JOURNAL DE BOTANIQUE PUBLIÉ PAR LA SOCIETE BOTANIQUE DE COPENHAGUE. TOME 22. nn = BOTANISK TIDSSKRIFT DEN BOTANISKE FORENING I KJØBENHAVN, REDIGERET AF L. KOLDERUP ROSENVINGE. BIND 22. MED 11 TAVLER, ET PORTRÆT SAMT 94 FIGURER OG FIGURGRUPPER I TEXTEN, KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (Fr. DREYER). L 1898— 99. 1. Hefte, S. 1—130 samt Tavle 1—11 udkom i Juli 1898. 2. Hefte, S. 131—242 og I—XXIV udkom i April 1899. 3. Hefte, S.243—419 og XXV—XL udkom i Oktober 1899. Indholdsfortegnelse. (Table des matieres.) Afhandlinger. Side F. Børgesen: Nogle Ferskvandsalger fra Island ............ 131. F. Børgesen og 0. Paulsen: Om Vegetationen paa de dansk-vest- Eee (Bayer) gc „un nee AN en 1. H. Jonsson: Floraen paa Snæfellsnæs og Omegn ........... 169. 0. Meller: Oversigt over de siden 1894 i Danmark indslæbte Planter 115. C. Ostenfeld: Fanerogamer og Karkryptogamer fra Færøerne sam- MMMM SO eer Sree DES DE Ce ER DE EEE RON N. 139. — : Smaa Bidrag til den danske Flora. I. :. v6. ee 208. — : Skildringer af Vegetationen i Island. I—II. .......... 227. 0. G. Petersen: Til Minde om Johan Lange (med Portræt) ..... 912. E. Rostrup: Mykologiske Meddelelser (VIII) .............. 254. — : Gontributions mycologiques (VII) . . . . . . . . .. . 40 277. — : Den forsvundne Fyrreskov paa Læsø .............. 280. J. Schmidt: Om ydre Faktorers Indflydelse paa Løvbladets anato- miske Bygning hos en af vore Strandplanter .......... 145. — : Influence des agents extérieurs sur la structure anatomique . des feuilles chez une de nos plantes maritimes (Lathyrus KELD LER) ES DESIRE AVA > ARD BEE N 166. — : Danmarks blaagrønne Alger (Cyanophyceae Daniae) . . . .. 283. Meddelelser fra den botaniske Forening i Kjøbenhavn. BE Se ee a N en a 1. CG. Ostenfeld: Cerastium Edmondstonii (Wats.) Murb. & Ostenf..... Nass St ehe IL. — : Om Kjonnet hos vore Taraxacum-Arter ....... IL. D FOR 4 ee renier vert sh) RENTE Hj. Kiærskou: Om et internationalt Videnskabssprog . XXVI. St. Nyeland: Om gamle botaniske Haver i Norden... XXV. C. Ostenfeld: Om den botaniske Terminus ,Cilie" ... XXVII. — 11:2 Om Kobberlåetophenol 2. LE. sn. XX VIT. E. Rostrup: foreviste en Gren af Pinus silvestris fra (Si, Hustarspaalkæsøs . 0. ae IV, XXXIV. zo mmBaktenioser I A CN RE skil Rae XXX. Exkursioner.ı 1898 Er re. ERE wear A Ge S05 6 IV. til Lejre og Bognæs. .. 2 .... SSR REESE he) ol a IV. til Sydfalster og Sydøst-Lolland ...-. 2 2 ti eae VI. til Tisvilde-Hegn .. . 2.0... Seu wc 2. Ge tee X. til Vilvorde Havebrugsskole ES ES oe XI. Exkursioner i 1899. .......4...4 0 we 6 oe XXVIII. til Egnen omkring Nykjebing Sie 44. 9.2. - ers XXVIII. til Læsø . . .... WIR EN EOE 0 | XT, Generalforsamling i-1899 „(udn SRE. CORTE XI. Dansk botanisk Litteratur i 1897 (A.Mentz) .......... XVIII. Ny Litteratur . 2 202.70 280.2 02 CN OPEN XXXIII. Mindre Meddelelser. Om Beta maritima’s Udbredelse ved Store Belt (M. J. Ma- thiassen), » -... + jee ala aber Ser ea HERR ee ls XIV. Diatomeer paa Vandingsenge (J.S. Deichmann Branth) . . XVI. Personalia‘. i. 3% eit ie la, see XVII, XVIII, XXXIV. Videnskabelige Rejser.. yas ee, SEA ae a ene XVII, XXXIV. Den botan. Forenings Reservefond .»:. „on roman: XVI. Den botan. Rejsefond. . neunte RS XVIL. De nye Regler for Plantebytningen . .........,... XVII. Tildelte Premier... Le etme + shes ak) aan ee XVII, XXXIV. Fortegnelse over de udferligere omtalte Planter ....... XXXVI. Röttelsen. u vo ne Bobo One XL. Om Vegetationen paa de dansk-vestindiske Øer. Af F. Børgesen og Ove Paulsen. (Hertil Tavle 1—11.) -. Den 2den November 1895 lettede den danske Krydser- fregat ,Fyenf — Kommandør Garoc — fra Kjøbenhavns Rhed og stod ud i Sundet, „bound for“ de vestindiske Øer. Ombord vare som Passagerer Zoologen Cand. Levinsen og vi, som alle ved Ministeriets og Chefens Velvillie vare satte i Stand til paa denne Maade at gjøre en Rejse til det danske Vestindien for at studere Naturforholdene der. Efter en Rejse paa 50 Dage, hvoraf vi havde tilbragt en Uge i England, omtrent lige saa lang Tid i Spanien (Cadiz) og nogle Dage paa Madeira, kom vi til St. Thomas den 22de December. Den 9de Jan. gik Fregatten til St. Jan og vendte tilbage til St. Thomas den ilte. Den 15de Jan. forlagdes Stationen til St. Croix, hvor „Fyen“ blev indtil den 28de, da der returneredes til St. Thomas. Den 2den Febr. forlod vi St. Thomas og stod hjemefter. Vi skylde saavel „Fyen“s Chef som dens Officerer Tak for den Velvillie, der er vist os baade under Over- og Til- bagefarten og under Opholdet i Vestindien. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 1 2 Endvidere bede vi Alle i Vestindien, som paa forskjellig Maade under vort Ophold dér have været os behjælpelige, at modtage vor bedste Tak, og særlig gjælder dette Hr. Plan- tageejer Switzer paa ,Little Princess" paa St. Croix for den overordentlige Gjæstfrihed, han har vist os. | Dernæst bringe vi herved Hr. Professor Warming vor Tak for den Bevaagenhed, han har vist es, og for den Elskværdighed, hvormed han altid har været rede til at — hjælpe os, hvor det var nødvendigt, blandt andet ved at stille en Del Figurer, som Professoren selv har tegnet i Vest- indien i Aaret 1892 til vor Disposition. Og endelig takke vi Direktionen for Carlene fondet, der har bevilliget os de til Udgivelsen af denne Afhandling nødvendige Midler. - Rg I: Halofytvegetationen af F. Børgesen. Denne Vegetation falder paa de dansk-vestindiske Øer i følgende 5 Grupper: Havgræsvegetationen, Sandstrandsvegetationen, Klippekystvegetationen, Mangrovevegetationen og de saltholdige Lersletters Vegetation. Havgræsvegetationen. Ganske modsvarende vor Zosteravegetation og optrædende påa lignende Maade findes ved de vestindiske Kyster paa løs Bund (Sand- og Dyndbund) en Havgræsformation. Den ”— forekommer i '/2—3 Favnes Dybde paa mere beskyttede Steder i Bugter og indenfor Koralrevene. Af Fanerogamer finder man her: Thalassia testudi- num Kön. (Hydrocharitaceæ), ej ulig vor Zostera, men med bredere og kortere Blade; den har store, i Sandet nedsænkede, zigzagbøjede Rhizomer, der ere tæt beklædte ıned 2-radede, taglagte, brunlige Lavblade. Dernæst Cymodocea manato- rum Aschers. (Potamogetonaceæ) med trinde Blade og lige- ledes nedsænkede Rhizomer. Endvidere forekomme de smaa lysegrønne, zarte Halophila-Arter H. Engelmann og Baillonis Aschers. (Hydrocharitaceæ), hvis traadfine, glatte, grønne Udløbere krybe ovenpaa Sandet, samt hist og her Halodule Wrightii Aschers. (Potamogetonaceæ). 1* 4 Endelig levere Algerne et meget væsentligt Kontingent til denne Formation. Foruden de paa ovennævnte Blomster- planters Blade optrædende epifytiske Alger, der saaledes ogsaa maa regnes med til Formationen, forekommer endnu en Del Arter, som altsaa, i Modsætning til de ellers almindelig klippe- elskende Alger, foretrække at voxe paa blød Bund. Af disse Alger maa særlig fremhæves følgende. En Del Caulerpa- Arter (juniperoides, plumaris, crassifolia |var. mexicana og andre) ligne i deres Voxemaade ganske Fanerogamerne og kunne ligesom disse ved Hjælp af deres ofte adskillige Alen lange Skud dække ret betydelige Arealer"). Derimod have de ligeledes almindeligt forekommende Alger Penicillus capitatus, Udotea flabellata og flere Halimeda-Arter tykke, cylindriske, af hyfelignende Traade med talrige, fasthæftede Sandkorn, dannede Basaldele, hvormed de ere fæstede i Bunden. Alle disse Alger forekomme meget hyppig og ofte i stort Individantal, stundom i aldeles rene, ublandede Be- voxninger, snart af den ene Art, snart af den anden, og beherskende betydelige Arealer, saaledes, at man her med Rette kan tale om f. Ex. et Gaulerpa-Samlag, et Peni- cillus-Samlag o.s.v. Sandstrandsvegetionen. Medens Strandsandet ved vore Kyster som bekjendt hovedsagelig er sammensat af Kvarts, ere Strandbredderne paa de dansk-vestindiske Øer dannede af Kalksand, væsentlig Koralkalk, men forskjellige Kalkalger f. Ex. Halimeda-Arter, 1) Betragter man en saadan Caulerpa-Gren f. Ex af C. juniperoides lidt nærmere, er det aldeles paafaldende, hvor den i Voxemaade minder om Carex arenaria. Den i Dyndet nedsænkede Hovedstamme er fortil ligesom Carex arenaria’s spids, saaledes, at den med Lethed kan trænge gjennem Bunden; fra denne Hovedstamme udgaar nu med visse Mellemrum, og ganske i Lighed med Carex arenaria, op ad grønne Assimilationsskud og nedad fint forgrenede ,Rødder", og ligesom hos Carex arenaria kan man finde alenlange, lige Rækker af Assimilationsskud. 5 Udotea, Penicillus, Corallina o.a. leveré et ikke ringe Kon- tingent til dette. | Dette Kalksands enkelte Partikler ere i Almindelighed af meget forskjellig Størrelse — fra store Brokker til ganske fine Dele — men gjennemgaaende ere dog de enkelte Korn betydelig større og tungere end hos os, hvad der har til Folge, at det vanskelig kan hvirvles afsted af Vinden; jeg har i hvert Tilfælde ikke, selv ved en nok saa frisk Passat, set Sandet fyge, — og paa de danske Øer findes ej heller, saa vidt jeg ved, Klitter. Vegetationen, der dækker dette oftest kun indtil nogle faa Hundrede Alen brede Sandstrandsbælte, falder, i Lighed med hvad Schimper!) har fundet for Javas Vedkommende, i 2 naturlige Samlag, som man med Warming?) kan kalde Pescapræ-Samlaget og Goccoloba-Samlaget. Pescapræ-Samlaget, der voxer yderst ved Havet, bestaar hovedsagelig af urteagtige Planter, hvis vigtigste og mest karakteristiske Repræsentant er Ipomæa pes capræ Sw. (sml. Tavle 1), efter hvilken Schimper ogsaa for Javas Ved- kommende, hvor denne Plante ligeledes er almindelig, har opkaldt sin Formation. Indenfor dette ydre, lavere Bælte voxer nu et Samlag, bestaaende af Buske og Træer — modsvarende Schimpers Barringtonia-Formation. — Dette Samlag kan man i Overensstemmelse med Warming (I. c.) benævne Cocco- loba-Samlaget, eller maaske snarere Manchinil-Cocco- loba-Samlaget, (se Tavle 3 og 4) efter dets 2 alminde- ligste Repræsentanter: Coccoloba uvifera Jacq. og Hippomane Mancinella L. Pescapræ-Samlaget. De Arter, der paa de danske Øer sammensætte dette Samlag, ere følgende: Af Gramineer navnlig Stenotaphrum americanum Schrk., Dactyloctenium ægyptiacum W., Cynodon 1) Schimper: Die indomalayische Strandflora. Jena 1891. pag.68—84. 2) Warming: Plantesamfund. Kjøbenhavn 1895. pag. 259--61. 6 Dactylon Pers., Sporobolus virginicus Kth. og Paspalum di- stichum Sw. Dernæst Amarantaceen Philoxerus vermiculatus R. Br. med mørkegrønne, ikke særlig tykke Blade, der ere glinsende paa begge Sider; de 2 tykbladede Portulaca- Arter P. oleracea L. og P. pilosa L., Sesuvium Portulacastrum L. med friskgrønne, glinsende, glatte, trinde Blade; Helio- tropium curassavicum L. med blaaduggede, kjødede Blade, Euphorbia busifolia Lam. med ejendommelige, i 2 Rækker stillede Blade, der ligeledes ere blaaduggede og kjodfulde, Cakile æqualis L'Hér., der i Habitus ganske ligner vor C. | maritima, kun at den er tr&agtig ved Basis af Grenene og rimeligvis kan leve flere Aar. I det hele taget ere flere af de her nævnte Arter f. Ex. E. buxifolia, Heliotropium curas- savicum o.a. rettest at opfatte som Halvbuske, idet de ældre basale Dele af Stænglerne ere forvedede. Endvidere forekommer Rubiaceen Diodia radicans Cham. et Schl., der er ny for vore Øer (jeg fandt den paa Orkanøen ved St. Thomas), og endelig Canavalia obtusifolia DC.!) og Ipomea pes capræ Sw. Disse 3 sidste Arter have alle lange Ranker, der ligge henad Sandet; hos Canavalia og navnlig hos Ipomæa pes capræ blive de som bekjendt mange Metre lange (se Tavle 1) og rodslaaende ved Bladfeesterne (cfr. Warmings Fig.3 i Halofytstudier). Vegetationen er oftest spredt, Individerne findes kun hist og her, og overalt skinner det hvide Koralsand frem. Kun paa enkelte, mere beskyttede Steder, hvor Sesuvium voxer yppig (se Tavle 3, den lave Vegetation foran Cocco- 1) I St. Croix's Flora (Vidensk. Meddelelser fra Nath. For. 1876, pag. 33) opfører Eggers ikke Canavalia obtusifolia, medens Dolichos Lablab angives som almindelig ved de sandede Kyster; der- imod findes begge Arter anfgrte i ,Flora of St. Croix and the virgin islands" i Bulletin of the United States National Museum Nr. 13, 1879, pag. 44 og 45, Dolichos Lablab som „very common“ og Canavalia obtusifolia som „common along the seashore*. Da imidlertid de Eggers’ske Exemplarer af Dolichos Lablab, der findes her i Museet, alle ere Canavalia og jeg ikke har set Dolschos Lablab ved Stranden (det er jo en alm. dyrket tropisk Kulturplante) formoder jeg, at der her fra Eggers’ Side foreligger en Forvexling. 7 loba er navnlig Sesuvium), eller Ipomea med sine lange Ranker har dannet et tæt Fletværk, kan Jordbunden være skjult. Vegetationen er lav, sjældent højere end en halv Meter; dens Farve er gullig-grøn eller frisk-grøn efter de paa hvert Sted fremherskende Arter. Nogle biologiske, morfologiske og anatomiske. Bemærkninger. At disse Planter i den brændende Solhede og det blændende Lys, der synes dobbelt stærkt derved, at det kastes tilbage af det hvide Sand, og i en oftest frisk Passat ere udsatte for en uhyre Transpiration og derfor ere udrustede påa forskjellige Maader til Værn mod denne, er jo ikke andet, end hvad man kunde vente. Græssernes Blade ere saaledes mere eller mindre blaa- grønne og kunne hos flere rulles sammen f. Ex. hos Cynodon "0. a. Spalteaabningerne ligge kun i Furerne paa Bladets Overside, f. Ex. hos Stenotaphrum, og hos denne er Bladets to Halvdele bøjede sammen opad, hvad der yderligere maa hæmme Fordampningen. Tykke, kjødfulde Blade, der jo i det Hele taget ere saa almindelige hos .Halofyter, findes som alt nævnt hos ad- skillige f. Ex. hos Sesuvium Portulacastrum, Cakile æqualis, Portulaca oleracea og pilosa, Euphorbia buxifolia og andre, mindre tykke hos Ipomæa pes capræ og Philoxerus vermicu- latus; blaagraa Blade og Stængler, en Karakter, der ligeledes - er saa almindelig hos Halofyter, have Heliotropium curassa- vicwn, Euphorbia buxifolia og flere Græsser. Som Værn mod den stærke Insolation tjener, hvad Warming!) ogsaa har paavist, at Bladene hos de fleste ere mere eller mindre stejlt opadrettede, f. Ex. hos Sesuvium, Cakile, Græsserne etc.; E. buxifolia’s Blade ere dels opad- rettede, dels dækker ofte det ene Blad delvis over det andet?). 1) Warming Lc. pag. 252. ?) cfr. Warming: Disposition des feuilles de l’Euphorbia buxifolia Lam. i Oversigt over d. danske Vidensk. Selskabs Forhandlinger 1896. 8 Hos Ipomæa pes capræ ere Bladene opadrettede, og endvidere ere de bøjede efter Midtribben i en næsten ret Vinkel (se Tavle 1, den lange Ranke i Forgrunden og Warming’s Halo- fytstud. Fig. 3). I Knoppen er Bladlejet sammenlagt, og de ældre Blade ere bøjede henover de yngre med den forholdsvis kraftig udviklede Midtribbe udad. Canavalia obtusifolia’s Smaablade ere ogsaa omtrent lodret stillede, og Bladlejet er ligeledes her sammenlagt; Axelbladene, der tidlig udvikles, have Form af 2 udstaaende, ægformet-sammentrykte Kamme af en hornagtig Konsistens og tjene sikkert de unge Blade til Beskyttelse. | Sammenligner man endvidere de forskjellige, her op- tredende Arters Blade, vil man finde, hvad Eggers og Warming!) ogsaa fremhæve, at de omtrent alle (Undtagelser ere Ipomæa pes capræ og Canavalia obtusifolia) ere mere eller mindre linie- eller spatelformede, og det samme gjælder frem- deles de fleste i Goccoloba-Samlaget optrædende Buskes Blade (se f. Ex. Tab.2); da Bladene tillige, som alt nævnt, gjennemgaaende ere kjødfulde, faas herved i Forhold til Bladets Masse en forholdsvis lille Overflade, og dette har atter Betydning derved, at Transpirationen bliver forholdsvis mindre. Ved endelig at sammenligne de vestindiske Sandstrands- planter med vore, opdager man strax følgende biologiske Forskjel. Medens hos os Udløberne, hvor de findes, ere underjordiske, have de vestindiske Sandplanter gjennemgaaende overjordiske Ranker. Dette er f. Ex. Tilfældet med Stenotaph- rum americanum og andre Græsser , Philoxerus vermiculatus og Sesuvium portulacastrum, af hvilke navnlig den sidste kan danne tætte Bevoxninger ved Hjælp af sine rodslaaende Ranker. Diodia radicans har ogsaa meget lange Grene, der ligge henad Sandet, og dette gjælder i endnu højere Grad Canavalia obtusifolia og særlig Ipomæa pes capræ, om hvis 1) Le. pag. 25 og ,Halofytstudier* (D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skr. 6. Række, naturv. og mathem. Afd. VIII 4. pag. 176, fig. 1, hvor en stor Del af de omtalte Arters Blade ere afbildede). 9 rodslaaende, umaadelig lange Ranker Tavle 1 kan give en ganske god Forestilling. Fotografiet er taget paa Sydkysten af St. Croix, Skoven i Baggrunden er Hippomane Mancinella. Dette Forhold er ogsaa fremhævet af Warming’), der gjør opmærksom paa, at denne Forskjel mellem vore Klit- planter og de tropiske vistnok maa sættes i Forbindelse med, at Sandet der sjældent fyger, hvorfor Planterne ikke er udsatte for at tilsandes, medens vore derimod stadig blive dækkede af Sandet, ja endog som bekjendt fordre dette for at trives frodigt. Med Hensyn til de her nævnte Sandstrandsplanters Bladanatomi henvises til Warmings Halofytstudier, hvor de fleste Arter ere udførligt omtalte og afbildede”). Canavalia obtusifolia DC. er imidlertid kun ganske kort omtalt dér, og da den fremviser enkelte Ejendommeligheder, skal den her … gjøres til Gjenstand for en lidt nærmere Undersøgelse. | Fig.1. Canavalia obtusifolia DC. A. Tværsnit af Blad. B. Oversidens Overhud. kr. Celle med Krystal. C. Undersidens Overhud. D. Stærkere forslorrede Celler med Krystaller. E. Tværsnit af krystalforende Celler. F. Tværsnit af Spalteaabning. 1) Plantesamfund pag. 259—60 og Halofytstudier 177—78. ?) Ipomæa pes capræ saaledes S. 178 og 193 (Anatomi), Sesuvium portulacastrum S.180 og 211, Canavalia obtusifolia S.188, Diodia radicans S. 188, Cakile æqualis S.201, Heliotropium curassavicum S. 202, H. fruticosum S. 219, Euphorbia buxifolia S. 222, Portulaca oleracea 8.223, Philoxerus vermiculatus 8.224, Sporobolus virginicus S. 227, Stenotaphrum americanum S. 228, Cynodon Dactylon S. 228. 10 Bladet er dorsiventralt bygget, om end ikke meget ud- præget. Overhuden er sammensat af polygonale Geller, der ere noget større paa Oversiden end paa Undersiden. Spalte- aabningerne findes i stort Antal paa begge Bladets Sider, dog er der flest paa Undersiden; de ligge i Niveau med Epi- dermis (Fig. 1 F). En Del af Spalteaabningscellerne ere om- dannede til krystalførende Celler (Fig. 1 B, C, D, E), idet hver af de til Læbecellerne svarende Celler indeholder en stor, firkantet, prismatisk Krystal, der er indesluttet i en Kappe af Vægsubstans, som med Floroglucin og Saltsyre bliver tydelig rød og altsaa er forvedet. Saadanne Krystalceller, der ere af en lignende Bygning som de først af Rosanoff, senere af V. A. Poulsen og Andre!) beskrevne, ere hidtil ikke fundne i Epidermis. Mesofyllet bestaar øverst af 2—3 Lag Palissadeceller, der indadtil blive kortere og jævnt gaa over i Svampvævets kortarmede Geller; det underste Lag af disse over Under- sidens Epidermis er sammensat af noget længere, palissade- agtige Geller, som dog have korte Arme. Epidermis bærer hist og her flercellede Kirtelhaar og endvidere ugrenede Børstehaar, som bestaa af 3 Celler: 2 smaa Basalceller, der bære en lang Celle med ujævn Ydervæg. Begge-Slags Haar ere bøjede saaledes, at de ligge tiltrykte til Epidermis; de ugrenede Haar ere talrigst paa Undersiden. De bruskagtige Axelblade ere byggede af et af rundagtige parenkymatiske Celler dannet Væv med smaa, men talrige Intercellularrum. I Epidermis findes de samme krystalførende Celler, som oven- for ere beskrevne. Et Blad, samlet af Prof. Warming paa Barbados, havde kun 2 Lag Palissadeceller, og Mesofyllet var mere udpræget dorsiventralt. !) Se Kohl: Anatomisch-physiologische Untersuchung der Kalksalze und Kieselsäure in der Pflanze, Marburg 1889, S. 80 og videre, hvor den herhenhgrende Litteratur findes citeret. 11 Coccoloba-Manchinil-Samlaget. Indenfor Pescapræ-Samlaget kommer, som ovenfor nævnt en, af Træer og Buske sammensat Vegetation; denne, der ganske er et Sidestykke til den af Schimper for Java omtalte Barringtonia-Formation, er hyppig ligesom den ja- vanske gjort aldeles uigjennemtrængelig ved de samme eller nærstaaende klattrende eller slyngende Planter: Guilandina Bonduc L. og Bonducella L., Cassytha americana Ns. etc. Da den sandede Kyststrækning oftest er temmelig smal, kan man egentlig i Almindelighed ikke tale om en Skov, men Plantevæxten danner snarere kun et smalt Bælte af Træer og Buske langs Kysten (se f. Ex. Tavle 1 og 2). Den ofte heftige og vedvarende Passats Indflydelse paa dette Bælte ses tydelig. Vegetationen hæver sig hyppig jævnt skraanende opad fra Kysten, — og Træerne kunne ganske "som paa Jyllands Vestkyst være fuldstændig skraat afskaarne og Grenene paa Vindsiden udgaaede (se Tavle 4). Dette iagttages naturligvis tydeligst paa Øernes Nordside; men ogsaa paa Sydsiden af St. Croix bærer Manchinilen tydelige Spor af Vindens udtørrende Indflydelse, hvad Eggers ogsaa har fremhævet. | : Nogen Bundvegetation findes saa godt som ikke i dette Skovbelte, i Almindelighed ser man Sandet overalt; kun paa lysere Steder findes hist og her nogle lavere Planter og da som oftest enten Arter fra den i det foregaaende omtalte Pescapræformation eller saadanne, som ellers ikke høre hjemme her. Her kan saaledes f. Ex. findes Petiveria alliacea L., Iresine elatior Rich., Turnera ulmifolia L. 0. a., eller Buske fra Crotonkrattene f. Ex. Lantana involucrata Sw., Melochia- og Croton-Arter ete. Af virkelige Træer optræder her egentlig kun Hippo- mane Mancinella L., et særdeles smukt formet Træ med mørkegrønne, glatte, glinsende, hængende, mod Spidsen af " Grenene samlede Blade og glat Bark. Coccoloba uvifera Jacq. 12 (se Tavle 3) er hyppigst buskformet, de underste Grene ligge henad Jorden og ere rodslaaende (se Fig. 46); men den kan dog til Tider blive et ret højt Træ med tyk Stamme. Alminde- lig, dels plantet dels vild, ser man endvidere den smukke Kokospalme, der med sin slanke Stamme rager op over den lavere Skov (se Tavle 4); den svajer frem og tilbage i Passaten, og Stammerne ere ofte stærkt bøjede bort i den Fig.2. Hippomane Mancinella L. : Fritstaaende Tre i nogen Afstand fra Kysten. Kratbevoxede Bakker og Mount Eagle i Baggrunden. (Efter Fotografi af F. Borgesen.) fremherskende Vinds Retning. Sjældnere optræder Chryso- balanus Icaco L., en omtrent mandshgj Busk med glatte, glinsende, mørkegrønne, noget opadrettede Blade; den fandtes 1 Mængde i Blomst og Frugt ved Sandy Point. Endnu maa nævnes et Par fra Asien indførte Træer, der hist og her findes indblandede i Strandskovene, nemlig Thespesia populnea Cav. og Terminalia Catappa L.; den sidste udmærket ved sin elegante, etageformede Væxt (Fig. 3). 13 I Skygge af disse Træer og klamrende sig til dem, ses hyppig de 2 stærkt tornede Guilandina-Arter, G. Bonduc og Fig. : 3. Terminalia Catappa L. I Baggrunden Strandskov af Hippomane og Coccoloba med Kokospalmer. (Efter Fotografi af F. Børgesen.) Bonducella, begge tiltalende at se til med deres guldgule Blomsterstande og elegante sammensatte Blade, men alt andet end behagelige at komme i Nærheden af, paa Grund af de 14 over hele Planten, selv paa Bælgene, i Mængde forekommende krumme Torne. Paa Manchinilen snylter hyppig Cassytha americana Ns. Hist og her kan Cissus trifoliata L. og Meta- stelma albiflorum Gr. findes slyngende i Strandkrattet, selv om deres rette Hjemsted er i Krattene og Overgangsskovene. Ved Smiths Bay paa St. Thomas iagttog Professor Warming Loranthus emarginatus Sw. i Strandkrattet; men ellers er sikkert — bortset fra Cassytha americana — baade Parasiters og Epifyters Forekomst i Strandskovene yderst sjælden; saa- ledes husker jeg ikke at have bemærket de ellers overalt i Krat og Skov saa yderst almindelig optrædende Tillandsia- Arter i Strandkrattet. Udenfor de nu nævnte Træer og stødende op til Pes- capræ-Samlaget voxe endelig følgende Buske: Yderst og paa vindaabne Steder ofte ene dominerende findes den tæt graa- haarede, tykbladede Tournefortia gnaphalodes R. Br, (se Tavle 2); paa saadanne udsatte Steder er den ofte knap 1/» Meter høj, hvorimod den — ligesom de efternævnte Buske — paa lunere Lokaliteter kan blive omtrent mandshgj. End- videre ser man den gulblomstrede Kurvblomst Borrichia arborescens DC., der optræder dels i en glat, dels i en sølv- haaret Form, Suriana maritima L. med mørkegrønne, matte,. tykke, oprette, spatelformede Blade og Ernodea littoralis Sw. med glatte, langstrakt -elliptiske, i begge Ender tilspidsede Blade. Som smaa Træer ses hyppig Jacquinia armillaris L. med lysgrønne, noget opadrettede Blade, hvis Rande ofte ere tilbagerullede, og Bontia daphnoides L. med glatte, mørke- grønne, noget kantstillede Blade. Sjældnere findes Scævola Plumieri, der i Modsætning til de øvrige her optrædende Buske har bredere, rundagtige Blade, der ere tykke og glatte. Eggers!) anfører endvidere følgende for Sandstrand: Ecastophyllum Brownii Pers., Clerodendron aculeatum Gr., Colubrina ferruginosa Brongn., Canella alba Murr., Dodonæa 1) lc. pag. 54 og 55. 15 viscosa L., Sophora tomentosa L. samt de to Træer Hæma- toxylon campechianum L. og Bucida Buceras L.; flere af disse ere imidlertid sikkert ikke typiske Sandstrandsplanter, Bucida Buceras forekommer saaledes f. Ex. paa St. Thomas hyppig i fugtige Skovdale, Hæmatoxylon campechianum og Clero- dendron aculeatum høre snarest hjemme i de tørre Krat, og om Dodonæa viscosa skriver Schimper!), at den ogsaa forekommer i det Indre af Java. Naturligvis er det umuligt at trække fuldstændig skarpe Grænser; hvor karakteristiske baade Coccoloba og Manchinil end ere for Sandstrand, kunne de dog begge forekomme ogsaa paa andre Lokaliteter. Saa- ledes har jeg set dem voxe paa mere torre Steder i Krauses Lagun paa Lerbund, og selv i det Indre af St. Croix ses de begge ret hyppigt. Fig. 2 er netop efter et Fotografi af et Manchiniltræ, der stod isoleret i betydelig Afstand fra Kysten. I denne Sammenhæng skal jeg ogsaa nævne, at omvendt enkelte Tørhedsplanter undertiden kunne ses paa Saltbund. Prof. Warming iagttog saaledes i en Lagune paa Sydsiden af St. Groix, at Acacia Farnesiana, Opuntia og Cereus kunne voxe ved Siden af Laguncularia, og Jorden, hvori de staar, have Overtræk af udkrystalliseret Salt; dette sidste har jeg set ved den store Lagune paa Østsiden af St. Thomas. Krattet er oftest, som ovenfer nævnt, omtrent mandshøjt, dets Farve efter de dominerende Arter snart graagrøn eller gullig-grøn, sjældnere mørkgrøn. Biologiske, morfologiske og anatomiske Bemærkninger. Ogsaa her vil Vegetationen være i høj Grad udsat for stærk Transpiration, og paa mange Maader vise de her op- trædende Arter sig derfor udrustede og tillempede i Overens- stemmelse hermed. Vi gjenfinde saaledes atter her, ligesom i Pescapræ-Samlaget, hos mange af de buskagtige de samme 1) 1. c. pag. 74. 16 . elliptisk-linieformede Blade, f. Ex. hos Ernodea littoralis, — eller langstrakt-spatelformede hos Tournefortia gnaphalodes, Suri- ana maritima og Borrichia arborescens. Endvidere ere Bladene oftest mere eller mindre stærkt opadrettede (se Billedet af Tournef. Tavle 2). Dernæst have mange af dem kjødfulde Blade f. Ex. Tournefortia, Borrichia, Suriana. Nogle have stærkt og tæt haarede Blade, som T'ournefortia, den haarede Form af Bor- richia o.a. Glatte, glinsende Blade findes f. Ex. hos Hippomane Mancinella, Bontia daphnoides, Scævola Plumieri og andre. Fig. 4. Coccoloba uvifera Jacq. A. Parti af en Gren visende de 2radede Blades stejlt opadrettede Stilling. B. Del af en nedliggende, rodslaaende Gren, hvorfra et lodret Skud udgaar. Begge Figurer (stærkt formindskede) efter Tegning af Prof. Warming. Nogle enkelte Arter fortjene noget nærmere at omtales, og jeg skal da begynde med Coccoloba uvifera Jacq. (Tavle 3). Paa Steder, der ere udsatte for Vinden, er denne som alt nævnt buskagtig og breder sig derved, at de nederste Grene ere rodslaaende, idet Birødder udspringe fra Bladfæstene (Fig. 4 B). De store, bredt nyreformede, ret tykke, faste og stive Blade ere glinsende paa Oversiden, derimod matte paa Under- siden, hvor de tillige ere lysere grønne; Hovednerverne ere rødlige. Bladene ere stillede i 2 Rækker og ere stærkt 17 opadrettede, idet de staa i en spids Vinkel i Forhold til Grenen (Fig. 44). Bladets anatomiske Bygning er i Hoved- trækkene følgende: Oversidens Overhud har tyk Kutikula og mangler Spalteaabninger. Cellerne ere ikke særlig store, sete fra Oversiden ere de mangekantede (Fig.5B). Under Over- huden følger en 2—4 laget Hypoderm (Fig. 5 4, Hy) bestaaende af store, klare Celler, hist og her med Sfærokrystaller (paa Spiritusmateriale); Væggene i denne Hypoderm ere noget for- vedede, blive rødfarvede med Floroglucin og Saltsyre, gule med Chlorzinkjod. Baade Overhuden og Hypodermen inde- HR Fig.5. Coccoloba wvifera Jacq. A. Tversnit. Hy = Hypoderm. V = Skede om Karstrængene. B. Oversidens Overhud. C. Undersidens Overhud. D. Tværsnit af Spalte- aabning. E. Kirtelhaar (alle Figurerne tegnede af Prof. Warming). holde rigelig Garvesyre. De smaa Sidenerver ere indsenkede i Bladet og omeivne af klare Celler, der ere omtrent 3—4 Gange saa lange som brede, og hvis Vægge ere forvedede; som en smal Bjælke (se Fig 5 Av) spænde disse Celler fra Over- til Undersiden af Bladet og give det Fasthed, ligesom det derved deles i en talrig Maengde Kamre. Under Hypodermen folge 2—3 Lag Palissadeceller, der atter ret jevnt gaa over i et løsere Svampvæv, hvis Celler ligeledes ere langstrakte med talrige og ret store Mellemrum; Cellerne bøje ikke hen mod Karstrængene. I Nærheden af disse findes hyppig Celler Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 2 18 med Krystalstjærner. Undersidens Overhudsceller ere noget. mindre, men til Gjengæld højere end Oversidens; her findes talrige Spalteaabninger, der ere noget nedsænkede (Fig. 5 D) og have mange, smalle Biceller (Fig. 4C). Paa Undersiden findes endvidere hist og her nedsænkede Kirtelhaar (Fig. 5E). Kimplanter af Coccoloba fandtes hyppig; Stenen løftes op over Jorden af Kimbladene. Disse ere nyreformede, hel- randede, af Konsistens og Udseende saa temmelig lig Løvbladene ; Hovedroden voxer strax kraftig ud. Hippomane Mancinella L. er et i Almindelighed smukt formet Træ med glat Bark (Fig. 2); glatte, stærkt glin- sende, mørkegrønne Blade, der ere mere eller mindre hængende; endvidere ere de tilleddede og falde af med en tydelig Arflade; de ere tættere samlede ved Gre- nenes Ender, idet Interno- dierne her ere kortest. I Knoplejet ere de unge Blade indrullede. Alle Plantens Fig. 6. Coccoloba uvifera Jacq. Dele indeholde som bekjendt Kimplanter (noget formindskede) ? Est = Kimbladene. Mælkesaft, der ved det mind- ste Indsnit strax flyder ud. Denne Mælkesaft er meget giftig og har en stærkt ætsende Virkning, idet selv en meget ringe Mængde fremkalder Saar paa Huden. Manchinilens Frugter ere nærmest Stenfrugter med flere Frø; de ligne Æbler og lugte som disse, men ere giftige. Kimplanten (se Fig. 7) har overjordiske, ovale, noget kjød- 19 fulde Kimblade og udvikler strax en kraftig Hovedrod; det hypokotyle Stængelstykke er langt. Bladet har følgende Bygning: Oversidens Overhud, Fig. 8B, der bestaar af ret store, retlinet polygonale Celler, har meget tykke, kutikulariserede Ydervægge og mangler Spalte- aabninger. Under Overhuden folge oftest 2, undertiden 3 Lag Palissadeceller. Svampvævet bestaar af svagt forgrenede . eller rundagtige Celler og er ret lakungst. Undersidens Over- hudsceller ere mindre end Over- "sidens, og deres Vægge svagt bugtede; her findes talrige . Spalteaabninger, der ligge i Ni- veau med de andre Celler. Hist og her, navnlig i Svampparen- kymet, ses Geller med Krystal- stjærner. Rundt om Karstræn- gene, og kraftigst udviklet hos de største af disse, findes en Skede af oftest klare Celler (Fig.8 A), undertiden dog med faa Klorofylkorn; de fortsætte sig til begge Sider mod Bladets Epidermis; Væggene ere svagt forvedede. Holdes et Blad op mod ÆT Kimplante og et onkel Lyset, ses en talrig Mengde nella L. (noget formindsket ). smaa,sorte Prikker; disseskyldes Tegnet af Prof. Warming. Celler med Garvesyre, der ere beliggende i Svampvævet lige indenfor Epidermis. Mælkerør findes hist og her i Bladet. Ved Karstrængene findes mindre Tracheider liggende mellem Palissadevæv og Svampvæv. Lige tæt under Bladpladens Basis ses paa Stilken en større 9* een ÅH Dom i LS æg Ve REE 2302 Fig. 8 Hippomane Mancinella L., Blad. A. Tversnit. B. Oversidens Overhud. C. Undersidens Overhud (Nogle Skillevægge ved Spalteaabningerne mangle). D. Spalteaabning. Fig.9. Chrysobalanus Icaco L., Blad. A. Tversnit. B. Oversidens Overhud. C. Undersidens Overhud. D. Spalteaabning i Tværsnit. 21 Kirtel; den har Form af en pudeformet, noget hvælvet Op- svulmine. Et Tværsnit viser, at det yderste Lag Celler ere lange, smalle, prismatiske og slutte tæt sammen; Vævet under disse er sammensat af mangekantede Celler. Disse Kirtler stemme ganske overens med dem, Poulsen!) har omtalt hos Hura crepitans og Cnidoscolus nepefolius og Reinke?) hos Ricinus. Chrysobalanus Icaco L. er et mindre Tre eller stor Busk omtrent 4—5 Alen højt. Dets glatte, bredt omvendt-ægformede, i Spidsen udrandede Blade ere noget opadrettede. Et Tværsnit af Bladet viser følgende Bygning: Oversidens Overhudsceller, der sete fra Fladen ere polygonale med ret- linede Vægge (Fig. 9B), have uregelmæssigt delt sig saaledes, at Epidermis kommer til at bestaa af fra 1—3 Lag Celler (Fig. 9 A Es); Cellerne ere klare og fungere rimeligvis som Vand- væv. Undersidens Celler ere mindre og udelte. Ydervæggen er paa begge Sider kun i ringe Grad fortykket. Baade Over- og Undersidens Epidermisceller ere meget rige paa Garve- syre. Spalteaabningerne, der kun findes paa Undersiden, ere i Niveau med Overfladen. Der er 2—3 Lag ret korte Palissade- celler, som gaa jævnt over i Svampparenkymets ovale Celler2). Bontia daphnoides L. optræder oftest som et lille Træ med helrandede, glatte, glinsende Blade, der ere noget opad- rettede og undertiden kantstillede; de ere af en lys grøn "Farve og temmelig tykke. Paa Tværsnit ses, at Bladet nærmer sig noget til at være isolateralt, idet der findes Spalteaabninger paa begge Bladets Sider, og Svampparenkymets Celler ere noget strakte og stillede lodret paa Overhuden (Fig. 10 A). Dennes Celler ere paa Tværsnit omtrent kvadratiske, sete fra Fladen polygonale med 1) V. A. Poulsen: Om nogle Trikomer og Nektarier (Videnskab. Medd. fra den Nath. Forening 1874. pag. 271). 2) Reinke: Pringsheims Jahrb. X. pag. 164. 3) Angaaende Chrysobalanaceernes Anatomi cfr.: Kuster: Die anato- mischen Charaktere der Chrysobalaneen, insbesondere ihre Kiesel- ablagerungen (Bot. Centralblatt 1897). 22 retlinede eller svagt bugtede Vægge (Fig. 10.B, C); Epidermis’ Ydervæg er forholdsvis tynd. Spalteaabningerne ligge i Ni- veau med Yderfladen (Fig. 10 D) og findes i Mængde paa begge LEN (} Y Ex 3 Fig. 10. Bontia daphnoides L. A. Tværsnit af Blad. B. Oversidens Overhud. C. Undersidens Overhud. D. Spalteaabning i Tværsnit. E. Kirtelhaar. F. Tversnit af Blad med Oliekirtel. G. Tværsnit nær ved Bladspidsen. (F. og G. tegnede af | Ove Paulsen). C. Fig. 11. Jacquma armillaris L., Blad. A. Tversnit. B. Spalteaabning i Tversnit. C. Undersidens Overhud. - D. Kirtelhaar. ii. Samme set ovenfra med de omgivende Celler. Sider. Hist og her findes endvidere indsænkede Kirtelhaar, ligeledes paa begge Sider (Fig. 10 £). Der er 2—4 Lag snart kortere, snart længere Palissade- celler, som jævnt gaa over i det mere lakungse Svampveev; 23 . dettes Geller ere kortere og kunne hist og her have mindre Arme. Baade i Palissadevævet og i Svampvævet findes ‚store Oliekirtler (Fig. 10F). Om Karstrængene findes klare Celler, undertiden med lidt grynet Indhold. Mod Bladspidsen bliver Bladet ofte tykkere og er her næsten ganske isola- teralt bygget (Fig. 10 G). Jacquinia armillaris L. har ligeledes i dlmindblighed Form af et lille Tre med glatte, læderagtige, helrandede, ‚gullig-gronne, opadrettede Blade, hvis Rande ofte ere bøjede tilbage. Bladets Bygning er følgende: Overhudscellerne ere paa Tværsnit kvadratiske, set oven- fra polygonale med retlinede Vægge; de have paa begge Bladets Sider en tyk og stærkt kutikulariseret Ydervæg, der navnlig paa Undersiden er ujævn af fremstaaende Ribber. Paa Oversiden findes under: Overhuden en enlaget Hypo- derm (vist ægte) (Fig. 11 A); dens Celler ere ligesom Over- hudens klare og indeholde ofte en Stjærne af oxalsur Kalk. Spalteaabningerne findes kun paa Undersiden (Fig. 11C), de have en noget fremstaaende Kam, hvorved der dannes en tydelig Forgaard. Til Overhuden er endvidere knyttet spredt stillede, nedsænkede Kirtelhaar (Fig. 11 D og E); de findes paa begge Bladets Sider. Under Hypodermen følger et Par Lag korte Palissader (Fig. 11 À) og derpaa et ret mægtigt, lakunøst Svampvæv, dannet af polygonale eller kortarmede Celler. Under Overhuden findes paa begge Bladets Sider og rundt om Karstrængene Sejbaststrænge (Fig. 11 4, Scl). Forgvrigt henvises til Professor Warmings Halofyt- studier, hvor man vil finde saa godt som alle de her ikke nærmere omtalte Sandstrandsarters Anatomi beskreven !). For at give et fyldigere Billede af den i det foregaaende omtalte Sandstrandsvegetation, skal jeg her beskrive et Par 1) Baccharis dioica Side 194, Ernodea littoralis Side 195, Suriana maritima Side 199, Tournefortia gnaphalodes Side 209, Scevola Plumieri Side 209, Borrichia arborescens Side 212. 24 af mine Exkursioner til saadanne Lokaliteter. Langs Nord- siden af St. Croix, omtrent fra Byen Christianssted mod Vest, til Klippekysten ved Salt River begynder, findes Sandstrand. Denne har jeg navnlig ofte haft Lejlighed til at besøge i Nærheden af Plantagen Little Princess. Kommer man fra Christianssted og har passeret Fælleskogeriet, ser man langs HavetenStrandskov, der i Begyndelsen næsten udelukkende bestaar af Hippomane Mancinella og derfor har en smuk mørkegrøn Farve og stærkt Glanslys. Først naar man kommer længere frem, træffes ogsaa Coccoloba, Kokospalmer o. a. (se Tavle 3 og 4). Passaten, der her paa Nordsiden blæser frisk, har afskaaret Manchinillen i ganske skraa Bænke, og talrige udgaaede Grene ses paa den -udadvendte Side (se Tavle 4). Denne Manchinil Skov er dog kun en ganske smal Bræmme, circa 50 Alen bred; lige indenfor træffes frodige Sukkermarker. Noget længere mod Vest bliver det sandede Bælte bredere, og man kommer ind. i en af Plantageejer Switzer plantet, aldeles prægtig Skov af Kokospalmer, mellem hvilke hist og her den smukke tætløvede T'erminalia Catappa, og den smukt blomstrende Thespesia populnea tiltrække sig Op- mærksomheden ; begge stamme, som nævnt, fra Asiens Strand- skove; endvidere findes Coccoloba og Manchinil. Bundvege- tation findes der ikke meget af, kun hvor der er lysere; ses enkelte Pletter med Græs, f. Ex.: Cynodon Dactylon, Sporo- bolus og andre, eller nogle af Pescapre-Samlagets Planter. Disse høre derimod hjemme udenfor Skoven paa den aabne Strand ved Havet, og da navnlig Sesu- vium portulacastrum, som her danner ret tætte Bevoxninger, isprængt med Philoxerus vermiculatus, Ipomæa pes capre, Gramineer og andre. Af og til lægger man Mærke til de smukke Gwilandina-Arter, der ved Hjælp af deres talrige tilbagerettede Torne hage sig fast i de nærmest staaende Træer og Buske og gjøre Skoven aldeles uigjennemtrængelig. Enkelte Buske ses ogsaa, f. Ex. Turnera ulmifolia, Cor- 25 chorus hirsutus, Clerodendron aculeatum, Melochia tomentosa og Croton-Arter, men disse høre jo med Undtagelse af Tur- nera egentlig hjemme i de tørre Krat. Stammerne af Kokos- palmerne have hyppig her i Strandskoven teglstensrøde Pletter, der skyldes en Trentepohlia-Art; endvidere findes baade paa Kokos og de øvrige Træstammer en Del skorpeformede Lichener f. Ex. Graphis, Lecidea (se Listen bag i Afhandl.); men ellers mangle Epifyter ganske, og paa den sandede Jord voxe hverken Bregner, Mosser eller Laver, skjønt der dog ofte findes ret skyggefulde Steder. Vandrer man længere mod Vest, hører Palmeskoven op, Vejen bøjer lige ned til Havet, og man gaar nu videre i det tunge, løse, blændende hvide Koralsand (se Tavle 2). I dette voxer hist og her de for Pescapræ-Samlaget karak- teristiske Arter: saaledes Huphorbia buxifolia, Cakile equalis, Stenotaphrum americanum, Ipomea pes capre og andre. Indenfor denne lavere, mest af Urter sammensatte Vegetation ses et bredt, kratbevoxet Terræn, hvor en stor Del af de for de sandede Partier karakteristiske Buske gjenfindes. Den solvgraa Tournefortia gnaphalodes med dens tykke, graahaa- rede Blade tiltrækker sig strax Ens Opmærksomhed (Tavle 2); det er den Busk, der af de her forekommende vist bedst er | udrustet til at udholde den stærke Transpiration, som den svidende Sol i Forbindelse med stærk Vind fremkalder; her er den en ret stor og omtrent mandshøj Busk, men paa særlig exponerede Steder bliver den lavere og robustere og ligner næsten en ved Kunst klippet Hæk; dette saas navnlig smukt circa Y/a Mil længere mod Vest ved Judith Fancy. Sete noget paa Afstand mindede disse T'ournefortia-Bevoxninger ikke saa lidt om vore Hippophaé-Krat paa Jyllands Klitter. Af andre Buske optræde her den gulblomstrede Suriana mari- tima med mørkegrønne, matte Blade, endvidere Ernodea litto- ralis, den gulblomstrede Kurvblomst Borrichia arborescens, der undertiden optræder med sølvhaarede Blade, og endelig Jacquinia armillaris, der adskiller sig fra de alt nævnte 26 Buske ved sine bredere, lysegrønne Blade. Længere inde op- træde lave, buskagtige Coccoloba, og Vegetationen gaar endelig | over i et aabent Crotonkrat. Ved Smith’s Bay paa St. ‘homes Ostende hesøgtes en lignende Sandstrands-Lokalitet. Denne laa meget udsat for Nordost-Vinden, og "Vegetationen var ogsaa i høj Grad præget heraf. Nærmest ved Havet fandtes en smål Bræmme af Pes- capræ-Samlagets Planter; yderst krøb en lille Gramine: Dactyloctenium ægyptiacum 8 pumila, endvidere Cakile, Ipo- mea, Euphorbia, Canavallia og andre. Indenfor disse fulgte som sædvanlig et Bælte af Buske; her fandtes Borrichia arborescens, Ernodea littoralis, Jacquinia armillaris og Bontia daphnoides, formede som mindre Træer . (omtrent mands- høje), og endelig lave, buskagtige Exemplarer af Coccoloba. | Naar man i kort Afstand ude fra Havet betragtede dette Krat, traadte det navnlig tydelig frem, hvorledes Vegetationen ligesom var afsleben af Vinden og ganske jævnt skraanede opad fra Havet ind mod Land. Her afløstes Sandstrands- planterne temmelig brat af et højt Acacia-Crotonkrat. Endnu skal jeg til Sandstrandsfloraen føje følgende, som jeg skylder nu afdøde Cand. Lassen, der i sin Dagbog har skrevet: „Tat ved Frederikssteds By, Nord for Fortet, er der alm. bred Sandstrand med karakteristisk Sandstrands- flora. Iblandt Bestanddelene af denne var den alm. bred- leddede Opuntia (med de gule Torne) karakteristisk. Jeg mindes ikke tidligere at have lært Opuntiaer at kjende paa saadant Sted og har ikke før set saa store, næsten mands- høje Opuntiaer voxende i det rene Strandsand“. Og Lassen siger videre: ,den (Opuntiaen) bebor altsaa Klippe, Saltslette (Lagune paa Sydsiden) og Sandstrand“. Ogsaa Professor Warming har forskjellige Steder paa sin Rejse i 1891—92 set Cereus- og Opuntia-Arter voxe paa Saltsletter. Saaledes voxede Cereus midt i Batis-Fladerne ved Ponce paa Porto Rico. 27 Klippekystvegetationen. Denne har jeg kun i ringe Grad haft Lejlighed til at gjøre mig bekjendt med, og det bliver derfor kun meget | sparsomt, hvad her meddeles. Som særlig karakteristisk for mere exponerede Klipper, "hvor Sprøjtet fra Havet naaer op, kan fremhæves Baccharis dioica V.1), en mindre Busk med oprette Grene og smaa, "bredt spatelformede, opadrettede, glatte, glinsende Blade, samt Erithalis fruticosa L., Jacquinia armillaris L., Borrichia arborescens og i det Hele flere af de under Sandstrandsvege- tationen nævnte Buske. Ogsaa Conocarpus erecta L., der er saa hyppig i Laguner, findes ofte paa Klippebund eller mellem større Sten ved Stranden. Eggers regner endvidere med til Klippekystvegetationen Plumieria alba L., Coccoloba punctata L., Elwodendron zylocarpum DC. Af urteagtige Planter ere navnlig Stenotaphrum americanum Schk., Paspa- lum distichum L. og Sesuvium portulacastrum L. almindelige og hænge hyppig i Form af lange Guirlander ned over Klipperne. Ogsaa Euphorbia buxifolia Lam. kan findes paa Klippekyst, saaledes hyppig paa Bermudas-Verne. | Paa mere beskyttede Steder gaa naturligvis mange Arter, der ikke ere Halofyter, iige ned til Havet; saaledes har jeg paa Water island ved St. Thomas set Agaver, Kaktus, Bromelia, Croton-Arter, Plumieria alba voxe i Havets umiddel- bare Nærhed paa stejle Klippevægge. Smlgn. forøvrig Eggers i St. Croix” Flora pag. 53, hvor en Del mere eller mindre ud- prægede Klippekyst-Arter nævnes. Mangrovevegetationen. Denne optræder overalt ved Kysten i Bugter og Ind- skæringer, hvor Havet er roligere, endvidere ved flere Ind- søer med brakt Vand, de saakaldte „Saltponds“. Substratet !) Angaaende dens Anatomi se Warming Halofytstudier Side 194. 28 er overalt, hvor Mangrovevegetationen findes, Dynd dannet af Masser af organiske Stoffer, der ophobes i det stillestaaende Vand mellem Mangrovens Rødder. Paa St. Croix findes Mangrovevegetation i Christianssteds Lagune, Krauses Lagune, ved Saltriver, paa Sandy Point i den store Saltpond, der er adskilt fra Havet ved et ret bredt Sandbælte med Sandstrandsvegetation; endvidere lidt nord for Frederikssted og ved en større Saltpond paa Østenden. Paa St. Thomas har jeg navnlig besøgt den store Lagune paa Sydøstkysten, og paa St. Jan har jeg set Mangrovevege- tation ved Cruz Bay og Coral Bay. Den største Lagune paa de danske-Øer er Krauses Lagune (se Tavle 5), der set i Afstand oppe fra Højderne inde i Landet afgiver et pragtfuldt Syn med dens talrige større og mindre Øer. Her har jeg ogsaa set de mest udstrakte Man- erovebevoxninger. Ved en lille Bæk i den vestlige Del af Lagunen besøgtes saaledes en udelukkende af Rhizophora dannet Skov; Rodtræet voxede her paa tørlagt (i det mindste da jeg besøgte Stedet i Februar 1892)'), sort Mudder, og dannede en ret høj, aldeles skyggefuld Skov, under hvis Løvtag man, saa langt ses kunde, kun saa Luftrod ved Luft- rod. Mudderet var omtrent uden Vegetation, hist og her krøb en Herpestis Monnieria Kth. eller voxede en næsten mandshøj Bregne: Acrostichum aureum L. (Chrysodium vul- gare) ?). Rhizophora Mangle L. plejer jo forøvrigt hyppigst at voxe i Vandet (Tavle 6) og kan gaa ud paa ret dybt Vand, forankret som den er ved sine talrige Luftrodder. Den staar dog i denne Egenskab tilbage for Akh. mucronata, der ved Hjælp af sine i Almindelighed betydelig længere Kimplanter 1) Tidevand er omtrent umærkeligt paa de danske Øer. 2) Se Eggers: Das Küstengebiet von Equador i Deutsche geographische Blätter, Bind 17, Bremen 1894, pag. 276; og Johow: Vegetations- bilder aus West-Indien und Venezuela I. Die Mangrove-Sümpfe i Kosmos 1884, Bind 1 pag. 3. Schimper omtaler ogsaa denne Bregne 1. c. pag 69. 29 kan faa Rodfæste paa dybere Vand; &h. Mangle's Kim- planter ere nemlig oftest kun omtrent Ya—1 Fod lange; en enkelt, jeg har hjembragt, havde dog en Længde af omtrent 13/2 Fod. Man kan skjelne!) mellem 2 Slags Luftrødder, dem der udspringe fra Grenene, og dem, der komme fra Stammen, navnlig den nederste Del af denne. Disse sidste bryde frem i en omtrent ret Vinkel i Forhold til Stammen og voxe lige ud, undertiden endog bgjende sig lidt opad, indtil de endelig i en Bue voxe ned i Mudderet, i Almindelighed efter dog først at have delt sig; fra disse Rodbuer kunne nye Rod- grene opstaa, der atter paa samme Maade i en Bue voxe Fig. 12. Basis af Mangrovetræ bag Landfogedboligen paa St. Jan. Tegnet efter Naturen af Prof. Warming. ned i Dyndet; ved dette opnaaes, at Træet faar en meget bred Basis at hvile paa. Af en saadan Basaldel af et Man- grovetræ giver hosstaaende af Professor Warming paa St. Jan tegnede Billede en fortrinlig Gjengivelse. Disse Rødder kunne altsaa, i ethvert Tilfælde i Be- gyndelsen, ikke være positivt geotropiske; Karsten mener, at det er deres egen Tyngde, der efterhaanden bevirker, at de bøje nedad. 1) Se Warming: Tropische Fragmente II i Englers Jahrbücher, 4de Bind, 1883, pag. 520—21, og G.Karsten: Ueber die Mangrove-Vege- tation im Malayischen Archipel (Bibliotheca botanica, Hefte 22, pag. 58). 30 I den store Lagune paa Østefiden af St. Thomas fandt jeg en højst ejendommelig udviklet Rodgren; fra en af de før omtalte, store Rodbuer var en Gren indtil en Højde af over 2 Alen voxet lige lodret opad, hvorved Tyngden altsaa ikke har kunnet fremkalde nogen geotropisk Krumning; i denne Højde var Spidsen af Roden gaaet ud, og her var dannet fire Rodgrene, der i store Buer voxede nedad mod Vandet, uden dog endnu at have naaet dette (se Fig. 13 med Figurforklaring). Den fandtes paa en mindre @ ude i Lagunen i ret betydelig Afstand (2—3 Alen) fra selve Mangrovestammen, voxende op fra en Rodbue. Naar man tænker sig Rodbuerne strækkende sig betydelig længere ud end de, der ere tegnede paa Fig. 12, og en af de yderste Rødder voxende lige opad, vil man have en Forestilling om den omtalte Rods formodede Fremkomst. Hosstaaende Afbildning (Fig. 144) viser en ung Plante, samlet af Cand. H. Lassen paa St. Croix 1899; Rødderne udspringe her fra Stammen under en mere spids Vinkel; men Planten opnaar dog at faa en bred Basis, idet Rod- grenenes Omfang er betydelig større end Kronens. I Chri- stianssteds Lagune fandt jeg en mindre Plante (Fig. 14 B) med 2 Luftrødder; disse vare i Modsætning til, hvad der var Til- fældet hos den ovenfor beskrevne Kimplante, strax efter deres Fremkomst. fra Stammen bøjede tæt ind til denne og voxede nedad parallelt med den. Dette er sikkert en ren Undtagelse; thi i Almindelighed ser man de unge Planter forsynede med Luftrødder, der i forholdsvis store Buer bøje ned i Dyndet. Foruden disse nu omtalte, fra den nedre Del af Stammen kommende Rødder, udspringe endvidere talrige Luftrødder fra Grenene: disse Rødder voxe mere eller mindre lodret nedad, dog af og til delende sig i 2 til 3 Grene. At Rodspidsen dør bort, og at Væxten fortsættes af et Antal Sidegrene, er et meget almindeligt Fænomen. Medens Warming (l.c.) og Goebel!) mene, at det beror paa en Beskadigelse af 1) Pflanzenbiologische Schilderungen, iste Del 1889. IT. Uber einige Eigentümlichkeiten der Südasiatischen Strandvegetation, pag. 115—16. Fig. 13. En Mangroverod fra Lagune paa St. Thomas. Aer den relative Hovedrod, der ved x har standset sin Væxt og derpaa har dannet 3 Siderødder B!, B? og Bi, af hvilke B? er voxet lodret opad; ved y har denne ophørt at voxe. men 4 nye Siderødder ere fremkomne, der i store Buer bøje nedad mod Vandet (stærkt formindsket; A fejlagtig tegnet for tynd). Fig. 14. Unge Planter af Mangrove. A. Fra Christianssteds Lagune. B. Fra Lagunen paa Østenden af St. Thomas. Den sidste er udmærket ved at Luftrødder voxe lige nedad. (Circa 1/10 naturlig Størrelse). 32 Rodspidsen, uden at de dog kunne paavise nogen nærmere Aarsag, og Johow (l. c.) tilskriver det forskjellige Dyrs Angreb, mener Karsten, at det ganske simpelt skyldes Forgreningen ; Næringen tilføres Sidegrenene, og Hovedroden tørrer ud. Men i alle Tilfeelde er denne Forgreningsmaade, hvad ogsaa Karsten gjør opmærksom paa, en betydelig Fordel, idet Træets Basis derved bliver bredere. Foruden Rhizophora Mangle findes i Laguner af typiske Mangrove-Træer Avicennia nitida Jacq. og Laguncularia racemosa G., og endvidere bør man vist endnu til Lagun- træerne regne Anona palustris L. og Conocarpus erecta’) L.,- hvilken sidste er ret almindelig i Laguner, men dog ogsaa hyppig findes paa Klippekyst. Bucida Buceras L.?) findes af og til i Lagunerne, men er rettest at opfatte som en Ubiquist. Hvad Fordelingen af de her nævnte Træer angaar, er Mangrovetræet det, der ubetinget voxer længst ude, og ved sit System af Luftrødder er det ogsaa fortrinligt indrettet til at voxe paa endog ret exponerede Steder; indenfor dette komme Avicennia og Laguncularia, der, efter hvad jeg. har set, følges ad, uden at man kan sige, at den ene er bedre udrustet end den anden til at brede sig udad. Kun paa meget beskyttede Lokaliteter, f. Ex. Chrislianssteds Lagune, har jeg set dem gaa lige ud til Havet. Hverken hos Aw- cenmia eller Laguncularia findes Støtterødder, derimod have 1) Ørsted skriver i sin Skildring af Naturen paa Jamaica i Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskab. iste Række, Bind 18, at baade Conocarpus erecta og Anona palustris voxe i Selskab med Mangroven. 2) Bucida Buceras, som Drude i Handbuch der Pflanzengeographie pag. 252 regner med til Mangrovetræerne, bør efter min Mening næppe tages med; det er et Skovtræ, der ynder fugtige Dale, men som ganske vist ogsaa kan forekomme ved Kysten og i Laguner mellem Laguncularia. Eggers skriver om det i Flora of St. Croix and the virgin islands: Gommon in valleys and especially along the coast. 33 de som bekjendt begge negativt geotropiske Aanderødder, der rage op ad Dyndet (beskrives nærmere senere). Af urteagtige Planter findes dels ved Randen af La- eunerne mellem Mangrovergdderne, dels paa det torlagte Mudder, folgende: Heliotropium curassavicum L., Batis mari- tima L., Portulaca pilosa L., Herpestis Monnieria Kth., D um ambrosioides L., Pacte humifusa Sw. og und tiden Capraria biflora L.; eg to sidste kunne dog ogsaa forekomme i Græsmarker, og hør vist nærmest betragtes som Ubiquister. Eggers regner endvidere til Lagunfloraen Pavonia racemosa Sw. og Evolvulus mucronatus Sw. Jeg gaar nu over til nærmere at omtale de forskjellige Arters Levevis og anatomiske Bygning. Rhizophora Mangle L. En fuldt udtømmende Beskrivelse af dette Træs Mor- fologi, Biologi og Anatomi er ra af Professor Warming i Englers Jahrb. 4 pag. 519. I 1892 besøgte jeg en lille Lagune paa Bermudas-Derne, der som bekjendt er Mangrovens nordligste Voxested; Man- groven var her temmelig lav, næppe mere end circa 3 Metre høj og mere huskagtig. Tværsnit af Bladet viste ' ganske den samme Bygning som den Warming angiver |. c. pag. 539, tab. 9,10, fig. 11, dog var Hypodermen mindre mægtig, kun dannet af 4 Lag Celler. Avicennia nitida Jacq. er i dansk Vestindien enten et mindre Træ eller ofte egent- lig kun en stor Busk (Fig. 15). Bladene ere opadrettede, graagrønne, glinsende paa Oversiden, matte graa paa Under- siden, hvad der skyldes en særdeles tæt Haarbekleedning; hele Træet faar herved et graaligt Anstrøg, ej uligt Oliven- træets. Rundt om Træet ses de bekjendte Aandergdder (Pneumatoforer)!) ragende op af Dyndet; de blive indtil 1/2 1) Cir. Karsten, Il. c. pag. 54. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 3 34 Meter lange og 1/2—1 Ctm. tykke; de ere graalige, undertiden svagt rynkede paa tværs, afrundede i Spidsen, og bere talrige Lenticeller (Pneumathoder) (Fig. 16 og 17 D). De ere i Almin- delighed aldeles ugrenede, som hosstaaende Figur 16 viser, kun nede i Dyndet bære de ofte ret talrige og rigt forgrenede Suge- rødder; dog træffer man ogsaa Exemplarer, der ere forgrenede, WORTE al APR. => Su TR | N, Tee —— d ‘| { : ZH = 4, ' eh ll A ne = Bam ne Be ae =] En | Le) ey Fig. 15. Avicennia nitida Jacq. En mindre, fritstaaende Busk med de i Rækker stillede Aandergdder. Fra en lille Lagune paa Sydkysten af St. Thomas; tegnet efter Naturen af Prof. Warming. hvorpaa Figur 17 C viser et Exempel (samlet af Professor Warming ved Puerto Cabello i Venezuela); den underjordiske, ugrenede Del bærer her 3 Grene, men desuden ses talrige Arflader af affaldne Rodder; disse Arflader have ejendomme- lige straaleformede Ribber og ligne aldeles de Marker, som visse Koraldyr efterlade sig i Koralstokkene (Fig. 17 Æ). se 5 ey Aandergdderne udspringe fra vandret krybende Rødder (se Figur 16 4, der er tegnet af Prof. Warming efter Exem- - plarer samlede paa St. Thomas); Figur 16 viser tillige, at en kraftig Sugerod udspringer fra Basis af hver Pneumatofor, hvorved disse vandrette Rødder i høj Grad komme til at ligne Carex arenaria’s Rhizomer'). Hos Avicennia tomentosa har Schimper?) først paavist de vandrette Rødder. Fig. 16. Avicennia nitida Jacq. En Rodgren med Aandergdder. Stærkt formindsket. (Efter Tegning af Prof. Warming). Et fortrinligt Billede af en mindre Avicennia-Busk giver omstaaende af Professor Warming paa St. Thomas udførte Tegning (Fig. 15); man ser her talrige Luftrødder, der ere stillede i tydelige Rækker, hvad der jo netop skyldes deres 1) Cfr. Warming: Botaniske Exkursioner. 2. (Videnskabelige Med- delelser fra den Naturhistoriske Forening. 1891. pag. 180). ?) I. c. pag. 36. Tab. VI, fig. 1. 3% 36. Udspring fra de horizontale Rødder; ligeledes faar man et godt Habitusbillede af en saadan mindre, buskformet Avi- cennia med dens talrige, ofte krogede Grene og opadrettede - Blade (se ogsaa Tavle 7, hvor Busken tilhøjre er Avicennia). Luftrøddernes Anatomi er i Hovedtrækkene givet af Goebel!) og Schenck?) henholdsvis for Avicennia offici- nalis og tomentosa. Til den efterfølgende anatomiske Be- iy [tude TI - WE) DE AAD aL lcs RTE Et ae at BU Fig. 17. Avicennia nitida Jacq. Fra Puerto Cabello samlet af Prof. Warming. B. en ugrenet, ©. en forgrenet Aanderod. E. Arflader af afkastede Sidergdder. D. Stykke af Aanderod med Pneumathodér. (B. og C. om- trent halv Størrelse; D og E. noget forstørrede). Ex skrivelse af Avicennia nitida's Luftrødder har jeg dels be- nyttet egne Undersøgelser, dels en Del Optegnelser af Prof. Warming. 1) K. Goebel: Ueber die Luftwurzeln von Sonneratia, i Berichte der deutschen bot. Gesellsch. 1886. Bind 4, pag. 252. 2) Cfr. H. Schenck: Ueber die Luftwurzeln von Avicennia tomentosa und Laguncularia racemosa (Flora 1889). 37 Roden er polyark. Tversnit af en ældre Rod viste følgende Billede (Fig. 184). I Midten en stor Marv dannet af ret store, prismatiske Geller, 2--3 Gange saa lange som brede, paa Tværsnit, rundagtige eller polygonale, med porede Vægge og smaa Intercellulærrum ; Cellevæggene farves røde af Floro- glucin og Saltsyre. Derefter følger en mægtig Ring af Ved med store, regelmæssigt fordelte Kar, som ere ringporede. Marvstraalerne ere 1—4 Cellelag tykke. Vedringen er betyde- Sn Q i N 20 Fig. 18. Avicennia nitida Jacq. A. Tværsnit af Aarderod. AK. = Kork, L. = Luftforende Mellem- bark. J.= Inderbark. St. — Stenceller. Fl. = Floëm. M.= Marv. — B. Celler med Fortykningslag i det luftforende Væv (L i Fig. A). C. Tversnit af luftforende Væv (se Text). D en Celle med Fortyk- ningslag heraf, stærkere forstørret. _(A. og B. tegnede af Prof. Warming). lig mægtigere end Sivævet, der kun er af forholdsvis ringe Tykkelse navnlig i Sammenligning med Laguncularia's; men her hos Avicennia fungerer dette heller ikke som Luftvæv. Si- vævet bestaar dels af Sirør med Annexceller, dels og hoved- sagelig af Bastparenkym. Rundt om Sivævet fandtes i de af Prof. Warming undersøgte Luftrødder en lukket Ring af Sten- 38 celler, og denne Ring havde indadtil fremspringende Kamme svarende til Marvstraalerne (se Fig. 18 À St); i det af mig under- søgte Materiale var dette ikke Tilfældet, her fandtes kun en af- brudt Kreds af Stenceller eller snarere Sejbastceller. Udenfor disse følger nu den mægtige, primære Bark, der er det egent- lige Luftvæv. Inderst findes først nogle faa Lag Parenkym, hvis Celler kun have sinaa Intercellulærrum (Fig. 184, J); Endodermen er ikke særlig tydelig. Derefter følger det egent- lige Aandevæv, der kan være noget forskjellig bygget. Prof. Warming skriver nemlig i sine Noter følgende: derpaa følger radiale Rækker af afrundede Parenkymceller, Gellerekkerne ere tangentialt. adskilte ved Luftrum (se Fig. 184, L). I Mod- sætning hertil var Vævet i de af mig undersøgte Rødder ” derimod opfyldt af større og mindre uregelmæssige Lakuner, hvorved det fik Udseende af et Netværk (se Fig. 18C)}). De fleste Celler ere tyndvæggede, men hist og her findes, rimeligvis af mekaniske Grunde, større Celler med ejendomme- jige Fortykningslister, der i det af mig samlede Materiale vare temmelig uregelmæssig forgrenede (Fig. 18D), ligesom i ældre Væv mange af disse Cellers Vægge vare fuldstændig fortykkede, med Undtagelse af en Del spalteformede Porer; i de Rødder derimod, hvor tangentiale Lag af Celler vexle med Lakuner, havde de en noget anden Bygning, og Prof. Warming omtaler dem saaledes: Til Afstivning af Celle- rækkerne ere mange af disse ellers tyndvæggede Celler udstyrede med stærke Fortykningslister, der løbe rundt gjennem Cellerne i radial Retning (Fig. 18B). Foruden de store Lakuner findes ogsaa smaa Intercellulærrum, der ses tydelig paa tangentiale 1) Et Præparat af Avicennia tomentosa Sw. uden Lokalitetsangivelse, som Prof. Warming har undersøgt, viste netop et Væv lig det, ‘jeg her har fundet; desværre er Schenck’s Beskrivelse Le. saa kort, at man ikke kan faa noget nøjagtigt Begreh om Bygningen. Jeg er derfor tilbøjelig til at tro, at det Materiale, som jeg har hjembragt, er af Avicennia tomentosa, da denne findes enkelte Steder i Vestindien og da Eggers har optaget A. tomentosa i den engelske Udgave af St. Groix's Flora. 39 Længdesnit; ved disse fremkomme de dobbelt konturerede Ringe, som ses paa Tværsnit (se Fig. 18 C). Barkens Celler farves violette af Chlorzinkjod, undtagen de fortykkede Celler, der blive gule; med Florogluein og Saltsyre farves de for- tykkede Lister rode, og ere altsaa forvedede. Udenom denne blivende Bark findes et mægtigt Korklag (Fig. 18 À, K), der gaar helt rundt om Rodspidsen, hvor det dog er betydeligt tyndere; Korkens Celler farves stærkt røde af Floroglucin og Saltsyre. Korklaget gjen- nembrydes hyppig af Lenticeller (Pneuma- thoder); Vævet i disse er dannet af række- _ stillede Geller med talrige Intercellulærrum ; Goebels!) Beskrivelse af disse Celler hos Avicennia officinalis, som han sam- 4 menligner med Konidier, der losnes af, EN stemmer fuldstændig med, hvad jeg har Sy set. Ved disse Lenticeller kommer den S Mi indenfor Korklaget liggende Bark i let Forbindelse med den ydre Luft. Cellerne i Lenticellerne og ogsaa i Barken inde- holde, som af Schenck angivet, lysbry- dende Oliedraaber. Fie. 19. Bladets Anatomi har Wille?) givet. Avicennia nitida Jaca. Kimplante i ; É fra St. Thomas næsten stencelleagtige Trakeider, der især (noget formindsket). Det er navnlig udmærket ved de store, findes ved Karstrængene, og ved en ret mægtig Hypoderm; endvidere ved flere Slags Trichomer, dels nedsænkede paa Bladets Overside, dels ganske tæt stillede paa Undersiden, hvorved der dannes et nn Dække over Spalteaabningerne. Kimplanter (se Fig. 19) fandtes ofte; de ligne i høj Grad Dele pas, 253. *) N. Wille: Om Stammens og Bladets Bygning hos Avicennia nitida i Botanisk Tidsskrift, 13. Bind pag. 33. 40 de af Schimper') omtalte og afbildede af ... oje. 0m NSP &. Péscapræ-Samilagel.". 6°. .. a a RRS 5. Coccoloba-Manchinil-Samlaget . . ........... D | 11. Klippekystvegetationen .::. .4. ss „u... oer 27. Mangrovevegetationen - 2 0. 2. 200m OCR 27. Saltholdige Lersletter. . - »... =. ......... OO 56. Il. Krat- og Skovvegetationen .....:...... 0. ers 58. Vegetationsbeskrivelse . . . .. ........ CRE 38. Orkangen 7" 4 De 8e cules ose 2 URSS 98. St.Thomas "EL RS ON OR 69. St. Jan Astra By Seite eee he NES SECTOR, N NT EE RSR 76. Nogle xerofile Blades Anatomi ......%#:. NN 89. I. "Stærkt haarede Blade... .-.. i. CORPS 90. II. Glatte eller svagt haarede Blade... .. .. var 95. III. Leguminosernes finnede Blade ...... ee 102. Floristisk Tillæg: Nogle for Øerne ny Fanerogamer ... »....2. 222er 111. Liste over Svampe og Lichener ... SSR ES SSR 0... , 112. Shine Mines lok no Reh TER RE PES PO 115. 115 Oversigt over de siden 1894 i Danmark indslæbte Planter. Af Otto Møller. I; I 1894 omtalte Cand. mag. C. Ostenfeld her i Tids- skriftet!) en Del ny-indslæbte Planter; som en Fortsættelse af denne Afhandling fremkommer efterfølgende Fortegnelse over . de siden den Tid fundne Arter. Man kunde muligvis gjøre den Indvending, at saadanne tilfældige Gæster, der jo som oftest forsvinde igjen efter kort Tids Forløb, ikke have Krav paa nogen særlig Interesse; men man maa dog indrømme, dels at man i Forvejen ikke veed, om en eller anden af dem muligvis vil finde Borgerret i vor Flora, dels at mangen Florist, der træffer dem paa sin Vej, ikke har Adgang til den spredte Literatur, som maa gjennemses for at kunne bestemme dem. Jeg mener derfor, at Berettigelsen til den forholdsvis udførlige Behandling ligger i to Ting, nemlig: i Konstateringen af Indvandringens Tids- punkt og i den Lettelse, der bydes vore Florist-Amatører med Hensyn til Bestemmelsen. Der er medtaget en Del Arter, som ere nævnte andet- steds, nemlig i 2 Afhandlinger af Prof. Joh. Lange, da der i disse Afhandlinger ikke har været nogen Beskrivelse af dem. Foruden de hos Prof. Lange nævnte Arter, af hvilke jeg ikke har medtaget saadanne Arter, der tydelig viste deres 1) Nogle ny-indslæbte Planter, af C. Ostenfeld Hansen. B. T. Bind 19. pag, 295. Qe 116 Udspring fra Haver, har jeg saa vidt mulig samlet sammen alle de i de sidste 3 Aar iagttagne Arter; desuden har jeg for de hos Ostenfeld I. c. nævnte Arters Vedkommende an- "givet, om de ere forsvundne eller ej, og tilføjet nye Lokali- teter, hvor saadanne ere fundne. Der er i Tyskland i de senere Aar fremkommet en Del Afhandlinger angaaende de der indslæbte Planter. For om muligt i Fremtiden at se, hvor kosmopolitisk de indslæbte Planter optræde, har jeg, hvor jeg har set Angivelse om de Arter, der ere fundne her i Landet, tilføjet det. Jeg har dertil benyttet følgende Afhandlinger, hvoraf den første findes i „Abhandlungen herausgegeben von d. naturwissenschaftlichen — Verein zu Bremen“; de øvrige, undtagen den sidste, findes i „Verhandlungen des botanischen Vereins der Provinz Bran- denburg“. G. Bitter: Beiträge zur Adventivflora Bremens, 1896. P. Ascherson: Adventivpflanzen der Oelfabrik ın Mannheim, 1889. W. Behrendsen: Ein Vorkommen von Adventivpflanzen zu Rüdersdorf bei Berlin, 1889, og: Zur Kenntniss der Berliner Adventivflora, 1896. E. Bünger: Die Adventiv-Flora auf dem Bau-Terrain am Stadt- bahnhof Bellevue in Berlin, 1885. Richard Büttner: Flora advena Marchica, 1884. E. Jacobasch: Funde eingewanderter und seltener Pflanzen bei Berlin, 1889. R. und O. Schulz: Adventivpflanzen aus der Berliner Flora, 1896. P. Taubert: Eine Kolonie südost-europäischer Pflanzen bei Köpe- nick unweit Berlin, 1886. P. Prahl: Kritische Flora der Provinz Schleswig-Holstein. 1890. Jeg bringer min bedste Tak til D’Hrr. Cand. pharm. O. Gelert, Cand. pharm. Jac. Hartz, Cand. mag. C. Osten- feld og til de øvrige, som have ydet mig Bidrag hertil. Hr. Inspektør Kiærskou takker jeg tillige for Benyttelsen af en Del Planter i Botanisk Museums Herbarier. FT Der er i det efterfølgende benyttet følgende Forkortelser : G. — Cand. pharm. O. Gelert. H. = Cand. pharm. Jac. Hartz. L. = Professor Jul. Lassen. M. = Seminarielærer H. Mortensen. O. = Cand. mag. C. Ostenfeld. M. — Forfatteren. Lge. R. og T. — Lange: Rettelser og Tilføjelser til Haandbog i den danske Flora. 1897. Aarhus — Wallensteins Skanse ved Aarhus. BE. Fyen. Jyll. — Jylland. $j. — Sjælland. ME. = Mellem-Europa. N Am. — Nord-Amerika. SE. = Syd-Europa. SAm. — Syd-Amerika. Br. = Bremen. Brl. — Berlin. Brdbg. = Brandenburg (Provinsen). BE Hamborg. Maalene ere Metermaal. Kjøbenhavn .i Marts 1898. Eragrostis Host. Slægten ligner meget Poa-Slægten; Smaa- axene indeholde som Regel flere Blomster (6—25), og Forbladet er tokølet, helt. E. pilosa P. B. Topgrenene haarfine, bølgede, lidt ru, de nederste halvkredsformet samlede, 4—5 sammen. Smaaaxene "Imieformede, 4—12-blomstrede. Dækbladet temmelig spidst, ru paa Kølen med 2 svage Sidenerver. Bladene smalle med 5 frem- springende Nerver paa Undersiden. Skedehinden opløst i en Haar- krans. ©. 0,10—0,30. SE., Asien og tropiske Egne. Jyll. Aar- hus 1895 (0.M.). [Brl.]. Bromus patulus M. &K. Nedre Bladskeder haarede, Toppen oftest rigblomstret med lange hængende Grene; Smaaaxene 1—2 Ctm., lancetformede med 8—12 Blomster; Dækbladene med violet Anstrog. Stakken ved Modenheden drejet og stumpvinklet ud- staaende. Forskjellig fra B.squarrosus L. ved de lange Top- grene, de mindre Smaaax og færre Blomster i hvert; sidstnævnte har nemlig oftest over 10 (indtil 20) Blomster i hvert af de 2—3 Ctm. lange Smaaax. ©. 0,20—0,60. SE. Sj.: Jagtvejen 1895 (J. L.); Frihavnsterrainet 1897 (J. H. & C. 0.); ,Kløvermarken” 1897 (0. M.); Jyll. Oliemølle v. Aalborg 1895 (G. O.); Bornh. LES, Aaremyre i Mengde (Neuman 1894). (Se Lge. R. og T. pag. 8). [Br. 1879; Brl; Altona; Kiel]. Bromus squarrosus L. Jyll. Oliemglle i Aalborg 1895 (C. O.); Sj. Frihavnsterrainet 1896 (J. H.); Østerbros Glacis 1896 (Frk. Thorsen). [Br. 1876; Brdbg.; Brl.; H.; Kiel]. | Bromus unioloides (Willd.) H. B. K. Blaagraa. Bladene og Skederne ru eller haarede. Skedehinden haaret. Toppen nikkende eller opret, med 2—3-grenede eller ugrenede, ulige lange Grene i Kransene. Smaaaxene ere ru, 2—10-blomstrede. Dækbladet 7—15- nervet, 2-kløvet med en kort Stak. ©. 0,30—1,00. N. Am. og S. Am. var. Schraderi (Kunth). Grøn med bredere Blade. Toppen nikkende udbredt. Smaaaxene i Reglen 6-blomstrede. Sydl. N. Am. Sj. Strandmarker ud. for Charlottenlund 1882 (0. G.); Jagt- vejen 1897 (O. M.); mellem Gefionsgade og Strandboulevarden 1896 (Frk. Thorsen). Jyll. Oliemglle i Aalborg 1895 (C. O.); [Brdbg. 1864]; — var. Jagtvejen 1897 (O. M.). Panicum capillare L. Findes stadig paa »Kløvermarken", men sparsommere; Sj. Ruderatplads v. Vestervold 1895 (Boysen); Jagtvejen 1895—97 (C. O. & O. M); Strandboulevarden 1897 (Frk. Thorsen). [Br. 1868; Brdbg.; H.]. Phalaris paradoxa L. Den øverste Bladskede indeslutter Grunden af Dusken; denne er omvendt ægformet, dannet af Knipper paa 5—6 Smaaax. Det midterste Smaaax er fertilt, de andre golde, ofte misdannede. Det fertile Ax’s Yderavner lancet- dannede, braadspidsede, stakbærende, hver Sidehalvdel med 3 Længdenerver. Dækbladet glat med 2 meget smaa Skæl ved Grunden. ©. 0,15—0,50. SE. og Orienten. Jyll. Aarhus i flere Expl. 1895 (O.M.). [Brl. 1894]. Polypogon Desf. Staar Agrostis-Slegten ner, men Smaaaxene ere enblomstrede, siddende paa leddede Stilke, dannende en Dusk. Yderavnerne næsten lige lange, hele eller med et Hak i Spidsen og bærende en Stak, som udgaar fra Hakket eller under Spidsen. P. monspeliensis (L.) Desf. Toppen duskformet. Det øverste Led paa Blomsterstilkene fortykket, lige saa bredt som langt, meget kortere end det nederste Led. Yderavnerne hele, ru, dunede paa Ryggen og nedenfor Spidsen forsynede med en fin Stak, der er 3 Gange saa lang som Avnen. ©. 0,10—0,50. SE. og Ori- enten. Jyll. Aarhus 1895 1 Individ (O.M.). [Brdbg.; H.]. Setaria italica P. Beauv. Findes stadig, men kun i faa Expl. omkring Kjøbenhavn (C.O.). [Br.; Brl. 1883; H.]. 119 j Polygonum Bellardi All. Nærbeslægtet med P. aviculare L. Stænglerne oprette, stribede, meget grenede; Blomsterne 1—3 i Hjørnerne af Blade, der ere reducerede til Skededelen alene; temmelig lange Internodier, hvorved hele Planten gjør et nøgent Indtryk. De nedre Blade store, lancetdannet-elliptiske. Bloster- bladene ved Frugtens Modning med tykke, fremtrædende Ryg- og Randnerver. Nødderne glinsende, helt omsluttede af Blosterbladene, noget større end hos P. aviculare. Blomsterne lyserøde. ©. 0,30— 0,90. SE. og Orienten. Sj. En Del Expl. paa Jagtvejens Ruderat- plads. 1895 (CG. 0.); Lyngby 1896 (0. G.), ikke iagttaget siden. [Br. 1893; Thuringen 1884; Hamburg; Brl. 18871. Silene italica Pers. Ligner en Del S. nutans L., men ad- skilles fra den ved sin brede, løse, alsidige Klase med oprette kortstilkede Blomster. Bægeret er kølleformet med butte Tænder. Bladene randhaarede ved Grunden. Blomsterne hvide, vellugtende om Natten. 2%. 0,20—0,60. SE. Jyll. Vong v. Bramminge (listed 1889). (Se Lge. R. og T. pag. 32). Amarantus paniculatus L. Forsvundet paa Amager (C. O.): Sj. Gilleleje 1897 (O.G.). [Brdbg.; H.]. : Atriplex laciniata L. „Klevermarken* 1897 (C. O.), Sj. Jagtvejen 1895 (J. L.); Jyll. flere Individer v. Oliemøllen i Aalborg reve 10.0,); Aarhus 1895 (QO. M.). [Brl. 1881; H.]. Chenopodium opulifolium Schrad. Bladene melede paa Under- siden, rundagtig rudedannede, næsten trelappede og omtrent ligesaa brede som lange, butte, med faa Takker; de øverste elliptisk lancet- dannede. ©. 0,30—0,60. ME. Amager: Sundbyvester 1897 (C. O.). [Som Ruderatplante næsten over hele Europa]. Anm. Er i Lge. R. og T. Pag.15 angivet funden v. Norre Alle, men maa slettes derfra, da Hr. Gelert har meddelt mig, at den der fundne Plante horer til Ch. album L. var. glomerulosum Hartm. Kochia scoparia (L.) Schrad. Forsv. paa Amager i 1897; Als, Sønderborg (H. Petersen 1889). (Se B.T, Bind XX pag. 255). For: Bri, 1888; H.]. Portulaca Tourn. (Portulacacee). Begeret affaldende. Kron- bladene ere fæstede til den øverste Del af Bægerrøret. 6—flere Stovdragere og paa tvers opspringende Kapsel. P. oleracea L. Stænglen opstigende, grenet. Bladene kjedede, langagtig kiledannede, siddende, modsatte eller de øverste afvexlende. Bægerspidserne butte. Frøene sorte, glinsende. Blomsterne i Bladhjornerne, enkeltvis eller 2—3 sammen, gule. ©. 0,10—0,30. Kosmopolit. Jyll. Aarhus 1895 (O.M.). [Br.; Brdbg.; H.]. 120 Nigella Tourn. (Ranunculaceæ) udmærker sig ved sine sammen- voxede Bælgkapsler. | | N. arvensis L. Blomsterne uden Svebblade. Stovknapperne braadspidsede. Bælgkapslerne sammenvoxede til Midten, dobbelt saa lange som brede. Blomsterne blegblaa. ©. 0,10—0,30. ME. Jyll., Tyrrestrup (Winkel 1884). (Se B.T. Bind XX pag. 273). [H.]. N. damascena L. Blomsterne omgivne af dobbelt fjersnitdelte Svøbblade. Stovknapperne ikke. braadspidsede. Balgkapslerne sammenvoxede til Spidsen, kuglerunde. Blomsterne blegblaa. ©. 0,25—0,30. S.E. Sj. Gilleleje 1897 (0.G.). [Brdbe.; H.1. Glaueium corniculatum Curt. Stængel og Blade haarede. De nedre Blade stilkede, de øvre siddende, med omfattende Basis, fjerdelte. Kapslen skulpeformet, tæt beklædt med stive, børste- formede Haar, c. 3—5 Ctm. lang. Bægéret beklædt med lange, udstaaende Haar, omtrent af Længde med Kronbladene, der ere brunrøde med sort Negl. ©. 0,10—0,50. SE. og ME. ,Kløver- marken“ 1897 (O.M.). [Brl. 1887; H.]. | Brassica adpressa (Mönch) Boiss. Forsv. v. Odense og v. Bastrup. Brassica elongata Ehrh. Bladene paa Undersiden sogronne, langagtig ægdannede eller langagtige, afsmalnede ı Bladstilken, fjerdelte, uregelmæssig stumpt tandede; de øverste langagtig linie- dannede, helrandede; Blomsterstanden forlænget, bladlas; Bægeret opret udstaaende. - Frøene sammentrykte. Blomsterne gule. var. armoracioides (Czern.) Aschs., hvortil alt det fundne Materiale hører, adskiller sig ved, at Rodbladene ere grovt. og uregelmæssig savtakkede, ikke fjerdelte. Skulperne ere længere og stærkt snoede, og Frøene ere runde. © eller %. 0,60— 1,00. Ucrania. „Klovermarken* 1894 (C. O.); holder sig stadig 1 stor Mængde; Sj. Frihavnsterrainet og Lersøen 1897 (O.M.); Jyll. Hor- sens 1897 (Wiinstedt). [München; Brl.]. Anm. Er noteret i C. Ostenfelds Afhandling 1894 som Nr. 29. Chorispora tenella (R.Br.) Poll. Forsv. paa Amager. [Br.; Brl.]. Eruea sativa Lam. Brassica-Gruppen. Skulperne lancet- formede, Med en stor, ydre, gold, dolkformet Del. Arret tolappet. Frøene i 2 Rækker i hvert Rum, kuglerunde. De nedre Blade lyredannet-snitdelte, stilkede; de øvre siddende, savtakkede. Stænglen med spredte Stjærnehaar. Bægeret temmelig tæt haaret. Blomster- stilken halvt saa lang som Blomsten. Kronbladene bleggule med violette Aarer. ©. 0,20—0,60. Middelhavslandene Kjærs- 121 gaard pr. Odense i Mængde i Lucernemarker 1896 (Ahlefeldt- Laurvigen); Jyll. Aarhus 1895 (0.M.); Sj. Frihavnsterrainet 1897 (OEM). (Br. og Bri. 1893; H.]: Erysimum orientale (L.) R. Br. Holder sig sparsomt paa Amager 1897 (J.H.); Rudkjobing Teglværk paa Langeland 1892 (Knud Jespersen) ; Odense 1893 (Th. Schiøtz). [Br.; Brl.; Lübeck: H.]. Erysimum repandum L. Findes stadig, men sparsomt paa Amaser 1897 (G.O.). -.[Br.; Brl.; Altona; H.]. Euclidium syriacum (L.) R. Br. (Cruciferæ). Skulperne ere kort stivhaarede, kugle- eller ægdannede, tilspidsede i den kegle- formet krummede Griffel, torummede, oprette. med kort Stilk. Rummene ere enfrgede. De nederste Blade omvendt ægdannede, afsmalnede i en kort Stilk; de øverste lancetdannede, alle noget tandede og, ligesom den udspærret grenede Stængel, spredt haarede. Blomsterne hvide. ©. 0,05—0,10. Østl. SE. Jyll. Oliemølle v. Aalborg 1895 (F. Kolpin Ravn). [Brl. 1864; H.1. Lepidium perfoliatum L. Stadig i stor Mængde paa Amager. Par 6/6 H.]. j Lepidium virginicum L. Holder sig i rigelig Mængde paa Amager; Sj. Frihavnsterrainet, øde Pladser ved Gefionsgade og Ruderatplads i Lersøen 1897 (0.G., H.M. & O.M.); Jagtvejen PO M) [Brdbe. 1879; H.; Lübeck]. Rapistrum Linnæanum Boiss. og Reut. Skjelnes fra de to tid- ligere nævnte Arter (Nr. 13 og 14 i Bun XX pag. 209) ved, at Skulpens nedre Led er meget kort og smalt, og det øvre er kugle- dannet, lille, med kort, blivende Griffel. Planten næsten glat. ©. 0,50—1,20. SE. Sj. v. Jagtvejen udenfor Kjøbenhavn (H. M. 1892), (Se B.T. XX pag. 276)?, Expl. ikke opbevaret. Rapistrum perenne (L.) All. Holder sig stadig i flere Expl. v. „Faste Batteri" ; Sj. Ruderatpladser mell. Tivoli og Rysensten (Rostrup 1866). (Se B.T. Bind XX pag. 276). [Br.; H.]. R.rugosum All. Forsv. paa Jagtvejen; Fandtes i 1882 paa en Byggeplads ved Ladegaardsaaen ved Kjøbenhavn (O.G.). [Br.; Brl. 1882; Brdbg. 18561. Sinapis disseeta Lag. Ligner meget S. alba L. Bladene ere snitdelte med talrigere, mere delte Afsnit. Stænglerne talrige. Frugtstilkene bueformet opstigende. Blomsterne forholdsvis smaa. Skulperne trenervede, korte; den øvre golde Del indsnævret fra sin Basis (hos S. alba kun mod Spidsen). ©. 0,20—0,50. Kor- sika og Spanien. Sj. Ret talrig paa Frihavnsterrainet 1896 (Ove 122 Paulsen); Ruderatplads i Lersgen v. Lyngbyvejen v. Kjøbenhavn mellem Hør 1897 (O.G. & H.M.); ,Klovermarken“ og Sundby- vester paa Amager 1897 (C. O.). [Brl.; Innsbruck 1886; Thü- ringen 1891]. | S. Column® Jacq. Minder ligesom folgende om 5. Løeselii. Hele Planten er haaret. Bladafsnittene ved Grunden med oprette Ører. Bægeret opret, lukket. Skulperne opret udstaaende, mange (c. 10) Gange længere end Stilkene. ©. 0,30—1,2%5. SE. og Orienten. Amager: Sundbyvester 1895 (C.O. & O.M.), 1897 (J. H.); Sj. Ruderatplads v. Fabriken Øresund 1897 (0. G.). [Br.; Brl.; Kiel; H.]. | Anm. $.Irio L., der i mange Aar ikke har været fundet her i Landet, fandt jeg i flere Exemplarer i 1895 v. Aarhus. Sisymbrium volgense M.B. Minder meget om S. Løeselii L., men hele Planten er glat eller næsten glat. Bladene ere triangel- dannede, dybt fligede v. Grunden, med triangel- eller lancetdannet Endeafsnit. Skulperne ere linieformede, trinde, opret udstaaende. © eller ©. 0,30—0,90. Sydl. Rusland. Kalkbrænderihavnen 1893. (C. Raunkiær). [Brl. 1889; Hamburg; Uetersen i Holsten ; Riga 18941. | Anm. Den nærstaaende S. austriacum Jacq. (ME.) afviger blandt andet fra denne Art ved, at Frugtstilkene ere lidt snoede, saa at Skulperne krydse Hovedstænglen i alle Retninger. Hibiscus Trionum L. (Malvaceæ). Kapslen ægformet, 5-delt og 5-klappet. Rummene delte ved en Midtskillevæg, 1—flerfrøede. Yderbægeret 6—12-delt med liniedannede Afsnit. Stænglen grenet, ru ligesom Blomsterstilke og Bæger. Blomsterstilkene af Længde med de 3—5-delte eller lappede Blade, hvis midterste Afsnit er over dobbelt. saa langt som Sideafsnittene. Bægeret hindeagtigt med 20 sortebrune, haarede Nerver, mod Frugtmodningen oppustet. 12 spidse, liniedannede, randhaarede Yderbægerblade. Kronbladene gule med sortebrun Negl, dobbelt saa lange som Bægeret. Blomsten visner hurtig („Tretimersblomsten*). ©. 0,10—0.30. Orienten. Sj. Udyrket Plads v. Gefionsgade v. Kjøbenhavn 1897 (0. G.). [Mannheim ; München; Br.; H.]. | — Malva Alcea L. f. Morenii Poll. De nederste Blade hjærte- dannede, kredsrunde, dybt femlappede; Lapperne afrundede, den midterste fortil spidstandet; de øverste Blade trelappede. Forøvrigt som Hovedarten. %. ME. Sj. Jagtvejen 1895 (C. O.). Potentilla intermedia L. Stængelen opret, allerede nedenfor Midten grenet, oventil mangeblomstret. Bladene 5-tallige; Smaa- 193 bladene paa begge Sider grønne og haarede, grovt savtakkede, paa de nederste Blade omvendt ægdannede, paa de øverste lang- agtige, afsmalnede mod Grunden. Blomsterne temmelig smaa, gule; Frugtstilken opret. %. 0,30—0,60. SE. og Rusland. Jyll Randers 1888 (G. 0.); Dybdal v. Aalborg 1891 (J.H.); Aarhus (C. Grønlund 1888). Sj. Ruderatplads paa Østerbro (Joh. Lind- hard). (Br. 1884; Brl. 1874; Königsberg 1893; Tilsit 1870]. var. Heidenreichii Zimm. Rigeligere behaaret; Smaabladene paa Undersiden noget filtede, graalig grønne; Midtsmaabladet dybt tredelt. Sj. Ruderatplads paa Østerbro 1894 (Joh. Lindhard); Østre Glacis 1881 (O.G.); paa et Gjærde mellem Montebello og Klostermosegaard ved Helsingør") 1895 (0. M.); Ruderatplads nord for Kronborg 1897 (O.M.). Amager. „Klovermarken“ 1886 (H.M.), 1895 (J. H.); Jyll. Dybdal v. Aalborg 1891 (J. H.). [Brl.]. Poterium muricatum Spach. Fyen: Bederslev Dalskov 1896 (Skovfoged Petersen); Klovermark v. Bederslev 1895 (Lærer Watson); Otterup i Lucernemark 1895 (0. M.). Coronilla L. (Papilionaceæ). Bælgen linieformet, cylindrisk, lige eller næsten lige, mangeleddet, 2—4—6-kantet. Bægerets 2 øverste Tænder sammenvoxede til over Midten. Det uparrede Smaablad meget større end de parrede. C.varia L. Bladene 6—12-parrede med omvendt ægdannede, braadspidsede Smaablade. Hovederne 8—20-blomstrede. Axel- bladene lancetdannede, ikke sammenvoxede. Stænglen urteagtig, hele Planten glat. Balgen 3—12-leddet, bueformet udstaaende eller opret, 4-kantet, uvinget. %. 0,40—1,25. ME. FR, Stjerne- bjerg Bakke v. Langesø (A. Andersen 1889). (Se B.T. BindXX pag. 286). [Br. 1885—91; H.]. Ervum Lens L. Stængelen opstigende, grenet, dunhaaret. Bladene 5—7-parrede. Smaabladene aflangt æg- eller liniedannede, helrandede. Bægeret med lange, sylformede Tender. Bælgene rudeformede, tofrøede. Blomsterne 1—3 sammen paa en Stilk, der omtrent er af Længde med Bladet, hvide, violetaarede. ©. 0,15—0,30. SE. og Orienten. Jyll, Ravnsholt v. Rold Skov 1890 GER). [Br + Brdbg. |. Hippocrepis L. (Papilionaceæ). Begeret 5-tandet, klokke- formet, dets 2 øverste Tænder sammenvoxede til Midten. Kjølen med en spids, bueformet Snabel. Bælgen en Ledbælg. 1) Er i B.T. Bind XX pag. I bestemt som P. supina. 194 f H. comosa L. Stænglen glat. Bladene 5—7-parrede. Smaa- | bladene omvendt ægdannede. Hovederne 4—12-blomstrede. Belgen bueformet med halvmaanedannede Led. Blomsterstilkene 2—3 Gange længere end Bladet. 9%. 0,08—0,25. ME. Sj. Søndersøen v. Jonstrup (H. M. 1874). (Se B.T. Bind XX pag. 286). [Brdbg.]. Lathyrus sativus L. KF. 1 Individ i en Roemark v. Otterup 1896) BESS] Medicago hispida Gårtn. Ikke senere bemærket paa Kløver- marken; Sj. Thorvaldsens Museum 1845 (Joh. Lange), nu forsv. (Se B. T.'Bind XX pag. 285). [Br.; Brdbg. EM}; | M. maculata Willd., der i mange Aar ikke har været be- meerket her til Lands, er ı 1894 fundet ved Horsens (Adjunkt Osterberg); den staar i øvrigt meget ner ved ovennævnte. Sj. Thorvaldsens Museum 1845 (Joh. Lange); Amager: ved Kastrup (Deichm. Branth 1868). (Se B.T. Bind XX pag. 285). [Br.; Brl.; Brdbg.; H.1. Melilotus coeruleus Desr. Stadig paa ,Klovermarken“ 1897 (C. O.); Jyll. Aarhus 1895 (Discipel Lassen). [Br.; Brdbg.; H.]. Melilotus indicus All. (M. parviflorus Desf.). Klasen tynd, længere end Bladet. Vingerne af Længde med Kjelen, begge kortere end Fanen. Smaabladene paa de nederste Blade kort kile- dannede, kun tandede i den øverste Del, paa de øverste Blade langt kiledannede og tandede i den øverste Halvdel. Axelbladene brede ved Grunden, lancetdannede og langt tilspidsede, helrandede eller svagt tandede. ©. 0,15—0,60. SE. og Orienten. Amager: ved Kløvermarksvejen 1892 (F. Kølpin Ravn). [Br. 1876; Brl. 1888; H.]. Trifolium supinum Savi. Stænglerne nedliggende. De øverste Blades Smaablade ende i en kort Braad. Axelbladene liniedannede, 3-nervede, langt randhaarede. Bægeret haaret eller glat, 10-nervet. Svælget lukket af en ophøjet Ring, som bærer en Haarkrans. Bægerspidserne lange, stive, 1-nervede, randhaarede. Fanen meget længere end Vingerne og Kjølen. Kronen rosenrød. ©. 0,20— 0,60. SE. og Orienten. Sj. Udyrket Mark mellem Lersøen og Haraldsgade ved Kjøbenhavn 1897 (O.G.). [Hamborg]. Vicia lutea L. Bladene 5—7-parrede. Smaabladene lang- agtig liniedannede, butte eller braadspidsede. De to øverste Bæger- tænder meget korte. Bælgene ruhaarede. Blomsterne enlige eller 2 sammen, kortstilkede, store og lysegule. ©. 0,30—0,60. SE. og Orienten. Jyll. Horsens 1888 (W. Jensen). [Br.; Brl.; H.]. Lythrum hyssopifolium L. Forsv. paa ,Klovermarken“. [Brl.]. 125 Ammi Tourn. (Umbellifere). Udmærker sig ved sit flerdelte Storsvøb. Å. Visnaga (L.) Lam. Skjærmen mangestraalet med mod Moden- heden konvergerende Straaler og en til en bred Skive udvidet Grund. Frugterne glatte, ovale. Storsvobet delt i c. 3—5 linie- dannede Afsnit. Bladene talrige, 2--3 Gange snitdelte med linie- dannede, braadspidsede Afsnit. Stænglen stribet grenet. Planten glat. Blomsterne hvide. ©. 0,30—0,90. SE. og Orienten. Jyll. Aarhus 1895 (O.M.). [Mannheim]. Carum Bulbocastanum (L.) Koch. Roden næsten kuglerund. Bladene 3-snitdeffe met Tiniedannede Afsnit, der ende i en brusk- agtig Spids. Stor- og Smaasvøb 4—7-bladet. Stænglen lige, op- ret. Frugten ægformet. Blomsterne hvide. %. 0,40—0,60. ME. Sj. Dalby Mark pr. Faxe 1894 (Joh. Lindhard); Havremark v. Rørby (Ernstsen 1894); Bornh. Rugmark v. Bodilsker (B. A. Brandt 1896). (Se B. T. Bind XX pag. 271 og Lge. R. og T. pag. 27). [Brdbg]. Eryngium planum L. De nederste Blade udelte, æghjærte- dannede, stumpe, stilkede; de midterste siddende udelte; de øverste 5-delte. Blomsterhovederne ægformede. %. 0,15—0,50. ME. Faste Batteri paa Amager 1897 (J. L. og Joh. Lindhard). Turgenia Hoffm. (Umbellifere). Adskilles fra den nærstaaende Caucalis-Slegt ved, at Frugtens Hoved- og Biribber ere lige store og forsynede med 2—3 Rækker Hageborster og Pigge. T.latifolia Hoffm. Hele Planten ruhaaret. Skjærmene lang- stilkede med 2—5 Straaler, Stor og Smaasveb næsten helt hinde- agtige. Bladene ere fjersnitdelte med aflange, dybt tandet—braad- spidsede Afsnit, de nedre kortstilkede. Blomsterne hvide, ofte lidt rødlige. *©. 0,20--0,60. ME. og Middelhavslandene. Sj. Et Individ paa en udyrket Plads mellem Gefionsgade og Strandboule- varden ved Kjøbenhavn 1897 (Frk. Thorsen). [Brl. 1888; Br.; Swinemünde; Hamborg; Nimwegen i Holland]. Cuscuta racemosa Mart. Stænglen meget tynd, grenet, gullig. Kronrøret klokkeformet, 2—3 Gange længere end Bægeret, lukket af de lancetdannede, tandede, konvergerende Skjæl. Frugten æg- formet. Blomsterne hvide, vellugtende. ©. 0,15—0,30. SE. [Segeberg]. Anm. Er i B.T. Bind XX pag. 268 anført som funden ved Stens- gaard paa Lolland, hvilket skal være Stensgaard paa Møen (E. Rostrup). Solanum rostratum Dunal. Forsv. paa Amager. [Brl. 1896]. 126 Plantago arenaria W.K. Har i de sidste Par Aar udbredt sig meget i Omegnen af Kjøbenhavn; Sj.: Mark mell. Himmeløv og Roskilde (Thomsen 1866), Ruderatplads v. Aldersro (Jonath. Lange 1890). (Se Lge. R. og T. pag. 26). [Br. 1883; Brl.]. Plantage Lagopus L. Ligner meget P. lanceolata L., men er let kjendelig ved sine hvide, silkehaarede Ax. Hojbladene hinde- agtige med mork Midtnerve, lancetdannede, braadspidsede, ligesom de 2-kjelede Bægerflige i den øvre Del langt silkehaarede. Skaftet tiltrykt haaret, fint stribet; Bladene ved Grunden silkehaarede. ©. 0,15—0,30. SE. Jyll. Aarhus, 1 Individ 1895 (O. M.). [Brl. 1894; Hamborg 1885]. Amsinckia intermedia Fisch. & Meyer. Forsv. paa Amager. Cerinthe minor L. (Borraginaceæ). Nedre Blade omvendt ægdannede, de øvre langagtig hjærtedannede. Kronen 5-spaltet i over '/3 af sin Længde med opad konvergerende Tænder. Stov- traaden er 4 Gange kortere end Knappen. Blomsterne gule. %. 0,15—0,30. SE. Sj. Forvildet i en Klavermark mell. Vigsø og Maaløv (H. M. 1870). (Se B.T. Bind XX pag. 266). [Brdbg.]. Nonnea Medikus. (Borraginaceæ). Adskilles bedst fra An- chusa-Slægten ved sit mod Frugtmodningen opblæste Bæger: N. pulla DC. Planten stivhaaret og kirtelhaaret; Bladene bølgede, helrandede, de underste langagtige, stilkede, de øvre. lancetdannede, halvt omfattende, Bægerspidserne triangeldannede, spidse, kortere end Kronrøret. Blomsterne i Reglen mørkt purpur- brune. %. 0,15—0,40. SE. EF. Vigelsø i Odense Fjord 1890 (Stamhusbesidder E. Møller). [Brl.]. ; ape Salvia nemorosa L. Bladene ere uregelmessig dobbelt rund- takkede, rynkede, paa Undersiden tet kortfiltede, de nederste stilkede med hjærtedannet Basis, de øverste siddende. Højbladene spidse, violette. Blomsterne blaa, smaa. ©. ME. 0,30—0,60. „Faste Batteri* paa Amager 1897 (Joh. Lindhard). S. silvestris L. Adskilles fra foregaaende ved, at Bladene have en bredere mere hjærtedannet Basis, saa at de blive triangel- formede. ©. ME. 0,60—0,60. Sj. Ruderatplads v. Østerbro 1893 (Joh. Lindhard). [Br.; Brl.; H.]. | Anm. Conferer: Kerner: Flora exsiccata austro-hungar. Nr. 448—49. Sideritis montana L. (Labiate). Staar Marrubium-Slegten nær. Bladene ere i Reglen linie- eller lancetdannede, Bægerets Tænder ende i svage Torne, altid 5 i Tallet, og Delfrugterne ere i Almindelighed mere afrundede. — Stænglen opret, ugrenet eller / 127 srenet fra Grunden. Bladene aflange, mere eller mindre tandede, de nedre stilkede. De treblomstrede Kvaste sidde ved Grunden af næsten alle Bladene. Bægertænderne ægdannede, tornede, omtrent lige lange. Kronerne smaa (omtrent lige lange), lidt længere end Bægeret, gullige. Planten mere eller mindre haaret. ©. 0,05— 0,30. Østlige SE. Jyll. Aalborg 1894 (Uhrenholt), forsv. 1895 (C. O.); F. Ved Odense Kanal 1895, forsv. 1896—97 (0. M.); Åmager: Sundbyvester 1896 (J. H.); Sj. Frihavnsterrainet 1895 (J. Lind), 1896 (Ove Paulsen). [Br. 1888; Brl.; Brdbg.; H.]. Stachys_italica L. De nedre Blade stilkede, aflange, de gvre siddende, æglancetdannede, alle krusede, tæt hvidfiltede paa Under- "siden, fint rundtakkede. Hojbladene triangel-ægdannede længere end Kransene, som ere mangeblomstrede og mod Spidsen tæt samlede. Bægertænderne langt braadspidsede. „Bladene ligne Salvieblade“. %. 0,80. Middelhavslandene. Sj. Mark mellem Lersgen og Haraldsgade v. Kjøbenhavn (O.G. og H.M.). [Brl.; Brdbg. 1883]. Asperula glauca (L.) Bess. Vedligeholder sig stadig 1896 QL). Campanula sibirica L. Planten især forneden tæthaaret. Bæger- vedhængene lancetdannede, randhaarede, godt halvt saa lange som Bægerfligene. Bladene svagt tandede, bølgede, de nedre stumpe, afsmalnende i Bladstilken, de øvre spidse, halvt omfattende Stænglen. Kronen ikke skæghaaret i Spidsen. Blomsterne blaa. ©. 0,15— 0,36. @stl. ME. Anm. Er i B.T. Bind XX pag. 263 opført som C. barbata L. Specularia Heist. (Campanulaceæ). Kapslen forlænget linie- formet. Kronen hjuldannet. S. Speculum (L.) DC. Planten grenet fra Grunden. Bægeret af Længde med Kapslen og den blaaviolette ved Grunden hvide Krone. ©. 0,10—0,30. ME. og SE. Jyll. Aarhus 1895 (0. M.). [Br. 1893; Brl.; Brdbg.; H.; Segeberg]. S.hybrida (L.) DC. Ligner foregaaende, men Begeret er længere end Kronen og halvt saa langt som Kapslen. Blomsterne purpurrøde. ©. 0,15—0,30. ME., SE. og Orient. Jyll. Gjedved v. Horsens mellem Rug 1885 (J. Jeppesen). [Altona]. Achillea nobilis La. Findes stadig, men kun i faa Individer paa Amager; Sj. Frihavnsterrainet 1897 (O.G.). [Br. 1883; Brl.; H.]. Anthemis ruthenica M.B. Ligner meget A. arvensis L., men 128 Blomsterlejet er cylinderformet, og Avnerne ere bredt lancetdannede med en bred hindeagtig Rand og ende i en lang Braad. Hele Planten silkehaaret. ©. 0,25—0,50. SE. og Sydrusland. ,Kløver- " marken" i Mængde 1897 (O.M.). [Br. 1894; Brl.; Brdbg.; H.]. Artemisia annua L. Forsv. ved Ruds Vedby. [Brl.]. Aster (Callistephus Css.) chinensis L. Planten stivhaaret. Bladene grovttandede, de nedre langstilkede; hjærtedannede. Blomsterkurvene enlige i Spidsen af Grenene, store; det ydre Kurv- dække bladagtigt, randhaaret. Blomsterne variere i Farve. ©. 0,25. China og Japan. Sj. Gilleleje 1897 (0. G.). [Brdbg.]. Bidens pilosa L. Stænglen firkantet. Bladene modsatte, ulige- finnede, med 1—5 savtakkede, tilspidsede Smaablade. Blomster- kurvene halvskjærmformet samlede i Spidsen af Stænglen, smaa, halvkugleformede, gule, undertiden med hvide Randkroner. Frugten firkantet med i Reglen 4 Børster. ©. 0,30—0,80. Tropisk Kos- mopolit. Amager: „Klovermarken“ 1895 (O.M.), forsv. 1896—97. Centaurea Calcitrapa L. Gruppen Calcitrapa, hvortil ogsaa C. solstitialis L. og C. melitensis L. hore, udmærker sig ved, at Svobbladsvedhængene have flerdelte Torne. — ‘Tornene ere 9—3 Ctm. lange, gule, ved Grunden indrullede, paa Siderne for- synede med faa smaa Bitorne. Kurvene enkeltvis paa korte Grene, _ omgivne af stilklose, omfattende Blade. Stænglen med udspærrede Grene; de nedre Blade stilkede, fjerdelte; hele Planten dunhaaret. Blomsterne purpurrøde. ©. 0,20—0,40. SE. Jyll. Aarhus 1 Individ 1895 (Cand. pharm. Jorgensen); Falst. v. Karlsfeld (Koch 1866)... (Se B. T. Bind XX pag: 260). ” [Br] 1876; Bras Centaurea melitensis L. Staar C. solstitialis L. nær; den ad- skilles ved sine smaa og talrige Kurve, og ved at alle Svobbladene have de tornede Vedheng; dette er hos C. solstitialis kun Til- feeldet med de midterste. Tornene ere svagere og kortere (c. 1 Ctm.). Blomsterne gule. ©. 0,10—1,00. SE. og SAm. Amager: Sund- byvester 1895 (J. H.), forsv. 1896 og 97. [Br. 1877; Brl.1. | Centaurea diffusa Lam. Kurvene meget smaa. Kurvdakkets Blade med en stærk i en lang fin Braad udlobende Midtnerve og svagere Sidenerver. Bladene smalle, de øvre helrandede, de nedre fjersnitdelte. Blomsterne hvidlige. ©. 0,30—0,70. Sydrusland og Lilleasien. Amager: Faste Batteri 1891 (Joh. Lindhard), Sundby- vester 1896 (J.H.). [Brdbg. 1868; Frankfurt a. O.; H.]. Centaurea maculosa Lam. Stænglen opadtil grenet. De EEE 129 nederste Blade dobbelt, de øverste enkelt fjersnitdelte med linie- dannede Afsnit. Kurvbladenes Vedhæng med Frynser, sorte. Den sorte Farve fortsættes lidt ned paa Siderne af Vedhængene, saa at der dannes et halvmaaneformet Udsnit forneden. Kurvene ec. 1 Ctm. i Tværsnit. Blomsterne rosenrøde. ©. 0,30—060. SE. Jyli. Græsmark v. Hald (E. Rostrup 1892). (Se B.T. B. XX pag. 260). [Kiel]. | | Centaurea paniculata Lam. Ligner C. maculosa Lam., men Kurvbladenes Vedhang have en brun trekantet Plet, som ikke er nedlabende paa Siderne, og Frynserne ere solvhvide. Kurvene ere lidt mindre end hos C. maculosa. ©. 0,30—0,60. SE. Sj. Gresmark v. Jonstrup 1896 (H.M.). (Se Lge R. og T. pag. 19). ?, Expl. ikke opbevaret. Cnicus Benedictus L. Forsv. v. Nykjebing (CG. O.). Coreopsis tinctoria Nutt. Forsv. paa Amager. [Br.]. Crepis taraxacifolia Thuill. Stænglen stribet, foroven grenet. Bladene lyredannede. Rodbladene stilkede. Stængelbladene om- fatte Stænglen med 2 indskaaret-tandede Ører. Kurvdækket graat og ofte stivhaaret, efter Afblomstringen af Fnokkens halve Længde. De yderste Kurvdækblade æglancetdannede, afsmalnede mod Spidsen, i Randen hindeagtige, ofte kirtelhaarede. Frugterne afsmalnede i et tydeligt Næb. Blomsterne halvskjærmformet samlede, gule med paa Undersiden rødstribede Randkroner. ©. 0,30—0,80. ME. Jyll. Dagnæs v. Horsens 1888 (0. G.). Onopordon tauricum Willd. Ligner en Del O. Acanthium L., men adskilles fra den ved, at Fnokken er dobbelt saa lang som Skalfrugten, og hele Planten er stærkt kirtelhaaret, ikke filtet. ©. Østlige SE. og Lilleasien. Sj. Et c. 3 Meter højt Expl. paa en udyrket Mark mellem Lerssen og Haraldsgade 1897 (0. G. & H.M.). Ambrosia trifida L. Stænglen kraftig, ruhaaret ligesom de brede, dybt trelappede Blade. Lapperne ere oval-lancetdannede, savtakkede. Kurven omvendt ægformet, 5—6-ribbet og vortet. var. integrifolia Torr. & Gray er blot en mindre Form med de øverste Blade eller dem alle udelte, ægdannede eller ovale. ©. -1,00— 4,00. N Am. Sj. Frihavnsterrainet 1896 (Ove Paulsen), forsv. 1897. Amager: v. Geværfabrikken (Gaardejer H. Andersen 1895). (Se B.T. Bind XX pag. 262). Iva xanthifolia Nutt. Forsv. paa Amager. [Brdbg.; H.]. Xanthium spinosum L. Stænglen opret, furet, dunhaaret særlig opadtil, meget grenet, forsynet med lange, gule, tredelte 130 Torne, der sidde ved Bladfoden. Bladene paa Oversiden mørke- grønne, paa Undersiden beklædte med en fin Uld, udelte eller tre- lappede; den midterste Lap forlænget, tilspidset. Svøbet beklædt med talrige i Spidsen hagekrummede Børster. Blomsterne grønne. ©. 0,30—0,80. SE. og Orienten. Sj. Jagtvejen 1895 (C.O.), 1 Individ 1897 (O.M.); Amager: v. Sundbyøster (E. Rostrup 1885). (Se B. T. Bind XX pag. 262). [Br. 1877; Brl.; H.]. 131 Nogle F erskvandsalger fra Island. Af F. Børgesen. Da vort Kjendskab til Islands Ferskvandsalger indtil nu endnu er saare ringe!) og da det ikke mindst til Sammen- ligning med Grønland og Færøerne vil have stor Interesse, . at lære dem nærmere at kjende, har jeg tænkt at efterfølgende lille Liste altid vilde have nogen Værdi. De fleste Arter i denne Liste ere fundne i en større Samling af Ferskvandsalger, som Hr. Fiskerikonsulent Fedder- sen for flere Aar siden har hjembragt fra Island; naar imidlertid det fundne Antal Arter forholdsvis er saa ringe, tror jeg, dette for en stor Del kommer deraf, at Hr. Feddersen navnlig har samlet paa saadanne Steder, hvor Naturforholdene vare af en særlig Karakter (f. Ex. varme Kilder, iskoldt eller stærkt rindende Vand), Lokaliteter, hvor Chlorophycé-Floraen ofte er forholdsvis fattig; desuden vare Etiketterne i en Del Glas blevne ulæselige og de deri fundne Arter kunde derfor ikke tages med, saa meget mere som Hr. Feddersen ogsaa havde sarnlet Alger paa Færøerne, og 1) Om Islands Ferskvandsalger se: Hariot, Contribution à l’etude des algues d'eau douce d'Islande (Journal de Botanique. Bind 7, Side 313); her nævnes tillige de tidligere fremkomne Arbejder, hvori Ferskvandsalger fra Island ere omtalte; samt E. Belloc: La flore algologique d'eau douce de l'Islande (Compte rendu de l’assoc. franc. pour l’avanc. des sciences, 1894), hvilket sidste Arbejde jeg dog ikke har set. . Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 9 132 man saaledes ikke en Gang kunde være sikker paa, om Ind- holdet i disse Glas var fra Island. Endvidere ere nogle Glas med Ferskvandsalger fra Øfjord, samlede af Hr. St. Ste- fånsson og et Par Glas fra Reykjavik, hjembragte af Dr. L. K. Rosenvinge, gjennemgaaede. Det er forøvrigt flere Aar, siden jeg undersøgte disse Samlinger; efter den Tid er der indsamlet et ikke ubetyde- ligt Materiale af Ferskvandsalger fra Island (navnlig af Cand. mag. Helgi Jonsson), men da disse Samlinger næppe ville blive bearbejdede for det første, har jeg dog ment at burde offentliggjøre dette mindre Bidrag, skjønt det paa Grund af sit ringe Omfang næppe kan give nogen egentlig Forestilling om Floraen. Chlorophyceæ. Desmidiaceæ. Cosmarium Botrytis (Bory) Menegh. Torfastadir, Østra Ranga '). C. margaritiferum (Turp.) Menegh. Ranga, Øfjord (St.). C. tetraophthalmum (Kiitz.) Bréb. Øfjord (St.), Reykjavik (L. K. R.). C. conspersum Ralfs. 8 rotundatum Wittr. fjord (St.). | C. dentiferum Corda. Lig Nordstedt’s Figur i Born. Desm. pag. 192 tav. 6 f. 4 og 5. Ranga. C. binum Nordst. var. Racib. Nov. Des. pag. 93 tav. 5 f. 25. Torfastadir. C. crenatum Ralfs. fjord (St.). C. formosulum Hoff. fjord (St.). C. ornatum Ralfs. @fjord (St.). C. punctulatum Bréb. Ranga. var. ornata Istv. Reykjavik (L. K. R.). C. Portianum Arch. 2 nephroideum Wittr. fjord (St.). C. Turpin Bréb. Torfastadir. 1) De Findesteder, hvor ingen Samler er angivet, skyldes Hr. Fiskeri- konsulent Feddersen. 133 C. quadratum Ralfs. Den iagttagne Form stemte overens med Willes Figur 20 i Ferskv. alg. Nov. Semlj. pag. 37, tab. 12, men Membranen var noget tyndere. Ranga. C. reniforme Arch. Öfjord (St.). C. subquasillus Boldt. Rangä. C. suberenatum Hantzsch. Torfastadir. C. Phaseolus Bréb. 2 elevatum Nordst. Reykjavik (L. K. R.). C. Danicum Borgs. Reykjavik (L. K. R.). C. ellipsoideum Elfv. Ofjord (St.). _ C.granatum Breb. Ranga, Øfjord (St.). C. Meneghinii Bréb. Torfastadır. ©. Boeckii Wille. Torfastadir. C. Cucumis Corda. Den fundne Form var meget lig den, som Nordstedt har omtalt og afbildet i Desm. arct. fig. 29, tab. 8, fig. 28, men ad- skiller sig ved at vere mindre, ved at Membranen er tyndere og Isthmus smallere. Long. — 68 u; lat. — 40 u; lat. isthm. — 19 y. Olkelda ved Rauöimelur. Euastrum elegans Kütz. var. bidentata Nag. Ranga, Ofjord (St.). E. pectinatum Bréb. fjord (St.). E. binale Ralfs. fjord (St.). E: denticulatum (Kirchn.) Gay. fjord (St.). E. ansatum Ralfs. Øfjord (St.), Reykjavik (L.K.R.). Arthrodesmus Incus Hass. Torfastadir. Staurastrum alternans Bréb. Torfastadir, Reykjavik (L. K. R.). St. punctulatum Breb. var. Kjellmani Wille. Torfastadir, Ranga. St. hexacerum (Ehrb.) Wittr. Reykjavik (L.K.R.). St. tetracerum Ralfs. Reykjavik (L. K. R.). St. teliferum Ralfs. Øfjord (St.), Reykjavik (L. K. R.). St. pilosum Arch. Brüar4. St. papillosum Kirchn. Reykjavik (L. K. R.). St. furcigerum Bréb. Øfjord (St.); Ranga. St. furcatum Bréb. Torfastadır. St. dejectum Breb. var. depressa Kirch. Brtara. St. orbiculare Ralfs. Rangä; Reykjavik (L.K.R.). Cylindrocystis Brébissonii Menegh. Reykjavik (L. K. R.). Penium margaritaceum Bréb. Reykjavik (L. K. R.). 9* 134 Pleurotænium Trabecula Näg. var. granulata Ralfs. Ralfs Brit. Desm. tab. 33, fig. 4. Reykjavik (L. K. R.). Tetmemorus granulatus Ralfs. Torfastaüir. Gonatozygon Ralfsii De Bary. Torfastaüir. Xanthidium octocorne Ehrb. Øfjord (St.). Closterium acerosum Ehrb. Hvitå. Cl. angustatum Kütz. Øfjord (St.). Cl. Cynthia De Not. Øfjord (St.). CT. Dianæ Ehrb. Torfastadir, Hvita. Cl. gracile Breb. Torfastadir. Cl. juncidum Ralfs. Hvita. Cl. Leibleinii Kütz. Hvita. Cl. macilentum Breb. Torfastaüir. Cl. moniliferum Ehrb. Torfastadır. Cl. Lunula Nitzsch. Torfastadir, Hvita. Cl. Ralfsii Bréb. Torfastadir. Cl. rostratum Ehrb. Hvita. Zygnemaceæ. Zygnema lejospermum De Bary. Lat. sp. = 35 y. Øfjord (St.). Z. cruciatum Ag. Midi. Desuden fandtes sterile, ubestemmelige Traade i mange af Glassene. Spirogyra tenuissima Kütz. Lat. sp. = 32 u; long. sp. — 64 u; lat. cell. veget. = 104; lat. cell. fruct. = 36 u. Torfastadir. Sp.Weberi Kütz. var. Grevilleana (Kütz.) Kirchn. Sporerne, der vare brune med tyk Membran, varierede en Del i Længde. De fruktificerende Geller vare svagt, ofte næsten umærkelig opsvulmede. Ligesom Kirchner i Alg. Schles. pag. 120 opfører jeg den som en Form af Sp. Weberi. Desuden indeholdt mange Glas sterile Traade. Mesocarpaceæ. Mougeotia. Sterile Traade fandtes i flere Glas. 135 Volvocaceæ. Volvox Globator Ehrb. Ranga. Tetrasporaceæ. Tetraspora cylindrica Ag. Synes at være meget almindelig paa Island. Som allerede Wahlenbergs Fig. 1a!) viser, smalner Thallus mod Basis ind til en tynd Stilk, der ender i en noget bredere, flad Hæfteskive. Hosstaaende Figur viser en svagt forstørret Gjengivelse heraf. Thallus er særdeles sejg og fast. Lat. cell. = 14 u. Fig. 1. Thingvallavatn; Raudilekr; Apavatn; Basis af Tetraspora Ulfjötsvatn. cylindrica Ag. T. bullosa Ag. Sælulækr. (F. B. del.). Pleurococcaceæ. : Oocystis Nägelü A. B. De foreliggende Beskrivelser henholdsvis af O. Nägelii og O. geminata ere meget korte, hvad Wittrock ogsaa bemærker i Alg. exsic. Fascic. 21, Side 22, og disse Arter kunne derfor vanske- ligt identificeres; den af mig fundne Form havde ikke Polerne for- tykkede og adskilte sig derved bestemt fra O. solitaria. Long. cell. — 28; lat. cell. — 16 y. Torfastadir. Nephrocytium Nägelii Grun. Lat. = 16 u. Reykjavik (L.K.R.). Rhaphidium polymorphum Fresen. Reykjavik (L.K.R.). R. convolutum (Corda) Rabenh var. lunare Kirchn. Lat. = 4 y. Reykjavik (L. K. R.). Scenedesmus obliquus Kütz. Torfastadir; Reykjavik (L. K. R.). S. bijugatus (Turp.) Kütz. Torfastadir. S. quadricauda (Turp.) Bréb. Ranga. Protococcaceæ. Ophiocytium majus Nig. Hvitå; Reykjavik (L. K. R.). O. cochleare (Eichw.) A. Br. var. bicuspidata Borge. Øfjord (St.). 1) G. Wahlenberg: Flora lapponica pag. 509 tab. 30 fig. 1. 136 Hydrodictyaceæ. © Pediastrum Boryanum (Turp.) Ehrb. Ranga. . Ulothricaceæ. Ulothrix zonata Kütz. Selsundstadir; Krosså; Kaldur. U. subtile Kütz. Hvitä; Arbrandsä. Conferva bombycina a, genwina Wille. Reykjavik (L.K.R.). 8, minor Wille. Hjardarholt; Reykir. Chætophoraceæ. Draparnaldia plumosa (Vauch.) Ag. Budafoss; Reykjavik. Cladophoraceæ. Rhizoclonium hieroglyphicum (Ag.) Kütz. (Hj. Jensen). Oedogoniaceæ. Arterne af Oedogonium-Slægten ere bestemte af Frk. Emma Hallas, som ogsaa har forfattet de efterfølgende Bemærkninger om de her opførte Arter. Oedogonium capillare (L.) Kütz. ma Rangå. O. punctato-striatum De Bary. Øfjord (St.). O. Hutchinsii Wittr. Oed. dioicum nannandrıum idioan- eee drosporum; oogoniis singulis, rarius (32) binis, subdepresso- ad subobovi- — formi-globosis, poro superiore apertis; el oosporis oogonia complentibus, epi- sporio punctato verruculoso; cellulis ua suffultoriis tumidis; androsporangiis La 1—7-cellularibus; cellulis vegetativis plantarum androsporangiferarum lati- oribus quam plantarum feminearum ; nannandribus rectis in cellulis sufful- toriis sedentibus; stipite unicellulari; spermogonio pluricellulari; Fig. 2. Oedogoninm Hutchinsie Wittr. (F.B. del.). 137 crassit, cell. veget. 18—35 u, altit. 4— 6 plo major; — — suffult. 30—60 -, — 9— 4 —_ — — oogon. 00,834 1,1 10 1007; — OOSpor. D6—82 -, — 53— 77 - — pl. androsporangif. 28—35 -, — 70—126 - — cell. androsporang. 28—35-, — 14— 29 - — cel.veg.pl.androsporang. 33—52 -, — 4— 6 plo major; — stip. nannandr. MB, 2 TON — cell. spermog. 002 MOSE Ranga. Oed. Hutchinsiæ Wittr. hører til den Afdeling af Slægten Oedogonium, hos hvilke man hidtil ikke har kjendt alle Frukti- fikationsorganer, og man har derfor ikke kunnet sætte den paa dens rette Plads. Det var kun Hunplanten, man kjendte, og den findes kun omtalt hos Wittrock!) og Cooke?), hvilken sidste Forfatter ogsaa giver en Tegning. ©. Hutchinsiæ hører til de store Arter; den er diecisk og har Dvergplanter. Den udmærker sig for det første ved sin enkelte (sjælden 2) store Oogoniumcelle, der hviler paa den lange, symmetriske, stærkt opsvulmede Støttecelle og for det andet ved den Ejendommelighed, at de vegetative Celler paa den Plante, der bærer Androsporangierne, ere bredere (indtil 52 4) end Hunplanten, der kun naa 35 u. Bulbocheete. Sterile Bulbochete fandtes i flere Glas. Coleochxtacex. Coleochete scutata Bréb. Ranga. Vaucheriaceæ. Vaucheria pachyderma Walz. var. islandica n. v. A. forma typica præcipue differt oogonüs fere regulariter ovatis ; antheridiis longioribus et magis curvatis, magnitudine majore. Long. oogon. == 220 uw; lat. oogon. = 160 y. Long. oospor. — 180 u; lat. oospor. — 145 u. Pat anther. = 40 y; lat. cell. veget. = 80 u. Ofjord (St.). Denne store, smukke Varietet adskiller sig navnlig fra Walz’s Beskrivelse?) af Hovedformen ved følgende: Oogoniet og Oosporen ere i Almindelighed næsten regelmæssig ægformede; dog er den opadvendte Side af Oosporen oftest mere konvex end den nedad- 1) Wittr. Prodr. Monogr. Oedg. p. 42, n. 102. ?) Cooke: Brit. Freshw. Alg. p. 171, t. 65, f. 1. 3) Pringsheims Jahrb. 5. 138 vendte, der paa det nærmest Antheridiet værende Stykke kan være begrænset af en lige eller endog svagt konkav Linie. Antheridiet er betydeligt længere end hos Hovedformen, omtrent lige saa langt eller længere end Sidegrenen, der bærer det, og fortsætter endvidere dennes Krumning, hvorved det selv bliver stærkt krummet. I Mod- sætning hertil beskriver Walz Antheridiet saaledes: „Antheridien beutelförmig am Ende eines hakenförmig gekrümmten kurzen Seiten- ästchen“, og Walz’s Figurer 1 og 5 vise ogsaa dette tydelig; Fig. 5 viser tillige, at Walz’s korte Sidegren dog relativt, i For- hold til Antheridiet, er betydeligt længere end hos var. islandica. Endelig er var. islandica betydelig sterre end Hovedformen. Fig. 3. Vaucheria pachyderma Walz. var. islandica Børgesen. (F.B. del.). Jeg mener, at Walz har Ret i at kalde denne Vaucheria-Art pachyderma og ikke f. Ex. V. Dillwynii, saaledes som Cooke og De-Toni have gjort, da Afbildningerne af Vaucheria Dillwyniü ere saa mangelfulde, at det er umuligt at afgjere, om de ere identiske med denne Art eller ej. | Hydrureæ. Hydrurus foetidus (Vill.) Kirch. ver. 139 Fanerogamer og Karkryptogamer fra Færøerne, samlede i 1897, Af C. Ostenfeld. I Sommeren 1897 berejste jeg sammen med Assistent Jacob Hartz Færøerne for at studere Vegetationen og gjøre Indsamlinger af Karplanter, Likener og Svampe. Da der forberedes en udførlig Behandling af den fær- giske Flora, vil jeg blot her opføre de vigtigste Fund, vi gjorde for Karplanternes Vedkommende, i Lighed med mine tidligere Lister !), idet jeg ellers henviser til denne senere Pu- blikation. — Nogle af Fundene skyldes Professor E. War- ming, der opholdt sig paa Øerne samtidig med os. Tillige giver jeg en Fortegnelse over de talrige Arter, som bør stryges af Floraen, da de skyldes gamle og usikre Angivelser. Campanula rotundifolia L. Bordo: Højfjæld, 640 M. Gnaphalium supinum L. Kalso: Blankeskaalefjæld, c. 600 M., Kung: Sydenden af Fjældplateauet, c. 700 M., Viderg: Morne- fjæld, c. 700 M. Taraxacum levigatum (Willd.) DC. Almindelig. 1) Se F. Børgesen og C. Ostenfeld Hansen: Planter samlede paa Fær- øerne i 1895. Botan. Tidsskrift 20. Bd. p. 143. C. Ostenfeld-Hansen: Fanerogamer og Karkryptogamer fra Færøerne, samlede i 1896. Ibid. 21. Bd. p. 11. 140 Gentiana campestris, *islandica Murb. Hist og her paa Fjældene, 2—500 M. Lobelia Dortmanna L. Sandø: Benediktsvatn ved Saltvigs- vatn (Prof. Warming), Saltvigsvatn og Holsavatn mellem Sands og Skaapen. Anagallis tenella L. Vaagø: Gjenfundet ved Bosdalafossen ; Østerø: ved Toftevatn. Lysimachia nemorum L. Strømø: ved Leinumvatn. Pyrola minor L. Bordø: Klakken, c. 400 M.; Holgafjæld, ATS M RM Fa eo MS ro Me Galium palustre L. Østerø: Mose ved Ejde-seen. Euphrasia borealis (Towns.) Wettst., E. curta Fr., E. foula- önsis Towns. og E. scottica Wettst. Almindelige. E. latifolia Pursh. Kalsø: Mygledal; Viderg: Ur ved Enneberg (Prof. Warming). | E. gracilis Fr. Sandø: Hede ved Sand; Suderø: ved Vaag. Veronica alpina L. Bordø: Højefjæld, 620 M.; Kunø: Syd- enden af Øen, 700 M.; Viderø: Villingedalsfjæld, 700 M.; Malings- fjeld, 5—600 M. Callitriche pedunculata DC. Strømø: Miavevatn, og sikkert flere Steder. Alsine verna Bart. Suderø: Ørnefjæld, c. 400 M. Sagina nivalis (Lindbl.) Fr. Hist og her paa de højere Fjælde, c. 600 M. S. procumbens L. x subulata (Sw.) Prsl. (Se Bot. Tidsskr. 19. Bd. p. XLIID. Strømø: Glyversrejn (Rostrup, 1867); Østerø: Ejde (Feilberg, 1867). Subularia aquatica L. Sandø: Holsavatn; Strømø: Sø paa Vardebakken, c. 300 M., Leinumvatn og Miavevatn; Østerø: Korn- vatn paa Næs (Prof. Warming). Epilobium anagallidifolium Lam. og E. lactiflorum Hausskn. Almindelige. Papaver radicatum Rottb. Paa mange af de nordlige ers Fjælde. Polygala vulgaris L. var. Ballii (Nym.) Ostenf. Temmelig almindelig. Prof. Chodat har konfirmeret min Henforelse af den fergiske Form til P. Ballii. Rumex crispus L. Sandø: Tredum og Sand; Streams: Kirkebe. R. domesticus Hartm. x obtusifolius L. Almindelig. Caltha palustris L. var. radicans (Forst... Suders: ved Kvalbo Præstegaard. Alchimilla filicaulis Buser (determ. R. Buser). Almindelig. A. Wichurae Buser (do.). Temmelig almindelig paa Fjældene, 100—600 M. Dryas octopetala L. Fuglø: Afsatser paa 600 M. Potentilla verna L. (P. maculata Pourr., P. ambigua Rostr. Fer. Fl. p. 29). Østerø: Rejafjeldstinde, c. 400 M. Rosa mollis Sm. Østerø: Ejde, ved Brimnæs, c. fl. (Løjt- nant Lomholt). Salix glauca L. Fuglø: Hamre paa c. 600 M., Kunø: Sydenden af Øen, c. 300 M.; Viderø: Mornefjæld og Bergs- munna fra c. 250 M. S. phylicifolia L. Suderø: ved Elven i Trangisvaagdalen. Saxifraga rivularis L. Hist og her paa de nordlige Vers Fjælde fra c. 500 M. Carex atrata L. Viderø: Mornefjæld, c. 300 M. €. flacea Schreb. x Goodenowii Gay. (determ. C. Raunkiær). Bordo: Hammer ved Bordovig. (. Goodenowii Gay X rigida Good. (determ. C. Raunkiær). Vistnok ikke sjælden. Kalse: v. Mygledal; Kung: Fjældpla- teauet, c. 600 M.; Suderg: Kvalbofjæld, c. 300 M.; stereo: Fuglefjordsskard, ec. 475 M. C. leporina L. Svinø: ved Bygden. C. pulla Good. Almindelig paa Østerø's og Strømø's Fjælde, mangler paa Nordreøerne, sjælden paa Suderø. C. cryptocarpa C.A.Mey. Suderø: Trangisvaagfjordens Bund. C. salina Whbg. *halophila (Nyl.). Suderø: Skarvetange, ved Frodebe, og Vaags Ejde. | *kattegattensis Fr. Bordg: Klaksvig; Suderg: Trangis- vaagfjordens Bund. Heleocharis multicaulis Sm. Sudero (legit Lyngbye). Scirpus pauciflorus Lghtf. Hist og her i Lavlandet. Agrostis canina L. x vulgaris L.!). Østerø: ved Bredaskard, 180 M. (leg. C. Jensen, 1896). + Bromus mollis L. Sandø: i Mængde i Bøen ved Sand. Catabrosa aquatica (L.) Beauv. Suderø: Kvalbø, 1 Strand- sandet. 1) Se S. Murbeck: Botaniska Notiser 1898, 1. Hefte. 149 Glyceria maritima (Huds.) Whbg. (determ. O. Gelert). Suderg: ikke sjælden; Strømø: Strandklipper ved Hojvig. Simmons?) angiver den fra Thorshavn, men det er G. distans (L.) Whbe. Molinia coerulea (L.) Moench. Temmelig almindelig paa de fleste Øer, men mangler paa Sudere. Juncus obtusiflorus Ehrh. Suderg: ved Punthavn. Luzula arcuata (Whbg.) Sw. Bords, Kalsø, Kung, Viderø og Østerø paa de højeste Fjældtoppe. Listera cordata (L.) R. Br. Strømø: Mellem Thorshavn og Højvig (Prof. Warming). Potamogeton alpinus Balb. f. longifolia Tis. Østerø: i Ejde-soen. P.nitens Web. (P. gramineus L. > perfoliatus L.). Sande: Saltvigsvatn og Holsavatn. P. natans L. Almindelig paa Sande; Strømø: Elv ved Højvig; Suderø: Kvalbø (Rostrup, 1867). P. praelongus Wulf. Suderø: Sø i Vatnsdal. P. pusillus L. Sandø: Saltvigsvatn og Holsavatn; Østerø: Ejde-søen. Zostera marina L. Viderø: Vaag-fjorden. Sparganium affine Schnitzl. (Sp. natans Rostr. Fær. Fl. p. 62). Ikke sjælden i Søerne; frugtsættende. Equisetum pratense Ehrh. Kalss: Syderdal; Kung: ved Sydspidsen. Isoétes echinospora Dur. Almindelig paa Øerne, mangler kun paa Suderg. I. lacustris L. Almindelig. Aspidium Dryopteris (L.) Baumg. Strømø: Vardebakken ved Thorshavn. A. Lonchitis (L.) Sw. Kung: ved Kungbygd, c. 350 M.; Strømø: ved Gjanore. A. Phegopteris (L.) Baumg. Viderø: Mornefjæld, c. 450 M.; Østerø: ved Selletræ. Åsplenium adiantum nigrum L. a, nigrum Heuffll. Østerø: Klipperevne paa Östnes, sammen med A. Trichomanes L. 1) Simmons, H. G.: Nagra bidrag til Færôarnes flora. Botan. Notiser 1896, p. 65. Ma Folgende Arter, der fra tidligere Tid ere angivne som forekommende paa Færøerne, ere dels ikke senere fundne, dels urigtigt bestemte, hvad Lyngbye's Exemplarer i Botanisk Haves Samlinger godtgjøre, og bør derfor stryges af Floraen: Myosotis scorpioides L.') = M. arvensis (L.) Roth. M. arenaria Schrad. — samme. Carduus crispus L. = Cirsium palustre (L.) Scop. Taraxacum palustre DC. (leg. Rostrup) = T. laevigatum DC. Erica Tetralix L. Pyrola rotundifolia L., sandsynligvis — P. minor. Galium boreale L.!) = G. saxatile L. G. uliginosum L. = G. saxatile L. Euphrasia gracilis Fr. f. atropurpurea Rostr. (Fer. Fl. p. 48) = HK. foulaénsis Towns. Veronica saxatilis L. V. alpina L.!) = V. officinalis L. f. glabrata Fr. V. Anagallıs L. Limosella aquatica L.!) = Litorella lacustris L. Bartsia alpina L. Callitriche verna L. (leg. Simmons) = C. hamulata Kütz. Sagina nodosa (L.) Bartl. Stellaria graminea L. sandsynligvis — S. wliginosa Murr. Arabis alpina L. Cardamine impatiens L. Cochlearia arctica (DC.) Fr. (Rostr. Fer. Fl. p. 41) = C. offieinalis L. Draba corymbosa R. Br. (Rostr. Fer. Fl. p. 40) = D. hirta L. f. rupestris (R. Br.) (determ. O. Gelert). Nasturtium officinale R. Br.!) = Cardamine pratensis L. Geranium pratense L. = @. silvaticum L. Hypericum perforatum L.') = H. quadrangulum L. Epilobium roseum Schreb. (Rostr. Fer. Fl. p. 32) = E. lacti- florum Hausskn. Polygonum Hydropiper L. P. Persicaria L. Montia fontana L. a minor Gmel. (Rostr. Fer. Fl. p.37) = M. rivularis Gmel. | Ranunculus nivalis L.1) = R. acer L. f. pumila (Whbg.). 1) Lyngbye’s Exemplarer i Botanisk Haves Samlinger. 144 Ranunculus auricomus L. R. sardous Crantz. Ficaria ranunculoides Roth. Alchimilla pubescens (Lam.) (Simmons 1896 I. c. p.71 og Ostenfeld 1897 p.13) = A. filicaulis Buser (Se Simmons *)). A. obtusa Buser (Simmons 1896 p. 71 og Ostenfeld 1897 p. 13) = À. Wichurae Buser. A. alpestris Schmidt (Simmons 1896 p.70) = A.Wichurae. Salix hastata L. vistnok — S. phylicifolia L. Carex acuta L. (Rostr. Fer. Fl. p. 63) — C. salina * halo- phila (Nyl.). C. canescens L.?) = C. echinata Murr. C. capillaris L. C. pallescens L. C. verna Vill. (C. praecox Jacq.). Heleocharis acicularis (L.) R. Br. Scirpus fluitans L. S. maritimus L. Festuca pratensis Huds. forekommer kun som dyrket et Par Steder. Luzula pilosa (L.) Willd.?) = L. multiflora (Ehrh.) Le}. Triglochin maritimum L. Lemna trisulca L. Orchis sambucinus L. O. Morio L. O. ustulatus L. Potamogeton lucens L. | Lycopodium clavatum L. sandsynligvis = L. alpinum L. Aspidium spinulosum Sw. (Rostr. Fer. Fl. p.71) = A. sp. * dilatata (Hoffm.) Sw. Pteridium aquilinum (L.) Kuhn. Allosurus crispus (L.) Brnh. 1) Simmons: Om Alchimilla faeroensis (Lge) Buser och dess artsrätt. Botan. Notiser 1898, p. 70, Anm. 2) Lyngbye’s Exemplarer i Botanisk Haves Samling. Om ydre Faktorers Indflydelse paa Lev- bladets anatomiske Bygning hos en af vore Strandplanter. En experimentel Undersøgelse af Johs. Schmidt. Ved Studiet af en Del af vore Saltbunds- og Sandstrands- planters anatomiske Bladbygning blev jeg opmærksom paa de i flere Tilfælde store Variationer, disse Planter frembød efter deres Voxeplads i Naturen. Særlig paafaldende var mig Forholdet hos Lathyrus maritimus (L.), af hvilken jeg havde Exemplarer fra flere indenlandske Lokaliteter til Under- søgelse. Denne Plante er i anatomisk Henseende fornylig behandlet af Johan Erikson i hans Arbejde: ,Studier öfver sandfloran i Ostra Skäne“ (1896). Om Bladet siger han her (p. 58): ,Mesofyllet år bifacialt och ganska tätt ... De 2 öfre lagren äro pallisadformiga, de öfriga äro rundade eller något sträckta på bredden, hvarigenom ett något laku- nöst svampparenkym kommer till stånd. Det understa lagret utbildas stundom pallisadformigt, en tendens till isolateralism etc.“ — I det foreliggende Arbejde har jeg væsentligst kun beskjæftiget mig med selve Bladkjødets, Mesofyllets, Bygning uden at tage Hensyn til Epidermiscellernes og Nervernes Struktur. 146 Til den citerede Beskrivelse af Erikson svarer Forholdet hos de af mig undersøgte Exemplarer fra Østersøens Kyster (Gjedser Odde, Falsters Øst- og Vestkyst samt Born- holm ved Ølenaaens Udløb). Kun fandt jeg i Stedet for 2 Lag Palissadeceller paa Oversiden mindst lige saa hyppigt blot eet. Dette viste sig dog yderst variabelt og er ej heller af nogen større Betydning. Angaaende den Tendens til Iso- lateralitet, som Erikson omtaler, skal jeg bemærke, at mine Fig. 1. Bladtværsnit af Exemplar fra Gjedser Odde; viser Østersø-Typen. Exemplarer fra Østersøkysterne ogsaa undertiden kunde frem- vise noget lignende, skønt de ellers gjennemgaaende vare typisk dorsiventralt byggede. I det Hele er Bladstrukturen ret vari- abel selv hos Exemplarer fra samme Voxeplads, men dog vare Bladene ganske overvejende dorsiventrale, og jeg kan henvise til Figur 1, der viser den mest typiske Bygning hos mine Østersø-Exemplarer. Denne Type kalder jeg derfor Østersø-Typen. 147 Bladkjødet bestaar af ca. 6 Lag Celler, af hvilke øverste Lag er typiske Palissadeceller. De øvrige Celler føre alle Klorofyl; deres Form er ret uregelmæssig, men dog ere de mest strakte efter Bredden, altsaa ligesom Erikson fandt det. Intercellularrummene ere af forskjellig Størrelse, snart større, snart mindre eller ganske manglende, og Epidermis hestaar af store, klare, paa tangentiale Snit omtrent isodiametriske Celler med kutiniseret Ydervæg. Spalteaabninger findes baade paa Oversiden og Undersiden; de frembyde intet særligt. Planten opnaar paa disse Lokaliteter større Yppighed end andetsteds: flere og større Smaablade samt rigeligere Frøsætning, og den tager sig her særdeles nydelig ud med sine lange Ranker krybende hen over det hvide Sand. Samtidig med disse Østersø-Exemplarer havde jeg til Undersøgelse Materiale samlet ved Vesterhavs-Kysten (Svinkløv, Bulbjærg etc.) af Cand. mag. Ove Paulsen og mig selv. Planten var paa disse Lokaliteter allerede i det ydre ret forskjellig fra den tidligere omtalte Type; mindre i hele sin Væxt, med færre og mindre samt spidsere og tykkere | Smaablade; disse vare opadrettede og forsynede med et tæt Voxovertrek paa Oversiden. Men især i anatomisk Hen- seende viste Bladene en gjennemgribende Forskjel fra Østersø- Planternes: De vare nemlig udpræget isolateralt byggede med typiske Palissadeceller baade foroven og forneden. Blad- tykkelsen var omtrent 1'/2 Gange saa stor som de tidligere beskrevnes og Vævet tættere samt mere storcellet. Figur 2 giver et saadant Billede, tegnet ved samme Forstørrelse. Denne Type, som viste sig konstant i alle af mig undersøgte Exemplarer, kalder jeg Vesterhavs-Typen. Ved at sammenligne Figurerne 1 og 2 vil man finde, at den forøgede Bladtykkelse foruden Tilkomsten af et Lag Palissadeceller ogsaa skyldes det, at Bladkjødets øvrige Geller ere blevne større samt mere isodiametriske; endvidere ere disse sidste klarere, 9: fattigere paa Plasma og Klorofyl. I øvrigt lade de samme 6 Cellelag som før sig gjenfinde. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 10 148 Her maatte naturligt det Spørgsmaal paatrænge sig en: Hvad er Aarsagen til denne betydelige Forskjel i Blad- bygningen hos den samme Plante, samlet paa forskjellige Voxesteder? Efter de foreliggende Litteraturoplysninger (Stahl, Pick, Dufour) maatte man nærmest tænke sig, at Lys- og Fig. 2. Bladtværsnit af Exemplar fra Svinkløv; viser Vesterhavs-Typen. n betegner en Nerves Plads. Fugtighedsdifferenser vare det afgjgrende, men dette forekom mig ikke at svare til Forholdet i Naturen, da jeg ikke kunde finde nogen afgjorende Forskjel 1 Belysnings- og Fugtigheds- forholdene ved de Kyster, hvor Planterne vare samlede. Der stod da tilbage at tænke paa Bundens større eller 149 mindre Saltholdighed, Indhold af Klornatrium og de andre Havvandsbestanddele, navnlig fordi det for nogle enkelte Planters Vedkommende var paavist experimentelt af Lesage’), at Saltdoser fremkalde Forøgelse af Palissadevævet. Efter Opfordring af Professor Warming anlagde jeg da Salt- kulturer af Planten efter Lesages Methode for at komme til Klarhed over Saltets eventuelle Betydning for dens Bladbygning. Disse Kulturer udførtes i Efteraaret og Vinteren 1897. Til Dyrkningen anvendte jeg store flade Cigarkasser fyldte med almindeligt Kvartssand. Heri saaedes Frø, der vare samlede ved Gjedser i August samme Aar. - Halvdelen (3) af Kulturerne vandede jeg da med en Opløsning, der inde- holdt 30 Gr. NaCl. pr. Liter Vand, Halvdelen med alminde- ligt Brøndvand til Kontrolforsøg. For at udelukke Lysets eventuelle Indflydelse paa Plantens Bladbygning stillede jeg Kasserne i en Kjælder med en Temperatur af 12°—16° R., skønt Aarstidens svage Lys vel næppe kunde antages at give Anledning til Komplikationer. Skønt uden for denne Undersagelses Plan maa jeg her omtale et interessant Forhold hos Lathyrus maritimus's Frø, der imidlertid da voldte mig saa stor Bekymring, at jeg var nær ved at maatte opgive Dyrkningsforsøgene. Det viste sig nemlig, at alle mine Frø var saakaldte „haarde Korn“, der ikke kunde bringes til at spire paa almindelig Vis. Saa- ledes viste de efter halvanden Maaneds Henliggen i Sandet eller godt to Maaneders Ophold i Vand ingen som helst Tegn til Opblødning af Frøskallen, og først efter at jeg havde revet dem kraftigt med Sand, vare de i Stand til at optage Vand og komme i Spiring?). Dette Forhold maa jeg opfatte som 1) Lesage: Recherches expérimentales sur les modifications des feuilles chez les plantes maritimes. Revue générale. Tome 2. 1890. *) At dog ikke alle Frø af Lathyrus maritimus ere „haarde Korn", har jeg senere haft Lejlighed til at overbevise mig om paa en Prøve . Frø, som jeg modtog af Hr. bot. Gartner Friedrichsen fra den botaniske Haves Frøsamling. 10% en interessant og værdifuld Tilpassethed til Plantens natur- lige Voxepladser og til Artens Udbredelse. Herved kunne Frøene transporteres langt, idet de, saa længe Vandet endnu ikke er trængt ind gjennem Frøskallen, holde sig flydende, og endvidere sættes de derved i Stand til at udholde den ved Bølgeslaget foraarsagede stadige Rullen og Gniden mod Sandet. At Frøene virkelig kunne transporteres ret langt, har jeg faaet positiv Bekræftelse paa ved et Besøg paa nogle smaa Sandholme, der ligge et godt Stykke (ca. 2 Mil) ude i Østersøen vest for Falster; her var aldeles ingen Fanerogamvegetation, da Holmene hyppig staa under Vand; men i Vandkanten fandt jeg Lathyrus-Frø i ret stort Antal. Disse vare da aabenbart transporterede af Vandet fra Falsters Vestkyst, hvor Planten voxer. Spiringens videre Forløb er beskrevet af Joh. Erikson"), og jeg skal heller ikke komme nærmere ind herpaa, da den ikke afviger fra de Ærteblomstredes sædvanlige Spiring. Kun eet Forhold fortjener at omtales, nemlig det, at Stængelen efter at have frembragt foruden Lavbladene 3—4 Løvblade og under dette voxet lige ret opad, derpaa bøjer sig ned og voxer videre krybende hen ad Jorden. Man har søgt Aarsagen til ellers oprette Plantedeles horizontale Leje og Væxt dels i Blæstens, dels i Kuldens Ind- virkning. Hos en Plante som Lathyrus maritimus, hvis Natur er en saadan Horizontalstilling, afhænger denne Stængelens Nedadbøjning ikke af nogen af de omtalte Fak- _torer, hvad min Undersøgelse viser; men simpelt hen af, at der i den opad voxende Kimstængel ikke anlægges tilstrække- ligt Styrkevæv til at bære det efterhaanden forøgede Plante- legeme. Følgen heraf maa naturligvis til sidst blive den, at dette ligefrem vælter om, og det samme Forhold gjælder vist for største Delen af vore normalt krybende Planter. At Forholdet virkelig er som beskrevet, kunde jeg over- el. ep 222 93. 151 bevise mig om ved at sammenligne Stængeltværsnit af Planter, der endnu voxede opad, og af saadanne ældre, som allerede vare sunkne om: Styrkevævet var ikke eller kun i yderst ringe Grad forøget hos de sidste. Efter at mine Planter vare ca. 2 Maaneder gamle, maatte jeg afbryde' Dyrkningen og lagde da Materialet i Sprit, da jeg ikke længer havde Lejlighed til at passe Kulturerne. Nogle Blade anbragtes i Thalliumsulfat. Ved den senere Fig. 3. Bladtværsnit af en Plante, dyrket i Vinteren 1897—98 uden Vanding med Kogsaltoplosning. mikroskopiske Undersøgelse af de Planter, der havde faaet Salt, jævnført med dem, der var dyrkede uden Saltdoser, viste Forskjellen mellem dem sig meget slaaende. De førstes Blade våre i Bladkjødet typisk isolateralt byggede, de sidstes ganske dorsiventrale, saaledes at jeg fik Billeder frem, der svarede til, hvad jeg her har kaldt Vesterhavs- og Østersø- Typerne. For. de sidstes Vedkommende kan jeg henvise til Figur 3, der gjengiver et Bladtværsnit af en af de Planter, som vare 152 dyrkede uden Vanding med Kogsaltopløsning. Man vil se, at dette Billede ganske svarer til Figur 1, Østersø-Typen. Et Bladtværsnit af Saltkulturernes Planter viser Figur 4. Denne afviger kun lidet fra Figur 2, Vesterhavs-Typen. Fig. 4. Bladtværsnit af en Plante, dyrket i Vinteren 1897—-98 under Vanding med en 3 pCt. Kogsaltopløsning. Bladet er her isolateralt med typiske Palissadeceller foroven og forneden; de øvrige Geller i Bladkjødet ere omtrent iso- diametriske, ret store og klare og med smaa Intercellularrum. Til det samme Resultat, at Cellemellemrummene for- 153 mindskes ved Saltdoser, er Lesage!) kommen ved sine Kulturer af Pisum sativum, Linum grandiflorum og Lepidium sativum. Bladtykkelsen er omtrent den samme som Vesterhavs- planternes. Tværsnit af Blade, som have været opbevarede i Thalliumsulfat efter Schim pers?) Methode, vise Udskilning af Klorthallium i alle Bladcellerne, men dog rigeligst omkring og i Nerverne. Denne Undersøgelse viser ganske utvivlsomt, at Saltet her har bevirket Bladenes Isolateralitet. Lysets og Fugtighedsforholds Indflydelse kan der aldeles ikke være Tale om i den ret mørke Kjælder, hvor Planterne daglig blev vandede. Resultatet ligner Lesages tidligere omtalte; Saltet har ogsaa her i mine Forsøg bevirket Forøgelse af Palissade- vævet, dog ikke blot paa Oversiden alene, men paa begge Bladets Sider, 9: Bladet er blevet isolateralt. Saaledes er man altsaa i Stand til ved passende Saltdoser at bringe den dorsiventrale Bladbygning til at slaa over i den isolaterale. Dette, som mig synes, interessante Forhold, bliver imidlertid ret let forstaaeligt, naar man gaar ud fra de Fakta, at Salt forøger Palissadevævets Mægtighed (Lesage) og, at der, som Erikson omtaler, hos denne Plante findes en Tendens til Isolateralitet. Det var ogsaa nærmest de to nævnte Kjends- gjerninger, der bragte mig paa den Tanke experimentelt at prøve Saltets Indvirkning paa Planten. I denne Sammenhæng maa jeg omtale Bladets eller rettere Smaabladets Udviklingshistorie, da denne jo forløber forskjelligt, eftersom Planterne faa Salt eller ej. De ganske unge Blades Mesofyl er dog i alle Tilfælde iso- lateralt bygget og bestaar allerede paa et meget tidligt Ud- viklingstrin af de samme sex Lag Celler som hos de udvoxne Blade; men her ere alle Cellerne isodiametriske og ens- formede. ACID. 148: 2?) Schimper: Die indo-malayische Strandflora. 1891. I Bladlejet ligge Smaabladene sammenrullede; Axel- bladene omfatte Skudenden og de yngre Blade og yde dem herved et virksomt Værn mod Indtørring; dette Forhold er omtalt og afbildet af Lubbock!). | Men ogsaa efter at Smaabladene ere udfoldede, bibeholdes en Tid lang Isolateraliteten i Bladbygningen, selv om denne senere skal gaa over til at blive dorsiventral. Dette have Tveersnit af unge Blade af Planter, som vare dyrkede uden Salt, vist mig: Dorsiventraliteten optræder først forholdsvis sent. Fig. 5. Bladtværsnit af et ungt Blad, der er udtraadt af Bladlejet ; Planten dyrkedes i Vinteren 1897—98 uden Vanding med Kogsaltopløsning. Dette Forhold samt flere andre, som jeg ikke kan komme ind paa her, synes mig at pege hen paa det urigtige i den Opfattelse, at den dorsiventrale Bladbygning, som jo findes hos det overvejende Flertal af vore Planter, betegner det primære, Isolateraliteten et sekundært Standpunkt. Det om- vendte forekommer mig langt sandsynligere. 1) Lubbock: On buds and stipules. Journ. Linn. Soc. 1897, p. 217. 155 Figur 5 viser Tværsnittet af et ungt Blad, som ikke har faaet Salt; man kan her lige erkjende Begyndelsen til den dorsiventrale Bygning af Bladkjødet, idet det øverste Cellelag allerede svagt giver til Kjende, at det skal strække sig i radial Retning og blive til Palissadeceller. Men paa et kun lidet yngre Blad vil man ikke kunne afgjøre, hvad der er Over-, og hvad der er Underside, uden ved Hjælp af Nerverne og Epidermiscellerne. Disse sidste ere nemlig, som Figur 5 viser, paa Bladets Underside lavere og mere strakte i tangen- tial Retning, paa Oversiden højere og radialt strakte, hvad der ogsaa er let forstaaeligt efter Smaabladets sammenrullede Bladleje, hvor Undersiden udgjør den konvexe, Oversiden den konkave Del. Bladet bibeholder saaledes i ret lang Tid sin isolaterale Bygning, endog til det omtrent har opnaaet sin endelige Fladeudstrækning, og da er det først, at de Strækninger af øverste Cellelag i Bladkjødet finde Sted, som betinge Dorsi- ventralitetens Indtræden. Naar jeg nu sammenligner Bladbyeningen af mine Ex- emplarer fra Vesterhavets Kyst med dem, der i mine Kul- turer have faaet Salt, kan jeg ikke se andet end, at det er sandsynligt og berettiget at antage, at det i begge Tilfælde er Saltet, som har bevirket den isolaterale Bladbygning. Ved Prøverne med Thalliumsulfat viste det sig, at Bladenes Geller i begge Tilfælde vare fulde af Klornatrium, medens saavel Østersøplanterne som de uden Salt dyrkede kun gav ringe Reaktion!). Om andre ydre Faktorer end Bundens store Saltholdighed kan have paavirket Vesterhavsplanterne i . Retning af Isolateralitet, skal jeg naturligvis ikke kunne sige, men at Kogsaltets Tilstedeværelse i Planterne maa være en meget væsentlig Faktor, kan der efter de foreliggende Forsøg ikke være nogen Tvivl om. 1) Ved denne Prøve reagere jo desuden andre Klorider end NaCl med Udfældning af Klorthallium. 156 Af Dr.Rosenvinge blev jeg gjort opmærksom paa, at der i botanisk Museums Herbarium fandtes Exemplarer af Lathyrus maritimus samlede i Grønland paa forskjellige Højder. Da jeg ansaa det af stor Interesse at sammenligne ‚de grønlandske Exemplarers Bladbygning med vore inden- andskes, fik jeg udleveret Materiale fra Museet; det var samlet af A. Jessen i en Højde af 300-600". Bladtværsnit af grønlandsk Exemplar samlet langs Elvene i Dalen ovenfor Niakornak paa Sermersoks Vestside, 3—600’ 0. H., 60917" N. Br.; viser Grønlands-Typen. Materialet var tørret, og det var forbundet med Vanske- lighed at faa brugbare Snit deraf paa Grund af Vævenes sammenfaldne Tilstand. I ydre Udseende stod Planten nærmest mellem mine tidligere beskrevne Østersø- og Vesterhavs-Exemplarer, saa- ledes i Bladstørrelse, Smaabladenes Antal, Bladtykkelse og Yppighed. 157 Bladtværsnittet viste sig at være isolateralt eller dog tilnærmelsesvis isolateralt, nærmest ved Vesterhavs-Typen, men med ,Tendens til Dorsiventralitet*, idet Undersidens Palis- sadeceller, som det vil ses af Figur 6, i deres Rumudstrakninger ikke ganske svare til Oversidens. De øvrige Mesofylceller frembyde intet særligt overfor Vesterhavs-Typen. Men i eet Forhold afviger Bladet fra denne sidste, nemlig ved dets Haarbeklædning. Undersiden er nemlig dækket af fine til- trykte Haar, der ligge indfiltrede mellem hverandre. De sidde spredt, ere dode og luftfyldte samt temmelig tyk- veggede; ved Hjælp af en Basalcelle udspringe de fra tyk- veggede Epidermisceller. Som Helhed have de Karakteren af et tyndt, blødt, hvidligt Overtræk paa Bladets Underside. Denne Bladtype af Lathyrus maritimus vil jeg benævne Grønlands-Typen, og den er altsaa karakteriseret ved sine tilnærmelsesvis isolaterale Blade, ringere Bladtykkelse end Vesterhavs-Typen samt endelig vedsin Haarbeklædning. Paavisningen af Bladenes isolaterale Bygning hos de grønlandske Exemplarer viste mig, at mit tidligere ved Forsøg vundne Resultat med Hensyn til Isolateralitetens Oprindelse og Aarsag hos denne Plante ikke var alinengyldigt. For disse grønlandske Exemplarers Vedkommende, der våre samlede paa Fjældskrænter i en Højde af indtil 600° over Havet, kunde der jo fornuftigvis ikke være Tale om Havvandets Indflydelse paa Bladbygningen. Ved at stille sig det Spørgs- maal, hvad Aarsagen til denne Bladbygning hos de grøn- landske Planter kunde være, maatte man nærmest tænke paa Lyset som en afgjørende Faktor. Jeg besluttede derfor ogsaa at undersøge denne Faktors Indflydelse paa Plantens anatomiske Bladbygning experimentelt og anlagde da i dette Øjemed Kulturer paa ganske samme Vis som tidligere beskrevet ved Forsøgene over Kogsaltets Indvirkning. Dyrkningen foretoges i Sommermaanederne 1898, og Halvdelen af Forsøgsplanterne, som alle rigelig vandedes med almindeligt Brøndvand, anbragtes i en mod 158 Syd vendt Mistbænk og exponeredes derved daglig for det direkte stærke Sommersollys. Den anden Halvdel af Planterne fik spredt, dæmpet Dagslys, men udsattes aldrig for direkte Belysning. De først nævnte Planter kalder jeg for Nemheds Skyld Solplanterne, de sidste Skyggeplanterne. Allerede godt en Maaned efter at Kimplanterne vare brudte frem over Sandet, lod en tydelig Forskjel sig kon- statere mellem de to Hold Kulturer. Saaledes vare Sol- . Fig. 7. Bladtværsnit af Plante, der i Sommeren 1898 har været udsat for direkte Insolation. planternes Smaablade fixerede i opret Stilling, medens Skyggeplanternes stod udbredte og udførte de sædvanlige periodiske Variationsbevægelser, som ere saa almindelige hos de Ærteblomstrede. Endvidere vare Solplanternes Smaablade en Del mindre, tykkere og mere voxklædte end Skygge- planternes, men iøvrigt vare begge Hold Planter frisk grønne, og om Etiolement hos Skyggeplanterne var der ikke Tale. I den anatomiske Bladbygning viste der sig en udpræget Forskjel. 159 Solplanternes Bladbygning er, som det vil ses af Figur 7, typisk isolateral med 1—2 Lag Palissadeceller paa hver Side. I øvrigt er Mesofyllet af en tæt Bygning, med faa og smaa Intercellularrum. Angaaende Bladbygningen hos de Planter, der dyrkedes i Skygge, kan jeg henvise til Figur 3, der jo gjengiver Bygningen af en Plante, som havde voxet under ganske de samme Betingelser som disse. Ved Sammenligningen af de to Figurer (3 og 7) fremtræder Forskjellen mellem dem klart. Samtidig med den oprette Stilling af Smaabladene hos de Planter, der vare udsatte for det direkte Sollys’ Indvirkning, er altsaa fulgt Isolateralitet i Bladets indre Bygning. Men hvorledes Sollyset nærmere bevirker den iso- laterale Bladbygning, derom veed man efter det hidtil fore- liggende intet, ligesaa lidt som, hvorledes Saltdoserne ere i Stand til at fremkalde Dannelse af Palissadevæv. Man kan tænke sig enten, at Insolationen i sig selv har denne direkte Virkning, eller at den først indirekte faar Indflydelse ved de Forandringer i Transpirations-, i Kulsyreassimilations- og øvrige Ernæringsforhold, som det stærke Lys betinger, men hermed er man strax inde paa Hypothesernes Grund, hvor intet sikkert vides. Og søger man videre at anskueliggjøre sig den mekaniske Virkning, hvorved Palissadecellerne dannes, ved den højere Grad af Turgescens, som visse af Bladets Celler fremfor andre ere i Besiddelse af paa Grund af Op- hobninger i disse Celler af osmotisk virksomme Stoffer, der tænkes dannede i særlig høj Grad ved Assimilation i det stærke Lys, ja saa er dette ligesaa hypothetisk og tvivlsomt som at antage, at Saltets palissadedannende Evne skyldes den af det fremkaldte Turgor i nogle af Bladcellerne. Thi skønt vi med Hensyn til Saltet staa overfor en langt enklere Faktor end Lyset, ere slige Antagelser dog ganske uden Støtte- punkt saa længe aldeles intet faktisk foreligger om Saft- spændingsdifferenser i Bladets Celler, hvad enten de nu ere foraarsagede af Salt eller af et andet osmotisk virksomt Stof. 160 | Og selv da ville saadanne Antagelser kun have ringe Værd, da jo ogsaa Saftspgendingens Betydning for Cellernes Længdevæxt er særdeles hypothetisk. Man ser saaledes, at vi kun ved at føje Hypothese paa Hypothese ville kunne naa til en endda højst tvivlsom Forklaring af, hvorledes den isolaterale Bladbygning her kommer i Stand. For Saltets Vedkommende kan jeg desuden i denne Sammen- hæng henvise til den tidligere nævnte lagttagelse, at Saltet i størst Mængde var tilstede i og omkring Nerverne og aftog ud mod Bladets Periferi!), thi dette peger jo bestemt hen paa Urigtigheden af den Opfattelse, at just de perifere Celler antager Palissadeformen paa Grund af en af Saltet fremkaldt højere Turgescens. Forholdene er her baade for Saltets og Lysets Vedkommende sikkert langt mere komplicerede og for Øjeblikket ikke tilgængelige for Forklaring ad simpel mekanisk Vej, tiltrods for, at de i deres ydre Fremtoning ere ret enkle. Vi kunne underkaste vore Planter forskjellige ydre Paa- virkninger, og vi kunne konstatere Enderesultatet af disse paa Planterne, men maa hermed for Tiden lade os nøje uden at være i Stand til at afgjøre, hvad der i Virkeligheden er fore- gaaet inde i Planterne under de her omtalte ydre Faktorers Indvirkning. Det er omtalt, at vi i Paavisningen af, at Saltets Til- stedeværelse i Bladcellerne hos Lathyrus maritimus gjør denne Plantes Blade isolaterale, kunne se en naturlig Forklaring paa Forskjellen i Bladbygningen mellem Vesterhavs- og Øster- sø-Planterne. Med Hensyn til Aarsagerne til de grønlandske Exem- plarers isolaterale Bladbygning tør jeg derimod ikke udtale mig såa bestemt. Vel kan det være muligt og sandsynligt, !) Dette Forhold , som konstateredes ved Hjælp af Thallium-Prøven, gjælder for flere af mig undersøgte Halofyter. Det kan her be- mærkes, at det er i god Overensstemmelse med den af Diels frem- satte Anskuelse, at Kloriderne er inddragne i Halofyternes Stofskifte ved, at de under normale Forhold efterhaanden sønderdeles i samme Maalestok som de tilføres Planten. Sen at vi her have med Lysets Indflydelse at gjøre, men da jeg hverken kjender de lokale Forhold, hvorunder Planterne voxede, eller har tilstrækkeligt Kjendskab til arktiske Forhold i det Hele, synes det mig ikke sikkert bevist. Resultaterne af den foreliggende Undersøgelse ville kunne sammenfattes under folgende: 1. Lathyrus maritimus (L.) optræder i Danmark under to anatomiske Hovedtyper, der adskilles ved, at den ene har dorsiventrale, den anden isolaterale Blade. De benævnes efter Planternes Voxesteder henholdsvis Oster- sa- og Vesterhavs-Typen. 2. Saltdoser tilsatte til Kulturer af Lathyrus maritimus (ved Vanding) ere i Stand til at gjøre dennes Blade isola- terale, medens Kontrolplanter under i øvrigt ganske ens Betingelser, men uden Salt, faa dorsiventrale Blade. 3. Grønlandske Exemplarer af Lathyrus maritimus fra indtil 600° Højde over Havet fremvise en anatomisk Blad- bygning, som karakteriseres ved tilnærmelsesvis isolaterale Blade samt ved disses Beklædning paa Undersiden med ejen- dommelige Haar: Grønlandstypen. 4. Planter, der udsættes for konstant, stærkt og direkte Sollys, faa opadrettede og isolaterale Smaa- blade, medens disse hos Kontrolplanter, som henstilles i Skygge, blive horizontalt udbredte og dorsiventrale. 5. De ganske unge Blade er under alle Forhold iso- lateralt byggede i Bladkjødet. Først en Tid lang efter at Bladet er traadt ud af sit Bladleje, foregaa de Forandringer i Mesofyllets Bygning, der maa ske, naar denne skal blive dorsiventral. 6. En større Del af Lathyrus maritimus’ Frø er saa- kaldte „haarde Korn“, som i Maaneder kunne holde sig flydende i Vandet uden at imbiberes dermed og synke til Bunds. En betydningsfuld lang Transport af Frøene ved Vandets Hjælp er herved saaledes betinget. 7. At Kimstænglen hos Lathyrus maritimus efter en 162 Tid lang at have voxet lodret opad, derpaa lægger sig ned og fortsætter Væxten i horizontal Retning, skyldes simpelt hen dét, at der i den ikke anlægges tilstrækkeligt Styrkevæv til at bære Vægten af det efterhaanden for- øgede Plantelegeme. Slutningsbemærkninger. Som bekjendt har man opstillet en Del Theorier an- gaaende Aarsagerne til Løvblades isolaterale Bygning. Medens nogle (Pick, Dufour, Stahl) mene, at denne skyldes Lysets Indvirkning, og at Palissadecellerne ere særlig tilpassede til stærkt Lys, antage andre (f. Ex. Lesage), at Transpirationen er det afgjørende, idet de tæt stillede Palissadeceller paa begge Bladsiderne maa nedstemme Fordampningen. Endelig have vi Haberlandts bekjendte Theori, som udgjør et af hans fysiologisk-anatomiske Principper, idet han siger, at Saft- ledningen ad muligst kort Vej foregaar lettest gjennem Ele- menter af Palissadecellernes Form og Retning. Disse Theorier, der hver for sig kan have større eller mindre Sandsynlighed, fremhæves med Ensidighed som de eneste rette Forklaringer. Den af dem, der forekommer mig at have mest Værdi, er Stahls, dog ikke som Theori betragtet, men som »den simple Konstatering af Fakta", hvad Warming (Halofyt- Studier p. 246) og allerede Dufour gjør opmærksom paa. Saa langt gjælder Stahls „Theori“, og herpaa kan den svare; at stærkt Sollys kan bevirke Isolateralitet hos i alt Fald op- rette Blade, er et Faktum, som flere have leveret Bevis for, bl. a. især Stahl selv, og det fremgaar jo ogsaa med Tyde- lighed af foreliggende Undersøgelse. Men spørger man nærmere om, hvorledes Lyset har haft denne Virkning, og om, hvorfor Pallissadecellerne i det isolaterale Blad gjøre særlig Nytte ved det stærke Lys, ja saa lader Stahls Theori os i Stikken, og bedre gaar det heller ikke med de andres, thi disse ere jo ikke engang i Stand til at give os Svar paa det 169 rent ydre, ,hvorledes“ den isolaterale Bygning er frem- kommen. | Urigtigheden af i Almindelighed at fastholde een enkelt ydre Faktor som Aarsag til den isolaterale Bladbygning fremhæves af Warming (l.c. p. 246): „Jeg maa forøvrigt efter de foreliggende Undersøgelser antage, at ogsaa andre Kræfter end Lyset kunne fremkalde Dannelsen af Palissade- væv”, og videre l. c. p. 249: „I øvrigt tor det ikke benægtes, at ogsaa andre Faktorer kunne i mange Tilfælde spille en Rollef. Denne Antagelse bekræftes fuldt ud af den foreliggende Undersøgelse, hvor det er vist, at to forskjellige ydre Faktorer, nemlig Saltet og stærk Insolation, hos den samme Plante ere i Stand til at fremkalde det samme Resultat, nemlig isolateral Bladbygning, uden at det dog i Øje- blikket kan afgjøres, paa hvilken Maade de nærmere have kunnet bevirke dette. Det forekommer mig, at vi endnu ere langt fra For- staaelsen af de omhandlede Forhold og, at man for Tiden ikke vil komme denne Forstaaelse stort nærmere ved Op- stillelsen af Theorier, der ikke lade sig bevise; men at derimod „den simple Konstatering af Fakta“ ad Experimentets Vej i Øjeblikket har den største Betydning som Udgangs- punktet for senere Betragtninger. Eet synes mig dog med Sikkerhed at kunne udsiges: at Forøgelsen eller Dannelsen af Palissadevæv og dermed i visse Tilfælde Bladenes Iso- lateralitet hyppigt finder Sted som en Reaktion mod ex- treme ydre Indvirkninger af en vis bestemt Art, hvad enten nu disse ere Salt, Lys eller Tørhed i Luft og Bund. Som tidligere fremhævet har jeg ved den foreliggende Undersøgelse haft at gjøre med en Plante, som er tilbøjelig til at variere, en Plante, der „er eet, men har Tendens til et andet”, idet Bygningsforholdene ikke er saa stærkt fæstnede som hos andre Arter. Fordelene herved ved en Undersøgelse som denne ere indlysende nok, idet man her vil faa tyde- Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 11 164 ligere Udslag paa de ydre Paavirkninger, man under- kaster sine Forsøgsplanter. Det fremgaar i alt Fald tilstrækkelig klart af det foregaaende, at Lathyrus maritimus er en saadan plastisk Art, der formaar at læmpe sig efter de ydre Kaar, hvorunder den lever. Men at disse ydre Kaar maa være yderst mangeartede, følger af Plantens vide Udbredning og Liv paa helt forskjellige Lokaliteter. Som typisk Sandstrands- plante voxer den saaledes foruden ved Europas ogsaa ved Nordamerikas Havkyster og tillige ved Bredderne af de store nordamerikanske Søer. Men dens Voxeplads er ikke alene indskrænket til de lave Sandkyster. I Grønland forekommer den ifølge Rosenvinge?) „meget almindeligt i forskjellige Vegetationsformationer, bl.a. i Pilekrat og Fjeld- mark, i Landet omkring Tunugdliarfik-Fjord, hvor den er iagttaget indtil en Højde af 1700 Fod over Havet". I Norge naar den ved Tromsø op til en Højde af 522 M. (Norman). Paa den sydlige Halvkugle voxer den i det sydligste Sydamerika samt paa de tilgrænsende Wer’). Sammenligner man denne kosmopolitiske Udbredning med den paaviste store Evne hos Planten til at kunne læmpe sin Bygning efter de forhaandenværende ydre Betingelser, bliver Nytten af denne Evne ogsaa forstaaelig. Til Slut vil jeg ikke undlade at rette en ærbødig Tak til Hr. Professor Warming saa vel, fordi han har gjort mig bekjendt med den herhen hørende Litteratur, som for anden Understøttelse ved dette Arbejde, der paabegyndtes under hans Vejledning. Kjøbenhavn i August 1898. Figurerne er tegnede ved Seibert Okular I og Objektiv V og ved Reproduktionen formindskede med !/; undtagen Fig. 5, der gjengives uformindsket. væ 1) Rosenvinge: Det sydligste Grønlands Vegetation, p. 236. 2) Efter Ørsted: De stedsegrønne Bøges Rige p.256 anføres, at La- thyrus maritimus o.a. indenlandske Planter ,baade paa Ildlandet, i den sydlige Del af Patagonien og paa Falklandsøerne forekomme aldeles som vildtvoxende“. 165 Litteratur. L. Diels: Stoffwechsel und Structur der Halophyten. (Pringsh. Jahrb. XXXII, p. 309, 1898.) Dufour: Influence de la lumiere sur les feuilles. (Journ. de Bot., 1, 1887.) — i: Influence de la lumière sur les feuilles. (Annal. sc. nat. 7° ser., 5, 1887.) Joh. Erikson: Studier öfver sandfloran i Östra Skäne. (Bihang till K. Sv. Vet. Akad. Handl., Bd. 22, Afd. II Nr. 3, 1896.) Haberlandt: Physiologische Pflanzenanatomie, Zweite Ausg. 1896. Lesage: Rech. sur les modifications des feuilles chez les plantes marit. (Revue generale, 2, 1890.) — : Sur les rapport des palissades dans les feuilles avec la transpiration. (C. r. 118, 1894, p. 255.) Lubbock: On buds and stipules. (Journ. Linn. Soc., 1897). Norman: Norges arktiske Flora. Pick: Ueber den Einfluss des Lichtes auf die Gestalt und Orien- tierung der Zellen des Assimilationsgewebes. (Bot. Centralblatt, 1882.) Rosenvinge: Det sydligste Grønlands Vegetation. (Meddel. om Grønland XV, 1896.) Schimper: Die indo-malayische Strandflora. Jena 1891. Stahl: Ueber den Einfluss der Lichtintensität auf Structur und Anordnung des Assimilationssystem. (Bot. Ztg., 1880.) — : Ueber den Einfluss des sonnigen oder schattigen Standortes auf die Ausbildung der Laubblätter. (Jenaische Zeitschrift 15. 1883.) Warming: Halofyt-Studier. (Det Kgl. Danske Vid. Selsk. Skr., 6. Række, naturvidensk. og math. Afd. VIII, 4, 1897.) Ørsted: De stedsegrønne Bøges Rige. (Tidsskrift for popul. Fremstillinger af Naturvidenskaben, Anden Række, Tredje Bind, 1861.) 11% 166 Influence des agents extérieurs sur la structure anatomique des feuilles chez une de nos plantes maritimes (Lathyrus maritimus (LJ). Étude expérimentale par Johs. Schmidt. (Résumé du mémoire précédent.) 1. Sur les rapports de la structure anatomique des feuilles avec l’habitat. Le Lathyrus maritimus (L.) se présente en Danemark sous deux types très nettement distincts par rapport à la structure anatomique des feuilles. Dans le premier les cellules palissadiques étant réduites à la surface des feuilles, le mésophylle est bifacial et assez lacuneux. (Voir la figure 1 du texte danois). Dans le second l’épaisseur de la feuille est très notable- ment accrue bien que le nombre des assises du mésophylle reste toujours le même (6). Mais l'écart le plus important du type premier tient à ce que la structure de la feuille est parfaitement centrique (isolatérale) ce qui est causé par le développement de la couche inférieure du mésophylle en palissades typiques (fig. 2). Les plantes appartenant au type premier ont été récol- tées aux bords danois de la Baltique (Vile de Falster, Pile de Bornholm) tandis que celles du second proviennent de la côte occidentale du Jutland qui est baignée par les vagues plus salées de la mer du Nord. Par cette raison les deux types en question ont été respectivement nommés type baltique et type de la mer du Nord. 167 J’ai examine d’ailleurs un nombre d’echantillons arctiques, récoltés au Groenland à une hauteur de 100—200 mètres. La structure anatomique de ces plantes rappelle le plus celle du type de la mer du Nord, et l’isolatéralité des feuilles leur est commune. Mais dans les plantes arctiques, la sur- face des feuilles est herissee de poils filiformes, et d’ailleurs l'épaisseur des feuilles se trouve un peu diminuée. Cest pourquoi ces plantes constituent un type particulier que J'ai nommé le type groenlandais (fig. 6). 9. Sur les modifications des feuilles suivant les conditions de culture variées. Sur cette matière j'ai institué deux series de cultures dans l'intention d'examiner tant l'influence du sel que celle de la lumière sur notre plante en question. a. Action du sel maritime (chlorure de sodium). La moitié de mes cultures qui avaient poussé dans du sable quartzeux de graines récoltées à l’île de Falster a été arrosée avec une solution de chlorure de sodium ren- fermant dans chaque litre 30 gr. de NaCl, tandis que l’autre moitié n’a recu que de l’eau de puits ordinaire. Pour ex- clure l’influence possible de la lumière toutes les plantes d'expériences ont été posées dans une cave assez sombre (température moyenne de 15°). | L’examen microscopique m’a montre plus tard une diffe- rence très prononcée entre les deux parties des plantes de culture. Dans la figure 4 j’ai dessiné une section transversale de la feuille d’une plante qui a été arrosée avec la solution de sel. On y verra que son mésophylle est parfaite- ment isolatéral contrairement à celui des plantes qui n'ont pas recu des arrosages salins. La structure bifaciale du mésophylle de ces dernières plantes est représentée dans la figure 3. Le résultat de la dite expérience correspond avec ceux qu’a décrits M. Lesage dans son travail important et intéres- sant!) et il nous montre tres clairement la dépendance de l’organisation interne des feuilles de la présence du sel maritime dans le tissu cellulaire de la 1) Voir la bibliographie a la fin du texte danois. 168 plante. Car c'est au sel qu’est då cet allongement des cellules inférieures du mesophylle qui determine la structure jsolatérale, ce qui suffit pour expliquer la différence constatée plus haut entre les plantes qui avaient poussé respectivement aux bords de la Baltique et à ceux de la mer du Nord par suite de la salinité différente de ces deux mers. b. Action de la lumiére. La structure isolatérale ou centrique du type groenlandais ne se laissant expliquer, cela va sans dire, conformément å l’action du sel maritime !), j'ai résolu d’examiner encore Vin- fluence de la lumiere sur la structure anatomique des feuilles de notre plante. Pour cette raison une partie de mes cul- tures a été exposée à l’action directe et constante des rayons du soleil d’été à partir de la germination, tandis que les plantes de contrôle ont continué la croissance dans un endroit ombreux. L'influence supposée de l’insolation s’est confirmée, ce qu’on voit en regardant la figure 7, où j’ai respresente la structure centrique de la feuille dans une plante insolée de cette facon. Les plantes de contrôle ont le mésophylle tout-à-fait bifacial et il suffit donc de renvoyer à la figure pour qu’on se fasse une idée de son aspect. Dans la présente êtude je crois avoir fourni une preuve assez évidente des rapports intimes de la structure des feuilles avec les éléments extérieurs: le sel maritime et la lumière, ce qui rend assez explicables les différences dans l’organisation du mésophylle constatées suivant l'habitat naturel de la plante en question. 1) Les échantillons groenlandais avaient été, comme on sait, récoltés à une hauteur de 100—200 mètres. 169 Floraen paa Snæfellsnæs og Omegn. Af Helgi Jonsson. Mea Snæfellsnæs og Omegn menes Snæfellsnessÿsla og Dalasysla i det sydvestlige Island; den første strækker sig over den store Halvø, der adskiller Bredebugten fra Faxe- bugten, den anden indtager den Halvø, der afgrænser Hvamms- fjorden fra Bredebugten, samt Hvammsfjordens Bunddale. — Disse Egne have i botanisk Henseende hidtil været meget lidt kjendte. For Lichener kjendtes kun et Par Voxesteder og meget fåa Arter. Af Mosser derimod kjendtes c. 20 Arter samlede af Jap. Steenstrup og A. Feddersen, hvoraf en Del er publiceret i Grønlunds sidste Tilleg!). Af Kar- kryptogamer og Fanerogamer omtaler Grønlund i „Islands Flora“ ?) c. 40 Arter herfra, hvoraf største Delen er samlet af Jap. Steenstrup, en Del af Mørch og J. Hjaltalin. I Gronlunds afsluttende Bidrag?) findes endvidere nogle Arter fra denne Egn samlede af Th. Thoroddsen; ogsaa i Rostrups Bidrag”) omtales nogle Arter fra denne Egn samlede af A. Feddersen og G. Magnusson. I Gelerts 1) Chr. Grønlund: Tillæg til Islands Kryptogamflora, Bot. Tidsskr. 20. B. Kjøbenhavn 1895. ?) — : Islands Flora, Kjøbenhavn 1881. 3) — : Afsluttende Bidrag til Oplysning om Islands Flora, Bot. Tidsskr. 14. B. Kjøbenhavn. *) E. Rostrup: Bidrag til Islands Flora, Bot. Tidsskr. 16. B. Kjøbenhavn 1887. 170 og Ostenfelds Bidrag") findes der endelig 2 Arter samlede af Thoroddsen. I Aarene 1886—1888 har jeg foretaget Indsamlinger af Planter hist og her i disse Egne. Mine Fund ere ikke før publicerede, naar undtages, at St. Stefånsson?) omtaler et Par af mig samlede Arter, og at jeg?) ogsaa har omtalt 2 Arter. I 1893 har St. Stefånsson paa et Par Steder i Dalasysla samlet Planter, hvoraf et Par ere publicerede (1. c.). I Sommeren 1897 har jeg undersøgt disse Egnes Vege- tation og Flora med Understøttelse fra Garlsberg-Fondet, for hvilken jeg herved frembærer min ærbødige Tak; ogsaa maa jeg takke Bestyrelsen for Det Forenede Dampskibs-Selskab, der liberalt tilstod mig fri Rejse med Selskabets Skibe. For ydet Hjælp ved Bestemmelsen af de hjembragte Samlinger udtaler jeg herved min bedste Tak til d'Hrr. Pastor J. S. Deichmann Branth, der har bestemt Li- chenerne, Apotheker C. Jensen, der har bestemt Mosserne, Amanuensis Hugo Dahlstedt, der har bestemt og be- skrevet Hieracierne, Professor Wettstein i Prag, der har bestemt Slægten Euphrasia, samt Cand. mag. C. Raunkiær, Cand. pharm. O. Gelert og Cand. mag. C. Ostenfeld, der hist og her have foretaget Bestemmelser. I efterfølgende Liste findes opført 69 Arter af Lichener, 135 Arter af Mosser og 281 Arter af Karkryptogamer og Fanerogamer. Ved Indsamlingen af Lichener og Mosser har jeg hovedsagelig taget Hensyn til Vegetationen, og derfor især medtaget Prøver, naar det skjønnedes at være af Be- tydning ved Skildringen af denne. 1) 0. Gelert og C. Ostenfeld: Nogle Bidrag til Islands Flora, Bot. Tidsskr. 21. B. Kjøbenhavn 1898. | 2) St. Stefänsson: Fra Islands Væxtrige III, Vidensk. Meddel. fra den naturh. Forening, Kjøbenhavn 1896. 3) Helgi Jonsson: Bidrag til @st-Islands Flora, Bot. Tidsskr. 20. B- Kjøbenhavn 1896. 171 Blandt de anførte Lichener findes 10 Arter, der ikke før ere fundne paa Island, nemlig: Alectoria divergens Lichina confinis Placodium alphoplacum Arthopyrenia grisea P. stramineum Verrucaria mucosa Lecanora protuberans Xanthoria murorum (var for Biatora Tornoensis tvivlsom). Rhizocarpon viridiatrum Hertil kan føjes: Solorina bispora, som jeg fandt paa Vestmannaeyjar; den opføres ikke i dette Arbejde, da det kun omfatter Snæfellsnæs og Omegn. Blandt de anførte Mosser findes 14 Arter, der ikke før ere kjendte fra Island. Disse ere: Harpanthus Flotowii Leersia contorta Jungermannia Kunzeana Dicranum majus Sphagnum Warnstorfii Grimmia patens | S. inundatum Oncophorus Wahlenbergii S. fimbriatum Amblystegium radicale S, Lindbergii Hypnum glaciale Philonotis calcarea Stereodon eallichrous Da, som fremhævet, dette Arbejde kun omfatter Snæ- fellsnes og Omegn, er her ikke anført de Arter, som jeg indsamlede i andre Dele af Landet i Vaar- og Hgsttiden. Da derimellem findes nogle Arter, som ere nye for Island, be- nytter jeg Lejligheden til at publicere dem her. De ere: Cephalozia Lammersiana Spruce. Hafnarfjöröur. Martinellia rosacea Cord. Reykjavik. Sphagnum subnitens!) Russ. et Warnst. forma. Reykjavik. Hypnum Stockesii Turn. Vestmannaeyjar. Fontinalis androgyna R. Ruth. Ellidaar ved Reykjavik. Reboulia hæmisphærica (L.) (var for tvivlsom). Hafnarfjöröur. Af de med Nr. opforte Karkryptogamer og Fanerogamer ~ er der 5, der ikke for ere sikkert kjendte fra Island, nemlig: Carex helvola Epilobium palustre x alsine- C. pilulifera folium Polygonum amphibium Lathyrus paluster 1) Ogsaa funden af Stefänsson 1897 ved forvaldsdalur i N. Island. 172 For Sagina subulata er der her anført Findesteder; den er før publiceret (Gelert og Ostenfeld 1. c. pag. 344) som funden i S.V.-Island (Findested kjendtes ikke). Naar jeg regner disse Arter for nye for Floraen, gaar jeg ud fra Grønlunds „Islands Flora“ som Grundlag og tager kun Hensyn til de efter 1881 udkomne Bidrag. Paa ældre Lister findes ialtfald 2 af disse Arter opførte. Uden Nr. har jeg opført 7 Arter, da Exemplarer af dem fra denne Egn, saa vidt jeg veed, ikke forefindes. De ere: Asplenium Trichomanes Stellaria borealis Juncus lampocarpus S. uliginosa Carex norvegica | Diapensia lapponica. — rupestris Ruderatplanterne foretrækker jeg at omtale her istedetfor at opfore dem i Listen. Jeg traf: Anthemis arvensis L. D:') Hvammur Avena sativa L. D: Olafsdalur Brassica campestris L. D: Hvammur | Camelina silvestris Wallr. D: Hvammur. S:!) Stakkhamar Conringia orientalis (L.) Andrz. D: Hvammur Hordeum vulgare L. D: Vogur Secale cereale L. S: Stakkhamar, Mafahlid, Stadastadur Sinapis arvensis L. D: Hvammur, Olafsdalur Thlaspi arvense L. D: Hvammur. Dyrkede Planter. Foruden Kartofler og Roer, der dyrkes mange Steder, findes paa enkelte Steder andre uden- landske Blomsterplanter dyrkede. Dette saa jeg især ved Stykkishölmur, Saudafell og Hvammur. Jeg vil her kun nævne to af de dyrkede Arter: Chamænerium angustifolium (Hvammur) og Valeriana officinalis (Saudafell). Da ingen af disse to Arter, skondt de tilhøre Islands Flora, ere fundne vildtvoxende i V.-Island, vil det være af Interesse at se, om de udbrede sig der. Fra Hallbjarnareyri paa Snæfellsnæs angives i Rostrups Bidrag 1) D: = Dalasysla; S: == Snæfellsnæssysla. 173 Lotus corniculatus L. (p. 172) Potentilla Tormentilla L. (p. 173) Geranium molle L. (p. 174). Disse Planter fandtes i Daviössons Herbarium. Hr. Davidsson har meddelt mig, at han har faaet dem fra Hr. M. Haldorsson Fridriksson; men fra hvem denne har faaet dem, vidste han ikke. Hvor Exemplarerne ere eller om de existere, veed jeg ikke. Da Angivelsen af disse Arter forekommer mig noget usikker, idet Finderen ikke kjendes og Exemplarerne ikke haves, har jeg ment, at det ikke var berettiget at tage Hensyn dertil. Lichener, bestemte af J. S. Deichmann Branth. 1. Bryopogon jubatus (L.) var. chalybeiformis. D: Melar, i Fugiebjerget. | 2. Alectoria ochroleuca (Ehrh.) var. cincinnata. Meget hyppig i Fjeldene i over 300 M. H., i Fjeldmark. S: Saxahöll, Mäfa- hliö, Berserkjahraun, Neshraun, Ölafsvik. D: Hvammur. 3. A. nigricans (Ach.) Nyl D: Hvammur, 1 Fjeldmark 400 M. o. H. 4. < S. Tabernaemontani.| | | Tabernaemontani. | S. lacuster. friskgrøn. Stænglens blaagrøn grøn med noget Farve blaaligt Anstrøg Dækskæl! med talrige røde | med faa og spredte uden Kirtler. So SE Kirtler Støv- glatte is i Spidsen haarede. knapper Ar 9 Ig 3 Frugten | konvex paa Yder- | noget varierende | butkantet paa Yder- siden, plan-konvex | fra konvex til but- | siden, plan paa paa Indersiden. kantet paa Yder- | Indersiden; derved siden, plan paa but-trekantet i Indersiden. Tværsnit. Botanisk Tidsskrift, 22. Bind. 14 212 Til Minde om Johan Lange ved O. G. Petersen. (Hermed et Portræt.) Professor Johan Lange, som i Foraaret 1898 afgik ved Døden kort efter at have fyldt 80 Aar, indtog en frem- ragende Plads blandt vore Botanikere i indeværende Aar- hundrede, og hans Navn hører til de faa, der ville komme i første Række, naar vi gjøre Rede for, hvad der paa det Omraade er præsteret herhjemme i det nævnte Tidsrum. Naar dertil kommer den særegne Stilling, han indtog til Bot. Forening, vil det skjønnes, at et Tilbageblik paa hans Liv og Virksomhed er paa sin Plads i det af denne Forening ud- givne Tidsskrift. | Præsten Hornemann i Marstal havde blandt flere 3 Børn, der hver paa sin Maade blev af Betydning for Joh. Lange. Datteren Ellen Cathrine mest direkte, ved nemlig at blive hans Bedstemoder; hun blev gift med Morten Thomsen Bredsdorff, i sin Tid Præst i Vester Skjerninge paa Fyen, og deres Datter Margrethe ægtede Jens Lange, Ejer af Ødsted- gaard i Jylland, Vejleegnen, hvor Joh. Lange blev født 20. Marts 1818; en anden Datter, Henriette, blev i andet Ægte- skab gift med Gehejmeraad Jonas Collin, og en Søn var Botanikeren Jens Wilken Hornemann. Var L. saaledes Jyde af Fødsel, blev det dog navnlig i den fynske Natur, at hans Sands for Naturiagttagelser vaktes; 44 Te a ae DOD. 2b oe N 213 10 Aar gammel kom han nemlig i Huset hos Morfaderen i V.Skjerninge, hvor han blev forberedt til Artium. I øvrigt havde han sikkert ogsaa fra sit Hjem medbragt Sands for Naturen, thi det laa til Familien. Faderen var en liden- skabelig Blomsterelsker og Moderen, der var en Søster til Botanikeren J. H. Bredsdorff, skal have havt et godt Blik for Planternes karakteristiske Ejendommeligheder. Paa Fyen kom han snart i Gang med at samle Planter, og hans første Her- barium, med Blomsterne opklæbede paa grovt graat Plante- tørringspapir, og forsynede med latinske Navne, er en ret anselig Kvart, der endnu existerer. Efter at hans Forberedelse til Examen var afsluttet, kom han til Kjøbenhavn for at tage Artium som Privatist. Da han her kom i Huset hos Grand- Onkelen, Prof. J. W. Hornemann, blev naturligvis hans botaniske Interesser yderligere nærede, og han havde derfor ingen ret Tilfredsstillelse af det theologiske Studium, som han først slog ind paa. Nu var det saa heldigt, at ogsaa Collin, som man ser af ovenstaaende, stod i et Slags Onkel- forhold til ham og kom til at faa Indflydelse paa hans Skæbne; thi med sin praktiske Sands og sin betydelige Autoritet lagde Collin et afgjørende Lod i Vægtskaalen for, at L. burde op- give Theologien og blive Botaniker ex professo. Og det maa jo dengang have været et ret radikalt Skridt at gjøre; man havde dengang ikke opfundet Magisterkonferenser; men just derfor produceredes der maaske ogsaa dengang færre Natur- forskere end nu, som maatte siges ikke egentlig at være kaldede. De vigtigste ydre Omstændigheder i Langes Liv, efter at han 1836 var bleven Student, ere følgende: Som ganske ung fungerede han et Par Somre som Lærer ved Haraldslund Landbrugsskole i Jylland, 1842—44 var han Lærer i Botanik ved Veterinærskolen paa Christianshavn, endvidere underviste han i forskjellige Skoler i Kjøbenhavn, Efterslægts-Realskolen, Friis' Realskole og von Westens In- stitut. 1846—48 var han konstitueret Lektor ved Sorø Aka- 14* 914 demi. Fra 25. Februar 1851 til 31. Marts 1858 var han As- sistent og Bibliothekar ved Botanisk Have. I Begyndelsen af dette Tidsrum, 1851 til 1853, rejste han med offentlig Understøttelse i Sydfrankrig og Spanien. 30. Oktober 1856 konstitueredes han til Direktor for Botanisk Have, i hvilken Funktion han blev indtil 31. Maj 1876, da daværende Kultus- minister Fischer noget hovedkulds afskedigede ham og over- lod Direktoratet til F. Didrichsen, der imidlertid var bleven Professor ordinarius. 1856—63 var han Docent i Botanik ved Polyteknisk Læreanstalt. 11. Marts 1858 udnævntes han til Lærer i Botanik ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøj- skole, i hvilken Stilling han virkede i 35 Aar, til 1893. I 1865 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab, 1877 Æresdoktor i Filosofi ved Upsala Universitet. L. var Kom- mandør af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Ridder af den italienske Kroneorden. | L. havde som yngre havt en meget alvorlig Underlivs- sygdom, som han senere ogsaa af og til blev mindet om, iøvrigt var det ligesom han med Alderen blev kraftigere og mere modstandsdygtig over for Sygdomsanfald. Hans Syn " var bleven stærkt svækket med Alderen, men en lykkelig Stæroperation friede ham dog for det værste. Efter at have overstaaet en meget svær Sygdom i 1897 rettede han sig igjen, saa han kunde fuldføre flere Arbejder, men mod Slut- ningen af Vinteren 1898 var han atter syg. Dog blussede Kræfterne nogenlunde op, saa han kunde fejre sin 80-Aars Fødselsdag forholdsvis vel og under talrige Beviser paa Slægts, Venners og Kollegers Sympathi og Højagtelse; men kort Tid efter bukkede han under for Sygdommen, den 3. April 1898. | Da Lange begyndte sin videnskabelige Virksomhed, mod Slutningen af Trediverne, sad Fytografien 1 Hajsædet. Pyrame de Candolle havde ved sine fortrinlige Arbejder hævet den beskrivende Botanik til en Kunst, l’art de décrire, den første store plantefysiologiske Periode var forlængst afsluttet, det 215 frugtbare Liv, der udgik fra Tyskland, var ikke ret begyndt. Hugo v. Mohl havde ganske vist nylig begyndt sin Virksom- hed, men Schleidens „Grundzüge der wissenschaftlichen Bo- tanik“, der bragte Røre i Datidens Stagnum, kom først 1 Fyrrerne, ligeledes Botanische Zeitung, der begyndte at ud- komme 1843, og i dette Aarti traadte ogsaa først Nägeli frem. Naar dertil kommer Paavirkningen af Hornemann og den fra Barnsben af plejede Sands for den omgivende Natur, maatte det komme ret naturligt, at Lange lige som sine Tids- fæller, f. Ex. Drejer, Liebmann og Kamphøvener, kom ind paa floristisk og beskrivende Botanik, hvorpaa hans Evner viste sig at være saa godt anlagte. Det første Spor, jeg finder af Lange i Literaturen, er i Drejers Flora excursoria hafniensis (1838), hvor han nævnes i Fortalen mellem de bidragydende, og første Gang, han " træder frem som Forfatter, turde være i Krøyers Natur- historisk Tidsskrift, 3. Bind, 1840, dette fornøjelige Tidsskrift, hvor Datidens. vaagnende Sans for vort Fædrelands Fauna og Flora fandt Plads for sine Meddelelser, hvor Løve og Lam græssede fredeligt ved hinandens Side — til en Tid, “saa længe visse skarpe Modsætninger endnu ikke vare traadte frem og den uhelbredelige Rabies Zoologorum endnu ikke var kommet til Udbrud. I Forening med V. Strøm publi- cerede han her „Naturhistoriske Meddelelser fra et Selskab”, der senere efterfulgtes af ,Bidrag til den danske Flora for Aarene 1841—42+ i samme Tidsskrifts Ade Bd., 1844. Her- efter fulgte forskjellige Meddelelser, vedrørende den danske Flora, saaledes om Vegetationen paa Lolland og Falster (Krøyer, Nat. T. 2. R. 1. Bd. 1844—45), indtil han slog sit Hovedslag med Udgivelsen af „Haandbog i den danske Flora“ 1850—51. Den yngre og yngste Generation vil maaske neppe have saa let ved at sætte sig ind i Betydningen af dette Værk for alle dem, der interesserede sig for Danmarks Plantevaxt, og man vil idethele maaske være tilbøjelig til at undervurdere 216 det Arbejde, der er nedlagt i en Bog af denne Art; stykket ud i Afhandlinger, Monografier f. Ex., vilde det ialtfald paa en Maade imponere mere ved, at man blev holdt i Aande og saa jevnlig blev mindet om vedkommendes Evne til at pu- blicere. Men for Videnskabsmanden selv har en saadan Pu- blikationsmaade større Tilfredsstillelse, naar man først er ude over Stræberperioden. Stor var denne Haandbogs vækkende Indflydelse, og jeg troer ikke at sige for meget, naar jeg udtaler, at den har været en Kilde til Nydelse for mange Naturvenner her i Landet. Jeg kan ialtfald svare for mig selv. Dens Fortrin maa navnlig søges i de koncise Be- skrivelser, ofte snarere Diagnoser — navnlig i velgjørende Modsætning til de vidtløftige Beskrivelser i Hornemanns Plantelære, i den gode Oversigt og gjennemførte Artikulation, der leder til en forholdsvis let Bestemmelse, samt til den kritiske Benyttelse af Literaturen, baade Indlandets og Ud- landets, som Forf. for denne Retnings Vedkommende var meget fortrolig med; endvidere i den omhyggelige Rede- gjarelse for Planternes Udbredelse og Forekomst; og har end den derved fremkaldte Lyst til at finde nye Voxesteder ført til en uheldig Ensidighed hos mange af vore floristiske Botanikere, saa har den dog paa den anden Side været den Drivfjeder, der har ført til et forholdsvis godt Kjendskab til Danmarks Flora. I Aarene 1857—59 udkom 2den Udgave af Haandbogen og allerede faa Aar efter, 1864, en 3die Udg., tilstrækkeligt Bevis for, hvor paaskjønnet Bogen var. 1866 startedes Bot. Tidsskrift, udgivet af Bot. Forening i Kjøbenhavn, og dette blev nu Organet for Meddelelser om Danmarks Flora. De botaniserende Botanikere og Amatører, foruden at nogle af dem skrev Lokalfloraer, indsendte deres Iagttagelser over sjeldne eller for Floraen ny Arter til Bot. Forening, og her havde Lange den Opgave at sigte dette Materiale, hvortil der jo nok kunde være Brug for endel Kritik, og ordne det til Udgivelse. Saadanne Oversigter, publicerede af L., findes i 217 det nævnte Tidsskrift, 2det, 3die, Ste, 10de og 14de Bind, de 2 sidste udgivne i Forening med H. Mortensen; i disse Oversigter, der modtoges med megen Sympathi af Bot. For- enings Medlemmer, var selvfølgelig ogsaa L.s egne Iagttagelser fra den mellemliggende Tid optagne. Ved denne Mængde af Stof var imidlertid Trangen til en ny Udgave af Haandbogen voxet, navnlig m. H.t. Planternes Udbredelse og Forekomst, og da omsider 3die Udgave var udsolgt, maatte Forf. skride til Forberedelsen af en 4de, der krævede et betydeligt Ar- bejde, ikke blot fordi alt det nye Stof skulde indordnes, men fordi Tiden fordrede, at Opstillingen fandt Sted efter et naturligt System, ikke som i de tidligere Udgaver efter Linnés. At der i Sammenligning med disse forløb saa lang Tid inden Ade Udgave nødvendiggjordes, laa vel tildels i, at Rostrups - fortræffelige , Vejledning", der var udarbejdet efter et andet Princip, havde fundet Indpas mange Steder, hvor man tid- ligere var henvist til Lange's langt større og meget kostharere Haandbog. Med denne 4de Udgave, der udkom 1886—88, var L.s Virksomhed for Kjendskabet til Danmarks Flora hovedsagelig sluttet, om han end vedblev at have sin Op- mærksomhed henvendt paa, hvad nyt der kom til, og naaede at publicere et lille Tillæg. I Sammenhæng med det foregaaende bør ogsaa nævnes L.s Virksomhed som den botaniske Forenings mangeaarige Formand, der ikke alene ved sit store Plantekjendskab, der … bl.a. i høj Grad kom Byttevirksomheden tilgode, og sin Evne til at lede Foreningens botaniske Exkursioner, men ogsaa påa andre Maader smukt udfyldte sin Plads. Da han paa Grund af Alder trak sig tilbage fra Formandspladsen, var det en Selvfølge, at han blev Æresmedlem af Foreningen. Endvidere maa her anføres, at han i 1857 blev Udgiver af „Flora Danica“, og at det faldt i hans Lod at fuldende dette Værk, der udkom fra 1761 til 1883. Efter dets Af- slutning publicerede han en Oversigt over det hele Værk 218 samt besørgede Separatudgaver af forskjellige Grupper af Afbildninger. | L. beskjæftigede sig ogsaa specielt med Grønlands Flora. Hans første herhen hørende Arbejde er: Oversigt over Grøn- lands Planter, i 2det Bind af Rinks Grønland, geogr. og statist. beskr. 1857, og hans Hovedværk paa dette Omraade er Gonspectus Florae Groenlandicae, der udkom i „Meddelelser om Grønland”, 3die Hefte, 1880, hvortil der nogle Aar efter føjedes et Tillæg samt en Oversigt over: Grønlands Mosser, den sidste i Forening med C. Jensen. Der kan her ind- skydes den Bemærkning, at L. ogsaa interesserede sig for Mosser og har leveret mange Bidrag til vor Mosflora. Det er ikke saa underligt, at Lange for den store Al- menhed herhjemme ganske særlig staar som den, der repræ- senterer vort Kjendskab til den danske Flora, og der er sikkert mange udenfor Botanikernes snevrere Kreds, der ikke kjende andre Sider af hans Virksomhed. Selv Forf. til disse Linier studsede et Øjeblik, da jeg i sin Tid i Strassburg bragte de Bary en Hilsen. fra L., og der som Svar blev spurgt: „Wie geht’s der Flora Hispanica?“ Vel vidste jeg naturligvis nok, at L. arbejdede med Spaniens Flora, men jeg kjendte dengang saa lidt til dette Værk, at jeg ikke vidste, hvordan det gik; men jeg fik under min Færden mellem udenlandske Botanikere mere end én Gang Vished for, at L. var skattet som en af Europas dygtigste Fytografer, uden at man egentlig kjendte meget til hans Virksomhed som dansk floristisk Forfatter. Da Haandbogen i den danske Flora var færdig, 1851, er det rimeligt, at L. har følt Trang til at ud- vide sin Synskreds og gjøre nærmere personligt Bekjendtskab ~ med en Flora af en ret forskjellig Karakter. Forholdene stillede sig da saaledes for ham, at han kunde komme til at berejse det sydlige Frankrig og navnlig Spanien i 1851—53, og han lagde derved Grunden til det Materiale, hvorpaa han senere i Forening med M. Willkomm bearbejdede Spaniens Flora. Første Bind af dette anselige Værk, Prodromus florae 219 - hispanicae, udkom 1861 i Stuttgart og 3die Binds sidste Hefte, hvormed Værket sluttede, udkom 1880. Men foruden dette Hovedværk har han, dels alene, dels i Forening med Willkomm publiceret flere Serier af Bidrag til Oplysning om spanske Planter og er derved, hvor underligt det maa fore- komme, ogsaa kommet til, tilligemed Willkomm, at staa som Repræsentant for dette Lands Flora. Han vedblev siden sin Rejse i Spanien at staa i Forbindelse med Landets frem- ragende Botanikere, og i en Række Møder fremlagde han herhen hørende Bidrag i Naturhistorisk Forening, i hvis „Vidensk. Medd.“ en Serie af hans Undersøgelser over spanske Planter blev offentliggjorte. Endelig maa vi minde om, at han under sin lange Virk- somhed som fungerende Direktør for Universitetets botaniske Have, hvor der paahvilede ham et meget betydeligt Bestem- melsesarbejde, har givet en Mængde Beskrivelser af nye eller kritiske Planter, der ikke henhørte til noget af de 3 nævnte Flora-Omraader, Danmarks, Grønlands og Spaniens, men i Reglen gæider Planter, der have været dyrkede i botaniske Haver. Disse Plantebeskrivelser ere mest offentliggjorte i Bot. Tidsskrift og i den af Haven aarlig udgivne Index se- minum. Den Fortjeneste, L. har indlagt sig af Bot. Have ved at gjennemføre en samvittighedsfuld Revision og Be- stemmelse af Planterne, kan ikke skattes højt nok, især naar man har havt Lejlighed til at erfare, hvad der kan præsteres af Upaalidelighed selv i store og berømte botaniske Haver. Jeg maa atter anføre en Strassburger-Erindring. Da jeg hilste paa den botaniske Gartner sammesteds og fortalte, at jeg var fra Kjøbenhavn, var hans første Ord: Ja, det er godt, hvad vi faa derfra. Selvfølgelig er denne Kompliment for en væsentlig Del at skrive paa L.s Regning, og som dennes Efterfølger paa Landbohøjskolen har jeg havt Lejlighed til at vurdere, hvad det vil sige, at gaa ind til en vel ordnet og vel bestemt botanisk Have. Baade med Langes Lærervirksomhed og Forhold til 220 Universitetets og Landbohøjskolens bot. Haver fulgte ogsaa, at han meget kom til at beskjæftige sig med Frilands-Træ- væxten, og han var paa det Omraade absolut vor første Autoritet herhjemme, som han ogsaa havde et godt Kjend- skab til mange af vore større Herregaardshaver og vidste ret god Besked med, hvor der var noget godt. Hvad han i denne Henseende har publiceret, falder navnlig i 3 Retninger, dels nemlig rent beskrivende, saaledes f. Ex. hans Revisio specierum generis Crataegi, der blev udgivet Aaret før hans Død og som var baseret paa et mangeaarigt Studium af denne store og vanskelige Slægt; dels er han den første, der har gjennemført en Maalning af en stor Mængde af vore Frilandstræer (meddelt i Tidsskr. for Skovbrug og Botan. Tidsskr.), og endelig har han i en Række af 20 Aar i For- ening med navnlig Gartner A. Bruun foretaget Optegnelser om Løvspring, Blomstring, Frugtmodning og Løvfald i Vete- rinær- og Landbohøjskolen, hvilke Iagttagelser ere offentlig- gjorte i 4 Hold, for 5 Aar ad Gangen, i Botan. Tidsskrift. L. havde i det Hele megen Sands for fænologiske Iagttagelser, hvorom hans floristiske Arbejder paa mange Steder bære Vidne. Hans Interesse for Haver og Havedyrkning var meget udpræget, saaledes at han ogsaa i denne Henseende egnede sig godt til at forestaa en botanisk Have; og under hans Bestyrelse af Universitetets botaniske Have faldt netop en meget vigtig Begivenhed, nemlig Havens Flytning fra Nyhavn til dens nuværende Plads i 1874: at han var selvskreven til at være Medlem af Kommissionen for denne Flytning forstaar sig. Længe forud for Flytningen gik naturligvis mange Over- vejelser, Forhandlinger, Indstillinger o.s. v. og Kommissionen havde en haard Dyst at bestaa for at faa de Bevillinger, som den ansaa for nødvendige, navnlig m. H.t. Museet. I og for sig var det et mindre heldigt Forhold, at Universitetets bot. Have dirigeredes, ikke af Prof. ordinarius i det nævnte Fag, men af Læreren ved en anden Undervisningsanstalt, og der sn maatte heraf ofte flyde ret vanskelige Situationer; det var forsaavidt formelt ikke saa mærkeligt, at Direktionen i 1876 gik over paa Prof. Didrichsens Haand, men Maaden, hvorpaa L. fik sin Afsked, var stødende, bl.a. af den Grund, at det skete med kun 3 Ugers Varsel og uden nogen Pension. Hans bratte Afskedigelse vakte derfor ogsaa en ret pinlig Op- mærksomhed og var ret uvelkommen, da Haven i meget trængte til hans Evner. Med Hensyn ellers til Langes Andel i Enkelthederne af Planen for den nye Haves Indretning, da ligger en Rede- gjørelse herfor udenfor nærværende lille Skitse. I Kom- missionen sad foruden andre ogsaa Prof. Ørsted, der døde i Efteraaret 1872, og overfor ham synes L. — og vistnok med Rette — at have bestridt Hensigtsmæssigheden af at indrette Havens Arboret efter plantegeografiske Hensyn. Dette var iøvrigt ikke begrundet i nogen Uvillie overfor denne Viden- skabsgren, tvertimod; L. kom netop ved flere Lejligheder ind paa Behandlingen af plantegeografiske Spgrgsmaal, lige fra hans Skildring af Vegetationen paa Lolland og Falster og til f. Ex. hans Arbejder over den arktiske Flora. — Sin Inter- esse for Bot. Have lagde L. ogsaa for Dagen, idet han, da den gamle Have ved Nyhavn blev opgivet, skrev dennes Historie i en Afhandling: Erindringer fra Universitetets bota- niske Have ved Charlottenborg 1778—1874 (Bot. Tidsskr. 9. Bd. 1876-—77). | I det foregaaende er der, i Overensstemmelse med Planen for denne Karakteristik, ikke givet nogen egentlig udtømmende Redegjørelse for Langes Forfattervirksomhed; meget kunde endnu nævnes, f. Ex. hans Iagttagelser over Atriplex-Arterne, over Froenes Overfladeforhold hos forskjellige Planter og Betydningen heraf for Systematiken, over Epilobiernes Vinter- knopper m. m. Specielt maa mindes om den Iver, hvormed han omfattede Nomenklatur-Sporgsmaalet og søgte at finde et sikkert Stade i denne vanskelige Sag og faa Enighed til- vejebragt; man erindre, med hvor stor Dygtighed og Kraft i 299 Forhold til sin Alder han ledede Forhandlingerne herom ved det skandinaviske Naturforskermøde i Kjøbenhavn 1899. Men her skal ikke skrives en Botanikens Historie, men et Mindeord over Botanikeren Joh. Lange. Og vi ville derfor forlade den botaniske Forfatter og til Slutning dvæle kort ved Manden, Personligheden, uden dermed at ville sige, at disse 2 Synspunkter ikke gribe ind i hinanden. Her maa selvfølgelig det subjektive i Fremstillingen træde mere i For- grunden, og paa den anden Side maa Hensyn tages til, at Meddelelsen gives i et videnskabeligt Tidsskrift og derfor for denne Part maa holdes indenfor snevrere Ramme. Men dette Tidsskrift er Organ for Botanisk Forening, og Bot. Forening staar 1 saa stor Taknemmelighedsgjæld til Lange, ikke blot som Leder af Foreningens Anliggender, men ogsaa for hans personlige Fremtræden ved vore Møder og Forhandlinger samt Exkursioner og andre Sammenkomster, at det falder naturligt at mindes ham ogsaa fra dette Synspunkt. Naar man som jeg i en Række af Aar har siddet i Bestyrelse sammen med ham, har der været rig Lejlighed til at skjønne, hvor gode Betingelser han havde for at lede Bot. Forenings Anliggender. Han nærede en meget levende Interesse. for Foreningen og søgte paa alle Maader at gavne den efter sit Skjøn; han havde et godt Greb paa at skaffe den de Sub- ventioner, den ret haardt trængte til, og det maa siges, at da vi i økonomisk Henseende vare langt nede og det begyndte at se lidt misligt ud, var L. den, der altid holdt Haabets Fane højt. Hans Præterea censeo ved de adskillige Møder, hvor vi i hin Tid drøftede Status og Udsigterne, var: Det jevner sig nok, naar vi blot arbejder støt og ikke bliver ner- vøse; og Tiden gav ham jo da ogsaa til en vis Grad Medhold. Han tog i Reglen roligt paa Tingene, men noget vel kraftig Opposition kunde nok gjøre ham lidt ivrig, vel netop fordi han selv havde en hensynsfuld og behersket Maade at føre 223 — en Forhandling paa, og man havde altid en velgjorende For- nemmelse af at befinde sig overfor den dannede Mand. Som saadan leerer man ogsaa Lange at kjende gjennem hans Rejseskildringer fra Spanien. Disse, der under Titlen: Brudstykker af en Rejse i Spanien, ere meddelte gjennem 2 Bind af Steenstrups Dansk Maanedsskrift (1860 og 1861), og tildels baserede paa Udtog af Breve til Hjemmet, ere meget fornøjelige at læse, ikke blot for den, der specielt læser dem "af Interesse for Forfatteren, men ogsaa fordi de virkelig byde meget læseværdigt om de gjennemrejste Egne, om disses almindelige Natur- og Kulturforhold og ikke mindst paa Grund af den Tilforladelighed, som man har Følelsen af, at de ere skrevne med. L. har havt et aabent Blik for Kun- stens Frembringelser og meddeler mange interessante eller karakteristiske Oplevelser, og vi se ham i Situationer, som _ for mange maaske kunde synes at ligge den værdige For- fatter til Haandbogen fjernere, f. Ex. nåar han i Alhambra sammen med en tysk Doktor nolens volens maa agere Bal- kavaller for „en Flok smukke og lystige Granadinas“, der partout vilde danse, og selv maatte levere Guitar til, som dog en señorito fra Nabolaget, der var fortrolig med de an- dalusiske Nationaldanse, maatte behandle. Og ved at nævne Guitaren mindes. vi en anden Ejen- dommelighed ved Prof. Lange, nemlig hans udprægede mu- sikalske Sands, vakt til Live i det Hornemannske Hus. Hans store Kjærlighed til Musik, navnlig klassisk Musik, fulgte ham fra hans Ungdom til hans høje Alderdom, og hans Hus har i mange Aar været Samlingssted for en Kreds af Musik- venner, der dyrkede navnlig den flerstemmige Sang, hvori han selv deltog med Iver og Lyst; han var saa lykkelig, at ikke alene han selv, men flere af hans Børn havde Sang- stemme, såa at der selv uden Fremmedes Bistand kunde stilles Kvartet- eller anden Samsang paa Benene; han deltog ogsaa endel i Koncertlivet og satte navnlig megen Pris paa Cæciliaforeningens Koncerter. 994 For at faa det fulde Indtryk af Prof. Lange skulde vi egentlig ogsaa se ham i hans Hjem, hvor vi i de ovenstaaende Linier netop har kigget indenfor, men vi maa i denne Skitse nøjes med den Antydning, at Hjemmet hørte til de bedste, hvor han med sin Hustru — han var 1856 bleven gift med en Datter af sin Morbroder, Lektor J. H. Bredsdorff i Sorø — og sine Born levede et lykkeligt Familieliv, og hvor der tillige var en hjertelig Forstaaelse af og Sympathi med hans Livsgjerning. En Ting tør vi ogsaa nok, uden at være in- diskrete, røbe, at det var et i rigtig god Forstand gæstfrit Hjem. Til Billedet af dette hører forresten ogsaa Rammen, ikke blot Væggene — Familien talte flere Kunstnere — men ogsaa Haven om Huset med en Rigdom af Planter, Træer og Buske, Sirplanter og indplantede vildtvoxende danske Planter, en Fylde — vel tildels paa det regelrettes og gartner- mæssiges Bekostning — af Former, som neppe noget andet kjøbenhavnsk Haveareal af samme Størrelse kunde opvise. L. meddelte med stor Glæde andre af sine smukke Sager, naar han havde faaet noget rigtig godt, og han interesserede sig meget for at faa danske Planter anvendte som Sirplanter. Billedet af L. vilde være ufuldstændigt, hvis vi ikke endnu mindedes et Træk hos ham, der var stærkt fremtrædende; det var hans gode danske Sindelag, der påa mange Maader gav sig Udslag, og f. Ex. i sin Tid ikke tillod ham at tie, da en preussisk Militærlæge, der havde deltaget i Felttoget 1864, lod haant, i en Afhandling i et tysk Tidsskrift, om den tid- ligere Behandling af Slesvigs Flora, bl. a. med saadanne Kraftudtryk, citerede af L., som: „Deutsche Intelligenz und deutsche Thatkraft werden hier hoffentlich bald Manches bessern“. Han fik baade læst og paaskrevet, d.v.s. paavist Fejl og Misforstaaelser samt de latterligste Dumheder (Bot. Tidsskr. 1. Bd.). L. syntes overhovedet at staa engelske og franske Botanikere nærmere end tyske, hvilket vel dels hænger sammen med hans særlige Arbejdsretning, dels med hans Ophold i Paris, hvor han fik Lejlighed til at stifte personligt 295 Bekjendtskab med de fleste fremragende franske Botanikere; det er en Selvfolge, at han vedblev at staa i livlig Samkvem med Kaldsfæller paa den pyrenæiske Halvø. Botanikerne i Broderlandene stod han nær, og ved flere Lejligheder viste det sig, at han var meget paaskjgnnet i Sverrig og Norge, lige som han ogsaa gjerne deltog i de skandinaviske Natur- forskermøder. Polemisk anlagt var L. ikke. En af de Affærer, hvor han var stærkest personlig engageret og maaske mere i Affekt end ved nogen anden Lejlighed, var, da han, i Anledning af en Udtalelse af daværende Cand. Warming i Tidsskr. f. popul. Fremstillinger af Naturvidenskaben, i 1870 rejste en Dis- kussion i Bot. Forening om det floristiske Studium herhjemme. I den famøse Strid 1867 mellem Ørsted og Didrichsen m. fl. var han f.s. v. med, som han var en af de 15, der med Dr. Heiberg i Spidsen sendte en Skrivelse — 1. Febr. 1867 — til Naturhistorisk Forenings Bestyrelse med Anmodning om at sammenkalde et Møde og opfordre Ørsted til paa samme at gjøre Rede for sit Forhold i Sagen Nicoyea-Oreomunnoa. Men videre gik han ikke; hans Navn findes ikke i „Decan- driet*, og han har vel følt, at Striden var i Færd med at antage en saa personlig og bitter Karakter, at det var rigtigere at holde sig udenfor. Foruden sin store Rejse i Spanien, der afsluttedes med et halvt Aars Ophold i Paris, har L. gjort følgende Rejser i videnskabeligt Øjemed: 1849 som Universitetsstipendiat til Sverrig, 1860 til Berlin, Dresden og Sachsisk Schweiz med Besøg hos Willkomm i Tharand, 1865 til Belgien og Holland, 1874 til Norditalien og Bot. Congres i Florenz samt paa Vejen Besøg hos Willkomm i Prag, og endelig 1888 i Nordtyskland, navnlig Harzen, Erfurt og Zöschen. En Opregning af Langes videnskabelige Publikationer, der løb op til et meget stort Tal, kan jeg heldigvis se bort fra her, da det for Tiden indtil 1880 er gjort af Warming i dennes i høj Grad værdifulde og selvfølgelig ogsaa her be- 926 nyttede: Den danske botaniske Literatur fra de ældste Tider til 1880 (Bot. Tidsskr. 12. Bd.) samt i de aarlige Oversigter, som Botanisk Forening efter den Tid har givet over vor botaniske Literatur. Det er en betydelig Forfattervirksomhed, her foreligger, og se vi denne i Forening med det Arbejde, L. har udført for de Institutioner og særlig botaniske Haver, hvortil han har været knyttet, maa vi bøje os for ham som den, der har gjort for sit Fædreland, hvad han har evnet, ogsaa ved at brede dets Navn til Omverdenen. Hans Slægtning, Filologen og Digteren Thor Lange, skrev ved hans Død fra Moskva til et af Bladene et Mindedigt, hvori følgende Vers: Hjemmet staar til Dig i Gjæld, stille Blomstersjæl, som stroede over Landets Grænseskjel Danmarks Ry med Roser røde. Men ere vi end enige med Digteren heri, saa ville vi herhjemme dog navnlig skatte Lange for, hvad han har givet os i sin Haandbog, og den nulevende Generation af Botanikere vil med Sympathi mindes hans høje og ranke Skikkelse, hans elskværdige og i høj Grad fordringsløse og rolige Væsen, naar han færdedes mellem os i videnskabelige Møder, ved selskabelige Sammenkomster og fremfor alt i den skjønne fri Natur. Saa længe Botanisk Forening bestaar, vil den agte og ære Johan Langes Minde. Skildringer af Vegetationen i Island. art Af C. Ostenfeld. I Aarene 1895 og 1896 havde jeg som Deltager i Ingolf- Expeditionen Lejlighed til at gjøre en stor Del smaa Strejftog paa forskjellige Steder af Island, specielt i 1896, da Expedi- _ tionen hele Tiden holdt til i Farvandene omkring Øen. Ud- byttet af disse botaniske Udflugter var dels Indsamling af Planter, dels Iagttagelser over Vegetationen. De interessantere Fund ere sammen med en Del andet publicerede af Gelert og mig i dette Tidsskrift (1) !). De vigtigste af Iagttagelserne over Vegetationen tillader jeg mig herved at fremkomme med; de knytte sig til et Ophold i Reykjavik og Udflugter derfra i Begyndelsen af Juni 1896; med Expeditionens Tilladelse og understøttet fra den gjorde jeg disse Udflugter, medens „Ingolf“ var paa Trawlingstur sydpaa. Nogle Iagttagelser fra Nordvestfjordene (Dyrefjord) og Melrakkasletten haaber jeg senere at kunne meddele. De islandske Botanikere, Helgi Jonsson og Stefån Stefånsson, som paa mange Maader have staaet mig bi med dette Arbejde, bringer jeg herved min hjærteligste Tak. Ligeledes maa jeg takke d'Hrr. Chr. Jensen, Johs.Schmidt og F. Børgesen for deres Hjælp. | 1) Nr. henviser til den efterfølgende Literaturfortegnelse. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 15 1. ØR >. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 298 Fortegnelse over den benyttede Literatur. O. Gelert og C. Ostenfeld: Nogle Bidrag til Islands Flora. Botanisk Tidsskrift, 21. Bd. 3. Hefte. Kbhvn. 1898. Grønlund, Chr.: Bidrag til Oplysning om Islands Flora. 2. Hepaticae og Musci. Ibid. 2. Række, 3. Bd. 1873—74. —: Islandske Naturforhold med særligt Hensyn til Mos- væxtens Betydning for Landskabet. Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben. 5. Række, 4. Bd. Kjøben- havn 1877. —: Islands Flora, indeholdende en Beskrivelse af Blomster- planterne og de højere blomsterløse Planter, samt en For- tegnelse over de lavere Planter. Kjøbenhavn 1881. —: Karakteristik af Plantevæxten paa Island, sammenlignet med Floraen i flere andre Lande. Den naturhistoriske For- enings Festskrift, 1. Hefte. Kjøbenhavn 1884. —: Afsluttende Bidrag til Oplysning om Islands Flora. Bot. Tidsskr. 14. Bd. 1884—85. —: Tillæg til Islands Kryptogamflora, indeholdende Lichenes, Hepaticae og Musci. Ibid. 20. Bd. 1895—96, p. 90. _ Jonsson, Helgi: Studier over Øst-Islands Vegetation. Ibid. 20:3 Ba. 1875 op AT. —: Vaar- og Høst-Exkursioner i Island. Ibid. 21. Bd., 3.H. 1898. Liebman, F.: De islandske varme Kilders Vegetation. For- handlinger ved de skandinaviske Naturforskeres andet Mode. Kjøbenhavn 1841, p. 336. Rostrup, E.: Bidrag til Islands Flora. Botan. Tidsskr. 16. Bd. 1888. Stefänsson, St.: Fra Islands Væxtrige. Il. Vatnsdalens Vegetation. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn 1894. Strömfelt, H. F. G.: Islands kårlvåxter, betraktade från växtgeografisk och floristisk synpunkt. Öfvers. af K. Vetensk.- Akad. Förhandl. 1884, N. 8, p. 79. Stockholm. Thoroddsen, porvaldur: Ferdir å sudurlandi sumarid 1883. Andvari. Tiunda är, 1884, Reykjavik. —, Th.: Vulkanerne paa Reykjanes i Island. Geolog. Får. i Stockholm Förhandl. Bd. VII. H. 3. 1884. —: Vulkaner i det nordøstlige Island. Bih. t. K. svenska Vetensk.-Akad. Handl. Bd. 14., Afd. IE, Nr. 5. Stockholm 1888. 299 17. Thoroddsen, Th.: De varme Kilder paa Hveravellir i Island. Ymer, Stockholm 1889. 18. —: Geologiske Iagttagelser paa Snæfellsnes og i Omegnen af Faxebugten i Island. Bih. t. K. Sv. Vetensk.-Akad. Handl. Ba 175 Add. Nr. 2. 1891. I. Om Vegetationen ved de varme Kilder (Thermer). De mange varme Kilder i Island have, som naturligt er, længe og ofte tildraget sig Naturforskernes Opmærksomhed, ligesom ogsaa de mere ejendommelige af dem, som f. Ex. Geysir, ere velkjendte af Almenheden. Det er jo mest Geo- logerne, som have beskæftiget sig med disse Fænomener, der skylde vulkanske Kræfter deres Oprindelse. Men ogsaa for andre Grene af Naturvidenskaben frembyde disse Kilder og deres nærmeste Omgivelser Forhold, som ere interessante at studere; jeg tænker paa Zoologien og Botanikken, specielt påa den sidste. De forandrede ydre Forhold virke natur- ligvis paa Plantevæxten; thi der er jo en grel Forskjel, mellem Kildernes varme Jordbund og varme Vand, og Jordhunden og Vandløbene ellers i Island. Man kan saaledes a priori tænke sig, dels at der op- træder særlige Arter ved og i Kilderne, dels at den sæd- … vanlige Plantevæxt ved den større Jordbundsvarme og den varme Damp fremskyndes og begunstiges i sin Udvikling; og begge Dele finde i Virkeligheden ogsaa Sted. Jeg havde i 1895 og 1896 Lejlighed til at besøge en Del Kildekomplexer i det sydvestlige Island og skal i det følgende fremsætte mine Iagttagelser og samle det hidtil kjendte i det Haab, at andre Botanikere, der faa Lejlighed til at besøge de varme Kilder, ville derved faa Interesse for at undersøge disse Forhold til Plantevæxten; thi mine lagt- tagelser spænde kun over faa Kilder og ere i mangt og meget mangelfulde. 15" 230 Først vil jeg dog meddele lidt om, hvad der i Litera- turen findes om Vegetationen ved islandske varme Kilder. Det første, jeg har truffet paa, er en Meddelelse om ,de islandske varme Kilders Vegetation af Docent Liebman“ (10), et Foredrag, der blev holdt ved det andet skandinaviske Naturforskermøde 1840. Afdøde Professor Japetus Steen- strup havde da været paa Undersøgelsesrejse i Island og havde gjort en Del Iagttagelser og indsamlet noget Materiale ved de varme Kilder i Sydvest-Island. Bearbejdelsen af dette havde Liebman foretaget, og som Resultat fremkom denne lille Afhandling. Udførligst er Laugarnar ved Reykjavik omtalte, men desuden ogsaa Reykir og Geysir 1), Som det mest fremtrædende ved Kilderne anføres den rige Vegetation af Blaagrønalger, af hvilke Liebman opstiller 3 nye Arter (2 Sphaerozyga 9: Anabaena og Scytonema Chthonoplastes), men disse ere kun ufuldstændig beskrevne, og senere Forfattere (Bornet & Flahault) have ikke videre omtalt dem. Da det gamle Materiale for største Delen findes i Botanisk Haves Samling, vil det blive undersøgt paa ny af Cand. mag. Johs. Schmidt, der ogsaa vil bearbejde, hvad der senere er kommet til af Blaagrønalger fra Islands Thermer. I øvrigt omtaler Liebman, at der ogsaa findes Mosser og Levermosser i stor Frodighed ved Kilderne, og nævner endelig en Fane- rogam Juncus bufonius som voxende i den varme Jordbund. Den ved sine Undersøgelser af Islands Flora bekjendte Botaniker, Chr. Grønlund har i 1877 givet (3) en Skildring af Mosvæxten ved varme Kilder, især i Reykholtsdalen. Ved forskjellige Kilder dér voxede der en yppig Mosflora; ved Tunguhver især Sphagnum, Campylopus og Polytrichum com- mune, ved Skrifla og dens Nabokilder Catoscopium o. fl. Tillige har han optegnet omtrent 30 Blomsterplanter fra varm Jordbund i denne Egn; (de ere nævnte i en senere 1) Liebman nævner endnu en Lokalitet ,Laugarvas“, som ikke kan identificeres med noget Sted i Island, med mindre det er en Fejl- lesning for Laugarnes 9: den Halvg, hvorpaa Laugarnar ligger. 231 Afhandling (5)). Han gjør opmærksom paa, at „medens de fleste Planter voxe med Frodighed i den varme Jordbund, er dog undertiden det modsatte Tilfældet, saa at de blive Dværge i Stedet for Kæmper” (p. 350), og nævner Plantago major og Blechnum Spicant som Exempler. I 1884 udkom dels en Afhandling om Islands Plante- væxt af Grønlund (5), dels et floristisk Arbejde af Ström- felt (13), og i begge disse findes nogle Oplysninger om Vege- tationen — specielt Fanerogamerne — ved Kilder. Hos Stromfelt (p. 86) nævnes blot en Del Arter, som helt eller delvis ere knyttede til Kildernes varme Jordbund, medens Grønlund (p. 139—141) lidt udførligere nævner alle de ved Reykholtsdalens Kilder voxende Arter, og for første Gang gjør opmærksom paa, at der er stor Forskjel paa Vegetationen ved de almindelige (alkaliske) varme Kilder og Solfataraerne og Dyndpølene (Svovl-Kilderne); idet de sidste næsten ingen Vegetation huse i deres Nærhed, medens de førstnævnte tværtimod give Anledning til en rig Vegetation. - Paa intet af disse Steder omtales den kryptogame Vegetation nærmere. "Endelig har Helgi Jonsson (9) i en lille Afhandling i Botanisk Tidsskrift 1898 meddelt sine Iagttagelser fra Lau- garnar ved Reykjavik, men dem skal jeg nærmere omtale ved Skildringen af Forholdene der. Hvad der ellers kan være at træffe i Literaturen, er spredte og mere eller mindre tilfældige Meddelelser i Rejse- skildringer; de vigtigste af disse ere de mange Afhandlinger af Geologen Th. Thoroddsen (14, 15, 16, 17, 18 o.fl.), som har gjennemrejst Island paa kryds og tværs og gjort geolo- giske Undersøgelser. Saaledes findes der Bemærkninger om Vegetationen ved Kilder paa Reykjanes, i Faxebugtens Omegn og Nord-Island, af hvilke jeg vil citere det udførligste Sted (18, p. 73): ,Plantevæxten ved de varme Kilder er altid. temmelig betydelig: der findes ofte en yppig Vegetation af særskilte Planter, der enten kun findes ved Thermer eller kun dér opnaa sin fulde Udvikling og Størrelse. Svovlkilderne 232 virke derimod altid dræbende paa Vegetationen, saa at man som oftest omkring dem finder bare Lerskrænter. Den eneste Plante, som jeg kun har fundet ved Svovlkilder er Ophioglossum vulgatum; jeg har fundet den voxende i Sand ved 27° Temperatur ved Svovlkilder i Bjarnarflag ved Myvatn og ved Svovlkilden og Dyndpølen Gunna paa Reykjanes. Af de Planter, der ere de hyppigste ved „hver“-erne i Faxe- bugtens Omraade, især i Reykholtsdalen, skal jeg nævne Potentilla anserina, Epilobium palustre, Leontodon autumnale, Trifolium repens, Gnaphalium uliginosum, Hydrocotyle vul- garis, Spergula arvensis, Plantago major; den sidste optræder ofte i kæmpemæssige Exemplarer. Ved Reykir + Mosfellssveit fandtes desuden to Planter, som ikke fandtes paa de andre anførte Steder, nemlig Brunella vulgaris og Polygonum Per- sicaria i stor Mængde; ved varme Kilder i Sydlandets Lav- land ere disse Planter ogsaa hyppige. I den varme Kilde ved Leirå fandt jeg en Art Limnaea levende i 50° Varme i Alger, og den syntes at befinde sig vel. Alger, der taale en meget høj Temperatur, ere meget almindelige i Afløbet fra kogende og varme Kilder.” — Endelig kan der ud af Grøn- lunds Flora (4) og de senere floristiske Tilføjelser (6, 7, 11) hentes en Del Oplysninger om Forekomsten ved Kilder af forskjellige sjældnere Arter. Dermed tror jeg saa nogen- lunde at have faaet med, hvad af Betydning der er kjendt om de varme Kilders Forhold til Vegetationen i Island"). Dernæst maa jeg kortelig meddele lidt om de varme Kilder selv. Ved en varm Kilde maa forstaas en Kilde, hvis Vand er varmere end dens Omgivelser Aaret igjennem; men i Island tænker man uvilkaarlig ved ,varm Kilde” paa en Kilde, hvis Temperatur naar betydelig op over Omgivelsernes; en stor Mængde naar jo Kogepunktet eller højere. Der findes nu to meget forskjellige Kategorier af varme Kilder: De al- kaliske Kilder og Svovlkilderne. 1) Literaturen om Therm-Vegetation udenfor Islands Omraade har jeg ikke taget noget Hensyn til, da Cand. Johs.Schmidt i sin Bearbejdelse af Thermernes Cyanophycéer vil komme ind paa den. 233 De alkaliske Kilder indeholde klart, rent Vand, der ofte afsætter Kiselsinter omkring Kilden, og deres Om- givelser udmærke sig ved deres frodige Vegetation. De kaldes paa islandsk (if. Thoroddsen, 18, p. 60) „hver“ (pl. hverir eller hverar), naar deres Temperatur er omtrent ved Kogepunktet, »laug" (pl.laugar), naar Temperaturen er betydelig lavere, saaledes at man kan bade i dem. Den anden Kategori, Svovlkilderne (islandsk ,brenni- steinshver“) og de nærbeslægtede Dyndpøle, udmærke sig . ved deres store Svovlrigdom. De afsætte alle mere eller "mindre Svovl, og Dampene have en ubehagelig Svovlbrinte- lugt. Deres Omgivelser ere oftest temmelig nøgne og hare, og Jordbunden er ved Kildens Indvirken bleven omdannet til lysgullige eller rødlige, svovlholdige Lermasser. Det kogende og boblende Vand indeholder en Mængde findelt Svovl, saaledes at det har Udseende som en graa, tynd- flydende Vælling. Disse Solfataraer findes især i de Egne, hvor den vulkanske Virksomhed ogsaa i Nutiden er stærk, saaledes igjennem hele Reykjanes-Halvøen, hvor der ingen alkaliske Kilder er, og i Nordøst-Island omkring Myvatn og Odådahraun samt flere Steder; medens de alkaliske Kilder ofte findes, hvor der ingen anden vulkansk Virksomhed er nu, f. Ex. i Reyholtsdalen ved Faxebugten etc. Af alkaliske Kilder har jeg haft Lejlighed til at under- søge Laugarnar ved Reykjavik flere Gange og af Solfataraer et stort Komplex ved Reykjanes’ yderste Pynt og de be- kjendte Svovlkilder ved Krisuvik paa Reykjanes-Halvøen omtrent lige Syd for Reykjavik. Laugarnar ligge et Par Kilometer fra Reykjavik et Stykke inde paa en lille Halvø, Laugarnes, som har Navn efter Kilderne. Der findes her flere Huller paa Siderne af en lille Bæk og ud af disse bobler og strømmer der varmt Vand (c. 80°—85°), som blandes med Bækkens kolde Vand; dette blandede Vand benyttes af Reykjavik's Beboere til Vask. De øvre Kildehuller (, Hver") findes paa højre (nord- 234 lige) Side af Bækken og holdt ved et Besøg i Juni 1896 80, medens et Par mindre, noget bortliggende holdt henholdsvis 61° og 29°. Bækkens Temperatur ovenfor Kilderne var da 13° (i August 1895 16° og i Følge Jonsson 10° i Slutningen af April 1897). Ved Blandingen af Vandet fra de 2 Steder holder det varme Vand sig som det mindst vægtfyldige for- oven, saaledes at nær de varme Huller Temperaturen i Overfladen var 60°—70°, hvorefter den jævnt sank ned til 91° lige inden Tilløbet fra de nedre Huller, medens Bunden "(i alt Fald hvor der var dybere) beholdt omtrent samme Temperatur som ovenfor Kilderne. De nedre Huller (,pvotta- laug” 5: Vaskestedet), der ere de vandrigeste, ligge paa venstre Side af Bækken; de var 86° i Juni 1896. Her findes saa den samme Aftagen af Temperaturen som ved de øvre Hullers Tilløb; men påa Grund af det rigere Tilløb og den allerede noget opvarmede Bæk sker den langsommere, og da Bæklejet her er meget fladt og følgelig meget lavvandet, bliver der ikke den store Forskjel paa Overfladens og Bundens Temperatur. Bækken løber igjennem en sædvanlig Myrstrækning, men dens Bredder ere især i de varme Kilders Nærhed usædvanlig rige og frodige, og i Følge Jonsson (9) p. 357 udmærkede de sig tidlig paa Foraaret 1897, medens den øvrige Vegetation endnu havde sit vinterlige Udseende, ved deres friskgrønne Præg. Efter mundtlig Opgivelse fra ham var d. 15. April 1897 Jorden isfri indtil c. 4 Meter fra Kilderne, men længere borte frossen. | Bækken ovenfor Kilderne findes i frodig Udvikling Carex rostrata og Goodenowii, Heleocharis palustris, Equisetum limosum, Hippuris og Menyanthes samt flere — i det hele en veludviklet Sumpvegetation —, og ude i Vandets dybere Parti Potamogeton gramineus; af Alger paa Stænglerne af de forskjellige Vandplanter bemærkede jeg i 1895 Batracho- spermum sp. og i 1896 i Juni: Chaetophora pisum, Draparnaldia glomerata, Ulothrix sp. og sterile Mougeotia og Zygnema'); Jonsson (l.c. p.360) gjenfandt Batrachospermum i 1897. 1) Nogle af Gronalgerne ere bestemte af Cand. mag. F. Børgesen. -19[yTApın OPEI{OPÂLI uaSsur J0P 19 1ojtop so ‘PUEA OULIBA Jop Je SUPIASFIOŒ 919 IIIe 0149 op {091 uapung paa ‘OG apeyso1Q SJOPUEA ‘OPE 9151940 op wu uoyyewg I & "097 Uapung poa ‘CG opej1esQ sjopuen fouopIry woppu Uoyyeg I & ‘D 297 P9A OUIOPIIM 10ju94A0 UOHAEE I 9p9XOA | ‚yıaelykoyy poA deuregneT By snoununıd wojabounjog RATE SON i : : 2 oe Kr ARUNTERA RTE RS \ HITLER JESS SÅ: | a i | SA À À EL 20 AV ale tral Heine ig i i i 237 Hele denne Vegetation hører op dér, hvor det varme Vand strømmer ud i Bækken, og denne bliver omtrent steril; dog voxede der (Aug. 1895) paa et nogenlunde dybt Sted Potamogeton gramineus i Bunden, men den kunde ikke naa op mod Overfladen; det var tydeligt at se, at alle de øvre Stængeldele bleve dræbte af det varme Vand, som i Overfladen var 55°, medens Bunden kun var 16° ligesom Bækken ovenfor, hvor Fotamogeton da stod frodig med Flyde- blade og Blomsterstande i Mængde; her var naturlig kun Undervandsblade og ingen Blomster, ligesom hele Planten var spæd; længere nede nærmede den sig mere og mere til Overfladen, og ved c. 25° naaede den op og udviklede Flyde- blade og ganske enkelte Blomsterstande, men var stadig meget spæd i alle Dele. Den hosstaaende fotografiske Gjen- givelse af Exemplarer fra de 3 forskjellige Steder viser tydeligt disse Forhold. Det mest fremtrædende ved Vegetationen er imidlertid, som ogsaa baade Liebman og Jønsson udførligt have omtalt, de blaagrønne Algers Planteformation. Jønsson skriver (9) p. 357: „Hvor Vandet var varmt, fandtes der en tæt sammenhængende Hinde af Blaagrønalger, der dækkede Bunden helt. Undertiden såa man kegleformede, ofte ret store, Udposninger paa denne Hinde; disse rives itu, og da kommer der et rundt Hul i den ellers sammenhængende Hinde. Disse kegleformede Udposninger skyldes ikke For- højninger i Bunden, der som oftest var jevn“. Denne Hinde af Alger laa dog ofte ifølge mine Iagttagelser ikke paa Bunden, men undertiden snarere paa Overfladen, i alt Fald løb der ogsaa Vand under den, og de omtalte Buler i Hinden skyldtes Luftblærer, der havde samlet sig og ikke kunde komme gjennem Hinden, før de blev større og med Magt fik Hinden til at briste. Jeg tør ikke afgjøre, om Luften skyldtes Algernes Assimilation, eller den Omstændighed, at Vandet indeholdt dels Affald fra kogte Madvarer, dels det af Vasketøjet afgnedne Snavs, og at disse Substanser ved deres Forraadnelse udviklede 238 Luftarter. Disse blaagrønne Alge-Hinder findes ved Tempe- raturer indtil 53° (Aug. 1895; Juni 1896 43°, Jonsson, April 1897 45°) men især imellem 30° og 40°; det er lutter Phor- midium-Arter, som jeg har samlet der. Mellem de to Kom- plexer af Huller fandtes P. uncinatum Gom.!) ved 30°—33° og P. autumnale (Agardh.) Gom. ved 21°, og nedenfor de nedre Vandhuller, hvor Bækken et langt Stykke ned er gar- neret med disse Hinder, P.laminosum Gom. fra 30°—43°. Foruden disse blaagronne Alger fandt jeg mellem Vand- hullerne ved c. 25° den samme Ulothrix som ovenfor; her var foruden den nævnte Potamogeton gramineus en frodig Vegetation af Heleocharis palustris, Callitriche stagnalis og Chara fragilis; Jonsson har endvidere fundet Draparnaldia glomerata paa omtrent det samme Sted. Grønlund nævner (5) p. 141 en Del Fanerogamer, der voxede i og omkring Bækken og tilføjer, at i Vandet fandtes Chara fragilis „og grønne Alger i frodig Udvikling“, men maa vist have ment ,blaagrgnne“. De nævnte Fanerogamer ere ikke særlig karakteristiske, og overhovedet har Vegetationen omkring Bækken ikke noget særegent Præg saaledes som i Bækken, men er blot ejendommelig ved sin Frodighed; Jord- bunden er heller ikke varm i nogen nævneværdig Afstand fra Vandhullerne, og herpaa beror sikkert Forekomsten af eller Manglen paa særegen Vegetation. Jeg antager, at Frodig- heden her skyldes hovedsagelig de varme Dampe. De mange varme Kilder i Reykholtsdalen, som Grønlund har omtalt (5) p. 140—41, have derimod varm Jordbund omkring sig og følgelig ogsaa særegne Vegetationsforhold. Jeg vil dernæst fremsætte mine lagttagelser om Svovl- kildernes Vegetation. Om disse Kilders Forhold til Vege- tationen er der næsten intet kjendt; baade Grønlund og Thoroddsen nævne, at de ere særlig fattige paa Planter; Grønlund (5) omtaler Elymus og Poa pratensis fra Myvatn og Aira alpina fra Krafla, og Thoroddsen (18) fremhæver 1) De blaagronne Alger ere bestemte af Cand. mag. Johs. Schmidt. 239 som ovenfor anført Ophroglossum som kun fundet ved Svovlkilder. Solfataraerne ved Reykjanes-Fyr danne et stort Kom- plex med mange Udbrudssteder, som kunne adskilles i to Slags: den ene Slags, Dyndpølene, har et Bassin, hvori der koger og bobler en graalig Vælling, som sprøjter ud over de nærmeste, ofte meget hede Omgivelser; disse bestaa undertiden kun af en tynd graa eller gulrød Skorpe, som dækker en blød Grød af samme Slags som den boblende Vælling, og det er derfor ret farligt at vove sig for langt ud; kun sjældent (jeg saa det blot ved den største Dyndpøl Gunna) fremkommer der mere varmt Vand, end der kan fordampe, saa der findes oftest intet Afløb. Den anden Slags er mindre Huller, hvori den kogende Vælling — som vel ogsaa her findes — ligger længere nede i Jorden; man ser imidlertid blot et Hul, som mere eller mindre lodret gaar ned i Jorden, og hvoraf varme, svovlbrinteholdige Dampe stige op. Der findes selvfølgelig Overgange mellem disse to Slags Udbrudshuller, men da Vegetationen optræder paa en noget forskjellig Maade. har jeg skilt dem ad. Hele Omegnen af disse mange Udbrudshuller er gjennemvarmet (20°-—30°), og Vegetationen har derved faaet et ejendommeligt Præg. Nær op til Dyndpølene er Jordbunden fuldstændig bar, og først i nogen Afstand begynde Planterne at indfinde sig; nærmest voxede et Netværk, dannet af Agrostis alba med dens lange Udløbere, og udenfor dette kom et tæt, lavt Tæppe af Sagina procumbens, Cerastium vulgatum, Plantago major (Dværgform), Stellaria media, og i stor Mængde Grimmia hypnoides; lidt længere borte kom mange andre Planter til, saaledes vil jeg nævne: Thymus Serpyllum, Saxifraga deci- piens og blomstrende Euphrasia latifolia, Anthyllis, Poten- tilla verna og en meget storblomstret og robust Ranunculus acer; disse sidstnævnte Arter blomstrede endnu (13. Juni 1896) ikke paa almindelig, ikke varm Jordbund; Euphrasia’en saa jeg ikke i Blomst ellers før over en Maaned senere. Ejen- 240 dommelig og noget for sig selv var Vegetationen nær Afløbet fra den store Dyndpøl Gunna; her var den fugtige Jordbund (c. 30°) dækket af et rent gront Tæppe af Nardia crenulata (Sm.) Brid.t), hvori der kun voxede én anden Plante, nemlig Juncus bufonius; indenfor var der en fast Jordbund, hvis Partikler sammenholdtes af Mosprotonema. Mostæppet blev brunrødt, hvor Jordbunden var noget tørrere; men det var blot Nardia, som forandrede Farve; dog kom der i Udkanten følgende Mosser til: Fossombronia Dumortieri (H. G.) Lindb., Pohlia nutans (Schreb.) Lindb. v. filicaulis C. Jens. n. v.?), Mollia littoralis' (Mitten) og Bryum ventricosum Dicks., men kun som underordnede Bestanddele. Omkring de dampende Huller var Vegetationen noget anderledes;. først fandtes en Skorpe sammenholdt af en Stigonema-Art, dernæst en hel Del Mosser, hvoraf de ejen- dommeligste vare kiccia bifurca Hoffm. c. fr. og Chomocarpon commutatus (Lindenb.) Lindb. ster. Imellem dem voxede nogle andre Mosser: Pohlia nutans v. filicaulis, Fossombronia Dumortieri, Bryum ventricosum, Fissidens osmundioides SW. og Philonotis fontana (L.) Brid. forma. Her kom ogsaa den ejendommelige Ophioglossum vulgatum L. var. polyphylla A. Br. til; den er, som nævnt, først fundet her af Thoroddsen (14). Lidt længere borte traf man saa den samme Vegetation som i nogen Afstand fra Dyndpglene. Om Svovikilderne ved Krisuvik er der ikke meget at sige; de ligge op ad og mellem store, løstbyggede Høje af gulrød Farve; de fleste af disse ere vegetationsbare i Nærheden af Solfataraerne, og længere borte kommer. en ikke særegen Vegetation; kun ved et Udbruds- Komplex traf jeg den samme Vegetation som paa Reykjanes ved 1) Mosserne ere bestemte af Apoteksbestyrer Chr. Jensen i Hvalsø. 2) Pohlia nutans v. filicaulis Chr. Jensen mscr. Caulibus filiformibus, foliis parvis, leviter dentatis, acu angusto. 241 Gunna: Mosprotonema — Nardia crenulata — og derefter Sagina procumbens, Cerastium vulgatum etc. I Afløbene fra forskjellige store Solfataraer fandt jeg dog Anabæna torulosa Lagerh., Conferva bombycina og Ulothrix subtilis aldeles indpudrede med Svovlpartikler; men ellers frembød disse Svovlkilder, saa vidt jeg ved mit flygtige Besøg kunde se, intet særligt af Interesse. Efter at have meddelt disse Iagttagelser vil jeg nu for- søge at sammenstille, hvad der hidtil er kjendt om Thermernes Flora, idet jeg foruden det publicerede tillige kan raade over en Del Optegnelser, som d’Hır. Jonsson og Stefånsson velvilligst have overladt mig. I al Almindelighed kan der vistnok siges, at de alkaliske Thermer oftest frembringe den rigeste Vegetation omkring sig. Meget ofte findes der i disse udstrakte Hinder af Blaagrønalger i Vandet indtil c. 50°; dog er der nogle af dem, der ikke have videre af disse Alger. Ved Solfataraerne optræde Blaagrønalger ikke i Vandet (undtagen dog Anabaena torulosa i Afløbet fra en Solfatara ved Krisuvik) og ere i det hele lidet fremtrædende. Den varme Jordbund omkring Thermerne huser foruden Blaagrønalger dels Mosser dels Karplanter, snart dominere de første og snart de sidste. Ved alkaliske Thermer findes Mosserne ude i Afløbsvandet; men ved Sol- fataraerne fremkommer Vegetationen først i nogen Afstand fra Udbrudsstedet og paa relativt tør Bund; den nærmeste Omkreds er steril og øde, og undertiden fortsættes denne Goldhed, saa langt som den abnorme Jordvarme strækker, saaledes at der først kommer Vegetation (og det ikke af særegen Art), hvor Jordbunden har normal Varme (f. Ex. Krisuvik). Solfataraernes Omegn er saaledes i Al- mindelighed ikke beklædt med frodig Vegetation. Fanerogamerne optræde paa omtrent samme Maade som Mos- serne, og ere ligeledes langt rigere repræsenterede ved de alkaliske Kilder. Det er altsaa de 3 Afdelinger: Blaagrønalger, Mosser og 242 Karplanter, som spille Rolle ved Thermer. Af disse vil som ovenfor nævnt Cand. mag. Johs. Schmidt nærmere be- handle Blaagrønalgerne; for de øvrige 2 Afdelingers Ved- kommende vil jeg forsøge at samle de forskjellige spredte Angivelser; for Mossernes Vedkommende har jeg faaet Hjælp af Bryologen Chr. Jensen. Nogle Arter ere hidtil i Island kun fundne ved varme Kilder; andre ere vel fundne andetsteds, men optræde kun frodigt ved Kilderne og ere almindelige der; atter andre ere almindelige paa sædvanlig Jordbund, men spille tillige en Hovedrolle ved Kilderne, og atter andre ere almindelige paa den sædvanlige Jordbund og optræde kun enkeltvis og til- fældigt ved Kilder. Det er de tre første Kategorier, som vedkomme os her, og af disse er den første den interessanteste. Man staar her overfor gaadefulde Forhold ved Planternes Indvandring. Hvorledes have saadanne Arter kunnet finde netop de uendelig faa og indskrænkede Lokaliteter, hvor de kunne trives? Skal man tænke sig, at deres Frø eller Sporer ogsaa ere blevne spredte over hele det øvrige store Land, men ere gaaede til Grunde der? Eller søge Trækfugle særlig disse ejendommelige Lokaliteter og foraar- sage saaledes den spredte Forekomst? Jeg vil blot pege paa et enkelt karakteristisk Exempel: den flere Gange nævnte Ophioglossum vulgatum L. v. polyphylla À. Br., som er udbredt langs Europas Vestkyst til Shetland, forekommer paa Solfatarabund ved Myvatn i Nord-Island og Reykjanes i Sydvestlandet; men der ere mange andre ligesaa karakte- ristiske Exempler. —'En Ting endnu ved disse mærkelige Ud- bredelsesforhold bør fremdrages: de særegne Arter forekomme ofte flere i Følge; saaledes voxe Riccia bifurca og Chomo- carpon commutatus sammen med Ophioglossum paa begge dennes Voxesteder, og af disse er Riccia ellers kun kjendt fra — en enkelt alkalisk Therm, og Chomocarpon er ogsaa ret sjælden. Jeg forsøger nu i det folgende at stille en Liste op over de Arter, som særlig ere knyttede til varm Bund, og angiver 24.3 "løseligt de Steder, hvor de ere iagttagne, samt nævner deres Hyppighed i Island udenfor varm Bund. Da der ikke er saa stor Forskjel påa Solfataraernes og de alkaliske Thermers Arter, tages de under ét. 1. Følgende Karplanter ere udelukkende iagt- tagne ved Thermer: Ophioglossum vulgatum L. v. polyphylla A. Br. Solfatara- bund ved Myvatn og Reykjanes. Polygonum Persicaria L. Ved mange alkaliske Thermer i Vest- og Sydlandet, men ikke i Nordlandet. Plantago major L., saavel dværgagtige som kæmpe- mæssige Former; almindelig ved Thermer i hele Landet. Ogsaa fundet som indslæbt Plante ved nogle beboede Steder. Hydrocotyle vulgaris L. Almindelig ved alkaliske Thermer i Vestlandet (specielt Reykholtsdalen). Gnaphalium uliginosum L. Ved nogle alkaliske Thermer i Reykholtsdalen. Callitriche stagnalis L. som foregaaende, dog ogsaa i Laugarnar. 2. Sjældne udenfor varm Bund ere følgende: Limosella aquatica L. Almindelig ved Thermerne i Reykholtsdalen. Galeopsis Tetrahit L. Ved en alkalisk Therm i Sydlandet. Plantago lanceolata L. Dominerende ved en Therm i Nordlandet, hvor den ellers er sjælden. Blechnum Spicant Roth (f. fallax Lge.). Ved en alkalisk + Therm i Reykholtsdalen, (iøvrigt kjendt ét Sted i Nordlandet). 3. Almindelige og ofte karakteristiske for de varme Kilders Vegetation, men ogsaa ellers ud- bredte ere: Potentilla anserina L. Epilobium palustre L. Botanisk Tidsskrift. 22, Bind. 16 Sagina procumbens L. Brunella vulgaris L. i Vest- og Sydlandet. Juncus lampocarpus Ehrh. | Juncus bufonius L. Som naturligt er, høre alle de nævnte Arter til de tem- pererede, ingen af dem ere arktiske; det samme er Tilfældet med Mosserne. 1. Kun kjendte fra varm Jordbund ved Thermer ere følgende Mosser. Riccia bifurca Hoffm.. Solfatarabund ved Myvatn og Reykjanes, og alkalisk Therm ved Vidimyri. Riccia sorocarpa Bisch. Alkalisk Therm ved Minni Laxä ner Grafarbakki. Fossombronia Dumortieri (N.E.) Lindb. Ved Myvatn og Reykjanes. Sphagnum balticum Russ. (syn. 8. cuspidatum hos Grøn- lund). Alkaliske Thermer i Reykholtsdalen. Campylopus flecuosus (L.) Brid. Som foregaaende. Fissidens adianthoides (L.). Som foregaaende. Catoscopium nigritum (Hedw.) Brid. v. Groenlundiu C. Jens. Alkalisk Therm i Reykboltsdalen. Pohlia nutans (Schreb.) Lindb. v. filicaulis C. Jens. Sol- fatarabund paa Reykjanes. De to sidste ere i Følge Chr. Jensen „Varmkildeformer“ af Arter, der ogsaa ellers findes i Island. 9. Nogle Mosser ere især fundne paa varm Bund, men dog ogsaa paa almindelig Jordbund: Blasia pusilla L. Myvatn og Krisuvik (Solfatarabund) ; Reykir, Melar. Sphagnum cymbifolium Ehrh. Alkaliske Thermer i Reyk- holtsdalen. | Catoscopium nigritum (Hedw.) Brid. Ved adskillige varme Kilder, iser i Reykholtsdalen. | 945 Flere Mosser kunne foreløbig ikke nævnes som Therm- Mosser, men det er at vente, at fremtidige Undersøgelser ville kunne bringe adskillige interessante Fund frem. Alt i alt ere 14 Arter eller Former udelukkende knyttede til varm Bund, og disse Arters Udbredelse mod Nord er sikkert derved skudt længere frem, end den vilde have været, hvis disse abnorme Forhold ikke _existerede. II. Om Vegetationen paa Reykjanes-Halvgen, særlig dens Lavamarker. I Dagene fra .den 11. til den 15. Juni 1896 foretog jeg en Ridetur rundt Halvøen Reykjanes, Islands sydvestlige Hjørne, hvor jeg dels benyttede Tiden til at undersøge Sol- fataraernes Vegetation, dels iagttog den. Vegetation, som klædte de talrige, ældre og yngre Lavastrømme (islandsk: hraun), som dække næsten hele Halvøen. Den bekjendte islandske Geolog, Dr. phil. Th. Thor- oddsen har i 1883 berejst Halvøen og givet en Rejsebe- retning dels i det islandske Tidsskrift ,Andvari* (14), dels i ,Geologiska Foreningens i Stockholm Förhand- lingar“ (15), og til den sidstnævnte Afhandling støtter jeg mig med Hensyn til de geologiske Forhold; desværre findes dér ingen botaniske Oplysninger om Lavamarkernes Vege- talion, hvad Dr. Thoroddsen ved sit længere og mere om- fattende Besøg sikkert havde kunnet give. Vegetationen paa Lavamarker er i det hele kun lidt studeret i Island, uagtet den maa antages at have mange Ejendommeligheder, der ere værd at tage op til Under- søgelse; thi Lavamarker af forskjellig Alder frembyde natur- ligt et usædvanligt godt Billede paa Planternes Erobring af yny Jord“, og Island huser jo Lavastrømme lige fra præ- glacial Tid til Nutiden (foruden de ældre tertiære Dannelser). Grønlund omtaler i sin „Karakteristik af Plantevæxten 16 ORG paa Island“ (5) p. 136 kortelig Lavamarkernes Vegetation med følgende Ord: „Langt mindre plantefattige [end de grusede Flader, melur] ere Lavamarkerne eller Hraunene, for saa vidt de ikke ere for unge. De store Lavamarker omkring Gaarden Reykjahlid ved Myvatn, som hidrøre fra vulkanske Udbrud fra 1724—29, vare ofte kun bevoxede med skorpe- agtige Lichener og med enkelte Gyrophora- og Stereocaulon- Arter. Selv af Mosser var der meget faa; den mest frem- trædende var Racomitrium lanuginosum [= Grimmia hyp- noides|. Hvor der havde samlet sig lidt Muld i Fordybninger i Stenene, viste der sig Puder af denne selskabeligt voxende Mos. Paa andre Steder, f. Ex. paa Vejen fra Reykjavik til Krisuviks Svovlkilder, saa jeg den danne en sammenhængende Vegetation af stor Udstrækning med enkelte spredte Blomster- planter imellem. Efterhaanden baner denne Mosart Vejen for flere og flere Blomsterplanter, og Hraunet bliver en Hede”. En mindre pointeret, men lidt udforligere Skildring af Grimmia’ens Betydning for Hraunene har han ogsaa givet i » Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben‘, 1873 (3). Det er alt, hvad der er mig bekjendt om Islands Lavamarkers Vegetation; thi de nyere botaniske Undersøgeiser i Island af Helgi Jønsson og St. Stefånsson have hidtil ikke omfattet- Lavamarkerne. Grønlund's kortfattede Beskrivelse giver alligevel hele Udviklingen i sine Hovedtræk: først Likener og Mosser og tilsidst Fanerogamer. Jeg havde paa min Tur ikke Lejlighed til at se de allerførste Udviklings-Afsnit; thi de Lavaer, som jeg kom over, vare alle ældre; men jeg mener, at mine spredte Iagttagelser kunne tjene til at gjøre Billedet af Grim- mia-hraunet og Hede-hraunet med deres gradvise Over- gange noget fyldigere. Da jeg imidlertid ikke er i Stand til at ordne de Lavamarker, jeg saa, i geologisk Rækkefølge (hvad der overhovedet næppe er muligt), vil jeg foretrække at beskrive deres Vegetation følgende Rejsens Gang. Den 11te Juni red jeg fra Reykjavik og kom først 247 til et gammelt, meget ujævnt Hraun, Hafnarfjaröarhraun, som ligger Nord for Byen Havnefjord. Det er rigeligt be- voxet dels paa Grund af sin Ælde, dels paa Grund af sin ujævne Overflade. Lavningerne have oftest et tæt Dække af Graminéer eller Hedeplanter, og i Sprækker og Revner findes mange Skyggeplanter, især Bregner; men ellers dominerer Grimmia’en. Lidt Syd for Havnefjord kom der et mindre ujævnt, sammelt Hraun, Kapelluhraun, ogsaa med rigelig Vege- tation; Grimmia’en findes paa alle Steder, hvor en svag For- dybning eller Revne giver den Lejlighed til at bide sig fast. De dybere og bredere Lavninger ere jordfyldte og beklædte med Graminéer, hist og her gaaende over i Hede. De karaktergivende Arter ere: Agrostis alba og vulgaris, An- thoxanthum og Festuca, Silene acaulis, Salix herbacea og Empe- trum, desuden noterede jeg folgende Indblandingsarter: Kumex Acetosa, Taraxacum, Polygonum viviparum, Galium verum og boreale, Thymus, Alchimilla filicaulis, Thalictrum, Pingui- cula, Luzula spicata, Carex rigida, Ranunculus acer, Poten- tilla verna, Plantago maritima, Cerastium alpinum og vulga- tum. Vegetationen maa nærmest sammenlignes med den Vegetation, som Jonsson (8) beskriver fra ,Græshevoxede Lavninger i Ost-Island“ (p. 58). Dette Hraun gaar over i et meget uregelmæssigt Hraun, Almenningur, som ligner Hafnarfjardarhraun; Grimmia'en overtrækker alle Huller og smaa Fordybninger, og i de større Lavninger findes en frodig Hede, hvis Karaktérplanter ere Arctostaphylos, Empetrum, Calluna, Thymus og Alchimilla alpina med følgende Indblandingsarter : Vaccinium uliginosum, pletvis Dryas, Salix herbacea, Potentilla verna, Saxifraga decipiens, Carex rigida, Festuca- og Agrostis-Arter, Silene acanlis, Thalictrum, enkelte smaa forkroblede Betula odorata og Salix lanata, samt de mere tilfældige Gæster: Oxyria, Arabis petraea og Pinguicula. Nogle Steder træde Hede- planterne tilbage for Graminéer ligesom i Kapelluhraun. 248 Dette Hraun fortsætter sig omtrent til nogle Smaahuse, Hraunbæir; herfra mod Vest til Vogastapi er der derimod et meget jævnt Hraun, Afstapahraun, hvor man tydelig ser de ejendommelige Storkningsfolder i Lavaen. Lavningerne ere ret flade med rigelig rødbrun Muld og oftest bedækkede af Graminébevoxning, men mange Steder oprevne af Vinden, saaledes at den bare nøgne Jord er blottet; derimod findes der ingen Hede; muligvis ere Lav- ningerne for vindaabne, til at Hedevegetationen kan trives. Grimmia’en er ikke nær saa fremtrædende her som i de ovenfor nævnte Hraun, hvad der vel ogsaa skyldes den flade, jævne Overflade; men den findes dog som Karaktérplante overalt, hvor Lavningernes Græsbevoxning endnu ikke er naaet hen, og Folderne i Lavaen kunne give den lidt Fod- fæste. Som Exempel paa Graminebevoxningen kan følgende Notits tages: Agrostis alba og Thymus Karakterplanter, Tha- lictrum, Salix herbacea, Silene acaulis, Polygonum viviparum, Pinguicula, Gentiana campestris, Luzula campestris, Galium saxatile, samt enkelte Empetrum, Azalea og Alchimilla alpina Indblandingsplanter. Ved Vogastapi kommer man udenfor Lavaens Omraade; i Folge Thoroddsen (15) er det doleritiske Bjærgarter, dette lave Fjældparti bestaar af. Det er et fladt eller balge- formet lille Plateau med brat Affald mod Havet. Vege- tationen ovenpaa er oftest kummerlig Fjældmarks-vege- tation, men hist og her findes Græstæpper, og disse ligge da altid et Stykke højere end den omgivende Fjældmark og ere brat afskaarne med Indhulninger under sig; man ser tydeligt, hvorledes Vinden blæser ind paa Græstæppet og river det op, idet den fører den fine rødbrune Muld med sig og efterlader de storre Stene blottede; paa saaledes frembragt Stenmark (melur) er det, at Fjældmarkens Planter indfinde sig. Jeg noterede folgende: Armeria, Silene acaulis og maritima, Empetrum, Dryas, Festuca ovina, Salix herbacea, Cerastium alpinum, Arabis petrea. 249 Vogastapi sænker sig ganske jævnt mod Vest til Njarö- vik, og efterhaanden som man kommer lavere ned, hvor Vinden ikke er saa ødelæggende, bliver Vegetationen rigere; hist og her dannes der Hede, bestaaende af Grimmia og Dryas, Silene acaulis, Festuca ovina og Alchimilla alpina; men ogsaa her ser man store vindoprevne Partier. Fra Njardvik red jeg Syd paa næste Dag. Lidt Syd for Bygden begynder en gammel, ret jævn Lavamark med svage Størkningsfolder; her er ret frodig Hede, hvori Calluna dominerer, sekunderet af Grimmia, Thymus og Arctostaphy- los, desuden følgende Arter: Silene acaulis, enkelte Juniperus, Carex rigida, Galium saxatile, Alchimilla alpina, Vaccinium uliginosum, Festuca ovina o. fl. Dette Hraun hører op omtrent ved Fjældene Sulur og pordarfell. Disse lave, kegle- formede Fjælde bestaa af løst Materiale (Palagonittuf i Følge Thoroddsen) og ere uden Spor af Vegetation; kun forneden ser man Grimmia'en forsøge at arbejde sig op; den tegner sig som lysegrønne, kileformede Striber, idet den øjensynlig følger de svagtudprægede Render, hvori Vandet efter Regn søger ned ad Fjældsiden; dog maa den sikkert ofte netop derved udsætte sig for Ødelæggelse; thi efter heftige Regn- skyl vil Vandmængden være saa stor, at den fører de løse Stene og det finere Materiale med sig og dels opriver, dels dækker Vegetationen. Denne har til andre Tider snarere Tørken at kæmpe med, thi her findes ligesaa lidt som de fleste andre Steder paa Halvøen permanente Vandsamlinger. Maaske skyldes den fattige Vegetation i forste Række denne Omstændighed; i alt Fald kan man vist næppe overvurdere denne Faktor, hvis Skade kun ved det fugtige og regnfulde Klima nogenlunde opvejes. Fra disse Fjælde mod Syd til Stadur i Grindavik strækker sig et yngre Hraun, Eldvarpahraun; nogle Partier her ere meget vilde og uregelmæssige med Kløfter og store Hulheder, andre flade med Størkningsfolder, men overalt findes Grim- mia’en i frodig Udvikling; store tykke Tæpper ligge hen LO 90 over Lavaen og dække og afrunde alle Ujeevnhederne. Fane- rogamer er her ingen af, saa at sige; thi kun langs Ridestien saa jeg hist og her en enlig Blomsterplante (Silene acaulis, Empetrum, Arabis petrea) eller i en Sprække nogle Bregner, nemlig foruden den sædvanlige Cystopteris ogsaa Aspidium Phegopteris og Dryopteris. Dette Hraun kan tages som en Type paa et ungt Hraun, som endnu om- trent savner Fanerogamer i sin Bevoxning. Den 13de Juni red jeg fra Stadur Vest paa langs Syd- kysten. Først kom jeg igjennem et andet yngre, vildt Hraun, Klifin, med Grimmia- Formation; dog var der tydelig For- skjel paa Nord- og Sydsiden af de fremspringende Partier ; idet der paa Nordsiden kun var Grimmia, paa Sydsiden desuden en Del Fanerogamer: Armeria, Calluna, Plantago maritima, Silene acaulis og maritima o. fl., men kun i enlige Exemplarer. Det er altsaa et Trin videre i sin Be- voxning end Eldvarpahraun. Langere Vest paa, om- trent ved Häleyarbunga, bliver Hraunet jævnere og stærkt tilsandet, og interessant er det at se, at Grimmia’en ikke kan taale Sandflugt, den er helt borte, medens Fane- rogamerne holde sig; Silene acaulis, Armeria og Thymus staa i store Tuer, og af andre Arter kan jeg nævne Ziymus, Silene maritima, Festuca rubra v. arenaria, Anthyllis, Plan- tago maritima og Arabis petræa. Omtrent midtvejs mellem Staöur og Reykjanes Fyr laa der nær til Stranden, men adskilt fra den ved en vældig Barrikade af Rullesten, en lille, ganske svagt brakvandet Sø, uden om hvilken der var et tet Vegetationstæppe. Øverst gik Vegetationen jævnt over i Hraunet og bestod af mere spredte Planter: store Kager af Thymus, Festuca rubra, Armeria, Silene maritima, Elymus og Arabis petrea. Dernæst en tet Vegetation af Festuca rubra og Empetrum med Poten- tilla anserina, Polygonum viviparum, Armeria, Plantago maritima, Poa sp., Ranunculus acer og nogle Mosser; og lengst nede en ren Graminéeng af Festuca rubra og Poa sp. 251 med Plantago maritima og Carex incurva samt Gentiana campestris, Taraxacum og Euphrasia latifolia.. Et Par andre Lavninger uden Vand havde samme Vegetation. Fra Reykjanes, hvor jeg havde undersøgt Vegetationen ved Solfataraerne, red jeg næste Dag (den 14de) tilbage langs Sydkysten. Mellem Stadur og Jårngerdarstadir var der et ældre Hraun med rigelig Grimmia- og Hedebevoxning (navnlig Empetrum); paa Vejen herfra til Hop et endnu ældre, meget forvitret og rigt græsklædt Hraun. Øst herfor findes et lille Fjældparti, Festarfjall af Palagonittuf. Vegetationen er over Størstedelen meget fattig Fjældmark, kun hist og her i Lien kom ret frodige planteklædte Striber frem dels med Grimmia’en overvejende, dels med talrige Fanerogamer. Jeg noterede i alt 36 Arter, hvoraf Grami- néerne, Dryas, Galium boreale og verum, Salix herbacea og Silene acaulis vare de hyppigste; saa mange Arter kan man næppe finde i Halvøens Hraåaun- Vegetation paa en mindre Plet, i alt Fald var det første Gang, at jeg saa Hieracium floribundum * islandicum , Epilobium col- linum, Viola canina o. fl. paa denne Tur. Disse Fjælde med deres afrundede Form og deres løse Materiale lignede i Fra- stand store Grusdynger. Da jeg var kommen over dem og Syd om Nuphlidar- håls, laa der igjen et yngre Hraun, Ögmundarhraun, for mig; det var Grimmia-klædt; men mindre Palagonittuf- Høje, som stod op i Lavastrømmen, forholdt sig påa samme Maade som Festarfjall med Hensyn til Plantevext — ja, adskilligt flere Liplanter kom til, saaledes Geranium silvati- cum, Rubus saxatilis, Hieracium sp., Alectorolophus minor, Orchis maculata etc. Herfra naaede jeg omkring Sydenden af Sveifluhals ud af Lavaens Omraade til Krisuvik, hvor Bjærgarten er Palagonittuf og hvor der er talrige „Melar“ med Fjældmarks- vegetation, men ogsaa Græsmarker og Græsmo samt Myr. En Del af „Tunet“ var saaledes et Eriophorum-Kjær med 252 Carex Goodenowii, Ranunculus reptans, Taraxacum læviga- tum, Heleocharis palustris o. fl. Den 15de besøgte jeg Svovikilderne og red dernæst over Sveifluhals Nord paa langs et temmelig jevnt, yngre Hraun med Grimmia og faa Fanerogamer. Længere Nord paa langs Undir-hlidar var der i Lien et lavt Krat af Betula odorata og Salix phylicifolia med S. glauca og lanata samt Hede- buske; det er vistnok det yderste Krat paa Reykjaneshalvgen (Gullbringusysla), i alt Fald traf jeg paa hele Turen intet Krat længere Vest paa. Hraunet nedenfor Undir- hli ar helt til Havnefjord over Kaldå er gammelt og hedeklædt. Som Resultat af denne Exkursion tror jeg at kunne sige, at Grønlund fuldkomment rigtigt har angivet Vege- tationens Udvikling paa Lavaen. Jeg vil resumere mine egne Iagttagelser saaledes: 1. Udviklingen af Vegetationen i et Hraun er følgende: 1) Det rene Grimmia-Tæppe samler Muld til Fanero- gamerne, af hvilke Pudeplanter (mest Fjældmarksplanter) og nogle Hedeplanter indfinde sig først. 2) Efterhaanden bliver det til en artsfattig Hede, og 3) senere undertiden i Lavningerne til Græsmark. Om denne Græsmark skal indfinde sig, beror paa folgende: Hraunet maa være ujævnt, saaledes at Lavningerne ere saa betydelige, at der kan samles en Del Muld. Den saaledes dannede Muld holder Fugtigheden fra at fordampe, og Vandet vil paa den anden Side have vanskeligt ved at synke gjennem den kompakte Lava, følgelig kan der virkelig være en jævn Fugtighed tilstede i Mulden, uagtet den kun har én Kilde at takke for sin Tilstedeværelse, nemlig den direkte Nedbør (Bækløb og Smaasøer findes næsten ikke paa hele Halvøen). 9. Grimmia'en er mindre modstandsdygtig for Sandflugt end Fanerogamerne; af disse modstaar Græsmarken bedre Vind og Sand end Heden (Vogastapi). 3. Egentlig Fjældmark optræder ikke paa Lavaen; den maa kræve andre Betingelser for sin Existens; muligvis kan 253 det ogsaa forklares derved, at Lavaen altid er saa ujævn, at Planterne ere nogenlunde beskyttede; følgelig kunne de op- træde frodigere, saaledes at Vegetationsdækket bliver sammen- "hængende (Hede), saasnart Lavaen har faael tilstrækkelig Muld til overhovedet at bære Blomsterplanter. 4, Artsfattigdommen er usædvanlig stor paa Lava- markerne her, hvilket dels beror paa deres unge Alder, dels paa de uniforme og haarde Livsbetingelser. 5. Myr, Græsmo og Krat findes saa at sige ikke paa den egentlige, lavaklædte Halvø, som sikkert er et af de ensformigste og mest ode af Islands Kystlandskaber. Mykologiske Meddelelser (vin. Spredte Iagttagelser fra 1897—1898. (Meddelte i Møderne d. 29de Oktober og d.17de December 1898.) Af E. Rostrup. 1. Chytridiaceae. Af denne Familie. har jeg i tid- ligere Meddelelser omtalt og beskrevet en og anden ny Årt. Jeg skal her kun nævne nogle Fund af sjældnere Arter. I „Fungi Groenlandiae“!) har jeg beskrevet en ny Art: Physo- derma Hippuridis Rostr., som snyltede paa Hippuris vulgaris; den er nu ogsaa funden i Danmark, nemlig ved Ejby i Fyn af J. E. Lange, paa samme Veertplante. — Synchytrium glo- bosum Schroet. fandt jeg i Horsekjær, Tisvilde Hegn, paa Veronica Anagallis. — Synchytrium aureum Schroet., som jeg tidligere har set paa Hydrocotyle paa Falster, fandtes paa den bot. Forenings Exkursion sidste Sommer paa Valeriana dioica i Freilev Mose paa Lolland. — Physoderma deformans Rostr.?) har jeg i de senere Aar dels selv bemærket, dels faaet tilsendt fra mange Egne. Sædvanlig har jeg faaet Vært- planten sendt som en ukjendt Varietet af Anemone nemorosa. Til den tidligere givne Beskrivelse kan føjes følgende Enkelt- heder; det er ikke altid let at finde Svampens Sporer i de monstrøse Anemoner, men naar man lader Planten henstaa en Ugestid i fugtigt Rum, finder man i Regelen et rigeligt 1) Meddelelser om Grønland III, S. 631. 2) Botanisk Tidsskrift, Bd. 14, S. 237, resume franc. p. 23. 255 Antal af Sporer, især i det tykke, kjødfulde og store Blomster- dække; Sporerne ere kugleformede eller tykt ægformede, 12—16 y i Diameter, tykvæggede og blegt gulagtige; det noget grenede Mycelium er ret kraftig udviklet, med ganske enkelte Tværvægge. H. Klebahn!) har nylig publiceret en Artikel „Ueber eine krankhafte Veränderung der Anemone nemorosa“, hvori han beskriver og afbilder en Misdannelse, der fuld- stændig svarer til saadanne, hvori jeg har fundet Physoderma deformans. Klebahn siger, at han forgjæves har søgt efter Aarsagen til Misdannelsen, thi den af ham i Haarene fundne Trichodytes Anemones findes ogsaa hos normale Individer og har næppe med den omhandlede Monstrgsitet at gjøre. 9. Peronosporaceae. I den nyeste fortræffelige Be- arbejdelse af denne Familie ved Alfr. Fischer?) nævnes Pero- nospora Knautiae Fuckel?) kun i en Anmærkning og som en tvivlsom Art, som Forfatteren ikke har havt Lejlighed til at undersøge. Jeg vil i den Anledning bemærke, at jeg fandt den ifjor i rigelig Mængde ved Rungsted paa Bladene af Knautia arvensis, ligesom jeg tidligere har set den et Par andre Steder i Sjælland; den synes at være vel adskilt fra P. Dipsaci Tul., til hvilken flere Forfattere ere tilbøjelige til at henføre den, især ved den Maade paa hvilken den optræder; thi medens P. Dipsaci breder sig over store sammenhængende, afblegede Partier af Bladene, optræder P. Knautiae paa talrige, overalt paa Bladene spredte, smaa røde Felter. — Den i det hele vistnok sjælden forekommende Peronospora candida Fuckel fandtes paa Bladene af Primula elatior i Odense-Egnen af J. E. Lange. — Ved Flaskekroen fandt jeg sidst i August i Mængde Cystopus Tragopogonis (Pers.) Schroet. paa Bladene af Inula salicina. — Som bekjendt optræder Cysiopus candidus 1) Berichte d. Deutsch. Bot. Gesellsch. (1897) Bd. XV, S. 527—536. ?} Rabenhorst Kryptogamen-Flora, Bd. 1, Abth.IV, p.461 (1892). 3) Først anført, men uden Diagnose, af Cornu i Bull. soc. bot. France tome 25 p.295 (1878), senere med Diagnose af Schroeter i Krypto- gamenflora von Schlesien p. 251. 256 (Pers.) Lév. paa de fleste Arter af Korsblomster; men disses Modtagelighed er dog meget forskjellig. Den træffes saaledes paa alle de tre gule Korsblomster, der spille en saa frem- ragende Rolle som Ukrudtsplanter i vor Vaarsæd; men der er stor Forskjel i deres Forhold til den nævnte Snylter. Paa Agre ved Tisvilde, hvor der fandtes en tæt Bevoxning af de tre Korsblomster i omtrent ligelig Mængde, var Baphanus Raphanistrum i den Grad forsynet med de bekjendte, af Svampen fremkaldte, mangfoldige Former af Misdannelser, at det var vanskeligt at finde et Exemplar, som var ganske frit herfor; derimod maatte man søge længe for at finde et enkelt af Cystopus angrebet Exemplar af Brassica campestris og Sinapis arvensis. | 3. Ustilaginaceae. Til min i Bot. Forenings Fest- skrift givne Oversigt over danske Arter af denne Familie kan føjes følgende Tillæg fra de to sidste Aar. Fra Cand. pharm. J. Lind modtog jeg i Juli 1897 Exemplarer af Holcus mollis fra en Skov ved Ryslinge i Fyn; Toppen var angreben af en Brandsvamp, hvis Sporer havde en usædvanlig smuk og fin netribbet Skulptur. Den er tidligere kun fundet i Belgien paa Holcus lanatus og er beskrevet af Fischer de Waldheim under Navn af Tilletia Rauwenhoffii+); men da den tidligere af Westendorp er benævnt Polycystis Holci?), bør den kaldes Tilletia Holci (West.). De omtalte Exemplarer fandtes paa nogle faa Kvadratalen, hvor alle Planterne vare angrebne; senere modtog jeg fra samme Indsender den nævnte Brand- svamp baade paa Holcus lanatus og H. mollis, samlede i Lykkesholms Skov paa Fyn, hvor navnlig den sidste fandtes angrebet i Mængde, samt fra et Krat ved Skive, ligeledes paa Holcus mollis. — Endvidere modtog jeg fra J. Lind Exem- plarer af Luzula multiflora fra Lykkesholms Skov, hvis Blade vare angrebne af Urocystis Luzulae Schroeter, hvilken Art 1) Apercu systématique des Ustilaginées p. 30 (1877). 2) Bull. Acad. Belg. ser. II, tome XI, pag. 660 (1861). 257 tidligere kun har været funden paa Luzula pilosa i Schlesien. — Fra Statskonsulent K. Hansen fik jeg tilsendt Exemplarer af Agropyrum repens, samlede i Lyngby, i hvis Blade fandtes den sjældne og kun lidet kjendte Tilletia aculeata Ule, som hidtil kun var funden ved Berlin og Koburg. — Tilletia levis Kühn fandt jeg i Vaarhvede i Lyngby; den afviger væsentlig kun fra 7. Caries ved sine glatte, lidt større og ofte ellip- soidiske Sporer, medens den almindelige Art har regelmæssigt kugleformede og netribbede Sporer. — Angaaende Opdagelsen af en ejendommelig Konidieform i Støvknapperne af Convol- vulus arvensis, tilhørende Thecaphora Convolvuli kan jeg hen- vise til en nylig andensteds given Meddelelse!). — Endelig har jeg ganske nylig fra J. Lind modtagét Exemplarer af Graphiola Phoenicis (Moug.) Poit. fra et Væxthus i Skive, voxende paa Blade af Phoenix dactylifera, og kort efter fik jeg Meddelelse om dens Optræden paa samme Værtplante i et kjøbenhavnsk Væxthus. Det er som bekendt tvivlsomt, hvor dens rette Plads i Systemet er at finde; den blev op- rindelig henført til Slægten Phacidium af Mougeot og Fries, og har senere været regnet snart til Rustsvampene, snart til Brandsvampene, til hvilken Familie man dog i nyere Tid er mest tilbøjelig til at henføre den. | Efter Publikationen af ,Ustilagineae Daniae“ (1890) er der kommet ikke mindre end 15 for Danmark nye Arter til, hvad der formentlig væsentlig skyldes den Omstændighed, at man nu havde en Oversigt over, hvad der i den Retning var kjendt hos os. Forsaavidt jeg har faaet disse Fund meddelt fra andre, er Finderens Navn anfort efter Navnet paa Svampen i folgende Liste over disse nye Fund. Ustilago Kolleri Wille paa Havre. U. Panici (Pers.) paa Hirse. — K. Hansen. U. Rabenhorstiana Kühn paa Digitaria. — J. Jeppesen. U.Vaillantii Tul. paa Scilla. — J.E. Lange. a) Oversigt o. d. kgl. danske Vidensk. Selsk. Forh. 1898, S. 269. 258 Tilletia levis Kuhn paa Hvede. T. Holei (West.) Rostr. — J. Lind. T'. separata Kze. påa Agrostis spica venti. T. aculeata Ule paa Kvik. — K. Hansen. T. Calamagrostidis Fuckel. Urocystis Luzulae Schroeter. — J. Lind. U. sorosporoides Kke. paa Thalictr. min. — S. Rützou. Sorosporium Montiae Rostr. — C. Ostenfeld. Sorosphaera Veronicae Schroet. paa Ver. hederifolia. Entorrhiza Cypericola (Magn.) de Toni. — F.K. Ravn. Graphiola Phoenicis (Moug.) Poit. — J. Lind. 4. Uredinaceae. Af denne Familie er der i de sidste Aar kun fundet meget faa nye Arter. Enkelte Fund og lagt- tagelser fortjene dog at anføres. Af Slægten Uredinopsis omtalte jeg i Mykol. Medd. VII en mellem Rebbild Banker paa Blechnum funden Art: U. Scolopendrii; jeg fandt den atter ifjor 1 Addit Skov i Jylland. — Den Art, paa hvilken Slægten oprindelig er opstillet af Magnus, nemlig U. filzeina (Niessl) Magn., som ikke for har været kendt fra Danmark, fandt jeg i sidste September Maaned paa Lastræa spinulosa i Almindingen paa Bornholm. — Uromyces Silenes (Schlect.) Fuck., som er almindelig paa Silene nutans, fandtes sidste Sommer i Lyngby paa Silene Armeria, hvilket anføres, fordi denne ikke findes opført i de ellers saa udførlige Lister over Uredinaceernes Værtplanter hos Dietel og Saccardo. — Puc- cinia Tanaceti DC., som er ret almindelig paa Tanacetum og Artemisia, fik jeg sidste Sommer tilsendt paa to nye Værtplanter, nemlig paa Chrysanthemum indicum i Bernstorf Slotshave (F. Bruun) og paa Matricaria Chamomilla ved Ringe (J. Lind). — Aecidiwm Grossulariae Schum. optraadte i sidste Sommer i ganske usædvanlig Mængde påa mange Steder. Paa Ribes Grossularia optraadte den f. Ex. i Land- bohøjskolens Have overalt, ikke alene paa Bladene, men ogsaa paa Blomsterstilke, paa Frugter, paa unge Skud, ja selv paa Tornene. Ogsaa paa Ribes rubrum fandtes den, 259 men i ringere Mængde, og endvidere optraadte den meget rigelig paa de fleste af de der dyrkede Ribes-Arter, saasom paa Ribes multiflorum, B. glaciale, R. Biebersteinii, BR. diacan- thum, R. stenocarpum og især paa R. Gordonianum, hvis Blade herved bleve misdannede og fik blodrøde Pletter, medens Flertallet af de ansatte Bær vare angrebne af Æcidier og faldt tidlig af. R. nigrum, som voxede mellem de andre Buske, var ikke angreben af Æcidier, og den Skaalrust, som undertiden findes paa denne Værtplante, er vistnok arts- forskjellig fra Skaalrusten paa de andre Ribes-Arter. Som bekjendt har H. Klebahn ved en Række Forsøg paavist, at decidium Grossulariae paa Stikkelsbeer staar i Værtskifte med den paa Carex vulgaris og Carex acuta optrædende Puccinia Pringsheimiana Kleb. Det skal dog bemærkes, at ingen af disse Carices findes i Nærheden af de saa stærkt af Æcidier angrebne Stikkelsbærbuske i Landbohøjskolens Have. — Midt i sidste August Maaned fandt jeg i en Skovsump ved Stens- gaard paa Lolland talrige Exemplarer af Sium latifolium besat med Æcidier paa Bladene. Saadanne Æcidier ere af Dietel!) ved Forsøg paavist at tilhøre Uromyces lineolatus (Desm.) Schroeter, som alene vides at snylte paa Scirpus maritimus; men da denne Plante kun voxer ved Kysten og næppe nærmere end en halv Mils Afstand fra nævnte af Skov omgivne Sump, er det ikke sandsynligt, at de omtalte Æcidier kan skyldes denne Uromyces. Man maa enten antage, at Uromyces lineolatus ogsaa kan voxe paa andre Værtplanter end Scirpus maritimus, eller at der paa Sium latifolium kan optræde to forskjellige Slags Æcidier. — Paa den botaniske Forenings Exkursion i sidste Sommer fandtes Æcidier paa nogle Blade af Sonchus arvensis i Fuglsang Storskov paa Grænsen mod en Strandeng; jeg har tidligere fundet den nogle Gange under lignende Forhold, bl. a. ved Sydkysten af Fyn, hvor den ogsaa fandtes i Mængde paa Sonchus paluster 1) Hedwigia Bd. 29, p. 149 (1890). Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 17 LA 260 i Selskab med Puccinia littoralis paa Juncus Gerardi. Disse Æcidier ere sikkert værtskiftende og have intet at gjøre med den paa samme Værtplante overalt forekommende Puccinia Sonchi Rob. Det eneste Sted i Literaturen, hvor jeg finder en Angivelse af, at en Aecidium er bemærket paa Sonchus arvensis, er hos Plowright!), der citerer Johnstone (Flor. Berw. 1831) som Kilde. — Paa Falsters Østkyst ud for Bøtø Nor fandtes i sidste Sommer Coleosporium paa Petasites spurius og Senecio vernalis, paa hvilken sidste Værtplante den ogsaa er funden i Jylland af J. Lind, der lejlighedsvis oplyser, at den er den almindeligste Ukrudtsplante i Egnen omkring Sparkjær, Daubjærg og Vridsted, og at den farver Markerne gule om Foraaret i disse Hedeegne. — Under Ferieophold i Tisvilde i 1897 og 1898 fik jeg Lejlighed til, ved Iagttagelser og Forsøg, at godtgjøre, at den paa Mare- halm optrædende Rostrupia Elymi (West.) Lagerh. og Åeci- dium Thalictri minus ere Udviklingstrin af samme Svamp, hvad jeg nylig andensteds?) har publiceret. Lejlighedsvis skal her tilføjes, at der nu af Slægten Bostrupia er kjendt 4 Arter, nemlig foruden ovennævnte endvidere en i N. Amerika påa Bromus sp., en i Brasilien paa Scleria sp. og en i Afrika paa Rhamnus sp. 5. Hymenomycetes. Af denne omfangsrige Gruppe skal her kun omtales nogle faa Arter, som frembyde en eller anden, særlig biologisk Interesse. I September 1897 modtog jeg en Del smukt udviklede Exemplarer af den temmelig sjældne Nyctalis parasitica Fr. paa Russula, samt af den endnu sjældnere Boletus parasiticus Bull., der snylter paa Scleroderma, begge samlede i Ravneholt af C. Raunkiær og O. Rostrup. — Polyporus umbellatus (Pers.) Fr. og de til samme hørende Sklerotier, som i 1887 blev funden af J. H. Bornebusch i en Skov ved Hardenberg og hvorom jeg har 1) Brit. Uredineae and Ustilagineae p. 266 (1889). 2) Oversigt o. d. kgl. danske Vidensk. Selskabs Forh. 1898. S. 269. 261 givet nærmere Meddelelse i Bot. Tidsskr. 17. Bd. 3.231, har ikke i en Række Aar vist sig paa sit gamle Findested. Men i sidste Sommer fremkom her atter en Del Frugtlegemer, til Dels af betydelig Størrelse; det største Exemplar var over 60 Centim. i Omkreds og med over 300 Hatte. Da jeg af den oprindelige Finder fik Meddelelse herom, tog jeg under et Ophold paa Lolland til Aastedet. Pletten hvor Svampen LA Polyporus umbellatus. Skematisk Figur af Sklerotielaget, gjengivet i omtrent !/1000 af Arealets Størrelse. De fem Frugtlegemer ere betegnede ved de af smaa Cirkler dannede Figurer. De syv Cirkler med koncentriske Ringe angive de endnu voxende 20--30aarige Bøge; de to Kredse med radierende Revner betegne Bogestubbe ; de to større Kredse, dannede af prikkede Linier, angive gamle, raadne Bogestubbe, i og om hvilke Sklerotierne have ud- viklet sig. Figuren udfort efter et Udkast af J. H. Bornebusch. fandtes, var nogle hundrede Alen fjærnet fra det tidligere Voxested, og Jordbunden fandtes paa et Areal af over 30 Kvadratfod brolagt med et sammenhængende Lag af de ejen- dommelige koralformet forgrenede Sklerotier, der gjennem- vævede to ældre, raadne Træstød og omslyngede flere yngre Bøge, som dog tilsyneladende ingen Skade havde lidt. | 172 262 Sklerotierne fandtes dels overfladisk, dels dækkede af det sparsomme, visne Løv, dels indtil 6 Tommer dybt i Mulden. Sklerotierne bare 5 Frugtlegemer, hver bestaaende af 1 à 3 Hundrede Hatte. At disse Sklerotier virkelig er et Mycelium, som tilhører Polyporus umbellatus kan der ikke være nogen Tvivl om. Ganske lignende Sklerotier, tilligemed de af samme udviklede Frugtlegemer, ere ogsaa fundne i Belgien af Ch. Bommer!). — Paa et Besøg i Tokkekjob Hegn i Slutningen af Oktober 1897 fandtes Skovbunden i større Strækninger paa lavere liggende Steder beklædt med en overordentlig Mængde af de fine, traadformede, oprette Frugtlegemer af Typhula juncea (Fr.) Schroet., der dannede et luftigt Tæppe over Løvdækket, især over Birkeblade, hvis Plade var over- spunden med det krybende, bugtede Mycelium, som spandt talrige Blade sammen til tætte Kager, medens selve Frugt- legemerne i Regelen udgik fra Bladets Hovedribbe. — Af den vistnok i det hele sjældne og næppe hos os før bemærkede Clavaria rosea Dalm. fik jeg Exemplarer, samlede paa Rebbild Bakker i Jylland i August 1897 af Frk. Sofie Johansen. 6. Ascomycetes. I sidste Maj Maaned fandt jeg i Frederiksberg Have et Exemplar af Morchella gigas (Batsch) Pers. Da denne store og smukke Morkel næppe er funden her i Landet før og overhovedet synes at være sjælden og sporadisk ” forekommende, fortjener den at nævnes. Hele Frugtlegemet var 15 Cent. højt, Stokken forneden 5, foroven 4 Gent. tyk, hul, skør, ujævn buglet, hele Overfladen kliddet- skællet, oventil under Hattens frie Del dybt furet-foldet, gul- agtig hvid. Hatten brun, halvkugleformet, foroven lidt kegle- formet, 5 Cent. høj, 6 Cent. tyk, med langstrakte Længdefolder og anastomoserende Tværribber; over Halvdelen af Hatten var ved Grunden fri. Sporesækken 230 y 1., 20 „t., Sporerne ellipsoidiske, farveløse, 24—26 y 1., 13—14 y t. — En anden 1) Mémoires couronnées publiées par l’Academie Royale de Belgique. Tome LIV. 1894. (4to.) 263 af disse større om Foraaret optrædende Discomyceter fik jeg i Maj tilsendt fra J. E. Lange. Det viste sig. at være den ligeledes sjældne og hos os ikke før kjendte Discina reticulata (Grev.) Sacc., som fandtes i et Buskads under Ædelgraner i Haven ved Dalum Landboskole i Fyn. Frugtlegemet var 11 Cmt. tykt; særlig karakteristisk for denne Art er et lille, bredt Plasma-Vedhæng i hver Ende af Sporerne. — En tredie til Discomyceterne hørende interessant Svamp, som blev mig meddelt af Dr. Kolderup Rosenvinge, viste sig at være Z/y- menobolus Agaves Dur. et Mont., som er den eneste kjendte Art af Slægten; den voxede paa Bladene af en Agave i Botanisk Have, men er ellers kun kjendt fra Algier. Fra Gand. G. Simmons i Lund modtog jeg i Marts 1897 en Del Exemplarer af en rødlig, slimet Svamp, som optraadte i Mængde paa Slamkalk ved Keflinge Sukkerfabrik. Det viste sig at være en ubeskreven Art Fusarium, som jeg kaldte F. limosum; Sporodochiis gelatinoso-carnosis, rubellis, confluen- tibus; hyphis vage ramosis, hyalinis; conidiis fusoideis, paullum curvatis, 3—5-septatis; longit. 32 —40 y, crassit. 5 u. Samme- steds fra modtog jeg senere, i August, andre, makroskopisk ganske lignende Svampe, men som nu foruden Konidier ogsaa indeholdt Sporesække, og som viste sig at tilhøre Humaria humosa (Fr.) Cooke. Jeg maa derfor antage, at den ovenfor beskrevne Fusarium er en herhen hørende Konidieform. Da Konidier ellers ere ukjendte hos Humaria kan det nævnte Forhold maaske tjene som et Fingerpeg til at finde de Asco- myceter, til hvilke de mange andre beskrevne Arter af Fu- sarium høre hen. Samme Efteraar modtog jeg fra Kommit- teret ved Statsbanerne Haarløv nogle Exemplarer af samme Svamp, som optraadte paa vaadt Murværk i en under Op- førelse værende Bygning i Kjøbenhavn. I sidste August Maaned fandt jeg Cryptomyces maximus (Fr.) Rehm paa 1—2aarige Grene af Salix alba ved Stens- gaard paa Lolland, og senere modtog jeg rigt Materiale af samme Svamp paa 1—4aarige Grene af Salix lanceolata fra 264 Aal ved Varde (Overklitfoged Bang). Begge Steder vare Exem- plarerne rigt forsynede med Sporesække og Sporer. Derimod fandt jeg i sidste Oktober ved Damhussøen, paa unge Grene af Salix alba, i stor Mængde en Svamp, som makroskopisk aldeles lignede den nævnle Cryptomyces, ved de sorte lak- agtige indvendig hvide Skorper, der bedækkede lange Stræk- ninger af Grenene; men Sporesække og Sporer fandtes ikke, derimod talrige tæt stillede Pyknider, som indeholdt en Vrimmel af tenformede, ofte lidt krumme, farveløse, firrummede Konidier. Disse Pyknider svare nøje til den under Exci- pulaceae sædvanlig henforte Pilidium fuliginosum (Fr.) Awd., der ogsaa hører hjemme paa Pilegrene. Men denne Pyknide- form bliver af Karsten, Rehm og flere Mykologer henfort til Scleroderris fuliginosa (Fr.) Karst. Jeg har oftere fundet denne Pyknideform paa Grene af begge de ovennævnte Pile- arter, men aldrig i Forbindelse med den ascusbeerende Scle- roderris. Jeg maa indtil videre anse Pilidium fuliginosum som en Pyknideform af Cryptomyces maximus. Af Sphaeriaceer skulle folgende Fund nævnes. Baade ved Asserbo Ruin og i Sonnerup Plantage i Odsherred fandtes Astragalus danicus i stor Maalestok angreben af en Snylte- svamp, der for blotte Øje mindede om en Rustsvamp, men som ved nøjere Undersøgelse viste sig at være Physalospora Astragali (Lasch) Sacc. Jeg har bemærket den flere Gange tidligere, men først iaar fandt jeg den med fuldt udviklede Sporehuse. Den er hidtil kun kjendt fra Mark Brandenburg paa Astragalus arenarius og den angives at optræde paa de henvisnede Blade, medens den her fundne var en udpræget Parasit, der begyndte Angrebet paa de friskgrønne Blade. — Gjennem Cand. mag. Ostenfeld modtog jeg Exemplarer af Botrychium ternatum, samlet ved Piteå af E. Lundberg, som paa det grønne Løv havde store sorte Pletter, der skyldtes en hidtil ubeskreven Snyltesvamp. Da der hidtil ikke er kjendt nogen parasitisk Svamp paa Botrychium, i Følge den 265 udførlige Index over Værtplanter, der nylig er udkommen som Supplement til Saccardo's Sylloge fungorum skal her gives en Diagnose af den: Sphaerella Botrychii n.sp., peritheciis dense gregariis, amphigenis; ascis cylindraceo-clavatis, longit. 32—42 y, crassit. 6—7 u, aparaphysatis; sporidiis fusoideis, longit. 12—15 u, erassit 2—3 u. In frondibus vivis Botrychii ternati. — I Landbohojskolens Mark fandtes i Sommer paa grønne Blade af Hvidklover en Snyltesvamp, der ikke synes at være kjendt. Jeg har kaldt den Spherulina Trifolii n.sp. Maculis circularibus, 2—3 mm. diam., copiosis, pallidis, zona purpurea cinctis; peritheciis epiphyllis, membranaceis, dilute fuscis; ascis crasse ovoideis, 504 diam., octosporis; sporidiis hyalinis, oblongis 3-septatis, 32—33 «u l., 12-15 4 er. In foliis vivis Trifolii repentis. Af Nectriaceer skal nævnes Fundet af nogle sjældnere Arter fra det sidste Par Aar. Af Dr. Kolderup Rosenvinge har jeg modtaget Exemplarer af to saadanne Arter, af hvilke den ene snyltede paa en Corticium i Boserup, og viste sig at være Hypomyces arachnoideus Schroet., der tidligere kun var kjendt fra Schlesien og beskreven i det sidste Hefte af Kryptogamen-Flora von Schlesien (II, S. 268), som Schroeter naaede at faa udgivet for sin Død. Sporesækken var lidt længere end Schroeter angiver, nemlig 70—80 „, Sporerne lidt krumme; særlig karakteristisk var, hvad ogsaa er angivet i den oprindelige Diagnose, at Sporerne meget let spaltes i to Halvdele. Den anden Art var A.viridis (A. et S.) Karst., som fandtes paa en Russula ved Aldershvile. — Endvidere modtog jeg i September 1897 til Bestemmelse en Svamp, der var funden i Jægersborg Hegn af Rützou jun. og som viste sig at være Lactarius deliciosus, hvis hele Hymenium var saa stærkt angrebet og dækket af Hypomyces deformans (Lagger) Sacc., at Lamellerne bleve ganske skjulte, hvorved hele Svampen fik en habituel Lighed med en mesopod Poly- porus. Denne Svamp vides kun at være funden af Lagger i | 266 Schweiz i 18361). Endog den Ejendommelighed, at den ene Side af Hattens Rand hos den angrebne Lactarius er fast- voxet til Stokken, hvilket anføres af Lagger, fandt Sted hos det danske Exemplar. Da Sporesække og Sporer hidtil have været ukjendte, skal her gives en Beskrivelse af dem: Asci cylindracei, 110—120 4 1., 6—7 u cr., sporae fusoideae, utrinque apiculatae, bilocular., 16—20 u 1., 5—6 u er. — Den til Sphe- rostilbe coccophila Tul.hørende Konidieform (Microcera) fandtes paa en stor Art Skjoldlus paa Hasselgrene i Avderød Skov ved Arresø, hvilket her anføres som Tillæg til den Oversigt, jeg tidligere har givet”) over de i Danmark paa Leddyr op- trædende Snyltesvampe. 7. Sphaeropsideae. Af nye Fund indenfor denne store Gruppe af Pyknideformer, hvis ascusbaerende Form endnu ikke kjendes, skal jeg kun omtale saadanne, der op- træde som udprægede Parasiter paa levende Værtplanter, og som ere ubeskrevne eller frembyde en særlig Interesse. I Landbohøjskolens Have bemærkede jeg, at Bladene af en Ricinus havde, faaet et ejendommeligt Udseende, idet der overalt midt imellem Sideribberne paa Bladfligene fandtes en Række runde, vissengule Pletter, hvori der viste sig prik- formede, sorte Pyknider. At Pletterne saaledes optraadte i regelmæssige Rækker, hidrører. rimeligvis fra, at Infektionen har fundet Sted, medens Bladene endnu vare sammenfoldede. Jeg vil kalde denne vistnok ubeskrevne Art: Phyllosticta Ricini n.sp. Maculis subcircularibus, arescendo stramineis, purpureo-cinctis, amphigenis, serialiter dispositis; peritheciis paucis, punctiformibus; conidiis ellipsoideis, longit. 6—7 y, crassit. 3—4 y, hyalinis De affarvede Pletter vare ofte pudrede paa Oversiden af en Macrosporium. | Placosphaeria graminis Sacc. et Roum., som kun er an- givet fra Frankrig paa forskjellige Græsser, fandtes i Mængde paa Bornholm i Almindingen paa Bladene af Aira flexuosa, 1) Flora od. allgem. botan. Zeitung XIX p. 249. 2) Vidensk. Meddel. fra den naturhist. Forening i Kjøbenhavn. 1893. S. 78. 267 som derved fik et ejendommeligt broget Udseende, med af- vexlende grønne, røde og sorte Bælter. — Et Pæretræ i en Have ved Fredensborg havde næsten alle Bladene bedækkede med hvidgraa Pletter, der stak stærkt af mod den grønne Farve; det viste sig, at de skyldtes Hendersonia Pyricola Sacc., som hidtil kun har været kjendt fra Italien. — Paa Skafterne af Plantago major fandtes paa Bornholm den tidligere paa samme Værtplante i Nord-Amerika fundne Rhabdospora con- tinua (B. et C.) Sacc. Da nævnte Værtplante antages at være indvandret til Amerika fra Europa, er det jo ret naturligt, at den nævnte Snylter ogsaa findes her. I sidste Sommer modtog jeg fra en Planteskole i Slagelse- Egnen en Del 1- og 2-aarige Grene af Lind, med talrige for- dybede, runde Pletter i Barken; det var især Tia grandi- folia, som var saaledes angrebet, men ogsaa Tilia parvifolia havde lignende Pletter, der skyldtes en Pyknide. Ganske nylig har jeg fra en Planteskole i Jylland faaet tilsendt en Del unge Exemplarer af Storbladet Lind, angrebne af samme hidtil ukjendte Svamp. Pletterne vare i Begyndelsen mørkt purpurfarvede; senere naar Overhuden løsnedes, bleve de hvidgraa; de bleve omtrent 1 Cent. i Diameter, men under- tiden var der en halv Snes Stykker, som fløde sammen til lange Pletter af indtil 7 Cent. Udstrækning. I disse Pletter fandtes talrige, indtil 100 meget smaa, sorte Vorter, der indeholdt Konidier, medens hele Overfladen var beklædt med korte, fine, farveløse Haar. Dette Angreb paa Lind er lige saa lidt omtalt i den plantepatologiske, som selve Svampen er beskreven i den systematiske Literatur. Det er vanskeligt at henføre den til nogen af de kjendte Slægter indenfor Sphæropsideae, som den maa høre til; men for ikke at op- stille en ny Slægt, der alligevel kun vilde bestaa, indtil Ascus- formen opdagedes, maa den nærmest henføres under Pyre- nocheta, og den kan passende benævnes P. pubescens n.sp.: Maculis depressiusculis, orbicularibus v. oblongis, usque ad 1 cent. diam., primitus purpureis dein cinerascentibus; peritheciis 268 numerosis, atris, 0,2 mm. latis, pilis hyalinis, septatis, 35 —50 u 1, 5—6 pw er. vestitis; conidiis oblongis, hyalinis, 6—8 y 1, 3—4 „ er. In ramis vivis Tiliae. I Haver i og omkring Kjøbenhavn træffes meget hyppig paa Bladene af Helleborus niger store blæksorte Pletter, hvori findes Pyknider med først farveløse, senere brunlige, ægformede Knopceller. Denne Sygdom findes ikke omtalt i den plantepatologiske Literatur, derimod findes i et Tillæg til Sphæropsideae i Saccardo's Sylloge fung. X p. 261 beskrevet en Coniothyrium Delacroixii, som er funden i Frankrig paa Bladene af Helleborus viridis og som svarer nøje til den her paa H. niger optrædende Svamp. — I Tisvilde Hegn fandt jeg i Juli paa de endnu grønne Blade af Linnea en Parasit, som viste sig at være en Septoria, men forskjellig fra Septoria borealis Rostr., som jeg har beskrevet i „Ascomyceter fra Dovre"). Derimod er den muligvis identisk med den, som Ehrenberg har kaldt Spheria Linnææ, men da denne er højst ufuldstændig beskrevet og da bl. a. dens Sporer ikke ere kjendte, bliver det højst tvivlsomt, hvor den skal henføres. Den af mig fundne Svamp kan karakteriseres saaledes: Ma- culis amphigenis, circularibus, 1—2 mm. latis, albis, rubro- cinctis; peritheciis 1—10, epiphyllis, nigris, minutissimis; conidiis filiformibus, tenuissimis, continuis, 50—60 wl., 14 er. In foliis Linnææ borealis. I Journ. de Bot. 1891 p.171 er beskrevet en Septoria Linnææ (Ehrenb.) Briard et Hariot, der forsaavidt stemmer med mine Exemplarer, som Pletterne angives at have en rgd Rand, men Konidierne har en Tykkelse af Ding uw. Endelig beskrives i et Supplementbind af Saccardo’s Sylloge fung.?) en Septoria Linnææ (Ehrenb.) Sacc., som nævnte Forf. altsaa mener at kunne henføre til Ehrenbergs tvivlsomme Art; men i Folge den af Saccardo givne Diagnose afviger den dog fra den i Tisvilde fundne 1) Kristiania Vid. Selsk. Forh. for 1891, S. 12. 2) Vol. X, pag. 358 (1892). 269 ved at mangle den røde Rand om Pletterne og ved at Ko- nidierne ere forsynede med 6-—7 Skillevægge. Jeg maa dog indtil videre anse alle disse for identiske, trods de mindre Forskjelligheder i de anførte Diagnoser. 8. Melanconieae. Til denne Gruppe, som danner en Overgang mellem Pyknideformer og de med frie Knop- celler forsynede Hyphomyceter, høre navnlig to paa Arter rige Slægter, nemlig Gloeosporium og Marsonia, den første med enrummede, den anden med torummede Konidier. Alle til disse Slægter hørende Arter ere ægte Parasiter, og jeg har i mine tidligere „Mykologiske Meddelelser" omtalt og be- skrevet flere nye Arter af begge Slægter. Som nye Arter af Gloeosporium maa opstilles følgende. Paa Blade af Digitalis purpurea fandtes i Landbohøjskolens Have talrige store brune Pletter, fremkaldte af G. Digitalidis n.sp.: Maculis amphi- genis, magnis, fuscis; acervulis epiphyllis, subconcentricis, depressis, brunneolis; conidiis oblongis, continuis, 8—10 w I. 3-4 u er. — Paa friskgrgnne Blade af Aquilegia vulgaris fandtes i Lyngby en Parasit, som ved sine radierende, til- trykte, hvide Fibriller paa de affarvede Pletter lignede en Asteroma, medens de aabne, blege Frugtskiver og Sporeformen | henviste den til Melanconiaceae. Jeg har benævnt den @. radiosum n.sp. Acervulis griseo-fuscis, marginatis, amphi- genis, irregularibus, præsertim in margine foliorum ; fibrillis albis, epiphyllis, epidermidi impresso-adnatis, radiosis; acer- vulis flavis, epiphyllis; conidiis mæqualiter oblongis, 6—7 y 1. 2,5 u cr. In foliis vivis Aquilegiae vulgaris. Den er væsentlig forskjellig fra den af Thümen beskrevne @. Aquilegiae fra Sibirien, bl.a. ved sine meget mindre Konidier og sit Luft- mycelium. — G. Sorbi n.sp. Maculis subcircularibus, nume- rosis, parvulis, cinerascentibus, fusco-cinctis, epiphyllis; acer- vulis brunneis, oblongis, irregularibus; conidiis oblongis, 8 x. 1., 4 „ cr. In foliis vivis Sorbi fennici, Hafniae. — G. Achwnii- cola n. sp. Acervulis numerosis, cinerascentibus, in striis curvatis ordinatis ; conidiis conico-oblongis, 9—13 u 1., 2,5— 270 3,5 y cr. In fructibus Pastinacae vulgaris, Hafniae. — Af andre tidligere kjendte, men sjældne Arter skal anføres som fundne her i de sidste Aar: G.cinctum Berk. et Curt., der danner zebraagtige Tvaerbaand og Figurer paa Bladene af forskjellige Væxthus-Orkideer i Botanisk Have og Haveselskabets Have; den er tidligere i Følge Saccardo kun kjendt fra Væxt- huse i Nord-Amerika. —- I Efteraaret 1897 bemærkede jeg i Bot. Haves Akvarium, at de fleste Blade af derværende Nymphea-Arter (især N. Lotus, N. Brucheana og N. Ortgie- siana) vare bedækkede med talrige runde eller aflange, brune Pletter, som paa Oversiden bare smaa brungule Vorter, der udviklede aflange, lidt bønneformigt krummede Konidier ; det var aabenbart en Gloeosporium, og da den ikke fandtes beskrevet hos Saccardo (Sylloge fungorum), antog jeg den for en ny Art, som jeg kaldte G. Nymphaearum. Jeg har imidlertid nylig fundet, at Allescher!) har bemærket den samme Svamp i Bayern paa Bladene af flere andre Arter Nymphæa og givet den netop samme Navn, saa at denne Autor har Prioriteten. Af Slægten Marsonia skal nævnes folgende Arter. Paa grønne Blade af Sambucus nigra, som jeg modtog fra Kon- sulent K. Hansen i Lyngby, fandtes i Mængde store brune Pletter, der skyldtes en ny Parasit, som jeg har benævnt M. Sambuci n. sp.: Maculis amphigenis, brunneis, magnis, concentrice costulatis; acervulis minutissimis, ochraceis, orbi- culariter dispositis; conidiis numerosis, oblongo-cylindraceis, 1-septatis, leviter constrictis, 9—10 4 1., 4 er. In foliis vivis Sambuei nigri. Den fandtes i Selskab med Ramularia sam- bucina Sacc. — Paa gammel Havstok Øst for Klintebjærg i Odsherred fandtes i Mængde paa Blade af Euonymus euro- paea rødrandede Pletter, dannede af M. Thomasiana Sacc., som tidligere kun er funden paa Euonymus latifolia i Bayern. — En anden væsentlig forskjellig, men til samme Slægt !) Hedwigia 1895, p. 276. 274 hørende Art er funden paa Kapsler af Benved i Trørød Mose af Cand. mag. O. Rostrup; den synes ikke at være kjendt og kan benævnes M. Capsulicola n. sp. Acervulis roseis, rotundis v. oblongis, circiter 1 mm. latis; conidiis ovoideis, 1-septatis, 94—30 ul., loculo inferiore 5—7 y cr., loculo superiore duplo crassiore. In capsulis Euonymi europaei. — Paa levende Blade af Lonicera Xylosteum ved Slagelse fandt jeg M. Loni- cerae Harkn., der kun er kjendt fra Kalifornien paa Lonicera conjugalıs. Af nogle til andre Slægter af Melanconieae hørende Arter maa endnu nævnes folgende. En fældet Ædelgran- stamme i Almindingen paa Bornholm havde påa en lang Strækning sort Bark, som skyldtes den hidtil kun fra Nord- Amerika kjendte Cryptosporium noveboracense Berk. et Gurt. — Paa nogle Grene af Ædelgran fra Glorup i Fyn vare alle Aarsskuddene brune og visne, med kun halvt udviklede Naale. Disse vare besatte med smaa sorte Puder af en ukjendt Svamp; men det er tvivlsomt, om den var Aarsag til Skuddenes Ødelæggelse; de var snarere dræbte af Foraarsfrost og Svampen derefter optraadt som Saprofyt. Puderne var væsentlig dannede af Konidier af en ejendommelig Form, som et stærkt krummet Aag og bestaaende af flere Led, af hvilke de to midterste vare brune, de ydre farveløse. Svampen maa nærmest henføres til Coryneum og kan kaldes C. bicorne n. sp.: Acervulis amphigenis, sparsis, atris; conidiis crasse fusoideis, arcuatis, bicornutis, 20—24 y 1, 6—8 u er., 3—5-septatis, loculis binis interioribus fuscis, loculis exterioribus hyalinis. In foliis Abietis pectinatae. 9. Hyphomycetes. I Marts 1897 modtog jeg af den finske Botaniker, Cand. Boldt, en i Kjøbenhavn kjobt Figen, som udvendig havde et friskt Udseende, men som var opfyldt med et sorteviolet Pulver, bestaaende af kuglerunde Sporer af omtrent 4 » Diameter og som ganske lignede Sporer af en Ustilago. Det var aabenbart den af Reichardt") beskrevne 1) Verh. zool.-bot. Gesellsch. Wien XVII p. 335 (1867). 272 Ustilago Ficuum, under hviket Navn den ogsaa figurerer i de bekjendte Værker af Fischer de Waldheim, Saccardo o. fl. Det viste sig imidlertid ved nøjere Undersøgelse, at det kun var Sporerne, der havde Lighed med visse Brandsvampes, men at Bygningen ellers var meget forskjellig, idet Sporerne udvikles i Kjæder paa de blæreformigt oppustede Hoveder af vide Hyfer, der viste, at Svampen maatte høre til Asper- gillaceae. Jeg har iøvrigt senere bragt i Erfaring, at P. Hen- nings"), ved at undersøge nogle i Handelen gaaende Figner, er kommen til det samme Resultat, og Svampens rette Navn vil nu være Sterigmatocystis Ficuum (Reich.) P. Henn. — I Maj 1897 bragte Cand. Boldt mig endvidere nogle ligeledes i Kjøbenhavn kjøbte Dadler, opfyldte med et sort Pulver, der aabenbart har udgjort Grundlaget for den af Corda?) be- skrevne og afbildede Ustilago Phoenicis; men ogsaa denne maa stryges af Ustilaginaceernes Familie og overføres til Aspergillaceerne, hvilket allerede er udført af Patouillard et Delacroix®), som have givet den Navn af Sterigmatocystis Phoenicis (Cda) Pat. et Delacr. Af Slægten Ramularia har jeg i det sidste Par Aar fundet flere sjældnere parasitiske Arter. Nogle af dem antog jeg for nye Arter, da de ikke fandtes beskrevne i Saccardo’s store Hovedværk; men i de senere Aar ere de blevne be- skrevne af forskjellige Forfattere. Som ny Art maa dog op- stilles Ramularia Betae n.sp.: Maculis numerosis, amphigenis, subcircularibus, 4—6 „ diam., griseo-candidis, rufo-cinctis ; hyphis fasciculatis; conidiis cylindraceis, continuis, 10—15 y 1., 4—5 y cr., vel 1-septatis, 15—25 » 1., 5 w cr. Jeg har be- mærket den flere Steder i Kjøbenhavns Omegn. Den maa ikke forvexles med den habituelt lignende, længst bekjendte Cercospora Beticola Sacc. — R.Winteri Thum. fandt jeg i Mængde paa Ononis spinosa i Sonnerup Plantage i Odsherred ; 1) Hedwigia XXXIV, p. 86. ?) Icones fungorum IV, p. 9. 3) Bull. soc. mycol. de France VII, p. 118. 273 den er tidligere kun angivet fra Schweiz. De af mig fundne Exemplarer afveg dog fra de af Thumen beskrevne ved at have 1—3 Skillevægge i Konidierne, hyppigst 3, medens Thumen angiver, at de kun har 1 Skillevæg. — R. Circaeae Allescher, som nylig er funden i Bayern, fandtes i Mængde paa Circaea lutetiana i Stenskov paa Lolland. — À. agrestis Sacc. fandtes i Mængde paa Viola silvatica i Rø Plantage paa Bornholm samt paa Viola tricolor i Lyngby, tidligere kun angivet fra Italien. — R. Lysimachiae Thüm., som i sin Tid blev funden påa Lysimachia thyrsiflora i Østerrig, fandt jeg sidste Sommer paa L. nummularia paa Lolland. — R. Alismatis Fautrey'), som kun var kjendt fra Côte d'Or paa Alisma Plantago, fandtes i Mængde sidste Efteraar paa samme Værtplante ved Flaskekroen. — Den i Kanada paa Carex conoidea optrædende R. canadensis Ell. et Everh. fandt jeg i sidste Sommer paa Carex riparia ved Stensgaard paa Lolland; den var iøjnefaldende ved at næsten alle Blade vare bedækkede med talrige sortebrune, i Midten hvide Pletter, og den optraadte i overordentlig Mængde i en længere Strækning. Den tidligere kun i Belgien paa Ophioglossum vulgatum fundne Brachysporium Crepini (West.) Sacc., med meget ejendommelige, kølleformede, krummede Knopceller med flere Rum, af hvilke det mellemste er brunt, de ydre farveløse, fandtes paa samme Værtplante ved Bote paa Falster, paa den botaniske Forenings Exkursion; det er den eneste paa Ophioglossum kjendte Snyltesvamp. Af Familien Stilbaceae skal noteres Fundet af et Par sjældnere Arter: Stysanus macrocarpus Karst. paa Hassel- grene ved Stensgaard paa Lolland, tidligere kun kjendt fra Finland, og Stysanus Veronicae Pass. paa levende Blade af Veronica longifolia i Frederiksberg, tidligere kun kjendt fra Italien paa samme Værtplante. 1) Revue mycolog. 1890 p. 195. 274 Angaaende den m. H. t. sin Plads i Systemet saa tvivl- somme Frankia Alni (Wor.) skal anføres en lagttagelse fra en Planteskole paa Bornholm sidste September. I Bede med Alnus incana var største Delen af de enaarige Planter smaa og svage, med halvt visne Blade, kun faa Tommer høje og uden Spor af de karakteristiske, koralformede Knolde paa Roden, medens de mellem samme voxende, fodhøje eller højere, kraftige og med friske Blade forsynede Planter havde vel udviklede Frankia-Knolde paa Roden. I andre Bede fandtes 3aarige Alnus glutinosa, hvor en lignende For- skjel var til Stede, idet de største og frodigste, med frisk- grønne Blade forsynede Planter havde kraftig Knolddannelse paa Rodgrenene, medens de lavere og svagere Træer, med gulgrønne Blade, ganske manglede disse Knolde. 10. Svampe paa Psamma arenaria. Under et Sommer- ophold i Tisvilde bemærkede jeg, at de fjorgamle Blade af nævnte Plante i den Grad var angrebne af Saprofyter, at det bogstavelig ikke var muligt at finde et eneste Blad, uden at det var befængt med en eller som oftest flere Arter Svampe. Der fandtes ialt 14 Svampearter, dels paa Bladene, dels paa Straaene eller begge Steder, alle henhørende til Ascomyceter, især Pezizaceae og Sphaeriaceae, nemlig: Mollisia arenivaga (Desm.) Phill., paa Oversiden af Bladene. Trichopeziza albo-testacea (Desm.) Sacc., paa Oversiden af Bladene. Trochila Psammicola n.sp. Cupulis hypophyllis, sparsis, erumpentibus, atris; ascis clavatis, longit. 34—36 u, crassit. 6 4; sporidiis fusoideo-elongatis, longit. 7—9 y, crassit. 2—3 u; paraphysibus ascorum longitudine, filiformibus. In foliis Psammae arenariae. Lophodermium arundinaceum (Schrad.) Chev., paa Under- siden af Bladene. Anthostomella ammophila (Ph. et Pl.) Sacc., paa Under- siden af Bladene. 275 Sphaerella perforans (Desm.) Sacc. Sporerne, som hidtil ikke er nøjere beskrevne, ere ellipsoidiske, usædvanlig store, nemlig 32—35 u 1., 16—18 y t. Sphaerella lineolata (Desm.) Not., paa Bladene. Sphaerella Psammae n.sp. Peritheciis hypophyllis, spar- sis; ascis oblongo-clavatis, longit. 30—35 u, crassit. 9 u; sporidiis oblongis, 1-septatis, ad sepimentum non constrictis, Jongit. 15 y, crassit. 4 ». In foliis Psammae arenariae. Leptosphaeria Fuckelii Niessl, paa Undersiden af Bladene. Pleospora infectoria Fuckel, paa Straaene. Septoria arenaria n.sp. Peritheciis hypophyllis, innatis, minutissimis; conidiis longissimis, tenuissimis, curvatis, 60— 100 w 1., 0,5—1 » cr. In foliis Psammae arenariae. Spegazzinia Ammophilae Rostr., overalt hyppig paa Undersiden af Bladene. Endelig fandtes paa Bladene en umoden Leptostroma og en Hyphomycet, med talrige Konidier indbyrdes sammen- voxede paa den Maade, at de udstraalede i alle Retninger fra et fælles Midtpunkt, saa at de fik Form som en Morgen- stjerne, de enkelte Konidier vare stavformede, 20—22 SE: den maa rimeligvis henføres til Slægten Prosthemiella. 11. Svampe paa Elymus arenarius. Skjøndt de visne Straa og Blade af Marehalm i Regelen ikke vare i den Grad hjemsøgte af Raadsvampe som Hjælmens, fandtes der dog mindst lige saa mange Arter paa denne. Fem Arter vare fælles for de to Værtplanter. Foruden de allerede ovenfor nævnte Rustsvampe bemærkedes følgende Arter paa Mare- halm ved Tisvilde: | Mollisia graminis (Desm.) Karst. paa Bladene. Trichopeziza albo-testacea (Desm.) Sacc. paa Straaene. Lophodermium arundinaceum (Schrad.) Chev. paa Under- siden af Bladene. Metasphaeria recutita (Fr.) Sacc. paa Straaene. Leptosphaeria Fuckelii Niessl paa Straaene. Leptosphaeria arundinacea (Sow.) Sacc. paa Bladene. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 18 276 Leptosphaeria insignis Karst. paa Bladene. Pleospora vagans Niessl paa Bladene. Lophiostoma vagans Fab. paa Straaene. Phoma Elymi n. sp. Peritheciis sparsis, fuscis, 120 4 diam.; conidiis numerosis, ellipsoideis, 6—7 #1, 5y er., hya- linis v. dilute chlorinis; parietibus peritheciae membranaceis, dilute fuseis, circa ostiola atris. In foliis Elymi arenarii. Septoria arenaria Rostr. Aldeles lig den ovenfor paa Psamma- omtalte Form. Septoria Elymi n. sp. Peritheciis sparsis, globoso-de- pressis; conidiis fasciculatis, cylindraceis, 38 —40 y 1., 5—6 u er., 3-septatis, guttulatis. In foliis Elymi arenarii. Cercospora Elymi n. sp. Maculis amphigenis, oblongis, fuscis; cæspitulis hypophyllis, hyphis fuscis; conidiis eylindra- ceis v. sursum attenuatis, 30—40 y 1., 3—4 y cr., triseptatis. In foliis Elymi arenarii. Fusarium graminum Corda. Spegazzinia Ammophilae Rostr. Ved fortsat Iagttagelse vil der sikkert kunne findes mange flere Svampe baade paa Elymus og Psamma. Contributions mycologiques (VII) pour les années 1897 et 1898. Par E. Rostrup. (Communiquées dans les séances du 29 octobre et du 17 décembre 1898.) (Résumé de l'article précédent). Physoderma Hippuridis Rostr. Cette espéce, qui n’avait été trouvée jusqu'ici qu’au Groenland, a été remarquée ré- cemment en Danemark (île de Fyn). Le Physoderma deformans Rostr., qui se trouve assez fréquemment en Danemark sur Anemone nemorosa, y cause une déformation tout à fait semblable à celle décrite et figurée chez la même plante nourricière par M. Klebahn (Ber. d. deutsch. bot. Ges. Bd. XV). Le Peronospora Knautiae Fuckel doit être regardé comme une espèce particulière, différente du P. Dipsaci Tul., auquel il a été rapporté par plusieurs auteurs. Le Peronospora candida Fuckel a été trouvé dans le Primula elatior dans l’île de Fyn. | Tilletia Holci (West.) Rostr. Cette espèce qui n'avait été trouvée jusqu'ici qu’en Belgique, a été observée en plu- sieurs endroits en Danemark sur le Holcus lanatus et le H. mollis. On l'appelle ordinairement T. Rauwenhoffii F. de Waldh., mais le nom spécifique de Westendorp est plus ancien. L’Uroeystis Luzulae Schroet., trouvé jusqu'ici seulement sur le Luzula pilosa en Silésie, a été récolté récemment sur le L. multiflora dans Vile de Fyn. Le Tilletia aculeata Ule qui n’a été observé jusqu'ici que dans quelques endroits en Allemagne, fut trouvé sur l’Agro- pyrum repens aux environs de Copenhague. 18% 278 L’Uredinopsis filieina (Niessl) Magn. fut trouvé dans l’île de Bornholm sur les feuilles de Lastraea spinulosa. L'Uromyces Silenes (Schl.) Fuck. fut trouvé aux environs de Copenhague dans le Silene Armeria; on ne connaissait jusqu’ici aucune Urédinacée parasitant sur cette plante nour- riciere. Le Puccinia Tanaceti DC. a été trouvé dans deux hôtes nouveaux, å savoir le Matricaria Chamomilla en Fyn et le Chrysanthemum indicum pres Copenhague. L’Aeeidium Sii-latifolii Fiedl. fut trouvé en abondance sur les feuilles du Sium latifolium dans un marais d’un bois en Lolland, en telle distance d'individus de Scirpus maritimus, qu'il est peu probable que ces écidioles soient en relation avec l’Uromyces lineolatus (Desm.). Le Polyporus umbellatus (Pers.) Fr. se trouvait très bien développé en 1898 dans le bois de Hardenberg en Lolland. Il avait produit de nombreux sclérotes formant presque un pavé d’une étendue d'environ 3 mètres carrés, et 5 grands réceptacles, composés chaque de 100 à 300 chapeaux. Morchella gigas (Batsch) Pers. Un échantillon fut trouvé dans le parc dit Frederiksberg Have près de Copenhague; le réceptacle a 15 centimètres de hauteur, le pied 5 centim. d'épaisseur. Le Discina retieulata (Grev.) Sacc. fut trouvé sous des sapins en Fyn. L’Hymenobolus Agaves Dur. et Mont. apparut sur les feuilles d'un Agave dans le jardin botanique de Copenhague. Le Physalospora Astragali (Lasch) Sacc. n’a été trouvé jusqu'à present qu'en Mark Brandenburg sur l’Astragalus arenarius; l’auteur l’a observé en abondance sur l’Astr. danicus dans quelques localités du nord de la Sélande. Sphaerella Botrychii n. sp. (Comme on n’a jusqu'ici remarqué aucun champignon parasite dans les Botrychium, il est intéressant qu'il se trouvait une nouvelle espèce de Sphaerella dans des échantillons de B.ternatum provenant de Pitea en Suède. Pour la diagnose voir page 265. 279 Sphaerulina Trifolii n. sp. Un champignon parasite jus- qu'ici inconnu, que j'ai trouvé dans les feuilles vivantes du Trifolium repens près Copenhague. Pour la diagnose voir page 265. Hypomyces arachnoideus Schroet. Cette espèce, trouvée jusqu'ici seulement en Silésie, fut récoltée en Sélande sur une espèce de Corticium. Hypomyces deformans (Lagger) Sacc. Cette espèce, trouvée autrefois seulement en Suisse par Lagger en 1836, fut récoltée sur le Lactarius deliciosus aux environs de Copenhague. Elle formait une couche dense sur l’hyménium entier du Lactarius. Elle se rapproche beaucoup de VH. torminosus (Mart.) Tul. Les asques et les spores n'ayant pas été décrites jusqu'ici, je les ai caractérisées page 266. Phyllosticta Ricini n.sp. Cette espèce forme des séries de taches rondes jaunâtres dans les lobes des feuilles du Ricinus communis. Voir page 266. Le Rhabdospora continua (B. et C.) Sace. fut trouve dans les pedoncules du Plantago major dans l’île de Bornholm; on ne l’a trouvé autrefois qu'en Amérique du Nord dans le méme hote. Pyrenocheta pubescens n. sp. Il forme des taches rondes creuses grises dans l’écorce de jeunes tilleuils; il a apparu en plusieurs endroits en grande quantité dans des pépinieres, ou il cause du dommage. Voir page 267. Gloeosporium et Marsonia. On trouvera page 269 les diagnoses de quelques espèces nouvelles de ces deux genres parents entre-eux. Coryneum bicorne n.sp. La description de cette espece nouvelle, trouvée dans les feuilles d’Abies pectinata, se trouve page 271. Ramularia Betae n. sp. Les taches produites par ce champignon ressemblent beaucoup au Cercospora Beticola Sacc.; elles ont probablement été confondues autrefois avec celui-ci. Voir page 272. Page 274—276, j'ai mentionné les champignons que j'ai trouvés sur le Psamma arenaria et l’Elymus arenarius à Tis- vilde en Sélande. Il y en a quelques espèces nouvelles. Den forsvundne Fyrreskov paa Læsø. Af E. Rostrup. Allerede i 1872 har J. S. Deichmann. Branth i Bot. Tidsskr. givet nogle fra Arkiver hentede. Oplysninger om fordums Fyrreskov paa Læsø. Et videre Bidrag til Kundskab om denne Fyrreskov og om en af de Anvendelser Beboerne gjorde af Træerne kan maaske have saa megen Interesse, at følgende to Breve fortjene at publiceres. Nygaard, Læsø d.24de Maj 1898. Hrr. Dr. Rostrup! Kjøbenhavn. Da jeg har set, at De i „Frem“, omtaler den for længe siden forsvundne Fyrreskov påa Læsø, saa tillader jeg mig at spørge Dem, om det kan have nogen Interesse for Dem at faa en Gren med Naalene paa, som jeg formener er " fra denne Skov. Jeg skal da med Fornøjelse sende Dem en saadan. … Jeg har i denne Tid nedbrudt af min Gaard et meget gammelt Hus, som var tækket med Tang og nærmest Lægterne har der været brugt Kviste af Træer til Strøelse, for at Tangen ikke skulde hænge ned mellem Lægterne. I Huse, som er byggede for et til to hundrede Aar siden, er der altid benyttet Kviste af Løvtræer, men i meget gamle Huse ses altid Fyrrekviste. Huset som jeg har ned- brudt er vistnok ca. 500 Aar gammelt. Dette skjønner 281 man af, at de ældste Huse ere meget lave og, eftersom man har tilbygget, ere blevne højere. Strøelsen paa mit Hus var udelukkende Fyrrekviste, og det er jo ikke sandsynligt, at Folk er sejlet den lange Vej over til Fastlandet for at hente Kviste til deres Huse, men at de har taget disse i Fyrreskoven her. Huset var fra den Tid, da der ingen Skorsten brugtes, men kun et Hul oven i Taget for at Røgen kunde trække ud, derfor var alt Træværk sort af Sod og saa friskt, som om det nylig var opført. Interesserer det Dem, er en Gren deraf til Tjeneste. Ærb. Carl To. J. Sørensen, Kjøbmand. Læsø d.31te Maj 1898. Hrr. Dr. E. Rostrup! | Kjøbenhavn. Ifølge Deres ærede Ønske sendte jeg Dem idag en Gren af Fyr fra det omskrevne gamle Hus. At det er meget gammelt, fremgaar af, at det var bygget, inden man benyttede hverken Søm eller Spiger. Alt var sammensat med firkantede Pinde, hvilket tyder paa, at de den Gang, da det blev bygget, ikke engang har kjendt til Bor. Læg- terne var fastsat med firkantede Pinde, ligesom Spær og Bjælker var samınenfojet dermed, saa at der i hele Huset ikke fandtes Spor af Jern. Endnu skal jeg kun tilføje, at i min Faders Gaard findes et Hus i hvis Bjælker er indhugget Aarstallet 1186 og som endnu kan benyttes i mange Aar. Dertil er der benyttet Strøelse af samme Fyrregrene som den sendte. Det skulde glæde mig, om de Oplysninger jeg har meddelt kan have Interesse for Dem. Deres ærb. CarFTÆJF"Sørensen: Hosstaaende Figur er en Gjengivelse af et af Cand. mag. F. Børgesen taget Fotografi af den modtagne Fyrregren fra Læsø. Det skal dog bemærkes, at en Del af Naalene vare faldne af under Transporten. 283 Danmarks blaagrenne Alger (Cyanophyceae Daniae). I Hormogoneae. Af Johs. Schmidt. Det foreliggende Arbejde er baseret paa de Samlinger af danske Blaagrønalger fra ældre og nyere Tid, som op- bevares i Universitetets botaniske Haves Herbarium. Jeg opfører i kronologisk Orden efter deres Alder de væsentligste af de Samlinger, jeg har benyttet. 1. Lyngbyes Herbarium, delvis allerede bearbejdet af henholdsvis Ch. Flahault og M. Gomont. 9. Samlingerne fra Hofmansgave paa Fyen, som især skyldes Hofman-Bang og Caroline Rosenberg, og som dels ere interkalerede i Botanisk Haves Herbarium, dels opbevarede i en separat, righoldig Algeexsiccatsamling, skjænket til Botanisk Museum af Hofman-Bang. 3. Spredte Indsamlinger fra Aarhundredets Midte eller deromkring af Liebman og Ørsted, tildels refererende sig til senere anførte Publikationer af disse Forfattere. 4, Spredte og lejlighedsvise Indsamlinger af Joh. Lange, Samsøe Lund, J.P. Jacobsen o. fl. a. 5. Indsamlinger af L.Kolderup Rosenvinge, navn- lig af marine og submarine Arter. _ 284 6. Egne Indsamlinger. 7. Indsamlinger, velvilligst foretagne af flere Kolleger paa min Opfordring. I den systematiske Ordning af Stoffet har jeg væsent- ligst fulgt de to i det hele fortræffelige monografiske Arbejder af henholdsvis Éd. Bornet & Ch. Flahault!) og M. Go- mont?), dog naturligvis med saadanne Tilføjelser og Æn- dringer, som dels senere af andre publicerede Arbejder, dels mit eget Skjøn have gjort nødvendige. Ingen for den danske Flora tvivlsomme Arter findes i efterfølgende Fortegnelse, idet jeg kun har medtaget dem, af hvilke en sikker Bestemmelse var mulig paa Materiale, som utvivlsomt stammer fra Danmark. Paa Grund af utilstrække- lige Stedangivelser har derfor en ikke ringe Del af Museets ældre Materiale, hidrørende fra Lyngbye, Hofman-Bang, Suhr o.a., ikke kunnet anvendes, skjønt meget af det rime- ligvis er dansk; dog drejer det sig kun om faa Arter, som af denne Grund ere udeladte. Jeg har valgt kun at medtage de Arter’, ainnmiieen;es selv har undersøgt danske Exemplarer, samt nogle ganske faa andre, som da stedse have været bestemte af Forfat- terne til ovennævnte Monografier; herved opnaas, at den Fejlkilde, som betinges af forskjellig Opfattelse af Arternes Begrænsning, udelukkes. Beskrivelserne af de enkelte Arter har jeg søgt at gjøre saa kortfattede som muligt; de ere for Størstedelen udarbejdede efter Diagnoserne i de nævnte franske Forfatteres Værker, stedse med Exemplarer af paagjældende Arter for Øje, hvor- 1) Ed. Bornet & Ch. Flahault: Revision des Nostocacées hetero- = cystées i Annal. d. Sc. nat., VIIe série, bot., tome III, 1886 med Fragm. I, tome IV, 1886 med Fragm. II, tome V, 1887 med Fragm. III, tome VII, 1888 med Fragm. IV. 2) M. Gomont: Monographie des Oscillariées, Annal. d. Se. nat., VIle série, bot., tome 15, 1892 med Fragm. I, tome 16, 1892 med Fragm. IL. 285 ved i flere Tilfælde mindre Korrektioner og Forbedringer have været nødvendige. Om vore Ferskvands- og Landarters Udbredning kan dette Arbejde kun give meget ufuldstændig Besked; thi her- til er Materialet for sparsomt og bærer for meget Præg af den Tilfældighed, hvormed Indsamlingerne ere foretagne. Ligeledes vil Arternes Antal selvfølgelig i høj Grad forøges, naar gjennemførte Indsamlinger foreligge; derom vidne de mange, ikke tidligere fundne Arter, som jeg ved et Par Aars Samlen har truffet. Dog er jeg tilbøjelig til at antage, at kun meget faa af de Slægter, som virkelig findes repræsen- terede i Danmark, ikke ere komne med. De marine Arters Forekomst og Udbredningsforhold, som i højere Grad end de øvriges forekomme mig at have Krav paa Interesse, kunne i alt Fald for de vigtigste Arters Ved- kommende anses for at være fastslaaede i store Træk; dog mangler endnu meget til en udtømmende Skildring. Lige- ledes maa det antages, at de fleste virkelig forekommende Arter ere komne med. At Forholdene her stille sig saa relativt gunstigt, skyldes væsentligst det Materiale, som er til- vejebragt. ved Dr. Kolderup Rosenvinges fleraarige, planmæssige Indsamlinger af danske Havalger, og jeg har ved Bearbejdelsen af dette sammenlignet med det øvrige til- stedeværende i høj Grad maattet sande Fordelene ved, dels at et sligt større Materiale stammer fra den sammes Ind- samlinger, dels at nøjagtige Steds- og Forekomstangivelser staa til Disposition. Ogsaa af disse Grunde har Beskjæftigel- sen med de marine Arter haft større Interesse og Tilfreds- stillelse for mig, og bedre Resultater have kunnet opnaas. “Rd eg skal nu angive de Afgrænsninger mellem de forskjellige Dele af vore Farvande, jeg har valgt; iøvrigt afvige de næppe fra- den sædvanligt benyttede Inddeling. Kattegat af- grænses ved følgende Linier: Skagen—Marstrand, Gilbjerg- hoved—Kullen, Refsnæs—Fyens Hoved, Bjørnsknude—Æbelø. Øresund: Gilbjerghoved—Kullen, Stevns Klint—Falsterbo. 286 Store Belt: Refsnæs—Fyens Hoved, Langelands Sydspids, Gulstav—Kappel paa Laaland, mod Øst ved en Linie gjen- nem Smaagerne Glenø—Vejrø—Raagø. Lille Belt: Bjørns- knude—Æbelø, Østpunktet af Als—Ærøs Sydspids, mod Øst ved en Linie gjennem Hornenæs—Ærøs Nordspids. Fyen- ske Øgaard begrænses af Langeland og Ærø; Grænsen mod Store Belt regnes ved en Linie fra Langelands Nord- spids lodret paa den fyenske Kyst; mod Lille Belt udgjør Linien Hornenæs—Ærøs Nordspids Grænsen. Smaalands- havet begrænses af Laaland-Falster, Møen og Sjælland samt mod Vest af Linien Glenø—Vejrø—Raagø. Syd for de af- grænsede Farvande ligger Østersøen, som ved en Linie Gjedser-—Darserort afdeles i en vestlig og en østlig Del, den egentlige Østersø. 3 I øvrigt kan det undertiden, for visse Arters Vedkom- mende, vere nyttigt ud af de nævnte større Omraader at afgrænse mindre, saaledes til Exempel af Kattegat Far- vandet omkring Samsg. Dette indesluttes da af folgende Linier: Hjelmen—Sjellands Odde, Refsnes—Fyens Hoved, Bjornsknude—Abelg. Forresten henvises herom til Omtalen af de enkelte Arter. Jeg anfører her en Fortegnelse over de Arbejder, der nærmere omhandle eller beskjæftige sig med danske Blaa- grønalger. Flora Danica. N. Hofman-Bang: De usu Confervarum in oeconomia Naturae, Hafniae 1818. H. Chr. Lyngbye: Tentamen Hydrophytologiae Danicae, Hafniae 1819. F. Liebman: Algologisk Bidrag, i Naturhistorisk Tidskrift, udgivet af H. Krøyer, 2. Bind, 3. Hefte, p. 274, 1838—39. id.: Bemærkninger og Tillæg til den danske Algeflora, ibid., 2. Bind, 5. Hefte, p. 464, 1838—39. 287 A. S. Ørsted: Beretning om en Excursion til Trindelen, ibid., 3. Bind, p. 552, 1842. id.: De regionibus marinis. Dissertatio inauguralis, Hauniae 1844. C. Ostenfeld Hansen: Planteorganismerne i Ferskvands- plankton fra Jylland, i Vidensk. Meddel. fra den natur- historiske Forening, p. 203, 1895. O. Nordstedt: Sammanställning af de skandinaviska lo- kalerne för Myxophyceae hormogonieae'), 1 Botaniska Notiser, p. 137, 1897. De i de nævnte Arbejder omtalte og beskrevne Arter ere delvis senere blevne identificerede af Bornet & Flahault og Gomont, som have haft en Del af vort Museums Materiale til Undersøgelse; men flere Arter fra ældre Tid, der ere ganske utilstrækkeligt beskrevne til, at en Gjenkjendelse nu er mulig, maa vel stedse henstaa blandt „species inquirendae“, da jeg i Samlingen ikke har kunnet finde authentiske Exem- plarer af dem?). Endvidere bør det bemærkes, at Rabenhorst, Flora europaea Algarum, II, 1865, indeholder Angivelse af en stor Del danske Voxesteder for blaagrgnne Alger; ingen af disse er medtaget, da Identificeringen af Arterne var umulig i de fleste Tilfælde. Den anden Hovedgruppe af blaagrønne Alger, Cocco- goneae, er ikke medtaget her, tildels fordi det tilstedeværende 1) I det følgende betegnes dette Arbejde ved „ifolge Nordstedt*. 2) Af en enkelt af Liebman (i den ovenfor anførte ,Bemærkninger og Tillæg til den danske Algeflora“ p. 491, forkert citeret af Bornet & Flahault) beskrevet Art, Calothrix brevis, som af Bornet & Flahault stilles under „species inquirendae“, har jeg dog i Her- bariet fundet de Liebmanske Originalexemplarer; paa disse kunde jeg konstatere, at ,Calothrix brevis" blot bestaar af Hormogonie- masser af en eller anden ganske ubestemmelig blaagron Alge. Calothrix brevis bør derfor fra „species inquirendae* overflyttes til „species excludendae“. 288 Materiale var altfor sparsomt. Imidlertid haaber jeg, i alt Fald for den ene herhenhørende Families Vedkommende, senere at kunne give en Skildring af vore Arter, naar til- strækkeligt Materiale foreligger. Jeg maa her udtale en hjertelig Tak til alle de Kolleger, som paa min Opfordring have indsamlet Materiale af danske blaagrønne Alger og derved bidraget til at gjøre dette Ar- bejde fuldstændigere, ligesom jeg ogsaa skylder Flere Tak for værdifulde Oplysninger om enkelte Arters Udbredningsfor- hold. En særlig Tak skylder jeg Hr. Dr. Kolderup Rosen- vinge, dels fordi han har overladt mig sine værdifulde, for- trinlige Samlinger af marine Arter til Bearbejdelse, dels fordi han stedse med største Beredvillighed har staaet mig bi med Oplysninger angaaende de af ham samlede Arters Forekomst og Udbredning. Endelig har jeg at takke flere udenlandske Botanikere, der paa forskjellig Maade have støttet mig, baade med Bestemmelser, Tilsendelse af authentiske Exemplarer af Arter, som ellers ikke stod til min Raadighed osv., saaledes især d’Hrr. Ch. Flahault (Montpellier), M. Gomont (Paris) HG: Hieronymus (Berlin), & Lemmermemm (Bremen) og O. Nordstedt (Lund). De blaagronne Alger udgjgre i deres nuværende Be- grænsning!) en særdeles naturlig og vel afgrænset Gruppe, som ikke er nær beslægtet med andre Alger. Blandt disse indtage de utvivlsomt den laveste Plads ved deres Cellers og øvrige Bygnings ringe Differentiation, og i det hele kunne de siges at være de laveststaaende af alle farvestofførende (autofyte) Planter. Da de tilmed i det ydre næsten stedse ere smaa og uanselige, vil det forstaas, at det her i højere 1) Stizenberger, in Dr. L. Rabenhorst's Algen Sachsens systematisch geordnet 1860. 239 Grad end for de øvrige Algegruppers Vedkommende har maattet skorte paa systematisk anvendelige Karakterer, hvor- ved disse Planter kunde beskrives, adskilles og indordnes i naturlige Slægtskabsgrupper. Det er derfor ogsaa først de senere Aar med deres forbedrede tekniske Undersøgelses- midler, som have kunnet overvinde de Vanskeligheder, der stillede sig i Vejen for et frugtbringende Studium af de blaa- grønne Alger, saaledes at den nærværende systematiske Gruppering under større og mindre Slægtskabsomraader gjennemgaaende kan siges at være naturlig, d.v.s. baseret paa virkelig Beslægtethed mellem Formerne. Hovedfortjene- sten herfor tilkommer franske Forskere. Medens saaledes Thuret ved sin Essai de classification des Nosto- chinées 1875 i store Træk fastslog Formernes naturlige Fordeling indenfor større velafgrænsede Grupper, er det især sammenfattende Arbejder af Bornet & Flahault og Gomont, som vi skylde den paalidelige og sikkre Adskil- lelse mellem de enkelte Arter. At en slig Artsadskillelse ved Hjælp af distinkte og konstante Karakterer virkelig er mulig og lader sig gjennemføre, i alt Fald for de højere staaende Formers Vedkommende (Hormogoneae), have de sidstnævnte Arbejder vist, til Trods for, at ældre Forfattere oftere havde udtalt deres Tvivl i saa Henseende. Med Hensyn til den ånden, lavere staaende Gruppes (Goccogoneae) Systematik hersker derimod endnu stor For- virring. Et Forsøg paa at afhjælpe denne er for Familien Chroococcaceae’s Vedkommende gjort af Hansgirg'), medens der over den anden herhenhørende Familie Chamaesiphona- ceae ikke foreligger nogen Bearbejdelse ud fra et større, mere omfattende Synspunkt. Paa de nærmest følgende Sider skulle vi nu i Korthed gjennemgaa Hovedindholdet af de blaagrønne Algers Byg- ning, Udviklingshistorie og Levevis, saaledes som dette er os 1) Hansgirg: Prodromus der Algenflora von Böhmen, 2. Teil, 1893. 290 bekjendt gjennem de vigtigste Undersøgelser herover. Lige- ledes skulle de Termini, som i den specielle Omtale af Arterne stadig ere anvendte, allerede her nærmere omtales og defineres. A. Anatomi. Som anatomiske Grundorganer betragte vi Cellerne (Cellulae). Disse kunne paa forskjellig Maade være forbundne til Enheder af højere Orden. Hos de laveststaaende Former (Coccogoneae) er denne Forbindelse oftest af meget løs Beskaffenhed'). Cellerne have her hver for sig betydelig Selvstændig- hed, ere kun lidet differentierede. Ved en geléagtig Substans sam- menbindes de til Cellefamilier af yderst forskjellig Form, men For- bindelsen er, som nævnt, stedse løs og de enkelte Celler af stor Filt indbyrdes Selvstændighed (Fig. 1). Aphanocapsa Castagnei Overfor Gruppen Coccogo- (Kütz.) Rabenhorst. Gruppe af vegetative Celler À i (Kirchner). 575:1. grænsning indeholder de to Fa- milier Chroococcaceae og Chamae- siphonaceae, har Thuret stillet den øvrige Del af de blaa- grønne Alger under Navn af Hormogoneae. De enkelte Celler ere her fastere forbundne til traadformede. Cellerækker, … som have faaet Navnet Trikomer (Trichomata). Disse ere oftest omgivne af farvede eller farvelgse, løsere eller fastere Skeder (Vaginae), hvoraf hver rørformet om- slutter eet eller flere Trikomer. Skederne med de deri inde- holdte Trikomer kaldes Traadene (fila), og disse kunne være enkelte (simplicia) eller forgrenede (ramosa). neae, der i sin nuværende Be- 1) Nogle ere encellede. 291 Traadene ere atter samlede i et Thallus, der i Regelen er af løs Beskaffenhed og uden karakteristiske Former, under- tiden dog med fastere og bestemtere Omrids (t. Ex. Rivularia- Arter) }). 1. Cellernes Bygning. Cellevæggene hos de blaagronne Alger ere stedse ganske tynde og fine, tilsyneladende strukturløse Hinder. I de levende Planter ere de undertiden vanskelige at faa Øje paa, men naar Cellerne plasmolyseres eller behandles med Stoffer, som destruere Protoplasmaet (t. Ex. 33 pCt. Krom- syre), træder Væggen skarpt og tydeligt frem. Det samme er ofte Tilfældet i Præparater af indtørrede Herbarieexem- plarer, hvor Plasmaet har kontraheret sig mod Cellernes Indre, efterladende et tomt Rum mellem sig og Væggene. Til Trods for sin ringe Tykkelse er Væggen dog lagdelt, men denne Lagdeling kommer først til Syne, naar Cellerne anbringes i Opløsninger af Stoffer, som faa Væggene til at svulme op (eau de Javelle, t. Ex.). Den kemiske Sammensætning af Væggene kjendes ikke med Sikkerhed. De bestaa aldrig af Gellulose?), men af Stoffer, som antages at staa de højere Planters Kutin nær (Gomont). Protoplasmaet. I Protoplasmaet kan adskilles Kro- matoforer, Korn og Vakuoler. Selve Protoplasmaet bestaar af en fint grynet Masse, hvor de enkelte Gryn ikke tydeligt lade sig skjelne. Cellekerner ere ikke paa- 1) Skjønt Berettigelsen af denne Anvendelse af Ordet Thallus ikke overalt er lige stor og for mange Arters Vedkommende maaske vil kunne omtvistes, benyttes dog for Simpelheds Skyld dette Ord stedse i det følgende til Betegnelse af de blaagrønne Algers ydre, ma- kroskopiske Væxtformer. ?) Klorzinkjod eller Jod-Svovlsyre farver saaledes aldrig Væggene blaa. Er man i Tvivl, om man har en blaagrøn Alge eller Grønalge for sig, kan Klorzinkjod undertiden afgjøre dette. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 19 292 viste med Sikkerhed, skjønt man oftere har ment at finde saadanne !). Kromatoforerne synes at være væsentlig afvigende fra andre Planters; de ere hulcylindriske eller hul- kugleformede og ligge tæt indenfor Membranerne, i Form følgende disse (Alfr. Fischer). For at faa dem at se maa man oftest anvende særlige Methoder og Reaktioner; under- tiden lader deres Bygning sig dog umiddelbart iagttage paa de levende Celler. I øvrigt er den omtalte Struktur kun paavist hos et forsvindende Antal Arter (af Slægterne Oscil- latoria, Lyngbya, Tolypothrix, Hapalosiphon etc.). Disse Kromatoforer synes at staa paa et lavere Stand- punkt af Differentiation end de andre Algers, ikke at være saa fuldstændigt udsondrede og afgrænsede mod Plasmaet, som Tilfældet er hos de højere Alger. I de Tilfælde, hvor man har beskrevet blaagrønt farvede Alger med ægte, sæd- vanligt byggede Kromatoforer (Phragmonema, Glaucocystis, Asterocystis etc.), har det vist sig, at vedkommende Arter i Virkeligheden med større Ret henføres til andre Algegrupper end til de blaagrønnes, med hvilken de blot have Farven tilfælles. Farvestoffet, som indeholdes i de blaagrønne Algers Geller, er i Regelen blaagrant, mindre hyppigt olivengrgnt, gulligt, brunligt, rødligt, violet eller undertiden næsten rent blaat. I øvrigt kunne disse Farver naturligvis nuanceres paa yderst forskjellig Vis. Det blaagrønne Farvestof bestaar af en Blanding af Klorofyl og Fykocyan, det sidste i Modsætning til Klorofyllet opløseligt i Vand. Derfor ud- trækkes det af døde, tørrede Planter, der henstaa i Vand, som en blaa fluorescerende Opløsning. Kornene. I Protoplasmaets ganske fintkornede eller -grynede Masse?) finder man hyppigst nogle større, stærkt 1) Senest R. Hegler. 2) Hos enkelte, t. Ex. Spirulina synet Plasmaet ganske homogent. 293 lysbrydende Korn, som enten ere jævnt fordelte eller ind- skrænkede til Rækker i Nærheden af Skillevæggene. Deres kemiske Sammensætning kjendes ikke; de bestaa aldrig af Stivelse, men for øvrigt ved man ikke engang om af Kulhydrater eller Æggehvidestoffer !). Deres Betydning er ligeledes problematisk; men Sand- synligheden taler for, at de maa opfattes som Assimilations- drodukter, aflejrede i Cellerne. Kornenes forskjellige Anordning i Cellerne spiller en ikke uvæsentlig Rolle i systematisk Henseende, navnlig for Fami- lien Oscillatoriaceae’s Vedkommende; se nærmere herom ved denne Familie. Vakuolerne. Af disse findes hos de blaagrønne Alger to Slags: Saftvakuoler og Luftvakuoler. De første behøve ikke nærmere Omtale, da de ikke afvige fra dem, man træffer hos andre Planter; i Regelen ere de vanskelige at faa Øje paa, men blive synlige, naar Cellerne af en eller anden Grund bleges og afmagres. Derimod have Luftvaku- olerne i højere Grad Krav paa Interesse, da de foruden hos et forholdsvis ringe Antal blaagrønne Alger, ikke ere fundne hos andre Organismer, hverken hos Planter eller Dyr. De præsentere sig under Mikroskopet som rødlige, stærkt lys- brydende, skarpt konturerede Korn, som opfylde Cellerummet (Fig. 26). Deres Indhold maa med største Sandsynlighed an- tages at være Luft (Klebahn o.a.), skjønt det strenge, ex- perimentelle Bevis herfor endnu ikke har kunnet føres”); men saa mange Forhold taler indirekte for Rigtigheden af denne Opfattelse, at den neppe kan betvivles. Luftvakuolerne findes hos de Arter, der danne ,Vandblomst*; deres Betyd- ning i saa Henseende vil senere blive omtalt. Gelledelingen foregaar paa samme Maade som hos andre lavere Alger ved, at en ringformet Vægdannelse voxer 1) I enkelte Tilfælde ere henholdsvis Garvestoffer, Fedt og Glykogen paaviste. 2) Saaledes vides det naturligvis ikke, hvilke Luftarter de indeholde. 197 indad mod Cellens Indre og tilsidst lukkes, saa at den op- rindelige Celle afdeles i to. I et Præparat af Celler, der ere i livlig Deling, vil man oftest finde alle Stadier af Celledeling repræsenterede. Efter Delingen kunne de nydannede Vægge enten helt eller delvis spaltes eller forblive uspaltede; især heraf afhænger den Grad af Fasthéd, hvormed Cellerne for- bindes til Enheder af højere Orden (Grupperne Coccogoneae og Hormogoneae). 9. Trikomerne. I Gruppen Hormogoneae forbindes Cellerne til Triko- mer"). Disse ere cylindriske Traade, som hos de fleste be- staa af een Række Celler, sjældnere af flere (Familien Sirosi- phonaceae). I Regelen ere Trikomerne ens tykke gjennem hele Længden; hos Familien Oscillatoriaceae afsmalnes de dog hyppigt mod begge Spidserne ved, at de yderste Celler aftage i Diameter, og hos Familien Rivulariaceae er der en udpræget Forskjel mellem Trikomernes Basis og Spids, idet den sidste ender i et langt og tyndt Haar, hvis Celler ere klare og indholdsfattige. Trikomerne ere enten rette eller i forskjellig Grad bøjede, krummede eller snoede. Undertiden gjælder dette kun Endedelene, saa at Midten kan være ret, medens Enderne kunne være ombøjede; undertiden ere Trikomerne gjennem hele deres Længde krummede og snoede. Som oftest ere Snoningerne løse og uregelmæssige, men ganske regelmæssigt skruesnoede Trikomer forekomme ogsaa (Slægterne Arthrospira og Spirulina). Med Hensyn til de Cellers Beskaffenhed, hvoraf Triko- merne ere sammensatte, skjelner man mellem ensartede og uensartede Trikomer (Trichomata homocystea & heterocystea). Denne Adskillelse er af stor systema- tisk Betydning, idet de traadformede blaagrønne Alger her- 1) Hos Slægten Spirulina ere Trikomerne, saavidt vides, encellede. 995 ved inddeles i to i det hele naturlige Grupper: Homocysteae og Heterocysteae!). I den første ere alle Trikomets Celler nogenlunde ensartede i Henseende til Form og Ind- hold. Derimod er der i den anden Hovedgruppe mellem de sædvanlige assimilerende (kromofylforende) Celler ind- skudt nogle ejendommelige klare og tykvæggede, saakaldte Heterocyster, der ogsaa i Form og Størrelse ere af- vigende. Efter deres Plads i Trikomerne skjelner man mellem basale og interkalære Heterocyster, Udtryk, som ikke behøve nærmere Forklaring. Ved de tykke Vægge, der hyppigt farves blaa af Klor- zinkjod, ved Farverne (farveløse, gullige, brunlige, grønlige), Formen og Størrelsen adskilles Heterocysterne i Regelen let fra de assimilerende Celler, især naar deres Antal er stort; men naar der kun er faa og deres Udseende ikke meget af- vigende fra de øvrige Cellers, kunne de undertiden være vanskelige at faa Øje paa. Derfor bør man i Tilfælde af Tvivl være varsom med at henføre en Art til Gruppen Ho- mocysteae, før et større Antal hele Trikomer ere undersøgte. Heterocysterne ere næsten altid meget indholdsfattige; om de spille nogen særlig Rolle i Arternes Liv, er denne ukjendt; de færdigdannede Heterocyster kunne ikke dele sig. Det kan allerede her anføres, at enkelte Slægter og Arter (t. Ex. Amphithrix, Dichothrix Nordstedti o.s.v.), som ifølge deres øvrige Bygningsforhold naturligt høre til Hetero- cysteae, mangle Heterocyster; derimod besidde ingen af de Arter, vi henføre til Homocysteae, Heterocyster. Trikomernes Tykkelse angivet i Mikromillimetre (y) er en meget benyttet systematisk Karakter. Dens Betydning er dog ikke overalt lige stor; nogle Arter variere kun lidet i Tykkelse, andre endog særdeles meget. Derfor vil Arts- 1) At denne Inddeling dog ikke overalt er lige heldig, ses bl. a. af visse Plectonema- og Scytonema-Arter, der i Virkeligheden ere nær- beslægtede, skjønt de henføres til disse to forskjellige Grupper. 296 adskillelse ingen Sinde med Rette kunne baseres paa Maal- forskjelle alene, men i Forbindelse med andre Karakterer have Maalene ikke ringe Betydning for Adskillelsen af nær- staaende Arter. De tyndeste Trikomer træffer man hos Oscillatoriaceerne (indtil 1—0,5 x), de tykkeste hos Sirosi- phonaceerne (indtil op imod. 100 4); Hovedmassen af Arterne overstige dog’ikke 20 w !). Om Cellernes Højde gjælder det samme som om Tri- komernes Tykkelse (Cellernes Bredde): den er indenfor visse, hos de forskjellige Arter forskjellige, Grænser konstant. I øvrigt afhænger Cellehøjden naturligvis af, om Cellen nylig har delt sig eller ej, idet den er størst lige før, mindst lige efter Delingen. Ved Maalangivelser gjør man derfor i Regelen bedst i at regne med Middeltallet. Mellem Trikomernes Tykkelse og Cellernes Højde er Forholdet omvendt: De tykkeste Arter have gjennemgaaende de laveste Celler (som et typisk Exempel kan nævnes Lyng- bya majuscula), medens den største Cellehgjde findes hos Arterne med ringe Trikomtykkelse (t. Ex. Phormidium tenue). Dette Forhold har dog ikke nogen absolut Gyldighed, idet tynde Arter ogsaa kunne have meget korte Geller; derimod er det omvendte næsten aldrig Tilfældet. Trikomerne kunne være mere eller mindre indsnørede ud for Skillevæggene (ad genicula constricta); føres dette vidt, faa de Udseende af perlesnorformede Cellerækker. Forholdet har systematisk Betydning; men det bør bemærkes, at Indtørring undertiden kan foraarsage lignende Indsnøringer ; naar det derfor i det følgende siges om en Art, at dens Trikomer ere indsnørede, gjælder dette kun de levende Planter. Trikomernes Endeceller afvige stedse mere eller mindre i Form fra de øvrige Celler, ligesom ogsaa undertiden i Farve 1) Undertiden kan det have Betydning indenfor mindre Slægtskabs- omraader at skjelne mellem tykke, middeltykke og tynde Arter. Saaledes letter denne relative Betegnelse af Trikomernes Tykkelse ” Artsgrupperingen indenfor Slægten Oscillatoria (se denne). 207 (Scytonema-Arter 0.s.v. med rosenfarvede Endeceller). Ofte ere de kuppelformede med afrundet Yderveg, men hyppigt ogsaa mere eller mindre tilspidset kegleformede !). Ydervæggene ere ofte fortykkede (membrana incras- sata), hvad der bedst træder frem, naar Trikomerne be- handles med en Syre. Ejendommelige for mange Arter af Oscillatoriaceerne ere Endecellernes saakaldte Hætter (ca- lyptra); de skulle nærmere omtales under denne Famlilie. De blaagronne Algers Trikomer besidde ikke bestemt lokaliserede og afgrænsede Væxtpunkter, alle de vegeterende Celler ere i Stand til at dele sig. I nogle Tilfælde kan en særlig livlig Celledeling dog være henlagt til enkelte Dele af Trikomet, saaledes hos mange Oscillatoria-Arter henimod Spidsen, hos Rivulariaceerne under Haaret, hos Tolypothrix lige under Heterocysterne o.s.v., men virkelige Væxtpunkter, som hos højere Planter, findes ikke. 3. Skederne. I de fleste Tilfælde ere Trikomerne omsluttede af Skeder, som dannes af Cellerne ved en Udskilningsproces. I Modsætning til Cellevæggene farves de ofte blaaviolette af Klorzinkjod?), bestaa saaledes antagelig af Cellulose nærstaaende Stoffer, men ere for Resten meget forskjelligt byggede i Henseende til Form, Mægtighed, Farve og Konsi- stens. I Regelen have Skederne Form af cylindriske Rør, i hvis uafbrudte Hulhed Trikomerne ere indesluttede, uaf- brudte Skeder (vaginae continuae). Sjældnere afdeles Skederne af lodrette Skillevægge i Rum, som svare til Cel- lernes Plads indenfor, afdelte Skeder (v. septatae). Ere Skederne ikke gjennem hele deres Længde cylin- driske, men i Spidsen tragtformet udvidede, kaldes de tragt- 1) At Rivulariacétrikomets Spids er haarformet, have vi allerede omtalt. 2) I Artsbeskrivelserne betegnes, at Skederne farves, ved: Klorzink- jod +. 298 formede (v. ocreatae). Som en Modsætning hertil taler man om tilspidsede Skeder (v. acuminatae). Med Hensyn til Skedernes Mægtighed findes alle Over- gange fra tynde, fine, neppe synlige Rør til mægtige lagdelte Masser, som i Volumen langt overgaa de Trikomer, de inde- slutte. Man skjelner mellem homogene og lagd elte Skeder (v. homogeneae & lamellosae). Hos de sidste kan Lagdelingen enten gaa parallelt med Trikomernes Længdeaxe eller afvige fra denne (t. Ex. hos visse Scytonema-Arter). I Regelen ere Skedernes ydre Omrids retlinede, under- tiden, især hos flere Oscillatoriaceer, er dette ikke Tilfældet, idet Skedevæggene i forskjellig Grad ere rynkede eller foldede paa tværs (v. rugosae, plicatae). Skedernes Fasthed er yderst forskjellig hos de forskjel- lige Arter og Slægter. Yderpladserne i denne Henseende indtages paa den ene Side af de tætte, sejgt gelatinøse Skeder, som t. Ex. findes hos Schizothrix- og Calothrix- Arter, paa den anden Side af Phormidium-Arternes slimede, henfly- dende Skeder, men ogsaa indenfor samme Slægt kan der herske stor Forskjel (jfr. saaledes hos Slægten Nostoc, hvis Zoogløamasser dannes ved Skedernes Opsvulmning og Sammen- flyden, Arter som AN. commune og N.carneum). Hos samme Art er Forholdet dog stedse nogenlunde konstant. De unge Skeder ere stedse afsmalnede mod Spidsen, idet de voxe her samtidig med, at Trikomet forlænger sig. Længere nede fortykkes Væggene efterhaanden jævnt, men ere i Begyndelsen altid tynde, homogene og ufarvede. Lige- som mange Arter med Alderen faa tykke og lagdelte Skede- vægge, er der ogsaa mange, hvis Skeder efterhaanden an- tage forskjellige Farver ved Farvestoffer, som udskilles i dem, enten jævnt gjennem hele Tykkelsen eller lagvis af- brudte af ufarvede Lag. De allerfleste farvede Skeder ere lysere eller mørkere gullige og brunlige. Saadanne ere meget almindelige hos Heterocysteae, langt sjældnere hos Homocysteae. Hos 299 et mindre Antal Arter af de sidste og af Familien Chroococ- caceae træffer man ogsaa mere eller mindre intensivt rød- eller blaagrøntfarvede Skeder (men aldrig hos Hetero- cysteae). | Hvilken eventuel Rolle de farvede Skeder spille for Planterne, vides ikke. Gomont ser deres Betydning i den Beskyttelse, de muligvis kunne yde Trikomerne mod visse Lysstraaler, og henviser til, at de Arter’), som have farvede Skeder, fortrinsvis voxe paa Steder, hvortil Solstraalerne have direkte Adgang. Hermed stemmer dog kun lidet, at Skederne først farves hos de ældre Planter, ikke hos de yngre, hvis Tri- komer maatte antages i særlig Grad at trænge til Beskyttelse. 4. Traadenes Forgrening. Trikomerne og Skederne udgjare tilsammen Traadene; kun hos faa Slægter mangle Skederne ganske, saa at Traa- dene her bestaa alene af Trikomerne (Spirulina, Oscillatoria o.a.). Skedeløse Traade ere altid enkelte (ugrenede); naar Skeder findes, kunne Traadene være forgrenede paa for- skjellig Vis. Forgreningernes Beskaffenhed åfhænger i første Linie af Celledelingernes Retning, som herved betinger to væsentlig forskjellige Forgreningstyper. Hos Størstedelen af de traadformede blaagrønne Alger dele Cellerne sig kun efter een Retning, nemlig lodret paa Trikomernes Længde- axe (kun ved Tværvægge). Kun hos den højest organiserede Familie, Sirosiphonaceerne, forekomme ogsaa Delinger pa- rallele med Længdeaxen (tillige ved Længdevægge), saa at Trikomerne her sammensættes af flere kollaterale Celler, medens de hos de øvrige stedse ere enrækkede. Hos Sirosi- phonaceerne dannes nu Grenene simpelthen ved fortsatte Længdedelinger af en af de kollaterale Trikomceller, som derved voxer ud lodret paa Hovedstammens Væxtretning og bliver til en Axe af anden Orden. 1) I alt Fald af Familien Oscillatoriaceae. Denne Forgreningsmaade kaldes ægte Forgrening (ramificatio vera) (Figg. 36—38). I Modsætning hertil er Forgreningen hos alle de øvrige grenede Former, som kun have radiale Celledelinger, en falsk Forgrening!) (fila pseudo-ramosa). Den kommer i Stand ved, at Trikomet paa et eller andet Sted skilles ad, hvorefter Delingsstykkerne bryde ud gjennem Skeden og fortsætte Væxten i en anden Retning end den oprindelige. Man vil forstaa, at dette strængt taget ikke er nogen Forgrening, men blot en Frag- mentering af det oprindeligt hele Trikom; Brudstykkerne holdes da stadig sammen af Skeden, hvis Væg kun brister (eller opløses) paa et begrænset Parti, saa stort, at Tri- komdelene kunne bryde ud. Af samme Grund er det tyde- ligt, at skedeløse Traade ikke kunne være falsk forgrenede; thi naar Traadene her briste, adskilles Brudstykkerne snart ganske. Aarsagen til, at Trikomerne briste, er, at deres Længde- strækning paa visse Steder ikke formaar at holde Skridt med de derværende Cellers livlige Delinger. Saaledes kan selve Trikomernes store Længde eller bratte Ombøjninger træde hindrende i Vejen herfor; hos de heterocyste Former er det dog særlig Heterocysterne, som have Betydning, da de ved at klæbe fast til Skedevæggene forhindre de mellemliggende Trikomsegmenter i at strække sig. Forgreningens Beskaffen- hed afhænger her af Strækningsbæltets Plads i Forhold til Heterocysterne. Dersom dette Bælte ligger midt imellem to Heterocyster, vil Spændingen i 'Trikomet, som senere med- fører dets Bristning, være stærkest her. Skeden aabner sig da ogsaa paa dette Punkt”), og begge Trikomdelene kunne slippe ud og voxe videre lodret paa Hovedaxen (parvise Grene). Denne Forgreningsmodus findes særlig typisk hos 1) Hos Familien Chroococcaceae forekommer Celledelinger efter alle Rumretninger. Virkelige Forgreninger dannes dog ikke paa Grund af Celleforbindelsernes løse og usammenhængende Natur. 2) Undertiden før end Trikomet er bristet. 301 Scytonema- og Calothrix-Arter, men ogsaa t. Ex. hos Plecto- nema; den har faaet Navnet Scytonematypen. (Figg. 8, 28). I andre Tilfælde ere Celledelingerne og -strækningerne især indskrænkede til Partiet lige under en Heterocyst; Trikomet gaar da itu paa dette Sted, og kun den under Heterocysten liggende Del kan da trænge ud gjennem Skeden og fortsætte Væxten i en anden Retning end Trikomets op- rindelige (enkelte Grene): Tolypothrixtypen, som bla. findes hos Tolypothrix og Rivularıa, men ogsaa hos Sym- ploca blandt de homocyste Arter (Figg. 9, 29). De omtalte to Forgreningstyper kunne forøvrigt begge optræde hos samme Art (t. Ex. Scytonema-Arter), ja endog paa samme Traad. Ligeledes kan man undertiden finde saavel den uægte som den ægte Forgrening repræsenterede hos den samme Art (t. Ex. Mastigocoleus o. a. Sirosiphonaceer, Fig. 36). B. Udviklingshistorie og Formering. De blaagronne Algers Forplantning er stedse af ukjon- net Natur; forud for Formerings- og Hvileorganernes Dan- nelse gaar ingensinde en Kjonsakt som hos andre Alger. Sværmende Formeringsceller, hvor Bevægelsen iværksættes af Cilier (jfr. de højere Algers Zoosporer) mangle her ganske; enten ere Formeringsorganerne ubevægelige eller (hos Hormogoneae) 1 Stand til at udføre ejendommelige krybende Bevægelser, hvis Natur i Hovedsagen er uforstaaet. De skyldes ikke Tilstedeværelsen af Svingtraade (Cilier); thi disse mangle uden Undtagelse hos de blaagrønne Alger"), men ere formodentlig af samme Art som de, vi træffe hos Oscillatoria-Arter samt hos Arthrospira og Spirulina, og 1) De enkelte spredte Angivelser om Forekomsten af ægte Sværme- celler hos de blaagronne Alger (Goebel, Hansgirg) ere ingensinde blevne bekræftede og bero utvivlsomt An Misforstaaelser (Forvex- ling med andre Organismer). 302 som trods flere Undersøgelser herover endnu ikke lade sig forklare paa fyldestgjørende Vis. Efter Formeringsorganernes Beskaffenhed inddele vi de blaagrønne Alger i to Hovedgrupper Coccogoneae og Hormogoneae, hvilke allerede have været nævnte i det foregaaende; i disse Grupper foregaar Formeringen paa væsentlig forskjellig Maade. Coccogoneae. Det laveste Standpunkt indtages af Fami- lien Chroococcaceae, hvor Formeringen falder sammen med den simple Tværdeling af de vegetative Celler. Disse leve her enten enkeltvis eller lost samlede i saakaldte Familier, Fig.2. Hyella caespitosa Bornet & Flahault. Gonidangier med Gonidier ; et Steds ses Gonidierne at træde ud. (Kopi efter Bornet & Flahault). 310:1. og ethvert Brudstykke, ja endog enhver Celle, som er los- revet af Familien, er i Stand til at reproducere hele denne (Fig. 1). Hos Familien Chamaesiphonaceae er Forholdet allerede mere differentieret. Her findes særlige Celler (Go- nidangier), hvis Opgave er at danne Formeringsorganer (Gonidier), og som ved karakteristiske Former og tykke Vægge ofte udmærke sig fremfor de øvrige Celler (Fig. 2). Naar Gonidangierne have naaet den fulde Størrelse, deler deres Indhold sig ved paa hinanden lodrette Vægge i et større eller mindre Antal Celler (4 indtil mange). Derefter aabner deres Væg sig, hos de forskjellige Slægter paa be- stemt og karakteristisk Vis, og Indholdet træder ud i det 303 omgivende Vand som encellede Gonidier (Fig. 2). Her føres disse passivt omkring, indtil de naa et Sted, hvor de kunne sætte sig fast og udvikle sig videre. Hos flere Arter finder desuden Formering Sted ved simple Tværdelinger af Cellerne som hos Chroococcaceerne, men hos de fleste ere Gonidierne de eneste Reproduktionsorganer. Hormogoneae. De traadformede blaagrgnne Algers For- meringsorganer ere de saakaldte Hormogonier, efter hvilke Gruppen har faaet sit Navn. Hormogonierne kunne kortelig betegnes som Trikomfragmenter, der ved en ejendom- melig krybende eller glidende Bevægelse formaa at bane sig Vej ud gjennem de omgivende Skeder (Figg. 31, 32). Fri- gjorte sætte de sig fast paa en eller anden Gjenstand, ofte uden paa selve Skederne og udvikle sig der til Traade af samme Beskaffenhed som dem, hvoraf de bleve dannede. Hos nogle relativt lavtstaaende Former ere Hormogonierne kun lidet differentierede og afvige i Udseende næppe fra de vegetative Trikomer (Anabaena, Oscillatoria etc.); hos andre er dette derimod Tilfældet, og hos nogle er Hormogonie- dannelsen endog udelukkende henlagt til særlige Grene (Sti- gonema-Arter). Hormogoniernes Længde og Celletal er meget forskjelligt hos de forskjellige Arter, men ogsaa ofte meget variabelt hos samme Art; de spille derfor gjennemgaaende kun ringe Rolle i systematisk Henseende. Hormogoniedan- nelsen synes i høj Grad at være afhængig af ydre Faktorer (Bornet); men bestemte Undersøgelser herover foreligge endnu ikke. Kultiverer man Traade t. Ex. af den almindelige Calo- thrix scopulorum i fugtigt Kammer under Mikroskopet, vil man ofte kunne se dem indtræde i livlig Hormogoniedannelse, samt hvorledes Hormogonierne glide langsomt afsted for efter- haanden at fæste sig paa Underlaget, omgive sig med en Skede, danne Heterocyster o.s.v. Undertiden er Hormogo- niernes Dannelse ganske simultan og samtidig over alle Traa- — dene i et Thallus; den medfører derfor dettes Undergang ved, at alle Skederne tømmes (Nostoc, Rivularia bullata 304 ifølge Bornet & Flahault); hos andre udvikles Hormogonierne først efterhaanden og erstatte saaledes de ældre Traade, eftersom disse tilintetgjgres. | Foruden de omtalte Formeringsorganer findes hos nogle traadformede blaagrønne Alger (Nostocaceae, Gloiotrichia o. a.) ejendommelige tykvæggede Hvileceller (Sporer, Arthro- sporer, Figg. 18, 20—24, 26, 35). De adskille sig fra de vegetative Geller ved deres Form, betydeligere Størrelse og tætte storkornede Indhold; den tykke Sporevæg er oftest skulpturløs og af gulbrun Farve, sjældnere besat med smaa vorteformede Forhøjninger (t. Ex. Cylindrospermum majus). Hos Slægten Gloiotrichia bestaar Sporevæggen af to Lag, hvoraf det ene dannes af Skeden. Efter en kortere eller længere Hviletid spire Sporerne 9: Indholdet kontraherer sig fra Væggen og deler sig ved parallele Tværvægge; derpaa træder det ud gjennem en Aabning i Sporevæggen for enten strax at voxe ud til en vegetativ Traad eller først at konsti- tuere sig som Hormogonier (Figg. 18, 24). Sporernes Betydning for Arterne maa søges i deres Modstandsevne mod skadelige ydre Paavirkninger (Indtørring, Iltmangel, Kulde o.s.v.). Saaledes viste Sporer af Cylindro- spermum licheniforme sig spiredygtige efter 9 Aars Indtørring (Thuret). Hos flere Arter overvintre Sporerne, medens de vegetative Celler dø (Vandblomst dannende Nostocaceer o. s. v.). Angaaende Sporernes Forekomst kan det bemærkes, at de med Sikkerhed kun ere paaviste hos et forholdsvis ringe Antal heterocyste traadformede Blaagrønalger; Angivelserne om typiske, vel karakteriserede Hvilesporer hos nogle Chro- ococcaceer trænge endnu til Bekræftelse, og hos Homocy- steae samt hos Chamaesiphonaceae mangle de ganske. For Systematiken spille Sporerne en stor Rolle, dels fordi de i sig selv yde gode adskillende Karakterer, dels fordi deres Tilstedeværelse betegner, at Planten har opnaaet en vis Grad af Udvikling. Flere Arter ere ganske ubestem- 305 melige, naar Sporerne mangle eller endnu ere umodne (Cy- lindrospermum-, Anabaena-, Nostoc-Arter). Om Tiden for Sporernes Dannelse og Udvikling vides ikke meget; hos de fleste os bekjendte Arter synes de dog først at dannes og modnes hen paa Efteraaret. Ligeledes er det ubekjendt, i hvilken Grad Sporedannelsen er afhængig af og lader sig paavirke af ydre Forhold. Det skal her lige nævnes, at de blaagrønne Alger oftere have været Gjenstand for mere eller mindre vidtgaaende pleomorfistiske Spekulationer. Saaledes har man tillagt visse højerestaaende Former (Scytonema-Arter) at kunne gjennem- løbe Udviklingskredse, hvori Størstedelen af de almindeligt antagne Slægtstyper vare repræsenterede (Hansgirg). Herom gjælder imidlertid, at den anvendte Bevisførelse er ganske utilstrækkelig og uvidenskabelig, og at andre Undersøgere, som have arbejdet med større Omhu og Kritik, benægte Rig- tigheden heraf. Hvorvidt der forekommer pleomorfe Blaa- grønalger, kan ikke siges, men derimod vel, at saadanne endnu ikke med Sikkerhed ere konstaterede!). C. Biologiske Bemærkninger (Forekomst og Levevis). De blaagrønne Alger ere udbredte over alle de af Planter overhovedet beboede Dele af Jorden, men de enkelte Arters Voxeomraade er, som venteligt, meget ulige stort. Medens nogle saaledes ere indskrænkede til særdeles begrænsede !) Det kan her anføres, at i denne Retning gaaende Undersøgelser, som Forf. har thaft Lejlighed til at anstille paa nogle Rivularia- Årter, have givet fuldstændigt negativt Resultat. Disse Arter, som gjennem over et Aar dyrkedes under hyppigt varierede Kulturbetin- gelser, viste ikke mindste Antydning til Formforandringer. Derimod konstateredes paa disse Kulturer, hvorledes t. Ex. Hormogoniedan- nelsen lader sig paavirke af ydre Forhold. Herom haaber jeg at kunne meddele nærmere, naar Undersøgelserne over disse Forhold ere gjennemførte. ER Omraader, er der andre, som findes saa godt som over hele Jorden, baade i arktiske, tempererede og tropiske Zoner (t. Ex. Nostoc commune, Microcoleus vaginatus). Det skal dog fremhæves, at vort Kjendskab til Arternes geografiske Ud- bredning er særdeles mangelfuldt; det drejer sig her om smaa og uanselige Planter, som ofte let have kunnet undgaa de rejsendes Opmærksomhed. Saameget synes dog sikkert, at flere Arter besidde en mærkelig vid, kosmopolitisk Udbred- ning og saaledes i høj Grad maa være indifferente overfor Forskjelligheder i geografisk og klimatisk Henseende. Sam- tidig synes saadanne Arter ofte ikke engang at være under- kastede kjendelige morfologiske Variationer. Skjønt ikke alle submerse ere de blaagrønne Alger mere eller mindre inderligt knyttede til Tilstedeværelsen af Vand og deraf Flertallet til det ferske Vand (I). Her holde nogle sig til Damme, Søer og andre stillestaaende Vandsam- linger, medens andre tværtimod fortrinsvis eller alene voxe i stærkt bevæget, strømmende Vand (Bække, Floder, Vand- fald). Men ogsaa i Brakvand (B) og Saltvand (S) høre mange Arter hjemme, og de varme Kilders, Thermernes karakteristiske Flora, som trives i Vand med Temperaturer indtil ca. 902"), bestaar, i alt Fald ved højere Varmegrader, for den ganske overvejende Del af blaagrønne Alger, hvoraf nogle (t. Ex. Hapalosiphon laminosus og Calothrix thermalis) ere udelukkende ejendommelige for varme Kilder og ud- bredte i disse over hele Jorden, medens andre (t. Ex. Lyng- bya Martensiana og Oscillatoria Okeni) ogsaa kunne leve i Vand med Overfladevandets sædvanlige Varmegrader. Endelig er en Del Arter Luftalger (L) og voxe paa fugtig Jord (Cylindrospermum, Microcoleus vaginatus, Nostoc- og Schizothrix-Arter o.s.v.), mellem Mosser (Schizothrix-, 1) Ved Las Trincheras i Venezuela findes en varm Kilde med Udspringstemperaturer af 84,5—93° (ifølge Dagbogsoptegnelser af H.Lassen). Her voxer Hapalosiphon laminosus tæt ved Udspringet i yppig Udvikling. 307 Symploca-Arter o.s.v.), eller paa Klipper og løsrevne Stene (Stigonema-, Schizothrix-, Scytonema-Arter 0.s.v.), paa fug- tige Mure, Træbark o.s.v. 0.s. v. Land- og Ferskvandsarternes Udbredningsforhold kan i et Land af saa ringe Udstrækning og med saa ensartet Overfladebygning som Danmark ikke frembyde saa stor In- teresse som andetsteds, og til en blot nogenlunde fuldstændig Angivelse af Arternes Voxeomraade mangle desuden de ngd- vendige Data endnu i for høj Grad. For de marine Arters Vedkommende er Forholdet et andet. De danske Have frem- byde i saa mange Henseender udprægede Forskjelligheder med Hensyn til Saltholdighed, Dybde-, Bund- og Strømnings- forhold o.s.v., at man deraf kan vente for det første en mangeartet og paa flere Steder rigt udviklet Algeflora, for det andet ejendommelige og interessante Enkeltheder i Hen- seende til Arternes Fordeling og Voxeomraade. Til at be- dømme vore marine Blaagrønalgers Udbredning og paapege de Aarsager, som herved spille en Rolle, foreligger der en Del fortrinligt Materiale, væsentligt ved Dr. Kolderup Rosenvinges fleraarige Indsamlinger; dog er det tilstede- værende kun for faa Arters Vedkommende tilstrækkeligt til en udtømmende Skildring og Forstaaelse. Idet der iøvrigt henvises til den senere Omtale af de enkelte Arter, kan allerede her nævnes, at Arternes Udbredning over vore Far- vande især synes at afhænge af deres ulige Følsomhed over- for Vandets Saltholdighed. Der er i denne Henseende stor Forskjel mellem Arterne: nogle forekomme kun i de salt- rigere Dele af vore Have (t. Ex. Lyngbya majuscula, Calo- thrix confervicola, Rivularia bullata), medens andre ere mere indifferente (t. Ex. Rivularia atra, Calothrix scopulorum); atter andre taale ikke det store Saltindhold, men trives bedst i næsten brakt Vand eller paa saadanne Steder, hvor Hav- vandet blander sig med det ferske Vand (t. Ex. Rivularia nitida, Lyngbya lutea, Spirulina versicolor). Flere submarine Arter ynde saadanne sumpede eller marskagtige, ofte over- Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 20 308 svømmede Strækninger med vexlende Saltholdighed, som saa ofte træffes ved vore lave Kyster (Hydrocoleum, Microcoleus, Anabaena torulosa & variabilis, Lyngbya aestuarü, Spirulina subsalsa, Phormidium, Nodularia o.s.v.), hvor just de nævnte ofte træffes i Selskab voxende som skorpe- eller pudeformede Overtræk paa Bunden. De allerfleste Arter høre hjemme paa ganske lavt Vand ved Kysterne, og en Del af de almindeligste marine Former voxe i det littorale Vegetationsbælte, hvor de ved Lav- vande hyppigt i længere Tid ere tørlagte eller kun vædede af Nedborens ferske Vand") (Calothrix-, Lyngbya-, Rivularia- Arter). Nogle Arter (t. Ex. Calothrix confervicola, Micro- chaete grisea & purpurea) gaa ned indtil ca. 5 Favne; dybest naa de kalkborende Arter (Mastigocoleus saaledes indtil ca. 12 Favne; den voxer dog i Regelen paa ganske lavt Vand). De blaagrønne Algers Voxemaade er yderst forskjellig og mangeartet. Flertallet af Arterne leve fastvoxede til et Underlag, men mange løsrives tidligt fra dette og drive derefter om i Vandfladen som større eller mindre Klumper (Oscillatoria, Lyngbya, Tolypothrix o.s.v.), og andre ere stedse fritsvømmende (Planktonarterne, se nedenfor). Det Underlag, som afgiver Fæste for de fastsiddende Arter, kan være af meget forskjellig Beskaffenhed: Stene og Klipper, Jorden?), Pæle, Bolværker og andet Træværk, Mure, døde 1) Ved de fleste af vore Kyster er, som bekjendt, Tidevandet næsten umærkeligt. Den littorale Vegetations Tørlægning indtræder derfor ikke med samme periodiske Regelmæssighed som ved andre Kyster, hvor der findes udpræget Tidevand, men kan undertiden være af betydelig Varighed. Ofte finder man om Sommeren tørlagte Stene helt overtrukne med Calothrix scopulorum's filtede Vegetation; denne kan i Dage, ja i Uger være indtørret til Fuldstændighed ved at gjennembages af Solstraalerne; men naar Vandet atter stiger, retter den sig igjen, assimilerer, voxer 0.s.v. (Undersøgt baade ved Kattegats og Østersøens Kyst). 2) Flere Arter af blaagrønne Alger udgjøre en væsentlig Bestanddel af den ejendommelige Flora, som trives i Sandet (mellem Sandkornene) 309 og levende Planter o.s.v.; men de enkelte Arter foretrække ofte et bestemt Substrat. Saaledes voxer Lyngbya lutea oftest paa Træværk (Peele og Bolværker), Calothrix scopu- lorum især paa Stene og Klipper; andre ere i denne Hen- seende mere indifferente. Typiske, exklusive Epifyter findes ogsaa blandt de blaagrønne Alger (Zyngbya-, Calo- thrix-Arter, mange Chamaesiphonaceer), medens andre lige saa godt trives paa dødt Substrat (Rivularia atra, Micro- chaete grisea). Om der forekommer ægte parasitiske Blaagrønalger, er meget tvivlsomt og vel neppe sandsynligt. Man har formodet parasitisk Levevis dels hos en Art som Calothrix parasitica, der stedse voxer nedsænket i Nemalion- Arternes Overfladevæv, dels hos flere Nostocaceer (Nostoc, Anabaena), som ikke mindre regelmæssigt træffes enten i naturlige Vævshulrum hos enkelte Kryptogamer (thalløse Halvmosser, Azolla) eller inde i selve Vævet mellem Cellerne (i Stængler af Gunnera samt i Rødder af flere Cykadeer). Om disse stedse farvestofførende Planter maa betragtes som assimilerende Hemiparasiter eller blot som autofyte Endo- fyter vil være meget vanskeligt at afgjøre. I alt Fald for den i Gunnera’s og Cycadeers Væv levende Nostoc puncti- forme's Vedkommende er det vel sandsynligt, at den fra Værtplantens Celler tager en Del af de Næringsstoffer, den har Behov, men hvilke, vides ikke; forøvrigt er denne Art ifølge nyere Undersøgelser ogsaa istand til at trives udenfor de nævnte Værtplanter (B. Jonsson, P. Hariot!). ved vore Kyster (Microcoleus chthonoplastes & tenerrimus, Lyng- bya aestuarii, Spirulina subsalsa, Anabaena variabilis & torulosa, Nodularia Harveyana, Phormidium-Arter o.s.v.); ved disse Algers Væxt bindes de enkelte Korn i det fugtige Sand tættere sammen; særlig er Microcoleus chthonoplastes virksom i saa Henseende; den formaar ogsaa at sammenbinde Lerpartikler og udøver herved en vis jorddannende Virksomhed. Jfr. herom Hofman-Bang: Om Confervernes Nytte i Naturens Husholdning (Vid. Selsk. Skr., 2. Bd., 1828.) *) Jfr. P. Hariot i Comptes rendus des séances de l'Académie des Sciences, tome CXV, p. 325, 1892, Sur une algue qui vit dans les racines des Cycadées. 20* 310 Man staar vel her overfor Planter, der ere paa Grænsen mellem autofytisk (epifytisk) og parasitisk Levevis og derfor ikke med fuld Ret lade sig henføre hverken til den ene eller den anden af de to biologiske Grupper, saaledes som disse i Almindelighed defineres med typiske Exempler for Øje. Forøvrigt er der jo heller ikke nogen Grund til at vente en skarp Adskillelse mellem Epifyter og Parasiter; thi de sidste udgjøre jo blot en i biologisk Henseende mere specialiseret Gruppe af epifytiske Planter. Ejendommelige Tilpasningsforhold til en bestemt Leve- vis træffe vi hos Planktonalgerne. De typiske blaa- grønne Planktonalger indeslutte i deres Cellerum Hulheder, som ere opfyldte med Luft (Luftvakuoler, se p. 293). Ved Luftvakuolernes Tilstedeværelse gjøres Cellernes Vægtfylde mindre, omtrent lige saa stor som Vandets"). Derfor kunne disse luftførende Alger holde sig frit svævende i Vandet uden at synke til Bunds. De findes alene i de’ øverste Vandlag, hvor de passivt føres af Sted ved Vandets Bevægelser?). Naar de i Massevis samle sig i Overfladen, danne de den saakaldte Vandblomst (Polycystis aeruginosa, Anabaena flos aquae o.s.v.). Vandblomst dannes især paa stille varme Sommerdage, naar Vandet er roligt; man ser da Overfladen bedækket med blaa- eller spanskgrønne, løse, skumagtige Masser, som udbrede en ejendommelig og karakteristisk Lugt. Blaagrønne Planktonalger forekomme haade i salt og ferskt Vand. Nogle ere karakteristiske for de store, aabne Have (Trichodesmium-Arterne, dog kun i varme Have), andre findes kun i Ferskvand (Polycystis, Coelosphaerium o. a. 1) Formindskelse af Vægtfylden kan hos de blaagrgnne Alger ogsaa opnaas paa anden Maade end ved Luftvakuoler. Saaledes ved Til- stedeværelsen af Geléhylstre om Cellerne, hvorved disse gjgres for- holdsvis lettere (Gomphosphaeria lacustris o. a.). *) Hos en af vore Plankton-Oscillatoriaer, O. rubescens, har Forf. iagt- taget de samme ejendommelige, glidende Bevegelser, som er karak- teristiske for flere Arter af Slægten. 311 Chroococcaceer, de fleste Anabaena-Arter, Gloiotrichia, Os- cillatoria), atter andre (Aphanizomenon, Nodularia) høre vel hjemme i Ferskvand (Nodularia dog vist i Brakvand), men kunne ogsaa træffes i brakt og salt Vand (saaledes ofte i Mængde i Østersøen), om de end der synes at være mere tilfældige Gjæster. Sommeren og Begyndelsen af Efteraaret — er Tiden, hvor de blaagrønne Planktonalger optræde i størst Masse (maaske have de stærkt Lys og høj Temperatur be- hov), og de udgjøre da en meget væsentlig Del af Fersk- vandsplanktonnets Totalmængde, men iøvrigt synes de en- kelte Arters Optræden at være præget af en vis Periodicitet, idet snart den ene, snart den anden Art er overvejende. Om Vinteren findes kun lidet blaagrønt Plankton, mest be- staaende af Chroococcaceer, og dette hænger formodentlig sammen med, at en stor Del af Planktonarterne (Nostoca- ceerne og Gloiotrichia echinulata) henad Efteraaret danne Hvilesporer, som i fuldmoden Tilstand mangle Luftvakuoler og derfor som tungere end de vegetative Celler synke til Bunds, hvor de overvintre, medens de vegetative Celler dø (jfr. bl. a. Klebahn i Flora, 80. Bd., 1895, C. Ostenfeld Hansen i Vidensk. Meddel. fra Nat. Foren. 1895, p. 201 og den der opførte Litteratur). Disse Forhold trænge dog endnu til en nøjagtigere Undersøgelse. En anden biologisk interessant Gruppe udgjøres af de kalkborende Arter (Hyella caespitosa Born. & Flah., Ma- stigocoleus, Plectonema terebrans), som leve nedborede i gamle Kalkskaller af flere Salt- og Ferskvandsdyr (Muslinger, Snegle, Spirorbis), Kalkalger og submerse Kalksten, hvor de ofte træffes sammen og i Selskab med Alger af andre Klasser, som ere tilpassede til samme ejendommelige Levevis"). Be- 1) Udbredte og almindelige i Saltvand ere saaledes de to Grønalger Gomontia polyrhiza (Lgh.) Born. & Flah. og Ostreobium Queketti Born. & Flah.; noget mindre almindelig i de danske Farvande synes den rødfarvede Conchocelis rosea Batters at være. Om kalkborende 312 tragter man t. Ex. en Muslingeskal, som er beboet af disse Planter, vil man finde en større eller mindre Del af Skallens Overflade isprængt med forskjelligt farvede (grønne, blaa- grønne, rødviolette, røde) Pletter. Ved nærmere Undersøgelse viser det sig, at Pletterne ikke ere overfladiske, men tvært- imod gaa dybt ned i Skallens Kalkmasse, og at de skyldes farvede Algetraade, som der udbrede sig i alle Retninger ved at gjennembore den kulsure Kalk, hvoraf Skallerne væsentlig bestaa !). Saaledes gjennemhulles Skallerne efterhaanden af utal- lige fine Rør, hvori Algernes Traade ere indesluttede, og kunne herved blive saa porøse og møre ved disse Algers op- løsende Virksomhed, at de tilsidst ganske ,opædes“ og falde hen. Derfor maa de kalkborende Algers ejendommelige Leve- vis antages at bidrage i ikke uvæsentlig Grad til den kulsure Kalks Gjenopløsning i Havvandet. Om de kalkborende Arters Forplantningsmaade vides ikke meget; det er sandsynligt, at Formeringsorganerne (Hormogonier samt Gonidier hos Hyella) gjennem de fine Kanaler, som udmunde paa Skallernes Over- flade, slippe ud i det omgivende Vand og her føres omkring, indtil de træffe en ny Skal, som de kunne trænge ind i og „inficere*. Kalkborende Blaagronalger findes baade i salt og ferskt Vand; i Danmark er der dog hidtil kun truffet marine Arter, Alger i Almindelighed henvises især til Bornet & Flahault: Sur quelques plantes vivant dans le test calcaire des mollusques (Bull. de la Soc. bot. de France. tome XXXVI, 1889). Jeg medgiver her en Fortegnelse over de danske Bloddyr, hvis Skaller huse kalk- borende Alger. Bestemmelserne skyldes Hr. Cand. mag. V. Nord- mann. Mya arenaria, Ostrea edulis, Mytilus edulis, Cyprina is- landica, Cardium edule og echinatum, Lucina borealis, Tellina calcarea, Venus gallica, Pecten opercularis, Mactra solida, Dosinia lincta og exoleta, Solen ensis, Psammobia feroeensis, Littorina littorea og tenebrosa, Hydrobia Ulvae, Buccinum undatum, Apor- rhais pes pelecant. 1) Dette sker formodentlig ved Udskillelsen af en Syre gjennem Traa- denes Spidser, som herved kunne bane sig Vej; maaske er den ved Aandedrettet udskilte Kulsyre tilstrækkelig hertil. 313 som imidlertid synes at være meget udbredte i alt Fald i de mere saltholdige Dele af vore Farvande!). Inden Omtalen af de blaagrønne Algers Levevis sluttes, maa del nævnes, at en stor Del Arter optræde som Lichen- gonidier. Saaledes baade Stigonema-Arter, Rivulariaceer, Nostocaceer, Scytonemaceer og Chroococcaceer; derimod kjendes ingen Oscillatoriaceer og Chamaesiphonaceer blandt de lichengonidiedannende Alger. Ved Licheniseringen de- formeres Algerne i Regelen snart i den Grad, at Arterne vanskelig gjenkjendes; man plejer i systematiske Veerker over blaagronne Alger ikke at tage Lichenalgerne med; dette har heller ikke fundet Sted i det foreliggende Arbejde. D. Undersøgelsen af de blaagrgnne Alger. De blaagrenne Alger undersøges bedst og sikrest i levende Tilstand, dels fordi Karaktererne da tydeligst træde frem, og dels fordi flere Arter undergaa ret betydelige For- andringer, naar de dræbes og konserveres. Da man imid- lertid ofte er nødsaget til at studere konserveret Herbarie- materiale, vil det maaske ikke være unyttigt her kortelig at omtale de forskjellige tekniske Hjælpemidler, som ere i Stand til at lette "Undersøgelsen af disse Planter. Det skal først bemærkes, at den bedste og i al Almindelighed den eneste tilfredsstillende Maade, paa hvilken de blaagrønne Alger kunne konserveres, er at indtørre dem hurtigt paa Papir?); herved forandres baade Farverne og Strukturen mindst, og alle Arter lade sig bestemme, naar de ere kon- serverede paa denne Maade og iøvrigt ere tilstrækkeligt ud- viklede. Den hyppigst benyttede Konserveringsvædske, Al- 1) Det fortjener her at bemærkes, at efter de foreliggende Data synes de kalkborende Arter at være de af alle vore blaagrønne Alger, som kunne gaa dybest ned (en rød Varietet af Mastigocoleus testa- rum saaledes indtil 12 Favne), men forøvrigt forekomme de ogsaa paa ganske lavt Vand. 2) Man bør undgaa at presse Materialet for stærkt. 314 kohol,' har vist sig at være et meget slet Opbevarings- middel for de blaagrønne Alger, som heri miste deres Farve samtidig med, at Cellernes og Traadenes Struktur forandres paa forskjellig Vis. Noget bedre er en svag Formolopløs- ning (ca. 4 pCt.), men dog som oftest langt fra tilfredsstillende. Naar det drejer sig om at konservere Algerne til systema- tiske Undersøgelser, gjør man efter vor Erfaring stedste bedst i at anvende den simple Indtørring af Materialet"). Naar man nu ønsker at undersøge det tørrede Mate- riale?), opbløder man det simpelthen i Vand, som hurtig op- tages af Cellerne og gjengiver dem deres naturlige Udseende og Rumfang. Man maa undgaa at lade Materialet staa for længe i Vand og ikke i for meget; thi i saa Tilfælde ud- trækkes Farvestoffet let af Cellerne (jfr. p. 292); dette gjælder især en stor Del Oscillatoriaceer, hvis Farve herved let kan forandres eller gaa tabt. I Regelen opblødes Cellerne let og faa samme Udseende som hos de levende Planter, men naar Materialet er meget gammelt og stærkt sammenfaldent, kan selv en længere Tids Henliggen i Vand ikke gjengive dem deres naturlige Omrids; de kunne saaledes ofte i ind- tørret Tilstand være indsnørede ved Skillevæggene eller Celle- forbindelserne endog helt perlesnormede (se p. 296), skjønt noget saadant ikke findes hos de levende Planter. Paa denne Omstændighed raades der imidlertid let Bod; man behøver blot at befugte Cellerne med en ringe Mængde Ammoniak for at faa dem til at antage deres naturlige Udseende. 1) I enkelte Tilfælde, saaledes naar det gjælder at undersøge særlige Strukturejendommeligheder, som Luftvakuoler hos Planktonarterne o.s.v., kan det være nyttigt at opbevare Materialet i en Konser- veringsvædske, der fixerer og hærder Plasmaet (t. Ex. Flemmings Vædske, Kromsyre eller Formol); men man bør da samtidig tørre en Del, da Farverne i de almindelige Opbevaringsvædsker ofte helt eller delvis gaa tabt. For de kalkborende Arters Vedkommende maa man først opløse den kulsure Kalk i en Syre (t. Ex. svag Saltsyre) eller i Pérényi’s Vædske. 2 un 315 Undertiden ere Skillevæggene mellem de enkelte Celler utydelige; for at faa dem til at træde frem maa man an- bringe Traadene i en Opløsning af et Stof, som destruerer eller opløser Protoplasmaet, saaledes t. Ex. Svovlsyre, eau de Javelle, eller en stærk Kromsyreopløsning. Anilinfarvestoffer, som optages af Væggene, kunne ogsaa yde god Nytte. De samme Midler anvendes, naar det gjælder at paavise de Membranfortykkelser og saakaldte Hættedannelser, som ere karakteristiske for Endecellerne hos flere Oscillato- riaceer. Heterocysterne, som jo have stor systematisk Betydning, lade sig i Regelen uden videre Foranstaltninger adskille fra de vegetative Geller ved deres afvigende Former og Farver, tykke Vægge med knapformede Fortykkelser o.s.v. Des- uden farves de oftest blaa af Klorzinkjod. Ere de omgivende Skeder intensivt farvede, gjør man bedst i at affarve dem ved Hjælp af Svovlsyre eller Ammoniak; herved træde He- terocysterne tydeligere frem. Ogsaa visse Farvestoffer som Anilinviolet kunne med Held anvendes til Paavisning af Heterocysterne, da disses Vægge i højere Grad end de ve- getative Cellers optage og aflejre Farvestoffet. Hos en Del Oscillatoriaceer, som jo ere homocyste, finder man under- tiden nogle Celler af afrundet, opblæst Form og med lys- brydende Indhold indskudt mellem de øvrige (saaledes nor- malt hos Oscillatoria brevis); disse Geller have imidlertid intet tilfælles med virkelige Heterocyster, som de ved en overfladisk Betragtning kunne ligne, og med en Smule Øvelse adskiller man dem let. Undersøgelsen af Skederne, som omgive de blaagrønne Algers Trikomer, spiller ofte en stor Rolle særlig for Oscil- latoriaceernes Vedkommende. De ere undertiden vanskelige at faa Øje paa, saaledes naar de ere meget tynde og fine, eller ogsaa naar de helt eller delvis flyde hen til en struktur- løs, slimet Masse. Man maa i saa Tilfælde gjøre dem tyde- lige ved at farve dem, hvortil en svag Safraninopløsning 316 efter vor Erfaring er det bedste Middel. Paa den anden Side kan Skedernes Mægtighed vanskeliggjøre Studiet af Tri- komerne (Schizothrix-Arter, Nostoc,. Bivularia); i saa Til- fælde anvendes en stærk Svovsyreopløsning, eller ogsaa eau de Javelle, som opløser Skederne, uden at Triko- merne paavirkes. Som Indlejringsvædske til mikroskopiske Opbevarings- præparater kan man simpelthen benytte Glycerin (eller bedre Glyceringelatine); dog plasmolyseres levende Planter let i for høj en Grad i en stærk Glycerinopløsning. For at undgaa dette har Forf. stedse brugt at fixere det levende Materiale med Osmiumsyre og først derefter indlejre i Glycerin; denne Fremgangsmaade giver meget smukke og holdbare Præparater. Vi have nu kort omtalt de vigtigste af de Methoder og Midler, som komme til Anvendelse ved den mikroskopiske Undersøgelse af de blaagrønne Alger; iøvrigt vil Erfaringen snart lære en, hvorledes man i de enkelte Tilfælde bedst gaar frem. Oversigt over den vigtigste Litteratur. C. A. Agardh: Systema Algarum, Lunde 1824. De Bary: Beitrag zur Kenntniss der Nostocaceen (Flora 1863). Bornet & Flahault: Revision des Nostocacées hétérocystées (Annal. d. Sc. nat., 7° série, tomes III — VII, 1886 —88). id.: Sur quelques plantes vivant dans le test calcaire des mol- lusques (Bull. de la Soc. bot. de France, tome XXXVI, 1889). Bornet & Thuret: Notes algologiques, I—II, Paris 1876 —30. id.: Études phycologiques, Paris 1878. Borzi: Morfologia e biologia delle Alghe ficocromacee (Nuovo giornale botan. ital., 1878—89). Cohn: Beitr. zur Physiol. d. Phycochromaceen und Florideen (Arch. f. mikr. Anat., Bd. III, 1867). 317 A.Fischer: Untersuchungen über den Bau der Gyanophyceen und Bakterien, Jena 1897. Gomont: Essai de classification des Nostocacées homocystées (Journ. de Bot., IV. 1890). id.: Monographie des Oscillariées (Annal. d. Sc. nat., tomes 15 — 16, 1892). Hansgirg: Prodromus der Algenflora von Böhmen, 2. Teil, Prag 1893. Hieronymus: Beitr. zur Morphol. und Biol. d. Algen (Cohns Bei. z. Biol. d. PA, Bd. 5, 1892). Janczewski: Observations sur la reproduction de quelques Nostochinées (Annal. d. Sc. nat., 5° série, XIX, 1874). Kirchner: Kryptogamen-Flora von Schlesien, 2. Bd., 1, Algen, 1878. id.: Die mikroskopische Pflanzenwelt des Süsswassers, 1891. id.: Schizophyceae ı Engler & Prantl, Nat. Pflanzenfam., Lief. in, 1898. Klebahn: Gasvakuolen, ein Bestandtheil der Zellen der wasser- blüthebildenden Phycochromaceen (Flora, 80. Bd., 1895). Kützing: Species Algarum, Lipsiae 1849. Nägeli: Gattungen einzelliger Algen, Zürich 1849. Rabenhorst: Flora europaea Algarum, Il, Lipsiae 1865. Thuret: Observations sur la reproduction de quelques Nosto- chinées (Mém. de la soc. imp. d. Sc. nat. de Cherbourg, vol. V). id.: Note sur le mode de reproduction du Nostoc verrucosum (Annal d. Sc. nat., 3° serie, tome II). id.: Essai de classification des Nostochinees (ibid., 6° serie, tome I, 1875). 318 Oversigt over Systemet. Ordo Cyanophyceae. Subordo I. Hormogoneae. Familia 1. Oscillatoriaceae. — 2. Nostocaceae. — 3. Scytonemaceae. — A, Rivulariaceae. — 95. Sirosiphonaceae. Subordo IT. Coccogoneae. Familia 1. Chroococcaceae. — 2, Chamaesiphonaceae. Oversigt over Familierne. I. Hormogoneae. De vegetative Celler fast forbundne til ugrenede eller grenede, traadformede Trikomer (kun Spirulina er encellet). Formering ved flercellede, traadformede, selvbev&gelige Hormogonier. l. Homocysteae. Uden Heterocyster, Cellerne alle med ensartet Indhold. Tri- komerne aldrig haarformet tilspidsede. Hvilesporer mangle. Traa- dene undertiden falskt, aldrig ægte forgrenede. Oscillatoriaceae, p. 324. 2. Heterocysteae. Heterocyster tilstede"). Hvilesporer findes hos nogle. 1) Hos enkelte Slegter og Arter mangle Heterocysterne; men i saa Tilfeelde ere enten Trikomerne haarformet tilspidsede (Leptochaete, Calothrix- og Dichothrix-Arter), eller tykvæggede Hvilesporer ere tilstede (Isocystis). 319 A. Uden ægte Forgrening. a. Traadene uden Modsætning mellem Basis og Spids, ugrenede. . . .. Nostocaceae, p. 359. 2. Traadene med Modsetning mellem Basis og Spids, oftest grenede. Traadenes Ender uden haarformet Spids. Scytonemaceae, p. 377. Traadenes Ender med haarformet Spids. Rivulariaceae, p. 385. B.° Med ægte Forgrening ..... Sirosiphonaceae, p. 403. II. Coccogoneae. De vegetative Celler enkeltvis eller ret løst forbundne til Familier af forskjellig Form (dog yderst sjældent traadformede). Formering ved enkelte, ubevægelige Celler (se Fig. 1). Formering udelukkende ved Tværdelinger af de vegetative Caen 5 eu à à Chroococcaceae (se Fig. 1). Formering ved encellede Gonidier, som dannes inden i en karakteristisk formet Modercelle (Gonidangium) ved Deling af dens Indhold. Mest fastsiddende (Epifyter) Chamaesiphonaceae (se Fig. 2). Ie Hormogoneae. Oversigt over Slegterne. 1. Homocysteae. Fam. Oscillatoriaceae (Lyngbyaceae). Tribus I. Vaginarieae. Skederne indeslutte mere end eet Trikom og ere i Regelen lagdelte og megtige samt hos flere Arter farvede (gule, rade, blaagronne). Trikomernes Spids stedse ret. Tribus I. Lyngbyeae. Skederne indeslutte kun eet Tri- kom og ere næsten stedse ufarvede (undtagen dog t. Ex. Lyngbya aestuarii). Undertiden mangle de ganske, og Traadene bestaa da alene af Trikomerne. Disses Spids er ofte krummet eller ombøjet. 320 | Tribus I. Vaginarieae, Gomont. 1. Hver Traad indeholder forholdsvis faa Trikomer, som ere | løst sammenhobede indenfor den undertiden farvede (gule, røde, blaa- grønne) Skede. Skederne faste og lagdelte, Klorzinkjod +. Cellerne oftest længere end brede, i alt Fald ingensinde meget korte. Endecel- lerne uden” Hatte © LATE RES om Schizothrix, p. 326. Skederne geléagtige, slimede, undertiden ganske henflydende, Klorzinkjod --. Cellerne stedse kortere end brede, ofte meget korte. Endecellerne med Hætte ...... Hydrocoleum, p. 329. 2. Hver helt udviklet Traad indeholder en stor Mængde Trikomer, som ere tæt sammentrængte indenfor den stedse farve- Vase KEE pe: ne an DE EE Microcoleus, p. 331. Tribus II. Lyngbyeae, Gomont. I. Trikomerne flercellede. Subtribus I. Lyngbyoideae Traadene enkelte eller forgrenede. Skederne faste, i Regelen ret tykke, undertiden gule (Lyngbya aestuarii). Trikomernes Spids stedse ret. 1. Thallus differentieret i en nedliggende, krybende og en opret Del, den sidste bestaaende af smaa, karakteristiske Bundter eller Tuer, som dannes af de tæt sammenklebende, hist og her fonenenede, Trade es 2.0... nn nn ee Symploca, p. 336. 2. Thallus uden saadan Differentiation, pudeformet, fnugget eller lost tueformet. Traadene i Regelen rigt forgrenede . . . Plectonema, p. 334. Iraadene ugrenede sees he te me aera Lyngbya, p. 337. Subtribus 2. Oscillarioideae. Traadene stedse ugre- nede. Skederne farvelose, tynde, slimede, henflydende eller ganske — manglende. Trikomernes Spids ofte krummet eller ombøjet. 1. Trikomerne rette eller bøjede, sjældnere svagt og uregel- mæssigt skruesnoede. Traadene med oftest tynde, mere eller mindre forslimede Skeder, sammenhæftede i et hindeagtigt, nedliggende Thallus. Phormidium, p. 343. 321 Traadene skedeløse, frie indbyrdes. ..... Oscillatoria, p. 349. 2. Trikomerne gjennem hele Længden regelmæssigt skrue- Sole AN CMS Sa Tr Ba Tre ele salte Arthrospira, p. 356. ll. Trikomerne encellede. Subtribus 3. Spirulinoideae. Trikomerne regelmæssigt Snvesmoeder 0, LL, can. Spirulina, p. 357. 2. Heterocysteae. Fam. Nostocaceae. IMAP rikomerne-med Heteroeyster. Subfamilia 1. Anabaeneae. Traadene skedeløse eller med geléagtigt bløde eller henflydende Skeder. 1. Traadene indlejrede i et geléagtigt, bestemt afgrænset og Kurer TRIER ei. Nostoc, 0.200. 9. Traadene enkeltvis eller samlede i et formlest, slimet Thallus. a. Heterocysterne interkalære. Heterocysterne kortere end brede, skiveformede. Nodularia, p. 373. Heterocysterne ikke kortere end brede, rundagtige. Anabaena, p. 366. 9: Heterocysterne endestillede . . Cylindrospermum, p.371. 3. Traadene parallelt samlede i et lille fnugget, fritsvom- mendeAkhallus a Aphanizomenon, p. 375. Subfamilia 2 Aulosireae. Traadene med tynde, hinde- agtige, vedblivende Skeder. radene, ire 6.2 Bw nw ee eS (Aulosira). ll. Trvkemerne uden Heteroeyster. Samia oy Nsocysteae .. .0. 5... 2: (Isocystis). Fam. Scytonemaceae. I. Trikomerne enkeltvis 1 Skederne. 1. Traadene ugrenede, fæstede ved Basis. Microchaete, p. 378. 2. Traadene forgrenede. Grenene bryde parvis frem mellem Heterocysterne. Scytonema, p. 380. Grenene bryde enkeltvis frem lige under en Heterocyst. Tolypothrix, p. 382. I. Trikomerne flere sideordnede sammen i Skederne. Heterocysterne basale. a... Ne ES (Desmonema). Heterocysterne interkalære . . . . . . . Hydrocoryne, p. 384. Fam. Rivulariaceae. Subfamilia 1. Leptochaeteae. Thallus differentieret i en vandret, fastvoxet og en opret Del. Traadene meget tynde, indbyrdes frie, ugrenede, uden Heterocyster. Traadene udgaaende fra et Chroococcus-lignende, fastvoxet Lag. Leptochaete, p. 386. Traadene oprette, udgaaende fra et vandret, pudeformet, fast- voxet Lag, der bestaar af smaa, radiært ordnede Celler. (Amphithrix). Subfamilia 2. Mastichotricheae Traadene ind- byrdes frie, grenede eller ugrenede, samlede i et forskjelligt formet Thallus, som ikke er differentieret i en vandret og en op- ret Del. Heterocyster (basale eller tillige interkalære) næsten altid tilstede. Traadene ugrenede eller grenede; Grenene enkeltvis i Skederne. Calothrix, p. 387. Traadene grenede; Grenene flere (2—6) sideordnede sammen INhvérntokede vun. ar dg nen Mie ee ee te (Dichothrix). Subfamilia 3. Rivularieae. Traadene sammenvoxne i et kjodet eller geléagtigt, skorpeformet, halvkugleformet eller kugle- formet Thallus. 1. Heterocysterne alene ved Basis. a. Traadene parallelt sammenvoxne i et tyndt skorpe- formet Thallus; marin Plante . . . . Isactis, p. 395. BP. Traadene radiært udstraalende fra Thallus’ Centrum. Thallus kugle- eller halvkugleformet. Uden Hvilesporer. Baade Saltvands- og Ferskvands- HE MN MR he eg Rivularia, p. 396. Med tykvæggede Hvilesporer. Ferskvandsplanter. Gloiotrichia, p. 400. 9. Heterocysterne interkalære ....... (Brachytrichia). Fam. Sirosiphonaceae. Subfamilia 1. Mastigocoleae. Nogle af Traadene haarformet afsmalnede som hos Rivulariaceerne. Heterocysterne side- (eller ende-) stillede. Kalkborende Planter. Mastigocoleus, p. 404. Subfamilia 2. Eusirosiphonieae. Traadene aldrig haar- formet afsmalnede. 1. Traadene indbyrdes frie. a. Trikomerne bestaaende af en enkelt Cellerække. Hapalosiphon, p. 406. 2. De større Traades Trikomer bestaaende af mere end een Cellerekke ......... Stigonema, p. 407. 9. Traadene sammenvoxne. Skederne tynde, tydeligt adskilte ...... (Capsosira). Skederne tykke, geléagtige, sammenflydende. (Nostochopsis). Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 21 324 I. Hormogoneae Thuret. 1. Homocysteae Hansgirg, Bornet & Flahault. Fam. Oscillatoriaceae. Familien er blandt de traadformede Blaagronalger især karakteriseret med sin Mangel paa Heterocyster (om heterocyst- lignende Celler hos nogle Arter, se p.315). Trikomerne ere hyppigt afsmalnede mod Spidserne, men ende ingensinde i ægte Haar som hos Rivulariaceerne. Af andre Forhold, som ere udelukkende ejendommelige for denne Familie, kan nævnes, at Trikomspidserne ofte ere krogformet ombojede eller krummede; hos nogle Arter ere Trikomerne løsere eller tættere spiralsnoede gjennem hele Længden. Endecellerne i Trikomerne fortjene en særlig Omtale; i deres øverste Del ere de ofte beklædte med en fortykket Membran, som er skarpt adskilt fra den øvrige tynde Del af Trikornets Væg; da den ikke deler sig, er den stedse indskrænket til Endecellerne og alene til disses øverste Parti. Denne fortykkede Vægdel kalde vi Hætten (calyptra); den er formodentlig et Beskyt- telsesorgan for Trikomernes Spids. Formen af den fuldt udviklede Hætte varierer fra afrundet kuppelformet til stum- pere eller spidsere kegleformet. Naar Trikomerne med Alderen afsmalnes mod Spidserne, ved at Cellerne dér aftage i Dia- meter, efterhaanden som de dele sig, bliver Hætten knap- formet afsat mod Endecellens øvrige Del og saaledes let iøjnefaldende. Er dette ikke Tilfældet, faar man mindre let | Øje paa den, men den kan da gjøres tydelig, naar Traadene behandles med en Syre. Nogle Arter mangle stedse Hætte, men den findes hos en stor Del og har paa Grund af sin konstante Optræden og ofte karakteristiske Form stor syste- matisk Betydning indenfor Oscillatoriaceerne, den eneste 325 Familie, hos hvilken den forekommer"). (Se t. Ex. Figg. 5, 7, 12). Inddelingen af Familien i de to Grupper Vaginarieae og Lyngbyeae skyldes Gomont og beror paa, at Traadene hos Arterne af den første bestaa af flere Trikomer foruden af Skederne, hos den anden kun af eet. Adskillelsen af disse Grupper frembyder i Regelen ingen Vanskeligheder, men nogle enkelte Forhold fortjene dog åt nævnes. Hos flere Arter af Gruppen Vaginarieae ere Traade kun indeholdende eet Trikom langt de hyppigste (Schizothrix-Arter), og hos andre Arter af samme Gruppe flyde Skederne tidlig hen i en strukturløs Slim, saa al Grænserne mellem de enkelte Traade udvidskes (Hydrocoleum- og Microcoleus-Arter). Saa- danne Arter kunne derfor let med Urette henføres til den 1) Hættens Anvendelse som systematisk Karakter. skyldes Gomont, som i det hele lægger stor Vægt paa Endecellernes Bygning og dette sikkert med Rette. Efter Richter (Hedwigia 1896, p.273) kan der ikke tilskrives Hættedannelserne nogen systematisk Værdi, fordi de ifølge nævnte Forfatter hos de Arter, hvor Gomont har fundet dem, forekomme meget for sjældent til at kunne anses for normale Dannelser. Denne sidste Anskuelse maa Forf. efter sin Erfaring be- stemt bestride og slutte sig til Gomonts; vel er det sandt, at man oftere kan undersøge flere Trikomer, før man finder typisk udviklede Hætter, men dette skyldes da enten, at saadanne Trikomer ere for unge (maaske endog i Hormogoniedannelse) eller at deres Spids er knækket af, hvilket meget let sker, og især naar tørret Materiale benyttes til Undersøgelsen. Hos flere Arter (saaledes især de vand- blomstdannende Oscillatorta, hvoraf Richter har undersøgt en) kan det vel være vanskeligt i tørret Materiale at finde ubeskadigede Trikomer med Hætte, da Trikomerne her ere meget skjøre, men ved forsigtig Opblødning af Materialet og med en Smule Taalmodig- hed lykkes det dog. Og har desuden en Karakter mindre Værdi i Systematiken, fordi den er vanskelig at erkjende paa dødt, ind- tørret Materiale? Forf. maa i denne Henseende særlig lægge Vægt paa, at Hætterne hos de ikke faa levende Arter, Forf. har under- søgt, stedse vare meget tydelige og lette at erkjende, men iøvrigt har Richters Kritik, der anføres i en Anmærkning under Texten og kun udtaler sig meget vagt uden at komme ind paa Forholdet hos mere end een Art, kun ringe Værd overfor de mange Kjendsgjær- ninger, som ere fastslaaede af Gomont ved hans med stor Dygtig- hed og Omhyggelighed gjennemførte Studium og Værdsætning af Hættedannelserne som systematiske Karakterer. 21” 326 anden Gruppe; men man maa da søge Karaktererne i Tri- komets Bygning. Desuden ere Skederne hos Vaginarieae langt mægtigere end hos Lyngbyeae samt lagdelte og ofte foldede og rynkede paa tværs, ligesom deres Ender i Regelen ere sylformet tilspidsede og elastisk sammen- snørede efter Hormogoniernes Udtræden; disse Forhold findes ikke hos Lyngbyeae, hvor Skederne mere have Form af tynde Rør, der omslutte Trikomerne. Endelig kan det be- mærkes, at Trikomspidserne hos Vaginarieae stedse ere rette, hos Lyngbyeae ofte (Oscillatoria, Phormidium) krogformet ombøjede eller krummede. Oscillatoriaceerne er den største Familie indenfor de traadformede Blaagrønalger; fra Danmark kjendes for Tiden henimod 60 Arter, men mange flere ville ventelig findes. Deres Forekomst og Levevis er yderst forskjellig; herom kan intet almindeligt siges, men henvises til Omtalen af de enkelte Arter. Tribus I. Vaginarieae Gomont. I. Schizothrix Kützing. Thallus forskjelligt formet, ofte inkrusteret med Kalk. Traadene i Regelen rigeligt forgrenede og spaltede. Skederne ufarvede eller gule, røde eller blaagronne, faste, lagdelte og tilspidsede, Klorzinkjod +. Trikomerne faa inden- for hver Skede; Cellerne oftest længere end brede, aldrig meget korte. Hætte mangler. LellerF, aldrig udpræget 8. Subgenus I. Inactis Gomont. Thallus tueformet —skorpeformet eller penselformet, ofte inkru- steret med Kalk. Traadene oprette, hos de fleste Arter rigt forgrenede. Skederne farveløse. Lave Vandplanter. 1. Schizothrix vaginata (Näg.) Gomont. Monographie des Oscillariées, I, p. 302, 1892. Thallus skorpeformet, vortet, ofte inkrusteret med Kalk, mørkt graaladent eller sortegrent (ifølge Gomont), eller Traadene enkeltvis mellem andre Alger. Traadene tæt sammenfiltrede, omtrent rette, oprette, temmeligt sparsomt forgrenede. Skederne tykke, lagdelte, med tilspidsede Ender, Klorzinkjod +. Triko- merne blegt blaagrønne, oftest enkelte eller meget faa indenfor Skederne, ikke indsnørede, 2—3 yw tykke; Skillevæggene ofte utydelige, med Korn. Cellerne omtrent 3 Gange kortere end brede. Endecellerne afrundede. KF, B, 8. I Fersk- og Brakvand, især mellem andre blaagrønne Alger (Rivularia, Calothrix o.s.v.), formodentlig meget udbredt. Born- holm: Aarsdale (Forf). Af denne uanselige Art har Forf. kun truffet enkelte Traade vox- ende mellem Traadene af Calothrix scopulorum sammen med tynde Plectonema-Arter; ifolge Gomont skal den ogsaa kunne danne rene, skorpeformet udbredte Lag, som sidde fasthæftede til Stene o.s.v. Subgenus Il. Hypheothriz Gomont. Thallus pudeformet, ofte inkrusteret med Kalk. Traadene krybende, tæt sammenfiltrede, oftest lidet forgrenede eller ugrenede. Skederne farvelose. Voxe i Ferskvand, paa Mure, fugtig Jord o.s.v. 2. Schizothrix lateritia (Kütz.) Gomont. Monographie des Oscillariées, I, p. 308, 1892. Thallus pudeformet udbredt, inkrusteret med Kalk, graa- ladent eller blaagront. Traadene tet sammenfiltrede, snoede, nedliggende, mere eller mindre forgrenede. Skederne vide, med uregelmæssig Overflade, ret lose, Klorzinkjod + (svag eller undertiden udeblivende Reaktion). Trikomerne blegt blaagrgnne, oftest talrige indenfor Skederne, undertiden indsnorede, 1,3—1,6 u tykke; Skillevæggene oftest utydelige, hyppigt med Korn. Cellerne længere end brede (undertiden meget lange). Endecellerne af- rundede. F, L. Fig. 3. Schizothrix lateritia (Kütz.) Gomont. Endepartiet af en Traad (Gomont). 595:1. I Ferskvand eller paa fugtig Jord o.s.v. Sjælland (Lieb- man: in palude Siællandiae). 328 Subgenus Ill. Symplocastrum Gomont. DA — = =" SR et oo ti Sn SEEN ERSTE me. à 5 <= = ral LENS SHOT De SLR RE OS AD > Er ENDEN RN ls EIER ER EIER ISS RENTE ; aner eS RER. Sy of ER FÅ % ae in oH 3 Davia ee Fig. 4. Schizothria Friesii (Ag.) Gomont. Endepartiet af en grenet Traad (Gomont). 595: 1. Thailus som hos Symploca differentieret i en nedliggende, krybende og en opret Del, hvor Traadene ere samlede i Bundter eller Tuer. Skederne farveløse. Voxe paa fug- tig Jord. 3. Schizothrix Friesii (Ag.) Gomont. Monographie des Oscillariées, I, p. 316, 1892. Thallus ubestemt udbredt, oftest mørkt blaagrønt eller sortladent, sjældnere lysere. Traadene forgrenede, tæt sammenfiltrede, snoede, opadtil samlede i stive, sylformet til- spidsede, oprette Tuer. Skederne i de ældre Traade faste og lagdelte, med tilspidsede Ender, Klorzinkjod +. Trikomerne blaa- grønne, oftest enkeltvis eller meget faa i hver Skede, parallele, tydeligt indsnørede, 3—6 u tykke; Skillevæggene tydelige, uden Kornrækker (Plasmaet jævnt storkornet). Cellerne ofte længere end brede (indtil det dobbelte). Ende- cellerne afrundede eller afstumpede. HL. Paa fugtig Jord, især i Skove o. a. be- skyggede Steder, vist alm. udbredt. Den er fuldt udviklet hen ad Efteraaret. Sjælland: Frederiksdals Skov (Nordstedt, Rosenvinge), Teglstrup Hegn, Donse (Rosenvinge), Laven Skov (Forf.). Denne Art er ofte forvexlet med Symploca Muscorum, som den i det Ydre ligner en Del, men fra hvilken den ganske utvivlsomt er distinkt. Saaledes ere dens Skeder ægte Vaginarié-Skeder (tilspidsede i Enderne o.s.v.) og Trikomerne tyde- ligt indsnørede; endelig er der i de ældre Traade flere, om end kun faa Trikomer tilstede inden- for hver Skede. Ogsaa i det Ydre ere de to Arter oftest forskjellige, idet Schizothrix's Tuer ere stive og oprette, Symploca's i Regelen nedliggende. Subgenus IV. Chromosiphon Gomont. Thallus skorpe-pudeformet udbredt eller som hos forrige Underslægt differentieret i en nedliggende, horizontal Del og opadrettede 329 Symploca - lignende Smaatuer. De ældre Skeder intensivt far- vede (purpur, gule, blaagrønne). De herhenhørende Arter ere forholdsvis anselige og godt karakteriserede, især ved Skedernes Farvning; de voxe hyppigst paa fugtig Jord, mellem Mosser (sjældnere submerse). 4. Schizothrix purpurascens (Kütz.) Gomont. Monographie des Oscillariées, I, p. 320, 1892. Thallus ubestemt udbredt, mgrkladent. Traadene ret lange, rigeligt forgrenede og spaltede, opadtil samlede i snoede Bundter. Skederne mægtige, faste, lagdelte, med tilspidsede Ender, purpur-orange eller rosenfarvede, Klorzinkjod +. Triko- merne blegt blaagrønne, oftest mange inden i hver Skede, paral- lele, i Regelen indsnørede, 4—8 y tykke; Skillevæggene tydelige, uden Kornrækker, idet det hele Plasma (undtagen Endecellernes) er storkornet. Cellerne fra omtrent isodiametriske indtil dobbelt saa brede som lange. Endecellerne spidst kegleformede. L. var. a. Skederne purpur-orange. Trikomerne ikke indsnørede. var. 2, cruenta Gomont. Skederne purpur-rosenfarvede eller kjødfarvede. Trikomerne indsnørede. Paa fugtige Steder mellem Mosser o.s.v. Bornholm: Rytterknægten mellem Mosser sammen med Stigonema minutum (Liebman), af var. 9, cruenta. 5. Schizothrix fuscescens Kützing. Phycologia generalis, p. 230, 1843. Thallus skorpe-pudeformet, tyndt, morkladent eller grønligt. Traadene lange, forgrenede, med tiltrykte, tilspidsede Grene. Skederne gullige, enten gjennem hele Bredden eller kun i de indre Lag, faste og lagdelte, ofte med ujævn Overflade, Klorzink- jod +. Trikomerne blaagrønne, enkeltvis eller faa indenfor Skederne, parallele, indsnørede, 2—3 u tykke; Skillevæggene utyde- lige. Cellerne meget længere (indtil 5 Gange) end brede, Proto- plasmaet med spredte Korn. Endecellerne afrundede. HL. Jylland: Markerup (Hb. Agardh ifølge Gomont). I. Hydrocoleum Kützing. Thallus løsere eller bestemtere tueformet, undertiden pudeformet eller hindeagtigt som hos Phormidium. Traadene grenede eller ugrenede, ofte sammenflydende. Skederne farveløse, løst byggede eller slimede, i Regelen svagt lagdelte, Klorzinkjod —. Trikomerne faa i Skederne; Cellerne stedse kortere end brede, oftest meget korte. Knapformet Hætte tilstede. Vandplanter. S, B, F, sj. L. Denne Slægt indeholder de anseligste Arter blandt Vaginarieae; den bestemmes i Regelen let ved den knapformede Hætte, som er sær- deles tydelig, selv paa konserverede Exemplarer, samt ved Skedens og Trikomets øvrige Forhold. Fig.5. Hydrocoleum lyngbyaceum Kützing. Midten af en Traad (Gomont). 350: 1. a. Salt(brak) vandsplanter. 6. Hydrocoleum lyngbyaceum Kützing. Species Algarum, p. 259, 1849; Tabulae phycologicae, 1, pot tab. ole ties |: | Thallus slimet, enten tueformet eller ubestemt pudeformet udbredt, mørkegrønt eller blaagront. Traadene ved Basis en- kelte, opadtil grenede. Skederne slimede med ujævn Overflade, undertiden ganske henflydende som hos næste Art. Triko- merne gulgrønne eller blaagrønne, ikke indsnørede, 8—16 u, sædvanligt 9—11 u tykke; Skillevæggene tydelige, med Korn. Cellerne 3—6 Gange saa brede som lange. Endecellerne med en knapformet, nedtrykt Hætte. S, B. var. a. Gomont. Tueformet, epifytisk; Skederne ret faste. var. 2, rupestre Kützing. Pudeformet; Skederne flydende hen i en strukturlgs Slim. I Salt- og Brakvand paa Stene, større Alger o.s.v. ved Ky- sterne; var. 2, rupestre voxer især paa lave marskagtige Stræk- ninger som pudeformede Overtræk bl.a. sammen med Microcoleus chthonoplastes. Odensefjord ved Hofmansgave (Hotman-Bang), Jylland: Højer ved den sønderjyske Vestkyst (Rosenvinge), An- holt (Ove Paulsen), alle af var. 2, rupestre. m. 7. Hydrocoleum glutinosum (Ag.) Gomont. Essai de classification des Nostocacées homocystees (Journ. de Bot., IV, p. 353). Thallus slimet, ubestemt pudeformet eller hindeagtigt ud- bredt, smudsigt-brunt indtil sort. Skederne hurtigt ganske hen- flydende, saa at Trikomerne ligge indlejrede i en formles Slim. Trikomerne mørkladne (tørre ofte med violet Anstrøg), jævnt afsmalnede mod Spidserne, ikke indsnørede (tørre dog undertiden svagt), 14—21 u tykke (sædvanligt 17—19 y); Skillevæggene med en Dobbeltrække af smaa, men tydelige Korn. Cellerne 3—6 Gange saa brede som lange. Endecellerne med en knapformet, nedtrykt Hætte. S, B. I Salt- eller Brakvand, paa Bunden, paa Stene, større Alger etc. paa lavt og roligt Vand, ofte i Brakvandshuller nær Stranden i Selskab med Lyngbya aestuarii o.a., men vist ogsaa i rent salt Vand. Odensefjord ved Hofmansgave (Lyngbye, Hofman-Bang, Caroline Rosenberg), Amager ved Kastrup (Liebman). Denne Arts Thallus ligner ganske visse Phormidium-Arters, og Trikomerne ere paa Grund af Skedernes tidlige Henflyden næsten aldrig samlede i adskilte Traade. Ved Trikomernes betydelige Tykkelse skjelnes den dog let fra de Phormidium-Arter, som den i ydre Habitus kommer nær. b. Ferskvands- eller Landplanter. 8. Hydrocoleum Brebissonii Kützing. Species Algarum, p. 259; Tabulae phycologicae, I, p. 35, tab. 50, fig. I. Thallus pudeformet eller tueformet, sort. Traadene rette og stive, oftest ugrenede. Skederne nedadtil vide og lagdelte, tværfoldede, opadtil snævre, tynde og homogene, med elastisk sammensnoret Spids. Trikomerne smudsig rødgraa, jævnt af- smalnede mod Spidserne, oftest enlige i Skederne, rette og skjøre, ikke indsnørede, 5—10y tykke; Skillevæggene oftest tydelige, med eller uden Korn. Cellerne indtil 5 Gange saa brede som lange. Endecellerne med hovedformet afsat, kegleformet eller afrundet Hætte. F, L. Falster: paa en fugtig Mur ved Skjelby (Forf.). II. Microcoleus Desmazieres. Thallus pudeformet eller Traadene enkeltvis krybende; disse ere enkelte eller sparsomt grenede. Skederne farvelgse, homogene, bløde, undertiden henflydende, Klorzink- 332 jod — (undt. M. subtorulosus). Trikomerne i ældre Traade mange og tæt sammenhobede indenfor Skederne, tilspidsede, uden Hætte (undt. M. vaginatus). S, B, F, L. Slægten karakteriseres ligeoverfor Schizothrix ved sine bløde, gelé- agtige Skeder, der oftest ikke farves. af Klorzinkjod, og som indeslutte mange tæt sammentrængte Trikomer; fra Hydrocoleum adskilles den foruden ved Mangel af Hætte gjennem sine tyndere Trikomer med lange Celler. . ae Salt (brak) vandsplanter. Fig. 6. Microcoleus chthonoplastes (Hofman-Bang) Thuret. Hormogonie (Gomont). 595:1. 9. Microcoleus chthonoplastes (Hofman-Bang) Thuret. Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Sc. nat., 6° série, bot., I, p. 378, 1875. Thallus pudeformet, lagdelt, med forskjelligt farvede Lag, eller Traadene enkeltvis krybende. Traadene snoede, lidet grenede. Skederne bløde, cylindriske, efterhaanden mere uregel- mæssige og med ujævn Overflade, undertiden ganske henflydende. Trikomerne lyst blaagrønne, korte, tæt sammentrængte inden- for Skederne, indsnørede, 2,5—6 y tykke; Skillevæggene tydelige, uden Korn. Cellerne fra kvadratiske til dobbelt saa lange som brede. Endecellerne spidst kegleformede, uden Hætte. S, B. Alm. udbredt ved sandede og lerede Kyster, hvor den træffes i Selskab med Lyngbya aestuarii, Spirulina subsalsa, Anabaena torulosa & variabilis, Nodularia, Phormidium etc. Vesterhavs- kysten: Højer (Rosenvinge), Fanø (Raunkiær), Skallingen (War- ming), Nyminde (Th. Mortensen). Kattegatskysterne: An- holt (Ove Paulsen), Sidinge Strand i Odsherred (herb. Hafn.), Odensefjord (Lyngbye, Hofman-Bang, Ørsted, Th. Holm). Øre- sund: Kastrup (Forf.). Denne Arts Traade voxe mellem saltholdigt, oversvømmet, fug- tigt Sand og Ler, hvis Partikler herved bindes sammen. Saaledes ud- øver den en vis jorddannende Virksomhed (Marskegnene ved Jyllands Vestkyst, Odensefjord; jfr. Hofman-Bang: De usu Confervarum, 1818), hvoraf Artsnavnet: chthonoplastes 9: Jorddanneren. 10. Microcoleus tenerrimus Gomont. Monographie des Oscillariées, I, p. 355, 1892. Traadene samlede i et blaagront Thallus eller enkeltvis krybende mellem andre Alger, enkelte eller sparsomt grenede. Skederne vide, bløde, efterhaanden uregelmæssige eller ganske henflydende, Klorzinkjod —. Trikomerne olivengrønne eller blaagrønne, flere eller færre indenfor Skederne, tydeligt indsnørede, 1,5—2 yw tykke, Spidserne langt afsmalnede; Skillevæggene tyde- lige, undertiden med Korn. Cellerne længere end brede (indtil 3 Gange). - Endecellerne spidst kegleformede, uden Hætte. S, B. I Salt- og Brakvand ved Kysterne, ofte mellem andre Alger. Jylland: Nyminde (Th. Mortensen), Skallingen (Warming). Sjæl- land: Korsør Havn mellem Calothrix-Arter (Rosenvinge). Ogsaa denne Art udgjør ofte en Bestanddel af Sandfloraen ved Kysterne, hvor den, om end i mindre Grad end forrige, bidrager til at binde Sandkornene sammen. b. Landplanter. Fig.7. Microcoleus vaginatus (Vauch.) Gomont. Endedelen af et isoleret Trikom (Gomont). 11. Microcoleus vaginatus (Vauch.) Gomont. Essai de classification des Nostocacées homocystees, Journ. de bot., IV, p. 353, 1890. Thallus pudeformet tilhæftet, sort, glinsende, eller Traadene enkeltvis krybende. Traadene snoede, hist og her grenede. Skederne bløde og sammenklæbende, cylindriske, efterhaanden mere uregelmæssige, undertiden ganske henflydende. Trikomerne mørkt blaagrønne eller olivengrønne, tæt sammentrængte indenfor Skederne, ikke indsnørede, 3,5—7 y tykke; Skillevæggene tydelige, ofte med Korn. Cellerne fra omtrent kvadratiske til dobbelt saa brede som lange. Endecellerne med tydelig afsat, kegleformet Hætte. L, (M. Paa fugtig, oftest leret Jord som Havegange o.s.v., hvor de sorte klæbrige Traade oftest enkeltvis krybe tæt tilhæftede til Jorden. eller ogsaa submers i Ferskvand, sandsynligvis udbredt overalt. Sjælland: Birkerød (Nordstedt), Kjøbenhavn (Rosen- vinge, Forf.). 334 c. Ferskvandsplanter. 12. Microcoleus subtorulosus (Breb.) Gomont. Essai de classification des Nostocacées homocystees, Journ. de bot., IV, p. 352, 1890. Thallus tilhæftet til Vandplanter eller pudeformet udbredt paa Bunden, graaligt eller grønligt. Skederne slimede, Klorzink- jod +. Trikomerne blaagrønne, mange eller faa i Skederne, parallele, rette, tydeligt indsnørede, jævnt afsmalnede mod Enderne, 6—10 yw tykke; Skillevæggene. tydelige, uden Kornrekker (hele Protoplasmaet kornet). Cellerne omtrent kvadratiske; Endecellerne kegleformede eller cylindrisk kegleformede, uden Hætte. F. I Bække og Aaer. Fyen: Sct. Madses Kilde ved Holcken- havn (Heilm. Clausen). | Om denne Art har Gomont udtalt som Formodning, at den er identisk med Phormidium tinctorium Kütz. (Monographie des Oscilla- riées, II, p. 163), da disse to Planters Trikomer ere ganske ens byggede. I de Exemplarer, Forf. har kunnet undersøge, indesluttede de fleste Skeder kun et enkelt Trikom og kun ganske faa flere. Uden at Go- monts Antagelse saaledes sikkert bekræftes, vinder den dog i Sandsyn- lighed herved. Tribus I. Lyngbyeae Gomont. Subtribus I. Lyngbyoideae Gomont. IV. Pleetonema Thuret. Thallus meget forskjelligt formet. Traadene frie, for- srenede. Skederne faste, farvelgse (sj. gule). Trikomernes Spids ret; Hætte mangler. S, B, F, L. Af denne Slægt ville formodentlig flere Arter findes i Danmark, saaledes i alt Fald P. roseolum. Den karakteriseres overfor Lyngbya ved sine hyppige Grendannelser, overfor Symploca. ved at Thallus ikke som hos denne er differentieret i to Dele, hvor Traadene have for- skjellig Væxtretning. Gjennem nogle Arter staar den nær ved de to nævnte Slægter; paa den anden Side nærmer den sig Scytonema, fra hvilken nogle anseligere Arter blot afvige ved Mangel paa Heterocyster. 13. Plectonema terebrans Bornet & Flahault. Sur quelques plantes vivant dans le test calcaire des Mol- lusques, Bull. de la Soc. bot. de France, XXXVI, p. 18, 1890. Kalkborende. Traadene lange og bøjelige, ikke ofte for- grenede; Grenene enkeltvis udtrædende af Skederne. Skederne tynde og farveløse, Klorzinkjod —. Trikomerne lyst blaagranne, 339 ikke eller kun lidet indsnorede, 0,95—1,5 u tykke; Skillevæggene tydelige, uden eller med Korn. Cellerne meget længere end brede (indtil 5 Gange); Endecellerne afrundede, uden Hætte. S, (M). Kalkborende; i Saltvand (ifølge Bornet & Flahault ogsaa i Skaller af Ferskvandsmuslinger), i Selskab med vore andre kalkborende Alger. Isefjord: ved Hønsehalsen, i Spirorbis-Rør sammen med Gomontia, Ostreobium og Mastigocoleus (Rosenvinge), Fyenske Øgaard: Lohals, i Spirorbis-Rør med Hyella og Conchocelis rosea (Rosenvinge). LA er 3, SØN he LI € ÆT tø 5 Fig. 8. Plectonema Nostocorum Bornet. Midten af en grenet Traad (Gomont). 850:1. 14. Plectonema Nostocorum Bornet. Bornet & Thuret, Notes algologiques, Il, p. 137, 1880. Traadene lange og bøjelige, mere eller mindre forgrenede, Grenene enkelte eller dobbelte. Skederne tynde og farveløse, Klorzinkjod —. Trikomerne blegt blaa- eller gulgrønne, ind- snørede, 1—1,5 4 tykke; Skillevæggene oftest tydelige, uden Korn. Cellerne længere end brede; Endecellerne afrundede. F, L. Mellem forskjellige geléagtige Alger, vist alm. udbredt overalt. Sjælland: Kjøbenhavn, Overtræk paa en fugtig Mur (Forf.). Falster: Bøtø-Nor, imellem Traadene af Rivularia Biasolettiana (Forf.). 15. Plectonema norvegicum Gomont. Bull. de la Soc. bot. de France, tome XLVI, 1899. Thallus skorpeformet , fastvoxet, sort eller sortegrant. Traadene vanskeligt adskillelige uden Brud, næppe lange, snoede, rigeligt forgrenede, Grenene oftest dobbelte, aabent udstaaende, korte, af samme Tykkelse som Hovedaxen. Skederne først farveløse og glatte, senere tykke, smudsiggule og med ujævn Over- flade, Klorzinkjod —. Trikomerne klart blaagrønne, perlesnor- formet indsnørede, 1,5—2 tykke. Cellerne kortere end brede (indtil det dobbelte). Endecellerne afrundede, uden Hætte. S. 336 I Saltvand, som skorpeformede Overtræk paa Klipper, Stene og Bolverker ved øverste Vandmerke. Limfjorden: Aalborg (Rosenvinge). Det eneste foreliggende Exemplar af denne Art er bestemt af Gomont, som velvilligst har meddelt Forf. ovenstaaende Diagnose, for den publiceredes; Arten kjendes iøvrigt fra det arktiske Norges og fra Englands Kyster. V. Symploca Kützing. Thallus differentieret i to Dele, hvis Traade have for- skjellig Væxtretning: en nedliggende, fasthæftet og en opadrettet, som er formet i smaa Tuer eller Bundter. Traadene hist og her forgrenede. Skederne tynde og farve- lose, oftest ret faste. Trikomernes Spids ret, undertiden en Smule afsmalnet. Endecellernes Ydervæg hos nogle fortykket, men uden knapformet afsat Hætte. 8, F, L. Naar Arterne af denne Slægt ere fuldt udviklede, kjendes den let paa de ejendommelige Smaatuer, som hæve sig fra Thallus' nedliggende Del; derimod mangler denne Karakter hos de unge Planter, og Arterne maa da bestemmes alene ved Tri- komernes Bygning. a. Marine Planter. 16. Symploca hydnoïdes Kütz. Species Algarum, p. 272, 1849, Tabulae phycologicae, I, p. 44, y tab. 26, he. I. Fig.9. Symploca hydnoides Kützing, var.a genuina Gomont. Thallus i naturlig Storrelse samt den overste Del af en grenet Traad (Gomont). 330:1. MIN Thallus tueformet, mørkt graaligt, grønligt eller rødviolet ; Bundterne opadrettede, tilspidsede, indtil 3 Cm. lange (Gomont). Traadene tæt sammenvævede, bøjede og snoede, sparsomt gre- nede. Skederne tynde, klæbrige, farveløse, Klorzinkjod + (Re- aktionen svag, undertiden udeblivende). Trikomerne blegt blaa- grønne, indsnørede 6—14 u tykke; Skillevæggene utydelige. GCel- lerne oftest en Del længere end brede, med kornet Plasma. Ende- cellerne afrundede, uden Hætte. 8. var. a, genuina Gomont. Trikomernes Tykkelse 6—8 y: Cellerne oftest længere end brede. var. 8, fasciculata Gomont. Trikomernes Tykkelse 8—14 p; Cellerne oftest kortere end brede. I Saltvand ved Kysterne paa Stene, Alger, Sand o.s.v. paa grundet og roligt Vand. Var. a, genuina, Kattegat: Begtrup Vig (Rosenvinge), Odensefjord (Hofman-Bang). b. Landplanter (undertiden submerse). 17. Symploca Muscorum (Ag.) Gomont. Essai de classification des Nostocacées homocystees, Journ. de bot., IV, p. 354, 1890. Thallus bundtformet eller simpelt pudeformet nedliggende, blaagrent eller gronligt; Bundterne snoede, oftest fremliggende eller krybende, sjældnere oprette. Traadene tet sammenvevede, ugrenede. Skederne tynde, klæbrige, men faste, Klorzinkjod +. Trikomerne blegt blaagrønne, ikke indsnørede, 5—8 y tykke; Skillevæggene oftest utydelige. Cellerne fra omtrent kvadratiske til dobbelt saa lange som brede, med kornet eller kornfrit Plasma. Endecellerne afrundede eller svagt afstumpede, uden Hætte. L, (F). Paa fugtig Jord mellem Mosser, som Overtræk paa raadne Blade o.s.v., undertiden submers. Sjælland: Søndermarken ved Kjøbenhavn (Liebman), Bidstrup (Rosenvinge). Jylland: Varna Mølle ved Marselisborg (Rosenvinge). Artens Slægtskarakter er ofte meget lidet udviklet, idet Thallus som hos Phormidium er pudeformet udbredt; fra denne Slægt skjelnes den da ved sine faste Skeder og fra Lyngbya-Arterne ved Skedernes Farvning med Klorzinkjod, hvilken Reaktion er meget iøjnefaldende, om den end undertiden indtræder langsomt. Se endvidere Schizothrix Friesii, p. 328. VI. Lyngbya Agardh. Thallus forskjelligt formet. Traadene enkelte (sj. svagt grenede). Skederne farvelose (undt. L. aestuarii), faste, efter- 338 haanden oftest tykke og lagdelte. Trikomernes Spids ret, ikke eller lidet afsmalnet. Endecellerne uden eller med svagt udpræget Hætte. S, B, L, (ikke L). Subgenus I. Leibleinia Gomont, som Underslægt. Fastsiddende (oftest epifytiske) Saltvandplanter. Traadene fæstede med Midten; Skederne tynde. 18. Lyngbya gracilis (Menegh.) Rabenhorst. Flora europaea Algarum, II, p. 145, 1865. Thallus tæt tueformet eller fnugget, slimet, purpurviolet, eller Traadene enkeltvis. Traadene lange, bøjelige. Skederne farveløse, snævre, tynde og glatte, Klorzinkjod —. Triko- merne rosenrøde eller rødviolette, perlesnorformet indsnørede, 5—8 u tykke, ikke afsmalnede; Skillevæggene tydelige, uden Korn. Cellerne isodiametriske (indtil halvt saa lange som brede) med fintkornet Plasma. Endecellerne afrundede med lidet fortykket Ydervæg. 8. I Saltvand, fastsiddende paa Alger o.s.v. Fæns-Sund (Rosenvinge), samt Storebælt (Rønnen ved Kjerteminde ifølge Meddelelse af Dr. Rosenvinge). Subgenus II. Eulyngbya Gomont. Thallus tueformet, fnugget eller pudeformet. Traadene fæstede ved Basis (eller Thallus fritsvommende); Skederne ofte tilsidst tykke og lagdelte. Baade i Salt- og Ferskvand. Fig. 10. Lyngbya aestuarw (Mert.) Liebman. Den midterste Del af en vegetativ Traad (Gomont). 595: 1. a. Marine Årter. 19. Lyngbya aestuarii (Mert.) Liebman. Bemærkninger og Tillæg til den danske Algeflora, Krøyers Tidskrift, 1841, p. 492. Thallus pudeformet udbredt, fæstet, eller fnugget og frit- svømmende, lysere eller mørkere blaagrønt indtil sort, Traadene lange, bøjelige, oftest snoede og tæt sammenfiltrede. Skederne 339 først tynde, glatte og farveløse, senere tykke, lagdelte, smudsigt gule og med ujævn Overflade, Klorzinkjod —. Trikomerne blaa- eller olivengrønne, ikke indsnørede, en Smule afsmalnede, 8—24 u, sædvanligt 10—16 utykke; Skillevæggene tydelige, oftest med Korn. Cellerne 3—6 Gange saa brede som lange. Ende- cellerne med lidet fortykket Ydervæg. 8, B, (ifølge Gomont og- saa |). Et større Antal benævnede Former adskilles af Gomont; for de undersøgte danske Exemplarers Vedkommende kan man nøjes med følgende to: f. limicola: Thallus fast, pudeformet nedliggende. Traadene tæt sammenvævede. Danner Overtræk paa saltholdig, ofte over- svømmet, især leret Bund ved Kysterne i Selskab med Microcoleus chthonoplastes 0. a. f. natans: Thallus løst klumpet eller fnugget. Traadene løst sammenfiltrede. I Begyndelsen fasthæftet til Sand, Alger o.s. v., men rives snart løs og driver derefter om i Vandet. I roligt Salt- og Brakvand ved alle vore Kyster, baade paa leret og sandet Bund (ogsaa i Sandet) som pudeformede Over- træk eller løst fasthæftet til Alger o.s.v. Vesterhavskysten: Højer (Rosenvinge), Fanø (Raunkiær), Skallingen (Warming), Ny- minde (Th. Mortensen), Hirtshals (Rosenvinge). Kattegats- kysterne: Anholt (Ove Paulsen), Odensefjord (Lyngbye, Hofman- Bang, Caroline Rosenberg), Roskildefjord ved Boserup (Rosenvinge) samt ved den svenske Kyst. Øresund: Kjøbenhavn (Ørsted), Kallebodstrand (Ørsted, Joh. Lange, Forf.), Kastrup (Liebman). Storebælt: Nyborg (H. Clausen), Nakskovfjord (Th. Mortensen). Lillebælt: (Hofman-Bang), Fænøsund (Rosenvinge). Fyenske Øgaard: Svendborg (Liebman), Skaarupør (herb. Hafn.). IØster- søen kjendes Arten lige fra Kiel (herb. Hafn.) til Øland (ifølge Nordstedt). Denne Art er en af de vigtigste marine eller submarine danske Arter, som træffes overalt ved vore Kyster og med meget forskjelligartet ydre Udseende. De ældre Skeders Gulfarvning gjør den let og sikkert kjendelig fra lignende Arter. I Hormogonietilstand adskilles den der- imod kun yderst vanskeligt fra Hydrocoleum-Arterne, sp. H. lyngbyaceum. 20. Lyngbya majuseula (Dillw.) Harvey. Hooker, English Flora, V, part I, p. 370, 1833. Thallus løst tueformet eller fnugget, mørkt blaagrønt eller grønligt sort. Traadene meget lange, bøjede, ofte ejendomme- ligt krusede. Skederne farvelose, efterhaanden meget tykke og lagdelte, med rynket Overflade, Klorzinkjod =. Trikomerne mørkt blaagrønne eller staalgraa (i tørret Tilstand undertiden vio- Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 99 340 lette), næppe afsmalnede mod Spidserne, ikke indsnerede, 16— 60 w, sædvanligt 20—40 u tykke; Skillevæggene tydelige, stedse uden Korn. Cellerne meget korte, 6—15 Gange saa brede som lange med fintkornet Plasma. Endecellerne afrundede, uden Hætte. S. I saltrigt Vand, fastsiddende paa Bunden, Alger, Zostera 0.s.v. eller løst omdrivende, kun i de mere saltholdige Dele af vore Far- vande. Limfjorden: Lemvig (Rosenvinge), Jegindø (Rosenvinge), Holmtange Hage (Rosenvinge), Amtoft Rev (Rosenvinge), Nykjøbing (Th. Mortensen), Løgstør (Rosenvinge). Kattegat: Nordre Rønner (Rosenvinge), Korshavn (Rosenvinge), Odensefjord ved Hofmans- gave (Lyngbye, Vahl, Hofman-Bang, Caroline Rosenberg). I den vestlige Østersø findes-den ifølge Reinbold!), i Kielerfjord. Denne anselige Arts (i Trikomtykkelse den største indenfor Fami- lien Oscillatoriaceae) Udbredning i danske Farvande -er formodentlig i store Træk givet ved ovenstaaende Lokaliteter. Den ynder stærkt salt- holdigt Vand og udvikler sig her kraftigst og yppigst (saaledes i Lim- fjorden); i det hele synes den at være den af vore marine Blaagrøn- alger, som fordrer størst Saltindhold af Vandet. 21. Lyngbya confervoides Agardh. Systema Algarum, p. 73, 1824. Thallus lest tueformet, slimet, smudsig gulgrønt (eller sjældnere pudeformet nedliggende). Traadene lange, rette, op- stigende fra en nedliggende Basis. Skederne farveløse, efter- haanden tykke og lagdelte med rynket Overflade, Klorzinkjod —. Trikomerne olivenfarvede eller blaagrønne, ikke afsmalnede mod Spidserne, ikke indsnørede, 9—25 y, sædvanligt 10—16 u tykke; Skillevæggene tydelige, oftest med Korn. Cellerne 3—8 Gange saa brede som lange. Endecellerne afrundede, uden Hætte. S, (B). I Saltvand ved Kysterne (ifølge Gomont ofte som Overtræk paa Bunden af Saltvandshuller nær Stranden). Kattegat: Odense- fjord ved Hofmansgave (Hofman-Bang ifølge Nordstedt) samt flere Steder ved den svenske Kattegatkyst. Øresund: Kjøbenhavn (Lyngbye ifølge Nordstedt). 22. Lyngbya lutea (Ag.) Gomont. Essai de classification des Nostocacées homocystees, Journ. de bot., IV, p. 354, 1890; Wittrock & Nordstedt: Algae exsic- catae, fasc. 25, Nr. 1167. 1) Reinbold: Die Cyanophyceen (Blautange) der Kieler Föhrde, i Schriften des naturwiss. Vereins für Schleswig-Holstein, Band VII, Heft 2, 1890. 341 Thallus geléagtigt, pudeformet, fastsiddende, smudsigt gult, olivengrønt indtil sort. Traadene snoede og tæt sammenvævede, bøjelige og lange. Skederne farveløse, tynde eller tilsidst tykke og lagdelte, Klorzinkjod + (undertiden svag og langsomt ind- trædende Reaktion). Trikomerne olivenfarvede, ikke afsmal- nede, ikke indsnørede, 2,5—6 yp tykke; Skillevæggene ofte utyde- lige. Cellerne fra isodiametriske indtil 3 Gange saa brede som lange, med kornet Plasma. Endecellerne med en i Spidsen noget fortykket Membran. S, B. Fig. 11. Lyngbya lutea (Ag.) Gomont. Endedelen af en vegetativ Traad (Gomont). 595:1. I Salt- eller Brakvand, fastsiddende paa Bolværker, Pæle, Stene o.s.v. ved øvre Vandmaerke paa beskyttede Steder ved Kysterne, hvor Vandet enten til Stadighed er brakt eller rigeligt .blandet med Ferskvand, almindelig udbredt især i de sydligere Dele af vore Farvande. Limfjorden: Nørre Sundby (Rosen- vinge). Kattegat: Grenaa Havn (Rosenvinge), Roskildefjord ved Frederikssund (Liebman). Øresund: Helsingør (Ørsted, Rosen- vinge), Trekroner (Hofman-Bang, Ørsted, Joh. Lange), Kallebod- strand (Rosenvinge). Storebælt: Kjerteminde, Nyborg, Korsør (Rosenvinge), Nakskov Fjord (Th. Mortensen). Smaalands- havet: Orehoved, Stubbekjøbing samt i Guldborgsund ved Ny- kjøbing (Rosenvinge). Lillebælt: Vejle Havn (Rosenvinge), Fredericia (Liebman), Bogense (Rosenvinge). Fyenske Øgaard: Faaborg, Svendborg, Rudkjøbing (Rosenvinge). Denne Arts mest iøjnefaldende Kjendemærke er, at Skederne under Opsvulmning farves blaaviolette af Klorzinkjod, og herved afviger den fra alle vore andre Arter af Slægten. b. Ferskvandsarter. 23. Lyngbya nigra Agardh. Systema Algarum, p. 312, 1824. Thallus losere eller fastere, tueformet eller skorpeformet, merkegrent eller sort. Traadene lange, rette, stive. Skederne farvelose, oftest tynde, Klorzinkjod --. Trikomerne morke- grønne eller brune, afsmalnede mod Spidserne, ikke indsnorede, 8—11 u tykke; Skilleveggene ofte utydelige, undertiden med Korn. Cellerne 2—4 Gange saa brede som lange, med stor- kornet Plasma. Endecellerne med en nedtrykt kegleformet eller afrundet Hætte. F. 29% 349 I strømmende Vand, fæstet til Træværk eller Stene. Born- holm: Vandmølle ved Vasagaard (Forf.). 24. Lyngbya Martensiana Meneghini. Conspectus Algologiae euganeae, p. 12, 1837. Thallus lost tueformet, vidt udbredt, blaagront. Traadene lange og bøjelige. Skederne farvelose, efterhaanden tykke og med rynket Overflade, Klorzinkjod —. Trikomerne lyst blaa- grønne, ikke afsmalnede, ikke indsnerede, 6—10 x tykke; Skille- væggene ofte utydelige, med Korn. Cellerne 2—4 Gange saa brede som lange. Endecellerne afrundede, uden Hætte. F. Sjælland: Fortundammen i Dyrehaven (Ostenfeld). Denne Art, som hidtil kun var kjendt fra varme Kilder, afgiver et af de ikke faa Exempler paa, i hvor høj Grad visse Arter af blaagrønne Alger formaa at tilpasse sig til forskjelligartet Levevis og Temperatur, (se ogsaa Oscillatoria Okent). 25. Lyngbya versicolor (Wartmann) Gomont. Monographie des Oscillariées, II, p. 147, 1892. Thallus fastvoxet eller fritsvammende, slimet, undertiden in- krusteret med kulsur Kalk og lagdelt, blaagrent, mørkt olivengront indtil sort. Traadene lange, snoede, tæt sammenvævede. Ske- derne farvelgse (undertiden svagt gullige), efterhaanden tykke og mere eller mindre slimede, Klorzinkjod —. Trikomerne blegt blaagrønne, ikke afsmalnede, ikke indsnørede, 2,8—3,2 u tykke; Skillevæggene ofte utydelige, med eller uden lysbrydende Korn. Cellerne oftest omtrent isodiametriske. Endecellerne afrundede, uden Hætte. F. | I Ferskvand, baade i strømmende og stillestaaende. Sjæl- land: Bassinet i Søndermarken ved Kjøbenhavn (Kiærskou). 26. Lyngbya ochracea (Ktz.) Thuret. Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Se. nat., 6° série, I, p. 279, 1875. Thallus lysere eller mørkere okkerfarvet. Traadene tæt sammenfiltrede, krumme, skjøre. Skederne farveløse, efter- haanden tykke og lagdelte, Klorzinkjod —. Trikomerne blaa- grønne, perlesnorformet indsneorede, omtrent I w tykke; Skille- væggene tydelige, uden Korn. Cellerne en Smule kortere end lange. Endecellerne afrundede, uden Hætte. F. Voxer som Overtræk paa Bunden, døde Blade o.s.v. i jærn- holdigt Vand, formodentlig udbredt overalt. Sjælland: Emdrup - (Liebman). 97. Lyngbya lacustris Lemmermann. Bot. Centralblatt, Bd. LXXVI, p. 154, 1898. 343 Traadene rette eller svagt krummede, enkeltvis fritsvøm- mende. Skederne 4—5 y vide, farveløse, Klorzinkjod +. Tri- komerne blegt blaagrønne, svagt indsnørede, omtrent 1,5 # tykke; Skillevæggene tydelige, uden Korn. Cellerne længere end brede (indtil 5 «). uden Luftvakuoler, med oftest kornfrit Plasma. F. Plankton i Maribo Sø (Ostenfeld) efter Bestemmelse af Artens Forfatter. 28. Lyngbya limnetica Lemmermann. Bot. Centralblatt, Bd. LXXVI, p. 154, 1898. Traadene rette, enkeltvis fritsvommende. Skederne 1 u vide, farvelose, Klorzinkjod —. Trikomerne blegt blaagronne, svagt indsngrede, 1—1,5 u tykke; Skillevæggene tydelige, uden Korn. Cellerne længere end brede (1—3 yw lange), uden Luft- vakuoler, med et oftest kornfrit Plasma. F. Ferskvandsplankton, vist alm. udbredt. Lolland: Maribo Sø (Ostenfeld). Sjælland: Furesø (Forf.). 29. Lyngbya contorta Lemmermann. Forschungsberichte aus der Biol. Station zu Plön, Teil 6, Abt. II, p. 202, 1898. Traadene mere eller mindre regelmessigt spiralsnoede eller ogsaa kredsformet sammenrullede. Skederne farvelose, meget tynde og fine, Klorzinkjod —. Trikomerne blegt blaagronne, ikke eller svagt indsngrede, 1—1,5 u tykke; Skillevæggene ofte utydelige, uden Korn. Cellerne længere end brede (3—5 u lange), uden Luftvakuoler, med oftest kornfrit Plasma. F. Ferskvandsplankton. Lolland: Maribo Sø (Ostenfeld). Sjæl- land: Furesø (Forf.). De tre sidstnævnte Arter findes frit omdrivende i Ferskvand sammen med andre Blaagrønalger, uden at de dog kunne henregnes til de ægte Planktonformer (Luftvakuoler mangle jo saaledes). Navnlig Z. contorta er let kjendelig ved sine gjennem en større eller mindre Del af Traa- denes Længde naaende Spiralsnoninger; derimod forekommer det Forf. meget tvivlsomt, om det vil være berettiget at adskille de to andre Arter (L. lacustris og limnetica); men Materialet, som delvis er bestemt af Arternes Forfatter, var ikke tilstrækkeligt til en sikker Afgjørelse. Subtribus II. Oscillarioideae Gomont. VIL. Phormidium Kützing. Traadene ugrenede, sammenklæbende i et hinde- agtigt eller pudeformet, fastsiddende Thallus. Skederne farve- 344 lose, tynde, helt eller delvis henflydende i en strukturlgs Slim. Trikomernes Spids ret eller krummet, ofte med ud- præget Hætte. L, F, (8). Denne Slægt danner en naturlig Overgang mellem Lyngbya og Oscillatoria. Ved de slimede, henflydende Skeder adskilles den fra Lyngbya, ved sit hindeagtige, oftest godt sammenhængende Thallus, der er fasthæftet til et Underlag, fra de skedeløse Oscillatoria-Arter. Under- tiden ere Skederne i den Grad henflydende, at de ere vanskelige at faa Øje paa; man farver dem da bedst med en svag Safraninopløsning. I. Moniliformia Gomont. Trikomerne tydeligt perlesnor- formede; Spidserne rette, uden Hætte. 30. Phormidium fragile (Menegh.) Gomont. Monographie des Oscillariées, II, p. 163, 1892. Thallus slimet, hindeagtigt, ofte lagdelt, blaagront. Ske- derne ganske henflydende, Klorzinkjod —. Trikomerne lyst blaagrønne, rette eller bøjede, tæt sammenklæbende, mere eller mindre eet parallele, perlesnorformede, afsmalnede mod Spid- serne, 1,2—2,3 u tykke; Skillevæggene tydelige, uden Korn. Cel- lerne omtrent isodiametriske, med kornfrit Plasma. Endecellerne spidst kegleformede, uden Hætte. B, N. I Brakvand (eller Ferskvand), som Overtræk paa Bunden. Jylland: Nyminde (Th. Mortensen). Sjælland: Frederiksdal (Liebman). Fyen: Hofmansgave (Hofman-Bang). 31. Phormidium persicinum (Rke) Gomont. Monographie des Oscillariées, II, p. 164, 1892. Thallus meget tyndt og hindeagtigt, rosenrgdt. Skederne tynde og snævre, henflydende, Klorzinkjod +. Trikomerne blegt rosenrode, lest sammenklæbende, tydeligt indsnerede, al- smalnede mod Spidserne, 1,7—2 u tykke. Cellerne indtil 4 Gange saa lange som brede, sjældnere isodiametriske, med kornfrit Plasma. Endecellerne spidst kegleformede, uden Hatte. 8. I Saltvand, hvor den danner rosenrgde Overtræk paa Spirorbis- Rør. Isefjord: Vest for Ours samt ved Holbæk, ifølge Med- delelse af Dr. Rosenvinge. 32. Phormidium Eetocarpi Gomont. Bull. de la Soc. bot. de France, tome XLVI, 1899. Thallus tyndt, hindeagtigt, rosenredt. Traadene skjere, tet sammenvævede eller parallele. Skederne oftest utydelige, henflydende i Slim, Klorzinkjod +. Trikomerne blegt rosen- røde, -perlesnorformet nee næppe afsmalnede mod Spid- serne, 1,3—2 u tykke. Cellerne ‘omtrent isodiametriske eller en 345 Smule længere end brede, med homogent Plasma. Endecellerne afrundede, afsmalnede, uden Hætte. 8, L. Sjælland: Grotten i Frederiksberg Have (Aabye). Arten kjendes ifølge skriftlig Meddelelse af Gomont foruden fra Danmark fra de engelske Kyster, hvor den danner løse Overtræk paa Ectocarpus eller paa dyndet Bund ved Stranden; det foreliggende danske Exemplar er bestemt af Gomont, som velvilligst har meddelt Forf. ovenstaaende Diagnose, før den publiceredes. IL Euphormidia Gomont. Trikomerne ikke perlesnorformet indsnørede; Spidserne rette eller krummede, hos nogle med Hætte. Aal rrkomerme” under 3 4 Lykke, 33. Phormidium valderianum Gomont. Monographie des Oscillariees, II, p. 167, 1899. Thallus slimet, pudeformet udbredt, ofte tykt og lagdelt med forskjelligt farvede Lag, eller Traadene enkeltvis mellem andre Alger. Traadene bojede og tæt sammenfiltrede. Skederne snævre, efterhaanden ganske henflydende, Klorzinkjod +. Tri- komerne lyst blaagrenne, ikke indsnorede, ikke afsmalnede mod de rette Spidser, 2—3 yw tykke; Skillevæggene ofte utydelige, med 2 eller 4 iøjnefaldende Korn. Cellerne længere end brede (indtil omtrent 3 Gange). Endecellerne afrundede, uden Hætte. F, B. I Fersk- og Brakvand, som Overtræk paa Stene o.s.v., ofte mellem andre blaagronne Alger. Fyen: Hofmansgave (Hofman- Bang). 34. Phormidium laminosum Gomont. Essai de classification des Nostocacées homocystees, Journ. de bot., IV, p. 355, 1890. Thallus pudeformet udbredt, tyndt og hindeagtigt, blaagront eller gulligt, eller Traadene enkeltvis mellem andre Alger. Traa- dene bøjede og tæt sammenfiltrede. Skederne snævre, efter- haanden ganske henflydende, Klorzinkjod +. Trikomerne lyst blaagronne, ikke indsngrede, kort afsmalnede mod de rette Spidser, 1—1,5 u tykke; Skillevæggene oftest utydelige, med 4 lysbrydende Korn. Cellerne længere end brede (indtil omtrent 3 Gange). Endecellerne spidst kegleformede, uden Hatte. T, B. I Fersk- og Brakvand, ofte mellem andre blaagrenne Alger. Fyen: Hofmansgave (Hofman-Bang, Lyngbye). 35. Phormidium tenue (Menegh.) Gomont. Monographie des Oscillariées, II, p. 169, 1892. Thallus hindeagtigt, tyndt, lyst blaagrent, eller Traadene enkeltvis mellem andre Alger. Traadene omtrent rette, tet 346 samlede. Skederne tynde, efterhaanden henflydende, Klorzink- jod +. Trikomerne lyst blaagrønne, svagt indsnørede, efter- haanden afsmalnede mod de ombgjede Spidser, 1-—2 yw tykke; Skillevæggene ofte utydelige, uden Korn. Cellerne længere end brede (indtil 3 Gange), med kornfrit Plasma. Endecellerne spidst kegleformede, uden Hætte. F, (B). Mellem Ferskvandsalger, formodentlig udbredt overalt. Fyen: Hofmansgave (Vahl). B.'. Trikomerne 3% -eller deroyer a. Trikomernes Spids ret, uden Hætte. 36. Phormidium Corium (Ag.) Gomont. Essai de classification des Nostocacées homocystees, Journ. de bot., IV, p. 355, 1890. Thallus pudeformet tilhæftet, læderagtigt, mørkt blaagrent. Traadene lange, bøjede, tet sammenvævede. Skederne tynde, papiragtige eller henflydende, Klorzinkjod +. Trikomerne blaagrenne, ikke indsngrede, 3—4,5 u tykke, Spidserne kort af- smalnede, rette; Skillevæggene oftest tydelige, uden Korn. Cellerne fra isodiametriske til dobbelt saa lange som brede, med ofte kornet Plasma. Endecellerne afstumpet kegleformede, uden Hætte. F, (L). Især i strømmende Vand, som Overtræk paa Stene, Træværk 0.s.v., sjældnere ikke submers. Sjælland: Søborg (Lyngbye). Fyen: Hofmansgave (Lyngbye, Hofman-Bang). Jylland: Gjes- sing (Lyngbye). 37. Phormidium Retzii (Ag.) Gomont. Essai de classification des Nostocacées homocystees, Journ. de bot., IV, p. 355, 1890. Thallus pudeformet udbredt, nedliggende eller sjældnere penselformet opløst og opret, lysere eller mørkere blaagrent. Traa- dene mere eller mindre sammenfiltrede og bøjede, skjore. Ske- derne tynde, efterhaanden oftest henflydende, Klorzinkjod —. Trikomerne blaagrønne, i Regelen ikke indsnørede, 4,5—12 u tykke, Spidserne ikke afsmalnede, rette; Skillevæggene undertiden utydelige, uden Korn. Cellerne dels kortere, dels længere end brede (4—9 u lange) med kornet Plasma. Endecellerne ikke af- smalnede, afrundede eller svagt afstumpede, uden Hætte. F. I Ferskvand, baade i strømmende og stillestaaende. Sjæl- land: Sø mellem Øverrød og Højbjærg (Rosenvinge). I Kjøbenhavns bot. Museums danske Herbarium findes Exemplarer samlede i Holsten af Suhr og af ham benævnede Calothrix putida; disse Planter ere allerede omtalte af Gomont, der har haft dem til Undersøgelse; de høre til hans f. fasciculata og ligne i ydre Hahitus ganske den tropiske Vaginarié-Slægt Sirocoleum. b. Trikomernes Spids ret, med Hætte. 38. Phormidium favosum (Bory) Gomont. Monographie des Oscillariées, II, p. 180, 1892. Thallus hindeagtigt udbredt, merkt blaagrønt. Skederne tidlig henflydende i en strukturlos Slim, Klorzinkjod —. Triko- merne blaagrenne, ikke indsnorede, lange, mere eller mindre bøjede, 4,5—9 1 tykke, Spidserne jævnt afsmalnede, enten rette eller ganske løst spiralsnoede; Skillevæggene tydelige, med Korn. Cellerne omtrent isodiametriske indtil dobbelt saa brede som lange. Endecellerne afsmalnede, afstumpede med knapformet af- sat, halvkugleformet Hætte. I. Især i strømmende Vand, fæstet paa Stene, Træværk o. s. v. Sjælland: Kjøbenhavn ved Vesterport (herb. Hafn.). Fig. 12. Phormidium subfuscum Kützing, var. a, genuina Gomont. Endedelen af et Trikom (Gomont). 595:1. 39. Phormidium subfuseum Kützing. Phycologia generalis, p. 195, 1843; Tabulae phycologicae, I, p. 33, tab. 45; Species Algarum, p. 256. Thallus pudeformet udbredt, lagdelt, mørkt blaagront, grønt eller olivenfarvet. Skederne henflydende i en lagdelt Slim, Klor- zinkjod —. Trikomerne mørkt blaagrønne, ikke indsnørede, korte, rette, parallele, 5,5—11 x tykke; Spidserne ret kort af- smalnede, rette; Skillevæggene oftest tydelige og med Korn. Cel- lerne 2—4 Gange såa brede som lange, med tætkornet Plasma. Endecellerne med afrundet eller kegleformet Hætte. F. var. a, Trikomerne 8—11 yw tykke, med kort afsmalnede Spidser. var. 2, Joannianum Gomont. Trikomerne 5,5—7 uw tykke, med ret langt afsmalnede Spidser. Især i strømmende Vand, fæstet til Træværk o.s.v. Sjæl- land: Emiliekilde (Liebman, var. 2, Joannianum), Kongens Møller (herb. Hafn.). Fyen: Lindved (Hofman-Bang). Årten er ofte blandet med andre Phormidium-Arter, saaledes P. autumnale og Corium. 348 c. Trikomernes Spids krogformet ombgjet, med Hætte. 40. Phormidium autumnale (Ag.) Gomont emend. Oscillatoria autumnalis Agardh, Dispositio Algarum Sueciae, p. 36, 1812, e specim. Agardhi in herb. Hofman-Bang. Phormidium autumnale Gomont, Monographie des Oscillariées, II, p. 187, 1892, e specim. authent. in herb. Hafn. Phormidium uncinatum Gomont, Essai de classification des Nostocacées homocystées. Journ. de bot., IV, p. 355, 1890; Mono- graphie des Oscillariées, II, p. 184, 1892, e specim. authent. in herb. Hafn. Thallus udbredt, hindeagtigt tyndt, ret fast eller af løsere Beskaffenhed, fasthæftet eller frit omdrivende, mørkt blaagrønt, mørkt grønligt, mørkt staalblaat indtil glinsende sort. Skederne slimede, henflydende, Klorzinkjod —. Trikomerne blaagrønne eller smudsigt olivenfarvede, 3,5—9 u tykke, rette eller lidet bøjede, Spidserne kort afsmalnede, krogformet ombøjede eller næsten rette; Skillevæggene "ofte utydelige, hyppigt med Korn. Cellerne fra om- trent isodiametriske indtil 3 Gange bredere end lange. Endecel- lerne med en oftest tydeligt knapformet afsat, afrundet eller ned- trykt kegleformet Hætte. F, L. I Ferskvand, baade stillestaaende og strømmende, fasthæftet eller løst omdrivende, paa fugtig Jord, Træværk, Stene o.s.v., meget udbredt og vist en af de almindeligste af vore blaagrønne Alger. Sjælland: Kjøbenhavn (F. Didrichsen), Søborg (Lyngbye), Kongens Møller (herb. Hafn.), Boserup og Roskilde (Rosenvinge). Fyen: Hofmansgave (Hofman-Bang, Caroline Rosenberg), Ollerup (M. T. Lange). Falster: Skjelby og Bøtø-Nor ved Fiskebæk (Forf.). Lolland: Døllefjelde (Carl Christensen). Bornholm: Vasa- gaard og Helligdommen (Forf.). Jylland: Gjessing (Lyngbye), Frederikshavn (Forf.). Læsø: Vesterø (Forf.). I sin Monographie des Oscillariées adskiller Gomont de to i Aarhundredets Begyndelse af Agardh sen. opstillede Arter Oscil- latoria autumnalis og uncinata som Phormidium autumnale (den tid- ligere Ph. antliarium) og uncinatum. Som adskillende Karakterer an- gives, at P.uncinatum har tykkere Trikomer, tydeligere krogformet om- bøjet Spids samt, at den især voxer nedsænket i raskt strømmende Vand, medens P. autumnale er tyndere og har mindre udpræget krogformet eller undertiden næsten ganske rette Spidser; den er fortrinsvis en Jordalge, sjældnere submers. Samtidig anføres (l. c., p. 186), at den morfologiske Adskillelse mellem de to Arter undertiden, naar inter- mediære Former ere tilstede, kan være usikker. Efter at have undersøgt et stort Antal tildels levende Exemplarer 349 fra meget forskjellige Lokaliteter forekommer det Forf. nodvendigt at forene de to Gomontske Arter til een, som maa bære Navnet Phormi- dium autumnale (Ag.) Gomont emend.!) De extreme Former, som Gomont har beskrevet og afbildet (l.c., p. 184—190, pl.5, figg. 21—24), træffes som oftest i den samme Prøve forbundne ved de jævneste Over- gange, og det er langtfra altid tiltreffende, naar Gomont (l.c., p. 186) angiver, at Formerne med tydeligst ombojet Spids have de tykkeste Trikomer, thi disse Karakterer folges ikke stedse ad. Den biologiske Adskillelse af Arterne efter deres Voxesteder, som Gomont forsøger, er heller ikke mulig?), idet flere undersøgte Exemplarer stammende fra raskt strømmende Vand havde næsten rette Trikomspidser, medens disse omvendt hos andre, der havde voxet paa fugtig Jord, ofte vare udpræget krogformet ombojede eller endog bugtede. Paa Grund af ovenstaaende synes det Forf. umuligt at opretholde de to Gomontske Arter, uden at Betydningen af Gomonts særdeles nøjagtige Form- beskrivelser og Afbildninger derfor skal underkjendes. Det bor bemærkes, at Thallus hos denne Art ofte er af meget løs Beskaffenhed ligesom hos Arterne af Oscillatoria, fra hvilke den ved sit Ydre ikke kan adskilles. Som ovenfor nævnt træffes Ph. autumnale paa de mest forskjelligartede Lokaliteter, saaledes meget hyppigt ved beboede Steder paa Jord, men ogsaa nedsænket i strømmende Vand og i varme Kilder. Det er endvidere ejendommeligt for denne Plante, at den ofte findes i Vand med rigelig Tilblanding af organiske Stoffer; saaledes vil man ikke sjælden finde den i meget yppig Udvikling i Rendestene og Grøfter med raadnende organiske Stoffer, hvor den voxer: i Selskab med Euglena-Arter og Bakterier. VIIL Oseillatoria Vaucher. Trikomerne skedelgse, frie, samlede i et lost, daar- ligt sammenhængende, oftest frit omdrivende Thallus. - Spid- serne rette, krummede eller svagt skruesnoede), ofte med udpræget Hætte. F, B, 8. 1) Forf. har undersøgt et Originalexemplar i Hofman-Bangs Her- barium bærende Agardhs Paaskrift: Oscillatoria autumnalis. Det indeholder baade Trikomer, hvis Spids er tydeligt krogformet om- bøjet, og især saadanne, som ere næsten ganske rette. Lokaliteten for Planten er ikke angivet af Agardh. ?) Jfr. bl. a., som Gomont selv (l.c.) anfører: „Les Phormidium sub- fuscum, uncinatum et autumnale se trouvent très fréquemment mélangés entre eux aussi bien qu'avec les Phormidium Corium et papyraceum.“ 3) Hos enkelte Arter udstrækkes Skruesnoningerne til hele Trikomets Længde, men ere stedse løse og oftest lidet regelmæssige i Forhold til næste Slægt, Arthrospira’s elegante Skruer. 350 Slægten Oscillatoria er ved de jævneste Overgange forbundet med Phormidium; den adskillende Karakter: Mangelen eller Tilstedeværelsen af Skeder om Trikomerne, er ofte udvidsket, da Skederne hos mange Phormidium-Arter hurtigt flyde ganske hen, og desuden kan der hos enkelte Oscillatoria-Arter undertiden, dog sjældent, optræde tynde Skeder. Det har dog vist sig mest praktisk at opretholde Adskillelsen af de to Slægter, og i Regelen adskilles de ogsaa uden Vanskelighed allerede ved det ydre Udseende, idet Phormidium-Arternes Thallus er bedre sammenhængende, hindeagtigt og oftest fæstet til et Underlag, Oscillatoriernes løst, klumpet eller fnugget og sædvanligt frit om- drivende eller ganske løst fæstet. Som en almindelig Regel kan det ogsaa fremhæves, at Oscillatoria især voxer i stillestaaende, Phormidium oftest i strømmende Vand eller paa Jorden. Men, som nævnt, ere de omtalte Karakterer ofte utydelige, og Artsbestemmelserne maa da ske alene gjennem Trikomernes mikroskopiske Bygning. Slægten Oscillatoria tæller mange Arter, ogsaa i Danmark, hvor flere sikkert ville findes, og nogle spille en kvantitativ vigtig Rolle i det ferske Vands Alge- vegetation. Inddelingen af Slægten i de nedenfor nævnte Grupper skyldes Gomont; den er oftest let at gjennemføre, og Arterne fordeles ved den meget naturligt efter deres Slægtskab. I. Prolificae Gomont. Trikomernes Spids stedse ret, langt afsmalnet, med Hætte. Cellerne omtrent isodiametriske eller noget kortere end brede, aldrig meget korte; Plasmaet med Luftvakuoler. Tynde eller middeltykke vandblomstdannende Fersk- vandsalger (Plankton). 41. Oscillatoria rubescens De Candolle. Notice sur la matiére qui colora en rouge le lac de Morat au printemps de 1825, Mémoires de la Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Genève, III, 2° partie, p. 29, 1825. Trikomerne frit omdrivende, enkeltvis eller samlede i en blegt violet-rødlig Vandblomst, oftest ganske rette, stive, skjøre, ikke indsnørede, 4—8 tykke; Spidserne efterhaanden langt af- smalnede; Skillevæggene oftest tydelige, hyppigt med Korn. Cellerne bredere end lange (indtil 3 Gange); Plasmaet kornet og med Luftvakuoler. Endecellerne afsmalnede og afstumpede, med en tydelig knapformet afsat, konvex eller stumpt kegleformet Hætte. F. Sjælland: Plankton i Furesøen (Ostenfeld). Denne og følgende Art staa hinanden meget nær og burde maaske forenes, hvad der dog først kan ske efter Undersøgelsen af et større Antal levende eller velpræparerede Exemplarer, end Forf. har haft til sin Raadighed. Adskillelsen beror paa Farven samt Cellernes Højde og Bredde. 351 | 42. Oscillatoria prolifica (Grev.) Gomont. Monographie des Oscillariées, II, p. 205, 1892. Trikomerne samlede i en meget udbredt, tydeligt purpur- farvet (i tørret Tilstand lyst violet) Vandblomst, eller vel ogsaa enkeltvis frit omdrivende, rette, lange, bøjelige, ikke indsnørede, 2,2—5 u tykke; Spidserne efterhaanden langt afsmalnede; Skille- væggene oftest tydelige, hyppigt med Korn. Cellerne isodiame- triske eller en Smule længere end brede; Plasmaet med Korn og Luftvakuoler. Endecellerne lidt afsmalnede, afstumpede, med en tydelig knapformet afsat, nedtrykt Hatte. F. Sjælland: Den gamle botaniske Have i Kjøbenhavn (Lyng- bye), Kjøbenhavn (Warming in herb. Nordstedt), Birkerød (Nord- stedt). 43. Oscillatoria Agardhii Gomont. Monographie des Oscillariées, If, p. 205, 1892. Trikomerne samlede i en meget udbredt, lyst blaagron Vandblomst, rette, skjøre, ikke indsnørede, 4—6,5 u tykke; Spid- serne efterhaanden langt afsmalnede; Skillevæggene tydelige, ofte med Korn. Cellerne fra isodiametriske indtil 3 Gange bredere end lange; Plasmaet med Korn og Luftvakuoler. Endecellerne lidet afsmalnede, afstumpede med knapformet afsat, konvex Hætte. F. Sjælland: Ørstedsparken i Kjøbenhavn (Rosenvinge). Fyen: Hofmansgave (herb. Agardh ifølge Nordstedt). Jylland: Gudenaa (H. Ussing). Denne Art er ifølge Richter (Hedwigia, 35, 1896, p. 263 ff.) iden- tisk med sterile og heterocystlose Exemplarer af Aphanizomenon Flos- aquae, hvor Trikomerne ikke som sædvanligt ere forbundne i afsondrede, karakteristisk formede Smaafnug. Richters Opfattelse er efter Forf.s Anskuelse urigtig; Forf. har påa et Gomontsk Originalexemplar fra herb. Agardh, der skyldes Dr. Nordstedts Velvilje, kunnet overbevise sig om Selvstændigheden af denne Art og dens Forskjellighed fra Aphani- zomenon Flos-aquae, hvis Trikomer stedse mangle de ejendommelige og hos Oscillatoria Agardhii vel karakteriserede Hættedannelser, der udmærke fuldt udviklede Trikomer hos mange homocyste Arter, men som ingensinde ere tilstede hos de andre (heterocyste) Familier af blaa- grønne Alger. Se iøvrigt p. 324. I. Principes Gomont. Trikomernes Spids ret, krogformet ombøjet eller svagt skruesnoet, ikke eller kun kort afsmalnet, med eller uden Hætte. Cellerne meget korte. Tykke Ferskvands- alger. 352 44. Oseillatoria saneta Kützing. Tabulae phycologicae, I, p. 30, 1845—49; Species Algarum, p. 246; Wittrock & Nordstedt: Algae exsiccatae, fasc. VI, Nr. 228. Thallus glinsende sort (tørret sortviolet). Trikomerne oftest olivengronne, lange, rette eller buede, meget kort afsmalnede mod den rette Spids, tydeligt indsnørede, 10—20 u tykke; Skille- væggene tydelige, med Korn. Cellerne 3—6 Gange saa brede som lange. Endecellerne med tydelig konvex Hætte. fF, L. var. a, caldariorum Lagerheim: Trikomernes Tykkelse 10 in Ye | var. 2, aeqvinoctialis Gomont: Trikomernes Tykkelse 15 — 20 u. I Ferskvand, som Overtræk paa Jorden, fugtige Mure o.s. v. Sjælland: Kjøbenhavn i Botanisk: Haves Væxthuse (Nordstedt), var. a, caldariorum. 45. Oscillatoria limosa Agardh. Dispositio Algarum Sueciae, p. 35, 1812; Algarum Decades, Il, p.23; Synopsis Algarum Scandinaviae, p. 104; Systema Alga- rum, p. 66. Thallus mørkt blaagront, olivengrent indtil glindsende sort. Trikomerne blaagrgnne eller mørkt olivengrenne, lange, rette, ikke eller meget kort afsmalnede mod den rette Spids, ikke ind- snerede, 11—20 wu (sædvanligt 13—16 u) tykke; Skilleveggene tydelige, ofte med Korn. Cellerne 3—6 Gange saa brede som lange. Endecellerne afrundede, med svagt fortykket Ydervæg. F. I stillestaaende Ferskvand, ofte blandet med andre Oscillatoria- Arter, formodentlig udbredt overalt. Sjælland: Søborg (Lyng- bye), Ordrup (Kiærskou), Fileværket (Samsøe Lund), Damhussøen ved Kjøbenhavn (Forf.). Fyen: Hofmansgave, Hadsmark (Lyngbye). 46. Oscillatoria curviceps Agardh. Systema Algarum, p.68, 1824. Thallus intensivt blaagrent indtil glindsende sort. Tri- komerne blaagronne eller mørkt olivenfarvede, lange, i den midterste Del rette, mod de ikke afsmalnede Spidser krogformet ombgjede eller kort og svagt skruesnoede, ikke indsngrede, 10— 17 u tykke; Skilleveggene tydelige, ofte med Korn. Cellerne 3—6 Gange saa brede som lange. Endecellerne afrundede, uden Hætte, Ydervæggen ofte med epifytiske Bakterier. F. I stillestaaende Ferskvand, vel udbredt overalt. Sjælland: Nørager (Hofman-Bang), Hjortekjæret i Dyrehaven (Rosenvinge), Hellebæk (Forf.), Damhussøen ved Kjøbenhavn (Forf.). Fyen: 399 „in stagnis* (Hofman-Bang); Falster: Kanaler og Damme ved Beto-Nor (Forf.). Fig. 13. Oscillatoria curviceps Agardh. Endedelen af et Trikom med paasiddende epifytiske Bakterier (Gomont). 595 : 1. Denne Art er almindelig i Grøfter og Damme, hvor den danner udbredte løse Overtræk paa Bunden, døde Blade o.s.v., ofte blandet især med andre Oscillatoria-Arter (t. Ex. O.tenuis) og med Arthrospira Jenneri; den løsrives let fra sit Underlag og stiger da op til Vandets Overflade, hvor den driver om som store Klumper, der ere fyldte med de Luftblærer, som . udskilles ved Kulsyreassimilationen. I levende Tilstand er Arten meget let kjendelig paa dens karakteristisk ombøjede Trikomspidser, der ofte ere besatte med Epifyter, og paa Trikomernes store Flexibilitet; derimod skjelnes tørrede Exemplarer med deres ofte afbrækkede Spidser og sammenfaldne Trikomer kun vanskeligt fra den meget lignende O.limosa, der forekommer under ganske samme For- hold. Ill. Margaritiferae Gomont. Trikomerne meget tydeligt indsngrede, næppe afsmalnede mod Spidserne. Tykke eller middeltykke Saltvandsalger. Af denne Gruppe kjendes hidtil ingen danske Arter; men flere, saaledes i alt Fald O. margaritifera og nigro-viridis, ville ventelig findes. IV. Aeqvales Gomont. Trikomernes Spids ret eller buet, ikke afsmalnet. Cellerne oftest omtrent 3 Gange saa brede som lange. Tynde eller middeltykke Ferskvandsalger. Fig. 14. Oscillatoria tenuis Agardh, var. a, natans Gomont. Endedelen af et Trikom (Gomont). 595: 1. 47. Oscillatoria tenuis Agardh. Algarum Decades, Il, p.25, 1813; Synopsis Algarum Scan- dinaviae, p. 105; Systema Algarum, p. 65. 394. Thallus lysere eller mørkere blaagrent. Trikomerne lyst blaagrønne, rette, ikke afsmalnede mod den rette eller langt buede Spids, oftest indsnørede (Cellerne tillige ikke ganske sammen- stødende), 4—10 w tykke; Skillevæggene tydelige, i Regelen med Korn. Cellerne isodiametriske eller indtil 3 Gange saa brede som lange. Endecellerne afrundede, uden Hætte. F. var. a, natans Gomont: Trikomernes Tykkelse 6—10 u. var. D, tergestina Rabenhorst: Trikomernes Tykkelse 4—6 u. I stillestaaende Ferskvand, lost fæstet eller frit omdrivende, hyppigt mellem andre Oscillatoria-Arter. Sjælland: Helsingør (Liebman), Frederiksdal (Ostenfeld og Simmons), Lyngby (Forf.), Søborg (Lyngbye), alle af var. Ø, tergestina, samt Damhussøen ved Kjøbenhavn (Forf.), var. a, natans. Fyen: Hofmansgave (Caroline Rosenberg), var. 6, tergestina. 48. 0Oseillatoria amphibia Agardh. Aufzählung einiger in den östreichischen Ländern gefundenen neuen Gattungen und Arten von Algen, etc., Flora, p. 632, 1827. Thallus blaagrent, tyndt. Trikomerne blegt blaagronne, rette eller buede, ikke afsmalnede mod den langt buede Spids, ikke indsnorede, 2—3 y tykke; Skillevæggene oftest utydelige, med to Korn. Cellerne længere end brede (indtil 3 Gange). Ende- cellerne afrundede, uden Hatte. I, B. I Fersk- eller Brakvand, meget ofte blandet med andre Blaa- grønalger. Fyen: Hofmansgave (Hofman-Bang). Sjælland: Furesøen (Forf.). V. Attenuatae Gomont. Trikomernes Spids mere eller mindre skarpt ombojet eller krogformet, tydeligt afsmalnet. Cellerne kortere eller længere, aldrig meget korte. Middeltykke eller sædvanlig tynde Alger med Arter baade i Ferskvand, Brak- vand, Saltvand og varme Kilder. 49. Oscillatoria splendida Greville. Flora Edinensis, p. 305, 1824. Thallus intensivt blaagrønt (eller Trikomerne enkeltvis). Tri- komerne blegt blaagrønne, rette eller lidet bøjede, langt afsmal- nede mod den lidt bøjede Spids, ikke indsnørede, 2—3 u tykke; Skillevæggene oftest tydelige, hyppigt med Korn. Cellerne længere end brede (2—4 Gange). Endecellerne med tydelig, hovedformet afsat Hætte. F. I Ferskvand, som løse Overtræk paa Bunden, døde Plante- dele o.s.v. Sjælland: Folehave Skov (Forf.). 399 50. Oscillatoria brevis Kützing. Phycologia generalis, p. 186, 1843; Phycologia germanica, p. 159; Species Algarum, p. 240; Tabulae phycologicae, I, p. 28. ATR Fig. 15.. Oscillatoria brevis Kützing, var. a, genwina Gomont. Endedelen af et Trikom. Man ser de ejendommelige opbleste Celler, som ere karakteristiske for denne Art (Gomont). Thallus mørkt blaagront eller olivenfarvet (eller Trikomerne enkeltvis). Trikomerne blaagrgnne, ganske rette, kort afsmal- nede mod den krogformet ombgjede eller løst bugtede Spids, ikke indsnorede, hist og her med opbleste, lysbrydende Celler (se p. 315), 4—6,5 u tykke; Skilleveggene tydelige, uden Korn. Cellerne bredere end lange (indtil 3 Gange). Endecellerne afsmalnede, af- rundede eller afstumpede, uden Hætte. F, B, S. var. a, genuina Gomont. Trikomerne 4—5 u tykke; Spid- serne kun ombejede. I Ferskvand. var. 2, neapolitana Gomont. Trikomerne 5—6,5 u tykke; Spidserne ofte bugtede. I Brak- og Saltvand. I Fersk- Brak- eller Saltvand, frit omdrivende, som Overtræk paa Bunden o.s. v. eller mellem andre Alger, vist udbredt overalt. Sjælland: Frederiksdal (Liebman), var. a, genwina; de følgende alle af var. 8, neapolitana. Fyen: Hofmansgave (Vahl, Hofman- Bang). Lolland: Nakskov (Th. Mortensen). Fejø (Carl Chri- stensen). Jylland: Skallingen (Warming). Denne Art, som især hyppig træffes indblandet mellem andre Brak- vandsalger (Microcoleus, Spirulina, Lyngbya aestuarii etc.) er meget let kjendelig paa de korte, ganske rette Trikomer og paa de ejendommelige opblæste, stærkt lysbrydende Celler, som ere indskudte mellem Celler af normalt Udseende. 51. Oscillatoria Okeni Agardh. Aufzählung einiger in den östreichischen Ländern gefundenen neuen Gattungen und Arten von Algen, etc., Flora, p. 633, 1827. Thallus blaagrant (eller Trikomerne enkeltvis). Triko- merne blaagrenne, rette, langt afsmalnede mod den krogformet ombgjede Spids (eller tillige svagt bugtede henimod Enderne), tyde- ligt indsnørede, 5,5—9 u tykke; Skillevæggene tydelige, uden Korn. Cellerne indtil 3 Gange saa brede som lange (mod Spidserne isodiametriske eller længere end brede), med fint kornet Plasma. Endecellerne afsmalnede, afrundede eller afstumpede, uden Hætte. I. I Ferskvand (hidtil kun kjendt fra varme Kilder). Falster: Dam ved Skjelby (Forf.). Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 23 396 VI. Terebriformes Gomont. Trikomerne svagt, men konstant skruesnoede eller bugtede, enten blot henimod Spidserne eller gjennem hele Længden. Spidserne mere eller mindre af- smalnede. Cellerne oftest omtrent 3 Gange saa brede som lange. Tynde eller middeltykke Alger med Arter i Ferskvand og varme Kilder. 52. Oscillatoria terebriformis Agardh. Aufzählung einiger in den östreichischen Ländern gefundenen neuen Gattungen und Arten von Algen, etc., Flora, p. 634, 1897. Thallus mørkt blyfarvet (ifølge Gomont) eller blaagront. Trikomerne blaagrenne, bøjelige (i levende Tilstand med livlige oscillerende Bevægelser), paa Midten rette, henimod de ret kort afsmalnede Spidser løst spiralsnoede eller sjældnere blot ombøjede, ikke indsnørede, 4—6,5 uw tykke; Skillevæggene ofte utydelige, uden Korn. Endecellerne afsmalnede, afrundede eller ofte skævt afstumpede. À. I Ferskvand, ofte løst omdrivende sammen med andre Oscil- latoria-Arter. Sjælland: Dam ved Hellebæk (Forf.). Falster: Kanalerne ved Bøtø-Nor (Forf.). IX. Arthrospira Stizenberger. Trikomerne skedelgse, frie, flercellede, meget regel- mæssigt skruesnoede. PF. Fig. 16. Arthrospira Jenneri (Hassall) Stizenberger. Endedelen af et Trikom (Gomont). 595: 1. 53. Arthrospira Jenneri (Hassall) Stizenberger. Spirulina und Arthrospira, Hedwigia, I, p. 32, 1852. Thallus tyndt, blaagront (eller Trikomerne enkeltvis mellem andre Blaagrønalger). Trikomerne blaagrønne, snoede i en regelmæssig Skrue (hvis Diameter maaler 9—15 y), ikke eller sjældnere en Smule indsnørede, 5—8 y tykke; Afstanden mellem Skruegangene 21—31 u; Skillevæggene ofte utydelige, ikke sjældent med fine Korn. Cellerne omtrent isodiametriske eller noget kortere end brede. Endecellerne afrundede, uden Hætte. F. I stillestaaende Ferskvand, oftest mellem Oseillatoria-Arter og andre blaagrønne Alger, formodentlig udbredt overalt. Sjælland: wo Or SQ Hellebæk (Forf.), Dyrehaven (Rosenvinge). Falster: Bøtø-Nor = ved Skjelby (Forf.). Denne smukke Alge kjendes let ved sine meget flexile, regelmæs- sigt skruesnoede Trikomer, som i Modsætning til Spirulina- Arternes bestaa af flere Celler. Subtribus II]. Spirulinoideae Gomont. X. Spirulina Turpin. Trikomerne skedelgse, frie, encellede, meget regel- mæssigt skruesnoede. Plasmaet uden Korn. F, B, S. Slægten Spirulina afviger fra alle Arter af Gruppen Hormogoneae ved at vere encellet; thi det lykkes ikke her, selv ved Anvendelsen af de sedvanlige Reagenser, at eftervise nogen Leddeling af Trikomerne i Celler; herved adskilles den fra Arthrospira, med hvilken Slegt den har Trikomernes regelmæssige Skruesnoning tilfælles. Af Spirulina findes Arter baade i ferskt og i salt Vand, i det sidste dog især paa saadanne Steder ved øvre Vandmerke, hvor ferskt Vand iblandes rige- ligt; een Art (S.subsalsa) er et konstant Medlem af Havkysternes ejen- dommelige Sandflora, hvor den sammen med andre Blaagronalger (Mi- crocoleus, Lyngbya, Phormidium etc.) bidrager til Sandets Sammen- binding. | A. Skruegangene ikke sammenstodende. 54. Spirulina major Kützing. Phycologia generalis, p. 183, 1843; Phycologia germanica, p. 156. Thallus blaagrønt (eller Trikomerne enkeltvis mellem andre Alger). Trikomerne lyst blaagrønne, 1,2—1,7 4 tykke; Skruerne ret løse, regelmæssige, 2,5—4 u i Diameter, Axerne mere eller mindre bøjede; Skruegangenes Afstand 2,7—5 u. N, B. I Fersk- eller Brakvand, som løse Overtræk eller frit om- drivende. Sjælland: Paa Bunden af Frederiksborg Kanal (herb. Hafn.). 55. Spirulina Nordstedtii Gomont. Monographie des Oscillariées, II, p. 252, 1892. Thallus olivengrent (eller Trikomerne enkeltvis mellem andre Alger). Trikomerne lyst blaagrenne, 2 » tykke; Skruerne meget regelmæssige, 5 « 1 Diameter, Axerne rette; Skruegangenes Afstand 5 w. F, B. I Fersk- eller Brakvand, som løse Overtræk eller frit om- 23* Be drivende. Falster: Mellem Oscillatoria-Arter i en Dam ved Skjelby (Forf.). B. Skruegangene sammenstødende. 56. Spirulina versicolor Cohn. Rabenhorst, Flora eur. Alg., II, p. 292, 1865; Beitr. z. Physiol. d. Phycochromaceen, Schulzes Archiv; Bdv iil,“ p. 9: Thallus tyndt, slimet, sortviolet eller mørkt purpurfarvet. Trikomerne purpurviolette, sjældnere blaagronne (hos tørrede Exemplarer forandres Farven ofte til blaagrent), 1,2—1,8 u tykke; Skruerne tætte og regelmæssige, 3—4,4 u i Diameter; Axerne es eller omtrent rette; Skruegangene omtrent sammenstødende. S, B. I Saltvand, især paa Bolværker og Pæle ved øverste Vand- mærke, hvor Vandet blandes med ferskt Vand, men ogsaa som løse og slimede Overtræk paa Alger o.s.v. paa Bunden af lavt, næsten brakt Vand. Kattegat: Frederikshavn, Nykjebing S. (Rosenvinge). Limfjorden: Thisted (Rosenvinge). Storebælt: Skjelskør Nor (Rosenvinge). Fyenske Øgaard: Birkholm, Faa- borg, Svendborg (Rosenvinge). Fig. 17. Spirulina subsalsa Ørsted. Brudstykke af et Trikom (Gomont). 800:1. 97. Spirulina subsalsa Ørsted. Beretning om en Excursion til Trindelen, Krøyers Tidsskrift, * 3. Bd., p. 566, 1842. Thallus intensivt blaagrent eller gulliggront (eller Trikomerne enkeltvis). Trikomerne blegt blaagrenne, 1—2 u tykke; Skru- erne ofte noget uregelmæssige, tætte eller hist og her løsere, 3—5 u i Diameter; Axerne uregelmæssigt bøjede; Skruegangene sammenstødende (hist og her er dette ikke Tilfældet). 8, B. I salt og brakt Vand ved Kysterne, som løse Overtræk paa Bunden, Alger o.s.v., eller i det fugtige Sand voxende mellem Sandkornene, meget ofte blandt visse andre Blaagrønalger (Mi- crocoleus, Lyngbya aestuarii, Hydrocoleum, Phormidium etc.), ud- bredt og almindelig ved vore Kyster. Vesterhavskysten: Højer i Sønderjylland (Rosenvinge), Fanø (Raunkiær), Skallingen 330 (Warming), Nyminde (Th. Mortensen). Limfjorden: Aalborg (Rosenvinge). Kattegat: Anholt (Ove Paulsen), Holbekfjord (Rosenvinge), Hofmansgave ved Odensefjord (Lyngbye, Hofman- Bang, Ørsted). Øresund: Kallebodstrand (Ørsted, Rosenvinge, Forf.) samt uden nærmere Stedangivelse (Ørsted, Samsøe Lund). Storebælt: Skjelskør (Rosenvinge), Holckenhavn ved Nyborg (H. Clausen) samt Nakskovfjord (Th. Mortensen). Lillebælt: Bo- gense (Rosenv.). Fyenske Øgaard: Svendborg, Lohals (Rosenv.). 2. Heterocysteae Hansgirg, Bornet & Flahault. Fam. Nostocaceae. Blandt de heterocyste Blaagrønalger indtage Nostoca- ceerne den laveste Plads. Traadene ere stedse ugrenede og udvise ingen Modsætning mellem Basis og Spids; undertiden afsmalnes de oftest perlesnorformede Trikomer henimod begge Spidserne (Anabaena-, Aphanizomenon-, Nostoc-Arter), der altid ere rette og uden saadanne Hættedannelser som hos forrige Familie. Heterocysterne frembyde intet særligt ; i Regelen ere de i stort Antal indskudte mellem de vegeta- tive Celler, sjældnere ere de endestillede (Cylindrospermum) ; hos en enkelt Slægt mangle de normalt (Isocystis), hos en anden, Aphanizomenon, er deres Optræden ikke konstant (ifølge P. Richter). Skedernes Bygning er meget forskjellig ; som oftest ere de bløde og geléagtige samt uden Lagdeling, sjældnere hindeagtige og faste (Aulosira); deres Mægtighed er ogsaa yderst forskjellig, jfr. dels Nostoc-Arternes Zoogløa- masser, der især dannes ved Skedernes Opsvulmning, dels t. Ex. Anabaena-Arter, hvor de ere ganske tynde og fine og kun lade sig paavise ved Farvninger eller ved Sværtning med Tusch. Hvilesporer ere meget udbredte i denne Familie og fundne hos alle Slægter; hos en Del Nostoc-Arter kjendes de dog endnu ikke. De spille en meget vigtig systematisk Rolle, og en stor Del Arter ere ganske ubestemmelige, naar Sporer mangle (Anabaena, Cylindrospermum). Hormogonie- 360 dannelsen forlober en Del forskjelligt hos de forskjellige Slægter, men Hormogoniernes Bygning er stedse enkel; hos de fleste afviger den ikke fra de vegetative Trikomers. De fleste Nostocaceer ere knyttede til det ferske Vand, hvor de dels leve fasthæftede til Stene og Planter o.s.v., dels fritsvømmende (en stor Del Arter ere typiske Plankton- alger); kun faa Arter findes i salt Vand (Aphanizomenon, Nodularia), enkelte voxe påa oversvømmede Brakvands- strækninger ved Kysterne sammen med Microcoleus, Lyngbya aestuarii 0.s.v. (Anabaena variabilis, torulosa), og endelig er der en Del Arter, som ikke ere submerse, men findes paa fugtig Jord, mellem Mosser o.s. v. (Cylindrospermum-, Nostoc- Arter). Subfamilia I. Anabaeneae Bornet & Flahault. ') XI. Nostoc Vaucher. Thallus geléagtigt, af løsere eller fastere Beskaffenhed, i Begyndelsen kugleformet og solidt, senere af meget forskjel- lig Form (kugleformet, bladet, uregelmæssigt blæreformet, hindeagtigt, pletformet o.s. v.), 1 Regelen hult eller indvendig mere vandagtigt og indholdsfattigt; Overfladen af fastere Bygning samt stærkere farvet. Traadene oftest stærkt bøjede og krummede, hyppigt ganske sammenflydende. Skederne mægtige, fastere eller løsere, i Regelen sammenflydende og farveløse, sjældnere og især mod Thallus’ Overflade adskilte og gulligt eller brunligt farvede. Trikomerne hyppigst perle- snorformede, med interkalære Heterocyster og Hvilesporer; de sidste kjendes dog ikke hos flere Arter. F, L, (B). Denne store Slægt kjendes oftest let ved Thallus’ Form og Kon- sistens; hos nogle Arter bliver Thallus dog efterhaanden saa slimet og henflydende, at de komme til at ligne visse Anabaena-Arter; de maa da bestemmes ved Trikomernes og Sporernes Bygning. Som ganske unge se alle Nostoc-Arter ens ud; de ere da kugleformede og solide, og det er først efterhaanden, at det for de forskjellige Arter forskjellige 1) Af de til de to andre Underfamilier, Aulosireae og Isocysteae hørende Slægter kjendes endnu ikke danske Arter. 361 Udseende opnaas; derfor lade kun ældre Planter sig bestemme med Sikkerhed. Nostoc-Arterne leve især i Ferskvand, baade fastsiddende og løst omdrivende; nogle voxe som Overtræk paa fugtig Jord; i salt Vand mangle de ganske (enkelte kunne dog ifølge Bornet & Flahault findes i Brakvand). I. Guticularia Bornet & Flahault. Smaa, pletformede, fasthæftede Vandplanter; Trikomerne tydelige, tæt samlede, meget bøjede og snoede. IL Amorpha Bornet & Flahault. Smaa kornede eller gry- nede, Chroococcacé-lignende Vandplanter, hvor Trikomerne ere saa tæt sammenpakkede, at Gellernes Ordning i Traadform vanske- ligt erkjendes (Behandling med Svovlsyre er nødvendig). 58. Nostoc punctiforme (Kütz.) Hariot. Journ. de Bot., V, p.29, 1891, c. syn. Thallus omtrent kugleformet, meget lille (indtil 1/5 Mm. bredt). Traadene meget tæt sammenviklede. Skederne snævre, farve- lose, slimede. Trikomerne kraftigt blaagrønne, 2—4 u tykke; Cellerne nedtrykt kugleformede eller elliptiske; Heterocysterne 4—6,5 mu tykke, farveløse; Sporerne bredere end de vegetative Celler, omtrent kugleformede eller ovale, med tyk, glat Sporevæg og fintkornet Indhold. F, L. Paa og mellem Ferskvandsplanter, paa fugtig Jord samt endo- fytisk 1 visse Planter (se p. 309). Sjælland: Søndermarken (Rosenvinge), Furesøen (herb. Hafn.). II. Paludosa Bornet & Flahault. Meget smaa Vandplanter, der voxe tilhæftede til større Planter (eller ogsaa inden i døde Planteceller); Trikomerne tydelige. IV. Intricata Bornet & Flahault. Store geléagtige Vand- planter, i fuldt udviklet Tilstand meget løse og slimede, med uregelmæssigt indskaaret og lappet Omrids; i Regelen drive de frit om i Vandoverfladen som store, lose, gjennemhullede Flager. 59. Nostoc Linckia (Roth) Bornet. Bornet & Thuret, Notes algologiques, p. 86, 1880. Thallus geléagtigt, forholdsvis fast, af meget forskjellig Ster- relse, frit omdrivende eller fasthæftet, efterhaanden fladt udbredt, uregelmæssigt lappet og gjennemhullet, blegt graaviolet eller lyst blaagrønt. Traadene tæt sammenfiltrede, meget brat ombøjede og snoede. Skederne ufarvede, kun adskilte henimod Over- fladen. Trikomerne blegt graa- eller blaagrenne, 3,5—4 lu tykke; Cellerne oftest kortere end brede, nedtrykt kugleformede ; Heterocysterne oftest omtrent kugleformede, 5—6 x tykke; Spo- rerne 6—7 yw brede, 7—8 u lange, med farveløs eller smudsig brun Sporevæg. A! Fig. 18. Nostoc Linckia (Roth) Bornet. Del af Trikom med modne Sporer samt spirende Sporer. (Kopi efter Bornet). 650: 1. I Ferskvand, fasthæftet eller frit omdrivende. Sjælland. Kjøbenhavn (Nordstedt). Jylland: Thy (J.P. Jacobsen). Born- holm: Ormebekken ved Knorrenborg (R. T. Hoff). 60. Nostoe rivulare Kiitzing. Tabulae phycologicae, I, p. 3, 1850. Thallus geléagtigt slimet, af meget forskjellig Størrelse, frit omdrivende, efterhaanden fladt udbredt, uregelmæssigt lappet, gjennemhullet og blæret, daarligt sammenhængende, blaagrønt, lyst grønligt eller gulladent. Traadene løst ordnede, mere eller mindre bøjede. Skederne henimod Overfladen adskilte og gul- lige, ellers farveløse. Trikomerne blaagrønne, 4—4,2 u tykke; Cellerne oftest en Smule længere end brede, ovalt-kugleformede; Heterocysterne ovale, 5—6 u brede; Sporene ovale eller tønde- formede, 6—8 x brede, 7—10 u lange, sammenstgdende, med en mest farveløs eller smudsig brun Sporevag. F. I Ferskvand, baade stillestaaende og strommende. Amager (Aabye). 61. Nostoc carneum (Lyngb.) Agardh. Systema Algarum, p. 22, 1824. Thallus geléagtigt slimet, af meget forskjellig Størrelse, frit omdrivende, efterhaanden fladt udbredt, uregelmæssigt lappet og 363 blæret eller ganske henflydende, smudsig rødligt eller blegt blaagrent. Traadene løst ordnede, mere eller mindre bøjede. Skederne farveløse, sammenflydende. Trikomerne blaagrønne, 3,5—4 u tykke; Cellerne oval-cylindriske, længere end brede; Heterocysterne farveløse, ovale, 6 x brede; Sporerne ovale, 6 u brede, 8—10 w tykke, rækkestillede, men ikke sammensta- dende, med farveløs Sporevæg. F. I stillestaaende Ferskvand, frit omdrivende, vist udbredt over- alt. Sjælland: Esrom (Liebman), Lyngby (Rosenvinge). Jyl- land: Gjessing i Djursland (Lyngbye), Nyminde (Th. Mortensen), Læsø: Vesterø (Forf.). V. Humifusa Bornet & Flahault. Geléagtige, bløde Land- planter, i fuldt udviklet Tilstand fladt udbredte, fastsiddende paa Jorden eller Mosser. 62. Nostoe ellipsosporum (Desmaz.) Rabenhorst. Flora europ. Alear., I, p. 169, 1865. Thallus gelatinøst, fladt udbredt, fastvoxet, mørkt brunligt. Traadene løst ordnede, bøjede. Trikomerne lyst blaa- grønne eller olivenfarvede, 4 u tykke; Cellerne cylindriske, længere end brede (indtil 4 Gange); Heterocysterne omtrent kugleformede eller ovale, 6—7 u brede, 6—14 yw lange; Sporerne elliptiske eller oval-cylindriske, 6—8 yw brede, 14—19 u lange, med farve- løs eller gullig Sporevæg. L, F. Paa Jorden, mellem lave Planter (Mosser o.s.v.), eller ogsaa submers. Jylland: Sjørring Sø (S. Drejer). VI. Gommunia Bornet & Flahault. Landplanter (sjældnere submerse). Thallus ikke fastvoxet, bladagtigt udbredt eller nærmere kugleformet. 63. Nostoc commune Vaucher. Histoire des Conferves d’eau douce, p. 222, 1803. Thallus fast gelatinøst, ret sejgt indtil læderagtigt, efter- haanden bladagtigt udbredt, foldet og lappet, undertiden gjennem- hullet, olivengrønt eller -brunt eller blegt blaagrønt. Traadene bøjede og sammenvævede, ofte adskilte. Skederne mod den faste Overflade tydeligt adskilte og brunfarvede, indadtil farveløse. Trikomerne oftest olivenfarvede, 4,5—6 u tykke; Cellerne ned- trykt kugleformede eller tøndeformede; Heterocysterne omtrent leaf kugleformede, 7 w tykke; Sporer ikke iagttagne. L. Paa fugtig Jord, vist udbredt overalt i Danmark. Sjelland: Boserup (Rosenvinge), Iselingen ved Vordingborg (Joh. Lange). 364 Amager: Kastrup (Forf.). Fyen: Hofmansgave (Caroline Rosen- berg), Skaarup (E. Rostrup). Jylland: Marselisborg ved Aarhus (Rosenvinge). Møen: Marienborg (A. Ingerslev) samt (A. Mørck). Falster: Bøtø-Nor ved Skjelby (Forf.). Fig. 19. Nostoc sphaericum Vaucher. Thallusgruppe i naturlig Størrelse (Thuret). 64. Nostoc sphaericum Vaucher. Histoire des Conferves d'eau douce, p. 223, 1803. Thallus fast gelatinøst indtil brusket, solidt, kugleformet eller efterhaanden mere uregelmæssigt nedtrykt, lappet og vortet, ærtestort eller derover, blaagrønt, olivengrønt eller brunligt. Traa- dene bøjede og tæt sammenvævede. Skederne mod Overfladen adskilte, indadtil sammenflydende. Trikomerne blaagrønne eller olivenfarvede, 4—5 yw tykke; Cellerne nedtrykt-kugleformede eller tøndeformede, oftest kortere end brede; Heterocysterne omtrent kugleformede, 6 x tykke; Sporerne ovale, 5 u brede, 7 u lange, med tyk, brunlig Sporevæg. KF, L. I Ferskvand eller paa fugtig Jord mellem Mosser o.s. v. Sjælland: Esrom So, Lyngby Mose (Liebman), Furesøen (Forf.). Fyen: Hofmansgave (Hofman-Bang) samt (Lyngbye). Jylland: Allingaabro (Lyngbye). Falster: Bøtø-Nor ved Fiskebæk (Forf.). VI. Pruniformia Bornet & Flahault. Land- eller Fersk- vandsplanter. Thallus kugleformet, med fast Overflade og løsere, mere slimet Indre, oftest fritsvommende. 65. Nostoe coeruleum Lyngbye. Hydrophytologia Danica, p. 201, 1819. Thallus fast gelatinøst, kugleformet, omtrent hampefrøstort, smukt himmelblaat eller lyst blaagrønt, sj. brunligt. Traadene bøjede og snoede, tæt sammenvævede. Skederne farveløse, oftest sammenflydende. Trikomerne blaagrønne, 5—7 u tykke; Cellerne hyppigst omtrent kugleformede; Heterocysterne kuglefor- mede eller nedtrykte, S—10 yw tykke; Sporer ikke iagttagne. F. 365 I stillestaaende Ferskvand, løst fæstet til Mosser o. a. Planter eller frit omdrivende. Sjælland: Vintappergaarden ved Kjøben- havn (Lyngbye), Lyngby Mose (Lyngbye, H. Jonsson). 66. Nostoe pruniforme Agardh. Dispositio Alg. Sueciae, p. 45, 1812; Synopsis Alg. Scand., p. 134; Systema Algarum, p. 45. Thallus oftest regelmæssigt kugleformet, med fast Ydervæg og vandagtigt Indre, indtil hønseægstort, blaagrønt eller oliven- farvet. Traadene løst ordnede, udstraalende fra Centrum mod Overfladen. Skederne farveløse eller sj. gullige, oftest ad- skilte. Trikomerne blaa- eller olivengrønne, 4—6 yw tykke; Cellerne omtrent kugleformede eller lidt længere end brede; Hete- rocysterne kugleformede eller ovale, 6—7 « tykke; Sporer ikke jagttagne. F. I stillestaaende Ferskvand, frit omdrivende eller løsliggende paa Bunden. Sjælland: Lundehuset ved Kjøbenhavn (Lyngbye), Gjen- tofte Sø (E. Hallas, E. Rostrup), Furesøen (Wesenberg-Lund), Esrom Sø (Th. Holm o. a.) samt (Liebman). Fyen: Lindved (Hofman- Bang). Falster: Bøtø-Nor (Forf.). Jylland: Svinkløv (Warming). Denne store, karakteristiske Art er i Regelen let kjendelig ved første Øjekast allerede ved sit Ydre; undertiden er Udseendet dog mindre typisk og nærmer sig N. verrucosum’s eller sphaericum’s, med hvilke især yngre Exemplarer maaske kunne forvexles. Den mikroskopiske Under- søgelse er i saa Fald nødvendig, men Arten bestemmes da uden Vanske- lighed ved sine tydeligt perlesnorformet indsnørede, radiært udstraalende Trikomer. VII. Verrucosa Bornet & Flahault. Fastsiddende Vand- planter; Thallus blære- eller skiveformet, med fast Overflade; Tri- komerne tynde. 67. Nostoc verrucosum (L.) Vaucher. Histoire des Conferves d'eau douce, p. 225, 1803. Thallus af forskjellig Form, kugleformet eller senere ned- trykt, foldet og lappet, med fast Ydervæg, indvendig slimet eller hult, indti! 10 Cm. stort, mørkt olivenfarvet, blaagrønt eller mørke- grønt. Traadene især mod Overfladen tæt sammenvævede, snoede og bøjede. Skederne oftest sammenflydende og farveløse, sjældnere gullige. Trikomerne blaagrønne eller olivengrønne, 3—3,5 u tykke, ikke eller lidet indsnørede, cylindriske; Cellerne kortere end brede, tæt forbundne; Heterocysterne omtrent kugle- formede, 6 w tykke; Sporerne ovale, 5 u brede, 7 w lange, med gullig Sporevæg. F. 366 Især i strømmende Vand, fastsiddende paa Stene. Sjælland: Furesøen (Nordstedt, Forf.). Fyen: Lindved (Hofman-Bang) samt ? Onsbæk (herb. Hafn.). IX. Zetterstedtiana Bornet & Flahault. Kugleformede, fritsvommende Vandplanter; Thallus morbærlignende, sammensat af faste, let adskillelige Segmenter. 68. Nostoc Zetterstedtii Areschoug. Algae Scandinaviae exsiccatae, IX, Nr. 386, 1872. Thallus kugleformet, solidt, læderagtig fast, neddestort eller derover, ved Tryk let adskilleligt i radiære Dele, med vortet, mor- bærlignende Overflade, brunsort, blaagrønt eller grønligt. Traa- dene bøjede og snoede, tæt samlede, udstraalende fra Centrum mod Overfladen. Skederne henimod Overfladen adskilte, gul- brune, indadtil sammenflydende og farveløse. Trikomerne brunlige, blaa- eller olivengrønne, 4 tykke; Cellerne kugleformede eller ovale; Heterocysterne af samme Form, 8—15 yw tykke; Utvivlsomme Sporer ikke iagttagne. À. I stillestaaende Ferskvand, fritsvommende eller losliggende paa Bunden. Jylland: Hampen So i Palsgaard Plantage (E. Rostrup, Baagøe, Kølpin Ravn). XI. Anabaena Bory. Thallus løst slimet, ubestemt udbredt (eller Trikomerne enkeltvis). Trikomerne perlesnorformede, rette, højede eller uregelmæssigt skruesnoede, med mere eller mindre henflydende Skeder; Endecellerne af afvigende Form, ofte kegleformede; Heterocysterne interkalære, kugleformede eller noget længere end brede"); Sporerne af forskjellig Form og Stil- ling, fundne hos alle Arter. F, B, (S). Årterne af denne Slægt ere i steril Tilstand ganske ubestemmelige ?). De fleste leve i Ferskvand, hvor mange Arter ere typiske Planktonalger ; to Arter træffes ved vore Kyster paa lavt Vand eller som Overtræk paa oversvømmede brakke Strækninger sammen med flere andre Blaagrøn- alger (A. torulosa, variabilis) og en tredje (A. baltica) er funden i Østersø- plankton. 1) Heterocysterne ere hos denne og følgende Slægt ofte besatte med epifytiske Bakterier. 2) Saaledes den i Azolla-Blade levende, stedse sterile Art. 367 Subgenus I. Trichormus Bornet & Flahault. Sporerne ovale eller kugleformede, enkeltvis eller rækkestillede, oftest ikke stødende op til Heterocysterne. 69. Anabæna variabilis Kützing. Phycologia generalis, p. 210, 1843; Phycologia germanica, pi 478. Thallus slimet, ubestemt udbredt som Overtræk paa Jorden eller frit omdrivende, glinsende mørkt blaagront eller mørkegrønt. Trikomerne bøjede, blaagronne, 3—6 tykke; Cellerne kort tøndeformede eller om- trent isodiametriske, forholdsvis lidet indsnørede, Plasmaet uden Luftvakuoler; Endecellerne stumpt kegleformede; Heterocysterne kugle- formede eller ovale, 6-u tykke, 8 lange; Sporerne ovale, kugleformede eller nedtrykt kugleformede, med afstumpede Ender, i stort Antal rækkestillede, 7—9 y tykke, 8—14 u lange, ikke stødende op til Heterocysterne, med gullig eller brunlig, glat Sporevæg. B, F. I Brak- eller Ferskvand, hyppigt som Fie. 20 o, 20. Overtræk paa Bunden af Brakvandslaguner og Anabaenavariabilis oversvømmede Strækninger nær Kysterne sam- Ktitzing. men med andre Blaagrønalger (Microcoleus, Prudstykke af en Lyngbya aestuarii, Spirulina o. a.). Sjæl- en land: Boserup" (Rosenvinge). Amager (Ro- „oevster (Hansgirg). senvinge). Jylland: Hirtshals (Rosenvinge), Fee Skallingen (Warming). Anholt (Ove Paulsen). Subgenus II. Dolichospermum Bornet & Flahault. Sporerne cylindriske, rette eller krumme, faa sammen eller sjældnere mange i Række, undertiden stødende op til Heterocy- sterne, undertiden ikke. 70. Anabaena Flos-aqvae (Lyngb.) Brébisson. Brébisson & Godey: Algues des environs de Falaise, p. 36, 1835. Planktonart. Thallus en skumagtig, slimet, blaa- eller spanskgrøn Vandblomst. Trikomerne frem- og tilbagebøjede i snævre Vindinger, ofte forenede og sammenslyngede i karakteri- stiske, rundagtige Nøgler, hvor' de straale ud fra den tættere Midte 368 for i den yderste Del at danne en Krans af Slynger, blaagrenne, 4—8 u tykke; Cellerne rundagtige eller ellipsoidiske, Plasmaet med Luftvakuoler; Heterocysterne omtrent af samme Form og Størrelse som de vegetative Celler eller en Smule større; Sporerne afrundet cylindriske, krumme og skjæve, hyppigst stødende op til Heterocysterne, 8—10 x tykke, 19—25 (sjældnere indtil 50) u lange, med farveløs eller gullig Sporevæg. HF. Plankton 1 Ferskvand, hyppig vandblomstdannende Sjæl- land: Furesø (Forf.), Jægerspris (Rosenvinge). Fyen: Hofmans- gave (Lyngbye, Hofman-Bang). Jylland: Rye Mølle (Hornemann, Hofman-Bang), Gudenaaomraadet, Skiveaa, Flyndersø, Nørreaa ved Fladbro (ifølge Ostenfeid) !). Fig. 21. Anabaena circinalis (Kütz.) Rabenhorst. Sterile og sporebærende Traade; A er Heterocyster (Hansgirg). 600: 1. 71. Anabaena eireinalis (Kütz.) Rabenhorst. Algen, Nr. 209, 1852; Kryptogamenflora von Sachsen, p. 101; Flora europ. Algar., IL, p. 183. Planktonart. Thallus en skumagtig, slimet, blaa- eller spansk- grøn Vandblomst. Trikomerne kredsformet bøjede, spiralsnoede eller rette, blaagronne, 8—14 yw tykke; Cellerne nedtrykt kugle- formede eller ellipsoidiske, Plasmaet med Luftvakuoler; Heterocy- sterne omtrent kugleformede, 8—10 yw tykke; Sporerne afrundet cylindriske, krumme og skjæve, oftest ikke stødende op til Hete- 1) Flere Angivelser om Planktonarternes Forekomst skyldes velvilligst meddelte Oplysninger af Cand. mag. C.Ostenfeld, til hvis Afhand- ling: Planteorganismerne i Ferskvandsplankton fra Jylland, Vidensk. Medd. Nat. For. 1895, p. 198 ff., iøvrigt henvises. Det skal her kun bemærkes, at ved Gudenaaomraadet forstaas Gudenaaen med alle de Søer, som have deres Afløb til den. 369 rocysterne, 16—18 m tykke, omtrent dobbelt saa lange, med farve- løs Sporevæg. I. Plankton i Ferskvand, ofte vandblomstdannende. Sjælland: Søborg Sø (Lyngbye). Fyen: Hofmansgave (Caroline Rosenberg). Jylland: Gudenaaomraadet, Skiveaa, Flyndersø (ifølge Ostenfeld), Skanderborg Sø (Wesenberg-Lund). 72. Anabaena stricta Ostenfeld Hansen. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening, 2.203, 1895. Planktonart. Trikomerne rette, blaagrenne, 10—13,3 u tykke; Cellerne tondeformede eller nedtrykt kugleformede, oftest kortere end brede, Plasmaet med Luftvakuoler; Heterocysterne med en midtstillet, ringformet Vægfortykkelse, 8—13 y lange, 10—22,7 u tykke; Sporerne cylindriske, rette, med afstumpet kegleformede Ender, 16—18 u» tykke, 25—33,3 u lange, med farveløs Sporevæg. fF. Plankton i Ferskvand. Jylland: Gudenaaomraadet og Flyn- dersø (ifølge Ostenfeld). 73. Anabaena inaeqvalis Kützing. Phycologia generalis, p. 211, 1843; Phycologia germanica, p. 171; Species Algarum, p. 290; Tabulae phycologicae, I, p. 52. Thallus fnugget, slimet, blaagront. Trikomerne rette, blaagronne, 4—5 wu tykke; Cellerne nedtrykt kugleformede, Plas- maet uden Luftvakuoler, Endecellerne stumpt kegleformede; Hete- rocysterne kugleformede, 6 u tykke; Sporerne cylindriske, rette, faa sammen, ikke stødende op til Heterocysterne, 6—8 u tykke, 14—17 u lange, med gullig Sporevæg. F. I Ferskvand, som Overtræk paa Bunden, Planter o.s. v. eller fritsvommende. Sjælland: Hornbæk Plantage (Forf.), Sønder- marken ved Kjøbenhavn (Rosenvinge). Subgenus Ill. Sphaerozyga Bornet & Flahault. Sporerne cylindriske eller omtrent cylindriske, rette, faa sam- men, stedse stødende op til Heterocysterne (Heterocysterne med Sporer ved begge Ender). 74. Anabaena oscillarioides Bory. Diet. elass. d’hist. nat.; p. 308, 1822. Thallus slimet, blaa- eller mørkegrønt. Trikomerne blaagranne, 4,2—6 u tykke; Cellerne tondeformede, omtrent iso- 370 diametriske eller længere end brede, Plasmaet uden Luftvakuoler; Endecellerne afrundede; Heterocysterne kugleformede eller ovale, 6—8y tykke, i Nærheden af Sporerne indtil 10 mw lange; Sporerne i fuld- moden Tilstand udpræget cylindriske, rette, med af- rundede Ender, enkeltvis eller faa sammen, græn- sende op til Heterocysterne, S—10 y tykke, 20—40 u lange, med svagt rustfarvet Sporeveg. I. I Ferskvand, som Overtræk paa Bunden, Planter 0.8. v. eller fritsvommende. Sjælland: Soborghus | Mose (Liebman). 75. Anabaena torulosa (Carm.) Lagerheim. Bidrag till Sveriges algflora, Ofversigt af K. Sv. Vet. Ak. Förhandl., 1883, p. 47. Thallus hindeagtigt, slimet, blaagrent. Tri- Fig. 22. komerne blaagrenne, omtrent rette eller noget Anabaena buede, 4,2—5 u tykke; Cellerne tondeformede, iso- oscillarioides diametriske eller noget kortere end brede, Plasmaet Bory. uden Luftvakuoler; Endecellerne spidst kegleformede ; Del af en Heterocysterne omtrent kugleformede eller ovale, sporebærende 6 1, tykke, 6—10 w lange; Sporerne rette, omtrent Traad; h er I i Heterocyster CYlindriske, med afstumpede eller indkeervede Ender, (Hansgirg). hyppigst indsnorede paa Midten (undertiden udpræget 400 : 1. timeglasformede), grænsende op til Heterocysterne, 7—12 u tykke, i Regelen ret) Korte” omtrent det dobbelte af Bredden), sjældnere meget lange, med blegt rustfarvet Sporevæg. B, 8. var. a, genuina: Sporerne omtrent dobbelt saa lange som brede. var. ß, longispora nov. var.: Sporerne meget lange (indtil 5 Gange saa lange som brede), i fuldmoden Tilstand udpræget time- glasformet indsnørede. I Salt- eller Brakvand, som slimet gelatinese, fastklæbende Overtræk paa Bunden (baade Sand- og Lerbund) eller paa større Planter, hyppigt ı Brakvandslaguner nær Kysten sammen med Lyngbya aestuarii, Nodularia, Spirulina, Microcoleus o.s.v., men ogsaa 1 mere udpræget Saltvand (bl. a. sammen med Calothrix con- fervicola), udbredt over Størstedelen af vore Farvande paa grundet, roligt Vand. Vesterhavskysten: Nyminde (Th. Mortensen). Kattegat: Frederikshavn, Korshavn, Holbækfjord, Lammefjord, Bramsnæsvig (Rosenvinge), Odensefjord (Lyngbye, Hofman-Bang). Limfjorden: Salling Sund (Th. Mortensen), Nibe, Aalborg (Rosen- vinge). Lillebælt: Vejlefjord, Fænøsund (Rosenvinge); alle var. a, genuina. Østersøen: Rødsand (Forf.), af var. 2, longispora. 371 76. Anabaena baltica nov. sp. Planktonart. Trikomerne skedeløse, bøjede og oftest sammenslyngede i Nøgler ligesom hos A. Flos-aqvae, blegt blaagrønne, 3—4 u tykke, Cellerne rundagtige, fra ned- trykt kugleformede til ovale, Plasmaet med Luftvakuoler ; Heterocysterne kuglerunde eller omtrent kuglerunde, forholdsvis smaa, 4—6 u tykke; Sporerne ovale eller kort cylindriske med afrundede Ender, rette, faa sammen (2—3), grænsende op til He- terocysemenmi0;8= 1244 tykke, 19,6— 24 u lange, med farveløs, glat Sporevæg. B. Plankton i Østersøen ved Gjedser mellem Nodularia spumigena og Aphani- zomenon Flos-aqvae (Forf.) Sporerne af denne Art ere modne i Slutningen af August. XIII. Cylindrospermum Kützing. Fig. 23. Anabaena baltica n.sp. Thallus slimet, ubestemt pudeformet Del af et Trikom med ; dne S 2 udbredt, fæstet eller fritsvammende. de senctatinn eller indeholde Luftvakuoler Trikomerne rette eller bøjede, med hen- 280 : 1 flydende Skeder ; Heterocysterne ende- stillede; Sporerne af forskjellig Form, stødende op til He- terocysterne, fundne hos alle Arter. F, L. Slægten Cylindrospermum, der undertiden opføres som Underslægt under Anabaena, er efter Forf.s Anskuelse fuldt berettiget. Den kjendes med stor Lethed fra Anabaena ved sine endestillede Heterocyster og Sporer; derimod ere Arterne ogsaa her ganske ubestemmelige, naar Sporer mangle. Slægten tæller Arter baade i Ferskvand og paa fugtig Jord; i Salt- og Brakvand findes ingen. 1. Sporerne enkeltvis, stødende op til Heterocysterne. 77. Cylindrospermum stagnale (Kütz.) Bornet & Flahault. Revision des Nostocacées hétérocystées, IV, p. 250, 1888. Thallus tyndt, fnugget eller hindeagtigt udbredt, blaagront. Trikomerne lyst blaagrønne, forholdsvis lidet indsnørede, 3,8 — 4,5 u tykke; Cellerne længere end brede (indtil 4 Gange); He- terocysterne omtrent kugleformede, ovale eller aflange, 6—7 y tykke, indtil 16 w lange; Sporerne langstrakte, cylindriske Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 24: 372 med afrundede Ender, 10—16 y tykke, 32—40 u lange, med glat, smudsig gul Sporevæg. F, L. I stillestaaende Ferskvand løst fasthæftet til ‚Planter o.s. v. eller som Overtræk paa fugtig Jord. Sjælland: St. Hareskov (Frida Olesen). 78. Cylindrospermum majus Kützing. Phycologia generalis, p. 212, 1843; Phycologia germanica, p. 173; Species Algarum, p. 293; Tabulae phycologicae, I, p. 53. DCS EV VSI X St Seeley SO SEs SS BSS SSS D U HE WCU te AR C) C) () 0 8 SAC) (3 () [@) (+) (a) 8 te så ba Fig. 24. Cylindrospermum majus Kützing. Trikomer med Heterocyster og Sporer samt spirende Sporer (Thuret). 330: 1. Thallus slimet, udbredt, blaa- eller sortegrønt. Triko- merne blegt blaagrønne, 4—5 uw tykke, indsnørede; Cellerne noget længere end brede (5—6 yw lange), cylindriske; Heterocysterne ovale eller aflange, en Smule bredere end de vegetative Geller, ind- til 10 » lange; Sporerne elliptiske, 10—15 y tykke, 20—38 u lange, med vortet-papilløs smudsiggul Sporevæg. L, F. Paa fugtig Jord eller i stillestaaende Ferskvand, vist udbredt overalt. Sjælland: Helene Kilde (Lyngbye), Frederiksdal Skov, Lyngby (Rosenvinge). Lolland: Kjettinge (Forf.). Bornholm: Bavnodde (Forf.). 79. Cylindrospermum licheniforme (Bory) Kützing. Bot. Ztg., V, p. 197, 1847; Species Algarum, p. 292; Tabulae phycologicae, I, p. 52. Thallus kredsformet udbredt, ofte ret regelmæssigt afgrænset, intensivt mørkt blaagrønt eller sortegrønt. Trikomerne blegt blaagrønne, forholdsvis lidet indsnørede, 3—4,2 u tykke; Cellerne isodiametriske eller noget længere end brede; Heterocysterne ovale eller aflange, 5—6 «u tykke, 7—12 u lange: Sporerne aflange eller oftest uligesidet elliptiske, med afstumpede Ender, 12— 14 u tykke, 20—38 u lange, med glat, mørkt rødlig eller rød- brun Sporevæg. L, (F). Paa fugtig Jord, sjældnere i Ferskvand, vist udbredt overalt. Sjælland: Botanisk Have (herb. Hafn., Rosenvinge), mellem Ros- kilde og Boserup, Nyholte, Lillerød, Færgelunden ved Frederiks- sund (Rosenvinge). Falster: Skjelby (Forf.). 2. Sporerne mange i Række, stødende op til Hete- rocysterne, 80. Cylindrospermum catenatum Ralfs. Annals and Magazine of natural History, V, p. 338, 1850. Thallus slimet, ubestemt udbredt, sorte- eller blaagront. Trikomerne blegt blaagrønne, indsnørede, 4 u tykke; Cellerne 4—5 u lange; Heterocysterne ovale eller aflange, 4 u tykke, 6—7 u lange; Sporerne ovale eller aflange, med afstumpede Ender, 2—8 i Række, 7—10 y tykke, 13—18 x lange, med glat, gul- lig Sporevæg. KF, L. I Ferskvand eller som Overtræk paa fugtig Jord. Sjælland: Aldershvile ved Bagsværd (Nordstedt). XIV. Nodularia Mertens. Trikomerne frie, rette, bøjede eller skruesnoede, oftest ikke afsmalnede mod Enderne, hyppigt opsvulmede ud for Heterocysterne. Cellerne cylindriske, laveogskiveformede, hos nogle med Luftvakuoler ; Heterocysterne nedtrykte, inter- kalære; Sporerne af forskjellig Form, rækkestillede mellem He- terocysterne. F, B, 8, L. 81. Nodularia Harveyana (Thwait.) Thuret. Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. sc. nat., 6° série, I, p. 378, 1875. Trikomerne blegt blaagronne, 4—6 u tykke, en Smule afsmalnede mod Enderne, omgivne af en tynd, farveløs Skede; Cellerne isodiametriske eller deromkring, Endecellerne afstumpet kegleformede; Sporerne næsten kugleformede, 8 x tykke, med smudsiggul Sporeveg. B, S, F, L. 24% 374 I Brak- og Saltvand ved Kysterne, i Ferskvand og ifølge Forfatterne ogsaa i Udflod af syge Træer. Jylland: Skallingen (Warming), Nyminde (Th. Mortensen). 82. Nodularia spumigena Mertens. Jürgens, Algae aqvaticae, Dec. XV, Nr. 4, 1822. Fig. 25. Nodularia spumigena Mertens. Brudstykke af en steril Traad med knudeformede Opsvulmninger udfor Heterocysterne (Kopi efter Bornet). 650:1. Planktonart. Trikomerne enkeltvis eller samlede i en smudsiggul eller grønlig Vandblomst, rette eller sammenrullede (ofte i regelmæssige Skruer), ikke afsmalnede, omgivne af en tykkere eller tyndere geléagtig Skede, 8—18 «u tykke; Cellerne meget korte, skiveformede, Plasmaet med Luftvakuoler; Heterocy- sterne omtrent af samme Form som de vegetative Celler, noget bredere og højere; Sporerne fra omtrent kuglerunde til nedtrykt ellipsoidiske eller skiveformede, oftest mange i Række mellem Heterocysterne, med mørkt gullig Sporevæg. B, (S, F). Vandblomstdannende Planktonart, hjemmehørende i Brak- vand (ifølge Bornet & Flahault ogsaa i Ferskvand). Østersøen: Gjedser (Forf.), ved Møen, omkring Bornholm paa flere Steder (Rønne, Re, S.O. for Bornholm paa 54756,5' n.Br., 15°12,5' ø.L., Rosenv.) indtil Kopparstenarne ved 58°35’ (ifølge Cleve)!). Fyenske Øgaard: Svendborg (Rosenvinge). Lillebælt: Brøndsodde i Vejle Fjord, Fæng-Sund (Rosenvinge). Storebælt: Nyborg, ved Langeland (Ostenfeld), Kjerteminde (Rosenvinge ifølge Ostenfeld). Øresund: Middelgrunden (Rosenvinge ifølge Ostenfeld), Taarbæk (ifølge Ostenfeld), Rå, Kalkgrundet (ifølge Cleve), Hellebæk (Forf.). Kattegat: Hofmansgave ved Odensefjord (Lyngbye, Hofman- Bang), Anholt Fyr i N.N.V. 6 Kvmil (ifølge Ostenfeld), Frederiks- havn (Forf.), Groves Flak, N.O. f. Læsø, Læsø Rende, Trindelens Fyrskib, Aalborg Bugt, Nordre Rønner, N. f. Hirtsholmene (Rosen- vinge ifølge Ostenfeld). Limfjorden: Struer, Virksund (Rosen- vinge), Nykjøbing (Rosenvinge, Th. Mortensen). 1) P.T. Cleve: A Treatise.on the Phytoplankton of the Atlantic and its Tributaries, p. 17, Upsala 1897, 375 Bornet & Flahault adskille (Rev. d. Nost. het., IV, p. 245—48) og benævne tre Former: a, genuina med 8—12y tykke Traade og omtrent kuglerunde Sporer, /, litorea med 12—16 yw tykke Traade og nedtrykt kugleformede Sporer, samt y, major med 12—18 » tykke Traade og ned- trykt ellipsoidiske Sporer. Adskillelsen af disse tre Former kan efter Forf.s Erfaring ikke gjennemføres; man kan paa samme Traad finde modne Sporer med alle de under a, & og y angive Former, og de op- førte Tykkelsemaal svare ikke stedse til Virkeligheden; endelig ere de tre Former ofte blandede mellem hverandre, omend een dog i Regelen udgjør Hovedmassen. Brakvandsvige eller Fjorde med roligt, lidet salthol- digt Vand synes at være denne Arts naturlige Udviklingssteder; her danner den Sporer og opnaar ofte en mægtig kvantitativ Udvikling som vandblomstdannende Alge (saaledes i Odensefjord, hvor den i Aarhun- dredets Begyndelse er samlet ved Hofmansgave af Lyngbye og Hofman- Bang under Navn af Oscillatoria Flos-aqvae Ag., flere Steder ved den tyske Østersøkyst i Bugter og Laguner (Haffe), saaledes i Bugten ved Greifswald ifølge F. Schmitz og mod Vest i Slien ved Slesvig (Suhr in herb. Hafn.), i Limfjorden paa flere Steder i Bugter og Vige (Rosenvinge, Th. Morten- sen) 0.s.v. Fra saadanne mere indelukkede Steder føres den naturlig- vis let ud paa det aabne Hav, hvor den da trætfes som en mere eller mindre væsentlig Bestanddel af Planktonet uden dog, saavidt vides, her at kunne gjennemløbe sin naturlige Udvikling fra Spore til Spore. I de danske Farvande indenfor Skagen er den truffet overalt, i størst Mængde i Østersøen gjennem hele den danske Del, ofte vandblomst- dannende og hyppigt sammen med Aphanizomenon Flos-aqvae, iøvrigt lige fra Slesvig (se ovenfor) til Kopparstenarne ved 58°35‘ n. Br. (se ovenfor) og Helsingfors (ifølge Bornet & Flahault L c. p. 247). Gjennem Bælterne (iagttaget baade i Øresund, Store- og Lillebælt) føres den da ud i Kattegat (iagttaget paa flere Steder lige indtil Skagen!), men findes her kun sparsomt i enkelte Traade og gaar formodentlig inden længe til Grunde i det saltere Vand; forøvrigt føres den rimeligvis ogsaa fra Udviklings- steder i de jydske Fjorde og Limfjorden ud i Kattegat. I Danmark kjendes Arten hidtil ikke fra Indsøer med ferskt Vand, men angives fra saa- danne Lokaliteter flere Steder i Mellemeuropa (Bornet & Flahault, 1. c., p. 246—47, Gomont i Wittrock & Nordstedt: Algae exsiccatae, Nr. 1343 0.8. V.). XV. Aphanizomenon Morren. Trikomerne parallelt samlede i et lille, ten- eller skjæl- formet, lige eller krummet, fnugget, fritsvømmende Thallus, uden Skeder, let afsmalnede mod Enderne; Cellerne med Luftvakuoler; Sporerne lange, cylindriske, enkeltvis mellem Heterocysterne. Planktonarter. F, (B, S). 1) Endvidere paa flere Steder ved den svenske Kattegat- og Skagerak- kyst indtil Koster paa 59? (ifølge Cleve l. c.). Fig. 26. Aphanizomenon Flos-aqvae (L.) Ralfs. A. Flere delvis sporebærende Trikomer, derunder en stærkt forstørret Del af et sporebærende Trikom (Hansgirg). 200:1. B. Del af et Trikom med en Spore; de vegetative Celler have Luft- vakuoler (Klebahn). 824 : 1. 83. Aphanizomenon Flos-aqvae (L.) Ralfs. Annals and Magazine of natural History, V, p. 340, 1850. Thallus fnugget, tenformet, lige eller krummet (undertiden S-formet), smudsig grøngult, i tørret Tilstand blaagrønt, eller Tri- komerne enkeltvis fritsvommende (ifølge P. Richter). Triko- merne rette, parallele, 3—6 u tykke, afsmalnede mod Enderne; Cellerne fra omtrent isodiametriske indtil dobbelt saa lange som brede, Plasmaet med Luftvakuoler; Heterocysterne langagtig ovale eller cylindriske, 4—7 u tykke; Sporerne lange, cylindriske, tykkere end de vegetative Geller (7—8 yw tykke, 1 fuldmoden Tilstand 60—80 u lange), med glat, farveløs Sporevæg. F, (B, S). Vandblomstdannende Planktonart, hjemmenhørende i Fersk- vand. Sjælland: Fortundammen ved Klampenborg (Rosenvinge), Furesøen (Forf.), Esrom Sø samt flere mindre Søer i Nordsjælland (ifølge Wesenberg-Lund). Jylland: Viborg Sø (Wesenberg-Lund), Gudenomraadet, Skiveaa, Flyndersø, Nørreaa ved Fladbro (ifølge Ostenfeld). Østersøen: Syd for Lolland (Rosenvinge ifølge Ostenfeld), Gjedser (Forf.), ved Møen, omkring Bornholm (Rosen- vinge) samt Kopparstenarne (58°35’), Grundkallen (60720') og Syd- ostbrotten Syd for Umeå (63°20’, ifølge Cleve, Il. c., p. 17). Store- bælt: Nyborg samt ved Langeland (Ostenfeld). Øresund: Kalkgrundet, Rå (Cleve, 1. c., p. 17), Hellebæk (Forf.). Hos denne Art mangle Heterocysterne undertiden ifølge P. Richter (Hedwigia, Bd. 35, p. 263 ff., 1895), ligesom ogsaa Trikomerne angives at kunne være enkeltvis fritsvømmende (ikke forenede i Fnug som sæd- vanligt). De ikke faa Prøver, Forf. har undersøgt, besad alle Hetero- 377 cyster, og Trikomerne vare stedse samlede i tenformede, kortere eller længere, rette eller krumme Fnug. Fra den lignende Oscillatoria Agardhi Gom. adskilles Aphanizomenon ved Endecellernes Mangel paa Hætte (se p. 351). Aphanizomenon Flos-aqvae hører hjemme i det ferske Vand, i Indsøer, Damme o.s.v.; den danner her om Efteraaret normalt Sporer og forsvinder derpaa ganske fra Overfladen. Med Aaer og Floder, der have deres Afløb fra Søer, hvor Aphanizomenon trives, føres den ud i Havet (jfr. Nodularia spumigena) og kan her i alt Fald i lidet salthol- digt Vand som Østersøens leve i kortere eller længere Tid (dog danner den, saavidt Forf. bekjendt, kun Sporer i Ferskvand). I den danske Del af Østersøen forekommer den under lignende Forhold som Nodu- laria spumigena og kjendes fra et Omraade fra Langeland mod Øst til Bornholm; længere mod Øst er den fundet paa flere Steder lige indtil ved Fyrskibet Sydostbrotten Syd for Umeå paa 63°20‘ n. Br. (ifølge Cleve, I. c., p. 17). Som Nodularia føres den med Qstersovandet gjennem Bælterne (iagttaget i Storebælt og Øresund) ind i Kattegat, hvor den dog kun er iagttaget ved Hellebæk og ved den svenske Kyst ved Skeldervik. I det hele synes Aphanizomenon i endnu mindre Grad end Nodularia at kunne taale Indvirkningen af det salte Vand, i hvilket dens Optræden efter det foreliggende maa anses for ganske tilfældig og af ringe Varighed. Fam. Scytonemaceae. Denne Familie er i morfologisk Henseende allerede langt mere differentieret end forrige, idet Traadene dels udvise en Modsætning mellem Basis og Spids, dei vel ikke er saa iøjnefaldende som hos Rivulariaceerne, men dog stedse tydelig, dels ere falsk forgrenedet). I det hele indtager Familien en naturlig intermediær, men dog vel karakteriseret, Stilling mellem Nostocaceerne og Rivula- ceerne, fra hvilke sidste den let adskilles ved, at Trikomernes Endeceller ikke ere haarformet udtrukne, men af omtrent samme Beskaffenhed som de øvrige Celler. Forgreningerne 1) Slægten Microchaete, som ellers naturligt slutter sig til Scytonema- ceerne, er dog ugrenet. Den henføres derfor undertiden (jfr. Kirch- ner i Engler & Prantl: Nat. Pflanzenfam., Lief. 177, p. 76, 1898, til Nostocaceerne, efter Forf.s Anskuelse dog med Urette, da denne sidste Families ellers fuldstendige Homogenitet derved brydes (Micro- chaete’s Trikomer udvise en tydelig Modsætning mellem Basis og Spids, medens begge Trikomernes Ender hos Nostocaceerne ere af ganske samme Værdi). 378 ere enten som hos Tolypothrix enkelte eller som hos Scyto- nema dobbelte (Grenene træde parvis ud gjennem Skederne, se iøvrigt p.300—301). Trikomernes Bygning frembyder i Re- gelen intet særligt; det kan nævnes, at Skillevæggene ofte ere utydelige (skjulte af de i Plasmaet jævnt fordelte Korn). Endecellerne ere afrundet kuppelformede; de mangle Væg- fortykkelser og Hættedannelser. Heterocysternes Plads og Form er meget forskjellig; de ere enten basale eller inter- kalære, ofte begge Dele samtidigt; deres Betydning for For- greningen er tidligere omtalt. Sporer angives at forekomme hos flere Arter, men ere ikke iagttagne hos nogle af de undersøgte danske. Hormogoniernes Bygning frembyder intet særligt. Skederne ere i Regelen faste og hyppigt lag- delte (undertiden med divergerende Lag), ofte gult eller brunt farvede, men iøvrigt af forskjellig Mægtighed; de mangle dog ingensinde ganske. I de fleste Tilfælde indeholde Skederne kun eet Trikom, men hos enkelte Slægter (Desmonema, Hy- drocoryne, Diplocolon) flere indtil mange sidestillede ligesom hos Gruppen Vaginarieae blandt Oscillatoriaceerne. De fleste Arter leve i Ferskvand, baade i stillestaaende og strømmende; nogle voxe paa fugtig Jord, paa Træbark mellem Mosser o. s. v.; kun ganske faa Arter (af de danske to Microchaete-Arter) ere marine. XVI. Microchaete Thuret. Traadene ugrenede, fæstede ved Basis, oprette eller opstigende. Heterocysterne alene ved Basis (eller tillige inter- kalere). Voxe oftest epifytisk paa større Vandplanter som lave, pletformede Overtræk. 8, F. Slægten Microchaete teller baade Saltvands- og Ferskvandsarter; hos de sidste, hvoraf hidtil ingen ere fundne i Danmark, forekomme foruden de hasale ogsaa interkalære Heterocyster, og hos flere har man paavist rækkestillede Sporer ved Traadenes Basis. Nogle Arter have Lighed med de epifytiske Calothrix-Arter, men hos de sidste ende Tri- komerne i Haar. 379 84. Microchaete grisea Thuret. Essai de classification des Nostochinées, p. 7, Annal. d. Sc. nat., 6° serie, bot., p. 378, 1875; Bornet & Thuret, Notes algo- logiques, p. 127. Thallus danner lave, pletformede, morkt sronlige (i torret Tilstand ofte violette) Over- trek. Traadene omtrent 1 Mm. lange, med i Regelen løgformet opsvulmet, krummet Basis, oprette eller opstigende, tæt samlede i et uaf- brudt, filtet Lag. Skederne tynde, snævre, farveløse, sjældnere i ældre Traade tykkere, gullige. Trikomerne mørkt olivengrønne eller blaagrønne, 5—6 w tykke; Cellerne kortere end brede (indtil 3 Gange); Ende- cellerne kuppelformet afrundede, ofte noget opsvulmede; Heterocysterne kugleformede, halvkugleformede eller ovale, enkeltvis ved Basis; Sporer ukjendte. 8. I Saltvand, oftest epifytisk paa større Alger (hyppigt sammen med Calothrix con- fervicola) eller som Overtræk paa Snegle- og Muslingeskaller, Stene o.s.v., undertiden paa forholdsvis dybt Vand (ca. 5 Favne). Lim- fjorden: Amtoft Rev (Rosenvinge). Katte- gat: Begtrup Vig, N. f. Isefjord, Holbækfjord (Rosenvinge). Lillebælt: Vejlefjord, Fænø- Sund (Rosenvinge). Fyenske Øgaard: Nordenden af Ærø (Rosenvinge). 85. Microchaete purpurea nov. sp. Thallus danner meget lave, pletformede, mere eller mindre udbredte, afgraensede, pur- purrøde Overtræk paa større Alger. Sete ved Lupeforstørrelse vise de sig at bestaa af mange smaa, tætstillede, men dog tydeligt ad- skilte, oftest rækkevis ordnede, lave Tuer af vegetative Traade. Traadene tet sam- Fig. 27. menstillede, med krummet, nedliggende og Microchuete grisea fæstet, næppe opsvulmet Basis, ellers rette Thuret. eller kun svagt buede, korte (indtil næppe Vegetativ Traad. 1/3 Mm. lange), snart oprette (i Tuernes Midte), Kopi efter Bornet. snart opstigende. Skederne tynde og farve- 330 : 1. løse, uden synlig Lagdeling. Trikomerne purpurfarvede eller purpurviolette (i tørret Tilstand undertiden kun med svag Farve), 3—5 u tykke, hyppigt noget opsvulmede mod 380 Spidserne, hvor de ogsaa ofte ere indsnørede; Cellerne fra omtrent isodiametriske indtil 3 Gange kortere end brede, Skillevæggene ofte utydelige, Plasmaet med jævnt fordelte Korn; Endecellerne afrundet kuppelformede, større end de øvrige Celler; Heterocysterne kun lidet eller ikke bredere end de vegetative Celler, omtrent kugleformede eller noget længere end brede, enkeltvis ved Basis (meget sjældent ogsaa interkalære i Trikomernes Basaldel); Sporer ukjendte. 8. Epifytisk paa Fucus vesiculosus og serratus med Calothrix confervicola i Kattegat, Nord for Læsø paa 5 Favnes Dybde i Januar (Rosenvinge). Arten staar nærmest ved M. grisea af hidtil kjendte Arter; den afviger fra denne ved sin Voxemaade i adskilte, rækkestillede Smaatuer, ved sin purpurrøde Farve, sine ringere Dimensioner og, ved at Traadene ikke eller kun i meget ringe Grad ere opsvulmede ved Basis. I ydre Habitus ligner den Amphithrix Laminariae Kuckuck (Bemerkungen z. marin. Algenvegetation von Helgoland, 1894) ifølge Beskrivelsen af denne Art. XVII. Seytonema Agardh. Traadene falsk forgrenede; Gre- nene trede i Regelen ud i Mellem- rummet mellem Heterocysterne og oftest parvis. Skederne ofte tykke og lagdelte, undertiden med diverge- rende Lag, kun indesluttende eet Tri- kom. Fæstede eller frit omdrivende Ferskvands- eller Luftalger. F, L. Af Slægten Scytonema kjendes et stort Antal Arter, hvoraf kun forholdsvis faa ere fundne i Danmark; dette skyldes delvis, at mange Årter ere Klippeplanter ligesom mange Schizothrix og Stigonema-Arter og derfor Scytonema Myochrous kun kunne ventes at findes paa Bornholm; (Dillw.) Agardh. iøvrigt leve en Del dog i Ferskvand, og navn- Del af en grenet Traad; lig i de jydske Hedesøer og -moser ville an- eine) eae! tagelig flere Arter findes. Oo ©/* ei. Subgenus I. Euscytonema Bornet. Skederne i Forhold til Trikomerne ret tynde, uden Lagdeling eller med paralelle Lag; Skilleveggene mellem Cellerne stedse tydelige. 381 A. Vandplanter. 86. Seytonema erispum (Ag.) Bornet. Scytonema cincinnatum (Kütz.) Thuret, Essai de classification des Nostochinees, p. 9, Annal. d. Sc. nat., 6° série, bot. I, p. 380, 1875; Bornet & Flahault, Revision des Nostocacées hétérocystées, II, p. 89. Thallus løst tueformet eller fnugget (ikke uligt Lyngbya majuscula’s), mørkt grønligt eller olivenfarvet. Traadene meget lange (3 Cm. og derover), højede eller krusede, i Regelen lidet forgrenede. Skederne faste, efterhaanden rette, tykke og under- tiden mørkt gullige. Trikomerne grønne, blaagrønne, mørkt violette eller olivengule, 16—36 # tykke, oftest ikke indsnorede; Skillevæggene tydelige; Cellerne kortere end brede (indtil 3—4 Gange); Heterocysterne nedtrykte, i Regelen skiveformede, sjældnere omtrent isodiametriske, gullige eller grønlige. F. I Ferskvand, løst fæstet eller frit omdrivende. Sjælland: Lyngby Sø (Rosenvinge). B. Landplanter. 87. Seytonema Hofmanni Agardh. Synopsis Algarum Sueciae, p. 117, 1817; Systema Algarum, p. 40; Wittrock & Nordstedt: Algae exsiccatae, Nr. 273 b, 876 b. Thallus pudeformet udbredt, mørkt blaagront eller blaagraat. Traadene samlede 1 oprette Bundter, mere eller mindre forgre- nede, med tætstillede Grene. Skederne faste, tynde, undertiden gullige. Trikomerne olivengrønne eller blaagrønne, 3—10 u tykke, oftest ikke indsnørede; Skillevæggene tydelige; Cellerne iso- diametriske eller snart noget kortere, snart noget længere; Hetero- cysterne cylindriske eller afrundede, af varierende Højde, oftest gullige. L. Løst pudeformet (i Regelen inkrusteret med Kalkstøv) Over- træk paa Jorden, Mure, Træværk o.s.v. Sjælland: Kjøbenhavn paa en Mur (Forf.), samt Botanisk Haves Væxthus (Nordstedt) og Haveselskabets Væxthus (E. Rostrup). Subgenus H. Myochrotes Bornet. Skederne tykke og lagdelte, med mere eller mindre tydeligt divergerende Lag"); Grenene oftest parvis, vinkelrette paa Hovedaxen. 1) Da Lagene undertiden danne yderlig spidse Vinkler (5—10°) med hinanden, er Lagdelingens Art ikke altid let at erkjende. 382 88. Scytonema tolypotrichoides Kützing. Species Algarum, p. 307, 1849; Tabulae phycologicae, II, p. 6. Thallus klumpet eller tueformet, ret fast, fritsvommende, olivenbrunt. Traadene udstraalende fra Centrum af Thallus mod Overfladen, ret lange, 10—15 x tykke, hyppigt forgrenede; Grenene oftest parvis, lodrette paa Hovedaxen, sjældnere henimod Enderne enkeltvis efter Tolypothrix-Typen. Skederne i Begyndelsen farve- løse og homogene, senere tykke, lagdelte og intensivt gulbrunt farvede, enten gjennem hele Bredden eller kun i de inderste Lag. Trikomerne smudsig olivengule, 1 normal Tilstand 8—12 tykke, oftest ikke indsnørede (undtagen henimod Enderne); Skille- væggene ofte utydelige; Cellerne omtrent isodiametriske eller snart kortere, snart længere; Endecellerne rosenrødt farvede, med stor- kornet Indhold; Heterocysterne af meget variabel Form, fra skive- formede til kortere eller længere cylindriske, gullige. F. I stillestaaende Ferskvand, frit omdrivende. Læsø: Hedesø mellem Vesterø og Byrum (Forf.). Subgenus III. Petalonema Bornet, som Underlægt. Skederne meget tykke, lagdelte, med tydeligt divergerende Lag; Forgreningen af Traadene foregaar oftest baade efter Scytonema- og Tolypothrix-Typen. Af denne Underslægt kjendes hidtil ingen danske Arter. XVII. Tolypothrix Kitzing. Traadene falsk forgrenede; Grenene træde i Regelen enkeltvis ud lige under en Heterocyst. Skederne om- slutte kun eet Trikom. Fæstede eller frit omdrivende Fersk- vandsplanter. F!). 89. Tolypothrix distorta (Flora Danica) Kützing. Phycologia generalis, p. 228, 1843; Tabulae phycologicae, 1, PO. Thallus fnugget-tueformet eller pudeformet udbredt, blaa- erent eller gulladent. Traadene 1--3 Cm. lange, 10—15 u tykke, hyppigt falsk forgrenede; Grenene bøjede og krummede, opret-udstaaende. Skederne tynde og hindeagtige, farveløse, sjæld- nere gullige. Trikomerne blaagrønne, 9—12 yu tykke, undertiden 1) Af Slægten Hassallia, hvis Arter kun afvige fra Tolypothrix ved deres Levevis (Landplanter), er ingen dansk Art kjendt. 383 perlesnorformede; Cellerne omtrent isodiametriske eller indtil dob- belt saa brede som lange; Heterocysterne oftest enkeltvis, sjældnere to eller tre sammen. F. I Ferskvand, fæstet til Planter, Stene o.s.v. eller frit omdrivende. Fyen: Hofmansgave (Hofman- Bang). Jylland: (Lyngbye). 90. Tolypothrix tenuis Küt- zing, emend. Phycologia generalis, p. 228, 1843; Species Algarum, p. 313; Tabulae phycologicae, II, p. 9. Tolypothrix tenuis Bornet & Flahault, Revision des Nostoca- cées hétérocystées, All, p. 122, e specim. authent. in herb. Hafn. Tolypothrix lanata Wart- mann, in Rabenhorst, Algen, Nr. 768, 1858. Tolypothrix lanata Bornet & Flahault, Revision des Nostocacées Fig. 29. hétérocystées, II, p. 120, especim. Tolypothrix penicillata Thuret. authent. in herb. Hafn. Brudstykke af en grenet Traad (Kirchner). 260:1. Thallus losere eller fastere, fnugget-tueformet, sjældnere pude- formet udbredt, blaagront eller efterhaanden smudsig gulladent. Traadene indtil 2 Cm. lange, 7,2—16,8 u tykke, i Regelen rigeligt falsk forgrenede, med opret-udstaaende Grene. Skedernei Begyndelsen farveløse, tynde, senere ofte gullige, tykke og lagdelte (dog ikke overgaaende Trikomerne i Tykkelse), ikke sjældent op- svulmede ved Grenenes Basis. Trikomerne 5,6—12,8 u tykke, blaagrønne eller olivengrønne, i Regelen ikke indsnørede; Cellerne før Delingen omtrent isodiametriske eller indtil omtrent dobbelt saa lange som brede, med kornet Plasma; Heterocysterne af meget forskjellig Form (cylindriske, subsphæriske eller skiveformede), 1—5 sammen, i Regelen farveløse. F. I stillestaaende Ferskvand, i Regelen frit omdrivende som løse Klumper, sjældnere fasthæftet til Vandplanter, meget udbredt. Sjælland: Hellebæk (herb. Hafn.), Esrom (Lyngbye), Birkerød (C. Rasch), Lyngby Mose (Lyngbye, Samsøe Lund, Rosenvinge), Emdrup (Liebman). Fyen: Hofmansgave (Lyngbye, Hofman-Bang), 304 Hindsholm (Hofman Bang), Midskov, Kørup (Lyngbye). Falster: Bøtø-Nor (Forf.). Jylland: Bulbjerg (J. P. Jacobsen). Den Adskillelse, som Bornet & Flahault søge at opretholde mellem deres T'. lanata og tenuis, er efter Forf.s Anskuelse umulig. Gjennem- læser man Artsbeskrivelserne for de to Arter i „Revision des Nostoca- cées hétérocystées", ser man, at den eneste angivne Forskjel er den ulige Tykkelse af Traadene og Trikomerne. At begrunde Arter paa Tykkelseforskjelle er imidlertid utvivlsomt uberettiget, naar ikke tillige andre adskillende Karakterer ere tilstede, og dette er ikke Tilfældet her, hvad Forf. har kunnet overbevise sig om paa authentiske Exemplarer. Tillige have flere af de undersøgte Exemplarer vist Tykkelsemaal, der laa lige midt imellem de af Bornet & Flahault for T'. lanata og tenuis angivne, og hvor da trække Grænsen, selv om man vil antage Beret- tigelsen af at adskille Arter alene ved Størrelsesforskjelle ? Det bør tilføjes, at Skederne hos denne Art ikke, som af Bornet & Flahault angivet, stedse ere tynde, men ikke sjældent med Alderen tykke og lagdelte. XIX. Hydrocoryne Schwabe’). Traadene falsk forgrenede. Skederne inde- slutte flere Trikomer. Heterocysterne inter- kalere. F. 91. Hydrocoryne spongiosa Schwabe. Sprengel: Systema vegetabil., IV, pars I, p. 373, Thallus hindeagtigt udbredt eller Traadene enkeltvis mellem andre Alger. Traadene spar- somt forgrenede, 4—6 u tykke. Skederne tynde og farveløse. Trikomerne perlesnorformet ind- snørede, blegt blaagrønne, 3—4 u tykke; Cellerne nedtrykt kugleformede; Heterocysterne interkalære, ret talrige, kortere eller længere cylindriske. F. I Ferskvand, fæstet til andre Planter. Sjel- land: Paa Hippurisblade i en Kanal ved Esrom sammen med Tolypothrix tenuis (Lyngbye). Hydrocoryne spongiosa 1) Slægten Desmonema, som kjendes fra Skandinavien, B ENN SÅ f England og Sydeuropa, er ikke funden represen- rudstykke a ige engrenet Traad teret i Danmark. Ifølge det foreliggende synes (Kirchner). Arterne ogsaa kun at voxe paa Klipper i rask 560: 1. strømmende Vand, saaledes i Bjergbekke. Fam. Rivulariaceae. Familien er bedst karakteriseret, ved at Trikomerne ende i lange, tilspidsede Haar 9: Cellerækker bestaaende af klare, meget indholdsfattige, lange Celler, der ikke som de vegetative, assimilerende Celler indeholde Farvestof. Der er her saaledes en meget tydelig Forskjel mellem Trikomernes haarformede Spids og deres Basis, hvor Heterocysterne oftest have deres Plads"), og Rivulariaceerne betegne i denne Hen- seende Højdepunktet af en Udviklingsrække bestaaende af Nostocaceerne, Scytonemaceerne og Rivulariaceerne. Traa- dene ere hyppigt falsk forgrenede; i Regelen træde Grenene enkeltvis ud af Skederne lige under en Heterocyst (T'olypo- thrix-Typen); sjældnere (Calothrix-Arter) foregaar Forgre- ningen efter Scytonema-Typen. Trikomernes vegetative Celler frembyde intet særligt; det kan bemærkes, at Celledelingerne ofte fortrinsvis finde Sted i Trikomernes øverste Del under Heterocysterne (de derværende Celler kortere end Cellerne ved Basis). Heterocysterne ere enten basale eller tillige inter- kalære, sjældnere alene interkalære; som nævnt mangle de hos enkelte Arter. Sporer forekomme normalt hos Slægten Gloiotrichia, hvor de have deres Plads ved Trikomernes Basis; de ere cylindriske og meget lange (indtil flere Hun- drede Mikromillimetre); Sporevæggen er dobbelt og Indholdet storkornet; de spire paa lignende Maade som Nostocaceernes Sporer efter Sprængning af Sporevæggen. Hormogoniernes Dannelse indledes med, at Trikomernes haarformede Ender kastes af, hvorefter Trikomfragmenterne vandre ud af Ske- derne som Hormogonier; disse differentiere sig meget tidligt i Basis og Spids, af hvilke den første i Regelen danner en Heterocyst, medens den sidste ved Celledelinger voxer ud til 1) Hos nogle Arter (Gruppen Leptochaeteae samt hos enkelte Calothrix- Arter og Dichothrix Nordstedtii) mangle Heterocyster, men Tri- komernes Haardannelser henvise disse Arter deres Plads blandt Rivulariaceerne. 386 de indholdsfattige, klare Haar, hvormed Trikomerne normalt ende. Skederne ere meget forskjelligt byggede (se Slægterne); hos nogle (Underfam. Rivularieae) flyde de, som hos Nostoc, tidlig sammen i en løsere eller fastere Gelémasse (Zoogløa), hvor Grænsen mellem de enkelte Traade er udvidsket; hos andre bevares de stedse adskilte. Skedernes Form er i Regelen cylindrisk; undertiden ere de tragtformet, hos Sac- conema sækformet udvidede mod Enderne. Hos enkelte Slægter (Dichothrix, Polythrix, Sacconema, hvoraf hidtil ingen danske Arter kjendes) indeslutte de flere indtil mange Tri- komer, ligesom Tilfældet er hos Arter af andre Familier (Oscillatoriaceer, Scytonemaceer). De allerfleste Arter ere submerse (af danske danner kun Calothrix parietina en Undtagelse) og leve båade i Fersk-, Brak- og Saltvand enten fritsvømmmende eller hyppigst fast- siddende som Epifyter eller som Overtræk paa Stene, Træ- værk, Skaller af forskjellige Dyr o.s.v. En stor Del Arter ere marine, og de vigtigste af vore marine Blaagrønalger høre herhen (Calothrix, Rivularia). Subfamilia I. Leptochaeteae Bornet & Flahault. XX. Leptochaete Borzi. Traadene ugrenede, frie, oprette, med tynde, farveløse Skeder, udgaaende fra et ubestemt udbredt, skorpeformet Lag, der bestaar af afrundede, Chroococcus-lignende Celler. Heterocyster mangle. Formeringen sker ifølge Borzi ved — Hormogonier og ved encellede Conidier, som stamme fra Trikomernes Basaldele. HF. 92. Leptochaete parasitica Borzi. Morfologia e biologia delle Alghe ficochromacee, Nuovo Gior- nale Botanico Italiano, XIV, p. 298, 1882. Thallus meget lille, pletformet, blaagrønt. Traadene rette, oprette, paralelle. Skederne meget tynde, farvelose. Tri- komerne blegt blaagrenne, ikke indsnerede, 1—2 u tykke, endende i et hurtigt forgængeligt Haar. À. 387 I Ferskvand, som pletformede Overtræk paa Plantedele. Sjæl- land: Tystrup ved Tissø paa døde Plantestængler sammen med Calothrix juliana og Chamaesiphon confervicola A. Br. (Ostenfeld). Subfamilia II. Mastichotricheae Kützing. XXI Calothrix Agardh. Traadene frie, adskilte, enkelte eller falsk forgrenede. Trikomerne enkeltvis i Skederne. Heterocyster i Regelen tilstede, basale og ofte tillige interkalære. Thallus fæstet, tueformet. 8, B, F, L. Slægten kjendes i Regelen uden Vanskelighed ved de frie Traade, hvis Skeder kun indeslutte et enkelt Trikom. De fleste Arter danne filtede eller lodne”), pudeformede Overtræk paa submerse Stene, Træ- værk o.s.v.; nogle ere Epifyter (C. aeruginea, confervicola) eller snarere Endofyter (C. parasitica, fusca). Der findes Arter baade i Salt-, Brak- og Ferskvand; C. parietina er oftest ikke submers. Flere af de marine Arter høre hjemme i det littorale Bælte og taale uden Skade saavel del- vis eller hel Indtørring som Indvirkningen af det ferske Vand (C. scopulo- rum, pulvinata o.s. v.). Subgenus I. Homoeothrix Thuret. Heterocyster mangle. 93. Calothrix juliana (Menegh.) Bornet & Flahault. Revision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 348, 1886. Traadene pletvis samlede i smaa løse Tuer, ugrenede, op- rette, stive, indtil 3 Cm. lange, ofte en Smule fortykkede og krummede ved Basis, med hvilken de ere fæstede, 8—15 u tykke. Skederne oftest tynde, homogene og farvelose, sjældnere tykke og gullige. Trikomerne violette, blaa- eller olivengrønne, 7—12,5 u tykke, med langt tilspidsede, lange, skjøre Haar; Cellerne i Regelen 3 Gange kortere end brede, med oftest homogent Plasma. F. I Ferskvand, som Overtræk paa Plantedele, Stene o.s.v. Sjælland: Tystrup ved Tissø paa døde Plantestængler sammen med Leptochaete parasitica og Chamaesiphon confervicola A. Br. (Ostenfeld). 1) Herfra danner C. Contarenii en Undtagelse; denne Arts rette, pa- ralelle Traade ere saa tæt sammenstillede, at Overfladen af Thallus bliver glat og glinsende ligesom hos Isactis plana, fra hvilken den ikke kan skjelnes uden mikroskopisk Undersøgelse. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 25 388 Hos denne Art ere Traadene ofte ligesom hos C. confervicola ord- nede i Smaagrupper, hvor de fra samme Tilhæftningspunkt udstraale i alle Retninger. Ogsaa ved Trikomernes Bygning ligner den nævnte Art, som imidlertid er en udelukkende marin Plante. Subgenus II. Zucalothrie Bornet & Flahault. Heterocyster (basale eller tillige interkalære) tilstede. A. Marine Planter. a. Traadene meget løst samlede, enten faa sammen i Smaagrupper eller i sammenhængende Overtræk. Epi(Endo) fyter. En 94. Calothrix confervicola (Roth) Agardh. Systema Algarum, p. 70, 1824. Traadene oftest samlede i smaa stjærneformede blaagraa eller mørkegrønne Bundter, ugrenede, rette, stive, indtil 3 Mm. lange, fæstede med Basis, 12—25 y tykke. Skederne efterhaanden tykke, .. homogene eller lagdelte, oftest farve- —… løse (sjældnere nedadtil mod Basis : | gullige). Trikomerne blaagraa à eller violette, sjældnere blaagronne, 4 / 10—18 « tykke, med lange, tynde ie Haar ; Cellerne i Regelen 4—5 Gange kortere end brede, hyppigst med homogent Plasma; Heterocysterne enkeltvis eller to sammen ved Basis. 8. ED RTE HQE AA SER Sy CEE cr nN To SEED RR HIRTEN TÜTE TE DDR REP TEE RE pe Y tu 5 DANS ER I Saltvand, epifytisk paa større (oftest traadformede) Alger og Zo- stera, i Regelen paa ganske lavt Vand, men undertiden gaaende ned indtil 4 Favnes Dybde. Vesterhavet: Hirtshals (Rosenvinge). Kattegat: 4 Hirsholm, Deget ved Frederikshavn, Fig. 31. Calothrix confervicola Frederikshavn, Nordre Ronner, N, (Roth) Agardh. f. Læsø, Silderen s. f. Læsø, Aal- Fastsiddende Bundt af delvis en PNR d Harmosumedarindide Trade borgbugt udfor Mariagerfjord (Rosen (Bornet), 80:1. vinge), Rygaardstrand (Lyngbye), Grønne Revle, Nord for Isefjord, Nykjøbing (Rosenvinge), Rørvig (herb. Hafn.), Hesselø (Lyngbye). Farvandet omkring Samsø: Hesbjerg Grund i Aarhus Bugt, 339 Begtrup Vig, Vejrø-Sund udfor Bosserne, Endelaves Sydostflak, Søby Rev, Bjørnsknude, omkring Æbelø paa flere Steder, Lillegrund ved Fyens Hoved, Korshavn (Rosenvinge), Hofmansgave ved Odense- fjord (Lyngbye, Hofman-Bang, Caroline Rosenberg). Lillebælt: Prins Frederiks Grund i Vejlefjord, Helnæs Hoved Flak, Hornenæs (Rosenvinge). Fyenske Øgaard: Birkholm, Stokkebjærg Flak (Rosenvinge). Storebælt: Reersø, Kjertemindebugt, Teglgaards- skov ved Nyborg (Rosenvinge). Øresund: Ostindiefarergrund, Ellekilde (Rosenvinge), Kronborg (Lyngbye), Helsingør (herb. Hafn.) samt (Ørsted). De smaa stjærneformede, epifytiske Knipper af radiært udstaaende Traade gjøre denne Art karakteristisk og let kjendelig. Den kjendes fra Størstedelen af vore Farvande, hvor Vandet er mere saltholdigt. (Fra Limfjorden foreligger der dog endnu ikke Exemplarer). I Farvandet omkring Samsø synes den, at dømme efter det fore- liggende Materiale, at være særligt rigt og yppigt udviklet, men er iøv- rigt udbredt over hele Kattegat og den nordlige Del af Sundet og Store- bælt. Fra Kattegat. gaar den gjennem Lillebælt ind i den vestlige Øster- sø (kjendt indtil i Kielerfjord ifølge Reinbold, loc. cit., p. 166) og den Fyenske Øgaard. Længere mod Øst i Østersøen kjendes den ikke med Sikkerhed, ligesom heller ikke i Smaalandshavet; her er Vandelts Salt- holdighed rimeligvis for ringe, til at den kan trives. (Et paa en om- drivende Cladophora siddende Exemplar har Forf. fundet ved Gjedser, uden at kunne afgjøre, om Algen har voxet der eller er kommet drivende langsvejs fra.) 95. Calothrix parasitica (Chauv.) Thuret. Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Sc. nat., 6° serie, bot., p. 381, 1875; Bornet & Thuret, Notes algologiques, p.197. Traadene indsænkede i Vævet af Nemalion, ugrenede, rette, korte (indtil Y2 Mm. lange), 9—10 4, (sjældnere 12—15 x) tykke i den midterste Del, med krummet, løgformet opsvulmet (indtil 24 u tyk) Basaldel. Skederne farveløse, i Regelen tynde. Tri- komerne intensivt blaagrønne eller blaagraa, 7—8 u tykke, med meget lange, bølgede Haar; Cellerne indtil 5 Gange kortere end brede, oftest meget korte; Heterocysterne 1—3 ved Basis. SS. I Saltvand, hidtil kun kjendt som Endofyt i Nemalion-Arternes sliimede Væv. Vesterhavet: Hirtshals (Rosenvinge). Katte- gat: Frederikshavn, Nykjøbing Sjælland (Rosenvinge), Hofmans- gave ved Odensefjord (Caroline Rosenberg). Storebælt: Korsør (Rosenvinge). bo Ot 390 96. Calothrix aeruginea (Kütz.) Thuret. Essai de classification des Nostochinées p. 10, Annal. d. Se. nat., 6° serie, bot., p. 382, 1875; Bornet & Thuret, Notes algo- logiques, p. 197. Traadene samlede i lose, lyst blaagrenne Overtræk paa større Alger, ikke nedsænkede i disse, ugrenede, rette, indtil 1/2 Mm. lange, 9—10 w tykke, med krummet, nedliggende, en Smule fortykket, fasthæftet Basis. Skederne tykke, oftest farveløse, sjældnere nedadtil mod Basis gullige. Trikomerne intensivt blaagronne, 7—9 u tykke, med langt tilspidsede, lange Haar; Cellerne indtil 5 Gange kortere end brede, oftest meget korte; Heterocysterne 1—2 sammen ved Basis, sjældnere (ifølge Bornet & Flahault) tillige faa interkalære. 8. I Saltvand, epifytisk paa større Alger, ofte sammen med C. confervicola. Kattegat: Nordre Renner, Begtrup Vig (Rosen- vinge). Østersøen: Gjedser (Forf.), Rønne (Rosenvinge). Som nævnt er Arten hyppigt indblandet mellem Traadene af C. confervicola, fra hvilken den let skjelnes ved sine langt tyndere og stærkt blaagronne Trikomer. Dens Voxeomraade i danske Farvande er større end nævnte Arts. b. Traadene tæt samlede i pude- eller skorpeformede, filtede (hos C. Contarenti glatte og glinsende), udbredte Overtræk paa Stene, Træværk, Dyreskaller, sjældnere epifytiske. 97. Calothrix scopulorum (Weber et Mohr) Agardh emend. Systema Algarum, p. 70, 1824; Bornet & Flahault, Revision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 353, e specim. auth. in herb. Hafn. Calothrix fasciculata Agardh, Systema Algarum, p. 71, 1824, e specim. Agardhi in herb. Hofman-Bang; Bornet & Flahault, Re- vision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 361, e specim. auth. in herb. Hafn. Traadene tet samlede i udbredte, uafbrudte, lodne eller fitede, pudeformede Overtræk af sortegrøn, mørkt olivengrøn eller brunlig Farve, mere eller mindre bøjede og krummede, mere eller mindre hyppigt falsk forgrenede: dels hist og her med udstaaende, enkelte eller dobbelte Grene, dels opadtil med opret-tiltrykte, flere eller færre, bundtformet sammentrængte, alsidige eller ofte en- sidige Grene, 10—24 u tykke, indtil 3 Mm. lange, ofte en Smule opsvulmede ved Basis. Skederne i Begyndelsen farveløse, senere gule eller brune (ofte meget mørke), enten farvede gjennem hele Bredden eller kun i de indre Lag, tykke og lagdelte, undertiden overgaaende Trikomerne flere Gange i Mægtighed, i ældre Traade 391 ikke sjældent kræmmerhusformet udvidede mod Spidserne. Tri- komerne olivengrønne eller -brune, blaagrønne eller grønne, 6,5 —15 u tykke, med langt tilspidsede, lange, farveløse Haar; Cel- lerne fra halvt saa lange som brede indtil 5 Gange kortere end brede; Heterocysterne af meget forskjellig Form og Størrelse, 1—4 ved Basis eller tillige flere eller færre interkalære, undertiden indtil 5 rækkestillede. 8, B. Udbredte, filtede Over- træk paa Stene, Træværk og Mure i Vandskorpen (sjældnere epifytisk) i salt og brakt Vand, udbredt overalt gjennem vore Far- vande. Vesterhavet: Hirtshals (Rosenvinge ). Kattegat: Frederikshavn samt Deget og Busserev ved Frederikshavn (Forf.), Kolby Kaas paa Samsø (Rosenvinge), Hofmansgave ved Odensefjord samt Hinds- holm (Lyngbye, Hofman- Bang), Bramsnæsvig ved Holbækfjord (Rosenvinge). Øresund: Nakkehoved (Lyngbye), Hellebæk (Forf.), Helsingør (Rosenvinge ), Trekroner (Hofman - Bang, Liebman, Aabye), Kalle- Fig. 32. Calothrix scopulorum 7 2 bodetrandl(Biebman);, Stevns (Weber et Mohr) Agardh, tr Gruppe af Traade, nogle i Hormogonie- Klint (Ostenfeld). Store- dannelse (Kopi efter Bornet). ca.100:1. bælt: Korsør, Spodsbjerg (Rosenvinge). Fyenske Øgaard: Lohals (E. Rostrup). Smaa- landshavet: Vejrø (Carl Christensen), Stubbekjøbing (Rosenvinge). Østersøen: Gjedser (Rosenvinge), Skjelby og Korselitze paa Fal- ster (Forf.), Aarsdale paa Bornholm (Forf.), That ved Christiansø (Rosenvinge). — LS = > BANBRGERRUFHRE TT £ gE Sf Pir” ee ESS x TUE PER EE = £ 3 5 OS pur N, Wi Ved Undersøgelsen af et stort Antal Exemplarer fra danske Far- vande og andetsteds fra har det vist sig, at den Adskillelse, som Bornet & Flahault mene at kunne gjennemføre mellem C. scopulorum (Traadene ugrenede, alene med basale Heterocyster) og C. fasciculata (Traadene falsk forgrenede, tillige med interkalære Heterocyster) er 392 umulig; thi skjønt Yderpunkterne i denne Arts Formrække, tagne hver for sig, kunne synes velkarakteriserede, ere de dog i Virkeligheden for- bundne ved de jævneste Overgange. Man kan saaledes finde ugrenede Traade med alene basale Heterocyster, men ogsaa med tillige faa eller mange interkalære, og i de grenede Traade kan de interkalære Hetero- cysters Antal variere fra 0 indtil mange. Det vil derfor i mange Til- fælde være ganske vilkaarligt, om man henfører en given Form til den ene eller den anden af de to Bornet & Flahault'ske Arter, idet den maaske stemmer lige lidt overens med de for disse Arter udhævede Karakterer. Forf. har da valgt at sammendrage C. scopulorum og fasci- culata til een Art: C. scopulorum (Weber et Mohr) Agardh emend., som indeholder begge de to „Arters* Formrækker, og som er afgrænset ved ovenstaaende Artsbeskrivelse!). Indenfor Arten med denne Af- grænsning kan der da være Anledning til at skjelne mellem følgende dog ofte daarligt karakteriserede Former: f. simplex med ugrenede, f. subsimplex med sparsomt samt f. ramosa med rigeligt forgrenede Traade. Det bør bemærkes, at de hos ,C. fasciculata“ ofte forekommende Knipper eller Bundter af ,Grene" ikke stedse skyldes en virkelig For- grening af den Traad, hvorpaa de sidde, men hyppigt Udviklingen af Hormogonier, som have sat sig fast der og voxet ud til haarbærende Traadknipper. Calothrix scopulorum er en af vore almindeligste og mest udbredte marine Arter, som ved sit filtede, uafbrudte, pudeformede Thallus allerede i det Ydre let adskiller sig fra de nærstaaende Arter C. pulvi- nata og Contarenii. Det fortjener dog at bemærkes, at dens Thallus undertiden har samme glatte og glinsende Overflade som hos C. Con- tarenii, nemlig naar det efter en Væxtperiodes Afslutning er gjennem- voxet og opfyldt af forskjellige geléagtige, encellede Alger, tynde Lep- tothrix-lignende Plectonema-Arter 0. s. v. 98. Calothrix pulvinata Agardh. Systema Algarum, p.71, 1824. Thallus pudeformet udbredt, svampet-porøst (Traadene bundtvis tæt samlede i smaa anastomoserende Tuer som hos flere Symploca-Arter), med haaret Overflade, sortegrønt eller mørkt blaagrønt. Traadene oftest sparsomt forgrenede, oprette, bøjede og snoede, tæt bundtvis sammentrængte, indtil 3 Mm. lange, næppe opsvulmede ved Basis. Skederne tykke og lagdelte, oftest farve- løse. Trikomerne blaagrønne eller olivengrønne, S—12 u tykke, med kort afsatte, meget korte, skjøre Haar; Cellerne oftest 2—3 Gange kortere end brede; Heterocysterne 1 Regelen enkeltvis ved Basis. 8, B. 1) Muligvis hører ogsaa Calothrix crustacea Thuret, som Forf. kun kjender. af Bornet & Flahaults Beskrivelse, ind under den ud- videde C. scopulorum, men dette maa senere Undersøgelser godt- gjøre. I Salt- og Brakvand som Overtræk påa Stene, Bolværker, Pele o. s. v. nær øvre Vandmærke. Storebælt: Kjerteminde, Korsør (Rosenvinge). Smaalandshavet: Stubbekjøbing (Rosen- vinge). Arten er let kjendelig allerede ved sit ydre Udseende; den voxer under lignende Forhold som Calothrix scopulorum, men synes ikke at være saa udbredt som denne. 99. Calothrix Contarenii (Zanard.) Bornet & Flahault. Revision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 355, 1886. Thallus skorpeformet, afgrænset. kompakt, glinsende og glat, sortegront eller mørkt blaagront. Traadene ugrenede, meget tæt sammenstillede, paralelle, oprette, lidet bøjede eller ganske rette, 9-—15 w tykke, indtil 1 Mm. lange, med krummet nedliggende, opsvulmet Basis. Skederne tykke, farveløse eller gullige, undertiden kræmmerhusformet udvidede mod Spidserne; Trikomerne blaagrønne eller olivengrønne, 6—8 u tykke, med langt tilspidsede, ret tykke Haar; Cellerne fra isodiametriske indtil 3 Gange kortere end brede; Heterocysterne 1-—3 ved Basis. 8. I Saltvand, som Overtræk paa Stene, Træværk, Dyreskaller, sjældnere epifytisk. Limfjorden: Nykjøbing, Bjørndrup (Rosen- vinge). Kattegat: Hirsholm, Nordre Rønner, N. for Læsø, Kalø Rev (Rosenvinge), Hindsholm (herb. Hafn.), Holbæk Fjord, Brams- næs Vig (Rosenvinge). Øresund: Trekroner (Hofman-Bang ifølge Bornet & Flahault). Storebælt: Knudshoved ved Nyborg (Rosen- vinge). Lillebælt: Fredericia, Fænø-Sund (Rosenvinge). Fyen- ske Øgaard: Dyreborg (Rosenvinge). C. Contarenii ligner i det Ydre ganske Isactis plana; den skjelnes fra denne ved sine ikke henflydende Skeder, noget tykkere Haar og ikke saa stærkt opsvulmede Basis. B. Ferskvandsplanter (sj. ikke submerse). 100. Calothrix fusca (Kütz.) Bornet & Flahault. Revision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 364, 1886. Endofytisk i geléagtige Alger. Traadene enkeltvis eller faa sammen, ugrenede, med krummet, nedliggende, tydeligt løg- formet opsvulmet Basis, 10—12 4 tykke (Basis ca. 15). Skederne ret tykke, farveløse, ofte især mod Spidserne delvis henflydende. Trikomerne blaa- eller olivengronne, 7—8 y tykke, med lange, langt tilspidsede Haar; Cellerne indtil 5 Gange kortere end brede, i Regelen meget korte; Heterocysterne enkeltvis eller to sammen ved Basis. F. 394 I Ferskvand, endofytisk i forskjellige geléagtige Alger. Sjæl- land: Store Hareskov i Chaetophora Pisum (Frida Olesen). Fyen: Hofmansgave 1 Rivularia dura (Hofman-Bang). 101. Calothrix parietina (Näg.) Thuret. Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Se. nat., 6° série, bot., I, p. 381, 1875. Thallus tyndt, skorpeformet, möorkladent indtil sort (eller Traadene enkeltvis). Traadene ugrenede, oprette eller nedlig- gende, bøjede og snoede, indtil 1 Mm. lange, ofte opsvulmede ved Basis, 10—12 mw tykke. Skederne ret tykke, mørkt gullige eller brunlige, undertiden kræmmerhusformet udvidede mod Spidserne. Trikomerne blegt olivengrønne eller brunlige, 5—10 yw tykke, med lange, forgængelige Haar; Cellerne 2—3 Gange kortere end brede; Heterocysterne enkeltvis ved Basis eller sjældnere tillige faa interkalere. L, F. Danner skorpeformede Overtræk psa Jorden, Stene, Mure o. s. v. paa fugtige Steder, sjældnere submers. Sjælland: Kjøbenhavn (Hofman - Bang in herb. Thuret ifølge Nordstedt). Bornholm: Rytterknægten (Liebman). 102. Calothrix Braunii Bornet & Flahault. Revision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 368, 1886; Wittrock & Nordstedt: Algae exsiccatae, Nr. 856. Thallus pude- eller skorpeformet, med lodden Overflade, mørkt blaagrønt. Traadene ugrenede, tæt sammenstillede, pa- ralelle, oprette, rette, 9—10 yw tykke, indtil 1/2 Mm. lange, med krummet nedliggende, opsvulmet Basis. Skederne tynde, snævre, farvelose. Trikomerne blaagrønne, 4—7 u tykke, med langt tilspidsede, meget lange og tynde Haar; Cellerne isodiametriske eller en Smule kortere end brede. Heterocysterne farveløse, om- trent kuglerunde, enkeltvis ved Basis. F. I Ferskvand som Overtræk paa Træværk, døde Stængler o.s.v. Sjælland: Donse Mølle (Nordstedt og Rosenvinge). Af Slægten Dichothrix, som udmærker sig, ved at Skederne inde- slutte flere Trikomer, kjendes hidtil ingen Arter fra Danmark. Det bør dog bemærkes, at ifølge Rabenhorst: Flora europaea Algarum, II, p. 237 findes Schizosiphon gypsophilus Kützing = Dichothrix gypsophila Bornet & Flahault „ad oras Daniae saepius in consortio formae b, legi ipse et Th. Jensen‘. 395 Subfamilia II. Rivularieae Kützing. XXI. Isactis Thuret. Thallus fladt, skorpeformet, afgrænset, tyndt, fastvoxet. Traadene ugrenede, oprette, parallele, ikke adskilte (Skederne sammenflydende). Heterocysterne alene ved Basis. Sporer ukjendte. 8. 103. Isactis plana (Harv.) en Thuret. fe À Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Sc. nai 10%1série,. bot. p. 382, 1875; Bornet & Thuret, Notes algologiques, II, p. 163. Thallus skorpeformet, kredsformet afgrænset, mørkt aT pepe sronligt, blaagrent eller sort- RÅ laden. Traadene oftest 5 ugrenede, rette, oprette, paral- LÉ lelt sammenvoxne, med ned- ÅGE liggende opsvulmet Basis, ind- “AE 4 Te 3 til Ya Mm. lange. Skederne henflydende, snævre, farvelgse (sjældent gullige). Triko- merne blaagrønne eller grøn- violette, 7—9 u tykke, med langt tilspidsede, meget lange og tynde Haar, ofte perlesnor- formet indsnørede; Cellerne oftest kortere end brede; He- terocysterne omtrent kuglefor- mede, alene ved Basis. 8. I Saltvand, som tynde Isactis plana (Harvey) Thuret. Del af et lodret Snit gjennem Thallus skorpeformede , afgrænsede (Kopi efter Bornet). 160:1. Overtræk paa større Alger, Stene og Dyreskaller. Kattegat: Hirsholm, Begtrup Vig, Hønse- halsen i Isefjord (Rosenvinge). Storebælt: Avernakhage ved Nyborg, S. f. Lundsgaard (Rosenvinge). Lillebælt: Prins Fre- deriks Grund i Vejlefjord (Rosenvinge). Fyenske Øgaard: Birkholm (Rosenvinge). re SITES Som nævnt tidligere ligner Arten meget Calothrix Contarenii, og Adskillelsen er ofte vanskelig (se p. 393). De to Arter forekomme under 396 samme Forhold; dog synes maaske Isactis fortrinsvis at være Epifyt (oftest paa Fucus), medens Calothrix især voxer paa Stene og Dyreskaller. XXII Rivularia Roth. Thallus fastvoxet, halvkugleformet eller mere uregel- mæssigt rundagtigt lappet-blæreformet, undertiden ved Sam- mensmeltning skorpeformet udbredt. Traadene radiert udstaaende fra Centrum, oftest rigeligt falsk forgrenede, sammenflydende. Heterocysterne basale, meget sjældent til- lige faa interkalere (i. Biasolettiana). Sporer mangle. S, B, F. Slægten Rivularia teller Arter baade i Salt-, Fersk- og Brakvand. De marine Arter ere typiske Fjærealger, som bebo Stene, andre Planter 0.s. v. paa lavt Vand; enkelte taale uden Skade kortere eller længere Udtørring, naar Vandstanden er lav (i alt Fald R. nitida og atra). Deres Udbredning i vore Farvande synes især at afhænge af Vandets Saltholdighed; men Arterne ere meget ulige følsomme for Differenser i denne Henseende (se Arterne). Ferskvandsarterne voxe baade i stille- staaende og strømmende Vand; hos flere er Thallus i den Grad in- krusteret med kulsur Kalk, at det antager et stenlignende Udseende. En enkelt Art (R. Biasolettiana) hører især hjemme i stillestaaende eller lidet bevæget Brakvand, saaledes paa inddæmmede Strækninger eller i Brakvandslaguner, hvor Vandet ikke til Stadighed kommunicerer med det saltere Havvand, men kan iøvrigt ogsaa forekomme i fuldstæn- digt ferskt Vand. A. Salt- eller Brakvandsplanter (R. Biasolettiana dog undertiden i Ferskvand). a. Thallus stedse solidt. 104. Rivularia atra Roth. Catalecta botanica, III, p. 340, 1806. Thallus kugle- eller halvkugleformet (undertiden sammen- flydende), aldrig inkrusteret med kulsur Kalk, indtil 4 Mm. i Dia- meter, hyppigst mindre, mørkt blaagrent eller sort, 1 Regelen af fast Konsistens, saa at Trikomerne kun vanskeligt adskilles ved Tryk. Trikomerne tæt samlede, blaagronne, 2,5—5 u tykke, med lange, tynde Haar; de nedre Celler omtrent isodiametriske; Heterocysterne enkeltvis ved Basis. 8, B. I Salt- og Brakvand, fastsiddende paa Stene, Træværk, Dyre- skaller eller ogsaa Epifyt, hyppigst paa ganske lavt Vand i Fjæren, udbredt og almindelig overalt i vore Farvande. Limfjorden: Struer, Amtoft Rev (Rosenvinge), Nykjøbing (Th. Mortensen). Katte- gat: Frederikshavn, Grenaa, Kalø Rev, Korshavn (Rosenvinge), Hofmansgave ved Odensefjord (Lyngbye, Hofman-Bang, Vahl, Ca- roline Rosenberg), Holbækfjord ved dens øverste Ende, Roskilde- fjord ved Frederikssund og Boserup (Rosenvinge). Lillebælt: Fænø-Sund, Bøjgden (Rosenvinge). Storebælt: Kjerteminde, Knudshoved ved Nyborg, Musholm (Rosenvinge). Øresund: Gilleleje, Taarbæk, Charlottenlund (Lyngbye), Saltholm og mellem Saltholm og Amager (Vahl), Trekroner (Liebman), Koklapperne (Rosenvinge), Stevns (Ostenfeld). Østersøen: Gjedser, Skjelby paa Falster (Forf.), Guldborgsund (Ostenfeld), Møens Klint (E. Hallas), Rønne (R. T. Hoff, Rosenvinge), Arnager, Aarsdale (Forf.), Chri- stiansø (Caroline Rosenberg, Rosenvinge). Medens fuldt udviklede Planter ar denne Art med største Lethed adskilles fra R.nitida, er dette umuligt, naar de ere meget smaa; thi begge Arters Thallus er i Begyndelsen solidt, og den mikroskopiske Ad- skillelse er paa et meget tidligt Stadium ligeledes usikker. Rivularia atra er den af vore marine Blaagrønalger, som har den største Ud- bredelse (jfr. dog Calothrix scopulorum); den synes meget indifferent overfor Forskjelligheder i Vandets Saltholdighed; thi den voxer uden kjendelig morfologisk Variation med samme Yppighed i Limfjorden som i det brakke Østersøvand ved Bornholm; ligeledes taaler den uden Skade lejlighedsvis Indtørring og Indvirkningen af Nedbørens ferske Vnnd, naar den ved Lavvande er lagt blot. 105. Rivularia Biasolettiana Meneghini. Zanardini: Synopsis Algarum in mari Adriatico hucusque col- lectarum, p. 42, 1841; Atti della prima Riunione degli sc. italian., p. 128; Monographia Nostochinearum italicarum, p. 139. Thallus kugle- eller halvkugleformet, efterhaanden sammen- flydende i udbredte, skorpeformede Lag, i Regelen inkrusteret med kulsur Kalk, med koncentrisk Lagdeling, indtil ca. 1 Cm. tykt, blaagrønt eller olivengrønt, geléagtigt blødt, saa at Trikomerne let adskilles ved Tryk. Skederne løse, tykke, lagdelte, ofte kræmmer- husformet udvidede mod Spidserne, farveløse eller gullige. Tri- komerne blaagrønne eller olivengronne, 5—9 y tykke, med meget lange og tynde, langt tilspidsede Haar; de nedre Celler en Smule kortere end brede eller deromkring; Heterocysterne gullige, 1—3 sammen ved Basis eller sjældent tillige faa interkalære. B, F. Især i Brakvand, men ogsaa i Ferskvand, som efterhaanden udbredte skorpeformede Overtræk paa Stene, Træværk, Jorden o. s. v. Sjælland: Korsør Havn sammen med Calothrix pulvinata (Rosenvinge). Falster: Bøtø-Nor paa Stene (Forf.). 398 Denne Art opnaar betydelige Dimensioner og kan som meterbrede, pudeformede, lagdelte Overtræk bedække Stene, Træværk o.s.v. I Regelen er dens Thallus ganske blødt og geléagtigt (ikke af stenet Be- skaffenhed som flere af Ferskvandsarternes), skønt det er inkrusteret med kulsur Kalk. Som nævnt hører R. Biasolettiana især hjemme paa inddæmmede Brakvandsstrækninger og lignende Lokaliteter, men kan ogsaa udvikle sig yppigt i Ferskvand; saaledes har Forf. iagttaget den som udbredte Overtræk paa Stene i det lavvandede, fra Østersøen ind- dæmmede Bøtø-Nor paa Falster, hvor Vandet nu er fuldstændigt ferskt; den er her sandsynligvis en Reliktplante, stammende fra den Tid, da Brakvand endnu oversvømmede Bunden. f. Thallus efterhaanden hult, blæreformet. 106. Rivularia nitida Agardh. Dispositio Algarum Sueciae, p. 44, 1817; Synopsis Algar. Scand., p. 130; Systema Algarum, p. 25. Thallus hult, oftest pudeformet udbredt, blaeret-lappet, sammen- flydende, indtil ca. 3 Gm. i Gjennemsnit, aldrig inkrusteret med kulsur Kalk, glinsende, meget mørkt olivengront, blaagront eller næsten sort, af ret blød Konsistens. Trikomerne blaagrenne eller olivengrenne, 2—6 y tykke, med meget lange, langt tilspid- sede Haar; de nedre Celler oftest 3—4 Gange længere end brede; Heterocysterne i Regelen enkeltvis ved Basis. B, 8. I Brak- eller Saltvand, som Overtræk paa Stene, Bolværker, Pele, Plantestængler o.s.v. paa lavt Vand, alm. udbredt gjennem de mindre saltholdige Dele af vore Farvande. Øresund: Tre- kroner (Joh. Lange) samt (Ørsted). Storebælt: Kjerteminde, Korsør (Rosenvinge). Lillebælt: Vejlefjord (Rosenvinge). Fyen- ske Øgaard: Lyø (M. T. Lange), Dyreborg, Nakkebøllefjord, Nordenden af Taasinge (Rosenvinge). Smaalandshavet: Ore- hoved, Orenæsgaard, Stubbekjøbing samt i Guldborgsund ved Nykjøbing (Rosenvinge). Østersøen: Skjelby paa Falster (Forf.), Hammershus paa Bornholm (J. P. Jacobsen) samt Ringkjøbing Fjord (Th. Mortensen). Rivularia nitida er en ægte Brakvandsplante; ligesom R. atra voxer den i de øverste Vandlag og taaler som denne Tørlægning uden Skade; den synes et være langt mindre udbredt end nævnte Art og ud- vikler sig smukkest i Østersøens brakke Vand. 107. Rivularia bullata (Poiret) Berkeley. Gleanings of British Algae, p. 8, 1833. Thallus hult, pudeformet udbredt, blæret-lappet, sammen- flydende, aldrig inkrusteret med kulsur Kalk, indtil 6 Cm. i Gjennem- snit, lyst blaagrønt, gjennemsigtigt klart, af fast Konsistens (især Overfladen), saa at Trikomerne kun vanskeligt adskilles ved Tryk. Trikomerne blaagronne, 5—8 u (sj. 10 x) tykke, haarbærende; de nedre Celler længere end brede ; Heterocysterne oftest enkeltvis ved Basis. 8. l Saltvand paa Stene og Klipper nær Vandskorpen. Ska- gerak (Lyngbye in herb. Mus. Paris., ifølge Nordstedt) samt „ad oras Daniae* og ved Nyby (Suhr in herb. Hafn.). R. bullata er en udelukkende marin Plante, som især voxer paa Klipper, udsatte for det aabne Havs Branding. Saavidt vides, findes den ikke indenfor Skagen (kjendes fra Atlanterhavskysterne og Norges Kyst); de danske Ex- emplarer stamme fra ældre Tid Fig. 34. og lide af utilstrækkelige Sted- Rivularia bullata (Poiret) Berkeley. angivelser; Lokaliteten Nyby er Thallus i naturlig Størrelse, Tvær- formodentlig ved Vestkysten af snit af en Del af Thallus (12:1) ; i AA el samt vegetative Traade (150: 1). Slesvig, hvor Suhr især samlede. (Bornet.) B. Ferskvandsplanter, oftest inkrusterede med kulsur Kalk (stenagtige). a. Thallus ikke koncentrisk lagdelt. 108. Rivularia dura Roth. Neue Beiträge zur Botanik, p. 273, 1802. Thallus stedse solidt, kugle- eller halvkugleformet (sjeldnere skorpeformet sammenflydende), efterhaanden stærkt inkrusteret med kulsur Kalk, indtil knapt ærtestort, oftest mindre, morkegront eller olivengrønt. Skederne snævre, regelmæssige, ikke lagdelte, farveløse. Trikomerne tætstillede, blaagrenne, 4—9 u tykke, med lange og tynde, langt tilspidsede Haar; de nedre Celler om- trent isodiametriske; Heterocysterne alene ved Basis. F. I Ferskvand, som Overtræk paa Stene, Plantedele o.s.v. Sjæl- land: Furesøen (Rosenvinge, Forf.). Fyen: Hofmansgave (Hof- man-Bang). md 109. Rivularia minutula (Kütz.) Bornet & Flahault. Revision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 348, 1886. Thallus stedse solidt, kugle- eller halvkugleformet, undertiden skorpeformet sammenflydende, blødt eller inkrusteret med kulsur Kalk, ærtestort, blaagrant, graat eller sortladent. Skederne vide, uregelmæssige, lagdelte, ofte tragtformet udvidede mod Spidserne, farveløse eller smudsig gule. Trikomerne løst ordnede, blaa- grønne, 9—12,5 u tykke, med tykke, langt tilspidsede, kortcellede Haar; de nedre Celler omtrent isodiametriske; Heterocysterne alene ved Basis. F. I Ferskvand paa Stene, Plantedele o.s.v. Sjælland: Dam ved Hellebæk paa Nupharblade (Forf.), samt i Rabenhorst: Algen, ifølge Bornet & Flahault, Revision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 349. 7. Thallus koncentrisk lagdelt (fleraarigt). 110. Rivularia rufescens (Näg.) Bornet & Flahault. Revision des Nostocacées hétérocystées, II, p. 349, 1886. Thallus stedse solidt, i Begyndelsen halvkugleformet, men snart skorpeformet sammenflydende, stærkt inkrusteret med kulsur Kalk, stenagtigt, tydeligt koncentrisk lagdelt, indtil 1 Cm. tykt, olivenbrunt eller smudsigbrunt. Skederne vide, lagdelte, ofte tragtformet udvidede mod Spidserne, i Regelen smudsiggule. Tri- komerne blaagranne, perlesnorformede, 8—12 y tykke, med tykke, langt tilspidsede, kortcellede Haar; de nedre Celler omtrent isodia- metriske; Heterocysterne alene ved Basis. F. I Ferskvand, som haarde, skorpeformede Overtræk paa Stene. Sjælland: Furesøen (Lyngbye, Hofman-Bang). XXIV. Gloiotrichia J. Agardh. Thallus mere eller mindre regelmæssigt kugleformet, fritsvømmende eller fasthæftet, solidt eller efterhaanden hult, inkrusteret med kulsur Kalk. Traadene radiært ud- staaende fra Centrum, falsk forgrenede, sammenflydende. Trikomerne i Regelen perlesnorformet indsnorede. Hete- rocysterne basale. Sporerne lige over Heterocysterne, meget lange, cylindriske, med en tyk Væg, som delvis dannes af de vedvarende Skeders nedre Del. F, (B). Naar de karakteristiske Sporer henad Efteraaret ere modne, skjelnes Slægten med største Lethed fra Rivularia, hvor Sporer stedse mangle. 401 Hos ganske unge Planter, som endnu ikke have Anlæg til Sporer, er Adskillelsen vanskeligere, og desuden kunne Gloiotrichia-Arterne i steril Tilstand ikke skjelnes indbyrdes med Sikkerhed. Fra Rivularia afvige de dog ved, at de perlesnorformede Trikomer ere langt mere regelmæs- sigt afsmalnede lige fra Basis til Spidserne end hos denne Slægt. Det kan ogsaa bemærkes, at Glorotrichia-Arterne ofte ere frit omdrivende (een endog en ægte Planktonart med Luftvakuoler), hvorimod Rivularia’s Thallus altid er fæstet til et eller andet Underlag. Endelig indeholder Glorotrichia i Modsætning til Rivularia ingen marine Arter. A. Skederne ensartet rørformede, tæt omsluttende de regelmæssigt cylindriske Sporer. Thallus solidt. a. Cellerne uden Luftvakuoler. 111. Gloiotrichia Pisum (Ag.) Thuret. Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Sc. nat., 6° série, bot., p. 382, 1875; Bornet & Thuret, Notes algologiques, Hy ps Ob TAs | Thallus solidt, omtrent kugleformet, indtil 1 Cm. bredt, sortegront, blaagrønt eller brunligt, haardt og fast, saa at Triko- merne kun vanskeligt adskilles ved Tryk. Trikomerne tæt- stillede, olivengrønne eller blegt blaagrønne, indsnørede, 4—7 u tykke; Plasmaet uden Luftvakuoler; de nedre Celler omtrent iso- diametriske; Sporerne meget lange, regelmæssigt cylindriske, 10C —400 u lange, 9—15 y tykke, Sporevæggen sammenvoxet med de tynde hindeagtige Skeder. F. I Ferskvand, fæstet til Vandplanter. Sjælland: Furesø, Lyngbysø (Lyngbye), Mose ved Dronninggaard (F. Didrichsen ), Kanalen mellem Bagsværd- og Lyngbysø, Lillerød (Rosenvinge), Damhussøen (Th. Schiøtz). Fyen: Dammen paa Hals (Lyngby), Hasmark Mose ved Hofmansgave (Caroline Rosenberg). Is Sjerringse (S. Drejer). 5. Cellerne med Luftvakuoler (Planktonart). 112. Gloiotrichia echinulata (Engl. Bot.) P. Richter. Forschungsberichte aus der Biol. Station zu Plön, Teil 2, p. 31, 1894. Gloiotrichia Pisum, Bornet & Flahault e. p., in Revision des Nostocacées hétérocystées, II, p. 366, 1866. Thallus solidt, kugleformet eller linieformet (sjældnere ret eller krumt cylindrisk), Ya—1'/ge Mm. bredt, gulgront, blødt, saa at Trikomerne let adskilles ved Tryk. Trikomerne løst ord- Fig. 35. Gloiotrichia natans (Hedw.) Rabenhorst, var. f, aeqvalis. Isoleret Traad med moden Spore. 295 : 1. nede, gulgrønne eller graa- blaa, indsnørede, 4,5—9 u | tykke; Plasmaet med Luft- vakuoler; de nedre Celler omtrent isodiametriske ; Sporerne lange, regelmæssigt cylindriske, 50 y lange, 8—10 u tykke, Sporevæggen ikke sam- menvoxet med de tynde, hindeagtige Skeder. F. Plankton i Ferskvand. Jylland: Tvorup Sø i Thy (J. P. Jacobsen). B. Skederne sækformet udvidede ved Basis; Sporerne oftest bredest i deres nedre Del. Thallus efterhaanden hult. 113. Gloiotrichia natans (Hedw.) Rabenhorst. Deutschlands Kryptogamen-Flora, p. 90, 1847. Thallus efterhaanden hult, kugleformet-blæret, indtil 10 Cm. bredt, mørkt olivengrent, blaagrent, eller brunt, blødt, saa at Trikomerne let adskilles ved Tryk. Trikomerne løst ordnede, oliven- grønne eller blegt blaagrønne, indsnørede, 7—9 u tykke; Plasmaet uden Luftvakuoler; de nedre Geller omtrent isodiametriske; Sporerne lange, tykkest i deres nedre Del (sjældnere lige tykke gjennem hele Længden), 40—250 u lange, 10 —18 u tykke, Sporevæggens indre Lag ikke sammenvoxet med de sækformet udvidede, tvær- foldede og rynkede Skeder. F. var. a, genuina: Sporerne bredest i deres nedre Del. var. 2, aeqvalis n. v.: Sporerne meget lange, cylindriske, ens brede gjennem hele Længden. I Ferskvand, løst fasthæftet til Plantedele eller fritsvommende. Sjælland: Søborg Sø, Kongs- villie, Vejle Sø ved Geelskov (Lyngbye), Bag- sværd Sø (Th. Jensen), Lyngby Mose (Rosen- vinge), Hareskov (herb. Hafn.), mellem Godthaab og Ladegaardsaaen (Samsøe Lund), den gamle botaniske Have i Kjøbenhavn (Liebman). Ama- ger (Vahl). Fyen: Hofmansgave (Hofman- Bang, Caroline Rosenberg). Jylland: Gjessing i Djursland (Lyngbye), Doverodde i Thy (J. P. Jacobsen), alle af var. a, genuina samtSjælland: Lyngby Sø (Jensen) af var. 2, aeqvalis. 403 Fam. Sirosiphonaceae. Denne Familie indtager den højeste Plads blandt de blaagrønne Alger; den er især skarpt karakteriseret ved, at Trikomernes Celledelinger foregaa efter mere end een Rumretning; thi herved fremkomme dels ægte For- greninger, dels Trikomer bestaaende af flere Gelle- rækker, Forhold, som ikke gjenfindes hos de andre Fami- lier af blaagrønne Alger, og som ere ensbetydende med et langt højere Standpunkt i morfologisk Differentiation. Traa- dene ere stedse forgrenede, de tykkere alene med ægte, de tynde, enrækkede ofte tillige med falsk Forgrening som i de øvrige Familier. Hos en enkelt Slægt, Mastigocoleus, ende nogle af Grenene i lange, tynde Rivulariacéhaar, hvorfor denne ogsaa i andre Henseender ejendommelige og afvi- gende Slægt bedst udgjør en Gruppe sidestillet med Fami- liens øvrige Slægter. Heterocysternes Plads er forskjellig; de ere enten interkalære (Hapalosiphon), laterale (Stigonema) eller endestillede paa korte Sidegrene (Mastigocoleus); under- tiden er deres Antal meget ringe; men de ere dog paaviste hos alle Arter. Sporer kjendes ikke med Sikkerhed hos denne Familie. Hormogoniedannelsen er mere specialiseret end andetsteds, og Hormogonierne udvikles ofte af særlige Grene; disse Grenes Plads og Udseende ligesom selve Hormogonierne spille en Rolle i systematisk Henseende. Skederne ere enten uafbrudt rørformede eller afdelte (se p. 297); hos nogle Arter optræde begge Slags (Fischerella, Underslægt af Stigonema), hos andre kun den ene. I Regelen ere Skederne vel af- grænsede og ofte intensivt farvede (gule eller brune); hos en enkelte Slægt (Nostochopsis, hidtil ikke kjendt fra Dan- mark) flyde de hen i en Gelémasse ligesom i Nostoc's og Rivularia's Zoogløaer. Flertallet af Arterne ere Luftalger og deraf en stor Del Klippeplanter; nogle voxe i Ferskvand som Overtræk paa Vandplanter o.s.v. Kun een Art, den kalkborende Masti- Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 26 _ 404 gocoleus testarum, er marin. Séigonema-Arterne ere vigtige Lichenalger. Subfamilia I. Mastigocoleae. XXV. Mastigocoleus Lagerheim. Traadene frie, rigeligt forgrenede. Skederne rorformede eller i ældre Traade afdelte. Trikomerne bestaaende af en enkelt Cellerække, delvis endende i langt tilspidsede Haar. Heterocysterne især endestillede paa korte Side- grene, ingensinde interkalære. L. Fig. 36. Mastigocoleus testarum Lagerheim var. a, genuina. Del af Thallus i naturlig Stilling. 330:1. Man ser de saavel ægte som falsk forgrenede Traade, de endestillede Heterocyster og de tynde Haar, hvormed nogle af Trikomerne ende. (Kopi efter Bornet & Flahault). 114. Mastigocoleus testarum Lagerheim. Note sur le M., nouveau genre des Algues marines de l’ordre des Phycochromacées, Notarisia, I, p. 65, 1886. Kalkborende. Traadene uregelmæssigt krummede og bug- tede, sammenfiltrede, 6—10 y tykke. Skederne farvelose, næsten 405 altid tynde. Trikomerne blaagraa eller meget blegt blaagrønne, sjældnere purpur eller purpurviolette, oftest ikke indsnørede, 3,5 —6 u tykke; Cellerne 1 Regelen cylindriske, kortere eller længere, sjældnere uregelmæssigt opsvulmede, med homogent Plasma; He- terocysterne omtrent kugleformede eller ovale, farveløse eller af samme Farve som de vegetative Celler, 6—18 mw brede. 8. var. a, genuina: Thallus danner blaagraa eller blegt blaagrønne Pletter i Dyreskaller eller Kalksten. Trikomerne af samme Farve, oftest regelmæssigt cylindriske. Voxer i Regelen paa ganske lavt Vand, men kjendes fra Dybder af indtil 7 Favne. var. ß, rosea nov. var.: Thallus danner lila aller rosenfar- vede, rundagtige, indtil centimeterbrede Pletter i Muslingeskaller. Trikomerne purpurrosa eller purpurviolette, oftest intensivt farvede: Cellerne hyppigt uregelmæssigt knudeformet opsvulmede, tykkere end sædvanligt. Kun fundet een Gang, borende i en død Skal af Dosinia exoleta paa 12 Favnes Dybde i Kattegat ved Herthas Flak. I Saltvand, borende i døde Skaller af Muslinger og Snegle, Spirorbisrør samt i Kalksten, i Selskab med vore andre kalk- borende Alger, sjældnere alene, paa lavt Vand eller i Dybder af indtil 12 Favne, almindeligt udbredt over Størstedelen af vore Farvande (hidtil dog ikke fundet i Østersøen). Limfjorden: Venø Bugt i Ostrea med Gomontia polyrhiza (Lgh.) Born. & Flah., Østsiden af Jegindø i Mya med Gomontia (Rosenvinge), Salling Sund ı Ostrea med Gomontia (Th. Mortensen), Amtoft Rev i Mya, Holmtange Hage i Ostrea, Aalborg i Mya med Hyella cae- spitosa Born. & Flah. (Rosenvinge). Kattegat: Hirsholm i Spirorbis, Nordre Rønner n. f. Læsø paa 5 Favne i Cyprina islandica, Kobbergrunden i forskjellige Muslinger med Gomontia og Hyella paa 7 Favne, Herthas Flak i Dosinia exoleta paa 12 Favne (var. 2, rosea), Begtrup Vig i Spirorbis (Rosenvinge). Ise- fjordomraadet: Isefjord ved Hammeren ved Ours i Mya med Gomontia, Holbækfjord paa flere Steder i Mya og Cardium med Gomontia og Hyella, Roskildefjord paa flere Steder i Mya og Mytilus med Gomontia (Rosenvinge). Øresund: Skodsborg i Kalksten med Gomontia og Conchocelis rosea Batters (Rosenvinge). Storebælt: Skjelskør Nor i Mya med Gomontia (Rosenvinge). Lillebælt: Bøjgden i Spirorbis (Rosenvinge). Fyenske Øgaard: Svendborg Sund i Spirorbis (Rosenvinge). 26* 406 Subfamilia II. Eusirosiphonieae. XXVI. Hapalosiphon Nägeli. Traadene frie, forgrenede (kun med Grene af første Orden), bestaaende af een, sjældnere af to Cellerækker: Grenene lidet forskjellige fra Moderaxen, vinkelret udstaaende, oprette. Skederne rorformede eller afdelte. Heterocysterne interkalære. F. Slægten slutter sig nær til visse Stigonema-Arter, men afviger ved de oftest enrækkede, blot een Gang forgrenede Traade med interkalære Heterocyster. Be Bl Ieee B “as Fig. 37. Hapalosiphon pumilus (Kütz.) Kirchner. Brudstykke af en grenet Traad; h er Heterocyster. 300 :1 (Hansgirg). 115. Hapalosiphon pumilus (Kütz.) Kirchner. Kryptogamenflora von Schlesien, Algen, p. 231, 1878; non Oscillatoria fontinalis Agardh, Dispositio Algarum Sue- ciae, p. 37, 18192, e specim. Agardhi in herb. Hofman-Bang. Thallus fnugget, tueformet, fasthæftet, indtil 3 Mm. højt, smudsigt blaagront. Traadene af første Orden nedliggende- krybende, indtil 24 u tykke; i Reglen med afdelte, ofte tykke Skeder og afrundede Celler (hist og her ere Cellerne delte efter Længden). Traadene af anden Orden oprette ugrenede, indtil 12 u tykke, med uafbrudte, rørformede Skeder og stedse enræk- kede Trikomer; Cellerne cylindriske, kortere eller længere. Hete- rocysterne interkalære, undertiden sjældne. Hormogonierne meget lange (100—300 y), 6 w tykke. A! I Moser eller Søer, fæstet til Vandplanter. Sjælland: Sø- borg Sø paa Utricularia minor (Lyngbye). Jylland: Silkeborg Sø paa Isoétes lacustris (Rosenvinge). XXVIL Stigonema Agardh. Traadene frie, forgrenede, ofte med flere Grensystemer; Hovedaxerne bestaaende af to til flere Cellerækker. Ske- derne afdelte (undtagen i Sekundærgrenene hos Underslægten Fischerella). Heterocysterne laterale, sjældnere interkalære. L, F. De fleste Arter af denne Slægt ere Klippeplanter og derfor sjældne eller manglende i Danmark. De højest organiserede og anseligste Blaa- grønalger findes i Slægten Stigonema; mange Arter ere Lichenalger ; men disse ere ikke medtagne her. Subgenus I. Fischerella Bornet & Flahault, som Underslægt. Traadene ensidigt forgrenede; Hovedaxerne nedliggende- krybende, to til flerrækkede; Grenene oprette, tynde, forskjellige fra Hovedaxerne, stedse enrækkede og med uafbrudte rørformede Skeder. Af denne Underslægt, hvis Arter ere meget lave, skorpe- formede Landplanter, kjendes endnu ingen danske, men saavel S. muscicola (Thuret) Borzi som S. ambiguum (Kütz.) Gomont kunne forventelig findes. Subgenus II. Sirosiphon (Kütz.) Bornet & Flahault, som Underslast. Saavel Hovedaxerne som Grenene omtrent af samme Udseende, ofte to til flerrækkede og med afdelte Skeder. Land- eller Fersk- vandsplanter. | A. Hovedaxerne for Størstedelen bestaaende af en enkelt Cellerække. 116. Stigonema hormoides (Kütz.) Bornet & Flahault. Revision des Nostocacées hétérocystées, III, p. 68, 1887. Thallus tyndt, mørkladent eller Traadene enkeltvis mellem geléagtige Alger. Traadene nedliggende, tæt samlede, 7—15 u tykke, sparsomt og uregelmæssigt forgrenede; Grenene omtrent af samme Tykkelse som Hovedaxen, bøjede, ofte perlesnorformet indsnørede. Skederne tykke, farveløse eller ofte gullige; Cel- lerne omtrent kugleformede, i Regelen enrækkede (sjældnere hist og her to sammen), blegt blaagrønne; Heterocysterne sjældne. | Mellem geléagtige Alger. Sjælland: Knabstrup (herb. Hafn.). 408 117. Stigonema ocellatum (Dillw.) Thuret (Hieronymus). Thuret, Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Sc. nat., 6° série, bot., I, p. 380, 1875; Hieronymus, Hedwigia, Bd. XXXIV, p. 158, 1895. Fig. 38. Stigonema ocellatum (Dillw.) Thuret (Hieronymus.) Brudstykke af en Traad med Grene af iste og 2den Orden. En enkelt Heterocyst tilstede. ca. 66:1. Thallus tueformet eller pudeformet, filtet, smudsig oliven- farvet eller blaagront. Traadene oftest oprette med nedliggende Basis, uregelmæssigt forgrenede, 20—45 (sj. 50) mu tykke, i Spid- sen hormogoniedannende. Skederne tykke, lagdelte, farveløse eller lysere eller mørkere gule; Cellerne af forskjellig Størrelse (10—26 yw tykke), oftest bredere end lange, blaagrønne; Hetero- cysterne sparsomme, i Regelen laterale, sjældnere ogsaa interka- lære, gullige; Hormogonierne 10—25 u tykke, 50—150 (sj. ind- til 200) y lange. F, (L). var. a, genuinum Hieronymus. Thallus tueformet, oftest 3 Mm. eller derover højt, smudsig olivenfarvet. Traadene oprette fra en nedliggende Basis, oftest sparsomt forgrenede, 30—45 (sj. 50 w) tykke; Grenene næppe tyndere end Hovedaxen; Skederne først farveløse, snart smudsiggule eller senere mørkladne. I Søer og Moser oftest submers, undertiden mellem Mosser 0.S.v. paa sumpet Bund. Sjælland: Lyngbymose (Liebman, Rosenvinge). 4.09 B. Hovedaxerne for Størstedelen bestaaende af to til flere Gellerækker. 118. Stigonema minutum (Ag.) Hassall!). History of the British freshwater Algæ, I, p. 230, 1845. Thallus tyndt, skjort, skorpeformet eller pudeformet, sort. Traadene opstigende fra en nedliggende Basis, omtrent milli- meterhgje, 18—28 u tykke, bøjede og krummede, oftest rigeligt forgrenede; Grenene dels lange, lignende Hovedaxerne, dels ganske korte hormogoniedannende, hyppigst ensidige og tæt sammentrangte. Skederne lagdelte, brungule eller mørkt brune; Cellerne omtrent kugleformede, i Reglen henimod Traadenes Basis enrækkede, ellers 2—4-rækkede; Heterocysterne oftest talrige, laterale eller tillige interkalere; Hormogonierne korte, 12—15 u tykke, 25—35 u lange. L. Paa Klipper, Stene, Mure o.s. v. ofte mellem Mosser. Born- holm: Rytterknægten (det. Hieronymus) mellem Mosser sam- men med Schizothrix purpurascens (Liebman) samt ,Daniae* (Hornemann in herb. Grunow ifølge Bornet & Flahault), 1) Ifølge Nordstedt, l.c., p. 146, angives Stigonema panniforme (Ag. e. p.; Kütz.) Bornet & Flahault at forekomme „vid Kjøbenhavn, Lyngbye in hb. Mus. Haun. sec. Flahault.“ Forf. har dog ikke kunnet finde denne Art i Museets Herbarium, og desuden er ifolge Hiero- nymus, l.c., p. 161 ff., den Bornet & Flahault’ske Artafgraensning meget mangelfuld, saa at Arten endnu ikke med Sikkerhed kan regnes til den danske Flora. 410 Systematic remarks and descriptions extracted from the preceding. 40. Phormidium autumnale (Ag.) Gomont emend. Oscillatoria autumnalis Agardh. Dispositio Algarum Sueciae, p. 36, 1812, e specim. Agardhi in herb. Hofman-Bang. Phormidium autumnale Gomont. Monographie des Oscillariées, fragment II, p.187, 1892, e specim. authent. in herb. Hafn. Phormidium uncinatum Gomont. Essai de classification des Nostocacées homocystees, Journ. de bot., IV, p.355, 1890; Monographie des Oscillariées, fragment II, p. 184, e specim. authent. in herb. Hafn. Thallo expanso tenue firmo vel saepius laxo, affıxo vel libere natante, atro-aerugineo, -virente, -chalybeo vel nigro, nitido. Vaginis mucosis, distinctis vel in mucum chlorozincico jodurato haud caerulescentem diffluentibus. Triehomatibus aerugineis vel fuscescentibus, 3,5 u ad 9 u crassis, rectis vel subrectis, parallelis vel varie intricatis, apicibus breviter attenuatis eximie capitatis, rectis, curvatis vel leviter spiralibus. Articulis sub- qvadratis vel diametro usqve ad 3-plo brevioribus; dissepimentis saepe indistinctis freqventer granulatis; cellulis apicalibus calyptram rotundatam vel depresso-conicam praebentibus. Gomont in his Monographie des Oscillariees distinguishes the two species which were established by Agardh sen. in the beginning of this century viz. Oscillatoria autumnalis and O.uncinata as Phormi- dium autumnale (formerly Ph. antliarium) and Ph. uncinatum. As distinguishing characters between P.uncinatum and P. autumnale he indicates the more robust trichomatas of the first one, the easily per- ceptible uncinated apex and the fact, that this plant grows chiefly in quick -flowing waters, while the second one, P. autwmnale is more slender and with less uncinaled or even quite straight apex. This one is generally an earth-alga and less frequently submers. At the same time he says (1 c., p. 186) that the morphological distinction between the two species may be uncertain when intermediate forms are present. 411 Having examined a great number of specimens, partly living plants, from very different localities, I have found it necessary to unite Gomont's two species into one under the name of Phormidium autumnale (A g.) Gomont emend.!) The extreme forms described and drawn by Gomont (l.c., p. 184—190, pl.5, figg. 21—24) are generally found in the very same sample in connection with transition forms of each successive stage, and it is not correct, when Gomont (1. c., p. 186) says, that forms with most easely perceptible uncinated apex have the most robust tri- chomatas, for those characters do not always go together. Nor is it possible to distinguish the species biologically by reason of the diffe- rences between their localities?), for several specimens from quick- flowing waters had the apex nearly straight, while again others, taken from damp earth, often had the apex particularly uncinated or even sinous. Hence I think it impossible to uphold Gomont’s two species, but at the same time I should say that the value of Gomonts admirably exact descriptions and drawings must not be underrated. 43. Oscillatoria Agardhii Gomont. Monographie des Oscillariées, II, p. 205, 1892. According to P. Richter (Hedwigia, 35, .1896, p. 263 ff.) this species is identical with sterile specimens without heterocysts of Aphani- zomenon Fios-aquae, where the trichomatas are not as usual connected together in isolated and characteristically formed flakes. It seems to me, that Richters view is wrong. By one of Gomont’s authentic specimens from herb. Agardh most kindly placed at my service by Dr. O. Nord- stedt, I have convinced myself of the independence of this species and its diversity from Aphanizomenon Flos-aquae, the trichomatas of which never have the peculiar, in Oscillatoria Agardhii well characterized calyptras, by which many homocysteous species are distinguished, while they are never to be found in the other (heterocysteous) families of Cyanophyceae. Richter says (l.c., p.273) that the calyptras on the whole are of no systematic value, because, as he means, they occur too rarely on the species where they have been found and described hy Gomont, to be regarded as normal organs. This, I am sure, is not the case, and no doubt Gomont is right; certainly, now and then one will have to examine several trichomatas without finding typically developed calyp- tras; but then the trichomatas are either too young or their apex is 7) In Hofman-Bang’s herbarium I have examined an original-specimen with Agardh’s writing: Oscillatoria autumnalis. It contained tri- chomatas with easily perceptible uncinated apex, and especially others that were nearly straight. The native place of the plant was not given by Agardh. ?) See Gomont himself: „Les Phormdium subfuscum, uncinatum et autumnale se trouvent très fréquemment mélangés entre eux aussi bien qu'avec les Phormidium Corium et papyraceum." 412 broken, a thing which easily happens, specially if dried materials are used for the examinations. With several species (for instance the plank- ton Oscillatoriæ of which one has been examined by Richter) it is difficult in dried materials to find undamaged trichomatas with calyptras, as the trichomatas here are very frail. but with some care one will be able to find them. And, is a character of less systematic value because there is a difficulty in proving its existence from dead, dried up mate- rials? Here I must specially accentuate, that the calyptras in all those species of which I have examined living specimens, always were perceptible and easily ascertained, but for the rest, the critical remarks by Richter, only said in a footnote and with regard to one single species, only are rather unimportant compared with the many facts shown with great ability and care by Gomont in his studies on the value of the calyptras as systematic characters. 75. Anabaena torulosa (Carm.) Lagerheim. Bidrag till Sveriges algflora, in Ofversigt af K. Sv. Vet. Ak. Förhandl., 1883, p. #7. var. a, genuina. Sporis brevibus, diametro circiter duplo longioribus. var. 2, longispora Nob. Sporis longissimis (diametro usqve ad 5-plo longioribus), maturis in media parte evidenter constrictis. 76. Anabaena baltica Nob. Libere natans. Trichomatibus evaginatis elongatis, valde flexuosis et circinatis, saepius glomerulos parvos (ut in A. Flos- aquae) formantibus, pallide aerugineis, 34 ad Ay crassis. Arti- culis sphaerico-depressis vel ovalibus, 3 # ad 5y longis, granulis rubescentibus (cavernis aére repletis) farctis. Heterocystis sphae- ricis vel subsphaericis parvis, 4 u ad 6 yw crassis. Sporis rectis ovalibus vel cylindricis brevibus, apicibus rotundatis, parce (2—3) seriatis, heterocystis utrinqve contiguis, 10,8 y ad 12 yw crassis, 19,6 « ad 24 y longis, episporio laevi hyalino. Hab. in aqva subsalsa maris Baltici ad Gjedser insulae Fal- ster inter alias algas phycochromaceas (Nodularia spumigena et Aphanizomenon Flos-aqvae). The spores of this species found in the Baltic among other plank- ton-algæ were mature at the end of august. 85. Microchaete purpurea Nob. Algas majores (Fucos) incolens. Thallo maculiforme affixo, purpureo, e multis caespitulis parvis dense congestis, saepius seriatis formato. Filis arcte constipatis, rectis vel modice arcu- atis, brevibus (vix usque ad !/s mm. longis), nunc erectis (in 413 media parte caespitum), nunc ascendentibus, basi curvato, vix inflato affixis. Vaginis tenuibus hyalinis, non lamellosis. Tricho- matibus purpureis vel purpureo-violaceis, 3 u ad 5 u crassis, apieibus saepius modice incrassatis et ad genicula contractis. Arti- culis diametro aeqvalibus usqve ad 3-plo brevioribus, dissepimentis saepe indistinctis, protoplasmate granuloso; cellulis apicalibus rotun- datis, cellulis ceteris majoribus. Heterocystis parvis sphaericis vel subsphaericis, basilaribus, singulis (rarissime paucis intercalaribus in parte basiları trichomatis). Sporis non visis. Hab. in consortio Calothricis confervicolae in Fuco vesiculoso et serrato in mari Kattegat ad insulam Læsø mense januari (Rosenvinge). Of the species hitherto known this one is nearest to M. grisea; only deviating from that other one in manner of growth, having sepa- rated rows of small tussocks, and purple colour, smaller dimensions, and the filaments not swelled at the base or at least very little. In its outer appearance it resembles Amphithrie Laminariae Kuckuck (Be- merkungen z. marin. Algenvegetation von Helgoland 1894) according to the description of this species. 90. Tolypothrix tenuis Kützing emend. Phycologia generalis, p. 228, 1843; Species Algarum, p. 313; Tabulae phycologicae, II, p. 9. Tolypothrix tenuis Bornet & Flahault. Revision des Nostocacées hétérocystées, fragment II, p. 122, e specim. authent. in herb. Hafn. Tolypothrix lanata Wartmann. Rabenhorst, Algen, Nr. 768, 1858. Tolypothrix lanata Bornet & Flahault. Revision des Nostocacées hétérocystées, fragment IL], p. 120, e specim. authent. in herb. Hafn. Thallo densius vel laxius caespitoso-floccoso, rarius pannoso, aerugineo aut demum luteo-fusco. Filis usqve ad 2 cm. longis, 7,2 4 ad 16,8 u crassis, saepius abundanter pseudo-ramosis, ramis erecto—patentibus. Vaginis initio tenuibus hyalinis, aetate pro- vecta crassis lamellosis, luteo-fuscis, haud raro ad basim ramorum inflatis. Trichomatibus 5,6 x ad 12,8 u crassis, aerugineis vel olivaceis saepius ad genicula non contractis. Articulis ante divi- sionem qvadratis usqve ad diametro duplo longioribus, protoplas- mate granuloso farctis. Heterocystis cylindricis, subsphaericis vel discoideis, singulis vel 1—5 seriatis, saepius hyalinis. It seems to me, that the distinction between 7. lanata and T. tenuis maintained by Bornet & Flahault is an impossible one. In reading the descriptions of those two species in the Revision des 414 Nostocacées hétérocystées, one will see, that the only difference urged is the difference of thickness of the filaments and trichomatas. Without doubt it is a mistake to establish species on differences of thickness only. Other discriminating characters would be necessary, and that such are not to be found here, authentic specimens have proved. Moreover several of the specimens examined hy me had a measurement which was between the measurement given by Bornet & Flahault for T.lanata and T. tenuis, and where should the limit come, if we once admit the right of establishing species on differences of size only? It may be remarked, that the sheaths of this species not are always thin as said by Bornet & Flahault; sometimes the older ones are thick and lamellose. 97. Calothrix seopulorum (Weber et Mohr) Agardh emend. Calothrix scopulorum Agardh. Systema Algarum, p. 70, 1824. Calothrix scopulorum Bornet & Flahault. Revision des Nostocacées hétérocystées, fragment I, p. 353, e specim. authent. in herb. Hafn. Calothrix fasciculata Agardh. Systema Algarum, p. 71, 1824, e specim. Agardhi in herb. Hofman-Bang. Calothrix fasciculata Bornet & Flahault. Revision des Nostocacées hétérocystées, fragment I, p. 361, e specim. authent. in herb. Hafn. Thallo velutino late expanso, caespitoso-pannoso, atro-viridi, atro-olivaceo, vel fusco. Filis usque ad 3 mm. longis, 10 x ad 24 u crassis, basi saepe paullulum inflatis, plus minus flexuosis et tortuosis vel interdum fere rectis, simplicibus vel plus minus crebre pseudo-ramosis, ramificatione duplici: 1) ramis patentissimis paucis, singulis vel geminis; 2) ramis erecto-adpressis plus minus numerosis ad partem superiorem et mediam filorum fasciculatim congestis, uni- vel rarius plurilateralibus. Vaginis initio tenui- bus hyalinis, aetate provecta crassis lamellosis (diametro trichomatis usqve ad 4-plo latioribus), per totam latitudinem luteo-fuscis varie- gatis, in filis majoribus saepius ocreatis. Trichomatibus 6,5 u ad 15 w crassis, olivaceis, aerugineis vel viridibus, in pilum longum hyalinum longe attenuatis. Articulis diametro trichomatis 2—-5-plo brevioribus. Heterocystis forma et magnitudine varia, 1—4 basilaribus vel qvoqve paucis vel plurimis (usqve ad 5 seriatis) intercalaribus. From the examination of a great number of specimens from danish waters and other places it is proved that it is impossible to con- sider C. scopulorum (unramified filaments, only basal heterocysts) and ulig Bere. 415 C. fasciculata (pseudo-ramified filaments with intercalary heterocysts) as separate species; for although the extreme points of the scale of forms of this species may seem to have their characters well defined, in reality they are evenly allied to each other through intermediate forms. Thus one may find unramified filaments with only basal heterocysts but also with a few or even many intercalary ones, and in ramified filaments the number of intercalary heterocyts will vary from 0 to many. Hence in many cases one should be obliged to refer a cer- tain form to either the one or the other of the two Bornet & Fla- hault’s species even though it does not quite agree with either the special characters of the first one or of the second of those two species. Because of the beforesaid I have preferred to unite C. scopulorum and C. fasciculata into one species: C. scopulorum (Weber & Mohr) Agardh emend. containing all continous forms of the two „species“ and limited by the species-description above!). We may distinguish between the following though rather often badly characterized forms: f. simplex with unramified, f. subsimplex with slightly, and f. ramosa with greatly ramified filaments. It must be said, that those bunches or bundles of „branches“ often found on ,C. fasciculata‘ are not al- ways due to ramifications of the filament on wich they are. placed, but often to the development of hormogonies, which have placed themselves there and have grown into piliferous bundles of filaments. 113. Gloiotrichia natans (Hedw.) Rabenhorst. Deutschlands Kryptogamen-Flora, p. 90, 1847. var. a, genuind. Sporis in parte inferior: latioribus qvam in parte superiori. var. 2, aeqvalis Nob. Sporis longissimis, cylindricis, per totam longitudinem aeqvi- crassis. 114. Mastigocoleus testarum Lagerheim. Note sur le M., nouveau genre des Algues marines de l’ordre des Phycochromacées, Notarisia, I, p. 65, 1886. var. a, genuina. Thallo immerso glauco vel pallide aerugineo. Trichomatibus eodem colore. Articulis saepius cylindricis vel subcylindricis. var. 2, rosea Nob. Thallo immerso roseo vel lilaceo, maculas orbiculares demum confluentes efficiente. Trichomatibus purpureo -roseis vel purpureo-violaceis. Articulis saepe irregulariter inflatis. 1) Perhaps Calothrix crustacea Thuret, which I know only from Bornet & Flahault’s descriptions, belongs to the widened ©. scopu- lorum. But future examinations must settle this point. 416 In its outer appearance and colour M. testarum, pP, rosea resembles entirely Conchocelis rosea Batters!), from which it is only distinguishable by the microscopic examination. The plant (only found once) has been dredged from 12 fathoms water in Kattegat off Herthas Flak by Dr. Kolderup Rosenvinge; it was contained in a shell of Dosinia exoleta. 1) Edw. A. Batters: On Conchocelis, a new genus of perforating Algae in Phycological Memoirs edited by George Murray, Part I, 1892. 417 Register, Side EMO ONE BOLY ur 2.0.0 00.» BOG. Debaltiean.sp. : . . . + 371, 412. - circinalis (Kütz.) Rab. . . . 368. - Flos-aqvae (Lyngb.) Bréb. 367. Zmaeayalıs Kutz. -. . . . . 369. - oscillarioïdes Bory . . . .. 369. - stricta Ostenfeld Hansen . 369. - torulosa (Carm.) Lager- NEIN NME 370, 412. amabılıs Kütz........ 367. Aphamzomenon Morr. ..... 379. A. Flos-aqvae (L.) Ralfs . . . 376. MS TOSPING SUZ. . «6... 306, A. Jenneri (Hass.) Stiz..... 396. Be NG | . . . . . . .. . 387. C. aeruginea (Kütz.) Thur.. . 390. - Brauni Born. & Flah. . . . 394. - confervicola (Roth) Ag. . . 388. - Contarenii (Zanard.) Born. <0 NA SR 393. - fasciculata Ag. .... 390, 414 - fusca (Kütz.) Born. & Flah. - juliana (Menegh.) Born. & Flah. - parasitica (Chauv.) Thuret - parietina (Näg.) Thur... . : ulumata AAG a. oe ss . - scopulorum (Web. et Mohr) Ag. emend. 390, Cylindrospermum Kütz. .... C. catenatum Ralfs - licheniforme (Bory) Kiitz. = TURE US Kulz. ee... - stagnale (Ktitz.) Born. & Flah. Glowwiuichia J.Ao......... G. echinulata (Engl. Bot.) esters Met el ef oe, 0. er je - natans (Hedw.) Rab.. 402, eo AG.) Cine. «+. . 414. 371. 373. 372. 372. 371. 400. 401. 415. 401. i Side Hapalosiphon Nag. ......- 406. H. pumilus (Kütz.) Kirch... . . 406. Hydrocoryne Schwabe . . . .. 384. H. spongiosa Schwabe . . . .. 384. Hydrocoleum Kütz. . . . . . .. 329. H. Brebissoni Kütz. >24... 1.118920. - glutinosum (Ag.) Gom. . . 330. - lyngbyaceum Kiitz...... 329. Sachs TRUE, + Nu Es 395. Eplana (Harv.) Thurs: < oer. 395. Lepiochaete- BOL ZA = 2. en. 386. FA parasiticd DOL A vr. 386. LUNGOYURASE a ne 331. L. aestuarii (Mert.) Liebm. . 338. - confervoides Ag. . . . . .. 340. - contorta bemm. RE 343. - gracilis (Menegh.) Rab. . . 338. = lacustris Lemm. 2.2... 342. - limnetica Lemm: 4. cuss. 343. = Jutéa (AS) Gom ve. SIE 340. - majuscula (Dillw.) Harv. . 339. - Martensiana Menegh. . . . 342. = niera (ao) Ana CRE 341. - ochracea (Kütz.) Thur. . . 342. - versicolor (Wartm.) Gom. 342. .| Mastigocoleus Lagerh. ..... 404. M. testarum Lagerh.. . . 404, 415. Mocrochaele, Ehur sis grease 378. Mo grisea, Thur 26 ie ses ne 319: > PUrpureanssp. Se 379, #12. Microcoleus Desm. . . . . - .. 331. M. chthonoplastes (Hofm.- Band) kh un ER Ce 332. - subtorulosus (Bréb.) Gom. 334. - tenerrimus Gom.. ..... 3383. - vaginatus (Vauch.) Gom. . 333. Nodnlamıia Mer: ae: SMD: N. Harveyana (Thwait.) Thur. 373. - spumigena Mert. ...:.. 374. Side Nostocaceae 4... u...) er 359. Nostoc Varens se ee. 360. N. caeruleum Lyngb..... . 364 - carneum (Lyngb.) Ag. . . 362. - commune Vauch. ..... 363. - ellipsosporum (Desm.)Rab. 363. - Linckia (Roth) Born. 361. - pruniforme AG PES 365. - punctiforme (Kütz.) Hariot. 361. = Dinky Wiener! Gonz wus 000 362. - sphaericum Vauch..... 364, - verrucosum (L.) Vauch. . 365. - Zetterstedtii Aresch. . . . 366. Oscillatoriaceae . . . . . . . . . .. 324. Oscillatoria. Vance 349. O. Agardhii Gom.. ... 351, 411. - amphibia Ag. . . 304. >) biewis ARE. rt See 358. = curyiceps Aust au... 392. SH lmosa ADN. ee ie 392. ken Ag, ee 355. - prolifica, (Grev.) Gom. . . dol. stubescens Dit 2. 282. 399. SE san Cua REZ a er Oe. splendida Grev .. 394. REN US UNC m. See 399. - terebriformis Ag. ..... 356. Phormidium Kutz. ...... 343. P. autumnale (Ag.) Gomont emiend Mus. uen 348, 410. - Corium (Ag.) Gom. . . . . 346. SPH ClLOCATp I, DA RE 344. - favosum (Bory) Gom. .. 347. - fragile (Menegh.) Gom.. . 344. - laminosum, Gom: "17 345. - persicinum (Rke.) Gom. . 344. - Retzii (Ag.) Gom. . 346. =ssubfuseum IKUtZ. 7... 7. 347. - tenue (Menegh.) Gom. . . 345. - uncinatum (Ag.) Gom. . 348. - valderianum Gom. „. 348, alectonemia nur... .... 334. PD. norvesicum COIN. . . . .. 339. - Nostocorum Born. . 380. Side Plectonema terebrans Born. & Flah. Yes ers 334. | Rivulariaceae .. .. 2 De ar 385. Bivalarıa Roer 396. Rsatra Rotht Seen 396. - Biasolettiana Menegh. . . 397. - bullata (Poiret) Berk... . 398. - dura Roth’ een 399. - minutula (Kütz.) Born. & Flah.. „0.22 Se 400. - .nitida Aus. een 398. - rufescens (Näg.) Born. & Flah. >... So 400. Schizothris ‚Kütz., . de S. fuscescens Kütz.. . . . .. 328. - Friesii (Ag.) Gom. 3aT. - lateritia (Kütz.) Gom. . . 326. - purpurascens (Kütz.) Gom. 328. - vaginata (Näg.) Gom.. . . 326. Scytonemaceae . . . . . . . . . . . 371. Scytonema Ag. . 2.2 2 380. S. crispum (Ag.) Born. . . . 381. - Hofmanni Ag... ZN uk - tolypotrichoides Kütz. . . 382. Sirosiphonaceae . . . . . . . . . . . 403. Spirulina Tuorps ioe 331. S. major Kutz, „no 397. - Nordstedtit Gom. ....- 397. - subsalsa Arster 398. - versicolor Cohn „2272 398. Stigonema-Ag..» CEE 407. S. hormoides (Kütz.) Born. & Flah., 55) u Re 407. - minutum (Ag.) Hass... . 409. - ocellatum (Dillw.) Thur. (Hieron.): «: Be 408. Symploca Kutz,” . men S. hydnoides Kütz. ... 207° 396. - Muscorum (Ag.) Gom. . . 337. Tolypothrix Kutz. oe 382. T. distorta (Flora Danica) Külz. ... ON 382. - lanata Warim rese 383. - tenuis Kütz. emend . 383, 413. 49 Indholdsfortegnelse. Side “LS WES TE ne ge ee ee 283. AN, Bone) SiS nn. Die Br «2 Ne 290. we llernes Byening .. 6 6... . 4. en +, 0, 0 ne 291. 2 ONE ne ee ee ee ws fa Eee 294. ennemie 297. 4 Traadenes Fergrening ….. .... ............ 01% 1 299. B. Udwiklingshistorie og Formering . ............. ee ONE C. Biologiske Bemærkninger (Forekomst og Levevis) ....... 305. D. Undersøgelse af de blaagrønne Alger . .............. 313. Oversigt over den vigtigste Litteratur. . . . .............. 316. Brass over Systemet - i see ernennen nenn 318. Oversigt over Familierne . . . ...................... 318. Oversigt over Slægterne . . ........................ 319. De danske Arter af Hormogoneae . . . . . 6.2... 6 eet . . oes 324. Systematic remarks and descriptions extracted from the preceding 410. D ers emer. riche elite 417. PR CR ehr ER ee a N f 5 ; I Wi F 1 Jos U ge . r - Kl as EGEN vas \ ’ k 5 pie’ i ‘ ee , 3 2 v 14 i i & ” seladuosrotehiod ial! mob! ~ SAR Sp 2 , så n “4 J Pi > u +s n sa .. * . rte eis pl » * a ‘ ola . MEN CS FRS LU ENS OUT SAR TT cee Us ot +. etre Yo. SPA BO hympgdoigl), 1ogaiad HALS … #09 fi sage oh À i VM SES aigu ob à U sh ; at à L L s * * 7 . “ + ‘ L LØ « ar. Cd * = ” VE le tile: AN ORR . SON ONE er # iniibosety ont. mer balynıtze anoktgqkeisahl br ads, 9% 4 ee 1 ag) ANE bic T0 Meddelelser fra den botaniske Forening i Kjøbenhavn. Foreningsmøder i 1898 (Fortsættelse). Mødet den 21. Maj 1898. Tilstede: Kolderup Rosenvinge, Boldt, E. Rostrup, Jon. Lange, Lundbye, N. Hartz, Frk. Møller, A. Madsen, Edm. Andersen, H. Mortensen, Frk. Hallas, F. K. Ravn, Ostenfeld, Johannsen, Leth, J. Hartz, O. Rostrup, A. Mentz. Cand. mag. A. Mentz holdt et Foredrag om Lichenvegetationen paa den jydske Hede. Dr. Kolderup Rosenvinge fremlagde og omtalte kortelig følgende nyere fykologiske Arbejder: Migula: Synopsis Characearum europaearum. Levee 1898. Williams: The antherozoids of Dictyota and Taonia. 1897. Forskjellige Afhandlinger af Oltmanns og Sauvageau om Zoo- sporernes Kopulation hos Hctocarpus. Samme fremlagde to Albums med Fotografier af Botanikere, som af Professor Warming vare skenkede til den botaniske Haves Bibliothek. Mødet den 29. Oktober 1898. Tilstede: Johs. Schmidt, Friedrichsen, Didrichsen, Hj. Jensen, N. Hartz, Leth, Stefansson, Elberling, Weis, F.K. Ravn, Ostenfeld, Lundbye, Mentz, E. Rostrup, H. Mortensen, O. G. Petersen, Rosenvinge, Warming, V. A. Poulsen, samt 3 af Naturhistorisk Forenings Medlemmer. Cand. mag. Johs. Schmidt talte om ydre Faktorers Indflydelse paa Lovbladets anatomiske Bygning hos en af vore Strandplanter (Lathyrus maritimus) (trykt S. 145—168). I den paafglgende Diskussion delloge Cand. mag. Hj. Jensen, Dr. Kolderup Rosenvinge, Cand. mag. Ostenfeld, Cand. mag. F. K. Ravn, Prof. E. Warming og Cand. mag. Weis. Dr. E. Rostrup forelagde derefter nogle Mykologiske Meddelelser, under Fremvisning af Herbarieexemplarer m. m. (Vil blive optaget i Tidsskriftet). Medet den 26. November 1898. Tilstede: Ostenfeld, Rosenvinge, Elberling, Weis, H. Mortensen, Aa. Moller, O. Rostrup, Hempel, Stefansson, Nordstedt, R. Christensen, F.K. Ravn, Børgesen, Johannsen, Lundbye, ) Moller, Friedrichsen, Ipsen, Nyeland, B. Jonsson, Th. Wulff, M. Pedersen, C. Hansen, Hj. Jensen, Johs. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. (Meddelelser). 1 II Schmidt, Axel Lange, J. Hartz, Warming, Raunkiær, Lindhard, Hj. Møller; endvidere som Gæster fra Sverrig: T. Freidenfelt, J. Jakobsson, O Holmberg, E. Olin, K. Nordström, S. Murbeck, Birger, Jakobæus, Vilke, Ringsell, Ågren, Mattisson, samt 3 af Naturhistorisk Forenings Medlemmer. Mødet var sat i Forbindelse med en Sammenkomst mellem Naturhistorikere fra Lund og Kjøbenhavn. Efterat Næstformanden i Formandens Forfald havde budt Gæsterne velkommen, fremlagde Cand. €. Ostenfeld 1) nogle nye Fund af Karplanter i Danmark (Sparganium affine, Scirpus lacuster x Tabernaemontani, Equiseitum variegatum (trykt S. 208—211). Samme omtalte dernæst 2) Cerastiwm Edmondstonii (Wats.) Murb. & Ostenf., en paa Færøerne, Shetland, Island og Grønland samt Skan- dinaviens Fjælde udbredt Art, som tildels var lig ©. arcticum Lge; men denne sidste bestod for Størstedelen af C. alpinum, og det nævnte Arts- navn var altsaa ubrugeligt; desuden var C. Edmonstonii et meget ældre Navn. Samme talte derefter 3) Om Kjønnet hos vore Taraxacum-Arter. I Forsommeren 1894 lagde jeg tilfældig Mærke til nogle Individer af Taraxacum vulgare (Lam.) (T. officinale Web.), som havde mindre og blegere gule Kurve end de sædvanlige. Ved nøjere Eftersyn over- raskedes jeg ved at finde, at Støvdragerne alle vare golde; der fandtes absolut intet Støv udviklet i dem. Deri laa tillige Forklaringen paa Farveforskjellen; thi det er det orangegule Støv, som giver Tvekjøns- blomsternes Kurve den stærkt gule Farve. Hunkjønsindividerne optraadte stedse i et langt ringere Antal end de tvekjønnede, men jeg fandt dog de fleste Steder, hvor jeg søgte dem, enkelte Exemplarer. — Da jeg i alle de forløbne Somre har været stærkt optaget af andre Arbejder, har jeg desværre ikke kunnet skænke dette interessante Forhold, hvorom jeg intet har kunnet finde i Litera- turen, saa megen Opmærksomhed, som jeg kunde have ønsket. Dog har jeg, naar Lejlighed gaves, anstillet en Del spredte Tælninger an- gaaende Forholdet mellem Hun- og Tvekjonsindividernes Antal. De fleste af disse have givet et Procentantal af Hunkjønsindivider, der varierer mellem 0 og 12 pCt., som man ogsaa vil se af følgende Tabel: Dato Lokalitet o. l. | Ge | 2 |pCt.9 1896. | Langs Landevejen fra Roskilde til Boserup, 26. 4. Sjeelland 2%. HIT EEE. re 102; 9)! 81 1897. | Langs Prinsessestien fra Lyngby til Frederiks- ; 1.5. dal, Sjelland =. 2 Seren STAR 216 | 192 81 14.5. | Plæne i Herthadalens Krohave, Sjælland ... | 61] 5 7,6 5 Plæne i Ledreborg Park, Sjælland. Fugtig, be- skyeget Eng... 2a NR. 97 and 20.5. | Vesterskov ved Nykjobing, Falster. Ret tor Di SEE SRE SR SE ag ae De 95) 308 | beds Se I Dato Lokalitet o. 1. 3 | 2 |pct.o 1897. | Vesterskov ved Nykjobing, Falster. Noget fug- 20. 5. TICE Bundes seen ne 97| 3 3 g Vesterskov ved Nykjøbing, Falster. Haard, ned- trampet Bund; smaa Planter ......... 9713 3 ; Kohave ved Nykjobing, Falster; ret tor Skrænt | 100! 0 0 1898. 17.5. | Kandestederne, Jylland. Sandet Mark..... 811 971 10 19.5. | Nord for Frederikshavn, Jylland. Frodig Græs- mark nær ent Aar ES en ee ee 110! 0 0 3.6. | Havnepladsen ved Frederikshavn; haard, ned- neue EM ECC NT els 70| 0 0 Middeltae Pr PSS ee Et Par andre Tælninger give derimod helt andre Forhold: 1898. 93. 6. | Mark paa Saltholmen ved Sjelland....... 3 | 10 | 76,9 1896. 29. 6. | Nordvest-Island, Dyrefjord Fjældskraaning . . . | 13 | 6 | 31,6 Men disse to Tælninger omfatte altfor faa Individer; desuden er den først anførte foretaget, efter at den egentlige Blomstringstid var forbi, og der er jo en Mulighed for, at Hunplanterne blomstre længere end Tvekjønsplanterne. Den anden Tælning er foretaget paa Island og ikke paa den typiske Taraxacum vulgare, men paa T. lævigatum (Willd.) DC.!), hvilken Form forøvrigt ikke er skilt fra T. vulgare i Tælningerne | inden 1898, og jeg vil næsten antage, at nogle af de anførte Tælninger ialtfald delvis omfatte den; saaledes Tælningen fra Ledreborg Park. Blandt de Exemplarer, jeg i denne Forsommer (1898) har undersøgt af denne Form her i Landet, forekom ingen Hunplanter; men det er altfor faa til, at der tør siges noget alment gældende; dog have Cand. Raun- kiær og Cand. Gelert meddelt mig, at de heller ikke have set saa- danne Hunplanter, som kunde henføres til T. lævigatum. Hvad de to andre Arter af Taraxacum angaar, nemlig T. erythro- spermum Andrz. (T. corniculatum Kit.) og T. paludosum (Scop.) (T. palustre DC.), har jeg blot i Aar (1898) haft Lejlighed til at undersøge dem, men ikke i nogen udstrakt Maalestok. T. erythrospermum har jeg undersøgt fra Klitterne ved Agger, Spøttrup i Salling (71 Individer) og fra Bogenæs ved Roskilde og har intet Sted set Hunplanter. — T. paludosum har jeg i tidligere Tid (1894) sammen med Gelert samlet ved Søndersøen og i Aar undersøgt fra Bogenæs og fra Botanisk Have og har kun set Hunplanter. Disse Iagttagelser have ogsaa Gelert og Raunkiær i Aar gjort paa andre Lokaliteter. 1) Se Bot. Tidsskrift 21. Bd., p. LIII. 1% IV Det synes altsaa, som om hver Art har sin Maade at optræde paa: T. erythrospermum, so ym tvekjønnet, T.vulgare som gynodiøcisk og T"Påaludosum som apogam; men før man slaar disse Ting fast, bør der dog mange flere Undersøgelser til, og navnlig trænges der til Dyrkningsforsgg. Denne lille Meddelelse fremkommer hovedsagelig for at opfordre Botanikere til at have deres Opmerksomhed henvendt paa disse alle- stedsnærværende Planter, der ere lette at undersøge, da man ved Lupens Hjælp kan se, om der er Støv til Stede eller ej. Til Foredraget knyttedes nogle Bemærkninger af Dr. 8. Murbeck fra Lund. Cand. mag. F. K. Ravn talte derefter om Saatidens Indflydelse paa nogle Svampeangreb hos vore Kornsorter. Mødet den 17. December 1898. Tilstede: Warming, Børgesen, Ostenfeld, Friedrichsen, Prytz, Kolderup Rosenvinge, Ferdinand, J. Hartz, E. Rostrup, Axel Lange, V. A. Poulsen, Mentz, F.K. Ravn, H. Mortensen, Stefånsson, Sarauw, O. Ro- strup, O.G. Petersen, Hempel, P.E. Müller, Kiærskou, Jansen, Opper- mann, Edm. Andersen samt 4 af Naturhistorisk Forenings Medlemmer. Dr. E. Rostrup forelagde 1) nogle mykologiske Meddelser (Fort- sættelse) ; foreviste derefter 2) en af Kjøbmand Carl Sørensen paa Læsø sendt Gren af Pinus silvestris, hidrørende fra Taget paa et flere Hundrede Aar gammelt Hus. Paa Forespørgsel af Prof. Oppermann bemærkede Lektor O. G. Petersen, at han havde undersøgt Naalene mikroskopisk og kunde konstatere Overensstemmelsen med den sædvanlige Pinus silvestris. Cand. mag. €. Ostenfeld talte derefter om Floraen ved nogle varme Kilder paa Island (trykt S. 227—953). Exkursioner i 1898. Exkursionen til Lejre og Bognæs den 11. og 12. Juni 1898. Deltagerne den første Dag vare: Cand. pharm. O. Gelert, Admini- strator Holm, Cand. mag. Kruuse, Havebrugskandidat Lange, Cand. jur. Lundbye, Landinspektør Mørch og Lederen; Apotheker Jensen 'stgdte til Exkursionen ved Lejre. Fra Lejre vandredes der gjennem Ledreborg Park, hvor der var en rig Vegetation af Scirpus silvaticus, Ajuga rep- tans i meget store og smukke Exemplarer og Alopecurus pratensis ; desuden fandtes Geranium silvaticum og pyrenaicum og Cynoglossum — officinale. Melica uniflora og nutans saas hist og her. Langs Aaen henimod Ledreborg Mølle var der en meget frodig Vegetation af for- V skjellige Gramineer navnlig Trisetum flavescens og Avena pratensis. Petasites off. dannede her paa nogle Steder en hel lille Skov af meg- tige store Blade. Tæt ved Møllen fandtes Carex digitata og Equisetum Telmateja og et enkelt Exemplar af Campanula latifolia. Turen gik gjennem Herthadalen, hvor Lysimachia thyrsiflora stod i en Ellemose, til Slorup Skov. I en lille Sphagnum-Mose tet udenfor Skoven fandtes enkelte Carex filiformis, og ved den lille Sø i Slorup Skov stod Alope- curus fulvus i stor Mengde. Deltagerne deltes her i 2 Hold, hvoraf det ene gik forbi Lindholm og gjennem Kornerup Mose til Lejre; det andet gik bag om Slorup Skov op over Lejre Bakker. Ved Landevejen for Kornerup stod der en Masse Silene nutans. Kornerup Mose var for største Delen opdyrket. Der var kun et smalt Engdrag tilbage paa begge Sider af Aaen, og her var der en frodig Vegetation af forskjellige almindelige Gramineer, des- uden Orchis, Caltha, Euphrasia etc. I Lejre Kro spistes Middagsmaden, og derefter kjorte man til Roskilde, hvor der overnattedes paa Hotel Prinsen. Administrator Holm tog ind til Kjøbenhavn, da han var for- hindret i at deltage om Søndagen. Paa en lille Aftentur ud i Byen fandtes Scrophularia vernalis i stor Mengde paa Gjærder ned mod Stranden, og ved St. Ibs Kirke stod langs Stengerdet Parietaria erecta. Om Søndagen (den 12. Juni) samledes et større Antal Deltagere paa Prinsen. Foruden den foregaaende Dags Deltagere var der Fuld- megtig Jansen, Cand. pharm. J. Hartz, Assessor Hempel, Assistent Lind- hard, Landbrugskandidat Madsen, Exam. jur. Michelsen, Cand. mag. Osten- feld, Lektor O. G. Petersen, Lektor E. Rostrup, Direktgr O. Rostrup, Dr. phil. Kolderup Rosenvinge, stud. art. Schou, Prof. Warming og Frokenerne Hallas, Seidelin og Tryde. de to sidstnævnte som Gjæster. Paa Vogne kjgrte man gjennem Boserup Skov forbi Bistrup Ladegaard, hvor der i Landevejsgroften stod en Masse Schedonorus erectus. Ved Kattinge Sø gjordes et lille Ophold for at undersøge nogle Potamogeton, af hvilke der fandtes P. natans, perfoliatus og lucens, og tillige stod der en Del Exemplarer af Taraxacum levigatum og paludosum. Ved Begyndelsen af Bognæs Storskov spistes der Frokost. Her stod der nogle faa, meget store og smukke Acer platanoides. Af andre Træer fandtes der i Skoven hovedsagelig Bøg, Gran, lidt Fyr og Pil, og ved ,Egehovedet* var der en større Egeplantning. Deltagerne delte sig efter Frokosten i 2 Hold, hvoraf det ene gik langs Nordkysten, det andet langs Sydkysten, og man mødtes igjen ved Skovfogedhuset paa Østkysten. Hovedvege- tationen i Skovbunden udgjordes af Allium ursinum, som næsten deek- kede hele Bunden; i Udkanterne af Skoven stod store Mengder af Vincetoxicum off. Paa Strandengene mellem Kongshage og Egehoved bestod Vegetationen af Ophioglossum vulgatum, Carex distans, flacca, panicea, Juncus compressus, Festuca rubra, Bellis perennis, Taraxucum levigatum, paludosum, Ranunculus acer, sardous, Plantago maritima og Sagina maritima; helt ude ved Stranden var der navnlig Artemisia maritima, Cochlearia off. og Glyceria maritima. Enkelte Steder var der smaa Vandhuller, som helt udfyldtes af Batrachium Baudotu. Des- uden fandtes enkelte Botrychium Lunaria og Listera ovata. Efter at VI Deltagerne havde forfrisket sig med Øl og Sodavand kjørtes fra Skov- fogedhuset over til Vesterskoven, hvor Skovbunden ligeledes dækkedes af Allium ursinum, medens Vincetoxicum stod i Udkanterne. Paa den nordligste Del af Odden fandtes Festuca rubra, Glyceria maritima, Avena pratensis, Lithospermum off., Stellaria crassifolia, Cochlearia off., Plantago Coronopus og maritima, Ranunculus sardous og acer, Potentilla anserina, Vicia angustifolia og Veronica chamædrys med blegrøde Blomster. Af Svampe fandtes et Exemplar af den sjældne Hydnum coralloides. Paa Skrænterne ved den sydligste Del af Skoven fandtes Vicia tenuifolia og i en Græsmark tæt derved Poterium muri- catum. En Del af Deltagerne vare allerede tidlig paa Eftermiddagen tagne ind til Byen. Resten af Deltagerne samledes til en Middag i Hotel Prinsen, hvorefter man tog med Toget ind til Byen. Otto Møller. Exkursionen til Syd-Falster og Syd-Vest-Lolland den 21.—24. Juli 1898. Deltagerne vare: Aabling-Thomsen, Bartholin, Carl Christensen, Johs. Ferdinand, C. A. Hansen, Jacob Hartz, F. Holm, Chr. Lundbye, Mathiassen, Aage Møller, C. Ostenfeld, E. Rostrup, O. Rostrup, Johs. Schmidt, H. Vilandt. De fleste Deltagere samledes den 21. om Middagen i Nykjøbing F., hvorpaa vi om Eftermiddagen gik til Fuglsang Storskov paa Lol- land omtrent lige overfor Nykjøbing. Paa Vejen saa vi i Nykjøbing Parietaria erecta paa en Oplagsplads. Fra Broen over Guldborgsund fulgte vi Strandkanten til Skoven. Her findes langs Stranden en smal Strimmel Strandeng, yderst dannet af Scirpus Tabernaemontani og S. maritimus med Aster Tripolium, indenfor disse dominere Juncus Gerardi, Triglochin maritimum og Glaux med indblandede Exemplarer af Agrostis alba, Lepigonum sali- num, Rumex conglomeratus, Scirpus rufus, Ophioglossum og Samolus. Mere udstrakte Strandenge findes i Skoven langs Lojen-Aa; her fremherskede paa sine Steder Hordeum pratense og Leontodon autum- nale, der optraadte i slanke Former med glatte Solvblade. I selve Skoven var det af Interesse at se de talrige store Ege, ofte omvundne af mægtige Vedbendranker, samt Tilia platyphyllos i fuldt Flor. Desuden besaa vi en lille Skovmose med en frodig Bestand af høje Osmunda regalis og Carex elongata. Den 22. tog vi pr. Vogn afsted til Nysted. Paa Vejen undersøgte vi ved Flintinge-Aa en frodig Eng, hvis Vegetation var Holcus la- natus, Briza og Anthoxanthum, Carex distans, fulva og panicea, pyntet med Succisa, Centaurea Jacea, Lotus tenuis, Potentilla Tormen- tilla, Orchis majalis, Thalictrum flavum o.fl.; at Stranden dog ogsaa her var nær, vidnede Glaux og Juncus Gerardi om. Kort efter steg vi af Vognene ved Fuglsang, hvor vi fulgte et Stengærde, der beboedes af talrige Bregner (Aspidium Filix mas, Poly- podium vulgare, Cystopteris fragilis, samt nogle Individer af Asplenium Pe el ONE DNS SCORE TT ETS > De EE RER A. PR =, be PORTER FC OT à en a be VII Trichomanes), til en lille Mose med Tørveskæring i. Den var ret ejen- dommelig ved sin rige Hedelyngs-Vegetation, da Lyngen jo ellers ikke optræder i Mængde paa Lolland; af andre Vegetationsplanter kan nævnes Eriophorum angustifolium og vaginatum, Molinia, Epipactis palustris og Andromeda polifolia. I Torvegravene voxede Charae, Potamogeton natans og gramineus, Typha latifolia, Sparganium simplex og minimum, Utricularia vulgaris og minor. Paa Turen fandtes endvidere Sambucus Ebulus paa et gammelt Voxested i Kjettinge. I Nysted forbavsede den frodige Vegetation i Gaderne os. Vi fandt bl.a. Nasturtium silvestre, Matricaria discoidea og Verbena officinalis, den sidste dog ikke i Brolægningen. Paa et Tag stod nogle fortørrede Mos- tuer, hvori der var Rester af et helt Flor af Saxifraga tridactylites. Fra Nysted gik vi til Aalholm og besaa det bekjendte Arboretum dér med de store veludviklede Exemplarer af adskillige Træarter, som man ikke er vant til at se i Parkanlæg; paa Plænerne voxede Thrincia hirta. Vegetationen i Hestehaven udenfor Parken frembød kun lidt af Interesse; Hordeum silvaticum og Cerastium viscosum iagttoges her. Udenfor Hestehaven var der frodige Strandenge ud til Østersøen ; Hovedmassen af Vegetationen dannedes af Juncus Gerardi, men for- øvrigt noteredes følgende karakteristiske Indblandingsplanter: Carex distans, Triglochin maritimum, Statice scanica, Carex vulpina, Poten- tilla anserina, Heleocharis palustris, Odontites littoralis, Leontodon autumnale, Ranunculus polyanthemos og sardous, Inula britannica og Artemisia maritima. Paa enkelte Punkter gik Skoven med lave Klinter ud til Stranden, og her voxede Hippophaé og Dianthus Armeria. Fra Aalholm -Siden af Nysted Fjord bleve vi satte over til den østlige Side, hvor der blev fundet Poterium dictyocarpum, Lepidium latifolium i Stranden og Alopecurus agrestis i en Ager. Den 23. kjørte vi med Banen til Fiskebæk meen Nykjøbing og Gjedser. Markerne her i Nærheden indeholdt flere af de sydlige Øers Ukrudsplanter: Ranune arvensis og Delphinium | Cons AT PR "nd videre blev der i dem fundet Hypochoeris glabra A en me “smal- blomstret | Form, ‘der habituelt mindede Om Arnoseris minima. Fra Markerne kom vi ud paa de Strækninger, der nu ere torlagte ved Udtorringen af Boto-Nor. Hele Partiet omrammes af en bred og dyb Groft, og lige indenfor den er Jordbunden tor og haard; her er saaet en Del Trifolium hybridum og vel ogsaa andre Foderurter, men Vegetationen er kummerlig, selv i et saa fugtigt Aar som dette. Det ejendommeligste her var den Kvantitet, hvori Ophioglossum optraadte; paa sine Steder var den absolut den mest karakteristiske Vegetations- bestanddel, ja var næsten eneherskende. Udenfor dette tørre Bælte (ud mod den tilbageværende Rest af Noret) er der en Syltengs-Vegetation, dannet dels af Juncus Gerardi dels af Agrostis alba med faa og sparsomme Indblandings- planter (Trifolium fragiferum, Alectorolophus major, Inula britannica, Lotus tenuis, Ranunculus sardous etc.). Nærmere ved Noret bliver der \ VIII fugtigere, og Scirpus Tabernaemontani og maritimus, Phragmites, Heleocharis palustris, Aster o. fl. treede i Steden for de ovennevnte. I selve Noret, der forøvrigt nu bestaar af en større nordlig og en mindre sydlig Sø med meget grundt Vand, findes et tæt Tæppe af Chara (C. fragilis?), men kun hist og her ser man nogle Fanerogamer: Myrio- phyllum spicatum, Potamogeton pectinatus, Batrachium Baudotii og paucistamineum samt Ceratophyllum submersum. Øst for Noret er der plantet El i en smal Stribe, og bag denne Bevoxning findes et ret bredt Bælte af sandede Marker, Tilholds- sted for store Faareflokke. Grestapher Terre se paa; Holcus lanatus, Phleum pratense og Agrostis vulgaris med talrige Rumex Acetosella danne Hovedmassen. Vi nærmede os nu til Diget ved Østersøen; men inden man naar dette, passerer man atter en smal Stribe af Ellekrat i de Lavninger, som ere opstaaede ved Udgravningen til Digets Opførelse. Hvor Lav- ningerne ere mindre udprægede, og der ingen El er plantet, findes en tør og sandet Formation med Weingærtneria, Artemisia campestris, Calluna, Carex arenaria o.fl. — en Formation, der minder meget om »den graa Klit". Denne Formation gaar jævnt over i Diget, som hovedsagelig dækkes af Psamma arenaria og baltica og fortsættes jævnt ud mod Stranden. Ejendommeligt for denne Hjælmeformation er dens Rigdom paa sandbindende Mosser og navnlig Lichener (hoved- sagelig Cladonia-Arter), et Fænomen, der gjør den ret forskjellig fra den jydske Hjælmeformation. Ud mod Stranden komme to ret fremtrædende Planter til, Lathyrus maritimus og Petasites spuria. Forøvrigt findes af andre Klit-Karakterplanter Elymus, Calamagrostis Epigejos, Hieracium um- bellatum og flere, som man kunde vente; mere forbavset bliver man ved at se Aspidium Filix mas, A. spinulosum og Polypodium vulgare titte frem mellem Hjælmestraaene. Helt ude ved Stranden har man endelig Cakile, Suaeda og Eryngium. Exkursionen gik tværs over Noret mellem de to Sorester og ud til Østersøen; her fulgte vi Diget (der ligger 4 Meter over Havet, medens Norets Overflade er —1 Meter) en halv Mils Vej, indtil vi naaede en større Grøft, ,Holmerenden", hvor i ældre Tid Forbindelsen mellem Noret og Østersøen var, men som nu ikke har Afløb til Havet. Her hørte de ældre Elleplantninger op, og vi undersøgte nogle Lavninger,. hvis Vegetation endnu ikke var kvalt af de endnu ganske unge Smaa- Elle. Vegetationen bestod af almindelige Moseplanter, Carex Goode- noughii, Eriophorum angustifolium, Viola palustris, Hydrocotyle etc. Af sjældnere Planter fandt vi Botrychium ternatum, Ophioglossum vul- gatum og Osmunda regalis. Flere af de mindre fugtige af disse Smaalavninger viste ret ud- prægede Bælteformationer, og det var navnlig Papilionaceer, som vare karaktérgivende; saaledes har jeg ved en tidligere Lejlighed noteret følgende Bælter: 1) lavest Lotus corniculatus og Trifolium repens med indblandede Erythraea, Euphrasia og Agrostis, 2) et smalt IX Bælte af Trifolium minus og 3) Trifolium arvense, der gaar over i 4) Weingertneria-Formationen. I Vandhuller ved Holmerenden ligesom i Grøfterne ved Bøtø-Nor voxede i Mængde Ceratophyllum submersum. Fra Holmerenden gik vi ind i Landet forbi Gjedesby og toge med Toget tilbage til Nykjøbing. Den sidste Dag, den 24. anvendte vi til en Kjøretur til Korselitze ved Østersøen. Landet gaar her ved Trom- næs ud til Havet som lave Smaaklinter, der kun efterlade en ret smal Strandbred; hver Vinter overskylles den af Bølgerne, der hule sig ind paa Klinterne og bringe de yderst staaende Bøge til Fald. Hist og her er der dog lavere Strækninger ved Stranden, og strax møde Psamma’erne, Elymus, Lathyrus og Petasites spuria frem. Den sidste voxer forøvrigt ogsaa frodigt langs de Steder af Stranden, hvor Klinterne findes. Af sjældnere Planter noteredes Senecio viscosus og Equisetum maximum begge ved Stranden. En stor Eg i Korselitzeskov nær Landevejen maalte 8 Meter i Om- kreds i Brysthøjde. Midt paa Dagen vare vi tilbage i Nykjøbing, og Exkursionen var dermed til Ende. Vi havde under hele Turen været Gjenstand for en udsøgt Ven- lighed og Gjæstfrihed fra Beboernes Side, exempelvis vil jeg nævne, at vi den Dag, vi vare i Nysted, hvor iøvrigt to af Foreningens Medlemmer, Dr. med. C. A. Hansen og Apoteker Aabling-Thomsen med enestaaende Imødekommenhed tog sig af os, vare indbudte til Aalholm af Lehnsgreve Raben-Levetzau. C. Ostenfeld. Paa Exkursionen paa Lolland-Falster den 21.—24. Juli 1898 be- mærkedes følgende Svampe, som formentlig bør noteres. 21. Juli. Tetramyxa parasitica Goeb. paa Ruppia i Guldborgsund. Aecidium Sonchi Westend. paa Sonchus arvensis ved Randen af Mose- draget i Fuglsang Storskov. Leptostroma filicinum Pr. paa fjorgamle Stængler af Osmunda. Phyllosticta Tiliae Sacc. paa Blade af Tilia platyphylla. Tuburcinia Primulicola (Magn.). Alle i Fuglsang Storskov. 22. Juli. Synchytrium aureum Schroeter paa Valeriana dioica i Freilev Mose. Magnusiella Potentillae (Farl.) paa Tormentilla, i Freilev Mose. Uredo Polypodii (Pers.) paa Cystopteris, Stengjærde ved Freilev. Septoria graminum Desm. i Mængde paa Alopecurus agrestis ved Nysted. 23. Juli. Brachysporium Crepini (West.) paa Ophioglossum. Hormiscvum Centauri i Mængde paa Erythræa Centaurium. Begge disse paa de inddemmede Arealer ved Bøtø Nor. Samme Sted: Diaporthe Epilobii Cooke paa Stænglen af Epilobium tetragonum. — Paa Hav- stokken: Spegazzinia Ammophilae Rostr. paa Psamma arenaria. Lep- tosphaeria Fuckelii Niessl paa Psamma baltica. Coleosporium Senecionis (Pers.) paa Senecio vernalis. I Elleplantningen: Sclerotinia Alni Maul paa Kogler af Alnus incana; paa samme Værtplante Hexekoste frembragte af Taphrina epiphylla Sadeb. — Lentinus squamosus (Schaeff.) paa et Plankeværk ved Gjedesby. X 94. Juli. Polyporus radiatus (Sow.) paa en Kæmpeeg i Korse- litze Skov. — Ved Tromnæs: Coleosporium Petasitidis Lév. paa Petasites spuria. Sphaerella Rumicis (Desm) paa levende Blade af Rumex nemorosus. E. Rostrup. Exkursionen til Tisvilde Hegn den 2. Oktober 1898. Deltagerne: Edm. Andersen, Frk. Begtrup, Ferdinand, Grønlund, Jac. Hartz, Helms, Jansen, Ipsen, Konr. Jørgensen, Kolderup Rosenvinge, Lundbye, H. Mortensen, S. Petersen, V. A. Poulsen, F. K. Ravn, O. Rostrup, Sarauw, Wesenberg-Lund, samt som Gjæster Dr. V. Deinega fra Moskau og Dr. Mundt fra Kjøbenhavn. Deltagerne ankom om Morgenen med Toget til Helsinge og kjørte derfra i Vogne til Tisvilde, hvorfra man, efterat have spist Frokost, vandrede ind gjennem Tisvilde Hegn. Under Forstassistent J. Helms’ kyndige Vejledning besøgtes flere smukke og interessante Steder, saa- ledes ,den forvittrede Skov", i Udkanten mod Stranden, hvor Skovfyrrene ere ganske lave, buskagtige og krogede, skjønt de ere næsten 100 Aar gamle ligesom de store Træer længere inde i Skoven. Bevæger man sig udefra indefter, seer man Træernes Højde ganske gradvis tiltage og deres Væxt blive mere regelmæssig. En Skildring af Plantevæxten skal ikke gives her; desangaaende kan henvises til H. Mortensens Afhandling i Botan. Forenings Festskrift 1890. Kun skal fremhæves, at Skoven især bestaar af Skovfyr, for en mindre Del af Gran, Bøg og Birk m. fl., samt at Skovbunden i stor Udstrækning er bedækket med et Mostæppe, især dannet af Hypnum- og Dicranum-Arter. Opmærksomheden var for de fleste Deltageres Vedkommende henvendt paa Svampene, særlig Hyme- nomyceterne. Af Fanerogamer fandtes neppe nogen Art, som ikke tid- ligere er iagttaget her; det fortjener dog at nævnes, at man fandt et blomstrende Exemplar af Goodyera repens, flere blomstrende Exemplarer af Pyrola rotundifolia i Nærheden af Stranden, samt at Juncus capitatus optraadte i kraftige Exemplarer ved en sandet Vej. Paa sandede Vej- skrænter voxede Jungermania capitata Hook. fruktificerende. Langt hen paa Eftermiddagen naaede man ud af Skoven, og der blev nu kun Tid til en ganske flygtig Undersøgelse af den nærmest Vejen liggende Del af Asserbo Overdrev. Efter et lille Hvil ved Sand- kroen begav man sig ad Landevejen til Frederiksværk, hvor man sam- ledes til et animeret Fællesmaaltid, inden man tog med Toget, for de flestes Vedkommende til Kjøbenhavn. Angaaende Hymenomyceterne meddeler Hr. Lærer Sev. Petersen Følgende: »Paa Grund af den forudgaaende langvarige Tørke vare Hyme- nomyceterne sparsomt fremtrædende; fyldigst vare Slægterne Amanita, Lactarius, Russula og Boletus repræsenterede. Af Amanita-Arter vare: A. Mappa Fr. og muscaria (L.) ret hyppige, sjeldnere fandtes porphyria Fr. (den større Form), pantherina (DC.) og rubescens Fr. Af Lactarius var L. rufus (Scep.) den mest udbredte, spredt fandtes L. turpis (Weinm.), deliciosus (L.) og blennius Fr. Af Slægten Russula vare emetica Fr. og XI fragilis (Pers.) ret almindelig; spredt fandtes delica (Vaill.), adusta (Pers.), ochroleucus Pers. og Linnær Fr. Af Boletus-Arter fandtes B.luteus L., edulis Bull., scaber Bull., subtomentosus L. og variegatus Swartz, hyppigst den sidste, der ogsaa særlig er knyttet til Sandbund. For de øvrige Slægters Vedkommende anfores kun de sjeldnere Arter: Tricholoma vaccinum Pers.; Clitocybe catina Fr.; Collybia cirrata (Schum.); Mycena zephyra Fr.; Hygrophorus (Limacium) agathosmus Fr.; Pluteus cervinus (Schaeff.), (Var. med morkebrune Lamelrande); Flammula liquiritiae Fr. ; Cortinarius (Myxacium) illibatus Fr. og stilla- titius Fr.; Polyporus perennis (L.), resinosus (Schrad.), abietinus (Dicks.) og betulinus Bull.) samt et meget lille Exemplar af Fistulina hepatica (Huds.). Paa en moseagtig Engstrekning tæt vest for Skoven fandtes, næsten i Halvmorke, Hygroph. (Camaroph.) pratensis Pers. og virgi- neus (Wulf.) samt Hygroph. (Hygrocybe) psittacinus (Schaeff.) i Mængde samt Nolanea pascua (Pers.) og Cort. (Myxacium) mucosus (Bull.), der synes ret hyppig paa denne for Cortinarier ualmindelige Lokalitet.” L.K.R. Besøg påa Vilvorde Havebrugsskole. Efter Indbydelse af Direktør St. Nyeland aflagde Botanisk For- ening den 7. Juni 1898 et Besøg i hans smukke Have ved Ordrup. Et stort Antal af Foreningens Medlemmer efterkom den venlige Indhydelse og besaa med Interesse den righoldige og velplejede Have. Særlig Stenhøjene med deres mange interessante Arter tiltrak sig stor Opmærk- somhed. Efterat Haven var beset, blev den store Forsamling med ud- søgt Gæstfrihed beværtet af Hr. Nyeland og hans Frue. Ordinær Generalforsamling den 11. Febr, 1899, Tilstede: E. Rostrup, Grønlund, Ostenfeld, Hempel, Becker, Raun- kiær, Aa. Møller, Friedrichsen, O. G. Petersen, Claudi Hansen, A. Lange, Sarauw, F. K. Ravn, Kolderup Rosenvinge, H. Mortensen, Michelsen, Lundbye, O. Møller, V. A. Poulsen. Til Dirigent valgtes Prof. C. Grønlund. 1. Formanden aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i 1898. Af Tidsskriftet var udgivet 21de Binds 3die Hefte og 22de Binds iste Hefte. Af Litteraturbladene var udkommet det sidste Nummer, 22 samt Titelblad og Indholdsfortegnelse. — Der var afholdt 8 For- eningsmøder med 12 Foredrag af 10 Talere. Der var foretaget 3 Ex- kursioner (se S.IV—X) samt efter Indbydelse aflagt et Besøg paa Have- brugsskolen Vilvorde. — I Plantebytningen, som havde omfattet 13788 Exemplarer, havde 47 Medlemmer, hvoraf 20 udenlandske, deltaget. — Skriftbytning var foregaaet med 59 Selskaber og Institutioner; 4 Bytte- forbindelser vare nye, nemlig Geological and Natural History Survey of XII Minnesota, Kgl. norske Videnskabers Selskab i Trondhjem, New York Botanical Garden, Bulletino del laboratorio ed Orto Botanico, Siena. Endvidere vare Skrifter sendte som Gaver fra Universitetsbibliotheket i Christiania, Redaktionen af Természetrajzi fuzetek i Budapest, Dr. A. le Jolis i Cherbourg, Prof. Urban i Berlin og Professorerne Bessey og Coulter i de forenede Stater i Nord Amerika. — Medlemsamtallet var den 1. Januar 1899: 287 (3 Æresmedlemmer, 48 korresponderende, 112 indenbys, 81 udenbys og 43 udenlandske Medlemmer). Af de i Aarets Løb afdøde Medlemmer nævnedes særligt Foreningens Æresmedlem, Prof. Joh. Lange, samt endvidere Dr. Wiinstedt, Prof. A. Blytt og Prof. A. Kerner v. Marilaun. — Foreningen havde i Aarets Løb erhvervet et lille Stykke Hede i Jylland, nemlig den Plet, hvorpaa Arctostaphylos alpina voxer. Dette Areal var kjøbt af Brygger Th. Schiøtz og skænket til Foreningen, men af denne atter overdraget til Hedeselskabet, som havde lovet at værne om den sjældne Plante. 2. Kassereren fremlagde det reviderede Regnskab for 1898 (se S. XIII) samt Budget for 1899, hvilke begge godkjendtes. 3. Exkursioner i 1899. Efter Bestyrelsens Forslag vedtoges 1) For- sommerexkursion til Odsherred, 2) større Sommerexkursion til Læsø. 4. Bestyrelsesvalg. Til Næstformand gjenvalgtes Dr. L. Koldérup Rosenvinge. Ligeledes gjenvalgtes Gartner Friedrichsen, medens Cand. mag. F. K. Ravn valgtes i Stedet for Cand. mag. C. Raunkiær, som ikke ønskede Gjenvalg. Bestyrelsen har saaledes for 1899 følgende Sammen- sætning: Lektor, Dr. E. Rostrup, Formand; Dr.L.Kolderup Rosen- vinge, Næstformand; Gartner Th. Friedrichsen, Kasserer; Cand. mag. C. Ostenfeld, Arkivar; Dr. V. A. Poulsen, Sekretær; Cand. mag. F.K. Ravn. 5. Bestyrelsen fremsatte derefter Forslag om, at yngre natur- historiske Studerende skulde kunne faa Adgang til Foreningens Møder og Exkursioner, uden at træde ind som Medlemmer, ved at ansøge Be- styrelsen derom. Tilladelsen skulde gives for et Aar ad Gangen. Efterat Formanden havde bemærket, at Bestyrelsen mente at kunne tage Be- stemmelse om denne Sag paa egen Haand, men dog havde anset det for rigtigst at forelægge den for Generalforsamlingen, motiverede Cand. Ostenfeld Forslaget, som fremkaldte en kort Diskussion, hvori deltoge Dr. O. G. Petersen, Dr. V. A. Poulsen og Cand. Sarauw. Ved Afstem- ningen gav Forsamlingen med stor Majoritet sin Tilslutning til Forslaget. 6. Paa Bestyrelsens Vegne motiverede Formanden et Forslag om at vælge til Æresmedlemmer af Foreningen fhv. Seminarielær H. Mor- tensen og Brygger Th. Schiøtz i Odense. Forslaget vedtoges en- stemmigt og med Akklamation. Derefter gav Lektor E.Rostrup paa Prof. Warmings Vegne Be- retning om den Botaniske Rejsefond i 1898, hvorpaa Dr. Kolderup Rosenvinge gav Meddelelse om Botanisk Forenings Reserve- fond. OOS ERE ee ee a on Fa en XIII 61 067 61 067 9 M 69 GGEG TG 6T GL oll 8L TIT 9G ILI 67 66 98 60G cc LEET O Ty 19198sey 4 'd "UOSTOTIPOLLT "UL u ee en er ine) : BAISSE 067 667 8G 61 TY "6681 oe + ee @ eee + @ Jenuef "| Up ‘uanyuaqoly sire” 1e 07 oe sie io, are ele, 6) (6 ] 9auefeg ee. eler ee © 6 ‘@ e JIIUBISIY ee Go Ooo 0 OD to SULUp[OYoqosse yf -BATLTV ‘6687 ABnurf "| UIp SnJE]IS „opepqimyeaot] oystueyog* [1 PRASILL a re ae en ee Be en en ae * Fo NOT] Si ende ne llsiele; "ee, "es 7 ee une es Wer ‘e JHUASSPIL ‘1JI$pA 69 10 GGEG TY tonte ee Kern einen e J9JU9U aUpunAPU] +++ + 40804 ”e ‘O YLIYSSpLy, Je seg … + JOH0/SIULUUSNIINM CIF PNYSTL, ses. ees OUOJ Paopunjoy 0 60 0010 0 © * JUISULJUOYSULI [PI "+ 8687 Tenuep'f ‘P Surupfoyogessey :18@7pUI ‘SET I JONISDA Fo 1998æjpuJ SFUIMEAOT ASTURJog AAO 98181940 XIV Mindre Meddelelser, Om Beta maritimas Udbredelse ved Store Belt, af M. J. Mathiassen. Beta maritima har hos os sin Voxekreds i et Bælte midt igjennem Landet fra Syd til Nord, idet Langes Haandbog —. foruden en mere ubestemt: Jylland, paa Vestkanten — angiver 15 Voxesteder fra Kysterne af Store Belt og Nord derfor indtil Frederikshavn, hvortil jeg kan føje: Musholm, Refsnes og Sjællands Odde, og Dr. Rostrup har endvidere nævnt den fra Sejerø. - Da jeg har haft Lejlighed til at iagttage dens Frugters Flydeevne i salt Vand, kunde jeg mulig give et lille Bidrag til dens Udbredelses- historie. Naar den med det blivende Bloster forsynede Frugt er tør, kan den holde sig flydende paa Havvand i nogen Tid. To Dage efter, at jeg havde lagt en Del Frugter i Vand, sank de dog næsten alle til Bunds, da jeg rystede Flasken; men selv denne korte Flydetid vil være tilstrækkelig til, at den fra det gamle Drejerske Voxested Reersø kan have befolket alle Kyster af Store Belt; thi som bekjendt er der ofte meget stærk Strøm i dette Sund haade ved ,Søndenvande" og „Norden- vande". Desuden skal jeg nævne et godt Exempel paa, at den har ud- bredt sig paa denne Maade. I Oktober 1891 gik jeg en Tur fra Mulle- rup Havn langs Bæltet forbi Drøsselbjerg til Bildsø Skov og fandt der Beta maritima i en saadan Mængde, at jeg talte over hundrede Planter paa en Strækning af mindre end en halv Mil, hvilket forundrede mig meget, da jeg siden 1886 i Reglen havde passeret samme Strækning et Par Gange om Aaret uden at se noget til denne Plante, som jeg godt kjendte fra Reersø, og som er let kjendelig selv som ganske ung med sine Rosetter af de tykke æg-rudeformige Grundblade. Jeg kunde naturligvis have overset den; men det viste sig, at alle de Exemplarer, jeg saa, vare unge Planter, ikke én havde Frugt, hvilket jo maatte være Tilfældet saa sent paa Aaret, hvis de havde været der før. Deraf sluttede jeg, at en Storm fra Vest eller Nordvest i Forening med Strøm fra Nord, efter forudgaaende tørt Vejr, under et Højvande maatte have ført Frugter fra det nærliggende Reersø eller Musholm og besaaet Kysten dermed. At det havde strakt sig længere Syd paa, viste sig Dagen efter, da jeg fandt lignende Planter -udfor Stillinge. Da jeg var i Færd med at skrive dette, faldt det mig ind, at jeg fra Meteorologisk Institut mulig kunde faa Bekræftelse paa min Antagelse om en Storm, der var i Stand til at transportere Frugter 11/2 Mil paa ca. 36 Timer, og Materiale blev mig da ogsaa beredvilligt overladt. Det viste sig imidlertid, at der ikke kunde findes nogen tør Periode forud for en Storm i Vintertiden 90—91, saa jeg ikke kunde benytte Antagelsen om, at Frugterne havde været tørre. Der maatte derfor ogsaa forsøges med fugtige Frugter, og dette Forsøg viste, at næsten alle sank efter ca. 18 Timers Forløb. Dette kunde tyde paa, at Bevægelsen maatte være foregaaet tre Gange saa hurtigt. Nogle Frugter holdt sig imidlertid NREN eS oe N flydende over to hele Døgn. Disse, som jeg overbeviste mig om havde fuldt udviklet Kerne, vare saadanne, hvis Bloster var ganske grønt og friskt, haardt, næsten bruskagtigt. Overhuden var altsaa ubeskadiget, saa Saltvandet formodentlig har haft Vanskelighed ved at trænge ind. Efter Landmænds Sigende behøver Roefrø ikke at være helt modent, før det plukkes af: disse Frugter ere da formodentlig ogsaa spiredygtige, selv om en Storm med Højvande river dem for tidligt af. Nu viser det sig, at der den 1ste og 2den Oktober 1890, særligt den sidste Dag, har været ,en efter danske Forhold usædvanlig stærk Storm" fra Retninger omkring Nordvest, og paa den Tid ere Planterne rigeligt besatte med Frugter med grønt Bloster, saa man ikke engang behøver at antage den korte Flydetid, der vel for Resten nok under saadanne Forhold vilde være tilstrækkelig. Planten maa ellers ikke have fundet gunstige Betingelser paa denne Nybyggerplads; thi Aaret efter, da jeg passerede samme Stræk- ning, bemærkede jeg kun ét Exemplar. Da der de fleste Steder er bratte Klinter lige ved Kysten, ere de unge Planter sagtens revne løse af en anden stærk Storm, saa Havet har taget igjen, hvad det i et gav- mildt Øjeblik har givet. De to følgende Aar kom jeg der ikke; men siden har den vist sig til Stadighed, og navnlig i dette Efteraar (1898) har jeg mange Steder set store frugtbærende Exemplarer, saa den nu maa anses for at have faaet fast Fod paa nævnte Strækning. Ud for Teglværket, der ligger Nord for Havnen, har der ogsaa været mange frugtberende Exemplarer; men dér ødelægges de ved Affald, der fyldes op ud mod Vandet. En lille Aa, der løber forbi Bildsø Skov, er ude ved Stranden forsynet med Stensætninger; her har en Beta maritima anbragt sig som en smuk Hængeplante ned mod Vandet. At samme Plante ikke altid behøver grusede Strandbredder eller Havets umiddelbare Nærhed for at trives godt, har jeg set i min Have ved Mullerup Skole, der ligger '/ı Mil fra Beltet paa en Lerbakke. For- modentlig har der været spiredygtigt Frø paa Planter, jeg har bragt hjem fra Reersø; thi et Par Aar har der staaet en dejlig kraftig Beta maritima imellem mine Jordbær, hvor den blev fredet ved Lugningen. Men da jeg havde været fraværende et Aar og igjen kom tilbage, var den forsvunden. Maaske har min Stedfortræder ikke set med milde Øjne paa denne Plebejer, der vilde spille Herre og bredte sine lange rankelignende Stængler som Fangarme med Sugeskaale ud mellem de fornemme Planter. Medens der skal særlig heldige Betingelser til, naar Planten skal foretage lange Vandringer, kan den dog til Stadighed have Gavn af sine Frugters Flydeevne, selv om den er ringe, da den derved let udbredes ved den Kyst, hvor den engang har slaaet sig ned. Dette er vel Grunden til, at den forekommer i saa stor Udbredelse langs Kysterne, selv om Frugtens Flydeevne er ringe, hvilket er Tilfældet med de fleste, jeg har undersøgt. Nodderne af Meldearterne (Atriplex littorea, ha- stata og calotheca) kunne slet ikke flyde; men derimod kunne de holde sig flydende nogle Dage, naar de ere omgivne af Forbladene. XVI Diatomeer paa Vandingsenge, af J.S. Deichmann Branth. Det horer til de tidligste Foraarstegn, at der paa lavt Vand i Grofter og Pytter viser sig grønlige Bobler, som ved mikroskopisk Efter- syn erkjendes at være dannede af Alger, aldeles overvejende Diatomeer. Den brunlige Slim, som Vandingen af en Eng afsætter paa Græsstraa og Blade, viste sig om Foraaret ogsaa mest at være dannet af Diato- meer, medens den om Efteraaret dannes af organisk Detritus især sonder- revne og halvt opløste Blade af Græs uden nogen Indblanding af Dia- tomeer. Som Folge af, at dette Diatoméslam udtorres, bliver Græsset, naar Vandet om Foraaret tages fra Engen, paa lavere Steder ganske hvidt. For saa vidt dette tidligere er bemærket, har man vistnok an- taget det hvide Overtræk for Kalk, som ofte, især ved Søbredder, sætter Skorpe paa Sten og Vandplanter. Det er imidlertid meget let ved Prøve med en Syre at overhevise sig om, at det hvide Overtræk efter Foraars- Engvandingen ikke er Kalk, og mikroskopisk Undersøgelse viser ved første Øjekast, at det er Diatomeer. For at faa konstateret hvilke Arter, der udgjøre Hovedmassen af dette Overtræk, tog jeg i et Par Foraar hist og her Prøver, angaaende hvis sikrere Bestemmelse, end jeg var i Stand til, jeg henvendte mig til Hr. Cand. polyt. Østrup. Den hyp- pigste, dog ikke i hvert Aar lige hyppige, er den let kjendelige Meri- dion circulare Ag. tillige med Gomphonema angustatum Kütz. og Fra- gilaria capucina Desm., dernæst Achnanthes lanceolata Grun., Synedra ulna Ehr., Surirella angusta Kütz., Hantzschia amphioxys Grun., Na- vicula viridula Kütz. og flere i ringere Mængde. Sandsynligvis ere de ikke alene tilførte med Vandet, men leve paa den fugtige Eng og for- mere sig ved, at Vandingen tilfører dem gode Livsbetingelser paa den rette Aarstid. | Ovenanforte Iagttagelser ere gjorte paa nogle Skovenge en Mil Syd for Skanderborg, hvilke vandes fra Bække, der løbe gjennem Mark og Skov, altsaa hvad der kaldes ,godt Vand". Om der er Diatomeer, f. Ex. paa de store Enge i Vestjylland, fortjente vel at undersøges, og vil foreløbig kunne skjønnes af om der efterlades et hvidt Overtræk, som ikke be- staar af Kalk. Iagttagelsen er af nogen praktisk Betydning, da man hidtil har" anset Foraarsvandingen paa Enge for at tilføre langt færre organiske Stoffer end Efteraarsvandingen, væsenlig kun som en Befugtningsvan- ding, men ikke en Gødevanding. En saa stærk Formering af Diatomeer, at der efterlades et hvidt Overtræk, som naturligvis snart falder til Jorden, vil dog baade forbedre Engens fysiske Beskaffenhed ved at de fine Kiselskaller blandes i den tunge og kolde nenn og tilføre God- ning ved Skallernes Indhold af organiske Dele. Den botaniske Forenings Reservefond. Kapitalen er i Løbet af 1898 voxet med 37 Kr. 42 Øre til 336 Kr. 86 Øre. 26 Kr. ere indkomne som aarlige Bidrag fra 6 Personer, 9 Kr. 04 Øre i Renter. Bidrag eller Anmeldelse af Bidrag, aarlige eller en Gang for alle, modtages af Kassereren, Dr. L. Kolderup Rosen- vinge, Botanisk Museum. Den botaniske Rejsefond. Indtægten har i 1898 været 556 Kr. 68 Øre, Udgiften 249 Kr. 85 Øre, hvoraf 240 Kr. have været anvendte til botaniske Rejser, nemlig følgende: Stud. mag. C. Christensen, til Smaalandene S. f. Sjælland, 140 Kr. Cand. mag. F. Børgesen, til Færøerne, 100 Kr. De nye Regler for Plantebytningen, som ere traadte i Kraft ved Byttesæsonen 18?8/44, ere følgende: Deltagerne i Bytningen skulle for de Planter, de modtage, betale følgende: 5 Øre pr. Exemplar, indtil 40 Exemplarer, 2 Kr. for 40—100 Exemplarer, og derefter 2 Øre pr. Exemplar. Dog maa der, hvis Antallet overskrider de indsendte Planters Antal, for de overskridende Exemplarer betales det dobbelte af det ovenfor angivne, og til samme Pris kunne ogsaa Medlemmer, der intet have indsendt, modtage Planter. Ifølge Bestyrelsens af Generalforsamlingen den 11. Febr. 1899 til- traadte Beslutning kunne unge naturhistoriske Studerende ved Ansgg- ning til Bestyrelsen uden Kontingenterlæggelse faa Adgang til Foreningens Møder og Exkursioner for et Aar ad Gangen. I Anledning af den i 1896 af Videnskabernes Selskab udsatte Pris- opgave angaaende de paa vore Kornsorter optrædende Ascomyceter, for hvilken Fristen udløb ult. Oktober 1898, indløb en paa fransk affattet Besvarelse med Motto: ,Rien å demi“, som fik tilkjendt Prisen. For- fatteren viste sig at være Professor L. Mangin i Paris. Den 16. August 1898 afrejste Premierlieutnant Amdrups Expedition til Angmagsalik i Østgrønland med den k. grønlandske Handels nye Skib »Godthaab". Som Botaniker deltager Cand. pharm. & mag. C. Kruuse. Det 15de skandinaviske Naturforskermøde afholdtes i Stockholm fra den 7. til den 12. Juli 1898. En stor Mængde danske Botanikere deltoge. Lektor W. Johannsen er bleven optaget som Medlem af det k. danske Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind (Meddelelser). 2 XVIII Professor E. Warming er bleven valgt til korresponderende Med- — lem af Videnskabernes Akademi i Berlin. Den russiske Udgave af Prof. Warmings systematiske Botanik er udkommet i 2det Oplag Prof. A. Blytt ved Christiania Universitet døde pludselig i Juli 1898 i en Alder af 54 Aar. Cand. mag. Hjalmar Jensen er bleven ansat som Assistent hos Professor L. Klein i Karlsruhe. Efterat Professor F. Areschoug i Lund har taget sin Afsked, er Professor S. Berggren bleven udnævnt til Professor ordinarius og Dr. B. Jonsson til Professor extraordinarius. Cand. mag. A. Mentz er bleven ansat som Botaniker ved det danske Hedeselskabs Moseafdeling fra 1. Aug. d. A. Cand. pharm. O. Gelert afgik ved Døden d. 20. Marts 1899 efter længere Tids Svaghed. En Nekrolog vil senere blive meddelt. Dansk botanisk Litteratur i 1897, Sammenstillet af A. Mentz. A. Danske Tidsskrifter, Beretninger o. lign. Archiv for Pharmaci og Chemi. Bd. IV. Udg. af Dansk Apotheker- forening. Redig. af A. Kløcker. — Heri som Referater og Over- sættelser: Stamplanterne til Myrrha, S. 33; Alkaloidernes Beliggenhed hos Solanaceae, S. 37; Bidrag til vore Frugtbuskes Historie (efter Fischer-Benzon i Bot. Centralbl.), S.49; Kulhydrater i Rug, Byg og Hvede paa forskjellige Udviklingstrin (efter Jessen-Hansen), S. 219; Cereus grandiflorus Mill., S. 363; Klaring af mikroskopiske Snit af Planter, S. 364; Alkaloidets Lokalisation i Cinchona Calisaga Ledg. og i Cinchona Succirubra, S. 364; Ambrabacillen, S. 390; Atropin- indholdet i Atropa Belladonna, S. 407; Manna af en Græsart, S. 408. Botaniske Litteraturblade, udg. af den botaniske Forening i Kjø- benhavn. Redig. af L. Kolderup Rosenvinge og C. Raunkiær. Nr. 20—21. B.T, = Botanisk Tidsskrift, udg. af den botaniske Forening i Kjo- benhavn. Redig. af L. Kolderup Rosenvinge. Bd. 21, Hefte 1 og 2. (Se: Baagøe, Børgesen, Didrichsen, Gelert, N. Hartz, Th. Holm, C. Jensen, Kolderup Rosenvinge, Joh. Lange, Ostenfeld, Ove Paulsen, Sev. Petersen, F. K. Ravn, E. Rostrup, V. Strom, Warming). ' F 1 % 3 XIX D.H.= Dansk Havebrugstidende, Tidsskrift for Havebrug og Bi- avl, udg. af L. B. Brüel, redig. af J. Jenssen. Aarg.8. Heri som Re- ferater: Voxe Planterne om Natten? S.10; Ukrudtfrøs Levedygtig- hed, S. 11; Berberisbusken som Bærer og Udbreder af Græsrust, S.17—23; Om Følgerne af ydre Beskadigelser paa Træer (efter „Norsk Havetidende*), S. 66—70 med 5 Fig.; Loranthaceerne, S. 101 —102; Hvorledes fremkommer Honningdug, S. 109 —110; Om Pod- ningsbastarder (af N. Wille i „Norsk Havet.“), S. 180—82 med 3 Fig. D, V.S.S. = Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrif- ter, Række 6. Naturvidensk.-mathematisk Afd., Bd. VIII (Se: Jo- hannsen, Warming). GT, = Gartner-Tidende, Organ for alm. dansk Gartner-Forening, redigeret af L. Helweg, Aarg. 13. — Heri som Referat: Araucaria imbricata (efter „Norsk Havetid.“), S.97—99 med Fig. af Planten fra Norge. Endvidere: Vinteren 1892—93 og Vegetationen, S. 107 —110. (Se: Becker, Elberling, C. Hansen, Helweg, Hj. Jensen, Jo- hannsen, Rafn, E. Rostrup). Landmands-Blade. Ugeskrift for Agerdyrkning, Kvægavl og Mælkeri- drift. Udg. af J.P. Petersen. Aarg. 30. — Heri som Referater: Byg- sygdom i Kjøbenhavns Omegn, S. 1—3, 99— 100; Lindetræet, S. 350; Blodklgver. S.415; En stor Poppel, S. 225; Rust paa Sæden, S. 528 — 32, 561—64, 576—78; Honningdug, S. 586. (Se: Biografier). D. V.S. 0. = Oversigt over Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1897. (Se: E. Chr. Hansen; Biografier). T.S. = Tidsskrift for Skovvesen, Organ for Dansk Skovforening, udg. af C. V.Prytz. Bd.9. (Se: C.Jensen, Helms, A. Oppermann). UL. = Ugeskrift for Landmænd, redig. af Erh. Frederiksen og H. Hertel. Række 8. Bd. 1. —- Heri som Referat: Nitragin, S. 539. (Se: G. Hansen, K. Hansen, Hj. Jensen, E. Rostrup; Biografier). V.M. = Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1896 (Femte Aartis 8de Aarg.). (Se: Stefånsson). B. Danske Forfatteres Arbejder. I. Original-Arbejder, udgivne i Danmark. Baagøe, J.: Potamogeton undulatus Wolfgang (P. crispus L.X P. prae- longus Wulf). B.T. 212. S.221—232. Med 1 Tavle og 4 Textfig. Dansk Res. (S. 233—36). Becker, G.A.: Enkeltblomstrende Stokroser. G.T. S.13—14. Børgesen, F.: Beretning om et Par Exkursioner i Sydspanien. B.T. 21?. S.139—150. Med 2 Tavler og 1 Textfig. "Didrichsen, A.: Om Cyperaceernes Kim. II. B.T. 21'. S.1—8. Med 1 Textfig. Fransk Res. (S. 9—10). "Elberling, F.: Planter som Vejrprofeter. G.T. S.69—71 og 208. — : Et Bidrag til Hortensiaens Historie. G.T. S. 143—44. Jr Feilberg, P.: Græsarealer og deres Behandling. Udg. af det kgl. danske Landhusholdningsselskab. 59 S. 2 Fig. Kbhvn (Schubothe). Gelert, O.: Nogle Bemærkninger i Anledning af Hr. Professor Johan Langes ,Endnu en Gang Primula veris". B.T. 21°. .S. 151—56. Med 1 Textfig. — : Primula officinalis v. concolor Brenner. B.T. 21%. S. XXVIII. Hansen, Carl: Levkojen og Gyldenlakken. Blade af deres Historie. D.H. S. 84-87. — : Syv Slags Kaal. U.L. S. 155—57, S. 167—70, S. 18082. — : Blade af Hortensiens Historie. G.T. S. 116—-20, S. 126—28. Hansen, E. Chr.: Nogle Undersøgelser over Agaricineernes Biologi. Hospitalstidende Nr. 46, S. 1109-1112. — : Biologiske Undersøgelser over de sclerotiedannende Copriner. D. V.S. O, S. 289—98. Hansen, K.: Nematoder i Havre. U.L. S.17—-20. — : Artikler i „Salmonsens store illustr. Konversationslexikon for Norden.“ Hartz, N.E.K.: Do. do. — : Bidrag til Danmarks fossile og subfossile Flora. B.T. 21! og 21°. S. XVI—X VII. Helms, Joh.: Birken paa Tisvilde—Frederiksverk Distrikt. T. S. B, S. 189—270. 11 Textfig. Helweg, L.: Svar til Hr. Skovfrohandler Rafn." G.T. S. 110—111. — : Rust paa Sæden og Berberisbusken. G.T. S. 152. — : Artikler i ,Salmonsens store illustr. Konversationslexikon for Norden.“ J.: Hovedpunkterne ved den forste Undervisning i Botanik. 2det Opl. 16 S. Kjøbenhavn (Bang). Jensen, C.: Regnorme i en Hedeplantning. T. 5. A, S. 1493 — 44, Jensen, Chr.: Beretning om en Rejse til Færøerne i 1896. B.T. 21°. S. 157—219. Jensen, C. O.: Om Bakteriers Variabilitet med Hensyn til Gæringsevne Hospitalstidende, 5 S. Jensen, Hj.: Alinit. U.L. 8. 629—30. — : Om Belgplanternes Bakterieknolde. G.T. S.137—141. 2 Fig. Johannsen, W.: Studier over Planternes periodiske Livsytringer. I. Om antagonistiske Virksomheder i Stofskiftet, særlig under Modning og Hvile. D.V.S.S. 192 $. 15 Fig. — : Bemærkninger om de hidtil vundne Resultater af Æteriserings- metoden. G.T. S. 37—44. — : Artikler i „Salmonsens store illustr. Konversationslexikon for Norden." Jørgensen, Alf.: Om Gjærens Ernæring. Zymotechnisk Tidsskrift. Nr. 1—2, 9—10, 11—12. Kolderup Rosenvinge, L.: Nye Bidrag til Vest-Gronlands Vegeta- tion. Meddelelser om Gronl. XV. S.61—72. (Særtryk 1897). — : Det sydligste Grønlands Vegetation. Meddelelser om Grgnl. XV. S. 73—250. 12 Fig. (Særtryk 1897). Kolderup Rosenvinge, L.: Om parasitiske Florideer. B. T. 212. S. XX—XXI. — : Exkursionen til Tølløse-Egnen den 21. Juni 1896. B.T, 21. S I—II. Lange, Jak. E.: Plantelære. 2. Udg. 182 S. med 155 Afbildn. Kjøben- havn (Nord. Forlag). Lange, Joh.: Til Erindring om Botanikeren Kamphøvener. B. T. 21?. S. 237—263. — : Er Polygala Neutrum? B.T. 21+. S. IX—XI. — : Rettelser og Tilføjelser til Haandbog i den danske Flora, 4de Udg. 40 S. Kjøbenhavn (Gyldendalske Boghandels Forlag — Reitzelske Afdeling). — : Revisio specierum generis Crataegi imprimis earum, quae in hortis Daniae coluntur. 114 S. 10 Tavler. Kjøbenhavn (Lehmann & Stage). Lange, Jonathan: Fra Smaarejser i Norge. Geografisk Tidsskrift. S. 76—86. Madsen, A.: Artikler i , Berlingske Tidende" (Tulipanen, !?/.; Skoven paa Ulfshale, ?7/; ; Botanisk Forenings Udflugt d.19.—20. Juni, ?7/6, o.fl.). — : Artikler i Studentersamfundets Korrespondanceudvalg (Kartoflens 300-aarige Jubilæum. Asters og Georginer). — : Katalog over Kvindernes Orkidé-Udstilling. 27 S. — : Nye og gamle Chrysanthemum. G.T. S.209—211, 217—21. Mentz, A.: Artikler til ,Salmonsens store illustr. Konversationslexikon for Norden.“ “Mundt, C.: Giftsvampe i „Salmonsens store illustr. Konversationslexikon for Norden.“ Oppermann, A.: En stor Poppel. T.S. A, S. 90-93. Ostenfeld, C.: De mikroskopiske Planter i det ferske Vand. Dansk Fiskeriforenings Medlemsblad. Nr. 2. S. 10—12. — : Fanerogamer og Karkryptogamer fra Færøerne, samlede i 1896. BAT. 211. S. 11—17. — : Contribution à la flore de l'ile Jan-Mayen. B.T. 211. S. 18—32. — : Note corrective sur la flore de Vile Jan-Mayen. B.T. 212. S. 220. — : De i Danmark voxende ramgse Sparganium-Arter. B.T. 211, S. V—IX med 1 Textfig. — : Sparganium affine Schnitzl. i Danmark. B.T. 212 S.XXVIII —XXIX. — : Botrychium simplex Hitchcock i Danmark. B.T. 212. S. XXIX —XXX. i — : Polemonium coeruleum L. B.T. 212. S. XXX. — : Artikler i „Berlingske Tidende". Paulsen, Ove: Anholts Vegetation. B.T. 212. S. XVIII— XIX. — : Exkursionen til Hanherrederne den 15.—18. Juli 1897. B.T. 212. S. XXITI—XX VII. Petersen, Sev.. Exkursionen til Boserup Skov den 4. Novbr, 1896. B.T. 211. S. IV—V, XXII Poulsen, V.A.: Nogle extraflorale Nektarier. V.M. for 1897, S. 356 —71 med 3 Tavler. (Særtryk 1897). — : Lille Plantelære. 6te Udg. 48 S. med 24 Fig. Kbhvn (Bar. Salmonsen). — : Grundtræk af Plantelæren. 2den forbedrede Udg. 91 S. med 43 Fig. (Ibid.). — : Lærebog i Botanik. 3dje forøgede Udg. 192 S. med 178 Fig. Kjøbenhavn (V. Pio). — : Artikler i „Salmonsens store illustr. Konversationslexikon for Norden.” PrytzyeG: Ve: “Dodo: Rafn, Johannes: Arter, Varieteter og Kulturformer. G.T. 8. 99—104. Raunkiær, C.: Artikler i „Salmonsens store illustr. Konversations- lexikon for Norden.“ Ravn, F. Kolpin: Sur l’existence de ,cystolithes rudimentaires“ silici- fies chez quelques Loranthacées. B.T, 211, S.53—58. Med 1 Textfig. — : Fortegnelse over Karplanter, fundne paa Jyllands Nordspids, samt Sæbys Flora ved E. Rostrup. B.T. 21! og 21°. S. 113—138. — : Exkursionen til Skagen og Omegn den 16.—19. Juli 1896. B.T. 91!. S.II—IV. Rostrup, E.: se F. K. Ravn. — : Mykologiske Meddelelser. (VII). Spredte lagttagelser fra 1895—96. B.T. 21!. S.37—49. Fransk Res. (S.50—52). — : Exkursionen til Skovene ved Borup og Alindelille den 19.—20. Juni 1897. B.T. 212. S. XXII—XXIIL. — : Exkursionen til Hørsholm og Folehave den 3. Okt. 1897. B.T. 912. S. XXVII—XX VIII. — : De nyeste Erfaringer vedkommende Rust paa Sæden og heraf følgende Indflydelse paa eventuelle Lovbestemmelser. U.L. S. 637 —639. — : De nyeste Opdagelser og Synspunkter vedkommende Rust paa Sæden. Tidsskrift for Landbrugets Planteavl. Bd. 4. S. 69—82. (Særtryk kom 97). — : Oversigt over Landbrugsplanternes Sygdomme i 1896. Ibid. S.83 —104. (Særtryk kom 97). — : Sygdomme hos Syringa-Blade. G.T. S.111—112. Rostrup, Sofie: Galler i ,Salmonsens store illustr. Konversations- lexikon for Norden." Rützou, S.: Artikler i ,Illustreret Konversationslexikon" (Hagerup). Sarauw, Georg F.L.: Cromer-skovlaget i Frihavnen og Trælevninger i de ravførende Sandlag ved Kjøbenhavn. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Nr. 4. S.17—44. Stefånsson, S.: Fra Islands Væxtrige II. V.M. S. 118—153. Strom, V.: Om Polygala’s Kjon. B.T. 21?. S. XXX—XXXL. Warming, E.: Halofyt-Studier. D. V.S.S. 100 8. med 31 Fig. og Figurgrupper i Texten. — : Exkursionen til Skagen i Juli 1896. B.T. 21'. S.59—112. Med 4 Tavler og 12 Textfigurer. ETTER ee ah en ee un à Warming, E.: Beretning om den botaniske Haves Virksomhed i 1896. 8 S. Wesenberg-Lund, G.: Om biologiske Ferskvandsstationer og deres Opgaver. Hospitalstidende. 4 S. (Særtryk (1897). Zoffmann, A.: Skema over alm. Botanik og lavere Planter. 2den omarb. Udg. 36 S. 2 Planer. Kjøbenhavn (Schubothe). Østrup, E.: Ferskvands-Diatoméer fra Øst-Grønland. Meddelelser om Gronl. XV. S.251—90. Med en Tavle. 2. Original-Arbejder, udgivne i Udlandet. Baagøe, J.: Potamogeton undulatus Wolfgang (P. crispus X prælongus). Journal de botanique, Paris (Morot), 11e année, Nr. 22, p. 355—365, planche IV. 4 Textfigurer. Friderichsen, K.: Beiträge zur Kenntnis der Rubi corylifolü. Bot. Centralblatt. Bd.70. S.340—50, 401-8. Bd.71. S.1—13. Hansen, E. Chr.: Biologische Untersuchungen über Mist bewohnende Pilze. Bot. Zeitung. S. 111-131. Med en Tavle. — : Om variationen hos ôljästsvamparne och hos andra Saccharo- myceter. Svenska Bryggarefören.s manadsblad. 1897. Gelert, O.: Brombeeren aus der Provinz Sachsen. Abhandl. des Bot. Vereins der Prov. Brandenburg. XXXVIII. S.106—113. Jensen, Hj.: Das Verhältnis der denitrifizierenden Bakterien zu einigen Kohlenstoffverbindungen. Centralblatt f. Bakteriologie, Parasiten- kunde u. Infektionskrankheiten. II. Abt. Bd. III. S.622—927, 689—98. — und A. Stutzer: Die Zerstörung des Salpeters durch Bakterien. Deutsche Landw. Presse. Nr. 93. (Foreløbig Meddelelse). Jørgensen, Alf: Ein histor. Supplement zu Dr. J. Behrens’s Abhandl.: „Die Reinhefe in der Weinbereitung*. Centralblatt f. Bakteriologie, Parasitenkunde u. Infektionskrankheiten. II. Abt. Bd. III. S.663—66. Pedersen, M.: Thuidium ou Thyidium (Etude littéraire). Revue Bryologique. S.26—28. 3. Exsikkater. Friderichsen, K.: Bidrag til N. Boulay et M. Bouly de Lesdain „Rubi praesertim Gallici exsicc.* Ul. Livr. Lille. 4. Biografier. Mortensen, Hans ved E. Rostrup i Bricka: Biografisk Lexikon, Bd. XI. Mygind, F. ved E. Rostrup, ibid. Muller, Otto F. (som Botaniker) ved E. Rostrup, ibid. Muller, P. E. ved A. Oppermann, ibid. Nielsen, Peter, ved Red. i Landmands-Blade (S. 559—61 med Billede) og U. L. (S. 557—60 med Billede). Steenstrup, Jap., hans Liv og Virksomhed ved Chr. Lütken. D.V. 8.0. S.521—48. 5. Anmeldelser og Referater ved Danske. I Botaniske Litteraturblade have Følgende anmeldt: J. S. Deichmann Branth, C. Christensen, A. Didrichsen, Hj. Jensen, L. Kolderup Rosenvinge, C. Ostenfeld, M. Pedersen, O.G. Petersen og E. Warming. I Botan. Centralbl. have N. Hartz og A. Kløcker refereret danske Arbejder. I Centralblatt f. Bakteriologie, Parasitenkunde und Infektionskrankheiten har A. Kløcker leveret Referater, tildels af danske Arbejder. I Just’ Jahresber. for 1894 har O. G. Petersen ref. danske Arbejder. C. Udenlandske Forfatteres Arbejder, udgivne i Danmark. Holm, Th.: Contributions to the flora of Iceland. B.T. 211. S. 33—86. Wille, N.: Artikler i ,Salmonsens store illustr. Konversationslexikon for Norden.” D. Oversættelser efter Fremmede. Snedækkets Betydning i Naturens Husholdning. Efter ,Prometheus". G. T. S. 33— 35. Tillæg til „Dansk botanisk Litteratur‘‘ for 1893— 96. Friderichsen, K.: Exsikkat-Bidrag til „Association rubologique* 1892 og 93. Lille 1893 og 94. — : Exsikkat-Bidrag til N. Boulay et M. Bouly de Lesdain , Rubi praesertim Gallici exsiccati“. I. Livrais. Lille 1895. Do. dor M.kiveais. “Lille 1396: Eggers, H. Baron: Das Küstengebiet von Ecuador. Deutsche Geogr. Blätter (Bremen). XVII. S.265—89. Med Kort. 1894. | — : Die Asphalt-Quellen am See von Maracaibo. Ibid. XIX. S. 183 — 94. Med Kort. 1896. XXV Foreningsmøder i 1899, Mødet den 25. Februar 1899. Tilstede: Kolderup Rosenvinge, W. Johannsen, Frk. E. Møller, Frie- drichsen, A. Lange, Deichmann, A. Møller, Ferdinand, Nyeland, H. Mor- tensen, Warming, Didrichsen, Raunkiær, Elberling, J. Hartz, O. Møller, N. Hartz, Bartholin, Baagøe. Frk. Hallas, Edm. Andersen, Børgesen, Trier, A. Hansen, Brusendorff, Sarauw; samt af Naturhistorisk Forening 2. Direktør St. Nyeland, Vilvorde, talte om gamle hotaniske Haver i Norden. I 1519 mageskiftede Carmelitterne Hvide Kloster i St. Pederstræde. Her fik Peter Kylling senere sin botaniske Have; han om- taler gamle Kirsebærtrær fra Munketiden. Universitetet havde flere Haver, uden at de dog vare botaniske Haver. I Universitetsregnskabet for 1534—40 omtales 3—4 saadanne Haver. I 1600 oprettedes den første botaniske Have i Studiegaarden. I Dokumentet staar der ,En medicinsk Hauge, der der skulle ympes og plantes især Simplicia*. Den Professor, der fik Bolig der, skulde passe Haven, men fik ingen Penge dertil. Senere dyrkede Ole Worm med stor Flid denne akademiske Have og skaffede mange Planter dertil. I 1638 havde Hofmedicus Sperling en bergmt botanisk Have i Rosenborg, hvoraf Tegning haves i Vilvordes Samlinger. Bedene vare kantede med Brædder og Lægter. Den om- tales i Sperlings i 1842 udgivne „Hortus Christianus". Den bot. Have i Upsala omtales i O. Rudbeck: Hortus Upsaliensis 1658; Tegning af den haves paa Vilvorde. Fra Tiden 1680—1690 foreligger en Liste over de Planter, der dyrkedes i Bot. Have i Kjøbenhavn; men det er uafgjort, om den re- fererer sig til Universitetets eller til P. Kyllings Have. Holger Jacobæus siger i sin Rejsejournal 1680: ,I Kongens Have findes mange sjeldne Planter og en Labyrinth ...*. Niels Rosenkrantz” prægtige Have, der laa ved Hallandsaas (nu Kongens Nytorv), omtales samtidig; den ,er fuld af udenlandske Planter. Jeg har havt samme Nytte af den, som af en academisk Have, den vi endnu mangle." Dette sidste er jo ikke til megen Ros for den akademiske Have, saa den nysnævnte Planteliste er vel snarest fra P. Kyllings Have, der var særdeles god i 1684. Kyl- ling taler meget om Klingenbergs botaniske Haver; der findes en over- ordentlig vel ført Dagbog over de mange Planter, som Klingenberg, der døde i 1690, dyrkede ved Hamborg, Højeris og i Kjøbenhavn. I 1696 gav R. Bartholin en Hovedstol paa 1200 Daler, hvoraf Renterne skulde benyttes til den akademiske Haves Vedligeholdelse. Denne blev istand- sat af Muus, P. Kyllings Elev, men Pengene slog daarligt til. Ved Aar 1700 kom de franske Haveanlæg, og fra den Tid blev det de botaniske Havers Opgave at huse alle de Planter, der vare ude- lukkede fra de franske Anlæg. I 1720 giver Joh. Buchwaldt en Katalog over den bot. Haves Planter; men i samme Aar blev den akademiske Have i Studiegaarden meget formindsket, da Gaderne blev omlagte efter Branden, især Skidenstræde. Af Haven paa den Tid haves Teg- ning paa Vilvorde. En stor bot. Have anlagdes i 1743 paa Sorgenfri af Botanisk Tidsskrift. 22. Bind (Meddelelser). 3 XXVI Kronprins Frederik, senere Frederik V. Tegning deraf haves. I 1748 gav Hårleman Tegning til den botaniske Have i Lund, som anlagdes samme Aar. Levninger af Havens Træer fra den Tid findes endnu. — I 1752 blev en ny botan. Have anlagt i Kjøbenhavn, idet Frederik V skænkede 11000 I Alen dertil ved Toldbodvej. Dronningens Bredgade, nu Bredgade, gik igjennem Haven og delte den i to Dele. Den var hegnet med Mur; Terrænet opfyldtes, ligesom Amalienborg Haves, og Plantning skete, men Pladsen var for kold. Ved kgl. Reskript af %/2 1762 skænkedes en Hovedstol paa 2500 Daler til den. Den gamle bot. Have blev dog bibeholdt; den blev forbedret ifølge Tegning fra 1774. Endnu staa to Lindetræer fra den Tid i Universitetsgaarden. I 1776 fik Chr. Friis Rottbøll Styrelsen af Haverne; Kåsemacher var botanisk Gartner. I 1779 anlagdes den botaniske Have ved Charlottenlund. Efter Foredraget fulgte en kort Diskussion, hvorunder Prof. War- ming oplyste, at han havde sat sig i Bevægelse for at faa anlagt et Arboret ved Sorø. Mødet den 11. Marts 1899. lg Tilstede: W.Johannsen, F.K.Ravn, Kiærskou, Kolderup Rosenvinge, Michelsen, A. Lange, Becker, Børgesen, M. Pedersen, J. Hartz, C. Christen- sen, Friedrichsen, Johs. Schmidt, Dorph-Petersen, Didrichsen, Warming, Raunkiær, Wesenberg-Lund, Stefånsson, Brusendorff, Ostenfeld, H. Mor- tensen, O. Rostrup, Lindhard, Elberling, O. Møller, Mentz, E. Hallas, P. Schou, Lundbye, V. A. Poulsen. Lektor W. Johannsen talte om arvelig Goldhed hos Byg. De paagjeldende Undersøgelser ville blive offentliggjorte i Oversigt over d. k. d. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1899. En foreløbig Redegjgrelse findes i Tidsskr. f. Planteavl V, S. 78—84. Museumsinspektor H. Kierskou holdt derpaa et Foredrag om et internationalt Videnskabssprog. Taleren dvælede ved Vanske- ligheden ved at lere de mange forskjellige Sprog, i hvilke videnskabe- lige Afhandlinger nu til Dags publiceres. Vi maatte herhjemme publi- cere vore videnskabelige Afhandlinger paa fremmede Sprog. Tal. udtalte sig imod det tyske Sprogs Anvendelse paa denne Maade, men anbefalede varmt det engelske Sprog. Man burde søge en Samvirken med de andre mindre Nationer og ad den Vej stræbe at gjøre Engelsk til internatio- nalt videnskabeligt Sprog. Mødet den 25. Marts 1899. Tilstede: Kiærskou, Kolderup Rosenvinge, Stefansson, J. Ravn, E. Hallas, Didrichsen, Lundbye, F. K. Ravn, Børgesen, Eggers, Sarauw, Baagoe, Ostenfeld, Becker, E. Rostrup, Ferdinand, A. Hansen, Edm. Andersen, N. Hartz, Raunkiær, H. Mortensen, Warming, M. Pedersen, Weis, Brusendorff, O. Moller, V. A. Poulsen. Af Naturhist. Foren. 1. Museumsinspektor H. Kiærskou resumerede sit i forrige Mode holdte Foredrag om et internationalt Videnskabssprog. Efter Opfordring af Prof. Warming oplæstes Referatet i Forhand- lingsprotokollen af Mødet d.9. Marts 1889, hvor Prof. W. havde indledet XXVII en Diskussion om det samme Emne og havde anbefalet at bruge Engelsk i Resuméerne. Stud. mag. M. Pedersen gjorde gældende, at vi ikke blev lest i Udlandet, naar vi skrev paa Dansk. Tal. henstillede, at Foreningens Publikationer skreves paa Tysk, Fransk eller Engelsk efter frit Valg. Professor Warming udtalte sig bestemt mod at skrive paa Tysk i et dansk Tidsskrift. Han saa helst, at man skrev paa Dansk, men med fremmed Resumé, og til dette anbefalede han at bruge Engelsk. Museumsassistent G. Sarauw talte i Tilslutning til M. Pedersen. Baron H. Eggers sluttede sig til Kiærskou og Warming og anbe- falede varmt Engelsk som Publikationssprog i Botan. Tidsskrift. Lektor E. Rostrup mente, at vi dog fremdeles maatte benytte Dansk til mange Afhandlinger, som have særlig Interesse for danske Lesere. Dr. Kolderup Rosenvinge henviste til, at vi nu benyttede Fransk og Engelsk dels til Afhandlinger, dels til Resuméer. Man kunde arbejde videre i samme Retning; men Tal. fandt ikke, at der var Grund til nu at udelukke Fransk. Cand. mag. Ostenfeld udtalte sig i Tilslutning til Dr. Rostrup. Cand. mag. N. Hartz fandt ligeledes, at det var naturligt at skrive paa Dansk, da den botaniske Litteratur saa meget gik ind paa hjemlige Forhold. Forøvrigt mente han, at enhver burde have Frihed til at skrive paa det Sprog, han vilde. Medet den 15. April 1899. Tilstede: Ostenfeld, Johannsen, Kiærskou, Brusendorff, Edm. An- dersen, Viinsted, A. Lange, L. Jeppesen, Warming, Kolderup Rosenvinge, E. Rostrup, E. Hallas, Jonsson, A. Moller, Mentz, V. A. Poulsen, F. K. Ravn, E. Tryde, O. Rostrup, Didrichsen, Ferdinand, J. Hartz, Grønlund. Cand. mag. ©. Ostenfeld talte 1) Om den botaniske Terminus ,Cilie“. Taleren fremhævede Forskjellen mellem det, som man i Botaniken betegner ved dette Udtryk, og Zoologernes Cilier eller Fimrehaar; han foreslog at anvende Betegnelsen Svingtraade i Stedet for Cilier for Svermesporernes og Spermatozoernes Bevægelsesorganer. Dr. Kolderup Rosenvinge mente ikke, at der var saa megen Grund for Botanikerne til at foretage denne Forandring; ,Cilie“ var kortere og egnede sig bedre til Sammensetninger. Men man kunde jo prove det. ; Prof. Warming erindrede om, at ,Cilier" ogsaa brugtes om Randhaar. Dr. E. Rostrup vilde foretrække at sige „Svinghaar“ i Stedet for »Svingtraad". Cand. Ostenfeld omtalte dernæst 2) et nyt Konserveringsmiddel for Alger, nemlig Kobberlactophenol, først anvendt af J. Amann og dernæst af G. Lagerheim. Tal. fremviste forskjellige Gronalger, Mosser o.a., som havde bevaret Farven mere eller mindre uforandret efter længere Tids Opbevaring i denne Vædske. 3* XXVI Cand. mag. F. K. Ravn demonstrerede derpaa Jungs Studenter- mikrotom, som fremvistes i Arbejde. Dr. V. A. Poulsen fremviste sluttelig en Del mikroskopiske Præpa- rater farvede med en Kombination af Bismarckbrunt og Hæmatoxylin, en Farveblanding, som egnede sig til Erstatning af Klorzinkjod, idet det gav holdbar Farvning. Mødet den 6. Maj 1899. Tilstede: E. Rostrup, E. Moller, Kolderup Rosenvinge, Ostenfeld, Weis, Friedrichsen, Viinsted, Michelsen, O. Rostrup, Warming, Frk. Tryde, M. Pedersen. N. Hartz, Schou, H. Mortensen, J. Hartz, Ferdinand, Lund- bye, Frk. Hallas, O. G. Petersen, Elberling, Kiærskou, Becker, F.K. Ravn, Brusendorff, Didrichsen, A. Hansen, V. A. Poulsen. "Af Naturh. Foren. ie Stud. mag. M. Pedersen talte 1) Om Vegetationen paa Øen Disko i Grønland. 2) Om Betula nana paa Disko, under Fremvisning af talrige Planter og Fotografier. Dr. E. Rostrup talte derefter om Bakterioser. Efterat have mindet om de af Bakterier fremkaldte Sygdomme hos Olea, Salix, Pinus halepensis og Solanum tuberosum gik Taleren over til nermere at omtale en Bakteriose paa Kaalens Blade, fundet i Amerika af Smith og Russell, uafhængigt af hinanden i 1897 og 1898. Den amerikanske Botaniker Harding, der nylig har berejst Europa, væsentlig for at undersøge Udbredelsen af denne Bakteriose, har bl.a. fundet denne Sygdom her i Landet ved Slagelse. Bakterierne (Bacillus campester) synes at trenge ind gjennem Vandporerne i Bladranden og følge Karstreengene helt ned i Stengel og Rod. Cand. mag. Fr. Weis refererede kortelig Guignards nye Studier over Befrugtningen hos Lilium Martagon. Exkursioner i 1899, Exkursionen til Egnen omkring Nykjøbing Sj. den 23.—25. Juni 1899. Deltagerne vare: K. Andersen, Frk. Begtrup, F. Holm, C. Lundbye, C. Ostenfeld, F. K. Ravn, J. Schmidt, E. Warming, F. Weis. Den 23. om Aftenen afrejste Deltagerne pr. Jernbane til Nahe Sj., hvor man overnattede denne og den folgende Nat. Den 24. kjørte vi til Rørvig og vandrede herfra over Hgjsand til Dybe Sp, ved hvis Bred den medbragte Frokost fortæredes; Turen gik saa videre over Langesø Mose og langs Skrænterne ud mod Isefjord tilbage til Rørvig og derfra pr. Vogn til Nykjøbing. Den næste Dag gik Exkursionen til Klintebjærg og Egnen deromkring; ud for Klint steg vi af Vognen og gik forbi Kalkværket langs den mægtige Havstok ved Foden af Klinte- bjærg; efterat vi havde været oppe paa ,Bjærgets* Top og nydt den vide Udsigt herfra, vandrede vi til Sonnerup Skov og derfra til Klint; efterat vi her havde nydt vor Frokost og set paa Kjøkkenmøddingen, kjørte vi tilbage til Nykjøbing, hvorfra vi ud paa Eftermiddagen tog hjem pr. Jærnbane. Vegetationen i denne Egn er meget interessant, dels derved, at den rummer store Modsætninger: fra en ægte Klitvegetation kan man med faa Skridt komme ind i Krat eller Smaalunde med en frodig Be- stand af Træer, Buske og Skovurter, og dernæst ved den iøjnefaldende vestjyske Karakter, som mange af de til Sandjorden knyttede Samfund udvise. I det følgende skal der kortelig gjøres Rede for nogle af de Iagttagelser, vi havde Lejlighed til at anstille!). I det indre af den Halvø, der danner Odsherreds nordøstligste Udløber, findes et Højdeparti, som ved en Lavning N. for Rørvig er delt i 2 Dele: Nørrevang (mod Øst) og Søndervang. Nørrevang er for største Delen opdyrket; men mellem Markerne findes der mange Steder*Smaakrat; et enkelt, som vi kom igjennem, var nærmest dannet af Eg (Q. pedunculata) og Bøg, endvidere Abild, Tjørn (C. monogyna) og Hyld; af Bundvegetation noteredes: Dactylis, Melica uniflora, Poa nemoralis, Polygonatum multiflorum, Convallaria majalis, Anthriscus silvestris, Heracleum Sphondylium, Campanula Trachelium etc., ved Udkanten endvidere Spiræa filipendula, Melampyrum cristatum, Pri- mula officinalis og Astragalus glycyphyllus. Paa Skrænten ud mod Isefjord findes Krat med Eg, Bøg, Tjørn, Benved og Bævreasp, i og udenfor Krattet en overordentlig frodig Vegetation af Græsser (f. Ex. Dactylis, Avena elatior, Festuca pratensis etc.), Carex muricata, Rubus cæsius og plicatus, Viscaria, Agrimonia Eupatoria, Verbascum nigrum, Spiræa filipendula, Hypericum, Turritis, Centaurea Jacea og Scabiosa o.m. andre. Man faar det Indtryk, at disse Krat ere Levninger af en Egeskov med rig Underskov og mange Urter i Bunden og paa aabne Pletter; Bøgen har været ved at vandre ind. I saa Fald maatte de yderste Levninger repræsenteres af de lave Smaakrat eller enlig staaende Buske, som i mer eller mindre forblæst Tilstand findes ude paa ,Lange- sø Mose"; her findes mange af Skovens træ- og urteagtige Planter: Eg, Hassel, Rodel, Birk, Tjørn (med Gymnosporangium clavariæforme), Ene- bær, Slaaen, Pil (8. cinerea), Viburnum Opulus, Rosa sp., Rubus sp., Lonicera Periclymenum, Urtica dioeca, Polygonatwm multiflorum, Ge- ranium Robertiannm, Calamagrostis Epigeios, Trientalis, Majanthenum, Anemone nemorosa. Helt ude mod Korshage findes Anemone, Majan- themum og Vaccinium Myrtillus imellem Lyng og andre Hedeplanter. Paa Grænsen mellem Nørre- og Søndervang findes en meget mærkelig Aas, Højsand, der løber i nordlig—sydlig Retning, og be- staar af løst, fint, stenfrit Kvartssand; Aasen rager op over Nørrevangs Niveau, skraaner mod Øst ned mod det dyrkede Land, mod Vest til den før omtalte Lavning; Vegetationen paa de to Skraaninger er meget 1) Se iøvrigt Referatet af E.Rostrups Foredrag i Botan. Tidsskr. 18., Meddelelser S. XXIV. XXX forskjellig. Paa Østsiden findes der i Læ af Aasen et Krat, som i meget ligner de før omtalte; det bestaar af Skovfyr, Slaaen (med Taphrina Pruni), Hassel, Abild, Tjørn, Rosa canina, Rubus, Lonicera Pericly- menum, hvorunder Urter som: Polygonatum multiflorum og anceps, Anthriscus silvestris, Urtica dioeca, Rubus cæsius, Geum wrbanum, Milium effusum, Galium Aparine, Spirea filipendula, Polypodiwm vul- gare, Hieracium umbellatum; hvor Krattet naar Aasens Top, ses de sedvanlige Forblesningsfenomener. Enkelte Steder findes Skovfyrren alene og under den saa et tet Græstæppe (Aira flexuosa o.a.), hvori kan findes enkelte Planter fra Vestsiden: Thalictrum minus, Pimpinella Saxifraga, Galium verum, Sedum Telephium; Krattet kan ogsaa mangle, og Vegetationen er da lig den paa Vestsiden. Her mangler de træ- agtige Planter, det er især Sandet og Hjelmen, der giver Skraaningen Karakter. I Vegetationen dominerer Psamma arenaria, dernæst Tha- lictrum minus (med Æcidier), Geranium sanguineum, Phleum Boeh- meri (med Tylenchus-Galler i Blomsterstanden); i større eller mindre Mengde findes talrige andre Arter, saasom: Carex arenaria, Antho- xanthum, Festuca rubra var. arenaria, Avena pratensis og pubescens, Elymus, Pulsatilla nigricans, Plantago maritima, Verbascum nigrum, Artemisia campestris, Pimpinella Saxifraga, Gnaphalium arenarium, Sedum Telephiwm og acre, Galium verum, Melampyrum arvense, Hy- pocheris radicata, Silene nutans, Anthyllis, Jasione, Armeria. Ved Foden af Vestskraaningen, paa den sandede Jordbund, findes et Bælte med Calluna-Hede, hvori især Salix repens, endvidere Empetrum, Erica, Vaccinium uliginosum, Carex arenaria, Trifolium medium, An- thoxanthum', Holcus lanatus, Potentilla silvestris, Peltigera canina; samt spredte Buske af Skovfyr og Hassel; hen mod Rørvig er denne Strekning dyrket og berer mager Rug; naar Kulturen opgives, frem- kommer den især fra Vestjylland kjendte Vegetation af: Weingertneria, Jasione, Rumex Acetosella, Achillea Millefolium, Viola tricolor, Cera- stium semidecandrum, Hypocheris radicata, Scleranthus perennis, Se- dum acre etc. — En anden vestjysk Vegetation findes lige Nord for Hgjsand i en lav, fugtig Sandstrekning med et tyndt Torvelag, hvor Vegetationen af højere Planter ikke er helt sluttet, men afbrydes af Pletter, hvor Bunden dækkes af rødbrune Algeskorper (Zygnemaceer) ; af Karplanter noteredes her: Carex panicea, vulgaris, Oederi og fulva, Scirpus cæspitosus og pauciflorus, Eriophorum angustifolium, Juncus squarrosus og supinus, Molinia, Nardus, Briza, Festuca rubra, Agro- stis sp., Lycopodium inundatum, Calluna, Erica, Myrica, Salix re- pens, Populus Tremula, Pedicularis silvatica, Pinguicula, Drosera ro- tundifolia og intermedia, Oxycoccus, Hydrocotyle, Succisa, Potentilla silvestris, Orchis maculata, Vaccinium uliginosum. Mellem Norrevang og Kattegat eller Isefjord findes flade Stræk- ninger af mager Sandjord, der dels er opdyrket, dels bevoxet med Hede- vegetation; længst ude mod Vandet en sandet Havstok med Psamma, Eryngium etc. I Grofter og paa lave, fugtige Strækninger findes f. Ex. Potamogeton polygonifolius (saavel ved Korshage som i Langesø Mose), Radiola millegrana, Alisma ranunculoides, Litorella, Cladium, Samo- lus Valerandi. 1 Nærheden af Skansehage undersøgte vi en vaad XXXI Hængedyndmose, hvori fandtes (foruden Mosser): Carex filtformis, acuta, panicea, teretiuscula og vulgaris, Eriophorum angustifolium, Juncus obtusiflorus, Lastrea Thelypteris, Spiræa Ulmaria (med Tri- phragmium), Menyanthes, Aracium paludosum, Valeriana dioeca etc. I dette Terræn findes endelig de to Søer: Flynder Sø og Dybe Sp, hvis lave, sandede Bredder ere forsynede med en Vegetation af Phragmites, Heleocharis paluster og uniglumis, Scirpus Tabernæmontani, rufus og pausiflorus, Cladium, Carex stricta, rostrata og Pseudocyperus, Juncus obtusiflorus, Typha latifolia, Digraphis, Hydrocotyle, Mentha aquatica. Lycopus, Scutellaria etc.; af Vandplanter fandtes i Dybe Sø Potamoge- ton filiformis og prelongus, Polygonum amphibium og Characeer. Ved Klintebjærg maa særlig fremhæves den Havstok, som strækker sig langs Foden af ,Bjærget“; den er mod Sydøst sandet, med en lav Klit, hvor vi (udfor Nyrup) fandt: Psamma, Agropyrum junceum, La- thyrus maritimus, Taraxacum officinale, Galium verum, Sedum acre, Hieracium Pilosella, Thalictrum minus, Carex arenaria, Phleum are- narium, Cerastium semidecandrum, Festuca rubra var. arenaria. Crambe, Artemisia campestris, Eryngium, Halianthus, Geranium sanguineum ; ind mod Land gaar Havstokken over i en gruset, tor Mark med Festuca ovina, Bromus mollis, Trifolium striatum, Gnaphalium arenarium o. a. Omtrent ved Kalkverket forandrer Havstokken Karakter: herfra og mod Vest bestaar den udelukkende af store Sten, der danne en mægtig Vold ved Foden af Klintebjærgs stejle Nordskraaning; Vegetationen bliver sparsommere jo længere man kommer mod Vest; i Nærheden af Kalk- værket er der en Del Fanerogamer, som fæste Rod mellem Stenene (især Crambe, Elymus, Halianthus og Agropyrum junceum, endvidere Rumex crispus, Pimpinella Saxifraga, Poa trivialis, Dactylis, Sedum acre, Fraxinus esccelsior Galium Aparine, Carlina, Pulsatilla nigri- cans, Campanula rotundifolia, Thalictrum minus); de sidstnævnte for- svinde snart, men ogsaa de andre reduceres i Tal, saa at Strandvolden Vest for Klintebjerg er næsten helt blottet for højere Planter, med store Mellemrum finder man her et enligt Individ af Crambe eller Ha- lianthus. Stenene ere bevoxede med Likener, og disse tage af mod Vest og ud mod Havet; Fanerogamerne synes at kunne trives nermere ved Vandskorpen end Likenerne. Klintebjergs Nordskraaning er klædt med et Græsdække, som for en væsentlig Del bestaar af Avena pratensis; her bemerkedes Astra- galus danicus og glycyphyllus, Helianthemum, Potentilla verna og pro- cumbens, Campanula persicifolia og Linum catharticum. Paa Syd- og Östskraaningen findes flere Krat, hvis Vegetation meget ligner Norre- vangs Krat; vi fandt f. Ex.: Eg, Bog, Elm (U. montana), Hassel, Tjorn, Slaaen, Ask, Benved, Kvalkved, Hyld, Roser og Brombær, samt af Urter: Dactylis, Brachypodium silvaticum o. a. Gresser; Campanula Trache- hum, Anthriscus silvester, Galium Aparine, Urtica dioeca, Stachys silvatieus, Scrophularia nodosa, Mercurialis perennis, Cherophyllum bulbosum o. a, Endelig skal bemærkes, at vi i Sonnerup Plantage under Gran og Fyr paa tør Bund fandt en Bevoxning af Phragmites og Equisetum limosum og udenfor Plantagen fandt Schedonorus ereetus, Cynoglossum, XXXII Acinos thymoides og Thalictrum flavum, samt at vi ved Faarevejle Station iagttog nogle kraftige Exemplarer af Onopordon Acanthium. 3/9 1899. F. Kolpin Ravn. Exkursionen til Læsø den 18.—21. Juli 1899. Deltagerne vare: Ferdinand, Frk. Hallas, Jacob Hartz, F. Holm, Jansen, Chr. Jensen, Frk. Jeppesen, Aage Moller, Ostenfeld, Kolderup Rosenvinge, Frk. Tryde og Prof. Warming. Med den lille Damper ,Læsø" sejlede Deltagerne den 18. Juli fra Frederikshavn til Læsø, hvor de indlogeredes paa Hotellet ved Havnen. Efterat have spist til Middag foretog man til Fods en lille Exkursion tl Holtemmen, en fugtig, lav Strækning paa Nordsiden af Øen, et Slags Forland foran den egentlige, af Strandvold begrænsede Ø. Her saavel som paa de øvrige Exkursioner stansede man især ved de mange vestjyske Hede- og Moseplanter, f. Ex. Narthecium, de to Rhyncespora- Arter, Avra uliginosa, Pilularia, Potamogeton polygonifolius etc.; spe- cielt kan Fundet af Sparganium affine nævnes. Den 19. tog man pr. Vogn til Østerby; under Vejs blev der gjort et lille Ophold ved Bouet. hvor der fandtes en meget typisk Strand- engsdannelse med Juncus compressus, Glyceria maritima, Statice o.s. v. Ved Østerby undersggtes dels Klitten og Heden ud til Syrbugt, dels en fugtig Hedelavning, Kirkesigen, hvor bl. a. Malaxis fandtes i Mengde. Ogsaa den 20. tog man afsted pr. Vogn; først korte man til ,Skoven* (Lunden), en mindre Lovskov af Bevreasp, El, Birk og Eg, men uden Bøg, som ligger Nord for Byrum. Vegetationen i Skovbunden var fat- tig; nævnes bør dog en frodig Bund af Spiraea Ulmaria, Iris 0.a. Efterat man havde spist den medbragte Frokost i et prægtigt Lindelysthus ved en Gaard i Skoven, gik Turen siden gjennem Byrum og ud til de lave Egne paa Sydsiden af Øen, de saakaldte Ronner; det er lave, flade Øer med spredtliggende store Flytblokke; de ere nu omtrent landfaste med selve Gen. Vegetationen var paa de øvre Partier Hede, paa de nedre Strandeng, mange Steder helt blaa af Statice. Endelig undersøgte man den 3die Dag de fugtige Hedestrækninger øst for Havnen, hvorfra der blandt andet kan nævnes Lobelia, Scir- pus flwitans og Heleocharis multicaulis i udtørrede flade Søer. Om Eftermiddagen tog nogle af Deltagerne med en Sejlbaad til Nordre Rønner, medens de fleste gik syd paa langs Vestkysten til Vester Ny- land, en nu landfast Sandø; i det lave Parti mellem den og selve Læsø voxede i Mængde i Saltvandet Scirpus parvulus og Ruppia-Former. I en lille Lavning paa Øen fandtes en smukt udviklet Bæltedannelse, hvor man iagttog Sagina maritima i stor Mængde og sammen med den paa et enkelt Sted en Hybrid mellem den og S. procumbens. Næste Morgen den 27. tog de fleste Deltagere tilbage til Frederiks- havn, medens Jacob Hartz, Chr. Jensen og Ostenfeld bleve tilbage for nærmere at undersøge Vegetationen; da man fra dem vil kunne vente en udførligere Skildring, er denne Beretning saa kortfattet. C. Ostenfeld. En ee 3” XXXII Ny Litteratur, C. Raunkiær: De danske Blomsterplanters Naturhistorie. I. Bd. Enkimbladede. Med 1089 Figurer i 293 Figurgrupper, for største Delen tegnede af Ingeborg Raunkiær og C. Raunkiær. Kjøbenhavn. I Kommission hos Gyldendalske Boghandels Forlag. 1895—99. LXIX og 724 Sider. Pris: 9 Kroner. Dette omfangs- og indholdsrige Værk skal ikke her gjøres til Gjen- stand for en egentlig Anmeldelse. Der skal kun gjøres opmærksom paa dets Fremkomst, idet der i største Korthed gjøres Rede for, hvad man kan finde deri. Indenfor de enkelte Familer behandles, i Regelen under eet, først Skudbygning og Voxemaade, derefter Rodbygning, Stængel- bygning. Bladbygning, Blomstring, Frøspredning og Spiring, med Omtale af alle de danske Arter, alt udførligt behandlet og rigt illustreret. Frem- stillingen er helt igjennem støttet paa Forf.s egne Undersøgelser men indeholder talrige Henvisninger til Litteraturen, som er sammenstillet i en henved 1000 Numre stor Liste. Indledningen indeholder en Afhandling, betitlet: ,Bemærkninger om nogle af de Begreber, der ere knyttede til Spørgsmaalet om Arternes Oprindelse", som har Interesse i videre Kredse, idet den paa en sær- deles klar Maade behandler det vanskelige Arvelighedsspørgsmaal. Den maa anbefales til et opmærksomt Studium af Alle, der sysle med de biologiske Videnskaber. Denne Bogs Fremkomst er en Begivenhed i den danske botaniske Verden; ingen anden Litteratur besidder et. tilsvarende Værk. Da den udelukkende er skrevet paa Dansk, vil den vel neppe faa den Betydning i den store botaniske Verden, som den fortjener. Men det maa haabes, at den ialtfald her hjemme og i de andre skandinaviske Lande maa vinde stor Udbredelse og virke belærende og ansporende i vide Kredse. Hertil vil den usædvanlig lave Pris sikkert bidrage sit. Bogen er udgivet med Understøttelse af (Carlsbergfondet og til- egnet Prof. Warming. Maatte Fortsættelsen ikke lade vente længe paa sig! TÆER L. A. Hauch og A. Oppermann: Haandbog i Skovbrug. 1.—4. Hæfte. Kjøbenhavn. Det nordiske Forlag. 1898—99. Dette Værk er særlig bestemt for Skovbrugere, men det indeholder saa meget af Interesse for Botanikere, at der er god Grund til at hen- lede Botanisk Tidsskrifts Læseres Opmærksomhed paa det. Særlig det første Afsnit, der omhandler Skovnaturen (135 Sider), bevæger sig paa et Omraade, der har lige saa stor Interesse for Botanikeren som for Forstmanden. Her omtales Terræn og Jordbund, Atmosfæren og Be- voxningen. Bl.a. findes her en interessant og udførlig Fremstilling af de forskjellige Humusformer og Aldannelser, af Temperaturens, Ned- slagets og Vindens Indvirkning paa Skoven, Arvelighed og Forædling og Samlivet med andre Organismer. I andet Afsnit behandles de enkelte Træarter; der begyndes med Bøgen, som endnu ikke er afsluttet. Bogen vil udkomme i ca.15 Hæfter å 80 Øre. XXXIV Mindre Meddelelser, Den 16. Juli 1899 døde fhv. Overlærer Vincens Strøm i Odense. Han gik i sit 81. Aar og havde været knyttet til Odense Latinskole fra 1850. Han fortiener at mindes med nogle Ord i Botanisk Tidsskrift, ikke alene som en af den botaniske Forenings oprindelige Stiftere (1840), tilmed den længst levende af disse, men ogsaa paa Grund af hans al- drig svigtende Interesse for Planteverdenen og botaniske Studier. Skønt han nærmest maa anses for Zoolog, i hvilken Egenskab han især har indlagt sig Fortjeneste ved sit omfattende Arbejde om Danmarks Som- merfugle, har han dog ogsaa ydet adskillige Bidrag til den Danske Flo- ristik. Han har udarbejdet flere meget benyttede botaniske Lærebøger, ligesom han var vel anset som Pædagog og meget yndet af sine Elever. Botanisk Forening søgte at bidrage til at hædre ham, ved at sende en Krans til hans Baare. Den forsvundne Fyrreskov paa Læsø; Bemærkninger til, Referatet,S. LV, Mit Svar paa Prof. Oppermanns Spørgsmaal, der lod paa, om man ved Undersøgelse af Naalene kunde afgjore, hvorvidt det var den sæd- vanlige Form af Pinus silvestris, der forelaa, gik ud paa, at en ana- tomisk Undersøgelse havde vist, at den paageldende Plante var P. sil- vestris, men derimod ikke kunde vere P. montana, og var altsaa egent- lig begrundet i en Misforstaaelse af Prof. O.s Spørgsmaal. Hvorvidt den foreliggende Form iøvrigt frembød Ejendommeligheder af nogen Art, havde jeg ikke havt Lejlighed til at undersøge. O. G. Petersen. Den Schibbyske Præmie for 1899 for et botanisk Arbejde er af Bestyrelsen for den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn bleven tildelt Cand. mag. C. Raunkiær for hans Værk: De danske Blomster- planters Naturhistorie, I. Enkimbladede. Videnskabelige Rejser. Cand mag. F. Børgesen foretog i Sommeren 1899 en kortere Rejse til Færøerne for at supplere sine Undersøgelser over denne Ø- gruppes Havalgevegetation. Den østgrønlandske Expedition hjemkom den 13. Septbr. 1899 med Skibet Godthaab efter at have tilbragt et Aar i Angmagsalik- Egnen. Expeditionens Hovedformaal var Opdagelsen og Kortlægningen af Østkysten af Grønland mellem den 66. og 68. Breddegrad; men til- lige hjembringer den naturvidenskabelige Samlinger fra den berejste Egn. Som tidligere omtalt var Cand. mag. G. Kruuse Expeditionens Botaniker. XXXV Den 1. Oktober 1899 afrejste Cand. mag. Johs. Schmidt i For- ening med Zoologen Th. Mortensen med det ostasiatiske Kompagnis Skib „Siam* til Siam, hvor han agter at opholde sig i Vinter for at fore- tage botaniske Undersøgelser og Indsamlinger. Under Sprejsen vil der blive foretaget regelmæssige Indsamlinger af Plankton, hvilke senere agtes fortsatte ved Hjælp af Mandskabet paa Selskabets Skibe. XXXVI Register over de udførligere omtalte Planter. (* betegner, at vedkommende Art er afbildet.) Neaciantortuosar NV zu so Aecidium Grossulariae Schum. 258 — sp. (Sonchus arvensis) . . . 259 Ammbrosiantrılhda DL. 2...2. 129 Ammi Visnaga (L.) Lam... . 125 Anonaspalustms.k. » 02.22. 49” Anthacanthus spinosus Nees . 79% Anthemis ruthenica M.B... . 127 Aster) chinensis sli ans. 5 128 Avicennia nitida Jacq...... BOE Bacillus campester ..... XXIX Batis MATa cy. cet SKER 57 Betasmaritama =. ve yu: XIV Bigensepilosa ur 2.2. ..2. 128 Blasıaspusillaee. 222,22 244 Blechnum Spicant v. fallax Lge 243 Bontia daphnoides L...... 21% Brachysporium Crepini (West.) SAGAER honte Mu Weite 273 Brassica elongata Ehrh. 120 Bromus patulus M. & K. ... 117 — unioloides (Willd.) H.B.K. 118 Bryophyllum calycinum Salisb. 75 Bursera gummifera L. one Callitriche stagnalis L. 243 Campanula sibirica L. . . ... 127 Campylopusflexuosus (L.) Brid. 244 Canavalia obtusifolia DC. . . . 9* CapraniatbiHlorami a2: TOR Carum Bulbocastanum (L.) KONES u AR ER SEE 125 Castela erecta Turp....... 94* Catoscopium nigritum v. Groen- lundil. GC. Jensen. . . . . . . . 244 Side ‘| Centaurea Calcitrapa L. .. . . 128 —diffusa Lam. Le 128 —.maculosa Lam. ......- 128 — melitensis L. . » =... 128 — paniculata Lam. ...... 129 Cercospora Elymi Rostr. n. sp. 276 Gerinthe minor EL. "We see 126 Chenopodium opulifol. Schrad. 119 Chrysobalanus Icaco L..... 21* Citharexylum cinereum L. 79%, 100* Clerodendron aculeatum L.79*, 81* Clusia: rosea: It. 352. mer ae Coccoloba uvifera Jacq... - . 161ff* — michrostachya W. ..... 101 Cocos nucifera’... eu, 12* Coniothyrium Delacroixii Sacc. 268 = | Conocarpus erecta L. ..... 31* Corchorus hirsutus L. . . 79%, 94* Cordia cylindrostachya Spreng. 79% Coronilla varia L.’2. 00 72 123 Coryneum bicorne Rostr. n. sp. 271 Crepis taraxacifolia Thuill. . . 129 Crescentia Gujete L....... 617 ‘| Croton betulinus Vahl 79; — sdiseolor Wild. ae 79 — flawens DL. 2 2 TORS — ovalifolius West. .....- 79: ‘| Cryptomyces maximus (Fr.) Rehm: : . DÆK totems 263 Cryptosporium noveboracense Berke Curt VE re 271 ‘| Cuscuta racemosa Mart.. . . . 125 Cystopus candidus (Pers.) Lév. 255 Discina reticulata (Grev.) Sacc. 263 XXXVII Side 79: 79” Ditaxis fasciculata Schlecht. . Duranta Plumierii Jacq..... Elæodendron xylocarpum DC. 101” Elymus arenarius L......- 275 Equisetum variegatum Schleich. 208 Eragrostis pilosa Pal. Beauv. . 117 Erigeron neglectus Kerner . . 202 Eriodendron anfractuosum .. 88* Eraca sativa Lam. u. 5... 120 eum Lens EEN BEST, 123 Eryngium planum L. ..... 125 Euclidium syriacum (L.) R. Br. 121 Eupatorium repandum W. .. 79% Evolvulus nummularius L. . . 106* Fissidens adianthoides (L.) . . 244 Fossombronia Dumortieri (Nees) Lindb. +. ss 5 3 244 Frankia Alni (Wor.)...... 974 Fusarium limosum Rostr. n.sp. 263 Galeopsis Tetrahit L. ..... 243 Gloeosporium Achaeniicola Rosie MES. TEL, 269 — cinctum Berk. & Curt. .. 270 — Digitalidis Rostr. n.sp. . . 269 — Nymphaearum Allescher. . 270 — radiosum Rostr. n.sp. . . . 269 — Sorbi Rostr. n.sp. ..... 269 Gnaphalium uliginosum L. . . 243 Graphiola Phoenicis (Moug.) oe en ah TERRE OST 257 Grimmia hypnoides (L.) Lindb. 252 Hendersonia Pyricola Sacc. . . 267 Herpestis Monnieria Kth. ... 59* Hibiscus Trionum L....... 122 Hippocrepis comosa L. .... 124 Hieracium anadenium Dahlst. BED ea ART CE PENSER SEE 205 — dovrense Fr. *atrichocepha- lum Dahlst. n. subsp. . . . . 206 — magnidens Dahlst. n.sp. . 203 — ovaliceps Norrl. *semibipes Dahlst. nm. subsp. ....... — præmaturum Elfstr. *leuco- mallum Dahlst. n. subsp. . . — prenanthoides Vill. var. fur- furescens Dahlst.n. var.. . . 207 — repandum Dahlst. n. sp. . . 202 202 Side Hieracium saxifragum Fr. *mi- crodon Dahlst. n. subsp. . . 206 — Schmidtii Tausch *chloro- lepium Dahlst. n. subsp. . . 206 — silvaticum (L.) *belonodon- tum Dahlst. n. subsp, 770 204 — — *furfurosum Dahlst. n. SU To ARE Se ue as SU 204 — — *integrilaterum Dahlst. NSSUbSP. “m all LAURENT 204 — — *macropholidium Dahlst. n=subspe.. ES KEDE SANNES 203 — — ”trichotum Dahlst. En: SÜDSP: sce an. 0.0002 fan iol EN 205 Hippomane Mancinella L. 11*, 18* Humaria humosa (Fr.) Cooke 263 Hydrocotyle vulgaris L..... 943 Hymenobolus Agaves Dur. & Monte a ne N 263 Hypomyces arachnoideus SchroeB UHR „NIEREN 265 — deformans (Lagger) Sacc. . 265 Ipomaea pes Caprae Roth .. 6% Jacquinia armillaris L. 23* Laguncularia racemosa G. 40% Bantana Camara Ba .2 0 0. 79 — involucrata L. . . 79, 90*, 93* Lathyrus maritimus (L.) . . 145ff* Leucæna glauca Benth. . . .. 103* Limosella aquatica L...... 243 Loranthus emarginatus Sw.. . 107* Malva Alcea L. f. Morenii Poll. 122 Marsonia Capsulicola Rostr. MS SE PS Le ee HA PR 271 — Lonicerae Harkn. . ; . . . . 271 — "Sambuci Rostr. n. sp …. 270 — Thomasiana Sacc. ..... 270 Melilotus indicus All. ..... 124 Melochia tomentosa L. . 79*, 93” Morchella gigas (Batsch) Pers. 262 Myginda pallens Sm. ..... IS: Nigella arvensis L. < Tabernae- Phalaris paradoxa L. ERR 118 fnontani . - ..{ 055 oe 210% Phoma Elymi Rostr. n. sp. . . 276 | Sida carpinifolia L. ...... 79* Phyllosticta Ricini Rostr. n. sp. 266 |Sideritis montana L....... 126 Physalospora Astragali (Lasch.) Silene italica Pers 20.00.1450 119 SAG GERE REE TERE SER ED NR 264 |Sinapis Columnae Jacq..... 122 Physoderma deformans Rostr. 254 | — dissecta Lag. ........ 121 — Hippuridis Rostr....... 254 |Sisymbrium volgense M. B. . . 122 Pilidium fuliginosum (Fr.) Awd. 264 | Solanum polygamum Vahl 72*, 992% Pinus silvestris L. . . ... . . 280* | Sorbus Aucuparia L.......- 197 Pithecolobium unguis cati Sparganium affine Schnitzl. . . 209 Benin. Len ee are 79* | Specularia hybrida (L.) DC. . 127 Placosphaeria graminis Sacc. & — Speculum (L.) DC. . .... 127 Route fi habite. ir 266 |Sphaerelia Botrychii Rostr. Plantago Lagopus L....... 126 MÉSP... 006 ANNEES 265 — lanceolata Lay 4:22. ailes 243 | — perforans (Desm.) Sace. . . 275 SARA TON, MEN... a dhe =, “ake 243 | — Psammae Rostr. n.sp.... 275 Plumieriazalbal seven. #0 71 27* | Spaerostilbe coccophila Tul. . 266 Pohlia nutans v. filicaulis C. Spaerulina Trifolii Rostr. n. sp. 265 Jensen Meet) date ren 244 | Sphagnum balticum Russ. . . 244 Polygonum Persicaria L. . .. 243 | — cymbifolium Ehrh. . . . .. 244 Polypogon Bellardi All. . ... 119, | Stachys italica ERE 127 — monspeliensis (L.) Desf... 118 |Sterigmatocystis Ficuum Polyporus umbellatus (Pers.) (Reich.) P. Henn:oH sr 272 ERE RE RER AR es 960* — Phoenicis (Cda.) Pat. & Portplaca oleracea Le: +... 119 Delacr. (4 si is)-atley Mine 972 Potamogeton gramineus L.. . 234 | Stysanus macrocarpus Karst. . 273 Potentilla intermedia L. -—. . 123 |— Veronicae Pass........ 973 — — v. Hedenreichii Zimm. 124 |Taraxacum erythrospermum Psamma arenaria R.S. . ... 274 Andrz.\+:3 Alster’ TE III Pyrenochaeta pubescens Rostr. — levigatum (Willd.) DG... HI FURS PAU ME ANNE ee een 967 | — paludosum (Scop.) . . . . . II Ramalina scopulorum (Retz.) 173 |— vulgare (Lam.) ......- III Ramularia Alismatis Fautrey 273 | Tecoma leucoxylon Mart. 79*, 101 — Betae Rostr. n.sp. . . . .. 972 | Terminalia. Catappa L. .... 12 —- canadensis Ell. & Everh. . 273 | Tetraspora cylindrica Ag... : 135 — Circaeae Allescher . . . .. 973 | Tillandsia usneoides : . . 1. . 88* — Lysimachiae Thiim. .... 273 | — utrieulata L.......... 68* Winter Thum. ea on. 272 |Tilletia aculeata Ule...... 257 Saccharum sacchariferum . . . 76” |— Holci (West.) Rostr. . . . . 256 Salicornia ambigua Mich. . .. 57* | TournefortiagnaphalodesR.Br. 14% Salvia nemorosa L. ...... 126 | Tricera laevigata Sw. . . . . . 98* SOEIIVESHIS Ir»... EEE 126 | Trifolium supinum Savi ... 124 Septoria arenaria Rostr. n. sp. 275 |Trochila Psammicola Rostr. — Elymi Rostr. n.sp...... 276 Esp: Lido tél atome 274 peeing Side Turgenia latifolia Hoffm. . . . 125 Typhula juncea (Fr.) Schroet. 262 Uredinopsis filicina (Niessl.) ET ie a a 258 Urocystis Luzulae Schroet. . . 255 Uromyces lineolatus (Desm.) SENTE een Side Uromyces Silenes (Schlecht.) Eck N et na ee 259 Vaucheria pachyderma v. is- landica Barg,'n. var 2. zu Lore Vernonia punctata Sw. .... 79* Viera lite ar din ee ae 124. Wedelia buphthalmoides Gris. 79 Xanthium spinosum L. ... . 129 Et serskilt Register til Johs. Schmidt: Danmarks blaagrgnne Alger (Cyanophycee Daniae) findes S. 417—418. få Wi vd Fr oe ap ie N + Ne Ne N Age F er isp EN? are = ‘ 4 Rettelser. (Corrections. ) S. 351 L.6: 2,2—5 læs 2,2—5. S.VI L.16: Syd-Vest-Lolland læs Syd-Qst-Lolland. — FS os re TØR S. XV L. 5 f.n. er udfaldet efter stor: Mængde f. Ex. paa Reersø. samme er nok ogsaa Åarsag i, at andre Stran stor dplanter hav AUS v UWE 2 PE 4 « ‘ Tavle 1. Parti af Sandstrand paa Sydkysten af St. Croix ved Krauses Lagune. (Begyndelsen til den lange, smalle Landstrimmel, der skiller Krauses Lagune fra Havet, se Tavle 5 det øverste Billede.) Paa Koralsandet ses talrige, mange Meter lange Ranker af Ipomæa pes capræ. Skovbæltet i Baggrunden bestaar af Hippomane Mancinella. "U9S9810 ‘A JU 8130907 199JH ‘FT oTAB - "IIXX YHYSSPEL ASIUUJOf Tavle 2. Sandstrand fra Nordkysten af St. Croix ved Plantagen Lt. Princess. Buskene ere Tournefortia gnaphalodes; dennes tætte, kompakte Voxe- maade og i Rosetter paa Spidsen af Grenene stillede Blade ses tydelig af Billedet. I Buskadset i Baggrunden ere alle de lysere graa Pletter — Tournefortia. Koralsandet er her næsten goldt; kun hist og her findes en enkelt af Pescapræ-Samlagets Planter f. Ex. Euphorbia buxifolia. "U9SOFIOT ‘A JU JUISOJON Loy SEX SEES RRA RE CIEE: ‘TIXX YLOISSPLL ystuvjog Feu ES " Res à DATE oe a Tavle 3. Sandstrand paa Nordkysten af St. Croix ved Plantagen Lt. Princess. Højt, tæt Buskads af Coccoloba uvifera. I Baggrunden unge Kokos- palmer, hvis Blade svaje i Passaten. Forgrunden dannes af et kraftigt Dække af Pescapræ-Samlagets Planter, især Sesuvium Portulacastrum . iblandet med Gresser f. Ex. Cynodon Dactylon o. a. : ‘U9S9819 "AT JU YViIsojoy 109s eo TIXX YSSPIL AsruvJog Tavle 4. Sandstrand paa Nordkysten af St. Croix ved Plantagen Lt. Princess. Lavt smalt Skovbælte af Manchinil og Coccoloba. Billedet viser Pas- satens stærke Indflydelse paa Vegetationen. Paa det store Manchinil- Træ til venstre ere de yderste Grene helt udtørrede og baade Coccoloba og Hippomane ere ligesom afslebne i opad skraanende Bænke. Kokos- palmer ses i Baggrunden, bevægede af Passaten. ‘U9S9819T ‘A Je g8130)04 19)JH ‘Y 9JAEL ‘TIXX YLONSSPLL Ystavjog m À: Pet PERS Tavle 5. Det øverste Billede viser Udsigt over Krauses Lagune set i kort Afstand inde fra Land. I Lagunen, der ved en smal Strimmel Land er skilt fra Havet, ses talrige Øer dannede af Mangrovetræerne. Det underste Billede er fra den store Lagune paa Østsiden af St. Thomas. Lagunen er helt kranset af Rhizophora Mangle; tilvenstre ses en lille Mangrove-Ø. ‘U9S95198T ‘A JU UUIS010H 199JH SEN ‘TIXX YUSspLL ystavjog Tavle 6. Parti fra det Indre af Coral Bay paa Østenden af St.Jan. Man- grovevegetation af Rhizophora Mangle. Til højre ses ude i Vandet smaa, nylig rodfæstede Kimplanter. Bakken i Baggrunden er beklædt med Crotonkrat. ‘U9S9S10 "AT Je YVA50J07 4974 AL -IIXX AASSSPLL, ASTUV)OT nitida. Af Mudderet og Vandet ses talrige aspargeslignende. at rage op. ANES Sse 3 e “ ea SÆL 5 ‘ TES > * 7 . i, = # 5 Botanisk Tidsskrift XXII. Tavle 7. Efter Fotografi af F. Børgesen. tea år ition a Se VI, vd Tavle 8. Lersletter, hist og her med Vandhuller, ved Krauses La ne St. Croix. Hovedmængden af Vegetationen i Forgrunden er Salic ambigua; imellem denne lave Puder af Sesuvium Portula 4 = ved det lille Vandhul tilhøjre. Den mindre Busk længere Laguncularia racemosa. Skoven i Baggrunden er Mangrove. | . "ouo1g X Iypeq "10440104 "uosogløg ‘A Je g8e13010 1947 D ‘po ‘TIXX HIUISSPIL ASIU8,04 Parti af samme Lokalitet som paa Tavle 8. SØE | Vegetationen er her navnlig Batis maritima, der ha er Sesuvium Portulacastrum. cularia - Busk. ‘eu019 X 14984 "Id£40904 "uadsogiøgq ‘A Fe 481309047 191] ‘6 FAR], 'IIXX YMYSSPLL ystuejog ne 4 , © m ers ‘ 7 : \ i w ' ’ Tayle au 33 ey Krat paa. ,Orkangen“ ved St. Thomas. | Buskene forneden tilvenstre ere Croton. Øverst til venstre ses Toppen af en Plumieria alba. Træet tilhgjre er Crescentia Cujete _ (med Frugter). Paa Grenene voxe Tillandsia utriculata (den ene med Blomsterstand). i | A Botanisk Tidsskrift XXII, Tavle 10. Efter Fotografi af F. Børgesen. ae “ LUS Ne aL ANS yaar ths ies IF NSSS Tavle 11. Vej med Kokospalmer paa St. Croix. Til begge Sider Sukkermarker. I Midten ses Plantagen Lt. Princess med Sukkermølle. I Baggrunden ud mod Havet Strandskov med Kokos- palmer. Tavle 11. Botanisk Tidsskrift XXIL. Efter Fotografi af F. Børgesen. Le Et AR fern Il i | iii ii | 3 9088 016 | o Fr =) E = n = z < z [e] n ae E = n | Ml