qQL 444 M8S2X 1870 Hft.1-3 INVZ CAPiCINOLOGISKE BIDRAG 1. TIL NORGES FAUNA. AF G. O. S^KS. 'i - MONOGRAPHI ^ * ^■''^-''^ DE VED NORGES KYSTER FOREKOMMENDE M Y S r D E R. FØRSTE IIEFTF. LITHOGBAPHEREDE PLANCHER; OCT 3 2 3-^0^0^ rOCIVRr VED BISTAND AF DET KONGL. NORSKE VIDENSKABSSfilSKAB T TRUXDIUKN. CHRISTIANIA. BnETSOER * OBiasilE'3 DOOTRTSSBRI. 1870. .^ ti XA \s %%. f Fortegnelse Professor M. Sars's Skrifter og Afliaiidliiiger. Særskilt ndgivue Skrifter. 1. Bidrag til Sødyrenes Naturhistorie. Bergen 1829 m. 6 Pl. 2. Beskrivelser og lagttagelser over nogle mærkelige eller nye i Havet ved den Bergenske Kyst levende Dyr. Bergen 1835 m. 15 Pl. 3. Fauna littoralis Norvegiæ. Bd. 1. Christiania 1846 m. 10 Pl. 4. Fauna littoralis Norvegiæ. Bd. 2. Bergen 1856. 5. lagttagelser over den postjiliocene eller glaciale Formation i en Del af det sydlige Norge. Chr. 1860 (Universitetsprogram). 6. Om Siphonodentalium vitreum, en ny Slægt og Art af Dentalidernes Familie. Chr. 1861 m. 3 Pl. (Universitetsprogram). 7. Oversigt af Norges Echinodermer. Chr. 1801 m. 16 Pl. 8. Lophogaster typicus. En mærkelig Form af de lavere tiføddede Krebsdyr. Chr. 1862 m. 3 Pl. (Universitetsprogram) . 9. Om de i Norge forekommende fossile Dyrelev- ninger fra Qvartærperioden, et Bidrag til vor Faunas Historie. Chr. 1865 m. 4 Pl. (Univer- sitetsprø^ram). Ift. Mémoirws' pour servir å la connaissance des Cri- noides vavants. Chr. 1868 avec 6 Pl. (Univer- sitetsprOgram). Afhamlliuger iudførte i Magaziu lor Natur- videuskaberue. (Ogsaa i Seiiarataftryk). 11. Undersøgelser over nogle lavere Dyrs Udvikling 1839. 12. Beretning om en i Sommeren 1849 foretagen zoo- logisk Reise i Lofoten og Finmarken. 1850. 13: Bemærkninger over det Adriatiske Havs Fauna sammenlignet med Nordhavet 1853. 14. Bidrag til Kuudskaben om Middelhavets Littoral- Fauna I, Reisebemærkuinger fra Italien 1,850 m. 2 Pl. 15. Bidrag til Kuudskaben om Middelhavets Littoral- Fauna^ 2den Afdeling m. 2 Pl. 10. Beretning om en i Sommeren 1859 foretagen zoo- logisk Reise ved Kysten af Romsdals Amt. 1801. 17. Beretning ora en i Sommeren' 1800 foretagen Reise i en Del af Christiania Stift for at undersøge de i den saakaldte Glacialformation forekommende organiske Levninger. 1802. 18. Indberetning om eu i Soinmeren 1861 foretagen Reise i en Del af Christiania Stift for at fortsætte Undersøgelserne af de i vor Glacialformation inde- holdte organiske Levninger. 1863. 19. Geologiske og zoologiske lagttagelser, anstillede paa en Reise i en Del af Trondhjems Stift i Som- meren 1862. 1803. 20 Bidrag til Kundskab om Christianiafjordens Fauna. 1808 m. 7 Pl. Afliaudliuger iudlorte i OLrist. Videusk.-Selskabs trykte Forliaudliuger. (Ogsaa i Separataltryk.) 1858. 21. Bidrag til en Skildring af den arktiske Mollusk- fauna ved Norges nordlige Kyster. 22. Oversigt af de i dun norsk-arktiske Region fore- kommende Krebsdyr. 23. Om Antallet af Holothurier i den norsk-arktiske Region. 24. Om 3 nye Holothurider. 185 9. 25. Udtog af en Afhandling om Ammeslægten Cory- morpha og dens Arter samt de af disse opararaede Meduser. 20. Udtog af en zoologisk og anatomisk Beskrivelse over Siphonodentalium, en ny Slægt af Dentali- dernes Familie. 1860. 27. Uddrag af en Afhandling ora de ved Norges Kyster forekommende Arter af Anuelideslægten Polynoe. 28. Svar til Boecks Bemærkninger angaaeude Medu- sernes Udvikling. 29. Om Munnojjsis typica, en ny Slægt og Art af Isopoder. 30. Om Chætopterus Sarsii og Chætopterus norvegicus: .31. Undersøgelser over de i vor Glacialformation inde- sluttede organiske Levninger. 32. Om nogle nye eller lidet bekjendte nor.ske Coe- lenterater. 180 1. 33. Svar til Boecks Indvendinger angaaende Dyrene.s luddeling i dasser. 34. Uddrag af en Afhandling over en Del norske An- nelider. 35. Uddrag af en udførlig Beskrivelse over en Del norske Annelider. 36. Om de ved Norges Kyster forekommende Arter af den Linnéiske Annelideslægt Sabella. 37. Beskrivelse af fire nye parasitiske Copepoder. 38. Beretning om et nyt lernæalignende Krebsdyr, Sabellacheres gracilis. 39. Bemærkninger over Crangoninerne med Beskrivelse af 2 nye norske Arter. 186 2. 40. Bemærkninger over 4 norske Ilydroider. 41. Beskrivelse over nogle norske Polyzoer. h '^■ CITCINOLOGISKE BIDRAG TIL NORGES FAUNA. AF G. O. SÅRS. I. MONOGEAPHI DE VED NORGES KYSTER F0REK0M5IENDE M Y S I D E R. . \ FØRSTE HEFTE MED 5 LITHOGRAPHEREDE PLANCHER. blh UDGIVET VED bi&TAND AF OET K0N6L. NORSKE VIDENSKABSSELSKAB I TRONDHJEM. CHRISTIANIA. BRØOGEH Je CHR:3TIF.'S BOOrRYSKKKI. 1870. Iiidiediiiiig. Uuder Benævnelsen Scliizopoder eller Spaltføddede indbefatter man en Del smaaKrebse, der ofte i sit Ydre frembyde en overordentlig Ligbed med de langbalede Decapoder (Ma- crura) og navnlig med Cariderue, men som dog adskOle sig ved enkelte Characterer saa væsentligt, at de, om de end ikke som tidligere kunne betragtes som henhørende under en forskjellig Underorden, dog vel rigtigst bør skilles fi'a de langhalede Decapoder som en egen Gruppe. De repræsentere de laveste Former af Decapodernes Underorden og frembyde allerede herved en særlig Interesse som forberedende en Overgang til de lavere Krebs dyrordener. Sit Navn have disse Smaakrebse erholdt af den Eiendommelighed, at der paa hver Side af Forkroppen findes ikke som sædvanligt en enkelt men en dobbelt Rad af Extremiteter, altsaa ialt ikke mindre end 4 Rader af Lemmer, hvoraf de 2 ydre fungere som Svømmeorganer, de 2 indre som Krybe- eller Griberedskaber. Som man ved, er imidlertid Forholdet kun uegentligt talt saaledes. De 2 ycke Rækker af Extremiteter ere nemlig i Virkeligheden ikke at betragte som særskilte Lemmer, men kun som Ved- hæng til de indre. Oprindelig eller typisk ere nemlig alle Lemmer hos Crustaceerne sammensatte af 3 Hoveddele, som vi benævne Stammen (truncus), Palpen (palpus) og Viften (flagellum). Hine Vedhæng repræsentere nu intet andet end Palperue, der imid- lertid her, for at kunne udfylde sin Bestemmelse som mægtige Svømmeorganer, have naaet en saa stærk Udvikling, at de endog undertiden overgaa den egentlige principielle Del (Stammen) i Længde. Hos de øvi-ige Decapoder har denne Del kun holdt sig paa enkelte af Munddelene (Kjævefødderne), medens den paa de egentlige Fødder kun i tidligere Ud- viklingsstadier undertiden er tilstede som provisoriske Svømmeorganer. der under den videre Udvikling sporløst forsvinde. Dog gives der som en sjelden Undtagelse fra Regelen enkelte langhalede Decapoder (f. Ex. Peneus, Hoplophorus, Pasiphaé), der ogsaa i fuldt udviklet Tilstand have Palper paa de egentlige Fødder. Vistnok naa aldrig disse deu Udvikling og Betydning som hos Schizopoderne og ere egentlig kun at betragte som til- fældige Rudimenter fra et tidligere Udviklingsstadium ; men man ser dog heraf, at den ovenanførte Character ikke i og for sig kan tjene til nosen skarp Begrændsning af nær- 1* værende Gruppe. Af større Vægt i denne Henseende er den simple og uniforme Bygning af selve Fodderne, der alle ere indbjTdes af samme Udseende, uden at nogen af dem udmærke sig fremfor de øvrige som fortrinsvise Griberedskaber ved en cheli- eller sub- cheliform Bygning, saaledes som Eegelen er for de øvrige Decapoder. Ligeledes have vi som en for Schizopoderne meget betegnende Character den Omstændighed, at et større eller mindre Autal af Munddelene have opgivet sin Function som saadaune og optræde som virkelige Fodder. Vi træffe her altid mere end 5 ParFødder, ja hos Slægten Thy- s an 0 p 0 da og de med den beslægtede Fonner, ere endog alle 3 Par Kjævefødder forvandlede til Fødder, fuldkømmen af samme Udseende som de følgende. Schizopoderne adskille sig altsaa herved netop i den Character, hvoraf hele Underordenen har faaet Navn. Man maa dog ikke lægge mere Vægt paa denne Character end den fortjener. Mellem P^ødder og accessoriske Munddele (Kjævefødder) erGrændsen ofte næsten umærkelig, og allerede hos Anomm-erne og endmere hos Macrurerne se vi ogsaa det sidste Par Kjævefødder for- længe sig stærkt og mere og mere antage en fodformig Bygning. Denne Character kan saaledes vel sammen med andre tjene til at adskille de her omhandlede Crustaceer fra de med dem nærmest beslægtede langhalede Decapoder. men umuligt være alene tilstræk- kelig til at fjerne dem fra Decapoderne ialmindelighed. Ved at undersøge den owige Organisation vil man overalt tinde deres nære Slægtskab raed Decapoderne bekræftet, og de tilsyneladende Afvigelser, vi støde paa, lade sig i de fleste Tilfælde let forklare som Udtrykket for det lavere Trin af Udvikling, hvorpaa Schizopoderne idethele vise sig at staa. Vi have dog en vigtig Character, der meget skarpt synes at adskille de her om- handlede Crustaceer fra alle øvrige Decapoder, og hvorved de vise en raærkværdig Over- ensstemmelse med de lavere Crustacegrupper (Cumaceer, Amphipoder og Isopoder). Som bekjendt bæres de af Ovarierne udkomne Æg hos alle øvrige Decapoder uden Undtagelse fuldkommen ubedækkede under Bagkroppen, fastheftede ved et særegent Bindestof i store Klaser til de sig her befindende Svømmefødder, hvor de forblive, indtil den ydre meget faste Æggehud brister og Ungerne ialmindelighed imder et fra de voxne meget førskjelligt Udseeude smutte ud, for som Larver at føre etpelagiskt Liv i Overfladeu af Sjøen. Ganske anderledes linde vi Forholdet hos Schizopoderne. Her optages de fra Ovarierne kom- mende sæ'rdeles store og tyiidhudede Æg i en under Forkroppeu sig befindende rummelig Klækkeluile, der ligesora hos Amphipoderne og Isopoderne dannes af bladformige fra Basis ai 2 eller flere Par af de egentlige F^ødder udgaaende Forlængelser, og hvori Embryonerne forblive indtil de have erholdt sit definitive Udseende. Forskjelligt herfra, men endnu mere forskjelligt fra hvad vi kjende hos Decapoderne ialmindelighed synes imidlertid For- holdet at være hos Slægten Thys anop o da. Her optages nemlig efter B ell Æggene i 2 fra den bagre Del af Forkroppen frit nedhæugende, tyndhudede Sække ligesom hos Copepo- derue. Ogsaa er, som jeg ved egne Undersøgelser kan godtgjøre, Udviklingen meget ulig samme hos de øvi'ige Schizopoder, idet Ungerne her forlade Æggene under et saa aldeles iifuldkommeut Uclseende, at de i dette tidligste Stadium neppe ere at skille fra Larverne af enkelte Copepoder (Calanider). Hos de øvrige Schizopoder gjennemgaar Ungen sit Larvestadium i selve Moderens Klækkeliule og viser en i hoi Grad mærkelig Overens- stemmelse i sin Udvikling med samme hos Isopoderne. Efter det ovenanførte maa vi betragte Schizopoderne som virkelige Decapoder, der ligesom ere blevne staudsede i sin Udvikling, og ere blevne staaende paa et Pimkt, der mere svarer til et endnu forbigaaende Udviklingstrin (Larvestadium) hos de hoiere Decapoder. Uagtet den vistnok store ydre Lighed med de langhalede Decapoder, anse vi dog de ovenfor berørte Eiendommeligheder for store til at Schizopoderne, som enkelte Forskere have villet, kunne slaaes sammen med disse. Vi anse det efter vor nuværende Kundskab til disse Dyr for rigtigst at betragte dem som repræsenterende en egen Gruppe, sideordnet med de 3 tidligere antagne Grupper i Decapodernes Underorden, Brachyura, Anomura og Macrura. Schizopoderne selv lade sig natmiigt inddele i 3 Familier, der især ere charac- teriserede ved Forholdet af Gjellerne, nemlig Eu phausidæ med de 3 nærstaaende Slægter Euphausia, Thysanopoda og Thysanoessa; Lophogastridæ med den eneste hidtil bekjendte SlægtLophogaster; og My sid æ, hvis ikke lidet talrige Slægter og Arter ville blive Gjen- standen for næi-værende Monographi. Hos den første af disse Familier ere Gjellerne aldeles ubedækkede og frit nedhængende fra Cephalothorax, de forreste kun smaa. de bågeste større og stærkere forgrenede; de enkelte Gjelleelementer beståa af cylinth-iske fingerformige Sække, der danne en enkelt Rad. Hos den anden Familie ere alle Gjeller særdeles stærkt udviklede og delte i 2 eller 3 Grene, hvoraf den yderste bedækkes af Rygskjoldet, medens den øvrige Gjelle hænger frit ned fra Undersiden af Forkroppen; de enkelte Gjelleelementer dannes af Smaablade, der ere ordnede tjærformigt i en dobbelt Række. Hos den sidste Famile endelig ere ingen tydelige Gjeller udviklede. Som man allerede af denne Character vil se, iudtager Mysidernes Familie af alle den laveste Plads, noget der ogsaa ved Uudersøgelsen af den øvrige Organisation vil findes tilstrækkeligt bekræftet. I det vedføide Schema ere de ovenfor anførte Characterer i Korthed sammen- stillede. ' omnes libere pendcntes scuto dorsali minime obtectæ, 1 anterioves parvæ, hitiilæ, posteriorcs multo majores et f distinctæ ad lin plures ramos devisæ; elementa branchialia appcndices / £uphausidæ. basin pedum Icylindricas vel digitiformes in serie simplice dispositasl omniiim et /formantia. Schizopodæ.( Branchiæ maxilli- '' pedum 2di ^ paris affixæ, iex parte scuto dorsali obtectæ, omnes valde evolutæ et^ f ramosæ, divisiones 2 vel 3 exteriorem scuto obtectam ' præbentes ; elementa branchialia foliola arcte appressa I in serie duplice vel bipinnatim disposita formantia. I Lophoija- slridæ. nullæ distinctæ. Pleopoda feminæ rudimentaria ad natandum incpta. Organum acusticum magnum in basi laminæ intcrnæ appendicum } iJysida lateralium caudæ. ;}. Fam. M y s i d æ. Corporis forma eidem Cariclarum non dissimilis, sed vulgo gracilior neqve a lateribus compressa. Scutiim dorsale plerumqve parvum et angustum, basiu pedum et partibus oris non obtegens, parte antica sulco transverso distincto a scuto cetero disjuncta, antice in medio plerumqve angulatum, angulo plus mimisve producto, nullum vero rostrum distinctum formans, postice emarginatum, unum vel pluria segmenta corporis antici ex parte nuda relinqvens. Corpus posticum gracillimum, subcylindricum, fere rectum vel leviter modo flexuosum, nuUis epimeris distinctis præditum. Oculi plerumqve bene evoluti, pedunculis sæpius sat magnis et elongatis, raro omnino rudimentares. Antennæ superiores ex pedunculo triarticulato sat magno subcylindrico et flagellis duobus filiformibus valde elongatis compositæ, in mare robustiores et appendice valde setosa ad apicem pedunculi instructæ; inferiores appendice foliifoi-mi et flagello longo ornatæ. Labrum triangulare et sat prominens ; labium profunde bipartitum. Mandibulæ magnæ ad apicem inferiorem dilatatæ et plerumqve fortiter dentatæ setisqve rigidis ornatæ, processu molari plus mi- nusve evoluto et palpo magno triarticulato instructæ. Maxillarum 2 paria, anteriores parvæ ramos 2, exteriorem fortiter dentatum, interioren minimum et lobiformem præbeutes ; posteriores majores, laminares, intus lobis incisivis duobus tribusve setosis, extus flagello lamelloso setis ciliatis marginato instructæ, antice in medio productæ et articulum tenni- nalem distinctum et sat dilatatum marginibus setosis vel aculeatis præbentes. Maxilli- pedum 2 paria, anteriores robusti, incurvati, palpo magno natatorio et liagello membranaceo; posteriores graciliores, pediformes, palpo natatorio non vero flagello præditi. Pedum 6 paria, omnes inter se similes, bipartiti vel palpo magno natatorio instructi, parte ultima trunci vel tarso sæpe in multos articulos breves setiferos divisa, apice simplice sive ung- viculato sive setifero. Appendices corporis postici ventrales (pleopoda) in femina rudi- mentares ad natandum inepti, in mare sive Ijirameæ et natatoriæ, sive ex parte ut in femina rudimentares ex parte styliformes et retro vergentes, raro (in genere unico Mysi- della) omnino ut in femina. Laminæ caudæ laterales angustæ marginibus setiferis, interiore ad basin tumefacta et organo acustico singulari instructa: appendix terminalis (telson) plerumqve sat magna laminaris. marginibus ex parte aculeatis apice integro vel fisso. Integumeuta tenuia et pellucida uullam structuram distinctam præbentia. Br ane hi æ nullæ distinctæ; cavitas tamen adest utrinqve branchialis ad latera corporis antici scuto dorsali tecta. cujus paries interna structuram singularem ad respira- tionem aptam præbet. Cor elongatum maxima ex parte corpus anticum poue sulcum transversum transieus antice et postice in arterias distinctas excurrens fissurarum venosarum 3 paribus mediano maximo et distincto instructum. Circuitus sangvinis ex parte lacunosus. Tractus intestinalis øsophagum brevern perpendiculanter ascendentem, ventri- ciilum subglobosum partem anticam ante sulcum transversum vel caput occupantem, et inte- stinum tenuissimum rectum ad basin appendicis terminalis (telsonis) terminatum præbet. Hepar ex appendicibus 10 sacciformibus inæqvali longitudine cellulis magnis impletis compositum. Systema nervosum seriem perfectam 16 gangliorum præter ganglion supraøso- phageum format, qvorum 10 priora sibi connata ad corpus anticum, cetera 6 multo minora et binis commissuris distinctis conjuncta ad corpus posticum pei'tinent. Testes glandulas plures pyiiformes ductibus insertas duobus discretis magnis ad apicem appendicum duarum singularium pone pedes ultimi paris terminatis præbent. Spermatozoa maxima filiformia ex partibus duabus angulum acutum forniantibus composita. 0 v ar i a tubos duos magnos in medio ligamento transverso conjunctos formant. Ova in marsupium magnum sub corpore antico laminis magnis a basibus ])edum posteriorum vel omnium prodeuntibus formatum recipiuntm'. Evolutio embryonum eidem Isopodum simiilima. 1 ovenstaaende Diagnose er givet et kort Resumé af de vigtigste Træk i My- sidernes Organisation. Som mest characteristisk for nærværende Familie maa fremhæves den hos Hunnerne eiendommelige rudimentære Bygning af Bagkroppens Lemmer, der ere aldeles uskikkede til Svømning og kun vise sig som smaa enkle ubevægelige med fine Børster (fordetmeste Hørebørster) besatte tynde Plader; fremdeles det eiendommelige og særdeles stærkt udviklede Høreorgan i de ydre Halevedhængs indre Plader, der constant tilkommer alle Mysider, medens man hos ingen andre Crustaceer har paa dette Sted fundet noget analogt Organ. Endelig maa fremhæves Mangelen af tydeligt udviklede Gjeller, hvorfor man har tillagt disse Smaakrebse en almindelig Hudrespiration ligesom hos de allerlaveste Entomostraceer. Hvad dette sidste Punkt betrælfer, saa synes vistnok de usædvanlig tynde og fine Integumenter at kunne begunstige en saadan almindelig Hudrespiration; men paa den anden Side vil man dog snart ved Undersøgelsen af det levende Dyr finde, at Mysiderne ligesaavel som de ømge Decapoder ere forsynede med tydelige Gjellehuler, hvori en stadig fornyet Strømning af Våndet vedligeholdes vedHjælp af Svømmepalperne og især ved den ofte meget stærkt udviklede Vifte paa Iste Par Maxillipeder, som man paa det levende Djt vil finde i en uaflirudt hm'tig svingende Be- vægelse. I disse Gjellehuler findes vistnok ikke tydeligt udviklede Gjeller som hos de øvrige Decapoder; men ved en nøiagtig Undersøgelse vil man dog her støde paa eien- dommelige Dannelser, der, omend ikke fuldkommeu homologe med andre Crustaceers Gjeller, dog maa antages at have en lignende Function. Navnlig viser den indre Væg, eller de Dele af Kropssiderne, der vende mod Gjellehulen en ganske eiendommelig Structur, der aabenbart staar i nøie Sammenhæng med den livlige Blodcirculation, som man hos det levende Dyi- vil bemærke paa dette Sted, og har til Hensigt at befordre en inderlig Stofvexel af det her fra alle Kropsdele til Hjertet strømmende Blod med det omgivende 8 Medium. Over dette hidtil ikke af nogen Forsker observerede mærkelige Forhold hos Mysiderne har jeg paa et andet Sted ') givet en udførligaf oplysende Afbildninger ledsaget Beskrivelse, saaledes som jegharfundet det hos den i enkelte af vore Ferskvaude levende Varietet at' My sis oculata Fabr. Paa samme Sted er ogsaa den indre Organisation hosMysis behandlet i sinHelhed. Da hvad her er sagt, i alt væsentligt gjælder samtlige Mysider, henvises derfor hvad dette Punkt angaar til nævnte Arbeide. Mysiderne ere repræsenterede i alle Have, men s>qies især i Norden at udfolde en mærkværdig Rigdom paa Slægter og Arter. De ere at træffe saavel paa ganske grundt Vand nær Stranden mellem Alger (Mysis) som paa meget betydelige Dybder, enkelte Former (Siriella) ogsaa som ægte pelagiske Dyr svømmende mer Overfladen af Våndet i det aabne Hav. Som norske vare tidligere kun opførte 6 herhen hørende Arter, nemlig: Mysis flexuosa Muller, M. inermis Rathke, M. mixta Lilljeborg, M. vulgaris Thompson, M. grandis Goes og M. erythrophthalma Goes. Med Undtagelse af sidstnævnte ere alle disse littorale Former, henhørende til den egentlige Slægt Mysis, i den Begrænds- ning, hvori jeg har troet at burde tåge denne Slægt. At Mysiderne ogsaa havde at opvise særdeles talrige og ofte høist eiendommelige Dybvandsformer, anede man ikke tidligere. Ved mine nu i en Eække af Aar fortsatte Undersøgelser af vor Dybvandsfauna har jeg dog fundet dette at være Tilfældet. Det har hidtil lykkets mig at adskille ikke mindre end 30 til denne P\amilie henhorende Arter, hvoraf de 23 ere nye, saa at denne interessante Krebs- dyrfamilie endog har vist sig at høre til en af de formrigeste blandt de høiere Crustaceer. Disse talrige Arter har jeg troet at maatte fordele paa 12 forskjellige Slægter, hvoraf de 10 ere nye og den Ilte tidligere kim kjendt fra de tropiske Have. Til letter Oversigt meddeles i det hosføiede Schema nogle af de for disse Slægter vigtigste Characterer. ') 6. 0. Sar,-. Histoire naturelle des crustacées d'eau liouce de Norvege. 1^ livraison: Les Malacostrace^s. pg. 25, Til. 2 fig. 6. &■ ^ s s» Kl t ^ <>3 ^ t S 6 .•„-=s J 2 S.S 3 «> iC ^ g - i» B ■5 « _- •- =. a . > « g æ 5 =».§ .— Si '« Cl, '" > iC ai w ^ 0 c ^ -S • > ?-< 0 .„ 0 s o ^ r- w <-) ^ ^ « .^ s 0 =;5 5 3 1 § §■? Sæ S3 -♦i e - SP 3 -^ •S;= S rn > a ;S 0 - = = 8 s s fr, ^ ^ p" 0 P a _3 es a 0. s-s 3 ■- CM a .^ > 3 « 3 0 "vi s 'j^ 0 fl «§. co ^ gs TT _o a" ^ — "3 « e cd 0 '^ •0 c .3 «- u Æ 0 0 S 0 s a rn 0 S =3 3 S.a a a = Si C3 j2 *j ti) ri c: r-! co /^ s .22 r; -ir; o ■'Ofl s ^ d S 3 = 3 .5 ■s i< g " a Q •= 3 d ?r> ^ 3 =5 S a s a-3 a-s o »• c3 ^ WS ,- s; c ass " B.S .-ca ^03 g a o 3 ^ ^ ■r o --^ tn •~i U. ei 0 n c= Tr 0 "f) a 0 -4-9 o å! > '^ . s- © ■;- a. •- S ^ ^5 _9 ^ — c ^ " 1^1 3 -a o t) 3 *J cfl C S t: te ._ rf n a "^^^^ 3-^ S u o ■-5 c3 £ g o S 3 a o , , +J 3 S^ ^ tJD QJ 3 g ' 3 C a h 2 s 0 K~ ^ -" .2 " = o S a S.'^ es .2 2 ir- 1 =s cj -3 S f- . -^s j5 £ .= s 3 a -3 g-a J2 ^ 3 5 5 -o d a a a B ? s-5 oj O ~ !:: '^ Cp o , .:: o S ._. *C fl fl s u ■— .u tr • t^ CJ a .« F QJ Xt m 3 rfl f) P. fl .-~ a. I .2 ™ S > '5 oa B a O r- ni
Tets Bevægelser bæres næsten fuldstændigt lige
udstrakt i horizontal Retning, er slank, liniedannet, cylindrisk, bagtil kun lidet afsmalnende.
Af dens fi Segmenter er det sidste betydeligt længere end de øvrige, der indbyrdes om-
trent ere af ens Længde.
Øinene (cfr. Tab. 1 Fig. 4), hvis livligt purpurrøde Pigment er saa iøinefaldende
paa det levende Dyr, vise ovenfra seede en meget bred pæredannet Form med Brede og
Længde omtrent ligestore. Ved nærmere Undersøgelse vise de sig dog især oventil
stærkt afplattede, saa at deres verticale Gjennemsnit neppe er halvt saa stort som deres
horizontale (sml. Tab. 1 Fig. 1—3); omtrent paa Midten af den øvi-e næsten concave
10
O
Flade bemærkes noget nærmere den forreste Rand et lidet knudeformigt Fremspring, som
constant findes hos alleÅi-ter af Slægten. Den pigmenterede Del afØiet indtager oventil
en mindre Del af samme end nedentil og viser her en stærk nyredannet Form, idet den
indad har en dybt indstikkende Bugt. Facet^erne, der som hos de øvi'ige Mysider ere
cirkelrunde, vise sig meget regelmæssigt ordnede i conceirtriske, de ydre Conturer af Øiet
følgende Rader, hvoraf imidlertid de inderste ere mindre tvdelige. De coniskt tilløbende
Pedunkler fæste sig mere eller mindre nær Midtlinien til en transversal baandformig Vulst,
der som oftest er mere eller mindre ubedækket af Rygskjoldet. Øinene have ialminde-
lighed en noget skraat fortil divergerende Retning og naa til Siderne kun lidet udover
Rygskjoldes Sidekanter.
De øvre Antenner (Tab. 1 Fig. 6) beståa som sædvanligt af en treleddet
Pedunkel og 2 traaddannede mangeleddede Svøber. Af Pedunkelens Led er det første
størst og omtrent saa langt som de 2 øvrige tilsammeu. Det er ved Basis stærkt flad-
trykt eller rettere oventil indhulet, med den ydre Rand tynd og skarp. Ved Basis viser
denne Rand en svag Udbugtniug, hvortil er fæstet en Del korte Hørebørster; fortil for-
længer den sig i en lang og smal fortil og noget udadrettet konisk F orts ats, der paa sin
Ende bærer 4 i forskjellige Retninger bøiede cilierede Børster foruden en kortere, der er
fæstet til en særskilt Afsats længere bagtil. 2det Led er ganske kort og smalere end
saavel det foregaaende som efterfølgende ; fortil er det skraat afskaaret i Retningen in-
denfra udåd og bærer i sin indre Kant en lang Fjærbørste. Sidste Led er af firkantet
Form, noget længere end bredt og bærer ved Enden i sin indre Kant nedentil et Knippe
af 5 — 6 lange Fjærbørster; oventil har dette Led som hos Mysis ved Enden en eiendom-
melig lamelleformig i en skarp Torn endende Fortsats, hvortil er fæstet 3— 4 i forskjellige
Retninger bøiede Hørebørster. Ogsaa paa de 2 foregaaende Led bemærkes oventil ved
deres føreste Rand en liden Knude besat med lignende Hørebørster. Svøberne ere sær-
deles lange og tynde, den ydre baade længere og stærkere end den indre. Deres nøiere
Længdeforhold er forøviugt meget vanskeligt at bestemme, da de. ere saa fragile, at deres
ydre Del ved Dyrets ludfangning næsten ufeilbarligt bliver afbrukket. Den ydre af dem
bærer ved Basis i en større eller mindre Udstræ'kning en Del baaudformige, regelmæssigt
bøiede Lugtepapiller.
De nedre Antenner (Tab. 1 Fig. 7, Tab. 2 Fig. 3, 15, 22) beståa som hos alle
Mysider af en tyk utydeligt 31eddet Roddel, fra hvis Ende der v.dgaar oventil og mere
udåd et bladformigt Appendix, nedentil og mere indad den egentlige Antenne, der atter
bestaar af et kort 3leddet Skaft og en særdeles lang og tynd mangeleddet Svøbe. Det
bladformige Appendix er hos alle herhen hørende Arter forholdsvis kun lidet udviklet,
liniedannet, fortil mere eller mindre skjævt afskaaret og her samt langs den indre Rand
besat med lange utydeligt 21eddede Fjærbørster; den ydre Rand, der enten er nøgen eller
tandet, ender fortil i en stærk, som en umiddelbar Fortsættelse af Bladet sig visende
14
tornformig Fortsats. Den egentlige Antenne tager sit Udspring fra det indre og forreste
Hjørne af Roddelen med et kort ufuldstændigt fra samme adskilt Grundled og er ialmin-
delighed rettet skrå at udåd og fortil under det bladforraige Vedhæng. Skaftet, der ikke
fuldt opnaar samme Længde som de ovre Antenners Pedunkel og paa langt nær ikke naar
til Enden af det bladformige Vedhæng, bestaar foruden det ovennævnte Grundled af 2
simpelt cylindriske Led, hvoraf det sidste er længst. Svøben er særdeles lang, endnu
noget længere end den ydre Svøbe paa de øvre Antenner, og sammensat af et særdeles
stort Antal korte Led.
Overlæben danner som hos Mysis en mellem de undre Antenners Roddele
beliggende temmelig stor, fortil i en stump Spids udgaaende hjelmformig Fremstaaenhed.
Underlæben har 2 ved et dybt Indsnit adskilte, i den indre Kant med stive
Haar besatte afrundede Endelober.
Mandiblerne (Tab. 1 Fig. S) have, naar Dyret sees fra Siden (Fig. 1 og 3),
Udseende af pæreformige skraat fortil rettede Organer, der for en stor Del ere ubedæk-
kede af Rygskjoldet og hvis øvre spids tilløbendeEnde udgaar fra den over Rygskjoldets
forreste Del sig befindende Tverfure. Deres nedre stærkt indbøiede Ende (pars incisiva)
udvider sig øxeformigt og viser (Fig. 9) som hos Mysis en forreste tandbærende og en
bågeste skraat afsaaren Gren, hvilken sidste forestiller den saakaldte Tyggeknude (pro-
cessus molaris). Mellem begge tindes et vist Antal grove tornfonnige Fortsatser, der
imidlertid paa høii'e og venstre Mandibel ere af et meget forskjelligt Udseende (Fig. 9).
Paa venstre Mandibel findes her kun 3 særdeles grove noget bøiede og tæt haarede Bør-
ster. Paa hoire Mandibel træder i disse Børsters Sted en bred pladeformig Udvidning,
der først i Enden viser sig delt i 8—10 skarpe Spidser ligesom Tænderne paa en Saug.
Den forreste tandede Gren viser sig ogsaa forskjellig paa de 2 Mandibler. Paa venstre
Mandibel bestaar den af 2 omtrent ligestore pladeformige tildels hinanden dækkende
Lameller, hvoraf den ene er delt i 4, den anden i 5 stærke Tænder; paa høire Mandibel
findes vel ogsaa 2 tandede Plader, men den ene af disse har her antaget et ganske for-
skjelligt Udseende og viser sig som en liden paatvært stillet, ved Basis indkneben eller
ligesom stilket, i Enden uregelmæssigt foldet og fint saugtakket Fortsats; den anden er
kun delt i 2 grove og brede Tænder. Ogsaa i Molarprocessens Form vil man finde For-
skjel. Paa høire Mandibel er den saaledes mere skraat afskaaret end paa venstre, og
den af talrige ved bugtede Tverfurer adskilte tandede Cristæ bestaaende Tyggeflade synes
her at indtage et betydeligt større Pauu end paa den anden Mandibel.
Mandibularpalperne (Fig. 8) ere stærkt udviklede og ikke saa ubetydeligt
længere end selve Mandiblerne. Af deres 3 Led er det Iste meget kort og smalt; det
2det derimod det længste af alle, pladeformigt, svagt S-formigt bøiet og i begge Kanter
forsynet med talrige Fjærbørster. Sidste Led, der kun er lidet mere end halvt saa langt
som foregaae:ide. med hvilket det ialmindelighed danner en stærk knæformig Bøiuing. er
15
af oval Form, ligeledes pladeformigt og i den ene Kaut forsynet med et stort Antal
fine kamformigt ordnede cilierede Torner foraden flere grovere Børster, hvoraf en temmelig
lang, i en fin Spids udgaaeude er fæstet til Spidsen.
Iste Par Maxiller (Fig. 10) beståa af en tyk, af Muskler opfyldt Roddel,
der udåd danner en tynd pladeformig tæt cilieret Bræm, der maaske er at betragte som
en Antydning af Vifte (flagellum). Fra denne Roddel udgaa fortil 2 ulige store og ulige
formede noget indadrettede Grene. Den ydre af disse, som er den største og stærkeste
og forestiller den egentlige Kjævedel er af konisk Form, dog noget fladtrykt, stærkt af-
smalnende mod Enden, der er tvært afskaaret og besat med omtrent 10 stærke Tomer.
Den indre Gren, der synes at være bevægeligt forbunden med Roddelen og saaledes nær-
mest skulde være at parallelisere med en Palpe, har Formen af en liden lijerteformig
Plade, der i Kanten bærer omtrent 12- Børster, hvoraf de 3 midterste udmærke sig ved
grovere Bygning og tættere Ciliering end de øvrige.
2 det Par Maxiller (Fig. 11) ere pladeformige og af en mere compliceret
Bygning. Man kan paa dem adskille: 1) en kort Roddel, der indad danner en halvcirkel-
formig Udvidning, Tangs Kanterne besat med et stort Antal kamformigt ordnede tjiide og
bøiede Børster; 2) den egentlige Kjævedel (pars incisiva), der bestaar af 3 tæt ind mod
hverandre liggende, tildels hinanden dækkende triangulære Lober, paa hvis indre lige af-
skaarne Rand ere fæstede talrige grove tildels tornforniige Børster; 3) Palpen, som er
2leddet med det sidste Led af oval Form og laugs den indre Kant besat med talrige ta^t
sammentrængte Børster af samme Beskaffenhed som paa de ovennævnte 3 lobi incisivi, i
den ydre med 6—7 grovere Fjærbørster, der dog ikke som Tilfældet er hos Mysis antage
Formen af Torner; 4) Viften, der forestiller en temmelig stor, oval, membranøs, fra den
ydre Side af Roddelen udgaaeude Plade, der medens Dyret lever er i en stadig vibrerende
Bevægelse og sammen med Iste Par Kjævefødders Vifte og Svommepalperne bidrager til
at vedligeholde den stadigt fornyede Strømning, af Våndet, der finder Sted under Ryg-
skjoldets Sidedele eller i Branchialcaviteterne ; langs Kanterne er denne Plade besat med
omtrent 24 korte tæt cilierede Børster.
Iste Par Kjævefødder (Kig. 12), der nedentil for en stor Del bedække de
øvrige Munddele, beståa af den egentlige Kjævedel, Palpen og Viften, hvilke 2 sidste ere
fæstede tæt sanunen ved det yderste Hjørne af Kjævedelens Basis. Kjævedeleu er
6-leddet, fodformig og ialmindelighed S-formigt bøiet ind mod den tilsvarende paa den
anden Side. Dens Grundled er meget stort og opfyldt af Muskler, der tjene til at beva^ge
saavel den følgende Del af samme som Palpen og Viften. Ved Enden gaar dette Led
indad ud i en kort afrundet med grove Børster besat Fortsats, der ialmindelighed mere
eller mindre fuldstændigt dækkes af det følgende Led. Dette saavelsom de 2 følgende,
der jevnt tiltager i Længde, ere noget pladeformige, idet de indad vise en skarp noget
bøiet og med stærke Fjan-børster besat Kant, uden at de imidlertid danne nogen tydeligt
16
afsat laminær Fortsats saaledes som Tilfældet er hos enkelte Arter af Sl. Mysis (f. Ex.
M. oculata). Det følgende Led, der med det foregaaende har en meget bevægelig Arti-
kulation og ialmindelighed danner med samme en stærk knæformig Bøining, er næsten ^
kølleformigt, stærkt indknebet ved Basis og udvidet i Enden; i begge Kanter er det besat
med en Del lange og tynde uregelmæssigt grupperede Børster. Dets lige afskaarne Ende
forbinder sig som det synes uden uogen synderligt bevægelig Articiilation med sidste Led.
Dette er særdeles lidet, af konisk Form og overalt tæt besat med fine Børster, hvoriblandt
man dog adskiller 6—8 betydeligt grovere i Kanterne saugtakkede og i en fin Spids eller
Endesnært udgaaende Torner: fra Enden af Leddet udgaar desuden en temmelig laug
ucilieret Torn, der er svagt krummet og forestiller Endekloen. Disse 2 sidste Led danne
tilsammen den bevægelige Endedel, der svarer til den saakaldte Tarsus paa de egentlige
Fødder og ere tilsammen omtrent af samme Længde som det foregaaende Led. Den
med Kjævedelens Grundled særdeles bevægeligt articulerede Svømme pal pe, der omtrent
er af hele Kjævedelens Længde, bestaar af en med stærke Muskler opfyldt Roddel og en
smalt tilløbende boielig Svolte. Roddeleu er stærkt indknebet ved Basis og dannef i
Enden udåd et skarpt fremspringende Hjørne. Svøben, der ved sin Forbindelse med Rod-
delen viser et lidet utydeligt Grundled, bestaar af 7 cylindriske Led, hvoraf det Iste er
længst, alle i Enden forsynede med 2 lange Fjærbørster. Viften, som hos næi-værende
Slægt kun er lidet udviklet. danner en liden ved en tyud Stilk til Kjævedelens Grundled
tæt bag Svømmepalpen fæstet oval membranøs Plade af en eiendommelig Structur. om-
trent som Amphipodernes Gjelleblade. Den er hos det levende Dyr i en stadig hurtigt
svingende Bevægelse fi'em og tilbage i den forreste Del af Branchialcaviteten og spiller
vistnok en vigtig Rolle ved Respirationen.
2det Par Kjævefødder (Tab. 1 Fig. 13, Tab. 2 Fig. 23, Tab. .5 Fig. 4) be-
staar som det foregaaende Par af en lileddet Stamme og en Svømmepalpe, hvorimod Viften
mangler. Svømmepalpen er fuldkommen af samme Udseende som Iste Par, alene med
den Forskjel, at den har et Led flere. Derimod er selve Stammen forholdsvis betydeligt
stærkere forhenget og af en mere fodformig Bygning. I Sammenligning med samme hos
Mysis er den af en meget kraftig Bygning. Grundleddet er forholdsvis betydelig kortere
end paa Iste Par, hvorimod 4de og ialmindelighed ogsaa 5te Led er meget stærkt for-
længede. Det første af disse 2 Led er noget bøiet og opfyldt af stærke i flere Buudter
fordelte Muskler, der tjene til at bevæge den følgende meget bevægelige Del af Kjæ>ve-
foden. Denne bestaar ligesom paa Iste Par af 2 Led, hvoraf det sidste er meget lidet
og ialmindelighed saa tæt besat med Børster, at Leddets nøiagtige {'orm er meget van-
skelig at opfatte uden ved stærk Compression. Man bemærker da (Tab. 1 Fig. 13), at
der foruden de talrige fine Haarbørster tindes laugs Kanterne af Leddet fæstede til sær-
egne Afsatser et større eller mindre Antal grovere eiendommeligt formede Børster eller
Torner, der ligesom beståa af 2 Dele en tykkere og stærkere i Kanterne grovt cilieret
17
Basaldel og en særdeles tynd og bøielig i eu iiii Spids udgaaende Endesnært. Fra Enden
af Leddet udgaar ligesom paa Iste Par eu mere eller mindre forlænget ucilieret Toi-n,
der maa betragtes som Endekloen.
De 6 Par Fød der (Tab. 1 Fig. 14—15, Tab. 2 Fig. 7, 16, 24, Tab. 5, Fig. 5,
6, 7), hvis usædvanlig spinkle og stærkt forlængede Form udgjør en af de for nærværende
Slægt mest udmærkeude Characterer, ere alle af samme Bygning og samtlige ægte Gang-
fødder (pereiopoda). ' De beståa af den -egentlige Fod og Svømmepalpen, hvilken sidste
i sin Bygning fuldkommeu stemmer overens med samme paa Kjævefødderne og har samme
AntalLed som paa 2detPar af disse. Den egentlige Fod lader sig ogsaa meget naturligt
aiiede af den for Kjævefødderne beski'evne Grundform, omend Leddenes Tal og Form
viser sig temmelig forskjellig. De 3 første Led vise omtrent samme Form som paa 2det
ParKjævefødder, dog med den Forskjel, at 3die Led her er forholdsvis betydelig smalere
og stærkere forlænget. Endnu mere gjælder dette 4de Led, der ofte er mere end dobbelt
saa langt som de 3 foregaaende tilsammeu og særdeles smalt. I sin bagre Kant er det
forsynet med en Del Knipper af meget korte Børster, hvoraf nogle ere grovere end de
øvrige og i den ene Kant forsynede med nogle faa Sidehaar (Tab. 1 Fig. 14')- Den føl-
gende Del af Foden, hvis Længde varierer hos de forskjellige Arter; men som ialminde-
lighed omtrent er af samme Længde som det foregaaende Led, med hvilket det har en
meget bevægelig Articulatiou, forestiller hvad man hos Sl. Mysis benævner Tarsen og
svarer til de 2 ydre Led paa Kjævefødderne. Hos Mysis er denne Del ialmindelighed
inddelt i et stort Antal korte med lange Børstebundter besatte Led, hvorved den bliver
særdeles bøielig og faar nogen Lighed med Svømmepalpernes Svøber. Hos nærværende
Slægt bestaar den kun af 3 sparsomt børstebesatte Led foruden den her meget tydelige
Endeklo, der dog rigtigst bør betragtes som et 4de Led svarende til sidste Led paa
Kjævefødderne. Ved stærk Forstørrelse bemærker man nemlig (Tab. 1 Fig. 14") nærmere
Basis af denne Endeklo en tydelig Tværsutur, der angiver Enden af det overmaade lille
og smale sidste Led, hvorfra den egentlige Klo først tager sin Begyndelse. Hvad de 3
foregaaende Leds Længdeforhold angaar, saa er det første af dem altid det længste og
ialmindelighed betydeligt længere end de 2 øvrige tilsammeu samt i Enden skjævt af-
skaaret i Retningen indenfra udåd. De 2 følgende Led ere paa de første Fodpar næsten
indbyrdes af samme Længde; paa de øwige tiltager imidlertid det sidste af dem betydeligt
i Længde, saa at det paa de hageste er mere end V2 Gang saa langt; ved Enden bærer
dette Led et Knippe længere Børster, der gruppere sig kostformigt omkring Endekloen.
Med Hensyn tilFøddernes indbyrdes Længde, saa er det Iste Par altid det korteste, hos
enkelte Arter meget betydeligt kortere end de øvrige, der hos de forskj ellige Arter tiltage
mere eller mindre hurtigt i Længde bagtil.
Som Vedhæng til de 2 hageste Fodpar kunne de 4 store Blade betragtes, der
tilsammeu danne den ofte særdeles store Klækkepose hos Hunnerne. Det forreste
3
18
Par af dis.se Blade (Tab. 1 Fig. 15) er af laiicetdannet Form med den ene Rand
stærkere bøiet end den anden og rundt om besat med lange cilierede Randborster. Det
bågeste Par (Fig. 16) er omtrent af samme Form, men mere end dobbelt saa stort og
saa stærkt bøiet, at det vanskeligt lader sig udbrede i samme Plan. Disse Blade mangle
forøvrigt ganske lios yngre Exemplarer og spire først ved Ovariernes Udvikling frem fra
Basis af de 2 bagre Fodpar, i Begyndelsen kun som smaa Knuder, der først senere lidt
efter lidt antage Formen af triangulære Blade (cfr. Tab. 2 Fig. 4). ' Udviklingen af Æg-
gene og Embryonerue har jeg fuudet nøie overensstemmende med samme hos Mysis.
Ligesom hos denne Slægt ere de retortformige Unger ordnede i Klækkeposen med den
største Regelmæssighed ved Siden af hinanden, saaledes at deres Forende altid vender
bagtil og opad mod Moderens Bugside, medens Haleenden er rettet lige fortil (cfr. Fig. Kj).
Ethvert af Bagkroppens 6 Segmenter er paa Bugsiden ved den bagre Rand for-
synet med et Par Lemmer, hvoraf det sidste Par er meget stærkt udviklet og forestiller
de ydre Halevedhæug. De 5 forreste Par af disse Lemmer, de saakaldte P le op oda ere
hos Huuuerne af et endnu mere rudimentært Udseende end hos Mysis, idet de lange og
stærke Fjærbørster, som hos denne sidste Slægt findes langs den undre Flade, her næsten
ganske synes at mangle. Forøvi'igt stemmer deres Bygning (Tab. 1 Fig. 18—20) temmelig nøie
overens med samme hos ovennævnte Slægt, med den Forskjel imidlertid, at de (især de bågeste
Par) ere forholdsvis betydelig tyndere og spinklere. Ligesom hos Mysis danne de alle udåd
en pladeformig Udviduiug, hvortil er fæstet et vist Antal (4—5) stærkt udviklede Høre-
børster, og vise sig herved ligesom delte i 2 Dele, en Basaldel og en betydelig tyndere
Endedel. Hos Mysis er denne sidste betydelig længere endBasaldelen, medens Forholdet
hos nærværende Slægt især paa de bagre Par er omvendt. Det Iste Par (Fig. 18) er det
mindste af alle og næsten ligesaa bredt som langt, de følgende tiltage jevnt i Længde
bagtil, saa at det sidste Par (Fig. 20) er mere end 3 Gange saa langt som det Iste.
De ydre Halevedhæug eller sidste Par Bagkropslemmer (Tab. 1 Fig. 23), der
sammen med det midterste Halevedhæng (telson) danne den saakaldte Halevifte (pinna
caudalis), beståa som hos Mysis af 2 fra en kort Roddel udgaaende smale, rundtom med
lange cilierede Randbørster besatte Plader, hvoraf den ydre er længst, overalt omtrent af
samme Brede og i Enden mere eller mindre lige afstumpet. Den indre Plade, der er
fæstet over den ydre, tildels dækkende samme fortil, afsmalnes efterhaanden bagtil og
ender stumpt tilspidset; ved Basis viser den en stærk rundagtig Opsvulmning, der om-
slutter en rummelig indre Hule, hvori man beuu"erker den for alle Mysider eiendommelige,
her glasklare og stærkt lysbrydende Otolith. Isolerer man denne, viser den ovenfra eller
nedenfra seet (Fig. 24) en noget uregelmæssig rund eller noget oval Form. Man be-
mærker i den en meget fin radiær Stribning og 3—4 noget stærkere concentriske Linier,
hvoraf den inderste omslutter ligesom en indre Kjærne, hvori bemærkes flere celleagtige
Legemer (vacuolæ). Seet fra Siden (Fig. 25) viser Otolithen en noget fladtrykt Form.
19
Dens nederste Side er ganske flad, hvorimod den øverste viser i Midten en tydelig am-
pulleformig Fremragning. De concentriske Linier, der bemærkedes naar Otolithen saaes
ovenfra eller nedenfra, sees nu at hidrøre fra en i det indi'e af Otolithens Substauts be-
liggende Del eller Kjærne, der i sit Omrids nøiagtig svarer til hele Otolithens Form og
ligesoni denne viser oventil i Midten en ampulleforraig Fremragning. Den nedre flade
Side af Otolithen er befæstet til den nedi'e Væg af den ovennævnte Cavitet ved Hjælp
af en Del fine, glasklare, næsten i enHalvkreds bøiede Traade, der med sine Ender træde
ind i Otolithens Substans, medens de modsatte Ender staa i umiddelbar Forbindelse med
det stærke Nerveplexus, som den indre Gren af den stærke i Roden af de ydre Hale-
vedhæng indtrædende Nervestamme danner paa den nedre Side af Hørecaviteten. Som
hos Mysis er denne indre Plade paa den øvre Flade udadtil rigeligt forsynet med korte
Hørebørster, der især ved Basis ere tæt sammentrængte, men som ogsaa strække sig
langs den ydre Rand umiddelbart ovenfor Raudbørsterne lige til Spidsen.
Det midterste Halevedhæng (telson) (Tab. 1 Fig. 26, Tab. 2 Fig. 8, 11, 17,
19, 25, Tab. .5 Fig. 9) er for nærværende Slægt af et meget characteristisk Udseende,
medens det kun viser ubetydelige Forskjelligheder hos de forskjellige Arter. Det er
pladeformigt og af en ganske usædvanlig Korthed, knu lidet mere end halvt saa langt
som sidste Bagkropssegment og neppe en Trediedel saa langt som de ydre Halevedhæng.
Af Form er det trapezoidiskt, fortil bredest med afrundede Hjørner, bagtil jevnt afsmal-
nende med næsten lige og fuldkommen glatte Sideraude. Den bagre Rand er mere eller
mindre lige afskaaret og bevæbnet med 4 stærke bagudrettede Torner, hvoraf ialminde-
lighed det indre Par er længst. Mellem de 2 inderste Torner udspringer desuden tæt
ind ved hinanden 2 fint cilierede Børster af forskjellig Længde hos de forskjellige Arter.
De fuldvoxue Hanuer af denne Slægt (Tab 1 Fig. 3) ere ialmindelighed noget
større end Hunnerne (hos Mysis er Forholdet omvendt), med hvem de i sin almindelige
Kropsform stemme temmelig nøie overens, med den Forskjel atBagkroppen er forholdsvis
stærkere udviklet. Derimod adskilles de strax ved den eiendommelige Bygning af flere
af Kroppens Vedhæng.
De øvre Antenners Peduukler (cfr. Tab. 1 Fig. 4, Tab. 2 Fig. 10, 18, 26,
Tab. 5 J*'ig. 10) ere forholdsvis af en betydelig kraftigere Bygning og deres sidste Led
større og mere udvidet mod Enden, ligesom ogsaa Svøberne synes at være længere end
hos Hunnerne. Som hos Mysis og overhovedet alle Mysider, udmærke disse Antenner sig
hos Hannerne ved et eiendommeligt fra Enden af Pedunkelen under Svøbernes Insertion
udgaaende Appendix, der imidlertid hos nærværende Slægt naar en stærkere Udvikling
end hos de fleste øvi-ige Mysider. Det er af stumpt konisk Form, omtrent af samme
Længde som Pedunkelens sidste Led og besat med en utallig Mængde eiendommelige
fine Traade eller Børster, der ordne sig i flere tætte Knipper udspredte i alle Retninger.
Isolerer man dette Vedhæng og lægger det, for at befordre dets Gjennemsigtighed, en
20
Stund i en svag Kalioplosning, etterat man ved Hjælp af en iiu Pensel har bortfjernet
Størsteparten af de ovenomtalte Børster, vil man bemærke (Tab. 1 Fig. 5), at disse sidste
udspringe alle langs den undre Flade af dette Vedhæng fra et smalt, opakt, Uere Gange
slyngeformigt bugtet Baand, der ved svag Forstørrelse viser en meget skarpt niarkeret
Tverstribning. Ved Anvendelsen af de stærkeste Forstørrelser viser det sig imidlertid
(Fig. 5'), at enliver af disse Tverstriber egentlig dannes af omtrent 8 tæt ved Siden af
hinanden i en Tverrad stillede smaa Knuder, hvoraf enhver giver Udspring til en af de
omtalte fine Børster, der synes at have en bevægelig Artikulation med samme. Hvad
disse Børster selv angaar, saa vise de sig under stærk Forstørrelse som fuldkommen
glasklare, noget lysbrydende, overalt lige tykke og i Enden stumpt tilrundede stavformige
Legemer, der nærmest i sit Udseende synes at stemme overens med de saakaldte Lugte-
papiller paa den ydre Svøbes inderste Del. Rimelig-vis ere de ogsaa Bærere for en eller
anden Slags mindre ditferentieret Sands, der rimeligvis staar midt iniellem Lugte- og
Folesandsen. Hos unge Hanner fattes disse Børster ganske, ligesom ogsaa det hele Ap-
pendix forst med Alderen lidt efter lidt danner sig.
Fødderne stemme i den egentlige Stammes Form og Bygning fuldkommen overens
med samme hos Hunnerne, men adskille sig ved en forholdsvis betydelig stærkere Ud-
vikling afSvømmepalperne, hvis Basaldel især er af en langt kraftigere Bygning og bredere
oval Form, indvendig opfyldt med særdeles stærke, i tiere Bundter fordelte Muskler (cfr.
Tab. 1 Fig 17, Tab. 3 Fig. 24).
De fra Basis af de 2 Par bagre Fødder udgaaende Plader, der danne Brystposeu
hos Hunnerne, mangle naturligvis ganske hos Hannerne. I deres Sted findes tæt bag
sidste Fodpars Insertion fæstede tæt ind mod hinanden til sidste Forkropssegments Bug-
side 2 smaa cylindriske f ortilkrummede Vedhæng, hvorigjennem vas deferens
testium fortsætter sig (Tab. 1 Fig. 17). Paa Spidsen af disse Vedhæng findes en spalt-
formig Aabning, der paa den øvre Side er bekrandset med (; tynde og hoiede Børster,
og til hvilken man hos Spiritusexemplarer ofte finder fastheftet en større eller mindre
Portion af en hvidagtig opak Materie, som er coaguleret Sæd.
Vi komme nu til den for Hannerne mest udmærkende Charakter, hvorved ogsaa nærvæ-
rende Slægt meget skarpt adskiller sig fra den typiske Slægt Mysis, nemlig Bagkropsl em-
mernes Bygning. Som bekjendt ere disse Lemmer hos Hannerne af Mysis fuldkommen af
samme Bygning som hos Hunnerne alene medlTndtagelse af 3die og 4de Par, der (især 4de Par)
antage en ganske eiendommelig Udvikling, hvis Betvdning endnu ikke er klart oplyst. Hos
nærværende Slægt optræde de derimod alle som stærkt udviklede tvegrenede Svømmeorganer
af en meget lignende Bygning som hos de høiere Decapoder. De beståa alle (Tab. 1
Fig. 21—23, Tab. 5 Fig. 11) af en stor pladeformig, aflang-firkantet med stærke Muskler
opfyldt Basaldel, til hvis lige afskaarne Ende ere fæstede tæt ved hinanden i Midten 3
Aarer eller Svømmeplader. Disse sidste ere omtrent af samme Længde, eller den indre
21
ubetydeligt kortere end den ydre, af en meget smal, næsten cylindrisk Form. afsmalnende
mod Enden, og inddelte i tiere korte tydeligt afsatte Led, hvoraf ethvert giver Udspring
til 2 lange cilierede Svømmebørster. Den ydre Aare bestaar ialmindelighed af 6 den indre
af 5 saadanne Led, hvoraf det Iste paa hver Gren er det største; paa den indre Aare er
dette Led udmærket ved en fra den ydre Kant ved Basis udgaaende temmelig stor la-
melløs Udvidning, der strækker sig paatværs over den ydre Aares Basis, og paa den tvert
afskaarne Ende er besat med 4 stærkt udviklede Hørebørster. Fra de øvrige Bagkrops-
lemmer adskiller imidlertid det Iste Par (Tab. 1 Fig. 21) sig ganske mærkeligt ved den
indre Aares rudimentære Udseende og eiendommelige Bygning. Den er her (Fig. 21')
uleddet, særdeles gjennemsigtig og membranøs samt neppe halvt saa lang som den ydre
Aare. Ved Basis viser den som paa de øvi-ige Par en ydre lamelløs med stærkt udviklede
Hørebørster besat Udvidning, hvorimod Endedelen danner en simpel noget indadkrummet
mod Enden udvidet og jevnt tilnindet Plade, der kim bærer en enkelt kort terminal Børste.
Paa Spiritusexemplarer viser denne ydi'e Del sig fyldt med et opakt granuleret Indhold,
der synes at være sammenløbet Blod. Endelig viser 4de Par (Tab. .5 Fig. 11) den For-
skjel, at den indi-e Gren er noget stærkere forlænget og at 3 af de yderste Børster i den
ydre Kant ere stærkere udviklede, gi'overe cilierede og paa en eiendommelig Maade bøiede.
Hos ganske unge Hanner ere Bagkropslemmerne fuldkommen af samme nidimentære Byg-
ning som hos Hunnerne. Det første Tegn til en Differentiering viser sig derved, at der
ved Basis af ethvert af disse Vedhæng danner sig udåd en liden Udbugtning. Denne
Udbugtning tiltager i Størrelse og skyder ud i en liden konisk Fortsats, som er det første
Anlæg til den ydre Aare. Samtidigt afsnører sig det inderste Stykke af Vedhænget til
et eget lidet Basalled, der mere og mere tiltager i Størrelse og i sit Inth-e vise tydelige
Spor til den senere optrædende stærke Muskulatur (cfr. Tab. 4 Fig. 29). Den indre Aare
er endnu fuldstændig af samme Udseende som Hunnens Bagkropslemmer, men lidt efter
lidt forlænges dens Endedel og afsnører sig, ligesom den nu betydeligt i Længde voxende
og fra Grundleddet tydeligt afsatte ydi-e Gren, i flere utydelige Led, hvorfra snart de i
Begyndelsen korte og ucilierede Svømmebørster spire frem.
Haleviften stemmer idethele temmelig nøie overens med samme hos Hunnerne.
Kun viser det midterste Halevedhæng hos enkelte Arter et noget forandret Forhold af
Endetornernes indbyrdes Længde.
De herhen hørende Arters Farvetegning er ganske eiendommelig og ofte sær-
deles vakker. Det prægtigt purpur- eller carminrøde Øiepigment er allerede ovenfor
omtalt. Den øvrige Krop er paa Grund af de særdeles tynde Integmnenter i høi Grad
gjennemsigtig og næsten fuldkommen vandklar. Paa visse Steder af Legemet findes imid-
lertid afsat et diffust mere eller mindre intensivt smukt orangefarvet Pigment, der giver
det hele Dyr et eiendommeligt broget Udseende. Ingen af disse Pigmentpletter have
imidlertid den for de egentlige Mysiser saa characteristiske stjerneformige Anordning,
22
men vise sig kun som jevne Shatteringer, der lidt efter, lidt tabe sig uden nogen bestemt
Begrændsning. Mest bemærkelige ere disse Pigmentpletter paa Bagkroppen, paa hvilken
hvert Segment i Regelen viser 2 saadanne, en dorsal og en ventraU hvilken sidste ialmin-
delighed er af en lysere, mere okergul Farve; paa sidste Segment løbe ialmindelighed
disse 2 Pletter paa Siderne over i hinanden. Paa Forkroppen findes ogsaa nogle uregel-
mæssige orangefarvede Shatteringer, baade paa de af Rygskjoldet ubedækkede Segmenter
og paa Rygskjoldet selv. Endelig ere ogsaa flere af Kroppens Vedhæng prydede med
det samme eiendommelige Pigment, og især samtlige Munddele i Regelen meget intensivt
carminrødt farvede. Hos enkelte Arter, f. Ex. B. Goésii, kommer hertil endnu et andet
meget forskjelligt Slags opakt Pigment, der findes afsat hist og her paa Kroppen saavel-
som paa dens Vedhæng i Form af smaa uregelmæssigt fordelte Pletter, der ved gjennem-
faldende Lys vise sig mørke, ved paafaldende Lys derimod af en melkehvid Farve. Æg-
gene i Brystposen (cfr. Tab. 2 Fig. 2, 14) ere i Begyndelsen ialmindelighed af en intensiv
blaagrøn Farve, men blive efterhvert som de udvikles mere og mere lyse, og naar Ungerne
ere fuldt udviklede er denne Farve ganske forsvunden, og den hele Brystpose viser da
(cfr. Tab. 1 Fig. 1) et svagt blegrødligt Skjær og lader i sin bagre Del Ungernes allerede
pigmenterede Øine skinne igjennein som smaa intensivt røde Punkter. — Igjennem de
gjennemsigtige Integumenter kunne ogsaa hos det levende Dyr flere af de indre Organer
med mere eller mindre Tydelighed skjelnes; saaledes den store kugleformige ialminde-
lighed ined brunrødligt Indhold fyldte Tyggemave, der indtager Størsteparten af den
forreste Del af Cephalothorax foran Tverfuren; de smukt gulfarvede med store lysbry-
dende Fedtkugler fyldte Leversække, der vise nøiagtigt samme Form og Tal som hos
Mysis; det umiddelbart under Rygskjoldet beliggende livligt pulserede spindelformige
Hjerte; den i hele Bagkroppens Længde tydelige, ved sine eiendommelige undulerende
Bevægelser let bemærkelige Tarm; endelig hos de fuldvoxne Hunner de mere eller mindre
stærkt udviklede, ofte Størsteparten af Forkroppens Længde indtagende ved sin opake
blaalige Farve meget iøinefaldende Ovarier og hos Hannerne de mindre let bemærkelige
Sæ^dstokke med sine kugleformige Blindsække og sine lange og stærke i sidste Forkrops-
segment stærkt bøiede Udførselsgauge.
Arterne af Slægten Erythrops ere alle ægte Dybvandsformer. Kun en af Arterne,
E. pygmæa, findes lige op til .5—0 Favne; de øvrige optræde først i en langt betydeligere
Dybde, og enkelte Arter gaa ned til de allerstørste ved vore Kyster undersøgte Dyb
(400—500 F.). De synes alle at foretrække blød, dyndet eller leret Bund, og rimeligvis
ere de saa særdeles forlængede tyude Fødder netop afpassede efter denne Levevis. I
sine Bevægelser synes de ikke at være synderligt livlige og staa i denne Henseende
langt tilbage for deres ved Stranden levende Slægtninge, de egentlige Mysiser, hvis livlige
ofte lynsnare og elegante Bevægelser ere noksom bekjendte. L^lmindelighed spadsere de
ved Hjælp af sine enormt forlængede i alle Retninger udsprikede Fødder ganske langsomt
23
henad Biuiden af det Kar, hvori man har dem, og gjøre kun af og til en Udflugt høiere
op i Våndet. Kommer man dem nær med en Gjenstand, vide de dog meget behændigt
at imdgaa samme, idet de ved en hiu-tig Bevægelse af Bagkroppen gjøre et Spring til
Siden. De fuldt udviklede Hanner ere, som man kunde vente alderes stærkere udviklede
Svømmeredskaber, langt livligere i sine Bevægelser end Hunnerne og bevæge sig ofte
temmelig raskt omkring i Våndet baade ved Hjælp af Svømmepalperne og Bagkropslem-
merne. De synes dog ligesaa lidt som Hunnerne at, fjerne sig meget langt fra det Strøg
af Bunden, hvor de oprindelig færdes.
Til at fange disse fine Smaakrebse levende og uskadte er den almindeligt benyttede
tunge Jernski-abe lidet hensigtsmæssig. Man vil sjeldent paa denne Maade erholde andet
end kvæstede og mutilerede Exemplarer og neppe nogensinde blive sat istand til at
iagttage dem levende. Til disses saavelsom andre fint organiserede Sjødyi's Indfangning
har jeg med stort Held anvendt en eiendommeligt construeret meget let, med en Pose
af fint Gaze forsynet Bundskrabe, der helst bør være forsynet med et Par Meier under,
for at den kun ganske løst kan fare hen over Overfladen af Bunden og kun optage i sig
en ubetydelig Portion af det allerøverste Lag Mudder. Helder man alt dette, efterat
man forsigtigt har skyllet Posen saa at de finere Partikler af Mudderet blive udskillede,
i et Glas med friskt Sjøvand, vil man snart bemærke, at der paa Oveiiiaden af Mudderet
samler sig forskjellige mindre Sjødyi-, hvoriblandt Arter af nærværende Slægt ikke sjel-
dent ere repræsenterede og det ofte i et særdeles betydeligt Antal.
Slægten Erythrops er sandsynligvis egentlig arktisk. Den typiske Art, E. Goesii
(Mysis erythrophthalma Goes) blev først funden ved Finmarken og Spitsbergen, og ved
Lofoten har jeg fundet saavel denne som de øvrige Arter, alene med Undtagelse af E.
pygmæa, der imidlertid vistnok ved nærmere Undersøgelse ogsaa vil blive fundet her.
Alle Arter gaa vistnok laugs vor hele Kyst lige til Christianiafjorden, men under Forholde,
der netop synes at bekræfte deres arktiske Oprindelse. De synes nemlig næsten udeluk-
kende at forekomme i de dybe Fjorde, hvis Fauna ialmindelighed viser en ganske særegen
og fra samme ved Havkysterne forskjellig Character, og optræde her i størst Mængde i
den inderste Del af samme, der ofte danner ganske isolerede Dybbasiner med en hel
Fauna af eiendommelige Dyreformer af paatagelig arktisk Oprindelse. ')
De til nærværende Slægt henhørende 5 Arter staa hinanden særdeles nær, saa
nær, at jeg ved enkelte af dem endog i Begyndelsen har været i Tvivl om deres Beretti-
gelse som selvstændige Arter. Da jeg imidlertid under mine i en Række af Aar anstil-
lede zoologiske Forskninger har havt Anledning til at undersøge talrige Exemplarer af
alle Arter fra de forskjelligste Localiteter af vor Kyst og altid har fundet de nedenfor
opførte Characterer constante, kan jeg ikke andet end for Tiden anse disse Arters Op-
'J Se herom: M. Sårs, Om arktiske Dyreformer i Christianiafjorden. Vid.-Selsk. Forhandl, f. 1865.
og G. O. Sårs, Undersegelser over Christianiafjordens Dybvandsfauna. Nyt Magazin f. Naturv. 1869.
24
stilling som fuldt berettiget, om det end ikke synes saa urimeligt, at de ere af forholdsvis
ny Oprindelse og fra først af virkelig kun have repræseuteret Varieteter af en og samme
Art. Som Artskjendemærker kunne tjene: den almindelige Kropsform, Forholdet af Ryg-
skjoldets forreste Rand (Pandepladen), Øinenes Størrelse og Form, det bladdannede Ved-
hængs Form og Bevæbning, Foddernes Længde indbyrdes og i Forhold til Kroppen samt
deres Leds indbyrdes Længdeforhokl, tildels ogsaa 2det Par Kjævefødders Bygning, fremdeles
det midterste Halevedhængs Form og Lændeforholdet af dets Endetorner, endelig ogsaa til-
dels de ydre Halevedhæng. Ogsaa vil de fuldvoxne Individers Størrelse samt den Dybde,
hvori de forekomme kunne tjene som praktiske Kjeudemærker, mindre Farven, der synes
at vexle adskilligt og ialmiudelighed er intensivere jo høiere op de findes. Til lettere
Oversigt meddeles i det hosføiede Schema nogle af de vigtigste af de ovenfor berørte
Aitskjendemærker.
Erythrops.
Sqamæ
antenn,
infcrior.
margine
externo
nudo;
oculi
niagni basibus
[ approximatis;
Ipedes posteri-
ores corpore
■posticu multo\
(breviores ; tel
son margine
postieo
leviter arcuato, aculeis terpiinalibus extemis^
internis multo brevioribus; maxillipedes 2di^
paris magni et validi, parte terminali articiilo)
antecedenti longitudine circiter æqvali, articulol
ultimo brevi, et valde hirsuto.
omnino recto, aculeis terminalibus (feminæ)^
fere æqvalibus; maxillipedes 2di p.iris breves/
et debiles, parte terminali articulo anteccdente)
breviore; articulo ultimo sat magno, subco-
nico et sparse piloso.
Goesii.
parvi intervallo sat longo a se disjuncti: pedes posterioresl
corpore postieo, pinna caudali excepta, longiores; telson (
margine postieo recto, aculeis terminalibus valiSis et (in j
' femina) fere æqvalibus. J
pi/gtna
niicrophthalma.
serrato,
apice
('fere ad lineam rectam truncato; pedes posteriores corpus ^
iposticum longitudine circiter æqvantes; telson margine po- (
jstico recto. aculeis terminalibus validis et (in femina) fere [
' æqvalibus. '
perobliqve truncato ; pedes posteriores corpore postieo multo 1
'longiores: telson margine postieo leviter arcuato, aculei:
^ minalibus parvis, externis internis brevioribus.
I multo I
eis ter->
serrata.
ahyssorum.
1. Erythrops Goesii, G. 0. S.
(Tab. 1.)
Mysis erythrophthalma, Goés: Crustacea deeapoda marina Sveciæ pg. 18.
Nematopus Goesii, G. 0. Sårs, Beretning om en i Sommeren 1865 foretagen zoologisk Reise
ved Rysterne af Christianias og Christiansands Stifter pg. 1.5.
Diagnose: Scutum dorsale supra visum ubiqve fere eadem latitudine, margine
frontali parum arcuato in medio vero prominulo et auguste rotundato vel processum
25
brevern sed distinctura lingvæformem inter bases ociilorum promiueiitein formante. Corpus
posticum sublineare cephalothorace raulto angustius, segraento ultimo sat elongato sed
antecedentibus duobus juuctis breviore. Oculi permagni et complanati, basibus approxi-
matis, latiores qvam longiores, pigmento supra viso intus profunde emarginato et partes
duas tertias longitudinis oculi ocupante, pedunculi margine anteriore qvam posteriore multo
(fere duplo) longiore. Sqvamæ antenn, inferior. pedunculos antenn, supeiior. qvarta cir-
citer parte longitudinis superantes, pedunculis inferiorum tertia parte longiores, forma
lineari, latitudine fere ubiqve eadem et qvartam longitudinis partem parum superante,
antice obliqvissime truncatæ, margine exteriore nudo et dente valido terminato, setis
marginis interioris et apicis circiter 30. Pedes qvam solito breviores, postice sensim
longitudine increscentes, ultimum par refiexum segmentum penultimum corporis postici vix
superans. Pars eorum terminalis (tarsus) articulo autecedente vix longior, articulo Imo
ceteris 2 junctis tertia cirtiter parte longiore. Telson ad basiu duplo latins qvam ad
apicem, marginibus lateralibus subrectis, posteriore leviter arcuato, aculeis terminalibus
internis externis duplo longioribus. Color albido-hyaliuus læte aurantiaco et fulvo varie-
gatus. Longit. feminæ oviferæ circiter 10 Mm.
Denne Art er den først opdagede af Slægten og kan betragtes som den typiske Art.
Totallængden af de fuldvoxne Hunner er omtrent 10 Mm. (fra Enden af de nedi'e
Antenners bladdannede Vedhæng til Enden af de ydre Halevedhæng). Hannerne ere i
Regelen noget længere. Kropformen (cfr. Fig. 1—3) er let og zirlig. Ovenfra seet (Fig.
2) er Rygskjoldet næsten overalt af samme Brede, kun høist ubetydeligt udvidet bagtil.
Dets forreste Rand eller Panderanden (cfr. Fig. 2 og 4) er kun ganske svagt bueformigt
bøiet eller næsten lige afskaaret, men viser paa Midten en skarpt afsat smalt tilruudet
tungeformig Fortsats, der skyder sig frem mellem Roden af Øinene uden dog at overrage
samme. Bagki-oppeu, der er betydelig smalere end Cepbalotliorax er lineær, og dens
sidste Segment længst, dog adskilligt kortere end de 2 foregaaende tilsammen.
Øinene ere hos denne Art af en ganske usædvanlig Størrelse og ogsaa mere flad-
trykte end hos de øvi-ige Arter, samt fæstede tæt ind ved hinanden i Midtlinien. Ovenfra
seede (cfi*. Fig. 4) vise de en meget bred pæredannet Form, med Breden endog noget større
end Længden, og ere temmelig uligesidede, idet den forreste Rand er betydeligt (næsten dob-
belt) længere end den bågeste. Pigmentet indtager en temmelig betydelig Del af Øinenes
øvre Flade og er indad dybt udrandet eller visende en meget udpræget nyredannet Form.
De øvre Antenners Pedunkler ere hos Hunnerne (Fig. 6) meget spæd og kun lidet
længere end Øinene, hos Hannerne (Fig. 4) som sædvanlig af robustere Bygning.
De nedre Antenners bladdannede Vedhæng (Fig. 7), der kun med omtrent Y^ af sin
Længde overrager de øvre Antenners Pedunkler og omtrent er Vg længere ond de undre
Antenners Skaft, er af en temmelig smal og langstrakt lineær Form, med Breden udgjø-
rende mellem ^|^ og Vs af Bladets Længde. Dets ydre Rand er næsten lige eller høist
26
ubetydeligt concaveret; den indre viser omvendt eu meget svag Convexitet; Enden er
meget skraat afskaaret i Retningen indenfra udåd, saa at det indre fremspringende Hjørne
næsten indtager V^ af hele Bladets Længde. Den ydre Rand er fuldkommen glat uden
Spor af Børster eller Torner, men gaar fortil ud i en usædvanlig lang og stærk noget
udadbøiet tandformig Fortsats; til hele den indre og forreste skjævt afskaarne Rand er
derimod fæstede til særegne Afsatser en Række af omtrent 30 meget lange og stærke
utydeligt leddede Fjærbørster.
■ 2det Par Kjævefødder (Fig. 13) ere af en meget kraftig Bygning. Det 4de Led
er især meget stærkt udviklet, ligesaa langt som de 3 foregaaende tilsammen samt tem-
melig stærkt bøiet med den indre Rand i Midten tydeligt indbugtet. Endedelen eller
Tarsen er ligeledes stærkt udviklet og omtrent af foregaaende Leds Læ^ngde. Dens sidste
Led er af oval Form, neppe en Trediepart saa langt som det andet og overalt saa tæt
besat med fine Haarbørster, at Ledets Form først ved Gompression bliver synligt (Fig. 13');
den fra Enden af Leddet udgaaende Endetorn eller Klo er meget liden, kun af Leddets
halve Længde; i Kanterne af Leddet findes paa hver Side, fæstede til særegne Afsatser,
B — 7 af de ovenfor omtalte eiendommelige med traadformig Endesnært forsynede cilie-
rede Torner.
Fødderne (Fig. 14, 15) vise den for Slægten eiendommelige tynde og spinkle
Form, skjøndt de i denne Henseende endnu langt overtræifes af samme hos flere af de
øvi'ige Arter. De tiltage jevnt og ikke synderligt betydeligt i Længde bagtil. Iste Par
rækker fremstrakt næsten til Enden af de øvre Antenners Pedunkler eller er omtrent af
Rygskjoldets Længde, medens sidste Par er Vs længere og tilbagestrakt naar omtrent til
Begyndelsen af sidste Bagkropssegment. Endedelen eller Tarsen er paa de forreste Par
(Fig. 14) betydelig kortere end det foregaaende Led, men bliver paa de bågeste Par
(Fig. 15) omtrent af samme Læmgde som dette; dens Iste Led er paa disse sidste Par
omtrent V^ længere end de 2 øvrige tilsammen. Svømmepalpen er paa Iste Par omtrent
halvt saa laug som selve Foden, hvorimod den paa de bågeste Par neppe er mere end
V3 saa lang; dens Endesvøbe er paa alle Fodpar delt i 5 Led. Fødderne ere hos nær-
værende Art rigeligere forsynede med Børster end hos de øvrige; paa 4de Led tæller
man saaledes i den indre Kant 8 — 10 Børsteknipper, hvoraf enkelte ere temmelig lange
og vise en enkelt grovere i den ene Kant ved Roden grovt cilieret Børste (Fig. 14').
Det midterste Halevedhæng (Fig. 26) er lidt mere end halvt saa langt som sidste
Bagki-opssegment, dets Brede ved Basis noget større end La^ngdeu og omtrent dobbelt
saa stor som Bredeu bagtil; Sidekanterne ere næsten fuldstændig lige, medens den bagi-e
Rand viser en tydelig skjønt svag Convexitet. Af de 4 Endetorner ere de 2 inderste
næsten dobbelt saa lange som de 2 ydre og ikke fuldt af Vedhængets halve Længde
samt lige bagudrettede, medens de ydre fra Sidehjørnerne udgaaende Torner ere rettede
27
noget skraat uclad til Siderne; de 2 cilierede tæt ind ved hinanden i Midtlinien fæstede
Børster overrage ikke saa ubetydeligt de indre Torners Spids.
De ydre Halevedhængs indre Plade (cfr. Fig. 23) er omtrent Ve kortere end den
ydre og viser i den indre Rand intet Spor af den eiendommelige tandede Bevæbning, som
findes her hos enkelte af de øvi-ige Arter.
De fuldvoxne Hanner (Fig. 3) ere i Regelen temmelig betydeligt større end Hunnerne
og vise forøvrigt de for Slægten characteristiske ovenfor nærmere omtalte Eiendommeligheder.
Farven er hos denne Art vaki'ere og mere broget end hos nogen af de øvrige.
De orangefarvede Pletter paa Rygsiden af For- og Bagkroppen ere intensivere, næsten
morgenrøde, og Bagkroppens ventrale Pigmentpletter vise en tydelig forskjellig smuk gul
Farve. Det eiendommelige opakt-hvide Pigment, der hos denne Art findes afsat i Form
af smaa Pletter hist og her overalt paa Ivi-oppen og dens Vedhæng, bidrage endmere til
at fremhæve de øviige Farver. Øinenes Pigment have en pragtfuld lakrød eller carminrød
Farve ; ved nøiere Undersøgelse viser desuden enhver Facette sig omgiven af en smal
kridhvid Rand, hvorved disse Organers pragtfulde Udseende endmere forhøies.
Nærværende Art blev som anført først funden af Loven ved Finmarken og senere
af Goes gjenfunden ved Spitsbergen. Ved vore Kyster har jeg truffet den paa 5 langt
fra hinanden beliggende Localiteter nemlig: ved Lofoten, hvor den forekommer i stor
Mængde paa en Localitet ved Fiskeværet Brettesnæs paa 30—40 Favnes Dyb, blød Bund,
mellem løsrevne og af Strømmen her lidt efter lidt ophobede Alger (Fiskernes „Daugras"),
sjeldnere indtil 80—100 F.; i Hardangerfjorden ved Utne paa 30—40 F.s Dyb temmelig
sjelden; i Spindfjorden ved Farsund paa 50— 60 F.s Dyb, blød Mudderbiind; i Langesunds-
fjorden ligeledes paa .50 — 60 F.s Dyb, blød Lerbund ikke ualmindelig; endelig i Christi-
aniafj orden ved Drøbak paa 40—50 F.s Dyb kun i et Par Exemplarer.
Arten er især characteriseret ved sine usædvanligt store og stærkt afplattede Øine
og ved det midterste Halevedhængs Form og Tornbevæbning.
2. E r y t h r 0 p s s e r r a t a. G. 0. S.
(Tab. 2 Fig. 1 — 12).
Nematopus serratus, G. 0. Sårs, Beretning om en i Sommeren 1862 foretagen zoologisk Reise
i Christianias og Trondhjems Stifter, pg. 43.
— = — Norman, Last Eeport on Dredging among the Shetland Isles pg. 270.
Diagnose. Corporis forma qvam in E. Goesii paulo gracilior. Scutiim dorsale
antice qvam postice multo angustius, margine frontali sat arcuato et in medio paulo pro-
minulo nullum vero processum lingvæformem distinctum formante. Corpus posticum gracile,
segniento ultimo sat elongato antecedentibus 2 junctis longitudine circiter æqvali. Oculi sat
4*
•28
niagni, basibus approximatis, æqve lougi ac lati margiiie antico qvam postico aliqvanto
lougiore, pigmento inaguo supra viso reiiiformi. Sqvamæ antenn, inferior. vix 3tia parte
peduuculis longiores, anguste liueares, apicem versus paulo attenuatæ et feie ad lineani
rectam truncatæ, margine externo in dentes 7—8 validos antice vergentes anterioreni an-
gulum internum longe superantem diviso, setis marginis interioris et apicis circiter 96.
Pedes tenuissinii postice valde longitudine increscentes,q)ar posticum reflexum ad apicem
segmenti ultimi porrectum ; pars eorum terminalis in paribus posterioribus articulum antece-
dentem longitudine longe superans, articulo ejus lino ceteris 2 junctis duplo longiore.
Telson ad apicem ad lineam rectam truncatum, marginibus lateralibus leviter concavis,
aculeis terniinalibus fortissimis et in feniina fere æqvalibus. Appendicum candæ lateralium
lamina interna externa qvarta parte brevior, margine interiore sub setis marginalibus
in tota longitudine subtiliter serrulato. Longit. feminæ adultæ circiter 11 Mm.
Kropsformen- er hos denne Art forholdsvis endnu noget spædere og mere lang-
strakt end hos E. Goesii. Eygskjoldet er ovenfra seet (Fig. 1) fortil snålere og udvides
tydeligt i sin bågeste Del. Dets forreste Kand eller Panderanden (cfr. Fig. 10) er tem-
melig stærkt bueformigt bøiet og paa Midten noget uddragen eller fremstaaende, uden
imidlertid at danne nogen saadan distinct smal tungeformig Førtsats som hos E. Goesii.
Bagki-oppen er noget skjøndt ikke betydeligt smalere end Rygskjoldets forreste Del og
forholdsvis noget længere end hos foregaaende Art; navnlig er sidste Segment usæd-
vanligt stærkt forlænget og omtrent af samme Længde som de 3 foregaaende Segmenter
tilsammen.
Øinene (cfr. Fig. 10), der ligesom hos foregaaende Art ere fæstede tæt sammen
med sine spids tilløbende indre Ender, ere forholdsvis noget mindre end hos denne Art,
ikke saa stærkt afplattede og mindre uligesidede, med Breden og Længden omtrent lige-
store. Pigmentet indtager som hos foregaaende Art en l)etydelig Del af Øinenes øvre
Flade og viser som hos denne en tydelig nyredannet Form, idet den indre Rand i Midten
er dylit udrandet.
De øvre Antenner ere fuldstændig af samme Form og Bygning som hos foregaa-
ende Art. Derimod viser de nedre Antenners bladdannede Vedhæng (Fig. 3) et temmelig
forskjelligt Udseende. Det er betydeligt smalere og mere langstrakt, mere end 5 Gange
saa langt som bredt og noget afsmalnende mod Enden, der er næsten lige afskaaret med
• det indre Hjørne kun lidet fremragende. Den ydre lige Rand, der hos foregaaende Art
var fuldkommen jevn og glat, er her delt i 0—8 stærke fortilrettede Tænder, hvoraf den
forreste indtager det ydre Hjørne af Bladets afskaarne Ende og med sin Spids langt
overrager det indre Hjørne; den hageste Tand udgaar omtrent fra Enden af Bladets første
Trediedel og bag denne er den ydre Rand fuldkommen glat og jevn. Den indre Rand
viser en svag og jevn Convexitet og fra denne og Spidsen udgaa omtrent 20 lange
FjaTbørster.
29
2det Par Kjævefødder ligne meget samme hos foregaaende Art alene med den
Forskjel, at deres 2 sidsteLed ere uoget mere forlængede, saa at de tilsammen ikke ere
ubetydeligt længere end det foregaaende Led.
Fødderne (cfr. Fig. 2) ere hos nærværende Art betydeligt stærkere forlængede
end hosE. Goesii og af en særdeles tynd næsten traaddannet Form. Dette gjælder imid-
lertid ikke saameget Iste Far, der i sit Længdeforhold temmelig nøie svarer til samme
hos hin Art. Derimod tiltage de følgende Fodpar hos nærværende Art meget hnrtigere
iLængde bagtil, saa at de bågeste (Fig. 7) næsten blive dobbelt saa lange som Iste Par.
Det er især Endedelen, som herved tiltager i Længde. Medens nemlig denne paa Iste
Par ligesom hos foregaaende Art er kortere end det foregaaende Led, bliver den paa de
bågeste Par betydeligt (omtrent Ve) længere end dette Led. Paa Endedelen er det atter
Iste Led som stærkest forlænges; dette Led er nemlig paa de bågeste Par mere end
dobbelt saa langt som de 2 følgende tilsammen, medens det paa Iste Par omtrent er af
samme Længde som disse. Sidste Par, som er det keugste af alle, rækker tilbagestrakt
udover Enden af sidste Bagkropssegment. Svømmepalpernes Endedel har 1 Led tiere
end hos foregaaende Art, idet der paa Iste Par Kjævefødder tindes 8, paa 2det Par og
samtlige Fødder 9 Led.
Det midterste Halevedhæng (Fig. 8), der er af samme Størrelse som hos fore-
gaaende Art, viser dog ved nøiere Undersøgelse en noget forskjellig Form, idet Sidekan-
terne her ere tydeligt skjøndt svagt concaverede og den bagre Raud fuldkommen lige
afskaaret, alene med 3 svage Lidbugtninger mellem Insertionspunkterne for Endetornerne;
disse sidste ere (Fig. 9) usædvanlig stærke, alle lige bagudrette og indbyi-des næsten af
samme Længde, eller det indre Par kun høist ubetydeligt længere end det ydre; de 2
mediane cilierede Børster række neppe udenfor Enden af det indre Par Torner.
De ydre Halevedhæng (cfr. Fig. 11) vise omtrent samme Form og indbyrdes Længde-
forhold af deres Plader som hos E. Goesii, men adskille sig derved, at den indi'e Plade
har den indre Rand under Randbørsterne i sin hele Længd-e tint saugtakket (Fig. 12).
De fuldvoxne Hanner, der i sin almindelige Kropsform temmelig ligne Hunnerne
af foregaaende Art, have de øvre Antenners Pedunkler forholdsvis af en 'endnu tykkere
og plumpere Bygning end hos denne Art, hvorimod det børstebesatte Endevedhæng s\nies
at være kortere (cfi-. Fig. 10). Det midterste Halevedhæng (Fig. 11) har ligesom hos
Hunnerne den bagre Rand fuldkommen lige afskaaren, men adskiller sig mærkeligt derved,
at det ydre Par Endetorner forholdsvis er betydeligt kortere, medens det indre Par om-
trent er som hos Hunnen.
Farven er hos denne Art betydelig blegere end hos foregaaende og de orange-
farvede Shatteringer langtfra saa tydeligt udprægede. Ofte er den næsten ganske farveløs
og alene paa Undersiden af Bagki'oppens Segmenter bemærkes svage Spor af de her fore-
kommende gulagtige Pigmentpletter. Af det eiendommelige kridhvide Pigment, der smykker
30
foregaaende Art, findes her intet Spor. Øinenes Pigment viser derimod altid en meget
lignende prægtig høirød Farve.
Nærvæende Art .synes af alle at være den hyppigst ved vore Kyster forekommende.
Jeg har truffet den langs vor hele Kyst indtil Lofoten, hvor den forekommer i største
Mængde paa 80—200 Favnes Dyb. I Christianiatj orden forekommer den skjøndt temmelig
sparsomt lige ind i den inderste Del i Nærheden af Christiania paa 30—40 Favnes Dyb,
som er den mindste Dybde, jeg har fundet den paa; i stor Mængde forekommer den
derimod ved Drøbak ligesom ogsaa paa flere andre Punkter her i Fjorden paa 50 — 100
Favnes Dyb. Ligesom de øvrige Arter synes den at optræde i størst Mængde i de dybe
Fjorde (foruden i Christianiatjorden har jeg saaledes fundet den meget almindeligt i Har-
dangertjorden og Trondhjemsijorden), men forekommer ogsaa af og til lige ud ved Hav-
kystenie f. Ex. ved Christiansund, hvor den ifølge privat Meddelelse allerede for længere
Tid siden er funden af Prof. Lilljeborg. Nylig er denne Art ogsaa funden ved Shetlands-
øerne af den bekj endte engelske Zoolog Norman. I sin Levevis ligner den foregaa-
ende Alt. Ligesom denne er den en ægteBundform og synes kun lidet at fjerne sig fra
de Punkter af Havbunden, hvor den har valgt sit Standkvarter og hvor man ofte kan
træffe dem sammen i ganske enorme Mængder, Hanner, Hunner og Unger om hverandre.
Den findes altid kun paa blød leret Bund og dens saa enormt forlængede Fødder er uden
Tvivl afpasset efter denne Levevis.
Ai-ten er især characteriseret ved Formen og Bevæbningen af de under Antenners
bladdannede Vedhæng.
3. E r y t h r 0 p s ni i c r o p h t h a I m a. G. 0. S.
(Tab. 2 Fig. 13-191.
Nematopus microps, G. 0. Sårs: Beretning om en i Sommeren 186.3 foretagen zoologisk Reise
i Christiania Stift. Pg. 32; V- ^ '' ■
Diagnose. Corporis forma qvam in ceteris speciebus paulo robustior, cepha-
lothorace imprimis sat dilatato, antice et postice fere æqve lato, parte antica ante suturam
transversam supine valde arcuata et qvasi gibbosa. Margo frontalis in medio sat pro-
ductus et late rotundatus. Corpus posticum sublineare cephalothorace multo angustius,
segmento ultimo antecedentibus 2 junctis multo breviore. Oculi qvam solito minores et
intervallo sat longo a se disjuncti, æqve lati ac longi, fere æqvilaterales, pigmento supine
partem minorem marginalem occupante et saturatius qvam in ceteris speciebus colorato.
Sqvamæ antenn, inferior. breves qvinta circiter parte longitudinis pedunculos superantes,
forma fere eadem ac in E. Goesii sed paulo angustiores setis marginis interioris et apicis
paucioribus (circiter 2G). Maxillipedes 2di paris validi, articulo penultimo sat elongato
31
et antecedenti fere longitudine æqvali. Pedes tenuissimi et qvam in E. serrato adliuc
magis elougati, parte termiuali in Imo pari articulo antecedenti lojigitudine æqvali in
ceteris paribus multo longiore; ultimum par reflexum ad apiceni fere telsonis poiTCCtum.
Telson forma fere eadem ac in E. seiTata, margine postico ad lineam rectani truncato,
aculeis terminalibus validissimis et in femina fere æqvalibus. dimidiam telsonis longitu-
dinem æqvantibus. Appendicum caudæ lateralium laniina interna externa parmn brevior,
margine interno sub setis marginalibus subtiliter serrulato. Appendix maris pedunculi
antenn, superior, terminalis qvam in ceteris speciebus major setis densioribus et longio-
ribus. Longit femiuæ adultæ parum supra 9 Mm.
Denne Ai't kjendes strax fra de øvrige ved den usædvanligt brede og plumpe Form
af Forkroppen, der fortil er ligesaa bred som bagtil (cfr. Fig. 13); seet fra Siden (Fig.
14) viser den forreste Del foran Tverfuren sig oventil meget stærkt bvælvet eller ligesom
puklet og opfyldes næsten ganske af den hos nærværende Art særdeles voluminøse Tygge-
mave. Rygskjoldets forreste Rand (cfr. Fig. 18) er i Midten temmelig stærkt udbugtet,
dannende en bred, jevnt tilrundet, mellem Basis af Øinene fi-emskydeude Pandeplade.
Bagkroppen er som hos de øvi-ige Ai-ter af en meget spinkel Form og næsten overalt af
samme Brede; dens sidste Segment er forholdsvis kortere end hos foregaaende Ait og
paa langt nær ikke saa langt som de 2 foregaaende Segmenter tilsammen.
Øinene (cfr. Fig. 18) er hos nærværende Art usædvanlig smaa og deres Insertions-
punkter adskilte ved et temmelig betydeligt Mellemrum, hvorved det forreste Parti eller,
om man vil kalde det saa, Ansigtsdelen faar et ganske særeget Physiognomi. Deres
Form er ogsaa noget forskjellig fra samme hos de øvi-ige Arter, idet her den forreste og
bågeste Rand næsten ere lige lange og Brede og Længde omtrent ens, hvorved de faa
en mere regelmæssig kort pæredannet Form; ogsaa ere de mindre afplattede, saa at de
seede fra en af Kanterne (cfr. Fig. 14) vise en temmelig regelmæssig oval Form. Pig-
mentet, der er af en dybere carminrød Farve end hos de 2 foregaaende Arter, indtager
her en forholdsvis betydelig mindre Del af Øiets øvi-e Flade og viser sig indad jevnt ud-
randet og hos levende Exemplarer begrændset af en smal ki-idhvid Linie.
De nedi'e Antenners bladdannede Vedhæng (Fig. 15) er forholdsvis mindre og
smalere end hos de foregaaende Arter, kun lidet overragende de øvre Antenners Peduukler
og kun Vs længere end de undre Antenners Skaft. I sin Form ligner det forøvrigt meget
samme hos E. Goésii. Ligesom hos denne Art er det i Enden meget skjævt afskaaret
med det indre Hjørne indtagende omtrent V? af Bladets hele Længde. Den ycb-e Rand
er fuldkommen jevn og glat, i sin forreste Del meget svagt concav og ender med en
stærk tornformig Fortsats. Fra den intlre svagt bøiede Rand og Spidsen udgaa tilsammen
omtrent 26 lange Fjærbørster.
2detParKjævefødder ligne samme hos foregaaende Art, alene med den Forskjel, at
næstsidsteLed er noget mere forlænget og omtrent at samme Længde som det foregaaende Led.
32
Foclderne (P"ig. Ui) ere hos nærværende Art endnii noget mere forlængede end
hos E. serrata. Første Par rækker fremstrakt ikke saa ubetydeligt udover de øvre An-
tenners Pedunkler og dets Endedel er omtrent af samme Længde som det foregaaende
Led. De øvrige Fodpar tiltage hiu-tigt i Længde bagtil, saa at de bågeste næsten er V3
længere end dette. Sidste Par, som er det længste af alle, rækker tilbagestrakt næsten
til Enden af det midterste Halevedhæng. Endedelen er paa disse bagre Par (Fig. IT»)
betydeligt længere end det foregaaende Led og dennes Iste Led næsten dobbelt saa langt
som de 2 følgende tilsammen. Svømmepalperne, der paa de l)agre Par neppe er Va saa
lange som selve Foden, har samme Antal Led som hos E. Goesii.
Det midterste Halevedhæng (Fig. 17) viser en meget lignende Form som hos
foregaaende Ai't. Ligesom hos denne ere Sidekanterne svagt men tydeligt concave og
den bagre Rand fuldkommen lige afskaaret med 3 smaa Indbngtninger mellem Insertions-
punkterne for Endetornerue. Disse ere meget stærke, alle lige bagudrettede eller endog
lidt convergerende mod Enden, og det ydre Par hos Hunnen næsten ligesaa langt som
det indre, der omtrent er af Vedhængets halve Længde. De 2 mediane cilierede Børster
ere forholdsvis kortere end hos de øvi'ige Arter og række ialfald hos Hunnen paa langt
nær ikke til Enden af de inderste Torner.
De ydre Halevedhæng er forholdsvis noget kortere end hos de øvi-ige Arter og
den indbyrdes Forskjel i Endepladernes Længde mindre, idet den indre kun er omtrent
V, kortere end den ydre; dens intbe Rand er, som hos E. serrata, under Randbørsterne
i Størsteparten af sin Længde lint saugtakket.
Hannerne udmærke sig ved den betydelige Størrelse af det fra Enden af de øvi-e
Antenners Pedunkler udgaaende Vedhæng og de paa dette fæstede Børsters store Mængde
og usædvanlige Længde (cfr. Fig. 18). Paa det midterste Halevedhæng er som hos fore-
gaaende Art det ydre Par Torner forholdsvis besydelig kortere end hos Hunnerne (Fig. 19).
Farven er som hos foregaaende Art meget bleg og de orangefarvede Shatteringer
kun lidet markerede; ofte er Legemet næsten ganske farveløst, hvorved den særdeles
voluminøse som oftest med mørkfarvet Indhold fuldproppede Tyggemave falder stærkt
i Øinene.
Nærværende Art synes idethele at være sjeldnere og niere local end de foregaa-
ende 2 Arter, hvis Levevis den forøvi'igt deler. Jeg har fundet den paa 3 langt fra hin-
anden beliggende Localiteter, nemlig: ved Lofoten, i Hardangerfjorden og i Christiania-
fjorden. Paa disse Steder forekommer den som det synes kun paa enkelte indskrænkede
Omraader. I Christianiaijorden har jeg kun truffet den ved Drøbak paa 60—80 Favnes
Dyb; ved Lofoten ligeledes kun paa en enkelt Localitet, ved Guldbrandsøerne paa 100— 120
Favnes Dyb. I Hardangerfjorden endelig synes den kun at findes i den allerinderste Del
ved Hesthammer eller det Punkt, hvor Sørfjorden bøier ind mod Syd. Den forekommer
her ikke sjelden lige i Kanten af den steilt fra Dybet opstigende Bakke paa 100—200
33
Favnes Dyb, ja 1 Exeniplar fandtes endog her omtrent midtfjords paa den enorme Dybde
af mellem 400 og 500 Favne. Den synes saaledes at være af alle den, der gaar længst
ned i Dybet.
Arten er især characteriseret ved den plumpe ligesom opsvulmede Forkrop og
de usædvanlig smaa langt fra hinanden adskilte Øine.
4. E r y t h r 0 p s p y g ni æ a. G. 0. S.
(Tab. 2 Fig. 20—28).
Nematopus elegans, G. 0. Sårs, Beretning om en i Sommeren 1862 foretageu zoologisk Reise
i Christianias og Throudhjems Stifter pg. 4:2.
NematojJiis pj'gmæa, G. 0. Sårs, Beretning om en i Sommeren 1865 foretagen zoologisk Reise
ved Kysterne af Christianias og Christiansands Stifter pg. 17.
Diagnose. Corporis fonna qvam in ceteris speciebus minus elongata. Scutum
dorsale antice sat angustum corpore postico vix latius postice sensim dilatatum, margine
frontali parum arcuato. in medio vero in processum brevem et angustum obtuse acmni-
natum producto. Corpus posticum postice sensim attenuatum, segmento ultimo sat elon-
gato antecedentibus 2 junctis tamen breviore. Oculi raediocres, basibus valde approxi-
matis, obliqve pmformes, paulo longiores qvam latiores, pigmento partem modo parvam
marginalen! superficiei dorsalis occupante. Sqvamæ antenn, iuferior. parvæ et angustæ
4ta circiter parte pedunculis longiores, fonna fere eadem ac in E. Goesii, setis marginis
interioris et apicis vero nuilto paucioribus (circiter iS). Maxillipedes 2di paris qvam in
ceteris speciebus breviores et minus robusti, parte terminal! articulo antecedente breviore.
articulo ultimo sat elongato et sparse piloso, aculeo terminali longo, longitudinem articuli
æqvante. Pedes qvam solito breviores postice parum longitudine increscentes; par posti-
cum reflexum segmentum 4tum corporis postici parum superans. Pars eorum tenninalis
articulo antecedenti longitudine circiter æqvalis, articulo Imo 2 seqventibus junctis in
paribus anterioribus breviore in posterioribus circiter æqvali. Telson postice ad lineam
rectam truncatum, marginibus lateralibus fere rectis, aculeis terminalibus fortibus et in
femina fere æqvalibus. Appendicum caudæ lateralium lamina interua externa parum
brevior margine inferno minime serrulato. Inter omnes minima, longitudine feminæ adultæ
oviferæ 6 Mm. parum superante.
Nærværende Art er af alle den miudste, en sand Pygmæ blandt Decapoderne.
De fuldvoxne ægbærende Hunner ere nemlig kun lidet mere end 0 Mm. lauge og opnaa
saaledes næsten kun den halve Størrelse af de øvrige Ai'ter. Allerede ved denne ringe
Størrelse er nærværende Art let kjendelig fra de ønige, fra hvilke den imidlertid ved
nøiere Undersøgelse ogsaa skiller sig ved flere andre Characterer. Hvad den almindelige
t)
34
Ivropsform angaar, saa synes denne (cfr. Fig. 20—21) at være noget kortere og mere
undersætsig end hos de øvrige Arter. Rygskjoldet er fortil meget smalt og lier neppe
synderligt bredere end Bagkroppen fortil, men udvides jevnt bagtil. Panderanden er
(cfr. Fig. 2fi) kmi lidet bøiet, men skyder sig i Midten frem i en tydelig kort Fortsats,
der ikke som hos de foregaaende Arter er tilrundet, men triangvdær eller dannende en
tydelig Vinkel. Bagkroppen afsnialnes jevnt bagtil; dens sidste Segment er temmelig
langt Ilden dog at opnaa samme Længde som de 2 foregaaende tilsammen.
Øinene (cfr. Fig. 2(i) ligne i sin Fonn temmelig samme hos E. serrata og ere
som hos denne Art med sine spids tillobende Stilke f.estede tæt sammen i Midtlinien;
dog synes de at være endnu noget mere skjævt pæreformige, idet den forreste Rand er
meget betydeligt længere end den bagre. Pigmentet, der viser en lignende dyb carminrød
Farve som hos foregaaende Art, indtager kun den alleryderste Del af Øinenes øvre Fiade
og viser sig derfor ovenfra seet kun som en temmelig smal Bord omkring Øinenes ydre
bredere Ende.
De nedre Antenners bladdannede Vedhæng (Fig. 22) er lidet og smalt, omtrent
V4 længere end disse Antenners Skaft. I sin Fonn ligner det meget samme hos E. Goésii,
men adskiller sig ved et langt ringere Antal Børster. Medens der hos E. Goesii findes
omkring 30, overstiger deres Tal her neppe 18.
2det Par Kjævefødder (Fig. 23) er hos nærværende Art af et fra samme hos de
øvrige Arter af Slægten temmelig torskjelligt Udseende. De ere forholdsvis af betydelig
kortere og svagere Bygning, med Eudedelen langt mindre udviklet og neppe saa lang
som det foregaaende Led, der kun viser en meget svag Bøining. Sidste Led (Fig. 23')
er forholdsvis temmelig langt, conisk tilspidset og viser ikke det hos de øvrige Arter
eiendommelige kostformige Udseende, idet de fine Haarbørster her kun ere tilstede i
meget ringe Antal; langs Kanterne findes fæstede til særegne Afsatser 7 af de ovenfor
omtalte eiendommelige med lin Endesuært forsyuede Torner (4 i den ene og 3 i den
anden Kant), og den fra Enden af Ledet udgaaende Torn eller Klo, der hos de øvrige
Arter er meget kort, er her af hele Ledets La^ngde og navsten fuldkommen lige.
Fødderne (Fig. 24) ere, skjøndt de vise den for Slægten eiendommelige spinkle
Bygning, dog hos nærværende Art kortere end hos nogen af de øvrige og Forskjellen i
deres indbyrdes Længde meget mindre, idet de kim ganske lidet tiltage i Længde bagtil.
Endedelen er paa Iste Par betydeligt kortere end det foregaaende Led, men forlænges
noget paa de bågeste Par, saa at den her bliver omtrent lige lang som dette Led; dens
Iste Led er paa disse sidste Par omtrent af samme Længde som de 2 følgende tilsam-
men, medens det paa Iste Par er betydeligt kortere. Sidste Par ra^kker tilbagestrakt
kun lidet udover Bagkroppens 4de Segment.
Det midterste Halevedhæng (Fig. 25) har Sidekanterne næsten lige eller i den
bågeste Del utydeligt concave; dets bagre Rand er fuldkommen lige afskaaret og de her
35
fæstede Torner lange og stærke ; hos Hunnen ere disse Torner næsten af ens Længde og
mere end halvt saa lange, som det hele Vedhæng; hos Hannen deriniod er det ydre Par
betydeligt kortere. De 2 mediane Børster ere ogsaa meget ulige hos begge Kjøn; hos
Hannen række de langt udenfor Enden af de inderste Torner og ere stærkt cilierede,
medens de hos Hunnen ere meget smaa og paa langt nær ikke saa lange som de
inderste Torner.
De ydre Halevedhæng (cfr. Fig. 28) ere forholdsvis temmelig korte og Længde-
forskjellen mellem den ydre og indre Plade kun ubetydelig. Paa den indre Plade bemær-
kes ikke som hos de 2 foregaaende Arter nogen saugtakket Kant.
Hannerne, der som sædvauligt ere noget større end Hunnerne, vise de for Slægten
characteristiske Eiendommeligheder. Det til de øvre Antenners Pedunkler fæstede Appen-
dix er temmelig stort og besat med lange i alle Retninger udstraalende Børstebundter.
Nærværende Art blev først funden af mig i den alleriuderste Del af Romsdals-
fjorden ved Vebluugsnæs og beskreven i min Reiseberetning for 1862 imder Benæ^^lelsen
Nemotopus elegans. Den forekom her temmelig hyppig paa nogle faa (5—6) Favnes
Dyb lige i Kanten af den mod Stranden ski-aanende Sandbakke. Da de øvre Vandlag i
denne indre Del af Fjorden paa Grund af den lige her udmundende store Romsdalselv
næsten ganske bestod af ferskt Vand, lykkedes det mig imidlertid ikke at faa observeret
den levende, ligesom alle de af mig fangne Exemplarer ved min Tilbagekomst fra Excur-
sionerne vare i en mere eller mindre opløst Tilstand. Mine Undersøgelser af den kunde
derfor heller ikke blive saa fuldstændige som det udfordredes. Senere gjenfandt jeg
samme Art i levende og fuldkommen uskadte Exemplarer i det Indre af Christianiafj or-
den, men lod mig ved enkelte tilsyneladende Forskjelligheder forlede til i den at se en
egen nærstaaende Art, som jeg i min 3die Reiseberetning kaldte Xematopus pygmæus.
Ved senere fornyede Undersøgelser er jeg imidlertid kommen til fuld Overbevisning om,
at disse 2 formentlige Arter kun udgjøre en eneste Art, for hvilken jeg har troet at burde
foretrække det sidste Artsnavn som det mest betegnende. De i min tidligere Diognose
opførte forskjellige Characterer har jeg fundet for en stor Del grunder sig paa den Om-
stændighed, at jeg af de ved Veblungsnæs fundne Exemplarer tilfaddigvis havde valgt en
ung Han til den anatomiske Undersøgelse, medens mine Detailtegninger af Christiania-
fjordformen vare udførte efter en Hun. .Jeg kjendte ikke dengang til, at Forskjellen
mellem begge Kjøn ikke udelukkende indskrænkede sig til de ø\Te Antenner og Bag-
kropslemmerne, men ogsaa tildels er udtrykt i andre af Kroppens Vedhæng, navnlig i det
midterste Halevedhængs Bevæbning.
Skjønt ingensteds i nogen synderlig Mængde, synes dog nærværende Art at være
jevnt udbredt langs vor hele Kyst, saavel ud mod Havkysten som ind i Fjordene, ialfald
til Throndhjemsfjorden. Ved Lofoten har det endnu ikke lykkets mig at finde den, men
den forekommer uden Tvivl ogsaa her. I sin Levevis adskiller den sig fra de øvrige
36
Arter derved, at den aldrig tindes paa saadanne Dybder, som disse. Jeg har aldrig fun-
det den dybere ned end 10—12 Favne, hvorimod den gaar op lige til 3—4 Favne. Heller
ikke er den som de øvi-ige Arter udelukkende bunden til blød leret eller mudret Bund,
men forekommer ogsaa mellem Alger og paa grov Sandbimd.
Farven er ialmindelighed som hos de øvrige Arter, idet Kroppen er gjennem.sigtig
med enkelte orangefarvede Shatteringer, livoraf de paa Ventralsiden af Bagkroppen i
Regelen ere af en betydelig lysere, næsten okergul Farve. Undertiden viser dog Krop-
pens Farve et meget forandret Udseende, hvilket især er Tilfældet med de paa Sandbund
forekommende Individer. Dette har sin Grund i et opakt kridhvidt Pigmentstof, der især
paa Forkroppen (Rygskjoldet) er særdeles stærkt udbredt, dannende talrige auastomose-
rende Forgreninger, hvorved det hele Dyi- faar et eiendommeligt hvidspraglet Udseende.
Øinenes Pigment er altid ens hos alle Exemplarer og af en dyl)ere zinoberrød Farve end
hos E. Goesii og serrata, mere lignende samme hos E. microphthalma.
Denne Ait er især characteriseret ved sin ringe Størrelse, sine korte Fodder og
2 det Par Kjævefødders Bygning.
5. E r y t h r 0 p s a I) y s s o r u in. g. o. S.
(Tab. 5 Fig. 1—12).
Erythrops abyssoruui, G. 0. Sårs, Undersøgelser over Christianiafj ordens Dybvandsfauna pg. 22.
Diagnose. E. serratæ valde affinis sed fere duplo major. Scutum dorsale niagis
dilatatum, coq^ore postico multo latius, autice et postice fere æqve latum, margine frontali
sat arcuato in medio aliqvantum exserto et anguste rotundato. Corpus posticum tenue
sublineare, segmento ultimo sat elongato et 2 antecedentibus junctis longitudine fere
æqvali. Oculi qvain in E. serrata minores et intervallo sat longo a se remoti, obliqve
pyi'iformes, a^qve longi ac lati, pigmento supra viso niagno reniformi. Sqvamæ antenn,
inferior. sat elongatæ plus qvam tertia parte pedunculis longiores, anguste lineares, mar-
gine externo in dentes 7—8 antice vergentes anteriorem angulum externum occupantem
diviso, apice obliqvissime truncato, angulo intenio longe porrecto et apicem aculei anguli
exterioris longe superante; setæ marginis interioris et apicis circiter 38. Maxillipedes
2di paris validi, parte terminali articulo antecedente multo longiore, articulo ultimo sat
elongato et hirsutissimo, aculeo terminali brevi, lateralibus nimierosis (20 vel ultra).
Pedes tenuissimi et valde elongati, postice magnopere longitudine increscentes, ita ut
par posticum longitudinem fere totius corporis æqvet et reflexum appendices etiam cau-
dales superet. Pai-s eorum terminalis in Imo pari articulum antecedentem longitudine
vLx superans, in posterioribus vero multo (tertia circiter parte) longior, articulo ejus Imo
37
seqveutibus 2 jimctis in Imo pari parum in posterioribus fere qvadruplo longiore. Telson
fonna fere eadem ac in E. Goesii, sed paulo magis elongato, marginibus lateralibus sub-
rectis, posteriore distincte arcuato; aculei terminales qvam in ceteris speciebiis miilto
breviores, interiores ne tertiam qvidera longitudinis partem telsonis æqvantes; exteri-
ores illis multo breviores et' obliqve extus vergentes. Appendices laterales caudæ
sat elongatæ, lamina interna qvam externa 4ta circiter parte breviore niargine iutenio
vix serrulato. Longit. feminæ adiiltæ fere 18 Mm.
Denne Art er den største i Slægten og adskiller sig herved strax fra den meget
nærstaaende E. serrata. Medens denne sidste aldrig synes at overskride en Længde af
10 Mm., opuaar nærværende Art den anselige Længde af 18 Mm. eller næsten den dob-
belte Størrelse. Kropsformen er (cfr. Fig. 1 og 2) som hos E. serrata forholdsvis meget
slank og langstrakt; dog er Rygskjoldet eller Forki'oppen navnlig i sin forreste Del bety-
delig bredere og omtrent af samme Brede som bagtil. Panderanden er (cfr. Fig. 10)
meget stærkt bøiet og uddrages paa Midten noget stærkere, dannende en utydelig tunge-
formig Proces, der skyder sig frem mellem P>asis af Øinene. Bagkroppen er betydelig
smalere end Forki-oppen og kmi lidet afsmalnende bagtil; dens sidste Segment er meget
langstrakt, næsten af samme Længde som de 2 foregaaende tilsammen.
Øinene (cfr. Fig. 10) ere omtrent af samme Form som hos E. serrata, men for-
holdsvis betydelig mindre og adskilte ved et temmelig langt Mellemnim fra hinanden,
samt kun hoist ubetydeligt ragende ud over Rygskjoldets Siderande. Pigmentet, der er
af en lignende høirød Farve som hos E. Goesii og E. serrata, indtager en temmelig
betydelig Del af Øiets øvre Flade og er indad jevnt udrandet eller ovenfra seet af n}Te-
dannet Form.
De nedre Antenners bladdanuede Vedhæng (cfr. Fig. 10) ligner ved forste Øiekast
meget samme af E. serrata, idet det viser den samme eiendommelige Tandbevæbning af
den ydre Rand. Ved nøiere Under-søgelse viser det dog flere Forskjelligheder. Det er
saaledes forholdsvis betydelig længere og smalere og overrager de øvre Antenners Pe-
dunkler næsten medTredieparten af sin Længde samt er over Vj saa langt som de undre
Antenners Skaft; ogsaa ere de 7 — 8 Torner, hvori den ydre Rand er delt, mindre og mere
tiltrykte end hos E. serrata og de fra den indre Rand udgaaende Børster talrigere. Hvad
der imidlertid især adskiller dette Vedhæng fra samme hos E. serrata, er Forholdet af
Enden (se Fig. 3). Medens denne hos E. serrata er næsten lige afskaaret, saa at den
fra det ydre Hjørne udgaaende Tand betydeligt overrager det indre Hjørne, er den hos
nærværende Art meget skjævt afskaaret i Retningen indenfra udåd, saa at det indre
Hjørne springer frem i Form af en tungeformig Fortsats, der langt overrager den fra det
ydre Hjørne udgaaende Tand. Ved nøiere Undersøgelse viser det sig, at den alleryderste
Del af denne Fortsats ved en tydelig Tverlinie er adskilt fra det øvi-ige Blad. et Forhold,
som ialfald ikke er saa let bemærkeligt hos de øvrige Arter.
2det Par Kjævefodder (Fig. 4) ere af en særdeles kraftig Bygning og forholdsvis
endnu stærkere forlængede end hos E. sen-ata. Navnlig er Endedelen her meget stærkt
udviklet og betydeligt længere end det foregaaende stærkt krummede Led. Sidste Led
er ogsaa forholdsvis storre end hos de øvrige Arter, af conisk Form og særdeles tæt
horstebesat. Ved Tryk beman-kes paa dette Led i Kanterne omtrent 20 af de for omtalte
eiendommelige med tynd Endesnært forsynede Torner; den fra Enden udgaaende Torn
eller Klo er her meget kort, neppe V4 laa lang som Ledet og svagt krummet.
Fødderne opnaa (cfr. Fig. 2) hos nærværende Art sit Maximum af excessiv Længde
og Tyndhed. Dette gjælder imidlertid i mindre Grad Iste Par (Fig. .5), der forholdsvis
ikke er svnderligt længere end hos E. serrata. Derimod tiltage de øwige Fødder meget
hurtigere i Længde, saa at allerede odie Par er dobbelt saa langt og de følgende (Fig.
6, 7) endnu betydeligt længere. Sidste Par, som er det længste af alle, er næsten af
hele Kroppens Længde og rækker tilbagestrakt langt udover Enden af de ydre Hale-
vedhæng. Ligesom hos de øvrige Arter er det især Endedelen, som herunder tiltager i
Længde. Medens denne paa Iste Par (Fig. 5) neppe er længere end det foregaaende
Led, er den paa sidste Par (Fig. 7) mere end V3 længere. Paa Endedelen er det igjen
Iste Led, der stærkest forlænges. Paa Iste Par er dette kun lidet længere end de 2
folgende tilsammen; paa sidste Par derimod er det fulde 4 Gange saa langt. Børstebe-
væbningen er paa disse bagerste Par (Fig. 6, 7) yderst sparsom, hvorved de faa et endnu
mere traadformigt Udseende.
Det midterste Halevedhæng (Fig. 9) er temmelig uligt samme hos E. serrata og
mere overensstemmende i sin Form med samme hos E. Goesii, med den Forskjel imid-
lertid, at det er forholdsvis noget længere, omtrent lige saa langt som bredt. Som hos
denne sidste Art er Sidekanterne lige og den bågeste Rand tydeligt bøiet. Ogsaa er det
ydre Par af Endetornerne saavel hos Hnnnerne som hos Hannerne betydeligt kortere end
det indre og skjævt udadrettet. Derimod adskille disse Torner sig hos nærværende Art
ved en forholdsvis langt ringere Størrelse end hos saavel E. Goesii som E. serrata. De
inderste og længste opnaa nemlig her neppe en Trediepart afVedhængets Længde, medens
de hos hine Arter er omtrent halvt saa lange. De mediane Fjærborster ere temmelig
lange og række betydeligt udover Enden af de inderste Torner.
De ydre Halevedhæng (Fig. 8) ere temmelig stærkt forlængede og smale. Den
indre Plade er betydeligt (omtrent V4) kortere end den ydre og dens indre Rand viser
kun utydelige Spor af den hos E. serrata saa stan'kt fremtrædende saugtakkede Beva^bning.
Hannerne ere endnu lidt længere end Hnnnerne og vise de for Slægten eiendom-
melige Characterer. De øvre Antenners Pedunkler (cfr. Fig. 10) ere særdeles stærke,
næsten dobbelt saa tykke som hos Hnnnerne; deres Endevedhæng er ogsaa meget stærkt
udviklet, omtrent af sidste Leds Længde og besat med særdeles lange og tætte i alle Ret-
ninger divergerende knippevis ordnede Børster.
39
Farven er som hos E. serrata og microphtlialma meget bleg, med kun svage Spor
af de orangefarvede Shatteringer. Ofte er Legemet næsten farveløst, hvorved de smukt
høirøde Øine og den ligesom hos E. microphthalma særdeles voluminøse med mørkt Ind-
hold fyldte Tyggemave er meget iøinefaldeude.
Denne Ait lever i stor- Mængde udbredt over et temmelig vidtstrakt og som det
synes fuldstændigt isoleret Dybbasiu i den ydre Del af Christianiafj orden omtrent lige
ud for Vallø paa et Dyb af 150 — 230 Favnes blød Mudderbund. I ethvert Kast, man
gjør her med den fine Bundskrabe, er man sikker paa at faa op talrige Exemplarer af
denne vakre Crustace sammen med de eiendommelige Isopodeformer Muunopsis typica
og Eurycope cornuta. Den synes ikke her at gaa høiere op. Derimod har jeg ved Lo-
foten nylig fundet den lige op til 100 Favne, hvor den lever sammen med E. serrata.
Det maa bemerkes, at disse Exemplarer havde forholdsvis noget større Øine og ikke fuldt
saa lange Fødder som Christianiatjordformen. ForøM-igt stemmede de undre Antenners
Blad og det midterste Halevedhæng fuldkonimen overens, saa at Arten, uagtet den saa-
ledet paa enkelte Localiteter synes at vise en større Tilnærmelse til E. serrata, dog ved
disse 2 Characterer samt dens betydelige Størrelse med Lethed kan kjendes fra den
anden. Et eneste Exemplar af denne Art, en ung Han, har jeg fra det betydelige Dyb
af .300 Favne ved Lofoten. Dette Exemplar adskilte sig niærkeligt ved det i hoi Grad
rudimentære Udseeude af Øinene (cfr. Fig. 12), der ere særdeles smaa, uregelmæssigt til-
rundede og som det synes forsynede med ufuldstændigt difterentierede Synselementer. Om
dette grunder sig paa en tilfældigMonstrøsitet, kan jeg ikke med Sikkerhed afgjøre, da jeg
som sagt kun har et eneste Exemplar fra dette Dyb. Imidlertid anser jeg det for ikke
usandsynligt, at den forskjellige Dybde kan have adskillig Indtlydelse paa Synsorganernes
Form og Udvikling hos samme Art, noget, der ogsaa synes at bekræftes ved den ovenfor
omtalte Forskjel i Øinenes Størrelse mellem Christianiafj ordformen og den ved Lofoten
paa grundere Vand levende Form. Ligeledes berørte jeg ovenfor, at denne sidste Form
havde ikke fuldt saa stærkt forlængede Fødder som Christianiaijordformen. Herpaa kan
ganske sikkert ikke den forskjellige Dybde have nogen Indtlydelse, men vel Bundens
Beskatfenhed. Aabenbart ere de saa stærkt forlængede Fødder hos de herhen hørende
Arter idethele afpasset efter deres Levevis paa blød leret eller mudret Bund. Jo blø-
dere Bunden er, desto nyttigere vil det nemlig være for Dyret at have meget lange Fød-
der til at vade henover Overtiaden uden at synke med Kroppen ned i Mudret. Man vil
ogsaa hos de forskjellige Arter finde dette Forhold fuldkommen bekræftet. Saaledes er
E. pyginæa, der af alle har de koileste Fødder, netop den, der forekommer paa den haar-
deste Bund, medens E. serrata og microphthalma, der altid kun findes paa blød leret
Bund, have betydelig stærkere forlængede Fødder end saavel E. pygraæa som E. Goésii,
hvilken sidste i sin Levevis synes at iudtage en intermediereiule Stilling. Interessant er
det nu, at man endog hos en og samme Art kan erholde Stadfæstelse paa dette Forhold
40
mellem Føddenies Læiigde og Levevisen. Hos Cliristianiatjordformen af nærværende Art
ere som ovenfor anført Fodderue forholdsvis endnu stærkere forlængede end hos Lofot-
fonnen, og just i Overensstemmelse hermed er ogsaa Bnnden i Christianiafj ordens større
Dybder betydeligt blødere og løsere end ved Lofoten, idethele blødere end jeg noget
andet Sted har fundet den. Man har altsaa her et ganske mærkeligt slaaende Exempel
paa Adaptionsevne hos en og samme Art.
Nærværende Art, der rimeligvis i en forholdsvis ny Tid har udviklet sig af Arten
E. serrata, er især characteriseret ved sin betydelige Størrelse, Forholdet af de nedre
Antenners bladannede Vedhæng, de korte Torner paa midterste Halevedhæng s'amt de
enormt forlængede og tvnde Fødder.
Gen. IL Parerythrops. G. 0. S.
(Nematopus oliir:).
Diagnose. Corporis forma brevis et obesa cephalothorace valde tumefacto.
Scutum dorsale magnum et latuni segmenta fere omnia cephalothoracis supine obtegens;
sulcus transversus distinctissinius et valde arcuat«s. Corpus posticum subcylindricum
cephalothorace multo angustius. Oculi longe a se remoti, breves, non complanati. fere
globosi, pigmento obscure fulvo in spiritu vini non dilubili. Pedunculi antenn, superior,
breves et robusti, articulo ultimo majore, Imo brevi extus nuUum processum emittente;
flagella magna et robusta. Appendix maris pedunculis earum antennarum adjectapermagna
et hirsutissima. Antennarum- inferiorum sqvamæ brevissimæ intus et ad apicem longe seti-
feræ, margine externo nudo aculeo forti terminato; flagellum longissimum. Mandibulæ
maguæ, corpore valde elongato, extremitate inferiore late securiformi, angulo anteriore
subtilissime dentato a posteriore (molari) intervallo longo sejuncto. Flagellum maxilli-
pedum Imi jiaris maximum, subtriangulare vel potius securiforme. Pedes longitudine
mediocri. structura sat robusta, parte ultima vel tarso in articulos .3 præter ungvem vali-
dum terminalen! divisa. Pleopoda feminæ qvam in Erythrope minus angusta, fere ut in
Myside, setis sat numerosis obsita, maris Imum par rudimentare structura exacte eadem ac in
femina, paria 4 posterioravero bene evoluta, biramea, natatoria. Telson elongatosubtriaugu-
lare, marginibus lateralibus nudis, apice anguste truncato aculeis 4 tenuibus setisqve 2 inter-
mediis ornato. Pigmentum corporis læte rubrum maculas irrcgnlares nullas vero stellas ar-
borescentes formans. Marsupium feminæ foliis 0 formatum, pari anteriore sat magno sidjovato.
Nærværende nye Slægt grunder sig paa den af mig tidligere under Benævnelsen
Nematopus obesus characteriserede Form. som jeg ved senere nøiagtigere Undersø-
gelser har fundet at afvige saa betydeligt fra Arterne af Slægten Erythrops (Nematopus),
at jeg har anseet det for nodvandigt at opstille den som Typen for en egen Slægt. Fra
41
foi-egaaende Slægt, med hvem den vistnok har adskilligt tilfelles, adskiller deu sig hoved-
sageligt ved følgende Characterer: Kropsformen er meget kortere og plumpere, og det
endog i høiere Grad end hos de fleste øvi-ige Mysider. Rygskjoldet er forholdsvis stær-
kere iidviklet og dækker næsten fuldstændigt samtlige Forkropssegmenter oventil. Øinene
ere ikke fladtrykte, men næsten kugleformige, og deres Pigment er ikke rødt, men af en
brungul Farve samt langt fra saa let forgjængeligt som hos foregaaeude Slægt, idet det
paa Spiritusexemplarer holder sig næsten uforandret i aarevis. De ø\Te Antenners Pe-
dunkler ere meget plumpere og Iste Led er her betydeligt kortere end sidste, som er
det læugste af alle, ligesom det ogsaa ganske mangler den ydre smalt tilløbende for
foregaaeude Slægt characteristiske Fortsats. Maudiblerne ere forholdsvis langt stærkere
udviklede, og deres pars incisiva bredere og forskjelligt bevæbnet. Viften paa Iste Par
Kjævefødder, der hos Sl. Erythrops kun er lidet udviklet, er her særdeles stor, næsten
af øxedannet Form. Fødderue ere langt kraftigere hyggede end hos Erythrops og ikke
udmærkede ved nogen usædvanlig Læugde. Klældceposen dannes af 6 Par tydeligt udvik-
lede Plader, idet der ogsaa fra Basis af 4deFodpar udgaar en temmelig stor oval Plade,
der begrændser denne Pose fortil. Bagla-opslemmerne ere hos Himuen smaa og korte,
mere pladeformige end hos foregaaeude Slægt og laugs sin nedre Flade forsynede med
en Rad korte Fjærbørster som hos Mysis. Hos Hannerne ere alene de 4 bågeste Par
udviklede til Svømmefødder, medens Iste Par fuldkommen er af samme enkle og rudi-
mentære Bygning som hos Hunnerne. Det midterste Halevedhæng endelig stemmer vel
i sin Bevæbning overens med samme af Erythrops, men er af en meget forskjellig Form
og betydelig stærkere udviklet.
Da Slægten enduu kun indeholder en eneste Art, ville de nærmere Detailler under
denne udførligt blive behandlede.
P a r e r y t h r 0 p s o I» e s a. G. 0. S.
(Tab. III.)
Nematopus obesus. G. 0. Sårs, Beretning om en i Sommeren 1865 foretagen zoologisk Reise
i Christiania Stift pg. 34.
Diagnose. Scutum dorsale supra visum antice et postice fere æqve latum. lati-
tudine maxima mediana dimidiam longitudinem longe superante, margine frontali in medio
satproducto angulum distinctiim fere rectum formante, posteriore vix emarginato. Corpus
posticum sublineare ne dimidiam qvidem latitudinem scuti dorsalis superante, segmento
ultimo ceteris longiore, 2 autecedentibus tamen multo breviore. Oculi longe a se remoti
fere globosi, basi tenuissima aftixi. pigmento magno maximam partem superficiei dorsalis
6
42
occupante margine inteino vix emargiiiato. Pedunculi antenn, suiierior. oculis pamni lon-
giores, articulo ultimo maximo antecedentibus 2 junctis longiore, in mare multo majores
et robustiores appendice terminali longitudinem articuli ultimi æqvante setis densissiniis
et longissimis obsita. Sqvamæ antenn, inferior. brevissimæ pedunculos antenn, superior,
parum superantes, sulirhomboideæ, triplo circiter longiore? qvam latiores, margine externo
recto aculeo valido terminato, apice oldiqvissime truncato, angulo interno longe porrecto
processum lingvæformem dimidiam fere sqvamæ longitudinem occupantem formante, setis
marginis inteiioris et apicis longissimis circiter 30; pedunculi earum anteniiarum breves
et robusti, articulis subæqvalibus. Maxillipedum 2di paris pars terminalis articulo ante-
cedenti longitudine circiter æqvalis, articulo ultimo subovato et dense birsuto. Pedes
subæqvales postice parum longitudine increscentes, posteriores longitudinem cephalotho-
racis circiter æqvantes; pars eorum terminalis articulo antecedeute paulo longior, articulo
Imo seqventibus 2 junctis in Imo pari circiter a^qvali in posterioribus paulo longiore,
ungve terminali forti longitudinem articuli antecedentis æqvante. Palpi validissimi, parte
basali magna et lata extus processum laminarem rotuudato-truncatum formante, parte ter-
minali 9articulata. Telson longitudinem segmenti ultimi fere æqvans, elongato-subtrian-
gulare, latitudine maxima ad basin sita longitudine multo minore, apicem versus sensim
attenuatuni, marginibus lateralibus subrectis uudisqve apice angustissimo ad lineam rec-
tam truncato, aculeis terminalibus postice vergentibus valde inæqvalibus, pari externo ne
dimidiam qvidem interni assecivente longitudinem. Appendices laterales caudæ sat elon-
gatæ, lamina interna qvam externa tertia fere parte breviore margine interno sul) setis
niarginalibus aculeis circiter 20 validis per totam fere marginis longitudinem dispersis
armato. Animalia adulta pigmento læte rubro præsertim in superficie ventrali ornata; pig-
mentum oculorum obscure rutilo-fulvuni. Longit. feminæ adultæ circiter 13 Mm. maris 14 Mm.
Denne meget distincte Form, som jeg i Begyndelsen paa Grund af det midterste
Halevedhængs lignende Bevæbning henførte, dog med Tvivl (1. c), til foregaaende Slægt,
viser allerede i sit Ydre et meget afvigende Udseende. Istedetfor den lette og elegante
Kropsform, der udmærker Arterne af Slægten Erythrops, trætfe vi her en i denne Krebs-
dyrfamilie ganske usædvanlig undersætsig og plump Bygning. Forki-oppcn eller Cephalo-
thorax er navnlig (cfr. Fig. 1, 2 og 19) af en særdeles kort og bred ligesom opblæst
Form og meget skarpt afsat fra Bagkroppen. Rygskjoldet er forholdsvis betydeligt stær-
kere udviklet end hos foregaaende Slægt og bedæ^kker næsten samtlige Forkropssegmenter
oventil. Ovenfra seet (Fig. 1) er det fortil næsten ligesaa bredt som bagtil, med den
største Brede, der er betydelig større end den halve Længde, paa Midten. Den forreste
Rand er i Midten temmelig stærkt uddragen, dannende en bred næsten retvinklet Paude-
plade, der skyder sig frem mellem Roden af Øinene, uden imidlertid paa langt nær at
bedække disse; den hageste Rand er næsten lige eller kun høist ubetydeligt udrandet.
Seet fra Siden (cfr. Fig. 2 og 19) viser den nederste Rand af Rygskjoldet sig sta^rkt
43
uclrandet, ladende ikke alene Basis at Fødderne, men endog en Del af Cephalothorax's
Sidedele ganske ubedækket. Det foiTeste laterale Hjørne skyder sig frem i Form af en
temmelig stor tungeformig Proces over de nedre Antenners Basaldel; det bågeste laterale
Hjørne danner næsten en ret Vinkel, der ikke skyder sig frem over Iste Bagkropsseg-
ments Sider. Oventil er Eygskjoldet temmelig stærkt hvælvet især i sin forreste Del.
Tværfuren er meget skarpt markeret, bueformigt bøiet med Coucaviteten fortil og naar
oventil næsten til Midten af Rygskjoldets Længde. — Bagkroppen er i Forhold til Ce-
plialotliorax af en meget tynd og spinkel Form og næsten overalt af ens Brede. Dens
sidste Segment er længere end de øvrige, men betydeligt kortere end de 2 foregaaende
Segmenter tilsammen.
Øinene (cfr. Fig. 20) ere ved et meget betydeligt Mellemrum adskilte fra hinanden,
hvorved hele det forreste Parti, Ansigtsdelen, faar en usædvanlig stor Brede. De ere næsten
kugledannede, ikke som hos Sl. Erythrops fladtr)'kte, og fæstede ved en særdeles tynd
Stilk til hver sin Ende af en baandformig tildels af Paudepladen dækket Tvervulst. lal-
mindelighed ere de rettede lige ud til Siderne og overrage i denne Stilling temmelig
betydeligt Rygskjoldets Sidekanter. Pigmentet indtager den største Del af Øiegioben og
er ovenfra seet indad neppe udi-andet. Facetterne ere særdeles talrige og ikke saa regel-
mæssigt ordnede i concentriske Rader som hos foregaaende Slægt.
De øvre Antenners Pedunkler (Fig. .3) ere af en meget kort og plump Form
og kun lidet længere end Øinene. Iste Led er ganske usædvanligt kort, neppe saa langt
som bredt, dets ydre Raud skarp og bagtil besat med 5 korte Haarbørster, fortil dannende
et stumpt tilrundet og ikke fremspringende Hjorne, besat med en Del længere tint cili-
erede Børster. 2det Led er særdeles kort og fortil meget skjæ\t afskaaret i Retningen
indenfra udåd, saa at den ydre Kant neppe er V4 saa lang som den indre. Sidste Led er
det største af alle, endog noget længere end de 2 foregaaende tilsammen, langstrakt firkantet
og i den indre Kaut nær Enden forsynet med dere lange Fjærbørster. Som hos foregaa-
ende Slægt tiindes ved Euden af dette Led overtil en liden skjælformig med en Torn og
flere Hørebørster besat Fortsats. Svøberne ere meget lange og stærke og især den ydre
meget stærkt udviklet, næsten af hele Kroppens Længde og i sin indre Del besat med
talrige baandformige Lugtepapiller.
De nedre Antenners Basaldel (Fig. 4) er særdeles tyk og plump, af firkantet
Form, med det ydre Hjørne uddraget i Form af en kort tornformig Fortsats. Det blad-
dannede Vedhæng (ibid.) er usædvanligt lidet udviklet, kun ganske ubetydeligt overragende
de øvre Antenners Pedunkler (cfr. Fig. 20). Af Form er det langstrakt rhombiskt, om-
trent 3 Gange saa langt som bredt, fortil særdeles skjævt afskaaret i Retningen indenfra
udåd, med det indre Hjørne dannende en stærkt fremspringende tungeformig Fortsats,
der indtager Vj af hele Bladets Længde. Den ydre Rand er lige og glat samt ender
med en stærk fortilrettet tornformig Fortsats. Den indre meget svagt bøiede Rand og
6*
44
Spidsen hærer tilsammen omtrent 30 lange Børster. Disse Antenners Skatt er meget
plumpt, ikke fuldt V3 kortere end Bladet og dets 3 Led næsten indbyrdes af samme
Længde og meget skarpt afsatte fra hinanden. Svoben er stærkt udviklet og endnu noget
længere end de owe Antenners ydre Svøbe.
Overlæben gaar fortil ud i en stærkt fremspringende tilspidset Fortsats. der
naar Dyret sees fra Siden (Fig. 2 og 1!)) trieder frem foran Mandililerne. Underlæbeu
er af sædvanlig Form.
Mandiblerne (Fig. 5) ere meget stærkt forla^ngede, idet deres ovre Ende er
iiddraget i en lang Spids. Den nedre Ende er som sædvanlig! stærkt indbøiet og øxe-
formigt udvidet, men viser en fra samme hos foregaaende SUegt temmelig afvigende Be-
vadining (se Fig. (i). Det forreste Parti dannes vel som hos foregaaende Skrgt af 2 paa
høire og venstre Mandibel forskjelligt formede hinanden tildels dækkende Plader, men
disse Blader ere her delte i et langt større Antal Tænder. Mellemrummet meliem dette
forreste tandede Parti og Molarprocessen er meget større end hos de øvrige Mysider og
forsynet med et større xVntal dlierede Torner. Paa venstre Mandibel tælles 10 saadanne
omtrent af samme Udseende som paa samme Mandiliel hos Erythrops; paa høire Mandibel
tindes ogsaa 10, men meget kortere og hengere fra hinanden adskilte Torner: af nogen
pladeformig Udvidning som lios Erythrops tindes her derimod ikke noget Spor; alle Tor-
ner udgaa den ene ved Siden af den anden fra den lige indre Rand. Mandibnlarpalpen
er kortere end selve Mandibelen, forovrigt omtrent af samme Bygning som hos foregaa-
ende Slægt.
Iste Par Maxiller (Fig. 7) adskille sig fra samme hos Erythrops derved, at
den ydre Gren i sin ydre Kant har en knudeformig Udstaaenhed eller Afsats. Forøvrigt
stemme de i sin Bygning i det Væsentlige overens med samme hos ovennamite Shrgt.
2det Par ^laxiller (Fig. s) ligne ogsaa i sin almindelige Bygning samme af
Erythrops, men vise dog enkelte Afvigelser. Saaledes er Endeleddet her betydelig sma-
lere og mere langstrakt og rigeligere børstebesat saavel i den indre som ydre Kant.
Viften er forholdsvis betydelig mindre udviklet, af triangulær Form med den ydre Rand
kun svagt bueformigt bøiet og det forreste Hjørne uddragen i en tynd Spids.
Iste Par Kjæsvefødder (Fig. 9) ere forholdsvis af kraftigere Bygning end hos
foregaaende Slægt og udmankede ved den stærke Udvikling af saavel Svømmepalpen som
Viften. Især er denne sidste af en forholdsvis meget betydelig Størrelse, næsten lige
saa lang som Basaldelen og af øxedannet Form, idet den forreste Rand ved Basis danner
en stærkt fremspringende triangulær Fortsats.
2det Par KjæVefødder (Fig. 10) vise i det Væsentlige den for foregaaende
Slægt characteristiske Bygning, men adskdle sig ved en langt stærkere Udvikling afBasal-
leddet; dette er særdeles bredt og opfyldt med stærke Muskler, hvoraf især er iøinefal-
dende :> tvergaaende Bundter, der tjene til at bevæge den stærkt udviklede Svømmepalpe.
45
2det og 3clie Led ere forholdsvis kortere end hos foregaaende Slægt og mindre rigeligt
børstebesatte, hvorimod 4de Led er stærkt forlænget og omtrent af samme Længde som
de 3 foregaaende tilsammen. Endedelen er omtrent af samme Længde som 4de Led, og
sidste Led viser den for foregaaende Slægt characteristiske Form og tætte Børstebevæbning.
Fødderne (Fig. 11 og 12) vise ikke hos nærværende Myside den for foregaaende
.Slægt eiendommelige spinkle traaddannede Form. men ere endog af forholdsvis kraftig
Bygning og temmelig rigeligt forsynede med knippevis ordnede Børster. De ere næsten
alle af samme Længde eller tiltage kun høist ubetydeligt i Længde bagtil. De hageste
og længste Par overgaa neppe Eygskjoldet i Længde. Hvad de forskjellige Leds Fonn og
indbyrdes Længdeforhokl angaar, saa er det Iste eller Basalleddet især paa de forreste
Par meget stort og bredt og opfyldt med stærke i Uere Knipper ordnede Muskler. De
3 følgende Led vise det sædvanlige indbyrdes Forhold, idet de 2 første af dem ere megt
korte, det sidste derimod stærkt forlænget. Den med foregaaende Led meget bevægeligt
forbundne Endedel eller Tarsus, hvis 3 Led ere indbyrdes meget fast, næsten ubevægeligt
forbundne med hinanden er paa Iste Par (Fig. 11) omtrent af samme Længde som 4de
Led, paa de følgende (cfr. Fig. Ti) bliver den lidt etter lidt noget la^ngere. Dens Iste
Led, som paa Iste Par omtrent er af samme Længde som de 2 følgende tilsammen, men
paa de bagre betydeligt længere, er i Enden meget skraat afskaaret i Retningen inden-
fra udåd og i sin bagre Kant forsynet med 5 temmelig lange Børsteknipper, hvoraf det
yderste udgaar fra Enden, de øwige fra særskilte tydelige Afsatser. Sidste Led, der er
noget kortere end det foregaaende, viser i Enden et lidet Indsuit eller gaar bagtil ud i
en kort i Enden afstumpet med flere tildels cilierede Børster besat Proces (cfr. Fig. 11'),
imod hvilken den stærke Endeklo kan bøies ind. Denne sidste (ibid.) er omtrent af sidste
Leds Længde og viser 2 tydelige Afdelinger, et kortere Basalafsnit, der egentlig er at
betragte som et særegent Led, og en fra dette udgaaende stærk i Enden noget bøiet
Endetorn. — Svømmepalperne ere som ovenfor anført af en meget kraftigere Bygning
end hos foregaaende Slægt, paa de bågeste Fodpar omtrent af den egentlige Fods halve
Længde, paa de forreste betydelig længere. Især er Basaldelen meget stor og opfyldt med
stærke straalefonnigt ordnede Muskler samt gaar udåd ud i en temmelig stor i Enden
afstumpet eller bredt afrundet pladeformig Fortsats. Endedelen bestaar af 9 med lange
Svømmebørster forsynede Led; paa Iste Par Kjævefødder har den dog som sædvanligt
1 Led mindre.
Hunnens Klækkepose er ofte (cfr. Fig. 2) særdeles stor og kugleformigt frem-
staaende fra den bagre Del af Cephalothorax. Den dannes af 8 Par bagtil i Størrelse
tiltagende Blade, altsaa af et Par flere end hos foregaaende Slægt. Dette forreste Par
(Fig. 12 a), der udgaar fra Basis af 4de Fodpar, er vistnok betydeligt mindre end de 2
øvrige, der i sin Form stemmer temmelig nøie overens med samme hos foregaaende
Slægt, men dog meget tydeligt udviklet, af langstrakt oval Form og paa den stumpt til-
spidsede Ende forsynet med omtrent 20 korte Randbørster.
46
Bagkropslemmerne hos Hunnen (Fig. 13, 14, 15) ere forholdsvis kortere og
niere pladefonnige end hos foregaaende Slægt samt forsynede med flere Børster. Idethele
ligne de mere samme hos den egentlige Slægt Mysis, og ligesom hos denne Slægt findes
der langs den undre Flade en Rad af vistnok korte, men tydelige Fjærbørster. Det Iste
Par (Fig. 13) er som sædvanligt det korteste; de øvrige tiltage jevnt i Størrelse bagtil
(Fig. 14, 15). Den fra den ydre Rand udgaaeude pladeformige med de lauge Hørebørster.
forsynede Udvidning har paa Iste Par sin Plads tæt ind ved Basis og er lige udadrettet;
paa de følgende Par er den rykket uoget længere tilbage, men dog langtfra saa langt som
hos foregaaende Slægt, idet den selv paa sidste Par udgaar fra den Iste Trediedel af
Vedhængets Længde. Endedelen, der ikke er saa skarpt afsat fra den forreste Del som
hos foregaaende Slægt, er langtfra saa tynd, men afsmalnes lidt efter lidt mod Enden.
Det midterste Halevedhæng (Fig. 18) er næsten af samme Længde som det
foregaaende Segment, altsaa betydeligt længere end hos foregaaende Slægt. Af Form er
det langstrakt triangulært, fortil temmelig bredt, betydeligt bredere end den halve Længde,
men afsmalnes hurtig bagtil. saa at Enden bliver meget smalt uddragen. Denne er lige
afskaaret og beva4)net med 4 lige bagudrettede tynde Torner, hvoraf de inderste ere
næsten 3 Gange saa lange som de yderste. Midt imellem de 2 inderste Torner er som
hos foregaaende Slægt fæstede tæt ind ved hinanden 2 tint cilierede Børster, der imid-
lertie paa langt nær ikke række til Enden af disse Torner. ForovTigt mangler dette
Vedhæng al Bevæ^bning, idet Sidekanterne i sin hele Længde ere fuldkommen glatte og jevne.
De ydre Halevedhæng (Fig. 16) ere temmelig stærkt forlængede, længere end
de 2 sidste Bagki-opssegmenter tilsammen, med smale tæt borstebesatte Endeplader.
Den ydre af disse Plader er som sædvanlig den længste, af smal lineær Fonn og noget
udadbøiet samt i Enden stumpt tilrundet eller afkuttet. Den indre Plade. der er mere
end Vs kortere end den ydre, men betydeligt la^ngere end det midterste Halevedhæng,
viser som sædvanligt ved Basis en stærk Opsvulmning, i hvis Indre den store sta»rkt
lysbrydende Otolith viser sig, og afsmalnes derpaa jevnt mod Enden, der er stumpt til-
spidset. Dens indre Rand har under Randbørsterne en Række af omtrent 20 temmelig
stærke Torner, der næsten straivke sig henad den hele Rands La^ngde. Otolithen (Fig.
17 a og b) er ikke saa stærkt fladtrykt som hos Sl. Erythrops, men næsten halvkugle-
formig. og de concentriske Linier ligesom den indre Kja'rne viser sig ligeledes noget
forskjelligt formede.
De fuldvoxne Hanner (Fig. lit) ere ialmindelighed betydeligt større end Hun-
nerne og have Bagkroppen forholdsvis stærkere udviklet. Som sædvanligt ere de øvre
Antenners Pedunkler (cfr. Fig. 20) af stærkere Bygning og især sidste Led tykkere og
plumpere. Det fra Enden af Pedunklerne nedentil udgaaende Appendix er særdeles stærkt
udviklet. omtrent af sidste Leds Længde, koniskt, i Enden skraat afskaaret med det ydre
Hjørne ud(U"aget i en kort tilspidset Fortsats. De eiendommelige traadformige Børster
47
ere tilstede i en ganske overordentlig Mængde og staa ud fra Appendixet til alle Sider i
tætte Knipper. De udgaa alle (cfr. Fig. 21) fra et langs den undre Flade sig befin-
dende paa det levende Dyr smukt guldglindsende Baand, der danner 3—4 stærkt slyngede
Bugtninger af en fra samme hos foregaaende Slægt temmelig forskjellig Anordning.
De fra Basis af sidste Fodpar udgaaende Kjønsvedhæng (Fig '22) ere temmelig
store og tykke samt noget udvidede mod Enden, der er delt i 2 Lober, hvoi-af den ene
er besat med en Krands af 6 tynde bøiede Børster.
Af Bagkropslemmerne er alene de 4 bågeste Par udviklede til tvegrenede Svøm-
meorganer, medens Iste Par er fuldkommen af samme enkle og rudimentære Bygning som
hos Hunnen (cfr. Fig. 19). De 4 Par Svønimefødder (Fig. 23) ere forholdsvis noget stær-
kere udviklede end hos Erythrops, forøvrigt af en meget lignende Bygning. Begge Grene
ere Gleddede og omtrent af samme Længde; deu indre viser som hos ovennævute Slægt
ved Basis i sin ydi'e Kant en lamelløs med lange Hørebørster besat Udvidning, der sky-
der sig tvers over Basis af den ydre Gren.
Det levende Dyr er af hvidagtig gjennemsigtig Farve og prydet med et livligt
rødt Pigment, der især nærmere den ventrale Side er meget udbredt i Form af uregel-
mæssigt fordelte Pletter og Shatteringer. Ogsaa de forskjellige Kropsvedhæng, navnlig
Fødderne og Munddelene ere prydede med det samme smukke lysrøde Pigment. Øinenes
Pigment viser ikke den hos foregaaende Slægt saa characteristiske prægtige carminrøde
Farve,~men falder mere i det Gulbrunlige og holder sig temmelig uforandret paa Spiritus-
exemplarer.
Denne characteristiske Form blev først funden af mig ved Drøbak, paa 50— GO
Favnes Dyb, hvor den ikke er saa sjelden. Senere har jeg ogsaa trutfet den paa flere
andre Punkter i Christianiatj orden, saaledes ved Holmestrand og Vallø, paa .50—100 Fav-
nes Dyb, endelig paa 2 andre vidt adskilte Localiteter, nemlig i Hardangerfjorden, hvor
den ved Mosterhavn er temmelig hyppig paa 80—100 Favnes Dyb, samt ved Lofoten,
hvor den gaar ned lige til 200—300 Favne. — I sin Levevis synes den at ligne Arterne
af Sl. Erythrops. Ligesom disse synes den at leve sammen i store Skarer og kun lidet
at fjerne sig fra de Punkter af Havbunden, hvor den engang har valgt sin Statiou. Dens
Bevægelser ere uagtet de meg°et stærkt udviklede Svømmepalper ikke synderlig livlige,
og det er ikke ofte at man iaar se de Exemplarer, man har henstaaende i et Kar, hæve
sig op fra Bunden. lalmindelighed sidde de roligt paa Bunden eller skride langsomt
henad den, hvorunder Svømmepalperne altid ere i en stadig hvirvlende Bevægelse og
Bagkroppen som oftest hævet høit i Veiret, dannende en tydelig Vinkel med Cephalo-
thorax. Den synes at være en ægte Dybvandsform, der kun i Bunden af de dybe Fjorde,
saaledes som ogsaa Tilfældet er med mange andre Dybvandsdyr, gaar noget høiere op.
Ved Holmestrand har jeg saaledes fundet den lige op til 40 Favne, medens jeg ved Lo-
foten aldrig har truflet den for i en Dybde af halvandet Hundrede Favne.
48
Gen. m. Pseudomma. G. 0. S.
Diagnose. Corporis forma gracilis et elongata eidem Erythropis non dissimilis.
Seilturn dorsale parviim et angustum, margine antico æqvaliter arcuato ne rudimentuni
qvidem minimum rostri pradjente, postice profiinde emarginatum segmenta duo ultima
cephalothoracis siipine nudo relinqvens. Corpus posticum cephalothorace parum angustius,
siiblineare, segmento ultimo sat elongato. Oculi inter se coaliti omnino rudimentares,
neqve iiigmento neqve lentibus crystallinis vel aliis partibus opticis pnvditi. laminani semi-
lunarem basin antennarum obtegentem marginibus ex parte dentatis antice in medio inci-
sura parva instructam formantes. Antennarum superiorum pedunculi brevissimi, articulo
ultimo majore, in mare appendice magno et hirsutissima instvucto: tlagella longissima,
exteriore corporis tere asseqvente longitudinem. Sqvamæ antenn, inferior. breves, margine
externo nudo aculeo forti terminato, apice obliqvissime truncato et ut margine inferno
setis numerosis longis obsito: flagellum validum corporis longitudinem excedens. Partes
oris fere ut in Erytlirope. Maxillipedum Imi paris flagellum qvara in Erythrope jiaulo
magis evolutum forma lanceolata. Maxillipedes 2di paris sat elongati, articulo 4to majore,
ultimo subovato et valde liirsuto. Pedes gi-acillimi, fere filiformes, postice lougitudine
increscentes, parte terminali in articiilos 4 divisa, ultimo mutico iingve nullo. penultimo
et antipenultimo ad apicem fasciculo deuso pilorum instructis. Lamiuæ incubatoriæ feminæ
utrinqve 3. Appendix maris geuitalis anguste cylindrica, antice curvata, seta imica apicali
instructa. Pleopoda feminæ fere ut in Erythrope, maris onuiia natatoria biramea, ramo
interiore in Imo pari rudimentari, inarticulato, laminari, apice acuminato, extus processu
setis auditoriis obsito intus setifero. Telson sat magnum, elongato-subtriangulare vel
lingvæforme aculeis et lateralibus et terminalibus setisqve 2 intermediis armatum. Ai)pen-
dices caudæ laterales sat elongatæ, lamina interna qvam externa breviore ad basin organo
acustico distincto instructa. Pigmentum corporis roseum diftusum nullas stellas arbores-
centes formans.
Denne ved Øinenes rudimentære Bygning og Mangel af alle Synselementer saavel-
som Pigment i høi Grad mærkværdige Mysideslægt er ved vore Kyster repræsenteret af
2 liinanden meget nærstaaende Arter. Begge disse ere ægte Dybvandsfonner neppe gaa-
ende høiere op end 100 Favne, medens de synes at gaa ned til de største ved vore
Kyster undersøgte Dybder. Den mærkelige Forkumring af Synsorgauerne synes ogsaa at
staa i Sammenhæng med denne Levevis paa de store Dyb, hvortil vistnok endnu Lyset
formaar at trænge ned, men dog efter al Sandsynliglied med en meget ringe Grad af
Intensitet.
Kropsformen (cfr. Tab. 4 Fig. 1, 2, 24, Tab. 5 Fig. 13—14) er idethele tem-
melig lig samme hos Arterne af Slægten Erythrops. Ligesom hos disse er den meget
smal og langstrakt med ikke synderlig Forskjel i Breden mellem For- og Bagkrop. —
49
Rygskjoldet er forholdsvis lidet og smalt, ladende de 2 bågeste Segmenter af For-
kroppen næsten ganske ubedækkede. Ovenfra seet er det fortil smalere end bagtil og
her kun lidet bredere end Iste Bagkropssegment. Ved den forreste Trediedel af sin
Længde har det den sædvanlige Tverfure, der er meget tydelig og skarpt niarkeret. Dets
forreste Rand (Panderanden) er jevnt bueformigt bøiet uden at vise noget Spor af en
median Fortsats; den bågeste Rand er dybt iidrandet. Seet fra Siden er den nedre Rand
af Rygskjoldet næsten fuldkommen lige og bedækker ikke paa noget Punkt Basis af Fød-
derne. Dets forreste laterale Hjørne er lidet fremstaaende; det bagre danner en smal
tilrundetLob, der rækker kun lidet udover detnæstsidste Forkropssegment. Den forreste
Del af Rygskjoldet foran Tverfuren er oventil temmelig stærkt hvælvet, den bågeste der-
imod gaar i lige Flugt med Bagkroppen. Denne sidste er noget skjøndt ikke betydeligt
smalere end Cephalothorax, af cylindrisk Form og paa det levende Dyr meget svagt Sfor-
migt bøiet. Dens Iste Segment er fortil betydeligt bredere end bagtil og viser her paa
hver Side en liden udstaaende Kant. Saavel dette som de 4 følgende Segmenter ere ind-
byrdes omtrent af samme Længde, hvorimod sidste Segment er betydeligt stærkere forlæuget.
Øinene (Tab. 4 Fig. 3, 25, Tab. 5 Fig. 15, 20), eller hvad der morphologiskt sva-
rer hertil — thi ved den fuldstændige Mangel af alle Synselementer kan man i Grunden
paa dem ikke anvende denne Benævnelse — danne tilsammen en halvmaaneformig plade-
dannet Fremragning, der skyder frem umiddelbart foran den tilrundede Panderand og dækker
Basis af begge Par Antenner, uden at naa udover Rygskjoldets Sidekanter. Kaaterne af
denne „Øieplade" ere tynde og skarpe samt i en større eller mindre Udstrækning fint
tandede og have i Midten fortil et lidet smalt Indsnit, hvorved en Antydning er givet til
Organets Duplicitet. I sin bagre Del og Størsteparten af den undre Del er denne Plade
fast forbunden med de tilgrændsende Dele (Basis af de øvre Antenner og Overlæben),
og kun de forreste og laterale Kanter ere frie. Øiepladen er fuldkommen af samme Farve
som den øvi'ige Krop og i levende Live saa gjennemsigtig, at Basis af Antennerne tydeligt
skinner igjennem den, naar Dyret sees ovenfra; ligeledes er den Hud, der beklæder den,
fuldkommen glat og strukturløs uden Spor af nogen Facettering. Strengt tåget er det
kun en meget liden Del af denne Øieplade, nemlig alene de frie Siderande, der svarer
til Øinene hos de øvinge Mysider. Ved Dit-section vil man nemlig finde, at Størsteparten
af selve Hjernegangiiet optages indenfor dens bagre Del (cfr. Tab. 4 Fig. .3). Dette viser
en meget lignende Bygning som hos Mysis ^). Bagtil bemærkes de 2 stærke Commissurer,
som omfatte Spiserøret og forbinde dette Ganglion med det første i Buggangliekjædin eller
det undre Svælgganglion. Umiddelbai't foran disse Commissurers Udspring fra Hjerne-
gangiiet udgaa de 2 Par stærke Antennalnerver, hvoraf det for de øvre Antenner bestemte
udspringer paa hver Side fra en stærkt fortykket, næsten kugleformig, med Ganglieceller
') flV. G. O. Sårs, Histoire natiirclli.' dos orustacés d'cau Ooucc de Norwegc. 1." livraison ps;. 30. pl. 3 Fig. 4.
' 7
50
fyldt Lob, og retter sig strax lige furtil, medeus det for de nedre Aiiteimer liestemteNerve-
par allerede ved sin Rod har Udseendet af en fibrøs Streng, der retter sig lige ud til
liver Side indeu den træder ind i disse Antenners Basalafsnit. Det forreste Parti af
Hjernegaugliet, der er l)eliggende noget liøiere end det bagre og ganske optages i Øie-
pladen. deler sig i 2 store divergerende Lober, mellem hvilke der niere nedentil udgaa
2 korte ved Basis fortykkede Nerver, der ende jnst ved Bunden af Øiepladens niediuiie
Indsnit. De ovenonitalte divergerende Lober svare til .,lobi obtici" hos Mysis, der hos
denne Slægt ligesoni hos alle ovrige med Øine forsynede Decapoder give Udspringet til
de stærkt udviklede, tildels gangliøse Synsnerver, hvis niærkelig complicerede Bygning
jeg paa ovenciterede Sted udførligt har besla-evet og atliildet. Ganske eiendomineligt er
mi Forholdet af Synsnerverne hos nærværende Slægt. Enhver af dem udvider sig nemlig
strax til et stort transversalt Ganglion, der omtrent indtager Midten af Øiepladens Side-
halvparte, og hvorfra udstraale til alle Sider korte enkle eller tvedelte Fortsatser, der
med sine afstum])ede Ender lægge sig tæt ind mod Øiepladens Bande. Disse Fortsatser
vise en meget eiendommelig Structur, saa at man vel kunde være i TVivl om de ere
af virkelig nervøs Natur, hvis ikke deres umiddelbare Sammenhæng med Hjernegangiiet
lod sig paavise. Ved stærk Forstorrelse vise de sig nemlig (Fig. 3') bestaaende af utal-
lige ui-egelmæssigt i hinanden slyngede og bugtede yderst fine Traade, der give det hele
Apparat et ligesom porøst eller fintinasket Udseende. Rimeligvis have vi her at gjore
med en Degeneration af Nerveelementerne i Overensstemmelse med det hele Organs rudi-
mentære Beskaffenhed, hvorved Nerveenderne, istedetfor at differentieré sig til lyspercipe-
rende og lysbrydende Elementer, fuldstændigt atrophiere og gaa over til at lilive af sim-
pel bindevævsagtig Structur og Beskaffenhed. At antage at Organet fra et Synsorgan har
gaaet over til at repra.^sentere en anden Sands f. Ex. Lugte- eller Fidesandsen, synes mig
mindre sandsynligt.
De øvre Antenners Pedunkler (Tab. 4 Fig. 4) ere meget korte, neppe mere
end halvt saa lange som Rygskjoldets Brede fortil, men af temmelig stærk Bygning og
næsten overalt af samme Brede. Iste Led, der ikke er fuldt saa langt som sidste. har
som sædvanligt ved Basis i den ydre Kant en Del Hørebørster; dets forreste ydre Hjørne
forlæuger sig i en kort noget udadrettet med en Del længere Børster forsynet Fortsats.
2det Led er meget kort, næsten ringformigt til Optagelsen af sidste Led og forsynet i
den indre Kant med en lang Fjærbørste. Sidste Led er af 4kantet Form og som sæd-
vauligt^i den indre Kant mod Enden forsynet med en Del lange Fjærborster; den skjæl-
forniige med Hørebørster forsynede Fortsats paa den øvre Flade mangler heller ikke hos
nærværende Slægt. Svøberne ere meget stærkt udviklede og den ydre næsten af hele
Kroppens Længde samt forsynet med et stort Antal temmelig tæt sammen staaende baand-
formige Lugtepapiller. Paa den indre Svobe har (Fig. 5) hvert af de korte, i Enden noget
skjævt afskaarne Led ialmindelighed 5 forskjelligartede Børster. I hver Kant have de
51
nemlig en temmelig lang alraindelig Fjærbørste; i Enden af den ydre Kant 2 betydeligt
kortere ucilierede Følebørster, hvoraf den ene altid er hageformigt krummet; endelig
findes fæstet til den øvre Flade en lang skraat indad over Leddet rettet, fra en bulbus-
agtig Knude udspringende Hørebørste. Ved denne Svøl)ernes rigeligere Udrustning med
Føle-, Lugte- og Hørebørster er ligesom givet Erstatning for den manglende Synssands.
De nedre Antenners Basaldel (cfr. Tab. 4 Fig. 6, Tab. 5 Fig. 16) er temmelig
tyk og stærk uden tydelig Leddeliug og ender iidad i en stærk fortilrettet Torn, der,
naar Dyret sees ovenfra (cfr. Fig. 25) viser sig til hver Side af Øiepladen. — Det blad-
danuede Vebæug er bos begge Arter af en meget lignende Form, rbombiskt, eller i Enden
særdeles skjævt afskaaret, med det indre Hjørne uddragen i en lang tungeformig Fortsats.
Den ydre Rand er lige og glat og ender som sædvanlig! med en stærk tornformig Fort-
sats; den indre Raud ligesom Enden er besat med talrige lange, tæt sammenstillede
Fjærbørster. Disse Antenners Skaft er temmelig stærkt og noget længere end de øvre
Antenners; dets Iste Led er meget kort, de 2 øvrige indbyrdes omtrent af samme Længde.
Svøben er særdeles lang og stærk, endnu betydeligt længere end den ydre Svøbe paa de
ø\Te Antenner.
Munddelene ligne temmelig samme bos Erytbrops. Mandiblerne (Tab. 4 Fig. 7)
ere forholdsvis ikke meget store og deres Bevæbning (Fig. 8) næsten nøiagtig overens-
stemmende med denne Slægt. Palpeu er betydeligt længere end selve Mandibelen og
dens sidste Led forholdsvis noget større end hos Erytbrops. — Iste Par Maxiller (Fig. 9)
vise ikke uoget udmærkende i sin Bygning. — 2det Par Maxiller (Fig. 10) ere forholdsvis
noget mindre end hos Erytbrops og have Endeleddet ikke synderligt stærkt udviklet, af
uregelmæssig oval Form samt besat med talrige tynde tildels cilierede Børster. Viften
er smalere end hos Erytbrops, hvorimod Randbørsterne synes at være stærkere udviklede.
Iste Par Kjævefødder (Fig. 11) ere forholdsvis noget mere langstrakt end
hos de 2 foregaaende Slægter; især er 4de Led iisædvanligt stærkt forlænget og smalt,
hvorimod.Endedelen er forholdsvis mindre udviklet og betydelig kortere end hint. Viften
er af smal lancetdannet Form, noget større end hos Erytbrops, men betydelig mindre
end hos foregaaende Slægt.
2det Par Kjævefødder (F"ig. 12) ere af særdeles smal og langstrakt Form,
næsten dobbelt saa lauge som det foregaaende Par. Det 4de Led er betydeligt hvngere
end de 3 foregaaende tilsammen og noget bøiet samt forsynet med kraftige Muskler til
at bevæge Eudedelen med. Denne er noget længere end 4de Led og dens sidste Led
temmelig langstrakt, næsten af cylindrisk Form, i Enden stumpt tilrundet og forsynet
med et særdeles stort Antal tætte og tine Børster. Af nogen Endeklo synes her ikke
at være Spor, heller ikke af de eiendommelige med fin Endesnært forsynede Randtorner,
som findes hos de 2 foregaaende Slægter.
Fødderne (Tab. 4 Fig. 13—14, Tab. 5 Fig. 17) optræde her atter med en lig-
nende spinkel og traaddannet Form som hos Sl. Erythrops og uduiæike sig ved eu eiulim
sparsommere Børstebevæbiiing, hvorved de ved forste Øiekast se næsten aldeles nogne
ud. De tiltage, dog i forskjellig Grad hos de 2 Arter, i Længde bagtil, saa at de bågeste
Par altid ere læugere end de forreste. Endedelen eller Tarsus, der paa Iste Par er
noget kortere end det foregaaende Led, bliver paa de bågeste Par, især hos den ene af
Arterue betydelig læugere, og bestaar af 4 indbyrdes med hinanden kun lidet bevægeligt
forbundne Led, der hurtigt aftage i Længde mod Euden. Det Iste af disse Led er ialfald
paa de bagre Par betydeligt længere end de 3 folgende tilsammen, tyndest ved Iloden
og noget fortykket i Enden, der er lige, ikke som hos de foregaaende Slægter skjævt
afskaaret. 2det Led er igjen betydeligt (næsten dobbelt) længere end de 2 følgende til-
sammen og ligesom næstsidste i Enden forsynet med et særdeles tæt Knippe af overor-
dentlig fine lange Børster. Sidste Led, der ganske skjules mellem de fra foregaaende
Led udgaaende Børster og svarer til Kloeus Basalafsnit hos de 2 foregaaende Slægter,
er (Fig. 15) særdeles lidet, af konisk Form og mangler ganske ethvert Spor af nogeu
Endetorn, i hvis Sted der fra den stumpe Ende udgaa 6 tine Børster af samme Beskaf-
fenhed som de fra Enden af de 2 foregaaende Led udgaaende.
Svøinmepalperne vise luesten nøiagtig samme Form og Bygning som hos Slægten
Erythrops og ere hos Hunnen ikke synderligt stærkt udviklede.
Klækkeposen dannes som hos foregaaende Slægt af 3 Par tydeligt udviklede
Blade (cfr. Fig. IG), hvoraf det forreste fra 4de Fodpar udgaaende (cfr. Fig. 14) er af
smal og langstrakt Form og i Kanterne temmelig rigelig forsynet med tildels lange cili-
erede Børster.
Bagkropslemmerne hos Hunnen (Fig. 17—18) vise en meget lignende Form
som hos Slægten Erythrops. Ligesom hos denne Slægt tiltage de hm-tigt i Længde bag-
til, og de bågeste ere særdeles tyude og smale uden tydelige Børster langs den undre
Flade og med Basalafsnittet meget længere end Endedelen, der paa Iste Par (Fig. 17)
næsten er forsvindende og paa sidste Par (Fig. 18) neppe udgjør V^ af hele Vedhængets
Længde; de paa- den ydre Udvidning fæstede Hørebørster ere særdeles stærkt udviklede
med meget stor og opblæst Rodbulbus (Fig. 19).
Det midterste Halevedhæug (Tab. 4 Fig. 22, Tab. 5 Fig. 19) er betydeligt
stærkere udviklet end hos de 2 foregaaende Slægter og mere overensstemmende med det
for Mysiderne ialmindelighed typiske Udseende. Af Form er det langstrakt triangulært
eller tungeformigt, bredest ved Basis og afsmalnende mod Enden, der er bredt tilrundet.
Siderandene. der hos de 2 foregaaende Slægter vare ganske glatte, ere her i en mere
eller mindre Udstrækning taudede, saaledes som Tilfældet er med de fleste Mysider, og
Antallet af de fra Enden udgaaende Torner er forskjelligt hos de 2 Arter; hos begge
udgaa i Midten 2 lint cilierede Børster som hos de foregaaende Slægter.
De ydre Halevedhæng (Tab. 4 Fig. 20, Tab. 5 Fig. 18) ligne temmelig samme
53
hos Erythrops, men have Endepladerne forholdsvis noget bredere; den indre Plade er
betydeligt kortere end den ydre og er ikke saa stærkt opsvulmet ved Basis som hos de
2 foregaaende Sh"egter. Det sædvanlige Høreorgan er dog ogsaa her tilstede og temme-
lig stærkt udviklet.
Ungerues Ud vi kling stemmer temmelig nøie overens med samme hos Mysis,
med den Forskjel imidlertid, at Øinene her allerede i de første Stadier forraade sin rudi-
mentære Bygning og kun betegnes ved en meget liden enkelt tilrundet Fortsats foran
Insertionen af de øvre Antenner (cfr. Tab. 4 Fig. 23).
De fuldvoxne Hanner (Tab. 4 Fig. 24) ere iahnindelighed betydeligt større
end Hunnerne og have Bagkroppen noget stærkere udviklet.
De øvi-e Antenners Pedunkler (cfr. Tab. 4 Fig. 25, Tab. 5 Fig. 20) ere som sæd-
vanligt af stærkere Bygning og i Enden forsynet med det sædvanlige børstebesatte Appen-
dix, der er stærkt udviklet og i Form og Bygning (Tab. 4 Fig. 26) meget overensstem-
mende med samme hos Erythrops.
Svømniepalperne og især deres Grimdled er som hos Hannerne af de 2 foregaaende
Slægter betydeligt stærkere udviklede end hos Hunnerne.
De ydre Kjønsvedhæng (Fig. 30) ere af en eiendommelig smalt cylindrisk Form,
tenmelig lange og jevnt ki-ummede fortil samt kun forsynede med en enkelt Endeborste.
Bagkropslemmerne ere samtlige udviklede til kraftige tvegrenede Svømmeredska-
ber (Fig. 27—28). Som hos Erythrops adskiller det Iste Par (Fig. 27) sig ved den rudi-
mentære Beskaffenhed af den indre Gren, der neppe er mere end Vj saa lang som den
ydre, pladeformig og uleddet. I sin Form afviger den imidlertid fra samme hos Erythrops
derved, atEndedelen ikke er udvidet, men jevnt afsmaluende og endende i en Spids, samt
i den indre noget bueformigt bøiede Rand forsynet med en Rad af omtrent 12 stærke
Fjærbørster. 4de Par (Tab. 5 Fig. 21) viser endnu som hos Erythrops den Forskjel fra
de øvrige, at de til den indre Grens yderste Led udåd fæstede Børster ere betydeligt
grovere, noget bøiede og meget stærkere cilierede (Fig. 22).
Begge Arter af denne Slægt ere prydede med et eiendommeligt smukt rosenrødt
eller violet Pigment, der viser den samme diffuse Beskaffenhed som hos Erythrops,
uden paa noget Sted at danne forgrenede Pigmentstjerner som hos Mysis.
De 2 herhen hørende Arter staa hinanden som ovenfor anført meget nær, men
ere dog let kj endelige ved den forskjellige Fonn og Bevæbning af Øiepladen og det
midterste Halevedhæng samt ved Føddernes forholdsvise Længde.
54
1. P s e u d 0 ni III a r 0 s e u m. G. 0. S.
(Tab. 4).
Pseudomma roseum, G. 0. Sårs, Nye Dybvaiidscrustaceer fra Lofoteu. Vid.-Selskabets Forhanill.
f. 1869 pg. 154.
Diagnose. Corpus valde elongaUim et angustuni, supra visum fere sublineare,
segniento ultimo sat elongato serl 2 antecedentibus paulo breviore. Lamina ocularis sat
magna antice subtruncata in medio vix prominens, angulum utrinqve formans lateralem in
femina minus in mare vero sat distinctum, marginibus lateralibus pone eundem brevi
spatio dentibus circiter 12 armatis. Pedunculi antenn, superior, sat niagni et crassi dinii-
diam scuti dorsalis latitudinem antice superantes; appendix iis antennis in mare adjecta
articulo ultimo jiedunculi longitudine æqvalis. Sqvamæ antenn, inferior. pedunculos
antenn, superior, vix dimidia parte longitudinis superantes. qvater fere longiores qvani
latiores, extremitate liugvæformi vix tertia parte longitudinis totius sqvamæ occupante,
setis marginis interioris et apicis circiter 48. Pedes postice valde longitudine increscen-
tes, ultimum par reflexum ad a])icem fere telsonis porrectuni. parte terminali in paribus
posterioribus articulo antecedente multo longiore. Telson longitudinem segmenti ultimi
fere æqvaus, forma elongato-sulitriangulari. antice latins postice sensim attennatum, ai)ice
obtuse rotundato, marginibus lateralibus subrectis in parte posteriore utrinqve aculeis
armatis circiter 8, qvorum utrinqve 2 vel 3 longissimi ab apice prodeunt præter setas 2
intermedias. Appeudicum lateralium lamina exterior interiore 4ta circiter jjarte longior
apicem versus aliqvantum attenuata. Animal pigmento læte roseo ornatum in corpore
postico fascias transversas æqvales formante. Longit. feminæ adultæ circiter 15 Mm.,
maris aliqvanto major.
Denne særdeles vakre Myside er af en usædvanlig slank og let Kropsform. Oven-
fra seet (Fig. 1) er Legemet næsten lineært uden nogen særdeles l)etydelig Forskjel i
Breden mellem For- og Bagkrop. Rygskjoldet er meget smalt og fortil kun boist ubety-
deligt bredere end Iste Bagla-opssegment; dets forreste laterale Hjørne er kun lidet frem-
staaende og tilrundet og den nedre Raud fuldkommen lige (cfr. Fig. 2). Den meget skarpt
markerede bueformigt boiede Tverfure er beliggende omtrent ved Enden af den forreste
Trediedel af Eygskjoldets Længde. — Bagkroppens Segmenter ere temmelig langstrakte
og de 5 første næsten indbyrdes af samme Længde, eller ganske lidt tiltagende i La^igde
bagtil; sidste Segment er som sædvanligt betydeligt længere end de øvrige og næsten
. saa langt som de 2 foregaaende tilsammen.
Øiepladen (Fig. 3) er teinmelig stor, balvmaaneformig, fortil næsten lige afskaa-
ret, uden i Midten eller til Siderne af det korte mediane Indsnit at vise noget mærkbart
Fremspring. Siderandene ere noget uregelmæssigt bøiede og danne fortil en utydelig
stump Vinkel, som imidlertid lios Hannerne (cfr. Fig. 25) er meget skarpere fremtrædende,
55
idet Pladen her er uddraget i et spidst Hjørne. Umiddelbart bag denne Vinkel er Side-
randene i en kort Udstrækning bevæbnet med 12 sniaa fortilrettede Tænder.
De øvre Antenners Pedunkler (Fig. 4) ere temmelig store og tykke, mere end
halvt saa lange som Rygskjoldets Brede fortil. Deres Iste Led dækkes uæsten ganske
af Øiepladen, saa at alene dets forreste Rand viser sig foran Pladens Rand. Dette Led
er kun lidet bredere end de følgende og den hele Pedimkel derfor næsten overalt af
ens Brede.
De nedre Antenners bladdannede Vedhæng (Pig. 6) overrager de øvre Antenners
Pedunkler med mere end Tredieparten af sin Længde og er næsteu Va læiigere end de
nedre Antenners Skaft. Af Form er det meget smalt rhombiskt, næsten 4 Gange saa
langt som bredt, med den indre Rand meget svagt convex, den ydre fuldkommen lige og
endende med en stærk lige fortil rettet toruformig Fortsats. Enden er særdeles skjæ'vt
afskaaret i Retningen indenfra udåd, med det indre Hjørne skydende frem i Form af en
stor lige fortilrettet tungeformig Fortsats, der indtager noget mere end Vs ^f liele Bladets
Længde. Denne Fortsats er rundtom ligesom hele den indre Rand besat med en tæt
Rad af omtrent 48 lange Fjærbørster.
Fødderne er hos denne Ai't af en ganske usædvanlig stærkt forlænget traaddannet
Form og ere saa fragile, at det kun sjeldent lykkes at faa et Exemplar, paa hvilket de
alle ere i Behold. Iste Pai', som er det korteste af alle, rækker fortilstrakt betydeligt
udover Enden af de øvi-e Antenners Pedunkler; de følgende tiltage særdeles hurtigt i
Længde, saa at de bågeste næsten ere dobbelt saa lange. Det bågeste Par rækker til-
bagestrakt langt udover Enden af sidste Bagkropssegment, næsten til Enden af det midt-
terste Halevedhæng. Som hos Slægten Erythrops er det især Endedelen eller Tarsen,
som forlænges. Medens denne paa Iste Par (Fig. 13) er ikke saa lidet kortere end det
foregaaende Led, bliver den paa de hageste Par (Fig. 14) betydeligt længere end dette
Led. Af Endedelens 4de Led bibeholde de 2 sidste sin Længde temmelig uforandret
paa alle Fodpar, medens begge de foregaaende Led, men især det Ste stærkt forlænges.
Svømmepalperne vise en meget lignende Form som hos Sl. Erythrops. Ligesom
hos denne Slægt er Basaldeleu (hos Hunnerne) temmelig smalt og gaar udåd ud i et
skarpt spidsvinklet Hjørne; Endedelen er sammensat af 9 Led foruden det korte utyde-
ligt afsatte Rodled. Paa de bågeste Fodpar opnaa Svømmepalpei'ne neppe mere end V+
af Fodens Længde.
Det midterste Halevedhæng (Fig. 22) er ikke fuldt af samme Længde, som sidste
Bagki-opssegment og betydeligt kortere end de ydre Halevedhængs indre Plade. Fortil
er det temmelig bredt, næsten af samme Brede som sidste Segment, men afsmalnes hur-
tigt og jevnt mod Enden, der er stumpt tilrundet. Sidekanterne ere næsten lige og i sin
bågeste Del forsynede paa hver Side med omtrent 8 Torner, hvoraf de 3 hageste paa
hver Side ere betydeligt længere end de øvrige og vel rigtigst bør henregnes til Spidsen,
56
skjøndt denne umærkeligt gaar over i Siderandene. Fra Enden af Vedhænget udgaa eudnu
de 2 tæt sammen i Midtlinien fæstede cilierede Børster, der omtrent naa til Enden af
de inderste Torner.
De ydre Halevedhæng (Fig. 20) ere temmelig langstrakte og smale, og den ydre
Plade betydeligt (mere end V^) længere end den indre samt mod Enden noget afsmal-
nende med den indre Rand i hele sin Længde tydelig convex. Den indre Plade er vel
ved Basis opsvulmct for Høreapparatet, men denne Opsvulmning er ikke saa pludselig
og stærkt afsat fra den øvi'ige Plade som sædvanligt. Pladen afsmalnes derfor ganske
jevnt mod Enden, der er stnmpt tilspidset. Otolithen (Fig. 21) der forovrigt er af den
sædvanlige noget fladtrykte Form, viser den Eiendommelighed, at den i sin forreste Rand
har en liden halvmaaneformig Indbngtning.
De fuldvoxne Hanner (Fig. 24) ere ialmindelighed noget større end Hunnenie
og let kjendelige fra disse ved Antennernes og Bagkropslemmernes forskjellige Bygning.
Som allerede anfort viser ogsaa Øie])laden hos Hannerne en noget forskjellig Form ved
de skarpt markerede laterale Hjørner. Det børstebesatte Vedhæng til de ovre Antenners
Pedunkler er (cfr. Fig. 25) lige langt som Pednnkelens sidste Led eller endog lidt læn-
gere og adskiller sig tydeligt ligesom hos Erythrops i en tykkere Basaldel og en tyndere
svagt indadboiet Endedel. Det slyngeformige Baand, hvorfra Børsterne tåge sit Udspring,
er som man vil se (Fig. 26) meget nøie overensstemmende med samme hos Erythrops.
De meget stærkt udviklede til Bagki-oppens Segmenter fæstede Svømmefødder (Fig. 27—28)
have, naar nndtages Iste Par, der allerede ovenfor er omtalt, begge Aarer omtrent af samme
Længde og betydeligt længere end Basaldelen; den indre har ved Basis i den ydre Kant
den sædvanlige pladeformige Udvidning og bestaar af 7 Led; den ydre er Sleddet.
Farven er særdeles vakker og eiendommelig. Den dannes af et livligt rosenrødt
i det violette overgaaende diffust Pigment, som findes ndbredt ikke blot ])aa selve Krop-
pen, men ogsaa paa flere af dens Vedhæng. Saaledes er saavel Bladet paa de nedre
Antenner som samtlige Halevedhæng kantede med en temmelig bred smuk violet Bord;
ligeledes ere de øvre Antenners Pedunkler og samtlige Munddele temmelig intensivt far-
vede med det samme smukke Pigment. Over Rygskjoldet findes et Par uregelmæssigt
slyngede baandformige Shatteringer af samme Farve, og Sidedelenes bagre Hjørner ere
ligeledes meget intensivt rosenrødt farvede. Tydeligst markeret er imidlertid dette Pig-
ment paa Bagkroppen, hvor ethvert Segment har et temmelig bredt rosenrødt Tverbaand,
der synes at strække sig rundt det hele Segment, idet de ventrale og dorsale Shatteringer
paa Siderne løbe over i hinanden. I den forreste Del af Cephalothorax skinner den store
altid med mørkt violet Indhold fyldte Tyggemave meget tydeligt igjennem de gjennem-
sigtige Integumenter, Æggene i Hunnens Brystpose ere af en smuk straagul Farve,
Brystposen selv farvelos og i høi Grad gjennemsigtig.
Nærværende mærkelige Myside blev først lunden af mig ved Lofoten paa det
57
betydelige Dyb af 200—300 Favne, hvor den paa visse Steder forekommer i temmelig
betydeligt Antal. Den synes ikke her at gaa høiere op. Derimod har jeg nylig fundet
den i Hardangerfjorden ved Mosterhavn paa 100 Favnes Dyb, men ikke synderlig hyppigt.
Et eneste Exemplar af denne Art er tidligere af Hr. Overlæge Danielsen funden i denne
Fjord paa det enorme Dyb af mellem 400 og 500 Favne.
I sin Levevis synes den at ligneArterne af Slægten Erythrops, med hvilke den
ogsaa i andre Henseender viser en umiskjendelig Overensstemmelse. Ligesom disse synes
den i Regelen at leve sammen i større Flokke og at være meget local i sin Forekomst.
Dens Bevægelser ere temmelig livlige og gratiøse, skjøndt den ikke ofte gjør længere
Udflugter fra Bunden. lalmindelighed forholder den sig temmelig rolig paa Bunden af
det Kar, hvori den henstaar, idet den enten sidder stille med lige udstrakt Bagkrop eller
ganske langsomt ved Hjælp af sine lange til alle Sider udsprigede Fødder skrider henad
Bunden. Svømmepalperne ere dog ogsaa i dette TUfælde i en saa hurtig svingende Be-
vægelse, at man knapt fonnaar at følge dem med Øinene. Kommer man den herunder
nær med en eller anden Gjenstand, gjør den ved en hurtig Bøining af Bagkroppen et
lynsnart Sprang til Siden, hvorved den endog kan kaste sig temmelig høit op over Over-
fladen af Våndet. Især ere de lange Svøber paa Antennerne, som den altid holder ud-
strakte i forskjellige Retninger, yderst sensible, og den formaar ved Hja^lp af disse uagtet
sin fuldstændige Blindhed dog at forskaffe sig en Slags Forestilling om hvad der foregaar
i dens umiddelbare Nærhed, og saaledes itide at undgaa en sig nærmende Fare.
2. I* s e 11 d 0 in m a a f f i n e. G. 0. S.
(Tab. 5 Fig. 13—22.)
Pseudomraa affine, G. 0. Sårs, Nye Dybvandscrustaceer fra Lofoten, Vid.-Selsk. Forh. f.
1860 pg. 156.
Diagnose. Antecedenti simillimum sed minus et corporis forma magis abbreviata.
Corpus posticum sensim attenuatum segmento ultimo valde elongato et 2 antecedentibus
junctis longitudine æqvali. Lamina ocularis femiiiæ brevior qvam in P. roseo, antice in
medio (ad latera incisuræ medianæ) in processum distinctum obtuse acuminatum exserta,
marginibus lateralibus æqvalius arcuatis et dentibus numerosis (30—40) per totam fere
longitudinem dispersis armatis, in mare major antice in medio minus exserta, marginibus
lateralibus utrinqve angulatis. Pedunculi antenn, superior, minimi dimidiam latitudinem
scuti dorsalis antice non asseqventes, articulo Imo apiceni versus dilatato et subtus pro-
cessu brevi dentifonni armato. Appendix iis autennis in mare adjecta permagna longitu-
dinem totius pedunculi æqvans extreniitate distincte incurvata. Sqvamæ 'antenn, infer.
58
pedunculos antenn, superior, dimidia ciixiter parte longitudinis superantes, forma fere
eadem ac iu P. roseo, extremitate tamen lingvæformi adhuc longiore tere dimidiam
totius sqvamæ longitudinem occupante. setis margiualibus paiicioribus. Pedes struc-
tura fere eadem ac in auteeedente .sed multo bre^iore,s. parte tenniuali in paribus
posterioribus articulo antecedente vix longiore; par idtimimi reflexum .segmentum penul-
timum parum superans. Telson fonna ab eodem P. rosei sat discrepans, magis elonga-
tum et angustius, lingvæfonne, marginibus lateralibus leviter concavis dentibus utrinqve
6—8 minimis, apice rotundato-trimcato aculeis 10—12 fortibus intus longitudine incres-
centibus ornato. Color fere ut in antecedente, fascia vero dorsali transversa in seg-
mento coi-poris postici Imo, 3tio et 4to multo saturatiOre. Longit. feminæ adidtæ ovi-
feræ vix 12 Mm.
Denne Art staar foregaaende særdeles nær, saa at jeg endog i Beg^Tidelsen kun
holdt den for en yngre Form. Ved noiere Uudersøgelse viser den dog flere constante
Afvigelser. saa at dens Gyldighed som distinct Art ikke kan betvivles. Den er betydelig
niindi-e end P. roseum, da den fuldvoxne Hun neppe naar en Længde af 12 Mm. Krops-
fonnen er (cfi-. fig. 13—14) forholds\-is kjendeligt kortere og mere undersætsig end hos
foregaaende Art. Eygskjoldet er betydelig bredere end Bagkroppen og Tverfuren belig-
gende ikke fuldt saa langt fortil. Seet fra Siden (Fig. 14) -siser det forreste laterale
Hjørne sig temmelig stærkt fi-emspringende dannende en næsten ret Vinkel og den nedre
Rand af Rygskjoldet paa Midten tydeligt indbugtet. Iste Bagki-opssegment er fortil tem-
melig bredt og noget længere end ethvert af de 4 følgende Segmenter, der ere forholds-
vis kortere end hos foregaaende Ait og indbmles omtrent af ens Længde. Derimod er
sidste Segment meget stærkt forlænget og fuldkommeu lige langt som de 2 foregaaende
tilsammeu.
Øiepladeu viser hos Hunnen (Fig. 15) en ft-a samme hos P. roseum temmelig
afvigende Form, og man vil alene hei-ved i enhver Alder med Lethed kmine kjende denne
Ai-t fra den anden. Denne Plade er her forholds^is noget kortere og uddrages fortil i
ilidten til en konisk tilspidset Fortsats, der. efter sin hele Længde er kløvet ved det
sædvanlige mediane Indsnit. h\-is Længde ogsaa her er betydelig støiTe. Siderandene
ere mere je^Tit bøiede uden at vise noget tydeligt Spor af nogen lateral Vinkel og ere i
næsten sm hele Længde fint taudede (Tændenies Antal paa hver Side 30—40).
De øxre Antenners Pedunkler ere forholdsvis meget mindre og svagere end hos
foregaaende Ai-t, betydeligt kortere end Eygskjoldets halve Brede fortil og deres Led
skai-pere afsatte fi-a hinandeu. Iste Led er temmelig stærkt udvidet mod Enden og har
paa den nedre Side en konisk tilspidset fortilrettet Fortsats, som jeg ikke har bemærket
hos foregaaende Art.
De nedre Antenners bladdaunede Vedhæng (Tig. 16) rækker med Hah-parten af
sin Længde foran Spidsen af de ø\Te Antenners Pedunkler. I sin Form ligner det meget
59
samme hos P. roseum, men er forholdsvis endnii skjævere afskaaret, idet den foran
Endetornen fremskydende tungeformige Fortsats her endog indtager næsten Hah^parten
af hele Bladets Længde. De fra denne og den indre Rand udgaaende Børster ere ogsaa
mindre talrige, neppe 40 i Tallet.
Fødderne (Fig. 17) vise den samme spinkle og traadformige Bygning som hos
P. roseum, men ere forholdsvis betydeligt kortere eller mindre tiltagende i Længde bagtil.
Sidste Par, der hos P. roseum tilbagestrakt rækker langt udover sidste Bagki-opssegments
Ende, naar her kun lidet udover næstsidste Segment. Endedelen er selv paa de bågeste
Fødder neppe længere end det foregaaende Led; forresten er Forholdet af de enkelte
Led meget nøie overensstemmende med samme hos den anden Ai't.
Det midterste Halevedhæng (Fig. 19) frembyder et af de for næiTærende Ait
lettest opfattelige Kjendemærker. Det er forholdsvis stærkere udviklet, længere og sma-
lere end hos P. roseum, fuldkommen ligesaa langt som sidste Bagkropssegment, samt af
en temmelig af\igende Form, langstrakt tungeformigt med tydeligt concave Siderande og
bredt afrundet næsten afstumpet Ende. Langs Siderandene tindes paa hver Side 6 — 8
meget smaa tæt tiltrykte Torner, hvorimod der fi'a Enden (Fig. 19'). der her danner en
tydelig Vinkel med hver af Siderandene, udgaa ialt ikke mindre end 10—12 stærke Tor-
ner foniden de 2 mediane Børster. De 2 ydersts Par af disse Torner ere kortest, de
øvrige omtrent af ens Længde og over .3 Gange saa lange som Sidetornerne.
De ydre Halevedhæng (Fig. 18) ere noget kortere end hos foregaaende Ai-t og
den ydré Plade forholdsvis noget smalere og overalt omtrent af samme Brede.
Hannerne ere betydeligt større end Hunnerne og af mere langstrakt Kropsform.
Øiepladen (cfr. Fig. 20) er forholdsvis større og af temmelig afvigende Form, idet den
fortil langtfi-a er saa stærkt uddragen som hos Hunnerne. men næsten lige afskaaret,
med Antydning til Ipterale Hjørner. Den ligner saaledes ved første Øiekast mere samme
hos Hunnerne af foregaaende Art, men skiller sig dog strax derved, at Sidekanterne som
hos Hunnerne i sin hele Længde ere fint landede. De ø\re Antenners Pedunkler (ibid.)
ere meget tykkere og stærkere end hos Hunnerne og det sidste Led stærkt opblæst.
næsten kugleformigt. Deres Endevedhæng er særdeles stort, omtrent af hele Pedunkelens
Længde med tydeligt indkrummet Endedel og særdeles tætte og lange Børster. Det
midterste Halevedhæng viser fuldkommen den hos Hunnen beski-e^iie characteristiske
Form og Bevæbning, og Hannerne af nærværende Art er alene herved let kjendelige fra
de meget lignende Hanner af P. roseum.
Farven er meget lig samme hos foregaaende Art, og Pigmentet, der imidlertid
her falder mere i det rødlige, er fordelt omtrent paa samme Maade. Dog udmærker
nærværende Art sig derved, at det dorsale Tverbaand ved den bagre Rand af Iste, 3die
og 4de Bagkropssegment er meget stærkere markeret og af en særdeles intensiv rosen-
rød Farve.
8*
60
Nærværende Art blev ligesoiii foregaaeiule af mig først funrten ved Lofoten, hvor
den forekommer temmelig sparsomt ved Fiskeværet Skraaven paa omtrent 200 Favnes
Dyb lige i Kanten af den fra Dybet ndenfor temmelig steilt opstigende Bakke. Nylig
har jeg derimod fundet den i store Mængder i den ydre Del af Hardangerfjorden ved
Mosterhavn, hvor den lever paa omkring 100 Favnes Dyb, sandblandet Ler. I sin
Levevis ligner den fuldkommen foregaaende Art, men synes ikke at gaa saa langt ned i
Dybet som denne.
Explicatio tabularnni.
Fig.
1.
Fig.
2.
Fig.
3.
Fig.
4.
Tab. 1.
Erythrops (Joésii.
Femina aclulta gravida a latera sinistro, lOies circiter aucta.
Eadem supra visa.
Mas adultus a latere sinistro.
Pars anterior ceplialothoracis maris supra visa, laminam frontaleni, oculos, sqva-
mas antenn, inferior. et pedunculos antenn, superior, cum appendice terminali
setosa ostendens.
Fig. 5. Appendix terminalis maris pedunculi sinistri antenn, superior, setis ex parte
ademta a latere inferiore visa, tasciani longitudinaleni tlexuosam, cui setæ sunt
affixæ, ostendens.
Fig. o'. Pars hujus fasciæ valde aucta, dispositioneni tuberculorum articularium ostendens.
Fig. 6. Pedunculus antennar. superior, sinister cum basibus tlagellorum supra visus.
Fig. 7. Pars basalis antennæ sinistræ paris inferioris cum sqvama et basi flagelli
inferne visa.
Fig. 8. Mandibula sinistra cum palpo inferne visa.
Fig. 9. Partes incisivæ mandibvilarum inferne visæ, armaturam diversam ostendens.
Fig. 10. Maxilla Imi paris.
Fig. 11. Maxilla 2di paris.
Fig. 12. Maxillipes Imi paris cum parte integumentoruni ventraliura.
Fig. 1,3. Maxillipes 2di paris.
Fig. 13'. Articulus ejusdem ultimus valde auctus ungvem terminalem et aculeos margi-
nales ostendens.
Fig. 14. Pes Imi paris feminæ.
Fig. 14'. Seta ciliata articuli 4ti ejusdem valde aucta.
Fig. 14". Extremitas articuli ultimi cum ungve terminali.
Fig. 15. Pes .5ti paris feminæ cum lamina incubatoria.
Fig. 16. Lamina incubatoria ultimi paris cum embryonibus nonnullis in situ normali.
Fig. 17. Articulus basalis pedis sinistri ultimi paris maris cum palpo natatorio et appen-
dice genitali (a).
Fig. 18—20. Pleopoda feminæ Imi, 3tii et 5ti paris.
Fig. 21 — 22. Pleopoda maris Inii et 2di paris.
Fig. 21'. Ramus interior pleopodum Imi paris maris inferne visus, valde auctus.
Fig. 23. Appendix caudæ lateralis sinistra supra visa.
Fig. 24. Otolithum inferne visum valde auctum.
Fig.
1.
Fig.
2.
Fig.
■">
o.
Fig.
4.
Fig.
.5-
Fig.
7.
Fig.
8.
Fig.
9.
Fig.
10.
Fig.
11.
62
Fig. 25. Idem a latere visum.
Fig. 26. Telson feminæ supra visum.
Tab. 2.
*Fig. 1—12. Erythrops sevrata.
Femina adulta ovifera supra visa, Oies circiter aucta.
Eadem a latere dexti'o.
Pars basalis antenna» dextræ inferioris paris cum sqvama et basi flagelli inferne visa.
Pars posterior cephalothoracis feminæ junioris pedibus omissis a lacie ventrali
visa, parietem ventralem et laminas incubatorias ostendens. mp' maxillipedes
Imi paris; mp- maxillipes 2di paris.
-6. Appendix singularis parieti ventrali aftixa supra et a latere visa.
Pes 4ti paris feminæ.
Telson feminæ supra visum.
Spina una ejusdem terminalis valde aucta.
Pars anterior cephalothoracis niaris cum appendicibus anterioribus supra visa.
Extremitas segmenti ultimi maris cum telsone et appendicibus lateralibus dex-
tris supra visa.
Fig. 12. Pars marginis interioris sernilatæ laniinæ internæ appendicum lateralium valde aucta.
Fig. 1?)— 19. Erythrops microphthalma.
Femina adulta ovifera supra visa, 9ies circiter aucta.
Eadem a latere sinistro.
Pars basalis antennæ dextræ paris inferioris cum sqvama et basi flagelli inferne visa.
Pes 4ti paris.
Telson feminæ supra visum.
Pars anterior cephalothoracis maris cum appendicibus anterioribus supra visa.
Telson maris supra visum.
Fig. 20—28. Erythrops pygmæa.
Femina adulta gravida supra visa 9ies circiter aucta.
Eadem a latere sinistro.
Pars basalis antennæ sinistræ paris inferioris cum sqvama et basi flagelli inferne visa.
Maxillipes 2di paris.
Articulus ultimus ejusdem valde auctus.
Pes 4ti paris maris.
Telson feminæ supra visum.
Pars anterior cephalothoracis maris cum appendicibus anterioribus supra visa.
Extremitas telsonis maris supra visa.
Segmentum ultimum femina» cum appendicibus caudalibus supra visum.
Tab. 3.
Parerythrops obesa.
Fig. 1. Femina adulta ovifera supra visa, 7ies circiter aucta.
Fis. 2. Eadem a latere dextro.
Fig.
13.
Fig.
14.
Fig.
15.
Fig.
16.
Fig.
17.
Fig.
18.
Fig.
19.
Fig.
20.
Fig.
21.
Fig.
22.
Fig.
23.
Fig.
23'.
Fig.
24.
Fig.
25.
Fig.
26.
Fig.
27.
Fig.
28.
Fig.
3.
Fig.
4.
Fig.
5.
Fig.
6.
Fig.
7.
Fig.
8.
Fig.
9.
Fig.
10.
Fig.
11.
Fig.
11'.
Fig.
17.
Fig.
18.
Fig.
18'
Fig.
19.
Fig.
20.
Fig.
21.
Fig.
22.
Fig.
23.
63
Peduncuhis antenn, superior, sinister cum basibus flagellorum supra visus.
Pars basalis antennæ dextræ paris inferioris cum sqvama et basi iiagelli inferne visa.
Maudibula dextra cum palpo a facie exteriore visa.
Partes incisivæ mandibularum inferne visæ.
Maxilla Imi paris.
Maxilla 2di paris.
Maxillipes Imi paris.
Maxillipes 2di paris.
Pes Imi paris.
Extremitas articuli ultimi cum ungve terminali.
Fig. 12. Pes 4ti paris feminæ cum lamina incubatoria (a).
Fig. 13 — 1.5. Pleopoda feminæ Imi, 3tii et Sti paris.
Fig. 16. Appendix caudæ lateralis dextra setis marginalibus ademta inferne visa.
Otolithum inferne (a) et a latere (b) visum, valde auctum.
Telson feminæ supra visum.
Extremitas telsonis fortius aucta.
Mas adultus a latere dextro.
Pars anterior cepbalothoracis ejusdem cum appendicibus anterioribus supra visa.
Appendix terminalis pedunculi dextri antenn, superior, setis ademta inferne visa.
Appendices genitales a latere anteriore visæ.
Pleopodum maris 2di paris dextrum.
Tab. 4.
Pseudouiuia roseum.
Femina adulta ovifera supra visa, 7ies circiter aucta.
Eadem a latere dextro.
Lamina ocularis feminæ inferue visa cum ganglio cephalico, structuram singula-
rem nervorum opticorum ostendens.
Lobi duo terminales nervi optici alter simplex alter bifurcatus valde aucti,
Peduncuhis antennarum superiorum dexter cum basibus tiagellorum supra visus.
Pars tiagelli interioris supra visa valde aucta, dispositionem setarum ostendens.
Pars basalis antennæ sinistræ paris inferioris cum sqvama et basi iiagelli supra visa.
Mandibula dextra cum palpo inferne visa.
Partes incisivæ mandibularum inferne visæ.
Maxilla Imi paris.
Maxilla 2di paris.
Maxillipes Imi paris.
Maxillipes 2di paris.
Pes Imi paris.
Pes 4ti paris feminæ cum lamina incubatoria.
Articulus ultimus ejusdem valde auctus.
Pars posterior cepbalothoracis feminæ junioris pedibus et maxillipedibus 2di paris
ommissis a facie ventrali visa, laminas 6 incubatorias ostendens.
-18. Pleopoda feminæ Imi et 'Ai paris.
Fig
1.
Fig
2.
Fig
3.
Fig.
3'
Fig
4.
Fig.
5.
Fig.
6.
Fig.
7.
Fig
8.
Fig
9.
Fig
10.
Fig
11.
Fig
12.
Fig
13.
Fig.
14.
Fig.
1.5.
Fig
16.
Fig.
17-
64
Fig. 19. Seta auditoria iisdem affixa valde aucta.
Fig. 20. Appendix caudæ lateralis sinistra setis marginalibus omissis supra visa.
Fig. 21. Otolitlium inferne visum valde auctum.
Fig. 22. Telsoii feiniiiæ supra visum.
Fig. 23. PuUus e marsupio feminæ productus a latere dextro visus.
Fig. 24. Mas adultus a latere dextro.
Fig. 25. Pars anterior cephalothoracis ejusdem cum appendicibus anterioribus supra visa.
Fig. 26. Appendix terminalis pedunculi antennarura superiorum dextri setis ademta in-
ferne visa.
Fig. 27 — 28. Pleopoda maris Imi et 2di paris.
Fig. 29. Pleopodum 3tii paris dextrum maris junioris.
Fig. 30. Appendix genitalis a latere visa.
Tab. 5.
Fig. 1—12. Erythrops abyssorum.
Femina adulta gravida supra visa Sies circiter aucta.
Eadera a latere dextro.
Extremitas sqvamæ antennarum inferiorum setis marginalibus omissis.
Maxillipes 2di paris.
Pes Imi paris.
Pes 4ti paris.
Pars terminalis pedis ultimi paris.
Appendix caudæ lateralis dextra, setis marginalibus omissis, supra visa.
Telson feminæ supra visum.
Pars anterior cephalothoracis maris cum appendicibus anterioribus .supra visa.
Fig. 11. Pleopodum maris 4ti paris dextrum.
Fig. 12. Pars anterior cephalothoracis maris junioris in profunditate 300 orgyarum capti
structuram rudimentarem oculorum ostendens.
Fig. 13—22. Pseudomma afftne.
Femina adulta gravida supra visa 7ies circiter aucta.
Eadem a latere dextro.
Lamina ocularis supra visa.
Pars basalis antennæ dextræ paris inferioris cum sqvama et basi tiagelli supra visa.
Pes 4ti paris cum lamina incubatoria.
Appendix caudæ lateralis sinistra, setis marginalibus omissis, supra visa.
Telson feminæ supra visum.
Extremitas ejusdem fOrtius aucta.
Pars anterior cephalothoracis maris cum appendicibus anterioribus supra visa.
Pleopodum maris 4ti paris dextrum.
Seta peculiaris margini externo rami iuterioris affixa fortius aucta.
Fig.
1.
Fig.
2,
Fig.
3.
Fig.
4.
Fig.
5.
Fig.
6.
Fig.
7.
Fig.
8.
Fig.
9.
Fig.
10.
Fig.
13.
Fig.
14.
Fig.
15.
Fig.
16.
Fig.
17.
Fig.
18.
Fig.
19.
Fig.
19'.
Fig.
20.
Fig.
21.
Fig.
22.
■/;,.',/.
^/m 'ill
kri/Z/inif/s (>o
Tub.U.
//y. /- /i* LylJirufis serra/,, _ F,,/. /,/- /.9 A' »„ r ,■„/,/,//,„/,„„ . _ FmJ'{'/-^/'A,,.
■/'W'"
7aL fil
VunTtfiiiiofts ohisa .
Tab. li:
I setidonumi rosfu m
TalD.V.
G.O.Sars de'
Iifh.ctrKr.GHHlir.c'
FIq. 1-J2. Emlirujjs abyssoruui . Y\^ 15-21. Psciidoiiiiii.i ailuR'.
-„#»'■
18G3.
42. Beskrivelse af Thysanopoda norvegica.
43. Bemærkninger angaaende Kjerulfs Opfåtning af de
glaciale Mergelbollers Dannelse.
44. Tillæg til de tidligere meddelte lagttagelser over
de mærkværdige paa Bugsideu af Thysanopoda
beliggende Sandseorganer samt om Opdagelsen af
2 nye norska Arter af denne Krebsdyrslægt.
4.5.' Om en ny Art Brachiolaria.
18 64.
46. Fortsatte Bidrag til Kundskaben om Norges An-
nelider.
47. Foreløbig Oversigt over de ved Norges Kyster
forekommende FOraminiferer.
48. Bemærkninger over det dyriske Livs Udbredning
i Havets Dybder.
49. Malacozoologiske lagttagelser:
1. Om Dyret af Cryptodon Sarsii m. 2 Pl.
2. Om nye Arter af Slægten Siphonodentalium
m. 2 -Pl.
1 8 6 5.
50. Om arktiske Dyreformer i Christianiaf jorden,
"il. Carcinologiske og malacozoologiske lagttagelser*.
'i2. Svar til Esmarks Bemærkning hertil.
18 6 6.
53. Om Lycodes gracilis, en ny norsk Fisk.
54. Om Fossiler i glaciale Mergelboller fra Stjørdalen.
18 6 7.
55. Om Echinodermer og Coelenterater fundne ved
Lofoten. ■
56. Ora Fossiler fra Skotlands og Nordamerikas Gla-
cialforniation.
186 8.
57. Fortsatte Bemærkninger over det dyriske Livs
Udbredning i Havets Dybder.
Afliaii(lliu^'er indførte i Forhandliiift-er ved de Skau-
diuaviske Xaturforskeres forskjellige Moder.
7de Møde i Christiania 1856.
58. Ora 3 nye Krebsdyr.
59. Om Antheacheres Duebenii.
60. Om Søfjærenes Udvikling.
61. Om nogle Hydroider.
-62. Bemærkninger over Brisinga endecacnemos.
63. Om Comatula Sarsii i Pentacrinustilstand.
64. Om Medusernes Udvikling.
8de Møde i Kjøbenhavn 1860.
65. Om nogle nye Echinodermer fra den norske Kyst.
66. Om Siphonodentalium vitreum.
67. Om en Del norske Aiinelider.
63. Ora nogle norske Coelenterater.
Afliandliuger indforte i Wiegiuanu's Archiv fur
Xatnvgescliichte.
60. Beitrag zur Entwickelungsgeschichte der Mollusken
lind Zoophyten. 1840.
70. Ueber die Entwickelung der Medusa aurita und
der Cyanea cai^illata. 1841.
71. Ueber die Entwickelung der Seestcrne. 1844.
72. Ueber einen Eingeweidewurm iu eiuer Akalephc.
1845.
73. Zusatze zu die von mir gegebenen Darstellung der
Entwickelung der Nudibranchien. 1845.
74. Ueber die Entwickelung der Jungen bei einer
Annelide und iiber die aussere Unterschiede zwi-
schen beiden Geschlechtern. 1845.
Skrifter og Afhandlinger
forfattede af
G. O..Sars.
Særskilt ndgivue Skrifter.
1. Norges Ferskvaudskrebsdyr. Iste Afsnit. Bran-
chiopoda. I. Cladocera ctenopoda. Chr. 1865 m.
■ 4 Pl. (Universitetsprogram).
2. Historie naturelle des Crustacés d'eau douce de
Norvége. P Livraison. Les Malacostracés. Chr.
1867, avec 10 pl. '
Afliandliuger iudforte i Xyt Magaziii for Natiir-
videuskaberue.
(Ogsaa i Sep.arataftryk),
3. Beretning om en i Sommeren 1862 foretagen zoo-
logisk Reise i Christianias og Trondhjems Stifter.
1863.
4. Beretning om en i Sommeren 1863 foretagen zoo-
logisk Reise i Christianias Stift. 18G4.
5. Beretning om en i Sommeren 1865 foretagen zoo-
logisk Reise ved Kysterne af Christianias og Chri-
stiansands Stifter. 1865.
6. Undersøgelser over Christianiafjordens Dybvands-
fauna, anstillede paa en i Sommeren 1S68 fore-
tagen zoologisk Reise.- 1869.
Afliandliuger iudførte i Clirist. Vidensk.-Selskabs
trykte Forhaudliuger.
(Ogsaa i Separataftryk).
7. Om de i Omegnen af Christiania forekommende
Cladocerer 1861.
8. Fortsatte Bidrag til Kundskaben om de i Christi-
anias Omegn forekommende Cladocerer. 1861.
9. Oversigt af de indenlandske 'Ferskvandscopepo-
der. 1862.
10. Om en anomal Gruppe af I«opoder. 1863.
11. Om den aberrante Krebsdyrgruppe Curaacea og
dens nordiske Arter. 1864.
12. Oversigt af Norges raariue Ostracoder. 1865.
13. Om Vintertorskens (Gadus morhua) Forplantning
0^ Udvikling. 1865.
14. Beskrivelse af en ved Lofoten indbjærget Rørhval
(Balænoptera musculus) med 3 Pl. 1865.
15. Om individuelle Variationer hos Rørhvalerne og
de deraf betingede Uligheder i den ydre og indre
Bygning. 1868.
16. Nye Dybvandscrustaceer fra, Lofoten. 1869.
17. Indberetninger til Departementet for det Indre
ora de af hamiAarene 1864 — 60 anstillede praktisk-
videnskabclige Undersøgelser af Torskcfiskerierne
ved Lofoten. Chr. 1869 (særskilt udgivet
offentl. Foranst.)
paa
18 7 0.
m:
CARCINOLOGISKE BIDRAG
TIL
NORGES FAUNA.
AF
G. O. SÅRS.
MONOGEAPHI
DE VED NORGES KYSTER FOREKOMMENDE
M Y S I D E R.
ANDET HEFTE.
MED 3 LITHOGRAPHEREDE PLAilCHER.
UDGIVEr VED BISTAND AF DET KONGL. NdFSKE VIDENSKABSSELSKAB I TBONDHJEH.
GHBISTIANIA.
BRØOGEH jc CHBISTLB'3 BOQTRYKKSRI.
1872.
v^^
l^ OCT TS 1921
Fortegnelse
Professor Dr. M. Sars's Skrifter og Mhtiudliuger.
Særskilt udgiYiie Skrifter.
1. Bidrag til Sødyrenes Naturhistorie. Bergen 1829
m. 6 Pl.
2. Beskrivelser og lagttagelser over nogle mærkelige
eller nye i Havet ved den Bergenske Kyst levende
Dyr. Bergen 1835 m. 15 Pl.
3. Fauna littoralis Norvegiæ. Bd. 1. Christiania 1846
m. 10 Pl.
' 4. Fauna littoralis Norvegiæ. Bd. 2. Bergen 1856.
5. lagttagelser over den postpliocene eller glaciale
Formation i en Del af det sydlige Norge. Chr.
1860 (Universitetsprogram).
6. Om Siphouodentalium vitreum, en ny Slægt og
Art af Dentalidernes Familie. Chr. 1861 m. 3. Pl.
(Universitetsprogram).
7. Oversigt at' Norges Ecliinodermer. Chr. 1861 m.
16 Pl.
8. LejDhogaster typicus. Eu mærkelig Form af de
lavere tiføddede Krebsdyr. Chr.-1862 m. 3 Pl.
(Universitetsprogram).
9. Om de i Norge forekommende fossile Dyrelev-
ninger fra Qvartærperioden, et Bidrag til vor
Faunas Historie. Chr. 1865 m. 4 Pl. (Univer-
sitetsprogram).
10. Mémoires pour servir å la connaissance des Cri-
noides vivants. Chr. 1868 avec 6 Pl. (Univer-
sitetsprogram).
Afliaudliuger iudtorte i 3Iagaziu for Natiir-
videiiskaberue.
(ogsaa i Separatattryk).
11. Uudersøgelser over nogle lavere Dyrs Udvikling
1839.
12. Beretning om en i Sommeren 1849 foretagen zoo-
logisk Reise i Lofoten og Finmarken. 1850.
13. Bemærkninger over det Adriatiske Havs Fauna
sammenlignet med Nordhavet 1853.
14. Bidrag til Kundslcaben om Middelhavets Littoral-
Fauna I, Reisehemærkuinger fra Italien 1856 m.
2 Pl.
15. Bidrag til Kuudskaben om Middelhavets Littoral-
Fauna, 2den Afdeling m. 2 Pl.
16. Beretning om en i Sommeren 1859 foretagen zoo-
logisk Keise vecl Kysten af Romsdals Amt. 1861.
17. Beretning om en i Sommeren 1860 foretagen Reise
i en Del af Christiania Stift for at uudersøge de
i den saakaldte Glacialformation forekommende
organiske Levninger. 1862.
18. Indberetning om en i Sommeren ISOl foretagen
Reise i en Del af Christiania Stift for at fortsætte
Undersøgelserne af de i vor Glacialformation inde-
holdte organiske Levninger. 1863.
19. Geologiske og zoologiske lagttagelser, anstilledo
paa en Ueise i en Del af Trondhjems Stift i Som-
meren 1862. 1863.
20. Bidrag til Kundskab om Christianiafjordens Fauna.
L 1868 m. 7 Pl.
Afhaudliiiger indf»rte i Ihrist. Vidensk.-Selskabs
. trykte Forhaudlillger. (Ogsaa i ScparataftryU.)
1 8 5 0.
21.
i 22.
23.
24.
25.
26.
i
i
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43
44.
45.
Bidrag til en Skildring af den arktiske Mollusk--
fauna ved Norges nordlige Kyster.
Oversigt af de i den norsk-arktiske Region fore-
kommende Krebsdyr,
Om Antallet af Holothurier i den norsk-arktiske
Region.
Om 3 nye Holothurider.
1859.
Udtog af en Afhandling om Ammeslægten Cory
morpha og dens Arter samt de af disse opammede
Meduser.
Udtog af en zoologisk og anatomisk Beskrivelse,
over Siphonodentaliura, en ny Slægt af Dentali-
dernes Familie.
186 0.
Uddrag af en Afhandling om de ved Norges Kyater
forekommende Arter af Annelideslægten Polynoé.
Svar til Boecks Bemærkninger angaaende Medu-
sernes Udvikling.
Om Munnopsis typica, en ny Sl«gt og Art af
Isopoder.
Om Chætoptei'us Sarsii og Chætopterus norvegicus-
Undersøgelser over de i vor Glacialformation inde:
sluttede organiske Levninger.
Om nogle nye eller lidet bekjendte norske Coe-
lenterater.
1861.
Svar til Boecks Indvendinger angaaende Dyrenes
Inddeling i Classer.
Uddrag af en Afhandling over en Del norske An-
nelider.
Uddrag af en udførlig Beskrivelse over en Del
norske Anuelider.
Om de ved Norges Kyster forekommende Arter
af den Linnéiske Aunelideslægt Sabella.
Beskrivelse af fire nye parasitiske Copepoder.
Beretning om et nyt lernæalignende Krebsdyr,
Sabellacheres gracilis.
Bemærkninger over Crangoninerue med Beskrivelse
af 2 nye norske Arter.
186 2.
Bemærkninger over 4 norske Hydroider.
Beskrivelse over nogle norske Polyzoer.
1 8 6 3.
Beskrivelse af Thysanopoda norvegica.
BemaM-kninger angaaende Kjerulfs Opfatning af
de glaciale Mergelbollers Dannelse.
Tillæg til de tidligere meddelte lagttagelser over
de raærkværdige paa Bugsiden af Thysanopoda
l^eliggende Sandseorganer samt om Opdagelsen
af 2 nye norska Arter af denne Krebs dyrslægt.
Om en ny Art Brachiolaria.
riiristiania
CP Jaiivr. 187.1
Det Kgl. Norske Universitet.
|--nv ylOyi'i-'i 'IC iSOV:--t'y).
a Christiania.
'f^omcf.i érVii u> r/rfr/z/fii /•(''ffimr /otr '>j)r/>/Vffr /A /// //aa// (Yi^z-iu/f/r^f/fOH emærkes oventil nær den forreste Rand et lidet knudeformigt Frem-
spring. Tilsammen vise Øinene sig (se Fig. 2 og 22) som en foran Panderanden frem-
skydende og Basis af Antennerne dækkende firkantet, i Enden lige afskaaren pladeformig
Udbredning, der til Siderne ikke rager ud over Rygskjoldet. Ved nøiere Undersøgelse
kunde paa Spirilusexemplarer (Fig. 3) bemærkes i det Indre af Øiepladerue talrige mør-
kere eller mere opake Pletter, som synes at være Enderne af de oblitererede Synsner-
ver, der imidlertid ikke her synes at frembyde den regelmæssige radiære Anordning som
hos Pseudomma.
De øvre Antenners Pedunkel (Fig. 4) er særdeles kort og tyk, neppe længere'
end Rygskjoldets halve Brede fertil. Dens Iste Led er usædvanlig kort og gaar udåd
ud i en med cilierede Børster besat smal konisk Fortsats. 2det Led er endnu kortere
og tager sig kun ud som en smal Ring mellem Iste og sidste Led. 3die Led er det
største af alle o^; længere end de 2 øvrige tilsammen, 4kantet, ubelydeligt længere end
bredt, med en Rad af 16 — 18 cilierede Børster langs den indre Kant foruden de sædvan-
lige fra det indre Hjørne udgaaende. Den skjælformige med de 5 divergerende Høre-
borster besatte Korlsats mangler heller ikke her paa den øvre Side nær Enden. AfSvø-
berne er den ydre betydelig længere end den indre og forsynet ved Basis med et stort
Antal haandformige bøiede Lugtepapiller, hvoraf enhver er fæstet til et særskilt lidet Led.
Svøl)ernes nøiaglige Længde formaar jeg imidlertid ikke med Bestemthed at angive, da
de altid blive delvis afbrækkede ved Indfangningen af Exemplarerne.
De nedie Antenners Basaldel (se Fig. 5) er af sædvanlig Form, tyk og plump,
beslaaende af 3 paa den nedre Side tydeligt adskilte Led, hvoraf det sidste udåd ved
Roden af del bladdannede Vedhærig danner en temmelig stor skjælformig Fortsats, der
ogsaa, naar Dyret sees ovenfra (Fig. 2 og 22), viser sig ragende frem paa hver Side af
de rudimentære Øine. Det bladdannede Vedhæng (se Fig. 5) er temmelig stort, omtrent
dobbelt saa langt som de øvre Antenners Pedunkel og omtrent 3 Gange saa langt som
bredt. Af Form er det smalt uvalt eller næsten lineært, bredest nær Basis og lidt af-
smalnende mod Endeii, der er noget skjævt afskaaret i Retningen indenfra udåd. Dets
8
ydre Rand er næsten lige, fuldkommen glat og gaar i Enden ud i en kort tandformig
Fortsats, der rækker lidt længere frem end det indre Hjørne. Den indre Rand er der-
imod i sin hele Længde tydelig convex og besat med en Rad af 40 — 50 lange cilierede
Børster, hvoraf de 5 udgaar fra den skraat afskaarne Ende af Vedhænget. Den aller-
yderste Del eller det indre Hjørne er som sædvanlig ved en tydelig Tværsutur skilt fra
den øvrige Del (se Fig. 6). Pedunkelen eller rettere Svøbens Skaft, der omtrent er halvt
saa langt som det bladdannede Vedhæng eller af samme Længde som de øvre Antenners
Pedunkel, viser her den mærkelige Eiendommelighed, at det er delt i 4 Led, medens
det ellers aitid kun bestaar af 3 saadanue. Disse Led eie (se Fig. 24) meget skarpt
afsatte fra hverandre og navnlig det 2det og 3die forbundne med liinanden under en
tydelig Vinkel, hvorved hele Skaftet faar et uregelmæssigt knudret Udseende. Sidste
Led er det længste; næstsidste derimod det bredeste og oventil foi-synet med nogle cilie-
rede Børster; 2det Led er meget kort og smalt samt skjævt afskaaret i Enden; Iste Led
indad knudeformigt fremspringende fra Basaldelen, med hvillcen det langs sin ydre Side
delvis er sammenvoxet. Svøben er meget laug og stærk, vistnok i ubeskadiget Tilstand
af hele Legemets Længde.
Mandiblerne (Fig. 7) ere temmelig store og vise ptia den ydre Side tæt ind
til Palpens Insertion en buefortnigt bøiet tynd Kant eller Bræm, som jeg ikke har be-
" mærket hos de øvrige Mysider. Den nedre eller rettere indre Ende er som sædvanlig
(Fig. 9) øxeformigt udvidet og delt i et forreste grovt tandet og et bågeste noget mere
fremspringende og skraat afskaaret Parti (Molarproeessen). Imellem begge er fæstet et
temmelig betydeligt Antal (omtr. 10) grove bøiede Børster, der imidlertid paa høire Man-
dibel antage Formen af lige Torner. Der tindes forresten ogsaa her en fuldkomrrien
lignende Foi-skjel i hoire og venstre Mandibels Bevæbning, som allerede er omtalt for
de tidligere beski'evne Mysider. Palpen (se Fig. 7 og 8) er noget længere end selve
Mandibelen, forresten af fuldkommen normal Bygning med sidste Led forholdsvis kort
og forsynet med den sædvanlige Borstebevæbning.
Maxillerne (Fig. 10 og 11) vise heller intet udniæ.rkende i sin Bygning. Paa
2det Par (Fig. 11) er sidste Led af smal oval Form og i den ydre Kant forsynet med 6
temmelig stærke Børster. Viften er af triangulær Form med den ydre Rand svagt con-
vex og besat med omkring 30 korte Fjærbørster.
Iste Par Kjævefødder (Fig. 12) ere af forholdsvis kraftig Bygning. Basal-
delen er stor og gaar i Enden ud i en kort konisk børstebesat Proces, der fordetmeste
dækkes nedentil af det følgende Led. Dette saavelsom de 2 følgende ere noget sam-
mentrykte med skarp og buet indre Rand, langs hvilken slaar en Rad af stærke Fjær-
børster. Ste Led er betydeligt kortere end det foregaaende, indknebet ved Basis og i
Enden lige afskaaret; sidste Led meget lidet og smalt endende med er. tydelig Klo.
Palpen er stærkt udviklet, omtrent af samme Længde som Kjævefoden selv, med stor
pladeformig Basaldel og 91eddet Svøbe. Viften er ogsaa usædvanlig stor af triangulær
eller bredt lancetdaniiet Form.
2det Par Kjævefødder (Fig. 13) ere derimod usædvanlig smaa og svage, neppe
længere end Iste Par og langt tyndere. Basaldelen er endnu temmelig tyk og kraftig,
ligesaa de 2 følgende korte Led, men den følgende Del, som hos de fleste øvrige Mysi-
der er kraftigt udviklet og væsentlig give disse Kjævefødder sin Længde, er her meget
liden, neppe stort længere end den øvrige Del og paafaldende tynd. Næstsidste Led er
korlere end det foregaaende og sidste Led meget lidet samt forsynet med en lydelig Klo
foruden med de sædvanlige snærtformige Torner, der dog her ere meget faa i Åntal.
Svømmepalpeu er stor, af samme Længde eller endog noget længere end selve Kjæve-
foden med Basaldelen meget bred og muskuløs samt gaaende ud i en pladeformig i En-
den lige afskaaren Fortsats eller Lob; Svøben har 1 Led flere end paa Iste Par Kjæve-
fødder.
Fødd erne (Fig. 14) ere alle omtrent af ens Udseende og Længde, lidt kortere
end Forkroppen og af temmelig kraftig Bygning, meget lig samme hos Parerythrops. '
Af Leddene er det 4de det længste, næsten lineært og i sin indre Kant forsynet med
knippevis ordnede Børster. Den med dette Led forbundne bevægelige Endedel eller
Tarsen er omtrent af sauune Længde og bestaar af 3 Led foruden den temmelig stærke
Endeklo. A f Tarsens Led er det Iste størst, omtrent saa langt som de 2 øvrige tilsam-
men og i Enden meget skjævt afskaaret samt i den indre Kant forsynet med 5 Børste-
knipper; de 2 øvrige Led ere i Kanterne, især den indre, tæt besat med korte Haar og
med nogle længere Børster i Enden. Kloen (Fig. 15) er noget kortere end sidste Led
og bestaar af 2 tydelige Led, hvoraf det Iste egentlig er at betragte som det yderste
Led af Foden, svarende til sidste Led paa Kjævefødderne. Svømmepalperne ere af samme
Udseende som paa 2det Par Kjævefødder.
Den store fra den bagre Del af Forkroppen nedad halvkugleformigt fretiispriii-
gende Klækkepose (niarsupiutn) (se Fig. 1) dannes væsentlig af de 4 store fra Basis
af de 2 bågeste Fodpar udspringende Æggeplader, der ere af det sædvanlige Udseende.
Foran disse lindes dog ogsaa Rudimenter af endnu et Par ved Basis af 4de Fodpar, men
kun i Form af 2 smaa med 6 — 8 korte Børster forsynede Lapper (Fig. 14, a).
Bagk ro pslemm er ne (Fig. 16 — 18) er af det for alle Mysidehuiiner characte-
ristiske enkle og rudimentære Udseende og tåge sig. naar Dyret sees fra Siden (Fig. 1),
kun ud som smaa børstebesatte fra den bagre Rand af Segmenterne udspringende bag-
udrettede Fortsatser. De tiltage som sædvanligt i Længde bagtil, saa at sidste Par er 3
Gange saa langt som Iste. For at kunne studere deres nøiere Bygning bliver det imid-
lertid nødvendigt at isolere dem fra Dyret. Det viser sig da, at det basale Afsnit, hvis
Begrændsning antydes ved den udåd fremspringende børstebesatte Fortsats er særdeles
■ So Ute Hefte, Pl. 2, Fig. 11 og 12.
10
kort, medens Endedelen især paa de bagre Par (Fig. 17, 18) er stærkt forlænget og
særdeles smal linieformig, paa sidste Par (Fig. 18) endog 3 Gange længere end det
basale Parti. De afvige herved meget bestemt fra samme hos Pseudomma, ' hvor det
basale Parti omvendt er det længste.
Det midterste Hale ved hæng (se Fig. 19) er temmelig stort, omtrent af
samme Længde som sidste Segment og Halvparten af næstsidste tilsammen, eller nøiag-
tigere som de nedre Antenners bladdannede Vedhæng. Af Form er det smalt tiingefor-
migt, nær Basis noget indknebet og derpaa jevnt afsmalnende mod Spidsen, der er stumpt
tilrnndet. Sidekanterne ere i det forreste Parti ganske nøgne. Noget foran Midten be-
gynder derimod paa hver Side en meget tæt Tornltevæbniiig, der nden Afbrydelse stræk-
ker sig rundt om den ydre Halvpart af Vedhængef. Disse Torner, hvis Tal ialt over-
stiger 50, ere næsten alle af ens Længde og fæstede i lige Afstand fra hverandre. Kun
ved Spidsen blive de (se Fig. 20) lidt effer lidt noget, skjøndt ikke meget længere, og
de 2 i Midten af Enden fæstede ere de længste af alle; mellem disse sidste udgaa tæt
sammen 2 tynde, (int cilierede Børster, der ere noget længere end Tornerne og divergere
til hver Side.
De ydre Halevedhæng (ibid.) ere meget smale, omtrent saa lange som de 2
sidste Segmenter tilsammen. Den indre Plade overrager kun lidet det midterste Hale-
vedhæng og viser ved Basis det sædvanlige Høreapparat; af Torner har jeg derimod
ikke knnnet finde noget Spor. Den ydre Plade er mere en i længere end den indre,
af smal lineær Form og ligesom den indre rundtom bebræmmet med cilierede Børster,
der som sædvanlig i den ydre Kant ere korte, ved Spidsen og i den indre Kant derimod
særdeles lange.
Den fnldvoxue Han (Fig. 21) er lidt større end Hunnen, forresten af en meget
lignende Kropsform. Den er dog let kjendelig ved de store tæt haarede Vedhæng paa
Enden af de øvre Antenners Pedunkler samt ved de til Svommeredskaber uddannede
Bagkropslemmer.
De øvre Antenners Pedunkel (se Fig. 22 og 23) er større og kraftigere byg-
get end hos Hunnen, og dens sidste Led stærkt opsvulmet ved Basis samt uden Spor af
de hos Hunnen langs den indre Rand fæstede cilierede Børster. Det terminale Vedhæng
er særdeles stort, næsten af hele Pedunkelens Længde, og viser en lignende Form som
hos Pseudomma og Erythrops, idet det indad har en tydelig Afsals og i Spidsen er
skraat afskaaret. Insertionen for de talrige til alle Kanter divergerende fine Haar danner
(se Fig. 23) et 4 Gange zigzagbøiet Baand langs den nedre Flade.
S vømm epalperne ere som sædvanlig endnu stærkere end hos Hunnen, hvilket
især gjælder deres Basaldel, der er særdeles bred og pladeforuiig.
De ydre Kjønsvedhæng (se Fig. 25 og 26) ere smaa og tykke, noget fortil-
' Iste Hefte, Pl. 4, Fig. 18.
11
kriimtnede samt i Enden smalt uddragne og her besat med 7 krummede Børster. Ud-
førselsaabniiigen er beliggende paa den bagre Side i en temmelig betydelig Afstand fra
Spidsen.
Bagkro pslemnierne (se Fig. 21, 27, 29) ere alle udviklede til kraftige tve-
grenede Svømmeredskaber. Basaldelen er langstrakt firkantet, pladeformig og opfyldt af
stærke Muskler; Grenene længere end Basaldelen og indbyrdes omtrent ligelange samt
delt i omtrent 12 med lange Svømmebørster besatte Led. Den indre Gren udsender som
sædvanlig ved Basis udåd en tværsover Basis af den ydre Gren fremskydende pladefor-
mig med Hørebørster besat Udvidniug; men denne er her langt mere udviklet end hos
de øvrige Mysider, dannende en bred, i Enden lige afskaaret, triangulær Plade, hvis
nedre Del antager en egen spongiøs Structur ligesom Aniphipodernes Gjelleblade og
ogsaa mangler Børster, hvorfor den vistnok tildels lør fungere som Respiralionsorgan.
Åf Hørebørster ere (se Fig. 28) 4 fæstede tæt sammen ved det øverste næsten retvink-
lede Hjørne, en 5te til en særegen Afsats i den forreste Rand og en 6te omtrent i Midten
af den bagerste Flade. Paa Iste Par (Fig. 27) er som sædvanlig den indre Gren rudimen-
tær, uleddet og næsten -j kortere end den ydre. Endedelen er (se Fig. 28) jevnt afsmal-
nende uden Børster med Undtagelse af eu enkelt paa Spidsen. Ved Basis har derimod
denne Gren læstede til den bagerste Flade 9 Hørebørster fordelte i 2 Grupper. Det næst-
sidste Par (Fig. 29) adskiller sig fra de øvrige kun derved, at 4 af de til den ydre Gren
udåd fæstede Børster ere stærkere og grovere samt tættere cilierede.
Saavel hos Han som hos Hun er det hele Legeme særdeles gjennemslgtigt, næ-
sten uden Pigment, hvorfor de indre Organer, f. Ex. den store med rødlige Contenta
fyldte Tyggemave og de blegt gule Leversække skinne tydeligt igjennem de tyude Inte-
gumenter. Kun paa Bagkroppen bemærkes et blegt rødligt Pigment i Form af talrige
meget smaa jevnt fordelte Punkter. Ofte ere ogsaa disse Punkter saa Ildet markerede,
at man af det hele Dyr næsten kun faar Øie paa den rødlige Tyggemave og de smukt
lyserøde Pigmentpletter i Øinene.
Nærværende Myside er, hvad ogsaa Øinenes rudimentære Bygning synes at vise,
en ægte Dybvandsform, der synes at forekomme langs vor hele Kyst, hvor Dybden og
Bunderis Beskaffenhed er passende. Jeg traf den, som allerede anført, først ved Lofoten
paa 200 — 300 Favnes Dyb, derpaa i Christianiafjorden paa 180 F. D. Senere har jeg
truffet den igjen ikke saa ganske sjelden i den ydre Del af Hardangerfjorden ved Moster-
havn paa 150 F. D., samt ved Christiansund og Aalesund paa omtrent samme Dybde.
Overalt lever den kun paa blød leret eller mudret Bund.
I sine Bevægelser er den mindre livlig end Arterne af Sl. Pseudomma og for-
maar ikke ligesom disse ved en hurtig Bøining af Bagkroppen at slynge sig op over
Våndet i det Kar, hvori man har den. Som oftest sidder den stille paa Bunden n)ed
hui tigt hvirvlende Svømmepalper og foretager sig kun af og til en kort Udflugt i Våndet.
2*
12
Bannerne ere dog mere livlige end Hunnerne og svømme temmelig fort omkring baade
ved Hjælp af Svømmepalperne og Bagkropslenimerne.
Gen. IV. Mysidopsis. G. 0. Sårs.
Charact. gener. — Forma plerumqve brevis et obesa, corpore antico dilatato,
postieo paulo depresso, segmento Imo utrinqve limbato.
Scutnm dorsale breve segmenta 2 posteriora cephalothoracis nuda relinqvens, an-
tice medio acute productum, postice leviter emarginatum, marginibus inferioribus pro-
funde inflexis, angulo latero-anteriore lobum rotundatum sat magnum formante.
Oculi bene evoluti sat magni, subglobosi, parum applanati, pigmento magno ob-
scuro, pedunculo brevi supiue processu dentifonni ornato.
Antennarum superiorum pedunculus mediocris, articulo Inio majore, 2do supine
processiim triangularem aculeo forti et setis auditoriis nonnullis apicalibus ornatum for-
mante; in mare robustior et appendice magna et hirsuta ad apicem inferne inslructus ;
flagella brevia, interno qvam externo multo breviore.
Antennarum inferiorum sqvama lanceolata undiqve setis longis marginata: pedun-
culus Sarticulatus, articulo 2do majore; flagellum corporis antici longitudinem vix superans.
Mandibulæ breves et crassæ, parte incisiva valde inflexa sed vix dilatata, antice
in laminas transversas 2 dentatas se invicem tegentes divisa, postice rotundata, dense
pilosa aculeisqve nonnullis tenuibus ornsita, nullum vero processum niolarem formante.
Armatura in dextra et sinistra mandibiila ut vulgo diversa. Palpus mandibularis man-
dibula ipsa longior, sat fortis, articulo 2do majore et ut ultimo setis rigidis spiniformibus
armato.
Maxillæ Imi paris sat robustæ, ramo altero aculeis apicalibus longis et tenuibus,
divergentibus nullis vero setis armato, altero minimo lobulum rotundatum setis modo 2
brevibus ad apicem instructum formante; 2di paris parvæ linibo semicirculari setifero in
ceteris Mysidis pone lobos incisivos distincto omnino destitutæ, articulo tei'minali elongRto-
ovato, margine externo nudo internu dense setifero, flagello angustissimo, longe por-
recto, sublineari, setis ad apicem valde elongatis.
Maxillipedes Inn paris sat fortes, modo 5articulati, articulo antepenultimo brevi
et crasso, penultimo sat magno, ultimo late triangulari dense setifero et ungve termiuali
distincto armato, flagello sat magno lanceolato; 2di paris robustissimi illis Imi paris lon-
giores, Garticulati, articulis dilatatis et coniplanatis, 3tio, 4to et 5to fere subæqvalibus,
ultimo sat magno, subovato, dense setifero, setis ex parte spiniformibus, ungve terminali
distincto.
13
Pedes subæqvales, breves, aiticulo 3tio et 4to subæqvalibus, sat magnis et com-
planatis, tarso Sarticulato setis fasciculatis ornato, ungve terininali tenui articulo parvo
discreto inserto. Palpi natatorii structura solita.
Laminæ incubatoriæ 6, par anteriiis parvurn vel rudimentare.
Appendices maris genitales breves et crassæ, apice plus minusve distincte bilobato,
setis apicalibus curvatis et serie setarum auditoriarum extus ornatæ.
Pleopoda feminæ qvatn solilo minus angusta, dilatatione externa parum promi-
nente, parte basali et extremitate longitudine fere eadem ; maris beue evoluta, natatoria,
biramea, ramo iuteriore Imi paris brevissimo, inarticulato, extremitate obtuse rotundato,
exteriore penultimi paris aculeo singulo longo prope apicem deuse ciliato teriniiiato.
Dilatatio exterua ad basia raini iiiterioris angusta; pone eandetn in ultimo pari processus
conicus seta unica termiualus adest.
Telson bene evolutum, elongato-subtriangulare, supine excavatuni, apice truncato
vel fisso, marginibus lateralibus aculeatis, setis terminalibus nuUis.
Appendices caudæ laterales qvam solito minus angustæ, iamina interiore breviore
et organo acustico magno et distincto prædita.
Typen for denne af mig allerede i 1864 opstillede Slægt er den af deu engelske
Zoolog Norman opdagede og kortelig beskrevne My sis Didelphys, som ogsaa fore-
kommer ved vore Kyster og som i det følgende nærmere vil blive beskrevet tilligemed
2 andre norske Arter.
I sit Ydre ligne Hunnerne af de herhen hørende Arter meget Hunnerne af den
egentlige Slægt Mysis, saa at man uden at kjende Hannerne eller den nøiere anatomiske
Bygning meget let kunde blive fristet til at betragte dem som virkelige Mysiser. Skrider
man imidlertid til en mere detailleret Undersøgelse, vil man finde mange characteristiske
Afvigelser, især i Munddelenes Bygning, fra det for Slægten Mysis gjældende Forhold,
hvoraf det bliver klart, at de maa adskilles fra disse under en egen Slægt, der synes
nærmest at slutte sig til den af Dana opstillede Slægt Siriella. Jeg har fuldstændigt
undersøgt alle Dele hos saavel Han som Hun af alle vore 3 nordiske Arter og fundet de
væsentligste Characterer eller de Characterer, der især komme i Betraglning ved den
generiske Adskillelse (Muuddelene, Fødderne, Hannens Svømmefødder), fuldkommen lige-
dan hos alle, saa at jeg hvad disse Organers nøiere Bygning angaar kun behøver at
holde mig til en af Arierne, og har hertil valgt den største og først opdagede Art, M.
Didelphys, hvoraf de anatomiske Detailler ere fremstillede paa Pl. VII.
Hvad den almindelige K rops form angaar, saa er denne ialmindelighed noget
mere undersætsig og kort end hos de egentlige Mysis'er, noget der navnlig gjælder de
to af Arterne, mindre den 3die, M. angusta. Forkroppen, der er omtrent saa lang som
de 5 første Bagkropssegmenter tilsammen er ved en tydelig Indknibning adskilt fra Bag-
kroppen, medens den hos de egentlige Mysis'er gaar mere i et med denne. Bagkroppen
1^
er ikke fuldstændig cyliiidrisk som hos Mysis, men noget nedtrykt, og dens Iste Seg-
ment er fortil paa hver Side forsynet med en hvælvagtigt udstaaende Kant, hvorved
dette Segment iahiiindelighed bliver ovenfra seet noget bredere fortil end bagtil (se Pl.
VII fig. 1).
Rygskjoldet er forholdsvis meget kort, saa at en stor Del afForkroppen bagtil
(dens 2 eller 3 sidste Segmenter) bliver ubedækket. Fortil gaar det i Midten imellem
Roden af Øinene ud i en mere eller mindre stærkt fremspringende tilspidset triangulær
Pandeplade, bagtil er det jevnt udrandet med Sideloberne stumpt tilrundede. Dets nedre
Kanter ere i Midten dybt indbugtede, og det forreste laterale Hjerne stærkt fremsprin-
gende, dannende en over Basis af de nedre Antenner fremskydende tungeformig Lap.
Den fra Mandiblerne opstigende transversale Fure over den forreste Del af Rygskjoldet
er skarpt og tydeligt niarkeret.
Øinene ere normalt udviklede, kort pæreformige eller næsten kugleformige og
ragende til hver Side udover Rygskjoldets Sider. De ere noget skjøndt ikke meget af-
fladede og vise oventil en tandformig udadrettet Fortsats. Den pignienterede og facet-
terede Del indtager Størsteparten af Øiegloben og er mørkt farvet med grønagtigt eller
brunagtigt Skjær.
De øvre Antenners Pedunkel (Pl. VII fig. 3 og Pl. VIII fig. 3) ere af mid-
delmaadig Størrelse. Af dens 3 Led er det Iste størst, oventil noget indhulet med den
3-dre Rand skarp og gaaende fortil ud i en temmelig stærkt fremspringende i Enden med
lange cilierede Børster forsynet Fortsats. 2det Led er det korteste og udmærket ved
den usædvanlig stærke Udvikiing af den ogsaa hos andre Mysider mere eller mindre
tydelige dorsale borstebesatte Knude; denne er nemlig hos alle 3 Arter forlænget til en
trekantet skraat fortil og opadrettet Fortsats, der i Enden er besat med 4 Hørebørster
og nærmere Basis med en stærk Torn (Fig. 4, se ogsaa Fig. 25). Sidste Led er noget
længere end bredt, i Enden lige afskaaret og paa den øvre Side nær det ydre Hjørne
forsynet med en ucilieret Torn; i sin indre Kant har det et større eller mindre Antal
cilierede Børster og i Enden ved det indre Hjørne et Knippe af lignende men længere
Børster. Den eiendommelige skjælformige Fortsats, som findes saavel her som hos de
øvrige IMysider ved Enden af Leddet paa den øvre Side, gaar ud i 2 uligelange Tænder,
indenfor hvilke er fæstet 4 divergerende Hørebørster (Fig. 5). Svøberne ere (se Pl. VIII
fig. 3) temmelig korte, den indi-e neppe mere en halvt saa lang som den ydre, der knapt
opnaaer Forkrcippens Længde.
De nedre Antenners Basaldel (se Pl. VII fig. 6, Pl. VIII fig. 4 og 16) er som
sædvaidig tyk og stor, bestaaende af 3 utydeligt adskilte Led og gaar udåd ved Roden
af det bladdannede Vedhæng ud i en skarpt tilspidset skjælformig Fortsats. Det blad-
dannede Vedhæng (ibid.) er af forskjellig Form hos de forskjellige Arter, men altid
mere eller mindre laucetdannet med stumpt tilspidset Ende og rundt alle Kanter besat
15
med lange ciliererie Børster. Den ydre Ende af Vedhænget er altid ved en tydeligt
markeret Tværsntur skilt fra den øvrige Del. Svøbens Skaft er cylindriskt og bestaaende
af 3 Led, hvoraf det 2det er længst. Selve Svøben er noget længere end den ydre
Svøbe paa de øvre Antenner, men overgaar dog neppe Forkroppen synderligt i Længde.
Over- og Underlæbe vise ikke noget udmærkende i sin Form.
Deritnod frembyde Mandiblerne en fra de øvrige Mysider meget afvigende
Bygning. De ere (se Pl. VII fig. 7) temmelig korte og tykke med den nedre eller indre
Del stærkf, næsten under en ret Vinkel indbøiet og ligne saaledes udvendigt temmelig
Amphipodernes Mandibler. Mest characteristisk er imidlertid Tyggefladen eller „pars in-
cisiva", hvis eiendommelige Bygning er fuldkommen ligedan hos alle 3 Arter. Denne
Del er for det første ikke som sædvanligt øxeformigt iidvidet, men jevnt afsmalnende og
i Enden afrundet; dernæst er Bevæbningen af Enden meget afvigende fra det for de
øvrige Mysider normale Forhold (se Fig. 8 og 9). Af de 2 Grene eller Partier, hvori
Enden hos de øvrige Mysider deler sig, er nemlig her alene det forreste tandede Parti
udviklet, medens det bågeste eller Molarprocessen ganske fattes og kun repræsenteres af
den simpelt filnindede bag hint følgende Del af Mandibelens Corpus. Ligesom hos de
øvrige Mysider findes ogsaa her en betydelig Forskjel i Tyggefladens Bygning paa høire
og venstre Mandibel, og man bemærker allerede strax, at Enden af høire Mandibel
er meget smalere end paa den venstre. Det forreste Parti dannes paa begge Man-
dibler af 2 tandede paatværs stillede og hinanden dækkende Plader, hvoraf den forreste
eller yderste er størst; men Formen af disse Plader er temmelig forskjellig paa de 2
Mandibler. Paa venstre Mandibel ere begge Plader, forfra seede (Fig. 9) næsten af ens
Størrelse og Udseende, meget brede og skrant afskaarne i Retningen indenfra udåd samt
i Enden delt i 7 — 8 stærke Tænder, hvoraf den yderste er størst. Paa høire Mandibel
er derimod begge Plader meget ulige. Den ydre er betydelig smalere end paa venstre
Mandibel og mindre fremspringende, men mere bøiet, saa at den seet nedenfra (Fig. 8)
synes bredere. Forfra seet (Fig. 9) viser imidlertid den egentlig skjærende Rand sig
betydelig kortere end paa venstre Mandibel, men ligesom paa denne skraat afskaaret og
delt i kun 5 Tænder, hvoraf den yderste ligeledes er størst; fra denne strækker sigbag-
til en skarp utåndet Rand, der ender med et skarpt Hjørne og, naar Mandibelen sees
nedenfra (Fig. 8) ganske dækker Roden af den indre Plade. Denne er meget liden og
smal, kun dannende en tynd i Enden i 5 fine Spidser ndgaaende Fortsats neppe ^ saa
bred som den ydre Plade. Det bag disse Plader følgende simpelt tilrnndede Parti af
Mandibelen er tæt besat med stive og fine Haar og desuden bevæbnet med et vist Antal
tynde, lige og ucilierede Torner, hvis Tal paa venstre Mandibel er betydelig større end
paa høire, men forøvrigt varierer hos de forskjellige Arter. Hos M. Didelphys er deres
Tal paa venstre Mandibel 7, paa høire kun 2. Mandibularpalpen er stor, længere end
selve Mandibelen og fæstet der, hvor den nedre Del af Mandibelen bøier sigindad, altsaa
16
paa det Punkt af den ydre Side, hvor Mandibelen har sin stærkeste Bøining. Den be-
staar som sædvanHg af 3 Led, hvoraf det Iste er ganske lidet, medens 2det Led er sær-
deles stort og pladeformigt med den indre Kant stærkt udbuet; langs begge Rande findes
stive, pigformige, ucilierede Børster, der i den ydre Rand danne flere Rader. Sidste
Led er lidet, neppe halvt saa langt som 2det og af smal oval Form. Det er i Kanterne
besat med lignende men kortere pigformige Børster, ordnede i flere Rader og har i den
bagre Kant nær Enden nogle faa korte, kamformigt ordnede, cilierede Torner samt en
fra Enden udgaaende noget længere nedadbøiet Børste, der ligeledes er cilieret.
Iste Par Masiller (Fig. 10) ere af temmelig kraftig Bygning og beståa som
hos de øvrige Mysider af en tyk med Muskler opfyldt og udvendigt med en tynd ud-
staaende Kant (den rudimentære Vifte) forsynet Basaldel, hvorfra udgaar 2 indadbøiede
Grene. Den største af disse er paa sin lige afskaarne Ende bevæbnet med omtrent 8
usædvanlig lange og noget divergerende Torner, men er forøvrigt ganske glat, idet de
3 eller 4 til den nedre Side i kort Afstand fra Spidsen hos alle øvrige Mysider fæstede
cilierede Børster her ganske mangle. Den anden Gren er meget liden, kun dannende
en liden afrundet Lap med 2 korte ucilierede Børster i Enden.
2det Par Maxiller (Fig. 11) ere forholdsvis mindre og smalere end hos de
øvrige Mysider og adskille sig strax ved den fuldstændige Mangel af den halvcirkelfor-
mige med de eiendommelige lange og tyude Børster besatte Bræm, der hos de øvrige
Mysider væsentlig giver disse Maxiller sin brede pladedannede Form. Indad udgaar fra
Basaldelen de sædvanlige 3 „lobi incisivi", men disse ere smalere end sædvanligt, saa
at de ikke dække hinanden indbyrdes som hos de øvrige Mysider; den bågeste af dem
er den mindst udviklede og har fæslet til en særegen Afsats 2 længere cilierede Børster.
Viften er ogsaa af et temmelig afvigende Udseende. Den er nemlig meget smal, næsten
af lineær Form og ikke son\ hos de øvrige Mysider forbunden med Basaldelen i en større
Udstrækning, men i Størsteparten af sin Længde fuldkommen fri, fortilrettet og ikke blot
langs sin ydre Rand, men ogsaa langs et Stykke af den indre Rand forsynet med Rand-
børster. Disse Børster ere kun faa i Antal (17 hos M. Didelphys og færre hos de 2
øvrige Arter), men meget lange, især de fra Spidsen udgaaende, der endog betydeligt
overrager Enden af Maxillens yderste Led. Midt imellem Viften og de 3 indadrettede
Lober fortsætter Basaldelen sig som sædvanlig til en 21eddet Endedel, som man tidligere,
skjøndt neppe rigtigl, har beuævnt Palpen. Det Iste Led er ganske kort og uden Bør-
ster; sidste Led er derimod af en usædvanlig smal og langstrakt Form, næsten ligesaa
langt som hele den øvrige Del af Maxillen, noget afsmalnende mod Enden og i sin indre
Kant samt Enden besat med en dobbelt Rad af korte Børster, hvoraf nogle ere kort cili-
erede; den ydre Rand er derimod ganske nogen.
Iste Par Kjævefodder (Fig. 12) adskille sig væsentlig fra samme hos de øv-
rige Mysider derved, at de kun beståa af 5 Led, idet 2det og 3die Led hos disse her
17
ere sammensmeltede til et enkelt. 3die Led er usædvanlig kort, ligesaa bredt som langt
og har i den indre Kant ligesom det foregaaende kun nogle faa korte ucilierede Børster;
udåd springer det frem i et skarpt Hjørne, hvortil er fæstet en enkelt noget længere
Børste. 4de Led, der som sædvanlig med foregaaende danner en stærk knæformig Bøi-
ning, er bet3'deligt længere end dette og i Enden lige afskaaret. Sidste Led endelig er
neppe halvt saa langt, men bredere end sædvanlig, af triangulær Form og ender med
en stærk næsten lige Klo; i Kanterne er det tæt børstebesat med enkelte af Børsterne
stærkere og tornformige. Svømmepalpen er af normal Bygning og længere end selve
Kjævefoden ; Viften vel udviklet og af lancetdannet Form.
2det Par Kjævefødder (Blg. 13) ere usædvanlig kraftigt hyggede og næsten
jevnbrede, 61eddede med Leddene, især 3die og 4de, stærkt sammeutrykte fra Siderne
eller pladeformige. 2det Led er det korteste. Derimod er 3die Led næsten af samme
Længde som 4de, begge indad forsynede med tynde ucilierede Randbørster, udåd med
enkelte stærkere tæt cilierede Børster. 5te Led er omtrent af det foregaaendes Længde,
som sædvanligt indknebet ved Basis og noget udvidet mod Enden samt i den forreste
eller ydre Raud tæt børstebesat. Sidste Led er større end sædvanligt, fuldkommen halvt
saa langt som næstsidste og af oval Form med en tydelig Klo i Enden. Leddet er for-
øvrigt særdeles læt børstebesat og i Kauterne forsynet med stærkere tornformige i en
fin Spids udløbende Børster, hvoraf nogle kun paa Midten vise nogle yderst smaa Tæn-
der, andre i næsten hele den ene Kant ere fint kamformigt tandede (Fig. 14).
Fødderne ere (ofr. Pl. VII fig. 2 og 24, Pl. VIII fig. 2, 13, 15, 23) alle omtrent
af ens Længde og Udseende, betydelig kortere end Forkroppen og af temmelig kraftig
Bygning. Af deres Led ere (cfr. Pl. VII fig. 15, Pl. VIII fig. 6 og 17) 3die og 4de mest
udviklede, temmelig brede og sammeutrykte eller pladeformige og i den indre Kant
børstebesatte ; foruden de sædvanlige Randbørster har 4de Led i den indre Kant flere
Knipper af meget fine Børster, der tiltage i Længde mod Spidsen af Leddet. Endedelen
eller Tarsen, der ikke er længere end det foregaaende Led, bestaar af 3 Led forudeu
det lille klobærende Endeled og er forsynet med temmelig lange knippevis ordnede Bør-
ster. Endekloen er (se Pl. VII fig. 16) temmelig lang og tynd samt knivformigt tilskjær-
pet. Svømmepalperne ere af sædvanlig Bygning.
Den sædvanlig særdeles store fra den bagre Del af Forkroppen kugleformigt
nedad fremspringende Klækkepose eller Marsupium sammensættes af 2 større Ægge-
plader og desforuden af et suplementært lille fra Basis af 4de Fodpar udgaaende Par
Plader (Pl. VII fig. 15, Pl. VIII fig. 6a og 8), der vistnok oftest er særdeles lidet, men
dog aliid tilstede, hvorfor man saavel hos denne som foregaaende Slægt maa regne 3
Par Æggeplader, ligesom hos Pseudomma.
Bagkropslemmerne hos Hunnen ere af den sædvanlige rudimentære Bygning.
Ved nøiere Undersøgelse vise de dog (se Pl. VII fig. 17 — 19) enkelte Afvigelser fra de
3
18
i det foregaaende omtalte Slægter. De ere idethele forholdsvis bredere og mere plade-
formige med det basale og terminale Afsnit omtrent at ens Længde. Den ydre med
Høreborster besatte Udvidning, der bestemmer Grændsen mellem begge disse Partier er,
naar undtages paa Iste Par (Fig. 17), kun lidet fremspringende, og langs den nedre Side
findes istedetfor de hos Mysis i en enkelt Rad ordnede lange og stærke cilierede Børster,
en hel Del ganske korte og uregelmæssigt ordnede Børster, der først ved Spidsen blive
noget længere.
Det midterste Halevedhæng (Pl. VII fig. 20, Pl. VIII fig. 10, 11 og 19) er
vel udviklet, af mere eller mindre langstrakt triangulær Form, stærkt indhulet langs den
øvre Flade, med Siderandene opadbøiede og bevæbnede med et forskjelligt Antal smaa
Torner. Enden er enten hel og afstumpet eller indskaaren i Midten, uden S[)0r af de
2 cilierede Børster, som fandtes hos alle de i det foregaaende omtalte Slægter.
De ydre Halevedhæng (Pl. VII fig. 21, Pl. VIII fig. 9 og 21) have Ende-
pladerne forholdsvis bredere end hos de i det foregaaende omtalte Mysider. Navnlig er
dette Tilfældet med den ydre Plade, hvis indre Rand altid er tydeligt udbuet. Den indre
Plade. der er betydelig kortere end den ydre, viser ved Basis den sædvanlige stærke
Opsvulmning for Høreapparatet og har oventil ved den bagre Begrændsning af Ørecavi-
teten en skjælformig bagudrettet Fortsais, som jeg ikke har bemærkct hos de øvrige
Mysider. Otolithen er stærkt udviklet, noget aflang med den nedre Side affladet, den
øvre i Midten napformigt fremspringende og viser i sit Indre en fuldstændig med hele
Otolithens Form overensstemmende Kjerne, hvorved fremkommer, naar den sees fra en
af de brede Flader, flere (3) concentriske fine Linier (se Pl. VII fig. 22 og 23, Pl. VIII
fig. 22).
Hanneu (Pl. VII fig. 24, Pl. VIII fig. 13 og 23) kjendes strax fra Hunnen ved
de øvre Antenners og Bagkropslemmernes forskjellige Bygning, tildels ogsaa ved en
stærkere Udvikling af Bagkroppen selv.
De øvre Antenners Pedunkel (Pl. VII fig. 25) er betydelig tykkere end hos
Hunnen og i Enden nedentil forsynet med det sædvanlige tæt haarede Appendix. Dette
er meget stort, over halvt saa langt som hele Pedankelen, af stump konisk Form med
en liden Afsats i den ydre Rand og Enden stumpt tilspidset (se Fig. 26). Langs den
nedre Side løber fra Spidsen af et 4 Gange zigzagbøiet bredt Baand, hvortil de lange
og tætte til alle Kanter kostformigt udstaaende tynde børsteformige Vedhæng ere fæstede.
Svøberne ere noget længere end hos Hunnen og den ydre forsynet med et større Antal
baandformige Lugtepapiller.
S vømme palperne ere stærkere udviklede med Basaldelen bredere og opfyldt
af stærke Muskler.
De ydre Kjønsvedhæng (Pl. VII fig. S7, PI. VIII fig. 24) ere korte og tykke
med bredt afrundel Spids, der mere eller mindre tydeligt vise 2 Lappe, hvorimellem
19
Udførselsaabningen er beliggende. Den længste af Lapperne er besat med en Tværrad
af krummede Børster, og langs den ydre Side findes desuden en Rad af korte Hørebørster.
Bagkropslemmerne (Pl. VII fig. 28 — 30) ere alle udviklede til tvegrenede
Svømmeredskaber med særdeles bred, pladeformig, 4kantet Basaldel og lange leddede
med cilierede Svømmebørster besatte Grene. Paa Iste Par (Fig. 28) er dog som sæd-
vanlig den indre Gren rudimentær og særdeles kort, neppe ^ saa lang som den ydre og
uleddefc med Enden stumpt tilrundet og paa den bagre Side (men ikke i Enden) forsynet
med 2 Tværrader af Hørebørster (se Fig. 29). Den ydre pladeformige Udvidning, som
denne Gren danner saavel her som paa de øvrige Par, er smal, lineær og lige afskaaren
i Enden samt forsynet paa Iste Par med 6, paa de øvrige Par med 5 lange Hørebørster.
Paa sidste Par udgaar der endnu (se Fig. 32) tæt bagenfor denne Udvidning en mindre
konisk Fortsats, der ender med en enkelt cilieret Børste. Endelig adskiller næstsidste
Par (Fig. 30) sig fra de øvrige derved, at der fra den ydre Grens sidste Led udgaar
ikke som paa de øvrige Par 2 cilierede Svømmebørster, men en enkelt lang, ligebagud-
rettet Torn, der nær den noget bøiede Spids er særdeles grovt og tæt cilieret.
Farven hos de herhen hørende Arter er noget forskjellig, men adskiller sig
strax fra samme hos de ægte Mysis'er derved, at Pigmentet ikke som hos disse danner
regelmæssige forgrenede Pletter eller Pigmentstjerner, men er fordelt i Form af smaa
Punkter og uregelmæssigt bugtede Linier over Legemet især langs dettes Ventralside.
Kun paa enkelte Steder gjenfinder man den for Mysis'erne characteristiske sljerneformige
Anordning af Pigmentet, nemlig paa hver Side af Brystposen og paa de øvre Antenners
Pedunkler. Hos alle 3 Arter findes ogsaa ved Roden af det midterste Halevedhæng 2
meget iøinefaldende jevnsides liggende sorte Pigmentpletter, der udsende fortil og tildels
ogsaa bagtil uregelmæssigt bugtede Pigmentstriber.
Årterne af denne Slægt ere dels ægte Dybvandsfoiiner, dels sublittorale. Ingen
af dem er imidlerlid ligesom de fleste Arter af Siægten Mysis egentlige littorale Former,
men træffes aldrig førend i en Dybde af nogle Favne. De ere mindre raske i sine Be-
vægelser end de ægte Mysis'er og holde altid til tæt ved Bunden, medens hine som be-
kjendt ofte streife om i Flokke nær Overfladen af Våndet.
Vi have som anført 3 herhen hørende nordiske Arter, der ere let at adskille fra
hinanden, foruden ved Størrelsen, ved Formen af de nedre Antenners bladdannede Ved-
hæng og af det midterste Halevedhæng, tildels ogsaa ved den almindelige Kropsforui og
Farven.
20
1. Mjsidnpsis Di de lp hys (Normnn).
(PI. VII.)
Mysis Didelphys, Norman, ,,Dredging report'", Transactions of the Tyneside Naturalists Field
Club. Vol. 5. Part. 4. pg. 270, Pl. 12 fig. 9—11.
Mysidopsis Didelphys^ G. 0. Sårs, Beretning om en i Sommeren 1863 foretagen zoologisk Reise,
pg- 27.
Descriptio. Forma brevis et crassa, corpore autico sat dilatato, postico illo
multo angustiore et posteriora versus paulo attenuato, seginetito Imo majore.
Scutuni dorsale supine læve et æqvaiiter convesiim, lamina frontali magna, acnte
triangulari, extra medium articuli basalis antennarum superiorum porrecta, a latere visum
sal altum, angulo latero-anteriore late rotundato.
Oculi magni et crassi, subglobosi, æqve lati ac longi, pigmento maximam partem
oculoriun occupante et intus profunde emarginato.
Antennarum superiorum pedunciili oculis vix longiores, articulo basali ceteris 2
junctis longitudine circiter æqvali.
Antennarum inferiorum sqvamæ pedunculis antennarum superiorum tertia circiter
parte longiores, late lanceolatæ, qvadruplo fere longiores qvam latiores, niargine externo
subrecto, interno æqvaiiter arcuato, setis marginallbus numerosis (60 et ultra).
Pedes longitudinem scuti dorsalis circiter reqvantes, tarso articulo antecedente
paulo breviore, articulo ejus Imo et 3tio elongatis et longitudine fere æqvali, 2do brevi
intus ad apicem fasciculo longo setarum tenuium ornato, ungve terminali sat forti. Palpi
natatorii apicem articuli 4ti non asseqventes, parte basali extus angulum aeutum formante,
terminali lOarticulata.
Laminæ incubatoriæ anteriores qvam in ceteris speciebus majores, anguste lingvæ-
formes, curvatæ adqve apicem seiis ciliatis circiter 10 marginafæ. Telson segmento ul-
timo longius, anguste subtriangulare, apicem versus valde attenuatuin, marginibus late-
ralibus antice subconcavis postice rectis aculeis utrinqve circiter 8, anterioribus a ceteris
intervallo disjnnctis, ornatis, apice anguste trnncato aculeis 2 sat magnis postice vergen-
tibus angnlos occupantibus armato.
Appendices caudæ laterales segmenta ultima 3 juncta longitudine æqvantes, la-
mina interna telsone longiore sed tertia fere paite lamina externa breviore intus prope
basin aculeo singulo armata.
Mas adnltus femina paulo miner antennarum superiorum et pleopodum structura
ab illa facile discernitur.
Color luteo-fuscus vel fusco-violaceus nunc pallidior nunc saturatior. Pigmentum
oculorum obscure fusco-nigrum.
21
Longitude feminæ adultæ oviferæ 15""".
Habitat ad oras Norvegiæ pluribus locis a sinu Christianiensi usqve ad insulas
Lofotenses in profunditate 30—300 orgyarum fundo ai'gillaceo, nee non ad oras Angliæ
(Norman).
Beskrivelse af Hunnen. Længden af de største Exemplarer er 15 Mm. fra
Spidsen af de nedre Antenners Blad til Enden af de ydre Halevedhæng. Kropsformen
er (se Fig. 1 og 2) kort og plump, med Forkroppen temmelig tyk og opblæst, Bagkrop-
pen betydelig fyndere og noget afsmalnende mod Enden. De 2 bågeste Forkropsseg-
menter ere ganske ubedækkede af Rygskjoldet og selv en Del af det næstforegaaende
Segment viser sig oventil umiddelbart bag Rygskjoldets bagre Rand. Iste Bagkropsseg-
ment, som er belydeligt større end de øvrige, viser til hver Side en strerkt fremsprin-
gende hvælvagtig Kant, der bevirker, at dette Segment ovenfra seet (Fig. 1) synes be-
tydeligt bredere fortil end bagtil; ogsaa paa de 2 bågeste Forkropssegmenter bemærkes
til Siderne en lignende skarp Kant. Rygskjoldet er oventil jevnt hvælvet, bagtil noget
udvidet og løber fortil i Midten ud i en temmelig langt fremspringende tilspidset trian-
gulær Pandeplade, der skyder frem imellem Roden og Øinene og rækker ud over Midten
af de øvre Antenners Basalled. Seet fra Siden (Fig. 2) er det temmelig høit med de
nedre Kanter i Midten dybt indbugtede og det forreste Hjørne bredt afrundet. Den tvær-
gaaende Fure er temmelig dyb, Ryglinien forresten ganske jevn og meget svagt krummet.
Øinene, der ere (ofr. Fig. 1). adskilte ved et temmelig betydeligt Mellemrum, ere
særdeles store og tykke, ligesaa brede som lange, kort pæreformige eller næsten kugle-
formige, og ragende til Siderne langt ud over Rygskjoldet. Pigtnentet indtager den
største Del af Øiegloben og er dybt udrandet indad. Paa den øvre Side danner Øie-
pedunkelen paa det Sted, hvor den facetterede Del tager sin Begyndelse, en temmelig
stor skraat udåd og fortil rettet tandformig Fortsats, der skyder sig ud over Pigmentet
og derfor let falder i Øinene.
De øvre Antenners Pedunkel (Fig. 3) er omtrent af Øinenes Længde og har
del Iste Led af samme Længde som de 2 øvrige tilsammen. Af Svøberne er den ydre
næsten af Forkroppens Længde og ved Roden forsynet med et temmelig betydeligt Antal
baandformige Lugtepapiller; den indre Svøbe er kun lidet mere end halvt saa lang.
De nedre Antenners Blad (Fig. 6) er omtrent ^ længere end de øvre Antenners
Pedunkel, af bredt lancetdannet Form, næsten 4 Gange saa langt som bredt, med den
ydre Rand næsten lige, den indre jevnt buet og Spidsen stump. Langs Kanterne er
fæstet et stort Antal (over 60) cilierede Børster, hvoraf som sædvanlig de i den indre
Kant ere længst. Den ved den transversale Sutur fra den øvrige Del adskilte yderste
Ende af Bladet er omtrent af samme Længde som Brede og bærer 5 Børster, 1 i Enden
og 2 paa hver Side. Svøbens Skaft er omtrent saa langt som de øvre Antenners Pe-
22
dunkel eller omtrent \ kortere end Bladet, af smal cylindrisk Form med 2det Led dob-
belt saa langt som sidste. Svøben selv er neppe længere end Bagkroppen, uden at regne
Halevedhængene.
Fødderne (Fig. 15) ere omtrent al" Rygskjoldets Længde og temmelig kraf-
tigt byggede. 3die Led er paa de forreste Fodpar noget længere end 4de, paa de
følgende derimod lidt efter lidt noget kortere, bredest paa Midten og stærkt indknebet i
Enden saint langs sin indre Kaut besat med en enkelt Rad af korte ncilierede Børster.
4de Led er ved Basis stærkt indknebet med den ydre Rand svagt convex, den indre
lige og besat foruden med en Rad af simple Børster med 6 — lOfine Børsteknipper, hvoraf
det yderste er tenmielig langt. Tarsen er, naar Endekloen regnes med, omtrent af
samme Længde som 4de Led. Dens Iste Led er længst og i sin indre Kant forsynet
med 3 Børsteknipper samt med nogle kortere Børster stillede i en Tværrad nær Enden
af Leddet. 2det Led er neppe mere end i saa langt og har ved Enden i den indre
Kant et Knippe af meget lange og tynde Børster. 3die Led er igjen betydelig længere,
næsten saa langt som Iste og i Enden forsynet med en Del længere Børster, hvoraf en
naar betydelig ud over Spidsen af Endekloen. Denne sidste (Fig. 16) er temmelig lang,
svagt bøiet, knivformig tilskjærpet, med Basalafsnittet eller det specielle Kloled temmelig
bredt, koniskt. Svømmepalpen, der fortil strakt ikke naar til Enden af 4de Led, har
Basaldelen af middelmaadig Størrelse og udåd dannende et skarpt Hjørne. Endedelen
bestaar af 10 Led.
De forreste fra Basis af 4de Fodpar udspringende Æggeplader (se Fig. 15) ere
tydeligt udviklede, smalt tungeformige og mod Enden forsynede med omkring 10 cilierede
Randbørster.
Det midterste Halevedhæng (Fig. 20) er temmelig langt, længere end sidste Seg-
ment, ved Basis bredt (omtrent som den halve Længde), men derpaa hurtigt afsmal-
nende, saa at det allerede ved Midten af sin Længde neppe er halvt saa bredt. Enden
er smalt uddragen og lige afskaaret med 2 stærke bagudrettede Torner, der have sin
Plads ved hvert Hjørne. Sidekanterne, der i sin bagre Del ere ganske lige, ere bevæb-
nede paa hver Side med omtrent 8 Torner, hvoraf de 2 eller 3 forreste ialmindelighed
ved et længere Mellemrum ere adskilte fra de øvrige. Tornbevæbningen er forøvrigt
.ofte ulige paa hver Side, ligesom ogsaa de 2 Endetorner undertiden ere af ulige Længde.
De ydre Halevedhæng (Fig. 21) ere forholdsvis længere og smalere end hos de øvrige
Arter, næsten saa lange som de 3 sidste Segmenter tilsammen. Den ydre Plade er omtrent 5
Gange længere end bred og overrager den indre med i af sin Længde. Den indre Plade
er noget, skjøndt ikke betydeligt, længere end det midterste Halevedhæng med Endede-
len dobbelt saa lang som den basale opsvulmede Del; ved den indre Kant af denne sidste
staar en enkelt tynd Torn.
Hannen (Fig. 24) er ialmindelighed noget mindre end Hunnen og let kjendelig
fra denne ved sine stærkt udviklede Bagkropslemmer og ved det store bustede Vedhæng
23
i Enden af de øvre Antenner. Den er som Bannerne af de fleste øvrige Mysider meget
sjeldnere end Hunnerne.
Farven er hos begge Kjøn ens, efter Pigmentets større eller mindre Udbredning
paa Legemet lysere eller mørkere graabrun, undertiden mere gaaende over i det violette.
Stærkest ud viklet er Pigmentet langs den ventrale Side, paa Miinddelene og især langs
ad Bagkroppen. En stærkt forgrenet Pigmentplet findes altid (se Fig. 1 og 2) paa hver
Side af Brystposen, bestaaende af en mørk Kjerne, hvorfra udstraaler til alle Sider lange
tildels forgrenede Pigmentstriber; en anden ligeledes stjerneformig Pigmentplet findes paa
de øvre Antenners Pedunkler, og endelig bemærkes ved Basis af det midterste Haleved-
hæng de 2 for Slægten characteristiske Side om Side beliggende Pigmentpletter, der ud-
sende Forgreninger fortil over sidste Segment. Øiuenes Pigment er sort med brunligt
Skjær. Saaledes som Tilfældet ogsaa er med andre Mysider, ere de paa grundere Vand
forekommende Individer mest pigmenterede, de fra meget dybt Vand derimod meget ble-
gere og mere gjennemsigtige.
Nærværende først af Norman ved Englands Kyst fundne Art synes hos os at
have en meget vid Udbredning. Jeg traf den første Gang i Christianiafjorden, men kun
i et Par yngere Individer. Senere har jeg fundet den igjen paa mange andre Punkter
af vor Kyst, nemlig i Hardangerfjorden, ved Aalesund, ved Christiansund og ved Lofo-
ten. Dens bathymetriske Udbredning synes ogsaa at være meget betydelig, idet den
forekommer fra en Dybde af 30 Favne (i Christianiatjorden) indtil 150 Favne (ved Lo-
foten). Overalt er den kun at træfie paa blød Lerbund.
2. M y s i d n p s i s £ i b b o s a. G. 0. Sårs.
(Pl. vin fig. 1-13.)
G. 0. Sårs, Beretning om en i Sommeren 1863 foretagen zoologisk Reise, pg. 28.
Descriptio. Antecedenti valde affinis sed multo minor et forma adliuc niagis
abbreviata, corpore antico postico multo latiore et supine sat arcuato.
Scutum dorsale supine bipustulatum, pustula anteriore majore in medio fere scuti
sita pone suturam transversam, posteriore multo niinore margini posteriori approximata,
lamina frontali minus qvam in antecedente producta fere rectangulari; a latere visum
sat altum, angulo latero-nnteriore longe porrecto, anguste rotundato vel lingvæformi.
Oculi minus dilatati, longiores qvam latiores, pigmento dimidiam circiter ocnli
partem occupante intus vix emarginato.
Antennarum superiorum pedunculi longitndinein oculorum circiter æqvantes forma
24
fere eadem ac in antecedente; flagellum interius duplani circiter pedunculi et dimidiam
exterioris longitndinem æqvaiis.
Anteniiarum infeiiorum sqvamæ breviter lanceolatæ triplo circiter longiores qvam
latiores, margine externo subrecto, iuterno arcuato, apice obtuso, setis marginalibus
paucis circiter 35; pedunculi earum autennarum sqvamis tertia circiter parte breviores.
Pedes qFam in antecedente breviores et articulis uiagis dilatatis, 3tio et 4to lon-
gitudine circiter æqvali, tarso illis breviore, articulo Imo et 3tio subæqvalibus ungve
termioali fere ut in antecedente. Palpi pars basalis extus obtuse producta.
Laniinæ incubatoriæ anteriores niiniuiæ, subovatæ, setis nonnullis longis et ser-
ratis ad basin ornatas.
Telson segmento ultimo vix longius, subtriangulare, minus qvam in antecedente
altenuatum, supine profunde canalicnlatum, marginibus latéralibus medio leviter inflexis
et aculeis nunierosis minimis ornatis, apice rotundato-truncato aculeis brevibus 2 (raro 3)
medianis ab angulis remotis armato.
Appendices caudæ laterales breves segmentis 2 ultimis junctis vix longiores la-
minis lerminalibus sat dilatatis, exteiiore Sta circiter parte longitudinis interiorem supe-
rante, interiore telsone vix longiore, dilatatione basali magna et dimidiam fere laminæ
longitudinem occupante intus aculeis 5 armata.
Mas femina paulo major corpore postico multo robustiore insignis.
Color fuscatus plus minusve saturatus, interdum ubiqve fere nigricans.
Lougitudo feminæ adultæ oviferæ 6 — 7""°.
Habitat sat rara in sinn Christianiensi et Hardrangriensi, ad Aalesund vero fre-
qventissinia in profunditate 6 — 10 orgjarum fundo argillaceo — algoso.
Beskrivelse af Hunnen. Nærværende lille Art staar meget nær foregaaende,
men er strax kjendelig ved sin langt ringere Størrelse (den er neppe halvt saa lang) og
sin endnu kortere og mere undersætsige Kropsform. Forkroppen er (se Fig. 1) som hos
foregaaende Art betydelig bredere end Bagkroppeu og bagtil noget udvidet. Bagkroppen
er noget afsmalnende mod Enden, skjøndt ikke saa stærkt som hos M. Didelphys. Af
dens Segmenter er det Iste størst og har paa hver Side en lignende stærkt fremsprin-
gende hvælvagtig Kant som hos hin Art; derimod fortsætter ikke denne Kant sig paa
de bågeste Forkropssegmenter.
Rygskjoldet er temmelig høit (se Fig. 2 og 13) og i høi Grad udmærket derved,
at det oventil danner 2 tydelige Pukler, hvoraf den forreste, der er beliggende omtrent
i Midten af dets Længde umiddelbart bag den transversale Fure, er størst og mest iøi-
nefaldende, hvorimod den bågeste, der har sin Plads nær den bagre Rand, er betydelig
mindre, skjøndt altid tydelig. Rygskjoldet faar herved seet fra Siden (Fig. 2 og 13) et
eiendommeligt knudret Udseende, der har givet Anledning til Artsnavnet. Pandepladen
25
er (se Fig. 1) mindre stærkt fremspringende end hos foregaaende Art og danner næsten
en ret Vinkel; derimod er den tuiigeformige Lob, hvori Rygskjoldets forreste-nederste
Hjørne gaar ud, stærkere fremtrædende, saa at den næsten fuldstændig dækker de nedre
Antenners Basaldel til Siderne (se Fig. 13).
Øinene ere (se Fig. 1) foi-holdsvis mindre og langtfra saa stærkt opsvulr.iede i
Enden, Længden derfor betydelig større end Breden. Pigmentet indtager heller ikke en
saa stor Del af Øiets Overflade som hos M. Didelphys og er indad neppe mærkeligt ud-
randet. Den tandformige Fortsats paa den øvre Side tindes ogsaa her og skyder sig
delvis ud over den pigmenterede Del af Øiet.
De øvre Antenners Pediuikel (Fig. 3) er forholdsvis noget kortere end hos M.
Didelphys, forresten af et meget lignende Udseende. Af Svøberne er den indre ikke
fuldt dobbelt saa lang som Pedunkelen og bestaar kun af 12 Led. Den ydre Svøbe er
næsten dobbelt saa lang som den indie eller omtrent af Rygskjoldets Længde og delt i
omtrent 30 Led; de basale Led ere dog paa begge Svøber utydeligt adskilte. AfLugte-
papiller tindes usædvanlig faa, nemlig idethele kun 8.
De nedre Antenners bladdannede Vedhæng (Fig. 4) er forholdsvis mindre end
hos foregaaende Art, neppe ^ længere end de øvre Antenners Pedunkler, af kort lancet-
dannet Form, omtrent 3 Gange længere end bredt, med den ydre Rand lige, den indre
udbugtet og Spidsen stump. Randbørsterne ere meget færre i Antal, nemlig kun om-
kring 30, altsaa neppe halvt saa mange som hos foregaaende Art. Den ydre Ende af
Bladet er ogsaa her (se Fig. 5) ved en tydelig Tværsutur adskilt fra den øvrige Del og
bærer 5 Børster. Svobens Skaft er forholdsvis tykkere og plumpere, men viser forøvrigt
omtrent et lignende Forhold af dets Led. Svøben selv er omtrent afForkroppens Længde.
Munddelene og Kjævefødderne stemme nøiagtig overens i sin Bygning med samme
hos foregaaende Art, alene med den Forskjel, at Kjævefødderne ere endnu noget plum-
pere og forsynede med et ringere Antal Børster.
Fødderne (Fig. 6) ere ogsaa noget plumpere og betydelig kortere end Rygskjol-
det. Deres 3die og 4de Led ere bredere og omtrent af ens Længde og Børsteknipperne
i den indre Kant af 4de Led færre (omtrent 5). Tarsen er kortere end 4de Led, og af
dens Led er 3die omtrent af samme Længde som Iste. 2det Led mangler det lange
Børsteknippe, som fandtes her hos M. Didelphys. Endekloens Basalled er noget smalere
og mere uddraget i Enden; Kloen selv og de fra foregaaende Led udgaaende Børster
forøvrigt omtrent af samme Udseende som hos foregaaeude Art (se Fig. 7). Svømme-
palperne ere ogsaa meget lige samme hos foregaaende Art, men skille sig derved, at
Basaldelen har det ydre Hjørne stumpt tilrundet.
De forreste Æggeplader (Fig. 6, a. Fig. 8) ere meget lidet udviklede, saa at de
let kunne forbisees. De tindes imidlertid altid saavel hos denne som følgende Art, men
ere meget smaa, af oval Form og ved Basis forsynede med nogle særdeles lange og
tynde i Kanterne tint tandede Børster, der række langt ud over Enden af Pladen.
26
Bagkropslemmerne vise ingen væsentlig Forskjel fra samtne hos foregaaende Art.
Det midterste Halevedhæng (Fig. 10 og 11) er derimod af et temmelig forskjel-
ligt Udseende. Det er forholdsvis kortere og bredere, ikke længere end sidste Segment,
og har Siderandene stærkt opbøiede (cfr. Fig. 11), saa at det udbredt i samme Plan,
saaledes som det viser sig, naar det bedaekkes med en tynd Glasplade, tager sig endnu
betydeligt bredere ud end det her ev fremstillet (Fig. 10). Sin største Brede har det
som sædvatiligt ved Basis og afsmalnes derfra mod Enden, dog langtfra saa stærkt som
hos M. Didelphys. Siderandene, der ere svagt concave, ere tæt besatte med smaa, om-
trent i lige Afstand fra hinanden stillede Torner, livis Tal forøvrigt er temmelig varie-
rende. Enden af Vedhænget er stumpt tilrnndet eller afskaaret med tilrundede Hjørner
og bærer 2 smaa bagudrettede Torner, der iidgaa (æt sammen fra Midten og i belydelig
Afstand fra Sidehjørnerne. I et enkelt Tilfælde (Fig. 12) fandtes 3 saadanne Endetor-
ner; men 2 synes dog at være det normale Tal.
De ydre Halevedhæng (Fig. 9) ere forholdsvis meget kortere og bredere end hos
foregaaende Art og neppe længere end de 2 sidste Segmenter tilsammen. Den ydre
Plade, der kun er lidet mere end 3 Gange længere end bred, overrager kun med ^ af
sin Længde den indre Plade. Denne sidste er omtrent af samme Længde som det mid-
terste Halevedhæng, med den basale Udvidning for Høreapparatet særdeles stor og næ-
sten af samme Længde som hele den ovrige Del; ved den indre Kant tindes en Rad af
5 smaa Torner stillede tæt sammen.
Ha II ne II (Fig. 13) er noget større end Hunnen og har Bagkroppen langt stær-
kere udviklet. Rygskjoldet viser oventil de samme 2 eiendommelige Pukler som hos
Hunnen, hvorved den strax kjendes fra Hannen af M. Didelphys, hvem den forøvrigt
ligner.
Farven er hos begge Kjøn som oftest temmelig intensiv mørkegraa eller brnn-
graa, hvilket kommer af det stærkt udviklede Kropspigment, der i Form af Smaapunk-
ter og uregelmæssigt bugtede Linier tindes overalt paa Kroppen, baade paa den dorsale
og ventrale Side, ja endog paa Fødderne, hvor mørkere og lysere Partier med visse
Mellemrum afvexle med hinanden og derved frembringe en eiendommelig Farvetegning.
Det hele Dyr er paa Grund af denne stærke Udbredning af Kropspigmentet meget lidet
gjennemsigligt og ser undertiden næsten ganske sort ud. De 2 eiendommelige sorte
Pigmentpletter ved Basis af det midterste Halevedhæng og den stærkt forgrenede Pig-
mentplet paa hver Side af Brystposen træde ogsaa her tydeligt frem.
Denne lille Art — en af de mindste Mysider, man kjender — fandt jeg først,
skjondt ikke synderlig talrigt i Christianiatjorden ved Christiania og Drøbak paa 6 — 8
Favnes Dyb, Sandbund bevoxet med Alger. Senere har jeg fundet den igjen ved Lan-
gesund omtrent paa samme Dybde og endelig nylig ved Aalesund, hvor den forekommer
i stor Mængde paa 3 — 4 F. D., Sandbund, i Nærheden af Hogstens Fyr paa Godøen.
27
Ved Lofoten har jeg derimod ikke fundet den, hvorfor den vel maa være at betragte
som en mere sydlig Form.
Jeg har havt Anledning til at iagttage nærværende Art i sin fulde Vigeur og
har havt temmelig længe Exemplarer levende i et Glas med Sjøvand og noget Sand paa
Bunden. Dens Bevægelser ere ganske usædvanlig stille og langsomme. Ofte synes den
ligesom at svæve i Våndet uden at man kan mærke, at den i ringeste Maade forandrer
Plads, skjøndt Svømmepalperne ere i en stadig hvirvlende Bevægelse. Den bærer her-
under den ydre Del af Bagkroppen (de 2 sidste Segmenter) høit hævet i Veiret, dan-
nende en næsten ret Vinkel med den øvrige Krop, og spriker med Fødderne til alle
Sider. Kommer man den imidlertid nær, gjør den et hurtigt Slag med Bagkroppen og
kommer derved temmelig fort afsted i den ene eller anden Retning, men holder sig der-
paa igjen roligt svævende i Våndet. Paa Bunden kryber den ganske sagte med Fød-
derne, medens Bagkroppen er høit hævet og Svømmepalperne i en stadig vibrende Be-
vægelse.
3. M y s i d 0 p s i s a n g u s t a. G. 0. Sars.
(Pl. VIII fig. 14-24.)
Mysidopsis angusta, G. 0. Sars, 1. c. pg. 30.
Descriplio. Forma qvam in ceteris speciebus multe gracilior, corpore antico
valde angusto, postico depresso, sublineari, ubiqve fere latitudine eadem.
Scutum dorsale parvum et angustum, antice corpore postico angustius, supine
læve et vix arcualum, lamina frontali acute-triangulari ad medium fere articuli basalis
antennarum superiorum porrecta; a latere visum humile, angulo latero-anteriore anguste
rotnndato et parum prominente.
Oculi breves et crassi, paulo tamen longiores qvam latiores, pigmento intus levi-
ter emarginato, processu dentiformi parvo.
Antennarum superiorum pedunculi oculis multo longicjres, articulo Imo ceteris 2
junclis longiore; flagella fere ut in speciebus ceteris.
Antennarum inferiorum sqvamæ oculis plus duplo longiores, angustissimæ, fere
lineares, Sies longiores qvam latiores, paulo flexuosæ, apicein versus sensim attenuatæ,
apice obtuso, seiis inarginalil)us circiter 50; [)edunculi earum antennarum dimidia sqvamæ
longitudine breviores, articulo 2do ultimo parum longiore; flagellum corporis antici lon-
gitudinom æqvans.
28
Pedes parvi et debiles scuto dorsali niulto breviores, articulo 4to antecedente
longiore; tarso brevi, articulo Imo rnajore, 3tio ad apicem seiis longis et tenuibus fasci-
culum densissimum uugveai tenuem teiminalem fere (imnino abscoiidentem ornato.
Telson longitudinem segnienti ultiini fere æqvans, anguste subtriangulare, mar-
ginibus lateralibus leviter flexuosis et dentibiis utrinqve circiter 16, posterioribns majori-
bus, armatis, apice fisso, fissura lævi et angusta Btani circiter appendicis longitudinis
partem occupante.
Appendices caudæ laterales segmeiitis ultimis 2 junctis vix longiores, laminis
terminalibus sat dilatatis, exteriore interiorem q%'arta circiter parte longitudinis superante,
interiore teisene longiore, dilatalione basali inagna sed parte terniiiiali breviore sapine
processu magno acute triangiilari et prope niarginem interiorem aculeo iinico teniii arniata.
Mas feniinæ corporis forma et magnitudine similis, corpore postico parurn robu-
stiore, sed pleopodis bene evolulis et appendice hirsuta antennarum superiorum ab ea
facile dignoscendiis.
Color ill latere ventrali toto corporis saturate nigro-violaceus, setis sqvarnis an-
tennarum superiorum et appendicibus caudalibus inhærentibus læte fulvo-rubris. Oculi nigri.
Longitudo t'eininæ adultæ oviferæ d"'".
Habitat in sinu Christianiensi et ffardangriensi, nee non ad Aalesund, simul cum
M. gibbosa.
Beskrivelse af Hunnen. Kropsfoimen er hos denne Art (se Fig. 14 og 15)
langt spinklere og mere langstrakt end hos de foregaaende, saa at man herved allerede
ved første Øiekast let kjender den fra disse. Navnlig er Forkroppen ganske usædvanlig
smal og i sit forreste Parti endog smalere end Bagkroppen, medens den hos begge de
øvrige Arter er meget betydelig bredere. Derimod er Bagkroppen her forholdsvis kraf-
tigere udviklet, noget nedtrykt og overalt næsten af ens Brede. Iste Segment er noget
længere end de derpaa følgende, men kortere end sidste Segment ; paa hver Side er det
ligesom hos de 2 øvrige Arter forsynet med en udstaaende Kant; men denne er mindre
stærkt fremspringende, hvorfor ogsaa Segmentet ovenfra seet synes lige bredt bagtil som
forlil. Længden af de største Exemplarer er kun 9 Mm.
Rygskjoldet er meget lidet og smalt samt oventil giat udeii fremstaaende Pukler.
Seet ovenfra (se Fig. 14) har det sin største Brede over den bågeste Del og afsmalnes
derfra jevnt indtil den stærkt markerede fra Mandiblerne opstigende Tværfure. Det foran
denne liggende Stykke er derimod overalt af ens Brede og noget længere end bredt samt
fortsætter sig i Midten i en tilspidset triangulær Pandeplade, der næsten rækker til Mid-
ten af de øvre Antenners Basalled. Seet fra Siden (se Fig. 15) viser Rygskjoldet sig
meget lavt med Ryglinien næsten lige, de nedre Kanter jevnt indbugtede og det forreste
29
Hjørne smalt tilrundet og kun lidet fremspringende. Bag Rygskjoldet ligge de 2 sidste
Forkropssegmenter i Dagen, næsten fuldstændigt ubedækkede.
Øinene ere (se Fig. 14) korte og tykke, men dog noget længere end brede, kort
pæreformige med Pigmentet indtagende Størsteparten af Øiegloben og indad jevnt ud-
randet. Den tandformige Fortsats paa den øvre Side mangler heller ikke her, men er
mindre end hos de øvrige Arter og rækker ikke med Spidsen udover Pigmentet, hvorfor
den heller ikke saa let falder i Øinene.
De øvre Antenners Pedunkler ere forholdsvis længere og lyndere end hos de
foregaaende Arter, betydelig længere end Øinene og have Iste Led længere end de 2
sidste tilsammen. Svøberne vise omtrent samme Længdeforhold som hos foregaaende Art.
De nedre Antenners Blad (Fig. 16) er i høi Grad udmærket ved sin smale og
langstrakte Form. Det er mere end dobbelt saa langt som [Øinene og særdeles smalt
lancetdannet eller næsten lineært, 8 Gange længere end bredt og noget bøiet, idet den
ydre Rand er svagt concav, den indre svagt convex. Spidsen er stump og den yderste
Del af Bladet ved en meget tydelig Tværsutur adskilt fra den øvrige Del. Randbørsterne
ere temmelig lange, dog de i den ydre Rand noget kortere end de i den indre, og ialt
omtrent 50 i Tallet. Svøbens Skaft er neppe halvt saa langt som Bladet og Forskjellen
mellem de 2 ydre Led mindre end hos de foregaaende Arter. Svøben er omtrent af
Forkroppens Længde.
Munddelene og Kjævefødderne stemme i alt væsentligt fuldkommen overens med
samme hos de foregaaende Arter.
Fødderne (Fig. 17) ere smaa og svage, betydelig kortere end Rygskjoldet og have
3die og 4de Led mindre udvidede end hos foregaaende Art. Paa Iste Fodpar ere disse
Led omtrent af ens Længde; paa de følgende bliver derimod 4de Led betydelig længere
end 3die og er i sin indre Kant ligesom hos de foregaaende Arter forsynet med omtrent
7 Knipper af tynde Børster foruden de sædvanlige simple Randbørster. Tarsen er bety-
delig kortere end 4de Led og har Iste Led størst; 3die Led er i Enden (se Fig. 18)
forsynet med et overordentlig stort Antal tine og lange Børster, der tilsammen danne
et tæt Knippe, der næsten ganske skjuler den tynde Endeklo med sit korte koniske Ba-
salled; fra samme Led udgaar indad en lang bøiet Torn af næsten fuldkommen samme
Udseende som Endekloen. Det er imidlertid først ved Compression at denne ligesom
Endekloen bliver synlig; ellers synes Tarsen kun at ende med en tæt Haardusk. Svøm-
mepalperne ere vel udviklede og række betydeligt udover Enden af 4de Led samt have
det ydre Hjørne af Basaldelen næsten retvinklet; deres Bygning og Antallet af Led i
Svøben er forresten som hos de foregaaende Arter.
De forreste Æggeplader ere ligesom hos foregaaende Art meget smaa og kunne
let oversees.
Bagkropslemmerne er af den for Slægten characteristiske Bygning.
30
Det midterste Halevedhæng (Fig. 19) er omtreut af sidste Segments Længde og
som hos de foregaaende Arter af langstrakt triangulær Form med den øvre Flade dybt
indhulet og Siderandene opadbøiede. Det skiller sig imidlertid strax derved, at Spidsen
ikke er hel, men spaltet ved et smalt og dybt Indsnit, der indtager omtrent ^ af Ved-
hængets Længde. Dette Indsnit er (se Fig. 20) begrændset af fuldkommen lige og glatte
Rande, hvorved det skiller sig fra Indsnittet hos andre Mysider, hvor disse Rande altid
ere fint tandede. De noget concave Siderande af Vedhænget ere paa hver Side bevæb-
nede med omtrent 16 Torner, hvoraf de forreste vise den Egenhed, at de ikke ere ind-
leddede i Vedhængets Rand, men danne simple Fortsatser af samme. De bågeste Torner
ere noget længere end de øvrige og især det allerbageste Par temmelig langt, næsten
saa langt som Indsnittet.
De ydre Halevedhæng (Fig. 21) ere kun ubetydeligt længere end de 2 sidste
Segmenter tilsammen, med Endepladerne temmelig brede. Den indre Plade er omtrent
^ kortere end den ydre og har deii basale Opsvulmning eller Hørekapselen særdeles
stor, dog betydelig kortere end Endedelen, og paa den øvre Side bagtil begrændset af
en skarpt tilspidset triangulær Fortsats. I Nærheden af den indre Rand staar desuden
en enkelt tynd Torn. Otolithen (Fig. 22) er usædvanlig stor og viser et temmelig ure-
gelmæssigt ovalt Omrids. Dens Bygning forøvrigt er som hos de 2 øvrige Arter.
Hannen (Fig. 23) er omtrent af Hunnens Størrelse og ligner denne meget i sin
almindelige Kropsform, idet Bagkroppen her ikke viser nogen mærkelig stærkere Udvik-
ling. Den er dog let at kjende fra Hunnen ved sine vel udviklede Bagkropslemmer og
det haarede Vedhæng til de øvre Antenner. De ydre Kjonsvedhæng ere her i Enden
tydeligt tvelappede ; den ydre og længere Lap har 5 bøiede Børster fæstede nær Spidsen
i en Tværrad og har udvendigt en Længderad af 7 korte Hørebørster.
Farvetegningen er hos nærværende Art ganske eiendommelig. Medens Dyret
oventil næsten er uden alt Pigment, er derimod hele den ventrale Side ligefra Mandib-
lerne til Halevedhængene intensivt mørkeviolet pigmenteret. Denne Bugens mørke Farve
skinner ogsaa, naar Dyret sees ovenfra, tydeligt igjennem de tynde Integunieiiter, saa
at det hele Dyr herved viser en særdeles mørk, næsten sort Farve. Ogsaa de nedre
Aiitenneis Blad og Halevedhængene ere mere eller mindre prydede med det samme
mørke Pigment; derimod vise Børsterne paa disse Vedhæng en særdeles vakker og af-
stikkende gulrød Farve. Ved Basis af de øvre Antenners Pedunkel tindes fremdeles en
intensiv sort Pigmentplet. der udsender lange bugtede Aarer lige til Enden af Pedunke-
len og ved Basis af det midterste Halevedhæng bemærkes de for Slægten characteristiske
2 mørke jevnsidesliggende Pletter, der ligeledes forgrene sig saavel fertil som bagtil.
Paa Siderne af Brystposen findes flere Pigmentpletter, hvoraf dog altid en er større og
stærkere forgrenet end de øvrige. Øinenes Pigment er af dyb sort Farve med svagt
brunligt Skjær.
31
Nærværende lille vakre Art har samme Udbredning som foregaaeiide og findes
ogsaa i Regelen sammen med den, men som det sjues sjeldnere. Foruden paa de for
foregaaende Art anførte Lokaliteter har jeg ogsaa fundet den i det indre af Hardanger-
fjorden ved Utne paa 6—10 F. D.
I sine Bevægelser er den noget livligere end foregaaende Art, men staar dog i
denne Henseende langt tilbage for de egentlige Mysis'er.
E \ p I i c a t i 0 t a b ii 1 a r 11 lu.
Tab. VI.
Amblyops abbreviata.
Fig. 1. Femina adulta gravida a latere dextio exhibita, Sies circiter aucta.
— 2. Eadem supra visa.
— 3. Lamina ocularis feniinæ sinistra supra visa.
— 4. Peduijculus antennaruin superiorum dexter cum basibus flagellorum supra visus.
— 5. Pars basalis antennæ sinistræ paris inferioris cum sqvama et basi flagelli, su-
pra visa.
— 6. Extremitas sqvamæ cum basi setarum fortius aucta.
— 7. Maudibula sinistra cum palpo inferne visa.
— 8. Palpus mandibularis a latere exhibitus.
— 9. Partes incisivæ niandibularum inferne visæ armaturam diversam ostendens.
— 10. Maxilla Imi paris.
— 11. Maxilla 2di paris.
— 12. Maxillipes Imi paris.
— 13. Maxillipes 2di paris.
— 14. Pes 4ti paris cum lamina incubatoria rudimentari (a).
— 15. Extremitas articuli ultimi cum ungve terminali.
— 16—18. Pleopoda feminæ Imi, 3tii et 5ti paris.
— 19. Extremitas segmenti ultimi cum telsone et appendice laterali dextra, supra visa.
— 20. Extremitas telsonis fortius aucta.
— 21. Mas adultus a latere dextro exhibitus, 5ies circiter auctus.
— 22. Pars auterior cephalothoracis ejusdem supra visa, oculos rudimentai-es, sqvamas
antennarum inferiorum et pedunculos superiorum cum appendice setosa ostendens.
— 23. Pedunculus antennarum superiorum sinister maris cum appendice terminali setis
ademta inferne visus.
— 24. Pedunculus antennarum inferiorum a latere visus.
— 25. Appendix altera genitalis externa a latere visa.
— 26. Eadem a latere posteriore exliibita.
— 27. Pleopodum Imi paris maris dextrum, a latere anteriore visum.
33
Fig. 28. Ramus ejiisdein interior fortius auctus, a latere posteriore exhibitus.
— 29. Pleopodum 4ti paris dextrum.
— 30. Seta una lamo ejiisdem exteriori inhærens.
Tab. VII.
Mysidopsis Didelphys (Norman).
Fig. 1. Femina adulta gravida supra visa, S.^ies aucta.
— 2. Eadeoi a latere sinistro exhibita.
— 3. Pedunculus antennarum superiorum sinister cum basi flagellorum supra visus.
— 4. Processus dorsalis articuli ejusdem 2di fortius auctus.
— 5. Processus sqvamiformis articuli ultimi.
— 6. Pars basalis antennæ dextræ paris inferioris cuni sqvama et basi flagelli supra visa.
— 7. Mandibula dextra cum palpo interne visa.
— 8. Partes incisivæ mandibularum inferne visse.
— 9. Eædem a latere anteriore exhibitæ.
— 10. Maxilla Imi paris.
— 11. Maxilla 2di paris.
— 12. Maxillipes Imi paris.
— 13. Maxillipes 2di paris.
— 14. Setæ duæ articuli ultimi.
— 15. Pes 4ti paris cum lamina incubatoria.
— 16. Uugvis terminalis fortius auctus.
— 17 — 19. Pleopoda feminæ Imi, 3tii et Sti paris.
— 20. Telson supra visum.
— 21. Appendix caudæ lateralis dextra, supra visa.
— 22. Otoliihum a facie inferiore exhibitum.
— 23. Idem a latere visum.
— 24. Mas adultus a latere sinistro exhibitus.
— 25. Pedunculus ejusdem antennarum superiorum dexler cum appendice terminal»
hirsuta, a latere exteriore visus.
— 26. Appendix terminalis setis ademta inferne visa.
— 27. Appendix altera genitalis a latere exteriore exhibita.
— 28. Pleopodum maris Imi paris dextrum a latere anteriore visum.
— 29. Ramus interior ejusdem a latere posteriore exhibitus.
— 30. Pleopodum 4ti paris dextrum.
— 31. Extremitas rami ejusdem exterioris aculeum longum terminalem osfendens.
— 32. Basis rami interioris pleopodum ultimi paris.
34
Tab. VIII.
Fig. 1—13. Mysidopsis gibbosa.
Fig. 1. Femina adulta gravida supra visa, lOies circiter aucta.
— 2. Eadem a latere sinistro exhibita.
— 3. Antenna sinistra paris superioris, supra visa.
— 4. Pars basalis antennæ siiiistræ paris inferioris ciim sqvama et basi flagelli.
— 5. Extremitas sqvamæ fortius aucta.
— 6. Pes 4ti paris cum lamina rudimentaria incubatoria (a).
— 7. Extremitas ttirsi cum ungve terminali fortius aucta.
— 8. Lamina incubatoria anterior altera.
— 9. Appendix caudæ iateralis sinistra supra visa.
— 10. Telson supra visum.
— 11. Idem a latere sinistro exhibitum.
— 12. Extremitas telsonis speciminis alii aculeis 3 terminalibus insignia.
— 13. Mas adultus a latere dextro exhibitus.
Fig. 14—24. Mysidopsis angnsta.
Fig. 14. Femina adulta gravida supra visa, lOies circiter aucta.
— 15. Eadem a latere sinistro exhibita.
— 16. Pars basalis antennæ dextræ paris inferioris cum sqvama et basi flagelli.
— 17. Pes 4ti paris.
— 18. Extremitas tarsi cum ungve terminali.
— 19. Telson supra visum.
— 20. Extremitas ejusdem fortius aucta.
— 21. Appendix caudæ Iateralis dextra supra visa.
— 22. Otolithum a facie inferiore exhibitum.
— 23. Mas adultus a latere sinistro exhibitus.
— 24. Appendix ejusdem genitalis altera a latere exteriore visa.
/'/ VI
Amblyoi)s iil)l)ii'\ lalii
PLYU.
Mysidopsis Didolphy.s iNoriiian]
Pl \w.
'-'. 1^ ^Jcll^^ U^i,
Fig I 13. Mv.sidopsi.s gibbosa
Figl4-24. My.sidopsis aiviusla
18 64.
46. Fortsatte Bidrag til Kundskaben om Norges An-
nelider.
47. Foreløbig Oversigt over de ved Norges Kyster
forekommende Foraminiferer.
48. Bemærkninger over det dyriske Livs Udbredning
i Havets Dybder.
49. Malacozoologiske lagttagelser:
1. Om Dyret af Cryptodon Sarsii m. 2 Pl.
2 Om nye Arter af Slægten Siphonodentalium
. m. 2 Pl.
186 5.
50. Om arktiske Dyreformer i Christianiafjorden.
51. Carcinologiske og malacozoologiske lagttagelser.
52. Svar til Esmarks Bemærkniug hertil.
■ 186 6.
53. Om Lycodes gracilis, en ny norsk Fisk.
54. Om Fossiler i glaciale Mergelboller fra Stjørdalen.
186 7.-
55. "Om Echinodermer og Coelenterater fundne ved
Lofoten.
56. Om Fossiler fra Skotlands og Nordamerikas Gla-
cialformation.
1868.
57. Fortsatte Bemærkninger over det dyriske Livs
Udbredning i Havets Dybder.
Afhaudliuger indførte i Forliandlinger ved de Skan-
dinaviske Naturforskeres forskjellige Møder,
7de Møde i Christiania 1856.
58. Om 3 nye Krebsdyr.
59. Om Antheacheres Duebenii.
60. Om Søfjærenes (Jdvikliug.
61. Om nogle Hydroider.
62. Bemærkninger over Brisinga endecacnemos.
63. Om Comatula Sarsii i Pentacrinustilstand.
64. Om Medusernes Udvikling.
8de Møde i Kjøbenhavn 1860.
65. Om nogle nye Echinodermer fra den norske Kyst.
66. Om Siphonodentalium vitreum.
67. Om en Del norske Annelider.
68. Om nogle norske Coelentei*ater.
Afliaudlinger indforte i Wiegmann's Archiv fiir
Naturgescliiclite.
69. Beitrag zurEntwickelungsgeschichte der Mollusken
und Zoophyten. 1840.
70. Ueber die Entwickelung der Medusa aurita und
der Cyanea capillata. 1841.
71. Ueber die Entwickelung^ der Seesterne. 1844.
72. Ueber einen Eingeweidewurm in einer Akalephe.
1845.
73. Zusiitze zu die von mir gegebenen Darstellung
der Entwickelung der Nudibranchien. 1845.
74. Ueber die Entwickelung der Jungen bei einer
Anuelide und iiber die iiussere Untersehiede zwi-
schen beiden Geschlechteru. 1845.
Skrifter og Åfhandlinger
udgivnc iif
G. O. Sars.
Særskilt udgivue Skrifter.
1. Norges Ferskvandskrebsdyr. Iste Afsnit. Bran-
chiopoda. I. Cladocera cteuopoda. Chr. 1865 m.
4 Pl. (Universitetsprogram).
2. Historie naturelle des Crustacés d'eau douce de
Norvége. I' Livraison. Les Malacostracés. Chr.
1867, avec 10 pl.
3. Indberetiiinger til Departementet for det Indre
om de af ham i Aarene 1864 — 69 anstillede prak-
tisk-videnskabelige Undei-søgelser af Torskefiske-
rierne ved Lofoten. Chr. 1869 (særskilt udgivet
paa ofifentl. Foranst.)
4. Carcinologiske Bidrag til Norges Fauna I Mo-
nographi over de ved Norges Kyster forekom-
mende Mysider, Iste Hefte m. 5 PI. 1870og2det
Hefte 1872 med 3 Plancher.
5. Indberetning til Departementet for det Indre om
de af ham i Sommeren 1870 anstillede fortsatte
Undersøgelser over Torskefiskeriet ved Lofoten
1871.
Åfhandlinger indforte i Nyt Magazin for Xatnr-
videnskaberne.
(Ogsaa i Separataftryk), ,
6. Beretning om en i Sommeren 1862 foretagen zoo-
logisk Reise i Christianias og Trondhjems Stifter.
1863.
7. Beretning om en i Sommeren 1863 foretagen zoo-
logisk Reise i Christianias Stift. 1864.
8. Beretning om en i Sommeren 1865 foretagen zoo-
logisk Reise ved Kysterne af Christianias og Chri-
stiansands Stifter. 1865.
9. Undersøgelser over Christianiafjordens Dybvands-
fauna, anstillede paa en i Sommeren 1868 fore-
tagen zoologisk Reise. 1869.
10. Bidrag til Kundskab om Christianiafjordens Fauna
II (Crustacea-Mollusca) (efter Prof. M. Sars's
efterladte Manuskripter) 1870. (I udkom i 1808
vide Iste Side.)
Åfhandlinger indførte i Clirist. Vidensk.-Selskahs
trykte Forhandlinger, .
(Ogsaa i Separataftryk).
11. -Om de i Omegnen af Christiania forekommende
Cladocerer 1861.
12. Fortsatte Bidrag til Kundskaben om de i Chri-
stianias Omegn forekommende Cladocerer. 1861.
13. Oversigt af de indenlandske Ferskvandscopepo-
der. 1862.
14. Om en anomal Gruppe af Isopoder. 1863.
15. Om den aberrante Krebsdyrgruppe Cumacea og
dens nordiske Arter. 1864.
16. Oversigt af Norges marine Ostracoder. 1865.
17. Om Vintertorskens (Gadus morhua) Forplantning
og Udvikling. 1865.
18. Beskrivelse af en ved Lofoten indbjærget Rørhval
(Balænoptera musculus) med 3 Pl. 1865.
19. Om individuelle Variationer hos Rørhvalerne og
de deraf betingede Ulighcder i den ydre og indre
Bygning. 1868.
20. Nye Dybvandscrustaceer fra Lofoten. 1869.
21. Nye Echinodermer fra den norske Kyst. 1871.
22. Undersøgelser over Ilardangerljordeus Fauna I.
1871.
23. Diagnoser af nye Annelider fra Christianiafjor-
den (efter Prof. M. Sars's efterladte Manuskrip-
ter) 1871.'
Åfhandlinger tindforte i Kgl. Svenska Vetensk.-
Akademiens Piirhandliugar.
24. Nya arter af Cumacea samlade under Kgl. Svenska
Korvetten Josephinos Expedition i Atlantiska Ocea-
nen år 1869 (Uddrag af en større Afhandliug).
1871.
18 7 2.
'<«S.
CAECINOLOGISKE BIDRAG
«!,
«-
TIL
NORGES FAUNA.
AF
G. O. SA.RS.
MONOGEAPHI
hvEi
DE VED NORGES KYSTER FOREKOMMENDE
M Y S I D E R,
TItEmF, IIRITE
MED 34 AUTOQRAPniSKE PLANCHER.
UMVRBSITETS-PBOGRAM KOI! FØRSTK IlALVAAR IbSl).
CHRISTIAIflA.
TSTXT HOS A. W. BRDOGSB.
18 79.
CAKCINOLOGISKE BIDKAG
TIL
NORGES FAUN A,
AF
G. O. S^RS.
H 1
MOIsOGRAPHI
OVER
DE VED NORGES KYSTER FOREKOMMENDE
M Y S I P E E.
MED 3i AUTOQRAPHISEE PLANCSER.
USIVERSITETS-PBOGRA)! FOB FØRSTE HAIVaaR 1680.
CHRISTIANIA.
TRYKT HOS .4. T. BliCJOJBR.
18 79.
.:^.
TREDIE HEFTE 2-jri^J^^''^
Forord.
Materialierne til nærværende Monographi bave allerede i mange Aar ligget færdige,
idet samtlige Arter forlængst af mig ere blevne uuderkastede en i Detaillerne gaaende Un-
dersøgelse, ligesom baade Habitusfigurer og Figurer af de anatomiske Detailler have været
udførte af alie. Forskjellige Aarsager, hvoriblandt navnlig Mangelen paa tilstrækkelige
Midler til Planchernes Udførelse, have imidlertid hidtil hindret Afhandlingeus Publication i
sin Helhed. Ved Bistand af det Kgl. Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem har jeg
rigtignok faaet udgivet en Del af samme, fordelt paa -2 Hefter med ialt 8 lithographerede
Plancher in 4to. Denne Del udgjør dog kun et forholdsvis lidet Afsnit af min Afhandling,
der omfatter omtrent et dobbelt saa stort Antal Arter. Ved den af mig i de senere Aar
anvendte autographiske Methode, der vistnok vil blive af uberegnelig Nytte for fremtidige
naturvidenskabelige Arbeider, har jeg nu seet mig istand til at overvinde en af de væsent-
ligste Hindringer, der tidligere har stillet sig i Veien for en mere udforlig Publication af
de mange og forskjelligartede zoologiske Undersøgelser, jeg i en lang Ilække af Aar har
havt Anledning til at anstille ved vore Kyster. Jeg udfører nu selv mine Plancher, hvor-
ved en enorm Besparelse baade i Tid og Penge vindes. Det har derved blevet mig muligt
ved Understøttelse fra Universitetets Side at faa min Monographi endelig helt afsluttet
og illustreret med de tilstrækkelige Afbildninger, uden at jeg heri har behovet at foretage
nogen væsentlig Reduction. De her leverede Plancher, hvis Numerering slutter sig til de
tidligere publicerede til denne Monographi hørende, ere væsentlig udførte ved Hjælp af Pen
og Tusch, dog saaledes, at der ved Habitusfigurerne tillige er anvendt Kridt. for at give
dem den fornødne Rundning og Blødhed. Til Grund for disse sidste ligge i de allerfleste
Tilfælde colorerede Tegninger, udtørte efter levende Exemplarer og senere omhyggeligt
corrigerede efter Spiritusspecimina. Alle Aftildninger ere udførte med Tilhjælp af Camera
lucida og deres Correcthed derved garanteret.
Forfatteren.
Gen. VI.
Mysideis, g. o. sars. iseg.
Charact. gener.
Corpus forma et habitu eidem generis Mysidopsis non dissimile.
Scutuni dorsale breve cephalothoraceni imperfecte obtegens. antice medio ro-
tundato-productum.
Oe ul i niagni, pyriformes, leviter complanati, pedunculis brevibus.
Antennarum superiorurn pedunculus sat robustus, articulo basali ceteris junctis
breviore, in mare lobo rnagno et hirsuto ad apicem inferne instructus; inferiorura sqvama
lanceolata, undiqve setis marginata.
Mand ibulæ magnæ, extremitate incisiva securiforrai, processu molari bene di-
stincto, palpo valde hirsuto, articulo ultimo brevi.
Maxi Hæ Imi paris ramis vakle incurvatis, interiore cordato setis pluribus obsito;
2di paris intus 2 solummodo lobis incisivis instructæ, margine interno pectine magno se-
toso ornatæ.
Maxillipedes et Imi et 2di paris robustissimi, articulis ex parte complanatis,
ultimo lato, fere palæformi et fortiter spinifero, spina mediana majore, ungvitormi.
r ed es sat magni, maxillipedibus 2di paris multe longiores, articulo 3tio et 4to
elongatis et complanatis setisqve numerosis marginis interioris ornatis, tarso 3-articulato,
fasciculato-setoso, ungve terminali paruni conspicuo.
Laminai incubatoriæ feminæ 6, anteriores bene evolutæ.
Appendices genitales maris breves, extus setiferæ.
Pleopoda feminæ ut vulgo rudimentaria, structura fere ut in genere Mysidopsi,
maris omina bene evoluta, natatoria, biramea, ranio interno in Imo pari brevissinio, uni-
articulato, apice obtuse rotundato, non exserto, externo penultiini paris valde eloiigato,
parte ultima setis destituta aculeo singulo terminali margine altero dense ciliato instructo.
Dilatatio externa ad basin rami interni laminam subovatam ad apicem et marginem ex-
teriorum setis auditoriis longis ornatam formans.
Telson bene evolutuin, elongato-triangulare, apice breviter fisso setisqve 2 elonga-
tis ornato, inarginibus lateralibus et apice loboium terminalium fortiter aculeatis.
Uropoda structura solita, organo acustico ad basin laminæ interioris bene evo-
luto, otolitho niagno et incrustato.
Nærværende Slægt er gruudet paa den af mig i 18G4 kortelig beskrevne My sis
insignis, som jeg dengang kun kjendte i et enkelt fuldvoxent Hun-Individ. Efter senere
at have gjenfundet denne Form i iiere Exemplarer, saavel Hanner som Hunner, kom jeg
dog snart til Erkjendelsen af, at den ikke var nogen ægte Mysis, men maatte, i Lighed
med tiere andre af mig opdagede Mysider, opfattes som Typen for en egen Slægt, for
hvilken jeg 5 Aar senere foreslog Benævnelsen Mysideis. Blandt de øvrige Myside-
slægter synes den efter den ydre Habitus nærmest at slutte sig til Sl. Mysid opsis '),
fra hvilken den dog bestemt skiller sig ved en væ-sentlig forskjellig Bygning af saavel
Kindbakkerne som det 2det Par Kjæver. Slægten indeholder for Tiden kun en eneste
Art, og de i generisk Henseende udmærkende Characterer ville derfor nærmere blive om-
handlede ved dennes Beskrivelse.
13. iVysideis in«ig;'iiis, G. 0. Sårs.
(Tab. IX & X.).
Mysis insignis, G. 0 Sårs, Zoologisk Reise i 18G3, pg. 21.
Mysideis insignis, G. 0. Sårs, Undersøgelser over Christianiafjordens Dybvandsfauna,
pg. 28.
Charact. spee. :
Corporis forma sat robusta, cephalothorace leviter dilatato, corpore postico illo
nonnihil angustiore.
Scutum dorsale breve, segmenta 3 postica cephalothoracis supine nuda relinqvens,
angulis infero-lateralibus rotundato-productis, lamina frontali inter oculos leviter exerta
et anguste rotundata.
Oculi permagni et lati, approximati, breviter pyriformes, latiores qvam longiores,
pedunculis brevissirais, pigmento niaximam oculi partem occupante intus profunde emarginato.
Antennarum superionnn pedunculus tertiam circiter cephalothoracis longitudinis
partem æqvans, articulo ultimo sat magno et basali vix breviore.
') Se 2det Hefte af denne Monographi.
Antennarura inferiorum sqvama pedunculo superioruui vix duplo longior, lanceolata,
5ies fere longior qvam latior, apice obtuse conico, setis marginalibus numerosis ornata.
Pedes longitudinem scuti dorsalis circitcr æqvantes, articiilo 3tio et 4to longitudine
subæqvalibus, tarso articulo antecedente paulo breviore.
Telsou qvartam corporis postici longitidinis partem vix superans, elongato-triangu-
lare, sensim attenuatum, apice incisura parva inermi, setis vero 2 longis et plumosis ornata
fisso, lobis terminalibus truncatis spinis 3 elongatis armatis, marginibus lateralibus in tota
longitudine æqvaliter aculeatis, aculeis utrinqve 22—24.
Uropoda elongata, laniina interna telsone nonnihil longiore, lanceolata, ad basin
leviter modo diktata, serie obliqva aculeorum 5 pone organum acusticum armata, externa
illa fere tertia parte longiore, sublineari, apice truncato.
Corpus totum pigmento læte rubro et aurantiaco ornatuni, marsupio feminæ utrin-
qve intense coccineo colorato, oculis obscure fuscatis.
Longit feminæ adultæ: 2o"i'".; maris paulo niinor.
Beskrivelse af Hnuueu.
Længden af de største Exemplarer er, regnet fra Spidseu af de nedre Antenners
Blad til Enden af de ydre Halevedhæng, 25™™., og den hører saaledes til vore anseligste
JVIysider.
Farven er paa friskt indfangede Exemplarer særdeles brillant. Det balvgjennem-
sigtige Legeme er nemlig overalt prydet med et vakkert morgenrødt, tildels i purpurrødt
overgaaende Pigment, der ikke viser den hos de egentlige Mysider sædvanlige dendritiske
Forgrening, men er afsat i talrige smaa Punkter eller Pletter, der delvis ordne sig i paa
forskjellig Vis slyngede Pjaand. Paa Bagkropssegmenterne danne disse Pigmentpletter
mere sammenhængende og temmelig brede Tværbaand ved Enden af hvert Segment. De
nedre Antenners Blad og Halevedhængene ere tint punkterede med purpurrødt, Fødderne
og Munddelene mere ensformigt røde. Fortil skinner Tyggemaven igjennem Rygskjoldet
med en smuk carminrød Farve. Hunnens Brystpose endelig er til hver Side i den hage-
ste Del prydet med en intensiv skarlagenrød Skygning. Øinenes Pigment er mørkt, men
falder noget i det brunlige.
Kropsformen er (se Tab. IX, Fig. 1 og 2) temmelig kraftig, og den ligner i
denne Henseende mest Arterne af Slægten Mysidopsis. Forkroppen er fortil betydelig bre-
dere end Bagkroppen, hvilken sidste Del kun afsnialnes ganske svagt bagtil og har sidste
Segment forholdsvis kort, paa langt nær ikke opnaaende de 2 loregaaeiides Længde.
Rygskjoldet er forholdsvis lidet udviklet og dækker kun ufuldstændigt Forkrop-
pen, saa at dennes :i sidste Segmenter oventil blive ganske ubedækkede. "Dets nedre for-
reste Hjørner danner til hver Side en temmelig stor, stumpt tilrundet Lap, der delvis dæk-
ker de nedre Antenners Grunddel (se Fig. 2). Oventil i Midten gaar Rygskjoldet ud i en
smalt tilrundet Pandeplade, der skyder frem mellem Øineiie, hvis Insertionspunkter den
dækker. Cervicalfuren er tydeligt markeret og temmelig dyb. Oventil er Rygskjoldet
ganske jevnt hvælvet, med den øvre Contonr temmelig lige og horizontal. Man bemærker
her bag Cervicalfuren det sædvanlige bagtil tnngeformigt udiøbende Felt, der betegner det
Parti, hvor Rygskoldet danner den umiddelbare Begrændsning af Kropscaviteten.
Øineue ere overordentlig store, men rage desuagtet, da de staa tæt sammen,
ikke særdeles meget ud over Rygskjoldets Sider. De ere af en meget bred pæredannet
Form, betydeligt bredere end lange, men noget fiadtrykte. Den pigmenterede og facette-
rede Del indtager den overveiende største Part af Øiet og viser indad en dyb Udrandning.
Selve Øiestilken er derimod ganske kort og indad konisk tilløbende.
De øvre Antenners Skaft (Fig. 4) er af temmelig kraftig Bygning, omtrent V3
saa langt som Forkroppen og bestaar som sædvanlig af 3 Led. Iste Led er oventil noget
indhulet, og dets ydre tilskjærpede Kant har ved Basis den sædvanlige Gruppe af Høre-
børster og løber i Enden ud i en kort, med nogle lange divergerende Fjærbørster besat
Fortsats. 2det Led er neppe halvt saa stort og viser oventil en liden Knude, hvortil er
fæstet en lang Torn og nogle korte Fjærbørster. Sidste Led er af betydelig Størrelse og
neppe kortere end Basalleddet, jevnt tykt og ved Enden forsynet med den sædvanlige lille
skjælformige Plade mellem Svobernes Insertion. Til det indre Hjørne og langs ad den
indre Rand er fæstet flere stærke Fjærbørster. Svøberne ere stærkt forlængede, men, da
de altid paa de indfangede Exemplarer ere mere eller mindre ufuldstændige, kan ikke de-
res Længde nøiagtigt angives. Langs Basis af den ydre og længere Svøbe ere de sædvan-
lige Lugtetraade fæstede i en regelmæssig Rad.
De nedre Antenners Grunddel (se Fig. 5) er af sædvanlig Form og bestaar af
3, paa sin nedre Side tydeligt begrændsede korte Segmenter, hvoraf det sidste paa den
ydre Side løber ud i en temmelig stærk tornformig Fortsats. Det bladdannede Ved-
hæng er ikke fuldt dobbelt saa langt som de øvre Antenners Skaft, lancetformigt, næsten
5 Gange længere end bredt og ender i en stumpt tilrundet Spids, der ved en tydelig, noget
skraatgaaende Sutur er sondret fra det øvrige Blad. Langs saavel den ydre som den
indre Rand samtSpidsen ere til særegne Afsatser fæstede talrige stærke Fjærbørster, hvoraf
som sædvanligt de i den indre Kant ere de længste. Svøben er særdeles lang, vistnok
af hele Legemets Længde ; men den er paa ingen af mine Exemplarer fuldstændig Dens
Skaft er omtrent af samme Længde som de øvre Antenners Skaft, men meget smalere og
bestaar som saulvanligt af 3 Led, hvoraf det 2det er længst. Saavel dette som sidste Led
er ved Enden forsynet med en hel Del knippevis ordnede Fjærbørster.
Overlæben (Fig. 6, L.) er som hos de fleste Mysider temmelig voluminøs og af
hjelmdannet Form eller fortil gaaende ud i en stump konisk Fortsats.
Underlæben (ibid. 1 og Fig. 7) er meget mindre og bestaar af 2 ved Basis sani-
menhængende ovale, i den indre Kant tæt cilierede Lapper.
Kindbakkerne (Fig. 6) ere kraftigt udviklede og af den typiske Bygning. Deres
indre Ende (Fig. 9) er øxeformigt udvidet og tilskjærpet, visende et forreste grovt tandet
Parti og et bågeste med en fin Brolægning af rue Knuder besat, noget fremspringende
Parti (den saakaldte Tyggeknude). Mellem begge findes en svag Udrandning, og i Bunden
af denne er fæstet et ikke meget betydeligt Antal af bøiede Torner, hvis Udseende, lige-
som Tandbevæbningen paa det forreste Parti, forøvrigt er noget forskjellig paa høiere og
venstre Kindbakke. Pal pen (ibid. p. og Fig. 8) er noget længere end selve Kindbakken.
Af dens 3 Led er det Iste som sædvanligt særdeles lidet og smalt. Derimod er SdetLed
meget stort, pladeformigt, med den indre Kant paa Midten stærkt udbuet og ligesom den
ydre tæt besat med cilierede Børster, der tildels staa i flere Rader. Sidste Led er neppe
halvt saa stort, af oval Form og har foruden de sædvanlige kamformigt ordnede Torner
ved Enden, 3 Længderader af stærke Fjærbørster.
Iste Par Kjæver (Fig. 10) ere temmelig smaa og udmærkede derved, at begge
Grene ere overmaade stærkt indbøiede, dannende en næsten ret Vinkel med Grunddelen.
Den ydre Gren afsmalnes jevnt mod Enden, der er tvært afkuttet og bevæbnet med en hel
Del temmelig lange Torner. Den indre Gren danner en tynd, næsten hjertedannet Plade,
der i Spidsen er forsynet med 3 cilierede Torner og i hver Kant med en Del kortere
Børster. Langs den ydre Side af Grunddelen bemærkes en fremstaaende, cilieret Kant,
der forestiller den rudimentære Vifte.
2 det Par Kjæver (Fig. 11) ere som sædvanlig pladedannede og vise den Eien-
dommelighed, at her kun findes 2 Tyggelapper (lobi incisivi), medens disses Tal normalt
er 3. Bag disse Lapper viser Grunddelens indre Kant den sædvanlige tætte Besætning
af tynde og bøiede, kamformigt ordnede Børster. Viften er ikke meget udviklet og danner
en membranøs, triangulær Plade, der bærer ialt circa 20 fint cilierede Børster. Imellem
Viften og Tyggelapperne fortsætter Kjæven sig som sædvanligt i en 2-leddet Endedel.
Dennes sidste Led er af en noget uregelmæssig oval Form og langs sin ydre Kant forsynet
med en regelmæssig Rad af fortilrettede Fjærbørster.
Iste Par Kjævefødder (Tab. X, Fig. 1) ere af en særdeles kraftig og under-
sætsig Bygning. De beståa af 6 tydelige Led, hvoraf dog det 2det er saa kort, at det
let undgaar Opmærksomheden. Basalleddet er meget bredt, transverselt og danner ikke
nogen bemærkeJig laminær Udvidning indad. 3die og 4de Led ere indbyrdes omtrent af
samme Størrelse, noget pladedannede, eller indad forsynede med en tilskjærpet Kant,
hvortil der ligesom paa de 2 foregaaende Led er fæstet en tæt Rad af Fjærbørster. Ste
Led, der med foregaaende danner en stærk knæformig Beining, er omtrent af dettes Længde,
stærkt indknebet ved Basis og udvidet i Enden, der er tvært afskaaret. Det er i begge
Kanter besat med en Del tynde, i forskjellige Retninger bøiede Børster. Sidste Led endelig,
der er ubevægeligt forbundet med Ste, er ganske kort, men meget bredt, næsten spadefor-
migt og foruden med en hel Del tynde Børster forsynet langs Kanterne med circa 12 stærke
Torner, der alle ere cilierede med Undtagelse af den betydelig stærkere midterste Torn,
der forestiller Endekloen. Svømmegrenen er adskilligt længere end selve Kjævefoden.
Dens Grunddel gaar paa den ydre Side ud i et skarpt Hjørne. Endedelen er sammensat
af 11 Led. Viften, der som sædvanligt er fæstet tæt bag Svømmegreuen til den ydre
Ende af Basalleddet. er noget kortere end dette og af laucetdannet Form.
2det Par Kjævefødder (Fig 2) ere ligeledes af en usædvanlig robust Bygning
og noget, skjøndt ikke betydeligt længere end Iste Par. Basalleddet er forholdsvis bety-
delig mindre og gaar indad ud i en kort tungeformig, tæt børstebesat Fortsats, 2det Led
er ogsaa her meget kort og i Enden skjævt afskaaret. Derimod er 3die Led temme-
lig .stort og meget bredt, pladedannet, med den indre Rand udbuet og forsynet med
talrige lange og stærke Fjærbørster. 4de Led er adskilligt længere end 3die. men neppe
mere end halvt saa bredt og i den indre Kant forsynet med nogle faa korte Børster. 5te
Led er omtrent af samme Længde, stærkt indknebet ved Basis og i begge Kanter, men
navnlig den ydre, tæt børstebesat. Sidste Led har en lignende bred, spadedannet Form
som paa Iste Par Kjævefødder og ogsaa en lignende Bevæbning med Torner, der dog her
ere talrigere. Ogsaa her udmærker den mediane Torn sig fra de øvrige ved sin betyde-
ligere Størrelse og ved Mangel af Ciliering. Svømmegrenen er fuldkommen af samme
Udseende som paa Iste Par Kjævefødder.
Fødd er ne fFig. .3) ere alle af ens Udseende, temmelig kraftigt hyggede og bety-
delig længere end sidste Par Kjævefødder eller omtrent af Rygskjoldets Længde. Af deres
Led er 3die og 4de mest udviklede, noget sammentrykte og indbyrdes omtrent af ens
Længde. Begge ere i den indre Kant forsynede med talrige tynde Børster, der paa 4de
Led ere ordnede knippevis. Endedelen eller Tarsen er noget kortere end det foregaaende
Led og bestaar selv foruden Endekloen af 3 Led, hvoraf det Iste er større end de 2 øvrige
tilsammen, de ere alle forsynede med tætte Knipper af fine Børster. Endekloen (se Fig.
4) er liden og tynd samt næsten ganske skjult mellem de fra sidste Led udgaaende Bør-
ster. Den bestaar som sædvanligt af 2 Afsnit, en tykkere Basaldel, der egentlig forestiller
Fodens sidste Led, og en tynd tornformig Endedel. Svømmegrenen, der i alt forholder sig
ganske som paa Kjævefødderne, ræ^kker fortilstrakt omtrent til Enden af Fodens 4de Led.
Brystposen eller Klækkehulen dannes paa hver Side af 3 tydelige Plader (Fig.
.5), der udgaa fra Basis af de 3 bågeste Fodpar. De forreste Plader ere vistnok betydelig
mindre end de øvrige, men dog tydeligt udviklede og som hine forsynede med de sæd-
vanlige tynde Randbørster.
Bagkroppens Buglemmer (Fig. 6—7) ere af det for Mysidehunnerne sædvanlige
rudimentære Udseende. De ere forholdsvis korte og brede samt foruden den sædvanlige
Længderad af Fjærbørster forsynede i begge Kanter med et usædvanlig stort Antal af de
eiendommelige saakaldte Hørebørster. Sidste Par (Fig. 7) er omtrent dobdelt saa langt
som Iste Par (Fig. 6).
Det midterste Halevedhæng (Fig. 8) er forholdsvis temmelig kort, nemlig
kun ligt V4 af Bagkroppens Længde og kun lidet længere end sidste Segment. Af Form
er det aflangt triangulært, bredest ved Basis og successivt afsmalnende mod Enden. Side-
kanterne ere i sin hele Længde bevæbnede med temmelig ensformigt udviklede Torner,
22—24 paa hver Side, hvoraf de yderste ere noget længere end de øvrige. Enden af
Vedhænget viser i Midten et ganske kort vinkelformigt Indsnit, der er begrændset af fuld-
kommen glatte Rande, medens der fra Bunden af samme rage frem 2 lange, tæt cilierede
Børster. De ved Indsnittet dannede terminale Lapper af Vedhænget ere i Enden tvært
afkuttede og bære hver 3 Torner, hvoraf de 2 yderste ere temmelig lange, medens den
inderste er ganske kort.
De ydre Halevedhæng (Fig. 9) ere af den sædvanlige Bygning med temmelig
smale Endeplader. Den indre Plade er adskilligt længere end det midterste Halevedhæng,
lancetformig og ved Basis forsynet med det sædvanlige Høreapparat. Otolithen er tem-
melig stor og af den normale haarde, glasagtige Beskaflfenhed. Tæt bag Hørecaviteten
sees paa den nedre Side nærmere den indre Kant en skråa Rad af 5 tæt sammentrængte
Torner. Den ydre Plade er mere end '/a længere end den indre, næsten overalt af ens
Brede og langs begge Kanter samt den tvært afkuttede Spids tæt børstebesat.
Hanueu (Tab. IX, Fig. 3) er ialmindelighed noget mindre end Hunnen og let
kjendelig fra denne ved de stærkt udviklede Bagkropslemmer.
De øvre Antenners Skaft (Tab. X, Fig. 10) er endnu noget plumpere bygget
end hos Hunnen og ved Enden nedentil forsynet med det sædvanlige tæt haarede Appendix.
Dette er temmelig stort, omtrent af Skaftets halve Længde og af konisk Form. Naar de
talrige børsteformige Filamenter, som kostforraigt udstraale til alle Kanter fra dette Ap-
pendix, bortfjernes (Fig. 11), viser det sig, at de alle udspringe fra et smalt, 3 Gange
zigzagformig bugtet Baand langs den nedre Side.
De nedre Antenners, Munddelenes og Føddernes Bygning stemme i alt
væsentligt fuldkommeu overens med samme hos Hunnen. Dog ere Svømmegrenene, som
sædvanlig hos Hannerne, noget stærkere udviklede, med Gruuddelen bredere og stærkere
muskuløs.
De ved Basis af sidste Fodpar udgaaende Kjønsvedhæng (Fig. 12) ere forholds-
vis korte og tykke samt langs den forreste Side forsynede med en tæt Rad af Fjærborster.
Spidsen er utydelig tvelappet og forsynet med en Del tynde ucilierede Børster, hvoraf de
til den forreste Lob fæstede ere længst og stærkt krummede.
Bagkroppens Buglemmer ere alle udviklede til kraftige Svommeredskaber som
hos de høiere Decapoda macrura. De beståa (se Fig. 13—15) af en bred, 4kantet, noget
pladedannet og med stærke Muskler fyldt Basaldel, til hvis Ende ere fæstede 2 leddede,
med lange cilierede Børster besatte Grene, hvoraf den indre ved Basis udsender en tynd,
8
oval, skraat luiadrettet Plade, der ved Euden og i den forreste Kant er forsynet med en
hel Del fint cilierede Hørebørster (se Fig. 16). Paa iste Par (Fig. 13) er som sædvanlig
den indre Gren (Fig. 13 a) ganske rudimentær og uleddet, med Enden simpelt tilrundet
og kun yderst ubetydeligt uddraget. Dens ydre pladedaunede Udvidning er ogsaa forholdsvis
mindre end paa de øvrige Par. 4de Par (Fig. 15) udmærker sig fra de øvrige derved, at
den ydre Gren er stærkt forlænget, med de 3 ydre Led uden Fjærbørster. Fra Spidsen
af sidste Led udgaar en enkelt stærk Torn (Fig. 15 a), der i den ene Kant er tæt haaret.
Sidste Par er noget mindre end de nærmest foregaaende og skiller sig fra disse derved,
at den indre Gren tæt bag den basale Plade har i den ydre Kant en kort konisk Fortsats,
hvortil er fæstet en enkelt cilieret Børste (se Fig. 16).
I Hale ve dhæng enes Bygning er ingensomhelst Forskjel at bemærke fra summe
hos Hunnen.
Nærværende smukke Mysideform blev af mig forst funden i Christianiafj orden ved
Drøbak paa 120 F. D. i et enkelt Exemplar. Senere har jeg gjenfundet den paa mange
andre Localiteter ved vor Vestkyst og nordlig indtil Hasvig i Vestfinmarken. Derimod er
den hidtil ikke observeret udenfor Norge.
I sin Levevis er den en udpræget Dybvandsform, der neppe træffes før i en Dybde
af 100 F. I størst Antal har jeg tåget den i Søtræernes eller Dybsøcorallernes Region
paa 150-300 F. D.
Gen. VIL
Boreomysis, g. o. Sars. iseo.
Charact. gener.
Corporis forma minus robusta, cephalothorace latiore.
Scutum dorsale cephalothoracem plus niinusve complete obtegens, antice sæpius
productum.
Oe ul i longe sejuncti pyriformes, pedunculis brevibus inserti.
Antennarum superiorum pedunculus sat magnus, articulo Irao majore et ut 2do
supine producto et setifero, lobo terminali niaris brevissimo, flagello exteriore ad basin
dilatationem filamentis olfactoriis nunierosis obsitam præbente; inferiorum sqvama subli-
nearis, ad apicem truncata, niargine externa nuda in dentem excurrente, interna et apice
setiferis.
Mandibulæ magnæ, extremitate incisiva securiformi, processu molari conspicuo,
palpi articulo ultimo angusto.
M a x i 1 1 æ structura solita.
Maxillipedes Irai paris haud magni, articulo basali intus iu laminam magnam
setiferam excurrente. ultimo conico, ungve terminal! distincto; 2di paris validissimi illis
multo longioribus, articulo 3tio et 4to elongatis, ultimo compresso et valde hirsuto.
Pedes tenues, maxillipedibus 2di paris vix longiores, dense setosi, tarso ex arti-
culis 3 vel 2 composito, ungve terminali bene conspicuo.
Marsupium feminæ laminis 14 bene evolutis de basibus pedum omnium et max-
illipedum 2di paris prodeuntibus formatum.
Appendices genitales maris breves et crassæ.
Pleopoda feminæ angusta, apice tenuiter exserto, maris omnia bene evoluta, na-
tatoria, biramea, ramis valde elongatis, interno Imi paris tamen ut vulgo bre vi, uniarticu-
lato, apice plus minusve exserto, externo 3tii paris ad apicem spinis nudis pro setis nata-
toriis ornato, lamina basali rami interioris in Imo pari brevi, in ceteris obtuse conico, setis
auditoriis ab apice reraotis.
Tels on elongatum, apice fisso, marginibus fissuræ valde aculeatis, aculeis mar-
ginum lateralium numerosis, inæqvalibus, ad basin telsonis non extensis.
Uropoda magna, lamina interna lanceolata otolitho rudimentari non incrustato
instructa, externa illa multo majore, parte basali plus minusve distincte sejuncta et mar-
ginem exteriorem nudum ad apicem aculeis 2 armatum præbente.
Typen for denne Slægt er den af Krøyer efter et enkelt Hun-Exemplar fra Grøn-
land beskrevne My sis arctica, som senere af mig blev gjenfunden ved vore Kyster i
begge Kjøn. Ved den nøiere Undersøgelse, jeg herved har kunnet anstille af denne Form,
har det med fuld Evidens kunnet godtgjøres, hv-ad ogsaa Krøyer allerede formodede, at
den ikke er nogen virkelig Mysis, men maa generisk skilles fra de øvrige bekjendte Mysi-
der. I 18G9 foreslog jeg for Slægten Benævnelsen Boreomysis. og gjorde ved samme
Leilighcd opmærksom paa de vigtigste destinctive Characterer. Da jeg imidlertid dengang
endnu ikke havde fundet ægbærende Hunner, var en særdeles vigtig Character her forbi-
gaaet. Denne Character, som jeg først senere blev opmærksom paa '), refererer sig til
Brystposens Dannelse hos Hunnen. Medens hos alle øvrige bekjendte Mysider denne
alene er indskrænket til den bågeste Del af Forkroppen og idethoieste kun er sammensat
af 3 Par Pladcr, indtager den her ligesom hos Lophogaster hele den nedre Side af For-
kroppen bag de egentlige Munddele og dannes af ikke mindre end 14 vel udviklede Plader,
der udgaa fra Basis af samtlige Fodder og fra sidste Par Kjævefødder. Alene denne ene
') Underaøgelser over Hardangerfjordens Fauna, pg. 21.
10
Character vikle gjøre det nødvendigt at skille denne Form generiskt fra de øvrige Mysider.
Men hertil kommer endnu en Del andre vigtige Characterer, hvoraf især niaa fremhæves
Bagkropslemmernes Rygning hos Hannen samt den rudimentære Beskaftenhed af den i
Basis af den indre Haleplade indsluttede Otolith. Foruden den typiske Form har jeg endnu
ved vore Kyster fundet 2 andre Arter, som nedenfor nærmere skulle omtales. Slægten
tæller altsaa for Tiden o distincte Arter. Alle disse ere, ialfald hos os, udprægede Dyb-
vandsformer.
14. Boreoiiiysi!^ arctica, Krøyer.
(Tab. XI -XIII).
Mysis arctica, Krøyer, Naturhistorisk Tidsskrift, 3die Række, Bd. 1, pg. 34, Tab. 1, iig. 5.
Boreomysis arctica, (i. 0. Sårs, Undersøgelser over Christianiafjordens Dybvandsfauna, pg. 26.
Chai'act. spee:
Corporis forma subgracilis, cephalothorace leviter dilatato, corpore postico illo
nonnihil angustiore.
Scutum dorsale magnum, totum fere cephalothoracem obtegens, antice medio sat
productum et in processum acuminatum, rostriformem, leviter supra vergentem excurrens,
angulis infero-lateralibus exsertis et acuminatis.
Oculi parvi fere semiglobosi, pedunculis perangustis inserti, pigmento fulvescente.
Antennarum superiorum pedunculus validus, tertiam cephalothoracis longitudinis
partem superans, articulo basali ceteris 2 junctis longitudine æqvali, 2do brevi, forma sin-
gular!, fere patelliformi, supine valde elevato; dilatatio basalis Hagelli exterioris bene de-
finita, larainari.
Antennarum inferiorum sqvama magna, duplam fere pedunculi superiorum longitu-
dinem asseqvens, oies longior qvam latior, apicem versus leviter attenuata, margine externo
recto læviqve dente brevi terminato, inferno in parte postica paulo arcuato, apice anguste
truncato; pedunculus flagelli dimidiam sqvamæ longitudinem æqvans, articulo 2do majore.
Palpus niandibularis bene evolutus, articulo 2do laminari margine altero dense se-
tifero, ultimo elongato et angusto illo parum breviore.
Maxillæ 2di paris magnæ, articulo terminali insolito modo incurvato, fere rhom-
boideo, setis longis et recurvatis uiarginis exterioris ornato.
Maxillipedes 2di paris validissimi iisdem Imi paris duplo longiores, articulo ultimo
brevissimo, ovato-triangulari.
11
Pedes tenuissimi, articulo 4to inajore, tarso illo longituJine subæqvali, distincte
3-articulato.
Telson tertiam circiter corporis postici longitudinis partem æqvans, segmento ul-
timo distincte longius, apicem versus sat attenuatutn, incisura postica 5tain telsonis longi-
tudinis partem occupante, lobis terminaiibus angustis et vix divergentibus adqve apicem
obtusum aculeis 4 armatis.
Uropoda angusta, lamina interna telsonis longitudinem æqvaute, intus sub setis
marginalibus aculeis 2 intervallo longiore sejunctis armata, otolitho minimo et rudimen-
tari, externa illa Sta circiter parte lougiore sublineari, divisione basali minus distincte
sejuncta.
Corpus totum pellucidissimum fere absqve pigmento.
Longit feminæ adultæ: 2od"h. ; maris: 27mni.
Beskrivelse af Huuuen.
Den fuldt udviklede, ægbærende Hun opnaar en Længde af 25n>"i- og borer altsaa
til de største af vore Mysider.
Hele Legemet er gjennenisigtigt og af hvidagtig Farve, uden tydeligt udviklet
Pigmentering. Flere af de indre Organer skinne derfor tydeligt igjennem de tynde Inte-
gumenter, og navnlig er den i deu forreste Del af Forkroppen liggende Tyggemave samt
det bagre Parti af Tarmen iøinefaldende.
Legemets Form er (se Tab. XI, Fig. 1 og 2) temmelig slank, med Forkroppen
adskilligt bredere end Bagkroppen. Denne sidste afsmalnes kun ganske sagte bagtil, og
af dens Segmenter er det sidste stærkt forlænget og af de 2 foregaaendes Længde.
Eygskjoldet er meget stort, saa at det næsten fuldstændigt dækker hele For-
kroppen, kun ladende en ubetydelig Del af sidste Segment fri oventil. Cervicalfuren er
skarpt og tydeligt markeret og beliggende ved Enden af den forreste Trediedel. Fortil er
Rygskjoldet stærkt udbuet og gaar i Midten ud i et skarpt, rostrumlignende Fremspring,
der er rettet skraat i Veiret, og ovenfra seet rækker til foran ilidteu af de øvre Anten-
ners Basalled. De nedre forreste Hjørner ere uddragne til triangulært tilspidsede fortil-
rettede Flige, der delvis dække de nedre Antenners Grunddel til Siderne (se Fig. 2).
0 in ene ere meget sniaa, men saa vidt adskilte, at de desuagtet rage adskilligt
ud over Rygskjoldets Sidekanter. Den egentlige Øieglob er næsten balvkugleformig, eller
rettere skaalformig, med den indad vendte Flade noget concaveret, og Øiestilken usædvan-
lig smal og noget vreden, hvorved Øinene faa en eiendommelig, næsten paddehatlignede
Form. Øiepigmentet er af en lys gulrød, hos levende Exemplarer brillant guldglindsende
Farve.
De ovre Antenners Skaft (Fig. 4 og 5) er af kraftig Bygning og omtrent Vs
saa laug som Forkroppen. Iste Led er omtrent af samme LæMigde som de 2 øvrige til-
12
sammen og viser ved Endeu af den ydie Kant det sædvanlige børstebesatte Fremsi)ring.
I sin forreste Del er det desuden oventil forsynet med en vinkelformigt bøiet Kant, hvor-
til er fæstet nogle simple Børster, hvoraf de 2 bågeste ere længst og opadkrummede.
2det Led er ganske kort og af en meget eiendommelig, næsten skivedannet Form, samt
meget skarpt afsnøret fra Iste Led. Oventil er det hævet i en konisk, noget fortilbøiet
Fortsats, hvorpaa er fæstet en Del cilierede Børster. Sidste Led er af næsten 4-kantet
Form, med Brede og Længde omtrent ens, og bærer langs sin indre Kant og ved det
indre Hjørne nogle cilierede Børster. Svøberne ere stærkt udviklede; men, da de altid
paa de indfangedeExeraplarer ere incomplette, er det vanskelig at angive med Bestemthed
deres Længde. Den ydre Svøbe har ved Basis en skarpt begrændset uimellær Udvidning,
hvortil er fæstet en tæt Kad af lange, bøiede Lugtetraade.
De nedre Antenners Blad (se Fig. 6) er af betydelig Størrelse, næsten dob-
belt saa langt som de ovre Antenners Skaft, men af en meget smal, næsten lineær Form.
Dets største Brede, der kun lidet overstiger '/s afLængden, falder i den bagre Del, hvor-
fra det ganske sagte afsmalnes mod Spidsen, der er tvært afskaaret. Den ydre Rand er
fuldkommen lige og glat samt ender med en ganske kort tornformig Fortsats. Den indre
Rand er i den bågeste Del svagt buet, men derpaa temmelig lige. Langs denne og Spid-
sen er fæstet en Rad af talrige Fjærbørster, hvoraf de fra Spidsen udgaaende ere forholds-
vis korte. Svøben er stærkt udviklet og rimeligvis i complet Tilstand af hele Legemets
Længde. Dens Skaft er omtrent halvt saa langt som Bladet, og af dets 3 Led er det
2det længst.
Over- og Underlæbe (Fig. 7 a, b) ere af fuldkommen normalt Udseende.
Kindbakkerne (Fig. 8) ere kraftigt udviklede og ligeledes af sædvanlig Bygning.
Tyggefladerne (Fig. 9) vise saavel det forreste tandede Parti som Molarfortsatsen vel ud-
viklede. Mellem begge findes paa venstre Kindbakke 6 grove, stærkt bøiede og i den ene
Kant cilierede Torner. Hertil modsvarer paa høire Kindbakke en tynd tilskjærpet Flade,
der i Kanten er delt i talrige kamformigt ordnede Tænder. Pal pen er vel udviklet og
betydelig længere end selve Kindbakken. Dens 2det Led er som sædvanligt pladeformigt
udvidet og langs den ydre Kant tæt børstebesat. Sidste Led er ualmindelig stærkt for-
længet og smalt samt langs den ene Kant, næsten i hele dens Længde bevæbnet med
kamformigt ordnede Torner. Ved Basis bærer det i hver Kant nogle længere cilierede
Børster.
Iste Par Kjæver (Fig. 10) ere fuldkommen normalt byggede, og langs Ydersiden
af Grunddelen forsynede med en tydelig cilieret Kant (rudimentær V^ifte).
2det Par Kjæver (Fig. 11) vise derimod et noget afvigende Udseende. De ere
temmelig store, med usædvanlig stærkt udviklet Grunddel, hvis indre Kant bærer et gan-
ske overordentlig stort Antal af fine, bøiede Børster, over hvilke igjen ere fæstede med
regelmæssige Mellemrum nogle tynde Torner. Tyggelapperne ere alle 3 vel udviklede og
13
af sædvanligt Udseencle. Viften er af elliptisk Form og forsynet med et stort Antal af
Fjærbørster. Endedelens sidste Led er meget bredt, næsten af rhombisk Form og stærkt
indad.bøiet. Det bærer langs sin ydre Rand en tæt Rad af Fjærbørster, der vise det
eiendommelige, at de ikke som sædvanligt ere fortilrettede, men stærkt bagudkrummede.
Iste Par Kj æve fødde r (Tab. XII, Fig. Ij ere af middelraaadig Størrelse og over-
alt tæt børstebesatte. Basalleddet gaar indad ud i en temmelig stor tungeformig Lap,
der langs Kanterne er forsynet med stærke, i flere Rader ordnede Fjærbørster. 2det Led
er, omend kort, dog meget tydeligt udviklet og indad noget udvidet; 3die Led kun lidet
større; 4de Led temmelig stort, længere end de 2 foregaaende tilsammen, eller omtrent
af de 2 yderste LedsLængde; 5te Led indknebet ved Basis og stærkt udvidet mod Enden.
Sidste Led endelig (Fig. 1 a) er af konisk Form og ved Spidsen forsynet med en vel ud-
præget Klo; langs Kanterne bærer det, foruden en hel Del simple Børster, en enkelt Rad
af tynde cilierede Torner. Svømmegrenen er stærkt udviklet og betydelig længere end
selve Kjævefodeu. Dens Grunddel er af oval Form og danner udåd et skarpt Hjørne;
Endedelen er sammensat af 19 Led. Viften er af smalt lancetdannet Form og adskilligt
længere end Kjævefodens Grundled.
2 det Par Kj ævefødder (Fig. 2) ere særdeles kraftigt udviklede og mere end dob-
belt saa lange som Iste Par. Af Leddene er det 4de størst og noget bøiet. Ste Led er
ligeledes stærkt forlænget og ikke meget kortere end 4de. Derimod er sidste Led (Fig.
2 a) forholdsvis meget lidet, stærkt sammentrykt, oval trekantet og saa tæt børstebesat,
at dets Form vanskeligt erkjendes. Ved Compression bemærkes mellem de til alle Kanter
divergerende tynde Børster langs Randene af Leddet en enkelt Rad af grovere, ganske
korte og cilierede Torner, hvoraf den terminale er kraftigst udviklet. Svømmegrenen for-
holder sig ganske som paa foregaaende Par, alene med den Forskjel, at Endedelen har
2 Led flere.
Fødderne (Fig. 3) ere neppe længere end sidste ParKjævefødder og af en langt
spinklere Bygning samt, navnlig i den indre Kant, tæt besatte med temmelig lange og tynde
Børster. Paa Iste Par (Fig. 3) udgaa desuden fra Enden af 4de Led udåd nogle usæd-
vanlig stærkt udviklede og tæt cilierede Børster. Forøvrigt ere alle Fodpar af fuldkom-
mcn ens Udseende. Af Leddene er det 4de længst, betydelig længere end det foregaa-
ende. Tarsen, der er noget længere end 4de Led, er særdeles tynd og bestaar af 3 tyde-
lige Led, hvoraf det Iste omtrent er saa langt som de 2 øvrige tilsammen og i sin indre
Kant forsynet med 5 tætte Børsteknipper. Endeklocn (Fig. 4) er meget tydeligt udviklet
og som sædvanlig 2-leddet. Svømmegrenen stemmer i alt overens med samme paa sidste
Par Kjævefødder.
Br yst posen eller Marsupium (se Tab. XL Fig. 2) viser, som allerede ovenfor
bcraærket det fra alle øvrige Mysider meget afvigende Forhold, at den ikke er indskræn-
ket til det bagre Parti af Forkroppen, men indtager hele dennes Ventralside lige fraMund-
14
regionen