Aa vi dvi Sa! Lah is 0 ee ms at ons LR fern Es RE ae du ml tatu yan eh Soar So y re, a 4 de - df zz +. je > > Ir > ows ; A . 2 & gå rg we WELT a: 2. = | ACTES Poe à eA RAT toe 1 Le = u a Ma + A he, wirt LE me à Ban 2 RE A ae mn the i» Fo. A NE Len, à + - . - RAT A. 7 RDS PR EE ET u 7 ANM area AR pq min, ee ie «ie ARS LA eek. aan ee + ere wer mn gent à Le ALL CARS ELU tm et Loan n Or EE PET 1 PORT PC TE ST DS Dyson SAS å f = . de FRE e ==: Sp Jonke à Pa” en MERE TA? — LE A dre kr mie er NP Te 3 VER TEE à poet, Pita ee np mn 2 x = BE 2 à we Ka Le, tt malt vie Rens ite Se, SAS 4 Ay eta te MH RER hr es RME Er de HL Re D ALS gens an Ad thames, Ar "n er ” À, Mn Span à wants manier ele KRAK More e PORT AS PES Dans SNA he el ES ET rn MES Te da ERNE anne Wa PE Le el ee en dome ; . GE ut. La NE : he: Sa BR Aa A RE" ER ER EEE N En yam x ot Fa he" dl À PT , fran er DS le RAR cai he MP EE = N enr à os deg Ae Loe nn ER > + 5 i. at Eu # as \ aim rae AC PRET ON RC SET m Mn Me PCT “ à dope a tintin Mint oe de de Ces NE MAMA VEN ar RE D TT ln ee EEE PAR ET \ - iz x" ; dé LA ONE RE ER en CE epee DR RE CE " ; É ; in dre : Peachey, Se UAT WRU S Na I. SE SELE SR ee aad TE rs ee she, are PACE ~~ Dh ees ee oe eee eS . en te Renn N ite tr Macke An” ae Dan un ee nen rn f : 2 en Are nite en ila, Hn. 1 ete ws - “ WER WE ET me sam em in + Ae Write ges ale ~ — NL iS, ’ B ie mm LA dee Re eee . “hs RE TE tts tt dE Reg Dan bn an ale RS D he få ++, Na 7 u 5 wi ee | + Pai ae 2 re À - or à a ete © eee PR Ze * ren > tnt à @ he me He u Yo. SANS Wa et L mn Dein PEL À nn. ieee Senne. ET ER CIRE så im nn een à à ax ed ie CORPS OPERA SE Are Det He ede «+ et PR CRT ES ntm drone tee - lol bee een,” 9 Sa ewes SOS ry, Eu = GENE ECOLE CRE PR ROLE RL DR an fn Leu Sta: D yet Seere ET lu a NESS JR Dr PRE 2 — . ” Mn a LA ee + ae NR" 2 om à, Le he ee a et ee cn rt? eee en "ie TE SER CAR eee ES ESC . er Was Sy ek Ra Er mr ge ket pt. ae inte Catt, 2 toe Ne ine tite nn Ah te À u eee a eee À AP CE PC EE RE sete A, Ania tn. Se a . ae ie aka oe x PRET NREN døde mt er = PETER CE Nå an Fes. ale BF VER u : kd <= a ie, Er en un ea "on nl, ne a ne Ce u ECS DR de eee ated. bete ds taste Barre Me Be Mint: Ah a ete RER URSS ANS NEJ a ee! De Pie ee honte" tre Less: a, nat Ka = = A møre RC PL ve hamrer nt lee ee dar dupe = ener ” ge Ben ns Fe - a+ aie i ae aay EL Ad, Mt CET ur » ake f ht AA a ee inthe ad, moment ‘woe he ee Teen, ee ee ee N neue ed mme - LA pk sas v Men: Sk probe def Pa en mn ef ad en CE à Sade nent à mie lime mt, Son ee Mech pe * rn ÆT Sm tthe sot OS Marr pe gy PN a Te . a eee wats a diet ut eae > pe = = » - 2 nn eee SENER ee AS. Bay ET Ve ae Auen an RA Gl n , » he = “amas = = aces - = * = a pre be + at ï cape x > N \ 7 re Or RT RN me Na SS ae RR x wi. ” che REPRISE a ' he Cy us diese dre ne HER AR = = VE 74 4 Ga = = We = à à : je) O zZ = 2 RRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILMLILSNI NVINOSHLINS SIIUVUG SJIUVYSIT LIBRARIES on Lu} oc << o [ea 3 “er | VB Z o o à 5 5 5 > ey > + Du =. FOR E = = = DE ei £ i = | ILNLILSNI_ NVINOSHLINS, SAIHVH@IT LIBRARIES, _ INSTITUT < = Mes! CS ge ae & 2 4 "zZ S AX VS = = N | 2 DE 2 Re Ri 2 = = = K = = = 1 > À > > un te = 3RARIES SMITHSONIAN INSTITUTION, NOILNLILSNI NVINOSHLINS Saluvut n > & 5 SER (29) | Lu ul SOK LS Lu uf 3 = < deg NN < eG 4 = = W © RU o ise = ie) = = BAN 2 Sc LLNLILSNI_NWINOSHLUNS S3/YVY8IT LIBRARIES SMITHSONIAN_ INSTITUTE eu) = w = lg. ER > = 2 = Gy, - > = 7 oe 9: É = a a Je a | NOIINLILSNI NVINOSHLINS S31 4 VE EI an = un = a É = < = 22 < = à = = Poly 2 = QE 2 8 Wh? g à N \ = = 2 , 7 # We =, a a AN 2 3 Î ILOLILSNI_NVINOSHLINS SAT#V#41T_ LIBRARIES SMITHSONIAN _INSTITUTIR ma «Ur SÅ Z in wy = = œ = = Vs, slag d Me = < LPS 2 4 N je 4 ee WP ic S O ENN — O EN oO z KR "| = ER er | RARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31 HV a Z EON Z & = O * D O w Oo = = 5 > 5 Fy De H ei = 4 > 5 : ; Z a z 2 . 2 | JILMLILSNI NVINOSHLIWS, SIIHVYBIT LIBRARIES SMITHSONIAN | INSTITU < = < AO ae < LI O I. O N N TL Oo TR SÅR n un a NN NN A = N = 2 % =o 2 ENT HRG = > le = tt 1 = | 72) z un AN n | à BRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOIINLILSNI NVINOSHLINS S3IYWY AN Fe 2 Ww ad = a 5 — INLILSNI_NVINOSHLINS S114V4417 LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUT EY fs ve = ng Z an ms 177) = >. d x a X Ale — x << — < 4 — N (eg = a = = GE = oO SS = O =, O Z 2 2 er zZ RARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI S3luVy 6 = 5 = 3 Å _ = oO ES AS = = = D. A 44 > Å > EM a = a = m “GY = = ie == / wn SW 5 Z a ue IINLILSNI NVINOSHLINS S314V4411 LIBRARIES SMITHSONIAN ma wn ; 2 Re (22) > É <= = as = < NZ 6 = = Os T 5 2 6 À = O PR = S == = m = > = vus = 3RARIES SMITHSONIAN INSTITUTION , NOILNLILSNI NMINDSHILINS 53 INVAY u zZ > NÆ uJ Lu 2 EN uJ ey Sa å œ = N x x. LÅ lg er ZEN dyt iD = < e NN < 0 “Wf 3% a En ie ae ef = — = SERUM S31#V4911 LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUT To = == a B TE œ eh œ — œ > = > = > = = 2 = 2 D Z wD z D INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S3ITHV Ww == NS in FA a sl =. < = < = | = = = vz = 2 å I O a6 E © TL La INS a ” mete CARD (22) FA IR O ac 1,0 == oO EI G EN > = N > = > : < 72) oe Fa 77) 2 IINLILSNI _ NVINOSHLIWS S3 I#V44171 LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUT R uu Lu eg 7. 4 5 Å = Li 4 IN == Yr eee ER Be À < DW he = Nd a N WS oe = oc #3 ee # O SN = O a oO 5 = = Z = = BRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S3IYVY i FA is TL i Aa = à Si ae "co = = =) , ES phe = xo > I = > 2% a = >» = Ss nn = I = == Hm 7 © Z x ie ANLILSN!I NVINOSHLINS S314V4911 LIBRARIES SMITHSONIAN = Fis n za. oop n i z = = ce = < = 4 Ne = Zz O pe O : LE Oo = = = Z = > = APE 5 = 7) NA = SRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION, NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31YVe NA in Å WU N" JOURNAL DE BOTANIQUE PUBLIÉ PAR LA SOCIETE BOTANIQUE DE COPENHAGUE. TOME XVII. AVEC 15 PLANCHES ET 35 ILLUSTRATIONS DANS LE TEXTE. COPENHAGUE. H. HAGERUP, LIBRAIRE. IMPRIMERIE DE HOFFENSBERG & TRAP. 1890. i} 07742 BET i D DE BOTANISK TIDSSKRIFT UDGIVET AF DEN BOTANISKE FORENING I KJØBENHAVN. REDIGERET AF HJALMAR KIÆRSKOU, MUSEUMSINSPEKTØR OG LÆRER VED POLYTEKNISK LÆREANSTALT. BIND 17. MED 15 TAVLER OG 35 ILLUSTRATIONER I TEXTEN. KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. HOFFENSBERG & TRAP'S ETABL. 1890. 9 > «| Ve TT 4 ta ØR wur n . i ' w » . + ADD: Sur la disposition des feuilles chez les Polysiphonia par M. L. Kolderup Rosenvinge. (Avec planche 1. fig. 1—5.) Dans un mémoire que j'ai publié, il y a quelques an- nées, sur le genre Polysiphonia*), j'ai parlé de la disposition spiralée des feuilles chez les Floridees, et j'ai soutenu, con- trairement à l’opinion de M. Schwendener**), mais confor- mement à celle de M. Berthold***), que cette disposition régulière ne peut être expliquée par le contact des jeunes feuilles avec le sommet de la tige. Je me suis surtout appuyé sur des observations faites sur le Polysiphonia vio- lacea, chez lequel j’ai observé une disposition spiralée régu- here sans qu'un pareil contact ait eu lieu. Dans une publication plus récentef) M. Schwendener revient sur ce *) L. K. Rosenvinge, Bidrag til Polysiphonia’s Morfologi. Botanisk Tidsskrift, tome 14, 1884, p. 11—53, pl. 1—2; Avec un résumé français. **) S. Schwendener, Ueber SpiralsteHungen bei Florideen. Monats- bericht der Akad. d. W. zu Berlin. 1880, p. 327. — id., Zur Theorie der Blattstellungen. Sitzungsber. d. Akad. d. W. zu Ber- lin, 1883, p. 769. ***) Berthold, Beiträge zur Morphologie und Physiologie der Meeres- algen. Pringsheims Jahrbücher t. 13, 1882, p. +) Schwendener, Ueber Scheitelwachsthum und Blattstellungen. 3. Stellungsverhältnisse bei Crouania annulata. Sitzungsber. der Akad. d. W. zu Berlin, 1885, p. 933. Botanisk Tidsskrift, 17. Bd. 1 VITE rn Cité den problème, et après avoir parlé du Crouania annulata, cité comme exemple par M. Berthold, M. Schwendener arrive à conclure que: ,Dans l’état actuel de nos connaissances nous sommes autorisés à dire, qu'on ne connait pas chez les végétaux de systèmes spiralés à plusieurs séries (viel- gliedrige) dont on puisse dire sûrement qu’ils sont produits sans concours d’un contact." M. Schwendener n’a pas fait mention de mes recher- ches sur ce sujet, bien que je lui aie communiqué mon mémoire; n'ayant pas été contredit jusqu'ici, je me crois autorisé à maintenir l’opinion que j'ai précédemment émise, et avec d'autant plus de raison que des recherches ultérieures sont venues la confirmer. Puisqu’elle est ignorée ou negligée, je mepermettrai de la formuler de nouveau, eny ajoutant quel- ques faits observés depuis ma première publication. Dans mon précédent mémoire j’ai mentionné ce fait que le P. violacea a les feuilles disposées régulièrement suivant une spirale avec une divergence, variant entre les limites 1/, et ?/; (le plus souvent?/,), et que cette spirale tourne toujours à gauche*) Ce qui est certain c’est que les feuilles ne sont jamais en contactavecla tige, elles divergent toujours dès lori- gine, comme on peut le voir sur les figg. 33—38 de mon mémoire. Et dans le cas où elles s’appliqueraient sur celle-ei, elles n’atteindraient pas les jeunes parties qui n’ont pas en- core produit de feuilles. L’extremite des feuilles plus agées n’atteignent pas, du moins, ne dépassent pas la feuille la plus jeune. C’est pour cette raison qu’on peut toujours, à premiere vue, voir la cellule terminale et les plus jeunes segments chez cette espèce; ils ne sont jamais cachés par les feuilles. Comme les feuilles déjà formées n’atteignent jamais le point d’origine des feuilles plus jeunes, il serait tout à fait impossible qu’un contact, s’il avait lieu, puisse avoir une action quelconque sur la position des feuilles plus jeunes. Il serait d’ailleurs impossible d'expliquer à l’aide de la +) Sur une seule tige j'ai trouvé une spirale tournant à droite. théorie du contact, pourquoi la disposition spiralée com- nence invariablement avec la régularité qu'elle garde tou- jours sur les branches latérales dans le cas, ou celles-ci ne sont pas en contact avec d'autres parties de la plante. J'en citerai quelques exemples; le premier nous est fourni par le Polysiphonia violacea, dont les rameaux (bourgeons axillaires) ne sont jamais en contact avec la tige mère. Avec la feuille, dont il est le bourgeon axillaire, un contact serait toujours possible, mais il aurait lieu seulement sur l'un des côtés, et du reste, selon mes observations, il paraît n'avoir jamais lieu. Les rameaux qui naissent plus tard des cellules basilaires des feuilles, d’abord dépourvues de bourgeon axillaire, ne sont en contact ni avec la tige mère, ni avec la feuille. Il en est de même pour les bour- geons axillaires du P. byssoides; ils ne commencent à pousser que quand la feuille est près d'atteindre sa grandeur défini- tive. La spirale des feuilles est régulière dès l’origine, la divergence est de ?/;. Dans la fig. 5 j'ai représenté un ra- meau du P. sertularioides, d'origine endogene*), qui n’a été en contact avec quoi que ce soit, et cependant les feuilles sont disposées avec la régularité habituelle. La première feuille se trouve, comme dans les rameaux normaux (axil- laires), sur le côté gauche. Le P. obscura présente encore des faits qui sont en contradiction avec la théorie de M. Schwendener. Les rameaux naissent toujours à quelque distance du sommet; ils sont le plus souvent endogènes, ou bien ils se développent aux dépens des cellules basilaires des feuilles agées (tombées). Les feuilles apparaissent à inter- valles irréguliers, et la premiere feuille d’un rameau se trouve toujours a quelque distance de la base après un nombre considérable d’articles. J'ai trouvé la première feuille dans un cas sur le 73° article, dans un autre sur le *) Les rameaux de cette espèce naissent ordinairement comme bour- geons axillaires des feuilles, mais il n'est pas rare de trouver en outre des rameaux endogènes qui naissent à quelque distance du sommet des tiges. 1* 49°; ce ne sont pas lå des cas exceptionnels. Sur un troisième rameau les 17 premiers articles ne portaient pas de feuilles, les articles suivants en portaient 5 séparées les unes des autres par un ou deux articles. Après la 5 feuille suivaient 12articles sans feuilles et au dessus 7 feuilles à courts intervalles. Get exemple suffirait pour montrer comment lesfeuilles sont placées en petits groupes, séparés par des intervalles considérables; les feuil- les sont cependant disposées suivant une spirale, tournant toujours à gauche, avec une divergence d'environ !/, (un peu moins), et cela dès la première jusqu'à la dernière feuille. Les jeunes rameaux d’origine endogene, ne sont en contact avec aucune autre partie de la plante, et plus tard les grands intervalles entre les feuilles excluent la possibilité du contact comme cause de la disposition spi- ralée. J'ai examiné aussi quelques plantes très jeunes du P. violacea. Sur toutes, la disposition spiralée était com- plètement régulière des la première feuille, et la spirale tournait toujours à gauche. Dans une plante seulement, le premier tour, entre la première et la deuxième feuille, tour- nait à droite, mais dès la deuxième feuille la spirale tour- nait à gauche comme d’ordinaire. On ne connait pas les causes qui determinent la place de la première feuille dans une jeune plante; M. Schwendener*) a bien émis des idées sur ce sujet, mais il ne les appuie sur aucun fait. Pour l’explication de la dis- position spiralée il serait surtout intéressant de connaître les causes qui déterminent la place de la deuxième feuille et de savoir pourquoi la deuxième feuille d’une jeune plante nait toujours du même côté par rapport à la première, en d’autres termes, pourquoi la spirale des feuilles tourne tou- jours à gauche chez les Polysiphonia. Je ne vois pas com- ment on l’expliquerait, même en admettant la théorie de M. Schwendener. Il faut, ce me semble, l’attribuer à des cau- *) Ueber Spiralstellungen, p. 332. ses intérieures, encore inconnues. Cest probablement aux mêmes causes qu'il faut rapporter la disposition des ra- meaux chez le P. fastigiuta*). Dans cette espèce, qui n’a pas de feuilles, les rameaux naissent à de longs intervalles, avec une divergence variable qui peut atteindre 180°, mais qui pourtant est, d’ordinaire, plus petite; dans ce cas, les rameaux sont toujours disposés de manière qu’une ligne qui passe d’un rameau jusqu’au suivant, par le chemin le plus court, soit toujours une partie d’une spirale, tournant à gauche. La formation des cloisons transversales qui coupent la cellule terminale en segments touche de près à la question que nous venons d'examiner; ces cloisons sont parallèles au début suivant les uns, c. a. d. perpendiculaires au grand axe, obliques suivant les autres, de telle sorte, que leur partie la plus élevée soit du côté où naîtra plus tard la feuille. On a émis sur ce point des opinions différentes; MM. Cramer, Kny et Berthold ont admis cette dernière opinion, et je m’y suis rangé**), tandis que M. Schwende- ner continue à croire que les cloisons sont d’abord paral- lèles, mais plus tard élevées d’un côté par la formation des feuilles, et. il maintient en outre que les dessins de ses con- tradicteurs peuvent être interprétés de cette manière***). Pour résoudre cette question j'ai soumis des fragments de tiges du Polysiphonia violacea à un examen attentif, en m’attachant non seulement à la formation de la cloison, mais encore au developpement des noyaux. Les &chantil- lons, conservés dans l’alcool absolu, ont été colorés par l’hé- matoylixne, qui rend visibles tous les noyaux). La cellule terminale contient un grand noyau, un peu oblong, avec un nucléole très distinct, que l’hématoxyline *) Rosenvinge loc. cit. p. 14 (6). =) 1. c..p. 44 (36). ***) Zur Theorie etc. p. 771. +) Le noyau de la cellule terminale se voit sans coloration à l'état vivant. colore d’une manière très intense (fig. 1). Je n’ai pas suivi les détails de la division de ce noyau; elle n’a d’ailleurs aucun intérêt dans la question qui nous occupe; je ferai observer seulement que le noyau avant de se diviser de- vient plus long et que le nucléole se divise en deux sans se dissoudre. Plus tard on voit deux noyaux séparés par une vacuole (fig. 2—4). Quelquefois les deux noyaux sont reliés par un fil de protoplasma, traversant la vacuole (fig. 31): Ce qu'il y a d’interessant pour nous à constater dans ce processus, c’est que l’axe de division ne coïncide pas avec l’axe de la tige (fig. 2—4). Le noyau inférieur qui appartiendra au segment qui va être séparé de la cellule terminale a toujours une position excentrique et il se pose à l'endroit ou la feuille se formera dans le segment futur. Il est facile de s’en convaincre en supposant con- tinuée la ligne spirale réunissant les feuilles précédentes. La place de la feuille est donc déterminée avant que le segment ne soit formé. Peu de temps après la séparation des noyaux, la cloison commence à se former. Elle se développe successivement par la formation d’un anneau qui s'accroît peu à peu vers le centre; mais cet anneau ne s’étend pas en même temps dans toute la périphérie, i commence à se former sur un point qui est diamétralement opposé à l’endroit où se trouve le noyau et où naîtra la feuille (fig. 2 et 3). Le noyau du segment qui va être coupé se trouve dans les deux cas figurés à gauche; à droite on voit l’anneau en section optique, mais à gauche on n’en trouve pas la moindre trace. En mettant la sur- face de la cellule au foyer de la lentille du microscope, on voit l’anneau comme une ligne se dirigeant vers l’autre côté (fig. 2x), mais il ne s’étend pas jusque là. Plus tard on peut le suivre jusqu’au côté opposé où il se montre aussi en section optique, et l’on voit alors qu'il est inséré plus haut sur ce côté que sur celui où il a pris naissance (fig. 4). Il est donc évident que la cloison est inclinée dès l’origine. Les premiers segments d'un rameau qui ne portent pas de feuilles sont coupés par des cloisons paralléles, per- pendiculaires à axe, mais leur noyau a aussi, dès le début, une position excentrique; il se place du côté le plus éloigné de la tige mère et la cloison commence à être formée du côté opposé. Sans doute cette orientation des noyaux est en rapport avec le fait que les premières cellules péricen- trales et la première feuille d’un jeune rameau naissent toujours du côté extérieur. Nous avons vu que la place où naîtra la feuille est marquée quelque temps avant son apparition, et même avant la formation du segment qui lui donnera naissance, par la direction de la division du noyau de la cellule ter- minale, et par l’orientation des cloisons qui sont inclinees avant même d’être complètement formées, et si bien orien- tées que le point le plus élevé se trouve à l’endroit exact où naitra la feuille. Il est très commun chez les Floridées qui n’ont pas de disposition spiralée de voir les cloisons élevées dès l’origine du côté où un organe apparaîtra plus tard. Je citerai comme exemples des espèces de Ceramium, de Callithamnion, de Polysiphonia; on Vobserve aussi chez le Polysiphonia fastigiata dont les rameaux ont une disposi- tion qui approche de celle d’une spirale. J'ai montré que, dans un certain nombre de cas, la théorie de M. Schwendener pour la disposition spiralée chez les Floridées est insoutenable puisque les feuilles sont dis- posées régulièrement en spirale sans qu'aucun contact ait eu lieu, et je pense qu’on a le droit d'étendre cette con- clusion à toutes les Floridées à disposition spiralée, quand même dans certains cas la théorie paraitrait être d’accord avec les observations. Il faut donc chercher à cette disposition une cause interne plutôt qu’une cause externe; il fautsupposerl’exi- stence d’une corrélation entreles feuilles. Or ilya plusieurs phé- nomènes morphologiques qui sont en corrélation avec la dis- position desfeuilles, et qui sont tout aussi réguliers que celle-ci*). *) Voir mes , Bidrag" pp. 28—31 : comparez Kny, Ueber Axillarknospen bei Florideen. Festschrift d. Gesellsch. naturforsch. Freunde zu Berlin, 1873. 8 Ainsi chez le Polysiphonia violacea la cellule péricentrale qui est coupée la premiére dans un segment portant une feuille, se trouve toujours au-dessous et å droite de la feuille. La première branche d’une feuille se trouve toujours à droite. Les rameaux (bourgeons axillaires) ne se trouvent pas exactement sur la médiane de l’aisselle, mais ils sont toujours repoussés un peu à gauche. Dans l’article basi- laire, commun à la feuille et au rameau, il se forme seule- ment deux cellules péricentrales, la première formée se trouve toujours à gauche, la seconde à droite. Dans les articles suivants qui ne portent pas de feuilles, la cellule péricentrale formée la première se trouve exactement au- dessus de la cellule péricentrale gauche de l’article basilaire. Les cellules péricentrales coupées les premières dans les premiers articles forment ainsi une ligne droite parallèle à l'axe. Or, la première feuille d’un rameau naît toujours a gauche de cette série de cellules, de sorte qu’elle se trouve au coin supérieur gauche de la dernière cellule de la série. On n’a pas prouvé que tous ces phénomènes dépen- dent de la disposition des feuilles. On pourrait admettre aussi bien qu’ils dépendent directement de la cause incon- nue qui détermine la disposition spiralee des feuilles. Il me paraît impossible de le décider, tant qu’on ne connaîtra pas cette cause; c’est ce que j'ai voulu montrer dans cette note. EXPLICATION DES FIGURES. PLANCHE 1. FIG. 1—5. Fig. 1 à 4. Polysiphonia violacea. Toutes les figures ont été dessinées d'après des préparations, trai- tées par l’hematoxyline, à un grossissement de 800 diamètres. Fig. 1. Sommet d'une tige. On a dessiné seulement les contours des cellules et quelques-uns des noyaux. Fig. 2. Fig. 3° Fig. 4. Fig. 5. 9 Cellule terminale et les deux segments les derniers formés avec leurs noyaux. Dans la cellule terminale le noyau s’est divisé et la cloison commence à se former du côté opposé à celui où se trouve le noyau inférieur. Une ligne fine (x) montre la cloison à la surface de la cellule. Cellule terminale avec ses segments les plus jeunes. La cellule terminale contient deux noyaux reliés par un fil de protoplasma. A droite on voit la cloison qui commence à se former. Etat un peu plus avancé. La jeune cloison annulaire est formée dans toute la périphérie. Polysiphonia sertularioides. Rameau endogène. Gross 350. 10 Sur la formation des pores secondaires chez les Polysiphonia par M. L. Kolderup Rosenvinge. (Avec planche I. fig. 6—12). Dans le mémoire sur les Polysiphonia que j'ai cité à plusieurs reprises dans la note précédente, j'ai décrit et figuré un phénomène singulier qui se produit dans les par- ties jeunes de toutes les espèces de ce genre que j'avais examinées, et qui consiste en ce qu’un morceau de proto- plasma se détache du bord inférieur et extérieur des jeunes cellules péricentrales, se rappoche de la cellule péricentrale subjacente et finit par se confondre avec celle-ci, quoiqu'il ne soit séparé par une membrane*). Les recherches auxquelles je me suis livré plus tard pour déterminer la cause de ce phénomène m'ont montré qu'il est en relation avec la formation des pores secondaires qui se forment entre les cellules péricentrales. On sait depuis longtemps que les cellules des Floridées sont réunies par des pores. Toutes les cloisons trans- versales sont munies d’un pore central tandis que les mem- branes qui séparent des cellules qui ne proviennent pas de la même cellule mère n’en sont pas ordinairement munies. *) Bidrag til Polysiphonia’s Morfologi. Botanisk Tidsskrift, t. 14 1884, p. 8, 26, 31, 35. Résumé p 6. LA Quelquefois, pourtant, il se forme des pores secondaires, entre des cellules qui n'étaient pas d’abord en communica- tion. C’est M. Schmitz*) qui le premier a établi une distinction entre les pores primaires et les pores secon- daires. M. Wille**) a mentionné plus tard les pores secon- daires, et il a indiqué leur importance physiologique; elles rendent possible une communication plus directe entre les cellules. Le développement des pores secondaires n’ayant pas été étudié jusqu'ici, j’en ai fait l’objet de mes recherches; je Vai observé surtout chez les Polysiphonia complanata et violacea, mais j'ai constaté qu'il apparaît avec les mêmes phénomènes chez un grand nombre d'espèces (notamment chez toutes celles que j'ai trouvées pendant mes séjours a Cherbourg, Antibes et Biarritz). Les cloisons primaires, transversales, sont munies d’un pore central; je l’ai souvent distingué dans la cloison la plus jeune, et il n’est pas douteux que ce pore ne soit contemporain de la cloison. Quelque temps après la for- mation des segments, les cellules péricentrales commencent a se former comme je lai décrit ailleurs***). Elles sont d’abord réunies par un pore primaire avec la cellule cen- trale du même article, mais pas avec les autres cellules contigués. Plus tard, cependant, on les voit réunies par leurs extrémités aux cellules péricentrales des articles con- tigus; elles sont munies alors de trois pores, l’un, primaire, du côté interne, et deux secondaires aux deux extrémités. En examinant une partie jeune d’un Polysiphonia, on trouve facilement que les premiers pores secondaires se trouvent a peu d'articles au dessous de celui où la forma- tion des cellules péricentrales est achevée. Chez les espèces *) Schmitz, Untersuchungen über die Befruchtung der Florideen. Sitzungsber. d. Akad. d. Wiss. zu Berlin, 1883, p. 218. **) N. Wille, Bidrag til Algernes physiologiske Anatomi. Kongl. Svenska Vetensk.-Akad. Handlingar. Bd. 21 Nr. 12. Stockholm 1885, p. 70. ##x) loc. cit. Be. 4 Gt 29, 12 qui possédent un grand nombre de cellules péricentrales dans chaque article, comme le P. fastigiata, la forma- tion des pores peut même commencer sur un côté d’un article, tandis que sur l’autre côté les cellules péricen- trales ne sont pas encore formées. Quand la formation des pores est terminée, les cellules sont encore jeunes et d’une longueur peu considérable. | En examinant à l’état vivant une espèce de Polysiphonia avec un fort grossissement en section optique, on remarque que dans la deuxième ou troisième cellule péricentrale au- dessus de celle qui a formé en dernier lieu un pore secon- daire, il apparaît une ligne oblique fine qui sépare une partie de la cellule pres de l’angle inférieur externe. Cette ligne devient peu à peu plus distincte et en même temps la portion de protoplasma qui a été séparé par elle, et qui est d’une forme triangulaire en section optique, s’ap- proche de la cellule péricentrale sousjacente; la cloison qui l’en sépare disparaît, et le protoplasma ainsi séparé se confond avec cette cellule. On remarque pourtant que la séparation n’est pas complète, un fil mince de protoplasma le réunit avec la cellule supérieure par un pore traversant la membrane nouvellement formée. Quelque temps après, la partie de la cellule inférieure qui provient de la cellule superposée est visible comme une proéminence triangulaire, qui toutefois est retirée plus tard dans la cellule. La cel- lule supérieure reprend aussi sa forme primitive, et alors le seul témoin de ce qui s’est passé c’est le pore qui réunit maintenant les deux cellules. Les noyaux jouent-ils quelque rôle dans ce processus? Pour résoudre ce problème qui ne pouvait être élucidé sur le vivant, j'ai traité des échantillons des Polysiphonia com- planata et violacea, conservés dans l'alcool absolu, par ’hematoxyline qui a coloré tous les noyaux en bleu. Pour faciliter l'observation j'ai, à l’occasion, dissocié plus ou moins les jeunes cellules par une pression exercée sur le couvre-objet. On peut isoler souvent de cette manière de 13 petites séries de cellules péricentrales qui se prétent ainsi beaucoup mieux à observation. Les noyaux se trouvaient prendre une part très active dans la formation des pores secondaires. Le P. violacea montrant le plus nettement les change- ments des noyaux, je communiquerai les résultats de mes recherches sur cette espèce. La cellule péricentrale toute jeune contient un seul noyau à peu près central (fig. 6), qui se divise bientôt en deux, de grandeur égale, dont l’un garde d’abord sa place au milieu de la cellule, tandis que Pautre se place tout à fait contre le bord inférieur et extérieur de la cellule (fig. 6 bb), dans langle qui se trouve entre le plan extérieur et inférieur de la cellule. Peu de temps après, le fragment de protoplasma commence à se séparer. 5a base est a peu pres aussi loin que l’epaisseur radiaire de la cellule péricentrale, elle atteint presque son bord inférieur et in- térieur. La hauteur paraît être un peu variable, elle oc- cupe à peu près la moitié de la largeur. La cloison qui sépare le fragment de protoplasma passe donc obliquement du bord inférieur et intérieur de la cellule jusqu’à un point situé sur sa face extérieure. Le noyau se trouve juste- ment dans la partie qui est séparée, et la cloison passe tout auprès de lui. Quelquefois même on voit le noyau s’aplatir pour trouver place dans l’espace triangulaire (fig. 6 bb.), et il est serré en outre tout contre la face infé- rieure. Vue par l'extérieur, la cloison se montre courbee, son point le plus élevé se trouvant au milieu de la cellule; la largeur tangentielle du fragment de protoplasma est un peu moindre que celle de la cellule. La cloison se développe successivement de la périphérie vers le centre, et sa formation paraît commencer un peu plus tôt sur le côté intérieur que sur l’exterieur (fig. 6). Cette cloison sépare ainsi une partie de la cellule qui contient un noyau et une portion de protoplasma dont la masse est bien inférieure à celle du noyau. La cloison étant formée, le petit segment s'approche 14 de la cellule sousjacente. Il pénètre la membrane qui Ven sépare, et se confond avec cette cellule, d’abord sur un point limité (fig. 7), mais peu à peu la fusion s’étend à presque toute la face inférieure. En s’approchant de la cellule sousjacente le petit seg- ment s’ecarte de la cellule d’où il provient. On voit alors très nettement le fil de protoplasma le réunissant avec la cellule. Il s’attache au petit segment non loin de son bord interieur (fig. 7 p). Quelque temps apres on distingue dans son milieu la plaque bien connue qui se trouve au milieu du pore, à la limite des deux cellules. Aussitöt apres que cette fusion a eu lieu, le noyau du petit segment traverse le passage qui réunit celui-ci avec la cellule, et qui est le résultat de la fusion, et il entre ainsi dans la cellule qui est située au dessous de celle où il a pris naissance. Dans la fig. 6 bi et 7 b! on voit pré- cisément le noyau dans le rétrécissement qui se trouve entre le petit segment et la cellule; dans la cellule supérieure de la série du milieu de la fig. 7, le noyau, b+, vient d’en- trer dans la cellule. En même temps que le passage de ce noyau a lieu, l’autre noyau qui est resté dans la cellule se dirige vers le bas; les cellules péricentrales contiennent ainsi à ce moment deux noyaux, dont l’inférieur appartient dès l’origine a la cellule, tandis que le supérieur y est arrivé ultérieurement. Le petit segment triangulaire, quand le noyau l’a quitté, paraît presque vide. Il reste à peu pres incolore par le traitement avec l’hématoxyline, tandis que le proto- plasma des cellules péricentrales se colore assez fortement. On le voit alors comme un prolongement triangulaire plus clair que le reste de la cellule. Peu à peu les traces de la fusion disparaissent, il n’y a plus de rétrécissement à l’endroit ou elle a eu lieu, la hauteur du prolongement diminue, il est retiré dans la cellule, le bord supérieur s’aplanit, et le protoplasma à cet endroit prend le même aspect que dans le reste de la 15 cellule. Le petit segment est alors complètement incorporé dans la cellule. La cellule s'étant allongée en même temps considérable- ment, les deux noyaux commencent bientôt à se diviser. Ils le font tous les deux en même temps, et on trouve alors quatre noyaux dans chaque cellule (fig. 8 p). Les divisions continuent et paraissent avoir lieu en même temps pour tous les noyaux, car plus tard on trouve des cellules à huit noyaux. Dans les cellules agées il y en a un nom- bre très considérable. Le noyau de la cellule centrale, au contraire, ne se divise jamais (fig. Se)*). Si les noyaux des cellules péricentrales continuent à se diviser de la même façon, la moitié des noyaux alors provient de la cellule superposée. Les cellules qui sont situées au dessous des rameaux se réunissent par des pores secondaires avec deux cel- lules à l’extrémité supérieure, 1° avec une cellule dans Varticle superposé, et 2° avec une autre dans Particle basilaire du rameau. Elles reçoivent ainsi deux noyaux, et à un moment donné elles contiennent trois noyaux, dont deux y sont venus des cellules voisines. Les cellules qui sont situées au dessus dun rameau ont à la base deux pores secon- daires, dont l’un les réunit avec une cellule du rameau. Par la formation de ce pore la cellule reçoit un noyau, par la formation de l’autre il en livre un. Chez le Polysiphonia complanata Popacité du protoplasma m'a empêché de distinguer toujours nettement les noyaux dans les cellules péricentrales, mais en revanche les noyaux dans les petits segments passant d’une cellule à l’autre se montrent avec une parfaite netteté (fig. 9 et 10). J'ai vu aussi très clairement le fil de protoplasma passant du bord intérieur du petit segment à la cellule dont il vient d’être séparé (fig. 10 p). Avant la migration de ce segment il ny a pas de trace de pores secondaires, tandis que les *) Comp. Schmitz, Sitzungsberichte der niederrhein. Gesellschaft für Natur- und Heilkunde zu Bonn, 7 juin 1880, p. 3. 16 pores primaires sont visibles dés la formation des cloisons primaires (fig. 10). Dans la fig. 9 les pores secondaires ont été formés entre les cellules de droite, et on voit leur prolongement provenant de la fusion avec le petit segment. Je n’ai pas examiné le développement des pores secon- daires chez d’autres Floridées, mais il me paraît probable qu’il doit s’opérer d’une manière analogue. Un fait intéressant a été signalé par M. Moore*) qui a trouvé chez le Delesseria alata des cellules réunies par plusieurs pores traversant la même cloison, mais sa descrip- tion ne me paraît pas suffisamment claire, et il n’en a pu suivre le développement. En traitant des parties de cette plante par l’acide azotique, on peut séparer les cellules sous une légère pression; on voit alors que l’intérieur des ner- vures est composé de filaments parallèles à l’axe, formés de longues cellules qui sont réunies à leurs extrémités par plusieurs pores (fig. 11). Mais on trouve aussi des fila- ments composés de cellules qui sont réunies par des pores uniques, et il m’a semblé, que ce sont la les cellules axiales ou centrales, homologues des cellules centrales chez les Polysiphonia, tandis que les autres cellules correspondent aux cellules péricentrales chez les Polysiphonia. D’après ce que nous savons des pores des Floridées il paraît probable que ces pores multiples sont d’origine secondaire; en effet, en examinant des parties jeunes, jai trouvé qu’ils se forment à des moments différents, et que leur formation est accompagnée par une migration de pro- toplasma semblable à celle qui à lieu chez les Polysiphonia. Je n’ai pas constaté, si le premier de ces pores est lui- même d’origine secondaire, mais cela me paraît bien pro- bable, puisque les deux cellules appartiennent à des segments primaires différents, comme les cellules péricentrales chez les Polysiphonia. Nous avons vu que la formation des pores secondaires +) Moore, Studies in Vegetable Biologie. I. Journal of the Linnean Society. XXI 1886, p. 610. 157 est un phénoméne assez compliqué et qu'elle est accom- pagnee d'une migration d’un noyau d'une cellule à l’autre. Quel est maintenant le rôle de ce noyau? On pourrait croire qu’il est nécessaire pour le transport de protoplasma d’une cellule à l’autre, et, en effet, il est probable que le protoplasma seul n’est pas capablede pénétrer à travers la membrane. Mais le noyau me paraît avoir encore une autre fonction. J’appellerai l’attention sur ce fait, que la mem- brane qui sépare d’abord les deux cellules est remplacée par une autre qui est munie -d’un pore des son origine. Or cette membrane nait tout a fait comme les cloisons ordinaires, dans une cellule entre deux noyaux provenant d’une division, et la partie de la cellule qui est separee par elle a tout à fait l’aspect d’une cellule. Rien ne s’oppose, en effet, à ce qu’on la considère comme une véritable cellule, d’une durée indépendante mais très courte. A ce point de vue les pores secondaires naissent de la même manière que les pores primaires, avec cette différence que leur formation est toujours suivie d’une fusion de cellules. Quoi qu'il en soit, je pense être en droit d’af- firmer, que la présence d’un noyau dans le petit segment est nécessaire, (parce gue le pore ne peut être. formé qu’entre deux noyaux provenant d’une division. Chez les Corallmées la continuité du protoplasma est réalisée d’une autre maniere, les cellules de fusionnant par la dissolution des cloisons. On ne sait pas encore, si les noyaux y jouent un rôle. M. Schmitz*) a trouvé, quand deux cellules se sont confondues, deux noyaux, unis dans la même cellule, ou un dans chaque. Une migration des noyaux peut donc avoir lieu. Chez d’autres Algues on connait aussi des pores, sur- tout chez les Algues brunes. Le développement n’a pas été examiné, mais d’après les figures de divers auteurs il paraît qu’il y a aussi des pores secondaires. Chez les Champignons enfin on connait des phénomènes *) Schmitz, Sitzungsberichte ete. p. 1. Botanisk Tidsskrift, 17. Bd. 9 18 qui me paraissent analogues å la formation des pores secon- daires des Floridées. Je fais allusion aux „boucles“ qui se forment très fréquemment au niveau des cloisons chez les Basidiomycètes et qui ont été généralement considérées comme des cellules („Schnallenzellen“ des auteurs allemands), jusqu’à ce que M. Brefeld, dans son excellent travail sur les Basidiomycètes*) ait publié d'importantes observations sur leur développement. D’après cet auteur elles commen- cent par la formation d’une petite protuberance, immédia- tement au-dessus d’une cloison, qui, en se recourbant, s'applique sur la cellule sousjacente, justement au dessous de la même cloison, et se confond avec cette cellule, de sorte qu'il en résulte une communication ouverte entre les deux cellules. Mais bientôt après, cette communication est supprimée par la formation d’une cloison dans la boucle. On voit qu'il y a une très grande concordance avec la formation des pores secondaires chez les Floridées, et l’ana- logie devient encore plus frappante par le fait que cette cloison est munie d’un pore central, facile à reconnaître par la présence d’un bouton calleux (fig. 12), comme les cloisons transversales ordinaires des Basidiomycètes **). Ce pore, que j'ai trouvé chez un grand nombre d’Hymenomy- cètes, correspond donc complètement au pore secondaire chez les Polysiphonia; il reste à décider par des recherches ultérieures si, dans la formation des boucles, il y a aussi une migration de noyaux. | Les boucles des Champignons me paraissent avoir le même rôle que les pores secondaires des Floridees; assurer une communication plus complète des cellules; mais chez les Floridées les pores secondaires se forment ordinairement entre des cellules qui n'étaient pas antérieurement en com- munication directe entre-elles, tandis que chez les Champig- nons les boucles se forment entre des cellules qui étaient réunies d’avance par un pore. | +) O. Brefeld, Botanische Untersuchungen über Schimmelpilze. II. Heft. Basidiomyceten I. Leipzig 1877, p. 17, pl. I fig. 3, b. ++) Voir: Strasburger, Das botanische Practicum. Jena, 1884, p. 324. bi H Fe s| int He ga so TO nS Explication des figures. Planche 1. Fig. 6—12. Toutes les figures, exceptee la fig. 11, ont été dessinées d’après préparations traitées par l'hématoxyline. . 6 à 8. Polysiphonia violacea. g. 6 et 7. Jeunes cellules péricentrales au moment de la formation des pores secondaires. Trichia scabra Rfski. a, Spidsen af et Capillitieror; b, Spore. 2, 1 Trichia varia Pers. a, Capillitiergr; b, Sporer. == 60 Trichia fallax Pers, Et Capillitieror. 260 Trichia Jackii Rfski. En Spore. 22°. 1 Hemiarcyria rubiformis (Pers). Spidsen af en af Capillitie- nættets frie Grene. >>, Badhamia capsulifera (Bull.). Brudstykke af Capillitiet. 2, 140 Badhamia panicea (Fr.). Brudstykke af Capillitiet. —. 1 Physarum cinereum (Batsch). Brudstykke af Capillitiet. ——. Tilmadoche nutans (Pers.). Brudstykke af Capillitiet. 32 aie Tilmadoche nutans (Pers.). Sporocyst. = Craterium leucocephalum (Pers.). Sporocyst. = Craterium Oerstedtii Rfski. Sporocyst. Omtr. —. 3 0 Badhamia panicea (Fr.). Sporocyst. =. Badhamia panicea (Fr.). To Sporocystgrupper. Svagt forstorret. Badhamia hyalina (Pers.). Sporocyst. Omtr. 7. Chondrioderma reticulatum Rfski. Plasmodiokarpier paa et Blad af Asperula odorata. 2. Lepidoderma Carestianum (Rabenh.). En Gren med et Plas- modiokarpium. 2. Lepidoderma tigrinum Se) Sporocyst. Tavle 5. Didymium confluens (Pers... Tre Capillitieknipper med for- skjellig formede Fortykkelser. —. Chondrioderma radiatum (L.). a, Capillitietraad; b, Spore. =. Didymium affine Raunkiær. Brudstykke af Capillitiet. 2, Didymium affine Raunkiær. To sammenvoxede Sporocyster. ==. Didymium Cookei (Rfski.). Tre af Peridiets Krystaldruser. 2, Chondrioderma radiatum (L.). Lodret Snit gjennem eu Spo- rocyst. ae Enerthenema papillata (Pers.). Sporocyst efter Sporernes Fjernelse. +>. Ancyrophorus crassipes Raunkiær. Sporocyst efter Sporernes Fjernelse. *°. Ancyrophorus crassipes Raunkiær. De forgrenede Spidser af tre Capillitietraade. 3, Comatricha nigra (Pers.). Sporocyst efter Sporernes Fjernelse. att Comatricha typhina (Roth.). Sporoeyst efter Sporernes Fjer- nelse. ol Stemonitis ferruginea Ehrenb. Brudstykke af det af Capillitie- traadenes yderste Grene dannede Overfladenæt. “7 zu Brefeldia maxima (Fr.). Tre af de Dobbeltblerer ved hvilke , 771. » 260 Nabosporocysternes Capillitietraade ere forbundne. 7. 106 Description in English of some new and of some unsatisfactorily known species of Myxomycetes described in the preceding treatise by C. Raunkiær. Enteridium Rostrupii sp. nov. Æthalia irregular, lengthened, the greatest length is 4 cm., consisting but of one stratum of sporangia, which are 1 mm. thick. Wall of sporangium olive; the lateral wall towards ripen- ing of the spores perforated by large, oval openings. Mass of spores olive; the single spore rather colourless. Spores in oval — ball-shaped clusters of from 5—25. Only the convex surface: warted, 11—12 u diam. On fir stumps and rotten oak branches. — Autumn. Near Horsens in Jutland. E. macrosporum, sp. nov. Tab? 2er Æthalia hemispherical, €. 2 mm. diam., at first reddish, later olive. Spores in oval — ball-shaped clusters of from 5— 25. Only the convex surface spinulose, 12—14 u diam. On rotten fir branches. — Autumn. Near Copenhagen. This species I have only found once and then but im a very few specimens. It seems to be especially different from the other species of Enteridium in the dimention of spores and the particularly developed sculptur of their convex surface. 107 Perichaena Fries. Perichanella subgen. nov. Sporangia sessile or with a short stem. Wall single, yel- lowish, sometimes greyish-violet, homogen or containing plenty of yellow-brown particles. P. cano-flavescens, sp. nov. Tab. 2, fig. 10. Sporangia gregarious, standing on a thin yellow-grey hypo- thallus, globose to hemispherical or lengthened to reniform, ses- sile, ec. O., mm. broad, bright yellow-grey, splitting more or less regularly with a lid. The wall contains numerous round or an- gulate particles.. The upper part of the wall on its inner side provided with delicate thickenings combined into a regular net- work; meshes of the network 5—6-gonal and c. 12 u diam. Capillitium scarcely evident, only consisting of few slightly bran- ched or quite unbranched threads of variable width, inequally warted, colourless — yellowish ; without regard to the thickenings the tubes are 1.,—2 u broad. Spores golden yellow, delicately war- ted, 12.,— 14 uw diam. On bark of beech. — Summer. Lolland. Pa mitemsnpcps nov. lab, 2, ne. ih. Sporangia single or few gathered in clusters, globose- pyriform, sessile or with a short stem, splitting irregularly, greyish brown with a fine violet tone of a metallic lustre, c. 0., mm. broad. Wall single, almost without particles. Tubes of the capillitium long, slightly branched, by irregular enlarge- ments fastened to the wall, inequally and very delicate spinu- lose, equally broad throughout, 1—1,, 4 broad. Spores deli- cately spinulose, as the tubes of the capillitium yellowish — hyaline, 10—12 u diam. On bark of oak and fir and on decayed leaves of pine. — Autumn. Sealand and Jutland. Årcyria cinerea (Bull.) var. cribroides. Tubes of the capillitium broader than those of the main species; the inner meshes equal and of ordinary width, on the surface of the capillitium on the contrary groups of very small meshes and single larger succeed each other alternately. On decayed branches of fir. — Autumn. Near Copenhagen. 108 Arcyria umbrina Schum. Tab. 3, Fig. 8. Schu- macher: Fl. Sæll, No 1479 (Ii Dan: :> Tab 1975, Eee Sporangia single or gregarious, on a thin, shining hypo- thallus, ovate, stipitate. Receptacle on the inner side provided with a network of delicate thickenings. Stem brownish-black, longer than the sporangium. After dehiscing of the sporangium the capillitium enlarges itself but slightly. Capillitium and the mass of spores ochre-brown. Tubes of net of the capillitium with thickenings in the form of half-rings encircling the thread in a spiral, without regard to the thickenings 2., —3 w broad. Spores smooth, 5—7 u diam. On rotten stumps. — Summer — autumn. Near Copenhagen. When comparing the two Arcyria-species delineated in Flora Danica 1975, fig. | and 2 with the decsriptions of them, it will be seen, that the text to fig. 1 in the reality belongs to fig. 2, which no doubt is Arcyria cinerea, what also may be seen by comparison of this figure with the authentie figure in Bulliard’s Hist. des champ. etc. Tab. 477, fig. 3. This error is to be found by all the authors, who have cited tabula 1975 of Fl. Dan.. I beg to observe, that I follow the figure-no. of the tabula and correct the text according to this, consequently for A. cinerea I have cited Fl. Dan.. tab. 1975 fig. 2. Fig. 1 on the tabula — fig. 2 in the text — Arcyria umbrina Schum. is hitherto quoted as synonymous with A. pomiformis Roth; but I think, they are rather different both in their shape and in their colour. On a rotten stump near Copenhagen I have found the here described Arcyria, which throughout harmonizes with the figure named and with Schumachers description of his A. umbrina, this species I therefore believe to have again found. As may be seen from the description, A. umbrina is in the thickenings on the tubes of the capillitium very different from A. pomiformis and more connected with A. punicea. A. punicea Pers. var. cribroides. Tab. 3, fig. 12. The inner meshes equal and of ordinary width; on the sur- face of the capillitium on the contrary groups of very small meshes and single larger succeed each other alternately. Jutland. 409 A. aurantiaca, sp. nov. Tab. 3, fig. 4 and 9—11. Sporangia gregareous, ovate or short cylindrical, stipitate. Stem of the same length or shorter than the sporangium. Thicke- nings on the inner side of the receptacle in the form of fine warts. Wall, capillitium and mass of spores brick-red to orange. Tubes of the capillitium with irregularly connected, close stan- ding ring-like thickenings, 5—7 u broad. Spores smooth, 10— 11 u diam. On rotten wood. — Autumn. Jutland. Didymium Cookei (Rfski.) Raunkiær. Tab. 5, fig. 5. Chondroderma Cookei Rostafinski, Sluz., Dodatek, pag. 17. Sporangia gregareous, rounded or by their mutual pressure polygonal, flattened, sessile. Wall single, greyish-black, covered partly with single, more or less sharp-edged grains, partly with groups of cristals. Columella not present or not evident. Threads of the capillitium bright violet, undulated, combined into a net, expanded in numerous small, spherical fusiform and a few large, irregular, angled swellings. Spores warted, dull-violet, 10—13 u diam. On living leaves of Petasites officinalis. Sealand. D. affine, sp. nov. Tab. 5, fig. 3—4. Sporangia spherical—hemisperical, stipitate. Stem thin, of equal length or longer than the sporangium, expanded into a circular hypothallus at the base, bright brown. Wall grey, without lime, under the microscope colourless. Columella glo- bose—semiglobose, with colour of the stem or brighter. Threads of the capillitium nearly hyalme, expanded in numerous short- fusiform, brownish-violet swellings. Spores smooth or delicately warted, 8—9 u diam. On germinating seeds in laboratorium. Copenhagen. LamprodermaLycopodii (Fr.). Cribraria Lgcopodii Fr. Nees! in litt.. Stemonitis cribrarioides Fries, Syst. myc. III, pag. 163. Sporangium single, globose, sessile, on a violet-brown hypo- thallus. Wall, columella, capillitium and spores violet-brown. The lower part of the wall remains, with irregular tattered mar- 110 gins. Columella cylindrical, nearly reaching half the height of tbe sporangium. Capillitium originating singly from the upper part of the columella, im contmuation forked more and more, especially at the surface of the sporangium combined into a net by transverse branches, extremities rather colourless. Spores 12—18 u diam., on the surface furnished with a delicate net- work of fine thickenings. On the leaves of Lycopodium annotinum. Sealand. Ancyrophorus gen. nov. Sporangia stipitate. Stem prolonged within the sporan- gium as a columella, reaching the apex of the sporangium and there expanding in a discoid membrane. Capillitium originating from this stout discoid membrane and from the upper part of the columella proper. Threads of the capillitium only towards the extremities inconsiderably forked, the extreme branches ar- cuate and furnished with numerous subulate spines. A. crassipes sp. nov. Tab. 5, fig. 8—9. Sporangia globose, stipitate. Stem shorter than the spo- rangium, from an exceedingly thick base lengthened directly into the subulate columella. Threads of capillitium combined by very few transverse branches. The extreme branches arcuate and provided with numerous subulate spines. Stem, columella and capillitium dull-violet black. Spores smooth or delicately warted, bright-violet, 10—12 u diam. On rotten wood. — Autumn. Sealand. ann Agaricineer, iagttagne i Omegnen af Slagelse af Sev. Petersen. Efterfolgende Fortegnelse er Resultatet af 7 til 8 Aars Undersøgelser af de Agaricineer, som jeg har iagttaget i Omegnen af Slagelse. Det Omraade, som jeg har haft Lejlighed til nogenlunde stadig at undersøge, og hvortil denne Fortegnelse udelukkende støtter sig, er imidlertid meget lille og meget begrænset, idet det, med Slagelse som Centrum, væsentligst indskrænker sig til en halv Cir- kelflade imod Syd og Øst med en Radius af 1, Mil. Egnen nord for Slagelse, som bestaar af frugtbare, opdyrkede Marker, har jeg slet ikke undersøgt, og i Egnen vest for Slagelse har jeg kun een Gang i det forløbne Aar gjort en kortvarig Excursion til Forlev Strandeng, omtrent 1 Mil Vest for Slagelse. Den Del af det undersøgte Ter- rain, som har givet det største Udbytte, er den nærmest til Slagelse grænsende Del af den store Skovstrækning, som i en Afstand fra Slagelse af noget over "/, Fjerdingvej strækker sig i sydøstlig Retning mod Nestved, og som i Fortegnelsen kaldes Slagelse Skov. Af dette Skovparti er den nordlige (egentlig ,nordvestlige“) Del i høj Grad cou- peret og afvekslende med Bakker og Dale, Skovmoser, Skovenge og smaa kratbevoksede, aabne Strækninger, lige- som ogsaa Trævæksten er meget blandet; dog savnes al- deles større Naaleskov, større Egeskov og egentlig Hede- 112 strækning. Den sydlige (egentlig ,sydgstlige*) Del er noget mere jævn og med mere ensartet Trævækst. Udenfor Sko- ven er det væsentligt den umiddelbare Omegn af Slots- bjergby, som jeg har undersøgt, og hertil slutter sig Herre- gaarden Falkenstens Have, 1/, Mil mod Sydøst og Edder- mose, en ganske lille Tørvemose, tæt Syd for Slotsbjergby, samt nogle større, græs- og moserige, Bakker Vest for Slotsbjergby: Hads Høj og Sakshøj. Det er en Selvfølge, at den efterfølgende Fortegnelse, som kun er Resultatet af mine egne Fund, efter saa faa Aars Iagttagelse ikke kan være udtømmende, og skjønt den dog naar op til et Antal af over 400 Arter, er jeg over- bevist om, at senere Undersøgelser ville bringe endnu en Del, navnlig af vanskeligere og sjeldnere Arter, frem for Lyset, idet jeg 1 Fortegnelsen har udeladt flere Arter, som det oftest af Mangel paa tilstrækkelig Tid ikke har været mig mulig at faa fuldstændig Klarhed over, men som dog mulig senere kunne gjenfindes og constateres. Kun und- tagelsesvis har jeg i Eortegnelsen optaget enkelte Fund, om hvis Identitet jeg kun nærer en ringe Tvivl, og disse har jeg betegnet ved en Klamme. Hvad der, efter min Tanke, kan have Betydning ved dette lille Arbejde er, at det sikkert omfatter saa godt som alle Arter, som under lignende Localiteter kunne betragtes som almindelige, foruden denne Egns Del af det, i Forhold til Agaricusfloraen som Helhed betragtet, langt overvejende Antal af sjældnere Arter, der ere spredte omkring i Landets forskjellige Egne. At de fleste af de i denne Fortegnelse indeholdte Arter kunne betragtes som almindelige, vil fremgaa ved en Sammenligning med de danske Arbejder, der tidligere ere tremkomne i denne Ret- ning, . navnlig Schumachers „Enumeratio plantarum Sællandiæ“ og Docent E. Rostrups ,Blomsterløse Planter", og maaske endnu tydeligere ved Sammenligning med en righoldig Lokalflora fra Sverige: Dr. Rob. Fries „Synopsis Hymenomycetum regiones Gothebur- gensis“. 1888. Thi, uagtet Naturforholdene i det vidt- — 1413 strakte Terrain, som dette interessante Skrift støtter sig til, ere ikke lidet forskjellige fra de danske, ere dog omtrent de 300 af denne Fortegnelses Arter fælles for begge Floraerne. Åt der med Hensyn til de sjældnere Agaricus-Arter er ikke liden Forskjel mellem Nordsjællands Flora og denne Egns, har jeg erfaret ved det Resultat, som Botanisk Forenings Exkursioner i Nordsjælland i denne Henseende have givet, ligesom jeg ogsaa allerede i en Afstand fra Sla- gelse af omtrent 2 Mil (ved Sorø og Korsør) ganske lejlig- hedsvis har iagttaget ikke saa faa sjældnere Arter, som ikke findes her, og det er derfor en Selvfølge, at der ikke kan gives noget fyldigt Billede af Fædrelandets Agaricus- flora, før alle Egne, og navnlig Halvøens meget forskjellig- artede Lokaliteter, ere undersøgte. | Til Slutning tillader jeg mig at bringe min erkjendt- ligste Tak til Dhrr. Mycologer, som have ydet mig meget væsentlig Bistand ved det vanskelige Studium af Agarici- neerne, nemlig Hr. Docent E. Rostrup i Kjøbenhavn, som har givet mig den første Vejledning, og ogsaa senere ydet mig værdifuld Hjælp; — Hr. Dr. M. A. Lindblad i Stockholm, som har haft den Velvillie i Aarene 1882 —84 at gjennemgaa og berigtige mine Bestemmelser af talrige Arter; — Hr. Dr. Robert Fries i Gøteborg, som i det forløbne Aar, henimod Afslutningen af dette lille Ar- bejde, har vist mig den Godhed at bestemme en Del sjæld- nere Arter og at afgjøre adskillige Tvivlsmaal; — samt Mr. Charles B. Plowright i Kingslynn, England, som un- der et Ophold i Kjøbenhavn ved Svampeudstillingen i det forløbne Efteraar, paaviste mig enkelte for mig ukjendte Arter. Botanisk Tidsskrift, 17. Bind. 8 PP > > >» 114 Agaricus L. Amanita Pers. . phalloides Vaill. Slagelse Skov; meget sjælden. . Mappa Batsch. Slagelse Skov; særdeles almindelig. . porphyrius A. S. Slagelse Skov; paa noget aabne Pladser i Bøgeskov, sjælden. . pantherinus D. C. Slagelse Skov; ret er men kun paa enkelte Strøg. . muscarius L. Slagelse Skov; almindelig i den nordlige Del, forøvrigt sjælden. . rubescens Pers. Slagelse Skov; særdeles almindelig overalt. . lenticularis Lasch. Slagelse Skov; i en Granplantage mod Syd ret almindelig; jeg har iagttaget ravfarvede Draaber ogsaa i Myceliet. . vaginatus Bull. Slagelse Skov; overalt meget alminde- og varierende i Farve. Lepiota Fr. . procerus Scop. Slagelse Skov; ret almindelig i den nordlige Del, forøvrigt sjælden. . rachodes Vitt. Var. subtomentosa (Krombholz „Schwämme“ Tavl 24, Fig. 15.) Slagelse Skov paa nøgen Jord; flokvis. . excoriatus Sehaeff. Slotsbjergby paa Marker; sjælden. . clypeolarius Bull. Slagelse Skov; ret almindelig paa solaabne, græs- og mosrige Steder. . cristatus Bolt. Ikke sjælden paa Græsplæner i Haver. » . naucinus Fr. Ved Slotsbjergby paa en Græsmark. . ermineus Fr. Ved Slotsbjergby; ikke sjælden mellem Græs paa Diger og Høje; undertiden har Hatten en halvkugleformet, aldeles glat og glinsende brun Pukkel. . Carcharias Pers. Slagelse Skov; særdeles hyppig. i Granplantager. . granulosus Batsch. Slagelse Skov "paa Mos; meget sjælden. 115 A. amianthinus Scop. Slagelse Skov paa Mos; almin- delig; Slotsbjergby Mark paa ,Saxhøj". Årmillaria Fr. A. melleus Vahl. Slagelse Skov; yderst almindelig; Var. bulbosa. Karst, hist og her; Ringen er ofte flokkøs og gul:. A. bulbiger Alb. & Schw. Slagelse Skov; hist og her, navnlig 1 Granplantager. A. mucidus Schrad. Slagelse Skov; ikke sjælden paa undertrykte Grene af endnu levende Bøgetræer og paa nedialdne Grene. | | Tricholoma Fr. A. equestris L. Slagelse Skov i en Granpiantage:. faa Exemplarer. | A. coryphaeus Fr. "Slagelse Skov; i den sydlige Del _ mellem Græs, sjælden. ; À. portentosus Fr. Slagelse Skov i Granplantager;. sjælden. | A. ustalis Fr. Slagelse Skov; hist og her. A. flavo-brunneus Fr. Slagelse Skov; sjælden. A. pessundatus Fr. Var. campestris Fr. Slotsbjergby; flere Steder navnlig i Nærheden af Poppeltreer; flokvis. A. rutilans Schaeff. Slagelse Skov; hist og her paa Træ- stød; flokvis. *A, variegatus Scop. Slagelse Skov paa Træstød; sjæld. A. leucocephalus Fr. Slagelse Skov; flokvis i Randen af en Granplantage; har stærk Mellugt. A. Columbetta Fr. Slagelse Skov; hist og her paa nøgen Jord. A. vaccinus Pers. Slagelse Skov; i en Granplantage i den sydlige Del. À. terreus Schaeff. Slagelse Skov; ret almindelig paa nø- gen Jord. SX AL >>> > > b> bb > 116 . saponaceus Fr. Slagelse Skov; almindelig udbredt. Var. clavipes Karst. hist og her. murinaceus Bull. Slagelse Skov; almindelig i August og i September i Løvskov. . sulphureus Bull. Slagelse Skov; særdeles almindelig i Løvskov. inamoenus Fr. Slagelse Skov; ikke sjælden. cerinus Pers. Slagelse Skov; sjælden. ionides Bull. Var. persi color Fr. Slagelse Skov; flokvis i den nordlige Del imellem Græs. carneus Bull. Slagelse Skov; paa Grasrabat i den nordlige Del; sjælden. gambosus Fr. Slagelse Skov; paa en kratbevoxet Eng i Udkanten af den nordlige Del, flokvis. Længere inde i Skoven har jeg et Par Steder iagttaget en tydelig Mellemform mellem À. gambosus og A. borealis Fr., begge i Foraarstiden. albus Schaeff. Slagelse Skov; temmelig almindelig i den nordlige Del; selskabelig. personatus Fr. Slagelse Skov; meget almindelig, og- saa udenfor Skoven hist og her; flokvis. | . irinus Fr. Slagelse Skov; flokvis paa Overgang a Krat og Eng i den nordlige Del. nudus Bull. Slagelse Skov i Granplantage; sjælden. humilis Pers. Paa Strandeng ved Forløv; almindelig. paedidus Fr. Slagelse Skov paa en Skoveng; flokvis. pudidus Fr. Slotsbjersby Mark paa en moskleedt Bakke. Clitocybe Fr. nebularis Batsch. Slagelse Skov; yderst almindelig. clavipes Pers. Slagelse Skov; ikke almindelig. luscinus Fr. Paa Strandeng ved Forløv; ikke sjælden. . hirneolus Fr. Slagelse Skov i en Glanplantage; sel- skabelig. . odorus Bull. Slagelse Skov; meget almindelig og variabel. Å. He cerussatus Fr. og Var. difformis Schum. Hist og her i Slagelse Skov. A. phyllophilus Pers. Slagelse Skov mellem Bogelgv; sjelden og sporadisk. *A. pithyophilus Fr. Slagelse Skov; i Mængde i Gran- PP» plantager i den nordlige Del, navnlig sent paa Aaret; forekommer mig vel skilt fra foregaaende. . candicans Pers. Slagelse Skov mellem Bøgeløv; sjæl- den i den sydlige Del. . dealbatus Sowerby, Slotsbjergby Mark paa Gjærder og Bakker; ikke sjælden. . gallinaceus Scop. Sammesteds og paa lignende Ste- der; Lugten noget ubehagelig. . humosus Fr. Slagelse Skov i den sydlige Del paa nøgen Grøftekant i tætte Tuer. . Opacus Sowerby. Slagelse Skov, navnlig i den nord- lige Del, hvor den danner store tætte Tuer paa Græs- rabatter. . maximus Flora der Wetterau. Slagelse Skov; meget almindelig paa fugtige, græsrige Steder. . infundibuliformis Schaeff. Slagelse Skov; almindelig navnlig i Kanten af smaa Granplantager, Varieteten membranacea Fr. ikke sjælden, . sinopicus.Fr. Slagelse Skov; sjælden. . gilvus Pers. Slagelse Skov; sjælden. . inversus Scop. Slagelse Skov, i en Granplantage mod Syd; talrig. . flaccidus Sowerby. Slagelse Skov; meget almindelig udbredt, navnlig i Granplantager. . Catinus Fr. Slagelse Skov; sjælden. . Cyathiformis Bull. Yderst almindelig saavel i Sla- gelse Skov som i det Frie, endogsaa hyppig paa mos- groede Hustage; meget variabel. . expallens Pers. Slagelse Skov mellem Bøgeløv i den sydlige Del; talrig. . pruinosus Fr. Slagelse Skov; sjælden. 118 . concävus Scop. Slagelse Skov mod Nord paa Mos; sjælden. . suaveolens Schum. Slagelse Skov paa Græsrabatter; ikke sjælden. " . metachrous Fr. Slagelse Skov; . overordentlig almin- delig, navnlig i Granplantager, indtil sent paa Aaret. . fragrans Sowerby. Almindelig næsten overalt i. Skov og større Haver, navnlig paa Mos. . angustissimus Lasch. Slagelse Skov mellem Bøge- løv; sjælden. . obsoletus Batsch. Temmelig almindelig i Slagelse Skov og i det Frie, navnlig mellem Græs. . laccatus Scop. Slagelse Skov; yderst almindelig og meget variabel. Collybia Fr. . radicatus Relhan. Slagelse Skov; meget almindelig. . longipes Bull. Slagelse Skov i den nordlige Del; sjæl- den. Er mulig kun en Varitet af den foregaaende. . platyphyllus Fr. Slotsbjergby; to Steder i Gaarde ved Tømmer, temmelig talrig. É . maculatus Alb. & Schwein. Slagelse Skov i Randen af en Granplantage; flokvis; den beholder længe sin hvide Farve. . butyraceus Bull. Slagelse Skov; overalt almindelig, navnlig i Granplantager, og særdeles variabel. . asemus Fr. Slagelse Skov; hist og her og kun sjæl- den typisk; er mulig kun en Form af den fore- gaaende. . Stridulus Fr. Slotsbjergby; faa Exemplarer mellem Græs ved en lille Granplantage. . velutipes Fr. Overalt almindelig, navnlig paa: Pile- stød. | . Stipitarius Fr. Slotsbjergby; meget almindelig mellem Græs paa Gærder. . confluens Pers. Slagelse Skov; hist og her 1 Tuer. i Mn te . myosurus Fr. Slagelse Skov i Granplantager; hist og her. . conigenus Pers. . Slagelse Skov og Falkenstens Have, talrig paa Grankogler. . tuberosus Bull. Slagelse Skov paa Russula nigricans; sjælden. . xanthopus Fr. Falkenstens Have i en lille Gran- plantage. . tenacellus Pers. Slagelse Skov; ret almindelig i Gran- plantager. . dryophilus Bull. Slagelse Skov; meget almindelig overalt i Løvskov. . ocellatus Fr. Slagelse Skov imellem Græs i den nord- lige Del, enlig. . Michelianus Fr. Falkenstens Have paa mosgroet Plæne ved Graner. . rancidus Fr. Slagelse Skov i den sydlige Del under Graner. Lugten synes mig ikke særlig ubehagelig, men nærmest som frisk Mel. . inolens Fr. Falkenstens Have under Graner mellem Græs. . miser Fr. Slagelse Skov i Granplantage, sjælden. . ambustus Fr. Slagelse Skov paa nøgen Jord under Bøgetræer, sjælden, flokvis. Mycena Fr. . rosellus Fr. Slagelse Skov i Granplantage; hist og her. . purus Bull. Slagelse Skov; overordentlig almindelig overalt og variabel i Farve; en temmelig ejendommelig Varietet: mørkegraa med graa, temmelig fjerne La- meller, ikke sjælden i vaade Grøfter. . lineatus Pers. Temmelig almindelig overalt i Skov og i det Frie, navnlig paa Gærder. . luteoalbus Bolt. Slotsbjergby; temmelig hyppig paa Gærder mellem Græs. 120 . flavoalbus Bolt. Falkenstens Have paa mosgroet Plæne ved Graner. . lacteus Pers. Slagelse Skov mellem Bøgeløv, temmelig sjælden. . Cohaerens Pers. Slagelse Skov paa teminelig nøgen Jord, flokvis. Dr. Karsten henfører den, sikkert med god Grund, til Marasmius. . excisus Fr. Slagelse Skov under Bogetræer, sjælden. . rugosus Fr. Slagelse Skov; hist og her i den sydlige Del paa Bøgestød i Tuer. , galericulatus Scop. Overalt meget almindelig. . polygrammus Bull. Slagelse Skov; hist og her paa paa Træstød. . tintinabulum Fr. Slagelse Skov paa et Bøgestød i tætte Tuer; iagttaget ved Vintertid, — fuldstændig typisk. . ammoniacus Fr. Falkenstens Have paa en mosgroet Plæne. . plicosus Fr. Mark ved Slagelse paa et græsgroet Gærde. . aetites Fr. Slagelse Skov; temmelig almindelig i den sydlige Del i Skovbunden; Farven oftere lysere end den normale. . stanneus Fr. Slagelse Skov i den nordlige Del: mel- lem Græs; sjælden. . filopes Ball. Slagelse Skov; hist og her. . debilis Fr. Saxhoj paa Slotsbjergby Mark. . galopus Pers. Slagelse Skov; ikke almindelig. . epipterygius Scop. Slagelse Skov; temmelig alminde- lig i Tuer paa Gran- og Bøgestød. . vulgaris Pers. Slagelse Skov; talrig i Granplantager, dog kun paa enkelte Strøg. . stylobates Pers. Slagelse Skov paa Bøgeløv; sjælden. . echinipes Lasch. Falkenstens Have paa Mos under Graner. . latebricola Karst. Falkenstens Have paa Grankogler.. 121 corticoia Pers. Almindelig paa mosgroede Træ- stammer. . hiemalis Osbeck. Slotsbjergby i Have paa Stammen af Æbletræer. . capillaris Schum. Slagelse Skov paa Bøgeløv; sjælden. Omphalia Fr. . hydrogrammus Fr. Slagelse Skov; hist og her. . scyphoides Fr. Slagelse Skov, sjælden. . pyxidatus Bull. Slotsbjergby paa Garde. Paa Forlev. Strandeng. . rusticus Fr. Slagelse Skov paa hedeagtig Sandgrund. . umbelliferus L. Slagelse Skov i en Torvemose. . setipes Fr. og Var. atrocyanea Fr. Slagelse Skov, hist og her, navnlig paa Mos. . gracillimus Weinm. Hads Hoj ved Slotsbjergby. Pleurotus Fr. . eorticatus Fr. Slagelse Skov og i Slotsbjergby hist og her paa Træstod og Tr&stammer; meget variabel ı Form. . Pometi Fr. Slotsbjergby i en Have paa Stammen af et Æbletræ. . dietyorhizus De C. Eddermose, tæt Syd for Slots- bjergby, paa Torvejord. . ostreatus Jacq. Almindelig paa Træstammer; 1 Sla- gelse Skov har jeg flere Gange truffet den påa Gran- stød. . salignus Pers. Slotsbjergby paa en fældet Bøge- . stamme: Volvaria Fr. [A. hypopithys Fr. Var. Slotsbjergby paa en Græsmark, selskabelig. Hatten 2 til 3 Ctm. bred, hvid, klokke- formet med spredte, tiltrykte brune Traade, svagt klæbrig. Lamellerne meget brede, buede, rosenrøde. Foden skjør, tiltrykt silkehaaret, hvid. Skeden temme- TA. 122 lig stor, 2 til 3 fliget; — har for Bristningen af Volva stor Lighed med en Lycoperdon. Er mulig en Form af A. medius Schum. | . speciosus Fr. Slotsbjergby i en Have, flokvis. Pluteus Fr. . cervinus Schaeff. Slagelse Skov, overalt temmelig al- mindelig paa Trestod. nanus Pers. Slotsbjergby paa mosgroet Hustag 1 Mængde. Har alle Karakterer tilfælles med nanus og anfores kun med Tvivl under dette Navn, fordi Voxe- stedet er forskjelligt fra det almindelige for denne Art. | . leoninus Schaeff. Slotsbjergby paa en fældet Boge- stamme. Entoloma Fr. . prunuloides Fr. Slagelse Skov i den ,torre Gronso* paa et bakket Strøg. . helodes Fr. Slagelse Skov i en Torvemose, temmelig talrig. . ardosiacus Bull. Slagelse Skov i den sydlige Del paa Bøgestød. . sericellus Fr. Hist og her overalt. Meget variabel. . clypeatus L. Slotsbjergby i enkelte Haver; 1 stor Mængde om Foraaret. .Thodopolius Fr. Slagelse Skov; almindelig mellem Bøgeløv. . Sericeus Bull. Slagelse Skov og Slotsbjergby påa græs- klædte Bakker; ret almindelig. . nidorosus Fr. Slagelse Skov paa aaben Plads mellem Græs; flokvis. Clitopilus Fr. . Prunulus Pers. Slagelse Skov i den nordlige Del; almindelig. . Orcella Bull. Slagelse Skov i den sydlige Del; ikke sjælden. 1098 . popinalis Fr. Eddermose ved Slotsbjergby; selskabe- lig. Foden undertiden lateral. Var. firmata Fr. Slotsbjereby paa nøgen Groftekant. Leptonia Fr. | A. lampropus Fr. Slagelse Skov i Udkantén mod Nord | paa en kratbevoxet Eng; selskabelig. A. serrulatus Pers. Slagelse Skov i Nærheden af den | foregaaende og i den ,tørre Granso*. | A. euchrous Pers. Slagelse Skov i en Mose påa Elle- | stød. | A. calimorphus Weinm. Slagelse Skov paa samme Sted . | som de to næstforegaaende Arter. | Nolanea Fr. HER pascuus Pers. Slagelse Skov; talrig paa et enkelt Strøg, navnlig paa en Græsvej i en Granplantage. A. nigripes Trog. Slagelse Skov; ret almindelig og i Mængde paa fugtige Steder saavel i Granplantager som i Bøgeskov. Den opnaar ofte en ret betydelig Stør- relse, og Hatten har jeg altid set med gul Rand. Lugten meget stærkt af Fisk. A. pleopodius Bull. Slagelse Skov i den ,tørre Grønsøf påa Græsskrænt. | | A. hirtipes Flora dan. Slagelse Skov, i Granplantage; sjælden. | A. mammosus L. Slagelse Skov i den „terre Grønsøf ; selskabelig. A. junceus Fr. Slagelse Skov samme Steds mellem Tuer af Carex. Eccilia Fr. | A. rhodocylix Lasch. Slagelse Skov i Randen af en Mose. Claudopus Smith. A. variabilis Pers. Ikke sjælden overalt paa nedfaldne Grene og Tommer, — ogsaa paa Grannaale. [24 Pholiota Fr. A. aureus Pers, Var. Vahlii Schum. Slagelse Skov i den A. A. A. sydlige Del, i en flad Groft mellem Pteris i Mængde, ‘samt paa St. Mikkels Kirkegaard i Slagelse. — Paa det førstnævnte Voxested har jeg iagttaget den 4 Aar i Træk. Den svarer gan:ke til Schumachers Be- skrivelse (Enum. plant. p. 259): kun kan der tilføjes, at de unge Svampe, allerede strax, naar de vise sig over Jorden, ere bedækkede af et meget fint lyst brandgult Pudder, som smitter af ved Bergrmg, men som taber sig efterhaanden, saa at de store udfoldede Svampe som oftest ere glatte og have en lysere, ble- gere Farve, — ogsaa lysere end den er fremstillet paa Afbildningen af Agaricus VahluiFlora danica, Tab. 1496. caperatus Pers. Slagelse Skov 1 den nordlige Del; selskabelig og temmelig almindelig. Roxites Karst. togularis Bull. Slagelse Skov paa aaben Gresplads; enlig. præcox Pers. Overalt om Sommeren baade i Skov og i det Frie paa græsrige Steder. Formen minor ikke sjælden. *A. durus Bolton. Slotsbjergby paa en Bakke. Å. sphaleromorphus Bull. Slagelse Skov paa en krat- bevoxet Eng og paa Græsrabat ved en Landevej mel- lem Slotsbjergby og Slagelse; selskabelig. . radicosus Bull. Slagelse Skov; temmelig almindelig. . heteroclitus Fr. Ikke sjælden, navnlig paa Poppel- stammer. . squarrosus Müll. Almindelig paa Træstod. Var. reflexus Schaeff. Slagelse Skov. . adiposus Fr. Slagelse Skov i den sydlige Del paa et Bogestod; flokvis. . muricatus Fr. Slagelse Skov i den sydlige Del mel- mem Græs i Nærheden af et Bogestod; selskabelig. . mutabilis Schaeff. Slagelse Skov; saerdeles almindelig paa Træstød i Tuer. ——————— mn a ——— —_———— A. A. A. A. marginatus Batsch. Slagelse Skov; almindelig navn- lig 1 Granplantager. En mindre Form meh Habitus af Phliota pumila, men med tydelig hel, opstaaende Ring og brun Hat, 1 Mengde paa mosgroet Hustag 1 Slotsbjergby. mustelinus Fr. Slagelse Skov paa et Bogestad; sel- skabelig; iagttaget paa det samme Voxested to Aar le. mycenoides Fr. Eddermose ved Slotsbjergby; sel- skabelig og talrig. Inocybe Fr. lanuginosus Bull. Slagelse Skov i den sydlige Del paa nøgen Groftekant. A. pyriodorus Pers. Slagelse Skov paa Grøftekant under Bøge; selskabelig. N. A sø Å. A. À. lacerus Fr. Slagelse Skov paa Græsvej i en Gran- plantage; selskabelig i Forsommeren. muticus Fr. Slagelse Skov i den sydlige Del paa Vej — nggen Jord — under Boge. fibrosus Sowerby. Slagelse Skov paa græsrige Steder; temmelig sjælden. fastigiatus Schaeff. Slagelse Skov paa lignende Steder sparsom. rimosus Bull. Slagelse Skov; almindelig, ofte i smaa Former. . asterosporus Keith. Slagelse Skov i den nordlige Del i Skovbunden. . descissus Fr. Slagelse Skov; hist og her mellem Græs. . geophyllus Sowerby. Slagelse Skov; meget almindelig, navnlig paa Vejrabatter. . Scabellus Fr. Slagelse Skov i den nordlige Del paa Vejrand. Hebeloma Fr. . fastibilis Fr. Slagelse Skov, ikke sjælden. Var. spiloleuca Krombh. i den sydlige Del, flokvis. Ho- vedarten danner undertiden store Hexeringe. A. testaceus Batsch. Slagelse Skov mellem Bogelgv; sjælden. A. punctatus Fr. Slagelse Skov, temmelig almindelig, navnlig paa mosrige Steder. A. erustuliniformis Bull. Almindelig saavel i som uden- for Skoven og i højeste Grad varierende, saa at den stundom nærmer sig meget til andre nærstaaende Arter: A. elatus Batsch, A. longicaudus Pers. og A. truncatus schaeff. Flammula Fr. A. lentus Pers. Slotsbjergby i et Hegn; Slagelse Skoy meget sjælden. A. gummosus Lasch. Slagelse Skov hist og her paa ng- gen Jord; flokvis. A. alnicola Fr. Paa et afbarket Poppeltræ ved Slagelse Skov. | A. flavidus Schaeff. Slagelse Skov i den sydlige Del flok- vis paa Granstod. A. conissans Fr. Slotsbjergby Mark i store Tuer ved Grunden af Poppeltræer. A. inopus Fr. Slagelse Skov paa Tr&stod temmelig al- mindelig. Paa halvt opløste Tr&stod har jeg set den med en ca. 30 Ctm. lang, trevlet Rod. A. scambus Fr. Slagelse Skov paa nøgen Jord ved Gra- ner; enlig. Naucoria Fr. A. Cucumis Pers. Slagelse Skov i den nordlige Del mel- lem Græs; fåa Exemplarer. A. sideroides Bull. Var. terrestris Fr. Slotsbjergby 1 en Granplantage. A. pediades Fr. Paa Marker og ved Veje meget almin- delig. nn . semiorbicularis Bull. Paa Græsrabat ved Landevej; selskabelig. . erinaceus Fr. Slotsbjergby i en Groft paa en ned- falden Bogegren. . earpophilus Fr. Slagelse Skov paa en nedfalden Boge- frugt; sjælden. Galera Fr. . tener Schaeff. Særdeles hyppig iSkoven og i det Frie mellem Græs. . vittaeformis Fr. Saxhoj paa Slotsbjergby Mark; flok- vis mellem Mos. . rubiginosus Pers. - Slagelse Skov paa Mos i Gran- plantage: sjælden. . Hypnorum Batsch. Slagelse Skov; almindelig paa Mos. . Sphagnorum Pers. Eddermose ved Slotsbjergby 1 Tuer af Aira cæspitosa. . mycenopsis Fr. Slotsbjergby paa mosgoet Hustag ı Mængde indtil Vinterens Frembrud. . tenuissimus Weinm. Hads Høj ved Slotsbjergby; faa Exemplarer. Tubaria Smith. . furfuraceus Pers. Overalt overmaade almindelig og varierende i Størrelse og Form. . paludosus Fr. Slotsbjergby paa fugtig Vejrand. Var. limosus Fr. paa mosgroet Hustag. . muscorum Hoffm. Slagelse Skov hist og her ved Bogestammer. Crepidotus Fr. . mollis Schaeff. I Slagelse Skov og i det Frie "hist og her paa Træstammer. Psalliota Fr. . arvensis Schaeff. Almindelig overalt. Å. cretaceus Fr. Slotsbjergby mellem Græs ved en Granplantage, enlig. Efter min Erfaring andensteds fra — Strandeng ved Korsør — hvor jeg har iagt- taget den i Mængde, har den ikke mørke Sporer. pratensis Schaeff. Hads Høj ved Slotsbjergby og paa Græsrabat i Slagelse Skov i den sydlige Del; paa det sidste Sted med slanke Former. campestris L. Overalt, men mindre almindelig end arvensis og meget mere variabel end denne Var. silvicola Vittad. temmelig almindelig i Slagelse Skov. silvaticus Schaeff. Slagelse Skov i en Granplantage i den sydlige Del; selskabelig. comptulus Fr. Slagelse Skov paa Græsrabat i den nordlige Del, flokvis. Stropharia Fr. aeruginosus Curt. Overalt særdeles almindelig og meget variabel. *A. aibocyaneus Desmaz. Slotsbjergby paa græsbevoxede ÅL Å. Gærder; ikke sjælden. obturatus Fr. Slotsbjergby paa frugtbare Marker; meget hyppig, melanospermus Bull Slotsbjergby paa Græsmarker; meget sjældnere end foregaaende og tidligere (August, September.) squamosus Pers. Slagelse Skov; særdeles almindelig og meget variabel. luteonitens Fr. Slagelse Skov i den sydlige Del paa Græsrabat. merdarius Fr. Slagelse Skov paa Gjodning; sjælden. stercorarius Fr. Slagelse Skov ,Lodermose*; Forlev Strandeng paa Gjødning; — det sidstnævnte Sted 1 Mængde. semiglobatus Fr. Overalt almindelig. caput medusae Fr. Slagelse Skov i den sydlige Del ~ 199 paa Granstod — paa fugtig Grund —; selskabelig. Velum partiale flokkøst uldagtigt. Hypholoma Fr. A. sublateritius Fr. Slagelse Skov, almindelig overalt påa og i Nærheden af Træstød og Træstammer. A. capnoides Fr. Slagelse Skov i Granplantager paa og ved Granstød; særdeles almindelig. En Varietet med klokkeformet Hat og silkeglinsende rustbrun, i Spidsen bleg Fod, hist og her mellem Hovedformen; kun forskjellig fra Ag. dispersus Fr. ved Lamellernes Farve. A. fascicularis Huds. Slagelse Skov og i Haver meget almindelig, navnlig paa Træstød og ved Grunden af Træstammer. A. lacrymabundus Fr. Slagelse Skov i den nordlige Del paa og ved Bøgestød i Mængde. A. velutinus Pers. Slagelse Skov i den sydlige Del paa Gr&srabatter og i en aaben, sumpet Granskov, sel- skabelig. Et ganske enkelt, kraftigt Exemplar iagttaget paa en fugtig Græsmark ved Slotsbjergby. A. cascus Fr. Slagelse Skov i den nordlige Del paa græsrige Skovdiger ; selskabelig. A. pillulaeformis Bull. Slagelse Skov i den nordlige Del paa et mosklædt Bøgestød; faa, tætsamlede Exempla- rer med smaa Dimensioner. Velum partiale tyndt, men tæt. Psilocybe Fr. A. ericaeus Pers. og Var. dichroa Pers. Ved Slots- bjergby paa en sumpet Eng; selskabelig. A. bullaceus Bull. Slotsbjergby paa Gjodningsplads; sel- skabelig. A. physaloides Bull. Slotsbjergby i en Groft paa fed Jord. A. atrorufus Schaeff. Slagelse Skov paa et Bogestod i den nordlige Del. Botanisk Tidsskrift, 17. Bind. 9 130 . Callosus Fr. Slagelse Skov paa en lille Eng i Ud- kanten i Mængde. . spadiceus Schaeff. Slagelse Skov; almindelig overalt paa Træstød. . agrarius Fr. Slotsbjergby paa Jord ved Grunden af et Asketræ; faa Exempl. . cernuus Flor. dan. Slagelse Skov; meget sjælden. . foenicesii Pers. Slotsbjergby paa græsklædt Dige. . vicinus Fr. Slotsbjergby paa Græsplæner; spredt. Psathyra Fr. . Corrugis Pers. Slotsbjergby ved levende Hegn; næsten tueformet. . torpens Fr. Slagelse Skov paa aaben, græsbevoxet Plads; selskabelig. . gyroflexus Fr. Slotsbjergby paa Græsmark; selska- belig. . Spadiceogriseus Schaeff. Slagelse Skov ved Grunden af Bøgestammer, talrige men spredte. Ogsaa paa aaben Græsplads sammesteds. . obtusatus Fr. Slagelse Skov; hist og her i Skov- bunden. . fagicola Lasch. Slagelse Skov i den sydlige Del paa et Bøgestød; faa Exemplarer. . pennatus Fr. Paa en frugtbar Mark i Nærheden af Slagelse Skov; selskabelig. . noli tangere Fr. Slotsbjergby i levende Hegn og paa en Bakke paa nøgen Jord. Panaeolus Fr. . Separatus L. Var. major Fr. Forlev Strandeng paa Gjødning; faa Exemplarer. . phalaenarum Bull. I den sydlige Rand af Slagelse Skov påa stærkt gjødet Plads; et Exemplar. . sphinctrinus Fr. Slagelse Skov paa Græsrabat; faa Exemplarer. . campanulatus L. Overalt almindelig og meget vari- [A: 191 abel, idet den undertiden nærmer sig Ag. retirugis, undertiden papilionaceus med Hensyn til Hattens Over- flade, men dog bevarer sit Artsmærke: den foroven udvidede og furede Fod. . acuminatus Fr. Slagelse By i Udkant paa en Af- faldsdynge. . fimicola Fr. Slotsbjergby paa Græsplads. Psathyrella Fr. . gracilis Fr. Slagelse Skov; ikke sjælden; selskabelig. . impatiens Fr. Slagelse Skov i den sydlige Del mel- lem Bøgeløv. caudatus Fr. Paa gjødet Plads i den sydlige Rand af Slagelse Skov; flokvis. Jeg har ikke iagttaget, om Foden var rodslaaende, men tvivler ikke om, at Exem- plarerne tilhøre denne Art. Exemplarerne havde store Dimensioner. | | . atomatus Fr. Almindelig i det Frie mellem Græs. Var. expolita Fr. hist og her. . disseminatus Pers. Hist og her påa og ved Træstød i meget tætte Tuer. Coprinus Pers. . comatus Flora dan. Almindelig overalt. . ovatus Schaeff. Græsmark ved Sludstrup. . Clavatus Batt. I Udkant af Slagelse Skov paa nøgen Jord, aldeles typisk. Andensteds har jeg set Over- gangsformer mellem clavatus og comatus. . atramentarius Bull. Overalt almindelig og variabel, navnlig naar den voxer i Skov. . picaceus Bull. Slagelse Skov. Almindelig, men spredt i Skovbunden. . extinctorius Bull. Slotsbjergby i en Groft. . fimetarius L. Slotsbjergby i en Have; sjælden. Var. macrorhiza Pers. aarlig Gjæst i en Mistbenk samme- steds. g* 132 C. tomentosus Bull. Hist og her paa fugtige Steder. C. niveus Pers. Paa Hestegjødning; meget almindelig. C. micaceus Bull. Overalt meget almindelig. *C. tergiversans Fr. Slotsbjergby i Have paa fed Jord, C. papillatus Batsch. Slotsbjergby i Have paa Jord; næ- sten flokvis. C. digitalis Batsch. Slagelse Skov i den sydlige Del paa et Bøgestød; faa Exemplarer. C. radiatus Bolton. Slotsbjergby mellem Græs; sjælden iagttaget. C. domesticus Pers. Sammesteds; sjælden. C. ephemerus Bull. Sammesteds; mere almindelig; ogsaa paa mosgroet Hustag. C. plicatilis Curtis. Meget almindelig overalt mellem Græs. Bolbitius Fr. B. vitellinus Pers. Slotsbjergby i en Gadegrøft paa en | gammel Klud; to udfoldede og flere smaa Exemplarer, saa godt som uden Mycelium. B. fragilis L. Slotsbjergby i en Halmdynge og paa mos- groet Hustag; meget talrig og meget variabel. Cortinarius Fr. Phlegmacium Fr. C. varius Schaeff. Slagelse Skov; hist og her mellem Bøgeløv. C. balteatus Fr. Slagelse Skov; hist og her. C. variicolor Pers. Var. nemorensis Fr. Slagelse Skov; ikke sjælden, Lamellerne tilheftede, temmelig smalle; Kjødet ved Gjennemskjæring langsomt antagende en lysere Farve. C. largus Buxbaum. Slagelse Skov; almindelig. plarer. C. multiformis Fr. Slagelse Skov; ikke sjælden. x russus Fr. Slagelse Skov i Granplantage; faa Exem- TRES C. turbinatus Bull. Slagelse Skov i Granplantage i den nordlige Del. C. scaurus Fr. Slagelse Skov; ikke sjælden i den syd- lige Del. Myxacium Fr. C. arvinaceus Fr. Slagelse Skov i den nordlige Del under Bogetræer; smuk Art. C. collinitus Fr. Slagelse Skov; yderst sjælden. *C. mucosus Bull. Slagelse Skov; meget almindelig, navnlig i den nordlige Del paa bakkede Strøg i Bøge- skov; selskabelig. C. mucifluus Fr. Slagelse Skov; sjælden. C. elatior Fr. Slagelse Skov i den nordlige Del temmelig sjælden; selskabelig. C. stillatitius Fr. Slagelse Skov paa aaben, mosklædt Plads i en lille Granplantage; selskabelig. Hele Svam- pen i Begyndelsen overdraget af en tyk blaa Slim. Efter dettes Forsvinden er Foden oftest gul med kanel- farvede Bælter. Smuk Art. Inoloma Fr. C. traganus Fr. Slagelse Skov paa og ved Granstod; selskabelig. C. Bulliardi Pers. Slagelse Skov i den sydlige Del; et enkelt Exemplar. Dermocybe Fr. C. ochroleucus Schaeff. Slagelse Skov, hist og her. i. tabularis Buil. Slagelse Skov i den nordlige Del paa nøgen Jord ved Vej. C. diabolicus Fr. Slagelse Skov i den nordlige Del påa Mos. C. caninus Fr. Slagelse Skov, temmelig sjælden. C. anomalus Fr. Slagelse Skov; hist og her i Bøgeskov. C. einnabarinus Fr. Slagelse Skov paa. Mos, navnlig 1 Granplantager; sjælden. G. C. 134 sangvineus Wulff. Slagelse Skov i den nordlige Del næsten flokvis; sjælden. cinnamomeus L. Slagelse Skov, meget almindelig og variabel. *C. croceus Schaeff. Slagelse Skov; hist og her sammen med Hovedarten. *C. croceoconus Fr. Slagelse Skov; hist og her i unge Granplantager paa Mos. orellanus Fr. Slagelse Skov i Granplantage paa Mos; sjælden. infucatus Fr. Slagelse Skov i Skovbunden; hist og her. valgus Fr. Slagelse Skov i den nordlige Del paa Græs- rabat; temmelig talrig. raphanoides Pers. Slagelse Skov paa sumpet Grund; faa Exemplarer. Telamonia Fr. . bivelus Fr. Slagelse Skov; hist og her. . bulbosus Sow. Paa Mark ved Bredden af et lille Kjær mellem Græs, talrig. . torvus Fr. Slagelse Skov; ikke sjælden. . helvolus Fr. Slagelse Skov; hist og her. . hinnuleus Sow. Slagelse Skov i den sydlige Del; hist og her. . brunneus Pers. Slagelse Skov i den nordlige Del un- der Bøgetræer; flokvis og talrig. incisus Pers. Slagelse Skov i den nordlige Del; sjælden. Hydrocybe Fr. . subferrugineus Batsch. Slagelse Skov; ret almindelig. . armeniacus Schaeff. Slagelse Skov; hist og her. saturninus Fr. Slagelse Skov; sjælden. . rigens Pers. Slagelse Skov; hist og her. . leucopus Bull. Slagelse Skov; almindelig i: Granplan- tager 1 tætte Tuer. D ; 135 C. erythrinus Fr. Slagelse Skov i den nordlige Del; sel- skabelig. C. decipiens Pers. Slagelse Skov, samme Steds; hist og her. | C. fasciatus Fr. Slagelse Skov, samme Steds; sjælden. Gomphidius Fr. G. glutinosus Schaeff. Slagelse Skov; almindelig. *G. roseus Fr. Slagelse Skov i den nordlige Del i Ran- den af en Granplantage paa Mos. Paxillus Fr. P. panaeolus Fr. Slagelse Skov i den nordlige Del; sel- skabelig. P. involutus Batsch. Almindelig udbredt og undertiden talrig i Haver og paa Marker. Skovformerne efter min Erfaring ofte mindre, fastere samt mindre ty- piske. | P. panuoides Fr. Slagelse Skov i den sydlige Del paa gammelt Slusetommer. Hygrophorus Fr. Limacium Fr. H. chrysodon Batsch. Slagelse Skov, almindelig, sel- skabelig. H. eburneus Bull. Slagelse Skov; særdeles almindelig, flokvis. H. Cossus Sowerb. Slagelse Skov; sjælden. H. penarius Fr. Slagelse Skov; hist og her; enlig. H. arbustivus Fr. Slagelse Skov i den sydlige Del i Skovbunden; sjælden. H. discoideus Pers. Slagelse Skov paa Græsrabat i tætte Tuer; sjælden. [H. lucorum Kalckbr. Slagelse Skov i den nordlige Del i Skovbunden; selskabelig. I Form og Størrelse over- ensstemmende med Afbildningen i Kalckbr. Icon. Tab. 136 19, Fig. 4, men Hatten kun i Centrum citrongnl, for- øvrigt ligesom hele Svampen hvid; — lugtløs. Kje- det hvidt, tyndt. Ved Tørring faar Hatten en gullig Farve. ] H. pustulatus Pers. Slagelse Skov, meget almindelig saa- FE [H. El: vel i Granplantager som i Bøgeskov, navnlig paa Mos; selskabelig. Camarophyllus Fr. caprinus Scop. Slagelse Skov i den nordlige Del paa Græsrabat; faa Exemplarer. pratensis Pers. Den typiske gule Form har jeg aldrig set, derimod har jeg ikke sjælden, navnlig i Selskab med H. niveus, set en Camarophyllus, hvis Hat (oftest kun dennes Centrum) er blegbrun, og som jeg efter Formen antager er en Varietet af H. pratensis; lugtlgs. | . cinereus Fr. Slotsbjergby paa Vejrand mellem Mos; faa Exemplarer. . virgineus Wulff. ) Begge Arter ere ret almindelige paa . niveus Scop. | Enge og mosrige Bakker baade i Skoven og i det Frie, oftest blandede mellem hinanden og da vanskelige at skjelne, hvorimod de, naar de voxe enkeltvis, oftest ere typiske. . fornicatus Fr. Slagelse Skov paa aaben Plads; faa Exemplarer. Hygrocybe Fr. . laetus Pers. Slagelse Skovs nordlige Del i Udkant paa en Eng i Selskab med Leptonia-Arter; selskabelig. . ceraceus Wulf. Slagelse Skov i den ,torre Grønsøf ; selskabelig. coccineus Schaeff. Sammesteds i Mængde. . miniatus Fr. Slagelse Skovs sydlige Del paa Græs- rabat; faa Exemplarer. puniceus Fr. Slagelse Skov i „den tørre Grgnse", tildels tueformet. CU a SE aes . conicus Scop. Almindelig mellem Gres i Skoven og i det Frie. . psittacinus Schaeff. Hist og her paa mosrige Steder. . nitratus Pers. Slotsbjergby Mark paa et Gærde mel- lem Gres; faa Exemplarer. . glauconitens Fr. Slagelse Skov i den ,tgrre Gronso* paa noget fugtige Steder; talrig. Hele Svampen for- holdsvis stiv, Lamellerne tykke, fjerne; Hatten i Be- gyndelsen stærkt hvælvet. Lactarius Fr. . resimus Fr. Slagelse Skovs sydlige Del; hist og her. . torminosus Schaeff. Slagelse Skov; hist og her. . musteus Fr. Slagelse Skovs sydlige Del paa nøgen Jord; flokvis. . blennius Fr. Slagelse Skov; yderst almindelig. . flexuosus Fr. Slagelse Skov og i Haver, hist og her. . pargamenus Swartz. Slagelse Skov, særdeles almindelig, og i store Flokke. . piperatus Scop. Slagelse Skov; spredt og enlig. Det er vist vanskeligt at drage en skarp Grænse mellem denne og pargamenus. . vellereus Fr. Slagelse Skov; ikke sjælden. . deliciosus L. Slagelse Skov; i. Mængde, navnlig i Randen af unge Granplantager. . pallidus Pers. Slagelse Skovs nordlige Del, paa enkelte Steder i Mængde. . fuliginosus Fr. Slagelse Skov; hist og her. . volemus Fr. og Var. oedematopus Scop. Slagelse Skov; meget sjældne. . serifluus D.C. Slagelse Skovs sydlige Del; selskabelig. . mitissimus Fr. Slagelse Skov i Granplantager, temme- lig talrig. . Subdulcis Bull. Slagelse Skov; almindelig overalt i Bøgeskov; meget variabel. Russula Pers. . nigricans Bull. Slagelse Skov; meget udbredt. Din be L. Br R. — 138 . adusta Pers. Slagelse Skov; temmelig sjælden. . delica Fr. Slagelse Skov; hist og her paa aabne Steder. . furcata Pers. Slagelse Skov; temmelig sjælden. sanguinea Bull. Slagelse Skov; udbredt og temmelig almindelig. . rosacea Fr. Slagelse Skovs nordlige Del; temmelig sjælden. . virescens Schaeff. Slagelse Skov hist og her. [R. rhytipes Secret. Efter Sandsynligheds-Bestemmeise af Dr. M. A. Lindblad har et Exemplar af denne interessante Art, som jeg ikke selv har lært at kjende, for flere Aar siden været sendt ham til Undersøgelse tilligemed andre tørrede Agaricineer fra Slagelse Skov. | . vesca Fr. Slagelse Skov; sjælden. . cyanoxantha Schaeff. Slagelse Skov; sjælden. heterophylla Fr. Slagelse Skovs nordlige Del; tem- melig talrig. foetens Pers. Slagelse Skov; sjælden. fellea Fr. Slagelse Skov; hist og her. Queletii Fr. Slagelse Skovs nordlige Del hist og her; | smuk Art og let kjendelig. emetica Fr. Slagelse Skov; meget udbredt og al- mindelig. ochroleuca Pers. . Slagelse Skov; udbredt og al- mindelig. aeruginea Fr. Slagelse Skov; sjælden. fragilis Pers. Slagelse Skov; ikke sjælden. integra L. Slagelse Skov; udbredt og almindelig. aurata With. Slagelse Skovs nordlige Del; sjælden. alutacea Fr. Slagelse Skov; udbredt, men ikke al- mindelig. lutea Huds. Slagelse Skov; hist og. her. Cantharellus Adans. . cibarius Fr. Slagelse Skov; overmaade almindelig. aurantiacus Wulf. Slagelse Skov; hist og her. = = = — 139 . infundibuliformis Scop. Slagelse Skov; ikke sjælden. cinereus Pers. Slagelse Skov i den sydlige Del; sjælden. Marasmius Fr. . urens Bull. Slagelse Skov; ret almindelig. . peronatus Bolt. Slagelse Skov; almindelig. . porreus Fr. Slagelse Skovs nordlige Del mellem Græs under Buske; selskabelig. . oreades Bolt. Særdeles almindelig, navnlig paa Gær- der og Bakker. . prasiosmus Fr. Slagelse Skov; hist og her. . Wynnei Berkeley. Slagelse Skovs nordlige Del, dels _i Lovskov, dels paa Naale i en Granplantage; sel- skabelig. . scorodonius Fr. Ikke sjælden paa Gærder og Bakker. . Vaillantii Pers. Slagelse Skovs sydlige Del mellem - Bøgeløv; sjælden. . ramealis Bull. Slagelse Skovs nordlige Del påa en nedfalden Gren; flokvis. . alliaceus Jacq. Slagelse Skov; ikke sjælden. . Rotula Scop. Overalt almindelig. . androsaceus L. Slagelse Skov; sjælden. . perforans Hoffm. Slagelse Skov; overmaade talrig paa Naale i Granplantager. . epiphyllus Pers. Slagelse Skov, hist og her. Lentinus Fr. . lepideus Fr. Have i Slotsbjergby paa gl. Tømmer. . cochleatus Pers. Slagelse Skov; hist og her i Træ- stød. . friabilis Fr. Slagelse Skovs nordlige Del, påa et enkelt Strøg almindelig i tætte Tuer. Panus Fr. conchatus Bull. Slagelse Skov; hist og her paa Bogestod. 140 P. torulosus Pers. Slagelse Skov; hist og her paa | Bøgestød. | P. stipticus Bull. Slagelse Skov; temmelig almindelig | paa Træstød. | Lenzites Fr. L. betulina L. Slagelse Skov; ikke sjælden paa Træstød. | | | | a | Et lille Bidrag til Bornholms Desmidie-Flora. | Af F. Bergesen. Hertil Tavle 6. Øen Bornholm med dens talrige smaa Mosehuller er uden Tvivl et af de paa dansk Grund righoldigste Finde- steder for Desmidieer, og fremtidige Undersøgelser ville sikkert berige dens Flora med adskillige ny Arter. Et lille Bidrag hertil har jeg forsøgt at give i neden- staaende Linier. Materialet har jeg dels modtaget fra Hr. Professor Warming, der velvilligst overlod mig til Under- søgelse de Samlinger, som afdøde Overlærer R. T. Hoff efterlod sig, dels selv indsamlet under et kortere Ophold paa Øen sidste Sommer. Det Resultat, hvortil jeg er kommen, gaar ud paa, at Bornholms Desmidié-Flora, som i ,Nordstedt: Desmidieer från Bornholm" omfatter 142 Arter, øges med 41 Arter og Varieteter, hvoraf atter 27 ere ny for Danmark og 5 ej tidligere beskrevne. For den Bistand, som Hr. Dr. O. Nordstedt i flere for mig tvivlsomme Tilfælde har ydet, er det mig en kjær Pligt at aflægge min Tak. I. Penium (Bréb.) de Bary. 1. P. margaritaceum (Ehrenb.) Bréb. (Closterium margaritaceum hos Jacobsen) 6 punctatum Ralfs Brit. Desm. p. 149, Tab. XXV, Fig. 1 e—h. 142 Kohullet, Mosehul ved Landevejen Ronne-Almindingen. En Zygospore, som jeg iagttog af denne Art, afveg fra Ralfs Fig. 1 g og h ved at være oval ons FE hy = 9. P. erassiusculum de Bary. Kohullet. II. Closterium Nitzsch. 1. Gl. Archerianum Cleve. Lund. Desm. Suec. p. 77, Tab. V, Fig: 13... Jacobs. ‚Apere, system. ps 45 VII, Fig. 4b. Kohullet. 2. Gl. Cynthia de Not. Elem,,p. 65, Tab VIA 11. Jacobs. Aperc. system. p. 176, Tab. Vill iiss Kohullet. 3. CL Ralfsii Bréb. Ralfs Brit. Desm. p. 174, Tab} XO re Kohullet. Breden noget mindre end hos den cit. Fig. Lat. = 37u. 4. Gl. turgidum Ehrenb. Ralfs. Brit. Desm. p. 165, Tab. XXVI, Fig. 3. Delp. Specim. Desm. subalp. p. 209, Tab. XVI, Fig. 24—30. -Kohullet. ». Cl. angustatuin Kutz. Tab. nosir VISER Kohullet. | | Paa de iagttagne Exemplarer vare de ældre (?) Halv- celler udmærkede ved at Striberne vare uregelmæssigt fortykkede. 6. Gl. directum Arch. (Closterium striolatum Ehrenb., var. Ulna Focke hos Jacobsen). Kohullet. Ill. Micrasterias Ag. 1. M. papillifera Bréb. Sortekjær, Mosehul ved Udkjær. Ved at være dybere indskaaren og ved at Midtfligen foroven er mindre bred nærmer den bornholmske Form as sig den, som omtales af Bulnheim i Hedwigia II Band, Bip. 57, Tab. X, Fig. 3. Afstanden fra Midtfligens Grund i til Isthmus — 16—-17u. IV. Euastrum (Ehrenb.) Ralfs. 1. E. gemmatum Bréb. Dam ved Almindingen. 9. E. Didelta Ralfs, forma serobiculata Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 9. Mosehul ved Landevejen Ronne-Almindingen. | E. elegans Breb, var. bidentata Nag. (—? E. elegans | Bréb. 6 speciosum Boldt. Desm. Gronl. p. 7, Tab. 1, Fig. i 10 og 11). Tab. nostr. VI, Fig. 2. Sortekjer. Af denne Form har jeg iagttaget Sporer. De afvige ia Sporerne 1 Ralts Brit. Desm. Tab. XIV, Fig. 7d og 1 ved at Tornene ere længere, mere tilspidsede og krumme, | fra Sporer af Æ. binale Ralfs i Reinsch Contributiones i Tab. XVI, F ig. 7 ligeledes ved at Tornene ere krummede. | Sporens Størrelse med Torne = 704, do. uden do.—41u. V. Cosmarium Corda. LUC Kinchneri-nob. Tab,.nestr! VI, Fig: 3. Syn. GC. trachypleurum Lund. b. verrucosum Kirchn. Algenf. von Schles. p. 151 og 152. Sortekjær, Mosehul ved Landevejen Ronne-Almindingen. Denne Form, som jeg først tænkte mig staaende nær | CG. Brebisonii Menegh., men som Hr. O. Nordstedt gjorde mig opmærksom paa utvivlsomt maatte vere identisk ined ovennævnte, synes mig at fortjene eget Artsnavn. Fra Cosm. trachypleurum Lund. adskiller den sig ved at Midterind- snøringen er smalt linieformet, de nedre Hjørner ej saa bredt afrundede, ved at have talrige, tilspidsede, men dog i Spidsen afrundede Takker (i dette sidste afviger den born- holmske Form fra den schlesiske, idet Kirchner omtaler Takkerne som „spitzen Warzen‘), ved at de €. 8 Granula (hos C. trachypleurum constant 7) i Halvcellernes Centrum ere 144 meget større, hvilket navnlig gjælder den halvkugleformede i Midten, og endelig ved betragtet a vertice og a latere at have en stor fremstaaende Knude paa hver Side. Sammen- lignet med Cosm. Brébisonii Menegh. B subtumida Nordst., af hvilken Form Hr. Nordstedt velvilligst har overladt mig Materiale, er navnlig Manglen af nogen egentlig Opsvulm- ning paa hver Side, de færre, længere og mere tilspidsede Takker, de paa Siderne meget større- Knuder, hvilke hin vel ogsaa har men meget svagere udviklede, og endelig den langt mindre Størrelse væsentlige Sondringsmærker. Endelig er Cosm. præmorsum Bréb. (Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. " 19, Tab. 1, Fig. 1) udmærket ved’ og adskilt ra oa Kirchneri ved at de nedre Hjørner ere mere afrundede, Toppen mere lige afskaaren, Takkerne långt færre, Granula i Centrum mindre og ved at den betragtet a vertice er rundlig oval. Long. = 60u:; lat. = 524; lat. isthmi. = 164; cras.— 37u. 9. C. subpunctulatum Nordst. forma. Tab. nostr. VI, Fig. 4. Sortekjer, Dam ved Almindingen. Nordst. Fresch-Water Algæ. 1888 p. 47, Tab. V Fig. 8. Af de mange nærstaaende Former, over hvilke Nord- stedt i ovennævnte Værk p. 48 har givet en Oversigt, synes de bornholmske Exemplarer at staa denne Art nærmest. Sét a fronte afvige de ved at Toppen er bredere, a vertice ved at være noget opsvulmede paa Halvcellernes Side, hvorved de nærme sig Cosm. trachypleurum Lund, Ø minus Racib. Desm. Krakow. Tab. 1, Fig. 5. Long. = 304; lat —2 9703" lat: asthme Oo EE ra MG: 3. GC. Blytii Wille * Hoffii nov. subspec. Tab. nostr. VI, Fig. 5. Semicellulæ infra tumorem centralem papilla minore ornate. Long. = 21; lat. — 15,54; lat. isthmi. — 5x; cras. —11ip. Kohullet. Denne Cosm. er med Hensyn til Cellens Størrelse og Form nærmest lig med Cosm. Blytii Wille, forma Nordst. Desm. Grønl. p. 8, Tab. VIL, Fig. 4. Jeg har opkaldt den efter afdøde Overlærer R. T. Hoff, hvem vi jo for Størstedelen skylde vort Kjendskab til Bornholms Desmidieer. 4. C. Danicum nov. spec. Tab. nostr. VI, Fig. 6. C. minimum, paullo longius quam latius, profunde constrictum, sinu lineari angusto. Semicellulæ trapezicæ, ex utroque latere superne incisura magna, angulis inferioribus et superioribus subrectis, apice truncato, 5—6 crenato. Apices semicellularum prope marginem 2 granulis, anguli 1—3 granulis, centrum 2 granulis verticaliter dispositis ornatum. Semicellulæ a vertice vise ellipticæ, a latere circu- lares. Membrana levis. Nuclei amylacei singuli. Rous 15 160; late) (AAA lat ist. — Su: Cras. — 8,94. | Kohullet, Mosehul ved Landevejen Ronne-Almindingen. Denne lille Cosm., som jeg alierede kjendte fra Nord- sjælland, staar, hvad Cellens Form angaar, nærmest Cosm. striolatum Boldt, men skjelnes let ved et andet Arrangement al Granulas 5. C. speciosum Lund. a biforme Nordst. Desm. Spetsb. p. 31, Tab. VI, Fig. 11. Mosehul i Lyngen ved Udkjeer. 6. GC. cyclicum Lund. * arcticum Nordst. Desm. Spetsb. p. 31, Tab. VI, Fig. 13. Mosehul i Lyngen ved Udkjær, Sortekjær. 7. GC. nasutum Nordst., forma granulata Nordst. Wille Novaj. Semlj. Tab. XII, Fig. 30. Kohullet. 8. C. pseudamoenum Wille. Nordst. Fresh-Water Algæ p. 51. Kohullet. 9. C. annulatum (Näg.) de Bary elegans Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 23. Fresh-Water Algæ p. 52, Tab. Wig 619. Mosehul ved Landevejen Ronne-Almindingen. Botanisk Tidsskrift, 17. Bind. 10 146 10. C. protuberans Lund. Mosehul i Lyngen ved Udkjær. 11. C. Holmiense Lund. Mosehul i Lyngen ved Udkjær. 12. CG. pseudopyramidatum Lund. * stenonotum Nordst. Desm. Ital. p. 32, Tab. XII, Fig. 8. Mosehul i Lyngen ved Udkjer. 13. GC. Gueumis Corda. Kohullet. Forma major Nordst. Desm. arctoæ p. 29, Tab. VIT, Fig. 28. Long. — 94u; lat. = 514; cras. = 434; lat. | isthmi. = 32u. | Membranen mindre tyk (cire. 34). | Kohullet. 14. C. prægrande Lund. Mosehul i Lyngen ved Udkjer. Den bornholmske Form afviger i flere Henseender fra den svenske. Granula (vid. Tab.nostr. VI, Fig.7) ere kortere, bredere og hule. Toppen er ikke glat, men udstyret i Lighed med den øvrige Celle, ved hvilket den stemmer overens med Cosm. | sphericum Benn. (Fresh-Water Algæ of North Cornwall pag. 10, Tab. IV, Fig. 22.), der af Lagerheim i Krit. Be- . merk. p. 537 henføres til C. prægrande Lund. Da jeg imidlertid kun har iagttaget et enkelt Exemplar, maa ner- | mere Undersøgelser afgjøre om de fremhævede Forskjellig- heder ere konstante. Long. = 99u. VI. Staurastrum (Meyen) Ralfs. 1. St. orbiculare (Ehrenb.) Ralfs f. minor Nordst. Wittr. et Nordst. Alg. exs. no. 74. Mosehul i Lyngen ved Udkjeer. | 2. St. brevispinum Breb. (St. muticum, var. brevispina | hos Jacobsen). Sortekjær, Mosehul i Lyngen ved Udkjær. 3 ot. insigne Lund. forma pentagona. Sortekjeer. \ 4. St. quadrangulare Breb. Tab. nostr. VI, Fig. 10. il Sortekjær. I Ralfs Brit. Desm. p. 128, Tab. XXII, Fig. 7 og Tab. XXXIV Fig. 11 findes to forskjellige Former, men de born- holmske Exemplarer stemme ej fuldt overens med nogen af disse Long. — 28y; lat, = 24u. 3. St.turgescens de Not. Elem. p. 51, Tab. IV, Fig. 43. Mosehul i Lyngen ved Udkjeer. 6. St. aculeatum (Ehrenb.) Menegh. Kohullet, Sortekjær. Længden af Tornene er meget variabel. cosmospinosum * nov. subspec. Tab. nostr. VI, Fig. 8. St. mediocre, paullo longius quam latius, medio pro- funde constrictum; sinu in exteriorem partem crescente. Semicellulæ elliptice subtriangulares, apice rotundato promi- nentibus munito, in lateribus granulis in quaternos ordines _ distributis ornatæ. A vertice vise tetragonæ, margine paullo inflexo granulis acutis, brevioribus munito, angulis in spinas excurrentibus, intra marginem 6, raro 5, promi- nentibus ornatis; medio læves. Long. — 43u; lat. = 38u; lat. isthmi — 13u. Mosehul ved Landevejen Rønne Almindingen. Det er dog med nogen Tvivl, at jeg henfører denne Form til St. aculeatum Bréb., navnlig af den Grund, at Tornene ere udelte; men da jeg ikke har iagttaget noget særligt stort Antal, er det jo muligt, at de kunne optræde med kløvet Spids. En Form, der synes at staa denne temmelig nær er St. saxonicum Reinsch Contributiones p. 90, Tab. X, Fig. 1, fra hvilken den dog navnlig sét a vertice viser sig forskjellig. 7. St. Oxyacantha Arch. Quart. Journ. Mier. Sc. mood, Vol Vill, p. 77, Tab. VU, Fig. "Tog" 2: Mosehul i Lyngen ved Udkjær. Ved de temmelig lange Arme nærme de bornholmske Exemplarer sig Boldts Form ,radiis longioribus“ (in Sib. Chlorophyll. p. 119, Tab. VI, Fig. 41), men afvige fra samme ved at Toppen er krummet. 10* 148 8. St. Sebaldi Reinsch. Mosehul i Lyngen ved Udkjær. Den bornholmske Form er med Hensyn til Cellens Omrids nærmest lig den, som Reinsch omtaler i Contribu- tiones p. 90, Nr. 2, Tab. IX, Fig, 4; men Tornene ere trekløvede som paa St. Sebaldi Reinsch 6 ornatum Nordst. i Sydl. Norg.- Desm. p. 34, Fig. 15. Long. c. spin. —:95u; lat. = 105%. 9. St. bicorne Hauptil. Tab. nestr. VE mers: Hauptfleisch: Zellmenbran und Hüllgallerte der Desm. p. 37) Tab. ME Pie tp 07 750 233: Sortekjer. Den bornholmske Form afviger blandt andet ved at Armene ere lengere, tyndere og ende i 3 Spidser og ved at der paa Halvcellernes Basis er to Rækker af Granula. Long. = 64u; lat. c. spin. = 91; lat. isthmi. — 14u; Cras — 30 10. St. furcatum. Breb? ‘a: Kohullet. 11. «St. tumadum Been, Mosehul i Lyngen ved Udkjer. VII. . Xanthidium Ehrenb. 1. X. Brebissonii Ralfs 6 basidentatum nov. var. Tab: nostr,, VI, dice 714: Basis semicellularum 2—3 granulis ornata. Long. s. spin. 78u; lat. s Spin =" bin isthmi == 23u; cras, - A8n. Mosehul i Lyngen ved Udkjær. Paa Ralfs Fig. 2b og c, Tab. XIX er Cellens Basis noget opsvulmet paa det Sted, hvor disse Knuder optræde. ‘Cellens Form er overensstemmende med Rabenhorst’s An- givelse: ,Semicellulis oblongo elliptieis, margine sinuato hexagonis“, paa de derved mere eller mindre fremstaaende Punkter af Cellevæggen ere Tornene i et Antal af 3—5 temmelig regellgst stillede. | 77449 % | 9. X. antilopæum (Bréb.) Kütz. 6 polymazum | Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 38, Fig. 20. | Sortekiær. | Punkterne, i Antal c. 15, ere paa de bornholmske | Exemplarer ikke Knuder, men Fordybninger. Den lille ' Tak, som findes paa den ene Halvcelle af Fig. 20 a og b, | har jeg ikke iagttaget. | Vill. Bambusina Kütz. 1. B. Brebisonii Kiitz. Kohullet. 150 Summa dissertationis præcedentis Latine versa. Scripsit F. Børgesen. Videatur tabula VI. Closterium angustatum Kütz. Striæ semicellularum veterum irregulariter incrassatæ, quibus num nostra species constanter or- nata sit, nescio. Euastrum elegans Breb., var. bidentata Näg. Zygospori, quos vidi, ab iis, qui in Ralfs Brit. Desm. tab. XIV, fig. d et 1 delineati sunt, spinis longioribus, magis acutis, curvatis, a zygosporis Euastri binalis (Reinsch Contrib. tab, XVI, fig. 7) spinis curvatis differunt. Cosmarium Kirchneri nob. Syn. C. trachypleurum Lund. b. verrucosum Kirchn. Hæc forma propter sinum anguste linearem, angulos inferiores minus rotundatos, granula numerosa, cuneata, non acuta, qua in re a forma Silesiaca, quæ Kirchnero teste „spitzen Warzen“ ornata est, differt, propter verrucas (plerumque 8, in C. trachypleuro semper 7) in centro semicellularum positas aliquanto majores, præcipue mediam semiglobosam, postremum quod et a latere et a vertice e lateribus semicellularum verrucæ majores prominent, tantopere a C. trachypleuro mihi differre videtur, ut propria species habenda sit. A C. Brebissonii Menegh. P subtumida Nordst. precipue absentia veri tumoris lateralis, granulis paucioribus, verrucis mediis semicellularum majoribus, magnitudine minore, differt. Postremum C. premorsum Bréb. a C. Kirchneri differt angulis inferioribus magis rotundatis, granulis 151 multo paucioribus, verrucis mediis semicellularum minoribus, denique quod a vertice visa rotunde elliptica apparet. C. subpunctulatum Nordst. Forma Bornholmica C. sub- punctulato Nordst. proxima mihi esse videtur; a fronte differt apice latiore, a vertice tumore laterali, qua in re C. trachypleuro, B minus Rac. similis est. C. pregrande Lund. Unum tantummodo exemplum vidi, quod et aliis rebus et apice verrucis ornato et verrucis cavis a forma Suecica differt. Staurastrum quadrangulare Breb. Forma Bornholmica non plane cum figuris Ralfsii congruit. St. aculeatum Ehrb. * cosmospinosum nov. subspec. Non sine dubitatione hanc formam ad St. aculeatum refero, præcipue quod spinæ non furcatæ sunt. Fortasse etiam fieri potest, ut ad st. Saxonicum Reinsch forma nostra referenda sit. St. Oxyacantha Archer. Ad Boldtii formam nostra propter radios satis longos prope accedit, apice autem curvo differt. St. Sebaldi Reinsch. Forma cellule figure Reinschi in Contrib. tab. IX, fig. 4 valde similis est, differt autem spinis tripartitis. | St. bicorne Haupfl. Forma Danica preter alias res radis longioribus et in tria acumina exeuntibus, basi semicellulæ duobus ordinibus granularum ornata differt. Xanthidium Brébisonii Ralfs P basidentata nov. var. In figura Ralfsii basis semicellularum satis tumida est eo loco, quo granula, quæ supra commemoravi, apparent. Forma cellulæ cum descriptione Rabenhorstii convenit: „semicellulis oblongo ellipticis, margine sinuato hexagonis“. | X. antilopeum (Bréb.) Kütz. 0 polymazum Nordst. Puncta, quæ numero 15 in exemplis Bornholmicis exstant, non granula esse videntur sed depressiones parietis cellulæ. Explicatio tabulæ sextæ. à Closterium angustatum Kütz. pars semicellulæ (*'?/,). 2. Euastrum elegans Breb., var bidentata Näg. à semicellula a fronte, b. zygosporus cum cellulis evacuatis (*®/,). 3. Cesmarium Kirchneri nob. a. semicellula a fronte, b. eadem a 10. 11. 152 vertice, €. eadem a latere (?/,), d. adumbratio cellule (7?/,). C. subpunctulatum Nordst. forma. a. cellula a fronte, b. eadem a vertice (*°°/,). C. Blytii Wille * Hoffii nov. subspec. a. cellula a fronte, b. semi- cellula a vertice, €. cellula a latere, d. semicellula a basi (%°°/). C. Danicum nov. spec. a. cellula a fronte, €. eadem a latere, b. semicellula a vertice (*°/,). C. pregrande Lund. verrucæ. a. a latere, b. a vertice (9). Staurastrum aculeatum * cosmospinosum nov. subspec. a. et b. cellule bifariam positæ a fronte, ¢. semicellula a vertice, d. eadem arbasıın (ES St. bicorne Hauptfl. a. cellula a fronte, b. semicellula a vertice, €. eadem a latere (*'?/,). St. quadrangulare Breb. a. cellula a fronte, b. a vertice (*°°/,). Xanthidium Brebisonii Ralfs 2 basidentatum nov. var. a. cellula a fronte, b. semicellula a basi (??/,). 153 IAGTTAGELSER OVER LØVSPRING, BLOMSTRING, FRUGTMODNING OG LØVFALD I VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLENS HAVE I AARENE 1882—86, MEDDELTE VED ALFR. BRUUN. ASSISTENT VED LANDBOHØJSKOLEN. (Hertil en Oversigtstavle). Da det af Hr. Professor Lange er blevet mig overdraget at bearbejde og offenliggjøre de, siden 1867, i Landbohøj- skolens Have stadigt fortsatte Iagttagelser over Udviklings- gangen af de dertil udsete Plantearter, tillader jeg mig her, ligesom det er sket for de 3 foregaaende Femaars Ved- kommende (Bot. Tidsskr. VII, p. 167, XI, p. 57 og XIV, p. 1), at forelægge Tidsskriftets Læsere Resultatet af Iagt- tagelserne i Femaaret 1882—86. Da Planen for Iagttagelserne er fulgt uforandret, og der i Valget af Arter kun er sket den Forandring, at 3 urteagtige Planter (Bellis perennis, Viola adorata og Viola silvatica) ere udskudte, kan ogsaa jeg her henvise til den i ovennævnte Bind (VII, p. 167) af Bot. Tidsskrift af Hr. Prof. Lange givne Redegjørelse, saavel for Planen i de her fore- tagne Iagttagelser og Forklaring over de vedføjede Tabeller som for Betydningen af saadanne lagttagelser i Almindelighed. For de af Tidsskriftets Læsere, der muligvis ikke ere i Besiddelse af ovenanførte tidligere Bind turde det maaske dog ikke være overflødigt ogsaa her at give en kort For- klaring af de tilføjede Tabeller, ledsaget af enkelte Bemærk- 154 ninger, hvortil Sammenligning med de i tidligere Meddelelser fremkomne Resultater maatte give Anledning. Naar der paa den vedføjede store Tabel findes tilsyne- ladende, og jeg frygter i enkelte Tilfælde virkelige Uover- ensstemmelser, da tror jeg at disse maa tilskrives det Uheldige i at saadanne Iagttagelser, som for en stor Del bero paa et Skjøn, foretages af Forskjellige*). I særlig Grad gjælder dette om Iagttagelserne under Rubriken , Frugt- modning", hvor det endogsaa for den samme Observator kan være vanskeligt at opnaa en ensartet Bedømmelse for de forskjellige Aar, det er da ogsaa især i denne Rubrik og navnlig i den Del af samme, der hærer Overskriften »Frugten fuldvoxenf, at Uoverensstemmelser paa enkelte Punkter synes at være tilstede. Med Hensyn til de andre af Plantens Udviklingsstadier, der her ere Gjenstand for lagttagelse, er det, med nogen Øvelse, betydelig lettere at opnaa et ensartet Skjøn for de forskjellige Aar, jeg har derfor heller ikke i nogen af de andre Rubriker fundet Afvigelser, der kunne faa Udseende af Uoverensstemmelser. Paa Tab. 1 er der sammenstillet en Del Arter, der to og to høre til samme Slægt, dels for, som det er Tilfældet med de 6 førstnævnte, at vise, åt saadanne Iagttagelser, ved at paavise et konstant Forhold i Tiden for de forskjellige - Udviklingsstadier hos nærstaaende Arter, kunne afgive et Støttepunkt for Opfattelsen af dem som selvstændige Arter, dels for, for de øvrige Arters Vedkommende, exempelvis at fastslaa med Tal den betydelige Forskjel i Udviklingstid, der kan findes hos Arter af samme Slægt. Nærværende Tabel, i Forbindelse med de tidligere meddelte, bekræfter Tilstedeværelsen af et saadant kon- stant Forhold hos de til Sammenligning opstillede Arter. Enkelte Uoverensstemmelser synes dog at være tilstede, f. Ex. i Løvfaldsrubriken findes der Uoverensstemmelser +) Iagttagelser for 1882 og 83 ere fortagne af nuværende Redaktør af Gartner-Tidende, L. Helveg, for de sidste 3 Aars Vedkommende af mig. : | | | | | | 155 mellem Cerasusarterne indbyrdes, idet Løvfaldet, som Middel- tallene for de forskjellige Femaar angive, snart har været længst fremskredet hos den ene, snart hos den anden af Arterne, men dette finder vist let sin Forklaring i, at af de observerede Træer staar det til Iagttagelserne benyttede Exemplar af Cerasus Avium, frit udsat for Solens og for Vinden. Exemplaret af Ceracus vulgaris staar indesluttet i Buskettet. Forholdet. vil altsaa blive torrykket eftersom det er en Storm eller f. Ex. en klar Frostnat, der bevirker Hovedløvfaldet. Paa Tab. 3a er der for en tidlig, en middeltidlig og en sildig udspringende Plantes Vedkommende givet en Oversigt over Forskjellen mellem det indenfor Femaaret iagttagne tidligste og sildigste Løvspring, og i Tab. 3b en tilsvarende Oversigt over Forskjellen mellem Blomstrings- tiderne, hvortil er benyttet to tidligt blomstrende urteagtige Planter og de to Ellearter. Endvidere er til Sammenligning vedføjet Femaarets Middeldatoer for 20 Aars lagttagelse og de af Landhusholdningsselskabet i sin Tid angivne Middel- datoer gjældende for Kjøbenhavns Klima. Sammenlignet med den tilsvarende Tabel for Femaaret 1877—81 viser, for næsten alle de tidligst udviklede Planters Vedkommende, Forskjellen mellem tidligst og sildigst lagt- tagelse sig paa nærværende Tabel meget stor, til Trods for at alle de sildigste Iagttagelser ere tidligere end de tilsva- rende paa Tabellen 1877—81. Ved at betragte Tab. 2 finder dette let sin Forklaring, det fremgaar heraf, at med Undtagelse af Januar og Marts for hvis Vedkommende Middeltemperaturerne for Femaaret staa en Ubetydelighed under de samme Maaneders Middeltemperatur for Femaaret 1872—76, ere Middeltemperaturerne for alle Maanederne December—Maj for Femaaret 1882—86 ikke lidet højere end i noget af de foregaaende 3 Femaar. Dette synes navnlig at skyldes de to Aar 1882 og 1884, der vise en usaedvanlg høj Temperatur for alle de nævnte Maaneder; det vil af Tabellen ogsaa sees, at alle de tidligste Iagttagelser for For- aarsplanternes Vedkommende ere faldne paa disse to Aar. 156 At den tidligste lagttagelse for f. Ex. Bogens Ved- « kommende er falden paa Aaret 1885 stemmer ogsaa med -« Temperaturforholdene, som de fremgaa af Tab. 2, idet dette Aar har bragt den varmeste April Maaned. Tab. 4 er et Supplement til Tab. 5, paa den første ere saadanne urteagtige Planter samlede, for hvis Ved- kommende Iagttagelser over Løvspring og Løvfald ikke kunne finde Sted. Ved en Sammenligning af Middeldatoerne med det foregaaende Femaar, viser det sig strax, hvad der allerede er gjort opmærksom paa under Omtalen af Tab. 3, at det her omhandlede Femaar (1882—86) har vist sig betydeligt gunstigere i Henseende til en tidlig Udvikling af Vegetationen end det foregaaende og som sædvanlig har Forskjellen i Udviklingstid været betydelig større for de tidligst begyndende end for de senere Arters Vedkommende. a 0% Pavel | nv 08 | | NUV 06 | poux [98778 |18-LL 02-82 |T£-L9ST|| -ppry [98728 |18-22 |9L-BL9T]| LEE 0 0G he 0 9 0 09 0 og 0 0 9 0! re SR ee (fe — stem) ae! 6 8 AE 6 ot II 6 8 OI 6 GI | 59 soso. [ex og a) qa GEE o 09 09 at Ras Sr on MD A PE te‘ [dy A Are FAG 2 Er sg DC a 0 ne 0 a0 au oI Sat e yew Me ew MAN sie "Se 00 D Con ET AN el | mon Orn on re 080 vo Onlin °°: (1q9g—'1q99g) 199UIA KEE “04 Kl a” ae O04 dig ee at . oP ‚Ve ske SS ein, of on + or 06 0 € 0 0 oT : ihe rcs o 0 oT oles 0” : EEE 5 EM ORMENE NS (GL—1L81) | (GL8T) | (v28T) | (881) | (&L8T) | (TL8T) |(OL—998T)| (OL8T) | (6987) | (8987) | (LY8T) | (998T) a 0 OF 6 re Ad DA le ons SL nc cu 0.6 en ie FRET TŒU99(T "9L—GLST ThE 7298 7) , uojoysl[oyoqpuer] [oppıW ‘OLST | ‘GLST | ‘YLST | ‘ELST | 6/81 PPpım "TAST | "OL8T | "6981 | '898T | "2981 p9A u9Meodu 72 pPPIN 6 EL læse * (IqAON—"1qydog) JPP191JA Le 124 ge 8 ge 66 (sf 0% Le Le 8 ge 9% 0 8 0 8 0 6 0 9 0 8 0 0 0 0 0 0 0 6 0 L 177 9€ ge 4 0. Ge Te Te 17 86 rag rag ea on, ét ee ce) 51 ee er ay te o G lo G lo 0 G lo o V ee a eg JOŒQUISAON & Te pe Le % Le 8. 06 pe ge 66 & ee) ote o 8 0 MO Fo SEER Horn SEER HG o L Ow 0 0 8 0 o 9 Boy BROD AG RC NO Iso ID Ch’ OR Maske oem ce vee Sey ae TO) DE gy weer e * laquieydag (‘sny—tune) Iowwog HEDE SE TEE Sorrento ue ONE CPE Sne 0:9 aed a a) m an REG Er AL 2 ir ee oF Rare Tee ene (fer —s}ı1eW) IBBIO X æ FAO STI 6 OL SLT ET ol SIT 07 AOL 01 CEN Kee Te ete tete tu Bleu "few — AL ge Rn Ber ord 19 Aue we a9 ve a 0? à ae nie a, ce ln Ste Qi Tudy i él 0 0 2 GAG oI ARR 0 o I= ED 630 RAG 0 0—+ étre) ste Valette her etes ER * SIE] Te on 00 fo 0 Jo B jo OF} oS | oF fo GF] o IH] 0 BH | oO | OF] °° * (aq —"1q0eq) ar, 7 A UT = må se oO aa 0 07 0 Or ais 0 OF AE 0 0-7 se of wets wwe We wees ewe reniqoq | a 0 ar | 9 oz = | | tes) Fo) #0 rennen rer es + renee (G8—T88T) |(G88T) |(V88T) |(E88T) (6887) (T88T)(OS—9ZL8T) | (OS8T) | (6L8T) |(SLST) |(LL8T) | (9Z8T) | au A: Si SUT 20 x SIG 80 a SÅ one = 0" OF ST Es = LA pS cé Ci DR PT CE PO ES JIaquisseq | 1 wey freee) -ggst | ‘eget | ser |-esst [asst | (8 228T | ree) 'O8ST | '628T | ‘SLST | “LLST FD Pro PME | -uagafy | PPP = TS BEINEN | Aie pode u9inye10 due pp 160 ST LL SU UT ES on RA "VU. Dies Le En Tab. 3. a. Lovspring. r Landhus- Knoppen halvt udsprungen. Fuldstændigt Lovspring. er Tidligste | Sildigst Tidligste | Sildigst ae idligste ildigste ay _|| Tidligste ildigste ; | STE lagt- lagt- | Middel | Model for | Tagı. agi | Midden, | Middel born. tagelse. tagelse. "|| tagelse. tagelse. i (Middel). Ribes Grossularia ........ salg ak Om ee ar BR 12), QUE 27 (1882) | (1883) (1884) | (1883) HACHETTE ere ae De ge 2% 2. sue He zur Be (1885) | (1883) (1886) | (1883) Quercus pedunculata ...... noe ur u, QUE Zur lle 27 SETE ae : (1886) | (1883) (1886) | (1885) b. Blomstring. Første Blomst udsprungen. Almindelig Blomstring. Landhus- Tidligste | Sildigst Tidligste | Sildigst en idligste ildigste idligste ildigste Tagt- Tagt- | Middel | Model for | Tagı. lagty || "Middel: |A | selstabeie tagelse. tagelse. 7 tagelse. tagelse. " || Angivelse. Crocus EMULE ge le or) u | Tee | fae ec | “ee “he | Ve | | x | © sıpearu snyyuepen) r gt i u em | g «nel RE g Be y 2 g 2 € € T i ) ei à 3 if g 4 08 1 L “oc | 81 „pa a pr i) Gr i) or 1 Le | TE 1 g i g ‘| 9% 1 9 ‘| 96 | ee | o/c / 62 a I EL Fe SUN D AE or lu lan | er MENU ANNÉES NES Waal ine SN las er NRA | re | Ir |" "ST RESULTS snoom) Beg ae pe ER | 98 | GS | 78 | 88 [6881 pe à | 98 | S8 | VS | E8 |GSSI bo. & | 98 | GS | 78 | 88 [esst Ps Ege & 2 aes = FE = eaeos | mS as *QULL)SULOT(} VW “GULISULOTY SO PULUTY ‘uosunadspn |SULO[g 915104 i ‘SULI}SUOI vy Ce 11 17. Bind. rift, k Tidss anis Bot Zostera’ Spiring. — Af Hjalmar Jensen. Som en Følge af at Frugten hos Zostera, der er en énfrøet Kapsel, aabner sig nede i Vandet, maa den have en anden Aabningsmekanisme end Landplanterne, som ere udsatte for skiftende Tørke og Fugtighed. Frogjemmet viser da ogsaa en efter disse Forhold afpasset ejendommelig Bygning. Det bestaar af ikke særlig tykvæggede Celler og er paa det tyndeste Sted (Opspringningslinjen) kun 2 Cellelag mægtigt, men nedadtil paa den mod Axen vendte Side faar det 4—5 Lag. Indenfor disse Celler ligger der et Lag af en ejendommelig Form og kemisk Beskaffenhed. (ai Fig. 1. Den bølgeagtige =. Form modtager Laget ved delvis at udfylde Mellem- DREIER rummene imellem nogle paa LT Froskallen fremstaaende Rib- Fig. I. En Del af et nys opsprunget ber, som strax skulle blive Frøgjemme i Tværsnit; enkelte Sti- Gjenstand for Omtale. Det velsekorn sees. a... Gummilaget. role en. ne Te Oren) orholder sig paa algel Maade over for Reagentier: I Vand opsvulmer det farvelgst, i Glycerin med gul Farve; af Alkohol paavirkes det ikke, medens conc. Svovlsyre bortæder det; det farves hverken af Jod & Svovlsyre, Chlorzinkjod eller Phloroglucin & Saltsyre. +) Det anvendte Mikroskop hår overalt været Seiberts 10 Ifølge disse Reaktioner maa det antages at være af en gummiagtig Beskaffenhed. Virkningen turde nu vere, at dette Stof ved at optage Vand bringes til at svulme og derved udøver saa stærkt et Pres udadtil mod Frøgjemmets Væg, at dette gaar itu; en saadan Indretning maa hos denne Frugt være nødvendig for Opspringningen, da den ikke som de opspringende Frugter hos Landplanter er udsat for skiftende Tørhed og Fugtighed. Ved Opspringningen kommer Frøet til Syne, som allerede for blotte Øjne viser sig stærkt furet paa langs. Dette hidrører fra de før om- talte Ribber, som skyl- des en særegen Form af Epidermiscellerne (a i Fig. II). Den radiale Udstrækning af disse Celler, der allerede hos Ægget ere ordnede i Fig. II. Tværsnit af Froskallen, behandlet med Kali. a... Epidermis. b... de øvrige à Celler af det ydre Integument. ce... Rester nemlig ved Frøets Mod- af det indre Integument. Oc. III Obj. I. ning meget større iKan- Længderækker, bliver terne, hvor Længde- rækkerne grænse op til hverandre, end paa Midten, saaledes, at der ved hver Grænselinie mellem 2 Cellelængderækker dannes en fremspringende Ribbe, i hvis Dannelse begge Nabolængderækkerne deltage. Længderækkerne danne såa- ledes paa hver Side Halvdelen af én Ribbe. Under dette Lag Celler af den omtalte Form findes dernæst 4—5 Cellelag, alle oprindelig hørende til det ydre Integument og alle lige- som det yderste Cellelag tæt stoppede med Stivelsekorn (b i Fig. I). Indenfor disse Celler komme de indskrumpede Rester af det 2 Cellelag mægtige indre Integument (e i Fig. 11). Piller man nu denne temmelig haarde Froskal i Stykker, seer man en Kim, hvis væsentligste Del dannes af et stort og tykt sammenbgjet, elliptisk Skjold, som henimod Mikropylet bærer en lille Tap (T i Fig. IV), der ved denne Ende dækker Hulrummet imellem Skjoldets sammenbojede Sider, i hvilket BUS 164 man ser et fra Midten af Skjoldet udspringende 2 Gange bøjet cylindrisk Legeme; i den anden Ende dækkes Hul- rummet af en Tap, der rager ned deri, og som er Resterne af Æggets meget store Basis, og påa hvilken man ogsaa for det meste vil finde det tilbageblevne af Kimsækken. Efter Frøskalleus Sprængning voxer det dobbelt bøjede Legeme ud, og den nederste Del deraf viser sig at blive til et Stængelstykke, der hos Z. marina (hos det eneste Exemplar, der havdes til Raadighed), var 6 Gange saa langt som Skjoldet (Fig. IV 3), hos Z. angustifolia. omtrent af Længde med dette (Fig. IV 1 & 2). Dette Stængelstykke bærer et forneden skedeformet Blad, hvis Plade senere hen raadner bort (C. Fig. IV) og ved hvis Grund der komme Rødder til Syne, og ud af hvilket almindelige Løvblade skyde (B i Fig. IV). Paa Skjoldet dannes en Mængde Rodhaar, ved hvis Hjælp Kimplanten fæster sig i Mudder og Sand. a T Det første forneden skedeformede Blad har sin Plade staaende paa den RS nn 77 j modsatte Side af den paa Skjoldet .“ siddende lille Tap, altsaa vendende bort fra Mikropyleenden. (Fig. II.) De Fig. IM. Diagram af en 2 første Birødder, som bryde frem ved Eole GC... omskedende Jette Blads Grund, voxe først ned Be rea ak in imod Skjoldets Rygside, men bøje Stengel. hs...Skjoldet(Kim- snart hver til sm Side, saa at de stengel). R... Birodder. komme til at vende bort fra Skjoldet. T... Tappen (Kimrod), (Fig. I og IV). Tydningen af denne Kimplante forstaaes bedst ved at sammenligne den med Kimplanterne hos Ruppia, Zanni- chellia, flere Potamogeton 0. a. Tage vi f. Ex.: Zannichellias Kimplante for os (Fig. V.), udvikles den nederste Del af Kimstænglen til en Knude, fra hvilken der udspringer talrige Rodhaar, medens selve Kim- roden er ganske lille. Efter den knudeformede Del af Kim- stænglen følger et langstrakt cylindrisk Stykke at denne, hvor- efter der kommer det Iste for neden skedeformede Blad (Kimbladet). Hos Ruppia bliver den fortykkede med Oplags- \ ERS 7 RN N N à Fig. IV. 1 & 2 Kimplanter af Zostera augustifolia, nat. St. 3. do. af Z. marina, nat. St. 4. Kimplante 2 seet fra Siden. 5. do. seet fra Bugsiden. I alle Figurerne have Bogstaverne folgende Betydninger: hS... hypokotyl Stengel; R... Birodder; T... Tappen (Kimroden); F... Froskal: (... Kimblad; B... Lovblade. næring forsynede Del af Kimstængelen endnu større og Kimroden endnu mindre, idet den er indskrænket til en Art Rodhættedannelse,. kun antydet ved nogle tangentiale Delinger*). *) Efter Wille; en noget herfra forskjellig Opfattelse er fremsat i „Engler und Prantl.: Pflanzenfamilien.* 166 Zostera’s Kim er nu gaaet endnu videre, idet den for- tykkede Del af Kimstænglen er blevet helt skjoldformig ud- | bredt, og der ikke en Gang findes Antydninger til Rodhættedannelse ved tangentiale Vægge, idet den lille Tap henimod Mikropyleenden ganske mangler saadanne (Fig. VI). Alligevel maa denne vel nærmest være at op- Big al SN 2 Kimrod, desnit gjennem Fig. V. Kim af Zan- Tappen (Kim- men som a una nichellia palustris Boden), De der er udviklet til Næ- (sv. forst) (efter OP) V. | Del einospeholder er Wille: Ruppia & Beh ve den nederste Del af Kim- Ge, ANE Delinger. stænglen. ning som i Fig. IV. Det første forneden skedeformede Blad bliver da ganske som hos Zannichellia Kimbladet, og ligesom Kim- stænglen hos denne er delt i 2 Partier: et stængelagtigt og et, der tjener som Næringsbeholder, saaledes ogsaa hos Zostera. Efter Kimbladet følge de almindelige Løvblade med Stillingen 1/5. Ved en saadan Tydning af Kimplanten viser det sig, at Zostera er i god Overensstemmelse med sine nærmeste Slegtninge. Endnu maa jeg bringe min Tak til Prof. Warming, under hvis Ledelse dette lille Arbejde er udført paa plante- anatomisk Laboratorium. Materialet til Z. angustifolia skyldes Prof. Warming, medens Kimplanten til Z. marina er overladt botanisk Museum af Docent, Dr. Boas. Den vigtigste af mig benyttede Litteratur har veeret: Grönland: Beitrag zur Kenntniss der Zostera marina, Bot. Ztg. 1851. Hofmeister: Zur Entwickelungsgeschichte der Zostera. _ ibid. 1852. | | Lanessan: Association francaise pour l’avancement des | sciences. Congrès de Nantes 1875. Wille: Kimens Udviklingshistorie hos Ruppia rostellata og Zannichellia palustris. 1872. | tr 168 Note sur la germination du Zostera par M. Hjalmar Jensen. (Résumé de l’article précédent). La déhiscence du fruit du Zostera s'opère dans l’eau à l'aide de l’assise interne du péricarpe qui est de nature gommeuse (Fig. I a). Cette assise est ondulée, les sinuosités correspondant à des côtes longitudinales de la surface de la graine, formées par les parois radiaires et longitudinales de l’épiderme (Fig. II a). En absorbant de l’eau, l’assise gommeuse se gonfle et rompt par lå le péricarpe. La partie inférieure de la tige de l'embryon est scutiforme et pourvue de poils radicaux; elle sert de réservoir d’aliments. La partie supérieure est cylindrique, elle est env. six fois plus longue que la partie scutiforme chez le Z. marina, tandis que chez le Z. angustifolia elle a la même longueur que celle-ci. La radicule est extrêmement réduite, elle est représentée par une petite proéminence sur la partie scutiforme qui n’offre aucune trace d’une coiffe. Des racines adventives naissent à la base de la première feuille, qui doit être considérée comme cotylédon. Ainsi interprété, l'embryon du Zostera est en concordance avec celui des autres Potamées, surtout des Ruppia et Zannichellia. Explication des figures. Fig. I. Coupe transversale d'un péricarpe qui vient de s'ouvrir. a, l’assise gommeuse. Oc. I., Obj. V. (Microscope de Seibert.) Fig. II. Coupe transversale du testa traité avec l’hydrate de potasse. a, l’epiderme; 6, les autres cellules du tégument extérieur; c, reste du tégument intérieur. Oc. III, Obj. I. Fig. II. Diagramme d'une plantule. Fig. Fig. Fig. 469 IV. 1 et 2, Plantules du Zostera angustifolia ”/,. 3, Plantule du Z. marina 1/,. 4, Plantule figurée en 2, vue du côté. 5, la méme, vue de la face ventrale. V. Embryon du Zannichellia palustris (faiblement grossi). (D'après Wille: Ruppia og Zannichellia). Voici la signification des lettres dans les figg. III, | CIN eV: C. cotylédon. B. feuilles ordinaires. AS. tige hypo- cotyle. 7. la radicule réduite. S. tige. À. racines adven- tives; Mi. testa. VI. Coupe longitudinale de la radicule. Oc. 0. Obj. V. 170 Sur la synonymie du Brassica lanceolata Lge. par M. Joh. Lange. Au moment où j'ai décrit dans la deuxième edition*) de mon ,Haandbog i den danske Flora“ 1856 p. 447 une espèce (que je croyais alors) nouvelle, sous le nom de Brassica lanceolata, qui a été figurée en 1861 dans la „Flora danica" fasc. 45 tab. 2658, je n'avais aucun doute que cette plante ne fût une espèce de Brassica; et ne trouvant dans ce genre aucune espèce antérieurement décrite à laquelle elle pouvait être rapportée, je lui donna le nom de B. lanceolata pour désigner la forme des feuilles supé- rieures qui sont sensiblement attenuées à la base et non cordiformes et embrassantes comme chez les B. Napus, campestris et d’autres espèces voisines. Sous le nom indiqué jai communiqué à plusieurs botanistes des échantillons de cette plante qui se trouve de temps à autre égarée aux environs de Copenhague. Le nom spécifique donné par moi étant resté incontesté +) Dans la première édition de mon „Haandbog“ j'avais rapporté la plante qui nous occupe d’après la description au B. Richerit. Quand j'ai obtenu plus tard des exemplaires authentiques de cette espèce, une comparaison montrait que je me fus trompé; le B. lan- ceolata est très différent, en effet, du B. Richerii Vill. de l'Europe méridionale. ia pendant plus de trente ans, comme je n’avais par remar- qué et nul autre n’avait fait observer que la plante eut été décrite antérieurement sous un autre nom, je gardai le nom que je lui avait d’abord donné, dans la quatrième édition de mon ,, Haandbog". Récemment et malheureusement après la termination de l’impression de la nouvelle édition et trop tard même pour qu’une note put être insérée dans les „additions et corrections“, je me suis convaincu de ce que la plante a été autrefois connue, décrite et figurée, bien que sous un autre nom. En 1888 l’Académie d'agriculture de Copenhague a reçu, sous le nom de Sinapis juncea L., des graines d’une plante qui, en se développant, se montrait complètement identique à mon B. lanceolata; mais comme elle avait, de même que cette plante, les caractères et le port du genre Brassica, je présumai que le nom donné provenait d’une de ces déterminations fausses qui se rencontrent si fré- quemment pour des graines qui sont distribuées, même de jardins botaniques. Pour plus de sûreté, pourtant, je cher- chai le Sinapis juncea dans les œuvres de Linné. La courte diagnose dans le ,Syst. Vegetab. (ed. Spren- gel) p. 912 donne assez peu de renseignements et les termes ,foliis amplexicaulibus, inferioribus oblongis dentatis“ s’appiiqueraient mieux à une autre plante que le B. lanceo- lata qui pour les feuilles devait être caractérisé ainsi: „fol. non amplexicaulibus, superioribus lanceolatis, basi angustatis, integris, infer. petiolatis, lyrato-pinnatisectis, segmento termi- nali maximo, late ovato, irregulariter dentato*). Dans d’autres ouvrages de Linné plusieurs caractères ont été ajoutés qui s’appliquent seulement en partie à notre plante. Ainsi on trouve dans le „Hort. Upsal.“: „ramis fasciculatis, foliis summis lanceolatis integerrimis, subtus *) Dans De Cand. Syst. nat. II p. 612 on trouve pour le S. juncea L. „fol. infer. ovato-lanceolata, acuminata, grosse serrata“, ce qui ne s’applique pas du tout au B. lanceolata. 172 scabris, flores et silique Sinapeos arvensis, sed siliquæ angustiores“. Comme synonyme est ajouté: Sinapis sinense Acanthi folio Gmelin. et 8. indicum Lactuce folio Herm. Parad. Batav. tab. 230. Ni les feuilles scabres au dessous ni la ressemblance avec le Sinapis arvensis ne s’appliquent pas au B. lanceolata, de même que le synonyme Acanthi- folia ne ferait pas penser a cette plante. Dans Hermanni Paradisus batavus (l. c.) est figuree une plante dont le port n’est pas trop dissemblable du B. lanceolata, mais les feuilles sont a la base nettement demi- embrassantes, les inférieures sessiles, elliptiques, entieres (non lyrées), les fleurs plus petites, les siliques sensible- ment plus courtes, et plusieurs caracteres de la description ajoutée comme: ... folia pingvia, ex luteo virentia, Lactucæ nonnihil similia ... siliquæ ... semidigitum longæ in mucro- nem acumine fusco terminate“ ne peuvent pas s'adapter à notre plante. D’après la description de Linné aussi bien que d’après la figure citée par lui, il est donc très douteux, à mon avis, si le nom de S. juncea L. doit être rattaché à notre plante, et même si je l’avais cherchee sous le genre Sinapis, je ne me serais pas arrêté à cette espèce, d'autant moins que le nom spécifique de juncea n'indique pas un caractère qui est désignatif pour lui. Cependant, dans le hortus Vindobonensis de Jacquin (tab. 170) on trouve sous le nom de Sinapis juncea L. une plante figurée qui bien sûrement est la même que mon B. lanceolata, mais ce n’est que récemment que j'ai aperçu cette figure, par une citation de M. Cosson (Compend. floræ Atlanticæ Il 1887 p. 181) qui donne une description détaillée, avec des synonymes et des citations, d’une plante qui correspond exactement avec celle de Jacquin et la mienne. M. Cosson a gardé le nom spécifique de Linné mais il a rapporté l'espèce au genre Brassica (Sect. Eu- brassica), et cela certainement à juste titre, bien que le caractère qui seul est distinctif entre ces deux genres: les valves 1- ou 3-nervées, est intermédiaire chez cette 173 espèce. A côté de la nervure médiane fortement saillante et caréné, on trouve des deux côtés une nervure laterale faible et ondulée, ca et la anastomosée avec la nervure principale. Il en est de même, d’ailleurs, pour d’autres espèces qui sont rapportées ordinairement au genre Brassica, p. ex. B. Richerü, B. Robertiana etc., tandis que chez les vraies espèces de Sinapis toutes les (ordinairement trois) nervures des valves sont presque égales. En comparaisant les sili- ques des différentes espèces des deux genres on trouvera que ce caractère éprouve diverses nuances, et on paraît done avoir lieu de réunir ces deux genres, comme l’ont fait Bentham et Hooker, en y renfermant aussi le genre Melanosinapis. Dans ce cas on aura encore à délibérer, si le nom générique de Brassica ou de Sinapis doive être conservé, mais provisoirement du moins l’espèce qui nous occupe doit rester sans doute sous le genre Brassica, avec la synonymie suivante: — Brassica juncea Cosson Compend. fl. Atl. Il, p. 181 (excl. syn. S. integrifolia Willd.) Sinapis juncea (L.) Jacq. hort. Vind. tab. 170, D. C. Frode pp 2213: Boiss. Fl. orient. I, p. 39. Vu qu'il est très douteux si le Sinapis juncea de Linné peut être rapporté à cette espèce, et ce nom étant en outre peu significatif, il vaudra mieux, à mon avis, de ne pas le maintenir. M. Cosson cite comme synonyme le Sinapis integri- folia Willd. hort. Berol. tab. 14 (Brassica Willdenowi Boiss. Ann. des sc. nat. Ile série t. p. 88), mais ce n’est guère a juste titre, car la figure citée et la description aussi bien que des échantillons du S. integrifolia dans Vherbier Vahl diffèrent du PB. lanceolata par toutes les feuilles sessiles (les feuilles radicales font défaut), les feuilles caulinaires nombreuses, elliptiques, dentées, à nervure médiane grosse et blanche, tandis que le B. lanceolata (comp. la fig. de la Flor. Dan.) a des feuilles bien moins nombreuses, les feuilles radicales et les feuilles caulinaires inférieures longi- pétiolées, lyrées à lobe terminal grand et largement ovale 174 et deux petits lobes latéraux, les feuilles caulinaires supéri- eures lancéolées, toutes les feuilles serrées ou crénelées à dents éparses. Il faut donc conclure, à mon avis, que le B. lanceo- lata est différent non seulement du S. juncea L., mais aussi du S. integrifolia Willd., et que le nom de B. lanceo- lata doit être conservé du moins provisoirement, ce qui serait aussi légitime s’il se montrerait que le Sinapis lanceo- lata DC. Syst. IL p. 611 fût la même espèce. La descrip- tion de cette dernière espèce qui doit habiter les Indes occidentales s'accorde complètement à notre espèce, mais faute de figure et d'exemplaires authentiqnes je n'ose m’exprimer sûrement sur ce point. Brassica lanceolata Lge. og dens Synonymi af Joh. Lange. Uddrag af foregaaende Afhandling. I 1888 dyrkedes i Landhohojskolens Have en Plante under Navn af Sinapis juncea, som stemte aldeles overens med den af mig i 1856 (Haandb. i D. Fl. 2. Udg. S. 447) publicerede og senere i Flora Danica (Tab. 2658) afbildede Brassica lanceolata. Idet jeg var fuldt overbevist om, at denne i Følge Karakter og Habitus maatte høre til Brassica, og ikke til Sinapis, formodede jeg, at Frøene vare urigtig benævnte; men for Sikkerheds Skyld eftersøgte jeg hvad der af Linnés Skrifter kunde uddrages til Belysning af hans Sinapis juncea. De faa Oplysninger, derfra kunde hentes, tydede ikke paa en Identitet af denne og min B. lanceolata, idet hin beskrives med omfattende Blade, de nedre aflange, tandede (L. Syst. veg. ed. Sprengel 2, p. 911), paa Underfladen rue, Blomster og Skulper lignende Sinapis arvensis (L. Hort. Upsal.), hvorimod B. lanceolata karakteriseres ved ikke omfattende, aldeles glatte Blade, de øvre lancetformede, helrandede, de nedre stilkede, lyreformet-fjersnitdelte med stort, bredt æg- formet Endeafsnit, og i Habitus for øvrigt nærmest lignende Brassica eampestris o. fl., men ingenlunde $, arvensis. En af Linné citeret Figur (Hermann Parad. Batav. tab. 230) har vel en fjern Lighed med B. lanceolata, men da de øvre Blade paa denne Fig. ere øjensynligt halvtomfattende, de nedre siddende, elliptiske, Blomsterne mindre og Skulperne kortere, ligesom flere Punkter i den tilføjede Beskrivelse ere Alvigende fra min Plante, maa jeg derfor stærkt betvivle at denne kan henføres til $. juncea L. Da den af mig beskrevne Plante har henstaaet uanfægtet i over 30 Aar og det ikke nogensinde tidligere var faldet mig ind at søge den under Slægten Sinapis, beholdt jeg fremdeles det oprindelig givne Navn i den nyeste (4de) Udgave af min » Haandbog i den danske Flora“. Først efter at denne var trykt, er jeg bleven opmærksom paa, at der kunde være Tvivl om dette Artsnavns Prioritetsret, idet Planten har været bekjendt og afbildet tidligere. I Cosson’s Compendium floræ Atlanticae II, p. 181 (1887) er der nemlig givet en udførlig og træffende Beskrivelse af den paagjældende Plante under Navn af Brassica juncea og der citeres en Figur (Jacquin hort. Vindob. tab. 170) som utvivlsomt fremstiller denne under Navn af S. juncea L., hvilken Figur uheldigvis indtil nu har været mig ubekjendt. Cosson henfører med Rette Arten til Brassica (Sect. Eubrassica), men naar baade han og tidligere Jacquin have anvendt Linnés Artsnavn juncea paa denne, er Berettigelsen hertil, efter hvad jeg ovenfor har bemærket, meget tvivlsom, og da desuden det linneiske Arts- navn er lidet passende til vor Plante, bør det efter min Op- fattelse helst bortfalde, ligesom et andet af Cosson som Synonym citeret Navn Sinapis integrifolia Willd. heller ikke kan anvendes, idet Willdenows Figur (Hort. Berol. tab. 14) afviger i flere væsentlige Karakterer, navnlig ved talrige, siddende, elliptiske og tæt savtakkede Blade. Om denne integrifolia, som Cosson antager, er identisk med S. juncea L., tor jeg ikke afgjøre, men indtil videre maa jeg fastholde min Brassica lanceolata som forskjellig fra begge, og den har altsaa følgende Synonymer: 1) Brassia lanceolata Lge. Haandb. 2. Udg. p. 447, Fl. Dan. tab. 2658. 2) Brassica juncea Cosson. Compend fl. Atl. I, p. 181. 3) Sinapis juncea (L?) Jacq. Hort. Vindob. tab. 170, DC. Prodr. 4,'p. 218% ‘Boiss. Milonent. AR p. 394. 4) Sinapis lanceolata DC. Syst. II, p. 611 (?) Den Karakter, der hidtil næsten udelukkende har været anvendt til Adskillelse mellem Slægterne Brassica og Sinapis, nemlig de henholdsvis 1-nervede og 3-nervede Skulpeklapper, er neppe holdbar, idet saavel denne Art som andre Arter, der af Alle have været opførte under Brassica, (f. Ex. B. Richerii, 2 7 Ae B. Robertiana) have paa hver Side af den stærkt fremtrædende Midtnerve en svag, bglget Sidenerve, der hist og her anastomo- serer med Hovednerven. Da der altsaa i dette Punkt findes Overgange mellem de 2 Slægter, turde det, saafremt ikke andre mere konstante Kjendemærker kunne findes, være rigtigst, med Bentham og Hooker at forene de 2 Slægter til én, der tillige indbefatter Slægten Melanosinapis. Botanisk Tidsskrift, 17. Bind. 19 178 Er Brassica oleracea L nogensinde funden vildtvoxende i Danmark? af Hjalmar Kiærskou. . Dette Spørgsmaal vil man finde besvaret bekræftende i Joh. Langes Haandbog i den danske Flora (alle Udgaver), idet Planten angives at være funden ved Kramnitze paa Lolland af Kamphøvener. | I Lund og Kiærskou’s monografiske Skildring af me kaalens, Rybsens og Rapsens Kulturformer 1884 Pg. 3 be- mærkes, at Arten forgjæves er søgt paa det angivne Voxe- sted, og at det der fundne Exemplår synes ikke at existere mere. Da dette blev skrevet fandtes det virkelig ikke i Kjøbenhavner-Museets danske Herbarium, idet det uden mit Vidende var laant ud. Da det omsider ifjor blev tilbage- givet, saa jeg strax, at begge de af Kamphøvener ved Tjørne- bjerg ved Kramnitze fundne Exemplarer ikke vare andet end Brassica Napus L. Ved flygtig lagttagelse kunne. Br. oleracea og Br. Napus ligne hinanden overmaade meget, navnlig i tørret Tilstand; det er derfor ogsaa først efter omhyggelig Undersøgelse af de opblødte Blomster, at jeg bestemt tør sige, at de af Kamphøvener fundne Exemplarer ere Br. Napus L. Br. oleracea L er saaledes aldrig funden vildtvoxende : i Danmark. x ages Notes on the vegetation of the North-Fri- sian Islands and a contribution to an eventuel flora of these islands. C. Raunkiær. “Whereas ‘the vegetation of both the West-*) and the ‘East-**) Frisian Islands is described in various excellent bo-. tanical works, we are still without a complete work on ‘the vegetation of ‘the North-Frisian Islands, and the absence ‘of this work is not corrected by one upon the general flora of Sleswic Holstein, because in such a work proper allow- ‘ance cannot be made for the situation of these islands ‘as part of a very peculiar and interesting coast. The ve- _ getation of the Frisian Islands altogether is not very remark- able if looked upon simple as a link of the flora of the adjacent mainland, ‘but studying the coast from Skallingen . to Helder and duly considering its origin and history and ‘the great alterations it has undergone in the present geolo- gical period, we shall be able correctly to understand the ‘special character of the flora of the Frisian Islands. I hope ‘on a subsequent occasion to refer more extensively to this ‘question making only a few remarks here upon the vegeta- ‘ton of the North-Frisian Islands and giving a list of the botanical results of a journey to the islands Amrum, Fohr, Sylt and Romø in the summer of 1887. The list contains +) Holkema, F:: De Plantengroei der Nederlandsche Noordzee-Eilanden: Texel, Vlieland, Terschelling, Ameland, Schiermonnikoog en Rottum. Amsterdam 1870. “*) Buchenau, F.: Flora der Ostfriesischen Inseln. Norden und Norder- ney, 1881. | 12 180 only the names of plants which are either quite new on all the North-Frisian Islands or at least on some of them. Other botanists, who have travelled in these islands, will most likely have observed several plants, .which are included in my list, but I believe, I may say, that- the plants in my list are hitherto unknown, at anyrate as far as I know. they have not been introduced into literature before, and of course we can only pay regard to facts made the com- mon property of Science through literature.*) My list is a contribution to a complete flora of the North-Frisian Islands and only supplements the lists given by Nolte, Schiøtz, Lange, Prahl, Fischer—Benzon and Buehenau. ~ While the northern islands Amrum, Fohr, Sylt and Rome are tolerably well investigated, the souhtern, small and low islands, the Halliger are more or less unknown, but what we do know about their vegetation shows us, that its number of species is very small, which also eorresponds to the geognostical nature of the islands, and it is not probable, that further investigations of the Halliger will add anything of importance to the list of the vegetation of the North- Frisian-Islands. | The number of species found upon the North-Frisian Islands is 475 besides 9 doubtful; compared with those of the other islands of the same name, this number is rather- considerable: from the East-Frisian Islands we have only about 400 and from the West-Frisian we have about 560 species of indigenous plants. Of the 475 plants found upon the North-Frisian Islands 155 are not met with upon the East-Frisian, and again out of these latter 155 species, 83 are not found upon the West-Frisian. The southern part of Fohr is composed of drift (Dilu- vian-sand), while the northern part is embanked marshland, and here we find small vestiges of sandhills but only to- wards the west. Fohr is guarded by Amrum and Sylt *) IT am sorry to be unacquainted with Dr. Knuths note on the flora of Sylt. („Humboldt“ 1888). 181 against the direct agency of the sea and owing to this circumstance the sandhillformation here is rather small. Amrum and Sylt on the other hand have a conside- rable sandhillformation towards the west, and Sylts two long peninsulars Hørnum and List are quite crowded with sandhills. Like the interior of Fehr, the interior of Amrum .and Sylt consists of drift. On the eastern side we find new formations of unembanked marshland, but this is rather sandy as might have been expected coundering the _nearness of the sandhills and the inundations to which it is exposed. On Roms the drift nowhere crops up to the surface. Like Fanø and Mans, Rome is low throughout, and the greater part of it is crowded with sandhills, which _ are here and there mterspersed with intervening valleys end far-stretching flats. I shall not however dwell on matters concerning the geognostical nature of the North- Frisian Islands but refer to Schigtz*) and Buchenau,**) and " if special details are required, they are to be found in Meyens monograph. +) | Wishing to facilitate a comparison of the Flora of the North-Frisian Islands with that of the adjacent mainland I here discriminate between a marsh-, a sandhill, -a bog- and a fresh-water-vegetation and finally a vegetation on the high, hilly drift coupled with the inconsiderable re- mainder of a wood-vegetation, which is still to be found «on these islands. "The marsh-vegetation is rather uninte- resting, as it is here as elsewhere composed of a few spe- cies. Statice scanica thrives luxuriantly throughout the: marsh-district and is quite a feature in the flora, especially when flowering it gives a violet appearance to many a tract; *) Schiøtz: Beretning om en botanisk Rejse etc. (Videnskab. Meddel. fra den naturhist. Forening, Kjøbenhavn 1860, Pag. 117). 4%) Buchenau: Vergleichung der nordfriesischen Inseln mit den ostfrie- sischen in floristischer ‚Beziehung. (Alhandl. Naturw. Verein, Bremen, Bd. IX, Pag. 361—384). 1887. 4) Meyen: Geognostische Beschreibung der Insel Sylt. (Abhandl. zur ‚geolgsch. Specialkarte von Preussen u. d. thüringschen Staaten, Bd. I, Pag. 650) 182 this plant is remarkably abundant on ,Gammel Manø”, which is almost covered by it. I would draw attention to the fact, that on Manø the leaves of Statice scanica are: very often invaded by Erysiphe lamprocarpa. — The appearance of the sandhills on the North-Frisian: Islands is the same as that of the sandhills in Jutland and! in both places we find a very small number of species im comparison with those found on the sandhills in the East- and West-Frisian Islands and in North- and South-Holland.. Then we find even in the sandhill-vegetation a very per— ceptible difference between the northern and the southerm part of the coast from the Scaw to the mouth of the river Shelde, a difference which is made: more conspicuous by comparison with the other elements of the vegetation. AL plant characteristic of the northern part is Lathyrus mari- timus, which is fairly abundant on the North-Frisian Islands, especially on Sylt; it is furthermore common. along the coast of Jutland particularly to the north, where the chalk reaches ~ the surface of the earth. -In the southern part Lathyrus: maritimus is only found in one place, namely Spiekerooge.. Bogs proper so called and meadows with a boggy ground virtually do not exist on the North-Frisian Islands; they are partly washed away by the sea, partly covered by the sandhills or at all events much covered with sand, but the vegetation in the sandy valleys and flats between the sandhills proves to us the fact, that they have existed here.. The vegetation in these valleys and: flats is very rich im species when taking into account the limited area and the: unceasing destroying action of the sand; the abundance of species in this locality only proves that we have here to: do with the scanty remainder of far-stretching bogs and! heaths. On Amrum we find these vestiges especially on: the southern side between the lighthouse and Stenodde, where even Narthecium ossifragum is as abundant as in the: bogs of West-Jutland.. South of the light-house we: find a few low and wet sandhill-valleys in which a great many interesting plants grow. The sandhill-flats on the contrary es are high and dry and very sandy, and consequently they have but scanty remainder of a bog-vegetation. Investiga- tions on Sylt give a similar result: the two peninsulars Hornum and List are quite covered whit sandhills separa- ted by intervening sandy valleys and flats which possess but very slight traces of a bog-vegetation. With the ex- ception of the new formations on Rome it is probable, this island would be regarded as a low heath-bog-flat, which has been covered with sandhills with interjacent valleys and flats offering a comparatively favourable loca- lity for the bog-vegetation primary, as a rich bog-vegeta- tion is found here. Concerning the plants belonging to the bog-vegetation of the North-Frisian Islands, many of them do not exist at all on the East-Frisian, for example: Juncus pygmæus Carex ampullacea — capitatus _— ~~ riparia’ Ehynchospora alba Aira cespitosa | — fusca _. — uliginosa Heleocharis multicaulis Briza media Scirpus cespitosus Narthecium ossifragum — pauciflorus Malaxis paludosa : Eriophorum latifolium . Stellaria uliginosa — vaginatum : Drosera intermedia Carex pulicaris Gentiana Pneumonanthe — limosa ..— Succisa pratensis — Oederi ets celler: amongst these again many have not as yet been found on the West-Frisian Islands, while they are all common in West-Jutland and characteristic features in this countrys vegetation. | a From the above list it will be seen, that representa- tives of the deep quag (Carex limosa et c.), of the swampy meadows (Carex pulicaris, Succisa pratensis et c.) and of the ordinary heath-bogs are here crowded upon a small and rather homogenous territory in consequense of the gradual sanding up of the low and moist parts. RR Furthermore the fresh-water-vegetation shows us, that the North-Frisian Islands are closely allied with West-Jut- land. Of plants living in or by freshwater, the following are found on the North-Frisian Islands and most of them are common in West-Jutland, while the East-Frisian possess none of them and only a few are found on the West-Frisian Islands: Butomus umbellatus Batrachium heterophyllum Potumogeton obtusifolius Ranunculus Lingua Scirpus fluitans | Nymphaea alba —- lacustris Nuphar luteum _ Glyceria spectabilis 3 Subularia aquatica Digraphis arundinacea Sium latifolium Iris Pseudacorus Cicuta virosa Sparganum ramosum Helosciadium repens — simplex Hottonia palustris. Rumex Hydrolapathum Batrachium hederaceum = circinnatum I would here add a few words about Subularia aqua- tica. This plant which in Denmark is only to be found, in West-Jutland at Agger, in Skjern stream, at Ørnsø near Ribe and at Roddinggaard, I have found growing luxuri- antly in a somewhat dry sandhill-lake south of the ligt- house on Amrum. In the southern part of the continent Subularia aquatica is only found in a few places in the interior of Germany and in one locality in Belgium (Cam- pinen). : The North-Frisian Islands are more closely connected with West-Jutland by the vegetation on the drift than by any of the above vegetation-formations, and at the same time they distinctly differ from the East- and West-Frisian Islands upon which the primary, unchanged Dilluvium only reaches the surface on a few spots. Some plants distinctly local to the drift in West-Jut- land of which the greater number are common on the North-Frisian Islands but have never yet been found on 4185 the East-Frisian and only half of them on the West-Frisian are the following: Lycopodium clavatum Carex pilulifera Aira ‘flexuosa Holcus mollis Scleranthus annuus Silene inflata Hypericum perforatum — 5 pulchrum — + humfusum — Potentilla argentea Alchemilla vulgaris Sarothamnus scoparius Genista -tinctoria Genista anglica 911050 Ornithopus perpusillus Trientalis enropaea Thymus Serpyllum Campanula rotundifolia Knautia arvensis Filago arvensis Gnaphalium silvaticum Scorzonera humilis Arnica montana Carlina vulgaris . Arnoseris pusilla | 2:10: The foregoing shows, that there is a considerable dif- ference between the vegetation of the North-Frisian and that of the East-Frisian Islands, a fact all the more obvious as all the 321 plants common to both are wide-spread: some are common in West-Jutland, some in the West-Fri- sian Islands, some in the sandhill-formations of South-Hol- . land and many are to be found in common in all three places. While the East- and the West-Frisian Islands are closely connected with North- and South-Holland, the North- Frisian Islands attach themselves to West-Jutland not only through the individual elements composing the vegetation but especially through the vegetation itself. across the higher parts of Amrum, Føhr and Sylt we do not observe any difference between the vegetation here and that of the poor and high grounds of Aadum-Varde or Heinsvig-Hjerting ,Insular-Hill* 9: ,Bakkeg“*) in West- Jutland, and we may therefore consider the North-Frisian Islands as the remains of a similar Insular-Hill, which once In wandering +) „Bakkep“: the danish name for islelike hillocks of clayey drift ri- sing out of almost deadlevel flats of pure sand. (66... towered above extensive, low heath-flats and swampy moor- lands, by which it was connected with the mainland on the north and east. We may also look upon Rome and — Fang as remains of those heats-flats. The vegetation of these islands carries on ‘an unceasing struggle* with the sand, a struggle in which many plants succumb, never- theless the vegetation exactly corresponds with the vegeta- tion on the low and flat heathy-country to the north on the inner side of the sandhills between the bay of Ho and the firth of Ringkjøbing. Amongst the most characteristic plants of these localities are Carex trinervis, Heleocharis multicaulis, Malaxis paludosa and Pyrola minor. Among the vegetation-formations of the North-Frisian Islands I have included the woodformation, which is but scanty. I do not think Buchenau is right in saying in his _ interesting paper on the flora of the North-Frisian Islands, that there is an essential difference between those and the East-Frisian, the latter possessing remains of a wood-vege- tation the former showing no sign of it, so that. only waste heath- and bog-lands were to be found here when the sandhills were formed and the lower tracts were overflowed. by the sea. There is certainly a difference here but it is | the same which we found in considering the other vegeta- . tion-formations, namely the evident connection of the North- Frisian Islands with West-Jutland. That the land has once been wooded is destinctly proved by the stationary stumps of trees on the shoals (,Vaderne“) between the islands. Besides those I found some apparently old buches of Betula odorata var. pubescens on sandhill-flats south of the lighthouse: on Amrum; to judge from their way of growing, they were indigenous; whether this was the case with Populus tremula. which I also found on the sandhill-flats and valleys on the southern part of Amrum I cannot say. In addition to these two woody plants the North-Frisian Islands have some wood-herbs although these are scarce, some of which are wood-plants in so far that they are not able to sepa- : rate from the wood and enter a different vegetation as in _ . "RON. this case the heath-vegetåtion, but they can subsist long- after the disappearance of the wood and perhaps they are- : also able to adapt themselves to altered circumstances, while others if not directly connected with the wood prefer- to live in proximity with it. On the North-Frisian Islands I have found some such plants some of which may have. been introduced: | Ophioglossum vulgatum Epilobium montanum Lastrea Filix mas Aegopodium Podagraria Blechnum. spicant Chaerophyllum temulum Milium effusum Trientalis europaea Avena elatior Solanum Dulcamara Melandrium diurnum Verbascum nigrum Hypericum pulchrum Glechoma hederaceum' Malva moschata — Gulium Mollugo Geum urbanum Lampsana communis Lathyrus pratensis Scorzonera humilis. All these plants however are very scarce and many of them shelter themselves under the lee of the towns. We may arrange the leading features of the vegetation. of the North-Frisian Islands in the following manner: Be- sides the almost effaced traces of a wood-vegetation we. find .on the drift a vegetation which is mainly the same as that on the drift in West-Jutland. A ‘marsh-vegetation which in some localities is almost dwarfed on account of the sanding up. A sandhill-vegetation as deficient in spe- cies as that of the Jutland sandhills but nevertheless strong and flowrishing, and finally a bog-vegetation on the wane, which consequently produces very interesting’ dwarf-forms.. Everywhere we can trace a connection with West-Jutland, and therefore come to the conclusion, that the eastern and ‘southern coasts of the Northsea separate themselves into a northern and a southern territory with the mouth of the. Elb as a boundary between them. 188 A contribution to an eventuel flora of the North-Fri- sian Islands gathered on a journey to the islands Amrum, Føhr, Sylt and Romø in the summer of 1887. Filices. elon vulgare L. Sylt: on the sandhills near List. Equisetaceae. _Equisetum arvense L. Sylt and Romg: some places. Juncagineae. Triglochin palustre L. Amrum: Norddorf. Rome. = maritimum L. Rome. Potamogetoneae. | Potamogeton natans L. Sylt: in a pool near Braderup. Juncaceae. *Juncus bufonius L.*) Amrum: some places between the lighthouse and Stenodde. Sylt: near Tinnum. Rome: Sønderby. * — acutifiorus Ehrh. Rome: Kirkeby. — conglomeratus L. Rome. — effusus L. Romø. — supinus Moench. Rome. — atricapillus Drej., v. congesta. Romo. Lusula campestris DC. Romo. — multiflora Le}. Amrum and Rome. = = var. congesta. Amrum, Sylt and Regul This variety seems here as in West-Jutland to be the most common form of this species. Cy peraceae. che palustris R. Br. Rome. — multicaulis Sm. Amrum: sandhill-flats west of Norddorf. Sylt: sandhill-flats on List. — uniglumis Link. Rome. Scirpus caespitosus L. Amrum: on the heath between Nebel and Norddorf and between the lighthouse and Sten- ‚odde. Roms: on the heath near Kirkeby. +) The species marked * are as far as I know quite new to the North- Frisian Islands. KODER Scirpus maritimus L. Amrum: common along the eastern: sea-shore. Roms. | Eriophorum angustifolium Roth. Sylt and Roms. Carex stellulata Schreb. Amrum: between the lighthouse and Stenodde. Sylt: between Keitum and Westerland. — leporina L. Amrum: between Nebel and Stenodde. Ge Romina? | — vulgaris Fr. Roms: some places. — panicea L. Sylt. — pilulifera L. Rome. BAYAN 0 Oederi Ehrh. Rome. The dwarf-form (var. pyg- maea Anders.) is the most common of this species, especially on, the sandhill-flats. © * — glauca Murr. f. pygmaea. Rome: on the sea-shore near Juvre. — distans L. Rome. * — ampullacea Good. Rome: into a ditch near Bolil- mark. *Rhynchospora alba Vahl. Roms: sandhill-flats near Kirkeby. | — fusca Vahl. Amrum: sandhill-Hats near Norddorf. Gramineae. Lolium perenne L. Rome. Agropyrum acutum DC. Rome. = repens L. Rome. — — var. littoralis Bab. Sylt.: sandy marsh- land south of Tinnum. Cynosurus cristatus L. Roms: some places. Anthoxanthum odoratum L. Roms: some places. Alopecurus geniculatus L. Roms: Sønderby. Agrostis vulgaris With. Rome. alba Koma: — — var. maritima Mey. Roma. — Spica venti L. Roms: Phragmitis communis Trin. Sylt: some places along the eastern sea-shore. Rome. | Holcus lanatus L. Amrum and Rome. 190 ‚Holcus lanatus var. argentea. Romo: Kirkeby. »* _ mollis L. -Fohr: Wyk-Nieblum. Sylt: Tinnum. Am- rum and Roms: some places. | .Aira caespitosa L., Romo: between Havneby and er * — flexuosa L. Amrum, Sylt and Rome: not rare. Triodia decumbeus Beauv. Rome. Molima coerulea Moench. Rome. | Glyceria fluitans R. Br. Amrum: between the lighthouse — and Stenodde. Sylt: Keitum, Tinnum and Braderup. Poa pratensis L. var. humilis Reich. Amrum, Sylt and Rome: especially on the eastern side. Festuca ovina L. Rome. | — . littorea Wahlenb. Sylt: Morsum Kliff. Rome: Kirkeby. Bromus mollis L. Amrum and Roms. ; Typhacea. Sparganium simplex Huds. Rome. Lemnaceae. Lemna minor L. Rome. Orchideae. | Malaxis paludosa Sw. Rome: sandhill-flats south of Kongs- mark and Juvre. | | Amentaceae. Populus tremula L. Amrum. Two small specimens on a sandhill-flat south of the ligthouse. Perhaps not indigenous. | + Alnus glutinosa Gärtn. Sylt: to the south of Tinnum. Perhaps not indigenous. | * Betula odorata Bechst. var. pubescens. Amrum: sandhill-flats between the ligthouse and Stenodde. Low but ra- ther old bushes and nodoubt indigenous. Urticaceae. Urtica urens L. Amrum, Sylt and Rome. — dioeca L. Amrum and Sylt. Polygonaceae. Polygonum amphibium L. Rome. — Persicaria L. Romø. : "MOT Polygonum lapathifolium L. Amrum. . a aviculare L. Roms. == Convolvulus L. Amrum and Rome. | * — Hydropiper L. Roms: ditches south of Sønderby. Rumex Acetosa L. Rome. | = cHspus be) Koma. — domesticus Hartm. Amrum and Roms. Caryophyllaceae. Scleranthus annuus L. Roms. Lepigonum marinum Wahlb. Rome. ee — var. fuscicularis Lonnr. Amrum. Spergula arvensis L. Romo. Sagina procumbens L. Roms. Spergella nodosa Torr. et Gray. Rome. Halianthus peploides Fr. Roms. Arenaria serpyllifolia L: Rome. Stellaria media Vill. Roms. — uliginosa Murr. Rome. — graminea L. Amrum and Rome. Cerastium semidecandrum L. Rome. vulgatum L. Rome. *Silene nutans L. Sylt: strand-banks to the we of Braderup. - Agrostemma Githago L. Rome. | Lychnis flos cuculi L. Roms. *Melandrium vespertinum Fr. Amrum: between Nebel and Norddorf. Rome: Kirkeby. — diurnum Fr. Føhr: Wyk and Nieblum. Chenopodiaceae. gene herbacea L. Rome. Chenopodina maritimaMog. Roms. Salsolu Kali L. Roms. Atriplex hastata L. Rome. — littoralis L. Rome. Ranunculaceae. Ranunculus Flammula L. Roms. — acer L. Roms. — repens L. Rome. 192 + Batrachium sceleratum (L). Sylt: pool near the strand to the east of Braderup. Roms: ditches near Sønderby. = heterophyllum Fr. Sylt: Keitum and Tinnum. Rome. Gruciferae. Cochlearia danica L. Rome. | *Subularia aquatica L. Amrum: exceedingly abundant on a wet sandhill-flat south of the lighthouse. Capsella Bursa pastoris Moench. Rome. Teesdalia nudicaulis R. Br. Amrum: now and then on the sandhills and on the sandy heath inside the sandhills. + Nasturtium palustre DC. Sylt: Archsum: Rome: Sonderby. Cardamine pratensis L. Sylt: near List. Arabis Thaliana L. Amrum: between Nebel and Norddorf. *Brassica Napus L. Fohr: Wyk. Sisymbrium Sophia L. Amrum. — officinale L. Sylt and Rome. Raphanus Rhaphanistrun L. Rome. Cakile maritima Scop. Roms. | Violaceae. Viola tricolor L. Rome. — palustris L. Amrum and Rome. Hypericaceae Hypericum pulchrum L. Amrum: near the eastern strand between Nebel and Norddort. Malvaceae. Malva vulgaris Fr. Sylt: Braderup. * — moschata L. Rome: Kirkeby, near the church. Euphorbiaceae. | Euphorbia Peplus L. Amrum and Rome. — Helioscopia L. Amrum, Sylt and Rome. Empetraceae. Empetrum nigrum L. Rome. | 7 Callitrichaceae. Callitriche verna Kutz. Sylt: Keitum and Tinnum. 193 Linaceae. Linum catharticum L. Rome. Geraniaceae. *Geranium dissectum L. Rome: Sønderby. Polygalaceae. Polygala vulgaris L. Amrum: strand-banks between Nebel and Norddorf. Crassulaceae. Sedum acre L. Rome. Saxifragaceae. Parnassia palustris L. Rome: sandhill-flats to the west of Juvre. Rosaceae. *Rosa canina L. Amrum: between Nebel and Stenodde. Potentilla anserina L. Roms. — argentea L. Amrum. = Tormentilla Sibth. Amrum and Rome: some places. Comarum palustre L. Roms. | Papilionaceae. Vicia angustifolia Roth. Roms. * — Cracca L. Fohr.: Wyk-Nieblum. Amrum and Rome: some places. Trifolium repens L. Rome. — procumbens L. Rome. oo fragiferum L. Rome: to the west of Juvre. — pratense L. Roms. Ononis spinosa L. Sylt: between Keitum and Morsum. Roms: Kirkeby. Genista pilosa L. Rome. Ornithopus perpusillus L. Amrum: now and then on the sandhills and on the sandy heath inside the sandhills. Lythraceae. Baum! Salicaria L. Rome: Kirkeby. Oenotheraceae. Oenothera biennis L. Rome. Botanisk Tidsskrift, 17. Bind. 13 194 Epilobium palustre L. Rome. Umbelliferae. Hydrocotyle vulgaris L. Rome. Eryngium maritimum L. Rome. Helosciadium inundatum Koch. Sylt: near Braderup. Pimpinella Saxifraga L. Sylt. * Anthriscus vulgaris Pers. Fohr: Wyk and Nieblum. Am- rum: Nebel. Rome: Havneby. *Chaerophyllum temulum L. Fohr: Wyk. * Aegopodium Podagraria L. Fohr: Wyk. + Pastinaca sativa L. Roms: Sønderby. Daucus Carota L, Rome. Pyrolaceae. Pyrola minor K. Rome: sandhill-flats to the west of Juvre.. Primulaceae. | Lysimachia vulgaris L. Rome: Kirkeby. *Trientalis europaea L. Sylt; Lornsen’s Hain. Glaux maritima L. Rome. Plumbaginaceae. Armeria vulgaris Willd. Romeo. Statice scanica Fr. Rome. Gonvolvulaceae. Convolvulus arvensis L. Amrum. Boragineae. Anchusa arvensis Bieb. Rome. *Myosotis collina Hoffm. Roms. — intermedia Link. Romø: Kirkeby and Kongsmark. — caespitosa Schultz. Rome: Kirkeby. Solanaceae. Solanum nigrum L. Rome: Havneby. Hyoscyamus niger L. Romo: Havneby. Scrophulariaceae. Linariu vulgaris Mill. Amrum: between Nebel and Norddorf. Veronica officinalis L. Rome. — seutellata L. Amrum. Pedicularis palustris L. Rome. — silvatica L. Sylt: Morsum Kliff. 195 Rhinanthus major Ehrh. Sylt and Roms. — minor Ehrh. Sylt and Rome. Euphrasia officinalis L. Rome. Lentibulariaceae. Pinguicula vulgaris L. Roms: sandhill-flats to the west of Juvre. Plantaginaceae. Plantago major L. Roms. — maritima L. Roms. — Coronopus L. var. pygmaea Lge. Amrum: Norddorf. Labiatae. | Stachys paluster L. Amrum: Nebel. Lamium purpureum L. Fohr: Wyk. Rome. — amplexicaule L. Amrum: Nebel. Brunella vulgaris L. Amrum: low fields between the light- house and Stenodde. Romo. | Gentianaceae. *Gentiana Amarella L. Roms: strand-meadows to the west of the sandhills near Sønderby. Rubiaceae. Galium saxatile L. Amrum: Syddorf, and between Nebel and Norddorf. — palustre L. Amrum: between the lighthouse and Stenodde. Romg. de — |Aparime L. Fohr: Wyk: Sylt: Kejtum. Dipsaceae. . Knautia arvensis Coult. Roms. Succisa pratensis Meench. Amrum: common on the heath inside the sandhills. Rome: some places. Gompositae. Arnoseris pusilla Gärtn. Amrum. Sonchus arvensis L. Rome. Taraxacum officinale Web. Roms. Hypochaeris radicata L. Rome. — glabra L. Roms. Leontodon autumnalis L. Rome. Centaurea Cyanus L. Amrum and Rom. 13* 196 Lappa tomentosa Lam. Amrum and Sylt. Circium lanceolatum Scop. Amrum and Romø. — arvense Scop. Rome. Achillea Millifolıum L. Rome. — Ptarmica L. Roma. Matricaria Chamomilla L. Sylt and Rome. KF. — inodora L. Sylt and Rome. Bellis perennis L. Rome. Senecio vulgaris L. Rome. — Jacobaea L. Rome. Artemisia vulgaris L. Romeo. Tanacetum vulgare L. Roms. Gnaphalium uliginosum L. Amrum and Roms. Bidens tripartita L. Roms. Aster Tripolium L. Roms. Erigeron acris L. Amrum: Stenodde. Rome. N 197 Bemærkninger over de nordfrisiske Øers "Plantevækst samt Bidrag til en eventuel Flora over disse Øer. Af C. Raunkiær. Uddrag af foregaaende Afhandling. Medens vi baade over de vestfrisiske og østfrisiske Øer længe have haft fortrinlige floristiske Værker, savne vi derimod endnu et samlet Arbejde over de nordfrisiske Øers Vegetation, og dette Savn lader sig ikke afhjælpe ved en almindelig Flora over Slesvig-Holsten, da der i en saadan ikke kan tages det Hensyn til de nævnte Øer, som disses Stilling i en i flere Hen- seende meget interessant Kyst kræver. De frisiske Øers Vegeta- tion er nemlig ikke i nogen særlig Grad mærkelig som Led i det tilgrænsende Fastlands Flora; den faar egentlig først Interesse og lader sig kun tilfulde forstaa gjennem en stadig Hensyntagen til de store Forandringer, som hele Kysten fra Skallingen til Helder er undergaaet i den nuværende Jordperiode. Jeg haaber senere andetsteds at komme tilbage til dette Spørgsmaal for hele den nævnte Kysts Vedkommende og skal her indskrænke mig til et Par Bemærkninger om de nordfrisiske Øers Vegetation alene og en Liste over det floristiske Udbytte af en Rejse, som jeg i "Sommeren 1887 foretog til Øerne Amrum, Fehr, Sylt og Romo; i denne Liste (Pag. 188— 196) ere kun de Planter optagne, som, saa vidt jeg véd, enten ere helt nye for de nordfrisiske Øer (i Listen mærkede med +) eller ikke tidligere angivne for de enkelte ved- føjede Øer. Tallet paa de Arter, der ere fundne paa de nord- 198 frisiske Øer beløber sig nu til 475 foruden 9 tvivlsomme. Dette Antal er ret betydeligt, naar det sammenholdes med, hvad man kjender fra de øvrige frisiske Øer; paa de østfrisiske er der saa- ledes efter Buchenau's ,Flora der ostfriesischen Inseln“ funden c. 400 vildtvoksende Arter, og paa de vestfrisiske Øer ce. 560. Af de ovennævnte 475 Arter mangle 155 paa de østfrisiske Øer; heraf mangle 83 tillige paa de vestfrisiske Øer. Af de fire ovennævnte Øer (de sydlige Øer, de smaa lave „Halliger“, ere saa godt som ikke undersøgte og kan derfor ikke tages i Betragtning) bestaar Føhr i sin sydlige Del af Rullestens- sand, medens den nordlige Del er inddiget Marsk. Her er kun imod Vest. svage Spor til Klitter, idet denne Ø ligger beskyttet mod Havets umiddelbare Indvirkning af Amrum og Sylt. De to sidstnævnte Øer have derimod mod Vesterhavet en mere eller mindre bred Klitbræmme, som paa Sylt dækker denne Ø's to lange Halvøer Hørnum og List i deres hele Bredde; Kjærnen af disse Øer bestaar ligesom Føhr af Rullestenssand; paa Østsiden findes der Nydannelser af ikke inddiget Marsk; denne er som man kunde vente af dens Nærhed af Klitterne og de Oversvøm- melser, den er udsat for, af en temmelig sandet Beskaffenhed. Paa Romø kommer Rullestensformationen intetsteds frem i Dagen; denne Ø er gjennemgaaende lav og for største Delen bedækket med Klitter med mellemliggende Dale og større Sletter. Romo stemmer herigjennem ganske overens med Manø og Fanø. Man kan dele de nordfrisiske Øers Vegetation i en Marsk-, Klit-, Mose- og Ferskvands-Vegetation, samt Vegetationen paa det høje bakkede Rullestenssand, hvortil slutter sig ubetydelige Rester af en Skovvegetation, som endnu kan eftervises paa disse Øer. Marskvegetationen forekommer mig ikke at frembyde stor Interesse; den er som andetsteds fattig paa Arter. Paa Grund af Tilsandingen og Jordbundens deraf følgende større Tørhed har . Marskvegetationen paa mange Steder Tilbøjelighed til Dannelsen af ret ejendommelige Dværgformer. En meget almindelig Plante paa disse Marskstrækninger er Statice scanica Fr., som i Blom- stringstiden giver store Strækninger et violet Udseende; den er især almindelig paa Gammel Mamø, der for en stor Del er ganske bedækket af denne Plante. | | De nordfrisiske Øers Klitter stemme baade i Udseende og Bevoksningens Grad nøje overens med de jydske Klitter, karak- teriseres ligesom disse ved en stor Fattigdom paa Arter 1 Sam- 199 menligning med de gst- og vestfrisiske Øer og især Nord- og Syd-Holland. Der viser sig saaledes allerede her ved Klitvege- tationen en udpræget Forskjel mellem en nordlig og en sydlig Halvdel af Kysten fra Skagen til Scheldes Munding, en Forskjel som vel endog bliver mere i Øjne faldende for de andre Vege- tationselementers Vedkommende. Som en for det nordlige Partis Klitter karakteristisk Plante skal her kun nevnes Lathyrus ma- ritimus, som er ret almindelig paa de nordfrisiske Wer især paa Sylt; den er endvidere almindelig langs den jydske Kyst især i Kalkterrænet mod Nord. I det sydlige Parti er den kun fundet paa et enkelt Sted paa en af de nærmeste af de østfrisiske Øer nemlig Spiekerooge. Egentlige Moser og tørveholdige Enge findes saa godt som ikke mere paa de nordfrisiske Øer; de ere nemlig dels bortskyl- lede af Havet dels bedækkede af Klitterne eller i det mindste stærkt tilsandede; at de have eksisteret her, ser man tydelig nok af den Vegetarion, der findes i de mere eller mindre tilsandede Klitdale og Klitsletter, en Vegetation der er meget rig paa Årter, naar man ser hen til det begrænsede Omraade og til Sandets fortsatte ødelæggende Indflydelse. Et stort Antal af de nordfri- siske Øers Moseplanter findes slet ikke paa de østfrisiske Øer; Pag. 183 har jeg nævnt de vigtigste af disse; heraf findes en stor Del heller ikke paa de vestfrisiske Øer, medens de alle ere meget almindelige i Vestjylland og karakteristiske Led i denne Egns Vegetation. Som man af den nævnte Liste kan se, er det Repræsentanter baade for dybe Hængedynsmoser (Carex limosa), tørveholdige Enge (Carex pulicaris, Succisa pratensis, osv.) og almindelig Hedemose, der her ere sammentrængte paa et lille og temmelig ensartet Omraade, hvilket staar i nøje Forbindelse med den gradvise Tilsanding af de oprindelige Moser. Hvad Ferskvandsvegetationen angaar, da viser ogsaa den hen paa det nære Forhold til Vestjylland. Over Planter som vokse i eller ved fersk Vand findes Pag. 184 en Liste, som indeholder de Arter, der findes paa de nordfrisiske Øer men samtidig mangle påa de østfrisiske og for en Dels Vedkommende ogsaa paa de vestfrisiske Øer. De forekomme alle og ere for største Delen al- mindelige i Vestjylland. Af disse Planter har i floristisk Hen- seende Subularia aquatica størst Interesse; som bekjendt er den her i Danmark kun funden et Par Steder i det vestlige Jylland, nemlig ved Agger, Skjern Aa ved Lønborg, Ørnsø ved Ribe og 200 ved Røddinggaard. Jeg fandt den i stor Mængde i og ved en ikke helt udtørret Klitsø syd for Fyrtaarnet paa Amrum. Mod Syd træffer man den først ved Braunschweig og i Campinen i Belgien. Endnu mere end ved de i det foregaaende nævnte Vegeta- tionsformationer stemme de nordfrisiske Øer overens med Vest- jylland gjennem VegetationenpaaRullestenssandet, hvorved de samtidig fjærne sig fra de østfrisiske og vestfrisiske Øer, paa hvilke oprindelig, uforandret Rullestenssand kun et Par Steder komme frem i Dagen. For de nordfrisiske Øers Rullestenssand kan der derfor ogsaa nævnes et ret stort Antal Planter, som disse Øer have fælles med Vestjylland, men som mangle paa de østfrisiske Øer. I Listen Pag. 185 vil man finde de vigtigste af disse Planter. Man vil af det foregaaende kunde se, at der er en ret be- tydelig Forskjel mellem de nordfrisiske og de gstfrisiske Øers Vegetation. Medens de sstfrisiske og de vestfrisiske Øer ere meget nær knyttede til Nord- og Syd-Holland, slutte de nordfrisiske Øer sig ganske ngje til Vestjylland, hvilket ikke alene ses ved en Undersøgelse af Vegetationens enkelte Elementer, men ogsaa og især ved en Betragtning af Vegetationen i dens Helhed. Naar man vandrer hen over de højere liggende Partier at Åmrum, Føhr og Sylt, ser man ikke nogen kjendelig Forskjel paa Vege- tationen. her og den man træffer paa de høje magrere Partier af Aadum-Varde eller Heinsvig-Hjerting Bakkeø i Vestjylland; og i Virkeligheden ere disse Øer vel ogsaa at betragte som Rester af en lignende Bakkeø, som i sin Tid hævede sig op over vidt- strakte, lave Hedeflader og sumpede Mosedrag, ved hvilke den var knyttet til Fastlandet mod Nord og Øst. Af disse lave Hedeflader have vi i Roms og Fanø Rester tilbage, hvilket disse Øers Vegetation nok som minde om, skønt den fører en stadig Kamp med Sandet, en Kamp i hvilken vel en Del Planter, som tidligere fandtes, ere bukkede under, men som dog endnu viser en fuldstændig Overensstemmelse med Vegetationen paa de lave og flade Hedestrækninger mod Nord indenfor Klitterne mellem Ho Bugt og Ringkjøbing Fjord. Som fælles meget karakteri- stiske Planter skal jeg her blot nævne Carex trinervis, Heleo- charis multicaulis, Malaxis paludosa og Pyrola minor. Blandt de nordfrisiske Øers Vegetationsformationer opførte jeg ogsaa Skovvegetationen, men denne er i høj Grad sparsom repræsenteret. Dog tror jeg ikke, at Buchenau har Ret, naar 201 han i sin interessante Opsats om de nordfrisiske Øers Flora (Abhandl. Naturw. Verein, Bremen, 1886, Pag. 371) sætter det som en væsentlig Forskjel mellem de ostfrisiske og nordfrisiske Øer, at de første besidde Rester af en Skovvegetation, medens de sidste skulde mangle saadanne, idet Klitterne her kun skulde have truffet paa øde Hede- og Mosedrag, da Havet brød ind og bortskyllede de lavere Strekninger. Der er vei en Forskjel og- . saa her, men det er den samme, vi fandt ved Betragtningen af de øvrige Vegetationsformationer nemlig en nøje Tilknytning til Vestjylland for de nordfrisiske Øers Vedkommende. At Landet tidligere har været skovbevokset har man tilstrækkelig Bevis for i de i Havbunden fastsiddende Træstubbe, som ere fundne flere Steder paa Vaderne mellem Øerne. Desuden fandt jeg i Klit- sletter syd for Fyrtaarnet paa Amrum flere kun et Par Fod høje men tilsyneladende gamle Buske af Betula odorata var. pubes- cens (Ehrh), som at dømme efter de Forholde, under hvilke de forekom, vare vildtvoksende; om dette derimod var Tilfældet med Populus tremula, som jeg ligeledes fandt i Klitdale og Klitsletter paa Amrum, er jeg mindre sikker paa. Men foruden disse to træagtige Planter er der paa de nordfrisiske Øer funden, om end sparsomt, en Del urteagtige Planter, som dels ynde Skovens Nær- hed dels ere Skovplanter i den Forstand, at de næppe formaa at — vandre bort fra Skoven eller Skovens Nærhed ind i en hel anden. Vegetationsformation, her Hedevegetationen, men som vel kunne holde sig længe efter at Skoven er forsvunden og maaske endog tillæmpe sig efter de forandrede Forhold. Pag. 187 har jeg givet en Liste over disse Planter; de forekomme kun meget sparsomt. Nogle som kun holde sig i, Læ af Byerne kunde maaske dog være indførte. De med * betegnéde Arter findes ikke paa de østfrisiske Øer. Derimod ere de alle med Undtagelse af Solanum Dulcamara og Verbascum nigrum højst almindelige i og ved de vestjyske Krat. De nordfrisiske Øers Vegetation stemmer saaledes i alle Henseende nøje overens med Vestjyllands. 202 Biologiske Optegnelser om grønlandske Planter. Af Eug. Warming. 2. Scrophulariaceæ. Forskjellige Omstændigheder have hindret Publikationen af nedenstaaende Optegnelser, til hvilke Træsnittene bleve udførte for c. 11/, Aar siden. I Mellemtiden er Lindmans interessante og vigtige Arbejde: ,Bidrag till kännedomen om Skandinaviska Fjellväxternas blomning och befruktnins* udkommet (Svenska Vet, Akad., Bihang, Bd. 12., Afd. IH, no. 6), til hvilken jeg ofte vil komme til at henvise. No- titser om enkelte andre, mest arktiske, Planter ere medtagne for Sammenhængens Skyld. Veronica. Af Scrophulariaceernes i Grønland repræsenterede Slægter er denne den, der frembyder mindst Interesse, de færreste Mærkværdigheder. Efter H. Muller have dens Arter homogame eller svagt proterogyne Blomster, der be- støves ved Hjælp af Fluer (Svævefluer o. a.). Disse sætte sig paa Blomsterne, berøre i Reglen først Arret og derpaa Anthererne, idet de fatte om de udad spærrede Traade, og Støvet skal da afsættes paa deres Bug. De storblomstrede Arter skulle udelukkende have Insektbestovning, de smaa- blomstrede derimod ofte Selvbestøvning, der især synes at |. 20 indtræde, og det ogsaa hos mere storblomstrede Former, naar Blomsterne i mørkt og regnfulat Vejr mere eller mindre holde sig tillukkede. Om Grunden af Frugtknuden er der en honningdannende Ring, og hos nogle Arter holdes Hon- ningen tilbage i Blomsten og beskyttes af en Haarkrands i Kronens Svælg. I Grønland er der kun fundet to Arter af Veronica, saæatilis og alpina. Veronica saxatilis Jacq. Jeg har undersggt Blomster fra Finmarken og Gron- land; de synes i det Hele at stemme med Alpernes efter Müllers lagttagelser. Blomsterne ere store, da Kronens Diameter, fra at være først kun en 8—9 Mm., tilsidst, naar Kronen er helt udbredt, kan naa 10 -12 Mm. Tværmaal (Miller angiver 6—7 Mm., hvilket dog efter hans Tegning synes at være urigtigt). Kronrgret og Svælget er hvidt, og forsynet med en Haarkrans; derpaa følger en mørk, brun eller rødlig Ring og saa den mørkt himmelblaa Krave. Kron- røret er 11/,—91/, Mm. langt (efter Müller 3 Mm.). Støv- traadene ere som i Alperne stærkt afsmalnede ved Grunden, c. 5 Mm. lange, og da Støvvejen er af. samme Længde, komme Ar og Antherer i samme Højde. Blomsterne ere homogame. I fuldt udsprungne Blomster synes Selvbestøv- ning vanskelig at kunne finde Sted, da Støvdragerne diver- gere saa stærkt ud til Siden og Anthererne derved fjærnes fra Arret paa den lige fremad strakte Griffel; men Selv- bestøvning vil paa et tidligere Tidspunkt kunne være bleven udført; thi jeg har set en Blomst (fra Grønland, ved 67° n. B., d. 6. Aug.), der, maaske påa Grund af mørkt og regnfuldt Vejr, ikkun vare ganske lidt udsprungen, og i hvilken den ene Anther var aaben, saa at Pollen vældede ud af den og ned over det tæt ved den værende År, der syntes fuldt modent. Frugtknuden er haaret af smaa, opadrettede, tiltrykte Haar, Griflen er 2—3 Gange længere end den. Moden Frugt sættes i Grønland i det mindste op til 71? n. Br. 204 Veronica alpına. Jeg har undersøgt Blomster fra baade Grønlands Vest- kyst (61°—679 n. B.) og dens Østkyst (P. Eberlin) samt fra Finmarken og Nordland. De stemme med Alpernes og Dovres Exemplarer saaledes som Müller og- Lindman skildrer disse. De smaa, mørkt blaa Blomster have først kun en Diam. af 21/,—3 Mm., men tilsidst kan den blive indtil 5—51/, Mm. De ere proterogynt homogame og synes vel skikkede til Selvbestøvning. Medens Kronen endnu er næsten rør- eller tragtformet og altsaa kun lidet aabnet, kunne Anthererne være aabnede og ligge tæt op til Arret, der kan ses fuldt af Polienkorn, deriblandt mange spirende. Senere fjærnes Anthererne lidt mere fra Arret ved Støv- traadenes Udadbøjning, men ikke nær saa stærkt som hos V. suxatilis; de ere endog ikke langt fra at forblive parallele med Griflen, og Anthererne ere derfor stadig i Nærheden af Arret. Jeg har i en ret vidt udsprungen Blomst set Arret aldeles bedækket med spirende Pollenkorn paa sin ene Side, hvilket sikkert maatte stamme fra den nærmest- staaende Stovknap. Skulde et Insekt -besøge Blomsten, vil Selvbestøvning sikkert ogsaa ved dets Færden i Blomsten og Tryk mod Befrugtningsorganerne kunne bevirkes. Svælghaar findes ikke, og Støvtraadene ere ikke saa afsmalnede mod Grunden som hos V. saxatilis. Frust- knuden er lige saa lang som Griflen og varierer glat eller fint haaret. Müller tegner den haaret (Fig. 104), og denne Form (lasiocarpa Hartm.) findes ogsaa i Sydgrønland (Ivigtut); Haarene ere af samme Art som Begerets, ofte lidt knopformig opsvulmede i Enden. Den glatte Form synes at være den almindeligste i Grønland; den har ogsaa færre Haar paa Bægeret. En atavistisk Form med det bageste Kronafsnit dybt spaltet i to har jeg set paa Exemplarer fra Ivigtut. De vegetative Dele af disse to Veronica-Arter ere væ- sentlig ens. De have nedliggende, uregelmæssig forgrenede, flevaarige Stængler, og da Skuddenes blivende Dele vistnok oftest ligge oven paa Jorden og ere forvedede, er det 205 næsten rettest at kalde disse Arter for Halvbuske. Mange Birødder udspringe fra dissc Skuddele, især ved Bladfæstene, saa at Aflægning maa kunne finde Sted og vist ogsaa fore- gaar. De fra de nedliggende Stængler udspringende Skud ere dels opstigende, enten florale eller sterile, der sandsyn- ligvis ville blomstre i et følgende Aar, dels ere de smaa udløbende Lavbladskud fra de mere dækkede Dele, eller dog blege Skud, hvis Blade ere noget reducerede, selv om de ikke helt ere Lavblade. — De andre Scrophulariaceer, jeg har undersøgt, høre alle til Underfamilien Rhinanthine, der foruden at være Halv- snyltere have den Ejendommelighed, at Pollenkornene ere tørre, glatte, kuglerunde og med Lethed falde ud af den aabnede Anthér. Det er de samme Ejendommeligheder, som udmærke de fleste Ericineer, og det er derfor ganske naturligt, at Blomsterne i disse to forskjellige Grupper af Planter vise visse fælles Ejendommeligheder ved Siden a de store indbyrdes Uligheder. Pedicularis. Vegetative Bygningstyper. Af saadanne er der inden for Slegten flere, mindst 4. I. En forste Type danne de dicykliske (2-aarige) eller mulig pleiocykliske Arter. Hertil hører Pedic. palustris. De mange helt visne og dgde Exemplarer med tomme Kapsler, som vi finde i vore Moser, vise tydelig, at Individet dger efter den iste Blomstring. Unge Exemplarer, som jeg samlede paa en Eng ved Stockholm om Efteraaret vare sikkert Kimplanter fra det samme Aar; i alt Fald havde de ikke blomstret endnu: de havde en kraftig Primrod og havde haft en ret rig Roset af Lovblade, der nu havde løsnet sig fra Stængelen med en fuldkomment glat Arflade, aabenbart til Dels som Folge af Efteraarets første Frost- nætter, og laa meget elegant og regelmæssig paa Jorden om hvert Exemplar, som man netop derved blev sat i Stand til med Lethed at finde. Men ovenfor de affaldne Lov- _ blade sad den kraftige, af bredt ægdannede Knopskæl 206 dækkede Endeknop — et sjældent Exempel paa en løv- fældende og med Vinterknopper udstyret dicyklisk. Urt. - Lignende Lavblade kjender jeg ogsaa hos de fleste af de i det følgende nærmere omtalte Arter og de. findes vist hos dem alle; de repræsentere Bladenes Foddel og have under- tiden en Antydning af Plade. IL Som den 2den Type vil jeg opstille Arterne med mangehovedet Rod, hvis Primrod altsaa er vedblivende, som ikke danne Birødder, eller i alt Fald ubetydelige, og som ikke dø helt efter den første Blomstring. De have en tue- formet Voxemaade, der særlig er paafaldende, naar mange blomstrende Sideskud komme til Udvikling. Hertil høre P. hirsuta, P. lanata og vistnok ogsaa P.- Oederi. Den kjødfulde Primrod danner ofte tykke og kjød- fulde Grene. Hos P. hirsuta er den undertiden foroven kronet af et ikke ringe Antal blomstrende Skud og desuden af en hel Del sterile og lave Rosetskud ved Grunden af dem. Hvert Aarsskud synes at begynde med Lavblade, og de fleste Skud synes at kunne forblive mere end et Aar paa det vegetative Standpunkt. Om gamle Exemplarer altid have Primrod forekommer mig tvivlsomt; der synes at kunne udvikle sig et lodret Rhizom. Paa Exemplarer, som våre samlede af Ltn. C. Ryder ,paa en nylig snefri Plet“ ved Upernivik d. 17. Maj 1887 fandtes de unge Blomster an- lagte inde i Knopperne. Exemplarer fra Upernivik, samlede 18/, 1886 af Rosenvinge, havde store Haustorier og ”snyl- tede paa Vaccinium uliginosum forma microphylla. P. lanata synes mig helt at stemme med P. hirsuta; men saa mange blomstrende Skud paa samme Individ, som denne kan opvise, har jeg ikke set. Om P. euphrasioides ogsaa ber henfores til denne Type, er mig ikke helt sikkert, men jeg tror det. Den har tue- formig Væxt og er fleraarig (dicyklisk?). II. Denne Type slutter sig nær til den forrige. Prim- roden dør, og Stænglen danner et kort, lodret, bagtil bort- dgende Rhizom, der kan veere noget forgrenet, men vist sjælden er det i nogen højere Grad. > OOF Hertil høre P. Oederi og P. flammea. P. Oederi. Paa Rhizomet kan man se nogle ret tykke Redder, af hvilke de fleste udspringe ved Basis af en lille Knop, der synes at have sit Udspring fra en Lavbladsaxel; disse Knopper have aabenbart Aaret forud haft 2 udviklede smaa Lgvblade, og ville ved Lovspringet udvikle flere, nye Løvblade; rimeligvis staa de flere Aar paa dette vegetative Stadium, for Blomstring indtreeder. Ved Grunden af de blomstrende Skud findes Lavblade, af hvilke nogle kunne ses at støtte smaa, med to Løvblade forsynede Skud, aaben- bart ensartede med og Begyndelsen til de nys omtalte, smaa og med en kraftig Rod (en Slags Ammerod) forsynede Knopper. Løvbladene maa løsne sig fra Stænglen med en regelmæssig Arflade ligesom hos P. palustris, at dømme af de glatte Bladar, der findes paa Rhizomet. Jeg tror, at der undertiden, sandsynligvis hos yngre Planter, ogsaa findes en kraftig Primrod. P. flammea har et tykt, kort, lodret Rhizom, forneden med flere (4—5) ret tykke, pælformede Rødder. Aars- skuddene begynde med Lavblade, og nogle af disse støtte smaa Skud, der i deres iste Aar blot have to Løvblade. Efter at en relativ Hoved-Axe er afblomstret, ville saadanne Sideskud kunne opnaa at komme i Blomst, og der kan findes Exemplarer med 5—6 Blomsterstande. P. sudetica synes at høre herhen. Rhizomet kan blive ret kraftigt og forgrenet og bære tykke Birødder. Side- skuddene synes ogsaa her polycykliske. IV. Den sidste, mig bekjendte Type, findes hos P. lapponica; dens enlig staaende, men for øvrigt temmelig selskabelige Skud viser allerede hen paa en anden Voxe- | maade end hos de andre Arter. Den har straktleddede Ud- løbere, hvide, tynde, sædvanlig forgrenede Lavbladsskud med fine Birødder; deres Ender bøje opad og frembringe Løv- blade, og i maaske flere Aar forblive de paa det vegetative Stadium, men tilsidst ville de dog afsluttes med Blomster- stand. Ved Grunden af de blomstrende Aarsskud kan der findes korte, rent vegetative Løvbladskud, men ogsaa 208 blomstrende Skud, der begynde med Lavblade, ses udvik- lede her; formodentlig have disse i det foregaaende Aar baaret Løvblade, da alle Sideskud paa de mig bekjendte Pedicularis-Arter ellers synes at begynde med 2 (eller flere?) Løvblade, og først naar Vinterknoppen uddannes, anlægge Knopskæl. Haustorier findes paa Rødderne. | Som fælles Ejendommeligheder for Blomsterne og Blomsterstandene kan følgende anføres. 1. Blomsterstandene. De mellemste Blomster springe først ud hos nogle Arter; derfra skrider Blomstringen frem opad og nedad, og de nederste komme sædvanlig allersidst. Saaledes hos: P. hirsuta, flammea, lanata, lapponica. Efter Lindman begynder de øverste hos P. Oederi, hvilket ogsaa fremgaar af mine Exemplarer; han mener, at dette har en vis biologisk Betydning: Blomsterne blive tid- ligere synlig om Vaaren. Mon det dog ikke skulde være en simpel Følge af, at Blomsterstandens nedre Dele hos visse lavt voxende alpine og arktiske Former længe ere inde- klemte mellem de rosetstillede Løvblade? Hvorledes vore egne Former forholder sig, ved. jeg ikke. 2. Honning dannes hos alle Arter af et opsvulmet, ofte svagt 3-lappet Parti paa Basis af Frugtknudens For- side og som kan strække sig lidt om paa Siderne (Fig. 30, 32). Honningen kan stige højt opi Roret; hos P. silvatica (Molde >?) har jeg set den stige 4—5 Mm. op i det c. 17 Mm. lange Kronrør, men kun paa Forsiden, ikke i Bagsiden af Røret. Frugtknuden er noget skæv; det bageste Rum ofte en Del mindre end det forreste (Fig. 32, I). 3. Kronens Bygning. Hos alle her omtalte (og af Muller omtalte) Arter ere Overlæbens Rande i deres nederste Del fortykkede, rullede lidt tilbage og hos de fleste besatte med korte, tykke, spidse Vorter, medens de højere oppe ikke ere tilbagerullede eller vortede, samt i Almindelighed tynde (Fig. 29 A, C, D, G; Fig. 32 A, G, H; osv.). Fra. det Sted, hvor ,Rullen* støder op til den tynde Del eller lidt oven- for dette, gaar en Nerve i skraa Retning nedad og bagud; med denne Nerve forene sig de nedenfra kommende Nerver, 209 og fra denne udgaa andre til den øvre Del af Hjælmen, først bueformede, derefter dannende netformede Anasto- moser indbyrdes nær Spidsen (s. f. Ex. 32 G). Denne Nerve ses undertiden noget fremstaaende paa Kronens Yderside og kaldes af Müller „Listen“. „Rullens* Betydning er efter Mullers vistnok rigtige Opfattelse den, at gjøre Læberandens nedre Del stiv og fast, saaledes at den ikke bøjer sig, naar et fast Legeme presses ind i Læbespalten, men i hele sin Længde viger ud til Siden, og idet dette sker, vil Over- læbens Spids sænkes, og Spaltens øvre Ende og Støvknap- perne vige ud fra hinanden: Pollen vil falde ud, og Insektet, som besøger Blomsten, kommer til at røre ved Arret. Muller og andre, som følge ham, mene, åt Insektet vil indføre sim Sugesnabel i den øverste Del af Overlæbe- spalten, hvor de tynde Rande ere og derved fremkalde en Udvidning, der vil forplante sig til den nedre, fastere Del og fremkalde de omtalte Bevægelser, Pollenudkastning m. m., og han antager, at de mange smaa Vorter paa ,Rullernef ere til Stede for at skræmme Humlerne fra at søge ind i Blomsterne længere nede. Jeg anser dette for urigtigt; selv om Humlerne føre deres Sugesnabel ind i den øvre Halvdel af Spalten, synes deres Bevægelser mig at vise, at de derfra sænke den ned mellem de nedre Rande, og de kunne vist næppe undgaa at gjøre dette. Ogsaa forekommer den Tanke mig højst mærkværdig, at Berøring med disse smaa Vorter skulde være i den Grad pinagtig eller ubehagelig for Humlerne, at de undgaa, at komme i Berøring med Rul- lerne. I lige Modsætning til Müller antager jeg, at Vor- terne ere der, for at Sugesnabelen og Hovedet skulle støde an mod dem og paa Grund af den Modstand, som den ru Overflade byder, i saa meget højere Grad ryste Hjælmen og Støvknapperne og ryste Pollen ud af dem. Som en Støtte for denne Opfattelse vil jeg dels henvise til de hos de følgende Slægter forekommende Bestøvnings- mekanismer, dels til, at vi hos de saa mange Ligheds- punkter frembydende Ericineer netop ogsaa træffe lignende Ruheder (se min iste Afhandling, Bot. Tidsskr. 15 Bd.). Botanisk Tidsskrift, 17. Bind. 14 210 Hos alle Arter har iøvrigt Spalten mellem Overlæberandene en temmelig forskjellig Vidde; saavidt jeg kan se, afhænger dette af Alderen, idet Overlæben i den ældre Blomst ofte krummer sig noget fremad, og dermed vil netop følge, at Randene maa vige ud fra hinanden, at Anthererne fjærnes fra hverandre, at Pollen lettere og af sig selv, uden Insek- ternes Indtrængen, maa kunne falde ud og Selvbestøvning finde Sted, hvis Insektbestøvning ikke skulde være udført. Underlæben fortjener ogsaa en kort Omtale. Hos alle Arter løfter der sig mellem Underlæbens Lapper to Valke, hvis Højde kan være forskjellig, og som kunne være haarede, i alt Fald nede i Svælget, f. Ex. hos P. lanatu, P. lappo- nica. Hos de Arter, hos hvilke Valkene ere højest, dannes der en dyb, midterste og to sidestillede Render, der fører ind til Kronrøret (se f. Ex. Fig. 29 C). Man kunde tænke sig, at de ere der, for at Humlerne netop gjennem dem kunne føre deres Snabel sikkert ned til Honningen; men bortset fra, at de da næppe ville komme til at røre ved Arret og sætte Pollen-Maskinen i Gang, strider dette ogsaa mod de direkte Iagttagelser. Lindman antager, at de netop skulde hindre Indtrængen paa dette Sted. 4, Anthererne ligge altid i Hjælmens Spids, parvist paa hver Side af Midtplanet, med Fladerne i hvert Par vendte indad mod dette. De ere fuldstændig værnede f. Ex. mod Regn ved Hjælmtaget og ved dettes i Almindelighed tykkere og meget faste Væg. Have Anthererne aabnet sig, falder Pollen let ud, fordi det er dannet af tørre, glatte og kuglerunde Korn. Stikkes en Blyant ind gjennem Over- læbespalten, falder Støvet overmaade let ud. Hos de af mig iagttagne Arter findes ingen Haar paa selve Anthererne, der kunde hindre Pollen i at falde ud til Siden, men de ville vist ogsaa være overflødigere her, fordi Hjælmen i Spidsen altid er saa stærkt sammentrykket. Derimoder der nogle Arter, som have Haar paa Stovtraa- dene, særlig de forreste, stærkest P. Oederi, P. silvatica, svagere P. euphrasioides, P. lapponica osv. Rimeligvis tjene disse Haar til at forhindre en Spredning til Siden af Pollenkornene. cn ee EEE 91 ~ 5. Arret er mere eller mindre 2-lappet, og besat med kegleformede Papiller; hos en Del Arter er den forreste Lap større end den bageste. Mindst lappet er det hos de to. stærkt skeevblomstrede: P. euphrasioides og lapponica. Griflen er glat hos alle Arter. 6. Proterogyni findes vist ofte, men er altid meget svag, saa at Homogami hurtig indtreder. Hos P. palustris har jeg dog fundet Anthererne aabnede alt i Knoppen. De grønlandske Pedicularis-Arter kunne henføres til 2 Grupper: de mindst metamorfoserede have en ensym- metrisk Blomst med vandret udstaaende Underleebe; de mest omdannede have en aldeles usymmetrisk Blomst derved, at Underlæben er drejet saaledes, at dens (fra Beskuerens Standpunkt) venstre Kant er meget højere end den højre; Læben skraaner stærkt fra venstre ned mod højre. Ogsaa " Overlæben bliver usymmetrisk, vrides lidt om sin Længde- axe, og vil mere eller mindre vende sin Spids tilhøjre. De følgende Arter ere væsentlig ordnede saaledes, at der be- gyndes med de til Selvbestøvning bedst skikkede, og fort- sættes med de til Krydsning bedre og bedre indrettede. A. Zygomorf Blomst og vandret Underlæbe (med 3 af- rundede Lapper, af hvilke den midterste er den mindste) have: P. flammea, P. hirsuta, P. lanata og P. Oederi. P. flammea L. Fig. 29. Exemplarer fra Norge (V. Finmarken), Island (samlede af A. Feddersen) og Grønland (64—69° n. B.) stemme al- deles overens indbyrdes. Blomsterne ere meget lidt i Øjne faldende; deres nedre Del staar opret, omtrent parallelt med Blomsterstandens Axe; den øvre Del er bøjet lidt fremad (29 A);' Farven er gul, Hjælmens øvre Del dog mere eller mindre rødbrun. Kronrøret er kun 7—8 Mm. langt; Underlæben meget lille, med 3 afrundede Lapper, og synes ofte endnu mindre der- ved, at dens Rande høje sig tilbage (Fig. C). Overlæbe-Spalten er snart meget snæver (1/, Mm.; se Fig. D), snart videre, ja endog saa vid, at der er en stor Indgang til Blomstens 14% 219 Indre, nemlig hos Blomster med stærkt fremad krummet Overlæbe. Denne Art synes 1 lige saa hgj Grad at være skikket til Selvbestovning, som den er lidet passende til Bestøvning ved Insekthjælp, hvilket ogsaa stemmer med, at den er saa lidet i Øjne faldende. Arret har jeg aldrig set rage frem af den budte, tandløse Spids; det kommer derved til at ligge tæt foran eller lidt under Anthererne (F). Naar jeg . FERN: SEN \ (> N KON x N SON SS SCREEN \ EN EN N'OSE \ N . 5 \ \ NEN Q \ | \ N \ Fig. 29. Pedicularis flammea fra Grønland. A, en Blomst i naturlig Stilling i Blomsterstanden; B (5), den øvre Del af samme i Længdesnit. , C, Underlebe og Svælgpartiet set forfra. D, den øvre Del af en Blomst forfra. E, Underlæben, svagt forstørret. F, som B, men med en anden Stilling af Arret. G, en Blomst i natur- lig Stilling, større end A, visende Nervationen i Overlæben. i mange Blomster har fundet Arret fuldt af Pollen, der- iblandt spirende, og Pollen i Mængde omkring Knapperne, og det i en Blomst som A—B, hvor Arret ligger saa usæd- vanlig højt oppe og oven over Anthererne, maa jeg anse dette som foraarsaget ved Selvbestøvning. Dog maa jeg gjøre opmærksom paa, at Arret ikke ligger i samme Stil- lingsforhold til Anthererne i alle Blomster af samme Stand, og det har forekommet mig at være Regel, at det ligger lidt længere fremme i yngre end i ældre; men i intet Til- fælde har jeg set det saa langt fremme, at jeg kan indse, hvorledes en Insektsnabel nogenlunde let kan komme til at 9 røre ved det; Overlæbens Snæverhed og Hjælmens store Fasthed ud mod Spidsen vil ogsaa virke hindrende. Støv- traadene ere uden Haar. Mange Steder i V. Grønland lige cp til Upernivik (Ryder) er den funden med rig Frugt. Alt i Juli 1884 var ny Frugt ansat ved 64° og 67? n. B. Pedicularis hirsuta L. kommer nær til flammea og maa ogsaa meget let kunne bestøve sig selv. Jeg har allerede 1886 nærmere omtalt og afbildet den i ,Oversigt af d. K. Danske Vidensk. Selsk. Forh.“ S. 144, og skal derfor her kun sige et Par Ord. Blomsterne ere blegt rosenrøde med mørkere Svælg og Hjælm- spids, sjældnere næsten rent hvide (f. Ex. Upernivik: Ryder). De staa temmelig vandret. Kronrgret er som hos flammea 7—8 Mm. langt; Totallængden af Blomsten c. 13—14 Mm. Overlæbe-Spalten er i Almindelighed meget vid selv i de unge Blomster, mest der hvor Rulle og Liste støde sammen, (indtil 2 Mm.), saa at Spalten bliver rhombisk. Ogsaa her ligger Griflen i Regelen helt indesluttet, og selv Arret bliver ikke altid synligt udenfor Spaltens øvre Ende. I de fleste Tilfælde ligger det bøjet ned foran Anthererne, endog ind under dem, saa at Selvbestøvning neppe kan undgaaes. Svag Proterogyni synes forekomme, og Arret er vistnok lidt længere fremme i de yngre Blomster end senere, saa at Krydsbestøvning maaske kan foregaa med disse. Sætter moden Frugt baade paa Spitzbergen og i Mellem- Grønland; fandtes alt 19. Juli i Frugtsætning ved 67° n. B. i Grønland. Pedicularis lanata (Willd.) Cham. Exemplarer fra c. 67 og c. 72—73' n. B. i Grønland ere undersøgte. Denne Art falder endnu mere i Øjnene ved sin rige, tætblomstrede Stand og den kraftig rosenrøde Farve af Blomsterne; Overlæbens Spids og Svælg ere mørkere end det øvrige. Den har ogsaa svag Duft, og Blomsterne ere betydelig større end de to foregaaende Arters, nemlig med 214 en Totallængde af 2 Cm. og en Kronrørlængde af 12—13 Mm. I Overensstemmelse med alt dette synes da at staa en større Tilpasning til Insekt-Bestøvning. Blomsten staar strakt be- tydelig fremad, kan endog nærme sig til at blive vandret. Overlæbe-Spalten har jeg oftest set vid; Listen træffer Randen noget ovenfor Rullen. Arret rager frem udenfor Blomsten, og vil aabenbart med Lethed strejfes af et be- søgende Insekt. Strax indenfor det, og paa Grund af Blom- stens fremstrakte Stilling til Dels oven over det sidde An- thererne, saa at Selvbestøvning formodentlig ogsaa vil ind- træde. Stovdragerne kunne alle eller blot de to længere være tyndt langhaarede. I Mellemgrønland sætter den moden Frugt og fandtes 19/, allerede i Frugtsætning ved c. 67° n. B. En Pelorie har jeg set, samlet af Nathorst paa Spitzbergen. Bægeret er rorformet med smaa og ulige samt ulige fordelte Tænder, med en kort, opret, næsten udelt, og i det højeste i Randen bugtet — fliget Underlæbe, med en opret noget usædvanlig spids Overlæbe, hvis ,Rullerf ligge længere nede end sædvanlig. Griflen manglede, men jeg ved ikke om den ved et Tilfælde var bleven fjærnet. Pedicularis Oederi Vahl findes fyldig omtalt af Lindman Il. c. Jeg har undersøgt Exemplarer fra Dovre og forskjellige af Sveriges nordlige Egne, og har ikke fundet nogen væsentlig Afvigelse fra Lindmans Fremstilling. Totallengden er 20—22 Mm., altsaa omtrent samme Dimensioner, som hos P. lanata. Overlebe-Spalten finder jeg ikke sjælden videre end omtalt af Lindman, og Arret kan ogsaa rage længere {rem (!/,—1 Mm.). De to forreste Stovtraade ere langhaarede af ensidig fremad rettede Haar. ‘Rulle og Liste støde om- trent sammen, og Kanten af Overlæben ovenfor Listen er tykkere end sædvanlig. Kronen bærer paa Siderne smaa Kjertelhaar, sædvanlig med 4-cellede Hoveder. Frugt sættes paa de nævnte Lokaliteter, ofte af hver eneste Blomst i Stan- den, maaske med Undtagelse af de allernederste. 215 Pedicularis verticillata L. Exemplarer fra Kola, samlede af Dr. Brotherus, viste den. største Overensstemmelse med Alpernes efter Müllers Fremstilling (Alp. S. 295), saavidt det kunde ses af Sprit- exemplarer. Den synes næsten blot at kunne bestøves ved Insekthjælp. | Pedicularis sudetica Willd., fra Novaja Semlja, samlet af Th. Holm. Kronrgrets Længde er 10 Mm. Arret rager langt frem. Stovtraadene glatte. - Læben synes at være lidt skraat stillet. Pedicularis Sceptrum carolinum L. afviger i flere Punkter fra de andre Pedicularis-Arter, men slutter sig dog til de mere symmetriske, hvorfor den om- tales paa denne Plads. Jeg har undersøgt Blomster fra Kola og fra Østerdalen i Norge; de stemme ganske overens i Bygning. Dens Ejendommeligheder tjene til at kaste Lys over de andres. Den høje, rigt blomstrende Stand med de store, gule, paa Underlæben smudsig rødlige Blomster drager meget let Opmærksomheden hen paa sig. Blomsterne ere meget større end hos nogen af de andre her omtalte Arter, nemlig indtil 32 Mm. lange (Fig. 30 A. i nat. St.); de staa opret, de støttende Højblade ere trykte tæt op til dem, og hver enkelt Blomst synes desuden at være helt tillukket. Underlæben (Fig. E) er opret, 14—15 Mm. Ig., trykket tæt til Overlæben, der er lidt længere (16 Mm.) og lukker helt for Svælget, men lader sig let presse ned. De besøgende Insekter maa aabenhart være store, kraftige Dyr, saasom Humler eller Natsværmere, der, paa lignende Maade som hos Antirrhinum og Linaria, maa presse derés Krop eller Hoved ned mellem de to Læber, hvorved de for det første ville komme til at røre ved Arret; Fig. B viser, efter at Underlæben er borttagen, at dette kan springe saaledes frem, at en Berøring af det maa kaldes uundgaaelig. At det 216 maa være store Dyr, der foretage Krydsbestøvningen, synes ogsaa at fremgaa deraf, at Afstanden fra Arret ned til Nek- tariet kan være 21/, Cm. Jeg har ogsaa flere Gange set Støv- Fig. 30. Pedicularis Sceptrum carolinum fra Kola ved det hvide Hav. (Samlet af Dr. Brotherus). A, Blomst i naturlig Størrelse og Stilling. B, samme, efter Bort- tagelse af Underlæben (hertil hører D). C, Del af en 25 Mm. lang Blomst, set forfra; Arret rager mindre frem, end det gjøre f. Ex. i B; Anthererne ere endnu ikke aabnede (se F); hertil hører Griffelspidsen i H. E, Underlæben af B. G, Frugtknude. v betegner „Rullen“. dragerne udrevne af Overlæben, aabenbart ved Vold af et større Dyr. I en af de tegnede Blomster (C) vare Anthererne endnu ikke aabnede (F), og da Arret synes modent (H), hersker altsaa Proterogyni. Naar Anthererne senere have aabnet sig (Fig. D), maa det aabenbart være ved at støde an mod Traadene, at Insektet maa ryste Pollen ned over sig; mærkeligt nok ere baade Traade, Antherer, Griffel og „Rullerne“ aldeles glatte (se B, C, D), saa at der ingen særlig Indretning er til ved sin Modstand at gjøre Rystelsen stærkere. Derimod findes der Haar, hvis Betydning muligen er at hindre Pollen- kornene i at falde ud til Siden, nemlig paa Randene af NS OME Overlebens øvre Del (B, C, D), altsaa en lignende Plads som ellers, men paa et andet Organ. | Iøvrigt er der ogsaa her Forskjel paa Overlæbespaltens Vidde og paa den Grad, i hvilken Arret rager frem. Medens Arret rager langt (1—1/, Mm.) frem i den ren unge Blomst B, er det ikke saa langt fremme i den yngre C og endnu mindre i Fig. 31, hvis Antherer alt ere aabne; og som Exempel paa Spaltens forskjellige Vidde og i det hele den forskjellige Form af hele den øvre Del af Overlæben henvises til Fig.30 B—C og Fig. 31. At udfinde Regelen for disse For- skjelligheder maa jeg overlade til dem, der have Adgang til at stu- dere de levende Exemplarer. Selvbestovning synes kun med Vanskelighed at kunne foregaa. Da Arten sætter rigelig Frugt i en saa nordlig Egn som ved Alten (c. 70° n. B.), maa det vistnok være Humler, som besørge Be- stovningen. Fig. 31. Pedicularis B. Arter med skævt stillet Sceptrum carolinum Lebe. Læben er hos disse stillet fra Kola. saaledes, at den — naar man Overlæben set forfra og stiller sig paa Beskuerens Stand- fra Siden. Anthererne ere punkt og betragter Blomsten for- aabne. Der er fortil et fladt eller indad bøjet Parti, og Spalten er foroven tæt til- til højre Side, og denne Skraa- lukket. Arret rager i dette stilling kan være saa stærk, at Tilfælde ikke frem, men ses Then næsten stilles lodret med den lige indenfor den øverste Ende af Spalten. ene Kant opad, den anden nedad. fra — skraaner fra venstre ned Hertil maa vore to inden- landske Arter henføres, P. palustris og silvatica, som findes omtalte hos Müller. Disse Blomster ere aabenbart stærkest tilpassede til Insektbesøg. De besøgende Humler sætte sig paa den skæve 218 | Læbe og føre altsaa deres Hoveder saaledes ned i Blomsterne, — at den venstre Side vender opad mod Hjælmens Spids, den højre Side nedad. Naar Muller tror, at Biomsten er vre- den saa stærkt, fordi Læbespalten er for snæver til, at Humlerne kunne føre deres Hoved ind i sædvanlig Stilling, kan jeg ikke anse dette for rigtigt; thi Spalterne ere hos disse Årter næppe snævrere end hos de andre, men derfor er det jo meget muligt, at det er lettere for Humlen at føre sit Hoved, der er noget nedtrykt fladt, ned i Blom- sten, naar den staar saaledes som her, vendende den ene Side opad, den anden nedad. Lindman har ogsaa iagt- taget, at Humlerne komme til Blomsterne fra venstre Side (stadig fra Beskuerens Standpunkt), ikke fra højre. Til denne Gruppe høre altsaa for det første vore to indenlandske: P. palustris har et Kronrør af 10—14 Cm. Længde, og Arret rager lidt frem, indtil 1 Mm. Spaltens Vidde er vel i Almindelighed 1 Mm. P. silvatica har et ikke lidet længere Kronrør (15—17 Mm.), men jeg har set Honningen fylde op påa Rørets Forside, indtil 12—13 Mm. neden for Svælget. Overlæbespalten varierer meget i Vidde (indtil 2 Mm), og Læben kan være meget lidt skævt stillet. Griflen rager undertiden lidet, undertiden indtil © 11/7, Mm. frem. Farven varierer fra rosenrød til hvid. Norske Exemplarer (fra Molde) stemme med danske. Af andre nordiske har jeg undersøgt følgende: Pedicularis euphrasioides Steph. Denne i Gronland ingenlunde almindelige Art er meget i Øjne faldende ved sine talrige Blomsterstande med gule vellugtende Blomster; Spidsen af Hjelmen af den gule Krone svagt brunlig. Blomsterne ere stærkt skæve, Underlæben stærkt skraanende (Fig. 32, A, B, D, H); men ogsaa Over- læben er vreden saaledes, at dens 2-tandede Spids peger noget til Højre (E). Listen naaer Randen lidt ovenfor ,Rullensf Begyndelse (A, G). Spalten er sædvanlig temmelig snæver. De forreste Støvtraade ere tyndt haarede. Arret rager mere eller mindre frem ovenfor de to Tænder (B, D, E, H). 2, 2 Efter denne omtrent vandret stillede (A, B) Blomsts Bygning maa jeg antage, at den vanskelig selvbestover sig. Den sætter moden Frugt i Grønland ved 67° nordl. Br. Fig. 32. Pedicularis euphrasioides fra Grønland (c. 67" n. B.) A, B: en Blomst set fra venstre og højre Side; i A ere Stillingen af Griffel og Støvdragere angivet. C, Arpapiller. D, en Blomst forfra. E, Overlæben betragtet forfra. F, Frugtknuden. G, Overlæben fra Siden; Nervationen er angivet. H, viser det samme som A. I, Tvær- snit af Frugtknuden. Pedicularis lapponica L. er omtalt af Lindeman. Hans Fremstilling stemmer med mine Iagttagelser paa Exemplarer fra Grønland, V. Fin- marken og Dovre. Blomsterne staa næsten vandret, og have Konvalduft. Bægeret er mørkerødt, Kronen bleggul eller svovlgul. Paa den stærkt skraat stillede Underlæbe er der to kraftige, haarede Valke. Kronrgret er kun 6—8 Mm. langt, Honningen altsaa tilgængelig for kortsnablede Dyr. Overlæbespalten er c. 1—11/, Mm. vid; de forreste Støv- traade svagt haarede eller glatte. Griflen kan være inde- sluttet (og det samtidig med, at Anthererne ere aabne), 220 men rager sædvanlig mere eller mindre frem, fra 11/,—91/, Mm. eller endog derover (uden at være rykket ud af sin naturlige Stilling op til Overlæbens Rygside Fig. 33). Allerede i Knoppen rager den sæd- vanlig noget frem, saa at Arret støder mod Underlæben, og dette er allerede da papilløst og Fig. 33. Pedicularis lapponica fra Gron- synes modent, hvorfor land (c. 67° n. B.) en svag Proterogyni alt- En Blomst med langt udskydende Griffel. synes herske. Senere ses Anthererne opsprungne, uden at Griffellengden er forandret. En besøgende Humle maa nødvendigvis strax støde mod Arret. Selvbestøvning synes at maatte kunne finde Sted, men ikke just let, thi vel komme Anthererne til at staa lodret over Arret, men der er en forholdsvis stor Afstand mellem dem. Den maa ligesom P. euphrasioides betragtes som særlig tilpasset til Insektbestøvning ved Duften og Bygningsforholdene; desuden har den en ret rig Formering ved Udløbere, saa at det er let at forstaa, at Selvbestøvning kan undværes. Frugtsætning er almindelig i Vest-Grønland; sædvanlig sætter hver eneste Blomst i en Blomsterstand Frugt.. Castilleia pallida Kth. Denne Art er usikker for Grønland; de analyserede . | Blomster stamme fra Kola, samlede i Sprit af Dr. Bro- therus. Pedicularis-Typen er her ikke lidet ændret. Blomsten er tilnærmelsesvis rørformet, lidt sammentrykt i Retningen | bagfra-fortil (sammenlign Fig. 34 A og B). Det haarede — Bæger er dybt kløvet i to sidestillede Afsnit, som atter ere | kløvede i en større forreste og en bagerste mindre Flig, begge aflange. Kronen er her kun omtrent af Bægerets Længde, rørformet og tolæbet. Underlæben er kortest, med 221 3 ægdannede, budte Lapper, som ere oprette eller lidt til- bagebøjede; ved Grunden af hver Lap er Læben oppustet i en todelt Hvælving (B, G). Overlæben er opret, baadformet, og ender med en udelt, rendeformet Spids; noget neden for Fig. 34. Castilleia pallida, fra Kola ved det hvide Hav. A og B: en Blomst fra højre Side og forfra; Anthererne (anth) ere voxede ud af Blomsten og aabnede; højest rager Arret frem; bag det ses Overlæben (s): Underlæbens midterste Parti er mærket m, dens ene (højre) Sideflig (1). Behaaringen kun antydet i Periferien. C og D, Dele af en anden, ung Blomst, set fra venstre Side og for- fra efter at være aabnet. Anthererne ere ikke opsprungne; m er Læbens Midtflig, 7 dens ene venstre Sideflig. E, en Blomst af samme Stand som À og B set fra venstre Side; men meget yngre og mindre; selv her er Arret stort. F, Frugtknude af A. G, Arret er i hele Standen lige saa meget indesluttet som her; af Anthererne (anth) ere de lange Støvdrageres aabnede, de kortes lukkede. H, af den nederste Blomst (14 Mm. lang) i en Stand; de to øverste Antherer ere aabnede, og befinde sig lige over Arret; næste Blomst syntes at stemme med denne; 3die var næsten i Knop, men havde Arret langt fremstukket til sædvanlig Højde. Spidsen faar den en tyndere Vinge paa hver Side (D, G), der i sin øvre Del kan være opret eller rullet lidt ind om Anthererne og Arret, men i sine nedre Dele derimod rulles 299 tilbage i sin Kant og danner en lignende Rulle som hos Pedicularis (Fig. G), men denne Rulle er her fuldstændig glat. Da begge Læber ere oprette og slutte tæt sammen, dannes der mellem dem kun en meget trang Indgang til Blomsten, gjennem hvilken dels kun smaa Fluer og lignende smaa Insekter kunne krybe ned og dels kun langsnablede Sommerfugle og Bier kunne faa Indgang til Blomsten. _ De. lange Støvdrageres Antherer aabne sig før de kortes (H), hvilke sidste altid forblive indesluttede, medens de langes strækkes mere eller mindre frem. Griflen synes og- saa her at kunne have forskjellig Længde; i nogle Blomster- stande fandt jeg den langt fremragende, selv i ganske unge Blomster, ja endog i saa unge, at de snarest maatte kaldes Knopper (E), og da Arret her ogsaa synes tidlig udviklet, maa disse Blomster kaldes longistyle, proterogyne. I andre Blomster fandt jeg Arret mindre fremragende, men dog endnu højere end Anthererne, men i atter andre vare de lange Støvdragere saa lange, at deres Antherer rørte ved Arret, eller endog ragede op over dette (Fig. H). Det ser ud, som om der mellem Blomster i samme Stand kan være en Del Forskjel, der ikke kan henføres til Aldersforskjel. Exempelvis anføres følgende: I en Blomsterstand fandtes nederste Blomst at have en Totallængde af 13 Mm., Arret og de lange Støvdragere fremragende; 1 lille Hveps indesluttet. Næste Blomst havde samme Længde, Kronen var næppe længere end Bægeret; de lange Støvdragere skudte frem, saa at Anthererne røre ved Arret, men de ere endnu næppe aabnede. . En endnu højere staaende Blomst havde kort fremragende Griffel, omfattet af Overlæben, og Anthererne indesluttede. I en anden Blomsterstand var nederste Blomst 21 Mm. lang (indtil Kronens Spids), de lange Støvdragere røre med Anthererne ved Arret, som er i Højde med Kronspidsen. Næste Blomst har Arret indesluttet, og de lange Antherer ere aabne og højere end Årret, røre dog til Dels ved det. Tredje Blomst: Arret sidder nedenfor Kronspidsen; Anthererne ere aabne og røre ved det. Fjerde Blomst synes lig Nr. 2. Femte Blomst er omtrent som 3die, men.Anthererne ere indesluttede. — Se ogsaa Figurforklaringen til Fig. H. I Blomster som A—B og E (af samme Stand) vil Selv- bestøvning vanskelig kunne finde Sted, da Arret hele Tiden er højere end Anthererne og Blomsten staar opret, gjemt ._ 22 | bag de store, i Randen med nogle lange Flige forsynede * Hojblade. i Heller ikke i en Blomst som G vil Selvbestevning være | let, men i Blomster paa H’s Standpunkt vil Selvhestovning kunne finde Sted med Lethed, da Pollen nesten uundgaaelig vil falde ned paa Arret. Blomsten besøges af smaa Hvepse, da der i flere af dem fandtes 1—2 saadanne indesluttede (Slægten Pieromalus). Disse ville ved at krybe ind og ud i Blomsterne næppe undgaa at bergre baade Ar og Antherer og fremkalde saa vel Kryds- som Selvbestgvning. I det sendte Materiale var der to misdannede Blomster med Griflen delt i to og med one mellem Frugt- blade og Stovblade. Rhinanthus (Fig. 35) synes mig at vere den Slægt, der i Bestovnings-Mekanismen mest ligner Pedicularis: Overleben er ogsaa her en Del sammentrykket, men Spalten er dog langt videre, og derfor bliver det Apparat af Ruheder, der skal forstørre Rystelsen, som Insektets Indtreengen fremkalder, henlagt paa et andet Sted, nemlig til Stovtraadene; den piggede „Rulle“ hos Pedicularis erstattes her af de meget tykke og kraftige, med ganske lignende, spidse Vorter forsynede Stovtraade (Fig. 35); særlig ere de to forreste meget kraftige og støde tillige tættest sammen i Blomstens Midtlinie. Sammenlignes hermed Pedi- cularis-Stovtraadene, vil deres tynde, slanke Form være paa- faldende. Idet Insektet med Snabel og Hoved trænger ned mellem disse Dele, rystes altsaa ogsaa her Anthererne voldsomt, og Pollen falder ned. Da Overlæben var saa stærkt sammen- trykket hos Pedicularis, behøvedes der intet særligt Apparat til at hindre Pollen i at falde ud til Siden, og i det højeste bleve Støvtraadene forsynede med faa lange Haar. Men her er et saadant Apparat mere nødvendigt, og fremkommer derved, at Anthererne i deres Kanter og nedre Ender for- synes med tætte Filthaar, som sammenknytte de to paa hver Side liggende Antherer indbyrdes, og dernæst foroven i 224 Blomstens Midtlinie forbinde de to Par paa lignende Maade, saa at der altsaa dannes som en eneste stor; mangerummet Pollenbeholder, fra hvilken alle Korn falde lige ned i eet Rum, og en Udstrøen til Siderne er forhindret. Jeg betragter altsaa Rhinanthus-Blomstens Bygning som en Variation af samme Princip, der findes hos Pedicularis, \ CCA”). J (2%) Fig. 35. Rhinanthus major og minor. Rh. major A—F., fra Vest-Jylland. A; en yngre Blomst i næsten naturl. Størrelse; Behaaring udeladt. B; Længdesnit, visende Delenes relative Stilling. Paa Overlæben er der lange Haar ude ved Randen ud for Ind- snittet. Anthererne ere aabne med en smal Spalte, og Pollen falder let ud. Paa Arret er der endnu ingen Pollen. C; Arpapiller af samme, ikke helt udvoxede. D; en ældre Blomst af samme Blomsterstand. E; Dele af samme, Arpapillerne. Griflen er stærkere fremragende. Kronen voxet fra 14 Mm. i A til 21 Mm., Røret fra 7—8 Mm. til 13. Griflen har rettet sig; Anthererne ere vidt aabne. Rh. minor G—I; fra Island. G, Blomsten i nat. Størrelse. H og I Dele af to Blomster. og som en Bekreeftelse af, at dennes Bygning er rigtig for- staaet. Hine smaa Pigge paa, Rullerne“ findes ikke for at skræmme Humlerne, som Müller mener, og som han ogsaa antager for Rhinanthus’s Vedkommende (han skriver: ,so dass sich hier eine Hummel mit ihrer Rüssel nicht hineinwagt*), men de ere til Stede her netop, for at Snabelen skal støde | stærkt an mod dem. Vi finder derfor ogsaa, at disse Smaa- pigge hos andre Slægter falde helt bort, naar der er et andet Apparat, mod hvilket Insektet skal støde, og derpaa viser netop Euphrasia og i mindre Grad Bartsia os Exempel, hvad jeg nedenfor skal omtale. Griflen er hos Rhinanthus glat lige i Spidsen (foran Anthererne) og ved Grunden, men ellers haaret af korte, stive, opadrettede Haar (se Fig.). Betydningen af disse er mig ikke helt klar. Der er som bekjendt en stor- og en smaablomstret Form af Rhinanthus, sædvanlig opfattede som to Arter. Jeg ved ikke, om dette er rigtigt. | Begge ere homogame eller svagt proterogynt-homogame Humleblomster, der blive endnu mere i Øjne faldende ved de blege Bæger- og Højblade. Honning dannes af en stærkt fremspringende Kjertel paa Frugtknudens Forside (B, H). Forskjellen mellem dem viser sig især i Kronens Længde, idet Kronrøret hos À. minor er 7—8, hos À. major først om- trent af samme Længde og det paa et Tidspunkt, da Arret er fuldt udviklet, men senere indtil 13 Mm. långt (efter Muller kun 10—11 Mm.). Dernæst viser Griflen Forskjellighed. Hos À. major kan Griflen i den unge Blomst være krummet eller endog undertiden lagt i Løkke (Fig. 35 B), men retter sig senere samtidig med, at Kronen voxer stærkt til. I den unge Blomst, hvis Antherer endnu ikke have aabnet sig, ligger Arret vist i Regelen ikke saa tæt op til Anthererne, som i den ældre, hvor det rager mere frem. I 1ste Stadium vil Bestøvning kunne foregaa ved Insektshjælp, og det før Blomsten endnu kan udtømme sit eget Støv, men senere maa Selvbestøvning, hvad Muller nægter, kunne finde Sted, da Arret ligger tæt ved de aabne Antherer. Hos Rh. minor synes Griflen hyppigere at krumme sig ind under Støvknapperne, hvad Muller ogsaa anfører, efter at den først har været maaske lige saa langt fremragende som hos Rh. major; den kan ogsaa være helt indesluttet. Rh. minor er den eneste Form, som jeg har set fra Botanisk Tidsskrift 17. Bind. 15 226 nordlige Lande; til den høre de Exemplarer, jeg har faaet fra Grønland, Kola og V. Finmarken. De synes mig helt at stemme med de danske Exemplarer og med Mullers Fremstilling. Bartsia alpina L. Bartsia alpina bar jeg allerede nærmere omtalt i det Danske Vidensk. Selsk. Overs. 1886, S. 108; senere er den omtalt af Eındman.]. e. 8% og af Aug. "Seale otheca. botanica“, Nr. 10, 1883. 8. 74); (Ar alleminder sogelser fremgaa, at Blomsten er mere eller mindre pro- terogyn, og at min lagttagelse er rigtig, at der er en be- tydelig Forskjel i H. t. Griflens Fremragning af Kronen; men medens jeg antager Existensen af lang- og kortgriflede Individer, finder Schulz Forskjellen at afhænge af Blomstens Alder: den unge Blomst har langt fremragende Griffel og kort Krone, saa tilvoxer denne og Griffelen drages længere og længere ind i denne, og i sidste Stadium vil Selvbestov- ning kunne udføres. Lindman udtaler sig ikke bestemt om Forholdet, men synes i alt Fald ikke at have bemærket Tilvæxt af Kronen. Min Opfattelse af Sagen er nu følgende: baade Schulz og jeg have Ret, der er (som f. Ex. hos Rhi- nanthus, se Fig. 35) Tilvæxt af Kronen, hvad jeg selv senere har iagttaget, men der er ogsaa individuelle Forskjelligheder i Griffellængde. Pollenkornene udrystes af Anthererne ogsaa her derved, at Insektet støder mod Støvdragerne, men her er Indgangen til Kronen vid, og Støvtraadene staa vidt fra hverandre; det maa derfor vist nok være især mod selve Anthererne, at Insektet skal støde, og disse ere i deres nedre Ender vist nok af den Grund ogsaa uddragne i Spidser, navnlig de forreste og længste Støvdrageres. Griflen er haaret af opadrettede, stive, korte Haar. Ved sin Bestøvningsmekanisme er den en Slags Mellem- form mellem Rhinanthus og Euphrasia. Euphrasia officinalis L. Denne er den eneste i Grønland og paa Island fore- 227 kommende Art; de Exemplarer, jeg har undersøgt fra disse Steder, høre alle til de smaablomstrede, som synes at være indrettede til Selvbestøvning, idet jeg paa alle ældre Blomster finder Griflen krummende sig ind under Anthererne i Ind- gangen til Blomsten, saa at Pollen maa falde ned paa Arret. Bestøvningsmekanismen er i øvrigt følgende: Indgangen til Blomsten er meget vid, og Støvtraadene ere tynde, glatte og staa ud til Siden; derimod er hver Anther forneden for- synet med to stive, syldannede Spidser eller Torne, og særlig er de bageste Støvdrageres bageste Anther-hælvt for- synet med en meget lang Sylspids, der rager langt ned i Blomstens Midte, og som et indtrængende Insekt, der søger den i Bunden af det 4—6 Mm. lange Kronrør værende Honning, næppe kan undlade at støde imod. Sker dette, rystes Støvet ud af de 4 i Regelen med Haar indbyrdes til Siderne og foroven forbundne Antherer. Vi bave altsaa her en tredje Årt af Apparat, mod hvilket Insektsnabelen skal støde, for at fremkalde den tilbørlige Rystelse; i Overens- stemmelse med denne Afvigelse fra de foregaaende Slægter findes saa ogsaa andre Ændringer i Blomstens Bygning, som Støvtraadenes Glathed, Haarene paa Anthererne osv. De nordiske Blomster ere proterogyne, Griflen er som hos Barisia haaret af korte, stive Haar undtagen i Spidsen og ved Grunden. En Tilvæxt af Kronen forekommer ogsaa her ligesom hos Bartsia; f. Ex. i en Blomsterstand fra Syd- sronland (62° n. B.) af 2 Mm. Da jeg ønsker at fortsætte mine Studier over denne Slægts Former og Blomsterbygning, skal jeg her ikke med- dele yderligere; en Undersøgelse over den er i nyeste Tid fremkommen af Kerner i „Verhandlungen d. kais-kön. zool.-botan. Gesellsch. in Wien“ 1888 (Bd. 38). 15* Mykologiske Meddelelser. Spredte Iagttagelser fra 1888*) af E. Rostrup. 1. Ogsaa Aaret 1888 bragte et nyt Fund for vore saa sparsomt optrædende underjordiske Svampe, nemlig en til Tuberaceerne hørende Art. I Juli modtog jeg fra Have- brugshand. Jak. E. Lange to Exemplarer af en Svamp, som vare tagne i Munkebjærgskoven ved Veile, 2—3" under Jordoverfladen. De vare meget uregelmæssig knoldformede, kartoffellignende, gulbrune; det største af Exemplarerne var lidt over 2” i størst Udstrækning. Indvendig var den hvid- lig, med fine gulagtige, meget bugtede Aarer. De kugle- formede, brunlige, vortede Sporer fandtes i forskjelligt Antal, indtil 8, 1 Sporesækkene. Svampene viste sig saaledes at være: Choeromyces mæandriformis Vittad. (Tuber album Sow), en for Danmark ny Slægt og Art, der saavidt vides heller ikke er bemærket i de andre skandinaviske Lande; derimod er den funden hist og her i Tyskland, England og Italien. Den er i moden Tilstand. velsmagende, og den er den første spiselige Trøffelart, som med Sikkerhed er funden i Danmark, saa at dette Fund ogsaa paa Grund heraf for- tjener at nævnes. 2. Hvad Rustsvam pe angaar have vi hidtil her i Landet savnet en Repræsentant for den mærkelige Slægt Hndo- phyllum, der forener Udseende og Bygning af en Skaal- +) Se ,Meddelelser fra den bot. Forening". Bd. 2, N. 3, S. 84. 299 rust med Teleutosporernes biologiske Betydning. I Begyn- delsen af Juni modtog jeg fra Gartner Fr. Wendt i Sct. Jørgensbjærg en Del Blade af en i Haven dyrket Semper- vivum jubatum, som vare tæt besatte med Endophyllum Sempervivi (Alb. et Schw) de Bary. .Jeg har hidtil for- gjæves søgt denne Rust paa vor almindelige Husløg, paa hvilken den forekommer i Udlandet; den er efter al Rime- lighed indført hos os. Som et andet Exempel paa en importeret Rustsvamp skal jeg her lejlighedsvis anføre, at jeg for nogle faa Dage siden fra Cand. mag. M. Lorenzen modtog en Del Blade af Primula Heerii Brügger (Have ved Østerbro), som vare angrebne af Æcidier. Under Navn af Aecid. Primulae er der imidlertid beskrevet to forskjellige Æcidieformer, hvoraf den ene hører til Slægten Puccinia, den anden til Uro- myces. å Ingen af dem er hidtil fundet 1 Danmark. Det viste sig, at de foreliggende Æcidier tilhørte Uromyces Primulae DC. De angrebne Planter vare indførte fra Schweiz. 3. Som et Exempel paa, hvorledes en Snyltesvamp, der saa vidt vides er bunden til en enkelt Værtplante, forstaar at opsøge denne, selv om den er meget sjælden forekom- mende, skal jeg anføre følgende. Under et Besøg paa Bornholm i September fik jeg Lejlighed til at foretage en Vandring til Almegaards Bakker, hvor jeg for mange Aar siden havde fundet Peucedanum Oreoselinum. Skjondt den uopdyrkede Strækning, paa hvilken den for en Menneskealder siden fandtes, nu var indskrænket til en lille Plet, fandtes den endnu her i Mængde, og næsten samtlige Exemplarer vare påa Stængler og Blade bedækkede med den Svamp, som jeg søgte, og for hvis Skyld jeg gjorde Touren, nemlig Puccinia Oreoselini (Strauss), der ikke for var kjendt fra Danmark. Og jeg fik her mere end jeg havde gjort Reg- ning paa, thi paa samme Værtplante fandtes i Mængde en anden Parasit paa Blade og Stængler, nemlig Septoria Oreoselini (Lasch). Hele to alene til denne Værtplante knyttede Snyltere have saaledes fundet Vej til eller ved- ligeholdt sig hos denne lille isolerede Gruppe af Exemplarer. 230 4. Jeg har en Gang tidligere havt Lejlighed til her i For- eningen (Bot. Tidsskr. XIV, S. 242) at omtale en Rustsvamp: Puccinia Caulincola Schneider, der er almindelig baade her og i Udlandet paa Stængler af Thymus, men som jeg i Allindelille havde fundet paa Origanum vulgare, som derved blev aldeles misdannet og dv.ergagtig. I August Maaned fandt jeg den atter paa Møens Klint, ovenfor Slotsgavlene, i overordentlig Mængde, saaledes at de fleste her forekom- mende Exemplarer af Origanum fik et meget afvigende, stærkt laaddent, tæt forgrenet og dværgagtigt Udseende, med smaa Blade, overalt paa Stænglerne besat med den nævnte Svamp. Den er hidtil ikke kjendt i Udlandet paa denne Værtplante. Paa nævnte Sted, Slotsgavlene, fandtes ogsaa Thymus stærkt angrebet af samme Svamp, som bevirkede, at Stænglerne bleve monstrøst forlængede og ofte ejendommelig bugtede. 5. I Juli fik jeg fra Prof. Warming, som var paa Rejse i Jylland, tilsendt nogle Blomster af Pinguicula vul- garis, samlede i Thy (Bjærget), hvis Støvknapper havde en ejendommelig brunviolet Farve. Det viste sig at de vare angrebne af en Brandsvamp, som i Udseende og Sporernes Bygning stemmede temmelig nøje overens med Ustilago . violacea (Pers.), der optræder saa almindelig i Støvknap- perne hos mange forskjellige Caryophyllaceer, særlig hos os hyppig paa Melandrium vespertinum, Lychnis flos cuculi og Stellaria holostea. Der foreligger ikke i Literaturen nogen Op- lysning om, at der nogensinde er funden en Brandsvamp hos nævnte Værtplante; derimod fandt G. Winter (Hed- wigia 1878) en Brandsvanp i Anthererne af Pinguicula alpina paa Rigi, som han ikke kunde adskille fra Ustilago violacea, og som rimeligvis er den samme, som nu er funden i Thy. Der er imidlertid ikke megen Sandsynlighed for, at den hos Pinguicula-Arten optrædende Brandsvamp virkelig skulde være identisk med den hos Caryophyllaceer forekommende Art. Brandsvampene ere ellers meget bundne med Hensyn til deres Værtplanter; den samme Brandsvamp holder sig til samme Planteslægt eller højst til Arter af samme JS Familie, saa at det vilde være meget ejendommeligt, om en og samme Brandsvamp optraadte hos saa forskjellige Plantefamilier, som Caryophyllaceer og Lentibulariaceer. 6. [ September 18&8 modtog jeg af stud. art. J. H. Bornebusch nogle højst mærkelige Sklerotier, som vare samlede Aaret iforvejen (medio August 1887) i en Skov »Hegningenf ved Hardenberg paa Lolland, under gamle Ege med Bøgeunderplantning. Det største Exemplar af de Sklerotier, jeg modtog, var over !/, Fod i størst Udstræk- ning, et mindre Exemplar var 41/," langt og 3" tykt, et tredie var 3° langt, 2" tykt og bredt. De vare meget uregelmæssigt formede, knudrede og bolgede paa Overfladen, tildels koralformig forgrenede, med tyndt, kulsort Barklag og kridhvide indvendig. Endel tynde Trærødder gjennem- krydsede Sklerotierne. Ifølge Meddelelse fra Finderen vare Sklerotierne indlejrede i Lerjorden, tæt under det 3—4" tykke Lag Bladmuid; de strakte sig over 3—4 [J Alen, omkring et gammelt hensmuldret Træstød, og de syntes alle at staa i Forbindelse med hmanden ved tyndere Strenge, ligesom de ogsaa vare sammenfiltrede og sammenvoxne med en Mængde Trærødder. I frisk Tilstand havde de en stærk Lugt. Disse Sklerotier ere formelige Kæmper i Sammen- ligning med alle andre i Europa forekommende Arter, og kan med rette fortjene Navnet Selerotium giganteum. Den kan nærmest sammenlignes med Pachyma Tuber regium Fr. (Syst. mycol. I, 243), som angives at være af en knyt- tet Haands til et Barnehoveds Størrelse, og som er fundet paa Molukkerne; den antages at være ,matrix Agarici Tuberis regii“; endvidere med Pachyma Cocos Fr. fra Syd-Carolina, samt et Par af Berkeley og Currey (Trans. Linn. Soc. Vol. 23, Tab. 9 og 10) beskrevne Sklerotier fra Kina, som der have stor medicinsk Anvendelse, hvorfor de ogsaa have flere kine- siske Navne, men hvis videre Udvikling er ukjendt. — Sam- men med disse Sklerotier modtog jeg et desværre halv- raaddent og med Raadskimmelsvampe bedækket Exemplar af en Svamp, som, saavidt det i denne Tilstand var muligt at bestemme den, tilhørte den i flere Henseender mærke- 232 lige og overalt sjældne Polyporus umbellatus (P.) Fr., der karakteriseres fra alle andre Arter ved sin meget stærkt forgrenede Stok, som i Spidsen af hver Gren bærer en lille Hat; den angives at voxe paa Jorden omkring Foden af Træstammer. Den er allerede i Aaret 1797, under Navn af Boletus ramosus, afbildet i Flora Danica, formodentlig fra det eneste af Schumacher (1803) angivne Voxested: Birkerød. — Det ovennævnte Frugtlegeme sad efter Finde- rens Meddelelse fast paa et af Sklerotierne ved en Stilk paa 3—4 Liniers Tykkelse, men knækkede af under Trans- porten. Der fandtes ialt 3 saadanne Frugtlegemer, de to "endnu unge og ikke fuldt udviklede. Det største, fuldt udviklede Exemplar „havde henved et Par hundrede Hatte paa et Knappenaalshoveds Størrelse til 6 à 7 Limier i Diameter." Der er i Følge disse Oplysninger al mulig Sandsynlig- hed for, at de omtalte kæmpemæssige Sklerotier tilhøre den sjældne og ejendommelige Polyporus umbellatus, skjønt der ikke ı Literaturen foreligger nogensomhelst Antydning af, at noget saadant tidligere er bemærket. Det vilde være meget ønskeligt at faa dette Sammenhæng yderligere kon- stateret ved at tilvejebringe Exemplarer, hvor Sklerotiet og Frugtlegemet endnu vare i organisk Forbindelse, ligesom det ogsaa var af Interesse at faa undersøgt, om Svampen ikke, ligesom de fleste andre sklerotiebærende Arter, er en Snyl- ter, der lever af de Trærødder, mellem hvilke Sklero- tierne voxe. 7. Hydnaceernes Familie er en naturlig og ret vel begrænset Gruppe, karakteriseret ved de med Hymeniet beklædte Pigge. Der er hidtil ikke kjendt ret mange Arter af denne Familie her fra Landet; jeg vil derfor benytte Lejlig- heden til at notere Fundet af to for Danmark nye Årter, fra sidste Sommer. I August bemærkede jeg paa Skrænten af Dronningstolen paa Mgens Klint en ældre udgaaet Bøg, hvis Stamme paa et stort Parti var bedækket med en hvid- gul Svamp af Hydnaceernes Familie, nemlig Sistotrema occarium (Secret.) Fr. Den har iøvrigt hjemme i sydligere > oR Egne af Europa, og har ikke for været fundet i de skandi- naviske Lande. — En anden smuk og karakteristisk Hyd-. nace fandt jeg i September paa Bornholm i større Mængde paa Fyrrestod i Rønne Plantage, nemlig Irpex fusco-violaceus Fr., som flere Steder fuldstændig beklædte den over Jorden ragende Del af Fyrrestødene. Den danner en tydelig Over- gang til Lenzites, idet de sammentrykte Pigge og Tænder ere ordnede straaleformigt ligesom Lameller, saa at den danner et Bindeled mellem Hydnaceer og Agaricineer. Den synes igvrigt at være temmelig almindelig baade i Skandi- navien og i Tyskland. | — 8. I Slutningen af Oktober samlede jeg endel Exem- plarer af Agaricus (Pleurotus) serotinus Schrad. paa Birkestammer i Skjoldnæsholm Skov. Det er ikke for Voxe- stedets Skyld at jeg omtaler den her, da den er funden flere Steder hos os, men paa Grund af at de i Spiritus anbragte Exemplarer meddelte denne en ejendommelig Fluorescens, som jeg ikke har set anføri nogensteds, idet Vædsken i gjennemgaaende Lys havde et smukt guldgult Skjær, medens den i det tilbagekastede Lys var grøn. 9. Paa Møens Klint findes som bekjendt Hippophaé rhamnoides flere Steder i stor Mængde. Ved Slotsgavlene bemærkedes talrige Exemplarer hensygnende eller ud- gaaede, og det viste sig at alle disse vare angrebne paa Stammerne af Polyporus igniarius Fr., hvis Frugt- legemer i Overensstemmelse med Værtplantens ringe Stor- relse kun opnaaede en Udstrækning af et Par Tommer. — Et andet Sted paa Klinten, ved Vitmundsnakke, fandtes talrige Grene af Hippophaé at vere helt eller halvt ud- gaaede efter Lovspringet; Polyporus fandtes ikke her, Aar- sagen til Sygeligheden var en ganske anden. Ved Grunden af de syge eller døde Dele af Grenene fandtes overalt, hvor jeg undersøgte Sagen, et iøjnefaldende indsnevret Parti gjennemtrængt af Svampemycelium og besat med talrige Sporehuse af Melanomma Hippophaés Fabre. Den er i Frankrig (Vaucluse) funden paa tørre Grene af nævnte Værtplante, men ikke kjendt som Parasit, hvad den dog aabenbart er, / 234 i Følge Erfaringen fra Møen. — Allevegne, hvor jeg under- søgte Rødderne af Hippophaé, vare de forsynede med koral- formede Knolde af Lighed med de hos Elletræet af Frankia subtilis Brunchh. fremkaldte større Knolde. Sandsynligvis findes der ogsaa hos Hippophaé et symbiotisk Forhold mellem Roden og en ikke nærmere beskrevet Frankia. 10. Svampe som optræde snyltende paa Saltvands- alger er en sjælden Fremtoning. Hertil kan henregnes nogle paa Stene i Havstokken voxende Likener, saasom | Lichina, Verrucaria maura og V. halophila, Segestrella lep- totera; men disse er jo symbiotiske Forbindelser, af en anden Natur end almindelige parasitiske Forhold. Fra Fru V. Fabritius de Tengnagel modtog jeg i forrige Vinter nogle Exemplarer af Chondrus erispus, som vare samlede i Havstokken ved Klitmøller. De vare paa Fligene besatte med sorte Pletter af 1—2 mm. Størrelse. I hver af disse fandtes indtil en halv Snes Perithecier, som inde- holdt tenformede Sporesække, omgivne af traadformede Parafyser. I hver Sporesæk fandtes otte tenformede Sporer, som dog endnu vare umodne, saa at den indre Bygning ikke var tydelig; hos nogle Sporer fandtes dog en udpræget Skillevæg, hos andre var der en svag Antydning af tre Skillevægge. De vare endnu farveløse eller meget bleggule. Der er ingen Tvivl om at den hører til Slægten Lepto- sphaeria og at den er en hidtil ubeskrevet Art, som passende kan benævnes Leptosphaeria marina n. sp.; men en fuldstændig Diagnose kan dog først gives, naar der findes fuldmodne Exemplarer. Pletterne, hvori disse Perithecier fandtes, vare gjennemvævede med kortleddede, grenede Hyfer. — Det skal dog bemærkes, at dette ikke er det eneste Tilfælde af en Leptosphaeria, snyltende paa Alger; der er nemlig beskrevet en Art, som snylter paa Lemanea flaviatilis, altsaa rigtignok en Ferskvandsalge; men den er væsentlig forskjellig ved sine kolleformede Sporesække, Mangel af Parafyser m. m. — Det skal endnu. tilføjes, at der jo er Mulighed for, at den omhandlede L. marina | | 235 | | først har angrebet Chondrus-Løvet efter at det er opdrevet | paa Strandbredden. | 11. I sidste Efteraar modtog jeg af stud. mag. | F. Børgesen fra en Have paa Østerbro en tør Kaalstok, | besat med teglstensrgde, vorteformede Puder, som viste sig ‚at vere Tubercularia Brassicae Lib., der kun vides at | være fundet en Gang i Ardennerne. Da den jo ifølge al | Analogi maatte anses for at vere Knopcelleform af en | Nectria, bad jeg Finderen at søge efter Frugtformen paa | et senere Tidspunkt, og i Decbr. Maaned modtog jeg Kaal- stokke fra samme Sted, som baade bare Tubercularia og | mellem disse talrige Smaahobe af Sporehuse, tilhørende ! Nectria Brassicae Ell. et Sacc.; man tor sikkert heraf slutte, at disse to hidtil som selvstændige beskrevne Svampe | here sammen. 12. I en gammel Atdelgranplantage i Almindingen paa Bornholm fandt jeg 1 September Maaned kredsstillede Hobe | (Hexeringe) af Leotia circinans Pers., eller som den af | Fries kaldes Cudonia circinans, der saavidt jeg veed | ikke tidligere er bemærket i Danmark, medens den ikke er sjælden i Naaleskove i Sverige. Enkelte Frugtlegemer havde et afvigende Udseende, idet Hovedet blev uregel- massig kølleformet, og lignede i Form en Spathularia. Det viste sig imidlertid at Køllen var besat med, Perithecier af en Pyrenomycet, og enten maatte hele Svampen høre til | denne Orden eller det var Frugtlegemer af Cudonia, som | vare befængte med en parasitisk Pyrenomycet. Det var | med andre Ord den af Persoon beskrevne Sphaeria alutacea, senere af Fries til Cordyceps henforte Svamp, som ogsaa i sin Tid blev fundet af Schumacher i Nordsjælland og af- bildet i Fl. Dan. Tab. 300, men som dog alle Vegne synes at være temmelig sjælden. Medens alle ældre Mykologer og i nyere Tid Fuckel betragter det kglleformede Stroma som tilhørende Perithecierne, anser derimod Tulasne og de alutacea, for en Parasit, hvis Værtplante sædvanlig angives | | | | | fleste nyere Mykologer disse sidste, som nu kaldes Hypocrea at være enten Clavaria Ligula eller Spathularia flavida. 1 236 det foreliggende Tilfælde var det paa Cudonia circinans at den snyltede, altsaa en tredie Værtplante, der ikke tidligere | har været kjendt som saadan. Forholdet mellem de to! Svampe maa iøvrigt nærmere opfattes som symbiotisk end | som snyltende; idetmindste synes den nævnte Hypocrea ikke) at skade sin Værtplante paa anden Maade, end at den | hindrer den i at udvikle sine egne Sporer, og der finder en | saa nøje Sammenvoxning Sted, at det er vanskeligt at se, É i hvor den ene Svamp ender og den anden begynder. a 13. Bulgaria inquinans (P.) Fr. angives af nogle Forfattere at have 8, af andre at have 4 Sporer i Spore- (i sækkene. De af mig i den Anledning undersøgte Exem- § plarer viste at begge Parter paa en Maade have Ret, dog å ikke saaledes, at der snart findes 8, snart 4 Sporer, men # paa den Maade, at der i hver Sporesæk findes 4 store, § brune Sporer og 4 mange Gange mindre, farvelose Sporer. # Disse to Slags Sporer ere lejrede paa forskjellig Maade 1h den lange Sporesæk: enten de 4 store Sporer øverst, der- i efter ligeledes i en enkelt Række de 4 smaa Sporer, eller | saaledes, at de store og smaa Sporer regelmæssig vexle med | hverandre, eller endelig saaledes, at de ere parvis samlede. 7% 14. Af den til Melanconieae hørende Slægt Gloeo- | sporium Desm., som indbefatter lutter ægte Parasiter, be- skreves i 1880, som det synes uafhængig af hinanden, men under samme Navn: G. Phegopteridis, paa Løvet af Polypod. Phegopteris, funden i Schweiz af Frank og i Apenninerne af Passerini. En anden Art har jeg funden paa Løvet af Lastrea Filix mas, almindelig i Sydfyn, og udgivet den, med Diagnose, i Thümens Mycotheca univ. nr. 2083, under Navn af Gloespor. filicinum (1881). En tredie, paa Bregner | optrædende Art er bestemt af Harkn. under Navn af Gl. Pieridis, funden i Californien paa Pteris aquilina. — I Foraaret 1888 bragte stud. mag. F. Børgesen mig nogle Løvskud af Strudsvinge fra en Have paa Østerbro, som vare stærkt angrebne paa hele Løvets Underside af et tætsiddende hvidt Lag af en Svamp, som viste sig at være | en ny Art af samme Slægt, som jeg har kaldt @loeo- | 237 sporium Struthiopteridis n. sp. Acervuli biogeni, hypo- |phylli, dense gregarii, confluentes, nivei. Conidia botuliformes bå spiraliter contorta, hyalina, nubilosa, longit. 25—35 u., | : | "med Rette finde Plads under ,mykologiske Meddelelser”. crassit. 5—7 u.*) 15. Et Par likenologiske Bidrag kan vel nu nok | De angaa kun Forekomsten af nogle sjældnere Arter, som ljeg, uden særlig at sgge efter Likener, har stodt paa. |Cetraria nivalis har hidtil kun været. kjendt her fra I |Danmark i et Par Exempl., hvoraf det ene findes i Lieb- [Imanns Herb., fra en Hede ved Hasle, et andet, samlet af | Etatsraad Piper paa en Lynghede ved Kjogebugt, som | nu synes at være opdyrket. Jeg fandt denne subalpme jLiken i sidste Sommer i stor Mængde pletvis paa Sand- (heder ved Rørvig i Odsherred. Mærkelig nok er den hidtil søgt forgjæves i de jyske Heder, hvor der synes at være saa mange gode Lokaliteter for den. — Den smukke | Peltigera venosa, som hidtil kun er funden nogle faa Steder her i Landet, fandt jeg i sidste Sommer i temmelig ‘stor Mængde paa Møens Lilleklint, nedenfor Liselund. Buellia canescens, der en Gang blev taget af Prof. Warming »paa Eg ved Odense“, har jeg i de to sidste Aar bemærket i stor Mængde paa den bekjendte Gruppe af gamle Ege i Bognæs Skov ved Roskildefjord. *) Jeg har senere (Maj 1889) set den optræde i stor Mængde i samme Have, hvor den havde bredt sig til mange flere Planter end i forrige Aar. 238 Nogle lagttagelser over Planter med forskjelligformede Blomster. Af C. Raunkiær. Der er opstillet forskjellige Forklaringer paa det Fænomen, | at vi hos en stor Mængde Plantearter foruden Tvekjøns- | blomster tillige have enten Hunblomster, der oftest ere || mindre end Tvekjønsblomsterne, og Hanblomster, eller, | hvad der er det almindeligste, kun den ene af disse Blom- | sterformer; men de givne Forklaringer ere kun højst ufuld- | komment begrundede. Det turde ligge nær at formode, at || Studiet af, hvorledes de enkelte Arter forholde sig under | forskjellige Himmelstrøg, under forskjellige Jordbundsforhold | osv., vil kunne kaste noget Lys over dette Spørgsmaal; || i det mindste er det et Forarbejde, der maa gjgres, og i | denne Retning er der jo ogsaa allerede gjort adskilligt. | Som et ringe Bidrag skal jeg i efterfølgende Linier med- | dele et Par Iagttagelser, som jeg sidste Sommer havde | Lejlighed til at gjøre i Vestjylland, og samtidig vil jeg || anbefale denne Sag til botaniserende Botanikeres Opmærk- | somhed. Jeg vil desuden benytte Lejligheden til at henlede | Opmærksomheden paa Kirchners ,Flora von Stuttgart | und Umgebung etc.“, for saa vidt den ikke allerede er | Læseren bekjendt; der findes i denne Bog en stor Mængde | Oplysninger, tildels nye Iagttagelser, angaaende Blomster- biologien i Særdeleshed og Planternes Biologi i Almin- | delighed. | i | 239 | Polygonum amphibium L. — De undersøgte Exem- | plarer voksede dels i halvt udtørrede, dels i helt udtørrede | Grøfter og havde ailesammen Landformens Karakterer. | Foruden de velbekjendte langgriflede og kortgriflede Former | med de sædvanlige Længdeforhold mellem Støvblade og | Grifler fandtes, men sjældnere, følgende Former: 1. 3; | baade Støvblade og Grifler længere end Blosteret; Støv- | bladene længst. I det Øjeblik Knapperne aabne sig, naa | Arrene kun til Blosterbladenes Spids; først lidt senere vokse | Griflerne helt ud uden dog ganske at naa Støvbladenes | Længde. Hos enkelte Blomster i den samme Blomsterstand | vare ét eller flere af Støvbladene korte, helt indesluttede i | Blosteret, men iøvrigt normale. 2. ©; Støvbladene meget | korte, kun ‘/; af Blosterets Længde, med rudimentære " Knapper. Griflerne af Længde med Blosteret eller lidt længere. | De undersøgte kortgriflede Tvekjonsblomster vare svagt | proterandriske ; Griflerne vare i Begyndelsen oprette, først | efter at Stovknapperne havde aabnet sig, bøjede Griflerne | sig ud fra hverandre. Anderledes var Forholdet i en Blom- sterstand med langgriflede Tvekjensblomster; her havde Griflerne naaet deres fulde Udvikling og vare bøjede ud til Siden førend Støvknapperne aabnede sig; var altsaa pro- terogyn. Hvorvidt dette var en enkeltstaaende Undtagelse eller noget almindeligt fik jeg ikke Lejlighed til at under- søge. Støvknapperne i de undersøgte Blomster vare fuld- | stændig normale; men iøvrigt kan denne Form maaske betragtes som et Skridt henimod de rene Hunblomster, som jeg ovenfor har beskrevet. Ifølge disse Iagttagelser stemmer saaledes Polygonum , amphibium ogsaa hvad Blomsternes Mangeformethed angaar | nøje overens med den nærstaaende Polygonum Bistorta ; ; medens H. Müller og andre Botanikere altid have fundet | sidstnævnte Arts Tvekjonsblomster proterandriske, beskriver | Ricca dem som proterogyne; denne mærkelige lagttagelse er ifølge hvad vi her have set hos Polygonum amphibium | ikke længere enestaaende indenfor Slægten Polygonum. | | | — 240 Silene inflata Sm. — Foruden Tvekjgnsblomster saa "jeg i Vestjylland ret ofte Hunblomster men derimod aldrig Hanblomster. Hunblomsterne, der ere betydelig mindre end Tvekjønsblomsterne, have rudimentære Støvblade men i meget forskjellige Stadier af Undertrykkelse; hos nogle vare de rudimentære Støvblade af Længde med Frugtknuden i den fuldt udsprungne Blomst, hos andre næsten usynlige; 1 sidste Tilfælde vare Kronbladpladerne meget mindre, næsten kun halvt saa lange som i første. Mentha arvensis L. — Hunlige Individer omtrent lige saa almindelige som Individer med Tvekjønsblomster. I Overensstemmelse med Iagttagelser i andre Egne vare Hunblomsterne betydelig mindre end Tvekjønsblomsterne; men jeg saa dog paa et enkelt Sted, i Engene ved Varde, Hunblomster, som ikke vare kjendelig mindre end de Tve- kjønnede; paa samme Sted fandtes Hunblomster, hvis krones Svælg var aldeles glat. Thymus Serpyllum L. — Denne Plante er over- ordentlig almindelig paa de indre, mere dæmpede Klitter ved Nymindegab, og jeg havde derfor her Lejlighed til at undersøge en stor Mængde Individer. Tvekjønnede og hun- lige Individer vare, saavidt det kan afgjøres ved et Skjøn, lige almindelige, eller maaske havde endog de hunlige Overvægten, hvilket i Kraft af Lokaliteten stemmer vel overens med Darwins Bemærkninger i ,The different forms of flowers on plants of the same species" Pag. 301, hvor Darwin, efter at have gjort opmærksom paa, at tve- kjønnede Individer i Almindelighed ere hyppigere end hun- lige, siger: „A very dry station apparently favours the precence of the female form“. Et Skjon over Forholdet i Antal mellem tvekjonnede og hunlige Individer i Klitterne ved Nymindegab var saa meget lettere at gjøre, som der her viste sig en paafaldende Forskjel i Farven af de to Slags Individers Blomster. Alle Tvekjønsblomster havde en bestemt lys, rød Farve, medens Hunblomsterne våre be- tydelig mørkere; Forskjellen var saa paafaldende, at efter at jeg var bleven opmærksom paa dette Forhold, kunde jeg 941 bestandig endog i flere Skridts Afstand med Sikkerhed af- gjøre, hvorvidt de Individer, jeg havde for mig, havde tve- kjønnede eller hunlige Blomster. I Klitterne ved Nyminde- gab saa jeg kun et eneste Individ med hvide eller rettere rødlighvide Blomster; disse vare mærkelig nok hunlige; det eneste hvidblomstrede Individ, jeg saa paa Hanstholm, havde ligeledes Hunblomster; jeg tør dog ikke, i det mindste ikke foreløbig, tillægge dette nogen Betydning, da disse lagttagelser ere saa isolerede og jeg andetsteds paa Vestkysten, nemlig paa Amrum, har set hvidblomstrede Individer, hvis Blomster vare tvekjønnede. Succisa pratensis Moench, som er meget alminde- lig paa Vestjyllands tørveholdige Enge, er her som andet- steds gynodioicisk. Hunlige Individer ere om end sjældnere end tvekjønnede dog meget almindelige, saavel de med korte Støvblade med rudimentære Knapper som de med kronbladagtige Støvblade; den sidste Form syntes at være almindeligere end den første. Efter min Tilbagekomst til Kjøbenhavn undersøgte jeg de faa Exemplarer, som dyrkes i botanisk Have; af disse vare omtrent Halvdelen hunlige. Dette er meget afvigende fra, hvad Kirchner i sin „Flora von Stuttgart etc.” siger om Succisa pratensis i Stuttgarts Omegn; Kirchner betegner her de hunlige Indi- vider som sjældne. — Jeg fandt i Vestjylland flere Steder i samme Blomsterstand Tvekjensblomster, Hunblomster. og Blomster med én eller flere korte Stovblade med rudimen- tere, golde Knapper, medens de øvrige Stovblade vare normale. Succisa pratensis kan saaledes ogsaa optræde gynomonoicisk. Botanisk Tidsskrift 17. Bind. 16 249 Sur une nouvelle espéce de Bryonia par M. E. Petit. Pendant un nouveau séjour en Corse j'ai retrouvé l'espèce de Bryonia que j'ai mentionnée dans le Botan. Tidsskrift 14de Bind p. 246 et qui me paraissait alors de- voir être rapprochée plutôt au Pryoma syriaca Boiss. qui croît dans l’Asie Mineure. — J’ai réussi cette fois non seulement de récolter des échantillons de la plante femelle, dans la localité indiquée, mais aussi de découvrier un seul exemplaire de la plante mâle, à une distance d’un demi kilomètre des autres, plus pres de l’embouchure de la fleuve Tavaria. L’examination renouvelée augmenta le doute que j'avais eu en rapportant notre plante à l’espèce nommée qui n’a pas encore été trouvée en Europe; et la description sui- vante prouvera certainement l’autorisation de l’établir comme nouvelle espèce. En me référant au caractère le plus saillant, je lui donnerai le nom de i Bryonia marmorata nov. spec. Br. dioeca, foliis mollibus, satis breviter petiolatis, cordata-ovatis, viridibus, minute papillosa-hirtis, albido- marmoratis, repando-dentatis, sæpe 5-lobatis. obtusiusculis vel acutis sinu basilari lato-rotundato, junioribus argute dentatis, longe acuminatis et interdum 5-fidis; florib, foemineis parvis, breviter pedunculatis, in axillis solitariis, 2% papillosa-hirtis, calycibus cosolla hrevioribus ovario glabro, stylo non exserto, stigmatibus asperis, fructu parvo, coloris? (maturum non vidi). Descriptio: Caulis gracilis, sulcatus, sparse hirsutus v. subglaber. Petiolus striatus, puberulus v. sparse breviterque hirsutus, 1 —4 centm. longus. Folia supra viridia, scrabra cum * maculis ad nervos latis albidis (in viva planta imprimis inten- sis), subtus pallidiora, scabra, 5—10 centm. longa, 4—10 cent. lata, apice acuta (rarius obtusa), juniora, dense papilloso- hirsuta, acuminata; sinus basilaris latus, rotundatus. 1—21/, cent. profundus. Cirrhi filiformes, angulato-sulcati, puberuli. — Pedunculus masculus glanduloso-puberulus, 21/,—5 centm. longus, 3—6 florus, pedicelli densius brunneo-puberuli, 3—8 mm. longi. Calycis tubus campanulatus, puberulus, dentes 9—2'/, mm. longi. Corolla dense papilloso-hirta, seg- mentis ovatis, apice obtusis v. brevissime acutis, reticulato — 5-nerviis, flavescentibus, nervis viridibus. Filamenta crassa. — Pedunculus femineus filiformis, 1/,—1 centm. longus, brunneo-puberulus. Dentes calycini lineares, apice filiformi, dimidiam corollam attingentes vel paullulo superantes. Ova- rium ovali-rotundum fere glabrum, nigrescens. Une comparaison avec le B. syriaca, avec laquelle elle concorde à plusieurs égards, montre que le b. marmorata s’en distinque: 1° par la marbrure prononcée des feuilles en quoi il ressemble au B. cretica Sour; 2° par la forme des feuilles, dont la largeur atteint presque la longueur, et qui, dans les jeunes devient souvent plus ou moins lacimiée, de sorte que la configuration des feuilles rappelle celle du B. alba, tandis que la marge à dents aigues et”le bout longuement étiré les éloignent de celles du B. syriaca dont la coupure à la base est en outre ordinairement beaucoup plus étroite et plus rectangulaire; 3° par l’inflorescence mâle dont le pédoncule est plus court et qui contient moins fleurs; 4° par le pédoncule plus court de l’inflorescence femelle; 5° par les lobes aigus du calice qui sont beaucoup plus courts que la corolle;:6° par l'ovaire plus oval. Le Bryonia cretica, qui a la marbrure des feuilles et 16* 244 le calice plus court de la fleur femelle de communs avec la nouvelle espèce, s’en distingue 1° par les feuilles plus fermes, plus scabres et plus longuement pétiolées à sinus plus étroit et à marge moins dentée; 2° par le calice pres- que lisse; 3° par 2—5 fleurs femelles dans un pédoncule un peu plus long. 245 Om Rubus commixtus og nærstaaende Former af K. Friderichsen og 0. Gelert. I , Tilføjelser til Danmarks og Slesvigs Rubi“) have vi omtalt en i Danmark udbredt Formkreds af R. milli- formis F & G. under Navn af RBR” Dethardingu E. EH. L. Krause og senere i ,Rubi exsiccati Daniæ & Slesvigiæ Fasc II. (Nr. 84)“ uddelt Exemplarer under Navn af R.* Dethardingu f. nostras F. & G. Bestemmelsen (af K. Fr.) var sket efter Materiale, som godhedsfuldt var os overladt af Dr. Krause. Af dette Ma- teriale henfortes en Del til R*. Wahlbergü (eller À. cesius- villicaulis), men en stor Del kom vor Plante saa nær, at vi ikke kunde bekvemme os til at give denne en egen Arts- betegnelse. I ,Barnstorfer Anlagen & Tannen“ ved Rostock, hvor- fra Dr. Krause angiver sin À. Dethardingii?) har Gelert i 1883 efter nøje Undersøgelse kun funden en „Dethardin- giform“ og samlet flere Exemplarer, der alle tilhøre en Form af R. Wahlbergii v. mutabilis K. Fr.) og synes at ") Botanisk Tidsskrift XVI. pag. 237. ?) Rubi rostochienses i Archiv des Vereins der Freunde d. Naturgeschichte in Mecklenburg XXXIV. pag. 203— 205. _ ®) Annotationes i Rubi exsiccati Daniæ & Slesvigiæ. Fase III. 246 danne en Overgang til v. fortis K. Fr.!). Forskjellen mel- lem Solformer og Skyggeformer er hos denne, ligesom hos de sjællandske Former af v. mutabilis meget stor; særlig ejen- dommelig for denne Form, den ægte À. Dethardingü Krause, er den tykke og bløde Beklædning af Bladunder- fladen, stærkere end vi hidtil have set den hos Former af R. Wahlbergu og endnu synlig paa Skyggeformer; Blom- sterstanden er smal, tilspidset og svagt væbnet. Da Dr. Krause senere i Prahl’s Flora 2. Del?) har udvidet Be- tydningen af À. Dethardingü til at omfatte de fleste Cesius- bastarder af À. villicaulis, altsaa i det væsentlige vor R. Wahlbergii (incl. cyclophyllus, tenuifolius, mutabilis fortis etc.), se vi os nodsagede til at benævne vor Plante paa an- den Maade. Da Betegnelsen „nostras“, som var given som Udtryk for, at vor Plante, særlig den mest karakteristiske Form, var noget forskjellig fra den mecklenburgske, ikke egner sig som Artsnavn for den vidt udbredte Formkreds, fore- slaa vi indtil videre at betegne den R. commixtus F. & G., under hvilket Navn vi tidligere have fort den i vore Her- barier. Vi have i Botanisk Tidsskrift (l. c.) udtalt den For- modning, at vor Plante mulig kunde vere den ægte À. corylifolius Smith, men Dr. Focke har meddelt os, at den Form, engelske Botanikere holde for ægte À. coryli- folius Sm. sandsynligvis er en R. cesius X ulmifolius, hvil- ket vor Plante ikke er. Den mest typiske Form af R. commixtus ligner i saa mange Henseender R. @elertü K. Fr., at vi have anset den for en Cesiushybrid af denne, i hvis Selskab den forekom- mer i saa rigelig Mængde ved Halk i Slesvig, at man der kunde tænke sig et af Udgangspunkterne for dens Udbre- delse. Denne Form har ovale Blade med kort Spids og aise: *) P. Prahl: Kritische Flora der Provinz Schleswig-Holstein etc.. 2ter Theil pag. 83. eo afrundet eller svagt hjærteformet Basis, Blomsterstanden er temmelig smal, mindre Blomsterstande foroven klase- formede, større rigtblomstrede og sammensatte, butte, om- trent lige brede foroven som forneden. I Skygge blive Bladene påa begge Sider grønne, bredere og mere hjærtefor- mede ved Basis samt ofte temmelig dybt indskaarne, og Plan- ten er da ofte vanskelig at adskille fra Skyggeformen af R. Wahlbergü, især paa fugtig Jordbund bliver Planten desuden mere eller mindre glanduløs og faar temmelig talrige ulige lange Torne (f. glandulosa!). Ikke sjældent forekommer en Form med temmelig smaa elliptiske Blade, der paa Undersiden ere tæt graafiltede (f. parvifolia.) R. commixtus forekommer hist: og her i alle de danske Provindser og i Slesvig. I Sverrig er den typiske Form funden ved Kullen. En lidet afvigende Form (nærmest f. parvifolia) er beskreven af Professor Areschoug som v. permixta af R.* nemoralis F. Aresch.?) og i det væsent- lige hører ogsaa R.* nemoralis v. acutangula F. Aresch.?) herhen. Fra Sverrig have vi endvidere set Exemplarer af " f. glandulosa (Lindeberg). Desuden er den typiske Form funden ved Lübeck (Gelert 1889). I. G. Brauns Herb. Rubor. Germ. er À. commixtus uddelt under Navn À. Wahl- berg (Nr. 81 & 143) fra Braunschweig. Endelig besidde vi Exemplarer fra Znaim i Måhren (Prof. Oborny) under Navn af R. dumetorum f. dimorphacantha Focke exsicc, der ikke synes at være forskjellige fra À. commixtus f. glandulosa. 1) Botanisk Tidsskrift XVI. pag. 121 (under R. centiformis) = R cory- lifolius v. glandulosa Lange Haandb. 4. Udg. pag. 799. ?) Some Observations on the Genus Rubus i Lunds Universitets Aars- skrift Tom XXI. pag. 54. 8) ibid. pag. 52. 248 Myrtaceae ex India occidentali a dominis Eggers, Krug, Sintenis, Stahl aliisque collectae auctore Hjalmar Kiærskou. (Cum tabulis 7—13.) Trib. 1. Myrteae DC. Subtrib. 1. Myrcioideae Berg. Calyptranthes Sw.*) C. Krugii, nov. spec. Tab. 11, C. et Fig. 1. C. ramis multoties furcato-ramosis, foliis satis parvis breviter petiolatis obovatis coriaceis, dichasiis unifloris sessilibus solitariis ex axillis infimis ramorum novellorum vel in ramulis pygmæis ex axillis supremis ramorum adul- tiorum. Descriptio: Rami multoties furcato-ramosi, novelli ferrugineo-tomentosi. Quaque innovatio e duobus inter- nodiis constat, quarum alterum breve duo cataphylla**) opposita cito decidua, alterum longum duo euphylla fert. Gemma terminalis aboritur, sed in quaque axilla euphyllo- rum gemma adest e qua sæpissime ramus axi materno similis oritur et sic ramifieatio furcata fit. Interdum tantum gemma altera in ramum. euphylliferum excrescit, dum +) Conspectus specierum nov. ad finem hujus dissertationis reperitur. **) Cataphylla = Niederblätter Germanorum; euphylla = Laublätter Germanorum (Eichler in Mart. Bras. Fl. V. P. II. pg. 98). 249 Fig. 1. Calyptranthes Krugii Kiærsk. Alabastrum (bracteola sinistra apice abrupto), quater auctum. Flos, quater auctus. Idem longitudinaliter sectus, octies auctus. Calix operculiformis ab interiore parte visus cum petalis duobus, octies auctus, t. punctum conjunctionis cum hypanthio. E. Petalum inferius figuræ D luce perforante visum, octies auctum. F. Bracteolae duae ab interiore parte visae, quinquies auctæ. Der altera in ramulum cataphyligerum et dichasiiferum mutatur. Folia opposita breviter petiolata, petiolo (2—3%": longo) supra sulcato novello ferrugineo-tomentoso, lamina coriacea obovata basi plus minusve cuneata apice obtusa vel ro- tundata (12—29™: lg. et 74,— 14mm. lat), supra opaca impresso-impellucido-punctata, nervo medio recto sulcato- impresso, venis utroque latere plurimis cum venulis reti- culatis interjectis et vena marginal indistincte et leviter impressis, subtus pallidiore glandulis parvis numerosis sub- fuscis obsita, nervo medio a basi ad apicem prominente ceterum tantum venis lateralibus et vena marginali leviter elevatis. Dichasia sessilia vel breviter pedunculata. Brac- teolæ ovatæ basi concretæ sub ipso apice rotundato mu- cronatæ extus pilis maxima parte deorsum versis ferrugineo- tomentosae intus glabrae. Alabastra (c. 4™™ longa et c. 3™™- Jata) propter indumentum pæne cylindrica sessilia re vera basi obconica pedicello brevissimo, apice breviter conica, pilis maxima parte deorsum versis præsertim in in- feriore parte densissime ferrugineo-tomentosa. Hypanthii 250 pars libera germine biloculari c. triplo longior margine irre-” gulariter lobata. Calyx operculiformis plano-convexus medio late conicus hypanthii margini sæpe adhærens. Petala duo intus margini calycis operculiformis affixa (quam ob rem deesse videntur) horizontalia latissima præsertim ad apicem truncatum ubi alterum alterum tegit. Stamina plurima hypanthio longiora. Stylus superne subcurvatus pilis paueis huc illuc obsitus staminibus longior et germine hypanthioque circiter duplo longior. Fructus ignoti. | „Frutex 2—3 m. alt. anth. alb.* (Sintenis). Hab.: Portorico: Sierra de Luquillo in summo monte „Junque“ (Sintenis 1885). Sintenis: Pl. Portoricens. N. 1473. C. pallens Griseb. (Fl. Brit. West. Ind. Isl. pg. 233). Hab.: Portorico: ,Hoja menuda“, „Limoncillo“ incolarum (Pagan), Anasco (Pagan 1882). Krug: Herb. Portoricense N. 444, 1515. Hab.: Cuba: Wright: Pl. Gubenses N. 2415 (sub nomine Calyptran- thidis chytraculie Sw.) Obs. Specimina Portoricensia foliis glaberrimis tenui- oribus dense pellucido-punctatis. 2 C. sericea Griseb. (EC pe Zao Hab.: Trinidad. Fl. of Trinidad Botanic Gardens Herb. N. 1299. E reliquiis Grueger. C. Sintenisii, nov. spec. Tab. 11, B. C. pæne glabra, ramis omnino teretibus, foliis charta- ceis petiolatis ellipticis vel oblongo-ellipticis abrupte et an- guste acuminatis, paniculis subcompositis ex axillis solitariis vel binis in ramis pygmæis brevissimis ex axillis duorum foliorum supremorum innovationum, dichasiorum uniflo- rorum pedunculis brevissimis. Descriptio: Pæne glabra, tantum rami novissimi pa- niculæque et petioli novelli adpresse brunneo-pubescentes, etiam laminæ foliorum subtus hue illuc pilis singulis ad- pressis obsitae esse possunt. Rami omnino teretes grisei (tantum novissimi brunnei) læves, tantum novelli sæpe os glanduloso-verruculosi. Folia opposita petiolata, petiolo ru- guloso glabro brunneo supra canaliculato (3—7"": longo), lamina elliptica vel oblongo-elliptica basi acuta apice abrupte et anguste acuminata obtusa (44— 68": long, 18—37™™. lat), supra glaberrima subnitida, leviter et subtilissime impresso- punctata vel in statu noviore glanduloso-verruculosa, nervo medio impresso profundissime ad basin versus, venis utroque latere numerosis tenuibus cum venis marginalibus 2—3 leviter elevatis, subtus opaca multo pallidiore glandulis sub- fuscis leviter elevatis obsita, nervo medio prominente, venis lateralibus marginalibusque levissime elevatis. Paniculae (17—45%% long.) ex axillis solitariæ vel binae in ramis pygmeeis brevissimis ex axillis foliorum duorum supremorum innovationum, subcompositæ pedunculis dichasiorum unifloro- rum brevissimis. Alabastra 3™™ longa et 2™™ lata. Germen et hypanthium late turbinatum fusco-brunneum. Calyx oper- culiformis latus depressus flavo-brunneus*). Baccæ sphæ- roideæ exsiccatae (diametro 5—7™™") verruculosæ, made- factæ (diametro 9™") foveolatæ, calyce sæpe adhærente. Semina 1—3. „Arbor 10 m., suaveolens“ (Sintenis) „Frutex 21/, alt“ (Eggers). Sine dubio C. Syzygio proxime affinis, a qua preesertim di- chasiorum uniflororum pedunculis brevissimis parvitudineque florum et foliis abrupte et anguste acuminatis diversa est. Hab.: Portorico: Sierra de Luquillo in silvis „Limoncello de monte“ incolarum (Sintenis 1885). Hab.: St. Domingo: Prope Puerto Plata juxta flumen „St. Marco”, 40 m. alt. (Eggers 1887). Sintenis: Pl. Portoricenses N. 1662. Eggers: Fl. Ind. occ. exs. N. 2686. C. Syzygium (L.) Sw. (Prodr. Fl. Ind. occ. pg. 79 Fl. pg. 919). „Frutex 2'/, m. alt.“ (Eggers.) Hab.: St. Domingo: Puerto Plata in fruticetis ad rupes mariti- mas (Eggers 1887). Eggers: Fl. Ind. occid. exs. N. 2520. *) Ob mancum statum descriptio florum hie absolvi non potest. 252 C. Thomasiana Berg. (Linnæa 27 pg. 26). »Frutex 3 m. alt." (Eggers). Hab.: St. Thomas: Prope Bolongo in silvis alt. 300 m. (Eggers 1887). Marlierea Cambess. M. Sintenisii, nov. spec. Tab. 13, A. et Fig. 2, M. pilis adpressis ferrugineis facile detritis tomentosa, foliis sessilibus vel brevissime petiolatis ovalibus vel pæne orbicularibus vel rarius ovatis basi subcordatis apice rotun- datis, paniculis sæpissime ex axillis cataphyllorum innovatio- num novellarum singulis vel interdum binis seriatim super- positis, ferrugineo-tomentosis, floribus in parte superiore ramorum panicularum conglomeratis. Descriptio: Rami teretes novelli subcompressi pilis adpressis ferrugineis facile et huc illuc mox detritis tomen- tosi. Folia opposita sessilia vel brevissime petiolata, petiolo semitereti supra canaliculato ferrugineo-tomentoso, lamima ovali vel pæne orbiculari rarius ovata basi subcordata _apice rotundata (21—88%%: long. et 15—74™™- lat.), supra opaca vel opaco-nitida glabra vel plus minus ferrugineo-tomentosa ut in ramis, nervo medio angusto plus minusve leviter im- presso venis utroque latere circiter septem patentibus et vena marginali intima robustiore venisque marginalibus exterioribus debilioribus et venulis interjectis reticulatis le- viter elevatis, subtus opaca vel opaco-nitida pallidiore glabra vel plus minusve tomentosa ut supra, nervo medio valido valde prominente, venis venulisque magis elevatis. Pani- culæ sæpissime ex axillis cataphyllorum innovationum novel- larum singulae vel interdum binae seriatim superpositae pilis subadpressis ferrugineis tomentosae. Pedunculi inferne teretes superne plus minusve applanati (6—23™™ long.). Ramificatio axis primarii et ramorum inferiorum racemosa cum flore terminali sub quo duæ bracteae vacuae; axis primarius quadrangulus, internodio secundo (supra ipsum pedunculum) longiore, ceteris ad apicem versus sensim bre- Fig. 2. Marlierea Sintenisii Kiærsk. A. Inflorescentiae pars supra ipsos ramos infimos ejusdem, quinquies aucta. B. Flos a latere visus, petalis staminibusque uno excepto CEE ER C. Ejusdem germen transversaliter sectum. D. Flos longitudinaliter sectus. E. Stylus abnormis stigmate bilobo. F. Stamen. G. Petalum. H. Petalum cum altero latere minus evoluto. In pluribus alabastris exploratis tria petala etiam subsymmetrica inventa sunt, dum quartum sæpissime simili modo obliquum fuit. I. Alabastrum ab apice visum adhue clausum. J. Idem dehiscentia incepta. In fig. I et J indumentum remotum est. Fig. B—J octies auctæ sunt. 254 vioribus; internodia prima infimi paris ramorum applanato- quadrangula circiter eadem longitudine atque internodium secundum axis primarii, unde tota inflorescentia trifurcata apparet; floribus in superiore parte axis primarii ramorum- que plus minusve conglomeratis; inflorescentiæ ordinis tertii dichasia triflora sessilia, ordinis quarti dichasia uniflora sessilia sunt. Bracteae ovales vel obovatae vel oblongae obtusae (inferiores c. 5™™ long. et 3™™- lat). Bracteolae oblongo-lineares (c. 21/.™™ long. et c. °/,™™ lat). Alabastra obovoidea apice breviter conico-obtusa, inferne subcuneata compressa (flos terminalis dichasii) vel turbinata lateribus duobus planis uno extrorso convexo (c. 21/,™™ long.). Calyx ab initio omnino clausus mox apice apertus postea usque ad marginem hypanthii in quatuor sepala late triangularia acuta vel obtusa extus pilosa intus glabra (c. 1™™: longa) direptus. Petala 4 obovata basi attenuata cum staminibus citissime caduca (c. 11/;™™ long.). Stamina petalis longi- oribus (c. 31/.™™ long.). Fructus ignoti.. Habitu Calyptranthidis cordate Berg. „Krütex 3 4 m.;: flor. flav.; anther. obscure flavis“ (Sintenis). Hab.: Portorico: Sierra de Luquillo in monte „Jimenes“ (Sin- tenis 1885). Sintenis: Pl. Portoricenses N. 1476. Myreia DC. Subgenus 1. Eumyrcia Griseb. (1. c. pg. 234) Genus Myrcia Berg. (l. c. pg. 82). M. Kegeliana Berg. Mart. Fl. Bras. vol. XIV pars I pg. 168, Linnæa vol. 27 pg. 99). Varietates Bergianae hujus speciei defendi non possunt. Sine dubio haec species eadem atque Myrcia Berberis DC. est. Grisebach (l. ec. pg. 284) dicit eam etiam eandem esse ac Myrciam divaricatam DC. Quum hane speciem numquam vidi, nescio an res ita se habeat. Figura Plu- mierii (Plant. Amer. edid. Burmanus tab. 208 fig. 1) fidem hujus rei non facit. 955 z . Hab.: Dominica: Wallhouse Valley et ,Roschill 620 m. alt. (Eggers 1881). „Gin“ local name: Ramage 1888 (West Indian Explo- ration Committee). Hab.: Portorico: Anasco; incolarum „Guayabacan“ (Pagan 1883). Eggers: Fl. exs. Ind. occ. N. 453 et 732. Krug: Hb. Portoric. N. 1512. M. ferruginea (Poir.) DC. (Berg. in Linn. 27 pg. 90). Eugenia Poir (Suppl. 3 pg. 124). Folia valde variabilia, elliptica v. ovalia v. oblonga v. ovato-oblonga, coriacea vel chartacea vel pæne papyracea. Varietates Bergianæ defendi non possunt. „Frutex 4-6 m., fruetus viridis maturus albus. (Sin- tenis). Hab.: Portorico: „Cieneguillo“ incolarum (Krug, Eggers, Sintenis). „In sylvis montanis (Sintenis). Prope Mayaguez (Krug 1876), Utuado ad Jayuya versus (Gundlach 1876), Sierra de Luquillo 800 m. (Eggers 1883, Sintenis 1885), Maricao, Aybonito, Aybonito ad „Buenavista, Aybonito ad „La Lima“, Adjuntas, Sierra da Juncos (Sintenis 1884—86), Bayamon (Stabl 1886). Sintenis: Pl. Portoricenses N. 195, 1504, 1982, 2053, 2137, 2668, 4308. Krug: Herb. Portoricense N. 449, 459. Eggers: Fl. exs. Ind. occ. N. 1045. Herb. Krug et Urban N. 558. M. splendens (Sw.) DC. (Berg. I. c. pg. 105). Myrtus Sw. (Fl. Ind. occ. II pg. 907). Cum Grisebach (l. c. p. 234). Myrciam sororiam DC. eandem speciem atque Myrciam splendentem (Sw.) esse censeo. Varietates Bergianæ (l. c.) hujus speciei valde variabilis defendi vix possunt. „Arbor 5—10 m. Flor. alb. Fructus maturus albus", „Fructus initio viridis, dein alb., demum niger v. nigro-coe- ruleus“. (Sintenis). Hab.: Portorico: „Hoja menuda“ incolarum (Krug, Sintenis) et „Rama menuda“ incolarum (Eggers, Sintenis). „In sylvis montanis“ (Sintenis). Prope Mayaquez (Krug 1875), Anasco 1883), Iabucoa, Cayey, Mariaco, Juncos, Sierra de Luquillo, Las Marias, Barranquitas, Hato- grande, Monati (Sintenis 1884—87), Bayamon (Stahl 1886). Hab.: St. Domingo: „In sylvis alt. 325—600 m. Frutex 3—5 m.“ (Eggers). Prope Altanusa, Puerto Plata, larabacoa, Arroyo (Eggers 1887). Krug: Herb. Portoricense N. 445, 458, 1476. Eggers: Fl. exs. Ind. occ. N. 1046. Sintenis: Pl. Portoricenses N. 253, 1368, 1368b, \ 256 2056, 2381, 2475, 2648, 2713, 5034, 5269, 5298, 5996. 6674 Herb. Krug et Urban N. 461b, 496. Subgenus 2. Aulomyreia Griseb. (L e. pg. 234). Gen. Aulomyrcia Berg. (1. c. pg. 35). M. coriacea (M. Vahl) DC. (l. c. pg. 243). Myrtus Vahl. (Sym. 2 pg. 52). „Frutex vel arbuscula, 3—4 m., fruct. ruber“ (Sintenis). Hab.: Portorico: Prope Cayey „in sylvis juxta rivulum“ (Sin- tenis 1885). Hab.: St. Lucia: leg. M. Ramage 1888 (West Ind. Exploration Com- mittee). Sintenis: Pl. Portoricenses: N. 2098, 2317. Var. parvifolia Berg (Linnæa vol. 30 pg. 662). „Frutex 2 m. alt. formosissimus, flor. alb. pedunculis rubris“ (Sintenis). Hab.: Portorico: Prope Bayamon, in arenosis inter frutices* (Stahl 1886), Manati „in fruticetis litoralibus* (Sintenis 1887). . Herb. Krug et Urban N. 499. Sintenis: Pl. Portoricenses N. 6761. | Var. Swartziana Griseb. (l. c. pg. 234). Hab.: St. Thomas: „In summis montibus alt. 465 m.“ (Egger 1876). Var. Imrayana Griseb. (L c. pg. 234). Hab.: St. Thomas: „In silvis altis Crown 500 m.“ (Eggers 1882). Hab.: Dominica: „Murise chien“ local name (Ramage, West Ind. exploration committee 1888). Eggers: Fi. exs. Ind. occ. N. 755. un M. leptoclada DC. (Prodr. III pg. 244). Non recte de Candolle calycem 4-lobum describit, certe sepala 5 sunt. Baccæ 1—4-spermæ sunt; de Candolle et Berg (1. c. pg. 40) eas monospermas describunt. ,Frutex 3 m. vel arbor 10 m., fruct. viridis‘ (Sintenis). Hab.: Portorico: „Guayavacon incolarum, in sylvis montanis* (Sintenis), Sierra de Luquillo 496 m. (Eggers 1883, Sintenis 1885), Bay- amon (Sintenis 1885, Stahl 1886). Sintenis: Pl. Portoricensis N. 1052, 1712. Herb. Krug et Urban N. 497. Forma foliis coriaceis, non pellucido-glandulosis. Hab.: Dominica (Eggers 1880). 6. Tavie Tidsskrift Bd. 17 (Fourn. de Bot. 17). Botan. Sis KEG PLONE CVV Lin n 0 0900 en eT, pe: wets er Senn 220 © Se ER 6 waft I: Ud UN Doom ER ee Hoffensberg d& Trap's Etabl. F. Børgesen ad nat. del. Forma ramis ultimi ordinis panicularum brevissimis. _ Hab.: Portorico: Prope Maricao „in sylvis mentanis“ (Sintenis 1884). Sintenis: Pl. Portoricenses N. 256. Subgenus 3. Gomidesia (Berg.) Gen. Gomidesia Berg. (in Mart. Fl. Bras. vol XIV pars. I pg. 11). M. Sintenisii Kiærsk. Syn: Gomidesia Lindeniana Berg (in Linnæa 29 pg. 208) et Myrcia Fenzliana Berg (Mart. Fl. Bras. vol. XIV pars. I pg. 196), non Gomidesia Fenzliana Berg (1. c. pg. 20). Quum nomina specifica Myrciæ Lindenianæ Berg. et Gomidesie Fenzliane Berg in literatura jam inveniuntur, necesse est speciel nomen novum dare. „Frutex 3 m., fruct. initio flav., dem ruber, demum niger“ vel ,arbor 8—10 m., fruct. viridis* (Sintenis). Hab.: Portorico: „Cieneguillo“ inc. (Sintenis), Adjuntas in sylva primæva summi montis ,Capacs“, Lares, Barranquitas (Sintenis 1885— 87), Bayamon et „Aguas-buenas“ alt. 465 m. (Stahl 1887). Sintenis: PL Portoricenses N. 2399, 4041, 4436, 6080. Herb. Krug et Urban: N. 720. Subtrib. 2. Eugenioideae Berg. Eugenia Linn. Subgenus 1. Eueugenia Wight. E. aeruginea (Forsyth) DC. (Prodr. [Il pg. 183). Hab.: Portorico: ,Guayabacon“ incolarum, prope Bayamon in sylvis (Stahl 1886). Herb. Krug et Urban N. 497! K. alpina (Sw.) Willd. (Spec. Il. pg. 961) Myrtus Sw. (Fl. Ind. occ. p. 883). Hab.: Jamaica (Hart. 1886). Herb. Krug et Urban N. 877. EK. axillaris Sw. (Willd. (Spec. IL. pg. 960). Myrtus Sw. (Fl. Ind. occ. pg. 901). Syn. E. Baruensis Jacq. (Coll. p. 183, Icon. stirp. rar. tab. 486). »Frutex 2—4 m., flor. alb., fruct. viridis demum nigres- cens“ (Sintenis). ,Frutex 2—4 m., petiolo rubro* vel „ar- “ bor 6 m. alt.“ (Eggers). Botanisk Tidsskrift, 17. Bind. 17 258 Hab.: Portorico: „In fruticetis montanis“. „in montibus cal- careis“, „in montibus umbrosis“ (Sintenis), Penuelar, San German, Guanica, Cabo-Rojo, Rincon (Sintenis 1885—86), Bayamon (Stahl 1886). Hab.: Jamaica (Hart 1886). Hab.: Insulæ Bahamenses: Long Island ad Clarencetown, For- tune Island, Hog Island (Eggers 1888). Sintenis: N. 906, 3665, 3958, 4736, 5555. Hab. Krug et Urban: N. 572, 8%... Eggers: Fl. exs. Ind. occ. N. 3805, 4019, 40402 , 4500. E. buxifolia (Sw.) Willd. Myrtus Sw. (Fl. Ind. occ. IL. pg. 899). Willd. Spec. I. pg. 960. Syn. E. triplinervia Berg (in Linnea vol. 27 pg. 190). „Frutex 2—3 m. alt.“ (Sintenis). „Erutex vel arber 3—6 m. alt. cortice levi, flor. alb., bacc. nigr.“ (Eggers). Hab.: Portorico: „Hoja menuda“ incolarum, in fruticetis vel in sylvis maritimis (Sintenis), Guanica, Salinar de „Cabo Rojo“ (Sintenis 1885 —86.) Hab.: St. Domingo: „In sylvis“, „in sylvis juxta flumen“, „in rupibus calcareis“, in rupibus ad flumen (Eggers), prope Santiago, juxta flumen „Verde“, ad montem „Isabel de la torre“, Puerto grande, Puerto Plata (Eggers 1887). É Hab.: Insulæ Bahamenses: „In fruticetis“, „in sylvestribus“ (Egg.), Long Island, New Providence, Foxhill, Hog Island (Eggers 1888). Sintenis: Pl. Portoric.: N. 538, 3477. Eggers: Fl. Ind. occ. exs. N. 2324, 2373, 2521, 2577, 2585, 2713, 4031. 4040, 4083, 4233, 4506. E. cordata (Sw.) DC. (1. c. pg. 272) Myrtus Sv. (Fl. occ. II. pg. 893.) Hab.: St. Thomas: „Insilvis fruticetis haud infrequens“ (Eggers), ad Cowells Hill, alt. 200 m. (Eggers 1885). Eggers: Fl. exs. Ind. occ. Nr. 345. Var. ovata foliis ovatis basi subcordatis majoribus (usque ad 58 "m longis et 39 "= latis) nervis nervillisque supra et subtus prominentibus, glandulis minus dense posi- tis tantum subtus visibilibus. ,Frutex vel arbor 5—8 m. alt, fruct. ruber“ (Sin- tenis). Hab: Portorico: Adjuntas in sylva primaeva (Sintenis 1885). Sintenis: Pl. Portoricenses N. 4319, 4416. 259 E. Domingensis Berg. (In Linnæa 27 pg. 296.) „Arbor 10—20 m.“ (Sintenis). „Arbor 6—9 m. alt. flor. alb.“ (Eggers). Hab: Portorico: ,Guasavara* incolarum (Sintenis, Stahl), prope Barinas ad ripam fluminis, Juncos in sylva primæva, Jabucoa in hortis ‘ et in monte ,Calabaza“ (Sintenis 1885—86), Bayamon in sylvis (Stahl 1886). Hab.: Dominica: ad oppidum ,Laudat“ (Eggers 1882). Hab.: St. Domingo: Jarabacoa ad „La Hagua“ 600 m. alt., „La Vega“ in sylvis, alt. 150 m., in sylvis juxta flumen „Munoz“, 150 m. (Eggers). Herb. Krug et Urban: N. 96, 100, (104). Eggers: Fl. Ind. occ. exs. Nr. 2075, 21005, 2328, 2457. Sintenis: Pl. Portoricenses: N. 2508, 2653, 3872b, 5047, 5113. E. foetida Pers. (Ench. II. pg. 29.) Var. maleolens (Pers) Berg. (Linnæa 27 pe. 211.) Eng. maleolens Pers (I. c.) Hab.: St. Croix: ad ,Springgut Bakker" (Eggers 1876). Var. parvifolia Berg. (l. c. pg. 210.) „Arbuscula 3 m. alt.“ (Sintenis), | Hab.: Portorico: Ponce in sylvis litoralibus (Sintenis). Sintenis: Pl. Portoric. N. 4884. E. Krugii, nov. spec. Tab. 9. A. E. glaberrima foliis oppositis petiolatis coriaceis impellucidis vel huc illuc glandulis paucis pellueidis, ellip- ticis vel oblongo-ellipticis, satis abrupte acuminatis, apice obtusis marginatis, supra lucidis elevato reticulatis. Dicha- siis unifloris aut singulis ex axillis cataphyllorum inferiorum innovationum novellarum aut corymbosis in axillis euphyllo- rum delapsorum innovationum adultiorum. Descriptio: Glaberrima, rami teretes, novelli in in- fima parte subquadranguli in superiore parte subapplanato- teretes. Folia opposita (31—56 "": longa et 12—25 ™™ lata) petiolata, petiolo (c. 6™™ longo) pæne tereti supra pro- funde sulcato in superiore parte anguste alato., lamina im- 17* 260 pellucida vel huc illuc glandulis paucis pellucidis, dilute et ar- gute marginata, elliptica vel oblongo-elliptica in partem an- gustam breviorem vel longiorem ad apicem obtusum versus sensim angustatam satis abrupte acuminata, basi in petio- lum breviter attenuata, supra nitida, sparse glanduloso-ver- ruculosa, nervo medio angusto leviter impresso, venis utro- que latere circiter 9 patentibus venulisque interjectis reticu- latis et venis duabus marginalibus multo elevatis, subtus di- lutiore opaca, dilutius subtiliusque glanduloso-verrucosa, nervo medio lato prominente, venis venulisque et venis marginalibus minus elevatis. Dichasia uniflora aut solitaria ex axillis cataphyllorum in infime parte innovationum novel- larum aut corymbosa (corymbis paucifloris) ex axillis euphyl- lorum caulinorum adultiorum. Axes corymborum quadran- guli; bracteæ parvæ (c. 1 ™™ longæ) late ovate obtuse. Dichasia longepedunculata, pedunculo (c. 10—19 "%: longo) subapplanato-tereti; bracteolæ ovatæ extus convexæ sub- carinatæ intus subconcavæ (c. 1—2 ™™ longe). Flores sessiles. Germen (c. 3 "= longum) biloculare, placentis magnis multiovulatis. Hypanthium supra germen cupulam subplanam format. Sepala 4 circiter æqualia (c. 2™™- longa). Petala, stamina, stylus, fructus ignota sunt. Ann. Æ. proceræ (Sw.) Poir. proxime, sed non arcte affinis esse videtur. Hab.: Portorico: „Sieneguillo“ incolarum, prope Maricao in syl- vis (Sintenis 1884). Sintenis: Pl. Portoric.: N. 240. Obs. Specimen sine flore et fructu ab Eggers collec- tum (Eggers: Fl. Ind. occ. exs: N. 4488. Frutex 3 m. alt. In sylvestribus, Ins. Bahamenses: New Providence, Blue Hills 1888) et specimen alterum etiam sine flore et fructü in herbario Monacensi (Curtiss, North American Plants N. 983 „Eugenia procera DC.* Coral soil, Elliott’s Key, South Florida) verisimiliter huc pertinent. A specimini Portoricenci foliis sublatioribus et omnibus pellucido-punc- 261 tatis et venis venulisque minus elevatis tantum diversa sunt. E. lateriflora Griseb. (l. c. pg. 236). Specimina in herbario Grisebachii sic nominata quae ipse vidi et quae loco citato descripta sunt, nullo modo ad Eugeniam laterifloram Willd, cum E. sessiliflora M. Vahl synonymam, sed certe ad E. buxifoliam (Sw.) Willd. per- tinent. Sauvalle (Flora Cubana 1873 pg. 42) idem rectis- sime animadvertit. E. lateriflora (Eggers: St. Croix’s Flora pg. 85 et Flor. of St. Croix and the Virgin Islands pg. 54) est Eug. cordata DC. E. ligustrina (Sw.) Willd. (Sp. Il. pg. 962). Myrtus Sw. (Fl. Ind. occ. Il. pg. 883). Stenocalyx ligustrina Berg (l. c. pg. 312). „Frutex 1—2 m. alt.“ (Eggers, Sintenis), Hab.: St. Thomas: Jumbec Gut 100 m., in fruticetis (Eggers 1881). Hab.: Portorico: ,Granadilla“, „Palo de multa“. „Hoja menuda“ incolarum (Sintenis); prope Salinas de Cabo-Rojo in sylvis litoralibus, Guanica in sylvis, Fajardo in monte „Emajagua“ (Sintenis). Hab.: St. Domingo: Santiago in sylvis, alt. 230 m. (Eggers 1887). Eggers: Fl. Ind. occ. exs. N. 346, 1794. Sintenis: Nr. 750, 1317, 3594. E. mucronata Berg. (ee: pes 172): „Frutex c. 32 ctm. alt., fruct. ruber* (Eggers). Hab.: St Domingo: Juxta flumen ,Bahuati* in saxosis, 650 m. alt., prope Jarabacoa ad „La Hagua“ 600 m. alt. (Eggers 1887). Eggers: Fl. Ind. occ. exs. N. 2031, 2031». K. Poiretii (Spreng.) DC. (l. c. pg. 274) Myrtus Spreng (Syst. Il. pg. 483). „Frutex vel arbuscula 1—10 m. alt., flor. alb., fruct. initio viridis, dein flav., demum niger" (Sintenis). „Frutex 3 m. alt., drupa lutea* (Eggers). 262 | Hab.: St. Thomas: ad Flaghill, 186 m. alt.; St. Peter, 350 m. alt. (Eggers 1876, 1880). Hab.: Portorico: Coamo in sylvis, ad vias, in convalli fluminis in diclivibus, Cayey in sylva primæva, Fajardo in fruticetis maritimis, Jun- cos in monte Florida (Sintenis 1885), Isabela in fruticetis, Bayamon in ruderatis et fruticetis ad litora maris, in arenosis maritimis (Stahl). Hab.: St. Jan: Dennis Bey (Eggers 1887). Hab.: St. Domingo: Puerto Plata in fruticetis ad pedem montis „Isabel de la torre 100‘, m. alt. (Eggers 1887). Eggers: Fl. Ind. occ. exs. N. 50, 2790, 3051. Sintenis: PI. Portoric. Nr. 1114, 1651, 1945, 1946, 1985, 2161b, 2458, 3146, 3260, 3192. Herb. Krug et Urban: N. 99, 498, 737. E. procera (Sw.) Poir. (Suppl. IL. pg’ 129), Myrtus Sw. (Fl. Ind. occ. pg. 887). „Arbuscula 3 m. alt.“ (Sintenis), „frutex 2—3 m. alt., flor. alb.“ (Eggers). Hab.: St. Thomas: ad „Kathrinebjerg Gut“, St. Peter 200 m. in silva (Eggers 1876, 1880). Hab.: Portorico: „Hoja menuda“ incolarum prope Maunabo in sylvis prim. (Sintenis 1886). Hab.: St. Jan: Kingshill 310 m. (Eggers 1887). | Hab.: St. Domingo: ad „Llano Rafael“ in sylvis, 300 m. alt.; in sylvis ad Cerro gordo prope „Tamboril“ alt. 450 m. (Eggers 1887). Eggers: Fl. Ind. occ. exs. N. 51, 1909, 1941, 3119. Sintenis: Pl. Portoric. N. 5228. E. Pseudo-Psidium (Spreng.) Jacq. (Am. XV. 2. tab. 93) Myrtus Spreng. (Syst. II. pg. 480). „Frutex vel arbor 7/,—8 m., fruct. initio viridis, dein flav., demum ruber“ (Sintenis). Hab.: Portorico: Prope Manati in fruticetis; Fajardo in mon- tibus; Jabucoa in sylvis montanis et in fruticetis litoral.; Aybonito in ru- pibus; Coamo in sylvis et ad ripam rivuli; Maunabo in sylv. prim.; Aguada in montibus umbrosis; Sierra de Lares in sylva primæva (Sin- tenis 1885—87); Bayamon in sylvis (Stahl 1884); Mayaguez (Krug 1876). Hab.: St. Domingo (Eggers 1887.) Krug: Herb. Portoricense N. 453. Herb. Krug et Urban N. 216. Sintenis: Pl. Portoricenses N. 1284, 2848, 3060, 3178, 5008, 5009, 5214. 5752, 6230, 6694. E. sessiliflora DC. (lic; pe: 273): Hæc species sine dubio tantum forma E. cordate (Sw.) DC foliis basi non subcordatis est. Si ut vera species 263 defendi potuerit, necesse erit speciem aliter appellare. Gri- sebach (1. c. pg. 236) pæne idem censet, sed falso ut de Candolle (Prodr. II. pg. 273, tamen dubitans) et Berg (in Linnæa vol. 27 pg. 194) Myrtum sessilifloram Spreng. syno- nymam esse dicit, que species enim eadem atque E. sessili- flora M. Vahl est. E. sessiliflora M. Vahl. (Symbolæ III. p. 64). Myrtus sessiliflora Spreng. (Syst. veget. 2, pg. 479) certe cum E. sessilifloru M. Vahl synonyma est, quod e diagnosi Sprengelii et auctoribus ab eo nominatis eviden- tissime apparet. Re vera Sprengel nihil aliud fecit nisi spe- ciem Vahlianam ad genus Myrti referre et rectissime no- men specificum Vahlii adoptavit pro nomine Willdenowii E. laterifloræ, quod nomen hic auctor sine ullo jure pro no- mine Vahlii defendere tentavit. Nomen E. lateriflore Willd. ergo delendum est. E. Sinemariensis Aubl. (Guian I. pg. 501. tab. 198.) Hab.: Dominica: „Bois piquet, local name" (Ramage 1888, West Ind. exploration committee). E. Sintenisii, nov. spec. Tab 7, C. et Fig. 3. E. foliis breviter petiolatis obovatis vel ovalibus, basi sæpe subcuneatis, apice obtusis vel rotundatis, glaberri- mis, utraque pagina peene concoloribus, margine subcras- siore et subdilutiore, dichasiis unifloris in illa parte ramo- rum, cujus folia delapsa sunt, in capitula parva collectis, floribus parvis glaberrimis. Descriptio: Rami teretes glabri grisei internodiis novellis sub foliis compressis. , Folia opposita breviter petiolata, petiolo semitereti superne plano-caniculato mar- ginibus laminæ decurrentibus anguste alato (2'/,—3 vr longo); lamina chartaceo-coriacea glaberrima utraque pa- gina pæne concolore obovata vel ovali, basi sæpe subcu- neata, apice obtusa vel rotundata margine crassiore et subdilutiore (18—41 ™- longa, 11—23 ™" lata), supra Fig. 3. Eugenia Sintenisii Kiærsk. A. Parva pars corticis cum inflorescentia. In hujus infima parte dextrorsum sinistrorsumque cicatrices infimorum dichasiorum uniflororum delapsorum apparent, in superiore parte alterum par dichasiorum apparet; in dichasio antico flore delapso bracteolæ supra visæ apparent, in suprema parte apex axis inflorescentiæ apparet. Quinquies aucta. | B. Flos longitudinaliter sectus, petalis delapsis. Octies auctus. C. Ejusdem germen transversaliter sectum. Octies auctum. D. Flos cum petalis infra visus. Quinquies auctus. omnino lævi nervo medio lato prominente venis utroque la- tere c. 7 patentibus venaque marginali et huc illuc venulis reticulatis interjectis subelevatis, subtus subfusco-glandulosa, nervo medio prominente venis venulisque paulo elevatioribus margineque crassiore et dilutiore. Dichasia uniflora parva 2—5 in capitula collecta. Hæc capitula in illa parte ramo- rum, cujus folia delapsa sunt, rarissime in axillis foliorum infimi paris insident. Bractee minimæ ovatæ obtusæ vel acute cum axe brevissime adpresse pubescentes (c. 3/, ™™ longæ). Germen breviter et late turbinatum glanduloso- verrucosum glabrum (c. 11/, mm longum et superne c. 2 rr latum) biloculare ovulis plurimis. Sepala, quorum interiora sublongiora, 4 lata rotundata extus glanduloso-verrucosa in- tus lævia (c. 1—11/, "®-longa). Petala pæne orbicularia con- cava utraque pagina pellucido-glanduloso-verrucosa (c. 2 mm longa). Discus staminifer convexus glaber. Stamina nume- | 265 rosa (c. 3 ™ longa). Stylus subsigmoideo-curvatus (c. 5—7 mm. jongus). Fructus ignoti. | „Arbuscula 3—4 m. fol. suaveol“. (Sintenis). Eu- genie sphenoidi Berg proxime affinis videtur. Hab.: Portorico: Prope Gayey juxta rivulum (Sintenis 1885). Sintenis: Pl. Portoricenses N. 2101. E. virgultosa (Sw.) DC. (l. e. pg. 281). Myrtus Sw. Fl. Ind. occ. II p. 905). Eug. Inncea Poir. (Suppl. III p. 133) „Frutex v. arbuscula 2—4 m. alt. flor. alb., fructus initio viridis, dein flavus, demum ruber“ (Sintenis). Hab.: Jamaica (Hart 1886). Hab.: St. Thomas: Signalhill 400 m. (Eggers 1881). Hab.: St. Domingo: (Prenleloup 1869), Puerto Plata in sylvis ad „Hojas anchas“ 300 m. alt. (Eggers 1887). Hab.: Portorico: „Hoja menuda“ incolarum (Sintenis), Juncos in montibus calcareis, Cabeza de San Juan in declivibus umbrosis, Fajardo in monte ,Mulo“, Morovio in fruticetis, Manati, Dorado in fruticetis litorali- bus, San Juan (Sintenis (1884—87), Bayamon in sylvis (Sintenis 1885, Stahl 1886), Gamay (Gundlach 1876). Eggers: Fl. exs. Ind. occ. N. 154, 347, 1685. Herb. Krug et Urban N. 104, 184, 491, 496», 904, 1419. Krug: Herb. Portoric. N. 450. Sintenis: Pl. Portoric. N. 941b, 941°, 1306, 1860, 1913, 1947, 6644, 6673, 6803 6820, 6833. Subgen 2. Myrciaria (Berg). Gen. Myrciaria Berg (in Mart. Fl. Bras. XVII. pg 358). E. floribunda West. (St. Croix pg. 216.) „Arbor 6 m. alt“ (Eggers). Hab.: St. Thomas: Louisenhøi 250 m., Signalbjerget 348 m. alt. (Eggers 1876, 1880). Hab.: Portorico: Lares (Gundlach), Cayey in sylvis (Sintenis 1885). Hab.: St. Domingo: Santiago ad ,Cuesta de las piedras* 300 m. (Eggers 1887). Eggers: FI. exs. occ. N. 49, 2365. Krug: Hb. Portoric. N. 459. Sintenis: Pl. Portoric. Nr. 2146. Subg. 3. Jambosa (Rumph). Gen. Jambosa Rumph. Amb. (I p. 121). 266 E. Jambos L. (Spec. pl. pg. 672). Jambosa vulgaris DC (l. c. pg. 286). „Arbor 6. m. alt“ (Eggers). Hab.: St. Kitts (Eggers 1882). Hab.: St. Thomas: Nelliberg 350 m. in fruticetis et ad vias (Eggers 1881). Hab.: Trinidad: Ad oppidum Arima (Eggers 1884), Hab.: Portorico: Mayagiiez (Krug 1875), Janco (Garber 1880), Aybonito, Cabo-Rojo in montibus, Maricao id ripam fluminis (Sintenis 1884— 85). Hab.: St. Domingo: (Prenleloup 1863), Puerto Plata juxta flu- men „Mameyes“ 200 m. alt. Eggers: Fl. exs. Ind. occ. N. 442, 1093, 2813. Krug: Hb. Portoric. N. 462. Hb. Krug et Urban: N. 34, 186, 442¢. Sintenis: Pl. Portoric. N. 314, 314b, 1859b. Subg. 4 Myrteugenia nov. subgen. Germen 2—4-loculare. Placente in quoque loculo late vel anguste bilamellatæ, lamellis in pagina ad dissepi- mentum versa juxta marginem ovuliferis. Interdum germen superne uniloculare placentis 2—3 bipartitis parietalibus. Embryo ut apud Eueugeniam sed plus minusve curvatus, cotyledonibus parte media longitudinali angusta excepta _concretis, altero convexo minore, radicula minima. Forte genus proprium. E. Bahamensis, nov, spec. Tab. 8, A. et Fig. 4. E. foliis tantum in innovationibus novellis, breviter petiolatis, ovalibus plus minusve repandis, utrinque elevato- et pellucido-glandulosis glabris. Dichasiis longe peduncu- latis sæpissime unifloris rarius bifloris ex axillis infimis vel inferioribus ramorum novellorum. Germine 4-loculato. Descriptio: Rami novelli obtuse tetragoni minutis- sime puberuli. Folia tantum in innovationibus novellis sita, opposita, breviter petiolata, petiolo semitereti glanduloso puberuloque (c. 3™" longo), lamina ovali vel rarius pæne orbiculari plus minusve repanda utrinque elevato- et pel- lucido-glandulosa glabra, in statu juvenili minutissime pube- rula chartacea subtus pallidiore (13—45 ™" longa, 10-—24 mm. lata), nervo medio supra plano subtus parum promi- 267 Fig. 4. Eugenia Bahamensis Kiærsk. Å. Dichasium uniflorum cum alabastro et altera bracteola: Magni- tudine naturalı. iz B. Dichasium uniflorum cum flore petalis delapsis. Magnitudine naturali. C. Petalum. Bis auctum. g D. Germen longitudinaliter sectum. (Juinquies auctum. E. Germen circiter in media parte transversaliter sectum. Octies auctum. F. Idem in superiore parte transversaliter sectum. Octies auctum. G. Bracteola figuræ A. Octies aucta. nente ad apicem versus tenuissimo, venis utroque latere circiter octo patentibus tenuibus intra marginem anasto- moses arcuatas tenuissimas formantibus, venulis interjectis reticulatis tenuissimis plus minusve pellucidis. Dichasia ex axillis infimis vel inferioribus ramorum novellorum longe pedunculata, pedunculo (18—40 "": longo) minutissime pu- berulo, sæpissime uniflora rarius biflora (pedunculo secundi ordinis 11 ™™ longo). Bracteolæ late ovate apice rotun- datæ minutissime puberulæ (11/, "": longæ). Flores sessiles. Germen turbinatum minutissime puberulum 4-locu- lare in parte suprema 1-loculare placentis 4 parietalibus. Sepala ovata obtusa 4, interiora majora (c. 4 "M: longa). Petala 4 obovata concava circiter 7-nervia pellucido- glandulosa (c. 9 ™™ longa). Fructus ignoti. yArbor 31/, m. alt., floribus albis“ (Eggers). Hab.: Ins. Bahamenses: Aiklins Island (Eggers 1888). Eggers: Fl. Ind. occ. exs. N. 3917. 268 | E. Eggersii, nov. spec. Tab. 12 et Fig. 5. E. sæpissime glabra vel glabriuscula, foliis petiolatis sæpissime magnis ellipticis vel elliptico-oblongis vel oblongis vel lanceolatis sensim vel abrupte acuminatis sæpissime pellueido-punctatis; inflorescentiis racemiformibus initio brevibus corymbiformibus petiolum æquilongis vel eo usque ad ter longioribus, sæpissime glanduloso-verrucosis ; germine biloculari; baccis glanduloso-verrucosis. Fig. 5. Eugenia Eggersii Kiærsk. A. Inflorescentia. Bis aucta. B. Petalum a superficie superiore visum margine revoluto, quam ob rem cilia non videntur. Ouater auctum. C. Petalum a superficie inferiore visum. Pars marginis irregulariter dentata. Quater auctum. D. Pars suprema germinis (carpellis medianis) transversaliter secta. Septies aucta. E. Sectio longitudinalis mediana germinis. Ad basin germinis partes connatæ bracteolarum apparent. Septies aucta. F. Sectio longitudinalis germinis dissepimento parallela, placenta cum ovulis salva. Septies aucta. Placenta quinquefida obscurius adumbrata est. Ad basin germinis bracteolæ longitudinaliter sectæ apparent. FA G. H. I. Embryones difformes, omnes a latere concavo visi et in situ naturali, ergo radicula sursum versa. 269 J, Sectio tranversalis partis inferioris latioris figure G. Pars coty- ledonum non concreta ut fissura centralis glandulis cincta apparet. K. Sectio longitudinalis figure H. Sectio per ipsam partem cotyle- donum non concretam ducta est. Radicula sursum versa. L. Sectio longitudinalis figuræ I ejusdemmodi ut in figura K. M. Pars infima embryonis figuræ I similis. Pars cotyledonum non concreta, ut fissura apparet. Fig. G—M. magnitudine naturali. Descriptio: Rami teretes læves glabri, novelli inter- nodiis præsertim sub quoque pari foliorum compressis vel raro trigonis, si folia verticillata sunt, glabri vel leviter pilis brevibus adpressis pubescentes, glandulis oblongis plus minusve verrucosi vel Iæves. [Folia sæpissime opposita raro verticillata, petiolo (c. 4—11 "": longo) semitereti supra late canaliculato pilis adpressis puberulo vel glabro, plus minus- ve glanduloso-verrucoso; lamina elliptica, elliptico-oblonga, oblonga vel lanceolata, basi attenuata rarius obtusa vel pæne rotundata, apice subabrupte acuminata obtusa vel obtuso-acuta, parte angustiore circiter !/,—1/; longitudinis partis latioris, vel sensim acuminata vel rarius acuta vel obtusa, plus minusve glandulis majoribus et minoribus inter se mixtis pellucido-punctata vel rarius impellucido- et impresso-punctata (c. 4—16 ctm. longa et c. 3—8 cmt. lata), supra opaca vel opaco-nitida glabra (exceptis foliis novissimis pilis sparsis adpressis obsitis) lævi (foliis novis- simis glanduloso-verrucosis exceptis), nervo medio impresso pilis adpressis puberulo, venis utroque latere c. 10—13 patentibus et venulis reticulatis interjectis venisque margi- nalibus duabus tenuibus et subelevatis, subtus pallidiore opaco-nitida glabra (novellis pilis adpressis sparsissimis ob- sitis exceptis) sparsissime glanduloso-verrucosa vel lævi, nervo medio prominente pilis adpressis puberulo vel glabro, venis et venulis reticulatis interjectis venisque margi- nalibus multo magis elevatis. Inflorescentiæ in ax- illis omnium vel tantum inferiorum foliorum innova- tionum juniorum solitarie vel 2 vel rarius 3 se- riatæ evolutione basipetali (sub quibus sæpe gemma foli- lfera), petiolo æquilongæ vel eo bis vel ter longiores, com- 270 positæ: primi ordinis racemus gemma bracteifera terminatus, secundi ordinis dichasia uniflora (pedunculo c. 5—8 mm. longo). Axes inflorescentiarum initio subcorymbiformium, bracteæ, bracteolæ, flores aut copiose grosseque glanduloso- verrucosa plus minusve pilis adpressis obsita vel pæne glabra aut verrucis evanescentibus densius vestita. Bracteæ (c. 21/, mm. [ongæ) opposite ovate acute. Bracteolæ (c. 2 mm. longæ) ovatæ acutæ basi connatæ. Flores sessiles bracte- olis stipati. Germen turbinatum leve glabrum (21/, mm. longum) biloculare, loculis 5-ovulatis. Placenta in suprema parte loculi quinquelobata quoque lobo subtus intra apicem ovulum gerente. Sepala intus adpresse pubescentia vel glabra ciliata, exteriora late ovata apice rotundata apicu- lata (c. 3 m lata et 11), ™™ longa), interiora obovata apice rotundata apiculata marginibus lateralibus infra partem apicalem latissimam introrsum subarcuatis (c. 3 2: lata et 2 mm. longa). Petala (c. 6 ”" longa) late ovalia quasi pedatinervia nervis lateralibus c. 4 ad apicem versus con- vergentibus, utrinque glanduloso-verrucosa glabra ciliata. Stamina petalis æquilonga glabra. Stylus superne subgeni- culatus petalis longior glaber (c. 8 ™" longus). Discus glaber. Baccæ sepalis subincurvatis coronatæ monospermæ sphæroideæ (diametro c. 11—13 ™™) vel dispermæ sub- compresse et tunc latiores quam longæ (c. 17 mm, lt.) glanduloso-verrucosæ. Semina difformia plus minusve cur- vata testa lateri embryonis convexo arcte adhærente. Em- bryo (10—12 mm. longus et 7—10 ™™ latus) difformis plus minusve curvatus irregulariter ovoideus vel late disciformis leviter curvatus. Radicula parva. Cotyledones magnæ mar- ginibus sic concretis ut tantum restat intervallum angustum planum a basi ad apicem cotyledonum extensum. „Arbor odoratissima“ (Eggers); „Arbor formosa 10—20 m., fructus viridis“ vel ,arbuscula 5 m., fruct. erubescens* vel ,frutex 3—4 m.“. (Sintenis). Proxime affinis Hug. œrugineæ (Forsyth) DC. ut de- tector celeberrimus Eggers bene animadvertit, sed præ- 271 sertim inflorescentiis, forma bractearum bracteolarumque et vestimento certe diversa. Hab.: Portorico: ,Guasavara“ incolarum (Sintdnis). Sierra de Luquillo in silv. umbrosis (Fggers 1883, Sintenis 1885), Jabucoa in sylvis montanis, Aybonito in sylva primæva, Sierra de Naguabo in syl. vis primævis (Sintenis 1885—86). " E. Hartii nov. spec. Tab. 9, B. et Fig. 6. E. foliis co- riaceis lanceolatis basi attenuatis apice longissime acuminatis sæpis- sime alterum la- tus versus curva- tis subtus multo pallidioribus, in- florescentiis race- miformibus ex axillis foliorum solitariis, germine biloculari superne uni-loculari, ovu- lis m loculis bi- serialibus. Descriptio: Rami teretes gla- brescentes, novelli internodiis com- pressis pilis ad- pressis puberuli. Folia sæpissime Fig. 6. Eugenia Hartii Kiærsk. A. Inflorescentia cum flore terminali pæne sessili. Alterum dicha- sium supremi paris et alterum infimi paris desecta sunt. B. Suprema pars inflorescentiæ cum dichasio terminali et alio late- rali cum flore evoluto. C. Sectio transversalis supremi partis germinis. secties. Figure A et B c. quater, fig. C c. secties auctæ. tantum in innovationibus novissimis opposita petiolata, petiolo (ce. 3™"- Jongo) tereti supra anguste canaliculato pilis adpressis obsito, lamina coriacea (15—57""- longa, 5—13 rr. lata), basi attenuata, apice longisime acuminata obtusa sæpissime in latus alterum versus curvata, margine plus minusve revoluto, supra pilis adpressis glabrescenti-puberula impresso-impellucido- punctata, nervo medio impresso, venis venulisque inconspicuis, subtus multo pallidiore glabrescente vel pilis adpressis puberula vix vel non punctata, nervo medio valde prominente, venis te- nuissimis utroque latere circiter 22 patentibus, venulis interjec- tis vix visibilibus vel inconspicuis, vena marginali marginem sat prope tenuissima. Inflorescentize in axillis foliorum so- litariæ racemiformes centrifugales ex dichasiis unifloris late- ralibus et dichasio unifloro pedunculato terminali (Fig. 6, B) vel flore terminali subsessili (Fig. 6, A) composite, 5— 11-floræ, sæpissime 7-floræ (c. 20 ™™- longæ), pilis adpressis pubescentes,internodüs axis quadrangulis sub bracteis ap- planatis. Bracteæ ovate acutæ (c. 2 M: longee) subcompresse. Pedunculi dichasiorum uniflororum applanato-quadranguli (ce. 6—7 ™™" longi). Bracteolæ ovate acute (c. 11, 2 longæ), nervo medio extus prominente. Alabastra obovoidea (c.4™™- longa). Germen turbinatum pilis griseis adpressis pu- bescens, biloculare, loculo altero antico altero postico, superne uniloculare placentis parietalibus bilamellatis. Ovula in loculis biseriata. Sepala 4 late ovata plus minusve acuta (exte- riora acutiora), utrinque pubescentia, extus præsertim in nervo medio et in margine pilis griseis adpressis pubescentia (e<- teriorae. 2 ==. longa, anteriora’ ce 41/7. 22 Jona) ru rotundato-obovata, glandulis magnis pellucido-glandulosa, ciliata (c. 4 ™™ longa). Stamina plurima (c. 4-5 mm. longa). Stylus c. 6™™ longus. Fructus ignoti. Proxime affimis Æ. Freirean® Berg et E. acuminatis- sume Berg videtur. Hab.: Jamaica (Hart 1886). Herb. Krug et Urban N. 1048. E. Isabeliana nov. spec. Tab. 8, B et. Fig. 7. fk. ramis pilis adpressis strigoso-tomentosis. Foliis 273 petiolatis ellipticis breviter acuminatis vel sæpius elliptico- lanceolatis longe acuminatis, margine subrepando subrevo- luto; dichasiis unifloris in capitula 1—3-flora vel in spi- cas breves 3—6-floras collectis. Fig. 7. Eugenia Isabeliana Kiærsk. A. Ramus cum spica terminali ex tribus dichasiorum uniflororum paribus composita. Sub ea cicatrices foliorum caulinorum remo- torum apparent. Alterum dichasium supremi paris delapsum est. Bis auctus. ; Dichasium uniflorum. Bracteolæ ejusdem a superficie introrsa visa. Alabastrum, vestimento remoto a latere visum. Bractea dichasium uniflorum fulcrans a superficie introrsa visa. Sectio longitudinalis mediana germinis. Sectio tranversalis germinis; carpellis medianis. Sectio longitudinalis alabastri dissipimento germinis parallela, placenta cum ovulis salva. Sepalum interius a superficie introrsa visum. Sepalum exterius a superficie introrsa visum, Figure B, C, D, E, I, J quater auctæ. Figuræ F, G, H octies auctæ. Tea=smonk = © Descriptio: Rami teretiusculi tenues glabrescentes, novelli subcompressi pilis adpressis tomentosi. Innovationes, quarum internodia in infima parte brevissima sed sensim longiora sunt, in parte inferiore cataphylla plura parva (2—4 Mn. longa) lanceolata, in parte superiore 2 rarius 3 paria euphyllorum ferunt. -Folia triennia breviter pe- Botanisk Tidsskrift 17. Bind. 18 274 tiolata, petiolo subtereti supra canaliculato pilis adpressis tomentoso (2%: longo); lamina elliptica breviter acuminata vel sæpius elliptico-lanceolata longe acuminata apice mu- crone c. {mm longo mucronata, margine subrepando subre- yoluto, coriaceo-chartacea impunctata, (c. 18—43™™ longa, 7—15™™- lata), supra, novella pilis longis obsita, adultiore glabra vel glabrata interdum minutissime granulata, subtus pilis longis adpressis tomentosa, nervo medio supra impresso subtus prominente, venis patentibus utroque latere circiter 13—16 cum vena marginali supra subimpressis vel levissime elevatis subtus prominentibus, venulis mconspicuis. Dichasia uniflora (c. 37”. longa), 1—2 in capitula ex axillis euphyl- lorum rarius cata phyllorum vel 3—6 in spicas breves terminales collecta. Bracteæ, bracteole, floresque extus piloso-tomentosa. Bracteæ late ovate acuminate (c. mm longæ) intus glabræ. Bracteolæ acuminatæ (c. 21,22 long) intus glabræ. Alabastra obovoidea (c. 4™™ longa). Germen compresso-turbinatum biloculare, ovulis in loculis biseriali- bus. Sepala exteriora ovata longe acuminata intus piloso- pubescentia (c. 3™ longa), interiora pæne orbicularia (c. Ymm. Jonga), intus piloso-pubescentia extus sub ipso apice pilis longis comosa. Petala 4, stamina et stylus tantum in statu juvenili ex alabastro nota. Fructus ignoti. „Frutex 31/, m. alt“. (Eggers). Hab.: St. Domingo: in „Savana de Cupey“ ad montem „Isabel de la torre“, 360 m. alt (Eggers 1887). Eggers: Fl. Ind. occ. exs. N. 2680. E. longipes Berg. \ (Linnæa 27, pg. 150). Forma foliis oblongis, germine 4-loculari. Specimen meum plane congruit cum speciminibus, a Curtissio (Curtiss North American Plants N. 985*) lectis, quae in herbario Berolinensi et Vindebonensi vidi. Pla- centæ in parte superiore germinis non concretæ. Berg (l. c.) germen biloculare indicat. „Frutex 31 ctm. alt., fl. albis“ (Eggers). Hab.: Ins. Bahamenses: New Providence (Eggers 1888). Eggers: Fl. Ind. occ. exs. N. 42983, 275 E. Prenleloupii nov. spec. Tab. 7, B et Fig. 8. E. foliis petiolatis ellipticis vel ovato-ellipticis abrupte et brevissime in partem plano-canaliculatam plus minusve recurvatam apice abtusam acuminatis: dichasiis unifloris longe pedunculatis breviter corymbosis vel umbellatis pilis adpressis læte brunneo-pubescentibus et glanduloso-verru- cosis; germine 2—3-loculare. IR: F. Fig. 8. Eugenia Prenleloupii Kiærsk. Dichasium nniflorum cum alabastro. Idem cum flore deflorato. Sectio transversalis superioris partis germinis. Ejusdem partis inferioris sectio transversalis. et F. Sectiones similes germinis trilocularis. Fig. A et B quater, fig. C—F octies auctæ. Hook Descriptio: Rami teretes læves glabri flavescenti- grisei. Innovationes apice tantum unum par foliorum, ce- teris delapsis, gerunt. Folia opposita petiolata, petiolo semi- tereti supra late canaliculato glabro (c. 6%: longo); lamina elliptica vel ovato-elliptica, abrupte et brevissime in partem plano-canaliculatam plus minusve recurvatam apice obtu- sam acuminata, margine plus minusve undulato, glandulis majoribus et minoribus pellucido-punctata (c. 6—8 ctin. longa et c. 4—4,, ctm. lata), supra opaco-nitida glaberrima, subtilissime et densissime granellis albescentibus granellata, nervo medio leviter impresso, venis utroque latere circiter 10 patentibus venulisque interjectis reticulatis et venis duabus marginalibus leviter elevatis, subtus pallidiore gla- 18" får # i: i 4 i 276 berrima subfusco-glanduloso-verruculosa, nervo medio pro- minente densius verruculoso, venis venulisque et venis marginalibus magis elevatis. Dichasia uniflora longe pedun- culata (pedunculo c 6" longo) breviter corymbosa vel umbellata, pilis adpressis læte brunneo-pubescentia et glan- duloso-verrucosa. Inflorescentie in axillis foliorum soli- tariæ vel varius duæ seriatim superpositæ, superiore minore. Bractee minime (vix 19% longæ) late ovate obtuse. Bracteole ovate obtuse intus glabre (c. 1™™ Jong). Alabastra obovata (c. 4™™ longa). Germen turbinatum densius pubescens \c. 2™™ longum) 2-, rarius 3-loculare. Sepala 4 ovata extus convexa glanduloso-verrucosa pubes- centia, intus concava ad basin versus glabra, exteriora augustiora subacuta, (c. 2%: longa), interiora paulo majora (c. 3Wm- longa) apice rotundata. Petala pæne orbicularia penninervia glanduloso-verruculosa ciliata (c. 4™™ longa). Stamina floris evoluti ignota. Discus staminifer obtuse te- tragonus pilis huc illuc obsitus. Stylus pilis paucissimis supra medium curvatus (c. 6™ longus). Fructus ignoti. Videtur proxime affinis E. latifoliæ Aubl. et E. chry- sophylloidi DC. Hab.: St. Domingo (Prenleloup 1863). Hb. Krug et Urban N. 183. Myrcianthes Berg. M. Krugii nov. spec. Tab. 9 C et Fig. 9. M. foliis in innovationibus novioribus novissimisque petiolatis, subinæquilateris, obovatis vel rarius ovalibus, apice obtusis vel rotundatis sæpissime emarginatis, pellucido- punctatis, supra glabris, subtus glabratis; cymis corymbi- formibus 3—9-floris longe pedunculatis in ramis pygmæis cataphylliferis vel ex axillis foliorum infimorum innovationum novissimarum; floribus sessilibus, bracteolis minimis citis- sime caducis stipatis; sepalis 5 valde inæqualibus mox caducis. nn “=. 27 TERA EEE EI == Fig. 9. Myrcianthes Krugii Kiærsk. A. Inflorescentia cum floribus duobus, ceteris delapsis. Dextrorsum rami duo superpositi, sinistrorsum etiam rami duo superpositi videntur, sed supremus cum axi parente longo spatio coalitus. B. Alabastrum. C. Stamen. D. Petalum. E F . Loculum germinis cum 4 ovulis. . Sectio longitudinalis germinis bilocularis dissepimento parallela, ovulis 6 salvis. G. Sectio transversalis germinis trilocularis. H. Sectio transversalis germinis bilocularis. I. Sectio longitudinalis loculorum germinis bilocularis. J. Cotyledon minor embryonis. K. Embryo cum cotyledone majore. In figuris I et K r significat radiculam et s et s’ partes cotyledo- num concretas. Figure A et B c. quater, C et D c. terties, E—I c. secties, J et K c. '/, aucte. 278 Descriptio: Rami teretes glabri, novelli internodiis compressis rufescenti-pubescentes. Folia in innovationibus novioribus novissimisque opposita petiolata, petiolo (c. 41/,™™ longo) semitereti superne canaliculato rufescenti - pubes- cente; lamina subinæquilatera obovata, vel rarius ovali, basi acuta vel obtusa vel rotundata, apice obtusa vel rotundata et sæpissime emarginata, (c. 25—45™ longa et c. 20— 98™™- lata), pellucido-punctata (adultissimorum interdum impellucida); supra glabra, nervo medio impresso pilis spar- sis adpressis pubescente, venis utroque latere circiter 7 patentibus vel pæne patentissimis cum venulis interjectis plurimis reticulatis elevatis, vena marginali valde arcuata indistincta; subtus glabrata, nervo medio prominente venis venulisque minus elevatis. Cymz corymbiformes circiter 3—9-flora rufescenti-pubescentes, bracteis bracteolisque citissime caducis, in axillis cataphyllorum ramorum pygme- orum vel ex axillis foliorum infimis innovationum novissi- marum sotitariæ vel rarius duæ seriatim superpositæ (et tunc longo spatio pedunculis coalitis), longe pedunculata pedunculo (c. 14— 44mm. longo) plano, præsertim sub ra- mis ubi latissimo; rami infimi sæpe,seriatim superpositi, quorum supremus sæpe cum axi parente longe spatio coalitus (vide fig. 9, A.). Flores sessiles bracteolis minimis citissime caducis stipati. Germen (c. 3™" long.) turbinatum, 9—3-loculare, ovulis in loculis subbiseriatis. Sepala 5 valde inæqualia (extimum ce. 1””, intimum c. 8™™ long.), extus pubescentia, intus glabra, caduca. Petala ovata basi in un- guem brevem augustata glabra ciliata €. 7-nervia (c. 82%: long. et c. 5": Jat.). Pars staminifera disci superi planı pubescens. Stamina plurima, petalis longiora (c. 137%: long.). Stylus rectus vel superne curvatus (ce. 9—10™™ long.). Baccæ ellipsoideo-sphæroideæ (c. 26"" long, et c. 230% Jatæ). Embryo. (ce, lo" longus tetes latus) radicula minima sed distincta, cotyledonibus mæqua- libus marginibus inferne coalitis, ceterum liberis, plumula indistincta. Fr LM Hæc species ab omnibus aliis hujus generis sepalis caducis, plumula indistincta, cotyledonibus inferne marginibus coalitis differt. „Arbor 5—8 m., flor. alb., fruct. mat. flavus* (Sin- tenis). Hab.: Portorico: „Circuelar incolarum“ (Sintenis), prope Rin- con cult. (Sintenis 1886), Mayaguez „an culta?* (Krug 1876). Krug: Herb. Portoric. N. 385. Sintenis: Pl. Portorie. N. . 5503. Subtrib. 3. Pimentoideæ Berg. Anamomis Griseb. A. punetata (M. Vahl) Griseb. (l. e. pg. 240). Eugenia punctata M. Vahl (Symb. III, pg. 657.) Var. dichotoma (Vahl). „Arbor ce. 6 m. alt.“ (Eggers). Hab.: St. Domingo: „La Vuelta larga“ in montibus calcareis juxta flumen „Las Lavas“ alt. 250 m. (Eggers 1887). ‚Eggers: Fl. Ind. occ. exc, N. 2434. Forma ad E. granulatam Berg (Linnæa 27 pg. 260) accedens. Hab.: St. Domingo: Prope Santiago ad ,Cuesta de las piedras“, 300 m. alt. (Eggers 1887) Eggers: Fl. Ind. occ. exs. N. 2363. Forma foliis sæpissime obovatis ad formam genuinam (E. punctatam M. Vahl) accedens. Hab.: St. Domingo: Santiago ad „Cuesta de las piedras“, alt. 300 m. (Eggers 1887) Eggers: Fl. Ind. occ. exs. N. 2363 b, Campomanesia. C. aromatica (Aubl.) Gr. (Il. pg. 242) Psidium Aubl. (Guian. t. 191). Hab.: Trinidad: Fl. af Trinidad. Bot. Gard. Herb. N. 2335. E. reliquiis Crueger. Calycolpus. C. glaber (Benth.) Berg. (in Mart. Fl. Br. 1. c. p. 411). Campomanesia Benth. (in Hook. Journ. af Bot. IL p. 319). 280 Hab:: Trinidad: Fl. of Trinidad. Bot. Gard. Herb. N. 1302. E. reliquiis Crueger. Calyptropsidium Berg. C. Sintenisii, nov. spec. Tab. 13 B. et Fig. 10. C. ramosum glaberrimum ramis junioribus quadran- gulis; foliis petiolatis elliptico-oblongis vel ellipticis dense glanduloso-punctatis, venis venulisque indistinctis, supra opa- cis obscuris, subtus pallidioribus; dichasiis unifloris longe pedunculatis ex axillis cataphyllorum et euphyllorum inno- vationum novellarum; floribus breviter pedicellatis, germine biloculari, loculis multiovulatis, calyce operculiformi lato con- vexo, medio conico, margini recurvato hypanthii irregulariter lobati adhærente. Fig. 10. Calyptropsidium Sintenisii Kiæsk, A. Dichasium uniflorum defloratum a fronte visum. Pars conica operculi apice nimis lata adumbrata est. B. Idem a tergo visum. Utraque figura quinquies aucta. C. Sectio transversalis germinis, octies aucta. Descriptio: Ramosissimum glaberrimum. Rami adultiores teretes, novelli quadranguli glanduloso-verrucosi. 281 Folia opposita, petiolata, petiolo semitereti supra profunde sulcato, superne lamina decurrente alato glanduloso-verru- coso (c. 3—6™™" longo); lamina elliptico-oblonga vel ellip- ‚tica, raro obovata, dense dilutius vel obscurius pellucido- punctata (19—60™™" longa et 11—25™™. lata), supra ob- scura levi opaca, nervo medio subdistincto levissime elevato vel impresso, satis lato interdum glanduloso-verrucoso et subnitido, venis lateralibus, utroque latere circiter 6 paten- tibus cum vena marginali pæne invisibihbus, subtus multo pallidiore opaco-nitida, dense et subtiliter fusco-punctata, nervo medio lato obscuriore, venis lateralibus cum vena marginal subtilibus, sed obscurioribus et levissime elevatis et sic magis distinctis. Dichasia uniflora solitaria in axillis cataphyllorum et foliorum innovationum novellarum, longe pedunculata, pedunculo subapplanato-tereti glanduloso- verrucoso (c. 8—19™™ longo). Bracteolæ lineari - lance- olatæ adpressæ c. 1” longs. Flores breviter pedicellati, pedicello germine circiter quadruplo breviore. Germen turbinatum glabrum leviter glanduloso-verrucosum (c. 47m: longum). Hypanthium supra germen magnum, parte mi- nore interna crateriformi glabra circa stylum excepta, staminiferum brevissime pilosum recurvatum, margine irre- gulariter bobatum. Calyx operculiformis convexus medio conicus margine revoluto, hypanthii adherens. Petala staminaque ignota. Fructus maturi ignoti. „Arbor 4—8 m., fruct. obscur. virid“. (Sintenis). Hab.: Portorico: In sylva primaeva, alt. 4000, (Sintenis 1885). Sintenis: Pl. Portoric. N. 1347. Marlieriopsis. nov. genus. Calyx primum clausus, demum ad marginem hypanthii crateriformis supra germen biloculare producti in sepala 4 direptus. In quoque loculo germinis 4--6 ovula in pla- centis subconvexis. Semina discoideo-reniformia, testa mem- branacea. Embryo valde curvatus pæne annularis, cotyledo- num nulla vestigia. 282 M. Eggersii. nov. spec. Tab. 11 A, et Fig. 11. M. foliis breviter petiolatis oblongis vel ovali-oblongis basi obtusis vel rotundatis apice acuminatis et recurvatis chartaceo-coriaceis obscure pellucido - punctatis; paniculise multifloris in axillis supremis et superioribus innovationum Fig. 11. Marlieriopsis Eggersii Kiærsk. A. Dichasium 3-florum. B. Dichasium cum ramis in cicinnos transformatis. C. Petalum a pagina inferiore visum. D. et E. Petala dua a pagina superiore visa. F. Sectio transversalis germinis. 283 Sectio longitudinalis germinis dissepimento parallela, ovulis salvis. Sectio longitudinalis mediana germinis. Semen a latere visum. Embryo ab eodem latere visum. Idem longitudinaliter sectus. ee novissimarum; bracteis bracteolisque citissime caducis; ala- bastris obovoideis apiculatis; sepalis 4 ovatis acutis vel apiculatis post anthesin caducis; petalis 4 irregulariter obo- vatis unguiculatis penninerviis supra pilosis; baccis ellip- soideis hypanthio supero crateriformi coronatis. Descriptio: Rami teretes glabrati, novissimi pubes- centes internodiis compressis. Folia 2—3-ennia breviter petiolata, petiolo semitereti marginato supra canaliculato, glanduloso-verrucoso (c. 3™ longo), lamina oblonga vel ovali-oblonga, basi obtusa vel rotundata, apice plus minusve Een 2 acuminata et recurvata, chartaceo- coriacea, glandulis nume- { Li rosis parvis obscure pellucido-punctata, utrinque glabra (23-5822: longa et 11—23™™ lata), supra levissime glan- duloso-verruculosa vel levi, nervo medio impresso, venis utroque latere c. 17, proxime nervum medium subele- vatis, ceterum cum vena marginali et venulis interjectis ob- soletis, subtus præsertim in nervo medio prominente glan- duloso-verruculosa, venis et vena marginali tenuibus et leviter elevatis venulis interjectis sæpe vel sæpissime obsoletis, margine subincrassato plus minusve revoluto. Inflorescen- tiæ erectæ vel erecto-patentes in axillis supremis et supe- rioribus innovationum novissimarum, quarum gemma ter- minalis aboritur, brevipedunculatæ (pedunculo 1—41/,"™ longo) vel pæne sessiles multifloræ composite: primi ordinis racemus paribus ramorum 4—6 et dichasio 3- rarius 5 7-floro terminatus, secundi-ordinis dichasia longe pedunculata, pedunculis erecto-patentibus vel patentissimis (14—26™"- longis), 3—7-flora, ramis primariis patentibus vel patentissimis (c. 2—6™" longis), huc illuc in cieinnos transformatis. Inflorescentiarum axes primariæ ramique omnium ordinum internodiis applanato-teretibus, huc illuc subangulatis, pube brevissima pubescentes vel glabrescentes. 284 Cicatrices bractearum bracteolarumque adsunt, sed hæ apud specimina mea omnes delapsæ fuerunt. Alabastra obo- voidea apiculata glabra glanduloso-verruculosa (c. 21/,mm. longa). Germen turbinato-cylindricum biloculare, loculis medianis. Ovula in quoque loculo 4—6, sæpissime in altero 4, in altero 5—6. Hypanthium supra germen pro- ductum crateriforme, parte marginali staminifera recurvata post delapsum sepalorum quadridentata. Sepala 4 ovata acuta vel apiculata reclinata post anthesin caduca (c. Fm longa). Petala 4 sepalis longiora (c. 3%: longa), irregu- lariter obovata et irregulariter subrepanda, basi in unguem mediocrem angustata, penninervia, venis lateralibus circiter duabus, medio glanduloso-punctata supra pilosa subtus glabra. Stamina petalis longiora (c. 4%: longa). Stylus rectus vel subcurvatus staminibus longior (c. 5"™- longus). Baccæ ellipsoidee glanduloso-verrucose glabræ hypanthio supero crateriformi coronatæ monosperme (c. 1 ctm. lon- ge). Semina discoideo-reniformia testa membranacea (ec. done) Hab.: Dominica: Sugarloaf prope Prince Ruperto (Eggers 1882, Ramage 1888). Eggers: Fl. exc. Ind. occ. Nr. 723. (1061). Myrtus Tournef. Eugeniomyrtus nov. subgen. Sepala 4. Placentæ in loculis convexæ undique ovuli- feræ ut in Eueugenia, embryo ut in Myrto. Forte genus proprium. M. Sintenisii nov. spec., Tab. 10 et Fig. 12. M. foliis brevissime petiolatis orbicularibus vel orbi- culari-ovalibus basi subcordatis apice rotundatis coriaceis anguste marginatis, nervo medio valido supra planiusculo subtus prominente, venis marginalibus circiter tribus; di- chaciis unifloris longe-pedunculatis in umbellis ex axillis foliorum; baccis sphaeroideis; seminibus orbiculari-unifor- mibus. Fig. 12. Myrtus Sintenisii Kiærsk. A. Semen a latere convexo visum. B. Embryo longitudinaliter sectus, in parte superiore vestigia coty- ledonum coalitorum. C. Embryo seminis biconvexi, in parte superiore apices liberi cotyle- donum apparent. D. Dichasium uniflorum cum alabastro. E. Calyx et discus staminiferus floris evoluti. F. Sectio transversalis germinis. G. Sectio longitudinalis germinis mediana. H. Stylus delapsus figure D. L Petalum. J. et K. Stamina. Figure F, G, J, K bis auctæ, aliæ magnitudine naturali. Descriptio: Glaberrima. Rami teretes vel tetragoni, novelli internodiis compressis. Folia in innovationibus no- vissimis vel etiam in novioribus opposita brevissime petio- lata, petiolo semitereti, supra plano (c. 2™™ longo et eadem latitudine), lamina orbiculari vel orbiculari-ovali, basi subcordata vel rarius rotundata, apice rotundata vel rarius emarginata, coriacea angusta marginata, supra sub lente minutissime granulata, subtus fusco-elevato-impellucido-punc- tata; nervo medio valido, supra planiusulo, medio sulcato, subtus prominente, venis utroque latere circiter 7—9 pa- tentibus cum venulis interjectis reticulatis utrinque pro- 286 minentibus, venis marginalibus circiter tribus, quarum in- tima validissima et arcuatissima et a margine circiter 5™™- remota. Dichasia uniflora pedunculata, pedunculis teretibus (c. 21mm Jong.), in umbellis 1—6-floris ex axillis foliorum. Bracteæ bractealæque minute latissimæ. Alabastra obo- voidea (c. 12™™ longa). Germen subapplanato-turbinatum (ec. 5%: longum) biloculare, loculis medianis multiovulatis. -Sepala exteriora lata rotundata (c. 4™™ longa), interiora angustiora apice rotundata duplo longiora. Petala obovata apice rotundata leviter retusa (c. 15™™- longa} septemnervia, nervis pæne parallelis ad marginem apicemque versus ana- stomosantibus, breviora. Stylus circiter petalorum longi- tudine. Baccæ spæroideæ glanduloso-verrucosæ (c. 272%. diametro) sepalis coronatæ. Semina orbiculari-reniformia, aut altero latere convexo altero concavo aut utroque latere convexo, testa membranacea (16—23"%: diametro maximo, c. gem. diametro minimo). Embryonis cotyledones breves plane coaliti vel ipsi apices eorum liberi. „Arbor 15—20 m.; flor. alb., fruct. mat. rubro-viri- dis“. „Strauch 2—4 m. Blth. weiss. purpurgefleckt“ (Sintenis). Habitu Psidii amplexicaulis Rich. Hab.: Potorico. Sierra Luquillo in summo monte „Junque“, Sierra de Naguabo in sylvis prim. (Sintenis'. Sintenis: Pl. Portoric. N. 1833, 1477, 9355. Myrtus Stahlii, nov. spec. Tab. 7, A et Fig. 13. M. glaberima foliis breviter petiolatis coriaceis impel- lucidis anguste vel latissime ovalibus vel oblongo-ovalıbus basi-breviter cuneatim in petiolum attenuatis apice obtusis vel orbiculariter rotundatis; dichasiis unifloris pedunculatis aut solitariis ex axillis foliorum aut in corymbis plus mi- nusve umbelliformibus; floribus maximis; germinibus bilo- cularibus; sepalis pæne orbicularibus interioribus quam ex- terioribus pæne duplo majoribus; baccis spheroideis glandu- loso-verrucosis. FEE D wy Loy, > Fig. 13. Myrtus Stahlii Kiærsk. Stamen. Pedunculus cum bracteolis. Dichasium uniflorum sine petalis staminibusque. Petalum. Germen transversaliter sectum, carpellis medianis. Sectio longitudinaliter mediana ejusdem. Dichasium uniflorum cum bacca. Embryo. Fig. A, B. E, E bis auctæ. aliæ magnitudine naturali. Meso op Descriptio: Glaberrima. Rami adultiores teretes, noviores internodiis plus minusve compresso-teretibus vel rarius quadrangulis flavescenti-griseis Iævibus, novissimi tamen internodiis compressis brunneis glanduloso-verrucosis. Folia opposita petiolata, petiolo semitereti supra subsulcato mar- ginibus laminæ decurrentibus plus minusve alato (c. 7™™ longo); lamina coriacea impellucida (tantum novissimorum pellucido-punctata) anguste vel latissime ovali vel oblongo- ovali (c. 4—10 ctm. longa et 2—7 ctm. lata) basi in peti- olum attenuata, margine angusto tenui satis arguto plus minusve recurvato, supra opaca vel opaco-nitida dense granellata, nervo medio leviter impresso, venis utroque latere circiter 15 patentibus cum venulis interjectis et vena marginali a margine 2-—3"" remota leviter elevatis vel plus minusve inconspicuis, subtus opaca multo dilutiora . subtiliter subelevato- et plus minusve fusco-punctata, nervo ——— D RS US Mn = — - ERE FE 288 medio prominente, venis venulisque leviter elevatis vel plus minusve inconspicuis. Dichasia uniflora pedunculata aut solitaria ex axillis foliorum inferiorum imnovationum no- vissimorum aut in corymbis plus minusve umbelliformibus in suprema parte innovationum adultiorum. Bracteæ minimæ (c. 11/,™™ longee) pæne semiorbiculares apice subapiculatæ brunneæ. Pedunculi dichasiorum crassi applanato-teretes angustissime bimarginati basi tuberoso-dilatati, apice sub flore dilatati subglanduloso-verrucosi (15—28 ™™" longi, medio 9mm. Jati).. Bracteolæ parvæ (ce; 22% longs ere latæ) rotundato-triangulares, extus glanduloso-verrucosæ. Alabastra obovoidea (c. 15": longa). Germen compresso- turbinatum (c. 5—7""- longum) dense et satis subtiliter glanduloso-verrucosum, biloculare, loculis medianis multi- ovulatis. Sepala 4 pæne orbicularia coriacea margine tenuiore membranaceo, extus magis, intus minus sparse glanduloso-verrucosa (exteriora c. 4—7"M- longa et c. 5 mm lata, interiora e. 7—9""> longa etc 8 11" aig) eee tala pæne orbicularia subcoriacea margine tenuiore, extus sparse glanduloso-verrucosa (madefacta impresso-punctata), c. 7-nervia, nervis superne divergentibus, mediis superne furcato-ramosis (c. 1522 longa, bas vel a 7a Stamina plurima inæquilonga (longissima c. 20™™). Sty- lus pæne rectus vel plus minusve sigmoideo-curvatus (ce. 14™™- longus). Baccæ sphæroideæ (c. 2 ctm. diametro) verrucoso-granulate calyce coronate. Embryo sine vesti- giis cotyledonum. „Arbor 5—20 m. flor. alb.“ (Sintenis). Hab.: Portorico: ,Guayabota“, „Limoncillo“ incolarum (Sin- tenis). Prope Adjuntas in sylvis montanis, Sierra de Luquillo in sylvis (Sintenis 1885 —86). Sintenis: Pl. Portoric. N. 1332, 1332b, 1332¢, 4384, 4494, 4636. Pimenta Lindl. P. acris (Sw.) Wight et Arn. (fl. II, 12, 97). Myrtus Sw. (Prod. Fl. Ind. occ. p. 79 Fl. IL p. 909). ,Frutex vel arbor 3—15™™- suaveolens, fruct. mat. nigrescens* (Sintenis). 1989 Hab.: Portorico: ,Limoncillof incolarum (Sintenis), „Mala- gueta“ incolarum (Krug, Sintenis), „Auzü* et „Pimienta Malagueta“ äncolarum (Krug); prope Maunabo, Cayey, Mayagiiez in sylvis montanis, Rincon in montibus umbrosis, Lares in fructicetis, Gabo Rojo (Sintenis 1885—87); Anasco (Krug 1875); Bayamon in sylvis (Stahl 1886). Krug: Herb. Portoric. N 438, 440. Sintenis: Pl. Portoric.: "N. 737, 1245, 2399, 5061, 5526. 6046. Herb. Krug et Urban N. 494. Var. grisea inflorescentiis floribusque (sepalis mox glabrescentibus) et foliis novellis subtus pilis griseis adpres- ‚sis dense tomentosis. „Arbor 10 m.; folia suaveolentia“ (Sintenis). Hab.: Portorico: ,Limoncillo* incolarum (Sintenis, Stahl); Playa grande prope „Los Mameyes“ (Eggers); Sierra de Luquillo in sylvis (Sintenis 1886); Bayamon in sylvis (Stahl). Sintenis: N. 1390. Herb. Krug et Urban: N. 493. Ann. Species Condolleanæ et Bergianæ (Linnæa 27 pg. 418—21) Amomis oblongata, A. Pimento, A. pimentoides, sine dubio omnes ad Pimentem acrem (Sw.) pertinent neque ut varietates quidem defendendæ sunt. P. offieinalis. Lindl. (Collect. Bot. sub. Tab. 19) Berg (Linnea pg. 422). „Arbor 41/, m. alt. flor. albis“ (Eggers). Hab.: Jamaica: Bellevue 1395 m. (Eggers). Eggers: Fl. Ind. occ. exc. N. 3771. Psidium. x Ps. Araca Raddi. (Opusc. scientif. IV. p. 854). Hab.: Jamaica: leg. J. H. Hart (1886). Hb. Krug et Urban: N. 898. Ps. cordatum Sims. (Botan. Magazine vol. XLII tab. 1779.) „Frutex 21/,—3!1/, m. alt.“ (Eggers). Hab.: Tortola: Sage Mountains 400 m. (Eggers 1557). Eggers: Fl. Ind. occ. exc. N. 3190. Ps. Guayava Radd. (Mém. 1821 pg. 2.) „Frutex 2—6 m. alt“. (Sintenis). ,Frutex 3 m. all. flor. alb.“ (Eggers). Botanisk Tidsskrift, 17. Bind. 19 290 Hab.: Portorico: -„Guayava“ et ,Guayava pera“ incolarum- (Sintenis); Aybonito. Jabucor in hortis eult. et in monte „Sombrero“, Sierra de Luquillo ad habitationes, Mayagiiez in diclivibus montis: „Mesa“ (Sintenis 1884—86); Mayagiiez, Bayamon in fruticetis (Stahl 1875, 1886). Hab.: St. Domingo: „Guayava“ incolarum (Eggers); Altamira ad „Las Lajas“ alt. 300 m. (Eggers 1887). Hab.: St. Thomas: Liliendal 330 m. (Eggers 1880). Hab.: Trinidad: Flor. of Trinidad. Botanie Gardens. Herb.. N. 2313. Sintenis: Pl. Porloric. N. 272, 1444, 1445b, 5038, 5207. Hg- gers: Fl. Ind. occ. exs. N. 278, 2412. Krug: Herb. Porioric. N.. 434. Herb. Krug et Urban N. 492. Tril. 2. Lecythideæ Rich. Couroupita, C. Guianensis Aubl. Hab.: Trinidad: Fl. of Trinidad. Bot. Gard. Herb. N. 2393. E. reliquiis Crueger. Conspectus specierum novarum. Subtrib. 1. Myrciodeæ Berg. Calyptranthes Sw. a) Dichasia uniflora sessilia ex axillis infimis ramorum novellorum: vel in ramulis pygmæis ex axillis supremis ramorum adultiorum. | he CM Kos b) Dichasia unifloræ paniculatæ. 2. C. Sintenisii. Marlierea Cambess. 3. M. Sintenisii foliis subsessilibus basi subcordatis apice rotundatis floribus in parte superiore ramorum panicularum conglomeratis. Subtrib. 2 Eugenioidee Berg. Eugenia L. Subgen. Eugenia Wight. a) Dichasia uniflora aut solitaria ex axillis cataphyllorum inferiorum innovationum novellarum aut corymbosis ex axillis euphyllorum. delap- sorum innovationum adultiorum. 4. E. Krugii. b) Dichasia uniflora in capitula 2—5-flora collecta. D. LH. Sintenisii. ag - Subgen. Myteugenia Kiærsk. (vide pg. 266. a) Dichasia 1- rarius 2-flora longe peduculata ex axillis inferioribus ramorum novellorum. 6. E. Bahamensis. b) Dichasia uniflora in inflorescentias botrytoideas*) veras collecta. 7. E. Eggersii racemis initio corymbiformibus. 8. E. Prenleloupii inflorescentiis corymbosis umbellatis. 9, E. Isabeliana dichasiis unifloris in capitula 1—2-flora vel in spi- cas breves 3—6-floras collectis. c) Dichasia uniflora in inflorescentias racemiformes subcentrifugales, flore terminali instructas collecta. 10. E. Harti. Myrcianthes Berg. 11. M. Krugii sepalis caducis, plumula embryonis indistincta cotyle- donibusque inferne marginibus coalitis ab omnibus aliis speciebus diversa. Subtrib. 3. Pimentoideæ Berg. Calyptropsidium Berg. 12. C. Sintenisii dichasiis unifloris longe pedunculatis ex axillis cata- phyllorum et euphyllorum innovationum novellarum. Marlieriopsis Kiærsk. (vide pg. 281). 13. M. Eggersii. Myrtus Tournef. Subgen. Eugeniomyrtus Kiærsk. (vide pg. 284). 14. M. Sintenisii foliis brevissime petiolatis basi subcordatis apice rotundatis. Dichasiis unifloris pedunculatis in umbellis ex axillis foliorum. 15. M. Stahlii foliis breviter petiolatis basi breviter cuneatim in petiolum attenuatis apice obtusis vel rotundatis. Dichasiis unifloris pe- dunculatis aut solitariis ex axillis foliorum aut in corymbis plus mi- nusve umbelliformibus. Annotatio. Numerum venarum lateralium foliorum indicans semper tantum venas numeravi, que validiores et in sinus venæ marginalis excurrentes erant. *) Vide Eichler Bliithendiagramme 1 pg. 33. 19* KS) de] NS Explieatio tabularum. Figuræ omnes dimidia parte magnitudinis naturalis deminutæ sunt. Tab. Tab. Tab. Tab. Tab. Tab. Tab. 7 12. 13. A. Myrtus Stahlii n. sp. B. Eugenia Prenleloupii n. sp. C. E. Sintenisii n. sp. | A. Eugenia Bahamensis n. sp. B. E. Isabeliana n. sp. A. Eugenia Krugii n. sp. B. E. Hartii n. sp. CG. Myrei- anthes Krugii n. sp. Myrtus Sintenisii n. sp. A. Marlieriopsis Eggersii n. sp. B. Calyptranthes Sintenisii n. sp. C. Krugu n. sp. Eugenia Eggersii n. sp. A. Calyptropsidium Sintenisii n. sp. B. Marlierea Sintenisii n. Sp. 1 293 Triuris major sp. nov. Et Bidrag til Triuridaceernes Naturhistorie af V. A. Poulsen. (Meddelt i Mødet d. 8de Febr. 1890.) (Hertil Tavle 14.) Iblandt en Del i Spiritus bevarede Planter, for Største- delen Saprofyter, der ere indsamlede i Brasilien af Dr. Gla- ziou og med sædvanlig Liberalitet stillede til min Raadig- hed af Prof. Warming, befinde der sig nogle Exemplarer af en Plante, som strax ved første Øiekast vakte min mest levende Interesse. Dette kom ikke alene deraf, at Studiet af de tropiske Skoves bladgrøntløse Saprofyter i og for sig i videnskabelig Henseende er af Betydning, men egentlig nok saa meget af den Omstændighed, at jeg hurtig kom paa det Rene med, at den foreliggende Væxt tilhørte de mærke- lige Triuridaceer, og at den mdenfor denne’ Familie hørte til selve Hovedslægten Triuris. Det er bekjendt, at Fa- miliens anden Slægt, Sciaphila, i den nyere Tid har været Gjenstand for mere indgaaende Undersøgelser"), og at nu endogsaa ret mange Arter ere kjendte. Men det er i det mindste mig ubekjendt, at man har undersøgt Triuris, siden Miers?) i 1841 gjorde os bekjendt med denne mærkelige Væxt, og Gardner?) i 1843 beskrev sin Slægt Peltophyllum, 1) Cfr.: Johow, Pringsh. Jahrb. 1889, Bd. XX, p. 478. V. A. Poul- sen, Naturhist. Forenings videnskabelige Meddelelser, 1884-86, p. 161. ?) Transactions of the Linnean society; vol. XIX, p. 77. 3) Ibidem, pag. 155. 294 som senere og sikkerlig med Rette er bleven indordnet i hin. De to hidtil kjendte Arter synes at være meget sjeldne Væxter; ikke engang Bentham og Hooker?) har havt dem til Undersøgelse, og jeg skal derfor i det følgende gaa noget nærmere ind paa Beskrivelsen af det Materiale, som. har foreligget mig i otte, velbevarede Individer, samt Rester og Stumper af andre. Plantens vegetative System bestaaer for Størstedelen af Stængel og Rod; Blade mangle næsten ganske; om de skjæl-. formede Brakteer skal der siden blive Tale. Stængelen bestaaer af to vel adskilte Skudgenera- tioner. Fra et underjordisk, mere eller mindre horizontalt liggende, centimeterlangt Rhizom, der i Spidsen ender med en af smaa, skjælformede Lavblade dannet Knop, ud- gaaer der een (meget sjeldent to) overjordisk Stængel; den udspringer i Axelen af et paa Grund af sin destruerede Til- stand forøvrigt ikke let paaviseligt Rhizomskjæl og bærer aldeles ingen Bladdannelser, førend den grener sig i den florale Del. Her findes skjælformede, ved Basis eien- dommelig opsvulmede Høiblade. Denne florale Gren hæver sig til en Heide af c. 7 eller 8 Ctm. og har en Tykkelse af omtrent 2™™" Den er budt kantet, aldeles glat og halvgjennemsigtig. Som hos saa mange andre Saprofyter er Bladdannelsen altsaa meget tilbagetrængt. De traadformede, ugrenede, brunlige Rødder have en Tykkelse af c. 1™™ og udspringe i meget stort Antal fra alle Rhizomets Sider. De ere kun sparsomt besatte med korte Rodhaar, og kunne naa en Længde af indtil fars Game Blomsterstanden er faablomstret, idet den kun be- staaer af tre eller to Blomster af meget forskjelligt Udviklings- trin; Planten er tvebo, Hanplanten har i Regelen flere Blomster end Hunplanten. 1) Genera plantarum; vol. III, p. 1002. (Beskrivelserne synes overalt at støtte sig paa Miers og Gardners Arbeider, f. Ex. hos Engler & Prantl, Schnitzlein, Lindley o. a.). — Det blomsterbærende Skaft ender foroven med en Blomst. Et Stykke underneden denne sidder en skeformet, hul, i Spidsen afrundet Braktee, der ikke, saaledes som den tilsvarende Bladdannelse hos Tr. hyalina skildres, er helt stængelomfattende, men kun halvt og ved sin Basis danner to Stængelens Sider beklædende, forholdsvis store Ører. Saa længe Blomsten er lille, er den helt omsluttet af dette Blad. Ligeover for dette boier Stængelen ud til Siden og ender her med en meget mindre Blomsterknop, som i endnu yngre Tilstand har været indesluttet af de omtalte Ører. Denne Blomst, der altsaa intet Støtteblad har, er den ved Forskydning (,Uebergipfelung“) til Siden trængte Hovedaxe, paa hvilken hin første Blomst sidder. Fremkommer der endnu en Blomst, kommer denne ligeledes ved Forskyd- ning til at sidde tilsyneladende paa Siden paa den andens Axe lige over for en Braktee, og den hele lille Blomster- stand, der ved flygtig Betragtning kunde ligne en Skrue eller en Segl, bliver saaledes monopodial med stadig Til- sidekasten af Hovedaxen. Hver Blomst vender et Perigon- blad udad imod Brakteen. Stovdragerne afvexle med Blosterbladene. (Smlg. Diagrammet paa Tavlen, Fig. 10). De Blomsten i Knopleiet fast omsluttende Heiblade visne hurtig hen; kun Basalpartierne og Ørerne holde sig. I Hovedsagen ligne Blomsterne dem, vi allerede kjende fra Triuris hyalina; jeg skal derfor ikke opholde mig længe ved dem. De tre brede, tilsidst meget stærkt tilbageboiede Blosterblade ere især hos Hanblomsten sammenvoxne ved deres Basis med hinanden, noget mere end hos 77. hyalina, mindre end hos Tr. lutea. Hos hin siges Perigonet i Ori- ginalbeskrivelserne at være ,3-phyllum“, hos denne derimod „6-partitum“. De berømte „Haler“ eller Perigonvedheng, som have givet Familien Navn, angives af Miers at være hule. Paa hans Figurer, særlig paa Afbildningerne af Knopperne, ser man ogsaa tydelig de poreformede Indgangsaabninger til Vedhængene udvendig paa Perigonbladenes Spids, og Gard- ner, som har undersøgt hans Originalexemplarer, angiver 296 det samme og har afbildet det meget tydeligt"), Paa mine: Planter var en saadan Hulhed imidlertid ikke paaviselig.. I Spidsen slaa hvert Blosterblads Rande sig ganske vist lidt. tilbage, hvorved der paa dette Sted undertiden opstaar em lille, oftest højst utydelig, navleformet Fordybning; men: selve ,Halenf er en aldeles solid, i Knoplejet uhrfjerformet sammenrullet, paa Perigonbladets Inderside liggende Dannelse,. som 1 sin Midte gjennemløbes af Blosterbladets eneste Kar— stræng. Hanblomsterne udmærke sig ligesom paa de tidligere undersøgte Exemplarer ved det mærkværdige Udseende, de- faa paa Grund af den stærkt opsvulmede Blomsterbund:;. denne var paa nogle af mine Exemplarer halvkugleformet eller snarere noget lav, ikke altid tydelig trekantet-pyramide- formet (eller ,obtuse pyramidatum“); men de tre, med Peri-- gonbladene afvexlende, siddende Antherer vare som hos de forhen undersøgte gjemte hver i sin lille Niche?). Jeg slutter af Sammenligningen mellem mine, meget godt bevarede Exemplarer og Beskrivelserne (samt Afbild-- ningerne) af de Mier’ske Former, at jeg har en ny Art for mig, som er nær beslægtet med Triuris hyalina Miers.. Den kan da bere Navnet Tr. major mihi og diagno- sticeres saaledes: Tr. perigonio 3-partito, laciniis longe caudatis, appen-- diculis flagelliformibus solidis, post anthesin valde re- curvatis, stylis apice subulatis. Herba haud inconspicua, alt. ad VIL ctm., radicibus longis, teretibus, parce hirsutis, simplicibus e rhizo-- mate brevi emergentibus; caulis simplex, teretiusculu.. 1) Transact. Linn. soc., vol. XIX. tab. XV, figg. 7 og 8: ?) Miers mener, at ,the enlarged connectives . . . form the bulk of the fleshy cone“; paa hans eiendommelige, hermed sammen- hængende Betragtningsmaade af Stovdragerne kan jeg ikke gaa ind lige saa lidt som paa selve den anførte Sætning. Senere Forfattere. have ogsaa holdt Opsvulmningen for en ophovnet Blomsterbund;. Sammenligningen med Seiaphila kan heller ikke lade os i Tvivl om. Sagens Sammenhæng. 297 aphyllus; bracteae basi auritae, incrassatae, semiam-. plectentes. Crescit in Brasilia saprophytice humicola. Ad Alto: Macahé (Novo Friburgo) leg. cl. Dr. Glaziou. Fra den Mier’ske Tr. hyalina adskiller denne nye Art sig altsaa ved sit Rhizom, sine ugrenede Rødder, sine ikke: hule Perigonvedhæng, sine kun halvt omfattende, grede Brakteer, samt ved sin betydeligere Størrelse og ved Mangelen af Blade paa Stammens ikke blomsterbærende Del. Den er under alle Omstændigheder en ved ikke faa Skjelne-- mærker udpræget Form, som jeg dog ialfald foretrækker at opstile som en egen Art. Det vil nu have særlig Interesse at finde den langt mindre („about and inch in height‘) Tr. hyalina, som oprindelig blev taget imellem Mos, medens min Form voxede iblandt Skovbundens Muld-- stumper, ganske som Thismier, Apterier, Sciaphila’er o.1g. Af Slægten Triuris kjendes altsaa nu tre Arter: Tr. hyalina og major med tre Perigonblade og Tr. lutea (Gard.) Bth. & Hook. med sex. Af førstnævnte kjendes!) tillige en Varietet med kortere Perigonforlangelser. Anatomisk Undersøgelse har Miers naturligvis ikke foretaget af sin Art, om han end har havt rigeligt Ma- teriale dertil. Da man nu kjender den anatomiske Byg- ning af Sosterslegten Sciaphila ret vel, i al Fald for flere Organers Vedkommende, var det af stor Interesse at erfare noget om Bygningen af Familiens Hovedslægt. Jeg skal meddele, hvad jeg veed herom, i det følgende. Vegetationsorganerne. Som andre under lignende biologiske Forhold levende Planter, der ikke opnaa nogen betydelig Høide eller syn- derlig Tykkelse, er det mekaniske Væv kun lidet udviklet; kun Karrene i Axens Midte tjene hos vor Plante i af- stivende Wiemed; assimilerende Væv, Luftgange og Spalte-- aabninger mangle, og det samme gjelder om Haarene. 1) Bentham i Hookers Journ. of Bot. & Kew garden misc. 1855. 298 Parenkymet, hvis Celler for Stængelens Vedkommende aaben- bart af mekaniske Grunde have ringest Tværmaal ude i dens Periferi, er sammensat af store, tyndvæggede, lang- strakte Celler med vægstillet Plasma og store Kjerner; jeg har deri hverken fundet Stivelse eller Krystaller. Det er kun et forholdsvis ringe Areal af Stængelens Tværsnit, som optages af Centralcylinderen (Fig. 4 paa Tavle 14); i den klare, relativ store Bark findes ingen Kar- strænge. Endodermen (ed) er meget tydelig; dens Vægge ere ikke fortykkede, men Radialvæggene have Caspary’ske Pletter, hidrørende fra deres paa Længdesnit meget tydelig fremtrædende, tætte Bølgning af det forkorkede Parti. En ret tydelig Pericyclus (p) omgiver Leptompartierne (/), som ikke overalt ere sondrede fra hinanden, hvilket paa flere Steder staaer i Forhold til, at de tilhørende Hadrompar- tier (v) ogsaa ere stærkt sammensmeltede indbyrdes; under- tiden danne Karrene (Skruekar) en sammenhængende Kreds af noget uregelmæssigt Omrids, der omslutter en ubetyde- lig Marv (m). Rhizomet ligner i sin Bygnings Hovedtræk den overjordiske Stængel; Centralcylinderen er meget større; Ha- dromet danner en sammenhængende Cylinder; Karrene ere sammensatte af kortere, netformet fortykkede, videre Led, i Marvens periferiske Væv findes mange, muligvis til Ha- dromet hørende, korte Net-Trakeider, og den storcellede Bark er gjennembrudt af talrige Rødder. Paa Grund af de mange, tæt siddende Bladrudimenter er Overhudens frie Overflade meget ringe; Cellerne her ere radialt strakte, smalle, hyppig tangentialt delte. I ingen af Rhizomets Geller findes Svampemycelium. Rodens Bygning (Figg. 2 og 3) er forholdsvis simpel. Indenfor en Epidermis (e), hvis Geller længe holde sig stærkt udadhvælvede og omsider paa ældre Roddele falde sammen, men ikke kastes af, sees paa Tversnittet fem Cellelag: yderst Iste subepidermale, bestaaende af mindre, noget tan- gentialt strakte Celler, dernæst 2det suberpidemale, hvis næsten isodiametriske Celler ere noget større; derpaa følger 299 et af meget store, radialt strakte, smukt regelmæssig ordnede Celler bestaaende Lag, hvorpaa et lige saa regelmæssigt, men af tangentialt strakte og meget mindre Celler dannet Lag danner Overgangen til den paa sine Yder- og Radial- vægge fortykkede, brunlige Endoderm (ed), hvis smaa Celler ere tangentialt strakte. De tre sidste omtalte Lags Radial- vægge staa nøiagtig i hverandres Forlængelse. Paa Længde- :snittet ses iste subepidermale som et Epidermoidallag at bestaa af afvexlende korte, kubiske og langstrakte, pris- matiske Celler; 2det og 3die Lags Celler ere temmelig -korte, hvorimod det næstinderste Barklag er dannet af meget langstrakte, smalle Celler. Endodermcellerne ere meget lange. Til denne simple og regulære Bygning af Rodbarken kommer endnu en Eiendommelighed, som vi efter det, vi kjende til andre Humusbeboere, maatte vente at træffe, nemlig store Nøgler af meget tydelige Mycelie- traade i 2det og 3die subepidermale (paa Figuren ere disse ikke tegnede); de ligne ganske dem, som ere såa ssmukt afbildede af Johowt), saa at jeg, der ogsaa for har fundet dem hos Triurideerne?), ikke skal gaa nærmere ind paa dem her. Det har været mig paafaldende, at medens Hyferne i det (eller hos andre Planter de) yderste mycelie- holdige Cellelag synes at være tomme, ere de altid stærkt plasmafyldte i de indre Cellelag; dog lader dette sig jo let forstaa, naar man betænker, at Hyferne strække sig gjennem Væggene fra den ene Celle til den anden; dersom de leve af Celleindholdet, gjøre de det rimeligvis først af med de ydre Celler og efterlade, idet de voxe videre, de afdøde Dele af sig der. Hos denne Triuris ere Hyfe- nøglerne meget store og falde ved Snittene gjennem Roden let ud. Dersom den Regel, Johow mener at kunne uddrage af sine Undersøgelser, nemlig at Rødderne hos de kloro- fylløse Saprophyter, alene med Undtagelse af dem hos Scia- TE ord Jahth., Bd: XX, L'c. ?) Nat. For.’s vidsk. Medd., 1884—86; tab. 12, fig. 2. 300 phila Schwackeana, mangle Rodhaar, virkelig fortjener Navn af Regel, have vi Triuris major en Undtagelse til; thi her findes, ganske vist kun faa, kortere, grenede Rodhaar. Centralcylinderen (Fig. 3) viser, som almindeligt er hos Saprofyter, en betydelig Reduktion i Antallet af sine Ele- menter. I dens Midte vil man finde tre à fire (i særdeles tynde Rødder endog kun et å to) Kar, samt nogle faa derved leirede, særdeles snevre Elementer, Leptomet (/), og endelig omkring det Hele et smaacellet, men ret tydeligt Perikambium (p). Den sædvanlige Sondring i Hadromstraa- ler og Leptomgrupper, som man kjender fra Tværsnittet af næsten enhver anden Rod, men som Johows Under- søgelser dog hos nogle Saprofyter have fundet upaaviselig, er altsaa ogsaa her opgivet. Vi have saaledes med et af de mindre almindelige Tilfælde af abnorm Rodbygning at gjøre. Blomsten. Blomstens anatomiske Struktur er i eet Punkt over- ensstemmende med Stængelens og Rodens. De parenky- matiske Celler, særlig i Blomsterbund og Bloster, tildels: ogsaa i Frugtknude og Griffel, ere meget store, tyndvæg- gede og forsynede med store, linseformede Kjerner. I Hanblomsten er Blomsterbunden jo særdeles eien- dommelig ved sin stærke Opsvulmning. Miers har i sn første, ovenciterede Afhandling om Triuris undersøgt et Længdesnit gjennem denne Del og fundet, at dets indre Væv bestaaer af meget langstrakte Celler. Hvis dette er er rigtigt, afviger Strukturen her fra den hos min Plante: thi her ere Cellerne vel ualmindelig store, men rundagtige; hele Opsvulmingen dækkes af en smaacellet Overhud. Der findes ingen Karstrænge i denne Del af Blomsterbunden. Blosterbladene ere meget simpelt byggede. De bestaa af et midterste, noget tykkere Parti, hvori den eneste Nerve findes. De tyndere Sidedele af hvert Perigonblad ndgjøres. (paa Tværsnit) af tre Cellelag, nemlig en lav Epidermis paa Inder- og Ydersiden (dannet, set fra Fladen, af langagtige | fire- eller femkantede Celler med lige Vægge), samt et eneste Mesofyllag, bestaaende af store, ovale Celler; i Blosterets Basaldele opløses Væggene mellem disse hist og her; om dette hænger sammen med en stoflig Omdannelse af Membranerne eller Indholdet (f. Ex. en Forslimnings- proces), har jeg ikke kunnet afgjgre. Paa Perigonets piskeformede Vedhæng er Overhuden sammensat af meget lange og smalle Celler. Det Indre bestaaer af ligeledes langstrakte, i Tværsnit polygonale Pa- renkymceller, og Midten indtages af en Forlængelse af Blosterbladets Nerve; end ikke i disse trinde Vedhængs nederste Del har det, som alt ovenfor anført, været mig muligt at opdage nogen Hulhed (se Tværsnittet, Fig. 1); af ,hollow capillary horns“, som Miers (og Gardner) kalder de tilsvarende hos Triuris hyalina, fortjene de ikke Navn. Paa ganske den samme Maade ere Perigonbladene byggede paa Hunblomsten; men her er Blomsterbunden -sammensat af meget mindre Celler; den har derhos en meget interessant Form, der fortjener særlig Omtale. Kun i sit centrale Parti er dens Overflade jævn; derfra udgaaer -der radieformet til alle Sider meget dybe, gaffeldelte Folder, hvorved den i sin halve Tykkelse kløves i gaffel- grenede Volde, der paa Grund af de adskillende Furers Sneverhed næsten berøre hinanden. Paa Randen eller den øverste Kant af hver af disse Kamme staa Frugt- .knuderne i to Rader. I den unge og nylig udsprungne Blomst kan man ikke paa de tæt sammentrængte Frugt- knuders Stilling se, at Blomsterbunden underneden dem har denne mærkelige Form; først i ældre, helt og halvt modne Frugter kan spores et vist radierende Arrangement af Smaafrugterne. Centralcylinderen, som fra Blomsterstilken træder ind i den svagt hvælvede, skiveformede Blomsterhund, deler sig strax i (som oftest otte) kollaterale Karstrænge, og En- dodermen bliver utydelig. Tre Karstrænge boie ud i Pe- ringonbladene; Resten deler sig noget hgiere oppe hurtigt 302 i gjentagne Dichotomier, svarende til de ovenomtalte Former, hvorhos deres Kar gaa over til at blive korte, netformet fortykkede Trakeider; de ved disse Delinger op-- staaede, fine Karstrænggrene udbrede sig omtrent midt i: Blomsterbunden horizontalt, udstraalende ud imod ' dens Rand, idet de sende endnu finere Grene op imod de der stillede, smaa og simpelt konstruerede Frugtknuder. Man vil erindre, at Gynoeceet er apokarpt, en Omstændighed, som man sammen med den prætenderede Monocotyledoni har benyttet til derpaa at grunde et Slægtskab mellem disse Planter og Alismaceerne. I den Del af Blomsterbunden, som. bærer de angivne Folder og altsaa befinder sig ovenover Karstrængsystemet, findes nu et ejendommeligt System af slimførende Gange, der fra et fladt, centralt Rum udbrede sig lige underneden Frugtknuderne og forgrene sig: gaffelformet, idet de ligge inden i Folderne. (Det kan her indskydes, at saadanne Slimgange ikke forekomme i Han- blomsterne.) De opstaa allerede i de meget unge Hun- blomster omtrent samtidig med, at Griflerne anlægges paa. de periferiske Støvveie. Blomsterknoppen har da en Længde afc. 22%. Æggene ere anlagte i Frugtknuderne, og Kimsæk- ken har fornylig differentieret sig. Slimgangene anlægges skizogent som halvcylindrisk krumme, horizontalt liggende Intercellulargange (Fig. 9); det Væv, som danner Bunden i disse (Fig. 7, 8, 9, s), bestaaer af lave, tavleformede, plas- marige Celler, medens Loftscellerne (4) have sædvanligt Omfang og Indhold, endog hvælve sig stærkt nedad i Gangen. Den udskilte Slim er svagt gulagtig, opløses i Vand, men ikke i Alkohol og farves svagt af Jodgroent!). Til hvad 1) I en Afhandling af Heinricher (Zeitschr. f. wiss. Mikr., Bd. V, 1889, pag. 343; fremdeles Bot. Ctrbl., Jahrg. X, 1889, pag. 207) er der gjort opmærksom paa, at Kongorødt, som ikke er noget paa- lideligt Cellulosereagens, vilde egne sig bedre til Slimreagens, især bedre end Korallinsoda. Paa den Slim, hvormed jeg her har haft at gjøre, egner Kongorødt, en forøvrigt udmærket holdbar Farve, sig aldeles ikke som Reagens; desuden maa man erindre, at „Slim“ er et meget kollektivt Ord, der kan anvendes paa mange, kemisk forskjellige Stoffer. 303 Nytte denne Slimdannelse er, lader sig uden Iagttagelser paa levende Materiale vanskelig afgjøre. Muligt er det, at den ved Frugtmodningen tager Overhaand i den Grad, at hele det Parti af Blomsterbunden, som forneden begrænses af Slimkanalernes og Centralkammerets Bund, opløses eller sprænges, hvorved Smaafrugterne frigjøres og maaske for- synes med vedhængende Slim til Fremme af Frøspredningen. Herfor taler-Blomsterbundens Spaltning i de mange Kamme, samt den Omstændighed, at ældre, forlængst visnede og med modne Frugter forsynede Blomster ere tomme og hule i Midten; Længdesnit af saadanne have belært mig om, at netop den angivne, øverste Del af Blomsterbundens Vev var borte og med det de midterste Smaafrugter. Hos Slægten Sciaphila er noget lignende ikke kjendt. Gynoeceet hos denne Triuris bestaaer som hos de- andre Triuridaceer af. talrige, meget smaa, enrummede- Frugtknuder. Disses Grifler ere laterale (Fig. 5), ligesom hos en Alisma, men ikke gynobasiske som hos adskillige Sciaphila-Arter. De ende sylformet, have ingen Arpapiller- og heller ingen Griffelkanal. Frugtknuden er yderst sim-- pelt bygget, nemlig ganske som jeg tidligere (l. c.) har be-- skrevet den hos Sciaphila caudata, kun ere Epidermiscel-- lerne paa dens øverste, hvælvede Del. meget stærkt frem- ragende, næsten som korte, kuppelformede Haar. De to Rader Stovveie paa hver af Blomsterbundens Volde vende- Griflerne imod hinanden. Ægget er omvendt, har kun een Hinde og er bygget ganske som Sciaphila, hvorfor en vidtloftigere Beskrivelse. her kan spares. Endnu er Frugten af en Triuris aldrig undersøgt. Lige siden Miers skrev om 7. hyalina, har man maattet sige, som han: fructus ignotus. Det var mig derfor meget kjært, at mit Materiale indeholdt modne Frugter. Strax efter Befrugtningen danner der sig en Endosperm (es, Fig. 6); ligesom hos Sciaphila bestaaer denne af faa.. Celler, (ofte c. 24, regelmæssigt fordelte saaledes: 4 1 Frøets ene Ende, 4 i den anden, 16 i to 8-cellede Etager i Midten). 304 Man kan uden stor Vanskelighed ved Hjælp af et Par fine Naale pille Frugten, hvis Længde er omtrent 1 à 11,2%. :saaledes itu, at den ellipsoidiske Endosperm frigjgres, især ved Anvendelsen af Kalihydrat. Men det er heller ikke vanskeligt af indsmeltet Materiale eller ved Hjælp af Hylde- marv af faa Snit gjennem Frugten. Paa passende tilberedt Materiale kan man da let se, at de store Endospermceller ere olieholdige; deres Vægge boldne ud i Kali; dette gjælder særlig om Ydervæggene, som ved denne Behandling vise ‚sig dannede af flere Lag. I Mikropyleenden findes indklemt mellem Frøhvidecellerne en ellipsoidisk, lille, ufuldkommen Kim, hvis Celler have tættere, mindre olierigt Plasma (se Nie: 0). Den egenlige Froskal (Fig. 6, 77) bestaaer af et Celle- lag af lave, tavleformede, brunvæggede Elementer, hvoraf flere tillige have ganske brunt Indhold. Denne Skal er dog mægtigere udviklet i Kalaza- og Mikropyleenden, hvor Vævet, som har udgjort Integumentet i Ægget, ogsaa var mægtigere. Kjernens Celler synes ganske resorberede i det modne Frø. Frøgjemmet, som har en aflang-cylindrisk Form, er ‘kun faa (paa Siderne to) Cellelag tykt. I Spidsen findes :sammenskrumpede Rester af Griffelen; de nu sammenfaldne, men tidligere saa stærkt papilløse Overhudceller ved Griffe- lens Fod danne her en nogenlunde skarp Kant. Det inder- .ste Cellelag i Frugtvæggen faaer smukt udviklede Skruefor- tykkelser paa sine Vægge. Sidernes Epidermis falder snart ‚sammen. Om Hanblomsternes Anatomi er der intet særligt at anføre udover det, som er berørt i det foregaaende. Her er Blomsterbunden ikke udrustet med Slimgange, og den be- "sidder heller ikke de dybe Furer, vi fandt hos Hunblomsten; men den har, som alt forlængst kjendt hos Tr. hyalina, tre Nicher eller laterale Hulheder, hvori de siddende Støv- "knapper befinde sig. Disse Hulers Epidermisceller forlænge sig paa mange Steder til korte, handskefingerformede Haar. Støvknapvæggen bestaaer af en af lave Celler dannet 305 ‘Overhud, hvorunder det fibrøse Cellelag umiddelbart be- finder sig; Tapetet forsvinder temmelig sent. Støvkornene ere glatte, kugleformede. Vi se af ovenstaaende Fremstilling, at vi i den omtalte Triuris have en typisk Humusbeboer for os, idet alle en ‘saadans Kjendetegn ere tilstede; desuden have vi stiftet Bekjendtskab med flere anatomiske Eiendommeligheder, :særlig 1 Blomsten, der ere ret interessante. Vi have gjen- nem denne Plante lært Slægtens Frugt at kjende og seet, at der her herskede den største Overensstemmelse med Søsterslægten Sciaphila. — Familiens systematiske Stilling vedbliver imidlertid trods ‘det ret gode Kjendskab, man har faaet til de herhen hørende Former, at være vanskelig at angive; væsentlig paa Grund af Apokarpien har man søgt at nærme den til Alismaceerne; de eiendommelige, biologiske Forhold have dog frembragt en Struktur, der afviger saa meget fra Alisma- ‘ceernes, at der neppe ad anatomisk Vei lader sig hente Kriterier for denne Mening. Man kunde, forekommer det mig, lige saa godt anse Familien for Dikotyledon og regne den i Slægtskab med Ranunculaceer 0. lg., med hvilken Kreds’s svagere Former en anatomisk Lighed endda lettere kunde udfindes. Om Slægtskab med Burmanniaceerne forekommer det mig ikke, at der kan være Tale længere; det maa frem- deles endnu i nogen Tid vedblive at vere uvist, hvorhen vi skulle føre Triuridaceerne; Opdagelsen af hidtil ukjendte Former kunne eventuelt skaffe Oplysninger af Værdi. Dersom imidlertid dette lille Bidrag til en mærkelig og heist interessant Families Naturhistorie maatte have bragt Kundskaben om den et ringe Skridt fremad, vil Hensigten «dermed være opnaaet. Universitetets planteanatomiske Laboratorium. Januar 1890. Botanisk Tidsskrift, 17. Bind. 306 Forklaring til Tavle 14. Samtlige Figurer med Undtagelse af Fig. 1 O, ere tegnede med Abbes: camera clara og Zeiss’s Mikroskop. De referere sig alle til Triuris major. Fig. 1. [9] me Tværsnit af en af Blomsterhalerne ved dens Basis. e: Over- hud. Kun det Halve af Snittet er tegnet. (Obj. D, Ocul. 1). Tværsnit af Rodens Bark og Overhud (e); de subepidermale Lag ere betegnede med Romertal; 7/: Rodhaar. (Obj. B; Ocul. 1). Svampemyceliet er ikke tegnet. . Tværsnit af Rodens Midtparti. IV: næstinderste Barklag; ed: Endodermis; p: Pericambium. I Antocyclen ses tre Kar og to leptomatiske Elementer (Immersion 2, Ocul. 1). . Tværsnit af den overjordiske Stengel; den halve Del al dennes centrale Parti er fremstillet. ec: Inderbark; ed: Endodermis; p: Pericyclus; /: Leptom; v: Kar; m: Marv. (Oc. 1, Obj. D). . Frugtknude med Griffelbasis, set fra Siden for at vise Epi- dermispapillerne. (Oc, 1, Obj. B). . Axilt Længdesnit af et modent Frøs Mikropylhælvte. 7: Froskal; es: Endosperm; k: den rudimentære Kim. (D, 1.) . Tversnit af en af de fineste Slimgange i Hunblomstens Bund. h: ikke secernerende, hvælvet Gelle; s: secretdannende Bund- epithel. (D, 1). . Tversnit af en af de bredere Slimgange. Dens Lysning er videre, Bundens Epithelceller (s) danne en fladere Bue; Lofts- cellerne ere talrigere (4), men hvælve sig ogsaa nedad (D, 1). . Længdesnit af en ung Slimgang; s: Bundepithel; A: Loft- celler. (D, 1). . Diagram af Hanblomsten. br: Braktee. 307 Nogle Ericinee-Haars Udviklingshistorie af F. Børgesen. I Foraarshalvaaret 1889 har jeg under Hr. Professor Warmings Ledelse undersøgt Haarudviklingen hos en Del Slægter henhørende til Æricacee- og Rhodoracee-Familien, og jeg tænker, at det ikke vil være uden Interesse at offenliggjore disse Iagttagelser, da, som bekjendt, flere af de Former, hvorunder Haarene optræde hos disse Familier, fremvise Typer paa særdeles. complicerede og interessante Trichomer. De fuldtudviklede Haar ere alt for manges Vedkom- mende omtalte i Literaturen. Saaledes hos: De Bary: Vergleichende Anatomie. (1877). ‘Joseph Rauter: Zur Entwicklungsgeschichte einiger Trichom- gebilde. (1871). Vesque: Charactéres des principales familles gamopétales. (An- nales des sciences naturelles, 7de serie, tome I. 1885). Otto Bachmann: Untersuchungen tiber die systematische Be- deutung der Schildhaare. Flora (1886). Eug. Warming: Om Grønlands Vegetation. Meddelelser om Grønland XII. 1888.) Niedenzu: Uber den anatomischen Bau der Laublitter der Ar- butoideæ und Vaccinioidie (1889), | og endnu mange andre Steder. Hvad derimod deres Udvikling angaaer, er der kun meget lidt undersøgt, det eneste mig bekjendte er i oven- nævnte Arbeide af Joseph Rauter, hvori Haarudviklingen af Azalea indica -udførligt beskrives. Det benyttede Materiale er for største Delen samlet af 20* 308 Professor Warming i Grønland, en mindre Del skriver sig fra den botaniske Have i Kjøbenhavn. Idet jeg nu gaaer over til at beskrive de enkelte Haars Udseende og Udvikling, vil jeg først omtale Kirtel- og Dæk- haar, dernæst de lange, flercellede Uldhaar og endelig de korte eencellede Børstehaar. I. Kirtel- og Dækhaar. Disse kunne atter deles i Haar med Intercellulærrum (Zwischenwanddrüsen, de Bary, pag. 103) og Haar uden saadanne. 1. Haar med Cellemellemrum. Ledum groenlandicum Oed. Haarene, som hos unge Blade baade findes paa Over- siden og Undersiden, hos ældre kun paa Undersiden, ere allerede flere Gange omtalte og beskrevne i Literaturen, saaledes af: de Bary, p. 103, af Vesque (L. canadense), p. 228, og af Warming p. 210 (ligeledes 1 Bot. Tidsskrift, BindWlo Pp7190): | De bestaa af et fladtrykt, kugleformet Hoved og af en kort Stilk. Hovedet er dannet af et Antal radiært stillede (se Fig. 1 À et Haar seet ovenfra), store Celler, mellem hvilke D mA EI = er ag mm Kirtelhaarets Udvikling hos Ledum groenlandicum Oed. (*°°/,) l, m,'i og JESSI) 309 der findes kredsrunde, noget fladtrykte Cellemellemrum. Stilken bestaaer af et mindre Antal korte Cellerækker, hvoraf Tværsnit sees paa Fig. 1 / og m. Udviklingen foregaaer paa følgende Maade: En Overhudscelle voxer op over den omgivende Epi- dermis (la) og deler sig ved en Længdevæg (156). I de nydannede Celler opstaa nu Tværvægge, efterhaanden som Haaret forlænger sig (1'c, d, e og f), og samtidigt udvide de øvre Celler sig betydeligt, hvorved Haaret for oven an- tager en afrundet Form, og nye Vægge opstaa her (1 g). Fig. 1A viser Hovedet endnu større, flere Geller ere dan- nede, og dets Form er nu næsten lig det udvoxede Haars, kun Intercellulerrummene mangle endnu. I Fig. 1% ses endeligt et fuldt udviklet Haar, Cellemellemrummene ere frem- komne. Fig. 1% viser et Haar fra oven. Rhododendron lapponicum L. I sin Afhandling om Grønlands Vegetation beskriver og afbilder Warming de eiendommelige, skjoldformede Kirtel- haar hos denne Plante, ligesom Bachmann p. 19 siger, at han har undersøgt denne Plante, tilligemed flere andre Arter af denne Slægt. Disse Haar, som findes baade paa Oversiden og (i størst Mængde) paa Undersiden og ere anbragte i For- dybninger i Overhuden, bestaa af et skjoldformet, fladt Hoved og en kort Stilk. Hovedet er i Midten dannet af mangekantede Celler med Intercellulærrum, i Periferien af en Ring af meget lange Celler. Stilken er sammensat af et mindre Antal Cellerækker. Udviklingen er følgende: En Overhudscelle voxer halvkugleformet op over Epi- dermis (2a), og deler sig ved en Længdevæg (26). Der- næst (Fig. 2c) opstaa Tværvægge, og i det Hovedet sam- tidigt betydeligt tiltager i Størrelse, fremkommer snart nye Vægge (Fig. 2 d). Paa dette Udviklingstrin kan man allerede tydeligt se Begyndelsen til de 2 forskjellige Dele, som hos det fuldt 310 udviklede Haar sammensætte Hovedet, nemlig den indre med Cellemellemrum forsynede, secernerende Del og det a b CE e NE Gr & Fig. 2. Kirtelhaarets Udvikling hos Rhododendron lapponicum (L. "°°/,). ydre ringformede Parti, hvis Celler vel nærmest have til Opgave at beskytte den underliggende Del af Bladet mod for stærk Fordampning (se Warming p. 111). Paa Fi- guren (2d) svarer de øverste og i Midten værende Celler til de førstnævnte, den lille Celle tilvenstre og en Del af den endnu ikke delte Celle tilhgire til de sidstnævnte. I Fig. 2e ses Cellerne til den ydre Ring dannede, lige- som flere Vægge ere opstaaede i det midterste Parti og i Stilken. Efterhaanden som Haaret nu voxer (Fig. 2f), an- tager det mere og mere Form af en Skive (Fig. 2g og A), idet der dels opstaaer en Del langstrakte Side om Side stillede Celler i Midten, dels Cellerne i Ringen blive længere og længere og naa hos det fuldtudviklede Haar en betydelig Længde. Et saadant set ovenfra og i Tværsnit visende Intercellulærrummene findes afbildet af Warming, pag. 112 i Meddelelser fra Grønland. 9. Haar uden Cellemellemrum. Cassandra calyculata Don. De hos denne Plante optrædende skjoldformede Haar, som vel nærmest ere at opfatte som Dækhaar (se Nie- denzu, pag. 141), ligne i høj Grad Trichomerne hos Rhø- dodendron, men mangle Cellemellemrummene og adskille sig tilige derved, at Randcellerne i radiær Retning ikke ere længere end de øvrige Celler (Fig. 3 g og h). Udviklingen stemmer ogsaa i høj Grad overens med Rhododendron. eo En Overhudscelle voxer frem over Epidermis og deler sig ved en Længdevæg (Fig. 3 a). Fig. 36, hvor Længde- Fig. 3. De skjoldformede Dækhaars Udvikling hos Cassandra calyculata Dome (Ce). veeggen falder sammen med Papirets Plan, viser et videre fremskredet Stadium, flere Tværvægge ere dannede. Ved nye Celledelinger i den øvre Del bliver Haaret bredere og bredere (Fig. 3c, doge), uden at der fremkommer nogen Forskjel mellem Midtcellerne og Randcellerne I Fig. 3f ere foruden flere Celler i Stilken nye Vægge lodrette paa Overfladen opstaaede i den ydre Ring af Skiven, og Ud- viklingen fortsættes paa denne Maade. Fig 3 9 viser et omtrent fuldt udviklet Haar i Længdesnit, dog kan Cel- lernes Antal endnu betydeligt forøges, og Haaret blive større. I Fig. 3h ser man et Haar fraoven, hvorved For- skjellen fra Rhododendron ligeledes er stærkt fremtrædende; thi medens hos Rhododendron den ydre Ring kun bestod af een Cellerække, er det, der hos Cassandra nærmest svarer til denne, dannet af flere uordnede Cellerækker. Phyllodoce coerulea Gr. et Godr. Kirtelhaarene (jfr. Vesque p. 229), der hos unge Blade «optræde rundt om paa Overfladen, hos ældre nærmest i Hulen paa Bladenes Underside, ere omvendt kegleformede. Det bredere Parti foroven bestaaer af omkring 4 Celle- rækker (Fig. 4e), hvorimod der i Stilken oftest er 2. De ligne for en Del Haarene hos Azalea indica, som Rauter beskriver. 312 Haarene udvikles af en Over- A & 6 hudscelle (Fig. 4 a), der deler sig an ved en Længdevæg og derpaa ved S Tværvægge (Fig. 46), hvoraf de- SB os første ere skjævt, de senere omtrent retvinklet stillede paa den først Fig. 4. Kirtelhaarets Udvikling dannede Lænedevæ Pies ae hos Phyllodoce coerulea Gr. i VAR 8 CE et Godr. (159/.). viser et videre fremskredet Ud- viklingstrin, Fig. 4 d et fuldt udviklet Haar i Længdesnit. Loiseleuria procumbens Desv. Meget nær eller rettere over- ensstemmende med Phylledoce ere- de særdeles sparsomt optr&dende- Kirtelhaar hos Loiseleuria. De findes. paa de 3 fremstaaende Partier paa Bladets Underside. Figuren viser 2 fuldtudviklede Haar. Fig. 5. Kirtelhaar af Loiseleu- ria procumbens Desv. (*°°/,). Cassiope tetragona Don. Kirtelhaarene optræde paa den mod Stængelen vendte: Side af Bladet og i Hulen paa dettes Rygside. Jfr. War- ming: Om Grønlands Vegetation, p. 108. De vise sig som meget reducerede Kirtelhaar, idet de- kun ere dannede af een kort Række Celler. Nogle lignende- Haar omtaler Niedenzu, p. 146 at have fundet hos C. fasti- giata (Wall.) og C. selaginoides (Hook). De ere tenformede og bredt. > gz afrundede foroven. e g Udviklingen er meget simpel. A | 8 En Overhudscelle voxer ud over Epidermis og deler sig efter- Fig. 6. Cassiope tetragona Don. nu wile ie Fig. 6: Kirtelhaarets Udvikling. (*%%,) € og d vise fuldt udviklede Haar. ee (?) Clethra scabra.. Hos denne Plante findes henad Ribberne en Art Stjerne-- haar. De have en kort Stilk og et mindre Antal (5—8) Arme og a öl 7 ere dannede af lige saa mange Cel- Na IR ler (se Fig. 7). Vesque omtaler p. 227 en lig- Fig. 7. Clethra scabra. nende Art Haar hos Chletra alnifo- Stiernehaar. (7°). ha og betragter dem som et Knippe af eencellede Haar. II. Flercellede Uldhaar. Disse Haar optræde hos flere Slaegter,. henhørende til. denne Gruppe. Saaledes omtaler Vesque, at han har iagttaget dem hos Azalea (amoena), hos flere Erica-Arter (ciliaris, Tetralix), hos Ledum, Rhododendron, Lyonia og Leucothoe (Agarista) buxifolia. Herhen maa vel ogsaa regnes de af mange Cellerækker dannede Haar, som omtales af Rauter, p. 17 hos Azalea indica. I Meddelelser om Grønlands Vege- tation omtaler Warming p.111 Haarene hos Ledum groen- landicum, og det er disse, jeg har undersøgt: som Repree-- sentant for denne Art Haar. De optræde navnlig paa Undersiden. af Bladet, ere- brune, flercellede og dannede- af fra 1—6 Cellerækker (se: Tværsnit Fig. 8f). De enkelte Celler ere ved. Haarets N à oo Fig. 8. Ledum groenlandicum Ord. Uldhaarets Udvikling, samt Tvær-- snit af fuldt udviklede Haar. (*°°/,) e og f (7). Grund korte, men blive længere og længere og opnaa ved Haarets Spids en betydelig Længde. Haarene ere 1 størst Mængde samlede paa Midtribben og paa den. indvendige- 314 ‚Side af Bladranden, og danne, udgaaende herfra, en tæt Filt over Indgangen til den Hule, som dannes ved Bladets sammenrullede Form. Om lignende Haar hos Ledum canadense siger Vesque: „le poil plurisérié paraît implanté sur une petite masse cylindrique cellulosienne*. Dette er ikke Tilfældet her, Haaret udgaar umiddelbart fra Overhuden. i Udviklingen er følgende: En Overhudcelle voxer ud over Epidermis og deler sig ved en Længdevæg (Fig. 8 a 5). -Paa dette Stadium .af Haarets Udvikling er det ikke til at adskille fra de sig udviklende Kirtelhaar; men medens disse nu tiltage foroven i Omfang, vedblive hine at voxe i Længde. Efterhaanden dannes der nu Tværvægge, de første under skjæve Vinkler påa Længdevæggen, de senere om- trent lodrette paa den (Fig. 8 cd). Fig. 8e viser Basaldelen af et fuldtudviklet Haar. ! Hos Clethra scabra har jeg iagttaget nogle store tyk- væggede Haar paa Bladribberne; om de ere flercellede eller ei, vil jeg lade staa hen. De minde i høj Grad om nogle Haar, som Niedenzu omtaler p. 142 hos Arbutus og af- bilder Tav. IV, Fig. 3. III. Kencellede Borstehaar. Denne Art Haar optræder overordentligt hyppigt. De ere oftest korte, temmelig tykvæggede og have en tilspidset Form. Basis .er ofte kileformet. De opstaa af en Over- hudscelle ved en ganske simpel Udposning, der forst er afrundet, men senere bliver mere spids. De findes hos en Mængde Slægter og ofte sammen med Kirtelhaar og Uldhaar, saaledes hos Ledum, Rododen- dron, Kalmia (Vesque, Fig. 9), Menziesiu, Cassiope, Phyllo- doce, Loiseleuria, Erica og mange flere. Tillæg til »Den danske botaniske Literatur fra de ældste Tider til 1880, sammenstillet af Eug. Warming”. (Bot. Tidsskrift Bd. 12) af Jens Chr. Bay. LA Fra de ældste Tider indtil 1800. | Efter at jeg i Begyndelsen af 1887 havde lært oven- | nævnte Arbeide af Hr. Prof. Warming at kjende, fattede jeg, da jeg saae, at man anmodede om eventuelle Bidrag dertil, den Beslutning at søge saadanne, og det har jeg da fra Tid til anden været beskjæftiget med. Hvad jeg ved disse Undersøgelser har fundet, tillader jeg mig her at frem- " drage. Da mit Tillæg er blevet forholdsvis stort, har jeg anseet det for bedst at publicere det i to Dele, af hvilke den første, omfattende Tiden fra de ældste Tider indtil 1800, her drages frem, medens Resten, omfattende Tiden fra 1800 til Slutningen af 1890, senere vil folge. Denne Del vil da komme til at indeholde de aarlige Literatur- fortegnelser, som Hr. Dr. Kolderup Rosenvinge og Hr. Museumsassistent S. Rützou samt jeg selv have leveret. En Botanikens Historie i Danmark vil ikke kunne skrives uden nøiagtigt Kjendskab til Literaturens Frem- bringelser, og, har dette Tillæg ikke anden Betydning, saa. vil det dog i den Henseende gjøre Gavn. | Jeg har til Grund lagt $ 5 i Linnæi Philosophia Bo- tanica, som hedder: Bibliotheca Botanica continet libros de vegetabilibus scriptos,“ hermed være dog ikke sagt, at jeg har medtaget alt. som blot havde at gjøre med Botanik; men jeg har medtaget det meste af Literaturen i de med Botaniken beslægtede Videnskaber, idet jeg er gaaet ud fra den Erfarmg, at der i et eller andet Arbeide, som strengt taget ikke burde medtages, selv om dets Forfatter manglede „grundig botanisk Dannelsef, dog vilde findes brugbare Momenter. | Stadig har jeg anseet det for meget vigtigt at faae det Arbeide, hvis Titel jeg anførte, at se selv, og har jeg da ogsaa seet alt, hvad jeg har anført, med Undtagelse af det, | der ikke findes paa vore offentlige Bibliotheker. Det er mig en behagelig Pligt at takke alle dem, der | paa en eller anden Maade have lettet mig Arbeidet eller ydet mig anden Hjælp. Til Slutning tillader jeg mig at bede Enhver, som seer sig i Stand dertil, at meddele mig Rettelser eller Tilfgielser. | Kjøbenhavn, i November 1889. Henrik Smith. Navnet bør staves „Smid“, hvilken Skrivemaade er, anvendt i hans Skrifter. Georg Christopher Dybvad. F. i Dybvad (Aarh. St.), reiste udenlands og blev Magister i Wittenberg | 1569. Dr. og Prof. theol. i Kbhvn. 1590. Fradømt Embedet */, 1607. + 39, 1612. De Iridis generatione. Haun. 1578. 8vo, | | (Mg. interessant Biografi i Molleri Cimbria Literata. | Com A pb Soin Henrik Hojer. (Sula Hojeri Clus.) | Denne Mand, om hvem jeg ikke har kunnet finde nogen J 317 Oplysning ellers, har iflg. Steffens!) ,sendt Planter til Clusius, som denne anfører i sin Historia plantarum". Denne Titel passer til to af Clusii Værker; men jeg har ikke kunnet finde noget om Hojer i disse. H. har derimod sendt fau- nistiske Bidrag til CL, og denne har i Cure posteriores?) beskrevet Alca impennis som ,Sula Hojeri*. Johan Domitzer. W. anfører: „edit. lat. Francof. 1547° og mener her- med, at Plantebogen er en Oversættelse af et Arheide, som er udgivet i Frankfurt 1547. Dette tør jeg ikke fastholde, uagtet Pritzel i 1851 (Lit. bot.) og flere andre mene det samme. Alb. v. Haller er ikke enig med sig selv om. hvad han skal gjgré; han siger forsigtigt: „an forte Loniceri opus.“ Men fra Lonicer er der jo langt til Domitzer, og vi tør, troer jeg, derfor ikke — uagtet det vel tør antages, at „Plantebog* er en Oversættelse, uden videre jevnføre den med Loniceri de natura stirpium. Fr. 1547, da der intet Exemplar existerer i noget Bibliothek af sidstnævnte Bog, og derved Sammenligning er udelukket. Johan Severin Nør-Nissom. F. 1609. Boghandler i Roskilde. En Liden Vandtafle indeholdendis nogle merckelige oc fornöden Stycker — om adskillige Urters Vand — etc. Kbh. 1641. 12mo, Johannes Meurser. Son af Prof. historiæ i Sorø, Joh. M. „Decessit flore aetatis“. Arboretum sacrum, sive de arborum, fructuum et her- barum consecratione, proprietate, usu ac qvalitate libri IN. Lugd.-Batav. 1642. 8vo, Jørgen Fuiren. Georgii Fuirenii vita. (Cista Medica. 1662, p. 272—78.) Henrik Fuiren. ‘Son af ovennævnte, f. i Kbh. ”/. 1614 og rejste 30 Aar i Tyskland. 15 Efter sin Hjemkomst anlagde han en „thesaurorum Naturæ selectiorum -collectionem, hortique plantis exoticis.” Var. Dr. og + °/, 1659. Musæum Academiæ Hafniensis. Hafn. 1633. 40. *) Vers. dan. af Willdenows Læreb. i Bot. 1794, pag. 350. ?) Confer.: Exoticorum libri decem. Amtsd. 1605. 318 Rariora Musæi Henrici Fuiren, quæ Academiæ Hau- niensi legavit, a Thomæ Fiuren edita!). Hafn. 1663. 40, (Th. Bartholin: Oratio in obitum D. Henrici Fuirenii. Hafn. 1659. 49.) Ole Worm. F, 18/, 1 Aarhus, Student i Marburg 1605, studerede ved forsklg. tydske | Universiteter og 1610 i Kbhvn., Dr. med. i Basel 1611, Prof. med. i Kbhvn. 1625. + %/, 1654. (Wormia Rottb., ossa Wormiana.) Musæum Won ae seu historia rerum rariorum, qvæ Hafnia in ædibus auctoris asservantur?) (udg. af hans Søn, Dr. Wilh. W.). Lugd.-Batav. 1655. fol. Catalogus Musæi Wormiani?). Haun. 1642 et 1645. 16. ib. 1653. 40. Olai Wormiü et ad eum doctorum virorum epistole — Botanice — —- ed. I Gram curavit. Ham, 17280 ed. II. 1751, I—II. Heri bemærkes Vita Olai Wormiü I (ed. 1751) pag. I—XXXVI samt mange Breve af botanisk Indhold: pag. 809, 810, 811 og 816: Plantarum nomina Anglo-Saxonica; pag. 92, 93, 95, 38 109) a og 811: Plantarum nomina Danica; pag. 13, 20, 2199295; "2497, 62, 109, 194, 1095 278, >13 320, 388, 389, 458, 161, 473, BAT. 551, 567, absapı 674, 680, 728, 855, 856, 906, 1125 Breve af blandet bo- tan. Indhold mellem W. og C. Bauhin og andre. Pag. 941, 945, 953, 97678, 1025, 1026, 1037 Breve, behandlende Æmnet: de plantarum resuscitatione et cmeribus. Henrik Custerus. Son af Christian d. 4des Hofpræst af samme Navn. Dissertatio de opio et pipere. Regiomonti 1642. Simoen Paulli. Qvadr. botan. ed. 1667. Hertil er føjet Lauzembergs Botanotheca samt et Brev til P. fra Generalmajor Reich- wein, hvori omtales Narthecium ossifragum (syn. Cicuta vi- rosa)! Joachim Burser. Om denne Mands store Herbarium har Hr. Prof. Fries i Upsala velvilligst meddelt mig folgende: „Denne Bursers Væxtsamling bestaaer af 23 voll,, hvert med skrevet Titel- 1) Qvibus multi fructuis rariores et partes plantarum continentur. (Hall. Bibl. Bot. I. pag. 451). ”) Rariores aut monstrosæ plantæ Europe» et exoticæ, earumve partes deseribuntur (Haller, 1. c. I. pag. 491.) 3) Blev besørget af Prof. Georg Seger, polsk Læge, senere Prof. med. i Danzig. Nomina sunt rarior. plantar., fruct. et radic., quas Worm possidebat (Hall. I. 491.) 4) Conf.: Didrichsen i Bot. Tidsskr. I. pag. 39. ng blad, saalydende: Horti sicci, seu stirpiam studio et labore: D. Joachimi Burseri, Comentio-Lusati, in Regia Nobilium. Academia Sorana Medici, et Physices Professoris publici,. per diversas regiones et loca collectarum, et juxta seriem Pinacis Bauhinii (Ao. 1623 Basiliæ editi) digestarum.“ Iflg. Haller og Seguier bestod denne Samling oprindelig af 30 voll., men vol. II og V, som O. Rudbeck (pat.) havde: til Laans i sit Hjem, ødelagdes af den store Ildsvaade i Upsala 1702. Hr. Prof. Fries siger endvidere: Desuden findes der eet Bind, paa hvis Ryg staaer tegnet: „Flora Danica“. Dette mangler særskilt Titelblad, men: indledes med en 41/, page. lang ,observationis seu Catalogi Plantarum danicarum specimen. Hver Art er forsynet med en længere eller kortere, ofte ganske vidtløftig Redegjgrelse over Plantens Navn, Forekomst, Anvendelse o. s. v. Samlingen er opbevaret i sin oprindelige Skikkelse og- er som Helhed vel vedligeholdt, dog ere enkelte species medtagne af Insektlarver eller paa anden Maade, ja enkelte bære, skriver Hr. Prof. Fries „endog Spor af manus fur- tiva“. Expl. 1 „Flora Danica‘ ere særlig. godt bevarede. Talrige Bemærkninger findes tilskrevne af Ol. Rubeck (pat.),. et mindre af Linné. Om dette Herharium har en svensk Læge Petrus Mar- tinus skrevet: Catalogus plantarum novarum D. Joachimi Burseri (Acta Litt. Sueciea 1724, pag. 495 og 530) samt Linné: Plante Martino-Burserianæ (Amoenit. Acad. vol. I, pag. 299). . Burser har sendt Planter til Bauhin, som denne har- anført i Pinax Theatri Botanici (se f. Ex. edit 1671, 9de- Blads 2den Side). — Otto Sperling har i Mscr. efterladt: Notæ et emendationes in Plinii Hi- storiam naturalem og tillige en Commentar over Scribonius Largus (compositiones medicamentorum 1529, 1655 et 1786). Om denne Mands interessante Liv og om hans Virken hen- vises til: Moller, Cimhria Literata I, pag. 686 og Il pag. 849, samt endvidere: E. Meyer: Gesch. d. Botanik. Il. 1855, pag. 30 (Anm.). Sp.’s Selvbiographi, fuldendt d. 12. Marts 1673, findes i Mscr. paa St. Kgl. Bibl. (Gl. kgl. Saml. Nr. 3094, 40); hertil slutter sig en ,historia carceris“, der er fuldendt 1673. Den er, oversat og lidt forkortet, udg. af S. Birket-Smith, Kbh. 1885. Iflge. den er S. født d. 28/,, 1602; han døde Juledags Morgen 1681. J. D. Major. Memoria initiati horti Academiæ Kiliensi. Kil. 1669 fol. 320 De cera Rosarum (Missellanea Curiosa Decur. I. ann. VII. observatis VI.) De tuhulis roridis Rosarum (ibid. obs. VIL) De — — succini generatione (Acta Hauniensia II. 1673. ‘pag. 306). (Vita J. D. Majoris, af W. U. Waldschmidt (Miseell. ‘Gur: Dee. Il. ann. 3° ef 6) (Warming pag. 49.) Pin AMOR od 767 Teese Gor: 96: 237 lo Thomas Bartholin. Epistolarum medicinalium a doctis vel ad doctos scrip- tarum. Centur. I—IL Haun, 1663; Centur. II—IV. ibid 1667. Heri af Bartholin: . I. pag. 7: De cassia Americana; pag. 212: De Messa- nensibus Medicis (hvori: de horto Messanensi og de manna ex fraxinea Neapolitana): pag. 218: De plantis Aethnam nascentibus; pag. 293: De raris Naturæ in insula Melita (ogsaa Botanik); IV. pag. 250: De bulla Romanorum, de pane zisw, apud Mauritium et bucellato. Rara Nature in insulis Færoeensibus (Acta Haun. I. 1672. pag. 86.) Indeholder ogsaa Oplysninger om Feer- «øernes Flora. | De radice Indorum Ninsi (ibid. V. 1679.) Ole Borch. W. angiver: Kali inscriptum; den fuldst. Titel er: K. 1. ‘et Ranunculus punctata. Acetum floreum, stillatitium, sub- itaneum, novi generis (Acta Haun. I. pag. 130.) Salix ser- pilli peculiaris figura (ibid. pag. 186.) Spiritus sacchari, oryzæ, ficuum hydromelitos. (ibid. bars) De radice Heliotropii (Bartholins epistolæ medicin. Cent. I. pag. 263.) Lingua pharmacopaeorum, seu de accurata vocabulorum in pharmacopolüs usitorum pronunciatione. Haun. 1670. 40. Dissertationes, :seu Orationes Academicae!). Tom. I—II. Haun. 1715. Siverinus Lintrupius edidit. I Tom. I. pag. 5: Dissertatio de experimentis botanicis 1). Kurzer Begriff etc. er en Oversættelse af „De usu plan- ') Inter alia tellurem Brasilianam a Mauritio Nassovio adrectam primo innumeras plantas Brasilicas reddidisse — — —. Inter medicatas plantas laudat etiam Belladonnæ externum usum ad canerum. — Taxi umbram negat nocere. In dissertatione „de qvalitatibus oc- cultis“ (pag. 394) aliqva de plantis sunt. — —. (Haller, 1. c. pag. 534.) NS tarum — —“. De sommo etc. "udkom. første Gang 1681. Udferlist Referat i Acta Eruditorum Lipsiensia. Tom. I. 1682 pag. 153. Thorkell Arngrimmr Vidalin er anført af W. som „Thorkill Arngrimm“. Født paa Mål paa Island 1629, blev Provst og + paa Gaarden Gardar 1677. De sulphuris fodina Islandica (Act. Haun. I. pag. 153), hvori en Optegn. om ,alga saccharifera*. H. N. Grimm. Miscell. Curiosa. Dec. Il, ann. I, obs. 145: De planta mirabili destillatoria. 151: Generatio manne, in arborius vitustis, ab insectis parat. 152: De arbore Benzoin. Pos do Campkorz: , 175: De Cocco Maldivensi, cortice santali citrini, radice Rusa nigra et alba, cortice Suda. äbid., ann. II, 36: De arbora Sava, Angsava dicta. » 205: De Turbith officinarum. 206: De convolvulo sylvatica flore albo. , 207: De Aristolochia Clematide. , 208: De Zedoar Ceylanico. 209: De cinnamono veterum. „ 210: De planta stercoraria. 911: De cataria. „ 212: De Abrutz arborea, diversa ab Aegyptia. Thesaurus medicus insule Ceylaniæ, seu laboratorium ‘Ceylanicum ex ingvilinis Ceylaniæ simplicibus medicamen- tis{concinnatum!t). Amstd. 1679. 12mo, Vilhelm Lauremberg (W. pag. 53). Botanotheca, sive methodus conficiendi herbarium vivum. Rostock 1626, 1627 et saepius, aftrykt i Paulii Qvadripart. ‚bot. og Hofmanni delicise sylvestres Altorf. 1662. 40, J. L. Hannemann. W. anfører: „De plantis noctee odozeris“; læs: „De plantis noctu -odoriferis.“ De noxa comestarum radicum Aconiti. (Misc. eur. 1672. obs. 281.) De Saccharo (Acta Litteraria maris Balthici. 1701.) 1) Continet catalogum plantarum Ceylanicarum (Hall. 1. c. I. pag. 578.) Botanisk Tidsskrift, 17. Bind. 9 322 Georgius Hannæus. Født *°/, i Odense, deponerede 1665, Conrektor ibid 1669. Prof. elo-- qventie 1672 (ell. 78?) Dr. med. 1684. Stads- og Provinsialmedicus i: Odense. + 1699. Rosmarini fabrica, in Microscopio examinata (Misc. Cur. Dec! ML anny obs; 151) De corona imperiali rarissima observatio (ibid. ann. 8. obs 06) wey Til dette Bind af Misc. Cur. er føjet hans Libanotido— graphia de Roremarino libri V. Jacob Winslev. Specilegium anatomico-botanicum generale de machina. animalis oeconomico-analogica. Haun. 1694. 40, 20 page. Erasmus Bartholin. F. i Roeskilde 1625. Dr. med. i Padua 1654. Informator hos Prins: Jørgen 1671. fF 1694. De planta subterranea ex scopulo observatio (Misc. Cur.. Dee ann. Mobs 1709 De pulveris corticis chine-chine usu contra febrem. qvartanam (ibid. ann. V. obs. 112.) G. C. Schelhammer. Catalogus plantarum rariorum, qvas im hortulo dome-- stico aluit. Helmst. 1683. 40, De nova plantas cognoscendi Disqvisitio. Jenæ 1691. 40, Catalogus plantarum circa Helmstadium nascentium.. Helmst. 1693. 40, Epistolica dissertatio de nova plantas in classes dige— rendi ratione ad J. Raium et ad Q. Rivinum. Hamb. 1695. 40.. Stadium I de studio botanico recte instituendo. Kal. 1706. 40. De floribus pr&ter morem proliferis et fungo exili dis- cifero (Misc. Cur. Dec. II ann. 6. obs. 110.) De Pistaciæ germinatione (ibid. ann. 7. obs. 195.) De amygdalorum germinatione (ibid. ann. 8. obs. 32.) Oliger Jacobæus. Museum Regium Danie. Hafn. 1696. fol, cum tabulis.. pag. 26: Varia ex arboribus plantisque desumpta. Johannes Adolph Jacobæus. Søn af ovennævnte. De plantarum structura et vegetatione schedion Haun.. 1727. 12mo. | 323 Mscr. paa St. kgl. Bibl. Ny kgl. Saml. Nr. 375. 40. „Itinerarium Oligeri Jacobæi“; han reiste d. 12/,, 1671 »1 Compagni med Joh. Worm, Olai Wormio filio“ fra Kjg- benhavn. Han besøgte omtr. alle Europas større Byer og giver Tegninger af, hvad han ser. I denne Retning gaar han temmelig vidt, afbilder f. Ex. en Fiskerkone, der raaber med Fisk i Gaderne, men har ogsaa mange vellykkede Teg- ninger, f. Ex. af Rundetaarn. I dette Mscr. findes en enu- meratio herbarum circa Hafniam sponte nascentibus, der tilsyneladende er Resultat af en Excurtion, han sammen med Borch, Kylling og Flere gjorde. En Episode af denne Excurtion afbilder han. Mathias Henrich Schacht. F. i Viborg ”>/, 1660. Deponerede 1678, rejste udenlands og blev efter sin Hjemkomst Hører ved Viborg lærde Skole. Rektor i Kjerteminde 1686, + 5/, 1700. Excerptum ex litteris Mathie Henrici Schachtii (om mange mærkelige Ting, f. Ex.:) de facie Humana in Vege- tabilibus — —. (Nova literaria Maris Balthici. Lybæk 1699 pag. 116.) | : W. U. Waldschmiedt. Floralia Kiliensia, hoc est Maji primitias — — Kil. 1702. | Reinhold Wagner. F. i Königsberg ”/, 1672, studerede Philosophi og Med. i Königsberg. Dr. med. i Kjøbenhavn 1695. De Rosis plenifloris protiferis (Nov. Acta mar. Balth. 700: par. 51.) G. F. F. de Franckenau (pater.) De bellide majore ter gemina monstrosa (Mis. Cur. Dec. III. ann. 5 et 6 pag. 412.) De agno vegetabili (Satyra medica. Argentor. 1673. 4.) G. F. F. Franckenau. (fil.) Palingenesia Francica oder tractatlein von der künst- licken Aufweckung der Pflanzen. Leipzig 1716. 8vo. De lithophyto purpureo Gesneri marino observatio (Misc. Cur. Dec. II. ann. 3. obs. 176.) De Viola lunaria majori siliqva rotunda, C. B. Pin. sive de Lunaria Graeca monstrosa (ibid. Cent. I—II. obs. 31.) De fungo qverno insulae Mænae monstroso (ibid. Vol. I obs. 119.) 21* _ 324 A. E. Königsmann. Dissertatio de antiqvitate et usu betulae pentecostalis. Kil. 1707. 40, Axel Ole Bang. De junipero dissertatio botanico-pharmaceutica. Haun. 1708. 40. Georg Detharding. Descriptio Asparagi laticaule (Misc. Cur. Dec. III. ann. 7. obs. 14.) Biarni Palsson (W. pag. 58.) Iflg. hans Broder, Landphysicus Sven P.’s Opgivelser i B. Ps Levneds- løb, trykt paa Leiregaarden 1800, har B. P. endvidere skrevet: Um fardagakal. Kbhvn. 1756. De Rhodiola. ibid. 1760. Um jardepli, send til Island ibid. 1758 (jardepli—Sola- num tuberosum.) Caspar Bartholin. Summa Philosophie Naturalis. Haun. 1734. Heri hedder S 10: De anima vegetativa, seu organes, que in plantis et animalibus vite et generationi dicate sunt. Petrus Terpager. F. i Ribe ”/. 1654, deponerede ibid. 1674. Conrektor ibid. 1676. Dr. 2 theol. 1736. + °/, 1738. Ripæ cimbricæ seu urbis Ripensis Cimbria sitæ de- scriptio, cum iconibus ære incisis. Flensb. 1736. 40. (pag. 706—722: De Flora Ripensi.) Nicolaus Horrebow. F. i Kbhvn. ””/, 1712, deponerede 1729 og blev 1732 Alumnus paa Borchs Colleg., 1735 Magister, Dr. jur. 1740. Blev 1749 beordret til Island for at gjøre Unders. om Landets Oeconomi og Naturalhistorie, kom tilbage 1751-07 60: Tilforladelig Efterretninger om Island. Kbh. 1752. Svo. anglice. Lond. 1758, gallice 1764. — Indeholder spredte Bemærkninger om Islands Plantevæxt m. m. Claudius Ursinus Schönning. Nordmand, + 1768. De habitu Norwegiæ ad agriculturam. Haun. 1754. Svo, Anonym fra 1758. Anvisning til Kornets Formerelse. Haun. 325 Jon Snorrason. Herredsfoged paa Island. f. 1711(?), + 1771. Tractatus histor.-phys. de agricultura Islandorum. Haun. 1757. 40, Anonym Oekonomisk Magazin, udg. 1757-64. I Bd.1: J.J. Holst, Efterretning om Roe-Froets Avling pag. 149. Om Kundskab om den nyttige Væxt Potatos, samt dens Plantelse og Brug pag. 189. Bd.2: R.N.With: Tractatus physico-oeconomicus om de Midler hvorved Jor- dens Frugtbarhed kand formeeres — — pag. 117. I alle 7 Bind iovrist mange Anvisninger til at udrydde Ukrudts- planter. N. Bodtcher. Physikalsk Aarbog. Kbh. 1767 sqq. Aarg. 1—7: Heri: Prof. Strom, Islandsk Mose (Mos) I. p. 178. Om Planter- nes Indflydelse paa den dem omgivende Luft, Aarsagerne til ” deres grønne Farve II p. 222 sqq.; Om Veext-Sukker p. 225, Hr. Demidoffs Maade at bringe Frø, til at gro, p. 227. En ny Maade at tilvirke Sukker paa I. p. 189; At befordre Træers Veext, pag. 190. Om et nyt Substitut (nemlig Daucus Carota L.) i Stedet for Kornet til med Fordel at brænde Brændevin VII p.159. Noget om Planternes Veext, pag. 298. Anonym fra 1758. Vorschläge, nach welcher der Transport der Bäume, Land-Gewächse, Saamen und verschiedener anderer Natu- ralien ueber die See zu veranstalten ist. Kbh. Confer.: Swederus: Bot. trädg. i Upsala 1655 — 1807. Falun 1877 p. 118. N. Aalholm. Underretning om at brygge Øl. Kbhvn. 159. 8vo. Anvisning til Avl- og Havevæsenets Fremavl. Kbh. 1769. M. P. Egholm. Disputatio de manna. Kbh. 1761. 8vo. Andreas Hægtmann. Skovrider ved Valle, + Betragtning over Skovvæxter paa Hederne i Jylland (Oekon. Magasin Bd. 4. 1760. pag. 177.) J. W. F. Hager. Unterricht von den Waldbau. Copenh. 1764, 326 Peder Lundberg. Den rette Havedyrkning eller kort Underretning om, hvorledes Kjøkken-, Frugt-, Urte- og Lyst-Haver tilligemed Orangerier og Humle-Haver bør anlægges etc., tilligemed en Efterretning om Fyrre-Freets Sed og Fyrre-Skoves Plantning. Oversat af H. F. P.'). Kbh. 1762. Anonym fra 1763. Beskrivelse over Agerdyrkningen og Kornavlen paa Færøerne. Kbh. 1763. 8vo. P. H. Herzberg. Underretning for Bønder i Norge om Potatos. Bergen ICS TS A SMO. Petrus Daniel Baade. F. i Norge, blev 1767 Præst til Sidemark og Bieverskov paa Sjld, + Fortegnelse paa Trondhjemske Haveplanter (Kgl. norske Vid. Selsk. Skr. Tom. 4. pag. 372—416.) Knud Lang. F. i Ribe, Præst i Bilslev i Ribe St. + 1781. Om de onde Urter at fordrive (Oek. Mag. Bd. 3 pag. 335). Anonym fra 1773. Anvisning og Underretning om Tobaksplantning. Kbh. 1708: Petrus Thun. F. Ribe, 1741 Sognepræst til Hjortiund i Ribe St., 1778 til Osterlinnet ibid. + 7%/, 1783. | Efterretning om Qvægsygens Indpodning. Kbh. 1770. 8vo. H. Thonning. Dissertatio botanica medica sistens rariora Norvegia sub præside C. Linnæi. Upsal. 1768. 40, Norsk medicinsk og oekonomisk Flora. Kbh. 1773. H. Finsen. Breve om Agerdyrkningens Muelighed i Island, overs. af Islandsk. Kbh. 1772. 8vo, pordur Phoroddson. Student, + 1776. Reiste i Island paa den danske Regjerings Foranstalt- ning 1773—80. Einfaldir Pankar um akuryrkju edur huör veg hun kynne ad nyin ad infærast à Islande. Kupmannah. 1771. 1) 9: Heinrich Friderich Pram, Kapellan for Lessoe i Norge. 327 Christian Sommerfeld. ¥. °/, 1746 i Norge. 1781 Amtmand over Oplands Amt i Aggershus St. i Norge. Om de vigtigste Produkter af Dyre- og Planteriget. (Landh. Selsk. Skr. Bd. 1, Kbh. 1776.) Om nyttige Haugeveexters Dyrkning for Norge. Kbh. 1870. 8vo. Christian Gottlieb Kratzenstein. Programma de Theophrasti historia plantarum bene merenda subsidia. Haun. 1772. 8vo. Ivar Dam Just. "Sognepræst til Wammen i Viborg St., korresp. af d. kgl. d. Landhselsk. Grundig og fuldstændig Anvisning til Haugevæsenet. Viborg 1774. Gerh. Schönning. Lovtale over højædle, højærværdige og højlærde Dr. og Professor Johan Ernst Gunnerus (Norske Vid.-Selsk. Skr. Bd. 5. Kbh. 1774. pag. Ai) Johannes Mathias Schaar. Oekonomisk Afhandling til Landhusholdningens Nytte"). Kbh. 1775. &vo. Johannes Svenonius. Specimen oeconomico-botanicum de usu plantarum in Islandia indigenarum in arte tinctoria. Haun. 1776. sv. M. Falch. | Om Fyrre- og Granskovene i Norge (Norske Vid. Selsk. Skr. Bd. I. p. 45.) J. G. König. I Retzii Observationes Botanicae er indrykket: Descrip- tio Monandrorum et Epidendrorum in India oriental coll. Enum stirp. (s. W.) er iflg. Brünnich (Bibl. Dan. sc. nat. p. 221) forfattet af O. F. Müller. K. leverede Bidrag til Flora Danica og efterlod et ost- indisk Herbarium, som findes i B. B. H. Anonym fra 1777. Afhandling om The”). Aalborg 1777. 8vo, 1) Enumerationem arborum et plantarum qvarundam, earumque usum proponit. (Brünn. Bibl. Dan. Sc. Nat. pag. 224.) *) Brevis datur hujus plant historia naturalis. (Briinn. Bibl. Dan. Sc. Nat. pag. 229.) SS SR Se — Sa Ee SR u ae Se ee Te — = = ee Tr ee ==; | 328 Ånonymer fra 1778. Lissanders Beskrivelse om Potatoes eller Jordperers: Plantning. Kbh. Grooths Opfindelser paa en nye og fordelagtigere Maade — — at tilvirke Gjær og Vineddike, oversat af Svensk. Kbh. Anonym fra 1778. J. GC. Huth — — — Efterretning om Svampenes Op- rindelse,. som findes i Bygninger, og det sikreste Middel til at forekomme samme. Kbh. 1778. 8vo. Magnus Ketelsen. F. paa Island, Bogtrykker i Hrappsy, ibid. Nogle Forsøg, som ere gjorte med — Fre og — — Sædearter, som med Fordel kunne dyrkes i Island. Kbh. 1779 et edit. Islandice cum emendationibus, Hrappsy eod anno. Udgiver af ,Islandske Maanedstidender“ for 1774. I Nov.-Hæftet pag. 17 en Kritik af Eggert Olafsøns Lache- nologia (Maöurtabök). April 1775, p. 110—111 om alga saccharifera. Jørgen Høst. F. °/, 1734 ved Aarhus, Depon. i Aarh. 1752. Rejste til Marokko og kom "tilbage 1767, blev Etatsraad og døde 1794. Efterretninger om Marokos og Fes. Kbh. 1779. ger- manice ibid. 1781. Anonym fra 1781. Underretning om den islandske Mos eller Fjældgræs 1). Christiania 8vo, Esaias Fleischer. Forsøg til en dansk Haugebog. Kbh. 1782. Björn Halldörsson. Grasnytiar eda gagn — — — etc. Kupmannah. 1783. 8vo. Thomas Aarbye. F. ”/ 1756 i Odense, blev Contorchef i Rentekammeret og Justitsraad. Beskrivelse over det saakaldte sorte Korn, Polygonum tartaricum (Handelstid. 1783 Nr. 27). Peder Leschley. F. i Frederikshald, beskjæftigede sig navnlig i Liverpool med Handelen. (+ 1797 ibid?) Anmærkninger om Norges Skovvæsen (Minerva I. 1783. pag. 40.) ') Historiam naturalem et usum oeeonomicum hujus lichenis — —- exponit auctor. (Brünn. 1. c. p. 235.) 329 Urban Bruun Aaskow. Fod ”/, i Brondshgj, blev Etatsraad og + 1806. Observationes de usu medico florum Urnicæ (Coll. reg.. soc. Haun. Bd. Il. pag. 162.) Johan Ludvig Mansa. Gartner m. m. ved Marienlyst. Have-Katekismus, eller Grundregler for nyttige Have-- Vexters Dyrkning i Danmark. Kbh. 1787. K. Host. P. F. Bergius, om de sibiriske Ceder, oversat. (Euphro-- syne 1796. Bd. 1. pag. 76.) (Beskrivelse m. m. af Pinus Cembra L.) Jorgen Henrik Lund. Privatlerer i Kbh., 7 1808. Om Planternes Neeringsstoffer, efter Darwin (N. Lunds: Landvæsensmagazin 1802, Oct. og Decbr.) Herbarier i B. B. H. Herom se Lange: Bot. Tidsskr. 1875, 3die Række Bd: 1. (Særtryk) pag. 49 off. 330 Rubus * commixtus nova subspecies auctoribus K. Friderichsen & 0. Gelert. (Vide pag. 245—947.) Rubus * commixtus n. subspec. R. * Dethardingii F. & G. Bot. Tidsskr. XVI pag. 237 (non Krause) R. * Dethardingü f. nostras F. & G.: Rubi exsicc. Daniæ & Slesv. Fase. III Nr. 84. Turiones virides angulati vel obtusanguli, glabri vel sub- glabri, aculeis debilioribus, subulatis, ad basin compressis muniti. Folia quinata, tenuiora, supra pilis subtilibus densis- sime, peculiariter, interdum fere cano vestita, subtus plus minusve pubescentia vel subcano-tomentosa; serratura ar- gute duplicata ,corylifoliacea“, folium terminale ovatum ‘vel ovale, breviter acuminatum. Rami florigeri glabri vel subglabri. Inflorescentia paniculata, vulgo angusta, supra -subracemosa, pedunculis, brevibus, patentibus vel inter- dum magis composita ramis longioribus. Axes aculeis debilibus subcurvatis vel rectiusculis. Sepala albo-cano-tomentosa; petala :alba; filamenta alba stylos virides superant. f. glandulosa F & @.: Bot. Tidsskr. XVI p. 121 (sub. R. centiformi.) | Turiones aculeis numerosis inæqualibus et sæpe glandulis compluribus muniti; folia latiora, grosse et vulgo subinciso-serrata. Inflorescentia vulgo sat glanduligera et amplior. f. parvifolia n. f. foliis parvis supra vulgo dense cano- ‘tomentosis; foliolo terminali elliptico. Crescit in Dania et Slesvigia orientali, præterea in Suecia, :ad Lübeck .et Braunschweig, in Moravia. 331 Register over de udførligere omtalte Planter, er tomb BE biologi, Fk: = Fænolostr El. = Floristik, M. = Morfologi, S. = Systematik|. De med Kursiv trykte Navne ere Synonymer. = Side Merasicce [ST] ES SA 226101 PA sariemeæ [HE RE . 111—140 Agaricus aureus Pers. var. Vahlii Schum. [S.] . 124 — capnoides Fr. [S.| . 129 = marginatus Batsch. FSU Be rks ey Ey 195 — serotinus Schrad. [Fluorescens| . . . . 233 Alnus glutinosa Gärtn. [F.| . . 157 — means DOME)... 157 Amomis acris Berg |S.| . . . . 289 — oblonglata Berg |S.| . 289 — Pimento Berg |S.| . . 289 — pimentoides Berg |S.| 289 Anamomis punctata (Vahl) Gri- SODOMIE near home DO Ancyrophorus crassipes Raunk. nov. gen. et spec. 93.110 Anemone Hepatica L. [F.]. . . 161 — nemorosa L. [F.| . . 161 — ranunculoides L. |F.| 161 Areyrella RISK ES] AR . - . 60 Arcyria affinis Rfski. [S.] ... 61 = Zr aarschum, (Salen «che 92 —. aurantiaca Raunk. mova spec... ... 61, 109 — carnea Schum. |S.| . . 57 — cinerea (Bull.) IS.| 57, 107 — incarnata (Pers.) |S.|. 61 — nutans (Bull.) IS.|... 60 Side Arcyria Oerstedii Rfski [S.] . . 60 — pomiformis (Roth.) [S.| 57 — punicea Pers. [S.| 59, 108 — serpula Wigand [S.] . 62 — umbrina Schum. [S.] 58, 108 Arcyriaceae Rfski. [S.] . . . . . 59 Atropa Belladonna |F.|..... 161 Badhamia capsulifera (Bull.) |S.| 71 — hyalina (Pers.) [S.] . 70 — macrocarpa (Ces) |S. — panicea (Fr.) [S.] — utricularis (Bull.) 7 Bartsiaalpnmas ni) un. 92 Boletus ramosus Fl. Dan. |S.|. 23 Brassica juncea Goss |S.| 173, 17 — lanceolata Lge |S.| 170—177 — oleracea L. |Fl.| . . .:178 Brefeldia maxima (Fr.) |S.| . . 96 Bryonia marmorata Petit HONOR Mec eue 249 Buellia canescens [F1.] . . . . . 937 Bulgaria inquinans (P.) Fr. [S.] 237 Calyptranthes Krugii Kiærsk. nov. specs. . . . . 248 — pallens Griseb. [S.] ..... 250 — Sintenisii Kiærsk. nov. SPECTRE TEGNENE se 6 250 Galyptropsidium Sinte- nisii Kiærsk. nov. spec. 280 Cassandra calyculata Don |Haa- rote hu dak Nes so tale Side Cassiope tetragona Don [Haa- ets AUOVIR IE Bew. 312 Castilleia pallida Kth. [B.) 220—223 Gerasus avuum man. 157 — vulsarıse INRA 157 Ceratieze |S.]| ee ce eee 103 Ceratium hydnoides Alb. et Schz. Sa sme ere ESS RER 103 Cetraria nivalis [FL] ...... 237 Chaeromyces maeandriformis Vittad “clear oer ieee 298 Chondrioderma Cooke: Rstfski. [STE 86 — difforme (Pers.) [SET ARE S 83 — floriforme (Bull.) [Sienne 84 — Michelii (Lib.) ISA IE EL 82 = Oerstedii Rfski [SAN SRE 83 — physaroides (DOMMIST rem? — radiatum (L.) Sa re Et Le 84 — reticulatum AIR RISE] ANNEE — spumarioides (Bir.)ulsaler ze NS Clathroides Mich. [S.] ..... 07 Clatroptychiaceae Rfski [S.|.. 47 Clatroptychium rugulosum (War iSite. 48 Clethra scabra |Haarets Udvikl.| 313 Closterium angustatum Kütz. She ce uc: TT 142, 150 — margaritaceum Ja- cols. AIME 141 Coelonemetx SRE 52 Colchicum autumnale L. (F.] . 161 Comatricha Friesiana De B.[S.| 94 — nigra (Pers.) [S.| . 94 — Persoonii Rfski [S.| 93 typhina (Roth.) [S.] .... 94 Cordyceps alutacea Fr. [FL]. . 235 Cornuvia serpula (Wgd.) [S.] . 62 Certinarius einnamomeusL.|A.| 19 | Side Cosmarium Blyttii Wille * Ho f- fii Borges. nov. sub- spec. ; Cucumis Corda [S.] Danicum Bürges. nov. spec. Kirchneri Börges. noy. spec. ... 148, prægrande [S.| 146, subpunctulatum Nordst. [S.] scenes 144 trachypleurum Lund b.verrucosumKirchn. [S.| Crategus monogyna Jacq. [F.| 157 oxyacantha Jacq. [F.| 157 . 6-10) tie tele 9 ER Craterium aureum Schum. [S.| 80 = leucocephalum (Pers) SEE 80 — minutum (Leers.) [S.| 79 — Oerstedii Rfski [S.]. 79 = pedunculatum Trent. IS.].. Are 79 — vulgare Ditm. [S].. 79 Cribraria argillacea Pers. [S.|. 51 — aurantiaca Schrad. [S| 50 = cernua Schum. [S.] . 51 — intricata Schrad. |S.]| 50 — Lycopodii Fr. |S.|. . 90 — rufa Roth. [S.].. . . 49 — splendens (Schrad.) [SF ee 30 — stellata Schum. [S.]. 50 Cribraniacede (SJ. „= eG 49 Qrdeusimernus L. [Rule 161 Cudonia circinans Fr. [FL] . . 285 Delesseria alata [A.] . .. . 16, 19 Dictydium cernuum Pers. [S.|. 51 — splendens Rfski [S.] 50 Dictyostelium mucoroides Bre- feld’ IS... teat aces me 101 Didermar Pers || KK rigen 83. Diderma conglomeratum Fr. |S.| 73 — crassipes Schum. [S.] 84 — difforme Pers. |S.|.. 83 — oblongum Schum. [S.] 72 — spumarioides Fr. |S.| 82: Diderma spurium Schum. [S.| — squamulosum Alb. et SCH IS. jr. a RA. Didymiaceae Rfski [S.]. .... Didymium affine Raunk. nov. spec. . 88, — Clavus (Alb. et Scar) SN re — confluens (Pers.) RATE AE ME PRE — Cookei (Rfski) IS: Re 86, — discoideum Rfs. | (Sali ER ia | — farinaceum Schrada [sale — Michelii Lib. [S.] = microcarpon ES Re — spumarioidesFr. Dale Ss Se — squamulosum (Alb. et Schz.) | SALE, Endophyllum Sempervivi (Alb. et Schw.) Bary RE; Enerthenema elegans Bowm. Se. — papillata (Pers.) BIER: Enteridium macrosporum Raunk. nov. spec. 48, — olivaceum (Ehrb.) WS. — Rostrupii Raunk. nov. spec. | 48, | Eranthis hiemalis Salisb. [F.| | Euastrum elegans Bréb. [S.| | 143, HMucribrania Risk (Suni... en Eugenia Bahamensis Kiærsk. TOMY SPEC ere tees We — cocdata (Sw.) DC. [S.] | _ tigrinumSchrad. Side Side 84 | Eugenia Eggersii Kiersk. nov. SDECH RI 2 Serve 268 88 a sferkuganeaBoir. ST] . 255 80 LL arbi KER nov. SECAM RE SKAT! 271 109 —Wo[sabeliana Kiærsk. MOVES PEC RES ANT 972 87 — Krugii Kiærsk. nov. SDÉCRAN ANA =... seat 259 86 — laterifiora Eggers [S.| 261 — lateriflora Griseb. [S.| 261 109 — laterifiora Willd. [S.| 263 — longipes Berg [S.]. . . 274 89 — Prenleloupii Kiærsk. nov. spec. . . 275 87 — sessiliflora Vahl [S.|. . 263 82 — sessilifiora DC. [S.] . . 263 — Sintenisii Kiersk. 87 TOM SPE CM en... 263 Euperichaena Raunk. [S.] . .. 53 82 | Euphrasia officinalis L. [B.]. . 226 Frankia, spec, IEEE 234 88 | Fuligo flavescens Schum. [S.| . 77 — Lycoperdon Schum. [S.| 96 85 — plumbea Schum. {S.] .. 48 229 92 92 106 106 161 266 258 = ne: Schu Sr en — 4 septicau(b.WiStb. eu 77 Galanthus nivalis L. [F.]. . . . 161 Gloeosporium filicinum Rostr. lEliijaegeesa, sk 236 — Phegopteridis VEL ester nat 236 — Pteridis Harkn. IE... 236 — Struthiopte- ridisRostr.nov. SEGA GTS Nee 237 Gomidesia Lindeniana Berg SANS UT 257 Helleborus niger L. |F.|.... 161 Hemiarcyria clavata (Pers.) [S.] 64 — rubiformis (Pers.) BA ak. STE 63 — serpula (Scop.)|S.| 64 Hypocrea alutacea Tnl. |Fl.| . 235 Irpex fusco-violaceus Fr. |Fl.|. 233 AR Lacnobolus Arcyrella Rfski. |S.| 55 Lamproderma arcyrioides (Som- mens) Syre — columbina (Pers.) ISA Ian re — Lycopodi (Fr.) SARA 90 = physaroides (Alb. et Schz.) [Si .. — violacea (Fr.) [S.] Mean sum Sa. a Ledum groenlandicum Oed. [Haarets Udvikl.| . . 308, Leiocraterium Rfski [S.| . . .. Leocarpus fragilis (Dicks.) [S.| Leotia circinans Pers. [F1] . . Lepidoderma Carestianum (Ra- bens tigrinum (Schrad.) KEN TRS EA Er Leptosphaeria marina Kostr. nov. spec. ..... Licea caesia Schum. [S.]. . .. CRU SAR ISIN ISA EEE rugulosa Schum. [S.] . . inc ea. cea e:t| Suen aaa. Lilium candidum [F.]...... Lindbladia effusa (Ehrb.) [S.] . Loiseleuria procumbens Desy. [Haarets Udvikl.] ..... Luzula campestris DC. [F.] .. multiflora Lej. [F.]. . . Lycogala cinerea Schum. [S.] . contorta Ditmer |S.] . epidendron Buxb. [S.} ferrugineaSchum. |S. | — miniata Schum. [S.]. plumbea Schum. |S.] Lycoperdon cinereum Schum. SEERE ES — corticale Schum. SAT — epidendron Buxb. [Su] srt ARE fragile Dicks. |S.| radiatum L. |S.|. ungulinum Schum. Side 91 91 109 90 91 83 313 79 78 235 85 85 234 83 46 48 45 161 46 312 161 161 62 334 Side: Marlierea Sintenisii Kiærsk. nov. spec. Marlieriopsis Kiærsk. nov. gen. Eggersii Kiærsk. nov. Melanomma Hippophaës Fabre [F1.] Mentha arvensis L. [B.] . . . . 240 Micrasterias papillifera Breb.[S.| 149 Monadineae Ss... u we 100. Monoderma {S.|-) 1. 2 = ao eee 81 Mucor, septieus In. IS Ie Vire — serpula Seop. |S.]. . . . 64 Mycetozoer [S.k 41, . ... 97103 Myrcia Fenzliana Berg |S.| . . 257 — ferruginea(Poir.)DC.[S.] 255 — Kegeliana Berg |S.| . . 254. — leptoclada DC. [S.]. . . 256 Sintenisii Kiærsk. |S.| . 257 splendens (Sw.) DC. [S.] Myrcianthes Krugii Kiærsk. nov. spec. Myrteugenia Kiærsk. subgen Myrtus cordata Sw. [S.] . . - | sessiliflora Spreng [S.] Sintenisii Kiærsk. NOV: ‚Speck... ee splendens Sw. [S.] . .. Stahlii Kiærsk. nov. nov. en 1e. detre Kar let's Rite Myxomycetes [S.| Narcissus poéticus [F.| Nectria Brassicae Ell. et Sacc. [EN CREUSER 235 PedicularishiB see 205— 220 euphrasioides Steph. |B. | flammea L. [B.] . . hirsuta tr] lanata (Willd.) [B.] 213 lapponica L. [B.]. . 219 Oederi Vahl |B.|. . 214 Sceptrum carolinum LL BI] 2 e0egs2 15-2 Pedicularis sudetica Willd. [B.] — verticillata L. [B.]. Peltigera venosa [F1]. . . . .. Penium margaritaceum (Eh- Halo): Sc SE omen era Petasites officinalis [F.] Perichaena cano-flavescens Raunk. nov. spec. — corticalis (Batsch) IS are — depressa Lib. |S.] — fusco-atra (Sibth.) — nitens Raunk. novaspeehk..... Perichaenella Raunk. nov. subgen. ... Peziza minuta Leers. [S.| ... Phyllodoce coerulea Gr. et Godr. (Haarets Udvikl.) ..... Ehysaracese rise (Si)... 4. 3 | Physarum affine Rfski [S.]. . . — albo-punctatum Spine ISERE — aurantium Schum. [S.] a TES — aureum Schum. |S.| — bulbiforme Schum. SAR Er ER es = cinerascens Schum. lee chai once — cinereum (Batsch) SEN Re OPEN — citrinum Schum {S.| — Clavus Alb. et Schz. IS anne sees — columbinum Pers. IS ee DES — confluens Pers. [S.]. — conglomeratum (Fr.) (STRESSEN RS er — contextum Pers. [S.] — depressum Schum. ER ara — didermoides (Ach.) SRE de de — didymum Schum. |S. | 339 Side 215 915 73 72 76 19) Physarum globosum Schum. — macrocarpon Ges [S.| 72 — marginatum Schum. See er 76 — microcarpon Fr. |S.| 87 — nitidum Schum. |S.| 78 — nutans Pers. [S.] . . 76 — ovoideum Schum. |S.| 71 — Oxyacantha Schum. SR Ed ce 87 — paniceum Fr. [S.]. . 70 — pedunculatum Selma [Sale 0: 80 — Pini Schum. [S.] . . 76 — psittacnum Ditm. Sat ae Mort 74 — purpuraceumSchum. Sea. er: el 76 — pyriforme Schum.. Se mi AR 66 = Schumacheri Spreng SARA aA 74 — solutum Schum. [S.| 76 — subulatum Schum. (SH Rei te ie 70 — turbinatum Schum. Isle eu 79 — vernicosum Schum. SAP ae ah ee ap 78 —_ violaceum Schum.|S.| 75 Pimenta acris (Sw.) Wight et Arn. var. grisea Kiærsk. TON ANA TN ES ols) ait wel 289 Plasmodiophora Brassicae Wo- OMIS EE. ue 102 Plasmodiophoraceae ...... 101 Polygonum amphibium L. |B.| 239 Polyporus igniarius Fr. |Fl.|. . 233 — umbellatus (P.) Fr. FE... 090 Bolysipbonia (Ave... ue... 1—19 Populus candicans Ait. |F.| . . 157 hyalinum Pers. |S. leucophaeum Fr. |S. luteo-album Schum. iS. ER N PA [S gracilentum Fr. |S. [S S ‘Populus tremula L. [F.] ....... Puccinia Caulincola Schneid. FL] SRE res — Oreoselini (Strauss) RES] RN CT Reticularia alba Bull. [S.] . . - — Carestiana Rabenh. [See GES cms — Lycoperdon Bull{S.] — maxima Fr. fS.].. Rinanthusn Bene. 993—296 Rhododendron lapponicum L. [HaaretsxUdvikl oe . . es Rubus commixtus Friedr. et Gel-mova spec... ...... ‘Salix acutifolia Willd. [F.]. .. -— pentandra L. [FJ]. ...... :sambucus nigra ARE..." — racemosa L. [F.].. Schraderella Rfski [S.] . . . .. Sclerotium giganteum [Fl.]. . . Secale cereale L.:[F.].. . . . . “Sulene: inflata. Sm.![B.l® ..... Sistotrema occarium (Secret.) Fr 1 MN SR Er Septoria Oreoselini (Lasch.) [Fl.] Side 157 229 89 85 96 96 232 229 . Sinapis juncea (L.) Jacq. |S.| 173, 176 — lanceolala DC. [S.] 174, 176 Sorbus fennica Kalm. [F.]... 157 — scandica .Fr.'[F.]. ... 157 ‘Sphaeria alutacea Pers. [FL] . 235 .Sphaerocarpus capsulifer Bull. TO EIN ee 74 — cylindricus Schum. [S.] . ‘46 — floriformis Bull. Sl. she = RAS == operculata Schum. {S.] 19 — utricularis Bull (Se Se a “Spumaria alba Bull. [S.]..... 89 — alba Schum. fS;] . . 82 — cornuta Schum. '|S,|] :89 — didermoides Ach. [SÅ en RR 12 — granulataBchum. [S;] 473 336 Side Spumaria minuta Schum. [S.]. 73 — physaroides DC. [S.] 82 Staurastrum aculeatum (Ehrenb.) CS] "NR 147 = *cosmospinosum Borges. nov. sub- spec.” KKR 147, 151 — bicorne Hauptfl. [S.] 148, 151 — muticum var. sub- spinosa Jacobs. [S.] 146 = Oxyacantha Arch. IS. EURE 147, 151 = quadrangulare Bréb. [So] eee eee 146, 151 — Sebaldi Reinsch [S.] 148, 151 Stemonitaceae Rfski [S.]. . . . 89 Stemonites arcyrioides Som- mer. 18. oe 91 — Cribraioides Fr. [SI SUR 90 — dictiospora Rfski See 95 — fasciculata Ehrb. [SI » bee 95 — ferruginea Ehrb. TS IE 95 — fusca Roth: [SI] „ 95 — globosa Schum.[S.] 94 — leucocephala Pers. TSS AMEN — nigra Pers. [S.] . 94 — ovata Schum. [S.] 94 — papillata Pers. [S.] 92 — physaroides Alb. et Schz.']S.] . 2978 — pomiformis Rfski PSA NES 57 — rufa Rfski [S.].. 49 — typhina Roth. [S.] 94 — violacea Fr. [S.] . 91 — violaceaSchum.[S.] 95 Stereonemeæ [S.]........ 69 Succisa pratensis Moench [B.] 241 ‘Tetramyxa parasitica Göbel [S.] 103 Thymus Serpyllum L. [B.] . . 240 Side Tilmadoche gracilenta (Fr.) [S.] 76 — mutabilis Rfski [S.]| 77 Side Trichia purpurea Schum. [S.] 59 MT LOCTOIIS PERS MIS I 2.163 — nutans Pers. [S.] . 76 SCA DEA IRSK SE EE (OS = Pini (Schum.) [S.]. 76 rr vara. Pers PISTE NN OD Trachycraterium Rfski [S.] . . 79 — venosa Schum. [S.] .. 64 Trichia aurea Schum. [S.]. . . 80 —- virescens Schum. [S.|]. 66 — Botrytis Pers. [S.]. .. 67. | Trichiaceae Riski [S.] ..... 63 — Botrytis Schum. [S.| . 63 | Triuris major V. A. Pouls. — cernua Schum. [S.] . . 76 nov. spec. [S. M. A.] 293—306 — chrysosperma (Bull.) Tuber album Sow. [FL]... . 228 [SSI es Re a ats 69 | Tubercularia Brassicae Lib. — cinerea Schum. [S.|.. 57 RATS a © cs 935 — citrina Schum. [S.] .. 64 | Tubulina cylindrica (Bull.) [S.] 46 —… clavata Pers. [S.] ... 64 — fragiformis Schum. — contorta (Ditm.) [S.] . 68 ee 0 46 — elongata Schum. [S.] . 60 | Tussilago Farfara L. [F.] . . . 161 — fallax Pers. IS.].... 66 | Uromyces Primulae DC. [Fl.]. 229 — favoginea Schum. [S.] 65, 66 | Ustilago violacea (Pers.) |Fl.]. 230 — flexuosa Schum. [S.] . 61 | Veronica alpina [B.] . . . . .. 204 — fragilis Rfski [S.]... 67 — saxatilis Jacq. [B.] . 203 — Jackii Rfski [S].... 69 | Xanthidium antilopaeum (Bréb.) — mucoriformis Schum. IS 149, 151 SURE ENS PA Sr, 94 — Brebissonii Ralfs. f. — nigripes Schum. [S.] 65, 66 basidentatum — mivea Fl. Dan. |S.] .. 74 Borges nov. var. 148, 151 — nutans Schum. [S.| .. 60 | Zostera angustifolia Rehb. | Spi- — ovata Schum. [S.] . .. 69 nel ern 162, 169 — physaroides Schum. [S.] 90 — marina L. [Spiring] 162, 169 Rettelser og Tilføielser, (Corrections). 6 Lin. 15 f. n.: i — les: il. 10 — 10 f. n.: ne — læs: en. 145 — 18 f. n.: striolatum — les: striatum. 945 — 3 f. n.: 1883 — les: 1889. 947 — 12 f. n.: Kullen — les: Kullen (Lidforss). 311 — 7 f. n.: Phyllodse — les: Phyllodoce. 242 tilføjes: Hertil Tavle 15, Bryonia marmorata Petit, ~ Corrigenda disertationis de Myrtaceis. 249 Lin. 9 sup. cataphyligerum lege: cataphylligerum, 250 — 10 sup. Junque lege: Yunque. 251 — 11 inf. St. Marco lege: S. Marco. — — 13 inf. Limoncello lege: Limoncillo, 255° — 1 sup. Roschill lege: Rosehill. — — 19 sup. Sierra da Juncos lege: Sierra de Juncos, — — 7 inf. Mayaquez lege: Mayaguez, — — — — labucoa lege: Yabucoa. — — 6 inf. Mariaco lege: Maricao. — — 5 inf. Monati lege: Manati. — — 3 inf. Altanusa lege: Altamira. — — — — Jarabacoa lege: Jarabacoa. 256 — 14 inf. Fi. exs. lege: Fl. exs. 258 — 2 sup. Penuelar lege: Peñuelar, —: — 17 inf. Foxhill lege: (Foxhill). 259 — 6 sup. Jabucoa lege: Yabucoa, — — 11 sup. Munoz lege: Muñoz, 260 — 12 sup. infime lege: infima. | — — 11 inf. Sieneguillo lege: Cieneguillo. | 261 — 18 sup. Jumbec lege: Jumbee. 262 — 12 inf. Jabucoa lege: Yabucoa, 266 — 8 sup. Janco lege: Jauco. — — 9 sup. id lege: ad. — — 12 sup. adde (Eggers 1887), aw) ud 339 2 inf. Aiklins lege: Acklins. 3 inf. Ouater lege: Quater. 3 sup. Sintdnis lege: Sintenis. 4 sup. Fggers lege: Eggers. — — Jabucoa lege: Yabucoa. 6 inf. affimis lege: affinis. 17 sup. uxta lege: juxta. inf. Kiæsk. lege: Kiærsk. 17 inf. Ruperto lege: Rupert. 3 inf. dichaciis lege: dichasiis. 13 sup. spæroideæ lege: sphæroideæ, 13 inf. Junque lege: Yunque. 2 sup. Jabucor lege: Yabucoa. I Indholdsfortegnelsé. (Table des matières). Rosenvinge, L., Kolderup, Dr. phil.: Sur la disposition des feuilles chez les Polysiphonia. (Avec planche 1, fig. 1—5) . . . . ... — Sur la formation des pores secondaires chez les Polysiphonia. (Awecmolanche Malie, 6 10a. learn Raunkiær, C., Cand. mag.: Myxomycetes Daniae eller Danmarks Slimsvampe. (Hertil Tavle 2—5). Med Tillæg. Oversigt over Niveetozoernes klasse mn ee TU SN een — Description in English of some new and of some unsatisfactorily known species of Myxomycetes described in the preceding treatise Petersen, Sev., Lærer: Agaricineer, iagttagne i Omegnen af Slagelse Børgesen, F., Stud. mag.: Et lille Bidrag til Bornholms Desmidiee- Flor (Flertallet GE AN en. PIN se — Summa dissertationis precedentis Latine versa . ., ...,... Bruun, Alfr., Assistent ved Landbohgiskolen: lagttagelser over Lgvspring, Blomstring, Frugtmodning og Løvfald i Veterinær- og Landbohgiskolens Have i Aarene 1882—86. (Hertil en OASIS EMI "lee RE PTE Jensen, Hjalmar, Cand. mag.: Zostera’s Spiring. (Med 6 Zink- DOS HITS CD) Nee ENORME — Note sur la germination du Zostera, résumé de l’article précédent Lange, Joh., Professor, Dr.: Sur la synonymie du Brassica lanceo- Ltd OS Cem Re. ANNEE AR RER ei: iu eee — Brassica lanceolata Lge. og dens Synonymi, Uddrag af for a PCT RENE ER A AC ECU CRD ROR aCe ae eh Kiærskou, Hjalmar, Museumsinspektor: Er Brassica oleracea u nogensinde funden vildtvoxende i Danmark? ...... É Raunkiær, C.: Cand. mag.: Notes on the vegetation of the Nore Frisian Islands and a contribution to an eventuel flora of these EEE Te a ene ee ae a + . ‘ — Bemærkninger over de nordfrisiske Øers Plantevwat samt Bids ag til en eventuel Flora over disse Ger. Uddrag af foregaaende Afhandling . . . ; MCE D eee se à € de Le Kon ie Sidé 111 141 Warming, Eug., Professor, Dr.: Biologiske Optegnelser om grøn- landske Planter. 3. Scrophulariaceae. (Med 6 Træsnit og 1 Zinkætsning).. 2.38%... 50 ern ne Sha CCR 202 Rostrup, E., Docent: Mykologiske Meddelelser. Spredte Iagttagelser frå 1888. SLS REED Se ie ok Te |e aoe Re - 298 Raunkiær, C., Cand. mag.: Nogle Iagttagelser over Planter med | forskjelligfermede "Blomster . .< 2 27. m nn soe ene

cal x ] by ig i a) sy 3 d ourn. de Bot. 17) Tavle 11. A. Marlieriopsis Eggersu Krærsk. B Calyptranthes Sintenisii Kiærsk C. Calyptranthes Krugii Mærsk. Ze nn Lugenta Égge sit Atcersh "ISIÆTJT LISIUOIUIS BOJOTLIUN ‘V "ASIBIM LISIUOQUIS wunıiprsdomdAen ‘4 1 i. Etab Ay p 4 & Tra oo > er, à habile øje Hofensb Botan. Tidsskrift Bd. 17 (Journ. de Bot. 17). Tavle 14. i V.A.Poulsen ad nat: del: Axel E Aamodt® løk-Eta Bryonia marmorata nov spec. CCordts lith | Trykt + Hoffensberg & Traps Eta bl | | ee wv SÅ 28 dis nn sa | Botanisk Tidsskrift 174 Bind: 1.—2. Hæfte udkom i Novemb. 1888. a — - Novemb. 1889. A bed: — - August 1890. rr mmm mm rE dim Me » DR ET EN ue u A re ee nn a u en nn u u hu en nenn. “A RSS —= i ee, = FA UNS Zr fg SØ D xd Lass TA 4 » FF FRE | NS ee = Ce” = ME (7e) re (79) D | IOTLNLILSNI _ NVINOSHLINS S3 1#V44171 LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTIO: = ns: > n == a a ” 7 rat = KDI NON = = 3 re ‚I TVR == ac S ac "= =. — | 5 faa) — nm: — de — O LE oO QE =z | Fun | za 2 > ¥ IBRARIES _ SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S3IIYHV dg ei = FA RS 2 ae w oO a N oO > I SO, = = 4 9 = ‘Mh — = = [es = MOS m a m 2 ESS = un = un A B NOIINLIISNI NVINOSHLINS S3IUVYAII LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTE z on = SEE un = os. 00 < = 2 = < N Z +i ie 4 z à O ee O : SE oO ce M n en n nm SPÆR EN a (Oe as oO ke mr = = = = = à 7 = > = > = De 7 n z a. Se == i An ‘J IBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLIWS S31IUVWYE n == == 1 Ww D | he 2 S © aoe X. = œ = & 6 a 5 Wi a z E a = - => pol = . À > = > = > 2 - = = de y ha) ae aix D Zz a z D IBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31YV ' eu" mn Ww = n | = : = < = Å zei Q er Te 4 iy EN = x END = SE BAN 2 2, = 2, i HER = >" = > i me z w = OILNLILSNI _ NVINOSHLINS _ LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITU i n NOILNLILSNI NOILNLILSNI NOILNLILSNI y IBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOIINLILSNI NVINOSHLINS S31YVE i; h i S3INVY911 LIBRARIES SMITHSONIAN an uJ œ << œ m - a 6 = 7 z | x O I, 5 I = m % == N = = i= a = Ue z Z in a Z TS “1 IOTLNLILSNI S314VU4I1 LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION es on es we in z= x RER = = pe = < Ne 1 ö 7 5 > = = KS | 2 8: 2M 2 N = > | si ke i IBRARIES SMITHSONIAN _INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLIWS SJ Iuv4 SX RY AO GY pre \ | N N # / a N SN | IINLILSNI NVINOSHLINS S31UV4Y8g171 LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION SMITH NVINC S SMITE NVIN NOILNLILSNI NOILALILSNI NOILALILSNI BRARIES SMITHSONIAN_INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31yvy417 SIIUYVYYIT LIBRARIES INSTITUTION INSTITUTION INSTITUTION SMITHSONIAN NVINOSHLINS S3IYVYEIT LIBRARIES SMITH NVINOSHLINS S314vaagl1 LIBRARIE ILNLILSNI S3I4VY4I1 LIBRARIES INSTITUTION Zz ao a ns ze 2% a = ee < NS = = Fi > N o = : = 2 2 N BE O 4 ae DE = = = = f = > = => i an z= a =; mn & BRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31Y#VY8911 L NOILNALILSNI LIBRARIES NOILNLILSNI S31YVU9171 LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION N SIJINYYAIT LIBRARIES INSTITUTION NOILNLILSNI S3INVYSIT LIBRARIES INSTITUTION S318V48911 INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS SIJIyvygiıT L 2 Kg. 1ILSNI NVINOSHLIWS S3IYVHGIT LIBRARIES NYINOSHLINS SMITHSONIAN NVINOSHLIWS NVINOSHLIWS In À SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NOILNLILSNI NOILNLILSNI BRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31IYVYYSIı_L N DC BniiLSN SIINVUSIT LIBRARIES INSTITUTION INSTITUTION INSTITUTION LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION À >JDNIAN LGD + NYINCSHLINS S314V4Y9gI1 LIBRARIES SMITHSONIAN NVINOSHLINS S314V4811 LIBRARIES SMITHSONIAN SMITHSONIAN 27 Ga Ys, Ar BE, NVINOSHLIWS SMITHSONIAN #2, # a ES THSONIAN INSTITUTION NOIINLILSNI NVINOSHLINS S3IYVYSIT L oe wig in 3 3088 01698 7406 i ; 17 “7 ; ; ; 155 | i re 2 oe eek TE ek IS SIL LS eee r erh ore 4 ' an EEE RER te PRENTPIE ITS re LITE - d s 4 cm Bra met al ar > 7 RR = ai D As hd a —— — a PS CR EE