= FIL. a ’ a t roe. . ¥€ , rv,” Vr NS de eS oe eet ve BOTANISK TIDSSKRIFT UDGIVET AF DANSK BOTANISK FORENING REDIGERET AF L. KOLDERUP ROSENVINGE BIND 29 MED 6 TAVLER OG 118 TEXTBILLEDER SE oe Orn wn. as ao ™ rt nee ke: ay 1 Ps 4. : ; a a 6 UB D j G i y] Ey \ : COMSSi Vv 6 - Mie b a i VENDU EN 192 2 : ig KO@BENHAVN H. HAGERUPS BOGHANDEL BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1909 1. Hefte, S. 1—96 og Tavle I—II, udkom i November 1908. 2. Hefte, S. 97—200, udkom i April 1909. 3. Hefte, S. 201—344 og Tavle HI—VI, udkom i Juli 1909. 4. Hefte, S. 345—461, udkom i December 1909. INDHOLDSFORTEGNELSE. Afhandlinger. J. S. Deichmann Branth: Soredium, Lepra, Isidium...................... F. Bergesen: Notes on the Shore Vegetation of the Danish West Indian Falondecc-( Vniiieare, MOVIN, sisi so lhe a diate» ones pateolehy cae Sao a Carl Christensen: On Stigmatopteris, a new genus of ferns with a review Gites RIS PVE CEN ee en a a wig yee omer Se) o sya: ghost ee ee a U. Dammer, se Schmidt. C. Ferdinandsen and @. Winge: Mycological Notes. Il................... — —, se Raunkier. E. Lindhard: On amphicarpy in Sieglingia decumbens (L.) and Danthonia | OERI PIRI SVP (1 BEY) 2 ah dhe eA se a Ran ae A. Mentz: Studier over danske Hedeplanters Okologi (II. Archostaphylus- LSS) ey Seley ea ce een ace i SREP che a ee eee rear C. H. Ostenfeld, se Schmidt. Ove Paulsen: Lieutenant Olufsen’s second Pamir-Expedition. Plants col- lected in Asia-Media and Persia. Additions and corrections. (With contributions by W. Tranzschel and O. v. Seemen)....... ee othe Henning EHiler Petersen: Studier over Ferskvands-Phykomyceter. Bidrag til Kundskaben om de submerse Phykomyceters Biologi og Syste- matik, samt om deres Udbredelse i Danmark...................-- —: An account on Danish submerse Freshwater-Phycomycetes, with systematical remarks. (Abstract from the preceding paper)....... €. Raunkier: Fungi from the Danish West Indies. Part I. (CG. Raunkier: Introduction. — C. Ferdinandsen and 0. Winge: Phycomyce- ’ teae, Ustilagineae, Uredineae, Discomyceteae, Pyrenomyceteae et Hengiadimperteeti:), (Wath plate: F100 se8. ooo ie shea cece a te ye oe —: Livsformernes Statistik som Grundlag for biologisk Plantegeografi . . Ove Rostrup: Nogle Undersggelser over Luftens Indhold af Svampekim .. Johs. Schmidt: Flora of Koh Chang. Part IX. (U. Dammer: Palmae. — C.H. Ostenfeld: Lentibulariaceae. — Edw. A. Wainio: Lichenes.) 0. v. Seemen, se Paulsen. W. Tranzschel, se Paulsen. Edw. A. Wainio, se Schmidt. @. Winge, se Ferdinandsen, Raunkizr. Mindre Meddelelser. Dansk Botanisk Forening: WIG TOT AIA: Be 5 5 2 nae ie BAN 5 or Ue cn TR ae ee | 94, 201 291 305 Ekskursioner i 1908: Frederikssund og Hornsherred, ved Axel Lange ............... 90 Faaborgegnen og Als, ved A. Edm. Andersen................. 185 Bohuslens Skergaard; ved A.se1delim s..:.. 05.22 2). 2. te eee 188. (Ci hy ¢- PPE Races A's 5 yA oho as, soe oe PORE O adic 6. < 188 Kege,, ved- C,H. 'OstentelinfoewOowimee: 4.7.0 520. 5..... 2. ee eem 189 Ekskursioner i 1909: Ledreborg; ‘ved ‘C]BeO(Sientedd) 20) eeperce tore wee oe 4AM. Mgens: Klint, ved Gc Omog ws: sbamds.. sa 25 eee in ecole - = eo 4AS Rold: Skov; ‘ved dacobiHart2 . i540. 4. ¢ enous wie eee ee ein 447 Tokkekob Hegn og Frederiksborg Store Dyrehave, ved Axel Lange og Severin Petersen oo). scien oe 4AY 5te Beretning fra Komiteen for den topografisk-botaniske Undersegelse al Danmarks . 2055 weeks Os eee eens «oe leas eect ae 84 Gte Boreinine fra samme ys so2 30 hen tone 3 hea ee 194 Andre Meddelelser: HoMortense ny ved Bie. Wi TMT i. Sacre oss e eeccets sere eee 337 Emil Christian Hansen, ved L. Kolderup Rosenvinge........ 441 Dansk botanisk Litteratur i 1906 og 1907, sammenstillet af Gia AGiimiis te misieimiger tags, teparsiere ss ctoke tease avec sore cl tena eae 170 Cc. H. Ostenfeld: Smaa Bidrag til den danske Flora. Y............. 326 K. Wiinstedt: Optegnelser fra en Ruderatplads ..................- 330) R. Rasmussen: Bemerkninger om Veksten af Bladet hos Alaria esculenta pag) Perper... 5.2. maski peer ae eae oh eR 333 Atropis suecica Holmberg, en ny Gresart for vor Flora, ved C. H. Ost nPe lid yo s..cise tides oso ce eis ohtis, Tose lee eae a ee 196 Jens ‘Bangs: Have Aalborg, ved A. Jacobsens. 05. ereer ate tee 197 Udvalget for. Naturfredning.. 2. 5255 2: 4c testins ones oe eee peo 197 Botanisk; Rejsefond: . 0°. 2, spon fen 2 a sae eos t ted i oe tse It is true that the climate is unfavourable. Even if at times rain will fall plentily and many days together, the ground, never- theless, is very dry most part of the year. Owing to the shape of the surface and scarcity of mould, the water runs rapidly away and the ground, and what is on it, will soon become quite dry. On account of this the dry climate, together with the always quite unscientific, remorseless treatment of the wood, renders a rich vege- tation of fungi impossible. Compared for instance to what is the case in the primeval forests of Santo Domingo there is, as before said, in the Danish West Indies no mould, or mould is very scarce. This fact in con- nection with the spoiling of the woods permits the sun and the wind to dry up the falling trunks, branches and leaves so far that saprophytic fungi can hardly grow here. Consequently very few of the bigger, fleshy Hymenomycetes are to be found and they will appear only sporadic. Anything that might call to mind the vege- tation of fungi in our woods in autumn is never to be seen. On wood in the watercourses or guts, that most part of the year are dry, you will find some hard Polyporaceae, though not many. Especially where roads are cut through wood and bush along the guts, and trunks and branches are thrown down into the guts, a rather rich development of Polyporaceae and of some other fungi f. inst. Schizophyllum is to be found on the branches below, where they are best protected against drying up. It seemed to me that the development of fungi is richest in the higher parts of the islands f. inst. at Crown on St. Thomas and on the mountain-tops to the west of Coral Bay on St. Jan. The highest mountain-ridges and tops were often wrapt up in rain while the lower regions were quite dry. Also a richer fungi-vege- tation is to be found on the north-side of the mountain-slopes, the north-side being less dry than the south-side. Another also rather favourable native-place is on St. Croix along the guts that have water here all the year round. Especially favourable it is where the wood is dense and giving shade over the gut from where the fallen trunks and branches are not removed. As fungi in The Danish West Indies upon the whole are very scarce and, besides, most of them are small, one has to look hard for them to get a result. On my excursions I was, as a rule, looking out also for them, but only in some places I gave them a special interest, as f. inst. where I stayed for some time, namely Se: eae at Lovenlund and at Crown on St. Thomas, the regions around Cruz Bay, Coral Bay (Debt, Bordeaux, Caroline ete.) and America Hill on St. Jan and near Jolly Hill (Mount Stewart Gut, Cresquis- and Caledonia-valley) on St. Croix. As in my studies in the Danish West Indies I had, as before said, other objects, | dare not at all think my collections of fungi complete. I hope only that the result of my gatherings, together with the before named, earlier published findings, will form the beginning oi a complete Danish West Indian Fungi Flora. L Phycomyceteae, Ustilagineae, Uredineae, Discomyce- teae, Pyrenomyceteae et Fungi imperfecti by C. Ferdinandsen and 9. Winge. (With Plate I—II.) The fungi of these groups, hitherto known from The Danish West Indies, are represented by very few species. E. Fries enumerates in Novae Symbolae Mycologicae 24 species from D. W. IL, among which only one, Xylaria Poitei Fr., belongs to the groups here examined. In F. Borgesen og O. Paulsen: Om Vegetat. paa de Dansk- Vestind. Wer, Bot. Tidsskr., 22. Bd., Kbhvn., (French edition: La végétation des Antilles Danoises, Rev. Gén. de Bot., 1900) Rostrup gives a list of fungi, comprising 31 species, among which 20 Auto- basidiomycetes; the groups examined by us (vide supra) are also represented by only 11 species: Coniothyrium melasporum (Berk.) Sace., C. Palmarum Cda., Daldinia concentrica* (Bolt.) de Not., Dichomera Saubinetii (Mont.) Cke., Erysiphe communis* Fr., Hypo- erea rufa* (Pers.) Fr., Hypoxylon coccineum Bull., Lisea australis Speg., Schroeteria Cissi (D.C.) De Toni, Uromyces Asclepiadis Cke., U. Sidae Thiim. In Millspaugh: Flora of The Island of St. Croix, Field Co- * The species marked with * are also to be found in Raunkier’s collection: Hypocrea rufa occurs in our list as Trichoderma lignorum Harz, and Daldinia concentrica Ces. et De Not. is surely identic with our D. Esch- scholzii Rehm. 1 =P ee lumbian Museum, Publ. 68, 1902, Ellis and Kelsey have listed 20 species of fungi, whereof 18 belong to the groups examined in our treatise: Aecidiella Triumphettae* E. et Kels., Albugo Tragopo- gonis* (Pers.) S. T. Gray, Asterina Colubrinae HK. et Kels., Coleo- sporium Ipomaeae (Sch.) Bur., Guignardia sp., Hypospila cordiana E. et Kels., Phyllachora graminis* (Pers.) Fckl., Physalospora sp., Puccinia Convolvuli (Pers.) Cast., P. heterospora* B. et C., P. Men- thae Pers., P. opulenta* Speg., P. Spermacocis B. et C., P. Ver- noniae (Cke.) Grev., Schroeteria Cissi (D. CG.) De Toni, Uredo commelinacea* KE. et Kels., U. Gouwanae E. et Kels., Uromyces Howei Pk. Further Saccardo reports several fungi, especially great Py- renomycetes, as collected in “India occidentalis’ by Danish in- quirers (Krebs, Orsted a.o.). Hence however it docs not follow, that the records in question belong to The Danish West Indies, because the named collectors have travelled over many other is- lands of the Antilles. The number of species determined by us comes to 75, and thus the sum total of fungi, not belonging to Basidiomyceteae and Myxomyceteae, which are hitherto known from The Danish West Indies, amounts to 95 species. The system and the synonymy used in our treatise agree with those of Saccardo. Phycomyceteae. Albugo Ipomaeae-panduranae (Schw.) Swingle. Syn.: Mcidium Ipomaeae panduranae Schw. Caeoma convolvulatum Lk. Uredo Convolvulae Spreng. LKecidium Ipomaeae Schw. Cystopus Convolvulacearum Otth. Cystopus Convolvulacearum Speg. . Cystopus Ipomaeae panduranue (Schw.) St. et Sw. The conidium-layers are Caeoma-like, big, often curved, and break forth through a lengthy fissure of the epidermis. These layers occur mostly on the underside of the leaves and are united in groups of until * The species marked with * also occur in our list under the following names: Pucciniosira Triumphettae Lgh., Albugo Ipomaeae-panduranae (Schw.) Sw., Phyllachora graminis (Pers.) Fckl., Puccinia heterospora B. et C., P. Ipomaeae-panduranae (Schw.) Syd., P. Commelinae Holw. ~ —_ Jv — 2 cm. diam., which are often forming conspicuous convexities in the hypophyll with corresponding concavities in the epiphyll. As the above list of synonyms‘) indicates, this fungus has been described several times as a rust-fungus, and its habitus comes also very near to that of a Caeoma. Undoubtedly also Cooke has understood these Albugo-conidia as the aecidiospores to his Puccinia Ipomaeae (Sac- cardo: Syll. Fung. VII, p, 671). Hence it must be considered as ob- jectionable, when H. et P. Sydow in Monograph. Ured. I Puccinia p. 324 state P. Ipomaeae Cke. (sensu autoris) as synonymous with P. Ipomaeae- panduranae Syd. in spite of the heterogeneity of the first named species. If the uredineal element in P. Ipomaeae Cke. has really its place under the species P. Ipomaeae panduranae (Schw.) Syd., as stated by H. et P. Sydow l.c., the Cookean species will thus turn out to be composed of two elements: Albugo Ipomaeae panduranae (Schw.) Sw. and Puc- cinia Ipomaeae panduranae (Schw.) Syd. On leaves of Ipomaea pes caprae. St. Croix: Sandy Point 16.1.06 (nr 1806), 26. 1.06 (nr. 3107). St. Jan: Riff Bay 8.3.06 (nr. 1804); loc. unknown: (nr. 2614). Ustilagineae. Ustilago Fimbristylis Thiim. Bull. Torr. Bot. Club., Jan. 1876. — On Fimbristylis diphylla. St. Thomas: Crown Nov. 1905 (nr. 3122). Ustilago Maydis (D. C.) Cda. Icon. V p. 3. — In a corncob of Zea Mays. St. Croix: Jolly Hill 16.1.06 (nr. 1839). Uredineae. Aecidium Cissi Wint. Hedw. 1884 p. 168. — On Cissus sicyoides. St. Croix: Caledonia Valley 2.2.06 (nr. 1807); Jolly Hill 30. 12. 05 (nr. 1816). St. Thomas: Crown 7. 12.05 (nr. 1820 b); Lovenlund Nov. 05 (nr. 1820 a), Dec. 05 (mr. 1828), 14.12.05 (mr. 1833), (mr. 2191). Coleosporium Sonchi (Pers.) Lév. Ann. Scienc. Nat. 1887 p. 373. — Uredo on leaves of Elephantopus mollis. St. Croix: Jolly Hill 20.1.07 (nr. 1788, nr. 1794). Puccinia appendiculata Wint. Flora 1884 p. 262. H. et P. Sydow: Monographia Ured. I Puccinia p. 244 contains a detailed description of this species, and it is here especially pointed out ) In Wilson: North American Peronosporales pg. 68 (Bullet. Torrey Bot. Club Febr. 1907). Bethy atx that the teleutospores vary rather much in size according to the host- plants. In our specimens the teleutospores are very small, as the length of the spores is 37 # max., while the breadth (which of the Tecoma stans-forms is said to be 26—32 y) is hardly more than 25 yp. After the description (H. et P. Sydow 1. ¢.) the uredo appears as small point-shaped heaps sitting on yellowish spots that do not come out strongly. Our specimens do not quite answer to this, as the uredo-sori, though (as it seems in an early stage of development) partly being of the above described appearance, will often show quite another and a very characteristic aspect. Partly they appear in big heaps on sharply marked yellow spots, and partly they are found on the mainridge and the side-ridges of the leaf which on centimeter-long stretches are deformed into (in dry state) wood-hard swellings that are often irregularly crooked and outwardly covered with a thin layer of cinnamon-coloured spores. This pathological appearance puts in mind Spegazzinis description of the Tecoma stans-leaves affected by Uredo Lillot Speg. Fung. Arg. nov. v. crit. p. 234 (“Tumoribus majusculis . . . in sicco sublignosis . . . extus cortice proligero tenui ferrugineo vestitis’’). Also microscopically our uredo and Uredo Lilloi Speg. agree exactly, on account of which we are allowed to presume that this one represents a special rich development of the uredo-stage belonging to Puccinia ap- pendiculata Wint. Hence the supposition that Uredo Lilloi Speg. represents the unknown uredo-stage of Puccinia elegans Schroet. (H. et P. Sydow l. c. p. 245) surely will turn out not to be right. On leaves of Tecoma stans. St. Croix: Hamsbay 27. 12.05 (nr. 3072); Northside 27. 12. 05 (nr. 1824); Jan. 06 (nr. 1795, nr. 1827). Puccinia Arechavaletae Speg. Fung. Arg. Pug. IV p. 22. — On Cardiospermum microcarpum. St. Croix: Jolly Hill 4.1.06 (nr. 1821, nr. 3087). Puccinia Blechi Lgh. Bull. Soc. Myc. de France, 1895 p. 214. — On Blechum Brownii. St. Thomas: Lovenlund 5.5.06 (nr. 1809), 10.5.06 (nr. 1813, nr. 3070). Puccinia Commelinae Holw. Ann. Myc. 1904. — Uredo on Com- melina sp. St. Thomas: Lovenlund. Dec. 05 (nr. 1802). Paccinia Emiliae P. Henn. Hedw. 1898. — On Emilia sagittifolia. St. Croix: Jolly Hill 26. 12.05 (nr. 3063). — On Emilia sonchifolia. St. Croix: Jolly Hill 96.12.95. (@r. 1823), 95.41; O6e(iresien7: Jan. 06 (nr. 1826). sl? el Puccinia heterospora Berk. et Curt. Journ. Linn. Soc. X p. 356. — On Sida supina and (nr. 1673) Sida sp. Mesospores are very numerous, two-celled spores most often of the Diorchidium-typus. St. Croix: Jolly Hill 30.12.05 (nr. 1673). St. Jan: America Hill 21.3.06 (nr. 1837). St. Thomas: Lovenlund 16.12.05 (nr. 1825). Puccinia insueta Wint. Hedw. 1887. —. Uredo (Syn.: U. crasse- tunicata Wint.) on a Malpighiacea (Stigmatophyllum periplocifolium?). St. Croix: Jolly Hill 4.1.06 (nr. 1822, nr. 3086). Puccinia Ipomaeae panduranae (Schw.) Syd. in H. et P. Sydow: Monograph. Ured. I Puccinia p. 323. Under Albugo Ipomaeae panduranae (Schw.) Sw. — vide supra — we have already had occasion to mention this species and to make some remarks on it. The specimens examined are collected upon Ipomaea triloba, Ip. sp. and Quamoclit coccinea and contain nothing but aecidia. On Ipomaea these agree perfectly with the description by H. et P. Sydow ].c., while the form on Quamoclit has less developed nearly plate-shaped pseudoperidia and more pulverulent contents. The species-identity of the two forms however is doubtless, as rather typical aecidia sometimes occur also on Quamoclit and as the microscopic characters agree exactly in the two forms. On Ipomaea triloba. St. Croix: Sandy Point 8.1.06 (nr. 1817). On [pomaea sp. St. Thomas: Lovenlund 7.12.05 (nr. 1830). On Quamoclit coccinea. St. Croix: Jolly Hill 25.12.05 (nr. 1799), 2.1.06 (mr. 1803); Ox- ford 30.12.05 (nr. 1798); 1906 (mr. 1796). St. Thomas: Lovenlund Dec. 05 (nr. 1801). Puccinia leonotidicola P. Henn. Bot. Ergebn. der Kunene-Sambesi- Exped. 1902. With the uredo-stage of the above-named African species our Leo- notis-uredo agrees as well macro- as microscopically and is surely iden- tical with it. Teleutospores (which according to Hennings are very scarce on the African specimens) were not to be found. On Leonotis nepetifolia. St. Jan: Cruz Bay 17. 2.06 (without number). St. Thomas: Lovenlund 14.12.05 (nr. 1834), 6.5.06 (nr. 1810), 11.5. 06 (nr. 1805), 17.5.06 (mr. 3077). 0 ee Puccinia macropoda Speg. Fung. Arg. pug. Il nr. 34. — Uredo (Syn.: U. striolata Speg.) on Iresine elatior. Teleutospores unripe. The characteristic uredo-spores differ some- what from the form on T[resine celosioides described by Spegazzini. Especially the deviation from the globose-ovoid form is sometimes rather great. (Oblong spore-individuals of until 40 ~ >< 16 y% are to be found). The striation of the membrane is often very steep (cfr. ‘‘transversim conferte ruguloso-striatulo”) sometimes parallel with the longitudinal axis of the spore. The spots narrow purple-edged. St. Croix: Caledonia Valley 2.2.06 (nr. 1793). St. Jan: Cruz Bay 12. 2.06 (mr. 1808). St. Thomas: Lovenlund May 06 (nr. 1831). Puccinia Raunkierii Ferd. et Wge. sp. n. Pl. I, fig. 1. cidiis caules petiolosque incolentibus, dense gregariis, distorsiones tumoresque szpe valde elongatas efficientibus, cupulatis; pseudoperidiis albidis, margine subintegro. — A‘cidiosporis subglobosis, ellipsoideis, obovoideis, sepe angulatis, omnino irregularibus, subtiliter verruculosis, cinnamomeis, sub vitro aurantiacis, 22—36 (nonnullis usque 50) uw x 16—25 yw, granuloso-farctis. Uredosporis teleutosoris intermixtis, subglobosis, ellipsoideis vel ob- ovoideis, plerumque 26—31 » x 21—26y, brunneo-flavis, aculeis validis, deciduis, hyalinis obsessis. — Teleutosoris phyllogenis, maculas_pallido- flavas 1—2 mm diam. hypophyllas formantibus, amphigenis, plerisque epi- phyllis, in greges orbiculares circulariter aggregatis confluentibusque, ca- staneo-brunneis. Teleutosporis ellipsoideis, utrimque rotundatis, apice vix incrassatis, medio non vel vix constrictis, crassetunicatis, brunneis, 32 — 40 pp >< 22—26 yw (raro oblongo-obovoideis 45—50 y long.), pedicello hyalino, flexili, superne cire. 6 yw crass., deorsum attenuato, usque 55 longo preeditis. Species haec Aicidium Rivinae B. et C. complectitur. In caulibus, petiolis foliisque Rivinae humilis in insula St. Thomas Indiae occidentalis (leg. Raunkier). This autoecic species here described is the first Puccinia known on a plant of the family of the Phytolaccaceae. The aecidia formerly described by Berkeley and Cooke (Aecidium Rivinae, Fungi. of Cuba nr. 606) produce considerable deformities (hypertrophies and torsions) of the stems and the petioles, and on the limbs are found numerous uredo- and teleutosori of the fungus. Sori are. always applied on the overside of the leaf while the corresponding parts of the underside appear as light yellowish spots. As a rule a circle of lengthened sori appears round a bigger roundish middle-sorus, the whole complex soon forming one confluent mass. Later some sori may also appear in the light spot on the underside of the leaf pcan ehy 2 though here never reaching such rich development as that of the sori on the overside. The teleutospores often have an oblique insertion of the pedicel, in extreme cases vertical septum. Monstrous, clavate, 3—4-locular spores are to be found here and there among the normal ones. St. Thomas: Lovenlund 10. 5. 06 (nr. 1819, nr. 3066), Dec. 05 (nr. 1832). Puccinia Synedrellae P. Henn. Hedw. 1898 p. 277. — On Syne- drella nodiflora. St. Croix: Jolly Hill 31. 12.05 (mr. 1818). St. Thomas: Levenlund 7.12.05 (nr. 1829), 10.5. 06 (nr. 1814). Puccinia Urbaniana P. Henn. Hedw. 1898 p. 278. — On Stachy- tarpheta sp. With this species the Stachytarpheta-Puccinia examined will have to be identified. The macroscopical aspect is very characteristic and agreeing with that of the description of the said species (H. et P. Sydow: Monogr. Ured. 1 Puccinia p. 310). Microscopically our specimens differ by having still more varying sporeforms than has P. Urbaniana (vide H. et P. Sydow ]. c. tab. XXI). From the nearly globose less frequent mesospores, trans- itions to very lengthened forms of spores are to be found, which almost until apex are hardly broader than the pedicel. The thickening of the membrane (as a rule uniform all over the whole cell) is often very con- spicuous until 4/4 of the diameter of the cell. St. Thomas: Crown 9.5.06 (nr. 1811). Pucciniosira Triumphettae Lgh. Berichte D.B.G. 1891 p. 344. — (Syn.: ? Coleosporium pallidulum Speg.). — On living leaves of Trium- phetta sp. The teleutospores are chained, hyaline and enclosed in pseudoperidia as a rule appearing on the overside of the leaf as small yellowish papille that are sometimes hornshaped lengthened. mis Gro: Jolly Bill) 25,1205 ‘mr. 1800), 23:.1.06 (ur. 1792), (nr. 3081); Oxford 30.12.05 (mr. 1797); 1906 (nr. 1790). St. Thomas: Nov. 05 (nr. 1835). Uromyces Euphorbiae Cke. et Peck. 30 Rep. p. 90. — Teleutospores on Euphorbia prostrata. St. Croix; Kings Hill 3.2.06 (nr. 1845). Discomyceteae. Ascophanus carneus (Pers.) Boud. Ascob. p. 60. — On dunkey- dung with Sporormia intermedia Auersw. St. Thomas: Lovenlund 17.12.05 (nr. 3102). 2 Ae Ciboria (>) sp. Old specimens on branches. Ascomata brown, stalky, 2—3 mm. broad St. Thomas: Crown 1.12.05 (nr. 3110). Lachnea scutellata (L.). Suec. pag. 458. — On Musa. St. Croix: Jolly Hill 28.12.05 (mr. 3099). Trichopeziza episphaeria (Mart.) Lamb. Myce. Belg. II p. 524. — On Hypoxylon rubiginosum Fr. On the stromata we found some small specimens of a Trichopeziza (syn.: Dasyscypha or Lachnum) having quite the microscopical appearance of the named species. In the description of this no microscopical cha- racters are given, owing to which it is an open question whether the species belongs to Dasyscypha (what most likely is the case) or perhaps to Lachnum. The material examined does not allow us to settle the question as only the spores were well preserved; these are elliptic-oblong — oblong-fusiform, 4—5 # = about 2 y, hyaline. St. Jan: America Hill 17.3.06 (nr. 1735). Pyrenomyceteae. Perisporiaceae. Asterina Coccolobae Ferd. et Wge. sp. n. Pl. 1, fig. 2. Maculis nullis. Peritheciis in greges orbiculares, 1—2 mm. diam., dispositis, epiphyllis, atris, applanato-scutatis, structura distincte radiata, margine crenulato-fimbriato, ambitu irregulariter ellipticis vel subrotundatis, cire. 175—350 4 diam., hyphis brunneis, septatis, saepe anastomosantibus, 4'/2—6'/2 » crass., hyphopodia semiglobosa 9—12 4 = 6—8 yp gerentibus, cinctis. Ascis late ellipsoideis ovoideisve, nonnumquam subglobosis, ses- silibus, 388—50 w >< 25—37 yw. Sporidiis octonis, conglobatis, cylindraceo- oblongis, utrinque subtruneatis vel late rotundatis, crasse tunicatis, 1-sep- tatis, ad septum constrictis, 20—25 4 >= 8—11 y, juvenilibus flavidulis, maturis brunneis. Ad folium vivum Coccolobae uviferae in insula St. Croix Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier). St. Croix: Sandy Point 8.1.06 (nr. 3111). Asterina coriacella Speg. F. Puigg. nr. 348. — On living leaves of Cestrum. St. Jan: Makumbi 20. 3.06 (nr. 1771); (mr. 2802). Capnodium sp. On leaves of Mangifera indica that were black from the velvet-like covering of Fumago vagans, we succeeded in seeing perithecia in sure connexion with the Fwmago-mycelium. As these perithecia were unripe we were not able to determine the species; however it is doubtless that =, they belong to the genus Capnodiuwm, and not unlikely they belong to Capnodium salicinum Mont. The spores were still hyaline, elliptic-oblong. St. Thomas: Lovenlund Dec. 05 (nr. 1768). Erysiphe communis (Wallr.) Fr. Summ. veg. Scand. p. 406. — On Sida sp. St. Croix: Jolly Hill. 30. 12.05 (nr. 16738). ot. dan: @ruz Bay 12.:2:;06¢(nr.:1677). Meliola asterinoides Wint. Hedw. 1886 p. 96. — Spores some- what larger than those of the type. On leaves of Piper peltatum. St. Thomas: Crown Novbr. 05 (nr. 2183). Hypocreaceae. Nectria (Lepidonectria) grammicospora Ferd. et Wge. sp. n. | a Re CaS Peritheciis stromate pulvinato, usque 4 mm. diam., primo immersis, dein erumpentibus, confertis, basi modo insculptis, facile secedentibus, ellipsoideis-subglobosis, 300—350 » >< 200—250 yw, textura carnosulo- membranacea, pallide ochraceis, oculo nudo — presertim basi — albido- furfuraceis, papilla minutissima nuda instructis. Vestimento sub vitro e cellulis subrotundatis, 10—15y diam., hyalinis, laxe juuctis, hine inde in squamulas quasi acervatis, composito. Ascis juvenilibus fasciculatis, sur- sum truncatis, subsessilibus, maturis valde elongatis, indeque pedicellatis, clavatis vel oblongo-ellipsoideis, p. sp. 35—60 % (sec. elongationem —- provexam et ordinem sporarum) >< 8'/2—-10 4. Sporis octonis, distichis vel inferne monostichis, oblongo-ellipsoideis, utrinque rotundatis, nonnullis subinaequilateralibus, ad septum non constrictis, maturis distincte longi- trorsum striatulis, 12—14 w >< 5 yw, singulatim hyalinis, gregatim brun- neolo-translucidis. — St. conidiifero Dendrochium sp. sistente. Ad ramum corticatum in insula St. Thomas Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier). St. Thomas: 1905 (nr. 3103). Nectria (Lasionectria) setosa Ferd. et Wge. sp. n. Pl., I fig. 4. Peritheciis superficialibus, discretis vel perpaucis gregariis, initio glo- bosis, dein applanatis siccisque pezizoideo-collapsis, 1/1—1/2 mm. diam., colore carneo vel aurantiaco, setis sparsis, concoloribus, rigidis, coremii- formibus, inferne crassis, sursum leniter attenuatis varieque fimbriato- divisis (conidiophoris?), usque 100 ~ long. — praesertim parte inferiori — obsessis. Ascis juvenilibus lanceolato-subfusoideis, maturis cylindraceo- clavatis, 50—70y (p. sporif.) >< 8—10'/2 , in pedicellum tenuem, mox secedentem, usque 20» long. leniter attenuatis. Sporidiis octonis, superne a ee subdistichis, inferne plerumque monostichis, oblongo-ellipsoideis, utrinque rotundatis, ad septum non vel vix constrictis, 12—14"/2 4 >< 5—6 y hyalinis. Ad vaginas siccas putridasque Musae (?) sp. in insula St. Thomas Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier). St. Jan: West End 14. 2.06 (nr. 3095). St. Thomas: 1905 (nr. 3098). Nectria vulgaris Speg. Fung. Arg. pug. IV, nr. 198. St. Croix: Jolly Hill 5.1.06 (nr. 1725). Nectria sp. Unripe specimens. St. Jan: Cruz Bay 14.2.06 (mr. 1752). Sphaerostilbe intermedia Ferd. et Wge. sp. n. Pl. I, fig. 5. Stromate substrato adnato vel margine libero, pedes conidiophororum cingente lisque connato, convexo subplanove, hypocreoideo, 2—6 mm. diam., in sicco pallide carneo vel luteo-albo, ostiolis peritheciorum auran- tiaco-papillato, humefacto subcinnabarino. Peritheciis stromate immersis, ostiolis obtuso-conicis erumpentibus, ovoideo-subglobosis, 170—200 y» diam. Ascis linearo-cylindraceis, apice rotundatis, 70—85 yz x 5'/2—7"/2 ~, sub- sessilibus. Sporidiis octonis, monostichis, ellipsoideis, utrinque rotundatis, nonnunquam levissime inaequilateralibus, episporio subtiliter granuloso, |-septatis, ad septum non vel vix constrictis, 10'/2—121/2 4 >< 4'/2—5!/2 yw, flavidulis. (Sub ejaculationem sporarum asci valde elongantur, et sporae altera ab altera removentur). Conidiophoris stromati concoloribus, ad typum Stilbi formatis, pedicello usque 1 mm. long.; capitulo subgloboso 400—600 y diam. Conidiis ellipsoideis vel oblongo-ellipsoideis, 4—8 yw >< 2y, hyalinis. Species S. hypocreoidi Kalchbr. et Cke. et S. hypocreoidi P. Henn. (quae species in posterum melius S. Henningsii appelletur) affinis, iisque quasi intermedia. Ad corticem arborum in insula St. Thomas Indiae occidentalis (Leg. Raunkier). In Grevillea IX p. 26 (t. 36 fig. 25) Kalehbrenner and Gooke have described and pictured a Sphaerostilbe with Hypocrea-like stroma because of which they have called it S. hypocreoides. To this fungus _ the species here described is evidently related; our spores however are more slender and less granulated (S. hypocreoides: sp. 1O—12 =< 7p, cfr. the drawing |. c.) and the conidia are more varying in length (S. hypocreoides: con. 5><2y). On the other hand S. intermedia, here described, has some resemblance with the South-American S. hypocreoides P. Henn. (Fung. Blumenav., Hedw. 1902, p. 4), for which species we propose the name S. Henningsii as the species-name hypocreoides is ae h used by Kalchbrenner and Cooke for another Sphaerostilbe (vide supra). The differences between S. intermedia and S. Henningsii are to be found especially on the following points. S. Henningsii nobis. S. intermedia sp. n. P= 2 ein, Wa. es mo PHEGUNA: cate) suka sre ia «ae 2—6 mm. diam. 150—180 w diam....... Capit. conidiophori ... 400—600 w diam. Cyundrcelavat., Go—79 9 Asel oe ee linearo-cylindr. 70—85 long., p. sp. 50—60 4 . p long., subsessiles. OVOSE. Ca thstio sarin nae wt oh SpPOrAl TS a. cect. «3 subtiliter granulatae. 8—10 uw < 4—5u..... Contig poncte SS 4—8 py <2 yu. St. Jan: Caroline 5. 3.06 (nr. 3105); West End 14. 2. 06 (nr. 3121). St. Thomas: Crown 1905 (nr. 1697); Lovenlund 17.12.05 (nr. 3074, nr. 3078). The fungus grew in all localities together with Stilbum Kar- stenti Sacc. Sphaeriaceae. Daldinia Eschscholzii (Ehrenb.) Rehm, Ann. Myc. 1904. Our Westindian Daldinia-material belongs to this species, originally regarded as a Daldinia concentrica-variety. The species Eschscholzii is characteristic by a copper-coloured pruina and a more spongious interior; the spores are also somewhat smaller. Rehm states the spores to be 10—124%> 5y. Such constancy in spore-breadth did not occur in our rather rich material; we found the length always being about 12, while the breadth was between 51/2—6%/4 yw. As Rehm about the asci only states: “ascis cylindraceis, subevanidis” and as in a single case (nr. 3079) we found many good asci, we are giving a diagnose of them as follows: Ascis cylindraceis, 70—75 » >< 7'/2—10 yw p. sp., in pedicellum tenuissimum, flexilem, 20--25 y long. attenuatis, sporidia octona, superne subtransverse, inferne subrecte monosticha foventibus. The length of the spore-bearing portion of the ascus is very constant and not so great as by D. concentrica. St. Croix: Jolly Hill 12. 1.06 (mr. 1711a); South-west 8. 1. 06 (nr. 1726). St. Jan: America Hill 17.3.06 (nr. 1784); Caroline 12. 3.06 (nr. 1730); Coral Bay 4.3.06 (nr. 1691), 5.38.06 (mr. 1746); Cruz Bay 17. 2.06 (nr. 1758). St. Thomas: Crown Dec. 1905 (nr. 3079); Lovenlund 6, 11. 05 (are 1698 De 627/19 05. (ar. 1727), “Tae 19705: (nr. 1696)),". 17. 12. 05 (nr. 1705). ae) se Eutypa aurantiicola Speg. Fungi Guaran. II, nr. 65. Our specimens are quite in accordance with Spegazzini’s detailed description, the perithecia only being on an average somewhat larger. This deviation surely arises from the different substrata (Spegazzinis specimens were found upon naked roots of Citrus Aurantium). Eutypa comosa Speg. is closely related to this species and E. micromeria (Mont.) Sacc. seems after the description hardly to be different. —- On stumps of wood. St. Thomas: Crown 1.12.05 (nr. 3110). St. Jan: Debt 10. 3.06 (nr. 1653, nr. 3106). Eutypa flavovirescens (Hoffm.) Tul. var. multiceps Sow. Engl. Fung. Ill, t. 394. By this variety that also occurs in Denmark the stroma forms no extended coherent crust but is as broken into small separated stumps. In some elder specimens the yellowish-green colour otherwise characteristic for the interior of the fungus had gone through to the surface so far that the stroma had also outwardly a dirty-green tinge. — On stumps of wood. St. Jan: Cruz Bay 14. 2.06 (nr. 1750, nr. 1753). Hypoxylon (Placoxylon) St. Janianum Ferd. et Wee. sp. un. PL. ok tis...G, Stromate superficiali, repando (fragm. examin. 5 cm. et ultra long., 3 em. lat.), 4/2 em. alto, hine inde obsolete rimoso, margine undulato- tumidulo, irregulariter, distincte vero limitato, intus fuligineo-fusco, extus crusta ferruginea, ostiolis peritheciorum obscurioribus punctata, tecto, strato subperitheciali fibroso, textura fere daldiniacea, instructo. Crusta obtegenti externe modo ferruginea, interne autem vivide rubra, inter perithecia singula -+- profunde penetrante. Peritheciis monostichis, densissime stipatis, tubulatis, usque 1°/4 mm. long., 1/3 mm. crass. Ostiolis levibus, crateriformiter pertusis, crusta obscurioribus eamque papillatim penetrantibus. Ascis (perpaucis fragmentis visis) cylindraceis? Sporidiis ellipsoideo-subnavicularibus, utrinque rotundatis, e latere leviter compressis, 14'/2—19 4 = 7—8'/2 y, pluriguttulatis, atro-fuscis. Species Hypoxylo (Penzigiae?) areolato Starb. affinis, cui speciei nomen Hypoxylon Starbeckii proponimus, quum H. areolatum exstel anterius (B. et C. Cub. Fung. nr. 824). In insula St. Jan Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier). The species here described and its relatives seem to come near the limit of the genus Hypoxylon. Hypoxylon rubiginosum Fr. Summ. Veg. Scand. p. 384. St. Croix: Caledonia Valley 2.2.06 (nr. 1760); Prosperity Garden (are Oa): 15 St. Jan: America Hill 17.3.06 (nr. 1735), 19. 3.06 (nr. 1737); Caroline 26.2.06 (nr. 1732); Cruz Bay 14.2.06 (nr. 1757); Debt 10. 3.06 (nr. 1728). St. Thomas: Crown 1. 12. 05 (nr. 1687, nr. 1701, nr. 1702); Lovenlund 6.11.05 (nr. 1698 ¢). Hypoxylon pseudopachyloma Spey. F. Fueg. nr. 191. Spores 11—13y < 5—7Ty. St. Croix: Cresquis 4.1.06 (nr. 1722). St. Jan: Cruz Bay 14.2.06 (mr. 1748). St. Thomas: Crown 1905 (nr. 1697), 1.12.05 (nr. 1702). Nummularia Bulliardi Tul. Select. Fung. Carp. II, p. 43. St. Jan: Cruz Bay 15. 2.06 (nr. 1751). St. Thomas: Crown 1. 12. 05 (nr. 1706); Lovenlund 6. 11. 05 (nr. 1698 a). Local. unknown: (nr. 1704). Nummularia cincta Ferd. et Wge. sp. n. Pl. Il, fig. 1. Stromate per corticem erumpente ejusque laciniis erectis arcte cincto, pulvinato vel placentiformi, margine angusto, tumidulo, circuitu orbiculari vel parum elongato, 2—6cm. (et ultra?) diam., 2—15 mm. crass., fusco, intus concolori, textura subcoriacea. Peritheciis periphericis, monostichis, dense stipatis, cylindraceis vel subovoideis, circ. 1 mm. >< 1/5—1/2 mm.; ostiolis minutissimis, oculo nudo vix conspicuis, discoideo-papillulatis, poro lato pertusis, in speciminibus vetustis obliteratis. — Ascis linearo-cylin- draceis, apice rotundatis, in pedicellum longissimum, fragilem leniter attenuatis, p. sp. 95—105y >< 6—7~y, poro jodo coerulescente. Sporis octonis, monostichis, ellipsoideis vel ellipsoideo-fusiformibus, verrucosis, 13—15 » = 5—61/2 y, singulatim brunneolo-tinctis, gregatim brunneis. Paraphysibus validis, septatis, basi circ. 6 ~ crass., sursum leniter attenuatis, ascos longe superantibus. Ad ramos corticatos in insulis Hispaniola et St. Jan Indiae oc- cidentalis. (Leg. Raunkier). St. Jan: Bordeaux 27.2.06 (nr. 1715); Debt 10. 3.06 (nr. 1747). Nummularia dura Ferd. et Wge. sp. n. Pl. Il, fig. 2. Stromate per corticem erumpente, plano, supra superficiem corticis vix surgente, margine sterili, tecto, ambitu fere orbiculari, 11/2—3 cent. (et ultra?) diam., tenuissimo, intus extusque nigerrimo, glabro, foveolis irregulariter dispersis circ. 2—3 mm. diam. instructo, textura carbonacea, durissima, picem aridam in memoriam revocante. Peritheciis monostichis, densissime constipatis, tubulatis, */4—1 mm. long., circ. '/s mm. crass. Ostiolis pustuliformibus, minutissimis, lente sola conspicuis. Ascis cylin- draceis, apice rotundatis jodoque coerulescentibus, breviter pedicellatis, p. ieee sp. 125—135 >< 7!/2—8y. Sporis octonis, monostichis, e dorso ob- longo-ellipsoideis vel ellipsoideo-fusoideis, e latere inzequilateralibus vel navicularibus, nonnullis subcurvatis, 18—22 4 > 6'/2—7'/2 4, pellucido- fuscidulis. Paraphysibus filiformibus, longis, sursum attenuatis, guttulatis. Ad lignum corticatum arborum in insulis St. Groix et St. Thomas Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier). St. Croix: Jolly Hill, 28.12.05 (nr. 1765). St. Thomas: Levenlund, 6.12.05 (nr. 1685). Rosellinia metachroa Ferd. et Wge. sp. n. Pl. Il, fig. 3. Subiculo nullo. Peritheciis matrice inquinata insidentibus, super- ficialibus, dense gregariis saepeque in plagulas subeffusas confluentibus, globosis, usque °/4 mm. diam., pruina primo rubro-fusca, deinde cinereo- glauca, persistenti obtectis, superne nudis, atro-fuscis, subpapillatis, poro vix visibili perforatis. Ascis lineariter cylindraceis, poro jodi ope coerul- escente, in pedicellum longum leniter attenuatis, 135—170 (p. sporif. 75—100) w x 6'/2—8 w. Sporidiis octonis, monostichis, oblongo-ellip- soideis, e latere visis utrinque acutiuscule rotundatis, subnavicularibus, 13—16y x 5!/2—6%/4, 2- —pluriguttulatis, atro-fuscis. Paraphysibus fili- formibus, longis, 2—4 y crass., apice jodo coerulescentibus. Ad lignum corticatum vel nudum in insulis St. Croix et St. Jan Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier). Species R. cinereo-violascentem Starbiick characteribus multis mire aemulans, absentia autem tota subiculi, pruina primo rubro-fusca, dein cinereo-glauca, persistenti et habitu non stromatico satis, ut videtur, distincta. St. Croix: Mount Stewart 3.1.06 (nr. 1724). St. Jan: America Hill 17. 3. 06 (mr. 1740); Cruz Bay 14. 2. 06 (nr. 1756). Rosellinia St. Cruciana Ferd. et Wge. sp. n. Pl. Il, fig. 4. Peritheciis subiculo nullo, sulcis internervalibus petioli insidentibus, superficialibus, subglobosis, papillula semigloboso-conoidea, brevi, nitenti (nonnumquam disculo insidente) praeditis, !/2—*/4 mm. diam., ferrugineo- pruinosis, atro-fuscis. — Ascis anguste clavatis, superne rotundatis, in pedicellum longum leniter attenuatis, obturaculo jodi ope intense coerules- cente, 150—200 » (p. sporif. 80—110y) =x 10—13 4. Sporis irregu- lariter monostichis subdistichisve, octonis, oblongo-ellipsoideis, subnavi- cularibus, obtusulis vel breviter acutatis, tunica mucosa anguste adjacente, utringque appendiculam saccato-subglobosam, hyalinam, 3—5 yw crass. formante, indutis, 16—20 >< 6—71/2 », 2—4-guttulatis, atro-castaneis. — Paraphysibus filiformibus, septatis, 3 crass., ascos superantibus, evanescentibus. 2 ee yO Ad petiolum siccum Cocoés nuciferae in insula St. Croix Indiae occidentalis. (Leg. Raunkizr). St. Croix; Jolly Hill 22. 1.06 (nr. 1761). Rosellinia subiculata (Schwein.) Sacc. Schw. Car. nr. 175. Characteristic by its light sulphure-yellow subiculum. — As the de- scription of this species by Saccardo (Sylloge Fung. I, nr. 925) is rather incomplete, especially as to the microscopical characters, we are here giving a more detailed diagnose from our rather rich collection: Peritheciis globoso-mammoideis, */s—1 mm. diam., atris, levibus, superne papillo conico minuto, basi subiculo pallide sulphureo, series elongatas formante, cinctis, plerumque ligno insculptis. Ascis lineariter cylindraceis, in pedicellum 10—30 long. attenuatis, 65 —80 (p. sporif.) > 7'/2—10u. Sporidiis oblique monostichis, ellipsoideo-ovoideis, inae- quilateralibus, utrinque rotundatis, plerisque 14—15y > 7'/2 ym, juvenilibus biguttulatis, fuscis, maturis impellucidis, atris. Paraphysibus filiformibus, valde numerosis, hyalinis, 3—5 uw crass., apicem versus angustioribus, obsolete septatis, ascis fere duplo longioribus. — Ad lignum decorti- catum. St. Croix: Jolly Hill 31.12.05 (mr. 3112), 29.1.06 (nr. 1759); Mount Stewart 3.1.06 (nr. 1717). St. Jan: Cruz Bay 14. 2.06 (nr. 1749, nr. 1754). Sporormia intermedia Auersw. Hedw. 1868 vol. VII, p. 67. — On donkey-dung together with Ascophanus carneus (Pers.) Boud. St. Thomas: Lovenlund 17.12.05 (nr. 3102). Stigmatea Piperis Rehm Hedw. 1901 p. 105. — On leaves of Piper medium. St. Jan: Caroline 12. 3.06 (nr. 1784). Locality unknown: (nr. 2618). Xylaria (Xyloglossa) appendiculata Ferd. et Wge. sp. n. Pl. Il, fig. 5. Stromatibus nunc hypoxyloideis, subglobosis, nunc clavatis, stipitatis. Clavulis rugosis, ostiolis peritheciorum exasperatis, long. (specim. maxim.) 3 mm., crass. fere 1 mm., fusco-nigris, intus niveis, deorsum in stipitem primo albo-farinosam, mox nudum, longitudinaliter striatum, cla- vulae fere colore et longitudine leniter attenuatis. Peritheciis remotis, globosis, circ. 200 diam., ostiolis semiglobosis vel subconicis, magnis prominentibus. Ascis cylindraceis, apice rotundatis, poro jodi ope intense coerulescente, in stipitem leniter attenuatis, 105—115 4 (p. sp. 80—87 yw) >< 71/2—8%/4. Sporis monostichis, octonis (rarissime quaternis, 14 long.) coffeiformibus, 11—121/2 > 64/2—7y, 2-guttulatis, fuscis, muco tenui indutis, utrinque appendicula obtuse conica, hyalina, 2—3y long., Botanisk Tidsskrift. 29. Bind. aie ae instructis. Paraphysibus filiformibus, septatis. — Species mensuris micro- scopicis valde constans. Ad folia sicea Crescentiae cucurbitinae(?) in neue St. Croix Indiae occidentalis (Leg. Raunkier). St. Croix: Caledonia Valley 2.2.06 (nr. 1780). Xylaria (Xyloglossa) lignosa Ferd. et Wge. sp. n. Pl. Il, fig. 6. Stromate grosse clavato, compresso, subcurvato, leviter torto, solido, lignoso, apice obtuso, postice in stipitem crassum, brevissimum, glabrum, clavae concolorem sensim attenuato, extus ruguloso, fusco, ex ostiolis peritheciorum nigro-papillato, intus ex argillaceo fumoso, long. (specim. maxim. examinat.) circ. 11 cm., crass. 4 x 2 cm. Peritheciis dense stipatis, late ellipsoideis, */4—1 mm. x ‘/2—*/4 mm. Ostiolis_papilli- formibus, nigris, subnitentibus, poro minuto pertusis. Ascis plurimis jam resorptis, paucis evanescentibus visis, poro jodi ope coerulescente. — Sporis e dorso elongato-ellipsoideis, e latere navicularibus, utrinque rotun- datis, guttulatis, 14—18 » =< 6—7'/2y, maturis atris. Ad truncos in insula St. Croix Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier). St. Croix: Jolly Hill 2.1.06 (nr. 1711b). Xylaria (Xyloglossa) sessilis Ferd. et Wge. sp.n. Pl. I, fig. 7. Clavulis ellipsoideo-cylindraceis, basi subito constrictis, sessilibus, tex- tura carbonacea intusque denique cavis, 3—4mm. long., 2mm. crass., rugosis, fuscis. Peritheciis globosis, circ. 1/2 mm. diam., ostiolis papilli- formibus, minutissimis, sub lente etiam aegre conspicuis, prominentibus. Ascis cylindraceis, juvenilibus apice usque 7 y incrassatis, truncatis, poro jodi ope coerulescente, in stipitem longissimum leniter attenuatis, para- physatis, maturis evanescentibus, p. sp. 80—100 » x 6—7 4. Sporis monostichis, e dorso ellipsoideis vel oblongo-ellipsoideis, nonnumquam ovatis, e latere inaequilaterali-subnavicularibus, seepeque curvulis, 11—15 long. (vel paucis ultra) x 5—6y crass., 2-guttulatis, fuscis. Ad ramulum corticatum in insula St. Thomas Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier). St. Thomas: 1905 (nr. 3100). Xylaria subtorulosa Speg. F. Puigg. nr. 269. Identic with this species or at least nearly related to it is a single young specimen of a Xylaria from St. Thomas: Crown 1.12.05 (nr. 1688). Xylaria subtrachelina P. Henn. Fungi St. Paulenses III, p. 207. A rich material of this species enables us to make some additions to the species-diagnose 1. c. — The stromata are not always single but here and there caespitous and then they have a much developed brownish felt at the base. Sometimes the clavula is two-parted. Beneath the fertile | cortex lies a peculiar white-yellowish tissue, composed of transversal fibres and inwardly fixed to a tough, dark axile string which as a rule will keep unbroken when the clavula is broken. The asci are very long-stalked, the length of the pedicel in a single case reaching 90; most of the stalks however seem much shorter because they are fragile and will easily break. — On brittled wood. St. Croix: Jolly Hill 25. 1.06 (nr. 1710). Dothideaceae. Phyllachora conspicua Ferd. et Wge. sp. n. Pl. Il, fig. 8. Stromatibus matrici innatis, primo +- orbicularibus, minutis, discretis, mox autem dense aggregatis irregulariterque confluentibus vel crustam conspicuam, usque 11/2 cent. diametro formantibus, atris, initio epiphyllis, dein amphigenis, maculis orbicularibus flavis insidentibus easque paene explentibus. Loculis globosis, subglobosis applanatisve, 150—180 » diam., mesophyllo immersis, ostiolis longis, non prominulis praeditis. Ascis cito diffluentibus, cylindraceis, cylindraceo-subfusoideis vel oblongo-ellipsoideis, apice obtuse rotundatis, postice pedicello brevi et tenui, 80—115y x 15 —18 4. Sporis octonis, oblique monostichis vel subdistichis (in ascis subellipsoideis fere conglobatis), oblongo-ellipsoideis, utrinque rotundatis, 19—22 4 x 6'/2—8 yw, continuis, hyalinis, oleoso-farctis. — Paraphysibus filiformibus. Ad folia viva Jacquiniae armillaris ad Coral Bay in insula St. Jan Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier). St. Jan: Coral Bay 2.3.06 (nr. 2666). Phyllachora Cyperi Rehm in Thuem. Contr. Myce. Lus. p. 282. — On Scleria sp. St. Jan: Makumbi 20. 2.06 (nr. 1766). Phyllachora graminis Fckl. Symb. Myce. p. 216. — On Panicum insulare (or maximum). St. Thomas: Lovenlund Dec. 05 (nr. 1767). Phyllachora Randiae Rehm Hedw. 1897 p. 371 subsp. aculeatae Ferd. et Wge. subsp. n. Ascis cylindraceo-obovoideis, clavatis, ovoideis, omnino versiformibus, 40—60 4 < 15—20y. Sporis oblongo-ellipsoideis, 12—13 4 =< 7—8yp. Ceteris typi. Ad folia viva Randiae aculeatae in insula St. Jan Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier). St. Jan: Bordeaux 27. 2.06 (nr. 1742). te! OG Sphaeropsidaceae. Cicinnobolus. On different Oidia (4 different host-plants) we have found Cicinnobolus pycnidia. These were on an average 50—70¥y in length, while the breadth was much varying according to their more or less lengthened shape. The spores which appeared in long cirrhi (for instance 400 » >< 25 yw) were of a constant form and size (7—71/2 4 x 2'/2—3 yp). Hence the forms in question differ much from C. Cesatii De By., common everywhere in Europe on Oidium erysiphoides and O. Tuckeri (pyen. 25 —35y long, sp. 2*/2—3y >< 1), and cannot belong to this species. As, however, the other Cicinnobolus-species are bound to special Oidium- forms (on special host-plants), and our host-oidia are not to be more closely determined, it would be objectionable to bring together these American forms with known European ones. On the other hand it will be wrong to create one or more new species only on scattered’ pre- parative findings, especially when the question is of a still mysterious and disputed organism as Cicinnobolus. In Sylloge Fungorum Cicinnobolus is not at all stated from America; Farlow and Seymour (A provisional host-index of the Fungi of the United States) speak of Cicinnobolus Cesatii De By. on ‘“‘various Kry- sibaceae’”’. St. Croix: Jolly Hill 30. 12.05 (nr. 1673 on Sida sp.), 1.1.06 (ur. 1681 on Crotalaria retusa, ur. 1682 on Priva lappulacea); La Grange 30. 12.05 (mr. 1674 on Cassia sp.). St. Jan: Cruz Bay 12.2.06 (mr. 1677 on Sida sp.). Darluca Filum (Biv.) Cast. Cat. Pl. Marseill. Sup. p. 53. — Parasitic on Uredineae. St. Croix: Jolly Hill 31.12.05 (nmr. 1818 on Puccinia Synedrellae). St. Thomas: Lovenlund 7. 12. 05 (nr. 1829 on Puccinia Synedrellae), Dec. 1905 (nr. 1802 on Puccinia Commelinae). Melophia Eugeniae Ferd. et Wge. sp. n. Pl. Il, fig. 9. Stromatibus epiphyllis, innatis, applanato-convexulis, orbicularibus, rugulosis, usque 4mm. diam., aterrimis, nitidis, zonula angusta rufo- brunnea cinctis, in hypophyllo maculas convexo-depressas, dilute brunneas formantibus. Loculis in stromate singulo pluribus, immersis, applanatis, magnitudine varia, inferne strato nigrefacto limitatis, superne epidermidem convexam levantibus, nondum apertis. Conidiis allantoideo-filiformibus, falcatis, nonnullis vermiformibus, 6—13 wy x 1—1*/2y, hyalinis. Ad folia viva Hugeniae sp. in insula St. Thomas Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier). St. Thomas: Lovenlund 10. 5.06 (nr. 1678). co, eee Pseudodiplodia Xylariae Ferd. et Wge. sp. n. Pl. Il, fig. 10. Pyenidiis superficialibus dense gregariis, globosis, subconico-protractis, nonnumquam applanatis, formaque Roselliniam thelenam in memoriam revocantibus, membranaceis, 100—125 » diam., luteis. Peridio stratis circ. 5 minute-cellularibus composito, intimo conidiifero, ideoque conidio- phoris nullis. Conidiis oblongis, apice rotundatis vel ellipsoideo-subfusi- formibus, nonnumquam varie irregularibus, maturis 1-septatis, ad septum saepius leniter constrictis, guttulis 2—4 oleosis farctis, 61/2—8 = 21/4 — 31/44, paucis superantibus, hyalinis. — Habitu primo obtuito fere Hwrotit. Ad clavulas Xylariae sp. in insula St. Jan Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier), Alfred Moller remarks*) on Didymosporae Hypocreacearum: ‘‘Sac- cardo’s weitere Theilung dieser Formen in Hyalodidymae und Phaeodi- dymae bleibt zweckmiissig ganz ohne Beriicksichtigung. Denn die ersteren sollen ,sporidia hyalina vel olivascentia* und die anderen “sporidia fus- cescentia* haben; aber schon in der Gattung Nectria finden sich die ver- schiedensten Farbenabstufungen”’. The genus Pseudodiplodia, that surely is a conidial stage of a fungus of the family Hypocreaceae, most likely of Nectria, shows as to the spore-colour nearly the same character as this last named genus. The spore-colour is namely here going from hyaline over olive to ‘‘fuscus”’ (P. atrofusca (Schwein) Starb.). On account of this it is misleading, ~ when Lindau (in Engler und Prantl: Natiirliche Pflanzenfamilien I, 1** p. 385) classes Pseudodiplodia among (Nectrioideae-Zythieae-)Phae- odidymae. After analogy from Nectria and owing to the supernumerary of the light-spored species it would be better to class the genus under Hyalodidymae; most correct it would be to place it under a group (Nec- trioideae-Zythieae-)Didymosporae quite without reckoning with the colour of the spores. St. Jan: America Hill 17.3.06 (nr. 1731). Hyphomyceteae. Chromosporium formicarum Ferd. et Wge. sp. n. Pl. Il, fig. 11. Mycelio lignum cariosum penetrante, tenuissimo; conidiis in ramulis curtis acrogenis, pedicello hyalino secedentibus, globosis, guttulis oleosis 1—3 (plerumque 1) repletis, 6—9 y diam., sub vitro aurantiaco-pellucidis, superficiem ligni pulvere luteo-ochraceo obducentibus. — Species habitatione praedistincta, cavernas a formicis in ligno carioso fossas totum obtegens, ibigue solum, non extra crescens. (Teste cl. Raunkier). 1) Phycomyceten und Ascomyceten p. 82 (Schimper: Botanische Mittheilungen aus den Tropen, Heft 9). a2 oy = In insula St. Jan Indiae occidentalis. (Leg. Raunkier). The fungus above described was found in a brittled trunk, occupied by ants, and on the label is written: ‘‘Ant-nest with fungus-culture on the walls of the walks”. In reality there is good cause to presume that this fungus is cultivated by the ants. According to Raunkizr’s obser- vation all the ant-walks in the wood were covered all over with the brown-yellow layer of conidia and outside the walks the fungus was not to be’seen. This does not prove, however, that the fungus is cultivated which only becomes evident when we are comparing the case with Al- fred Moller’s investigations on the relation of certain ant-species to fungi!). His examinations prove that some ants (of the genus Atta a. 0.) know how to cultivate certain species of fungi and how to carry on the cultivation in quite a definite direction. Besides this they know how to weed the culture of all weeds consisting of foreign mycelium, bacteria and the like, consequently they are making these ‘“‘fungus-gardens’’ models of pure-cultures. Furthermore Meller’s experiments have proved that fungus-cultivating ants are eating nothing but their own fungus and have such a love of this food, that only on the point of starving they will try some other food. Comparing our here mentioned finding with these experiences it seems at hand to suppose that the ants, when they are putting up with the fungus, are finding their account in it. — We are to suppose that the conidia of the fungus that are so to speak stuffed with oil are to the ants a good article of food. (Compare the oilrich ‘“Kohlrabihaéufchen” in the South-American ant-species’ fungus-gardens). St. Jan: America Hill 19. 3.06 (nr. 1782). Chromosporium pachyderma Ferd. et Wge. sp. n. Pl. Il, fig. 12. Conidiis globosis, subglobosis angulatisve, episporio usque 4 y in- crassato, 15—20 yw diam., viridi-pellucidis, supra lignum decorticatum crustam tenuem, aerugineam, late effusam formantibus. Mycelio par- cissimo, conidiophoris nullis. Ad lignum decorticatum in insula St. Croix Indiae occidentalis. St. Croix: Cresquis 4.1.06 (nr. 1639); Jolly Hill 16.1.06 (nr. 1647). Fumago vagans Pers. Myc. Eur. I, p. 9. This fungus appears, at it seems, often in The Danish West Indies on many different plants; most richly developed we found it on Mangifera indica, but just here it was also noted that the trees in question were “infested with plant-lice in the top’. We have noted all the known forms of fructification of the fungus with the exception of simple conidi- 1) Alfred Moller: Die Pilzgirten einiger stidamerikanischen Ameisen in: Schimper: Mittheilungen aus den Tropen. £5 Oe = ophores (in other words: long and short pycnidia, coremia, chlamy- dospores and in a few cases perithecia: nr. 1656 perithecia without contents, nr. 1768 Capnodium sp.). St. Croix: Jolly Hill 20.12.05 (nr. 3115 on Wedelia buphthalmoides), 26.12.05 (nr. 1671 on the same plant). St. Jan: Coral Bay (Vrieses Bay) 13.3.06 (nr. 1770a on Cordia sp.?, nr. 1770b on Croton sp., nr.1770c on Elaeodendron xylocarpum). St. Thomas: Crown 9.5.06 (nr. 1762 on Piper medium); Loven- lund Dec. 05 (nr. 1768 on Mangifera indica). Locality: unknown (nr. 1656 on Mangifera indica). Heterosporium repandum Ferd. et Wge. sp. n. Pl. Il, fig. 13. Caespitulis singulis dense gregatis, intricato-confluentibus, indeque faciem mycelii ramulos late obtegentis praebentibus, atris. Conidiophoris simplicibus vel parce ramosis, septatis, incremento sympodiali flexuosis, usque 250 long. x 5—6y crass., fuligineo-fuscis. Conidiis cylindricis, utrinque rotundatis, constanter 3-septatis, ad septa non constrictis, 21— 28 uw x< 5'/2—7 yp, paucissimis paululum infra ultrave, nonnumquam gut- tulatis, fuligineis, distincte verrucosis. Ad ramulos siccos indeterm. in insula St. Thomas Indiae occidentalis (Leg. Raunkier). St. Thomas: Lovenlund 16.12.05 (nr. 1658). Oidium Cyparissiae Syd. Hedw. 1897 p. 163. St. Croix: La Grange 30. 12.05 (nr. 1672 on Euphorbia sp., nr. 3068 on Euphorbia pilulifera(?)). St. Thomas: Lovenlund 14.12.05 (nr. 1676 on Euphorbia sp.). Oidium. On many host-plants we have found indeterminable remainders of oidium-chains and mycelium being constantly without perithecia. As a rule the measures were the same as said for Oidiwm erysiphoides Fr. St. Croix: Jolly Hill 1.1.06 (mr. 1680 on Phaseolus semierectus, nr. 1681 on Crotalaria retusa, ur. 1682 on Priva lappulacea), 3.1.06 (nr. 1675 on Cosmos sp.), 17. 1.06 (nr. 1843 on Rhynchosia minima), 23.1.06 (nr. 3082 on Elephantopus spicatus); La Grange 30. 12. 05 (nr. 1674 on Cassia sp.). Periconia atra Cda. Ie. I, p. 19. — On Saccharum officinarum. St. Croix: La Grange 5.1.06 (nr. 1659). Physospora rubiginosa Fr. Summ. Veg. Scand. p. 495. — On bark. St. Jan: America Hill 17.3.06 (nr. 3020); Caroline 12. 3.06 (nr. 1640); Coral Bay 12.3.06 (nr. 2931). Pucciniopsis Caricae Earle. Bull. New York Bot. Gard. 1902 p. 340. — Vide Pl. Il, fig. 14. ee The very rich material of this fungus has made it possible to give some additions to the diagnose of this species (I. c.) made after the last stage of the development of the fungus (compare: ‘‘On decaying leaves of Carica Papaya’). — On the green leaves the infection is very con- spicuous because they are speckled with plenty of until 3 mm. broad spots which are glaring yellow-white, especially on the over-side, while on the under-side they will soon be filled by the outbreaking sporodochia. These are from the beginning brown-yellow, ceraceous, but by and by they are always becoming brown-black. The spores from our specimens were as a rule one-celled, and many of these were seen germinating with until 3 germinative hyphae (see the figure!). Hence cross-walls are not always to be found. In our specimens they were upon the whole rare and indistinct. After this Pucciniopsis Caricae is very closely related to the genus EKpidochium Fr. — The longest spores were measured to 27 pn. St. Thomas: Lovenlund 10. 5.06 (nr. 1787). Stilbum (Stilbella Lindau) Heveae (Zimmerm.) Sacc. et P. Sace. Bull. Inst. bot. Buitz. 1901 p. 21. This pretty hyphomycetous fungus with a shining ruby-coloured base is described from Buitenzorg, Java, found on Hevea brasiliensis, As all characters exactly agree and the fungus is upon the whole very characteristic there is — even if our specimens reached until 2mm. in height (while about 1 mm. for the Javanian) — no doubt about the species-identity of the two forms. — On stumps of wood. St. Thomas: Crown 1.12.05 (nr. 3080). Stilbum (Stilbella Lindau) Karstenii Sacc. Karsten in Hedw. 1889 (sub. nom. St. nigripes). Conidiophores most single, sometimes bifurcated. — Together with Sphaerostilbe intermedia nobis on all finding-places. St. Jan: Caroline 5.3.06 (nr. 3105). St. Thomas: Crown 1905 (nr. 1697); Lovenlund 17. 12. 05 (nr. 3074, nr. 3078). Trichoderma lignorum Harz. Einig. Hyph. p. 29. St. Croix: Mount Stewart 16. 1.06 (nr. 1660 on Poria sp.). St. Jan: Debt 10.3.06 (nr. 1642 on wood). Tuberculina persicina (Dittm.) Sace. FI. ital. t. 964. — Parasitic on Puccinia Raunkierii nobis, especially in the aecidia, that will get transformed into purple-coloured sclerotium-like bodies, but also in the uredo- and teleutospore-heaps. St. Thomas: Lovenlund Dec. 05 (nr. 1832), 10.5.06 (nr. 1819, nr. 3066). Boranisk TipsskrirtT. Bp. 29. PLATE I. — Geese - i - P “-. t s Lf : 5a /. + A cay O. Winge del. 1. Puccinia Raunkiewrii. 2. Asterina Coccolobae. 3. Nectria grammicospora. 4. Nectria setosa. 5. Sphaerostilbe intermedia. 6. Hypoxylon St. Janianum. ’ 7 re marae | . a ~ i ¢ . \ ng i) j ‘ i é > a ) i 6 is : mu Pn PM Sah 7 » | I ae wee 72 -*\ \ 4 s r a) ‘ eae) tr | eS a8 eh aa * ates a - at ae -— b- : sme i _ rn) a ie a Men rein | y 1 Boranisk TIDSSKRIFT. Bp. 29. PLATE II. O. Winge del. 1, Nummularia cincta. 2. N. dura. 3. Rosellinia metachroa. 4. R. St. Cruciana. 5, Xylaria appendiculata. 6. X. lignosa. 7. X. sessilis. 8. Phyl- lachora conspicua. 9. Melophia Eugeniae. 10. Pseudodiplodia Xylariae. 11. Chromosporium formicarum. 12. C. pachyderma. 13. Heterosporium repandum. 14. Pucciniopsis Caricae Earle. Soe ess Mycelia sterilia. Sclerotium vulgatum Fr. Obs. I, p. 204. Sclerotia yellow, c. '/2 cent. diam., globose or irregularly parted in short rounded branches. — On human excrements. St. Thomas: Lovenlund 17.12.05 (nr. 3114). go 19 ID OT Oo Lo 5) el anni aealllll aaiii el IP C0 SOE a Explanation of the plates. Plate I, Puccinia Raunkieriit. a. Habitus of the fungus on Rivina humilis The stems are deformed by the aecidia; on the leaves sori of teleuto- spores ®/s, b. Aecidiospores, c. Uredospores, d. Teleutospores. (hb, c¢, Oucircse 0): Asterina Coccolobae. Ascus °*|1. Nectria grammicospora. a. A bundle of young asci, b. A ripe ascus (an ascospore has accidentally been separated from the other ones), c¢. Con- idiophore. (a. b, ¢ 37/1), Nectria setosa. a. A young ascus °/,, b. A ripe ascus °7/1, ¢c, Asco- spores 7°/;, Sphaerostilbe intermedia. a. A stroma with perithecia and conidiophores Six, b. Ascus cire. °°l1, c. The upper part of a ripe ascus, d. Ascospores Girne. oor Hypoxylon St. Janianum. Ascospores °7°/1. Plate II. Nummularia cincta. a. Ascus *#°l1, b. Ascospores |. Nummularia dura. Ascospores, highly magnified. Rosellinia metachroa. a. Ascus *4°l1, b, Ascospores °7°/1, Rosellinia St. Cruciana. a. Ascus *7/1, b. Ascospores 4°°/1. Xylaria appendiculata. a. Ascus #1, b. Ascospores 7°)1. Xylaria lignosa. Ascospores cire. 7°/1. Xylaria sessilis, Ascospores cire. °7°/1. Phyllachora conspicua. a. Habitus of the fungus on a leaf of Jac- quinia armillaris *le, b. Asei circ. °°°/1, ¢. Ascospores *4°/1. Melophia Eugeniae. a. Habitus of the fungus on a leaf of Hugenia sp. ®le, b. Conidia §*°/;, Pseudodiplodia Xylariae. Conidia **°)1. Chromosporium Formicarum. Conidia **°)1. Chromosporium pachyderma. Conidia *7°/1. Heterosporium repandum. a. Conidiophores, b. Conidia (a, b **°/1). Puceiniopsis Caricae Earle. a. Longitudinal section through a stroma (magnified), b. Conidia, partly germinating (highly magnified). 21—8-—-1908, On amphicarpy in Sieglingia decumbens (L.) and Danthonia breviaristata (Beck). By E. Lindhard. In the autumn of 1907 by examining the development of the shoots of Steglingia decumbens I happened to find subterranean developed seed on this plant. As this amphicarpy seems to be general in S. decumbens, and as far as I am aware has not been known before, I shall here briefly state what I have observed about the phenomenon. In a paper published in the ,Oesterreichische botanische Zeit- schrift* 1906, E. Hackel, Graz, makes account for what is known about cleistogamy in grasses. He states that at present about 67 species with cleistogamous flowers are known. These divided into four groups he characterizes in the following way: Group 1. ,Fakultativ kleistogame Arten (p. 87). Neben chas- mogamen Individuen finden sich seltener oder haufiger, bisweilen selbst vorwiegend kleistogame, welche jedoch keine besonderen Anpassungen an die Kleistogamie aufweisen. Ihre Antheren und Lodiculae sind nicht oder nur unbedeutend kleiner als an den chasmogamen Individuen‘. Group 2. ,Dimorphe Arten (p. 145). Jede derselben hat sich in zwei streng gesonderte Formen gespalten, die sich in der Aus- bildung der Antheren und Lodiculae, manchmal auch in der Zahl der ersteren, nicht selten auch in dem Verhalten der Infloreszenz unterscheiden. Die chasmogame Form mit grossen, linealischen austretenden Antheren, Lodiculae von normaler Grésse und zur Bliitezeit offener Infloreszenz ist meist die seltnere; die kleistogame mit sehr kleinen, ovalen Antheren, rudimentaéren oder ganz fehl- enden Lodiculae und vorwiegend geschlossener Infloreszens ist meist haufiger*. as OP This group includes S. decwmbens the common form of which as proved by Koernicke 1890 (p. 146) is cleistogamous, but which also has a marked chasmogamic form described by Hackel 1902 (p. 146). Both authors only speak of the ordinary epiterranean panicle. Danthonia breviaristata too has a chasmogamous and a cleisto- gamous form. Vierhapper (pag. 146). Group 3. ,Arten, von denen bisher nur kleistogame Individuen beobachtet wurden (p. 149)*. Group 4. ,Amphigame Arten (pag. 180). Jedes Individuum erzeugt sowohl chasmogame als kleistogame Archen in gesonderten Infloreszenzen, die chasmogamen in einer endstandigen Rispe, die kleistogamen in seitlichen, von den Blattscheiden ganz oder fast ganz verhiillten Rispen oder endlich an der Spitze grundstandiger Auslaufer, die in den Boden dringen‘. Group 4 includes about eight species of which especially two deserve attention on this occasion. The first is Amphicarpus Purshii a native of America described by Pursh as early as 1814 (p. 82). The primary inflorescence in this plant is chasmogamous, but is said not to develop ripe fruits. At the base the culm sends out very slender, subterranean stolons ending in a single, cleistogamous, spi- kelet, which is fertile. In Chloris clandestina (Scribn. & Merrill) the chasmogamous and cleistogamous inflorescence differ if possible still more than in Am- phicarpus. The chasmogamous spikelets in the terminal panicle res- emble the general Chloris type; they produce seed as usual. But from their bases the culms extend runners creeping along the ground not rooting and not intruding in the soil; These runners send out two rows of branches and subbranches some of which end in a pale, solitary, cleistogamic spikelet which differs in every character of shape from the spikelets in the terminal panicle so much, that if you did not see them rise from the same root you would not place them in the same species not even in the same genus, Hackel says. To these two amphicarpous species I can add Steg- lingia decumbens. As for the specimens examined (altogether some two three hundred culms) they have been collected on Amager Faelled at Copenhagen, at Loenstrup in the north west of Jutland and at Ring Sjoen in Sweden. In the amphicarpous tendencies the plants from these far apart places seemed quite alike. 5 Gap S. decumbens grows in rather open tufts; the first shoots starting extravaginally 1 to 5 ctm. below the surface of the soil and ascending in a skew direction. The shoots grow slowly; in the first year reaching the surface and sending out a few leaves, in the next developing a bunch of leaves and sending out roots and new shoots from the lower nodes, and in the third year de- veloping the flowering and fruiting culm. The internodes deve- loped in the first two years, 10 to 15 in number, are short, generally 1mm. in length. From these short internodes the vege- tative shoots start; then in the flowering season 4 to 5 prolonged internodes are developed speedily increasing in length from the first to the last, which carries the terminal panicle. Fig. 1. 4, a culm of S. decwmbens, the lower part covered with withered sheats. B, the same after the sheats have been removed, a and b prophyllum inclosing the spikelet. Natural size. At the base of the first feebly prolonged internode is situated a big intravaginally developed- bud inclosing and completely co- vering a rather reduced spikelet which usually gives fully deve- loped seed (fig. 1). This subterranean inflorescence — or ,floral bud* — is, I suppose, generally developed at the same time as the terminal inflorescence and is very seldom missing; only in culms shooting late in the autumn I have sometimes searched it in vain. Shoots in the assimilating state without prolongated internodes very seldom contain subterranean floral buds. I have examined a lot and only in some two or three cases I have succeeded in finding one (fig. 2). But in some other cases I have at the base of the culm found: 1) an old bud brownishly coloured from the humus in the soil, 2) then again after about 5 short nodes at the base of the first prolongated internode a fresh looking yellowish bud, both ~ —-- of them with fully developed seeds (fig. 3). The explanation of this might be, that the first floral bud was developed in autumn in J the year before the prime panicle and the fig, 2. Lose enoat ae other at the same time as this. S. decumbens showing a Not seldom two or three such buds are oral bud, a. Old sheats found in succeeding nodes on the same culm, a ae aa i then the one or two uppermost usually do | not give fully developed seed. A very funny exception shows fig. 4 in which every prolon- gated internode in the culm produces a more or less complete inflorescence. The solitary, stalked spikelet in the second uppermost node makes a kind of transition between the nor- ! mally developed and the subterranean in- PL florescence. ee) The floral buds have a length of 5—13 Fig. 3. S. decumbens. mm. generally about 7 mm. The bud con- ee ea ie 6 showing floral buds of sists of the two-keeled prophyllum, which gifferent age; a, old has a single row of hairs along the upper part brownish bud, b and c, of the keels, and a small spikelet. young yellowish buds. In the spikelet itself glumae are missing, Malanalsslze but paleae fully developed; they are pale in colour, the lower without marked nerves, the upper two-keeled, but both much alike vegetative subterranean budbracts in substance. The spikelet is one- or two-flowered; in one-flowered spikelets rudiments of a second flower are often found. The plane in which the spikelet is arranged seems to be the ordinary one in Sieglingia, rectangular to the plane in which the leaves in the main culm are placed. But the position of bracts and seeds is often skew and twined, so much so, that it is difficult i ee to make out the typical plan. Fig. 5 (p.31) shows the diagrams most common. The seeds vary much in size and shape, most subterranean seeds however are bigger than those of the terminal panicle. Seed is to be found abundantly in autumn beneath the mouldering sheats in old stubbles as well as in new. I never found it germinating in the field, but K. Dorph-Petersen, director of the Danish seed controll station, has been kind enough to test it in the laboratory. For this purpose two small samples of seeds were col- lected from plants growing in the same place, one sample of the common epiterranean seed and one of the subterranean seed. Both sam- ples sprouted rather slowly; in the course of a month about 50 per cent germinated but no difference in rapidity of germination was ob- served between the two samples. From this it becomes certain that the amphicarpous seed is vital as is the common seed. At the top end of the fruit between the enve- lopping bracts I found a dried-up, two-branched stigma and one or two emptied anthers, the last not more than about 0,1 mm. in length. In 1908 pollen were found in young anthers. Danthonia breviaristata (Danthonia calycina >< Steglingia decumbens) is a hybrid as shown by F. Vierhapper?). Of this hybrid I have examined a dried spe- i ee See cimen kept in the botonical museum at Copen- buds, e secondary in- hagen but matched, identified and labelled by ree ee Vierhapper himself. It has been collected at ranean type; allwere the beginning of the flowering state which makes Soe hehe cals it difficult to see the difference between floral buds and vegetative ones in the basal parts of the plant. I examined two buds, situated as in S. decumbens and much alike these. In one of these I found a flower, which had a two-branched stigma and two anthers not quite emptied for pollen. 1) Oesterr. bot. Zeitschr. 1903 p. 225. De Se a = And from this it becomes evident that Danthonia breviaristata with regard to development of subterranean inflorescences behaves as Sieglingia decumbens — or in other words that this grass too is amphicarpous'). Fig. 5. S. decumbens. Diagrams of buds, A, with two flowers. B, with one flower, a prophyllum, b lemma, ¢ palea, d seed, e germ., f rudiment of a second floret. In my rescarches Dr. CG. H. Ostenfeld and Mr. K. Dorph- Petersen have assisted me in several ways, for which I[ here ex- press my best thanks. 1) Lately Agnes Chase has discovered alike cleistogamous spikelets in the genus Triplasis Beauv. (Bot. Gazette 45: 185—136, February 1908.) Nogle Undersogelser over Luftens Indhold af Svampekim. Af Ove Rostrup. Over de i Luften sveevende Mikroorganismer er der i Tidernes Lob anstillet mange Iagttagelser. Af danske Arbejder paa dette Omraade er det mest omfattende de af Professor Emil Chr. Hansen anstillede ,Undersggelser over de Organismer, som til forskellige Tider af Aaret findes i Luften i og omkring Carlsberg, og som kunne udvikle sig i @lurt* (Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet, I. Bd. S. 185 og 381). Disse Undersggelser, der fandt Sted i Aarene 1878—80, fore- toges i de fleste Tilfeelde paa den Maade, at der enten henstilledes Kogeflasker med vid Hals (a 1/4 Liter, ?/s fyldte med Neringsveedske) eller cylindriske Beegerglas (rummende 1 Liter og ligeledes 2/3 fyldte) hyppigst i 48 Timer paa de Steder, hvor Luftens Indhold af Orga- nismer onskedes undersggt, eller der paa disse Steder blev aabnet Vakuumskolber (rummende 1/2 Liter med c. 150 Kub. Ctm. Neerings- vedske og i Stand til at indsuge c. 350 Kub. Ctm. Luft). Neerings- veedsken var i alle Tilfselde steriliseret Olurt, og Kolberne eller Glassene blev efter det bestemte Antal Timers Forlob lukkede og henstillede i en Thermostat ved 25° eller — ved de senere Under- sogelser — paa Hylder i Arbejdsveerelset, da den hajere Tempe- ratur i Thermostaten havde vist sig ungdvendig. De af Prof. Hansen fundne Organismer kan naturligst deles i 3 Grupper: 1) Bakterier, 2) geragtigt spirende Svampe (zgte Gersvampe, de saakaldte ,Torula-Former* o.1.) og 3) med Myce- lium forsynede Svampe. Af Bakterier fandt Hansen: Bacillus subtilis, B. ruber, Bacterium Kochii, B. Carlsbergense, B. pyriforme, . ee B. aceti, Sarcina sp. og smaa Stavbakterier, af Gersvampe: Saccharomyces cerevisiae, S. ellipsoideus, S. Pastorianus, 8S. Myco- derma, S. exiguus (?), S. glutinis samt en rod Saccharomyces-Art; endvidere baade farvelose og rode ,geersvampelignende Celler‘, »Chalaralignende Celler* og ,Torula-Former*‘. Af Svampe med udviklet Mycelium omtales folgende Arter, ordnede efter Hyppig- heden (Tallet i Parenthes angiver, i hvor mange Analyser vedkom- mende Art er funden): Cladosporium herbarum (256), Penicillium glaucum (194), Dematium pullulans (188), Botrytis cinerea (81), Mucor stolonifer (37), M. racemosus (24), Aspergillus glaucus (15), Otdiwm lactis (15), Arthrobotrys sp. (7), Penicillium cladosporioides (5), Mucor Mucedo (2), Aspergillus fumigatus (1), Dendrodochium sp. (1) og Monilia sp. (1). Endelig fandtes i 202 Analyser ubestemmeligt Mycelium uden Fruktifikation. — De Undersegelser, hvis Resultater er samlede i omstaaende Tabel (S. 34—37), har jeg foretaget i Aarene 1903—04. Frem- gangsmaaden var den, at jeg paa de Steder, jeg onskede at under- soge, aabnede og i 15 Minutter lod henstaa Petriskaale (Diam. c. 9 Ctm.) med et tyndt Lag @lurtgelatine eller Afkog af Aubler eller Svedsker med Gelatine. Jeg havde altid ladet Skaalene staa nogle Dage, efter at Gelatinen var heeldt i, for at konstatere, at der ikke allerede ved denne Proces var sluppen nogen Svampespore ind, og Skaalene transporteredes til og fra Observationsstedet om- hyggeligt indpakkede i 2 Lag steriliseret Filtrerpapir, saa Faren for, at nogen af de fundne Svampe ikke skulde stamme fra Luften paa det Sted, hvor Skaalen aabnedes og henstod aaben, er meget ringe. Da de nevnte Substrater er en af Svampe meget yndet Neringsbund, tor man vistnok formode, at saa godt som alle de opfangede levende Svampesporer er komne til Udvikling. Jeg skal i denne Forbindelse nzevne, at af de talrige Svampearter, hvis Dyrkning i Olurt jeg har forsogt, har kun en eneste Art: Sepedonium chrysospermum (Bull.) Fr. haardnakket veegret sig ved at spire. Undersogelsen af de frem- komne Svampetuer foretoges som Regel efter c. 8 Dages Forlab, i hyilken Tid Skaalene henstod i et Skab ved almindelig Stuetempe- ratur. — Som det ses af Tabellen, optraadte der kun Bakterier i 4 af mine Kulturer'), og i alle 4 Tilfeelde var det smaa Stavbak- 1) Grunden hertil maa sgges deri, at den anvendte Gelatine ikke er saa gunstigt et Substrat for Bakterier som for egentlige Svampe. Botanisk Tidsskrift. 29, Bind. 33 Sigh @| Bat agiel 2] ale A Fe), ale lal eae Si tereah | or Nees 2/ 8| S| 2/5 Sted Dato | 5| 2| 3|-2{3 B) 2.8) 2] 3 3o| 3| @| wre | | & | a | bo g f| 3| SiS] .| 2 8 Aol 2) ee eee in" = = 5 evlee ase | hyiat) Ualie e| | leie"|e|2 é 1. Verelse i Kobenhavn... | 27/11 03 2 1 1 2. — ess aT ats a — - 8lie - RK A 4 ai rane | Whe - wk 2 2 D. ae 3 alae a= 2 Ze 6. = = lie - 1 ‘Ae = = Wao - a4 8. - aa 7114p = 1 ony = 22) tame 1 oT = = 51, 04 f 3 11. 7 om Stee 3 16 12. = — 8], os 9 ls -- , - i 4 14. sae “a ial as aaa od igs LOS ae = le - 5 30 16, - = lo = ae 9 Nite — = eae 1 13 18. = == Agi = ae IS) — ay: By fs = 1 20. Ty = 24a +) - ne 1 21. ~ = Blo - i vs 22. ~ = Sigs i 2a. = = 5 - 1 24. — = 6g io 25. -— — 13), - 4 1 26. - — 19]5 = 6 QT. = Ba Ei Me 29 28. eu ae wove) ye 29. -- = Ce 1 30. — = eels ay — a Nef ae 32. = te ep a A 33. — = Siar 9 34, ar wr | He oe om S70 | 315, — = cP 9 1 36. = =) fe lea un 37. — — ANE AS 1 38. — a 4 39. = = ahi esa 2 40. _- = Teall \ 26 Ved aabent Vindue. candidum Lk. Citromyces tuberifer n. sp. Monilia candida Bon. Koningi Oud. bo! id Pa iad T alt a ia SS ES SS IN Si A 21 ae) rc AHP A NNMOHOHDOHA A HeEe HMA WDOWM HDL IOLII}YLYARYS vantpeoAqT 4P[OH (aj10s) — — _- 3* | | (ape) — (opraty) Jeyjeodouy epuesds 454.5v1e4 N sajyaoXumoydAy] auAerysaqy) ‘ds — ‘WJ ummesor wmMtiueEsny ‘ds pies}, y ‘ds umtodsoseyy zieyy wNtedse umiIpeporyosrty, ‘ds umirodsopryy Ani - |e “90°G (‘sa.q) ‘Seproiodsopels worpuapoulso py ‘epy evaye sXrjoqAqarys “Ag ap suepnytad urmnryeurag oyreg oursrny eLie[nueyer) t= (pray) ds — ‘Ylog umiyteyey ‘uog umonry[s = ‘uog UMAqefepmed UINIT[III}I0 4 ‘ds eroydorpurpsry ‘Slog Raroul sijArjog ‘ds umipio Ld ei | 2) eee alé E g = A \s 5 3 * rs 4 - é gio eS n |— mee | se bl] A) CS odes d| 2] *| g/s S| 8] #| 8) 8/3) 8] S12 Sted dato |e] | ele | | al ele| zl Z| 3) al els ey ale] Peal | S17) )" 1 S17 lee e| | @| (cele! 2 BE) | 2| ale f| | [ae la) é| jel al 41, Verelse i Kobenhavn!)... || 8/5 04 apt 42. oa — bal fa vy 10) . 43, — — } et ieee 3 We 44. — — 3 2/3 - Bi 45, _ — 16), - 1 46. — = 1/9 - 47, ~- — 4]g - LAte 48. — — 20g aA esd 49. _ — 2/g = 1] ae | 50. -- — 2lg = a 51. = —— Tho - Bats fee Sulu 52. a -— ? Te ~ ee 53. Have i Kobenhavn 9/12 03 eile ale 5A. _— — 16li9 - il Ba 55: — _ 315 04 BA es 56. — Aue By hi aa — i lg = sas ea ee 58. — -- = Deco aoe 59. _— — Sly - P| nee lee ee 60. ~ — Fe =| 3) a Gitte) i =: Ws - | 1 ae Z| 62. Sondermarken 1/119 0 ‘2 a Se . 63. -- fe eee tee = il if 2) . 64, Eng ved Flaskekroen... || 2°/5 04 65. — : Mel gy = 7s Se ‘Fils 66. Jegersborg Dyrehave... || 2%/s3_ - 2 2 sn 7. — — 8/3 04 ie 1. | 22 a) nae =! hao - 1 88 | 69. Ermelunden Blo = araine ql 70. — 231, 05 2). : 71. Lyngby Mose 1s O04 8] . 72. Hareskov Yq = 44). 73. Gelskov al Cle |e “A 7 Se 74. Orholm lg - | 2 8 Ba? ie 75. Slagslunde Skov Wo = 4|. 76. Boserup Skov 12), - 77. | en Jernbanekupé 6), = ne a he 78. Paa et Dampskib 4 lio - 1 3] . Tilsammen . 3 | 197) 2) 1111) 8 | 2 | 4 | 4 1360 7 aba 1) Ved aabent Vindue, eae; gees Talt 36 16 314 45 76 48 IOTIOJYLYARIS umrpe9AW ¥PlO9 LO} Bla: 10\5... (e408) — — -- (apga) — — — (@pta Ja[jaodouy epusstds 7SrySe1ey oR | ao) 16 nN rajyaoAuOydAPT autaarysaqy ‘ds — *y7 Umesor wniresny ‘ds elie}, y ‘ds wuntodsos9e pt 1 ziey unsedse wnrpepsoypt4y, | ‘ds umntiodsopey) 3 4 "298 (‘Sa.1q) saprorodsope]) worpuapouLtoyy oN) rs 2) 21) 8 12 c. 300 15 Sd ale 10| 14 i 18| 29) 18 ‘epry eaze sXkajpoqAqorys “Aq op sueynyind unyeuaq 21 1 OVIeS BaUISI[NF elIepnus}Ry) (ptaq) ‘ds — Ylog, WINTy110}e] = ‘dog umonels _- ‘Og WNAqe[epuRd UNI] [IOI}A0 A ‘ds vioydoapurAry ‘sIaq valeur sijArjog ‘ds mmIpio 78 114 26 153 | 8 | 1916 13} .. 10] 5 6 23 1193] 25 | 1 (167 27 TO}. £5)... 1 1 1 10) 26 357 |512| 64| 7 16| 40) 1 21) 18) 2 Ales 18 1S.) 99) |e 1 1 1 ee} 18) 1 Lo eee terier. Derimod var ,gweragtigt spirende* Svampe over- ordentlig hyppige. Om der blandt disse fandtes egentlige Geer- svampe, Saccharomyceter, eller det udelukkende var de af Gerings- fysiologerne med det meget uheldige Navn _, T’orula-Former‘ *) betegnede e. 1. Svampe, kan jeg ikke sige, da kun en Del af de over 200 fundne Koloniers Evne til ved Kulturer paa Gibsblokke at danne Endosporer blev undersggt, og dette i alle Tilfeelde var med negativt Resultat. At der 1 mine Kulturer, der i intet Tilfeelde stammede fra nogen Frugthave, heller ikke vilde findes saa mange Geersvampe som i Prof. Hansens, der for en stor Del hidrorte fra Frugthaver, hvor Kolberne var opstillede under fruktificerede Vinranker, Stikkels- beerbuske, Kirsebeer- og Blommetreeer, kunde man jo paa Forhaand vere sikker paa. De forefundne Kolonier af geragtigt spirende Svampe var hyppigst hvide, men ro@dfarvede Kolonier var ingen- lunde sjeldne, og en enkelt Gang optraadte sortfarvede Kolonier. Cellerne var ret forskellige med Hensyn til Storrelse og Form: kuglerunde eller mere eller mindre langstrakt ellipsoidiske. Langt hyppigere end Bakterier og geragtigt spirende Svampe optraadte i mine som i Prof. Hansens Analyser ,Skimmel- svampe*. Ordnede efter Hyppigheden er Rekkefolgen i Begyn- delsen den samme i de 2 Fors@gsreekker: Cladosporium sp. + Hormo- dendron cladosporioides*), Penicilliwm glaucum, Dematium pullulans, Botrytis cinerea; men hermed herer Foelgeskabet op, og der er ret store Forskelligheder mellem de i ovrigt af os fundne Floraer. Mest igjnefaldende i saa Henseende er den hyppige Forekomst i Hansens Analyser af Rhizopus nigricans (= Mucor stolonifer) og Mucor racemosus, som jeg kun fandt 1 nogle ganske faa Prover, og den 7 Gange optredende Arthrobotrys sp., som slet ikke er forekommet i nogen af mine Analyser, hvor derimod Trichocladium asperum, Mucor spinosus og Macrosporium sp. indfandt sig henholdsvis 12, 7 og 6 Gange uden nogensinde at optrede hos Prof. Hansen. Til enkelte af de fundne Arter skal jeg knytte nogle korte Be- meerkninger : 1) Med Navnet Torula betegnede som bekendt Persoon (Synopsis methodica fungorum p. 693) i 1801 nogle ganske andre Svampe, nemlig morktfarvede Skimmelsvampe med Konidierne i lange Keder; af denne Slegt er der nu beskrevet langt over 100 Arter. 2) Her slaaet sammen, da Greensen mellem Cladosporium herbarum og Hormo- dendron cladosporioides neppe er trukket ganske ens af Prof. Hansen og mig; ifolge nogle Forf. udgor de jo ogsaa kun én Art. EBs oe Sordaria fimicola (Rob.) Ces.:et de Not. Denne Art naaede ikke til Fruktifikation i den Petriskaal, hvor den oprindelig frem- kom som et goldt Mycelium, men dette golde Mycelium var et af de faa, som ved lengere Tids Dyrkning i @lurt i en Freudenreich- kolbe naaede til fuld Udvikling. Efter at der hurtigt var bleven dannet et tykt Tseppe af Mycelium paa Overfladen af Urten, begyndte dette at krybe op ad Kolbens Sider, og efter nogen Tids Forlab fremkom der ved den gverste Rand ec. 1!/2 Ctm. over Neeringsveedsken en Krans af talrige Perithecier med modne Ascosporer. Phoma sp. Anbragtes lidt af Myceliet af denne Art midt i en Petriskaal med Mlurtgelatine, bredte det sig hurtigt over hele Skaalen, og der fremkom ikke lenge efter talrige, noget fladtrykte Pyknider, jevnt spredte over hele Overfladen, indeholdende smaa, ovale Pyknokonidier. Citromyces tuberifer n. sp. Caespitulis initio glaucis, deinde olivaceis, hyphis sterilibus repen- tibus, hyalinis, septatis, ramo- pu a y sis, 2—3 y» er.; fertilibus simpli- 9 9 aWrey v GN cibus, erectis, septatis, 115— ae pt “Ba ‘om tiles ~ 170 w» alt., 4-5 w er., apice “AJ si 3 Co Se, ? : 5 : LIN 9,4 a in vesiculam clavatam, 6—9 » wing 93 ~ OSs diam., usque ad 10 sterigmata QB on Ls ' re) f sursum versa ferentem, inflatis ; 9 Yo sterigmatibus fere cylindraceis, pig 1, Sklerotier af Citromyces tuberifer. 6—8 w1., 2 cr.; conidiis prope c. 12 Gange forst. globosis, hyalinis, longas catenas congregatas formantibus, 3 diam. Sclerotiis copiosissimis, globosis vel ovatis vel plus v. minus irregularibus, dilute incarnatis, 180—660, ut plurimum ec. 400 » in summa porrectione. Denne nye Art af Slegten Citromyces, af hvilken C. Wehmer (Beitr. z. Kenntnis einheimischer Pilze I, 1893, p. 22—24) har be- skrevet 2 Arter, udmeerker sig iseer fra disse ved sin ganske over- ordentlig rige Sklerotiedannelse (i Kulturer paa @Qlurtgelatine har jeg talt over 400 Sklerotier pr. O Ctm.). Disse Sklerotier er ganske smaa, i Reglen under '/2 Mm. lange, lyser@de og mere eller mindre uregelmeessigt formede (Fig. 1). Monilia Koningi Oud. Beskrevet og afbildet i ,Extrait des Arch. Néerl. d. Sciences exactes et nat., Sér..2, tome VII, p. 287, tab. XXI. Sai Catenularia fuliginea Saito: Denne Art er forst beskreven i 1904 af Japaneren Saito, der fandt den i Luftens Stov ved en Reekke lignende Undersggelser som foreliggende. Fusarium sp. Den fundne Art er hvid og Konidierne ten- formede, svagt krummede, 4- eller 6-rummede, indtil 36 » 1. Under ,Ubeskrevne Hyphomyceter* er noteret alle de fruktificerende Tuer, som jeg ikke med Sikkerhed kunde henfore til nogen af de i Saccardos ,Sylloge fungorum* beskrevne Slegter. Under ,Goldt Mycelium“ findes sikkert mange forskellige Arter, idet dette varierede meget m. H. t. Voxemaade, Forgrening Tykkelse, Tveerskilleveegge m.m. Farven var i Reglen lys, men der forekom ogsaa helt sorte Tuer. Da det jo kunde tenkes, at der blandt disse Tuer af goldt Mycelium var nogle, der ved lengere Tids Henstand kunde frembringe Formeringsorganer, overfortes et stort Antal af dem i ny Petriskaale med @lurtgelatine eller i Freudenreichkolber med @lurt, der fik Lov at henstaa, ofte i Maa- neder, men kun for 2 Arters Vedkommende havde dette det for- onskede Resultat til Falge, nemlig de ovenneevnte Sordaria fimicola og Phoma sp. I Forbindelse hermed skal jeg neevne, at af de tal- rige Arter, med hvilke jeg har foretaget Dyrkningsfors@g paa samme Substrat, som anvendtes til de her refererede Undersggelser, frem- kom der ingen Formeringsorganer hos folgende Arter: Collybia velutipes (Curt.) Fr., Cucurbitaria Laburni (Pers.) de Not., Conto- sportum Arundinis (Cda.) Sace. (hos en anden Art: C. imquinans Dur. et Mont. fremkom der derimod efter lengere Tids Henstand nogle faa Hobe af Konidier i Form af spredte, sorte Fnug paa det ellers helt hvide, laadne Myceltzeppe), Torula herbarum Lk., Dema- tium hispidulum (Pers.) Fr., Helminthosporium macrocarpum Grev. og Dendryphium sp. Lader man @jet lobe ned ad Tabellens sidste Kolonne: An- tallet af Kim ialt, vil man strax se, at der inden Dgre er fundet betydelig feerre end i det fri, henholdsvis 8,7 og 58,3 i Gennemsnit pr. Analyse, hvilket svarer til henholdsvis c. 13000 og c. 87000 Kim pr. O Fod i Dognet (det hajeste Antal, der er funden, 314 Kim, svarer til 480000 Kim pr. 0 Fod i Dggnet), altsaa 6 a 7 Gange saa mange ude, hvortil Grunden maa soges dels i, at Arne- stederne for Svampesporerne som Regel findes ude, dels i, at Vinden i det fri lettere hvirvler dem til Vejrs end Luftstromningerne 1 Verelser. Og hvad man ogsaa a priori kunde slutte sig til: An- tallet af Kim er i det fri langt storre i Sommer- og Efteraars- ERY 5 eae maanederne end i Vinter- og Foraarsmaanederne, nemlig henholdsvis 13 og 105 pr. Analyse. — At der i den sidst anforte Analyse, taget paa et Dampskib omtrent midtvejs mellem Saltholms Nordspids og Malmo, altsaa c. 1 Mil fra nzermeste Kyst og i temmelig stille Vejr (Vindstyrke 2 (af Skalaen O—12) og Vinden VSV) fandtes saa mange Svampesporer, viser, hvor let Vinden forer disse med sig. — Noget andet, der ligeledes strax falder i O@jnene ved Betragtning af Tabellen, er det omvendte Forhold, hvori Forekomsten af Peni- cillium glaucum og Cladosporium (+- Hormodendron cladosporioides) staar til hinanden inden Dere og ude i det fri: medens 38,7 pCt. af samtlige Kim fra Veerelser var Penicillium glaucum og kun 18,6 Cladosporium og Hormodendron, var de tilsvarende Tal for Ana- lyserne fra det fri henholdsvis 12,5 og 59,6 pCt., et Forhold, der var saa gennemgaaende, at det ikke kan skyldes Tilfseldigheder. Livsformernes Statisuk som Grundlag for biologisk Plantegeografi. Af C. Raunkier. Indledning. I mine biologisk-plantegeografiske Undersggelser har jeg be- streebt mig for i Planteveeksten at finde et Middel til at karakterisere og saa vidt muligt maale Veerdien af de forskellige Jordstrogs Plante- klima. Ved fysiske Apparater — Termometer, Regnmaaler, 0.s. v. — er vi i Stand til at maale den fysiske Verdi af de Faktorer, som betinger et Jordstrags Planteveekst; men de enkelte fysiske Maal siger os i de enkelte Tilfeelde ikke noget om Faktorernes biologiske Verdi, Livsverdien, der beror paa et Sammen- spil af samtlige Faktorer og saaledes, at samme fysiske Veerdi af den enkelte Faktor kan, i forskellige Kombinationer af Faktorer, have en meget forskellig Livsveerdi; der er derfor paa Forhaand heller ikke noget i Vejen for, at forskellige Kombinationer af Fak- . torer kan have veesentlig samme Livsveerdi. Det eneste Middel til at maale Faktorernes Livsverdi er Planterne selv, 9: Planternes Livsform: Summen af de Organisationsforhold gennem hvilke Plan- terne staar i Forhold til Livskaarene. Det kommer an paa at lere at anvende dette Middel. Klimaet betinger Planteveeksten, og denne maa derfor vere et Udtryk for Klimaet. Hvilke de klimatiske Forhold er, som i forreste Linie betinger Planteveeksten, er vel bekendt, nemlig Nedbor og Varme; hvorledes Planteverdenen derimod er et Udtryk for Klima, er mindre indlysende og kan ses fra flere Sider. Man kan undersgge, hvilke Arter, Slegter, Familier, 0. s. v., der findes i et bestemt Klima og som ikke eller kun mere undtagelsesvis findes udenfor dette Klima, og saa betragte disse Planter som Udtryk for vedkommende Sy Klima, f.Eks. Palmerne og andre Familier som Udtryk for det tropiske Klima. Denne den floristiske Plantegeografi giver imidlertid ikke nogen Forstaaelse af Forholdet mellem Plante- verdenen og Klimaet, idet Artssammensvetningen af historiske Grunde kan vere meget forskellig, selyv om Klimaet er veesentlig ens; den biologiske Plantegeografis Maal er derimod at efterforske og paavise dette Forhold mellem Planteverden og Klima for derigennem at faa et botanisk-biologisk Udtryk for de enkelte Kli- mater; og da Planteverdenen betinger alt andet Liv, bliver det et Maal for de enkelte Klimaters Livsverdi i det hele taget. Den floristiske Plantegeografis Enere er de samme som Syste- matikens Enere, nemlig Arter, Sleegter, Familier, 0. s. v. Anderledes i den biologiske Plantegeografi. I Forholdet til Kaarene, til Klimaet, sporges der ikke efter, til hvilken Slegt, o.s.v., en Plante hgrer, men hvilken Livsform den har; Livsformerne er Enerne, som her svarer til den floristiske Plantegeografis hojere Enheder som Slegter, Familier, o.s.v. Men hvad er Livsform? Rent teoretisk kan man sige, at Livsformen er Indbegrebet af Plantens samtlige Tilpasninger til Klimaet — Klima taget i videst mulig Forstand. Men disse Tilpasninger er mangfoldige — ikke alene morfologiske og anatomiske Tilpasninger, men ogsaa intra- celluleere Tilpasninger; mange af dem kender vi ret godt; til andre har vi kun et ringe Kendskab, og der gives sikkert Tilpasninger, som vi endnu aldeles ikke kender noget til. Hos enhver Plante findes en lang Reekke Tilpasninger, men vi har ikke noget Middel til at beregne dem som en enkelt Storrelse, der kan angive Til- pasningens Grad, 9: Livsformen; vi maa derfor ved Bestemmelsen af Livsformen n@jes med at tage Hensyn til en enkelt veesentlig og i @jne faldende Side af Tilpasningerne, der maa kunne_ be- handles og fremstilles som en Enhed. Jeg mener, at man maa stille folgende tre Fordringer til det Grundlag, som Livsformerne skal bygges paa: 1. Det maa for det forste vere vesentligt; det maa vere noget af det mest fundamentale i Planternes Forhold til Klimaet. 2. Det maa vere nogenlunde let at bruge; det maa vere saa- ledes, at det i Naturen er let at se, til hvilken Livsform en given Plante horer. 3. Det maa endelig vere et Enhedssynspunkt, saa at det muligggr en sammenlignende statistisk Behandling af de for- skellige Egnes Planteveekst. et poe Det kan ikke nytte at basere en Livsform paa f. Eks. intra- cellulere Tilpasninger, en anden paa Tilstedeveereisen af Knopskeel, en tredie paa Bladenes xerophile Bygning, o.s.v.; dette Grundlag kan meget vel vere vesentligt, men det er ganske heterogent og umuligggr derved en sammenlignende statistisk Behandling; at den statistiske Behandling er ngdvendig, folger deraf, at de Livsformer vi anvender hverken er eller kan vere ideale, fordi de kun er byggede paa en enkelt om end vesentlig Side af Tilpasningerne; blandt Arterne i samme Klima kan der derfor findes Repreesentanter for flere forskellige Livsformer; men idet det statistiske Udtryk for Arternes Fordeling paa de forskellige Livsformer viser sig at vere ens 1 forskellige Jordstrog med helt forskellig Artssammensetning men med vesentlig samme Klima, har vi Beviset for, at vi i Be- stemmelsen af Livsformen er inde paa den rigtige Vej. Udgangspunktet maa vere et Enhedssynspunkt, saa at man kan faa en sammenhengende Reekke af Livsformer, af hvilke hver enkelt er tilpasset til et mere ugunstigt Klima end den foregaaende — hvad det valgte Grundlag angaar. Jeg har derfor som Grundlag for den Rekke Livsformer, som jeg har opstillet, valgt Planternes Tilpasning til at overleve den ugunstige Aarstid navnlig med Hensyn til de over- levende Knoppers eller Skudspidsers Beskyttelse. Knoppernes eller Skudspidsernes Beskyttelse mod den ugunstige Aarstids Paavirkning er uomtvisteligt en meget veesentlig Side af Tilpasningerne; af Knoppernes Bevarelse er Individets fortsatte Kksistens afhengig; Planter kan overleve den ugunstige Aarstid ved Hjzelp af Knopper alene; og kan Planten overleve den ugun- stige Aarstid, kommer den jo nok over den gunstige. Tilpasningerne til at overleve den ugunstige Aarstid preeger Plan- terne dybest, betinger i haj Grad det vegetative Skuds Omdannelse; det valgte Synspunkt kan derfor ogsaa tjene som Grundlag for Frem- stillingen af det vegetative Skuds Metamorfose gennem Tiderne som Tilpasning til de forskellige Klimater, som i Lebet af Jordudviklingen er fremkomne. Jeg skal iovrigt ikke her hverken komme ind paa en mere indgaaende Begrundelse af Fremgangsmaaden eller paa en neermere Karakteristik af de 30 opstillede Livsformer; dette har jeg gjort baade i ,Types biologiques etc.“*) og i ,Planterigets Livsformer etc.“ *), hvortil jeg derfor her kan nojes med at henvise. I ,Types *) Se Litteraturlisten Nr. 52 og 53. cate ANY = biologiques* har jeg kun i al Almindelighed udviklet, hvorledes Plante- geografien kan behandles paa Basis af Livsformernes Statistik; i ,Planterigets Livsformer* har jeg derneest yderligere givet et Par Eksempler paa Behandlingsmaaden, nemlig Danmarks Flora og Floraen paa de danske vestindiske Wer St. Thomas og St. Jan; jeg har her tillige gjort Rede for, at man i det Mindste ved den forste grundleggende Behandling af Plantegeografien paa Basis af Livsformernes Statistik baade af teoretiske og praktiske Grunde maa arbejde med et mindre Antal Livsformer end de 30, jeg har opstillet; og jeg har derfor i ,Planterigets Livsformer* Pag. 128 sammendraget disse 30 til 10 Livsformer eller Livsformgrupper, som ogsaa i det folgende vil blive benyttede. I det Mindste for mange, lidet undersogte Jordstrags Vedkommende vil det sikkert lenge vedblive at vere saaledes, at en hel Del af de Oplysninger om Forhold, ved hvilke nogle af Livsformerne er karakteriserede, slet ikke kan skaffes til Veje for samtlige Arters Vedkommende; dette gelder desveerre f. Eks. Oplysning om Knopdekke og Lovfald hos de tropiske og subtropiske Jordstrags Fanerofyter. Det er saaledes for en vesentlig Del praktiske Grunde, som har bestemt Maaden, paa hvilken jeg har sammendraget de 30 Livsformer til 10. Ved den finere Udformning, ved den mere indgaaende Behandling af den biologiske Plantegeografi vil det ofte vere nodvendigt atter at op- lose en eller flere af de 10 Livsformgrupper i dens enkelte Bestand- dele; man ber derfor altid bestreebe sig for at afgore, til hvilken af de 30 Livsformer hver enkelt Art hgrer; man kan altid sammen- drage. De Forhold, paa hvilke de 30 Livsformer er byggede, er af en saadan Beskaffenhed, at man med Rette kan forudsette, at enhver videnskabelig uddannet Botaniker eller Geograf er i Stand til at bestemme hver i Naturen forefunden Arts Livsform, hvis de fundne Individer er i en saadan Tilstand, at Livsformen overhovedet kan bestemmes. I de i det folgende benyttede tabellariske Oversigter over Ar- ternes Fordeling paa de enkelte Livsformer i de forskellige Floraer har jeg af Pladshensyn forkortet Betegnelsen for hver af de 10 Livs- form-Grupper paa den Maade, at jeg kun har benyttet Begyndelses- bogstaverne i Livsformernes Navne, saaledes: S = Steengelsukulenter Ch = Chamefyter K = Epifyter H = Hemikryptofyter MM == Mega--+ Mesofanerofyter G = Geofyter M = Mikrofanerofyter HH = Helo- + Hydrofyter N =} Nanofanerofyter Th = Therofyter. 2 a De 8 sidste Livsformer i ovenstaaende Liste danner en sammen- heengende Reekke, i hvilken hver enkelt i det Store og Hele er bedre tilpasset til at overleve ugunstige Aarstider end de foregaaende. De to forste derimod, Steengelsukulenterne og Epifyterne, kan der ikke paa denne Maade anvises Plads i Reekken; naar jeg ikke destomindre har bibeholdt dem og ikke ladet dem gaa ind i de 3 andre Fanero- fyt-Grupper, er Grunden hertil — bortset fra visse praktiske Vanskeligheder for en saadan Sammenslutning — iseer den, at de to neevnte Livsformer er meget karakteristiske for visse Flora- omraader, og tillige er det let at afgore, hvilke Arter der hgrer til disse to Livsformer, hvorfor man ogsaa i Litteraturen i Regelen vil finde tilstreekkelige Oplysninger desangaaende. Da Stengel- sukulenterne og Epifyterne imidlertid ikke kan faa Plads mellem de 8 andre Livsformer, har jeg anbragt dem sammen i Begyndelsen af hele Reekken. I ,Planterigets Livsformer etc.“ har jeg, som tidligere neevnt, givet et Par Eksempler paa Anvendelsen af de 10 Livsformer ved en statistisk-biologisk Undersogelse af forskellige Jordstrogs Flora, nemlig Danmarks Flora og Floraen paa St. Thomas og St. Jan. Jeg vil her begynde med et andet Eksempel, nemlig Seychellernes Flora, altsaa Floraen i et forholdsvis regnrigt, tropisk Land. Ligesom i ,Planterigets Livsformer* tager jeg her kun Hensyn til Blomsterplanterne. Ganske vist lader alle Planter sig indordne i mit System af Livsformer; men det floristiske Kendskab til de lavere Planter er saa ufuldsteendigt og uensartet, at de selvfolgelig allerede af den Grund maa udelukkes ved en sammenlignende sta- tistisk Undersggelse. I ,Planterigets Livsformer* har jeg gjort Rede for, hvorfor jeg ikke engang tager Karsporeplanterne med men be- grenser mig til Blomsterplanterne alene. Gennem Litteratur- og Herbariestudier har jeg sagt at bestemme Livsformen hos de enkelte Arter af Blomsterplanter iSeychellernes Flora og med folgende Resultat: Tabel 1. Arts-|| Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne tal | a | E | MM | M | N | ch|H|G | HH | Th ele : | | | Seychellerne *) *) | 258 | 1 3) | 10 | 23 | 24 | 6 | 12 | Bi4laa2 | 16 *) Dette Tal og de tilsvarende Tal i de folgende Tabeller henviser til Litte- raturlisten, der omfatter de Verker, som har dannet den floristiske Basis for de forskellige Spektra. y's ee Disse Tal giver i et Billede, ligesom i et Spektrum, et Udtryk for Seychellernes Planteklima, for saa vidt dette kan udtrykkes gennem de Tilpasninger til Klimaet, ved hvilke de af mig opstillede Livsformer er karakteriserede; jeg vil derfor ogsaa i det folgende for Kortheds Skyld kalde en saadan statistisk-biologisk Oversigt over de enkelte Floraer for et Spektrum, biologisk Spektrum eller Planteklimaspektrum. Men hvad betyder nu disse Tal? Kan man af det Faktum, at Nanofanerofyterne er den steerkest repreesenterede Livsform, slutte, at det er Nanofanerofyterne, der i serlig Grad karakteriserer det fugtig-varme Tropeklima? Ingenlunde! Thi det store Antal Nano- fanerofyter betyder maaske kun, at der er mange Nanofanerofyter paa Jorden i det Hele taget. Vi kan da soge at komme frem ad Sammenligningens Vej; vi kan f. Eks. sammenligne Seychellernes Flora med Floraen i et andet tropisk men fra Seychellernes for- skelligt Klima, f. Eks. i det langt mere torre Klima paa St. Thomas og St. Jan (Tab. 2); man ser da, at samtidig med at Klimaet er bleven mere tort, er der sket en Forskydning fra Venstre til Hajre i Spektret, idet de store Fanerofyter er aftaget medens Nanofanero- fyterne og Chameefyterne er tiltaget. Tabel 2. _| Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne tal S| E /MM| M | N Ch | H|«G HA) Th 2} | 2H Gri gl Dp BO.) 12 | 7, Seychellerne*) ......... 258 | 1 | i 23 St. Thomas & St. Jan?!) | 904 || 2 | 1 5 | 23 ! Co OO Paa denne Maade kan man sammenligne de forskellige Flora- omraader og samle dem i Grupper efter deres indbyrdes biologiske Slegtskab; og man kan ogsaa paa denne Maade drage biogeografiske Greenselinier; men vi mangler dog stadig ligesom en fast Norm, et Normalspektrum, med hvilket de forskellige Omraaders Spektrum kan sammenlignes og ved hvis Hjzlp man kan bestemme de enkelte Tals Verdi. Det ligger lige for Haanden, at et saadant Normal- spektrum, med hvilket hver enkelt Floras Spektrum skal sammen- lignes og maales, maa veere det Heles, hele Jordens Spektrum 9: det Procenttal hver enkelt Livsform omfatter af samtlige Blomsterplanter paa Jorden. I ,Planterigets Livsformer“ = Asie S. 129—130 har jeg gjort Rede for, hvorledes jeg mener. at et saadant Normalspektrum kan skaffes til Veje; og jeg har siden arbejdet en Del i denne Retning; jeg har imidlertid ikke naaet at faa bestemt Livsformen hos mere end de 4 Hundrede af de 10 Hundrede Arter, som efter min forelobige Beregning skal gzelde som Gennemsnitsprove. Den undersggte Prove er ganske vist kun lille og jeg betragter heller ikke det vundne Resultat som det ende- lige; dog vil det maaske vise sig, at det ikke er langt fra at veere rigtigt. Der er forskellige Midler, hvorved man kan kontrollere, hvorvidt den udtagne Prove er et tilneermelsesvis korrekt Udtryk for Helheden. Der er for det forste Storrelsen af den Forandring, som det ved Undersggelsen af de forste Hundreder Arter vundne Spektrum lider ved hvert nyt Hundrede Arter, der bliver undersget. Desuden kan man prove Resultatet ved Hjzlp af visse Tal, hvis Storrelse man ad anden Vej nogenlunde kender; f. Eks. Steengel- sukulenternes Tal og Tallet af Arter i de artrigeste Familier. Steengelsukulenterne optreeder i det forelobige Normalspektrum med 1 Procent; hvis vi setter de kendte Blomsterplanters Artstal til c. 130000, svarer 1 Procent til 1300 Arter, hvilket vel ikke er saa meget langt fra det kendte Antal Staengelsukulenter. Hvad Proven ved Hjelp af visse store Familiers Artstal angaar, da har jeg provet Kompositeernes Forhold; Kompositeernes Familie antages at udgore c. '/1o af Blomsterplanternes Artstal, hvilket bliver c. 13000 Arter, hvis vi gaar ud fra 130000 Arter Blomsterplanter; af de 400 Arter, paa hvilke det forelobige Normalspektrum er baseret, var 45 Arter Kompositeer; dette giver med 130000 Arter Blomsterplanter som Udgangspunkt 14625 Arter Kompositeer i Stedet for 13000, altsaa c. t/9 1 Stedet for 4/10; Forskellen kan ikke siges at vere stor. Men selv om 400 her er for lille et Tal, vil jeg dog i det folgende benytte det paa dette Tal grundede Spektrum som et forelobigt Normalspektrum; navnlig da det her fortrinsvis kommer an paa en Fremstilling af Principperne for Behandlingsmaaden. Som Eksempel paa Anvendelsen af Normalspektret har jeg i Tab. 3 sammenstillet dette med tre tropiske Spektra fra Egne med hgjest forskellig Hydrotermfigur, navnlig forskellige med Hensyn til Nedbgr, nemlig Seychellerne, St. Thomas & St. Jan og Aden. I Tabellen har jeg fremhzevet de karakteristiske Tal, de Tal som mest overskrider de tilsvarende Tal i Normal- spektret, og som derfor i serlig Grad karakteriserer vedkommende Omraades Planteklima. Disse Tal viser, at = es 22 Tabel 3. Nee Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne tal |'s| © |mm| M| N | Ch| H| G |HA| Th Seychellerne*) ......... 268 | 1 | 3 | 10:) 28} 24) 6) 12)°3 | 2} 16 St. Thomas & St. Jan?!) | 904 | 2 | 1 5.) 2B | 80) |. 12, | Sr Le 4 POET) ot a Seta oie ee 176 || 1 CaN i FAS Normalspektrum ....... 400 | 1 | 3 i Ua 9 0 i (a Vat ns efterhaanden som Klimaet ved Nedborens sterke Aftagen bliver mere og mere plantefjendsk, forskydes Spektrets Tyngdepunkt fra Venstre til Hojre, fra de mindre beskyttede til de mere beskyttede Livsformer; men Tyngdepunktet flyttes dog ikke udover Fanero- fyternes og Chameefyternes Livsformer, hvilket er karakteristisk for den tropiske Zone i det Hele taget. I de to forste Spektra i Tab. 3, Seychellerne og St. Thomas & St. Jan, ligger Tyngdepunktet, de karakteristiske Linier, i Spektrets Fanerofyt-Del, idet Fanerofyterne i begge Tilfeelde er til Stede i storre Antal end i Normalspektret nemlig i begge Tilfeelde 61°/o, medens Normalspektret kun viser 47 °/o Fanerofyter. Det er karakteristisk for alle tropiske Lande med en ikke altfor ringe Nedbor, at Planteverdenens Tyngdepunkt, udtrykt ved det biologiske Spektrum, ligger i Fanerofyternes Livs- former, hvilket ikke er Tilfeeldet med noget andet Klima paa Jorden; det ikke altfor torre Tropeklima er, udtrykt som Planteklima, Fanero- fytklima. Indenfor Fanerofytomraadet kan der imidlertid atter drages planteklimatiske Grenser; af Tab. 3 ses, at indenfor Fanerofyt- omraadet horer Seychellerne og St. Thomas & St. Jan til to for- skellige Planteklimater karakteriserede ved deres Mega- & Meso- fanerofyt-Procent; paa Seychellerne er denne storre, paa St. Thomas & St. Jan mindre end i Normalspektret. Jeg skal ikke komme neermere ind paa de andre planteklimatiske Greenselinier, der kan drages indenfor den tropiske Zone, men kun bemerke, at for saa vidt det botaniske Materiale — Artslister og Bestemmelsen af Ar- ternes Livsform — er til Stede, kan der drages lige saa mange Greenselinier, som man i @jeblikket har Brug for, ganske paa samme Maade som der f.Eks. kan drages lige saa mange Isotermer og Isohyeter som man har Brug for, naar de ngdvendige meteorologiske Observationer er til Stede. Botanisk Tidsskrift. 29, Bind. 4 ==) 5) For at kunne drage de planteklimatiske Greenselinier, Bio- chorer, som K6ppen kalder dem, maa man forst kende det bio- logiske Spektrum for de forskellige Jordstrags Vedkommende; man maa i denne Henseende forst have undersogt Lokalfloraer paa en Meengde forskellige Punkter spredte over hele Jorden; forst og fremmest Lokalfloraer fra alle de Omraader, som viser i @jne fal- dende Forskelligheder med Hensyn til Hydrotermfigur 0: Tempera- tur- og Nedbgrkurvernes Forlab. Forst naar dette er sket, kan det Maal, som jeg tilstreeber, naas, nemlig en biologisk Plante- geografi paa Basis af Livsformernes Statistik. Det er indlysende, at dette forberedende Arbejde er saa om- fattende, at en enkelt Mand paa ingen Maade er i Stand til at ud- fore det; iseer er det meget vanskeligt ved Litteratur- og Herbarie- studier alene at bestemme Livsformen hos Planterne i en Flora, som man ikke kender noget til af Selvsyn i Naturen; de paa denne Maade dannede Spektra kan let blive altfor mangelfulde. Naar jeg derfor i det folgende paa Basis af de Undersggelser, jeg allerede har gjort, forsoger at drage enkelte Biochorer indenfor det Flora- omraade, som ligger mig neermest, nemlig det nordlige koldt tem- pererede og det arktiske Omraade, da gor jeg det i det Haab, at andre ved at se, hvad der kan naas, maaske kan faa Lyst til at deltage i Arbejdet og faa Gleede deraf. Hoved-Planteklimater. Allerforst vil jeg sage at vise det nordiske Planteklimas Plads i Helheden, i Forhold til de andre Planteklimater. For at faa en Oversigt over de forskellige paa statistisk-biologisk Basis karakteri- serede Planteklimater, hvilket naturligvis endnu kun kan gives i de almindeligste Hovedtreek, vil jeg begynde med det for Plantelivet gunstigste Klima, det fugtigvarme Tropeklima, som blandt de nu eksisterende Klimaformer maa anses for det mest oprindelige; her- fra vil jeg, idet jeg her alene vil beskeeftige mig med den nordlige Halvkugle, gaa mod Nord og ende med det arktiske Klima. Men som bekendt er Hydrotermfiguren, som det for Plantelivet szerligt kommer an paa, jo langt fra ens paa de forskellige Steder af samme Bredegrad; vi maa fra Akvator til Polen legge flere Snit, folge Forholdet langs flere end en Meridian. Bortset fra de regionale Klimarzkker, hvis tilsvarende bio- logiske Spektra jeg ikke her skal komme ind paa, har vi med det Pian 5 | ee fugtigvarme Tropeklima som Udgangspunkt navnlig tre Klima- reekker: A. En rent tropisk Reekke, overalt med hoj Varme, men med aftagende Fugtighed. I det foregaaende har jeg givet et Par Eksempler paa denne Klimareekkes biologiske Spektra (Tab. 3); den forbigaas derfor i det folgende. B. Atkvator—Polen: aftagende Varme i Forbindelse med til- tagende Forskel mellem Sommer og Vinter; Nedbgren der- imod gennemgaaende gunstig for Plantelivet. C. Ackvator—Polen: Varmen aftager vesentlig paa samme Maade som i B, men samtidig aftager Nedboren, i det Mindste for Sommerens Vedkommende; lengere mod Nord bliver Forholdet, ogsaa for Nedbgrens Vedkommende, som i B. Som bekendt findes B-Reekken iseer i den g@stlige Del, C-Reek- ken i den vestlige Del af de store Kontinenter. Det gelder nu forst om at legge Provelinier, meridiane Snit, gennem disse to Klimarekker, Provelinier baserede paa en Reekke Floraers biologiske Spektra. Jeg skal nu give enkelte Hovedpunkter i tre saadanne Linier, nemlig en gennem den vestlige og en gennem den gstlige Del af Nordamerika og en gennem den vestlige Del af den gamle Verden. Tab. 4 viser Hovedpunkterne i en Pre@velinie gennem den gst- lige Del af Nordamerika, altsaa gennem en B-Klimarekke; her og i de folgende Tabeller er fremhzvet de Tal, som i denne Sam- menheeng er serligt karakteristiske for de enkelte Lokalfloraers biologiske Spektrum; for at lette Sammenligningen med Normal- spektret er dette vedfajet nederst i Tabellen. Ved et Bhik paa Ta- bellen faar man et anskueligt Billede af Planteverdenens Forhold til Klimaet udtrykt gennem Arternes Livsform. Den gradvise Af- tagen af Livskaarenes Gunstighed, efterhaanden som man kommer mod Nord, virker paa Artstallet og Artssammensztningen, hvad Livsform angaar, som en tilsvarende Rekke af Sigter af tiltagende Finhed; mod Syd, hvor Livskaarene er de mest gunstige, er Artstallet storst og et forholdsvis stort Antal af Ar- terne hgrer til de mindre beskyttede Livsformer; i det yderste Nord er Livskaarene mest ugunstige, Sigtens Huller saa fine, at kun ganske faa Arter, nemlig de i serlig Grad tilpassede, kan slippe igennem. Ferst forsvinder Fanerofyterne: forst de store, saa efter- haanden ogsaa de mindre, tilsidst bliver der ingen tilbage (Elles- mereland). Ogsaa Therofyterne aftager og forsvinder tilsidst gan- 4* a Set Tabel 4. ties Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne tal) s|elum|m|N|ch| u | G |aa| Th : Ellesmereland”) ....... HOTT P83) PR. Eo na oll aes Ol ee Baffins Dandie ee eel OO cc) Sau oe lee De) SO, 70, J dala ie Chidley-Halvgen paa La- bradors Nordkyst®?). . : Cac Se acral or Bale 3/27 | 61 One 3 Labradors Kystland®)... | 246 7a Mae! Oa i We 1 + hl gs Dill geo: Syd-Labrador®’)........ SoLA WG TL! PSS PASAY PS REO geass ariaal ce ALN ets Altamaha, Georgia®1)*.. | 717 |(0,1)(0,4)) 5 | 7) 11) 4 | 56 Ars sc G8 ilies St. Thomas & St. Jan?!) | 904 | 2 | 1 | 5 | 28 | 30 | 12 9 3.| 1. (14 Normalspektrum ....... A007 AOS Oat Adan 2A ent onl ad, cose) Wn Delp iI ske; thi vel er Therofyterne den bedst tilpassede Livsform, hvor det er Fugtighedens Aftagen, der gor Livskaarene ugunstige, medens Temperaturen er hgj nok; hvor det derimod er Temperaturens Af- tagen, der setter Greensen, er Therofyternes Livsform ikke paa sin Plads, hvorfor det ogsaa viser sig, at Therofyterne forsvinder i det hgje Nord og i Bjergenes nivale Region. Helo- og Hydrofyterne, som er ret sterkt repreesenterede i det koldt tempererede Jord- streg, aftager lengere mod Nord. Geofyterne, navnlig Rhizom- Geofyter, er ligeledes ret talrigt til Stede i det koldt tempererede Jordstrog og ofte tillige i det haje Nord; de maa vistnok ogsaa be- nyttes ved visse Floraomraaders Karakteristik; naar jeg imidlertid ikke benytter dem her, skgnt de i mange Tilfeelde overskrider Normalspektrets Geofyt-Procent meget betydeligt, da ligger det deri, at de i Tabellerne angivne Geofyt-Procent i mange Tilfeelde neppe er helt rigtige, da det ved Litteratur- og Herbariestudier alene ofte er vanskeligt at afggre med Sikkerhed, hvorvidt en Art hgrer til Geofyterne eller Hemikryptofyterne; maaske derfor enkelte af de Arter, som jeg har opfort som Geofyter, i Virkeligheden er Hemi- kryptofyter; dette har ingen Betydning for Hemikryptofyt-Procenten, der i det Omraade, hvorom der her er Tale, er saa stor, at et Par Procent mere eller mindre ingen Rolle spiller; for Geofyt-Pro- centens Vedkommende har et Par Procent mere eller mindre der- imod stor Betydning, fordi Normalspektrets Geofyt-Procent er lille; Veerdien af det Tal, hvormed en Livsform i en given Flora over- *) Tallene i dette Spektrum er mindre sikre end i de @vrige; men Hoved- sagen — lav Fanerofyt-Procent, haj Hemikryptofyt-Procent — er utvivlsom. == 53) = skrider Normalspektrets Procent, bestaar jo nemlig ikke i Tallets absolute Storrelse, men i dets Storrelse i Forhold til det tilsvarende Tal i Normalspektret. Tab. 4 udviser forst to Hovedklimater: det tropiske Fanero- fytklima og nord derfor Hemikryptofytklima; i den sydlige Del af det sidste er der endnu en betydelig Minoritet af Fanero- fyter; men efterbaanden som disse lengere mod Nord lidt efter lidt forsvinder, stiger Hemikryptofyt-Procenten ikke i tilsvarende Grad; det er derimod Chameefyt-Procenten, der stiger, tilsidst endog i en ganske overordentlig Grad, forst til dobbelt saa hj som Normalen, tilsidst 3 Gange saa hgj eller hajere; paa visse Steder i det mest ugeestmilde Nord stiger Chameefyt-Procenten endog saa hajt, at Hemikryptofyt-Procenten derved trykkes betydelig ned. Vi faar saaledes her i Virkeligheden tre Hovedklimater: Fanerofyt- klima, Hemikryptofytklima og (Hemikryptofyt- &) Chameefytklima; og i sidstneevnte Planteklima kan der i Overensstemmelse med den stigende Chameefyt-Procent skelnes mellem en nordisk, en arktisk og, om man vil, en nival Zone. Dette maa vere tilstreekkeligt til at antyde de vigtigste plante- klimatiske Greenselinier, som Pr@velinien gennem det ostlige Nord- amerika giver Anvisning paa. Desverre har jeg endnu ikke til- streekkeligt Materiale til den tilsvarende Provelinie langs Asiens @stkyst; det Materiale, jeg har, giver mig imidlertid ingen Grund til at tvivle om, at denne Linie i det vesentlige vil komme til at stemme overens med den foregaaende. Vi skal nu se, hvilket Resultat Provelinier gennem C-Klima- rekken giver; jeg vil begynde med en Linie gennem det vestlige Nordamerika. I Sammenligning med foregaaende Provelinie trader her den kalifornisk-mejikanske @rken i Stedet for den frodige Vege- tation i Georgia og Florida. | Sammenligning med B-Klimarekken har vi her i C-Klimareekken i den subtropiske Zone et baade lavt og for Plantelivet uheldigt Forlob af Nedborkurven; Sommeren er en Tortid; det er et plantefjendsk Klima, hvor vi derfor maa vente at finde de bedst beskyttede Livsformer stzrkt reprzesenterede. Tab. 5 viser da ogsaa, at den karakteriserende Livsform her er Therofyterne, som i Death Valley optreder med 42 %/o, over 3 Gange saa mange som i Normalspektret; desuden maa man legge Meerke til den hoje Stangelsukulent-Procent og den forholdsvis hgje Nanofanerofyt-Procent; begge disse Livsformer er jo de bedst beskyttede blandt Fanerofyterne. Et Blk paa Tabellen viser os, 3. Bees Tabel 5. Ae Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne tal }s|e|um| mM |N|ch| a4] G |HH| Th St. Lawrence 4%, 6) ....... AQ srt OE LEG iy ey eH asl ei eae VesteskimoernesLand *4,°) | 291 || .. | .. | (0,3)|(0,3)} 5 | 18 | 61 | 12] 2 2 Chilkat-Wamdit?) > pe ee. AON da Ne Bully oi aiam GML ape mii dlol ae 6 Sitkeaea la. Beer sete es ale DOO Ce | cl: sche) corel ane eet) MEO gL ad 5 Death. Vallevo*) Aan. 5: 294 || 3 2) OA Fa ALS es Oe St. Thomas & St. Jan) . | 904 || 2 | 1 5: | 28>) BOs) 2s eo) eee eda Normalspektrum ........ 400 || 1 | 3 Gil Le F204) C9 a) CAC ely cool ea elise at lengere mod Nord stemmer denne Pr@velinie overens med den foregaaende; Forskellen er altsaa kun den, at der j C-Klimareekken mellem Fanerofytklimaet mod Syd og Hemikryptofytklimaet mod Nord er indskudt et Therofytklima. Vi skal nu se, at Forholdet er ganske det samme i den gamle Verdens C-Klimaraekke; i Tab. 6 har jeg givet en Reekke biologiske Spektra, som illustrerer dette; jeg er her i Stand til at give flere Spektra fra den subtropiske Zone; Therofyternes faenomenale Over- vegt i dem alle karakteriserer Planteklimaet som Therofytklima; hertil kommer endvidere Chameefyterne og Geofyterne, som i de fleste ‘ilfeelde overskrider Normalspektrets Tal. Chameefyt- og Fanerofyt-Tallene i Tab. 6 antyder nogle af de Grenselinier, som kan drages indenfor Therofytklimaet, men som jeg ikke her skal komme ind paa. Greensen mellem Therofytklimaet og Hemikryptofytklimaet maa forst og fremmest drages ved Hjelp af Hemikryptofyt-Procenten ; men ved hvilket Tal denne Greense naturligst kan szettes, har jeg endnu ikke Midler til at afgore. Man maa naturligvis ogsaa tage Hensyn til Therofyt-Procenten; men her maa Tallene benyttes med storre Varsomhed; her maa arbejdes med en Maalestok med storre Intervaller end for de andre Livsformers Vedkommende; Therofyterne spredes nemlig langt lettere ved Kulturen end de andre Livsformers Arter, og selv om de igen forsvinder, kan de atter meget let indslebes; naar derfor ogsaa de indslebte Arter medtages, bliver alle Kulturlandes Floraer forholdsvis rige paa Therofyter. Selvy om jeg, som omtalt i ,Planterigets Livsformer‘“ Pag. 125, har sogt at komme over denne Vanskelighed ved i de enkelte Floraer at udelade de Arter, som kun er knyttede til =, ie al Tabel 6. Avie Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne tal ts |e |ym| | n|ch| #| ¢ |nu| Th Hope Island®™)......... i 43 | 57 | Franz Josefs Land*).... 25 32; 60) 8 Kong Karls Land!)..... 25 28; 60; 8| 4 Spitsbergen 22, 4)........ 110) Pj 2a GE | Te | a 2 Vardi) cowie eet? - LSE ieee s or E [hot 2 LBs OCR tee eo r9 Tsland™*)t 7 18h, 2: S2O NSS OIL, Sees |, RA Ree Or Da eel Clova®), Skotland, under | FOO Ta ee oe oe ot, 304 | Be Wes | Aes Al th lopped, Ste Conall able Danmankscs) err 1084 | (On) To) 3 ail pees ae GL iG ballets: Stuttgarts Omegn“) .... | 862/ ..| ..| 3) 3] 3] 3/54/10] 7] 17 Puschlav*) under 850m. | 447] .. |(0,2)) 3); 4) 3) 5) 55| 8] 1] 21 Madeiras Lavland®).... | 213] .. | .. Va els eokTopl BA 3 | dl Sing Cr a er 300 | (0,3) 3/16 | 20| 3 | 58 Meee) nt. LSE | Milena ae de 15 al papa a mab Mem iee ee Oo as aogier NOs) 6 PES |rien el aise Qymenaiea se 37 28) 0 ek UD NIN 8. Wh SAME | Dak ee Fie RA 1 Oh eS 50 SHUTMCRCAS aieeny excuse C400] Same Oe Death Ad (iy4 | MB B2t i bei Qc Se Libyske Orken®)......-. ROD ere eae ese eS (Ce SI eae at te pee CLETT Re eeee PT Guiles bec ee lemeehilhe Ge ip ata leerde Ne Lee 2S 17 Seychellerne*) ......... 205 HL | Bie lO | BS. | 1246.) 12.) 3) 2 16 Normalspektrum........ AQ erie onrmon ttt le 20 er, 2 Say 13 Kulturbund, saa er der dog efter al Sandsynlighed bleven iszr mange Therofyter tilbage, som ikke h@rer den oprindelige Flora til og som ogsaa, i det Mindste for manges Vedkommende, vilde for- svinde, hvis Landet 1 tilstreekkelig lang Tid gik ud af Kultur. For- modentlig vil Grensen mellem Therofyt- og Hemikryptofytklimaet falde ved c. 50°/o Therofyter eller 35—40°/o Hemikryptofyter eller saa. Puschlav f. Eks. har kun 21 °/o Therofyter men 55 °/o Hemi- kryptofyter; de toskanske Wer har en lav, ikke neermere bestemt Hemikryptofyt-Procent men derimod 42 °/o Therofyter; for Italiens *) For Franz Josefs Lands Vedkommende kender jeg ingen Planteliste; men Museumsinspektor Dr. Ostenfeld har gjort mig opmerksom paa, at der i Kjobenhavns Botaniske Museums Herbarium findes et Set af de Planter, som H. Fischer, der var med paa Jackson-Harmworth’s Polar-Ex- pedition, samlede paa Franz Josefs Land; det biologiske Spektrum, jeg har givet, er baseret paa denne Samling, ialt 25 Arter; for Monokotyle- donernes Vedkommende findes Arterne allerede neyvnt i Ostenfelds ,Flora arctica‘. aN | Vedkommende vil Graensen saaledes komme til at gaa mellem disse to Punkter, altsaa over Norditalien. Hvad den koldt tempererede og kolde Zone angaar, stemmer Tallene i Tab. 6 ganske overens med Forholdet i Prevelinierne gennem saavel den @stlige soin vestlige Del af Nordamerika. Reekke- folgen af de karakteristiske Tal, den mod Nord stedse tiltagende Chameefyt-Procent, er densamme. Men da Klimaet, navnlig Sommer- temperaturen, ikke er ens paa de forskellige Steder af samme Bredegrad, kan vi heller ikke vente at finde samme _ biologiske Spektrum overalt paa samme Bredegrad; et Sted har vi f. Eks. 20 °/o Chameefyter paa 65—66° n. Br., f. Eks. i Ostgronland, andre Steder forst paa 70—71° n.Br., f. Eks. paa Novaia Zemlia. Det gelder derfor om ved Hjelp af det biologiske Spektrum fra til- streekkelig mange Lokalfloraer at drage Linier gennem de Egne, hvis Spektrum viser samme karakteristiske Tal, her altsaa samme Chameefyt-Procent; biologiske Grenselinier, Biochorer, ganske analoge med f. Eks. Isotermer og Isohyeter i Klimatologien. Jeg skal nu forsoge at drage et Par saadanne Biochorer i den nordlige Halvkugles kolde Zone. Det nordisk-arktiske Chameefytklima. Det fremgaar af Tab. 4—6, at en meget hoj Hemikryptofyt- Procent er ejendommelig for hele den nordlige koldt tempererede og kolde Zone; og at den kolde Zone derneest adskiller sig fra den koldt tempererede ved en szerlig hoj Chameefyt-Procent, der stiger desto hajere jo ugunstigere Kaarene lengere mod Nord bliver; det er derfor den forskellige Chameefyt-Procent, man her maa benytte, naar man ved Hjeelp af Biochorer vil s@ge at afgrzense forskellige planteklimatiske Omraader. Ved hvilke Tal man skal seette Green- sen, afheenger af Sammenligningen med Normalspektrets Tal i For- bindelse med praktiske Hensyn. Ligesom f. Eks. ved Isotermerne kan man seette Greensen ved et hvilketsomhelst af de foreliggende Chamefyt-Tal, ogsaa ved Broker, hvilket sidste man af praktiske Grunde dog formodentlig aldrig vii gore. Grensen mellem den koldt tempererede Zones Hemikryptofyt- klima og den kolde Zones Hemikryptofyt + Chameefyt-Klima giver sig af sig selv nemlig der, hvor Lokalfloraernes Chameefyt-Procent gaar op over Normalspektrets Chameefyt-Procent, altsaa ved c¢. 9 °/o Chamefyter; jeg har valgt 10°/o som Greense. Den neste Biochor, altel; phe. Graensen mellem en nordisk og en arktisk Zone, har jeg sat ved 20 °/o Chameefyter, omtrent det dobbelte af Normalspektrets Tal. Den 3die Biochor, der adskiller den arktiske Zone fra et arktisk- nivalt Omraade, setter jeg ved c. 30°/o Chameefyter, omtrent det tredobbelte af Normalens Tal. Jeg vil begynde med 20°/o Ch-Biochoren. [I Tab.7 ses det biologiske Spektrum for Novaia Zemlia (med Waigats); det Tabel 7. Aris: | Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne tals | = [mM| M | N | ch| H| G |BH|Th >> | a ae ——— ea || | Novaia Zemlia......... 192 A | ae ee | Sel R22 | 19 62 | Lae a | | | | viser 19 °/o Chameefyter; men da Novaia Zemlia og Waigats streek- ker sig over c. 8 Bredegrader, ligger det ner at formode, at naar hele Omraadet har 19 °/o Chameefyter, saa kan 20 °/o Ch-Linien ikke Tabel 8. Arts- | Stternes procentiske Fordeling paa Livsformerne Novaia Zemlia”*) pea ae a tal |s |e |um| | wich! a/c |aalth Jot : ao a a Meme BES yd: FS as eee ae fehl Paes aa USS ogra ee ee ee GRICE | | 31 69 | (AS a Ch i rare 49 || .. Qe Bb Gey: | LON ral TR GET. i | eee P28) =. 2 | 22 | 62) 11) 2 il is hae 130 2 | 20 | 60) 12) 3 3 Te eae Tae TS. 130 3 | 20 | 64/11) 2 TTY be eee ee 141 Bio) 200) 62. h123)..3 Waigats, 69—70° n. Br... | 154 | Loe | 18 | 68 | 12) 4 Vestsibiriens Nordkysi | | | (ved Jugor)”)........ Os 2. 3 | a cea go ae a gaa nord for disse Wer, men maa skere dem paa et eller andet Sted. Jeg har med Feildens Planteliste?®) som floristisk Grund- lag bestemt det biologiske Spektrum fra Bredegrad til Bredegrad og med det i Tab. 8 viste Resultat. Selvy om man ikke kan til- legge det biologiske Spektrum for den nordligste Del af Novaia Zemlia videre Betydning, fordi den floristiske Undersggelse her er meget ufuldsteendig, saa viser dog Tabellen som Helhed paa en slaaende Maade den tidligere omtalte Stigen af Chamefyt-Procenten, Jo egtes efterhaanden som Kaarene bliver mere ugunstige, jo laengere man kommer mod Nord; og Tabellen viser, at 20°/o Ch-Biochoren gaar gennem Waigatsstreedet mellem Waigats, der har 18°/o Ch, og Novaia Zemlia, hvis sydlige Del har 20 °/o Ch. Tab. 9 viser dernest 20°/o Ch-Liniens Forlob mod Vest, til Gronland; den gaar her nord for Kolguev (14°/o Ch) og Skandi- navien (Vardo 15°/o Ch), men syd for Spitzbergen (22°o Ch), Beeren Island (32°/o Ch), osv.; videre mod vest mellem Is- land (13 °%o) og Jan Mayen (32 °%o); hvorledes Linien forlober i Tabel 9. Avte: Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne tal | s |e law] M/ nN icn|a| ce |Ha/Th Ll | Franz Josefs Land...... DOW: WEA. cial ES eed eee eee GO a RG, Kong Karls Land?)..... DIB Ws tl RAN Sere IE Ae GB ee a aude ere Spitshersenc.e2) sae 110 lcectollitey. glia a) Gee aga el 22 | 60/13) 2 2 Hope dsland/**)ie ene HL lle lke Selon Me Ne 3 Oe a Beeren Island?,?°)...... SHES a seg kc | Shige | hia A Mk a a dein Wee) os os se oe 37 Imei 32 | 57 | 8 3 KGIGe ye o)e tae eerie: IIS S78 NN cr 4/14/66; 9| 3] 4 Viardg;%9)i. 2) eee Lada i ag 9) 1a 19G1h) 8.4) 25M a8 sland) 2®) e. yekeeeeataenees 329 || | 2 | AB BA LO: We TO) gest: Gronland, skal jeg senere vise: her vil jeg forst folge dens Forlob mod gst fra Novaia Zemlia. I ,Vega-Expeditionens vetenskap. Iakttag.“ har Kjellman*) givet en Reekke Plantelister fra Asiens Ishavskyst; jeg har slaaet disse Lister sammen til 5, hvoraf hver skal repreesentere sin Del af Asiens Nordkyst fra Jalmal til Pitlekaj, nemlig: 1) 68°—70° 40': Litkes ®, Jalmals Vestkyst, Jalmals Nordkyst og Hvide @; 2) 80° 58’—85° 8': Dicksons Havn, Minin @; 3) 95°—103° 25’: Aktinievigen, Tamyrflodens Munding, Kap Tscheljuskin; 4) 113°—161°: Preobaroscheni @, Oleneks Munding, Le- nas Munding og Kolymas Munding; 5) 177° 38' 9, L.—173° 24’ v.L.: Kap Jakan og Pitlekaj. I Tab. 10 ses det biologiske Spektrum for hver enkelt af disse 5 Omraader, desuden for hele Kysten under et; endvidere for de Nysibiriske Mer og for Asiens nordestligste Del, Tschukoten-Halvgen; det fremgaar af disse Spektra, at Asiens Ishavskyst ligger nord for 20 °%o Ch- a pee Tabel 10. ; ee Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne Asiens Ishavskyst*?) —————— a fal |-s |B |MM| M|N | Ch| | G |HH|Th ae (oe ares 59 || 2 | 20| 58 | 15 | 5 80° 58’—85° 8’... 2... [AS ee Pa lnc et ee J ie My — ASO DO cc lerd nen =| ene | mea | eee a ene P(e ack i: Sa Bs MS 1G. 1 sae bs IAT os Nn eee eee eer eke OMe ala 177°38’ 9. L.—173°24' v.L. | 114} .. AP ee Wb cee aes) ALO Seek Hele Kysten fra 68° 0.L, | = 13° Be ee 2 AE. LEE EE pecs Mes | Spe RL a a NE rc La Nysibiriske Qer®*)...... MD A Wl ene seo atl, re A DUI seaebe it Goebel Obata ma Tschukoten®).......... Ye aoa ee ame eal Ym GI a ea ee Biochoren; men Tallene tyder paa, at denne Biochor neppe gaar langt fra Kysten; kun paa den lengst mod Nord fremspringende Tamyrhalvo naar Chameefyt-Procenten en storre Hajde (27 °/o), me- dens den ovrige Del af Kysten kun har 20-—23 °/o Ch. og Kysten som Helhed 22°/o; som vi senere skal se, gaar desuden ogsaa 10 °/o Ch- Biochoren langt mod Nord i Nordasien, ved Jenisej] saaledes til c. 68° n. Br.; 20°/o Ch-Linien maa derfor drages saaledes, at den kun afskeerer en forholdsvis smal Strimmel af Asiens Ishavskyst. Mod Ost, henimod Bering-Streedet, bajer Linien mod Sydgst og afskeerer Tabel 11. Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne | = _ _ os tal | gs |e ivuu| uM/|N|ch! a @ HH Th | St. Lawrence*®, &)...... UA Fal ee a OAR ea earn MaDe IAM a i a ge il Pribyloff-Oerne®?) ...... AGE ees ee reer Ory ES | 6G 13,5 4 | 4 Unalaschka*).......... 188} .. | .. / 05] 05} 2 | 15 | 605/115} 4 | 6 Kommandgr-Gerne*) ... | 236 | .. | .. |(0,2)) 2 | 2 | 15| 68/11] 3 | 4 Halvgen Tschukoten; mellem Asien og Amerika gaar den, som Tab. 11 viser, syd for St. Lawrence-@Men (23 °/o Ch), men Nord for Kommandg@r-Werne (15°%o Ch), Aleuterne (Unalaschka 15% Ch) og Pribyloff-@erne (12 °%o Ch). Saa vidt man kan slutte af det tarvelige floristiske Materiale, der foreligger for arktisk Amerikas Vedkommende, forlaber 20 °/o Ch- Biochoren her paa en lignende Maade som i Asien, saa at, foruden Be es de arktiske Wer, kun en forholdsvis smal Strimmel af Fastlandets Ishavskyst kommer til at ligge nord for denne Linie. Blandt de i Tab. 12 opforte Spektra for fire Omraader i det nordvestlige Amerika Tabel 12. fee _Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne tal }s | ep |mm| mM |N|ch| oH! & |BH| TH Vesteskimoernes Land **,°*) OOP ea. xc | (0,3)| (0,3)| 5 | 18 | 61 | 12 | 2 | 2 Chilkat-Landet*)........ 4204S) coho. (oe) 1 | i672 eile eae Jakutat) Bay*>) ae ese. DN Oe ho ll packet ep 6 | 66 | 12 | 4 | 2 Sitka °4)); | Ae caer, Sane 222 BA ltrs. 1 T | GO LO is Toile er det kun det for Vesteskimoernes Land, der viser en Ch- Procent, som neermer sig steerkt til 20; og lengere mod @st, i den centrale Del af arktisk Amerika, har vi, som det ses af Tab. 13, Tabel 18. Ares: ' Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne | Z ie | | t Fa | ‘al | S| = |Mm| mM | N [Ch] | G |HH| Th Melville Qemt*). te. 66 | .. | ms eta depen pment 3 Jat Be (tea Banks lands) eee Ba. Wo | well lls eB eran Mellem Store Bjorneso | | og Kobbermineflodens | | | | | Munding®) .......... 78 | [pc RED ea) 0D), en eaten! 19 °/o Ch i Omraadet mellem Store Bjorneso og Kobbermine- flodens Udlgob i Ishavet; der er derfor neppe Tvivl om, at der i den nordligste Del af dette Omraade, langs Ishavskysten, findes over 20 °/o Ch; de nord for Amerika liggende Mer, Banks Land og Melville @en, har henholdsvis 25 og 94 °%/o Ch. Med Hensyn til 20 °/o Ch-Biochorens videre Forlab mod @st ses det af Tab. 14, at den gaar Syd for Boothia Felix (Port Ken- nedy 31°/o) og over den nordlige Del af Labrador, hvor Halv- gen Chid!ley paa Nordkysten har 27 °/o Gh, medens Labradors Kystland som Helhed taget viser 17 °/o, det sydlige Central-Labrador 9°/o og Floraen omkring James Bay 7 °/o Chameefyter. Tilbage staar nu at folge 20°/o Ch-Biochorens Forlob i Gron- land. Det floristiske Materiale er jo her meget righoldigt, saa at Gass Tabel 14. ‘ante. Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne fal | s/c |um|M|N|ch| # | G |HH| Th Ellesmereland 7) ....... BO ion of Ue ok Ica. || ecg ee On oF pbc Beechey Island**) ...... BO eee Wh. is ys Lt Se ee eke Port Kennedy (Boothia | Felix): S30 20a ems: FO ie Kfoks 5, (ae [ete See ae ye ely ees |p ee eae eaeareine ope Baffins Land 85,8) FTO TA |e Se SBE IS) ese Chidley-Halvgen (Nord- | | Labrador)?") 99.4.2". =. GO) Wea MS Maes lees PS le 2 GL eG, |e aie Labradors ‘Kystland "§) (246) 22 | ch 2 | Ly 8 | Te 62 ye OS) 66 Sydl. Central-Labrador®*) | 334) .. | ..| 3 | 3 | 8 | 9/ 48/12/11] 6 dames bayrjiss...) 2... DOS ee ee lea eae BO Oe) oer | LOI LO man er i Stand til at basere Liniens Forlob paa biologiske Spektra for en lang Reekke Lokalfloraer. Tab. 15 viser de biologiske Spektra for Gronlands @stkyst mellem 65%/2° og 77%/2°n.Br., og det Tabel 15. pitas Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne Ostgronland *?, 45) a a — tal | s |e lmw| mM|wN |ch| a |G |AH| Th aga Cl (oO i Bt. oOo Wee Wlee Nine ls | ace eS, OMe ee |e Tot UO te oe OZ Ae Sey tee Pian se. | GE On Be |e 2 MOP ASO... ARON. HOD sie rcs ise ie Oe EG Oe 1 Gh) Ey lie 2 nh Re Sree (0 eee DOS a luce tld och Vasc coil iphoge eed beens OSE Ay ol Ob A O95 26 eas 76 Ss ede | Srl bee be Hele Strekningen 66°20’ od ade Ra 170 DCE Seo Ra PLT io ia 65° 30’—66° 20’......... | 169 M1) 60), 7.) 7) 4 fremgaar heraf, at @stkysten af Gronland, i det Mindste nord for 65° 30’, ligger nord for 20°/o Ch-Biochoren. Det nordligste Led i Reekken af biologiske Spektra for Grgnlands @stkyst mangler vel endnu, men vil snart kunne gives, da Materialet hertil foreligger i de Samlinger, som den nylig hjemvendte Danmarks-Ekspedition har hjembragt. Tab. 16*), endelig, giver en Oversigt over Forholdene paa *) Foruden den Litteratur, hvortil der er henvist, har jeg for det sydlige Vestgronlands Vedkommende benyttet Optegnelser, som Dr. L. Kolderup Rosenvinge har veret saa god at overlade mig. aes Tabel 16. 4<_| Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne Vestgronland *, *, 87, 8) Arts- : eA) ? b) ’ tal | s |e lum| mM|N!/ch!| aH] 4 /aa! Th Lockwood Island....... 2 eee fare a em ers Pes tas an O54 Nordvestgronland 9: n. f. Melville Bugt......... OB Le cee ol cael Guo |) alg Ol Seg” \aiey ant 72°-— 74° 30) Oa ees 123. ce oer et dts.| SIL bei Saket sine 69° Tl) Le ee 214 2 | $95) HS: h12-| Gyles 61° E67 eee ee 239 2 | 19 |565| 10 | 75 | 5 60°: 262° FI Hee Be 254 2) 161. BS hab esa a Gronlands Vestkyst; det fremgaar heraf, at fra Labrador gaar 2) °/o Ch-Biochoren op gennem Davis-Streedet og forst nord for 71° ind paa Gronlands Vestkyst, idet hele Vestkysten syd for 71° har under 20°/o Chameefyter og saaledes ligger syd for 20 °/o Ch-Bio- choren, der fra 71° og sydefter afskeerer Gronlands Vestkyst og sydlige Spids, hvorpaa den bojér ud i Danmarks-Stredet og hen mellem Island og Jan Mayen. Hermed er Ringen sluttet; den forste Biochor, 20 °%/o Ch- Biochoren draget, saa vidt det kan gores paa det foreliggende floristiske Grundlag. Paa statistisk-biologisk Basis er her optrukket Grenselinien for et udpreget arktisk Planteklima, Cha- meefyt-Klima, hvis Chameefyt-Procent er, i de enkelte Lokal- floraer, over dobbelt saa hgj som Normalspektrets. Indenfor dette Omraade tiltager Ch-Procenten, efterhaanden som Livskaarene bliver mere og mere ugunstige; og, som jeg tid- ligere har neevnt, kan man ved en 30°/o-Ch-Linie afgreense de mest plantefjendske Egne med over 30 °/o Chameefyter, et arktisk- nivalt Omraade eller vel snarere flere adskilte arktisk-nivale Omraader. Jeg vil imidlertid ikke i det Enkelte falge denne Linie, som igvrigt fremgaar af de allerede givne Tabeller, men her ngjes med at nevne de Omraader, som har over 30°/o Chameefyter, nemlig: Jan Mayen 32, Beeren Island 32, Hope Island 43, Franz Josefs Land 32, Novaia Zemlia n. f. 75° n. Br., Bee- chey Island 31, Baffins Land 30, Port Kennedy 31; hertil kommer Grgnlands nivale Flora, der paa de mest ugeestmilde Strekninger af Gronlands Kyst ogsaa omfatter Lavlandet. Tallene i Tab. 17 illustrerer paa en slaaende Maade den hoje Chamefyt- Procent i Grgnlands nivale Flora. ==) 63% Tabel 17. tis: Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne tal is |e lym M | N ch | H G |HA| Th Jensens Nunatakker*’). . . eo Re Se) [FARIS ED GS Nunatak, Nausausuk®):. oo) 20, Se leilne. akt ey EE a ET — Majorarisut®’).. | 25) .. | .. | see WES. es SOR Oo lace 1—3 tilsammen........ 1 AN apa RUE AT aps OP AR DS SR A Mis Sehurman*|r-... .- QR ae A Bee TIRE RIT ARSE | eee |e ak | Grgnlands nivale Flora®’) | 106 | .. | .. | .. | .. | 3 | 85 | 54 eae ee ] Det vilde nu vere interessant at se, hvorledes det biologiske Spektrum for hele det hojarktiske Omraade ser ud; det er imidler- tid forbundet med en Del Vanskelighed at fremstille dette Spektrum, da vi mangler en floristisk-systematisk Behandling af den arktiske Flora; i Ostenfelds ,Flora arctica« er jo desverre endnu kun Monokotyledonerne bearbejdede. Efter et forelobigt Opgor er der Nord for 20 °/o Ch-Biochoren, saaledes som den er optrukken i det foregaaende, fundet 437 Arter Blomsterplanter, og de viser det i Tab. 18 givne Spektrum; dette udviser en Chameefyt-Procent, der Tabel 18. Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne Arts- 8 P tal s |e |MM|M | N lon] H| c an Th Nord f. 20°/o Gh-Biochoren | 437 | .. | Bs | pe | | 3 ——— 45 19 Gbe 8 | 2 er saa neer ved Biochorens Tal, som man kan forlange, hvis det netop ikke ganske falder sammen dermed. En af Grundene til, at Chameefyt-Procenten ikke er hgjere, ligger deri, tror jeg, at netop fordi Chameefyterne er den Livsform, der seerligt karakteriserer dette Omraade og er sverligt tilpasset til dettes Kaar, er det her, mere end hos de andre Livsformer, de samme Arter, som har bredt sig over hele Omraadet og derfor stadig kommer igen i de enkelte Lokalfloraer. Jeg haaber ved en anden Lejlighed at komme tilbage til dette og en Del andre Spgrgsmaal, som venter paa at blive laste; saa- ledes en Paavisning af, hvorledes den karakteriserende Livsforms, Chameefyternes, Arter er fordelte paa de forskellige Typer indenfor =e ee Chameefyterne; dernzest Undersggelser over det tilsvarende Forhold hos de andre Livsformers Arter, navnlig en Undersggelse af Ud- bredelsen af den Tilbojelighed til at gaa over til at blive Chamefyter, til at krybe op af Jorden, som mange Hemikrypto- fyter aabenbart viser. Endvidere en Udredning af det statistiske Forhold mellem Livsformerne i de forskellige Formationer, et Ar- bejde, som dog neppe kan ggres uden fornyet Undersggelse i Naturen. At Chameefyt-Procenten er saa hg} og at Chameefyterne spiller en saa overordentlig stor Rolle i det haje Nord, er et Udtryk for, at denne Livsform er i seerlig Overensstemmelse med det arktiske Klima. At det netop er Chameefyt-Procenten og ikke f. Eks. Geo- fyt-Procenten, der stiger, staar i Forbindelse med, at det ikke er Vinterens Strenghed men den aftagende Sommervarme, der her bestemmer de planteklimatiske Greenser; at det forholder sig saa- ledes, ses af den Overensstemmelse, der, som jeg senere skal vise, er mellem 10°/o og 20 °%/o Ch-Linierne og bestemte Juni-Isotermer, medens der ingen saadan Overensstemmelse er mellem Isochame- fytlinierne og f. Eks. Januar-Isotermer eller andre af Vinterens Iso- termer. Efterhaanden som man kommer mod Nord, har Planten ikke alene den tiltagende Vinterkulde at kempe imod, men ogsaa Kulden fra neden, fra den dybt frosne Jord, der bliver seerligt hzemmende derved, at Kulden ogsaa varer i det Mindste i en Del af den Tid, 1 hvilken Luftens Varme er hgj nok for Plantens Livs- virksomhed. Det gelder for Planten om at finde en passende Mellemstilling mellem de to Onder, Kulden fra oven og fra neden og hvad deraf folger, og denne Mellemstilling er netop den, Chame- fyterne indtager, nemlig paa Jordfladen. Mod Vinterens udtorrende kolde Vinde veernes Chameefyterne ligesaa vel som Hemikrypto- fyterne ved Snedekket, hvor et saadant findes; naar om Foraaret Sneen smelter og Solen opvarmer sterkt, hvad der ligger paa Jorden direkte udsat for Solstraalerne, virker Chamefyternes pude- formede eller teeppeformede Masser af overjordiske Skudpartier som Varmesamlere; og naar Jordbunden under dem er optget til en vis Dybde og Planten har begyndt at vegetere, bevirker Chameefyterne selv, ved det Dekke de danner over Jorden, at det en Gang op- toede Jordlag under dem ikke fryser eller i det Mindste ikke fryser ner saa let som den Bund, der ikke er deekket. 2 Gar 10°%o Gh-Biochoren. De allerede meddelte Tabeller giver en Del Oplysninger til Bestemmelsen af denne Linies Forlob. For Amerikas Vedkommende maa jeg najes med at henvise til Tab. 4—5; Tab. 5 viser, at paa Amerikas Vestkyst lober 10 °/o Ch-Linien mellem Sitka (7 °%/o Ch) og Chilkat i Alaska (11°/o Ch); Liniens Forlob gennem Canada har jeg ikke Materiale til at bestemme; af Tab. 4 ses, at den gaar over den mellemste Del af Labrador; herfra gaar den Syd om New Foundland. For Asiens Vedkom- mende har jeg kun faa Oplysninger; af Tab. 11 ses, at 10°%o Ch- Linien gaar Syd for Aleuterne og Kommandgr-@erne; og en forelobig Undersggelse af Sachalins Flora tyder paa, at Linien afskeerer denne @s nordlige Del. I Sibirien gaar Linien Syd for Landet omkring Kolymafloden (12°/o Ch), gennem Landet mellem Chatanga og Lena (10°%/o Ch) og skerer Jenisej ved c. 67° n. Br. eller saa; mellem 65° 50’ og 69° 25’ har Landet langs Jenisej 8 °/o Ch, mellem 69° 25’ og Ishavet 13 °/o Ch. Med Hensyn til 10°/o Ch-Liniens Forlob i Europa har jeg nogle flere Holdepunkter. Tabel 19. Maeno ere ees: 22) eee eee cnt 10,5 °lo Ch. Shetlandsgerne®!) ........ «eT — Orkneyoerne®*).i 2245.2. -6 — Seulyaeene "*) +02 525 veces: - 35 — Tab. 19 viser, at 10°/o Ch-Linien gaar ind mellem Fergerne (10,5 °/o) og Shetlandsgerne (c.7 %/o). Herfra bojer Linien sterkt mod Nord. Tab. 20 giver nogle Tal til Belysning af Forholdet i Tabel 20. Artstal Ch-Procent Nord-Norge som Helhed®’)........ c. 622 c. 8,5 Meta pak aura tora get, crac: Bes - 134 - 15 Maasai: Magern 29) S2... ote ae - 242 - 11,5 IN OROCERGISOM a so") cos nthe agents tod emits 2 - 323 - 13 pesos sets we ees Accs seach tame - 312 - 10 VOMKELS CALETA) evens i ouees Arete ieteretee - 345 - 12 det nordlige Norge. Som Helhed har det nordlige Norge (i Nor- mans Begreensning) c. 8,5°/o Chameefyter; men Hojlandet har over 10 °/o Ch (Junkersdalen og Nord-Reisen har henholdsvis 12 °/o og 13 °/o) og det samme er i den allernordligste Del ogsaa Tilfeeldet med det lavere Land; lengere mod Syd har de lavere Egne under 10 °%/o Ch. Sagen er den, at i det nordlige Norge gaar 10— Botanisk Tidsskrift. 29, Bind. oO Ger 20°%o Ch-Zonen over i en tilsvarende Region paa Skan- dinaviens Bjerge; der foreligger imidlertid ikke tilstreekkeligt Materiale til her at kunne drage de regionale Graenser; jeg vil derfor gaa over til at vise, hvor 10°/o Ch-Linien atter viser sig, naar vi kommer over i det lavere Land @st for Bjerglandet. Alle- rede i det nordlige Sverrig treffer vi den atter, nemlig mellem Pajala-Egnen med 5,5 °lo Ch og Lapponia enontekiensis med 12°/o Ch. Liniens videre Forlob gennem det nordlige Finland fremgaar af Tab. 21—22. Skont Finland som Helhed kun har Tabel 21. VeRO) se cr 2 mae oe c.15°%lo Ch. Lapponia amaremsis®®)ivc... . ce. - 9 — Ostrobottnia borealis®*)........ = Naas Abo Skergaard’).............. - 35 — c. 5,5°/o Chameefyter, maa man dog paa Forhaand formode, at i det Mindste den nordligste Del maa ligge Nord for 10 °/o Gh-Linien, og Tab. 21—22 viser, at det ogsaa forholder sig saaledes. Tab. 21 Tabel 22. Lapponia ponojensis®*)......... eql28lc.Gh. — TMU G arco) eee ie see -10 — — tulomensis >)... ue -10 — = mMgirensis°) s'. 5... Ys - 105 — Karelia keretinae®) io tei oe - 53 — Nurmijarven-Egnen”).......... - 4,5 — viser Chameefyt-Procenten i en Reekke Lokalfloraer fra Abo Sker- gaard til Vardgo, og Tab. 22 en tilsvarende Reekke fra den fin- ske Bugt til Ishavet og langs dette. Det fremgaar heraf, at 10 °/o Ch-Linien fra Begyndelsespunktet mellem Pajala og Lapponia enontekiensis forst bojer mod Nord gennem Lapponia inarensis, der som Helhed kun har 9 °o Ch; derfra mod Sydgst, Syd for Kolahalvgen, til det hvide Hav. Overensstemmelsen mellem 10°/o og 20°/o Ch-Biochorerne og visse klimatologiske Linier. — Efter nu at have optrukket eller dog givet en Reekke Punkter af 10°0 og 20°/o Ch-Biochorerne vil det vere af Interesse at se, hvorvidt disse Linier falder sammen med visse klimatologiske Linier og da navnlig Isotermer; ikke Aars- Isotermer eller Vinter-lsotermer, som de hgjnordiske Planter neppe har stor Interesse for, men Sommer-Isotermer eller f. Eks. Juni- eller Juli-[sotermer. aes (Oe Ved en Sammenligning mellem 10 °/o og 20°/o9 Ch-Biochorerne og Juni-Isotermerne, saaledes som disse er fremstillede i ,Bartholo- mew’s Physical Atlas“, Vol. III, 1899, viser det sig, at i det Hele og Store falder 20°/o Ch-Biochoren sammen med Juni-Iso- termen c. 4,44° CG. (40° F.) og 10°%/o Ch-Biochoren med Juni- Isotermen 10°C. (50°F). Blandt Uoverensstemmelserne mellem 20 °/o Gh-Biochoren og Juni-Isotermen 4,44° C. kan neevnes, at efter ,Bartholomew’s Phys. Atlas‘ gaar den neevnte Juni-Isoterm tveers over Kolguev og lidt Syd for Jugor-Stredet, altsaa her for sydligt i Sammenligning med 20°/o Ch-Biochoren, der gaar Nord for Kol- guev og gennem Waigats-Stredet; endvidere gaar Juni-[sotermen 4,44° C. Nord for St. Lawrence, altsaa her for nordligt, idet 20 °/o Ch- Biochoren gaar Syd for St. Lawrence; endelig gaar 20°/o Ch-Bio- choren Nord for Disco, medens den neevnte Juni-[soterm gaar Syd for Disco, men skeerer igvrigt Gronland paa samme Maade som 20 %o Ch-Biochoren. Jeg maa dog bemeerke, at disse Uoverens- sternmelser ikke behover at skyldes 20 °/o Ch-Biochoren, men meget vel kan hidrore fra vort Ukendskab til Isotermernes virkelige For- lob i disse nordlige Egne. Den vesentligste Uoverensstemmelse mellem 10 °/o Ch-Biochoren, saaledes som den er antydet i det foregaaende, og Juni-[sotermen 10° C., saaledes som denne er draget i ,Bartholomew’s Physical Atlas*, er den, at Juni-[sotermen 10° C. gaar mere nordligt i Atlanter- havet, nemlig mellem Island og Fergerne, medens 10 °/o Ch-Bio- choren gaar mellem Feergerne og Shetlandsgerne; men Uoverens- stemmelsen ligger her deri, at Juni-[sotermen er fremstillet forkert; efter de nyeste Oplysninger om Feergernes Temperaturforhold har Thorshavn nemlig en Juni-Temperatur paa 9,7° C.; Juni-lsotermen, 10° C. maa altsaa gaa noget sydligere og falder saaledes ogsaa her sammen med 10°/o Ch-Biochoren, der maa drages ganske ner ved Fxergerne, som jo nemlig har 10,5 °/o Ch, altsaa ganske lidt over 10 °/o, medens Shetlandsgerne kun har ec. 7 °/o. Endelig vil jeg paa et andet Punkt, nemlig i det nordlige Skandinavien, vise det talmessige Udtryk for Overensstemmelsen mellem de to Linier. Som for omtalt, gaar 10°/o Ch-Biochoren her mellem Pajala med 5,5°/o Ch og Lapponia enontekiensis med 12°/o Ch; Pajala’s Juni-Temperatur er (efter Birger) 11,4° C. og Karesuanda, der ligger umiddelbart Syd for Lapponia enontekiensis, har en Juni-Temperatur paa 9,4° C.; Juni-Isotermen 10° C. gaar altsaa her ligesom 10 °/o Ch-Biochoren mellem Pajala og Karesuanda, 5* AGS ee og, efter Tallene at dgmme, gaar de begge ner ved sidstnevnte Punkt. Resultatet af de foregzaende Undersggelser kan formes saa- ledes: Efterhaanden som man indenfor den nordlige koldt tempe- rerede og kolde Zone kommer mod Nord, forandres paa en ganske bestemt Maade Planteverdenens biologiske Spektrum; Fanerofyterne og Therofyterne aftager og forsvinder tilsidst ganske; ogsaa Krypto- fyterne, som i den storste Del af Omraadet er rigt repreesenterede, forsvinder i de mest plantefjendske Egne i det hoje Nord tilsidst helt; Hemikryptofyt-Procenten holder sig veesentlig ens gennem hele Omraadet, nemlig omkring ved det dobbelte af hele Jordens Hemikryptofyt-Procent; Chamefyt-Procenten, derimod, tiltager efter- haanden som man kommer mod Nord; den begynder i den sydlige Del langt under Normalspektrets Ch-Procent, naar derpaa denne, stiger yderligere til det dobbelte af Normalspektrets Ch-Procent og tilsidst til det 3-dobbelte eller endog langt derover. Og alle disse Forandringer foregaar overalt og i samme Reekkefolge, hvilken Meridian man end folger. Men i Overensstemmelse med, at de Plantelivet beherskende klimatiske Linier, f. Eks. Juni-Isotermerne, ikke er parallele med Bredegraderne, foregaar den tilsvarende For- andring af det biologiske Spektrum heller ikke overalt paa samme Bredegrad. Man maa derfor sgge at drage biologisk-geografiske Greenselinier, Biochorer, 9: Linier, der forbinder de Punk- ter, som i det vesentlige har samme biologiske Spek- trum. Som Eksempler har jeg sggt at drage 10°/o og 20°%/o Ch- Linierne og vist, at disse i det Hele og Store falder sammen med Juni-Isotermerne paa henholdsvis 4,44° og 10° C. Ved Hjelp af disse Linier kan, fra Syd til Nord, folgende Zoner adskilles og be- greenses: 1) en koldt tempereret Zone, Hemikryptofyt-Zone, Syd for 10 °/o Ch-Biochoren. 2) en boreal Zone, Hemikryptofyt & Chamefyt-Zone, meliem 10 °/o og 20 °/o Ch-Biochorerne. 3) en arktisk Zone, Chamefyt-Zone, mellem 20°/o og 30 °%o Ch- Biochorerne. 4) et arktisk-nivalt Omraade med over 30 °/o Ch. Heraf fremgaar, at vi i Livsformernes Statistik har et eksakt, talmessigt udtrykt Grundlag for Karakterise- ringen og Begrensningen af Planteklimaterne, idet selv de forskelligst beliggende Egne med i floristisk Henseende yo ee ganske forskellige Floraer, men med vesentlig samme kli- matiske Betingelser for Plantelivet, viser i det vesentlige samme biologiske Spektrum. Vi skal nu til Slutning se, hvorvidt der med Livsformernes Statistik som Grundlag er Overensstemmelse mellem Zoner og Regioner. De regionale Planteklimater 0 ow Forholdet mellem Zoner og Regioner i de nordlige koldt tempererede og kolde Jordstrog. Vi ved jo meget vel, at et hgjt, i den tropiske Zone beliggende Bjergs Klimaregioner ikke stemmer overens med de_ horisontale Klimazoner mellem Atkvator og Polen; thi Zoner og Regioner, der stemmer overens med Hensyn til den aarlige Middeltemperatur, kan vere meget forskellige med Hensyn til Temperaturkurvens Forlob i Aarets forskellige Maaneder; men jo nermere ved Polen vi tager vort Udgangspunkt, desto storre bliver Overensstemmelsen mellem Zoner og Regioner i Temperaturkurvens Forlgb og i det Hele taget med Hensyn til Hydrotermfigur; indenfor det Omraade, vi her beskeeftiger os med, er denne Overensstemmelse saa stor, at man maa vente at finde en lignende Overensstemmelse udtrykt i de biologiske Spektra, hvis det Grundlag, Livsformerne, som disse Spektra er baserede paa, er rigtigt, 0: er et Udtryk for Klimaet. De efterfolgende Tabeller vil, sammenlignede med de foregaaende, vise Forholdet mellem Regioner og Zoner. De valgte Eksempler er bestemte derved, at kun her forelaa det floristiske Materiale be- arbejdet paa en saadan Maade, at det kunde benyttes som Ud- gangspunkt for en sammenlignende statistisk-biologisk Unders@gelse af de forskellige Regioner. Jeg begynder med Alperne. Tab. 23 viser et vertikalt Snit gennem Puschlav-Dalen paa Alpernes Sydside; Puschlav-Dalen er her delt i 8 Belter, hvis Hojde er angivet i Tabellen og er gennemgaaende 300—350 M.; de enkelte Belters Flora er sammen- stillet efter Opgivelserne hos Brockmann-Jerosch*); de bio- logiske Spektra treenger ikke til nogen nermere Forklaring; et eneste sammenlignende Blik paa Tab. 23 og Tab. 6 viser, at ved at gaa fra Alpernes Fod til deres Top kommer vi gennem en Rekke biologiske Spektra, der med Hensyn til de karak- Sy. Gras Tabel 238. Avis! Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne Puschlay 2°) a ee eee ; é tal | s |e |mm| m|N|ch| a |e \HA| Th Ovenfor 2850M......... 61 | | | Sera sarees Dbb0=O28b0 i! Woe aver 1) a a ee Dn alle Fpl a yf D250 = 550 eae BAB ee WOT. [Resell ec Aeaal Sical eM) | A640) Ney al Me ey 19002950 hes 492 Wee | yc coasts | Behe Bal Sales) sles 1650-000 ws . aaa AST || 22). BOW tS AN A) aa eGo Sal oie 12001550). 2 (eee ie AA Nee) os | eee ped len CGO le Oeil cal abe 8501200" a, fe 604 | .. |(0,2)) 2 | 315 | 5] 55] 9} 2 | 19 linden Q50i=ye2 Nee ASTIN St Oey RO" BO 8 5 ulioe 1 Aeaee A teristiske Linier ganske svarer til de Spektra, vi kom igen- nem ved at gaa fra Alpernes Fod til Polarlandene; vi har her i Alperne Regioner, der ganske svarer til de foran omtalte Zoner, og som adskilles ved de samme Biochorer, nemlig 10 °/o CGh- Biochoren, som her ligger ved c. 1600 M., 20°/o Ch-Biochoren ved ce. 2500 M. og 30°/o Ch-Biochoren ved c. 2800 M. eller saa. lovrigt geelder det her som der, at vi kan drage alle de Biochorer, vi i de enkelte Tilfeelde har Brug for, naar blot det botaniske Materiale er til Stede. I Tab. 23 er Belterne 300—350 M. hoje; det vil veere interes- sant at se de regionale Spektra for Floraerne fra endnu smallere Belter; dette kan lade sig gore for Schweiz’s nivale Regions Ved- kommende, naar man benytter det ganske vist et kvart Aarhundrede gamle floristiske Materiale, som er nedlagt i Heers bekendte Bog: »Ueber die nivale Flora der Schweiz‘. Paa Basis af dette floristiske Materiale har jeg i Tab. 24 givet et vertikalt Snit gennem Alpernes Flora ovenfor 2400 M. delt i 8 Balter, der med Undtagelse af de to overste er kun 150 M. hoje. Idet man stiger op gennem disse Beelter, falder Artstallet ganske jeevnt, fra 323 Arter i det nederste Beelte (2400—2550 M.) til 6 Arter i det overste Beelte (ovenfor 3600 M.), og samtidig stiger det biologiske Spektrums Chameefyt- Procent fra 24 til 67. De 8 Belter i Tab. 24 svarer jo nermest til de to goverste Belter i Tab. 23, og ved at kombinere de to Tabeller paa den Maade, at man i Stedet for de to overste Belter i Tab. 23 ind- setter Tab. 24, faar man en interessant Reekke biologiske Spektra som Udtryk for et vertikalt Snit gennem Alpernes Flora; fra Beelte’ 5 Tabel 24. rere Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne peat ravayek rts- Alpernes nivale Region **) las ——— = tai s | & |mM| M|N |ch| H| G |HA| Th Oventor’ 3000 Mia. 0 ee Gri ee red 2 Weg Te RGN 33002-9600: = eee 2A een Dees tier lime & Wey, OR: pra S160 Sa00 48 oo Oe Lee ee en ee Nm a 1} 20003160 = ao Adley lee 1 ge ea ae 52,5| 45 2,5 2850-300 em a: Se... 17 ie eS i Me | 88 | 62] 2 iB Pes 148 oN eH ce Noe hc ah lal oo 3 Dt eee (0,5) oe DOG Te he cey Webel Sec Bobi Sailee coh PA00 = 2500! .,...+.. BOS oa lecilieke bee podt eB LGU ode Oa) a4 til Baelte forandres det biologiske Spektrum i Overensstemmelse med den klimatologisk betingede Forandring i Kaar. Det siger sig selv, at de enkelte Greenser i Schweiz som Hel- hed maa ligge noget lavere end de tilsvarende Greenser i Puschiav, der ligger paa Alpernes Sydside; i Puschlav har vi 25 °/o Ch i Beeltet 29550—2850, i Schweiz som Helhed 24 °%/o Ch i Beeltet 2400—2550; her ligger saaledes den samme biologiske Greense 1—200 M. lavere i Schweiz som Helhed end i Puschlav. Det er klart, at i de overste Balter, hvor det drejer sig om meget artsfattige Floraer, ligger Veegten fortrinsvis paa selve Stig- ningen af Chameefyt-Procenten, medens dennes absolute Storrelse er af mindre Vigtighed. Medens det biologiske Spektrum af en Flora paa et Par Hundrede Arter eller derover kun vil forandres lidt ved, at der gennem en mere indgaaende floristisk Undersogelse fojes nogle Arter til, vil derimod Spektrets Tal let forandres be- tydeligt ved en Forogelse af en meget artsfattig Floras Arter; i de fire @verste Beelter i Tab. 24 vil en Forggelse af Floraen med blot en Art forandre Tallene med 1 til flere Procent; det er saa meget mere paafaldende og et Udtryk for det lovmeessige Forhold mellem Livsform og Klima, at Chameefyt-Procenten ikke desto mindre stadig tiltager, efterhaanden som Kaarene bliver mere og mere ugunstige saa vel i den alpin-nivale Region som i den arktisk-nivale Zone. Til Belysning af, at en mere indgaaende floristisk Undersggelse her vel kan forandre Tallene, men ikke forandrer disses karakteri- stiske Reekkefolge, anfores i Tab. 25 nogle biologiske Spektra for Alpernes hgjeste Regioner, baserede paa Artslister fra den nyeste Tid. ie es Sammenligner man det overst i Tab. 24 givne biologiske Spek- trum for de 6 Arter, som paa Heers Tid var fundne som de hgjest Tabel 25. Arternes procentiske Fordeling Ron ei7 ons paa Livsformerne a S| E|MM| M/ N|Ch| H | G |HH|Th Ovenfor 4000 M.®).... Baill colteete call) atm otal Oeesa enna 2 || Ovenfor 3250 M. (den ma- ximale; Snegrense)S®) tL he al ara!” re leeete hse teen | een) amen Les 3 | log 2-+ Arter fundne i Berninagebetet oven- for 3000 M., 9: den der | verende Snegrense®®) | 108"). | 22) 2.1 | 22 So os Wt 4 || Alpernes alpine Flora ovenfor Tregrensen*’) | 410 | ..| ..| .. | ..| 3 | 22/64) 6] 1] 4 gaaende (over 3600 M.) med det overst i Tab. 25 opforte bio- logiske Spektrum for de 8 Arter, som nu er fundne som de hgjest gaaende (over 4000 M.), vil man vel finde en Forskel paa 4 Procent; man maa dog snarere sige: kun 4 Procent, thi Overensstemmelsen er saa stor som overhovedet muligt; af Heers 6 Arter er nemlig Tabel 26. Arte Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne tal | s |e lum) m|nich! 8/e¢ /sH! Th Den arktiske Zone nord for 20/0 Gh-Biochoren (40) ene We Opal ROM Gaol were imei ames Alpernes alpine Region oventor Tregreensen! 410" 0205) Shia ks IS 22 aA ee dea tee 4 Chameefyter, 2 Hemikryptofyter, af Schroeters 8 Arter er 5 Chame- fyter og 3 Hemikryptofyter. Chameefyt-Procenten i det sidste Spektrum i Tab. 25, i Alpernes alpine Region ovenfor Treegreensen, er vel noget hgjere end Ch- Procenten i den arktiske Chameefyt-Zone nord for 20 °/o Ch-Biochoren, men dog saa ner derved, at det vil vere berettiget at sammen- ligne de to Spektra, saa lenge man i Alperne endnu ikke har draget selve 20°/o Ch-Biochoren; Tallene i Tab. 26 viser, at Over- ee ensstemmelsen mellem Alpernes alpine Region ovenfor Traegraensen og det arktiske Omraade nord for 20 °/o Ch-Biocheren neermer sig saa steerkt til Kongruens, som man kan forlange, hvilket yderligere viser de paa Livsformernes Statistik dragne Liniers Ret til Biochor- Navnet. Hvad den alpine Region angaar, er der endnu to Steder i Alperne, hvorfra det floristiske Materiale foreligger saaledes bear- Tabel 27. De al Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne Vestalperne **) i es a tal | s | ec luu| M N |ch| H| 6 |aH| Th | sea ee Ovenfor 3050 M......... TORRE cae. I cere \ eestor | OO | BD se fee fee 2745—3050 - ........ BAP. |e |. fe. | 80] 68 | 25) 1 | 3s BAVA cll SO Oil lhe.) ed) |) 20s) 68 [6 (0,3)| 4,5 bejdet, at det muligggr en statistisk Behandling, nemlig Vest- alperne og Aosta-Dalen. ‘Tab. 27 viser et vertikalt Snit af Vestalperne ovenfor 2440 M., delt i tre Flora-Regioner paa Basis af Opgivelserne i Thompsons Liste; og Tab. 28 viser et til- svarende Snit gennem Aosta-Dalens alpine Region ovenfor 2500 M., Tabel 28. Aosta-Dalens alpine _ | Arts- Arternes procentiske porgeune pee Se opolake EG fal} s |e [wm] mw | N |ch| 4 |G [HA] Tm 3800—4200 M.......... Clee ete fee alle ae RO iL a use S200 ==8800) = 2 o.2 eo el abl lk i aioe Br Gh” eal Veeder a 2800—3200 - 2.0.00... RES eee Fen Oigr eey hea Pe anhed DENDA 29800! 2% 22. wi ote. 140} .. |. |. |.) | 0,5)| 26,5) 65 135| .. | 4,5 baseret paa det af Vaccari givne floristiske Materiale. Overens- stemmelsen mellem de biologiske Spektra i Tab. 27—28 og i Tab. 24 ses straks og treenger ikke til nermere Omtale. Pyrenzerne har jeg desverre ikke kunnet drage med ind i Sammenligningen; jeg har ikke her kunnet finde et saaledes bear- bejdet floristisk Materiale, at der kan sammenstilles en Reekke Hojde-Floraer som Grundlag for Fremstillmgen af de forskellige biologiske Spektra. GE Kaukasus ligger vel udenfor det Omraade, jeg her behandler, men dog saa ner derved, at en Sammenligning er gnskelig. Hos Radde) findes en Fortegnelse over Arterne i den alpine Region i Kaukasus; det er imidlertid et stort Antal Arter og for en stor Del ganske fremmede for mig; jeg har derfor endnu ikke naaet at faa Livsformen bestemt for dem alle. Men foruden den alpine Regions Arter neevner Radde serskilt de Arter, som findes mellem 3050 og 3660 M., og de, der gaar op over 3660 M.; for disse Arters Vedkommende har jeg bestemt Livsformen, og jeg er derfor i Stand til at give de biologiske Spektra for de to goverste Belter i Kaukasus; de er fremstillede i Tab. 29 og viser sig ganske at Tabel 29. Kaukasus 6 : | = = = ls |= MM| M|.N |Ch| # | G |BH] Th rr te Jn career Tigea ecm | Ovenfor 3660 M........ be erase ar lagi g bo nl 2 3050-3660 Mii)... | 158 Ise | |] 8? | 6B] 6 | 3 | | svare til de overste Spektra i Alperne. I! Kaukasus ligger Biochorerne naturligvis betydelig hojere end i Alperne; 30 °/o Ch-Biochoren ligger saaledes i det mindste et Stykke ovenfor 3050 M. For Karpathernes Vedkommende, specielt Tatra, giver Kotula’s Liste*®) et fortrinligt til Rette lagt floristisk Materiale, naar det, som her, gelder om at faa et Grundlag for Fremstillingen af de forskellige Hajde-Floraers biologiske Spektra; Arterne opfores i denne Liste i den Orden, i hvilken de viser sig, naar man gaar fra Toppen af Tatra nedefter, og foruden den gvre Graense med- deles tillige de enkelte Arters nedre Greense, hvor en saadan findes. Ovenfor 1400 M. har jeg delt Tatra i Belter paa 200 M.s Hojde (med Undtagelse af den overste) og for hver af de saaledes frem- komne 6 Belters Flora. har jeg bestemt det biologiske Spektrum; hele Reekken er givet i Tab. 30. Overensstemmelsen med de fore- gaaende Tabeller er ved en sammenlignende Betragtning umiddel- bart indlysende og nogen nermere Forklaring derfor unedvendig. Det er en Selvfolge, at de enkelte Biochorer her ligger meget lavere end de tilsvarende i Alperne. Der er her Lejlighed til at gore opmerksom paa, at der natur- ligvis kan veere nogen Forskel paa, om man bestemmer den enkelte = 7/5) = Tabel 30. } rece | Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne Tatra*®) a ——_________—— falls |e |u| | nfich| |G |H8| Th | tee 5 | Ovenfor 2400 M........ rg eee (en Ae WA esha Bagi 400. Mah.) 12. 86 | .. 4. | 26 (Ma 2 i SO fs. LOS HR re a TF aie a a dal 1 Ue. 296 finn | iss fer EL. |) 8) OO) ae LO emabae 1600 BOM) 42. .4!... SIT We Pa ees | tao roe GS Ue Oagiea Vieni ee | 469] .. | .. 11 | 1 | 3 |105|705| 7,5 | 05} 6 Biochors Plads ved Hjzelp af smaa Lokal-Floraers Spektra. ved Hjelp af Spektra for forskellige Belter, eller paa den Maade, at man undersgger, hvor langt man skal gaa ned, for man kommer til en Linie, ovenfor hvilken Floraen som Helhed har den Procent, som Biochoren udtrykker. Gaar man ud fra Lokal-Floraerne, ses det af Tab. 30, at 20 °/o Ch-Biochoren ligger mellem 2000 og 2400 M., sandsynligvis dog meget nermere ved 2000 end ved 2400 M.; paa samme Maade ses det, at 10°/o Ch-Biochoren maa ligge ner ved 1400 M. Tab. 31 viser de ganske bestemte Greenser for 10, 20 og Tabel 31. Tatra. 30 °/o Ch-Biochoren ligger ved 2400 M., ovenfor denne Linie findes 46 Arter hvoraf 14 Ch. 20°} Ch-Biochoren ligger ved 2030 M., ovenfor denne Linie findes 157 Arter hvoraf 32 Ch. 10 °/o Ch-Biochoren ligger ved 1394 M., ovenfor denne Linie findes 510 Arter hvoraf 51 Ch. 30 °/o Ch-Biochorerne, naar man bestemmer disses Beliggenhed paa den Maade, at Greenserne szttes ved de Linier, ovenfor hvilke hele Floraen har henholdsvis 10, 20 og 30 Procent Chameefyter. Tallene for de paa disse to Maader bestemte Greenser falder iovrigt ikke langt fra hverandre. Den overste Greense for Pinus mughus falder paa Tatra neesten sammen med 20 °/o Ch-Biochoren, og den overste Greense for Fagus silvatica falder sammen med 10°/o Ch-Biochoren. For Skandinaviens Vedkommende findes der fra eldre Tid, hos Blytt®), Flora-Lister for Regionerne i Valders, og i Tab. 32 gives de herpaa baserede biologiske Spektra for de @verste Re- gioner. Biochorerne ligger her selvfolgelig endnu lavere end paa Tatra. as eee. Tabel 32. Arts-|| Stternes procentiske Fordeling paa Livsformerne Valders (Norge)*) ae D = PPB etch 9 2 Se Ey MM! MTN) Cb VAG Een 1 Ovenfor Vidiegrensen 9: @.11 200) RAN, LRG OB Oe WEE MeL oT I gel BON GEE MS a Sela let Mellem Birke- og Vidie- grensen 9: c. 1000— | 200 MS Ae Se eee be ZOOM pe A ba dome octets 1 bee) S10 Meet ais Mellem Gran- og Birke- grensen 9: ¢. 750— | | OOO 4S Acie sah at | 388 SS | A aS Ot) See aol a eee (0.9) Dernest giver Tab. 33 et Eksempel paa et Snit gennem det skotske Hajland (Clova) baseret paa Flora-Listen hos Willis & Burkill®°); her ligger Graenserne endnu lavere end i Valders; 10 °/o Ch-Biochoren neermer sig steerkt til Lavlandet; vi neermer os, med andre Ord, til de Egne, hvor 10—20 °/o Ch-Regionen gaar Tabel 33. ee Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne Clova (Skotland) °°) = tal} s | g lum| wm|N|ch| a/c /|Ha) Th Ovenfor 1000 M........ TUM eral tee, VO ee eal Seg Tee 300 = T000 MONT A 44 || 9 | 251] 52 | 14 i 80022500) RIS Pies (eae PE BoM ere eect) ty) 4 00200) pias ace. L704), ao Sol ala aN sca ee abt iat a ee BO0==200 0 eee aan 206 || .. Heat Re Os AAA GN iad BOO =-600 St ee 182 | .. 5 37 Aen eel eel alto jie AOA SOO aH YE ea 193 | .. Bo SF | eae igs hs ae 300-400 ta oles Sale 3 |. Bl 4 | 204) 5 1 Bul Del as Underss0OR-aer ere 304. || 3 2 4 T | 59 pi eay, led les" Hele Omraadet... | 373) .. 2) 1172 AB Ala P OARS eS 7 LON CLD over i den tilsvarende Zone, saaledes som jeg har omtalt det for det nordlige Norges Vedkommende, og som jeg nu skal komme tilbage til ved Behandlingen af Floraen paa Feergerne, idet jeg vil afslutte Reekken af vertikale Snit gennem Europas Bjergegne med en Fremstilling af de biologiske Spektra for Regionerne paa Feer- gerne. La, |, eee Hos Ostenfeld findes for Feroernes Vedkommende det floristiske Materiale saaledes til Rette lagt, at man let kan frem- stille de 6 nederste biologiske Spektra i Tab. 34. Hvad de 3 andre Spektra i Tab. 34 angaar, da er de baserede dels paa forskellige Tabel 34. Ant Arternes procentiske Fordeling paa Livsformerne Feergerne®*’, °°) BES 7 MR A PRA MS pa Es ROUSE ? l | l Le E |MM M | n |ch| 4 |G |HH| Th 2 TS ccd FAS CAV Cdl ee ae 9 Ovenfors%00 Mea. Ue lhe sae |) Ste fet) Kea Garb ns Be pee NEO Rad at? 63 3.1241. 6b 5 javiih 8 (Ses) ees 78 [4:1 28) GL) 5) 0) 8 6. Hojlandet.....5....: HOG Wisc hcs (ae Vat (dye [19 Gl,s| (8°) 35'|. 6 5. Lavlandet........... ZO5' Wt aol py Wry (ee) Leh | Gash 2e VU si tees 4. Kun i Hojlandet..... Oiae en ey ia eee WORall eae I Gin 3. Felles for Lavlandet | | og Hojlandet........ LOL pee | CECE ee WARS SE Pa, GUE Si: Hab) ert 2. Kun i Lavlandet..... P52 ers Wits at ae aliases (ALE ale Olle ola Les i: Hele Floraen... | 254] ..| .. | .. | .. | 15| 105) 56 | 12 |10,5| 9,5 Lister hos Jensen**) og hos Ostenfeld, dels paa upublicerede Dagbogsoptegnelser, som Dr. Ostenfeld har veeret saa venlig at overlade mig til Benyttelse; det er derved blevet muligt at frem- stille de biologiske Spektra for tre Hojdebelter ovenfor 500 M. Naar Tallene i det biologiske Spektrum for hele Floraen, nederst i Tab. 34, ikke ganske stemmer med de Tal, som Osten- feld allerede har meddelt, ligger det deri, at jeg for at faa et i floristisk-systematisk Henseende saa vidt muligt ensartet Grundlag for den sammenlignende Behandling af de forskellige Floraers bio- logiske Spektra har veret nedt til at benytte en konservativ Arts- begreensning, f. Eks. med Hensyn til Hieracium og Taraxacum: i min Liste er Blomsterplanternes Tal paa Feergerne derfor kun 254 Arter, medens Ostenfeld har 278 Arter; alligevel er Forskellen mellem de to Talreekker kun ringe. Som jeg tidligere har omtalt, og det ses yderligere af Spektret nederst i Tab. 34, ligger Feergerne som Helhed taget indenfor 10 °/o—20 °/o Ch-Zonen, men neer ved dennes Sydgreense, da Cha- meefyt-Procenten kun er 10,5. I Betragtning af den lave Chamefyt- Procent i Forbindelse med, at vi i Skotland allerede har 10 °/o Chameefyter i en Hojde af 3—400 M., laa det ner at formode, at _ eee der paa Fergerne, der naar langt op over 400 M., maatte findes i det Mindste to af de i det foregaaende adskilte Regioner, nemlig en Lavlands-Region med under 10°/o Ch, og en Hojlands-Region med over 10°/o Gh. De biologiske Spektra 5 og 6 i Tab. 34 viser, at det ogsaa forholder sig saaledes. Men da Chameefyt-Procenten i Hojlandets biologiske Spektrum her er ganske ner 20, laa det yderligere ner at antage, at den allergverste Del af Fergerne maatte ligge ovenfor 20°/o Ch-Biochoren, og de biologiske Spektra 7—9 i Tab. 34 viser, at dette virkelig ogsaa er Tilfeeldet. Vi har saaledes paa Feergerne foruden Lavlandet med under 10 °/o Chamee- fyter 1 det mindste to Regioner, nemlig 10 °/o—20°/o Ch-Regionen og 20 °/o—30 °/o Ch-Regionen. Slutning. De ideale Livsformer, Summen af alle Tilpasninger til Kaarene hos de enkelte Arter, er vi ikke i Stand til at bestemme; vi maa ngjes med at benytte en enkelt vesentlig Side af Tilpasningerne ved Karakteriseringen af Livsformerne, som altsaa bliver ensidigt begrundede; derfor maa Grundlaget ikke alene veere veesentligt, men maa tillige vere et Enhedssynspunkt, saa at de opstillede Livs- former kommer til at danne en sammenheengende, fortlobende Reekke, hvorved en sammenlignende statistisk Behandling mulig- gores. Jeg har derfor som Grundlag for den Reekke Livsformer, som jeg har opstillet, valgt Planternes Tilpasning til at overleve den ugunstige Aarstid navnlig med Hensyn til de overlevende Knoppers eller Skudspidsers Beskyttelse. Naar vi vil tilstreebe et paa Livformerne grundet Udtryk for en Egns Planteklima, for Klimaets Livsverdi, kan vi, paa Grund af de opstillede Livsformers Ensidighed, ikke nojes med at bestemme Livsformen blot for nogle Arters Vedkommende, men maa under- soge dem alle og bestemme, hvorledes de procentisk fordeler sig paa de enkelte Livsformer; vi faar derigennem en Reekke Tal, et biologisk Spektrum som Udtryk for Klimaet, for saa vidt dette kan naas gennem de anvendte Livsformer. Hvorvidt dette biologiske Spektrum er et sandt Udtryk for Planteklimaet, bestemmes ved, hvorvidt det samme Klima, men i forskellige Jordstrag og til Trods for en i floristisk-systematisk Henseende ganske forskellig Flora, giver samme Spektrum, medens forskellige Klimater giver forskelligt Spektrum. Ved Undersggelsen af en Rekke Lokalfloraer langs as YR es forskellige Meridianer, fra Atkvator til Polen, har jeg i det fore- gaaende vist, at dette er Tilfeeldet. Man kan paa denne Maade karakterisere og begrzense de forskellige Planteklimater. Allerforst kan man i store Hovedtreek skelne mellem fire Klima- Reekker : Fanerofytklima, den tropiske Zone med ikke alt for ringe Nedbor. Therofytklima, subtropiske Zones Vinterregnsomraade. Hemikryptofytklima, storste Parten af den koldt tempererede Zone. Chameefytklima, den kolde Zone. Disse Hoved-Planteklimater og deres Underafdelinger lader sig adskille ved biologiske Greenselinier, Biochorer, byggede paa eksakte Tal, ganske analoge med de klimatologiske Greenselinier, f. Eks. Isotermerne. Og jeg har vist, at naar vi paa den nordlige Halvkugle gaar fra Sydgreensen af Hemikryptofyt-Klimaet til Polarlandene, passerer vi en Reekke ved Biochorer begrzensede biologiske Zoner; og gaar vi indenfor det samme Omraade fra Foden af et tilstreekkelig hajt Bjerg opefter, passerer vi en tilsvarende Rekke og ganske paa samme Maade karakteriserede Regioner, lige saa mange og tilsva- rende Regioner, som der mellem Bjerget og Polen findes Zoner. Vi har her Beviset for, at de biologiske Spektra, der udtrykker de enkelte Floraers Arters Fordeling paa de opstillede Livsformer, kan benyttes som Udtryk for Planteklimaet, idet de paa bestemt Maade forandres i Overensstemmelse med Forandring i Klima, men for- bliver uforandrede, selvy om Floraens floristisk-systematiske Sammen- seetning er ganske forskellig, men Klimaet det samme. Der lader sig paa denne Maade opbygge en biologisk Plante- geografi paa Basis af Livsformernes Statistik. Blide, i September 1908. Lo ie) 10. 12. 13. Bee yee Litteraturliste. Omfatter, paa et Par Undtagelser ner, kun de Verker, der har dannet den floristiske Basis for de biologiske Spektra. Andersson, G., u. Hesselman, H., Verzeichnis der in Konig Karls Land wilrend der Schwedischen Polarexpedition 1898 gefundenen Phanero- gamen. Ofversigt af Kgl. Vetensk.-Akad. Férhandl., 1898. Nr. 8. — Spetsbergen och Beeren-Islands karlvixtflora. Bihang till Kgl. Svenska Vetensk.-Akad. Handl. Bd. 26. Afd. III. Nr.11. 1900. Ascherson, P. et Schweinfurth, G., Illustration de la flore d’Egypte. Mé- moires de l'institut égyptien. Tome II. Le Caire 1889. Baker, J. G., Flora of Mauritius and the Seychelles. London 1877. Balfour, J. H., and Bahington, Ch., Account of a Botanical Excursion to Skye and the outer Hebrides, during the month of August 1841. Trans- act. Bot. Soc. Edinburgh. I, 1841. . Barrington, R. M., Notes on the Flora of St. Kilda. Journ. of Bot. 24, 1886, pag 213. Bergroth, O., Anteckninger om Vegetationen i grinstrakterna mellan Aland och Aboomradet. 1894. Birger, Selim. Vegetationen och floran i Pajala socken med Muonio kapel- lag i arktiska Norrbotten. Arkiv fér Botanik. Bd. 3. 1904. Blytt, A., Botanisk Rejse i Valders. Christiania 1864. Brockmann-Jerosch, H., Die Flora des Ptschlavy und ikre Pflanzengesell- schaften. Leipzig 1907. . Brown, R., Chloris Melvilleana, a list of plants collected in Melville Island, in the year 1820, by the officers of the Voyage of Discovery under the orders of Captain Parry. A supplemet to the Appendix to Captain Parry’s Voyage, pp. 261—300. — List of plants collected on the coast of Baffins Bay, from Lat. 70°30‘ to 76°12‘ on the East Side; and at Possesion Bay, in Lat 73° on the West Side. I ,A Voyage of Discovery for the purpose of exploring Baffin’s Bay‘, by John Ross, K. S., Captain Royal Navy. Appendix, pp. 141—144. Chevallier, L., Deuxiéme note sur la Flore du Sahara. Bull. de /Herbier Boissier. 2me série, tome 3. 1903. . Colville, S. V., Botany of the Death Valley Expedition 1893. — Botany of Jakutat Bay, Alaska. Contributions from the U. S. National Herbarium. Vol. III, Nr.6. 1896. Cosson, E., Plantae in Cyrenaica et Agro Tripolitano natae. Bull. Soc. Bot. Fr, 22, 1878, Pag. 45. — Plantae in Cyrenaica et Agro Tripolitano, anno 1875, a. cl. J. Daveau lectae. Bull. Soc. Bot. Fr. 36, 1889, Pag. 100. Daveau, J., Excursion 4 Malte et en Cyrenaique. Bull. Soc. Bot. Fr. 23, 1876, Pag. 17. Dyring, Joh., Junkersdalen og dens Flora. Nyt Magasin for Naturviden- skaberne. 37. Bd. Christiania 1900. Eastwood, Alice, A descriptive List of the plants collected by Dr. F. E. Blais- dell at Nome City, Alaska. Bot. Gazette 33, 1902, pag. 126, 199, 284. . Eggers, H. F. A., The Flora of St. Croix and the Virgin Islands. Bull. of the U. S. Nat. Mus. Nr. 13. 1879. 32. 33. . Hooker, J. D., Botanical Appendix to captain Parry’s Journal of a second 36. 37. 43. 44, Ene "| gen . Ekstam, O., Beitrage zur Kenntniss der Gefiisspflanzen Spitzbergens. Tromso Museums Aarshefter. 20. 1897. — Neue Beitrige zur Kenntniss der Gefasspflanzen Novaja Semlya’s. Eng). Jahrb. 22, 1897, Pag. 184—201. . Fedtschenko, Boris, Flore des iles du Commandeur. Cracovie 1906. . Feilden, H. W., The flowering plants of Novaya Semlya, etc. Journ. of Botany, 36, 1898, pag. 388, 418, 468. — and Geldart, H. D., A contribution to the flora of Kolguev. Transact, of the Nordfolk and Norwich Naturalists’ Society, Vol. VI. 1896. . Fridtz, R., Undersggelser over Karplanternes Udbredelse i Nord-Reisen. Nyt Magasin for Naturvidenskaberne. 37. Bd. Christiania 1900. Fries, Th. M., En botanisk resa i Finmarken 1864. Bot. Notiser 1865. — Om Beeren-Islands fanerogam-vegetation. Ofversigt af Kgl. Vetensk.- Akad. Férh. 1869. Nr. 2. Gibson, A. H., The phanerogamic Flora of St. Kilda. Transact. Bot. Soe. Edinburgh. 19, 1891—938, pag. 155. . Harper, R. M., A phytogeographical sketch of the Altamaha Grit Region of the Coastal Plain of Georgia. Annals N. Y. Acad. Sc., vol. 17, part I, pp. 1—415. 1906. Hartz, N., Fanerogamer og Karkryptogamer fra Nordgst-Gronland, ¢. 75—70° n. Br., og Angmasalik, c. 65°40‘ n. Br. 1895. Medd. om Grgnland. XVIII. Heer, O., Ueber die nivale Flura der Schweiz. 1884. Voyage for the discovery of a North-West Passage from the Atlantic to the Pacific performed in H. M. ships Fury and Hecla, the Years 1821—22—93. London 1825, Pag. 381. — On some collections of arctic plants chiefly made by Dr. Lyall, Dr. An- derson, Herr Miertsching, and Mr. Rae, during the expeditions in search of Sir John Franklin, under Sir John Richardson, Sir Edward Belcher, and Sir Robert M’Clure. Journ. Linn. Soc. Botany. Vol. I, 1857. pp. 114—124. — An account of the plants collected by Dr. Walker in Greenland and Arctic America during the expedition of Sir Francis M’Clintock, R. N., in the Yacht ,Fox‘. Journ. Linn. Soc. Botany. Vol. V, 1861, pp. 79—88. Hult, R., Vaxtgeografiska anteckningar fran den finska Lappmarkens skogs- regioner. 1898. . Jensen, C., Beretning om en Rejse til Fergerne i 1896. Bot. Tidsskr, 21. 1897. . Jerosch, Marie Ch., Geschichte und Herkunft der schweizerischen Alpenflora. Leipzig 1903. Jorgensen, E., Om floraen i Nord-Reisen og tilstodende dele af Lyngen. Christiania Vidensk. Selsk. Forh. 1894. . Kirchner, O., Flora von Stuttgart und Umgebung. Stuttgart. 1888. Kjellman, F. R., Sibiriska nordkustens fanerogamflora. Vega-Expeditionens vetenskapeliga iakttagelser. Bd. 1. Stockholm 1882. — Fanerogamfloran pa St. Lawrence-6n. Vega-Expeditionens vetensk. iakttag. Bd. 2, 1883, Pag. 1—23. — Fanerogamer fran Vest-Eskimaernes land. Vega-Expeditionens veten- skapeliga iakttagelser. Bd. 2. Botanisk Tidsskrift. 29. Bind. 6 45. 46, (ao Kotula, B., Distributio plantarum vascularum in montibus Tatricis. Craco- viae 1889—90., Krause, Kurt, Beitrige zur Kenntniss der Flora von Aden. Englers Jahrb. 35, 1904—1905, Pag. 682--749. (Her den eldre Litteratur). . Kruuse, C., Jan Mayens Karplanter. Bot. Tidsskr. 24, 1902. Pag. 297—302. — List of Phanerogams and Vascular Cryptogams found in the Angmagsalik District on the East coast of Greenland between 65°30‘ and 66°20* lat. N. Medd. om Gronland. 30. 1906. . Kurtz, F., Die Flora des Chilcatgebietes im stidéstlichen Alaska. Engl. Jahrb. 19., 1894—95, Pag. 327—431. — Die Flora der Tschukischenhalbinsel. Engl. Jahrb. 19., 1894—95, Pag. 432—493. . Letourneux, A., Note sur un voyage botanique a Tripoli de Barbarie. Bull. Soc. Bot. Fr. 36., 1889, pag. 91. Macoun, J. M., A list of the plants of the Pribilof Island. (The Fur Seals and Fur-Seal Islands of the North Pacific Ocean. Part. III, pp. 559—587). Washington 1894. — List of the plants known to occur on the coast and in the interior of the Labrador Peninsula. Ann. Report, Geological Survey of Canada, vol. VIII, part. I, Appendix VI. Nathorst, A. G., Nya bidrag till kannedomen om Spetsbergens kirlvaxter, och dess vaxtgeografiska férhallanden. Kgl. Svenska Vetensk.-Akad. Handl. Bd. 20, Nr. 6. 1883. Norman, J. M., Norges arktiske Flora. II. 1895—1901. 3. Noto, Andr., Florula Tromsgensis. 1904. . Ostenfeld, C. H., ,Phanerogamae and Pheridophyta* i ,Botany of the Feroes, I*. 1901. = Hora arcticas: Bart. 1902: — The Land-Vegetation of the Ferges. Botany of the Ferges. HI. 1908. Radde, G., Grundziige der Pflanzenverbreitung in den Kaukasuslindern etc. Engler & Drude, Veg. d. Erde, IIL. . Ralph, Tate, Upon the Flora of the Shetland Isles. Journ. of Botany, 1866. . Raunkier, C., Types biologiques pour la géographie botanique. Overs. over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1905. — Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien. Kjobenhavn og Kristiania 1907. . Rothrock, J. T., Sketch of the Flora of Alaska. Smithsonian Reports 1867, pag. 433. . Rowlee, W. W., and Wiegand, K. M., A list of plants collected by the Cornell party on the Peary Voyage of 1896. Bot. Gazette 24., p. 417. . Selan, Th., Kihlman A. Osw., Hjelt Hj., Herbarium Musei Fennici. Editio secunda. I. Plantae vasculares. 1889. . Scheutz, N. J., Plantae vasculares Jeniseensis. Kgl. Svenska Vetensk.-Akad. Handl. Bd. 22. 1888. Schroeter, C., Das Pflanzenleben der Alpen. Ziirich 1908. . Seemann, B.. Flora of Western Eskimoux-Land. The Botany of the Voyage of H. M. S. Herald. 1852. Sewell, Philip, The Flora of Coast of Lapland and of the Yugor Straits, as observed during the Voyage of the ,Labrador* in 1888; with summarised List of all the species known from the Island of Novaya 88. 92. hen = ee Semlya and Waigats, and from the North Coast of Western Siberia. Transactions of the Botanical Society, Edinburgh, vol. 17, 1889, pag. 444—481, . Simmons, H. G., Preliminary report on the botanical work of the second Norwegian polar expedition 1898—1902. Nyt Magasin for Naturviden- skab. 1903. — The vascular plants in the flora of Ellesmereland. (Rep. of the second Norweg. arct. expedit. in the ,Fram‘, 1898—1902. Nr. 2.) Sommier, S., La Flora dell’ Arcipelago Toscano. Nuovo Giornale Botanico Italiano. Nuova Serie. Vol. IX, 1902, pag. 319. Vol. X, 1903, pag. 131. Stefani, C. de, Forsyth Major, C. J. et William Barbey, Samos. Lausanne 1892, . Stefansson, S., Flora Islands. 1901. Stenroos, K. E., Nurmijirven pitajiin Siemen-ja Sanais-kasvisto, 1894. Taylor, J., Notice of Flowering Plants and Ferns collected on both sides of Davis Straits and Baffin’s Bay. Transact. of the Bot. Soc., Edinburgh, vol. 7, part. 2, 1862, pagg. 323—334. Townsend, F., Contributions to a Flora of the Scilly Isles. Journ. of Bo- tany, 1864. Trautvetter, E.R.a., Plant. Sibiriae borealis ab A, Gzekanowski et F. Miiller annis 1874 et 1875 lect. Acta Horti Petropolitani. V, 1877, Pag. 1—146, — Flora riparia Kolymensis. Sammest., Pag. 495—574, — Florula taymyrensis phaenogama. | ,Middendorff, A. Th., Reise in den iiussersten Norden und Osten Sibiriens*. Bd. 1. 1887. — Syllabus plantarum Sibiriae boreali-orientalis a Dre A. a Bunge fil. lectarum, Acta Horti Petropolitani. X. 1887—89, Pag. 483—540, . Thompson, S., Liste des Phanérogames et Cryptogames vasculaires recueillies au-dessus de 2440 metres, dans les districts du Mont-Cenis, de la Savoie, du Dauphiné et des Alpes-Maritimes. Bull. de l’Académie internationale de Géographie Botanique. 17¢ Année 1908. Nr. 220—21. . Tumbull, R., First record of plants from Hope Island, Barentz Sea. Collected by W.S. Bruce. Transact. of the Botanical Society of Edinburgh, Vol. 21, 1897—1900, pagg. 166—168, . Vaecari, Lino, Flora cacuminale della Valle d'Aosta. Nuovo Giorn. Bot. Ital. 8. 1901. Pag 416. }. Vahl, M., Madeiras Vegetation. 1904. . Warming, Eug., Om Gronlands Vegetation. 1886—87. Medd. om Grgnland. XII. 1888. — Tabellarisk Oversigt over Grgnlands, Islands og Fergernes Flora. Vidensk. Medd. fra d. naturh. Forening i Kjobenhavn. 1888. . Watson, H. C., Florula Oreadensis. Journ. of Botany, 1864. Willis, J. C., and Burkill, J. K., The phanerogamic flora of the Clova Mountains in special relation to Flower-Biology. Transact. Bot. Soc. Edinburgh. 22. 1901—04, pagg. 109—125. . Die internationale Polarforschung 1882—1883. Die deutschen Expeditionen und ihre Ergebnisse. Bd. II, 1890, Pag. 75—92, 97—99. Plants from Labrador. Bull. of Miscell. Informations Kew. 1907. Pagg. 76—88. 12—11—1908. 6* Dansk Botanisk Forening. 5te Beretning fra Komiteen for den topografisk-botaniske Undersggelse af Danmark. I de Aarsberetninger for 1904—1907, som Komiteen for den topo- grafisk-botaniske Undersogelse har offentliggjort heri Tidsskriftet, har der kortelig vaeret omtalt Komiteens Virksomhed i de forlobne 4 Aar og end- videre veeret givet Liste og Tillegslister over Deltagerne 1 Undersggelsen. En ny Tillegsliste folger hermed. I Februar 1908 udsendte vi et Cirkulere til alle Deltagerne, hvori vi anmodede dem om paa et medfalgende Skema at meddele os: 1) hvilke Dele af Distriktet (Distrikterne) de undersegte, 2) i hvormange Aar og til hvilke Aarstider Undersggelsen var foretaget, 3) hvorvidt de havde medtaget alle Familier af Karplanter 1 Undersogelsen, 4) om de mente i Lobet af de kommende to Somre (1908 og 1909) at kunne fore Undersogelsen saa vidt frem, at de kunde indsende fuldstendige Lister over det under- sggte Areal, 5) hvilke Haandbgger de benyttede til Plantebestemmelse, og 6) om de mente at vere i Stand til at udvide Undersogelsesarealet i de kommende to Somre, 7) samt om de havde samlet eller havde i Sinde at samle og preeparere Planter fra deres Undersggelsesdistrikt. Hensigten med disse Spergsmaal var at skaffe oplyst, paa hvilket Standpunkt Under- sogelsen af de enkelte Distrikter stod, saaledes at man kunde danne sig et Skon over, hvormeget af Landet der virkelig blev undersegt. Det har jo blandt saa mange Deltagere, som Undersggelsen omfatter, naturligvis ikke kunnet undgaas, at en Del er bleven forhindret i at udfore, hvad de havde paataget sig, andre har naaet mindre end de oprindelig havde teenkt — og atter andre maaske mere. Fra omtrent 100 af Deltagerne er Skemaerne bleven tilbagesendt i udfyldt Stand, og ved Hjelp af de deri givne Oplysninger — supplerede med hvad der ellers foreligger af Lokalfloraer og Lister — har vi kunnet udarbejde nedenstaaende Oversigt over, hvad der er undersggt eller kan ventes undersggt i hvert enkelt Distrikt. Vi anser det for nyttigt at offentliggore denne Oversigt, dels fordi Deltagerne og andre i Sagen interesserede deraf kan se, hvad Undersegelsen kan ventes at bringe, dels fordi eventuelle nye Deltagere ved Oversigtens Hjzlp kan finde, hvor der mest treenges til Undersggelse ; thi det vil fremgaa tydeligt nok af Oversigten, at der er ikke faa Distrikter, ee ae som kun i ringe Grad undersgges'). Vi vil derfor vere taknemmelige, om stadig nye Deltagere vil melde sig — vi kan ikke faa for mange Del- tagere —, og serlig i Jylland og paa Fyen er der Brug for mange flere end dem, vi nu har. 1 vort Cirkulere pegede vi paa den store Betydning det havde, at Deltagerne indsendte Herbarieexemplarer eller levende Planter, saaledes at vi dels fik saa rigt Herbariemateriale som muligt til vor Disposition, dels gjorde vort bedste for, at Plantebestemmelserne kunde blive saa vidt muligt paalidelige. Vi gentager her vor Opfordring til alle Deltagerne: Send enhver som helst Karplante, paa hvis Navn De ikke er sikker, ind til Bestemmelse, og saml et Herbarium over alle Planterne i Deres Under- segelsesomraade og lad os faa det til Revision — som Laan eller som Gave! Alle Planteforsendelser bedes adresserede til Den topografisk-botaniske Undersegelse, Botanisk Museum, Gotersgade 130, Kobenhavn. Oversigt over den topografisk-botaniske Undersegelses Virksomhed i de enkelte Distrikter samt over de fra tidligere Tid foreliggende floristiske Lister. Distr. 1. Undersoges fuldsteendigt af M. L. Mortensen, Lendum Sogn af M. Nielsen. Af Lokalfloraer findes: F. Kolpin Ravn: For- tegnelse over Karplanter, fundne paa Jyllands Nordspids (B. T. 21, Side 113), og C. H. Ostenfeld: Trek af Vegetationen i Omegnen af Frederikshavn (B. T. 25, Side 88; heri Hirtsholmenes Flora). V. Schmidt har gennem en lengere Aarrekke indsendt Planter til Botanisk Museum, ledsagede af Oplysninger om Arternes Udbredelse. Distr. 2. Kun en mindre Del bliver undersogt. H. Jepsen underseger ®. og V. Bronderslev, Tise, Vrensted, Barglum, Stenum og Tolstrup Sogne; C. M. Romer Vrejlev Sogn; O. Paulsen har indsendt Skemaer fra Egnen mellem Borglumkloster og Lonstrup. Distr. 3. Er undersogt af J. Hartz og C. H. Ostenfeld, fra hvem en Lokalflora foreligger 1 Manuskript; desuden findes en eldre Lokal- flora af J. P. Jacobsen: Fortegnelse over de paa Lesa og Anholt i 1870 fundne Planter (B. T. 11, Side 88). Distr. 4. Kun en ubetydelig Del bliver undersogt. A. C. Thomsen underseger Skzeve, Voer og Hellevad Sogne, M. Nielsen den nord- lige Del af Torslev Sogn. Af Lokalfloraer foreligger: E. Rostrup: Sebys Flora (B. T. 21, Side 113). Distr. 5. Over Haivdelen af Distriktet bliver undersogt. P. Petersen undersgger @. Hanherred, K. Larsen og F. Okkels Aaby Sogn, P. Feddersen en Del af Hune Sogn. Distr. 6. Kun en Del bliver undersogt. G. Thomsen undersgger Oslgs, Veslos, Arup, Tommerby, Lil og Kollerup Sogne, P. Petersen Egnen ved Klim og Svinklov, P. L. Hald Hillerslev Mose. Af Lokal- floraer foreligger i Manuskript: E. Rostrup: Flora Klitmglleriana. Distr. 7. Kun en mindre Del bliver undersggt. P. L. Hald undersoger Thisted, Tilsted og Skjoldborg Sogne, J. A. Jensen Hassing Sogn, F. Michelsen Bodum Sogn og A.C. Hoppe Hvidbjerg og Lyng Sogne. 1) I Oversigten er de Distrikter, der undersoges fuldsteendigt, fremhavede ved fede Typer. a= Sees Distr. 8. Godt Halvdelen bliver undersogt. J. Lund undersoger Nerre Herred, J. Tonborg @. og V. Assels, Vejerslev, Blistrup, Orting og Lorslev Sogne. Af Lokalfloraer foreligger i Manuskript: Anonym: Planter, som er samlede i Mors og deres Voksested. A. Nielsen har indsendt Skemaer fra Dragstrup Sogn. Distr. 9. J. Lind har indsendt udforlige Skemaer paa Grundlag af 10 Aars Undersegelser. N. Mortensen undersoger Skive og Resen Sogne. Distr. 10. Storste Delen af Distriktet bliver undersegt. J. Jeppesen undersoger den nordvestlige Halvdel, begrenset af en Linje fra Strandby til Sydspidsen af Sebbersund; K. Petersen undersgger Omegnen omkring Aars i et Par Miles Omkreds. Distr. 11. Omtrent Halvdelen af Distriktet bliver undersogt. M. T. Jensen underseger Hellum og Hindsted Herreder, K. Larsen Mov Sogn, N. Hojgaard en Del af @. Hornum Sogn, F. Michelsen og A.V. H. Jacobsen Aalborgs nermeste Omegn. K. Larsen har indsendt Skemaer fra Mov Sogn. Mindre fuldsteendige Lister er indsendte af A. Lindberg fra Gunderup Sogn og F. Fayemann fra Nibeegnen. Distr. 12. Herfra foreligger folgende Lokalfloraer: J. P. Jacobsen: For- tegnelse over de paa Leso og Anholt i 1870 fundne Planter (B. T. 11, Side 88), og O. Paulsen: Om Vegetationen paa Anholt (B. T. 21, Side 264). Distr. 13. Kun en ubetydelig Del er lovet undersggt. Kjerulf Peter- sen undersgger Raasted, Gimming og Haslum Sogne, H. Hammer Voldum Sogn. Distr. 14. Godt Halvdelen bliver undersogt. K. Pedersen undersoger Lysgaard, Norlyng og Middelsom Herreder, C. B. Lund Granslev og Houlbjerg Sogne. Fra J. Lind foreligger udfgrlige Optegnelser fra Viborgs Omegn. Distr. 15. Kun en mindre Del bliver undersggt. J. Lind og K. Pe- dersen undersgger den nordlige Del af Fjends Herred, A. Olsen Struer og Gimsing Sogne. Distr. 16. Kun en ubetydelig Del bliver undersogt. A. Olsen under- seger Humlum, Resen, Olby og Fovsing Sogne. J. N. Nygaard har indsendt Skemaer fra S. Nissum Sogn. Distr. 17. Intet lovet undersggt. Af Lokalfloraer foreligger: O. Galloe og C. Jensen: Planteveksten paa Borris Hede (B. T. 27, Side 249), med Tilfojelser (i Manuskript) af C. Ferdinansen og @. Winge. Distr. 18. Kun en mindre Del bliver undersogt. N. Overgaard under- seger Herning, Rind, Amborg, Skarrild, Svejbjerg, Timring, Novling, og Ikast Sogne, A. Nielsen Skarrild Sogn. Distr. 19. Kun en mindre Del bliver undersogt. G. Thaning under- seger @. Nykirke Sogn, A. Bjerregaard Hvejsel Sogn, P. Jensen Torring Sogn. Felgende har indsendt Skemaer: A. Brink fra Brande Sogn, J. P. Alsted fra Hvejsel, Torring, Hammer, Vester og Thyregod Sogne, J. P. Kristoffersen fra Ringgive og S. Omme Sogne, A. Bjerregaard fra Hvejsel Sogn. Distr. 20. Kun en ubetydelig Del undersoges. S$. Bang underseger Seerne fra Silkeborg til Ry. A. Holm har indsendt en Del Ske- maer fra Distriktets sydlige Del. K. Wiinstedt har indsendt Op- tegnelser fra Bryrup-Egnen. a ree. Distr. 21. Undersoges fuldsteendigt af ,Jydsk Forening for Naturvidenskab*’s botaniske Sektion (Formand: P. Larsen). I Manuskript findes H. H. Thiesen: Optegnelse paa Planter, som undertegnede har fundet vildtvoxende 1 Omegnen af Aarhus. Distr. 22. Distriktets sydlige Halvdel (@. Lisbjerg og Mols Herreder samt Felballe Sogn) underseges af ,Jydsk Forening for Naturviden- skab*’s botaniske Sektion (Formand: P. Larsen). I Manuskript findes: A. Krogh: Fortegnelse over Planter fundne paa Djursland. Distr. 23. Af Lokalfloraer findes: C. Thomsen (og J. Lassen): Samso-Ogruppens Plantevekst (B. T. 8, Side 86) med Tilleg i Manuskript af J. Lassen. Distr. 24. Hele Distriktet (undtagen Endelave) undersoges af K. Wiin- stedt; J. Fischer undersoger Bjerre Herred, N. J. Andersen Nordsiden af Vejle Fjord. Af Lokalfloraer findes: C. Thomsen: Samso-Ogruppens Planteveekst (B. T. 8, Side 86; heri Planteliste fra Endelave), og L. M. Neuman: Beriattelse 6fver en resa til Dan- mark dr 1888 (Sundsvalls hégre alminna liroverks arsredogérelse 1889). Folgende har indsendt Lister: N. J. Andersen fra Distriktets sydlige Del, C. H. Ostenfeld fra Juelsminde og I. C. E. Christi- ansen fra Endelave (fuldstendig Flora). Distr. 25. Kun en Del bliver undersogt. J. M. Thou undersoger N. Thyrstrup Herred, K. Nielsen Harte, Bramdrup, Eltang, 5. Vilstrup og Taulov Sogne, A. Jensen Jelling Sogn, N. J. Andersen Om- egnen af Vejle i godt 1 Mils Afstand samt Sydsiden af Vejle Fjord. I Manuskript findes: M. T. Lange: Til Fredericias Flora. N. J. An- dersen har indsendt udforlig Plantefortegnelse fra Distriktets nord- gstlige Del; desuden har J. M. Thou indsendt Skemaer fra N. Tyr- strup Herred og K. Nielsen fra Bramdrup, Eltang og Taulov Sogne. Distr. 26. Kun en lille Del undersoges. P. J. Lund undersgger Varde-Egnen (Friisvad, Lundrup, Nybro, Norholm, Setbek, Hodde, Osse, Olufvad) samt lejlighedsvis: Grimstrup, Endrupholm, Brerup, Vejen; en Del Skemaer indsendt. I. Mommsen har indsendt Ske- maer fra Malt, Folding og Brerup Sogne, A. Holm fra Olgod Sogn. Distr. 27. Kun en mindre Del bliver undersagt. P. J. Lund under- seger Hyllerslev—Jandrup— Billum — Kergaarde—Biaabjerg, Outrup, N. Nebel, Hjerting, Guldager, Skallingen, Sonderho. I Manuskript foreligger: C. Raunkiewr: Fangs Flora. Distr. 28. Distriktets ene Halvdel (Baag Herred) undersoges af M. An- dreasen. {| Manuskript findes: E. Rostrup: Sammentelling af de i Skaarup Sogn, paa Feng, Stensgaard og Vresen forekommende Blomsterplanter. Distr. 29. Undersoges helt af A. Andersen (navnlig Vigerslev, Veflinge Serslev, Haarslev, Skovby, Sendersa, Karup-Ubbevad, Paarup og Vissenbjerg Sogne); N. M. Nielsen undersoger Skam Herred und- tagen Krogsbelle Sogn, den nordlige Del af Skovby Herred (N. Sand- ager, Ejlby og Mulby samt en Del af Guldbjerg og Skovby Sogne) samt Hjadstrup og Norup Sogne i Lunde Herred; S. J. Andersen underseger Stenlose Sogn, A. Glaussen Odense Bygrunde og til- herende Landdistrikter. I Manuskript foreligger Optegnelser af O. Moller fra Distriktets nordgstlige Del. A. Claussen har indsendt Skemaer fra Odense og Omegn. 46 Geyer Distr. 30. Kun en lille Del undersoges. H. C. L. Hansen og M. L. Mortensen undersgger Stubberup, Dalby, Mesinge, Viby, Drigstrup og Revninge Sogne. I Manuskript foreligger Optegnelse fra Hinds- holm af O. Meller. Distr. 31. Kun en ubetydelig Del undersgges. M. L. Mortensen underseger Fledstrup Sogn, A. Johansen Distriktets sydlige Del (Syd for Hesselager). Trojel har indsendt en Del Optegnelser fra Nyborg-Egnen. Distr. 32. Kun en lille Del undersoges. P. M. Pedersen, N. Sg- rensen og A. Johansen undersgger Svendborgs Omegn (Taasinge, Tura, Svendborg, Tved, Skaarup, Sorup—St. Jorgensgaard, Egense, Ollerup og @. Skerninge Sogne), S. J. Andersen Brahetrolleborg Sogn. Af Lokalfloraer findes: M. T. Lange: Den sydfynske @gaards Vegetation (Vidensk. Medd. 1857, Side 199) og E. Rostrup: En sydfynsk Aa (Skaarups Seminariums Aarsberetning 1879, Side 4). 1 Manuskript findes: E. Rostrup: Flora Skaarupiana, og: Sammen- stilling af de 1 Skaarup Sogn, paa Feng, Stensgaard og Vresen fore- kommende Blomsterplanter, samt Kizrbelling: Tilleg til Horne- manns Plantelere om Planternes Voxesteder. Distr. 33. Kun lidt underseges. H. R. Levinsen underseger Omegnen om Marstal. I Manuskript findes: Nolte: Flora von Fehmern und Aree. Distr. 34. Underseges helt af K. Andersen. Af Lokalfloraer findes: M. T. Lange: Den sydfynske @gaards Vegetation (Vidensk. Medd. 1857, Side 199). Distr. 35. Undersoges helt af L: Saunte og A. Moller. Af Lokal- floraer findes: E. Rostrup: Lollands Vegetationsforhold (Vidensk. Medd. 1864, Side 37) og C. Christensen: Vegetationen paa QMerne i Smaalandshavet (B. T. 26, Side 321). A. Holm og Trojel har indsendt en Del Optegnelser. Distr. 36. Underseges helt af L. Saunte, A. Moller og C. Chri- stensen. Af Lokalfloraer findes: E. Rostrup: Lollands Vegeta- tionsforhold (Vidensk. Medd. 1864 Side 37). Skemaer er indsendte af C. Christensen. Distr. 37. Kun en lille Del bliver undersegt. J. Corfitzen og I. An- derseu undersgger Stubbekobing, Maglebreende, Aastrup, Horbelov og Moseby Sogne. Af Lokalfloraer findes: H. P. Koch: Om Falsters Vegetation (Vidensk. Medd. 1862, Side 79). . Distr. 38. Kun en ubetydelig Del bliver undersogt. A. P. Andersen underseger Bogs og Tere. Af Lokalfloraer findes: J. Lange: Om Mgens Vegetation (i Puggaard; Mgens Geologi, 1851) og L. M. Neu- man: Anteckningar till Méens flora (Botaniska Notitser 1902, Side 187). 1 Manuskript findes: E. Rostrup: Moens Flora; M. Macke- prang: Liste over danske Planter; Anonym: Fortegnelse over Planter, samlede paa Mgen 1816. Distr. 39. Kun en Del bliver undersygt. A. E. Thomsen underseger Stevns og Faxe Herreder, H. Lauritzen og L. Bang Presto og Skibbinge Sogne, V. Dang og V. E. Olsen Omegnen om Vording- borg og Nyraad. Distr. 40. Kun en lille Del bliver undersogt. C. Jensen underseger Jydstrup, Valsolille, Allindemagle og Vigersted Sogne samt den nordlige 1 Me oe Del af Haraldsted Sogn, O. Christensen Tune og Greve Sogne. Af Lokalfloraer findes: C. Thomsen: Roskildeegnens Flora (Ros- kilde leerde Skoles Indbydelsesskrift 1874). Distr. 41. Kun en mindre Del bliver undersogt. N. Damsgaard under- seger Boslunde Sogn, O. Pedersen Gimlinge og en Del af Kirkerup Sogn, N. Gram Lynge Sogn. Af Lokalfloraer findes: P. Nielsen: Sydvestsjellands Vegetation (B. T. 6, Side 261). I Manuskript findes: S. Petersen: Vaarby Aabakker og deres Omgivelser, og P. Hei- berg: Bemerkninger og Tilleg. Skemaer er indsendte af C. Ras- mussen (Krummerup, Hindholm og Tase Sogne) og Trojel. Distr. 42. Undersoges helt af H. P. Ernstsen (undtagen Sejerg); J. Keiding undersoger Nexelo, Bregninge og Bjergsted Sogne, L. G. Moller Nexelo. Skemaer er indsendte af J. Hansen (Ters- lose, Skjellebjerg og Nidlose Sogne m.m.) og J. Keiding (Nexelg). Distr. 43. Kun en lille Del bliver undersogt. P. Hvid undersoger Tudse Nes, L. G. Moller Faarevejle Sogn. Af Lokalfloraer findes: H. CG. Lyngbye: Flora Hessel6ensis succincta (Manuskript) og O. G. Petersen: En Exkursion til Hesseloen (B. T. 10, Side 48). Distr. 44. Omtrent Halvdelen undersoges. C. Jensen undersgger @l- stykke Herred, D. E. Petersen Hyllinge Sogn, P. Hvid Holbeks nermeste Omegn og C. G. Pontoppidan Ourg. Af Lokalfloraer findes: C. Thomsen: Roskildeegnens Flora (Roskilde lwrde Skoles Indbydelsesskrift 1874) og H. Mortensen: Nordostsjellands Flora (B. T. 5, Side 8). Distr. 45. Bliver saa godt som fuldstendig undersggt af K. Andersen (Vest og Nord for Linjen Raageleje—Valby—Helsinge—Alsonderup— Nejede—Mellose—Sk}eevinge—Olsted), K. Ravnkilde (Sydgrense ved Rungsted, Vestgraense: Helsinge—Alsonderup, Nordgreense: Katte- gat, Ostgrense: Wresund), A. Lange (Lyngby—Herlev-—Glostrup— Roskilde, langs Kysten til Olsted—Skevinge—-Hillerad—Lyngby) og K. Petersen (Jegersborg Dyrehave og Skovene langs Molleaaen). Af Lokalfloraer findes: H. Mortensen: Nordostsjellands Flora (B. T. 5, Side 8) og H. Mortensen: Tidsvilde Hegn (Festskrift, udg. af Bot. Foren. 1890, Side 169); E. Rostrup: Gammelmose (B. T. 27, Side 319). I Manuskript findes: E. Rostrup: Teglstrup Hegn, og P. Heiberg: Bemerkninger og Tilleg. Skemaer er ind- sendte af L. Kring fra Hillerad—Tidsvilde Egnen. Distr. 46. A. Scheffer undersoger Amager. Af Lokalfloraer findes: H. Mortensen: Nordostsjellands Flora (B. T. 5, Side 8). I Manu- skript findes: Nolte: Gewiachse auf Saltholm gesammelt 1826. N. Gram har indsendt en fuldstendig Planteliste fra ,Provestenen‘. Distr. 47. H. Maller indsender spredte Oplysninger. Af Lokalfloraer findes: Bergstedt: Bornholms Flora (B. T. 13. Side, 133); Th. Schiotz: Bidrag til Bornholms Flora (Vidensk. Medd. 1850., Side 49); L. M. Neuman: Anteckninger fran en botanisk resa till Bornholm ar 1894 (Botaniska Notiser 1896). 1 Manuskript findes: Liebmann: Planter, fundne paa Bornholm; Steenberg: Vekster fundne paa Bornholm i Sommeren 1840; Tutein: Botaniske lagt- tagelser paa en Rejse til Christiansoe og Bornholm; K. Petersen har indsendt nogle Skemaer. 22, OG) == Fortegnelse over nye tilmeldte Undersggere. Boje, C. A., Adjunkt, Hasseris, Aalborg. Bomholdt, M., Seminarist, Rosenvold, Jellinge. Bjerregaard, A., Lerer, Senderup, Skelsker. Frelund, F’., Seminarist, Jellinge. Gejl-Hansen, H., Konsulent, Storehedinge. Hansen, H.. stud. art., Hjadstrup, Kappendrup. — H. C., Lerer, Realskolen, Horslunde. Hoeg, Sognepreest, Ikast. Jensen, J., Froken, Strandboulevard 145°, Kobenhavn. — J. A., Lerer, Realskolen, Sindal. Jochumsen, O., Lerer, Horrit, Maarslet. Jul, N.. Hajskolelerer, Krabbesholm, Skive. Lauritsen, L. P., Lerer, Skovvejen 55, Aarhus. Maigaard, B., Lerer, Vamdrup. Neumann G. M., Laboratorieforstander, Slotsve} 3, Charlottenlund. Pedersen, L., Larerinde, Ny Munkegade 327, Aarhus. Schurmann, K., Lererinde, Forchhammersvej 13 A., Kobenhavn. Simonsen, R. B., Frk., Slimminge pr. Borup. Sorensen, Skovfoged, Moseby, Stubbekobing. Vest, K., Preest, Jyllinge, Olstykke. Zeemann, H., stud. art., Willemoesgade 581, Kobenhavn. Ekskursioner i 1908. Ekskursionen til Frederikssund og Hornsherred, arrangeret af Dansk Bo- tanisk Forening og Naturhistorisk Forening d. 20.—21. Juni 1908. — Med Toget 3.23 fra Kobenhavn ankom Deltagerne: V. Balslev, Frk. Hallas, C. H. Ostenfeld, Frk. J. Pedersen, Frk. Ravnkilde, Frk. Schur- mann, Frk. Blicher Simonsen, Frk. Tryde, F. Weis og stud. mag. Frk. S. Petersen som Gest samt 6 Medlemmer af Naturhistorisk Forening til Frederikssund, og efter at have indtaget en Forfriskning begav man sig ud til Jendrikkebakken, hvor A. Lange stedte til, mens J. P. Christensen, Warming og Wesenberg Lund senere paa Aftenen sluttede sig til Selskabet 1 Jeegerspris. Jendrikkebakken, som ligger i Nerheden af Kronprins Frederiks Bro, er en gammel Strandklint, ret stejl med Fald mod Sydvest; Agrene er dyrkede lige op til dens Fod og dens overste Kant, saa at der blot hvert Sted er en smal traadt Sti. Denne Klints Vegetation er tidligere delvis beskrevet, saaledes i Botan. Tidsskr., 20. B, S. IV og hos Warming i Dansk Plantevekst I. Strandvegetation S. 32. Der noteredes en Mengde Arter, over hvilke her gives en Liste foraget med Optegnelser, som Medde- leren heraf har gjort i Lobet af Perioden 1906—08: Allium scorodopra- sum'), Alyssum calycinum, Anthericus ramosus, Arabis hirsuta, Arte- misia campestris, A, vulgaris, Avena elatior, A. pratensis, A. pubescens, 1) Jeg benytter den Nomenklatur, der er anvendt i Mortensen og Ostenfeld, Alfabetisk Fortegnelse over Danmarks Karplanter. AHN &=2 Berteroa incana, Briza media, Calamintha acinos, Campanula persici- folia (kun faa Eksemplarer), Carex caryophyllea, C. hirta, Carlina vulgaris, Carum carvi, Centaurea cyanus, C. jacea, C. seabiosa, Cerastium semidecandrum, Chrysanthemum leucanthemum , Convolvulus arvensis, Crategus monogyna, C. oxyacantha, Cynanchum vincetoxi- cum, Cynoglossum officinale, Echium vulgare, Erigeron acer, Euonymus europeus, Festuca arundinacea, F. rubra, Filipendula hexapetala, Fragaria viridis') Fraxinus excelsior, Galium verum, Geranium san- guineum i Mengde?), Helianthemum chamecistus, Hieracium pilosella, Holeus lanatus, Jasione montana, Knautia arvensis, Linaria vulgaris, Luzula campestris, Lycium halimifolium, Medicago lupulina, M. sativa, Myosotis hispida, Ononis repens, Papaver argemone, P. dubium, Phleuwm Boehmeri, P. pratense, Plantago lanceolata, P. media, Poa compressa, Polygonum convolvulus, Potentilla argentea, P. opaca, P. reptans, Pri- mula officinalis, Prunus spniosa, Pulsatilla pratensis, Ranunculus bulbo- sus, Rubus cesius, Rumex acetosella, Sambucus nigra, Scabiosa colum- baria, Sedum acre, S. maximum, Senecio Jacobea, Silene venosa, Sola- num duleamara, Stellaria graminea, Stenophragma thalianum, Thymus serpyllum, Trifolium alpestre, T. procumbens, Trisetum flavescens, Tunica prolifera, Valerianella olitoria, Veronica arvensis, V. officinalis, Vicia angustifolia, V. cracca, Viola arvensis, V. hirta, Viscaria viscosa. Dernest besaas den nerliggende Kokkenmedding, hvor Mag. Nord- mann holdt et lille Foredrag om Landets Senkning med _ paafolgende Hevning og demonstrerede Beviserne for, at Kokkenmeddingen her virke- hig er Levninger fra Fortidsmennesker. Hr. Nordmann forlod derpaa Selskabet for at tage med Toget tilbage til Kobenhavn. Hr. Handels- gartner C. V. Lange, Frederikssund, som under Besoget paa Jendrikke- bakken havde sluttet sig til Selskabet, forlod os ogsaa paa dette Tids- punkt. Ved Kokkenmeddingen fandtes en Del Arter mest enaarige Planter, hvoraf enkelte nevnes her: Alysswm calycinum, Anthyllis vulneraria, Artemisia campestris, Calamintha acinos, Camelina microcarpa, Card- uus acanthoides, Erodium cicutarium, Fumaria officinalis, Hyoscyamus niger, Lamium amplexicaule, Linaria minor, Lotus corniculatus, Matri- caria inodora, Myosotis arenaria, M. hispida, Papaver argemone, Plan- tago lanceolata, Poa annua, Reseda luteola, Saxifraga tridactylitis, Se- dum acre, Senecio vulgaris, Sinapis arvensis, Sisymbrium sophia, Valeri- nella olitoria. Ved Strandkanten voksede Artemisia maritima. Vejen gik nu over Pontonbroen; paa Hornsherredsiden er Stenseetningen, som begreenser Demningen, tat bevokset med Sedum album; og i den side Strandeng, som blev betragtet fra Vejen, faldt kun kraftige Ranunculus sceleratus 1 Ojnene, den ovrige Plantevekst var for storste Delen afgnavet af Koerne. Umiddelbart inden vi kom til Fergelunden, iagttoges et en- kelt Eksemplar af Archangelica sativa voksende i Groften. Da Tiden nu var bleven ret fremskreden, kunde der ingen Lejlighed blive til Omstrejfen i Fergelunden; kun ganske enkelte Planter noteredes, saaledes Alchimilla alpestris, den eneste Representant for denne Slegt, som blev iagttaget paa hele Turen, Miliwm effusum, Sedum maximum, Stachys silvaticus, 1) I den ovenfor nevnte Literatur er anfort Fragaria elatior og Geranium silvaticum, disse Angivelser beror sikkert paa Fejlskrift. ie oe Stellaria nemorum, subsp. glochidispermum, Viburnum opulus, Vicia cassubica. Neste Morgen gik Forsamlingen under Ledelse af Gartneren paa Jegerspris, Hr. Hasselris, en Tur gennem Slotshaven, forbi Grevinde Danners Gravsted og ind i Fasangaarden, hvor den megtige Heengebgg') blev beundret. Denne Bag, som menes at vere fremkommet ved Froud- sed og ikke ved Foredling, er en virkelig Severdighed baade paa Grund af sin Storrelse og den udpregede Hengeveekst. En Kreds af Stolper berer delvis Grenene, og fra Nordsiden er der klippet en Indgang 1 den teette Krone. Enkelte af Grenene er paa Grund af talrige Adventivskud bleven tykkere mod Spidsen end ved deres Udspring. Gartner Hasselris har godhedsfuldt meddelt nogle enkelte Maal paa dette Tre, hvilke Maal gen- gives her. Stammens Omfang i Brysthajde: 2,92 M., Stolpekredsens Dia- meter 7 M. og Krondiameter 14M. Nu blev Vognene bestegne, og man korte nordpaa gennem Kohave. I denne Skov, som hovedsagelig bestaar af Bog, standsede Vognene slet ikke, og det var derfor kun flygtige lagt- tagelser, der blev gjort. Her nevnes kun de Arter, som ikke blev iagt- taget senere paa Dagen i Nordskov: Asperula odorata, Polygonatum mul- tiflorum. Smart efter at vi var komne ud af Kohave, gjorde Vognene holdt, og en Strandeng, som strakte sig tet op til Landevejen, blev undersegt. Vegetationen bestod fornemmeligt af Juncus Gerardi og Fe- stuca rubra isprengt med Statice armeria; sine Steder havde Carex glauca nesten ganske taget Overhaand og dannede store blaagraa Pletter flere Alen i Diameter. Af andre Arter kan nevnes: Agrostis alba, Arundo phragmites, Aster tripolium, Carex distans, C. extensa, C. vul- pina, Festuca arundinacea, F. thalassica, Glaux maritima, Juncus mari- timus, Limonium humile, Lotus corniculatus, L. tenuifolius, Ophioglos- sum vulgatum, Phalaris arundinacea, Plantago coronopus, P. maritima, Poa pratensis, Potamogeton pectinatus, Potentilla reptans, Ranunculus acer, Rumex acetosa, Ruppia maritima, Sagina maritima, Salicornia herbacea, Scirpus maritimus, Scirpus Tabernemontanus, S. uniglumis, Spergularia media, Sueda maritima, Trifolium pratense, Vicia cracca. Vi keorte nu videre og naaede snart Nordskov, enkelte Salvia pratensis blev iagttagne inden vi kom ind i Skoven. Den forste Del af Skoven bestod hovedsa- gelig af Eg og Birk, mens Bogen var sparsomt repreesenteret, af Avn- beg saas enkelte sterre og mindre Eksemplarer. Der blev gjort holdt ved de 3 store Ege: Snoegen, Kongeegen og Storkeegen. Det langste Ophold havde vi ved Snoegen. Her blev et i Betragtning af den fugtige Sommer tort engagtigt Parti i Skoven hurtigt gennemstrejfet, ligesom Bredden af den ene af to nerliggende Ser undersogtes. I Engpartietfandtes: Aira cespitosa, Alnus glutinosa, Anemone nemorosa, Arundo phragmites, Aspidium dilatatum, A. spinulosum, Athyrium filix femina, Briza media, Calamagrostis epigeios, C. lanceolata, Calluna vulgaris, Carex Oederi, C. pallescens, C. panicea, C. pilu- lifera, Cirsium arvense, C. palustre, Convallaria majalis, Coronaria flos cu- culi, Festuca ovina, Galeopsis tetrahit, Galium boreale, G. harcynicum, G. palustre, G. verum, Geum rivale, Iris pseudacorus, Juncus effusus, Li- num catharticum, Lotus corniculatus, Luzula campestris, L. multiflora, L. pilosa, Lycopus europeus, Lysimachia thyrsiflora, L. vulgaris, Maj- 1) Afbildet og beskrevet i ,Haven* 2. Aarg. S. 251. 1902. — 9 — anthemum bifolium, Molinia coerulea, Pirus malus, Poa trivialis, Polygala vulgaris, Populus tremula, Potentilla erecta, Ranunculus auricomus, Rubus ideus, R. saxatilis, Rumex acetosa, R. acetosella, R. auriculatus, Salix caprea, 8S. cinerea, Scutellaria galericulata, Senecio silvaticus, Sieglingia decumbens, Sorbus aucuparia, Stellaria holostea, Trifolium re- pens, Urtica dioeca, Veronica chamedrys. 1 og ved Seen saas: Carex lasiocarpa, C. panniculata, C. pseudocyperus, C. rostrata, C. stricta, Hy- drocotyle vulgaris, Potamogeton alpinus, P. natans, Sparganium mini- mum, Typha latifolia. Vi kerte derefter til Kongeegen. Denne er, som flere af de andre gamle Ege, hul, men her er saa store Dele af Stammen dode bort, at en enkelt Stammedel uden Grene eller Blade er bleven iso- leret; mellem denne Stammedel vg selve Treet er der saa rigelig Plads, at alle Ekskursionens Deltagere kunde rummes der. Nerved Storkeegen stod en stor og smuk Ask, som gjensynligt var ramt af Lynet for ganske nylig, et stort Stykke af Barken var flenget af, ligesom en Del af Veddet var spaltet. I Nerheden af denne Eg var plantet en Del amerikanske Ask. Fra Storkeegen korte vi til Jagtpavillonen paa Frederikshej, hvor den medbragte Frokost blev indtaget. Kfter Frokosten gik vi ned til et Engdrag, der streekker sig langs den nordegstlige Kyst af Hornsherredhalvgen. Nermest Skoven er Karakteren ren engagtig og kun ganske enkelte Planters Tilsteverelse rober, at man er ner Stranden, forst langt ud mod Kysten bliver Strandengskarakteren fremherskende. I den engagtige Del noteredes: Alopecurus geniculatus, Anthoxanthum odoratum, Anthyllis vulneraria, Brunella vulgaris, Cam- panula rotundifolia, Carex disticha, C. Goodenoughii, C. hirta, C. Hornschuchiana, C. pallescens, C. panicea, C. pulicaris, Centaurea jacea, Chrysanthemum leucanthemum, Cirsium palustre, Coronaria flos cuculi, Cynosurus cristatus, Festuca arundinacea, F’. distans, Filipendula ulma- ria, Galium boreale, G. verum, Geum rivale, Hieracium auricula, Hy- pocheris radicata, Lathyrus pratensis, Leontodon hispidus, Linum catharticum, Listera ovata, Lysimachia nummularia, Myosurus minimus, Nardus stricta, Orchis incarnatus, O. latifolius, O. Morio, Platanthera bifolia, Polygala vulgaris, Rumex crispus, Saponaria officinalis, Scirpus paluster, S. silvaticus, Sieglingia decumbens, Trifolium pratense, T. re- pens, Veronica officinalis. Det smukkeste Vegetationsbillede i denne Del var store Pytter bevoksede med Alopecurus geniculatus, som ganske_ be- herskede det Omraade, hvor de voksede; andre mere vandrige Pytter var hvide af Ranunculus paucistamineus v. diversifolius. Vi gik nu_ tvers igennem Skoven henimod Skovfogedboligen i Vestsiden af Skoven, hvor Vognene var tilsagte til at mode Kl. 4'/2. Under denne Vandring spredtes Kkskursionens Deltagere noget, enkelte gik ned til en lille Se, som ligger i Vestsiden af Skoven noget nord for Skovfogedboligen, mens andre gik ned til Luemose; dog naaedes det kun at bese en mindre Del af denne. Paa Vejen fra ovenomtalte Engdrag ud til Skovfogedboligen bestod Skoven mest af Naaletreeer: Rodgran og Skovfyr, og Jordbunden var meget mager. Her iagttoges: Arenaria serpyllifolia, Artemisia campe- stris, A. vulgaris, Aspidium filix mas, Astragalus glycyphyllus, Brachy- podium silvaticum, Carex arenaria, Chamenerium augustifolium, Equi- setum arvense, Galium aparine, Hieracium umbellatum, Hypericum per- foratum, H. quadrangulum, Jasione montana, Lotus corniculatus, Me- a es lampyrum valgatum, Myosotis arenaria, Plantago media, Polypodiwm vulgare, Pteridium aquilinum, Salix caprea, Sedum acre, Spergula ar- vensis, Trientalis europea, Vaccinium myrtillus, Vicia augustifolia, Vi- ola tricolor. Den lille So nord for Skovfogedboligen var omgivet af en tet Sphagnumvegetation som husede: Carex rostrata, Vaccinium oxy- coccus, Eriophorum polystachyum, E. vaginatum, Nymphea alba. 1 Luemose bemerkedes: Carex acutiformis, C. canescens, C. stellulata, Comurum palustre, Nardus stricta, Salix cinerea, S. repens, Sarotham- nus scoparius, Veronica scutellata, Viola palustris. Efter at Skovfogedboligen var naaet, hvilede nogle af Deltagerne, mens andre gik ned mod Stranden over sandede Marker, forbi Kempe- hoje og smaa Vandhuller. Ved Stranden voksede: Allium scorodoprasum, Atriplex litorale, Cakile maritima, Cochlearia officinalis, Polygonum avi- culare, Scirpus compressus, Scleranthus annuus, S. perennis, Stellaria crassifolia. Paa Kempehojene og ved Stengeerder bemerkedes Dl. a. Antennaria dioeca og Astragalus danicus, Carex caryophyllea, Dianthus deltoides, Thymus chamedrys, Thalictrum minus (flecuosum). Paa de torre Marker voksede fornemmeligst Weingdrtneria canescens, der sine Steder var neesten eneherskende, endvidere: Agrostemma githago, Aira caryophyllea, A. precox, Anchusa arvensis, Arnoseris minima, Bromus arvensis, Chenopodium album, Crepis tectorum, Echium vulgare, Eri- geron acer, Erodium cicutarium, Filago minima, Helichrysum arenarium, Herniaria glabra, Holcus lanatus, H. mollis, Mentha arvensis, Ranun- culus bulbosus, Raphanus raphanistrum, Teesdalia nudicaulis, Thymus serpyllum, Trifolium arvense, Vicia villosa (forvildet fra Dyrkning). Ved og i Vandhullerne fandtes: Alectorolophus major, Galium palustre, Glyce- ria fluitans, Hottonia palustris, Iris pseudacorus, Myosotis caespitosa, Orchis maculatus, O. Morio, Ranunculus flammula, Sparganium simplex, Stellaria palustris. Kl. 5 kerte Vognene tilbage til Jegerspris, hvor Middagen indtoges, og med Toget 8.20 vendte Selskabet tilbage til Kobenhavn. Axel Lange. Megder i 1908. Medet d. 25. April 1908. Pastor Am. Breitumg refererede R. Falck’s Afhandling om Sporernes Spredning hos Basidiomyceterne (Beitr. z. Biol. d. Pflanzen 1904.) Samme foreviste derefter Geaster triplea fra Charlottenlund, Ordrups Krat, Dyrehaven o. fl. St., samt Bovistella echinella Lloyd fra et ubekent Findested. I Anledning af Foredraget gjordes Bemerkninger af Dr. Kolderup Rosenvinge, Mag. Raunkizr, Cand. pharm. Hesselbo, Stud. mag. Ferdinandsen og Stud. mag. Winge. Prof. Dr. I. Kelpin Rayn gav en Oversigt over hvilke Arter af Korsblomstrede der var kendt som Verter for Kaalbrok- svampen, og opfordrede de tilstedeverende til at hjawlpe ham med at finde den paa Cardamine pratensis og Roripa-Arter. PAE Ne Modet d. 9. Maj 1908. Dr. Kolderup Rosenvinge: Bemerkninger om de danske Far- vandes Havalger I. Bangiacee og Helminthocladiacex. Til Foredraget knyttedes en Bemerkning af Mag. Raunkier. Dr. Kolderup Rosenvinge refererede derefter P. Claussens Afhand- ling: Zur Kenntnis der Kernverhaltnisse von Pyronema con- fluens. (Ber. deut. Bot. Ges. 1907). Hertil gjordes Bemerkninger af Stud. mag. Ferdinandsen og Hr. Zee- mann. D. 4. Maj 1908 var Foreningens Medlemmer med Damer indbudte af Naturhistorisk Forening til at oververe et Mode i Polyteknisk Lere- anstalts Festsal, hvor Hauptmann v. Waldheim fremviste en stor Mengde af de bergmte Schilling’ske Lysbilleder vedrorende QMst-Afrikas Dyreliv. Ny Litteratur. Nordisches Plankton. Herausgegeben von K. Brandt und CG. Ap- stein. XVIII. Peridiniales von Ove Paulsen. Kiel und Leipzig. 1908. 124 Sider, 155 Figurer i Texten. De ikke faa Forskere, som sysler med marint Plankton, har sikkert med Lengsel imedeset dette Veerk, da Peridiné-Litteraturen efterhaanden er bleven ret stor og spredt, og det derfor har veret vanskeligt at have Rede paa alle de beskrevne Arter. Forf. er gaaet vel forberedt til det Arbejde han her har paataget sig, idet han har veret knyttet til de inter- nationale Havundersegelser med Planteplankton som Studieemne, og i et Par Afhandlinger beskrevet adskillige nye Arter af Peridineer. Det fore- liggende Skrift indeholder, ligesom de tidligere Dele af samme Verk, Beskrivelser af og Bestemmelsesnogler til alle Slegter og Arter, og, hvad der er af stor Betydning, Billeder af nesten alle Arter. Det vil her- efter vere lettere for Eftertiden at bestemme nordiske Peridineer. Af Billederne er en Del laante fra Forf.s tidligere Publikationer; de ovrige er Kopier og staar i Henseende til Udforelsen langt tilbage for disse, men de er oplysende og bidrager, tiltrods for deres mindre smukke Ud- seende, som Forf. foravrigt er uden Skyld i, til at forage Verkets Brug- barhed. Zeitschrift fiir induktive Abstammungs- und Vererbungslehre. Herausgegeben von C. Correns, V. Haecker, C. Steinmann, R. v. Wett- stein, redigiert von E. Baur. Band I, Heft 1—2. Berlin 1908. Den stigende Interesse, hvormed Afstamningsleren og Arveligheds- spergsmaal omfattes i nyere Tid, har givet sig Udslag i Fremkomsten af et nyt Tidsskrift, som udelukkende er bestemt for Emner paa disse Om- raader. Men medens disse Sporgsmaal lenge har veret behandlede rent theoretisk, er dette Tidsskrift bestemt for Afhandlinger og mindre Med- delelser, som stetter sig paa lagttagelser og Experimenter. Foruden Originalmeddelelser vil det indeholde Referater og Fortegnelser over ny Litteratur. Udgiverne har sikret sig et betydeligt Antal Medarbejdere, deriblandt flere Danske. Af disse aabner Prof. W. Johannsen Tidsskriftet Blger aes med en mindre Afhandling om Knop-Mutation hos Phaseolus, i hvilken der gores Rede for 3 forskellige Mutationer, der er opstaaede i en ,ren Linie* af Bonner, og af hvilke med Sikkerhed de to og sandsynligvis ogsaa den tredie er opstaaede som Knopmutationer paa Planter, der for- evrigt var typiske. Den ene af disse Mutanter lykkedes det at forplante, og den viste sig da fuldsteendig arvelig. — Tidsskriftet vil udkomme i tvangfri Hefter, hvoraf 5 udger et Bind til en Pris af 20 Mark. Personalia. Mag. sc. C. Raunkier er bleven ansat som Docent ved Universitetet, idet det er blevet overdraget ham fra 1. Sept. 1908 indtil videre at holde Forelesninger i Botanik efter nermere Aftale med Prof. Warming. Den danske arktiske Station ved Godhavn er overgaaet fra Kultus- ministeriets til Indenrigsministeriets Forretningsomraade. I Sommeren 1908 har folgende Videnskabsmend opholdt sig ved Stationen: Professor, Dr. H. Bachmann fra Luzern, for at studere Ferskvands-Plankton, Dr. M. Rikli fra Ziirich, der studerede den hgjere Planteveekst, navnlig fra et okologisk Synspunkt, og Docent Dr. Aug. Krogh og Frue, der havde ernerings- fysiologiske Opgaver. Professor i Havebrug ved Landbohgjskolen H. Stenbek afgik ved Deden d. 8. Juni 1908 i en Alder af 29 Aar. Som hans Efterfolger er udneevnt Docent A. Bruun. Professor Dr. E. Warming deltog efter Indbydelse i Linnean Societys Fest i London i Anledning af, at det var 50 Aar siden Darwin og Wallace fremlagde deres epokeggrende Arbejder i Linnean Society. Den Schibby’ske Pramie for 1908 er af Bestyrelsen for Naturhistorisk Forening bleven tildelt Mag. sc. Gar] Christensen for hans Bog Index Filicum. I Midten af November 1908 tiltreder Dr. Johs. Schmidt en af Carlsbergfondet understettet Expedition til Middelhavet med marine _bio- logiske Undersggelser som Formaal. Landbrugsministeriet og Kommissionen for Havundersggelser har stillet Havundersggelsesskibet ,Thor* til Dispo- sition for Expeditionen, som ventes at ville vare 3—4 Maaneder. I Expeditionen deitager tillige Mag. sc. Ove Paulsen. Flora of Koh Chang. Contributions to the knowledge of the vegetation in the Gulf of Siam. By Johs. Schmidt. Part IX. (U. Dammer: Palmae. — €. H. Ostenfeld: Lentibulariaceae. — Edw. A. Wainio: Lichenes). Palmae by U. Dammer — Berlin. The small collection of Siamese Palms brought home by the Danish Expedition consists of 20 samples and in addition to those 4. species are recorded by Dr. Schmidt. The collection is of special interest being one of the first made in Siam. 11 genera and 12 species are represented. A few samples are unfortunately so incompletely developed that a doubtless identification is impossible, this being specially the case with the seedlings of Calamus. All the plants collected are typical inhabitants of the hot and damp regions (resp. tropical coastal regions). The species of Calamus and Daemonorops have been deter- mined by the monographer of these genera O. Beccari who found a new species D. Schmidtianus amongst them. Phoenix Linné. 1. P. paludosa Roxb. Hort. Beng. 75; Fl. Ind. 789. Syn. P. sia- mensis Mig. Palm. Archip. Ind. 14. The specimens collected by Dr. Schmidt differ from the typical Ph. paludosa Roxb. in having the segments of the leaves arranged in fas- cicles; besides this the male as well as the female inflorescences are much shorter than those of the type, resembling very much those of Ph. humilis Royle var. Roebelenii (O’Brien); but the basilar embryo shows clearly that the specimens belong really to P. paludosa Roxb. Botanisk Tidsskrift. 29. Bind. 7 = GRia Swamps near Lem Ngob (no. 362) and at Klong Sarlakpet (no. 744 a) fl. & fruct. immat. Area: East India: Aestuarial shores from Bengal to Burma and Andaman Isles, Siam, Cochin China. Licuala Thunb. 2. L. spinosa Wurmb in Verh. Bat. Genootsch. II. 469. var. cochin- chinensis Becc. Malesia III. 74. Though I have not seen typical specimens of Beccari’s varieties I think I am right when referring the specimens collected by Dr. Schmidt to the typical form of Beccari’s var. cochinchinensis. The fruits (exsic- cated) are 6 mm. long, 5 mm. in diameter, the seeds 4 mm. long, 3,5 mm. in diameter. Grassy plains near Lem Dan (no. 471). Area: Java, Sumatra, Malacca; var. cochinchinensis Becc.: Cochinchina meridionalis, subvar. brevidens Becc.: Saigon et ins. Phu Quoc in sinu siamensi. Borassus Linné. 3. B. flabellifer L. Sp. Pl. 11877). Rayong, Lower Menam, cultivated. ' Area: Malaya. Zalacea Reinw. 4. 7. Wallichiana Mart. Hist. Nat. Palm. III 200, 325 tab. 118, 11955136: Plains near Lem Dan (no. 4492). The petioles etc. of this palm are used by the natives of Koh Chang as a material for building. Area: Burma, Malacca, Penang, Singapore, Siam, Banca. Calamus Linne. 5. €. palustris Griff. in Calcutta Journ. of Nat. Hist. V, p. 62; Palms of Brit. India p. 71 tab. 199. Edge of the jungle, near Klong Munsé. (Sine num., 10—2—1900, folia). Area: Tenasserim, Perak, Andaman Isles. Daemonorops Blume. 6. D. (sect. Cymbospatha) Schmidtianus Becc. sp. nov. Caudex, ut videtur, non alte scandens, mediocris vel gracilis. Folia superiora cirrifera, segmentis lineari-lanceolatis, majoribus 30 cm. longis, 15 mm. latis, basi a medio attenuatis et apice sen- 1) Determined by Johs. Schmidt. eet eee sim acuminatis, supra in costulis tribus setis brevibus nigris con- spersis, marginibus patule et crebre ciliatis. Spadices erecti sub- sessiles, late fusiformes, modice rostrati, spatha exteriori cymbi- formi spiculis valde elongatis tenuibus criniformibus obtecta et in rostrum quam corpus subdimidio brevius producta; secunda et tertia spatha in dorso plus minusve spinulosa; spathis secundariis squamaeformibus acuminatis. Involucrophorum breve et spathella sua subaequilongum. Involucrum in involucrophoro omnino immer- sum, floris neutri areola depressa leviter tumescenti. Fructus sphaericus, 10—20 mm. diam., squamarum orthostichis 18. Semen globulare, lateraliter paullo compressum, in facie rapheali non ventricosum. — Species D. melanochaeti proxima. Plains and jungle near Lem Dan (no. 206, 515, 624b). Flowers & fruits found in January and February. In addition to 5 and 6 the collection of Dr. Johs. Schmidt contains a leaf of a Calamus or Daemonorops (no. 286, river-bank in the jungle near Klong Munsé) and further some seedlings belonging to one of the said two genera (no. 399. jungle near Klong Munsé), but their incomplete development render a determination impossible. Caryota Linneé. 7. O€. furfuracea Bl. in Mart. Hist. Nat. Palm. IIL 195, Rumphia II. 141. The present specimens are identical with those collected by Blume in Java and which are now in the Herb. Lugd. Bat. No. 900, 171—399. I cannot unite this species with C. mitis Lour., which has pinnules of another shape. Common in the jungle; Koh Kahdat (no. 578 a), Klong Munsé (no. 207, 494). Area: Java. Pinanga Blume. 8. P. malayana Scheffer in Natuurk. Tijdsch. Ned. Ind. XXXII. 175. Klong Son (no. 635, 693 a) and Klong Munsé (no. 852), river-banks in the jungle. Area: Malacca, Penang, Perak. Areca Linné. 9. A. Catechu Linné Sp. Pl. 1189'). Common everywhere throughout the area explored, cultivated. Area: Cultivated in the hot damp regions of Asia and Malay Islands. 10. A. triandra Roxb. Hort. Beng. 68; Fl. Ind. Ill. 617. Plains and jungle near Lem Dan (no. 120, 384, 441). According ') Determined by Johs. Schmidt. ace 10 to the natives the Siamese name of this palm is “ton mak ling” i. e. monkey betel-palm‘*. Area: Chittagong, Martaban, Tenasserim, Andamans, Malay Peninsula. Cocos Linné. 11. @€. nucifera L. Spec. Pl. 118817). Throughout the area explored, especially on sandy sea shores; corn- monly cultivated. Area: All tropical shores. Nipa Wurmb. 12. N. fruticans Wurmb in Verh. Bat. Genootsch. I. 34914). Found everywhere throughout the area explored in swamps inside the mangroves. Area: Shores of the Malay Archipelago and Australia. 1) Determined by Johs. Schmidt. — 101 — Lentibulariaceae’) by C. H. Ostenfeld — Copenhagen. Utricularia L. Sect. Phyllaria S. Kurz. 1. U. striatula Sm. in Rees, Cyclop. V, 37 (1819); Cooke, Fi. Presid. Bombay II. 2. 320; U. orbiculata Wallich, Catalogue (1828) 1500; De Candolle, Prodromus VIII, 18; Oliver in Journ. Linn. Soc., Ill, 187; Hook. f., Fl. Brit. India IV, 334; Goebel, Ann. Jard. bot. Buitenzorg IX, 53, figs. 28, 29, 34; U. glochidiata Wight, Icones Plant. Ind. orient., IWetabs linet nes. 2. 3; 12, 13, On wet perpendicular rocks, waterfall at Klong Munsé in the jungle (Jan. 18th, 19th 1900, No. 851). Area: India, Malaya, S. China. Sect. Oligocista DC. 2. WU. siamensis Ostenfeld, in Fedde, Repertorium Il (1906), 68. Fig. 1. Utricularia siamensis Ostf., a, b, c, Bladders seen from beneath, from above and from the side (ec. *°/1); d, seed (c. */1). (Seibert OC. I, Ob. II). Herba terrestris parva, 2—5 cm. alta, glabra; folia per anthesin rarissima, lineari-spathulata, uninervia, parva, integra; utriculae minutae, parce foliis frequentius rhizoidis adfixae; os utriculae appendicibus flabellatis instructus; scapus erectus, strictus, filiformis, 1—4-florus, squamis parvis integris praecipue ad basin instructus; 1) MS. finished in September 1905. — 102 — pedicelli c. 2 mm. longi, erecti; lobi calycini ovati, obtusi, inferior superiorem superans; corolla violacea, labium inferius corollae valde reflexum, 3-lobum, labium superius aequans vel parvo superans; calear strictum, conicum, 5 mm. longum, calycem triplo labiumque superius duplo longius; capsula fere globosa; semina ovoidea, testa reticulata, cellulae testae paucae (15—25), subhexagonales. This new small species is mostly related to U. affinis Wight (incl. U. brachypoda Wight), but differs: lower lip of corolla 3-lobed (not scarcely emarginate), spur straight (not slightly curved), cells of the seed- testa very few in number, and especially the peculiar scape of the bladder- appendices, of which the figures (Fig. 1) should give some idea. Klong Prao, river-bed in the jungle. Flowers mauve (No. 704, March 8th 1900). 3. U. bifida L. spec. pl. 26; De Candolle, Prodromus VIII, 21; Oliver, 1. c. 182; Hooker f., 1. c. 332; Goebel, Pflanzenbiol. Schilde- rungen Il, 150, fig. 49, Ann. Jard. bot. Buitenzorg IX, 66, figs. 71, 77, 78; U. humilis Wight, |. c. tab. 1572. Lem Dan in rice-swamps. Flowers yellow (No. 443, February 8th 1900). Area: India, E. Asia from Japan to Borneo, Jawa and the Philippines. 4. U. bosminifera Ostenfeld, in Fedde Repertorium II (1906), p. 68. Fig. 2. Utricularia bosminifera Ostf., a, Seed (c. */1) (Seibert Oc. I, Ob. II), b, bladder (#°/1). Herba terrestris vel amphibia, 10—15 cm. alta; folia per an- thesin persistentia, oblonga vel lineata-spathulata, 3(—5)-nervia, integra, interdum dichotoma, usque ad 3 cm. longa, 2—5 mm. lata; utriculae, Bosminis simillimae, parce foliis adfixae, permultae in rhizoidis stolonibusque, globosae, c. 1 mm. in diametro, tenta- culis 2 longis instructae; scapus erectus, laxus interdum ramosus, squamis parvis perpaucis instructus, 2—3(1—4)-florus; pedicelli 1—2,5 cm. longi, laxi; lobi calycini inaequales, ovato-cordati, su- perior acutus, in flore 3,5 mm., in fructu 5—6 mm. longus, inferior obtusus vel truncatus, in flore 2,5 mm., in fructu 4 mm. longus; corolla flava, labium superius obovatum, erectum vel reflexum, — 103 — c. 5 mm. longum, inferius obcordatum emarginatum, c. 10 mm. latum, c. 8 mm. longum; palatum valde elevatum (galeiforme), laeve; calcar elegans, angustum, 6—7 mm. longum, leviter cur- vatum; capsula ovoida; semina subglobosa vel globoso-ovoidea, scrobiculata, c. 0,30 mm. longa, cellulae testae leviter denseque striatae. Related to U. bifida and U. Wallichiana Wight; it has about the same shape of the seed-testa and of the bladders as U. bifida (see Fig. 2), also the prominence of the innerside of the bladder-stalks mentioned by Goebel (Ann. Jard. Buitenzorg, 1X, 73, fig. 54) occurs in our species, the leaves, stolons and rhizoids are very like those of U. bifida, but the leaves are much more numerous and large, further 3- (rarely 5-) nerved (not uninerved). It is also easily distinguable by the long flower-stalks, the large underlip of the corolla and the narrow spur. H. N. Ridley (Journ. of Botany, vol. 33, 1895, p. 11) describes an U. involvens from the Malay Peninsula (Kedah), which comes near to our species. It differs in the narrower leaves, the much higher stem (‘‘circiter pedalis”), the shape and largeness of the calyx lobes and the straight spur, but the description is very incomplete, e. g. the bladders and the fruit are not mentioned. Very common in river-beds in the jungle all over Koh Chang. Some specimens were submerse, other terrestrial. Flowers yellow. Collected (with flowers) at Klong Munsé (Jan. 5th & 18th (No. 61), Klong Son (Feb. 28th, No. 679 b), and Klong Prao (March 8th, No. 704 a). — 104 — Lichenes by Edw. A. Wainio, Helsingfors. I. Discolichenes. A. Cyclocarpeae. Trib. 1. Parmelieae. 1. Ramalina Ach. 1. R. farinacea (L.) Ach. Ster. Medulla thalli KHO non reagens. Conf. cum *R. subcompla- nata Nyl., Mon. Ramal. (1870), p. 36, et R. Sandwicensi Zahlbr., Neue Flecht., p. 6 (Annal. Mycol. Vol. I, no. 4, 1903). Ad Rhizophoram conjugatam prope Lem Ngob (no. XV, XXXII, XXXIV). Area: Cosmopolita est, at regioni antarcticae deficiens et in regione arc- tica rara. 2. Parmelia (Ach.) De Not. 2. P. (sect. Amphigymnia) perlata Krempelh., Fl. 1869, p. 222; Wain., Etud. Lich. Brés. I (1890), p. 28, et Il, p. 256; Hue, Caus. Parm., p. 17 (Journ. de Bot. 1898), Lich. Extra-Eur. I (1901), p. 194. Thallus margine parce sorediosus, ciliis destitutus, KHO superne et intus lutescens, KHO (Ca (Cl,0,) intus rubescens, GaCl,O, solo non reagens. Ster. Ad Rhizophoram prope Lem Ngob (no. XXXVI). Area: In partibus calidioribus orbis terrarum provenit. Specimen Swartzianum ex Ind. occ. in herb. Ach. apotheciis instruc- tum est (conf. Wain., Etud. Lich. Brés. Il, p. 256). Apothecia ejus cupuliformia, breviter ‘stipitata, imperforata, usque ad 6 mm. lata, disco rufo; sporae long. 0,030—0,022, crass. 0,016—0,010 mm., membrana Gaesiecma: thallus ciliis destitutus, intus KHO primum lutescens, demum fulvescens (oxidatione aut alia mutatione chemica postea subrubescens), CaCl,0, non reagens, KHO (CaCl,0,) intense rubescens (conf. Th. Fr., Lich. Scand., p. 112). Descriptiones sporarum, in scriptis Nylanderi datae, secund. herb. Nyl. in museo fennico asservatum spectant ad plantas ad alias species pertinentes. Nomine P. perlatae in herb. Nyl. (no. 35500) etiam adest nova species, quae nominetur P. Bangi Wain. Thallus ejus statura P. perlatae similis, superne albido-glaucescens, laciniis irregulariter lobatis, marginibus adscendentibus, basin loborum versus passim parce isidioideo- laceratis, granulis sorediorum et isidiis brevibus irregularibus marginem — 105 — versus parce aut sat parce inspersus, ceterum laevigatus, medulla alba, ambitum versus subtus late nudus, ceterum rhizinis tenuibus brevibus crebris instructus, margine passim parcissime ciliato aut fere eciliato, subtus fusco-niger, ambitum versus castaneuz, ad marginem anguste castaneo- pallescens, KHO superne et intus intense lutescens, CaCl,O, non reagens, KHO (CaCl,0,) intus passim levissime obsolete aurantiacus aut passim solum lutescens. Apothecia usque ad 5 mm. lata, cupuliformia, sub- sessilia, imperforata, disco rufo aut testaceo. Excipulum granulis sore- diorum et isidiis parcius inspersum, ceterum laevigatum. Sporae ,ellip- soideo-oblongae, long. 0,026—0,036, crass. 0,011—0,016 mm., membrana erassiuscula*. Pycnoconidia ,subbifusiformia, long. 0,005 mm.‘ (obser- vante Nyl.). In rupe prope Le Paz in Bolivia anno 1891 legit M. Bang (no. 13). Postea etiam ad ,v. ciliatam DC.* hoc specimen in herb. Nyl. ductum est. 3. P. latissima Fée, Ess. Crypt. Ecorc. Suppl. (1837), p. 119, tab. XXXVIII, fig. 1; Hue, Lich. Extra-Eur. I (1901), p. 204. P. glaber- rima Krempelh., Fl. 1869, p. 223. Var. eristifera (Tayl.) Hue, 1. c. p. 205. P. cristifera Tayl. in Hook. Journ. of Bot. 1847, p. 165 (Mill. Arg., Lich. Beitr., Fl. 1888, no. 1250). Thallus margine sorediosus, intus KHO lutescens et demum rube- scens, CaCl,O, non reagens, ciliis destitutus, subtus passim rhizinis in- structus, ad ambitum late nudus. Ster. In trunco Rhizophorae ad flumen Klong Prao in insula Koh Chang (no. XX). Secundum specimen no. 35399 in herb. Nyl. var. cristifera apothe- clis instructa est cupuliformibus, breviter pedicellatis, imperforatis, disco testaceo-rufo, sporis ,long. 0,026—0,032 mm., crassit. 0,015—0,018 mm.*, pycnoconidiis ,sublageniformibus, long. 0,005—0,007 mm., crass. 0,001 mm.“ (secund. annot. Nylanderi in specimine a Jardin lecto e loco incerto). Area: In zona aequinoctiali distributa. 4. P. Claudelii (Harm.) Wain. P. perforata v. Claudelii Harm., Cat. Lich. Lorr. (1894), p. 196; Hue, Caus. Parm. (1898), p. 16. Thallus margine passim sorediosus, isidiis destitutus, ciliis marginali- bus vulgo brevibus (circ. 0,33—2 mm. longis) parce instructus, superne albidus aut glaucescenti-albidus, intus albus, subtus fuscescens aut am- bitum versus castaneus testaceusve, cortice continuo, haud maculato, subtus rhizinis passim crebris instructus, ad ambitum plus minusve late aut in eodem specimine quoque solum anguste denudatus, medulla alba, KHO superne lutescens, intus primo lutescens, dein rubescens, CaCl,O, non reagens. Apothecia ignota. Autonoma est species, in P. perforatam Ach. haud transiens. Ad species inter Amphigymnias et Hypotrachynas intermedias pertinet. Ad corticem Arecae catechu prope Stationem navalem Lem Dan in insula Koh Chang (no. X, XL, fig. 1). Area: Tantum in Europa et Asia hucusque observata. — 106 — In P. urceolata v. nuda Mill. Arg., Lich. Beitr. (F]. 1880), no. 183, secund. specim. orig. ad Petropolin in Brasilia Jectum thallus margine sorediosus, superne rimulosus, subtus ambitum versus late nudus, centrum versus rhizinis brevibus crebris instructus, KHO superne flavescens, intus primo lutescens, dein rubescens. — In P. urceolata v. subcetrata Miill. Arg., Lich. Beitr. (Fl. 1883), no. 569, secund. specim. orig. ad Twofold Bay ab Hartmann lectum thallus subtus usque ad ambitum rhizinis in- structus, KHO superne lutescens, intus primo lutescens, dein rubescens, superne rimulosus, lacinulis sorediosis. Ad P. cetratam Ach. pertinet, at thallo subtus partim albido, partim nigricante a f. sorediifera Wain., Ktud. Lich. Bres. I (1890), p. 40, differt. In P. urceolata v. cladonioide Mill. Arg., Lich. Beitr., no. 183, secund. specim. orig. no. 35 ad Petro- polin a Deventer lectum thallus sorediis isidisque destitutus, passim mar- gine ciliato, ceterum subtus late nudus albidusque aut partim interdum nigricans, lobis bene lacinulatis et partim etiam rotundatis, KHO superne flavescens, intus non reagens, GaCl,O, neque solo, nec KHO addito, intus reagens. Apothecia ciliis destituta. Observante cel. Zahlbr., Stud. Bras. Flecht. (Sitzungsber. K. Ak. Wiss. Wien 1902), p. 423, thallus KHO intus primo lutescens, dein rubescens. Non annotavi, anne alia species specimini originali immixta sit, at secundum Miill. Arg. crescit cum var. nuda, cujus reactio talis est, qualis a cel. Zahlbr. describitur. Ceterum reactio false observatur, nisi penna, quacum solutio reagens ad thallum applicatur, exacte perpurgata est. 5. P. adspersa Wain., Lich. Nov. Rar. IV (Hedwigia 1907), p. 168. Thallus superne albidus vel glaucescenti-albidus, subtus niger et am- bitum versus castaneus vel testaceo-pallescens, laciniis cire. 15—3 mm. latis, irregulariter lobatis, lobis apice rotundatis, integris aut rarius rotun- dato-crenatis, aut minutissime isidioideo-denticulatis, apicibus marginibusque Jaciniarum plus minusve recurvo-adscendentibus aut adpressis, eciliatus, esorediatus, praesertim medium versus isidiosus, isidiis tenuissimis brevis- simisque, medulla alba, subtus rhizinis brevibus passim instructus, ambi- tum versus late nudus, KHO superne et intus lutescens, CaCl,O, non reagens, at his reagentiis unitis intus rubescens. Habitu similis est P. coralloideae (Mey. & Flot.) Wain. (P. tinctorum Despr.), at reactionibus ab ea differens et tantum sterilis lecta. Ad corticem Rhizophorae prope Lem Ngob (no. XV et XXXIV). 6. P. platyphyllina Wain., 1. c. Thallus superne albidus aut albido-glaucescens, intus albus, subtus niger aut ambitu interdum castaneus, laciniis cire. 20—5 mm. latis, ad- pressis, irregulariter lobatis, lobis rotundatis, basi vulgo angustatis, ad- pressis, esorediatus, isidiis destitutus, eciliatus, cortice continuo, subtus rhizinis brevibus passim instruetus, ad ambitum late nudus, KHO superne et intus lutescens, addito CaCl,O, intus rubescens, CaCl,0, solo non reagens. Apothecia circ. 7—3 mm. lata, applanato-cupuliformia aut pr. p. applanata, imperforata, peltata, sessilia, disco rufo aut testaceo-rufescente, margine subintegro aut interdum leviter crenulato, vulgo leviter incurvo, eciliato, excipulo extus laevigato. Sporae 8:nae, distichae, ellipsoideae — 107 — aut rarius oblongae, long. 0,014—0,020, crass. 0,007—0,010 mm., apicibus rotundatis, membrana mediocri aut sat tenui. Hymenium jodo passim caerulescens, dein decoloratum, ascis persistenter caerulescentibus. Pycno- conidia fusiformi-acicularia, alterum apicem versus crassiora, apicibus acutis, long. 0,007—0,005, crass. 0,0007 mm. MHabitu fere sicut P. mu- tata Wain., Etud. Lich. Brés. I, p. 39, Lich. Bras. Exs., no. 539, at reactione ab ea differens et thallo subtus late nudo; revera ad Amphi- gymnias pertinet, at, apicibus et marginibus thalli haud aut parum di- stincte adscendentibus instructa, ad Hypotrachynas tangit. Ad corticem arboris in limite silvae prope Stationem navalem in insula Koh Chang (no. XXX). 7. P. (sect. Hypotrachyna *Sublinearis) addenda Wain., |. c. p. 169. Thallus superne albidus aut glaucescenti-albidus, subtus nigricans et ambitum versus pallidus, adpressus, dichotome laciniatus, laciniis 2—0,3 mm. latis, planis, lacinulatis, laciniis lacinulisque conniventibus axillisque ro- tundatis aut axillis lacinularum apicalium rotundato-patentibus, apicibus vulgo subtruncatis, esorediatus, lamina crebre isidiosa, isidiis tenuissimis, teretibus, concoloribus, ceterum laevigatus, subtus rhizinis brevibus (circ. 0,2 mm. longis), nigris, crebris fere usque ad apicem laciniarum instructus, KHO superne lutescens, intus non reagens, CaC],0, non reagens. Habitu similis P. coronatae Fée var. isidiosae Miill. Arg. (Wain., EKtud. Lich. Brés. I, p. 60), at isidiis unicoloribus, teretibus, tenuioribus, supra lami- nam thalli sparsis ab ea differens et tantum sterilis visa. P. deformis Wain. (P. tropica v. deformis Wain., Lich. Antill., 1896, p. 3) item huic, nec P. tiliaceae affinis, isidiis parcissimis increbrisque et habitu paululum ad P. sublaevigatam vergente a P. addenda distinguitur. Ad corticem ? Arenaria Ledebouriana Fenzel. (det. O. P.) — A. Paulseni H. Winkl. n. sp. Arenaria Meyeri Fzl., O. Fedtschenko fl. du Pamir p. 61. --- A. glauce- scens H. Winkl. n. sp. Cerastium trigynum Vill., O. Fedtschenko fl. du Pamir p. 63. — C. schizopetalum H. Winkl. n. sp. Cerastium trigynum Vill. var. glandulosum Ldb., O. Fedtschenko fl. du Pamir p. 64. — C. argaeum Bois., H. Winkl. Gypsophila cephalotes Schrenk., B. A. Fedtschenko, fl. sap. Tian-Schan p. 208. — G. planifolia H. Winkl. n. sp. G. fastigiata L. var. cephalotes (Schrenk) Ldb., O. Fedtschenko fl. du Pamir p. 57. Gypsophila pseudoverticillata Komarow, Trav. soc. Natural. St.-Pétersb. Sect. de Bot. 26. 1896. p. 123. — Pamir: on the top of a moun- tain near Jashil Kul. Alt. 4100™. Aug. 11. 1898 (N. 1101.) Saponaria Griffithiana Bois., O. Fedtschenko fl. du Pamir p. 58. — S. silenoides H. Winkl. n. sp. — 159 — Chenopodiaceae. (O. Paulsen in: Vidensk. Meddelelser fra. d. naturhist. Foren. i Koben- havn 1903.) Salsola incanescens C. A.M. — Salsola sp. Paulsen. Compositae. (O. Hoffmann in: Vidensk. Meddelelser fra d. naturhist. Foren. i Keben- havn 1903.) Artemisia rupestris L. var. (det. Ostenfeld.) — A. minor Jacquem., O. Hoffmann. Leontopodium alpinum Cass. — O.Fedtschenko, premier suppl. p. 12. — L. sibiricum Cass., O. Hofmann. Serratula procumbens Rgl. O. Fedtschenko, prem. Suppl. p. 13. — Jurinea Paulsenii O. Hoffm. n. sp. Cruciferae. W. J. Lipsky in: Vidensk. Meddelelser fra d. naturhist. Foren. i Koben- havn 1903.) Draba fladnizensis Wulf. Mr. Ostenfeld tells me that N.576 of my collection, taken in the Alai mountains at Olgin Lug, is a typical D. fladnizensis, quite like arctic specimens. Of other specimens of my collection, like this identified by Mr. Lipsky as D. Kizil-Arti (Korsh.), N. 1247 is D. alpina and N. 1247 and N. 1011 are very like D. fladnizensis, different by numerous stellate hairs. The latter are all from the Pamirs. Labiatae. (J. Briquet in: Botanisk Tidsskrift 28.) Mr. Briquets conception of a species seems to be narrower than that ordinary maintained by the florists who have written on the flora of Asia- Media. By the following I only want to show that some of the species created by Mr. Briquet according to the view which has hitherto ruled belong to older species. Dracocephalum discolor Bge. — D. Paulsenii Briq. n. sp. Dracocephalum heterophyllum Benth. — D. pamiricum Briq. n. sp. Dracocephalum stamineum Kar. Kir. — D. pulchellum Briq. n. sp. Elsholtzia densa Bth. (det. W. J. Lipsky). — Paulseniella pamirica Briquet gen. et sp. nov. — 160 — Leguminosae. My plants of this family were first determined by the late Mr. Freyn in Prague. They form a part of his work: Plantae ex Asia Media, in Bulletin de l’Herbier Boissier, 2 Sér., VI. Later, the Leguminosae were in St. Petersburg, where Mr. W. J. Lipsky has re-identified them. This was necessary, because Mrs. and Mr. Fedtschenko had _ published many new species before the edition of Freyns work. The following is a list of all my species. The names given by Lipsky are communi- cated, acompanied by Freyn’s, when these are different. Albizzia Julibrissin Bth. — Persia, prov. Gilan in forests at Resht. Sept. 13. 1889 (N. 2145). Ammodendron Conollyi Bge. — A. Karelini F. & M., Freyn. — Trans- caspia: in desert at Karaul-Kuju. June 2. 1899 (N. 1748). Astragalus alatavicus Kar. & Kir. — Pamir: Moist slopes near Jashil Kul. Alt. 4000™. July 29. 1898 (N. 984). Astragalus Alitschuri B. Fedtsch. —- A. enantiotrichus Freyn n. sp. — Pamir: dry plains at Jashil Kul. Alt. 3800™. July 21. 1898. (N. 849). Ibid., moister places. Aug. 13. 1898 (N. 1109). Astragalus Alopecias Pall. — Samarkand: in steppe at Chawast. May 23. 1898 (N. 278). Astragalus alpinus L. — A. (Hemiphragmium) ferghanicus Freyn n. sp. (N. 357). — A (Hemiphragmium) olginensis Freyn n. sp. (N. 440). Ferghana: Issik Bulak near Osh. June 16. 1898. (N. 357). — Alai mountains: in Juniper forest at Olgin Lug. Alt. 2600™. June 20. 1898. Astragalus ammotrophus Bge. — Buchara, at Kujumasar. May 13. 1898 (N. 183). Astragalus Beketowi (Krassn.) B. Fedtsch. — A. (Hemiphragmium) polychromus Freyn n. sp. — Pamir: at Muskol. Alt. 4300™. July 2. 1898 (N. 665). Astragalus brachytropis Bge. — Pamir: at Jashil Kul. Alt. 3800™. Aug. 5. 1898 (N. 1052); at Bulung Kul. Aug. 25. 1898 (N. 1165); at the Alitshur-river. Alt. 3900™. July 16. 1898 (N. 806). Astragalus campylorhynchus F. & M. — Ferghana, at Gultsha. Alt. 1600™. June 17. 1898 (N. 374). Astragalus campylotrichus Bge. — A. kunigudensis Freyn n. sp. — Samarkand: in steppe at Kunigud. May 10. 1898 (N. 148). Astragalus Danieli Kochii Freyn. Alai steppe. June 27. 1898 (N. 589). Astragalus dendroides Kar. & Kir. — Astragalus sp., Freyn. — Ferghana: on a mountain near Ozh. April 10. 1899 (N. 1618). — 161 — Astragalus dolichopodus Freyn. — Pamir: dry plains at Jashil Kul. Alt. 3800™. July 22. 1898 (N. 866). Astragalus filicaulis F. & M. A. rytilobus Bge ? sec. Freyn. — Samarkand: in steppe at Kunikud. May 10. 1898 (N. 146). Astragalus lasiopetalus Bge. — Ferghana: in cultivated land at Margelan. May 27. 1898 (N. 285). Astragalus lasiosemius Bois. — Oxytropis aculeata Korsh. Astr. (Aega- cantha) latistylus Freyn n. sp. — Pamir: on dry mountains near Jashil Kul. Alt. 4000™. July 18. 1898 (N. 814); — ibid., on dry plains. July 22. 1898 (N. 865). Astragalus macronyx Bge. — A. (Myobroma) samarkandinus Freyn n. sp. Samarkand: in steppe at Balan Hur. May 6. 1898 (N. 107). Astragalus macrotropis Bge. — A. affinis A. Lorinseriano Freyn sed diversus (sec. Freyn). Ferghana: Near Osh. April 18. 1898 (N. 1648 b.) Astragalus macrotropis Bge. var. robustus Lipsky. — A. (Xiphidium) Lorinserianus Freyn n. sp. — Alai mountains: at Sufi Kurgan. Alt. 2400™. June 18. 1898 (N. 412). Astragalus mucidus Bge. — A. (Myobroma) serafschanicus Freyn n. sp. — Samarkand: in steppe at Balan Hur. May 6. 1898 (N. 111). Astragalus Muschketowi B. Fedtsch. — Pamir: at Sary mullah. Alt. 4100™. July 5. 1998 (N. 681); dry mountains at Shatshan. Alt. 3800™. July 11. 1898 (N. 730). Astragalus myriophyllus Bge. — Sarde 6. 00 | Administrationen 0.a.Udgifter 155. 50 Andet Bogsale cen feces 0s 180. 75 | Kassebeholdning........ 260. 11 Sale af Pilledern.. fo.0..2. 4. 00 | Tilskud fra Grundfonden... 20. 00 | Indvundne Renter....... 10. 45 | ait 3170. 07 3170407 Status d. 1. Januar 1909. Aktiva: Kr, Ore Passiva: Kr. Ore Kassebeholdning ........ 260. 11 | Geld til Bogtrykkeren..... 318. 00 FNEStANCET Me vercietct cen ieee cde 56. 00 | Balances satssers 3 eel soak AL 89 | me 318. 00 | 318. 00 Grundfonden. Indtegt: Kr. Gre | Udgift: Kr. Gre Kassebeholdning fra 1907... 339. 99 | Udbetalt til Dansk Bot. Foren. Medlemsbidrag’. 5. hy, Fig. 30. Guilandina Bondweella L. climbing on manchineel, Coccoloba etc. in the strand forest near the plantation Rust op Twist, St. Croix. (F. B. phot.) had evidently left its traces, as the crowns of the trees were in- clined towards the sea as if they had been cut artificially. In the hitherto mentioned localities the manchineel has not been particularly vigorously developed; on the other hand, I have seen a beautiful manchineel vegetation on the north side of St. Croix, on = Of the sandy coast south of Hams Bluff near the plantation ‘‘North- side’ and on the north coast from the plantation “Rust op Twist’? in westerly direction as far as the sandy shore extends. Here a regular forest with imposing old manchineel trees is to be found, through which winds the north-side road. Fig. 29 shows a part Fig. 31. Terminalia Catappa L. at the head of Store Nordsidebugt on the north side of St. Thomas. (F. B. phot.) of this forest in the neigbourhood of the plantation Rust op ;Twist. The trees here certainly reach to a height of at least 60 feet. They have a very dense roof of foliage, and the ground is there- fore without any vegetation, only just at the sea, where the vegeta- tion is more scattered, some other species are found intermingled, e. g. Coccoloba uvifera and Guilandina Bonducella L. which as a roof-shaped cover spreads over for example Coccoloba and other smaller trees — 249 — and bushes (see fig. 30). This manchineel forest reaches landwards to the lower-lying lagoon-like stretches with Laguncularia forest which is mentioned under the mangrove vegetation. In the sand vegetation of the north side of St. Croix is often found Thespesia populnea Cav. and Terminalia Catappa L. imported from Asia and common in the Barringtonia formation. They are also common in St. Thomas, in any case Terminalia Catappa, which at several places e.g. at the head of Magens Bay almost forms a forest-like vegetation (see fig. 31). As I have not mentioned the ana- tomy of the leaf of the following spe- cies in my _ paper and as Warming in “Halofyt-Stu- dier’’ also does not mention the subject, I may give here a short description of them. Dalbergia hecasto- phyllum (L.) Taub. The leaf is dor- siventral. The epi- dermis of the upper- Fig. 32. Dalbergia hecastophyllum (L.) Taub. Anatomy ; of the leaf. a, transverse section of leaf. b, epidermis of side (fig. 32,6) con- the upper surface. c, epidermis of the underside. d, stoma. sists of rounded- polygonal, low cells, with a rather thick cuticula; it lacks stomata. Beneath the epidermis we have a rather large-celled hypoderm (fig. a), then follows the palisade-tissue, consisting of two—three layers of cells, of which the uppermost are cylindrical, while the under- most are short, barrel-shaped. The cells of the spongy-parenchyma have in transverse section a rounded-subquadrate form, with rather large intercellular openings. The epidermis of the underside (fig. ¢) bears numerous thick- walled papille, divided by a wall parallel with the surface into two cells; occasionally also a vertical wall occurs. The stomata, pro- Botanisk Tidsskrift. 29. Bind. 17 — 250 — tected more or less by the papillee (fig. 32d), are lying nearly in the plane of the epidermis and have two guard-cells. Crystals are found in the mesophyll. Scattered, stiff, dagger- like hairs occur, and further a very few gland-hairs. A short description of the anatomy was earlier given by F. Ko6pff?). Dodonea viscosa L. The leaf is dorsiventral. The epidermis of the upperside has rather large polygonal cells, with a rather thick cuticula, and no stomata (fig. 33 a, b). The palisade tissue consists of two layers of cells, of which the uppermost has narrow cylindric cells, the undermost, on the contrary, more irregu- larly shaped cells. The spongy-parenchyma has in transverse section irregu- b larly shaped cells, the under- most layer being somewhat lengthened. The cells of the epi- dermis of the underside are also polygonal, but much smaller than those of the up- perside. The stomata reach c a little over the surface. On b sides of the Fig. 33. Dodonea viscosa L. Anatomy of ou rete leaf. a, transverse section. b, epidermis of leaves large, flat, somewhat the upperside. c, epidermis of the underside. depressed gland-hairs occur. II]. The rocky coast vegetation. (Cfr. Borgesen, 1898, p. 27; 1900, p. 24.) Nearest the sea a lichen-belt will certainly be found every- where on the rocky shores; and close above highest water mark in localities inaccessible to the sun are also to be found a few species of algee e. g. Bostrychia-species, Lithothamnion, Enteromorpha, Chetomorpha antennina, Ralfsia besides bluish-green algze and others, a vegetation very similar to what I have already described 1) Kopff, Fr., Ueber die anatomischen Charactere der Dalbergieen, Sophoreen und Swartzieen. Diss. Miinchen 1892. — 251 — with respect to the Faerées'), and which Warming has mentioned in his Danish vegetation”). But in comparison with the FaerGese vegetation, the West Indian is of much more modest extension. Thus the alge scarcely reached more than a foot above highest water mark and only in localities most protected from the sun; the halophilous lichens*) reach most probably somewhat higher and pass evenly into the non-halophilous rock lichens growing higher up. Unfortunately I have not had the opportunity of making any collections on the most exposed shores, as, at the times I tried, it was impossible to land on account of the surf. In some more sheltered localities e. g. on St. Jan in Cruzbay at Christiansfort, a very rich lichen vegetation is growing right down to the sea and something similar I have seen several times on the coasts of St. Croix and St. Thomas in some more sheltered localities e. g. in Magens Bay. This lichen belt is broader or narrower according to the condition of the coast, on particularly exposed coast on the north side of the islands the phanerogamous vegetation does not begin until at a height of many feet above the sea level, whereas higher plants on sheltered rocky coast can go almost right down to the highest water mark. While the lichens and alge are able to attach themselves to the naked, steep rocky wall, flowering plants demand some cracks or depressions with earth or some other loose material, or, what can only be the case on slightly sloping or almost horizontal rocks, a layer of earth on this. One of the first occurring Phanerogams on more sheltered coast is Sesuvium portulacastrum L. (cfr. fig. 39), with often more than metre long branches, which entangled into each other in long garlands hang down the lichen-grown rocks, attached to cracks, or earth and sand-filled depressions. It often here ap- pears in a somewhat more xerophilous form than on the sandy shore, thus the leaves are smaller, often nearly half as long, some- 1) Borgesen, F., The alge-vegetation of the Feréese coasts (Botany of the KFerées, Part III, Kobenhavn 1905, pag. 711: The Hildenbrandia- Formation). 2) Warming, Eug., Dansk Plantevekst. 1. Strandvegetation. Kobenhavn 1906, pag. 5: Klippekystens Planteveekst. 8) I assume that special halophilous lichens are found here as well as along the northern coasts, but what species they are, Dr. Wainio who is most kindly determining my lichens, has not yet been able to tell me. il — 952 — times they are almost quite roundish (fig. 34). The colour of the plant also differs, as the rocky-form is deeply red-coloured in contrast to the fresh green colour of that of the sandy shore. At the base the stem is surrounded by a thick uneven cork-like mass. Philoxerus vermicularis (L.) R. Br., of which the mode of growth quite corresponds with that of Seswviwm, often occurs together with this; further, Huphorbia buxifolia Lam., Stenotaphrum americanum Schrank, Paspalum distichum Sw. and several other species may be found on rocky coast. As will be seen it is chiefly the same species as found on the sandy shore. Inside these lower herbaceous or only partly ligneous species several larger and smaller bushes gradually make their appearance. At Judiths Fancy on the north side of St. Croix, a very exposed Fig. 34. Sesuvium portulacastrum L. from rocky shore (about 1/2 nat. size.) locality where the foam of the surf is often tossed far into the land by the trade-wind, Borrichia arborescens D. CG. was thus found. It was growing in cracks of the rock with a little clay and gravel into which its rooting branches could fix themselves. It has small, fresh-green, obovate-oval, thick leaves and was here only 1—2 feet high; further, Jacquinia armillaris L. was found; it was about 1 foot high and had stiff erect, folded yellow-green leaves and white flowers. Also Tournefortia gnaphalodes occurred here on rocky coast and several other bushes, e. g. Scevola Plumieri, from the sandy beach. Further west at Saltriver the shore slopes up more or less sharply from the sea, and the rocks are here covered by a rather low but extremely dense copse vegetation (fig. 35). The North- side Road here winds through the copse, so that there were ample opportunities of examining its composition. Nearest the sea but yet at some distance from it Coccoloba uvifera occurred, as the first outpost. Shaped like an espalier it expands itself prostrate on = Hoe = the rocks, rooting and attaching itself to crevices in these. Land- wards it gradually gets taller, giving shelter to a great many species. Of other Coccoloba-species are here present Coccoloba diversifolia Jacq. with broadly obovate, leathery, dark-green leaves; and Coccoloba microstachya Willd., a richly and densely ramified bush, of which the leaves in the most exposed localities are quite small and oval scarcely more than a few centimetres long, in more sheltered localities turning lanceolate and 10—12 cm. long. Fig. 35. Dense copse vegetation from the rocky coast on the north side of St. Croix, west of Saltriver Bay. (F. B. phot.) By means of the exceedingly rich ramification and the close, small, leathery, stiff leaves, it forms a quite compact mass through which the wind cannot penetrate (cfr. fig. 35). The central part of the picture is essentially this species. Among these larger bushes and small trees were found Bac- charis dioica Vahl a little bush, with close ramification and erect branches and small obovate, erect, smooth and glossy leaves, Jacquinia armillaris L., Eleodendron xylocarpum DC. and Plu- mieria alba L., the latter being partly leafless from February to March, and with its stiff thick branches standing out in the air appearing strange and different from the other vegeta- — 254 — tion. Euphorbia linearis Retz. was often seen below and among the higher bushes, and further Croton flavens L., Anthacanthus spinosus Ns., Heteropteris purpurea (L.) H.B.K., Piscidia piscipula (L.) and many other species. Even if several of the just-mentioned species may also be found further landwards and thus cannot ab- solutely be considered as halophytic, they are all here stamped by the effects of the proximity to the sea. With a vigorous trade-wind the spray of the sea can reach far up the rocks, and rather far into the country where this is open. However it is especially the effect of the wind which makes itself felt, as trees and bushes are Fig. 36. Low, tufty vegetation on the rocky, stony coast at Hams Bluff, St. Croix. (F. B. phot.) everywhere as if artificially cut, evenly sloping upwards towards the land and forming a dense roof of foliage. On almost horizontal or only slightly sloping rocks, where these are covered by a layer of earth, and where the locality is so ex- posed that a higher tree-like vegetation is wanting, a strange, low, tufty vegetation occurs almost resembling the flora of a mountain-field. Such a vegetation I have observed partly on the above-men- tioned much exposed rocky coast at Judiths Fancy, partly also at Hams Bluff, the north-eastern wind-blown promontory of St. Croix (fig. 36). The effect of the wind is most noticeable especially at Judiths Fancy. The coast here turns in a north-western direction so that the north-east trade-wind has full play, often sending the — 95 — fine spray from the sea far over the land. On the stony clayish beach, where now and then rocks emerge, the vegetation consists of a quite low dense dark-green cover 1—3 inches high. The greater part of the vegetation is Dactyloctenium cgyptium (L.) Willd., with quite short 1—2 cm. long, pruinous, long-haired leaves, and intermingled with it Sporobolus virginicus (L.) Kth. Among these grasses were growing low, dense mounds of Pectis humifusa Sw. with fresh-green, small, smooth, rather thick, stiff leaves and yellow flowers and Tephrosia cinerea (L.) Pers. with grey-felted unevenly pinnate leaves. Scattered among the grass the thick-leaved Portulacca oleracea L. with prostrate stems appeared and Talinum triangulare (Jacq.) Willd. with thick tuberous roots, and fleshy linear leaves, and lastly, Lippia nodiflora Rich. with its Fig. 37. Croton flavéens L. A wind-blown specimen from Judiths Fancy, St. Croix. (F. B. phot.) rooting branches was creeping here and there among the grass. In a few places where the soil was more sandy, there occurred some small stunted tendrils of I[pomea pes capre with enormously thick leaves, or a small Opuntia-mound was prominent. This vegetation reaches rather far into the country, and passes gradually into low Croton-copse. At first the Croton-bushes are quite espalier-shaped, adhering tightly to the ground with all the branches turning the same way, like a banner blown away by the wind. Fig. 37 shows a photograph of such a Croton-bush. And not only are these smaller bushes stamped by the enormous power of the wind, but the Coccoloba and the manchineel are also bent to the ground by it. Here and there on the slightly sloping flat were found some scattered growing specimens of these species which were all more or less lying tightly pressed against the ground. — 256 — Fig. 38 shows such a manchineel tree. The knotted trunk directly faces the wind, while the flatly spread crown turns away from the wind in a south-western direction. The trunk was 15—20 cm. in diameter and the crown almost 10 metres long and where it was highest 1/2 meter high; the roof of foliage was quite dense though several dead branch-tips were emerging. Similar flat mounds were also to be seen of Coccoloba. On stony clayish soil along Hams Bluff a vegetation very similar to that of Judiths Fancy occurred (fig. 36). The locality is also here highly exposed, and the spray from the sea is tossed far into the country. Fig. 38. Manchineel tree bent to the ground by the wind. From Judiths Fancy, St. Croix. (F. B. phot.) The vegetation nearest to the sea is scattered, consisting of Peetis humifusa Sw. which finds shelter behind the here frequently occur- ring stones. In addition to it appear some grasses such as Dacty- loctenium cegyptium (L.) Willd., Sporobolus virginicus (L.) Kth. and Stenotaphrum americanum Schrank. Further, Lithophila mu- scoides Sw. with very small, linear or slightly spatulate leaves, Desmodium triflorum (L.) DC. with small ternate leaves, Alysicarpus nummularifolius (L.) DC. with small ovate-oval leaves, Portulacca oleracea L. var. parvifolia Griseb. with small, thick fleshy leaves. All these species form a quite low, dense cover which only at a considerable distance from the sea passes into copse. If we now turn our attention to St. Thomas and St. Jan, the — 257 — coasts of which are mostly rocks, we should probably meet most of these species, but in addition to these a great many succulent plants, common on these rocky islands, especially Agave- and Cactus-species. Fig. 39. Rocky coast on the east side of Magens Bay, St. Thomas. Below to the left Seswviuwm portulacastrum, in the middle Opuntia and also Cereus and Agave. (F. B. phot.) On the east side of Magens Bay on the north side of St. Thomas the rocky coast consists: partly of stationary rocks partly of larger and smaller blocks of stones, as the above picture shows (fig. 39). Nearest the sea bluish-green algze were growing on these rocks, and now and then in dark crevices Hnteromorpha- and Bostrychia-species — 258 — were also seen, but further up the rocks were covered by lichens. Sesuvium portulacastrum L. and Philoxerus vermicularis (L.) appeared as the first flowering plants and intermingled with them well- developed Cereus- and Opuntia species, which here at so short a distance from the sea may be washed over by it. On the south side of St. Thomas and on the islands round the harbour of Charlotte Amalie the Agaves were often growing right down to the sea. The accompanying picture (fig. 40) has Fig. 40. Agaves, Plumieria, Cereus etc. growing on rocky coast near the en- trance to the harbour of St. Thomas. (F. B. phot.) been taken at the east side of the entrance to the harbour near the Quarantine station; it shows the Agaves on the steep rock al- most down to the level of the sea. With their huge yellow in- florescences, which like a luminous torch often stand 20—30 feet or more out into the air, they made a splendid show and per- haps more than anything else gave pronounced proof of what a tropical climate even in this dry and sparse locality can produce. On the north side of St. Jan one also meets a little Thrinaz- species'), growing among Agaves and Cactaceze often rather 1) What species it is, I cannot tell, most probably several species occur on the islands. A specimen which I have brought home, found on the heights — 959 — near to the sea. It was thus particularly abundant on the steep rocky coast of the little island Loango but also at other places, e.g. Whistling Gay and on the north side of St. Jan; thus, a great many of this elegant little palm were growing on Mary Point. As just mentioned, it is only on the north side of the islands that Thrinax was found, on the far drier south side this palm was absent. List of litterature most referred to. Borgesen, F. and Ove Paulsen, Om Vegetationen paa de dansk-vestindiske Mer. Kobenhavn 1898, — — La Végétation des Antilles Danoises, Extrait de la “Revue géné- rale de Botanique”, Paris 1900. Coker, William, C., Vegetation of the Bahama Islands. The Bahama Islands, edited by G. B. Shattuck. New York 1905. Eggers, H.F.A., St. Croix’s Flora. Videnskabelige Meddelelser fra den natur- historiske Forening. Kjobenhavn 1876. — Naturen paa de dansk-vestindiske Wer. Tidsskrift for populere Fremstil- linger af Naturvidenskaben. Femte Rekke, Femte Bind. Kjobenhavn 1878. — The Flora of St. Croix and the Virgin Islands. Bulletin of the United States National Museum. No. 18. Washington 1879. Schimper, A. F. W., Die indo-malayische Strandflora. Jena 1891. — Pflanzen-Geographie auf physiologicher Grundlage. Jena 1898. Schmidt, Johs., Bidrag til Kundskab om Skuddene hos den gamle Verdens Mangrovetreer. Disp. Kobenhavn 1903. Warming, Eug., Plantesamfund. Grundtrek af den okologiske Plantegeografi. Kjobenhayn 1895. — Halofyt-Studier. Kgl. danske Vidensk. Selsk. Skr. 6. Rekke, naturvid.- mathem. Afd. VIII, 4. Kobenhavn 1897. Orsted, A. S., Om Vegetationsforholdene. Dansk Vestindien i physisk-geogra- phisk og naturhistorisk Henseende. (Bergsoe, Den danske Stats Stati- stik, 4. Bd.) of St. Thomas at Magensbay estate, and now placed in the Botanical Mu- seum, Copenhagen, has been described by Beccari as a new species, Coccothrinax Sancti-Thome Becce. (O. Beccari, Le Palme Americane della Tribu delle Corypheae. Firenze 1907, p. 303). 183—4—1909. Studier over danske Hedeplanters Qkologi (I. Arctostaphylus-Typen). Af Blandt Lyngplanterne paa danske Heder kan Arctostaphylus uva ursi (L.) Spr. og Vaccinium vitis idaea L. ved Feellesskab i Organisa- tion naturligt henfores til samme Livsform: Arctostaphylus- Typen. Ligesom for den tidligere omtalte Genista-Types Vedkom- mende (24)') afhandles hver af disse to Arter for sig; til Slutning sammenfattes Typens Ejendommeligheder i en kort Oversigt. Arctostaphylus uva ursi er som bekendt en hgjnordisk-alpin Art; de veesentligste Facta m. H. t. dens Verdens-Udbredelse er nylig samlede af C. Schroeter (36). Til Danmark er den formodentlig indvandret snart efter Is- tidens Ophor. Efter E. Warming (46) horer den til de af Tundra- markens Planter, som indfandt sig i vort Land i den sénglaciale Tid. Siden hen gik den sammen med andre Lyngplanter over i Hedesamfundet, hvoraf den nu, som sikkert tilforn, danner en meget veesentlig og karakteristisk Bestanddel. At den her optraeder som Overlever fra hint antagne eldgamle Plantesamfund, Tundra- marken i Danmark, er sandsynligt nok, selv om Arctostaphylus uva urst endnu ikke er paavist i Jordaflejringer fra hin Periode med samme Sikkerhed som i Skandinavien; jvfr. Hartz (11) og G. Andersson (2). Indenfor Danmarks Grenser er Arctostaphylus uva wrsi alene udbredt i Jylland (derunder Lesg)?). Og i Jylland er den ngje 1) Tallet her og videre frem henviser til Litteraturlisten i Afhandlingens Slutning. *) Hornemann angiver den i sin Flora fra Tisvilde-Egnen, men den er ikke senere genfunden der; jvfr. H. Mortensen (25). — 261 — knyttet til Hedeegnene; den forekommer derfor neesten overalt, hvor Heden overhovedet har nogen Udstrekning, baade mod @st og mod Vest, men hyppigst i Midt- og Vest-Jylland, saaledes som allerede J. W. Hornemann (14, S. 174) har bemerket om Mel- beerriset, ,den eneste Plante, som paa nogle Steder prover at gigre Lyngen Pladsen stridig“. I sin hele Optreden viser Arctostaphylus uva ursi sig dog langt mere begrenset end dens nere Slegtninge: Calluna og Erica tetralix og Empetrum nigrum, med hvilken den i flere Henseender har okologisk Lighed. Denne Begreensning i Optreden vil fremgaa af det folgende. Det er saaledes szrdeles karakteristisk, at Arctostaphylus forst meget sent synes at indfinde sig paa unge eller yngre Heder, spe- cielt Klithederne, hvor Jordbunden dog er af den Art, at den meget vel maa kunne tilfredsstille de Fordringer, som Melbeerriset stiller i denne Retning, og hvor de 3 ovenfor nevnte ,Lyngplanter* stedse vil indvandre, saa snart Forholdene er gunstige nok. Jeg skal senere vende tilbage til dette Forhold, blot her bemeerke, at jeg ingensinde har set Arctostaphylus som ,Klitdanner‘, saaledes som Cowles skildrer den optreedende i Klitterne ved Lake Michigan (4, S. 188 0. a. St.). Alligevel er Arctostaphylus ikke alene knyttet til diluviale Heder*), men den treeffes ogsaa paa Alluvialbund, der er forholdsvis gammel. Eksempelvis kan det neevnes, at den i Mengde vokser paa Rimmerne mellem Hals og Seeby; efter Ostenfeld (29) ses den i Rendborg Hede, og efter M. L. Mortensen (26) er den Karakterplante paa Klitheden mellem Altonahuse og N. Elkeer. Endnu nordligere bliver den vistnok sjzeldnere; i den nordligste Del af Skagens Odde er den i Folge E. Warming set ved Bunken (45) og i Mengde ved Jerup (48, S. 162, hvor det neevnes, at denne Plante er ,sjelden i de egentlige Klitheder‘). Ligesom Calluna og Empetrum o. a. Hedeplanter stiller Arcto- staphylus uva ursi ganske sikkert meget beskedne Krav til Jord- bundens Indhold af Neringsstoffer. Som den nu optreeder i Heden, er den en udpreeget Morbundsplante, men den maa jo oprindelig antages at have indfundet sig paa mineralsk Bund, navnlig paa Sand- bund, hvor den ogsaa nu, om end forholdsvis sjzldent, kan treeffes, ) CG. Raunkier (32) regner den til de Planter, der serlig holder sig til Rullestenssandets Heder. — 262 — t. Eks. i Meengde i Torsted Sande (Hedens Indsande synes iovrigt at vere ugunstig Jordbund for dens Trivsel). I Sammenheng hermed kan det nevnes, at den indenfor den diluviale Hede fore- kommer saavel paa Bakkeger som paa Flader. Overfor Jordbundens Fugtighedsforhold viser Arctostaphylus en mere konstant Optreden end Flertallet af vore indenlandske ,Lyngplanter*. Ti den lever som Regel kun i den torre Cal- luna-Hede, undgaar Erica-Heden og vokser aldrig i Hedens Keer eller i Lyngmoser; at den undgaar Moserne, er allerede neevnt af Focke (7). Ofte angiver den slaaende smukt Greenserne for de to Formationer, hvor Lynghede og Lyngmose mgdes. Saaledes i det ovenfor nevnte Terreen: Ulsted Rimmer og Ulsted Mose. Her veksler lave, hedekleedte Rimmer med lyngmosefyldte Dobber; ofte er Forskellen i Niveauet mellem de to Formationer meget ringe, og Vegetationsdeekket, som i saa mange Henseender er ens for Rimmer og Dobber i denne Egn, synes ved forste Ojekast ikke at give noget Holdepunkt for Adskillelsen. Men meget hurtig vil man finde, at man ved Hjelp af Arctostaphylus kan orienteres i For- holdene, idet den vokser i Mengde paa alle Rimmer, just til Greensen mellem Rimmer og Dobber, og ganske mangler i Dob- bernes Lyngdeekke. Arctostaphylus uva ursi er ubetinget lyselskende; den fore- kommer derfor ikke i Jyllands naturlige eller kunstige Skovsamfund. Baade Lovskove (derunder Krattene) og Naaleskovene undgaar den. End ikke i de lyse Fyrreskove synes den at forekomme, f. Eks. ikke i Fyrreskov-Partierne ner Silkeborg, der omtales lidt narmere senere hen; disse Plantninger er aabenbart for tette, meget mindre aabne end de Fyrreskove, hvori den optreder i vore Nabolande mod Nord og Syd. Efter Graebner (10, t. Eks. S. 239) slutter den sig oftest til Fyrreskoven. Han siger: ,Nicht selten allerdings begegnet man ja kleineren Bestanden der Barentraube auch auf offenem Gelinde; aber diese Vorkommnisse treten doch so zuriick hinter dem massenhaften Auftreten unter Kiefern, dass diesem als den typischen der Vorzug zu geben ist. I Danmark er den der- imod i Nutiden knyttet til den skovlose Hede, og fra dens Op- treeden her er der nu intetsomhelst, der berettiger til en Slutning som Graebner’s, at den ,liebt . . . . einen gewissen Windschutz und leichte Beschattung durch buschige oder vereinzelte Kiefern“ (S. 153). Maaske har Forholdet veret et andet, da Skovfyrren levede her i Landet; det er jo muligt, at den dengang har veeret — 263 — en konstant Ledsager af Fyrren paa ,Fyrreheder*. Efter Fyrrens Forsvinden har den i saa Fald holdt Stand i Heden, ganske upaa- virket af Mangelen paa Beskygning. I alt Fald Lovskovene har Arctostaphylus ingensinde sggt. ‘Ti sammenlignende lagttagelser dels fra Heder nzer Lovskov (og Rester deraf), dels fra Heder, hvor Skove nu mangler eller maaske aldrig har staaet, kunde tyde paa, at den nu raadende Udbredelse af ) meget smaa Intercellularrum; derinden- for treeffes flere Lag Celler, ligeledes Fig. 7. Brudstykke af Stenglens afryndede, men sterre og mindre tyk- Bark. De kutiniserede Lag er : Oriel onede) Ga: 2604. veeggede; den inderste Del af Barken er ikke skarpt sondret fra Central- cylindrens yderste. Barken er, som af Segerstedt fremheevet, mindre assimilerende end beskyttende; den er, i alt Fald om Efter- aaret og Vinteren, rig paa Garvestoffer. Karrene er meget sneevre, kun 0,01—0,015 Mm. vide. Marvstraalerne er enlagede, og den homogene Marv bestaar af tykveeggede og por@se Celler. I det tredje Aar finder der, i alt Fald paa den nederste Del af Skuddene, en meget livlig Korkdannelse Sted, efter at Barkcellerne allerede tidligere er begyndt at skilles fra hverandre, og efter at der hist og her er fremkommet lokale Forkorkninger i de yderste Barklag, antagelig paa Steder, hvor den yderste Bark og Overhuden af en eller anden Grund er bristet. Den egentlige Korkdannelse foregaar fra Pericyklen; undertiden ses dog de ydre lokale Kork- partier forbundne med de indre ved Korklag, der gaar paa skraa gennen: Barken. I Forhold til Centraleylindren er Korken paa de unge Stengler ret omfangsrig. En 6—7-aarig Gren berer yderst Kork; den primere Bark er feeldet, og kun Rester deraf heenger endnu ved Korkens Overflade. — 271 — En meget rigelig Meengde Garvestoffer farver Korken brun. Paa alle eldre, iser naturligvis paa gamle Stammer, dannes Korken af talrige, papirtynde og teet liggende Lag, der er spaltede paa langs og saa godt som fuldsteendig losnede indbyrdes; de feldes som lange, hveelvede (svagt tagrendeformede) Flader, men vil forgvrigt vanskeligt kunne feeldes, da Stammerne er krybende, og som oven- for neevnt, let tildekkes af henfaldende Plantedele. Indenfor Barkens mange Lag treeffes ved Udgangen af hver Vekstperiode en ny sekunder Bark, bestaaende af ca. 15 Cellelag; den rent overvejende Del heraf er Korkveev, hvis yderste Cellelag er skilt fra det en Aargang eldre Lag af sekundzer Bark ved Oplgsning af de radiale Veegge; dets Yderveegge er udad hveelvede. I eldre Ved er Karrene en Del storre end i de forste Aar; i i radial Retning er de 0,045—0,07 Mm., i tangential Retning 0,038 Mm. vide; ofte ligger de to eller tre sammen. Om andre Enkelt- heder i Vedbygningen findes Oplysninger hos O. G. Petersen (31). — Om Aarringene se nedenfor. Paa vore af adskillige Indgreb steerkt forstyrrede Heder er det forholdsvis sjeldent at finde Materiale til Bestemmelse af den maksi- male Alder af Arctostaphylus uva ursi. Dertil kommer, at det selv paa forholdsvis urgrte Heder ikke er almindeligt at treeffe paa store og sammenheengende Individer af en anselig Alder, da Arctostaphylus, som ovenfor neevnt, er tilbgjelig til Vandring ved Oplosning af For- bindelsen mellem Hovedstamme og Skudsystemerne derfra. Skgnt mit Materiale af Stammer af en mere anselig Alder fra danske Heder af ovennzvnte Grunde kun er ringe og ingen Oplysning giver om den maksimale Alder, skal jeg dog anfore nogle Eksempler fra Hedeegne, som aabenbart i lange Tider har veret i Ro. Storste Mindste Alder Radius Radius Aarringsvidde (opad) (nedad) Ulsted Rimmer Nr. 1. x + 60 Aar 16 Mim. — Mm. fra 0,4 —O0,15 Mm. = — - 2. x+60 — 12 — + - 0,55—01 — _ — - 3. Ca. 2% — 5 — 2 — - Of —O1 — Hesselvig Hede - 1. 27 — 5 — 95 — - 03 —0O1 — -_- — - % Ca. 45 — S| ee > — - 0,6 —0,07 — Hede Ost for Tim.. Ca. 28 — 6,5 — 3 — - 0,4 —015 — Alderen er vanskelig at bestemme, dels fordi Dele af Veddet er mere eller mindre under Oplgsning, dels fordi Greensen mellem Aarringene i den senere dannede Del af Stammen er utydelig. De = 'O702- krybende Stammers Dorsiventralitet aabenbarer sig i de anforte Tilfselde ved, at Tilvaeksten er ulige, storst mod Oversiden (Stam- merne er epinastiske); sammenlign ogsaa Rosenthal (35). Aar- ringenes Vidde varierer i ikke ringe Grad; storst og tydeligst af- greensede er de i den wldre Del af Stammerne. Den storste fundne Vidde af Karrene i disse eldre Stammer er 0,05 Mm. Ved Sammenligning med Kihlman’s Maalinger fra Russisk Lapland (18, S. 231), vil man finde, at Vidden af Aarringene (og dermed Radius) gennemgaaende er en Del storre i Danmark end paa Kola-Halvgen. Det samme er, i Folge Rosenthal (35), Til- feeldet i Alperegionen. Bladenes Form, der i Danmark ikke synes mig at vere meget varierende, og deres lederagtige Konsistens er vel kendt. Deres Orientering i Forhold til Lyset er lidt forskellig efter Alderen. Efter Lovspringet er de nogen Tid sammensluttede, opad rettede og stil- lede med en spids Vinkel i Forhold til hverandre; derefter bgjer de sig mere ud. Paa de krybende Skud er Bladene — i Overens- stemmelse med Skuddenes Tendens til Dorsiventralitet — ensidig vendte, i det alle Bladpladers Overside ved Drejninger af de korte Stilke orienteres saaledes, at Lyset falder lodret paa den, og, bort- set fra Bladpladernes seedvanlige svage Krumning paa langs, staar de altsaa nogenlunde horisontalt. Bladene er i Skuddenes 3dje Veekstperiode for Storstedelen feeldede. De i Efteraaret 1—2 Mm. lange, vegetative Knopper er lukkede, og Bladanleggene er vel beskyttede af talrige Knopskel, der er fast sluttede om hverandre. Lovspringet sker i Slutningen af Maj eller forst i Juni Maaned — altsaa efter Blomstringen. Bladene er neermest dorsiventralt byggede. Overhudens Yder- vegge er paa Oversiden steerkt fortykkede og kutiniserede, paa Undersiden mindre sveere. Kun langs Randen findes lange Deek- haar; ellers er Pladen glat og blank. Spalteaabningerne, der alene forekommer paa Bladets Underside, har en ret ejendommelig Byg- ning, der minder om den, man finder hos Rhododendron; se for- evrigt Fig. 8. Palissadeveevet bestaar af 4—6 Rekker temmelig korte Palissader; jeg har aldrig fundet et saa ringe Tal som det af Henning E. Petersen (30, S. 114) angivne, der sikkert ikke er normalt. Ovenover og iseer nedenfor Karstreengene findes mekanisk Veev af storre og mindre Kollenkymeeller, der naturligvis er mest udviklede under den midterste Karstreeng; iovrigt har Bladet som — 973 — bekendt ingen fremspringende Nerver. Saavel hos Schréter som hos Henning E. Petersen findes Figurer af Bladets Bygning. I Lobet af Oktober antager Bladene, i alt Fald de for Lyset mest udsatte, en lysere eller mgrkere rod Tone, undertiden bliver de helt roadbrune; de deekkede Blade holder sig grgnne, endog hele Vinteren. Den rode Tone, der skyldes en periodisk Optreden af Anthocyan i Gronvevet, holder sig langt ind i Foraaret, dog ikke saa lenge som hos Calluna. Forskellen mellem Bladene fra sidste og foregaaende Veekst- periode synes at vere indskrenket til en Forggelse af Tykkelsen af Overhudens Yderveegge og en svag Strekning af Palissade- cellerne; gennemgaaende er foregaaende Aars Blade nok saa mgrke som den sidste Veekstperiodes. Fig. 8. Spalteaabning fra Undersiden af Bladet af Arctostaphylus uva ursi. Til venstre i Tversnit; til hojre set ovenfra. Ca. 260: 1. Omkring Midten af Maj blomstrer Arctostaphylus uva ursi paa vore Heder, tidligst paa sydlig eksponerede Voksepladser og rige- ligst, hvor den har god Lejlighed til at brede sig ud over frie Flader, langs Grefter, Veje o. s. v. Bestovningen sker, saa vidt jeg har set, ved Insekters Hjelp, og Fremmedbestovning synes fremherskende; m. H. t. Blomster- biologien henvises til den indgaaende Omtale hos E. Warming (47, 5. 39), der giver instruktive Afbildninger af Enkelthederne i Blomsterbygningen, og anforer den herhen horende Litteratur. Ogsaa C. Schréter (36, 5. 152) omtaler ret udfgrlig Blomsterbiologien (det kan dog bemerkes, at hans Fig. 52,1 giver en ganske fejl- agtig Forestillmg om Blomsternes Orientering). Af Klasens 5—6 Blomster kommer kun 2—3 i Frugt, de nederste. Frugterne holder sig friskt rode Vinteren over, men er naturligvis endnu tgrrere end i Dannelsesaaret. Om Spiringsforholdene har jeg intet at meddele. Sjzeldenheden af Kimplanter kunde tyde paa, at Spiringsenergien er ringe. Skont det maaske kunde antages, at Kimplanterne vilde have en Chance — 274 — for at komme frem paa aabne Flader i Heden, saa finder man dog yderst sjeldent saadanne paa den ,nye Jord“, der fremkommer ved Grusgravning eller lignende Arbejder, og hvor Calluna, Em- petrum eller Sarothamnus scoparius kan findes 1 stor Mengde. I det hele maa det vistnok siges, at den vegetative Formeringsmaade er overvejende. Den sene Indvandring af Arctostaphylus paa al- luvial Sandbund') i Jylland maa kunne settes i Forbindelse med ‘denne Antagelse. Vaccinium vitis idaea. Med det betydelige Vokseomraade, Vacciniwm vitis idaea har, er den dog, ligesom Arctostaphylus uva ursi, udpreget nordisk- alpin. C. Schréter, som har samlet Oplysningerne om dens geografiske Udbredelse (36), neevner, at den i Mellemeuropa viser tydelig Tilslutning til Skovfyrren m. H. t. Udbredelsen, men at den paa alle Punkter gaar udover dennes Grense. Dette gelder de store Heder i Nordvest-Tyskland (jvfr. Graebner), og det geelder som bekendt ogsaa Danmarks Heder. Vaccinium vitis idaea mangler neppe i Egne af vort Land, hvor naturlige Humusarealer af en vis Torhed har videre Udbre- delse. Den horer til Hedernes mest karakteristiske Planter, ind- finder sig paa Moser, hvis Overflade er tilstreekkelig udtorret, og danner en ejendommelig Bestanddel af Bundvegetationen.i lyse Skove (af Skov-Fyr, Eg og Birk). Det er hermed givet, at den navnlig er udbredt paa den jydske Halvo, paa Bornholm og i Nordsjeelland. I meget hojere Grad end de to andre danske Vaccinium-Arter er V. vitis idaea Hedeplante. Baade paa bakkede Heder og Hede- flader er den yderst almindelig, naturligvis steerkt vekslende efter Voksepladsens Beskaffenhed og den Udvikling, dens Konkurrenter, iseer Calluna, har naaet. Hvad for det forste Voksepladsen angaar, kan de Fordringer, V. vitis idaea stiller for sin Trivsel, nogenlunde let erkendes paa Grundlag af Iagttagelser af dens Optreeden i Naturen. Om den er kalkflyende, saaledes at den ikke taaler storre Meengder Kalk i Jordbunden, har jeg ikke ved lagttagelse kunnet afgore, men den 1) Hverken Arctostaphylus eller Vaccinium vitis idaea gaar ind under den Regel, som S. Birger (3), stottet paa forskellige Eksempler, anforer: over- alt, hvor Planterne indfinder sig paa ny Jord, er de med Ber forsynede Arter forholdsvis rigelig reprasenterede. — 975 — er sandsynligvis kalkflyende; under alle Omstendigheder er den, paa Grund af sin hele Voksemaade, absolut uskikket til at leve paa Overfladen af fast Kalkgrund (saa lidt som af andre Sten- arter). Den kreever udpreeget humgse Aflejringer eller i det mindste en humusblandet Jordbund; uden en saadan vinder den ikke ret Indpas. Den foretreekker endvidere en vis Lashed i det humgse Jordsmon, hvilket fremgaar af dens ypperlige Udvikling paa den torre og last smuldrende Torv i Overfladen af sterkt afvandede Lyngmoser, paa Skraenter med vekslende Hede og Skov eller i det blode Mosdeekke paa Bunden af Fyrreskove (se nedenfor). I Heden treeffes Vaccinium vitis idaea saa vel paa de torreste Lokaliteter som paa fugtigere, men den hgrer dog i langt hgjere Grad hjemme i Calluna-Heden end i Erica-Heden; den taaler bedre Hedebakkernes Torhed end den fugtige Hedes mere eller mindre stagnerende Vand, og den gaar, saa vidt jeg har set, aldrig ud i Hedekeerene (Grimmia-Keer o. lign.). [ Moser forekommer den, som allerede neevnt, kun paa Steder, hvor Overfladen er i tilstreekkelig Grad udtorret, i alt Fald til en vis Tid af Aaret. Som bekendt stiller V. vitis tdaea saa moderate Krav til Lys- forholdene, at den befinder sig fortreffeligt paa lyse Skoves Bund, hvorom nedenfor, medens den paa den anden Side i saa ringe Grad er Skyggeplante, at den trives vel ude i den ganske aabne Hedes Lys. Den synes desuden ikke, som den meget mere fal- somme Vaccinium myrtillus, at vere afhengig af Ekspositionen paa den aabne, bakkede Hede; ti den trives med samme vegetative Frodighed paa sydlig som paa nordlig eksponerede Heelder. I Konkurrencen med Hedens ovrige Planter har V. vitis idaea gode Betingelser for at bevare sin engang erobrede Plads og brede sig over nyt Terreen. En hoj og tet Calluna-Vegetation vil dog sveekke eller udelukke den, medens et lavt og aabent Lyngdekke ikke hindrer dens Lysskud i at komme frem. Ogsaa forliges den godt med de karakteristiske Vegetationer af