedenfor det første Blad værende Led paa den 
udadvendte Side.  Bladspiralen gaar her som altid fra 
først af til venstre. — Disse Adventivgrene ere langt al- 
mindeligere end de først omtalte, de synes endog at forekomme. 
altid, men kun paa ældre Grene. De naa ogsaa en kraftigere- 
Udvikling (Fig. 25) end hine, men kunne dog i Regelen 
ikke siges at spille nogen Rolle i Plantens Arkitektonik. 
Stærkest udviklede fandt jeg dem paa nogle Exemplarer, som 
jeg samlede i Roskilde Fjord sidst i Oktober 1882. Disse- 
vare noget medtagne af Alder og Bølgeslag; mange Grene- 
vare afbrudte, og maaske var dette Grunden til de endogene 
Adventiverenes kraftige Udvikling. Disse kunde endog opstaa. 
andre Steder end ellers”), og betydelig nærmere ved Toppen. 
Nogle Steder vare de normale afbrudte Grene regenererede- 


*) I et Tilfælde iagttoges en Adventivgren, som udgik omtrent fra 
Midten af et Led i Stedet for fra Grænsen mellem to Led. Det 
maa efter al Sandsynlighed have veret en endogen Adventivgren, 
som har trængt sig ud mellem de pericentrale Celler paa Midten af 
Leddet i Stedet for ved dets øvre Ende. 


29 


ved, at den øverste Centralcelle i det tilbageblevne Stykke havde 
dannet en Forlængelse, som havde delt sig, dannet en Top- 
celle og var vokset ud i Fortsættelse af den gamle Gren”). 

" Bladene forholde sig i det væsentlige som hos andre 
Polysiphonia-Arter. De ere i Almindelighed stærkt udviklede 
og naa tidlig en betydelig Storrelse, saa at de rage op over 
Stængelspidsen. Da de tillige navnlig som yngre ere stærkt 
hyponastisk krummede, skjule de i Regelen Stængelspidsen, 
idet de danne en Knop. Denne Krumning vedvarer i lang 
‘Tid, men taber sig efterhaanden med Alderen. Bladenes For- 
grening er som sædvanlig i ældre Tilstand pseudodikotomisk, 
men fra først af udpræget monopodial (Fig. 21). Basalcellen 
beerer aldrig nogen Gren, men den forste Gren kommer altid 
paa det andet Led af Bladets Hovedakse og altid. til hojre 
(den anodiske Side), den folgende paa det neeste Led til 
venstre, den neste til højre o. s. v. afvexlende indtil 7 Gange 
(hyppigst 4—5 Gange). Grenene paa de to Sider af Bladets 
Midte ligge ikke i ét Plan, thi de sidde ikke lige ud til Siden, 
men ere rettede noget indad mod Bugsiden. Grenene af 
"første Orden grene sig igjen, den første Gren udgaar altid 
fra den nederste Celles ydre Side. Den er imidlertid ikke 
rettet ud til Siden, men dens Retning er lige saa vel som 
alle de ovrige Grenes af 2den Orden med ulige Nummer 
-omtrent parallel med Bladets Medianplan. Grenene af lige 
Nummer ere derimod rettede indad mod Bladets Midte **). 


*) Paa det samme Materiale iagttoges et ejendommeligt Exempel paa 
denne de ældre Centralcellers Regenerationsevne. En Afbrydelse 
havde fundet Sted; paa Grænsen mellem det øverste og neestoverste 
Led udgik en Gren, sandsynligvis en endogen Adventivgren. Inden i 
det næstoverste Led saas tydelig en Gren, som syntes at indtage Cen- 
tralcellens Plads, og som bestod af 6 Led. Paa Grund af Grenens 
Uigjennemsigtighed kunde jeg ikke afgjore, om der fandtes Central- 
celle 1 det neestoverste Led eller ej, men jeg formoder, at denne ind- 
vendige Gren er dannet af det 3dje øverste Leds Centralcelle og at 
den har trængt det næstoverste Leds Centralcelle til Siden. Det 3dje 
øverste Led bar ingen udvendig Gren. | 

Sammenligner man dette Blad med de højere Planters Blade, ser 
man, at det forholder sig som hos Botrychium, Cykadeerne og enkelte 


=k 


x= 


30 

Da Grenene af højere Orden (der forekommer i det mindste- 
indtil 4de Orden) saa vel som de forste have Sidegrenene 
stillede i to Planer, som danne en stump Vinkel med hin-. 
anden, forandre Forgreningsplanerne sig bestandig; den første 
Gren af 4de Orden kan saaledes vende indefter imod Bladets 
Midtplan. Den første Sidegren paa en Bladgren kommer 
altid paa den ydre Side. — Bladene falde hurtig af, vistnok 
saa snart deres Længdevækst er afsluttet. De nederste Cel- 
ler blive temmelig tykke, men ikke synderlig lange, de øverste 
blive derimod overordentlig lange og tynde. De øverste Cel- 
lers Længdevækst begynder og afsluttes før de nedres; de 
falde ogsaa ofte af før disse. Basalcellen, der fra først af er 
næsten helt fri, bliver senere ganske optaget i Stammen, og 
bliver siddende, naar Bladet falder af. 

Hapterer”), eller som de hidtil ere blevne kaldte, 
Rhizoider, findes i Almindelighed ikke paa Grenene hos 
P. nigrescens. Men undertiden forekomme krybende Former, 
der ere dorsiventrale og paa den konvexe Side bære Hap- 
terer. Navnlig forekom disse i Mængde paa de i Roskilde. 
Fjord fundne, ovenfor omtalte, Exemplarer. Haptererne, som 
altid ere encellede, anlægges som Udvækster fra Pericentral- 
cellernes nedre Ende, der tidlig afskæres som smaa Celler, 
og fra først af vokse ud i en Retning vinkelret paa Grenens; 
senere kan Vækstretningen ændres. Undertiden havde alle 
Pericentralcellerne paa den ene Side af en Gren dannet. 
Hapterer, og i mange Tilfælde straktes disse alle skraat. 
fremefter. 

Antheridier har jeg undersøgt paa et Exemplar, som 
var taget ved Hellebæk i April 1880. De opstaa ved Meta- 
morfose af enkelte Bladdele, og det er ganske tydeligt, at 
det er oprindelig vegetative Blade, som delvis metamorfoseres, 
thi den Del, som ikke metamorfoseres, bliver uforandret. og 


andre, idet den øvre Rand af Bladfligene (Grenene af første Orden). 
dækkes af den ovenfor siddende Bladfligs nedre Rand. 

*) Cfr. Warming, Familien Podostemaceae. Første Afhandling. Vidensk. 
Selsk. Skrifter 6. Række. II. 1. 1881. Særtryk Pag. 10, og Botanische 
Zeitung 1883 Nr. 12, Sp. 193. 


31 


forholder sig ganske som ellers i vegetativ Tilstand. Det 
hyppigste Tilfælde paa det undersøgte Exemplar var, at Bladets 
Hovedakse omdannedes til Antheridium med Undtagelse af 
de to nederste Celler, af hvilke den øverste bar en vegetativ 
Gren, der som ellers altid sad til højre og forgrenede sig 
paa sædvanlig Vis. I andre Tilfælde ere de 3 nederste Cel-. 
ler sterile, der kommer da som oftest 2 Grene nedenfor An- 
theridiet, men undertiden mangler den øverste. Bladet kan 
ogsaa bære to Antheridier; i saa Fald dannes det første af 
Hovedaksen, det andet af den første Gren af første Orden. 
Findes kun 2 Led nedenfor det terminale Antheridium, kom- 
mer ingen vegetativ Gren til Udvikling; findes derimod 3,. 
kommer en saadan til venstre. Fra Midten af et Antheri- 
dium saa jeg en Gang en vegetativ Gren udgaa. Antheridierne 
ende spidst; de øverste Celler ere sterile og kunne danne en 
kortere eller længere Traad, bestaaende af en enkelt Cellerække. 

Cystokarpierne opstaa ligeledes paa Blade, men Me- 
tamorfosen indtræder tidligere og altid paa et bestemt Sted. 
Den ikke metamorfoserede Del forholder sig ganske som i 
vegetativ Tilstand. De cystokarpiebærende Blade kunne 
kjendes allerede, naar de ere 3-cellede, idet den 2den Celle 
allerede da er usædvanlig stærkt udviklet, baade lang og tyk. 
Af denne Celle udvikler sig det egentlige Cystokarpie (Fig. 
22—23). Den nederste Celle bliver til Cystokarpiets (Kera- 
midiets) Stilk og danner pericentrale Celler. Den 3dje Celle 
bliver kort. Fra den 4de Celle af forholder Bladet sig ganske 
som i vegetativ Tilstand; fra denne Celle udgaar altid en 
Gren til højre. Den 3dje Celle forholder sig ganske som de 
almindelige Blades Basalceller, den forbliver udelt, bliver ef- 
terhaanden indsænket i Cystokarpiets Væv, og bliver siddende, 
naar den vegetative Bladdel falder af. En Gang har jeg set 
den første Bladgren udgaa fra den 3dje Celle, men ikke, som 
man maaske kunde vente, til højre, men til venstre. Dette Til- 
fælde er ret mærkeligt, thi det synes at vise, at Bladgrenenes 
Stilling er ganske bestemt i Forhold til de enkelte Led i 
Bladets Hovedakse, og uafhængig af, om de nedre Bladgrene 
udeblive eller ej. Den første Bladgren paa det cystokarpie- 


32 


bærende Blad kommer altsaa altid ellers til højre, fordi den 
svarer til den 3dje Bladgren i et vegetativt Blad, og ikke fordi 
den først fremkommende Gren altid maa komme til højre”). 


Polysiphonia urceolata (Lightf.) Grev. 

Af denne Art har jeg haft Materiale til Undersøgelse 
fra Island, samlet af Hr. Adjunkt Grønlund, og fra Mehavn 
i Norge, godhedsfuldt overladt mig af Hr. M. Foslie. Jeg 
har dog ikke haft Lejlighed til at underkaste denne Art 
nogen mere indgaaende Undersøgelse, og skal derfor ind- 
skrænke mig til følgende korte Angivelser. Forgreningen 
stemmer for saa vidt med P. nigrescens, som Grenene og 
Bladene dannes uafhængig af hinanden, umiddelbart af det 
øverste Segment, men Grenene indordne sig i Bladenes Spiral, 
som altid gaar til venstre, og hvis Divergens vistnok er >/7. 
Afstanden mellem Bladene er betydelig, i Almindelighed 3—4 
Led. Som Følge deraf ser man let, hvorledes Aksens Vækst- 
retning bestandig forandres ved Paavirkning af de enkelte 
Blade og Grene (Fig. 32). Der findes 4 Pericentralceller, 
som danne 4 ikke ganske lodrette, men svagt (undertiden 
stærkt) spiralløbende Rækker. Bladene sidde påa Grænsen 
mellem to Pericentralceller i det tilhørende Led, men altid 
"saaledes, at Basalcellen for en stor Del ligger i et Udsnit i 
det øvre venstre Hjørne af den ene af disse (Fig. 32), uden 
Tvivl den først dannede (Cfr. P. violacea). Grenenes Basalled 
have to Pericentralceller, som slutte sig til Modergrenens 
to nedenfor liggende. Den første Bladgren udgaar som sæd- 
vanlig fra det andet Leds højre Side. — I Spiritusexem- 
plarerne fandtes navnlig i ældre Pericentralceller Sfærokry- 
staller med et svagt gulligt Skær, som vare uopløselige i 
Vand men opløselige i Salpetersyre. 


Polysiphonia elongata (Huds.) Harv. 
Af denne Art har jeg kun haft tarveligt Materiale; jeg 
har derfor ikke underkastet den en nærmere Undersøgelse, 


*) Bladenes Forgrening synes i alt Fald indtil videre at unddrage sig en 
mekanisk Forklaring. 


33 


men maa henvise til Kny’s Beskrivelse*), som jeg ganske 
kan bekræfte, saa vidt som mine Undersøgelser strække 
sig. Kun et Par Bemerkninger skal jeg tillade mig at 
gjøre. 

Bladene adskille sig derved fra de andre af mig under- 
søgte Polysiphonia-Arters, at den første Gren af 2den Orden, 
der som ellers udgaar fra den nederste Celle, fremkommer 
paa den indvendige (mod Bladets Hovedakse vendte) Side, 
og ikke som ellers paa den udvendige Side. . Den ligger ikke 
ganske i samme Plan som Grenene af første Orden, men er 
forskudt noget imod Bladets ventrale Side (Fig. 31). 

Hos denne Årt iagttoges meget tydelig det samme Fæ- 
nomen, som jeg har omtalt ved P. fastigiata, nemlig at der 
af de unge Pericentralcellers nedre ydre Rand afskæres et 
meget lille Stykke, som kort efter smelter sammen med den 
nedenfor liggende Pericentralcelle. Denne viser da en Frem- 
ragning, der kort efter trækkes ind. 


Polysiphonia byssvides (Good. et Woodw.) Grev. 
har jeg ogsaa kun underkastet en mindre indgaaende Under- 
søgelse, men den er allerede undersøgt af Magnus”) og 
Kny***) med Hensyn til dens Forgrening. Jeg skal derfor 
ogsaa ved denne Art indskrænke mig til enkelte Bemærk- 
ninger. Til Undersøgelse har jeg fortrinsvis benyttet et vel- 
udviklet sterilt Exemplar fra Gilleleje. 

Denne Art skylder sit ejendommelige. Udseende dels til 
de kraftige, vedvarende og farvede Blade, og dels til den 
Omstændighed, at der fra alle Bladbaser fremkommer Grene, 
som for største Delen kun naa en ringe Længde, men ud- 
vikle kraftige Blade. Bladene sidde i en Spiral, som altid 
gaar til venstre, med Divergensen ?/7. Da Bladene, af hvilke 
der sidder et paa hvert Led, udvikle sig hurtig og bøje sig 
opad, dække de Stængelspidserne, og det er derfor ofte van- 
skeligt at iagttage Topcellen og dens Delinger, navnlig paa 

*) Kny, Axillarknospen, pag. 107, Taf. II. Fig. 5. 
+) Magnus D c. pag. 91. 
xx) Kny, I. c. pag. 106. 
Bot. Tidsskr. Bind 14. Journ, d. Bot. tome XIV. 3 


de længere og kraftigere Skud. Paa Kortskuddene er den 
Indflydelse, som Bladenes tidlig indtrædende kraftige Udvik- 
lng har paa Aksens Vækstretning særdeles iøjnefaldende; for 
hvert Blad forandres denne ganske betydelig. Det sidste 
Blad har ofte trængt Topcellen saa meget til Side, at det 
synes at sidde terminalt. Paa Langskuddene, som have en 
langt betydeligere Vækstintensitet, er denne bestandige For- 
andring af Vækstretningen ikke nær saa betydelig. For Resten 
er der ingen skarp Grændse mellem Kort- og Langskud. 

Bladene ere meget kraftige, saavel hvad Forgrening som: 
navnlig hvad Cellernes Antal og Størrelse angaar. Celle- 
delingen vedvarer længere end hos de andre Arter. For 
øvrigt forholde Bladene sig som ellers; den første Gren af 
2den Orden fremkommer paa den ydre Side af Grenen af 
lste Orden. Bladenes Celler indeholde talrige Kromatoforer 
og flere Kjærner, som ere flade, skiveformede, og ligge tæt 
op til Væggen. 

Grenene "udvikle sig af Bladenes Basalceller, men meget: 
sent, saa sent, at de næsten kunne siges at staa paa Over- 
gangen til Adventivgrene. Paa det i Fig. 30 afbildede Blad, 
som har naaet en ret anselig Størrelse, har Basalcellen netop: 
nylig delt sig ved en noget skraa Væg, hvorved er afskaaret _ 
en mindre Celle af Basalcellens venstre (kathodiske) Side; 
dette er det unge Grenanlæg, som vokser ud til Siden og 
noget opefter. 

Ogsaa hos denne Årt er det let at iagttage, hvorledes: 
der fra de unge Pericentralcellers nedre Ende afskæres. 
smaa Stykker, som sammensmelte med de nedenfor liggende. 
Celler. 

I det af mig undersøgte Spiritusexemplar fandtes talrige: 
og store Sfærokrystaller af gulbrun Farve. De enkelte Naale 
vare meget tydelige. De fandtes udskilte i de yngre Grene- 
og Blade, og navnlig vare de unge Grenanlæg ofte helt gjen-- 
nemtrængte af dem. Ofte fortsatte Krystallerne sig igjennem 
flere Celler. De vare uopløselige i Vand og opløstes, men 
ikke let, af Salpetersyre. Sandsvnligvis bestod de af det 
samme eller et lignende Stof som hos P. urceolata. 


35 


Polysiphonia violacea (Roth) Grev. 

hører ligesom foregaaende til de vistnok talrige Arter, som 
have Akselskud. Den er aabenbart meget nær beslægtet med 
P. fibrillosa; den stemmer i alt Fald ganske overens med 
den i morfologisk Henseende efter egne sammenlignede Un- 
dersøgelser og efter Kny’s Beskrivelse”) at domme med Und- 
tagelse af Bladene, der ikke ere saa kraftigt udviklede som 
hos denne Art. Til mine Undersøgelser har. jeg fortrinsvis 
benyttet sterile Exemplarer fra Kallebodstrand ved Kjoben- 
havn af en temmelig fin Form med ringe Barkdannelse og 
svagt forgrenede Blade, samt Exemplarer fra Hellebæk af en 
grovere, cystokarpiebeerende Form, begge samlede i September 
Maaned 1882 og opbevarede i Spiritus. Skjont de to For- 
mer forholde sig ens i alt væsentligt, skal jeg dog bemærke, 
at det navnlig er den førstnævnte Form, som jeg har benyt- 
tet til mine Undersøgelser, og som efterfølgende Angivelser 
gjælde. 

Topcellen er temmelig høj, Tværvæggene ere ikke ganske 
horizontale (vinkelrette paa Aksen), men noget hældende, og 
højest ved den Side, hvor Bladet vil fremkomme. Hvert Led 
bærer nemlig et Blad med Undtagelse af de nederste paa en 
Gren; de første Tværvægge ere derfor vandrette. Paa Grund 
af Bladenes forholdsvis ringe og sendrægtige Udvikling er 
Topcellen her umiddelbart tilgjængelig for Iagttagelsen, og 
det er let at overbevise sig om, at Væggene fra først af ere 
hældende. 

Bladene ere ikke ner saa kraftige som f. Ex. hos 
P. nigrescens, de udvikles heller ikke saa hurtig og anlægges 
ikke saa tidlig; det hænder saaledes ofte, at de to øverste 
Segmenter ikke ere voksede ud endnu. Bladene anlægges 
påa sædvanlig Maade ved at Segmentet danner en Udvækst 
ved sin øvre Ende, som, naar den har naaet en vis Længde, 
afskæres ved en Væg, der træffer Undersiden af den ovenfor 
liggende Segmentvæg. Bladene ere stillede i en Spiral, der 
altid gaar til venstre. Divergensen spiller imellem !/ı og >/7; 


*) Kny, Axillarknospen, pag. 8. Tab. I, Fig. 14—15. 


36 


ofte er den nøjagtig °*/7, sjældnere '/1, hyppig ingen af 
Delene. I Fig. 33 synes den at vere 3/1. Kun i ét Til- 
fælde har jeg fundet en hojregaaende Spiral. Paa en Gren, 
hvis Top er afbildet i Fig. 40, sad Bladene i hele Grenens 
Forløb i en Spiral til højre med Divergensen ?/7; Dottre- 
aksernes Bladspiraler gik alle til venstre og ligesaa disses 
Dottreaksers. Det første Blad paa en Gren sidder altid paa 
venstre Side og hyppigst fortil, sjældnere bagtil. Det sidder 
hyppigst paa 4de eller 5te Led (Basalleddet fraregnet), sjæld- 
nere paa 6te. Bladene forholde sig væsentlig som hos andre 
Polysiphonia-Arter, men grene sig kun lidt, ofte endog slet 
ikke, som paa de fleste af mine Figurer. Hyppig bare 
Bladene én Gren. 2 Grene, som i Fig. 41, vare sjældnere 
påa Exemplarer fra Kallebodstrand, men syntes at være det 
normale hos den kraftigere Form fra Hellebæk. De to Blad- 
grenes Forgreningsplaner falde ikke sammen, men danne en 
stump Vinkel indadtil mod Bugsiden (Fig. 41). Bladene 
have kun et ringe Celleantal, men - opnaa en betydelig 
Længde. Med Alderen afbleges de og blive mere slatne, 
men de blive dog i alt Fald paa den spinklere Form sid- 
dende i lang Tid. Bladene ere forholdsvis tynde, de nederste 
Celler ere dog noget tykkere end de øverste. 
I hver Bladcelle iagttoges en Krystalloid i Form af en 
lille langstrakt Dobbeltpyramide. De fandtes navnlig i de 
' yngre Celler nær ved Cellekjærnen (der findes kun én) og 
opstaa vistnok i umiddelbar Nærhed af denne. De farves 
gule af Jod, svulme op i fortyndet Kali og ere uopløselige i 
Saltsyre. Lignende Krystalloider fandtes i Grenenes Peri- 
centralceller. 

Grenene udgaa fra nogle af Bladenes Basalceller; de 
sidde ikke lige i Hjørnet af Bladene, men ere forskudte noget 
til venstre for Bladene (den kathodiske Side). De anlægges 
meget tidlig, inden Bladenes Basalceller ere afgrænsede, 
altsaa inden Bladanlægene have delt sig. De grenbærende 
Blade kunne meget tidlig kjendes fra de andre. Medens 
disse som encellede ere slanke og cylindriske, have de gren- 
bærende i dette Stadium en anden Form. Deres Basis er 


37 
opsvulmet, medens Spidsen er slank. Dette Stadium, som er 
afbildet i Fig. 35—36a, har jeg ofte iagttaget. Muligvis vil 
Forskjellen mellem de knopberende og de sterile Blade 
kunne forfølges endnu længere tilbage, allerede til den første 
Fremhvælving, idet denne ved de første er sværere end ved 
de sidste; men mine Iagttagelser have ikke været tilstrække- 
lige til at afgjøre dette med Sikkerhed. Jeg formoder, at 
den øverste i Fig. 33 synlige Pukkel er Anlæg til et knop- 
bærende Blad, da den er betydelig sværere end de fleste 
andre Bladanlæg i samme Stadium (Fig. 36). Bladet og 
Grenen opstaa altsaa samtidig eller omtrent samtidig som to 
Udvækster fra en og samme Celle. Bladets Anlæg afgrænses 
ved en Væg før Grenens (Fig. 37, 40). Naar dette sidste 
ogsaa afgrænses, hvilket sker, inden Bladanlæget har delt 
sig, ere de to Organer omtrent lige store (Eig. 39). Kort 
efter begynde de omtrent samtidig at dele sig, og holde sig 
i den første Tid af nogenlunde samme Størrelse; men naar 
Bladet først har standset Celledelingerne, foregaar Celle- 
væksten med saa stor Intensitet, at Grenen ikke kan følge med. 

Mellemrummet mellem to paa hinanden følgende Grene 
er temmelig konstant, nemlig som oftest 4 eller 5 grenløse 
Internodier; dog følge ofte to Grene umiddelbart efter hin- 
anden. Af 30 Grene fulgte de 10 umiddelbart -efter andre 
Grene, de øvrige efter 4 eller 5 grenløse Blade. Undertiden 
forekomme Grene paa 3 efter hinanden følgende Led. Grenene 
udgaa til alle Sider og ikke fortrinsvis til to, som hos P. 
nigrescens. 

Pericentralcellerne, som ere til Stede i Antallet 4, og 
opnaa en betydelig Længde, indeholde talrige Cellekjærner, 
som navnlig træde tydelig frem ved Anvendelse af Hæma- 
toxylin. 

Pericentralcellerne anlægges som sædvanlig sukcessivt i 
et og samme Led. Den første dannes kort efter at Bladets 
" Modercelle er afskaaren, og under denne, men tillige til højre 
for den, saa at Bladet kommer til at sidde i et Udsnit i dens 
øverste venstre Hjørne. Den eneste Undtagelse herfra har 
jeg truffet i den ovenfor omtalte Gren med højregaaende 


38 


Spiral, hvor Bladene bestandig sad i det øverste højre Hjørne 
af den ene, uden Tvivl den først dannede, af de pericentrale 
Celler. De øvrige Pericentralcellers Dannelsesfølge 
er temmelig sikkert den, som er angivet i hos- 
staaende Træsnit, — der forestiller et Tværsnit af 

> et Led, hvor b er Bladet eller Bladets Basalcelle 
— saaledes, at den 2den dannes til højre for den Iste, den 
3dje til venstre for den og den 4de lige overfor den. 

De grenlose Blades Basalceller blive siddende selv om 
Bladene falde af, de kunne vokse noget, men forholde sig 
ellers uforandrede, i alt Fald for en Tid. Grenenes og Bla- 
denes fælleds Basalceller forholde sig derimod anderledes, idet 
de danne 2 Pericentralceller. Den første afskæres til venstre, — 
og Væggen naar netop hen til Basalcellens Poreforbindelse 
med Bladet”). Den anden afskæres til højre og grænser 
op til den første, men den bøjer uden om Poren, saa at 
Bladet vedbliver at staa i Poreforbindelse med den indre 
Celle (Centralcellen) i Basalledet. Jeg blev desværre først 
sent opmærksom påa dette ejendommelige Forhold og har 
derfor ikke havt Lejlighed til at undersøge det nærmere 
under dets Udvikling, og navnlig ikke paa frisk Materiale. 
I nogle Tilfælde syntes det at fremkomme ved, at Poren var 
beliggende ved den øvre Ende af Basalledet, og at de to 
pericentrale Celler foroven ikke mødte hinanden, men i andre 
Tilfælde, som i Fig. 42 saas ganske tydelig Poren og den 
tynde Protoplasmastræng imellem de to Pericentralceller, som 
igjen mødtes ovenfor denne. Væggen maa altsaa, idet den 
2den Pericentralcelle afskæres, bøje uden om Poren. Central- 
cellen i Basalleddet har saaledes 5 Porer, forneden og foroven 
staar den i Forbindelse med de tilgrænsende Centralceller 
i Modergrenen og Sidegrenen, i Midten med Bladet, og til 
Siderne med de to pericentrale Celler. Disse staa nedad til 
i Poreforbindelse med de nedenfor liggende Pericentralceller 
i Modergrenen. | 

I de forste efter Basalleddet folgende Led, som ikke beere 


*) Basalleddet regnes her ikke med til Bladet. 


Er. 


Blade, optræder den 1ste Pericentralcelle. ogsaa til venstre 
(Grenen. set udefra), lige over den 1ste i Basalleddet. Den 
næste staar til højre, lige over den 2den i Basalleddet, den 
3dje vistnok bagtil til venstre og den 4de bagtil til højre. 
_ Pericentralcellerne danne her som altid hos denne Art 4 
regelmæssige Rækker. De to yderste af Grenens træde 
altsaa i Forbindelse med to af Modergrenens, men paa 
Grund af Grenens ejendommelige skæve Stilling kommer den 
venstre altid til at naa dybere ned end den højre (Fig. 42). 
Grenen vender nemlig aldrig lige ud (dens Akse ligger ikke 
i samme Plan som Modergrenens), men altid noget til ven- 
stre, og Grænsen mellem de to først dannede Siphonreekker 
vender heller ikke lige ud, men mod Bladet, der jo sidder 
skævt for Grenen, og den Siphonrække, der paa de første 
Led bestaar af de først dannede Siphoner, vender udad. De 
første Pericentralceller dannes forneden i en Gren, inden 
det første Blad viser sig. Dette optræder i Almindelighed til 
venstre for den udadvendte, først dannede Siphonrække, og 
kommer derfor til at staa til venstre og noget fortil (Fig. 43). 

Ligesom hos de foregaaende Arter iagttoges her ofte 
meget tydelig, at der af den nedre ydre Rand af de unge 
Siphoner afskares smaa Stykker, som smæltede sammen med 
den nedenfor liggende Siphon (Fig. 43—44). Stykkerne ere 
i optisk Gjennemsnit trekantede. Det ses navnlig tydelig paa 
de første Segmenter af de unge Grene, men som oftest kun 
paa den udadvendte, svagt krummede Side. I Fig. 44 har 
den ene af Siphonerne i Grenens Basalled afgivet et saadant 
Stykke p til den nedenfor liggende Siphon i Modergrenen. 
Det ses fra Fladen og viser, at dets Brede er betydelig 
mindre end Siphonernes. 

Foruden de omtalte normale Grene forekomme ogsaa 
Adventivgrene, som fremkomme fra de oprindelig gren- 
lose Blades Basalceller. De udvikle sig paa de ældre Grene, 
hvis Pericentralceller have naaet en betydelig Længde, men 
inden disse ere udvoksne”). Som oftest sidder Bladet endnu, 


Få) Pericentralcellernes Længdevækst vedvarer meget længe, maaske hele 
Livet. 


40 


naar Grenen begynder at danne sig; det var i alt Fald hyp- 
pigst Tilfældet med mine Exemplarer fra Kallebodstrand 
(Fig. 45). Basalcellen vokser da og udsender en Forlængelse 
ovenfor Bladets Tilheftning. Af denne Forlængelse afskæres 
snart en Topcelle, der deler sig som i de normale (primære) 
Grene, og Adventivgrenen udvikler sig da videre som disse. 
Basalcellen deler sig som ellers, idet der afskæres to peri- | 
centrale Celler. Adventivgrenene komme saaledes til ganske 
at ligne de primære, tilmed da de opnaa en ganske betyde- 
lig Størrelse; ja det kan endog paa ældre Grene undertiden 
være vanskeligt. at afgjøre, om en Gren er primær eller ad- 
ventiv, naar man ikke ved Sammenligning med Nabogrene 
af samme Orden kan bestemme dens relative Alder. Med 
Hensyn til det første Blads Optræden har jeg dog fundet en 
relativ Forskjel, idet dette paa de adventive Grene hyppigst 
kommer paa det 3dje Led, ikke sjælden paa det 2det og af 
og til paa det 4de Led. Det første bladbærende Segment 
giver sig straks tilkjende derved, at det afskæres ved en 
skraa Veg. Adventivgrene udvikle sig ikke hist og her en 
sjælden Gang, som hos P. nigrescens, men de fremkomme 
fra saa godt som alle ældre Basalceller; det var saaledes 
kun undtagelsesvis, at jeg paa gamle Grene af Exemplarerne 
fra Kallebodstrand fandt Basalled, som ikke bar Grene, pri- 
meere eller adventive. 

Barkdannelsen har jeg kun undersøgt paa Exem- 
plarerne fra Kallebodstrand, og det kun temmelig overfladisk. 
Den begyndte her sent og naaede kun ringe Udvikling. Den 
indledes paa sædvanlig Maade ved at de pericentrale Cellers 
nedre Hjørner afskæres ved skraa Vægge, uden at disse | 
Celler forst have dannet nogen Udvekst. De derved dan- 
nede smaa Celler vokse nedad og dele sig paa tværs. Peri- 
centralcellerne paa Grenenes Basalled danne ogsaa Barktraade; 
som beklæde Modergrenen. | 

Cystokarpier har jeg iagttaget paa den kraftigere 
Form fra Hellebek. De fandtes her i Mangde i alle Ud- 
viklingsstadier, men jeg har ikke underkastet dem neermere 
Undersøgelse i udviklingshistorisk Retning. Jeg skal blot. 


41 


bemærke, at de i Forhold til de vegetative Blade forholde 
sig ligesom hos P. nigrescens. Det nederste Led bliver til 
Stilk og danner pericentrale Celler, det andet til selve Cy- 
stokarpiet (Fig. 46—47), det 3dje forbliver lille og udelt(?), 
det 4de bærer den første Bladgren, som altid kommer til 
højre, og fra denne Celle af forholder Bladet sig som et 
vegetativt. Jeg har aldrig set nogen Bladgren udgaa fra 
den 3dje Celle. 


Rhodomela subfusca (Woodw.) Ag. 

har jeg kun ganske foreløbig undersøgt. Naar jeg alligevel 
omtaler denne Plante her, er det fordi jeg hos den har fundet 
et hos Florideerne vistnok hidtil ukjendt Forhold, nemlig 
regelmæssig Antidromi af de sukcessive Skudgenerationers 
Bladspiraler. Grenene af samme Orden have homodrome 
Bladspiraler. Divergensen spiller, saa vidt jeg har set, ligesom 
hos Polysiphonia violacea mellem "/4 og */r. Grenene frem- 
komme ikke som Akselknopper, men staa paa Bladenes Plads 
i Spiralen uden at forstyre denne. 


Efter i det foregaaende at have givet mere eller mindre 
udførlige Beskrivelser af de enkelte Arter skal jeg til Slut- 
ning tillade mig at sammenstille nogle af de gjorte Iagttagelser 
til Belysning af nogle almindeligere Spørgsmaal. 


1. Celledelingerne 
hos Florideerne ere i det hele ikke meget undersøgte skjønt de 
synes at frembyde megen Interesse. Schmitz har i sit nyeste 
Arbejde over Florideernes Befrugtning *) bestemtere formuleret 
en gjennemgaaende Karakter for Celledelingerne hos Floride- 
erne (exklusive Bangiaceerne), nemlig at Cellerne med Und- 
tagelse af Topcellen (i videste Forstand) aldrig deles ved en 


*) Schmitz, Untersuchungen uber die Befruchtung der Florideen. Sitz- 
ungsber. d. Berliner Akademie. 1883, pag. 217. 


42 


Tværvæg eller ved en Længdevæg, som indeholder Cellens 
organiske Længdeakse, eller som den kortere kan udtrykkes, at 
Cellens Akse aldrig træffes af eller indeholdes i en Delingsvaeg. 
Interessant er det i Forbindelse med denne Setning, som 
ingen Iagttagelser hidtil synes at tale imod, at betragte det 
feelleds Basalled for Gren og Blad hos Polysiphonia violacea 
og dets Delinger. Den oprindelige udelte Basalcelle kan op- 
fattes som havende to Akser, hver endende i en Pore, af 
hvilke den ene sætter Cellen i Forbindelse med Grenen, den 
anden med Bladet”). Idet de pericentrale Celler i Basalledet 
dannes, træffer den disse adskillende Væg i Medianen, hvor 
netop Poren, og altsaa Aksen, ligger, men denne træffes des- 
uagtet ikke af Væggen, thi den først dannede Siphon naar 
netop hen til Poren, og den anden, som grænser op til 
den første, bøjer udenom den, saa at altsaa Porepladen ved- 
bliver at tilhøre Centralcellen i Basalleddet, som sender en 
tynd Protoplasmastræng hen til den, ud mellem de to Peri- 
centralceller. Hvorledes andre Arter med Akselskud forholde 
sig i denne Henseende har jeg ikke selv undersøgt, men 
Kny har nogle korte Angivelser, som synes at vise, at de 
kunne forholde sig noget forskjelligt. Om Polysiphonia fibril- 
losa siges **): »Die trennende Wand der letzteren (de pericen- 
" trale Celler) sah ich in mehreren Fällen genau in die Ver- 
längerung der Blattmediane fallen. Skjont der ikke angives 
noget om Poren, synes denne lagttagelse at vise, at denne 
Art er ganske overensstemmende med P. violacea i denne 
som i andre Henseender. Derimod synes andre Arter, hos 
hvilke Grenen staar mere til Siden for Bladet, i Folge Kny’s 
Angivelser og Figurer at forholde sig anderledes. Saaledes 
bemærkes om P. fibrata***), at der afskæres 2 periferiske 
Celler, »von denen eine tuber (skal være »unter«) dem Blatt, 
die andere unter dem Seitenspross zu stehen kommt (Tab. 


i 


*) Vil man kun antage én Akse, maa den naturligst antages at gaa ud 
gjennem Bladet. Grenanlæget er da en Sidegren fra Basalcellen. 
=) Kny, Axillarknospen pag. 9. 
sek) ibid. pag. le 


43 


I Fig. 13 bei 2), og Figurerne af P. sertularioides*) vise, at 
Bladet ikke kan staa i Poreforbindelse med Basalleddets Cen- 
tralcelle, men vistnok med dets ene Pericentralcelle. — Det 
vil være af Interesse at faa dette Forhold undersøgt hos flere 
Arter og paa frisk Materiale. 

I Forbindelse med den af Schmitz fremhævede Ejen- 
dommelighed ved Florideernes Celledelinger staar en Om- 
stændighed, som i alt Fald er meget hyppig og hos mange 
Florideer meget fremtrædende, nemlig at de to Celler, der 
fremgaa af en Deling, ere af ulige Størrelse. Oftest bestaar 
Delingen i en Afskeering af en mindre Celle fra en storre, 
hvis Karakter bevares veesentlig uforandret, medens den min- 
dre forholder sig som en Gren til den større. Den for- 
øgede Cellevækst finder i nogle Tilfælde først Sted efter De- 
lingen, i andre til Dels for samme. Hos Polysiphonia er Stor- 
relsesforskjellen tydelig allerede ved Topcellens Delinger, navn- 
lig hos P. fastigiata, men er ofte endnu mere fremtreedende 
ved de senere Delinger. Exempelvis skulle nævnes Siphon- 
dannelsen og Barkdannelsen, som navnlig hos P. nigrescens 
frembyder en enorm Storrelsesforskjel mellem Siphonerne og 
de af dem afskaarne primære Barkceller. Her begynder den 
forøgede Celleveekst først efter Delingen. 

Der bliver saaledes påa Grund af Størrelsesforholdet intet 
i Vejen for at betragte som Celler de smaa Dele, som hos 
flere Arter ere iagttagne at afskæres af de unge Pericentral- 
cellers nedre Rand for kort efter at smelte sammen med de 
nedenfor liggende Pericentralceller. Men det er dog påa Grund 
af deres absolute Lidenhed og korte selvstændige Varighed, 
et Spørgsmaal, om de bør betragtes som Celler. Om de inde- 
holde Kjærner, har jeg ikke nøjere undersøgt, men jeg 
tror det ikke. Hvorledes Væggen forholder sig ved denne 
Proces, kan jeg ikke med Bestemthed angive, da jeg kun har 
undersøgt dette Forhold paa Spiritusmateriale, men det af- 
skaarne Stykkes ringe Størrelse baade i tangential og radial 
Retning (Fig. 44) synes at tale for, at det bevæger sig igjen- 


*) 1. c. Tab. II, Fig. 1—4. 


44 

nem Væggen fra den ene Celle til den anden. Væggen hos 
Florideerne har i det hele en ejendommelig Beskaffenhed; 
naar Protoplasmaet kontraheres, f. Ex. ved Alkohol (for- 
tyndet) eller Glycerin, svulmer Væggen samtidig op ind-. 
efter og folger med Protoplasmaet. Den hele Afskeerings- 
og Sammensmeltningsproces, hvis biologiske Betydning er mig 
fuldstændig ubekjendt, trænger i høj Grad til fornyet Under- 
søgelse paa frisk Materiale. 


2. Spiralstillingen hos Florideerne 
har i de senere Aar været Gjenstand for nogen Diskussion, 
uden at man kan siges at være kommet til noget afgjorende 
Resultat. Schwendener har i en lille Afhandling”), støttet paa 
Undersøgelser over Polysiphonia sertularioides, variegata og 
Brodiæi samt Spyridia filamentosa, søgt at vise, at Spiral- 
stillmgen hos Florideerne er betinget af en Kontakt imellem 
Stængelspidsen og de unge Blade, idet de sidste straks efter 
deres-Dannelse lægge sig tæt op til den første og derved for- 
hindre Dannelsen af ny Blade, indtil de noget senere bøje sig 
tilbage fra Stængelspidsen, hvilket skal finde Sted regelmæssigt 
efter Alder. End videre paastaar han, at de bladbærende Seg- 
menters Vægge ikke oprindelig ere hældende, saaledes som 
Cramer”) og Kny***) have fundet det, men at de fra først af . 
ere vandrette, og først senere hæves ved den ene Side, idet 
Bladet begynder at vokse ud. Berthold har i et større Ar- 
bejde+) imødegaaet Schwendener, idet han har fundet, at 
den omtalte Kontakt i Regelen ikke er til Stede, samt at Top- 
cellens Delingsvægge i mange Tilfælde ere hældende fra først 
af. I et senere Arbejde++) fastholder Schwendener sine tid- 


*) Schwendener, über Spiralstellungen bei Florideen. Monatsbericht d. 
Berliner Akad. 1880, pag. 327. 
**) Cramer, Physiologisch-systematische Untersuchungen über die Cera- 
miaceen. Heft I. 1863 (?), pag. 70. 
==) Kny, Axillarknospen. 
+) Berthold, Beiträge zur Morphologie und Physiologie der Meeresalgen. 
Pringsheim’s Jahrb. 13. Bd. 1882, pag. 569. 
++) Schwendener, Zur Theorie der Blattstellungen. Sitzungsber. d. Berliner 
Akad. 1883. XXXII. (VI. Über Spiralstellungen bei Florideen, pag. 769).. 


45 
ligere Anskuelser, idet han kritiserer Berthold’s Undersøgelser, 
som han ikke anser for overbevisende. 

Ved mine Undersøgelser er jeg ganske naturlig kommen 
ind paa dette Spørgsmaal, og jeg har været saa heldig at 
finde en Art, som viste sig meget skikket til at afgjøre Spørgs- 
maalet, nemlig Polysiphonia violacea. Hos den i Kallebod 
Strand fundne Form udvikle Bladene sig forholdsvis sent og 
langsomt. Som mine Figurer (Fig. 33—40) vise, naa de 
yngste Blade ikke op til Topcellen eller til de øverste Seg- 
menter, som endnu ikke have begyndt at anlægge Blade, og 
en Kontakt mellem de øverste Blade og Stænglen findes 
ikke. Især de knopbærende Blade staa straks fra først af 
langt ud fra Stænglen. (Fig. 35—36 a). Spiralstillingen 
kan her altsaa ikke forklares ved en Kontaktvirk- 
ning. Dertil kommer, at Spiralstillingen altid begynder 
påa de unge Grene lige saa regelmæssig, som den findes paa 
de ældre, hvilket heller ikke vil kunne forklares som en Følge 
af en Kontakt, selv om en saadan i øvrigt var til Stede”); 
thi Grenen staar, naar Bladdannelsen begynder, gjærne tem- 
melig stivt ud fra Moderaksen og er i alt Fald ikke i Kon- 
takt med denne; heller ikke med Bladet findes der, saa vidt 
jeg har set, paa dette Tidspunkt nogen Kontakt, og selv om 
en saadan fandtes, vilde den ikke kunne forklare Spiralstil- 
lingen. Endnu mindre vil Spiralstillingen paa de unge Ad- 
ventivgrene kunne være et Resultat af en Kontaktvirkning ; 
thi disse Grene ere ikke i Kontakt med noget som helst, og 
dog begynder Spiralstillingen fuldkomment regelmæssig. 

Heller ikke hvad de primære Segmentvægges Hældning 
angaar kan jeg slutte mig til Schwendener. Hos P. violacea 
vare de øverste Tværvægge fra først af, inden nogen Frem- 
hvælven af Segmentet havde fundet Sted, hældende og be- 
standig højest til den Side, til hvilken Bladet vilde komme”). 
_*) Schwendener har vel søgt at forklare, at det første Blad altid kommer 

paa samme Side, men ikke hvorledes Spiralstillingen fra først af kom- 

mer i Stand. . 

**) Divergensen er, saa vidt jeg har set, frasét den ringe Varieren mel- 


lem "/, og ?/,, uforandret, fra først af lige saa regelmæssig som senere. 
Sekundære Torsioner findes ikke her. 


46 
Mine Afbildninger, navnlig Fig. 34, 37 og 38 vise dette. I 
nogle Figurer, f. Ex. Fig. 37 viser den øverste Væg sig som 
en vandret Linie, men det kommer af, åt den hælder imod 
Beskueren, idet dens højeste Punkt ligger bagud, hvor man 
ogsaa maa vente, at det øverste Segments Blad skal frem- 
komme. I Fig. 34 og 38 derimod, hvor den øverste Vægs. 
Hældning tydelig viser sig, vil det øverste Segments Blad 
fremkomme til venstre. Man .vilde muligvis indvende, at 
man ikke kan se af Figurerne, om ikke Væggene oprindelig 
have været vandrette, og først senere hævede ved den ene 
Side ved Segmentets stærkere Længdevækst paa denne Side. 
Men en saadan Proces vilde give sig til Kjende ved, at 
Topcellens Retning forandredes, men dertil ses ikke nogen- 
somhelst Antydning. Derimod ses tydelig, at Topcellens Sider 
ere ulige lange (Fig. 34, 38), hvilket viser, at Væggen straks: 
fra først af har været skraa. I øvrigt foreligger der en 
Mængde Angivelser over Florideer baade med og uden Spi- 
ralstilling, hos hvilke Topcellens Delingsvægge fra først af 
ere hældende og højest ved den Side, hvor et Blad eller en 
Gren vil fremkomme. Foruden i Cramer's, Kny's og Ber-. 
thold’s ‘citerede Skrifter findes f. Ex. Angivelser af Magnus”) 
og Ambronn**). Ogsaa hos de andre af mig undersøgte Poly- 
siphonia-Arter har jeg fundet de Vægge hældende, som af- 
skære blad- eller grenbærende Segmenter af Topcellen. Sær- 
deles oplysende i”den Henseende er P. fastigiata, hos hvil- 
ken de grenbærende Segmenter, som følge med lange Mel- 
lemrum efter hinanden, ere meget store og afskæres ved 
stærkt hældende Vægge (Fig. 4), medens den tilbageblivende 
Topcelle er langt mindre end ellers og den ene Side langt 
kortere end den anden. Her kan Hældningen umulig skyl- 


*) Magnus, Zur Morphologie der Sphacelarieen nebst Bemerkungen über 
die Ablenkung des Vegetationspunktes der Hauptachse durch den. 
nahe am Scheitel angelegt werdenden Tochterspross. Festschrift zur 
Feier des hundertjähriges Bestehens der Gesellsch. naturf. Freunde 
zu Berlin 1873, Pag. 129. 

+) Ambronn, Ueber einige Fälle von Bilateralität bei den Florideen. J. 
Botan. Zeit. 1880 (Helicothamnion). 


47 


des en ensidig Længdevækst af det øverste Segment, thi man 
maatte da samtidig antage en tilsvarende Formindskelse af 
Topcellens Volumen. 

Almindeligere Betragtninger over Spiralstillingens Væsen 
skal jeg ikke indlade mig paa, og det saa meget mindre, som 
det er min Overbevisning, at Spiralstillingen i alt Fald for 
Tiden ikke kan forklares rent mekanisk. Der er desuden 
adskillige Forhold, der staa i Forbindelse med Spiralstillingen, 
som da ogsaa maatte forklares, f. Ex. at Spiralen næsten 
altid gaar til venstre, og at den første Pericentralcelle altid 
dannes til højre for Bladet”). 


3. Grendannelsen. 


Om dette Punkt skal jeg her fatte mig i Korthed. Idet 
jeg henviser til de specielle Beskrivelser, skal jeg her blot 
fremdrage 4 af de undersogte Arter, som med Hensyn til 
Forgreningen kunne betragtes som Typer indenfor Slægten. 
Hos P. fastigiata, som ikke har Blade, dannes Grenene umid- 
delbart ved Udvoksen af enkelte Segmenter. Hos P. nigres- 
cens findes Blade, men Grenene udvikle sig paa lignende 
Maade som hos P. fastigiata, altsaa uafhængigt af Bladene. 
Desuden fremkomme undertiden fra ældre Blades Basalcel- 
ler korte Adventivgrene. Hos P. byssoides fremkomme alle 
Grenene fra Bladenes Basalceller, men først naar Bladene 
have naat en betydelig Størrelse. Hos P. violacca udgaa 
Grenene ligeledes fra Bladenes Basalceller,. men fremkomme 
langt tidligere, omtrent samtidig med Bladene. Ses nu fore- 
løbig bort fra P. fastigiata, da repræsentere de 3 andre Arter 
efter min Mening 3 Trin i den morfologiske Udvikling, af 
hvilke det laveste repræsenteres af P. nigrescens, det højeste 
af P. violacea. Hvis dette er rigtigt, da synes Akselknop- 
perne her fylogenetisk at være opstaaede af Adventivknop- 
per fra ældre Blades Basalceller, der ere rykkede opefter, 


”y Disse to Forhold staa aabenbart i en vis Forbindelse med hinanden, 
thi paa den eneste Gren med højregaaende Spiral, som jeg har fun- 
det hos P. violacea, sad den første Pericentralcelle til venstre for 
Bladet, medens den ellers altid sad til højre. 


48 


d. v. s. efterhaanden ere opstaaede tidligere og tidligere, og 
tilsidst ere fremkomne normalt og regelmæssigt akropetalt, 
medens samtidig Grenene, som opstaa umiddelbart af Seg- 
menterne uafhængigt af Bladene, efterhaanden ere forsvundne. 
Om denne Hypothese er berettiget, vil sandsynligvis kunne 
_afgjores ved Undersøgelse af flere Arter, men den Omstæn- 
dighed taler bl. a. for den, at Adventivknopperne hos P. ni- 
grescens kunne opstaa forholdsvis tidlig, inden Bladet er 
faldet af, medens de normale Akselknopper hos P. byssoides 
opstaa forholdsvis meget sent, og hos andre Florideer kunne op- 
staa paa et meget forskjelligt Tidspunkt. Hos P. sertularioides *) 
opstaar saaledes Grenen tydelig nok noget senere end hos 
P. violacea, og hos Chondriopsis tenuissima **) opstaar Grenen 
langt senere, omtrent lige saa sent som hos Polysiphonia bys- 
soides. Et Forhold, der ogsaa kunde tale for, at de 3 nævnte 
Arter repræsentere 3 Trin i en opstigende Række, er Peri- 
centralcellernes Antal***), som efterhaanden bliver mindre og 
samtidig mere konstant (tilsidst 4); men herpaa kan dog ikke 
lægges nogen Vægt, thi som bekjendt findes der Arter med 
4 Pericentralceller uden Akselknopper og Arter med flere end 
4 Pericentralceller med Akselknopper. Det synes dog at 
veere det almindeligste, at de Arter, der have Akselknopper 
have 4 Pericentralceller, medens de, som ikke have Aksel- 
knopper, have mere end 4. 

De unge, grenbærende, encellede Bladanleg af P. viola- 
cea ligne paafaldende i Omrids Bladanleg med Akselknop- 
per af visse Fanerogamer. Man sammenligne f. Ex. mine 
Figg. 35—36 a med Warming’s Figurer af Salix nigricans‘). 


*) Kny, Axillarknospen. Tab. I, Fig. 4. 

Kay Le Tab, I. Fie 1 9. 

**) Polysiphonia fastigiata antager jeg — ligesom de andre bladløse 
Arter — for en reduceret Form, nedstammende fra en bladbærende 
Form; thi Antheridierne maa opfattes som metamorfoserede Blade; 
men jeg antager dog, at den repræsenterer en temmelig lavt siddende 
Gren paa Polysiphonia’s Stamtræ. 

+) Warming, Forgreningsforhold hos Fanerogamerne, betragtede med 
særligt Hensyn til Klovning af Veekstpunktet. Vidensk. Selsk. Skr. 
5: Række, 10. B. I. 1872. Tab. IV, Fig. 1—6. 


Vn > 
7 


49 


De allerforste Stadier har jeg ganske vist ikke set, og kan 
altsaa ikke sige, om Grenen eller Bladet er opstaaet forst, 
eller om de ere samtidige. Sandsynligvis ville forskjellige 
Arter vise sig forskjellige i denne Henseende, ligesom hos 
Fanerogamerne. 

En skarp Grænse mellem Bladet og Akselknoppen fin- 
des her lige saa lidt som hos Fanerogamerne. Ligesom Ak- 
selknopperne hos disse kunne opstaa paa Stottebladet, hvorved 
altsaa en Del, som oprindelig hørte til Bladet, bliver en Del 
af Akselskuddet*), og i andre Tilfælde den nederste Del af 
et Blad kan blive en Del af Moderstammen (Bladpuder), saa- 
ledes kan Bladets Basalcelle hos Polysiphonia violacea o. a. 
efter Omstændighederne blive en Del af Bladet, Moderaksen 
eller Akselskuddet. Medens den fra først af er fri i omtrent 
hele sin Længde og utvivlsomt tilhører Bladet, optages den 
senere i Stammen og udgjor en Del af denne, og ved de 
grenbærende Blade bliver den til Grenens nederste Led. 

At der hos Polysiphonia nigrescens forekommer endogene 
Adventivgrene, er for saa vidt meget forklarligt, som Adventiv- 
grene her som hos visse andre Planter fortrinsvis opstaa i Gren- 
vinklerne; og da de her ikke kunne dannes paa anden Maade, 
fordi Pericentralcellerne ikke ere i Stand til at danne Grene, 
og fordi der paa de nederste Grenled ikke findes Blade, maa de 
nødvendigvis opstaa ved Udvoksen af Centralcellen. Endogen 
Skuddannelse er i øvrigt iagttaget for de normale Skuds Vedkom- 
mende hos flere Slægter af Rhodomeleernes Familje, nemlig 
Rytiphloea, Vidalia, Amansia, Pollexfenia og Jeannerettia **) ; 


*) Dette ses, foruden ved mange normale Akselknopper, særdeles tydelig 
ved talrige akcessoriske Knopper. 
”*, Falkenberg, Ueber endogene Bildung normaler Seitensprosse in den 
Gattungen, Rytiphloea, Vidalia und Amansia. Nachrichten d. Gesellsch. 
u. Univ. zu Göttingen 1879, pag. 285. 
—, Ueber congenitale Verwachsung am Thallus der Pollexfenieen. 
Bot. Zeit. 1881, Sp. 159: 
Ambronn, Ueber einige Fälle von Bilateralität bei den Ho den 
Bot. Zeit. 1880, Sp. 161. 
—, Die Art und Weise der Sprossbildung, bei den Rhodomeleen- 
gattungen Vidalia, Amansia und Polyzonia. Verhand. d. botan. 
Vereins d. Prov. Brandenburg 1880, pag. 74. 


50 


her anlegges Grenene nemlig forst efter at Pericentralcel- 
lerne ere dannede. 


Fig. 


FIGURFORKLARING. 


Hvor intet andet er bemærket, er Forstørrrelsen 335 Gange. 


l:a—h. 


Tavle 1. 
Polysiphonia fastigiata (Roth) Grev. 


Topcellen og de øverste Segmenter af en Gren, iso- 
lerede ved Hjælp af Salpetersyre og Tryk, sete fra 
Fladen og visende Dannelsen af Pericentralcellerne 
og Indledningen til Tetrasporedannelsen. * den først 
dannede Pericentralcelle. Til de manglende Bog- 
staver b og e svare to manglende Segmenter. 
Isolerede Segmenter, sete fra Fladen, visende Dan- 
nelsen af Tetrasporetetradernes Moderceller. I Fig. 
2 ses en central Kjærne, gjort tydelig ved Methyl- 
grønt. 

Stængelspids. Et grenbærende Led er afskaaret af 
Topcellen ved en stærkt hældende Væg. 
Stængelspids. Et ungt grenbærende Segment er 
vokset ud og har afskaaret en Topcelle (II). 
Lignende, men ældre Stadium; Moderaksen og Døt- 
tréaksen have hver dannet et Led. Dannelsen af 
Pericentralceller i det grenbærende Led skrider 
frem fra Rygsiden (den konvexe Side). 

Lignende. Optisk Længdesnit. Den nederste Væg 
i den fortrængte Hovedakse træffer den nedenfor 
liggende Segmentvæg. Paa den konvexe Side ses, 
hvorledes der fra den nedre, ydre Rand af de unge 
Pericentralceller afskæres smaa Stykker Protoplasma, 
som snart efter smelte sammen med de nedenfor 
liggende Pericentralceller. Paa det 3dje Led neden- 
for Pseudodikotomien begynder Afskæringen; paa 
det nederste Led er Sammensmeltningen fuld- 
byrdet. 


Fig. 8—9. 
— 10. 


51 


Pseudodikotomier. (50). 

Tetrasporefsrende Gren; optisk Længdesnit. (130). 
Ældre Gren; mediant Længdesnit. r intercellulære 
Kutikulardannelser. (130). 

Unge intercellulære Kutikulardannelser, paa Inder- 
siden af det ved Hjælp af Salpetersyre løsnede, 
sammenhængende Lag af Pericentralceller. 

De samme Dannelser i noget ældre Tilstand, sete 
paa et Tværsnit af en Gren. 

Stykke af lignende, ældre. 


Polysiphonia nigrescens (Engl. Bot.) Harv. 


— 17. 
— 18—19. 


— 20. 

— 2). . 
— 22—23. 
— 24, 


Brudstykke af en Gren med to bladbærende Side- 
grene. 

Spidsen af en Gren med en Sidegren, begge med 
Blade. 

Spidsen af en Gren med 2 Sidegrene. Ingen Blade. 
Stængelspidser, som vise Anlæggelse af grenbærende 
Segmenter ved stærkt hældende Vægge. 

Bladløs, sparsomt og pseudodikotomt forgrenet Form. 
Ungt Blad, set fra Ryggen. 

Cystokarpiebærende Blade; Fig. 23 set fra Ryggen. 
Skemaer, fremstillende den afrullede Overflade af 
3 Grene med derpaa siddende Blade (mærkede ved 
Punkter, de cystokarpiebærende ved et Punkt om- 
given med en Kreds) og Grene (mærkede med Kryds). 
d og v betegne henholdsvis den fra Moderaksen 
(Rygsiden) og den mod samme vendte Side (Bug- 
siden). De vandrette Linier betegne Grænserne 
mellem Leddene. a og b fremstille Grenene lige 
fra det første Led, c et Stykke valgt højere oppe 
paa Grenen. 


Tavle 2. 


Stykke af en ældre Grenvinkel med en endogen 
Adventivgren. (50). 
4* 


Fig. 


26— 28. 


29. 


92 


Endogene Adventivgrene i forskjellige Udvikiings- 
stadier. 

Adventivgren, fremkommende fra et affaldet Blads 
Basalcelle. Det tilhørende Led var det 17de fra 
Toppen. 


Polysiphonia byssoides (Good. et Woodw.) Grev. 


30. 


31. 


Blad, set fra Ryggen. Basalcellen har ved en skraa 
Væg afskaaret en mindre Celle tilvenstre, Moder- 
cellen for en Gren. Den nederste Bladgren af forste 
Orden er ikke fuldt udført. 


Polysiphonia elongata (Huds.) Harv. 
Blad, set fra Ryggen. 


Polysiphonia urceolata (Lightf.) Grev. 


32. 


33. 
34. 


- 35 — 36. 


37—38. 
39 

40. 

41. 

42. 


43 —44. 


45. 


46. 
47. 


Gren med Gren og Blade. 


Polysiphonia violacea (Roth) Grev. 

Gren med Blade og Akselknopper. 

Stængelspids. Det næstnederste Blad er udeladt. 
Grenender. a Anlæg til Blade med Akselknopper. 
Unge Grene. 
Stykke af en Gren, visende et Blad med Akselskud. 
Grenende. Bladspiralen gaar til højre. 

Blad. (260). 

Basis af en Gren. p. Poren, hvorigjennem Basal- 
leddets Centralcelle staar i Forbindelse med Bladet. 
Unge Grene; af Pericentralcellerne afskæres forneden 
smaa Protoplasmastykker, som smelte sammen med 
de nedenfor liggende Pericentralceller. n et saa- 
dant Stykke, set fra Fladen. i 

Et ældre Blads Basalcelle i Ferd med at vokse ud 
til en Gren. 

Gren med cystokarpiebærende Blad. 
Cystokarpiebzerende Blad. 


EFTERSKRIFT. 


Kort efter at nærværende Afhandling var indleveret til Bo- 
tanisk Tidsskrift, fremkom i Botanische Zeitung 1883 Nr. 44 en 
Notits af Berthold: »Ueber Spiralstellungen bei Florideen.« Forf. 
støtter sig her væsentlig til sine tidligere Angivelser, men med- 
deler dog ogsaa enkelte nye Iagttagelser, og imgdegaar, som det 
forekommer mig med fuld Berettigelse Schwendeners Kritik af 
hans Angivelser over Spiralstillingen hos Florideerne. Saa vidt 
mine Undersøgelser gaa, kan jeg bekræfte Berthold’s Iagttagelser 
og billige hans Ræsonnementer; men da vi have undersøgt for- 
skjellige Arter ere de af os fremdragne Momenter til Dels for- 
skjellige, hvad der dog kun kan vere til Gavn for dette vig- 
tige Spergsmaals Løsning, der for saa vidt maa siges at vere 
tilendebragt, som det maa betragtes som godtgjort, at Spiralstil- 
lingen hos Florideerne (i alt Fald hos nogle) ikke er en Folge 
af en Kontaktvirkning mellem de unge Blade og Stængelspidsen. 


54 


OVERSIGT 
OVER DE I AARENE 1879-83 I DANMARK FUNDNE 
SJELDNERE ELLER FOR DEN DANSKE FLORA 
NYE ARTER 


VED 
JOH. LANGE 0G H. MORTENSEN. 


‘Som Fortsættelse af tidligere Fortegnelser, meddelte i 
»Botanisk Tidsskrift« (2. B. pag. 30; 3. B. pag. 67; 5. B. pag. 
244 og 10. B. pag. 171), behøver den her meddelte Liste ingen 
særlig Forklaring. Den omfatter de Planter, der enten ere 
nye for vor Flora eller hvis Forekomst er saa begrænset, at 
Optegnelser om nye Voxesteder kunne synes ønskelige. Bi- 
dragene ere samlede dels paa den botaniske Forenings Excur- 
sioner eller af de til Foreningen aarlig indsendte Planter, 
dels ved velvillig Meddelelse af forskjellige Botanikere, hvis 
Navne nedenfor ere nævnte. Idet vi takke hver især af 
disse, maa vi bringe en særlig Tak til Dhrr. Doc. Rostrup 
og Cand. C. Jensen, som have bearbejdet, hin Laverne, 
denne Mosserne i Fortegnelsen. Alger og Svampe ere lige- 
som tidligere ikke medtagne. 


Aabye, Apotheker, Odder. Berg, M., Præst, Lemvig. 


Andr. == P. Andresen, Lærer. Bergst. == Lærer N. Bergstedt, Bo- 

Baagge, Apotheker, Næstved. dilsker. 

Becher, A., forhenværende Apothe- | Bertelsen, J., Lærer, i Thisted. 
ker, Kbhavn. H. Borr. = Cand. phil. H. Borries. 


Benz. == Apotheker Alfr. Benzon, | Th. Borr. — Stud. med. Th. Borries, 
Kbhavn. Kbhavn. 


Bornebusch, Havebrugs-Hlev, Har- 
denberg. 

Borst, Lærer, Medolden. 

B.F. = Botanisk Forening i Kbhavn. 

D. Br. — Pastor Deichmann-Branth, 
Sneptrup. 

Ernsts. — Lærer Ernstsen, Rørby. 

Ewald, H. F., Professor, Kbhavn. 

Feddersen, A., Adjunkt, Viborg. 

Fraas, Lærer, Valby pr. Helsinge. 

K. Fr. = Cand. pharm. K. Fride- 
richsen, Haderslev. 

Gad, C., Overlæge, Viborg. 

Gelert, O., Cand. pharm., Ribe. 

Glahn, E., Frøken, Moseby p. Falster. 

Gram, C., Dr. med., Kbhavn. 

Gram, A. V., Adjunkt, Aarhus. 

Gronl.— Laboratorieforstander Grøn- 
lund, Kbhavn. 

Claudi-Hansen, Lærer, Kbhavn. 

Hansen, J. J., Gartner, Faaborg. 

A. Henn. — Pastor A. Henningsen, 
Nyord. h 

V. Henn. == Stud. med. V. Hen- 
ningsen, Kbhavn. 

Hildebr. == Exam. pharm. P. Hilde- 
brandt, Kbhavn. 

Hjorth, H., Rønne. 

Tan Stud mag: Th. Holm, 
Kbhavn. 

Hornemann, E., Frøken, Kbhavn. 

Horsbel, Ribe. 

Høeg, F. L, Stud. theol., Kbhavn. 

Jacobsen, J. S. 


C. Jens. == Cand. pharm. C. Jensen, 
Hvalsø. 

G. Jens. == Apotheker G. Jensen, 
Hvalsø. É h 

H. Jens. — Dyrlæge Jensen, Farsø 
(Jylland) (jydske Voxesteder). 

J. Jepp. == Seminarielærer Jeppe- 


sen, Gjedved (Jylland). 
J. Jepp. = Lærer Jeppesen, Vor- 
dingborg (sjæll. Voxesteder). 
J.K.Jepp. == Seminarist Jeppesen, 
Kjelvring (Jylland). | 
Jergensen, C. 


Vog. Jorg. — Lærer Vogel Jorgen-- 
sen, Kbhavn. 

Irminger, Jernbaneassistent, Frede- 
dericia. 

Kløcker, A., Stud. med., Kbhavn. 

Koch, Provst, Riserup p. Falster. + 

J. Lge. == Professor Joh. Lange, 
Kbhavn. 

Jak. Lge. == Havebrugselev J. E. 
Lange, Kbhavn. 

Jon. Lge. — Stud. mag. Jonathan 
Lange, Kbhavn. 

H. Larsen, Lærer, Kolding. 

K. Larsen, Lærer, Egense (Jylland). 

R. Larsen, Lærer, Frederiksværk. 

Leth, R., Jagtjunker, Skovrider, Fred- 
skovsminde. 

Lind, prakt. Læge, Assens. 

Lowzow, Jægermester, Slettegaard. 

E. Moltke, Greve, Nørager. 

V. Moltke, Greve, Student, Kbhavn. 

Mort. == Seminarielærer H. Mor- 
tensen, Jonstrup. 

Morville, Justitssekretær, Viborg. 

Merch, J., Landinspektør, Hobro. 

J. Niels. == Lærer J. Nielsen, Røn- 
nebeek. 

P. Niels. — Lærer P. Nielsen, Orslov. 

Olsen, M. 

Overgaard, Lærer, Gjetterup (Jyl- 
land). 

Petersen, N. E., Organist, Søllerød. 

Petersen, O. G., Dr. phil., Biblio- 
thekar, Kbhavn. 

Petersen, Sev., Lærer, Slotsbjergby. 

Petersen, V., Præst, Søllested (Fyen). 

Petit, Justitsraad, Kbhavn. 

Piper, Assessor, pharm., Kbhavn. 

C. M. Pouls. — Dr. phil. Poulsen, 
Kbhavn. | 

J.C. Pouls. — Lærer Poulsen, Odense. 

Rasch, C,, Stud. med., Kbhvn. 

H. Rasm: — Lærer Rasmussen, 
Karleby (Falster). 

Rosenberg, C., Frøken, Hofmansgave. 

Kold.-Ros. == Cand. mag. Kolde- 
rup-Rosenvinge. Kbhavn. 


_ 66 


Rossing, Cand. pharm., Ny Carlsberg. Schultz, Admiral, Kbhavn. 
Rostr. — DocentE. Rostrup,Kbhavn. Smith, 0., Fuldmægtig, Lerchenborg. 
O. Rostr. — Stud. mag. O. Rostrup, | Svendsen, F., Stud. med., Kbhavn. 


Kbhavn. | Thorsen, M., Lærer, Stege. 
Riitzou, Cand. pharm., Kbhavn. | Toussieng, Baneingenigr, Aarhus. 
Rønne, A. E. _ Vestesen, Pastor emer., Kbhavn. 
Saby, V., Docent, Kbhavn. Vilandt, H., Læge, Ribe. 


Schigtz, Th., Brygger, Odense. | Zahrtm. — Apotheker Zahrtmann, 
Schmidt, F.T., Professor, Kbhavn. + Ulfkjær. 
Schmidt, V., Lærer, Frederikshavn. | — M. K. == M. K. Zahrtmann. 


Lichenacede!). 


Usnea barbata (L.). Sj. Teglstrup Hegn, med Frugter (Gronl.) 
J.: Addit Skov, med talrige kjedfarvede Cephalodier 
(Rostr.). 

Cornicuiaria aculeata (Ehrh.) var. muricata Ach. Sj.: Ny- 
kjobing Lyng (Mort). (I Fort. i Bot. Tidsskr. 3. R. 2. 
Bd. 8. 174 urigtig kaldt Corn. jubata v. muricata). 

Stereocaulon coralloides Fr. F.: Paa Stene ved Helager (Rostr.). 

S. condensatum (Hoffm.). J.: Sneptrup (Br.). 

Cladonia furcata (Huds.) var. delicata (Ehrh). J.: Træstod 
paa Gyllingnes (D. Br.). 

Peltigera horizontalis (L.). J.: Hald Skov paa en Egestamme 
(Rostr.). 

Evernia prunastri (L.). J.: Med Frugt paa Juniperus ved 
Hald (Feilberg) og 1 Seebygaards Skov (Hildebr.). 

E. furfuracea (L). F.: Med Frugt paa Ved, Glorup (Rostr.). 

Farmelia Acelabulum (Neck.). Sj.: Paa Gran ved Herlufs- 
holm (O. Rostr.). 

Physcia ciliaris (L.) var. saxicola. Falst.: Stubbekjebing, 
Loll. Flintinge (Rostr.). J.: Frisholt (Leth). 

*®) Ph. obscura (Ehrh.) var. endochrysea Hamp. J.: Popler 
ved Tebstrup (D. Br.). 

— — var. virella (Ach). F.: Skaarup paa Ask (Rostr.). 


1) Disse og Epiconiaceae ved Docent E. Rostrup. 
?) * betyder at Planten er ny for Floraen. 


57 

Pannaria nigra (Huds). Sj.: Adserbo Ruin i. Mengde 
(Rostr.). 

Piacodium candelariwm (L.). J.: Sneptrup paa Lind (D. Br.) 

Lecanora Sambuci (Pers.) Nyl. Loll. Stensgaard (Rostr.). 

Sphyridium, byssoides (L.). F.: Paa Stene ved Hindsgavl (J. 
Lge.). 

Lecidea minuta Nyl. F.: Ved Grunden af Fyrrestammer 
i Breendeskov (Rostr.). 

L. auriculata Th. Fr. Falst.: Bote (Rostr.). 

L. insularis Nyl. J.: Ovsted Kirkegaardsdige (D. Br.). 

Bilimbia pineti (Schrad.). Loll.: Maltrups Vænge (Rostr.). 

B. abietina (Ach.). J.: Silkeborg Norreskov paa Birk (D. Br.) 

* Bacidia arceutina (Ach.) var albescens (Arn.). J.: Sneptrup 
paa Straatage (D. Br.). | 

B. atrogrisea (Del). F.: Klingstrup paa Ædelgran (Rostr.). — 

B. citrinella (Ach.). Flere Steder i det nordl. Jyll. (D. Br.). 

* Buellia sororia Th. Fr. J.: Frederikshavn (D. Br.). 

* BD. aethalea (Ach.) J.: Frederikshavn (D. Br.) 

Arthonia marmorata (Ach.). F.: Svendborg (Rostr.). 

A. granulosa Graewe. Flere Steder paa Eg i Sydfyn (Rostr.). 

Verrucaria halophila Nyl. J.: Svineklov i Bække, aldeles 
lig Saltvandsformen (D. Br.). 

Fyrenula Coryli Mass. J.: Sneptrup p. fl. St. (D. Br.). 


Epiconiaceue. 
* Coniocybe pallida (Pers.) Fr. Sj.: Enemerket ved Sorø paa 
Ask (Rostr.). 


Musci veri!). 


Ephemerum serratum Hpe. c. fr. Sjeell.: Tidligere paa en 
Mark ved Hvalse, nu forsvunden (C. J.). 

Sphaerangium muticum Sch. c. fr. 8.: Magistratskoven ved 
Hvalsø (C. J.). 


1) Disse saa vel som Sphagnaceae og Hepaticae ved Cand. pharm. C. 
Jensen. 


58 


* Gyroweisia tenws Sch. c. fr. 8.: Stevns Klint (Th. 
Borr.). 

Weisia viridula Brid. c. fr. S.: Bjerg Skov ved Hvalsø, 
Aasen ved Humle Ore (C. J.) | 

Dicranoweisia cirrata Lindb. c. fr. 8.: Paa Sten ved Ler- 
bjerg pr. Hvalsø (C. J.). 

— Bruntoni Sch c. fr. B.: Ved Gudhjem, Ringedal, Slots- 
lyngen, ved Vang (C. J.). | 

* Cynodontium polycarpum Sch. c. fr. J.: Grejsdalen ved 
Vejle (C. J.). 

* Dicranella rufescens Sch. c. fr. S.: Mortenstrup Overdrev 
ved Hvalsø (C. J.). | 

* — heteromalla v. sericea Sch. B.: Almindingen (C. J.). 

Dicranum montanum Hedw. S.: Hornbæks Plantage (C. J.). 

— longifolium Hedw. ster. S.: Hyppig i Skovene mellem 
Hvalsø og Skjoldnzsholm (C. J). 

— majus Turn. S.: Temmelig udbredt i Skovene ved Hvalsø 
og ofte frf, B.: Ved Gudhjem, Dynddalen (©. J.). J.: 
Hansted Skov ved Horsens (J. Jepp.). 

— palustre La Pyl. $S.: Hjorte Sø ved Hvalsø c. fr. Mose 
ved Skjoldnæsholm, B.: Hojlyngen (C. J.). | 

— Schraderi Schw. S.: Mose i Hop Old Skov ved Hvalsø 

"ce. fr, Mose ved Skjoldnæsholm, J.: Hedemoser N. for 
Hals, store Vildmose mod N., Hedemose ved Bronders- 
lev (C. J.). 

— spurium Hedw. J.: Heden N. for Hals, ved Brønderslev 
(©. J.). 

— undulatum Br. Eur. 8.: Hejde Overdrev ved Hvalsø, 
Rudehegn, Hornbæks Plantage, c. fr, B.: ved Gudhjem, 
Almindingen (C. J.) Fano (Th. H. et C. J.). 

Campylopus turfaceus Br. Eur. c. fr. S.: Temmelig alm. i 
Moser i Hvalsgegnen, J.: Store Vildmose (C. J.). 

Fissidens osmundoides Hedw. c. fr. S.: Mose ved Stue-Lund 
pr. Hvalsø, Klaringen ved Skede (C. J.). 

— adiantoides Hedw. c. fr. Temmelig alm. i Hvalsoegnen, 
(C. J... J.: Elling Skov ved Horsens (J. Jepp. 
(Gjedved)). 


59 

Seligeria calcarea Br. Eur. c fr. S.: Stevns Klint (Th. Borr.). 
I Mængde fra Fyret og Nord paa (C. J.). 

Leptotrichum homomallum Sch. c. fr. S.: Temmelig alm. i 
Skovene mellem Hvalsø og Skjoldnæsholm, J.: Grejs- 
dalen (C. J.). 

— flexicaule Hpe. Moens Klint, i Kvartér hoje Tuer, men 
ster. B.: Hojlyngen ved Juelsbjerg, meget lav, Kjoller- 
gaardsmosen, en langbladet Form (C. J.). 

Pottia cavifoliu Ehrh. c. fr. Østre Anlæg ved Kjøbenhavn 
(C. J.). | 

— minutula Br. Eur. c. fr. Vallensbæk Enge (B. F.). 

— Heimü Br. Eur. c. fr. S.: Vallensbæk Enge (B. F), 
ved Lerchenborg (Smith.), Saltholm (M. Olsen). 

— lanceolata C. M. c fr. S.: Ved Hvalsø, ved Spanager (C. J). 

Trichostomum tophaceum Brid. Moens Klint c. fr. (Gelert, 
C. J.), Stevns Klint, ster. (Th. Borr.). 

— mutabile Brch. ster. B.: Slotslyngen (C. J.). 

— — v. densum Br. Eur. ster. B.: Mellem Teign og Al- 
linge (C. J.). 

Barbula fallax Hedw. ster. S.: Hvalso-Egnen (C. J.) 

* — inclinata Schw. ster. Moens Klint ved Graaryg i Mængde 
(CE: Jn). | 

— tortuosa W. et M. ster. B.: Ved Gudhjem, Helligdommen 
(C. J.) 

— fragilis Br. Eur. ster. B.: Finnedal ved Hasle (C. J.). 

— latifolia: Brch. ster. S.: Paa Lind ved Lottenborghuset 
og mell. Sorgenfri og Gels Skov, ved Frederiksberg Slot 
med B. papillosa, B.: ved Vas-Aa (C. J.). 

— danica M. T. Lange. Sjæll: Lerchenborg c. fr. (Smith.) 
ved Lyngby Landevej c. fr. (Gelert). Kjøbenhavn, 
Sorgenfri, Glostrup, Roskilde, Kjoge, Hvalso (C. J.). 

— papiliosa Wils. ster. S.: Allétræer ved Kjoge, Popler ved 
Brogaarden pr. Hvalsø (C. J.). 

"Grimmia Schultziz Brid. c. fr. B.: Ved Allinge (C. J.). 

— Hartmanni Sch. ster. S.: Alm. paa Sten i Skovene i 
Hvalse-Egnen (C. J.). B.: Ved Juelsgaarde (Bergst. og 
C. J.) ved Søgaard pr. Østermarie (C. J). 


* Racomitrium sudeticum Br. Eur. ster. B.: Slotslyngen 
(C. J.). 

— fasciculare Brid. S.: Mortenstrup Overdrev, Skjoldnæsholm, 
Svine-Old, ved Stue-Lund pr. Hvalsø (C. J.). J.: Hvo- 
rup Bakker ved Nørre Sundby (J. Jepp.). 

— lanuginosum Brid. S.: Lerbjerg Skov c. fr. Hornbæks 
Plantage ster. (B. F.). Mortenstrup Overdrev pr. Hvalsø 
(ster.) Ved Stenrandgaarden c. fr.; B.: Hojlyngen ster., 
J.: Ved Understed i Vensyssel ster. (C. J.). Ved Hjort- 
lund pr. Ribe ster. (Gelert). 

Amphoridium Mougeotiz Sch. ster. B.: Helligdommen, Dyb 
Dal i Paradisbakkerne (C. J.). 

Zygodon viridissimus Brid. S.: Temmelig alm. paa Bog i 
Hvalso-Egnen, J.: Grejsdalen (C. J.). 

Ulota Bruch Brid. S.: Alm. i Hvalso-Egnen (C. J.). J.: 
Hansted Skov ved Horsens (J. Jepp.). : 

: — crispa Brid. Sjældnere. 

Orthotrichum obtusifolium Schrd. ster. S.: Sonnerupgaard ved 
Hvalsø, Skjoldnæsholm (C. J.). : 

— stramineum Hsch. S.: Temmelig alm. i Hvalse-Egnen 
(C. J.). 

— pulchellum Sm. c. fr. J.: Grejsdalen (C. J.). 

— Lyellii H. et T. ster. S.: Temmelig alm. i Hvalsø-Egnen, 
Krageskov ved Kjøge (C. J.). 

— lejocarpum Br. Eur. c. fr. Alm. i Hvalsø-Egnen (C. J.). 

Encalypta streptocarpa Hedw. ster. S.: Alindelille Skov 
(C. J.). : 

Tetraphis pellucida Hedw. ster. S.: Alindelille, Skov Lerbjerg 
ved Hvalsø (C. J.). | 

Splachnum ampullaceum L. S.: Mose ved Skjoldnezsholm c. 
fr. (C. J.), Aamosen ved Bodal c. fr. (Gelert et C. J.). 
J.: Mose ved Gjedved pr. Horsens ster. (J. Jepp.). 

Leptobryum pyriforme Sch. c. fr. Amager (Gelert). 

Webera cruda Sch. ster. S.: Søndermarken, B.: Mell. Bobbeaa: 
og Stevelen (C. J.). 

— annotina Schw. ster. S.: Lerede Marker i Hvalso-Egnen 
(C. J.). 


ét : 

Webera albicans Sch. ster. S.: Alm. paa Vejkanter i Skovene 
ved Hvalsø (C J.). 

Bryum inclinatwm Br. Eur. S: Mose ved Stue-Lund pr. 
Hvalso (C. J.). | 

— atropurpureum W. et M. S.: Hvalsø (0. J.). 

— pallens Sw. J.: Brønderslev i Vensyssel (©. J.), Viborg 
(C. Rasch.) 3 

Bryum roseum Schreb. c. fr. S.: Bjerg Skov ved Hvalsø (C. 

J). Angives c. fr. fra Gels Skov (Hildebr.), men jeg har 
ikke set Exempl. (©. J.). | | 

Mnium affine Bland. ce. fr. 8.: Tryggebrænder-So, Hjorte So, 
Stedstrup Old, Hejde Overdrev, Bjerg Skov. (©. J.) 

— undulatum Hedw. c. fr. S.: Hist og her i Hvalso-Kgnen, 
B.: Helligdommen (C. J.). 

Anm. Frugten gaar sædvanlig til Grunde for Modningen (C. J.). 

— rostratum Schw. c. fr. S.: Hejde Overdrev ved Hvalsø 
(C. J.). 

— serratum Brid. c. fr. B.: Ved Bobbeaa, J.: Seebygaards 
Skov i Vensyssel (Hildebr. et C. J.). 

_ — steliare Hedw. ster. S.: Alindelille Skov (C. J.). Sæby- 
gaards Skov i Vensyssel (Hildebr ). 

— cinclidioides Blytt. ster. S.: Bjerg Skov ved Hvalsø (C. 
J.) Klaringen ved Skede (Gelert et ©. J.), J.: Angives 
(af Gelert) fra Ribe-Egnen. men jeg har ikke set Exempl. 
(C. J.): 

Meesea longiseta Hedw. c. fr. 8.: Hjorte Sø ved Hvalsø 
(Ernsts. & C. J.). 

Paludella squarrosa Ehrh. S.: Flere Steder i Hvalso-Egnen 
(©. J.), J.: Mose ved Elling Skov ved Horsens (J. Jepp.). 

Aulacomnium androgynum Schw. ster. S.: Hvalsø-Egnen, 
mellem Helsingør og Hornbæk, B.: Dvb Dal i Paradis- 
bakkerne (C. J.). j 

Bartramia ithyphylla Brid. c. fr. S.: Ellekilde ved Helsingør 
Hvalsø-Egnen (C. J.). Lgl.: Tranekjeer (Gelert), J.: Han- 
sted Skov ved Horsens (Jepp), Sæbygaards Skov 
(Hildebr.). 


62 


Bartramia pomiformis Hedw. c. fr. 8.: Lerbjerg ved Hvalsø, 
Ellekilde ved Helsingør (C. J.). Fureseens Sydstrand 
(Mort.), B.: Alm. i Granitterrainet (C. J.). 

— v. crispa Br. Eur. c. fr. B.: Dyb Dal i Paradisbakkerne 
(0. 99) | 

* — Oederi Sw. c. fr. B.: Ved Bobbeaa (C. J.). 

Fhilonotis fontana Brid. c. fr. 8.: Hjorte Sø. ved Hvalsø, 
J.: Gjelbek ved Hald, Tebstrup Mose ved Horsens 
(Jepp.). B.: Hejlyngen (C. J.). 

— calcarea Br. Eur. c. fr. S.: Alindelille Skov, Nordbredden 
af Haraldsted Sø (C. J.). 

* Atrichum angustatum Br. Eur. c. fr. 8.: Lerbjerg Skov 
mod Syd, Stedstrup Old, Særlose Overdrev, Mark ved 
Oren pr. Hvalsø (C. J.). 

- tenellum Br. Eur. c. fr. J: Marker ved Bordrup Kro V. 
for Varde (Th. H. et C. J.). 

Pogonatum nanum P. B. c. fr. S.: Temmelig alm. i Hvalso- 

Egnen (C. J.), Groft mell. Søllerød og Ruderhegn (B. 
F). B.: Hojlyngen (C. J.). J.: Hansted Skov ved Hor- 
sens (Jepp.). 

— aloides P. B. c. fr. S.: Temmelig alm. i Hvalso-Egnen 
(C. J.). J.: Ved Hald (C. Rasch), Varde (Th. H. et C. 
J.). Hansted Skov ved Horsens (Jepp.). 

— urnigerum P. B. S.: Magistratskoven, Hejde- og Mor- 
tenstrup Overdrev ved Hvalsø (C. J.). Greft mellem 
Søllerød og Ruderhegn (B. F.. B.: Hammeren. J.: 
Grejsdalen (C. J.). Hansted Skov ved Horsens (J. 
Jepp.). | 

Polytrichum gracile Menz. c. fr. S.: Hist og her i Moserne 
i Hvalse-Egnen (C. J.). J.: Store Vildmose mod Nord, 
Hedemoser ved Hals, Mose ved Redkjerbro (C. J.), 
Mose ved Elling Skov ved Horsens (Jepp.). 

— formosum Hedw. S.: Alm. i Skovene i Hvalso-Hgnen (C. 
J.). J.: Grejsdalen (J. Lge.). 

— strictum Menz. S.: Almindelig i Moserne i Hvalse-Egnen 

- (C. J). 


63 


Diphyscium foliosum Mohr. c. fr. S.: Bjerg Skov ved Hvalsø 
i Mængde (C. J.). Grib Skov (B. F.). 

Buxbaumia aphylla Hall. S.: Magistratskoven og Hejde Over- 
drev ved Hvalsø (C. J.). 

Fontinalis antipyretica L. c. fr. S.: Øen i Hvalselille Sø (C. 
J.). J.: Sæbygaards Skov i Vensyssel (Hildebr.). Lel.: 
Vindeby (Gelert). 

Neckera pumila Hedw. ster. S.: Alm. paa Bog i Skovene 
ved Hvalsø. J.: Greisdalen (C. J.), Lillerup Skov ved 
Horsens (Jepp.). 

— crispa v. falcata C. Müll. Moens Klint ved Taleren, mell. 
Hypnum molluscum (C. J.). 

Pterogonium gracile Sw. $S.: Egtved Skov ved Skede, ase 
husskoven ved Hvalsø (C. J.). 

Leskea nervosa Myr. ster. B.: Paa Sten ved Juelsgaarde 
(Bergst., C. J.). 

Anomodon attenuatus Hartm. ster. B.: Ved Vas-Aa (C. J.) 

— witiculosus: H. et T. c. fr. S.: Ledreborg (C. J). B.: 
Helligdomsklipperne (C. J.). 

. Heterocladium heteropterum Sch. ster. B.: Dyb Dal i Paradis- 
bakkerne (C. J.). 

Thujidium tamariscifolium (Neck.) c. fr. S.: Krageskov ved 
Kjøge, Hejde- og Mortenstrup Overdrev, Agnstrup Skov 
ved Hvalsø (C. J.). Uden Frugt alm. (C. J.). 

— recognitum Lindb. (Th. delicatulum i Bryol. dan.) c. fr. 
S.: Højbjerg Skov ved Skjoldnæsholm (C. J.). Uden 
Fr. alm. (C. J.). 

— Blandowu Sch. S.: Gen i Valsølille Sø c. fr. (C.J) J.: 
Mose ved Tebstrup Sø ved Horsens (Jepp.). 

Pterigynandrum filiforme Hedw. ster. S.: Stengjærde ved 
Hop-Old pr. Hvalsø (C. J.). 

Climacium dendroides Sch. c. fr. S.: Flere Steder og hvert 
Aar i Mængde i Hvalso-Egnen (C. J‘). J.: Hedemoser 
N. for Sæby i Vensyssel (Hildebr.). 

Camptothecium lutescens Sch. c. fr. S.: Lerbjerg Skov ved 
Hvalsø, Alindelille Skov, Sandgrav ved Skjoldnæsholm. 
B.: Ved Bobbeaa (C. J.). 


64 


Camptothecium nitens Sch. S.: Hvalso-Egnen. J.: Store Vild- 
mose mod N. (C. J.). Moser ved Gjedved pr. Horsens 
(J. Jepp.), ved Hald c. fr. (C. Rasch). 

Brachythecium salebrosum Sch. 8.: Hvalse-Egnen, oftest c. 
fr. (C. J.), paa en gammel Ledstolpe i Aamosen ved 
Kongsted c. fr. (B. F.). 

— glareosum Sch. S.: Mortenstrup Overdrev ved Hvalsø c. 
fr., Kulstirenden i Stevns Klint c. fr. (C. J.). 

— albicans Sch. c. fr. S.: Ved Ruderhegn (C. J.), Char- 
lottenlund (Gelert). 

* — Starker ur) ster. 8.: . Hellebæk de einige: 
1862). 

Adskiller sig fra folgende ved sin Finhed, kortere, ikke 
rodslaaende Grene, tættere stillede, glinsende Blade, med 
smalle, tykvæggede Celler og talrige, meget mindre Blad- 
vingeceller, i Spidsen forsvindende Nerve, grovt tandede 
Stængelblade, stive Grenblade med stærkere snoet Spids, 
mere eller mindre tilbagebøjet, skarpt saugtakket Blad- 
rand, længere tilspidsede Perichaetialblade, kortere, næsten 
kugleformet Kapsel med højere, stivere Peristom og smalle 
traadformede Cilier 0. s. v. (C. J.). 

— curtum Lindb. (Hypnum Starkei i Bryol. dan.) Fundet 
paa følgende Steder: S.: Rudehegn (Th. Jens). Horn- 
"bæks Plantage (B. F.), Stor Skov og Tadre Skov ved 
Hvalsø (C. J.), alle Steder med Frugt. 

— rivulare Sch. Sjeell.: Mange Steder i Hvalso-Egnen; med 
Fr.: Hejde Overdrev og Tadre Bek ved Hvalsø. J.: 
Grejsdalen c. fr. (C. J.). Alm. paa Bornholm (C. J.). 

— plumosum Sch. S.: Ved Ellekilde pr. Helsingør, c. fr. 
(Brig 

Eurhynchium myosuroides Sch. 8.: Alm. paa større Sten i 
Skovene i Hvalso-Egnen og hyppig frf. (C. J.). Vinhus- 
Skov ved Skamstrup, ster. (B. F.). J.: Hansted Skov 
ved Horsens (J. Jepp.). 

— — v. filiformis M. T. Lange. S.: Lerbjerg Skov ved 
Hvalsø (C. J.). 


65 


Eurhynchium strigosum Sch. ster. Fang, ved Nordby (Th. H. 
et C. J... B.: Helligdommen (C. J.). 

— piliferum Sch: Vistnok alm. i hele Landet, men sjeel- 
den frf. (C. J.). 

— Stockesii Sch. c. fr. S.: Charlottenlund (Gelert), Krage- 
skov ved Kjoge (C. J.). 

Rhynchostegium rusciforme Sch. c. fr. 8.: Maglekilde v. Ros- 
kilde, Tadre Beek, Hejde Overdrev ved Hvalsø. J.: Grejs- 

| dalen (C. J.). | 

— megapolitanum Sch. J.: Rindsholm ved Viborg (J. Lge). 

Thamnium alopecurum Sch. c. fr. S.: Magistratskoven ved 
Hvalsø. Uden Fr. er den temmelig alm. i Hvalsoegnen 
(C. J.). 

Plagiothecrum denticulatum Sch. Paa Tervejord, vistnok alm. 
i Landets Skovegne, og i Regelen frf. (C. J.) 

— silvaticum: Sch. Paa Skovjord, vistnok alm., men sjæld- 
nere frf. (C. J.). 

— Borreri (Spruce) (= Pl. elegans, Th. Jensen i »Bot. Tids- 
skrift«, 2det Bind, 3-4 Hefte, p. 281. (1868). B.: 
Dyb Dal i Paradisbakkerne ster. (C. J.). 

Anm. Det har vist sig, at de hidtil i Europa fundne Former, der 
henfertes til Hypnum (Plagiothecium) elegans Hook, afvige fra denne. 


Prof. Lindberg har derfor gjenoptaget det af Dr. R. Spruce givne Navn: 
Hypnum Borreri Spruce, (Plagiothecium Sch., Isopterygium Lindb.) (C. J.). 


— undulatum Sch. Næppe sjælden i Landets Skovegne, sjæl- 
den frf. S.: Skovene ved Hvalsø (C. J.). J.: Silke- 
borg Nørreskov (Gelert). Sæbygaards Skov i Vensyssel 
(Hildebr.). 

— Mühlenbecköü Sch. S.: Dronninggaard, Gribs Skov, Bjærg- 
Skov ved Hvalse, paa sidste Sted i Mengde og rist 
frf. (C. J.). 

— silesiacum Sch. S8.: Hornbæks Plantage og Hjulebæks- 
huset ved Helsingør, Bjærg-Skov, Mortenstrup Skov og 
Hejde Overdrev ved Hvalsø, sædvanlig frf. (C. J.). 

* Amblystegiwm Sprucet Sch. forma sterilis (Lindb. det.) 
Smaa, lave, -filtrede og frisk grønne Puder paa de fug- 
tige Klipper. B.: Helligdomsklipperne (C. J.). 

5 


= = 66 = 


Amblystegium irriguum Sch. S.: Temmelig alm. og ofte 
rigt frf. paa Stene i Bække i Hvalso-Egnen, sammen med 
Hypnum palustre, ved Ellekilde pr. Helsingør, Møens 
Klint ved Kapellet (C. J.). J.: Ved Tebstrup So pr. 
Horsens (Jepp.). 

— riparium Sch. Vistnok nee i hele Landet (C. J.). 

Hypnum Sommerfeltü Myr. S.: Flere Steder i Skovene ved 
Hvalsø, Alindelille Skov, Svebølle Mose, Moens Klint c. 
fe C.J). 

— Kneiffü Br. Eur. (H. aduncum Hedw. i Schimp. Synops., 
H. aduncum a. debile og H. polycarpum Bland. i Bryol. 
dan. p. 166 og 168). S.: Mortenstrup Overdrev, Magistrat- 
skoven, Oren, Bastebjerg Skov pr. Hvalsø, (C. J.). J.: 
Ved Tebstrup So pr. Horsens (J. an Fanø (C. Rasch). 
B.: Ved Gudhjem (C. J.). | 

— Sendtner: Seh. 8.: Lyngby Mose (C. J.). Fanø (Th. H. 
et C. J.). 

— intermedium Lindb. Vistnok alm. i hele Landet, sjælden 
c. fr. Hjorte-Sø ved Hvalsø (C. J.). 

— vernicosum Lindb. S.: Hjorte-Sø c. fr. (C. J.). 

— lycopodioides Schw. B.: Hojlyngen (C. J). Fano (C. 
Rasch). 

— exannulatum Gümb. 8.: Mose i Bjærg-Skov ved Hvalsø 
c. fr. B.: Paradis- og Helvedesbakkerne, Højlyngen Ø. 
for Almindingen (C. J.). J.: Ørnsø ved Ribe (Gelert) 
Fanø (Th. H. et C. J.). 

— commutatum Hdw. J.: Grejsdalen (C. J.). Elling Skov 
ved Horsens (J. Jepp.). 

— falcatum Brid. S.: Ved Gurre, Dyrehaven ved Ordrup 
Mose, Eng ved Oren pr. Hvalsø, Svebølle Mose (C. J.). 
Skoven ved Nørager (B. F). Møens Klint alm. (C. J.). 
Bornh. hyppig (C. J.). 

* — imponens Hdw. S.: Mose i Hop-Old Skov (C. J.) 

— arcuatum Lindb. S.: Flere Steder i Skovene mell. Hvalsø 
og Skjoldnæsholm, Mark ved Oren pr. Hvalsø (C. J). 
Skjelbeeksskoven ved Skamstrup (B. F.). 


‘ 67 

Hypnum Crista-castrensis L. S.: Flere Steder i Skovene mel- 
lem Hvalsø og Skjoldnæsholm (C. J.). B.: Almindingen 
(Gelert). J.: Silkeborg Nørreskov (Gelert), Treestub i 
Skoven ved Silkeborg Mose (Toussieng)! 

— palustre L. S.: Temmelig alm. og frf. paa Stene i Bække 
i Hvalso-Egnen, Moens Klint ved Kapellet c. fr. (C. J.). 

— cordifolium Hedw. c. fr. S.: Bjærg-Skov ved Hvalsø 
(0.1). 

— giganteum Sch. Ligesaa alm. som foregaaende, sjælden 
frf. Hjorte Sø ved Hvalsø (C. J.) 

— stramineum Dicks. ce. fr. S.: Hjorte-Ss ved Hvalsø (C. J.). 

— trifarium W. et M S.: Hjorte-So ved Hvalsø c. fr. 
(C. J.). 

Hylocomium brevirostre Sch. S.: Hist og her i Skovene i 
. Hvalso-Egnen (C.J.) Bosseveenge ved Næstved (Jeppesen 
Gjedv.). 

— loreum Sch. c fr. S.: Lerbjerg Skov, Hejde Overdrev 
ved Hvalsø; J.: Grejsdalen (C. J.). 


Sphagnacene. 


* Sphagnum riparium Angstr. S.: Mose i Dyrehaven ved 
Skodsborg (C. J.). 

— teres Angstr. c. fr. S.: Hjorte-Se ved Hvalsø (C. J.). 

— rigidum Sch. v. compacta Sch. J.: Hals, Bronders- 

lev, Sæby i Vensyssel (C. J.). Fano (Th. H. et C. 

J.). | 

— molle Sulliv. v. Mülleri Braithw. S.: Mose i Bjærg-Skov 
ved Hvalsø c. fr. J.: Hals og Brønderslev i Ven- 
syssel c. fr. (C. J.). Fanø (C. Rasch.) Bornh.: Hej- 
lyngen (C. J.). 

* — strietum Lindb. S.: Ruderhegn; B.: Almindingen, Hej- 
lyngen (C. J.). 

— fimbriatum Wels. S.: Flere Steder i Hvalso-Egnen; J.: 
Store Vildmose mod N. (C. J.). Fano (C. Rasch.) 8.: 
Gribs Skov (B. F.). 


5* 


68 


Sphagnum subsecundum N. E. Vistnok udbredt over hele 
Landet (C. J). 
— laricinum R. Spruce. 8.: Lyngby Mose, rey ean €. 
fr. i Klaringen ved Skede (C. J.). 
— tenellum Ehrh. (S. molluscum Br.) S.: Mose i Bjærg- 
Skov, Hop-Old Skov, Lerbjærg Skov ved Hvalsø; J.: 
Hals, Brønderslev, Store Vildmose mod N. (C. J.). 


Hepaticae. 


Sarcoscyphus emarginatus Spruce. B.: Dyb Dal i. Paradis- 
bakkerne (C. J)). 

Alicularia scalaris Corda. S.: Alm. i Skovene i Hvalso- 
Egnen, Gribs Skov, (C. J.). 

Scapania nemorosa N. E. S: Vejkant ved Gyldenloves Ee 
pr. Skjoldnæsholm, (C. J.). 

— irrigua N. E. S.: Rudehegn, Gribs Skov, Bjærg-Skov via 
Hvalsø, Klaringen ved Skede. (C. J.). 

Jungermannia exsecta Schmid. S.: Hornbæks Plantage, (B. 
F.). 

— Hornschuchii N. E. S.: Hjorte-Se ved Hvalsø, (C. J.). 

— ventricosa Dicks. S.: Hornbæks Plantage, (C. J. 1881 
ster., B. F. 1882 c. fr.). 

— bicrenata Lindenb. S.: Hornbæks Plantage, (B. F.). 

—- barbata Schmid. (J. barbata v. Schreberi N. E.). S.:. 
Hornbæks Plantage, Mortenstrup Overdrev ved me 
(C. J.). 

— trichophylla L. S.: Bjærg-Skov ved Hvalsø (C. J. i 

Trigonanthus divaricatus Spruce. S.: Magistratskoven ved 
Hvalsø (C. J.). 

— connivens Spruce. S.: Mose i Stor-Skov og Hop-Old 
Skov ved Hvalsø, (C. J.). 

Sphagnoecetis communis N. E. S.: Mose i Hop-Old Skov, 
mellem Sphagnum papillosum, (C. J.). 

Lepidozia reptans N. E. S.: Bjærg-Skov c. fr. og Særiøse 
Overdrev ster. ved Hvalsø, (C. J.). 

Trichocolea tomentella N. E. J.: Sumpet Ellekrat ved Funder 
V. for Silkeborg (Toussieng). 


69 

Ptilidium ciliare N. E. 8.: Skreenten mellem Hellebæk og 
Hornbæk (C. J., B. F.). 

Frullania Tamarisci N. E. S.: Asnæs Skov ved Kalund- 
borg, (O. Smith); Lerbjerg Skov og Særlose Overdrev 
ved Hvalsø, (C. J.). 

Fossombronia pusilla N. E. S.: Klaringen ved Skede (0. 
Gelert og C. J.). 

Pellia epiphylla N. E., c. fr. S.: Mose mellem Gandløse og 
Bastrup Sø, (H. Mort.). | 

— — v. longifolia N. E. B.: Dyb Dal i Paradisbakkerne, 
(CE): 

=-eayona N.E. c. fr. 8.: Stevns . Klint, .(C. J). SE: 1 
Mængde paa lerede Skrænter ved Vejstrup Aa (Rostrup). 

Blasia pusilla L. S.: Stor-Skov ved Hvalsø (C. J.). J.: Ved 
Ribe (0. Gelert). | 

Fegatella conica Corda. $S.: Magistratskoven ved Hvalsø, 
(©. J.). 

Riccia natans L. S.: Mose mellem Bidstrup og Furesø (F. 
Svendsen), Mose i.Bjeerg Skov ved Hvalsø (C. J.); F.: 
Skaarup (C. J. Johansen). 

— canaliculata Hoffm. v. flurtans (L). S.: Mose S. for Maa- 
lev (H. Mort.), Groft ved Søllerød Kirkeskov (O. Gelert). 
Mose i Bjærg-Skov ved Hvalsø (C. J.). 


Characeae. 


itella flexilis Ag. Bornh.: Mose V. for Bækkegaard i Kle- 
mensker Sogn (Bergst.)! 

— capitata N. E. Sj.: Iselingen v. Vordingborg (J. Jepp.) 

— Stenhammariana Wallr. Sj.: Strømmen mellem Sjeell. 
og Masnedø (J. Jepp.) — 

Chara crinita Wallr. Sj.: Trane-Vejle (Ernsts.) Stranden 
mell. Nyord og Moen (B. F) Karrebæk Fjord v. Næst- 
ved (J. Jepp.). 

— foetida var. refracta. Sj.: Borre Mose (J. Jepp.)! 

— contrarıa ABr. Sj.: Trane Vejle, Saltbek Vig v. Smakke- 
rup (Ernsts.) 

— — var. hispidula ABr. Sj.: Vigen v. Smakkerup (Ernst’s.) 


70 


Chara aspera a. maritima Wahlst. Sj.: Karrebæk Fjord v. Næst- 
ved (J. Jepp.) 

— baltica Fr. var. humilis Wahlst. Sj.: Karrebæk Fjord v. 
Næstved (J. Jepp.). 

— ceratophylla Wallr. J. Tebstrup Sø (J. Jepp. (Gjedv.)). 


Equisetaceae. 

* Equisetum Telmateja Ehrh. var. plejostachya Kugler (i Schle- 
sischer Tauschkatalog), med smaa, tæt kransstillede ax- 
“baerende Grene fra alle de øvre (6) Led. Sl. Kristiansdal 
v. Haderslev (K. Fr)! Sammesteds var. serotina faa 
Expl. (K. Fr.) 

— arvense var. nemorosa A. Br. Sj.: i Faxe-Egnen alm. 
(Saby)! å 

— — S. decumbens Mey. Bornh.: paa Alunskifer ved Limens- 
gade (Bergst.). 

— umbrosum Willd. S.: alm. i Skovene ved Hvalsø (C. Jens.) 
Nørager (B. F.)! Herlufsholm (0. Rostr.), Loll. Thoreby 
(Rostr.)! SL: alm. ved Redding (Th. H.). 

— palustre L. 8, polystachyon. S.: Grontved Bakker (Kold. 
Ros.). Gllerup Mose ved Næstved (J. Jepp.); Sl.: 8. for 
Skamlingsbanken, Sverdrup ved Haderslev Fjord (K. Fr. 
J. Vejle, Grejs (Gelert). 

— hiemale L. S.: Slagslunde (F. Svendsen); Særlose og Hejde 
Overdrev ved Hvalsø (C. Jens.), Herlufsholm (O. Rostr.), 
Nørager (B. F); Loll. Fuglsang Storskov alminde- 
lig. J.: Andkjær Strandskov alm. (J. Lge). Krabbes- 
holm (K. Fr.). | 

— — v. ramigera A. Br. S.: Hejde Overdrev ved Hvalsø, 
med Hovedarten (Gelert). J.: Kjeldkeer Skov (Jepp. Gjedv.). 


Rhizocarpeue. 
Pilularia globulifera L. J.: Grofter ved Skjern Aa nær Tarm 
(Th. H. og C. Jens.); Lustrup ved Ribe (Vilandt). 


Lycopodiaceae. 
Lycopodium Selago L. $S.: Liliendal Skov (H. F. Pouls.), 
Tonedammen i Boserup Overdrev pr. Rønnede. (Riitzou); 


71 
Bjærg-Skov ved Kirke-Hvalso (0. Smith). J.: Gedebjærg 
" UV. for Sæby (Hildebr.), Hals Nørreskov (C. Jens.), Dron- 
ninglund (Rostr.), Taaning (D. Br), Hansted Skov ved 
Horsens (J. Jepp.), Sl. Mose ved Reddinggaard (Th. H.). 

Lycopodium annotinum L. S.: Paa Øen i Valsølille Sø (Rützou), 
Tisvilde Hegn (Th. H.), fl. St. i Hvalsø-Egnen (C. Jens.) 
Loll.: Tømmerholt Skov ved Saxkjøbing (Bornebusch). 

— clavatum L. S.: Mose ved Kjege Aas imod Lellinge (B. 
F.)! Slagelse Skov (S. Petersen), Tonedammen i Boserup 
Overdrev (Riitzou), Liliendal Skov (H. F. Pouls.). 

— inundatum L. S.: Nykjøbing Lyng, Mose ©. for Rangle 

"Melle (Ernsts.), Mortenstrup Overdrev, Hop-Old Skov 
ved Hvalsø (C. Jens). Moen: Ulfshale (J. Jepp). F. 
Hofmansgave (C. Rosenberg). J.: Brønderslev (C. Jens), 
mellem Agger og. Lodbjerg (B. F.), Bordrup Kjær, Karls- 

' mersk Hede ved Blaavandshuk (Th. H.)! Fano: (Th. 
H. og C. Jens.). 

— complanatum L. J.: N. for Viborg (K. Fr.), Hogildgaards 
Plantage (Rostr.). 

— Chamecyparissus A. Br. J.:' Undalslund ved Viborg 
(Morville)! Hovborg Plantage N. for Holsted (Vilandt). 

Selaginella spinulosa A. Br. J.: Hedemose N. for Viborg 
(B. F.J! 

Filices. 

Polypodium vulgare 8, auritum Willd. S.: Fællesskoven 
ved Redvig (Saby). 

— Dryopteris L. S.: Faxe Ladeplads (Såby), Ørslev Kohave 
(H. F. Pouls.); Skovhusene v. Vordingborg (Jepp.)! Slagelse 
Skov (Sev. Petersen), alm. i Skovene ved Hvalsø (C. Jens.). 
Loll.: RastedDyrehave (Bornebusch)! F.: Odense (J. C. 
Pouls.)! Rojle Skov ved Strib (Irminger), Himmelstrup (M. 
Thors.). J.: Langdal ved Lerup i Hanherred (J. Bertelsen)! 
'Silkeborg Vesterskov (Baagøe)! Tindbjerget (Horsbel). 

— Phegopteris L. S.: Faxe Ladeplads (Såby), Rodstofte Kohave . 
(H. F. Pouls.), Hvalsø, Skjoldnæsholm (C. Jens.), Slagelse 
‚Skov (Sev. Petersen). Loll. Hydeskov ved Saxkjobing (Borne- 
busch)! F.: Braendeskov (Rostr.), J.: Langdal ved Lerup i 


72 
Hanherred (J. Bertelsen)! Bangsbo, Sæby, Hals (C. Jens.), 
Thorsø Bakke ved Silkeborg (Baagøe)! Tindbjerget (Horsbel). 

Asplenium Trichomanes L. S.: Sæl-Skov ved Hillerød (F. Svend- 
sen), Herlufsholm (O. Rostr.), Liliendal Skov (H. F. Pouls.). 
Dysted og Mogenstrup (J. Nielsen), Iselinge Skov (Jepp.), 
Nøddebo (C. Jens.), mell. Brendholt og Syvende Skov 
ved Tølløse (C. Jens. og Kold. Ros.), Brofelde Skov, Galge 
Overdrev (Ernsts.), Jyderup (A. Christensen); Loll.: Harden- 
berg Skovriderbolig (Bornebusch) ; Langel:Longelse (Gelert) ; 
J.: Fossedalen, V. og ©. Langdal i V. Hanherred (J. 
Bertelsen)! Bæklund ved Viborg (B. F.)! 

— septentrionale (L.) Sw. S.: Stengjærde ved Kastrup Stor- 
skov ved Sorø (S. Petersen). 

Athyrium Filix femina (L.) Roth. var. dentata Doell. (?) Seg- 
menter af 2. Orden dybt og skarpt savtakkede. S.: Sten- 
gjærde mellem Tryggerød og Holtegaard (Jørgensen)! 

* - — v. gigantea Lge. (Athyrium laxum Schum.?) Lovet 
3—31/2’ højt, Segm. meget lange og slappe, langt til- 
spidsede, mørkegrønne, næsten til Spidsen forsynede med 
Frugthobe. J.: Nørholm Skov ved Varde (J. Lge.)! 

Aspidium aculeatum 8, lobatum Kunz. Falst. Korselitze Skov 
nær Moseby (Frøken E. Glahn)! 

Lastrea Oreopteris (Ehrh.) Presl. S.: Rudehegn (V. Moltke)! 
Loll.: Hyde Skov ved Saxkjøbing, (mange Expl. i Selskab 
med L. spinulosa og Athyr. Filix foemina, Bornebusch)! 
J.: Bakker ved Ulstrup (J. K. Jepp.)! 

* — Filix mas var. incisa Doell. Fl. Bad. 1, p. 27. S.: Skim- 
melskoven ved Nørager (J. Lge.)! J.: Græsholmskoven 
v. Svendborg! SL: Lunding ved Haderslev (P. Nielsen)! 
(determ. Schultz). (NB. tidligere anført i Bot. Tidsskr. 
som var. erosa). 

—- — v. erosa Doell. Rhein. Fl. p. 16 adskilles fra foreg. 
Afart ved fjærnere Hovedafsnit, som kun sjælden eller 
sparsomt fruktificere, de sekundære Afsnit uregelm. gnavet- 
tandede eller fjerlappede. F.: Hindsgavl Skov, Tomme- 
rup (J. Lge.)! 

— — monstr. degenerans Doell. Bad. Fl. p. 28. (A. depastum 


73 


Schkr., teste Schultz.) Hovedafsnittene ulige lange, ofte 
i Spidsen delte, stærkt fructificerende, de secundære Af- 
snit smale og butte, uregelm. indskaarne, af indbyrdes 
ulige Længde. F.: Slipshavns Skov ved Nyborg (J. Lge.)! 

— «istata (Sw.) Presl. S.: Gribs Skov (Vogel Jorgensen), 
hist og her i Moser i Hvalsø-Egnen (C. Jens.)! J: Store 
Vildmose (J. K. Jepp.)! Hals (C. Jens.). 

* — — var. uliginosa (L. Boottii Tuck.) S.: Mose i Jonstrup 
Vang (Schultz). 

* __ dilatata var. recurva (determ. Schultz) S: Hellebæk 
ved Apperup-Vejen (J. Lge.)! Christiansø (Bergst.)! 

* — — var. Chanteriae Moore (determ. Schultz) S.: mellem 
Hørsholm og Birkerød (J. Lge.)! | 

— — var. lepidota Moore (determ. Schultz) Loll.: Fuglsang 
Storskov (Hamborgerskoven) (Benz.)! 

— — var. davallioides? (determ. Schultz) J.: Tindbjerget 
ved Silkeborg (Baagoe)! 

Anm. De ovenfor nævnte Former, foreløbig bestemte af Admiral 
Schultz, ere indbyrdes meget forskjellige, men maa nøjere studeres, da 
de tilhøre en i høj Grad varierende Art. 

Cystopteris fragilis (L.) Bernh. S.: Fredensborg, Skandsebakken 
ved Hillerød (F. Svendsen)! Vester Egede o. fl. St. i Om- 
egnen (Riitzou), Østrup Skov, Kattrup, Gryde-Molle (Ernsts.), 
Mark N. for Aamosen (B. F.)! Kolbyris Skov Ø. for 
Næstved (J. Nielsen), Storehedinge (Kløcker) ! Overdrevs- 
gaarden ved Ringsted (Th. Borr.)! F.: Frederikslund 
(H. Borr.), Langel.: Longelse, Illebølle (Gelert), mellem 
Strandby og Tranekjær (F. Svendsen)! J.: Sæbygaard 
(Hildebr.)! Lerup i V. Hanherred (J. Bertelsen)! Fosdalen 
i ©. Hanherred (J. K. Jepp.)! Urup ved Horsens (J. Jepp.). 

Blechnum Spicant Roth. J.: Lemvig (M. Berg). Sl.: Gram 
(Vilandt), Bornh.: Sandflugtsskoven i en Dal imod Strand- 
bakkerne (M. K. Zahrtmann). 

Struthiopteris germanica Willd. S.: Denderup Vænge (B. F.) 
Torntved Skov iN. V. Sjeell. (C. Christensen)! Højbjerg Sko- 
ven ved Skjoldnæsholm i Mængde (C. Jens.), Rødstofte Ko- 
have (H. F. Pouls.), Bogø; J.: Mølholm i Højen Sogn (Friis)! 


ae 


Osmunda regalis L.  S.: Oreby Skov ved Vordingborg (Jepp.) 
Ronnebæk (J. Nielsen). F.: Grøften Skov ved Frederiks- 
lund (H. Borr), Hundtofte Mose i Mengde (Rostr.) 
Mose mellem Holstenshus og Hyppet, ©. for Øre Sø 
(J. Lge.) ! J.: Hals Nørreskov (Claudi “aps og Sonder- 

skov (C. Jens.). 

Botrychium rutaefolium A. Br. (matricarioides Willd.) J. 
Overdrev mellem Agger og Lodbjerg (B. F.)! 

— Lunaria Sw. Bornh.: Skovgaard ved Klemensker (H. 
Hjorth). J.: Gjedved pr. Horsens (Jepp.), Blaavandshuk, 
Fano Klitter (Th. H. og C. Jens.). 

— — var. rutacea Fr. J.: Krogsdal i N. Felding Sogn (V. 
Petersen)! 

Ophioglossum vulgatum EL. S.: Strandenge ved Gavnø (J. 
Niels.) og Marienlyst ved Vordingborg (Rostr.), Tone- 
dammen i Boserup Overdrev (Rützou). F.: Hals ved 
Hofmansgave i Mængde (C. Rosenberg)! J.: Gylling 
(K. Fr.). 


Abietineue. 

Abies pectinata DC. Af denne Art findes i Nørreskov ved 
Furesøen 22 kæmpestore Exemplarer, plantede for c. 
120 Aar siden; det storste af disse har en Hojde af 
125° og en Diameter af 351/2 Decimaltomme, det er be- 
regnet at indeholde 644 Cubikfod. 


Taxineae. 

Taxus baccata L. J.: Et Par selvsaaede Exemplarer findes i 
Silkeborg Nørreskov, formodenlig hidrerende fra Frø af 
to gamle Træer (7 og Q) i Silkeborg gamle Slotshave 
(Rostr.). | | 


Gramineae. 
Lepturus filiformis — a. strictus. Sj.: Rerso (V. Henn.)! 8, 
subcurvatus Lge. F.: Falsled (J. Lge.). 
Lolium Linicola var. speciosa Koch, med fin, temmelig lang 
Stak. F.: Horager ved Holmdrup (Rostr.). 
Hordeum silvaticum Huds. S.: Eriksholm (Kold.-Ros.)! Ei- 


. lemae ved Bregentved, Gisselfeldt gamle Dyrehave, Vemme- 
tofte Strandskov (Rützou), Salto Skov ved Næstved, Fiu- 
rendal Skov ved Skjelskor (J. Jepp.) mellem Hvalsø og 
Skjoldnæsholm (C. Jens.) Falst.: Corselitze Skov (H. 
Rasm.). F.: Lundsgaard (Rasch). 

Elymus arenarius 8, minor. S.: Stranden ved Faxe Lade- 
plads (Såby). 

Agropyrum junceum (L) Beauv. Kikhavn pr. Halsnæs f. 
megastachya (V. Henn.)! Raageleje (Høeg)! J.: V. 
Vedsted (Horsbel), Fano (Th. H.), Moen ved Klint- 
holm Havn (Gad)! F.: Hals ved Hofmansgave (C. Ro- 
senberg;! 

— repens var. pubescens Doell.  3.: almindelig ved Korsør 
(P. Nielsen)! SL: Vonsbek ved Haderslev (K. Fr.)! 
Brachypodium pinnatum Beauv. S.: Vejkant ved Roskilde 

(Rasch)! 

— gracile 8, majus Lge. Flst.: Næsgaard (J. Lge.)! 

Phleum Bøhmeri Wib. J.: Kollerup ved Hadsten Station 
(J. Lge,)! Hobakken ved Mariager (J. Mørch). 

_— arenarium L. S: Raageleje (Fraas), Kikhavn paa Hals- 
næs (V. Henn.)! flere Steder paa Nordkysten af Ods- 
herred (Ernsts.)! Moens Nordstrand (C. Jens.)! J.: Klitter 
ved Oxby og Blaavandshuk, Fano (Th. H. og C. Jens.). 

Alopecurus agrestis L. S.: Benzons Fabrik ved Kbhvn. (Mort.) 
Refshaleøen (Rasch)! Langeland: Longelse (Gelert)! F.: 
Vejstrupgaard i Græsmark (Rostr.). 

— nigricans Horn. S.: Vordingborg (J. Jepp.). 

— pratensis L. J.: Gjedved (formodenlig indført) (J. Jepp.). 

+ Fhalaris canariensis L J.: Kolding (Jepp.), Ribe (Hors-. 
bol), SL: Flensborg (K. Fr... 

Setaria glauca (L.) Beauv. S.: Ruderatplads ved Kalkbren- 
deriet (Gelert)! 

Digitaria glabra (Gaud.) S.: Kornagre ved Torntved Skov 
(Ernsts.), Nyraad (Jepp.), Glæno (P. Andresen)! F.: 
sandige Marker mellem Haastrup og Damsbo (J Lge.)! 

+ Fanicum miliaceum L. S.: forvildet ved Dragsholm (Ernsts.) 
Kalkbrænderiet og Vesterbro ved Kbhvn. (Mort.)! 


76 

+ Echinochloa Crus galli (L.) Beauv. S.: Kalkbrænderiet 
(Mort.)! 

+ Anthoxanthum Puelü Lec. et Lamott. F.; Ostrupgaards 
Mark pr. Faaborg (Rønne)! 

Hierochloa odorata (L.) Wahlenb. S.: Vaarby Aa (S. Peter- 
sen). J.: Skeelslund ved Aaabybro i Vendsyssel (J. 
Jepp.)! Enge ved-Vilslev pr. Ribe (Horsbel). 

Agrostis vulgaris var. vivipara. J.; Gresmark ved Odder 
(K. Fr.). 

— alba var. coarctata Blytt. J.: Blaavandshuk, Fanø (Th. 
H. et C. Jens.)! Sønderho (Horsbøl). 

— -- var. maritima Mey. Fanø (Th. H. og ©. Jens.)! 
J.: Klitter mellem Agger og Lodbjerg (B. F.)! 

— -— var. gigantea. J.: Vrold ved Skanderborg (K. Fr.). 

Calamagrostis arundinacea Roth. J.: Egeskov mellem Hald 
og Finderup (Rasch)! Beeklund Molle ved Viborg (B. F.)! 

Phragmites communis 8, repens Mey. S.: Strandbredden 

ved Faxe Ladeplads (Saby); J.: Esbjerg Havn (Gelert)! 

Holcus lanatus 2, argenteus (Albinosform). S.: Torvemose 
S. for Kirke-Veerlose (Mort.)! 

Aira uliginosa Whe. J.: Mose ved Dejbjerg Lyng, Mose N. 
for Skjern, Karlsmaersk Hede (Th. Holm)! Fano (Mort. 
og C. Jens.)! alm. i Klitsumpe mellem Agger og Lod- 
bjerg (B. F)! 

— caespitosa var. pallida Koch. F.: Hofmansgave (C. Rosen- 
berg)! J.: Tvenstrup Skov ved Odder (K. Fr.). 

Trisetum flavescens (L.) Beauv. Sj.: Veerslev (Ernsts.), Mørkøv 
Station (B. F.)! Kronprinsens Bro ved Frederikssund 
(Mort.)! i Sydsjæll. hist og her (Jepp.). F.: Falsled (J. 
Lge.)! Loll.: Maribo (Rostr.). Falst.: Karleby (Mort.)! 
J.: Edslev ved Skanderborg (K. Fr.) alm. i Horsens- 
Egnen (Jepp.)! Sl.: Enge ved Redding (Th. Holm). 

Avena fatua var. glabra (A. intermedia Lindgr., A. hybrida 
Peterm.) Sj.: Rørby (Ernsts.). Loll.: Næsby (Rostr.) 

Melica nutans L. Sj.: Oren ved Lejre (C. Jens.). J.: Naur 
pr. Holstebro (V. Petersen). Hansted Skov v. Horsens 
(J. K. Jepp)! F.: Østrupgaard (C. Rosenberg)! 


+ Enodium coeruleum(L.) Gaud. var. capillaris Rostr. F. Kirkeby 
Hede (Rostr.). 

Glyceria plicata var. minor! (i alle Dele kun halvt saa stor 
som Hovedarten). J.: Andkjer Strandskov (J. Lge.)! 

— fluitans var. triticea Fr. F.: Otterup Mose, Hofmansgave 
(©. Rosenberg)! 

Poa pratensis var. albescens! (Albinosform). Falst.: Riserup 
(Koch)! 

Koeleria cristata Pers. Sj.: Hvalsø (G. Jens.). 

Festuca littorea Wahlenb. Alm. paa Moens Klint (B. F.)! 

— arenaria Osb. Sj.: Gilleleje (Th. H.); J.: Hals (C. 
Jens.). Lodbjerg (B. F.)! Fane og Mano (Th. H. og C. 
Jens.). 

— ovina var. lutea Mort. Sj.: Ballerup Overdrev fl. St. 
(Mort.)! 

Vulpia sciuroides Gmel. Sj.: Ukrud i Seden mellem Ny- 
raad og Kulbjergene (J. Lge.)! Loll.: Sølvbjærg (Rostr.) 
F.: Bogeskovsgaard v. Svendborg (Rostr.). J.: mellem 
Ribe Plantage og Lundsgaard (Horsbol). 

— Bromus racemosus L. J.: Ladegaardsmarken ved Ribe (Hors- 
bel). Sj.: Skov N. for Nørager (B. F.)! 

— hordeaceus Wahlenb. J.: Esbjerg, Fanø (Mort.)! 
— arvensis L. Sj.: Vallensbeek, Langl. Bostrup (Gelert)! J.: 
Brønderslev, Hals (C. Jens.), SL: Rodding (Th. H.). 
Schedonorus erectus Fr. F.: Ulkensdal ved Skaarup, Tidsel- 
holt; J.: Skanderborg (Rostr.). 

— sterilis (L.) Fr. Moen ved Busene Have (J. Lge)! F.: 
Hofmansgave (C. Rosenb.)! Langel. Longelse (Gelert). 

— tectorum (L.) Fr. J.: Bygholm (J. Jepp.) 

— Beneken Lge. Sj.: hist og her i Skovene ved Hvalsø, 
Alindelille, Tølløse Nederskov (C. Jens. og Kold.-Ros.). 

— serotinus (Benek.). Sj.: Saltø Skov ved Næstved, Rosen- 
feld (Jepp.), Balle Skov og Stuelund ved Hvalsø, Skjold- 
næsholm, Alindelille (C. Jens.) Hobjerg Hegn (Høeg) 

* + Scleropoa rigida Gris. Sj.: Ukrud paa Stenbroen ved Ka- 
stellet (Mort.)! 


78 

* + Cynosurus echinatus. Sj.: Græsmark ved Holsteinborg 
(Rønne)! F.: forvildet i Mængde ved Hofmansgave (J. 
Hofman Bang)! | 

Dactylis glomerata var. lobata Drej. (Stovknapperne orange- 
farvede (Rostr.)). 

* + Lagurus ovatus L. Sj.: i Mængde i Græsplæner ved 
Herlufsholm 1878 (O. Rostr.). 


Cyperaceae. 


Rhyncospora fusca Vahl. J.: Hedemose N. for Viborg (B. 
F.)! Lustrup Mose S. for Ribe (Horsbel), Faareso, Fanø 
(Th. H. og C. Jens.) og Mort. 

— alba Vahl. Sj.: Mose i Rudehegn (F. Svendsen), Mose 
ved Aagerup pr. Helsingør (Høeg), Aunstrupgaard ved 
Hvalsø (C. Jens.)! Øllerup Mose V. for Næstved (J. 
Jepp.)! F.: Lysholt Mose mellem Frederikslund og 
Bukkerup (H. Borr.), Mose mellem Holstenshus og 
Hyppet (J. Lge.)! J.: Hals (C. Jens.), Faareso ved Varde, 
Fans (Th. Holm). 

Cladium Mariscus (L.) P. Br. Sj.: Oregaards Mose ved Vording- 
borg -(J. Jepp.)! Liliendal Skov alm. (EH. F. Pouls.), Loll.:- 
Nysted (Rostr.). F.: Brockdorf paa Hindsholm (Grønlund), 
J.: Skanderborg Sø (K. Fr.)! Møen: Mose ved Marienborg 
(Jonath. Lge.)! SL: Sølyst ved Haderslev (K. Fr.). 

Heleocharis acicularis R. Br. Sj.: Aunsø ved Hvalsø (C. 
Jens.). J.: Ørnsø ved Ribe (Horsbøl). 

— multicaulis Sm. J.: Mærgelgrave ved. Guldager pr. Varde 
(J. C. Pouls.), Karlsmærsk Hede, Fanø alm. i Sumpe 
paa Østkysten mellem Nordby og Sønderho (Th. H. 
og Mort.). | 

Scirpus parvulus R. et S. Moen ved Strandbredden nær 
Gronsunds Færge (J. Lge.)! 

— pauciflorus Lightf. Sj.: Nørager, Bjerre Aas (B. F.)! J.: 
Ørnsø ved Ribe (Horsbol), Klitter paa Vestsiden af Fanø 
(Th. H.). 

— — £8, minor Blytt. Maao (Th. H.). 


79 

Scirpus caespitosusL. Sj.: Nykjobing Lyng (Ernsts.), Mortenstrup 
Overdrev (C. Jens.) og Hop-Old ved Hvalsø (Gelert)! 

— fluitans L. F.: Mosehuller og Grofter ved Aarup (C. M. 
Pouls.)! Hundtofte Mose pr. Svendborg (H. Larsen); J.: 
Bordrup ved Varde, Grofter ved Skjern Aa nær Peters- 
minde (Th. H.), Lustrup Mose (Horsbol), Orn Se ved 
Ribe (Gelert)! Fanø (Th. Holm). 

— setaceus L. Sj.: Glostrup So ved Kirke-Hvalso (Ernsts.)! 
Falst.: Bote (Rostr.), F.: Gjerup Skov nær ved Hyppet 
(J. Lge.)! J.: Linaa Vesterskov (©. M. Pouls.)! Tebstrup 
So (J. Jepp.)! Odder (K. Fr.), fl. St. mellem Ribe og 
Hjortlund (Gelert), Lodbjerg (B. F.)! Klitter paa Vest- 
siden af Fano, Sl: Markgrofter ved Roddinggaard (Th. 
Holm). 

— lacuster L., med talrige Svommeblade ved Grunden. S;j.: 
Halleby Aa mellem Augerup Kro og Store’ Bælt (B. F.)! 

— maritimus L. Bredden af Tis So ved Bæks Kro (B. F.)! 

=) war. monostachys. F.: Kjerteminde (Th. H.);. J.: 
Ribe (Horsbel), Mano (Th. H.). | 

. — yufus Schrad. F.: Kjerteminde (Th. H.), Strandeng 
ved Ulriksholm (Rasch), Aarø i lille Bælt (K. Fr), Klitter 
paa Vestsiden af Fanø (Th. H.). 

Eriophorum alpinum L. Sj.:, Stuelund ved Hvalsø, Klaringen 
ved Skede (C. Jens.), Brofelde Skov, Mose Ø. for Rangle 
Molle (Ernsts.), J.: Ris Mose ved Hjers Bavnehøj (Jepp.), 
mellem Gredsted og Sejstrup N. for Ribe (Horsbel), Hald 
Se ved Viborg (K. Fr.). 

Cyperus fuscus L. Sj.: Teglstrup Hegn ved Helsingør (Th. 
Holm). 

Carex pulicaris L. Sj.: Aamosen (B. F.), alm. mellem Alinde- 
lille og Hvalsø (C. Jens.), Bavnebjærg, Hesselbjærg (Høeg). 
J.: Enge ved Vilslev (Horsbel); Baastrup Mose S. for 
Skanderborg Sø (K. Fr.)! Store Vildmose, Hals, Sæby 
(C. Jens.). 

— elongata L. Sl.: Haderslev (K. Fr.)! Sj.: Mose i Vin- 
Skov ved Skamstrup (B. F.)! 


80 


Carex paradoxa W. Moen: Mose ved Røddinge Sø (Petit)! J.: 


Sølund ved Skanderborg Sø (K. Fr.). 


— paniculata var. simplicior And. Sj.: Asnæs Vesterskov 


(B. F.)! Jægersborg Dyrehave (Kløcker)! J.: Sølund ved 
Skanderborg, SL: S. for Skamlingsbanken (K. Fr.). 

Boenninghauseniana Whe. F.: Tange Aa (Rostr.) 
caespitosa L. J.: Rondrup ved Viborg, store Tuer 3‘—-4 
lange Stgl. (K. Fr)! Gjedved Mose (Jepp.)! Kalvslund 
N. for Ribe (Horsbøl). 

limosa L. Sj: Mose i Hop-Old Skov ved Hvalsø (C. J.). 
J.: Lustrup Mose (Horsbøl;, Enge ved Hald So (K. Fr.). 

trinervis Degl. Fanø mod V. i Sænkninger mellem Klit- 
terne ved Nordby, Sønderho (Th. Holm og Mort.)! 
distans L. F.: Odense Kanal (J. C. Pouls.)! mellem As- 
sens og Thorø Huse (Lind), Falsled (J. Lge.)! Fanøs 
Nordpynt (Th. H.), Aarø i Lille Bælt, Haderslev og 
Flensborg Fjorde (K. Fr.). 

Hornschuchiana Hopp. Sj.: Bjerre Aas (B. F.)! hist og 
her mell. Hvalsø og Alindelille (C. Jens.). F.: Hverringe 
(Rasch). 

fulva Good. J.: Baastrup Mose S. for Skanderborg (K. 
Fr.)! SL: Enge ved Roddinggaard (Th. H.). 

extensa Good. Bornh.: Listed (Gad)! F.: Fynshoved 
(Schiøtz)! Magaard ved Svendborg (Rostr.). 

Oederi var. oedocarpa And. F.: Ullerslev (Th. H.); 
Sj.: Mose i Bjærg Skov ved Hvalsø (Gelert)! 
digitata L.: Bornh.: Dynddalen (Petit); Sj.: Hejde Over- 
drev ved Hvalso, Hoed Skov ved Kveerkeby (C. Jens ). 

montana L. J.: fl. St. ved Viborg (K. Fr). 

strigosa Huds. Sl Pomhoel Skov ved Haderslev (K. Fr.! 


— paludosa var. eiongata Schum. Sj.: Lundehusmosen (Gelert), 


Charlottenlund (Kamphøv.)4 SL: Wittensee (Schiøtz)! 
riparia Curt. * F.: Odense (J. C. Pouls.)! J.: Tange Dam 
ved Ribe (Horsbel), SL: Kobbermelen ved Flensborg 
(K. Fr)! * Sj.: Halleby Aa ved Uggerlose (Gelert)! 
Dronninggaard i Mosen S. for Palaiet (Mort.)! 
ampullacea 8, robusta. J.: Baastrup Mose S. for Skan- 
derborg Sø, Sølund pr. Skanderborg (K. Fr.)! | 


81 
Carex filiformis L. S.: Tørvegrave ved Tis So ner Bæks Kro 
(B. F.)! t. alm. i Hvalsø-Egnen (C. Jens.), J.: Gjedved . 
pr. Horsens (Jepp.)! Mose ved Tebstrup Sø, Mergelgrav 
ved Stenkjær (Jepp.). Liseborg ved Viborg, S1.: Fredsted 
ved Haderslev (K. Fr.). 


Juncaceae. 


Juncus maritimus Lam. Fano ved Sønderho (Horsbøl); Nyord 
(B. F.)! Loll. i Mængde ved Taars Færge og derfra ind 
‘imod Nakskov (Mort.)! | 

— tenuis Willd. J.: ved Jul So ner ved Svejbæk (Jak. Lge.)! 

— lamprocarpus var multiflora Lge. J.: Bredden af Jul So 
ved Linaa Vesterskov (C. M. Pouls.)! 

— acutiflorus Ehrh. J.: S. for Ribe (Horsbol); Enge ved 
Tved og Lustrup (Gelert)! 

— alpinus Vill. S.; Klaringen ved Skede (Jens.)! 

— atricapillus Drej. J.: Bordrup Sande, Blaavandshuk, Karls- 
mærsk Hede, Langlig Bjærge, Klitter p. Vestkysten af 
Fanø, Mano (Th. Holm og C. Jens.)! 

— obtusiflorus Ehrh. S. Ostsiden af Tudsenæs, Dragerup 
Skov (Ernsts.), Lojet N. for Grevens Vænge (J. Niels.) 
F.: Ullerslev (Rasch)! SL: Sølyst ved Haderslev (K. Fr.) 

— pygmaeus Thuill. J.: Langslade Rende ved Blaavandshuk, 
Vestkysten af Fanø (Th. Holm og C. Jens.)! 

— bufonius 8 fasciculatus Koch. F.: Falsled (J. Lge.)! J: 
Ørnsø ved Ribe (Horsbel). 

— balticus Willd. J.: Heder N. for Hals (C. Jens.). 

— — * inundatus (Drej). J.: Klitter N. for Agger, i den 
udtørrede Flade-So (B. F.). 

Luzula maxima DC. J.: Tvenstrup Skov ved Odder (K. Fr.)! 

— — var. congesta (Lej.) Fr. J.: Ulstrup Bakker (J. K. Jepp.)! 


Coichicaceae. 

Narthecium ossifragum Huds. J.: Hedemose N. for Sæby 
(Hildebrandt)! Hals (C. Jens.), Moser ved Jellinge (Ros- 
sing), Gredsted ved Ribe (Horsbel); SL: Rodding (Th. 
Holm). | 

6 


82 


Alismaceae. 

Alisma natans L. J.: Ørnsø ved Ribe (Horsbel). 

— Plantago L. var. lanceolata With. S.: Moser ved Tis Sø 
(A. Henn.)! 

— ranunculoides L. S.: Torvgrave ved Tis So ner Beks 
Kro (B. F)! Loll.: Rasted Tervmose (Bornebusch)! F.: 
Hverringe (Rasch); Sahl pr. Skive (K. Fr.); Grefter ved 
Skjern Aa (Th. Holm og C. Jens.), Ørnsø ved Ribe 
(Horsbel). 

Sagittaria sagiütaefoha L. J.: Ribe i Mængde (Horsbel), 

SL: Aaen ved Gram (Th. Holm), Sj.: Susaaen mellem 
Næstved og Hollese Molle (Jepp.). : 

Butomus umbellatus L. S.: Hørsholm, Kjoge, Redvig, Faxe 
(Saby), Thorseng ved Bukkehave (Rostr.); J.: Ribe alm. 
(Horsbel), Tolstrup Aa, Egeberg Vandværk (Jepp.). 


Liliaceae (Coronariae). 


Gagea spathacea (Hayne) Salish. J.: Sæbygaards Skov (Hil- 
debrandt)! Elling Skov pr. Horsens (Jepp.)! Vestermelle 
Skov v. Skanderborg (K. Fr.)! Seem Skov S. for Ribe 
(Horsbel). 

— minima (L.) Schult. S.: Rosenfeld (Jepp.)! F.: Odense 
(J. C. Pouls.)! J. Norhule (Jepp.)! 

— arvensis (Pers.) Schult. S.: Vordingborg (Jepp.)! Loll.: 
Hardenberg Have (Bornebusch). 

— stenopetala Rchb. S.: Rosenfeld og Nygaards Molle v. 
Vordingborg (J. Jepp.) ! 

Tulipa silvestris L. S.: Sæbygaards Have v. Tis Sø (J. J. 
Hansen)! Herlufsholm (O. Rostr.). 

+ Muscari botryoides Mill. J.: forvildet i Østre Plantage v. 
Ribe (Horsbol). | 

+ Endymion nutans Dmrt. Bornh.: forvildet fl. St, f. Ex. 
S. for Bodilsker søndre Skole (Mort.) ! 

Ornithogalum nutans L. F. Klingstrup (Rostr.). 

+ — umbellatum L. S.: »Holmene« ved Hillerød (V. Henn.)! 

" Herlufsholm (0. Rostr.). F.: Vejstrupgaard (Rostr.) 
+ Lilium Martagon L. S.: Dronninggaard (F. Svendsen og C. 


83 


Jorgensen); J.: forvildet i Darum Prastegaards Have 
(Horsbel). 

Allium ursinum L. S.: Højstrup Skov ved Rødvig i Mengde 
(Såby)! Langel.: Faarevejle Skov (Gelert)! J.: i Mængde 
i Gyllingnes Skove (K. Fr.). 

— vineale L. Moen ved Busene Have, i Selskab med A. 
olerac. og Scorodopras. (J. Lge.)! Loll.: Nysted, Lung- 
holm, Bredfjed (Rostr.). 

Anthericum Liliago L. J.: Margretelund pr. Viborg (Morville)! 


: Smilacineae. 

Convallaria verticillata L. J.: Hals Nørreskov (C. Jens.), flere 
Steder i Vejle Norreskov (Rossing); Hornslet (K. Fr.). 

— Polygonatum L. F.: Fyenshoved (Schiøtz). 

Asparagus officinalis J. $S.: Holbæks Fjord, Nykjebing 
(Ernsts.), Vordingborg (Jepp.); Loll.: Hjelms Ø ved Maj- 
belle (Bornebusch), V. for Fredsholm ved Nakskov Fjord 
(Mort.)! 

Narcissineae. 


Narcissus Pseudonarcissus L. $S.: som vild i Nygaardsveenge 
ved Gisselfeld (H. Jakobsen)! J.: forvildet i Kjærsgaard 
Skov ved Ribe (Horsbal). 

+ — poéticus L. S.: Liunge ved Soro i Mengde (Rostr.), Elle- 
krat ved Susaaen (0: Rostr.). 

+ Leucojum vernum L. F.: forvildet i Have og Skov ved 
Hofmansgave (C. Rosenberg). 


Orchideae. 


Orchis Morio L. S.: Enghaven ved Slotsbjærgby (S. Petersen), 
Hesselbjærg (Høeg). 

— ustulata L. Moen: Skrænt ©. for Aborre Se (Joh. Lge.)! 
S.: Enghaven ved Slotsbjergby (S. Petersen), Eng ved 
Rosenfeld (Jepp.). 

— sambucina L. Bornh.: Ringebakkerne (Gelert)! Overdrev 
ved Hellegaard ©. for Ronne, flere Varr. (Mort.) 

Anacamptis pyramadalis (L) Rich. Moen: ©. for Aborre Se 
(J. Lge.)! 

6* 


84 . 


Platanthera solstitialis var. densiflora Drej. S.: Lille Dyre- 
have ved Hillerød (F. Svendsen)! Loll.: Hejringe, F.: 
Hundtofte, Svaninge Bakker, Slipshavn (Rostr.) 

Gymnadenia conopsea (L.) R. Br. S.: Enghaven ven Slots- 
bjergby (S. Petersen), Grevinge i Odsherred (Rostr.) 

— albida (L.) Rich. Bornh.: »Brudesengen« i Vester Marie — 
(H. Hjorth). 

Spiranthes autumnalis Rich. Thurø: paa Strandoverdrev (Rostr.) 

Coeloglossum viride Hartm. S.: Græsklædte Skreenter paa 
Refsnæs Nordkyst ved Aagerup (Ernsts.)! 

Listera cordata R. Br. S.: Tisvilde Skov (Mort.)! Bornh.: 
Sandflugtskoven ved Rønne (H. Hjorth, ne Zahrtm.) 
(Ny for Bornholms Flora). 

Corallorhiza innata R. Br. (virescens Drej.) S.: Tisvilde Skov 
(Mort., Lowzow)! Lyngbv Mose (ericetorum Drej?) (Ge- 
lert)! Moen: Aborrebjerg (F. Svendsen)! Forchhammers 
Pynt faa Expl. (J. Lge.)! 

Epipogon aphyllum Sw. Loll.: i en lille Skov nær Harden- 
berg Slotshave, under Bogetreeer nær ved Skreenten mod 
Søen, c. 10 Expl. (Bornebusch)! 

Goodyera repens R. Br, 3.: Hornbæks Plantage (F. Schmidt, 
H. Borries)! Bornh.: Sandflugtskoven ved Rønne p. fl. 
St. (Schiøtz, H. Hjorth) (Ny for Bornholms Flora). 

Epipactis palustris (L.) Crantz. J.: Adslev Skov ved Skander- 
borg (K. Fr.)! Darum (Horsbol), Møen ved Borre Se 
(V. Henn.)! 

— viridiflora Irm. (micrantha Stp. mscr., E. microphylla Lge. 
Hdb., non Ehrh) S.: Marienlyst ved Vordingborg 
(Såby); Falst.: Østerskov ved Batteriet (Mort.)! J.: Sæby- 
gaards Skov (Hildebr. og C. Jens.), Thor Skov S. for 
Aarhus (Gelert), Rosenholm Dyrehave (J. Lge)! SI: 
Lunden ved Redding (Th. Holm). 

Neottia Nidus avis (L.) Rich. Bornh.: h. h. i Skove (Ved en 
Seetterfejl ikke optaget i Bergstedts Bornh. Flora). 
Cephalanthera rubra (L.) Rich. Falst.: Skoven ved Hesnæs 

(Frk. E. Glahn)! 
— ensifolia Rich. S.: Oregaards Skov ved Vordingborg o. fl. 


85 
St. (Jepp.)! Bornh.: Kohullet i Almindingen, Sandflugt- 
skoven (H. Moller), Pykkekullekjær i Almindingen (Mort.)! 

Cephalanthera grandiflora (L.) Bab. Falst.: Moseby (Frk. 
E. Glahn)! 

Herminium Monorchis (L.) S.: Lerchenfeld ved Saltbæk Vig 
(Grønlund), Enge ved Beeks Kro nær Tissø (B. F.) Her- 
følge (A. Becher)! 

Malaxis paludosa (L.) S.: Ølstykke Mose (Mort., Lowzow)! 
J.: Lustrup Mose (Horsbel), Pluddermose ved Bordrup 
Sande, Kjær p. Vestsiden af Fanø (Th. Holm og C. Jens.) 

Sturmia Loeselii (L.) Rchb. Sj.: Svebølle Mose (Ernsts. og 
C. Jens.), Dragerup Skov, Öst- og Nordsiden af Tudsenæs 
(Ernsts.)! Boserup (Kold.-Ros.), Enge ved Susaa 8. for 
Næstved og mell. Mogenstrup og Fladsaa (J. Niels.) ! 
Meen: Borre Mose (Jonath. Lange)! 


Fluviales. 

Potamogeton marinus L. S.: Vroj (Baagee)! J.: Skander- 
borg So, Tebstrup So (D. Br.)! 

— mucronatus Schrad. S.: Aamosen paa flere Steder (Ernsts.) 
Loll.: Pederstrup Sø (Rostr.); J.: Grejs (J. Lge.)! Eng- 
grøft mellem Ho og Bordrup, Fane (Th. Holm og C. Jens.) 
Nips Aa (Horsbel)! SL: Gram (Gelert)! 

— acutefolius Link. J.: Tange ved Ribe (Gelert). 

— zosteraefolius Schum. J.: Blegind (Baagoe)! 

— obtusifolius M. et K. S.: Valby ved Helsinge (Fraas)! 
Hop-Old og Lisbjærg ved Hvalsø (C. Jens.)! J.: Skjern 
Aa ved Tarm, Bordrup, Aalestrommen (Th. Holm og C. 
Jens.); SL: Gram Molleaa (Th. Holm). 

— densus L. J.: Seebæk Molledam ved Viborg (K. Fr.), 
Enggroft mellem Ho og Bordrup (Th. Holm og C. Jens.), 
i Mengde i Markgrofter V. for Ribe (Horsbel). 

— gramineus var. graminifolius Fr. S.: Norremose ved 
Valby pr. Helsinge (Fraas)! 

— Zizi M. K. J.: Storaaen ved N. Vosborg (C. M. Pouls.). 

— decipiens Nolt. Bornh.: Ølene (Bergst.)! 

— praelongus Wulf. J.: Tebstrup Se (Jepp.)! 


86 


Potamogeton coloratus Horn. S.: Svallerup Mose (Ernsts.). 

— fluitans Roth. J.: Kongeaaen ved Gredsted (Horsbal). 

— polygonifolius Pourr. J.: Egeberg og Sattrup Moser ved 
Horsens (Jepp.), Aalestrommen ved Blaavandshuk, Son- 
derho paa Fanø (Th. Holm og C. Jens.). 

— — ß, amphibius Fr. J.: Klitsumpe mell. Agger og Lodberg 
(B. FE)! Fano (Mort.)! 

Ruppia brachypus Gay. Sj.: Roskilde Fjord ved Jægerspris 
(B. F.)! Kalvebodstrand ved Amager Fælled (Gelert)! 

— rostellata Koch. Aare i lille Belt (K. Fr.)! 

Zannichellia polycarpa var. tenuissima Nolt. S.: Orslev ved 
Skjelskor (Rønne) ! 

Zostera minor Nolt. J.: Langlig Bjerge, Fanø, Mano (Th. 
Holm og C. Jens.). 


Åroideae. 

Årum maculatum L. F.: Holstenshus (J. Lge.)! Æbleø, Hjelm 
— (Schiøtz)! J.: forvildet i Mængde i Hillerslev Præste- 
gaards Have og ved Tamdrup i Thy (J. Bertelsen)! 
Calla palustris L. S.: en overordenlig Mængde meget store 

Exemplarer paa den sydlige Del af Øen i Valsollille Sø 
(Rützou)! J.: Holmene i Nipsaa ved Ribe (Horsbel). 
Acorus Calamus L. S.: Hørsholm So (F. Svendsen)! Nebs 

Molledam (Riitzou)! J.: Nipsaa, Tange Dam (Horsbel), 
Lille Gjedvedgaard (Jepp.), Graven om Hals Skanse (C. 
Jens.), mell. Lodberg og Vestervig (B. F.)! 


Lemnaceue. 


Lemna gibba L. Sj.: Tisvilde Mose (Fraas)! 
— minor v. tenella Stp. J.: Nipsaa ved Ribe (Horsbel)! S.: 
Skovvængegaards Skov ved Vordingborg (Jepp.). 


Typhaceae. 
Typha latifolia L. og T. angustifolia L. en Mængde Expl. 
af begge fandtes 1878 i Rødby Fjord med 2 Hunax 
(Rostr.) 


87 


Myricaceae. 
Myrica Gale I. S.: Aamosen ved Kongsdal (Gelert)! F.: 
fremherskende i Lysholt Mose mellem Frederikslund og 
Bukkerup (H. Borries). 


Betulaceae. 


Betula odorata Bechst. S.: Store Exemplarer i Skoven ved 
Lojes Molle (Grev E. Moltke)! Omtalt af Vaupell i »de 
danske Skove« (Losemølle). 


Cupuliferae. 
Fagus silvatica var. atropurpurea $S.: »Frihaven« ved Nor- 
ager (et 30° højt Exemplar (Grev E. Moltke)! 


Salicineae. 


Salix cuspidata Schultz J.: Skanderborg (K. Fr.)! 

— nigricans L. S.: Ordrup Mose (Gelert) ! 

— hastata L. J.: Mose ved Klaaby (Horsbel) 

— aurita L. var. androgyna J.: Hornslet Mose (Zahrtm.)! 
— ambigua Ehrh. S.: Sondersoen ved Jonstrup (Mort.)! 


Ulmaceae. 


+ Ulmus effusa Willd. F.: Broholm, Loll.: Knuthenborg, et 
gammelt Tre (Rostr.) 


Salsolaceue. 


Salicornia biennis Afz. S.: Lammefjorden i Mængde (Ernsts.) 

Kochia hiruta (L.) Nolt. $S.: Sidinge Fjord, Vejlen N. 
for Hals Odde ved Rerso (Ernsts.), J.: Ydre Bjerrum 
(Horsbel). 

Halimus pedunculatus Wallr. $S.: Nedre Draaby (Gelert)! F.: 
Brockdorf (Grønlund), Hofmansgave (C. Rosenberg)! J.: 
Ydre Bjerrum (Horsbel), Mane (Th. Holm og C. Jens.) 

+ Atriplex nitens Reb. 8.: forvildet ved Orslov (P. Andresen)! 

— Babingtoni Woods J.: Stranden ©. for Hals (C. Jens.) 

— -- var. virescens Lge. 8.: Saltbeek Vig (Baagoe)! 

+ Blitum virgatum L. S.: Ukrud i Haver paa Jagtvejen ved 
Frederiksberg (Th. Holm). 


se 

Blitum botryoides (Sm.) Drej. Loll: Strandvejen mell. Nak- 
skov og Holeby (Mort.)! 

Chenopodium Vulvaria L. Amager ved Sundbyvester (Mort.)! 

+ — Botrys L. $S.: Snedinge Mølle (P. Andresen)! 

— urbicum L. S.: Frederikssund, for øvrigt sjælden i Nord- 
sjælland (Mort.)! Udsholt (Høeg). 

— ‚fieifolium Sm. Sj.: Østre Glacis ved Kbhavn. (Gelert)! 
Lange Linie (do.) 

Beta maritima L. Sj.: Mulen ved Saltbæk (Baagoe)! 


Amarantacede. 


Amarantus Blitum L. Sj.: Tomter paa Vesterbro ved Kbhavn. 
(Mort.)! Vordingborg Gader (Jepp.)! Loll.: N 
ved Halsted (Rostr.) 

+ — retroflecus W. S.: Ruderatplads ved Kalkbraenderiet, 
Amager ved Gotchens Batteri (Gelert)! Kulplads ved Ama- 
lienborg (Mort.)! 

Polygoneae. 


Ei ygonum Bistorta L. S.: Kongens Have ved Hillerød (Høeg)! 
J.: Ring Kloster ved Skanderborg So (J. K. Jepp.)! SL 
Stenbjerg i Angel (Gelert)! 

— viviparum L. Bornh.: S. for Almindingen (Jensen)! 

-— nodosum Pers. S.: Langedam ved Birkerød (Kløcker), 
Fuglevad (Gelert)! J.: Undallslund ved Viborg (K. Fr.) 
Kjeldkjær (Jepp.)! SL: alm. Have-Ukrud ved Redding 
(Th. Holm). 

-— dumetorum L. S.: Ravnsholt Hegn (Fr. Svendsen), 
Aggebo Hegn, Gribs Skov ved Hagerup, Smidstrup 
(Høeg), Fiurendal pr. Skjelsker (Jepp.); J.: Horsens 
Vandværk, Vitved ved Skanderborg (K. Fr.)! F.: Hund- 
erup Skov ved Odense (J. C. Pouls.)! 

Rumex paluster Sm. 8.: Vallensbæk (Gelert)! J.: Sjørring 
Se (Bot. Foren.)! Bornh.: Brunsgaard (Bergst.) 

— conglomeratus Murr. S.: Gilleleje (Th. Holm), Bonnedam- 
men i Asnæs Vesterskov (B. F.)! Ladby Overdrev ved 
Næstved, Bakkebølle ved Vordingborg, Møen ved Tjorne- 
mark (Jepp.); F.: Lundsgaard (Rostr.) 


89 


Rumex domesticus Hartm. Fanø (Horsbel). 

— acutus L. Sj.: Skede-Old pr. Hvalsø (C. Jens.) 

— thyrsoides Desf. er alm. i de danske Provinser, Hunplanten 
hyppigere end Hanplanten. | 


Thymeleae. 
Daphne Mezereum L. F.: forvildet ved Barnehejgaard nær 
Holstenshus (J. Lge.)! 


Elæagnaceae. 


Hippophae rhamnoides L. Loll.: Oreby Strand pr. Saxkjobing 
(Bornebusch)! J.: Thor Skov 8. for Aarhus (Gelert). 


Aristolochiaceae. 
Aristolochia Clematitis L. Loll.: Mark ved Rasted (Bornebusch). 
J: Ribe ved Bispegaardens Have, men ikke længere paa 
det tidligere angivne Voxested (Horsbol). 


Valerianeue. 

Valerianelia Morisonii D. C. S.: Rudersdal (Gelert)! Mark 
S. O. for Jonstrup (Mort.)! Stenbæksholm ved Næstved 
Vintersbelle o. fl. St. ved Vordingborg (Jepp.), Faxe Lade- 
plads (f. lejocarpa) Saby); F.: Falsled (J. Lge.)! Ullerslev 
(Rasch)! Langel.: Longelse (Gelert). 


Dipsaceae. 

Dipsacus pilosus L. S.: Vintersbolle, Hulemose Molle (J. Jepp.), 
Loll.: Rasted Dyrehave i Meengde (Bornebusch). 

— silvester Mill. S.: Skambeeks Molle p. Refsnæs (Ernsts.), 
h. h. omkring Vordingborg (Jepp.); Moen hyppig i Ma- 
rienborg Strandskov (Petit), Ostermark (C. Jens.) F.: 
Ullerslev (Rasch). 

Scabiosa Columbaria L. S.: alm. ved Højstrup Strand og paa 
Stevns Klint, sparsomt ved Faxe Ladeplads (Såby); Loll.: 
Rersø Grusgrav ved Saxkjøbing (Bornebusch). 

— suaveolens Desf. S.: Langbjerg "/2 Mil N. V. for Slagelse 
(S. Petersen). 


90 


Synanthereae. 

Petasites officinalis Moench. S.: Ordrup Mose (F. Svendsen)! 
Giorslov Have (J. Lge.)! Loll.: Rasted (Bornebusch); J.: 
Hom 8. for Ribe (Horsbol). 

— albus Gärtn. F.: Hollufgaard ved Odense (Schiøtz); J.: 
»Fruens Beenk« i Marselisborg Skov (Berg), Tvenstrup 
Skov pr. Skanderhorg (K. Fr.)! Tingstedholm og Elling 
Skov pr. Horsens (Jepp.), Mølholm Skov i Vindinge Sogn 
pr. Vejle (Rossing), Grejsdalen (J. Lge.)! 

— spurius (Retz) Rchb. S.: flere Expl. paa Feddet ved ane 
dersvold mod N. (Såby), Strandbredder i Vemmetofte 
Strandskov (J. Lge.)! Moen: Haarbolle Overdrev i Mængde 
(Mort.), Sondersogns Strandskov (Petit)! Klintholms Havn 
(Schiøtz). | 

Artemisia Absinthium L. S.: alm. paa Sjællands Odde (Ernts.), 
J.: Langsted ved Sæby (C. Jens.) 

— maritima L. F.: Brockdorf (Grønlund) J. V. Vedsted Strand 

" (Horsbel). 

— campestris L. var. sericea Fr. Sj.: Stevns Klint ved Fyr- 
taarnet (Petit)! Busene Have (J. Lge.)! 

Filago apiculata Sm. Sj.: Blidstrup (Høeg)! F.: Fleninge ved 
Arreskov So (J. Lge.)! J.: Egeberg Vandværk ved Hor- 
sens (Jepp.)! Sj.: Øvre Draaby ved Jægerspris (A. Becher)! 

Helichrysum arenarium (L.) D. C. var. periclinio purpureo $.: 
Gilleleje (Th. Holm). 

Erigeron canadensis L. S.: Ørsløv (P. Andresen)! Masned- 
sund. (Jepp.)! Skotterup (Gelert)! F.: Faaborg (J. Lge.)! 

Aster Tripolium L. var. albiflora S.: Masnedsund (Jepp.)! 

+ — sulignus L. S.: Frederiksværk, Helsingør (Rasch) F 
Gudbjærg, Langaa (Rostr.) 

+ Solidago canadensis L. S.: Østre Glacis ved Kjøbenhavn 
(Gelert)! Ørsholt Ruin ved Gurre (Mort.)! 

Inula Helenium L. S.: Jægerspris (Lowzow)! Basnæs i Veilo 
Sogn (J. Niels.)! Loll.: mellem Olstrup og Engestofte 
(Bornebusch), Sandby (Mort.)! J.: Hjarnø i Horsens Fjord 
(Jepp.) 

— Britanica L. S.: Skarritsø (A. V. Gram), Saltø (Jepp.), 


91 
Vejlo (Grønlund). Svino (J. Niels); F.: Fyenshoved 
(Schiøtz). 

Inula salicina L. S.: Grønnæsse Skov ved Halsnæs (V. Henn.) ! 
J.: Gylling (K. Fr.) 

Pulicaria vulgaris Gårtn. Loll.: Gadekjær ved Rasted (Borne- 
busch)! S.: Bakkebjærg (Høeg), Basnæs i Vejlo Sogn 
(J. Niels.) 

— dysenterica (L.) 8.: Vintersbolle Strand (Jepp.)! Loll.: 
Nakskov (Mort.)! Langel.: Lindelse Nor, Snare Mose, 
Als: Høruphav (Gelert)! SL: Vonsbæk (K. Fr.)! 

+ Galinsoga parviflora Cav. S.: flere Steder ved Kjøbenhavn, 
f. Ex. Ladegaarden (Gelert)! Fr. Hospitals Have, Monten 
(F. Svendsen)! Jonstrup (Mort.)! F.: alm. Ukrud ved 
Hofmansgave (C. Rosenberg)! 

Bidens cernua L. var. minima S.: Ølstykke Mose (Lowzow), 
Jonstrup Søndersø (Gelert) ! 

Matricaria discoidea D. C. S.: mellem Holte og Tryggerod 
(Rasch, Gelert)! Enghavevej hen imod gl. Jernbanevold 
(J. Lge.)! Loll.: Idalund ved Saxkjebing (Bornebusch). 

— Chamomilla L. J.: alm. i Kornet mellem Farup og Es- 
bjærg (Horsbol). 

Chrysanthemum Parthenium var. flosculosa DC. (= v. discoidea 
pl. autt.) F: Teglgaard ved Middelfart (F. Svendsen)! 

— Leucanthemum L. var. hirsuta Sj.: Alindelille Skov (B. F.)! 
Falst.: N. Alslev Skove i Mængde, med næsten hele 
Blade (Rostr.) 

Anthemis tinctoria L. Sj.: Blidstrup, Hesselbjærg (Høeg), Mark 
ved Kjøge Aas (Th. Borries)! Basnæs (P. Andersen)! 
Møen: mell. Borre og Elmelunde (Gelert)! mell. Mande- 
marke og Busene (J. Lge.)! Loll.: Lungholm (Rostr.)! 
Hardenberg (Bornebusch); Langel.: Skovsbo (Gelert)! 
F.: Odense (J. C. Pouls.)! J.: Paderup ved Randers, 
Hinnerup (J. Lge.)! Salten ved Silkeborg (Baagge) ! 

Achillea Millefolium var. subvellosa Lge. Moen: Strandbredder 
ved Busene Have (J. Lge.)! 

+ — macrophylla L. Sj.: Søndermarken ved Frederiksberg 
(Th. Holm). 


ed 


92 

+ Telekia speciosa Baumg. S.: Aarbygaard, Vognserup (Ernsts) ; 
Loll.: Godsinspektorboligen ved Hardenberg (Bornebusch). 

+ Doronicum Pardalianches L. S.: Gurre Vang (Mort.)! 
Kongens Moller (Ernsts.), Slagelse Skov (S. Petersen); 
F.: Odense (J. C. Pouls.)! 

Arnica montana L. S.: Mose i Smidstrup-Old ved Hvalsø 
(C. Jens.) 

+ Senecio saracenicus L. F.: forvildet i Krat ved Romsø nær 
Hofmansgave (C. Rosenberg). 

— aquaticus Huds. Fanø (Th. Holm og C. Jens.) 

— — 2, pinnatifidus J.: Bæklund ved Viborg (K. Fr.) 

— vernalis W. K. S.: Mark Ø. for Tis Sø (V. Henn.)! 

— vulgaris var. radiata Fano (Th. H. og C. Jens.) 

+ Rudbeckia fulgida Ait. S.: Græsmark ved Græsted-Banen 
N. for Hillerød (Mort. og Klöck.)! F.: Millinge, J.: Vor- 
bjeerggaard i Vendsyssel, i Krat mell. Havtorn (Dresing). 

+ Calendula officinalis L. $S.: Strandsandet ved Faxe Lade- 
"plads, Horagre ved Rødvig (Såby). 

_ Centaurea phrygia L. J.: mell. Hammel og Frijsenborg (J. 
Lge.)! Skovsgaard ved Viborg (Gad)! Hald Egeskor, 
SL: Vesterris ved Haderslev (K. Fr.). 

— decipiens Thuill. S.: Ørsløv ved Skjelskør (P. Andresen)! 
(maaské forvildet). 

+ — nigra L. SL: Vesterris ved Haderslev (Gelert). 

— Jacea L. var. laciniata M. T. Lge. J.: Hinnerup (J. Lge.)! 

— — var. urgyrolepis Lge. Falst.: Nykjebing (Rostr.) 

— — var. lacera Koch. SL: Vesterris ved Haderslev (Gelert) ! 

— — var. cuculligera Rehb. J.: Seem ved Ribe (f. fuscescens), 
Ribe (v. argyrolepis) (Gelert). 

— Cyanus L. var. coronopifolia Saby. Sj.: flere Steder i Faxe- 
Egnen (Såby). 

Lappa major 8, subtomentosa Lge. S.: Markvej N. for Nod- 
debo (Mort.)! 

— nemorosa Körn. (L. intermedia Lge.) Loll.: Fuglsang Stor- 
skov (J. Lge.)! S.: hist og her i Skovene mell. Hvalsø 
og Skjoldneesholm (C. Jens.) og i Nordest-Sjell. (Mort.)! 
Levenborg, Lerchenborg (O. Smith). 


93 


Carduus acanthoides L. Sj.: Augerup Kro V. for Tis Sø (B. 
F.)! Knudshoved ved Vordingborg (J. Lge.)! | 

— crispus L. var. ochroleuca Lge. F.: Vejstrup (Rostr.)! 

Cirsium oleraceo-acaule Hampe S.: mell. Raavad og Strand- 
møllen (J. Lge.)! »Lojet« N. for Grevens Vænge (J. Niels.); : 
Sondersoen ved Jonstrup (Mort.)! Kilderisskoven ved 
Bregentved (Rützou). 

— palustri-oleraceum Nig. S.: Jonstrup Vang mell. Hoved- 
arterne, | Expl. hlomstrende hver Sommer (Mort.)! F.: 
Svaninge (Rostr.) 

— arvense var. oleraceiforme Mort., formodenlig — C. oleraceo- 
arvense Näg., (Bastard af C. oleraceum og C. arvense) 
Sj.: Sondersoen ved Jonstrup (Mort.)! 

— — v. semidecurrens f. albiflora Amager ved Gotchens 
Batteri (Gelert). 

Silybum marianum (L.) Gärtn. S.: Marker ved Rørby (B. F.)! 

Onopordon Acanthium L. : S.: Rødvig (Såby), Gumperup, 
Karrebæksminde (Jepp.)! Herlufsholm (0. Rostr.)! Præstø 
(Rasch.), Antvorskov (S. Petersen); Loll.: Nysted, Stokke- 
marke (Rostr.)! Langel.: Kjædeby (Gelert); J.: Hasle 
Kirkebakke og Ris Skov ved Aarhus (Horsbel). 

Serratula tinctoria L. S.: Rappenborg Skov ved Næstved 
(Jepp.), Enghaven ved Slotsbjærgby (S. Petersen), Lunde- 
husmosen (Gelert). 

Echinops sphaerocephalus L. S.: Jægerspris (P. Mort, Høeg). 

Arnoseris minima (L) Link. J.: Lundum ved Horsens (Jepp.), 
Billum V. for Varde (Tb. Holm og C. Jens.); alm. i 

. Rugmarker ved Ribe (Horsbol). 

Lampsana communis 8, integrifolia Såby (Bot. Tidsskr. X. 
214) S.: Sortedamssøen ved Kjøbenhavn, Havremark 
ved Faxe Ladeplads (Såby). 

Hypochoeris glabra L. S.: Marker ©. for Søllerød Sø (J. Lge.)! 
Falst.: Bote (Rostr.), ny for Falst.! J.: Nordby paa Fanø 
(Th. Holm og C. Jens.)! SL: Erlev ved Haderslev (K. Fr.) 

— radicata 8, hispida Såby (Bot. Tidsskr. 1. c.) Sj.: Horn- 
bæk (F. Schmidt)! Faxe Ladeplads (Såby). 


94 


Hypochoeris maculata L. S.: Bjerre Aas (B. F.)! Smidstrup 
ved Hvalsø (C. Jens.)! J.: Aal ved Varde (C. Jens.) 

" Scorzonera humilis L. «. latifolia S.: Enghaven ved Slots- 

bjergby (S. Petersen). 

"— — £, angustifolia J.: mellem Ribe og Egebæk (Horsbol). 

Tragopogon porrifolius L. S.: Gjærder ved Bakkebjærge 
(Høeg). 

— pratensis L. var. discolor (de ydre Blomster i Kurvene 
brune) F.: Faaborg (Rostr.). 

Thrincia hirta Roth. Loll.: Hardenberg Park i Græsplainer 
alm. (Bornebusch). | RAT EE 

Picris hieracioides L. S.: alm. i Sydsjælland, f. Ex. Faxe, 
Vordingborg o. s. v. (J. Lge.)! Lgl.: Lejbolle (Gelert)! 
J.: Rydbjerg ved Ringkjøbing (F. Svendsen)! 

+ Helminthia echiordes Gärtn. Falst.: Græsmarker ved Karleby 
og S. Kirkeby (H. Rasm.)! Bornh.: Klovermark ved Bo- 
dilsker (Bergst.). 

Taraxacum obliquum Fr. (erythrospermum Andrz.) S.: Bjerre 
Aas (B. F.)! Herlufsholm (0. Rostr.)! J.: Ribe Veir- 
mollebakke (Horsbel). 

— palustre D. C. S.: 1 Mængde mell. Jægerkroen og Kor- 
poralskroen (Mort.) 

— — var. integrifolia Sj.: Borre-Mose (Jepp.) 

Sonchus paluster L. Sj.: Eriksholm (Ernsts.), Gauno (J. Jepp.), 
Langel.: Eng i Nebbe Skov ved Longelse, Henninge 
(Gelert)! Loll.: Rasted Dyrehave, Maltrup Vænge og 
Holmeskoven ved Saxkjobing (Bornebusch)! SL: Sølyst 
ved Haderslev (K. Fr.) 

Lactuca Scariola L. S.: alm. ved Gjærder mell. Vordingborg 
og Nyraad (J. Lge.)! J.: Diger Ø. for Ribe (Horsbel). 

+ — macrophylla (Willd.) S.: Jægerspris (Mort.), Herfølge 
Preestegaards Have (J. Lge.)! i Mængde i Nørager Have 
(E. Moltke)! F.: Skoven ved Hofmansgave, hvor den 
har voxet i 40 Aar (C. Rosenberg). 

Crepis biennis L. var. integrifolia Lge. Moen: Stege (J. Lge.)! 

+ — nicaeensis All. Sj.: Marker ved Faxe Ladeplads (J. Lge.)! 
F.: Klovermark ved Skaarup (Rostr.) 


95 

+ Crepis taraxacifolia Thuill. F.: Klovermark ved Skaarup 
(Rostr.) 

+ Hieracium aurantiacum L. S.: forvildet ved Hillerød Stut- 
teri (V. Henn.)! Vestre Kirkegaard ved Kjøbenhavn 
(Høeg)! Loll.: Fuglsang, langs en Vejkant (Restr.). 

— cymosum L. S.: Vejgroft ved Magleby paa Stevns (Th. 
Borries)! 

— caesium Fr. J.: Norreskov ved Vejle (Gelert). 

—- commutatum Beck (H. boreale Fr.) S.: Salto Skov ved 
Næstved (Jepp.), Slagelse Skov (S. Petersen); Loll.: Har- 
denberg Skov alm. (J. Lge.)! Langel.: Granskov ved 
Nygaard (Gelert)! F.: i Skoven N. for Nørre So ved 
Brahetrolleborg (J. Lge.)! 

- — — var. ramosa Fr. J.: Skive (O. G. Petersen)! 

— umbellatum L. var. filifolia Fr. J.: Borrebjærg ved Odder 
(K. Fr.)! Esbjerg (Th. H. og C. Jens.). 

— — v. humilis Schum. J.: Heder ved Esbjærg (Gelert). 


Ambrosiaceae. 


+ Ambrosia artemisiaefolia L. S.: Gjentofte (Gelert)! Orslov 
Mark ved Vordingborg, Hillered (Mort.)! 

Xanthium strumarium L. S.: Østre Glacis ved Kjøbenhavn 
1877 og 1882 (Gelert). 


Lobeliaceae. 


Lobelia Dortmanna L. J.: Skovsøer i Velling Skov, Bryrup 
Sogn (Vestesen), Ørnsø ved Ribe i Mængde (Horsbøl), 
Karlsmærsk Hede, Langesø V. for Varde, Sø paa Øst- 
kysten af Fanø (Th. Holm og C. Jens.). 


Campanulaceae. 


Phytewma spicatum L. S.: Dronninggaard (Gelert)! F.: Bro- 
holm (Rostr.)! J: Klaaby, Kjærgaard og Lundager Skove 
(Horsbol), Sl. Lunden ved Roddinggaard (Holm), Gram 
(Vilandt). 

Campanula persicdefolia L. Sj.: Sjællands Odde, Udby, Tudse- 
nes (Ernsts.), Alindemagle Skov (C. Jens.), Gilleleje 


96 


(Th. Holm), Stevns Klint (Kløcker) ! Lindersvold (Rasch), 
Strandskreent ved Faxe Ladeplads (Saby), Loll.: Harden- 
berg (Bornebusch). 

Campanula persicaefolia var. calycida S.: Brede (Gelert)! 

— rotundifolia var. albiflora Sj.: Frederiksværk, Helsinge 

—… (F. Svendsen)! J.: Færgegaard ved. Sjørring (B. F.)! 

— Rapunculus L. S.: Bregentved (Rützou)! Loll.: Rasted, 
Hardenberg (Bornebusch), F.: Hverringe (Rasch)! 

— latifolia L. Sj.: Svebøllegavn, Trustrup Skov, Strids Mølle, 
Løvenborg (Ernsts.), Herfølge (J. Lge.)! Lindersvold 
(Rasch)! alm. i Faxe-Egnen (Såby); F.: Brolykke (Grøn- 
lund), Skov N. for Nørre Sø ved Brahetrolleborg (J. Lge.)! 
J.: Thisted Plantage, Balskov, Haraldslund (J. Lge.), 
Vestermølle ved Skanderborg (K. Fr.)! 

— Trachelium L. var. albiflora Sj.: Gribs Skov (F. Svendsen)! 

— rapunculordes L. S.: Strandbrinker ved Vemmetofte Strand 
(Såby), Vallø og Vordingborg ved Veje og paa Agre 
(J. Lge.)! J.: Mark-Ukrud ved Thisted (J. Lge.)! Skals 
Aabakker (H. Jens.) 

*— — var. trachelioides (Bicb.) D.C. Prodr., VII, p. 469. Stængel, 
Blade og Bæger tæt og korthaarede, J.: Vestervig i 
Krat ved Gjestgivergaarden (B. F.)! 

— glomerata L. Loll.: Krat 8. ©. for Taars (Mort.)! 

— Cervicaria L. J.: i Kjæret mell. Hvanstrup og Fredbjerg 
(H. Jens.). | | 

— patula L. S.: gjenfunden paa Brankebakken ved Frede- 

riksdal (V. Henn.)! Charlottenlund (Ernsts.)! 


Rubiaceae. 

+ Asperula taurina L. S.: forvildet ved Charlottenlund 
(Zahrtm.)! Christiansholm ved Ordrup (Rasch)! 

Galium erectum Huds. S.: Jonstrup Søndersø (Mort.)! J.: 
Skreederbanken ved Grejs (J. Lge.)! 

— verum ß, littorale Bréb. S.: Tisvilde Fiskerleje (F. Svendsen)! 

— silvestre Poll. (glabrum) J.: alm. i Klitterne paa Vest- 
kysten af Fano (Th. Holm og C. Jens.); F.: Svaninge 
Bakker (Rostr.) 


97 


+ Galium Cruciata Scop. F.: forvildet bag Haven ved Hof- 
mansgave (C. Rosenberg)! 

— Aparine 8, marinum Fr. J.: Thisted Strand (J. Lge.)! 

— spurium 8, Vaillant S.: Mark ved Jonstrup (Mort.)! 
Møen: Stege (J. Lge.)! 


Caprifoliaceae. 

Linnea borealis L. S.: Hornbæk Plantage (F. Schmidt, H. 
Borries, Frk. E. Hornemann)! Tisvilde Hegn (Lowzow, 
Mort.)! Bornh.: Sandflugten ved Rønne, bedækkende et 
Areal af 20—30° i Gjennemsnit (omtr. 1/4 Mil fra dette 
Voxested har tidligere et Expl. veeret indplantet, hvilket 
dog ikke kan staa i Forbindelse med det ovennævnte) 
H. Hjorth! Ny for Bornholms Flora. 

Lonicera Xylosteum L. 8.: Giorslov, Vemmetofte Skove alm. 
(J. Lge.)! alm. ved Rødvig, sjælden ved Faxe (Såby), 
Orup Skov ved Særløse (C. Jens.) 

— Periclymenum var. quercifolia S.: Lille Dyrehave og Sel- 
skov ved Hillerød (F. Svendsen)! Herlufsholm (0. Rostr.) 
SL: Gram Skov (Vilandt). 

+ Symphoricarpos racemosa Pursh. S.: Højen ved Bidstrup- 
gaard (Ff. Svendsen)! F.: hist og her i levende Hegn 
(Rostr.). 

Vacciniaceae. 

Vaccinium Myrtillus L. Moen: Kongsbjærg (Petit)! 

— uliginosum L. Falst.: Lidstrup Lyng (R. C. Andersen). 

— Vitis idaea L. Moen: mellem Mandemarke og Kongs- 
bjærg (B. F.)! Ulfshale (Jepp.) F.: Mose ved Brænde- 
gaards Sø (H. J. Hansen)! S.: Mose ved Hillerød (V. 
Henn.)! Bornh.: Sophiehoj og Kongemindet i Almin- 
dingen (H. Hjorth), Sandflugtskoven (K. Zahrtmann) 

— Oxycoccos L. Loll.: Mose i Rasted Hestehave pr. Sax- 
kjobing (Bornebusch)! 


Hricaceae. 
Arctostaphylos Ova ursi (L.) Spr. J.: Storskoven ved Dron- 
ninglund (Hildebrandt)! 


98 


Andromeda polifolia L. S.: alm. i Moser i Hvalso-Egnen 
(C. Jens.), Mose ved Skansebakken pr. Hillerød (A. Henn.), 
Mose ved Aagerup (O. Petersen)! F.: Lysholt Mose 
mell. Frederikslund og Bukkerup (H. Borries)! 

Erica Tetralix L. S.: Sjællands Odde (Ernsts.), Sandskoven 
ved Frederiksværk (F. Svendsen)! Udsholt (V. Henn.)! 
Agerso i Rudehegn (F. Svendsen)! F.: Lysholt Mose 
mell. Frederikslund og Bukkerup (H. Borries)! Hinds- 
gavl (F. Svendsen)! 

— — var. albiflora S.: Udsholt (Høeg). 

Calluna vulgaris Sal. v. pubescens Koch. F.: Mose ©. for 
Øre-Sø mell. Holstenshus og Hyppet (J. Lge.)! 


Hypopityeae. 

Monotropa glabra Bernh. S.: Hejrebjerg Skov (Ernsts.); 
Møen: Granskov mell. Hvidbjerg og Kongsbjerg (Fru 
R. Bendix)! Falst.: Østerskov, ved Batteriet (Mort.)! 
J.: Silistria Molle ved Aarhus (K. Fr.)! 

— hirsuta Horn. forma monantha S.: Nørreskov ved Fure- 
"søen (F. Schmidt)! 

Moneses uniflora (L.) Salisb. S.: Granplantage ved Herlufs- 
holm (O. Rostr.)! Bjernede Skov (R. Leth)! J.: under 
Graner i Bramdrup Skov (H. Larsen)! Bornh.: Sand- 
flugtskoven flere Steder (M. K. Zahrtm.) 

Pyrola secunda L. S.: hist og her mell. Hvalsø og Harald- 
sted (C. Jens.), Tisvilde (Mort.), Vemmetofte Skov (Saby); 
J.: Skaade Skov ved Aarhus (F. Svendsen)! Tebstrup 
Skov (Jepp.), Marselisborg, Palstrup Skov, Himmelbjærget 
(K. Fr)! Bornh.: Sandflugtskoven (M. K. Zahrtm.) 

— minor L. J.: Skagen i fugtigt Sand (Morville jun.)! 

— media Sw. Bornh.: Sandflugtskoven paa fl. St. (M. K. 
Zahrtm.)! J.: Plantage N. for Viborg (Gad). | 

— rotundifolia L. S8.: Tisvilde Hegn (Mort)! Inde- 
lukket ved Frederiksborg (Høeg)! J.: mell. Langdalen 
og Lerup i Hanherred (J. Bertelsen)! Randbøl Hede 
(Rostr.) 


99 


Fyrola rotundifolia var. arenaria Koch J.: alm. i Klitter ved 
Blaavandshuk (Th. Holm og C. Jens.)! S.: Tisvilde 
(Mort.) 

Chimophila wmbellata (L.) Nutt. Bornh.: Sandflugtskoven paa 
12—14 forskjellige Steder (M. K. Zahrtm.) 


Apocynacede. — 
+ Vinca minor L. S.: Frederiksdal (F. Svendsen)! J.: Hals 
Nørreskov (C. Jens.) 


Aselepradeue. 


Vincetoxicum officenale Moench. S.: Tudsenæs (Ernsts.), 
Grannæsse Skov paa Halsnæs (V. Henn.)! Hagelse 
Strand (do.)! 


Gentianede. 


Erythraea pulchella Fr. S.: Hedevigslyst Nordstrand (0. 
Smith)! Møen: ved Grensunds Færge (J. Lge.)! Langel.: 
Lindelse Nor (Gelert)! F.: Falsled, med var. albiflora 
(J. Lee)! J.: Lustrup Mose ved Ribe (Gelert). 

— linearifolia Pers. S.: mell. Raageleje og Tisvilde (Høeg)! 
Møen: Ulfshale (B.F)! F.: Falsled (J. Lee)! J.: mell. 
Gjedsted og Ullits (H. Jensen)! Langlig Bjærge (Th. 
Holm og C. Jens), Fanø, Mano (do.). 

— — var. minor. Nyord (B. F.)! Moen: ved Gronsunds 
Færge (J. Lge.)! J.: Stranden ved Bulbjærg (V. Henn.)! 

Gentiana Pneumonanthe L. S.: alm. i Hedemoser fra Gil- 
bjærghoved til Hanebjærg ved Vejby, Mose ved Aagerup 
(Høeg); Bornh.: Sumpe ved Rønne (H. Hjorth). 

— — var. albiflora J.: mell. Skarrild og Hvedde, 2 Mile 
S. V. for Herning (Morville), Fanø (Th. Holm og C. Jens.). 

— campestris L. S.: Ermelunds-Krattet (C. Jorgensen), Bakke 
Ø. for Torntved (Ernst.)! Smidstrup Old og Lorenzens- 
lund ved Hvalsø (C. Jens.), Gisselfeld (0. Rostr.); Thurø 
Strandoverdrev (Rostr.)! J.: V. for Sæby (Hildebrandt). 
Fanø (Th. Holm og C. Jens.) 


— Amarella L. S.: Enge ved Saltbæk Vig (Ernsts.)! mell. 
7% 


100 


Raageleje og Tisvilde (Høeg)! Fanø (Th. Holm og C. 
Jens.)! Lustrup Mose ved Ribe (Gelert). 


Labiatae. 


Marrubium vulgare L. S.: Reinstrup, Fuglebjærg, Bakkebølle 
ved Vordingborg (Jepp.): F.: Kjerteminde (Rasch). 

Ballota foetida Lam. Als v. Sønderborg (Gelert)! 

Galeopsis angustifolia Ehrh. Moen: Marker ved Aborrebjærg 
(Rostr.) ! 

Stachys annua L. S.: Havremark V. for Fladsaagaard pr. 
Næstved (J. Niels.). 

— arvensis L. S.: Gjentofte (Gelert)! F.: Falsled (J. Lge.)! 

Galeobdolon lutewm Huds. 8.: Skove ved Nørager (B. F.)! 
Marianelund ved Gurre (Mort.)! Hvalsø Storskov (C. 
Jens)! J.: Hovedgaard Skov (K. Fr)! SL: Gram 
(Vilandt)! 

Lamium intermedium Fr. J.: Thisted alm. paa Agre, Grundfør 
. Melle ved Hinnerup Station (J. Lge.)! Ukrud i Haver 
ved Ribe (Horsbøl). 

— album L. Bornh.: Nexø (Bergst.) ikke før bemærket paa 
Østlandet. 

— — 2, roseum Lge. F.: Svaninge (Rostr.). 

Leonurus Marrubiastrum S.: ved et Hus mell. Taarnby og 
Amager Fælled (Gelert)! 

"Nepeta Cataria L. 8.: Svebølle (Ernsts.), mell. Esrom og 
Gurre (F. L. Høeg)! Slotsbjærgby (S. Petersen), Bognæs 
Skov; F.: Mejlø ved Fyenshoved (Schiøtz)! Manø Kirke- 
gaard (Th. Holm og C. Jens.) 

+ Dracocephalum thymiflorum L. S.: Kirke-Værløse, Stavns- 
holt, Brægnerød (Mort.)! Vordingborg (Jepp.)! J.: Al- 
mind og Lyshøj ved Viborg (Gad)! Kløvermark ved 
Silkeborg (J. C. Pouls.)! | 

Mentha viridis L. S.: Hejrebjærg Skov ved Kongens Møller 
(Ernsts.), Aagerup, mell. Blidstrup og Valby (Høeg), 
Ravnsholt ved Hvalsø (C. Jens.); F.: Odense (J. C. 
Pouls.)! Langel.: Lejbølle (Gelert)! J.: Kjelseng og 


BL 


Randrup Molle ved Viborg (Gad)! Bornh.: Frederiks 
Stenbrud ved Nexø (Kløcker). 

Mentha silvestris L. J.: Stiær Skov ved Skanderborg (K. Fr.)! 

— gentilis L. S.: Koldsbek, Gribs Skov ved Esbønderup 
(Høeg). 

Origanum vulgare L. meget alm. i Sydøst-Sjæll. mell. Stevns 
og Vordingborg (J. Lge.)! 

+ Elsholtzia cristata Willd. S.: Ruderatplads ved Ladegaarden 
(Gelert)! 

Thymus Serpyllum L. F.. Sandmarker mell. Damsbo og 
Haastrup (I Fyen er denne Art for øvrigt sjælden, og 
Th. Chamædrys fremherskende) (J. Lge.)! 

— —, var. albiflora Bornh.: Strandeng ved Svanike (F. 
Svendsen)! 

+ Melissa officinalis L. Langel.: Hennetved (Gelert)! Loll. 
Markgjerde ved Arninge (Mort)! Nissemose (Rostr.) 
Acinos thymoides Moench. S.: Lonnede Skov, Gavnø (Jepp.), 
Mullerup Havn (A. V. Gram), Vaarby Bakker (8. Petersen)! 

J.: Gjedved ved Horsens (Jepp.), Ry (K. Fr.). 

+ Salvia verticilata L. S.: Østre Glacis og Kalkbrænderiet 
ved Kbhvn., Amager ved Gotchens Batteri (Gelert); 
Søndersø ved Jonstrup 1 Expl. (Mort.)! 

Ajuga pyramidalis L. J.: Sæbygaards Skov (Hildebrandt)! 
Hjallerup (Rostr.), Mosskov V. for Skjerping Station 
(Claudi Hansen)! N. for Viborg (K. Fr.), Lundager Skov 
(Horsbel); Bornh.: Rytterknægten (Petit)! 

Es reptans L. var. rubriflora S.: Folehaven ved Skjold- 

~ neesholm (C. Jens.) 

Teucrium Scordium L. S.: Mose ved Besseveenge pr. Næst- 
ved, Fiurendals Long ved Skjelskor (Jepp.), mell. Her- 
folge og Tessebolle (A. Becher)! Langel.: Nebbe Skov 
ved Longelse (Gelert)! 

Brunella grandiflora Jacq. J.: Signalbakken’ ved Aalborg 
(Kløcker). 

Verbenaceae. 

Verbena officinalis L. S.: Bakkebølle ved Vordingborg (Jepp.), 

Slotsbjærgby (S. Petersen), Alindemagle (C. Jens.)! Langl.: 


Ennebelle (Gelert)! F.: Kjerteminde (Th. Holm), i Mængde 
mell. Bøgebjærg og Brolykke (Grønlund) ! 


Asperifoliae. 


Echium vuigare L. F.: almindelig mell. Falsled og Stens- 
gaard (J. Lge.)! J.: faa Steder ved Ribe (Horsbel). 
Stenhammaria maritima (L.) Rehb. J.: Thorup Strand i Han- 

herred (Gad)! 
Pulmonaria angustifolia L. Als mell. Gundestrup og Gammel- 
gaard (Petit)! 
— officinalis L. var. albiflora J.: Mølholm Skov i Vindinge 
Sogn pr. Vejle (Rossing)! F.: Skaarup (Rostr.). _ 
Lithospermum officinale L. S.: Asnæs Vesterskov (B. F.)! 
Nordbredden af Haraldsted So (C. Jens.)! Moens Klinte- 
skov meget alm. (J. Lge)! Loll.: Nysted Hestehave 

_ (Bornebusch)! Langel.: Nebbe Skov (Gelert). 

— arvense L. J.: Randers. Vestbirk, Tebstrup, Gjedved 
(Jepp.), Marker S. for Seem Skov (Horsbal). 

Asperugo procumbens L. J.: Thisted (J. Lge.)! alm. ved 
Ribe, Klaaby, Fang ved Sønderho (Horsbal). 

+ Borrago officinalis L. S.: forvildet ved Helsinge (Fraas)! 
Nymolle (Gelert), Vesterbro ved Kbhvn. (Høeg). 

Anchusa officinalis L. J.: alm. ved Mørke, Hise o. fl. 
St. (J. Lge.)! 

Myosotis silvatica Hffm. var. rubrıflora (med rosa Bist.) I 
Skaarup (Rostr.) 

+ Symphytum orientale M. Bieb. S.: Vordingborg Ore (Jepp.)! 
J.: ved Landevejen i Hasle By pr. Aarhus (Horsbol). 

* — asperrimum M. B. Loll.: Kjettinge (Rostr.) 

— officinale L. ß, albiflorum S.: Holmene ved Hillerød (A. 
Henn.)! 

+ Omphalodes verna Moench S.: Jonstrup (Mort.)! Slagelse 
Skov (S. Petersen). 

Echinospermum Lappula (L.) Lehm. Amager ved Gotchens: 
Batteri (Gelert)! J.: Fredericia (Irminger). 


Convolvulaceae. 
Convolvulus arvensis L. var. linearifolia Chois. Moen: paa 


Agre ved Fyrtaarnet og mell. Mandemarke og Busene (J. 
Lge.)! Loll.: Marker ved Dannemarre (Mort.). 


Cuscutineae. 


Cuscuta Epithymum Murr. J.: Hede ved Fil Sø (Th. Holm 
og C. Jens.). 

— Trifowt Bab. er nu til stor Skade for Klovermarkerne, 
udbredt over næsten hele Landet, oprindelig indført med 
fremmed Kløverfrø for c. 40 Aar siden. 

— Schkukriana Pfeiff. Falst.: Karleby (H. Rasm.)! i Mængde 
paa Vicia sativa mell. Hullebæk og N. Ørsløv (Mort.)! 

— Epilinum Whe. Falst.: Grønsund paa Chenopodium album 
(Rostr.). 


Polemoniaceae. 


+ Polemonium coeruleum L. S.: forvildet i Darum Præste- 
gaards Have (Horsbel)! 8.: Lyngby Mose (Mort.)! 


Solanaceae. 


+ Lycium vulgare Dun. Saltholm (F. Svendsen)! 

Solanum villosum Lam. S.: Haveukrud ved Frederiksberg 
(J. Lge.)! 

— — humile Bernh. S.: Vordingborg (Hansen)! Bornh.: 
Loftsgaard i Aaker (Bergst.)! 

Atropa Belladonna L. J.: Kolding Slotsruin (Jepp.) 

+ Nicandra physaloides Gartn. S.: Haveukrud ved Hov 
Mose i Hornsherred (Mort.)! Langel.: Ukrud i Haver 
ved Longelse (Gelert)! | 

Datura Stramonium L. S.: Havneplads mell. Kbhvn. og 
Kalkbreenderiet (Mort.)! Ostre Glacis (Gelert)! Vording- 
borg (Jepp.)! J.: Ukrud i Jandrup Prestegaards Have 
(Horsbel). 


Scrophulariaceae. 


Verbascum PBlattarig L. S.: Veenget mell. Kalundborg og 
Jernvejsstationen (Ernsts.), forvildet i Nørager Have, 


ieee 


hvor den har voxet i c. 20 Aar (Grev E. Moltke)! Loll.: 
Havremark ved Hardenberg (Bornebusch)! 

Verbascum Lychnitis L. Langel.: ved Landevejen mellem 
Torpe og Henninge (Gelert). 

— nigrum L. 8, albiflorum S.: Sobakken S. for L. Værløse 
(Mort.)! 

— Thapsus L. S.: Asnæs Vesterskov flere Steder (B. F.)! 
Faxe, Rødvig (Såby), Ørsholt Ruin ved Gurre (Mort.)! 
F.: Fleninge ved Arreskov Sø (J. Lge.)! alm. paa Lange- 
land (Gelert). 

— Thapso-nigrum Schied. (V. collinum Schrad) Moens Klinte- 
skov i »Nælderenden« (J. Lge.)! 

— thapsiforme Schrad. SL: Halk ved Haderslev (K. Fr.)! 
Langel.: Nygaard (Gelert). | 

Scrophularia aquatica L. S.: Ladby Overdrev ved Næstved 
(Jepp.), Faxe Ladeplads (Saby), Moen ved Stengaard 
(J, Lge.)! 

Anthirrhinum Orontium L. S.: Bækkeskov (Rostr.), Faxe 
(Såby), Rerso (V. Henn)! F.: Holstenshus (J. Lge.)! 
Langel.: Longelse (Gelert)! SL: Vesterris ved Haderslev 
(Gelert). 

Chaenorrhinum minus (L.) Lge. S.: Faxe (Rasch)! Harald- 
sted (Gelert)! J.: Sandgraven ved Aalborg (J. K. Jepp.) 

Linaria Cymbalaria (L.) Mill. S.: Vordingborg Slotsruin (Jepp.). 

— spuria (L.) Desf. Loll.: Brakmark ved Abed o. fl. St. i 
det vestlige Loll. (Mort.)! 

— Elatine (L.) Desf. S.: mellem Herfølge og Vidskolle (A. 
Becher)! Seholm i Stevns (Th. Borries)! Bygmark ved 
Faxe Ladeplads (Såby), Fodby og Øllerup ved Næstved 
(Jepp.); Slagelse (P. Niels)! F.: Kjerteminde (Th. Holm), 
Ulriksholm (Rasch.)! Marker N. for Falsled (J. Lge.)! 
Langel.: Longelse, Als: Kegenæs (Gelert). 

+ Mimulus luteus L. J.: Kjæret i Kjølseng-Dalen, hvor den, 


indført i 1868, har udbredt sig som Ukrud i alle Vand- 


løb i Dalen (Gad)! Vejle Aa ved Kjeldskjær (Jepp.). 
Digitalis purpurea L. J.: Mølholm Skov i Vindinge Sogn 


ved Vejle (Rossing)! Kjærgaard Skov ved Ribe (Hors- 
bel), SL: Lynghede ved Reddinggaard (Th. Holm). 

+ Digitalis lutea L. Falst.: forvildet ved Bellinge (Mort.)! 

Limosella aquatica L. S.: Blidstrup (Høeg), Nærum (Mort.)! 
J.: Grofter ved Lodberg i Thy (B. F.)! Bæk ved Dolle- 
rup pr. Viborg (V. Henn.). 

Veronica opaca Fr. J.: Marker ved Thisted (J. Lge.)! 

— persica Poir. S.: Mark ved Lyngby Sø (Gelert)! Store- 
hedinge (Kløcker)! Mark mellem Vordingborg og Nyraad 
(J. Lge)! F.: Ukrud ved Hofmansgave (C. Rosenberg)! 
Langel.: Longelse, Henninge (Gelert)! J.: Thisted (J. 
Lge.)! Gjedved, Egeberg ved Horsens (J. Jepp.), Ribe 
(Vilandt). 

— triphylios L. Moen ved Mandemarke og Fyrtaarnet (Petit)! 
S.: alm. ved Vordingborg (Jepp.). 

— verna L. Møen ved Busene (Petit)! Bakker mell. Taleren 
og Liselund (Mort.)! Loll.: Selvbjerg, ny for Loll. Flora 
(Rostr.). F.: Østrupgaard ved Faaborg (Rønne)! Træ- 
bjerg i Haastrup Sogn (J. Lge.). 

— spicataL. S.: Strandeng nedenfor Færgelunden v. Jægers- 
pris (Mort.)! Søholm Dyrehave i Stevns (Th. Borr.)! J.: 
Ø. Langdal ved Lerup i Hanherred (J. Bertelsen)! mell. 
Gjedsted og Ullits (H. Jens.)! 

— montana L. t. alm. i Sydsjællands Skove (Jepp.)! Møen: 
Storkeskoven ved Marienborg (Petit)! J.: Sæbygaard 
Skov (Hildebr.)! Hansted Skov ved Horsens (Jepp.), 
Grejsdalen (J. Lge.)! | 

Veronica scutellata L. var. villosa Schum. J.: Gjedved ved 
Horsens (Jepp.). 

— Anagallis L. var. bracteata Såby. S.: Vandgroft N. O. 
for Faxe Ladeplads (Såby). 

Euphrasia parviflora Fr. 8.: Gribs Skov (Vogel-Jorgensen) i 

Odontites littoralis Fr. S.: Strand mellem Nedre Draaby og 
Jægerspris (V. Henn.)! alm. ved Masnedsund (Jepp.)! 
Møen: ved Gronsunds Færge (J. Lge.)! Fanø ved Sønderho 
(Horsbol), SL: Vonsbæk (K. Fr.)! 

Melampyrum arvense L. Moen: Agre og Grefter ved Fyr- 
taarnet (J. Lge.)! 


24006. 


Melampyrum cristatum L. S.: Kundby, Torntved Skov (Ernsts.). 
Skove ved Rodvig og Hojstrup, med var. pallens (Saby), 
Rappenborg Skov ved Næstved (Jepp.), Møen: Busene 
Have; F.: Damsbo Skov (J. Lge.). 


— némorosum L. S.: Gronnessegaard ved Frederiksværk 


(A. Henn. og Rostr.)! Østrup Skov, Højbjærg Skov, 
Hvalsø (Ernsts.), Skjoldnæsholm (C. Jens.), Nørager (B. 
F.)! Herfølge (J. Lge.)! hyppig i Skove ved Faxe (Såby), 
Lindersvold (Rasch), Marienlyst ved Vordingborg (Rostr.). 

— — var. bracteis albidis. S.: Faxe, Marienlyst ved Vording- 
borg (Såby)! 

— silvaticum L. J.: alm. i Skovene mellem Horsens og Skan- 
derborg (Jepp.). 

Orobancheae. 

Orobanche Picridis Schultz. S.: talrige Expl., alle snyltende 
paa Picris hieracioides, 1—1"/2' høje, paa Faxe Kalk- 
bakke (J. Lge.)! (faa Expl. fandtes paa samme Sted for 
c. 20 Aar siden af Prof. Steenstrup). 


Anm. Afviger fra Beskrivelsen ved glatte Stovtraade, befæstede langt 
nedenfor Midten af Kronroret. Neer beslægtet med O. minor, men denne 
er lavere og snylter oftest paa Klover. 


— minor Sutt. (7—10" høj, hvid med rødligt Anstrog, det 
2-delte Bægers Flige langt tilspidsede, ved Grunden æg- 
formede. fortil i Regelen med en mindre Flig, Kronen 
hvid med svagt gult, i Spidsen, rødligt Anstrog, Over- 


læben 2-lappet, ikke tilbagerullet, Støvtraadene befæstede . 


i den nedre Fjerdedel af Røret, ved Grunden svagt 
haarede, Støvknapperne glatte; Arret med 2 store, ud- 
staaende rede Lapper). F. 5 Expl. paa Picris i Vejstrup 
Aaskov (Rostr.). 

Lathraea squamaria L. Loll.: Rasted Dyrehave og Hyde Skov 
ved Saxkjøbing, paa Bøg og Avnbøg (Bornebusch); J.: 
Faarvang ved Silkeborg (J. C. Pouls.)! Hansted Skov 
ved Horsens (Jepp.). 

Lentibularieae. 

Utricularia minor L. Sj.: Tikjøb (P. Niels.)! J.: Fugl Se i 
Vejledalen (Jepp.), Vinderup (P. Niels.)! Roust ved Varde 
(J. ©. Pouls.)! Lustrup Mose (Horsbol). 


2 


107 


Primulaceae. 

Samolus Valerandi L. Sj.: Ved »Bonnedammenc i Asnæs 
Vesterskov (B. F.)! Tissø (V. Henn.)! Lerchenfeld ved 
Saltbek Vig (Gronl)! Gavnø (Jepp.)! Herlufsholm (0. 
Rostr.)! Eng ved Faxe Ladeplads, Knudshoved ved 
Vordingborg (J. Lge.)! Ærø: Lisbethskær ved Marstal 
(M. Thorsen)! Als: Kegenæs (Gelert), SL Haderslev Fjord 
(KSÆr)! 

Trientalis europaea L.  S.: Møllevænge ved Skamstrup 
(Ernsts.), alm. i Skovene ved Hvalsø (C. Jens.) Loll.: 
Tommerholt Skov ved Saxkjobing (Bornebusch)! J.: 
Mosedrag med Krat ved Egense Kloster (Kr. Lars.) B.: 
Sophiehøj i Almindingen (H. Hjorth). 

Centunculus minimus L. Falst.: Boto (Rostr.) ny for Falsters 
Flora. 

Anagallis arvensis L. var. triphylla. S.: Rødvig, Fedet ved 
Lindersvold; Moen (Såby). F.: Edelsminde (Rostr.). 
Lysimachia nemorum L. S.: Preestevangen ved Hillerød (A. 
og V. Henn.)! Nørager (B. F.)! Flere Steder ved Faxe 
Ladeplads (Såby)! Vintersbolle (Jepp.)! Moen: Klinte- 
skoven bag Maglevandsfaldet (J. Lge.)! F.: Norup ved 
Odense (J. C. Pouls.)! Brahesborg (Lind)! J.: Skaade 
Skov ved Aarhus (Gelert)! Grejsdalen (J. Lge.)! SL: 

Lunden ved Roddinggaard (Th. Holm). 

+ — punctata Jacq. F.: Markhegn ved Skaarup (Rostr.). 

Primula acaulis (L.) S.: Stumpeskov ved . Vesterbygaard 
(Ernsts.); F.: Ørsted Hestehave (H. Borr.), Hverringe 
(Rasch); J.: Alm. ved Horsens (Jepp.) og Skanderborg 
(K. Fr.)! Kjærgaard og Lundager Skove ved Ribe (Hors- 
bel), SL: Lunden ved Roddinggaard (Th. Holm). 

P. variabilis Goup. S.: Stumpeskov ved Vesterbygaard 
(Ernsts.)! F.: Hverringe (Rasch); J.: Vester Molle ved 
Skanderborg, SL: Aabenraa (K. Fr.)! 

— elatior (L.) Jacq. f calycantha. Begeret kronbladagtigt 
farvet. Sj.: Herlufsholm (0. Rostr.). 

—. officinalis (L.) Jacq. Expl. med 70—90 Blst. i Skjærmene 
F. Skaarup (Rostr.). 


Plumbagineae. 


Armeria maritema Willd. S.: Bjerre-Aas (B. F.)! 

Statice Behen Drej. J.: Strandbredden ©. for Aalborg (Claudi 
Hansen), Raahede (Horsbel), Langlig Bjærge, Mano, Fane 
(Th. Holm og C. J.). | 

— rariflora Drej. a. danica. S.: Tudsenæs (Ernsts.)! Loll.: 
»Rateerne« mell. Guldborg og Nykjebing ud for Majbølle 
alm. paa Havstokken (Bornebusch)! F.: Vejle, Brockdorf 
(Gronl.), Indrehovedet paa Fyenshoved (Schiøtz). 

— — 8 borealis Fr.: Fyenshoved paa Drejet mell. Indre- og 
Ydrehovedet (Schiøtz). 


Plantagineae. 


Plantago media L. J.: ikke sjælden i Thy (B. F.)! Haralds- 
lund (J. Lge.). 

.— major L. * intermedia (Gil). J.: Esbjerg, Fanø (Mort.)! 

— lanceolata L. var. eriophylla Webb. Moen: Strandbredden 
ud for Busene Have (J. Lge.)! 

— Coronopus L. var. pygmaea Lge. S.: Amager Fælled 
(Gelert)! Falsled (J. Lge.)! 

Littorella lacustris L. J.: i Mængde i den udtørrede Flade- 
Sø N. for Agger (B. F.)! Ørnsø ved Ribe (Horsbel) alm. 
i Soerne V. for Varde, Fano (Th. Holm og C. Jens.). 


Umbelliferae. 


Eryngium maritimum L. S.: Tisvilde Fiskerleje (F. Svendsen)! 
Stranden V. for Jeegerspris (Rossing)! Knudshoved ved 
Vordingborg (J. Lge)! J.: Ydre Bjerrum ved Ribe 
(Horsbel). 

Aegopodium Podagrariap, subsimplex Lge. (¢ cordifolium Aresch. 
Skän. Fl. ed. 1) Bld. enkelt trekoblede med hjertefor- 
mede Smaablade, S.: Norager Hestehave (J. Lge.)! Norre- 
skov ved Fureseen (Mort.). 

Falcaria Rivini Host. S.: Roemark mell. Lyngby og For- 
tunen (Andersen)! F.: Odense (Schiøtz). 

Apium graveolens L. Møen: Stege Nor, Grensunds N 


109 


gaard (J. Lge.)! F.: Strand ved Kjerteminde (Th. Holm) 
Fanø ved Sønderho (Th. Holm og C. J.). 

Helosciadium inundatum (L.) Koch. S.: Raageleje (Høeg)! 
Hellebæk (V. Henn.)! Langel.: Gadekjær ved »Stætene 
Hus«! F.: mellem Lorup og Kjellerup (Rützou)! J.: 
Ørnsø ved Ribe (Horsbal), Hald Egeskov (K. Fr)! Skjern 
Aa ved Tarm, Fanø (C. Jens. og Th. Holm). 

Pimpinella magna L. S.: Bidstrup Rermose (Th. Borr.)! 
Lundehusmosen (Gelert)! Bøssevænge og Tofteskov ved 
Næstved (Jepp.), Skovriderboligen* ved Vemmetofte alm. 
(J. Lge.)! Rosenfeld (Jepp.). 

— — var. rosea Koch F.: Klingstrup (Rostr.). 

Oenanthe Lachenaliz Gmel. 8.: Tudsenæs (Ernsts.)! Langel.: 
Lindelse Nor (Gelert)! F.: Skaarupør mellem Phragmites 
comm. (Rostr.). 

Bupleurum tenwissomum L. 8.: Hals Odde, Rerso (Ernsts.), 
Tømmerup Overdrev paa Amager (Kløcker)! Rosenfeld, 
Karrebæksminde (Jepp.)! Møen: Ulfshale (B. F.)! Tjørne- 
mark (Jepp.)! Gronsunds Færgegaard (J. Lge.)! B.! 
Klovermark ved Gadegaard (Bergst.)! Langel.: Tryggelov 
Nor (Gelert), F. Falsled (J. Lge.)! Aarø i Lille Bælt (K. 
Fr.)! J.: Ydre Bjerrum (Horsbol). 

Aethusa Cynapium L. 5, pygmaea Koch. S.: mellem Sæden 
p. Stevns Klint (Såby). 

Libanotis montana All. S.: Hals Odde overfor Rersø (Ernsts.)! 

Heracleum Sphondylium L. 2, elegans Koch. S.: Vordingborg 
Kirkeskov (Jepp.). 

Peucedanum Oreoselinum (L.) Monch. B.: Leesaa ved Hjul- 
magergaard (Schiøtz). 

Archangelica littoralis Ag. J.: Ribe Aa (Horsbol), F.: Taage- 
Aa, Thurø, Thorseng, Vindeby (Rostr.). 

Levisticum officinale Koch. Loll.: Hjelm pr. Saxkjobing 
(Bornebusch)! S.: Stedstrup Old ved Hvalsø (Gelert og 
C. Jens.). 

Caucalis daucoides L. Moen: Marker mellem Mandemarke 
og Busene (J. Lge.)! 


110 


Scandiz Pecten Veneris L. J.: Mark ved Aarhus (M. Berg)! 
S.: Østre- Glacis (Gelert). 

Anthriscus vulgaris Pers. F.: Kjerteminde (Rasch)! Falsled (J. 
Lge.)! J.: alm. ved Gjærder omkring Ribe (Horsbal). 
Myrrhis odorata (L.) Scop. 3.: Nedre Draaby (Mort.)! Skov- 
gjærde ved Nørager (J. Lge.)! Hvalsø (Th. Holm)! Ler- 
bjerg (C. Jens.)! Bækkeskov (Rasch)! Møen: Liselund, 
Loll.: Oreby, Karleby, Ryde; F.: Svanninge (Rostr.)! J.: 
Taaning Skov ved Skanderborg (K. Fr)! Ukrud i 

Hospitalshaven i Ribe (Horsbøl). 


Cornede, 


Cornus suecica L. S.: Græsted Kirkeskov (Fraas, Lowzow)! 


Ribesiaceue. 
Ribes nigrum L. J.: Æbles ved Skanderborg (K. Fr.)! Lund- 
ager Krat (Horsbol). B.: Skovgaard i Knudsker Sogn 
(M. K. Zahrtm.) 
— alpinum L. J.: Beeklund ved Viborg (Feddersen)! S.: 
Vordingborg Kirkeskov (Jepp.). 


Sarifragaceue. 

Saxifraga Hirculus L. J.: Nørre Se ved Viborg (0. Smith)! 
Eng ved Illeris i Alstrup Sogn i Mængde, Kjær mellem 
Hvanstrup og Fredbjærg (H. Jens.). 

— tridactylites L. S.:.Slotshbjærgby, Blessinge Bakker (8. 
Petersen), Moen: Mandemarke (Petit)! Langel.: Hennet- 
ved (Gelert). 

— — var. exilis (Gaud.). S.: Borre Mose, med Hovedarten 
(J. Jepp.)! Langel.: Hennetved (Gelert). 

Chrysosplenium oppositifolium L. J.: Randrup ved Viborg 
(K. Fr), ved Nordsiden af Hald Sø (B. F.), Tvilum ved 
Silkeborg (J. C. Pouls.)! Hansted Skov ved Horsens 
(Jepp.). 

Crassulaceae. 


+ Sedum rupestre L. J.: Stengjærde ved Hornstrup Kirke 
(Rossing). 


111, 

+ Sedum album L. S.: Egelund, Lundtofte (F. Svendsen)! mell. 
Frederiksborg og Fredensborg (Høeg). 

+ — ibericum Stev. 8.: Kalundborg Møllebakke (Ernsts.)! 
Frydenlund, Tryggerød (N. E. Petersen)! Stengjærde ved 
Høsterkjøb og Ø. for Sælsmark (Mort.)! 

— purpureum Link. S.: Grib Skov N. for Nøddebo (Mort.)! 
Holte (F. Svendsen). Louisenborg Skov ved Storehedinge 
(Kløcker)! Faxe Lystskov (Såby) 


Ranunculaceae. 


Thalictrum simplex L. S.: Jonstrup Vang flere Steder (Mort.)! 
Lundehusmosen (Gelert)! Enghaven ved Slotsbjærgby (S. 
Petersen), Jæderen v. Kjøge (Kløcker), Snedinge (P. Niels.), 
J.: Lindholms Hede ved Nørre Sundby (J. K. Jepp.)! 

— flexuosum Behb. J.: Aalborg (J. K. Jepp.)! En meget 
udpræget Form, 1—2' høj, med smaa, kileformede, spidst 
lappede Smaaafsnit, Blomsterstanden en forlænget Top 
med zigzagbøjet Axe og opstigende Grene. Let kjende- 
lig fra den typiske Form af Th. minus, men Overgangs- 
former. mellem disse 2 Arter ere ikke sjeldne, og en 
skarp Grænse vanskelig at drage, idet Karaktererne ikke 
synes konstante. 

— minus L S.: Nykjøbing Lyng, Sjællands Odde, Tudse- 
næs mod Ø. og N. (Ernsts.), Bjerre Aas (B. F.)! Møens 
Nordkyst (C. Jens.), J.: ©. Langdal ved Lerup i Han- 
herred (J. Bertelsen)! 

Pulsatilla vulgaris Mill. B.: Galgeløkken ved Rønne (Hoff) 
(Ny for Bornh.) Vaarby Aabakke (S. Petersen), Regne- 
mark ved Kjøge Aas (C. Jens.). 

— nigricans Størk. S.: Bjerre Aas (B. F)! J.: 1 Mængde 
paa en Bakke N. for Tolne Station mellem Hjørring og 
Fredrikshavn (J. S. Jacobsen)! 

Anemone ranunculoidi-nemorosa Kze. S.: Søholm Dyrehave 
i Stevns Herred, nogle af Exemplarerne 2-blomstrede 
(Th. Borr.)! Charlottenlund 1884 (Mort.)! i stor Mængde; 
alle Expl. 1-blomstrede. 


112 
Anemone Hepatica L. var. rosea og var. albiflora. S.: Alinde- 
lille Skov i Mengde (C. Jens.), Nørager (E. Moltke)! 
Batrachium hederaceum (L.). J.: Lerup i Hanherred (J. 

Bertelsen)! Viborg (K. Fr.)! Odder (Aabye), Bordrup, 
Ho (Th. Holm og C. Jens.), N. Farup (Horsbøl), Fanø 
| (Mort. 1858 og 1883, Th. Holm). | 

B. trichophyllum Chaix. Langel.: Se i Nebbe Skov ved 
Longelse (Gelert)! F.: Hverringe (Rasch). | 

— — 6 anomalum Godr. fl. Lorr. (var. diversifolia Lee. B. 
Tidsskr. X, 243). J.: Rydhave (V. Schmidt)! 8.: Mose- 
grøft i Jonstrup Vang, meddelt under Navn af B. Go- 
droni Gren. (H. Mort.)! 

Anm. Exemplarerne fra sidst nævnte Voxested stemme overens med 

B. Godroni Gren. og B. radians Revel. ved den jævne Overgang mellem 

de sænkte og svømmende Blade, de øvre af disse ere haandsnitdelte, med 

dybt og spidst fligede Afsnit, de følgende dobbelt fjernsnitdelte med meget 
smale, tildels haarformede Flige. Ved de korte og tilbagebøjede Blomster- 
stilke, de haarede Bladskeder og de nedsænkte Blades haarfine, til alle 

Sider udspærrede Flige staar den dog saa ner B.trichophyllum, at jeg 

maa antage den for en Afart af denne, visende Overgangen mellem For- 

" merne med og uden Svommeblade. Bladene af den her nævnte Form ere 

paa Underfladen haarede, lige som hos B. radians, hvorimod B. Godroni 

beskrives med helt glatte Blade, men for øvrigt er jeg enig med Babington 

(man. ad 7) i, at begge disse ligeledes maa henføres under B. trichophyl- 

lum £, anomalum); ifølge Beskrivelsen synes Forskjellen imellem dem at 

være saare liden, og kan i hvert Fald ikke begrundes paa Bladenes 

Behaaring alene, som er foranderlig. Af B. Godroni Gren. har jeg ikke 

sét anthentiske Exemplarer, men de sikkert bestemte Specimina af B. 

radians, som jeg har undersøgt, afvige kun ved noget større Blomster og 

de haarede Blade fra Beskrivelsen af B. Godroni hos Hiern (Journ. of 

Bot. 1871, p. 13), og fra vor typiske trichophyllum kun ved Tilstede- 

værelsen af Svommeblade. i 

B. marinum Fr. J.: Aalestrømmen ved Blaavandshuk (Th. 
Holm og C. Jens.), Ørnsø og Nipsaa ved Ribe (Hors- 
bal); Dollerup ved Viborg (B. F.)! 

* — triphyllum var. schizoloba Wallr. De svømmende Blade 
tredelte, med langstilkede, dybt trelappede Afsnit, Lap- 
perne rundtakkede. Ligner for øvrigt B. heterophyllum, 
Fr. men har mindre Blomster og glatte, (ikke haarede) 
Frugter. S.: Bringe (Mort. under Navn af B. hetero- 
phyllum var. tripartita) ! 


113 


*+ B. floribundum (Bab.) Dmrt. (Ranunc. paucistamineus «, 
floribundus Tullb. i Bot. not. 1873, p. 69)? De svom- 
mende Blade i Omkreds kredsrunde, dybt tredelte med 
brede, 5-lappede Afsnit; de nedsænkte Bld. siddende, 
med udspilede (ikke penselformede), korte, haarfine Af- 
snit, i hvis Spidse der findes 1 å 2 Haar; Blomster- 
stilken kortere end Bladene, Blomsterne store, med rund- 
agtige, 9- o-nervede Kronblade, Frugtbunden kugleformet, 
Stovdragere talrige, længere end Pistillerne; Arret tunge- 
formet, Frugterne haarede. 

S.: Mosehul tæt ©. for Birkerød, ved Vejen til Ebberod, 
i Mængde, med Hottonia palustris (J. Lge.)! 

Anm. Stemmer nøje med Beskrivelsen hos Babington og Dumortier, 
derimod ikke hos Hartmann (Skand. Fl. ed. XI), som citerer Fl. Dan. tab. 
1993, der fremstiller B. Petiveri 2, minor Koch (B. confusum Lge. Hdb., 
B. Langei Schultz). Nærmest er B. floribundum beslægtet med B. pel- 
tatum og B. heterophyllum 2, crassicaule, men den første af disse kjendes 
ved stilkede nedsænkte Blade uden, Haar i Afsnittenes Spidser og uden 
Ører paa Bladskederne; den sidste (Fl. D. tab. 2416) ved nyreformede 
Svommeblade med bredt Indsnit ved Basis samt glatte Frugter. 

— Ranunculus reptans L. J.: Vester Molle ved Skanderborg 
(K. Fr.)! alm. langs Ringkjobing Fjord fra Bork til Stav- 
ning (Horsbol). 

— acer L. var. Steven: Andız. S.: Faxe Ladeplads (Såby). 

— lanuginosus L. SL: Christiansdal ved Haderslev (K. Fr.)! 

— polyanthemos L. S.: Gjerde ved Kalundborg Lyng 
(Ernsts.)! Loll.: v. Nordsiden af Nakskov Fjord (Mort.)! 
J.: Grimstrup Krat ved Varde (J. C. Pouls.)! 

— Philonotis Ehrh. S.: Kalundborg (Ernsts.)! Moen ved 
Gronsunds Færgegaard (J. Lge.)! J.: Ydre Bjerrum 
(Horsbol), Ribe (Vilandt), Fano (Mort., Rasch). 

Myosurus minimus L. monstr. digitata Rostr. med fingerdelt 
Frugtbund, F.: Vejstrupgaard (Rostr.). 

Caltha palustris L. fl. semipleno F.: Klingstrup (Rostr.)! 

Trollius europaeus L. J.: 8. for Ribe alm.; Abildskjer ©. 
for Ribe (Horsbel). 

+ Eranthis hiemalis (L.) Salisb. S.: Brægnebjærg i Boserup 

& 


114 


Skov (Gad)! Jonstrup (Mort.)! F.: forvildet i Have og 
Skov ved Hofmansgave (C. Rosenberg)! 

+ Helleborus viridis L. Loll.: forvildet (et stort Expl.) i 
Rasted Dyrehave ved Saxkjobing (Bornebusch). 

Delphinium Consolida L. S.: Avedøre, Batteri p. Amager; 
Langel.: Nordenbro (Gelert). 

— — var. biennis (Toaarig). S.: Ørslev ved Skjelskor, ind- 
kommen med russisk Kloverfra (P. Niels.). 

+ Aquilegia vulgaris L. S.: Klaringen ved Skede, Svine-Old 
ved Hvalso (Gelert og C. Jens.) B.: Sandflugtskoven (M. 
K. Zahrtman). 

+ Aconitum Napellus L. S.: Svalmstrup ved Skede (C. Jens.). 


Papaveraceae. 


Papaver Rhoeas L. S.: alm. mellem Næstved og Gunders- 
lovholm (J. Lge)! Langel.: Skrobelov (Gelert)! J.: 
Marker ved ©. Farup og V. Vedsted (Horsbel); SI.: 
Haderslev (K. Fr.)! | 

Chelidonium majus L. 8, laciniatum (Willd.). J.: Marselisborg 
Skov (Horsbel). 

Glaucium lutewm Scop. J.: Geller Odde ved Lemvig, Vene 
(M. Berg), Nissum Fjord mellem Vestervig og Krik 
(Overgaard)! 

Fumariaceue. 

Corydalis cava Schweigg. Moen: Provstelunden ved Stege 
(Petit). 

— pumila Host. Moen: en lille Skov ved Busene (Petit)! 

+ — solida Sm. Moen: forvildet ved Marienborg (Petit)! 

— claviculata (L.) DC. S.: Græsted Hegn (Lowzow)! Agebo 
Hegn (Fraas); F.: Norup pr. Odense (J. C. Pouls.)! 
Mose mellem Holstenshus og Hyppet (J. Lge.)! 

Fumaria officinalis L. var. scandens Hamm. klattrende, med 
kortere og bredere Bladflige end hos Hovedarten. Als 
(Petit)! 

Cruciferae. 

Crambe maritima L. S.: Gilleleje (Th. Holm), Knudshoved 

ved Vordingborg (J. Lge.)! meget hyppig langs Stranden 


115 


mellem Korsør og Halskov (Schiøtz), B.: Klitter neden- 
for Sandflugtskoven, rigeligt frugtbzerende (H. Hjorth). 

Senebiera Coronopus (L.) Poir. 8.: Karrebæksminde (Jepp.), 
Falst.: Stubbekjobing ved Posthuset (Mort)! Loll: Ny- 
sted Gader i Meengde (Rostr.). 

Cakile maritima Scop. var. integrifolia Horn. J.: Agger (B. F.)! 

Bunias orientalis L. $S.: Blidstrup (Høeg)! F.: ved Odense 
Kanal (J. C. Pouls.)! J.: Odder (Aabye), Klitter ved 
Thorup i Thy (Rostr.). | 

+ Rapistrum rugosum All. S.: Ruderatplads ved Ladegaar- 
den (Gelert) ! 

Raphanus Raphanistrum L. var. hispida Bergst. Skulperne stiv- 
haarede. B.: Ærtemark ved Bækkegaard (Bergstedt) ! 

Lepidium ruderale L. S.: Solager (V. Henn.), Masnedsund 
(Rostr.)! J.: V. for Ribe, Sønderho pr. Fano (Horsbgl). 

— campestre (L.) R. Br. S.: Constantia ved Kjøbenhavn (F., 
Svendsen)! Enge ved Aamosen (B. F.)! 

Subularia aquatica L. SL: Molledammen ved Roddinggaard 
i Meengde (Th. Holm). 

Cochlearia danica L. S.: paa Strandengene fra Flaskekroen 
langs Kjogebugt (Mort.)! Amager Fælled (F. Svendsen)! 
Møen ved Grønsunds Færgegaard, F.: Falsled (J. Lge.)! 
ES Lodberg 1 Thy (B. EF)! 

— officinalis L. S.: Hagelse Strand (V. Henn.)! J.: Thisted 

(J. Lge.)! alm. ved Ribe (Horsbol). 

Camelina silvestris Fr. S.: Kirke-Veerlose (Mort) mellem 
Stavnsholt og Bregnerod -(B. F.)! Oregaard ved Vording 
borg (Jepp.)! Østre Glacis, Jagtvejen (Gelert). 

— macrocarpa (L). Heuff. S.: Østre Glacis ved Kbhvn. 
(Gelert), Græsbjærg ved Vordingborg (Jepp.). 

Berteroa incana (L.) DC. S.: Birkerød (Kløcker)! Kalkbræn- 
deriet ved Kbhavn (F. Svendsen)! Østre Glacis, Lillerød, 
Smidstrup, Hillerød (Høeg)! Gotchens Batteri paa Amager 
(Gelert)! Hvalsø (C. Jens.)! Svebølle Mark (Baagøe)! 
Ørsløv (P. Andresen)! Loll.: Lungholm, Ringsebølle 
(Rostr.), Langel.: Henninge (Gelert)! F.: Falsled (J. Lge.)! 

8* 


116 


J.: Brakmark ved Sæby (Hildebr.)! Aalborg (J. K. Jepp.)! 
Fredericia (Irminger) ! 

Alyssum calycinum L. S.: Slagelse, Hillerød (V. Henn.)! 
Øverød (J. Lge.)! Herlufsholm (O. Rostr.)! Møen: Busene 
(J. Lge.)! Langel.: Henninge (Gelert); F.: Faaborg (Rostr.), 


mellem Assens og Thorghus (Lind)! J.: Gjedved (Jepp.), — 


Hinnerup (J. Lge.)! Ribe (Horsbel). 

+ Arabis rosea DC. S.: Gjærder ved Christianslund ved Ren- 
nede (Riitzou). 

Barbarea praecox R. Br. S.: Rudehegn (F. Svendsen)! 

— stricta Fr. S.: Aamosen ved Lojes Molle (B. F.)! Borre 
Mose (Jepp.)! J.: Store Vildmose (Rostr.), Liseborg ved 
Viborg, Mos Sø (K. Fr.)! Egebjærg Vandværk ved Horsens 
(Jepp.)! Mos Sø ved Alken Station (K. Fr.)! Estrup pr. 
Brorup Station (Vilandt). 

Cardamine impatiens L. J.: Skyttehuset ved Vejle (J. K. 
Jepp.)! : 

— intermedia Horn. S.: Ordrup Mose (Gram)! J.: Hald 
(K. Fr.). 

— silvatica Link. S.: »Ellepinden« ved Hillerød (C. Jorgens.).; 
Tokkekjøb Skov (Mort.)! J.: Sæbygaard Skov (Hildebr.)! 
Randrup Skov ved Viborg (K. Fr.), SL: Christiansdal 
ved Haderslev (K. Fr.)! 

— amara L. 8, hirta. W. et Gr. J.: Seem Skov ved Ribe 
(Horsbøl). 

Dentaria bulbifera L. Loll.: Grænge Skov ved Saxkjøbing 
(Bornebusch); J.: Seebygaards Skov (Hildebr.)! SL: 
Christiansdal ved Haderslev (K. Fr.)! Gram (Vilandt). 

+ Sisymbrium Loeselii Koch. S.: forvildet flere Steder ved 
Kbhavn, f Ex. Kalvebodstrand ved Benzons Fabriker 
(Mort.)! Østre Glacis, Getchens Batteri p. Amager (Gelert). 

+ — pannonicum Jacq. S.: forvildet bag Tivoli (F. Svendsen)! 
Ostre Glacis (Gelert). 

+ Erucastrum Pollichii Schimp. J.: talrige Expl. ved Veje 
ner Bjarupgaard pr. Laven Station (J. Lge.)! 

Sinapis arvensis L. var. hispida Sond. J.: Taastrup Mose ved 
Skanderborg (K. Fr.). 


ae = 


ny 


Anm. Den i Fortegnelsen (B. Tidsskr. X, p. 248) som Sinapis alba var. 

lejocarpa anførte Plante, funden forvildet i Horagre ved Viskinde Kro 

(Ernst.) er Sinapis dissecta Lag. 

Brassica lanceolata Lge. S.: Østre Glacis, Jagtvejen ved 
Kbhavn. (Gelert). | 

+ Diplotaxis tenuifolia DC. B.: Nexo Havneplads (Schiøtz, 
Kløcker). Synes at vere forsvunden fra Vordingborg- 
Egnen (Jepp.). 


| Resedaceae. 
+ Reseda lutea L. S.: Sondersoen ved Jonstrup (Mort.)! 


Cistineae. 


Helianthemum vulgare Gärtn. S.: Bjerre Aas (B. F.)! hyppig 
i Krat mod Stranden ved Højstrup (Såby). 


Dr oseraceue. 


Drosera longifolia L. S.: Elsø ved Hvalsø (Ernsts.), Mose 
ved Aagerup (Høeg), Holmegaards Mose (J. Niels.). 

— intermedia Hayne S.: Blidstrup (Mort.)! J.: Agger Klitter 
(B. EF)! Roust ved Varde (J. ©. Pouls.)! 


Violarieae. 


Viola epipsila Ledeb. J.; Fossedalen ved Lerup i Hanherred 
(J. Bertelsen)! Andkjær Strandskov ved Vejle (J. Lge.)! 
Klaaby Skov (Horsbol). 

— odorata L. var. alba. S.: Rosenfeld (Jepp.)! 1/2 Mil fra 
Kbh. ved Lyngby-Vejen (Gelert); Frederiksborg (Høeg), 
Herlufsholm (O. Rostr.). 

— mirabilis L. 8.: Nørager Enghave (Moltke)! J.: Elling 
Skov, Hansted Skov (Jepp.) 

— stagnina Kit. $S.: Aarby Enge ved Kjærby Aa (Ernsts.), 
Aamosen ved Lojes Molle (B. F.)! 

— tricolor L. var. arenaria Sond. J.: Fanø paa Klitbakkerne 
(Mort.)! 


Cucurbitacene. 


Bryonia dioica Jacq. S.: Ordrup (Gelert). 


118 


Portulacaceae. 


Montia minor Gmel. Amager Fælled (F. Svendsen)! J 
Ørnsø (Horsbel), fl. St. ved Ribe (Vilandt), Naundrup 
Molle (Jepp.). 


Paronychieae. 6 


Herniaria glabra L. * subcilzata Bab. S.: Fælleden S. for 
Hornbæk (F. Schmidt)! 


Alsinace ae. 


Sagina apetala L. Moen ved Tjornemark (Jepp.): 

— cilata Fr. B.: Hammershus (Gelert)! Moen ved Gronsunds 
Fergegaard; F.: Kongehejen ved Holstenshus (J. Lge.)! 
J.: Tolstrup Molle ved Horsens (Jepp.). 

— stricta Fr. 8 maritima Fr.: Falsled (J. Lge.)! Magaard ved 
Svendborg (Rostr.). 

— subulata Torr. J.: Hedemoser mellem Agger og Lodberg 
(forhen Flade Sø) (B. F.)! mellem Viborg og Rindsholm 
(K. Fr.)! Tved ved Ribe (Horsbøl). 

— nodosa var. moniliformes Lge. J.: Svineklov i Hanherred 
(J. K. Jepp.)! 

Holesteum umbellatum L. S.: Kastrup, Rosenfeld og Oregaard 
ved Vordingborg (Jepp.)! Moen: Mandemarke (Petit)! 

* Stellaria palustris Retz. var. micropetala Krok. J.: Moser i 
Rold Skov (J. Lge.)! 

— media var. apetala Lge. S.: Masnedsund (Jepp.). 

— crassifolia Ehrh. var. brevifolia Rafn. J.: Mose ved Nipsaa 
(Horsbel), Slusen ved Grænsen mell. Norre- og Sønder- 
jylland (K. Fr.)! 

+ — Holostea L. var. apetala. Rostr. F.: Storehave ved 
Skaarup i Mængde (Rostr.). 

Cerastium arvense L. Moen ved Stengaarden (F. Svendsen)! 
Klintholm (Gelert), S.: Herlufsholm (O. Rostr.), F.: Faa- 
borg (Rostr.), J.: Brakmark ved Sæby (HildebE Gjed- 
ved, Stenkjær, Vestbirk (Jepp.)! 

* — glutinosum Fr. Moen: Mandemarke (Petit)! 

— strigosum Fr. $S.: Nordre Landevej ved Skjelsker (Rønne)! 


119 


Malachium aquaticum (L.) 8, saxatile Fr. J.: ved Skander- 
borg Sø, Vejlskoven ved Odder (K. Fr.). 


Silenaceae. 


+ Gypsophila Vaccaria Sibth. Loll.: Carlsberg ved Saxkjø- 
bing (Bornebusch). 

Dianthus superbus L. S.: Kjeempehgje V. for Ferslev i Horns- 
herred (Borries)! Enghaven ved Slotsbjærgby (S. Petersen), 
Skoven 8. for Stampen (Rützou). Moen: Ulfshale Skov 
(B. F.)! 

— — £, caespitosus S.: Ornum Overdrev (Ernsts.)! 

— deltoides L. var. grandiflora. B.: Strandeng ved Svaneke 
(F. Svendsen). 

— — var. glauca (L.) J.: Kniverhede ved Sæby (Hildebr.)! 

— Armeria L. S.: Tudsenæs, Rerso (Ernsts.)! Herlufsholm 
(O. Rostr.); J.: Sandergaard ved Odder (Aabye), Gylling 
(K. Fr.). 3 

+ — barbatus L. 8.: Vemmetofte Strand (Såby); Loll.: 
Banholm, F.: Hesselager, Tange Aa, Skovlyst ved Svend- 
borg (Rostr.). 

+ — Carthusianorum L. S.: Halsnæs, formodenlig forvildet 
(V. Henn.)! 

+ — silvaticus Hopp. (D. Seguieri 8 silvaticus Koch Syn.). 
S.: Gjærde ved Kalundborg Lyng (Ernsts.)! 

— prolifer L. S.: Refsnes Sydklint (Ernsts.)! B.: hyppig 
fra Ronne til Sose (H. Hjorth). 

+ Agrostemma coronaria L. S.: Vejskreent mellem Præstø 
og Bækkeskov (Rasch)! 

Melandrium noctiflorum (L.) Fr. S.: Kalkbrænderiet ved 
Kbhavn (Gelert)! Amager ved Gotchens Batteri (do). 

— vespertinum 8, coloratum Rostr. Falst.: Grønsund (Rostr.). 

Silene Armeria L. Loll.: Ukrud i Hardenberg Have (Borne- 
busch)! S.: Kalkbreenderiet ved Kbh. (Gelert). 

— Otites (L.) Sm. J.: mellem V. Vedsted og Darum alm. 
(Horsbel). 

+ — dichotoma Ehrh. S.: Rye Mark ved Slagelse (Ernsts.). 


120 


Silene viscosa Pers. S.: det sydøstlige Hjørne af Tudsenæs 
(Ernsts.). - | 

— nutans L. S.: Refsnæs (C. Jorgensen)! B.: Rønne (Petit)! 
Loll.: Hardenberg Slotshave (Bornebusch), J.: Strand- 
vejen ved Fredericia (K. Fr.). 

— inflata var. micropetala Lge. J.: Egense Klosters Mark 
(K. Larsen)! 

— maritima With. (alenlang, fingertyk, træagtig Rodstok, 
knippestillede, vandret udbredte og rodskydende Steengler, 
korte, tykke, krumbojede Blade, 1—3 Blomster i Spidsen 
af Grenene og tydelig Bikrone). Moen: ved Foden 
af Slotsgavlene 1879 (Rostr.). 


Malvaceae. 


Althaea officinalis L. Thorseng ved Linkevig (Gelert)! 

Malva Alcea L. S.: Rerse, Hals Odde, Tudsenæs (Ernsts.), 
Krat N. V. for Julianehøj ved Jægerspris (Rossing); 
Loll.: Skovene V. for Fredsholm ved Nakskov (Mort.)! 
J.: Gjedved (Jepp.). 

— -— var. fastigiata (Cav.). F.: Teglgaard ved Middelfart 
(F. Svendsen) ! 

— moschata L. S.: Orsholt Ruin ved Gurre (Mort.)! SL: 
Roddinggaard (Th. Holm), Vesterris ved Haderslev (Gelert)! 

— — var. albiflora. S.: Birkerød, Frederiksborg (Høeg), 
F.: Skaarup (Rostr.)! J.: Vejle Nørreskov (Rossing). 
Brøstrup og Hygom ved Ribe; SL: Vesterris (Gelert). 

— borealis Wallm. $S.: Slotsbjeergby (P. Niels.), J.: ©. for 
Ribe (Horsbol), Agger (B. F.)! 


Tiliaceae. 
Tilia parvifolia Ehrh. S.: Skoven ved Lojes Mølle ved Nor- 
ager (B. F.)! 
— grandifolia Ehrh. 8.: Hobjerg ved Skjoldnesholm (C. 
Jens.); vildvoxende i Skoven paa Thurø (Rostr.) 


Hypericineae. 
Hypericum montanum L. S.: Nordkysten af Refsnæs (Ernsts.), 
Bjerg Skov ved Hvalsø, sparsomt (C. Jens), B.: Ham- 


121 


mershus, Dynddalen ved Rø (Jepp.); J.: Hansted Skov 
ved Horsens (Jepp.). 

Hypericum hirsutum L. S.: Asnæs Vesterskov (B. F.)! Vejrhøj, 
Tofteskov ved Næstved (Jepp.), Skjæppelund ved Kjoge 
Bugt (Kløcker)! Øen i Valsølille So; Moen: ved For- 
valterlukket (C. Jens.). F.: Lundegaard (Rasch). 

— perforatum L. 8, pallidum Rostr. (store, blegt svovlgule 
Kroner). F.: Skaarup, flere Expl. (Rostr.). 


Polygalaceae. 


Polygala depressum Wend. J.: Viborg (K. Fr.)! Salshojmose 
i Sevel Sogn pr. Skive (Schiøtz), mellem Seem og Klaaby, 
hyppig paa Fano (Horsbel); Sl.: Mose ved Roddinggaard 
(Th. Holm). | 

* — dunense Dmrt. forma compacta Lge. Tet tueformet, 
mangestænglet, med korte, udstrakte, bladrige Stængler, 
der tillige med de ovre Blade ere dunhaarede, Klasen 
kort og teetblomstret (under Blomstringen), Blomsterne 
hvide, med grøn Midtnerve i Vingerne, de ydre Bæger- 
blade næsten helt grønne, Vingerne elliptiske, spidse 
eller tilspidsede, lidet smalere og kjendeligt længere end 
Kapselen. J.: Non Mølle ved Viborg (A. Benzon)! Un- 
dallslund ved Viborg (K. Fr.)! 

Anm. Hovedformen af P. dunense Dmrt. er funden i det vestlige 
Evropas sandige Kystegne (Flandern, Vestfrankrig, Nordspanien); den her 
fundne Form har de vigtigere Karakterer (dunhaarede Stængler og Blade, 
spidse Vinger længere og smallere end Kapselen) tilfælles med denne, 
men vor Form er udmærket ved den tæt sammentrængte Væxt og de 
meget korte Stængler. Jeg har kun set den med hvide Blomster. Disse 


Kjendetegn kunne maaske forklares ved det forskjellige Voxested (her er 
den funden paa Hedebakker, i S. Evropa ved sandige Strandbredder). 


— vulgare * oxypterum Rchb. 8.: Jonstrup Søndersø (Mort.)! 
Acerineae. 
Acer platanoides L. S.: Bognæs Storskov (Schiøtz) ! 


Ilicineae. 


Ilex Aquifolium L. J.: Hals Sønderskov (C. Jens.), Greve 
Skov ved Birk Sø pr. Silkeborg (F. Svendsen)! Juliane- 


lyst Skov N. for Horsens (Jepp.); Vinding Mark ved 
Hesselbjerg Hus (P. Moller), (det sidst nævnte Exemplar, 
som staar enligt paa Marken, er 17° højt, forgrenet i 7‘ 
Højde, Stammens Diameter i Brysthojde 10”, Kronens 
Diameter 16’ (Rossing). 


Huphorbiaceae. 


Euphorbia exigua L. S.: Søholm i Stevns (Kløcker)! Hane- 
bjeerggaard pr. Hvalsø (C. Jens.), Slotsbjærgby (S. Petersen)! 
F.: ved Ullerslev Station (Rasch)! Langel.: Longelse; 
Als: Kegenæs (Gelert)! F.: Ullerslev (Rasch). 

+ — Esula L. Amager ved Gotchens Batteri (Gelert)! 

Mercurialis annua L. S.: Tomter ved Frederiksberg (Mort.)! 


Geraniaceue. 


Geranium sanguineum L. S.: Bjerre Aas (B. F)! Hagelse 
Strand (V. Henn.)! 

— palustre L. S.: alm. i Faxe-Egnen (Såby) o. fl. St. i 
Sydsjælland (J. Lge.)! 

— silvaticum I. S.: Oren ved Lejre; J.: Understed i 
Vensyssel (C. Jens.), Beeklund ved Hald (B. F.) 

+ — pratense L. var. albiflora. S8.: Kongens Enghave 
(Gelert)! 

— Phaeum L. J.: Ukrud i Darum Præstegaards Have 
(Horsbel)! SL: Snogebæk i Sundeved (P. Andresen)! 

— pyrenaicum L. S.: Holbæk, Julianehej ved Jægerspris (J. 
Lge.)! F.: Greesmark ved Vejstrupgaard (Rostr)! J.: 
Skanderborg; Sl.: Haderslev (K. Fr.) 

— — var. albiflora Sl.: Vandling ved Haderslev (Gelert). 

— robertianum L. 8, rubricaule Horn. S.: Rerse (Ernsts.), 
Stranden ved Rødvig (Såby), Moens Klint nedenfor 
Sommerspiret (Gelert)! 

* — — y,albiflorum J.: Plantagen »>Skovbakken« ved Randers 
(J. Lge.)! 


Oxalideae. 
Oxalis Acetosella L. var. lilacina Lge. S.: Rosenfeld (Jepp.)! 


123 


F.: Skaarup (Rostr.)! J.: Klovby ved Ribe, SL: Gram 
(Vilandt). 

Oxalis stricta L. S.: Marker ved Kattrup i Mængde (Ernsts.)! 
Maarum Skove (J. Lge.)! Herlufsholm (O. Rostr.)! Se- 
holm i Stevns (Kløcker)! Fuglebjærg, Reinstrup (Jepp.) 
Marker ved Charlottenlund (Gelert}! Bornh.: Nexø Mose 
(H. Moller). 

+ — corniculata L. S.: Ukrud i Haver og paa Gaardspladser 
ved Herlufsholm (O. Rostr.) 


Balsamineae. 


+. Impatiens parviflora DC. J.: Store Stidal i Linaa Vester- 
skov (C. M. Pouls.)! 


Onagrarieae. 

Circaea alpna L. S.: Jægerspris Slotshegn (Gelert)! Nor- 
ager (B. F.), Bjerg Skov, Hvalso, Haraldsted (C. Jens.), 
Slagelse Skov (S. Petersen), Skoven ved Faxe Ladeplads 
(Saby); J.: Hals Sonderskov (C. Jens.), Linaa Vesterskov 
(©. M. Pouls.)! Frijsenborg Skov, Andkjær Strandskov 
(J. Lge.)! 

— intermedia Ehrh. $S.: Nøddebo (V. Henn.)! Rudehegn 
(Gelert), Oren Skov ved Hvalsø (do.)! J.: Sæbygaards 
Skov (Hildebrandt)! Ylands Skov (J. H. Jepp.)! Munk 
Skov ved Munkebjærgs Landingsplads (J. Lge.)! 

Oenothera biennis L. S.: Ørsholt ved Gurre So (Mort.)! 
Frederiksværk, Hørsholm Kirkegaard (F. Svendsen)! 
Mose i Fiurendal Skov (J. Lge.)! Herlufsholm (O. Rostr.)! 
J.: Egeberg Vandveerk ved Horsens (Jepp.) 

Epilobium adnatum Griseb. (E. tetragonum pl. autt., non L.) 
Møen ved Stege (J. Lge.)! 


Anm. Navnet E. tetragonum L., som har været anvendt paa denne 
Art, er, efter Beskrivelse og Citater hos L., maaské rettere at overføre paa 
E. roseum. Navnet E. obscurum Schreb., som af v. Uechtritz o. Fl. føres 
til denne, af Grisebach o. fl. til E. virgatum, er tvivlsomt og desuden kun 
lidet betegnende, hvorfor det ikke bør anvendes som Artsnavn for nogen 
af disse Arter. I min Haandbog har jeg efter Hornemanns Avtoritet an- 
vendt Navnet »obscurum« som Varietetsnavn for en højere Form af E. 


124 


adnatum med matte, ikke glinsende Blade og meget smaa Blomster, fun- 

den af Horn. ved Hammershus, af Vahl i Holsten (afbildet i Fl. Dan. 

tab. 1268). Om denne Form muligen representerer Schreber’s obscurum 

(som jeg i hvert Fald — paa Grund af Schrebers Diagnose »folia decur- 

rentia« er mere tilbøjelig til med v. Uechtritz at henføre til E. adnatum 

end til E. virgatum, der ikke har nedløbende Blade) tor jeg ikke afgjore. 

Paa Grund af denne Tvivl om hint Navns rette Anvendelse vil det være 

rettest at benytte de sikkre Navne: E. adnatum Griseb. og E. virgatum Fr. 

E. adnato-palustre, Stgl. steerkt grenet, dunhaaret, Bld. meget 
smalt linie-lancetformede med smallere Basis, fint og 
skarpt savtakkede, nedlobende i 4 Linier, Bist. oprette, 
Beegerfligene tilspidsede. S.: Grofter ved Kjøbenhavns 
Citadel (J. Lge)! Loll.: Gallemosen ved Stensgaard 
(Rostr.)! ; 

Anm. Prof. Hausknecht har bestemt de her nævnte Former som 
hybride af E. palustre og virgatum (obscurum—palustre Hauskn.), men 
paa Grund af Bladenes Form og de tilspidsede Bægerflige ansér jeg den 
rettest for at stamme fra E. adnatum, saa meget mere som denne findes 
almindelig i de Egne, hvor de paagjældende Hybrider ere fundne, men 
hvor E. virgatum ikke er bemærket. 

* E. Lamy Schultz, nær beslægtet med E. adnatum, fra hvil- 
ken den skilles ved kortstilkede, fjærnt savtakkede Bld., 
finere og spinklere af Veext, dunhaaret Stgl., den angives 
desuden at være ©) eller @) S.: Grøndal ved Kbhvn., 
Thorseng ved Thaersminde (J. Lge.), (bestemt af Prof. 
Hausknecht). | 

E. virgatum Fr. J.: Andkjær Strandskov (J. Lge.)! S.: 
Maglelyng ved Bodal (Gelert og C. Jens)! Loll.: Saunse, 
Falst.: Bote (Rostr.). 

* E. montano-virgatum! Ligner E. virgatum, men adskilles fra 
denne ved bredere og mere skarpt savtakkede Blade, 
storre Blomster, der ere nikkende fer Udspringningen. 
Fra E. montanum adskilles den ved de smalere Blade og 
ved nedlebende Linier paa Stængelen. Frøene ere for 
en stor Del golde. J.: Andkjær Strandskov mellem 
Munkebjærg Hotel og Kjerevejen derfra til Andkjær, 
mellem E. montanum og E. virgatum (J. Lge.)! 

* E. virgato-parviflorum Hauskn. Stængelen med nedlobende 


125 


Linier, Bld. smalt lancetformede, for øvrigt lig E. pubescsens 
Roth. (parviflorum). F.: Klingstrup (Rostr.)! 

E. montanum L. forma verticillata! med 3 Blade i Kransene, 
som ere langt adskilte. S.: Ordrup, ved Vejen til Or- 
drups Krat (J. Lge.)! 

— — f. grandiflora! Høj og meget grenet, Blomsterne 
dobbelt saa store som hos Hovedarten. S.: Vester Fæl- 
ledvej ved Kjøbenhavn (J. Lge.)! 

— — f. microphylla Såby. Ledstykkerne korte, Stængelen 
ugrenet, Bld. næppe 1/2" lange (Nærmer sig i Udseende 
E. collinum Gmel.) J.: mellem Stendynger paa Skov- 
gaards Hede ved Hobro (Saby)! 

* E. palustri-montanum (?) Lge. Høj, stærkt grenet, med tynde 
og slanke, dunhaarede Grene, Bladene langstilkede, smalt 
lancetformede, tilspidsede, dybt og skarpt savtakkede; 
Blomsterne misdannede, med mørkrøde, dybt tokløvede 
Kronblade (ofte 0), Kapslerne tynde, med constant golde 
Fre. S.: Have ved Frederiksberg (J. Lge.)! 

; Anm. Prof. Hausknecht, hvem jeg sendte Expl. af denne ejendom- 

melige Plante, som er opkommen selvsaaet af Frø og har vedligeholdt 
sig i flere Aar, erklærede den for E. lanceolatum Seb. og ganske vist har 
den nogen Lighed med denne sydevropæiske Art, især ved de tydeligt 
stilkede Blade. Men da her ikke findes vildvoxende og næppe dyrkede 

Expl. af E. lanceolatum i Omegnen, havde jeg nogen Tvivl om Rigtigheden af 

denne Bestemmelse, og Plantens hybride Oprindelse forekommer mig ty- 

delig ved de altid golde Frugter. Af Epilobier findes i og omkring Haven 
kun E. montanum (i Mængde), E. hirsutum og en enkelt E. palustre. 

Hvilke af disse der bør betragtes som Stamplanter til denne formentlige 

Bastard, tør jeg ikke afgjøre. Mulig er den dog snarest en Misdannelse 

af E. montanum, men påa Grund af de stadigt fejlslaaede Frø have Forsøg 

med Udsæd været umulige. | 

* E. palustre L. var. confertifolia Hauskn. (var. condensata 
Saby mscr.) J.: paa tor Engerund ved Skovsgaard pr. 
Hobro (Såby)! 4—6" høj, Bladene, paa Grund af de 
meget korte Ledstykker, tæt sammenhobede. 

E. montano-pubescens Rostr. (Loll. Veg. p. 81) Thorseng ved 
Thaersminde (J. Lge.)! I min Haandb. 3. Udg. S. 298 
er denne bestemt som E. pubescens 2, subglabrum Koch, 
hvilken Form derfor indtil videre udgaar af den danske 


126 


Flora. Det er dog sandsynligt, at den findes ogsaa her 
i Landet, ligesom i Sverige og Holsten; en nærstaaende 
Form er afbildet i Fl. D. tab. 2898 under Navn af E. 
pubesc. 8, ramosissimum. 

E. roseo-pubescens Lasch. S.: Ordrups Mose, Grøndal ved 
Kbhvn., Kastrup paa Amager; F.: Grofter ved Damsbo, 
i Selskab med de 2 Stamplanter (J. Lge.) ! 


Anm. Af ovenstaaende Bemærkninger vil det ses, at Slægten Epilo- 
bium er særlig tilbøjelig til Krydsning mellem de forskjellige Arter. Det 
er dog ofte forbunden med Vanskelighed at afgjore, om en Form er at be- 
tragte som en Afændring af en eller anden Art eller som hybrid; i de 
Tilfælde, hvor enten den paagjældende Plante findes blandet med eller i 
Nærheden af tvende andre Arter og har Karakterer tilfælles med disse, 
eller hvor den bærer overvejende golde Frugter, er Sandsynligheden for 
en Krydsning saa stor, at man tør anvende det af de antagne Stamplan- 


ters Forening dannede Navn. Prof. Hausknecht, som forbereder en Mono- — 


grafi af Epilobium Slægten, har velvillig bestemt flere af de her optegnede 
Bastarder. Foruden de her nævnte antager han, at E. purpureum Fr. er 
fremkommen ved en Krydsning (mellem E. montanum og E. hirsutum). 
At den er hybrid, synes rimeligt nok, dels fordi den, efter at der i Løbet af 
nogle Aar var funden nogle faa Expl., senere er forgjæves eftersøgt ved 
Kolding, dels fordi den ofte bærer misdannede Blomster og golde Frugter. 


Trapa natans L. Nødder af denne ere fundne ved Bred- 
derne af en Soi Snabegaards Plantage, Vrads Sogn i Jyll. 
(Vestesen)! 


Philadelpheae. 
+ Philadelphus coronarius L. Thorseng: Bukkehave 1 Hegn 
(Rostr.). 


Halorrhagece. 
Hippuris vulgaris var. fluitans Liljebl. 3.: Nybro ved Nes 
tved (Jepp.) 
Myriophyllum alterniflorum DC. S.: Stedstrup Mose ved 
Hvalsø (C. Jens.); Mose ved Aagerup (Høeg)! J.: Nipsaa 
- (Horsbøl). 


Ceratophylleae. 


Ceråtophyllum muticum Cham. ~ J.: Tved Aa ved Ribe 
(Horsbøl). 


li ag 


= \ 


127 


Callitrichineae. 


Callitriche autumnalis L. 8.: Sortedamssøen i Mengde 
(Gelert). 

— hamulata Kütz. S.: i en Kildebrond 8. ©. for Jonstrup 
(Mort.)! J.: Mariebæk ved Varde, Kjær i Dejbjerg Lyng 
(Th. Holm og C. Jens.). | 


Lythrarieae. 
Peplis Portula L. Fano (Th. Holm). 


Pomaceae. 


Sorbus scandica Fr. J.: Veng Skov N. V. for Skanderborg 
CK. Er). 
+ — fennica Fr. 8.: Teglstrup Hegn (Th. Holm). 

+ Cydonia vulgaris Pers. J.: Stensballegaards Skov (Jepp.); 
Loll.: i Mængde i et Krat N. for Maribo So (Rostr.). 
Pyrus communis L. S.: Strandskrænt 8. for Faxe Ladeplads 

(Såby). 


- — Malus L. var. tomentosa (Bot. Tidskr. 1, 34) S.: N. for 


Faxe Ladeplads; Moen: Aalebæksgaard (Såby)! 


Rosaceae. 

Rosa spinosissima (pimpinellaefolia) L. J.: Klitter ved Aal 
og Blaavand (Th. Holm og C. Jens.) 

— rubiginosa L. Bornh.: hyppig, især i Granitterrainet 
(Bergst.) ved en Sætterfejl forglemt i Bornh. Flora). 

— — var. echinocarpa (Rip). J.: Mariager (K. Fr.) 

— — var. horrida Lge. S.: Vordingborg Slotsruin (Jepp.) 

— inodora Fr. (S.: Alindelille Fredskov, Gjærde ved lille 
Vibenshus pr. Kbhvn. (Gelert)! Krat N. for Faxe Lade- 
plads (Såby). 

— Reuter: Godet, Sl.: Mastrup ved Haderslev (K. Fr.)! 

— — var. imponens (Rip) SL: Harreby (Gelert)! 

— dumetorum Thuill. J.: Viborg, Sl.: Haderslev (K. Fr.)! 

— coriifolia Fr. Sj.: Skansebakken ved Hillerød; J.: mell. 
Asmild Kloster og Søndermølle ved Viborg (K. Fr.)! 


128 


Rosa corüfolia Fr. var. aberrans Hartm. Amager mell. Sund- 
byvester og Taarnby (Gelert). 

* — tomentella Lem. (?) SL: Haderslev (K. Fr.). 

— venusta Scheutz. Sl.: Hammelev ved Haderslev (K. Fr.)! 

* — yumbelliflora Sw. S.: Kongekilden ved Ordrup Mose 
(Gelert). 

— mollissima var. nemoralis Lge. S.: Gurre Ruiner, sml. 
Bot. Tidskr. XI, p. 261 (K. Fr.)! Vintappergaarden (Ge- 
lert)! SL: Skamlingsbanken (K. Fr.)! 

— — var. lejocarpa, Hybenet uden Kirtler, Blomsterstilken 
stærkt kirtelhaaret. J.: Hobro (J. Mørch, K. Fr.)! 

— resinosa Sternb. S.: Vintappergaarden (var. albiflora), 
Ørholm (Gelert). 

— pomifera Herm. S.: Tølløse, mell. Mortenstrup og Skjold- 
neesholm (C. Jens.) 

Studiet af Rubus-Slegten, paa den ene Side saa til- 
trækkende paa Grund af den fremragende Rolle, denne Slægt 
spiller i vore Landskabers Vegetation, hvor den med sin 
Rigdom paa Former, lige iojnefaldende ved Bladenes og 
Blomsternes Sirlighed, danner en bestemt Typus, der er en 
sand Prydelse for vore Skove og Hegn, er paa den anden 
Side forbunden med store Vanskeligheder. Disse ere dels 
begrundede i den nævnte Formrigdom, som har foranlediget 
flere nyere Botanikere*) til at opstille en utrolig Mængde 
af saakaldte Arter, der dog tildels ere byggede kun paa et 
enkelt Exemplar, og med Kjendetegn, der ofte ere af under- 
ordnet Betydning eller Forandring underkastede, dels — for 
de fleste Gruppers Vedkommende — i Mangel påa skarp 
Begrænsning mellem de enkelte Former og dernæst i den 
Tilbøjelighed, mange af Arterne, naar de voxe i Nærheden af 
hverandre, vise til ved gjensidig Krydsning at danne Ba- 
starder. Vanskeligheden forøges end yderligere, naar man 
er indskrænket til Undersøgelse af tørrede Exemplarer, som 
ikke give en tydelig Forestilling om Plantens Habitus, og 


*) f. Ex. Ph. J. Miller i Tyskland, Gaston Génevier og Gandoger i 
Frankrig. 


129 


hvor endog ofte Organer af veesenlig Betydning ikke ere til- 
stede. Studiet af levende Planter er derfor frem for alt 
nodvendig; og selv med et rigt Materiale af levende Rubus- 
Arter kan man dog ofte staa tvivlraadig over for disse. Paa 
Grund af de her fremhævede Vanskeligheder have mange 
Botanikere opgivet ethvert Forsøg paa at erkjende be- 
stemte Arter i den store Mangfoldighed, og ere blevne 
staaende ved den ene linnéiske Art R. fruticosus. Om nu 
end denne letteste Udvej til Knudens Losning kan forklares 
som Modsætning til den alt for store Udstykning i en 
Mængde unaturlige Arter, der næppe engang kunne gjen- 
kjendes af dem, der have opstillet samme, er der dog ingen 
Tvivl om, at der i denne, ligesom i andre polymorfe Slægter 
(Rosa, Hieracium, Epilobium o. fl.) vil kunne erkjendes gode 
og i Naturen vel begrænsede Arter af den, der udrustet med 
fornøden Udholdenhed og med Benyttelse af de Kjendetegn, 
som for denne Slægt ere særlig vigtige (Aarsskuddenes Form 
og Retning, Beklædningen med Torne, Kirtler o. s. v., Blom- 
sterstanden, Bægeret, den modne Frugt o. s. v.) søger at 
fastholde de typiske Former, omkring hvilke ofte flere secun- 
dære (mindre udprægede eller Overgangsformer) kunne som 
Underarter samles til en fælles Gruppe. 

En slig naturlig Gruppering, som allerede tidligere har 
været forsøgt af flere, der have beskjæftiget sig med Rubus- 
Slægtens Systematik, er i den seneste Tid paa en heldig 
Maade udført for en mindre Floras Omraade af Areschoug 
(Skånes Flora 1881) i det større af Focke (Synopsis Ru- 
borum Germaniae 1877). Kan der end være forskjellige 
Meninger om, hvor vidt det sidst nævnte Værk af Nutidens 
vist nok dygtigste Batolog gaar vidt nok i Arternes Reduk- 
tion, er her dog den rette Vej anvist, ad hvilken der kan 
arbejdes videre for åt opnaa den størst mulige Klarhed i 
denne indviklede Slægt. 

Af Botanikere, som her i Landet med Iver have be- 
skjæftiget sig med Rubus-Studier, maa især nævnes Apotheker 
G. Jensen og Candidaterne i Pharmaci K. Friderichsen 
og O. Gelert. Hr. Jensen har under sit tidligere Ophold 

9 


130 


(indtil 1869) i Kværn (Angel) iagttaget og bestemt en Mængde, 
til Dels nye Arter i den paa Rubus særlig rige Flensborg-Egn, 
over hvilke han havde forberedet et Arbejde, som desværre 
hidtil er ventet forgjæves paa Grund af hans Mangel paa dertil 
fornoden Tid (nogle af de af ham fundne Arter ere dog be- 
skrevne og afbildede i »Flora danica«). Hr. Friderichsen 
har i Haderslev-Egnen ogsaa fundet rigeligt Stof til Iagt- 
tagelse og benyttet dette saa vel, at flere for Floraen nye 
Arter ere opdagede og velvilligt" stillede til Raadighed for at 
optages i disse Meddelelser, idet hans Stilling for Ojeblikket 
ikke levner ham Tid til et udferligere selvstændigt Arbejde 
i denne Retning. Særlig har Hr. F. haft Opmærksomheden 
henvendt paa hybride Former, af hvilke jeg har modtaget 
flere fra hans Haand; disse skal jeg dog her forbigaa, i det 
Haab, at Hr. F. ved fortsat Iagttagelse og mulig ved fore- 
tagne Krydsningsforsøg og Dyrkning efter Frøudsæd senere 
vil kunne give en Fremstilling af sin Anskuelse om disse 
ved formodet Krydsning frembragte Former. Ogsaa Hr. Ge- 
lert har samlet flere interessante Arter paa Als, Langeland 
o. fl. St. og derved ydet værdifulde Bidrag til Kundskaben 
om Arternes Fordeling i vor Flora. Der er altsaa nu et 
temmelig rigt Materiale til Stede, og de ovenfor nævnte Un- 
dersøgelser have betydeligt forøget Antallet af Rubus-Arter i 
det floristiske Omraade, der omhandles i min »Haandbog i 
den danske Flora«, saaledes at i Stedet for de 18 Arter, der i 
denne vare angivne, nu (afsét fra Afarter og Bastarder) 
er fundet 34 buskagtige Rubus-Arter, hvilke dog ved nogle 
Arters Sammendragning omkring en typisk Form kan redu- 
ceres til omtrent 30 vel adskilte Arter, af hvilke 3 kun ere 
fundne i Slesvig. Naar der tages Hensyn til det Mængde- 
forhold, i hvilket Rubus-Arterne i visse Egne af Landet (især 
Østersø-Partiet, f. Ex. Østkysterne af det sydlige Jylland og 
Slesvig, Sydfyen og Sydsjælland med Øerne) optræde, og 
naar der drages en Parallel mellem vor egen og Nabolandenes 
Floraer*), er dette dog et ret beskedent Antal, som naturlig- 


— 


+) Til Sammenligning kan anføres, at Areschoug for Norge (Blytts Flora) 


131 

vis ved en snævrere Begrænsning af Artsbegrebet let vilde 

kunne forøges til det dobbelte. I det væsenlige er her fulgt 
den af Focke (anf. St.) givne Gruppefordeling og Rækkefølge. 
1. Suber ecti. 

Rubus fissus Lindl. S.: Skoven tæt ovenfor Hjulebækshuset 
ved Helsinger (J. Lge.)! (formodenlig det samme Sted, 
som er angivet for R. affinis i Mortensens Nordsjæll. Fl.), 
Kirkeskoven ved Storehedinge (Visby)! var. acicularis 
Aresch. (i Blytt Norg. Fl.) J.: Skovmose ved Hornslet 
(Zahrtm.)! 

Anm. Denne er meget sjældnere end den nærstaaende R. sube- 
rectus And., der er saa almindelig paa mager Jord og oftest sol- 
aabne Steder, f. Ex. i det Indre af Jylland, hvorimod R. fissus især 
er henvist til Skygge. Skjont den er ret udpræget og let kjendelig, 
bør den dog sandsynligvis indordnes som en Underart eller Skygge- 
form under R. suberectus. 

— sulcatus Vest (R. affinis Arrh., Lge. Haandb., non 
Whe.) Bogø (H. Rasm.)! (en noget haaret Form)! Langl. 
Fuglsbolle (Gelert)! SL: Christiansdal og mell. Kabdrup 
og Fjelstrup ved Haderslev (K. Fr.)! Horskobbel ved 
Kværn (G. Jens)! De øvrige Voxesteder sé Haandb. 
i D. Fl. (under R. affinis); den forekommer paa lignende 
Voxesteder som R. plicatus, men sjældnere end denne, 
der er en af vore hyppigste Arter ved Gjærder og i 


Udkanten af Skove. 

Anm. Focke (anf. St. 8. 119) og Areschoug (Blytt Norg. Fl. 
1157) have paavist, at den i Skandinavien forekommende R. affinis 
Arrh. ikke maa forvexles med Weihes Art af samme Navn, der til- 
hører en anden Gruppe (Rhamnifolii). Vor Art maa derfor betegnes 
med det af Vest (1823) givne Navn, der heldigt betegner et af de 
mest fremtrædende Kjendetegn: den stærkt furet-femkantede golde 
Stængel (de andre vigtigere Skjelnemeerker mellem denne og R. plicatus 
ere angivne i Haandb. i D. F1). Efter Focke skulde Weihe's R. 
fastigiatus (med Undtagelse af hvad der i Weihes Beskrivelse og 


angiver 11, for Skane 12 Arter, Garcke har for Tyskland 37, Babing- 
ton for Storbrittanien 43 Arter. I Focke’s citerede Monografi be- 
skrives 72 Hovedarter (foruden talrige Underarter og Bastarder) til- 
hørende Tyskland og de nærmeste Nabolande, og Ph. G. Müller (i 
Flora) er endog naaet til det betydelige Antal af 234 Arter 1 Tysk- 
land og Frankrig. 

9% 


_ 132 


Fig. hører til R. suberectus) være et simpelt Synonym til R. sulca- 
tus; de Exemplarer i vor Flora, jeg har optaget under R. fastigiatus, 
afvige dog ikke lidet fra Hovedarten ved mere udstrakte Aarsskud 
og stærkt forlængede Bægerflige, de nærme sig lige saa meget til 
R. plicatus som til R. sulcatus, og jeg er påa Grund af dette nøje 
indbyrdes Slægtskab tilbøjelig til at ansé de 3 Former som tilhørende 
én kollektiv Art, i hvilket Tilfælde det linnéiske Navn R. fruticosus 
kunde anvendes, ikke særlig paa R. plicatus, som Arrhenius og Are- 
schoug foreslaa, men paa den hele Gruppe med sine 3 Underarter: 
R. plicatus, fastigiatus og sulcatus. 

* Rubus fastigiatus Whe. (ex p.) var. dissecta (R. plicatus 
var. dissecta Lge. i Bot. Tidskr. X (M. T. Ma . 263) 
Skjelderup i Fyen. 

2. Candicantes. 

Rubus thyrsoideus W. et Gr. S.: Bondernes Hegn ved Bag- 

sveerd (Mort.)! Dyrehavebakken ved Ordrup Mose; J.: 
Fredericia (var. fl. ros.) (Gelert)! J.: hyppig i Skander- 
borg-Egnen; SL: Haderslev-Egnen ikke bemærket (K. Fr.)! 
Flensborg (Focke). 
Denne Art indbefatter som kollektiv flere Underarter, af 
hvilke den hos os hyppigst forekommende er À. thyr- 
santhus Focke, hvorimod den sydligere Form, R. candi- 
cans Whe. er tvivlsom her i Landet. Blandt de for- 
skjellige Former, jeg har sét fra Danmark, findes dog 
nogle, der staa den ner, og da den er funden ved 
Bremen, er det ikke usandsynligt, at den ogsaa vil blive 
funden her. 

3. Rhamnifoliz. 

Rubus egregius Focke. Langel.: Longelse, F.: Slipshavns 
Skov (Gelert)! SL: Haderslev ved Aarosunds-Vejen og 
Vandling (K. Fr.)! Husby i Angel (Gelert)! Flensborg 
(Focke), Adelby (Gelert). | 

Anm. Denne Art henhører til en Gruppe (Adenophori Focke), af 
hvilke ingen andre ere fundne her i Landet. Den staar Gruppen 
Thyrsoidei saa ner og er her i Landet saa svagt forsynet med 
Kirtler, at den for vor Flora næppe kan hævde sin Plads i en egen 
Gruppe. 

— rhamnifolıus Whe. (c. var. cordifolia og umbrosa) 

: 10 
Langel.: fl. St. især mod N., F.: Slipshavns Skov ved 


Nyborg; Als: Sønderby; Sl.: Lytzhøft i Angel (Gelert). 


la 


133 


A, Vellicaules. 


Af denne Gruppe ere i senere Tid flere Arter fundne 
og adskilte i vor Flora, som dels ikke vare iagttagne 
da den tredje Udgave af Haandb. i den D. Fl. udkom, 
dels paa Grund af ufuldstændig Undersøgelse sammen- 
fattede under R. discolor og til Dels R. vulgaris. Følgende 
Arter, henhørende til denne Gruppe, ere iagttagne her i 
Landet: 


Rubus villicaulis Whe. (1. c. p. 206) SL: fra Skamlingsbanken 


ned til Angel almindelig ved Gjærder (K. Fr.)! Denne 
Art hører til de ikke sjældne i Floraen, den findes og- 
saa paa Øerne, men er ikke lidet varierende og nærmer. 
sig snart til R. Lindebergii, snart til R. gratus, saa at 
den paa mange Steder kan have veret forvexlet med 
en af disse eller andre Arter. For at forebygge Misfor- 
staaelse i Henseende til Artsnavnet bor det bemeerkes, 
at medens Blomsterstængelen og dens Forgreninger ere 
mere eller mindre stærkt haarede, ere Aarsskuddene 
ofte næsten aldeles glatte. 


gratus Focke. Efter Fockes Beskrivelse (anf. St. 8. 


214) og Original-Exemplarer adskilles den fra R. villi- 
caulis især ved en mere kantet-furet Stængel, mindre 
Torne, en oftest helt igjennem bladbærende Blomsterstand 
og større Blomster (blegrøde Kronblade). Bægeret efter 
Afblomstringen udstaaende eller løst omfattende Frugterne. 
Ved nogen Undersøgelse har jeg fundet, at et af dei 
bot. Tidskr. X, S. 265 for R. villicaulis angivne Voxe- 
steder vedkom denne Art,. til hvilket det altsaa maa 
overføres. Den er sandsynligvis ikke sjælden, de hidtil 
bekjendte Voxesteder ere: F.: Østerøen ved Nyborg (J. 
Lge. under R. villicaulis)! J.: mellem Vejle og Bred- 
balle (P. .Niels.)! Brøndsted, Vindinge ved Vejle (J. 
Lge.)! Seem Skov ved Ribe (Gelert)! Hejlsminde; SL: 
Kabdrup og Vilstrup-Vejen ved Haderslev (K. Fr.!) 
Flensborg (Focke)! Fjeldsted Skov i Spandet Sogn 
(Gelert). | 


134 


Rubus sciaphilus Lge.*) (Fl. Dan. tab. 3026) er beskrevet i 
Bot. Tidskr. X som beslægtet med (og maaske en Skygge- 
form af) R. gratus og R. macrophyllus, og senere afbil- 
det i Flora Danica, hvor jeg har redegjort for min Op- 
fattelse af den som en selvsteendig Art, eller i hvert 
Fald som saa udpræget at den fortjener et eget Navn. 
Den har af alle her i Landet fundne Arter de største, 
rent hvide og omvendt ægformede Kronblade, og er der- 
hos ved sine meget smaa Torne, oftest trekoblede Blade 
med store, næsten glatte og helt grønne Smaablade let 
kjendelig fra de tvende ovennævnte, beslægtede Arter. 
Den synes at veere karakteristisk for Skove, og er foruden 
de forhen i Tidskr. nævnte Voxesteder funden i Fyen i 
Slipshavns Skov, J.: Fredericia (Gelert)! SL ved Lyks- 
borg (K. Fr.)! 

— var. incisa! Bladene trekoblede, med lancetformede, 
uregelm. savtakket-fligede Smaablade, maaské en Mis- 
dannelse snarere end en Afart. J.: Trelde Skov ved 
Fredericia (J. Lge.)! 

— macrophyllus Whe. S.: Bogeskoven ved Giorslov (Visby)! 
F.: Teglverksskoven og Slipshavns Skov ved Nyborg 
(Gelert)! J.: Fuglsang Skov ved Fredericia (K. Fr.)! 
Vejle (Piper)! Grejsdalen, Gudse ved Kolding (J. Lge. 
under R. pyramidalis)! Skamlingsbanken (J. Lge.)! SL: 
Sølyst, Ulvslyst o. fl. St. ved Haderslev (K. Fr.)! Marie- 
skoven ved Flensborg (Gelert)! Herhen (nærmest til 
Formen Schlechtendaliz (Whe.) here ogsaa Exemplarer 
fra Kværn i Angel, meddelte under Navn af R. vestitus 


*) Denne Art havde jeg først benævnt R. Fockei, et Navn, der dog 
ikke kunde beholdes, da der findes en R. Fockeanus (Kurz). Ved 
at benævne den R. sciaphilus (i Flora Dan.) havde jeg ikke bemærket, 
at P. J. Miller har benævnt en derfra forskjellig Art R. sciaphilus. 
Da det imidlertid næppe er muligt at finde et Artsnavn i Rubus- 
Slægten, som der ikke allerede er disponeret over blandt den Mængde 
Navne, som allerede er til Stede, har jeg ikke villet forandre dette 
Navn forinden det i alt Fald viser sig, om den fortjener Plads i de 
selvstændige Arters Række. 


185 
var. magnifolia (G. Jens.)! Til den i Bot. Tidskr. givne 
Beskrivelse af denne Art, der ligesom foreg. er en ægte 
Skovplante, kan fojes som et karakteristisk Kjendetegn 
det meget langstilkede Endeblad. (Kronbladene, som af 

_ Focke beskrives blegrede eller hvide) ere i Haderslev- 
Egnen altid rosenrode (K. Fr.). 

Rubus discolor 8 pubescens Lge. Haandb., (non Whe.) er 
funden sporadisk hist og her i Danmark: S.: Stokke- 
bjærg Skov (Weilbach)! Soro (J. Lge.)! Glæno (P. Niels.) ! 
F.: Vissenberg; J.: Odstedgaard, Rands (J. Lge.)! SL: 
Roddinggaard (Th. Holm)! Rylskov (J. Lge.)! Lille 
Kveern (G. Jens.)! I Udseende nermer den sig mest 
til R. macrophyllus og har med denne f. Ex. tilfælles 
det langstilkede Endeblad, men er let kjendelig ved de 
mere udpreget kantede, stribet-furede Aarsskud med 
kraftigere, lange og spidse Torne, ved alle Delenes rigere 
Beklædning med Haar af en ejendommelig Metalglans, — 
hvorved den nærmer sig R. vestitus; Kronbladene ere, 
lige som hos denne sidste, oftest rosenrede. Fra R. pu- 
bescens Whe. er den, ifølge Exemplarer, meddelte af 
Dr. Focke, forskjellig, og dette Navn ber derfor helst 
bortfalde; nærmere synes den at være beslægtet med 
R. macrostemon og R. amiantinus Focke, men nogen til 
vor Plante aldeles tilsvarende har jeg ikke sét fra Ud- 
landet. Den til samme Gruppe hørende ER. Lindebergii 
Müll. (R. discolor @ genuinus Lge.) er vel adskilt og 
blandt de danske Arter kun lignende visse Former af 
R. villicaulis. Den hører til de i Skandinavien ikke 
sjældne Arter, men skjønt den er almindelig langs ned 
ad Slesvigs Østkyst, synes den, mærkeligt nok, ikke at 
være funden i sin typiske Form i Tyskland; dog for- 
moder jeg, at R. rectangulatus Maass er en Afart af den 
ægte R. Lindebergii eller en Overgangsform mellem 
denne og R. villicaulis. 

5. Sprengeliane Focke (Divergentes Lge.). 

Rubus Arrheni Lge. SL: hyppig mellem Rødding, Gram 
og Hygom (Th. Holm)! Vesris ved Flensborg (K. Fr.)! 


136 


Rubus Sprengelii Whe. F.: Slipshavns Skov (Gelert)! J.: Vej- 
strup ved Kolding; Sl: Østerskov ved Haderslev, Hop- 
trup (K. Fr.)! mellem Kabdrup og Fjelstrup ved Ha- 
derslev (Gelert)! Loll.: Christiansseede Skov (H. Rasm.). 

6. Vestiti. hs 

Rubus vestitus Whe., som ikke hidtil er funden i Sverige, 
er derimod i Danmark, især i Osterso-Partiet (Sydsjæl- 
land, Moen, Falster, Lolland, Thorseng og det sydlige 
Fyen samt Slesvigs Østkyst) en af de almindeligste Arter. 
Den har paa Øerne næsten altid smukt rede Kronblade 
og Stovdragere, men paa Halvøen, f. Ex. ved Vejle! og 
i Slesvig, f. Ex. Haderslev (K. Fr.)! og Angel (G. Jens.)! 
forekommer den overvejende med hvide Blomster. Skov- 
formen, 8, viridis Lge. er sjældnere; Langel.: Spodsbjærg 
(Gelert)! 

— mucronulatus Bor. (R. mucronatus Blox.) har en Del 
ydre Lighed med foreg., især med var. viridis, fra hvilken 
den dog er let kjendelig ved næsten glatte Aarsskud 
med svagere Torne, ved Blade af tyndere Consistens, 
ved fint og tæt savtakkede Smaablade samt ved lange, 
tynde og rette Torne i Blomsterstanden, i hvilken der 
findes ikke faa Kirtler. Skjønt det altsaa ikke er mig 
klart, til hvilken Gruppe denne Art, der ikke findes be- 
skreven i Fockes Monogr., skal henføres, har jeg fore- 
løbig anbragt den her. Den er hidtil kun funden paa 
Halvøen. J.: Nørholm, Vindinge ved Vejle (J. Lge.)! 
Skamlingsbanken og ved den slesvigske Grænse S. for 
Kolding; SL: Vesterskov, Ulvslyst og Hoptrup ved Ha- 
derslev (K. Fr.)! Erlev, Gram (Gelert)! Aabenraa fl. 
Steder; Angel (K. Fr.)! 

— pyramidalis Kaltenb. Af de for denne Art anførte Voxe- 
steder. (Bot. Tidskr. X, S. 266) udgaar Gudsø ved Kolding, 
som hører til R. macrophyllus, men tilføjes: F.: Damsbo 
(J. Lge.)! Als: Kegenæs; Sl.: Rødding, Gram (Gelert)! 
Mastrup og fl. St. ved Haderslev, Lyksborg, Flensborg 
(K. Fr.)! mellem Tarup og Husby i Angel (Gelert)! 
Kværn ved Vejen til Gjelting (G. Jensen under Navn 


137 


af R. holosericeus)! Forekommer, i Folge Friderichsen, 
saavel ved Gjærder som i Skove. 
7. Radulae. 

Rubus Radula Whe. er, med Undtagelse af de magreste 
Egne i det indre af Halvøen, en i Danmark meget al- 
mindelig udbredt Art og i sine forskjellige Former let 
gjenkjendelig. En af de mest udprægede Varieteter er: 
var. kohlerioides (8 Koehleri Lge. Haandb., excl. syn. 
R. Koehleri Whe.) SL: Skamlingsbanken, Sverdrup ved 
Haderslev (K. Fr.)! 

— exilis Lge. (Fl. Dan. tab. 3027) F.: Gjærder ved Fals- 
led Aug. 1879 (J. Lge.)! Aarsskuddene meget tynde, 
fremliggende, 5-kantede, haarede og svagt kirtelbærende, 
med bojede Torne, Bladene 5-koblede, meget smaa (Ende- 
smaabladet 1”, de øvrige næppe '/2" lange), elliptiske, til- 
spidsede, meget fint og skarpt savtakkede, paa Overfladen 
svagt haarede, paa Underfladen tæt hvidfiltede, med tætte 
og fremspringende Ribber, Blomsterstanden kort, tæt- 
blomstret, klaseformet, ofte med Grene ved Grunden, 
som danne en Top, med talrige Haar, Kirtler og segl- 
krummede Torne; Begerflige langt tilspidsede, efter 
Blomstr. tilbagebojede, Kronbld. smaa, hvide. 

I Haab om at erfare ved Udsæd af Frø, hvor vidt 
denne højst ejendommelige diminutive Form holder sig 
constant, har jeg i flere Aar ladet søge efter modne 
Frugter paa Voxestedet, men hidtil uden Resultat, idet 
alle Blomsterne have vist sig golde. Denne ved- 
varende Sterilitet kunde synes at tyde paa Plantens 
hybride Oprindelse, men jeg har ikke kunnet danne mig 
nogen Formodning om Stamplanterne, da den er saa 
ulig andre Arter og ingen saadanne voxede i Selskab 
med den. Dr. Focke formoder, at den er en Dværgform 
af A. taeniarum Lindeb., der efter hans Opfattelse er 
identisk med À. infestus Whe., men ingen af disse er 
hidtil funden i vor Flora, og den tætte hvidgraa Be- 
kledning af Bladenes Underflade hos R. exilis giver 
denne et aldeles forskjelligt Udseende fra de mig be- 


138 


kjendte Exemplarer af R. taeniarum. Paa Grund af 
Bladformen, Bladenes Beklædning og de stærkt frem- 
trædende Ribber paa deres Underside samt de talrige 
Kirtler i Blomsterstanden, forekommer dens Plads mig 
derimod snarest at vere i Gruppen Radulae, og den 
kunde ret vel betegnes som en Miniatur-Udgave af R. 
Radula, hvorfor jeg forelobig anforer den her, idet den 
anbefales til nærmere Undersøgelse. (For dem, der 
maatte have Lejlighed til at eftersoge den paa det an- 
givne Sted, bemærkes, at Gjæstgiver Hansen i Falsled 
kan paavise Voxestedet). 


8. Glandulost. 
Rubus hirtus Waldst. et Kit. F.: Damsbo (J. Lge.)! SL: 


almindelig paa Østkysten mellem Skamlingsbanken og 
Flensborg (K. Fr.)! 


Anm. Dr. Focke har bestemt de danske og slesvigske Exem- 
plarer, der her, ligesom tidligere, have været optagne i vor Flora 
under Navn af R. hirtus, som R. pallidus Whe. Paa Grund af 
de svagt kantede, tæthaarede og kirtlede Aarsskud med smaa og 
svage, uligestore Torne synes denne Art dog snarere at henhgre 
under Gruppen Glandulosi end under Radulae, hvortil R. pallidus hen- 
fores 1 Fockes Monografi; og da desuden vor Plante stemmer ret vel 
med Fig. og Beskrivelsen hos Weihe tab. 44 (jeg har ikke kunnet 
sammenligne Fig. hos Waldst. og Kit.), har jeg fremdeles beholdt 
den under ovenstaaende Navn. I Skygge ere Bladene lysegrønne, 
paa aabne Steder antage de derimod en mørkegrøn Farve; Blomster- 
standen. er oftest forlænget — pyramideformet (Expl. fra Fredericia 
have 1//,' lang og meget grenet Blomsterstand), bladbærende indtil 
Spidsen og med udspærrede Grene, hvorimod svagere Exemplarer 
have en kortere og mindre sammensat Blomsterstand. Disse Af- 
ændringer har jeg dog aldrig fundet større end at Artens Typus let 
kan gjenkjendes; blandt de Exemplarer, der ere fundne i vor Flora 
har jeg ikke kunnet opdage nogen af de talrige Arter, der i syd- 
ligere Egnes Flora ere fundne, og som, grupperede omkring R. hir- 
tus, sandsynligvis for en Del kun ere Afarter af denne (R. foliosus, 
pallidus, thyrsiflorus o. fl.) 


— hirto-caesius (Fl. D. tab. 3024) (R. humifusus? Bot. 


Tidskr. V, 318). I den samme Naaletræ-Plantage S. for 
Christianslund ved Nyborg, hvor jeg først samlede denne 
Plante, gjenfandt jeg den i 1881 i meget stor Mængde 
af vel udviklede Exemplarer, som dog alle fremdeles 


viste sig golde. Der er derfor neppe nogen Tvivl om 
at den, som jeg ogsaa i min tidligere Meddelelse for- 
modede, er en Bastardform af R. hirtus og caesius, der 
begge voxe i Nærheden, og den med Tvivi anførte Hen- 
visning til R. humifusus Whe. ber saaledes bortfalde. . 

Rubus glandulosus Bell. S.: Stensby Skov ved Vording- 
borg (P. Niels.)! det eneste hidtil bekjendte Voxested 
fra Sjælland. 

9. Hystrices Focke. 

Rubus Drejeri G. Jens. (Fl. Dan. tab. 2023). Denne vel 
udprægede Art er funden i Fyen i Teglværksskoven 
ved Nyborg (Gelert) og flere Steder paa det sydlige 
Jyllands og Slesvigs Østkyst i Skove, f. Ex. Skamlings- 
banken, Heils, St. Anslet, Stobbum og Sølyst ved Hop- 
trup, Haderslev, Vesris ved Flensborg (Kr. Fr.)! flere 
"Steder ved Kværn (Blidebjærg, Lille Kværn) G. Jens! 
Den er nærmest beslægtet med À. fusco-ater Whe., men 
forskjellig fra denne ved oftere tre- end femkoblede, paa 
Underfladen grønne, svagt haarede Blade, ved Ende- 
bladet, som ikke er »bredt elliptisk«, men æg-hjærteformet, 
kort og pludseligt tilspidset (størst Brede ovenfor Midten), 
stærkt seglkrummede Torne påa Underfladens Ribber 
og Bladstilken. Kronbladene ere hvide eller blegrøde. 
Maaské bør den dog henføres som Underart til R. fusco- 
ater. Dyrket af Frø i Landbohøjskolens Have har den 
vedligeholdt sin Karakter. 

10. Corylifolii. 

A) Glandulosi. 

Rubus slesvicensis Lge. (Fl. Dan. tab. 2905.) — R. rugosus 
G. Jens., non Sm.) SL: Halk og Erringsted ved Haders- 
lev (K. Fr.)! Husby i Angel (Gelert)! alm. ved Gjærder 
langs Flensborg-Vejen ved Kværn (G. Jens.)! 


Anm. IFølge sit hele Udseende og de vigtigere Kjendetegn, som 
ogsaa have bevaret sig ved Dyrkning af Frø, danner denne Art 
uden Tvivl en Overgang mellem Hystrices og Corylifoli; fra den 
sidst nævnte Gruppe adskilles den tilligemed de 3 følgende ved den 
rigelige Beklædning med Kirtelhaar, som ikke findes hos de ægte 
Corylifoli. Karakteristisk er Blomsterstandens stive og ranke, oftest 


mæ 


vandret udspilede Grene. som tilligemed Hovedaxen ere tæt be- 
klædte med Haar, Kirtelbørster og næsten rette Torne; Bladene ere: 
oftest 5-koblede, Endebladet endog stundom tredelt, Smaabla- 
dene hjserteformede, kort tilspidsede, groft tandede, de nedre 
siddende, ægformede; Bægeret (især hos de Jensen'ske Expl.) ud- 
vendig beklædt med talrige Torne, Bægerfligene langt tilspidsede, 
tilsidst udstaaende. Følgende Former maa nærmest henføres hertil: 


Rubus slesvicensis 5, tiliaceus Lge. Aarsskuddene glatte, med 


stærkere Torne, Bladene bredt hjærteformede, ved Grunden 
ofte skjæve, (Endebladet lige langt og bredt), paa Under- 
fladen tæt fløjelshaarede, mere regelm. savtakkede end hos 
Hovedarten, Blomsterstanden som sos denne. SL: Ha- 
derslev (Grønlund), Halk (K. Fr)! Als ved Kegenæs 
(Gelert)! | 

y, grandiflorus! Aarsskuddene glatte, med talrige, 
tyndere Torne; Bladene ofte trekoblede, med mindre, 
regelm. savtakkede Smaablade, Blomsterstanden - halv- 
skjærmiormet, Bægeret beklædt med Torne, lange, 
stundom tredelte Bægerflige; store Kronblade. Sl.: Halk 
(Er)! 


— myriacanthus Focke (?). Exemplarer, ret vel stem- 
y p ) 


mende med Beskrivelsen hos Focke, ere fundne i SI. 
ved lille Anslet og Aarosunds- Vejen ved Haderslev 
(K. Fr.)! udmærkede, især fra sidst nævnte Sted, ved 
talrige ulige store (paa Aarsskuddene rette, paa Blom- 
stergrenene seglkrummede) alm. ildrøde eller gulbrune 
Torne, Kirtelbørster og Haar, ved Aarsskuddenes fem- 
koblede Blade med temmelig smaa, ægformet-ovale, kort 
tilspidsede, stærkt rynkede, paa Underfladen fløjelshaarede 
Smaablade, smaa, omvendt ægformede Kronblade Den 
er meget forskjellig fra alle andre her i Landet fore- 
kommende Rubus-Arter og ligner i Udseende R. horridus 
Hartm., men denne har, foruden andre Forskjelligheder, 
trekoblede Blade paa den golde Stængel. Da jeg ikke 
har sét authentiske Exemplarer af R. myriacanthus Focke, 
er det kun med Tvivl, jeg henfører vor Plante til denne. 


— retrogressus Gast. Génév. (R. serpens Lge. Hdb., vix 


Gren. et Godr.) Langel.: meliem Spodsbjærg og Longelse! 


Frugter ukjendte. Denne Arts Plads i Rekken er mig 
tvivlsom; den har Karakterer tilfælles med R. caesius og 
R. dumetorum paa den ene, med R. glandulosus eller hirtus 
paa den anden Side, men er ved den forlængede, sammen- 
satte og rigblomstrede Blomsterstand samt ved den rigelige 
Beklædning med temmelig stærke, men korte Torne for- 
skjellig fra alle disse, og jeg er derfor tilbøjelig til at 
betragte den som en ret ejendommelig Art af denne 
Gruppe; muligen kunde den være af hybrid Oprindelse. 
R. Jensenu Lge, Fl. Dan. tab. 2833. SL: Flensborg 
(Focke). 
B) Zglandulosi. 

Rubus Wahlbergi Arrh. S.: Hornbæks Plantage (Th. Holm)! 
og ikke sjælden i det østlige Sjæll, ofte med halvfyldte 
Blomster! SL: hist og her ved Haderslev (K. Fr.)! 

— var. ferox! Stgl. tæt beklædte med rette Torne, for 
øvrigt som Hovedarten. S.: Erlev ved Haderslev (K. Fr.)! 
. Anm. At denne tillige med R. dumetorum Whe. (nemorosus 
Hayn.) og R. maximus (corylifolius autt.) bør sammenfattes under 
ét som en kollektiv Art, er en Mening, der synes at gjore sig mere 
og mere gjældende. Denne i vor Flora almindeligste Typus optræder 
i en saa stor Mangfoldighed af Former, at det i de fleste Tilfælde 
er ørkesløst at søge en given Form henvist til nogen af de nævnte 
3 Underarter. Herhen hører ogsaa den ret ejendommelige R. undu- 
latus G. Jens. med bolget-tandede Smaablade, funden i Sl. Ejsbøl ved 
Haderslev (K. Fr.)! Kværn ved Vejen til Stenbjærg (G. Jens.)! 

11. Caesii. 

Rubus caesio-idaeus P. J. Müll. (R. caesius var. pseudo- 
idaeus Whe.) S.: Asnæs Vesterskov (B. F.)! Færge- 
lunden ved Jægerspris (Gelert)! F.: Falsled (J. Lge.)! 
Langel.: Sovertorp (Gelert)! SL: Erlev ved Haderslev 
(K. Fr.) ! 

Fragaria elatior Ehrh. S.: Valby Hegn (Fraas), Haslev (F. 
Svendsen)! Skov ved Norager (B. F.)! 

— collina Ehrh. S.: Nygaards Molie ved Vordingborg (Jepp.)! 
J.: Hunderup nær ved Lundager Skov (Horsbol)! 

Potentilla Fragariastrum Ehrh. S.: Petersværft (Jepp.)! Loll.: 
Hejringe, Vesterborg (Rostr.)! J.: Hansted Skov ved 
Horsens (Jepp.)! SL: Erlev ved Haderslev (K. Fr.)! 


a 


Potentilla norvegica L. S.: Østre Glacis, Gotchens Batteri 
(Gelert). 

+ — supina L. 8.: Østre Glacis forvildet (Gelert)! 

— anserina «concolor 8.: Faxe Ladeplads ikke sjælden (Såby). 

+ — recta L. S.: Overdrev ved Arresødal (Rostr.), Kalund- 
borg, J.: Horsens (Jepp.)! 

— argentea L. var. impolita Lehm. S.: Stevns ved Rødvig 
(Såby); F.: Svaninge (Rostr.)! 

— opaca L. S.: Humle-Ore ved Ringsted (C. Jens.), Hane- 
bjærg ved Vejby (Høeg). 

— verna L. Bornh.: Hammershus (Gelert)! F.: Hindsholms 
Gab (Gad)! J.: Raabjeerg i Vendsyssel (Schiøtz og Gad)! 

— procumbens Grev. J.: Marker ©. for Ribe (Horsbgl). 

Geum intermedium Ehrh. 8.: Orup Skov ved Seerlose (C. 
Jens.), Færgelunden v. Jægerspris (J. Lge.)! Østre Anlæg 
ved Kbhvn., mell. Sundbyvester og Taarnby, Langel.: Lon- 
gelse (Gelert)! F.: Skaarup (Rostr.)! J.: Sæbygaards Skov 
(Hildebrandt)! Thisted (B. F.)! Hansted og Thingstedholm 
Skav i Mængde (Jepp.)! SI : Christiansfeld, Haderslev Öster- 
skov (K. Fr)! Bornh.: L. Munkegaard i Aaker Sogn 
(H. Moller), Skovgaard ved Klemensker (H. Hjorth). 

— pallidum ©. A. Mey. SL: Skærbæk Møllebæk i Lintrup. 
Sogn (Gelert). 

+ Spiræa salicifolia L. S.: Hejrebjærg Skov, Mosten (Ernsts.)! 
Rudehegn ved Holte (Riitzou)! Mose ved Ordrupsdal 
(C. Gram)! F.: hist og her i levende Hegn (Rostr.)! 
J.: Frederikshavn, Sæby, Mariager (Såby). 

— latifolia Borkh. (carpinifolia Willd.) S.: i stor Mængde 
forvildet i Rudehegn mell. Hosterkjob og Sandbjærg (J. Lge.)! 

— Filipendula L. S.: Skjevinge ved Hillerød (V. Henn.)! 
F.: Sønderby Klint (Riitzou)! J.: Hansted Skov (Jepp.) 

— ulmaria L. var. concolor J.: Sæbygaard Skov, Vrejlev 
Kloster, Slotved Skov (Saby). | 

+ — tomentosa L. S.: Mose ved Hæsede (0. Rostr.)! 

Drupaceae. | 

Prunus spinosa var. coætanea W. et Gr. S.: Søndermarken, . 

Brede Bakker (Gelert). 


oe 


Prunus insititia L. S.: Kongens Moller (Ernsts.) 
Cerasus Padus (L.) DC. J.: Fjersted Skov S. for Ribe 
(Horsbol). | 


Papilionaceae. 


Sarothamnus scoparius (L.) Koch. S.: Frederikshøj i Tis- 
vilde Sogn (F. Svendsen)! Loll.: Fyrrevænget ved Sax- 
kjobing (Bornebusch). 

Genista pilosa L. J.: Klitter ved Aal V. for Varde, Esbjerg 
(Th. Holm og C. Jens). 

 — germanica L. J.: Paabol Plantage ved Tarm (Jensen). 

Ononis hircina Jacq. S.: Nybro ved Næstved (J. Lge)! og 
derfra langs Stranden til Karrebæk (Jepp.)! Enghaven 
ved Slotsbjærgby (S. Petersen)! Loll.: Nysted (Rostr.)! 
J.: Gjetterup (B. F)! Hals (C. Jens.)! 

— procurrens Wallr. var. spinosissima Lge. S: Sandrevler 
ved Faxe Ladeplads; F.: Falsled (J. Lge.)! 

— campestris Koch. S.: Knudshoved ved Vordingborg (J. 
Lge.)! SL: Süderstapel (Petit)! 

" — — var. albiflora S.: Strandkant ved Faxe Ladeplads, et 
Par Exemplarer (Saby)! 

Anthyllis vulneraria L. var. maritima (en meget smalbladet 
Form) J.: Klitter ved Lodberg Kirke i Thy (B. F)! 
S.: Kikhavn (V. Henn.)! 

Medicago falcata L. S.: ved Landevejen mellem Raklev og 
Kalundborg, Nykjobing, Lovenborg, Kattrup (Ernsts.)! 
Kikhavn (V Henn.)! Beks Kro (B. F)! Helenes Kilde 
i Tisvilde (F. L. Høeg)! Ravnstrup ved Næstved (Jepp), 
Møen mellem Busene og Store Klint (A. Becher)! 

— falcato-sativa KRchb. (M. media Pers.) S.: Strandbredden 
ved Frederikssund (Mort.)! 

— sativa L. 8.: Hillerød (F. Svendsen)! J.: Ribe (Horsbel). 

— minima Lam. S.: Vaarhy Aabakke, Langbjerg (S. Pe- 
tersen). 

Trifolium agrarium L. S.: Gilleleje (Th. Holm), Jæderen 
ved Kjoge (Kløcker)! J.: Roust ved Varde (J. C. Pouls.)! 
Bornh.: Glaseregaard i Ø. Larsker (Bergst.) 


4 


144 

Trifolium filiforme L. (I. micranthum Viv) Kyholm (Schiøtz)! 

— fragiferum L. S.: Saltø og Vallensved pr. Næstved, ec. 
2 Mile fra Stranden (Jepp.). 

— repens L. monstr. phyllanthum S.: N. for Vangede (F. 
Svendsen)! J.: Grundfør Molle (J. Lge.)! | 

— Aybridum L. monstr. phyllanthum S.: Iselingen (Jepp.)! 
J.: Hammel Kirkegaard (J. Lge.)! 

— striatum 8, strictum Drej. $S.: Holte Station (Gelert)! 
Bornh.: Rønne (Petit)! 

— arvense L. var. monophylla Loll.: Bredfjed (Rostr.) 

+ — incarnatum L. F.: Klovermarker ved Skaarup (Rostr.) 

— alpestre L. J.: Understed (C. Jens.)! S.: Skjoldneesholm (do.) 

Melilotus albus Lam. S.: Kronborg (Gelert)! Hillerød (A. 
Henn.)! Dronningmollen (Høeg)! Karrebæksminde (Jepp.); 
J.: Hvalsø, Melgaard ved Hals (C. Jens.)! Viborg (Ff. 
Svendsen)! Viby Mark ved Aarhus (K. Fr.)! 

— arvensis Wallr. S.: mellem Aarby og Kalundborg 
(B. F.)! Kirkeveerlose (Mort.) Østre Glacis ved Kjoben- 
havn, Kalkbreenderiet, Gotchens Batteri (Gelert)! SL: 
mellem Sæden ved Roddinggaard (‘Th Holm). 

— dentatus W. & K. Moen: ved Gronsunds Færge (J. Lge.)! 
S.: Refshaleøen ved Kbhavn (Rasch)! 

Lotus tenuifolius Rchb. S.: Enge ved Tissø ner Beks Kro 
(B. F.)! Vejlo (Grønlund)! Moen: ved Gronsunds Færge; 
F.: Falsled (J. Lge.)! 

— corniculatus var. villosa Thuill. J.: Sandklitter ved Færge- 
gaard i Thy (B. F.)! 8. Hornbæks Plantage (B. F.)! 
Tetragonolobus maritimus Roth. S.: Gniben (Sjællands Odde), 
Mose paa Svallerup Mark (Ernsts.)! Vemmelov Strand 

(H. F. Ewald)! | 

Astragaius danicus Retz. S.: Tisvilde Hegn (V. Henn.)! 
Østerfælled ved Kbhavn. (V. Pouls.)! Basnæs Skov (P. 
Andresen)! Vaarby Aabakker, Langbjærg (S. Petersen)! 
J.: Fjersted Bakke S. for Ribe (Horsbøl). 

+ Onobrychis sativa Lam. J.: Græsmark ved Darum Præste- 
gaard (Horsbøl). 

Ornithopus perpusillus L. S.: Kostrede Bakker ved Vor- 


== 
145 hang 


" dingborg (J. Nielsen), i Mængde paa Marker ved Her- 
lufsholm (O. Rostr.); alm. paa Vaarby Aabakker (S. Pe- 
tersen)! Langel.: Sandbakker ved Nygaard (Gelert)! 
F.: Sandmarker mellem Haastrup og Damsbo (J. Lge.)! 

Orobus vernus L. S.: Aunstrup, Hvalsø (C. Jens.), Nørager 
(B. F.), Trustrup Skov (Ernsts.), Boserup Skov (Th. 
Borries)! Loll.: Fuglsang Storskov (J. Lge.)! Christians- 
sæde (H. Rasm.)! J.: Svenstrup Skov ved Odder (K. 
Fr.)! Hansted og Elling Skove ved Horsens (Jepp.), SL: 
Christiansdal ved Haderslev (K. Fr)! 

— tuberosus L. var. tenuifolia S.: Marienlyst ved Helsingør; 
F.: Hals ved Hofmansgave (C. Rosenberg)! 

— niger L. J.: Hansted Skove (Jepp.); Roust ved Varde 
(J. C. Pouls.)! Sl: Vonsbæk (K. Fr)! Bornh.: Skov- 
gaard i Klemensker Sogn (H. Hjorth). 

Lathyrus maritimus (L) Fr. 8.: Nykjebing Lyng (Ernsts.)! 
Tisvilde Strand (Mort.)! Faxe Strand (Rasch)! Linders- 
vold; J.: Lodbjerg Klitter (B. F.)! Thorsminde (var. 
albiflora) (Schiøtz). 

— 8, acutifolius Bab. J.: Harboøre, Gjeller Odde ved Lem- 
vig (M. Berg)! Sønderho paa Fanø (Horsbol). 

— paluster LL. J.: Enge mellem Kjærgaard og Lundager 

(Horsbel); Kongsmosen ved Bodal (Gelert og ©. Jens.). 

— silvester L. 8, stenophyllus S.: Nørager (Grev E. Moltke)! 

Vicia lathyroides L. S.: Gavnø (Jepp)! F.: Odense (J. C. 
Pouls.)! J.: hist og her ved Ribe (Horsbol). 

— — var. cirrhata! J.: Gjedved ved Horsens (Jepp.)! 

— angustifolia var. segetalis Thuill. J.: Silkeborg (K. Fr.)! 

— sativa L. var. leucosperma (med kuglerunde, hvide Fre) 
F.: Ærtemark ved Klingstrup (Rostr.)! 

— dumetorum L. S.: Rosenfeld (J. Lge.)! 

— Cracca var. leptophylla Fr. Møen ved Gronsunds Ferge- 
gaard (J. Lge.)! Thorseng: Strandeng ved Bukkehave i 
Mængde (Rostr.). 

Vicia tenuifolia Roth. S.: Refsnæs Sydklint (Ernsts.); F.: Ul- 
riksholm (Rasch)! Sønderby Klint ved Assens (Rützou)! 
Møen: mellem Busene og Store Klint (A. Becher)! 

> 10 


ut | 146 


ki 


Vicia villosa Roth. S.: Sandmarker N. for Nykjøbing (Ernsts.)! 
Østre Glacis ved Kbhavn. (Gelert)! J.: Rugmark ved 
Silkeborg (K. Fr.). 

— cassubica L. S.: Fergelunden ved Jægerspris (J. Lge.)! 

Ervum tetraspermum L. S.: Asnæs Vesterskov (B. F.)! 
Bredden af Arresø ved Frederiksværk (F. Svendsen)! 
Møen: ved Lilleskov (Gelert)! F.: Hindsgavl (do.)! 


147 à 


BEMÆRKNINGER OVER VARIATIONSEVNEN HOS 
ARTER AF PRIMULA. 


VED 
JOH. LANGE >). 


Li 


Det er bekjendt, at Linné forenede Arterne af Primula 
i Gruppen Primulastrum til én Art, P. veris, med tre Af- 
arter: a, officinalis, 8, elatior og 7, acaulis, og han 
bemærker om denne kollektive Art »varietates etsi constantes, 
specie non distingvo, uti nec Maurum ab Huropaeos. Denne 
Opfattelse blev imidlertid, dels paa Grund af de saakaldte 
Varieteters veesenlig forskjellige Karakterer, hvis Bestandighed 
Linné selv havde erkjendt, dels paa Grund af deres forskjel- 
lige Voxested og Udbredelse, ikke tiltraadt af Linnés Efter- 
felgere, som fra Hudson af (1762) erkjendte deres Berettigelse 
som selvstændige Arter, en Opfattelse, der er fastholdt af de 
fleste Forfattere indtil vore Dage. 

Derimod have Forfatterne ikke været enige om Nomen- 
klaturen for de 3 Arter. Den simpleste og naturligste Frem- 
gangsmaade, at benytte de linnéiske Varietetsnavne til Be- 
tegnelse for Arterne, er kun fulgt af Jacquin (1778), der- 
imod er Linnés var. 7, acaulis (P. acaulis Jacq.) af Hudson 
kaldt P. vulgaris, af Scopoli (1772) P. silvestris, af 
Lamarck (1778) P. grandiflora, af Gmelin P.uniflora 


*) Meddelt i Udtog ved botanisk Forenings Møde d. 24de Maj 1884. 
10% 


148 


For var. a, officinalis (P. officinalis Jacq) bruge flere Forf. 
Navnet P. veris; men at tildele en enkelt Art (fordi den af 
Linné, formodenlig tilfældigvis, er opført som «) det linnéiske 
kollektive Navn, kunde næppe vere berettiget, saa meget 
mindre, som denne netop er den sildigst udspringende af 
Arterne, og altsaa mindre end de andre kan optræde som 
»Vaarense Repræsentant. Kun P. elatior synes at have 
opnaaet Enstemmighed. | 

De vigtigste, og som det synes, constante Karakterer 
ere: for P. acaulis: omvendt-ægformede Blade, der jævnt 
afsmalne i den vingede Bladstilk, Blomsten enlig, langstilket, 
linie-lancetformede Bægerilige af Bægerrorets Længde, flad- 
kravet, lysgul Krone med mørkere Svelg og vortet Svelg- 
krans, Blomst større end hos de andre Arter; for P. elatior: 
omvendt ægformet Bladplade med en svag Indbugtning ved 
- Overgangen til den bredvingede Bladstilk, tilligemed hele 
Planten klæbrig-haaret, Blomsterne i Skjærm, ensidigt vendte, 
Bægerfligene lancetformede, oprette, grønne ligesom Nerverne, 
med blege Mellemrum, Kronen fladkravet, skident gul med 
citrongult Svælg uden Svælgkrans; for P. officinalis: æg- 
hjærteformet Bladplade, pludselig overgaaende i en smalvinget 
Bladstilk, Blomsterne i Skjærm, Blomsterstilkene lidt kortere 
end Bægeret, hele Planten kort dunhaaret, Bægeret klokke- 
formet, med korte, ægformede, noget udstaaende Bægertænder, 
Kronen mindre end hos de andre Arter, tragtformet, med 
hvælvede Flige, citrongul med 5 orangefarvede Pletter i 
Svælget, der er svagt indsnøret af en Svælgkrans. 

En vigtig Grund til at hævde Arternes Selvstændighed er 
fremdeles deres Forekomst i Forhold til Jordbund og Klima. P. 
officinalis findes paa Bakker, aabne Marker og Enge”), de to 
andre Arter i Skove, P.elatior især paa fugtig Grund. Hvad 
den geografiske Udbredelse angaar, synes P. elatior at have 
snævrere Grænser end de øvrige Arter; dens Sydgrænse i 


+) Ifølge Meddelelse af Assessor pharm. Piper findes P. officinalis i Egnen 


om Holbæk hyppigst i Skove, medens de to andre Arter mangle i 
denne Egn. 


nr 


tes 
N dé 


149 


Evropa er Nordspanien, det mellemste Frankrig, Norditalien, 
Ungarn, Dalmatien, dens Nordgrænse falder omtrent i det østlige 
England, Danmark og Sydsverige, hvorimod den mangler i det 
vestlige England, Norge og det nordlige Sverige. . P. acaulis 
gaar længere mod Syd: den findes i Tyrkiet, Grækenland, 
Sicilien og det sydlige Spanien, ogsaa mod N. er den videre 
udbredt, idet den findes i det sydlige Norge. Den største 
Voxekreds har dog P.officinalis: den har mod 8. omtrent 
den samme Udbredelse i Evropa som P. acaulis, men nåar 
langt videre mod N. end de andre Arter, den er nemlig 
temmelig almindelig udbredt i Norge omtrent til Polarkredsen 
(64° 57° efter Blytt). 

Seerlig for Danmarks Vedkommende er disse 3 Arters 
Fordeling forskjellig: P. officinalis er jævnt udbredt over 
hele Landet; i Skovegnene er P. elatior den almindeligste 
Art, dog ikke overalt lige hyppig, 1 nogle Egne endog aldeles 
ikke til Stede (s.p. 148 Anm.); P. acaulis findes i Mængde 
paa Moens Klint, i de fleste Egne af Fyen og i det østlige 
og mellemste Jylland, samt paa Bornholm, hvorimod den 
mangler i Sjælland med Undtagelse af Egnen om Kalund- 
borg. 

Adskillelsen mellem de 3 Arter, hvortil de for hver især 
ejendommelige Karakterer give tilstrækkelig Berettigelse, og 
hvorom tillige den geografiske Fordeling vidner, finder end 
yderligere Bekreeftelse ved den forskjellige Variations- 
"Evne. I denne Henseende er P. elatior den mindst boje- 
lige. Den sydevropæiske P. carpathica Griseb. er vistnok 
kun en Afart af P. elatior, maaské er det samme Tilfældet 
med P. intricata Gren. et Godr, men i Danmark er det 
mig ikke bekjendt at der er funden nogen Afart af denne 
Art, hverken i vild Tilstand eller dyrket*). I Sydtyskland 
omtales af Doell (Fl. Bad. 2, 635) Exemplarer med blegrode 


*) I min Have, hvor der findes dyrkede og selvsaaede Exemplarer af 
P. elatior i Hundredvis, har jeg trods Eftersegning i en lang Aar- 
rekke ikke funden noget Exemplar, der afveg kjendeligt fra Hoved- 
arten og den har heller ikke der vist Tendens til at danne Hybrider, 
skjønt den voxer sammen med forskjellige andre Primula Arter. 


150 


Kroner, dog kun som en stor Sjeldenhed. Enlige Blomster 
paa lange Blomsterstilke har jeg stundom funden, men kun 
som Efternglere ved Siden af de skjærmblomstrede Skafter, 
hvilket neppe kan kaldes en Varietet. En Misdannelse med 
kronbladagtigt Bæger er funden ved Herlufsholm (0. Rostr.)! 

Ogsaa P. officinalis er kun lidet tilbøjelig til at 
variere. I Danmark ere kun 2 Varieteter mig bekjendte, den 
ene (var. rubriflora) med blegrød-orange Kroner, er kun lidet 
almindelig og voxer oftest enkeltvis, den anden, var. suba- 
caulis Doell, med grundstillede, enblomstrede Blomsterstilke, 
er endnu sjældnere. Om de sydevropæiske P. montana Reut. 
og P. inflata Rchb., der staa P. officinalis meget nær, ere 
Afarter af denne eller selvstændige Arter, tør jeg af Mangel 
paa Exemplarer ikke udtale nogen Mening om. 

Men lige saa sparsomt som man træffer Varieteter af de 
2 nævnte Arter, lige saa tilbøjelig er P. acaulis, især i 
dyrket Tilstand, til at variere. Af de mig bekjendte Varieteter 
skal jeg nævne følgende: 

1) Dimorfe Former, hvis Blomster vise Tilbøjelig- 
hed til Dioeci, idet nogle Individer have korte Støvdragere, 
lang Griffel og andre det omvendte, en Variationsmaade, 
der forekommer ikke sjælden hos andre Primulacéer, Borra- 
gineer o. fl. helkronede. Jeg har ikke bemærket, at den ene 
af disse Kjønsformer optræder hyppigere end den anden. 

2) Den Form, der er betegnet som var. caulescens 
er forskjellig fra Hovedarten ved et sædvanlig kort Skaft, der 
bærer nogle — dog oftest faa — Blomster i Skjærm, lidt 
mindre end hos den normale Form. Denne Varietet findes 
hist og her, f. Ex. paa Møens Klint, stundom frembringes 
der fra samme Rodstok enblomstrede Blomsterstilke og Skafter 
med Skjærme. | 

3) Farvevarieteter ere kun sjældne i vild Tilstand”), 
men meget almindelige som dyrkede; Kronens oprindelige 
bleggule Farve gaar da dels over til hvidt, dels til rødt eller 


+) Var. rubriflora er funden i Fyen ved Magaard (Rostr.) og ved Haders- 
lev (Grønlund). 


6 li SER 


Tet 


lila i forskjellige Nuancer. I Haver, hvor flere af disse Farve- 
ændringer voxe sammen eller i Selskab med P. variabilis, 
fremkomme ved Krydsbefrugtning og Frøudsæd de forskjel- 
ligste Farvetegninger. 

4) Formerne med fyldte eller halvfyldte Blomster 
maa nærmere henregnes til Misdannelser end til egenlige 
Varieteter. I nogle Tilfælde viser Afvigelsen sig ved at Bæ- 
geret bliver kronbladagtigt og af samme Farve som Kronen. 
Det er sandsynligvis denne Monstrositet, som af Linné (hort. 
Ups.) betegnes som »P. veris prolifera fl. purpureo, quae 
gaudet calyce corolliformi« og angives fra Orienten (Tournef). 
— En mere fuldstændig Fyldning finder Sted ved Kron- 
bladenes Fordobling i Antal og til Dels Frigjørelse, saa at 
Kronen bliver fribladet (10-bladet) med lange Negle paa hvert 
enkelt Kronblad. Bægeret bliver hos denne Form normalt, 
hvorimod Befrugtningsorganerne i Regelen fejlslaa; paa de 
af mig undersøgte Exemplarer fandt jeg paa Frugtbunden 5 
forkrøblede frie Støvdragere (næppe !/4 af Kronens Længde) 
med brede Støvtraade og reducerede Støvknapper med ufuld- 
kommen Pollendannelse, samt en aldeles rudimentær Pistil. 
Denne Art af Misdannelse er vistnok stedse ufrugtbar, hvor- 
imod den ovennævnte med dobbelt Krone (farvet Bæger) kan 
bære spiredygtigt Frø. 

5) En anden mærkelig Misdannelse har jeg først i Aar 
iagttaget paa første Gang blomstrende Frøplanter, spirede og 
opdragne i en Have i Svendborg. Den har en lila-rosenrød 
Krone, hvis Rør er 5-kantet og dybt furet, Kravens Flige 
brede, omvendt nyreformede og dækkende hinanden, Støv- 
dragerne ere alle frigjorte fra Kronrøret og omdannede til 
Grifler med en svag Udvidelse forneden (Antydning af et 
Ovarium, men uden tydelige Æg), foroven hver forsynede 
med et hovedformet År, saa at der i det hele er 6 Grifler, 
hvorfor jeg har betegnet dem som monstr. polygyna. Den 
normale Støvvej i Midten har et mindre Ovarium end sæd- 
vanligt, men med tydelige Æg, om disse ville udvikle sig til 
spiredygtige Frø, vil senere blive at iagttage. Denne ejen- 
dommelige Form, hvoraf jeg har 3 aldeles overensstemmende 


152 


Exemplarer, har end videre det Særkjende, at den blomstrer 
ikke lidet senere end de øvrige Former af P. acaulis (sidst i 
Maj og først i Juni). 

Foruden disse 3 af Linné kjendte og under hans P. veris 
beskrevne Arter med deres forskjellige Varieteter er der i 
nyere Tid beskreven adskillige Former, der ikke synes at 
have været kjendte af Linné, og som idetmindste til Dels ere 
Bastardformer, opstaaede ved Krydsbefrugtning mellem de 3 
Hovedarter. Af saadanne er i Danmark iagttaget tolgende: 

1) P. unicolor Nolt. (P. officinali-elatior Muret), 
P. Tommasinii Fl. D. tab. 2767*) er kun funden faa Steder 
her i Landet (Lolland, Bornholm, Sydvest-Sjeelland); den er 
almindelig antaget at være en Bastard af P. elatior og offi- 
cinalis, og denne Formodning kunde synes at bestyrkes ved, 
at den i Karakterer staar midt imellem begge, idet Bægeret 
og Bladenes Form ligner P. officinalis, i Kronens Form, Stør- 
relse og Farve staar den nær ved P. elatior, fra hvilken den 
dog adskilles ved en vedblivende (ikke tidligt henvisnende) 
Krone. Men imod Hybriditeten taler den Omstændighed, at 
den er funden i Egne, hvor den ene af de formodede Stam- 
planter mangler, f. Ex. paa Bornholm, hvor P. elatior ikke 
er bemærket (Bergstedt) og iSydsjælland, hvor den er meget 
sjælden (P. Nielsen). Jeg har derfor antaget den for en stor- 
blomstret Form af P. officinalis (Haandb. D. Fl. 3 Udg. 
S. 181). I Sydfrankrig har derimod Mr Personnat (Bull 
soc. bot. Fr. 1, p. 160) funden i Hundreder af Exemplarer en 
Form, der ‘etter Beskrivelsen synes aldeles tilsvarende til 
denne, i en Egn (St. Flour), hvor den tilligemed P. elatior 
er eneherskende, han henfører den derfor til P. elatior som 
var. macrocarpa, men er tilbøjelig til at ansé den for en 
egen Årt. Ogsaa Sonder (Fl. Hamburg. p. 113) har be- 
skrevet det den som en Var. decipiens af P. elatior, med 
den Bemærkning, at P. officinalis ikke findes omkring Ham- 


*) Den ægte P. Tommasinii G. G. skal efter Schott være en Bastard 
af P. elatior og P. Columnæ (suaveolens Bert.), efter Kerner selve 
P. Columnæ, altsaa i hvert Fald ikke synonym med P. unicolor Nolt. 


153 


burg. Dersom der nu i alle disse Tilfeelde-er Tale om en 
og samme Form, hvad der efter de overensstemmende Be- 
skrivelser synes rimeligt, da er der paa Grund af de anførte 
Omstændigheder ingen Sandsynlighed for at den skulde være 
hybrid, snarere maa den antages for en selvstændig Art, 
hvis man ikke vil antage, at P. officinalis og P. elatior hver 
for sig optreeder i en Varietet med Karakterer, der for beg- 
ges Vedkommende er nogenlunde overensstemmende. 

2) P. acauli-elatior Muret (P. digenea Kern.) er fun- 
den paa Møens Klint (Tullberg*) og maaské i Fyen (T. Holm, 
cf. Bot. Tidskr. 10, p. 237), Blade og Behaaring samt Be- 
geret som hos P. elatior, Blomsterstand (som hos P. varia- 
bilis) en alsidig Skjærm, Kronens Farve og Størrelse omtrent 
som hos P. acaulis. Da den altsaa har Karakterer tilfælles 
med begge, og da den er funden i Selskab med disse, er 
der neppe Grund til at betvivle den almindelige Opfattelse 
af denne som en hybrid Form. 

3) P. variabilis Goupil bærer med Rette sit Navn, 
da den fremfor nogen af de andre Former er tilbøjelig til at 
" variere. I vild Tilstand forekommer den ikke sjælden paa 
lignende Steder som P. acaulis og oftest i Selskab med denne 
og dens Former P. digenea (paa Møen) og P. acaulis var. 
caulescens. Den har megen Lighed med den sidst nævnte, 
men adskilles ved nøjere Betragtning ved længere Blomster- 
"skaft og kortere Blomsterstilke, ved alm. mangeblomstret 
Blomsterstand, bredere Bægerflige, en mindre og oftest mørkere 
gul Krone. Fra P. elatior er den vel adskilt ved mindre klæbrig- 
haaret Beklædning, ved jævnt nedløbende Bladplade, alsidig 
Skjærm, længere Blomsterstilke, Bægeret uden blegere Mel- 
lemrum mellem de grønne Nerver og en rent gul (ikke 
skidengul) Krone. Fra begge adskilles den fremdeles ved 
en haaret Griffel og en kortere Kapsel. I dyrket Tilstand 
forekommer den i en utallig Mængde Variationer i Hen- 
seende til Kronens Grundfarve og Tegninger o. s. v.; disse 


==, 


*) §. Bot. not. 1876, p. 136, hvor de paa Møen forekommende Former 
af Primula ere udførligt beskrevne. 


154 


dyrkede Varieteter henregnes af de fleste Forfattere til P. 
elatior, men ved at agte paa de ovenfor nævnte Skjelnemær- 
ker er det let at overbevise sig om, at deres Plads bliver 
under P. variabilis og at de med Urette ere overførte til P. 
elatior. Herpaa har tidligere Godron (Bull. soc. bot. Fr. 10, 
p. 180) gjort opmærksom, idet han bemærker »on sait, que 
dans les jardins la P. variabilis 4 fleus pourpres est géne- 
ralement cultivé et qu’ on y observe bien d’ autres varia- 
tions<, en Iagttagelse, som de fleste nyere Forff. dog have 
undladt at tage Hensyn til. 

Hvad Oprindelsen til P. variabilis angaar, da ere Me- 
ningerne delte, medens dog de fleste ansé den for opstaaet 
ved Krydsning mellem P. officinalis og P. acaulis, hin som 
Fader-, denne som Moderplante. Godron (anf. St. p. 182) 
meddeler endog, at han har frembragt P. variabilis ved Kryds- 
befrugtning paa den neevnte Maade, Naudin (Bull. soc. bot. 
Fr. 6, p. 431) har foretaget en lignende Krydsning med det 
Resultat, at 7 Planter af det derefter avlede Fro lignede P. 
variabilis, men vare sterile, 3 bleve P. officinalis og 3 P. 
acaulis var. purpurea. J. Gay (Bull. soc. bot. Fr. 7, p. 306) 
har hos P. variabilis, som han ligeledes ansér for Bastard af 
de nævnte Arter, funden Pollen fejlslaaet eller uden Befrugt- 
ningsevne, Ovarierne aborterede eller uden spiredygtige Fre. 
Tullberg (anf. St.) erklærer sig ligeledes for Hybriditeten ; 
han omtaler Former, som nærme sig P. officinalis, dog sjæld- 
nere end dem, der staa P. acaulis nær, i Modsætning til 
Kerner (Oesterr. bot. Z. 1875, p. 77), som erklerer offici- 
nalis-Formen (P. brevistyla DC) Kern. for hyppigere end 
acaulis-Formen (P. flagellicaulis Kern). Hvorledes denne 
sidste efter Kerners Beskrivelse skal kjendes fra P. acaulis 
var. caulescens, er mig ikke klart. 

Ved disse Forsøg og Iagttagelser af saa udmærkede Bo- 
tanikere kan det altsaa ansés for fastslaaet, 1) at kunstig 
Krydsbestovning paa den anførte Maade kan frembringe For- 
mer, svarende til Karakteren af P. variabilis, 2) at saadanne 
Individer i Regelen ere golde, og 3) at nogle Individer av- 


155 


lede ved Krydsbefrugtning vende tilbage til Moder- og Fa- 
derplanternes Typus. 

Men paa den anden Side paastaa andre Botanikere at 
have iagttaget P. variabilis i Egne, hvor P. officinalis ikke 
forekommer i vid Omkreds, f. Ex. Mr. Rochebrune (Bull. 
soc. bot. Fr. 9, p. 257 og 10, p. 565), og Mr. Lebel (Bull. 
11, p. 87), og. om end Overførelse af Blomsterstov ved In- 
sekter langvejsfra kan tænkes mulig, er dette dog kun en 
Hypothese, som i de givne Tilfælde vanskelig lader sig 
bevise. 

Men dette er ikke den eneste Indvending, der kan gjø- 
res imod at antage Alt, hvad der i vild eller dyrket Tilstand 
svarer til Beskrivelsen af P. variabilis, for opstaaet ved en 
stadig. Gjentagelse af den nævnte Krydsning. Dersom de af 
Gay og Naudin”) gjorte Iagttagelser, at den ved Krydsning af 
P. offic. og P. acaulis opstaaede Bastard er steril, skulde 
have Almengyldighed, vilde kun en ringe Del af P. varia- © 
bilis-Typen kunne regnes for Bastarder. De talrige Have- 
former, som svare nøje til de for denne ejendommelige Ka- - 
" rakterer, og som jeg ikke tager i Betænkning med Godron 
at henfore til P. variabilis, ere nemlig hyppigt frugtbare og 
frembringe Frøplanter, der væsenligt (med Undtagelse af Kro- 
nens Farve o. lign. underordnede Kjendetegn) svare til Mo- 
derplantens Typus, og ligeledes har jeg flere Gange af den 
vildvoxende P. variabilis, indplantet fra Moen i Haver, høstet 
rigeligt fuldt udviklet Fre. Derimod har jeg i alle de Kul- 
turer af Primula, jeg i en Aarrække har haft Lejlighed til 
at iagttage, ikke bemeerket noget af Fro opkommet Individ, 
der vendte tilbage til P. officinalis, ligesom der af dennes 
Karakterer kun er saare lidet Spor til Stede hos P. variabilis. 

Lebel (anf. St.) angiver som Forskjel mellem P. acaulis 
og P. variabilis, at hin har en glat, denne en haaret Griffel! 
Denne Karakter hos sidst nævnte kunde da formodes at 


*) At Naudin (anf..St.) har efter Bestøvning af P. acaulis med P. off. 
opdraget nogle Frøplanter, svarende til den sidst nævnte, er let for- 
klarligt. 


156 

veere en Arv fra P. officinalis, men hos Griffelen af de Exem- 
plarer, jeg af denne har undersøgt, har jeg funden færre og 
mere fjerntsiddende Haar end hos P. variabilis, hvor Griffelens 
nedre Del er mere eller mindre tæt beklædt med stundom for- 
holdsvis lange Haar. Dersom dette Forhold er konstant, hvilket 
fortjener nøjere at undersøges, tyder det ogsaa snarere paa 
en selvstændig Form end paa en Bastard mellem 2 Arter, 
hvoraf den enes Griffel har ingen, den anden kun en meget 
svag Behaaring. 

I Følge det foran anførte er jeg derfor tilbøjelig til at 
antage: 

1) at gjentagne Krydsningsforsøg mellem P. acaulis, be- 
støvet af P. officinalis have frembragt en Form, der i Ka- 
rakterer svarer til P. variabilis Goupil”), men : 

2) at der ved Siden deraf existerer en Form, ikke op- 
staaet ved gjentagen Forbindelse mellem P. acaulis og offic., 
men formeret selvstændig og bærende spiredygtigt Fro, hvil- 
ken ligeledes har de væsenlige Karakterer tilfælles med P. 
variabilis. Hvad enten man vil kalde denne en egen Art 
‘eller, hvad der maaske er rimeligst, antage den for at være 
en fra ældgammel Tid ved Krydsbestevning opstaaet Form, 
som efterhaanden er fæstnet saaledes at den nu forplanter 
sig uden Mellemkomst af andre Arter, er Navnet P. varia- 
- bilis saa vel stemmende med Plantens store Variationsevne, 
at det fortjener at bevares. Dette Navn er først givet i 
1825, De Candolle’s Navn brevistyla i 1805, men forudsat, 
hvad der er sandsynligt, at den i Haver dyrkede Form stam- 
mer fra en vildvoxende Plante, gaar dens Oprindelse langt 


*) Hvad den Goupil’ske Form angaar, som er mig ubekjendt, gaar jeg 
ud fra den Forudsætning, at den er de franske Botanikere vel be- 
kjendt, og at altsaa den af Grenier og Godron o. fl. givne Beskrivelse 
kan lægges til Grund. De Expl., jeg har modtaget fra Frankrig under 
Navn af P. variabilis, svare ganske til vor Plante. Det ældre Synonym 
P. brevistyla DC. (Fl. Fr.) er uheldigt, da alle Arterne af denne Gruppe 
variere med lang og kort Griffel. Naar Kerner (anf. St.) fastholder 
dette Navn og forkaster Navnet variabilis, bl. a. fordi denne Form 
ikke skulde være mere foranderlig end de andre, kan jeg i Følge min 
Erfaring ikke tiltræde denne Motivering. 


157 
længere tilbage i Tiden, og den har da sandsynligvis tid- 
ligere været forvexlet enten med P. elatior eller med P. 
acaulis var. caulescens *). 

Have-Varieteternes Mængde er meget stor, navnlig i 
Henseende til Kronens Farve; de optræde i de forskjelligste 
Nuancer mellem gult, rødt, violet, brunt og næsten sort, 
samt med forskjellig Farvetegning i Form af hvid Rand, 
hvide Længdestriber, Prikker o s.v. Ogsaa med fyldte Kro- 
ner forekommer P. variabilis, dog langt sjældnere end P. 
acaulis. Variationsevnen er saa stor, at man af samme Fro- 
kapsel kan opdrage flere forskjellige Former, som dog bevare 
det samme Særpræg i Henseende til Artskarakteren. Denne 
store Formrigdom skyldes utvivlsomt gjensidig Krydsning 
mellem de forskjellige Former af P. variabilis, og da man 
jævnlig dyrker denne i Forening med P. acaulis og dens 
forskjellige Former, kan en Krydsning med den sidst nævnte 
ligeledes formodes, hvorfor man træffer ikke faa Former, der 
nerme sig P. acaulis var. caulescens. Da derimod P. offi- 
cinalis meget sjelden treffes dyrket 1 Haver, ligger For- 
- modningen om en Paavirkning af Blomsterstov fra denne 
fjaernere. 

Men ogsaa paa de naturlige Voxesteder findes forskjel- 
lige Afeendringer, af hvilke jeg her skal anfore dem, der ere 
mig bekjendte. 

1) P. variabilis var. crenulata Lge. Kronerne noget 
mindre end hos .den typiske Form, morkgule med orange- 
farvet Svælg og rundtakkede Kronflige. Denne Form, som 
jeg modtog for flere Aar siden tilligemed Hovedarten, samlet 
i Lerchenborg Skove af Fuldm. O. Smith, har jeg siden 


*) IT Weinmanns »Phytanthoza-Iconographia« 1745 findes flere Af- 
bildninger af Primula-Former, der utvivlsomt hore til P. variabilis; 
saaledes fremstiller Tab. 831 fig. h (Primula pratensis s. !Verbasculum 
pratense) en smaablomstret (formodenlig vildvoxende) Form med 
gule Kroner, fig. k (P. turcica polyanthos fl. pallid.) og Tab. 832 
fig. f (P. hortensis fl. albo polyanthos) resp. en rød- og hvidblomstret 
(dyrket) Form; Tab. 831 fig. 1 (P. flore altero alteri innato) er en Form 
med farvet (rødt) kronbladagtigt Bæger. 


158 


den Tid dyrket i min Have. Den kan muligvis i Betragt- 
ning af de smaa og merkgule Kroner formodes at vere frem- 
bragt ved Krydsning med P. officinalis, men Bladenes og 
Bægerets Form ere som hos P. variabilis, Kronen desuden 
større og med mere flad Krave end P. off. 

2) P. variabilis var. expallens Såby in litt. Kro- 
nen hvid eller svagt bleggul, med orangefarvet Svelg. Af 
denne tilligemed Hovedarten og den næstfølgende Form mod- 
tog jeg i sin Tid levende Exemplarer fra Aalebæksgaard paa 
Møen ved Docent V. Såby. Det er en smuk Form, som 
optreder i de 2 Kjonsforskjelligheder, i begge Tilfælde er 
Griffelen stærkt haaret. 

3) P. variabilis var. radiciflora Lge. Bot Tidskr. 

10, p. 237; var. acaulis Såby in litt). Blomsterne mørkere 
gule, enlige paa Blomsterstilke fra Rodstokken, næsten af 
Bladenes Længde. Adskiller sig fra P. acaulis (L.) Jacq. ved 
mindre og mørkere gule Kroner, bredere Bægerilige og ved 
Grunden lidt haaret Griffel. Aalebæksgaard p. Moen med 
foreg. (Såby). 
4) P. variabilis var. duplex Lge. Begeret kron- 
bladagtigt (sml. en analog Form af P. acaulis Nr. 4). Denne 
er opkommen i min Have, formodenlig ved Frøudsæd af en 
af Formerne fra Møen. Denne har den for den vildvoxende 
Form sædvanlige gule Farve, men en tilsvarende Form med 
lysrode Kroner er afbildet i Weinmanns Phytanthoza-icono- 
graphia Tab. 831 fig. k (s. ovenfor pag. 156 Anm.). 


159 


AFSLUTTENDE BIDRAG TIL OPLYSNING OM 
ISLANDS FLORA. 


AF 
CHR. GRONLUND. 


lige siden Aaret 1870 har Forfatteren af efterfolgende 
Afhandling offenliggjort en Række Bidrag til Oplysning om 
Plantevæxten paa Island. De fleste af disse have været 
meddelte i forskjellige Aargange af »Botanisk Tidsskrift«; kun 
»Islands Flora« med Beskrivelser af Blomsterplanterne og de 
højere Kryptogamer er udkommet som et særskilt Skrift 
1881, og »Karakteristik af Planteveexten paa Island, sammen- 
lignet med Floraen.i flere andre Lande er trykt i det af 
Bestyrelsen for »Naturhistorisk Forening« i Anledning af 
dennes 50de Fødselsdag bebudede Festskrift. 

Der staar nu kun tilbage for mig at afslutte mine Ar- 
bejder angaaende Plantevæxten paa Island ved i denne Af- 
handling dels at gjøre Rede for de af mig paa min sidste 
Islandsrejse 1876 fundne Musci (Bryaceæ og Sphagnaceæ), 
Hepaticæ og Lichenes, og dels at gjøre nogle Vedføjelser 
med Hensyn til de andre Afdelinger af Planteriget. 

Hvad de nys nævnte Kryptogamordener angaar, har jeg 
ikke indskrænket mig til at give en simpel Navneliste over 
de for Island nye Arter og en Angivelse af nye Voxesteder 
for sjældnere Former, men jeg har af Hensyn, som jeg senere 
kommer til at udtale mig om, søgt at gjøre Indholdet fyl- 


160 


digere ved at sammenligne den nævnte Kryptogamflora med 
den i flere andre Lande, ved at fremhæve den større eller 
mindre Frodighed, hvormed Arterne voxe paa Island, ved 
at bemærke, hvor vidt de fruktificere eller ikke m. m. 


1. 
Musci. Hepaticæ. 


De af mig i Aaret 1876 paa Island fundne Musci bleve 
ligesom de 1868 fundne først ordnede og undersøgte af mig 
selv og derpaa alle gjennemgaaede af min senere ved Do- 
den afgaaede Ven Dr. Lektor Zetterstedt i Jonkeping. 
Enkelte af de fra ham tilbagesendte Arter, om hvilke jeg 
efter endnu engang at have undersøgt dem vedblev at tvivle, 
sendte jeg, dels til Professor Dr. Berggren i Upsala og 
Lund, dels til Professor Dr. Lindberg i Helsingfors, som 
begge med stor Forekommenhed paatog sig at undersøge dem. 

Det foreløbige Resultat af de nævnte Undersøgelser blev, 
at jeg udarbejdede den Navneliste over de paa Island med 
' Sikkerhed fundne Mosser, som er føjet til min »Islands Flora«. 

Førend jeg begyndte paa at udarbejde nærværende Over- 
sigt over de af mig 1876 gjorte Fund af Mosser, gjennemgik 
jeg endnu engang hele min Samling baade fra min Rejse 
paa Island 1868 og 1876. Jeg fandt atter enkelte Arter, 
som vakte Tvivl om Bestemmelsens Rigtighed, og jeg maatte 
atter gjøre min Ven Berggren Ulejlighed med Undersøgelsen 
af 15 Numere. Udfaldet af denne sidste Revision blev, at 
jeg endnu kunde føje 5 Arter til Islands Mosflora nemlig: 
Bryum Brownii, B. purpurascens, Ptychodium plicatum, 
Hypnum Kneiffii og Sphagnum teres. Paa den anden Side 
maatte jeg udslette 3 Arter, som ikke vare rigtig bestemte, 
nemlig Bryum capillare, Leskea nervosa og Thuidium Blan- 
dowii; desuden maa Brachythecium rutabulum vistnok ud- 
slettes og forandres til B. rivulare. 

Nu antog jeg, at alt var i Orden; kun med Hensyn til 
Sphagnum-Slegten, som jeg ikke selv har haft Lejlighed til 
at gjore til Gjenstand for et grundigt Studium, maatte jeg 


161 


ene stole paa Zetterstedts Bestemmelser. Men kort for jeg 
nedskrev dette, henvendte den unge danske Bryolog Cand. 
pharm. C. Jensen, som med Forkjærlighed og Grundighed 
har studeret Sphagnum-Formerne, sig til mig med Anmod- 
ning om at maatte gjennemse mine islandske Former. Blandt 
disse, der alle vare sterile, fandt han flere Varieteter, og han 
paaviste desuden, at de Exemplarer, der vare bestemte som 
Sphagnum fimbriatum, hørte til S. teres. Den første tor jeg 
derfor ikke anse for sikker for Island. | 

Heldigvis var det meget faa Mosarter, der vare urigtig 
bestemte. At Fejltagelser ikke aldeles have kunnet undgaas, 
er ikke til at undre sig over. Mange Mosarter ere meget 
vanskelige at bestemme, især naar de, hvad der ofte er Til- 
fældet paa Island, kun forekomme sterile. Mange af de 
sjeldneste Arter forekomme desuden kun i smaa, faa og 
svage Exemplarer, der ere skjulte mellem de mere fremtre- 
dende Arter. Hertil kommer endelig, at man paa Grund af 
den Maade, hvorpaa man rejser paa Island nemlig til Hest, 
ikke kan fore større Masse af Planter med sig men i høj 
Grad maa begrænse sin Samlerlyst; man bliver heller ikke 
i Stand til at præparere eller presse de lavere Planter. 
Mosser og Lichener maa man strax indvikle i Papir og 
gjemme i smaa Lærredsposer, hvorpaa Voxestedet og Datoen 
blive noterede. å 

Cand. pharm. Jensen har sendt mig en Fortegnelse over 
islandske Mosser, som ere bestemte af ham og samlede i 
Sommeren 1883 af Stud. med. C. Hansen. De ere dels 
tagne i Bildudalr ved Arnarfjörör i Nordvestisland (i Juni), 
dels ved Seyöisfjörör i Ostisland (i Avgust). Der findes 
blandt dem 2 for Island nye Arter, nemlig Bryum oeneum 
og Brachythecium reflexum. De nye Arter og Voxestederne 
for de sjældnere optages i min Fortegnelse. x 

Mine Hepatice fra 1876 bleve ligesom Musci forst 
undersogte af mig selv og derpaa sendte til Dr. Zetterstedt. 
Da denne afgik ved Deden, forend han fik Lejlighed til at 
undersøge dem, paatog Docent Samsøe Lund sig at revi- 
11 


162 


dere mine Bestemmelser. Enkelte tvivlsomme Arter ere 
senere bestemte af Berggren. 
Arterne findes opferte paa N Avril i »Islands Flora. 


A. Musci. 


1. Gymnostomum rupestre Schwæg. Er kun funden af 
mig uden Frugt og i faa Exemplarer i den fugtige Kloft 
Thörisgil i Brynjudalr. 

2. G. curvirostrum Hdw. Er kun funden af mig uden 
Frugt og i faa Exemplarer ved Reykholt og ved 
Myvatn. 

3. Anoectangium compactum Schweg. For kun funden af 
Morch uden Angivelse af Voxested*). Jeg fandt den 
uden Frugt paa et eneste Sted i Hafnarfjörör-hraun 
(Lavamark) mellem Lavablokkene. 

4. Weisia crispula Hdw. Til de paa min tidligere Liste 
opførte Voxesteder kan føjes følgende: Reynivellir, Vand- 
faldet i Brynjudalr, Melar, Vidimyri, Reykir ved Svina- 
vatn, Steinstadir. Den fruktificerer ofte og synes at veere 
almindelig. « Seydisfjörör (C. Hansen). 

5. Cynodontium virens (Hdw.) Den er kun funden af 
Mørch og af mig. Jeg fandt baade Formen med hel- 
randede Blade og var. serratwm: Melar, Vidimyri, Grims- 
tunga (i Frugt), Myvatn (i Fr), Akreyri, Hélar. 

6. Dichodontium pellucidum (L.). Kun funden afmig. Nye 
Voxesteder: Reykjavik, Hafnarfjördr, Melar, Vidimyri, 
Grimstunga, Reykir ved Svinavatn, Hölar. Sjælden i Fr. 

7. Dicranella crispa (Hdw.). Nye Voxesteder: Reynivellir, 
Melar, varm Kilde ved Vidimyri. Ofte i Fr. synes at 
vere almindelig. 

8. D. squarrosa (Schrad.). Var for tvivlsom, da den kun 
findes paa Hookers Liste uden at vere betegnet som 
funden af ham selv. Jeg fandt den ved Melar uden 
Frugt. 


Os EES 


+) cfr. »Bidrag til Oplysning om Islands Flora af Chr. Grønlund. 2 He- 
paticæ og Musci«. Botanisk Tidsskrift 2den Række 3die Bind 1873. 


10. 


11. 


12. 


13. 


14. 


15. 


16. 


163 
Dicranella subulata (Hdw.). Funden paa flere Steder, 
ofte i Fr. Nye Voxesteder: Thingvellir, Hvammr. 
Dicranum fulvellum Smith. Før funden i Frugt af 
Mørch. Jeg fandt den steril og i faa Exemplarer ved 
Thingvellir og Svinaskard ved Esja. g 
D. Starkii Web. et Mohr. For kun funden af Mørch. 
Jeg fandt den i Fr. ved Reynivellir. _ 
D. arcticum Schimp. Før kun funden af Mørch med 
Fr. og af mig steril. Nye Voxesteder: Hafnarfjårdr, 
Heljardalshejdi, Myvatn; kun enkelte Exempl. med Fr. 
D. elongatum Schwæg. Før kun funden af Mørch; jeg 
fandt den ved Myvatn uden Fr. Exempl. ere bestemte 
af Zetterstedt og Berggren. 
D. congestum Brid. Kun funden af mig ved Hvammr 
uden Fr. Navnet anføres sædvanlig som synonymt med 
D. fuscescens Turn., men I indberg opstiller dem i »Musci 
Scandinavici in systemate novo naturali dispositi« som to 
Arter, og hans Karakterer for D. congestum passe paa 
mine Exempl. Bladet hos denne har i Folge Lindberg 
en smal Nerve, som ved Basis kun udgjør !/ af Bladets 
Brede, og den er paa Ryggen aldeles glat. Hos D. 
fuscescens udgjor Nerven ved Basis °/5—1/5 af Bladets 
Brede, og den er neesten fra Basis tet savtakket paa 
Ryggen. 
D. scoparium Hedw. Den er funden paa mange Steder 
men altid steril. Bladene ere næsten altid symmetriske 
og næsten helrandede. Jeg antager, at den islandske 
Form nærmest er beslægtet med var. orthophyllum eller 
med var. integrifoliwm . Lindb., hvilken sidste er almin- 
delig paa Spidsbergen, sjældnere i Grønland. I Følge 
Berggrens Oversigt over Mosfloraen ved Discobugten 
synes det, at de to nævnte Varieteter ere synonyme. — 
Nye Voxesteder: Vandfaldet i Brynjudalr, Hvalfjörör, 
Reynivellir, Hvammr, Grimstunga, Reykir ved Svinavatn, 
Oxnadalshejdi, Myvatn. — Bildudalr (C. Hansen). 
D. palustre Brid. Ikke fer sikker for Island. Jeg fandt 


den uden Fr. ved Reykjavik, Melar og Hélar. 
11* 


17. 


18. 


19. 


20. 


21. 


22. 


23. 


24. 


25. 


164 
Dicranum undulatum Br. et Sch. Ikke for sikker for 
Island; jeg fandt den uden Frugt ved Reykjavik og den 
varme Kilde Tunguhver i Reykholtdalen. 
Campylopus flexuosus Brid. I Aaret 1868 fandt jeg ved 
den nys neevnte Kilde en steril Campylopus, som af 
forskjellige Bryologer blev forskjelligt bestemt. Paa 
min reviderede Liste staar den med ? opført som 
C. brevipilus Schimp, skjønt den manglede Haarspids. 
1876 fandt jeg samme Form ved flere varme Kilder: 
Reykir ved Svinavatn, Reikum, Skrifla og især i stor 
Mængde ved Tunguhver, men altid steril. Lindberg hen- 
fører alle mine Exempl. til C. flexuosus. 
C. setifolius Wils. (ikke setiformis; »Isl. Flora). Ved 
Myvatn fandt jeg en for Island ny steril Campylopus, 
som Berggren med Tvivl har henført til den nævnte 
Art. Han havde ikke Materiale ved Haanden til Sam- 
menligning, men ved at se efter i Schimpers Supple- 
mentum til Bryologia Europæa, fandt jeg saa stor Over- 
ensstemmelse mellem Figurerne og mine Exemplarer, 
at jeg ikke er i Tvivl om Rigtigheden af Bestemmelsen. 
Jeg fandt kun faa Exempl. mellem andre Mosser. 
Fissidens osmundoides Hdw. Ny for Island. Jeg fandt 
den steril ved Skrifla, Myvatn og Akreyri. 
F. taxifolius Hdw. Ikke før sikker for Island. Jeg 
fandt den i faa Exempl. steril ved Myvatn. 
F. adiantoides Hdw. Anferes af Vahl og er funden af 
mig 1868 ved to varme Kilder og 1876 ved Lækjamåt, 
altid steril. 
Blindia acuta (Dicks). Anføres af Vahl og er ellers kun 
funden af mig. Nye Voxesteder: Thingvellir, Vandfaldet 
i Brynjudalr, Melar, Hvammr; de to sidste Steder 
med Fr. 2 
Pottia Heomu (Hdw.). Funden af Mørch med Fr. og 
ligeledes af mig: ved Reykjavik. 
Didymodon rubellus (Roth). Funden paa mange Steder, 
ofte med Fr. Nye Voxesteder: Vandfaldet i Brynjudalen, 


26. 


27. 


28. 


29. 


30. 


31. 


32. 


34. 


165 | 


Kalmanstunga, Melar, Grimstunga, Vidimyri, Vatndalr, 
Leekjamot, Myvatn, Hôlar. 

Distichium inclinatum (Hdw.). Medens D. capillaceum er 
saa almindelig, at jeg ikke vil anfere Voxesteder for den, 
er D. inclinatum kun funden af mig ved Hafnarfjörör 
i faa fruktificerende Exemplarer. 

Leptotrichum flexicaule (Schwæg). Blev først funden 


_af-mig 1868. Paa min anden Rejse fandt jeg Hoved- 


arten ved Laekjamöt; langt hyppigere synes var: longi- 
folia at vere: Vandfaldet i Brynjudalen, Skrifla, Melar, 
Vidimyri, Reykir ved Svinavatn, Myvatn; altid uden Fr. 
L. glaucescens (Hdw.). Kun funden af Mørch og af 
mig. Nye Voxesteder: Thingvellir i Lavahuler, Vidi- 
myri, Kalmanstunga; sidste Sted med Fr. | 
Desmatodon latifolius (Hdw). Ny for Island. Ljösavatn, 
Reykir ved Svinavatn; begge Steder med Fr. 

Barbula icmadophila. Schimp. Ny for Island. Berggren 
fandt nogle sterile Smaastumper af denne Art imellem 
mine Exemplarer af Orthothecium intricatum fra Skaga- 
fjorår. 

B. tortuosa Web. et Mohr. Kun funden af Mørch og 
af mig. Jeg fandt den paa mange Steder, og den synes 
at være almindelig; den var altid uden Fr. Voxesteder 
fra 1876: Reynivellir, Vandfaldet i Brynjudalen, Skrifla, 
Melar, Vididalr, Reykir ved Svinavatn, Myvatn. 

Barbula fragilis (Wils). Kun funden af mig i faa 
Exempl. ved Melar uden Fr. 

B. mucronifolia Schwæg. Funden af mig i 1868 ved 
Berufjörör og 1876 ved Vandfaldet i Brynjudalen, Hvammr, 
Vididalr, Reykir ved Svinavatn, Vidimyri, Kalmanstunga, 
Hålar; overalt med Frugt. Mine Exempl. ere bestemte 
af Lindberg, som ogsaa henførte Exemplarer, samlede af 
Mørch, hertil. Morchs Expl. ere før bestemte som B. 
subulata Brid.; denne udgaar af Listerne over Islands 
Flora, da den ikke er funden af andre. 

B. ruralis Hdw. Nye Voxesteder: Kalmanstunga, Myvatn; 
steril. 


35. 


36. 


37. 


38. 


oo 


40. 


41. 


42. 


43. 


45. 


46. 


47. 


ps SS 


Grimmia apocarpa. Hdw. Foruden Hovedarten, der er 
meget almindelig og ofte i Fr, fandt jeg en Form rivu- 
vularis latifolia paa fugtige Steder og i Elve: Vand- 
faldet i Brynjudalen, Kalmanstunga i en Jékelelv, Grims- 
tunga, Svarfadardalr, Hélar. 
G. maritima Turn. Nyt Voxested: Vandfaldet i Brynju- 
dalen uden Frugt. 1868 med Fr. ved Reykjavik. 
G. torquata Grev. Kun funden af mig i to Former: 
a. forma vulgaris epiligera. Thingvellir. 
b. forma piligera. Hafnarfjörör, Thingvellir,’ Melar. 
Stedse steril. 
G. spiralis Hook et Tayl. Kun funden af mig i 
faa sterile Exemplarer ved Thingvellir. 
G. Donniana Sm. Nye Voxesteder: Hafnarfjörör, Viüi- 
myri, Hölar (med Fr.). 
G. ovata Web. et Mohr. Nyt Voxested: Heljardalsheidi 
uden Fr. 
Racomitrium aciculare Brid. Nye Voxesteder: Thing- 
vellir, Hvalfjörör ved Laxärvogr, Hvammr. Med Fr. 
R. sudeticum (Funk). Forst med Sikkerhed funden af 
mig ved Hölar. Berggren bestemte mine Exemplarer, 
som ere sterile. 
R. heterostichum Brid. Kun funden af mig ved Reyk- 
javik, Hafnarfjörör og Hvalfjérér ved Laxärvogr; til- 
dels med Fr.‘ | 
R. fasciculare Brid. Er funden paa ikke faa Steder. 
Nye Voxesteder: Thingvellir, Svinaskard, Hvalfjorér, 
Hvammr. Flere Steder med Frugt. 
R. canescens Brid. Nye Voxesteder; Brunnar, Hvammr, 
Myvatn. Steril. Var: ericoides brevipila. Funden af mig 
ved Melar og Myvatn uden Fr. 
Amphoridium lapponicum (Hdw.). Funden paa ikke faa 
Steder, ofte i Fr. Nye Voxesteder: Vandfaldet i Bryn- 
judalen, Giljärfoss, Vidimyri. — Bildudalr med Fr. (C. 
Hansen). 
A. Mougeottii Br. et Sch. Funden paa ikke faa Steder 


48. 


49. 


50. 


51. 


52. 


53. 


54. 


55. 


56. 


57. 


58. 


RS 


men altid steril. Nye Voxesteder: Hafnarfjörör, Vand- 
faldet i Brynjudalen, varm Kilde ved Vidimyri, Myvatn. 
Orthotrichum arcticum Schimp. Kun funden af mig; 
1876 fandt jeg den i Fr. ved Reynivellir og Vidimyri. 
Mine Exempl. ere bestemte dels af Lindberg, dels af 
Berggren. | 

O. levigatum Zett. Kun funden af mig ved Kalmans- 
tunga med Fr. i faa Exempl., der baade ere bestemte af 
Lindberg og af Berggren. 

O. rupestre Schleich. Almind: med Fr. Nye Voxe- 
steder: Reykjavik, Vandfaldet i Brynjudalen, Lækjamôt, 
Vidimyri, Miklibær, Oxnadalshejai. 

Encalypta rhabdocarpa Schweg. Hyppig og oftei Fr. Nye 
Voxesteder: Thingvellir, Brynjudalr, Reykholt, Kalmans- 
tunga, Hvammr, Vidimyri, Grimstunga, Reykir ved 
Svinavatn, Myvatn, Hölar. 

E. cikata Hdw. Kun funden af Merch og af mig, 
ofte i Fr. Nye Voxesteder: Vandfaldet 1 Brynjudalen, 
Hvammr. 

Dissodon splachnoides (Thunb.). Blandt nogle af Jap. 
Steenstrup 1839—40 paa Island samlede Mosser fandt 
jeg denne smukke Art fuld af Frugt; den var tagen 
ved Stadarfell, og er ikke funden af andre. 

Tetraplodon mnioides Lin. fil. Funden paa flere Steder, 
ofte i Fr. Nye Voxesteder: Reynivellir, Reykir ved 
Svinavatn, Myvatn. 

Splachnum sphæricum Lin. fil. Før kun funden af Mørch; 
jeg fandt den i Fr. ved Myvatn og Holar. 

S. vasculosum L. Funden paa flere Steder; nye Voxe- 
steder: Reykir ved Svinavatn, Vidimyri, Reykjahlid ved 
Myvatn. Overalt i Fr., men den voxede altid i spredte 
Exemplarer og kun paa saadanne fugtige Steder, hvor 
Græstørven var afskrabet, og hvor der fandtes lave 
Mosser, som ikke vare blandede med større Planter. 
Funaria hygrometrica (L.). Er funden paa ikke faa 
Steder, oftest med rigelige Fr. Nyt Voxested: Myvatn. 
Leptobryum pyriforme (L.). Før funden af Mørch og 


59. 


60. 


61. 


62. 


63. 


64. 


65. 


66. 


67. 


68. 


69. 


70. 


168 


Carroll; jeg fandt den med Frugt ved Grimstunga og 
Myvatn. 

Webera nutans (Schreb.). Kun. funden af Dr. Wiinstedt 
og af mig. Nye Voxesteder: Thingvellir, den varme 
Kilde Reykir i Reykholtdalen, Heljardalshejöi, Myvatn. 
Flere Steder i Fr., dog oftest steril. 

W. cruda (Schreb.). Almind.; hyppigst steril. Nye Voxe- 
steder: Reykjavik, Vandfaldet i Brynjudalen, Kalmans- 
tunga, Hvammr, Myvatn, Holar. — Askja (Prof. Johnstrup 
og Capitain Caroc 1876). 

W. annotina (Hdw.). De eneste islandske Exemplarer 
ere nogle Smaastykker, som Zetterstedt fandt imellem 
nogle andre Mosser, som jeg havde samlet ved Haf- 
narfjordr. 

W. Ludwigii (Spreng.). Før kun funden af Carroll. Jeg 
fandt den ved Reykholt, Holtavöröuheidi, Myvatn; de 
to sidste Steder steril. — Askja steril (Johnstrup og 
Caroc). 

W. albicans (Wahlenb). Altid uden Fr.; tilligemed var. 
glacialis almindelig især i stor Mængde ved Randen af 
Fjældbække. 

Bryum purpurascens (R. Br). Ny for Island og kun 
funden af mig i Frugt ved Grimstunga. Denne og fol- 
gende ere bestemte af Berggren og C. Jensen, efter at 
»Islands Flora« var udkommet. 

B. Brownü Br. et Sch. Kun funden af mig med Frugt 
ved Reykjavik. 

B. oeneum Blytt. Denne for Island nye Art er kun 
funden steril af Stud. med. ©. Hansen i Bildudalr. C. 
Jensen har bestemt Exemplarerne. 

B. pendulum (Hornsch). Kun funden af Stp. og af mig. 
Voxested: Thingvellir med Frugt. 

B. inclinatum (Swartz). Kun funden af Carroll og i 
faa fruktificerende Exemplarer af mig ved Myvatn. 

B. cirrhatum Hoppe et Hornsch. Kun funden af Steen- 
strup og 1882 af C. Hansen med Frugt i Bildudalr. 

D. pallescens Schleich. Funden paa ikke faa Steder, 


71. 


72. 


49: 


80. 


81. 


169 


ofte i Fr. Nye Voxesteder: Vandfaldet i Brynjudalr, 
Hvalfjördr, Tunguhver, Giljärfoss, Melar, Reykir ved 
Svinavatn, Myvatn. 
Bryum argenteum L. Hyppig steril paa Jordhusenes 
Vægge, Jorddiger m. m. 

B. pseudotriquetrum (Schweg.). Funder paa flere Steder, 
mest med Frugt. Nye Voxesteder: Melar, Hvammr, 
Vidimyri, Miklibær. — Bildudalr og Seydisfjordr (C. 
Hansen). | 
B. pallens Swartz. Kun funden af Mörch og af mig, 
til Dels i Fr. Nye Voxesteder: Hvammr, Myvatn. 

B. Duvalii Voit. For kun funden paa et Par Steder. 
Jeg fandt den ved Melar uden Fr. — RÉGIE steril 
(C. Hansen). 


. Zieria julacea (Dicks.). Kun funden af Hooker og af 


mig, til Delsi Fr. Nye Voxesteder: Hafnarfjérér, Myvatn, 
Holar. 


. Mnium cuspidatum Hdw. Findes tidligere kun paa Vahls 


Liste; jeg fandt den med Frugt ved Myvatn. 

M. affine Bland. Er kun funden af Steenstrup og 

paa ikke faa Steder af mig; altid steril. Nye Voxe- 

steder: Thingvellir, Reynivellir, Reykir ved Svinavatn 

ved en varm Kilde, Myvatn. 

var. integrifola Wils. Denne Varietet fandt jeg ved 

Grimstunga. Den er bestemt af Berggren, som 
paa Spidsbergen kun havde fundet denne Var., 
ikke Hovedarten. 

M. serratum Brid. Kun funden af mig, stedse steril. 

Nye Voxesteder: Kalmanstunga, Hvammr. 

M. orthorrhynchum Br. et Sch. Kun funden af mig, 

stedse steril. Nye Voxesteder: Hafnarfjörör, Vandfaldet 

i Brynjudalen, Giljarfoss, Myvatn. 

M. stellare Hdw. Kun funden af mig i faa sterile Exem- 

plarer ved Fossen i Brynjudalen. 

M. cinclidioides (C. Müll). Kun funden af mig, altid 

steril. Brynjudalr, Melar, Vatndalr, Reykir ved Svinavatn, 


 Svarfadardalr, Hölar. 


170 


82. Mnium punctatum L. Funden paa ikke faa Steder; jeg 


83. 


84. 


85. 


86. 


87. 
88. 


89. 
90. 


91: 


saa den aldrig i Fr. Nye Voxesteder: Vandfaldet i 
Brynjudalen, Hvammr, Melar, Vidimyri, Reykir ved 
Svinavatn, Myvatn. 

M. subglobosum Br. et Sch. Kun funden af mig, altid 
steril. Nye Voxesteder: Melar, Myvatn. 

Catoscopium nigritum (Hdw.). Kun funden af mig især 
ved de varme Kilder, altid steril Nye Voxesteder: 
Skrifla, Tunguhver, varm Kilde ved Vidimyri, Akreyri. 
Ved Tunguhver fandt jeg en fra Hovedarten meget af- 
vigende Form, som Zetterstedt havde bestemt som Leskea 
nervosa. Da jeg senere saa, at denne Bestemmelse ikke 
kunde være rigtig, sendte jeg Exemplarer til Berggren, 
der bestemte dem som Varietet af C. nigritum. C. Jen- 
sen, til hvem jeg senere sendte nogle Exemplarer, gav 
følgende Beskrivelse af Varieteten, som han foreslog at 
benævne C. nigritum (Hdw.) var. Groenlundii C. Jensen: 
»Filiformis, humilis, superne flavescens, inferne nigrescens. 
Folia subremote imbricata, minima, ovato-lanceolata, in- 
tegra vel subintegra, costa crassa in apicem evanida, 
cellulis minoribus, incrassatis et papillosis.« 

Meesia uliginosa Hdw. Hyppig i Nordisland og oftest 
i Fr. Jeg fandt den ved Melar, Grimstunga, Vidimyri, 
Reykir ved Svinavatn, Heraösvatn, Myvatn, Skaga- 
fjordr. 

Aulacomnium palustre (L.). Funden paa ikke faa Steder; 
jeg saa den ikke i Frugt. Nye Voxesteder: Reyni- 
vellir, Myvatn, Hélar. — Bildudalr, steril (C. Hansen). 
Conostomum boreale Sw. Nyt Voxested: Hélar steril. 
Bartramia ityphylla Brid. Almindelig med en Mængde 
Frugter. Nye Voxesteder: Kalmanstunga, Øxnadalshejdi, 
Myvatn. 

Timmia norvegica Zett. Ny for Island: Vidimyri uden Fr. 
T. austriaca Hdw. For kun funden af Carroll. Jeg 
fandt den uden Fr. ved Vandfaldet i Brynjudalr, Grims- 
tunga, Oxnadalshejéi, Ljösavatn. 
Atrichum undulatum (L). Pal. Beauv. Kun funden af 


100. 


101. 


102. 


103. 


104. 


171 


mig. Nye Voxesteder: Skrifla, Tunguhver, Reykum, (kun 
her i Fr.), Reykir ved Svinavatn, alle Stederne ved varme 
Kilder. i 

Oligotrichum hercynicum (Ehrh). Nye Voxesteder: Tun- 
guhver uden Fr. — Askjå (Johnstrup og Caroc). 
Pogonatum nanum (Dill). Nye Voxesteder: Laugarne 
ved Reykjavik med Fr. Thingvellir uden Fr. 

P. urnigerum (L.). Nyt Voxested: Hölar. 

P. alpinum (L). Hyppig med Fr. Nye Voxesteder: 
Øxnadalsheidi. — Askjå (Johnstrup og Caroc). | 
Polytrichum gracile Menz. Kun funden af mig ved 
Reykjavik og ved Myvatn, begge Steder med Frugt. 
P. piliferwm Schreb. Nyt Voxested: Myvatn med Fr. — 
Bildudalr (C. Hansen). 

P. juniperinum Hdw. Nyt Voxested: Oxnadalshejdi 
med Fr. 

P. commune L. "Nye Voxesteder: Reykjavik og i 
Meengde ved Tunguhver; begge Steder med Fr. 
Fontinalis antipyretica L. Nyt Voxested: Hvammr 


: uden Fr. 


Antitrichia curtipendula (L.). Almind. men altid steril; 
især paa fugtige Fjældvægge og i Kløfter. Nye Voxe- 
steder: Reynivellir, Vandfaldet i Brynjudalr o. fl. St. — 
Modruvellir (Thoroddsen*). 

Myurella juiacea (Vill). Hyppig men altid steril. Nye 
Voxesteder: Vandfaldet i Brynjudalen, Reykholt, Melar, 
Grimstunga, Vidimyri, Myvatn. 

M. apiculata (Hueb.). Kun funden af mig, altid steril. 
Vandfaldet i Brynjudalen, Reykir ved Svinavatn, Vidi- 
myri, Myvatn. 

Pseudoleskea atrovirens (Dicks). Kun funden paa faa 
Steder. Jeg fandt den aldrig i Fr. Nye Voxesteder: 
Hafnarfjörör, Myvatn. Paa Øxnadalshejdi fandt jeg en 
lys og grov Form, som til Dels ligner Ptychodium 
plicatum. Berggren bestemte mine Exempl. 


+) Lærer ved Realskolen ved Mödrurellir. 


105. 


106. 


107. 


108. 


109. 


110. 


Lal: 


112. 


113. 


114. 


172 


Heterocladium dimorphum (Brid.). Kun funden af 
mig steril ved Myvatn. 

Thuidium abietinum (L.). Nye Voxesteder: Vidimyri 
og Myvatn steril. De som T. Blandowii bestemte Ex. 
fra de to nævnte Voxesteder høre til T. abietinum. 
Pterigynandrum filiforme (Timm.). Først funden 1840 
af Steenstrup ved Stadarfell; hans Exemplarer ere først 
undersøgte af mig, og da jeg var i Tvivl, fordi Bladene 
aldeles manglede Ribbe, af Zetterstedt. Han bestemte 
baade Steenstrups og de af mig 1876 fundne Exempl. 
som horende til ovenstaaende Art, der altid var steril. 
Thingvellir, Reykholt, Hvammr, Vatndalr, Hölar. 
Cylindrothecium concinnum (De Not). Kun funden af 
mig steril i Vididalr; bestemt af Berggren. ' 
Climacium dendroides (Dill). Funden af Carroll og 
paa ikke faa Steder af mig; altid steril. Nye Voxe- 
steder: Reykir ved Svinavatn, Vidimyri, Oxnadals- 
hejdi, Myvatn. — Bildudalr (©. Hansen). Môdruvellir 
Thoroddsen). 

Isothecium myurum (Brid). Var før ikke sikker, men 


nogle sterile Exempl, som jeg fandt ved Thingvellir 


1868 og som Zetterstedt havde bestemt som Eurhyn- 
chium myosuroides, har Berggren senere henfort til 
ovenstaaende Art. Denne ligne de i Habitus og i Stor- 
relseforhold, men Bladene er langt tilspidsede. Er 
ikke opført paa Listen i »Isl. Flora«. 

Orthothecium intricatum (Hrtm.). Kun funden steril 
af mig ved Hafnarfjörör og Skagafjérér. Exempl. fra 
det sidste Sted ere bestemte af Berggren. 

O. rufescens (Dicks.). Kun funden af mig i faa sterile 


Exemplarer ved Melar. 


O. chryseum (Schweg.). Kun funden af mig, altid 
steril Nye Voxesteder: Grimstunga, Reykir ved Svi- 
navatn, Heraösvatn, Vidimyri, Hölar. 
Homalothecium sericeum (L.). Almindelig men steril. 
Nye Voxesteder: Vandfaldet i Brynjudalr, Thingvellir, 
Vatndalr. — Seyöisfjördr (C. Hansen). 


115. 


116. 


117. 


118. 


119: 


120. 


121. 


122. 


123. 


173 


Ptychodium plicatum’ (Schleich.). Jeg fandt denne 
for Island nye Art steril ved Grimstunga; Exempl. 
ere bestemte af Zetterstedt, Berggren og C. Jensen. 
Den sidste fandt senere nogle Exemplarer, der vare 
blandede med en anden Art, som jeg havde taget ved 
Reykjavik. Er ikke opført paa Listen i »Isl. Flora«. 
Campthotecium lutescens (Huds.). Nyt Voxested: Reyk- 
javik, steril. | 

C. nitens (Schreb.). Kun funden af Hooker og af mig, 
steril. Nye Voxesteder: Reynivellir, Reykholt, Kal- 
manstunga, Akreyri, Myvatn. 

Brachytecium salebrosum (Hoffm.). Kun funden steril 
af mig. Nye Voxesteder: Vandfaldet i Brynjudalen, 
Myvatn, Akreyri. 

B. albicans (Neck). Kun funden steril af mig. Nyt 
Voxested: Thingvellir. 

B. velutinum (Dill). Ikke for sikker for Island; fun- 
den steril af mig ved Thingvellir, blandet med Plagiothe- 
cium silvaticum. | 

B. reflecum Br. et Sch. Denne for Island nye Art er 
kun funden steril af ©. Hansen, ved Seydisfjordr. Exempl. 
ere bestemte af C. Jensen. 

B. rivulare Bruch et Sch. Br. eur. De af mig 1868. 
fundne Exemplarer bleve af Zetterstedt bestemte som B. 
rutabulum (L.); alle de 1876 fundne ere med Rette af C. 
Jensen henforte til B. rivulare. Denne er nu sikker 
for Isl, men da jeg ikke har flere Exempl. fra 1868, 
kan jeg ikke aldeles sikkert sige det samme om B. 
rutabulum. Dette Navn i <Isl Fl« maa derfor helst 
udslettes og forandres til B. rivulare. Mine Exempl. 
af denne vare alle sterile og voxede i stor Mengde 
langs Bjærgelve f. Ex. ved Reynivellir, Hvalfjörör, 
Akreyri, Myvatn. — Seydisfjérdr (C. Hansen). | 

B. plumosum (Swartz). Kun funden af: Steenstrup og af 
mig. Nye Voxesteder: Thingvellir, Reynivellir, Akrevri 
(med Frugt). 


124. 


125. 


126. 


127. 


128. 


129. 


132. 


153. 


134. 


135. 


Eurhynchium strigosum (Hoffm.). Kun funden af mig 
steril 1 to Former: 

Var. imbricata Kalmanstunga. 

Var. precox. Vididalr. 
Plagiothecium pulchellum (Hdw.). Kun funden af Morch 
og af mig, steril; nye Voxesteder: Hafnarfjörör, Vand- 
faldet i Brynjudalr. I 
P. denticulatum (Dill). Nye Voxesteder: Thingvellir, 
Myvatn; steril. Exempl. fra det forste Sted, der ere 
bestemte af Zetterstedt, varierede med en lang, to- 
klevet Nerve. | 
P. silvaticum (L.). Kun funden steril af mig. Nye 
Voxesteder: Thingvellir og Myvatn i morke Lavahuler. 

Var. orthocladia. Hvammr. 
Amblystegium Sprucei Br. et Sch. Kun funden steril 
af mig ved Vidimyri. 
A. serpens (L.). Kun funden af Mørch og af mig ved 
Akreyri og Myvatn. Mine Exemplarer havde en stor 
Mængde Frugter. — 


… Hypnum chrysophylium Prd) Kun funden af mig 1868 


ved Esjabjærget, 1876 ved Myvatn, steril. 


. H. stellatum Schreb. Hyppig men sjælden i Fr. Nye 


Voxesteder: Reykjavik, Hvalfjörör, Vandfaldet i Bryn- 
judalr (med Fr.), Kalmanstunga, Melar, Reykir ved 
Svinavatn, Vidimyri, Heraösvatn, Myvatn. Eyafjörör. 
H. Kneiffei (Br. et Sch). Kun funden steril af mig 
ved Reykjavik; bestemt af Berggren. Er ikke opført 
i »Isl. Fl« | 

H. exannulatum Gümb: Kun funden af Carroll og af 
mig uden Fr. ved Hvammr, Myvatn og Hölar. — 
Bildudalr (C. Hansen). 

H. fluitans Dill. Er opfort paa Vahls Liste og er fun- 
den paa flere Steder af mig, altid steril: Reykjavik, 
Kalmanstunga, Hvammr, Myvatn, Holar: 

H. revolvens Sw. For kun funden af Hooker og Merch. 
Jeg fandt den steril ved Reynivellir, Hvalfjörör, Rey- 
kir ved Svinavatn, Fljétshejüi. 


136. 


137. 


138. 


139. 


140. 


141. 


142. 


143. 


144 


145. 


146 


175 
Hypnum uncinatum Hdw. er meget almind. og af og til i 
" Fr. Var. orthothecioides Lindb. fandt jeg ved Myvatn. 
H. commutatum Hdw. 

Var. falcata. 

Var. condensata Wils er kun funden af Carroll, fal- 
cata kun af mig, altid steril. Nye Voxesteder: 
Hvammr, Reykir ved Svinavatn, Vidimyri, My- 
vatn. 

H. filicinum L. Funden af flere; jeg saa den kun 
steril. Nye Voxesteder: Reykjavik, Vandfaldet i Bryn- 
judalr, Melar, Grimstunga, Vidimyri, Myvatn. 

H. rugosum Ehrh. Er opført paa Vahls Liste men er 
ellers kun funden af mig, altid uden Frugt. Nye Voxe- 
steder: Reynivellir, Vandfaldet 1 Brynjudalr, Myvatn, 
Holar. 

H. cupressiforme L. Almindelig men uden Frugt. Nye 
Voxesteder: Tunguhver, Hvammr, Grimstunga, varm 
Kilde ved Vidimyri, Myvatn. 

H. pratense Koch. Kun funden af mig uden Frugt. 
Nye Voxesteder: Hölar, Tunguhver. 

H. molluscum Hdw. Kun funden af Mørch og af mig; 
steril. Nyt Voxested: De stejle Vægge af Kloften 
Thörisgil i Brynjudalen, hvor den dannede udstrakte 
Puder ikke langt fra det ofte nævnte Vandfald. 
Hypnum palustre L. Ikke for sikker for Island. Jeg 
fandt den ved Melar, Vidimyri og Grimstunga, sidste 
Sted med Frugt. 


. H. dılatatum Wils. Denne Art, som staar meget nær 


ved H. molle, fandt jeg steril ved Akreyri og iFr. ved 
Hölar (Berggren og Lindberg bestemte mine Ex.) Da jeg 
saa, at Morchs Exemplarer af H. molle (Fl. Dan. Tab. 
2621, Fig. 2) stode nærmere ved H. dilatatum, sendte 
jeg dem til Berggren, som bekræftede, at de hørte til 
denne Art. A. molle udgaar derfor af Islands Flora. 
H. arcticum Sommerf. Kun funden af Merch og af 
mig ved Hvammr og Akreyri uden Fr. 

Hf. ochraceum Wils. Kun funden af Merch og af mig. 


147. 


148. 


149. 


150. 


151. 


152. 


153. 


154. 


155. 


156. 


157. 


158. 


Nye Voxesteder: Reynivellir, Thingvellir, Reykholt (med 
Fr.), Melar, Grimstunga (med Fr.), Steinstadir, Hölar. 
Var, brevifolia Kalmanstunga i en Jokelelv. 
Hypnum cordifolium Hdw. Kun funden af Carroll og 
af mig steril ved Laugarne ved Reykjavik og ved Myvatn. 
H. giganteum Schimp. Almindelig. Nye Voxesteder: 
Reykjavik, Skrifla, Hvammr (med Fr.), Melar, Vidimyri 
(med Fr.), Myvatn, Skagafjörör. 
H. sarmentosum Wahlenb. Kun funden af Mørch og 
af mig uden Fr. Nye Voxesteder: Brunnar, Hvammr, 
hvor den gav en hel Mose et rødligt Udseende, Fljöts- 
hejdi, Myvatn. 
A. cuspidatum L. Almindelige, men uden Frugt. Nye 
Voxesteder: Vandfaldet i Brynjudalr, Reykholt, Tungu- 
hver, Reykir ved Svinavatn, Holar. 
H. Schreberr Willd. Hyppig men uden Fr. Nye Voxe- 
steder: Hafnarfjörör, Vandfaldet i Brynjudalr, Reykir 
ved Svinavatn, tæt ved den varme Kilde, Hölar. 
H. stramineum Dicks. Kun funden af Mørch og af 
mig uden Fr. ved de varme Kilder Reykum og Tun- 
guhver i Reykholtdalen, Hvammr, Melar, Myvatn, 
Hölar. 
H. scorpioides Dillen. Nye Voxesteder: Reykjavik og 
Myvatn uden Frugt. 
H. Lindbergii Mitten. Kun funden af mig uden Fr. 
ved Reykir. Berggren bestemte mine Exemplarer. 
Hypnum revolutum Lindb. Kun funden af mig uden 
Frugt ved Kalmanstunga, Vididalr, Leekjamöt, Reykir 
ved Svinavatn, Myvatn. Lindberg bestemte mine Exem- 
plarer. 
Hylocomium splendens (Hdw.). Hyppig; jeg fandt den 
altid uden Fr. Nye Voxesteder: Reynivellir, Hölar. 
H. squarrosum (L.). Hyppig men uden Frugt. Nye 
. Voxesteder: Varm Kilde ved Vidimyri, Heljardalshejôi, 
Tunguhver. 
H. triquetrum (L.). Anfores af Koenig og er funden paa 
flere Steder af mig uden Frugt; nye Voxesteder: Thing- 


159. 
160. 


161, 


162, 


163. 


164. 


177 

vellir, Reynivellir, Vandfaldet i Brynjudalr, Hafnarfjöör, 
Stadarbakki, Reykir ved Svinavatn, Ljösavatn. 
A. loreum (L). Anfores af Vahl og er funden paa 
flere Steder af mig uden Fr. Nye Voxesteder: Thing- 
vellir, Vandfaldet i Brynjudalr. 
Andreea petrophila Ehrh. Den er hyppig og under- 
tiden i Fr. Nye Voxesteder: Thingvellir, Hvammr, 
Reykir ved Svinavatn (med Fr.). 
Sphagnum acutifolium Ehrh. Funden paa ikke faa 
Steder men uden Fr. Nye Voxesteder: De varme 
Kilder Reykir og Skrifla i Reykholtdalen, Giljärfoss, 
Melar, Fljötsheidi, Akreyri. Ligesom de andre Sphag- 
numarter altid steril. 
S. cuspidatum Ehrh. Kun funden af Steenstrup og af 
mig. Nyt Voxested: Tunguhver. 
S. squarrosum Pers. Ikke for sikker for Island; jeg 
fandt den ved Tunguhver og Myvatn. De sidste Exempl. 
ere bestemte af C. Jensen. 
S. teres Ängstr. Mine Sphagna fra Reykir ved Svina- 
vatn, der vare bestemte som S. acutifolium, har Berg- 
gren henfert til denne for Island nye Art og til Formen 
compacta, og alle de som S. fimbriatum bestemte Ex- 
emplarer, har C. Jensen ligeledes bestemt som S. teres. 
Denne indsættes derfor paa Listen i »Isl. Fl.«, hvoraf 
S. fimbriatum udgaar. Hvammr, Vidimyri. Bildudalr 
(C. Hansen). 
Var. compacta: Laugarne ved Reykjavik, Reykholt, 
Myvatn. | 
Var. stricta: Vidimyri. 
S. cymbifolium Dill. 
Var. papillosa (Lind.) Schimp. syn. med S. papillo- 
sum Lindb. | 
De af mig ved Reykholt fundne Exemplarer af S. cymbi- 
folium har C. Jensen henført til denne af Lindb. op- 
stillede Art. Jeg beholder den dog som Varietet af 
S. cymbifolium, da jeg ikke ved, til hvilken af For- 

12 


14. 


merne de tidligere fra Island angivne Exempl. af S. 
cymbifolium skulle henføres. 


PB. Hepatice. 


Gymnomitrium concinnatum Corda. Funden paa ikke 
faa Steder. Nye Voxesteder: Reykjavik, Reynivellir, 
Myvatn. 

Sarcoscyphus emarginatus Spruce. Funden af Steenstrup 
og af Mørch (med Frugt). Jeg fandt den steril ved 
Hafnarfjörör. 

Alicularia scalarıs Corda. En af de almindeligste Halv- 
mosser. | 
Plagiochila asplenioides N. ab E. Nye Voxesteder: 
Reynivellir, Vandfaldet i Brynjudalr, Hölar. 

Var. sphagnicola. Revnivellir. 

Scapania nemorosa N. ab E. Ikke fer aldeles sikker; 
jeg fandt den ved Reynivellir og Hvammr. 

S. undulata N. ab E. Nye Voxesteder: Vandfaldet i 
Brynjudalr, Hvammr, Vidimyri. 

S. irrigua N. ab E. Funden af Mørch og af mig paa 
ikke faa Steder. Nye Voxesteder: Thingvellir, Vand- 
faldet i Brynjudalr, Skrifla, Hvammr, Grimstunga, Læ- 
kjamöt, Vidimyri, Hölar. 

Jungermannia albicans L. Nyt Voxested: Reykjavik. 
J. cordifolia Hook. Nye Voxesteder: Hölar, Akreyri. 
J. riparia Tayl. Kun funden af mig ved Vandfaldet i 
Brynjudalr. 

J. crenulata Sm. Nye Voxesteder: Skrifla, Reykum, 
Vidimyri. i 

J. acuta Lindb. Kun funden af Steenstrup og af mig 
ved Hvammr, Vatndalr og Vidimyri. 


. J. inflata Huds. Funden af Mørch og Steenstrup og af 


mig ved Reykholt, Melar, Grimstunga, Myvatn, Hrafn- 
tinnuhryggr. 

Var. hercynica. Kun funden af mig ved Hélar. 

J. barbata N. et E. 

a. quinquedentata W. et M. Synon. med J Schreberi 


15. 


_ 179 


N. et E. Nye Voxesteder: Reynivellir, Grimstunga, 
Hrafntinnuhryggr, Myvatn. : 

8 Floerckii W. et M Nye Voxesteder: Thingvellir, 
Myvatn, Hölar. 

y lycopodioides Wallr. Ej for angivet fra Island. Jeg 


fandt den ved Hestr i Vestisland, Hvammr og Myvatn. 


Jungermannia bicuspidata L. Kun funden af Steenstrup 
og af mig ved Hvammr, Viöimyri, Hrafntinnuhryggr og 
Holar. 

J. connivens Dicks. Kun funden af Merch og af mig 
ved Hrafntinnuhryger. res 

J. divaricata N. ab E. Kun funden af Mørch og af 
mig. Nyt Voxested: Melar. Bildudalr (C. Hansen). 


. J. trichophylla L. Hyppig; nye Voxesteder: Skrifla, 


Hvammr, Grimstunga, Vidimyri, Myvatn, Hrafntinnu- 
hryger, Hölar. | 


. J. pumila With. Kun funden af mig ved Melar. 


J. julacea Lightf. Nye Voxesteder: Hafnarfjörör, Melar, 
Hrafntinnuhryggr, Hölar. 


. Chiloscyphus pallescens N. et E. eller C. polyanthos Corda. 


Nyt Voxested: Melar. 


. Calypogeia Trichomanes Corda. Ej fer sikker for Island. 


Jeg fandt den ved Tunguhver, Hvammr og Myvatn. 


. Ptilidium care N. ab E. Funden paa flere Steder. 


Nye Voxesteder: Reynivellir, Hvammr, Vidimyri, Hölar. 
Radula complanata N. ab E. Nye Voxesteder: Hvammr, 
Melar. 


. Madotheca platyphylla Dum. Kun funden af Merch og 


af mig ved. Reykjavik. 
M. rivularis N. ab E. Kun funden af mig ved Vand- 
faldet i Brynjudalr. 


. Frullania Tamarisci N. ab E. Nye Voxesteder: Hafnar- 


fjörör, Reynivellir, Tunguhver. 
F. fragilifolia Tayl. Kun funden af mig ved Hafnar- 
fidrdr. 


. Fossombronia pusilla N. ab E. Er funden af flere især 


127 


180 
ved varme Kilder. Nye Voxesteder: Skrifla, Tunguhver, 
Myvatn. | 

30. Fellia epiphylla N. ab E. Nye Voxesteder: Reykjavik, 
Reykholt, Hvammr, Vatndalr, Myvatn. ' 

Var. longifolia. Myvatn. 

31. Blasia pusilla L. Nye Voxesteder: Den varme Kilde 
Reykum, Melar. 

32. Aneura pingvis Dum. Kun med Sikkerhed funden af 
mig ved Reykholt. 

33. Metzgeria furcata N. ab E. Nye Voxesteder: Hafnar- 
fjörör, Vandfaldet i Brynjudalr. 

34. Jlarchantia polymorpha I. Funden paa flere Steder. 
Nye Voxesteder: Hvammr, Myvatn med en Mengde 
Frugter, Eyafjörör. 

35. Targionia hypophylla L. Jeg fandt den ved den varme 
Kilde ved Vidimyri og ved Svovlkilden Naumerne ved 
Myvatn. 


Den svenske Bryolog Professor Dr. 8. Berggren, som 
alt flere Gange er omtalt i denne Afhandling, indleder en 
Beretning om Spidsbergens Mosser og Halvmosser*) med 
nogle meget interessante Betragtninger, i hvilke han paaviser, 
hvilken Betydning et grundigt Studium af Polarfloraen har i 
plantegeografisk Henseende. Han paaviser, hvorledes der er 
to Kjendsgjerninger, som ere betegnende for den arktiske 
Flora, nemlig dels den store Udbredelse fra Øst til Vest, 
dels en lignende Udbredelse fra Nord til Syd; »man kann 
sagen«, saaledes fortsætter Forfatteren, »von Pol zu Pol, oder 
mit anderen Worten, ihr kosmopolitischer Charakter oder ihre 
Verwandtschaft mit der Alpenflora der ganzen Welt. 

Den første Udbredelse har man forklaret ved Havstrom- 
ningernes Virksomhed, den sidste ved Isens Virkning til en 


*) »Musci et Hepaticæ Spitsbergenses«. Skrevet i det tyske Sprog og 
trykt 1 Kongl. svenske Vetenskaps-Academiens Handlingar. Bandet 
13 N. 7. Stockholm 1875. 


Forandring af Klimaet, idet Polarplanterne i den saakaldte 
Istid bleve tvungne til at udvandre til sydligere Egne. 
Efter at Klimaet omtrent havde faaet sin tidligere Beskaffen- 
hed igjen, skete en Tilbagevandring, men nogle af de ud- 
vandrede Arter bleve dog tilbage i deres nye Hjem, og da 
Klimaet i Lavlandene blev for varmt, vandrede de højere og 
højere op paa Fjældene. 

Forfatteren gjør gjældende, at det for at faa afgjort, 
hvor de forskjellige Plantearter have deres oprindelige Hjem 
og fra hvilke Centra de ere udstraalede, ikke er tilstrække- 
ligt, at Botanikerne give Lister over de forskjellige Landes 
Floraer, men de maa ogsaa gjøre Rede for, hvorledes 
Planterne voxe i de forskjellige Lande. 

ldet Forfatteren anvender disse Betragtninger paa de 
langt mere end Blomsterplanterne kosmopolitiske Mosser, 
gjør han gjældende, at man i Oversigter over Mosfloraen i 
forskjellige Egne ber udtale sig om, hvor vidt Arterne ere 
almindelig udbredte eller sjældne, om de vise en kraftig 
Veext eller ere svage og vantrevne, om de fruktificere eller 
ere sterile, kort sagt: om de synes at være hjemme i det 
omhandlede Land, eller om de staa i Begreb med at uddø 
eller maaske ere Gjæster, som først ere i Færd med at 
indvandre. | 

Jeg har sogt i Korthed at gjengive en Del af Dr. Berg- 
grens Betragtninger, idet jeg for ovrigt henviser til selve Af- 
handlingen. Jeg er fuldkommen enig med Forfatteren i, at 
man kun ved en Sammenligning med Floraen i forskjellige 
Lande kan vinde sikre Resultater af plantegeografisk Be- 
tydning. 

Island danner dels ved sin Beliggenhed, dels ved sine 
Højdeforhold en Overgang fra Polarlandene til de Syd for 
disse liggende Regioner. Jeg har paa et andet Sted, i den 
naturhistoriske Forenings Festskrift, udtalt mig herom for 
Blomsterplanternes Vedkommende og anstillet en Sammen- 
ligning mellem Floraen paa Island og den i forskjellige. andre 
Lande. I nærværende Afhandling har jeg i Henhold til de 
af Dr. Berggren anstillede Betragtninger ikke blot givet en 


Liste over islandske Mosser og de for disse nye Voxesteder, 
men jeg har ogsaa vedfojet, om jeg har fundet dem frukti- 
ficerende eller ikke, i større Mængde eller i faa Exemplarer, 
om de have været mere eller mindre almindelig udbredte 
m. m. Hertil vil jeg føje en Sammenligning mellem de paa 
Island fundne Mosser og Halvmosser og Mosfloraen i for- 
skjellige andre Lande eller Landstrækninger, nemlig 1) Gron- 
land, 2) Finmarken ved Altenfjord, 3) hele Skandinavien. 
4) Danmark, 5) Spidsbergen, 6) Pyrenæerne. 

For Grenlands Vedkommende har jeg dels henholdt mig. 
til S. Berggren: »Undersökning af mosfloran vid Disko- 
bugten och Auleitsivikfjorden i Gronlande, dels til Meddelelser 
fra Professor Joh. Lange. Forøvrigt har jeg brugt følgende 
Skrifter: S. Berggren: »Musci et Hepaticæ Spetsbergensess, 
Zetterstedt: »Musci et Hepaticee Finmarkie« og »Musci 
Pyrenaici circa Luchon crescentes«, C. J. Hartman: Hand- 
bok i Skandinaviens Flora, E. Rostrup: »Fergernes Flora«, 
Th. Jensen: »Bryologia Danica« og »Conspectus Hepaticarum 
Daniæ«. Hertil maa jeg endnu føje de forskjellige Tillæg til 
Danmarks Mosflora, som findes dels i »Botanisk Tidsskrift«, 
dels i »Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske 
Forening i Kjøbenhavn.« 


Oversigt 
over de paa Island fundne Mossers Udbredelse i Finmarken, 
den skadinaviske Halvø, Danmark, Spidsbergen, Grønland, 
Færøerne og Pyrenæerne. 
+ betyder: findes, o betyder: mangler. 


' 


en 


; inge © 

||| eS k © 3. rob) = 

SSSR gel | & 

Mosser. sisal g|iealiaisi& 

E (nm) si@isiais 

= = m. ACT Bea Hie CRE > 

| un så 

Ephemerum serratum ......... O ote! Ae iO Oran eran. ce 
Sphærangium muticum .....:.. | O | + | + | © |1061#10#%0 
Gymnostomum rupestre........ ++.) 0:11,07 ee i Hel 
— curvirostrum ..... sib CT SG RE TMS OLES REE 
Anoectangulum compactum...... ah ol Ouh Geol NOT] Os 
Woisia viridula . 22. U Zonen. OF HERRER KO | OOS 
—rerispulal. ikl. de GRAMME + 


Mosser. 


Cynodontium gracilescens...... . 
= VILONS ER RE He} 
Dichodontium pellucidum . . ..... 
Dicranella crispå ...........… 
2 HSM MATTOSA, + à. dS 

+ ‘cerviculata oO. . ii. SE, 

u MODDUIAER. 3: . ss sr] 
Dicranum fulvellum .......... 
RIT. à tes Se 
ala ee. 

ee wey. . cn a Qed. 

Sp ARCHCUM: cr à ee. is 

Er Seottianum |... 6. i’. 

NS elonsatum +... 2.1. 

—  congestum (fuscescens) . . 
Dieranum scoparum.......... 
= Sspalustte". 2 6 he ci bs 

= undulapom ©. . :-, ini. 
Campylopus flexuosus ........., 
= Compactus) 1. . vi. 4). 

— setafalius 4.1.1, 44 1, 
Fissidens osmundoides ......... 
2 tARMOUUB 1. 2... 

Se adiantoides ji) „u. oh. be. 
pli@ianacuta à LA hais 7. 4h EL 
Pera lemmas ot 40h. che ME, 
Anacalypta lanceolata ......... 
Didymodon rubellus .......... 
Distichium capillaceum ........ 
— mechnatum > of. 7247, 
Eustichium norvegicum ........ 
Ceratodon purpureus.......... 
Leptotrichum homomallum ...... 
— flexicaule 2.2. 

— glaucescens ....... 
Desmatodon latifolius ......... 
Barbula icmadophila.......... 
EL LOMEMOSA ee. eh. 
54555 IPAGINS? ans. uch. 
—  muecronifolia.......... 
es ot he es 
Grimmia apocarpa ........... 
— Mana de. 
— torguate. Wird rs 
= spiralis (funalis) ....... 
— Donna ie Le à tu 
— (OC IE: TABS ESS ere fra Pale. NES 
Racomitrium ellipticum ........ 
— acicularey.. <i. I! 

— sudeticum ........ 

— heterostichum ...... 


Finmarken. 
Skandinav. 
5 _ Halve. 4 
Danmark. 
Spidsbergen. 
Grønland. 
Færøerne. 
Pyrenæerne. 


ES EN 01080 2007 00000 ER OT OT OT ROTE 
444 4 4 4 4 4 4 HH HF FF FF FF FO FF HF HH HOF FH HH HH THEE HH HH 4 4 HH 
+4+4+0+000+4++04+000+4+4++0+++4++4+0+++00+++++0+000000+0++00 
O+000+0+4++4+++++00+4+4++0+0+++0+4++004+0000++++0++0+++00+++0 
+4+++4+0+4+04++000+0000++00+4++0+4++++000+0+4+00000+4+0+0+0+00 


++00+0++0+++++0+++0+0+4++4+0++00+0+00++++0++00++++++++ 
++ +0+4+4++0++00+0+++++0+4++00++++00+0+4+00000++++0++++O 


184 


Mosser. 


| Finmarken. 


Racomitrium fasciculare........ 
— microcarpum ...... 

— lanuginosum....... 

— canescens .......… 
Hedwigia ciliata ..........-. 
Amphoridium lapponicum ....... 
Mougeotti ........ 

Ulota phylantha M ees, ORE 
Orthotrichum cupulatum........ 
— arcticumy” . 1, me bi 


+ 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ 

O 

O 

+ 

O 

O 
Tupestren. ER MCE + 

Tetraphis pellucida 5 oo. fer. ah 2. + 
Encalypta vulgaris: "7. a... 2, O 
— rhabdocarpa......... + 

— alata) ah: + 
Dissodon splachnoides ......... + 
Tetraplodon mnioides.......... + 
Splachnum sphericum......... + 
— vasculosumi-s . . fo. + 

— ampullaceum ........ O 
Enthostodon une A iin eee ae O 
Funaria hygrometrica ......... = 
Leptobryum pyriforme......... air 
Webers. nutans FA ute dee 1% + 
cucullata al in; + 

GMMR) of. TS SNS CNE CN QE + 

+ 

+ 

O 

+ 

+ 

+ 

O 

O 

O 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ 

O 

+ 

+ 

+ 

O 

O 

+ 

+ 


CalM€a 7. Ur ol sw LE ne 


SICHEUMI EA. AA rt à ES 
purpurascens .ı. „le... 
Br ON, ee ee 


intermedium .......... 
eirrhatuns tn. ie br 
pallescens, . oN. tis bein 1. 
cæspititium ........... 
arsenteum N I tar 
pseudotriquetrum ....... 
pallens! ae, b> ei 
Dave TONER, 
turbinatum ......... ec, 
Anomobryum julaceum ........ 
Hier julacea' |. ur. ie ar 
Mnium cuspidatum........... 


q 
Pes ee ttt 
| HSE 


Skandinav. 
Halvø. 
+OOF4+44+4+4+404+4004+00044+04404F44+4+4+4+000004444+004+4++4+044+++4 | Danmark. 
Grønland. 
Færøerne. 


Pyrenæerne. 


0+044444+044+044401044+044444+4++4+00404+00+000000000+0+++++4 [Spidsbergen. 


AEE EEE EERE EEE FF FF EEE FH Hees HH HH HH HH HH HH HH HH 
000000+4++++0+4000000+00000+0+0+00+0+4++00+0000++++++0+ 


+++4+04+4++044+00000000404+440404+0000004+00+4+44+0000+04+4+0F 


OFOFFO0F +0444 4440404404+444+4+4+4004F+04F4F4F4000000000F+4+4+4++4 


185 


| 


Mosser. 


Finmarken. 


a= WISOFPALUING: Mr ee 
—"… orthorynehum ......... 
SKE KOTE ner a. er. 
= + emehdiordes 5. 5: 1.4. 
=) opunetatum 2. erh. 
— (subglobosum .......... 
Amblyodon dealbatus ......... 
Catoseopium nigritum ......... 
Meesia uliginosa........ SØE Sl 
Aulacomnium palustre......... 
Bartramia ityphylla .......... 
Conostomum boreale .......... 
Philonotis fontana ........... 
Timmia norvegica ........... 
AUS TAGS dn ie Bs 


Oligotrichum hercynicum ....... 
Beilopilum arcticum "2... u. 
Pogonatum nanum ........... 
— Ornigerum!. . +. 45. be. 

— ADI oie... Wires Ser ARR 
Polytrichum sexangulare ....... 
— STAGE Sch. ele fe hu. 

= piliferum 5. . >. .. + ele 

— juniperinum ...:.... 

— COMMUNE). | sto. ke. be 
Diphyscium foliosum.......... 
Fontinalis antipyretica......... 
— SQUAMOSA <0 6... à. 
Dichelyma falcatum ......:... 
Neckera complanata .......... 
Antitrichia curtipendula ........ 
Myurellasjulaceea sans 4, gs 
a> apiculate.) . ss u. 
Pseudoleskea atrovirens ........ 
Heterocladium dimorphum ...... 
Thuidium abietimum .......... 
Pterigynandrum filiforme ....... 
Cylindrothecium coneinnum. ..... 
Climacium dendroides......... 
Isothecium myurum .......... 
Orthothecium intrieatum. ....... 
— TUICSCONS (00208 be 

— ehryseum „=. „a... 
Homalothecium sericeum ....... 
Piychodium pleatum ......... 
Camptothecium lutescens ....... 
— BILEHSH LIRE |. 


++OO4+4+4++0F 0444444004 0404444444044 0444444 44444444044 


Skandinav. 
Halve 


HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH HH 


Danmark. 


+++0+000++0++000+++00++++++0+++00+00+0+4+0+0+++0+++ 


Spidsbergen. 


+0++0+000+0++0+++000000+++0++00+00++++++++00000++0+ 


Grenland. 


+++00+0+0+0++0++++000+0+++0++00++0+++++4+++0+0+0+00+ 


= 


Færøerne. 


GO PFOROOO FO © 0.0.0 OO OO EEE Er O9 ro OOOT + FLOOOOT © OO OSSE 


Pyrenæerne. 


+0444044444444404+44004444+4 0444 + 044 0040444 0044 04 + 0 ++ 


Mosser. 


Finmarken. 


Brachythecium albicans ........ 
— velutinum ....... 

— reilexum.‘.. . >... 

— Tivulate se. HE 

— populeum ....... 

— plamosum ....... 
Eurhyngium myosuroides ....... 
— Strigosum).. .. Au. <b. 

— plenum. st... u. 
Thamnium alopecurum......... 
Plagiothecium pulchellum....... 
— nitidulum LÆS 

— silesiacum ..... Ei 
denticulatum . . .... 

— silvaticum ......… 
Amblysteg rum DSPEUCEL.. = de 0 ste by 
Serpens).. let 

Hypaum chrysophylum ........ 
stellatum ONE N ci 


Kneitiely uch. oes, 0. ae 
exannulatum ......... 
Hansi te lt ae 


commutatum ........- 
teleinum . i. i. a 8. 
rugosum .. Zh. il de 
cupressiforme |. <j. 4.2. be. 
pratense u) ie as 
molluscum 1.4... 4 
pabustres. 0/0. de ss. 
ACHETE, 

chraceum 43, Au... 
eordifolium. :2: 4.2.0. det. 
Sisanteum 5 en 
sarmentosum.........- 
cuspidatum.......... 
Schreberi +... LM. Loin LL 


scorpioides .......... 
Hindbemil 0. 4 ces 
revolutumeént ht 45e. 
Hylocomium splendens ........ 
— Oakesit ii. a 

— squarrosum ....... 

— triquetrum ........ 

— loreum +. tale the 


Los ER re Ress es 
2 8 2 
= 
~~) 
= 
B 
+O++++++++0++++++0++0+++++++0+++++++++0++0++0+00+00 


D a a 4 a a a a EE EE EE EE EE EEE 


Skandinav. 


Halve. 
Danmark. 


++++0+0++++4+4++0++000++0 +0 +++++4++++4++4++++00++++++4+++ 
86642654341044060704.+4+00664+060447+44444604640+0600600+0+000 


Spidsbergen. 


Grønland. 


+00+0+4++4++0+0+4++++000+0+0++++4++++00+0+00+0++0+0++00 


— 


Færgerne. 


++4+4+0+00444+444004404404044+4+0404+00040440444+0004+4+4+04+4 


++4++++000044+4+0000404444+4+4+4444000444+04+444+0444+4+4+4+4+4+4+4+ 


Pyrenæerne. 


— 


187 


| å | a | | À ' ik 

a |> kd : © 
Mosser. a el = ey Ss 18 1.8 
SE RENE ES ARS 
5/1512: RE 
ea 2 væ 
Andreæa PUPOSUISe AL en zer: ee al “Oo | O | re 
Sphagnum acutifolium . ........ + +) tpt] +i +] + 
— euspidatum. 4. AE EN orale | © kro 
— squarrosum........… UN ee ict late ee 
== EOHCS AEK con. ES bites Pepe tat BEEN | Os IO 

= cymbifolium var. papillo- 
EU SN ER RSR ERE TR Tet +10 
217 157 215 144 116 136 104 139 
Oversigt 


over de paa Island fundne Halvmossers Udbredelse i Fin- 

" marken, den skandinaviske Halvø, Danmark, Spidsbergen, 
Grønland og Færøerne. 

+ betyder: findes, o betyder: mangler. 


Halvmosser. 


Danmark. 
Grønland. 
Færøerne. 


Finmarken 
Skandinav. 
Halvø 
Spidsbergen. 


Gymnomitrium concinnatum......... 
Sarcoscyphus emarginatus.......... 
Abeulariasealarisı. .. 10.1... 

— COAMPFOSSA der LL else Ps øre 
Plagiochila asplenioides............ 
Seapama NEMOIOSA . à. 2.2. eee de... 

EU LULA GA ce al dre samen eh 

eresubalpına, 2. eins 

Fate LIRE OU LOU fy ne een 

— CAR PR AU AE Ur eters: 

I 200MPALLa ie el. eu... Lei 
Jungermannia obtusifolia . . . . ....... 
AIDICANS A ER A LR er 
PUMA Eten Le 
Orden ae eae ane 
RDA Aer ces ah er 
CRSP Ae SAN: 
Polaris. ioe 49m ltr. 
Crenulatarse ARE se Huren, 
acuta ae) er, A es 
ALDOSCPDS iy ad metre 
Data mr Ce 255 


+++00000++000++0+0+0+++ 
t+++tO+4+4+444+4+44t4+4+4+4+4+444+ 
eG eros ore NESS 
O+000+0000+00+00++000++ 
RE SE NES REE SEER 
+0044+00044+4004404+444+444 


sll Se ER = 


188 
Bas En 
Een ae Be a 
4 [gs 8 | na l# 
Halvmosser. 3 343 ss le 
REE ERE 218 
— porphyroleuca ........ O | + 1 Seg HEE 
— biérenata:. : : EL Served en ie 
— saxdcolar. NS «She eo O24 MG) SEKS FEE © 
= 14 0000.0 1. .. 2. TRUE te Bare rese TR ee 
— attenuata ©... Hee el OM ME MERE RAS 
— barbata hc. SAD ARR ee ln 
a quinquedentata | 
3 Floerckii | 
» lycopodioides | 
— setiformis.; 4.4... 000 har eh. + | + oa Bee 
2 bienspidata 0 eee | |) 
— CONMIVENS „Ka. be As +) owe ear KOR ON AO 
divaricata . . . AG ae. + | a RCE 
— islandiea. tee Ar O1} + 4) SOM HEE REE HO 
Francisci aa) MEN +. PEN AND Be 
— teichophylla =... 2, 22420. 005 ee Ne 1e) 
— yulzeea... ne re SE SAR Se am OD IE ne 
— laxifohia. ost ab. Er OURS On BON ERE 
Sphagnocetes communis ........... +, 1 ee or | ao 
Chiloscyphus polyanthos......... ll. 
— pallescens "441" He FU |. ea HOR Be 
Calypogeia Trichomanis. . 2. 7 (LE ao ee 
Pühdiumscihare,. ra hm... wie dee: Tb le ee Me 
Radula; complanata "3.8: Hct... ae + 4-2 Ro eel SE 
Madotheea platyphylla ............ OS ee Oe OD) mr 
— ara) UWE EL LS Je O- | + Per) oe 
Lejeunia serpyllifolia 2 . 3,0 ......%. oO, +: FE Fer: 
Brullanie-dilatata m rn Ona ae ro ee 
— ba AR 0 S-Ves UD UNG DES sl. ah anne ON EEE AS 
Damarısca AR Pes Bes. xe pa aes © «SARL TEA ONCE Oa er 
Fossombronia pusilla #..=.1.....2.2. O..| +) NO MONO 
Blyttias Monekan +5... 4, VO A222 Je © :|: + ROM BE For 
Petlia-epiphyillare. 2. ak er +. |. FUSS ae 
Blasagusila N 2... oe a +.) +) SPOR HOMO 
Aneura UHR 1.4... Aha wende O | oti): FROH Tea 
= Gy PIN SM ISM. ue tla OE) Beat eS a +. oe RR RE er 
Metzeeria,fureatan. |. Een © kt FANG OS, 
Marchantia polymorpha ........... ++ ern 
Preissia commutata.......... en ISO 
Targionia hypophylla ..........…...… O | OM MOMIOMNONMO 
Anthoceras punetatus + CE... alae = OPERATION CORRE 
Riceia GUERRE EL Dr 1d eg: © -| SRE On Gina 
62 31 60 49 23 55 34 


Af ovenstaaende Liste vil det ses, 


at alle Islands Mos- 


arter paa 2 ner nemlig Campylopus setifolius og Eustichium 


norvegicum, hvis Navn Lindberg har forandret, tillige findes . 


i Skandinavien, og at ligeledes alle Hepaticæ ere skandina- 


189 

viske undtagen Jungermannia polaris og Targionia hypophylla. 
Naar vi sammenligne Island med de tre nævnte Polarregioner : 
Finmarken ved Altenfjord, Spidsbergen og Gronland, idet vi 
tage disse 3 Landstrækninger under eet, da viser det sig, at 
173 af Islands 217 Mosser og 42 af dets 62 Halvmosser 
voxe idetmindste i et af de nævnte Polarlande. De fleste 
nemlig 157 Mosser og 31 Halvmosser ere felles for Island 
og Finmarken, medens 3 Mosser ere fundne paa Spidsbergen, 
ikke i Finmarken og Grønland, nemlig Grimmia Donniana, 
Mnium serratum og Ptychodium plicatum. 5 Arter voxe i 
Gronland men ikke i Finmarken og paa Spidsbergen nemlig 
Dicranella squarrosa, Campylopus compactus, Racomitrium 
heterostichum, Antitrichia curtipendula og Hypnum. arcticum. 
8 Mosser og 5 Halvmosser voxe baade i Gronland og paa 
Spidsbergen men mangle i Finmarken, nemlig Dicranum 
fulvellum, D. palustre, Bryum Brownii, B. oeneum, B. tur- 
binatum, Camptothecium lutescens, Brachythecium rivulare, 
Hypnum fluitans, Scapania nemorosa, Jungermannia albicans, 
J. polaris, J. attenuata og J. islandica. 

Som vi have set, ere af Islands 279 Musci og Hepatic 
215 fælles for Polarlandene og Island. Paa den anden Side 
ere nesten lige saa mange nemlig 193 feelles for Island og 
det mellemevropæiske Sletteland Danmark (Bornholm ibe- 
regnet), medens kun 138 ere fælles for Island og Færøerne. 
Af de for Island og Danmark fælles Mosser mangle 51 (35 + 
16) i Polarlandene, medens 73 (64 + 9) af de for Island og 
Polarlandene fælles Arter mangle i Danmark. Da alle de 
Arter, der ere fælles for Island og Danmark, tillige voxe paa 
den skandinaviske Halvø, kan man med Rette sige, at Islands 
Mosflora er polar-skandinavisk. 

Kn Sammenligning med Alpernes. og Pyrenæernes Mos- 
flora vilde utvivlsomt vise en stor Overensstemmelse med Skan- 
dinaviens og Islands. Jeg har i saa Henseende kun benyttet 
Zetterstedts Afhandling »Pyreneernas Mossvegetation i Lu- 
chons omgivningark, som kun indeholder en Fortegnelse over 
Musci. Af denne Afhandling ses det, at der paa en i hori- 
zontal Udstrækning meget begrænset Del af Pyrenæerne, 


. 190! 


men af en meget stor vertical Udstrækning findes 140 Arter, 
som tillige voxe paa Island. 


Jeg har paa et andet Sted”) givet en Skildring af Mos- 
veexten paa Island og fremstillet dens Betydning i landskabs- 
malerisk Henseende. Jeg paaviste i den citerede Artikel, 
hvorledes Mosserne i høj Grad bidrage til at oplive det ofte 
triste og mørke Landskab, hvilket selvfølgelig ikke kunde 
være Tilfældet, hvis ikke Mosvegetationen havde en stor 
Udbredelse. Undersøger man den imidlertid nøjere, vil det 
vise sig, at det kun er et mindre Artstal, som voxer i store 
Masser, og at i det hele taget en stor Del af Arterne voxe 
i saa faa og forkreblede Exemplarer, at man enten slet ikke’ 
faar Øje paa dem, førend man undersøger sit hjembragte 
Materiale, eller de i al Fald ere saa spredte og sjældne, at 
man har ondt ved at samle mere end et lille som oftest 
sterilt Bundt, hvilket ofte er alt, hvad der for mange Arters 
Vedkommende er fundet paa Island. Jeg kan i saa Hen- 
seende henvise til mine Lister, af hvilke det vil ses, hvor 
mange Årter man i al Fald for Øjeblikket maa betegne som 
meget sjældne. Som Arter, der ere meget almindelige eller, 
selv om dette ikke er Tilfældet, hvor de fremkomme, frem- 
træde i en Mængde Exemplarer, vil jeg nævne følgende: 

Racomitrium lanuginosum, der ofte danner en vidtstrakt 
og sammenhængende Vegetation paa de fladere Lavamarker. 

Webera albicans især Var. glacialis, Philonotis fontana 
og Brachythecium rivulare danne ofte i Forening store lyse- 
grønne Partier langs Siderne af Fjældbækkene, og de bidrage 
mere end alle andre Mosser til at oplive Landskabet. 

Antitrichia curtipendula og Homalothecium sericeum be- 
klæde begge, dog især den første, i stor Mængde fugtige 


*) »Tidsskr. for popul. Fremstillinger af Naturvidenskaben« 5te Række 
4de Bind S. 321: »Islandske Naturforhold med pee Hensyn til | 
Mosveextens Betydning for Landskabet.« j 


wi 


Fjæld- og Kloftvægge. Det samme var i en enkelt Kloft 
Tilfældet med Hypnum molluscum. | 

Hypnum sarmentosum dækkede paa eet Sted en hel 
Mose, som derved fik et rodligt Skjær, men var ellers sjælden. 

Som pleurocarpe Mosser, der ere hyppige uden dog at 
være saa fremtrædende som de nævnte, vil jeg fremhæve 
Myurella julacea, Climacium dendroides, Plagiothecium denti- 
culatum, Hypnum stellatum, H. uncinatum, H. cupressiforme 
H. ochraceum, H. giganteum, H. Schreberi, Hylocomium 
splendens og H. squarrosum. 

Som hyppig forekommende acrocarpe Mosser vil jeg for- 
uden de alt nævnte fremhæve følgende: Weisia crispula, 
Dieranum scoparium, Didymodon rubellus, Distichium. capil- 
_ laceum, Ceratodon purpureus, Barbula tortuosa, B. mucroni- 
folia, Grimmia apocarpa, Racomitrium fasciculare, Amphori- 
dium lapponicum, Orthotrichum rupestre, Encalypta rhabdo- 
carpa, Funaria hygrometrica, Webera cruda, der ofte voxer 
i mørke Huler og Grotter sammen med Distichium capilla- 
ceum, Bartramia ityphylla og Plagiothecium denticulatum. 
Almindelige ere ogsaa Bryum pallescens, B. argenteum, B. 
pseudotriquetium, Mnium affine, M. u Bartramia 
ityphylla, Pogonatum alpinum. 

Af Andreaceæ findes der kun een almindelig Art nemlig 
Andreea petrophila, der er meget almindelig paa Stene og 
Klippeblokke. Af Sphagnaceerne synes kun Sphagnum acut- 
folium at være mere almindelig, men hverken den eller andre 
Sphagna fandt jeg i stor Udstrækning som mosedannende 
Mosser. Kun paa een Localitet fandtes de i stor Yppighed 
nemlig ved de varme Kilder. Medens Mosserne i det hele 
ere mindre omtaalige for Temperaturens Indflydelse end Fanero- 
gamerne, gives der dog adskillige Arter, som paa Island 
hovedsagelig eller udelukkende voxe ved de varme Kilder. 
Campylopus flexuosus fandtes saaledes kun ved varme Kilder 
og ved een af disse i stor Mængde. Ved andre varme Kilder 
voxede Sphagnum cuspidatum, som jeg heller ikke fandt paa 
andre Steder. Ogsaa følgende Mosser voxede især frodigt 
ved de varme Kilder: Fissidens adiantoides, Catoscopium ni- 


192 
gritum, Atrichum undulatum, Polytrichum commune, Hypnum 
stramineum, H. squarrosum. 

Medens som alt omtalt Mosserne ere mindre omtaalige 
for Temperatur-Paavirkninger end Fanerogamerne, ere de 
derimod meget afhængige dels af Fugtighedsforhold og dels 
af Underlagets Beskaftenhed. Dette sidste er en saa bekjendt 
Sag, at jeg ikke behøver at gjøre opmærksom derpaa. Jeg 
vil kun bemærke, fordi det maaske kan have Betydning for 
Islands Vedkommende, at Dr. Berggren paaviser, at der paa 
Spidsbergen er stor Forskjel paa Mosvegetationen i Kalk- og 
Skiferegne paa den ene Side og i Granit- og Gnejsegne paa 
den anden, og at han for Grønlands Vedkommende viser, at 
der er stor Forskjel paa Mosvegetationen paa Gnejs- og paa 
Basaltgrund. Han anforer f. Ex. 14 Mosser og Halvmosser 
fra Gnejs ved Godhavn og tilføjer: »nästan alla ej till fin- 
nandes eller sparsamt forakommande pa basalten«. I For- 
tegnelsen over de grønlandske Mosser føjer han ofte til, om 
de voxe paa det ene eller andet Underlag f. Ex. Cynodon- 
tium virens. »Ymmig ôfverallt. Ej så ymmig på basalt- 
grund« Dichodontium pellucidum. Om denne siger Forf., 
at den savnes paa Fastlandets Gnejs, men findes ved de fra 
Basaltklipperne kommende Bække. Leptotrichum flexicaule. 
»Sällsynt atminstone i gneistrakten, möjligen mera allmän pa 
basalten«. Tortula (Barbula) mucronifolia. Synes foredraga 
basalt framför Gneis«. Grimmia torquata. »Temligen allman 
i gneistraktene. Racomitrium lanuginosum. »Mindre ymmig 
pa basalt«. Dette stemmer ikke med dens overordentlig store 
Udbredelse paa Islands Lavasletter. Timmia austriaca er 
paa Grenland almindeligere paa Basalt end paa Gneis. An- 
dreæa petrophila »torde saknas paa basalten liksom de öfriga 
arterne af detta slågte.« eg 

Skjont Dr. Berggrens Jagttagelser i Gronland ikke altid 
stemme med dem, jeg har gjort paa Island, er det dog sik- 
kert, at mange Mosser foretrække Gnejs for Basalt og om- 
vendt, og maaske det kan forklares heraf, at mange Mosser 
voxe med større Frodighed eller ere langt almindeligere i 
Grønland end paa den vulkanske Ø Island, som mangler 


193 


Gnejs. Dette er saaledes Tilfældet med følgende Arter, som 
paa Island kun ere fundne paa faa Steder men ere langt 
hyppigere i Grønland: Cynodontium virens, Dicranum arc- 
ticum, D. elongatum, Blindia acuta, Distichium inclinatum, 
Desmatodon latifolius, Tortula fragilis, Grimmia torquata, 
Webera nutans, W. annotina, W. Ludwigii, Bryum pendulum, 
Conostomum boreale, Timmia austriaca, Hypnum revolvens, 
H. exannulatum, H. rugosum, H: fluitans, H. revolutum, H. 
scorpioides. 

Kun et ringe Tal af de for Grønland og Island fælles 
Arter synes at veere almindeligere paa Island end i Gren- 
land f. Ex. Didymodon rubellus, Leptotrichum flexicaule, 
Webera albicans (i Gronland kun ved varme Kilder), Cato- 
scopium nigritum, Climacium dendroides, Hypnum stellatum, 
H. Schreberi. | 

Ogsaa mange af de for Spidsbergen og Island feelles 
Arter ere langt hyppigere paa de første Øer end paa Island 
f. Ex. Cynodontium virens, Dicranum fulvellum, D. arcticum, 
D. elongatum, Distichium inclinatum, Leptotrichum flexicaule, 
Tetraplodon mnioides, Webera nutans, W. annotina, W. Lud- 
" wigii, Bryum arcticum, B. pendulum, Catoscopium nigritum, 
Aulacomnium palustre, Conostomum boreale, Timmia au- 
striaca, T. norvegica, Oligotrichum lævigatum, Orthothecium 
chryseum, Camptothecium nitens, Hypnum polygamum, H. 
revolvens, H. exannulatum, H. sarmentosum, H. stramineum. 

Paa den anden Side er der endnu flere Arter, som ere 
sjældnere paa Spidsbergen end paa Island. 

Ved disse Sammenstillinger har jeg kun omtalt Musci, 
ikke Hepaticæ, da de sidste endnu ere for lidt undersøgte 
paa Island til, at der kan gjøres en Sammenligning. 

Dersom vi ogsaa udstrække Sammenligningen mellem 
sjældnere og mere almindeligt forekommende. Arter til Fin- 
marken ved Altenfjord, vil det vise sig, at der paa sidste 
Sted findes en Mængde af de for Island fælles Arter i større 
Almindelighed, medens de paa Island ere sjældne. 

Skjønt der, som vi have paavist, paa denne © voxer 
flere Arter, som mangle i de tre nævnte Polarlande, kan 

13 


194 


det dog ikke nægtes, at Mosvegetationen 1 a hele er fro- 
digere i disse end paa Island. 

Inden jeg nu .afslutter mine Udtalelser om Mosserne for 
at gaa over til det andet Afsnit i min Afhandling om Li- 
chenerne, vil jeg dog henlede Opmærksomheden paa, at de 
gjorte Sammenstillinger og Sammenligninger selvfølgelig ere 
mangelfulde og ufuldstændige. Nogle af de nævnte Egne 
ere bedre undersøgte end andre; for Finmarkens Vedkommende 
er der kun taget Hensyn til Egnene om Altenfjorden, for 
Pyrenæernes til et stærkt begrænset Parti af denne Bjærgkjæde. 

I alle de nævnte Egne, især dog i Finmarken, voxer 
der selvfølgelig langt flere Arter end de nævnte. Jeg har 
dog troet, at mine Sammenligninger kunne have deres Be- 
tydning dels til at vise Overensstemmelserne og Uoverens- 
stemmelserne i Mosvegetationen i forskjellige Egne og dels 
som et Grundlag, hvorpaa der i Fremtiden kan bygges videre. 


a 
Lichenes. 


Ligesom i Aaret 1868 saaledes fandt jeg ogsaa 1876 
endnu flere Lichener end Mosser, som vare nye for Island, 
paa hver Rejse med et rundt Tal 50. Efter at jeg først selv 
havde ordnet og undersøgt mine Fund, bleve disse gjennem- 
gaaede af min Ven, den danske Lichenolog Deichmann 
Branth. Nogle Former, som ogsaa forekom ham tvivlsomme, 
bleve reviderede af Professor Th. M. Fries, som havde været 
saa velvillig at paatage sig dette Arbejde. Foruden de Former, 
som vare tvivlsomme, sendte jeg ham ogsaa Exemplarer af 
de fleste andre Arter som Gave til det botaniske Museum i 
Upsala. For enkelte af disses Vedkommende ændrede Pro- 
fessor Fries de af D. Br. og mig gjorte Bestemmelser. Disse 
Ændringer bestode dog for en stor Del deri, at Arterne 
bleve benævnede eller begrænsede efter Forfatterens nyeste 
Værk: »Lichenologia Scandinavica«, hvoraf desværre den sidste 
Tredjedel endnu ikke er udkommen. 

Baade paa min reviderede Liste og i min »Islands Flora« 


195 


har jeg væsentlig brugt samme Navne for Slægter og Arter 
som i Th. M. Fries: »Lichenes Arctoi, men i det sidste 
Skrift har jeg dog ogsaa taget Hensyn til »Lichenographia 
Scandinavica«, hvilket endnu mere er Tilfældet i nærværende 
Afhandling. | 

Da min »Islands Flora udkom, førend Th. M. Fries 
havde revideret mine Lichener, bliver der nogle Forandringer 
at foretage med Hensyn til enkelte af de der nævnte Arter, 
hvorom senere mere. Paa dette Sted vil jeg kun udtale, at 
efter min Opfattelse er Mængden af nye Navne og nye Arter 
i Færd med at blive en Del større, end Naturen giver An- 
ledning til. Arter, som skulle adskilles ved det Underlag, 
hvorpaa de voxe, eller ved Paavirkningen af Reagenser, som 
kun ere brugbare i et opgivet Forhold af Styrke, ville næppe 
blive varige Erobringer for Videnskaben. 

Af flere Grunde har jeg ikke kunnet give en Sammen- 
stilling af Lichener fra forskjellige Egne paa samme Maade 
som af Mosser og Halvmosser, men jeg har dog ved de 
enkelte Arter ikke villet undlade, for saa vidt det var mu- 
ligt, at anføre, om de ere fundne i Polarlandene, paa Fær- 
gerne, 1 Skandinavien og i Danmark. 

1. Usnea melaxantha Ach. Sjælden. Nyt Voxested: My- 
vatn, hvor Thoroddsen og jeg fandt et lille Exemplar. — 
Spidsbergen, Gronland; mangler i Skandinavien. 

2. Bryopogon jubatus (L.). Synes at vere sjælden. Nyt 
Voxested for Formen prolixa: Myvatn. — Polarlandene, 
Færøerne, Skandinavien, Danmark. 

3. Alectoria ochroleuca (Ehrh.). Funden paa flere Steder, 
især Formen circinnata. Nye Voxesteder: Myvatn, 
Reynivellir- Hals, Hvammr. — Polarlandene, Skandi- 
navien. 

4. Cornicularia aculeata (Ehrh.). Funden paa mange Steder; 
nye Voxesteder: Grimstungnaheiöi, Vidimyri, Hruta- 
fjörör, Myvatn. — Polarlandene, Færøerne, Skandinavien, 
Danmark. 

Cetraria islandica (L). Jeg fandt den ikke i mange 
Exemplarer men paa mange Steder. Den er visnok al- 

13% 


Qt 


10. 


11. 


19. 


13. 


14. 


196 

mindelig paa Hojsletter og paa Fjælde i Nordisland. 
Ved Gaarden Reykjahlid ved Myvatn saa jeg store Sække 
fulde af den, og jeg spiste den, kogt i Fløde. — Polar- 
landene, Færøerne, Skandinavien, Danmark. 
Cetraria sæpincola (Ehrh.). Kun funden af mig i faa 
Exemplarer paa Birkebuske ved Thingvellir. — Polar- 
landene, Skand., Danm. 
C. Fahlunensis (L.) vel C. commixta Nyl. Den første 
er synon. med Parmelia Fahl: paa min reviderede Liste. 
Paa Heljardalsheidi fandt jeg nogle faa Exemplarer. 
Da disse Former eller Arter hovedsagelig adskilles ved 
Spermatiernes Form, og denne ikke er aldeles sikker, 
kan det ikke med Bestemthed afgjores, om mine Exem- 
plarer hore til den ene eller til den anden af de to 
Former. Disse voxe ofte sammen i Polarlandene og 
Skand. 
Peltigera aphthosa (L.). Almindelig; nye Voxesteder: 
Reynivellir, Heljardalsheidi. — Polarl., Skand., sjælden i 
Danmark. 
P. malacea Ach. Kun funden af mig 1868 ved Rey- 
kjavik, 1876 ved Thingvellir og Stadarbakki. — Fin- 
marken, Spidsbergen, Skandinavien, Danmark. 
P. rufescens Fr. Nye Voxesteder: Brynjudalr, Thing- 
vellir, Grimstunga (Gr.). Askja (Johnstrup og Caroc) — 
Polarl., Skand., Danm. 
P. venosa (L.). Kun funden af mig paa ikke faa Steder 
og med Frugt. Nye Voxesteder: Grimstungnaheidi, Oxna- 
dalsheidi, Hölar (Gr.). Mödruvellir (Thoroddsen). — Polarl., 
Færøerne, Skand., Danm. 
Solorina crocea (L.). Nyt Voxested: Heljardalsheidi. — 
Polarl., Feers. 
S. saccata (L.). Nye Voxesteder: Reykholt, Grimstunga 
(Gr.). Mödruvellir (Thoroddsen). 

Var. limbata. 

Reykjavik. — Polarl., Skand., Danm. 
Parmelia olivacea (1). Nyt Voxested: Myvatn. 


16. 


1% 


18. 


19: 


20. 


21. 


22. 


23. 


24. 


A | a 


 aspidota Ach. Birketræer i Nordtunga- og Husa- 
fellskovene. 
Polarl., Færo., Skand., Danm. | 


. Parmelia alpicola Th. Fr. Kun funden af mig ved My- 


vatn. — Polarl., Skandinaviens Bjærge. 

P. lanata (L.). Synes at være alm. Nye Voxesteder: 
Kalmanstunga, Heljardalshejdi, Myvatn, Hölar. — Polarl., 
Feere., Skand. 

Physcia pulverulenta (Schreb.). Var. muscigena Ach. 
Ny for Isl; men funden af mig paa ikke faa Steder: 
Revkholt, Kalmanstunga, Hvammr, Vatndalr, Vidimyri, 
Reykir ved Svinavatn, Myvatn, stedse steril. — Varie- 
teten er alm. i Polarlandene og Skand. 


‚Ph. stellaris (L.). Nye Voxesteder: Reynivellir, Kal- 


manstunga, Grimstunga, Reykir ved Svinavatn. 
Var. obscurior. Vidimyri. 
Polarl., Færø., Skand., Danm. 
Ph. cesia (Hoffm.) Fer funden uden Angivelse af 
Voxesteder. Jeg fandt den ved Grimstunga, Vidimyri 
og Myvatn. — Polarl., Feero., Skand., Danm. 
Ph. obscura (Khrh.). Nyt Voxested: Myvatn. — Polarl., 
Skand., Danm. 
NB. Var. sciastra udgaar af Listen. 
Xanthoria parietina (L.). Vistnok almindelig. 
Var. lychnea. Nyt Voxested: Reykjavik. Ikke alm. 
i Polarl., mangler f. Ex. i Grønland; Færø., meget 
alm. i Skand. og Danm. 
X. elegans (Link). Synes at vere alm., men er kun 
funden af mig. Nye Voxesteder: Brynjudalr, Grimstunga, 
Vidimyri, Myvatn. — Polarl., Skand. 
X. vitellina (Ehrh.). Alm. men kun funden af mig. 
Nye Voxesteder: Brynjudalr, Reykholt, Kalmanstunga, 
Vidimyri, Myvatn, Hölar. -- Polarl., Skand., Danm. 
Pannaria lepidiota Th. Fr. For kun funden af Steenstrup. 
Forma tristis. Funden af mig ved Reynivellir, be- 
stemt af Th. Fr. 
Polarl., Skand. 


25. 


26. 


27. 


28. 


29. 


30. 


31. 


32. 


33. 


198 


Pannaria granatina (Smrit). Kun funden af mig ved 


_Reynivellir og Kalmanstunga. Denne sjældne Art er 


tidligere kun funden i Nordlandene og Finmarken. 
P. brunnea (Sw.). Funden af Hooker og paa flere Ste- 
der af mig. Nye Voxesteder: Hvammr, Grimstungna- 
hejdi, Hölar. — Polarl., Færø., Skand., Danm. 
P. hypnorum (Vahl). Synes at vere alm., men er kun 
funden afmig. Nye Voxesteder: Reynivellir, Thingvellir, 
Kalmanstunga, Hölar. — Polarl., Færø., Skand., Danm. 
Placodium gelidum (L.). Nye Voxesteder: Reykjavik, 
Reynivellir-Hals, Hvammr. — Polarl., Fero., Skand., 
Danm. 
P. saxicolum (Poll). Funden af mig ved Reykjavik, 
Kalmanstunga og Myvatn. Isafjörör (Thoroddsen). — 
Sjeelden i Polarl., alm. i Sydskand. og Danm. 
P. chrysoleucum (Sm.) var. melanophthalmum Nyl. Kun 
funden af mig ved Myvatn sammen med foregaaende 
Art. Denne Var. er tidligere kun funden i Polarl. 
Acarospora smaragdula (Wnbg.). Denne i »Lichenes Arct« 
som Hovedart opstillede Form fandt jeg 1868, og den 
er hovedsagelig synon. med <A. fuscata (Schrad.) var. 
rufescens. Reykjavik, Vidimyri, Myvatn, Hölar. — Polarl., 
Færø., Skand., Danm. (A. cervina Pers. hos Rostrup 
og Branth). 
Forma discreta (Ach.) Th. Fr. Et af mine Ex. fra My- 
vatn har Th. Fr. bestemt som denne Form, der ellers 
kun er funden i Skand. 
Hematomma ventosum (L.). Ej for sikker for Isl.; jeg 
fandt den i smukke, fruktificerende Ex. ved Myvatn. — 
Polarl., Skand. 
Lecanora tartarea (L.). Kun funden af mig i forskjel- 
lige Former. Hovedarten ved Reykjavik, Vidimyri, Hölar. 
Var. frigida Ach. Grimstungna-Heidi. 
Var. gonatodes. Hestr i Vestisland. 
Polarl., Fzere., Skand., Danm. . 


34. L. pallescens (L.). 


8 parella (L.). Før funden af mig paa flere Steder, 
1876 ved Hvammr og Vidimyri. Isafjörör (Thor- 
oddsen). | | 

7 Upsaliensis (L.). Funden af mig ved Myvatn. 
Polarl, Færø., Skand., Danm. 

35. Lecanora atra (Huds). Synes at være almind., men er 
kun funden af mig. Nye Voxesteder: Reykholt, Vidi- 
myri, Hölar, Hvammr. — Isafjörör (Thoroddsen). 

Polarl., Færø., Skand., Danm. 

36. L. subfusca (L.). Kun funden af mig; nye Voxesteder 
for Hovedarten: Vidimyri, Myvatn. 

Var. hypnorum (Wulf). Grimstungna-Hejdi, Vatndalr, 
Reykir ved Svinavatn, Myvatn. 

Var. rugosa. Myvåtn. 

Var. atrynea Ach. Myvatn. 

Var. cenisea, som er anfort i Islands Flora, er kun 
en Form af forrige »apotheciis leviter cinerascenti- 
pruinosis« (Nyl. Lich. Scand. 8. 161). 

Polarl.. Færo., Skand., Danm. 

37. L. Hagent Ach. Kun funden af mig. Nye Voxesteder: 
Brynjudalr, Myvatn, Hvammr. 

Var. hypnoica Br. et Rostr. Hvammr. 

Polarl., Færø., Skand., Danm. | 

38. L. nittulosa (Dicks), Kun funden af ie Nye Voxe- 
steder: Reynivellir, Vidimyri. 

| Polarl., Skand., Danm. 

39. L. varia (Ehrh.). 

Var. polytropa (Khrh.). Funden af mig, 1868 paa 
flere Steder og |paa min revid. Liste opført som 
Hovedart. Voxesteder fra 1876: Reykjavik, Kal- 
manstunga, Grimstungna-Hejüi, Vidimyri, Myvatn, 
Hölar, Hvammr. 

Var. intricata (Schrad.). Nye Voxesteder: Reykjavik, 
Myvatn, Hélar. Ä 

Anm. L. atrosulphurea (Wnbg.), som næppe er en god Art, har Th. 

Fr. fundet blandt mine isl. Lichener, men Findestedet er gaaet takt. 


40. L. badia (Ebrh.). Hovedarten er kun funden af mig. 


41. 


200 


Nye Voxesteder: Reynivellir, Miklibær, Myvatn, Holar. 
Polarl., Skand., Danm. 

Lecanora sordida (Pers.). Ej for sikker for Isl. J eg 
fandt den paa Heljardalshejdi, ved Myvatn og Hoölar. 
Polarl., hvor den er sjelden, Skand., Danm. 


Anm. Frugterne ere ofte sorte af en Svamp Arthonia varians Dav. (Nyl.), 


42. 


43. 


44. 


45. 


46. 


47. 


som ved en Fejltagelse er opført i »Isl. Flora som Lichen. 


L. castanea Hepp. Kun funden af mig ved Hölar og 
paa Heljardalshejöi. Den voxede paa Andreæa petro- 
phila, og for saa vidt den voxer paa Mosser af denne 
Slægt, kaldes den forma curvescens. Mine Ex. havde 
noget større Sporer end sædvanlig 35—42 x 5—7 
mik. mm. I Folge Lich. Scand. 8. 272 er Arten synon. 
med J.ecanora rhypariza var. Nyl. Lapp. or. 8. 134, ikke 
med L. rhyp. Nyl. i Vet. Ak. Forh. 1860 8.296. Polarl., 
Skand. 

Caloplaca cerina (Hdw.). Kun funden af mig. 

a genuinum. Pil ved Myvatn. 

8 stillicidiorum (Oed). Funden af mig 1868 ved 
Reykjavik, 1876 ved Hvammr. . Polarl. Skand., 
Danm. 

C. citrina (Ach.). Kun funden af mig ved Myvatn. 
Skand., Danm. 

C. luteo-aiba (Turn) syn. med C. cerina (Hdw.) var. 
pyracea. 1868 funden af mig paa flere Steder, 1876 
ved Vidimyri, Myvatn og Holar. | 

Polarl., Skand., Danm. 

C. Jungermanniee (Vahl). Nye Voxesteder: Hvammr, 
Myvatn. »Spore 12—16 x 7—8 mik.™-; plerumque 
uniseptatæ, rarissime polari-dyblastæ. Apothecia K. pur- 
purascentia« (D. Branth in literis). 

Var. subolivacea. Reykholt. 

Ved Hvammr fandtes Ex. med næsten sorte Frugter. 

Polarl., Færø., Skand. 

C. ferruginea (Huds.). Kun funden af mig 1868 ved 
Hafnarfjörör og 1876 ved Myvatn. 


48. 


49. 


50. 


51. 


52. 


53. 


54. 


en 


56. 


57. 


201 


Var. obscura Th. Fr. Ved Myvatn. 

Polarl., Færø., Skand., Danm. 

Caloplaca nivalis Koerb. Kun funden af mig ved Holar. 
Skand. og i Felge Stitzenberger (»Index Lichenum hyper- 
boreorum«.) i Grønland. 

Rinodina turfacea (Wnbg). Ny for Isl., hvor den dog 
ikke synes at veere sjelden. Kalmanstunga, Hvammr, 
Grimstungna-Hejdi, Oxnadalshejdi, Myvatn. Polarl., Skand. 
R. mniaroea (Ach... Ny for Isl, hvor jeg fandt den 
ved Reykjavik, Reynivellir og Hvammr; paa det sidste 
Sted fandtes den tillige »thallo cervino«. 

Polarl., Skand. 

R. exigua (Ach... Kun funden af mig 1868 ved Rey- 
kjavik. | | 

Var. confragosa (Ach.) Th. Fr. syn. med R. atrocinerea 
Nyl. Jeg fandt den ved Myvatn. Sporerne ere ofte 
uregelmeessige, idet den ene Celle er storre end den anden. 
Polarl., Skand., Danm. 

Aspicilia verrucosa (Ach... Nye Voxesteder: Hvammr, 
Kalmanstunga, Vidimyri, Reykir ved Svinavatn. 

Polarl., Skand. | 

A. cinerea (Li). Nye Voxesteder: Kalmanstunga, Myvatn; 
synes at vere alm. og fandtes ofte paa Stene mellem 
andre Lichener. 

Polarl., Skand., Danm. 

A. gibbosa Nyl. Nye Voxesteder: Reynivellir, Kalmans- 
tunga, Vidimyri, Myvatn, Holar. 

Polarl., Færø., Skand., Danm. 

A. cinereo-rufescens (Dicks.). Kun funden af mig, 1868 
ved Esja, 1876 ved Kalmanstunga. : 
Polarl., Skand. 

A. (Lecanora) Dicksonit Nyl. synon. med Lecidea D. 
Th. Fr. Lich. Scand. S. 516. Funden af mig paa mange 
Steder. Polarl., Skand. 

A. lacustris (With). Denne Art fandt jeg 1876 ved 
Reykjavik, Reynivellir og Myvatn. Opført paa min revid. 


58. 


59. 


60. 


61. 


62. 


208 
Liste og i »Isl. Flora som A. epulotica forma diamar- 
tioides, som udgaar af Islands Flora. Polarl., Feere., 
Skand., Danm. . | 
Gyalecta foveolaris Ach. Ny for Island. Jeg fandt den 
ved Reykjavik, Fljothejoi, Hrutafjörör, Vidimyri. 
Færø., Skand. lige til Nordkap. 
G. cupularis (Ehrh). Funden af mig 1868. Nye Voxe- 
steder: Brynjudalr, Vatndalr. Skand. især i de arktiske 
Dele af Halvøen. 
Urceolaria scruposa (L.). Funden af flere. Nye Voxe- 
steder: Thingvellir, Reykholt, Myvatn. Polarl., Skand., 
Danm. | 
Stereocaulon denudatum Flik. Meget alm.; jeg tog den 
paa ikke faa Steder. 
8 compactum Flot.. Ved Myvatn. 
Polarl., Skand., Færo. 
Cladonia pyxidata (L.). Nyt: Voxested: Reynivellir. 
Polarl., Skand, Færø., Danm. 


Anm. Cl. pityræa, som er opført i »Isl. Flora«, udgaar, da Bestemmelsen 


63. 


64. 


65. 


66. 


ikke er sikker. 


Cl. cariosa Ach. Kun funden af mig paa Grimstungna- 
Hejéi. 

Lapl., Skand., Danm. 

Cl. cervicornis (Ach.). Jeg gjenfandt den paa ikke faa 
Steder f. Ex. ved Thingvellir og Kalmanstunga. 

Polarl., Feere., Skand., Danm. 

Cl. furcata (Schreb.).. Kun funden af mig ved Reykjavik 
og Öxnadalshejdi. 

Polarl., Færø, Skand., Danm. 

Cl. firma Nyl. Funden af mig 1868 ved Hafnarfjörör 
og 1876 ved Reykjavik og. Heljardalshejüi. Syn. med 
Cl. gracilis 2 alcicornis forma firma (Br. og Rostr.); 
cfr. Th. Fr. Lich. Scand. S. 95. Den nævnte Form, 
Cl. alcicornis og Cl. cervicornis ere meget nær be- 
slegtede og ber næppe adskilles som Arter. 

Skand, Danm. 


67. 


68. 


69. 


70. 


71. 


72. 


73. 


76. 


77. 


Cladonia vermicularis (Sw.). Nye Voxesteder:  Dals- 
fjall og Reykjahlid ved Myvatn. Polarl, Færø., Skand. 
Gyrophora hyperborea Ach. Hoyedarton er Ein Aue 
af mig ved Kalmanstunga og Myvatn. 

Var. arctica (opfert som Art paa min revid. Liste) er 
funden af Carrollsamt af mig i Viöidalr og ved Myvatn. 
Polarl., Skand. . 

G. erosa (Web.). Nye Voxesteder: Reynivellir, Kalmans- 
tunga. Polarl., Skand. 

G. proboscidea (L.). Nye Voxesteder: Reynivellir, Kal- 
manstunga, Myvatn. Polarl., Skand. 

Var. deplicans Nyl. Nyt Voxested: Reykjavik. 

G. cylindrica (L.). Funden paa ikke faa Steder. Nye 
Voxesteder: Reynivellir, Vandfaldet i Brynjudalr, Viüi- 
myri, Grimstunga, Myvatn. 

Var. Delisei Nyl. Kalmanstunga, Heljardalshejöi, Myvatn 
(Gr.), Dyngjufjall (Johnstr. og Caroc), Isafjörör (Thor- 
oddsen). Polarl., Skand., Færø. 

Psora rubiformis Wnbg. Kun funden af mig ved My- 
vatn. Polarl. og Skandinaviens Fjælde. 

Ps. decipiens (Ehrh.). Nyt Voxested: Fjælde ved My- 
vatn. Polarl., Skand. 

Ps. iurida (Sw.). Funden af D. Branth blandt mine 
Lichener fra Hrutafjörör; selv har jeg ikke kunnet finde 
Ex. Skand. 


. Toninia squalida (Ach... Kun funden af mig. Nyt 


Voxested: Vandfaldet i Brynjudalr. Syn. med T. squar- 
rosa Th. Fr. i Lich. Scand. Polarl., Skand. 

T. lugubris (Smrft.). Syn.med Bacidia 1. (Th. Fr. i Lich. 
Scand. 8. 387). Arten er sikker for Isl, men ved en 
Fejltagelse er Thalloidima (Toninia) candidum i Stedet 
for opført i »Isl. Fl« Den sidste udgaar af Listen. 


"Skandinaviens Polar- og Fjældegne. 


Bacidia herbarum (Hepp) Arn. (Se Th. Fr. Lich. Scand. 
S. 349). Kun funden af mig ved Kalmanstunga. 

Kun funden i Skand. 

B. bacillifera Nyl. Fundon af mig 1868. 


19. 


80, 


81. 


82. 


83. 


Var. muscorum Nyl. Syn. med B. atrosangvinea (Schær.) 
Th. Fr. i Lich. Scand. S. 354. Kun funden af mig. 
Nye Voxesteder: Fljothejüi, Fnjoskedalsskoven, Reykholt 
Kirkegaardsgjærde. Hovedarten i hele Skand., Danm., 
Var. i Skand. og Danm. 

B. abbrevians (Nyl.) Th. Fr. Myvatn. Th. Fr. fandt et 
Par Apothecier blandt mine Ex. af Lecidea elæochroma. 
Skand. 

Bilimbia sabuletorum (Flk.). 

forma montana Nyl. Nyt Voxested: Vidimyri. 

f. milliaria (Fr). Syn. med B. milliaria Koerb. (Se Th. 
Fr. Lich. Scand. S. 381). Nye Voxesteder: Reykjavik, 
Fnjoskedalen. | 

f. simplicior Nyl. Syn. med B. Dufourei Nyl. og Toninia 
squalescens (Nyl.) Th. Fr. i Lich. Scand. S. 340. Synes 
at vere alm. Nye Voxesteder: Hvammr, Vidimyri, 
Myvatn. 

f. hypnophila Ach. Syn. med B. obscurata og B. hypno- 
phila (Th. Fr. Lich. Scand. S. 372—373). Vidimyri. 
Nogle af de nævnte Former findes i Danmark, nogle 
paa Færø., de fleste i Skand.; nøjere Udtalelser om deres 
geografiske Udbredelse vover jeg ikke at fremkomme med. 
B. (Lecidea) leucococcoides Nyl. Denne, som jeg 1868 
fandt ved Reykjavik, blev af Nyl. bestemt som en ny 
Årt (se min revid. Liste). I Følge Th. Fr. Lich. Scand. 
S. 378 er den synon. med B. subfuscula (Nyl.) Th. Fr., 
som er funden baade i Grønland og paa Spidsbergen, 
samt i en anden Form ved Vardø i Finmarken. Jeg 
fandt den 1876 foruden ved Reykjavik tillige ved My- 
vatn. I Flora 1865 S. 604 nævner Nylander Lecidea 
subfuscula Nyl. som funden ved Reykjvik 1860 af Dr. 
Lauder Lindsay. 

Biatora cuprea (Smrft.). Nyt Voxested: Kalmanstunga. 
Polarl., Skand. 

B. miscella Smrft. Syn. med B. Berengeriana Mass. 
(Se Th. Fr. Lich. Scand. 8. 433). Funden af mig 1868 
ved Berufjörör og 1876 paa flere Steder: Reykjavik, 


84. 


205 


Thingvellir, Kalmanstunga, Reykir ved Svinavatn, Hvammr, 
Hrutafjörör, Myvatn. | 

Skand. især i Polaregnene, Færø. 

Biatora fusca (Schaer.). Kun funden af mig. Nye 
Voxesteder: Hvammr, Skagafjörör, Reykir ved Svinavatn, 
Reykholt Kirkegaardsgjærde. Skand., Danm. (sjælden). 


Anm. B. Diapensiæ og B. Tornöensis paa Listen i »Isl. Flora« udgaa. 


85. 


86. 


87. 


88. 


89. 


90. 


aL. 


Begge har Th. Fr. nemlig bestemt som Lecidea elæochroma var. 
muscorum. 


B. enea Duf. Opført paa Listen i »Isl. Fl« som den 
meget nær staaende Lecidea atrobrunnea (Ram.), som 
udgaar. Kun funden af mig ved Kalmanstunga, Myvatn 
og Hölar. Skand. 

B. fuscescens (Smrft.). Kun funden af mig ved Nord- 
tunga paa Birk. Polarl., Skand. 

B. erythrophea (Flik). Kun funden af mig paa Birk 
ved Hvammr og bestemt af D. Branth. Syn. med Le- 
cidea tenebricosa (Ach.) hos Br. og Rostr. Finmarken, 
Nordl., Skand., Danm. 

Biatorina cyrtella (Ach.). Syn. med Biatora c. (Ach.) 
og Bilimbia c. hos Br. og Rostr. Nordl., Skand., Danm. 
Findes ikke paa Listen i »Isl. Fl« 

Blastenia diphyes Th. Fr. Kun funden af mig ved Vidi- 
myri. Th. Fr. har til mine Ex. vedfojet Var.; de ligne 
den af Th. Fr. som egen Art opstillede B. atrocyanescens 
(Lich. Scand. S. 395), til hvilken D. Br. henfører dem 
paa Grund af folgende Mærker: »Hymenium violaceum, 
paraphyses wnzformes clavate, spore 11—12 x 6—8 
Mik.mm. , spermatia recta, brevia, cylindrica. De to saa 
kaldte Arter, der ere fundne i Sverrig og Lapland, ere 
meget nær beslægtede. 

Lecidea*) confluens Fr. Nyt Voxested: Vidimyri. Skand. 
især i Polaregnene. 

L. speirea Ach. (L. contigua paa min revid. Liste). 


*) Arterne af denne vanskelige Slægt ere ordnede efter Th. Fr. »Lichen: 


Scand.« med stadigt Hensyn til Nylanders Synon. 


92. 


93. 


94. 


95. 


96. 


OA 


98. 


99: 


100. 


101. 


206 


Nye Voxesteder: Reykjavik, Vidimyri, Myvatn. Polarl., 


Skand., Danm., Færø. 

Lecidea cyanea Th. Fr. Kun funden afmig ved Grims- 
tunga. Skand., Nordl., Finm. 

L. pantherina (Ach... Syn. med L. polycarpa paa min 
revid. Liste. Meget alm. paa Island. Polarl., Skand., 
Fære., Danm. 

L. lapicida (Ach.) Fr. Nye Voxesteder: Vidimyri, My- 
vatn, Hölar. Polarl., Skand, Danm. 

L. lithophila (Ach.) Th. Fr. Nye Voxesteder: Reykjavik, 
Reykholt, Kalmanstunga, Grimstungna-Hejdi, Hölar. 
Polarl., Skand., Danm. 

L. macrocarpa (D.C.) « platycarpa (Ach.) Th. Fr. Syn. 
med L. contigua 8 platycarpa Fr. og Nyl. Reynivellir, 
Vatndalr. — Polarl., Skand., Færø., Danm. 

L. assimilata Nyl. og L. alpestris Smrft. Disse to 
Former opføres af Rostrup i Færøernes Flora som Synon., 
men i Th. Fr. Lichen. Scand. ere de adskilte som to 
Arter. De fleste af mine Ex. ere af Th. Fr. bestemte 
som L. assimilata, om andre Ex. ved jeg ikke, hvortil 
de skulle henføres, og jeg foretrækker at regne de to 
meget nærstaaende Former til een Art. Kun funden 
af mig og paa min revid. Liste opført som L. alpestris 
(Smrft.). Nye Voxesteder: Reykjavik, Reykir, Reyni- 
vellir, Kalmanstunga, Myvatn. Polarl, Skand., Færø., 
Danm. 


L. fuscoatra Ach. Nye Voxesteder: Reynivellir, Hvammr. 


Polarl., Skand., Danm. 

L. aglea Smrft. Kun funden af mig. Nye Voxe- 
steder: Reynivellir, Grimstungna-Hejdi, Myvatn. Polarl., 
Skand. 

L. arctica Smrft. Ej for sikker for Isl. Jeg fandt den 
ved Hölar og Reykir ved Svinavatn. Polarl., Skand. 

L. elæochroma (Ach.). Syn. med L. parasema paa min 
reviderede Liste. Nye Voxesteder: Myvatn, Vidimyri. 
Var. pilularıs Th. Fr. Myvatn, Kalmanstunga. 

Var. muscorum (Wulf) Th. Fr. Hölar, Oxnadalshejdi. 


102. 


103. 


Anm. 


106. 


107. 


108. 


207 


Polarl., Skand., Feere., Danm. 

Lecidea vitellinaria Nyl. Funden af mig paa Xanthoria 
vitellina ved Reykjavik og 1876 ved Myvatn. Polarl., 
Skand., Danm. 

Catillaria (Biatorina) Jemtlandica Th. Fr. et Almg. Denne 
Art, der fer kun er funden i Jemteland, fandt jeg ved 
Hvammr og Myvatn, og mine Ex. ere bestemte af Th. 
Fr. I Folge D. Branth (in literis) synes dette nye 
Artsnavn at betegne, hvad man hidtil har anset for 
‘Lecidea alpestris med enkelte torummede Sporer, hvor- 
paa det ogsaa synes at tyde, at disses Forekomst ikke 
nevnes i Beskrivelsen af L. alpestris (Th. Fr. Lich. 
Seand. S. 537). I enkelte Apothecier, hørende til nogle 
af Th. Fr. som Cat. Jemtl. bestemte Exemplarer, findes 
aldeles ingen torummede Sporer. 


. Buellia badia Koerb. Funden af D. Branth blandt 


mine Lichener fra Myvatn; ny for Island. Skand. 

B. insignis (Naeg.) 8 muscorum (Hepp). Syn. med 
B. parasema (Ach.) Th. Fr. 6 muscorum (Scher.) Th. 
Fr. i Lich. Scand. 8. 590. Kun funden af mig ved Rey- 
kjavik. Polarl., Skand. 

B. parasema (Ach.), som er opført i »Isl. Fl.«, udgaar af Listen. 
B. punctata (Flik). Kun funden af mig. Nye Voxe- 
steder: Grimstunga, Myvatn, Hölar, Hvammr. Mödru- 
vellir (Thorodd.). Syn. med B. myriocarpa hos Br. et 
Rost., som baade indbefatter B. punctata og B. stigmatia 
i Lich. arct. Polarl., Skand., Færo, Danm. 

B. leptocline (Flot.). Koerb. Funden af Th. Fr. blandt 
mine islandske Lichener; Findestedet er gaaet tabt. 
Polarl., Skand. 

B. stellulata (Tayl.) Br. et Rostr. Kun funden af mig 
paa Lava ved Myvatn, hvor den synes at vere alm. 
Mine Ex. ere bestemte af D. Br. Kun funden i Dan- 
mark. Th. Fr. henforer mine Ex. til den af ham op- 
stillede nye Art B. sororia, som næppe er artsforskjellig 
fra B. stellulata. For saa vidt begge hore til een Art, 
er denne ogsaa funden i Skand. og Finmarken. 


109. 


110. 


IM. 


112. 


113. 


114. 


115. 


116. 


rn 


208 


Buellia atroalba (Ach.). Funden af mig 1868 ved 
Hafnarfjörör og 1876 ved Kalmanstunga og Myvatn. 
Var. chlorospora Nyl. Funden af mig 1868 ved Geysir 
og 1876 ved Reynivellir. 

Polarl., Skand., Danm. 

Jeg har beholdt samme Navne, som paa min revid. 
Liste. I Lich. Scand. har Th. Fr. henfort de nævnte 
Former til Slægten Rhizocarpon og til 3 forskjellige Ar- 
ter. Mine Ex. fra Kalmanstunga har han bestemt som 
R. badioatrum (FL) Th. Fr., de fra Myvatn som MP Co- 
pelandi (Koeb.) Th. Fr. Varieteten kaldes R. applanatum — 
(Er) Th. Fr. 

Rhizocarpon geminatum (Fr.). Synes at være alm. men 
er kun funden af mig. Nye Voxesteder: Kalmanstunga, 
Grimstunga, Vidimyri, Myvatn, Hölar. Polarl., Skand. 
R. petreum (Wulff). Alm. Nye Voxesteder: Kalmans- 
tunga, Grimstunga, Vidimyri, Holar. 

Var. obscuratum Th. Fr. Kalmanstunga, Myvatn. 


Th. Fr. har i Lich. Scand. delt denne Form i flere Arter, 


men jeg formaar ikke at afgjore, til hvilke af disse de 
af mig til R. petræum henforte Exemplarer fra for- 
skjellige Voxesteder skulle regnes. 

Polarl., Skand., Færo., Danm. 

R. geographicum (L.). Meget alm. Polarl, Skand., 
Færø., Danm. 

R. calcareum (Weis). Kun funden af mig ved Vidi- 
myri. Polarl., Skand., Danm. 

Sphærophorus coralloides Pers. Almind. Nye Voxe- 
steder: Kalmanstunga, Hvammr, Myvatn. Polarl., Skand., 
Færø., Danm. 

S. fragilis (L). Kun funden af mig ved Kalmans- 
tunga, bestemt af Th. Fr. Den findes ikke paa Listen 
i »Isl. Floras. Polarl., Skand., Færø., Danm. 
Dermatocarpon hepaticum (Ach.). Kun med Sikker- 
hed funden af mig og bestemt af D. Branth, men 
Ex. og Notatet om Voxestedet ere gaaede tabte. 
Polarl., Skand., Færø. 


117. 
118. 


119. 


+ Ahr 
ee 

l'A ati 
of 


209 © 


Dermatocarpon cinereum (Pers.). Kun funden af mig 
ved Reykjavik og Kalmanstunga. Sporerne af Ex. fra 
Reykjavik ere torummede. Finm., Nordl., Skand. 
Pertusaria xanthostoma (Smrft.). Kun funden af mig 
paa Birketreeer 1868 i Laugardalen, 1876 ved Hestr, 
Hvammr og i Nordtunga-Skov. Nordlandene. 

P. coriacea Th. Fr. (Se Th. Fr. Lich. Scand. 8. 318). 
Funden af mig ved Reynivellir og bestemt af Th. Fr. 
Mangler paa Listen i »Isl. Flora: P. Sommerfeltii, som 


— findes paa denne, udgaar. 


Anm. 


120. 


. 19 


125. 


126. 


Som ny for Isl. Flora kan her indsættes en Microglena, som 
Thoroddsen har sendt mig fra Isafjörör, og om hvilken D. Branth, 
som har undersggt den, har meddelt mig folgende: 

»Microglena inter sphinctrinoidem et muscorum intermedia vel 
has conjungens non differt a specimine Jutlandico (Klestrup pr. 
Nibe, M. cimbrica Th. Fr. in literis). Thallus albidus, tenuis, 
supra muscos effusus. Apothecia nigra vel fusconigra (0,16 — 
0,28mm. lata). Paraphyses tenuissimæ flaccida. Spor fusiformi- 
oblongæ, 45—60 mikmm. X 14—16, divisæ, 4—8næ, pallide viri- 
des. Jode hymenium et spore fulvescunt.« 

Staurothele clopima (Wnbg.). Kun funden af mig ved 
Reynivellir og ved Kalmanstunga. Polarl., Skand. 
Verrucaria nigrescens Pers. Kun funden af mig. Nye 
Voxesteder: Kalmanstunga, Vidimyri. Nordl, Finm., 
Skand., Danm. 

V. maura Wnbg. Kun funden af mig ved Reykjavik 
og Kalmanstunga. Polarl., Skand., Færø., Danm. 

V. margacea Wnbg. Nye Voxesteder: Thingvellir, Kal- 


manstunga. Nordl., Finmarken, Skand., Færø., Danm. 


. Arthopyrenia kentrospora D. Branth. Kun funden af 


mig paa Birk ved Hvammr. Grønland. Arten er be- 
skreven af Branth som Verrucaria (Leptorhaphis) kentro- 
spora i »Vidensk. Medd.« fra den naturh. Forening i 
Kjobenh. 1877 og 78. S. 250. 

A. analepta Koerb. f. punctiformis Kun funden af 
mig paa Birketræer ved Nordtunga og Myvatn. Polarl., 
Skand., Danm. | 

Microthelia micula (Fw.). Kun funden af mig paa Birk 

14 


210 


i Husafell Skov og ved Hvammr. Lapl., Finm., Skand., 
Danm. 

127. Endococcus pygmaeus (Koerb.). Kun funden af mig. 

| Nyt Voxested: Reynivellir. Polarl., Skand. 

128. E. gemmifer (Tayl.). Nyt Voxested: Reykjavik. Polarl., 
Skand., Færø., Danm. Arterne af denne Slægt voxe 
paa andre Laver især paa Lecidea-Arter. 

129. Collema crispum (L). Kun funden af mig; alm. paa 
fugtige Steder. Nordl., Finm., Skand., Færø., Danm. 

130. C. pulposum Bernh. Kun funden af mig. Nye Voxe- 
steder: Vididalr, Myvatn. Den har samme Udbredelse 
som forrige, hvoraf den vistnok er en Form. 

131. Synechoblastus flaccidus (Ach.). Kun funden af mig. 
Nye Voxesteder: Thingvellir, Steinstadir, Hölar. Polarl., 
Skand., Færø., Danm. 

132. Leptogium lacerum (Sw.). Kun funden af mig. 

Var. obscurata. Thingvellir. Polarl., Skand., Færø., 
Danm. 

133. Polychidium muscicolum (Sw.). Nyt Voxested: Hölar. 

; Polarl., Skand. 

134. Lecothecium corallinoides (Hoffm.). Syn. med Pannaria 
nigra (Huds.) hos Branth og Rostr. Kun funden af 
mig ved Grimstunga; bestemt af Th. Fr. Polarl., 
Skand., Danm. 


9 
Jde 


Tilføjelser vedrørende forskjellige Afdelinger af Planteriget. 
Svampe. (Fungi). 

I dette Tidsskrifts 3dje Række 3dje Bind har jeg med- 
delt en Liste over 24 Svampearter, som jeg 1876 samlede 
paa Island og som alle paa to nær vare bestemte af Docent 
E. Rostrup. Denne har senere gjennemgaaet hele mit is- 
landske Herbarium, og paa Planterne i dette har han fundet 
ikke faa Svampe, som ere nye for Island, flere desuden nye 
for Videnskaben. Docent Rostrup har dog ikke indskrænket 
sig til denne Undersøgelse, men han har desuden forfattet 
en Liste over alle de paa Island fundne Svampe. Til denne 


. BLE: 


Liste, som folger i dette Tidsskrift umiddelbart efter min 
Artikel, vil jeg derfor henvise. | 


Alger (Algæ). 

A. For 9 Aar siden sendte den nu afdøde Botaniker Pastor 
M. T. Lange mig en Fortegnelse over islandske Planter, 
som han opbevarede i sine Herbarier, og som dels hid- 
rorte fra Morchs og Steenstrups Samlinger, dels 
vare samlede af den afdøde Professor i Anatomi F. T. 
Schmidt, der 1855 som Skibslege en Tid laa ved 
Reykjavik. Paa Langes Fortegnelse fandtes der 9 Alger, 
af hvilke de otte dog allerede vare opforte i: »The 
Flora of Iceland« af W. Lauder Lindsay. Den ene 
Art, som ikke findes hos denne, og som er ny for Is- 
land, er: | 
Bonnemaisonia inde (Woodw.) Ag. 

B. I Sore Academis Herbarier findes der ikke faa Planter 
fra Island, blandt hvilke dog kun to Alger, af hvilke 
den ene er ny for Island, nemlig: 

Oscillatoria limosa Ag. 
Den anden: Ulva umbilicaris Li. er synon med Porphyra 
laciniata hos Lindsay. 

C. Stud. med. C. Hansen, hvis Fund af islandske Mosser 
alt ere omtalte i denne Artikel, samlede ogsaa i Juni 
og Juli 1883 en Del Alger i Havet omkring Island, 
navnlig i Isafjörör og Arnarfjörör mellem Halvoerne i 
Nordvestisland. Arterne ere bestemte af Stud. med. C. 
Rasch, som har meddelt mig en Liste over dem. Paa 
denne findes der 31 Arter, af hvilke de 25 ere opførte 
paa den af Professor F. R. Kjellman forfattede Liste 
over de af mig ved Island fundne Alger”). Af de 7 
Arter, som ikke bleve fundne af mig, ere tre opforte 
hos Lindsay, medens fire ere nye for Island, nemlig: 
Polysiphonia nigrescens E. Bot. 

Ptilota serrata Kiitz. 


*) Bot. Tidsskr. 3dje Række 3dje Bind S. 77. 
14¥ 


212 


Desmarestia viridis (Fl. D.) Lamrx. 

Spongomorpha lanosa (Roth.) Kiitz. 

Jeg vil ikke anfore de 24 Arter, skjont de ere tagne 

paa andre Steder end af mig, da der er Haab om, at 

Student Rasch adaare vil forfatte en fuldstændig Liste 

over de ved Island fundne Havalger. 

Inden jeg forlader Algerne, vil jeg for Nojagtigheds 

Skyld gjøre opmærksom paa, at to af de Arter, som i mit 
»Tilleg til Dr. Kjellmans Afhandling« (loco cit.) ere opførte 
som nye for Island, ere synonyme med tidligere fundne 
Arter nemlig: | 

Corallina officinalis, der vistnok er synon. med Conferva 
corallina hos Olufsen og Povelsen, og Rhodophyllis veprecula, 
der efter Meddelelse fra Rasch er synon. med Lyngbyes 
Sphærococcus ciliatus, der hos ham angives at voxe ved Island. 


Fanerogamer og højere Kry ptogamer. 

Med Hensyn til disse kan jeg dels tilføje nogle nye 
Voxesteder for sjældnere Planter, dels enkelte for Island nye 
Arter, som ikke findes anførte i »Islands Flora. Nogle af 
dem ere allerede publicerede af Cand. med. Halldörsson 
Fridriksson*), hvis Exemplarer, som ere fundne af for- 
skjellige Islaendere, til Dels ere afgivne til »Botanisk Haves« 
Herbarier. De andre Fund ere dels gjorte 1876 af Have- 
brugscandidat J. Mortensen paa en Rejse med Damp- 
skonnerten »Fylla« og mig meddelte af Docent E. Rostrup, 
dels af Realskolelærer Thoroddsen, hvis Fund lige til Som- 
meren 1884 inc. ere optagne i denne Artikel, efter at være 
bestemte af Professor Joh. Lange, som ogsaa har tilladt 
mig at benytte hans Bemærkninger angaaende flere Arter 
og Varieteter. Svenskeren Dr. Greve Strömfelt, som 1883 
besøgte Island, har endnu ikke publiceret sine Fund, som 
_ vistnok yderligere ville forøge Tallet paa islandske Plantearter. 
Det samme gjælder om Adjunkt Arthur Feddersen, som 
1884 besøgte Island. 


+) »Bot. Tidsskr.« 13de Bind S. 71—72. 


213 


? Medicago lupulina L. Ifølge Babington findes der et Exem- 
plar fra Island i Solanders Samling i London, men jeg 
har ikke turdet godkjende den”). Th.**) har i Avgust 
1876 fundet den paa Gaderne i Reykjavik, hvortil den 
maaske er indført med Gr&sfre, saa jeg endnu ikke an- 
ser den for aldeles sikker. 

Anthyllis vulneraria L. Vogsösar i Selvogur (Th.). 

Vicia cracca L. Hvaleyri ved Hafnarfjörör, Hrappsey i Brede- 
bugten (Th.). 

V. angustifola Roth. Fer kun funden i Bildudalr af Steen- 
strup. Vogsösar i Selvogur (Th.). 

Lathyrus maritimus Fr. Hrappsey (Th.). 

Spiræa Ulmaria L. Mögilsa, Mosfell, Leirvogsä, Almanna- 
gja (Th.). | 

Comarum palustre L. Leirå, Hvitårvellir i Borgarfjorden, 
Stafholtsey, Hrappsey (Th.). 

Geum rivale L. Thingnes i Ellidavatn, Thingvellir (Th.). 

Sangvisorba officinalis I. Leirvogsä (Th.). 

Epilobium montanum L. var. collina Koch. Reykjahlid ved 
Myvatn. 

E. lactiflorum Hausskn. I »Isl. Flora« har jeg anført en 
ubestemt Epilobium, som jeg fandt i »Store Gja« og 
andre Huler ved Reykjahlid. Efter Exemplarer, som 
Th. 1884 har taget i »Store Gjå«, har Professor Joh. 
Lange nu bestemt den som ovennævnte Art. Hauss- 
knecht, som har opstillet Arten, nzevner i »Monographie 
der Gattung Epilobium« 1884, som Lande, i hvilke den 
er funden, Sverrig, Norge, Grønland, Kamschatka, La- 
brador og Island, hvorfra han har set Exemplarer, 
samlede af Steenstrup ved Garpsdal. Den er altsaa forst 
funden af Stp. og ikke af mig. 

Cerastium arcticum Lge. Sjælden. Gasavatn ved Vatnajökel 
c. 3000‘ o. Havet (Th.). 


*) Se: »Bidrag til Oplysning om Islands Flora. 3 hgjere Kryptogamer 
og Fanerogamer.« Bot. Tidsskr. 2. Række 4. Bind 1874. 

**) Th. — Thoroddsen, Fr. — H. Fridriksson, M. = J. Mortensen. De 
nye Arter ere angivne ved sperret Cursivtryk. 


214 


Sagina Linnæi Presl. Reykjahlid (Th.). 

Viola palustris L. Leira, Hvitärvellir, Hrappsey (Th.). 

V. silvatica Fr. For kun funden af Steenstrup; gjenfunden 
ved Krisuvik af Th. 

Drosera rotundifolia L. t. pygmea. Sjælden. Nauthöll og 
Fossvogur ved Reykjavik (Th.). 

Pyrola rotundifolia I. Denne Art er nu sikker for 
Island. Eyafjörör ved varme Kilder (Fr.). 

P. uniflora L. Reynistadir (Fr.). Om denne gjælder det 
samme som om forrige. | | | 

Cochlearia groenlandica L. Funden 1883 af Th. ved Djüpi- 
vogur. Professor Joh. Lange har meddelt mig, at baade 

" Thoroddsens Exemplarer og mine fra 1868, som i »Isl. Fl« 

ere opførte som C. officinalis var. arctica, here til C. 
groenl., hvis Artsadskillelse fra C. offic.*) dog er tvivlsom. 

Cardamine intermedia (Horn... Ved den varme Kilde ved 

| Laugarvad paa Andakilsa i Borgarfjörör (Th.). 

Papaver nudicaule L. Hrappsey (Eh). 

Ranunculus glaciales L.  Hofsjökull ze Østlandet 1883 3500‘ 
over Havet (Th.). 

Saxifraga Hirculus L. «. Reykir, i Mosfellssveit (th) 
8 alpina Engl. Halldörstadaheidi ved Bardardalur (Th.). 

S. aizoides L. Stöd i Stödvarfjörör, Eskifjörör (Th.). 

— Rhodiola rosea L. Almannagjä, Hrappsey, Leira (Th.). 

Sedum annuum L. Sjælden. Vogar ved Myvatn (Th.). 

Carum Carvi L. Vogsösar (Th.). 

Imperatoria Ostruthium L. Videy (Fr.). Denne Art, som - 
jeg ikke har turdet godkjende, er nu sikker for Island. 

Archangelica officinalis Hoffm. Heröubreidarlindir ved Oda- 
dahraun c. 1600‘ o. H. (Th). 

Hydrocotyle vulgare L. Varm Kilde (48° C.) Laugarvad ved 
Andakilsä (Th.). 

Vaccinium Oxycoccus L. Skardsheidi (Th). Denne 
tvivlsomme Art er nu sikker for Island. 


+) Ved en Trykfejl staar i »Isl. Fl.« om denne, at Kronbl. ere halv saa 
lange som Begerbl., det skal vere dobbelt. 


215 


Trientalis europea L. Skrida i Breiddalr paa Østlandet. (Be- 
ned. Thorarinsson; meddelt af Th.). 

Primula stricta Hornem. Jeg har veeret i Tvivl om, til 
hvilken Art den i Nordisland fundne Primula skulde 
henføres. Den er nu funden af J. Mortensen ved Eya- 
fjörör, og jeg har selv faaet Exemplarer derfra af Apo- 
theker Hansen i Akreyri, saa det nu med Sikkerhed 
kan afgjores, at Arten er V. stricta. 

Glaux maritima L. Leirärey (Fr.). Arten, som jeg ikke 
for har turdet godkjende, er nu sikker. 

Galeopsis Tetrahit L. Gjenfunden af Th. ved Geysir. 

Pleurogyne rotata Griseb. Vargja ved Akreyri, Grjötärgerdi 
ved Bardardalur (Th.). 

Galium verum L. Herdubreidarlindir (Th.). Skjont Arten er 
almindelig paa Island, anfører jeg den dog her, da Pro- 
fessor Lange har opstillet den .islandske Form som en 
egen Varietet: aspera; den udmærker sig: ved tæt uld- 
haaret Stængel og meget ru Blade. 

Campanula rotundifolia L. var. arctica Lge. Skrida i Breid- 
dalr (Th.). 

Gnaphalium uliginosum L. Varm Kilde Laugarvad ved Anda- 
kilsa (Th.). 

?Erigeron uniflorus L. Herdubreidarlindir (Th.). Prof. 
Lange, som har undersøgt Exemplarerne, bemærker, »at de 
synes at svare mere til E. uniflorus end til alpinus, som 
dog ere vanskelige atadskille, hvis de overhovedet ere speci- 
fisk forskjellige; de findes begge i Grønland, formodentlig 
ogsaa i Isl« Ved ? betegnes dog Formen E. unifl. som 
endnu usikker for Isl.; alle tidligere Exemplarer med 
enlige Kurve have hört til E. alpinus. 

Bellis perennis L. Skagafjörör (Fr.), Eyafjörör (M). Ny 
for Island. 

Succisa pratensis Moench. Sjælden. Skrida i Breiddalr (Bened. 
Thorarinsson efter Meddelelse fra Joh. Lge.).. 

Plantago maior L. var. rotundifolia Lge. Reykir i Mossfell 
(Th). Joh. Lge. bemærker, at maaske. flere isl. Exem- 
plarer hore til denne Varietet, som adskiller sig ved lav 


216 


Veext, kredsrund-ovale, meget budte Blade, tynde Kapsler, 
1/, Tomme lange Ax, som næppe rage ovenfor Bladene. 

P. lanceolata L. f. maior og minor. Laugar i Fnjéskadéalr 
(Th). Eyafjörör (M.). 

P. maritima L. Geitahlid ostenfor Krisuvik (Th.). 

P. borealis Lge. f. pygmea og latifolia. Grimsey Nord for 

Island (Th.). 

Polygonum Persicaria L. Reykir i Mosfellssveit (Th.). 
Ny for Island. 

Urtica urens L. Hvalsnes paa Reykjanes (Th.). 

? U. dioeca L. Reykjavik (Fr.). Om den er indført eller op- 
rindelig islandsk, kan jeg ikke afgjore. 

Platanthera hyperborea Lindl. var. maior Lge. (Flora Dan. 
Tav. 2970) Herdubreidarlindir (Th.). Denne Varietet er 
ikke for funden paa Island. 

Luzula maxima (D. C). Denne for Island nye Art er 
funden ved Eyafjörör af J. Mortensen. 

Juncus arcticus Willd. Herdubreidarlindir (Th.). Sjælden. 

Potamogeton gramineus L. 8 Reno pig ilies Hafnir paa Rey- 
kjanes (Th.). 

Carex stellulata Good. For kun funden af Steenstrup. My- 
vatn (Th.). | 

C. glareosa Wahlenb. Grimsey (Th.). Ikke for sikker for 
Island. 

C. glauca Scop. Denne Art, som jeg 1876 fandt i et eneste 
Exemplar ved Skagafjörör, blev samme Aar fundet af 
J. M. ved Dyrafjordr. 

Hierochloa borealis R. et S. Laugarvellir syd for Jokel- 
dalen (Th.). 

Holcus lanatus L. Sjælden. Eyafjörör (M.). 

Aira flexuosa L. var. montana. Guörünarbotnar ner ved 
Selvogur (Th.). 

Catabrosa aquatica Beauv. Myvatn (Th.). 

Poa annua L. Grimsey (Th.). 

P. alpina L. var. minor. Til denne Var. har Joh. Lge. hen- 
ført Exemplarer tagne af Lundgren ved Myvatn, af mig 


217 


ved Esja og af Th. ved Hédinshéfoi i Nærheden af 
Hüsavik. 

Poa pratensis L. var. alpigena Blytt. Gæsavatn (Th.). 

P. nemoralis L. f. tenella. Reykjahlid (Th.). 

Festuca rubra L. Var. hirsuta (arenaria Osb.). Reykjahlid, 
Herdubreidarlindir (Th.). 

Forma latifolia Lge. Grimsey (Th.). »Steengelbladene ere 
brede og flade, Toppen axformigt sammentreengt. Maaske 
snarere en Misdannelse end en Varietet« (Joh. Lge.). 

Egqvisetum arvense L. 8. alpestre Wahlenb. (riparium). Geesa- 
vatn, Grimsey (Th.). 

E. hiemale L. Grindavik paa Reykjanes (Th.). 

E. variegatum Schleich. Herdubreidarlindir (Th.). 

Polypodium vulgare L. var. brevis Lge. Thurrä og Hveragerdi 
i Olves (Th). »Lovet 1—1'/2’ langt med korte, meget 
budt afrundede Afsnit. Maaske hore alle isl. Former af 
P. vulgare hertil.« (J. Lge.). 

P. Phegopteris L. Skülatünshraun ved Helgafell paa Hae 
gen Reykjanes (Th.). 

P. Dryopteris L. Hagavikurhraun syd for Thingvallasoen (Th.). 

Aspidium Filix foemina Bernh. Mellem Helgafell og Grinda- 
skård paa Halvøen Reykjanes, Herdisavik, Skülatüns- 
hraun, Vogösar (Th.). 

Lastrea Filix mas Presl. Hyppig i Lavaklofter ved Herdi- 
savik (31/2’ høje Ex.; Th.). 

Woodsia ilvensis R. Br. Hagavikurhraun syd for Thingvalla- 
vatn (Th.). 

Ophioglossum vulgatum L. var. minor. Moore. Gunnu- 
hver paa Reykjanes, Bjarnarflag ved Myvatn, hvor den 
voxer i Sand, der var 27° C. varmt tet ved nogle 
Svovlkilder; under de samme Forhold ved Gunnuhver. 
(Th). Ny for Island. 


218 


ISLANDS SVAMPE. 
AF 
E. ROSTRUP. 


De trykte Kilder til Islands Svampeflora ere meget fattige. 
I Flora Danica findes nogle faa Arter afbildede efter is- 
landske Exemplarer, samlede af J. G. König, som i 1764— 
65 rejste paa Island. Paa dennes Indsamlinger grunde sig 
ogsaa de to eldste Lister over islandske Svampe, nemlig 
OÖ. F. Müller’s Enumeratio stirpium in. Islandiae (Nova 
acta Leopold-Carol., tome IV, 1770 p. 215) og Eggert 
Olafsens og Bjarne Povelsens Rejse gjennem Island, 
som udkom 1772, med et Tillæg »om de Islandske Urter«, 
der i Hovedsagen bestaar af en »Flora Islandica«, affattet af 
Zoöga. Den første af disse to Lister har 11, den anden 
har 12 Arter Svampe, idet to nye ere optagne, medens en 
er skudt ud. De Arter, som ere felles for begge Lister, 
ere 1 folgende Fortegnelse blot anforte som fundne af Konig. 
I Bjorn Halldorsson’s Grasnytiar (1783) findes omtalt 7 
Svampe, der have islandske Navne, og hvoraf et Par Arter 
ikke findes anførte i ovennævnte Skrifter. Mohr’s Forsøg 
til en islandsk Naturhistorie (1786) nævner 15 Svampe, som 
alle findes i ovennævnte Lister og med samme urigtige Ci- 
tater af Fl. Dan., som i Zoégas Liste. Den samme Svampe- 
liste med de obligate 15 Arter ere uden Rettelser eller Til- 
føjelser opførte i de islandske Plantelister, der findes hos 
W. J. Hooker (Journal of a tour in Iceland in the summer 
1809, 2. ed. vol. 2 p. 349), G. S. Mackenzie (Travels in 


_219 


Iceland in 1810, Edinb. 1811, p. 433) og Th. Gliemann 
(Geogr. Beschreib. von Island, 1824, 8. 171). I Sv. Paul- 
_ sons Dagbog over en Rejse i Island 1791—93 (Skrifter af 
Naturhistorie-Selskabet, 3. Bd. 1. 8. 178—179) findes be- 
skrevet to nye Svampe, som, skjont de ikke ere navngivne, 
dog ikke kunne miskjendes. I Thienemann og Giinther’s 
»Reise im Norden Europa’s vorzüglich in Island in den Jahren 
1820 bei 1821« (Leipzig 1827) findes Side 320 Meddelelse 
om en ny Svampeart. ©. J. Hjaltelin (Islenzk Grasafredi 
1830) forøger Mohrs ovennævnte Liste med en Meldug. I 
Paul Gaimard’s »Voyage en Islande et au Groenlande exe- 
cutee pend. les années 1835 et 1836 sur la corvette La 
Recherche« findes i 7. Hæfte en Artikel af E. Robert, hvori 
der (S. 355) findes nogle Meddelelser om enkelte islandske 
Svampe, og Side 379 en af J. Vahl affattet Liste over de 
da kjendte islandske Svampe, hvis Antal her er voxet til 19 
Arter, af hvilke dog kun 7 ere betegnede med den Stjærne, 
der skal antyde at de ere sikre. L. Lindsay: Flora of Ice- 
land (Edinburgh new philos. Journal Vol. XIV, 1861) har 
ikke forøget den islandske Svampeflora med en eneste Art; 
-i- hans Liste findes (Side 100) kun opført 13 af de fra Is- 
land længst kjendte Arter, medens 5 af de i ældre Forteg- 
nelser opførte Navne af Berkeley (S. 70) — dog til Dels 
med Urette — erkleres for ikke at kunne tydes. I Bot. 
Tidsskrift 3. R. 3 Bd. S. 72—76 findes en Artikel »Islandske 
Svampe«, med Fortegnelse over 24 af Chr. Grønlund i 
1876 samlede Svampe. 

I nerverende Oversigt har Affatteren kritisk sammen- 
stillet de i ældre Lister opførte Svampe og hertil føjet en 
Del Arter, som ere fundne af Affatteren ved at gjennemgaa 
Chr. Grenlunds Herbarium af Blomsterplanter, samlede 
paa Island (betegnede med Gr.), samt enkelte i Affatterens 
eget Herbarium beroende, af forskjellige Rejsende paa Island 
samlede Planter. 

| Hymenomycetes. 
1. Agaricus (Psalliota) campestris L. (Fl. Suec.). Anfores 
af Mohr (S. 251) som voxende »paa Nordlandet i Jord- 


220 
gærder og paa Væggene inde i deres Smedehuse, samt 
ellers paa god Jord«. Robert angiver at den træffes 
undertiden i Mengde. Om de to i Egg. Olafsens og 
Bj. Povelsens Rejse (S. 674) omtalte Arter »Ætesveppr« 
(a og b) here herhen er det i Følge Beskrivelsen ikke 
muligt at afgjore. 

. Agaricus (Psilocybe) ericaeus Pers. (Syn. p. 413). Funden 
paa Island af Robert, der beskriver et Exemplar fra de 
varme Kilder ved Reykholt, der havde en 51/2" høj Stok 
og en 41/2" høj Hat. 

. A. (Panaeolus) campanulatus L. (Fl. Suec.). I Konigs 
Liste anfores Agar. camp., hvilket Navn gaar igjen i de 
folgende isl. Plantefortegnelser; da dette Navn imidlertid 
har været brugt om forskjellige Arter (dog især af Grup- 
pen Panaeolus) er Angivelsen noget usikker. Endnu 
mere usikkert er Navnet Agar. equinus, som findes i 
O. F. Müllers Liste. 

. Coprinus fimetarius (L.) Fr. Epier. p. 331. Anfores af 
Konig under Navn af Agar. fimetarius, et Navn der dog 
har været henfort til forskjellige nærstaaende Arter. 
Mohr, der ogsaa har Navnet paa sin Liste, henviser til 
Fl. Dan. t. 834, som dog fremstiller Coprinus comatus. 
. Hygrophorus conicus (Scop.) Fr. Epier. p. 331. Myvatn. 
(Gr.). Tidligere funden af Robert (var. citrina). 


. Russula fragilis (Pers.) Fr. Epicr. p. 359. Hålar (Gr.). 


Det er i Folge Beskrivelsen rimeligvis denne, som under 
Navnet »Reydekula« er omtalt i Egg. Olafsens og Bj. Po- 
velsens Rejse S. 674, som forekommende paa torre Mos- 
bakker; den i Vahls Liste opforte Agaricus emeticus 
hører muligvis ogsaa hertil. 

. Boletus bovinus L. (Fl. Suec). Funden paa Island af 
Konig. 

. B. luteus I. (Fl. Suec.). Synes første Gang omtalt som 
islandsk af Bjorn Halldorsson (B. 169). Baade her og 
senere hos Mohr og Hjaltelin angives dens isl. Navn at 
vere »Rejdikula«, hvilket Navn ogsaa er tillagt en ganske 
anden Svamp (se ovenfor). 


10. 


11. 


12. 


13. 


14. 


15. 
16. 


17. 
18. 


221 
B. scaber Bull. (Champ. p. 319). Myvatn (Gr.). Maaske 
det er denne Art, som under Navn af »Bleikkula« om- 
tales i Egg. Olafsens og Bj. Povelsens Rejse som voxende 
paa Græsmarker (S. 674) og som senere af Bjørn Hall- 
dorsson kaldes Boletus pallidus. 
Phlebia radiata Fr. (Syst. mye. I, 427). Vididalr paa 
halvraaddent Ved (Gr.). 
Thelephora caryophyllea (Schaeff.) Pers. Syn. 565. Alle- 
rede 1769 afbildet i Fl. Dan. t. 409 f. 2, under Navn 
af Peziza radiata efter Exemplarer fundne paa Island af 
Konig. I Zoégas Liste findes den anfort under Navn 
af Peziza zonalis, om hvilket Navn Berkeley (se Lindsay 
Flora of Iceland pag. 70) siger: »jeg veed intet om den; 
jeg kan ingensteds finde Navnet« 
Clavaria muscoides L. (Fl. Suec.). Anfores fra Island i 
Konigs Liste. Her opføres ogsaa Clavaria coralloides, 
en Angivelse, der maa betragtes som tvivlsom, da Navnet - 
har været brugt om flere Arter, ligesom ogsaa Mohr 
henviser til Fl. Dan. t. 836, paa hvilken findes baade 
Clav. inæqualis Müll. og Clav. fastigiata L. 
Typhula graminum Karst. (Mycol. fenn. III, 340). Skle- 
rotier i Bladstilke af visne Gresser paa en Holm i 
Myvatn (Gr.). 


Gasteromycetes. 


Lycoperdon Bovista L. (Sp. plant). Anfores allerede i 
Konigs Liste. Mohr angiver den som meget almindelig 
paa Nordlandet og at den endog voxer paa Husvægge. 
Robert anfører den som meget almindelig i de smaa 
Birkekrat og paa tervholdige Enge. Jeg har set Exem- 
plarer fundne ved Mööruvellir i 1883 af Thoroddsen. 

L. gemmatum Batsch (Elenchus p. 147) Myvatn (Gr.). 
L. pusillum Fr. (Syst. myc. III, 33). Myvatn, Reykja- 
vik (Gr.). 

L. caelatum Bull. (Champ. p. 130). Grimstunga (Gr.). 
Bovista plumbea Pers. (Syn. p. 137). Funden paa Is- 
land (Gr.). 


19. 


20. 


21. 


22. 


23. 


24. 


25. 


26. 


27. 


28. 


29. 


30. 


222 


B. clavata Fr. (Syst. myc. III, 23). Den er beskreven 
efter Exemplarer, som Thienemann hjembragte fra sin 
Rejse paa Island, hvor han fik dem af »Bierne, Besid- 
deren af Skaptafell.. Svampen skal alene findes i denne 
Ken (Thienemanns Rejse 8. 320). | 

Cyathus campanulatus (Sibth.) Fr. Summa veg. Scand. p. 
438. Findes i Kønigs Liste under Navn af Peziza lentifera. 


Uredineae. 


Puccinia pulverulenta Grev. (Fl. Edin. p. 432). Fljötsheidi 
paa Epilobium alpinum (Gr). Löfaäs paa Epil. alsine- 
folium (Feddersen). ] 

P. ambiens Rostr. (Bot. Tidsskr. 3 R. 3 Bd. S. 74). Paa 
Draba hirta. ved Skrifla og Myvatn (Gr.). Paa Draba 
incana ved Melstadir (Feddersen). Synes ved Sporernes 
Form m. m. af afvige fra den ligeledes sjældne P. Drabae 
Rudolphi. 

P. variabilis Grev. (Scott. Crypt. t. 75). Hölar paa 
Taraxacum officinale (Gr.). 

P. Mieracit (Schum.). Paa Hieracium murorum, samlet 
paa Island af J. Mortensen og ved Hraunsvatn af A. 
Feddersen. 

P. Bistortae D. C. (Fl. fr. VI p. 61). Hvammr og My- 
vatn paa Polygonum viviparum (Gr.). 

P. Rubigo-vera (D. C.) Winter Die Pilze Deutschlands 
I, 217. Uredosporer paa Festuca rubra, samlet paa Is- 
land af J. Mortensen, synes at tilhøre denne Art. 
Uromyces Centumnodii (Schum.). Akreyri (Gr.). 
Melampsora ÆEpilobii (Pers). Skrifla paa Epilobium 
palustre (Gr.). 

M. salicina (Pers.). Lev. Ann. sc. nat. 1847, VIII p. 375. 
Mange Steder paa Bladene af Salix glauca, 8. phylici- 
folia og S. herbacea (Gr.). 

Aecidium Thalictri (Caeoma Thal. Sommerf. Suppl. Fl. Lapp. 
p.230). Vidimyri, Kalmanstunga o. fl. St. paa Thalictrum 
alpinum (Gr.). Denne Svamp er forste Gang funden allerede 
1792 af Sv. Paulson (Dagbog i Skrifter af Naturhistorie 


31. 


32. 


33. 


34. 


39. 


36. 
37. 


38. 


39. 


40. 


41. 


42. 


43. 


BOS: 


Selskabet, 3. Bd. 1. S. 179), der giver en meget naiv, 
men dog let gjenkjendelig Beskrivelse af samme. 


Ustilagineae. 


Ustilago Hydropiperis (Schum.) Schroeter Beitr. z. Biol. 
der Pfl. p. 355. Berufjérér i Blomsterstanden af Poly- 
gonum viviparum (Gr.); Grimsey (Thoroddsen). Ogsaa 
denne er funden og omtalt af Sv. Paulson p. a. St. 
Side 178. 

U. urceolorum (D. C.) Tul. Ann. sc. nat. 1847, VII p. 86. 
Fnjöskadalr og Reykjahlid paa Kobresia scirpina (Gr. og 
Thoroddsen); Vidimyri paa Carex rigida, Myvatn paa 
Carex vulgaris (Gr.). 


Discomycetes. 


Helvella atra Fl. Dan. t. 534. 1 (1770), tegnet efter Ex- 
emplarer samlede paa Island af Konig. 

Chlorosplenium aeruginosum (El. Dan.) de Not. Disc. p. 
22. Anfores i Zoégas Flora Islandica. | 
Peziza Ciborium Vahl (Fl. Dan. t. 1078. 1). Funden paa > 
Island af Robert. | 

P. cupularis L. (Sp. pl). Funden paa Island af Konig. 
P. scutellaris L. (Sp. pl). Funden paa Island af Konig 
og Robert. 

P. asperior Nyl. (Observ. p. 21). Skagafjörör (Gr.). 

P. cinerea Batsch (Contin. I, 196). Brynjudalen paa 
Ved (Gr.). Mödruvellir paa Ved af Sorbus Aucuparia 
(Thoroddsen). 

P. granulata Bull. (Champ. p. 258). Funden paa Island 
af Robert. | 

Crumenula pusiola Karst. (Myc. fenn. I, 214). Hvammr 
paa Nardus stricta (Gr.). 

Rhytisma salicinum (Pers.) Fr. Vet. Akad. Handl. 1819, 
p. 104). Var. arctica Karst. Flere Steder paa Salix 
herbacea (Gr.). Var. ampliata Karst. Flere Steder paa 
Salix phylicifolia, 8. glauca.og S. sarmentacea (Gr.). 
Trochila fuscella Karst. (Myc. fenn. I, 248). Hvalfjérdr, 


44. 


45. 


46. 


47. 


48. 


49. 


224 


" Thingvalla og Nordtunga paa Carex rigida og C. hyper- 


borea (Gr.). 

Trochila atrosanguinea nov.sp. Apothecia dense gregaria 
seriatim disposita,- atrosanguinea, primitus clausa, mox 
aperta, concava, margine integro, albicante. Asci clavati 
45—48 mikr. 1, 7--8 mikr. cr. Sporae subdistichae, 
oblongae, 7—8 mikr. 1, 2—3 mikr. cr. Paraphyses fili- 
formes, apicem versus incrassatae. — Den udmeerker sig 
især ved Sporehusenes tætte Stilling, Farve og smaa 
Sporer. Hvalfjord paa Carex rigida og Svinadalr paa 
Carex vulgaris (Gr.). 

Lophodermium juniperinum (Fr.) de Not. Mem. p. 40. 
Kuadal paa Naale af Juniperus alpina (Gr.). 

L. arundinaceum (Schrad.) Chev. Flore de Paris I, 435. 
Dyngjufjüll paa Poa alpina (Johnstrup og Caroc). Rey- 
kjavik paa Poa caesia (Gr.). 


Pyrenomycetes. 


Ophiobolus salicinus nov. sp. Perithecia sphæroidea, colla- 
bescentia, atrofusca, radiato-striata, ligno adhaerentia, 
cortice tecta. Asci cylindrico-clavati, 80—110 mikr. 1, 
6—9 mikr. cr. Sporae filiformes, rectae, hyalinae, pluri- 
septatae, 50—70 mikr. 1, 2 mikr. cr. Paraphyses fili- 
formes. — Under den løse Bark af døde Grene af Salix 
glauca. Laugardalr (Gr.). 

Pleospora herbarum (Pers.) Rabenh. herb. myc. ed II 
nr. 547. Almindelig paa visne Stængler og Blade af 
mange forskjellige Planter: Dryas octopetala, Draba ni- 
valis, Silene maritima, Cerastium alpinum, Alsine rubella, 
Alsine biflora, Tofjeldia borealis (Gr.). 

P. alpina nov. sp. Perithecia subgregaria, sphæroideo- 
conoidea, sicca corrugata, atra, nitida. Asci 70—80 mikr. I. 
Sporae flavae, oblongae, utrinque acutiusculae, 4-septatae, 
loculis intermediis una v. binis longitrorsum 1-septatis, 
20—26 mikr. I, 6—7 micr. cr., saepe inæquilaterales. 
Paraphyses filiformes. — Kalmanstunga paa visne Steengler 
af Viscaria alpina (Gr.). 


50. 


54. 


55. 


56. 


225 


Spherulina islandica nov. sp. Perithecia gregaria, epider- 
mide tecta, globoso-compressiuscula. Asci fusoideo-cla- 
vati, 70 mikr. 1, 8—9 mikr. cr. Sporae cylindraceo- 
fusoideae, 3-septatae, hyalinae, 28—30 mikr. 1, cr. — 
Brynjudalr paa visne Steengler af Arabis alpina (Gr.). 
Sporormia lagentformis Fuckel (Symb. 242). Melar paa 
Kogodning (Gr.). 


. Leptosphaeria Silenes-acaulis de Not. (Pirenom. Ital. p. 


485). Reykjavik paa Blade af Silene acaulis (Gr.). 


. L. culmifraga (Fr.) Ces. et de Not. (Schema Sfer. p. 61). 


Myvatn paa Poa nemoralis (Gr.). 

Sphaerella Dryadis Auersw. (Myce. Eur. Pyren. p. 8). 
Berufjörör paa Blade af Dryas octopetala (Gr.). 

S. densa nov. sp. Perithecia dense stipata, amphigena, 
rufo-fusca, sphæroidea. Asci oblongo-clavati, 38—42 
mikr. 1, 7—9 mikr. cr. Sporae 8-nae, distichae, fusoideo- 
oblongatae, 1-septatae, hyalinae, 12—14 mikr. |., 4 mikr. 
er. Paraphyses nullae Den synes at være en ægte 
Parasit og udmærker sig iøvrigt ved de paa begge Blad- 
flader tæt stillede rødbrune Perithecier. Reykjavik paa 
Årenaria norvegica (Gr.). . 
S. sibirica Thüm. (Beiträge z. Pilz-Flora Sibiriens, Nr. 
766). Grimstunga paa Alsine propinqua (Gr.); Esja paa 
Alsine rubella (Gr). Vidimyri paa Silene maritima (Gr.). 


Anm. Sporerne hos denne Art sædvanlig 20—22 mikr. L og 5—6 mikr. _ 


57. 


58. 


59. 


t.; paa Blade af Viscaria alpina, samlet ved Kalmanstunga (Gr.) 
fandtes Expl. med mindre Sporesække og mindre Sporer (13—14 
mikr. 1. og 3—4 mikr. t.), som endvidere vare kelleformede og 
noget krummede, og paa Blade af Silene acaulis fra Reykjavik 
(Gr.) fandtes Exemplarer med kun halvt saa lange Sporer (10—11 
mikr. 1.), der mulig er en egen Art. 
S. pusilla Auersw. (Myc. Eur. Pyren. p. 17). Fljötsheidi 
paa Blade af Carex chordorrhiza (Gr.). 
S. recutita (Fr.) Cooke Handb. p. 921. Myvatn paa visne 
Greesblade (Gr.). 
S. Tassiana de Not. (Spher. ital. p. 87). Myvatn paa 
Agrostis vulgaris, Hafnatjörör paa Poa nemoralis, Vidi- 
myri paa Poa cesia (Gr.). 
15 


60. 


61. 


Laestadia rhytismoides (Berk.) Sacc. Sylloge fung. I, 424. 
Berufjörör, paa Blade af Dryas octopetala (Gr.). 
Sordaria discospora Auersw. (Niessl Beitrage p. 42). 
Paa Kogedning (Gr.). 


Anm. AfO. J. Hjaltelin findes anført som forekommende paa Island: 


62. 


63. 


64. 


65. 


66. 


67. 


68. 


69. 


70. 


71. 


Mucor erysiphe. Da dette imidlertid er det linneanske Fællesnavn 
for hele Familien Erysipheae er det ikke muligt at vide hvilken 
Art der er ment med dette Navn. Eurotium Aspergillus glaueus 
de Bary fandtes paa tørrede Expl. af Gentiana Amarella fra Island 
(Gr.), men det er usikkert om Svampen stammer derfra. 


Mucoriuae. 


Mucor Mucedo L. (Sp. pl). Almindelig paa forraadnede 
Ting i Folge Mohr. 


Fungi imperfecti (Pyknider og Konidier). 
Septoria salicella Berk. et Br. (Ann. nat. hist. nr. 746). 
Laugardalr, paa Grene af Salix glauca (Gr.). 
S. betulina nov. sp. Stylosp. fusif, 13--18 mikr. 1, 3 
mikr. cr. Myvatn, paa Grene af Betula alpestris (Gr.). 
S. graminum Desmaz. (Ann. sc. nat. 1843, XIX p. 339). 


 Myvatn paa Blade af Poa nemoralis (Gr.). 


Phoma herbarum West. (Act. belg. XIX, 118) Reykjavik, 
paa Arenaria norvegica, Myvatn, paa Armeria sibirica (Gr.). 
P. Tofjeldiae nov. sp. Stylosporae oblongo-cylindr., 11— 
13 mikr. 1., 2 mikr. cr. — Paa visne Blade af Tofjeldia 
borealis, samlede paa Island af J. Mortensen. 
Leptostroma vulgare Fr. (Syst. mye. II, 599). Kuadal, 
paa Blade af Arctostaphylos Uva ursi (Gr). Isafjörör, 
paa Stængler af Cornus suecica (Jonsson). | 

L. caricınum Fr. (Syst. myc. U, 598). Melar og Myvatn, 
paa Blade af Carex vulgaris, Hrutafjörör, paa Carex 
alpina (Gr.). 

Cladosporium herbarum Link (Sp. pl. hr 39): Reykjavik, 
paa Arenaria norvegica, Kalmanstunga, paa Blade af 
Juncus arcticns (Gr.). 

Cercospora Paridis Rostr. (Vetensk. Alan Förhandl. 1883, 
S. 37). Budir, paa Blade af Paris quadrifolia (Gr.). 


72. Ramularia obovata Fuckel (Symb. myc. 103). Reykjavik, 
paa Blade af Rumex domesticus (Gr.). 

73. R. Bistortae Fuckel (Symb. myc. 361). Paa Blade af 
Polygonum viviparum (Expl. fra Island i Prof. Joh. 
Langes Herb.). 


TILLAG. 

Efter at ovenstaaende Liste var afgivet til Trykning 
modtog jeg endnu tvende Samlinger af Planter, hidrorende 
fra Rejser paa Island i Sommeren 1884, nemlig fra Hr. Ad- 
junkt Arth. Feddersen, som havde indsamlet en betydelig 
" Mængde Planter, især i den nordøstlige Del, og fra Hr. Ad- 
junkt. Th. Thoroddsen. De i disse Samlinger forefundne, 
for Island nye Svampe vare følgende. 


Uredineue. 


74. Puccinia Galiorum Link (Sp. pl. VI 2, p. 76). Baade 
Uredo og Aecidium paa Galium silvestre. Seydisfjérdr 
(Fedd ). | 

75. Uromyces intrusus (Grev.) Lev. Ann. sc. nat. Reykjahliô, 
paa Alchemilla vulgaris (Thor.). 

76. Caeoma Saxifragae (Strauss) Winter Die Pilze Deutsch- 
lands, I, 258. Laxå paa Saxifraga hypnoides (Fedd.). 
Blomsterstandens Forgreninger krummede og monstrose 
ved Svampens Angreb. Sporerne lysebrune, glatte, ellip- 
soide eller ægformede, 18—24 Mikr. lange, 14—20 
Mikr. tykke. 

77. Uredo Polypodi (Pers. Syn. p. 217). Paa Cystopteris 
fragilis ved Myvatn (Fedd.). 


Discomycetes. 


78. Sclerotinia Libertiana Fuckel (Symb. mycol. p. 331). 
Dens Sklerotier fandtes i Steengelen af Archangelica of- 
ficinalis ved Myvatn (Fedd.). | | 

79. Ascobolus glaber Pers. (Syn. p. 677). Paa Kogodning. 
Blondués (Fedd.). 


15" 


80. 
81. 


82. 


83. 


84. 


85. 


86. 


87. 


228 


Pyrenomycetes. 
Linospora Capree (D. C.) Fuckel Symb. mye. p. 124. 
Paa Blade af Salix lanata ved Herdubreidarlindur (Thor.). 
Pyrenophora chrysospora (Niessl) Sacc. Syll. fung. II, 
285. Paa Stængler af Veronica saxatilis ved Laxä 
(Fedd.). | 
Pleospora vulgaris Niessl. (Not. p. 27). Paa Bæger- 
blade af Potentilla maculata ved Seydisfjörör (Fedd.). 
Sporesekke 70—80 Mikr. lange, 15—16 Mikr. tykke. 
Sporer livlig gule, med 5 Tveerskilleveegge og en enkelt 
Længdevæg i de fleste Rum, med svag Indsnoring paa 
Midten, 18—20 Mikr. lange, 7—9 Mikr. tykke. 
Sphaerulina Potentillae nov. sp. Perithecia punctif, gre- 
garia; asci sessilia, saccato-clavati, 33—40 mikr.1, 24—- 
25 mikr. cr., aparaphysati, 6—8-spori; sporae tristichae, 
obovato-cylindricae, obtusae, distincte 4-septatae, hyalinae, 
15—20 mikr. 1, 6 mikr. cr. — I Mengde paa visne 
Stængler og Bægerblade af Potentilla maculata, Seydis- 
fjörör (Fedd.). 
Metasphaeria Empetri (Fr.) Sacc. Syll. fung. I, 171. 
Paa Blade af Empetrum nigrum ved Reykjahlid (Thor.). 
Laestadia Potentiliae nov. sp. Perithecia lenticularia, um- 
bilicata, nitida; asci cvlindraceo-clavati, curvuli, 30—35 
mikr. L, 8—12 mikr. cr.; sporae distichae, fusoideo- 
oblongatae, hyalinae, 9—12 mikr. 1., 3—4 mikr. cr. 
Paa visne Blade og Bægere af Potentilla maculata, 
Seydisfjörör (Fedd.). 


Peronosporeae. 
Peronospora calotheca de Bary (Ann. sc. nat. ser. IV, 
tome XX p. 9). Paa Galium boreale ved Melstadir 


(Fedd.). Oosporer brune, netribbede, kugleformede 35— 
40 Mikr. i Diam. 


Fungi imperfect. 
Arthrinium puccinioides Kze. et Schm. (Myk. Hft. 2, 
103). Paa Blade af Carex rigida ved Herdarös (Thor.). 


229 
88. Ramularia Chameneri nov. sp. Conid. obovato-oblongae, 
1-septatae, 25 mikr. 1, 7—9 mikr. cr. Tætte hvide Tuer 
bedækkende unge Blade af Chameenerium latifolium ved 
Herdubreidarlindur (Thor.). 


Endelig har Dr. med. Krabbe velvillig overladt mig til 
Gjennemsyn en af ham i 1863 fra Island hjembragt Plante- 
samling, hvori jeg, foruden nogle af de allerede ovenfor 
neevnte Svampe, endvidere forefandt felgende Ustilaginé: 

89. Entyloma crastophilum Sacc. (Monet vol. I, pag. 540). 

Paa Blade af Aira caespitosa. 


230 


OM NOGLE AF SNYLTESVAMPE FORAARSAGEDE 
MISDANNELSER HOS BLOMSTERPLANTER. 


AF 
E. ROSTRUP. 
(Foredrag i »Bot. Forening« d. 22. Novbr. 1883). 


De ægte Snyltesvampe forholde sig paa to væsentlig 
forskjellige Maader til deres Veertplanter. I nogle Tilfælde 
forandres eller udsuges Celleindholdet, Stivelsekornene for- 
svinde, Bladgrontet omdannes, Protoplasmaet dræbes, den 
dræbte Celle fyldes sædvanlig med gule Oljedraaber, medens 
Cellevæggen farves brun og Plantedelen eller hele Planten 
visner eller raadner. I andre Tilfælde, hvor Tilpasningen mel- 
lem Værtplante og Snylter er større, har Parasiten en sti- 
mulerende Virkning paa Værtplantens Cellevæv, og det er 
alene disse jeg her har for Øje. Virkningen kan enten være 
den, at hele Plantens Væxt foregaar hurtigere end normalt, 
hvilket finder Sted i mange Tilfælde, hvor Myceliet allerede 
trænger ind i den ganske unge Plante (mange Ustilagineer) 
eller i unge Stængelskud (Puccinia suaveolens, Aecidium leu- 
cospermum) og voxer tilligemed samme; eller saaledes at en- 
kelte af Plantens Organer svulme stærkt op og antage mon- 
strøse Former (Cystopus candidus, Exoascus), idet visse Dele 
af Cellevævet tvinges til en stærk og abnorm Celleformering; 
eller endelig saaledes, at visse Celler, enten Overhudceller 
(Synchytrium) eller Parenkymceller (Calyptospora) tiltage be- 
tydeligt i Omfang. Alle disse af Svampe fremkaldte hyper- 
trofiske Omdannelser eller mycetogene Metamorfoser kunne 
med et fælles Navn kaldes Svampegaller eller Mykoce- 


231 


cidier. Det monstrose Celleveev, der ofte er rigelig fyldt 
med Stivelse, vedbliver at holde sig friskt indtil Svampen har 
opnaaet en vis Udvikling, sædvanlig til Sporedannelsen er 
afsluttet; men naar denne er naaet, dør i Regelen den Del 
af Planten, som er omdannet til Galle; sjældnere ere saa- 
danne Mykocecidier fleraarige (Hexekoste). 

Undertiden ere hele Planter eller Dele deraf saa omfor- 
mede ved Snyltesvampes Angreb, at de ere blevne opstil- 
lede som egne Arter eller Varieteter med særlige Navne. 
Exempler herpaa ere: Æuphorbia degener 9: Euphorbia Cy- 
parissias angreben af Æcidier, Agrostis pumila L. 9: Agrostis 
sp. plur. angrebne af Tilletia sphaerococca, Knautia arvensis 
var. campestris frembragt ved Angreb af Peronospora vio- 
lacea, Cerasus cornulus 9: Kirsebær angrebne af Exoascus. 
Til saadanne meerkelige mycetogene Frembringelser kunne 
ogsaa henregnes alle Likener, som dog iovrigt her skulle la- 
des ganske udenfor Betragtningen. 

Nogle Plantearter synes at vere mere tilbojelige til hy- 
pertrofiske Udviklinger, som Folge af Svampeangreb, end 
andre. Saaledes bliver Anemone nemorosa monstros ved An- 
greb af næsten alle de Parasiter, der bebo den, selv om 
Svampens nærmest beslægtede ikke fremkalde monstrose Dan- 
nelser hos andre Veertplanter. 

Mange Snyltesvampe af den her omhandlede Gruppe 
hindre aldeles Blomsterdannelsen, hvilket især finder 
Sted naar Myceliet gjennemvæver Stængelskuddet og trænger 
ud i Bladene, hvor Sporedannelsen sædvanlig foregaar, hvor- 
ved Værtplanten svækkes i den Grad, at den ikke naaer til 
Blomstring og gaar tidligere til Grunde end de normalt ud- 
viklede Planter eller Skud. IRegelen viser der sig hos saa- 
danne Værtplanter en Tid lang en Forøgelse i Væxtenergien, 
saa at de angrebne Skud rage op over deres friske Naboer, 
for senere pludselig at standse i Væxten og derefter at staa 
langt tilbage for de ikke angrebne Individer af samme Art. 
Saadanne Tilfælde hvor Blomsterdannelsen hindres finder især 
hyppig Sted ved Angreb af Ustilagineer. Som Exempel her 
paa kan nævnes Holcus mollis, Poa pratensis og Milium an- 


232 


grebne af Tilletia striaeformes, Secale, Triticum og Agropy- 
rum angrebne af Urocystis occulta, Glyceria spectabilis og 
Jfluitans angrebne af Ustilago longissima, Elymus, Psamma 
og Agropyrum angrebne af Ustilago hypodytes, Allium sp. 
angrebne af Urocystıs Cepulae, Galium Mollugo angreben af 
Melanotaenium.  Sjældnere hindres Blomsterdannelsen af 
Uredineer, saasom hos Cirsium arrense af Puccinia swaveo- 
lens, Anemone nemorosa og Pulsatilla nigricans af Puccinier, 
Thymus og Origanum af Puccinia Caulincola, Tragopogon, — 
Euphorbia Cyparissias og Anemone nemorosa af ZEcidier. 
Blandt Ascomycetes kan nævnes Epichloé typhina, som hin- 
drer en Mængde Græsarter i at naa til Blomstring. 

En ejendommelig Gruppe af Misdannelser ere de Gren- 
purrer, der ere bekjendte under Navn af »Troldkoste« eller 
»Hexekoste« og som træffes hos mange Træer. Nogle af dem 
fremkaldes ved Sugning af Aphider eller paa andre Maader, 
men Flertallet skyldes parasitiske Svampe og ere altsaa 
Svampegaller. Det er især Arter af Familien Exoasci som 
i saa Henseende ere virksomme; men ogsaa nogle Rust- 
svampe (Æcidier), Peronosporeer og Kjodsvampe (Exobasi- 
dium) kunne frembringe lignende Grenpurrer. 

Jeg skal dernæst i systematisk Orden gjennemgaa de 
parasitiske Svampe, som i særlig Grad udmærke sig ved at 
fremkalde monstrøse Dannelser, enten saaledes at hele Vært- 
planten bliver misdannet eller kun enkelte Organer, saasom 
Rødder, Stængler, Blade, Blomster eller Frugter, blive van- 
skabte. For at begrænse Omraadet skulle kun saadanne 
Svampe omtales, som forekomme i Danmark. 

Myxomycetes. Til denne Svampegruppe maa, i alt 
Fald foreløbig, henregnes Plasmodiophora Brassicae Wor., 
der frembringer ejendommelige Knolddannelser paa Roden af 
Cruciferer, især hos Slægten Brassica*). Muligvis hører og- 
saa herhen de ufuldkommen kjendte Svampeorganismer (Schin- 
zia), der findes i de koralformede Udvæxter paa Roden af 


*) Anm. Angaaende denne Svamp vil en udførligere Meddelelse blive 
given i »Bot. Forenings Meddelelser«. 


233 


Alnus, Hippophae og Elæagnus, samt i de smaa Knolddan- 
nelser paa Roden af en Mengde Ærteblomstrede, især hvor 
de voxe i mager, kveelstoffattig Jordbund. Forholdet mellem 
Snylter og Veertplante synes nærmest at være en Art Sym- 
biose, der er gavnlig for begge Parter. 
Chytridieae. De til Slægten Synchytrium hørende 
Arter leve i Overhudcellerne af forskjellige Blomsterplanter, 
hvilke Celler derved ofte svulme enormt, saa at der op- 
staa 1 Øjne faldende Galledannelser, sædvanlig af gul eller 
rød Farve. Af herhenhørende Arter findes hos os følgende: 
5. Anemones Wor., der er særdeles hyppig, især paa Anemone 
nemorosa, men som ogsaa findes paa A. ranunculoides og 
A. sulphurea Pritz., dannende purpurrøde, uregelmæssige 
Vorter paa Stængel og Blade, ja selv Blomsterdække og Støv- 
knapper, som derved blive monstrøse. S. Mercurialis (Schum.) 
Wor. er hyppig paa Mercurzalis perennis og giver hele Vært- 
planten et ejendommelig rynket og vortet Udseende. 5. Stel- 
luriae Fuckel er hyppig paa fugtige Steder paa unge Exem- 
plarer af Stellaria media, som herved blive meget vanskabte. 
Sjældnere hos os forekommende Arter ere S. Taraxacı de 
Bary, S. Myosotidis Kuhn paa Myosotis silvaticu, S. anoma- 
lun Schroet. paa Adoxa, S. laetum Schroet. paa Gagea lutca 
og S. aureum Schroet. paa Hydrocotyle, Cirsium oler. o. ll. 
Alle disse Synchytrier optræde næsten stedse i høj Grad sel- 
skabeligt, saa at i Regelen talrige i Nærheden af hinanden 
voxende Værtplanter samtidig ere angrebne, hvilket ventelig 
hidrører fra at disse Svampe formere sig ved Hjælp af Sværm- 
sporer, der overføres fra den ene Værtplante til den anden 
ved Vandets Hjælp og ikke gjennem Luften. 
Peronosporeae. Af Slægterne Phytoplithora, Perono- 
spora og Cystopus har jeg hos os fundet 48 Arter paa 170 
forskjellige Værtplanter. Mange af dem foraarsage Svampe- 
galler, ofte af et meget paafaldende Udseende, andre frem- 
bringe kun svage Krumninger af Axedele eller give Anled- 
ning til krummede og buglede Blade. Et af de mest paa- 
faldende Exempler er den monstrese Form, som Fumaria 
officinalis kan faa ved Angreb af Peronospora affinis Ross- 


234 


mann; paa Marker ved Lyngby So fandt jeg saaledes i Ef- 
teraaret 1883 en stor Mængde Exemplarer af nævnte Plante, 
som havde et paafaldende Udseende, idet de vare meget lave 
men overordentlig stærkt forgrenede, som tætte Grenpurrer 
eller Hexekoste, og med tilbagetrængt Blomsterdannelse, en 
monstrøs Form, som jeg ikke finder omtalt i Literaturen, 
men som jeg senere har set et Par andre Steder. Geranium 
pusillum har jeg fundet angrebet af Peronospora congiome- 
rata Fuckel paa en saadan Maade, at de fik særdeles stærkt 
forlængede Stængler, mange Exemplarer alenhøje, ofte med 
skjoldformig-tragtformede Blade. P. Rumicis Corda optræder 
selskabeligt paa alle vore tre Arter af Afdelingen Aceto- 
sae, saa at hele Grupper af disse Planter faa et ejendomme- 
ligt Ydre ikke alene ved deres graa Farve men ogsaa ved 
deres stive, oplobne Form. En lignende Indflydelse har P. 
calotheca de Bary paa Asperula odorata. Medicago lupulina 
har jeg i større Mængde truffet angreben af P. Trifoliorwm 
de Bary med den Virkning, at Bladene bleve luxuriest ud- 
viklede med 4 eller hyppigere 5 Smaablade. Nogle Arter 
paavirke især Blomsterstanden, saa at den bliver mer eller 
mindre monstres; dette er saaledes Tilfældet med P. parasi- 
tica (Pers.) de Bary, som jeg hos os har fundet paa en Snes 
Arter af Cruciferer; af Draba verna har jeg fundet et Ex- 
emplar, hos hvilket en af Steenglerne bar en Klase med 50 
Blomster samt en Del Knopper, hidrorende fra Angreb af 
nævnte Svamp. Scrophularia nodosa har jeg set i større 
Mængde angreben fra øverst til nederst af P. sordida Berk., 
som bevirkede at hele Blomsterstanden blev monstrøs med 
meget smaa eller uudviklede Blomster. P. Radn de Bary, 
som angriber Blomsterne af Matricaria inodora, foraarsager 
ofte at Kurvene paa forskjellig Maade blive monstrøse, blandt 
andet saaledes at ogsaa Skivekronerne blive zygomorphe og 
faa samme Udseende som Randkronerne. Peronospora vio- 
lacea Berk. er meget hyppig optrædende i Blomsterne af 
Knautia og Scabiosa Columbaria, og foraarsager at alle Blom- 
sterne i Hovedet blive store og ensdannede, hvortil kommer 
at Stovdragerne ofte blive kronbladlignende (Petalodi); skjønt 


235 


Konidier og Oosporer kun udvikles i Blomsterdelene, bliver 
hele Planten dog okkuperet af Svampen, idet stedse samtlige 
Hoveder paa samme Plante blive misdannede paa nævnte 
Maade. Den hojeste Grad af Hypertrofi fremkaldes dog hos 
de af Cystopus candidus (Pers.) Lév. angrebne Cruciferer; 
den fremkalder de forunderligste Krumninger og Slyngninger 
af Stænglerne, voluminose Blomster osv. Hos Capsella bursa 
pastoris har jeg set hexekostlignende Forgreninger og 
hos Sinapis arvensis over tommebrede, helt grønne Blomster, 
fremkaldte af denne Svamp. 

Ustilagineae. En Mængde herhenhorende Svampe 
foraarsager hypertrofiske Udviklinger eller Misdannelser hos 
deres Veertplanter. I Begyndelsen af denne Artikel er alle- 
rede nævnt en Del Exempler paa Ustilagineer, der en Tidlang 
fremskynde Veertplantens Veext, men senere hindre Blom- 
sterdannelsen. Endvidere fortjener det at bemærkes at flere 
Arter af Ustilago kunne frembringe en Slags Prolifikation hos 
Veertplanten. De af U. segetum (Bull.) angrebne Bygax blive 
ofte grenede; Glyceria fluitans, som angribes af U. longis- 
sima (Sow.), faar undtagelsesvis udviklet en Top, som da 
gjerne har stærkt bugtet Axe i Smaaaxene og vivipare 
Blomster; Luzula pilosa, som angribes af U. Luzulae Sacc. 
bliver højere end de ikke angrebne Planter, bliver staaende 
til ud paa Efteraaret, længe efter at de normale Exemplarer 
ere henvisnede, og faar gjærne en stærkere grenet, uregel- 
mæssig Blomsterstand, hvilke Exemplarer ofte henføres un- 
der Luzula pitosa var. protifera. Ustiiago receptaculorum (DC.) 
foraarsager en enorm Opsvulming af de unge Blomsterkurve 
hos Tragopogon og Scorzonera. Ustilago Coralloides Rostr. 
frembringer store Knolddannelser paa Roden af Turritis gla- 
bra og U. Parlatorei Fischer danner Udvæxter paa Stænglen 
af Rumex maritimus og palustris. U. violacea (Pers.) for- 
aarsager ofte, at en Mængde Exemplarer af Lychnis flos cu- 
cult paa samme Eng blive dværgagtige og at Blomsterne hos 
Melandrium sp. blive tvekjonnede. Urocystis Violae (Sow.) 
frembringe store tenformede Opsvulminger paa Bladstilke og 
Stængler af Viola silvatica, undertiden flere i Række, og for- 


236: ° 
aarsager ogsaa af og til at Bladene blive ejendommeligt kru- 
set-fligede. Thecaphora deformans Mont. forvandler Belgene 
hos Astragalus glycyphyllus til korte, tykke, rede, ormlignende 
Legemer, der i Steden for Fro fyldes med Brandsvampens 
brune Sporer, og allerede Blomsterne ere en Del omdannede. 
Melanotaenum endogenum (Unger) foraarsager. korte, tykke, 
stive, mørkebrune Skud hos Galium Mollugo. . | 

Neer beslægtet med Ustilagineerne, om end ikke ligefrem 
at henfore under denne Familie, er Protomyces Unger. 
De faa kjendte Arter frembringer ejendommelige Vabler eller 
Bugler paa de angrebne Planters Stengler, Bladstilke og 
Bladribber, hvori Svampen lever intercellulært. P. macro- 
sporus Ung. optræder meget hyppigt og selskabeligt paa An- 
thriscus silvestris og Aegopodium, ofte i saadan Mængde at 
Bladstilken, især hos den sidste, i hele sin Længde bliver 
stærkt knudret og i Regelen bliver ogsaa Bladpladen misdan- 
net paa forskjellig Vis, uregelmæssig krøilet og formindsket. 
Ogsaa paa Laserpitium latifolium har jeg fundet den samme 
Svamp i Jonstrup Vang, men kun i ringe Mængde, hvor 
Værtplanten var omgiven af stærkt angrebne Exemplarer af 
Aegopodium. En anden Art, Frotomyces pachydermus Thu- 
men, optræder i Skafterne og Bladribberne af Taraxacum, 
undertiden i Mængde hvor den voxer i Skygge, og foraarsa- 
ger store blæreformede Opsvulminger. 

Slægten Physoderma blev i 1833 opstillet af Wallroth 
(Flora cryptog. germ. II p. 192) og senere behandlet af de 
Bary (Bot. Zeit. 1874, S. 105), der nærmere begrænsede 
Slægten ved hertil kun at henføre visse intracellulære For- 
mer. Det er en med Hensyn til sin systematiske Plads me- 
get tvivlsom Slægt, der har Berøringspunkter baade med 
Ustilagineer gjennem Æntyloma og med Chytridieer gjennem 
Synchytrium. Jeg har fundet flere nye Arter, som forment- 
lig høre til denne Slægt, men jeg skal her kun omtale et Par 
Arter, som frembringe Svampegaller. Jeg har i Løbet af en 
Del Aar jævnlig faaet tilsendt fra forskjellige Egne af Landet 
nogle mærkelige kæmpemæssige Blomster af Anemone nemo- 
rosa, 1 Øjne faldende ved deres Størrelse, deres stive og 


237 

tykke Blomsterdække og deres Varighed, saa at de blive 
staaende tilbage i Skovbunden lenge efter at alle de andre 
Anemoner ere visnede. Enkeltvis har jeg ogsaa oftere selv 
funden saadanne Exemplarer og i Juni 1883 fandt jeg dem 
i stor Mængde i Tange Skov ved Broholm i Fyn. Planterne 
ere i det hele meget monstrose; Bladene sædvanlig med over- 
ordentlig brede og stive Flige, Stængelen tyk og knudret, 
Blomsterne uformelig store, indtil 3 Tommer i Diameter, med 
snart grønt, snart hvidt, bruskagtig stift Blomsterdække, i 
første Tilfælde mindende om Helleborus viridis, i sidste om 
H. niger, sjældnere karmoisinrøde. Ofte blive Blomsterne 
uudviklede og tillukkede, snart ere de klokkeformede, snart 
helt aabne; Støvdragerne blive golde, snart grønne, snart 
røde; Støvvejene ligeledes opsvulmede og af mange monstrøse 
Former. Den i alle Organer af Planten forekommende in- 
tracellulære Svamp har jeg kaldt Physoderma deformans n. 
sp.; den -skal andensteds blive nærmere beskreven. — Den | 
af Wallroth i sin Tid beskrevne i Chenopodeer snyltende 
Physoderma pulposum er i nyeste Tid gjenfunden af Schroe- 
ter paa Blitum glaucum og nærmere beskreven (60ster Jah- 
resber. d. Schles. Gesellsch. f. vaterl. Cultur. Breslau 1883, 
S. 199). Efter Schroeters Undersøgelse hører den iøvrigt 
ikke til Fhysoderma, men er beslægtet med Cladochytriwm 
og maa henregnes til Chytridieerne. Jeg har fundet den 
samme eller en meget lignende Art her i Landet paa Afri- 
plex hastata og Blitum rubrum, hvis Stængler og Blade, ved 
Svampens Angreb, blive oversaaede med forskjelligt farvede, 
meget uregelmæssige Vorter og Knuder, hvorved Planterne 
faa et meget monstrøst Udseende. 

Exoasci. Hele denne Familie udmærker sig ved sin hyper- 
trofiske Indvirkning paa Værtplanten. Man har tidligere opstillet 
Slægterne Taphrina, Ascomyces og Exoascus, væsenligst efter- 
som de oprindelig faa (sædvanlig 8), simultant dannede Sporer 
allerede indeni Sporesækken, ved gjærlignendeSpiring, frem brin- 
ger en Mængde smaaSporer (Konidier) eller ikke. Denne Forskjel 
synes dog ikke tilstrækkelig som generisk Karakter, og naar man 


238 


altsaa betragter alle hidtil kjendte Arter som hørende til 
samme Slægt, bor som det ældste Navn vælges Taphria, der 
allerede 1815 gaves af Fries til en herhenherende Art, eller, 
som Navnet. senere er bleven ændret til, Taphrina. Fiere 
hertil hørende Arter udmærke sig ved de store Grenpurrer 
eller Hexckoste som de frembringe, saasom: 7. deformans 
(Berk.) paa Prunus avium og domestica; T. Insititiae (Sade- 
beck) særdeles hyppig hos os paa Prunus insititia; T. betu- 
lina Rostr., der frembringer de velbekjendte Grenpurrer hos 
Birken; T. Carpini Rostr. er Aarsag i lignende Koste hos 
Avnbøg, hos hvilke de kunne forekomme i hundredvis paa 
samme Træ, hvilket jeg f. Ex. har iagttaget paa Bornholm 
(Kjøllergaards Skov). Tætte Grenpurrer i Træer kunne ogsaa 
foraarsages af Aphider, f. Ex. hos Rødgran og Bøg, og man 
har ogsaa villet tilskrive visse Mider Frembringelsen af Bir- 
kens Hexekoste (Ormerad: The Entomologist X, 1877, jvfr. 
Just Jahresber. V. 8. 514). I Efteraaret 1883 fandt jeg i 
Landbohøjskolens Have ved Kjøbenhavn at nogle af de tal- 
rige Hexekoste paa Birken havde ejendommeligt opsvulmede 
Knopper, hidrørende fra Angreb af Plantemider, Phytoptus 
sp.; lignende Iagttagelser har formodeutlig givet Anledning 
til den Antagelse, at selve Grenpurrerne skyldes disse Mider: 
men det viste sig for det første at disse Hexekoste, ligesom 
sædvanlig, vare gjennemtrængte af ovennævnte Svamps Myce- 
lium, der saaledes ogsaa her sikkerlig var Aarsagen, for det 
andet at de af Mider frembragte Knopgaller fandtes spredte 
påa Birketræerne ogsaa udenfor Hexekostene. Foruden de 
hexekostdannende Arter af Taphrina foraarsage ogsaa de øv- 
rige Arter forskjellige besynderlige Monstrositeter. Saaledes. 
bevirker T. alnitorqua Tul. (Ascomyces Tosquinetii Westend.) 
at de angrebne Blade af Alnus glutinosa og incana blive dels 
uformelig store, dels sterkt buglede og krusede, medens 
Hunraklerne eller »Ellekogleın«, der angribes af samme 
Svamp, udvikle tommelange, tungeformede Udvæxter paa 
Dækskællene. 7'. Frunz.(Fuckel) foraarsager »Blommepunge« 
hos Prunus domestica, insititia, spinosa og Padus, idet Sten- 
frugterne omdannes til beeleformede, lange og sammentrykte, 


læderagtige, hule Legemer. 7. bullata (Berk.) foraarsager for- 
skjelligt farvede Bugler paa Bladene af Pyrus communis, Cra- 
tegus Oxyacantha og monogyna, som dog rimeligvis indbe- 
fatter to forskjellige Arter. T°. aurea (Pers.) frembringer paa 
Bladene af Populus nigra, pyramidalis og monilifera store 
Bugler, hvis hule Side er dækket af det guldgule Lag af 
Sporeseekke. — Ogsaa urteagtige Planter har jeg fundet an- 
grebne af Exoasci, hvad jeg hidtil ikke har set omtalt i Li- 
teraturen. Jeg har saaledes flere Steder funden en ejendom- 
melig monstros Udvikling af Tormentilla erecta, foraarsaget 
af en Snyltesvamp. Jeg fandt den forste Gang i en Mose 
” ved Liselund paa Falster i August 1876, næste Aar i Mængde 
i Stokkemarke Torvelung paa Lolland, senere flere Steder 
paa Fyn. Det er sædvanlig den øvre Del af Planten eller 
Spidsen af Grenene der angribes saaledes at Axedelen svul- 
mer brat op til at blive flere Gange saa tyk, bleg og vortet, 
medens alle de paa samme siddende Blade faa en bleggul 
Farve; undertiden faa de angrebne Grene et Udseende der 
minder om »Hexekoste I hele det angrebne Parti frembryde 
overalt mellem Overhudcellerne de valseformede Asci af 34 
-—35 Mikrom. Længde og 9—10 Mikr. Tykkelse, hver med, 
ialtfald oprindelig, 8 ellipsoide Sporer i 2 Rækker, af 7—8 
Mikr. Længde og 4 Mikr. Tykkelse. Jeg har kaldt dem Ta- 
phrina Tormentillae nov. sp. En anden hertil hørende ube- 
skrevet Art har jeg siden 1876 fundet mange Steder paa 
Fyn, Sjælland og Lolland, optrædende paa Bladene af Hera- 
lewm Sphondylium og Peucedanum patustre, hos hvilke Plan- 
ter der opstaar store i Øjne faldende graa Pletter, der ofte 
kunne optage hele Bladet og bevirke at det bliver mer eller 
mindre monstrøst. Svampen, som andensteds vil blive nær- 
mere beskrevet, har jeg kaldt Taphrina Umbelliferarum 
nov. sp. ) Ä 

Erysiphei. Da Meldugsvampene ere Epiphyter er det 
sjældnere at de fremkalde hypertrofiske Udviklinger hos Veert- 
planten; men hvor de optrede meget frodigt kunne de dog 
undertiden fremkalde ejendommelige Krumninger og Opsvul- 
minger af Stengel og Blade, foruden de sædvanlige. Forstyr- 


40 
relser i Blomst- og Frugtdannelsen, der er en Folge af Vært- 
plantens Udsugning. En særlig stærk udpræget Hypertrofi 
har jeg iagttaget hos Valerzanella olitoria og dentata, som vare 
angrebne af Oidium Valerianellae Fuckel, idet de fik abnormt 
store Blade og meget stærk Forgrening. Det er vistnok iøv- 
rigt tvivlsomt om denne, saaledes som de fleste andre forhen 
til Oidium henførte Arter, med Rette kan anses for Konidier, 
henhørende til Zrysiphe. 
Pyrenomycetes. Trods det store Antal parasitiske 
Svampe, som hore herhen, er der dog forholdsvis faa som 
foraarsage hypertrofiske Misdannelser eller overhovedet i Ojne 
faldende Omdannelser af Værtplanten. Nogle enkelte Exem- : 
pler kunne dog nævnes. Phyllachora Fteridis (Fr.) forandrer 
totalt de angrebne Exemplarer af Pteris aquilina, idet dens 
Mycelium gjennemveever hele Veertplanten, saa at den bliver 
lavere og mere robust, med bredere, undertiden kruset-ran- 
dede Flige og af en ejendommelig matgron Farve; især faa 
de et besynderligt Udseende ved de sorte Pletter og Striber 
paa Undersiden af Lovets Flige, der minder om Frugthobe- 
nes Form og Plads hos mange andre Bregner. — En anden 
paa Bregner optrædende Svamp, Gloeosporium filicinum Rostr. 
(Thümens Mycotheca universalis Nr. 2083), er idetmindste i 
Fyn ikke sjælden paa Lastraea Filix mas. Ogsaa her gjen- 
nemtreenges hele Lovet af Myceliet, hyppig endog alle Lov 
fra samme Rodstok; de hvide Sporemasser bryde frem i smaa 
uregelmeessigt stillede Hobe, seedvanlig mange paa hver Flig; 
men allerede lenge for Svampen er synlig kan-man paa Lo- 
vets mørkere Farve og Fligenes uregelmæssige, abnorme Form 
altid se, at Bregnen er angreben af Svampen, der vel ogsaa 
har bidraget sit til Opstillingen af nogle af de talrige med 
Varietetsnavne forsynede Former af Bregner. — En ejen- 
dommelig Hypertrofi har jeg flere Gange bemærket i 
Axen af Hunraklen hos Salix cinerea og aurita fremkaldt 
af en i Axen snyltende, hidtil ubeskreven Svamp, Fusarium 
amenti Rostr. Axen svulmer op til den dobbelte Tykkelse 
af den sædvanlige og farves rødbrun; sædvanlig udbreder 
Svampen sig til Blomsterstilkene og Kapslerne. De angrebne 


_¥ 
C1 


241 
Organer ere fyldte med en Mylr af tenformig-ellipsoide, farve- 
lose og enrummede Sporer, som ere 15—17 Mikr. lange og 
6—7 Mikr. tykke. De angrebne Rakler blive siddende i 
længere Tid paa Træet end de normalt udviklede. 

Uredineer. Det er især det Mycelium, der udvikler, 
Spermogonier og Æcidier, som er tilbøjelig til at fremkalde 
Hypertrofi hos Værtplanten. Selv om Myceliet kun har et 
meget begrænset Omfang og optræder pletvis, foraarsager det 
ofte Bugler paa Bladene, snart hvælvede opad snart nedad. 
Saadanne Bugler findes f. Ex stærkt udviklede hos ÅAecidzum 
Fastinacae Rostr. (Thumen, Mycotheca univ. nr. 2027), Ae. 
Violae Schum., Ae. Grossulariae Schum. o. m. fl. Andre 
Æcidier foraarsage meget i Øjne faldende Opsvulminger og 
Krumninger af Stængler og Bladstilke, saasom de Æcidie- og 
Cæoma-Former, der optræde paa Urtica dioica, Rhamnus, 
Rosa, Spiraea Ulmaria, Anthriscus silvestris, Ranunculus, 
Anchusa, Lactuca muralis, Mercurialis perennis, Finus (Cae- 
oma pinitorquum). De til Gymnosporangium hørende Æci- 
dier (Roestelia Fr.) frembringe opsvulmede Partier hos Py- 
rus communis, Crataegus, Sorbus, medens de tilsvarende te- 
leutosporebærende Former foraarsage Opsvulminger i Grenene 
af Juniperus. En særlig paafaldende Indvirkning paa Veert- 
planten har den paa Ædelgran snyltende Aecidium elatinum 
Alb. et Schw., der her i Landet alene er funden paa Born- 
holm. De af Svampen inficerede Knopper paa Grenene ud- 
vikle sig til højst ejendommelige oprette smaa Træer »Hexe- 
koste«, med alsidig udviklede Grene og korte Naale, som 
ganske mangle Bladgrønt og derfor have en vedvarende gul 
Farve; de miste Naalene om Efteraaret, men skyde næste 
Aar nye Grene med gule Naale, der i Juli bære Æcidierne. 
Disse »Hexekoste« udgjøre saaledes en Slags Dobbeltvæsener, 
der se ud som selvstændige Snyltevæxter paa Ædelgranerne ; 
de kunne leve en længere Aarrække og blive flere Fod høje. 
— Naar Æcidier optræde i Blomster og Frugter foraarsage 
de altid monstrøse Dannelser i disse; hos mange Planter, 
hvor Æcidierne i Regelen ere knyttede til Stængler eller 
Blade, kunne de lejlighedsvis udvikle sig i Blomsterdelene, f. 
16 


a 


Ex. hos Ribes Grossularıa, Rhamnus, Berberis, Mahonia, 
Feosa, Viola, Orchis. Nogle Æcidier optræde udelukkende i 
Blomsterstanden, saaledes Aecidium strobilinum (Alb. et Schw.) 
og A. conorum Rees i Rødgranens Kogler. — Mange Æci- 
diers Mycelium gjennemtrænger hele Værtplanten og stimu- 
lerer dens Veext saaledes, at Planten bliver større og navnlig 
Stænglen længere end normalt, saaledes de Æcidier der 
snylte i Anemone, Epilobium, Adoxa, Tragopogon, Crepis 
tectorum, Thesium, Euphorbia Cyparissias. — Sjældnere er 
det den teleutosporebærende Generation, der foraarsager Hy- 
pertrofi, og som det synes kun saadanne Arter, der mangle 
Æcidier, men derimod ofte ledsages af Spermogonier. Et af 
de mest paafaldende Exempler herpaa er den første Genera- 
tion af den paa Cirsium arvense almindeligt forkommende 
Puccinia suaveolens (Pers) Rostr. (jfr. Skandin. Naturf. 11. 
Møde S. 338); endvidere kan mærkes: Puccinia Anemones 
Pers., P. subtecta Rostr., P. Dentariae (Alb. et Schw.), P. 
Fergussoni Berk.; men især udmærker sig i denne Hense- 
ende P. Caulincola Schneider, som jeg hos os har funden 
flere Steder i Fyn og Jylland påa Thymus Serpyllum og 
Th. Chamædrys; de angrebne Planter blive i Afstand kjende- 
lige ved de forlængede, stift oprette Grene, der snart dækkes 
med Puder af Teleutosporer *). 

Hymenomycetes. Af disse synes der kun at være 
faa, der foraarsage mycetogene Misdannelser. Polyporus fo- 
mentarius frembringer dybe Furer paa langs i de udvendig 
iøvrigt friske Bøgestammer, hvilken Fremtoning jeg nærmere 


+) Senere Tilføjelse. I afvigte Sommer fandt jeg i Allindelille Skov 
talrige Exemplarer af Origanum vulgare, der havde et besynderligt 
Udseende, idet Planterne vare lave, havde en ejendommelig risformet 
Forgrening, særdeles smaa Blade og tilbagetrængt Blomsterudvikling; 
de lignede ved første Øjekast Calamintha Acinos. Omdannelsen 
skyldtes en overalt paa Stængelen frembrydende Puccinia, der synes at 
være identisk med den forhen kun paa Thymus kjendte Puccinia 
Caulincola, og er meget forskjellig fra den baade med Uredo- og Teleu- 
tosporer forsynede Puccinia Menthae Pers. der saa hyppig optræder 
paa Bladene af Origanum vulgare. 


243 


har beskrevet og forklaret andensteds (se Tidsskrift for Skov- 
brug VI, S. 240). Særlig stærk Hypertrofi fremkaldes af 
.Exobasidium Vaccinii. Wor., der optræder almindelig hos os 
paa alle vore Boller, samt paa Andromeda og Arctostaphylos, 
idet den fremkalder store krusede Partier eller Bugler paa 
Blade, sjældnere paa Grene og Blomster. Foruden den al- 
mindelige Form paa Bladene af Oxycoccus palustris har jeg 
paa denne Værtplante iagttaget en anden meget karakteri- 
stisk Misdannelse. I Gammelmose ved Vangede findes paa 
det overalt udbredte Sphagnumtæppe en Mængde Tranebær, 
som gjennem hele Sommeren frembyde et overraskende Ud- 
seende ved de overalt fra de krybende Grene udgaaende, al- 
deles oprette, indtil flere Tommer høje, blegt kjødfarvede, op- 
svulmede Skud, der ligne smaa Hexekoste. Nærmere Un- 
dersøgelser maa afgjøre om den rettest skal betragtes som en 
Varietet eller en egen Art: E. Oxycocci. 


16* 


ADDITAMENTA CATALOGI 


PLANTAR. VASCUL. INDIG. CORSICARUM EDIT. MR DE MARSILLY. 
AUCTORE 


E. PETIT. 


Preeter nova loca crescendi singularum plantarum rario- 
rum plantas commemorabo, que a me reperte sunt (postea 
ab Joh. Lange professore examinatæ), dum hic 1883-84 
commorabar, que in catalogo non nominate sunt. Quarum 
complures, quæ vel communes apellari possunt, certe de- 
siderantur, quia in catalogo omissæ sunt, id quod M. Revelière, 
_ socius operis, me antea admonuerat. — Ceterum supplemen- 
tum floræ in »Bulletin de la Societé botanique de France 
lib. 24 reperietur. Quee species et varietates in catalogo non 
nominate sunt, asterisco designate sunt. 

* Batrachium heterophyllum (Fr.) — in vicinitate flum. Gravone. 
— trichophyllum (Chaix.) var. *capillacea — St. Florent. 
Ranunculus Philonotis (Ehrh.) var. *intermedia — Propriano. 
Papaver dubium (L.) var. *Lecoquii — Ajaccio. 

*Glaucium corniculatum (Curt.) — Bonifacio. 

Fumaria murals (Sond.) — frequens ad Ajaccio. 

— officinalis (L.) var. *macrantha — Chiavari. 

*— densiflora (Parl.) — Ajaccio. 

— parviflora (Lam.) — Val di Fango. 


" *Malcolmia maritima (R. Br.) — Bastia. 
*Barbarea vulgaris (R. Br.) — Biguglia. 
*— intermedia (Bor.) — prope molinam ad flum. Prunelli. 


Nasturtium officinale (R. Br.) var. *sufolia — St. Florent. 
— — var. *microphylla — St. Florent. 


Arabis Thaliana (L.) var. *hispida (Wahlb.) — Font. Solario. 

— — var. *pusilla (mihi) — frequentissima forma. 
(caule stricto, non ramoso, paucifolio, fol. radicl. ova- 
tis, longius petiolatis; tota planta minuta). 

— sagittata (D. C.) — Grigione. 

* Alyssum calycinum (L.) — Val di Restonica. 

Draba verna var. *hirtella (Jord.) — Bocognano. 

— — var. Krokeri (Rchb.) — Evisa. 

Biscutella Apula (L.) — Val di Restonica. 

Lepidium humifusum (Req.) — Restonica, anne 

*Viola hirta (L.) —- Calanche et a. locis. 

*Reseda lutea (L.) — Sisco. 

*Polygala nicwensis (Riss.) — Fontinone (ad flum. Golo). 

Frankenia intermedia (D. C.) — Bonifacio. 

Stlene gallica (L.) var. *lttoralis (Jord.) — Ajaccio, Seraggio. 

— paradoxa (L.) — inter Corte et Seraggio. 

*Sagina densa (Jord.) — Chiavari. 


*— apetala (L.) — Ajaccio (prius citat. a Tea et Sal. 
Marchlins). 

Stellaria media (Vill.) var. *Borewana (Weih) — Isles San- 
guinaires. 

Cerastium pumilum (Curt.) — Isles Sanguinaires. 

*— semidecandrum (L.) var. viscida (Fr.) — Calanche. 

— viscosum (L.) et var. *eglandulosa (Koch) — Ajaccio. 

Spergula arvensis (L.) var. *gracilis (mihi) — frequentiss. 
forma. 


(tota pl. gracilior; caul. a basi ramosus ramis prostra- 
tis adscendtbsque superne glandlso - pilosis; cyma 
paucifl, sepala acuta, anguste membranaceo-marg., 
apice sæpe colorata, capsulam fere æquantia. Folia 
sæpe internodiis longiora). 

*Malope malacoides (L.) — ad viam ad Rogliano. 

Anthyllis vulneraria (L.) var. *rubriflora (D. C.) — Bonifacio, 

Sisco. 

* Medicago maculata (Willd.) — Biguglia. 

— Braun (Godr. & Gr.) — Propriano, Sisco. 

Melilotus infestus (Guss.) — Macinaggio. 


246 


Vicia cordata (Wulf) var. *littoralis (mihi) — Propriano. 
(caule procumbente, foliol. inf. obcordatis, super. lan- 
ceolato-linearibus, apice rotundatis, pæne emarginatis, 
mucrone prominente; tota planta minuta, folia magis 
hirsuta et ciliata). 

— var. *biloba (mihi) — Pino. 

(foliolis apice bilobis, lobis fol. sup. porrectis, trian- 
gularibus, mucrone emarginatura incluso, lobos non 
excedente). 

Cracca monanthos (Godr. & Gr.) — Suarella. 

— corsica (Godr. & Gr.) — Ajaccio. 

Lathyrus Clymenum (L.) var. tenuifolia (Desf) — Grigione. 

*Bryonia syriaca (Boiss.)? — in maquis marit. præcipue 

Pist. Lent.) media via inter Propriano et fl. Tavaria et 
Novemb. 83 et Mart. 84 solummodo pl. foemineam inveni. 
|fol. plant junioris satis parvis et satis breviter pe- 
tiolatis, cordato-ovatis, obtuse repando-dentatis, apice 
obtusis; fol. pl. provect. c. sinu basilari profundo, 
sæpe subrectangulari cordatis, apice acutis, repando- 
interdum eroso-dentatis, rarius obsolete lobatis, sca- 
briusculis et c. vestig. macul. albo-marmorat.; florb. 
parvis, in axillis solitarüs c. pedunculo 1/2—11}2 
centm. longo, papilloso-hirtis, calycibus corollam 
subæquantibuss, stylo non exserto. Ovarium ovali- 
rotund., parce scabriusculum]. | 
Planta mea, que ad nullam speciem Europæam, que 
cognita est, referri potest, cum diagnosi Boissieri et descrip- 
tione De Candolli (Monograph. Prodr. vol. III) bene omnino 
congruit. Quum omnia fere exemplaria, que in Asia Minore 
collecta sunt, sint plante masculine — Boisserus unam 
solam pl. foemineam se vidisse declarat — ego nullam 
plantam masculinam invenire potui. Vestigia tamen solius 
signi, cujus ab auctoribus mentio non facta est, obscuram 
dico foliorum marmorationem in antiquis exemplaribus plant 
masculine herbarii Langii invenire posse mihi videor. 
Daucus muricatus (L.) — Sisco. 
*Tordylium apulum (L.) — Val di Fango. 


P _ 247 
*Cherophyllum temulum (L.) — Grigione et a. locis. 
*Galium Aparine (L.) — Ajaccio et a. locis. 
Valerianella microcarpa (Lois) — Val di Fango. 
* Fedia cornucopie (Gærtn.) — Grigione. 
*Carduus tenuiflorus (Curt.) — Bastia (prius citat. a Sal. 


Marchlins). 
*Hedypnois cretica (Willd.) — Bonifacio. 
*Hypocheris radicata (L.) — Ajaccio et a. locis. 
Leontodon hispidus (L.) var. hyoserioides — Ajaccio et a. locis. 
Pterotheca nemausensis (Cass.) — Biguglia. 
Andryala integrifolia (L.) var. *longipes (mihi) prope moli- 
nam ad. fl. Prunelli. 
[caul. basi sublignescens (perennans), a basi ramosus, 
pedalis, ramis paucifol, superne longo spatio nudis, 
monocephalis; fol. inf. petiolatis, obovato-spathul., 
parce et remote dentatis, integris. Tota pl. dense, 
sed breviter stellato-pubesc. et parce tomentosa]. 
Moris (Fl. sardoa) unam varietatem hujus mutabilis spe- 
ciel constituit: »minor« — »pusilla c. caulibus et ramis bre- 
vibus, pedunculis longiusculise — mea vero varietas, qu 
typica forma valde abhorret, certe quidem calathiis longe 
pedunculatis et admodum parvulis instruct® est, sed neque 
pusilla est, neque ramis brevibus ornata, nec in locis areno- 
sis crescit, sed in solo satis fertili reperta est. Transitum 
ad A. ragusinæ var. incanam facere potius videtur. 


*Jasione perennis (Lam.) — Capitello. 
Chlora serotina (Koch.) — Marina di Luri. 
*Convolvolus tricolor (L.) —- Brando. 


Cerinthe aspera (Roth.) — Val di Fango. 
*Symphytum tuberosum (L.) — Ajaccio et a. locis. 
Anchusa crispa (Viv.) — Propriano. 
Alkanna lutea (D. C.) — Calanche. 
*Myosotis versicolor (Pers) — Biguglia. 
*— stricta (Link) — Suarella et a. 1. 
*Scrophularia auriculata (L. = S. Balbisii Horn.) — St. Flo- 
rent, Biguglia. 
* Veronica polita (Fr) — Ajaccio (citat a Burnouf a Corte). 


248, 


*Mentha suavis (Guss.) — Serraggio, Brando. 
*Stachys hirta (L.) — Val di Fango. 
* Amarantus patulus (Bert.) — Ajaccio. 

— Atriplex Halimus (L) — ad. lit. merid. Basti. 

* Folygonum mite (Schsk.) — Propriano. 

Passerina Tarton-Reira (D. C.) — Chiavari. 

*Euphorbia Wulfenii (Hpe.) — Vivario. 

Helxine Solevrolit (Req.) — Pino. | 

*Ornithogalum divergens (Bor.) —- Grigione. 

* Narcissus patulus (Lois) — Mte Cacalo. 

*Orchis Moriopapilionacea (Thunb.) — Bonifacio. 

*Ophrys aranifera (Huds.) — Mte Cacalo (citat. a Burnouf 
a Corte). 

— — var. *atrata (Lindl.) — Bonifacio. 

Carex binervis (Sm.) — Fontinone. 
— levigata (Sm.) — Chiavari. 

* Alopecurus agrestis (L.) — St. Florent, Fango (cit. a Sal. Marchl.) 

*Molinia coerulea (Mch.) — Gravone. 


*Festuca arundinacea (Schreb.) — Biguglia (cit. a Sal. 
Marchlins). | 

Bromus maximus (Dess.) var. Gussoni — Castello Ajaccio. 

Polypodium vulgare (L.) *var. grandifrons — Ajaccio. 

Aspidium aculeatum var. "Swartziana (Koch) — Sartene.. 

Polystichum spinulosum *var. gracilis — Sartene. 

Asplenium marinum (L.) — Propriano. 


* Fquisetum variegatum (Schl.) — Fontinone. 


249 


OM FROSKALLENS BYGNING HOS NOGLE »INDISKE 
RAPS<-SORTER. 
Ar 
HJALMAR KIÆRSKOU. 


Idet jeg her indfrier mit Løfte”) om en Redegjørelse for 
den histologiske Bygning af Frøskallen hos nogle »indiske 
Raps«-Sorter*”), skal jeg først meddele, hvad der af Litera- 
turen er mig bekjendt i saa Henseende. I 1877 beskrev 
Wittmack***) en ny i Europa. indført oljegivende Frøsort, 
som han håvde modtaget til Bestemmelse under Navn af 
»Indische Guzerat-Saat«; han bestemte dem som Sinapis 
glauca Roxb. og gav en korrekt Beskrivelse af Frøskallens 
Bygning. I 1883 henledede Landhusholdningsselskabets Kon- 
sulent V. Stein+), støttende sig til mine Undersøgelser, Op- 
mærksomheden saa vel paa denne som paa et Par andre saa 
kaldte indiske Rapssorter, der i den senere Tid mere og 
mere vare komne frem paa det europæiske Marked. I Maj 
1884+) meddelte jeg Bestemmelsen af Stamplanterne til to 


*) Se Meddel. fr. d. botan. Foren. N. 5. S. 108. 

**) De her undersøgte Prøver, som hidrøre fra det engelske Marked og 
som ere mig meddelte til Undersøgelse af Hr. Konsulent V. Stein 
og dyrkede i botanisk Have, ere følgende: 1. Guzerat-Raps, 2. Gul 
blandet Calcutta-Raps, 3. Ferozepore-Raps, 4. Brun Calcutta-Raps 
og 5. Soumeanee-Raps. 

**) Sitzungsber. d. Gesell. naturf. Freund. 16. Jan. 1877. 

+) Ugeskrift f. Landmænd 6. Række 6. Bd. 8. 105. 

+t) Medd. f. d. botan. Foren. anf. Sted. 


250 


af de her omhandlede 3 »indiske Raps-Sorter. Samme Aar 
beskrev og afbildede Kobus*) under Navn af »Calcutta- 
rapssamen« fire forskjellige Former, som Forfatteren betragter 
som tre Arter, men han kjender ikke deres systematiske 
Plads. ay ; 

De tre nedenfor med Hensyn til Froskallens Bygning 
beskrevne Arter, ved hvis Bestemmelse Professor Wittmack 
i Berlin har været mig behjælpelig, henføres alle af Rox- 
burgh**) til Slægten Sinapis. Saaledes som denne Slægt 
(hvis man overhovedet vil fastholde den som forskjellig fra 
Brassica) nu opfattes, hore de imidlertid alle tre til Brassica. 
Ingen af de her omtalte Arter betragtes af J. D. Hooker”) 
som selvstændige, idet denne Forfatter henfører Brassica 
glauca (Roxb.) og B. dichotoma (Roxb.) til sin Brassica cam- 
pestris og B. ramosa (Roxb.) til Sinapis (hos Hooker Brassica) 
juncea L. Ganske vist have de to førtnævnte Arter ikke 
ringe Lighed med B. campestris; men de ere begge kjendelig 
forskjellige i flere Henseender og i det mindste kan B. dicho- 
toma umulig være nogen Form af denne Art, da Frøskallens 
Bygning er væsentlig forskjellig. Det samme gjælder i For- 
hold til Sinapis juncea om B. ramosa, som tillige ved 1-rib- 
bede Skulpeklapper viser sig at være en ægte Brassica. 

Brassica glauca (Roxb.) Sinapis glauca Roxb. (Fl. Ind. 
III. 118). 

Frøene uregelmæssig kugel-ægformede, noget sammen- 
trykt og afrundet kantede, jævne (ikke netribbede), de fleste 
ere bleg gule som Frøene af Sinapis alba, et betydeligt 
ringere Antal ere rødbrune, 1%/4— 21/20. i længste Tværmaal. 

Frøskallens histologiske Bygning er nøjagtig som hos 
Raps (Brassica Napus L.). Overhudén og det af 2 Cellelag 
bestaaende Barklag bestaa af meget tyndvæggede sammen- 
faldne Celler, der danne en tynd Hinde udenom Pallisade- 
laget; som Følge heraf kunne Overhudscellerne ikke ses, naar 


*) Landwirthsch. Jahrbücher (H. Thiel) Bd. XIII Aft. 6 S. 829—30. 
**) Flora indica III. S. 117%. 
++) Flora of British India I. S. 156 ff. 


251 


Froskallen betragtes udenfra fra Fladen, men ved saavel 
højere som lavere Indstilling ses kun Pallisadelaget. Denne 
fuldsteendige Lighed med Raps gjelder dog kun fuldt ud de 
brune Frø, de bleggule derimod ere derved forskjellige fra 
Raps, at Pallisade- og Farvelaget vise sig farveløse under 
Mikroskopet. | | 

Froene af denne Art var udelukkende Bestanddele af 
den af Wittmack beskrevne »Indische Guzerat Saat« og af 
den af mig undersøgte »Guzerat Raps«, samt en Hoved- 
bestanddel af »gul blandet Calcutta-Raps« og »Soumeanee- 
Raps« De af Kobus beskrevne »Gelbe Calcuttarapssamen« 
hore utvivlsomt herhen. 

Brassica dichotoma (Roxb.) Sinapis dichotoma Roxb. 
(Fl. Ind. IIL 117). 

Frøene uregelmæssig kugleformede eller ellipsoidisk- eller 
ægformig - kugleformede, jævne eller overordentlig fint og 
… svagt netribbede, rødbrune eller brune, 1!/2—2mm. ji Tvær- 
maal. 

Overhudcellerne (Tavle 1 Fig. 1 og 2, 0 og Fig. 3, 0) 
have en sterkt, (indtil Forsvinden af Cellens indre Hulhed) 
fortykket, lagdelt Ydervæg, der udbulner geleagtig i Vand. 
Barklaget, det mellem Overhuden og Pallisadelaget liggende 
Lag, bestaar kun af et eneste Cellelag, hvis tyndveggede 
Celler ere stærkt sammenfaldne. Sete fra Froskallens Yder- 
flade vise Overhudcellerne sig ved øverste Indstilling som 
et stormasket Net ovenover Pallisadecellerne. I øvrigt er 
Freskallen bygget som hos Raps. 

Freene af denne Art vare en veesentlig Bestanddel af 
»Ferozepore-Raps« og »Brun Calcutta-Raps«, samt forekom i 
ringe Mængde i »Soumeanee-Raps«. De af Kobus beskrevne 
»Braune Calcuttarapssamen« here muligen herhen. 

Brassica ramosa (Roxb.) Sinapis ramosa Roxb. (Fl. Ind. 
BL E19), 

Frøene uregelmæssig kugleformede, stærkt netribbede, 
rødbrune eller brune, 1!/2—over 2 mm. ji Tværmaal. 

Ligesom hos Agerkaal (Brassica campestris formå genuina 


en 


br Al 


Lund et Kieersk.)*) hidrører den stærke Netribbethed fra, at 
Pallisadecellerne ere af meget ulige Højde (Tavle 1. Fig. 4—6), 
og ligesom hos denne Art, hos Rybs (B. campestris sativa 
oleifera) og Raps ere Overhudcellerne tilligemed Barklagets 
Celler meget tyndvæggede og sammenfaldne, saaledes at og- 
saa her kan ses Pallisadelaget (Tavle 1 Fig. 6), naar Frø- 
skallen ses fra Yderfladen under Mikroskopet. De ophgjede 
Lister vise sig ved samme Lejlighed at vere dannet af ikke 
blot højere men ogsaa snevrere Pallisadeceller. Freskallen 
af B. ramosa ligner altsaa i højeste Grad Agerkaalens. Der 
er blot den Forskjel, at medens Barklaget hos sidstnævnte 
Art er dannet af 2 Lag Celler, er det hos B. ramosa kun 
dannet af 1, og at Pallisadecellerne ere lavere hos denne 
Art end hos Agerkaalen (omtr. i et Forhold som 2/5 : 1). 
Frøene af denne Art vare en væsentlig Bestanddel af 
»Gul blandet Calcutta-Raps«, »Ferozepore-Raps« og »Brun Cal- 
cuttaraps«. De af Kobus beskrevne »Fein punktirte Calcutta- _ 
rapssamen« here muligen herhen. 


Forklaring af Tavle 1. 


Figurerne ere tegnede under Hartnack’s Mikroskop i en Afstand fra 
Camera af 22 ctm. (kun Fig. 6 er tegnet i 31 ctm’s. Afstand). 

I alle Figurerne betyder o Overhuden, b Barklaget, p Pallisadelaget, 
f Farvelaget, g Glutenlaget og i Inderlaget. 


Brassica dichotoma (Roxb.) 


Fig. 1. Tværsnit af Froskallen i Alkohol. (Ok. 3, Obj. 7). 

Fig. 2. Samme i Vand. Cuticula er paa to Steder gjennem- 
brudt af den i Vand udbulnede Yderveg. Ok. 3, 
Obj. 7.) 

Fig. 3. Et Stykke Frøskal, set fra Yderfladen; under de 
store tavleformede udbulnede Overhudceller ses 
Pallisadelaget. (Ok. 3, Obj. 4). 


*) Om Landbrugets Kulturplanter 1884 S. 164. 
NB. Ovennævnte Tavles Nr. rettes til 3. 


or 


253 


Brassica ramosa (Roxb.). 


Tværsnit af Froskallen opbledt i Vand. (Ok. 3, 
Obj. 7). | 

Samme kogt i Schultze’s Macerationsvædske. (Ok. 3, 
Obj. 7). 

Et Stykke Froskal, set fra Yderfladen; kun Palli- 
sadelaget ses; Ribbenettet, r, er dannet af de højere 
og snevrere Pallisadeceller. (Ok. 3, Obj. 4). 


254 


FRA UDENLANDSKE BOTANISKE HAVER. 


NOTISER FRA EN REJSE 
VED 
SAMS@E LUND. 


I. Ttalien. 


I Efteraaret 1883 tiltraadte jeg med offentlig Understøttelse en Rekrea- 
tions- og Studierejse til Syd- og Mellemeuropa. Vinteren tilbragte jeg paa 
Korsika, i Ajaccio. Noget over Midten af April 1884 sejlede jeg til Nizza 
og gjennemrejste i de følgende Maaneder en Del af Italien, Schweiz og 
Tydskland. Ved Begyndelsen af Avgust var jeg atter i Kjøbenhavn. Ved 
Helbredshensyn var jeg saa temmelig hindret i at bevæge mig frit om i 
Naturen; jeg var tvunget til at følge de banede Veje. Hvorvel jeg besøgte 
mange Egne med en interessant Flora, saasom Rivieraen, Alperne, Schwarz- 
wald og Sachsisk Schweiz, var jeg dog fortrinsvis henvist til at foretage 
mine Studier i Haverne, — en Maade at studere paa, som forøvrigt i alle 
Henseender laa mig nærmest. Ved enhver af de større botaniske Haver 
opholdt jeg mig sædvanligvis en Uges Tid, ved de mindre et Par Dage. 
Hvorvel de her meddelte Notiser efter Sagens Natur ere noget tilfældige 
og meget ufuldstændige, haaber jeg dog, at de kunne have en Del almindelig 
Interesse og muligvis afgive nogen Vejledning for andre botaniske Rejsende. 

Hvad specielt mine Notiser fra Italien angaar, hidrøre de alle fra 
April og Maj. Min italienske Rejse berørte følgende Punkter: Nizza, Monaco, 
Genua, Pisa, Florents, Rom, Bologna, Majland, Bellagio, Lugano og de 
Boromæiske Øer; ad St. Gothard-Banen forlod jeg Italien. Hvad Omtalen 
af de botaniske Haver angaar, har jeg ikke lagt Vind paa at nævne mange 
sjældne Planter — der gives jo næsten ingen Grændse for, hvad Sjælden- 
heder der kunne forekomme i botaniske Haver —; derimod har jeg bestræbt 
mig for at fremhæve de for Norditalien karakteristiske Kulturformer. Jeg 
holder mig ikke strængt til mit Emne: de botaniske Haver; til de specielle 
Meddelelser om Haverne har jeg nemlig føjet en Del Iagttagelser, jeg havde 
Lejlighed til at gjøre i Norditalien i det hele taget, særligt med Hensyn 
til Frilandstrævæxten. Hist og her findes ogsaa en Notits fra Korsika. 


For at undgaa trættende Gjentagelser ere i Regelen alle Notiser om en og 


255 _ 


samme Art samlede paa ét Sted, selv om Notiserne hidrøre fra forskjellige 
Lokaliteter. Paa nogle Undtagelser nær, der for største Delen findes anførte 
hver paa sit Sted, har jeg troet det rigtigt kun at støtte mig til mine egne 
Optegnelser, selv om disse vare nok saa ufuldstændige. De økonomiske 
Oplysninger støtte sig til mundtlige Meddelelser fra vedkommende Haves 
Direktør eller Inspektør. 


"Genua. 


Den botaniske Have ligger umiddelbart ved Universitetet, i Via Balbi, 
faa Hundrede Skridt fra Havnen. Den herer*til de yngre botaniske Haver. 
Det Universitet, hvortil den er knyttet, grundlagdes 1812, paa en Tid 
altsaa, da Genua udgjorde en Del af Frankrig. Den ret storartede Uni- 
versitetsbygning har oprindelig, i c. 200 Aar, været benyttet som Jesuiter- 
kollegium; den er bygget i aaben Firkant; denne omslutter en flisebelagt 
Gaard, hvorfra brede Stentrapper føre op til Etagerne. Ved at forhøre 
om den botaniske Haves Beliggenhed blev jeg vist op til Universitetsbyg- 
ningens øverste Etage. Efter at være steget 2—300 Trappetrin op staar 
man i en lille Gaardsplads, hvorfra der er Indgang til Gartnerboligen samt 
til den botaniske Forelæsningssal; en ny Trappe fører op til Havens Ind- 
gang. Haven er anlagt i 5—6 Terrasser, forbundne ved stejle Trapper, 
paa Skraaningen af den Klippe, hvortil Universitetsbygningen støtter sig. 
Terrasserne vende mod Sydost. Øverste Terrasse ligger ikke mindre end 
60™. over Vandspejlet i Havnen der nedenfor; Udsigten fra denne Ter- 
rasse over Havnen og den maleriske, amfitheatralsk beliggende By ér 
storartet. Tilsammen indeholde Terrasserne næppe 1 Hectare (== 14 Skp. 
Land dansk). Øverste Terrasse er størst i Udstrækning; her findes Driv- 
husene samt det meste af Arboretet. Haven frembyder ualmindelig Inter- 
esse for en Nordbo; fornemmelig overraskes man ved det store Antal 
Planter fra varmere Egne, der her trives fortræffeligt paa Friland. 

I klimatisk Henseende er Genua — som Rivieraen i det hele taget 
— særdeles gunstigt beliggende for Plantekultur. Apeninernes anselige 
Bjergrygge, der omgive Byen mod Nord, Øst og Vest, holde kolde Luft- 
strømme borte; derimod ere sydlige Vinde hyppige, hvorfor Genua endog 
er bekjendt for sin Blæst. Genuas Temperaturforhold stemm» omtrent med 
Nizzas, i hvilken By Aarets Middeltemperatur er c. 16° C., Sommerens c. 
22°, Vinterens c. 9? (Schouw). Efter Opgivelse af vort meteorologiske 
Institut er Aarets Middeltemperatur i Genua 15.,°, Januar Maaneds 7., °. 
Det er en Sjældenhed, at Temperaturen i Genua synker under Frysepunktet; 
den laveste Temperatur, der er iagttaget, er c. + 5° (Bådeker). Hvad 
angaar Varmeforholdene, er Genua, trods sin nordlige Beliggenhed, stillet 
næsten som Neapel. Ogsaa har Vegetationen i Genua — som ved Rivieraen 
i det hele taget — omtrent det samme sydlandske Præg som ved Neapel. 
I Henseende til Fugtighedsforholdene er Genua for saa vidt heldigere stillet 
end Syditalien, som Nedslaget er omtrent dobbelt saa stort. Trods Aarets 
ret betydelige Fugtighed er Rivieraens Vinter rig paa Solskin. 

Af Planter, deri vor botaniske Have dyrkes som tropiske, fandtes 
her i Genua ikke faa, der dyrkedes paa Friland hele Aaret uden Dæk- 


256 


ning, og det tilmed i smukke Exemplarer: af saadanne Planter skal jeg 
exempelvis nævne følgende: 

Phytolacca dioeca L. Sydamerika. Et smukt, c. 10m. højt 
Træ. Stammen var i Brysthøjde 1m. i Tværmaal, ved Grunden næsten 
knoldformig udvidet og her c. 3m. i Tværmaal. Det var en Hanplante. Et 
andet endnu mægtigere, 14m. højt Exemplar, en Hunplante, der aarlig 
gav Frugt, var nylig fældet; det var opdrættet i Haven af Frø og havde 
naaet en Alder af 45 Aar. Mærkværdig er denne Plante ved sin hurtige 
Væxt og sit overordentlig bløde og svage Ved. I Nizza, langs Promenades 
des Anglais, altsaa umiddelbart ved Havet, saa jeg en lang Række af disse 
Træer, der ved deres ejendommelige Ydre næsten i lige saa høj Grad 
som de talrige Phoenix bidrage til at give den berømte Promenade sit 
Preg. Træet holdes her i Kandelaberform; en anselig, 4—5™. høj Stamme 
bærer i Spidsen en halv Snes, næsten vandret udgaaende Grene, der jævnlig 
afstudses i 1—2™.’s Længde. Kun paa Steder, hvor der er fuldkomment 
Læ, kan Planten bevare sin skrøbelige Krone. (Jfr. Rom). 

Persea gratissima Gårtn. Af denne bekjendte Lauriné, der 
almindelig dyrkes i alle Tropelande, fandtes her et pragtfuldt, 12m. højt, 
løvrigt Exemplar; det stod i fuld Blomstring, og Blomsterduften mærkedes 
vidt om. Planten giver her i Haven ogsaa Frugt (Avocado-Pære). Senere 
traf jeg et næsten lige saa smukt Exemplar paa Monte Pincio i Rom. 
Ogsaa P. indica Spreng. fra Madeira og de Kanariske Øer dyrkedes i 
Genua-Haven paa Friland. | 

Eugenia Michellii Lam. I Frugt; en lille, træagtig, stedsegrøn 
Myrtacé fra Brasilien. Frugten minder lidt om Kirsebær og gaar ogsaa 
under Navnet »Cayenne-Kirseber<. Exemplarer i vor botaniske Have 
blomstre aarlig, men give vistnok ingen Frugt; Blomsterne ligne Myrte- 
blomster. 

Solanum jasminoides Paxt. Brasilien. Denne pyntelige, klat- 
trende Busk havde jeg allerede i Ajaccio set anvendt til Bekledning af 
Mure indtil 3—4m.’s Højde. Stænglerne ere tynde, forlængede, Bladene 
smaa hjerte-ægformede, Blomsterne hvide, vellugtende, samlede i smaa 
sirlige Kvaste. 

Porliera hygrometrica R. et P. Peru, Chili. Exemplaret var 
en 2m. høj, tæt grenet, stiv Busk. Planten er som bekjendt Vejrprofet 
idet den nemlig mod Regnvejr (som ved svagt Lys) folder sine smaa, 
mangefinnéde Blade sammen. 

Solandra grandiflora Sw. EnSolané fra Jamaica og Brasilien, 
nær i Slægt med Datura og Brugmansia, som den ligner ved sin kjæmpe- 
mæssige, tragtformede Blomst, medens den afviger fra dem ved sin bær- 
agtige Frugt. 

Ficus stipulata Thbg. Indien. Denne fra vore Drivhuse ret 
vel bekjendte Figenart er langs Rivieraen samt paa beskyttede Steder 
ved Søerne ofte benyttet til Beklædning af Mure o. I. Den giver ogsaa 
der Frugt paa Friland. Til dens vigtigste Ejendommeligheder hører dens 
Tveformethed: golde, ved Hefterødder klattrende, tynde Skud, med smaa 
skjævt ægformede, spidse Blade, samt frugtbare, ikke klattrende, stive 


20 


RN a 
og grove Skud, med større, næsten symetriske og temmelig stumpe Blade. 
Den klattrende Form synes at trives serlig godt i Skygge; den har saa- 
ledes en frodig Væxt i Grotterne paa Isola Bella. I vor botaniske Have 
dyrkes denne Plante sædvanlig tropisk, den kan jo forøvrigt ogsaa dyrkes 
1 Koldhus. : 

End videre: Jacaranda mimosæfoha Don., en treagtig Bignoniacé 
fra Brasilien, med mimoseagtige Blade; den blomstrer ofte her i Genua. 
Lucuma Sellowir D. C., i Frugt; denne Sapotacé fra Brasilien er et lille 
stedsegrønt Træ med bæragtige Frugter. Hexacentris coccinea Nees., en 
klattrende Acanthace fra Nepaul. Pilocarpus pennatifolius Lem., en 
buskformet Diosmé fra Brasilien, med uligefinnede Blade. Chorisia spe- 
ciosa Camb., en Bombace fra Brasilien, med fingrede Blade. Canavalia 
paranensis Hook. et Arn., en klattrende Leguminos fra Brasilien, med 
trekoblede Blade og smukke, røde Blomsterklaser. Toddalia angustifolia . 
Lam., en buskagtig Terebinthace fra de Ostindiske Øer; dens trekoblede 
Blade have gjennemskinnende Punkter. Grewia orientalis L., en Tiliacé 
fra Ostindien. Calliandra Portoricensis Bth., et med Acacia beslegtet 
Tre fra Vestindien, med dobbelt finnede Blade. Panicum plicatum Lam., 
en prægtig Gramine fra Ostindien, med smalt elliptiske, paa langs foldede 
Blade. Andropogon citratum D. C., en Graminé fra Ostindien, med 
vellugtende Blade. Cyperus Papyrus L., dyrket i begge — af Parlatore 
som Arter opstillede — Former: antiqvorum og syriacus. 

Til de omtalte Planter slutte sig en Del Palmer. Af disse dyrkes paa 
Friland hele Aaret uden Dækning en halv Snes Arter af nedenfor anførte 
Slægter. I vor botaniske Have tiltrækkes — efter Hr. Fridrichsens Opgivelse 
— alle de nævnte Palmearter tropisk; som ældre derimod overvintres de fleste 
af dem — i alt Fald nogle Exemplarer — kapsk, hvorhos enkelte om 
Sommeren flyttes ud i fri Luft. Disse Exemplarer, der kultiveres koldt, 
holde sig vel i Live, men gaa jævnt tilbage; de skyde vel nye Blade, men 
disse blive mindre og mindre, og det bliver omsider nødvendigt at bringe 
dem tilbage til det tropiske Hus for at forny deres Livskraft. 

Chamærops. I Norditalien dyrkes almindelig de 2 Arter C. humi- 
lis L., hjemmehørende i Syditalien og C. excelsa Thbg., fra China og 
Japan. Disse Arter have megen indbyrdes Lighed; den Forskjel, der ud- 
trykkes ved Navnene, er lidet fremtrædende ved de italienske Exemplarer; 
et 5—6m. højt Exemplar af C. humilis hører ikke til Sjældenhederne. Efter 
alle samstemmende Beretninger er C. excelsa ikke saa lidt mere haardfør 
end C. humilis; dette viste sig navnlig den strænge Vinter 1879—80, da 
Nord for Apeninerne en Mængde Exemplarer af C. humilis dræbtes af 
Vinterkulden (der f. Ex. ved Como steg til — 10? C., i Byen Majland til 
+ 15° C.), medens C. excelsa, voxende Side om Side med den anden. 
Art, holdt ganske godt ud. 

—— Washingtonia filifera H. Wendl. (Pritchardia), Mexico, 

Californien. Ret almindelig dyrket i Norditalien og repræsenteret i Genua- 

Haven ved et anseligt Exemplar. Den staar noget tilbage for Chamerops 

i Haardforhed og maa ved Søerne regelmæssig dækkes lidt om Vinteren. 

Planten indførtes til Europa 1869. Frø af den udbredtes i Masse for 
17 


258 


Sud 


nogle faa Aar siden; selv her i Danmark har man set den opdrætte i | 
Mængde hos enhver af vore større Gartnere. De første Aar er den (lige- 
som Chamærops) styg ved sine slet udviklede Vifteblade; de talrige, hvid- 
lige, nedhængende Trævler langs Bladrandene samt den graalige Farve skulle 
just ikke bidrage til at forskjonne den. Som ældre, vel udviklet, 2—3 m. 
bred Plante, saaledes som jeg saa den paa Friland i Italien (jfr. Rom), 
tager den sig virkelig ret godt ud, om den end vedblivende er mere aparte 
end- smuk. Ved sin første Fremtræden benævnedes Planten Brahea 
filifera, senere. Pritchardia filifera (eller filamentosa); endnu 
senere har Wendland imidlertid paavist (især ved Studium af Bladet, thi 
Planten har endnu ikke blomstret i Europa, og Blomsten er overhovedet 
ubekjendt), at den ikke kan være en Pritchardia; han opstiller den da 
som en ny Slægt, Washingtonia (se Bot. Zeit. 1879 p. 65—68). 

Livistona. L. australis R. Br. (Corypha australis) fra Ny-Holland 
og L. chinensis R. Br. (Latania borbonica) fra China, ret smukt repræ- 
senterede i Genua, staa begge i Haardførhed en Streg tilbage for den 
foregaaende Art. Allerede i Ajaccio havde jeg set nogle Exemplarer af 
Livistona overvintre uden Dækning; paa lignende Maade kan den til Nød 
dyrkes 1 Rom. Nord for Apeninerne maa den dækkes. Imidlertid synes 
denne smukke Palmeslægt dog ikke ret at egne sig for Friluftsvilkaarene 
i Norditalien; Bladene ere skrøbeligere end hos de foregaaende Slægter; 
de ældre Blade maa nedskæres om Vinteren, og de yngre Blade faa let 
visne Spidser, hvorved Synet tages fra hele Planten. 

Phoenix. Denne Slægt dyrkes hyppig ved Rivieraen. I Nizza, 
Monaco, Genua o. a. St. ser man prægtige Grupper af Phoenix paa Fri- 
land. At disse Planter ere mindre haardføre end Chamærops, ser. man 
bedst Nord for Apeninerne, hvor Phoenix altid maa holdes påa meget 
beskyttede Steder, medens Chamærops gjerne er stillet mere frit; dog kan 
man selv her, f. Ex. i Villa Serbelloni ved Bellagio, paa Friland se præg- 
tige Grupper af Phoenix. De Arter (eller Former) der hyppigst dyrkes, 
synes at vere P. dactylifera L. fra Nordafrika, P. tenuis hort. fra 
Cap? og P. silvestris Roxb. fra Ostindien. De to sidstnævnte Arter 
have kortere og smukkere Blade end P. dactylifera. Stammen kan under- 
tiden have en enorm Tykkelse; baade af P. tenuis og P. silvestris saa jeg 
f. Ex. i Villa Pallavicini Stammer med et Tvermaal af 1™.. Exemplarer 
af nogen betydelig Højde traf jeg først i Rom, hvor 2 Exemplarer (formo- 
dentlig P. dactylifera) staaende paa privat Grund, i Nærheden af Kirken 
St. Pietro in vinculis, havde en Højde af c. 15™m.. 

Jubæa spectabilrs hort. Chili. Af denne smukke, finnede Palme, 
der er temmelig haardfer, dyrkedes 1 Genua uden Dekning et Exemplar 
af c. 3 m.’s Bredde. 

Foruden de nævnte Palmearter skulle endnu et Par Chamærops- 
Arter, som jeg ikke traf paa, endvidere et Par Sabal-Arter (se Rom) 
kunne dyrkes paa Friland ved Rivieraen uden Dækning om Vinteren. 
Om Cocos flexuosa Mart. fra Sydamerika siges det, at den kan dyr- 
kes paa Friland endog i Florents, men rigtignok kun med forsvarligt 
Dække; under saadanne Vilkaar-kunne vel iøvrigt adskillige andre Pal- 


259 


. mer dyrkes paa Friland i Norditalien. Jeg maa imidlertid her gjøre en 
almindelig Bemærkning. Naar det siges, at den og den Art overvintrer 
uden Dække, udtrykkes derved formodentlig dog kun, hvad der er almin- 
delig Regel; i en exceptionel streng Vinter dækkes vistnok adskillige 
Planter, der pleje at overvintre uden Dække. 

Af Cycadeer kan Cycas revoluta Thbg. fra Japan udholde en 
almindelig Vinter ved Rivieraen uden Dække; Nord for Apeninerne saa- 
vel som i Pisa dækkes den hver Vinter. 

Af kapske, nyhollandske og andre halvvarme Planter dyrkedes paa 
Friland en stor Mængde. Nogle af de mere fremtrædende Slægter og 
Arter vare følgende: 

Eucalyptus. Af denne ejendommelige, nyhollandske Myrteslægt, i 
morfologisk Henseende særlig udmærket ved Bladenes Dimorfi, ved Bægerets 
Laagdannelse 0. a., dyrkedes i Genua en Del Arter. Der er herhjemme 
fortalt saa meget om Plantning af Eucalyptus i Italien samt om dette 
»Febertræs« vidunderlige Virkninger til Forbedring af Luften, at det sær- 
-lig maatte interessere paa Stedet selv at søge Oplysning om denne Plante- 
slægts Optræden. Hvad jeg selv saa paa Rejsen, var kun ubetydeligt. I 
Ajaccio fandtes adskille Eucalypter — jeg formoder E. globulus — over 
20 m. høje. Som ældre minder den i Habitus noget om visse Popler. 
Kronen er mere eller mindre aflang, med opadstræbende Grene, gjennem- 
sigtig; de skæve, nedhængende, smalle, kantstillede Blade give kun ringe 
Skygge. Naar Stammen og Grenene have naaet en vis Tykkelse, afkastes 
Yderbarken som en anselig, sammenhængende Ham, og en glat, lysegraa 
Bark viser sig. De større Exemplarer blomstrede rigelig hele Vinteren. 
Jeg bemærkede ikke, at Frugten udviklede sig (efter Afblomstringen drys- 
sede utallige golde Frugter ned paa Jorden); det angives imidlertid, at 
Eucalyptus kan udvikle spiredygtigt Frø i Italien, derfor er dette vel 
ogsaa Tilfældet paa Korsika. I Norditalien var Eucalyptus almindelig 
nok, og der skal her existere Planter ligesaa store som paa Korsika, 
imidlertid traf jeg tilfældigvis ingen synderlig store der. Af egentlige 
Plantager saa jeg kun nogle faa Anlæg hist og her ved Jernbanen (som 
jeg senere fik åt vide, have nogle Jernbaneselskaber taget sig for at an- 
stille Dyrkningsforsøg med Eucalyptus). 

For nogle Aar siden nedsatte den italienske Regjering en Komission 
med det Hværv at give Forslag til Bekjæmpelse af den berygtede Ma- 
laria, der hærger saa mange af Italiens sumpede Egne. Komissionen har 
ı 1882 givet Indberetning til Regjeringen. Et af de Midler, der foreslaas 
til Bekjzempelse af den nævnte Landeplage er en omfattende Beplantning 
af de usunde Landsdele med Eucalyptus. Ved. sin enorme Frodighed 
skulde den formentlig bedre end andre Treer vere 1 Stand til at for- 
bedre Luften. Allerede for en Aarrække siden er dette Middel foreslaaet 
og bragt i Anvendelse. Komissionen meddeler en Oversigt over de 
Plantningsforseg, der hidtil ere anstillede, samt deres formentlige Resul- 
tater. Denne Beretning (der meddeles uddragsvis i Gartenzeitung 1883 p. 215) 
gaaer 1 Hovedsagen ud paa folgende: 

De ældste Exemplarer af Eucalyptus i Italien ere fra 1856; det største 
ines 


260 


# 


Exemplar (ved Gaeta) var i 1882 26 m. højt og i 1 m.'s Højde over 
Jorden 3 m. i Omfang. Plantning efter større Maalestok paabegyndtes 
i Slutningen af Tredserne. Man har gjort Forsøg med ikke mindre end 
60 Arter. I Norditalien have Plantagerne haft en haard Kamp at bestaa 
med Vinterkulden; i den særlig strænge Vinter 1879—80 gik særdeles 
mange Planter til Grunde (endog ved Rivieraen); som bedst modstands- 
dygtige nævnes E. resinifera, E. urnigera, E. coriacea, E. amyg- 
dalina og tildels E. globulus, denne sidste dog kun i ældre Exempla- 
rer. Den største Plantage findes i Nærheden af Rom; de første Plant- 
ninger her ere fra 1869; de bestode alene af E. globulus og lykkedes kun 
nogenlunde; senere har man tillige anvendt andre Arter; i 1877 indeholdt 
Plantagen 2500 Exemplarer, i 1882 var Antallet steget til 55,000 Exem- 
plarer, og det var Hensigten yderligere at udvide Plantagen. I Syd- 
italien har Eucalyptus haft bedst Lykke med sig, f. E. paa Sicilien, hvor 
der i 1882, fandtes c. 10,000 Planter. I Alt fandtes i 1882 c. 100,000 
Eucalypter i Italien. Hvad angaar Virkningen af Beplantningen, mener 
Komissionen at kunne konstatere, at Eucalyptus-Plantningerne i enkelte : 
Tilfælde — f. Ex. ved et Kloster i Roms Nærhed — virkelig have frem- 
kaldt en kjendelig Forbedring af Luften; dette opfordrer til mere omfat- 
tende Forsøg. I et Lovudkast angaaende Bekæmpelse af Malaria udlover 
Staten Præmier til de Privatfolk, der inden en vis Termin beplante et 
vist Territorium med Eucalypter. 

Til Belysning af, hvilken uhyre Væxtenergi Eucalyptus under visse 
Omstændigheder kan lægge for Dagen, skal jeg anføre et Par Exempler. 
Justitsraad Petit meddeler i sine plantefysiognomiske Skitser fra Korsika, 
at nogle ældre Eucalyptus-Stammer (i Ajaccio), afsavede i 5—7 m.’s 
Højde, i det følgende Aar udviklede Aarsskud af c. 13 m.’s Længde og af 
en stærk Arms Tykkelse. Et andet mærkeligt Exempel berettes fra den 
botaniske Have i Pisa, idet nemlig her en Eucalyptus (amygdalina) under 
lignende Omstændigheder i Løbet af 6 Maaneder udviklede et 18m. langt 
Skud; d. v. s. Skuddet voxede gjennemsnitlig 10, ctm. i Døgnet. Med en 
saadan Væxtenergi bliver det forstaaeligt, at Eucalypterne i Ny-Holland 
i en overskuelig Tid kunne naa en større Højde end Ægyptens Pyramider, 
men det rimer sig — synes det — kun daarligt sammen med Komissionens 
ovenfor anførte Meddelelse, at det højeste, 30 Aar gamle Exemplar i 
Italien kun er 26 m. højt. Herved maa imidlertid bemærkes, at isolerede 
Eucalypter holde daarligt ud mod Stormen; om mange større Exemplarer 
i Italien hedder det sig, at Stormen har fældet dem. Men fremdeles er 
den Oplysning af Vigtighed, at hin største italienske Eucalyptus i en 
Aarrække ikke er tiltaget i Højde; det ligger da nær at antage, at Euca- 
lypterne under de italienske Naturforhold kun ere i Stand til at opnaa en 
vis, forholdsvis ringe Højde. 

Agave. Omkring Genua samt mange andre Steder ved Rivieraen 
er A. americana hyppig, snart plantet i en tæt Række som Hegn, 
snart forvildet påa Klipperne. Blomstrende Exemplarer, med 6—10 m. 
højt Blomsterskaft ere ikke sjeldne. Foruden denne Art dyrkedes en Del 
andre i den botaniske Have, deriblandt de mexikanske Arter A. striata 


rd 


Pim 


Zuce., med sivagtige, grøn og hvidstribede Blade, og A. ge miniflora 
Gawl. (Bonopartea juncea), der som foregaaende hører til de mindre, 
smalbladede Arter, men hvis Blade ere ret livlig gronne. Begge disse 
Arter ere ikke sjeldne i private Haver. Af A. geminiflora saa jeg i Villa 
Pallavicini blomstrende Exemplarer; Skaftet var næppe 3 m. højt. 

Yucca, Aloe, Dracena og Dasylirion dyrkedes hele Aaret 
paa Friland. En af de Aloe-Arter, der — ifølge Ricasolis Dyrknings- 
forsøg — har vist sig mest haardfor paa Friland i Norditalien, er A. eili- 
aris Haw. Af denne sirlige, halvt klattrende, kapske Art dyrkedes et 
smukt Exemplar op ad Drivhusets Gavl. Til det tidligste Foraarsflor i 
Ajaccios Haver hørte pragtfulde Grupper af en Aloeart. Efter Bladet og 
den rigtblomstrede, sammentrængte, ildrode Blomsterstand at dømme var 
den ner i Slegt med A. soccotrina Lam. 

Mesembryanthemum. Af de i Genua og langs Rivieraen paa 
Friland dyrkede Arter synes M. acinaciforme L. fra Cap at vere al- 
mindeligst. De ualmindelig store og prægtige, morkrosenrgde Blomster 
ses ved Foraarstide overalt paa Havemure o. 1. Steder; det samme var 
Tilfældet 1 Ajaccio. Planten skyder meterlange, nedhængende Ranker, 
Ifølge Dyrkningsforsøg -— af Ricasoli — skal denne Art høre til de mere 
haardføre. I vore Drivhuse hører den til de Arter, der i Vintertiden 
trives daarligst, og den blomstrer vistnok aldrig hos os. 

Acacia. En af Havens Prydelser var et smukt Exemplar af 
A. Cavenia. Hook. et Arn. fra Chili. Denne tornede Art med sine 
dobbelt flnnede Blade og kuglerunde, vellugtende Blomsterhoveder, ligner 
megot A. Farnesiana W., der er meget udbredt i Middelhavslandene 
og blandt andet dyrkedes paa de Boromæiske Øer og i Rom. En tredie, 
utornet Art, med dobbelt finnede Blade, saa jeg plantet enkelte Steder i 
Norditalien; jeg antog den for A. Julibrissin W. fra Orienten; den skal 
være temmelig udbredt i Norditalien (Kny). A. Lophanta W. syntes ret 
almindelig i Haverne. Af nyhollandske Acacier dyrkedes i Genua-Haven 
et større Antal Arter; for en stor Del blomstrede de; Exemplarerne vare 
gjennemgaaende kun faa m. høje. 

Sterculia platanifolia L. Japan, China. Et prægtigt, rankt 
Tre, med haandlappede Blade og lysegraa Bark; Exemplaret her i Haven 
var c. 40 Aar gammelt og c. 12 m. højt. I Villa Pallavicini samt paa 
de Boromæiske Øer saa jeg ligesaa smukke Exemplarer; ja endnu i 
Bologna er den et anseligt Træ, der godt taaler Vinteren. Heraf kan 
sluttes, at denne Plante er haardfor næsten overalt i Norditalien. Den 
blomstrer og udvikler Frugt der. 

Camphora officinarum Bawh. China, Japan. I den botaniske 
Have fandtes kun et mindre, ec. 6 m. højt Exemplar; dette faldt helt 
igjennem ved Siden af et prægtigt Tre i Villa Pallavicini; dette var 
nemlig 16—20 m. højt og havde endnu større Bredde; Stammen var i 
1 m.’s Højde */, m. i Tværmaal; den løvrige Krone stod i fuld Blomstring. 
Et ligesaa kolossalt Exemplar findes paa Isola Bella. Endnu i Florents 
dyrkes den paa. Friland. 

Pittosporum Tobira Ait. Denne i China og Japan hjemme- 


hørende, stedsegrønne Plante er en af de almindeligste Busketplanter 1° 


italienske Haver. Ved Foraarstide fylde dens hvide Blomster Luften med 
deres Vellugt. Undertiden anvendes Planten til Hæk eller tiltrækkes som 
et lille Træ. Genua-Haven ejer 2 mærkelige, gamle Exemplarer, stam- 
mende fra Aarhundredets Begyndelse; de ere 5—6 m. høje, medens 
Stammen er over !/, m. i Tværmaal. Gartneren mente, at disse Exem- 
plarer hørte til de ældste i Italien. Ogsaa P. eriocarpum Royle fra 
Himalaya dyrkedes her paa Friland. 

Schinus Molle L. En Terebinthacé fra Sydamerika. Dette Træ, 
med den spinkle, noget hengende Grenbygning, de elegante, mangefinnede 
Blade, fintgrenede, topformede Blomsterstande og smaa koralrgde. Sten- 
frugter, er overordentlig yndefuld. Som bekjendt er dette Tre meget ud- 
"bredt i Sydeuropa. Ogsaa af den nærstaaende Art, 8. terebinthifolius 
Radd., ligeledes fra Sydamerika, fandtes her i Haven et smukt Exemplar. 

Coprosma lucida Forst. En Coffeacé fra Ny-Zeland. Exem- 
plaret her var en 2 m. høj Busk, en Hunplante, der blomstrede og sam- 
tidig bar moden Frugt. Saa vidt vides ere de i Europa dyrkede Exem- 
plarer af denne Plante alle Hunplanter, og dog give de god Frugt med 
spiredygtigt Fro; man har derfor haft Formodning om, at Planten mulig- 
vis er parthenogenetisk. Jeg har observeret, at der undertiden paa denne 
Plante kan optræde enkelte Hanblomster imellem Hunblomsterne; maaske 
den formodede Parthenogenese herved lader sig forklare. 

Casuarina qvadrivalvis Labill. Ny-Holland. Exemplaret var 
et prægtigt, c. 9 m. højt Træ, hvis Krone, med de utallige, hængende, 
tynde, grønne Grene, lignede en kæmpemæssig Chignon. Stammen var 
lidt over 11/, dem. tyk. 

Melianthus major L. Denne ejendommelige, kapske Zygophyllé, 
med de blaagraa, uligefinnede Blade og den tætte, pyramideformede Top 
af brune Blomster, havde en Højde af c. 2 m. og stod i fuld Blomstring. 

Kiggelaria africana L. En Bixace fra Cap. Exemplaret var 
et c. 10 m. højt Tre med pileagtige, savtakkede Blade. 

Fabricia leviguta Sm. En stedsegrøn Myrtacé fra Ny-Holland. 
Den 2—3 m. hgje og brede, stadselige Busk prangede med utallige hvide 
Blomster. Jeg saa den senere i Rom. 

Ruscus androgynus L. En stedsegrøn, klattrende Smilaciné fra 
de Kanariske Ger. Exemplaret var kun 4 m. højt, fuldt af smaa, hvid- 
gule Hanblomster. I sydligere og varmere Egne skal denne smukke 
Plante være almindelig anvendt til Beklædning af Huse og Mure, og den 
skal der kunne naa en Højde af 10 m. 

Qvillaja Saponaria Poir. En med Spire jern Rosace 
fra Chili. Det c. 7 m. høje Tre stod med Frugt. 

Royena pubescens W. Ogsaa denne buskagtige, stedsegrønne 
Ebenacé fra Cap, ner i Slegt med Diospyros, stod med Frugt. 

Endvidere skal jeg exempelvis kortelig nævne: 

Plagianthus betulinus Cunn. og Rubus australis Forst. fra Ny 
Zeland. Ephedra campylopoda C. A. Mey., Myoporum pictum?, 
Coccoloba platyclada F. M. og Geitonoplesium angustifolium C. Koch 


263 


fra Ny Holland. Psiadia glutinosa Jacq., Rhus viminalis Vahl og 
Myrsiphyllum asparagoides W. fra Cap. Omalanthus populifolius 
Grah. fra Philippinerne. Dolichos lignosus L. og Sarcococca prunifor- 
mis Ldl. fra Ostindien. Clerodendron fragrans Vent. og C. Bungei 
Steud. fra China. Erythrina Crista galli L. (Cottyana), Sophora se- 
cundiflora Lag., Celtis Tala Gillies., Lantana aculeata L. og Tupa 
crassicaulis Hook. fra Sydamerika samt Wigandia caracasana hort. fra. 
Mexico. 

Til de i det foregaaende omtalte, i Friland dyrkede Planter slutte 
sig en Del Arter, der hele Aaret dyrkedes i fri Luft, men under ganske 
særlige Forhold. Hr. Bucco, Havens nuværende Gartner, har nemlig 
bragt i Anvendelse en ret ejendommelig Frilufts-Kulturmethode, der 
synes at vere original. Drivhusbygningen bestaar af 2 Htager, beliggende 
som de 2 Etager i Hoveddrivhuset i vor botaniske Have, med en stor 
Altan eller Terrasse af Asfalt udfor den øverste Etage. Paa denne Altan 
— altsaa fuldstændig udsatte for Sol og Vind — dyrkedes hele Aaret 
igjennem et Par hundrede Arter i ren Sphagnum. Hver Art voxer i en 
Sphagnum—Klump, der er lagt umiddelbart paa Terrassen eller paa en 
galvaniseret Jernplade. Planterne vandes med passende Mellemrum; om 
Sommeren naturligvis meget rigeligt. Naar Rødderne have gjennemvævet 
Sphagnum-Klumpen,. løftes Planten op, og et nyt Lag Sphagnum lægges 
under. Man forbauses ved at se, hvor forskjelligartede Planter, der dyrkes 
og virkelig trives paa denne Maade. Exempelvis anføres: Bauera ru- 
bioides Andr., Thomasia solanacea Gay., Candollea tetrandra Lindl. 
og Trichinium Manglesi Lindl. fra Ny-Holland. Myrsine africana L., 
Felicia angustifolia Nees og Cliffortia ilicifolia L. fra Cap. Cycas revo- 
luta Thbg., Raphiolepis salicifolia Lindl., Thea viridis L., Azalea indica 
L. og Amphicome Emodi Royl. fra Japan, China eller Indien. Kalmia 
glauca Ait. fra Canada. Cistus ladaniferus L,, Erica mediterranea L., 
Coronilla varia L., Astragalus Tragacantha L. og Hypericum ba- 
learicum L. fra Sydeuropa. Det overvejende Antal Planter dyrkede paa 
denne Maade vare kapske og nyhollandske (især lyngagtige) samt alpine. 
Myrsine, Erica, Nerium, Camellia o. fl. vare mandshgje. 

Om en af de nævnte Slægter maa jeg gjøre en Bemærkning, nemlig 
om Thea. Baade Thea viridis og T. Bohea, der saa vanskelig trives 
i vore Drivhuse, ere haardfgre ikke blot ved Rivieraen, men ogsaa ved 
de norditalienske Søer. Paa Isola Bella præsenterede T. viridis sig paa 
Friland som en 2 m. høj Busk; T. Bohea havde næsten samme Størrelse; 
de trives godt og blomstre endog, voxende Side om Side med Ilicium 
anisatum, I. religiosum og mange andre kjælne Planter. 

Af det meddelte vil skjønnes, hvor gunstige Vilkaar Genua-Haven 
arbejder under, idet nemlig Stersteparten af, hvad vi herhjemme dyrke 
halvvarmt, og tillige ikke faa Planter, som vi dyrke tropisk, i Genua kan 
trives paa Friland. Det er da nu ogsaa fornemmelig dette, som giver 
Haven dens Interesse. I det foregaaende findes nævnt meget faa af de 
for Italiens Frilandstrævæxt i særlig Grad karakteristiske Planter. Vilde 
man rejse til Genua-Haven for at studere saadanne Planter, bley man 


264 : 


skuffet. Ganske vist dyrkes et Udvalg; men dels er Udvalget lille, og 
dels ere Arterne næsten gjennemgaaende kun repræsenterede ved smaa 
Exemplarer; — alt af Hensyn til de indskrænkede lokale Forhold. Denne 
Side af Frilandstrævæxten er langt fyldigere repræsenteret i Pisas bo- 
taniske Have samt — især — i de private Haver. I det følgende vil 
Læseren fornemmelig under Pisa og. Bologna finde denne Side af Nord- 
italiens Frilandstrævæxt ret udførligt behandlet. 

| Antallet af urteagtige Frilandsplanter er i Genua-Haven forholdsvis 
ringe; særlig af 1 og 2aarige Planter dyrkes meget faa. 

Af et »System«, som Hjælpemiddel ved Studiet af Familierne, er 
her kun Spor; me tier en lille Exnmpelsamling, hvori selv større Fa- 
milier som Cruciferae og Umbellifere kun ere repræsenterede ved 3—4 Arter. 

Drivhusene ere — som foran omtalt — sammenbyggede; de ere 
temmelig gamle og ikke synderlig rummelige, delte 1 6 Rum. Det maa 
erindres, at Drivhuse have langt ringere Betydning her end hos os. Ved 
mit Besøg, i Slutningen af April, vare næsten alle Planter flyttede ud 
i fri Luft, naar undtages nogle af de kjælneste Bregner og Palmer, Pan- 
daneer etc. I den varme Afdeling fyres der fra November til Begyndelsen 
af April. -Sterste Delen af Potteplanterne ere Buske eller Træer. Haven : 
er imidlertid rig paa Bregner. Hr. Bucco dyrker Bregner som Specialitet; 
allerede i 1876 beløb Bregnesamlingen sig til c. 500 Arter og Former. 
Drivhusenes ringe Højde forbyder at tiltrække meget store ae af 
træagtige Bregner saa vel som af andre Planter. 

De fleste større Palmer, Pandaneer o. |. stode — ikke som hos os 
i Baljer, men — i ee Urtepotter af Ler; disse vare umiddel- 
bart omgivne af et tykt Lag Sphagnum, og udenom dette var anbragt et 
Træmmeværk af galvaniserede Jernstænger. Om Sommeren holdes Sphag- 
num-Laget altid fugtigt, hvorved den stærke Sommervarmes skadelige Ind- 
flydelse paa Roden forhindres. 

Hvad iøvrigt de tropiske Potteplanter angaar, skal jeg indskrænke. 
mig til enkelte Bemærkninger. I de af mig i 1882 meddelte »Notiser 
fra Universitetets botaniske Have« omtales det som en Sjældenhed, at 
Ficus elastica fructificerer. Dette gjælder i alt Fald ikke i Italien. 
Her i Genua fik jeg at vide — og fandt det yderligere bekræftet i Flo- 
rents —, at Ficus elastica fructificerer almindelig 1 de italienske 
Haver. Gjennemgaaende ere Drivhusplanterne i Genua-Haven fortræffelig 
holdte. Den megen frie Luft bidrager vel sit dertil; det er imidlertid 
kjendeligt, at Plejen har været meget omhyggelig. I det hele taget er 
"det næppe for meget sagt, at den lille Genua-Have i mere end én Hen- 
seende kan tjene: som Mønster for andre Haver. 

Havens Direktør var i 1884 den bekjendte Professor Delpino, der 
senere er forflyttet til Bologna. Delpino, en Mand paa et halvt hundrede 
Aar, har fornemmelig gjort sig vel anset ved sine fysiologiske Arbejder 
over Planternes Befrugtningsforhold. Systematik. har Delpino lidet givet 
sig af med; naar den botaniske Have ikke desto mindre under hans syv- 
aarige Styrelse har bevaret sit Ry for paalidelige Plantebestemmelser, 
skyldes dette vistnok for en Del Havens ledende Gartner, Hr. Bucco, 


265 


en gammel, erfaren Botaniker, der holder stærkt paa de gamle Traditioner. 
Det maa erindres, at to saa fremragende Systematikere som Viviani og 
Notaris have virket ved Haven i en længere Aarrække; i Universitetets 
Forhal, ‘ved Opgangen til den botaniske Have, har man rejst disse for- 
tjenstfulde Mzends Marmorbyster. | 

Ved Haven findes en mindre Samling (som jeg forøvrigt” intet kjen- 
der til), hvorved er ansat en Assistent. Da Forholdene ere smaa, forener 
Hr. Bucco de to Bestillinger, der ved de fleste andre italienske Haver 
ere fordelte til 2 Functonærer, nemlig som Conservator (eller Inspektor) 
ved Haven og som iste praktiske Gartner. Foruden Gartneren bestaar 
hele Arbejdskraften af 4—5 Mand. De økonomiske. Forhold ere mig ikke 
bekjendte i det enkelte, kun véd jeg, at Lonningerne i det hele taget ere 
knappe (Pladsen som Direktør ved Haven hører til de mindste Embeder 
af den Art i Italien), samt at der til Havens aarlige Drift kun anvendes 
e. 4000 lite (1 lire — 1 franc — 72 Øre), der hovedsagelig gaa med 
_ til Brændsel, Trykning af Katalog samt til Arbejdsfolkenes Lønning. 


Pisa. 


Indenfor den høje Stadsmur er omtrent en Trediedel af Rummet op- 
taget af Haver; blandt disse findes den botaniske Have. Denne ligger 
ved Siden af det naturhistoriske Museum, derimod fjernet fra Univer- 
sitetet; den er indeklemt mellem Via St. Maria og Via dell’ Ospedale, 
to Gader, der fore fra Lung-Arno ned til Domkirkepladsen og det skæve Taarn. 

Ved Universitetet, der er grundlagt i det 12te Aarhundrede og blandt 
sine Lærere kan nævne Mænd som Galilei og Cesalpin, oprettedes 1544 
en lille botanisk Have; denne udvidedes kort Tid efter af Cesalpin. Den 
nuværende botaniske Have skal vere anlagt 1595. I Tidens Lob er den 
undergaaet forskjellige Forandringer, hvilket blandt andet fremgaar af en 
Sammenligning med det Kort, som Tillius i 1723 gav over Haven i sin 
Bog: Catalogus plantarum horti pisani. En veesentlig Udvidelse af Haven 
fandt Sted for c. 20 Aar siden. 

I en gammel, uregelmessig Bygning, der ligger op til det natur- 
historiske Museum, findes — foruden Gartnerboliger og Materialrum — de 
nødvendige botaniske Studiesale, et Haandbibliothek og en botanisk Sam- 
ling. Denne sidste bestaar fornemmelig af et anseligt Herbarium; for øvrigt 
er den ikke betydelig og nærmest beregnet til Forelesningsbrug. 

Mere Interesse har selve Haven. Dens Terrain er aldeles fladt, lidt 
over 2'/, Hectare i Udstrækning. Det for Haven normerede Antal Arter 
opgaves mig til 9000, hvilket Tal dog vistnok langtfra er naaet i Virke- 
ligheden. Drivhusene, der ligge ud i 1 Linie, dele Haven i en forreste 
større og en bagerste mindre Afdeling. Denne sidste, den yngste Del af 
Haven, benyttes næsten udelukkende til Arboret. Af den forreste, større 
Afdeling, den gamle Del af Haven, optages mere end Halvdelen af et rig- 
holdigt »System« af mest urteagtige Planter, ordnede efter naturlige Fa- 
milier, med laarige, to- og fleraarige Arter mellem hverandre. Grup- 
peringen her ligner ellers den, der anvendtes i Generalsystemet i vor 
gamle botaniske Have ved Charlottenburg; Planterne ere anbragte i lange 


"1006 


parallele Rækker, adskilte ved smalle Gange; midt ned gjennem Anlæget gaar 
en bred Gang med Siderabatter. Forøvrigt optages denne Del af Haven 
af to større Græsplæner, hvori Havens fleste større Træer ere fordelte, Her 
som i Genua er det fornemmelig Frilandstrævæxten, der har Interesse. 

Vinterens Middeltemperatur er i Pisa et Par Grader lavere end i 
Genua; dette har sin Grund i, at Pisa ved sin Beliggenhed er mindre 
beskyttet; alene mod Øst og Nordost giver Monte Pisani noget Læ. Pisa skal 
have færre Solskinsdage og større Fugtighed end Genua. Den klimatiske. 
Forskjel er kjendelig i Vegetationen. Naar undtages Chamærops maa 
de paa Friland dyrkede Palmer dækkes om Vinteren; det samme gjælder 
Cycas revoluta og diverse andre Planter, der i Genua trives uden 
Dækning. At Forskjellen imellem de to Steder dog ikke er saa særdeles 
stor, vil skjønnes af, at man endnu her i Pisa, uden Dækning dyrker 
Planter som Persea, Stillingia, Phytolacva dioeca, Citrus, ny- | 
hollandske Acacier og adskillige andre nyhollandske Planter. 

Den for Italien i særlig Grad ejendommelige Frilandstrævæxt — jeg 
tænker mest paa Kulturplanter —, er langt fyldigere repræsenteret her 
end i Genua, ja adskillige af Træerne ere ligefrem Pragtexemplarer. 

Havens nuværende Direktør, Arcangeli, har i 1872 nøjagtigt udmaalt 
de fleste større Træer i Haven og meddelt Resultaterne i Nuovo Giornale 
" Botanico Italiano 4. p. 113; i efterfølgende Liste meddeles et Udvalg af 
disse Resultater. Hvorvel Arcangelis Maal ere 10 Aar gamle, altsaa 
næsten gjennemgaaende altfor smaa nu, ere dog i alt Fald Højdemaalene 
at foretrække for de paa et Skjøn (ganske vist i de fleste Tilfælde Gart- 
nerens og mit fælles Skjøn) hvilende Højdeangivelser, jeg ellers har 
maattet nøjes med. Det stiller sig anderledes med Tvermaal af Stamme 
og Krone; disse Maal har jeg været i Stand til at optage temmelig korrekt. 
Af den anførte Grund meddeles i efterfølgende Liste alene Arcangelis 
Højdemaal, medens der senere meddeles nogle af mine egne Tværmaal, 
for saa vidt der har været Grund til at nævne dem. Arcangeli angiver, 
hvilket Aar hvert Træ er plantet; i efterfølgende Liste er dette Aarstal 

anført i Parenthes. 
à Abies pectinata D. C.19,,m. (1818); Araucaria brasiliensis A. Rich. 
9, m. (1845); Cedrus Libani Barr. 14,, m. (1787); Cedrus Deodara 
Loud. 13,, m. (1817); Cupressus torulosa Don. 13,, m. (1848); Gingke 
biloba L., 2 Exemplarer, begge 25 m. (1787); Juniperus virginiana L. 
10,,m. (1845); Pinus Strobus L. 18,, m. (1825); Seqvoja sempervirens 
Endl. 14, m. (1846); Taxodium distichum Rich. 11, m. (?); Taxus 
baccata L. 11 m. (1839); Aesculus Hippocastanum L. 24 m. (1597); 
Camphora officinarum Bauh. 14,, m. (1828); Chamerops humilis L. 
6,5 m. (1825); Diospyros Lotus L. 11,, m. (1830); Fagus sylvatica L. 
23 m. (1798); Magnolia grandiflora L. 14 m. (1802); Ostrya vulgaris 
Willd. 16,, m. (1834); Pterocarya caucasica C. A. M. 21 m. (1837); 
Qvercus Cerris L. 25m. (1808); @vercus rotundifolia Lam. 16 m. (1770); 
Robinia Pseudacacia L. 14m. (1860); Tilia argentea D. C. 25 m. (1808). 

Til nogle af de i Listen nævnte Slægter og Arter skal jeg føje nogle 

Bemerkninger. | 


267 


Gingko biloba L. (Salisburia adianthifolia) China. Hos begge 
de i Listen nævnte Exemplarer er Stammen i Brysthejde lidt over ?/, m. 
i Tyærmaal; den er nøgen i c. 8 m.’s Højde. Kronen er c. 20 m. i Tvær- 
maal. Hos begge disse kæmpemæssige og dog saa elegante Exemplarer 
er Kronen bred og kuppelformet; dette er vistnok den naturlige Form 
for gamle, vel udviklede Træer. Hos de Exemplarer af dette Træ, jeg 
senere saa i nordligere Lande, f. Ex. 1 Karlsruhe og Wurzburg, hvor Ud- 
viklingen ikke naaer samme Fuldkommenhed, var Kronen pyramideformet, 
med udpreget Hovedstamme lige til Spidsen. I sin Bygning er Kronen 
overmaade sirlig, fint forgrenet og gjennemsigtig som Kronen hos en 
Populus nigra, om hvilket Tre disse Kemper noget mindede i Habitus. 
Ældre Træer have mindre Blade end unge Træer. Denne Plante giver 
almindelig Frugt i Norditalien. 

Cupressus. Af denne Slægt dyrkes dels her i Pisa, dels andre 
Steder i Norditalien en Række Arter, saasom C. sempervirens L., 
Orienten; C. torulosa Don, Himalaya; C. glauca Lam., Ostindien; 
C. funebris Endl., China; C. Goveniana Gord., Californien. C. semper- 
virens med dens talrige Varieteter (deriblandt v. horizontalis) er den 
almindelig dyrkede (og forvildede) Art, et af de for Italien mest karak- 
teristiske Træer. Stammen er kraftig. Den ofte mere end 20 m. høje, 
kegleformede, mørkegrønne Krone træder skarpt frem i Landskabet, enten 
saa Planten staar isoleret, eller den sammen med Kammerater danner 
hele Alléer. ; 

Araucaria. AfA. brasiliensis A. Rich. saa jeg langt smuk- 
kere Exemplarer end det i Listen anførte i Villa Pallavicini; det største 
Exemplar der var c. 15 m. højt. Hos dette Træ svulmer Grænserne 
imeilem Aarsskudene ringformig op. At dømme efter Ringenes Antal 
maa det nævnte Exemplar have været 40—50 Aar gammelt. I sit Hjem- 
land skal Træet kunne naa en Højde af 50 m. Af andre Arter dyrkes i 
Norditalien A. imbricata Pav., Chili; A. Bidwilli Hook., Ny-Holland 
(vistnok kun i botaniske Haver; Exemplaret her i Pisa c. 7 m. højt) og 
A. excelsa R. Br. Norfolk. Om denne sidste Art hedder det sig, at 
den i det hele taget trives mindre godt i Italien (Lackner). 

Taxodtum distichum Rich. Af dette smukke nordamerikanske 
Træ findes mange anselige Exemplarer i Norditalien. Det største traf jeg 
paa Isola Madre, c. 20 m. højt, Stammen i Brysthøjde ?/, m. tyk. 
Seqvoja. Af S. sempervirens Endl. Californien, saa jeg allerede 

"1 Genua et smukkere Exemplar end det i Listen anførte; det var nemlig 
omtrent 20 m. højt; dets Alder angaves til c. 30 Aar. I sit Hjem kan 
dette Træ blive næsten ligesaa kraftigt som S. gigantea Torr. (Welling- 
tonia), der ligeledes har hjemme i Californien. Af denne sidste Art findes 
paa de Boromæiske Øer flere 15—16 m. køje Exemplarer; den aarlige 
Tilvæxt synes at være næsten 1 m.; iøvrigt skal der i Haver ved Søerne 
findes betydelig større Exemplarer (Kny og Wittmack). Som bekjendt 
naaer denne Art i sit Hjemland en Højde af over 100 m. 

Cedrus. Hos det i Listen nævnte Exemplar af C. Libani Barr., 
Libanon, Taurus etc., er Stammen i Brysthøjde noget over 1 m. i Tvær- 


— 268 


maal; Kronen er bred, kuppelformet, 20 m. i Tværmaal. Det er det 
største Exemplar, jeg nogetsteds har set, forøvrigt skal den, hvor den 
hører hjemme, kunne naa den dobbelte Højde. Den er almindelig dyrket 
i Norditalien. Ret hyppig i Haver og Parkanlæg er endvidere C. Deodara 
Loud., Himalaya og Thibet, et smukt Træ med stærkt hængende Grene; 
et c. 15 m. højt Exemplar af denne Art saa jeg paa Isola Bella. 

Pinus. Den for Italien og Sydeuropa mest karakteristiske Art er 
P. Pinea L., hjemmehørende i Middelhavslandene og altid let kjendelig 
ved sin skjærmformede Krone (i Frankrig kaldet »pin à parasol«). Prag- 
.tige, undertiden mere end 20 m. høje Exemplarer ere ikke sjældne i Nord- 
italien. Foruden Pinien dyrkes — i botaniske Haver og andetsteds — 
en stor Mængde andre Pinus-Arter, som jeg her ikke skal nævne. Specielt 
erindrer jeg fra de Boromæiske Øer nogle ualmindelig smukke Exemplarer 
af P. Strobus samt et Exemplar af den i Mexico hjemmehørende Art 
P. Montezumæ Lamb., med næsten fodlange Blade. 

Magnolia. Hos det 3 i Listen nævnte Exemplar af M. gr andiflora 
L. fra Nordamerika er Stammen ?/, m. i Tværmaal, Kronen 15 m. Denne 
Art er et af de smukkeste Træer, man overhoved møder i Italien. Den 
ranke Stamme, den lgvrige, hvælvede Krone, de anselige, stedsegrønne, 
ovale Blade, glindsende grønne paa Oversiden, rustrøde paa Undersiden, 
endelig de prægtige, store, hvide Blomster (Marts—Apuil); alt dette for- 
ener sig til et saare skjønt hele. Den er ogsaa almindelig yndet og dyrket. 
Af denne Slægt dyrkes i Norditalien endvidere en hel Række løvfældende 
Arter, hvoraf nogle jo endogsaa taale vort Klima. Af den stedsegrønne, 
næsten buskformede Magnolia fuscata Andr. fra China, med smaa, 
gulagtige, vellugtende Blomster, saa jeg i Bologna et smukt, rigtblom- 
strende Exemplar. 

Pterocarya caucasica C. A. Mey. Transcaucasien. Kronen 
hos det i Listen nævnte Exemplar var 24 m. i Tvermaal, Stammen i 
Brysthgjde lidt over 1m. 

Robinia Pseudacacia L. Dette nordamerikanske Tre er særdeles 
almindeligt i hele Norditalien, snart som et smukt, 15—20™. højt Allétræ 
og snart som en høj Busk, der ofte i lange Strækninger følger Jernbanen. 

Diospyros. Foruden den i Listen nævnte D. Lotus dyrkedes her i 
Pisa D. Kaki L. fil., Japan, China. Exemplaret var et 10—12m. højt 
Træ med fodtyk Stamme. Frugten, der som bekjendt er spiselig, kommer 
til fuld Udvikling her i Norditalien. 

Qvercus. Foruden de i Listen anførte Arter skal jeg nævne: Q. Ilex 
L., Sydeuropa. Denne Egeart, med den sluttede Væxt, den stedsegrønne, 
mørke, takkede Krone og de stive, læderagtige Blade, er i fortrinlig Grad 
en Karakterplante for det stedsegrønne Bælte; den harmonerer fortræffelig 
med de sydlandske Omgivelser. Særlig erindrer jeg de gamle, ærværdige 
Stenege, jeg saa i Rom, paa Monte Pincio og andetsteds. Q. Suber L., 
Sydeuropa. Hist og her i Norditalien ses dette Træ, der som foregaaende 
hører det stedsegrønne Bælte til. Ofte træffes den med slet udviklet 
Krone, saaledes ogsaa her i Pisa. Det største Exemplar saa jeg paa Isola 
Bella, c. 16—20m. højt og med alentyk Stamme. 


269 


Saavidt de i Arcangelis Liste anførte Slægter! Af andre Frilands- 
planter, som ikke allerede ere omtalte ved Genua, skal jeg end videre 
nævne følgende mere fremtrædende: 

… Citrus. Af denne Slægt dyrkedes en Del Former under Navn 
af C. vulgaris, C. Aurantium, C. Limonum, C. australis og C. 
sinensis. De to sidstnævnte havde meget mindre Blade end de andre 
og en tættere Væxt. Skjont Citrus kan voxe uden Dækning i Pisa, 
findes her dog ingen Orangekultur. Det er derimod Tilfældet 1 Genua og 
mange Steder ved Rivieraen. Nord for Apeninerne saa jeg Orangekultur 
i Villa Carlotta og paa de Boromæiske Øer, men begge Steder under saa- 
danne Forhold, at Planterne kunde dækkes, hvilket ogsaa regelmæssig 
fandt Sted hver Vinter. En Orangekultur i det store findes alene Syd for 
Neapel (Schouw). Paa Korsika, f. Ex. ved Ajaccio var Orangekulturen ikke 
ubetydelig. Træerne holdes lave, hyppig paa 3—4™.’s Højde. Ved stærk 
Beskjæring fornyes Kronen jævnlig. Blomstringen finder almindelig Sted 
i April—Maj, dog vil man enkeltvis kunne finde Træer, der staa i Blomst 
i Marts eller endnu tidligere. Blomsternes Duft er stærk og bedøvende 
som Jasminblomsters. Omtrent ved Juletid modnes Frugten. Af Arter 
har jeg næsten kun set Appelsin og Citron i Kultur. Frugten hos Appel- 
sintræet er i Sydeuropa betydelig mere variabel, end man skulde tro, naar 
man alene kjender de i Nordeuropa importerede Sorter; disse ere nemlig 
alle forædlede og forholdsvis gode. I Sydeuropa træffes undertiden Sorter 
med grovt, trævlet Kjød og en daarlig, vandet, sukkersød Smag; jeg for- 
moder, at disse slette Sorter skyldes Frøformering; de forædlede Sorter 
formeres ved Grene. Den mest velsmagende Afart af Appelsinen er Man- 
darinen (C. deliciosa), der har en lille, noget fladtrykt Frugt; denne viser 
sig riflet paa langs, naar Skallen, der sidder ualmindelig løst, er taget af; 
kun Skade, at Mandarinen ikke er synderlig holdbar, og at dens Aroma 
hurtig taber sig; den egner sig ikke til Export, men bør spises lige 
fra Træet. | 

Olea. Paa Friland dyrkedes: O. fragrans Thunbg. (Osmanthus 
frg.), berømt for sine vellugtende Blomster, der i China benyttes til at give 
Theen Bismag; Exemplaret her var et c. 5m. højt Tre; den dyrkes for 
Vellugtens Skyld hist og her i Villahaverne. O. Aqvifolium Sieb. et 
Zuce. (Osmanthus ilicifolius hort), lige som foregaaende fra China og 
Japan. QO. verrucosa Link fra Cap. Endelig O. europea L. i begge 
dens Former: Oleaster og sativa. I Sydfrankrig samt enkelte Steder 
i Norditalien saa jeg Olivenkultur. Paa lav og fugtig Grund trives Oliven- | 
treet ikke. Den elsker stenet Grund og udholder med Lethed selv lang- 
varig Tørke. I de egentlige Plantager ere Oliventr&erne sædvanlig plan- 
tede i Rækker; ved Beskæring holdes de smaa, med en faa m. høj, tynd 
Stamme og en lille, tæt, afrundet, noget fladtrykt Krone; det ene Exem- 
plar ligner det andet. Beskæringen er nødvendig, dels for at Træet kan 
give fuldkommen Frugt, dels for at Kronen ikke skal overskygge Jorden 
imellem Rækkerne altfor stærkt; disse Mellemrum benyttes nemlig gjærne 
til Dyrkning af forskjellige urteagtige Planter (jfr. Bologna). Blomstringen 
finder Sted i Maj— Juni. Frugterne, der hos de bedste Sorter ere tomme- 


_ 270 


lange, modnes og indhostes i det sildige Efteraar og i Vintertiden. Oleaste- 
ren, d. v. s. den vilde eller forvildede Oliven, optræder snart som en 
tornet Busk, snart som et mere eller mindre utornet Træ; fra de dyrkede 
Sorter er Oleasteren især forskjellig ved meget mindre Frugter. Oleasteren, 
der ved Rivieraen danner udstrakte Olivenskove, lærte jeg bedst at kjende 
i Ajaccio, hvor den danner Lunde paa Bjergskraaningerne umiddelbart ved 
Byen. Den voxer her frodig; Exemplarerne have ofte en Højde af over 
15m., samtidig med at Stammen undertiden er ?/,m. tyk. Saaledes udviklet 
er Oliventræet baade anseligt og smukt; ved sin furede Bark og det sølv- 
glindsende Lov gjør den et paa en Gang nobelt og ærværdigt Indtryk. 
Selv yngre Træer se noget ærværdige ud. Af Oliventræet mislykkes imid- 
lertid ualmindelig mange Exemplarer under Udviklingen, saaledes at de 
faa ranglede, forvredne Stammer og smaa, skæve Rudimenter af Krone. 
Saadanne »maleriske« Exemplarer maa det være, som have skaffet Oliven- 
træet et daarligt Renommé, hvad ydre Skjønhed angaar. Faa Planter 
variere saa meget som Oliventræet; 1 Væxt, Blade og Behaaring synes de 
buskagtige Former at variere mest; man kunde undertiden tro at have en 
hel anden Planteart for sig. Ved Ajaccio indsamledes Oleasterens Frugter 
af Fattigfolk. Frugterne ere tilstede i uhyre Antal, men ere påa mange 
Træer ikke meget større end Ærter. 

Laurus nobilis L. Middelhavslandene; dyrkes almindeligt. Væxten 
er stiv og sammentrængt. De største Træer i Pisa vare c. 10m. høje. 
Frugten hos den almindelige Sort er sædvanlig 1 ctm. lang; hos en 
her dyrket Form var den omtrent dobbelt saa stor. Som moden er Frugten 
sort og glinsende. Gamle Stammers Bark er kornet-smaaskjællet. Paa 
Isola Bella saa jeg en gammel Invalid af et Laurbærtræ, bekjendt som 
»Napoleons Laurbærtræ«; det antoges at være c. 150 Aar gammelt, Stammen 
var i Brysthgjde ?/,m. i Tværmaal; Kronen var nu kun svag. Det for- 
taltes, at Napoleon ridsede sit Navn i Barken paa dette Træ et Par Dage 
før Slaget ved Marengo. | 

Myrtus communis L. Sydeuropa. Denne Art, der som vild eller : 
forvildet — saaledes saa jeg den paa Korsika — almindelig er buskformet, 
1—1!/, m. høj, repræsenteredes her i Haven ved et gammelt, 3-stammet Exem- 
plar af Varieteten tarentina; enhver af Stammerne var i Tværmaal !/,m., 
det hele Tre var 6—7 m. hojt. 

Ficus Carica L. Middelhavslandene. Almindelig dyrket. I Nord- 
italien — og paa Korsika — viser den sig sædvanlig som et lille, 4—6™. 
højt Tre eller som en kraftig Busk. I bladlos Tilstand minder den i Ha- 
bitus om en noget forkroblet Ask, dels ved sine lidt kluntede, knudrede, 
udspærrede Grene og dels ved sin lysegraa Bark, der i Vintertiden røber 
den rundt om i Landskabet. Paa Korsika fik den allerede Blade i Marts 
og er da en meget stadselig Plante. Frugtens Storrelse, Farve og Beskaf- 
fenhed er ikke lidet variabel. De fleste Sorter ere vistnok grønne. En 
stor, blaa, tyndhudet Sort var hyppig paa Korsika. 

Punica Granatum L. Sydeuropa. Jeg havde ikke det Held paa 
min Rejse at se denne Plante i Blomst, saa lidt som med Frugt; i øvrigt 
var Frugten almindelig nok, faldbudt i Efteraars- og Vintertiden paa Gader 


271 


og Torve. Her i Pisa var Planten 5—6™. høj. De kultiverede Exempla- 
rer, jeg har set, vare alle flerstammede, altsaa med Overgang til Busk- 
form. Om Vinteren er Planten bladlos. Ved de tynde Grene, de hist og 
her knippestillede Blade, der ere rødlige ved Udspringet, til Dels ogsaa ved 
Bladformen og de mere eller mindre kraftig uddannede Torne (Grentorne) 
minder Planten ved Foraarstide i Habitus noget om en svagt tornet, keempe- 
mæssig Berberis. 

Prunus. P. caroliniana Ait., Nordamerika, præsenterede sig 
her i Pisa som et c. 8m. højt Træ, der stod i fuldt Flor; det er stedse- 
grønt. P. Laurocerasus L., Middelhavslandene; denne Plante med de 
prægtige, glinsende, læderagtige Blade optræder i Norditalien sædvanlig 
som en stor Busk, 3—4m. høj. Paa Isola Madre saa jeg den som Træ, 
med en Stamme ”/,m. tyk og en Krone 6—7™. bred. Sammesteds dyr- 
kedes en tredie stedsegrøn Art, P. lusitanica L., der var buskformet. 

Eriobotrya japonica Ldl. (Mespilus japon.). Denne Pomacé, 
der i Slutningen af forrige Aarhundrede indførtes til europæiske Haver, 
hører den Dag i Dag til de almindeligste Frugttræer i Italien. Af Stor- 

relse er Planten som et mindre Æbletræ; Kronen er udbredt. Bladene 
ere stedsegrønne, kvarterlange, elliptiske, savtakkede, noget foldede parallelt 
med de talrige Sideribber, mørk graagrønne og filtede; de have Tilbøjelighed 
til at samle sig duskformig henimod Grenspidserne. Blomsterne ere hvide, 
sødt duftende og samlede i en tæt Top. De runde eller omvendt ægfor- 
mede Frugter ligne i det ydre noget smaa gule Æbler; de sidde flere 
samlede i Klynger; sædvanlig ere de løst filtede; Kjødet er blødt og saf- 
tigt; det har en behagelig, syrlig Smag; Frugten indeholder faa, meget 
store, brune Frø; oprindelig findes 2 Æg i hvert af Frugtens 5 Rum, men 
kun 3—4 Frø udvikles fuldstændig. Da Frøgjemmets Inderlag ikke er 
benhaardt, saa og af andre Grunde, hører Planten ikke til Slægten Mespilus. 
Planten blomstrer om Efteraaret. Frugten begynder at modnes i April; 
den holder ud gjennem Maj og Juni. Paa samme Træ finder man imellem 
hverandre helt modne, gule og helt umodne, grønne Frugter. Den modne 
Frugt taaler ikke at gjemmes eller forsendes. At den i Italien er saa 
almindelig yndet, endog en almindelig Handelsvare paa Gaderne, skylder 
den dels sine virkelig gode Egenskaber, dels det, at den modnes paa en 
Tid, da anden Frugt er sparsom. Der dyrkes flere Varieteter, med større 
eller mindre Frugter. Planten blomstrer jævnlig i vore Drivhuse, men 
har ikke givet Frugt der. 

Melia Azedarach L. Zeylon. Dette smukke, lille Træ, det saa- 
kaldte »arbor sancta«, med dobbelt finnede Blade og Blomsterne i grenede 
Klaser (Maj), saa jeg anvendt som Alletre omkring Genua samt i Rom. 
Paa Zeylon er Træet stedsegrønt, i Sydeuropa derimod løvfældende. Hele 
Vinteren igjennem ser Træet ret aparte ud — hvad jeg bemærkede paa 
Korsika; den bladløse Krone er da overordentlig rig paa hængende Klaser 
af gule, kantede, paa tværs rynkede Stenfrugter; disse Frugstande blive 
siddende helt hen paa Foraaret. Stenene, der af Naturen ere gjennemhul- 
lede igjennem Midten, anvendes til Rosenkranse. 

Lagerstrgmia indica L. China. Af denne træagtige Lythrarié, 


272 


især bekjendt ved sine smukke, røde Blomster med de stærkt krusede 
Blomsterblade, fandtes flere Exemplarer i Pisa, paa de Boromeiske Ger 
og andetsteds i Norditalien. Paa det største Exemplar her i Pisa var 
"Stammen ved Grunden !/,m. tyk; som det almindelig er Tilfældet hos 
denne Plante, deler Stammen sig i flere omtrent lige tykke, forvredne 
Stammer. I 5™.’s Højde var Exemplaret tophugget; sædvanlig beskjærer 
man Planten stærkt, for at den skal blomstre desto rigeligere; efter' Be- 
skjæringen bryde talrige firkantet-vingede Skud med ægformede, rødlige 
Blade, frem, selv fra Grunden af Stammen. Barken er rødliggul; Yder- 
barken skaller af i store Flager — omtrent som hos Platan — hvilket 
giver Stammen og de tykkere Grene et vist Udtryk af Nøgenhed. 

Paulownia imperialis Sieb. et Zucc. Japan. Anselige Træer 
af denne Art ere almindelige overalt i Norditaliens Haver. Den kan naa 
en Højde af 10—15™. og undertiden have 2/,m. tyk Stamme; saaledes et 
Exemplar i Florents’ gamle botaniske Have. Især i Marts—-April drager den 
Opmerksomheden paa sig ved sin Rigdom af violblaa Blomster, samlede 
i oprette, grenede Klaser; disse udfolde sig for Bladene, men blive for- 
øvrigt til Dels siddende over Lovspringstid. 

Catalpa. C. bignonioides Walt. fra Nordamerika er i Italien 
et anseligt Træ, der ikke giver Paulownia noget efter i Størrelse, ja over- 
gaar den vel endog. Som bekjendt blomstrer den først hen paa Somme- 
ren, Ogsaa C. ovata G. Don. (Kaempferi), fra Japan, temmelig lig fore- 
gaaende, dyrkedes her. 

Solanum auriculatum Ait. Bourbon, Madagascar, Ostindien. 
Her i Pisa fandtes et 28 Aar gammelt Exemplar, et virkeligt lille Træ, 
4—5m. højt. Ved den træagtige Væxt, ved de store laadne Blade samt 
ved Blomsterkvastenes violblaa Farve mindede denne Plante i Afstand 
om smaa Exemplarer af Paulownia. Den synes at vere temmelig udbredt 
i Haverne ved Rivieraen. 

Broussonetia papyrifera Vent. Japan. Dyrket i Ajaccio 
som Allétræ, med fodtyk Stamme. Ogsaa i Norditalien er den et anseligt. 
almindelig dyrket Tre. Der er dog ikke noget overraskende ved at se 
disse kraftige Exemplarer her, eftersom den endnu i Schweiz og Sydtysk- 
land optræder som et anseligt Tre. Samme Bemærkning kunde være 
gjort om Paulownia og Catalpa. I Pisa dyrkedes end videre B. Kazinoki 
Sieb., et mindre Træ fra Japan. 

Chionanthus. C. retusus Paxt. China. Et 2m. højt Exemplar 
stod i fuld Blomstring. Af C. virginica L. fra Nordamerika havde det 
største Exemplar, jeg har set, paa Isola Bella, omtrent samme Højde. 

Ilex repræsenteredes smukt ved — for største Delen frugtbærende 
— Exemplarer af I. Perado Ait. fra Madeira; I. macrophylla Blm. 
fra Japan, et prægtigt Træ med, Blade omtrent som hos Laurocerasus; I. 
cornuta Lindl. et Paxt. fra China; I. vomitoria Ait. fra Nord- 
amerika, i Væxt og Bladform lig en almindelig Liguster, hvorfor ogsaa 
Jacquin kalder den I. ligustrina; endelig ved en Del Former af I. Aqvi- 
folium L., deriblandt den besynderlige v. echinata Mill, hos hvil- 


NE 


273 


ken Bladets Overflade — især paa den øverste Halvdel af Bladet — er 
tæt besat med Torne, samtidig med at den er rynket grubet. 

Aralia papyrifera Hook. fra China trives godt her i Pisa. Som- 
mer og Vinter dyrkes en større Gruppe af denne smukke Plante, der ind- 
førtes til Europa for c.30 Aar siden. Den enkelte Plante naaer Mandshøjde. 
Den formeres ved sine vidtkrybende Udløbere. 

Stillingia sebifera Mich. (Excoecaria). Japan, China. Af denne 
Industriplante, der hos os dyrkes tropisk, fandtes paa Friland et 4m. højt 
Exemplar, et smukt lille Træ, med tynde Grene og brunlig grønne Blade, 
næsten af Form som Bladene hos Pyramidepoppel. Ifølge Ricasoli findes 
i Genua et 10m. højt Exemplar med 1™.’s Stammeomfang; jeg bemærkede 
det dog ikke ved mit Besøg der. 

Adhatoda vasica Nees. (Justicia). Ostindien. En kraftig, ofte 
4—5m. høj, træagtig, livlig grenet Acanthacé, med elliptiske, frisk grønne 
Blade og axformede Stande af hvidlige Blomster. Vistnok ret udbredt i 
Haverne. Jeg saa den ogsaa dyrket paa Korsika. 

Ungnadia speciosa Endl. En Hippocastané fra Texas, præ- 
senterede sig som et smukt lille Træ med finnede Blade; det stod i fuld 
Blomstring. 

Asimina triloba Dunal. Nordamerika. En af de faa Anonaceæ, 
der gaa udenfor den tropiske Zone. Exemplaret var et lille, c. 3m. højt 
Træ, med kileformede Blade og tommelange, klokkeformede, grønlige Blom- 
ster, enkeltvis hængende ned fra de ældre Grene. 

Mühlenbeckia complexa Meisn. Ny Zeeland. Hjemme fra 
Drivhusene var denne Polygonacé mig bekjendt som en næsten kuglefor- 
met, tæt Busk, med utallige tynde Grene indvævede mellem hverandre; 
her i Pisa saa jeg den som en smuk klattrende Plante, der uden Van- 
skelighed naaede Tagskjægget paa et af Drivhusene i c. 4m.'s Højde. 
Paa saadanne klattrende Planter ere Bladene betydelig større end paa 
vore Exemplarer. 

Rhyncospermum: jasminoides Lindi, (Trachelospermum). 
China. Hos os dyrkes denne slyngende, elegante Apocyné tropisk; i Pisa 
og ved Rivieraen er den håardfør. De smaa, hvide, vellugtende Blomster, 
der udvikle sig i rigelig Mængde, minde i Form og Lugt en Del om 
Blomsterne hos Jasminum officinale. 

Cereus peruvianus Tabern. samt mange andre Cacteer kunne 
ved Rivieraen, i Pisa og Syd derfor holdes paa Friland hele Aaret. Af 
C. peruvianus fandtes i Pisa et c. 8m. højt Exemplar, støttet op ad en 
Væg. (Jfr. Rom og Bologna). 

Musa er hyppig paa Friland i Norditaliens Villahaver. Der som i 
Pisa behandles den sædvanlig saaledes: den skjæres ned om Efteraaret, 
dækkes lidt og giver da nye Skud fra Grunden ved Foraarstid. Store, 
smukke Exemplarer, hvis Skud man vil bevare Vinteren. over, maa tages 
i Hus. 

Bambusa. Af denne Slægt dyrkes en Mængde Arter og Former 
paa Friland i Haverne, ogsaa Nord for Apeninerne, under Navne som 
B. gracilis, B. mitis, B. nigra, B. Metake o. fl. De trives, vel og 

18 


274 


naa ikke sjælden en Højde af 6—8m. Af andre Bambuseæ træffes end 
videre Arundinaria falcata. 
Gynerium argenteum N. E. (Pampasgres). Sydamerika. I Pisa 


fandtes, fritstaaende paa Græsplænen, et kjæmpemæssigt Exemplar, 7m. 


højt, hvoraf de 5m. kom paa selve Tuen. Denne sidste havde samme 
Tværmaal som Højde og var meget tæt, udvendig frisk, mørkegrøn med 


blaagraat Anstrøg, i det Indre og i Bunden derimod vissen. Kun en 


enkelt. Blomsterstand — som en mægtig hvid Fjerbusk — var ladet til- 
bage fra sidste Aar. Selv hos et saa kolossalt Exemplar ere Bladene kun 
"|, —/, Tomme brede. Bladranden er fint tornet. Da det maa antages, 
at denne Græsart paa Savannerne i Sydamerika — i alt Fald paa fugtigere 
Steder — naaer i det mindste samme Størrelse som her, bliver det let 
forstaaeligt, hvilke Vanskeligheder en Rejse gjennem disse Egne kan frem- 
byde. Overalt i Norditalien dyrkes den som Dekorationsplante. Den er 
tvebo. Hunplanten har en større og smukkere Top end Hanplanten. Der 
skal gives flere Varieteter med forskjellig farvet Top. Almindelig er den 
hvid, men den skal kunne være rosenrød. eller endog blodrød, Former, 
som jeg forøvrigt intet har set til. 

Sluttelig skal jeg fra Friland endnu kortelig nævne: Callistemon 
salignus D.C., Ny Holland, et c. 5m. højt Exemplar, med Grenene halvt 
skjulte af hvidgule Blomster; Melaleuca acuminata F. M., Ny Holland; 
Cinnamomum glanduliferum Meisn., Ostindiens Bjerge; Tarchonanthus 
camphoratus L., en buskagtig Composité fra Cap, med stærk Kamferlugt; 
Marsdenia erecta R. Br., en slyngende Asclepiadé fra Orienten; Fonta- 
nesia phyllireoides Lab., en speed, lille, buskagtig Oleacé fra Syrien; 
Bignonia capreolata L., Nordamerika; Chilianthus oleaceus Burch., en 
treagtig Scrophulariace fra Cap, med et Habitus, der minder om Olea 
europea; Aristotelia Macqui L’Herit., Chili, en Busk med Knipper af 
smaa, grøngule Blomster; Kadsura japonica Wall., en klattrende Schiz- 
andracé; Tamarix africana Poir.; Bumelia lycioides Gärtn., Nordame- 
rika, en træagtig, tornet Sapotacé, med c. '/,m. tyk Stamme; Colletia 
spinosa Lam. og C. cruciata Hook. et Arn., disse besynderlige, næsten 
bladløse Rhamnéer, med korsvis stillede Torngrene, begge hjemmehørende 
i Peru og Chili; Sophora japonica L. (Styphnolobium), med dens Varietet 
pendula, der minder om en finbladet Heengeask, begge Former almin- 
delige i Norditalien; Aucuba japonica L., som en 3m. høj Busk; Styrax 
officinale L., Orienten, Sydeuropa; Benzoin odoriferum Nees., en Lau- 
racé fra Nordamerika, etc. 

Drivhusene vare temmelig smaa og gamle, 3 i Antal, hvert delt i et 
Par Rum. Naar undtages, at der sondredes mellem Varmhus og Koldhus, 
bemærkede jeg ikke nøgen synderlig Gruppering. I Varmhusene fyredes 
der fra Novbr.—April. Koldhusplanterne vare allerede — i Slutningen af 
April — udflyttede, senere skulde de fleste Varmhusplanter følge efter. 
I det hele taget saa Varmhusplanterne ikke videre godt ud; de hist og 
her anbragte Dekorationsplanter dækkede kun ufuldkomment over Mager- 
heden. Palmer, Pandaneer, Araceer, Bregner, Orchideer og Bromeliaceer 
vare gjennemgaaende svagt repræsenterede. Af Varmhusplanterne skal 


and 


ER 


jeg indskrænke mig til at nævne en enkelt, nemlig en 3'/,™. høj og 6—8 
Gange gaffeldelt Plumeria bicolor Ruiz. et Pav. fra Peru, Hoved- 
stammen over ] dem. ı Tyermaal. Blandt Dekorationsplanterne var navnlig 
Plumbago coccinea Boiss. af fortræffelig Virkning ved sine smukke 
hejrede Blomster. ; 

Endnu skal jeg fra Haven nævne en temmelig righoldig Samling af 
italienske Orchideer, deriblandt et Par Bastarder, alle dyrkede i Potte og 
opstillede paa et skyggefuldt Sted 1 Haven. 

Arcangeli, der 1881 efterfulgte Caruel som Direktør for Haven, 
er en livlig, yngre Mand, næppe meget over 40 Aar, en ivrig og dygtig 
Systematiker. Til hans mere bekjendte Arbejder hgrer en Haandbog over 
hele Italiens Flora: »Compendio della Flora Italica, Torino 1882«, der 
afhjalp et dybt følt Savn. Naar undtages Bertolonis 12 Bind tykke Flora 
italica, har der ikke hidtil existeret nogen fuldstændig Haandbog over hele 
Italiens Flora; selv Parlatores 5 Bind stærke »Flora italiana« er langtfra 
fuldendt; derimod foreligger der omtrent et Dusin Lokalfloraer, deriblandt 
Caruels Prodromo della Flora toscana, Tenores Flora napolitana, Gussones 
Synopis Floræ Siculæ og Comollis Flora comense. Arcangelis »Compendiok, 
med dens korte Beskrivelser og summariske Stedangivelser, tilsigter kun 
at tjene som foreløbigt Hjzelpemiddel ved Studiet af Floraen. Paa dens c. 
800 Sider beskrives 5050 Arter af Blomsterplanter og højere Sporeplanter. 
Desværre ere kun faa Kulturplanter medtagne, mest saadanne, der tillige 
optreede som forvildede. 

Blandt Havens tidligere Direktører er især Savi (den ældre) bekjendt; 
hans Marmorbyste er rejst i Haven. 

Det aarlige Tilskud til Haven (og Samlingerne) er c. 20,000 Lire; 
heraf faar Direktøren 7000 (tillige Professorgage), Conservator ved Haven 
(et Slags Inspektør, Botaniker) 1500, Assistent ved Haven og Museet 1500, 
Conservator ved Museet 700 og iste praktiske Gartner (jardinier en chef) 
1300. I Haven anvendes Sommer og Vinter 9—10 Arbejdere. Jeg for- 
moder, at Conservator ved Haven, ligesom Gartnerne, have fri Bolig. Til 
denne Conservators væsentligste Arbejder hore: Protokolforing, Etikettering, 
Froindsamling og Katalogaffattelse. 

Antallet af botaniske Studerende — hovedsagelig Medicinere og Phar- 
maceuter — har i de senere Aar veret c. 100. Der findes i Pisa, lige- 
som hos os, en særlig »ecole agronomique« for Veterinerer, Gartnere og 
Landmænd. 


Florents. 


Florents maa vistnok for Tiden betragtes som Hovedsædet for Studiet 
af systematisk Botanik i Italien. Her findes de betydeligste botaniske 
Samlinger. Disse ere i Løbet af de sidste 40 Aar bragte til Veje, for en 
stor Del ved den afdøde Botaniker, Sicilianeren Parlatores Anstrængelser. 
Parlatore har selv i 1874 — i Anledning af et Naturforskermøde — med- 
delt en Oversigt over Samlingerne, under Titel: Les collections botaniques 
du Musée royal de physique et d'histoire naturelle de Florence. I dette 
Skrift omtales ogsaa Haven, om end i al Korthed. Siden den Tid er Haven 

Lom 


276 


i 


ganske forandret, derimod ere Forholdene ved Museet i alt væsentligt 
uforandrede. I efterfølgende kortfattede Skizze har jeg til. mine egne 
Optegnelser føjet en Del faktiske Oplysninger, hentede fra Parlatores Skrift. 

Det botaniske Museum udgjør en Afdeling af Musee di Fisica e di 
Storia Naturale, der tillige omfatter mineralogiske, geologiske zoologiske og 
anatomiske Samlinger foruden et astronomisk Observatorium. Det er be- 
liggende i Via Romana, tæt ved det berømte Pitti-Pallads. De botaniske 
Samlinger indtage 4 større og 2 mindre Sale, alle beliggende i Stueetagen, 
alle lyse og hyggelige. De store Sale ere 20—25 m. lange og c. 8m. høje. 
Langs alle Væggene staa Skabe. med Glasdøre. I c. 4m-s Højde findes 
et omløbende Galleri, der ligeledes bærer Skabe. Lyset falder ind gjennem 
høje, rundbuede Vinduer; alle Vinduer vende ud til den Museet omgivende 
Have. Af de 4 større Sale anvendes 2 til Herbariet; de benyttes dog 
samtidig som Studiesale og Læseværelser; i den ene, der vender mod 
Nord, mikroskoperes der endog. En tredje af de større Sale optages 
hovedsagelig af en teknisk-botanisk Samling. , Endelig den fjærde af en 
palæontologisk-botanisk Samling; denne sidste Sal benyttes tillige som 
Forelæsningssal. De 2 mindre Sale optages af Bibliotheket, dog er et af 
dem samtidig anvendt som Direktørværelse. Jeg skal nærmere omtale 
Samlingerne hver for sig. 

Da Parlatore i 1842 blev kaldet til Direktør for Museet, fandtes der 
ved dette et ganske ubetydeligt Herbarium. Ved selv at samle, ved Bytte 
og ved Kjøb tilvejebragte han et meget righoldigt Generalherbarium, 
der omtrent udfylder den ene Sal. Dette Herbarium indeholder foruden rig- 
holdige italienske Samlinger tillige Meneghinis Algesamling (c. 1500 Arter), 
Raddis Samlinger fra Brasilien og Ægypten, Figaris afrikanske Samlinger 
samt andre mindre Samlinger fra al Verdens Lande. Jeg maa notere, at 
der i Museet ikke findes noget særligt italiensk Herbarium. Behandlingen 
af Planterne er omtrent som hos os, dog med nogle Afvigelser. De mindre 
Plantepakker samles i større, kvarterhøje Pakker; disse dækkes for oven 
og neden med et tykt Stykke Pap, hvorefter hver Pakke sammensnøres 
med en Læderrem, forsynet med Spænde. De Tokimbladede ere ordnede 
efter De Candolles Prodromus, de Enkimbladede efter Kunths Enumeratio. 

Webb’s Herbarium udfylder det meste af den anden Herbariesal. 
Den bekjendte Botaniker Webb, hvis Marmorbyste pryder Salen, testa- 
menterede i 1854 sine rige Samlinger til Storhertugen af Toscana, der lod 
dem indlemme i Museet. Dels samlede Webb selv paa sine vidtløftige 
Rejser i Italien, Grækenland, Spanien, Portugal og paa de Kanariske Øer; 
dels forøgede han sit Herbarium betydeligt ved Bytte og Kjøb. Tilsammen 
har man anslaaet Webb's Herbarium til at indeholde 80—90,000 Arter. 
Af særskilte Samlinger indeholder det: Webb’s særlige Herbarium fra de 
Kanariske Øer (lagt til Grund for Udarbejdelsen af Histoire naturelle des 
iles Canaries 1842), Ruiz og Pavons Herbarium fra Peru, Labillardiéres 
samt en væsentlig Del af Desfontaines Herbarium. Baade om denne og 
den foregaaende Samling gjælder det, at Ordningen er langtfra fuldført, 

Foruden de to nævnte store Samlinger af tørrede Planter ejer Museet 
endnu Micheli's Samlinger (fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede) 


samt Cesalpin’s Herbarium. Dette sidste rummes i 3 Foliobind; det 
indeholder 768 Arter, opklæbede paa 266 Blade, med 1, 2 eller flere Arter 
paa hvert. Planterne have holdt sig godt trods deres 300 Aar. Caruel 
har beskrevet og kritisk gjennemgaaet dette Herbarium i et lille Skrift: 
Tllustratio in hortum siccum A. Cesalpini, Florentiæ 1858. 

Den teknisk-botaniske Samling (»collections des produits vege- 
taux«), der ganske er Parlatores Værk, indeholder Frugter, Frø, Træsorter, 
Plantetrevler, Gummi- og Oliesorter samt andre Planteprodukter; end 
videre alle Slags Gjenstande forarbejdede af Plantestoffer, saasom Æsker, 
Kurve og andet Fletværk, Papir, Tøjer, Prydgjenstande etc. Samlingen 
er ordnet efter de naturlige Plantefamilier. 

Midti Salen findes nogle større Gjenstande sammenstillede i en anselig 
Pyramide; dette ser ret dekorativt ud og bryder heldigt det store Rum. 
Af det her opstillede skal jeg exempelvis nævne nogle Gjenstande, der 
ikke findes i vort Museum: En Tværskive af Stammen hos en Pinus 
Laricio Poir (fra Calabrien), 1., m. i Tværmaal. En Tværskive af Stam- 
men hos en Dammara australis Lamb. (fra Ny Zeland), 2™. i Tvær- 
maal. Blomsterstanden samt en alenlang Frugtstand (i Spiritus) af A mor- 
phophallus Titanum Beccari, hin kæmpemæssige Aroide, som Bec- 
cari for nogle faa Aar siden medbragte fra Summatra (se Meddelelserne 
fra den Botaniske Forening, 1882). En næsten kugleformet, ?/,m. bred 
Stamme af Macrozamia spiralis Miq. (fra Ny Holland). En 3—4 m. 
høj, blomstrende Xanthorrhoea arborea R. Br. (fra Ny-Holland); 
den 2—3m. høje og kvartertykke Stamme bærer i Spidsen en Dusk smalle, 
græslignende Blade samt en langskaftet, axformet Blomsterstand af over 1™.’s 
Højde; denne sidste kunde i Habitus — som den der stod, med sine visne, brune 
Deekblade — minde om et kæmpemæssigt Typha-Ax, men forøvrigt har 
den jo en hel anden Bygning. Stammen af en Clematis Vitalba L., 
]dcm. tyk. Blade af Lodoicea Sechellarum Labill.; medens de i 
sin Tid saa kostbare Frugter af denne Palme nu ere hyppige i Museerne, 
ere de øvrige Dele af Planten endnu sjældne; jeg havde disse tørrede Blade 
i ærefrygtfuld Erindring, indtil jeg senere i Herrenhausen saa et levende 
Exemplar af denne Plante. 

Den øvrige Del af Samlingen var opstillet i Vægskabene, dels paa 
Gulvet, dels paa det omløbende Galleri. Ogsaa her skal jeg exempelvis 
nævne nogle faa Ting: 

Typha: Fletværk. De overalt i Italien almindelige »Fiasco« og 
»Fiascetto«, d. v. s. rundbugede, smalhalsede Vinflasker af tyndt hvidt 
Glas, ere sædvanlig omgivne af sirligt Flætværk, hvis Hovedøjemed er at 
beskytte Glasset mod Stød; dette Flætværk forarbejdes almindelig af Bla- 
dene hos Typha, der i vissen Tilstand egne sig dertil ved deres Smidighed 
og Blødhed. 

Triticum: Fletværk. Det bekjendte italienske Straa, anvendt til 
Hatte, Kurve etc., leveres af en skjægget Sommerhvede; det produceres 
især i Florents’ Omegn. Frøet saas overordentlig tæt, hvorved Straaene 
blive fine, hvide og bøjelige; Axene paa disse Planter ere smaa, slet ud- 
viklede, næsten golde. 


278 


Papyrus: En Samling Prøver af Papir, fabrikeret i Syracus af 
siciliansk Papyrus. Det er dannet af Strimler af Stænglerne; 2 hinanden 
krydsende Lag af disse Strimler ere lagte ovenpaa hinanden, hvorefter 
det hele er presset sammen; ved at holde et saadant Blad Papir op mod 
Lyset ser man et fint Netværk af de hinanden krydsende Karstrænge. 

Cannabis: Mange Præparater i. mere eller mindre bearbejdet Til- 
stand. Hampeindustrien drives fabrikmæssig flere Steder i Norditalien; 
der forarbejdes Tougveerk, grovere Tojer etc. 

Citrus: En meget betydelig Samling Frugter af de forskjellige i _ 
Italien dyrkede Citrus-Arter med deres talrige Former. Hver Art var 
repræsenteret ved 30—50 Glas med 4—5 Frugter i hvert. Af alle Arter 
forekomme glatte og grovt rynkede Sorter, ligesom ogsaa Formen og 
Størrelsen indenfor samme Art viser paafaldende Forskjelligheder. Ved 
at se alle disse Overgange faar man Indtrykket af, at det efter ydre 
Kjendetegn ved Frugten maa vere temmelig umuligt at holde Arterne 
ude fra hverandre. 

Coniferæ: En betydelig Samling Kogler, der for Parlatore har af- 
givet en god Støtte ved Udarbejdelsen af hans Monografi af Comiferæ i 
De Candolles Prodromus. 

Gnetaceæ: 2 Exemplarer af Welwitschia mirabilis Hook, 
en Gave fra Dr. Welwitsch. 

Ifølge Parlatores Opgivelse indeholdt denne Samling i 1874 c. 20,000 
Nre., hvilket jo er enormt. Naar man nærmere ser Nre. efter, vil det store 
Tal imidlertid ikke forundre. Man bemærker i Samlingen en Bestræbelse 
efter at drive Antallet af Nre. højt op. Nogle Exempler ville godtgjgre 
dette. Coffea arabica var repræsenteret ved 37 Nre. af Kaffebgnner, 
Ornus ved 10 Nre. af Manna. Under Saccharum fremstilledes blandt 
andet diverse Sorter Puddersukker og Kandis. Under Triticum frem- 
stilledes foruden mange andre »Produkter«, Melpraver, Macaroni etc. tillige 
forskjellige Sorter Hvedebred, saasom Scolette, Biscotto, Ciambelle og 
Pane di glutine, »bagte i Florents 1862«. Nicotiana Tabacum repræ- 
senteredes ved 46 Nre., deraf 20 Prøver af raa Tobak og forskjellige Sorter 
Cigarer, rullede i Bologna 1861, Colombia 1874 etc. (blandt disse Cigarer 
fandtes en, der var fodlang og et Par Tommer tyk, med Paaskrift »Corsica 
1869«; jeg mindes ikke at have set nogen Corsicaner ryge den Slags 
Cigarer). Tages endnu i Betragtning den ret anselige Mængde af Brugs- 
gjenstande og Nips, lige fra Tandstikkere af Viburnum Lantana til 
Hatte forarbejdede af Phragmites communis, vil det store Tal ikke 
længer vække Forundring. 

Trods disse formentlige Overdrivelser, er Samlingen betydelig og 
værdifuld. Den har kun ringe Lighed med vor danske Samling af tørrede 
Præparater og Spiritusgjenstande. Vor Samling er en ren botanisk, en 
morfologisk-systematisk Samling, der ganske holder sig fri for Surbrød, 
Tandstikkere og lignende Gjenstande. Om end det tekniske Element 
er fremherskende i Florents-Samlingen, er det morfologisk-systematiske 
Element dog ingenlunde tilsidesat; allerede en Del af de ovenfor nævnte 
Exempler vise dette; der findes i Samlingen ikke faa Blomster, Blomster- 


stande og Redder (i Spiritus) etc., kort sagt mange Gjenstande, der ganske 
savne teknisk Betydning. | 

"Naar Parlatore udtaler om denne Samling, at den er »une des plus 
riches et des plus complètes que l’on connaisse, et avec laquelle ne peut 
rivaliser que la riche collection de Kew«, maa denne Udtalelse vistnok 
"skrives paa den patriotiske Folelses Regning. Florents-Samlingen staar 
f. Ex. langt tilbage for Samlingerne i Berlin; at der i nogen Henseende 
skulde kunne finde en »Rivaliseren« Sted mellem Samlingerne i Kew og 
Florents, -er ikke troligt. 

I den. samme Sal, hvori den tekniske Samling var opstillet, optoges 
det meste af Gulvfladen af 2 lange og brede Montrer, hvori der under 
Glas var opstillet et Slags anatomisk Samling, mikroskopiske Præpa- 
rater udførte i Vox og fremstillede efter meget forstørret Maalestok. 
Italienerne med deres stærkt udviklede plastiske Sans ere Mestre i Ud- 
førelse af slige Voxpræparater. Man ser her en Fremstilling af mange 
anatomiske Forhold, saasom Celleformer, Kar, Spalteaabninger, Vævformer 
etc. Nogle Præparater fremstille Kryptogamers Bygning og Udvikling, 
f. Ex. Druesvampen, Befrugtningsorganerne hos Marchantia o. L En stor 
Del af Præparaterne ere i sin Tid udførte under Ledelse af den i 1863 
afdøde, berømte Naturforsker Amici (Direktør for det astronomiske Ob- 
servatorium i Florents); blandt disse fandtes f. Ex. en Fremstilling af 
Støvrørets Indtrængen i Ægget hos Cucurbita, et andet viste det samme | 
Forhold hos Orchis Morio. Det var jo netop Amici, der opdagede Støv- 
rørets Dannelse og paaviste Støvrørets Indtrængen i Ægget, hvor ved Op- 
fattelsen af Blomsterplanternes Befrugtning* blev ført et vigtigt Skridt 
fremad ; de nævnte plastiske Fremstillinger gjengive nogle af hans Præparater. 

Man ståar dog noget fremmed overfor disse Voxfigurer, hvor smukke 
og instruktive de end ere; Botanikeren er vænnet til at opfatte de mikro- 
skopiske Præparater næsten kun som Billeder; denne Haandgribelighed, 
denne Kjødelighed er noget uvant. 

Den palæontologisk-botaniske Samling, opstillet i den 4de 
storre Sal, indeholder en Rigdom af fossile Planter fra Italien og andre — 
især europæiske — Lande. Ogsaa denne Samling skylder Parlatores 
energiske Bestræbelser sin Tilbliven. Gulvfladen i denne Sal, der tillige 
anvendes som Forelæsningssal, optages mest af Bænke, der vel kunne 
rumme c. 100 Tilhørere. 

Det i de 2 mindre Sale opstillede Bibliothek er hovedsagelig en 
Del af Webb's kongelige Gave. I 1874 indeholdt det c. 6000 vol. og 
omtrent lige saa mange Smaaskrifter; desforuden en Del Manuskripter, 
f. Ex. Micheli's. Det forøges aarligt ret betydeligt. 


Paa en Maade er der for Tiden 2 botaniske Haver i Florents. Den 
ene er beliggende umiddelbart ved og om Museet. Den er grundlagt i 
Begyndelsen af dette Aarhundrede, før hvilken Tid den udgjorde en Del 
af Boboli-Haven. Parlatore beskriver og giver Kort over denne Have, 
som den var i 1874, ret anselig i Udstrækning, med et System, et plante- 


280 


geografisk Anlæg, adskillige store Træer etc. Forholdene ere nu ganske 
- forandrede; det meste af Haven er bortsolgt, og kun Terrasserne nærmest 
Museet ere bibenoldte; det er Hensigten yderligere at formindske denne 
Have ved Salg. Endnu indeholder den dog flere smukke Træer, saasom 
Magnolier, Paulownier etc.; desuden ere de gamle Drivhuse — 3 i Antal 
— bibeholdte, deriblandt et lille snevert Hus for Specialsamlingen af tro- 
piske Bregner. Denne Haves Betydning er for Tiden kun den at danne 
et Supplement til. den anden Have, den egentlige botaniske Have. Denne 
sidste ligger c. 20 Minuters Gang fra Museet, i Via Lamarmora, skraas 
over for det fra Savonarolas Tid berømte Kloster St. Marco. Allerede 
1595 — altsaa faa Aar efter Anlæget af de botaniske Haver i Pisa, Bo- 
logna og Padua — anlagdes paa dette Sted en botanisk Have; denne 
omdannedes senere til en agronomisk Have, og endnu senere forvandledes 
denne til et offentligt Anlæg for endelig paa ny at tages i Brug som 
botanisk Have. ; 
Begge de botaniske Haver tilsammen udgjøre c. 3'/, Hectare, hvoraf 
den nye udgjør c. 23/,, Hvor meget Samlingen af levende Planter er 
forøget i de senere Aartier, vil skjønnes deraf, at, da Parlatore i 1842 
blev Direktør, indeholdt Haven kun 826 Arter; i 1874 var Antallet steget 
til c. 11,000; i 1884 var det »efter Katalogerne« c. 14,000. Jeg antager 
forøvrigt, at det virkelige Tal er endog betydelig ringere. 
| Den nye botaniske Have danner en nogenlunde regelmessig Firkant 
og er ganske flad. Det meste af Terrainet indtages af et »System«, ind- 
rettet paa lignende Maade som det i Pisa. Hist og her findes Træer. 
Naar undtages en kæmpemæssig Cypres, plantet 1810, en 20—25 m. høj 
Tilia argentea, plantet 1839 og nogle faa andre 30—40 aarige Træer, 
er Frilandstrævæxten nyplantet og derfor af ringere Interesse. De ny 
anlagte Drivhuse ere ret anselige og overgaa langt Drivhusene i de andre 
italienske Haver. Hoveddrivhusets Midtparti, der har 2 Etager, benyttes 
til Gartnerboliger; fra dette udgaa 2 som Drivhuse benyttede Flgje; 
hvert af disse er c. 60m. langt og delt i 3 Afdelinger; begge Floje afslutte 
med en firkantet Pavillon. Husene ere ensidige, 8—10 m. høje og dybe. 
Den ene Fløj anvendes som Koldhus, den anden som tropisk Hus. For- 
uden dette store Drivhus ejer Haven 2 smaa fritliggende Varmhuse, halv 
saa store som vore mindste Huse. Tages i Betragtning, at den gamle 
Haves Drivhuse ere bibeboldte, maa det indrømmes, at Florents-Haven 
for Tiden har et meget betydeligt Drivhusrum. Et særligt Palmehus findes 
ikke ; heller ikke noget tropisk Aqvarium, derimod vel et Frilandsbassin 
(i den gamle Have), hvori ogsaa varmere Planter kunne trives i Sommertiden. 
Efter det meddelte. vil det skjgnnes, at der i Drivhusene ikke er 
Plads til synderlig høje Planter. Til de største hørte en c. 8 m. høj 
Caryota og en omtrent lige saa høj Pandanus. De lange og smalle Rum 
gjøre det umuligt at faa noget Helhedsindtryk af Planterne. Naar und- 
tages, at de tropiske Bregner — som foran bemærket — have et særligt 
Hus, samt at de fleste tropiske Orchideer dyrkes i et af de mindre, frit- 
liggende Huse, finder der tilsyneladende ingen anden Gruppering Sted, 
end den, der betegnes ved »Koldhus« og »Varmhus«. Hvorvel Husene, 


À SR 


for saa vidt de ikke allerede vare rømmede, vare rigt udstyrede med : 
Planter, havde disse dog næsten gjennemgaaende et fortræffeligt Udseende. 
Til Oplivelse imellem det meget grønne var fordelt en Mængde Dekorations- 
planter, saasom Sanchezia, Croton, Coleus, Begonia, Plumbago coccinea, 
Impatiens pulcherrima o. a. De enkelte Grupper gjorde et livfuldt og 
smukt Indtryk. Saa smukke og anselige Palmer og Cy cadeer som vore 
ser man ikke her i Florents; ogsaa Euphorbiaceer, Cacteer, Bregner og’ 
Orchideer staa tilbage for vore; de tropiske tokimbladede Planter synes 
dog i det hele taget at overgaa vore ret betydeligt. Dette sidste har 
maaske sin Grund i, at her i Florents — som i de andre italienske 
Haver — flyttes ikke blot Koldhus — men ogsaa de fleste Varmhus- 
planter ud i fri Luft om Sommeren. Koldhusplanterne vare, tagne som 
Helhed, næppe bedre end vore. I Midten af Maj var Udflytningen af 
Varmhusplanterne endnu ikke paabegyndt, medens derimod alle Koldhus- 
planter stode i fri Luft. 

Ved at gjennemse de i Potte dyrkede Koldhusplanter traf jeg ad- 
skillige Bekjendte fra Genua, Planter — især kapske og nyhollandske —, 
som paa disse sidste Steder dyrkes paa Friland hele Aaret, medens de 1 
Florents maa tages i Hus om Vinteren. Vinteren i Florents er ogsaa 
gjennemsnitlig c. 3° koldere end i Genua. | 

Af de talrige Planter, jeg har optegnet fra Varmhusene, skal jeg ‘kun 
nævne et Par Exempler af mere almindelig Interesse: 

Ficus Roxburghii Wall. (imperialis hort) Ostindien, nær be- 
slegtet med den hos os dyrkede Art, F. Dæmonum Vahl., var et c. 4m. højt 
Tre med anselig Stamme og store, eghjerteformede, ru Blade. Mest Interesse 
hos dette Træ frembød Fignernes Gruppering; disse ere stilkede, topformede, 
omtrent af Størrelse som almindelige Figner; de udgaa i betydelig 
Mengde knippevis fra den nedre Del af den ellers nøgne Stamme; nogle 
udspringe endog helt nede ved Jorden. Fignerne bæres i Virkeligheden 
af Dværggrene fra Hjørnerne af den ældre Stammes Bladar. 

Pandanus. Det interesserede mig at faa at vide, at P. gramini- 
folius hort, en af de smaa, livlig grenede Arter, med græsagtige Blade, 
jævnlig har blomstret her i Florents; at det samme endvidere er Tilfældet med 
et nu c. 8 m. højt Exemplar af P. odoratissimus L. fil., en Hunplante. 

Carica citriformis Spreng. Guiana. Et smukt, 5 m. højt 
Tre; det blomstrede livligt og bar samtidig talrige modne Frugter; disse 
sidste vare redgule, af Størrelse og Form omtrent som store Honsezg. 

Medinilla magnifica Lindl: Ostindien. Et sandt Pragt- 
exemplar! 3—4 m. højt og bredt. Under Lovet udvikledes en Rigdom af 
prægtige, hængende, rosenrgde Blomsterklaser. Haven lægger særlig Vind 
paa Dyrkning af denne Plante; et af de smaa Varmhuse forte Navnet 
»Medinillahus«. 

Clusia flava L. Jamaica. Atter et Pragtexemplar! c. 5 m. højt, 
livlig forgrenet. Stammen var forneden næsten kvartertyk. En rigelig 
Mængde Luftrødder hang ned fra Stammen og Grenene, de øverste endog 
udgaaende fra c. 4 m.’s Højde. De tykkeste Luftrødder vare ved Grun- 
den mere end tommetykke. 


282 


Coffea arabica L. dyrkedes som en kraftig, 4—5 m. høj Busk 
med en halv Snes Stammer fra Grunden. 

Af Koldhusplanterne skal jeg kun særlig nævne et ualmindelig smukt 
Exemplar af Dasylirion longifolium Zucc. (2) fra Mexico. 
Den fodhøje Stamme bar en til alle Sider udstraalende Bladkrone af 
31/, m.’s Bredde (Om Blomstring af Dasylirion se Rom). 

I det hele taget vil man her i Florents-Havens Drivhuse kunne se 
Pragtexemplarer af mange enkelte Arter; der lagdes øjensynlig særlig 
Vægt paa at frembringe saadanne Exemplarer. 

Parlatore, der som Direktør for det botaniske Institut i Florents 
har sat sig et varigt Minde, døde 1877. Beccari ledede foreløbig Haven 
og Museet, indtil endelig Caruel, tidligere Direktør for Haven i Pisa, 
1881 blev hans Efterfølger og samtidig Professor ved Universitetet. Under 
Caruels Direktorat er den nye Have anlagt. Han er en Mand paa c. 50 
Aar; vistnok for Tiden Italiens betydeligste Systematiker. Han er For- 
fatter til en Haandbog over Toscanas Flora samt en Mængde andre Skrifter 
og Afhandlinger. Siden 1873 tog han Del i Udgivelsen af Nuovo giornale 
botanico italiano (paabegyndt 1869 af Beccari), som han til Dato har 
redigeret, snart alene, snart 1 Forening med Beccari. Denne sidstnævnte 
Botaniker, især bekjendt ved sine Rejser til de ostindiske Øer, er en 
Privatmand, hvis store Formue har sat ham i Stand til at foretage sine 
vidtløftige Rejser. 

Det er først i de seneste Aar, at Universitetet (»Institut des. études 
superieures«) er blevet grundet; det er endnu ikke komplet, for saa vidt 
som der endnu mangle flere Lærerpladser, saasom i Mathematik og 
Jurisprudenz; derimod ere Naturfagene fuldstændig repræsenterede, saa- 
ledes at Medicinere, Pharmaceuter og Naturhistorikere der kunne fuldende 
deres Studier og tage de nødvendige Examiner. For faa Aar. siden — i 
Parlatores Tid — var det anderledes; da blev der vel holdt Foredrag 
over Naturfagene ved det naturvidenskabelige Akademi i Florents, men 
Medicinerne og andre Studerende maatte tage Examen i Pisa eller ved 
et andet Universitet. Det er Hensigten yderligere at udvikle Universitetet. 
Af botaniske Studerende (Medicinere, Pharmaceuter, Veterinærer og Natur- 
" historikere) var der i Florents i 1883 kun 45; imidlertid har,Antallet dog 
veeret stigende fra Aar til Aar. | 


Den samlede Udgift til Haven og Museet har i de sidste Aar været . 


c. 40,000 Lire; deraf faar Direkteren 8000, Conservator ved Haven (der 
tillige har fri Bolig) 2000, 1ste Conservator ved Museet 2000, 2den 
Conservator ved Museet 1500. Af Resten medgaar en større Del til 
Lonning for en Assistent hos Direktøren, 3 Gartnere (der tillige have fri 
Bolig i Haven) samt c. 20 Arbejdere (Tallet omtrent ens Sommer og 
Vinter). Til Drivhusenes Opvarmning medgaar aarlig c. 2500 L. En Del 
af den aarlige Udgift, c. 4000 L., afholdes af en Sum, som Webb testa- 
menterede til Vedligeholdelse og Udvidelse af sine Samlinger. 

Naar Parlatore (1874) udtaler, at Museet og Haven i Florents til- 
sammen danne »en af de rigeste og fuldstændigste botaniske Samlinger 1 
Europa«, er dette vistnok ikke saa lidet overdrevet. Det botaniske Institut 


283 


i Florents indtager en hederlig Plads blandt de botaniske Instituter af 
2den Rang; det staar paa Højde med Haver som Kjøbenhavns og Mün- 
chens; i nogle Retninger overgaar det vel disse, men i andre og væsent- 
lige Henseender staar det tilbage for dem. 


Rom. 


Ved at studere Kortet over Rom kunde man let faa den Opfattelse, 
at den evige Stad var ualmindelig vel forsynet med botaniske Haver, 
nemlig med ikke mindre end 4. Paa den højre Tiberbred, paa Monte 
Gianicolo, ligger den gamle Giardino Botanico, der forlængst er ophørt 
at tjene som botanisk Have. I Nærheden af Fontana di St. Pietro 
Montorio ved Porta St. Pancrazio, ligeledes paa højre Tiberbred, findes et 
smukt offentligt Anlæg med Terrasser, Græsplæner, Trægrupper og Spadsere- 
gange, et Anlæg, der fører Navnet Orto Botanico. Et lignende Anlæg 
med samme Betegnelse findes paa venstre Tiberbred, i Nærheden af Co- 
lossæum. Den egentlige botaniske Have, Universitetshaven, ligger paa 
Monte viminale, med Indgang fra Via di St. Lorenzo in pane in perna. 

Denne sidste Have, der ligger et Kvarters Gang fra Universitetet, er 
neppe 10 Aar gammel. Til Haven hører et Slags botanisk Institut; dette 
har ingen selvstændig Bygning, men er foreløbig installeret i det »Kemiske 
Laboratorium«, en lille firkantet Bygning, der ligger i Haven. Forholdene - 
i dette botaniske Institut ere saare indskrænkede. En større 3-Fags Sal 
tjener samtidig som Forelæsningssal, anatomisk Laboratorium og Museum. 
Samlingerne, der ere anbragte i nogle faa Skabe langs Væggene, bestaa 
af et mindre Herbarium samt en Samling af tørrede Gjenstande og Spiritus- 
præparater, hvilke sidste for en stor Del ere magasinerede i større Glas. 
Ved Siden af denne Sal findes et Par mindre Rum, det ene benyttet som 
Arbejdsværelse for Direktøren. 

Haven selv er ubetydelig. Kun c. 1 Hectare Land var under Dyrk- 
ning; Resten af det temmelig udstrakte Terrain laa udyrket hen. I Haven 
som i Institutet var det midlertidige ved den nuværende Ordning stærkt 
fremtrædende; Haven var nærmest kun et foreløbigt Magasin. Naar und- 
tages en lille Allé af c. 7 m. høje Paulownier og Robinier, en Allé, der 
gik midt ned gjennem Anlæget, fandtes ganske faa Træer. Største Delen 
af Anlæget optoges af et ret righoldigt »System«, med parallele Bede, ad- 
_ skilte ved smalle Gange. Midt i Anlæget fandtes et c. 30m. langt Drivhus, 
afdelt i 3 Rum; den midterste og største Afdeling c. 8 m. høj. Foruden 
dette besad Haven endnu et lille Drivhus, omtrent halv saa stort som et 
af vore mindste Huse. 

Af Frilandsplanter, der ikke allerede ere specielt omtalte ved de fore- 
gaaende Haver, skal jeg nævne enkelte: 

Phormium tenax Forst. Ny Zeland. Et Exemplar var ved at 
blomstre, et i alt Fald i Nordeuropa temmelig sjældent Tilfælde. I Syd- 
tydskland blev det fortalt mig, at det der undertiden lykkedes at faa 
gamle, kraftige Exemplarer til at blomstre ved at dyrke dem udsat for 
stærk Sol. I Danmark har den vistnok aldrig blomstret. Blomsterstanden 
er livlig grenet. Blomsterne, byggede omtrent som Lillieblomster, ere 


284 


oprette, noget over tommelange, smalle, redgule, med langt udtrædende 
Stevdragere; de ere ret pyntelige. 

Dasylirion (vistnok acrotrichum Zuce. Mexico). Et mandligt 
Exemplar stod med Blomster. Dette hører vel ikke til de store Mærke- 
ligheder, men er dog mindre hyppigt, i Nordeuropa vistnok sjældent. 
Fra Midten af Bladrosetten udgaar Blomsterskaftet, der hos Exemplaret 
her var mandshøjt (men som hos meget kraftige Exemplarer kan naa den 
dobbelte Højde); de smaa, blege, særkjønnede Asparaginéblomster ere 
samlede i tætte, omtrent tommelange Ax, der atter i stort Antal slutte 
sammen i en forlænget Dusk. 


Yucca. Af denne Slægt dyrkedes 6 Arter, hvoraf flere blomstrede, 


saasom Y. aspera Regel (Y. Treculeana Carr), Mexico, og Y. baccata 
Torr. Ny Mexico, Utah. Den sidstnævnte Plante havde en lav, c. fodhøj 
Stamme; i Blade og Blomst lignede den ikke lidet Y. filamentosa. Efter 
Direktørens Meddelelse var det formentlig 1ste Gang, at denne forholdsvis 
nye Art blomstrede i Italien. 

Buddleja madagascariensis Lam. Denne buskagtige, stærkt 
grenede Scrophulariacé beklædte en Del af Drivhusets Ydervæg i c. 4 m.’s 
Højde. Planten med dens topformede Stande af smaa orangegule Blomster, 
samt med dens mørkegrønne, paa Undersiden hvidfiltede Blade, er meget 
sirlig. Dens Væxt var frodig, og den sagdes til enhver Tid at staa med Blomst. 

Triphasia trifoliata D.C. China. Indien; en tornet Aurantiacé 
med 3koblede Blade og smaa Frugter; i Danmark dyrkes den tropisk; 
her i Rom præsenterede den sig som en 2 m. høj stadselig Frilandsbusk 
med rigelig Frugt. 

Alle Havens Cacteer — vel 30—40 Arter — dyrkedes paa Friland 
hele Aaret. .Blandt Frilandspalmerne fandtes et c. 3 m. bredt Exemplar 
af Washingtonia filifera H. Wendl., (se Genua), der i 7 Aar 
havde staaet paa samme Plet; endvidere en Sabal Adansoni Guerns. 
Om et Exemplar af Phytolacca dioeca L., med næsten !/, m. tyk 
Stamme, gaves den Oplysning, at det kun var 3 Aar gammelt, hvilket 
rigtignok syntes mig utroligt. 

Trods den sydligere Beliggenhed er Rom mindre gunstig for Plante- 
kultur end Genua; Vinteren i Rom er lidt koldere, samtidig med at Sommeren 
er betydelig mere tør og brændende. 

Havens nuværende Direktør er den unge Professor Pirotta, der i 


1883 efterfulgte afdøde Professor Pedicino. Haven drives for Tiden af 


en Inspektør (»Vice-Directeur«), 2 Gartnere og nogle faa Arbejdsfolk. De 
økonomiske Forhold ere mig ubekjendte, men de kunne heller ikke have 
stor Interesse under den nuværende, midlertidige Ordning. 

Af det meddelte vil skjønnes. at den botaniske Have i Rom for Tiden 
har liden almindelig Interesse. Hvad specielt Frilandstrævæxten angaar, 
giver det langt mere Udbytte at besøge Anlægene paa Monte Pincio med 
deres smukke Naaletræer, Stenege, Ligustrer etc. Som Pirotta meddelte 
mig, har Staten imidlertid paa højre Tiberbred kjøbt c. 12 Hectare Land; 
det er Hensigten her at anlægge et stort naturvidenskabeligt Institut 
samt en ny storartet botanisk Have. 


Bologna. 

I Begyndelsen af det 12te Aarhundrede grundlagdes det ansete Bo- 
logna-Universitet, blandt hvis berømte Lærere Galvani nævnes. Omtrent 
midt i det 16de Aarhundrede oprettedes ved Universitetet en botanisk 
Have. I 1804 flyttedes Haven paa Napoleons Foranstaltning til den Plads, 
" hvor den nu ligger, ikke langt fra Universitetet, med Indgang fra Via St. 
Marino. Haven er lille og har ikke synderlig almindelig Interesse; vor 
Have har ikke staaet i Bytteforbindelse med den siden Schouws Tid. Det 
for Haven normerede Antal Arter opgaves mig til 4—5000. 

Største Delen af Haven optages af et Arboret, der danner en lille 
Lund. Til de anseligste Træer hører en smuk Cedrus Libani Barr., 
plantet 1804 til Minde om Napoleons Besøg; den staar dog kjendelig til- 
bage for den foran omtalte Ceder i Pisas botaniske Have. Endvidere en 
kæmpemæssig Liqvidambar orientalis Mill., 80 Aar gammel, c. 
25 m. høj; Stammen 1 m. i Tværmaal; et 50 Aar gammelt, smukt Exem- 
plar af Sterculia platanifolia L. (se Genua); smukke Magnolier 
etc. Specielt har jeg noteret mig unge Planter af Gingko biloba L., 
fremelskede af selvavlet Fro. 

Den mindste Del af Haven, vel omtrent '/, Hectare, optoges af et 
»System«, med lignende Anordning som det i Pisa.. Midt i Haven fandtes 
et større Drivhus, c. 25 m. langt og c. 8 m. højt, afdelt i 3 Rum. Des- 
uden besad Haven et ganske lille Drivhus, mest anvendt til tropiske Breg- 
ner, samt et Slags Skur, der om Vinteren kunde dækkes med Glasvinduer 
og om Sommeren holdes aabent; i dette Skur vare nogle Palmer og enkelte 
andre Planter, der ikke vare haardfore, udplantede. 

Til Havens Prydelser hørte en 20 Aar gammel Sabal Adansoni 
Guerns., med Blade 3—4 m. lange; en c. 60 Aar gammel Yucca 
aloifoliaL., der dog kun var 5 m. høj; begge de nævnte Planter stode 
i det frie om Sommeren, i Hus om Vinteren; en 30 Aar gammel pragt- 
fuld Pincenecticia tuberculata hort, hvis forneden knoldformede 
Stamme var 8 dem. i Tvermaal; en Hanplante af Encephalartos 
horridus Lehm., der nylig havde blomstret. Endvidere skal jeg exem- 
pelvis nævne et blomstrende Exemplar af Toxicophlea Thunbergii 
Harv., en Apocyne tra Cap. 

Havens Specialitet synes nærmest at vere Cacteer, hvoraf dog kun 
70—80 Arter vare i Kultur, alle repræsenterede ved mindre Exemplarer 
i Potte og alle i Hus om Vinteren. 

Af de 5 italienske Haver, jeg har besøgt, har Bologna det strengeste 
Vinter-Klima. Vinterens Middeltemperatur er c. 3° C. lavere end i Flo- 
rents, c. 6° lavere end i Nizza, hvilket selvfølgelig har megen Indflydelse 
paa Frilandsvegetationen. 

I en gammel Bygning ved Indgangen til Haven findes Gartnerboli- 
gerne, en Forelæsningssal samt et Par Smaaværelser, der optages af den 
ubetydelige botaniske Samling. Denne er kun til Forelesningsbrug; en 
væsentlig Del af den optages af Blomstermodeller og lignende Sager, for- 
skrevne fra Tyskland. 

Af Havens fordums Direktører er især Bertoloni (den ældre) be- 


286 


kjendt; hans betydeligste Værk, Flora italica, udgaves 1833—62. Berto- 
lonis Billede i Marmorrelief findes paa Væggen i Forelæsningssalen. Ha- 
vens sidste Direktor, Gibelli, var netop forflyttet til Turin og Genua-Ha- 
vens Direktør, Delpino, udnævnt til hans Efterfølger. I 1884 beløb An- 
tallet af botaniske Elever sig omtrent til 100 (Medicinere, Pharmaceuter, 
Veterinærer 0. a.). 

Havens Inspektør, Dr. Philippe Giovanni, gav mig følgende Med- 
delelse om de økonomiske Forhold: Til Haven anvendes aarlig i alt c. 
15000 L.; deraf faar Direktøren (der tillige er Professor ved Universitetet) 
5700, Inspektoren (Botaniker, den egentlige Overgartner) 1200, Assistenten 
1200, 3 Gartnere tilsammen 1900; Resten af Summen medgaar for største 
Delen til Arbejdere. Gartnerne have fri Bolig. 


Før jeg forlader Bologna og dermed tager Afsked fra Italien, maa jeg 
tilføje nogle supplerende Notiser om flere af de for Norditalien ejendom- 
melige Frilandstræer, som jeg i det foregaaende ikke har faaet Lejlighed 
til at omtale. Formodentlig dyrkes alle disse Planter i enhver af de 
nævnte botaniske Haver; det er imidlertid gjennemgaaende udenfor de bo- 
taniske Haver, at jeg har haft Anledning til at optegne noget om dem. 

De private Haver, hvorfra jeg har flest Optegnelser, ere — foruden 
Villa Pallavicini ved Genua — Villaerne omkring Bellagio ved Comosøen 
samt Anlægene paa de 2 Boromæiske Øer i Lago Maggiore, Isola Bella og 
Isola Madre. Det turde være passende her at indskyde et Par Bemærk- 
ninger om Naturforholdene paa disse allerede i det foregaaende saa ofte 
citerede Steder. 

Ved Omtalen af Haven i Genua blev der meddelt nogle faa Be- 
mærkninger om Klimaet ved Rivieraen, altsaa Syd for Sø-Alperne 
og Apeninerne. Landet Nord for disse Bjerge har væsentlig et andet 
Klima; fornemmelig er Vinteren betydelig strengere. I Majland f. Ex. er 
Vinterens Middeltemperatur c. 7? C. lavere end i Nizza, ja i Turin endog 
c. 9% lavere. Forskjellen mellem Vinterens Temperaturminimum paa de 
nævnte Steder er endnu større (Sommerens Middeltemperatur derimod er 
næsten ens). Denne betydelige Temperaturforskjel fremkalder selvfølgelig 
en stor Forskjel i Vegetationens Karakter. Det sydlandske Præg, der ud- 
mærkede Vegetationen ved Rivieraen, er for største Delen forsvundet Nord 
for Apeninerne; imidlertid danne dog de norditalienske Søer (jeg taler her 
nærmest om Lago di Como, Lago di Lugano og Lago Maggiore, som jeg 
personlig kjender) en i flere Henseender mærkelig Undtagelse. Disse Søer, 
der ligge paa Alpernes sydlige Affald, ere for største Delen tæt omgivne 
af forholdsvis høje, kun svagt skovklædte Bjergpartier. Langs de smalle, 
ofte afbrudte Søbredder ligge utallige Villaer, med skyggefulde Haver og 
Lunde, samt talrige Smaabyer, hvis Befolkning dels ernærer sig som Fi- 
skere, dels faar deres Erhverv ved den stærke aarlige Tilstrømning af Rej- 
sende fra alle Verdens Egne. Forbindelsen mellem By og By holdes mest 
vedlige ad Søvejen, fornemmelig ved Dampskibe. Da Ssbredden som sagt 
gjerne er smal og Bjergskraaningerne forholdsvis stejle, ere Villahaverne 
ved Søerne — ligesom Vinbjergene og mange Haver ved Rivieraen og an- 


eae 


dre Steder i Italiens Bjergegne — ofte delvis anlagte i Terrasseform op 
ad Skraaningerne. Terrasserne støttes ved Murveerk eller svære Stensæt- 
ninger, der hindre den lose Jord i at skylle ned. Det til Vandingen nød- 
vendige Vand ledes paa rationel Maade fra de ovre til de nedre Ter- 
rasser. 

Ved disse Søer er Klimaet ganske anderledes end i det øvrige Land 
Nord for Apeninerne; Vinteren er langt mildere. F. Ex. i Villa Carlotta: 
ved Comosøen samt paa de Boromeiske Øer i Lago Maggiore er Vinterens 
Middeltemperatur kun et Par Grader lavere end i Nizza. Dette forklares 
derved, at de kolde Luftstromme sædvanlig stryge hen over Søerne uden 
_ at sænke sig til deres Overflade; lunt og varmt er der altsaa umiddelbart 
ved Søen. Vegetationen ved Søerne nærmer sig da ogsaa meget Vegeta- 
tionen ved Rivieraen i Karakter, hvilket der allerede i det foregaaende er 
givet en Del Exempler paa. 

Camellia japonica L. Storartede Camellia-Anlæg findes i mange 
af Norditaliens Villahaver. Da jeg kom til Italien, var Blomstringen paa 
det sidste, dog kunde jeg endnu danne mig en Forestilling om den Pragt, 
et saadant Anlæg kan udfolde. I de større Haver, saasom Villa Pallavi- 
cmi og Villa Carlotta, dyrkes jævnsides — gjerne paa en Skraaning — 
Hundreder af Exemplarer i talrige Sorter. Der skal existere over 60 Sor- 
ter. Et saadant Anlæg kan, naar Blomstringen er paa det bedste, paa en- 
gang afgive Blomster i tusindvis. Exemplarerne ere undertiden 6—7 m. 
høje og have ikke sjælden mere end kvartertykke Stammer. ~ 

Rhododendron og Azalea. Ogsaa Norditaliens Alperoseflor er 
berømt. I de større Haver slutter Alperose-Anlæget sig gjerne umiddel- 
bart til Camellia-Anlæget og har samme eller endnu større Udstrækning. 
Sorternes Tal er Legio. Blomsterrigdommen og Farvepragten er overor- 
dentlig. Rhododendron ponticum ses undertiden her 4—5 m. høj. 
Selvfølgelig er Exemplarernes Størrelse saa temmelig afpasset i Forhold 
til det hele. En højtvoxende Art som Rhododendron arboreum pas- 
ser vanskelig ind i et saadant Anlæg og dyrkes derfor gjerne for sig selv; 
paa Isola Madre traf jeg af denne Art et c. 10 m. højt Exemplar med 
fodtyk Stamme. 

Kalmia latifolia L. Nordamerika. En mandshøj Busk med 
frisk grønne, elliptiske Blade og en Rigdom af forholdsvis store, rosenrøde 
Blomster (Maj). . Jeg bemærkede denne Busketplante, der er af fortræffe- 
lig Virkning, kun påa de Boromæiske Øer, men den er dog vistnok temme- 
lig udbredt. 

Arbutus. A. Unedo L., der almindelig voxer vild paa Bjergene, 
er ogsaa hyppig dyrket. I Vinter- og Foraarstiden træffer man det smukke 
Træ baade med Blomster og med de jordbærlignende, spidsvortede Frugter. 
I Haver dyrkes ogsaa A. Andrachne L. fra Orienten, allerede i lang 
Afstand kjendelig ved sin gulrøde Bark; paa Isola Madre saa jeg den som 
et 7 m. højt Tre, Endvidere A. canariensis Veill. 

Erica arborea L. Sydeuropa. Et prægtigt 6—7 m. højt Exem- 
plar saa jeg ved Grotten i Villa Pallavicini. 

Nerium Oleander L. Middelhavslandene. Denne velbekjendte 


288 


Plante hører til Italienernes Yndlingsplanter. Man ser ofte kjempemæs- 
sige Exemplarer, 8 m. høje eller mere; særlig erindrer jeg de prægtige 
Nerier paa de Boromæiske Øer. 

Viburnum Tinus L. Middelhavslandene. Szerdeles almindelig i 
Haver og Anlæg, 1—4 m. høj; ofte anvendt. til Hæk, hvortil den ret vel 
egner sig ved sin Lovrigdom og livlige Forgrening. Paa Korsika havde 
jeg set den smukt blomstrende i Vintertiden og det tidlige Foraar. 

Evonymus japonicus Thb., med de smukke, stive, glindsende 
Blade, er ogsaa meget almindelig i Haverne; sædvanlig er den buskagtig, | 
1—3 m. høj. Adskillige Varieteter dyrkes. 

Buxus sempervirens L. Sydeuropa, særdeles almindelig i for- 
skjellige Former; noget fremtrædende Exemplar af denne Art har jeg dog 
ikke bemærket. 

Phyllirea variabilis Tim b., med dens Former latifolia, an- 
gustifolia, stricta o. fl, Sydeuropa, er en stedsegrøn, almindelig (vild- 
voxende og) dyrket Busketplante, af Habitus omtrent som en kraftiz, no- 
get grov og stiv Ligustrum, der”jo ogsaa er dens nære Slegtning. Blom- 
sterne (Februar, Marts) ere smaa, gulgrønne, ubetydelige. 

Ligustrum japonicum Thbg. Ret hyppig i Nord- og Mellem- 
italien. Dens Blade ere stedsegrønne, ægformede, godt halv saa store som 
Syrenblade. Sædvanlig tiltrækkes Planten som et lille Tre, med rank 
Stamme og en tet, mere eller mindre afrundet eller ægformet Krone. 
Hvorvel Formen er stiv, kan man dog ikke andet end beundre det smukke 
Tre, især naar man ser det i saa kraftige Exemplarer som de, der findes 
paa Monte Pincio i Rom, med !/, m. tyk Stamme. 

Coriaria myrtifolia L. Sydeuropa. En frisk grøn Busk, med 
tynde, firkantede Grene, lancetformede, modsatte Blade, smaa Blomsterkla- 
ser med fremstaaende rede Ar (April—Maj) samt 5kantede, rede, bærag- 
tige Frugter. Almindelig Busketplante. 

Cneorum tricoccum L. Sydeuropa. En sirlig, spæd Busk, med 
smaa, gule, 3tallige Blomster (Maj). Ogsaa hyppig dyrket 1 Busketter. 

Brugmansia svaveolens G. Don. (Datura arborea), Mexico. 
Denne træagtige, mandshgje Solané dyrkedes paa Isola Madre, og den er | 
vistnok ret udbredt i Norditaliens Haver. I Ajaccio blomstede den hele 
Vinteren igjennem. Man overraskes ved første Gang at se disse pragtfulde, 
hvide, kvarterlange Blomster; Roret er cylindrisk tragtformet; Kraven er 
ombgjet. En fyldtblomstret Varietet er især smuk. 

Eleagnus refleca Dene et Morren (E. parvifolia Royle). 
Indien, China. I Norditalien — f. Ex. paa de Boromæiske Øer — ser 
man denne Plante beklæde Mure i adskillige Meters Højde. Planten er 
lovrig og giver en tæt Beklædning; dens Væxt minder noget om Lycium; 
Skuddene ere kraftige, forlængede, ret livlig grenede; hist og her danne 
de Grentorne. Bladene ere elliptiske, et Par Tommer lange, ikke stærkt 
selvglindsende. 

Arundo Donax L., der jo i Italien og andre sydeurepæiske Lande 
voxer vild paa sumpede Steder, er tillige hist og her Gjenstand for Kul- 
tur. Selv paa forholdsvis ter Grund kan man se smaa Plantager af dette 


289 


Kjæmpegræs. De kraftige, 5—6™- lange, gule Stængler, der ligne Bam- 
busrer, benyttes hyppig til Hegn, til Stotte for Vinranken eller for andre 
Planter, der trænge til Opbinding. 

Opuntia. Medens O. Ficus indica Mill. er saa almindelig i 
Syditalien og paa Korsika (ved Ajaccio o. fl. Steder), at den væsentlig 
bidrager til at bestemme Vegetationens Karakter, er det anderledes i 
Norditalien. Hist og her ved Rivieraen, saa og et enkelt Sted ved Søerne 
optræder den vel, men uden at spille nogen væsentlig Rolle. 

Bougainvillea — formodentlig spectabilis hort. fra Brasilien 
—, pragtfuld ved de store røde Dækblade, der omgive de smaa, rorfor- 
mede, gule Blomster, saa jeg i fuldt Flor ved Rivieraen beklædende Muren — 
af en Stationsbygning; den skal forøvrigt være almindelig ved Rivieraen. 

Wistaria chinensis D. C. (Glycine), China, dyrkes almindelig i 
Norditalien, undertiden i mægtige Exemplarer med kvartertyk Hoved- 
stamme. Den var afblomstret, for jeg kom til Italien. Blomsterne ud- 
vikle sig jo nemlig for Bladene. I Ajaccio havde jeg haft Lejlighed til at 
beundre den enorme Blomsterrigdom og den Pragt, som »den blaa Regn« 
udfolder i Syden. 

Tecoma radicans Juss., Nordamerika, er ogsaa almindelig dyr- 
ket. Ved Grotterne paa Isola Bella voxede et kolossalt Exemplar, med 
16—18™. lange Grene. Af andre Arter dyrkedes T. grandiflora De- 
laun fra Japan og T. floribunda Cunn. fra Ny-Holland, den sidste i 
alt Fald i botaniske Haver (Genua). . 

Thuja. Af denne Slegt dyrkedes selvfolgelig flere Arter i Nord- 
italien. Af T. gigantea Nutt. fra Nordamerika fandtes paa Isola Madre 
et kjæmpemæssigt Exemplar med ?/,m. tyk Stamme. 

Cryptomeria japonica Don. Af dette pregtige Naaletre saa 
jeg paa de Boromæiske Øer flere 20—25m. hoje Exemplarer, der endog i 
Træets Hjemstavn maatte anses for velvoxne. 

Picea nigra Ait, Nordamerika. Paa Isola Madre voxede et c. 
25m. højt Exemplar; Kronen, der var regelmæssig spids pyramideformet, 
begyndte ved Jorden. SÅ: 

Platanus. P. orientalis L. og P. occidentalis L. ere almin- 
delig dyrkede i Alléer og Haver. En prægtig Platan i Villa Carlottas 
Have var — efter nøjagtigt Maal af Havens Inspektør (meddelt i Garten- 
zeitung 1883 p. 289) — 33m. høj. 

Liriodendron tulipifera L., Nordamerika. I samme Have 
fandtes et kolossalt Tulipantræ; efter nøjagtigt Maal: af Havens Inspektør 
86m. højt; Stammen var i 1m.'s Højde 3.,m. i Omkreds; denne Kæmpes 
Alder ansloges til SO—90 Aar. 

Ceratonia Siliqva L. Paa min hele Rejse har jeg kun truffet 
nogle faa, yngre Exemplarer. Den er vildvoxende i Norditaliens stedse- 
gronne Belte. Den skal ikke vere frugtbar for omtrent ved 20 Aars 
Alderen. 

Cercis. C. Siliqvastrum L., Sydeuropa. Almindelig dyrket. Det 
største Exemplar, et 5m. højt, smukt stammet Tre, traf jeg i Genua. I 
Ajaccio saa jeg den blomstrende. Blomsterne udvikle sig for Bladene, i 

19 


290 


Slutningen af Marts og Begyndelsen af April. Den overvettes Fylde af 
blegrøde Blomster dækker fuldstændig Træets Nogenhed. Det er et Pragt- 
. syn. Ogsaa dyrkes C. canadensis L. Denne sidste har jeg kun set 
med Blade; den ligner foregaaende meget, men er svagere i Væxten, har 
tyndere Grene og er mindre grøn; hos begge Arter er Bladstilken foroven 
knudeformig udvidet, men hos C. Siliqvastrum sker denne Udvidelse grad- 
vis, hos C. canadensis brat. 

Amygdalus og Armenıaca. Disse i Norditalien almindelige 
Planter havde jeg mest Opmerksomhed henvendt paa under mit Ophold 
paa Korsika; da blomstrede de nemlig. Allerede i Februar vare Haverne 
om Ajaccio hvide af Mandeltræéts Blomster. Bierne summede om Kronen, 
og man erindredes levende om Frugttræernes Blomstring hos os i Maj. 
‘ De forskjellige Træer, hvoraf nogle vel vare halvt forvildede, viste en 
paafaldende Forskjel i Blomstens Størrelse. Kronens Farve vexler fra 
hvid til rosenrgd. Udspringstiden varierer en Del; det almindelige er, 
at Blomstringen finder Sted god Tid før Løvspringet; hos enkelte sildigt 
blomstrende Exemplarer faldt Blomstring og Løvspring omtrent sammen; 
derfor varede ogsaa Blomstringen i det hele taget ualmindelig længe. 1 
det tidlige Foraar minder Mandeltræet i Habitus snart om Æbletræet, 
snart om Blomme- eller Kirsebærtræet; saa forskjelligt kan Udtrykket 
vere. Allerede midt i April begyndte Drengene at plyndre Mandeltræet 
for dets unge, grønne Frugter, der spistes med god Apetit. To—tre Uger 
senere end Mandeltræet begyndte Ferskentræet at blomstre. Bag Ajaccio 
højner sig et Bjærg, hvorfra man ser ud over Byen, Golfen samt et ud- 
strakt, veldyrket Dalstrøg, der lige som fortsætter Golfen; da Ferskentræet 
udfoldede sine pragtfulde røde Blomster, saa man denne Dal mange Steder 
at rødme; saa hyppig dyrkes Ferskentræet i Haverne. Af Aprikostræet 
har jeg kun set enkelte Exemplarer. 

Fremdeles skal jeg kortelig nævne: Pistacia Terebinthus L. og 
P. Lentiscus L., Sydeuropa, pyntelige, noget stive Smaatræer eller Buske. 
Ornus europea Pers., Sydeuropa; i Foraarstiden opliver den Haverne 
ved sine store, hvide Blomsterduske. Æsculus rubicunda hort., den 
Æseulus-Art, der har de smukkeste Blomster; Kronens stærke røde ud- 
vikler sig kun ved fuldt Lys; i Skygge ere Blomsterne ganske blege. 
Ay. macrostachya Michx., Nordamerika; denne buskagtige Art, der 
hos os blomstrer saa sjældent, blomstrer her rigeligt; Blomsterstandens 
lange stive Axe bliver siddende paa Busken Vinteren over. Celtis au- 
stralis L., Sydeuropa, dels plantet i Haver, dels anvendt som Allétre. 
Sciadopitys verticillata Sieb. et Zucc., dette lgjerlige, lille, japa- 
nesiske Naaletræ, med de skjærmformig udbredte Bladduske. Spar- 
mannia africana L., Cap; i Ajaccio blomstrede denne Plante paa Friland 
hele Vinteren og Foraaret. Salix babylonica L.; med v. annularis, 
hvis Blade alle ere monstrose, spiralformig eller ringformig tilbagerullede. 
Hedera Helix L., ofte i prægtige Exemplarer. Smilax aspera L., 
Sydeuropa. Rosa Banksie R. Br. China, klattrende højt op i Træer- 
nes Kroner. Ceanothus azureus Desf., med smaa, sirlige, amethyst- 
blaa Blomsterduske. Rosmarinus officinalis L., blomstrende rige- 


+ 


291 


ligt hele Vinter- og Foraarstiden. Teucrium fruticans L., en Busk 
med store, mælkeblaa, temmelig spredt siddende Blomster. Phlomis 
fruticosa L., en tredie sydeuropæisk Labiat, halvbuskagtig; dens ualmin- 
delig store Blomsterkranse ere prægtig gule. Ruscus hypophyllum 
L., Sydeuropa, undertiden i Haver anvendt til lave Hække. End videre 
Arter af Slægterne Gleditshia, Gymnocladus, Cytisus, Colutea, Caragana, 
Amorpha, Indigofera, Ailanthus, Juglans, Carya, Cratægus, Cotone- 
aster, Aronia, Spiræa, Escallonia, Hydrangea, Rhamnus, Cornus, Caly- 
canthus, Acer, Negundo, Cistus, Habrothamnus, Cestrum, Syringa, Jas- 
minum, Lonicera, Abelia og mangfoldige andre. 

Endelig skal jeg meddele nogle Notiser om Norditaliens Mark-Træ- 
vext, repræsenteret ved Vitis, Castanea, Morus, Pyrus, Populus, Acer, 
Ulmus, Salix o. fl. Ikke blot den frie Natur og Haverne, men ogsaa de 
dyrkede Marker have deres Trævæxt, og denne er i Italien af særlig stor 
Betydning. 

Da jeg i Efteraaret 1883 rejste til Korsika, gik Vejen over Karlsruhe, 
Basel, Neufchatel, Lausanne, Genf, Lyon og Marseille. Strax Syd for 
Karlsruhe viste sig paa Markerne enkelte Frugttræer, Mble-, Pære-, 
Blomme- og Kirsebærtræer. En Nordbo kunde vel tænke, at der ikke 
var god Orden i det Landbrug; imidlertid — jo længere man kom frem 
i den frugtbare Rhindal, jo flere Frugttræer mødte der op paa Markerne; 
de samlede sig i hele Rækker; Rækkerne dannede omsider Regimenter. 
Agrene vare lange og smalle. Snart stode Frugttrærækkerne paa Grænsen 
mellem 2 sammenstedende Agre, snart midt ned gjennem Ageren. Nu i 
det sildige Efteraar — Schwarzwalds Hgjder vare allerede hvide af Sne 
— dyrkedes paa mange Agre Stubror (især Red Tankard), som man just 
var ved at tage op; men det kunde skjonnes, at de fleste Agre i den 
forgangne Sommer havde været udnyttede dels til Kornavl, dels til Dyrk- 
ning af Kjokkenurter. Agerbrug, Frugthave- og Kjekkenhavebrug gik her 
Haand i Haand. Vin dyrkedes ikke paa Markerne. Vinavlen var ind- 
skrænket til de for det meste terrasseformede Vinbjerge, der dækkede 
Schwarzwalds vestlige Affald, og som fulgte Rhindalen lige til Basel. 
Ned igjennem Schweiz var den samme Blanding af Agerbrug og Frugt- 
havebrug almindelig, kun med den Forskjel, at, jo længere man kom Syd 
paa, jo hyppigere erstattedes vore Frugttræsorter af Kastanien. Langs 
Genfersøens nordlige Bred, som Jernbanen følger lige til Genf, var Kasta- 
nien næsten eneherskende. Et saa stort og løvrigt Træ som Kastanien af 
Naturen er, vilde i høj Grad trykke Agerbruget, om det fik Lov til at 
voxe, som det vilde; derfor vare Kastanietræerne ogsaa ved Beskjæring 
stærkt hæmmede i Væxten; smaa, lavstammede Træer, med en lille, noget 
flad Krone var Regelen. Alle Bakkestrøg og Affald vare forvandlede til 
Vinbjerge. Ned igjennem Rhonedalen, først i Schweiz, saa i Frankrig, 
var Forholdet for det meste uforandret; længst Syd paa, ned imod Mar- 
seille, optraadte Oliventræet som Kastaniens Rival. 

Og nu til Norditalien! Den ejendommelige Blanding af Agerbrug og 
Havebrug er ogsaa her almindelig, om end til Dels under nye Former. 
I mange af Norditaliens Egne er vel Forholdet ganske som i Sydfrankrig 

10 


292 _ 


og Schweiz; dette gjælder fornemmelig de højere liggende Partier, langs 
Bjergenes Affald. Man ser her undertiden Vinbjerge med mere end 100 
Terrasser over hverandre; i nordligere Egne, paa Alpernes sydlige Affald, 
er Kastanien hyppig dyrket sammen med Agerbruget, Syd for Apeninerne, 
altsaa ved Rivieraen, er derimod Oliventræet hyppigst dyrket. Ganske 
anderledes er derimod Forholdet i Norditaliens udstrakte Floddale og 
Sletter. Her er Kastanien sparsom og Oliventræet en Sjældenhed. Endnu 
væsentligere er den Forandring, at Vinavlen her ganske almindelig er ført 
ud paa Markerne. Agrene omrankes af Vin. For at Vinrankerne kunne 
faa den fornødne Støtte, ere Grænserne imellem de smalle Agre beplan- 
tede med tætte Rækker af Træer. Disse ere vel i enkelte Tilfælde Ka- 
stanie eller et af vore almindelige Frugttræer, men langt hyppigere et 
eller andet Løvtræ, hvis Frugt ikke benyttes, især Populus nigra, Acer, 
Ulmus eller Morus alba, undertiden ogsaa Tilia eller Salix. Mark- 
træernes Betydning er da nu bleven en anden end før; det gjælder ikke 
længer om at høste rig og god Frugt af disse Træer; de skulle hoved- 
sagelig afgive Støtte. for Vinen, danne et levende Stativ, hvortil Rankerne, 
der gaa som Guirlander fra Træ til Træ, bekvemt kunne fæstes. Det 
bliver af Vigtighed, at Stativet har en passende Højde. Desuden maa det 
forhindres, at Træerne drage for megen Næring af Jorden, eller at de ved 
deres Skygge hæmme Vinrankens eller de paa Agrene dyrkede Planters 
Væxt. Alt dette opnaas ved Beskjæring. Træerne formes som smaa, 2-— 
4m. høje, tyndstammede Invalider, hvis Krone kun faar Lov til at beholde 
nogle faa —' undertiden kun 4—5 — tynde, til alle Sider udstaaende 
Grene. Ogsaa Vinen beskjæres stærkt, saaledes at hver Plante kun behol- 
der nogle faa Ranker. Sol og Luft have da den, nødvendige Adgang 
baade til Rankerne og til Agrene. Paa disse, altsaa imellem de af Træerne 
og Rankerne dannede aabne Hegn, drives nu Agerbruget. Man dyrker 
der: Vore almindelige Kornsorter (fornemmelig Hvede, især stakkede 
Sorter; gik i Ax i sidste Halvdel af Maj; sjældnere Byg; Havre almindelig, 
men altid i Blanding med Græs og Kløver; Rug kun pletvis og paa ganske 
let Jord, gik i Ax i Slutningen af April og Begyndelsen af Maj); end 
videre Gres og Kløver (Blodklover hyppig), Ærter, Bonner, Hestebgnner, 
Lupiner (sædvanlig med hvid Blomst), Majs, Kartofler (sparsom; de 2 
sidstnævnte Planter undertiden dyrkede sammen i vexlende Rækker), Hør, 
m. m. I Nærheden af Landsbyerne eller Husene optages Ageren ofte af 
Kjøkkenurter, saasom Kaal, Løg, Artiskok m. m. En sjælden Gang ses 
en lille Plantage af Blaa Iris. Jordens Dyrkning er for det meste have- 
mæssig. Man maa beundre den Flid, der i de frugtbare og vandrige Egne 
anvendes paa Dyrkningen Kunstig Vanding spiller en stor Rolle. Hver 
Ager er sædvanligvis ved et udviklet Grøftesystem afdelt i lange, smalle, 
1—2m. brede, ophøjede Bede; paa disse Forhøjninger dyrkes Hvede og 
alt andet. At der i saadanne Marker kun kan arbejdes med Haandkraft, 
er selvfølgeligt. 

At Jordbundsforskjelligheder gjøre sig gjældende ved Valget baade af 
Træer til Beplantningen og af de påa Ageren dyrkede Planter, er natur- 
ligt. Ogsaa hvad der er »Skik« i de enkelte Egne har Indflydelse. Af 


293 

og til ses udstrakte Hvedemarker, Enge eller Græsmarker uden Vinkultur 
og derfor ogsaa uden Treplantning. Paa meget fugtig eller paa meget 
mager Jord trives Vinen ikke. I de risdyrkende Egne, som jeg kom 
igjennem i Nærheden af Mailand, og hvor Markerne endnu i Maj Maaned 
stode under Vand, er Vinavlen indskrænket til Huse og Haver. I visse 
Egne af Norditalien dyrkes det hvide Morbærtræ i det store, for at dets 
Blade kunne afgive Føde for Silkeormene; paa den Maade optræder det 
da rivaliserende overfor Vinkulturen. Morbærtræet faar under saadanne 
Forhold Lov til at udvikle en ret anselig Stamme; jævnlig topstynes den. 
og udvikler som Følge deraf en stor Mængde unge, bladrige Grene; disse 
Træer minde ved deres Kronform om de topstynede, kostformede Piletræer, 
der ere saa almindelige paa Landet hos os. 

Er der nu end saaledes Variation, vil den ovenfor givne Skildring 
dog ramme det paa Sletterne og i Floddalene almindelige Forhold. De 
til Støtte for Vinen plantede Træer have i de skovfattige Egne nogen Be- 
tydning som Brændsel; thi hvorvel Træerne ere smaa, afgive de dog ved 
deres store Antal et ret betydeligt Kvantum Risbrænde. Det maa erindres, 
at Brændselforbruget i disse sydlige Egne ikke er stort. I Grunden er 
- da her Skovbrug forenet med Agerbrug. Frugthave- og Kjøkkenhavebrug. 

Det tjener just ikke til Forskjønnelse af disse vidtstrakte Sletter, at 
de for en stor Del dækkes af monotomt Smaakrat. De utallige lange, 
lange Alléer af Pyramidepopler, der ses overalt i Norditalien, egne sig 
ikke til at bryde Ensformigheden. 


Trævæxten i den frie Natur har jeg kun haft liden Lejlighed til at 
studere. Ved at følge de sædvanlige Rejserouter faar man Indtrykket af, 
at Italien er fattig paa Skov. "Saaledes f. Ex. paa den lange Jernbanetur 
fra Rom over Florents og Bologna til Majland føres man kun gjennem 
nogle faa Smaaskove; dog ser man flere Steder større Skove i det fjerne. 
Som bekjendt ejer Norditalien ret betydelige Skove, men kun paa Bjergene, 
især paa Alperne. Kastaniens Bælte afløses her af Egens og Bøgens 
Bælte, ovenfor hvilket optræder Naaletræernes Bælte, der omkranser 
Højderne. Disse Overgange fik jeg ret vel Syn for, dels da jeg opholdt 
mig ved Søerne, dels da jeg ad St. Gothard-Banen rejste fra Søerne til 
Schweiz. Paa Apeninernes sydlige Affald slutter sig til Kastaniens Bælte 
endnu det stedsegrønne Bælte; Nizza-Pisa Banen, der omtrent følger 
Middelhavets Kyst, fører gjennem dette Bælte i dets hele Længde; mere 
udviklet er det jo forøvrigt i Syditalien. 


Mine flygtige Notiser fra Norditalien ville give en Forestilling om, 
hvilken Rigdom Frilandstrævæxten der udfolder, men rigtignok kun en 
ufuldkommen Forestilling; thi det er jo dog et forholdsvis ringe Antal 
Årter, jeg har faaet Lejlighed til at omtale. 

Dersom man vilde bestemme Omfanget af et Lands Frilandstrævæxt 
efter det Antal Arter, der overhoved kan voxe og trives der, vilde An- 


294 


tailet af Norditaliens Frilandstræer løbe op til adskillige Tusinder. Nord- 
italien hører, hvad Frilandstrev&xt angaar, til de mest begunstigede Egne 
i Europa. Der modes Europas Træ-Vegetation med Træer fra Ny-Holland, 
Cap, Madeira, Canarerne, Orienten, China, Japan, Mexico, Chili ete.; ja 
selv tropiske Arter holde sig ikke ganske borte. | 

Som et Supplement til mine Notiser skal jeg henvise til nogle Skrifter, 
der give Bidrag til Skildring af Norditaliens Frilandstrævæxt: En Del af 
de ved Omtalen af Pisas botaniske Have nævnte Floraer; forskjellige 
plantegeografiske Skrifter, især Schouws; Cajetani Savis Trattato degli 
Alberi della Toscana; Rejseskizzer af Kny og Wittmack i Gartenzeitung 
1882 og 1883 samt af Lackner i Monatsschrift des Vereins zur Beförde- 
rung des Gartenbaues 1876, Meddelelser af Manzi, Beissner, Ricasoli o. fl. 
i Regels Gartenflora 1869, 1871 etc. 


295 


REGISTER OVER DE UDF@RLIGERE OMTALTE PLANTER. 


(An. == Anatomi. St. — Systematik. Mf. —= Morfologi.) 


Acacia 261. 

Adhatoda 273. 

Aesculus 290. 

Ågave 260. 

Aloé 260. 

Amorphophallus 277. 

Amygdalus 290. 

Andryala integrifolia var. longipes 

Petit (var. nov.) 247. 
Arabis Thaliana var. pusilla Petit 
(var. nov.) 245. 

_ Aralia 273. 

Araucaria 267. 

Arbutus 287. 

Armeniaca 290. 

Arundo 288. 

Asimina 273. 

Azalea 287. 

Bambusa 273. 

Bougainvillea 289. 

Brassica dichotoma (An.) 251. 
— glauca (An.) 250. 
—  ramosa (An.) 250. 

Broussonetia. 272. 

Brugmansia 288. 

Bryonia syriaca 246. 

Buddleia 284. 

Buxus 288. 

Camellia 287. 

Camphora 261. 

Cannabis 278. 

Carica 281. 


RIT 


Casuarina 262. 

Catalpa 272. 

Cedrus 267. 285. 

Celtis 290. 

Ceratonia 289. 

Cercis 289. 

Cereus 273. 

Chamerops 257. 

Chionanthus 272. 

Citrus 269. 278. 

Clematis 277. 

Clusia 281. 

Cneorum 288. 

Cocos 248. 

Coffea 278. 282. 

Coniferæ 278. 

Coprosma 262. 

Coriaria 288. 

Cryptomeria 289. 

Cupressus 267. 

Cycas 259. 

Dasylirion 261. 282. 284. 

Diospyros 268. 

Dracæna 261. 

Elæagnus 288. 

Encephalartos 285. 

Epilobium adnato-palustre Lge. (St.) 
124. 

—  palustri-montanum Lge. 

(St.) 125. 

Erica 287. 

Friobotrya 271. 


296 


Eucalyptus 259. 260. 

Eugenia Michelli 256. 

Evonymus 288. 

Exobasidium Oxycocci Rostr. 243. 

Fabricia 262. 

Ficus 256. 264. 270. 281. 

Gingko 267, 285. 

Gynerium 274, 

Ilex 272. 

Jubæa 258. 

Kalmia 287. 

Kiggelaria 262. 

Læstadia Potentille Rostr. 
spec.) 228. 

Lagerstroemia 271. 

Laurus 270. 

Ligustrum 288. 

Liquidambar 28. 

Liriodendron 289. 

Livistona 258. 

Lodoicia 277. 

Macrozamia 277. 

Magnolia 268. 

Medinella 281. 

Melia 271. 

Melianthus 262. 

Mesembryanthemum 261. 

Mühlenbeckia 273. 

Musa 273. 

Myrtus 270. 

Nerium 287. 

Nicotiana 278. 

Olea 269. 

Ophiobolus salicinus Rostr. 
spec.) 224. 

Opuntia 289. 

Ornus 278. 290. 

Pandanus 281. 

Papyrus 278. 

Paulownia 272. 

Persea 256. 

Phoenix 258. 

Phoma Tofieldiz Rostr. (nov. spec.) 
226. 

Phormium 283. 

Phragmites 278. 


(nov. 


| 


(nov. | 


Phyllirea 288. 

Physoderma deformans Rostr. (nov. 
spec.) 237. 

Phytolacca 256. 284. 

Picea 289. 

Pincenecticia 285. 

Pinus 268. 277. 

Pistacia 290. 

Pittosporum 261. 

Platanus 289. BR 

Pleospora alpina Rostr. (nov. spec.) 
224. 

Plumbago 275. 

Plumeria 275. 

Polygala dunense f. compacta Lge. 
(St) 121. 

Polysiphonia (Mf.) 11. 

— byssoides (Mf.) 33. 52. 
elongata (Mf.) 32. 52. 
fastigiata (Mf.) 12. 50. 

— nigrescens (Mf.) 21. 51. 

urceolata (Mf.) 32. 52. 

violacea (Mf.) 35. 52. 

Porliera 256. 

Primula (St.) 147—158. 

acaulis (St.) 147 ff. 

acauli-elatior (St.) 153. 

— monstr. polygyna (St.) 151. 

elatior (St.) 147 ff. 

officinalis (St.) 147 ff. 

— var. subacaulis (St.) 150. 

— var. rubriflora (St.) 150. 

unicolor (St.) 152. 

variabills (St.) 153. 

var. crenulata Lge. (St.) 157. 

var. duplex Lge. (St.) 158. 

var. expallens Saby (St.) 158. 

var. radiciflora Lge. (St ) 158. 

Prunus 271. 

Pterocarya 263. 

Punica 270. 

Quercus 268. 

Quillaja 262. 

Ramularia Chamzenerii Rostr. (nov. 
spec.) 229. 

Raps, indisk (An.) 249—253. 


297 


— Rhododendron 287. 

Rhodomela subfusca (Mf.) 41. 

Rhynchospermum 273. 

Robinia 268. 

Rosa 290. 

Royena 262. 

Ruscus 262. 

Sabal 284. 285. 

Saccharum 278. — 

Salix 290. 

Sciadopitys 290. 

Schinus 262. 

Seqnoja 267. 

Septoria betulina Rostr. (nov. spec.) 
226. 

Smilax 290. 

Solandra grandiflora Sw. 256. 

Solanum 256. 272. 

— Sparmannia 290. 

Sphærella densa Rostr. (nov. spec.) 
225. 

Sphærulina islandica Rostr. (nov. 
spec.) 225. 

— Potentille Rostr. (nov. spec.) 228. 

— sibirica Thum. (St.) 225. 

Spergula avensis var. gracilis Petit 
(nov. var.) 245. 

Sterculia 285. 


Stillingia 273. 
Taphrina Tormentille Rostr. (nov. 
spec.) 239. 
— Umbelliferarum Rost. (nov. spec. 
239. 
Taxodium 267. 
Tecoma 289. 
Thea 263. 
Thuja 289. 
Tilia 280. 
Toxicophlæa 285. 
Thriphasia 284. 
Triticum 277, 278. 
Trochila atrosanguinea Rostr. (nov. 
spec.) 224. 
Typha 277. 
Ungnadia 273. 
Viburnnm 278. 288. 
Vicia cordata var. littoralis Petit 
(nov. var.) 246. 
- — var. biloba Petit (nov. var.) 
246. 
Washingtonia 257. 284. 
Wistaria 289. 
Welwitschia 278. 
Xanthoroea 277. 
Yucca 261. 284. 285. 


L v a F h | i 3 h 
1.8 \ i: i SUE AVC Fann ieee avt a 
A rR AN hd MU NE Pedi EVE nt 
i wi j Bee SKET Teds MARS bt sale RG HET, Ban) 
C \ 4 x , £ j 7 \ ia Ve t N 
‘i À S N J ig i x bl (| i Vin 17, i, 
4 i i N ar à 
i M 1 
i | an a 
{ k \ 
\ i x Lt 
| 3 
å i aif 
SA 
fr nr N i V4 
ber bos { 2 h FM QUE ant SET 
4 pg wy y Ee TE: 
hs § j) al 
i i: : 
va i à ‘ Nr f Ç LP ‘ 
ie : EN ig: {01 BER i PA 
i ‘ N ’ 
Le i Nez 
diet x 5 Tis BA mt % 
qu, , (7 Vi, IHREN VER, 
2 Ay ) N 1 + " i i ul 
‘ i i‘ 1 NON i x le “ i 
LER Wi | k 
ri 1 
i ANE - A ant ae 
17 p ” g | Fe k 
7 | x A 
| i RT) i 
id D x N A] N 7 
L h 4 RUN AT 
HN Re, | Loge won) 
I gf 7 ARG Chane me 
j 2 : i 
Le AOR (de 
VIE ME 2 Å ) , fg 
i À ies \ 
i iy 
1 i r \ 
x i 
u 5 i) A N 2 i) = ‘ 
{I ii ne ’ i 7 
Ui) + i . v 
i u ~ . ‘ 
\ n A \ ? \ 
3 4 VA B ! = 
; VW 1 : 
£ 1 a = 
i À 1 ) 
i AG Mig a N N AN LU VE i y 
; ; a, i | 
Shei ai 7 ; | à 4 \ > 
\ y ; Û ‘ vas ‘ - 
' * M f ” 
C ” . 4 A Pr 
À ‘ 
\ fol a u a 4 i 
Lu læ ph, V 
Am * EF A à 
ld \ a 4 \ x | ‘ i à wi; 
Ce LIN x . $ 
E { Alte By Y Kg { 
wat i AM i | Y A N i 
‘à pint \ à 
\ ; v 4 . 
f >, Ul 3 x ig 7 
S Ce Ye . 2 M É ig p 
v ey N She ; oh 
, my À d N . 
MAT NET RE. ae i: | 
4 i = 
“ MR + 
ew Lie j \ 
i w k N 2 Rodent ig { hd i 
n \ | ' ; > 
i i | 7 Ae i 
\ | i 4 it fy ‘ à i f . 
' £ i 
WA UV i i ait , \ i 
{ 2 OA DEN i | PA, k 
À : li pi i wt } rn 
ye laren { i ‘ 
} \ I tg ; 
gt ; x | 
Ad ae i À i | i 
oa > i 1 y i N 
FÉ } aa i i 4 = 
; a ; Mm KA ’ “ 
N an RG L À . a À N 
À j 2 M uld 
y ’ Ål ' . 
aud » ‘ ER. 3 
ve" as h Sl . Y i h im 
} » (TR à 
y | à 
É i ER ; J 
i y I f ” ANA [ 
Hi 7 À PE NP. ) 
' À: h Bee LC rd (vd A AR 
In . 
Any É 2 J (AN 7 À LIT a 
al EDER ' i y i + 


RESUME FRANCAIS. 


ETUDES MORPHOLOGIQUES SUR LES POLYSIPHONIA. 
PAR 


L. Kolderup Rosenvinge. 


(VOIR PLANCHE I—II.) 


Les études dont nous allons nous occuper sont presque toutes 
faites sur des échantillons conservés dans l’alcool. Renvoyant le lec- 
teur au texte danois pour tout ce qui concerne la description dé- 
taillée de chaque espece et la littérature, je releverai seulement ce 
qui suit: 

La Polysiphonia fastigiata (Roth) Grev. a une ramification pseu- 
dodichotome. L’axe primaire et le secondaire divergent également 
de la direction primitive de Taxe primaire et se courbent les uns 
contre les autres, mais cette courbure disparait peu a peu. Les 
segments ordinaires coupés de la cellule terminale par des cloisons 
horizontales, sont trés peu élevés; mais les segments produisant des 
rameaux sont bien plus grands et sont coupés par des cloisons très 
inclinées (Fig. 4). Le rameau se forme toujours sur le côté convexe 
(le côté dorsal), mais la divergence est variable, tantôt de 180°, tantôt 
de moins, et le rameau se trouve alors toujours à gauche de la ligne 
dorsale (Si la divergence est constante et < 180°, les rameaux seront 
disposés suivant une ligne spirale tournant 4 gauche). Vers le bas 
des plantes, l’angle de divergence paraît être de 180°, il est plus 
petit vers le haut, ce qui provient peut-étre de ce que les rameaux 
de la jeune plante sont plus exposés 4 la lumiére que ceux de la 
vieille (voir Berthold, Pringsheims Jahrb.) — Les divisions des seg- 
ments se voient fig. 1—3. Entre les extrémités des cellüles centrales 
et péricentrales (siphons) se trouvent des formations annulaires parti- 
culieres qui occupent les espaces intercellulaires entre les cellules 
citées (Fig. 11—14). Ces formations ne semblent pas se contracter sous 
l'influence des réactifs; la couleur en est rouge-brune; elles sont granu- 
lées et le plus souvent visiblement creuses. Vis-a-vis des réactifs, elles 
se comportent comme la cuticule. Le chlorure de zinc iodé les colore 
en jaune, elles sont insolubles dans l’acide nitrique et dans l’acide 
hydro-chlorique; il en est de méme de l’acide sulfurique concentré, 


qui les colore en jaune-brun, et d’une solution bouillante de potasse 
* 


2 


caustique, qui les rend plus claires et fait qu’elles ne sont plus colo- 
rées par le chlorure de zinc iodé. L’action des réactifs indique que 
ces anneaux doivent étre considérés comme une sorte de formation 
cuticulaire intercellulaire. La figure 12 en donne un dessin à 
l'état moins avancé*). — La formation des tétraspores commence de 
la maniére suivante: Tandis que la formation des cellules péricen- 
trales se continue dans chaque segment, partant de la partie dorsale, 
et s'étendant des deux côtés jusqu'à la partie ventrale, une grande 
cellule est coupée (fig. 1—3) d'un des côtés, qui forme ensuite, au 
moyen de deux cloisons inclinées (perpendiculaires, mais pas radi- 
ales), deux cellules (c. péricentrales) vers la périphérie. La cellule in- 
térieure qui reste est ensuite divisée, par une paroi horizontale, en 
deux cellules, dont la supérieure devient la cellule mére du tétra- 
sporange (fig. 10). Les anthéridies sont simples et obtuses; elles ont 
une pédicelle formée de deux cellules stériles, et sont disposées suivant 
une ligne spirale (tournant à gauche) avec une divergence de 1/,. Il 
faut sans doute les considérer comme des feuilles métamorphosées, 
malgré la circonstance que l'on ne trouve pas de feuilles végétatives 
chez cette espèce. Les cystocarpes sont sans doute aussi des feuilles 
métamorphosées. Cette question n’a cependant pas pu se résoudre 
pour l'espèce en question à l’aide des échantillons étudiés. 

La Polysiphonia nigrescens (Eng. Bot.) Harv. possède des feuilles, 
mais les branches se forment indépendamment de celles-ci. Dans les 
individus bien développés et typiques (f. fucoides J. Ag.), les grandes 
branches portent des branches alternantes en deux séries sans feuil- 


les intermédiaires. Ces dernières n'apparaissent le plus souvent que, 


vers le sommet des rameaux aneiens et sur les jeunes rameaux, et 
ici ’on trouve une disposition différente des rameaux aussi bien que 
des feuilles (Fig. 24). Les feuilles sont disposées suivant une ligne spi- 
rale qui tourne toujours 4 gauche et qui a une divergence d’environ 
2]. Des rameaux isolés viennent parfois se ranger dans la ligne spi- 
rale des feuilles. La seule déviation de la spirale à gauche que j'aie 
trouvée dans cette espèce, est indiquée fig. 24 a (la première feuille 
d'en bas). Le plan de ramification des rameaux n'est pas altéré, parce 
qu'un seul rameau en dévie. Le premier organe d’une branche se 
trouve toujours en dehors, si c’est un rameau; il en est de même, 
si c'est une feuille, mais alors il est en même temps un peu vers la 
gauche. Si une branche ne porte que des feuilles, il y en a en géné- 
ral une à chaque article, si elle porte des rameaux seulement, ceux- 
ci ont généralement entre eux un intervalle de deux articles. Les 
segments dépourvus de feuilles et de rameaux sont coupés de la cellule 
terminale par des cloisons horizontales, ceux qui portent des feuilles 


*) Ces formations se rapportent peut-être à l'existence de protoplasma dans les espa- 
ces intercellulaires, comp. le mémoire récemment publié de DE Russow, Dorpater 
Naturf. Gesellsch. Septbr. 1883. Note ci-après. 


| 
| 
q 


(sans doute) par des cloisons légérement inclinées, et ceux qui portent des 
rameaux par des cloisons fortement inclinées. La formation des cellules 
péricentrales a lieu successivement dans chaque article, en commencant 
du côté dorsal, sous les rameaux ou les feuilles (fig. 15, 16, 20). Ce qui 
prouve que la croissance en longueur de chaque article dure probable- 
ment le plus longtemps dans la partie supérieure, c’est que les pores de 
la cellule centrale, qui sont primitivement au milieu de la cellule, se trou- 
vent plus tard sur la partie inférieure de celle-ci. La formation des fila- 
ments corticaux, qui n’est ici que très faible, commence par la sé- 
paration de très petites cellules de l'extrémité inférieure des cellules 
péricentrales; ces cellules croissent ensuite en descendant dans la 
membrane entre les cellules péricentrales. Les tiges adventives se pro- 
duisent de deux manières, ou elles partent des cellules basales plus âgées 
des feuilles (fig. 29), ou bien elles sont endogènes. Les premières sont 
assez rares et restent assez petites, les dernières se voient plus fré- 
quemment (peut-être toujours) et se trouvent toujours du côté in- 
térieur de la base des anciens rameaux, dans la limite entre l’article 
basal et le second article ou entre le second et le troisième article 
(fig. 25—28). On doit la formation de ces tiges adventives à ce 
que de la cellule centrale du premier, ou du second article, il pousse 
une prolongation entre les cellules péricentrales dans l’intervalle des 
deux articles. — La structure des feuilles se voit å la fig. 21. Les 
deux côtés des feuilles ne sont pas dans le même plan; ils forment au 
contraire un angle obtus vers l’intérieur (le côté ventral). Les plans 
de ramification changent pour chaque nouvel ordre de ramification. 
La premiére branche d'une feuille du premier ordre se trouve tou- 
jours a droite, la premiere branche du second ordre ou d'un ordre 
supérieur pousse toujours du côté extérieur de la cellule inférieure. 
Les feuilles sont de prime abord courbées autour de la pointe de 
la tige, mais la courbure disparaît peu à peu. Les feuilles tombent 
de bonne heure, laissant la cellule basale. — On ne trouva de hap- 
tères (rhizoïdes) que dans une forme rampante, dorsiventrale et 
dépourvue ou presque dépourvue de feuilles. Elles commencent sous 
la forme de petites cellules coupées de l’extrémité inférieure des cel- 
lules péricentrales. — Les anthéridies se développent par la méta- 
morphose d’une partie d’une feuille végétative. La partie de celle-ci 
qui n’est pas métamorphosée se comporte tout comme dans l’état 
végétatif. Parmi les variations nombreuses, le cas le plus fréquent 
était celui où l’axe principal de la feuille formait une anthéridie, à 
l'exception des deux cellules inférieures, dont la supérieure portait 
une branche végétative à droite. Une feuille peut aussi porter deux 
anthéridies. — Les cystocarpes se développent aussi sur les feuilles 
(fig. 22—23), mais la métamorphose se fait plus tôt et elle attaque 
toujours une partie déterminée. La cellule inférieure de la feuille 
forme des cellules péricentrales et devient la pédicelle de la cysto- 
carpe, la seconde devient la cystocarpe elle-même, la troisième ne se 


4 


divise pas, et avec la quatrieme, la feuille se comporte comme dans 
l’état végétatif; une branche part donc de cette cellule, à droite. 
Une fois j’ai vu la premiere branche (de la feuille) partir de la troi- 
sieme cellule, mais non pas à droite, comme on pouvait s'y attendre, 
mais a gauche. Ce cas est tres remarquable, car il parait prouver 
que la position des branches des feuilles est parfaitement fixée par 
rapport à chaque article de l’axe principal de la feuille, et qu'elle 
est indépendante de l'existence ou non-existence des branches infé- 
rieures. La premiere branche d'une feuille a cystocarpe se forme donc 
dans des circonstances normales a droite; non pas que la premiere 
branche qui se montre doive toujours se trouver a droite, mais parce 
quelle correspond à la troisième branche d'une feuille végétative. 

Polysiphonia urceolata (Lightf.) Grev. Les branches paraissent, 
comme le montre la fig. 32, indépendamment des feuilles, mais elles 
se rangent dans leur ligne spirale. Voir du reste fig. 32. Dans les 
cellules pericentrales plus agées conservées dans l’alcool qui furent 
l’objet de notre étude, je trouvai des sphero-cristaux faiblement co- 
lorés en jaune, insolubles dans l’eau, solubles dans l’acide nitrique. 

Polysiphonia elongata (Huds.) Harv. Voir Kny 1. c. p. 107 Tabl. 
II fig 5. La premiere branche de feuille de second ordre pousse au 
coté intérieur de sa branche mere (fig. 51). 

Polysiphonia byssoides (Good. et Woodw.) Grev. Les feuilles ro- 
bustes sont placées dans une ligne spirale tournant a gauche et ayant une 
divergence de ”/,. Des branches poussent de toutes les cellules basales 
des feuilles, mais tres tard (fig. 30), tellement tard que l’on pourrait 
dire qu’elles se trouvent sur le point de transition des tiges adven- 
tives. La cellule mère de la tige est toujours coupée du côté gauche 
de la cellule basale de la feuille. Dans l'échantillon conservé à l’alcool, 
je trouvai de nombreux sphéro-cristaux jaunes-bruns rappelant ceux 
de la P. urceolata, — surtout dans les parties plus jeunes. 

Polysiphonia violacea (Roth) Grev. Une forme assez delicate ayant 
des feuilles faiblement développées fut surtout étudiée (fig. 33—45). 
Les cloisons de la cellule terminale ne sont pas horizontales, mais 
inclinées et plus élevées du côté où doit pousser la feuille. Car cha- 
que segment porte une feuille, à l'exception cependant de ceux qui 
se trouvent dans la partie inférieure des branches, et qui par cette 
raison sont coupés par des cloisons horizontales. Les feuilles sont 
disposées en une ligne spirale tournant toujours à gauche et ayant 
une divergence qui varie entre !/, et ?/,.. Dans un seul cas j'ai 
observé une spirale qui tournait à droite. Sur une branche dont la 
partie supérieure est représentée fig. 40, les feuilles étaient disposées 
sur toute l'étendue de la branche, dans une ligne spirale tournant 
a droite et ayant une divergence de ?/,. La première feuille d’une 
branche se montre sur le côté gauche, et le plus souvent un peu 
vers l'extérieur. Les feuilles ne se ramifient que peu ou point du 
tout; elles restent souvent longtemps sans tomber. On trouve dans 


chaque cellule de feuille un cristalloïde. Les branches partent des 
cellules basales des feuilles; elles ne se trouvent pas exactement à 
l’aisselle des feuilles, mais sont un peu repoussées à gauche. Elles se 
forment de très bonne heure, à peu près en même temps que les 
feuilles. Les feuilles stériles, étant unicellulaires, sont cylindriques, 
tandis que les feuilles à bourgeons axillaires ont la base plus épaisse 
et la pointe élancée, (fig. 35—36 a). Cette dernière est la jeune feuille; 
tandis que la proéminence basale se développe en bourgeon axillaire. 
Peut-être peut-on poursuivre encore plus en ‘arrière la différence 
entre les feuilles sans et avec bourgeons axillaires. Peut-être la pro- 
tubérance supérieure visible de la fig. 33 est-elle une jeune feuille 
avec bourgeon axillaire. Le développement ultérieur se voit des 
figures. La formation des cellules péricentrales dans chaque segment 
a lieu, avec assez de certitude, toujours dans le même ordre qui a 
été indiqué dans la gravure sur bois (p. 38 (30) du texte danois); la pre- 
mière se forme peu après que la cellule mere de la feuille a été 
coupée, sous celle-ci, mais en même temps à sa droite, de sorte que 
la feuille vient à en occuper l'angle supérieur gauche (fig. 33). La 
seule exception à cette règle, je l’ai trouvée dans la branche citée 
plus haut ayant une ligne spirale tournant à droite, la feuille occu- 
pant toujours l’angle supérieur droit de l’un des siphons (sans doute 
du premier formé). Tandis que les cellules basales des feuilles 
stériles restent inaltérées, en tout cas pendant quelque temps, la 
cellule basale commune - de la branche et de la feuille sépare deux 
cellules péricentrales. La premiere de celles-ci est coupée å gauche, 
et la cloison s’étend justement jusqu'au pore qui unit la cellule basale 
avec la feuille; laseconde est coupée a droite et contigué ala premiere, 
mais la feuille (moins l’article basal) continue de communiquer par 
le pore avec la cellule intérieure (cellule centrale) de l’article basal. La 
cloison se recourbe donc, pendant la formation de la seconde cellule, 
autour du pore (fig. 42 p). A cause de la position oblique de la branche 
par rapport a la feuille, le siphon gauche descend plus sur la branche 
mere que le droit (fig 42). Des branches adventives, qui se compor- 
tent d’ailleurs comme les primaires, se forment plus tard en partant 
des cellules basales des feuilles primitivement stériles. 

Rhodomela subfusca (Woodw.) Ag. a les feuilles disposées en 
spirale; dans les générations successives de branches ces spirales sont 
antidromes. Les branches se trouvent à la place des feuilles dans la 
ligne spirale des feuilles, sans que celle-ci en soit dérangée. 


Quant aux divisions des cellules chez les Floridées, nous 
renverrons à ce qui a été dit par M. Schmitz, dans son mémoire, 
cité plus haut, sur leur fécondation. Les résultats auxquels il arrive 
peuvent en peu de mots être formulés de la manière suivante: 
l'axe des cellules, à l'exception de celui des cellules terminales (sensu 


latiori) n’est jamais atteint par une cloison, ni contenu dans une 
telle; cela parait étre une régle générale ou presque. A cet égard, les 
divisions du segment basal des branches chez la P. violacea (voir plus 
haut) sont intéressantes. D'autres espèces paraissent se comporter 
d’une manière différente sous ce rapport. A la loi citée se rapporte 
aussi le fait que deux cellules dues à la division d’une seule sont le 
plus souvent de grandeur différente. La division consiste ordinaire- 
ment en ce qu’une petite cellule est coupée d’une autre plus grande, qui 
conserve essentiellement le caractère de la cellule mère, tandis que 
la petite cellule en forme comme une branche. — Sur les jeunes bran- 
ches de toutes les espèces soumises à notre étude, nous avons ob- 
servé un singulier phénomène, un très petit morceau de protoplasma 
se détachant du bord inférieur des jeunes siphons et s’approchant 
peu de temps après du siphon subjacent jusqu’à se confondre avec 
celui-ci, quoiqu'il fût séparé de la première cellule par une membrane 
(fig. 7, 43, 44). 

Quant à la disposition en spirale chez les Floridées, je ferai les 
observations suivantes, renvoyant, quant à la littérature, aux ouvrages 
cités plus haut de M. M. Kny, Schwendener, Berthold et autres. Dans la 
forme représentée fig. 33—45 de la P. violacea, les feuilles s’en dévelop- 
paient tard et lentement Les plus jeunes feuilles n’y atteignent pas la cel- 
lule terminale, ni les segments supérieurs qui n’ont pas encore com- 
mencé à pousser des feuilles, et il n’y a pas de contact entre les 
feuilles supérieures et la tige. Les feuilles à bourgeons axillaires 
surtout s’eloignent des le commencement considérablement de la 
tige (fig. 35, 36). La disposition de la ligne spirale ne peut 
done pas s’expliquer dans ce cas par un effet de contact. 
La disposition de la ligne spirale sur les jeunes branches (primaires 
et adventives) qui ne sont en contact avec rien, est d’ailleurs tout 
aussi reguliere au commencement que plus tard. Les cloisons de la 
cellule terminale sont inclinées des le commencement (fig. 34, 35, 38). On 
pourrait peut-être objecter que l’on ne voit guère des figures si les cloi- 
sons n’étaient pas horizontales primitivement et si elles n’ont pas été, 
plus tard seulement, soulevées d’un coté, par suite d’une croissance 
longitudinale plus considérable des segments de ce côté, mais cela se 
manifesterait par le changement de direction de la cellule terminale, et 
l’on n’en trouve pas la moindre indication. On voit, au contraire, claire- 
ment que les côtés de la cellule terminale sont d’une longueur différente, 
ce qui prouve que la cloison a été inclinée dès le commencement. Dans 
beaucoup d’autres Floridées, les cloisons de la cellule terminale sont 
inclinées dès le commencement et plus hautes du côté où doit pous- 
ser une branche ou une feuille. A cet égard la P. fastigiata est très 
instructive, les segments devant produire un rameau étant très 
grands et coupés par des cloisons très inclinées (fig. 4), et la 
cellule terminale qui reste étant beaucoup plus petite que d’ordi- 
naire et l'un de ses côtés plus court que l’autre. Ici il est impossible 


que l’inclinaison soit due à une croissance longitudinale d'un côté 
seulement du segment supérieur, car il faudrait alors supposer en 
méme temps une diminution correspondante du volume de la cel- 
lule terminale. D’ailleurs les deux cellules ensemble, ont & peu pres 
le même pourtour qu'une cellule terminale ordinaire. 

La ramification a lieu de différentes manières chez les espèces 
soumises à notre étude. Par rapport à la ramification, les espèces 
P. fastigiata, nigrescens, byssoides et violacea peuvent être regardées 
comme types du genre. Si les trois dernières espèces représentent, 
comme je le suppose, trois degrés dans le développement morpho- 
logique, les bourgeons axillaires y paraissent avoir tiré leur ori- 
gine des branches adventives provenues des cellules basilaires 
d'anciennes feuilles (P. nigrescens), qui se seraient avancées vers le 
haut, c’est à dire se seraient formées de plus en plus tôt et dans 
l’ordre acropétale régulier (P. byssoides), et enfin, à peu près en même 
temps que les feuilles (P. violacea). — La cellule basale de la feuille chez 
la P. violacea peut, selon les circonstances, devenir une partie de la 
feuille, de l’axe primaire ou de la tige axillaire. Primitivement elle 
est toute libre et forme une partie de la feuille; plus tard, elle s’en- 
fonce dans la tige, et dans les feuilles à bourgeons axillaires elle devient 
l’article inférieur de la tige axillaire. 


Explication des Planches. 


Le grossissement est de 335 fois partout où l’on n’en a pas 
expressément indiqué d'autre. 


Planche I. 


Polysiphonia fastigiata (Roth) Grev. 


Fig. 1. a—h. Cellule terminale et segments supérieurs d’une branche, 
isolés par l'acide nitrique et par la pression, vus de 
dessus, et montrant la formation des cellules péricen- 
trales et quelques-uns des cloisonnements qui précè- 
dent la formation des tetraspores. *, cellule péricen- 
trale formée la première. Deux segments qui man- 
quent, correspondent aux deux lettres b et e qui man- 
quent aussi. 

— 2—3. Segments isolés, vus de dessus, montrant la formation 
des cellules mères des tetrades des tetraspores. La figure 
2 montre un noyau central. 


Fig. 


8—9. 
10. 


1% 


12, 


13. 


14. 


15. 


16. 


We 


8 


SS 


Sommet d’une tige. Un segment qui formera un rameau est 
coupé de la cellule terminale par une cloison tres inclinee. 
Sommet d’une tige avec une jeune branche unicellu- 
laire. 

Échantillon semblable, mais dans un état plus avancé. 
L’axe primaire et l’axe secondaire ont chacun formé 
un article. La formation de cellules péricentrales 
dans l’article qui porte le rameau commence au côté 
dorsal. (Cfr. Ceramium), 

Échant. semblable. Coupe optique longitudinale. La 
cloison première de l'axe principal repoussé atteint la 
cloison subjacente. L’on voit, du côté convexe, de 
petits morceaux de protoplasma, qui se détachent du 
bord extérieur et inférieur des jeunes cellules péricen- 
trales et se confondent bientôt avec .les cellules péri- 
centrales subjacentes. La séparation commence au troi- 
sième article, sous la pseudodichotomie; la fusion est 
effectuée sur l’article inférieur. 

Pseudodichotomies. (50). 

Branche portant des tetrasporanges; coupe optique lon- 
gitudinale. (130). 

Branche plus avancée; coupe longitudinale médiane. — 
r, formations cuticulaires intercellulaires. (130). 

Jeunes formations cuticulaires intercellulaires, sur le côté 
intérieur de la couche cohérante de cellules péricen- 
trales, détachées à l’aide de l'acide nitrique. 

Les mêmes formations, dans un état plus avancé, vues 
sur la coupe transversale d’une branche. 

Morceau d’un anneau semblable, état encore plus avancé. 


Polysiphonia nigrescens (Engl. Bot.) Harv.. 


Fragment d’une branche avec deux branches latérales 
portant des feuilles. 
Sommet d’une branche avec branche latérale, ayant des 
feuilles toutes les deux. 

Sommet d’une branche avec deux branches latérales. 
Point de feuilles. 


18—19. Bouts de tiges montrant de jeunes segments qui porte- 


20. 


21. 


ront un rameau, coupés par des cloisons trés inclinées. 
Forme dépourvue de feuilles; ramification pauvre et 
pseudodichotomique. 

Feuille jeune, vue du dos. 


22—23. Feuilles a cystocarpe; Figure 23, vue du dos. 


24. 


Tableaux reprösentant la surface développée de trois bran- 
ches avec les feuillles et les branches qui s’y trouvent 
(les feuilles sont marquées par des points; les feuilles 


Ø 


portant des cystocarpes par un point entouré d'un cercle, 
et les branches par une croix). Les lettres v et d signi- 
fient, la premiere le côté tournant vers l’axe principal 
(le côté ventral) et la dernière le côté le plus éloigné 
de cet axe (le côté dorsal). Les lignes horizontales in- 
diquent les limites des articles, a et b représentent les 
branches, à partir du premier article, c en est une par- 
tie prise plus haut sur la branche. 


Planche Il. 


Morceau d'une aisselle de branche assez avancée avec 
une branche adventive endogene (50). 

Branches adventives endogènes à différents degrés de déve- 
loppement. 

Branche adventive provenant de la cellule basale d’une 
feuille tombée. L’article correspondant était le dix-sep- 
tieme a partir du sommet. 


Polysiphonia byssoides (Good. et Woodw.) Grev. 


— 30. 


— 33. 


— 35—36. 


— 37—38. 
— moe: 


Feuille vue du dos. La cellule basale a séparé une 
cellule plus petite a gauche (la cellule mére d'un rameau) 
par une cloison inclinée. La branche premiére de premier 
ordre de la feuille n’est pas tout-a-fait achevée. 


Polysiphonia elongata (Huds.) Harv. 
Feuille vue du dos. 


Polysiphonia urceolata (Lightf.) Grev. 


Branche avec rameau et feuilles. 


Polysiphonia violacea (Roth) Grev. 


Branche avec feuilles et bourgeons axillaires. 

Bout d’une tige. L’avant-derniere feuille & partir du 
sommet a été omise. 

Sommets de branches. « jeunes feuilles avec bourgeons 
axillaires. 

Jeunes branches. 

Morceau d’une branche montrant une jeune feuille avec 
bourgeon axillaire. 

Sommet d'une branche. La ligne spirale tourne à 
droite. 

Feuille. (260). 

Base d’une branche. p, pore par lequel la cellule cen- 
trale de l’article basal communique avec la feuille. 


10 


Fig. 43—44. Jeunes branches; petits morceaux de protoplasma se 
détachant des cellules péricentrales, et se confondant 
avec les cellules péricentrales subjacentes; m, un tel 
morceau vu de la surface. 


— 45. Cellule basale d'une ancienne feuille sur le point de 
pousser pour former une branche. 

— 46. Branche avec une jeune feuille å cystocarpe. 

— 47. Jeune feuille å cystocarpe. 


LS 


nn 0, u m 


11 


REMARQUES SUR LE DIFFERENT DEGRE DE VARIA- 
BILITE CHEZ LES ESPECES DU GENRE PRIMULA 


PAR 


M. Joh. Lange. 


Presque tous les auteurs modernes divisent en especes différentes 
les plantes du groupe Primulastrum que Linné a réunies en une 
espèce collective (Primula veris) et qui sont désignées comme: a. 
officinalis, 8. elatior, y. acaulis. Mais on n’a pu être d'accord 
sur la nomenclature. La manière la plus naturelle, celle d'employer 
les noms de variétés de Linné pour désigner les espèces, n’a été suivie 
que par Jacquin (1778). tandis que la P. veris y. acaulis L. (P. 
acaulis Jacquin), à été appelée successivement par Hudson 
(1762) P. vulgaris, par Scopoli (1772) P. silvestris, par Lamarck 
(1778) P. grandiflora, par Gmelin P. uniflora. Le nom de P. veris 
a été spécialement appliqué, par plusieurs auteurs, a la P. offici- 
nalis, ce qu’on ne saurait approuver, d’abord parce qwil n’est pas 
probable que Linné ait regardé cette espèce comme la principale, 
Payant par hasard citée sous la lettre a, et ensuite parce que c'est 
celle de toutes les especes qui a la fleuraison la plus tardive et par 
cette raison moins que les autres peut représenter „le printemps“. Le 
nom de P. elatior semble seul avoir été généralement adopté. 

La raison principale pourquoi nous tenons à cette division en 
espèces, ce sont les caractères prononcés de chacune de celles-ci. 
Linné lui-même le reconnaissait, les appelant „varietates constantes“, 
et elles sont en effet aussi constantes et aussi différentes entre elles 
que beaucoup d’autres espèces généralement reconnues. 

La dépendance de ces espèces du sol et du climat justifie encore 
cette division. La P. officinalis se trouve sur les collines, en plein 
champ et dans les prairies, elle ne se trouve qu’exceptionnellement 
dans les bois, qui au contraire sont le domicile des deux autres 
especes, dont la P. acaulis croit sur un sol plus sec, la P. elatior 
surtout sur un sol humide. La zone de distribution la plus étroite 
est celle de la P. elatior, (Limites méridionales: le nord de l'Espagne, 
le centre de la France, le nord de l’'Italie, la Dalmatie; limites septentrio- 
nales: l’est de l'Angleterre, le Danemark: le midi de la Suede. Elle 
manque totalement dans la partie ouest de Angleterre, en Norvège 
et dans le nord de la Suede). Les deux autres espèces s'étendent 
plus au midi (jusqu’en Turquie, en Grèce, en Sicile et au midi de 


12 


l'Espagne). La P. acaulis a été trouvée dans le midi de la Norvège; 
la P. officinalis s'étend en Norvège environ jusqu'au cercle polaire 
arctique (64°57' d’après M. Blytt). 

Pour ce qui concerne le Danemark spécialement, les trois espèces 
y sont inégalement distribuées: la P. officinalis est la seule répandue 
par tout le pays; la P. elatior est en plusieurs endroits l'espèce la 
plus fréquente, tandis qu'elle ne se trouve pas du tout en d’autres: 
la P. acaulis se trouve à Bornholm, dans l'ile de Møen, en Fionie et 
dans l’est et le centre du Jutland, mais manque totalement en See- 
lande, excepté aux environs de Kalundborg. 

Mais ce qui constate encore l’autonomie des espéces, c’est leur 
différente disposition a Ja variation. 

La P. elatior est le moins disposée å varier. Peut-étre la P. in- 
tricata Gren. et Godr. et la P. carpathica Griseb. du midi de 
l'Europe ne sont-elles que des variétés de la P. elatior; Doell (FI. 
Bad. 2.635) en nomme une variété à corolle rouge pale, très rare 
cependant, et en Danemark, malgré la fréquence de l’espéce, on n’en 
a trouvé, que je sache, aucune véritable variété, mais, bien que rare- 
ment, des déformations, surtout à calice pétaloïde et a pédoncules 
uniflores a côté des ombellifères. 

La P. offfcinalis semble aussi peu disposée à varier. En 
Danemark je n'en connais que deux variétés, savoir la var. ru- 
briflora et la var. subacaulis, également rares toutes deux. Si 
les P. montana Reut. et P, inflata Rchb. du midi de l'Europe sont 
des espèces spéciales ou seulement des variétés de la P. officinalis, 
c'est ce que je ne saurais dire. 

; La P. acaulis, au contraire, est très disposée à la variation, 
surtout dans l’état cultivé. J'en connais les variétés suivantes: 

a. Les formes dimorphes (à long style et à filaments courts 
dans quelques fleurs et le contraire dans d'autres) ne sont pas rares 
chez. plusieurs Primulacécs, ainsi que chez les Borraginées, etc. ; 

b. Les variétés de couleur sont rares à l'état sauvage, mais 
fort fréquentes à l’état cultivé. La couleur originairement jaune pâle 
de la corolle passe au blanc, au lilas et au rouge en différentes 
nuances. 

c. La var. caulescens se distingue du type par sa longue 
hampe portant quelques fleurs en ombelle, un peu moins que 
dans la forme typique, avec laquelle elle se trouve parfois mêlée, 
quelquefois avec des pédoncules uniflores et des ombelliferes partant 
de la méme racine; 

d. Les formes 4 fleurs pleines ou semi-pleines — defor- 
mations plutöt que varietes proprement dites — proviennent ou de 
ce que le calice devient pétaloide, forme assez fréquente dans les 
jardins et que Linné mentionne comme trouvée en Orient (Tourne- 
fort) sous Je nom de „P. veris prolifera fl. purp. calyce corolliformi“, 
— ou bien de la duplication ou métamorphose partielle des pétales. 


Be 


A Yordinaire, le calice est ici normal, la corolle plus ou moins poly- 
pétale, a longs ongles pour les pétales, qui sont généralement dix en 
nombre — et à organes sexuels manqués ou déformés. Cette dé- 
formation est stérile, tandis que la premiére peut porter des graines 
parfaitement développées. 

e. En 1884, j'ai observé, dans des plantes fleurissant pour la 
premiere fois et élevées de graines dans un Jardin å Svendborg, une 
déformation curieuse que j'ai appelée monstr. polygyna. Elle a la 
eorolle lilas-rose, à tube pentagonal et profondément sillonné, a 
lobes du limbe larges, obreniformes, dont les bords se recouvrent l’un 
Pautre, à étamines détachées de la corolle et transformées en styles 
avec stigmate capituliforme, de sorte qu'en tout il y a six styles. 
Cette monstruosité, dont je cultive trois exemplaires exactement 
égaux, fleurit huit à quinze jours plus tard que ies autres formes de 
la P. acauhs (fin de mai -juin). 

Outre ces trois espèces, comprises par Linné sous le nom de 
P. veris, on a décrit dans les derniers temps encore plusieurs autres 
formes qui ne semblent pas avoir été connues de Linné. On en a 
trouvé les suivantes en Danemark: 

1. Primula unicolor Nolt. (P. officinalis X elatior Muret). 
Trouvée ici seulement en peu d’endroits (en Lollande, à Bornholm, 
dans le sud-ouest de la Seclande); regardée en général comme hybride 
entre la P. elatior et Vofficinalis, ayant des caractères communs avec 
celles-ci (forme de la feuille et du calice comme la P. off., forme, 
grandeur et couleur de la corolle comme la P. elatior). Mais on 
pourrait objecter qu'on l’a trouvée dans des contrées où manque 
un des parents supposés, p. ex. à Bornholm, où l’on n'a pas 
trouvé Ja P. elatior (Bergstedt) et dans le midi de la Seelande, où 
elle est fort rare (P. Nielsen). C’est pourquoi je Vai citée (Haandb. 
1 D. FI, 3ème édit. p. 181) comme forme à grandes fleurs de la P. offici- 
palis. Dans le midi de la France, au contraire, M. Personnat 
(Bull. soc. bot. fr. 1, p. 160) a trouvé en abondance une forme 
correspondant, selon la description, à celle-ci, mais dans une contrée 
où on ne trouve pas la P. officinalis Il la rapporte par cette 
raison à la P. elatior comme var. macrocarpa, mais est du reste 
disposé à la considérer comme une espèce distincte. 

Sonder (f. Hamb. p. 113) a décrit une forme correspondante 
sous le nom de P. elatior 9, decipiens, avec la remarque que la P. 
officinalis ne se trouve point aux environs de Hambourg. Si, comme le 
font présumer les descriptions, dans tous ces cas il s’agit d’une seule 
et même forme, il n'y a aucune probabilité d’origine hybride, mais 
plutôt d’une espèce particulière, si l’on ne veut pas présumer que 
la P. officinalis et la P. clatior puissent toutes deux se montrer dans 
des variétés ayant des caractères communs avec les deux espèces. 


2. La P. acaulis X elatior Muret (P. digenea Kern.) est trouvée 


p. ex. a Mgens Klint*) (Tullberg) et en Fionie (T. Holm), et a, sans 
doute avec raison, été jugée hybride des P. acaulis et elatior, croissant en 
compagnie de celles-ci et tenant des deux espèces; les feuilles, le duvet 
et le calice sont semblables à ceux de la P. elatior, mais l’ombelle 
n’est pas unilatérale, et la corolle est comme celle de la P. acaulis. 

3. La P. variabilis Goup. répond très bien à son nom, étant 
singulieremant disposée à varier. A l’état sauvage, elle se trouve 
assez souvent avec la P. acaulis et sa variété caulescens, dont on la 
reconnaît asa pédoncule plus longue et à ses pédicelles plus courtes, 
à son ombelle multiflore, à ses dents calicinales plus larges et à sa 
corolle plus petite et le plus souvent d’un jaune plus foncé. On la 
distingue de la P. elatior par son duvet moins visqueux, par ses 
feuilles insensiblement décurrentes en pétiole, son ombelle pas uni- 
latérale, à pédicelles plus longs, et sa corolle d’un jaune vif (pas sâle). 
Cultivée, elle montre des variations innombrables pour la couleur, le 
dessin, etc., de la corolle; ces variétés, la plupart des auteurs les 
comptent parmi les P. elatior, mais si l’on observe les traits caractéristi- 
ques que nous venons de citer, on verra qu'elles appartiennent a la P. 
variabilis, ce qu’a déjà observé Godron (Bull. sor. bot. Fr. 10 p. 
180): „on sait que dans les jardins la P. variabilis à fleurs pourpres 
est généralement cultivée et qu’on y trouve bien d’autres variations.“ 

Quant à l’origine de la P. variabilis, les opinions sont partagées; 
la plupart présument pourtant qu'elle provient du croisement de la 
P. acaulis mère et de la P. officinalis père. Godron (1 c. p. 182) 
a même constaté l'avoir produite par un tel croisement. Naudin 
(Bull. soc. bot. Fr. 6, p. 421) a fait un croisement pareil, qui a donné 
7 plantes (stériles) de la P. variabilis, 8 de la P. officinalis et 3 de la 
P. acaulis var. pourpre. J. Gay regarde aussi (Bull. 7, p. 306) la 
P. variabilis comme hybride å pollen incomplet et a ovaires avortés. 
Tullberg (Bot. not. 1876, p. 136) et Kerner (Oesterr. bot. Zeit. 
1875, p. 77) se déclarent de méme pour Vhybridité de la P. var. et 
citent des formes de celle-ci qui se rapprochent davantage de la P. 
acaulis, d’autres qui se rapprochent de la P. offic. 

Les témoignages concordants de tant d’illustres botanistes sem- 
blent prouver: 1° que le croisement des deux espèces nommées peut 
produire des formes correspondant aux caractères de la P. variabilis; 
2° que ces individus en général sont stériles et 3° que quelques indi- 
vidus issus du croisement, retournent au type des plantes mère 
ou père. 

D'autres botanistes, M. Rochebrune p. ex., (Bull. soc. bot. Fr. 
9, p. 257 et 10, p. 565) et M. Lebel (1 c. 11, p. 87), prétendent, au 
contraire, avoir trouvé la P. variab. dans des contrées où la P. 
offic. ne se trouve point très loin à l’entour, et bien que la trans- 
mission du pollen à de grandes distances puisse paraître possible, 


") Falaise de l’île de Moen. 


15 


ceci n’est pourtant qu'une hypothèse qui, dans ce cas, est difficile à 
prouver. 

Ajoutons que, si l’observation citée, que l’hybride provenant 
du croisement des P. offic. et acaulis serait stérile, était générale, une 
très minime partie du type variabilis serait à considérer comme hy- 
bride. Les nombreuses formes cultivées qui y correspondent par 
leurs caracteres et qu’avec Godron aussi je compte parmi les P. 
variabilis, sont en général fécondes. J’ai de même régulièrement, 
en transplantant la P. variabilis sauvage dans les Jardins, récolté des grai- 
nes mûres produisant des plantes qui correspondaient à la plante porte- 
graine. Mais au contraire, parmi les nombreux individus cultivés 
appartenant å la P. variabilis, je n’ai jamais observé un seul qui corre- 
spondit à la P. officinalis; aussi n'y a-t-il que peu de traits caractéri- 
stiques de celle-ci dans la P. variabilis. Ceci fait croire que toutes les 
P. variabilis, notamment toutes celles qui sont cultivées dans les jardins, 
ne sont pas d’origine hybride directe, comme les exemplaires produits 
par Naudin au moyen d’une fécondation artificielle, desquels plu- 
sieurs sont redevenus P. officinalis. Quand Kerner (Il. c.) cite et 
décrit une forme voisine 4 la P. officinalis (P. brevistyla DC.) et une forme 
voisine a l’acaulis (P. flagellicaulis Kern.), d’apres la description, je 
suis disposé à croire que la première correspond à la P. variabilis 
commune, et la seconde, qwil dit étre plus rare, å la P. acaulis 
var. caulescens. 

D’apres ce que je viens de dire, je pense donc: 

1° que plusieurs essais de croisement entre la P. acaulis et la P. 
officinalis ont produit une forme, dont les caractéres sont ceux de la 
P. variabilis, mais stérile; 

2° qu'à côté de celle-ci il existe une forme (à l'état sauvage et 
cultivée) non produite par le croisement répété, mais de formation 
indépendante (au moyen de graines germinatives) et ayant, elle aussi, 
les caracteres de la P. variabilis Goup. Soit que Von veuille appeler 
cette forme une espéce particuliere, ou bien, ce qui parait plus pro- 
bable, une forme trés ancienne produite d’abord par croisement, qui 
peu a peu se serait fixée de telle sorte, qu’elle se reproduit sans 
l'intermédiaire des autres espèces, — le nom de ,variabilis* convient 
tellement a sa variabilité, qu’il faut le préférer, quoique de plus jeune 
date (1825), a celui de de Candolle: P. brevistyla (1805), celui-ci ne 
convenant qu’a la forme å styles courts et non å celle 4 longs styles. 

Quoique la forme dont il est question ici n'ait été décrite et 
nommée que dans ce siècle, son origine date de temps très reculés; 
comme preuve, nous pourrions faire remarquer que dans la Phytan- 
toza-Iconographia de Weinmann (1745) se trouvent plusieurs 
images qui représentent indubitablement la P. variabilis, la plupart 
de formes cultivées, mais une seule (tabl. 831, fig. 2) rendant assez 
bien la forme sauvage à corolles jaunes. , 

Le nombre des: variétés cultivées est très grand; la corolle sur- 


16 

tout montre les nuances les plus différentes: elle est jaune, rouge, 
violette, brune ou presque noire, avec différents dessins (bord blanc, 
raies blanches, points, etc.). La P. variabilis se trouve aussi a fleurs 
pleines, plus rarement pourtant que la P. acaulis. Cette grande 
richesse de formes provient assurément du croisement mutuel des 
différentes formes de la P. variabilis, peut-étre y a-t-il aussi parfois 
fécondation des formes de la P. acaulis. 

Mais a l’etat sauvage, on trouve aussi des modifications, dont les 
suivantes me sont connues: 

1) P. variabilis var. crenulata Lge. Les corolles sont plus 
petites que dans la forme principale, d’un jaune foncé a gorge orange 
et lobes crénulés d’un jaune vif. (Sauvage dans les foréts de Ler- 
chenborg). 

2) var. expallens Saaby in litt. Corolle blanche ou jaune 
pâle, à gorge orange. Sauvage à Møen près de Aalebeksgaard (M. 
V. Saaby); transplantée de la et cultivée pendant plusieurs années. 
Se trouve des deux sexes (a styles longs et courts) 

3) var. radiciflora Lge. (var. acaulis Saaby in litt.) fleurs 
d’un jaune foncé, sur des pédicules uniflores, sortant d'une hampe très 
raccourcie, et presque de la longueur des feuilles. Se distingue de 
la P. acaulis par des corolles plus petites et d’un jaune plus foncé, 
par des dents de calice plus larges et par leur style hérissé vers la 
base. (De la méme localité que la var. précédente). 

4) var. duplex Lge. Le calice pétaloide, comme la forme ana- 
logue de la P. acaulis. Est apparue dans mon jardin, provenant 
sans doute de graines des formes précédentes (jaune). Une forme 


analogue, mais a corolles roses, se trouve représentée dans Weinm. 
lies Tabl. 831) hes 1. 


17 


SUR LA STRUCTURE DU TEST DE QUELQUES SORTES 
DE »COLZA INDIEN«. 


Par 


M. Hjalmar Kizrskou. 


En me dégageant de ma promesse de rendre*) compte de la 
structure histologique du test de quelques sortes de ,,Colza indien" **), 
je dirai d'abord ce que j’en sais déja par la littérature. En 1877 
M. Wittmack a fait la description***) d’une sorte de graine oléagineuse 
depuis peu de temps importée en Europe, laquelle il avait recu sous 
le nom de „Indische Guzerat-Saat“ pour en faire la determination; 
il la détermina sous le nom de Sinapis glauca Roxb. et fit une de- 
‘scription correcte de la structure du test. En 1883 M. V. Stein, 
consulteur-chimiste de la Société d’Agriculturet), se basant sur mes 
recherches, a attiré l’attention sur celle-ci ainsi que sur quelques autres 
espèces de „Colza indien“, qui depuis quelque temps avaient paru au 
marché de l'Europe. Au mois de mai 1884+f) j'ai rendu compte de 
la détermination des plantes originaires, qui ont produit les deux 
espèces de ,,Colza indien“ entre les trois espèces ici mentionnées. La 
même année M. Kobus a décrit et dessiné+++) sous le nom de 
„Caleuttarapssamen“ quatre différentes formes, que l’auteur regarde 
comme trois espèces mais il ne connaît pas leur place systématique. 


*) Voir Meddel. fr. d. botan. Foren. i Kbhvn. (Bulletin d. 1. Soc. bot. de Copen- 
hague) No. 5, page 108. 

**) Les échantillons examinés ici, qui proviennent du marché d’Angleterre, m’ont 
été remis à cet effet par M. V. Stein. Ils sont cultivés dans le jardin botanique 
et sont tels qui suivent 1) Colza de Guzerat, 2) Colza jaune mêlé de Calcutta 
3) Colza de Ferozepore, 4) Colza brun de Calcutta et 5) Colza de Soumeanee. 

***) Sitzungsber. d. Gesell. naturf.:Freund. 16. Jan. 1877. 

+) Ugeskrift for Landmænd (Revue hebdomadaire des agriculteurs) Série 6. Vol. 6. 
page 105. 

++) Medd. f. d. botan. Foren. 1. c. 
+++) Landwirthsch. Jahrbücher (H. Thiel). Bd. XIII. Hft. 6. S. 829—30. 


2 


18 


Roxburgh*) place dans le genre Sinapis les trois espèces 
décrites ci-dessous relativement à la structure du test, et dont j'ai 
fait la détermination, aidé par le professeur Wittmack à Berlin. 
Tel que ce genre lå est compris aujourd'hui (si en somme on veut 
maintenir qu'il diffère tant du Brassica) ces trois espèces désignées 
doivent cependant être rapportées au genre Brassica. Aucune de ces 
trois espèces en question ne sont regardées par M. J. D. Hooker **) 
comme indépendantes, cet auteur rapportant Brassica glauca (Roxb.) 
et B. dichotoma (Roxb.) à son Brassica campestris; il compte le Br. 
ramosa (Roxb.) au nombre du Sinapis (chez Hooker. Brassica) juncea L. 
Tl est vrai que les deux espèces premièrement nommées ont une res- 
semblance assez considérable avec le B. campestris, mais sous plu- 
sieurs rapports toutes les deux diffèrent de beaucoup, et pour le B. 
dichotoma il est impossible qu'il soit une forme de cette espèce; 
puisque la structure du test est essentiellement différent. Il en est 
de même pour le Sinapis juncea avec le B. ramosa qui aussi par 
les valves uninerves de la silique prouve qu'il est un véritable 
Brassica. 

Brassica glauca (Roxb.) Sinapis glauca Roxb. (Fl. Ind. IIT. 118.) 
_Les graines irrögulierement sphérojdes-ovoides, un peu comprimées, 
anguleuses-arrondies, lisses (non reticulées). La plupart sont d'un 
jaune-pale comme celles du Sinapis alba; un nombre bien moins con- 
sidérable de ces graines d’un rouge-brun, 13/,—27/,.™m. dans une coupe 
transversale. 

La structure histologique du test est exactement comme celle du 
Colza (Brassica Napus L.) L’épiderme et la couche corficale, composée 
de deux couches cellulaires consistent en cellules collabées à parois 
minces formant une membrane légére autour de la couche de palis- 
sades; il en résulte que les cellules de l’épiderme sont imperceptibles 
quand le test est regardé extérieurement de la surface, mais par une 
mise au. point plus ou moins élevée on ne voit que la couche de pa- 
lissades. Cette ressemblance complete avec le Colza ne se rapporte 
qu’aux graines brunes; celles d'un jaune pale au contraire different 
du Colza en ce que la couche de palissades et la couche colorée se 
montrent incolores sous le microscope. 

Les graines de cette espèce font exclusivement partie de „Indische 
Guzerat-Saat“ décrites par. M. Wittmack et du „Colza de Guzerat“, 
dont j'ai fait l'examen et aussi elles font partie essentielle du „Oolza 
jaune mélangé de Calcutta“ et du „Colza de Soumeanee“. Il n'y a pas 
de doute que les „Gelbe Calcuttarapssamen“ et „Hellbraune Calcutta- 
rapssamen“ dont M. Kobus a fait la description, n’y appartiennent. 

Brassica dichotoma (Roxb.) Sinapis dichotoma Roxb. (Fl. Ind. II. 
117). Les graines irrégulièrement sphéroides ou ellipsoides ou ovoïdes- 


*) Flora indica. III. S. 117 ff. 
**) Flora of British India. I. S. 156 ff. 


sphéroides lisses ou bien légérement et faiblement réticulées, brunes 
ou d'un rouge brun, 1//.—2mm. dans une coupe transversale. 

Les cellules de la couche corticale (Tab. 3. Fig. 1 et 2, o Fig. 
3, 0) ont la paroi extérieure fort epaissie (jusqu’ å la disparition de 
la cavité intérieure) elle est stratifiée et dans l’eau elle se gonfle en 
matiere gélatineuse. La couche corticale, la couche qui se trouve 
entre l’épiderme et la couche de palissades, est composée d’une seule 
couche cellulaire, dont les cellules à parois minces sont fort collabées. 
Regardées de la surface extérieure du test, les cellules de l’épiderme 
se présentent par la mise au point la plus élevée comme un réseau 
a grosses mailles au-dessus des cellules des palissades. Le test est 
d’ailleurs de la méme structure que celui du Colza. 

Les graines de cette espéce font partie essentielle du „Colza de 
Ferozepore“, du „Colza brun de Calcutta“, aussi se trouvent elles en. 
petite quantité dans le „Colza de Soumeanee“. Il est possible que les 
„Braune Calcuttarapssamen“ dont M. Kobus a fait la description y 
appartiennent. 

Brassica ramosa (Roxb.) Sinapis ramosa Roxb. (Fl. Ind. III. 119). 
Les graines irréguliérement sphéroïdes, fort réticulées, brunes ou d'un 
rouge brun, 1!/,—2mm. dans une coupe transversale. 

De même que dans la Navette sauvage (Brassica campestris forma 
genuina Lund et Kiserskou*), la forte réticulation provient de ce que 
les cellules des palissades sont d’une hauteur très inégale (Tab. 3 
Fig. 4—6) et aussi, comme dans cette espèce, la Navette (B. cam- 
pestris sativa oleifera) et le Colza, l’épiderme ainsi que la couche 
corticale ont les cellules a parois fort minces et collabées, de sorte 
que la couche de palissades seule est perceptible quand le test est 
regardé sous le microscope de la surface extérieure. On voit en 
méme temps que les listes élevées sont formées de cellules de palis- 
sades, non seulement plus hautes mais aussi plus étroites. Le test 
du B. ramosa a done une fort grande ressemblance avec celui de la 
Navette sauvage. La différence est celle-ci: la couche corticale de 
cette derniére espece est formée de deux couches de cellules, tandis 
que le B. ramosa n’en a qu’une et les cellules de palissades du 
B. ramosa sont plus basses que celles de la Navette sauvage (a peu 
pres dans une proportion comme ?/,:]1). 

Les graines de cette espece font partie principale du „Colza jaune 
mélé de Calcutta“, „Colza de Ferozepore“, et „Colza brun de Calcutta“. 

Les „Fein punktirte Calcuttarapssamen“, décrites par M. Kobus, 
y appartiennent peut-étre. 


*) Om Landbrugets Kulturplanter 1884. S. 164. (Sur les végétaux cultivés de l’agri- 
culture. Copenhague). 


is 


20 


Explication de la planche 3. 

Les figures sont dessinées sous le microscrope de Hartnack å une distance de 22 
ctm. de camera (Il n’y a que Fig. 6 qui est dessinée å une distance de 31 ctm.). Dans 
toutes les figures o signifie l’épiderme, 4 la couche corticale, 5 la couche de palissades, 
F la couche colorée, ¢ la couche cellulaire du gluten et z la couche intérieure. 

Brassica dichotoma (Roxb.). 

Fig. 1. Le test. Coupe transversale dans de l’alcool. (Oc. 3. obj. 7). 

— 2. Le méme dans de l’eau. La cuticule est percée en deux 
endroits par la paroi extérieure gonflée dans l’eau (Oc. 3. 
obj. 7). | 

— 3. Un morceau d’un test, vu de la surface exterieure; on voit 
la couche de palissades sous les grandes cellules de l’öpiderme 
gonflées. (Oc. 3 obj. 4). 


Brassica ramosa (Roxb.). 

Fig. 4. Coupe transversale du test détrempé dans l’eau (Oc. 3. obj. 7.). 

— 5. Le méme cuit dans le liquide de macération de Schultze 
(Oc. 3. obj. 7.). 

— 6. Un morceau d'un test, vu de la surface extérieure; on ne 
voit que la couche de palissades; la réticulation, r, est formee 
des cellules de palissades plus hautes et plus étroites. (Oc. 3. 
obj. 4.). 


21 


& 


SUR QUELQUES DÉFORMATIONS DES PHANÉROGAMES 
CAUSÉES PAR LES CHAMPIGNONS PARASITES. 


Par 
M. E. Rostrup. 


Les Champignons parasites sont en rapport de. deux différentes 
manières avec leurs plantes nourriciéres. Il y a des cas où le proto- 
plasme est épuisé, les cellules sont tuées et se décolorent, la partie 
envahie de la plante périt. Il y en a d’autres oü le parasite agit 
d’une manière stimulante sur le tissu cellulaire de la plante nourri- 
ciere; il.en rösulte: ou une pullulation abnorme de cellules, ou un 
agrandissement considérable de certaines cellules, ce qui produit les 
transformations hypertrophiées ou métamophoses mycétogènes, ap- 
pelées en commun „mycocecidies“. Quelquefois toute la plante est 
transformée par l’attaque des champignons jusqu'à faire établir de 
prétendues nouvelles espèces ou variétés. 

Beaucoup de Champignons de ce dernier groupe empèchent to- 
talement le développement des fleurs, surtout quand le mycélium 
pénètre toute la pousse. 

Le plus souvent une augmentation de faculté végétale se fait 
voir longtemps dans ces plantes nourricières, de sorte que les pousses 
envahies s'élèvent un instant au-dessus de leurs voisines fraiches, 
pour plus tard cesser tout d’un coup de pousser et pour être ensuite 
dépassées de beaucoup par les individus non envahis. Souvent il 
en est ainsi avec les plantes attaquées par des Ustilaginées, par exemple 
le Holcus mollis, le Poa pratensis et le Milium envahis par le Til- 
letia strieformis, le Secale, le Triticum et l’Agropyrum envahis par 
TP Urocystis occulta, le Glyceria spectabilis et fluitans envahis par 
PUstilago longissima, l'Elymus, le Psamma et l’Agropyrum envahis 
par PUstilago hypodytes, V Allium envahi par l’Urocystis Cepulæ, le 
Galium Mollugo envahi par le Melanotenium. Plus rarement l’evo- 
lution des fleurs est retenue par des Urédinées comme chez le Cir- 
sium arvense par le Puccinia suaveolens, chez Anemone nemorosa 


22 


et le Pulsatilla par des Pucciniées, chez le Thymus et l'Origanum 
par le Puccinia Caulincola, chez le Tragopogon, le Crepis tectorum, 
l’Euphorbia Cyparissias et "Anemone nemorosa par des Aecidiees, et 
chez divers Alsinacées par le Melampsora Cerastü (Pers.). Parmi 
les Ascomycetes on peut citer l'Æpichloë typhina, qui émpéche la 
fleuraison de beaucoup de (Graminées, 

Je citerai, selon leur ordre systématique, les Champignons para- 
sites, se trouvant en Danemark, qui se distinguent particulierement 
en ce qu'ils donnent naissance à des formations monstrueuses sur la 
plante nourricière, 

Les Myxomycètes. Il faut compter au nombre de ceux-ci, en 
tout cas pour le moment, le Plasmodiophora Brassice Wor. qui donne 
naissance à des bourrelets monstrueux sur des espèces du Brassica. 
Il est possible que l’on puisse y compter aussi les excroissances co- 
rallaires sur la racine de l’Alnus, de l’'Hippophaë et de l'Elæagnus et 
les petits bourrelets sur la racine de beaucoup de Papilionacées qui 
renferment un organisme champignonneux que l’on a nommé le 
Schinzia. 

Les Chytridiées. Les espèces du génre Synchytrium donnent 
naissance à de petites formations de galle, les cellules de l’&piderme 
se gonflant énormément. Le S. Anemones est très fréquent et forme 
des verrues pourpres sur les tiges, feuilles et même sur les parties 
de la fleur de l’Anemone. Le $S. Mercurialis (Schum.) se trouve 
souvent sur des groupes entiers du Mercurialis perennis et donne 
une rugosité particulière à toute la plante nourricière. On trouve 
ensuite chez nous: Le S. Stellarie Fuck. sur le Stellaria media, le 
S. Taraxaci de Bary, le S. Myosotidis Kühn sur le Myosostis sil- 
vatica, le S. anomalum Schroet. sur Adoxa, le ‚S. laetum Schroet. 
sur l’Hydrocotyle, le Cirsium arvense etc. | 

Les Peronosporées. On en a trouvé en Danemark 48 espèces 
sur 170 plantes nourriciéres. Beaucoup d’entre eux donnent nais- 
sance à des mycocecidies d’un aspect étrange: des parties caulinaires 
courbées et des feuilles bosselés. 

Le Fumaria officinalis envahi par le Peronospora affinis Rossm. 
prend des formes particulierement monstrueuses en ce que toute la 
plante prend la forme d'une plique épaisse. Le Geranium pusillum 
envahi par le P. conglomerata Fuck. peut s’élever à la hauteur de 
2, M. avec des feuilles infundibuliformes bizarres. Le P. Rumics 
Corda se trouve sociablement sur les trois-especes de la section des 
Acetosæ de sorte que des groupes entiers de ces plantesse distinguent 
singulièrement par leur couleur grise et leur forme raide. J’ai vu 
Medicago lupulina en grande quantité envahi par P. Trifoliorwm de 
Bary avec le résultat d'un développement luxuriant des feuilles 
ayant 4 ou 5 folioles. P. parasitica (Pers.) qui parait sur de nom- 
breux Cruciféres je l’ai vu donner naissance à des monstruosites du 
Draba verna ayant plus de 50 fleurs dans la grappe. P. sordida pro- 


23 


duit des inflorescences monstrueus’s sur Scropkularia nodosa. 
P. Radii de Bary fait qu’une partie des corolles du centre devien- 
nent zygomorphes. P.violacea Berk. qui se trouve fréquemment dans 
les fleurs du Knautia et du Scabiosa Columbaria fait que toutes les 


fleurs de la capitule augmentent de grandeur et deviennent uni- 


formes, de même qu'il rend aussi les étamines pétaloides. Le Cysto- 
pus candidus (Pers.) produit une grande hypertrophie dans beau- 
coup de Cruciféres; il peut donner naissance a de grandes pliques 
sur le Capsella Bursa pastoris et j’ai vu les fleurs du Sinapis arvensis 
qui devenaient larges de 2'/, ctm. et toutes vertes. 

Les Ustilaginées. Outre les exemples déjà mentionnés de Cham- 
pignons comptés parmi ceux-ci qui empêchent le développement des 
fleurs, je ferai encore observer que plusieurs espèces de l’Ustilago 
peuvent donner naissance à une sorte de prolification dans la plante 
nourricière. Les épis d’Orge envahis par VU. segetum (Bull.) se ra- 
mifient souvent; l’U. Luzulæ Sacc. fait que les expl. du Luzula pi- 
losa envahis par celui-la ont l'inflorescence irrégulière et plus rami- 
fée. Les jeunes capitules du Tragopogon et Scorzonera envahis par 
VU. receptaculorum se gonflent beaucoup. L’U. Coralloides Rostr. 
donne naissance à de gros bourrelets sur la racine du Turritis glabra, 
et PU. Parlatorei Fisch. produit des excroissances sur la tige du 
Rumex maritimus. L’U. violacea (Pers.) fait qu’une quantité d’expl. 
du Lychnis Flos cuculi dans la méme prairie sont nains, et que les 
fleurs du Melandrium deviennent bissexuelles. L’Urocystis Viole 
donne naissance & des gonflements fusiformes sur les tiges et les 
pétioles du Viola silvatica. Thecaphora deformans change le légume 
de l’Astragalus glycyphyllus en corps courts, gros, rouges, vermifor- 
mes. Protomyces macrosporus Ung. donne naissance à des pustules 
et des bosses singulières sur les tiges et pétioles de l’Aegopodium, 
l’Anthriscus silvestris et le Laserpitium, tandis que le Pr. pachyder- 
mus Thüm. donne naissance à de pareils gonflements vésiculeux sur 
les hampes du Taraxacum. 

Le genre Fhysoderma, dont la place systématique est encore révo- 
quée en doute, contient aussi des especes, qui donnent naissance 
aux mycocecidies. C’est surtout le cas avec le Physoderma defor- 
mans n. sp. qui envahit Anemone nemorosa et rend toute la plante 
monstrueuse. Les lobes des feuilles deviennent larges et raides, 
la tige devient épaisse et noueuse, ce sont surtout les fleurs qui de- 
viennent d'une grandeur monstrueuse, jusqu'å 8 ctm. de diamétre, 
ayant le périgone tantåt vert, tantot blanc, cartilagineusement raide, 
les étamines infécondes, vertes ou rouges et les pistils déformés. 
Les Anémones envahis de telle sorte restent à peu pres non altérés 
longtemps après que les autres sont flétris. Dans les parties de la 
fleur se trouvent les spores sphéroidales intracellulairement incru- 
stées. Le Physoderma pulposum que Wallroth a décrit je Vai trouvé en 
Danemark sur VAtriplex hastata et le Blitum rubrum dont les tiges 


24 


et les feuilles se couvrent de verrues et de tubercules diversicolores 
et irrégulières; à une époque récente il a été retrouvé de Schroeter 
(60 Jahresber. d. Schles. Gesellschf. f. vaterl. Cultur. Breslau 1883, 
f. 199) qui dit qu’il faudra le placer dans la famille des Chytridiacées. 

Les Ascomycetes. Le genre Taphrina se distingue par sa faculté 
de donner naissance å des déformations hypertrophiées; plusieurs 
espèces produisent de grandes pliques; telles sont: le 7. deformans 
(Berk.) sur le Prunus avium et le Pr. domestica et aussi sur le Per- 


sica sur lequel il donne naissance aux nommées „cloques“; le 7. In- © 


sititiæ (Sadebeck) est très fréquent chez nous sur le Prunus insititia; 
le T. betulina Rostr. donne naissance aux pliques bien connues sur 
le Betula; le T. Carpim Rostr. en fait naître de pareilles sur le Car- 
pinus Betulus et on peut en compter des centaines sur le méme 
arbre. Le T. alnitorqua Tul. fait que les feuilles envahies de l’Alnus 
glutinosa et incana se couvrent de bosselures et deviennent d'une 
grandeur difforme, tandis que les chatons femelles ont les écailles 
couverts d’excroissances ligulaires, longues de 2—3 ctm. Le T. Pruni 
(Fuck) donne naissance aux „pochettes“ particulières sur le Prunus 
domestica, le P. insititia, le P. spinosa et le P. Padus, Le T. bullata 
(Berk.) fait naitre des bosselures sur les feuilles du Pyrus com- 
munis et du Cratagus Oxyacantha; le 7. aurea (Pers.) donne nais- 
sance à des pustules d'un jaune doré sur les feuilles du Populus nigra, 
du P. pyramidalis et du P. monilifera et à de grandes capsules gon- 
fiées sur le Populus tremula. J’ai aussi trouvé sur des plantes her- 
bacées des espéces comptées au nombre de ce genre-ci, ainsi: sur le 
Tormentilla erecta s’est trouvé le T. Tormentille n. sp. qui fait que 
les branches de méme que les feuilles qu’elles supportent se décolo- 
rent; partout entre les cellules de l’épiderme percent les asques cy- 
lindriformes de la longueur de 34—35 microm. et de l’epaisseur de 
9—10 microm. renfermant chacun d’entre eux 8 spores éllipsoides di- 
visées en deux rangées de la longueur de 7—8 microm. et de l’épais- 
seur de 4 microm. Ensuite le T. Umbelliferarum n. sp. qui produit 
de grandes taches d'un gris pâle. sur les feuilles de ’Heracleum Sphon- 
dylium et du Peucedanum palustre. J’ai trouvé ces deux nouvelles 
especes dans beaucoup d’endroits chez nous. 

Les Erysiphées donnent plus rarement naissance 4 des altérations 
hypertrophiques; pourtant ils peuvent de temps en temps faire naitre 
des recourbures et des gonflements sur les tiges. J’ai plus d’une 
fois remarqué une hypertrophie extremement forte dans toute la 
plante du Valerianella olitoria et du V. dentata envahis par Oidium 
Valerianelle Fuck. dont le droit d’être regardé comme une forme 
conidifére d'un Erysiphe peut étre révoqué en doute. 

Malgré le grand nombre de Pyrenomycetes comptés parmi les 
Champignons parasites, il y en a proportionellement peu qui don- 
nent naissance à des mycocecidies. Le Phyllachora Pteridis (Fr.) 
et le Gloeosporium filicinum Rostr. se trouvant sur les Fougères 


25 


pénètrent de leur mycélium toute la plante nourriciere, ce qui fait 
que l’aspect normal se transforme, tant pour la forme que pour la 
couleur. J’ai trouvé en plusieurs endroits l’axe des chatons femelles 
du Salix cinerea et du S. aurita envahi par un Champignon non 
décrit, à ce qu'il paraît, savoir le Fusarium amenti Rostr. qui fait 
que l’axe se gonfle jusqu'à l’epaisseur double et devient d’un rouge brun; 
de l’axe le champignon monte aux pédicelles et capsules; les spores 
sont fusiformes-ellipsoïdes, incolores, uniloculaires; elles sont larges de 
15—17 microm. et épaisses de 6—7 microm. 

Les Urédinées. Le mycélium qui développe des spermogonies et 
des Æcidies est spécialement disposé à former des mycocecidies. Par 
ex. L’Æcidium Pastinace Rostr., VÆ. Viole Schum., A’, Grossulariæ 
Schum. et d’autres donnent naissance à de grosses bosselures sur les 
feuilles. D’autres Æcidies donnent naissance à des gonflements et cour- 
bures des parties axiles; ceci est le cas avec l’Urtica, le Rhamnus, le 
Spiræa Ulmaria, ’Anthriscus silvestris, le Ranunculus, l Anchusa, le 
Lactuca muralis. De pareilles transformations produisent des formes 
du Cæoma sur le Rosa, le Mercurialis et le Pinus (le ©. pinitorquum). 
Le Gymnosporangium donne naissance a Vhypertrophie tant par ses 
Æcidies sur les Pomacées que par sa forme teleutosporifere chez les 
Cupressinées. Une influence remarquable sur la plante nourriciere 
se manifeste dans Il Aicidium elatinum Alb. & Schw., parasite du 
Sapin argenté, lequel se trouve en quantité dans Almindingen de Vile 
de Bornholm sur des arbres de tout âge; il se présente d’une ma- 
niere remarquable en ce qu'il donne naissance à des pliques jaunes, 
hautes de plusieurs pieds, formant une sorte d’individus de nature 
double à moitié champignon, à moitié sapin, qui de loin se présen- 
tent comme des parasites independants sur les Sapins argentes.t 
Quand les Æcidies se trouvent dans les fleurs et fruits, ils donnen 
toujours naissance a des formations monstrueuses, soit qu'ils ne se 
présentent qu’occasionnellement, par exemple sur le Ribes, le Rham- 
nus, le Berberis, le Mahonia, le Rosa, le Viola, l’Orchis, soit qu'ils se 
trouvent exclusivement dans la fleur, tels que !’_Hcidium strobilinum 
(Alb. et Schw.) et 14”. conorum Rees dans les cônes du Sapin rouge. 
Le mycélium teleutosporifère ne semble donner naissance à I’ hyper- 
trophie quautant que l’espece est privé d'Æcidies, tandis qu’elle 
est souvent accompagnée de spermogonies, ainsi la premiere généra- 
tion du Puccinia suaveolens (Pers.), du P. Cyani Pasc., du P. Con- 
taureæ Mart. du P. Anemones, du P. subtecta Rostr., du P. Dentarie 
(Alb. & Schw.), du P. Fergussoni Berk. et particulièrement du P. 
Caulincola Schneider, qui a été trouvé chez nous en plusieurs en- 
droits sur le Thymus Serpyllum et le T. Chamædrys et en quantité 
dans Alindelille Skov sur l’Origanum vulgare, dont l’aspect devient 
fort singulier: ramification en forme de baguette effilée, feuilles 
très petites, évolution réprimée des fleurs et grande ressemblance 
habituelle avec Calamintha Acinos. 


26 


Les Hymenomycetes. L’Exobasidium donne naissance à des dé- 
formations mycétogenes dans toutes nos espéces du Vaccinium, de 
l'Andromeda et de l’Arctostaphylos en forme de bosselures sur les 
feuilles, et de fleurs monstrueuses. Sur l’Oxycoccus palustris j’ai ob- 
servé une déformation particuliére en grande quantité, née sans 
doute d’une espèce particulière: l’Exobasidium Oxycocci qui partout 
des tiges rampantes donnent naissance à des pousses toutes dressés, 
hautes de plusieurs pouces, gonflées, de carnation pâle, qui de même 
que les pliques ont l’air de plantes indépendantes, comme une sorte 
de symbiose. 


Indholdsfortegnelse. 
(Table des matiéres.) 


Joh. Lange, Professor, Dr. phil.: Iagttagelser over Lovspring, Blom- 
spring, Frugtmodning og Lovfald i Veteriner- og Landbo- 


højskolens Have.i Aarene 197781 . .: ....... 0200. 
L. Kolderup Rosenvinge, Cand. mag.: Bidrag til Polysiphonia’s 
POO RE Oe se Utes vmware Cui? it otal 


Joh. Lange, Professor, Dr. phil, og H. Mortensen, Seminarielærer: 


Oversigt over de i Aarene 1879—83 i Danmark fundne sjeld- 
nere eller for den danske Flora nye Arter ............ 
Joh. Lange, Professor, Dr. phil.: Bemærkninger over Variations- 


even hos: Arter af Primula: ss ASERNE RL. 
Chr. Grønlund, Adjunkt: Afsluttende Bidrag til Oplysning om Is- 
LE SGEN MUN RP SEHE SEN) AIR LE ER RE 
He Restrup, Docent: ‘Islands Svampe . . . . . . . . ...,...... 
E. Rostrup, Docent: Om nogle af Snyltesvampe foraarsagede Mis- 
(dannelser hos: Blomsterplanter .. . 2)... ee eee .. 
E. Petit, Justitsraad: Additamenta catalogi plantarum vasc. indig. 
Corsiecarum edit: Mr. de Marsilly .: 2.1.4... ... 
Hjalmar Kiærskou, Museumsinspektor: Om Froskallens Bygning 
hos nogle »indiske Raps«-Sorter .. . . 05 ..,....,.,.,,. 
-Samsse Lund, Docent: Fra udenlandske foramen Haver, Notiser 
ee. ie ee coe nem ei. 


Resume francais: 
L. Kolderup Rosenvinge: Etudes um LOL IHC sur les Poly- 
a N ein ch 
Joh. Lange: Remarques sur le different degré de variabilité 
chez les espèces du genre Primula ............. 
Hjalmar Kiærskou: Sur la structure du test de quelques 
sortes der »GOol7ar INCIONS 2a nn ine 
E. Rostrup: Sur quelques déformations des Phanérogames 
causees par les Champignons parasites ........... 


Rettelser. 


Side 251 Lin. 18 f. n.: »Tavle 1« læs: Tavle 3. 
— 252 — 2 og 6 f. 0.: »Tavle 1« les: Tavle 3. 


Side 


11. 


54. 


147. 


159. 
218. 


230. 


244. 


249. 


254. 


j IN 
N 
, 
à 
À \ 
Ir 
> \ 
1 
| 3 
Le / 
. 
i i 
“N 4 


} y CON Ded 


; ait has 4 VTT. 5 Pin he od 
J es i É POA Apdo ENT UR hear at tr] a 
À da 
1 0 U 
w 
e 
i ee 
I 
¥ | 
N ? 
% ‘ | 5 
. b' ER Ask 
ome, i ; aan Piet seth 
SNE: AE ANER ka watt 
N ' ' \ i 
' A “i # 
i St 
ad — | 
Pcl LES A ig FD lhl 
bee Le N \ i RE a, “oh 
4000 HN RL eee ol Tag ey Arm? CNW) hae EN ya 160 ea sr i 
¥ | d 
: ah 
ule a ' : A R , me 5 13 
i I eae : D age MDR KG 
& Awe ar \ I Ü 
i a FEDE ALLT 
i * x ' es Me a DT] 
N 5 4 A N ae i 
i iG hp SORE Ey 
i I ‘4 i 
Dex ' c | ; ah 
i a 
i "i k 
at 3 ¥ ' Å +» PR j 
- AR u | Ny 
) ls ‘ 
Hy) ; 
0 4 . N i 
va | å ' i 
peu 7/5 tn J 
ne * i ) 4 NÆSE à N if 
| Ka N t W : D Am 
9 hd à té yo ( 4 i i 


Bot: Tidsskrift, Ba.14 (Journ: de Bot:tome 14.) 


BEkBzzan. 
BENEBENEEESENENFE à 


L.K. Rosenvinge del: 


a ed 


—_— — ———— == ) H € 
= s D en 
= SE 2, — EN 
( Be SE = Fr ; 


RR ETL Q — 
= RUES N == 
un 


= | . >. a eZ I are Irre, 


& 
2 
Må 
\ 
vw 
LA 
y 
ÿ 
i 
j 
i 
i 
j 
Fi 


i 
127 
4 
‘ 
i Ne , 
t A à 22 
i - 
of + 
1 
IR 
F 
= = ll 
7 
x 5 
N “ x 
i J 
i 
> 
~~ 
y N 
= y 
I 
i | 
" 
à 7 
; > 
i 
“| 4 
15 i 
aye 
i: Å | 
al 


À 


Pot-Tdssteritt, Bald (Journ. de Bottome. 14.) 


Axel E Aamodt: lith Etabl: 


Aye 


mde NaCI OY | 
# ap 
R a vt NEUN lg 


à 


Bot. Tidsskrift. Bd- 74. i Journ: de Bot. tome 1g. D 


Tavle 3. 


2 Bye El 


ME 
FT 


Hicrskou del. 


Zhornam se. 


} tf 
; 
” 
rc 
S 
bå 
L 
bars 
fe 
mi 

| 

i 1 x 

| 

| ‘ 


Oversigtstavle . | “u 


Planteiagttagelser for Femaaret 1877-38]. 


(Table des observations sur la feuillaison, la floraison, la fructification et la défoliation, faites dans le jardin de l'école d’agriculture pendant les années 1877—81). 


= 


Lerspring (Fenillaison). Blomstring (Floraison). Frugtmodniug (Fructification). Løvfald (Défoliation). 


Almindelig Blomstring. 


Planternes Nayne. oF 
Iste Knophylster sprængt. Iste Blad udfoldet. 


Afblomstring. Frugten faldvoxen. Frugten moden. Iste Iagttagelse (7de Oktober). 


Træet fuldt udsprunget. 


2den Iagttagelse (21de Oktober). | 3die Iagttagelse (Iste November). 


and: TE pc ma TE — DT ay PE Ve TEE ARR EE CE PR er eee ae = a i - 
1877. | 1878. |1879 |1880,| 1881 | | 1577, 1575-1579. 1880.|1881 | Tal, [1877 1878, 1879.1 11575. 1579 | 1880. 1881. 71° | 1879. 1880,! 1881.) (1880. 1891.) Mie |1877.| 1878,|1879.| 1889.| 1881.) M |1877 | 1878,| 1879, asso 1881, ie | 1877 | 1878,|1879,| 1880, 1881 | 1" | 1877. 1878. 1879,| 1880, 1881 | 4° 
Alnus cordifolia... . . . . 14/4] 26/4} 23/s| 26/4| 16/s|| 3/5) 23/s \15/a) 21/4 24/4| 27/1) 23/1] 11/s|)29/4 3/5 | 30/41 2 |" 2/7 6/8121/7 ETAT 5 ] TSS ad Re er = alt — 
— glutinosa. en. 12/4 14/4 10/5 21/4, 13/51 26/a| 10/5 24 5 | 115/412 | 121/4 31/8 17/4 13/4 | sono: des ei | Jando] 1 er "la I | | ap ‘la | in| te | te ik fe] Oss 
= ma =. 18/4|20/s| 15/s| 21/1) 10/5128/4| 17/5 29/4 | 28/5 13/5/ s| 4/6 52 la6jal 2/u|11/s| 12/1||92/s| 4/s| 8/3|10/4| 18/3 5|10/7| 1/o|11/5| 8/11 8hol | 1123/10 m on on th if! GE 
Baia ema = 18/1] 10/4) 27/4] 15/4| 7/s\)21/a} 13/ 0/4| 15/s|14/|30/s|21/a)) 6/4 14/4 | 27/3 10/4 8| 20/7 | 28/7] 26/2) 8/10 15/10/16/8 (29/9 | ; ah | Ya 1 | ape | af af, Ale WE 
pa en eae oe FPGA | 18/5] 1974 | 8/7] EA Fe s| |29/5|17/s} 26/6] 25/s) 26) | Bo) 25/5) 10/2207 | 16/c} 5/2}19/s 6/s | 1/0 [ton 4/ | "/s | | [1 | a ol an he 
— verrucosa....... 4 4) 15/5} 19/4} 8/5] 9 2 5 5 2 | 5 | i 1753 
Myrica Gale... | 10/s| 10/s| 18/s| 10/5 23/8 /4419/ 9 as 2 | 1/1 An EH 4/7 PIE | 4/8 |30/s 116/10) 5/9 | Aral | a 114 Wa | ta Os} L | A/a} ta} 1 | 4a Ons 
Carpinus Betulus..... . 11/e} 21/4) 10/s | 26/4) 11/5! 2 | 20/7 | 10/z\| 15/2 | 30 | 15/10l22, la ala | le | sa | 1 | 1 */a | Oyo | 1 Metal 1 9/4 || 0,85 
Corylus Avellana ...... 18/4/15/4| 8/5 17/a| 9/5) 10/4 | {on ssluslsbsp! | [EA ak ls | ulk 1 1 [al tie} t/a | 1 log 
Quercus pedunculata. . . . |19/s|18/s|26/s| 9/s|29/s| 19/5] 1/ Slog) 20/8| sl 1/| — 1289: Bel i | | | "Ya | 3/4 1 | M/s | fa} sa | 22 | Os 
ME: sessiliflora. . . . . 16/s| 29/5|16/s| 26/51 22/5 | 1 É *| Is [24/10 1/10) 8/10) M11/10 Is | I it ta) 1320| 1 | 3/2 | 3/4 | 14 | 3/8 Oe 
astanea vesca . .. .. . 18/4\24/4\23/s| 4/s|22/s| 6/s|3175129/4|3 9/:|23 7|17/2|29/7| 13/8 | 2 2 ale | la 
Fagus silvatica ||... |. 24/4 24/4 11/5 |30/4| 15/s| JE 1 26 | 17 este Tiel CHR |29/s 18/9 |10/10 29/9 |, | tm al tjefoas| 1 | te] fe] | 1 los 
Larix europea ....... 8/4] 23/3) 3/5) 12/4) 5/5) 16/a} 9/5120/ 2 15/4| 2/5 5 | 20/4! 11/5 21/5 18/ 0 | if "a | ‘la | 1 “fa | * a} Aa | 3/41 Ops 
Populus nigra. ....... 26/s| 12/s|23/s120/5| 31/8 29/4 i i poe |, 7 (allem Fa Aa ile 0,50 
— candicans ..... | |20/ 24/14/51 9/5 20/4| 3/5 24/4 15/5) 20/4 | le ıla fe} 1 | te] A/a) 1j loge lie | 1 Iı | ae} a (0% 
= tremula 1... | | | 3/5) 26/s| 14/5 99 a/s | 17/4 10/5 20/4 (AE le ESA En ar ten | ratée, 
Salix acutifolia o ..... 12/1) 20/4} 16/s| 23/4) 7/s\ 28/4] 14/4 24/« 4)a| 2/5 11/ 10/5 15 | Må ‘a | fa | Va | Ye |] Os | 1 a | al 1 1 Oso 
SHINE oa casas 244, | 17/5|27/4| 18/51 7/5} 15)s| 26/4 | al SJ DE [en | a | fa | "ja | 2a Os | 2/4 | 1/2 | 7/4 | 3/4 | 1/9 | Oe 
— Caprea®.......| 2/a| 24/4] 17/s| 22/4 15/5 28/4 21/5 2974| 10/4| 1/s|15 (15/4 Il ll la | tja Ye | ‘a | "fa | aa | Ya |) Ope 
= Earle RER 17/4| 16/4} 15/5| 23/4) 14/5 29/4] 18/5 24/4 |2 LE gl 16/5 | | | i YA al fa te | 1/4 | 7/4 | Ops 1 | fo} fa | 3/4 Om 
— pentandra © ..... | | | | 16/8], | 3 | 4 1 1 1h | 1/4 10 2 1 1 He 
— viminalis on 16/41 16/s| 20/4| 10/41 26/4 18) 24/4 | 23/s 5 (14/4 13/5 | 24 | | | PME | fa | Ya | Opn] "ja | "je | Ya] af» | a | Ox 
ans ten paf [294 16/s|27J| 18/6 | 5/5123), 3/5 (26 | | [5 | | | | 1/4 | "fe | a 12 | 1/4 | Oss| je | Je lil | ‘ft A) 
— montana...... . 16/4 24/4 17/5 26/4 21/5 3/5 (20/5 29/4 | PAL EUR 28/6 (20/6 23/6 |24/e | 1 | la fa 07 | al. |1 |p 
— suberosa....... 18/4| 6/5) 25/5 4]s| 23/5 9/5] 18)s| 15/5 | 2 5 i IE NONE | 31/5 18/8 |24/6 |16/6 |20/6 | 5/7 | */4 | | 1a | A/a 1/2 | 1/2 (Ove | ayant 5 ah |] pee 
Daphne Mezereum . . . . . |15/4|23/s) 27/4) 15/4) 2/s 16/4] 28/20/43 20/3 (25/4 3 | 16/4 10 a | | 24/6 on) ' 1 | sa a | 1k for fe} al aye li ae 
Shepherdia canadensis... | 4/5 10/4] 1/s 194 | 5 asl | a Oe 22/4 | 1/7 25/6/30/6 (14/7 14/7 |20/7 (20/7 (17/7 } hye | a fs | are | 1 Ge 
Viburnum Opulus ... . . [13/4|15/4|10/s|20/4| 9/5 [30 19/e| 7/6) 64e] &6/o| 22/9 121: 3 | DE BR [ye | fet 27a] aye | Oss ae | fe | "fa | ara 0% 
Lonicera Caprifolium... . | 5/« 28/4) 17/4} 1/5) | AI GE 2 = ; 28/6 16/7 30/7 | 24/7/28 /7| 6/5 |20/s |25/s | 3/9 | 2/9 |31/s Ya | Ya | Ha | "a | Ops) Fa | Aa | Afa | A/a | af Ores a : af 57 
— Periclymenum . . | 6/4 15/4| 17/4) 4/5| Arey BO ls 2 20/5127/6|21/6[28/6| 1/r\17/7| 2/2 14/7 12/8 18/s |19/s |27/s 19/8 | 7/8 Tall PAIE | x | “ft Os se} 1 | 1 | a los 
— coerulea... . . . 3/a|15/s| 13/4| 20/3) 10/4: 4 NE : 10/7 8/o 27/1) 6/s 1/s 19/s }1 | a | 1/2 få de ER IE U Gs 
—  fatarica ...... 1/s| 10/3) 5/4) 16/4} 18/s B 19/:| 5| 10/5|24/5|15/5| 31/5 | 18/5 | 30/5 | 20/5 2/2 | 21/6) 24/6 |10/6| 22/6) 4/7 (27/2 | 2/7 1277 | 6/7 10a 1 1 -} 4 | ala 1 Joslı |1 [1 |1 Jı TR I fey) O,ss 
, —  Xylosteum . . . . [14/4|15/| 10/s/ 20/4) 15/4 21/4] 16/s|20/s) 17 20/5| 1 13/6 | 8/7| 5/:| 4/z} 10/2] 8/8 | 9/s (15/7 (28/7 (31/7 | 1/2 | Ya | 1/4 lo la 11 ae 5 i 1 |1 Jo 
Sambucus nigra. ...... | 6/4| 18/3) 18/«| 15/4) 1/5] 114| 6/s|28/s 18/0| 1/7|29/6 s| 8/6 3)7| 10/2} 15/7) Aal 87 12/s 119/s |29/7 | 5/s | 8/s 3a | ae aa | aa | ara Er a PL TI Oise 
a —TaCemoss . .- - | 6/4 3/5|15/a|23/4| 19/4 10/4 | i 12/8 | 12/s |17/s||24/s] 9/10/15/9 [16/9 (15/9 |23/10127/ | /s | Ye | Mel hour | fa | te | af | a RS Je 18 | "fa | Se || 0% 
Symphoricarpos racemosa . 9/4 10/5} 17/4) 7/5//26/4110/5/12/4 | 23/ 19/5 | 20/6 (19/6! 10/s | | | | 8 | | hal 1 1,00 
Fraxinus excelsior . . . . . 18/5! 6/5] 23/5) 16/6] 22/s117/s| 29/5 | 16/s |: orale | 10/s 5/s|10/s| 8/s|18/s |20/s |20/s |31/s |29/s |24/s | "fa | ta | apa | 1/2 | 0. ah |1 1 ir 
Ligustrum vulgare... - 20/4| 16/s|17/s|29/s| 17/5 | 1/5(24/5|29/4|3 1/9| 10/s| 20/2 20/s 21/10/10/10/12/10/14/10 Talc aloe le | Te | 2 | Se | Oe 
Syringa rothomagensis. . : | 7/41 13/4 8/521/4/21/5 | 2/5 30/s/15%|  |104) 8/o| 9/27 [16/0]  |10/10) 8/10 2 la Ox 2 [2 | [U li 
= man BEER 4/s| 29/4 24/1 |31/s 12/5 3 | | | i uf ile | se Oj 
om eee 12/4) 14/4 3/5 26/4] 24/5 24/4 27 2/s| 9/s 10/s\| 7/s 15/10/16 15/10 1a | Ya | 2 | SÅRE tt L | Oro 
Con es ayaa : a 24/4 É ee 27/2|29/s\28/2| 5/s te 1/10 een 10/s A ‘Is Hh ih it DE m ie ah i à Hi Kalle ae Os 
CRUE ECT. . | 24/a) 24/4] 2 | 4/5]20/s 10/s| 2 | 12% 6/s\ 8/2|15/8| 24/2 | 18/21 24/7 6/10|19/10 13/10 h | if ‘ 60) 1 i nla lå i 
ibes Alam gir: | 3/4115/s 31/3] 20/4 25/s| 2 Is ; it 3) JER 10/7|22/7 9/7 6/9 | 1/10| 3/9 17/2 |14/o ih ‘ha 1 a | L | te) al ja | Ye | Os 
= Tossularia. . . ... 5/4) 16/3} sal 2/] 28/4 | 27/s| 11/s| 29 j ARE i | alt Laie} is 27/0 20/2) 3/7|10/:| 5/2 |27/2 1/s \27/ | 5/8 (31/7 ha ARTE 2 1 | th Ja | fa | a | 0 
SOLEN APR 8/4) 30/3) 2 18/4 Al 11/4| 5/5) 22 6 É 5 | 24/4| 16 ENE fs] un | 29/s| 6102| 2/7) 3/51 4/8 27/7 | 9/s asp \24)z (31/7 | 2/211 11 Iı 11 Joolı | 4 Je i als (08 ip He Ha if i ie 
ae SOD 5 | 20/4} 10/51 15/4 | 15/5 | san Er EEE AA EE | ; | Im 1,90 
vi à 5| 24/4! 20/5) 1) 121/51 11/s 1 hy K 
HEELS DEN BUE AA ek 18429 | (os lan 1/27 ak) 32] afa ajrfa6/e o/s | Ye rape afse] fa jel a} a por|ane à [ela |i oa | a Gel Se Yoga 
ma geet | 30/1 20/5] 24/4 29/5 5|18/s| 8/6|29/5| 6/s| 2/6 _ 1 | ae ] 0185 1 | 1 jj 100 
m DAMES ak FEE) BAD Ko Ep eter os mate ka BA NER 16 
— vulgaris 10/1) 24/4 SERIER EDEN ar: 15/1 5 Salers alesis 28/9 | Ye | la EYE FJERN I lan A 
Acer es HE aes 15/4|24/s He 2, ap fy Bh sp 24/9 18/7 oe “it ae ao 30/s ER 13/8 HAE if de uh if Ma} O50} 1 | 1 ih 1 1 og 
= noides ..... . 13/4 | 24/4 1/51 24/s| 30/4 KEJSER 1hl 2 24/0) 1), | SA all Nour] 1 | a] ya) 1 11 fo, 
Ce : | 2 s| 26/4 | 12/s [7|_ 2/7) 27/5|)30/a}24 /10 20/10 29/10 fa | De ESS up, | i A 90 
a rene D) EUR | 30/1] 20/s| 26/4 5 Treiben 93 37/«| 21/6 13/s120/sl10/0) [10/10 5/10 8/10 nya | "fa 1 og (2122) EL EL Os A afc EEE Nos 
ipp' num . | 18/4) 16/4 5 25/4 [16/5 | 24/4 7/1\24]5 30 x PSE ae hay ae ae at at a Aha 
Juglans regia ........ 1/5 29/4 | CAE AA E |18/s| 3/6|< Ir 24/6 61 30/6 [20/10 10/10 10/10113/10 | | Ya | | 1 a lien 1 300 
Philadelphus coronarius . . 9/4) 5/4 "191 |217: 16/4! 17 | 26/8 1/10 15/10 8/10] ta "a | Je | 1/2 0 ale it Is Op 
25 et 19/4] 21/s| 16/4 4 1/10 a |i ae Gye Es wel 1 fs | 4/2) 1 |1 | Oo 
cordifolius . . | 9/«|12/a 5) 25/41 Q7/s| 29/4 | 4/7 2 la | 2/4 | Op DATANT ETES 10 fate Lt 
Sorbus aucuparia 23/4 13/s| 20/1 10/s|12/7| 6/s\)31/z 10/10 tå 1 1 a ae à Teles a I Me 
— fennica . AE 1h | 2 2 |: Ou | : ap, | oa x | 4 || Oo 
—  scandica.. ea: pe ash 6|16/2|27/0| 20/7) 2/2| 18/7|11/]20/s |26/s | 1/9 |16/s |20/s |23/s 1} ih 1} | ut Al 01 dE i i | i is ge 1 1 1 | aya Os 
Pyrus communis ge a 5/5 [11/5] 3/7) 26/7) 25/2) 18/7]/23/7]15/9 | 6/0 |10/s |16/s (17/9 | 9/9 Un LT EUR EE ae ı 1 1 1 | 1 M0 
— Malus (acerba) |. . 26/4) 14/5 24/4 6] 18/5) 27/7 29/2) Ls) 57a) Ais [2 [20/0 |30/o Afscjar/s | A/a 1 al oye GE Pee ia (it: 
— prunifolia 1 1 90/s| 24/s| 10/3) 15/7 130/21 7/s| 1/9 4} 15/0 | 7/9} 1h al 3/2 Os | 1 | 2) afoul afl |ı | 4/2} | 1 | 0 
Cydonia vulgaris Pa Pe 8/8 27/2 8572| 2/2| 26/2||24/2130/9 |26/a |28/s | 4/0 7s Je) NI SR AA La, CERF A |e Fo a LC 
Crataegus monogyna . ; se 53]; An 8/s\13/2| 1/e|10/7) 5/s||26/2|14/9 |30/8 |18/0 10/10/18/0 | tjs | al au Ye} louis In | Hf le Im I dE ‘le i ap Os 
= xyacantha | 10/5 12/10 | a » Heal 
u un a ala ann eu] | | |") Inn, Me SE rome 
AVION) oe is 2. 8 10/8) 17/7) 2/8 1/10110/s |22/9 }21/9 | 1 | sh |1 A EM Ie EN FACE 
= Caproniana AE MITA | ia Ya lost a |se a Om 
— IT acy SØN 114116 } 10/2 | 15/s 28/5|18/7| 3/2] 5/s | 1/s (29/7 |23/z [23/2 29/7 1, l'a > 
— virginiana . . . . . 14 15) ah He CA 13/2 | 16/7 21/6|20/7|| 7/2 Bh ar) of 4, 1. ay | Un aft | sk ea los) L | ye ape | ale Oo 
Be serotina ...... 11/4|16/4 301 34% 29% 16/7 3/8 | 9/s 6/3 | 1/4 lan | Ya | A/a lows | 1 | a tf als [a Oss 1 | Ja | tf | 3a | 3/4 | ons 
urnum alpinum... . . 10/s| 16/4 28/4 | 27/5) 5/5 2/s| 6/7 2/7] 20/2 |15/2 j26/s |L0/s \24/s 18/7 | 1/9 118/8 | 3/8 | Sa | Ye | 94 | 3/4 Ono) | | ely | y aes 1 [1 |1 [i |i ft 
le 11/4| 24/4 2)s[28)| 6/5 21/0 13/7 30/2 | 11/8 [20/10 18/5 |11/10120/o 10/9 kv | es] 1 06 pa pt |1 Mo 
Robinia Pseudacacia . . . . 10/5 14/5 | 3/01 21/5 aa | Ja | 4) 5 Ja 1j | Ya | 050 
i | 12/s 24/7 A 29/2) 2/10 15/9 15/10) 1/10 | Un ı | fe} aye | aye | a ae 7 de af! M 1 um 
7 10 a ef a | 2/4 ‚go 
| Ei u : fe Me We | EP ETA % 1 |1 Noes 
‘ | ig å 


A ee 


vison 


EH 


‘ 
. d Fr 


kr * É = 
vy 
\ 
é * oy 
å Y 
$ 
. = 
N i 4 ~ #, 
nv i f ‘ on 
mn . 
~ 
rs z U 
‘ 
% i an Z 
“ \ 
« - . , 
# k Ne i 
. 
' 
_ Mi 
; ai 
å EL = 7 
> É ra 
4 QE = 
s 4 i y 
i . 
\ å 
vd 
p = 
i : ‘ 
& N 4 
. 4 À 
‘ 
N I 13 à 
’ 
A En) 3 . 
= LÆS 
| x 
A 
15 F4 | n \ è 
! A 
À , mr 
à i 
: r ot 
i * 
2 å 
4 ; ” 
4 » 
à f 
ae, 4 . 
' 
a . x 
vt Sei 7 
5 Pr 
à à er 
i , I ( 
ti a “ 
‘ % « i 
, 
\ L n 
” f "5: 5 
! \ \ 4 


INSTITUTION LIBRARIES 


LULU 


3 9088 016