F"cr Translation, Sp^ HanscM in f^rr^pni^r x:

^rf*--^^*^**"'

'zi. . C -. Cl^Z:

^^^

:-^3fl^-

S!afe.

^I§M:

•• ••

,H DANMARKS FAUNA

^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF

DANSK NATURHISTORISK FORENING

#

VICTOR HANSEN

BILLER

IV.

SNUDEBILLER

MED 151 AFBILDNINGER

iinBsomÅN libraiy

1917

G. E.C.GADS FORLAG — KØBENHAVN

1918

KOBKNHAVN BIANCO I.UNOS BOGTRYKKERI

Snudebiller (Rhynchophora).

Jffiille-

Hovedet som Regel snudeformet forlænget.
Munddelene anbragt i Snudens Spids. Undertiden
er Snuden meget kort (saasom hos nogle Arter
blandt Familien Anthribidae) eller mangler (især
hos Familien Ipidae). Overlæben som
Regel utydelig, kun sjældent tydelig
<hos Familierne Anthribidae og Nemo-
nychidae). HovedetsUnderside med kun
een (i Midten beliggende) Strubesøm.
Følehornene oftest knæede d. v. s. 1.
Led (Skaftet) er forlænget, og mellem
dette og de følgende Led dannes en
Vinkel (Fig. 1) (hos Familierne .An-
thribidae og Nemonychidae og en-
kelte Curculionidae saasom Apion og
Rhynchites er Følehornene dog ikke
knæede). De yderste Led danner som
Regel en mere eller mindre tydelig
Kølle. Leddene mellem Skaft og Kølle kaldes Svøbe.
Følehornene som Regel 11- eller 12-leddede, Køl-
lens Led sædvanlig vanskelige at tælle. Snuden oftest
med Følehornsfurer. Pronotum som Regel uden Side-

Victor Hansen : Snudebiller. 1

Fig. 1..
Følehorn af en
Snudebille.

Fig.2. Fod
af en Snu-
debille.

rande. Bagkroppen fremviser 5 Led. Benene
Klamreben, Fødderne med 4 Led (Fig. 2), kun hos
Dryophthorus 5-leddede (mellem 3. og 4. Led findes
et rudimentært, oftest usynligt Led).
3. Led oftest tolappet (hos Anoplus
mangler Kloleddet). Baghofterne ikke
tværbrede.

Rhynchophorerne er en overordentlig
artrig Gruppe. ! Danmark forekommer
4 Familier, af hvilke Curculionidae langt
er den største og næstefter Rovbillerne
(Staphylinidae) vor artrigeste Familie.
Den ydre Karakter, som mest ud-
præger Rhynchophorerne, er,- som Navnet antyder.
Snuden. Denne kan vel undertiden mangle, men
er dog hos det langt overvejende Antal Arter tilstede.
Ofte er den meget lang, omtrent
af Kroppens Længde (saasom
hos Balaninus nucum $ (Nødde-
snudebillen)). Herhjemme fin-
des der udenfor Rhynchopho-
rerne af Biller med Snude kun
Heteromerslægten Rhinosimus,
men denne Slægt kendes let ved,

at For- og Mellemfødderne er 5- debiiie, set fra Siden.
, , , , T^ o . a Pronotums Øjelap;

leddede. Den antages forøvrigt i, øje; c Følehornsfure.

af nogle at være beslægtet med
Slægten Rhinomacer og saaledes at danne et Bindeled
mellem Heteromererne og Rhynchophorerne. Øj-
nene er ofte tværbrede d. v. s. deres lodrette Dia-

Fig. 3. Hoved af en Snu-

a

meter større end deres vandrette (Fig. 3). Rhyncho-
phorerne er endvidere normalt udmærkede ved de
kølleformige, knæede Følehorn.

Laarene er ofte tandede, Skinnebenenes Spids
ofte paa Ydersiden eller paa Indersiden forsynet
med en Torn. Fødderne ofte med svampede Fod-
saaler. Kløerne (Fig. 4) er snart frie, snart sam-
menvoksede ved Roden ; snart simple, snart for-
synede med Tand langs Underkanten (tandede),
hvilket bedst ses, naar Kloen
betragtes i Profil, snart for-
synede med en Flig paa In-
dersiden (fligede eller spal-
tede), hvilket bedst ses, naar
Kloen betragtes ovenfra. Un-
dertiden er Kløerne ulige
lange, undertiden mangler
den ene.

Pronotum er ofte forsynet
med Øjelapper paa hver Side, d. v. s. Forranden
er fremtrukken, saaledes at den nærmer sig Øjet
(Fig. 3).

Vingedækkerne undertiden sammenvoksede.
Flyvevingerne undertiden rudimentære eller for-
svundne.

Pygidium er ofte helt eller delvist udækket.
• Hannen har ofte ydre Kønsmærker. Den kan
være smallere. Følehornene er tit indleddede nær-
mere Snudens Spids; Snuden tit kortere, med an-
dens Skulptur og Behaaring; Skinnebenene, især

1*

Fig. 4. Kloled, a med
Kløerne sammenvoksede
ved Roden; h med spal-
tede Kløer; c med tan-
dede Kløer.

4

forreste, ofte stærkere krummede paa Indersiden
eller paa Spidsen forsynede med en Torn. Endelig
er Bugen ofte hos Hannen forsynet med særlige
Indtryk.

Rhynchophorerne er Planteædere. De lever som Lar-
ver snart under Bark eller i Veddet (Barkbillerne, Ipidae),
snart paa Bladene af Træer eller urteagtige Planter, snart
i Rødderne, snart i Frugterne eller Blomsterbunden, snart
i Stænglerne o.s.v. De fuldvoksne Dyr træffes oftest paa
Larvens Foderplante. Arterne et ofte knyttede til aldeles
bestemte Planter, og ved Indsamling er det derfor vigtigt
at kende Foderplanten. Hvor det er muligt at benytte
Bankning i en Paraply eller lign., er dette derfor ogsaa
at foretrække for Ketsning, idet man da lettere opdager,
paa hvilke Planter Dyrene hører hjemme. Nogle Arter er
knyttede til Vandplanter (Rhinoncus, Phytobius, Bagous
m. m.) og lever da som Larver undertiden under Vandets
Overflade. Disse Arter fanges bedst ved Sigtning af Op-
skyl om Foraaret.

De fleste Rhynchophorer udvikler sig til Imago i Lø-
bet af Juli og August og træffes derfor i de smukkeste
Eksemplarer paa denne Tid. De fuldvoksne Dyr over-
vintrer da normalt og træffes igen fremme næste Foraar
og Forsommer. Nogle Arter udvikler sig dog om Foraaret,
især en Del af de kortsnudede Snudebillearter (saasom
Phyllobius og Polydrosus), Nogle Arter har vistnok to
Kuld om Aaret. Hvor der i det følgende intet nævnes om
Findetider, vil de bedste Findetider være Juli— August og
Maj— Juni. De fleste Arter træffes fremme hele Dagen.
Nogle Arter sværmer i Solskin til Blomster, saasom Rhyn-
chites og Balaninus.

Snudebillelarverne er karakteriserede ved den
blege, tværfurede, kun svagt haarede Krop, der er dorso-
konvext krummet, det velkitiniserede Hoved, de mang-
lende Lemmer og de simple, tragtformede AandehuUer.

Fig. 5. Larve af en Pis-
sodes, set fra Ryggen(t.v.)
og fra venstre Side (t. h.).
(Efter Hopkins).

Hovedet er, set ovenfra, mer eller mindre cirkelrundt
eller ovalt, mørkt kitiniseret og omtrent helt fri af Pro-
thorax. Hovedet danner alminde-
ligvis en større eller mindre Vin-
kel med Kropaksen. Nakkehullet
stort, beliggende paa Hovedets
Underside. Hovedkapslens Over-
side falder som sædvanlig i to
Issedele (Epicrania) og én Pande-
del (Frontale), hvis forreste Del
(Epistonia) er kraftigere kitiniseret.
Fra Pandens bageste Spids gaar
en tydelig, mørkt kitiniseret Midt-
linie halvvejs frem paa Panden.
Nær Hovedets Forrand findes ude
til Siden en meget lille, 2-leddet
Antenne, der kan trækkes helt tilbage i Hovedet, og ved
Siden heraf oftest en lille Pigmentplet som den sidste
Rest af et Øje.

Kindbakkerne er veludviklede, kraftige og særlig kraf-
tigt kitiniserede. Maxilier og Labium svagere kitiniserede,

Labium svagest. Baade Kæbe- og
Læbepalper er 2-leddede, smaa. An-
thribiderne afviger ved at have 3-led-
dede Kæbepalper.

Kropleddene er bløde og blege,
kun Pronotum kan have et lidt mør-
kere Skjold. Hele Kroppen buefor-
met krummet med konvex Overside.
Sparsomt forsynet med svage Haar
(hvorved de adskilles fra de ligeledes
krummede Anobielarver, der er tem-
melig rigt haarede). Leddene er for-
synet med Tværfurer, hvis Forløb
ses af Figur 5. De 12 Kropled er
omtrent lige brede, kun de forreste
og bageste Led er lidt smallere. Lem-

Pig. 6. Hoved af en
Pissodes - Larve set
ovenfra. A Følehorn,
CClypeus, £ Episto-
ma, fclsse, /-"Pande,
ArKindbakke,0 Over-
læbe. (EfterHopkins).

6

mer findes ikke, men de 3 Thoraxled besidder paa Be-
nenes Plads nogle fine Haar, der kan sidde ophøjet paa en

svag Fremragning De simple, runde
eller aflange Spirakler findes paa
Prothorax og paa de 8 første Bag-
kropsled.

Pupperne vil let kunne ken-
des paa Snuden, der stemmer over-
ens med Imagos. Pupperne er iøv-
rigt karakteriserede ved de paa be-
stemt Maade anbragte smaa Haar paa
de forskellige Dele af Kroppen.

Fig. 7. Hoved af en
Pissodes - Larve, set
nedenfra. Lp Læbe-
palpe, Kp Kæbepalpe,
/CKindbakke, 7H Kæ-
be, N Nakkehul, O
Overlæbe, S Submen-
tum, U Underlæbens
Mentum, (Efter Hop-
kins).

Da alle Snudebillelarver ligner
hinanden omtrent til Forveksling og
skillende Karakter ikke for Tiden
kendes til Afgrænsning af Slægterne
endsige Arterne, skal der ikke her
forsøges sammenstillet nogen Be-
stemmelsestabel over Larverne.

Ved Indsamling af Rhynchophorer er de vigtigste

Apparater en Paraply og en Ketser. Paraplyen bør — i

hvert Fald indvendig — være af lyst Stof, for at Dyrene

lettere kan opdages. Ketseren

maa baade have et stærkt Stel

og en stærk Pose, for at den

kan benyttes selv i kraftig og

stiv Vegetation. For at kunne

konstatere Foderplanten bør

man som ovenfor nævnt, hvor

det er muligt, foretrække at

banke den enkelte Planteart

i Paraplyen (eller Ketseren, ^. „ , ^

, . , _ . Fig. 8. Puppe ar en Pissodes,

hvis dens Omfang er stort set fra Bug siden (t. v.) og fra

nok) fremfor slet og ret at Ryggen (t.h-). (Efter Hopkins).

drage Ketseren hen igennem de forskellige Planter. Et
tredje vigtigt Samleapparat er Sigten, der er uundværlig
ved Fangst af de mange Arter, som bedst findes om For-
aaret i Opskyl ved Søer og Moser (saasom Bagous, Rhi-
noncus, Phytobius, Erirrhinus osv.). Endelig maa man
naturligvis være forsynet med særlige Redskaber ved
Indsamling af saadanne Arter, der lever i Bark eller
Træ.

Hvad angaar Præparationen er at bemærke, at
at der bør vises Forsigtighed med Hensyn til de mange
Arter, som er beklædte med Haar eller Skæl. Denne Be-
klædning gaar nemlig ofte let af, og man bør derfor sørge
for under Præparationen ikke at gnide Dyrene hen ad Un-
derlaget. Følehornene bør strækkes godt fremad, dels for
at de enkelte Leds Længde og Bredde tydeligt kan iagt-
tages, dels fordi Indledningsstedet paa Snuden ellers let
bliver vanskeligt at se. Benene bør ogsaa strækkes godt
ud, for at mulige Tænder paa Laar og lign. kan iagttages,
og ligeledes er det i høj Grad vigtigt, at Kløerne stræk-
kes godt fremad for at kunne undersøges.

Rhynchophorerne indeholder mange Slægter, hvis
Arter er vanskelige at bestemme og kræver ret stærk For-
størrelse ved Undersøgelsen. En god Lupe vil dog næsten
altid være tilstrækkelig. Forinden man giver sig i Lag med
Bestemmelsen, bør man være forsynet med et fyldigt Ma-
teriale, og navnlig med Hensyn til de større Slægter vil
det sjældent nytte at tage fat, førend man har indsamlet
et nogenlunde rigeligt Antal af de almindeligere Arter.
Og især bør man sørge for at indsamle friske Eksempla-
rer, da den Haar- eller Skælklædning, som findes hos
mange Arter, ofte gnides af, naar Dyret bliver ældre, og saa-
danne afgnedne Individer er ofte næsten ukendelige, især
for Begynderen. Selve Haar- eller Skælklædningen har for-
øvrigt ofte en noget anden Farve hos ganske friskklæk-
kede Eksemplarer end hos lidt ældre Dyr.

Af de i den følgende Oversigt nævnte 4 Familier vil
kun de 3 første blive behandlede i dette Hefte, medens

8

Behandlingen af Ipidae (Barkbillerne) udskydes til et sær-
ligt Hefte.

Foruden de her i Landet fundne Arter er der med-
taget enkelte andre, om hvilke det tør formodes, at de
ved Lejlighed kan blive fundne herhjemme. Saadanne Ar-
ter er opførte uden Nummer.

Ved Angivelsen af Dyrenes Størrelse er Snuden ikke
medregnet.

Oversigt over Familierne.

L Kæbepalperne normale. Overlæben tydelig (Fig.9).

Følehornene ikke knæede 2.

Kæbepalperne korte og stive. Overlæben usyn-
lig. Følehornene sædvanligvis knæede 3.

Fig.9. Hovedet af Platy- Fig. 10. Hoved af An-
stomus albinus. a Over- thribus variegatus.

læben.

f/**^)

2. Pygidium udækket. Snuden kort. . . 1. Anthribi'dae. ^
Pygidium dækket 3. Nemonychidae. ^/o

3. Snuden tydelig, ofte meget lang. Forskinne-

benene paa Ydersiden uden Tænder

2. Curculionidae. /^*
Snuden rudimentær eller manglende. Forskinne-
benene oftest tandede paa Ydersiden ... 4. Ipidae.

1. Familie Anthribi'dae.

Læben og Kæbepalperne tydelige, de sidste
normale. Følehornene 11-leddede, ikke knæede,
med 3-leddet, løst leddet Kølle. Hovedet med en

9

kort Snude. Forhofterne berørende hin-
anden eller adskilte fra hinanden, kugle-
formige; Baghofterne berørende hinan-
den eller lidt adskilte fra hinanden.
Laarene utandede. Skinnebenene nor-
male. Føddernes 2. Led (hos de 2
danske Underfamilier) omsluttende helt
eller delvist det tolappede 3. Led, Klø- ^^

erne frie, fligede (Fig. 11). Vingedæk- ^, ^^
kernes Sidedækker tydelige. Pygidium Bagfod af
udækket. ^''nus'^'"

Oversigt over Underfamilierne.

1. Følehornene indleddede under Snudens Side-
rand, Indledningen ikke synlig fra oven

1. Anthribinae.
Følehornene indleddede paa Oversiden af Snu-
den, Indledningen synlig fra oven

2. Araeocerinae {J-^

1. Underfam. Anthribinae.
Følehornene indleddede under Snudens Side-
rand, Indledningen ikke synlig fra oven.

Oversigt over Slægterne.

1. Pronotum med en Tværliste, som er tydelig

adskilt fra Pronotums Basis 2.

Pronotum uden Tværliste foran Basis 3.

2. Pronotums Tværliste afbrudt i Midten, konver-

gerende med Pronotums Bagrand. Øjnene z"^,

smaa 1. Platy rrh inus. 1 '*^

Pronotums Tværliste hel, parallel med Prono-
tums Bagrand. Øjnene større. .. . 2. T ro pi d éres. fO

3. Snuden fortil lidt bredere end bagtil (Fig. 9).

Følehornene lange og tykke, deres 3. Led me-
get længere end 2 3. Platystomus. /i

Snuden tilsmalnet fortil (Fig. 10). Følehornene
korte og tynde, deres 3. Led ikke længere
end 2. 4. Anthribus. JX

10

1. Platyrrhinus Clairv.

Følehornene korte, med tydelig afsat 3-leddet
Kølle. Forhofterne lidt adskilte fra hinanden. Pro-

notum paa hver Side,
lidt bag Midten, med en
stærk Udvidelse.

l.P. resinosus Scop.
(latirostris Fabr.) (Fig. 12).
Sort, med sort, fløjlsagtig
Behaaring, Hoved, Snude,
Vingedækkernes Spids, Py-
gidium. Bugen samt for-
skellige smaa Pletter hvid-
graat behaarede. Snuden
lidt bredere end lang. Pro-
notum lidt bredere end
langt, med 2 store Gruber
i Midten. Vingedækkerne
aflange, kun lidt bredere
end Pronotum, parallel-

Fig.l2. Platyrrhinus resinosus. X 4. sidede, stribet punkterede.

Længde 9—12 mm.

(S: Bugen indtrykt paa langs. Følehornene lidt slankere.

Udbredt, men ikke almindelig; paa gamle Stubbe af
Bøg eller sjældnere af andre Løvtræer. Den angives at
leve af Svamp, saasom Corticinum cinereum.

2. Tropidéres Schonh.
Følehornene ret lange, med tydelig afsat, 3-led-
det Kølle. Forhofterne lidt adskilte fra hinanden.
Pronotum bredest bag Midten.

Oversigt over Arterne.

1. Hovedet over Øjnene kun ganske lidt bredere
end foran Øjnene (Fig. 13a). Pronotum uden
Børsteknuder 1. niveirostris. / f.

11

Hovedet over Øjnene meget bredere end foran
Øjnene. (Fig. 13 b). Pronotum med 2 Børste-
knuder 2. sepicola. //

Fig. 13. Hoved af a Tropideres nivei-
rostris, b T. sepicola.

1. T. niveirostris Fabr. Sort, Følehorn, Skinneben
og Fødder brunlige, Skinnebenene med mørke Ringe.
Sort behaaret. Hoved, Snude, Scutellum, Vingedækkernes
Spids, Pygidium og forskellige smaa Pletter hvidgraat be-
haarede. Snuden bredere end lang. Pronotum bredere end
langt. Vingedækkerne næppe bredere end Pronotum, af-
lange, parallelsidede, stribet punkterede. Længde 3,5
— 4,5 mm.

(j': Følehornene lidt længere. Mellem- og Bagskinne-
benenes Spids paa Indersiden med en lille Torn.

Paa gamle, tørre Grene af Løvtræ, stedegen og sjæl-
den. Geels Skov; paa Lolland-Falster flere Steder hyppig
paa gamle Risgærder (saaledes Frejlev); ligeledes paa
Fyen ved Brahetrolleborg, Faaborg og Langesø; i Sønder-
jylland ved Styding og Halk.

2. T. sepicola Fabr. Ligner den foregaaende, men
adskiller sig foruden ved de i Oversigten nævnte Kende-
mærker ved, at Behaaringen er mere brungraa uden tyde-
lig hvidgraa Tegning, Snuden c. saa lang som bred og
Vingedækkerne forsynede med en stor, sort Plet paa
Sømmen, bag Midten. Længde 3,5 — 4,5 mm.

^: Følehornene lidt længere. ^

Som den foregaaende og ligeledes stedegen og sjæl-
den. Dyrehaven (paa unge udgaaede Egetræer), Rude Hegn
(ligesaa). Bognæs; paa Lolland-Falster paa gamle Risgær-
der, men sjældnere end den foregaaende; Gjessø ved
Silkeborg, Sødringholm; i Sønderjylland ved Halk.

12

3. Platfjstomus Schneider (Anthribus auct.).

Følehornene tykke, hos $ meget lange. Køllen
ikke tydelig afsat. Øjnene fremstaaende, fortil ud-
randede. Snuden c. saa lang som bred. Forhofterne
temmelig langt adskilte fra hinanden.

1. P. albinus L. Sort eller mørkebrun, lysere eller
mørkere brunt behaaret, Bugen, Hoved, Snude, Prono-
tums Forrand, Vingedækkernes Spids og en Plet paa hver
af dem hvidt behaarede. Pronotum bredere end langt, med
3 i en Tværrække stillede Knuder. Vingedækkerne af-
lange, stribet punkterede med rækkestiilede, sorte Børste-
knipper. Længde 6—11 mm.

(^: Følehornene c. halvt saa lange som (hos $ c. saa

lange som) Kroppen.

Paa gamle Stubbe og Stammer af Løvtræ og især paa
Risgærder; sjælden. Skjoldnæsholm, Thureby, Knuds-
hoved; Lolland-Falster, udbredt paa Risgærder; Gjerup
og andre Steder paa Fyen ; Silkeborg, Himmelbjerget,

4. Anthribus Geoffr. (Brachytårsus Schonh.).

Følehornene slanke, ret korte, Køllen tydeligt
afsat. Øjnene runde. Snuden meget kort. Forhof-
terne kun ganske lidt adskilte fra hinanden. Be-
nene kraftige. Larverne udvikler sig i Skjoldlus-
Hunner, hvis Æg de fortærer.

Oversigt over Arterne.

1. Pronotums Sider kun randede bagtil 1. variegåtus. /*' /S
Pronotums Sider randede i hele deres Længde 2.

2. Pronotums Sider svagt indbuede foran Baghjør-

nerne, disse lidt spidsvinklede. Vingedækker-
nes afvekslende Stribemellemrum stærkere

hvælvede 2.'f ase i åtus. /? 6€>

Pronotums Sider stærkt indbuede foran Bag- '

hjørnerne, disse meget spidsvinklede. Vinge-
dækkernes afvekslende Stribemellemrum
næppe stærkere hvælvede 3. scapulåris. /"^^

13

1. A. variegåtus Geoffr. (vårius Fabr.). Sort, lyst
og mørkt spættet behaaret. Øjnene hvælvede. Pronotum
bredere end langt, med tvebugtet Bagrand og lidt spids-
vinklede Baghjørner, tæt og kraftig punkteret. Vingedæk-
kerne næppe bredere end Pronotum bagtil, med tydelige
Punktstriber, de afvekslende Stribemellemrum ganske lidt
bredere men ikke stærkere hvælvede. Længde 2—3,5 mm.

cJ: Bugen langs Midten lidt fladere end hos $.

Almindelig paa Rødgran og vistnok ogsaa andre Træer;
den søger Hvidtjørnens Blomster.

2. A. fasci åtu s Forst, (scabrosus Fabr.). Sort, Vinge-
dækkerne sort- og rødspættede. Den ligner iøvrigt den
foregaaende, men adskiller sig fra den ved, at Pronotums
Sider er randede i hele deres Længde og Vingedækker-
nes afvekslende Stribemellemrum stærkere hvælvede.
Længde 2,5 — 4 mm.

(^: Som den foregaaende.

Sjælden. Paa Eg og Avnbøg og vistnok ogsaa andre
Træer; den søger Hvidtjørnens Blomster. Ørholm, Horn-
bæk, Falster, Lolland (f. Eks. Roden Skov) og flere andre
Steder.

3. A. scapulåris Gebl. Sort, Benene delvis lysere.
Vingedækkerne hver med en stor rød Skulderplet og en
lille rød Plet ved Spidsen; Oversiden ret utydelig be-
haaret. Pronotum fortil kun lidt tilsmalnet. Baghjørnerne
stærkt tilbagetrukne. Vingedækkernes afvekslende Stribe-
mellemrum næppe stærkere hvælvede. Længde 3 — 5 mm.

Af denne ellers kun i Rusland og Sibirien fundne Art
er et enkelt Eks. fanget d. ^/e 1857 ved Femhøj Sande ved
Ringkøbing. — Vingedækkernes røde Tegning skal kunne
variere stærkt.

2. Underfam. Araeocerinae.

Følehornene indleddede paa Oversiden af Snu-
den, Indledningen synlig fra oven.

14

Oversigt over Slægterne.

1. Pronotum langs selve Bagranden listeformigt
ophøjet. Forhofterne lidt adskilte fra hin-
anden 1. Araeocerus.

Pronotum noget foran Bagranden med en op-
højet Tværliste. Forhofterne berørende hin-
anden 2. Choragus.

1. Araeocerus Schonh.

Følehornene med 3-leddet, løs Kølle, mindst
saa lange som den halve Krop. 1. -[- 2. Led kor-
tere end 3. -|- 4. Benene slanke, 1. Fodled c. saa
langt som de øvrige tilsammen. Øjnene hvælvede.

1. A. fasciculåtu s De Geer. Brunlig eller sort.
Følehorn og Ben rødlige, Køllen mørk, fint, noget plettet,
okkergult behaaret. Følehornene slanke, alle Led længere
end brede. Pronotum lidt bredere end langt. Siderne ran-
dede i den bageste Halvdel. Vingedækkerne næppe bre-
dere end Pronotum, med fine Punktstriber. Længde
3 — 4 mm.

(J: Forbenene stærkt forlængede.

Denne kosmopolitiske j Art er funden i Palmeolie-
fabriken i Aarhus.

2. Choragus Kirby.

Følehornene med 3-leddet, løs Kølle, næppe saa
lange som den halve Krop. 1. -]- 2. Led meget læn-
gere end 3. -|- 4. Benene temmelig korte, 1. Fod-
led meget kortere end de øvrige tilsammen. Øj-
nene hvælvede. Arterne formaar at springe og lig-
ner i Udseende noget en Cis eller en Dryophilus.

1. Ch. Sheppårdi Kirby. Sort, eller sortebrun. Skin-
neben og Fødder samt Følehornene bagtil lysere; yderst

15

fint behaaret. Pronotum fortil tilsmalnet, Siderne kun svagt

rundede. Vingedækkerne næppe bredere end Pronotum,

med fine Punktrækker og fint punkterede Mellemrum.

Længde 1 — 1,6 mm.

(^: Lidt smallere og mørkere farvet.

Paa gamle Grene og Stammer og paa Risgærder;
sjælden. Lersøen i en gammel Pilestamme, Frederikslund
ved Furesø, Dyrehaven, Bognæs, Svenstrup, Øbjerggaard;
udbredt paa Lolland og Falster.

2. Familie Curculionidae.

Kæbepalperne korte og stive. Overlæben utyde-
lig. Følehornene som Regel 11- eller 12-leddede,
sædvanligvis knæede (undtagen hos Apioninae), Køl-
lens enkelte Led oftest vanskelige at skelne fra
hinanden. Hovedet med mere eller mindre tydelig
Snude. 3. Fodled oftest tolappet. Skinnebenene paa
Ydersiden uden Tænder.

Oversigt over Underfamilierne.

1. Snuden kort og tyk, oftest noget kantet, kun
sjældent trind, hos ingen dansk Art dobbelt
saa lang som bred. Øjnene omtrent runde,
meget mindre i Diameter end Snudens Højde.
Kløerne utandede. Forhofterne berørende hin-
anden, Forbrystet uden Snudefure. Følehorns-
furerne oftest fortsat fremefter, forbi Følehor-
nenes Indledning. Strubeudsnittet simpelt,
oftest næsten ganske udfyldt af Hagen. Pygi-
dium bedækket. Følehornsskaftet normalt

rækkende forbi Øjnene 2.

Snuden længere, oftest trind, hos alle danske

Arter over dobbelt saa lang som bred, eller i

modsat Fald enten Pygidium udækket (Rhi-

noncus, Phytobius, Magdalis), eller Øjnene

v^tværbrede (Gronops, Cleonus, Tropiphorus*)

-^eller^Forhofterne adskilte fra hinanden (Rhyn-

*) Denne Slægt stilles ofte blandt de kortsnudede Arter. Dens Snude er
lidt over dobbelt saa lang som bred. Forøvrigt kendes den let ved den
gennemgaaende Midtkøl paa Pronotum.

16

colus m. m.). Strubeudsnittet dobbelt, idet et
smalt Parti, som bærer Hagen, strækker sig

frem i det 4.

2. Pronotum paa hver Side bag Øjnene med en
Række lange fremadrettede Haarbørster (Fig.
14). 3. Tany me cin ae. (^ /

Fig. 14. Hoved af
Tanymecus 'palli-
atus, set fra Siden.

Pronotum paa hver Side uden, eller (Barynotus)

med ganske korte, fremadrettede Haar 3.

3. Følehornsfurerne anbragt paa Snudens Overside,
Følehornenes Indledningssted synligt fra oven
(Fig. 15a og 16a) 1. Otiorrhy nc hinae.

. S

Fig. 15. Hoved af a Otiorrhyn-

chus atroapterus, h Sitona fiaves-

cens, set fra oven.

Følehornsfurerne anbragt paa Siden af Snuden

(Fig. 15b og 16b) 2. Brac hy de rin ae. 21-

Følehornene ikke knæede*). Forhofterne berø- ^^ _^

rende hinanden 7. Apioninae. ' T

Følehornene knæede, kun hos en enkelt Slægt
(Ramphus) ikke knæede, men hos denne Slægt
er Forhofterne adskilte fra hinanden 5.

*) Blandt de danske Arter danner alene Apion dissimile en Undtagelse.

17

5. Følehornsfurerne bøjede skraat nedad, med Ret-
ning under Øjnene (Fig. 17). Kløerne sam-
menvoksede ved Roden. Forhofterne berø-

Fig. 16. Hoved af a Otiorrhynchus

atroapterus, b Sitona flavescens, set

fra Siden.

rende hinanden. Laarene utandede. Pygidium
dækket. Store Former (af de danske Arter

er ingen under 5 mm) 4. Cleoninae.

Følehornsfurerne rettede mod Øjnene eller
disses Underrand (hvor dette Kendemærke
undtagelsesvis ikke passer, er enten Kløerne
frie, eller Forhofterne adskilte fra hinanden
eller Laarene tandede eller Pygidium udækket
eller Arten under 5 mm.) 6.

Fig. 17. Hoved af Cleo-
nus piger, set fra Siden.

'6. Følehornsfurernes forreste Del og Følehornenes
Indledningssted anbragt paa Snudens Sider
men tæt ved dens Overside, saaledes at Fu-
rerne fortil er delvist synlige fra oven (Fig.
18 og 19). Følehornene med 6- eller 7-leddet
Svøbe, indleddede nær Snudens Spids. Snu-
den kraftig. Skinnebenenes Spids uden Torn
paa Ydersiden. Kløerne ikke fligede eller tan-
dede. Forhofterne berørende hinanden. Pygi-
dium dækket 5. C u r c u 1 i o n i n a e.

A'ictor Hansen : Snudebiller. 2

1

18

Følehornsfurerne anbragt længere nede paa Si-
den af Snuden, ikke delvist synlige fra oven
(hvor dette Kendemærke undtagelsesvis ikke
passer, er enten Pygidium udækket eller Føle-
hornssvøben 5-leddet) 6. Calandrinae. ^/

Fig. 18. Hoved af Hylobius abi- Fig. 19. Hoved af

etis, set fra Siden. samme, set fra oven.

1. Underfam. Otiorrhynchinae.

Følehornsfurerne anbragte paa Snudens Over-
side, Følehornenes Indledningssted synligt fra oven.
Følehornsfurernes Yderrand er ofte bagtil forkortetog
fremragende paa Siden som Pterygium. Undertiden
fortsættes Følehornsfurerne noget ned paa Snudens
Sider, men er da aldrig skarpt begrænsede her.
Pronotums Forrand uden Haarfrynser paa Siden
bag Øjnene.

Oversigt over Slægterne.

1. Kløerne frie 1. Otiorrhynchus.

Kløerne sammenvoksede ved Roden ; 2.

2. Vingedækkernes Skuldre afrundede ...... 2. Omias. J^^p

Vingedækkernes Skuldre fremstaaende

3. Phyllobius. ^7

1. Otiorrhynchus Germ.

Snuden kort og bred, mod Spidsen sædvanlig
mere eller mindre udvidet. Følehornsfurerne an-

19

bragte paa Oversiden af Snuden, synlige fra oven.
Kløerne frie, simple. Laarene med eller uden Tand.
Flyvevinger mangler. Den ydre Kønsforskel hos
de fleste danske Arter ringe.

1.

3.

4.

Oversigt over Arterne.

Laarene tandede 2.

Laarene utandede 8.

Vingedækkerne uden tydelige Striber; Forskinne-
benenes Spids stærkt udvidet paa Ydersiden
(Fig. 20c). 2. ligustici. ^2^

Pig. 20. Forskinneben og Fod af a Otior-

rhynchus singularis, b O. tristis, c O.

ligustici.

Vingedækkerne med tydelige Striber 3.

Vingedækkerne beklædte med runde Skæl og
opstaaende Børster 1. singularis. 2, i

Vingedækkerne uden Skælklædning eller tyde-
lige, opstaaende Børster 4.

Forskinnebenenes Spids svagt udvidet paa Yder-
siden (Fig. 20b). 2. Svøbeled dobbelt saa langt
som 1 3. tristis. ^^

Forskinnebenenes Spids ikke udvidet paa Yder-
siden (som Fig. 20 a). 2. Svøbeled ikke dobbelt
saa langt som 1 5.

Snuden med dyb Længdefure. Vingedækkernes
Stribemellemrum stærkt vortede. 8—11 mm.

4. sulcåtus. >2^<^

Snuden højst med svag Længdefure. Vingedæk-
kernes Stribemellemrum i det højeste svagt
kornede. 4 —7 mm 6.

2*

20

6. Følehorn og Ben sorte. De yderste Svøbeled

tværbrede rugifrons. 2"^}

Følehorn og Ben rødbrune. De yderste Svøbe-
led c. saa lange som brede 7.

7. Baglaarenes Tand kraftig (Fig. 21 a). Vingedæk-

kernes Behaaring meget spredt 5. ovåtus. Zj

Baglaarenes Tand svag (Fig. 21 b). Vingedækker-
nes Behaaring noget tættere 6. de s ér tus. .^3

Fig. 21. Baglaar af a Otior-
rhynchus ovatus, b O. desertus.

8. Vingedækkerne med tydeligt opstaaende Haar

eller Børster 9.

Vingedækkerne uden opstaaende Haar eller
Børster 13.

9. Vingedækkerne skælklædte 10.

Vingedækkerne uden Skælklædning, med fine,

korte, opstaaende Haar 12.

Fig. 22. Spidsen af Skaftet samt
1. og 2. Svøbeled af a Otiorrhyn-
chus rugosostriatus, b O. ligneus.

10. Vingedækkerne omtrent dobbelt saa lange som

brede, med simple Børster 7. h irti corni s. v? ^

Vingedækkerne c. V\i Gang saa lange som brede,
med flade, mod Spidsen stærkt udvidede Bør-
ster 11.

11. Vingedækkerne kun med Børster paa de afveks-

lende Stribemellemrum; disse stærkere hvæl- .,

vede 8. s c å b e r. ^ 4^

21

Vingedækkernes 5tribemellemrum alle ens og

børsteklædte 9. uncinåtus. ^2^

12. 1. og 2. Svøbeled omtrent lige lange (Fig. 22 b);
Afstanden mellem Øjnene saa stor som Af-
standen mellem Følehornsfurerne (Fig. 23 b)

10. ligneus. Z>'7^
1. Svøbeled kortere end 2. (Fig. 22a); Afstanden
mellem Øjnene større end Afstanden mellem
Følehornsfurerne (Fig. 23 a) . . 11. rugosostriåtus. JL^

9

Fig. 23. Hoved af a Otiorrhynchus
rugosostriåtus, h O. ligneus.

13. Oversiden næsten nøgen. Pronotum ikke vortet,

fint punkteret 14.

Oversiden skælklædt eller behaaret. Pronotum
vortet 15.

14. Forskinnebenenes Spids svagt udvidet paa Yder-

siden. Snuden med Længdekøl. 13. åtro åpterus. 2>^
Forskinnebenenes Spids ikke udvidet paa Yder-
siden. Snuden uden Længdekøl 14. å rcti cus. g.^^

15. Vingedækkerne tæt skælklædte. 2. Svøbeled no-

get længere end 1 12. raucus. X^

Vingedækkerne spredt, pletvis tættere behaarede.
1. og 2. Svøbeled omtrent lige lange.. 15. dubius. '^, G

1. O. singularis L. (pi'cipes Fabr.) (Fig. 24). Brun,
Oversidens Skælklædning graabrun eller graalig, oftest
noget spættet. 2. Svøbeled noget længere end 1. Laarenes
Tand meget svag, ofte noget utydelig. Snuden kun lidt
længere end bred; Afstanden mellem Øjnene kun c. saa
stor som Øjets Bredde. Pronotum vortet. Vingedækkerne
temmelig langstrakte, stribet punkterede, hvert Punkt i
Midten med et Skæl. Mellemrummene hvælvede, med en
Række Vorter. Længde 6—9 mm.

22

Meget almindelig paa Træer og Buske, især paa Pil,
Hassel og Gran. Undertiden skadelig i Haver, især for
Hindbær.

2. O. ligustici L. Sort, Oversiden temmelig tæt
beklædt med brunlige, noget metalskinnende, aflange Skæl.

2. Svøbeled meget længere end 1.
Laarenes Tand svag, Baglaarenes
oftest utydelig. Snuden noget læn-
gere end bred, i Midten temmelig
stærkt indsnævret, med tydelig Læng-
.demidtkøl. Pronotum vortet. Vinge-
dækkerne jævnt kornede. Længde
10—12 mm.

Temmelig almindelig paa lavere
Planter.

3. O. t ristis Scop. (nigrita
Fabr.). Sort, Vingedækkerne med
pletvis tættere, gullig, svagt metal-
skinnende Behaaring. Laarenes Tand
kraftig. Snuden noget længere end
bred, uregelmæssigt længderynket.
Pronotum vortet. Vingedækkerne uty-
lig stribet punkterede, mellem Punk-
terne en Række mindre Vorter. Mellemrummene noget
hvælvede, stærkt vortede. Længde 7-9,5 mm.
Temmelig almindelig, paa lavere Planter.

4. O. sulcåtus Fabr. Sort, Oversiden med spredt,
gul, paa Vingedækkerne pletvis tæt Behaaring. 2. Svøbe-
led c. 1^2 Gang saa langt som 1. Laarenes Tand ikke
stærk, Forlaarenes meget svag. Snuden rigelig saa lang
som bred. Pronotum vortet. Vingedækkerne stribet punk-
terede, mellem Punkterne en Række Korn. Mellemrum-
mene temmelig smalle, noget hvælvede. Længde 8—11 mm.

Udbredt, men noget sparsomt; Larven i Roden af for-
skellige Planter; undertiden skadelig i Haver.

Fig. 24. Otiorrhyn-
chus singularis. X 4.

23

[O. rugifrons Gyll. (pinåstri Schiødte), Sort, Over-
siden yderst spredt og fint behaaret. Snuden rigeligt
saa lang som bred, med en svag Længdekøl og paa
hver Side af denne en svag Længdefordybning. Pro-
notum vortet. Vingedækkerne stribet punkterede, mellem
Punkterne en Række Korn. Mellemrummene svagt hvæl-
vede, fint kornede. Længde 5 — 7 mm.

Enkelte Stykker tagne paa Fyr i Sønderjylland, Nord
for Rendsborg. — Arten skal variere en Del, saaledes med
Hensyn til Længden af Snuden, der ogsaa kan mangle
Længdekøl og -fordybninger.]

5. O. ovåtus L. Sort, Følehorn og Ben rødbrune;
undertiden lysere eller mørkere brun. Oversiden yderst
fint og spredt behaaret. 2, Svøbeled lidt længere end 1.
Alle Laar med kraftig Tand. Forlaarenes Tand tvespidset.
Snuden bredere end lang, uregelmæssig rynketpunkteret.
Pronotum stærkt vortet, langs Midten med et glat Længde-
parti, og paa hver Side af dette med 1—2 grove Længde-
rynker. Vingedækkerne stærkt stribet punkterede, Mel-
lemrummene paa Siderne og bagtil kornede. Længde
5 — 5,5 mm.

Meget almindelig overalt. Den yngler i Roden af for-
skellige Planter.

6. O. desértus Rosenh. (muscorum Bris.) (pabu-
linus Schiødte). Ligner den foregaaende stærkt, men
adskiller sig foruden ved de i Oversigten nævnte
Kendemærker, ved at den er noget mindre kraftigt byg-
get. Farven normalt mørkebrun. Hoved og Pronotum i
Forhold til Vingedækkerne lidt mindre og Snuden ganske
lidt smallere med svag Længdefure og kort, yderst fin
Længdekøl. Forlaarenes Tand er undertiden kun utydeligt
tvespidset. Længde 4 — 5 mm.

Under Mos og Løv, langt sjældnere end den fore-
gaaende. Københavns Omegn, Lejre, Næstved; Nykøbing
F.; Bornholm; Næsby (Fyen); Marselisborg Skrænt; i Søn-
derjylland ved Husum.

24

7. O. hirticornis Hbst. Brun, beklædt med runde,
brunlige, svagt metalskinnende Skæl. Snuden c. saa lang
som bred, med Længdefure og svagt antydet Længdemidt-
køl. Pronotum c. saa langt som bredt, spredt og groft
punkteret. Vingedækkerne stribet punkterede. Længde

5 — 7 mm.

Udbredt, men stedegen og ikke hyppig, oftest paa Gran.
Rude Hegn, Bromme, Skarrit Sø, Høje Møen; Hannenov
Skov (Falster); Vejle, Marselisborg Skov (paa Ask og
Bævreasp).

8. O. scåber L. (septentrionis Hbst.). Brun, Over-
siden med runde, brunlige, svagt metalskinnende Skæl.
2. Svøbeled mindst P/2 Gang saa langt som 1. Snuden
noget længere end bred. Afstanden mellem Øjnene kun
lidt større end Øjets Bredde. Pronotum spredt og groft
punkteret. Vingedækkerne stribet punkterede, med et Skæl
midt i hvert Punkt. Længde 4—6 mm.

Udbredt, men temmelig stedegen Oftest paa Gran.

9. O. uncinåtus Germ. Brun, Oversiden beklædt
med spredte, aflange Skæl. 1. og 2. Svøbeled omtrent
lige lange. Snuden bredere end lang. Afstanden mellem
Øjnene omtrent af samme Størrelse som Afstanden mel-
lem Følehornenes Indledning. Pronotum vortet. Vinge-
dækkerne stribet punkterede. Længde 3—4 mm.

Meget sjælden. Kun fundet paa Møen ved Gukkene-
hulefald. Sækkepibefald og Sandfald ved Klinten, samt i
Liselund. Maj, Juni.

10. O. ligneus Oliv. Brun; Vingedækkernes Mel-
lemrum hvert med een Række fine, graabrune, opstaaende
Haar. De yderste Svøbeled c. saa lange som brede. Snu-
den c. saa lang som bred, uden Midtfure. Pronotum vor-
tet. Vingedækkerne groft kornede, stribet punkterede.
Længde 4—6 mm.

c^: Smallere, Pronotum c. saa langt som bredt (hos
$ lidt bredere end langt). 1. og Roden af 2. Bugled med
et Indtryk.

25

Paa høj, tør Bund, især Kalkbund; sjælden, hidtil
kun fundet i Jylland. Harboøre (alm.), Sæby, Thisted,
Nørresundby, Dronninglund, Ribe, Esbjerg (alm.), Fanø.
Juni, Juli, Sept. Den angives at leve ved Roden af Strand-
bynke (Årtemisia maritima).

11. O. rugosostriåtus Goeze. Denne Art ligner

den foregaaende, men er større, de yderste Svøbeled er

lidt længere end brede. Snuden forsynet med en tydelig

Længdefure og Vingedækkernes Mellemrum hvert med 2

Rækker Haar. Længde 6—8 mm.

Kendes hidtil kun fra Københavns Omegn. Et enkelt
Stk. er taget i Dyrehaven, et andet i en Have ved Jagt-
vejen; i stort Antal under Sten og Plantedele i en Have
i Gentofte. Juni, Sept.

12. O. raueus Fabr. Sort, Følehorn og Fødder
mørkebrune. Vingedækkerne tæt beklædte med aflange,
lysebrune Skæl. Snuden næppe længere end bred, med
svag Længdefure. Pronotum med Antydning af en Længde-
midtkøl. Vingedækkerne forholdsvis korte, stribet punk-
terede. Mellemrummene brede, noget hvælvede. Sømmen
bagtil noget fremstaaende. Længde 5—8 mm.

Udbredt og temmelig almindelig. I Haver undertiden
skadelig ved at æde Bladene af Frugttræer.

13. O. åtroåpterus De Geer. Blank sort. Følehorn
og Ben brunlige. 1. og 2. Svøbeled omtrent lige lange, 4.-7.
temmelig stærkt tværbrede. Skinnebenene stærkt flad-
trykte, med skarp Yderrand. Snuden noget længere end
bred. Vingedækkerne yderst fint kornede med meget svage
Antydninger af Længdestriber. Længde 8—9 mm.

d'- 1. og 2. Bugled med stort, bredt Indtryk.

Paa sandede Havstokke, især i Klitstrækninger. Sjæl-
land, Bornholm, Jylland.

14. O. årcticus Fabr. (laevigåtus Gyll.). Blanksort,
Følehorn og Fødder mørkebrune. De yderste Svøbeled c.
saa lange som brede. Skinnebenene normale. Snuden c.

26

saa lang søm bred. Vingedækkerne fint stribet punkterede,
Mellemrummene brede, flade, fint punkterede. Længde

6-7 mm.

(^: Som den foregaaende.

Af denne Art findes et enkelt Eks. i Zoologisk Mu-
seums Samling, mærket: „Dania, Museum Colsman".

[O. fuscipes Oliv. Af denne Art, som hører hjemme
i Mellemeuropas Bjerge, er et enkelt Eks. taget i Sønder-
jylland paa Vojens Banegaard, formodentlig indført. Arten
ligner O. atroapterus, men er større, med meget slankere
Følehorn, hvis yderste Svøbeled er tydeligt længere end
brede, og normale Skinneben. Hos ^ er sidste Bugled
fint længderidset.]

15. O. dubius Strøm (maurus Gyll.). Sort, Ben og
Følehorn oftest brunlige. Snuden c. saa lang som bred,
med Længdekøl. Afstanden mellem Øjnene stor. Vinge-
dækkerne stribet punkterede. Mellemrummene brede, tem-
melig flade, uregelmæssigt rynkede. Længde 6—8,5 mm.

Meget sjælden. Paa Hedebund, 3 Stk. tagne under
Sten i Thy for mange Aar siden. Den angives at leve paa
Naaletræer.

2. Omias Schonh.

Kløerne sammenvoksede ved Roden. Følehorns-
furerne korte, ikke nedadbøjede. Vingedækkerne
uden Skuldre.

1. O. mollinus Boh. Sort, Følehorn og Ben røde.
Oversiden med fine, nedliggende Haar, Vingedækkernes
Stribemellemrum desuden med lange, opstaaende, svagt
kølleformige Børster. Laarene utandede. Snuden omtrent
saa lang som ($) eller noget længere end (c^) bred, fortil mel-
lem Følehornenes Indledning med en Længdefordybning.
Øjnene flade. Hoved og Pronotum temmelig fint punk-
terede. Pronotum bredere end langt. Scutellum ikke syn-
ligt. Vingedækkerne meget bredere end Pronotum, kun

27

lidt længere end brede, kugleformige, stribet punkterede.
Længde 2,5 — 3,5 mm.

(^: Forskinnebenene længere, slankere og paa Inder-
siden mod Spidsen stærkere krummede.

Af denne Art er der hidtil herhjemme kun fundet et
enkelt Stk. i Boserup Krat. Den angives at leve paa Ra-
nunkler.

3. Phyllobius Schonh.

Kløerne sammenvoksede ved Roden. Vingedæk-
kerne over Skuldrene bredere end Pronotum, med
tydelig Skuldervinkel. Flyvevinger tilstede. Vinge-
dækkerne stribet punkterede. Langstrakte Arter,
ofte med metalfarvet Haar- eller Skælklædning.
De træffes mest tidligt paa Aaret, kort efter Løv-
springet og hører tilligemed Slægten Polydrosus
til de forholdsvis faa Snudebiller, som udvikler
sig til Imago om Foraaret.

Oversigt over Arterne.

1. Laarene tandede 2.

Laårene uden Tand 8.

2. Vingedækkerne med opstaaende Haarklædning 3.
Vingedækkerne uden opstaaende Haarklædning 6.

3. Vingedækkerne uden Skælklædning . 7. o bl 6 n gu s. /
Vingedækkerne med Skælklædning 4.

4. Alle Bugled uden Skælklædning. Snuden mel-

lem Følehornsfurerne halvt saa bred som
Panden mellem Øjnene. Skinnebenene gule

6. bétulae. 5 O
I hvert Fald Siderne af \. Bugled skælklædte . 5.

5. Snuden mellem Følehornsfurerne en Trediedel

saa bred som Panden mellem Øjnene (Fig.25b).
Følehornene helt lyse. Skinnebenene rød-
brune. Pronotum med opstaaende Haarklæd-
ning 4. argentåtus. jO

Snuden mellem Følehornsfurerne halvt saa bred
som Panden mellem Øjnene (Fig. 25 a). Spid-

28

sen af Følehornenes Skaft og tildels Køllen
mørke. Skinnebenene sorte. Pronotum uden

opstaaende Haarklædning 5. maculicornis. "^0

6. Snuden længere end bred, mellem Følehorns-
furerne omtrent saa bred som Panden mellem
Øjnene. Følehornenes 4.-6. Svøbeled længere
end brede. Laarenes Tand stor 7.

Fig, 25. Hoved af a Phyllobius
maculicornis, b Ph, argentatus.

Snuden højst saa lang som bred, mellem Føle-
hornsfurerne halvt saa bred som Panden mel-
lem Øjnene. Følehornenes 4.-6. Svøbeled
højst saa lange som brede. Laarenes Tand

lille 3. piri. ^0

7. Følehornenes Skaft næsten lige (Fig. 26 a) 2. urticae. 2.0

Fig. 26. Følehornsskaft af a Phyl-
lobius urticae, b Ph. glaucus.

8.
9.

Følehornenes Skaft tydeligt krummet (Fig. 26 b)

1 . glaucus. ^9
Vingedækkerne uden Skælklædning 8. viridi coll i s. ^ /

Vingedækkerne med Skælklædning 9.

Bugleddene med Skælklædning 9. pomonae. ,?/

Bugleddene uden Skæl kun med Haarklædning

10. VI ri de ae ri s. i-

29

1. Ph. glaucus Scop. (calcaråtus Fabr.) (Fig. 27).
Oversiden metalskinnende, brunlig, graalig eller grønlig,
ofte noget spættet, Skællene lange, smalle, haarformige.
Benene røde, Følehornene røde, mørkere mod Spidsen,
lange og slanke. Alle Svøbeled
længere end brede, 2. tydelig
længere end 1. Øjnene hvæl-
vede. Snuden med svag Læng-
defure. Pronotum bredere end
langt. Længde 7 — 11 mm.

cJ: Forskinnebenene stær-
kere krummede ved Spidsen,
denne paa Indersiden tornfor-
mig. Vingedækkerne smallere.
Sidste Bugleds Spids afstudset
(hos $ jævnt rundet).

Almindelig straks efter Løv-
springet paa Træer og Buske,
især El og Birk; ofte ogsaa paa
blomstrende Hvidtjørn.

Fig. 27. Phyllobius
glaucus. (^. X 3.

2. Ph. urticae De Geer
(alnéti Fabr.). Ligner den fore-
gaaende meget, men adskiller sig fra den, foruden ved
det i Oversigten nævnte Kendemærke, derved, at Over-
sidens Skæl er bredere og Farven oftest ensfarvet grøn.
Endvidere er 2. Svøbeled kun svagt længere end 1., Snu-
den næsten uden Længdefure og med Følehornsfurernes
øverste Rand svagere markeret, hvorved Snuden bliver
mere cylindrisk. Ben og Følehorn sorte, de sidstes Led
dog lysere ved Roden, meget sjældent er Benene helt
eller delvis lyse, og Følehornene da ogsaa lysere. Længde
7—10 mm.

Kønsforskellen som hos den foregaaende.

Paa Nælder, undertiden ogsaa paa Buske og Træer,
især El, langt sjældnere end den foregaaende. Lyngby Sø,
Sydsjælland; Langeland; Dalby Mølle, syd for Kolding,
Fiskerhuset ved Aarhus. Den lysbenede Form er taget i

30

Nørholm Skov ved Varde. Lidt senere paa Forsommeren
end den foregaaende.

3. Ph. p.iri L. Oversiden metalskinnende brunlig
eller grønlig. Skællene lange, smalle, haarformige. Føle-
horn og Ben røde, Laarene ofte mørke. 1. Svøbeled om-
trent saa langt som 2. Følehornene ret korte. Øjnene
hvælvede. Pronotum bredere end langt. Længde 5,5—8 mm.

(^: Forskinnebenene stærkere krummede ved Spidsen,
denne paa Indersiden tornformig. 2. Bugled med en Tvær-
køl tæt foran Bagranden,

Ret almindelig om Foraaret paa Træer, Buske og
lavere Planter.

4. Ph. argentåtus L. Oversiden metalskinnende
grøn, Skællene runde. Følehorn og Ben røde, Laarene
mørkere. Alle Svøbeled længere end brede, 2. længere
end 1. Øjnene temmelig flade, Snuden omtrent saa lang
som bred, kun svagt afsat fra Hovedet. Pronotum lidt
bredere end langt. Laarenes Tand middelstor. Længde
5 — 6,5 mm.

(^: Forskinnebenene stærkere krummede ved Spidsen,

denne paa Indersiden tornformig. 2. Bugled med en svag

Grube i Midten og bag denne en Tværkøl,

Almindelig om Foraaret paa Løvtræer, især Hassel
og Bøg.

5. Ph. måculicornis Germ. Oversiden svagt me-
talskinnende grøn, sjældent graalig. Skællene runde. De
yderste Svøbeled saa lange som brede. 2. Svøbeled lidt
længere end 1. Øjnene hvælvede, Snuden tydelig afsat,
svagt længere end bred. Ben sorte. Fødderne oftest lysere.
Ligner iøvrigt den foregaaende; dog er Vingedækkerne
fladere og deres Behaaring kortere. Længde 5 — 6,5 mm.

Kønsforskellen som hos den foregaaende.
Almindelig om Foraaret paa Løvtræer, især Pil,

6. Ph. bétulae Fabr. Oversiden grønlig, blaalig
eller graalig. Skælklædningen ikke tæt. Skællene runde.

31

Følehorn og Ben gule, Laarene dog sorte. 4.-7. Svøbeled
ikke længere end brede. Øjnene hvælvede. Brystet kun
skælklædt paa Siderne. Pronotum kort, med stærkt run-
dede Sider. Laarenes Tand bred og stærk. Længde
4—5,5 mm.

c^: 2. Bugled med en Tværkøl.

Et enkelt Eksemplar for mange Aar siden ketset paa
en aaben Plet i Ry Nørreskov.

7. Ph. oblongus Fabr. Sort. Følehorn og Ben
røde. Køllen ofte mørkere. Vingedækkerne oftest rød-
brune. Alle Svøbeled længere end brede, eller ($) de
yderste saa lange som brede, 1. og 2. omtrent lige lange.
Snuden svagt bredere end lang, mellem Følehornsfurerne
omtrent af samme Bredde som Panden mellem Øjnene,
disse svagt hvælvede. Pronotum lidt bredere end langt.
Laarenes Tand ret svag. Længde 4,5—5 mm.

c^: Forskinnebenene stærkere krummede ved Spidsen,
denne paa Indersiden tornformig. Sidste Bugled svagt
afstudset.

Almindelig om Foraaaret paa Løvtræer, især Frugt-
træer.

8. Ph. viridicollis Fabr. Sort, Følehorn og Ben
rødbrune. Køllen og Laarene mørkere. De yderste Svøbe-
led tværbrede, 2. længere end L Snuden lidt bredere end
lang, mellem Følehornsfurerne halvt saa bred som Pan-
den mellem Øjnene, disse hvælvede. Forbrystet paa Siden
med metalgrønne, aflange Skæl. Vingedækkerne med korte,
nedliggende, rækkestillede Haar. Pronotum bredere end
langt. Længde 3—4,5 mm.

c^: Forskinnebenene tykkere, 2. Bugled med en flad
Grube og bag denne en Tværforhøjning.
Almindelig om Foraaret, oftest paa Pil.

9. Ph. pomonae Oliv. Oversiden grøn, svagt me-
talskinnende, Skællene runde. Følehorn og Ben røde,

X

32

Laarene mørkere med grøn Skælklædning. De yderste
Svøbeled højst saa lange som brede, 2. omtrent saa langt
som 1. Snuden lidt bredere end lang, mellem Følehorns-
furerne halvt saa bred som Panden mellem Øjnene, disse
svagt hvælvede. Pronotum bredere end langt. Længde
3,5 — 5 mm.

^: Forskinnebenene tykkere, deres Spids paa Indersiden
stærkere tornformig.

Ret almindelig om Foraaret, oftest paa Nælder.

10. Ph. virideaeris Laich. (uniformis Marsh). Lig-
ner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved,
at Bugleddene kun er forsynede med Haarklædning, men
ganske mangler Skæl.

(J: 2. Bugled med en Tværkøl.

Et enkelt Eks. fundet ved Ribe. Den skal hyppigst
træffes paa Nælder. Det danske Eks. hører til en Varietet,
hvis Skælklædning i Farve nærmer sig det graa.

2. Underfam. Brachyderinae.

Følehornsfurerne anbragte paa Siden af Snuden,
som Regel bagtil skraat nedadrettede under Øj-
nene, oftest skarpt begrænsede ; Snuden uden tyde-
lige Pterygier. Pronotums Forrand uden (eller i
det højeste med ganske korte: Barynotus) Haar-
frynser paa Siden bag Øjnene.

Oversigt over Slægterne.

1. Bagskinnebenenes Spids paa Ydersiden normal. 2.
Bagskinnebenene ved Spidsen paa Ydersiden

tydeligt ombøjede; det ombøjede Stykke dæk-
ker Roden af 1. Fodled (Fig. 28) 9.

2. Kløerne sammenvoksede ved Roden 3.

Kløerne frie 8.

33

3. Vingedækkernes Skuldre tydeligt fremstaaende.

1. Polydrosus. ? U
Vingedækkernes Skuldre afrundede 4.

4. Laarene tandede 2. Sciåphiliis. ^ V

Laarene utandede 5.

5. 2. Svøbeled meget længere end 1.; alle Svøbe-

led længere end brede (Fig. 29). Bagskinne- __

benenes Spids skraat afskaaret . 6. Brachydéres. -'

a

Fig. 28. Venstre Bagben
af Cneorrhinus exaratus,
set fra Ydersiden, a: Skin-
nebenets ombøjede Stykke.

2. Svøbeled ikke længere end 1.; de yderste
Svøbeled højst saa lange som brede. Bagskin-
nebenenes Spids ikke skraat afskaaret 6.

6. Vingedækkerne uden Skælklædning 4. Barypithés ^Q
Vingedækkerne med Skælklædning 7. '

7. Vingedækkerne med lange opstaaende Børster.

Øjnene flade 3. Brachysomus. 3^

Vingedækkerne i det højeste med korte Børster.
Øjnene hvælvede 5. S tro ph o som u s. ^/

Fig. 29. Følehorn af Brachydéres incanus.

8. Følehornsfurerne med Retning under Øjnene
(Fig. 16 b). Vingedækkerne med fremstaaende

^Skuldre 7. Sitona. f5

Følehornsfurerne rettede mod Øjnene (Fig. 30).
Vingedækkernes Skuldre rundede

o i^, o. r. 8. Trachyphio"eus. '
y. Kløerne frie. Pronotums Forrand paa hver Side
bag Øjnene med en Række korte Haar. Laa-
rene utandede 11. Barynotus.

Victor Hansen: Snudebiller.

-/

34

Kløerne sammenvoksede ved Roden. Pronotums
Forrand uden Haarrække paa Siden 10.

Fig. 30. Hoved af
Trachyphloeus.

10. Vingedækkernes Skuldre rundede. Laarene

utandede. . 9. C n e o r r h i n u s, '^ "^

Vingedækkernes Skuldre fremstaaende. Laarene
tandede 10. Liophloeus, ^/^

1. Polydrosus Germ.

Vingedækkerne med tydelig Skuldervinkel og
(undtagen hos P. confluens) over Skuldrene bre-
dere end Pronotum. Flyvevinger tilstede. Vinge-
dækkerne stribet punkterede. Arterne af denne
Slægt har ofte en overfladisk Lighed med Phyl-
lobius, men kendes let ved Følehornsfurens Form.
De fleste Arter træffes ligesom Arterne af Phyl-
lobius kort efter Løvspringet.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkerne med opstaaende Haarklædning.

Snuden bredere end lang. Grønne Arter .... 2.
Vingedækkerne uden opstaaende Haarklæd-
ning 3.

2. Følehornsfurerne naar Øjnene (Fig. 31 a). Hove-

det med en tydelig Knude paa hver Side bag
Øjet. Vingedækkernes Haarklædning gul ....

7. pterygomålis.

35

Følehornsfurerne naar ikke Øjnene (Fig. 31 b).
Hovedet næsten uden Knuder. Vingedækker-
nes Haarklædning sort 3. flåvipes. j(,

Fig. 31. Hoved af a Polydro-
sus pterygomalis, b P. flåvipes.

For- og Mellemskinnebenene har paa Ydersiden
foruden den normale Randliste endnu en
med denne parallelt løbende Liste. Følehorns-
furerne forener sig med hinanden paa Un-
dersiden. Stor Art. Vingedækkerne brede

1 . m 6 1 1 i s. .? G

Fig. 32. Hoved af
Polydrosus sericeus.

Skinnebenene normale. Følehornsfurerne for-
ener sig ikke med hinanden paa Undersiden 4
4. Snuden længere end bred, bredest ved Spidsen,
tydeligt indsnævret lidt foran Øjnene. Øjnene
store, temmelig flade, Afstanden mellem dem
højst saa stor som Øjets Bredde (Fig 32)

Arten grøn .. 2. sericeus.

bnuden ikke indsnævret bagtil. Øjnene hvæl-
vede. Afstanden mellem dem langt større end
Øjets Bredde 5^

■jr

36

5. Alle Laar utandede. Pronotum saa langt som

bredt 6. tereticollis. j^

For- og Mellemlaarene tandede. Pronotum bre-
dere end langt 6.

6. Vingedækkerne over Skuldrene næppe bredere

end Pronotums bredeste Sted. Skinnebenene

lyse 4. c o n f 1 u e n s. 5 7

Vingedækkerne over Skuldrene tydelig bredere
end Pronotums bredeste Sted. Skinnebenene
sorte 5. cervinus. o7

1. P. mol li s Strøm (micans Fabr.). Oversiden metal-
skinnende kobberfarvet eller grønlig. Skællene lange og
smalle, haarformige. Benene og de korte Følehorn røde,
Køllen mørkere. 2. Svøbeled længere end 1., 3. — 7. tyde-
ligt aftagende i Længde. Snuden længere end bred, bag-
til svagt tilsmalnet. Pronotum bredere end langt. Laarene
utandede, kun Baglaarene med Antydning af en Tand.
Længde 6—8 mm.

Almindelig om Foraaret paa Løvtræer, især Bøg, Pil
og Birk.

2. P. sericeus Schall. Oversiden metalskinnende
grøn. Skællene runde. Følehorn og Ben røde. Køllen
sort. 2. Svøbeled lidt længere end 1., 3.-7. næppe af-
tagende i Længde, længere end brede. Følehornsfurerne
paa Undersiden kun ganske kort adskilte fra hinanden.
Pronotum omtrent saa langt som bredt (c^) eller svagt
bredere end langt ($). Laarene med en undertiden utyde-
lig Tand. Længde 5 — 7 mm.

(^: Forskinnebenene stærkere krummede ved Spid-
sen, denne paa Indersiden tydeligt tornformig. Bagskinne-
benene paa Indersiden mod Spidsen med lange, hvide
Haar. Afstanden mellem Øjnene kortere.

Ret almindelig om Foraaret i vore sydligere Egne,
paa Løvtræer, især Hassel. Vistnok ikke fundet i Jylland.

3. P. flåvipes De Geer. Oversiden grøn, kun med
ganske svag Metalglans. Skællene runde. Følehorn og

37

Ben røde. 2. Svøbeled lidt kortere end 1., 3. — 7. tydeligt

aftagende i Længde. Følehornenes Indledning adskilt fra

Øjet mindst lige saa langt som dettes største Bredde.

Pronotum bredere end langt, Siderne hos (^ lidt stærkere

rundede end hos $. Bugen skælklædt. Laarene uden Tand.

Længde 4,5—5,5 mm.

(J: Sidste Bugleds Spids afstudset (hos $ jævnt

rundet).

Sjælden, mest i vore sydlige Egne; Dyrehaven, Geels
Skov, Karise og Svenstrup; Lolland; Styding i Sønderjyl-
land. Paa Eg; Juni og Begyndelsen af Juli.

4. P. confluens Steph. Oversiden svagt metalskin-
nende, brunlig, Vingedækkerne med lysere Længdestriber.
Skællene lidt længere end brede. Følehorn brune, mør-
kere mod Spidsen. Benene kraftige, sorte. Skinnebenene
lysere. 1. Svøbeled knapt saa langt som 2., 3. — 7. næppe
aftagende i Længde, længere end brede. Snuden saa lang
som bred. Pronotum omtrent af ens Længde og Bredde.
Laarenes Tand yderst svag. Længde 5 — 5,5 mm.

(^: Sidste Bugleds Spids bredere rundet. Vingedæk-
kerne smallere.

Udbredt i Jylland paa Gyvel (Sarothamnus vulgaris);
Ry, Funder, Vejle, Kolding; Sønderjylland. Juni og Be-
gyndelsen af Juli.

5. P. cervinus L, Oversiden metalskinnende, brun-
lig, spættet. Skællene lidt længere end brede. Følehor-
nene brune, mørkere mod Spidsen. Benene langt slan-
kere end hos den foregaaende, sorte. Fødderne lidt lysere.
Følehornenes Svøbeled som hos den foregaaende. Snu-
den højst saa lang som bred. Pronotum bredere end
langt. Vingedækkerne med nøgne Pletter. Laarenes Tand
noget stærkere end hos den foregaaende. Længde 3,5—^
5 mm.

(J: Som den foregaaende.

Almindelig om Foraaret paa Træer og Buske.

38

6. P. tereti collis De Geer (undåtus Fabr.). Over-
siden brunlig med lysere hvidlig, svagt sølvskinnende
Tegning. Vingedækkerne spættede, især med et skraat,
lyst Tværbaand bag Midten. Skællene omtrent runde.
Følehorn og Ben rødbrune. 1. og 2. Svøbeled omtrentlige
lange, 3. — 7. næppe aftagende i Længde, kun lidt længere
end brede. Snuden mindst saa lang som bred. Længde
4 — 5 mm.

(J: Forskinnebenene ved Spidsen stærkere krummede
paa Indersiden.

Almindelig om Foraaret, især paa Birk.

7. P. pterygomålis Boh. Oversiden metalskin-
nende, grøn. Skællene runde. Ligner iøvrigt P. flavipes,
men Afstanden mellem Følehornenes Indledning og Øjet
er langt mindre end dettes største Bredde, Øjnene er
større, Skaftet mere krummet og kun Bugens Sider skæl-
klædt. Længde 4—4,5 mm.

d": Som hos P. flavipes.

Almindelig i vore sydligere Egne, men sjældnere mod
Nord. Om Foraaret paa Løvtræer.

2. Scidphilus Steph.

Følehornsfurerne skraat nedadbøjede i en stump
Vinkel, adskilte temmeligt langt fra Øjnene. Scu-
tellum lille, men tydeligt. Vingedækkernes Skuldre
afrundede.

1. Se. aspe rå tus Bonsd. Oversiden graabrunlig,
med yderst svag Metalglans. Følehorn og Ben rødbrune,
Laarene mørke. Skællene runde. Hoved og Pronotum med
ganske korte. Vingedækkernes Stribemellemrum med
længere, opstaaende, yderst svagt kølledannede Børster,
Snuden omtrent saa lang som bred, flad. Øjnene temme-

39

lig flade. Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne
stribet punkterede. Længde 4—6 mm.

Almindelig i Skove paa alle Slags Planter og Buske.

3. Brachysomus Steph.

Fødderne korte. Oversiden med Skælklædning
og opstaaende, paa Vingedækkernes Stribemellem-
rum længere, paa Hoved og Pronotum kortere,
svagt kølledannede Børster. Scutellum usynligt.

1. Br. echinåtus Bonsd. Oversiden mørkere eller
lysere brun; Følehorn og Ben røde. Pronotums Sider
med runde, Hoved og Vingedækker med spredte, aflange,
graa Skæl. Snuden bredere end lang; Følehornsfurerne
med Retning under Øjnene. Pronotum meget bredere end
langt. Vingedækkerne aflangt kugleformige, stribet punk-
terede. Længde 2,5—3 mm.

Almindelig paa fugtig Skovbund.

4. Barypithes Duval.

Laarene uden Tand (hos de danske Arter).
Følehornsfurernes øverste Rand rettet mod Øj-
nene, den nederste skarpt nedadbøjet. Scutellum
lille, tydeligt.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkerne næsten ubehaarede, bredest i

forreste Tredjedel 1. ar an ei form is. ^0

Vingedækkerne med opstaaende Behaaring, bre-
dest i eller bag Midten 2.

2. Snuden indsnævret i Midten, derfra udvidet mod

Spidsen, dens Overside, set fra Siden, næsten

ganske flad (Fig. 33a og 34b) 2. pellucidus. ^Q

Snuden parallelsidet, dens Overside, set fra Si-

den, tydelig krummet (Fig. 33 b og 34 a)

3. mollicomus. 'r/

40

1. B. aråneiformis Schrank (brunnipes Oliv.). Sort
eller brun, yderst fint og spredt, nedliggende behaaret.
Følehorn og Ben røde, Laarene undertiden mørkere. Snu-
den yderst fint og spredt punkteret med antydet Midtfure.
Øjnene, naar Dyret ses fra Siden, kun kort adskilte fra
Hovedets Overside. Pronotum af omtrent ens Længde og

Fig. 33. Hoved, set fra oven af
a Barypithes pellucidus, b B.
mollicomus.

Fig. 34. Hoved set fra
Siden af a Barypithes
mollicomus, b B. pel-
lucidus.

Bredde, Punkturen stærkt varierende, oftest ret spredt.

Vingedækkerne punktstribede. Længde 3—4 mm.

d": Forlaarene yderst svagt fortykkede. Forskinnebenene

lidt stærkere krummede paa Indersiden mod Spidsen.

Hidtil vistnok kun fundet i Haver i Nordsjælland, især
i Jordbærbede. Muligvis overset.

2. B. pellucidus Boh. Sort eller brun. Følehorn
og Ben røde. Snuden ret tæt og stærkt punkteret. Øjnene,
naar Dyret ses fra Siden, kun kort adskilte fra Hovedets
Overside (Fig. 34 b). Pronotum omtrent af ens Længde og
Bredde, tæt og stærkt punkteret. Vingedækkerne stribet
punkterede. Længde 3-4 mm.

^: Pronotum større, bredere, næsten saa bredt som
Vingedækkerne. Benene kraftigere, alle Laar fortykkede;
For- og Mellemskinnebenene stærkere krummede paa In-

41

dersiden, Forskinnebenene ogsaa krummede paa Yder-
siden (Fig. 35).

Under Løv, ofte ogsaa krybende fremme. Udbredt i
Skove og Haver og muligvis ret almindelig, men vistnok
overset.

3. B. moUicomus Ahr. Sort eller brun, Ben røde.
Følehornenes Kølle kortere end
hos den foregaaende. Snuden
ret tæt og stærkt punkteret. Øj-
nene, naar Dyret ses fra Siden,
længere adskilt fra Hovedets
Overside end hos de to fore-
gaaende (Fig. 34 a). Pronotum
omtrent af ens Længde og

Bredde. Vinged.kkerne stribet ''''f-nl:[^:riXT''''
punkterede. Længde 3—4 mm.

(^: Forlaarene yderst svagt fortykkede; For- og Mel-
lemskinnebenene lidt stærkere krummede paa Indersiden
mod Spidsen.

Paa Poppelstubbe, under Løv o. lign. Holte; Nykø-
bing F., Aalholm Have, Vester Ulslev og flere andre Ste-
der paa Lolland-Falster. Vistnok en sjælden Art.

5. Strophosomus Steph.

Snuden hos de danske Arter med antydet Tvær-
fure bag Øjnene. Følehornsfurerne med Retning
ned under Øjnene; disse stærkt hvælvede. Hove-
det bagtil med et halsagtigt Parti, saa at det kan
trækkes ind i Forbryststykket lige til Øjnene.
Vingedækkerne stribet punkterede.

Oversigt over Arterne.

1. Bagskinnebenene paa Indersiden foran Spidsen
med en stærk Udranding (Fig. 36). Vinge-
dækkernes Rod tilbagetrukket vinkelformigt i

42

Midten. Vingedækkerne tydeligt indsnævrede
lige bag Roden, denne med ophøjet Randliste

4. fåber.

f^

Fig. 36. Bagskinneben af Stro-
phosomus faber, a: c^, b : $.

Bagskinnebenene udenUdranding. Vingedækker-
nes Rod omtrent ret 2.

2. Vingedækkerne temmelig tæt skælklædte, deres

Rod uden Randliste 3.

Fig. 37. Forben af a Strophosomus ful-
vicornis (^, b samme $, c Str. rufipes.

Vingedækkerne næsten nøgne, undtagen Sider
og undertiden Søm, deres Rod med Rand-
liste 5. 1 a t e r å 1 i s

//

/p

43

3. Omtrent 1/3 af Vingedækkernes Søm fortil nøgen

1. mel anogråm mu s.
Vingedækkernes Søm skælklædt til Roden .... 4.

4. Tværindtrykket foran Øjnene tydeligt og buet,

Forskinnebenenes Yderside lige (Fig. 37 c) . .

2. ru fipes.
Tværindtrykket foran Øjnene utydeligt og lige
Forskinnebenenes Yderside buet (Fig. 37 a og b),

3. ful V i cor nis.

9-S

Lj-U

1. St. mel anogråm m us Forst, (coryli Fabr.) (Fig.
38). Oversiden brunlig eller
graalig, Følehorn og Ben brun-
lige. Skællene runde. Vingedæk-
kernes Punktstriber nøgne, Mel-
lemrummene med en Række
korte, opstaaende Børster. Pro-
notum bredere end langt. Længde
4 — 6,5 mm.

Denne Art formodes at for-
plante sig parthenogenetisk, da
man endnu aldrig har fundet
Hannen.

Almindelig paa Træer og
Buske, især Hassel.

Fig. 38. Strophosomus
2. S t. ru fip es Steph. (obé- melandgrammus. X 5.

sus Marsh.); var. capitåtus de

Geer. Oversiden brunlig eller graalig, Følehorn og Ben
brunlige. Skællene runde. Snuden med Længdeindtryk og
fortil i Midten med en ganske kort Længdekøl. Vinge-
dækkernes Punktstriber med en Række korte, opstaaende
Børster, Mellemrummene bagtil, hos var. capitåtus ogsaa
fortil, ligeledes med korte Børster. Pronotum bredere end
langt. Længde 3,5—6 mm.

cT: Vingedækkerne smallere, deres Rod med let an-
tydet Indsnøring.

Almindelig paa Træer og Buske, især paa Naale-
træer.

44

3. St. fulvicornis Walton (curvipes Thoms.).
Ligner den foregaaende, men adskiller sig fra den ved
de i Oversigten nævnte Kendemærker, ved at Snuden
ikke har noget tydeligt Længdeindtryk eller nogen Læng-
køl, ved at Øjnene er mindre tilspidsede, Pronotums Si-
der noget stærkere rundede, Vingedækkerne mere aflange
og i Midten mere parallelsidede, deres Skæl lidt aflange
og deres Punktstriber nøgne. Længde 3,5—6 mm.

d': Som den foregaaende; endvidere er Forskinne-
benene stærkere krummede (Fig. 37 a og b).

Paa Lyng, maaske ogsaa paa Birk, sjælden og sted-
egen. Solrød Strand; Bornholm; Skagen, Viborg, Silke-
borg, Ry, Jyske Aas, Sødringholm, Vrist Klit syd for
Harboøre, UUits.

4. St. fåber Hbst. Oversiden brunlig eller graalig;
Følehorn og Ben sorte eller mørkebrune. Skællene af-
lange. Vingedækkernes Stribemellemrum med to Rækker
temmelig lange, opstaaende Børster og, set fra oven, med
en Række udstaaende Haar langs Siderne. Pronotum me-
get bredere end langt. Vingedækkerne forholdsvis lang-
strakte. Længde 5—7,5 mm.

c^'s Bagskinneben paa Indersiden foran Spidsen med

et dybt halvrundt Udsnit, $'s paa'|samme Sted vinkelfor-

migt udrandede (Fig. 36).

Paa høj, sandet og gruset Bund; udbredt men tem-
melig sjælden.

5. St. laterålis Payk. (limbåtus Fabr.). Sort, Føle-
hornene undertiden lidt lysere. Vingedækkernes Sider og
undertiden Sømmen med en Stribe af aflange, gyldent-
skinnende Skæl. Vingedækkerne iøvrigt næsten nøgne,
kun med enkelte fine nedliggende Haar, Pronotum bre-
dere end langt, med svag-men tydelig Midtfure. Vinge-
dækkerne med let Antydning af Indsnævring bag Roden.
Længde 4 — ^6 mm.

(^: Pronotum og Vingedækkerne forholdsvis smal-
lere; sidste Bugled med nogle skarpe Korn.

45

Paa Hede- og Klokkelyng; temmelig sjælden. Tis-
vilde, Odsherred, Vendsyssel, Viborg, Aalborg, Ry, Silke-
borg, Thorsager, Ullits. I Sønderjylland ved Frøslev.

6. Brachydéres Schonh.

Snuden bredere end lang, bagtil ikke smallere
end Hovedet. Vingedækkerne ved Roden ikke bre-
dere end Pronotum, med fuldstændigt rundede
Skuldre. Følehornsfurerne rettede mod Øjets ne-
derste Rand.

1. B. incånus L. Sort, Følehornene brunlige. Over-
siden noget spredt beklædt med aflange, hvidgraa, svagt
metalskinnende Skæl og fine, næsten nedliggende Haar.
Pronotum hos (^ lidt, hos $ betydeligt bredere end langt,
temmelig fint punkteret, i Midten oftest med et bredt, noget
uregelmæssigt Længdeindtryk. Vingedækkerne langstrakte,
smallest hos cf, stribet punkterede. Længde 8—11 mm.

(^: Sidste Bugled med en rund Grube.

Sjælden. Paa Fyr, undertiden paa Birk. Brede, Al-
dershvile, Rude Hegn, Tisvilde; Ry, Naaege og an-
dre Steder ved Silkeborg; i Sønderjylland ved Husum.
Juni, Juli.

7. Sitona Germ.

Kløerne frie. Øjnene, naar Dyret ses i Profil,
nærmede stærkere Hovedets Overrand end dets
Underrand. Følehornsfurerne med Retning under
Øjnene. Laar utandede. Vingedækkerne med frem-
staaende Skuldre. Den ydre Kønsforskel oftest ringe.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkerne uden opstaaende Børster 2.

Vingedækkerne med opstaaende Børster, som i
hvert Fald er tydelige, naar Dyret ses i Profil.
Pronotum groft punkteret 10.

46

Vingedækkerne behaarede, ikke skælklædte.
Øjnene stærkt hvælvede. Panden paa hver
Side langs den øverste Rand af Øjnene med
en Række opstaaende Haar, Øjenhaar, som
ses tydeligt, naar Dyret betragtes bagfra (som
Fig. 39). Pronotum med stærkt rundede Sider

2. cåmb ricus.

U^-

Fig. 39. Hoved og Pronotum af
Sitona humeralis, set fra oven (og
noget bagfra) visende Øjenhaarene.

Vingedækkerne skælklædte, ofte tillige haar-
klædte 3.

3. Panden med Øjenhaar (Fig. 39) 4.

Panden uden Øjenhaar 8.

4. Forhofternes Ledgruber naar næsten til den Af-

snøringslinie, der findes paa Undersiden af
Forbrystet, bag dettes Forrand (Fig. 40 b). Scu-
tellum med sølvhvide, straaleformigt diver-
gerende, skællignende Børster 1. grise u s.

^^6

Fig. 40.

a

Undersiden af Forbrystet hos a^Sitona
flavescens, h S. griseus.

Forhofternes Ledgruber adskilte fra Afsnørings-
linien omtrent saa langt som denne fra For-
brystets Forrand (Fig. 40a) 5.

Snuden næsten flad, fint punkteret, fortil med
en kort Længdekøl 6.

Snuden tydeligt konkav, groft punkteret, uden
Længdekøl 7.

47

♦

6. Snudens Midtlinie udmunder bagtil i en Punkt-

grube mellem Øjnene. Vingedækkernes 2. og
3. Stribemellemrum næppe udvidede mod

Spidsen 7. puncticollis. tTO

Snudens Midtlinie naar længere tilbage, forbi
Øjnenes Bagrand. Vingedækkernes 2. og 3.
Stribemellemrum tilligemed de tilsvarende 8.
og 9., med hvilke de bagtil forbinder sig,
stærkt udvidede ved Spidsen 8. flavéscens. 6~l

7. Baade Snuden og Panden konkav. Pronotum

med grove og fine Punkter

13. hum erålis. S^ 9
Snuden konkav, Panden næsten helt flad. Pro-
notum med simpel, tæt og temmelig fin Punk- jr- ^
tur 14. cylindricollis. '^2.

Fig. 41. Hoved af a Sitona hispidulus,
b S. crinitus.

8. Kroppen med en smal, hvid, skarpt afsat Side-

^'"j^ 6. sulcifrons.

Kroppen uden hvid Sidelinie 9.

9. Pronotum bredest bag Midten. Vingedækkerne

bagtil med yderst fine, men dog i Profil syn-
lige, næsten nedliggende Haar 4. lineåtus.

Pronotum bredest i Midten. Vingedækkerne
bagtil uden synlige Haar 5. suturålis.

10. Pronotum hvælvet paa langs og med stærkt

rundede Sider. Scutellum punktformigt. Vinge-
dækkerne med lange Børster. Panden med

Øjenhaar 3. regensteinénsis.

Pronotum ikke hvælvet paa langs. Scutellum
normalt U^

11. Øjnene flade (Fig. 41 a). Pronotum med grove

og fine Punkter. Panden med Øjenhaar

^. 12. hispidulus.
Øjnene hvælvede (Fig. 41 b). Pronotum med sim-
pel Punktur 12.

U9

S" 2-

48

12. Forhofternes Ledgruber naar næsten til Afsnø- _^.

ringslinien (som Fig. 40 b) 11. tibiålis. bl

Forhofternes Ledgruber adskilte fra Afsnørings-
linien omtrent saa langt som denne fra For-
brystets Forrand (som Fig. 40 b) 13.

13. Vingedækkernes Skælklædning tæt, Tegningen

oftest plettet, næsten uden Metalglans. Vinge-
dækkernes Børster længere, mere spredte,
overvejende hvide. Laar og Følehornssvøbe

lysere 9. crinitus. -

Vingedækkernes Skælklædning mere spredt,
Tegningen oftest stribet, med tydelig, om-
end svag. Metalglans. Vingedækkernes Bør-
ster kortere, tættere, overvejende mørke. Laar
og Følehornssvøbe mørkere 10. lineél 1 us. 6/

1. S. griseus Fabr. Farven stærkt varierende. Over-
siden brunlig eller graalig, hyppigt med et bredt, lyst
Længdebaand langs Midten af Pronotum og Vingedækker-
nes Søm. Undersiden hvid. Benene sorte, riied delvis lys
Skælklædning; Følehornene sorte. Hoved og Pronotum
temmelig fint og spredt punkterede. Snuden konkav, for-
holdsvis lang. Pronotum omtrent saa langt som bredt.
Vingedækkerne stærkere tilspidsede end hos vore andre
Arter, bagtil med yderst korte, næsten nedliggende, som
Regel hvide Haar, 2., 4. og 6. Stribemellemrum bredere
og stærkere hvælvede end de øvrige. Længde 5,5—9 mm.

Paa Gyvel (Sarothamnus vulgaris), udbredt, men ikke
helt almindelig.

2. S. cåmbricus Steph. Oversiden brunlig. Føle-
hornene sorte eller brune. Benene sorte. Panden konkav,
bagtil groft punkteret. Pronotum noget bredere end langt,
for- og bagtil stærkt indsnævret, med grove og fine Punk-
ter, Forhofternes Ledgruber naar til Afsnøringslinien.
Længde 5—6,5 mm.

(^: Snudens Længdefure smallere, paa hver Side be-
grænset af eii mere eller mindre tydelig, kølagtig Længde-
forhøjning. Disse 2 Forhøjninger konvergerer bagtil og
løber næsten sammen. Snuden fortil med kort Længde-

49

køl, bagtil foran Øjnene smallere end hos $. Pronotum

bredere med endnu stærkere rundede Sider.

Meget sjælden. I slaaet Græs ved Langesø, Fyen;
Jerne Præstegaardshave ved Esbjerg, Kærgaards Skov,
Stranden mellem Hjerting og Esbjerg, i Antal ved Roden
af Ærteblomstrede. April, Juli.

3. S. regensteinénsis Hbst. Farven stærkt va-
rierende, Oversiden normalt graalig eller brunlig, ofte
med tydeligt Metalskær, Vingedækkerne ofte med en nø-
gen Plet ved Roden langs Sømmen. Følehorn og Ben
sorte, Skaft og Skinneben oftest lysere. Snuden og Panden
kun ganske svagt konkave. Hoved og Pronotum tæt punk-
terede. Pronotum omtrent saa langt som bredt. Vingedæk-
kerne med kun ganske svagt antydet Skulderbule. Forhof-
ternes Ledgruber naartil Afsnøringslinien. Længde 4— 6 mm.

Selskabelig paa Gyvel (Sarothamnus vulgaris), ogsaa
paa Guldregn, hidtil kun funden i Jylland. Kolding, Vejle,
Nørholm Skov ved Varde; i Sønderjylland bl. a. ved Isted
og Eisbøl.

Let kendelig ved de lange Børster paa Vingedæk-
kerne og det karakteristiske Pronotum, som, set i Profil,
skraaner stærkt nedad bagtil, hvorved
der dannes en tydelig, spids Vinkel mel-
lem det og Vingedækkerne.

4. S. line å tus L. (Fig. 42). Over-
siden brunlig gul, uden Metalskær,
Vingedækkernes afvekslende Stribe-
mellemrum som Regel lysere. Følehorn
og Ben gulbrune, Laarene oftest mør-
kere. Hovedet fint punkteret, over Øj-
nene tydeligt bredere end over Tin-
dingerne. Snuden kun yderst svagt
konkav. Pronotum fint punkteret, bre-
dere end langt. Forhofternes Led-
gruber naar ikke helt Afsnøringslinien, men er adskilt
fra denne omtrent halvt saa langt som Afsnøringslinien
fra Forranden af Forbrystet. Længde 4 — 5 mm.

Meget almindelig paa Ærteblomstrede, især Kløver.

Victor Hansen : Snudebiller. 4

Fig. 42. Sitona
lineatus. X 5.

50

5. S. suturålis Steph. Farven stærkt varierende,
Oversiden snart med, snart uden Metalglans. Følehorn og
Ben gulbrune, Laarene oftest mørke. Hovedet fint punk-
teret, over Øjnene næppe bredere end over Tindingerne,
idet Øjnene er noget fladere end hos den foregaaende.
Snuden kun yderst svagt konkav. Pronotum fint punk-
teret, kun lidt bredere end langt. Vingedækkerne for-
holdsvis lidt kortere og bredere end hos den foregaaende.
Forhofternes Ledgruber som hos den foregaaende. Længde
4 — 5,5 mm.

Var. ononidis Sharp. Øjnene anbragte lidt længere
nede paa Siden af Hovedet, Panden imellem dem derfor
omtrent saabred som Snuden lige foran Øjnene, medens
den hos Hovedarten er lidt smallere. Pronotum forholds-
vis længere. Oversiden uden Spor af Metalglans, Vinge-
dækkerne lysspættede.

Paa Ærteblomstrede, især Kløver, ikke helt alminde-
lig, men udbredt over hele Landet og talrigst mod Syd.
Varieteten lever i hvert Fald fortrinsvis paa Krageklo
(Ononis) og er fundet bl. a. paa Ørholm Fælled, ved Mar-
selisborg Skrænt og i Nørholm Skov ved Varde.

6. S. sulcifrons Thunb. Oversiden brunlig med
svag Kobberglans. Følehornene rødlige, mørkere mod
Spidsen, Benene rødlige, Laar og ofte Fødder mørkere.
Snuden og Panden konkave, groft punkterede. Snuden
fortil med en kort, yderst fin Længdekøl. Pronotum fint
og tæt punkteret, næppe eller svagt bredere end langt.
Forhofternes Ledgruber som hos den foregaaende. Længde
3 — 4 mm.

Almindelig paa Ærteblomstrede, især paa Kløver.

7. S. puncticollis Steph. Oversiden brunlig, Pro-
notum og Vingedækkerne ofte med enkelte lyse Pletter.
Følehornene rødlige, mørke mod Spidsen; Benene rød-
lige, Laar og Fødder mørke. Hovedet fint punkteret. Pro-
notum saa langt som bredt eller lidt bredere end langt.

51

fint og tæt punkteret. Vingedækkernes Rod næsten lige.

Længde 5—7 mm.

Paa Ærteblomstrede, især Kløver og Gyvel; ikke helt
almindelig, men meget udbredt.

8. S. fl aves een s Marsh. Ligner den foregaaende
stærkt, men adskilles dog let ved de i Oversigten nævnte
Kendemærker. Endvidere er Tindingerne lidt længere,
Vingedækkernes Rod svagt udbugtet. Vingedækkerne for-
holdsvis lidt kortere og bredere og deres Striber lidt
finere. Længde 4,5 — 5,5 mm.

Paa Ærteblomstrede, især Kløver, meget almindelig.

9. S. crinitus Hbst. Oversiden lysere eller mør-
kere okkergul eller brunlig. Følehornene rødlige, mørkere
mod Spidsen, Benene rødlige, Laarene undertiden noget
mørkere. Snuden og Panden tydelig konkave, groft punk-
terede; Panden uden tydelige Øjenhaar. Pronotum højst
saa langt som bredt, groft punkteret. Vingedækkerne med
lysere Striber og med enkelte, ofte noget udviskede,
mørke Pletter. Længde 3 — 4,5 mm.

Paa Ærteblomstrede, udbredt og temmelig almindelig.

10. S. lineéllus Bonsd. Denne Art ligner den for-
rige meget, men adskiller sig fra den, foruden ved de i
Oversigten nævnte Kendemærker, ved at Snuden og Pan-
den er lidt svagere konkave og Øjnene lidt større. Længde
3 — 4,5 mm.

Var. brevicollis Gyll. Pronotum bredere, grovere

punkteret ; Vingedækkernes Striber fortil grovere punkterede.

Almindelig paa Ærteblomstrede. De danske Stkr. synes,
i hvert Fald for Størsteparten, at tilhøre var. brevicollis.

U. S. ti bi ål is Hbst. Denne Art ligner den fore-
gaaende yderst stærkt, men adskiller sig foruden ved det
i Oversigten nævnte, afgørende Kendemærke, ved i det
hele at være mere robust, idet Hovedet er forholdsvis større,

4*

52

og Pronotum i Forhold til Vingedækkerne bredere og med
stærkere rundede Sider. Endvidere er Vingedækkerne
mindre tilsmalnede mod Roden og Øjnene ikke saa af-
lange, næsten cirkelrunde. Længde 3—4,5 mm.

Denne Art har hidtil herhjemme været sammenblan-
det med den foregaaende, og det er derfor næppe muligt
at udtale sig om dens Udbredelse endnu. Den er taget i
Antal ved Ry og Kolding paa Gyvel (Sarothamnus vul-
garis) og et Par Stkr. ved Pints Mølle ved Aarhus paa
samme Plante.

12. S. hispidulus Fabr. Temmelig bred. Oversiden
brunlig eller graalig, noget spættet. Følehornene rødlige,
mørkere mod Spidsen. Benene rødlige, Laarene oftest
mørke. Hovedet spredt og groft punkteret. Snuden og
Panden flade. Pronotum bredere end langt. Hoved og Pro-
notum med korte. Vingedækkerne med længere, op-
staaende Børster. Forhofternes Ledgruber adskilte mindst
lige saa langt fra Afsnøringslinien som denne fra Forran-
den af Forbrystet. Længde 3,5—5 mm.

Meget almindelig paa Ærteblomstrede.

13. S. hum er ål i s Steph. Oversiden brunlig, næ-
sten uden Metalglans, Vingedækkerne med en langstrakt,
lys Skulderplet og oftest med flere andre lysere Pletter.
Følehornene rødlige, mørkere mod Spidsen, Benene rødlige,
Laarene oftest noget mørkere. Hovedet smalt, fint punk-
teret. Øjnene temmelig flade. Pronotum noget bredere end
langt. Vingedækkerne bagtil med yderst korte, næsten
nedliggende Haar. Længde 3,5 — 5,5 mm.

Paa Ærteblomstrede, udbredt og ikke sjælden.

14. S. cylindricollis Fahrs. Oversiden brunlig,
noget spættet. Vingedækkerne med en ganske kort, lys
Skulderplet, der ses tydeligt forfra. Ligner iøvrigt den
foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den, foruden
ved de i Oversigten nævnte Kendemærker, ved at Vinge-
dækkernes Striber er lidt stærkere punkterede. Længde
3,5 — 5,5 mm.

53

Hidtil kun fundet ved Taarnby Dige paa Amager Fæl-
led samt paa Lynge Overdrev ved Lillerød, paa Gul Sten-
kløver (Melilotus officinalis). Muligvis har Arten været
overset.

8. Trachyphloéus Germ.

Øjnene, naar Dyret ses i Profil, adskilte mindst
lige saa langt fra Hovedets Overrand som fra dets
Underrand. Følehornsfurerne rettede mod Øjnene.
Følehornene kraftige. Hos de danske Arter er 1.
Svøbeled rigeligt saa langt som 2. og 3.-7. tvær-
brede. 3. Fodled kun lidt bredere end 2. Laar uden
Tand. Oversiden beklædt med Skæl og Børster.
Skuldrene ikke fremstaaende. Kløerne hos de
danske Arter frie.

Oversigt over Arterne.

1. Hovedet indsnøret foran Øjnene (Pig. 43). Snu-
den afsat ved et Tværindtryk 2.

Fig. 43. Hoved af Tra-
chyphloéus bifoveolatus.

Hovedet ikke indsnævret foran Øjnene. Snuden

ikke afsat ved Tværindtryk 3.

2. Vingedækkerne jævnt udvidede fra Skuldrene
til bag Midten (Fig. 44 b), deres Børster stærkt
udvidede mod Spidsen, hvor de er bredest

1. bifoveolatus. 5^f

54

Vingedækkerne udvidede et kort Stykke bag •
Skuldrene, derfra parallelsidede (Fig. 44 a),
deres Børster meget smallere, bredest omtrent
i Midten 2. angustisétulus.

<r5-

a

Fig. 44. Vingedækker af a Trachyphloeus
angustisétulus, h T. bifoveolatus.

3. Snudens Ryg mellem Følehornsfurerne bred,
fortil ikke smallere end bagtil, men udvidet i

Midten (Fig. 45) 3. scabriculus.

Snudens Ryg jævnt og tydeligt tilsmalnet fortil
(Fig. 46) 4.

Fig. 45. Hoved af

Trachyphloeus[sca-

briculus.

Fig. 46. Hoved af

Trachyphloeus ari-

status.

4. Forskinnebenenes Spids kun med een Torn i
det indvendige Hjørne. Pronotum dobbelt saa
bredt som langt, fortil og bagtil omtrent lige
stærkt tilsmalnet. Vingedækkernes Sider stærkt

rundede 5. ariståtus.

Forskinnebenenes Spids med Tænder [$) eller
5 Torne ($). Pronotum c. P/a Gang saa bredt

K

7

55

som langt, fortil stærkere tilsmalnet end bagtil.
Vingedækkernes Sider kun svagt rundede ... ^_

4. la ti c 61 li s. D S

1. T. bifoveolåtus Beck (scåber auct.). Mørkere
eller lysere brun. Oversiden beklædt med smaa, omtrent
runde Skæl. Pronotum med korte, Vingedækkerne med
længere, opstaaende, temmelig spredte Børster. Børsterne
paa Vingedækkernes bageste Del stærkt udvidede mod
Spidsen, hvor de er bredest, meget bredere end ved Roden,
mere eller mindre afstudsede og c. ^Is Gang saa brede
som lange. Forskinnebenenes Spids rundet, forsynet med
stærke Torne. Snuden længere end bred, dens Ryg til-
smalnet fortil, med mere eller mindre tydeligt Længde-
indtryk. Øjnene flade. Pronotum dobbelt saa bredt som
langt, fortil stærkt, bagtil ubetydeligt tilsmalnet, med en
ofte utydelig Midtfure, paa hver Side foran Roden med en
Grube. Vingedækkerne c. Pis Gang saa lange som brede,
jævnt udvidede til bag Midten, hvor de er bredest, men
ikke Vh Gang saa brede som Pronotum. Stribemellem-
rummene flade. Længde 3—4 mm.

Hyppig over hele Landet paa gruset Lerbund. Han-
nen kendes ikke; muligvis forlader den ikke de Plante-
rødder, hvori den har udviklet sig.

2. T. angustisétulus Victor Hansen. Denne Art er
meget nær beslægtet med den foregaaende, men adskil-
ler sig fra den ved Vingedækkernes og deres Børsters
Form. Vingedækkerne er udvidede fra Roden et kort
Stykke, derfra parallele og c. IV2 Gang saa brede som Pro-
notum og bagtil endnu kortere rundede end hos den fore-
gaaende. De er kortere, c. VU Gang saa lange som brede.
Børsterne er langt smallere, bredest omtrent i Midten,
hvor de kun er lidet bredere end ved Roden og højst V*
Gang saa brede som lange; mod Spidsen er de mere eller
mindre tilspidsede. Endvidere er Vingedækkernes Skæl
lidt mere uregelmæssige og kantede. Længde 3 — 4 mm.

Hidtil kun fundet i Jylland. Frijsenborg, Tjele, Laur-

56

bjerg og syd for Dronninglund Storskov i Antal i Sand-
huller. Juni, Sept.

3. T. scabriculus L. Brun; Skællene kantede,
brunlige eller hvidgraa. Børsterne temmelig tætstillede,
paa Hoved og Pronotum korte, paa Vingedækkerne lange,
ikke særlig brede. Følehornsskaftet vinkelformigt bøjet
(Fig. 45). Forskinnebenenes Spids med 3 Tænder, af hvilke
de 2 yderste er forsynede med hver 2, den inderste med
1 Torn. Hos (^ er Tænder og Torne, undtagen den in-
derste, meget svagt udviklede. Snuden c. saa lang som
bred, med bredt Længdeindtryk. Øjnene ikke helt saa
flade som hos de 2 foregaaende. Pronotum c. dobbelt saa
bredt som langt, fortil stærkt, bagtil ubetydeligt tilsmalnet,
med tydelig Midtfure og et Indtryk paa hver Side foran
Roden. Vingedækkerne hos (^ lidt smallere end hos $.
Stribemellemrummene temmelig flade. Længde 2,5—
3,5 mm.

Paa gruset Lerbund, udbredt, men ikke saa alminde-
lig som T. bifoveolatus.

4. T. laticollis Boh. Mørkebrun; Skællene kantede,
graalige. Vingedækkernes Børster temmelig korte og
smalle. Forskinnebenenes Spids hos $ med 3 korte,
stumpe Tænder, af hvilke de yderste er forsynede hver
med 1, den midterste med 2 Torne; mellem den midterste
og den inderste Tand findes en 5. Torn. Hos d mangler
Forskinnebenenes Spids de 3 Tænder og er kun forsynet
med de 5 Torne, som er svagere. Snuden c. saa lang
som bred, med svagt Længdeindtryk. Pronotum Vk Gang
saa bredt som langt, fortil stærkt, bagtil svagere tilsmal-
net, Siderne i Midten omtrent parallele; Midtfuren vari-
•abel; foran Roden paa hver Side en ofte svag Grube.

Vingedækkerne forholdsvis smalle, bredest bag Midten.

Stribemellemrummene temmelig flade. Længde 2,5—3 mm.

Meget sjælden. Dronninglund, Dannerhøj (Vendsys-
sel) i Sandhuller; et Stk. ved Nexø (Bornholm); Juni,
Septbr.

57

5. T. ariståtus Gyll. Brun, Skællene kantede,
graalige; Vingedækkernes Børster tætstillede, temmelig
lange, stærkt udvidede mod Spidsen. Forskinnebenenes
Spids skraat afskaaren, med en Torn i det indvendige
Hjørne. Snuden lidt bredere end lang, med bredt Længde-
indtryk. Pronotum med en ofte utydelig Midtfure. Vinge-
dækkerne betydelig bredere end Pronotum, bredest foran
Midten; Stribemellemrummene svagt hvælvede. Længde
3 — 3,5 mm.

Udbredt, men sjælden. Sandbjerg, Svenstrup, Møen;
Nykøbing F.; Ry, Agdrup Bakker i Vendsyssel.

9. Cneorrhinus Schonh.
Bagskinnebenenes Yderrand ved Spidsen tyde-
ligt, skarpt ombøjet, saaledes at det ombøjede Stykke
dækker Roden af 1. Fodled. Det ombøjede Stykke
skælklædt, dets Yderrand med en Krans af stive
Børster, dets Inderrand, hvor det grænser op til
det øvrige Skinneben, derimod uden Børstekrans.
Følehornsfurerne smalle, med Retning under Øjnene.
Flyvevinger mangler.

Oversigt over Arterne.

1. Forskinnebenenes Spids paa Ydersiden stærkt

og bredt udvidet (Fig. 47 a) 1. plagiat us. J*^

Forskinnebenenes Spids ikke udvidet paa Yder-
siden (Fig. 47b) 2. exaråtus. 3 8

Fig. 47. Forskinneben af a Cne-
orrhinus plagiatus, b C. exaråtus.

58

1. C. plagiåtus Schall, (geminåtus Fabr.). Sort,
Fødder og Følehorn mørkt brune. Oversiden beklædt med
runde, graa eller graabrune Skæl og opstaaende, fine, hvide
Haar. De yderste Svøbeled tværbrede. Snuden lidt bre-
dere end lang, flad, med et yderst svagt antydet, oftest
utydeligt Tværindtryk foran Øjnene; disse noget hvæl-
vede. Pronotum c. dobbelt saa bredt som langt. Vinge-
dækkerne stærkt hvælvede, med stærkt rundede Sider,
fint stribet punkterede. Længde 4 — 8 mm.

(^: Pronotum og Vingedækkerne forholdsvis smallere;
Snuden forholdsvis bredere.

Almindelig i vore Sandegne.

2. C. exaråtus Marsh. Sort, Fødder og Følehorn
brune; Skælklædningen som hos den foregaaende; Be-
haaringen kortere, nedliggende. De yderste Svøbeled c.
s£la lange som brede. Snuden lidt længere end bred, med
en yderst fin Længdekøl midt i den brede Længdefure
og med en tydelig, skarp Tværstreg foran Øjnene; disse
stærkt hvælvede. Pronotum næppe dobbelt saa bredt som
langt. Vingedækkernes Punktstriber kraftigere end hos
den foregaaende. Længde 5- 9 mm.

(^: Som den foregaaende.

Paa lettere Bund, udbredt, men temmelig sjælden;
paa Ærteblomstrede, f. Eks. Vikke, Krageklo og Gyvel.
Brede, Ørholm, Frederiksdal, Ryget Skov, Jægerspris,
Borup; Silkeborg, Klitmøller, Lindum, Hobro, Marselis-
borg Skov.

10. Liophloéus Germ.

Bagskinnebenenes Spids som hos foregaaende
Slægt; dog er det ombøjede Stykke smallere og
nøgent og dets Indérrand, men ikke dets Yderrand,
forsynet med en Række Børster. Følehornsfurerne
med Retning under Øjnene. Flyvevinger mangler
eller er ufuldkomment udviklede.

59

1. L. tessulåtus Muller (nubilus Fabr.). Sort;
Oversiden temmelig tæt beklædt med aflange, graa eller
brunlige Skæl. Vingedækkerne med Rækker af smaa
nøgne Pletter. Laarenes Tand yderst svag. Snuden noget
længere end bred. Pronotum meget bredere end langt,
uregelmæssigt punkteret. Vingedækkerne stribet punk-
terede. Længde 8 — 12 mm.

Udbredt, men temmelig sparsomt; paa lavere Planter.

11. Barynotus Germ.
Bagskinnebenenes Spids som hos den fore-
gaaende Slægt; dog er det ombøjede Stykke lidt
bredere (om end ikke helt saa bredt som hos
Cneorrhinus) og saavel dets Yderrand som dets
Inderrand forsynet med en Børsterække, medens
dets Flade er nøgen. Følehornsfurerne med Ret-
ning under Øjnene; disse temmelig flade. Pro-
notum med svagt antydet Midtfure. Vingedækkerne
beklædte med lyse, halvt opstaaende, bagtil noget
længere Haar. Flyvevinger mangler.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkernes 5. og 7. Stribemellemrum tem-
melig stærkt hvælvede, fortil forenende sig
med hinanden et godt Stykke bag Skuldrene
(Fig. 48 a). De afvekslende Stribemellemrum
børsteklædte 1, moerens. 60

Fig. 48. Den forreste Del af Vingedækkerne, set fra
Siden, hos a Barynotus moerens, b B. obscurus.

60

Vingedækkernes 5. og 7. Stribemellemrum i det
højeste svagt hvælvede, fortil først forenende
sig med hinanden lige bag Skuldrene (Fig. 48 b).

Alle Stribemellemrum børsteklædte 2.

2. Vingedækkerne bagtil kort tilspidsede, deres

Skuldre i det højeste retvinklede, deres Skæl ^

matte 2. obscurus. Kr>0

Vingedækkerne bagtil langt tilspidsede, deres
Skuldre spidsvinklet fremtrukne, deres Skæl
med Metalglans 3. squamosus.

1. B. moerens Fabr. Sort, Følehorn og Fødder
brune, Oversiden tæt beklædt med næsten runde, brun-
gule eller undertiden grønlige Skæl. Snuden længere end
bred, med tydelig Midtfure og paa hver Side af denne en
svagere Længdefure. Pronotum meget bredere end langt,
bagtil tydeligt tilsmalnet. Vingedækkerne brede, bagtil
meget kort tilspidsede, kun lidt længere end brede, deres
Skuldre stumpvinklede, rundede. Punktstriberne temmelig
kraftige, især de yderste. Længde 8 — 9 mm.

Paa gruset Lerbund, udbredt, men meget stedegen,
paa Mercurialis perennis (Bingelurt); ogsaa paa Nælder.
Amager, Ermelunden, Dyrehaven, Sydsjælland, Møen;
Lolland, Falster; Hammershus og Rø (Bornholm); Sten-
derup Strand, Horsens, Dalby Mølle syd for Kolding, Aar-
hus. Fra Marts til Juli.

2. B. obscurus Fabr. Sort, Følehorn Og Fødder
mørkebrune; Oversidens Skæl brunlige, uden Metalglans.
Snuden længere end bred, med tydelig Midtfure. Pro-
notum bredere end langt, bagtil tydeligt tilsmalnet. Vinge-
dækkerne tydeligt længere end brede; Stribernes Punktur
fin. Længde 9—10 mm.

Udbredt paa gruset Lerbund.

3. B. squamosus Germ. (Schonhérri Zett.). Sort,
Følehornene mørkebrune; Oversidens Skæl med tydelig
Metalglans. Følehornssvøben lidt kortere end hos den
foregaaende. Snuden længere end bred, med tydelig Midt-
fure. Pronotum lidt bredere end langt, bagtil næppe til-

61

smalnet. Vingedækkerne smallere end hos de foregaaende;

Stribernes Punktur fin. Længde 8 mm.

(J: Smallere. Skinnebenenes Endetorn lidt kraftigere.

Kun funden i det nordlige Jylland. Skagen, Nørre
Vosborg, Voer Gaard, Skørping, Lønstrup, Ullits. Juni,
August.

3. Underfam. Tanymecinae.

Denne Underfamilie kendes let fra de to fore-
gaaende ved, at Pronotums Forrand paa hver Side
bag Øjnene er forsynet med en Række lange, frem-
adrettede Haarbørster. Hos de 2 danske Slægter
er Vingedækkernes Skuldre tydeligt fremstaaende,
Laarene utandede, Kløerne frie og Bagskinne-
benenes Spids paa Ydersiden smalt ombøjet (paa
tilsvarende Maade som hos de 3 sidste Slægter i
den foregaaende Underfamilie).

Oversigt over Slægterne.

I. Følehornsskaftet omtrent saa langt som Svøben

(Fig.49b). Snuden c. saa lang som bred l.Tanymécus.

ei.

S

Fig. 49. Følehornsskaftet og den inderste Del
af Svøben hos a Chlorophanus, h Tanymecus.

62

Følehornsskaftet kun saa langt som de 3 første
Svøbeled (Fig. 49 a). Snuden tydelig længere
end bred 2. Chlorophanus.

1. Tanymécus Schonh.

Bagskinnebenenes Spidsudhuling fortsættes
fremefter paa Oversiden af Skinnebenet et langt
Stykke (over Vé af Skinnebenets Længde) i Form
af en tilsmalnet Rende, der paa Ydersiden er be-
grænset af en Række Børster. Pronotums Bag-
rand lige.

1. T. palliåtus Fabr. Sort, beklædt med graalige,
aflange, tildels haarformige Skæl. Følehornsfurerne afkor-
tede foran Øjnene. Pronotum c. saa langt som bredt.
Vingedækkerne temmelig parallelsidede, stribet punk-
terede, deres Spidser hver for sig stumpt tilspidsede,
men ikke fremtrukne. Længde 9—11 mm.

(^: Smallere, Forskinnebenene paa Indersiden stær-
kere krummede, 1. og 2. Bugled indtrykte i Midten, sidste
Bugled knebent dobbelt saa bredt som langt (hos $ næsten
3 Gange saa bredt som langt).

Paa høj, gruset Bund; stedegen og i det hele sjælden.
København, Vintersbølle Skov, Vejlø Bugt, Høje Møen;
Vester Ulslev, Bremervold; Bornholm; Kolding, Vejle,
Aarhus; i Sønderjylland ved Husum. Arten er oftest truf-
fen paa Tidsler, men angives ogsaa at leve paa Nælder
og paa glat Burre (Lappa officinalis). Juni, Juli.

2. Chlorophanus Germ.

Bagskinnebenenes Spids normal. For- og Mel-
lemskinnebenenes Spids paa Indersiden med en
Torn. Følehornsfurerne rettede mod Øjnene. Pro-
notums Bagrand tydeligt tvebugtet.

63

1. C. VI ri dis L. Sort. Beklædt med grønne eller
grønblaa, paa Siderne og Undersiden grøngule, aflange
Skæl og fine Haar. Snuden med tydelig, skarp Længde-
køl. Pronotum højst saa langt som bredt. Vingedækkerne
temmelig parallelsidede, fint stribet punkterede, deres
Spidser hver for sig noget tandformigt fremtrukne, stær-
kest hos (^. Længde 10
— 14 mm.

S: Prosternums For-
rand i Midten kraveformigt
fremstaaende.

$: Sidste Bugled bagtil
med Længdekøl. Mellem-
skinnebenenes Spidstorn
stærkt forlænget (Fig. 50).

Denne smukke Art er
er for adskillige Aar siden

fundet ved Slagelse, Herlufsholm og Maribo. I Sønder-
jylland ved Husum. Paa Tidsler; angives ogsaa at leve
paa Pil og Nælder. Juli.

Fig. 50. Meilemskinnebenets Spids
hos Chlorophanus viridis, a:(^,b: $.

4. Underfam. Cleoninae.

Følehornsfurerne bøjede skraat nedad, med
Retning under Øjnene; disse højere end brede.
Kløerne sammenvoksede ved Roden, Skinnebenenes
Spids paa Indersiden med Torn. Forhofterne be-
rørende hinanden, anbragte nærmere Forbrystets
Bagrand end Forrand. Laarene utandede. Føle-
hornssvøbens 7. Led er udvidet og danner en
Overgang til Køllen. Pygidium dækket.

Oversigt over Slægterne.

L Snuden tyk, kantet og kølet L Cleonus. &^

2. Snuden slankere, trind 2.

Vingedækkerne bagtil tilspidsede hver for sig.

64

Følehornsfurerne ikke forenede paa Under-
siden. Kroppen langstrakt 2. Lixus. (cH

Vingedækkernes Spidser afrundede i Fælles-
skab. Følehornsfurerne forenede med hinan-
den paa Undersiden. Kroppen bredere 3. Larinus. G^

1. Cleonus Schonh.

Snuden tyk, kantet og kølet, hos de danske
Arter højst dobbelt saa lang som bred. Følehor-
nene indleddede nær ved Snudens Spids. Kroppen
behaaret. Følehornenes 3.-7. Svøbeled tværbrede.

Hos c^ er Bugens Rod svagt indtrykket i
Midten.

Oversigt over Arterne.

1. 2. Led paa Bagfødderne meget længere end 3.

(Fig.51 a) 2.

2. Led paa Bagfødderne ikke længere end 3.
(Fig.Slb) 3.

Fig.51. Bagfod af a Cleo-
nus glaucus, b C. fasciatus.

2. Forbrystet paa hver Side foran Hofterne med

en tydelig Knude. Pronotum næppe bredere

end langt 2. nebulosus. (rS~

Forbrystet uden tydelige Knuder foran Hof-
terne. Pronotum tydeligt bredere end langt _

1. glaucus. G^

3. 2. Svøbeled meget længere end 1 3. fasciatus. (o G.

65

2. Svøbeled ikke længere end 1 4.

4. Pronotums Forrand med svage men tydelige

Øjelapper, d. v. s. fremtrukket paa hver Side
bag Øjnene (Fig. 17). Snuden med Længde-

midtfure i hele dens Længde 6. piger. G 7

Pronotums Forrand uden Øjelapper. Snuden
i det højeste fortil med Længdemidtfure 5.

5. 1. Svøbeled dobbelt saa langt som bredt. Snu-

den fortil uden Midtfure. Vingedækkerne
langs Sømmen til over Midten med store
blanke Knuder, uden tydelige Punktstriber. .

1 c u 1 -1 ., . 5. tigrinus. G7

1. Svøbeled ikke nær dobbelt saa langt som bredt.

Snuden fortil med Midtfure. Vingedækkerne

langs Sømmen fint kornede, med tydelige

Punktstriber 4. trisulcåtus. (qQ,

1. C. gi au cu s Fabr. Sort, hvidgraat behaaret, Pro-
notum og Vingedækkerne med nøgne Pletter, som paa de
sidste danner to Tværbaand, der fra Siderne løber skraat
ind mod Sømmen, men, forinden de naar denne, bøjes,
saaledes at de med Sømmen danner en omtrent ret Vin-
kel. 1. Svøbeled lidt længere end 2. Benene slanke. Snu-
den c. dobbelt saa lang som bred, med skarp, høj Længde-
køl. Øjnene mindst dobbelt saa høje som brede. Pronotum
med tydelige Øjelapper, i forreste Halvdel med Længde-
midtkøl, svagt knudret og groft punkteret. Vingedækkerne
stribet punkterede. Længde 12-13 mm.

Paa Sandbund, stedvis hyppig, stundom skarevis, især
1 Lyngheder. Oftest under Lyng, i hvis Rødder den vist-
nok yngler.

Meget sjældent er det bageste eller endog omtrent
begge de mørke Tværbaand forsvundne. Paa friske Styk-
ker er Behaaringen pletvis rødlig.

2. C. nebulosus L. Ligner den foregaaende stærkt.
Vingedækkernes skraa Tværbaand løber i en lige Linie
helt til Sømmen, med hvilken de derfor danner en
spids Vinkel. Øjnene er lidt smallere, og deres største
Bredde falder omtrent i Midten, medens den hos den
foregaaende falder tydeligt ovenover Midten. Kølen paa
Pronotums forreste Del strækker sig oftest, men ikke

Victor Hansen: Snudebiller. c

66

altid, længere tilbage, saa at den er c. ^h saa lang som

hele Pronotum. Dyret er i det hele lidt smallere. Længde

12—13 mm.

Langt sjældnere end den foregaaende, med hvilken
den stemmer overens i Levevis. Nykøbing Sj., Tisvilde;
ved Dronninglund Storskov, Lindum Skov, Møborg (Vest-
jylland), Skørping, Nørholm Skov. Maj, Juni, Juli, Sept.

3. C. f a s c i å t u s Miiller (ålbidus Fabr.) (Fig. 52). Sort,
Skaftets Rod brunlig. Beklædt med snehvide Haar, Pro-

notums Midte, Vingedækkernes Rod,
et Tværbaand lidt bag Midten og
en Plet foran Spidsen nøgne, sorte.
Snuden næppe P/2 Gang saa lang som
bred, med fin Midtkøl, der fortil deler
sig i 2. Øjnene ikke nær dobbelt saa
høje som brede. Pronotum lidt bre-
dere end langt, med uregelmæssige
flade Knuder og grove Punkter, kun
med ganske svage Øjelapper. Vinge-
dækkerne temmelig smalle, stribet
punkterede. Længde 7 — 11 mm.

Paa Sandbund, stundom flokke-
vis, men meget stedegen; udbredt i
=■'" " """^ alle vore Landsdele, især ved Stran-

den. Tisvilde, Helsingør, Solrød Strand, Amager; Born-
holm; Stenderup Strand, Silkeborg; Samsø. Yngler i
Gaasefod (Chenopodium) og Melde (Åtriplex), bl. a. ogsaa
i Runkelroer. Maj, Juni. — Paa friske Stykker er Behaa-
ringen gullig eller rødgul.

Fig. 52. Cleonus fas-
ciatus. X 3.

4. C. trisulcåtus Hbst. Sort, Skaftets Rod brun.
Beklædt med pletvis tættere, hvidgraa Behaaring. l.og2.
Svøbeled omtrent lige lange. Snuden næppe dobbelt saa
lang som bred, med en Midtkøl og paa hver Side af denne
en Længdefure; Midtkølen er fortil delt i 2 ved en kort
Midtfure. Øjnene c. dobbelt saa høje som brede. Pro-
notum lidt bredere end langt, meget fladt knudret. Vinge-
dækkerne stribet punkterede. Længde 9—12 mm.

67

Udbredt, men meget stedegen; vistnok paa forskellige
Kurvblomstrede f. Eks, Tidsel. Amager. Strandmøllen,
Ørholm Sandbjerg, Øbjerggaard, Møen; Falster, Lolland
Bornholm; Dronninglund Storskov, Pints Mølle, Horsens
Vejle, Koldmg. Maj, Juni, Aug. - Paa friske Stykker er
oenaarmgen rødgul eller svovlgul.

5. C. tigrinus Panz. (marmoråtus Fabr.). Sort, Skaf-
tets Rod brun; Behaaringen mere hvid og tæt end hos
den foregaaende. 1. Svøbeled meget længere end 2. Snu-
den næppe dobbelt saa lang som bred, med en Midtkøl
og paa hver Side af denne en Længdefure. Øjnene c.
dobbelt saa høje som brede. Pronotum omtrent saa langt
som bredt, med kraftige, blanke Knuder. Længde 10—
12 mm.

Fundet for mange Aar tilbage ved Brede og Sorø; i
Sønderjylland ved Halk Strand, Juli. Larven skal leve i
Bynke (Artemisia vulgaris) og Røllike (Achillea millefolii).

6. C. piger Scop. (sulcirostris L.). Sort, Skaftets
Rod brun; Behaaringen graahvid, Pronotums Midte og 2
skraa Pletter paa Vingedækkerne sorte, nøgne. 1. og 2.
Svøbeled omtrent lige lange. Snuden næppe dobbelt saa
lang som bred, med 4 Længdekøle, adskilte ved 3 Læng-
defurer. Øjnene over dobbelt saa høje som brede. Pro-
notum næsten saa langt som bredt, fladt knudret. Vinge-
dækkerne især fortil groft kornede. Punktstriberne utyde-
lige. Længde 11 — 13 mm.

Almindelig og udbredt; paa Tidsler og Burrer. — Paa
triske Stykker er Behaaringen rosenrød.

2. Lixtts Fabr.

Snuden slankere, trind. Kroppen langstrakt.
Vingedækkernes Spidser hver for sig tilspidsede.
Følehornsfurerne ikke forenede paa Undersiden.
Øjnene noget højere end brede.

5*

68

Oversigt over Arterne.

1. 2. Fodled meget længere end bredt. Øjnene

hvælvede 1. paraplécticus.

2. Fodled saa langt som bredt. Øjnene flade

2. fri di s.

1. L. paraplécticus L. (Fig. 53). Sort, Følehorne-
nes Skaft og Svøbe brunrøde. Beklædt med mørkegul, fin

Behaaring, der let afgnides. De
yderste Svøbeled c. saa lange som
brede. Følehornene indleddede
foran Midten af Snuden. Benene
slanke. Snuden c. saa lang som
Pronotum, hos $ ubetydeligt læn-
gere end hos ^, ganske svagt
krummet. Pronotum mindst saa
langt som bredt, Forranden uden
tydelige Øjelapper, dels med
større, flade, dels med yderst fine
Punkter. Vingedækkerne kun
ganske lidt bredere end Prono-
tum, stribet punkterede; Spidserne
lange, divergerende. Længde 11 —
12 mm.

cf: Følehornene indleddede
noget nærmere Snudens Spids.

Udbredt, men noget stedegen;
- ^^j Aaer og Damme. Yngler i

Mærke (Sium latifolium), Vand-Billebo (Phellandrium
aquaticum) og andre Skærmplanter. Maj, Juni, Sept.

Fig. 53. Lixus parapléc-
ticus. X 3.

2. L. iridis Oliv. (turbåtus Gyll., gemellåtus Gyll.).
Sort, Følehornenes Skaft brunt. Bredere og kraftigere
end den foregaaende. De yderste Svøbeled tværbrede.
Benene langt kraftigere, de enkelte Fodled kortere og
bredere. Snuden hos ^ næppe, hos 9 tydeligt længere end
Pronotum; dette lidt bredere end langt, med tydelige Øje-
lapper. Vingedækkerne tydeligt bredere end Pronotum,

69

Spidserne meget kortere end hos den foregaaende. Længde
16 — 22 mm.

(^: Som den foregaaende.

Sjælden og stedegen; ved Aaer og Damme. Yngler i
Vand-Billebo, Angelik (Angelica silvestris), Kørvel (Ån-
thriscus silvestris) og Brændeskærm (Cnidium venosum).
Dyrehaven, Ordrup Mose, Tryggerød Krat, Virum Mose,
Lyngby Mose, Rudersdal; Odense, Killerup; Sophiendal
ved Ry, Horsens. I Sønderjylland ved Eisbøl. Maj Aug

3. Larinus Germ.

Vingedækkernes Spidser rundede i Fællesskab.
Følehornsfurerne forenede med hinanden paa Un-
dersiden.

1. L. pi anus Fabr. Sort, Følehornsskaftets Rod
brun. Oversiden med pletvis tæt, grøngul Behaaring, der
let afgnides. Følehornene indleddede foran Midten af Snu-
den, denne c. saa lang som Pronotum, svagt krummet.
Pronotum bredere end langt, med svage Øjelapper. Vinge-
dækkerne stribet punkterede. Længde 5—7 mm.

(^: Snuden lidt kortere; Følehornene indleddede lidt
nærmere dens Spids.

Temmelig sjælden. Paa Tidsler. Vesterborg (Lolland);
Korup og Langesø (Fyen); Nørre Vosborg, Ry Sønder-
skov, Aarhus, paa en Eng ved Thorsager, Restrup Enge
ved Aalborg, Grejsdalen. I Sønderjylland ved Haderslev.
Juni, Juli, August.

5. Underfam. Curculioninae.

Følehornsfurerne, i hvert Fald fortil, og Føle-
hornenes Indledningssted anbragte paa Snudens
Sider, men tæt ved dens Overside, saaledes at
Furerne fortil er delvis synlige fra oven. Føle-
hornene med 6- eller 7-leddet Svøbe, indleddede

70

tæt ved Snudens Spids. Snuden kraftig. Skinne-
benenes Spids paa Ydersiden uden, paa Indersiden
ofte med en Torn. Kløerne frie (undtagen Tropi-
phorus) og utandede. Forhofterne berører hinanden.
Pygidium dækket.

Oversigt over Slægterne.

1. Kløerne sammenvoksede ved Roden 1. Tro pip h o rus. "7
Kløerne frie 2.

Fig. 54. Bagfod af
Gronops lunatus.

2. 3. Fodled ikke bredere end 2. (Fig. 54) 2. Gronops. ^j
3. Fodled bredere end 2 dd

3. Oversiden næsten nøgen. 1. Svøbeled saa langt

som 2. + 3. Lille, 2,5—3 mm 6. Liosoma.

Oversiden tydeligt behaaret eller skælklædt,
eller i modsat Fald 1. Svøbeled ikke nær saa
langt som 2. + 3. og Dyret stort (mindst
11 mm) 4.

'-\

Fig. 55. Forben af Hylobius abietis.

4. Skinnebenenes Spids paa Indersiden med en
kraftig Torn (Fig, 55). Forhofterne anbragte
nærmere ved Forbrystets Bagrand end ved
dets Forrand 5.

71

Skinnebenenes Spids paa Indersiden i det højeste
"^ed ganske svag Torn. Laarene utandede ... 7.
5. Øjnene højst ganske lidt højere end brede. Pro-
notum uden tydelige Øjelapper. Vingedæk-
kerne med tydelige Skuldre. Scutellum ikke
stort. Laar højst med ganske svag Tand. For-
brystets Forrand ikke stærkt udrandet 3. Lepyrus '711

Øjnene meget højere end brede; Pronotum med ^

tydelige Øjelapper (Fig. 18). Forbrystets For-
rand i Midten stærkt udrandet (Fig. 56) 6

Fig. 56. Undersiden af For-
brystet hos Hylobius abietis.

6. Scutellum stort. Vingedækkerne med tydelige

Skuldre, bag disse næppe udvidede, i hvert
' Fald fortil med tydelige Punktstriber 4. Hylobius ><-

Scutellum lille. Vingedækkerne bag Skuldrene ^

tydeligt udvidede, uden tydelige Punktstriber

n c A . r 5. Liparus. 'V9<:'

7. Snuden med en Længdefure. Pronotum med ^

tydelige Øjelapper. Forhofterne anbragte nær-
mere ved Forbrystets Bagrand end ved dets

Forrand Ålophus ~7 Iå

Snuden uden Længdefure. Pronotum uden tyde- ' ^

lige Øjelapper. Forhofterne anbragte omtrent
lige langt fra Forbrystets For- og Bagrand s'

8. Følehornssvøben 7-leddet 7. Phytonomus. ^0

Følehornssvøben 6-leddet 8. Limobius. ^q

1. Tropiphorus Schonh.

Øjnene kun svagt højere end brede og, naar
Dyret ses i Profil, adskilte mindst lige saa langt fra
Hovedets Overrand som fra dets Underrand. Kløerne

72

1
sammenvoksede ved Roden, Skinnebenenes Spids
paa Indersiden i det højeste med en meget svag
Torn. Laarene utandede. Følehornssvøbens 7. Led
danner ikke nogen Overgang til Køllen. Snuden
kort. Pronotum i det højeste med svage Øjelap-
per. Følehornsfurerne rettede mod Øjnene. 3. Fod-
led bredere end 2. Flyvevinger mangler.

Denne Slægt anbringes undertiden i Under-
familien Brachyderinae, men da den har Strube-
udsnittet tydeligt dobbelt, er den her stillet i
Underfamilien Curculioninae. De danske Arter
kan forøvrigt let kendes fra alle vore kortsnudede
Arter ved Pronotums Længdekøl i Forbindelse med
de sammenvoksede Kløer.

Der kendes herhjemme 2 Former, der tidligere (saa-
ledes af Thomson) opfattedes som (J og ^ af samme Art,
men som nu (saaledes af Reitter) betragtes som 2 for-
skellige Arter. Forholdet trænger vistnok til nærmere Be-
lysning og vilde let kunne klarlægges, naar Dyrene kunde
træffes i Parring.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkernes afvekslende Stribemellemrum

stærkere hvælvede 1. carinåtus.

Vingedækkernes afvekslende Stribemellemrum
ikke stærkere hvælvede 2. tomentosus. /_>'

1. T. carinåtus Miiller. Sort, Følehorn og Fødder
undertiden delvis brunlige. Oversiden beklædt med smaa,
pletvis metalfarvede Skæl; de afvekslende, hvælvede
Stribemellemrum med en Række korte Børster. Snuden
lidt over dobbelt saa lang som bred. Pronotum bredere
end langt med fin, gennemgaaende Længdemidtkøl. Vinge-
dækkerne korte og hvælvede, med tydelig Skuldervinkel;

73

Sømmen bagtil noget kølformigt hævet. Længde 5,5 —

6,5 mm.

Udbredt, men ikke helt almindelig; oftest paa Bingel-
urt (Mercurialis perennis).

2. T. tomentosus Marsh. Adskiller sig fra den
foregaaende foruden ved det i Oversigten nævnte Kende-
mærke ved, at Vingedækkernes Punktrækker er mere
utydelige og ingen af Stribemellemrummene beklædte
med synlige Børster. Endvidere er Pronotums Midtkøl
mindre tydelig. Længde 5,5—6,5 mm.

Udbredt, men næppe helt saa almindelig som den
foregaaende.

2. Gronops Schonh.

Skinnebenenes Spids paa Indersiden med svag
Torn. Laarene utandede. Følehornssvøbens 7. Led
dannende en Overgang til Køllen. Snuden kort,
kantet. Øjnene meget flade, højere end brede. For-
brystets Forrand dybt udrandet i Midten. Pro-
notum med stærke Øjelapper. Vingedækkernes
Skuldre fremstaaende. Flyvevinger tilstede.

1. G. lu nå tus Fabr. Sort, Følehornsskaftets Rod
rødlig. Oversiden beklædt med store, brede, taglagte,
brunsorte, paa Vingedækkerne dog pletvis hvide Skæl.
Vingedækkernes afvekslende, stærkere hvælvede Mellem-
rum med en Række næsten nedliggende Børster. Snuden
omtrent dobbelt saa lang som bred. Pronotum omtrent
saa langt som bredt, med 3, i Midten ofte noget afbrudte
Længdefurer. Vingedækkerne meget bredere end Pro-
notum, groft stribet punkterede. Længde 3,5 mm.

(^: Bugens Rod indtrykt i Midten.

Paa Sandbund, stedegen og i det hele sjælden. For-
tunens Indelukke, Holte, Brede, Lillerød, Jægerspris Nord-
skov, Sydsjælland, Møen; Aalbæk (i en Lade), Falster;

74

Bornholm; Ry, Lindum, Hobro, Lundby Bakker, Agdrup
Bakker. Maj, Aug., Sept. Ofte paa blomstrende Boghvede.

[Alophus Schonh.

Følehornsfurerne rettede mod Øjets Underkant
eller lidt under denne. Øjnene flade, højere end
brede. Følehornssvøben 7-leddet.

A. triguttåtus Fabr. Sort, Følehorn og Fødder
brune. Oversiden beklædt med aflange, brunlige Skæl.
Vingedækkernes Stribemellemrum med en Række næsten
nedliggende Haar. Vingedækkerne med en lys Plet fra
Skulderen rettet skraat tilbage henimod Sømmen og en
anden lys Tværplet bag Midten. Snuden lidt kortere end
Pronotum; dette lidt bredere end langt. Vingedækkerne
langstrakte, stribet punkterede. Længde 6—9 mm.

(J: 1. og 2. Bugled tydeligt indtrykt i Midten.

Fundet enkeltvis paa Hederne i Sønderjylland. Den
er i Tyskland funden paa Rødbede (Beta vulgaris).]

3. Lepyrus Germ.

Skinnebenene ved Spidsen ombøjede, det om-
bøjede Stykke paa Indersiden forlænget som en
lang, kraftig Torn. Forskinnebenenes Inderside i
det højeste svagt buet. Følehornenes 7. Svøbeled
danner en Overgang til Køllen, saa at Svøben ser
ud som 6-leddet. Følehornsfurerne rettede mod
Øjnenes Underkant.

Oversigt over Arterne.

1. Scutellum temmelig lille. Pronotum lidt bredere
end langt. Snuden længere end Pronotum . .

1. palustris. y^"

75

Scutellum meget lille. Pronotum meget bredere
end langt. Snuden c. saa lang som Pronotum

2. capucinus. ^O^'

1. L. pal u s tris Scop. (colon L.). Sort, Oversiden
beklædt med graahvide Haar. For- og Mellemlaar med
yderst svag, temmelig spids Tand. Snuden hos ^ lidt,
hos $ betydelig længere end Pronotum. Øjnene næsten
runde. Pronotum fortil jævnt tilsmalnet, fortil i Midten
med antydet Længdekøl. Vingedækkerne stribet punkte-
rede, omtrent i Midten hvert med et mørkt Punkt. Længde
9 — 12 mm.

^: 1. Bugled i Midten indtrykt. Sidste Bugled med
flad, rund Grube.

Meget sjælden. I Klitter, mest paa krybende Pil. Ska-
gen, Blokhus. Maj, Juni, Aug.

2. L. capucinus Schall, (binotatus Fabr.). Ligner
den foregaaende, men er meget bredere. Vingedækkerne
dels med graahvid, dels med brunlig Behaaring. For-
laarene med stump, Mellem- og Baglaarene næsten uden
Tand. Snuden næppe af forskellig Længde hos ^ og 9,
oftest med tydelig Længdekøl. Øjnene ganske lidt højere
end brede. Pronotum fortil mere pludseligt indsnævret.
Vingedækkerne kortere og bredere, deres Forrand tyde-
ligere udrandet. Længde 9—12 mm.

d": 1. Bugled i Midten indtrykt.

Paa Sand- og Grusbund; sjælden, men udbredt.
Lyngby, Skodsborg, Ordrup Mose, Roskilde, Øbjerggaard
(under Hasselløv); Maribo; Dronninglund Storskov, Ry,
Silkeborg. April, Maj, Juni. Arten siges at leve paa Pil.

4. Hylobius Schonh.
Adskiller sig fra den foregaaende Slægt ved,
at Forskinnebenenes Inderside er stærkt tvebugtet,
Øjnene meget højere end brede, Forbrystets For-
rand stærkt udrandet i Midten, Pronotum forsynet
med tydelige Øjelapper, og Scutellum stort.

76

Oversigt over Arterne.

1. Scutellum nøgent, blankt. Laarene næppe eller

yderst svagt tandede p i c e u s. '7 S

Scutellum behaaret, mat, Laarene tydeligt tan-
dede 2.

2. Bagbrystet paa hver Side langs Episternum med

et smalt, glat, upunkteret Længdeparti; Epi-
sternum langs Vingedækkets Rand ligeledes
med et smalt, glat, upunkteret Længdeparti.
Svøbens 7. Led i det højeste ganske lidt bre-
dere end langt, ikke dannende nogen tydelig
Overgang til Køllen (Fig. 57 b) 3. f å t u u s. y y

Fig. 57. Følehornssvøben hos a
Hylobius abietis, h H. fatuus.

Bagbrystets Sider punkterede næsten helt ud til
Episternum, dette punkteret næsten helt ud
til Vingedækkets Rand. Svøbens 7. Led meget
bredere end langt, meget bredere end 6. Led,
og dannende en tydelig Overgang til Køllen

(Fig. 57 a) 3.

3. Benene sorte. Vingedækkernes Punktstriber for-
til noget stærkere end bagtil. Pronotums
Punktur tildels sammenflydende til Længde-
rynker. Bugens Behaaring paa Siderne dan-
nende gule Pletter \. abietis.

Benene brune. Vingedækkernes Punktstriber
fortil meget stærkere end bagtil. Pronotums
Punktur næppe sammenflydende. Bugens Be-
haaring paa Siderne temmelig jævn.. 2. pinåstri. 7 7"

1. H. abietis L. (Fig. 58). Sort, Oversiden med gul
plettet Behaaring. 2. Svøbeled noget længere end bredt,
3.-6. tværbrede, 7. udvidet og sluttende sig saa nær til

77

Køllen, at Svøben ser ud som 6-leddet. Laarenes Tand

kraftig. Snuden lidt kortere

end Pronotum, punkteret.

Pronotum noget bredere end

langt. Scutellum c. saa langt

som bredt. Vingedækkernes

Punktstriber fortil kun noget

grovere end bagtil og højst

saa brede som Mellemrumene,

Striberne nærmest Sømmen

med c. 35 Punkter, det 12.

Punkt falder omkring Midten

af Vingedækkerne. Længde 10

— 13 mm.

c^: Sidste Bugled i Midten

med en Grube.

Almindelig og udbredt i
Naaleskove, paa Gran. Imago
gnaver Huller i Barken paa de

unge iTræer og hører til de Fig.58. Hylobius abietis.
skadeligste Naaletræsinsekter. X 3.

2. H. pinåstri Gyll. Denne Art er meget nær be-
slægtet med den foregaaende. Den er mindre, ikke helt
sort, men mørkt brun, og Laarenes Tand mindre kraftig.
Scutellum lidt bredere end langt. Hovedforskellen ligger
i Vingedækkernes Punktstriber, som hos denne Art er
langt kraftigere fortil og her tydeligt bredere end Mellem-
rummene, og af hvilke Striberne nærmest Sømmen har
c. 25 Punkter; det 8. Punkt falder omkring Midten. Længde
7—10 mm.

(^: Som den foregaaende.

Yderst sjælden. Et Eks. taget i Juni 1838 paa Fyr i
Bromme Plantage, et andet d. ^/e 1913 i Hornbæk Plantage.

3. H. fåtuus Rossi. Mørkebrun. Kendes fra de
foregaaende ved den langt slankere Følehornssvøbe, hvis
3.-6. Led er c. saa lange som brede. Pronotums Punk-

78

tur grovere og kraftigere. Scutellum lidt bredere end langt.

Vingedækkernes Punktstriber fortil meget kraftigere end

bagtil. Længde 9—11 mm.

^: Som de foregaaende.

Meget sjælden. Tisvilde Hegn og Bromme Plantage
paa Fyr, Nykøbing S., Øbjerggaard (mellem Græsrødder i
et udtørret Vandsted); Gaabense, Lindeskov og Ravnstrup
Eng ved Nykøbing F. (paa lave Planter), Christanssæde
Skov, Maribo Mose; paa Fyen ved Marienlund og Øster
Hæsinge.

[H. piceus De Geer (pinéti Fabr.) er fundet i Sver-
rig og Tyskland og kunde derfor maaske ogsaa findes
hos os. Den lever paa Naaletræer.]

5. Liparus Oliv. (Molytes Schonh).

Adskiller sig fra den foregaaende Slægt ved, at
Scutellum er lille, Vingedækkernes Skuldre ikke
trædende nær saa stærkt frem til Siden, Vinge-
dækkerne bag Skuldrene tydeligt udvidede og uden
tydelige Punktstriber.

Oversigt over Arterne.

. 1. 3.-6. Svøbeled tværbrede. Alle Laar med stærk

Tand. Pronotums Punktur simpel.. 1. coronåtus.
3.-6. Svøbeled næppe tværbrede. Pronotums
Punktur bestaaende dels af grovere, dels af

meget fine Punkter 2.

2. Laarene med svag Tand. Vingedækkerne meget
brede, med fortil noget fremtrædende Skuldre

og noget udrandet Rod g er manus. /

Laarene utandede. Vingedækkerne mere lang-
strakte, med rundede Skuldre og retliniet Rod

2. glabrirostris. "/ ^

1. L. coronåtus Goeze. Sort, enkelte Pletter paa
Vingedækkerne og Pronotum samt dettes Bagrand gult
behaarede. 2. Svøbeled c. kvadratisk, 7. sluttende sig
stærkt til Køllen, saa at Svøben ser ud som 6-leddet.

79

Snuden lidt kortere end Pronotum, punkteret, paa hver
Side med en mod Øjet rettet Længdefure oven over Føle-
hornsfuren. Pronotum bredere end langt, bagtil kun ganske
svagt tilsmalnet. Vingedækkerne med fortil lidt frem-
trædende Skuldre, yderst fladt rynkede. Længde 11—
13 mm.

^: 1. og 2. Bugled indtrykt i Midten. Sidste Bugled
med en Grube i Midten.

Stedegen og sjælden. Under Sten og ved Roden af
Skærmplanter. Yngler vistnok i Roden af Kørvel (Ån-
thriscus silvestris), Gulerod (Daucus carota) og Pastinak
(Pastinaca vulgaris).

2. L. glabrirostris Kiist. Adskiller sig fra den
foregaaende ved sin betydeligere Størrelse, ved at 2.
Svøbeled er meget længere end bredt, c. saa langt som
1., Pronotum paa hver Side behaaret til Roden, men iøv-
rigt uden Basalbehaaring, omtrent saa langt som bredt
og bagtil noget tilsmalnet, samt ved, at Vingedækkerne
er mere langstrakte og deres gule Pletter talrigere og an-
bragte i ganske flade Gruber. Længde 17—21 mm.

c^: Som den foregaaende.

Enkelte Stykker fundne for adskillige Aar siden ved
Roskilde. Angives at leve paa Følfod (Tussilago Farfara).

[L. germånus L. Nær beslægtet med L. glabri-
rostris, fra hvilken den adskiller sig foruden ved de i
Oversigten nævnte Kendemærker ved, at Pronotums Bag-
rand er gult behaaret og Snudens Længdefure ovenover
Følehornsfuren indskrænket til en Del grove Rynker,
samt ved sin ringere Størrelse. Længde 13—16 mm.

($: Som den foregaaende.

Funden i Sønderjylland: Angeln samt Huttenbjergene
ved Slesvig. Angives at leve paa Følfod (Tussilago Far-
fara). Juli. Sept.] ^

6. Liosoma Steph.
Forbrystets Forrand i Midten svagt udrandet.
Pronotum med svage Øjelapper. Forskinnebenenes

80

Spids paa Indersiden med tydelig Torn. Forhofterne
anbragte nærmere Forbrystets Bagrand end For-
rand. Øjnene næppe højere end brede. Følehorns-
furerne med Retning lidt under Øjnene.

1. L. defléxum Panz. (ovåtulum Clairv.). Sort, Føle-
hornenes Rod og Fødder brune, næsten nøgen, blank.
7. Svøbeled dannende en Overgang til Køllen. Laarene
med yderst fin, spids Tand. Pronotum noget bredere end
langt, spredt, groft punkteret. Vingedækkerne korte og
brede, groft stribet punkterede, Mellemrummene med en
Række fine Punkter. Længde 2,5 — 3 mm.

<J: 1. og 2. Bugled indtrykt i Midten.

Meget sjælden. København, Vesterbro, Rosenborg
Have, Dyrehaven nær Springforbi; Marienlund, Odense,
i Antal. Larven lever vistnok i Roden af forskellige Ra-
nunkler, bl. a. Ranunculus repens og Anemone nemorosa.
April, Maj.

7. Phytonomus Schonh.

Følehornssvøben 7-leddet. Forhofterne anbragte
omtrent lige langt fra Forbrystets For- og Bag-
rand. Øjnene højere end brede. Pronotum uden
tydelige Øjelapper.

Oversigt over Arterne.

1. Forskinnebenene med en stump Tand eller

stumpvinklet Udvidelse midt paa Indersiden

(Fig. 59) 6. ara tor. '

Forskinnebenene uden saadan Tand eller Ud- i q (^,-

videlse 2.

2. Baghofterne adskilte lige saa langt fra hinanden,

som en af dem er bred. Vingedækkerne brede;
Skællene ikke tvespidsede. Pronotum bredest

foran Midten 3.

Baghofterne ikke adskilte saa langt fra hinanden,
som en af dem er bred 4.

3. Snuden højst 1^/2 Gang saa lang som bred.

81

Vingedækkerne bag Skuldrene næppe ind-
snævrede, Striberne normale 1. punctåtus. ^^

Snuden mindst dobbelt saa lang som bred. Vinge-
dækkerne bag Skuldrene lidt indsnævrede,
Punktstriberne derfor her noget indad svungne

2. fasciculåtus. jLjL-Q^

4. Vingedækkernes Skæl ikke tvespidsede (Fig. 60,

1). Svøbens første Led højst lidt længere end
2. Pronotum med kun svagt rundede Sider. . . 5.
Vingedækkernes Skæl tvespidsede eller endog
spaltede helt til Roden (Fig. 60, 2 og 3) 7.

5. Pronotum noget bredere end langt, fortil meget

smallere end bagtil. Vingedækkerne over

Fig. 59. Forskinneben af
Phytonomus arator, ^ og $.

O

/

Fig. 60. Skæl af 1 : Phyto-
nomus arundinis, 2: Ph. pe-
destris, 3: Ph. nigrirostris.

Skuldrene kun lidt bredere end Pronotums
Rod, udvidede til bag Midten, okkergule,
oftest næsten uden Tegning. Vingedækkernes
1. Stribemellemrum pludselig tilsmalnet bagtil

3. arundinis. ^-5

Pronotum omtrent saa langt som bredt, fortil
kun lidt smallere end bagtil. Vingedækkerne
over Skuldrene meget bredere end Prono-
tums Rod 6.

6. Issen behaaret. Vingedækkernes 1. Stribemel-
lemrum pludselig tilsmalnet bagtil. Snuden
lidt krummet, kun ganske lidt bredere mod
Spidsen. Følehornsskaftet naar Øjnenes For- ^^

rand 4. adspérsus. ^-^

Issen skælklædt. Vingedækkernes 1. Stribe-
mellemrum ikke tilsmalnet bagtil. Snuden
næsten lige, tydeligt bredere mod Spidsen.
Skaftet naar ikke helt Øjnenes Forrand. 5. rumicis. ^G

Victor Hansen : Snudebiller.

6

82

7. Snuden længere end Pronotum, slank, langs
Midten blank, ubehaaret, tydelig krummet.
Pronotum meget bredere end langt, med stærkt
rundede Sider (Fig. 61 a). Skællene spaltede
til Roden (som Fig. 60, 3) 15. m él e s. ^/p

Fig. 61. Pronotum af a Phytonomus
meles, h Ph. plantaginis.

Snuden højst saa lang som Pronotum; dette kun
lidt bredere end langt, eller i modsat Fald
Skællene ikke spaltede til Roden 8.

8. 1. Svøbeled højst lidt længere end 2., eller i

modsat Fald Skællene ikke spaltede til Roden
(Fig. 60, 2) og Pronotum meget bredere end

langt, med stærkt rundede Sider 9.

1. Svøbeled meget længere end 2. Pronotum
højst lidt bredere end langt med jævnt rundede
Sider. Skællene spaltede helt til Roden (Fig.
60,3) 14.

9. Vingedækkerne hvert med en større mørk Plet

bagtil. 1. Svøbeled tydeligt længere end 2.
Panden mellem Øjnene kun lidt smallere end
Snuden. Pronotum meget bredere end langt,
med stærkt rundede Sider (Fig. 61 b). Vinge-
dækkerne med tydelige Børster. 12. plantågjinis.
Vingedækkerne uden større, mørk Plet bagtil.. |10.^^

??

Fig. 62. Hoved (set skraat fra Siden) af
a Phytonomus variabilis, h Ph. viciae.

83

10. Øjnene ikke dobbelt saa højt som lange (Fig. 62 b).
Vingedækkerne med yderst korte, næsten ned-

liggende Haar . . 11.

Øjnene mindst dobbelt saa høje som lange (Fig.
62 a). Snuden meget bredere end Panden mel-
lem Øjnene (Fig. 63 b) 12.

Fig. 63. Hoved (set fra oven) af
a Phytonomus elongatus, b Ph. pedestris.

11. Snuden slankere. Panden mellem Øjnene tyde-

lig smallere end Snuden. Skællene kun tve-
spidsede. Pronotum meget bredere end langt

Længde 4,5 — 5 mm 7. viciae.

Snuden kort og bred. Panden mellem Øjnene
kun lidt smallere end Snuden (Fig. 63 a). Skæl-
lene spaltede til Roden. Pronotum kun lidt
bredere end langt. Længde 5,5 — 7 mm.

8. elongatus.

12. Vingedækkerne med ganske korte, næsten ned-

liggende Haar 9. pedestris.

Vingedækkerne med temmelig lange, opstaaende
Børster 13.

13. Pronotum tydelig bredere end langt, bredest

bag Midten (Fig. 64a) 10. m urinus.

F7 .

XtT"

S-7

8:&'

Fig. 64. Pronotum af a Phytonomus
murinus, \> Ph. variabilis.

6*

84

Pronotum kun lidt bredere end langt, bredest

i Midten (Fig. 64b) II. variåbili s. ^g'

14. Vingedækkerne grønne eller brunlige, næsten
ensfarvede. 1. Svøbeled længere end 2. -{- 3.
Snuden svagt, men tydeligt krummet, dens
Punktur svagere, Midtlinien blank, men ikke
tydeligt afsat som Længdekøl... 13. nigrirostris. - -'j

Vingedækkerne hvert med en mørk Plet bagtil,
deres 3. Stribemellemrum som Regel nøgent
ved Roden. 1. Svøbeled højst saa langt som
2. + 3. Snuden næsten lige, ved Roden brat-
tere indsnævret, stærkere punkteret, Midtlinien
derved fremhævet som en smal, ophøjet
Længdekøl 14. trilineåtu-s. 9:j

1. Ph. punctåtus Fabr. Denne og den følgende
Art udmærker sig ved deres brede Form og korte Snude.
Brunlig eller sort, Vingedækkernes ulige Stribemellemrum
lidt stærkere hvælvede, lysere, med smaa, sorte Pletter.
Følehorn og Ben mørkt brunlige. 1. og 2. Svøbeled om-
trent lige lange. Snuden yderst svagt krummet. Øjnene
c. Pi2 Gang saa høje som lange. Panden imellem dem
tydelig smallere end Snuden. Pronotum bredere end
langt; Vingedækkerne med temmelig korte, halvtopstaaende
Børster. Længde 7—10 mm.

(J: Smallere. Forskinnebenene paa Indersiden mod
Spidsen stærkere krummede. Sidste Bugled bagtil i
Midten med en stor, flad Grube (hos $ med en ofte ud-
visket, kort Længdestreg).

Paa høj, tør Bund, udbredt men ikke almindelig. Paa
Ærteblomstrede, især Kløver og Vikke.

2. Ph. fasciculåtus Hbst. Ligner den foregaa-
ende en Del, men Tegningen er langt lysere og mere
spættet, især er Vingedækkerne hvert forsynet med en
stor, mere eller mindre tydelig, lys Sideplet. Endvidere
er Snuden lidt stærkere krummet, med antydet Længde-
midtfure, Følehornsskaftet forholdsvis lidt kortere, Panden
mellem Øjnene kun lidt smallere end Snuden, og Vinge-
dækkernes Søm i Reglen stærkere sort- og hvidspættet.
Længde 6 — 8 mm.

85

(J: Smallere. Forskinnebenene paa Indersiden mod
Spidsen stærkere krummede. 1. Bugled yderst svagt ned-
trykt i Midten (hos $ hvælvet).

Paa Hejrenæb {Erodium cicutarium) og Blød Storke-
næb {Geranium molle). Paa Sandbund, sjælden og sted-
egen. København, Tisvilde, Hornbæk, Køge, Vejlø Bugt;
Høje Møen; Faaborg, Langesø; Bornholm; Aarhus.

3. Ph. arundi nis Payk. Hos denne og de 2 følgende
Arter er Øjnene ikke helt dobbelt saa høje som lange,
Panden mellem dem kun lidt smallere end Snuden, og
Vingedækkernes Behaaring ganske kort og næsten ned-
liggende. Let kendelig ved den næsten ensfarvede, okker-
gule Tegning. Følehorn og Ben sorte. 1. og 2. Svøbeled
omtrent lige lange. Snuden næsten lige. Vingedækkerne
langstrakte, hos (J svagt, hos $ tydeligt udvidede til bag
Midten. Længde 6—8 mm.

(^: Forskinnebenene paa Indersiden mod Spidsen
stærkere krummede. Følehornene indleddede nærmere
Snudens Spids. Sidste Bugled svagt afstudset og dets
Bagrand paa hver Side svagt udbuet (hos $ er sidste Bug-
led jævnt rundet).

Paa Bredbladet Mærke {Sium latifolium), udbredt,
men noget stedegen. Ved Søer og Moser.

4. Ph. adspérsus Fabr. (pollux Fabr.). Brunlig eller
graalig. Vingedækkerne spættede med mørke Pletter.
Følehorn og Ben sorte, de første undertiden lysere mod
Roden. 1. og 2. Svøbeled omtrent lige lange. Længde
4—6,5 mm.

Hos var. altérnans Steph. er Vingedækkernes Stribe-
mellemrum afvekslende lysere og mørkere i hele deres
Udstrækning.

<^: Som den foregaaende.

Ved Søer og Moser, udbredt men sjælden. Larven
efter Schiødte paa Bladene af Blæresmelde (Silene inflata).
Af var. altérnans kendes kun 2 danske Stkr., det ene taget
ved Donse Mose, det andet i Thy.

86

5. Ph. rum i cis L. Ligner meget den foregaaende,
men adsiciller sig fra den foruden ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker, ved at Tegningen er lysere, og
Vingedækkerne bag Midten forsynede med et mere eller
mindre tvdeligt, lyst Tværbaand. Endvidere er 2. Svøbe-
led lidt kortere end 1.
og Pronotum finere punk-
teret. Længde 4 — 6 mm.
(^: Som den fore-
gaaende.

Almindelig paa

Skræppe (Rumex).

6. Ph. aråtor L.
(polygoni L.) (Fig. 65).
Brunlig eller graalig,
Vingedækkerne med ly-
sere og mørkere Længde-
striber, Sømmen i for-
reste Tredjedel hvid,
iøvrigt sort- og hvid-
spættet. Benene sorte,
ofte delvis lysere, Føle-
hornene brune, mørkere
mod Spidsen. 1. og 2.
Svøbeled omtrent lige

Fig. 65. Phytonomus arator. X 6. lange. Øjnene mindst

dobbelt saa høje som
lange. Panden mellem Øjnene tydelig smallere end Snuden.
Pronotum bredere end langt, med temmelig svagt rundede
Sider. Vingedækkerne med ganske korte, bagtil tydeligere,
halvt opstaaende Børster. Skællene spaltede dybt, dog
ikke helt til Roden. Længde 5 — 7 mm.

(^: Forskinnebenene i Midten paa Indersiden med en
stump Tand (hos $ med en stumpvinklet Udvidelse)
(Fig. 59).

Almindelig paa Ærteblomstrede og Pileurt {Polygonum).

87

7. Ph. vie i ae Gyll. Brunlig eller graalig, Vinge-
dækkernes ulige Stribemellemrum med en Række mere
eller mindre tydelige, sorte Pletter. Følehorn og Ben
sorte, Skaftets Rod oftest lysere. 1. Svøbeled c. P/2 Gang
saa langt 2. Snuden forholdsvis slank, svagt krummet,
Pronotums Sider stærkt rundede. Længde 4,5—5 mm.

c^: Sidste Bugled svagt afstudset og dets Bagrand
paa hver Side noget udbuet (hos $ er sidste Bugled jævnt
rundet).

Hidtil kun fundet i Marselisborg Skov ved Aarhus,
især paa et enkelt Sted ved Havskrænten mellem Silistria
og Ørnereden; paa Skovvikke {Vicia sylvatica).

8. Ph. elongåtus Payk. (mutåbilis Germ.). Brunlig
eller graalig. Vingedækkernes ulige Stribemellemrum med
mørke, ofte noget udviskede Pletter. Benene mørkebrune.
Følehornene rødlige, med sort Kølle. 1. og 2. Svøbeled
omtrent lige lange. Snuden næsten lige. Pronotums Sider
jævnt rundede. Vingedækkerne forholdsvis langstrakte,
især hos d'. Længde 5,5—7 mm.

^: Forskinnebenene paa Indersiden mod Spidsen
stærkere krummede. Sidste Bugleds Bagrand stærkt ud-
buet paa hver Side (hos $ rundet eller yderst svagt
udbuet).

Sjælden. Paa Skovsletter i Dyrehaven (bl. a. Fortu-
nens Indelukke), Damhusmosen, Fitmose, Kagsmose
Skarrit Sø, Lekkende; Christianssæde Skov, Bremersvold'
Faaborg, Langesø; Aarhus Mølleaa, Færgegaarden (Thy)'
Den angives at leve paa Arter af Vejbred (Plantago).

9. Ph. pedéstris Payk. (suspiciosus Hbst.). Brunlig
eller graalig. Vingedækkerne med sorte, ofte noget ud-
viskede Pletter. Benene sorte. Skinnebenene undertiden
noget lysere. Følehornene brunlige, mørkere mod Spidsen.
L og 2. Svøbeled omtrent lige lange. Snuden næsten
lige. Pronotum omtrent saa langt som bredt, med jævnt
rundede Sider. Vingedækkerne hos <^ forholdsvis slanke,
hos ? stærkere hvælvede og stærkere udvidede bag

88

Skuldrene. Skællene spaltede, men ikke ret dybt. Længde

4 — 7 mm.

(^: Forskinnebenene paa Indersiden mod Spidsen

stærkere krummede. Sidste Bugleds Bagrand paa hver

Side noget udbuet (hos $ jævnt rundet).

Almindelig paa Ærteblomstrede, f. Eks. Kællingetand
{Lotus) og Fladbælg (Lathyrus).

10. Ph. m urinus Fabr. Denne og den følgende Art
ligner hinanden yderst stærkt. Foruden ved de i Over-
sigten nævnte Kendemærker adskiller den sig fra den
følgende ved, at Følehornene er lidt slankere, idet Skaftet
er lidt længere, 1. Svøbeled tilsmalnet mod Roden i mere
rette Linier, 3.-5. Led mindst kvadratiske, 6. og 7. svagt
tværbrede og Køllen lidt slankere. Endvidere er Benene
som Regel mørkere og Snuden ganske lidt slankere og
længere. Længde 5,5—7 mm.

(^: Forskinnebenene paa Indersiden mod Spidsen
stærkere krummede. Sidste Bugled bagtil i Midten med
en ganske svag Grube, dets Bagrand paa hver Side ud-
buet (hos $ jævnt rundet).

Sjælden og enkeltvis. Kalvebod Strand, Tisvilde, Ar-
nager Fiskerleje. Paa Ærteblomstrede. Larven efter
Schiødte paa Bladene af Sneglebælg {Medicago sativa).

11. Ph. variåbilis Hbst. Brunlig eller graalig,
Vingedækkerne fortil med en aflang, mørk Længdeplet
langs Sømmen; Sømmen bagtil og de ulige Stribemellem-
rum med sorte, ofte noget udviskede Pletter. Benene
rødbrune, Laarene mørkere. Følehornene rødlige, mørkere
mod Spidsen. 1, og 2. Svøbeled omtrent lige lange.
Snuden næsten lige. Pronotum omtrent saa langt som
bredt eller lidt bredere end langt. Skællene spaltede, men
ikke helt til Roden. Svøbens 1. Led tilsmalnet mod Roden
i noget buede Linier, 3. — 5. yderst svagt tværbrede, 6. og
7. tydeligt tværbrede. Længde 4,5—5,5 mm.

89

d*: Som den foregaaende, sidste Bugled dog uden
synlig Midtgrube.

Almindelig paa Ærteblomstrede, især Kløver.

12. Ph. plantåginis De Geer. Lyst graa eller
okkergul, Vingedækkerne hvert med en stor, mørk Længde-
sideplet. Følehorn og Ben brunlige, de første mørkere
mod Spidsen, Skinnebenene lysere. 1. Svøbeled c. Vh
Gang saa langt som 2. Snuden ganske svagt krummet.
Vingedækkernes Skæl spaltede, men ikke helt til Roden.
Længde 4—5 mm.

(^: Forskinnebenene paa Indersiden mod Spidsen
stærkere krummede. Sidste Bugled med en stor Midt-
grube, og dets Bagrand paa hver Side udbuet (hos ?
næsten jævnt rundet).

Temmelig sjælden, men meget udbredt. Amager,
Nord- og Sydsjælland (Geels Skov); Møen; Vejle, Horsens,
Nørholm Skov, Hø Skov ved Aarhus, Marselisborg Skov,
Thorsager, Glatved, Aalestrup, Salling, Harboøre; i Søn-
derjylland ved Gram. Paa Ærteblomstrede saasom Kæl-
lingetand (Lotus), Rundbælg [Anthyllis) og Kløver.

13. Ph. nigrirostris Fabr. Grøn eller sjældent
brunlig, Vingedækkerne næsten ensfarvede, Ben og Føle-
horn lysere eller mørkere gulbrune, de sidste mørkere
mod Spidsen. Øjnene dobbelt saa høje som lange, Panden
mellem dem tydelig smallere end Snuden. Pronotum
lidt bredere end langt, med svagt rundede Sider. Vinge-
dækkerne med opstaaende Børster. Længde 3—4 mm.

cJ": Forskinnebenene paa Indersiden mod Spidsen

stærkere krummede. Sidste Bugleds Bagrand paa hver

Side svagt udbuet (hos $ jævnt rundet).

Almindelig paa Ærteblomstrede, især Kløver; den
brune Form mest paa Krageklo {Ononis).

14. Ph. trilineåtus Marsh. Ligner den foregaaende,
men adskilles let fra den allerede ved Farven, som er
lysere eller mørkere okkergul eller gulbrun, hos vel ved-

90

ligeholdte Eks. med svagt violet Skær. Fra den brunlige

Form af den foregaaende Art adskilles den let ved den

mørke Længdeplet paa Vingedækkerne. Snuden er ganske

lidt kortere end hos den foregaaende, og endvidere er

Vingedækkernes Børster ganske lidt kortere og Arten

gennemsnitlig lidt mindre. Længde 3—3,5 mm.

cf: Som den foregaaende.

Temmelig sjælden, men udbredt og som Regel i stort
Antal, hvor den træffes. Nord- og Sydsjælland (f. Eks.
Frederiksdal, Ganløse); Buderupholm, Hø Skov ved Aar-
hus, Marselisborg Skrænt, Silkeborg; Nexø. Paa Rund-
bælg (Anthyllis vulneraria); ogsaa paa Kællingetand (Lotus).

15. Ph. meles Fabr. Brunlig, temmelig ensfarvet.
Benene sorte, undertiden delvis lysere. Følehornene rød-
lige, mørkere mod Spidsen. 1. Svøbeled næsten dobbelt
saa langt som 2. Øjnene dobbelt saa høje som lange.
Panden mellem dem kun lidt smallere end Snuden. Vinge-
dækkerne med korte, bagtil tydeligere, halvt opstaaende
Børster. Længde 3,5—5 mm.

d- Som den foregaaende; sidste Bugled desuden med
en ganske svag Grube i Midten.

Udbredt, men ikke helt almindelig. Paa Ærteblom-
strede, især Kløverarter.

8. Limobius Schonh.

Adskiller sig fra den foregaaende Slægt ved,
at Følehornssvøben er 6-leddet.

I. L. bore ål i s Payk. (dissimilis Hbst). Sort eller
sortebrun, Følehorn og Ben rødlige. Køllen mørkere. Over-
siden beklædt med brunlige og sorte, svagt metalskinnende,
dybt spaltede Skæl, og opstaaende, ret lange Børster. 1.
Svøbeled c. dobbelt saa langt som 2. Pronotum meget
bredere end langt, med stærkt rundede Sider. Vinge-
dækkerne bredere end Pronotum, med fine Punktstriber.
Længde 2,5—3,5 mm.

91

d": Snuden lidt kortere og kraftigere, Følehornene

indleddede lidt nærmere ved dens Spids.

Paa Storkenæb-Arter (saasom Geranium sanguineum),
meget sjælden. Tibirke Bakker; Nellemose (Fyen); Ham-
meren (Bornholm); i Sønderjylland ved Husum.

6. Underfam. Calandrinae.

Følehornsfurerne anbragte paa Siden af Snuden,
som Regel ikke delvis synlige fra oven.

Oversigt over Slægtsgrupperne.

1. Skinnebenenes Spids paa Ydersiden med en
Torn (Fig. 66). Mellembrystets Epimerer ikke
synlige fra oven 1. Gruppe.

2.

3.

Fig. 66. Højre Forben af Pissedes pini.

Skinnebenenes Spids uden Torn paa Ydersiden
(ofte derimod med Torn paa Indersiden) .... 2.

Følehornssvøben 5-Ieddet 8. Gruppe.

Følehornssvøben 6- eller 7-leddet 3.

Bagbenene Springben, oftest med stærkt for-
tykkede Laar (Fig. 67) 7. Gruppe.

Fig. 67. Højre Bagben af Orchestes quercus.

Bagbenene ikke Springben

4. Forhofterne adskilte mindst lige saa langt fra
Forbrystets Bagrand som fra dets Forrand
(Fig. 68). Øjnene hvælvede. Pygidium dækket.
Forhofterne berørende hinanden. Mellem-

92

brystets Epimerer ikke synlige fra oven.

Snuden ikke tilspidset 5. Gruppe.

Forhofterne nærmede mere til Forbrystets Bag-
rand end til dets Forrand (Fig. 69). Øjnene
som Regel ret flade 5.

^'^c:v^

Fig. 68. Forbrystets Un-
derside hos Anthonomus
pedicularius.

Fig. 69. Forbrystets Under-
side hos Ceuthorrhynchus
geographicus.

6.

Pygidium dækket. Kløerne ikke tandede eller
fligede. Forhofterne berørende hinanden. Mel-
lembrystets Epimerer ikke synlige fra oven.

2. Gruppe.

Pygidium udækket (i modsat Fald er enten
Kløerne tandede eller fligede eller Forhofterne
adskilte fra hinanden) 6.

Mellembrystets Epimerer synlige fra oven (Fig.
70). Pygidium i hvert Fald delvis udækket {und-
tagen hos Limnobaris). Forhofterne oftest ad-
skilte fra hinanden 7.

Mellembrystets Epimerer ikke synlige fra oven
(undtagen undertiden hos Balaninus). For-

Fig. 70. Den forreste Del af

Ceuthorrhynchus pleurostigma.

a Mellembrystets Epimer.

93

hofterne berørende hinanden (undtagen hos

Acalyptus) 6. Gruppe.

Baghofterne naar ikke ud til Bagbrystets Epi-
sterner; Metasternum berører derfor 1. Bug-
led mellem dem (Fig. 71 til højre) 3. Gruppe.

Fig. 71. Undersiden af Limnobaris T-album (til
venstre) og Rhinoncus inconspectus (til højre).
a Metasternum, b Bagbrystets Epistern, c Baghoften.

Baghofterne naar helt ud til Bagbrystets Epi-
sterner; Metasternum berører derfor ikke 1.
Bugled mellem dem (Fig. 71 til venstre). 4. Gruppe.

/. Slægtsgruppe.

Skinnebenenes Spids paa Ydersiden med en
Endespore. Kløerne ikke sammenvoksede ved
Roden, simple (undtagen hos nogle Magdalis-Arter).
Følehornssvøben 7-leddet (hos Calandra og Tany-
sphyrus dog 6-leddet og hos Dryophthorus 4-leddet).
Forhofterne berørende hinanden eller adskilte fra
hinanden. Mellembrystets Epimerer ikke synlige
fra oven. Pygidium dækket (undtagen hos Mag-
dalis og Calandra).

94

Oversigt over Slægterne.

1. Pygidium udækket 2.

Pygidium dækket 3.

2. Forhofterne adskilte fra hinanden 9. C al ånd ra. 1(3

Forhofterne berørende hinanden 2. Mågdalis. Q j

3. Følehornssvøben 6-leddet. Kloleddet meget

kort (Fig. 72) 3. Tanysphyrus. f06

Pig. 72. Fod af Ta- Fig. 73. Fod af

nysphyrus lemnae. Anoplus plantaris.

Følehornssvøben 7- eller 4-leddet 4.

4. Kloleddet mangler (Fig. 73) 4. Anoplus. I Cl

Kloleddet tilstede 5.

5. Forbrystet med en dyb Fure mellem Forhofterne. 6.
Forbrystet uden Fure mellem Forhofterne 7.

6. Laarene tandede. Scutellum tydeligt

11. Cryptorrhynchus. / J{y^
Laarene utandede. Scutellum næppe synligt. _

12. Ae ål le s. f / i)

7. Laarene tandede. Forhofterne berørende hin-

anden 10. Trachodes. '// -/

Laarene utandede. Forhofterne adskilte fra hin-
anden 8.

8. Oversiden pletvis tæt behaaret. 3. Fodled to-

lappet, meget bredere end 2 1. Pi s s od es. "f 5

Oversiden nøgen eller fint behaaret. 3. Fodled
ikke tolappet, ikke eller lidt bredere end 2. . 9.

Fig. 74. Hoved af Cos-
sonus parallelepipedus.

95

9. Fødderne 5-Ieddede. Svøben 4-leddet

5. Dryophthorus.
Fødderne 4-leddede. Svøben 7-leddet 10.

10. Snuden mod Spidsen stærkt udvidet (Fig. 74).

Panden mellem Øjnene med en dyb Punkt-
grube 7. Cossonus. /O?

Snuden ikke stærkt udvidet mod Spidsen. Pan-
den mellem Øjnene uden dyb Punktgrube... 11.

11. Scutellum usynligt. Vingedækkerne elliptiske,

behaarede. 3. Fodled lidt bredere end 2. . . . .

6. Codiosoma.
Scutellum synligt. Vingedækkerne ikke ellip-
tiske, næppe behaarede 8. Rhyncolus. HO

1. Pissedes Germ.

Skinnebenenes Spids paa Ydersiden med en
kraftig Torn (Fig. 66). 7. Svøbeled dannende en
Overgang til Køllen. Øjnene lidt højere end brede.
— Larverne lever i Naaletræ og er ofte meget
skadelige.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkerne med eet Tværbaand, kun lidt

bag Midten. Pronotums Baghjørner rundede. ^

3. piniphilus. v7
Vingedækkerne med 2 Tværbaand, et foran og
et bag Midten 2.

2. Pronotums Baghjørner spidsvinklede, dets Bag-

rand tydelig tvebugtet (Fig. 75) 2. notåtus. ^(^

Pronotums Baghjørner i det højeste retvinklede. 3.

3. Pronotums Baghjørner fuldstændig afrundede.

Vingedækkernes afvekslende Stribemellemrum

Fig. 75. Pronotum
af Pissedes notatus.

96

4.

5.

stærkere hvælvede. Snuden og Fødderne sorte

harcyn iae. <^ y
Pronotums Baghjørner temmelig skarpe, omend

stumpvinklede 4.

Vingedækkernes bageste Tværbaand tvefarvet

(hvidt og gult) og temmelig bredt., validirostris. ^^J^
Vingedækkernes bageste Tværbaand ensfarvet fOO'^^

gult, temmelig smalt 5. iJ^ jé^

Snuden og Fødderne brunlige 1. pin i.

Snuden og Fødderne sorte Gyllenhåli.

1. P. pini L. (Fig. 76). Brun, Oversidens Skælklæd-
ning ensfarvet gul. Snuden svagt krummet, temmelig

kraftigt punkteret, hos
$ saa lang som Pro-
notum, hos $ næsten
saa lang som Hoved
-r Pronotum. Prono-
tum bredere end langt,
kraftigt, tildels sammen-
flydende punkteret, bag-
til lidt tilsmalnet, Bag-
hjørnerne derfor noget
stumpe, men temmelig
skarpe. Bagranden kun
svagt tvebugtet. Vinge-
dækkernes Striber groft
punkterede, det forreste
Tværbaand oftest opløst
i Pletter. Længde 7 —
9 mm.

d": Følehornene ind-
leddede foran Snudens
Midte (hos $ i Midten).

Paa Fyr og Gran,
udbredt i alle vore
Naaleskove, men noget
sparsomt.

Nær beslægtet med den fore-

gaaende, fra hvilken den adskilles ved, at Pronotums

Fig. 76. Pissodes pini. X 6.

2. P. notåtus Fabr.

97

Skælklædning er hvid og Vingedækkernes bageste Tvær-
baand tvefarvet, mod Sømmen hvidt, mod Siderne gult.
Fremdeles er Snuden hos cS knebent, hos 9 rigeligt saa
lang som Pronotum, dette bredest ved Roden, med noget
spidsvinklede Baghjørner og tydeligere tvebugtet Bagrand,
og Vingedækkernes Striber mindre groft punkterede.
Længde 5—7 mm.

(^ og $: som den foregaaende.

Paa Fyr, langt sjældnere end den foregaaende. Tis-
vilde Hegn, Rude Hegn, Bromme Plantage; Stildt Plan-
tage mellem Kolding og Esbjerg.

3. P. pinfphilus Hbst. (validirostris Schiødte).
Kendelig, foruden ved de i Oversigten nævnte Kende-
mærker, ved at Snuden saavel hos d som hos 9 knebent
er saa lang som Pronotum, ved at dette kun er svagt
bredere end langt, med runde, ikke sammenflydende Punk-
ter, ved at Vingedækkernes Striber er endnu finere punk-
terede end hos den foregaaende og den svage Bule, der
hos alle Arterne findes bagtil, her er hvidt skælklædt,
samt ved de sorte Fødder. Længde 4—5 mm.

Paa Fyr; hidtil kun fundet paa Tømmerpladser i
København.

[P. Gyllenhdli Gyll., validirostris Gyll. og harcyniae
Hbst er alle fundne saavel i Sverrig som i Tyskland og
kan derfor muligvis findes hos os, efterhaanden som Fyr-
ren udbreder sig herhjemme.]

2. Mdgdalis Germ. (Magdalfnus Schonh.).

Følehornssvøben 7-leddet. 3. Fodled bredere
end 2., tolappet. Kløerne frie, tandede eller utan-
dede. Skinnebenenes Spids paa Ydersiden med en
kraftig Torn. Laarene tandede eller utandede.
Oversiden næsten nøgen. Pronotums Baghjørner
under Skuldrene (kun synligt fra Siden) med et
skarpt vinkelformigt eller tandformigt udtrukket

Victor Hansen: Snudebiller. n

98

Parti. Vingedækkernes Spidser rundede hver for
sig. Pygidium udækket.

Flere af Slægtens Arter er meget vanskelige
at bestemme.

Oversigt over Arterne.

Oversiden rødbrun ru fa. I O t.

Oversiden sort eller blaalig 2.

Pronotum paa hver Side foran Midten knude-
formigt fremstaaende (Fig. 77 og 80). Forlaarene
kraftigt tandede. Kløerne tandede (Fig. 78).. 3.

Fig. 77. Pronotum
af Magdalis armigera.

Pronotum uden Knuder paa hver Side foran

Midten 4.

3. Pronotums Sider bag Knuderne rundede (Fig.
80). Vingedækkernes Stribemellemrum stærkt
hvælvede, højst saa brede som Striberne ...

1. carbonåria.

Fig. 78. Bagfod af
Magdalis carbonåria.

Pronotums Sider bag Knuderne næsten rette
(Fig. 77). Vingedækkernes Stribemellemrum
næsten flade, tydeligt bredere end Striberne

2. armi gera. f ^ !
4. Forlaarene med kraftig Tand. Kløerne simple. 5.
Forlaarene utandede eller med yderst svag Tand. 11.

(^

99

5. Øjnene stærkt hvælvede. Oversiden blaa. Bugen

tæt silkehaaret phiegmåtica. f O 4j.

Øjnene flade eller svagt hvælvede (i sidste Fald
Oversiden sort). Bugen sparsomt behaaret. . 6.

6. 1. og 2. Bugled overalt dybt og groft punkterede.

Oversiden sort 7^

1. og 2. Bugled paa Siderne utydeligt punkterede. 8.

7. Øjnene flade. Vingedækkernes Stribemellemrum

med kraftige Punkter og desuden groft ryn-
kede. Bagbrystets Epimerer langt tættere hvidt
behaarede end den øvrige Del af Undersiden.

^. 3. memnonia. /6'2-

øjnene svagt hvælvede. Vingedækkernes Stribe-
mellemrum med kraftige Punktstriber og des-
uden yderst fint ridsede. Bagbrystets Epi-
merer ikke paafald'ende tættere behaarede end

den øvrige Del af Undersiden 4. lineåris. J02--/0 9

5. Følehornene røde. Pronotum yderst fint punk- - '

teret. Oversiden sort med svag Metalglans, nitida. ij^

Følehornene i hvert Fald delvis mørke. Pro-
notum temmelig kraftigt punkteret. Oversiden

som Regel blaa 9,

9. Hovedet over Øjnene næppe punkteret. Panden
mellem Øjnene c. halvt saa bred som Snuden.
Pronotum mindst saa langt som bredt. 5. violåcea. 10 1

Hovedet over Øjnene tydeligt punkteret. Panden -^ _

mellem Øjnene mere end halvt saa bred som o O ^

Snuden 10.

10. Vingedækkernes Stribemellemrum med yderst

fine, bagfra indstukne Punkter frontal i s. I O ^'

Vingedækkernes Stribemellemrum med temme-
lig stærke Punkter 6. duplicåta. ■ .?

11. Kløerne tandede (som Fig. 78) 12.

Kløerne utandede 14*

12. Øjnene næsten dobbelt saa høje som brede.

Scutellum fortil nedfaldende. Følehornene

næsten helt sorte 7. cérasi. / O ^

Øjnene ikke dobbelt saa høje som brede. Scu-
tellum ikke nedfaldende fortil. Følehornene
delvis røde 13_

13. Vingedækkernes 6. og 7. Stribe forener sig bag-

til med 8.; 3. og 9. Stribemellemrum bagtil
hvælvede. Følehornene helt røde. 8. flavicorni s. /
Vingedækkernes 6. og 7. Stribe forener sig bagtil ^ ;

Ikke med 8.; 3. og 9. Stribemellemrum bag- '^ •"

til ikke hvælvede. Følehornene mod Spidsen

1/1 c T^'^^^ quercicola. '

14. Følehornene sorte, indleddede lige foran Øjnene. /

7*

100

Panden mellem Øjnene kun lidt smallere end

Snuden nitidipénnis. /<^^

Følehornene delvis lyse, indleddede et Stykke
fra Øjnene. Panden mellem Øjnene betyde-
ligt smallere end Snuden 15.

Fig. 79. Følehorn af Magdalis cerasi
d" (øverst) og M. barbicornis d" (nederst).

15. Snuden svagt krummet, hos d saa lang som,
hos 9 lidt længere end Hovedet. Køllen hos
d næsten dobbelt saa lang som Svøben (Fig. 79).

9. barbicornis. JO O
Snuden lige, hos d kortere end, hos 9 saa lang
som Snuden. Køllen hos begge Køn kortere
end Svøben 10. ruficornis. /Oé>

1. M. carbonåria L. (Fig. 80). Sort. Mellem- og
Baglaar med ganske svag Tand. Forskinnebenene i Midten
paa Indersiden vinkelformigt udvidede, herfra til Spidsen
fint takkede. Snuden hos d lidt kortere end Pronotum,
kun ganske svagt krummet, ovenpaa noget fladtrykt, mat,
temmelig tæt og kraftigt punkteret, bag Følehornenes Ind-
ledning med tydelig Indsnævring, hos 9 lidt længere end
Pronotum, temmelig stærkt krummet, trind, yderst spredt
punkteret. Øjnene noget højere end brede. Afstanden
mellem dem c. halvt saa stor som Snudens Bredde. Pro-
notum lidt bredere end langt, temmelig tæt og kraftigt
punkteret; det fremstaaende Parti fortil paa Siderne dannes
af flere smaa Knuder, Baghjørnerne stærkt fremstaaende.
Scutellum fortil lidt nedfaldende. Vingedækkernes Punkt-

101

striber kraftige, Mellemrummene fint tværrynkede. Længde
4—6 mm.

d*: Følehornene tykke, indleddede foran Snudens
Midte. Se endvidere ovf.

9: Følehornene slankere, indleddede omtrent i Snudens
Midte. Se endvidere ovf.

Udbredt, men stedegen og ikke almindelig. Den ned-
bankes af Birk og Fyr og
træffes ofte sværmende i Sol-
skin omkring Birkebrænde.
Juni, Juli.

2. M. armigera Geoffr.
(atérrima Fabr.). Sort. Mellem-
og Baglaar med yderst svag
Tand. Forskinnebenene i Mid-
ten paa Indersiden vinkelfor-
migt udvidede, men ikke tak-
kede mod Spidsen. Snuden
hos d" lidt kortere end Prono-
tum, noget krummet, ovenpaa
noget fladtrykt, mat, temmelig
tæt punkteret,bag Følehornenes
Indledning med tydelig Ind-
snævring, hos 9 c. saa lang som
Pronotum, stærkere krummet,
trind, spredt punkteret. Øjnene noget højere end brede.
Afstanden imellem dem c. halvt saa stor som Snudens
Bredde. Pronotum næppe bredere end langt, ikke helt
saa tæt og kraftigt punkteret som hos den foregaaende,
paa hver Side foran Midten med een enkelt Knude, Bag-
hjørnerne retvinklede, kun selve Spidsen lidt fremstaaende,
Scutellum fortil næppe nedfaldende. Længde 2,5—4,5 mm.

d": Følehornene indleddede lidt foran Snudens Midte.
Se endvidere ovf.

9: Følehornene lidt slankere, indleddede omtrent i
Snudens Midte. Se endvidere ovf.

Pig. 80.
Magdalis carbonaria d*. X V.

102

Paa Arter af Kræge {Prunus), maaske ogsaa paa Elm;
langt sjældnere end den foregaaende. Dyrehaven, Bose-
rup Krat; Horsens.

3. M. memnonia Gyll. Sort. Mellem- og Baglaar
med temmelig svag Tand. Snuden hos $ c. saa lang som
Pronotum, stærkt krummet, spredt men temmelig kraftigt
punkteret. Øjnene noget højere end brede. Pronotum
c. saa langt som bredt, tæt og temmelig kraftigt punkteret.
Scutellum fortil nedfaldende. Vingedækkerne med stærkt
fremtrukket Rod, bag Midten lidt udvidede, Stribemellem-
rummene noget uregelmæssigt og utydeligt begrænsede.
Mellemrummene mellem de enkelte Punkter i Striberne
strækker sig som en ophøjet Tværliste henover de til-
stødende Stribemellemrum. Vingedækkerne faar herved
et ejendommeligt groft tværrynket Udseende. Længde
5 — 9 mm.

d": Bugen langs Midten tæt, halvt opstaaende behaaret.

Et enkelt Stykke taget i Tisvilde Hegn, Juni. I Søn-
derjylland et enkelt Stykke ved Husum, Juli. Paa Fyr.

4. M. lineår i s Gyll. Sort, forholdsvis smal. For-
laarenes Tand ikke helt saa kraftig som hos den fore-
gaaende, Mellem- og Baglaar med fin Tand. Snuden hos
d knebent, hos 9 c. saa lang som Pronotum, stærkt krum-
met, spredt men temmelig kraftigt punkteret. Øjnene
ikke højere end brede, Pronotum mindst saa langt som
bredt. Punkturen temmelig tæt og kraftig. Scutellum for-
til nedfaldende. Vingedækkernes Rod mindre stærkt frem-
trukket. Længde 2,5—4 mm.

d": Snuden lidt kortere, bredere og lidt kraftigere

punkteret.

Kun fundet i Hornbæk Plantage, i Antal paa Fyr, Juli.
I Sønderjylland ved Fredsted og i Jels Skov.

5. M. violåcea L. Sort, Følehornenes Rod oftest
rød. Vingedækkerne cyanblaa. Snuden hos d" svagt krum-
met, yderst fint chagrineret og spredt punkteret, hos 9
lidt længere, stærkere krummet og ikke nær saa mat, fint

103

og skarpt punkteret. Pronotum temmelig tæt punkteret.
Vingedækkernes Striber kraftigt punkterede, Mellemrum-
mene med en Række fine Punkter, der ser ud, som om
de var indstukne bagfra, idet deres Forrand er hævet som
et lille, blankt Korn, medens deres Bagrand gaar jævnt
over i Mellemrummets Overflade („raspagtig Punktur").
8.— 10. Punktstribe bagtil stærkt fordybede, Mellemrum-
mene derfor her stærkt hvælvede, 6. og 7. Punktstribe
forsvinder bagtil i en grubeagtig Fordybning, der findes
ved 3. og 8. Stribes Forening og bag et knudeformigt,
noget glinsende Parti. Længde 3—6 mm.

d": Følehornene indleddede nærmere Snudens Spids
end hos 9 (hos begge Køn er de dog indleddede foran
Snudens Midte). Bugens Rod svagt indtrykt paa langs.

Et enkelt Eks. fra Sjælland findes i Zoologisk Museums
Samling. Paa Fyr.

6. M. duplicåta Germ. Meget nær beslægtet med
den foregaaende, fra hvilken den adskiller sig foruden
ved de i Oversigten nævnte Kendemærker, ved at Snuden
er lidt længere og hos begge Køn temmelig stærkt krum-
met. Følehornene som Regel uden lysere Rod, indleddede
hos cf yderst lidt, hos 9 lidt bag Snudens Midte, Prono-
tum bredere end langt og Vingedækkernes Stribemellem-
rum med langt kraftigere Punkter, der ikke helt saa
tydeligt tager sig ud som indstukne bagfra. Endvidere
er Vingedækkernes Forrand ikke saa stærkt opadbøjet og
mod Siderne mere rundet, 8. — 10. Punktstribe er bagtil
næppe saa stærkt fordybet og Mellemrummene her ikke
helt saa stærkt hvælvede, og den grubeagtige Fordybning
og Forhøjningen ved Vingedækkernes Spids er svagere
udprægede. Længde 3 — 5 mm.

d": Snuden lidt kortere og mattere end hos $. Bugens
Rod svagt indtrykt paa langs.

Paa Fyr, udbredt men stedegen og ikke almindelig.

Punkterne i Vingedækkernes Stribemellemrum danner
som Regel kun een Række. Undertiden er de dog paa

104

de afvekslende Mellemrum helt eller delvis ordnede i 2,
ofte noget uregelmæssige Rækker. Denne Form (Welsei
Schreiner?) er dog ikke skarpt adskilt fra Hovedformen,
idet der forekommer talrige Overgangsformer, og derfor
næppe nogen god Art.

[M. frontålis Gyll. Yderst nær beslægtet med du-

plicata, fra hvilken den kendes ved betydeligere Størrelse

og ved, at Punkterne i Vingedækkernes Stribemellemrum

er langt finere og tager sig tydeligere ud som indstukne

bagfra. Endvidere er Pronotums Baghjørner hos duplicata

fremtrædende som en Tværliste, der ses tydeligt, naar

Dyret betragtes fra Siden, medens denne Karakter mangler

hos frontalis. M. frontalis er udbredt over Størstedelen af

Europa paa Fyr og kunde derfor muligvis findes hos os. Det

samme gælder M. nitida Gyll. og phlegmåtica Hbst.,

der let kendes ved de i Oversigten nævnte Karakterer.]

7. M. cérasi L. Sort, Følehornene undertiden svagt
lysere mod Roden. Laarene, især Forlaarene, undertiden
med yderst svag Tand. Snuden mat, spredt punkteret,
hos d" lidt kortere end Pronotum, svagt krummet og bag
Følehornenes Indledning lidt indsnævret, hos 9 c. saa lang
som Pronotum, tydeligt krummet. Øjnene lidt smallere
hos 9 end hos d, Afstanden mellem dem hos d halvt saa
stor som Snudens Bredde, hos 9 lidt større. Pronotum
bredere end langt. Siderne temmelig stærkt rundede. Bag-
hjørnerne spidsvinklede, fremtrædende; Punkturen meget
tæt og temmelig kraftig. Vingedækkernes Stribemellem-
rum meget bredere end Striberne, fint kornede; Vinge-
dækkernes Forrand i Midten temmelig stærkt fremtrukket
og rundet. Længde 2,5 — 4 mm.

d*: Følehornene indleddede lidt foran Snudens Midte;
Køllen meget længere end Svøben (Fig. 79), langt behaaret.

9: Følehornene indleddede omtrent i Snudens Midte;

Køllen noget kortere end Svøben.

Paa Arter af Kræge [Prunus) og Eg, vidt udbredt men
meget stedegen. Hyppigst vistnok paa Lolland-Falster.
Svenstrup (Sjælland); Vejle.

105

8. M. flavicornis Gyll. Sort, Følehornene helt
rødgule. Laarene som Regel uden Antydning af Tand.
Snuden svagt krummet, hos d" kun lidt længere end Hove-
det og indsnævret bag Følehornenes Indledning, hos 9 noget
kortere end Pronotum og lidt blankere end hos d". Afstanden
imellem Øjnene hos d" meget, hos 9 kun lidt mindre end
Snudens Bredde. Pronotum kun lidt bredere end langt,
Siderne svagt rundede, Baghjørnerne spidsvinklede, frem-
trædende; Punkturen tæt og temmelig kraftig. Vinge-
dækkernes Forrand kun ganske svagt fremtrukket, Mellem-
rummene noget bredere end Striberne, fint tværrynkede.
Vingedækkerne forholdsvis smallere end hos den fore-
gaaende. Længde 2,5 — 3,5 mm.

d": Følehornene indleddede foran Snudens Midte (hos
9 omtrent i Midten). Skaftet noget kraftigere.
Paa Eg, udbredt men noget stedegen.

9. M. barbicornis Latr. Sort, Følehornene rødlige,
oftest med mørkere Kølle. Laarene utandede. Øjnene
kun lidt højere end brede, bredest og mest hvælvede hos
d- Afstanden mellem dem c. (d) eller rigeligt (9) halvt
saa stor som Snudens Bredde. Pronotum lidt bredere
end langt, bredest hos 9. Siderne svagt rundede, Bag-
hjørnerne omtrent retvinklede, næppe fremtrædende; Punk-
turen temmelig tæt. Scutellum fortil ikke nedfaldende.
Vingedækkernes Forrand næppe fremtrukket. Mellemrum-
mene noget bredere end Striberne, yderst fint, næsten
usynligt tværrynkede. Længde 3 — 4 mm.

d: Følehornskøllen næsten dobbelt saa lang som
Svøben (Fig. 79), langt behaaret; 7. Svøbeled omtrent saa
bredt som Køllen og lige saa langt behaaret. Snuden
mattere og tættere punkteret, bag Følehornenes Indledning
med Indsnævring.

9: Følehornskøllen lidt kortere end Svøben.

Paa Arter af Kræge (Prunus), sjælden og meget sted-
egen. Nord- og Sydsjælland; Falster, Lolland; Agdrup
Krat (paa Røn).

106

10. M. ruficornis L. (pruni L.). Sort, Følehornene
rødlige, oftest med mørkere Kølle, Laarene uden Tand.
Øjnene kun lidt højere end brede. Afstanden mellem dem
c. eller rigeligt halvt saa stor som Snudens Bredde. Pro-
notum omtrent saa langt som bredt, paa hver Side bag
Midten med en svag Knude. Siderne svagt rundede,
Baghjørnerne omtrent retvinklede, næppe fremtrædende;
Punkturen tæt. Scutellum fortil ikke nedfaldende. Vinge-
dækkernes Forrand næppe fremtrukket. Stribemellemrum-
mene noget bredere end Striberne, yderst fint, næsten
usynligt tværrynkede. Længde 2—3,5 mm.

d: Følehornene indleddede omtrent i Snudens Midte
(hos 9 bag Midten).

Vor almindeligste Art. Udbredt overalt, paa Arter af
Kræge {Prunus), Eg m. m.

Foruden ved de utandede Kløer adskiller denne Art
sig fra M. flavicornis ved, at Vingedækkerne er mere lang-
strakte og mindre matte, og ved at Følehornene næsten
altid er mørkere mod Spidsen.

[M. ru fa Germ. (paa Gran), q uerci cola Weise (paa

Eg) og nitidipénnis Boh. (paa Poppel {Populus nigra))

er udbredte over Størstedelen af Europa og kunde derfor

muligvis findes ogsaa hos os.]

3. Tanysph^rus Germ.

Laarene utandede. Skinnebenene ved Spidsen
paa Ydersiden med en kraftig Torn, paa Indersiden
lidt ovenfor Spidsen med en fin Torn. Scutellum
næppe synligt.

1. T. lémn ae Fabr. Sort, Følehorn, undtagen Køllen,
og Ben, undtagen Laar, rødbrune, 2 Længdebaand paa
Pronotum og forskellige Pletter paa Vingedækkerne hvid-
graat skælklædte. Snuden c. saa lang som Pronotum,
noget krummet. Pronotum bredere end langt. Vinge-
dækkerne korte, kraftigt punktstribede. Mellemrummene

107

med en Række halvt opstaaende, krumme Haar. Længde
1,5—1,8 mm.

Almindelig overalt paa Andemad (Lemna).

4. Anoplus Schonh.

Følehornssvøben 7-leddet. Laarene utandede.
Skinnebenene ved Spidsen paa Ydersiden med en
temmelig fin Torn. Kloleddet mangler. Forhofterne
berørende hinanden. Scutellum tydeligt.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkerne med yderst fin og spredt, graa-

lig, næppe synlig Behaaring 1. pi antåris.

Vingedækkerne, foruden den næppe synlige
Grundbehaaring, med en Række tydelige, hvide
Børster paa Stribemellemrummene.... 2. roboris.

1. A. plantåris Naezen. Sort, Følehornenes Rod
lysere. Snuden kun ganske svagt krummet. Pronotum
bredere end langt, kraftigt punkteret. Mellemrummene
mellem Punkterne glatte og blanke. Vingedækkerne med
kraftige Punktstriber. Længde 2 mm.

cf: Snuden lidt kortere end hos $.
Almindelig paa El og Birk.

2. A. roboris Suffr. Ligner den foregaaende yderst
stærkt, men adskiller sig fra den ved Vingedækkernes
hvide Børster, ved at Pronotum i Mellemrummene mellem
Punkterne er fint ridset (kun synligt ved stærk Forstørrelse)
og ved betydeligere Størrelse. Længde 2,5 mm.

c?: Som den foregaaende.
Almindelig paa El og Birk.

5. Dryophthorus Schonh.

Følehornssvøben 4-leddet. Fødderne korte, 5-
leddede, 3. og 4. Fodled ikke bredere end 1.

108

Skinnebenene paa Ydersiden med temmelig kraftig
Torn. Følehornene indleddede bag Midten af
Snuden; denne bred, tydeligt længere end Hovedet.
Øjnene flade.

1. D. corticålis Payk. (lyméxylon Fabr.). Sort,
Fødderne og de plumpe Følehorn brunlige. Snuden kun
ganske svagt krummet, over dobbelt saa lang som bred,
groft punkteret. Øjnene flade, over dobbelt saa høje som
brede. Pronotum groft punkteret, fortil stærkt indsnøret,
Forranden lidt opstaaende; Scutellum langt og smalt.
Vingedækkerne lidt bredere end Pronotum, groft punkt-
stribede, Stribemellemrummene ribbeformigt ophøjede og
fint graat behaarede. Længde 3 — 4 mm.

Meget sjælden. Kun fundet i Sorø Sønderskov, i An-
tal i en gammel Egestub. Juni. Skal ogsaa kunne findes
under Granbark.

6. Codiosoma Bedel (Phloeophagus Schonh.).

Skinnebenene paa Ydersiden med lang og kraftig
Torn. Følehornene indleddede bagMidten af Snuden;
denne meget længere end Hovedet. Øjnene flade,
højere end brede. Forhofternes Afstand fra hin-
anden temmelig lille. Oversiden fint og noget op-
staaende behaaret.

1. C. spad ix Hbst. (scuptum Schonh.). Brunlig eller
sort. 2. Svøbeled længere end bredt. Snuden tyk, yderst
svagt krummet, fint punkteret, Pronotum c. saa langt som
bredt, med noget rundede Sider, kraftigt punkteret. Vinge-
dækkerne lidt bredere end Pronotum, med noget rundede
Sider, kraftigt punktstribede. Mellemrummene med en
Række fine Punkter. Længde 3,5 mm.

c?: Snuden knebent dobbelt saa lang som bred (9:
mere end dobbelt saa lang som bred).

5 ^y

109

Udbredt over hele Landet, men sparsomt. Yngler i
gamle Stolper og Pæle af Fyr. April, Maj, Juni, August.

7. Cossonus Clairv.

3. Fodled ikke bredere end 1. Følehornene
indleddede foran Midten af Snuden. Øjnene flade,
næppe højere end brede. Kroppen nøgen.

Oversigt over Arterne.

1. Snuden omtrent dobbelt saa lang som Hove-
det. Vingedækkernes Stribemellemrum bre-
dere end Striberne 1. parallelepipedus.

Snuden ikke nær dobbelt saa lang som Hovedet.
Vingedækkernes Stribemellemrum saa brede
som Striberne 1 i n e å r i s. /O^, I Oj_

1. C. parallelepipedus Hbst. (ferrugineus Clairv.;
cylindricus Schiodte). Noget flad, blank, sort eller brun.
Snuden fint punkteret, det udvidede Stykke næppe over
halvt saa langt som det smalle Stykke. Pronotum rigeligt
saa langt som bredt, temmelig fint og spredt punkteret,
med yderst svagt antydet Længdekøl. Scutellum stort,
rundt. Vingedækkerne ikke bredere end Pronotum, punkt-
stribede, Mellemrummene med yderst fin Punktrække.
Længde 5—6 mm.

Meget sjælden. 1 Stk. i en gammel Kastaniestub ved
Randers; 1 Stk. i en Have i Randers; 1 Stk. under Bøge-
bark i Floes Skov ved Randers. Juni, Aug.

[C. lineår is Fabr. Adskiller sig fra den foregaaende
foruden ved de i Oversigten nævnte Kendemærker, ved
at Snudens udvidede Stykke er meget mere end halvt saa
langt som det smalle Stykke og Pronotums Punktur langt
kraftigere, især bagtil i 2 Længdefordybninger paa hver
Side, der fremhæver et glat Midtparti.

Fundet i Sønderjylland ved Husum.]

110

8. Rhyncolus Schonh.

Skinnebenenes Spids paa Ydersiden med en
kraftig Torn. Forhofternes Afstand fra hinanden
ikke nær saa stor som en af Hofternes Bredde.
Øjnene lidt højere end brede.

Oversigt over Arterne.

1. Snuden meget smallere end Hovedet, længere

end bred, længere end Hovedet (Fig. 81a)... 2.
Snuden kun lidt smallere end Hovedet, i det
højeste saa lang som bred, næppe længere
end Hovedet (Fig. 81 b) 4.

Hoved af a Rhyncolus
turbatus, b R. ater.

2.

Forlaarenes Underkant vinkelformigt udvidet
(Fig. 82). Følehornsskaftet kortere end Snu-
dens halve Bredde 3. truncorum.

Forlaarene simple. Følehornsskaftet næsten saa
langt som Snudens Bredde 3.

Fig. 82. Venstre Forben
af Rhyncolus truncorum.

Fig. 83. Følehorn af Rhyn-
colus lignarius (øverst) og
R. turbatus (nederst).

111

Pronotum bredest bag Midten, bagtil indsnøret.
1. Svøbeled længere end bredt, 2. næppe bre-
dere end langt (Fig. 83) 1. turbåtus.

Pronotum bredest omtrent i Midten, bagtil jævnt
tilsmalnet, men ikke indsnøret. 1. Svøbeled
næppe længere end bredt, 2. meget bredere
end langt (Fig. 83) 2. lignårius.

De yderste Stribemellemrum paa Vingedækkerne
kølformigt hævede 5. elongåtus. ^ ^^

Vingedækkernes Stribemellemrum ikke kølfor-
migt hævede 5.

Pronotum længere end bredt. Følehornsskaftet ^ ^

c. saa langt som Snudens halve Bredde .. 4. åter.

Pronotum c. saa langt som bredt. Følehorns-
skaftet ikke nær saa langt som Snudens halve
Bredde 6. porcåtus.

1. R. turbåtus Schonh. (lignårius Gyll.). Sort eller
brun. Følehornene indleddede bag Snudens Midte. Snu-
den fint punkteret. Følehornssvøben smallere end Køllen.
Fødderne smalle. Øjnene temmelig flade. Pronotum c.
saa langt som bredt, temmelig spredt og fint punkteret,
Siderne svagt rundede. Vingedækkerne over dobbelt saa
lange som brede, næppe bredere end Pronotum, temmelig
kraftigt punktstribede. Mellemrummene blanke, med yderst
fin Punktrække. Længde 4 mm.

d": Snuden næppe dobbelt saa lang som bred (hos 9

over dobbelt saa lang som bred); 1. Bugled i Midten med

en Grube.

I halvdøde Stammer og Stubbe af Løvtræer, især Bøg
og Valnød, sparsomt. Dyrehaven, Sælsølund, Frederiks-
værk; Silkeborg. April, Maj, Juli.

2. R. lignårius Marsh, (cylindrirostris Oliv.). Ligner
den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den, foruden
ved de i Oversigten nævnte Kendemærker ved, at Følehorns-
svøben kun er ganske lidt smallere end Køllen, Benene
kraftigere, især 1. — 3. Fodled meget bredere, og Øjnene
lidt mere hvælvede. Endvidere er Pronotums Sider stær-
kere rundede og dets Punktur lidt tættere og kraftigere.
Vingedækkerne ikke dobbelt saa lange som brede og

Y

112

Mellemrummenes Punktrække langt kraftigere. Længde

3 — 3,5 mm.

(^: Som den foregaaende.

I halvdøde Stammer og Stubbe af Løvtræer, især Bøg,
Poppel, Lind og Birk, temmelig sparsomt, men udbredt.
Juni, Juli.

3. R. truncorum Germ. Sort eller brun. Føle-
hornene indleddede lidt bag Snudens Midte. Snuden
næppe krummet, punkteret. Fødderne smalle, Pronotum
c. saa langt som bredt, kraftigt og spredt punkteret. Vinge-
dækkerne næppe dobbelt saa lange som brede, næppe
bredere end Pronotum, kraftigt punktstribede, Mellem-
rummene yderst svagt punkterede. Længde 3 mm.

^: Snuden næppe 1^/2 Gang saa lang som bred (hos

$ rigelig Vli Gang saa lang som bred).

I tørt Ved, især af Gran, meget sparsomt. Dyrehaven,
Sælsølund, Bognæs; Nykøbing F. April, Maj, Juni, Sept.

4. R. åter L. (chloropus Fabr.). Sort. Følehornene
indleddede foran Midten af Snuden; denne c. saa lang som
bred, temmelig kraftigt punkteret. Øjnene svagt hvælvede.
3. Fodled lidt bredere end de andre. Pronotum spredt
og temmelig kraftigt punkteret, med svagt rundede Sider.
Vingedækkerne c. dobbelt saa lange som brede, kraftigt
punktstribede. M-ellemrummene flade, med en Række fine
Punkter. Længde 4 mm.

cf: 1. Bugled i Midten med en Grube.

I halvdøde Stammer og Stubbe af Løv- og Naaletræer,
sparsomt, men meget udbredt. Maj.

5. R. elongåtus Gyll. Sort. Følehornene indleddede
foran Midten af Snuden, denne bredere end lang. Øjnene
temmelig stærkt hvælvede. 3. Fodled næppe bredere end
de andre. Pronotum c. saa langt som bredt, kraftigt punk-
teret. Vingedækkerne omtrent dobbelt saa lange som brede.
Mellemrummene med fin Punktrække, fra det 4. kølformigt
hævede, især 7. bagtil. Længde 4 — 5 mm.

113

c5': Som den foregaaende.

Meget sjælden. Et Par Stkr. fra Omegnen af Randers.
Paa københavnske Tømmerpladser (paa Fyr). I Sønder-
jylland ved Husum. Maj, Aug.

6. R. porcåtus Germ. Sort. Følehornene indled-
dede omtrent i Snudens Midte, Svøben smallere end hos
de 2 foregaaende. Fødderne smalle, 3. Led ikke bredere
end 1. og 2. Snuden lidt bredere end lang. Øjnene flade.
Pronotum spredt og groft punkteret. Vingedækkerne
næppe saa lange som brede, groft punktstribede. Mellem-
rummene med tydelig Punktrække. Længde 3—4 mm.

Et enkelt Stykke taget i Omegnen af Horsens.

9. Caldndra Clairv.

3. Fodled kun lidt bredere end 2., kun svagt
tolappet. Skinnebenene med Længdekøle og Punkt-
rækker, deres Spids paa Ydersiden med en kraftig,
paa Indersiden med en svagere Torn. Laarene
utandede. Følehornene med 6-leddet Svøbe, ind-
leddede ved Snudens Rod, Snuden paa Indlednings-
stedet udvidet. Snuden slank, rækkepunkteret. Pro-
notum stort, kun lidt kortere end Vingedækkerne.

Oversigt over Arterne.

1. Pronotum med temmelig spredt stillede, aflange
Punkter. Vingedækkernes Stribemellemrum
regelmæssige, omtrent saa brede som Striberne

1. granåria. / 'O
Pronotum med tæt stillede, omtrent runde
Punkter. Vingedækkernes Stribemellemrum
noget uregelmæssige, meget smallere end / ///

Striberne 2. oryzae. / /^

1. C. granåria L. Sort eller brun. Vingedækkerne
med spredte, korte Børster. Snuden lidt kortere end

Victor Hansen: Snudebiller. 8

114

Pronotum. Pronotum længere end bredt, med svagt run-
dede Sider. Vingedækkerne noget længere end tilsammen
brede, bredest over Skuldrene. Længde 3—4 mm.
(S: Snuden lidt kortere og tykkere end hos Q.

Kosmopolitisk i Kornmagasiner, ynglende i Korn, især
Malt og Hvede, ofte meget skadelig.

2. C. oryzae L. Sort, Vingedækkerne hvert med to
røde, ofte utydelige Pletter. Ligner iøvrigt den foregaaende,
men adskiller sig fra den, foruden ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker, ved sin ringere Størrelse. Længde
2,5 — 3 mm.

d": Som den foregaaende.

Som den foregaaende, ynglende i Ris og Majs, ofte
meget skadelig.

10. Trachodes Germ.

Følehornssvøben 7-leddet. Skinnebenene paa
Indersiden tvebugtede, i Midten vinkelformigt ud-
videde. Scutellum næppe synligt. Vingedækkerne
sammenvoksede.

1. T. hispidus L. Brun, Oversiden beklædt med
lysere og mørkere graalige Skæl samt med opstaaende,
brede Børster, hvilke sidste er anbragte i 2 Længderækker
paa Pronotum og i Rækker paa Vingedækkernes afveks-
lende Stribemellemrum. Følehornene indleddede bag Snu-
dens Midte. Snuden mindst saa lang som Pronotum,
noget krummet. Pronotum lidt bredere end langt, tæt og
kraftigt punkteret. Vingedækkerne kun lidt bredere end
Pronotum, temmelig korte, stribet punkterede. Længde
3 — 3,5 mm.

c?: Snuden lidt kortere end hos 9-

Paa Stubbe og halvdøde Stammer af Løvtræer, sted-
egen og i det hele sjælden. Sjælland, Møen; Lolland-
Falster, især i stort Antal paa gamle Risgærder ved Frej-
lev og Roden Skove.

115

11. Cryptorrhynchus Ulig.

Følehornssvøben 7-leddet. Laarene med 2 tem-
melig smaa, fra hinanden adskilte Tænder. Skinne-
benene noget flade, med skarpkantet Yderside.
Pronotum med Midtkøl.

I. C. låpathi L. Sort, Fødder og Følehorn noget
lysere. Oversiden beklædt med runde, dels sorte, dels
(paa Pronotums Sider, Vingedækkernes forreste Del og
Spids) hvidgule Skæl. Pronotums Forrand med 2, dets
Midte med en Tværrække af 3 og Vingedækkernes af-
vekslende Stribemellemrum med en Række Knipper af
opstaaende, sorte, tykke Børster. Snuden c. saa lang som
Pronotum, noget krummet. Pronotum bredere end langt,
tæt og groft punkteret. Vingedækkerne bredere end Pro-
notum, kraftigt punktstribede. Længde 5,5 — 9 mm.

cf: Følehornene indleddede foran (hos $ i) Midten

af Snuden.

Paa Pil, Poppel og El, udbredt men ikke helt almin-
delig. Larven lever i Stammerne og Grenene; undertiden
skadelig.

12. Åcdlles Schonh.

Følehornene med 7-leddet Svøbe, indleddede
bag Snudens Midte. Skinnebenene normale.

Oversigt over Arterne.

1, Skinnebenene krummede (Fig. 84a).... 1. camélus. //^
Skinnebenene rette (Fig. 84 b) 2.

2. Pronotum med tydelig Midtfure og paa hver

Side af denne med en Knude. Vingedækkernes
yderste Striber meget kraftige og stærkt punkt-
terede, Mellemrummene her stærkt hvælvede.
Vingedækkernes Siderand fortil nøgen. Pro-
notum bagtil næppe tilsmalnet. Pronotum og
Vingedækkerne uden tvdeligt opstaaende
Børster ' 2. roboris. /07m //

8*

116

Pronotum uden eller med svag Midtfure og uden
Knuder. Vingedækkernes yderste Striber svagt
punkterede, Mellemrummene her ikke stærkt
hvælvede. Vingedækkernes Siderand fortil
skælklædt. Pronotum bagtil tilsmalnet 3.

Fig. 84. Højre Forben af a Acalles camelus,
b A. turbatus.

3. Pronotum og Vingedækkerne med tydelige, op-

staaende Børster 3. turbatus. ^ o*

Pronotum og Vingedækkerne uden opstaaende illlJJS^

Børster 4. p t i n o i d e s. \/y

1. A. camélus Fabr. Sortebrun, Oversiden beklædt
y^ med graalige Skæl, Vingedækkerne med korte, opstaaende

Børster. Pronotum c. saa langt som bredt, fortil tydeligt,
bagtil svagt tilsmalnet, med svagt antydet Midtfure. Vinge-
dækkerne med kraftige, groft punkterede Striber, Mellem-
rummene temmelig smalle, stærkt hvælvede, de yderste
opløste i stærke Knuder. Længde 3 — 4 mm.

Af denne Art kendes kun et enkelt dansk Stk., som
er taget paa Bornholm.

2. A. roboris Curtis. Brunlig, Oversiden med sorte,
lidt opstaaende og graagule, nedliggende Skæl, de første
danner Knuder paa hver Side af Pronotums Midtfure og
fortil paa Vingedækkernes 3. og 5. Stribemellemrum. Pro-
notum lidt bredere end langt, Siderne i bageste Halvdel
næppe rundede. Vingedækkerne kun lidt bredere end
Pronotum, bredest i eller oftest bag Midten, med fortil
kun svagt rundede Sider og tydelige Punktstriber; Mellem-

117

rummene stærkt hvælvede, især de yderste. Længde

2,5 — 3,5 mm.

cj": Snuden lidt kortere end hos 9-

Paa Stubbe og halvdøde Stammer og især paa Ris-
gærder; sjælden. Kattinge Mølle ved Roskilde, Marien-
borg paa Møen; Lolland og Falster; Langeland; Stende-
rup Strand, paa Eg; i Sønderjylland ved Torning.

3. A. turbåtus Schonh. Brunlig, Oversiden med

sorte og graalige, nedliggende og opstaaende Skæl og op-

staaende, ret lange Børster. Pronotum mindst saa langt

som bredt, med noget rundede Sider. Vingedækkerne

noget bredere end Pronotum, bredest foran Midten, med

temmelig stærkt rundede Sider og tydelige Punktstriber,

Mellemrummene ikke stærkt hvælvede. Længde 2 — 3 mm.

Som den foregaaende, men mindre sjælden. Lyngby
Mose, Boserup; Lolland og Falster; Faaborg, Langesø;
Stenderup Strand, Skoven ved Skamlingsbanken; i Søn-
derjylland ved Halk.

4. A. ptinoides Marsh. Sortebrun, Oversiden med
sorte og graagule, nedliggende Skæl. Pronotum lidt bredere
end langt, med noget rundede Sider. Vingedækkerne be-
tydeligt bredere end Pronotum, bredest foran Midten, meget
korte, med stærkt rundede Sider og tydelige Punktstriber,
Mellemrummene noget hvælvede. Længde 1,5—2,5 mm.

Meget sjælden. Et Eks. taget paa Stammen af en
næsten udgaaet, gammel Gyvelbusk (Sarothamnus viilgaris)
ved Ry, et andet Eks. taget under Lyng ved Dronning-
lund, syd for Storskoven.

2. Slægtsgruppe.

Følehornssvøben 6- eller 7-leddet. Forhofterne
berørende hinanden, nærmede mere til Forbrystets
Bagrand end til dets Forrand. Øjnene temmelig flade.
Kløerne utandede. Pygidium dækket. Mellembry-
stets Epimerer ikke synlige fra oven.

118

Oversigt over Slægterne.

1. Kløerne sammenvoksede ved Roden. 5. Smicronyx. I oX^
Kløerne frie 2.

2. Laarene tandede 1. Dorytomus. //7

Laarene utandede 3.

3. Vingedækkerne med opstaaende Børster 4.

Vingedækkerne højst med fine, noget opstaaende

Haar 5.

4. Svøben 7-leddet. Vingedækkernes Skuldre frem-

staaende 6, Pseudostyphlu s. / od

Svøben 6-leddet. Vingedækkernes Skuldre run-_
dede. 7. Orth ochaetes. : ^

5. Svøben 7-leddet. 3. Fodled dybt tolappet 6.

Svøben 6-leddet (kun hos Bagous petro 7-leddet).

3. Fodled ikke eller kun noget tolappet 8.

6. Oversiden behaaret, uden runde Skæl .. 2. Notaris. /^<5
Oversiden i hvert Fald paa Siderne af Pronotum

beklædt med runde Skæl 7.

7. Skinnebenene paa Ydersiden omtrent rette (Fig.

85 a). Pronotum i Profil hvælvet. Vingedæk-
kerne næsten dobbelt saa brede som Pronotum.

4. G r y p 1 d i u s. I - '
Skinnebenene paa Ydersiden mod Spidsen tyde-
ligt krummede (Fig. 85 b). Pronotum i Profil
ikke hvælvet. Vingedækkerne kun lidt bredere . ^^

end Pronotum 3. Erirrhinus. ^^U

Fig. 85. Forben af a Gry-
pidius, b Erirrhinus.

8. Forbrystet med svagt udrandet Forrand og uden

Snudefure foran Forhofterne (Fig. 86 b)

10. Hydronomus. f^^-
Forbrystet med stærkt udrandet Forrand og med
tydelig Snudefure foran Forhofterne (Fig. 86 a) 9.

119

a

Fig. 86. Forbrystets Underside hos a Ba-
gous glabrirostris, h Hydronomus alismatis.

9. Vingedækkernes Spidser bagtil trukne ud i en

lang, spids Torn. Snuden tynd. 2. Svøbeled ^

over dobbelt saa lang som 1 8. Di crånthus. /' ^y^

Vingedækkernes Spidser normale. Snuden oftest
kraftig. 2. Svøbeled ikke dobbelt saa langt
som 1 9. B a g 6 u s. '}

1. Dor^tomus Steph.

Følehornssvøben 7-leddet. Kløerne frie, utan-
dede. 3. Fodled tolappet. Skinnebenenes Spids
paa Indersiden med en Torn. Laarene tandede.

Tildels en vanskelig Slægt.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkerne røde, oftest med sort Længde-

plet langs Sømmen, næsten ubehaarede. Be- / o >

nene helt sorte 13. dorsålis. /^7

Vingedækkerne lysere eller mørkere brune eller
sortebrune, Benene aldrig helt sorte 2.

2. Vingedækkerne bagtil med korte, opstaaende / o o

Haar 4. hirti pénnis. / ^2^3

Vingedækkerne uden opstaaende Haar 3.

3. Dyret lysere eller mørkere ensfarvet brunt, kun

yderst svagt behaaret. Snuden slank og blank.

Panden indtrykt, mellem Øjnene kun ganske / i 7

lidt smallere end Snuden 3. tortrix. /"S^«^

Vingedækkerne tydeligt, i Reglen spættet be-
haarede 4.

4. Pronotum c. saa langt som bredt. Vingedæk-

kerne kun yderst lidt bredere end Pronotum.

11. salicinus. /-2_G

120

Pronotum bredere end langt 5.

5. Vingedækkerne over Skuldrene næppe bredere

end Pronotums bredeste Sted. Pronotum meget
bredere end langt, med stærkt rundede Sider.
Snuden slank og blank; Panden indtrykt, mel-
lem Øjnene kun ganske lidt smallere end ^

Snuden ... 2. t r é m u 1 a e. J d JL^

Vingedækkerne over Skuldrene tydeligt bredere
end Pronotums bredeste Sted 6.

6. Panden mellem Øjnene kun ganske lidt smallere

end Snuden. Forføddernes 1. Led hos d"
stærkt forlænget, saa langt som de 3 andre
tilsammen, hos $ c. dobbelt saa langt som
bredt (Fig. 87). Følehornene hos $ kun ind-
leddede yderst lidt foran Midten af Snuden,

Fig. 87. Forben af Doryto-
mus longimanus, a: $, h\ <^.

denne slank, blank, stærkt krummet; Panden

indtrykt 1. longimanus. /<» «6

Panden mellem Øjnene tydeligt smallere end
Snuden. Føddernes 1. Led højst P/-.> Gang
saa langt som bredt. Følehornene indleddede
foran Midten af Snuden (undtagen hos melan-
ophthalmus $) 7.

7. Forbrystets Forrand simpel eller yderst svagt

udrandet i Midten (Fig. 88 b) 8.

Forbrystets Forrand med et skarpt Indsnit i
Midten (Fig. 88 a) 12.

8. Mindre, 2—3 mm. Vingedækkernes 5. Stribe-

mellemrum bagtil næppe knudeformigt. 9. s all c i s. J J^ 5 ^
Større, 3—5,5 mm. Vingedækkernes 5. Stribe- ^ j G
mellemrum bagtil med lystbehaaret Knude . . 9. ~

9. Snuden højst ganske lidt længere end Pronotum,

uden Længdekøle. Forbrystets Forrand med

en Række fremstaaende Haar . . 5. vali dirostri s. v V<

121

Snuden tydeligt længere end Pronotum, med
mere eller mindre tydelige Længdekøle. For-
brystets Forrand uden nogen ekstra Behaaring 10.

10. 2. Fodled bredere end langt. 3.-7. Svøbeled

bredere end lange. Snuden lidt kortere og

kraftigere, stærkere behaaret. Vingedækkerne / n U f ¥^

næppe udvidede bag Skuldrene 6. affinis. /-^/V^

2. Fodled c. saa langt som bredt, 3.-5. Svøbe-
led ligesaa. Snuden svagere behaaret. ..... 11.

11. 1. Svøbeled rigeligt 3 Gange saa langt som bredt,

2. næppe dobbelt saa langt som bredt, ikke

saa langt som 3. -f 4 7. taeniåtus. /2 S / -^^

Pig. 88. Forbrystets Underside hos
a Dorytomus rufulus, b D. taeniåtus.

1. Svøbeled rigeligt 4 Gange saa langt som bredt,
2. over dobbelt saa langt som bredt, omtrent
saa langt som 3. -i- 4. Følehornene indleddede
forholdsvis lidt længere fra Snudens Spids . .

8. D e j ea n i. / -2- 5

12. Mindre, 2—3 mm. Snuden uden Længdekøle. , ^ ^

Panden i Profil uden Indtryk 10. maj ål i s. — « ^^

Større, 3—4 mm. Snuden med Længdekøle. Pan-
den i Profil med svagt Indtryk 13.

13. 2. Svøbeled lidt længere end bredt. Snuden fra

Roden til Følehornenes Indledning omtrent ret, ^

derfra til Spidsen lidt krummet 12. rufulus. 1 2^^

2. Svøbeled mindst dobbelt saa langt som bredt.
Snuden noget krummet i hele dens Længde.

melanophthalmus.

122

1. D. longimånus Forst. Sortebrun, Snuden sort,
Laar og Skinnebenenes inderste Halvdel oftest sorte.
Sjældent er hele Dyret lyst brunligt eller brungult. Føle-
hornene slankere end hos nogen af vore andre Arter.
Benene slanke, Forbenene hos r? stærkt forlængede.
Snuden omtrent saa lang som den halve Krop, ubetyde-
ligt længere hos (^ end hos $. Pronotum meget bredere
end langt, med stærkt rundede Sider. Forbrystets For-
rand simpel, forsynet med en Række fremstaaende Haar.
Længde 5—9 mm.

d: Følehornene indleddede langt (hos 2 kun yderst

lidt) foran Snudens Midte. Se endvidere ovf.

Paa Poppel bl. a. Kanadisk Poppel {Populus monili-
fera), stundom skarevis, men stedegen og mest i vore
sydlige Egne.

2. D. trémulae Payk. Sortebrun, med lysere, spættet
Haarklædning, Snuden sort. Følehornene brunlige, ofte
mørkere mod Spidsen, Benene brunlige, ofte delvis sorte.
Følehornene slanke. Benene kraftige, med brede Fødder.
Snuden temmelig stærkt krummet, længere end Hoved
-h Pronotum, omtrent lige lang hos (^ og $. Forbrystets
Forrand som hos den foregaaende. Længde 4—6 mm.

c^: Forskinnebenene paa Indersiden lidt over Midten

med en tydelig, stumpvinklet Udvidelse. Følehornene

indleddede noget (hos $ kun lidt) foran Snudens Midte.

Paa Bævreasp {Populus tremula) og Sølvpoppel {Po-
pulus alba), stedegen og temmelig sjælden. Amager, Nord-
sjælland (f. Eks. Aagesholm ved Furesøen); Odense; Vejle,
Aarhus, Ry, Hinnerup.

3. D. tortrix L. (Fig. 89). Lysere eller mørkere
brun, Behaaringen meget fin og tynd, kun saa svagt plet-
vis, at det næppe kan ses med det blotte Øje. Følehornene
slanke. Fødderne brede, men dog ikke helt saa brede som
hos den foregaaende. Snuden noget krummet, længere end
Hoved -L Pronotum. Pronotum meget bredere end langt,

123

X

med stærkt rundede Sider. Vingedækkerne over Skul-
drene tydeligt bredere end Pronotum. Forbrystets Forrand
som hos den foregaaende.
Længde 4,5 — 5,5 mm.

(^: Følehornene indleddede "^^
nærmere ved Snudens Spids.

Paa Bævreasp, udbredt
og temmelig almindelig.

4. D. hirtipénnis Be-
del (taeniåtus Thoms.). Brun-
lig, med spættet Haarklæd-
ning, Snuden mørk. Snuden
svagt krummet, uregelmæs-
sigt længderynket. Panden
mellem Øjnene noget smal-
lere end Snuden. Pronotum
bredere end langt, bredest
foran Midten. Vingedækkerne
over Skuldrene noget bredere
end Pronotum. Forbrystets

Forrand som hos den foregaaende. Længde 2,5— 3,5 mm.

(^: Snuden næppe (hos $ rigeligt) saa lang som Hoved

-|- Pronotum. Følehornene indleddede nærmere Snudens

Spids.

Selskabelig paa Pilearter, sjælden og noget stedegen.
Sjælland, Møen; Nykøbing F., Stranden ved Guldborgsund;
Søborg og Fruens Bøge (Fyen); Jylland; i Sønderjylland
ved Aabenraa og Bøgehoved.

5. D. validirostris Gyll. Sortebrun, Følehorn og
Ben rødbrune, ofte delvis mørkere. Snuden sort. 2. Svøbe-
led meget over halvt saa langt som 1. Snuden mat, groft
punkteret, kortere end hos nogen anden af vore Arter,
yderst svagt krummet mod .Spidsen. Pronotum meget
bredere end langt, bredest foran Midten. Vingedækkerne
langstrakte, næppe udvidede bag Skuldrene, deres Haar
forholdsvis brede. Længde 4—5 mm.

Dorytomus tortrix.

?. X 7.

124

^: Snuden næppe (hos $ rigeligt) saa lang som Pro-

notum. Følehornene indleddede nærmere ved Snudens

Spids.

Meget sjælden. Sorø, Charlottenlund under Træbark,
Store Svanemosegaards Have ved København paa Ahorn
(Acer pseudoplatanus).

6. D. affinis Payk. Brunlig, med spættet Tegning,
Skinnebenenes inderste Halvdel og (helt eller delvis)
Snuden sorte. Følehornene, især Skaftet, forholdsvis kortere
end hos de 2 følgende, 1. Svøbeled c. 2^2 Gang saa langt
som bredt, 2. kun lidt længere end bredt, c. halvt saa
langt som 1. og tydeligt kortere end 3. + 4., 3.-7. tværbrede,
de 2 sidste stærkt. 1. Fodled forholdsvis kortere end hos
de 2 følgende og stærkere udvidet mod Spidsen. Snuden
ganske svagt krummet. Pronotum meget bredere end
langt, fortil stærkt, bagtil næppe tilsmalnet, Siderne mindre
stærkt rundede end hos de 2 følgende, Baghjørnerne
næsten rette. Vingedækkernes Haar lidt bredere end hos
de 2 følgende, med flere hvide istænkede. Længde 4—
4,5 mm.

c?: Snuden knapt (hos $ rigeligt) saa langt som Hoved

+ Pronotum. Følehornene indleddede saa langt (hos $

c. P/4 Gang saa langt) fra Spidsen af Snuden, som denne

er bred.

Paa Poppelarter, udbredt, men temmelig sjælden.
Nordsjælland (f. Eks. Bøllemosen), Lolland, Fyn, Jylland.

7. D. taeniåtus Fabr. (costirostris Schiødte). Brun-
lig, med spættet Tegning, Snuden (helt eller delvis) og
Følehornskøllen sorte. 2. Svøbeled c. halvt saa langt som
1., 3. — 5. omtrent kvadratiske, 6. og 7. yderst svagt tvær-
brede. 1. Fodled c. PI2 Gang saa langt som bredt. Snuden
ganske svagt krummet. Pronotum meget bredere end langt,
fortil stærkt, bagtil svagere tilsmalnet, Baghjørnerne stump-
vinklede. Siderne stærkt rundede. Vingedækkerne ud-
videde svagt til bag Midten. Længde 3—4,5 mm.

125

(^: Snuden noget (hos ? tydeligt) længere end Hoved
-f Pronotum. Følehornene indleddede saa langt (hos $
c. dobbelt saa langt) fra Spidsen af Snuden, som denne

er bred.

Paa Poppel og Pil, meget almindelig.

8. D. Dejeani Faust. Ligner den foregaaende stærkt,
men er gennemgaaende lidt større og lidt lysere farvet.
2. Svøbeled over halvt saa langt som 1., 3. og 4. rigeligt
saa lange som brede, 5.-7. c. kvadratiske; Skaftet længere,
tyndere og mod Spidsen svagere udvidet end hos den
foregaaende. Snuden ganske lidt længere, slankere og
stærkere krummet end hos den foregaaende. Længde
4—5,5 mm.

^: Snuden lidt kortere end hos $. Følehornene ind-
leddede mere end saa langt (hos ? mere end dobbelt saa
langt) fra Spidsen af Snuden, som denne er bred.

Denne Art har hidtil været sammenblandet herhjemme
med den foregaaende, og det er derfor næppe muligt at
udtale sig om dens Udbredelse med Sikkerhed. Geels
Skov, Luknam. ved Holte, Lejre, Redsle; Odense, Hunde-
rup; Silkeborg, Vejle; i Sønderjylland ved Dravit. Paa
Bævreasp.

9. D. s ål i cis Walton. Brunlig, med spættet Teg-
ning, Hoved og Snude oftest sorte. Følehornene for-
holdsvis korte. 1. Svøbeled knapt dobbelt saa langt som
bredt, 2. lidt længere end bredt, 3.-7. tværbrede. L Fod-
led lidt længere end bredt, 2. lidt eller næppe bredere
end langt. Snuden kraftig, svagt krummet, med uregel-
mæssige Længdekøle. Pronotum bredere end langt, med
ret svagt rundede Sider. Forbrystets Forrand simpel.
Længde 2—3 mm.

d": Snuden næppe (hos $ rigeligt) saa lang som Hoved

4- Pronotum. Følehornene indleddede lidt nærmere ved

Snudens Spids.

Paa Pilearter, sjælden. Silkeborg, Ry, Funder, Lin-
dum, Randers, Herning.

126

10. D. majålis Payk. Brunlig, med spættet Teg-
ning, Vingedækkernes Søm og Hovedet ofte delvis sorte,
Snuden derimod (tftest brunlig. Ligner i Habitus den
foregaaende, men adskiller sig foruden ved det i Over-
sigten nævnte, afgørende Kendemærke, ved at 1. og 2.
Svøbeled er ganske lidt kortere, Følehornene indleddede
ganske lidt længere tilbage, Snuden uden tydelige Længde-
køle, ganske lidt længere, slankere og mere lige og Pro-
notums Sider lidt svagere rundede. Længde 2 — 3 mm.

(^: Snuden lidt kortere. Følehornene indleddede lidt

nærmere ved Snudens Spids.

Paa Pilearter, sjælden. Tommerup; Ry, Løvenholt,
Lindum, Skagen, Blokhus, Herning; i Sønderjylland ved
Haderslev og Lindaa.

11. D. salicinus Gyll. Sort, Pronotums For- og
Bagrand, Vingedækkernes Søm og Siderand, Følehorn og
Ben, ofte dog undtagen Laar og Kølle, rødbrune. Be-
haaringen spættet, mere afstikkende og hvidlig end hos
de 2 foregaaende, Haarene noget bredere. Følehornene
temmelig korte. Snuden kraftig, noget behaaret, næsten
lige, med uregelmæssige Længdekøle. Pronotum med kun
svagt rundede Sider. Vingedækkerne forholdsvis lang-
strakte, parallelsidede, bagtil uden Knude. Forbrystets For-
rand med et skarpt Indsnit i Midten. Længde 2,5—3 mm.

d": Snuden næppe (hos $ c.) saa lang som Hoved ^

Pronotum. Følehornene indleddede nærmere ved Snudens

Spids.

Paa Pilearter, sjælden. Sophiendal ved Ry (paa Pile-
rakler), Løvenholt, Lindum Skov (paa Graapil (Salix cine-
rea))j Buur Krat ved Holstebro; i Sønderjylland ved Lindaa.

12. D. rufulus Bedel (pectorålis Gyll.). Brunlig,
med spættet Tegning, Vingedækkernes Behaaring tættest
bagtil. 1. Svøbeled knapt 3 Gange saa langt som bredt.
Snuden omtrent saa lang som Hoved + Pronotum, om-
trent lige lang hos cJ og ?, temmelig kraftig, omtrent
nøgen. Pronotum bredere end langt. Længde 3 — 4 mm.

127

c^: Følehornene indleddede rigeligt saa langt (hos $
rigeligt dobbelt saa langt) fra Spidsen af Snuden, som
denne er bred.

Paa Pil, udbredt og ikke sjælden.

^ [D. melanophthalmus Payk. Brunlig, Vingedæk-
kerne i Reglen hvert med en aflang, mørk Længdeplet
langs Sømmen, selve denne lys. Behaaringen mindre
lys og afstikkende end hos den foregaaende, Haarene
bagtil delvis bredere, noget skælformige. 1. Svøbeled
knapt 4 Gange saa langt som bredt. Snuden ganske lidt
slankere end hos den foregaaende, omtrent nøgen. Pro-
notum bredere end langt. Længde 3--4 mm.

(^: Snuden noget (hos ? betydeligt) længere end Hoved
+ Pronotum, Følehornene indleddede c. dobbelt saa
langt fra Spidsen af Snuden, som denne er bred (hos $
omtrent i Snudens Midte).

Hidtil kun funden i Sønderjylland ved Aabenraa og
Fredsted.]

13. D. dorsålis L. Sort, Følehornene bagtil lysere.
Vingedækkerne røde, oftest med en stor, aflang, sort
Plet paa Sømmens forreste Del. Panden mellem Øjnene
noget smallere end Snuden. Snuden svagt krummet,
nøgen, med Længdekøle. Pronotum noget bredere end
langt, meget groft punkteret, med jævnt rundede Sider.
Vingedækkerne over Skuldrene tydeligt bredere end Pro-
notum, bagtil uden Knude. Forbrystets Forrand med et
skarpt Indsnit. Længde 3 — 4 mm.

d": Snuden lidt kortere (hos $ lidt længere) end Hoved
-r Pronotum. Følehornene indleddede nærmere ved
Snudens Spids. Sidste Bugled i Midten med en stor Grube,
der paa hver Side begrænses af en høj, noget tilspidset
Kam.

Sjælden. I det indre af Fyen ikke sjælden paa Graa-
pil (Salix cinerea); Buderuplund, Ry, Silkeborg, Horsens,
Vejle (paa Pil {Salix caprea) og Egebuske).

128

2. Notaris Steph.

Skinnebenenes Spids paa Indersiden med en
tydelig Endespore. 3. Fodled dybt tolappet. Øjnene
tydeligt højere end brede. Panden mellem Øjnene
ikke smallere end Snuden, denne lang og slank,
sort eller brunsort. Forbrystets Forrand i Midten
tydeligt udrandet, uden Randlinie; Pronotum med
tydelige Øjelapper. Vingedækkerne kun lidt eller
noget bredere end Pronotum, uden opstaaende Be-
haaring.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkerne næsten nøgne 1. åethiops. f'l^

Vingedækkerne i hvert Fald pletvis tydeligt be-

haarede 2.

2. Bagbrystets Sider tæt hvidt skælklædte . . . 2. scirpi. j ^ O
Bagbrystets Sider ikke hvidt skælklædte 3.

3. Forskinnebenenes Inderside simpel. Vingedæk-

kerne over Skuldrene tydeligt bredere end
Pronotum, med kraftige Punktstriber. 4. acridulus.
Forskinnebenenes Inderside fint takket. Vinge-
dækkerne over Skuldrene næppe bredere end

Pronotum, med meget fine Punktstriber

3. bimaculåtus.

1. N. åethiops Fabr. Sort eller sortebrun, blank,
næsten ubehaaret, Følehorn og Ben rødbrune. Snuden
c. saa lang som Hoved -f Pronotum, svagt krummet. Pro-
notum kun lidt bredere end langt, med rundede Sider,
spredt, temmelig kraftigt punkteret. Vingedækkerne med
kraftige Punktstriber, Mellemrummene fint punkterede.
Længde 5,5 — 7 mm.

c^: Følehornene indleddedenærmere Spidsen af Snuden;

denne lidt mindre krummet og lidt kraftigere punkteret.

Meget sjælden og stedegen, men ofte i Antal, hvor
den træffes; i Moser paa Grenet Pindsvineknop (Spar-
ganium ramosum) og muligvis andre Planter. Geels Skov,
Skovrøddam i Rude Hegn, ved Tisvilde Hegns Sydkant;
paa Bornholm, under Tang paa Havstokken nord for Rønne.

129

2. N. scirpi Fabr. Sortebrun, Oversiden spredt,
paa Vingedækkerne pletvis tættere, brungult behaaret.
1. og 2. Svøbeled omtrent lige lange. Forskinnebenenes
Inderside næppe takket. Snuden betydeligt længere end
Hoved H- Pronotum, noget krummet. Pronotum lidt bredere
end langt, med noget rundede Sider, tæt og kraftigt, noget
sammenflydende punkteret. Scutellum temmelig tæt be-
haaret. Vingedækkerne tydeligt punktstribede, Mellem-
rummene fint kornede, kraftigere mod Siderne. Længde
6—9 mm.

(^: Snuden lidt kortere. Følehornene indleddede lidt
nærmere dens Spids. 1. og 2. Bugled med bredt Længde-
indtryk.

Udbredt, men ikke nær saa hyppig som den følgende;
paa Kogleaks {Scirpus).

3. N. acridulus L. Sortebrun, Oversiden langt mere
spredt end hos den foregaaende, paa Vingedækkerne plet-
vis tættere, brungult behaaret. L og 2. Svøbeled omtrent
lige lange. Snuden kun lidt længere end Hoved -f Pro-
notum, svagt krummet. Pronotum omtrent som hos den
foregaaende; Punkturen dog næppe sammenflydende. Scu-
tellum omtrent nøgent. Vingedækkernes Striber og Mel-
lemrum omtrent som hos den foregaaende, dog er det
yderste Stribemellemrum bagtil langt smallere end hos
de andre Arter. Længde 4—5 mm.

(^: Som den foregaaende.

Meget almindelig ved Søer og Moser paa Vandplanter.

4. N. bimaculåtus Fabr. Sortebrun, Oversiden
spredt, paa Vingedækkerne pletvis tættere, brungult be-
haaret. 2. Svøbeled lidt kortere end 1. Snuden c. saa
lang som Hoved + Pronotum, noget krummet. Føle-
hornene indleddede længere tilbage end hos den fore-
gaaende. Pronotum kun lidt bredere end langt, med noget
rundede Sider, temmelig tæt og kraftigt punkteret. Vinge-
dækkernes Stribemellemrum kornede. Længde 7—9 mm.

Victor Hansen: Snudebiller. g

130

d": Som den foregaaende.

Sjælden; oftest paa Krybende Pil {Salix repens). Amager
(ved Randen af Brakvand), Nordsjælland; Esbjerg, Sødring-
holm, Nørre Vosborg, Harboøre, Skagen; i Sønderjylland
ved Husum. Den findes saavel ved Stranden som ved
Randen af Kærmoser.

3. Erirrhinus Schonh.

Adskiller sig fra den forrige Slægt foruden ved det
i Oversigten nævnte Kendemærke, ved at Øjnene
næppe er højere end brede, Snuden lysere, For-
brystets Forrand i Midten næppe udrandet, men
med tydelig Randlinie, og Pronotum uden tydelige
Øjelapper.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkernes Sider kun behaarede. 1. og 2.

Svøbeled ikke dobbelt saa lange som brede. .

3. scirrhosus.
Vingedækkernes Sider i hvert Fald pletvis skæl-
klædte. 1. og 2. Svøbeled over dobbelt saa
lange som brede 2.

2. 3. Svøbeled længere end bredt; 5. og 6. Svøbe-

led mindst saa lange som brede 1. festucae.

3. Svøbeled c. saa langt som bredt; 5. og 6.
Svøbeled tydeligt tværbrede 2. N é r e i s.

1. E. festucae Hbst. Sortebrun, Følehorn og Ben
brunrøde, Fødderne og Følehornenes Spids dog mørkere;
hvidgraat, paa Oversiden noget spættet skælklædt. 2. Svøbe-
led rigeligt saa langt som 1. Snuden hos cf tydeligt, hos
9 meget længere end Hoved -f Pronotum, noget krummet.
Pronotum omtrent saa langt som bredt, tæt punkteret.
Vingedækkerne punktstribede. Længde 4,5—5,5 mm.

(J: Følehornene indleddede nærmere Snudens Spids.

Udbredt, men ikke helt almindelig; saavel ved Stran-
den som ved Søer og Moser. Yngler efter Schiødte i
Stænglerne af Sø- og Strand-Kogleaks {Scirpus lacustris
og maritimus).

131

2. E. Néreis Payk. Adskiller sig fra den foregaa-
ende ved sin mindre Størrelse, de kortere Svøbeled, af
hvilke 1. og 2. er omtrent lige lange, ved den kortere
Snude, der hos d* er c. saa lang som, hos 9 lidt længere
end Hoved + Pronotum, og ved de forholdsvis lidt smallere
Vingedækker. Længde 3,5—4 mm.

cf: Som den foregaaende.

Almindelig og udbredt ved Søer og Moser; paa Sød-
græs (Glyceria fluitans) og Star {Carex).

3. E. scirrhosus Gyll. Brunsort, Følehornenes og
Benenes Farve omtrent som hos de 2 foregaaende. Vinge-
dækkerne langs Sømmen graaligt skælklædte, Oversiden
iøvrigt gulbrunt, noget spættet behaaret. 3. — 7. Svøbeled
omtrent som hos den foregaaende. Snuden hos cf lidt, hos
9 noget længere end Hoved -f- Pronotum, svagt krummet.
Pronotum omtrent som hos de 2 foregaaende. Vingedæk-
kerne lidt bredere -end hos E. Nereis. Længde 4 — 5 mm.

d": Som den foregaaende.

Udbredt, men langt fra saa almindelig som den fore-
gaaende; paa Star {Carex).

4. Grypidius Schonh.

Adskiller sig fra de 2 foregaaende Slægter ved
de bredere Vingedækker og det i Profil stærkt hvæl-
vede Pronotum. Vingedækkerne, i hvert Fald plet-
vis, skælklædte. Snuden slank, krummet, punkteret.

Oversigt over Arterne.

1. Snuden, Følehorn og Ben omtrent helt sorte.
Afstanden mellem Mellemhofterne c. ^Is saa
stor som Laarenes Bredde ved Roden 1. equiséti.
Snuden, Følehorn og Ben rødbrune. Afstanden
mellem Mellemhofterne c. ^U saa stor som
Laarenes Bredde ved Roden 2. brunneirostris.

9*

132

1. G. equiséti Fabr. Sort, Brystet, Pronotums Sider,
Vingedækkernes Sider og Spids og enkelte Pletter hvid-
graat skælklædte. Pronotum bredere end langt, fortil be-
tydeligt mere tilsmalnet end bagtil. Vingedækkerne noget
bulede, med tydelige Punktstriber, de afvekslende Mellem-
rum lidt stærkere hvælvede. Længde 3,5—6,5 mm.

Udbredt og temmelig almindelig, i Moser og Enge,
paa Padderokker {Equisetum).

2. G. brunneirostris Fabr. Ligner den foregaa-
ende, men adskiller sig fra den, foruden ved de i Over-
sigten nævnte Kendemærker, ved at Oversiden er beklædt
med brungraa Skæl, Følehornskøllen kortere, Pronotum
næppe bredere end langt, fortil kun lidt stærkere til-
smalnet end bagtil og Vingedækkernes afvekslende Mel-
lemrum næppe stærkere hvælvede. Længde 3,5 — 4,5 mm.

Temmelig sjælden. Nord- og Sydsjælland, Møen;
Lolland-Falster; Munke Mose, Vosemose, Ullerslev; Hune-
torp Hede ved Ræbild, Brabrand Sø ved Aarhus.

5. Smicronyx Schonh.

Følehornssvøben 7-leddet. Laarene utandede,
Skinnebenenes Spids paa Indersiden med en lille
Endespore, 3. Fodled dybt tolappet, Kloleddet tem-
melig kort. Øjnene paa Hovedets Underside nær-
mende sig hinanden meget stærkt.

1. S. jungermånniae Reich, (variegåtus Gyll.).

Sort, Oversiden med smaa, smalle, mørkere og større,

brede, lysere Skæl. Snuden slank, krummet. Pronotum

bredere end langt, temmelig fint og spredt punkteret.

Vingedækkerne bredere end Pronotum, ret korte, med

fine, skarpe Punktstriber. Længde 2 mm.

Hidtil kun funden ved Kokkedal, Nordsjælland, hvor
den er taget i Aug. paa Rejnfan (Tanacetum valgåre). Den

133

opgives at leve paa Hørsilke (Cuscuta), paa hvis Stængler
Larven skal danne Galler. Formodentlig har denne Plante
da snyltet paa Rejnfan paa den ovennævnte Lokalitet.

6. Pseudostyphlus Tourn.

Følehornssvøben 7-leddet. Skinnebenenes Spids
paa Indersiden med en tydelig Endespore. 3. Fod-
led dybt tolappet. Vingedækkerne med tydelige
Skuldre og opstaaende Børster.

1. Ps. pilumnus Gyll. Sort eller rødbrun, Snuden,
Følehorn og Ben rødlige. Oversiden med store, runde,
graa Skæl, Vingedækkernes Søm og afvekslende Mellem-
rum med lyse, opstaaende Børster. Pronotum noget bre-
dere end langt, fortil tilsmalnet. Vingedækkerne bredere
end Pronotum, med kraftige Punktstriber. Længde 3—4 mm.

cJ: Snuden c. saa lang som Pronotum (hos 9 noget
længere). Følehornene indleddede lidt nærmere Snudens
Spids end hos 9.

Meget sjælden. Paa Amager Fælled ved Sundbyvester
og Taarnby Dige, i Antal; et enkelt Stk. ved Ribe. Arten
opgives af nogle at leve paa Kamille {Matricaria chamo-
milla), af andre paa Ager-Tidsel {Cirsium arvense), af atter
andre paa Pil. Sept. Oktbr.

7. Orthochaetes Germ.

Adskiller sig fra den foregaaende Slægt ved, at
Svøben er 6-leddet og Vingedækkernes Skuldre
rundede.

1. O. sétiger Beck. Sortebrun eller rødbrun. Vinge-
dækkerne ofte med en mørk Plet. Ben og Følehorn,
undtagen Køllen, rødlige. Vingedækkernes Søm og de af-
vekslende, stærkere hvælvede Stribemellemrum med op-
staaende, lyse Børster. Panden med et Tværindtryk.

134

Pronotum omtrent saa langt som bredt. Vingedækkerne
aflange, med kraftige Punktstriber. Længde 2 — 3 mm.

(^: Snuden c. saa lang som (hos $ lidt længere end)
Pronotum.

Sjælden og meget stedegen. Sundbyvester Remise,
Svenstrup, Haraldsted Skov ved Ringsted i Antal; Fruens
Bøge ved Odense; Horsens, Spangsbjerg ved Esbjerg (ved
Roden af Bynke i en Sandgrav). I Sønderjylland ved
Tørning. Juni— Sept.

Artens Levevis kendes ikke med Sikkerhed. Den
findes under Løv, Sten o. lign. ved Roden af Planter, især
Eng-Brandbæger {Senecio Jacobaea) og Skræppe (Rumex)
og angives af nogle at leve hos Myrer {Lasius fuliginosus).

8. Dicrdnthus Motsch.

Denne Slægt staar den følgende meget nær, men
adskilles fra den ved, at Vingedækkernes Spidser
er trukne ud i 2 lange, spidse Torne, ved at Føl-e-
hornssvøbens 2. Led er over dobbelt saa langt
som det 1. og ved den lange, tynde Snude.

1. D. élegans Fabr. Oversiden graagult skælklædt,
2 brede Længdebaand paa Pronotum og Vingedækkernes
afvekslende Stribemellemrum sorte. Følehorn, Skinneben
og Fødder rødlige. Benene lange og slanke. Snuden
kun svagt krummet. Pronotum c. saa langt som bredt,
med parallelle Sider. Vingedækkerne langstrakte, kun
lidt bredere end Pronotum, punktstribede. Længde 7 —
8 mm.

(^: Følehornene indleddede ganske lidt (hos $ betyde-
ligt) bag Snudens Midte. Snuden kortere og mat (hos $
blank).

Af denne Art er' der omkring Midten af det forrige
Aarhundrede fundet nogle faa Stkr. ved Næstved i Sus-
aaen og ved Sorø. Arten angives at leve dybt under
Vandspejlet paa Tagrør {Phragmites communis)^ og Larven
skal findes i Stænglerne af Plantens Foraarsskud.

135

9. Bagdus Schonh.

Følehornssvøben 6-leddet (kun hos B. petro 7-
leddet). Skinnebenenes Spids paa Indersiden med
en tydelig Endespore. Panden mellem Øjnene
mindst saa bred som Snuden, denne temmelig tyk
og kraftig. Forbrystet med stærkt udrandet For-
rand og med tydelig Snudefure foran Forhofterne.
Vingedækkerne i det højeste med fine, opstaaende
Haar. — Arterne lever ved eller i Søer og Moser
og findes bedst ved Sigtning af Opskyl om For-
aaret; de er tildels meget vanskelige at bestemme.

Oversigt over Arterne.

1. Pronotum saa bredt som Vingedækkerne over

Skuldrene. Vingedækkerne dobbelt saa lange
som brede, uden synlig Punktur i Striberne.
Følehornene indleddede langt bag Snudens

Midte 1. cylindrus.

Pronotum smallere end Vingedækkerne over
Skuldrene. Vingedækkerne med tydelig Punk-
tur i Striberne, eller i modsat Fald højst P/2
Gang saa lange som brede 2.

2. Følehornskøllen 3-leddet, slank. Svøben 7-leddet.

Følehornene indleddede i Snudens Midte. Pro-
notum omtrent dobbelt saa bredt som langt,
snehvidt, i hvert Fald i bageste Halvdel. Vinge-
dækkerne kulsorte 2. pétro.

Følehornskøllen 4-leddet, kraftig. Svøben 6-led-
det. Følehornene indleddede foran Snudens
Midte, eller i modsat Fald Pronotum næppe
bredere end langt. Vingedækkerne ikke kulsorte. 3.

3. 3. Fodled ikke bredere end 2. (Fig. 90, 3 og 4). . 4.
3. Fodled bredere end 2. (Fig. 90, 1 og 2) 15.

4. Vingedækkernes Striber mindst saa brede som

Mellemrummene; Stribernes Punkter angri-
bende Mellemrummene. Vingedækkerne bag-
til uden Knude. Arten bred 3. limosus.

Vingedækkernes Striber smallere end Mellem-
rummene, normalt punkterede eller glatte ... 5.

5. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum bagtil med

en stærk Knude. Længde 4—5 mm. 5. binodulus.

136

Vingedækkernes 3. Stribemellemrum bagtil uden
stærk Knude ... 6.

6. Vingedækkernes 5. Stribemellemrum bagtil med

en stærk Knude. Længde 4—5 mm. 6. nodulosus. / J>^
Vingedækkernes 5. Stribemellemrum bagtil højst '

med svag Knude 7.

7. Oversidenporcellænsagtigtskinnende. 4. argillåceus.
Oversiden mat 8.

8. Vingedækkerne c. dobbelt saa lange som til-

sammen brede, kun lidt bredere end Pronotum.
2. og 3. Fodled tydeligt længere end brede
(Fig. 90, 3). Pronotum mindst saa langt som
bredt 14. tempestivus.

/ 2 3 ^

Fig. 90. Forfod af 1 : Bagous nigri-
tarsis, 2: B. Zwalinae, 3: B. tempe-
stivus, 4: B. subcarinatus.

Vingedækkerne højst 1^/2 Gang saa lange som

tilsammen brede 9.

9. 2. og 3. Fodled c. dobbelt saa lange som brede.
Pronotum uden Midtfure. Vingedækkernes

Striber tydeligt punkterede 13. longitårsis.

2. og 3. Fodled ikke nær dobbelt saa lange som
brede 10.

10. Vingedækkerne c. P/3 Gang saa lange som til-

sammen brede. Pronotum bredere end langt.

Oversiden ensfarvet graa 10. diglyptus.

Vingedækkerne c. 1^/2 Gang saa lange som til-
sammen brede 11.

11. Vingedækkernes Striber upunkterede. Pronotum

c. saa langt som bredt, bagtil parallelsidet,
uden Midtfure. Vingedækkerne næsten dob-
belt saa brede som Pronotum; deres Stribe-
mellemrum flade 8. subcarinatus.

Vingedækkernes Striber punkterede. Pronotum
med Midtfure eller i modsat Fald enten Vinge-
dækkernes afvekslende Stribemellemrum stær-
kere hvælvede eller Pronotum bredere end
langt 12.

137

12. Pronotum uden Midtfure, ^/4 bredere end langt.

Vingedækkernes afvekslende Stribemellemrum

næppe stærkere hvælvede 1 1. br evi tårsi s. ( WX-

Pronotum med Midtfure eller i modsat Fald
Pronotum næppe bredere end langt og Vinge-
dækkernes afvekslende Stribemellemrum stær-
kere hvælvede 13.

13. Pronotum med smal, skarp Midtfure. Vinge-

dækkernes Søm bagtil yderst svagt gabende. 7. frit. .D-^-r ^
Pronotums Midtfure ikke skarp. Vingedækkernes
Søm ikke gabende 14.

14. 2. og 3. Fodled tydeligt længere end brede.

Vingedækkernes afvekslende Stribemellem-
rum kun lidt stærkere hvælvede 9. brévis.

2. og 3. Fodled ikke længere end brede. Vinge-
dækkernes afvekslende Stribemellemrum be-
tydeligt stærkere hvælvede 12. lutulosus. '

15. 3. Fodled lidt længere end bredt, kun lidt bre-

dere end 2. (Fig. 90, 2). Vingedækkerne kun

lidt bredere end Pronotum 15. Zwalfnae. / <^ ^

3. Fodled højst saa langt som bredt, noget bre-
dere end 2. (Fig. 90, 1). Vingedækkerne be-
tydeligt bredere end Pronotum 16.

16. Vingedækkerne bagtil stærkt snabelformigt ud-

trukne 16. lutosus. /U:

Vingedækkerne bagtil i det højeste ganske svagt '^

snabelformigt udtrukne 17.

17. Fødderne brune. Pronotum i bageste Halvdel

parallelsidet. Baghjørnerne retvinklede (Fig.
91 a). Naar Dyret ses i Profil, danner Prono-

a é

Fig. 91. Pronotum af a Bagous gla-
brirostris, h B. nigritarsis.

tums Ryg en temmelig lige Linie, der næsten
gaar i eet med Vingedækkernes Rod

17. glabrirostris. 7^ /C^ 7
Fødderne sorte. Pronotum i bageste Halvdel y ' 7 .

tilsmalnet. Baghjørnerne stumpvinklede (Fig.

138

91 b). Naar Dyret ses i Profil, danner Prono-
tums Ryg en bagtil tydeligt krummet Linie,
hvorved der dannes en Vinkel med Vinge-
dækkernes Rod 18. ni gr i tårsis. / f

1. B. cy lindrus Payk. Paafaldende langstrakt og
smal. Oversiden graalig, undertiden noget tegnet. Føle-
hornenes Rod og Skinnebenene rødlige. Fødderne lange
og slanke, 1. — 3. Led tydeligt længere end brede. Snuden
forholdsvis slank, blank, svagt krummet. Pronotum c. saa
langt som bredt, med kun svagt rundede Sider. Vinge-
dækkernes 5. Stribemellemrum bagtil med svag Knude.
Længde 3—4 mm.

cj: Snuden lidt kortere end (hos 9 saa lang som) Pro-
notum. Bagbrystet og 1. Bugled indtrykte i Midten.

Selskabelig ved Søer og Damme, hyppig i vore fleste
Egne. Den angives at leve paa Andemad (Lemna) og
Gabeklap {Sisymhrium).

2. B. pétro Hbst. (Aubéi Cussac). Paafaldende kort
og bred. Kulsort, Pronotum snehvidt, fortil dog oftest
noget mørkere. Følehorn, Skinneben og Fødder brunrøde.
Benene slanke, 1.-3. Fodled tydeligt længere end brede.
Snuden tyk, stærkt krummet, tydeligt kortere end Prono-
tum. Dette med fortil stærkt rundede Sider, bredest for-
an Midten. Vingedækkerne korte, meget bredere end Pro-
notum, med kraftige Punktstriber, bagtil uden Knude.
Længde 2 — 3 mm.

d": 1. Bugled indtrykt i Midten.

Meget sjælden. Nogle Stkr. paa Flommen ved Sorø.
I stort Antal i Stænglerne af Vandplanter i Damhusmosen,
hvor den dog vistnok ikke er fundet i adskillige Aar.

3. B. limosus Gyll. Ligner den foregaaende i Form.
Oversiden sortebrun med lysere Tegning. Følehorn, und-
tagen Køllen, Skinneben og Fødder rødlige. Benene slanke,
1. — 3. Fodled tydeligt længere end brede. Snuden tyk,
stærkt krummet, kortere end Pronotum. Dette bredere

139

end langt, bredest foran Midten. Vingedækkerne brede,

betydeligt bredere end Pronotum. Længde 3 — 3,5 mm.

^: Bugen indtrykt langs Midten.

Sjælden og stedegen. Damhusmosen, Donse Mose,
Kokkedal, Flommen ved Sorø, Tiis Sø, Klinteskoven (Høje
Møen); Ravnstrup Eng, Maribo; Lethraborg, Sanderum
Mose (Fyen).

4. B. argillåceus Gyll. Oversiden brunlig, noget
spættet, porcellænsagtigt skinnende. Følehornenes Rod,
Skinneben og Fødder oftest rødbrune. 1. — 3. Fodled længere
end brede. Snuden tydeligt krummet, kortere end Prono-
tum. Dette c. saa langt som bredt, oftest med tydelig
Midtfure. Vingedækkerne ret langstrakte, 5. Stribemellem-
rum bagtil med svag Knude. Længde 3,5 — 4 mm.

^: Bagbrystet, L, 2. og sidste Bugled indtrykte i Midten.

Af denne Art kendes kun 3 danske Stkr., af hvilke
det ene er taget paa Falster, det andet i Sydsjælland,
medens Lokaliteten for det tredje ikke kendes. Arten an-
gives at leve ved saltholdigt Vand,

5. B. binodulus Hbst. Oversiden graaligt tegnet;
Følehornene, undtagen Køllen, samt Skinneben og Fødder
oftest rødlige. Benene slanke, L — 3. Fodled tydeligt længere
end brede. Snuden noget krummet, lidt kortere end Pro-
notum. Pronotum omtrent saa langt som bredt, oftest med
tydelig Midtfure. Vingedækkerne ret langstrakte, temmelig
kraftigt punktstribede, 3. Stribemellemrum bagtil med stærk
Knude, 5. lidt længere tilbage ligesaa. Længde 4-5 mm.

(^: Bagbrystet og L Bugled med dybt Indtryk i Midten.

Sjælden. Damhusmosen paa Krebseklo (Stratiotes
aloides), Kagsmose, Vejle Mose; Ravnstrup Eng (ved Ny-
købing F.).

6. B. nodulosus Gyll. Ligner den foregaaende,
men adskilles let fra den ved Manglen af Knude paa Vinge-
dækkernes 3. Stribemellemrum. Skinnebenenes Inderside
med stærkere Knuder og længere Børster end hos den
foregaaende. Vingedækkerne lidt mere langstrakte og i

140

Forhold til Pronotum lidt smallere end hos den fore-

gaaende, bag Skuldrene let indsvungne, Punkstriberne

temmelig svage. Længde 4 — 5 mm.

^: Bagbrystet, 1. og 2. Bugled indtrykte i Midten.

Temmelig sjælden. Donse Mose, Damhusmosen,
Ladegaardsaaen, Dybsø Strand (Sydsjælland), Svinø ved
Næstved, Hulemose Sø ved Vordingborg; hist og her paa
Lolland-Falster; i Sønderjylland ved Stavisaa.

7. B. frit Hbst. Oversiden sortegraa, næsten uden
Tegning, noget mindre mat end hos de 2 følgende, Skinne-
ben samt Følehornenes Skaft og Svøberod rødlige. Skaftet
tydeligt længere end Snudens Bredde, næppe kortere end
Svøbe + Kølle. 2. og 3. Fodled yderst lidt længere end
brede, c. lige lange og lidt kortere end 1. Snuden kortere
end Pronotum, krummet, lidt længere end hos den føl-
gende. Pronotum c. saa bredt som langt, foran Midten
yderst svagt udvidet, uden lysere Tegning langs Midten,
Punkturen meget tæt og grov. Vingedækkerne noget bredere

end Pronotum, temmelig langstrakte,
Striberne dybe, spredt og oftest ret uty-
deligt punkterede. Sømmen, især bagtil,
noget hvælvet. Længde 2—3 mm.

$: Pygidiums Spids i Midten med

Fig. 92. Pygidi- g^ ^ halvrundt Indsnit (Fig. 92) (hos

um hos Bagous

frit^ 9. (^ simpelt). Oftest er Indsnittet kun

synligt, naar Vingedækkerne fjernes.

Meget sjælden. Lyngby Mose, Virum Mose, Antvor-
skov; Vosemose paa Fyen.

8. B. subcarinåtus Gyll. (claudicans Boh., frit Bris.
og Schiødte). Oversiden graalig med mange smaa, hvid-
graa Pletter, Skinneben samt Følehornenes Skaft og Svøbe-
rod rødlige. Skaftet noget længere end Snudens Bredde,
noget kortere end Svøbe -f- Kølle. 2. og 3. Fodled lidt
længere end brede, omtrent lige lange og lidt kortere
end 1. (Fig. 90, 4). Pronotum foran Midten kun yderst

141

svagt udvidet, lyst graat med 2 mørke Rodpletter. Vinge-
dækkernes Striber fine. Længde 2 — 3 mm.

^: Snuden lidt kortere end hos 9- Bagbrystet, 1. og

2. Bugled indtrykte i Midten.

Sjælden. Damhusmosen, Vejle Mose, Donse Mose,
Mose syd for Hareskoven, Flommen ved Sorø, Lekkende,
Øbjerggaard; Langesø (Fyen).

9. B. brévis Gyll. Oversiden graalig eller brunlig,
med faa lysere Pletter, Skinnebenene delvis samt Skaftets
og Svøbens Rod rødlige. Følehornene meget korte, Skaftet
næppe længere end Snudens Bredde, tydeligt kortere end
Svøbe + Kølle. 1.— 3. Fodled lidt længere end brede,

3. lidt længere end 2. men næppe kortere end 1. Snuden
lidt kortere end hos den foregaaende. Pronotum omtrent
saa langt som bredt, foran Midten mere udvidet end hos
de 2 foregaaende, mørkt med smal, lys Midtlinie, Midtfuren
tydelig, bred, ikke skarp. Vingedækkerne noget bredere
end Pronotum, forholdsvis smallere end hos den foregaa-
ende, og forholdsvis lidt kortere end hos B. frit. Striberne
temmelig fine, med ret tæt og tydelig Punktur, de 2 in-
derste Striber fortil endende i et stort Punkt, Vingedæk-
kernes Rod ved Scutellum noget opstaaende. Længde
2 — 3 mm.

(^: Følehornene indleddede omtrent i (hos 9 lidt bag)

Snudens Midte.

Meget sjælden. Hidtil kun funden ved Ponse Mose,
Nordsjælland.

10. B. diglyptus Boh. Oversiden graalig, oftest
ganske uden Tegning, Følehorn og Skinneben sortebrune.
Benene paafaldende korte og kraftige. Snuden kraftig,
stærkt krummet. Pronotum bredere end langt, ret parallel-
sidet, kun fortil lidt tilsmalnet. Midtfuren variabel. Vinge-
dækkerne bredere end Pronotum. Længde 2—3 mm.

(^: Snuden lidt kortere end hos 9.

Sjælden. Amager, Boserup; Falster; Fruens Bøge
ved Svendborg, Sanderum Mose, Hunderup; Aalborg, Ry,
Horsens; i Sønderjylland ved Eisbøl og Haderslev.

142

11. B. brevitårsis Victor Hansen. Større end nogen
af de 4 foregaaende Arter. Oversiden graalig, lidt spættet,
Følehorn og Ben sorte, de førstes Rod og Fødderne brun-
lige. Benene kraftige, Fødderne forholdsvis korte, 2. Led
næppe, 3. lidt længere end bredt. Snuden krummet. Pro-
notums Sider rundede. Vingedækkernes Striber mod
Spidsen og Siderne finere, de inderste fortil fint men
tydeligt punkterede. Punkturen i Striberne iøvrigt meget
utydelig. Forhøjningen bagtil paa 5. Stribemellemrum for-
holdsvis svag. Længde 3,8 mm.

Et enkelt Eks. fundet for adskillige Aar siden i Nord-
sjælland.

12. B. lu tul os u s Gyll. Forholdsvis lille og noget
smal. Oversiden sortegraa, noget tegnet. Følehornenes
Rod og Skinneben rødlige. Benene korte og kraftige.
Snuden kort og kraftig. Pronotum c. saa langt som bredt.
Siderne svagt rundede, Midtfuren variabel. Vingedækkerne
noget bredere end Pronotum, med temmelig kraftige, ret
tydeligt punkterede Striber. Længde 1,5—2,5 mm.

cJ: Bagbrystet og 1. Bugled i Midten indtrykte.

Sjælden. Amager ved Sundbyvester, Damhusmosen,
Øbjerggaard; Holtegaard paa Lolland; Fanø.

13. B. longitårsis Thoms. Sortegraa med lys Teg-
ning, Følehornene, undtagen Køllen, samt Skinneben og
Fødder helt eller delvis rødlige. Benene slanke. Snuden
kraftig, noget krummet. Pronotum c. saa langt som bredt.
Vingedækkerne betydeligt bredere end Pronotum. Længde
3—4 mm.

c^: Vingedækkerne lidt smallere. Bagbrystet og 1.
Bugled svagt indtrykte i Midten.

Meget sjælden. Fuglevad ved Sorgenfri, Lyngby Mose.

14. B. te mp es ti VUS Hbst. (dilatåtus Thoms.). Lang
og smal. Graalig med tydelig lys Tegning. Følehorn, und-
tagen Køllen, samt Skinneben og Fødder helt eller delvis
rødlige. Benene slanke. Snuden forholdsvis slank, svagt

143

krummet. Pronotum med svagt rundede Sider, Midtfuren
oftest tydelig. Vingedækkerne langstrakte. Længde 2 —
3 mm.

c?: Bagbrystet svagt indtrykt i Midten. Følehornene
indleddede foran (hos 9 omtrent i) Snudens Midte.
Udbredt, men stedegen og ikke almindelig.

15. B. Zwalfnae Seidl. Denne Art ligner meget
den foregaaende, af hvilken den af enkelte Forfattere
regnes for en Varietet, men kendes fra den, ved at 3.
Fodled er lidt bredere end 1. og 2. Endvidere er Skinne-
benene forholdsvis noget længere, Pronotum helt graa-
hvidt, kun bagtil med 2 smaa, mørke Pletter (medens det
hos den foregaaende har 2 mere eller mindre tydelige
mørke Længdebaand), Vingedækkerne forholdsvis lidt
bredere og kortere, ikke helt dobbelt saa lange som brede
og Arten i det hele større. Længde 3,5—4 mm.

J: Følehornene indleddede foran (hos 9 omtrent i)
Snudens Midte.

Meget sjælden. Kun fundet i nogle faa Eks. paa
Flommen ved Sorø, senest i 1875.

16. B. lutosus Gyll. (caudåtus Thoms.). Oversiden
graa, noget tegnet. Følehornene, undtagen Køllen, samt
Skinneben og Fødder brunrøde. Benene slanke. Fødderne
ret korte. Pronotum næppe saa langt som bredt. Siderne
kun svagt rundede, Midtfuren variabel, ofte manglende.
Vingedækkerne tydeligt bredere end Pronotum, 5. Stribe-
mellemrum bagtil med stærk Knude, Sømmen yderst svagt
gabende ved Spidsen. Længde 4—5 mm.

S: Bagbrystet og 1. Bugled indtrykte i Midten.
Udbredt, men stedegen og ikke almindelig.

17. B. glabrirostris Hbst. (lutuléntus Gyll., puncti-
collis Boh.; lutuléntus ^ caudåtus Schiødte) (Fig. 93).
Oversiden brunlig eller graalig, noget tegnet. Følehor-
nenes Rod samt Skinneben og Fødder rødlige. Snuden

144

stærkt krummet. Pronotum omtrent saa langt som bredt,
med temmelig tydelig Midtfure. Vingedækkerne tydeligt

bredere end Pronotum, 5.

Stribemellemrum bagtil

oftest med tydelig Knude.

Længde 2—3,5 mm.

(J: Bagbrystet, 1. og

2. Bugled indtrykte i

Midten.

Almindelig og langt
den hyppigste Art i
Slægten.

18. B. nigritårsis
Thoms, (nigritårsis -f
puncticollis Schiødte).
Ligner den foregaaende
stærkt, men adskiller sig
foruden ved de i Over-
sigten nævnte Kende-
mærker, ved at Føle-
hornene er mørkere,
oftest helt sorte, Fødderne lidt bredere, 3. Fodled i For-
hold til 1. og 2. lidt bredere end hos den foregaaende og
Skinnebenene lidt kraftigere. Længde 2—3,5 mm.
c^: Som den foregaaende.
Udbredt, men ikke saa almindelig som den foregaaende.

Fig. 93. Bagous glabrirostris. X IL

10. Hydronomus Schonh.

Denne Slægt staar den foregaaende nær, men
adskiller sig ved, at Forbrystet kun har svagt ud-
randet Forrand og mangler Snudefure.

1. H. alismatis Marsh. Ligner i Habitus Bagous
tempestivus. Oversiden graalig med lys Tegning. Føle-
hornenes Rod og Skinnebenene rødlige. 3. Fodled lidt

145

bredere end 1. og 2. Snuden kort og kraftig, noget krummet.

Pronotum c. saa langt som bredt, med. svag, ofte utydelig

Midtfure. Vingedækkerne noget bredere end Pronotum,

ret langstrakte, punktstribede. Længde 3—3,5 mm.

d: Snuden lidt kortere end hos 9. Bagbrystet og de

2 første Bugled indtrykte i Midten.

Udbredt og temmelig almindelig, ved Søer og Moser,
paa Skeblad {Ålisma plantago). '

3. Slægtsgruppe.

Følehornssvøben 6- eller 7-leddet. Forhofterne
adskilte fra hinanden (hos Amalus, Phytobius ve-
latus og Ph. leucogaster kun ganske lidt), nærmede
mere til Forbrystets Bagrand end til dets Forrand.
Øjnene oftest temmelig flade. Pygidium udækket
<hos Rhytidosoma kun delvis). Kløerne frie, simple
eller fligede. Mellembrystets Epimerer synlige fra
oven. Baghofterne naar ikke til Bagbrystets Epi-
sterner, Metasternum mellem dem naar til 1. Bugled.

Oversigt over Slægterne.

1. Forbrystets Forrand med dybt, smalt Indsnit i

Midten (Fig. 69) 2.

Forbrystets Forrand simpel eiler fladt og bredt
udrandet i Midten 10.

2. Pronotum, set i Profil, stærkt nedfaldende fortil.

Scutellum stort. Snuden, set forfra, tilsmalnet
mod Spidsen fra Følehornenes Indledning . .

^ 11. Orobitis.

Pronotum ikke stærkt nedfaldende. Scutellum
lille. Snuden ikke tydeligt tilsmalnet mod
Spidsen 3^

3. Snudefuren fortsættes fra Forbrystet henover

Meilembrystet 4^

Snudefuren fortsættes ikke paa Mellembrystet 6*

4. Følehornssvøben 7-leddet 2. Coeliodes /4^y

Følehornssvøben 6-leddet 5. '

Victor Hansen : Snudebiller. iq^

2-03

146

5.

6.

Pronotums Forrand med en fin Liste langs Over-
og Undersiden (set forfra) (som Fig. 94). Vinge-
dækkernes 8. Stribemellemrum udvidet ved
Skuldrene ; Stribemellemrummene fint kornede.

Coeliåstes. /Cj

Pronotums Forrand simpel. Vingedækkernes 8.
Stribemellemrum ikke udvidet ved Skuldrene;
Stribemellemrummene med en Række ret
kraftige Knuder 1. Rh yti dosom a. [ U-'^j

Pronotums Forrand med en fin Liste langs Over- ^

og Undersiden (set forfra) (Fig. 94) 7.

CL^,'

%

\^

Fig. 94. Hoved og Pronotum af Ceuthor-

rhynchus pollinarius, set forfra, a og b:

Pronotums to Randlister.

Pronotums Forrand simpel 8.

7. Følehornssvøben 7-leddet. . . 3. Ceuthorrhynchus.
Følehornssvøben 6-leddet 4. Ceuth orrhynchidius.

8. Følehornssvøben 7-leddet 6. Poophagus.

Følehornssvøben 6-leddet 9.

9. Laarene tandede. Kløerne fligede... 5. Tapinotus.
Laarene utandede. Kløerne simple

7. Amalorrhynchus.

10. Snuden lang, slank. Benene røde 8. Åmalus.

Snuden kort og tyk 11.

1 1. Følehornssvøben 7-leddet 10. R h i n 6 n c u s.

Følehornssvøben 6-leddet 9. P h y 1 6 b i u s.

/
-20/

147

1. Rhytidosoma Steph.

Forhofterne adskilte fra hinanden. Snuden ret
lang, men temmelig kraftig. Pygidium delvis
udækket.

1. R. globulum Hbst. Sort, Skinneben, Fødder og
Følehornenes Rod lysere. Undersiden spredt, hvidt skæl-
klædt, tættest paa Mellem- og Bagbrystet; Vingedækkerne
med en svag, hvid Skælplet paa Sømmen bag Scutellum,
Oversiden iøvrigt kun yderst fint og spredt behaaret.
Mellem- og Baglaar med yderst fin Tand, Forlaarene

4

næppe tandede. Kløerne fligede. Snuden krummet, hos
(J c. saa lang som, hos 9 lidt længere end Pronotum.
Pronotum c. P/2 Gang saa bredt som langt, kraftigt, ret
tæt punkteret, uden Sideknuder, bagtil med ganske svagt
antydet Midtfure, Forranden ikke opadbøjet. Vingedæk-
kerne korte, næsten kugleformige; Striberne grove, Mellem-
rummene stærkt hvælvede, næppe bredere end Striberne.
Længde 1,8 — 2 mm.

cj": Følehornene indleddede lidt foran (hos 9 omtrent
i) Midten af Snuden. Mellem- og Bagskinnebenenes Spids
med en lille Torn paa Indersiden.

Sjælden; paa Bævreasp. Lyngby, Geels Skov, Sælsø-
lund; Møen; Falster (f. Eks. Lindeskov), Lolland (Maglemer
Havløkke); Fyen (i Smaaskovene omkring Faaborg, i Plante-
muld ved gamle Bøgestubbe); Ry, Kaas Skov, Salling.

2. Coeliodes Schonh.

Laarene tandede eller simple. Kløerne fligede.
Forhofterne adskilte fra hinanden. Snuden lang
og slank. Pronotums Forrand med en fin Liste
langs Over- og Undersiden (som Fig. 94), paa Siden
med mere eller mindre tydelige Øjelapper. Vinge-
dækkerne korte og brede, 8. Stribemellemrum for-
til udvidet ved Skuldrene.

10*

148

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkerne sorte 2.

Vingedækkerne røde • ^•

2 Vingedækkernes Stribemellemrum med en
Række Knuder. Skinnebenenes Yderside noget
ovenover Spidsen med en tandformig Udvidelse

(Fig. 95) .••••• 1- affinis. /i^_/^

Vingedækkernes Stribemellemrum simple ^.

Fig. 95. Forben af Coeliodes affinis.

3 Vingedækkernes Søm fortil uden sort Fløjlsplet.

Forlaarenes Tand meget svag. Pronotum groft

punkteret 2. quådrimaculatus.

Vingedækkernes Søm fortil med sort Fløjlsplet.
Forlaarenes Tand kraftig. Pronotum fint
punkteret • • ■ ■ • • • ' ;

4 Panden uden Fure mellem Øjnene. Naar Dyret

ses fra oven, rækker Pronotums Sideknuder ^

ikke helt ud til dets Sider 3. fuliginosus. /S^^

Panden mellem Øjnene med en fin Længdefure.
Naar Dyret ses fra oven, rækker Pronotums
Sideknuder helt ud til dets Sider 4. cårdui. /5 o

5 Vingedækkernes Striber dybe, Mellemrummene

hvælvede. Vingedækkerne uden Tværbaand

5. rubicundus. / ^ C>

Vingedækkernes Striber fine, Mellemrummene
flade. Vingedækkerne med lyse Tværbaand_ b.

6. Pronotum med Sideknuder 7. erythroleucus. ( b J^

Pronotum uden Sideknuder •• _/• . , .

7. Laarene fint tandede.. 9. tri fasciatus. I o J^

Laarene utandede, højst med et lille Haarknippe

i Stedet for Tand v ^, " o o

8. Laarene simple. Snuden sort. Længde 2— 2,» mm.

6. d ryados. 3 I

Laarene med et lille Haarknippe. Snuden rød-
lig mod Spidsen. Længde 3-3,3 mm.... 8. ruber. /^ i

1. C. affinis Payk. (gerånii Payk.). Blankt sort,
Undersiden temmelig tæt, hvidt skælklædt, Vingedækkernes

149

Stribemellemrum med en Række fine, sorte, lidt opstaa-
ende Haar. Laar med yderst svagt antydet Tand. Snuden
hos (J næppe saa lang som Pronotum, hos $ næppe saa
lang som Hoved -i- Pronotum. Pronotum meget bredere
end langt, med rundede Sider og svagt opadbøjet Forrand,
tæt og fint, langs Forranden groft og uregelmæssigt punk-
teret, med ganske svage Sideknuder og uden Midtfure.
Vingedækkerne med kraftige Punktstriber. Længde 2 —
3 mm.

(^: Følehornene indleddede i (hos 9 noget bag) Midten
af Snuden. Mellemskinnebenenes Spids paa Indersiden
med en lille Torn.

Paa forskellige Arter af Storkenæb (Geranium); udbredt,
men langtfra almindelig.

2. C. quådrimaculåtus L., (didymus Fabr.). Sort,
Skinneben, Fødder og Følehornene, undtagen Køllen, brun-
lige. Undersiden tæt, hvidt skælklædt. Oversiden med
brune og hvide Skæl, der paa Vingedækkerne bl. a. danner
en hvid Plet omtrent i Midten paa hver Side og en hvid
Plet bagtil paa Sømmen. Laarene tandede. Snuden næppe
saa lang som Hoved + Pronotum. Pronotum meget bre-
dere end langt, med næppe opadbøjet Forrand, med tyde-
lige, noget stumpe Sideknuder og for- og bagtil antydet
Midtfure. Vingedækkernes Punktstriber kraftige, med en
Række hvide Skæl, Mellemrummene noget bredere end
Striberne, uregelmæssigt rynkede. Længde 2—2,5 mm.

(^: Følehornene indleddede lidt foran (hos 9 c. i)
Midten af Snuden. Yderste Bugled i Midten med en stor,
flad Grube. Mellem- og Bagskinnebenenes Spids paa In-
dersiden med en Torn.

Meget almindelig overalt, paa Nælder.

3. C. fuliginosus Marsh. Sort, Fødder og ofte del-
vis Følehornene brunlige. Undersiden tæt gulligt og graat
skælklædt. Oversiden med brunsort Skælklædning, Vinge-
dækkernes Søm ved Scutellum med en hvid eller gullig

150

Plet, bag denne med en stor, sort Fløjlsplet og ved Spidsen

med en hvid Plet. Laarene med kraftig Tand. Snuden

rigeligt saa lang som Pronotum. Pronotum omtrent dobbelt

saa bredt som langt, med noget opadbøjet Forrand, tæt

punkteret, med bred, dyb, i Midten afbrudt Midtfure, kraftige,

spidse Sideknuder og mellem disse og Forranden paa

hver Side med en Grube. Vingedækkernes Punktstriber

kraftige, med en Række brune Skæl, Mellemrummene

meget bredere end Striberne, bagtil med tydelige Knuder.

Længde 3 mm.

1^: Yderste Bugled med en stor Grube i Midten.

Udbredt, men temmelig sjælden; mest paa sandet Bund,
f. Eks. ofte i Grusgrave. Larven angives at leve i Roden
af Valmue (Papaver).

4. C. cårdui Hbst. (guttula Fabr.). Denne Art ligner
den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den, foruden
ved de i Oversigten nævnte Kendemærker, ved at Over-
sidens Skælklædning gennemgaaende er noget lysere,
Pronotums Midtfure og 2 Sidegruber lidt kraftigere. Vinge-
dækkernes Knuder bagtil lidt stærkere og Størrelsen lidt
betydeligere. Længde 3—3,8 mm.

c5': Som den foregaaende.

Som den foregaaende, men betydeligt sjældnere. Ør-
holm, Geels Skov, Meulenborg, Høje Møen; Roden Skov;
Falster; Bornholm; Ry, Silkeborg. Larven angives at leve
som den foregaaende.

5. C. rubicundus Hbst. Hoved og Pronotum sorte.
Vingedækkerne, Følehorn og Ben røde. Følehornene mør-
kere mod Spidsen. Undersiden ret tæt, hvidt skælklædt,
Pronotum spredt, hvidt skælklædt, Vingedækkernes Søm
med hvid Skælplet bag Scutellum, Stribemellemrummene
med Rækker af hvide, især bagtil tydelige. Børster. Snuden
sort, hos d" lidt, hos $ betydeligt længere end Hoved +
Pronotum. Følehornene indleddede omtrent i Midten
af Snuden. Pronotum bredere end langt, med næppe op-

151

adbøjet Forrand, tæt punkteret, uden Sideknuder eller
Midtfure. Længde 1,5—2 mm.

d": Bagskinnebenenes Spids paa Indersiden med en
ganske svag Torn.

Paa Birk, udbredt og temmelig almindelig.

6. C. dryados Gmel. (quércus Fabr.) (Fig. 96). Rød-
brun, Følehornskøllen, Baglaarenes Rod og Vingedæk-
kernes Søm mørkere; Undersiden ret tæt, hvidt skælklædt.

Fig. 96. Coeliodes dryados. X 15.

Pronotum langs Siderne og Midten hvidt skælklædt. Vinge-
dækkerne med 3 hvide Tværbaand. Snuden sort, hos d"
c. saa lang som, hos 9 noget længere end Hoved + Prono-
tum. Pronotums Form omtrent som hos den foregaaende.
Vingedækkernes Stribemellemrum bredere end Punkt-
striberne. Længde 2 — 2,8 mm.

<^: Bagskinnebenenes Spids paa Indersiden med en

152

ganske svag Torn. Følehornene indleddede omtrent i
(hos 9 lidt bag) Snudens Midte.

Paa Eg, udbredt og temmelig almindelig.

7. C. erythroleucus Gmel. (subrufus Hbst). Rød,
Undersiden hvidt, fortil gult skælklædt; Pronotum spredt,
gult behaaret, Vingedækkerne med 3 hvide eller hvidgule
Tværbaand. Laarene utandede eller med yderst svag,
næppe synlig Antydning af Tand. Snuden hos d" lidt, hos
9 noget længere end Hoved + Pronotum. Følehornene
indleddede omtrent i Snudens Midte. Pronotum bredere
end langt, med næppe opadbøjet Forrand, tæt punkteret,
med tydelige Sideknuder og fortil i Midten med en Grube,
der er tydeligere end hos de nærstaaende Arter. Vinge-
dækkernes Stribemellemrum bredere end Punktstriberne.
Længde 2 — 3 mm.

d": Bagskinnebenenes Spids paa Indersiden med en
ganske svag Torn.

Paa Eg, udbredt, men ikke helt almindelig.

8. C. ruber Marsh. Brun, Pronotum langs Midten
og Vingedækkernes Skuldre samt delvis Følehorn og Ben
mørkere. Undersiden hvidt og gult skælklædt. Pronotum
langs Siderne og Midten og 3 Tværbaand paa Vingedæk-
kerne hvidt eller gult skælklædte. Snuden hos cf c. saa
lang som, hos 9 noget længere end Hoved + Pronotum.
Pronotum omtrent som hos C. dryados. Vingedækkernes
Stribemellemrum bredere end Punktstriberne. Længde
3—3,3 mm.

cf: Som den foregaaende.

Paa Eg, udbredt, men sjælden og stedegen. Dyrehaven,
Skovrøddam i Rude Hegn; Marselisborg Skov, Horsens,
Vejle.

9. C. trifasciåtus Bach. Denne Art synes, bort-
set fra det i Oversigten nævnte Kendemærke, at ligne
den foregaaende Art yderst stærkt. Længde 2—3 mm.

Et enkelt Eks. fundet i Frejlev Skov paa Lolland. Paa Eg.

153

[Coeliåstes Weise.

Adskiller sig fra den foregaaende Slægt ved, at
Følehornssvøben er 6-leddet. Snudefuren bagtil
dyb, naaende næsten til Baghofterne.

/ 1. C. låmii Fabr. Sort, Skinneben og Fødder samt
Følehornenes Rod rødbrune. Oversiden pletvis beklædt
med hvide Skæl. Laarene med fin Tand, Kløerne fligede.
Snuden hos d" c. saa lang som, hos 9 lidt længere end
Hoved -f Pronotum. Pronotum bredere end langt, med
noget opadbøjet Forrand, tæt og kraftigt punkteret, med
antydede Sideknuder og svagt antydet Midtfure. Vinge-
dækkerne med kraftige Punktstriber, Mellemrummene
kun lidt bredere end Striberne, fint t);ærrynkede. Længde
1,5—2 mm.

d: Følehornene indleddede foran (hos $ omtrent i)
Snudens Midte. Mellem- og Bagskinnebenenes Spids paa
Indersiden med en lille Torn.

Kun funden i Sønderjylland, ved Husum og paa Als.
Arten lever vistnok paa Døvnælde {Lamium).]

3. Ceuthorrhynchus Germ.

Forhofterne adskilte fra hinanden. Snuden lang
og slank. Vingedækkerne korte, 8. Stribemellemrum
fortil udvidet ved Skulderen. Pygidium udækket.
— Tildels en meget vanskelig Slægt.

Oversigt over Grupperne.

1. øjnene noget hvælvede. Vingedækkernes Stribe-
mellemrum alle med en Række Knuder og-
en Række opstaaende, hvide Børster. Snuden,

Følehorn og Ben røde 12. Gruppe.

Øjnene flade. Af Vingedækkernes Stribemellem-
rum i det højeste de yderste med Knuder . . 2.

154

2. Skinnebenene paa Ydersiden lidt over Spidsen
med en Tand, derfra til Spidsen børsteklædte

(Fig. 97) 1. Gruppe.

Skinnebenene uden Tand paa Ydersiden 3.

Fig. 97. Forben af Ceuthorrhynchus viduatus.

3. Vingedækkerne metalblaa, sjældent sorte, under-

tiden med opstaaende Behaaring eller ved Scu-
tellum med nogle faa Skæl, men iøvrigt i det
højeste yderst fint og spredt behaarede. 11. Gruppe.
Vingedækkerne med tydelig og, i hvert Fald
pletvis, tæt Behaaring eller Skælklædning,
aldrig blaa 4.

4. Alle Laar utandede 10. Gruppe.

Laarene, i hvert Fald de to bageste Par, tandede 5.

5. Vingedækkerne med opstaaende Behaaring 6. Gruppe.
Vingedækkerne uden opstaaende Behaaring ... 6.

6. Vingedækkerne ensfarvet behaarede, uden Skæl-

klædning. Laarene med lille Tand .... 9. Gruppe.
Vingedækkerne i hvert Fald pletvis skælklædte 7.

7. Vingedækkernes yderste Stribemellemrum med

Knuder i hele deres Udstrækning. Laarene

med stor Tand 2. Gruppe.

Vingedækkernes yderste Stribemellemrum i det
højeste bagtil med Knuder 8.

8. Kløerne simple, Laarene med stor Tand 5. Gruppe.
Kløerne fligede 9.

9. Forranden af Forlaarenes Tand vinkelformigt

fremtrædende (Fig. 98) 3. Gruppe.

Forlaarenes Tand simpel 10.

10. Forlaarene med stor Tand 4. Gruppe.

Fig. 98. Forben af Ceuthorrhynchus crucifer.

155

Forlaarene med lille Tand 11.

11. Vingedækkerne, bortset fra en hvid Sømplet og
en Plet paa de yderste Stribemellemrum, i det
højeste med yderst spredte, enkeltvis siddende
Skæl (hos en enkelt Art med svagt spættet,
lys Behaaring). Pronotum med stærkt opad-
bøjet Forrand og højst med yderst svage Side-
knuder. Vingedækkernes Forrand tydeligt
ophævet 7. Gruppe.

Vingedækkerne, bortset fra Sømpletten, pletvis
lyst skælklædte 8. Gruppe.

1. Gruppe,
Laarene tandede. Kløerne fligede. Vingedækkerne
uden tydelige Knuder bagtil.

Oversigt over Arterne.

1. Laarenes Tand kraftig. Pronotums Forrand
stærkt opadbøjet. Vingedækkernes Søm mørk

1. viduå tus. / 5'5~
Laarenes Tand svag. Pronotums Forrand svagt
opadbøjet. Vingedækkernes Søm for- og bag-
til hvidt skælklædt 2. Sahlbérgi. I S'G

1. C. viduåtus Gyll. Sort, Fødder og Følehorns-
skaftets inderste Del rødlige. Vingedækkerne med en
hvid Tværplet paa hver Side lidt foran Midten og en lille,
hvid Plet ved Spidsen. Pronotum meget bredere end
langt, med stærkt rundede Sider, yderst tæt punkteret,
uden tydelige Sideknuder, foran Scutellum med en kort
Grube, men iøvrigt næsten uden Midtfure. Vingedækkerne
brede og korte, med stærkt rundede Sider, Striberne ikke
tydelige, forsynede med en Række graa Skæl, Mellem-
rummene brede. Længde 3 — 3,8 mm.

(^: Snuden lidt kortere end Hoved + Pronotum. Føle-
hornene indleddede nærmere Snudens Spids. De 4 bageste
Skinnebens Spids med en lille Torn paa Indersiden.

9: Snuden c. saa lang som Hoved -\- Pronotum.

Sjælden, men udbredt; paa Smalbladet Galtetand {Sta-
chys palustris) og muligvis paa andre Læbeblomstrede.

156

Lyngby Sø, Geels Skov, Furesø, Tisvilde, Sydsjælland,
Møen; Falster; Grimstrup ved Maribo; Viborg, Ry, Løven-
holt, Horsens, Vejle.

^ 2. C. Sahlbérgi Boh. Sort, Fødder og Følehorns-

svøben rødlige. Vingedækkerne med hvid Tegning, nem-
lig en Plet ved Scutellum, en Tværplet paa hver Side
foran Midten, et Tværbaand bag Midten og en lille Plet
ved Spidsen. Pronotums hvide Skælklædning paa Siderne
indfatter en stor, sort, rund Plet. Pronotum noget bredere
end langt, med noget rundede Sider, yderst tæt og temme-
lig kraftigt punkteret, med stumpe, men dog tydelige Side-
knuder, foran Scutellum med en kort Grube, men iøvrigt
uden Midtfure. Vingedækkerne lidt mere langstrakte end
hos den foregaaende. Striberne tydelige, nøgne. Mellem-
rummene ret brede. Længde 2 — 2,5 mm.

(J og 9 som den foregaaende. Følehornene dog hos
begge Køn indleddede forholdsvis ganske lidt længere
tilbage paa Snuden.

Yderst sjælden. 2 Eks. fundne i Jylland, vistnok i
Silkeborgegnen. Muligvis paa Døvnælde (Lamium).

2. Gruppe.
Store Arter. Laarene med stor Tand. Kløerne fligede.

Oversigt over Arterne.

1. Pronotum med kraftige Sideknuder. Knuderne

paa Vingedækkernes Sider begynder først paa

9. Stribemellemrum 3. pollinårius. f ^;"(^

Pronotum uden tydelige Sideknuder. Knuderne
paa Vingedækkernes Sider begynder paa 7.
Stribemellemrum 2.

2. Pronotum med 3 smalle, hvide Længdelinier og

hvid Bagrand; dets Forrand i Midten ikke

udrandet 4. geogråphicus. / ^"7

Pronotum i det højeste med hvid Midtlinie;
dets Forrand svagt udrandet 5. J a v é t i. / 5^" 7

3. C. pollinårius Forst. Sort, Følehorn og Fødder
rødlige. Oversiden beklædt med brunlige og graalige

157

Haar og hvidgraa Skæl, Vingedækkerne svagt spættede,
men uden tydelig Tegning, bortset fra en lille, hvidgraa
Plet foran Spidsen. Pronotum bredere end langt, med
kun svagt rundede Sider og kun ganske svagt opadbøjet
Forrand, tæt og jævnt kraftigt punkteret, med fin, ofte
noget utydelig Midtfure. Vingedækkernes Striber utyde-
lige, fint og utydeligt behaarede; Mellemrummene brede,
uregelmæssigt punkterede. Længde 3,5—4 mm.

(J: Mellem- og Bagskinnebenenes Spids med en lille
Torn paa Indersiden. Snuden c. saa lang som (hos ? lidt
længere end) Hoved -^ Pronotum.

Paa Nælder. Udbredt og temmelig almindelig.

4. C. geogråphicus Goeze (échii Fabr.). Sort, Fød-
der, Følehornssvøben og Skaftets Rod brunlige. Oversiden
med brunsorte Haar og med hvide Skæl, der paa Vinge-
dækkerne danner smalle Længde- og Tværlinier. Laarenes
Tand meget stor. Snuden c. saa lang som Hoved -f- Pro-
notum. Pronotum bredere end langt, med temmelig stærkt
rundede Sider og noget opadbøjet Forrand, tæt punkteret,
uden Midtfure. Vingedækkernes Striber temmelig fine,
med en Række hvide Haar, Mellemrummene meget brede,
fint punkterede. Længde 4 — 4,5 mm.

(^: Mellem- og Bagskinnebenenes Spids med en lille

Torn paa Indersiden.

Paa Slangehoved (Echium vulgare)'; udbredt, men ikke
helt almindelig; paa lettere Bund.

5. C. Javéti Bris. Sort, Følehornenes Rod og Fød-
derne lysere. Oversiden med brunsorte Haar og med hvide
Skæl, der paa Pronotum danner en ofte utydelig eller af-
brudt Midlinie og paa Vingedækkerne en korsformig Plet
ved Scutellum, 2 Pletter paa hver Side og en Plet ved
Spidsen. Forlaarenes Tand omtrent som hos den følgende.
Snuden knebent saa lang som Hoved -j- Pronotum {^).
Pronotum meget bredere end langt, med temmelig stærkt
rundede Sider og noget opadbøjet Forrand, tæt og jævnt

158

kraftigt punkteret, bagtil med en Grube i Midten, men
iøvrigt uden Midtfure. Vingedækkerne lidt slankere end
hos den følgende. Striberne tydelige, med en Række hvide
Skæl, Mellemrummene bredere end Striberne, fint punk-
rede. Længde 3,8—4 mm.
(^: Som den foregaaende.

Et enkelt Stykke fundet ved Marienborg paa Møen.
Opgives i Tyskland at være taget i Selskab med den føl-
gende paa Oksetunge {Ånchusa officinalis) samt paa Kul-
sukker (Symphytum).

3. Gruppe.

6. C. crucifer Oliv. Sort, Fødder og Følehorns-
svøben brunlige. Oversiden med brunsorte Haar og med
hvide Skæl, der paa Vingedækkerne danner en korsformig
Plet ved Scutellum, en Plet paa hver Side og en Plet
ved Spidsen. Laarenes Tand stor. Pronotum bredere end
langt, med temmelig stærkt rundede Sider og noget op-
adbøjet, i Midten svagt udrandet Forrand, tæt og jævnt
kraftigt punkteret, uden tydelige Sideknuder, bagtil med
yderst svag Grube, men uden Midtfure. Vingedækkerne
temmelig korte og brede. Striberne tydelige, med en Række
hvide Skæl, Mellemrummene bredere end Striberne, fint
punkterede, bagtil med temmelig svage Knuder. Længde
3,8—4 mm.

d": Snuden c. saa lang som (hos 9 rigeligt saa lang

som) Hoved -f- Pronotum; Følehornene indleddede ganske

lidt nærmere ved Snudens Spids end hos $. Mellem- og

Bagskinnebenenes Spids med en lille Torn paa Indersiden.

Paa Hundetunge {Cynoglossum officinale), maaske og-
saa paa Oksetunge {Ånchusa officinalis); sjælden og meget
stedegen. Københavns Omegn, Sundby Øster (Amager),
Dyrehaven, Bognæs; Marienborg (Møen); Roden Skov
(Lolland); Salling, Lindum.

4. Gruppe.

Oversigt over Arterne.

1. Skinnebenene røde 8. åsperifoliårum. / ^"^

Skinnebenene sorte eller brunsorte 2.

159

«

2. Pronotum kun lidt bredere end langt. Vinge-

dækkernes Striber kun lidt smallere end Mel-
lemrummene 7. euphorbiae. /5~<^

Pronotum meget bredere end langt. Vingedæk-
kernes Striber meget smallere end Mellem-
rummene 3.

3. Pronotum med stumpe, men tydelige Sideknuder

og opadbøjet Forrand. Vingedækkerne med

skarp, hvid Tegning 10. ornåtus. / G<J^

Pronotum uden tydelige Sideknuder og med
næppe opadbøjet Forrand. Vingedækkerne,
bortset fra Scutellarpletten, uden tydelig, skarp,
hvid Tegning 9. sym phyti. I (o O

7. C. euphorbiae Bris. Sort, Fødderne rødbrune.
Undersiden noget spredt, hvidt skælklædt. Oversiden
med brunsorte Haar og hvide Skæl, der paa Vingedæk-
kerne danner en ret tydelig Scutellarplet og nogle meget
udviskede Pletter paa hver Side og ved Spidsen. Prono-
tum med kun ganske svagt rundede Sider og næppe op-
adbøjet Forrand, kraftigt og yderst tæt punkteret, med
tydelige Sideknuder og bagtil i Midten en svag Grube,
men iøvrigt næsten uden Midtfure. Vingedækkerne for-
holdsvis langstrakte. Striberne kraftige. Mellemrummene
rynkede, bagtil med svage Knuder. Længde 2 — 2,5 mm.

(J: Snuden næppe saa lang som (hos ? c. saa lang

som) Hoved -f Pronotum. Iøvrigt som den foregaaende.

Af denne Art kendes kun 4 Eks., et fra Degneengen
Søllerød Kirkeskov, to fra Hunderup Eng (Fyen) og et
fra Krageskov (Fyen). Juli, Sept. Den angives af nogle
at leve paa Vortemælk (Euphorbia), af andre paa Læbe-
blomstrede f. Eks. Kortlæbe {Teucrium), af atter andre paa
Ærenpris {Veronica).

8. C. åsperifoliårum Gyll. Sort, Følehorn, Skinne-
ben og Fødder røde. Oversiden med brunsorte og hvidgraa,
smalle Skæl og med hvide, brede Skæl, der paa Vingedæk-
kerne danner en skarp Plet paa Sømmen bag Scutellum
og en skarp Plet paa hver Side. Pronotum bredere end
langt, med noget rundede Sider og noget opadbøjet Forrand,
tæt og temmelig kraftigt punkteret, uden tydelige Side-

160

knuder, Midtfuren kun antydet bagtil. Vingedækkernes

Striber temmelig fine, skarpe, med en Række fine, meget

utydelige Haar, Mellemrummene bredere end Striberne,

temmelig tydeligt punkterede, bagtil næppe med synlige

Knuder. Længde 2—2,8 mm.

<J: Snuden lidt kortere end (hos $ rigeligt saa lang

som) Hoved + Pronotum. løvrigt som den foregaaende.

Paa Slangehoved (Echium vulgare) og Oksetunge {An-
chusa officinalis); udbredt, men ikke helt almindelig.

9. C. symphyti Bedel (råphani Fabr.). Sort, Føle-
hornene delvis og Fødderne rødbrune. Oversiden med
brunsorte Haar; Vingedækkerne med en hvid Skælplet
bag Scutellum og desuden ofte med enkelte spredte, hvide
Skæl. Snuden hos <^ knebent saa lang som Hoved 4-
Pronotum. Pronotum med temmelig stærkt rundede Sider,
kraftigt og yderst tæt punkteret, bagtil i Midten med en
lille Grube, men iøvrigt uden Midtfure. Vingedækkerne
med tydelige Punktstriber, Mellemrummene uregelmæssigt
rynkede, bagtil med yderst svage Knuder. Længde 3 mm.

d": Mellem- og Bagskinnebenenes Spids med en lille

Torn paa Indersiden.

Af denne Art kendes kun 3 Eks., de 2 tagne ved Bose-
rup, det 3. ved Lejre. Arten angives at leve paa Kul-
sukker {Symphytum officinale), Hundetunge {Cynoglossum}
og Valmue {Papaver).

."'C 10- C. ornåtus Gyll. (Andréae Germ.). Meget bred,
sort, Fødderne og Følehornssvøben noget lysere. Over-
siden med brunsorte Haar og hvide Skæl, som paa Vinge-
dækkerne danner en korsformig Plet ved Scutellum, et
Par smaa Sidepletter og en stor, bred Spidsplet, der om-
slutter 2 smaa, sorte Pletter. Pronotums hvide Skælklæd-
ning paa Siden omslutter delvis Sideknuderne. Snuden
c. saa lang som Hoved -h Pronotum. Pronotum med stærkt
rundede Sider, tæt og jævnt kraftigt punkteret, bagtil i
Midten med en Grube, men iøvrigt uden Midtfure. Vinge-
dækkerne meget brede og korte. Striberne tydelige, med

161

fine, brune Haar, hist og her ogsaa med hvide Skæl,

Mellemrummene bagtil med tydelige Knuder. Længde

3—3,8 mm.

d": Som den foregaaende(?).

Af denne Art kendes kun 3 Eks., de 2 vistnok tagne
paa Sjælland, det 3. i Københavns Omegn.

5. Gruppe.

11. C. lit ur a Fabr. (Fig. 99). Sort, Følehornene del-
vis og Fødderne lysere. Oversiden med brunsorte Haar
og hvide Skæl, der paa
Vingedækkerne danner
en ofte korsformig Plet
bag Scutellum, en eller
to Sidepletter og en Plet
ved Spidsen. Pronotums
hvide Skælklædning paa
Siderne omslutter helt
de sorte Sideknuder.
Snuden c. saa lang som
Hoved + Pronotum. Pro-
notum bredere end langt,
med svagt rundede Sider
og noget opadbøjet For-
rand, tæt og temmelig
kraftigt punkteret, med
stumpe, men tydelige
Sideknuder, uden Midt-
fure. Vingedækkerne Fig.99. Ceuthorrhynchuslitura. X12.

med tydelige, nøgne

Striber, Mellemrummene bredere end Striberne, bagtil
uden tydelige Knuder. Længde 2,8—3.5 mm.

^: Følehornene indleddede lidt nærmere ved Snudens
Spids end hos 9- Alle Skinnebenenes Spids paa Inder-
siden med en lille Torn.

Paa Tidsler, udbredt og temmelig almindelig.

Victor Hansen : Snudebiller. 1 1

162

6. Gruppe.
Laarene med meget svag Tand. Kløerne fligede.

Oversigt over Arterne.

1. Pronotums Forrand opadbøjet. Vingedækkerne

bagtil med temmelig stærke Knuder

13. quådridens. } lo.-Jy
Pronotums Forrand næppe opadbøjet. Vinge-
dækkerne bagtil uden tydelige Knuder

12. angulosus. /GX>

12. C. angulosus Boh. Sort, Skinneben og Fødder
og undertiden Følehornenes Rod lysere. Oversiden be-
klædt med ovale, graalige eller okkerbrunlige Skæl, der
ikke danner nogen tydelig Tegning. Vingedækkernes op-
staaende Haar meget korte. Benene meget slanke. Pro-
notum noget bredere end langt, med næsten rette Sider,
temmelig spredt og groft punkteret, med smaa Sideknuder
og svag Midtfure. Vingedækkerne brede. Striberne fine,
forsynede med en Række Skæl, Mellemrummene brede.
Længde 2,8—3,8 mm.

d*: Snuden c. saa lang som (hos 9 tydeligt længere
end) Hoved -^- Pronotum. Følehornene indleddede nær-
mere ved Snudens Spids end hos $. Mellem- og Bag-
skinnebenenes Spids paa Indersiden med en yderst svag
Torn.

Sjælden og meget stedegen; ved Søer og Moser. Dam-
husmosen, Jonstrup Vang, Søndersø, Dyrehaven, Torpens
Omegn (Nordsjælland); Høvbleg paa Høje Møen; Vejle.
Den angives af nogle at leve paa Kulsukker (Symphytum
officinale); muligvis lever den ogsaa paa visse korsblom-
strede Planter.

13. C. quådridens Panz. Sort, Følehornenes Rod
og Fødderne rødlige. Oversiden med hvidgraa, smalle,
bagtil stærkt tilspidsede Skæl og opstaaende, temmelig
lange Haar. Skælklædningen oftest tættest ved Scutellum.
Pronotum noget bredere end langt, med svagt rundede
Sider, tæt og temmelig kraftigt punkteret, med temmelig
stærke Sideknuder og svag, ofte utydelig Midtfure. Vinge-

163

dækkernes Striber temmelig fine, forsynede med en Række

Haar, Mellemrummene brede. Længde 2,5 — 3 mm.

cS: Snuden knebent saa lang som (hos 9 tydeligt længere

end) Hoved -j- Pronotum; iøvrigt som den foregaaende.

Udbredt og meget almindelig paa korsblomstrede
Planter. Larven (efter Schiødte) i Galæbler paa Roden.

7. Gruppe.

Kraftigt byggede Arter. Benene kraftige, Laarene med
lille Tand, Kløerne fligede. Pronotum bredt, kun lidt smal-
lere end Vingedækkerne. — En meget vanskelig Gruppe.

Oversigt over Arterne.

1. Pygidium med en kraftig Længdegrube 14. punc tiger.
Pygidium i det højeste med yderst svagt Ind-
snit i Midten af Bagranden 2.

2. Pronotum og Vingedækkerne temmelig tæt, graa-

hvidt behaarede, de sidste uden tydelig Scu-

tellarplet 17. Mølleri.

Pronotum omtrent nøgent; Vingedækkerne over-
vejende brunt behaarede, med tydelig, hvid
Scutellarplet 3.

3. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt,

med fuldstændigt rundede Sider; dets opad-
bøjede Forrand danner (set i Profil) med den
tilstødende Del af Pronotum en ret Vinkel.
Vingedækkerne med enkeltvis isprængte, brede,

hvide Skæl 15. marginåtus.

Pronotum halvanden Gang saa bredt som langt,
dets Sider med yderst svag, men dog, naar
Dyret ses skraat fra Siden, tydelig Knude, dets
Forrand danner med den tilstødende Del af
Pronotum en noget stump Vinkel. Vingedæk-
kerne hist og her med Partier af hvide Haar,
der giver dem et svagt spættet Udseende . . .

16. ålbonebulosus.

14. C. punctiger Gyll. (Fig. 100). Sort, Fødderne
brunlige. Undersiden hvidt skælklædt, Vingedækkerne med
fine, brunlige Haar og med en Scutellarplet af hvide Skæl
samt med en hvid Skælplet midt paa de yderste Stribe-
mellemrum. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt,

11*

164

med 'temmelig stærkt rundede Sider, bagtil ganske lidt,
fortil stærkt tilsmalnet, tæt og temmelig fint punkteret,
uden Sideknuder, foran Scutellum med en Grube, men
iøvrigt uden Midtfure; Forranden temmelig stærkt opad-
bøjet, dannende en noget stump Vinkel med den tilstødende
Del afj.Pronotum. Vingedækkerne korte, brede og hvælvede,
med temmelig stærkt rundede Sider, Striberne forsynede
med en Række smalle, hvide Skæl, Mellemrummene meget

bredere end Striberne, ure-
gelmæssigt punkterede, bag-
til med temmelig tydelige
Knuder, sjældent forsynede
med enkeltvis isprængte,
hvide Skæl. Længde 2—
2,8 mm.

d": Snuden noget kortere
end Hoved -|- Pronotum.
Følehornerie indleddede c.
dobbelt saa langt fra Spid-
sen af Snuden, som denne
er bred. Sidste Bugleds
bageste Del i Midten med
en bred Grube, der paa
hver Side begrænses af en
kamagtig Forhøjning, som
strækker sig fra Leddets
Bagrand frem over c. Halv-
delen af Leddet. Mellem-
og Bagskinnebenenes Spids med en ganske svag Torn
paa Indersiden.

9: Snuden lidt længere end Hoved 4- Pronotum. Føle-
hornene indleddede lidt foran Snudens Midte. Sidste
Bugled i Midten med en dyb, smal Grube.

Pygidiums Grube ses tydeligst, naar Dyret betragtes
fra oven.

Almindelig og udbredt overalt; vistnok paa Mælke-
bøtte {Taraxacum officinalé).

Pig. 100. Ceuthorrhynchus punc-
tiger. X 12.

165

15. C. marginåtus Payk. Denne Art ligner den
foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den foruden ved
det i Oversigten nævnte Kendemærke, ved at Pronotum
er forholdsvis lidt bredere, bagtil næppe tilsmalnet, med
ganske lidt svagere rundede Sider og stærkere opadbøjet
Forrand. Vingedækkerne brede, ovenpaa fladere end hos
den foregaaende. Længde 2 — 2,8 mm.

d". Snuden, Følehornenes Indledning og Skinnebenenes
Spids som hos den foregaaende. Forhøjningen, der paa
hver Side begrænser Gruben paa sidste Bugled, er meget
kortere end hos den foregaaende. Pygidiums Bagrand i
Midten med svagt Indsnit.

9: Snuden og Følehornenes Indledning som hos den
foregaaende. Sidste Bugled i Midten med et yderst svagt
Indtryk.

Langt sjældnere end den foregaaende. Den har vist-
nok været overset, og det er derfor næppe muligt endnu
at udtale sig om dens Udbredelse. Holte, Rude Hegn og
flere Steder i Nordsjælland. Arten er herhjemme taget
paa Grøn Høgeskæg {Crepis virens); muligvis lever den
ogsaa paa andre Kurvblomstrede; i hvert Fald opgives
det fra England, at Larven lever i Kurvene af Plettet
Kongepen (Hypochaeris maculata).

Af denne Art kan man undertiden træffe Eks. med
kun 6 Led i Svøben. Denne Form (distinctus Bris.?) er
dog sikkert ikke artsforskellig fra Hovedformen, men frem-
kommer ved, at 3. og 4. Led undertiden ikke er tydeligt
adskilte fra hinanden. At der ikke bør lægges afgørende
Vægt paa Forskellen i Svøbeleddenes Antal i dette Til-
fælde, fremgaar deraf, at man ogsaa kan træffe Eks. med
6 Led i den ene Svøbe og 7 Led i den anden. Begge
disse afvigende Former er ogsaa fundne herhjemme.

16. C. ålboriebulosus Victor Hansen (denticulåtus
Schiødte). Meget nær beslægtet med den foregaaende, fra
hvilken den adskiller sig, foruden ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker, ved at Snuden er forholdsvis lidt
kortere. Følehornene hos $ indleddede lidt nærmere ved
Snudens Spids og deres 1. og 2. Svøbeled forholdsvis lidt
kortere, samt ved, at den er lidt mindre og slankere, med

166

mere aflange Vingedækker, hvis Sider er mindre stærkt
rundede. Længde 2—2,3 mm.

d": Som den foregaaende, dog er Pygidiums Bagrand
i Midten oftest kun yderst svagt og meget utydeligt ind-
skaaret. (Jfr. ogsaa ovf. om Snudens Længde).

9: Som den foregaaende, sidste Bugled dog simpelt.
(Jfr. ogsaa ovf. om Snudens Længde og Følehornenes
Indledning).

Denne Art er ligesom den foregaaende langt sjældnere
end C. punctiger og har vistnok ogsaa været overset. Holte,
Rude Hegn, Tisvilde og flere Steder i Nordsjælland; Mar-
selisborg Skov. Arten lever vistnok paa Ærteblomstrede,
f. Eks. Kællingtand {Lotus corniculatus), et vistnok ret
enestaaende Tilfælde i denne Slægt.

Ogsaa af denne Art er der herhjemme truffet Eks.
med 6-Ieddet Svøbe og Eks. med 6 Led i den ene og 7
Led i den anden Svøbe.

.17. C. Mølleri Thoms, (aråtor Schiødte). Nær be-
slægtet med de 2 foregaaende, fra hvilke den dog øje-
blikkelig kan kendes ved Oversidens temmelig tætte,
graahvide Behaaring. Vingedækkernes Søm bag Scutellum
med hvide Skæl, der dog ikke danner nogen tydelig Scu-
tellarplet. Laarenes Tand yderst svag og utydelig, svagere
end hos de 2 foregaaende. Pronotum af Form omtrent som
hos C. marginatus. Forranden dog næppe helt saa stærkt
opadbøjet. Vingedækkerne, set i Profil, stærkere hvælvede
end hos C. marginatus. Siderne lidt stærkere rundede,
Knuderne bagtil svagere. Længde 2—2,5 mm.

^: Sidste Bugled ogPygidium som hos den foregaaende.

9: Sidste Bugled simpelt. Pygidiums Bagrand i Midten
med et yderst svagt, naéppe synligt Indsnit.

Meget sjælden. Kendes hidtil kun fra Klinteskoven
paa Høje Møen, hvor der er ketset en Del Stk. paa Skov-
græsset.

8. Gruppe.

Laarene med lille Tand, Kløerne fligede. Pronotum
med Sideknuder. — Denne Gruppes Arter er tildels meget
vanskelige at bestemme, og Synonymien er tildels usikker.

167

Oversigt over Arterne.

Vingedækkernes Stribemellemrum ikke nær dob-
belt saa brede som Striberne. Vingedækkernes
hvide Skælklædning danner ingen tydelige
Tværbaand 18. urticae. J_0

Vingedækkernes Stribemellemrum mindst dob-
belt saa brede som Striberne 2.

Pronotum kun lidt bredere end langt (Fig. 101, 2'
med næppe rundede Sider og næppe opadbøjet
Forrand. Vingedækkerne tydeligt længere end
brede 19. melanostictus. i toT*

Pronotum mindst P/-2 Gang saa bredt som langt
(Fig. 101, 1 og 3). Vingedækkerne højst kun lidt
længere end brede 3.

Snuden med tydelig, fin Længdemidtkøl. Prono-
tum c. P/2 Gang saa bredt som langt, med kun
svagt rundede Sider (Fig. 101, 1) og kun yderst
svagt opadbøjet Forrand. Følehornenes 3. og 4.
Svøbeled tydeligt længere end brede. Over-
siden sort, med hvid, temmelig skarp Tegning /r a

20. triångulum. /G /

Snuden oftest uden tydelig Længdekøl. Pro-
notum c. eller omtrent dobbelt saa bredt som
langt (Fig. 101, 3). Vingedækkernes lyse Tvær-
baand afbrudt paa 4. Stribemellemrum 4.

Fig. 101, Pronotum af 1: Ceuthorrhynchus tri-
ångulum, 2: C. melanostictus, 3: C. rugulosus.

4. Pronotum med stærkt opadbøjet Forrand, som
med den tilstødende, temmelig brat nedfaldende
Del af Pronotum (set i Profil) danner en om-
trent ret Vinkel. Pronotum over Sideknuderne
oftest tydeligt bredere end over Roden. 3.
Svøbeled kun lidt, 4. næppe længere end bredt,
7. Svøbeled oftest svagt tværbredt. Føle-
hornene indleddede langt foran Snudens Midte

21. rugulo sus.
Pronotum højst med noget opadbøjet Forrand;
den derved dannede Vinkel stump. Pronotum
oftest bredest over Roden 5.

168

5. Mindre, c. 2 mm. Følehornene baade hos d" og

9 indleddede langt foran Snudens Midte, deres
3. og 4. Svøbeled kun ganske lidt længere end
brede. Pronotum med kun svagt rundede Sider

og kun ganske svagt opadbøjet Forrand

chrysånthemi. Ijf
Større, 2,3 -3 mm. Følehornene hos 9 indleddede
omtrent i Snudens Midte. 3. og 4. Svøbeled
tydeligt længere end brede. Pronotum med
temmelig stærkt rundede Sider og noget op-
adbøjet Forrand 6.

6. Vingedækkerne lidt længere end brede, bagtil

temmelig stærkt tilsmalnede, ægformede. Føle-
hornskøllen c. halvt saa lang som Svøben...

22. m illefolii. / ,
Vingedækkerne næppe længere end brede, bag-
til mindre stærkt tilsmalnede. Følehornskøllen
over halvt saa lang som Svøben .... campéstris. / 7_

18. C. urticae Boh. Sort, Fødder rødlige. Følehorn
næsten helt sorte. Oversiden beklædt med hvide og graa-
brune Haar og med hvide, undertiden svagt grønlige Skæl,
der dog, bortset fra Vingedækkernes Søm, ikke danner
nogen tydelig Tegning. Pronotum noget bredere end langt,
med noget rundede Sider og temmelig svagt opadbøjet
Forrand, kraftigt og yderst tæt punkteret, med stumpe,
men dog tydelige Sideknuder, foran Scutellum med en
aflang Grube, men iøvrigt næsten uden Midtfure. Vinge-
dækkernes Striber kraftige, forsynede med en Række
hvide Skæl. Længde 2 — 3,3 mm.

d": Snuden lidt kortere end Hoved -r Pronotum. Føle-
hornene indleddede nærmere Snudens Spids. Mellem- og
Bagskinnebenenes Spids med en lille Torn paa Indersiden.

9: Snuden c. saa lang som Hoved -V Pronotum.

Meget sjælden, men muligvis noget overset paa Grund
af en vis overfladisk Lighed med Coeliodes quadrimacu-
latus L., fra hvilken den let kendes bl. a. ved, at Snude-
furen ikke strækker sig tilbage paa Mellembrystet. Paa
Nælder. 1 Stk. i Fruens Bøge ved Svendborg; 1 Stk. i Kon-
stantinsborg Storskov ved Brabrand Sø, i Antal ved Fisker-
huset (Aarhus), 1 Stk. ved Silistria (Aarhus). Endvidere
foreligger nogle Stkr., vistnok tagne i Silkeborgegnen. I
Sønderjylland ved Christiansdal.

169

19. C. melanostictus Marsh. Sort, Fødderne rød-
lige. Undersiden hvidt skælklædt. Oversiden med brede,
hvide Skæl og smalle, okkergule eller brunsorte Skæl. Vinge-
dækkerne med den samme Tegning, som i Hovedtrækkene
gaar igen hos de følgende Arter i Gruppen, nemlig lys
Søm med en aflang, mørk Plet bag Midten og et lyst
Tværbaand,der begynder lidt bag Skuldrene, derfra strækker
sig skraat tilbage til omkring det 6. Stribemellemrum,
hvor det danner en vinkelformig Bøjning og derefter løber
i Retning af Scutellum. 2. Svøbeled lidt længere end 1.,
3. tydeligt længere end bredt, 4.-7. c. saa lange som brede.
Snuden uden tydelig Længdekøl. Pronotum bredest ved
Roden, tæt og kraftigt punkteret, med svage Sideknuder og
kun bagtil antydet Midtfure. Vingedækkerne meget mere
langstrakte end hos nogen af de følgende Arter i Gruppen,
med kun ganske svagt rundede Sider, Tværbaandet ofte,
men langtfra altid, afbrudt paa 3. — 5. Stribemellemrum.
Striberne fine, med en Række smalle, hvide Skæl. Længde
2,5—3 mm.

d": Snuden c. saa lang som Hoved — Pronotum; Føle-
hornene indleddede c. dobbelt saa langt fra Spidsen af
Snuden, som denne er bred. Mellem- og Bagskinne-
benenes Spids paa Indersiden med en lille Torn.

9: Snuden tydeligt længere end Hoved + Pronotum;

Følehornene indleddede over 3 Gange saa langt fra Spidsen

af Snuden, som denne er bred.

Udbredt, men langtfra almindelig; paa Vandmynte
{Mentha aquatica). Furesøen, Helsingør; Nykøbing F.; Eng
ved Stampen (Bornholm); Marselisborg Skov; i Sønder-
jylland ved Rævkjær.

20. C. triångul um Boh. Sort, Følehornene, undtagen
Køllen, samt Skinneben og Fødder mørkebrune. Under-
siden hvidt skælklædt. Oversiden med brede, hvide Skæl og
smallere, brunsorte Skæl. 1. Svøbeled ganske lidt længere
end 2., dette kun lidt længere end 3., 5. — 7. mindst saa
lange som brede. Snuden temmelig stærkt krummet.

170

Pronotum tæt og jævnt stærkt punkteret, med temmelig
smaa, men tydelige Sideknuder og for- og bagtil svagt an-
tydet Midtfure, bredest ved Roden, med 3 hvide Længde-
linier, een i Midten og to fremefter indbyrdes konver-
gerende paa Siderne. Vingedækkerne med kun svagt
rundede Sider, Striberne skarpe, med en Række hvide,
smalle Skæl, Mellemrummene brede, fint, uregelmæssigt
tværrynkede, bagtil kun med yderst svage Knuder. Længde
2 mm.

(J: Snuden c. saa langsom Hoved -f Pronotum; Føle-
hornene indleddede c. 3 Gange saa langt fra Spidsen af
Snuden, som denne er bred. Skinnebenene som hos den
foregaaende.

9: Snuden tydeligt længere end Hoved — Pronotum,
Følehornene indleddede kun ganske lidt foran Midten af
Snuden.

Sjælden og stedegen; paa Hvid Okseøje {Chrysanthe-
mum leucanthemum), undertiden ogsaa paa Røllike {Achillea
millefolium). Amager, Dyrehaven, Geels Skov, Holte, Marie-
bakke ved Hillerød, Tisvilde, Hornbæk; Lolland-Falster;
Vejle, Ry, Torning.

Som Regel udmærker denne Art sig ved, at Vingedæk-
kernes Tværbaand ikke er afbrudt; undertiden er det dog
afbrudt paa 4. Stribemellemrum (var. figuråtus Gyll.?).

2L C. rugulosus Hbst. Sort, Følehorn, Skinneben
og Fødder oftest rødlige. Undersiden hvidt og okkergult
skælklædt, Oversiden med brede, hvide Skæl og smalle, gul-
brune, graalige eller brunsorte Skæl. L Svøbeled ganske lidt
længere end 2., Køllen ikke helt saa slank som hos den
foregaaende. Snuden ikke ret stærkt krummet, punkteret,
undertiden med en utydelig Antydning af Længdekøl. Pro-
notum dobbelt saa bredt som langt, med temmelig stærkt
rundede Sider og tydelige, set skraat fra temmelig frem-
trædende Sideknuder. Pronotum uden skarpe Længde-
linier. Vingedækkerne med noget udvisket Tegning, Tvær-
baandet afbrudt paa4. Stribemellemrum, Skællene i Striberne
lidt bredere end hos den foregaaende. Længde 2 mm.

171

d": Snuden lidt kortere end Hoved — Pronotum, Føle-
hornene indleddede c. dobbelt saa langt fra Spidsen af
Snuden, som denne er bred. Skinnebenene som hos den
foregaaende.

9: Snuden c. saa lang som Hoved + Pronotum. Føle-
hornene indleddede rigeligt 2^'•J Gang saa langt fra Spidsen
af Snuden, som denne bred.

Udbredt og temmelig almindelig; paa Hvid Okseøje
[Chrysanthemum leucanthemiim) og Kamille (Matricaria
chamomilla).

Hos friske Eks. er Farven — hvilket iøvrigt gælder
mange Snudebiller — en Del afvigende fra Farven hos
ældre Eks., idet den hos de førstnævnte har et tydeligt
okkergult eller gulbrunt Skær, medens ældre Eks. er mere
graalige. Ligeledes er Tegningen langt skarpere hos friske
Stykker.

[C. chrysånthemi Germ. Denne Art ligner den
foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved, at 3.
og 4. Svøbeled er lidt længere (men kortere end hos C. tri-
angulum og de 2 følgende) og 7. Svøbeled ikke tværbredt.
Endvidere er Pronotum bredest over Roden, Siderne ikke
saa stærkt rundede og Forranden ikke nær saa stærkt
opadbøjet. Længde 2 mm.

d": Snuden som hos den foregaaende. Følehornene ind-
leddede rigeligt dobbelt saa langt fra Spidsen af Snuden,
som denne er bred. Skinnebenene som hos den fore-
gaaende.

9: Snuden som hos den foregaaende. Følehornene ind-
leddede c. 3 Gange saa langt fra Spidsen af Snuden, som
denne er bred.

Hidtil kun fundet ved Husum og Eisbøl i Sønder-
jylland paa Hvid Okseøje {Chrysanthemum leucanthemum)].

22. C. mil le fol ii Schultze. Denne og den følgende
Art er kendeligt større end de 3 foregaaende. Sort, Føle-
horn og Fødder rødlige. Køllen lidt mørkere. Undersiden
hvidt skælklædt, Oversiden med brede, hvide Skæl og smalle,
hvide eller brunsorte Skæl. Svøbens Led omtrent som hos
C.triangulum. Køllen c. halvt saa lang som Svøben (hos de

172

2 foregaaende ikke halvt saa lang som Svøben og ikke
saa slank). Snuden temmelig stærkt krummet, uregelmæs-
sigt punkteret. Pronotum c. dobbelt saa bredt som langt,
med smaa, tydelige Sideknuder. Vingedækkernes Tegning
temmelig udvisket, undtagen hos friske Eks., Tværbaandet
afbrudt paa 4. Stribemellemrum; Striberne med en Række
smalle, hvide Skæl. Længde 2,3 — 3 mm.

<^: Snuden rigeligt saa lang som Hoved + Pronotum.
Følehornene indleddede c. 3 Gange saa langt fra Spidsen
af Snuden, som denne er bred. Skinnebenene som hos
den foregaaende.

9: Snuden tydeligt længere end Hoved -j- Pronotum.

Følehornene indleddede omtrent i Snudens Midte.

Et enkelt Stykke taget ved Vejle. Udbredt i Sønder-
jylland. Paa Røllike (Åchillea mille folium).

[C. campéstris Gyll. Denne Art ligner den fore-
gaaende meget, men adskiller sig foruden ved de i Over-
sigten nævnte Kendemærker ved, at Pronotums Sider er
ganske lidt mindre rundede, dets Forrand ganske lidt
mere opadbøjet, og ved at Vingedækkernes Tegning er
skarpere. Gennemsnitlig ubetydeligt mindre end den fore-
gaaende. Længde 2,3 — 2,8 mm.

(^ og $: Som den foregaaende.

Et enkelt Eks. taget ved Sønderborg paa Als.]

9. Gruppe.
Laarene med lille Tand, Kløerne fligede.

Oversigt over Arterne.

1. Pronotum c. Vl-i Gang saa bredt som langt.
Den fra oven synlige Del af Mellembrystets
Epimerer langt tættere, hvidt skælklædt end
den øvrige Del af dem. Større, 2,5 — 2,7 mm.

23. pi eurostigma. / yj
Pronotum næsten dobbelt saa bredt som langt.
Den fra oven synlige Del af Mellembrystets
Epimerer ikke tættere skælklædt end den øvrige
Del af dem. Mindre, 2 mm 24. griseus. ^^ ^^

173

23. C. pleurostigma Marsh, (sulcicollis Gyll.). Sort,
Undersiden temmelig spredt, hvidt skælklædt, Oversiden
fint, hvidgraat behaaret. 3. og 4. Svøbeled meget længere
end brede. Snuden noget krummet, i inderste Halvdel
med Længdekøle og -furer. Pronotum med noget rundede
Sider og noget opadbøjet Forrrand og med mere eller
mindre tydeligt antydet Midtfure, tæt og kraftigt punkteret.
Vingedækkernes Striber med en Række graa, brede Haar,
Mellemrummene lidt mere end dobbelt saa brede som
Striberne, temmelig kraftigt kornede, bagtil med temmelig
kraftige Knuder. Længde 2,5 — 2,7 mm.

(J: Snuden c. saa lang som Hoved -f Pronotum. Føle-
hornene indleddede noget foran Snudens Midte. Mellem-
og Bagskinnebenenes Spids med en lille Torn paa Inder-
siden.

9: Snuden lidt længere end Hoved + Pronotum. Føle-
hornene indleddede omtrent i Snudens Midte.

Almindelig og udbredt. Paa korsblomstrede Planter.
Larven efter Schiødte i Galæbler paa Roden.

24. C. grisens Bris. Sort, Undersiden med spredte,
hvide, smalle Skæl, Oversiden fint, hvidgraat behaaret,
Behaaringen tættere end hos den foregaaende, hvorved
Oversiden faar et mere graaligt Skær, omtrent som hos
C. assimilis, som den ogsaa iøvrigt ligner mere end den
foregaaende, men fra hvilken den let kendes ved tandede
Laar, fligede Kløer og mindre Størrelse. 3. og 4. Svøbe-
led noget længere end brede. Benene tydeligt slankere
end hos den foregaaende. Snuden noget krummet, dens
Skulptur som hos den foregaaende. Pronotum med tem-
melig svagt rundede Sider og noget opadbøjet Forrand og
med svag, ofte utydelig Midtfure, tæt og temmelig kraftigt
punkteret. Vingedækkernes Striber med en Række fine,
graa Haar, Mellemrummene næppe dobbelt saa brede som
Striberne, temmelig kraftigt kornede, bagtil med svage
Knuder. Længde 2 mm.

174

d": Snuden lidt kortere end Hoved ~- Pronotum. Føle-
hornene indleddede noget foran Snudens Midte. Skinne-
benene som hos den foregaaende.

9: Snuden c. saa lang som Hoved + Pronotum. Føle-
hornene indleddede lidt foran Snudens Midte.

Sjælden. Skovrøddam i Rude Hegn (sigtet), Lund-
tofte (ketset), Lyngby Mose (sigtet), nogle Stkr. ved Holte
paa Gaasemad {Årabis Thaiiana) og Vinterkarse [Barharea
vulgaris), Tisvilde; Hobro, Marselisborg Skrænt paa Strand-
kaal (Crambe maritima).

10. Gruppe.
Laarene utandede. Kløerne fligede eller simple.

Oversigt over Arterne.

L Kløerne fligede. Vingedækkernes Striber nøgne 2.
Kløerne simple. Vingedækkernes Striber med
en Række fine Haar 3.

2. Følehornene indleddede foran eller i Snudens

Midte. Pronotum med kun ganske svagt op-
adbøjet Forrand og uden Sideknuder

26. constrictus. /
Følehornene indleddede bag Snudens Midte.
Pronotum med tydeligt opadbøjet Forrand og
tydelige Sideknuder 25. sy rit es.

3. Følehorn og Ben, Pronotums Forrand og Vinge-

dækkernes Spids rødlige 27. quercéti. / 7 ^^

Sort, i det højeste Fødderne og Følehornenes
Rod lysere 4.

4. Vingedækkerne behaarede, uden Skæl. 2. Fod-

led meget længere end bredt. 3. og 4. Svøbe-
led meget længere end brede 29. assimil is. / /

Vingedækkerne med en hvid, skælklædt Plet
bag Scutellum. 2. Fodled næppe længere end
bredt. 3. og 4. Svøbeled næppe længere end
brede 28. cochleåriae / 7(^

25. C. syrites Germ. Sort, Oversiden hvidgraat be-
haaret. Følehornenes Skaft forholdsvis kort, c. saa langt
som de 3 første Svøbeled tilsammen. Snuden c. saa lang
som Hoved -j- Pronotum. Pronotum omtrent dobbelt saa
bredt som langt, med noget rundede Sider, kraftigt og

'/

/ >

175

meget tæt punkteret, med tydelig Midtfure. Vingedæk-
kerne brede, Mellemrummene meget bredere end Striberne,
bagtil med temmelig kraftige Knuder. Haarene bag Scu-
tellum lidt bredere end Vingedækkernes øvrige Haar.
Længde 2,8—3 mm.

d": Følehornene indleddede lidt bag Snudens Midte.

9: Følehornene indleddede Ms af Snudens Længde fra
dennes Rod.

Meget sjælden. 3 Eks. tagne ved Sorø, 2 ved Vejle.
I Sønderjylland paa Als. Den angives at leve paa Blære-
smælde {Silene inflata).

26. C. constrictus Marsh. Sort, Oversiden hvid-
graat behaaret, Følehornenes Rod og 3. Fodled ofte lidt
lysere. Benene kraftige, Fodleddene forholdsvis korte, især
Kloleddet. Snuden hos d" lidt kortere end, hos $ c. saa
lang som Hoved -l Pronotum. Pronotum højst Vl-> Gang
saa bredt som langt, med kun ganske svagt rundede Sider,
kraftigt og tæt punkteret, for- og bagtil med svagt antydet
Midtfure. Vingedækkerne tydeligt smallere end hos den
foregaaende. Mellemrummene noget bredere end Striberne,
bagtil uden tydelige Knuder. Længde 1,5—1,8 mm.

d": Følehornene indleddede lidt foran Snudens Midte.
Mellem- og Bagskinnebenenes Spids paa Indersiden med
en lille Torn.

9: Følehornene indleddede omkring Snudens Midte.

Nogle Stk. fundne ved Hammershus paa Bornholm,
Juni. Den angives at leve paa Løglugtende Hjørneklap
(Erysimum Alliaria) og (sjældnere) paa Gabeklap {Sisym-
brium).

27. C. quercéti Gyll. Sort, Følehorn og Ben, Pro-
notums Forrand og Vingedækkerne ved Spidsen (under-
tiden ogsaa i større Omfang) rødlige. Pronotums Sider
og Midten for- og bagtil samt Vingedækkernes Søm bag
Scutellum beklædt med brede, hvide Skæl, Vingedæk-
kerne iøvrigt med hvide Haar og smalle, hvide Skæl,
der danner en svagt spættet Tegning. Følehornene ind-

176

leddede omkring Snudens Midte. Snuden c. saa lang som

Hoved -^ Pronotum. Pronotum næsten dobbelt saa bredt

som langt, med kun ganske svagt opadbøjet Forrand og

kun svagt rundede Sider, tæt og kraftigt punkteret, med

tydelige, spidse Sideknuder og for- og bagtil svagt antydet

Midtfure. Vingedækkernes Stribemellemrum meget bredere

end Striberne, bagtil uden tydelige Knuder. Længde 1,5—

1,8 mm.

^: Mellem- og Bagskinnebenenes Spids med en lille

Torn paa Indersiden.

Sjælden. Ordrup Mose, Dyrehaven; Amtmandshaven i
Nykøbing F.; Randers Enge, Vendsyssel, Agdrup Krat.
Paa Kær-Brøndkarse {Nasturtium palustre) og Vinterkarse
{Barbarea viilgaris).

28. C. cochleåriae Gyll. (atråtulus Gyll.). Sort,
Fødderne og undertiden Følehornenes Rod lysere. Under-
siden temmelig tæt, hvidt skælklædt. Vingedækkernes
Søm bag Scutellum og oftest Pronotums Midte hvidt
skælklædt. Oversiden iøvrigt fint, hvidgraat, temmelig
spredt behaaret. Snuden c. saa lang som Hoved -f Pro-
notum. Pronotum noget bredere end langt, med svagt
eller næppe rundede Sider og næppe opadbøjet Forrand,
temmelig kraftigt, men ikke særlig tæt punkteret, med
tydelige Sideknuder og svag, ofte kun for- og bagtil an-
tydet Midtfure. Vingedækkernes Striber kraftige, Mellem-
rummene bredere end Striberne, bagtil uden tydelige
Knuder. Længde 1,3—1,8 mm.

d": Følehornene indleddede lidt foran Snudens Midte.
Mellem- og Bagskinnebenenes Spids med en lille Torn
paa Indersiden.

9: Følehornene indleddede omtrent i Snudens Midte.

Paa Enge og i Moser, udbredt men ikke helt almin-
delig. Paa Eng-Springklap {Cardamine pratensis) og Læge-
Kokleare {Cochlearia officinalis).

29. C. as similis Payk. (Fig. 102). Sort, Undersiden
temmelig tæt, hvidt skælklædt. Oversiden fint hvidgraat

177

behaaret. Pronotum noget bredere end langt, med svagt
rundede Sider og noget opadbøjet Forrand, tæt og tem-
melig fint punkteret,
med tydelige Side-
knuder, formede som
en fin Tværkam, og
fin Midtfure. Vinge-
dækkernes Striber
temmelig fine, skarpe,
Mellemrummene me-
get bredere end Stri-
berne, bagtil med
svage Knuder. Læng-
de 2,2 — 3 mm.

c^: Snuden ganske
lidt længere end Ho-
ved + Pronotum;
Følehornene indled-
dede ganske lidt bag
Midten af Snuden.
Mellem- og Bag-
skinnebenenes Spids
med en lille
paa Indersiden.

$: Snuden

Torn

Pig. 102.
Ceuthorrhvnchus assimilis.

X 15.

tyde-

ligt længere end Hoved 4- Pronotum; Følehornene ind-

leddede længere bag Snudens Midte.

Udbredt og meget almindelig; paa korsblomstrede
Planter. Larven (efter Schiødte) i Galæbler paa Roden,
ofte skadelig for Raps.

//. Gruppe.

Laarene tandede eller simple. Kløerne fligede eller
simple. Bestemmelsen af nogle af de danske Arter i
denne meget vanskelige Gruppe er dels paa Grund af
den noget mangelfulde Litteratur, dels paa Grund af meget
sparsomt Materiale noget usikker.

Victor Hansen: Snudebiller. J2

178

Oversigt over Arterne.

1. Kløerne simple. Vingedækkerne uden opstaa-

ende Behaaring. Følehornsskaftet mod Spidsen
temmelig pludseligt fortykket (som Fig. 103 b) 2.
Kløerne fligede 5.

2. Laarene med tydelig Børstetand. Vingedæk-

kernes Søm ved Scutellum med enkelte hvide

Skæl 30. s c a p u 1 å r i s. / ^

Laarene uden Børstetand. Vingedækkerne uden /

Skæl ved Scutellum 3.

3. Vingedækkerne med stærkt metalblaa Glans. 3.

Svøbeled tydeligt længere end bredt 31. erysimi. ,
Vingedækkerne i det højeste med ganske svagt
blaalig Glans. 3. Svøbeled ikke tydeligt længere
end bredt 4.

4. Pronotums Forrand noget opadbøjet. 2. Svøbe-

led meget længere end bredt.... 32. contråctus. l'dO y
Pronotums Forrand ikke opadbøjet. 2. Svøbe- /

led c. saa langt som bredt 33. mi cros. / Q^ O

5. Vingedækkerne uden opstaaende Behaaring ... 6.
Vingedækkerne med opstaaende Behaaring .... 8.

6. Laarene næppe tandede. Vingedækkerne bagtil

med stærke Knuder. Følehornsskaftet plud-
seligt udvidet ved Spidsen (som Fig. 103 b) . .

viridånus. / 9 2^
Laarene, i hvert Fald de 4 bageste, tydeligt tan-
dede. Vingedækkerne bagtil med temmelig

■é

Fig. 103. Følehornsskaftet hos a Ceu- ^

thorrhynchus suicicollis, b C. hirtulus. »

'i

i

svage Knuder. Følehornsskaftet jævnt for-
tykket mod Spidsen (som Fig. 103 a) 7. -

7. Snuden bagtil kraftigt rækkepunkteret og med

mere eller mindre tydelige Længdekøle 35. ignitus. /^-O -

Snuden bagtil temmelig fint punkteret, uden i

Længdekøle 34. b a r b å r e a e. / K / ^

179

8. Vingedækkerne sorte, med opstaaende, hvide

Børster oo f - /t>-^

Vingedækkerne med blaat Skær og opstaaende^ "^"^'
overvejende brunlige Børster ' 9

9. Følehornsskaftet mod Spidsen jævnt fortykket

(Fig. 103 a). 3. Fodled rødligt. . . 36. sulcicollis / 7v /Qr-p
Følehornsskaftet pludseligt fortykket ved SpMsen " ^ ^ ' ^- ^ ^7 / ^ ^
(Fig. 103 b). 3. Fodled mørkt 10

10. Snuden bagtil med 3 Længdekøle. Vingedæk-

kerne med svagt blaaligt Skær 37 hfrtulus /^2-.

Snuden bagtil uden Længdekøle, Vingedækkerne '

tydeligt metalblaa j j

11. Laarene utandede. Mellem- og Bagbrystet tem-

melig tæt, hvidt skælklædt, langt tættere end

Bagkroppen....^ 39. pectorålis. / ^ /: />f^

Laarene, 1 hvert Fald de bageste, fint tandede. / ^^^
Me lem- og Bagbrystets Skælklædning tem-
melig spredt, ikke tydeligt tættere end Bag-
kroppens ^ 12

12. Pronotums Forrand noget opadbøjet. Hovedet

med opstaaende Behaaring 41 timidus /^^

Pronotums Forrand næppe eller yderst svagt ' "^T

opadbøjet. Hovedets Behaaring nedliggende

40. moguntiacus. /S"^
30. C. scapulåris Gyll. Sort, Vingedækkerne tyde-
ligt metalblaa. Undersiden temmelig spredt, hvidt skæl-
klædt, noget tættere paa Brystets Sider. Pronotum langs
Midten og hver Side samt Vingedækkernes Søm ved Scu-
tellum med enkelte hvide Skæl; Vingedækkerne iøvrigt
spredt og yderst fint, næsten usynligt behaarede. Snuden
ho_s ^ c, hos ? rigeligt saa lang som Hoved ^ Prono-
tum, tydeligt krummet, bagtil kraftigt rækkepunkteret og
ofte med Antydning af Længdekøle. Pronotum over Vh
Gang saa bredt som langt, med svagt rundede Sider og
ganske svagt opadbøjet Forrand, kraftigt og ret tæt punk-
teret, med smaa, spidse, tydelige Sideknuder og tydelig
Midtfure. Vingedækkerne brede, Striberne nøgne, Mellem-
rummene noget bredere end Striberne, fint kornede, bag-
til med tydelige Knuder. Længde 2,5 mm.

c^: Mellem- og Bagskinnebenenes Spids paa Inder-
siden med en lille Torn. Følehornene indleddede noget
(hos $ kun ganske lidt) foran Midten af Snuden.

12*

180

Sjælden og stedegen; ved Søer og Moser paa Brønd-
karse-Gabeklap {Sisymbrium Nasturtium). Mose syd for
Hareskovene, Donse; Hunderup Skov paa Fyen.

31. C. e ry s i mi Fabr. Sort, Vingedækkerne tydeligt
metalblaa. Undersiden temmelig spredt skælklædt; Vinge-
dækkernes Stribemellemrum med en Række fine, ned-
liggende, lyse Haar. Følehornene indleddede noget foran
Snudens Midte; 2. Svøbeled længere end bredt. Snuden
c. saa lang som Hoved + Pronotum, længst hos $, noget
krummet, bagtil rækkepunkteret. Pronotum omtrent dobbelt
saa bredt som langt, med kun svagt rundede Sider og
noget opadbøjet Forrand, tæt og kraftigt punkteret, med
tydelige Sideknuder og antydet Midtfure. Vingedækkernes
Striber nøgne. Mellemrummene meget bredere end Stri-
berne, med en Række yderst fine Punkter og fine Tvær-
rynker, bagtil med kraftige Knuder. Længde 2—2,3 mm.

d": Mellem- og Bagskinnebenenes Spids med en lille

Torn paa Indersiden.

Almindelig og udbredt; paa korsblomstrede Planter.
Denne og den følgende er langt de almindeligste Arter
i Gruppen.

32. C. contråctus Marsh. Denne Art er nær be-
slægtet med den foregaaende, • men adskilles let fra den
ved, at Vingedækkerne kun har meget svagt blaalig Metal-
glans, ved at 3. og 4. Svøbeled og Køllen er forholdsvis
lidt kortere, ved at Pronotums Midtfure er endnu svagere
antydet, og ved at Vingedækkernes Stribemellemrum er
forholdsvis ganske lidt smallere. Endelig er Arten ogsaa
tydeligt mindre. Længde 1,5- 1,8 mm.

cf: Som den foregaaende.

Paa korsblomstrede Planter; endnu mere almindelig
end den foregaaende.

33. C. mie ro s Schultze. Nær beslægtet med den
foregaaende, men mindre og med endnu svagere, næppe
synligt, blaat Skær paa Vingedækkerne. Følehornene
kortere og kraftigere; 1. Svøbeled meget stærkere udvidet

181

mod Spidsen, saa at det her er over halvt saa bredt som
langt; 2. næppe længere end bredt. Snuden kraftigere,
dens Krumning ikke jævn, men stærkest tæt ved Roden.
Vingedækkernes Striber kraftigere, Mellemrummene for-
holdsvis smallere, bagtil kun med ganske svage Knuder.
Længde 1 mm.

Et enkelt Stk. ketset paa en Mark ved Aarhus. Vist-
nok paa korsblomstrede Planter.

34. C. barbåreae Suffr. Sort, Vingedækkerne med
tydelig. Hoved og Pronotum med svag, blaa Metalglans.
Mellem- og Bagbrystet temmelig tæt, hvidt skælklædt.
Pronotum ofte langs Midten og Vingedækkernes Søm ved
Scutellum med enkelte hvide Skæl, Vingedækkerne iøvrigt
med yderst fine, brunlige, nedliggende Haar. 2. Svøbeled
knebent saa langt som 1., 3. og 4. lidt længere end brede.
Snuden hos (^ rigeligt saa lang som, hos $ tydeligt længere
end Hoved -|- Pronotum, krummet. Pronotum rigeligt
P/2 Gang saa bredt som langt, med ganske svagt rundede
Sider og næppe opadbøjet Forrand, tæt og meget kraftigt
punkteret, med smaa, tydelige, spidse Sideknuder og ret
tydelig Midtfure. Vingedækkernes Striber nøgne. Mellem-
rummene mindst dobbelt saa brede som Striberne, fint
kornede. Længde 3 — 3,5 mm.

cf: Følehornene indleddede tydeligt foran (hos y om-
trent i) Midten af Snuden. Mellem- og Bagskinnebenenes
Spids paa Indersiden med en Torn.

Meget sjælden; paa korsblomstrede Planter, saasom
Eng-Springklap (Cardamine pratensis) og Gaasemad {Arabis
Thaliana). Vintersbølle Skov (Sydsjælland) i en Grøft; paa
en Eng ved Hø Skov ved Aarhus; Thorsager; i Sønder-
jylland vistnok udbredt.

Arten træffes paa fugtige Lokaliteter, men vistnok og-
saa undertiden paa tør, sandet Bund.

35. C. ignitus Germ. Denne Art ligner den fore-
gaaende meget stærkt, men adskiller sig fra den foruden
ved det i Oversigten nævnte Kendemærke ved gennem-
snitlig at være lidt mindre. Længde 2,5 — 3 mm.

182

d": Mellem- og Bagskinnebenenes Spids paa Indersiden

med en Torn.

Meget sjælden; 1 Stk. Fænø, 1 Stk. Hunderup og 1
Stk. Stavisaa (Fyen); 2 Stkr. Randers. Den angives at leve
paa Kløvplade {Berteroa incana).

[C. viridånus Gyll. Denne Art kendes let fra de
2 foregaaende ved de i Oversigten nævnte Karakterer.
Snuden bagtil uden Længdekøle. Pronotums Forrand
ganske svagt opadbøjet. Længde 2,5 mm.

Et enkelt Stk. taget i Sønderjylland.]

36. C. SU Icl c 611 i s Payk. (cyanipénnis Germ). Sort,
Vingedækkerne tydeligt metalblaa, 3. Fodled rødligt. Under-
siden spredt, hvidt skælklædt; Pronotum langs Midten og
paa hver Side med enkelte hvide Skæl. Hoved, Pronotum
og Vingedækkerne med halvtopstaaende, brunsorte Haar,
der er kortest paa Hoved og Pronotum. Mellem- og Bag-
laar med fin Tand, Forlaarene næsten uden Antydning af
Tand. Snuden c. saa lang som Hoved -- Pronotum, noget
krummet, bagtil stærkt rækkepunkteret og med Længde-
køle. Pronotum over P/.' Gang saa bredt som langt, med
svagt rundede Sider og svagt opadbøjet Forrand, kraftigt
og temmelig tæt punkteret, med smaa, temmelig spidse
Sideknuder og temmelig tydelig Midtfure. Vingedækkernes
Striber med yderst korte, fine, næppe synlige Haar, Mel-
lemrummene mindst dobbelt saa brede som Striberne,
med en Række tydelige Punkter, bagtil med tydelige
Knuder. Længde 2,3 — 3,3 mm.

($: Følehornene indleddede noget nærmere ved Snudens
Spids (baade hos d" og $ foran Midten). Mellem- og Bag-
skinnebenenes Spids paa Indersiden med en tydelig Torn.

Sjælden. Paa Strandkaal {Crambe maritima) og andre
korsblomstrede Planter, saasom Finbladet Gabeklap {Si-
symbrium Sophia). Asnæs, Sebber, Korshavn; Rugbalie-
gaard ved Vejle; Marselisborg Strand.

37. C. hirtulus Germ. Sort, Vingedækkerne med kun
svagt blaaligt Skær. Undersiden temmelig spredt, hvidt

183

skælklædt. Hoved, Pronotum og Vingedækkerne med
halvtopstaaende, brunsorte Haar, der er kortest paa Hoved
og Pronotum. Følehornene indleddede foran Snudens
Midte. Laarene næppe tandede. Snuden c. saa lang som
Hoved + Pronotum, temmelig svagt krummet. Pronotum
over P/o Gang saa bredt som langt, med svagt rundede
Sider og ganske svagt opadbøjet Forrand, temmelig tæt
og kraftigt punkteret, med svage, temmelig stumpe Side-
knuder og temmelig tydelig Midtfure. Vingedækkernes
Striber med en Række hvide, brede, noget skælformige
Haar, Mellemrummene mindst dobbelt saa brede som
Striberne, fint tværrynkede, bagtil med tydelige Knuder.
Længde 1,8—2 mm.

c^: Mellem- og Bagskinnebenenes Spids paa Inder-
siden med en lille Torn.

Udbredt, men ikke almindelig; paa korsblomstrede
Planter, saavel paa fugtige som paa tørre, sandede Loka-
liteter. Efter C. erysimi og contractus vor hyppigste Art i
Gruppen.

38. C. atomus Boh. (setosus Boh.). Sort, Under-
siden sparsomt, paa Brystets Sider tættere, hvidt skæl-
klædt. Oversiden med opstaaende, hvide Haar. Laarene
utandede. Snuden c. saa lang som Hoved -^ Pronotum,
længst hos $, noget krummet, bagtil rækkepunkteret. Pro-
notum omtrent dobbelt saa bredt som langt, med noget
rundede Sider og svagt opadbøjet Forrand, ikke særlig
tæt eller kraftigt punkteret, med temmelig svage Side-
knuder og antydet Midtfure. Vingedækkernes Stribemel-
lemrum noget bredere end Striberne, bagtil med ret tyde-
lige Knuder. Længde 1,5 mm.

^: Følehornene indleddede ganske lidt foran (hos 9
ganske lidt bag) Snudens Midte. Mellem- og Bagskinne-
benenes Spids paa Indersiden med en lille Torn.

Meget sjælden; paa korsblomstrede Planter, saasom
Brøndkarse-Gabeklap [Sisymbrium Nasturtiiim) og Gaase-
mad {Arabis Thaliana). Tarup, Fruens Bøge, Tommerup
Hunderup, Hesbjerg, Munkemose, Aalykke (Fyen); Taps

184

Syd for Kolding, Marselisborg Lade. I Sønderjylland ved
Christiansdal.

39. C. pectorålis Weise. Sort, Vingedækkerne
klart metalblaa. Hoved og Pronotum nedliggende, Vinge-
dækkerne opstaaende behaarede. Snuden c. saa lang som
Hoved -]- Pronotum, krummet stærkestved Roden. Prono-
tum omtrent dobbelt saa bredt som langt, med kun svagt
rundede Sider og noget opadbøjet Forrand, kraftigt og ret
tæt punkteret, med smaa, tydelige, spidse Sideknuder og
tydelig, med enkelte hvide Skæl forsynet Midtfure. Vinge-
dækkernes Stribemellemrum noget bredere end Striberne,
noget hvælvede, fint tværrynkede, bagtil med tydelige
Knuder. Længde 1,8—2,8 mm.

(^: Følehornene indleddede noget foran (hos 9 om-
trent i) Midten af Snuden. Alle Skinnebenenes Spids paa
Indersiden med en Torn.

Meget sjælden; paa korsblomstrede Planter. En Del
Eks. er sigtede paa Fyen ved Bellinge, Næsby, Hunderup
og Fruens Bøge.

40. C. moguntiacus Schultze (chalybaeus Schiødte).
Sort, Vingedækkerne metalblaa, men ikke nær saa rent
blaa som hos den foregaaende. Pronotum og Vingedæk-
kerne opstaaende, Hovedet derimod nedliggende behaarede.
I hvert Fald de bageste Laar med fin Tand. Pronotum
noget bredere end langt, yderst tæt punkteret, med Side-
knuder; Midtfuren utydelig. Vingedækkernes Punktstriber
kraftige. Stribemellemrummene temmelig smalle. Længde
2 — 2,5 mm.

cf: Omtrent som den foregaaende.

Funden ved Vejle paa Kaal. Enkeltvis i Sønderjylland.

41. C. ti mi du s Weise. Denne Art ligner den fore-
gaaende yderst stærkt, men adskiller sig fra den foruden
ved de i Oversigten nævnte Kendemærker, ved at Prono-
tums Punktur ikke er helt saa tæt og Vingedækkernes
Stribemellemrum lidt bredere. Endvidere er som Regel
alle Laar fint tandede. Længde 2 — 2,5 mm.

185

cf: Som den foregaaende?

^ Meget sjælden. 1 Stk. fra Hjørring, 1 Stk. fra Rude
Hegn. Enkeltvis i Sønderjylland.

12. Gruppe.
Laarene utandede. Kløerne fligede.

42. C. éricae Gyll. Sort, Snuden, Følehorn og Ben
røde. Undersiden ret tæt, hvidt skælklædt. Vingedækkerne
med hvid Skælplet paa Sømmen, deres Stribemellemrum
med en Række opstaaende, hvide Børster. Snuden hos (Se
saa lang som, hos 9 tydeligt længere end Hoved -- Pro-
notum, temmelig svagt krummet. Pronotum c. VI. Gang
saa bredt som langt, med noget rundede Sider og næppe
opadbøjet Forrand, tæt og kraftigt punkteret, med kraftige
Sideknuder, uden tydelig Midtfure. Vingedækkerne korte,
Striberne kraftige. Mellemrummene næppe bredere end
Striberne, med en Række smaa Knuder. Længde 1,5 mm.

d": Følehornene indleddede lidt (hos $ noget mere)
bag Snudens Midte. Mellem- og Bagskinnebenenes Spids
paa Indersiden med en lille Torn.

Almindelig og udbredt paa Lyng.

4. Ceuthorrhynchidius Du val.

Denne Slægt er yderst nær beslægtet med den
foregaaende, fra hvilken den kun kendes ved, at
Følehornssvøben er 6-leddet. — En tildels meget
vanskelig Slægt.

Oversigt over Arterne.

1. Laarene tandede 2

Laarene utandede. Kløerne simple. 6*

2. Vingedækkerne med opstaaende Børster 3'
Vingedækkerne uden opstaaende Børster . 4*

i

186

3. Panden mellem Øjnene og forskellige Pletter

paa Vingedækkerne med brede, hvide Skæl .

2. Barnevillei. /gy
Panden mellem Øjnene og Vingedækkerne uden
hvide Skæl 1. troglodytes. /g?

4. Kløerne simple. Vingedækkernes Spids oftest

rødlig 4. terminåtus. / B' ^

Kløerne fligede. Vingedækkerne ikke rødlige

bagtil 5. n

5. FølehornskøUen kun lidt kortere end Svøben,

bredest omtrent i Midten 3. quercicola. /06, IS'S'

FølehornskøUen i det højeste halvt saa lang som
Svøben, bredest langt bag Midten, cf. Ceu-
thorrhynchus marginåtus (Side 164—5)

og ålbonebulosus (Side 165—6).

6. FølehornskøUen kun lidt kortere end Svøben

(Fig. 104 b) 5. nigrinus. /g-9

FølehornskøUen i det højeste halvt saa lang
som Svøben (Fig. 104 a) 7.

a

^

i

Fig. 104. Følehorn af a Ceuthor-
rhynchidius floralis, b C. nigrinus.

7. Vingedækkerne spredt beklædte med fine, smalle

Haar, uden Skæl, rækkepunkterede. Punkterne
ikke staaende i nogen tydelig, fordybet Stribe.
Benene rødlige. Lille, 1—1,3 mm. 11. posthumu
Vingedækkerne paa Sømmen med Skæl eller
brede Haar (eller i modsat Fald Laar og Skinne-
ben sorte). Vingedækkerne stribede, Striberne
punkterede. Større, 1,3—2,5 mm 8.

8. Pronotum med ret tydelige, om end smaa Side-

knuder. Vingedækkernes Haar, bortset fra

Sømmen, smalle 9.

Pronotum uden tydelige Sideknuder. Vinge-
dækkernes Haar temmelig brede 11.

187

9. Vingedækkernes Søm behaaret. 3. Fodled rødligt

6. hepåticus. i 'i O
Vingedækkernes Søm skælklædt. 3. Fodled sort
eller dog sortebrunt 10.

10. Større, 1,8 — 2,2 mm. 1. — 3. Svøbeled forholdsvis

længere 8. c å k i 1 i s. t 90

Mindre, 1,3— 1,5 mm. 1.— 3. Svøbeled forholdsvis

kortere 7. florålis. / 70

11. Pronotum mindst dobbelt saa bredt som langt,

med fin, tydelig Midtfure. Kloleddet meget
langt, o'mtrent saa langt som 1. 4- 2. Fodled. .

10. pulvinåtus. / ^ (
Pronotum ikke helt dobbelt saa bredt som langt,
uden tydelig Midtfure. Kloleddet kortere, lidt
længere end 1. Fodled 9. pyrrhorhynchus. /f/

1. C. troglodytes Fabr. Brunlig, Snuden oftest
mørkere. Undersiden temmelig tæt, hvidt skælklædt. Pro-
notum langs Midten og hver Side med en Række gullige
eller sjældnere hvide Skæl; Oversiden iøvrigt med op-
staaende Børster, der paa Vingedækkerne er hvide. Kløerne
fligede. Snuden hos (S c. saa lang som, hos $ noget
længere end Hoved + Pronotum, noget krummet, fra
Roden til langt over Midten kraftigt punkteret og med
skarpe Længdekøle. Pronotum c. P/2 Gang saa bredt som
langt, med kun ganske svagt rundede Sider og noget op-
adbøjet Forrand, tæt og kraftigt punkteret, uden Sideknuder,
med svagt antydet Midtfure. Vingedækkernes Striber
kraftige. Mellemrummene næppe bredere end Striberne,
hvælvede, blanke, bagtil med tydelige Knuder. Længde
2 — 2,5 mm.

d": Følehornene indleddede langt foran (hos $ lidt
foran) Snudens Midte. Mellem- og Bagskinnebenenes
Spids paa Indersiden med en lille Torn.

Almindelig og udbredt. Arten angives af nogle at leve
paa rubladede Planter, af andre paa Vejbred (Plantago).

2. C. Barnevillei Gren. (Chevrolåti Fowler, hystrix
Reitter). Denne Art ligner den foregaaende yderst stærkt,
men adskiller sig fra den, ved at Panden mellem Øjnene

188

er beklædt med brede, hvide Skæl og Vingedækkerne
med hvide Skælpletter, nemlig en Plet fortil paa Søm-
men, et skraat Tværbaand fra Skuldrene mod Sømmen
og forskellige Pletter paa Vingedækkernes bageste Halv-
del. Endvidere er Skællene i Pronotums 3 Længdelinier
og paa Undersiden mere hvide, bredere og afrundede,
ikke som hos den foregaaende tilspidsede. Endelig er
Snuden ganske lidt kortere og ganske lidt mere krummet
og som Regel lysere. Længde 2 — 2,5 mm.
(^: Som den foregaaende.

Udbredt, men ikke saa almindelig som den foregaaende.
Den angives at leve paa Røllike {Achillea millefolium).

3. C. quercicola Payk. Sort, Undersiden temmelig
tæt beklædt med hvide, graalige og rødlige Skæl; Vinge-
dækkerne med brede, brunsorte Haar, især fortil; Over-
siden iøvrigt beklædt med Skæl, der især paa Pronotum
har et rødligt Skær, og som paa Vingedækkerne danner
en skarp, hvid Plet paa Sømmen bag Scutellum og iøvrigt
en hvidspættet Tegning. Snuden hos d næppe, hos $ c.
saa lang som Hoved — Pronotum, svagt krummet, række-
punkteret bagfra til over Midten. Pronotum omtrent dobbelt
saa bredt som langt, med noget rundede Sider og noget
opadbøjet Forrand, tæt og ikke særlig kraftigt punkteret,
med temmelig svage Sideknuder og kun bagtil antydet
Midtfure. Vingedækkernes Striber i hvert Fald bagtil med
en Række hvide Skæl, Mellemrummene c. dobbelt saa
brede som Striberne, fint kornede, bagtil kun med meget
svage Knuder. Længde 2 mm.

J: Følehornene indleddede lidt nærmere Snudens

Spids (baade hos (5^ og $ foran Snudens Midte).

Sjælden og stedegen. Damhusmosen, Ladegaardsaaen,
Lyngby Mose, Ganløse Ore; Marslev, Fruens Bøge, Hun-
derup; Færgegaard (Thy) og Rosenholm. Arten lever mu-
ligvis paa Pileurt (Polygonum).

4. C. terminåtus Hbst. (apicålis Gyll.). Sort, Fød-
derne og Vingedækkernes Spids rødlige, den sidste dog

189

undertiden kun utydeligt. Undersiden tæt, hvidt skæl-
klædt. Pronotum langs Midten og en Plet paa Vinge-
dækkernes Søm bag Scutellum hvidt skælklædt, Over-
siden iøvrigt kun yderst spredt og fint behaaret. Snuden
c. saa lang som Hoved + Pronotum, svagt krummet,
kraftigt punkteret, med ret tydelige Længdekøle. Prono-
tum omtrent dobbelt saa bredt som langt, med svagt
rundede Sider og noget opadbøjet Forrand, tæt og kraftigt
punkteret, med smaa, men tydelige Sideknuder og i hvert
Fald bagtil med antydet Midtfure. Vingedækkerne med
kraftige, brede, nøgne Punktstriber, Mellemrummene kun
lidt bredere end Striberne, tværrynkede, bagtil med tem-
melig tydelige Knuder. Længde 1,8—2 mm.

<^: Følehornene indleddede lidt foran (hos 9 omtrent
i) Midten af Snuden.

Sjælden og stedegen, hyppigst mod Syd. Taarnby
Dige paa Amager, Møen; Falster, Lolland; Fyen; Aalborg;
i Sønderjylland ved Fredsted og Tørning. Opgives i Eng-
land at leve paa Strand-Gulerod {Daucus maritima).

5. C. nigrinus Marsh. Sort, 3. Fodled brunligt.
Undersiden temmelig tæt beklædt med smalle, hvide Skæl,
Oversiden med hvidgraa, temmelig brede Haar, Vinge-
dækkerne ved Scutellum med nogle, iøvrigt med ganske
enkelte isprængte, hvide Skæl, uden nogen tydelig Scutel-
larplet. Laarene midt paa Undersiden ofte med en yderst
kort og fin Haardusk, der kan give dem Udseende af at
være fint tandede. Snuden hos d" lidt kortere end, hos
$ c. saa lang som Hoved 4- Pronotum, noget krummet,
bagtil punkteret. Pronotum over 1^/? Gang saa bredt som
langt, med svagt rundede Sider og næppe opadbøjet For-
rand, tæt og kraftigt punkteret, med kun svage Sideknuder
og kun bagtil antydet Midtfure. Vingedækkernes Forrand
omtrent ret. Striberne nøgne, Mellemrummene noget bre-
dere end Striberne, bagtil med temmelig svage Knuder.
Længde 1,5—1,8 mm.

(^: Følehornene indleddede lidt nærmere ved Snudens

190

Spids. Mellem- og Bagskinnebenenes Spids paa Inder-
siden med en lille Torn.

Udbredt, men ikke almindelig; paa korsblomstrede
Planter.

6.? C. hepåticus Gyll.*). Denne Art ligner den føl-
gende yderst stærkt, men adskiller sig fra den, foruden
ved de i Oversigten nævnte Kendemærker, ved bredere
Vingedækker med stærkere rundede Sider. Længde 1,5 mm.

1 Stk. fundet ved Ørnsø ved Ribe.

7. C. flor ål i s Payk. Sort, Følehornenes Rod oftest
lysere. Undersiden tæt, hvidt skælklædt; Oversiden fint,
hvidgraat behaaret, Pronotum for- og bagtil og Vinge-
dækkerne langs Sømmen hvidt skælklædte, de sidste
iøvrigt med ganske enkelte, isprængte, hvide Skæl. 1. og
2. Svøbeled omtrent lige lange. Snuden hos ^ c, hos $
rigeligt saa lang som Hoved + Pronotum, noget krummet,
bagtil punkteret. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt
som langt, med temmelig svagt rundede Sider og temme-
lig svagt opadbøjet Forrand, temmelig tæt punkteret, med
smaa, men ret tydelige Sideknuder og kun for og bagtil
antydet Midtfure. Vingedækkerne med noget tvebugtet
Forrand, og tydelige, nøgne Punktstriber, Mellemrummene
noget bredere end Striberne, tværrynkede, for Størstedelen
med kun to Rækker Haar, bagtil med ret tydelige Knuder.
Længde 1,3 — 1,5 mm.

(J: Følehornene indleddede lidt foran (hos $ lidt bag)
Midten af Snuden. Mellem- og Bagskinnebenenes Spids
paa Indersiden med en lille Torn.

Meget almindelig overalt, paa korsblomstrede Planter.

8. C. cåkilis Victor Hansen. Ligner den foregaa-
ende yderst stærkt, men kendes straks fra den ved sin
betydeligere Størrelse. Endvidere er Vingedækkernes Søm

*) Bestemmelsen af det danske Eks. er ikke sikker.

, 191

tættere hvidt skælklædt og deres Stribemellemrum over-
vejende forsynede med 3 eller 4 Rækker Haar. Længde
1,8 — 2,2 mm.

(J: Som den foregaaende.

Ved Strandkanten paa Strandsennep (CaA;//e maritima);
undertiden ogsaa paa Strandkaal {Crambe maritima).
Sjælden. Hulerød, Hornbæk; Gedser, Pomle Nakke paa
Falster; Dueodden paa Bornholm; Marselisborg Strand.

9. C. pyrrhorhynchus Marsh. Sort, Følehornene
delvis, Benene helt eller delvis og Snudens forreste Del
mere eller mindre tydeligt rødlige. Undersiden temmelig
tæt, hvidt skælklædt. Oversiden med brede, noget skæl-
formige, graahvide Haar, Haarene fortil paa Vingedæk-
kernes Søm næppe bredere, men lidt tættere, Scutellar-
pletten derfor ikke særlig tydelig. Snuden hos d" lidt
kortere end, hos 9 c. saa lang som Hoved ^ Pronotum,
noget krummet, bagtil fint punkteret og med yderst fine
Længdefurer. Pronotum ikke dobbelt saa bredt som langt,
med noget rundede Sider og noget opadbøjet Forrand, tæt
punkteret, uden tydelige Sideknuder og uden tydelig Midt-
fure. Vingedækkerne med tydelige, nøgne Punktstriber,
Mellemrummene bredere end Striberne, bagtil med svage
Knuder. Længde 1,5—1,8 mm.

(?: Følehornene indleddede lidt (hos ? lidt mere) bag
Snudens Midte. Mellem- og Bagskinnebenenes Spids paa
Indersiden med en lille Torn.

Paa Sandbund, paa korsblomstrede Planter, sjælden,
men muligvis noget overset. Tisvilde; Thorsager, Alstrup,
Ullits; i Sønderjylland ved Eisbøl.

10. C. pul vi nå tus Gyll. Sort, Undersiden tæt, gulligt
skælklædt. Oversiden med brede, oftest gullige Haar,
Haarene fortil paa Vingedækkernes Søm næppe bredere,
men lidt tættere, Scutellarpletten derfor utydelig. Følehorns-
køllen lidt kortere end hos den foregaaende. Snuden hos
(^ lidt kortere end, hos 9 c. saa lang som Hoved -f- Pro-
notum, noget krummet, bagtil fint rynket punkteret. Pro-

192

notum mindst dobbelt saa bredt som langt, med stærkere

rundede Sider end hos den foregaaende og fin Midtfure.

Vingedækkerne lidt bredere og kortere og lidt tættere be-

haarede end hos den foregaaende. Længde 1,5— 1,8 mm.

cf: Som den foregaaende.

Temmelig sjælden; paa korsblomstrede Planter. Ler-
søen, Kalvebod Strand, Høje Møen; Falster; Bornholm;
Jylland.

11. C. posthumus Germ. {pumilio Gyll.). Lysere
eller mørkere brunlig, Benene rødlige. Undersiden ikke
særlig tæt, hvidt skælklædt. Oversiden spredt beklædt med
fine, smalle, hvide, noget opstaaende Haar. Snuden c. saa
lang som Hoved -f Pronotum, noget krummet, bagtil med
fine Længdefurer. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt
som langt, med noget opadbøjet Forrand og kun svagt
rundede Sider, tæt punkteret, med stumpt antydede Side-
knuder og i det højeste ganske svagt antydet Midtfure.
Vingedækkerne stribet punkterede. Punkterne hvert med
et yderst fint, næppe synligt Haar, Mellemrummene noget
bredere end Punktrækkerne, noget blanke, bagtil næppe
med Knuder. Længde 1 — 1,3 mm.

c?: Som den foregaaende.

Udbredt, men stedegen og ikke almindelig, mest paa
tør, sandet Bund; paa korsblomstrede Planter, f. Eks.
Nøgenstænglet Flipkrave {Teesdalia nudicaulis).

5. Tapinotiis Schonh.

Adskiller sig fra den foregaaende Slægt ved, at
Pronotums Forrand er simpel og Vingedækkerne
mere langstrakte. Laarene med fin Tand, Kløerne
fligede.

1. T. sellåtus Fabr. Sort, Følehornene, undtagen
Køllen, samt Skinneben og Fødder brunrøde; tæt beklædt
med hvide Skæl, 2 Længdepletter paa Pronotum og et bredt

193

Tværbaand omtrent midt paa Vingedækkerne sorte. Snuden
hos (^ lidt kortere end, hos 9 c. saa lang som Hoved -\-
Pronotum, ret kraftig, dens yderste Spids rødlig. Prono-
tum kun lidt bredere end langt, fortil lidt tilsmalnet, uden
Sideknuder eller Midtfure, Siderne næppe rundede. For-
randen ikke opadbøjet. Vingedækkerne meget længere end
brede, temmelig parallelsidede, fint stribede, med tydeligt
afsatte Skuldre. Længde 3—4 mm.

^: Følehornene indleddede nærmere ved Snudens
Spids. Mellemskinnebenenes Spids paa Indersiden med
en lille Torn.

Ved Søer og Moser, paa Fredløs og Dueurt (Lysima-
chia og Epilobium), stedegen og sjælden. Lyngby Sø,
Furesø, Virum Mose, Donse, Grønnehave Skov ved Ny-
købing S., Bavelse Sø, Lekkende; Knuthenborg og Krage-
næs (Loiland); Rønninge Sø (Fyen); Skanderborg Sø.

6. Poophagus Schonh.

Adskiller sig fra den foregaaende Slægt ved,
at Følehornssvøben er 7-leddet, Laarene utandede
og Kløerne simple. ^

1. P. sisymbrii Fabr. Sort, tæt beklædt med hvide
Skæl. Paa Pronotum 2 Længdepletter, paa Vingedæk-
kerne 2 Skulderpletter og en oftest med disse forbunden
Plet midt paa Sømmen samt 2 Pletter bagtil sorte og
nøgne. Snuden slank, hos cS rigeligt saa lang som, hos
$ betydeligt længere end Hoved -r Pronotum. Pronotum
kun lidt bredere end langt, fortil lidt tilsmalnet, uden tyde-
lige Sideknuder eller Midtfure, Siderne næppe rundede,
Forranden ikke opadbøjet. Vingedækkerne meget længere
end brede, temmelig parallelsidede, fint stribede. Skuldrene
næsten helt rundede. Længde 3—3,5 mm.

c^: Følehornene indleddede lidt foran (hos ? omtrent
i) Midten af Snuden.

Victor Hansen : Snudebiller. 13

194

Paa Vandplanter, f. Eks. Vand-Gabeklap {Sisymbrium
amphibium), udbredt, men ikke almindelig. Larven i
Stænglerne.

7. Åmalorrh^nchus Reitter.

Denne Slægt adskiller sig ligesom de 2 fore-
gaaende fra Ceuthorrhynchus og Ceuthorrhynchi-
dius ved, at Pronotums Forrand er simpel. Fra de
2 foregaaende Slægter adskiller den sig ved langt
kortere Vingedækker, fra Tapinotus desuden ved
utandede Laar og simple Kløer, fra Poophagus des-
uden ved 6-leddet Følehornssvøbe.

1. A. melanårius Steph. Sort, Undersiden ret tæt,
graahvidt skælklædt. Oversiden spredt beklædt med graa-
hvide og graa Skæl, der er tættere paa Siderne og Søm-
men. Snuden c. saa lang som Hoved + Pronotum. Pro-
notum omtrent dobbelt saa bredt som langt, med noget
rundede Sider og kun yderst svagt opadbøjet Forrand,
temmelig tæt og kraftigt punkteret, uden Sideknuder eller
Midtfure. Vingedækkernes Punktstriber tydelige, i hvert
Fald tildels forsynede med smalle, lyse Skæl, Mellem-
rummene meget bredere end Striberne, tydeligt punkte-
rede, bagtil uden tydelige Knuder. Længde 1,5 — 2 mm.

cf: Mellem- og Bagskinnebenenes Spids paa Indersiden
med en lille Torn.

Af denne Art kendes hidtil kun et Eks. fra Damhus-
mosen og en Række Eks. fra en Grøft ved Boserup. Den
lever paa fugtige Lokaliteter, paa korsblomstrede Planter,
f. Eks. Brøndkarse-Gabeklap {Sisymbrium Nasturtium).

8. Åmalus Schonh.

Følehornssvøben 6-leddet. Laarene utandede.
Kløerne fligede. Forhofterne kun yderst lidt ad-
skilte fra hinanden. Forbrystet uden Snudefure.

195

Snuden lang og slank. Pronotums Forrand simpel
(d. V. s. uden Liste langs Over- og Undersiden) og
paa Siden uden Øjelapper. Vingedækkerne korte,
8. Stribemellemrum fortil udvidet ved Skulderen.

1. A. haemorrhous Hbst. (scortillum Hbst.). Sort,
Følehornenes Rod, Benene og Vingedækkerne bagtil eller
undertiden i større Udstrækning røde. Undersiden tæt,
hvidt skælklædt. Vingedækkerne med en Scutellarplet
af hvide Skæl, Oversiden iøvrigt kun yderst svagt be-
haaret. Snuden hos cf lidt kortere, hos $ noget længere
end Hoved + Pronotum. Pronotum betydeligt bredere
end langt, med svagt rundede Sider og ikke opadbøjet For-
rand, temmelig tæt og kraftigt punkteret, uden Sideknuder
eller Midtfure. Vingedækkernes Punktstriber kraftige,
nøgne. Mellemrummene c. saa brede som Striberne.
Længde 1,5 — 1,8 mm.

c^: Følehornene indleddede lidt foran (hos 9 c. i)

Midten af Snuden. Skinnebenenes Spids paa Indersiden

med en yderst svag, paa Mellemskinnebenene tydeligst

Torn.

Paa Enge og Skovsletter, udbredt, men ikke helt al-
mindelig. Paa Vej-Pileurt (Polygonum avicularé) og maaske
ogsaa paa andre Pileurt-Arter.

9. Phytobius Schonh.

Følehornssvøben 6-leddet. Laarene utandede,
Kløerne simple eller fligede. Forhofterne mere
eller mindre adskilte fra hinanden. Forbrystet som
Regel uden Snudefure. Snuden kort og tyk. Pro-
notums Forrand som Regel simpel (d. v. s. uden
Liste langs Over- og Undersiden) og paa Siden uden
tydelige Øjelapper. Vingedækkerne korte, 8. Stribe-
mellemrum fortil udvidet ved Skulderen.

13*

196

Oversigt over Arterne.

1. Føddernes Kloled stærkt forlænget, omtrent saa
langt som de øvrige Led tilsammen (Fig. 105 a).
Følehornene indleddede i eller omtrent i Snu-
dens Midte

Føddernes Kloled meget kortere end de øvrige
Led tilsammen {Fig. 105 b). Følehornene ind-
leddede foran Snudens Midte

Fig. 105. Bagfod af a Phyto-
bius leucogaster, h Ph. comari.

2. 3. Fodled ikke tolappet; Skinneben og Fødder

med enkelte lange Haar 1. vel å tus.

3. Fodled tolappet (Fig. 105 a); Skinneben og

Fødder uden lange Haar 2. leucogaster. / i\\

3. Pronotums Forrand uden tydelig Udranding eller

Tænder. Pronotums Sideknuder smaa og

utydelige 4. comari. / '/

Pronotums Forrand udrandet i Midten eller med
2 tydelige, spidse Tænder. Pronotums Side-
knuder store og spidse 4.

4. Pronotums Forrand med en Udranding, der er

smallere end Snudens Bredde, og som paa hver
Side begrænses af en meget svag og utyde-
lig Tand 5.

Pronotums Forrand med 2 tydelige, spidse Tæn-
der, hvis indbyrdes Afstand er større end
Snudens Bredde 6.

5. Følehornene næsten helt sorte. Pronotum c.

dobbelt saa bredt som langt, tæt og ret fint
punkteret. Vingedækkerne ikke længere end
tilsammen brede, deres Stribemellemrum
næsten alle med Knuder. Kløerne simple . . r. ^ - .

7. gra n atus. J - ' ^
Følehornene bagtil røde. Pronotum c. P(2 Gang
saa bredt som langt, groft punkteret. Vinge-

197

dækkerne lidt længere end brede, kun de

yderste Stribemellemrum med Knuder. Klø- i

erne fligede 9. quådrinodosus. -^<^/ "^

6. Snuden mindst 3 Gange saa lang som bred.

Følehorn og Ben overvejende rødlige 3. Waltoni. f ^^ k
Snuden højst dobbelt saa lang som bred 7.

7. Vingedækkerne med hvid Sømplet. Følehor-

nenes Skaft rødt. Pronotum fortil uden Midt- r, n i

fure. Kløerne fligede 8. quadricornis. 2^00 l\ .

Vingedækkerne uden hvid Sømplet. Følehor-
nenes Skaft mørkt. Pronotum fortil med Midt-
fure. Kløerne simple 8.

8. Vingedækkerne bag Scutellum med sort Fløjls-

plet, deres Stribemellemrum uden Knuder .. / -^

5. canaliculåtus. f f 9
Vingedækkerne bag Scutellum uden sort Fløjls-
plet, deres yderste Stribemellemrum med tyde-
lige Knuder 6. quådrituberculåtus. 2. O O ^

1. Ph. (Underslægt Eubrychius Thoms.) velåtus
Beck. Sort, Fødder og Ben røde. Undersiden tæt, graa-
gult skælklædt; Snuden, Panden, Pronotum langs Midten
og Siderne, Vingedækkernes Søm samt ofte nogle mere
eller mindre udviskede Pletter paa dem gult skælklædte,
Vingedækkerne iøvrigt sort skælklædte. Følehornenes
Skaft meget kort, c. saa langt som 1. -f 2. Svøbeled, Køllen
slank. Benene lange og slanke. Kløerne simple. For-
hofterne kun yderst kort adskilte fra hinanden. Pronotum
omtrent dobbelt saa bredt som langt, med skarpe Side-
knuder, Forranden med 2 svagt antydede, langt fra hin-
anden staaende, vinkelformige Knuder, Midtfuren i det
højeste ganske svagt antydet. Vingedækkernes Striber
fine. Længde 1,8 — 2 mm.

d": Snuden lidt (hos 9 meget) over dobbelt saa lang
som bred.

Ved Søer og Moser, udbredt, men sjælden og stedegen;
Ladegaardsaaen, Damhusmosen, Sorø Sø, ved Øbjerggaard
(i Brakvand); Møen; Lolland, Falster; Sanderum Mose,Vose-
mose (Fyen); Jylland. Denne og den følgende Art lever
paa Vandplanter, f. Eks. Tusindblad {Myriophyllum)^ Heste-
hale (Hippuris) og Vandaks {Potamogeton) og lever baade

198

som Larve og fuldvoksent Dyr under Vandets Overflade.
Larverne danner en Cocon paa Næringsplanten under
Vandspejlet.

2. Ph. (Underslægt Litodåctylus Redtenb.) leu-
cogåster Marsh. Sort, Følehornene og Benene rødlige,
Køllen og Fødderne mørkere. Undersiden tæt, hvidt skæl-
klædt, Oversiden beklædt med sorte og hvide Skæl, de
sidste paa Vingedækkerne dannende en Sømplet og ofte
flere mere eller mindre tydelige Pletter. Følehornsskaftet
lidt længere end hos den foregaaende. Kløerne simple.
Forhofterne kun yderst kort adskilte fra hinanden. Snuden
noget over dobbelt saa lang som bred. Pronotum omtrent
som hos den foregaaende, dog med ret tydelig Midtfure.
Vingedækkernes Striber fine. Længde 2—2,5 mm.

(J; Følehornene indleddede lidt foran (hos 9 omtrent
i) Midten af Snuden. Mellemskinnebenenes Spids paa
Indersiden med en lille Torn.

Som den foregaaende, men mere almindelig.

3. Ph. Waltoni Boh. Sort, Ben og Følehorn over-
vejende rødlige. Undersiden temmelig spredt, mod Siderne
tættere, hvidt skælklædt; Pronotum langs Siderne og
Midten tæt, Oversiden iøvrigt pletvis graahvidt skælklædt.
Kløerne simple. Følehornene slankere end hos den føl-
gende. Pronotum c. dobbelt saa bredt som langt. Vinge-
dækkerne med kraftige Punktstriber, Stribemellemrummene
uden Knuder. Længde 1,8—2,5 mm.

d": Snuden c. (hos 9 over) 3 Gange saa lang som

bred. Mellemskinnebenene som hos den foregaaende.

Sjælden og stedegen. Ladegaardsaaen, Dyrehaven,
Donse, Jægerspris Nordskov. Denne og de følgende Arter
lever som de 2 foregaaende paa Vandplanter, men Coconen
dannes paa Næringsplanten over Vandets Overflade.

4. Ph. comari Hbst. (Fig. 106). Sort, Skinneben,
Fødder og Følehornenes Rod lysere. Undersiden hvidt,

199

pletvis tæt skælklædt. Kløerne simple. Snuden c. dobbelt
saa lang som bred. Pronotum paa Siderne tæt, Oversiden
iøvrigt pletvis hvidt skælklædt. Pronotum c. dobbelt saa
bredt som langt, med i det højeste ganske svagt antydet
Midtfure. Vingedækkerne med stærkt rundede Sider og

Fig. 106. Phytobius comari. X 16.

kraftige Punktstriber. Stribemellemrummene uden Knuder.

Længde 2—2,5 mm.

d'- Mellemskinnebenenes Spids paa Indersiden med

en lille Torn.

Ved Kær og i Tørvemoser paa Kær-Kragefod (Coma-
riim palustre) og andre Vandplanter, udbredt, men tem-
melig sjælden og stedegen.

5. Ph. canaliculåtus Fahrs. (notula Thoms.). Sort,
Skinneben og Fødder lysere. Undersiden hvidt, pletvis
tæt skælklædt; Pronotums Sider tæt, Oversiden iøvrigt

200

pletvis hvidt skælklædt. Pronotum omtrent dobbelt saa
bredt som langt. Vingedækkerne med kraftige Punkt-
striber, Siderne mindre stærkt rundede end hos den fore-
gaaende. Længde 1,5 — 2 mm.
d": Som den foregaaende.

Ved Søer og Moser, sjælden og stedegen. Damhus-
mosen, Lyngby Sø, Virum Mose, Donse, Sydsjælland;
Bøtø Strand; Langesø (Pyen); Marselisborg Skrænt, Søn-
dervig. I Sønderjylland ved Jersdal. Larven (efter Schiødte)
paa Bladene af Bidende Pileurt {Polygonum hydropiper).

6. Ph. quådrituberculåtus Fabr. Sort, Skinne-
ben og ofte Fødder lysere. Kroppen hvidt eller graaligt,
pletvis tæt skælklædt. Pronotum omtrent dobbelt saa
bredt som langt. Vingedækkerne med kraftige Punkt-
striber, Siderne ikke ret stærkt rundede. Længde 2—2,5 mm.

d": Som den foregaaende.

Ved Søer og Moser, udbredt, men ikke almindelig.

7. Ph. granåtus Thoms, (muricåtus Bris.). Sort,
Skinneben og ofte Fødder lysere. Undersiden hvidt eller
graaligt, pletvis tæt skælklædt, Oversiden kun meget spredt,
hvidt skælklædt. Snuden over dobbelt saa lang som bred.
Pronotums Midtfure kun svagt antydet. Vingedækkerne
med kraftige Punktstriber. Længde 2 mm.

cT: Som den foregaaende.

Ved Søer og Moser, sjælden og meget stedegen. Lyng-
by Sø, Vejle Sø, Virum Mose, Sælsø, Donse; Vosemose,
Langesø (Fyen).

8. Ph. quadricornis Gyll. Sort, Skinneben og ofte
Fødder og Følehornenes Rod lysere. Undersiden tæt,
hvidt skælklædt. Pronotums Sider og en Scutellarplet
paa Vingedækkerne hvidt skælklædte. Pronotum omtrent
dobbelt saa bredt som langt, uden Midtfure. Vingedæk-
kerne med kraftige Punktstriber, Stribemellemrummene
uden Knuder. Længde 2,5 — 2,8 mm.

201

(J: Som den foregaaende.

Ved Søer og Moser, udbredt, men temmelig sjælden
og stedegen.

9. Ph. quådrinodosus Gyll. Sort, Følehornenes
Rod og Benene overvejende rødlige. Undersiden tem-
melig tæt, hvidt skælklædt. Vingedækkerne med hvid Scu-
tellarplet. Snuden c. dobbelt saa lang som bred. Prono-
tum uden tydelig Midtfure. Vingedækkerne med kraftige
Punktstriber. Længde 1,5 — 2 mm.

cf: Som den foregaaende.

Ved Søer og Moser, sjælden og meget stedegen. Lade-
gaardsaaen, Dragør, Donse ; Rønninge Sø (Fyen). I Søn-
derjylland ved Jersdal.

10. Rhinoncus Steph.

Følehornssvøben 7-leddet. Kløerne fligede. Pro-
notums Forrand som Regel med mere eller mindre
tydelig Liste langs Over- og Undersiden. For-
brystets Forrand i Midten bredt og temmelig dybt
udrandet. Forbrystet foran Hofterne med en tyde-
lig Snudefure, der begrænses af en Rand paa hver
Side. Ligner iøvrigt den foregaaende Slægt.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkernes Stribemellemrum med en

Række tydelige Knuder 2.

Vingedækkernes Stribemellemrum uden tydelige
Knuder 3.

2. Vingedækkerne med tydelig, hvid eller hvidgul

Scutellarplet 1. cåstor. -2 O 2^

Vingedækkerne uden tydelig Scutellarplet

2. bruchoides. J^O 2.

3. Vingedækkerne noget langstrakte, tydeligt læn-

gere end brede. 2. Fodled længere end bredt

(Fig. 107 a) 5. perpendiculåris. 2. O 3

Vingedækkerne brede, i det højeste ganske lidt
længere end brede. 2. Fodled c. saa langt
som bredt (Fig. 107 b) 4.

202

4. Vingedækkerne med tydelig, hvid Scutellarplet.

Pronotum uden Sideknuder 3. pericårpius. PC

a ^

Fig. 107. Bagfod af a Rhinoncus
perpendicularis, h R. inconspectus.

Vingedækkernes Søm med mørkegraa Skæl-
klædning. Pronotum med svagt antydede Side-
knuder 4. inconspectus. Z,:j

1. R. c ås tor Fabr. Sort, Ben og Følehornenes Rod
lysere. Undersiden temmelig tæt, hvidt eller gulligt
skælklædt. Oversiden pletvis hvidt behaaret, Vingedæk-
kernes Søm bag Scutellum med hvid Skælplet. Pronotum
betydeligt bredere end langt, uden tydelig Midtfure, med
smaa Sideknuder. Vingedækkerne med kraftige Punkt-
striber. Længde 2 — 2,8 mm.

(J: Mellem- og Bagskinnebenenes Spids paa Indersiden
med en lille Torn.

Paa høj, tør Bund, udbredt og temmelig almindelig;
bl. a. vistnok paa Rød-Skræppe {Rumex acetosella) og Pile-
urt [Polygonum).

2. R. bruchoides Hbst. Ligner den foregaaende
stærkt, men adskilles let ved det i Oversigten nævnte
Kendemærke samt ved, at Undersidens Skælklædning er
lidt mere spredt, Oversidens Behaaring mere okkerfarvet,
Pronotums Sider lidt mindre rundede og Knuderne paa
Vingedækkernes Stribemellemrum lidt svagere og mere
spredte. Længde 2 — 2,5 mm.

d": Som den foregaaende.

203

Temmelig almindelig paa forskellige Arter af Pileurt
(Polygonum) ; maaske ogsaa paa Skræppe (Rumex).

3. R. pericårpius L. Sort, Ben og Følehornenes
Rod lysere. Undersiden ret tæt, lyst skælklædt; Over-
siden pletvis hvidt behaaret, Vingedækkernes Søm bag
Scutellum med hvid Skælplet. Pronotum omtrent dobbelt
saa bredt som langt, uden tydelig Midtfure. Vingedæk-
kerne med kraftige Punktstriber. Længde 2 — 3,5 mm.

(J: Som den foregaaende.

Almindelig paa forskellige Arter af Skræppe {Rumex);
maaske ogsaa paa Pileurt (Polygonum).

4. R. inconspéctus Hbst. Ligner den foregaaende
stærkt, men adskilles let ved de i Oversigten nævnte
Kendemærker samt ved, at Undersidens Skælklædning
er lidt mørkere. Oversidens Behaaring okkerfarvet, Pro-
notum forsynet med en lidt stærkere antydet Midtfure og
Vingedækkerne med mindre skarpe Punktstriber. Længde
3 — 3,5 mm.

(J: Som den foregaaende.
Som den foregaaende.

5. R. perpendiculåris Reich, (subfasciåtus Gyll.).
Sort, Skinneben, Fødder og Følehornenes Rod lysere.
Undersiden ret tæt, hvidt skælklædt. Oversiden pletvis
hvidt behaaret. Vingedækkernes Søm bag Scutellum med
en hvid Skælplet. Benene lidt slankere end hos de 2 fore-
gaaende. Pronotum ikke dobbelt saa bredt som langt,
uden tydelig Midtfure eller tydelige Sideknuder. Vinge-
dækkerne med kraftige Punktstriber. Længde 1,5 — 2 mm.

(J: Som den foregaaende.

Paa forskellige Arter af Pileurt (Polygonum), udbredt,
men ikke helt almindelig.

11. Orobitis Germ.
Denne Slægt udmærker sig ved sin kugleformige
Krop. Følehornssvøben 7-leddet. Pronotum med

204

simpel Forrand (d. v. s. uden Liste langs Over- og
Undersiden). Mellembrystets Epimerer kun synlige
fra oven, naar Dyret betragtes lidt forfra.

1. O. cyåneus L. (Fig. 108). Sorteblaa, Følehorn brun-
sorte, Ben brune. Undersiden og det store Scutellum tæt,
hvidt skælklædt. Oversiden iøvrigt næsten nøgen. Føle-

Fig. 108. Orobitis cyaneus. X 16.

hornsskaftet kort. Benene lange, Laarene utandede. Kløerne
fligede. Pronotum spredt og yderst fint punkteret. Vinge-
dækkerne stærkt hvælvede, bredest foran Midten, Striberne
fine, næppe punkterede. Længde 2,5 mm.

cf: For- og Mellemskinnebenenes Spids paa Indersiden
med en lille Torn.

Paa Viol-Arter, udbredt, men stedegen og langtfra
almindelig.

205

4. Slægtsgruppe.

Følehornssvøben 7-leddet. Kløerne frie, simple.
Mellembrystets Epimerer synlige fra oven (hos
Baris laticollis dog kun utydeligt). Skinnebenenes
Spids paa Indersiden med en tydelig Endespore.
Baghofterne naar til Bagbrystets Episterner, Meta-
sternum mellem dem naar ikke til 1. Bugled. Pro-
notum uden Sideknuder.

Oversigt over Slægterne.

1. Laarene tandede. Forhofterne berørende hin-

anden. Afstanden mellem Øjnene ikke nær
saa stor som Snudens Bredde 1. Coryssomérus. S>.C] ^
Laarene ulandede. Forhofterne adskilte fra hin-
hinanden. Afstanden mellem Øjnene c. saa
stor som Snudens Bredde 2.

2. Pygidium udækket. Panden med en Tværfure.

2. Svøbeled næppe længere end 3 2. Baris. 2~0 (o

Pygidium dækket. Panden uden Tværfure. 2.
Svøbeled meget længere end 3. .. 3. Limnobåris. 2- O 'y

1. Coryssomérus Schonh.

Laarene tandede; Forhofterne berørende hin-
anden. Afstanden mellem Øjnene ikke nær saa
stor som Snudens Bredde. Pygidium udækket.

L C. capucfnus Beck. Sort, Følehorn, Skinneben
og Fødder rødlige. Beklædt med hvidgraa eller brungraa,
noget spættet Skælklædning. Følehornene indleddede lidt
bag Snudens Midte. Snuden slank, krummet, bagtil med
Længdekøl. Pronotum bredere end langt, fortil tilsmalnet.
Vingedækkerne kun lidt bredere end Pronotum, kun lidt
længere end brede, bredest fortil, med tydelige Punkt-
striber. Længde 2,5—3 mm.

d": Sidste Bugled med et Indtryk.

Meget sjælden. Asserbo Overdrev, Øbjerggaard, i
Mængde i en Sandgrav; paa en Eng ved Købelev (Lolland),

206

Løjtofte Skov ved Nakskov, Vester Ulslev Præstegaards
Have. Arten er muligvis knyttet til visse Kurvblomstrede,
saasom Røllike og Okseøje (Achillea og Chrysanthemum).

2. Baris Germ.

2. Svøbeled næppe længere end 3. Laarene
simple; Forhofterne adskilte fra hinanden. Afstan-
den mellem Øjnene c. saa stor som Snudens Bredde.
Panden med en Tværfure. Pygidium udækket.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkerne med Rækker af fine Punkter,

der kun forbindes ved yderst svage Antyd-
ninger af Længdestriber 1. tim i da. 2^0 b

Vingedækkerne med skarpe, næppe synligt
punkterede Længdestriber 2.

2. Pronotum fint og temmelig spredt punkteret. . .

2. laticollis. ^^ J^Q
Pronotum meget groft og ret tæt punkteret .... /

artemisiae.

0ZO7

1. B. timida Rossi (nitens Fabr.). Sort, Oversiden
med yderst mat Skær. Snuden kraftig, fint punkteret.
Pronotum kun lidt bredere end langt, fortil tilsmalnet,
meget fint og spredt punkteret, i Bunden fint chagrineret.
Vingedækkerne korte, med rundede Sider, fint chagrine-
rede. Mellemrummene mellem Punktrækkerne med fine,
rækkestillede Punkter. Længde 4—6 mm.

d": Bugen fortil indtrykt i Midten?

Et enkelt Eks. (Han?) funden for mange Aar siden ved
Strandmøllen, Nordsjælland.

2. B. laticollis Marsh, (picina Germ.). Blank, sort.
Snuden kraftig, punkteret. Pronotum c. saa langt som
bredt, fortil tilsmalnet. Vingedækkerne næppe bredere
end Pronotum, ikke dobbelt saa lange som Pronotum,
Stribemellemrummene med en Række fine Punkter.
Længde 3—3,5 mm.

d": Forskinnebenenes Endetorn længere end hos Q.

207

Paa Sandbund, sjælden og stedegen. Nordsjælland
(f. Eks. Ørholm), Odsherred, Refsnæs, Bromme, Herlufs-
holm, Øbjerggaard; Høje Møen; Aalborg, Viborg, Ry,
Horsens; i Sønderjylland ved Vojens.

Arten opgives i Udlandet at leve paa Korsblomstrede,
paa hvis Rødder Larven skal danne Galler. Af Schiødte
opgives den derimod at være funden under Bynke {Årte-
misia), hvilken Plante ellers nævnes som Foderplante for
B. artemisiae Hbst.

[B. artemisiae Hbst. er udbredt over Størstedelen af
Europa og kunde derfor muligvis træffes ogsaa i Danmark.
Den angives at leve paa Bynke {Artemisia).]

3. Limnobdris Bedel.
Adskiller sig fra den foregaaende Slægt ved, at
2. Svøbeled er meget længere end 3., Panden ikke
forsynet med Tværfure og Pygidium dækket.

1. L. T -album L. Sort, Oversiden fint, graaligt be-
haaret. Undersiden tæt, gulhvidt skælklædt mod Siderne.
Snuden temmelig slank, krummet, blank. Pronotum c.
saa langt som bredt, temmelig tæt og groft punkteret.
Vingedækkerne kun lidt bredere end Pronotum, mere end
dobbelt saa lange som brede, med fine, skarpe, næppe
synligt punkterede Striber, Mellemrummene med en Række
fine Punkter. Længde 3,5—4,5 mm.

(J: Snuden lidt tykkere, Følehornene indleddede lidt
nærmere dens Spids. Bugens Rod indtrykt paalangs.

Almindelig i Enge og Moser, paa Vandplanter.

5. Slægtsgruppe.

Følehornssvøben 7-leddet. Forhofterne berø-
rende hinanden, adskilte mindst lige saa langt fra
Forbrystets Bagrand som fra dets Forrand. Øjnene
hvælvede, fremtrædende. Mellembrystets Epimerer
ikke synlige fra oven. Pygidium dækket.

208

Oversigt over Slægterne.

Vingedækkerne brede, betydeligt bredere end
Pronotum, ikke dobbelt saa lange som brede.
Kloleddet langt, ragende langt ud over 3. Fod-
led (Fig. 109) 1. Anthonomus. 2C

Vingedækkerne smalle, kun ganske lidt bredere
end Pronotum, over dobbelt saa lange som
brede. Kloleddet kort, kun ragende lidt ud
over 3. Fodled (Fig. 111) 2. Bråchonyx. 1,J^

1. Anthonomus Germ.

I hvert Fald de forreste Laar tandede. Kløerne
oftest fligede. Snuden lang og slank. Vingedæk-
kerne oftest bredest bag Midten.

Oversigt over Arterne.

1. Forlaarene med dobbelt Tand (Fig. 109 a)

1. rectirostris.
Forlaarene med enkelt Tand 2.

2. Vingedækkerne med behaaret Tværbaand; deres

3. Stribe forbinder sig bagtil med 6 3.

Vingedækkerne uden Tværbaand; deres 3. Stribe
forbinder sig bagtil med 8 8.

3. Forlaarene med svag Tand. Forskinnebenenes

Yder- og Inderside næsten ret 6. sorbi.

Forlaarene med kraftig Tand (Fig. 109b og c).. 4.

ZO^

2/^ :!
/

Fig. 109. Forben af a Anthonomus rectiro-
stris, b A. bituberculatus, c A. pedicularius.

209

4. Vingedækkerne bag Midten med et næsten lige

Tværbaand 5_

Vingedækkerne bag Midten med et skraat Tvær-
baand (Fig. 110) 7.

5. Baglaarene med tydelig Tand 2. pediculåri us. ^/O

Baglaarene uden Tand 6.

6. Forlaarenes Tand yderst kraftig. Forskinne-

benenes Inderside stærkt bugtet (Fig. 109b)..

3. bituberculåtus. Z^ O
Forlaarenes Tand jævnt kraftig. Forskinne-
benenes Inderside kun ganske svagt bugtet
(som Fig. 109c) rufus. ZU ZS ^

7. Vingedækkerne bagtil kun ganske svagt ud- ^

videde, Tværbaandet sort indfattet. Længde

3,5—4,5 mm 4. pomorum. -Z //

Vingedækkerne bagtil tydeligt udvidede, Tvær-
baandets Indfatning kun utydeligt mørkere end
Vingedækkernes Grundfarve. Længde 2,8—
3 mm 5. humerålis. JX Zl X

8. Kløerne ikke fligede vårians. 5 /^

Kløerne fligede 9. ' ^

9. Forlaarenes Tand yderst svag. Snuden mat 1. rubi« ^13
Forlaarenes Tand temmelig kraftig. Snuden

blank. Oversiden rødgul pubéscens. Z/aZ3'

y

1. A. rectirostris L. (drupårum L.). Brunlig, Vinge- ■^'^^^?/Z
dækkernes Spids og et paa de afvekslende Stribemellem-
rum bredere Tværbaand bag Midten samt oftest deres Søm
og Rod lysere, gulbrunt behaarede. Følehornene slanke.
Alle Laar med dobbelt Tand, Mellem- og Baglaarenes
store Tand kraftigere end hos nogen af de følgende Arter,
deres lille Tand yderst svag. Forskinnebenenes Yder- og
Inderside i inderste Halvdel stærkt krummede. Snuden
meget længere end Hoved -f Pronotum, næppe krummet.
Pronotum næppe bredere end langt, bredest ved Roden,
med kun ganske svagt rundede Sider, temmelig tæt og yderst
fint punkteret. Scutellum meget længere end bredt, længere
end hos nogen af de følgende. Vingedækkerne kun ganske
svagt udvidede bag Skuldrene, med meget fine Punkt-
striber, af hvilke den 3. bagtil forbinder sig med 6. Længde
3—4,5 mm.

cf: Snuden lidt kortere end hos 9, Følehornene ind-
leddede noget nærmere dens Spids. Forskinnebenenes In-

Victor Hansen: Snudebiller. 14^

210

derside i yderste Halvdel stærkere krummet. Forbenenes

Kloflig længere.

Paa vilde Kirsebærtræer, i hvis Frugtkerne Larven
lever; sjælden. Geels Skov, Hillerød, Lejre, Tase, Næst-
ved; oftest i stort Antal, hvor den træffes. Juni.

2. A. pediculåriusL. (lilmi De Geer). Brun, Pro-
notums Midte, Scutellum og et Tværbaand paa Vinge-
dækkerne bag Midten hvidt behaarede. Vingedækkernes
Spids og Rod lyst (oftest gulligt, sjældnere hvidligt) be-
haarede. Følehornssvøbens 2. Led tydeligt længere end
bredt, over halvt saa langt som 1., 3.-7. tværbrede;
Skaftet forholdsvis kort, kortere end hos den foregaaende
og følgende. Forlaarenes Tand jævnt kraftig, Mellem- og
Baglaarenes svag, men tydelig. Forskinnebenenes Inder-
side i inderste Halvdel svagt bugtet. Snuden lidt længere
end Hoved -f- Pronotum, tydeligt krummet. Pronotum
bredere end langt, tæt og kraftigt punkteret, bagtil næppe,
fortil temmelig stærkt tilsmalnet. Siderne svagt rundede.
Scutellum lidt længere end bredt. Vingedækkerne bag
Skuldrene noget udvidede, med jævnt kraftige Punktstriber.
Længde 2,5 — 3,2 mm.

cJ: Følehornene indleddede nærmere ved Snudens

Spids end hos 0. Forbenenes Kloflig længere.

Udbredt og temmelig almindelig, især paa Øerne; paa
Hvidtjørn; ogsaa paa Æble- og Pæretræer.

3. A, bituberculåtus Thoms, (spilotus Schiødte).
Brun, Følehornene (helt eller delvis) og Snuden sort. Teg-
ningen omtrent som hos den foregaaende. 2. Svøbeled
lidt længere end bredt, ikke halvt saa langt som 1., 3.-7.
tværbrede; Skaftet yderst tyndt. Forlaarene med meget
kraftig Tand, Mellemlaarene med yderst svag Tand, der
dog ofte mangler, Baglaarene utandede. Forskinnebenene
paa Ydersiden tydeligt, paa Indersiden i inderste Halvdel
stærkt, i yderste Halvdel noget buede. Snuden meget
længere end Hoved -\- Pronotum, svagt krummet, meget

211

slankere end hos den foregaaende, fint rækkepunkteret
og med mere eller mindre tydelig Længdekøl. Pronotum
bredere end langt, med noget stærkere rundede Sider end
hos den foregaaende, tæt og temmelig kraftigt punkteret.
Vingedækkerne over Skuldrene ikke saa meget bredere
end Pronotum som hos de to foregaaende, bag Skuldrene
svagt udvidede, Striberne jævnt kraftige. 3. Stribemellem-
rum ved Roden med en mere eller mindre tydelig, oftest
mørkere Knude. Længde 2,5—3,5 mm.

Paa Hæg (Prunus padus), muligvis ogsaa paa andre
Prunas-Arter. Udbredt, men sjælden. Boserup, Freerslev
Hegn, Frederikslund (Nordsjælland); Roden Skov, Falster;
Faaborg, Odense; Kolding, omkring Aarhus, især i Mar-
selisborg Skov.

[A. rufus Gyll. Brun, Følehornskøllen mørkere, Scu-
tellum, Pronotum ofte langs Midten, et Tværbaand paa
Vingedækkerne bag Midten og Vingedækkernes Spids og
Rod spredt, hvidt behaarede, Tværbaandet ofte gulligt mod
Sømmen. 2. Svøbeled kun lidt længere end bredt, ikke
halvt saa langt som 1., 3.-7. tværbrede. Mellemlaarene
højst med ganske svag Tand. Forskinnebenene paa Yder-
siden næppe, paa Indersiden i inderste Halvdel ganske
svagt krummede. Snuden kun lidt længere end Hoved -\-
Pronotum, som Regel blank og næsten glat, sjældent mat-
tere og tydeligere punkteret (var. opacirostris Desbr.). Pro-
notum bredere end langt, med kun ganske svagt rundede
Sider, tæt og jævnt stærkt punkteret. Scutellum lidt længere
end bredt. Vingedækkerne tydeligt udvidede bag Skuldrene,
med jævnt kraftige Striber. Længde 2,5—3 mm.

Et enkelt Stykke taget ved Rævkær i Sønderjylland.
Angives at leve paa Slaaen {Prunus spinosa).]

4. A. pomorum L. (Fig. 110). Mørkebrun, Snuden,
Følehornene mod Spidsen og Laarene i Midten sorte.
Scutellum hvidt behaaret, Vingedækkerne bag Midten
med et meget skraat, gulbrunt, sort indfattet Tværbaand.
2. Svøbeled lidt længere end bredt, ikke halvt saa langt

14*

212

som 1., 3.-7. tværbrede. Forlaarene med yderst kraftig
Tand, Mellem- og Baglaar med svag Tand. Forskinne-
benene som hos A. bi-
tuberculatus. Snuden
længere end Hoved -f
Pronotum, svagt krum-
met, med mere eller
mindre svagt antydet
Længdekøl. Pronotum
bredere end langt, med
næppe rundede Sider og
jævnt tæt og kraftig
Punktur. Scutellum lidt
længere end bredt. Vinge-
dækkerne langstrakte,
bag Skuldrene kun gan-
ske svagt udvidede, med
jævnt kraftige Punkt-
striber. Længde 3,5 —
4,5 mm.

d: Snuden kortere
end hos $; Følehornene
indleddede nærmere

Snudens Spids. Forbenenes Kloflig længere.

Udbredt, men noget stedegen og ikke almindelig. Paa
Æbletræer; Larven i Frugtbunden, ofte skadelig i Haver.

Pig. 110.
Anthonomus pomorum. X 8.

5. A. humerålis Panz. (incurvus Panz.). Ligner den
foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den, foruden ved
de i Oversigten nævnte Kendemærker, ved at Følehornenes
1. og 2. Svøbeled er forholdsvis lidt kortere, Benene ganske
lidt slankere, Vingedækkerne forholdsvis lidt kortere og
med mindre skraat Tværbaand og endelig især ved den
noget mindre Størrelse. Længde 2,8—3 mm.

c?: Som den foregaaende.

Paa Hæg, hidtil kun fundet i Jylland; Marselisborg

213

Skov, Hø Skov ved Aarhus, Hinnerup Skov, Vang Skov
i Vendsyssel, Ry.

6. A. sorbiGerm. Brun, Pronotum, Vingedækkerne
omkring Scutellum, Snuden og Følehornskøllen sorte. 3
Længdelinier paa Pronotum, Scutellum, 2 indbyrdes diver-
gerende, smalle Tværbaand paa Vingedækkerne og disse
bag Skuldrene hvidt behaarede. 2. Svøbeled næppe længere
end bredt, næppe halvt saa langt som 1., 3.-7. tværbrede.
Forlaarene med svag. Mellem- og Baglaarene med yderst
svag Tand. Snuden noget længere end Hoved -f Prono-
tum. Pronotum bredere end langt, med kun ganske svagt
rundede Sider. Vingedækkerne forholdsvis korte, kun
ganske svagt udvidede bag Skuldrene, med jævnt kraftige
Punktstriber. Længde 2 mm.

c5": Følehornene indleddede lidt nærmere ved Snudens

Spids. Forbenenes Kloflig længere.

Paa Hvidtjørn, Slaaen og Hæg, udbredt men sjælden;
hyppigst i Jylland. Lærkenborg (Vestsjælland); Vester-
borg (Lolland); Kolding, Vejle, Marselisborg Skov, Hø Skov
og Fiskerhuset ved Aarhus, Ry, Odder. I Sønderjylland
ved Gram og Haderslev.

7. A. rubi Hbst. Sort, sjældent rødbrun, fint, jævnt,
lyst behaaret; Følehornsskaftet oftest lysere. 2. Svøbeled
meget længere end bredt, over halvt saa langt som 1., 3.—
7. kun svagt tværbrede. Forlaarene med svag. Mellem- og
Baglaar med yderst svag Tand. Forskinnebenene paa Yder-
siden næppe, paa Indersiden i yderste Halvdel svagt krum-
mede. Snuden meget længere end Hoved + Pronotum,
noget krummet, fint punkteret, temmelig mat, med antydet
Længdekøl. Pronotum noget bredere end langt, med kun
svagt rundede Sider og tæt og jævnt stærk Punktur. Scu-
tellum lidt længere end bredt. Vingedækkerne forholdsvis
korte, bag Skuldrene kun ganske lidt udvidede, med kraftige
Punktstriber. Længde 2—3 mm.

(^: Snuden lidt kortere end hos $, Følehornene ind-
leddede nærmere ved Snudens Spids.

214

Paa Hindbær og andre Rubus-krter, ogsaa paa Roser;
almindelig. Larven i Stænglerne.

[A. vår i ans Payk. og pubéscens Payk. er udbredte
i Størstedelen af Europa og kunde derfor muligvis findes
ogsaa hos os; de skal leve paa Naaletræer.]

2. Bråchonyx Schonh.

Adskiller sig fra den foregaaende Slægt ved
det korte Kloled og de langstrakte Vingedækker
samt ved, at alle Laar er utandede. Kløerne frie
og simple.

1. B. pinéti Payk. (indigéna Hbst.) (Fig. 111). Brun,
Fødder og Følehornskøllen oftest lidt mørkere, Snuden
sort. Beklædt med nedliggende, graagule Haar. Benene

kraftige, Skinnebenene meget
korte, Fødderne brede. Snuden
blank, bagtil yderst svagt punk-
teret, noget krummet. Hovedet
meget kort. Pronotum kun lidt
bredere end langt, fortil til-
smalnet, med næppe rundede
Sider, temmelig tæt og kraftigt
punkteret. Vingedækkernes

Punktstriber kraftige, med en
Række yderst fine Haar, Mel-
lemrummene ikke bredere end
Striberne. Længde 2,8 mm.

d": Snuden c. saa lang som
(hos $ noget længere end) Ho-
Fig. 111. ved 4- Pronotum. Følehornene

Bråchonyx pineti. X 16. indleddede lidt (hos $ mere)

bag Snudens Midte.

Udbredt i Nordsjælland, paa Fyr. Rude Hegn, Lille-
rød, Tisvilde, Hornbæk; i Sønderjylland ved Husum.

215

6. Slægtsgruppe.
Følehornssvøben 6- eller 7-leddet. Forhofterne
berørende hinanden (kun hos Acalyptus ganske
lidt fjernede fra hinanden), nærmede mere til For-
brystets Bagrand end til dets Forrand. Kløerne
frie, simple eller fligede, i første Fald Pygidium
udækket. Mellembrystets Epimerer ikke (hos Ba-
laninus dog undertiden lidt) synlige fra oven.

Oversigt over Slægterne.

1. Følehornssvøben 7-Ieddet 2.'

Følehornssvøben 6-leddet • • ^•

2 2 Bugleds Bagrand paa hver Side trukket tilbage.
Snuden, set fra Siden, som Regel tilsmalnet

mod Spidsen 3. Tychius. ^^^

2. Bugleds Bagrand ikke trukket tilbage paa Si-
derne. Snuden, set fra Siden, ikke tilsmalnet
mod Spidsen •.• • •,■••• ^•

3. Kløerne simple. Forhofterne ganske lidt adskilte

fra hinanden. Vingedækkernes Spidser run-
dede hver for sig; Pygidium udækket ■ ■ ■ ■ ■ -^ o . y—

1. Acalyptus. 2- / 'S

Kløerne fligede. Forhofterne berørende hinanden 4.

4. Pvgidium dækket. Vingedækkerne aflange, tem- .^

melig parallelsidede 2. Ellescus. -^ ^^

Pveidium udækket. Vingedækkerne korte, bag- n n r^

til stærkt tilsmalnede 6. Balaninus. ^ J. ^

5 Vingedækkernes Spidser rundede i Fællesskab /i o :>

4. Miccotrogus. -d,i«i^t>

Vingedækkernes Spidser rundede hver for sig O O U

^ 5. Sibinia. -^--^T

1. Acalyptus Schonh.
Følehornssvøben 7-leddet. Laarene utandede;
Skinnebenene uden Torn ved Spidsen; Kløerne
simple. Forhofterne ganske lidt adskilte fra hin-
anden. Snuden ikke tilsmalnet mod Spidsen. Vinge-
dækkernes Spidser rundede hver for sig ; Pygidium
udækket.

216

I. A. cårpini Hbst. Sort, Ben og Følehorn rødlige,
Køllen mørk. Kroppen tæt beklædt med hvide, sølv-
glinsende, nedliggende Haar. Snuden noget krummet,
flint punkteret, mat sort. Pronotum bredere end langt,
fortil tilsmalnet. Vingedækkerne bredere end Pronotum,
Striberne noget utydelige. Længde 1,8—2,3 mm.

<J: Snuden omtrent saa lang som Hoved -f Pronotum;
Følehornene indleddede foran Snudens Midte.

. ?: Snuden betydeligt længere end Hoved -(- Pronotum;
Følehornene indleddede i Snudens Midte.

Paa Pilearter, sjælden og stedegen. Grib Skov, Dan-
strup Hegn, Hornbæk Plantage, Sydsjælland; Lolland;
Kolding, Vejle, Kærgaard Skov ved Bramminge, Fisker-
huset ved Aarhus, Buderuplund, Nørre Vosborg. Maj,
Juni, August.

2. Éllescus Steph.

Følehornssvøben 7-leddet. Skinnebenenes Spids
paa Indersiden med en lille Torn. Kløerne fligede;
Forhofterne berørende hinanden. Snuden ikke til-
smalnet mod Spidsen. Vingedækkerne aflange, deres
Spidser rundede i Fællesskab; Pygidium dækket.

Oversigt over Arterne.

1. Snuden og Vingedækkerne sorte .. 1. bipunctåtus. -^^ /■
Snuden og Vingedækkerne, i hvert Fald delvis
røde 2. scånicus. ^ / y

I. E. bipunctåtus L. Sort, Følehorn, Skinneben
og Fødder røde. Kroppen temmelig tæt beklædt med hvid-
graa Haar, Vingedækkerne bag Midten hver med en,
undertiden utydelig, sort Plet. Laarene utandede. Snuden
kun ganske svagt krummet. Pronotum bredere end langt,
fortil tilsmalnet. Vingedækkerne bredere end Pronotum,
med tydelige Punktstriber. Længde 2—3 mm.

$\ Snuden knebent saa lang som (hos 9 lidt længere

217

end) Pronotum. Følehornene indleddede nærmere Snu-
dens Spids.

Paa Pilearter, udbredt og ret almindelig. Larven lever
i Raklerne.

2. E. scånicus Payk. Større og bredere end den
foregaaende. Rødbrun, Vingedækkerne, Pronotum og Ho-
vedet samt Snudens bageste Del ofte delvis mørkere. Over-
siden med fin, hvidgraa Behaaring, der er pletvis tættere
paa Vingedækkerne, især langs Sømmen. Laarene utandede.
Snuden kun ganske svagt krummet. Pronotum bredere end
langt, fortil tilsmalnet. Vingedækkerne bredere end Pro-
notum, med tydelige Punktstriber. Længde 3—3,5 mm.

(^: Som den foregaaende.

Paa Bævreasp {Populus tremiila), meget sjælden. Brede,
Hornbæk; Lille Købelev Skov (Lolland), Falster; Hø Skov
ved Aarhus; i Sønderjylland ved Husum. Juni, Aug.

3. Tijchius Germ.

Følehornssvøben 7-leddet. Laarene med eller
uden Tand, Kløerne fligede. Forhofterne berørende
hinanden. Snuden, set fra Siden, som Regel til-
smalnet fortil. Vingedækkernes Spidser rundede
i Fællesskab. 2. Bugleds Bagrand paa hver Side
trukket tilbage. Pygidium hos $ helt, hos ^ næsten
helt dækket.

Oversigt over Arterne.

1. Baglaarene med kraftig Tand. Længde 3,5—4 mm. ^ / /-

1. quinquepunctåtus. L/j
Baglaarene i det højeste med fin Tand 2.

2. Pronotum meget smallere end Vingedækkerne,

bagtil ikke tilsmalnet. Snuden, set forfra, til-
smalnet fra Følehornenes Indledning. Vinge-

- dækkerne skælklædte. Længde 3 — 3,5 mm...

2. ven u s tus. 2^/^

Pronotum kun ganske lidt smallere end Vinge-
dækkerne, bagtil i hvert Fald lidt tilsmalnet;

.9. 2

218

i modsat Fald Snuden næppe tilsmalnet fra
Følehornenes Indledning eller Vingedækkerne
(bortset fra Sømmen) behaarede 3.

3. Snuden, Følehornskøllen og delvis Svøben sorte.

Vingedækkerne med fine, blygraa Haar, Søm-
men med brede, hvide Skæl 6. 1 i n e å t u 1 u s. v3 -v^/

Snuden mod Spidsen rødlig, Følehornssvøben
rødlig 4.

4. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt, , _

med stærkt rundede Sider 4. polylineåtus. i- '--

Pronotum ikke nær dobbelt saa bredt som langt 5.

5. Pronotum med 3 tydelige, hvide Længdelinier

(Fig. 113) 5. Schnelderi. ^2 I

Pronotum uden tydelige Længdelinier 6.

CC

Fig. 112. Hoved, set fra Siden, af
a Tychius tomentosus, h T. meliloti.

6. Vingedækkerne med brede (c. dobbelt saa lange

som brede) Skæl. Baglaarene med tydelig

Tand. Øjnene hvælvede. Snuden, set forfra, o i n

næppe tilsmalnet 3. flavicollis, ^d^O

Vingedækkerne (bortset fra Sømmen) behaarede
eller med smalle (over 3 Gange saa lange
som brede) Skæl. Baglaarene næppe tandede.
Øjnene ret flade 7.

7. Snuden, set fra Siden, stærkt krummet lidt for-

an Roden, derfra til Spidsen omtrent lige og
stærkt tilsmalnet (Fig. 112 b). De yderste
Svøbeled næppe bredere end lange... 9. meliloti. ZJé^
Snuden mere jævnt krummet eller næsten lige,
set fra Siden højst noget tilsmalnet (Fig. 112 a).
De yderste Svøbeled tydeligt tværbrede 8.

219

8.. Vingedækkerne med smalle Skæl, Striberne paa
Grund af Skælklædningen meget utydelige.
Følehornene slankere, 2. Svøbeled tydeligt
længere end bredt. Snuden, set forfra, til-
smalnet noget fra Følehornenes Indledning . .

7. junceus. o2Å ^

Vingedækkerne (bortset fra Sømmen) behaarede.

Striberne tydelige. Følehornene plumpere, 2.

Svøbeled ikke længere end bredt. Snuden,

set forfra, næppe tilsmalnet mod Spidsen ....

8. tomentosus. Z^^^J j'/O

1. T. quinqu epunctåtus L. Bred, stærkt hvælvet,
sort. Snuden mod Spidsen samt Følehorn og Ben rødbrune,
Laar og Kølle undertiden mørkere. Oversiden med aflange,
rødgyldne Skæl, Pronotums Midtlinie, Vingedækkernes
Søm og en Plet for- og bagtil paa hver Side hvide. 3.-7.
Svøbeled tværbrede. Benene kraftige, 2. Fodled stærkt
tværbredt. Snuden knebent saa lang som Pronotum, svagt
krummet, set fra Siden noget, set forfra næppe tilsmalnet
mod Spidsen. Pronotum bredere end langt, fortil stærkt,
bagtil svagt tilsmalnet, med stærkt rundede Sider. Vinge-
dækkerne kun ganske lidt bredere end Pronotum, korte,
med tydelige Striber. Længde 3,5—4 mm.

(^: Laarene (især de forreste) paa Undersiden med
lange, hvide Frynser.

Udbredt men ikke almindelig; paa forskellige Arter
af Vikke (Vicia).

2. T. venustus Fabr. Oversiden brunlig, 3 Linier paa
Pronotum samt Vingedækkernes Søm og et Længdebaand
paa 5.-7. Stribemellemrum hvide eller lyse. Oversiden
sjældent næsten ensfarvet graa (var. genistae Schonh.);
Ben og Følehorn rødlige, delvis mørke. Snuden sort, mod
Spidsen i det højeste ganske lidt lysere. 3.-7. Svøbeled
tværbrede. Baglaarene undertiden med antydet Tand, 2.
Fodled bredere end langt. Snuden c. saa lang som Pro-
notum, set fra Siden tydeligt, set forfra fra Følehornenes
Indledning tilsmalnet mod Spidsen. Øjnene hvælvede.

220

Pronotum lidt bredere end langt. Vingedækkerne brede,

med fine Striber, Skællene temmelig brede. Længde 3—

3,5 mm.

^; Som den foregaaende.

Paa Gyvel (Sarothamnus vulgaris)^ udbredt i Jylland;
Ry, Funder, Kolding m. m.; Varieteten genistae Schonh.
er tagetved Hornbæk Plantage og i Sønderjylland ved Erløv.

3. T. flavicollis Steph. (squamulåtus Gyll.). Over-
siden med brede, okkergule Skæl, Vingedækkernes Søm
oftest lysere. Snuden mod Spidsen samt Ben og Følehorn,
undtagen Køllen, rødlige. Følehornene slanke, de yderste
Svøbeled næppe tværbrede. 2. Fodled højst ganske lidt
bredere end langt. Snuden hos S næppe, hos $ noget
længere end Pronotum, noget krummet ved Roden, der-
efter omtrent lige, set fra Siden noget, set forfra næppe
tilsmalnet mod Spidsen. Pronotum lidt bredere end langt,
bagtil kun svagt eller næppe tilsmalnet. Siderne kun svagt
rundede. Vingedækkerne tydeligt bredere end Pronotum,
Striberne noget utydelige. Længde 2,5 mm.

c?: Forskinnebenene paa Indersiden stærkere krum-
mede, Spidsen tornformig.

Paa Kællingtand (Lotus corniculatus), sjælden og meget
stedegen. Tisvilde, Nykøbing S.; Bornholm; Frederiks-
haab Plantage ved Vejle, Fanø, Marselisborg Skrænt,
Thorsager, Dronninglund Storskov, Skagen.

4. T. polylineåtus Germ. Oversiden med aflange,
(mere end 3 Gange saa lange som brede) gyldent brune
eller brungraa Skæl, Pronotum langs Midten samt Vinge-
dækkernes Søm og oftest de afvekslende Stribemellemrum
hvide. Snuden mod Spidsen samt Ben og Følehorn rødlige,
Laarene mørkere. Køllen sort. De 2 yderste Svøbeled
svagt tværbrede. Benene kraftigere end hos den følgende,
Baglaar med antydet Tand. Snuden, set fra Siden noget,
set forfra næppe tilsmalnet mod Spidsen. Pronotum bagtil
noget, fortil stærkt tilsmalnet. Vingedækkerne næppe

221

bredere end Pronotum, med tydelige Striber. Længde

2,5^3 mm.

(^: Som den foregaaende.

Paa Rødkløver {Trifolium pratensé) og Kællingtand
{Lotus)y sjælden og meget stedegen. Dyrehaven; ved Bast-
bjerg Skov (Borup Station), Sorø, Horsens, Silkeborg, Ry,
Frijsenborg.

5. T. Schneideri Hbst. (Fig. 113). Oversiden om-
trent som hos den foregaaende, Farven dog gennemgaa-
ende noget lysere, Pronotum
med 3 hvide Længdelinier
og de afvekslende Stribe-
mellemrum paa Vingedæk-
kerne skarpere hvide. Lig-
ner iøvrigt den foregaaende,
men Pronotum er kun lidt
bredere end langt, med min-
dre stærkt rundede Sider,
Vingedækkerne smallere og
Størrelsen mindre. Længde
2 — 2,5 mm.

d" : Som den foregaaende.

Paa Rundbælg {Ånthyl-
lis vulneraria)^ sjælden og
meget stedegen, hidtil kun
fundet i Jylland; Havskræn-
ter ved Esbjerg, Marselis-
borg Skrænt, Silkeborg,
Naaege, Funder, Sohn-
gaards Bakker ved Aalborg.

Fig. 113.
Tychius Schneideri.

X 17.

6. T. lineåtulus Steph.
Oversiden med fine, blygraa

Haar, Vingedækkernes Søm og undertiden Pronotum langs
Midten med hvide Skæl. Følehorn og Ben rødlige,"" Laar,
Kølle og Svøbens Spids samt Snuden sorte. Benene
kraftige, Laarene næppe tandede, 2. Fodled tværbredt.
Snuden, set fra Siden svagt, set forfra næppe tilsmalnet

222

mod Spidsen. Pronotum lidt bredere end langt, bagtil lidt

tilsmalnet, Siderne jævnt rundede. Vingedækkerne kun

ganske lidt bredere end Pronotum, lidt kortere end hos

den foregaaende, med tydelige Striber. Længde 2 — 2,5 mm.

(^: Forskinnebenene omtrent midt paa Indersiden med

en tydelig Tand.

Paa Rødkløver {Trifolium pratense), maaske ogsaa paa
Rundbælg {Ånthyllis vulneraria), sjælden og stedegen.
Holte, Geels Skov, Sandbjerg, Bromme Plantage; Faaborg;
Taps, Marselisborg Skrænt, Ry.

7. T. junceus Reich. Oversiden med aflange (over
3 Gange saa lange som brede), gullige Skæl. Følehorn,
Ben og Snude rødlige. De 2 yderste Svøbeled lidt tvær-
brede. Laarene næppe tandede. Snuden, set fra Siden,
tydeligt tilsmalnet mod Spidsen. Pronotum lidt bredere
end langt, bagtil lidt tilsmalnet. Siderne jævnt rundede.
Vingedækkerne lidt bredere end Pronotum, kortere end
hos nogen af de andre Arter. Længde 2,5 mm.

^: Snuden lidt kortere, saavel set fra Siden som set

forfra mindre stærkt tilsmalnet mod Spidsen; Følehornene

indleddede nærmere Snudens Spids.

Paa Ærteblomstrede, saasom Skovvikke {Vicia sylva-
tica), Kløver og Kællingtand, sjælden og stedegen. Ods-
herred, Næstved; Marienborg og Rydsebæk Skov paa
Møen; Falster, Nørre Sø ved Maribo; Jydske Aas; i Søn-
derjylland ved Eisbøl og Tørning.

8. T. tom en to sus Hbst. Ligner noget den fore-
gaaende, men adskiller sig, foruden ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker ved, at Snuden er lidt kraftigere,
saavel set forfra som fra Siden næsten ikke tilsmalnet
mod Spidsen, Pronotum lidt mere tilsmalnet bagtil. Vinge-
dækkerne næppe bredere end Pronotum og lidt mere
langstrakte og Benene, især Fødderne lidt plumpere.
Længde 2—2,5 mm.

c?: Snuden lidt kortere. Følehornene indleddede lidt
nærmere dens Spids.

223

Paa Vikke (Vicia) og Rødkløver (Trifolium pratensé),
maaske ogsaa paa andre Ærteblomstrede, udbredt, men
temmelig sjælden.

9. T. meliloti Steph. Oversiden med hvidgraa eller
gulgraa Behaaring, Vingedækkernes Søm med hvid Skæl-
klædning. Snuden mod Spidsen samt Følehorn og Ben
rødlige, Laarene mørke. Følehorn og Ben langt slankere
end hos den foregaaende. Snuden, set forfra, noget til-
smalnet mod Spidsen. Pronotum noget bredere end langt,
bagtil lidt tilsmalnet. Vingedækkerne noget bredere end
Pronotum, med temmelig tydelige Striber. Længde 2—
2,5 mm.

^: Forskinnebenene omtrent midt paa Indersiden med

en tydelig Tand.

Paa Læge-Stenkløver (Melilotus officinalis), sjælden og
meget stedegen. Ved Klintholms Havn paa Møens Syd-
kyst; Voergaard Strand ved Kolding, Marselisborg Skrænt.

4. Miccotrogus Schonh.

Denne Slægt er yderst nær beslægtet med den
foregaaende, fra hvilken den adskiller sig ved, at
Følehornssvøben er 6-leddet.

1. M. picirostris Fabr. Sort, Skinneben, Fødder,
Følehornenes Rod og Snudens Spids rødlige. Under-
siden temmelig tæt beklædt med hvide Skæl, Oversiden
beklædt med hvidgraa Haar. Laarene utandede. Snuden,
set fra Siden tydeligt, set forfra svagt fra Følehornenes
Indledning tilsmalnet mod Spidsen, bagtil noget krummet.
Pronotum noget bredere end langt, med noget rundede
Sider. Vingedækkerne kun ganske lidt bredere end Pro-
notum, med tydelige Punktstriber. Længde 2 mm.

d": Forskinnebenene paa Indersiden stærkere krum-
mede, Spidsen tornformig. Følehornene indleddede nær-
mere Snudens Spids.

Almindelig paa Ærteblomstrede.

224

5. Sibinia Germ.

Denne Slægt er nær beslægtet med de 2 fore-
gaaende, men adskiller sig fra dem ved, at Vinge-
dækkernes Spidser er rundede hver for sig og
Pygidium udækket. Følehornssvøben 6-leddet.
Laarene utandede.

Oversigt over Arterne.

1. 1. Svøbeled kun lidt længere end 2. Snuden,

set forfra, tydeligt tilsmalnet mod Spidsen fra

Følehornenes Indledning 2.

1. Svøbeled c. dobbelt saa langt som 2. Snuden,
set forfra, næppe tilsmalnet mod Spidsen. ... 3.

2. Vingedækkernes Haar temmelig brede, okker-

gule med isprængte hvide 1. potentillae. ^2^^

Vingedækkernes Haar smallere, ensfarvet hvid-
graa viscåriae. v^^y

3. Vingedækkernes Søm uden mørk Plet, Snuden

rødlig mod Spidsen. Pronotums Bagrand

næppe tilbagetrukket i Midten 4. sodålis. o2-3G

Vingedækkernes Søm med en mørk Plet. Pro-
notums Bagrand temmelig stærkt tilbage-
trukket i Midten 4.

4. Pronotum kun ganske lidt bredere end langt,

med svagt rundede Sider, omtrent ensfarvet.

Følehornenes Rod næppe lysere 2. primita. -2,^ ^

Pronotum betydeligt bredere end langt, med tem-
melig stærkt rundede Sider og med 2 brede,
sorte Længdebaand. Følehornenes Rod lysere

. 3. p h a 1 e r å t a. Å^iy 6

1. S. potentillae Germ. Sort, Fødderne lidt lysere.
Undersiden tæt, hvidt eller gulligt skælklædt. Oversiden
med temmelig brede, okkerfarvede og enkeltvis isprængte,
hvide Haar. Snuden, set fra Siden, noget tilsmalnet mod
Spidsen, kun svagt krummet. Pronotum omtrent dobbelt
saa bredt som langt, ikke tilsmalnet bagtil, med rundede
Sider, Bagranden i Midten temmelig staérkt tilbagetrukket.
Vingedækkerne brede, bredere end Pronotum, med fine
Punktstriber, disse med en Række hvide Haar. Længde
2,5 mm.

225

c?: Følehornene indleddede foran (hos ? c. i) Midten
af Snuden.

Paa Spergel (Sperguta arvensis), muligvis ogsaa paa
enkelte andre Planter, udbredt, men temmelig sjælden,
mest paa lettere Bund.

[S. viscåriae L. Denne Art, der angives at leve paa
Tjære-Pragtstjerne [Lychnis viscaria), er funden i vore
Nabolande og vil derfor vistnok kunne træffes ogsaa i
Danmark.]

2. S. primita Hbst. Sort, Skinnebenene lysere.
Undersiden tæt, hvidt skælklædt; Oversiden med okker-
farvede Skæl, Vingedækkerne paa Sømmen med en stor,
gyldenbrun Plet, der er svagt, hvidt indfattet. Benene ret
slanke. Snuden, set fra Siden, ganske svagt tilsmalnet
mod Spidsen, temmelig svagt krummet. Pronotum bagtil
ikke tilsmalnet. Vingedækkerne bredere end Pronotum,
med fine, skælklædte Punktstriber. Længde 1,3—1,5 mm.

^: Følehornene indleddede noget foran (hos $ om-
trent i) Snudens Midte.

Sjælden og stedegen, oftest paa lettere Bund. Sjælland;
Liselund (Møen); Bornholm; Hunderup, Killerup, Ullers-
lev Mose (Fyen); Kolding, Fanø, Marselisborg Skov,
Dannerhøj i Vendsyssel.

3. S. phaleråta Stev. Denne Art ligner den fore-
gaaende, men adskiller sig fra den, foruden ved de i Over-
sigten nævnte Kendemærker, ved at den er større. Snuden
mod Spidsen lidt lysere. Oversiden forsynet med flere
enkeltvis isprængte, hvide Skæl, Vingedækkernes Sømplet
langt mørkere, omtrent sort og skarpere hvidt indfattet,
Pronotum bagtil lidt tilsmalnet, og Vingedækkerne kun
yderst lidt bredere end Pronotum. Længde 1,5—1,8 mm.

Af denne Art er der hidtil kun fundet nogle Stkr.
paa en Bakkeskrænt mellem Store og Lille Klint paa Møen.
Sept. Arten angives at leve paa Hønsetarm (Cerastium) og
Røllike {Achillea).

Victor Hansen: Snudebiller. 15

226

4. S. sodålis Germ. Sort, Følehorn, Ben og Spidsen
af Snuden rødbrune. Undersiden tæt, hvidt skælklædt;
Oversiden med okkergule og hvide Skæl, de sidste dels
enkeltvis isprængte, dels dannende en dog ofte utyde-
lig Længdestribe paa hvert Vingedække. Følehornsskaftet
længere end hos de foregaaende. Benene kraftige. Snuden,^
set fra Siden, lidt tilsmalnet mod Spidsen, svagt krummet.
Pronotum betydeligt bredere end langt, bagtil lidt tilsmalnet,.
Siderne temmelig stærkt rundede. Vingedækkerne kun
lidt bredere end Pronotum, mere langstrakte end hos de
foregaaende, med fine, skælklædte Punktstriber. Længde
2 — 2,5 mm.

d": Snuden ganske lidt kortere; Følehornene ind-

leddede ganske lidt nærmere ved Snudens Spids.

Denne Art kendes hidtil kun fra Moesgaard Hav-
skrænt, Syd for Aarhus, hvor den er taget i Antal i Juni
og især Aug. paa Engelskgræs {Armeria vulgaris). Larven
lever i Blomsterbunden.

6. Balaninus Germ.

Følehornssvøben 7-leddet. Laarene, i hvert
Fald de to bageste Par, tandede. Kløerne fligede.
Forhofterne berørende hinanden. Snuden lang, tynd
og bøjet. Mellembrystets Epimerer undertiden lidt
synlige fra oven. Vingedækkerne korte, bredest
fortil, derfra jævnt tilsmalnede mod Spidsen og
derved noget trekantede. Pygidium udækket.

Oversigt over Arterne.

\. Følehornskøllen c. dobbelt saa lang som bred.
Brystets Sider ikke tæt, hvidt skælklædte.

Kløernes Flig naar forbi Kloens Midte 2.

Følehornskøllen c. IM2 Gang saa lang som bred.
Brystets Sider tæt beklædt med brede, hvide
Skæl. Kløernes Flig naar ikke Kloens Midte.
Smaa, sorte Arter (højst 2,5 mm) . , 5,

227

2. Forlaarene utandede. 7. Svøbeled næppe længere ^

end bredt 4. cerasorum. ^^L'-i

Forlaarene tandede. 7. Svøbeled tydeligt længere
end bredt 3.

3. Laarenes Tand svag. Vingedækkernes Tegning

h vidgraa 3. villosus. ■22'^

Laarenes Tand kraftig. Vingedækkernes Teg-
ning brungul 4.

4. Vingedækkernes Sømspids rundet. Scutellum

længere end bredt 1. venosus. X^~y

Vingedækkernes Sømspids næppe rundet. Scu-
tellum højst saa langt som bredt 2. nucum. ^2,"7

5. Vingedækkerne med hvid Korstegning 5. crux. 2."2.9'

Vingedækkerne uden Tegning 6.

6. Vingedækkernes Stribemellemrum tydeligt bre-

dere end Striberne. Hele Undersiden tæt,
hvidt skælklædt. Følehornssvøben delvis

mørk 6. salicivorus. 2^0

Vingedækkernes Stribemellemrum kun lidt bre-
dere end Striberne. Mellem- og Bagbrystets
Skælklædning ikke tæt. Følehornssvøben
rødgul 7. pyrrhoceras. -c^j^O

1. B. venosus Grav. Oversiden brungul, noget
spættet. Ben og Følehorn brunlige, de sidste mørkere
mod Spidsen. Snuden mod Spidsen brunlig og krummet.
Pronotum lidt bredere end langt, bagtil yderst svagt, for-
til stærkt tilsmalnet, bredest lidt foran Roden, med noget
rundede Sider. Vingedækkernes Skuldre tydeligt freni-
staaende. Striberne fine, Siderne kun svagt rundede; Søm-
men bagtil med opstaaende Haar. Længde 5 — 8 mm.

$'. Snuden c. halvt saa lang som Kroppen. Føle-
hornene indleddede noget foran Snudens Midte.

9: Snuden over halvt saa lang som Kroppen. Føle-
hornene indleddede ganske lidt bag Snudens Midte.

Paa Eg, stedegen og sparsomt, men udbredt; den søger
ogsaa Hvidtjørnens Blomster. Geels Skov, Boserup, Hel-
singør, Lekkende; Lolland-Falster; Langeland; Vejle, Hor-
sens, Fænø ved Kolding Fjord, Aarhus, Rosenholm; i
Sønderjylland ved Rævkær. Larven i Agern.

t

2. B. nucum L. (Fig. 114). Oversiden brungul, noget
spættet. Ben og Følehorn brunlige, de sidste mørkere

15*

228

mod Spidsen. Snuden mod Spidsen brunlig og krummet.

4. — 7. Svøbeled noget kortere end hos den foregaaende.

Benene lidt slankere end
hos den foregaaende. Pro-
notum lidt bredere end
langt, bredest ved Roden,
derfra tilsmalnet fremefter.
Siderne temmelig svagt
rundede. Vingedækkerne
kortere og med mindre
stærkt fremstaaende Skuldre
end hos den foregaaende.
Sømmen bagtil med opstaa-
ende Haar. Længde ,5 —
8 mm.

^: Snuden lidt over
halvt saa lang som Krop-
pen. Følehornene indled-
dede lidt foran Snudens
Midte.

9: Snuden kun lidt kor-
tere end Kroppen. Føle-

Fig. 114. Balaninusnucum. X 4. hornene indleddede langt

bag Snudens Midte.

Paa Hassel, udbredt, men stedegen, i Jylland maaske
ret sjælden. Søger ogsaa Hvidtjørnens Blomster. Larven
i Nødderne.

3. B. villosus Fabr. Sort, Oversiden med spættet,
hvidgraa Tegning. Følehornene rødbrune, mørkere mod
Spidsen; 4.-7. Svøbeled omtrent som hos den foregaa-
ende. Snuden sort, mod Spidsen noget krummet, fint
rækkepunkteret til Følehornenes Indledning, ved Spidsen
noget lysere. Pronotum lidt bredere end langt, fortil
temmelig stærkt tilsmalnet. Siderne noget rundede. Vinge-
dækkerne med noget fremstaaende Skuldre og noget run-
dede Sider; Striberne tydeligere end hos de to foregaaende.
Længde 4—5 mm.

229

(^: Snuden rigeligt halvt saa lang som Kroppen. Føle-
hornene indleddede noget foran Snudens Midte.

$: Snuden omtrent saa lang som Kroppen. Føle-
hornene indleddede lidt bag Snudens Midte.

Paa Eg, udbredt, men stedegen og temmelig sjælden.
Larven i Galler, dannede af en Galhveps {Biorrhiza ter-
minalis).

4. B. cerasorum Hbst. Oversiden rødbrun, med
lysegul, spættet Tegning. Snude, Ben og Følehorn brun-
lige. Mellemlaarenes Tand yderst svag, Baglaarenes ganske
lidt stærkere. Snuden mod Spidsen krummet, ved Roden
yderst svagt rækkepunkteret. Formen iøvrigt som hos
den foregaaende; Vingedækkernes Striber temmelig tyde-
lige. Længde 3 — 4 mm.

^: Snuden over halvt saa lang som Kroppen. Føle-
hornene indleddede lidt foran Snudens Midte.

9: Snuden omtrent saa lang som Kroppen. Føle-
hornene indleddede noget bag Snudens Midte.

Paa El; sjælden og stedegen, Sundby Vester Remise
(Amager), Jonstrup Vang, Geels Skov,' Vejle Sø ved
Holte, Meulenborg, Skovrød Dam i Rude Hegn, Lekkende,
Juli, Aug.

5. B, crux Fabr. Sort, Følehornene rødbrune, mør-
kere mod Spidsen. Pronotum paa hver Side, Vingedæk-
kernes Rod, forreste Halvdel af Sømmen og nogle i en
Tværrække stillede Pletter paa de inderste Stribemellem-
rum beklædte med hvide Skæl. Vingedækkerne iøvrigt
brunt behaarede. Ligner iøvrigt i Form den følgende.
Længde 2 — 2,5 mm.

c^: Snuden lidt kortere end den halve Krop. Føle-
hornene indleddede lidt foran Midten af Snuden.

$: Snuden c. halvt saa lang som Kroppen. Føle-
hornene indleddede noget bag Midten af Snuden.

Paa Pil; hidtil kun fundet i Jylland ved Horsens og
Randers; i Sønderjylland ved Slesvig og Husum samt i
Tved Skov ved Flensborg, Juli.

230

6. B. salicivorus Payk. (bråssicae Fabr.). Sort,
Følehornenes Rod rødbrun. Snuden noget krummet, bag-
til yderst svagt rækkepunkteret. Pronotum kun ganske
lidt bredere end langt, med temmelig svagt rundede Sider.
Vingedækkerne med noget fremstaaende Skuldre og noget
rundede Sider, Striberne tydelige. Mellemrummene delvis
med 3 Rækker, iøvrigt med 2 Rækker fine, hvidgraa Haar.
Længde 2—2,5 mm.

d" og Q som den foregaaende.

Almindelig og udbredt, især paa Pil. Larven er iagt-
taget i Galler, dannede paa Salix vitellina af en Nema-
tus-Art.

7. B. pyrrhoceras Marsh. Ligner den foregaaende,
men afviger fra den, foruden ved de i Oversigten nævnte
Kendemærker, ved at den er lidt mindre og smallere,
Laarene og Føddernes \. og 2. Led lidt slankere, Snuden
lidt stærkere krummet, hos c^ mod Spidsen oftest rødlig
og Vingedækkernes Stribemellemrum alle med 2 Rækker
Haar. Længde 1,5 — 2 mm.

cf og 9 som den foregaaende.
Almindelig og udbredt, især paa Pil.

7. Slægtsgruppe.

Følehornssvøben 6- eller 7-leddet. Kløerne frie,
tandede, 3. Fodled tolappet. Bagbenene Springben,
med fortykkede Laar. Forhofterne berørende hin-
anden eller adskilte fra hinanden. Øjnene foroven
oftest nærmede stærkt til hinanden. Mellembrystets
Epimerer ikke synlige fra oven. Pygidium oftest
helt eller delvis udækket.

Oversigt over Slægterne.

1. Følehornene knæede, indleddede i hvert Fald

noget foran Snuden Rod 1. Orchéstes. ^ i I

231

Følehornene ikke knæede, indleddede ved Snu-
dens Rod (Fig. 115) 2. Rhåmphus.

Fig. 115. Hoved af Rhåmphus pulicarius, set fra Siden
(til venstre) og fra oven (til højre).

1. Orchéstes Ulig.

Følehornene knæede, med 6- eller 7-leddet
Svøbe, indleddede i hvert Fald noget foran Snudens
Rod. Forhofterne oftest berørende hinanden. Øjnene
foroven som Regel nærmede stærkt til hinanden.

Oversigt over Arterne.

1. Mellem- og Bagbrystets Episterner behaarede.

Laarene stærkt fortykkede 2.

Mellem- og Bagbrystets Episterner hvidt skæl-
klædte. Laarene svagt fortykkede 13.

2. Følehornssvøben 6-leddet 3.

Følehornssvøben 7-leddet. Øjnene omtrent be-
rørende hinanden paa Panden 11.

3. Følehornene indleddede meget længere fra Ro-

den af Snuden, end denne er bred; Skaftet c.
saa langt som 1.-^2. Svøbeled (Fig. 116 c).
Forlaarene med en yderst fin Tand midt paa
■* Undersiden, Baglaarene midt paa Undersiden
vinkelformigt eller tandformigt udvidede og
oftest tillige med flere yderst fine Smaatænder.
Bagskinnebenenes Inderside ret stærkt buet . 4.
Følehornene indleddede c. saa langt fra Roden
af Snuden, som denne er bred, Skaftet højst
ganske lidt længere end 1. Svøbeled (Fig.
116a og b) 8.

9 C«

6.

8.

232

Pronotums Sider og Vingedækkernes Skuldre
uden udstaaende Haar. Kroppen ensfarvet

sort, fint gulbrunt behaaret 4. fågi,

Pronotums Sider og Vingedækkernes Skuldre

(set fra oven) med lange, udstaaende Haar. . 5.
Øjnene næsten berørende hinanden paa Panden

1. quércus.
Øjnene adskilte paa Panden c. saa langt fra hin-
anden som Snudens halve Bredde 6.

Oversiden (bortset fra Behaaringen) sort 2. pilosus,

(bortset fra Behaaringen) rød 7.

ensfarvet rød 3. ru fus.

delvis rød, delvis sort ål ni.

Øjnene adskilte paa Panden mindst saa langt
fra hinanden som Snudens halve Bredde
(Fig. 116a) 5. teståceus.

Oversiden
Oversiden
Oversiden

13

15 i 23 o
/

Z3¥

W

■6

o-

Fig. 116. Hoved af a Orchestes teståceus,
b O. rusci, c O. fagi.

Øjnene kun yderst kort adskilte fra hinanden

paa Panden (Fig. 116 b) 9.

9. Pronotums Sider og Vingedækkernes Skuldre

uden udstaaende Haar 8. rusci.

Pronotums Sider og Vingedækkernes Skuldre
(set fra oven) med udstaaende Haar 10.

10. Skinnebenene røde. Vingedækkerne med ud-

bredte, hvide Haarpletter 7. a v e 1 1 å n a e.

Skinnebenene sorte. Vingedækkerne sorte, med
hvid Scutellarplet 6. j 6t a.

11. Oversiden sort; kun Scutellum hvidt behaaret

11. stigma.
Oversiden sort, med hvidt behaarede Tværbaand 12.

12. Mellem- og Bagskinnebenene paa Ydersiden

simple. Fødder sorte 10. sålicis. /^ W J

Mellem- og Bagskinnebenene paa Ydersiden ud-
randede ovenover Spidsen. Fødder rødlige..

9. decoråtus.

23y

-13 G

J3^

233

13. Følehornssvøben 7-leddet 12. folio rum. ^2 i" 7

Følehornssvøben 6-leddet 14.

14. Panden mellem Øjnene ^/s saa bred som Snuden

lige foran Øjnene. Følehornsskaftet PU Gang
saa langt som 1. Svøbeled, dette P/a Gang saa

langt som 2. Svøbeled 14. angusti frons. >2^7

Panden mellem Øjnene halvt saa bred som Snu-
den lige foran Øjnene. Følehornssi^aftet Vh
Gang saa langt som 1. Svøbeled, dette kun
ubetydeligt længere end 2. Svøbeled.. 13. popul i. ^^iT, //d

1. O. quércus L. Rød, rødbrun eller brunsort,
Oversiden med silkeagtig, nedliggende Behaaring, der paa
Vingedækkerne er tættest i en trekantet Plet fortil paa
Sømmen, og desuden med opstaaende Behaaring. 2. Svøbe-
led lidt kortere end 1. Baglaar med en Række tydelige
Smaatænder. Pronotum meget bredere end langt, med an-
tydet Midtfure. Vingedækkerne med tydelige Punktstriber.
Længde 2,5—3,5 mm.

Almindelig paa Eg.

2. O. pilosus Fabr. (ilicis Fabr.). Sort, Følehorn og
Fødder lysere. Oversiden med hvid og graa eller okker-
farvet, spættet, næppe opstaaende Behaaring. 2. Svøbeled
omtrent saa langt som 1. Baglaarenes Smaatænder langt
finere og utydeligere end hos den foregaaende. Prono-
tum meget bredere end langt. Vingedækkerne med tyde-
lige Punktstriber. Længde 2,5—3 mm.

d": Snuden kortere, stærkere behaaret.
Paa Eg, udbredt, men ikke helt almindelig.

3. O. ru fus Schrank. Rød, Oversiden med gullig,
noget opstaaende Behaaring. 2. Svøbeled lidt kortere end
1. Baglaar med fine Smaatænder. Pronotum meget bre-
dere end langt. Vingedækkerne med kraftige Punktstriber.
Længde 2 — 2,5 mm.

d": Snuden lidt kortere end hos 9.

Paa Elm, sjælden. Søndermarken og Frederiksberg
Have, Strandvejen ved Charlottenlund, ved Aagesholm

234

<Holte), Roskilde; Bremersvold; Korup og Næsbyhoved
Skov (Fyen); Nørholm Skov ved Varde; i Sønderjylland
ved Aabenraa.

^"^^ [O. ål ni L. (lonfcerae Schiødte). Sort, Følehorn, Fød-
der, Pronotum og Vingedækkerne samt meget sjældent
Ho^'edet røde, Vingedækkerne hvert med en mindre, sort
Piet fortil og en større bag Midten; Tegningen dog meget
varierende, idet Pletterne endog undertiden kan mangle
helt. Vingedækkernes Behaaring, i hvert Fald bagtil, op-
staaende. 2. Svøbeled kun lidt kortere end 1. Baglaarenes
Smaatænder tydelige. Pronotum meget bredere end langt,
undertiden med en sort Plet. Vingedækkerne med kraftige
Punktstriber. Længde 2,5 — 3 mm.

Hidtil kun funden i Sønderjylland, ved Husum og
Slesvig. Paa Elm.]

4. O. fag i L. (Fig. 117). Sort, Følehorn og Fødder
røde, Oversiden med fin, nedliggende, gulbrun Behaaring.
2. Svøbeled betydeligt kortere end 1. Baglaarenes Smaa-
tænder utydelige. Prono-
tum meget bredere end
langt. Vingedækkerne for-
holdsvis langstrakte, med
tydelige Punktstriber.

Længde 2 — 2,5 mm.

(^: Snuden ubetydeligt
kortere end hos Q.

Almindelig, især paa
Bøg; Larven i Bladene,
undertiden skadelig.

5. O. teståceus
Muller (scutellåris Fabr.).
Rødlig, Snudens Spids
og Undersiden mørkere.
Oversiden gulligt, ned-
liggende, paa Vingedæk-

Fig. 117. Orchestes fagi. X 18.

235

kerne oftest pletvis behaaret. 2. Svøbeled kun lidt kortere
end 1. Forlaarene med yderst svag Tand, Baglaarene midt
paa Undersiden vinkelformigt eller svagt tandformigt ud-
videde. Pronotum meget bredere end langt, med mere
eller mindre tydelig Midtfure. Vingedækkerne med kraftige
Punktstriber. Længde 2,5—3 mm.

cf: Snuden kortere.

Var. semirufus Gyll. Hoved, Snude, Pronotum og
ofte (helt eller delvis) Benene sorte.

Var. pubéscens Stev. Helt sort.

Hovedarten er almindelig paa El og Birk; derimod
er Varieteterne, og især pubéscens, meget sjældne; de er
fundne paa Birk i Lyngby Mose og i Jylland ved Lindum
og Tjele. De anses af nogle for selvstændige Arter.

6. O. jota Fabr. Sort, Fødder samt Følehornenes
Skaft og Kølle lysere. Oversiden med mørk, yderst svagt
opstaaende Behaaring, Vingedækkerne med tydelig, hvid
Scutellarplet. 2. Svøbeled en Del kortere end 1. Forlaarene
næppe tandede, Baglaarene med svag Tand og nogle yderst
fine Smaatænder. Pronotum bredere end langt, med an-
tydet Midtfure. Vingedækkerne med kraftige Punktstriber.
Længde 2 — 2,5 mm.

Meget sjælden. Hidtil kun funden i Lindum Skov paa Pil.

7. O. avellånae Donov. (signifer Creutz.). Sort,
Følehorn, Skinneben og Fødder rødlige. Behaaringen ned-
liggende, hvid eller hvidgul, paa Vingedækkerne dannende
en stor, bred Rodplet, der bagtil er trukket ud i 2 Spidser,
og et smalt Tværbaand bag Midten. 2. Svøbeled betyde-
ligt kortere end 1. Forlaarene utandede, Baglaarene med
nogle yderst svage Smaatænder. Pronotum meget bredere
end langt. Vingedækkerne med kraftige Punktstriber.
Længde 2 — 2,5 mm.

Paa Eg, sjælden og meget stedegen. Dyrehaven, Sven-
strup; Mattrup ved Horsens.

8. O. riisci Hbst. Sort, Følehorn og Fødder rød-
brune. Behaaringen nedliggende, hvid, paa Vingedækkerne

236

dannende en smal Scutellarplet og 2 ofte noget afbrudte
Tværbaand. 2. Svøbeled omtrent saa langt som 1. Alle
Laar utandede. Pronotum meget bredere end langt. Vinge-
dækkerne med tydelige Punktstriber. Længde 2—2,5 mm.
Almindelig paa Birk.

9. O. decoråtus Germ. Sort, Følehorn og Fødder
rødlige, Behaaringen nedliggende, hvid, paa Vingedækkerne
dannende 2, af hvide Linier bestaaende Tværbaand, Scu-
tellum tæt hvidt behaaret. Følehornene indleddede rigeligt
saa langt fra Roden af Snuden, som denne er bred, Skaftet
lidt længere end 1. Led, dette rigeligt saa langt som 2. Alle
Laar utandede. Pronotum meget bredere end langt. Vinge-
dækkerne med kraftige Punktstriber. Længde 2 — 2,5 mm.

r^: Snuden kortere.

Paa Pil, sjælden og stedegen. Christianssæde (Lol-
land); Horsens, Vejle, Bramdrup Skov ved Kolding.

10. O. s ål i cis L. Sort, Følehornene oftest noget ly-
sere. Behaaringen nedliggende, hvid og gullig, paa Vinge-
dækkerne dannende 2 tydelige Tværbaand, Scutellum tæt
hvidt behaaret. Følehornsskaftet mindst saa langt som
L + 2. Svøbeled, 2. Svøbeled betydeligt kortere end 1.
Alle Laar utandede. Pronotum bredere end langt. Vinge-
dækkerne med kraftige Punktstriber. Længde 2—2,5 mm.

c^: Snuden kortere, Følehornene indleddede lidt foran
(hos $ lidt bag) Snudens Midte.
Almindelig paa Pil.

11. O. stigma Germ. Sort, Oversiden yderst fint,
nedliggende, mørkt behaaret, Scutellum tæt hvidt behaaret.
Følehornsskaftet betydeligt længere end 1. + 2. Svøbeled,
disse omtrent lige lange, ret korte. Alle Laar utandede.
Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne med meget
kraftige Punktstriber. Længde 2,5—3 mm.

c^: Snuden kortere. Følehornene indleddede lidt foran
(hos $ c. i) Snudens Midte.

Temmelig almindelig paa Pil, Birk og El.

237

12. O. foliorum Muller (salicéti Fabr.). Sort, Føle-
horn og Skinneben lysere, Scutellum ret tæt, hvidt be-
haaret. Oversiden iøvrigt meget utydeligt behaaret. Alle
Laar utandede. Panden mellem Øjnene meget smallere end
Snuden. Pronotum bredere end langt, ret stærkt punkteret.
Vingedækkerne med kraftige Punktstriber og noget hvæl-
vede Mellemrum. Længde 1,5 — 1,8 mm.

(^: Snuden ganske lidt kortere end hos $.

Paa Pil (SalLx cinerea og capraea). Meget sjælden.
Flere Steder omkring Odense; Kjærgaard Skov ved Esbjerg.

13. O. populi Fabr. Sort, Følehorn og Ben rødlige,
Baglaarene i Midten mørke. Behaaringen som hos den
foregaaende. Alle Laar utandede. Pronotum bredere end
langt, ret stærkt punkteret. Vingedækkerne langstrakte,
med kraftige Punktstriber, Mellemrummene næsten flade.
Længde 2 — 2,5 mm.

Almindelig paa Pil og Poppel.

14. O. angustifrons West. Nær beslægtet med
den foregaaende, fra hvilken den kendes, foruden ved de
i Oversigten nævnte Kendemærker, ved forholdsvis kortere
Vingedækker, mindre stærkt rundede Sider paa Pronotum
og ringere Størrelse. Som Regel er ogsaa alle Laarene
i hvert Fald delvis mørke. Længde 1,8 mm.

d": Snuden lidt kortere end hos ?, Følehornene ind-

leddede lidt nærmere ved dens Spids.

Paa Pil {Salix viminalis). Hidtil kun funden i Ler-
søen og Damhusmosen ved København.

2. Rhdmphus Clairv.

Følehornene ikke knæede, indleddede ved Snu-
dens Rod, de 2 inderste Led større og tykkere.
Forhofterne adskilte fra hinanden. Øjnene berø-
rende hinanden paa Panden (Fig. 115).

238

I. R. pulicårius Hbst. (flavicornis Clairv.). Sort,
nøgen, Følehornene, undtagen Køllen, rødgule. Pronotum
bredere end langt, punkteret. Vingedækkerne udvidede
bag Midten, punktstribede. Længde 1,3—1,5 mm.

Almindelig, især paa Birk.

8. Slægtsgruppe.

Følehornssvøben 5-leddet. Forhofterne berø-
rende hinanden eller adskilte fra hinanden. Kløerne
utandede, frie eller sammenvoksede ved Roden.
Mellembrystets Epimerer ikke synlige fra oven.
Pygidium helt eller delvis udækket.

Oversigt over Slægterne.

2.-4. Bagkropsleds Bagrand paa hver Side truk-
ket tilbage (Fig. 118). Panden mellem Øjnene
smallere end Snuden 2.

Alle Bagkropsleds Bagrand lige 3,

Hofteringene (Trochanterne) smaa. Scutellum
tydeligt .^; 4. C 1 o n u s.

Hofteringene store (Fig. 119). Scutellum næppe
synligt 5. N a n 6 p h y e s.

7^

Fig. 118. Bagkroppen

af Cionus, set fra

Undersiden.

Fig. 119. Forben af
Nanophyes, set fra
Undersiden. Hofte-
ringen punkteret.

3. Forhofterne adskilte fra hinanden. Forbrystet
med Snudefure og udskaaret Forrand (Fig.

120 b). Kløerne frie 3. Miarus.

Forhofterne berørende hinanden. Forbrystet
uden Snudefure og med simpel Forrand (Fig.
120 a). Kløerne sammenvoksede ved Roden 4.

j.^"

239

Vingedækkernes Spidser rundede i Fællesskab.
De 4 første Bugled kun lidt forskellige i
Længde. Formen langstrakt 1. Mécinus.

a ?^

Pig. 120. Forbrystets Underside hos a Gym-
netron antirrhini, b Miarus campanulae.

Vingedækkernes Spidser rundede hver for sig.
De 2 første Bugled meget længere end de 2
næste. Formen kortere og bredere 2. Gymnétron.

^V/

1. Mécinus Germ.

Følehornssvøben 5-leddet. Kløerne sammen-
voksede ved Roden. Forhofterne berørende hin-
anden. Hofteringene smaa. Afstanden mellem
Øjnene ikke mindre end Snudens Bredde. Kun
Pygidiums Spids udækket.

Oversigt over Arterne.

1. Vingedækkerne med blaat Skær 3. Heydéni.

Vingedækkerne uden blaat Skær 2.

2. 1. Svøbeled c. saa langt som de 3 følgende og

kun lidt kortere end Skaftet (Fig. 121 a). Snu-
den slank og stærkt krummet 1. pyråster.

o

9J

J-Vi

240

1. Svøbeled kun lidt længere end 2. og ikke halvt
saa langt som Skaftet (Fig. 121 b). Snuden
kraftig, næsten lige 2. c o 1 1 å r i s.

Fig. 121. Følehorn af a Me-
cinus pyraster, b M. collaris.

1. M. pyraster Hbst. Sort, Følehornsskaftets Rod
og Fødderne lysere. Tyndt, graat behaaret. Vingedæk-
kernes Spids ofte rødlig. Mellem- og Baglaarene yderst
svagt, Forlaarene oftest ret tydeligt tandede. Pronotum
lidt bredere end langt, fint og tæt punkteret, med noget
rundede Sider. Vingedækkerne næppe bredere end Pro-
notum, med kraftige, yderst tæt punkterede Striber, Mel-
lemrummene næppe bredere end Striberne, fint punkte-
rede. Længde 3—3,5 mm.

d": Følehornene indleddede omtrent i (hos $ tydeligt

bag) Midten af Snuden.

Paa tørre Marker og Skovsletter, paa Arter af Vejbred
(Plantago), udbredt og temmelig almindelig.

2. M. collaris Germ. Sort, Følehornsskaftets Rod
og Fødder oftest lysere. Tyndt, graat behaaret, Pronotums
Bagrand og Brystets Sider hvidt skælklædte. Laarene
næppe tandede. Pronotum bredere end langt, fint og tæt
punkteret, med noget rundede Sider. Vingedækkerne lidt
bredere end Pronotum, Striberne ikke nær saa tæt punk-
terede som hos den foregaaende. Mellemrummene meget
bredere end Striberne, yderst svagt punkterede. Længde
3—3,5 mm.

241

d": Følehornene indleddede nærmere Snudens Spids

(hos begge Køn indleddede foran Midten af Snuden).

Sjælden og stedegen, oftest paa Strandfælleder. Vester-
fælled ved København, Amager Fælled, Præstø; Frejlev,
Sundby Storskov paa en Skoveng; Fanøs Østkyst i Opskyl,
Ribe- og Esbjergegnen paa Marskenge. Paa Strand-Vej-
bred {Plantago maritima). Larven danner Galler paa
Stænglerne tæt under Blomsterstandene.

3. M. Heydéni Wenck. (janthinus Schiødte). Sort,
Oversiden med tydeligt, blaat Skær, yderst fint og spredt
behaaret. Snuden stærkt krummet bagtil. Pronotum næppe
bredere end langt, fortil kun svagt tilsmalnet, med kun svagt
rundede Sider, temmelig fint og ikke særlig tæt punkteret.
Vingedækkerne næppe bredere end Pronotum, med kraftige
Punktstriber, Mellemrummene ikke bredere end Striberne,
med en Punktrække. Længde 2,5 mm.

(S: Følehornene indleddede i (hos $ lidt bag) Snudens

Midte. Forlaarene med en lille Tand (hos 9 simple).

Et enkelt Stk. fundet paa en Poppel ved Carlslund,
Syd for Randers. Den angives at leve paa Torskemund
(Linaria).

2. Gymnétron Schonh.

Følehornssvøben 5-leddet. Kløerne sammen-
voksede ved Roden. Forhofterne berørende hin-
anden. Forbrystet uden Snudefure og med simpel
Forrand. Hofteringene smaa. Afstanden mellem
Øjnene ikke mindre end Snudens Bredde. Pygi-
dium helt eller delvis udækket.

Oversigt over Arterne.

1. Pronotums Sider tæt, hvidt skælklædte. Vinge-

dækkerne næsten nedliggende behaarede. Laar

utandede 2.

Pronotums Sider uden Skælklædning 4.

2. Hele Undersiden tæt, hvidt skælklædt. Vinge-

dækkerne temmelig tæt, gult behaarede

1. villosulum. ^^y

Victor Hansen : Snudebiller. IQ

242

Af Undersiden kun Mellem- og Bagbrystets Epi-
merer tæt, hvidt skælklædte. Vingedækkernes
Behaaring meget fin og temmelig spredt .... 3.
Pronotum kun lyst skælklædt paa Siderne. Pro-
notum meget smallere end Vingedækkerne,
jævnt tilsmalnet mod Spidsen, Siderne svagt
rundede (Fig. 122 a) 2. veronicae.

a^

T

Fig. 122. Pronotum af a Gymnetron veronicae,
h G. beccabungae.

Pronotum over det hele eller i hvert Fald for-
uden Siderne ogsaa Roden lyst skælklædt.
Pronotum kun lidt smallere end Vingedæk-
kerne, i bageste Halvdel kun svagt, derefter
temmelig stærkt tilsmalnet. Siderne stærkt - /

rundede (Fig. 122b) 3. beccabu:ngae. ^t

4. Følehornsskaftet kun lidt længere end 1. Svøbe-
led (Fig. 123). Vingedækkerne med gul Tegning

4. la bil e.

Følehornsskaftet mindst dobbelt saa langt som
1. Svøbeled 5.

Fig. 123. Følehorn Fig. 124. Hoved af

af Gymnetron labile. Gymnetron linariae.

5. Snuden ved Roden meget stærkt krummet, der-

efter næsten lige (Fig. 124). Alle Laar utandede ^

13. 1 inariae. 2. T )
Snuden lige eller svagt og jævnt krummet .... 6.

6. Snuden, set forfra og fra Siden, stærkt tilsmal-

net mod Spidsen. Naar Snuden ses fra oven.

I

243

er den forreste Del af Følehornsfurens Under-
rand synlig, hvorved Snuden bliver bredest i
Midten (Fig. 125). Pronotum og Vingedæk-
kerne opstaaende behaarede 8. antirrhini. ^ ^C

Snuden set forfra og fra Siden i det højeste
svagt tilsmalnet mod Spidsen 7.

Fig. 125. Hoved af Gymnetron antirrhini.

7. Pronotum og Vingedækkerne, set fra oven, med . .

lange, udstaaende, sorte Haar 9. hispidum. -2-V

Pronotum og Vingedækkerne, set fra oven, uden
lange, udstaaende, sorte Haar 8.

8. Pronotums Bagrand tydeligt buet. Vingedæk-

kernes 3. Stribe forener sig bagtil med 6.
Vingedækkerne temmelig tæt behaarede.

Skinnebenene sorte 9.

Pronotums Bagrand næppe buet. Vingedæk-
kernes 3. Stribe forener sig bagtil med 8. . . . 11.

9. Pronotum bagtil tilsmalnet temmelig stærkt og

kun lidt mindre end fortil. Siderne stærkt run-
dede. Følehornsskaftet og Fødderne brunlige.
Behaaringen brunlig. Pronotums bredeste Sted

kun lidt smallere end Vingedækkerne -> //

10. collinum. *"*

Pronotum bagtil kun tilsmalnet svagt og ikke
nær saa stærkt som fortil. Siderne ikke stærkt
rundede. Følehornsskaftet og Fødderne sorte.
Behaaringen lys. Pronotums bredeste Sted be-
tydeligt smallere end Vingedækkerne 10.

10. Behaaringen gul. Pronotums Sider kun svagt
rundede. Følehornene indleddede hos (J om-
trent i, hos 9 noget bag Snudens Midte 11. nétum. ^ V

Behaaringen hvidgraa. Pronotums Sider lidt stær-
kere rundede. Følehornene indleddede hos (S i j
noget foran, hos $ c. i Snudens Midte 12. thapsicola. cO 4

16*

244

11. Pronotum bredest ved Roden, her kun ganske

lidt smallere end Vingedækkerne, Fødderne

røde 5. pascuorum. 2^ ^ t>

Pronotum tilsmalnet ved Roden og her tydeligt
smallere end Vingedækkerne. Fødderne sorte 12.

12. Skinnebenene røde 6. rostéllum. X^ h

Skinnebenene sorte 7. melanårium. Zr ^ (c>

1. G. villosulum Gyll. (beccabungae Schiødte). Sort,
Vingedækkerne (undtagen Sømmen) og oftest tildels Føle-
horn og Ben røde. Undersiden tæt, hvidt skælklædt;
Pronotums Sider gult skælklædte, Vingedækkerne ret tæt,
gult behaarede, oftest med en mørk, rund Plet paa hver
Side. Ligner iøvrigt den følgende, men er gennemgaaende
lidt større. Længde 2,5—3 mm.

$\ Følehornene indleddede foran (hos 9 c. i) Snudens

Midte.

Sjælden og meget stedegen; paa Lancetbladet og Tyk-
bladet Ærenpris {Veronica anagallis og beccabunga). Ravn-
strup Eng, Redsle (Falster). Larven (efter Schiødte) i Gal-
æbler paa Frugtbunden.

2. G. veronicae Germ. (concinnum Gyll.). Sort,
Vingedækker, Følehorn og Ben ofte delvis lysere. Mellem-
og Bagbrystets Epimerer og Pronotums Sider hvidgult
skælklædte. Vingedækkerne fint og temmelig spredt, næsten
nedliggende, men dog bagtil (set i Profil) lidt udstaaende
behaarede. Snuden c. saa lang som Pronotum, kun yderst
svagt krummet, næppe tilsmalnet mod Spidsen, punkteret.
Pronotum meget bredere end langt, bredest ved Roden,
derfra tilsmalnet fortil. Vingedækkerne med tydelige Punkt-
striber, af hvilke den 3. bagtil forener sig med den 8.
Mellemrummene med en Række fine Punkter. Længde
2 mm.

c?: Som den foregaaende.

Paa Arter af Ærenpris {Veronica), temmelig almindelig
og udbredt.

3. G. beccabungae L. (concinnum Meinert; squa-
micolle Reitter). Denne Art ligner den foregaaende stærkt.

245

men adskiller sig, foruden ved de i Oversigten nævnte
Kendemærker, ved, at Punkturen i Vingedækkernes Stribe-
mellemrum er lidt kraftigere og deres Behaaring (set i
Profil) bagtil næppe udstaaende og noget kortere. Længde
2 mm.

cf: Som den foregaaende.

Temmelig sjælden; paa samme Planter som den fore-
gaaende. Lersøen, Utterslev Mose, Fitmose, Donse Mose,
Sorø; Vendsyssel.

4. G. labile Hbst. Sort, Følehorn, undtagen Køllen,
samt Skinneben og Fødder rødgule, paa Vingedækkerne
en Sidelængdeplet og 2 Tværpletter samt en lille Plet
bagtil gule. Oversiden med temmelig lang, noget opstaa-
ende Behaaring. Følehornene indleddede bag Snudens
Midte. Laar utandede, tykke. Snuden kortere end Prono-
tum, kun ganske svagt krummet, svagt tilsmalnet mod
Spidsen. Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne
kun lidt bredere end Pronotum, punktstribede; 3. Stribe
forener sig bagtil med 8. Længde 2 mm.

d": Følehornene indleddede lidt længere fra Snu-
dens Rod.

Udbredt og ret almindelig; paa Arter af Vejbred
(Plantago).

5. G. pascuorum Gyll. Sort, Følehornenes Rod
samt Skinneben og Fødder oftest røde; Vingedækkerne ofte
helt eller delvis røde. Oversiden med fin, graalig Be-
haaring, Vingedækkerne desuden med længere, noget op-
staaende Haar, Snuden svagt krummet, mod Spidsen næppe
tilsmalnet, hos (^ lidt kortere end, hos $ c. saa lang som
Pronotum. Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne
kun ganske lidt bredere end Pronotum, forholdsvis korte,
med tydelige Punktstriber. Længde 2 mm.

c?: Følehornene indleddede omtrent i (hos 9 tydeligt

bag) Snudens Midte. Forlaar med tydelig. Mellem- og

Baglaar med yderst svag Tand (alle Laar hos $ utandede).

Almindelig og udbredt, paa tørre Marker og Skovsletter.
Vistnok paa Arter af Vejbred (Plantago).

246

6. G. rostéllum Hbst. Sort, Følehornene oftest
næsten helt sorte, Skinnebenene røde. Vingedækkerne
med temmelig lange, hvide, opstaaende Børster. Laarene
utandede. Snuden ganske lidt tilsmalnet mod Spidsen.
Pronotum bredere end langt, fortil tilsmalnet. Vingedæk-
kerne bredere end Pronotum, med kraftige Punktstriber,
Mellemrummene næppe bredere end Striberne, med en
fin Punktrække. Længde 1,5—2 mm.

(^: Følehornene indleddede lidt foran (hos $ c. i)

Midten af Snuden. Skinnebenenes Spids paa Indersiden

med en lille Torn.

Temmelig sjælden. Dyrehaven, Ørholm Fælled, Holte;
Lolland; Ry, Silkeborg. Den angives at leve paa Kamille
(Matricaria) og Røllike (Achillea).

7. G. melanårium Germ. Ligner den foregaaende,
men adskiller sig fra den yed, at Skinnebenene er Sorte,
Følehornene, undtagen Køllen, rødlige. Vingedækkernes
Behaaring nedliggende og ret kort. Snuden lidt mere til-
smalnet mod Spidsen, Vingedækkernes Punktstriber finere
og Mellemrummene bredere end Striberne. Længde 1,5—
2 mm.

(^: Skinnebenenes Spids paa Indersiden med en lille

Torn.

Temmelig sjælden. Dyrehaven, Ørholm Fælled, Holte,
Geels Skov, Rude Hegn, Sorø; Rugballegaard Skov. Paa
Ærenpris (Veronica).

8. G. antirrh ini Payk. (noctis auct.). Sort, Oversiden
med kort, nedliggende og med længere, opstaaende, graa
Behaaring. Følehornsskaftet forholdsvis kort, c. dobbelt
saa langt som 1. Svøbeled. Alle Laar med yderst fin Tand.
Snuden lidt kortere end Pronotum, kortest hos cJ, yderst
svagt krummet. Pronotum noget bredere end langt, bagtil
næppe, fortil stærkt tilsmalnet. Siderne svagt rundede.
Vingedækkerne bredere end Pronotum, punktstribede;
3. Stribe forener sig bagtil med 6. Længde 2,5 — 3 mm.

(J: Følehornene indleddede lidt foran (hos $ omtrent
i) Snudens Midte.

247

Paa Arter af Torskemund (Linaria), almindelig og
udbredt. Larven i Galler paa Frøkapslerne eller paa
Stænglerne.

9. G. hl spid um Brullé (pilosum Gyll.). Sort, Fød-
derne lidt lysere. Oversiden med kort, nedliggende og
med lang, opstaaende, sort Behaaring, ogsaa Benene med
lang Behaaring. Alle Laar med yderst fin Tand. Snuden
lidt kortere end Pronotum, kun svagt krummet, mod Spid-
sen næppe tilsmalnet. Pronotum meget bredere end langt,
bagtil lidt, fortil stærkere tilsmalnet. Siderne noget run-
dede. Vingedækkerne noget bredere end Pronotum, be-
tydeligt mere langstrakte end hos de nærstaaende Arter,
parallelsidede, med tydelige Punktstriber, af hvilke den 3.
bagtil forener sig med den 6. Længde 2,5 — 3,5 mm.

(J: Følehornene indleddede lidt foran (hos 9 lidt bag)

Snudens Midte. Snuden lidt kortere, mat (hos 9 blank i

yderste Halvdel).

Paa Arter af Torskemund (Linaria), meget sjælden.
Viuf ved Kolding, Aalykke (Holsted). I Sønderjylland ved
Haderslev. Larven i Galler paa Stænglerne.

10. G. collinum Gyll. Sort; brunligt, næsten ned-
liggende behaaret. Følehornsskaft og Fødder oftest ly-
sere end hos de 2 følgende, brunlige.
Følehornene kortere og kraftigere end
hos de 2 følgende: Skaftet kortere, 2.
Svøbeled kun lidt længere end bredt,
Køllen ikke dobbelt saa lang som bred.
(Fig. 126 a). Benene kraftigere og kor-
tere og Laarenes Tand forholdsvis
stærkere end hos de 2 følgende, og-
saa Hunnens Forlaar med en, omend
meget svag Tand. Snuden noget krum-
met. Pronotum c. dobbelt saa bredt
som langt. Vingedækkerne med tyde-
lige Punktstriber. Længde 2,5 — 3 mm.

c^: Snuden lidt kortere end (hos

Fig. 126.
Følehorn af a Gym-
netron collinum, b

G. netum.

248

Q c. saa lang som) Pronotum. Følehornene indleddede

noget foran (hos 9 c. i) Snudens Midte.

Paa Arter af Torskemund {Linaria), sjælden og sted-
egen. Omkring Holte, Grib Skov, Tisvilde; Svendstrup
ved Aalborg, Viuf ved Kolding, Vejle, Fanø; i Sønderjyl-
land ved Haderslev. Larven i Galler paa Rødderne, Stæng-
lerne eller Frøkapslerne.

11. G. nétum Germ. Sort; okkergult, næsten ned-
liggende behaaret. 2. Svøbeled meget længere end bredt.
Køllen over dobbelt saa lang som bred (Fig. 126 b). Laarene
tandede. Snuden kun ganske svagt krummet, mod Spidsen
blank og glat. Pronotum mindst dobbelt saa bredt som
langt. Siderne kun ganske svagt rundede. Vingedækkerne
med tydelige Punktstriber. Længde 2,5 — 3,5 mm.

cJ: Snuden c. saa lang som Pronotum, Følehornene
indleddede omtrent i dens Midte. Forlaarene med meget
fin, Mellem- og Baglaar med noget stærkere Tand.

$: Snuden længere end Hoved -j- Pronotum, Føle-
hornene indleddede betydeligt bag dens Midte. Alle Laar
med yderst fin Tand.

Paa Arter af Torskemund (Linaria), meget sjælden.
Hidtil kun funden ved Viuf nær Kolding. I Sønderjylland
ved Haderslev og Eisbøl. Larven i Galler paa Stænglerne.

12. G. thapsicola Germ. Sort; hvidgraat, næsten
nedliggende behaaret. Ligner iøvrigt den foregaaende
stærkt, men adskiller sig fra den ved, at Pronotums Sider
er lidt stærkere rundede, samt med Hensyn til Laarenes
Tand og Følehornenes Indledning (se lige nedenfor).
Længde 2,5—4 mm.

d": Snuden c. saa lang som Pronotum, Følehornene
indleddede noget foran dens Midte. Alle Laar med fin
Tand.

$: Snuden lidt længere end Hoved -f Pronotum, Føle-
hornene indleddede omtrent i dens Midte. Mellem- og
Baglaar yderst fint, Forlaar næppe synligt tandede.

Paa Arter af Torskemund (Linaria), meget sjælden.
Hidtil kun funden i Nørholm Skov ved Varde.

249

13. G. li nå ri ae Panz. (Fig. 127). Sort; kort, ned-
liggende behaaret. Følehornsskaftet kort, c. dobbelt saa
langt som 1. Svøbeled,
dette betydeligt længere
end 2. Laarene kraftige,
utandede. Snuden hage-
formigt krummet, set fra
Siden tilsmalnet mod
Spidsen (Fig. 124). Prono-
tum c. dobbelt saa bredt
som langt, bagtil noget,
fortil stærkere tilsmalnet,
med stærkt rundede Si-
der. Vingedækkerne lidt
bredere end Pronotum,
med tydelige Punktstri-
ber, af hvilke den 3. bag-
til forener sig med den 6.
Længde 2,5—3,5 mm.

(^: Snuden lidt kor-
tere. Følehornene ind-
leddede c. i (hos $ tydeligt Fig- 127. Gymnetron linariae. X 13.
bag) Midten af Snuden.

Paa Arter af Torskemund (Linaria), temmelig sjælden.
Omkring Holte, Tisvilde, Jægerspris; Stenderup Strand;
Nørre Vosborg, Aalborg, Fanø, Viuf ved Kolding, Aalykke
(Holsted); i Sønderjylland ved Haderslev. Larven i Galler
paa Rødderne.

3. Miarus Steph.

Følehornssvøben 5-leddet. Kløerne frie. For-
hofterne adskilte fra hinanden. Forbrystet med
Snudefure og udskaaret Forrand. Hofteringene
smaa. Pygidium næsten helt udækket.

250

Oversigt over Arterne.

1. Oversiden nedliggende, kort behaaret. Baglaar

utandede 1. campånulae. ^<""P

Oversiden opstaaende, langt behaaret. Baglaar
med fin Tand 2. g r å m i n i s. ^o O

1. M. campånulae L. Sort; fint, hvidgraat, ned-
liggende behaaret. Snuden slank, kun yderst svagt krummet.
Pronotum meget bredere end langt, fortil stærkt tilsmalnet,
med rundede Sider, tæt punkteret. Vingedækkerne korte
og brede, med tydelige Punktstriber. Længde 2—3 mm.

c^: Sidste Bugled med en dyb Udhuling, der paa hver
Side begrænses af en tandformig Forhøjning. Følehornene
indleddede lidt foran Snudens Midte.

$: Sidste Bugled simpelt. Følehornene indleddede lidt

bag Snudens Midte.

Almindelig paa Arter af Klokke iCampanuta). Larven
i Galler paa Frugtbunden.

2. M. gråminis Gyll. Denne Art ligner den fore-
gaaende, men adskilles let fra den ved, at Oversiden er
beklædt med graagule, opstaaende, især paa Vingedæk-
kerne lange Haar, ved at Baglaarene er forsynede med
en lille, fin Tand, og ved at Hannens sidste Bugled er
simpelt. Længde 2—3,5 mm.

d": Følehornene indleddede omtrent i (hos $ lidt bag)
Snudens Midte.

Paa Arter af Klokke (Campanula), meget sjælden, men
muligvis noget overset. Tisvilde; Dybdal ved Aalborg,
Lindum, Thorsager paa en Sandmark, Silkeborg, Aarhus,
Ullits. Yngler vistnok i Frøkapslerne.

4. Cionus Clairv.

Følehornssvøben 5-leddet. Laarene med en
spids Tand, Kløerne sammenvoksede ved Roden,
undertiden den ene manglende. Forhofterne i det
højeste yderst kort adskilte fra hinanden. Hofte-

251

ringene smaa. Øjnene rykkede højt op, saa at
Panden imellem dem er smallere end Snuden.
Pronotum bredere end langt, tilsmalnet mod Spid-
sen, Siderne kun svagt rundede. Scutellum tem-
melig stort. Vingedækkerne meget bredere end
Pronotum, højst ganske lidt længere end brede.
Pygidiums yderste Spids udækket.

Oversigt over Arterne.

1. Fødderne med 1 Klo. Forhofterne ganske lidt

adskilte fra hinanden. Forbrystets Forrand
svagt udrandet. Vingedækkerne skælklædte o <->

6. fråxin i. '^Cj^ ^
Fødderne med 2 Kløer. Forhofterne berørende
hinanden. Vingedækkerne behaarede 2.

2. Kløerne lige lange. Forbrystets Forrand uden

Udranding 5. pulchéllus. -^ o :j

Kløerne ulige lange. Forbrystets Forrand ud-
randet 3.

3. Vingedækkernes Grundfarve sort 4.

Vingedækkernes Grundfarve grønlig 5.

4. Pronotum hvidt, med smaa, sorte Pletter. Bag-

brystet tæt, hvidt behaaret ... . 1. scro ph u låri ae. vZV/
Pronotum sort, hvidt paa Siderne. Bagbrystet

kun mod Siderne tættere, lyst behaaret zj /-^

2. tuberculosus. u^ j 2^

5. Snuden, set forfra, tydeligt tilsmalnet fra Føle- ^ ._

hornenes Indledning til Spidsen.. 3. hortulånus. ^ S -^
Snuden, set forfra, næppe tilsmalnet.... 4. t hap sus. ^ <" P

1. C. scrophulåriae L. (Fig. 128). Sort, Følehorns-
skaftets Rod lidt lysere. Følehornskøllen tydeligt kortere
end Svøben. Følehornene indleddede foran Snudens Midte.
Snuden svagt krummet, mod Spidsen ikke tilsmalnet, tæt
rynketpunkteret. Vingedækkernes afvekslende Stribemel-
lemrum bredere, med sorte Fløjlspletter, adskilte ved
smaa, hvide Pletter; Sømmen for- og bagtil med en særlig
stor, sort Fløjelsplet og bag den forreste samt foran og
bag den bageste en større, hvid Plet. Længde 4—5 mm.

252

(5"; Snuden lidt {hos 9 meget) længere end Hoved -f Pro-

notum. Følehornene indleddede nærmere Snudens Spids.

Almindelig paa Brunrod
(Scrophularia), ogsaa paa
Kongelys {Verbascum). Lar-
ven af denne og de følgende
Arter lever paa Bladene
(eller Frøkapslerne) og er
omgivet af en limet Masse,
i hvilken den forpupper sig,
og som derefter stivner;
ogsaa Puppen findes paa
Bladene.

2. C. tuberculosus
Scop. (verbåsci Fabr.). Lig-
ner den foregaaende, men
er noget mindre. Følehorns-
svøben er lidt længere, kun
ganske lidt kortere end Køl-
len, Panden mellem Øjnene
smallere, Vingedækkerne
8. forholdsvis lidt kortere og
de smaa, lyse Pletter paa
Stribemellemrummene ikke saa hvide. Længde 3,5 — 4 mm.
c?: Som den foregaaende.
Som den foregaaende.

Pig. 128.
Cionus scrophulariae.

3. C. hortulånus Geoffr. Sort; grønligt behaaret,
Følehornsskaftet og tildels Svøben brunrøde, Køllen tyde-
ligt kortere end Svøben. Følehornene hos 9 indleddede
forholdsvis lidt længere tilbage end hos de 2 foregaaende,
kun ganske lidt foran Snudens Midte. Snuden ganske
svagt krummet, set fra Siden noget (stærkest hos 9) til-
smalnet mod Spidsen, hos $ fra Følehornenes Indledning
blank og nøgen, hos (^ punkteret. Vingedækkerne med
sorte Fløjlspletter som hos de 2 foregaaende. Længde
4—5 mm.

<^: Som den foregaaende.

253

Paa samme Planter som de 2 foregaaende, men sjælden
og meget stedegen. Flere Steder paa Lolland-Falster
(Sundby Storskov, Lindeskov, Maribo o. s. v.). I Sønderjyl-
land ved Husum.

4. C. thåpsus Fabr. Ligner den foregaaende stærkt,
men adskiller sig foruden ved det i Oversigten nævnte
Kendemærke, ved at den er lidt mindre. Snuden, set fra
Siden, næppe tilsmalnet mod Spidsen og baade hos (^ og
$ punkteret og den bageste Plet paa Vingedækkernes Søm
lidt mindre. Længde 3,5 — 4 mm.

d": Som den foregaaende.

Som den foregaaende. Flere Steder paa Lolland-Fal-
ster (f. Eks. Maribo). Paa Langeland (paa Verbascum ni-
grum). Larven paa Frøkapslerne.

5. C. (Underslægt Cléopus Steph.) pulch ellus
Hbstj, Sort, Skinneben, Fødder og Følehorn rødlige. Føle-
hornene indleddede foran Snudens Midte, Køllen c. saa
lang som Svøben. Snuden c. saa lang som Hoved -f Pro-
notum, svagt krummet, punkteret, ikke tilsmalnet mod
Spidsen. Vingedækkerne med lysegraa og (i Modsætning
til de foregaaende) noget opstaaende Behaaring, bag Mid-
ten med et antydet, sort Tværbaand, de afvekslende Stribe-
mellemrum med smaa, sorte Fløjlspletter, adskilte ved
lysere Pletter, Sømmen for- og bagtil med en længere sort
Plet. Længde 2—2,5 mm.

(^: Følehornene indleddede ganske lidt nærmere Snu-
dens Spids ; Snuden ganske lidt kortere.

Paa Brunrod (Scrophularia), udbredt, men ikke al-
mindelig.

6. C. (Underslægt Stereonychus Suffr.) fråxini
De Geer. Sort, Følehorn og Ben brunlige. Oversiden
graaligt, brunligt eller sort skælklædt. Følehornene ind-
leddede foran Snudens Midte, Køllen meget kortere end
Svøben. Snuden svagt krummet, punkteret, ikke tilsmal-
net mod Spidsen. Pronotum langs Midten sort; Vinge-

254

dækkerne oftest med en større, mørk Plet, undertiden helt
sorte. Længde 3 mm.

(^: Følehornene indleddede nærmere Snudens Spids;
Snuden ganske lidt (hos 9 meget) længere end Hoved -f
Pronotum.

Almindelig, paa Ask.

5. Nanophyes Schonh.

Følehornssvøben 5-leddet, Køllen bestaaende af
3 løst sammenhængende Led. Kløerne sammen-
voksede. Forhofterne berørende hinanden. Hofte-
ringene store. Afstanden mellem Øjnene smallere
end Snudens Bredde. Pygidium delvis udækket.
Scutellum ikke synligt.

1. N. lythri Fabr. Sort; hvidgraat behaaret. Føle-
horn og Ben rødgule, Køllen og ofte Laarene mørkere.
Vingedækkerne med et gult Tværbaand og bag dette 2
gule Pletter; den gule Tegning er dog variabel og under-
tiden næsten helt forsvundet. Laarene utandede. Snuden
slank, næsten lige, længdefuret. Pronotum lidt bredere
end langt, fortil tilsmalnet, utydeligt punkteret. Vinge-
dækkerne højt hvælvede, bredest over Skuldrene, derfra
tilsmalnede bagtil, med tydelige Punktstriber. Længde
1,5—2 mm.

(S: Følehornene indleddede lidt nærmere Snudens Spids;

Skinnebenenes Spids paa Indersiden med en lille Torn;

Pygidium bagtil med en Grube.

Paa Kattehale {Lythrum salicaria), almindelig og
udbredt.

7. Underfam. Apioninae. ( /a-u WJGJ

Følehornene ikke knæede (blandt de danske
Arter danner kun Apion dissimile en Undtagelse).
Forhofterne berørende hinanden.

255

Oversigt over Slægterne.

1. Hofteringene (Trochanterne) store, Laarene
fæstede paa deres Spids (Fig. 129, 2). Mellem-
hofterne kugleformige eller tapformigt frem.-
staaende. Pygidium dækket 1. Åpion.

Z^G

Fig. 129. Højre Mellemben, set fra Under-
siden, af 1: Rhinoncus inconspectus, 2:
Apion miniatum. Hofteringene punkterede.

Hofteringene smaa, Laarene fæstede skraat til
dem {som Fig. 129, 1). Mellemhofterne flade

og noget tværbrede 2.

2. Kløerne frie, fligede. Skinnebenene paa Inder-
siden simple, deres Spids højst paa Indersiden

med en lille Torn 3.

Kløerne sammenvoksede ved Roden, simple.
Skinnebenene paa Indersiden med fine, spidse
Knuder, deres Spids med en tydelig Torn ... 4.

a

Fig. 130. Hoved af Apoderus coryli, a: $, b\ ^.

256

3. Oversiden mere eller mindre behaaret. Bag-

hofterne lange, naaende Bagbrystets Episterner.
Vingedækkernes Sidedækker utydelige eller ^

manglende 2. Rhynchites. o J

Oversiden nøgen (bortset fra Vingedækkernes
Spids hos B. betulae). Baghofterne kortere,
ikke naaende Bagbrystets Episterner. Vinge-
dækkernes Sidedækker meget tydelige

3. Byctiscus.

4. Hovedet bagtil ikke tilsmalnet. 2. Svøbeled

næppe kortere end 1 4. Attélabus.

Hovedet bagtil tilsmalnet stærkt (Fig. 130). 2.
Svøbeled meget kortere end 1 5. Apoderus. //'

r

1. Apion Hbst.

Følehornene ikke knæede (blandt de danske
Arter danner kun A. dissimile en Undtagelse).
Hofteringene store. Laarene fæstede paa deres
Spids. Laarene utandede, Kløerne oftest fligede.
Forhofterne store, berørende hinanden. Pygidium
dækket*).

Oversigt over Grupperne.

1. Snuden stærkt tilspidset udad, mere eller min-

dre poseagtigt udvidet paa Undersiden (Fig.

131—34) 1. Gruppe.

Snuden ikke, eller kun svagt, tilspidset, ikke
poseagtigt udvidet paa Undersiden 2.

2. Vingedækkerne med tæt Behaaring, der danner

en af Tværbaand bestaaende Tegning; Grund-
farven brunlig 3. Gruppe.

Vingedækkerne uden Tværbaand 3.

3. Snuden ved Roden med en tandformet Udvidelse

paa hver Side, hvorunder Følehornene er ind-
leddede (som Fig. 137). Benene mere eller
mindre lyst farvede. Vingedækkerne med haar-
formede Skæl, der ofte danner lyse Længde-
baand 2. Gruppe.

*) Med Hensyn til denne Slægt har jeg for en stor Del fulgt Ingeniør
Chr. Engelhart's fortræffelige Arbejde i „Entomologiske Meddelelser"
II. Række, 2. Bind, pag. 115-179.

257

Snuden ikke, eller kun svagt udvidet ved Roden,
ialtfald uden tydeligt tandformet Fremspring,
eller i modsat Fald Benene helt sorte og
Vingedækkerne fint, graat behaarede 4.

4. Grundfarven rød, gullig eller brunlig rød. . 4. Gruppe.
Grundfarven sort, blaa, grøn eller metalfarvet 5.

5. Benene i større eller mindre Udstrækning lyst

farvede 6,

Benene helt mørke, højst af en smudsig brun-
lig Farve 8.

6. Følehornene indleddede nærved Roden af Snu-

den, saa at Afstanden fra Snudens Spids til
Indledningsstedet er dobbelt saa stor som Af-
standen fra dette til Snudens Rod; Snuden
uden Følehornsfurer paa Undersiden... 5. Gruppe.
Følehornene indleddede i eller nærved Midten
af Snuden 7.

7. Oversiden nøgen eller meget fint og utydeligt

behaaret 6. Gruppe.

Oversiden tæt, hvidligt behaaret 7. Gruppe.

8. Vingedækkernes Sømstribe fortsat til Roden.

Følehornene indleddede nærved Roden af
Snuden, saa at Afstanden fra Snudens Spids
til Indledningsstedet er mindst 3 Gange saa
stor som Afstanden fra dette til Snudens Rod

8. Gruppe.
Vingedækkernes Sømstribe afkortet ved Roden,
i Reglen ikke fortsat forbi Spidsen af Scutel-
lum; i modsat Fald Følehornene indleddede
i eller nærved Midten af Snuden 9.

9. Pronotum stærkt hvælvet, baade paa langs og

paa tværs. Siderne stærkt rundede 9. Gruppe.

Pronotum cylindrisk eller konisk, undertiden
svagt rundet paa Siderne eller vinkelformigt
indsnævret mod Spidsen 10.

10. Følehornene tykke, indleddede nærved Roden

af Snuden, saa at Afstanden fra Snudens Spids
til Indledningsstedet er mindst 3 Gange saa
stor som Afstanden fra dette til Snudens Rod

10. Gruppe.
Følehornene oftest slanke, indleddede nærmere
Midten af Snuden, saa at Afstanden fra Snu-
dens Spids til Indledningsstedet er højst 2^2
Gang saa stor som Afstanden fra dette til
Snudens Rod 11.

11. Scutellum langt, spidst, med 2 smaa, divergerende

Køle ved Roden 11. Gruppe.

Scutellum uden Køle 12.

Victor Hansen: Snudebiller. J^

258

12. Scutellum meget lille, næppe synligt. Vinge-

dækkerne uden Skulderbule 12. Gruppe.

Scutellum tydeligt, i det mindste af normal
Størrelse 13.

13. Vingedækkerne mat sorte, bagtil meget stærkt

kugleformet udvidede, fortil tilspidsede, over
Skuldrene kun omtrent halvt saa brede som
paa det bredeste Sted (Fig. 141). Følehornene
sorte, højst lidt lysere ved Roden .... 13. Gruppe.
Vingedækkerne kortere eller længere ægdannede,
undertiden temmelig stærkt udvidede bagtil,
men i saa Fald blaa, grønne eller metalfarvede,
eller Følehornene (delvis eller helt) rødgule. . 14.

14. Vingedækkerne sorte, højst med svag Bly- eller

Bronzeglans 14. Gruppe.

Vingedækkerne blaa, grønne eller metalfarvede

15. Gruppe.

1. Gruppe.

Snuden meget bredere ved Roden end ved
Spidsen, poseagtigt udvidet under Følehornenes
Indledningspunkt, mindre stærkt hos A. subulatum,
stærkere hos alle de andre Arter. Fra denne Ud-
videlse er Snuden ogsaa set fra Siden tilspidset
udad. Hovedets Underside udhulet. Følehorns-
furerne dybe og forsvindende i Hovedets udhulede
Parti. Benene lange og slanke. Øjnene hvælvede.
Pronotums Bagrand indbuet paa hver Side. Vinge-
dækkernes Stribemellemrum flade.

Oversigt over Arterne.

1. Farven blaa, Vingedækkernes Sømstribe naar

ikke Roden 1 . p o m 6 n a e. ,

Farven sort, Vingedækkernes Sømstribe fortsat ^

til Roden 2.

2. Snuden mere jævnt tilsmalnet fra Roden til

Spidsen (Fig. 131), meget svagt udvidet paa

Undersiden 5. subulatum.

Snuden hovedsageligt tilsmalnet foran Føle-
hornenes Indledningspunkt, stærkt poseagtigt
udvidet nedenunder dette Punkt 3.

259

3. Snuden brat indsnævret foran Følehornsroden
(Fig. 132). Rodstykket fladt, groft punkteret,
Spidsen cylindrisk,blank; Følehornene kraftige,
sorte, kun Skaftets Rod gullig 2. opéticum.

Pig. 131.
Hoved af

Apion
subulatum.

n

Vy-

é

Fig. 132.
Hoved af Apion opéticum, a: 3", h\ $.

Snuden jævnt tilspidset i lige eller buede Linier.
Følehornene slankere, enten helt gule eller
mindst med de 2 første Led (helt eller delvis)

gult farvede 4.

4. Snuden stærkt stumpvinklet udvidet paa Under-
siden (Fig. 133). Tilspidsningen sker (saavel

Fig. 133. Hoved af
Apion craccae, a : cf,
ft: 9.

Fig. 134. Hoved af
Apion cerdo, a: d",

h: 9.

17*

260

set fra Siden som fra oven) i næsten rette
Linier. Følehornene hos (J helt gule, hos 9

mørkere mod Spidsen 3. cråccae. X-Q j

Snuden mindre stærkt afrundet-udvidet paa
Undersiden (Fig. 134). Tilspidsningen sker i
mere buede Linier. Følehornene sorte med
de 2 Rodled (helt eller delvis) gullige... 4. cérdo. '

1. A. pomonae Fabr. Mat blaasort, Vingedækkerne
blaa eller grønlige, Følehornene sorte, bagtil lysere. Be-
haaringen paa Oversiden fin og spredt, paa Undersiden
længere og tættere. Hovedet omtrent saa langt som bredt.
Pronotum lidt længere end bredt, konisk, tæt punkteret,
med fin Midtfure paa bageste Halvdel. Vingedækkerne æg-
formede, udvidede bag Midten; Striberne kraftige, stærkt
punkterede. Længde 3,5 mm.

d": Snuden stærkere behaaret, Siderne parallelle næsten
til Spidsen, der er kort og stumpt tilspidset. Oversiden
stærkt hvælvet paa langs, med fin Længdekøl i Midten.
Undersiden stumpvinklet udvidet. Indsnævringen mod
Spidsen sker paa Undersiden i en lang og lige Linie, paa
Oversiden i en kort og konkav. Selve Spidsen but.

9: Snuden slankere, mindre parallel, gaaende mere

jævnt over i en længere, slank, cylindrisk Spids.

Almindelig og udbredt. Lever paa Gærde-Vikke (Vicia
sepium). Gul Fladbælg {Lathyrus pratensis) og andre Ærte-
blomstrede og yngler i Bælgene.

2. A. opéticum Bach. Mat sort, fint og spredt be-
haaret. Følehornsskaftets Rod brunlig. Hovedet bredere
end langt. Panden bred, fint, undertiden utydeligt længde-
ridset. Pronotum c. saa langt som bredt, svagt konisk,
meget groft, noget sammenflydende punkteret. Midtfuren
naar ofte til foran Midten. Vingedækkerne ægdannede,
udvidede bag Midten, med ret fine, tydeligt punkterede
Striber. Længde 3— 3,5 mm.

^\ Snuden stærkere behaaret, med Siderne parallelle
indtil lidt foran Følehornsroden, derpaa brat indsnævret;
Spidsen cylindrisk, omtrent af en Trediedel af hele Snudens

261

Længde. Undersiden stumpvinklet udvidet. Set fra Siden
viser Ryggen af Snuden en stærk Vinkel, og Indsnæv-
ringen sker efter en kun svagt konkav Linie, paa Under-
siden efter en længere, konkav Linie.

9: Snuden som hos d", kun er Spidsen længere, blan-
kere, cylindrisk. Udvidelsen paa Undersiden lidt kortere
og mere vinkelformet.

Udbredt i Jylland paa Arter af Fladbælg {Lathyrus).

Kendes navnligt fra de nærstaaende Arter ved de
tykke, næsten helt sorte Følehorn og den brat indsnæv-
rede, paa Rodpartiet flade og meget groft punkterede Snude.

3. A. cråccae L. Mat sort, med temmelig stærk
og tæt, hvidlig Behaaring. Formen kort, stærkt hvælvet.
Hovedet bredt, Øjnene paa Undersiden med lange, hvide,
haarlignende Skæl. Panden bred, med 3 fine Længderidser.
Pronotum lidt længere end bredt, konisk. Midtfuren ofte
bred og fortsat til foran Midten. Vingedækkerne kort æg-
dannede, udvidede bag Midten, højt hvælvede, kraftigt
punktstribede. Længde 2,5—3 mm.

^: Snuden stærkt behaaret; langs Midten skiller Haa-
rene sig til begge Sider. Siderne parallelle til Følehorns-
roden, derpaa retliniet indsnævrede til Spidsen. Set fra
Siden er Snudens Ryglinie vinkelbøjet. Udvidelsen paa
Undersiden meget stærk, stumpvinklet; Indsnævringen fra
Oversiden og Undersiden sker efter rette Linier af ens
Længde, Spidsen meget skarp. Følehornene helt gule.

9: Snudens Spids lidt længere; set fra oven sker Ind-
snævringen efter svagt konkave Linier, set fra Siden er
den næsten ligesom hos ^. Følehornene gule ved Roden,
brunlige mod Spidsen.

Almindelig og udbredt, især paa Muse-Vikke {Vicia
cracca), Skov-Fladbælg [Lathyrus silvestris), og Lodden
Linse (Ervum hirsutum). Yngler i Bælgene.

4. A. cérdo Gerst. Mat sort, fint og spredt, paa
Undersiden stærkere behaaret. Hovedet saa langt som

262

bredt. Panden bred, med 2 eller 4 Længderidser. Prono-
tum tydeligt længere end bredt, stærkt konisk, tæt og
temmelig groft punkteret. Midtfuren fortsat til Midten
eller lidt foran denne. Vingedækkerne aflangt ægdannede,
svagt udvidede bag Midten, mindre stærkt hvælvede end
hos de nærstaaende Arter, kraftigt punktstribede. Længde
3 — 3,5 mm.

^: Snuden behaaret, mere eller mindre tydeligt ind-
snævret ved Roden, rundet udvidet og atter indsnævret;
temmeligt fint, langs Midten ikke eller utydeligt punkteret.
Udvidelsen paa Undersiden ikke vinkeldannet, men af-
rundet; Indsnævringen mod Spidsen sker saavel fra Over-
siden som fra Undersiden i noget afrundede Linier, selve
Spidsen kort, cylindrisk og glat.

9: Snuden som hos d", kun mindre behaaret. Spidsen

længere og slankere.

Udbredt og ikke sjælden. Træffes hyppigst paa Muse-
Vikke {Vicia cracca)^ i hvis Bælge den yngler.

5. A. subulåtum Kirby. Mat sort. Følehorns-
skaftets Rod lysere; fint og meget spredt, gulligt eller
graat behaaret. Hovedet kort. Panden bred, med 4
Længderidser. Pronotum kun lidt længere end bredt,
tæt punkteret. Midtfuren fin, naar udover Midten; Vinge-
dækkerne aflangt ægdannede, svagt udvidede bag Mid-
ten, stærkt hvælvede, kraftigt punktstribede. Længde
3 — 3,5 mm.

Snuden er hos begge Køn langt mindre krummet,
langt mere jævnt tilspidset fra Rod til Spids og langt
mindre udvidet paa Undersiden end hos de andre Arter
af denne Gruppe.

(J: Snuden kortere, stærkere punkteret, og Spidsen

tykkere og mindre blank end hos 9.

Sjælden og oftest enkeltvis, hyppigst mod Syd. Larven
lever i Frøkapslerne af Kællingtand {Lotus corniculatus),
Gul Fladbælg (Lathyrus pratensis) og forskellige Arter af
viKKe i^y icici).

263

2. Gruppe.

Oversiden beklædt med haarformede Skæl, som
hos de to af de danske Arter danner lysere Længde-
baand, men hos den 3. er lidet iøjnefaldende og
ofte er afgnedne. Gruppen er iøvrigt let karak-
teriseret ved den tandformede Udvidelse paa hver
Side af Snudens Rod og de lyst farvede Ben.
Vingedækkernes 2. Stribe er forenet ved Spidsen
med den 8., medens den hos alle andre Arter er
forenet med den 9. Følehornsfurer paa Snudens
Underside mangler.

Oversigt over Arterne.

1. Skællene paa Vingedækkerne ensfarvet graa,

jævnt fordelte i Rækker paa Stribemellem-
rummene 6. difficile.

Skællene dels brune, dels graa, paa hvert Vinge-
dække dannende en lys Længdestribe 2.

2. Vingedækkerne kort ægdannede, med et stærkt

sølvhvidt Længdebaand. Tænderne paa Snu- o r Ji

den smaa. Længde 2,5 mm 7. compåctum. •^ Q ^

Vingedækkerne langt ægdannede, med et svagt,
lyst Baand, der strækker sig fra Skulderen
skraat indad mod Sømmen. Tænderne paa
Snuden store. Længde 2,8— 3 mm. 8. fuscirostre. ^^^

6. A. difficile Hbst. Mat sort. Benene gule, med
mørkere Fødder, Følehornene gule, mørkere mod Spidsen;
beklædt med temmelig fine, haarformede, graa Skæl, der
ikke dækker Grundfarven. Brystet, sidste Bugled og under-
tiden Roden af Vingedækkernes Søm tættere beklædt med
hvidlige Skæl. Snuden sort, glinsende, Tænderne stærke.
Panden tæt og stærkt punkteret. Pronotum lidt bredere
end langt, fortil indsnøret, bag Midten med parallelle Sider,
bagtil med fin Midtfure. Vingedækkerne bredere end Pro-
notum, aflangt ægdannede, med kraftigt punkterede, men
lidet dybe Striber og flade, fint punkterede Mellemrum.
Længde 2—2,5 mm.

264

(5*: Snuden knapt saa lang som Pronotum, svagt krum-
met. Vingedækkerne meget smalle, næsten parallelsidede.

9: Snuden lidt længere end Pronotum, næsten lige.

Vingedækkerne bredere.

Ikke sjælden i den sydøstlige Del af Jylland; ogsaa
funden i Aalborgegnen. Yngler i Frøene af Farve-Visse
{Genista tinctoria).

7. A. compåctum Desbr. Brunsort, Følehorn og
Ben gule, Fødderne oftest mørkere. Panden, Siderne af
Pronotum tæt. Midten sparsommere, samt en bred Stribe
paa hvert Vingedække, indtagende 3.-5. Stribemellemrum,
dækkede med hvide, haarformede Skæl; det øvrige af
Vingedækkerne dækket med brune, noget metalglinsende,
haarformede Skæl. Undersiden med hvide Skæl, tættest
paa Brystet og de sidste 3 Bugled. Snuden oftest sort,
men undertiden lysere. Pronotum lidt bredere end langt,
med bagtil stærkt rundede Sider, fortil konisk, med svag
eller utydelig Indsnøring. Midtfuren kort og bred. Vinge-
dækkerne ægdannede, med stærkt punkterede, temmelig
brede Punktstriber, der dog i Reglen dækkes af Skæl-
klædningen; Mellemrummene flade, tæt punkterede.
Længde 2,5 mm.

<S: Snuden saa lang som Pronotum. Vingedækkerne
smallere, bagtil mindre udvidede.

9: Snuden saa lang som Hoved -\- Pronotum. Vinge-
dækkerne mere udvidede bagtil.

Udbredt i Jylland, fra Esbjerg mod Syd til Hobro mod
Nord, især i Silkeborgegnen, paa Arter af Visse {Genista)^
i hvis Frø den yngler.

8. A. fuscirostre Fabr. Brunsort, Følehorn og Ben
gule, Roden af Laarene samt Fødderne og Køllen mørkere.
Oversiden med brunlige, haarformede Skæl, der kun paa
Siderne af Pronotum og et skraat, bagtil forsvindende
Længdebind paa hvert Vingedække erstattes af lysere,
gullige eller graa, haarformede Skæl. Undersiden med
graa Skæl. Snuden slank, glat, sort. Pronotum lidt længere

265

»

end bredt, fortil konisk indsnævret, Siderne næsten rette,
kun bagtil svagt rundede. Midtfuren kort, men temmelig
bred. Vingedækkerne kun lidt bredere end Pronotum,
stærkt hvælvede paa langs. Siderne næsten parallelle,
Striberne noget utydeligt punkterede. Mellemrummene
næsten flade, fint punkterede. Skulderbulen stærkt frem-
trædende. Længde 2,8 — 3 mm.

(J: Snuden saa lang som Pronotum, krummet; første
Led af Mellem- og Bagfødderne med en fin, krum Tand
ved den indvendige Side af Spidsen.

$: Snuden saa lang som Hoved -f Pronotum, næsten lige.

Almindelig i Jylland paa Gyvel, i hvis Bælge den yngler.

3. Gruppe.

9. A. urticårium Hbst. Kendes let ved den smalle
Form, brune Grundfarve og den hvidlige Behaaring, der
paa Vingedækkerne er afbrudt af 2 tilsyneladende nøgne
Tværbaand, det forreste stærkt krummet, det bageste
næsten ret, og som paa Pronotum er tættere i Midten og
paa Siderne. Følehorn og Ben rødgule, de første under-
tiden lidt mørkere mod Spidsen. Snuden næsten sort,
med en lille Tand paa hver Side af Roden. Pronotum
længere end bredt, fortil svagt indsnævret og noget ind-
snøret, meget tæt og fint punkteret, med kort Midtfure.
Vingedækkerne aflangt ovale, smalle, ikke stærkt hvælvede,
ved Spidsen afrundede hver for sig. Punktstriberne brede,
med svag, kædeagtig Punktur, Mellemrummene noget hvæl-
vede, hvert andet noget stærkere fremtrædende. Længde
2 — 2,5 mm.

(J: Snuden tyk, saa lang som Pronotum, behaaret, mat,
tæt punkteret, med en Fure paa hver Side; Tanden paa
Siden ved Roden tydelig.

9: Snuden slank, saa lang som Hoved + Pronotum,
blank og ubehaaret, meget fint og spredt punkteret. Tan-
den paa Siden ved Roden lille og utydelig.

266

Udbredt, men ikke almindelig; paa Nælder {Urtica
urens og U. dioica), i hvis Stængler den yngler.

4. Gruppe.
Farven blodrød, gullig eller brunlig.

Oversigt over Arterne.

1. Hovedet bag Øjnene kun halvt saa langt som

bredt 10. rubens. s^CC

Hovedet bag Øjnene næsten saa langt som bredt
eller længere 2.

2. Hovedet meget langt og fortil indsnævret, Øjnene

smaa, halvkugleformede, sidestillede. Farven
stærkt blodrød. Længde 4,2— 5 mm. 11. miniåtum. JG7
Hovedet omtrent saa langt som bredt, ikke eller
svagt indsnævret, Øjnene større, mindre stærkt
hvælvede og mere fremadrettede. Farven mere
gullig eller brunlig. Længde 2,2—4 mm 3.

3. Snuden næsten lige. Legemsformen aflang, ikke

stærkt hvælvet, Vingedækkerne med næsten

parallelle Sider. Farven klart gulrød

12. sanguineum. -^C'-
Snuden krummet. Legemsformen kortere, mere
hvælvet, Vingedækkerne med rundede Sider, "
udvidede bagtil 4.

4. Snuden tyk, omtrent saa bred som Panden mel-

lem Øjnene. Tindingerne og Undersiden af
Hovedet groft punkterede. Vingedækkerne
stærkt hvælvede. Pronotum med rundede
Sider, indsnøret ved Spidsen.... 13. cruentåtum. 2 6'-
Snuden slank, betydeligt smallere end Panden
mellem Øjnene. Tindingerne og Undersiden
af Hovedet fint punkterede fortil, glatte bagtil.
Vingedækkerne bagtil udvidede, mindre stærkt
hvælvede. Pronotum næsten cylindrisk, ikke
eller næsten ikke indsnøret ved Spidsen ....

14. frumentårium. ^6 .

10. A. rubens Steph. Gulrød til brunrød, med læn-
gere og tydeligere Behaaring end hos nogen anden Art af
Gruppen. Hovedet kort og bredt. Panden fint og tæt
punkteret. Pronotum noget bredere end langt, svagt ind-
snævret fortil, med svagt buede Sider, fint og tæt punkteret.

267

Midtfuren meget kort, ofte utydelig. Vingedækkerne ved
Roden lidet bredere end Pronotum, aflangt ægdannede,
Siderne meget svagt buede, ikke udvidede bagtil. Striberne
tydeligt, men fint punkterede. Længde 2,5—3 mm.

c?: Snuden knapt saa lang som Pronotum, svagt krum-
met, tyk, fint behaaret, punkteret.

9: Snuden lidt længere end Pronotum, stærkt krummet,
slank, blank, meget fint og spredt punkteret.

Almindelig, paa Rød Skræppe {Rumex acetosella);
skal ogsaa optræde paa Løglugtende Kortlæbe (Teucriiim
Scordium).

11. A. miniåtum Germ. (Fig. 135). Rent blodrød
(der skal dog fore-
komme en lysere rød
Varietet). Tindingen c.
halvanden Gang saa
lang som Afstanden
mellem Øjnene, tæt og
stærkt punkteret. Pro-
notum saa langt som
bredt, med stærkt
buede Sider, let ind-
snævret bagtil, stær-
kere fortil, indsnøret
ved Spidsen, tæt og
stærkt punkteret. Midt-
furen skarp, naar knapt
til Midten. Vingedæk-
kerne ved Roden meget
bredere end Pronotum,
ægdannede, med stærkt
punkterede Striber.
Længde 4,2—5 mm.

d": Snuden omtrent
saa lang som Pronotum, tyk, noget mat, fint og tæt punk-
teret, temmelig stærkt krummet.

Fig. 135. Apion minlatum. X 9.

268

$: Snuden tydeligt længere end Pronotum, tyk, men

dog ikke saa tyk som hos (^, blankere, mere spredt og

utydeligt punkteret og mere krummet.

Almindelig, paa forskellige Arter af Skræppe (Rumex).
Larven er funden i Stænglerne af Rumex hydrolopathum
og i Roden af R. obtusifolius.

12. A. sanguineum De Geer. Gulrød, temmelig
mat. Kendes let fra de nærstaaende Arter ved den meget
svagt krummede, temmelig lange Snude. Hovedet bag
Øjnene omtrent af ens Bredde og Længde eller noget
kortere, tæt og temmelig groft punkteret; Punkterne under-
tiden sammenflydende til Længdefurer mellem Øjnene.
Pronotum saa langt som eller lidt længere end bredt,
tæt og temmelig fint punkteret. Midtfuren kort, ofte uty-
delig. Vingedækkerne aflangt ægdannede, ved Roden noget
bredere end Pronotum; Punktstriberne brede, kraftigt
punkterede. Længde 3—4 mm.

cj": Snuden noget længere end Pronotum, næsten lige,
svagt glinsende, fint punkteret. Følehornene indleddede
omtrent i dens Midte; Pronotum med næsten lige Sider.

$: Snuden saa lang som Hoved -f- Pronotum, slank,
lige, blank, spredt og utydeligt punkteret, ofte mørk paa
Spidsen. Følehornene indleddede bag dens Midte; Prono-
tum med svagt buede Sider.

Temmelig hyppig, ialtfald i Nordsjælland, paa Rød
Skræppe {Rumex acetosella); skal ogsaa forekomme paa
Løglugtende Kortlæbe {Teucrium Scordium) og Agermaane
{Agrimonia Eupatoria).

13. A. cruentåtum Walton. Farven blodrød, men
mindre dyb end hos A. miniatum, med hvilken denne Art
har den paafaldende grove Punktur af Hovedet tilfælles.
Hovedet tykt, bag Øjnene omtrent af ens Længde og Bredde,
eller lidt bredere. Pronotum saa langt som bredt, temme-
lig fint og tæt punkteret. Midtfuren skarp, i Reglen kort.
Vingedækkerne kort ægdannede, stærkt hvælvede, ud-

269

videde i Midten. De stærkt punkterede Striber dybe, men
ikke meget brede. Længde 2,5—3,8 mm.

(J: Hovedet cylindrisk, Snuden bred, noget mat, fint
punkteret, saa lang som Hovedet, stærkt krummet.

$: Hovedet svagt konisk. Snuden bred, men dog knapt
saa bred som hos d, glat og blank, lidt længere end Ho-
vedet, meget stærkt krummet.

Den sjældneste Art af denne Gruppe; funden i Jyl-
land ved Aarhus, Ry, Taps og i Sønderjylland, hvor den
maaske er mindre sjælden, samt paa Lolland ved Bre-
mersvold og Aalholm. Den lever paa Arter af Skræppe
{Rumex acetosella og R. conglomerata) og anses af nogle
for en Varietet af den følgende Art.

14. A. frumentårium Payk. Farven gulrød, i Reg-
len noget mat. Hovedet bag Øjnene lidt bredere end
langt, temmelig groft punkteret. Pronotum saa langt som
bredt, tæt og temmelig fint punkteret. Midtfuren vari-
abel, ofte utydelig. Vingedækkerne ved Roden meget
bredere end Pronotum, med fremtrædende Skuldre, langt
ægdannede, hos 9 noget udvidede bagtil, hos ^ næsten
ikke. Striberne temmelig brede, kraftigt punkterede.
Længde 2,5—3,5 mm.

d: Snuden bred og tyk, noget mat, saa lang som Ho-
vedet, paa Ryggen jævnt krummet, paa Undersiden vinkel-
formet indbuet lige ved Hovedet, derfra næsten ret.

9: Snuden noget slankere, glat og blank, næsten saa

lang som Pronotum, stærkt krummet.

Meget almindelig overalt paa Rød Skræppe {Rumex
acetosella), muligvis ogsaa paa andre Skræppearter; an-
gives ogsaa at leve paa Løglugtende Kortlæbe {Teucrium
Scordium). Larven skal (ifølge Fowler) leve i en Galle
paa Bladets Midtribbe.

5. Gruppe.

Følehornene indleddede nærved Roden af Snu-
den, denne uden Følehornsfurer paa Undersiden.

270

Benene i hvert Fald delvis lyse. Hovedet kort og
bredt, Øjnene hvælvede.

Oversigt over Arterne.

1. Skinnebenene sorte 17. flavofemoråtum. ^7/

Skinnebenene rødgule ... 2.

2. Formen bredere, Vingedækkerne metalfarvede,

skinnende, Punktstriberne fine, meget smallere

end de flade Mellemrum 15. rufirostre. ^VO

Formen meget smal, Vingedækkerne sorte, matte.
Punktstriberne omtrent saa brede som Mellem-
rummene, tydeligt punkterede 16. pal li p es. Z/0

15. A. rufirostre Fabr. Sort, med svag Metalglans,
der er stærkere og mere skinnende paa Vingedækkerne;
svagt beklædt med hvidlige Haar, noget tættere paa Under-
siden. Følehornene rødgule hos d", brunsorte hos $,
Benene rødgule. Fødderne helt eller delvis sorte. Hove-
det tæt og fint punkteret. Pronotum lidt bredere end
langt, indsnævret fortil. Siderne buede, fint og tæt punk-
teret. Midtfuren tydelig, men kort. Vingedækkerne æg-
dannede, med rundede Sider, svagt udvidede bag Midten,
Striberne fine, utydeligt punkterede. Mellemrummene
brede, flade, fint og spredt punkterede. Længde 3— 3,8 mm.

d": Snuden tyk, saa lang som Pronotum, foran Føle-
hornenes Indledning rødgul, indsnøret ved Roden. Fød-
derne rødgule undtagen de 2 yderste Led, der er sorte.

$: Snuden slank, saa lang som Hoved -f- Pronotum,

helt sort, blank. Fødderne helt sorte.

Almindelig paa Katost {Malva silvestris og M. vulga-
ris)j i hvis Frø den yngler.

16. A. pållipes Kirby. Sort, temmelig mat. Føle-
hornene brunsorte, Skaftet helt eller ved Roden rødgult.
Benene rødgule. Fødderne mørkere. Den hvidlige Be-
haaring ikke meget iøjnefaldende. Panden med sammen-
flydende Punkter, ofte med en Midtfure. Pronotum saa
langt som bredt, næsten cylindrisk, meget tæt og noget

271

groft punkteret. Midtfuren kort og fin. Vingedækkerne
kun lidt bredere ved Roden end Pronotum, smalle, med
svagt rundede Sider, ikke udvidede bagtil. Punktstriberne
kraftigt punkterede. Mellemrummene flade og forsynede
med en enkelt Række fine Punkter. Længde 2,5—3 mm.

d": Snuden omtrent saa lang som Pronotum, mat, fint
punkteret og behaaret, stærkt krummet.

9: Snuden næsten saa lang som Hoved — Pronotum,
slank, blankt sort, stærkt krummet.

Stedegen, men undertiden i Mængde. Fortunens Inde-
lukke, Helsingør; Fyen; Aarhus. Lever paa Bingelurt
{Mercurialis perennis).

17. A. flavofemoråtum Hbst. Sort, hos friske
Ekspl. langt, hvidt behaaret, Vingedækkerne med blaa eller
grønlig Metalglans. Følehornene brunsorte, lysere ved
Roden, Benene brunsorte, Laarene, undtagen Rod og Spids,
gulrøde. Formen kort, robust. Snuden tyk, c. saa lang
som Pronotum, blank, stærkt krummet. Panden tilsyne-
ladende længdefuret, idet Punkterne flyder sammen. Pro-
notum saa langt som bredt, svagt indsnøret bagtil, noget
stærkere fortil, groft og ru punkteret. Midtfuren kort og
skarp. Vingedækkerne kort ægdannede, bagtil stærkt ud-
videde og højt hvælvede, fra Midten forefter næsten ko-
niske; Punktstriberne brede, kraftigt punkterede. Mellem-
rummene smalle, hvælvede, undtagen det inderste, der
er bredt og fladt, Skulderbulen fremtrædende. Længde
2 — 2,5 mm.

d": Første Bugled med et lille, ophøjet Korn. Føle-
hornene lidt kortere og mindre slanke.

Fundet i Antal paa Farve-Visse (Genista tinctoria) ved
Restrup samt mellem Aalestrup og Hvalpsund i Jylland.
Foruden nævnte Plante angives ogsaa Genista pilosa, Me-
dicago sativa, Melampyrum nemorosum og Vicia sativa
som Foderplanter.

6. Gruppe.
Benene delvis lyse.

272

Oversigt over Arterne.

1. Bagskinnebenene helt eller delvis mørkt farvede 2.
Alle Skinnebenene helt gule 7.

2. Bagskinnebenene i større eller mindre Udstræk-

ning rødgule henimod Roden 3.

Bagskinnebenene helt mørkt farvede 4.

3. Vingedækkerne bredere, Spidsen i Fællesskab

stumpt rundet 18. d i s s i m i 1 e.

Vingedækkerne meget langstrakte, Spidsen frem-
trukket, tilspidset-afrundet *. . 19. vå rip es.

4. Følehornene kortere og plumpere, næsten helt

brunsorte. De 4 bageste Hofteringe (under-
tiden alle) brunsorte 20. aestivum.

Følehornene længere og slankere, oftest rødgule
mod Roden. Alle Hofteringe røde 5.

5. Pronotum længere end bredt, næsten ganske

cylindrisk, meget tæt, groft og ru punkteret.
Vingedækkerne ikke udvidede bag Midten . . .

21. ononicola.
Pronotum ikke længere end bredt, med rundede
Sider, regelmæssigt punkteret, Vingedækkerne
oftest tydeligt udvidede bag Midten.. 6.

6. Snuden meget svagt krummet, næsten lige. Pro-

notum finere og mindre tæt punkteret. Føle-
hornenes 4. Led meget kortere end 3. 22. å p r i c a n s.
Snuden stærkt krummet. Pronotum meget tæt
og grovere punkteret. Følehornenes 4. Led
omtrent saa langt som 3 23. as s im ile.

7. Følehornene mørke, med Rodhalvdelen rødgul.

Køllen langstrakt 24. flåvipes.

Følehornene med kort, sort Kølle, iøvrigt helt
gule 25. nigri tarse.

Z 7 S

Z7V

JL7^

^7S^

Z77

y,

Fig. 136.
Apion dissimile cf, a
Bagben, h Følehorn.

18. A. dissimile Germ. Sort,
nøgen og blank. Undersiden mat og
upunkteret. Følehornene meget
slanke og lange, sorte, undtagen Skaf-
tet hos d". Benene gule. Fødderne
og Skinnebenenes yderste Halvdel
sorte, Forskinnebenene dog under-
tiden næsten helt lyse. Hovedet lidt
bredere end langt, med fine Striber
mellem Øjnene, Panden groft, sam-
menflydende punkteret. Pronotum

273

saa langt som bredt, indsnævret fortil og bagtil, med buede
Sider, groft og tæt punkteret. Midtfuren oftest utydelig.
Vingedækkerne kort ægdannede, med skarpt fremtrædende
Skuldre, Striberne fine, svagt punkterede. Mellemrummene
brede og flade. Længde 3 mm.

(^: Snuden stærkt krummet, saa lang som Hoved -f
Pronotum, mat og meget bred ved Roden, derpaa pludse-
ligt indsnævret, svagt vinkelformet udvidet ved Følehor-
nenes Indledning, blank og fint punkteret mod Spidsen.
Følehornenes Skaft klart gult, kølleformet udvidet mod
Spidsen (Fig, 136 b). Bagskinnebenene krumme, stærkt ud-
videde mod Spidsen (Fig. 136 a). Fødderne udvidede. For-
fødderne vinkelbøjede mellem 1. og 2. Led, med en skarp
Tand paa Spidsen af 1. Led.

$: Snuden krummet, meget lang og tynd, lidt udvidet
ved Følehornenes Indledning, især paa Undersiden. Føle-
hornene sorte, mellem Skaf-
tet og Svøben dannes oftest
en tydelig Vinkel.

Udbredt i Jylland, men
ikke funden i de andre
Landsdele. Lever paa Hare-
kløver {Trifolium arvense),
i hvis Frugtbund den yngler.

19. A. våripes Germ.
(Fig. 137). Sort, blank, friske
Ekspl. meget fint behaarede.
Bugen noget blank, fint
punkteret. Følehornene

brunsorte, lidt lysere ved
Roden; Benene rødgule,
den yderste Halvdel af de
4 bageste og undertiden og-
saa af de 2 forreste Skinne-
ben samt endvidere Fød-
derne sorte. Hovedet lidt

Victor Hansen: Snudebiller.

Fig. 137.
Apion varipes. X 10.

18

274

bredere end langt, længderynket-punkteret mellem Øjnene
og paa Panden. Pronotum lidt længere end bredt, ind-
snævret fortil, og let indsnøret for og bag; Punkturen
temmelig kraftig og saa tæt, at Mellemrummene danner
smalle, uregelmæssige Køle. Midtfuren oftest skarp og
fortsat til Midten. Vingedækkerne bredest. over Midten,
Striberne smalle, fint punkterede. Mellemrummene brede,
svagt hvælvede. Længde 3 — 3,5 mm.

c^: Snuden tyk, krummet, saa lang som Hoved + Pro-
notum, tæt og tydeligt punkteret, noget mat. Forskinne-
benene stærkt krummede.

$: Snuden slank, længere end Hoved -f Pronotum,

blank, meget fint og spredt punkteret, stærkt krummet.

Forskinnebenene lige.

Almindelig overalt, især paa Harekløver (Trifolium
arvense), i hvis Fruglbund den yngler.

20. A. aestivum Germ. Sort, blank, yderst fint
og utydeligt behaaret. Undersiden noget blank, utydeligt
punkteret. Følehornene næsten helt brunsorte; Benene
rødgule. Fødderne og de 4 bageste Skinneben brunsorte.
Hovedet noget bredere end langt. Panden svagt nedtrykt,
med utydelige Længderidser mellem Øjnene. Pronotum
c. saa langt som bredt, let indsnævret fortil, men ikke
indsnøret, kraftigt og meget tæt punkteret. Midtfuren oftest
kort og kraftig. Vingedækkerne ægdannede, svagt udvidede
bagtil, undertiden med svagt grønlig Glans. Punktstriberne
fine, men dybe, fint punkterede. Mellemrummene svagt
hvælvede. Længde 2,5 — 3 mm.

c^: Snuden saa lang som Hoved + Pronotum, mat,
punkteret, svagt krummet.

9: Snuden meget længere end hos c^*, tynd, blank og

glat, svagt krummet.

Almindelig overalt paa Kløverarter, i hvis Frugtbund
den yngler.

21. A. ononicola Bach. (Bohemåni Thoms.). Af
Form og Størrelse som A. varipes. Sort, blank, fint og

275

utydeligt punkteret. Undersiden mat, utydeligt og fint
punkteret. Følehornene langt og stærkt behaarede, sorte,
lysere mod Roden; Benene rødgule, Fødderne, Laarenes
Spids og de 4 bageste Skinneben brunsorte. Hovedet saa
langt som bredt. Panden med Furer mellem Øjnene. Snu-
den stærkt krummet, med en noget fordybet Punktrække
paa hver Side af Midtlinien, der derfor synes at træde
frem som en fin Køl indtil Følehornenes Indledning.
Pronotums Midtfure variabel. Vingedækkerne langt æg-
dannede, med stumpvinklet fremstaaende Skuldre, Punkt-
striberne dybe og kraftige, svagt kædeagtigt punkterede,
Mellemrummene svagt hvælvede. Længde 2,5—3 mm.

cf: Snuden mat ved Roden, blank udenfor Følehorne-
nes Indledning, lidt kortere end Hoved + Pronotum, stærkt
krummet. De 4 forreste Hofter forsynede med en lille
spids Torn.

9: Snuden blank, længere end Hoved -|- Pronotum,

stærkt krummet.

Meget sjælden. Refsnæs; Laven, Moesgaard Skrænt
(Syd for Aarhus) i Antal. Paa forskellige Arter af Krage-
klo [Ononis).

22. A. åpricans Hbst. Skelnes let fra foregaaende
og efterfølgende ved den meget svagt krummede Snude.
Sort, lidet glinsende, næsten ganske ubehaaret. Følehor-
nene brunsorte. Roden i større eller mindre Udstrækning
rødgul. Benenes Farve som hos den foregaaende. Hove-
det noget bredere end langt. Panden undertiden furet
imellem Øjnene. Pronotum omtrent saa langt som bredt,
med rundede Sider, svagt indsnøret bagtil, stærkere fortil.
Midtfuren oftest kort, men skarp. Vingedækkerne æg-
dannede, svagt udvidede bag Midten, Punktstriberne fine,
svagt punkterede. Sømstriben dybere end de andre. Længde
2,8—3,2 mm.

(J: Snuden tyk, omtrent saa lang som Hoved -f- Pro-
notum, fint og tæt punkteret, dog næppe mat.

9: Snuden slank, meget længere end Hoved -4- Pro-

18*

276

notum, blank, med en svag, punkteret Fure paa hver Side
af Midten.

Meget almindelig overalt paa Rød Kløver {Trifolium
pratense)y i hvis Frugtbund den yngler.

23. A. assimile Kirby. Sort, svagt glinsende, ofte
med grønligt Skær paa Vingedækkerne. Følehornene brun-
sorte, de 2 inderste Led oftest lysere; Benene rødgule.
Fødderne og de 4 bageste Skinneben sorte. Hovedet bre-
dere end langt, oftest med tydelige, endog grove Furer
mellem de noget hvælvede Øjne. Pronotum c. saa langt
som bredt, mat paa Grund af den tætte Punktur, i hvilken
Punkterne overalt berører hinanden. Midtfuren oftest
tydelig, men undertiden kort og svag. Vingedækkerne
oftest ægdannede, lidet bredere ved Roden end Prono-
tum, udvidede fra Skuldervinklen til noget bag Midten
og bredt afrundede ved Spidsen, meget stærkt hvælvede
paalangs, næsten toppede, men dog undertiden længere
ovale, næsten ikke udvidede b?g Midten og mindre hvæl-
vede. Striberne temmelig fine, tydeligt punkterede, Mellem-
rummene hvælvede, især fortil. Længde 2,5—3 mm.

d": Snuden knapt saa lang som Hoved -l Pronotum,
stærkt krummet, mat ved Roden, fint og tæt punkteret;
de 4 forreste Hofter med en lille, spids, nedadrettet Torn.

9: Snuden slankere, længere end Hoved -\- Pronotum,

blank og næppe synligt punkteret, stærkt krummet.

Meget almindelig overalt paa Kløver, i hvis Frugt-
bund den yngler.

24. A. flåvipes Payk. Sort, lidet glinsende, næsten
ubehaaret. Følehornene sorte. Rodhalvdelen rødgul;
Benene rødgule, Fødderne sorte. Hovedet lidt længere
end bredt, fint punkteret og længderidset. Øjnene svagt
hvælvede. Pronotum knapt saa langt som bredt, fint og
meget tæt punkteret. Midtfuren meget variabel, ofte uty-
delig. Vingedækkerne aflangt ægdannede, med rundede
Sider. Punktstriberne fine. Mellemrummene svagt hvæl-

277

vede, lidt ru og med tydelig, fin Punktur. Længde 2,5—
3 mm.

d": Snuden kraftig, mat, fint og tæt punkteret, lidt
længere end Pronotum, svagt krummet.

9: Snuden slank, blank og glat, saa lang som Hoved
-f Pronotum, svagt krummet; Hofterne helt eller delvis
sorte.

Meget almindelig overalt paa Kløver.

25. A. nig ri tarse Kirby. Sort, temmelig mat, uty-
deligt behaaret. Følehornene gule. Køllen sort; Benene
gule. Fødderne sorte. Hovedet lidt længere end bredt,
fint rynket-punkteret, fint længderidset mellem de svagt
hvælvede Øjne. Pronotum omtrent saa langt som bredt,
yderst fint og tæt punkteret. Midtfuren oftest utydelig.
Vingedækkerne ægdannede, svagt udvidede bag Midten,
højt hvælvede paalangs, med skarpt fremstaaende Skul-
derbule, meget fint punktstribede, med næsten flade Mel-
lemrum. Længde 2 — ^2,3 mm.

d": Snuden kun lidt længere end Pronotum, mat, fint
punkteret, sort, Spidshalvdelen klart gul.

$: Snuden kun lidt kortere end Hoved + Pronotum,

svagt glinsende, yderst fint punkteret, sort.

Udbredt, men ikke helt almindelig, paa forskellige
Kløverarter {Trifolium procumbens, T. repens og T. fragi-
ferum).

7. Gruppe.

Oversiden tæt, hvidligt behaaret. Benene over-
vejende lyse.

26. A. viciae Payk. Sort, mat, tæt hvidligt behaaret.
Benene gule. Fødderne, Knæene og de 4 bageste Skinne-
ben i større eller mindre Udstrækning mørke. Hovedet
meget bredere end langt. Panden bred, med tydelige
Længdefurer mellem de store, stærkt hvælvede Øjne.
Pronotum bredere end langt, svagt indsnævret fortil, tæt

278

og temmelig groft punkteret. Midtfuren er oftest tydelig
og naar Midten. Vingedækkerne kort ægdannede, højt
hvælvede. Punktstriberne smalle, Mellemrummene flade
og brede. Længde 2,5 mm.

d": Snuden lidet længere end Pronotum, mat, hvidt
filtet, kun den yderste Spids blank og glat, meget svagt
krummet. Følehornene helt rødgule, indleddede i Midten
af Snuden.

$: Snuden noget længere end Pronotum, glat og blank,

stærkt krummet, bred ved Roden, stærkt indsnævret foran

Følehornenes Indledning, der falder nærved den bageste

Trediedel. Følehornene brunsorte mod Spidsen.

Temmelig almindelig overalt; yngler i Bælgene af
Muse-Vikke {Vicia cracca), Lodden Linse {Ervum hirsu-
tum) og Læge-Stenkløver (Melilotus officinalis).

8. Gruppe.

Vingedækkernes Sømstribe fortsat til Roden.
Følehornene indleddede meget nær ved Snudens
Rod, saa at Afstanden fra Snudens Spids til Ind-
ledningsstedet er mindst 3 Gange saa stor som
Afstanden fra dette til Roden. Øjnene hvælvede.
— Arterne lever alle paa Læbeblomstrede.

Oversigt over Arterne.

L Formen langstrakt. Behaaringen stærk og iøjne-
faldende 27. flavimånum.

Formen kort og bred. Behaaringen fin og ikke

meget iøjnefaldende 2.

2. Skuldrene meget fremstaaende. Længde 2,5—

2,8 mm 28. v i c i n u m. 2 7 f^

Skuldrene afrundede, ikke fremstaaende. Længde

1,5 mm 29. atomårium. >i-7^

27. A. flavimånum Gyll. Mat sort, med tæt graa
Behaaring. Pronotum lidt bredere end langt, tæt, men
fint punkteret. Midtfuren fin og kort, ofte forsvindende.

.279

Vingedækkerne ved Roden lidt bredere end Pronotum,
aflangt ægdannede, Siderne hos cJ næsten parallelle, hos 9
svagt buede. Skuldrene noget fremstaaende, brat afrundede.
Punktstriberne temmelig kraftige, med grove Punkter.
Længde 2—2,5 mm.

(J: Snuden omtrent saa lang som Pronotum. Føle-
hornene rødgule med brunsort Kølle. Benene lysere,
undertiden Forbenene og de 4 bageste Skinneben gulbrune
eller lysebrune.

$: Snuden omtrent saa lang som Hoved -f Pronotum.
Følehornene mørke, kun de inderste Led delvis rødgule.
Benene brunsorte, kun Forskinnebenene mod Roden lyse-
brune.

Meget sjælden. I Antal ved Lekkende i Sydsjælland;
enkelte Eksemplarer i Ravnstrup Hegn ved Nykjøbing
paa Falster. Den angives at leve paa Mynte (f. Eks. Men-
tha aquatica).

28. A. vicinum Kirby. Sort, mat, tæt og fint punk-
teret, fint og noget sparsomt behaaret. Følehornene hos
d" lidt lysere mod Roden. Pronotum lidt bredere end
langt, meget tæt og fint punkteret, noget ru. Midtfuren
oftest utydelig. Vingedækkerne over de fremstaaende
Skuldre meget bredere end Pronotum, kort ægdannede,
med stærkt rundede Sider. Punktstriberne kraftige, stærkt
og temmelig groft punkterede. Længde 2,5 — 2,8 mm.

(S: Snuden knapt saa lang som Hoved -f- Pronotum,
tyk, lige paa Undersiden, svagt krummet paa Oversiden.

9: Snuden lidt længere end Hoved + Pronotum, noget

slank, jævnt og temmelig stærkt krummet.

Udbredt, men ikke almindelig. Paa Timian {Thymus
serpyllum) og Vand-Mynte (Mentha aquatica).

29. A. atomårium Kirby. Sort, med svag Glans og,
paa Grund af den tætte, men fine, hvidgraa Behaaring, noget
graalig. Følehornene lidt lysere ved Roden. Pronotum
noget bredere end langt, tæt og temmelig fint punkteret.
Midtfuren punktformig, ofte utydelig. Vingedækkerne over

280

de afrundede Skuldre noget bredere end Pronotum, æg- |

dannede, højt hvælvede, med svagt rundede Sider. Punkt-
striberne kraftige, temmelig groft punkterede. Længde
1,5 mm.

(J: Snuden kraftig, kortere end Hoved -i- Pronotum,
næsten lige paa Undersiden, svagt krummet paa Oversiden.

$: Snuden slank, noget længere end Hoved + Prono-
tum, stærkt krummet.

Selskabelig paa Timian {Thymus serpyllum og T. cha-
maedrys), udbredt, men ikke almindelig.

9. Gruppe.

Pronotum stærkt hvælvet, baade paa langs og
paa tværs, Siderne stærkt rundede. — Arterne lever
alle paa Kurvblomstrede.

Oversigt over Arterne.

1. Pronotum med dybt indtrykket Midtfure bagtil.

Vingedækkerne ikke, eller næppe synligt be-

haarede 30. 1 a e v i g å t u m. ^ <^

Pronotum med svag eller utydelig Midtfure ... 2.

2. Temmelig blank, svagt behaaret. Vingedækkerne

kort ægdannede, hvælvede; Snuden krum, ikke
tilspidset fortil, hos ^ mat og saa lang som
Hoved + Pronotum, hos $ blank, slank og o <? i

tydeligt længere end Hoved -i- Pronotum 31. dispar. ■
Mat, tydeligt behaaret. Vingedækkerne aflangt
ægdannede, svagt hvælvede; Snuden tydeligt
tilspidset fortil, hos d" mat, kun saa lang som
Pronotum og næsten lige, hos $ saa lang som
Hoved + Pronotum, svagt krummet og næsten .^ c- /

mat 32. Hook e ri. ^ o '

30. A. laevigåtum Payk. (sorbi Fabr.). Sort, tem-
melig blank, næppe synligt behaaret. Vingedækkerne hos
den meget større $ blaa, undertiden grønlige. Benene
temmelig tykke, Pronotum omtrent saa bredt som langt,
tæt og groft punkteret. Vingedækkerne meget bredere end

281

Pronotum, med fremstaaende Skuldre, særdeles kort æg-
dannede og højt hvælvede. Punktstriberne fine og skarpe,
med fine Punkter. Længde 2,5—4 mm.

(J: Helt sort, noget mat. Snuden saa lang som Hoved
-r Pronotum, stærkt krummet, tæt og kraftigt punkteret,
mat. Længde 2,5—3 mm.

9: Vingedækkerne blaa eller grønlige. Snuden næsten
saa lang som Pronotum -f Vingedækkerne, svagt krum-
met, slank, fint punkteret eller længderidset. Længde
4 mm.

Sjælden; paa Ager-Gaaseurt [Anthemis arvensis) og
Kamille {Matricaria chamomilla og M. inodora); skal og-
saa søge til Frugttræblomster og Blomsterne af Røn.

31. A. dispar Germ. Sort, $ med blaat Skær paa
Vingedækkerne, temmelig blank, c? noget mattere, fint og
ofte utydeligt behaaret. Pronotum lidt bredere end langt,
meget tæt og kraftigt punkteret. Midtfuren utydelig, ofte
manglende. Vingedækkerne meget bredere over de frem-
staaende Skuldre end Pronotum, Punktstriberne fine, med
fin, men meget tydelig Punktur. Længde 2—3 mm.

d": Helt sort. Formen noget smallere. Længde c. 2 mm.

$: Vingedækkerne med blaa Glans. Formen noget

bredere. Længde 2,5—3 mm.

Sjælden og enkeltvis, paa forskellige Kurvblomstrede,
især Arter af Høgeurt (Hieracium) og Gaaseurt {Anthemis).
Sjælland, Møen; Falster; Jylland.

32. A. Hook er i Kirby. Sort, 9 med grønligt, sjæl-
dent blaat Skær paa Vingedækkerne, mat, tydeligt behaaret.
Følehornene tykke. Pronotum omtrent saa bredt som
langt, meget tæt og temmelig fint punkteret, Midtfuren
oftest tydelig, men meget fin og kort. Vingedækkerne
over de ikke meget fremstaaende Skuldre noget bredere
end Pronotum. Punktstriberne kraftige og med temmelig
grove Punkter. Længde 2 — 2,5 mm.

cJ: Helt sort. Formen noget smallere.

282

9: Vingedækkerne med grønligt, sjældent blaat Skær.

Formen noget bredere.

Sjælden, men udbredt og undertiden i Antal. Paa
Vellugtende Kamille {Matricaria chamomilla) og vistnok
paa andre Kurvblomstrede. Larven i Blomsterbunden.

10. Gruppe.

Følehornene tykke, indleddede meget nær ved
Roden af Snuden, Svøben næsten lige tyk fra Rod
til Spids.

Oversigt over Arterne.

1. Snuden med et tandformet Fremspring paa hver

Side ved Roden {Fig. 138) 2.

Snuden uden Fremspring ved Roden 3.

2. Vingedækkerne blaa, bredere, Siderne jævnt

rundede. Pronotum grovere punkteret

33. carduorum.
Vingedækkerne sorte, smallere, Siderne næsten

parallelle. Pronotum finere punkteret

34. arm åtum.

3. Panden med et U-formet Indtryk (Fig. 139).

^2 3

r\

Fig. 138. Hoved af
Apion carduorum.

Fig. 139. Hoved
af Apion stolidum.

Vingedækkerne aflange, blysorte, ikke ud-
videde bagtil 4.

Panden uden U-formet Indtryk 6.

4. Vingedækkernes Punkstriber fine, utydeligt
punkterede, Pronotum lidt længere end bredt,

283

lidt indsnævret fortil, saa at Forranden ikke
er paafaldende bredere end Hovedet 38. con fluen s. ^7. 2-^<o
Vingedækkernes Punktstriber kraftige, kraftigt ^

punkterede, Pronotum næsten lidt kortere end
bredt, ikke indsnævret fortil, saa at Forranden
er paafaldende bredere end Hovedet 5.

5. Snuden højst saa lang som Hoved + Pronotum,

Vingedækkernes Punktstriber noget smallere
end Mellemrummene, disse højst med utyde-
lige Punktrækker 39. stolidum. -Z>S(o

Snuden længere end Hoved + Pronotum, Vinge-
dækkernes Punktstriber saa brede som de
flade Mellemrum, der hver bærer en tydelig
Række fine Punkter langs Midten.. 40. detritum. <£ o 7

6. Vingedækkerne blanke, blaa, grønne eller vio-

lette, næsten nøgne 7.

Vingedækkerne matte, undertiden med blaat
Skær, fint behaarede 8.

7. Panden med 3 dybe Længdestriber, hvoraf den

midterste er dobbelt. Vingedækkerne brede,
udvidede bagtil. Pronotum spredt og fint

punkteret 41. sulci frons. ST)2^?r'y

Panden uden dybe Længdestriber. Vingedæk- ''^

kerne temmelig aflange. Pronotum meget
groft og sammenflydende punkteret 35. on op ord i. °ZB^-y^

8. Snuden lidt længere end Hoved + Pronotum.

Vingedækkerne noget udvidede bag Midten,
oftest med blaat Skær. Pronotum stærkere
punkteret. (S med en stærk Tand paa Inder- _^

siden af Forskinnebenene 36. pénetrans. ^S6

Snuden omtrent saa lang som Hoved + Prono-
tum. Vingedækkerne meget smalle, med næ-
sten parallelle Sider. Pronotum mindre stærkt

og tæt punkteret, d" med en utydelig Tand ^

paa Forskinnebenenes Inderside 37. distans. -<c, oS

33. A. carduorum Kirby. Sort, sparsomt behaaret,
Vingedækkerne blaa eller grønlige. Hovedet lidet bredere
end langt. Panden svagt indtrykt, med yderst fine og tæt
staaende Længderidser mellem de temmeligt stærkt hvæl-
vede Øjne. Pronotum næsten længere end bredt, cylindrisk,
næppe indsnævret fortil, stærkt og tæt punkteret; Midt-
furen meget kort, men oftest bred og dyb, kun sjældent
utydelig. Vingedækkerne aflangt ægformede, over de af-
rundede Skuldre meget bredere end Pronotum. Punkt-

284

striberne temmelig fine, men skarpe og kraftigt punkte-
rede. Længde 3 — 3,5 mm.

(J: Snuden lidt kortere end Hoved + Pronotum, tem-
melig stærkt krummet, meget mat, kun den yderste Spids
blank.

$: Snuden omtrent saa lang som Hoved -f Pronotum,

meget stærkt krummet, mat, dens yderste Spids blank.

Temmelig almindelig paa Tidsler over hele Landet;
yngler i Bladribberne.

34. A. armåtu m Gerst. Paafaldende smal. Mat, sort,
temmelig spredt behaaret. Hovedet omtrent som hos den

foregaaende. Pronotum lidt smallere

og mere parallelsidet end hos den

foregaaende; Midtfuren meget kort,

^ \ ^ fin, ofte utydelig. Vingedækkernes

Striber tættere punkterede. Mellem-
rummene smallere. Længde 2 — 3 mm.
d": Forskinnebenene paa Inder-
siden mod Spidsen skraat afskaarne

Fig.HO.Apionarma- ^pj j^q ^^ Bagføddernes L Led

tum, c^, a højre Bag- ^ ^ ' ^

fod, & venstre Forben. paa Indersiden med en Tand (Fig.

140 a).

Hidtil kun funden ved Marselisborg Skrænt, tæt Syd
for Silistria, paa Alm. Knopurt {Centaurea jacea).

35. A. on op or di Kirby. Sort, blank, næsten ube-
haaret. Vingedækkerne blaa, grønlige eller mørkt violet-
blaa. Hovedet lidt bredere end langt, groft punkteret.
Punkterne noget sammenflydende mellem de temmelig
hvælvede Øjne. Pronotum lidt længere end bredt. Midt-
furen kort, men kraftig. Vingedækkerne aflangt ægdannede,
rundet udvidede i Midten, Punktstriberne temmelig kraf-
tige, ikke meget iøjnefaldende punkterede, Mellemrummene
flade, med en utydelig Punktrække. Længde 3—3,5 mm.

cf: Snuden knapt saa lang som Hoved + Pronotum,
tæt og fint punkteret, glat og blank mod Spidsen.

285

9: Snuden slankere, rigeligt saa lang som Hoved +

Pronotum, noget spredt, fint punkteret, blank mod Spidsen.

Udbredt, men ikke almindelig; paa Æselsfoder (Ono-
pordon acanthium), i hvis Stængler den yngler; ogsaa paa
Tidsel (Carduus) og maaske paa Knopurt {Centaurea jacea)
og Skræppe (Rumex).

36. A. péne trans Germ. Sort, temmelig mat, fint
behaaret. Vingedækkerne oftest blaasorte. Snuden om-
trent saa lang som Hoved + Pronotum, stærkt krummet.
Hovedet lidt bredere end langt, fint punkteret; Panden
bred, fint og uregelmæssigt længderidset mellem de tem-
melig fremtrædende Øjne. Pronotum længere end bredt,
især hos d", næsten ganske cylindrisk og ikke indsnævret
ved Spidsen; Punkturen stærk og tæt; Midtfuren kort,
oftest bred, men undertiden fin eller helt forsvindende.
Vingedækkerne aflangt ægdannede, over de ikke meget
fremtrædende Skuldre lidt bredere end Pronotum, Siderne
svagt rundede. Punktstriberne er kraftige og dybe, tem-
melig stærkt punkterede. Mellemrummene flade, men
smalle, især hos (^, ofte smallere end Punktstriberne og
paa Grund af disses Dybde tilsyneladende kølformede,
med en Række fine Punkter paa hver. Længde 3,5 mm.

d'- Forskinnebenene stærkt udvidede mod Spidsen;

den yderste Trediedel er skeformet udhulet og begrænses

indad af en stærk Tand, der ses, naar Dyret betragtes

fra oven, medens Udvidelsen sker i vertikal Retning og

bedst iagttages forfra.

Sjælden, men ofte i Antal, hvor den findes. Paa Alm.
Knopurt {Centaurea jacea), Bakketidsel {Carlina vulgaris)
og Burre (Lappa). Lundtofte, Vallø; Nykjøbing F.; Kille-
rup (Fyen); Vildsund ved Thisted; i Sønderjylland ved
Husum.

37. A. dl stans Desbr. (basicorne Thoms.?). Ligner
stærkt den foregaaende, men er betydeligt mindre. Det
blaa Skær paa Vingedækkerne er utydeligt og disses Punkt-
striber langt finere og navnlig mindre dybe, ligesom de

286

ogsaa er meget finere punkterede; Mellemrummene er
derimod langt bredere, idet de er meget bredere end
Striberne. Længde 2,5— 3 mm.

cf: Forskinnebenene i langt mindre Grad udvidede og
udhulede end hos den foregaaende Art; det udhulede Parti
begrænses indadtil af et mindre stærkt tandformet Frem-
spring.

Sjælden. Foderplanten kendes ikke med Sikkerhed,
men er formodentlig en kurvblomstret Plante.

38. A. confluens Kirby. Sort, med Blyglans, fint
behaaret. Hovedet bredere end langt, Panden med et
Indtryk, der bestaar af 2 parallelle Linier, der bagtil for-
ener sig. Øjnene stærkt hvælvede, fremspringende. Pro-
notum meget fint og spredt punkteret. Midtfuren oftest
fin og kort. Vingedækkerne aflangt ægdannede, over de
afrundede Skuldre meget bredere end Pronotum, Siderne
jævnt rundede; Punktstriberne smalle; Mellemrummene
flade, undertiden med en Række fine Punkter, der dog
er lidet iøjnefaldende. Længde 3 mm.

(J: Snuden lidt kortere end Hoved + Pronotum, tem-
melig tyk, krummet, mat, fint og tæt punkteret.

9: Snuden saa lang som Hoved -\- Pronotum, slankere,

blank, stærkere krummet.

Udbredt, men temmelig sjælden. Paa Hvid Okseøje
(Chrysanthemum Leucanthemum) og Vellugtende Kamille
{Matricaria chamomilla).

39. A. stolidum Germ. Ligner den foregaaende
stærkt, men adskiller sig fra den, foruden ved de i Over-
sigten nævnte Kendemærker, paa følgende Punkter. Den
er mindre. Indtrykket paa Panden er oftest kortere,
bagtil stærkere uddybet og bredere. Øjnene er mindre
fremstaaende. Pronotum er noget tættere punkteret.
Længde 2,5 — 3 mm.

c^ og 9 som den foregaaende.

Sjældnere end den foregaaende. Paa Hvid Okseøje
{Chrysanthemum Leucanthemum). Sandbjerg ved Rude

287

Hegn, Boserup Skov, Rydsebæk og Fanefjord Skove paa
Møen; Lolland-Falster; Odense; Vejle, omkring Aarhus
mindre sjælden; i Sønderjylland ved Husum.

40. A. detritum Rey. Ligner den foregaaende stærkt,
men adskiller sig fra den, foruden ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker, ved at Indtrykket paa Panden er
kortere, bredere og bagtil stærkere rundet, idet det om-
trent danner en fortil afbrudt Rundkreds, Følehornene,
især deres Rodled, længere og slankere, og Pronotum
meget bredt, ikke indsnævret mod Spidsen, men derimod
let indsnøret bag denne (hvorved Forhjørnerne synes frem-
springende) og yderst fint og meget spredt punkteret.
Længde 3 mm.

Snuden hos begge Køn tyndere og betydeligt længere

end hos de to foregaaende.

Et enkelt Eksemplar taget Ved Killerup paa Fyen.
Foderplanten synes ukendt, men er formodentlig en kurv-
blomstret Plante.

41. A. sulcifrons Hbst. Sort, temmelig blank, ube-
haaret, Vingedækkerne blaa eller violette. Hovedet lidt
bredere end langt. Øjnene svagt hvælvede. Pronotum
næsten kvadratisk. Midtfuren dyb og bred, naar i Reglen
til foran Midten. Vingedækkernes Punktstriber særdeles
fine, med Punkter, der staar langt fra hinanden og ofte
er utydelige; de brede Mellemrum er flade, ofte forsynede
med fine Punkter. Længde 3,5—4 mm.

cJ: Snuden lidt længere end Hoved -f Pronotum.

9: Snuden næsten P/2 Gang saa lang som Hoved -f-

Pronotum.

Sjælden, oftest i Klitter. Tisvilde; Hvorup (Nord for
Limfjorden), Alstrup, Aalborg. Paa Mark-Bynke (Artemisia
campestris).

11. Gruppe.

Scutellum langt, spidst, med 2 smaa diverge-
rende Køle ved Roden.

288

42. A. radiolus Kirby. Sort, meget tyndt behaaret,
Følehornenes Rodled delvis lysere. Vingedækkerne med
Metalglans, oftest grønlige, grønblaa eller mørkeblaa. Pro-
notum lidt længere end bredt, meget tæt og temmelig
stærkt punkteret, med en kort, men temmelig kraftig Midt-
fure bagtil. Vingedækkerne aflangt ægdannede, højt hvæl-
vede paa tværs, ikke udvidede bag Midten, Punktstriberne
fine og temmelig fint punkterede, Mellemrummene hvæl-
vede. Længde 3 — 4 mm.

cf: Snuden omtrent saa lang som Pronotum, robust
noget mat, temmelig stærkt og tæt punkteret, temmelig
stærkt krummet. Forskinnebenene" ved Spidsen tydeligt
indkrummede og endende i en skarp Tand.

$: Snuden næsten saa lang som Hoved -f Pronotum,
blank, fint og spredt punkteret, stærkt krummet. For-
skinnebenene let indkrummede mod Spidsen.

Udbredt og temmelig almindelig; paa Alm. Katost
{Malva silvestris) og andre Malvaceer.

12. Gruppe.

Scutellum meget lille, næppe synligt ved al-
mindelig Forstørrelse.

43. A. ebeninum Kirby. Kulsort, med noget fedtet
Glans, ubehaaret. Pronotum noget længere end bredt,
meget spredt og fint punkteret. Midtfuren danner et dybt
Indtryk bagtil, der oftest naar til Midten, men undertiden
fortsættes fortil. Vingedækkerne ægdannede, højt hvæl-
vede, med stærkt rundede Sider, næppe udvidede bag
Midten. Skuldrene kun lidt fremragende; Punktstriberne
brede og dybe, med dybt indstukne Punkter, der staar
langt fra hinanden; Mellemrummene næsten smallere
end Striberne, hvælvede. Længde 2,5—3 mm.

cf: Snuden lidt kortere end Hoved + Pronotum, ro-
bust, mat, fint og temmelig tæt punkteret, noget nedtrykt

289

ved Roden, temmelig stærkt og kort krummet bag Føle-
hornenes Indledning, men svagt krummet mod Spidsen.

?: Snuden saa lang som Hoved + Pronotum, lidt
slankere, blankere og mere spredt punkteret, iøvrigt som
hos cS, omend lidt mere krummet mod Spidsen.

Udbredt, men temmelig sjælden, hyppigst i de sydlige
Egne. Paa Alm. Kællingtand {Lotus corniculatus) og andre
Ærteblomstrede.

13. Gruppe.

Vingedækkerne bagtil stærkt kugleformet ud-
videde og fortil omtrent retliniet tilspidsede.

Oversigt over Arterne.

1. Hovedets Punktur meget finere end Pronotums.
Panden utydeligt længderidset eller utydeligt
punkteret. Issen bagtil glat og blank. Midt-
furen paa Pronotum lang, naar til foran Midten

44. striåtum.
Hovedets Punktur næsten lige saa grov som
Pronotums. Panden med tydelige Længde-
ridser eller sammenflydende grove Punkter.
Issen groft punkteret bagtil. Midtfuren paa
Pronotum kort eller mangler helt ... 45. immune.

44. A. striåtum Kirby. (Fig. 141). Sort, mat, fint
graat behaaret, Følehornenes Rod undertiden lysere. Vinge-
dækkerne med meget svagt blaat Skær. Hovedet meget
bredere end langt. Øjnene hvælvede og temmelig frem-
springende. Pronotum lidt bredere end langt, fortil noget
indsnævret, tæt og temmelig groft punkteret. Vingedæk-
kernes Punktstriber brede og dybe, tæt og stærkt punk-
terede, Mellemrummene næsten smallere end Striberne,
hvælvede. Længde 3—3,5 mm.

S'- Snuden lidt kortere end Hoved + Pronotum, stærkt
krummet, noget mat mod Roden.

9: Snuden omtrent saa lang som Hoved -f Pronotum,
blank, lidt mindre stærkt krummet.

Udbredt i Jylland, paa Gyvel {Sarothamnus vulgaris).

Victor Hansen : Snudebiller. jn

^^^f

-Z90

290

45. A. immune
Kirby. Ligner den fore-
gaaende meget, men ad-
skiller sig fra den, for-
uden ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker,
ved at Pronotum er ri-
geligt saa langt som
bredt, indsnævret saavel
bagtil som fortil, Vinge-
dækkerne ikke fuldt saa
stærkt udvidede bagtil
og Punktstriberne som
Regel lidt mindre tæt
punkterede. Længde

-3 mm.

c?: Snuden omtrent

saa lang som Hoved -^

Pronotum, næsten blank, stærkt krummet. 1. Led paa

alle Fødderne ved Spidsen med en nedadrettet Tand paa

Indersiden.

9: Snuden lidt længere end Hoved 4- Pronotum, blank,
stærkt krummet.

Som den foregaaende, men noget sjældnere.

14. Gruppe.

Vingedækkerne sorte, højst med en svagt bly-
eller bronzeagtig Glans.

Fig. 141. Apion striatum. X IL

2,5

2.

Oversigt over Arterne.

Mellemrummene mellem Vingedækkernes
Punktstriber meget smallere end Punktstri-
berne, næsten kølformet ophøjede 46. minimum.

Mellemrummene bredere eller ialtfald kun lidet
smallere end Punktstriberne, ikke kølformede 2.

Midtfuren paa Pronotum naar næsten helt igen-
nem fra Bagrand til Forrand 47. o n 6 n i s.

291

Midtfuren naar højst til lidt foran Midten 3.

3. Hovedet meget længere end bredt, Øjnene meget

fladt hvælvede (Fig. 142a) 48. Gyllenhåli. f 7 ^^?

Hovedet ikke længere end bredt, Øjnene tern- /-^ f ->

melig eller stærkt hvælvede (Fig. 142 b) 4.

Fig. 142. Hoved af a Apion
Gyllenhåli, h A. seniculus.

4. Følehornene helt eller mod Roden rødgule 49. érvi. ^9"^
Følehornene helt sorte 5. '

5. Pronotum meget bredere end langt. Hovedet kort

og bredt, med fremragende Øjne. Panden

tydeligt konkav fortil 50. pubéscens. ^J?- 2SS~

Pronotum i det højeste lidt bredere end langt. n c/^ ^ /

Panden ikke konkav 6, kIZJ-^-U ^

6. Panden med en lang, fin, skarp Fure mellem

^Øjnene 56. sédi. ^ f 6

Panden uden lang, fin, skarp Fure mellem Øjnene 7.

7. Vingedækkerne med svag, men tydelig Bronze-

glans. Øjnene langs Underranden med radialt

udstaaende, lange, hvide Haar 51. simile. ^99-

Vingedækkerne uden Bronzeglans. Øjnene uden ^

udstaaende Haar 8.

8. Oversiden nøgen. Vingedækkerne ret korte og

brede, stærkt hvælvede 53. fil i ros tre. ^9^

Oversiden fint, hvidt behaaret 9.

9. Vingedækkerne bredest i Midten, bagtil tem-

melig stærkt tilspidsede. Hovedet betydeligt

bredere end langt, bag Øjnene glat 54. seniculus. Z ^ ^

Vingedækkerne bredest bag Midten, bagtil run-
dede. Hovedet højst lidt bredere end langt,

ikke glat bag Øjnene 10.

10. Pronotum spredt og meget utydeligt punkteret.
Vingedækkerne meget langstrakte og flade

52. ténue. ^ ^^

Pronotum tæt og tydeligt punkteret. Vingedæk-
kerne noget hvælvede, ikke paafaldende lang-
strakte 11,

19*

292

11. Snuden ikke halvt saa bred som Hovedet, tyde-
ligt krummet, fra Følehornenes Indledning til
Spidsen mindst 3 Gange saa lang som bred 55. 16 ti. ~2^^
Snuden mindst halvt saa bred som Hovedet,
kun ganske svagt krummet, fra Følehornenes
Indledning til Spidsen højst dobbelt saa lang
som bred 57. c u r t i r 6 s t r e.

46. A. minimum Hbst. Sort, med ringe Glans,
næsten ubehaaret. Hovedet meget bredere end langt, tæt
punkteret. Pronotum lidt bredere end eller omtrent saa
bredt som langt, svagt indsnævret fortil, tæt og temmelig
groft punkteret. Midtfuren kort og undertiden utydelig.
Vingedækkerne hvælvede, aflangt ægdannede, Punktstri-
berne meget brede og dybe. Længde 2 — 2,3 mm.

(^: Snuden kortere end Hoved -^ Pronotum, mat,
plump, ikke meget stærkt krummet.

9: Snuden omtrent saa lang som Hoved -+- Pronotum,

noget slankere og mere glinsende, jævnt krummet.

Selskabelig paa Krybende Pil {Salix repens), men
sjælden. Hidtil kun funden i Jylland. Larven skal (efter
Schiødte) leve i Galler, frembragte af en lille Nematus-Avt.
Skal ogsaa kunne findes paa Enebær {Juniperus communis).

47. A. ononis Kirby. Sort, mat, paa Grund af den
tætte, hvidlige Behaaring nærmest at betegne som graa.
Snuden med en Række korte, udstaaende Haar paa Under-
siden. Hovedet mindst saa langt som bredt, fint og tæt
punkteret, fint længderidset mellem de svagt hvælvede
Øjne. Pronotum omtrent saa langt som bredt, tydeligt
indsnævret fortil, tæt og temmelig stærkt punkteret. Vinge-
dækkerne aflangt ægdannede. Punktstriberne kraftige.
Mellemrummene noget bredere end Striberne, flade.
Længde 2,5—3 mm.

(J: Snuden meget kortere end Hoved + Pronotum,
tyk, noget mat, temmelig stærkt krummet.

$; Snuden næsten saa lang som Hoved ~f Pronotum,

noget slankere, blank, stærkt ktummet.

Almindelig overalt paa Arter af Krageklo (Ononis).
Yngler i Bælgene.

293

48. A. Gyllen hal i Kirby. Sort, mat, meget fint og
svagt behaaret. Følehornene lysere ved Roden. Hovedet
tæt og kraftigt punkteret. Panden smal, oftest med tyde-
lige, fine Længderidser mellem Øjnene. Pronotum hos 9
omtrent saa langt som bredt, fortil tilsmalnet, hos c^ lidt
kortere, mindre tilsmalnet, men tæt indsnøret fortil, tæt og
kraftigt punkteret, Midtfuren fin og skarp, naaende omtrent
til Midten. Vingedækkerne langstrakt ægdannede, Punkt-
striberne kraftige, stærkt og tæt punkterede. Mellemrum-
mene næppe eller lidt bredere end Striberne, flade. Længde
3,5 mm.

d": Snuden omtrent saa lang som Hoved -\- Pronotum,
mat, robust, stærkt krummet.

Q: Snuden ubetydeligt længere end Hoved + Prono-
tum, temmelig blank, robust, meget stærkt krummet.

Paa Muse-Vikke {Vicia cracca), udbredt, men ikke
almindelig.

49. A. érvi Kirby. Sort, næsten mat, fint, men tem-
melig tæt behaaret. Følehornene helt eller delvis rødgule.
Hovedet meget bredere end langt, særdeles fint og tæt punk-
teret, Panden bred, med tydelige Længdefurer mellem de
store, stærkt hvælvede Øjne. Pronotum højst saa langt
som bredt, lidt indsnævret mod Spidsen, tæt og stærkt
punkteret. Midtfuren fin og skarp, i Reglen naaende til
lidt foran Midten. Vingedækkerne højt hvælvede. Punkt-
striberne brede. Mellemrummene næppe bredere end Stri-
berne, flade. Længde 2,5—3 mm.

(^: Følehornene helt rødgule. Snuden kortere end
Hoved + Pronotum, noget mat ved Roden, ikke stærkt
krummet.

9: Følehornene rødgule ved Roden. Snuden saa lang

som Hoved + Pronotum, blank, lidt slankere og stærkere

krummet end hos (J.

Almindelig overalt paa Gul Fladbælg {Lathyrus pra-
tensis) og Lodden Linse (Ervum hirsutum), i hvis Frø den
yngler.

294

50. A. pubes een s Kirby. Sort, med svag Blyglans,
fint, hvidt behaaret. Hovedet bredere end langt. Pronotum
svagt indsnævret fortil, meget fint, men ikke særdeles tæt
punkteret. Midtfuren naar sjældent til Midten. Vinge-
dækkerne over de stærkt fremstaaende Skuldre meget
bredere end Pronotum, næppe udvidede bag Midten, Punkt-
striberne temmelig fine. Mellemrummene bredere end
Striberne, svagt hvælvede. Længde 2,5 mm.

d": Snuden tydeligt kortere end Hoved + Pronotum,
mat, bred, stærkt krummet.

9: Snuden omtrent saa lang som Hoved -f- Pronotum,

blank, slankere og endnu lidt stærkere krummet end hos cf.

Udbredt, men temmelig sjælden. Paa Ærteblomstrede,
saasom Vikke {Vicia) og Fladbælg (Lathyrus).

51. A. simile Kirby. Sort, med svag Bronzeglans
og fin, hvid, ofte afgneden Behaaring. Hovedet bredere
end langt. Panden fint punkteret, ofte med fine Længde-
ridser mellem de temmelig stærkt hvælvede Øjne. Prono-
tum kun lidt bredere end langt, svagt indsnævret fortil, tæt
og temmelig stærkt punkteret. Midtfuren fin og kort.
Vingedækkerne svagt udvidede bag Midten, gabende let
ved Spidsen, Punktstriberne brede og dybe. Mellem-
rummene næppe bredere end Striberne, meget svagt hvæl-
vede. Længde 2,5 — 3 mm.

d: Snuden betydeligt kortere end Hoved + Pronotum,
mat, mod Spidsen temmelig blank. Bagskinnebenene be-
væbnede med en lille Spore paa Spidsen.

9: Snuden mindst saa lang som Hoved + Pronotum,
ved Roden mat, foran Følehornene blank.

Paa Birk; udbredt, men temmelig sjælden.

52. A. ténue Kirby. Sort, med svag, fedtet Glans,
yderst fint behaaret. Hovedet omtrent saa langt som bredt.
Pronotum af omtrent ens Længde og Bredde, fortil svagt
indsnævret. Midtfuren indskrænket til en punktformet
Grube foran Scutellum. Vingedækkerne langstrakt kile-

295

formede, bredest langt bag Midten og derfra tilspidsede
jævnt fremefter i næsten lige Linier. Paa Ryggen er
de fladtrykte indtil det Punkt, hvor deres største Bredde
indtræffer. Punktstriberne fine, Mellemrummene lidt
bredere end Striberne, let hvælvede. Længde 2,5—2,8 mm.

(?: Snuden meget kortere end Hoved -|- Pronotum,
mat, stærkt krummet.

9: Snuden omtrent saa lang som Hoved + Pronotum,
blank, stærkt krummet.

Meget sjælden. Paa Læge-Stenkløver (Melilotus offi-
cinalis), Rød Kløver {Trifolium pratense), Sneglebælg {Me-
dicago lupuUna) og Knopurt (Centaurea).

53. A. f i li rostre Kirby. Denne Art minder i sin
Form yderst stærkt om Arterne i 6. Gruppe. Sort, med
svag Glans, nøgen. Hovedet lidt bredere end langt, utyde-
ligt længderidset mellem de noget hvælvede, næppe frem-
staaende Øjne. Snuden slank, svagt krummet. Pronotum
c. saa langt som bredt, omtrent parallelsidet. Punkturen
variabel, ikke særlig dyb. Midtfuren kort, ofte utydelig.
Vingedækkernes Punktstriber temmelig skarpe. Mellem-
rummene bredere end Striberne, svagt hvælvede. Længde
1,8 — 2,5 mm.

(J: Snuden lidt kortere end hos ?.

Yderst sjælden. Hidtil kun fundet ved Holte og i en
Grusgrav ved Boserup. Paa Sneglebælg (Medicago lupulina).

54. A. seniculus Kirby. Sort, med svag Blyglans,
paa Grund af den stærke og tætte Behaaring nærmest at
betegne som graa. Pronotum tydeligt bredere end langt,
let indsnævret fortil, fint, men ikke særdeles tæt punkte-
teret. Midtfuren skarp og kort. Vingedækkerne meget
smalle, langstrakt ægdannede, let rundede paa Siderne,
Punktstriberne fine. Mellemrummene bredere end Stri-
berne, let hvælvede. Længde 2,5 mm.

d": Snuden meget kortere end Hoved -f- Pronotum,
mat, temmelig robust, svagt krummet.

296

9.' Snuden omtrent saa lang som Hoved 4- Pronotum,

blank, slankere og stærkere krummet end hos d".

Almindelig overalt; paa forskellige Ærteblomstrede,
især paa Rød Kløver {Trifolium pratensé).

55. A. loti Kirby. Sort, mat, fint, men temmelig tæt
behaaret. Vingedækkerne med svagt Blyskær. Hovedet
omtrent saa langt som bredt, stærkt punkteret. Pronotum
omtrent saa langt som bredt, fortil svagt indsnævret, tæt
og stærkt punkteret. Midtfuren oftest kort. Vingedæk-
kerne aflangt ægdannede. Punktstriberne fordybede og
brede, Mellemrummene oftest lidt bredere end Striberne,
svagt hvælvede. Sømstriben er ofte tilsyneladende fortsat
til Roden, men hos typiske Individer er den ikke fortsat
forbi Spidsen af Scutellum. Længde 3 — 3,3 mm.

(S: Snuden omtrent saa lang som Hoved -j- Pronotum,
temmelig stærkt krummet.

9: Snuden noget længere end Hoved + Pronotum,

stærkt krummet, lidt slankere og mere glinsende end

hos c?.

Almindelig overalt paa Arter af Kællingtand (Lotus),
i hvis Bælge den yngler.

56. A. s é d i Germ. Mat, kulsort, næsten ubehaaret.
Hovedet bredere end langt, tæt og stærkt, undertiden lidt
sammenflydende punkteret. Pronotum saa langt som bredt,
med stærkt rundede Sider, stærkt og oftest tæt punk-
teret. Midtfuren utydelig. Vingedækkerne aflangt æg-
dannede, svagt udvidede bag Midten eller bredest i Midten,
Punktstriberne fine. Mellemrummene meget bredere end
Striberne, flade, med en Række fine Punkter langs Midten
af hvert. Længde 2,5—2,8 mm.

cj": Snuden tyk, saa lang som Pronotum, næsten lige,
noget mat, den yderste Spids blank.

9: Snuden lidt tyndere, tydeligt længere end Prono-
tum, noget blankere end hos d".

Paa Skræppe (Rumex), muligvis ogsaa paa Stenurt (Se-
dum); hidtil kun funden ved Refsnæs og ved Hornbæk.

297

57. A. c urti rostre Germ. (humile Germ.). Mat
sort, fint, hvidligt behaaret. Hovedet kun lidt bredere end
langt. Pronotum omtrent saa langt som bredt, særdeles
fint og taét punkteret, kun sjældent lidt mindre tæt. Midt-
furen fin og kort. Vingedækkerne langt ægdannede, Punkt-
striberne kraftige, Mellemrummene noget bredere end
Striberne. Længde 2,5—3 mm.

c?: Snuden lidt kortere end Pronotum, fint punkteret
og noget mat næsten lige til Spidsen. 1. Fodled paa Bag-
benene med en lille Tand paa Indersiden af Spidsen.

$: Snuden lidt længere end Pronotum, fint punkteret
og noget mat paa Rodhalvdelen.

Paa Syre-Skræppe {Rumex acetosa), almindelig over
hele Landet.

15. Gruppe.

Adskilt fra den forrige Gruppe ved, at Vinge-
dækkerne er blaa, grønne eller metallisk farvede.

Oversigt over Arterne.

1. Panden med en dyb, bred Fure mellem Øjnene

67. aeneum. S O <i^
Panden uden dyb, bred Fure mellem Øjnene. . 2.

2. Panden tydeligt indtrykt mellem Øjnene, dybest

bagtil 3.

Panden uden tydeligt Indtryk 4.

3. Hovedet betydeligt længere end bredt, iet ind-

snøret ved Øjnenes Bagrand, derefter stærkt
udvidet og atter indsnævret (Fig. 143 a). Vinge-
dækkerne aflangt ægdannede... 59. columbinum. J' O O

a

Fig. 143. Hoved af a Apion Fig. 144. Bagfod af

columbinum, h A. aethiops. Apion vorax, c? og 9.

298

Hovedet omtrent saa langt som bredt, bagtil
temmelig lige bredt. Vingedækkerne kort p

ægdannede . . . .' 60. S p é n c e i. j^ i

4. Øjnene ikke fremtrædende, ret flade; Snuden

derfor ikke ret tydeligt afsat fra Hovedet (Fig.

143b) ....62. a-ethiops. /v2^/^

Øjnene fremtrædende, hvælvede; Snuden tyde-
ligt afsat fra Hovedet 5.

5. 1. Fodled mindst saa langt som 2. + 3. (Fig. 144).

Vingedækkernes Behaaring iøjnefaldende 58. vorax. ^ 9 /
1. Fodled ikke nær saa langt som 2. + 3. Vinge-
dækkernes Behaaring meget utydelig 6.

6. Pronotum fortil stærkt og pludseligt indsnøret

(Fig. 145b) 61. Sundevålli J^'

Pronotum fortil næppe eller i hvert Fald ikke
pludseligt indsnøret (Fig. 145 a) 7.

Fig. 145. Pronotum af a Apion pisi, h A. Sundevalii.

7. Hoved og Pronotum med tydelig Metalglans.

Følehornenes 2. Led betydeligt længere end
bredt. Køllen mindst 3 Gange saa bred som
Svøben. Snuden temmelig stærkt krummet,

slank, ikke mat 8.

Hovedet uden Metalglans. Pronotum ligesaa,
eller i modsat Fald (punctigerum) Følehor-
nenes 2. Led kun ganske lidt længere end
bredt, Køllen højst dobbelt saa bred som
Svøben og Snuden svagt krummet, kraftig og
bagtil yderst mat 9.

8. Glinsende metalgrøn, ubehaaret. Panden længde-

ridset mellem Øjnene. Pronotums Midtfure ^ n '^

bredt indtrykket, naar oftest Midten 65. a strågal i. - ^
Skinnende sortgrøn, meget fint behaaret. Panden
fint punkteret, sjældent med tydelige Længde-

299

ridser mellem Øjnene. Pronotums Midtfure

kort eller utydelig 66. virens. r (y^

9. Hovedet paa Undersiden med en lille Tand,
der ses tydeligt, naar Dyret betragtes i Profil.
Hoved og Pronotum kraftigt punkterede.. 63. pisi. S O 2^
Hovedet uden Tand paa Undersiden 10.

10. Hoved og Pronotum temmelig fint og spredt, ret

utydeligt punkterede. Snuden næppe synligt
punkteret. Pronotum med svag, men tydelig

Metalglans 64. punctigerum.

Hoved og Pronotum meget tydeligt punkteret.
Snuden ligesaa. Pronotum uden Metalglans 11.

11. Vingedækkerne kort ægdannede, højt hvælvede.

Snuden temmelig slank. Pronotum noget
bredere end langt. Scutellum ikke længere

end bredt 12.

Vingedækkerne langt ægdannede, udvidede bag-
til, noget fladtrykte. Snuden meget bred og tyk,
Pronotum i det højeste ganske lidt bredere
end langt. Scutellum meget længere end bredt 13.

12. Pronotums Sider meget svagt rundede. Punk-

turen paa Pronotum og Hoved særdeles fin.
Tindingerne og Halsen bagtil næsten upunk-
terede. Vingedækkerne længere og mindre

stærkt hvælvede 68. mårchicum. ^ (^ ^

Pronotums Sider stærkere rundede, Punkturen
paa Pronotum og Hoved kraftig, Tindinger
og Hals overalt punkterede. Vingedækkerne
meget korte, stærkt rundede og hvælvede 69. af fine. J^ O S"

13. Punkturen paa Hoved, Pronotum og Undersiden

kraftig. Øjnene mindre hvælvede. Hovedet
kun lidt bredere end langt, tydeligt smallere

end Pronotum 70. v i o 1 å c e u m. J^ O £

Punkturen meget fin og tæt paa Hoved og Pro-
notum, yderst fin og sparsom paa Undersiden.
Øjnene mere hvælvede. Hovedet meget bre-
dere end langt, næsten saa bredt som Pro- ^
notum, 71. hydrolåpathi. j (^ <^

58. A. vorax Hbst. Sort, tydeligt hvidligt behaaret,
især (^; Følehornene gule, mørke mod Spidsen; Vinge-
dækkerne blaasorte, sjældnere med grønligt Skær, noget
matte, især hos d*. Benene lange og slanke. Hovedet
lidt bredere end langt. Panden temmelig smal, med svagt
fordybede Linier mellem de store, hvælvede Øjne, der
paa Undersiden er besatte med lange, hvidlige Haar. Pro-

300

notum c. saa langt som bredt, stærkt indsnævret fortil,
fint og tæt punkteret, bagtil med fin Midtfure. Vingedæk-
kerne langstrakt ægdannede. Punktstriberne temmelig
kraftige, Mellemrummene flade, lidt bredere end Striberne.
Længde 3,5 mm.

d": Følehornene gule, de to sidste Led af Svøben samt
Køllen helt eller delvis sorte. L Fodled saa langt som
alle de øvrige tilsammen, Forskinnebenene s-formet snoede.
Snuden mat, kun lidt længere end Pronotum, stærkt krum-
met. Bagbrystet forsynet med en spids Tand paa Bag-
randen og 2 behaarede Knopper midtpaa.

?: Følehornene sorte, Rodleddet og de 2 eller 3 første
Svøbeled gule. 1. Fodled saa langt som de 2 næste til-
sammen. Snuden blank, saa lang som Hoved -f Prono-
tum, svagt krummet.

Udbredt og ikke sjælden. Lever paa Vikker og Ærter.

59. A. columbinum Germ. Sort, mat, med svagt
eller utydeligt blaat Skær, mørkeblaa Vingedækker og
svag, hos (^ stærkere, hvidlig Behaaring. Følehornenes
Rodled hos (^ lysere. Benene lange og slanke. Panden
mellem de store, hvælvede Øjne smal, især bagtil dybt
udhulet, uregelmæssigt længderidset, med en mere eller
mindre tydelig Køl langs Midten. Pronotum saa bredt som
eller lidt bredere end langt, svagt indsnævret for og bag,
tæt og ru, men ikke meget groft punkteret; Midtfuren
lang, ofte naaende næsten til Forranden. Vingedækkerne
aflangt ægdannede. Punktstriberne skarpe og dybe. Mel-
lemrummene hos 9 flade og brede, hos d" let hvælvede
og lidt smallere. Længde 3 — 4 mm.

c^: Stærkere behaaret. Vingedækkernes Farve mindre
klar, ofte smudsig grønsort. Snuden tyk, mat, temmelig
stærkt krummet.

9: Meget svagt behaaret. Vingedækkernes Farve smukt

mørkt violblaa. Snuden slank, glinsende, stærkt krummet.

Paa Skov-Fladbælg (Lathyrus silvestris), kun funden
i Gjerup Skov paa Fyen.

301

60. A. Spéncei Kirby (intrusum Gyll.). Sort, noget
mat, svagt behaaret, $ oftest nøgen; 1. Følehornsleds Rod
rødgul. Vingedækkerne mørkeblaa, undertiden med grøn-
ligt Skær. Hovedet omtrent saa bredt som langt, bredest
over de stærkt fremstaaende Øjne. Panden bred, med 3 —
5 noget uregelmæssige Furer paa langs. Pronotum bre-
dere end langt, fortil temmelig stærkt og pludseligt ind-
snævret, kraftigt og tæt punkteret; Midtfuren kraftig og
ofte naaende næsten til Forranden. Vingedækkerne kort
ægdannede. Punktstriberne skarpe og temmeligt brede.
Mellemrummene flade. Længde 2,8 — 3,2 mm.

(J: Snuden mat, behaaret, knapt saa lang som Hoved
-1- Pronotum. Bagbrystet i Midten med en spids Torn.

9: Snuden blank, utydeligt eller ikke behaaret, saa
lang som eller længere end Hoved + Pronotum.

Paa Muse-Vikke { Vicia eracca), udbredt og ikke sjælden.

61. A. Sundevålli Schonh. Sort, ikke eller meget
utydeligt behaaret, noget mat. Følehornenes Rod utydeligt
lysere; Vingedækkerne mørkeblaa eller sortblaa. Hovedet
saa bredt som langt eller bredere. Øjnene smaa, halv-
kugleformige. Panden flad, med 3—5 Furer. Pronotum
temmeligt kraftigt og tæt punkteret; Midtfuren naar til
foran Midten. Vingedækkerne kort ægdannede. Punkt-
striberne skarpe, fine. Mellemrummene meget brede og
flade. Længde 2,8—3 mm,

c?: Snuden mat, temmelig slank, lidt kortere end Ho-
ved -;- Pronotum.

9: Snuden blank, slank, omtrent saa lang som Hoved

— Pronotum.

Paa Vikke og maaske andre Ærteblomstrede; sjælden
og stedegen. Ravnsholt Hegn, Tokkekøb Hegn, Tisvilde,
Hulerød, Skarritsø.

62. A. aethiops Gyll. (Fig. 146). Sort, ubehaaret,
Vingedækkerne mørkeblaa eller sortblaa, sjældent med
grønligt Skær. Følehornenes Rod undertiden lidt lysere.

302

Hovedet omtrent saa langt som bredt. Panden smal, med
mere eller mindre tydelige Længderidser. Pronotum c*

saa langt som bredt, tem-
melig stærkt og tæt punk-
teret, svagt indsnævret for-
til. Midtfuren kort, under-
tiden utydelig eller mang-
lende. Vingedækkerne kort
ægdannede. Punktstriberne
temmelig fine. Mellemrum-
mene oftest brede og flade.
Længde 3—3,3 mm.

(^: Snuden tyk, mat,
kun Spidsen blank; svagt
krummet, næsten saa lang
som Hoved -f- Pronotum.

$: Snuden tyk, mat ved
Roden, iøvrigt blank; svagt
krummet, lidt længere end
Hoved -f- Pronotum.

Almindelig overalt paa
forskellige Arter af Vikke
og paa Ærter.

Fig. 146. Apion aethiops. X 12.

63. A. pis i Fabr. Sort, blank, ubehaaret, med utyde-
lig Metalglans, Vingedækkerne mørkt blaa. Følehornenes
Rod utydeligt lysere. Hovedet saa bredt som langt, eller
lidt bredere. Panden bred, groft punkteret, sjældent med
Spor af Længderidser mellem de smaa, hvælvede Øjne.
Pronotum bredere end langt, meget lidt indsnævret fortil,
groft, men ikke meget tæt punkteret. Midtfuren oftest
bred og kort. Vingedækkerne meget kort ægdannede,
højt hjælvede. Punktstriberne brede, Mellemrummene
svagt hvælvede eller flade, næppe bredere end Striberne.
Længde 3—3,3 mm.

d": Snuden tyk, temmelig mat, yderst fint og tæt punk-
teret, svagt krummet ved Roden, lidt stærkere ved Spid-
sen, saa lang som Hoved + Pronotum.

303

$: Snuden temmelig slank, blank, stærkt krummet,
tydeligt længere end Hoved 4- Pronotum.

Udbredt og temmelig almindelig, især paa Kløver.

64. A. punctigerum Payk. Sort, ubehaaret, med
blaa Metalglans, Vingedækkerne blaasorte eller blaa, skin-
nende, Pronotum fedtagtigt glinsende. Følehornenes Rod
utydeligt lysere; Svøben tyk. Hovedet omtrent saa langt
som bredt. Øjnene temmelig smaa, stærkt hvælvede og
fremstaaende. Panden uregelmæssigt punkteret, oftest med
mere eller mindre udprægede Furer. Pronotum temme-
ligt stærkt indsnævret fortil, meget fint og lidet dybt punk-
teret. Midtfuren kort. Vingedækkerne ægdannede. Punkt-
striberne oftest fine. Mellemrummene som Regel flade og
meget bredere end Punktstriberne. Længde 3,5 mm.

d": Snuden tyk, mat, kun lidt længere end Pronotum,
svagt krummet.

9: Snuden temmelig tyk, udenfor Følehornenes Ind-
ledning blank, knap saa lang som Hoved + Pronotum,
svagt krummet.

Paa Vikke-Arter, hyppig og udbredt i Landets sydlige
Egne, men sjælden mod Nord.

65. A. astrågali Payk. Ubehaaret, glimrende me-
talgrøn. Følehornenes Rod utydeligt lysere. Hovedet lidt
bredere end langt, Øjnene smaa, højt hvælvede og frem-
staaende. Pronotum kun lidt bredere end langt, fortil ind-
snævret, temmeligt stærkt, men ikke meget tæt punkteret.
Vingedækkerne aflangt ægdannede, ikke eller svagt ud-
videde bag Midten, over de fremstaaende Skuldre meget
bredere end Pronotum, Punktstriberne temmelig fine.
Mellemrummene næsten flade, bredere end Striberne.
Længde 2,8—3 mm.

J: Snuden betydeligt kortere end Hoved -[- Pronotum,
stærkt krummet, let udvidet ved Følehornenes Indledning,
der falder omtrent i Midten.

304

$: Snuden saa lang som eller næsten længere end

Hoved 4 Pronotum, mindre stærkt krummet. Følehornene

indleddede bag Midten af Snuden.

Udbredt og almindelig paa Astragel {Astragalus gly-
cyphyllus).

66. A. virens Hbst. Yderst fint behaaret, skin-
nende sortgrøn, Vingedækkerne af en klarere, blaagrøn
Farve. Følehornenes Rod undertiden utydeligt lysere.
Hovedet bredere end langt. Pronotum lidt bredere end
langt, svagt indsnævret fortil, fint og spredt punkteret.
Vingedækkerne noget aflangt ægdannede, oftest tydeligt
udvidede bag Midten, noget fladtrykte paa Ryggen, over
de lidet fremstaaende Skuldre noget bredere end Pronotum,
Punktstriberne stærke. Mellemrummene svagt hvælvede,
næppe bredere end Striberne. Længde 2,5 — 3 mm.

d": Snuden lidt længere end Pronotum, temmelig ro-
bust, stærkt krummet,

9: Snuden næsten saa lang som Hoved + Pronotum,

slank, stærkt krummet.

Temmelig almindelig over hele Landet paa Kløver-
arter, især Rød Kløver {Trifolium pratense). Den skal
(efter Schiødte) yngle i Stænglerne.

67. A. aéneum Fabr. Sort, med svag Metalglans,
næsten ubehaaret. Vingedækkerne metallisk blaa, grøn-
lige, messing- eller bronzefarvede. Snuden tyk, svagt
krummet. Hovedet lidt bredere end langt; Panden tem-
meligt groft punkteret. Øjnene temmelig hvælvede. Pro-
notum c. saa langt som bredt, svagt indsnævret fortil,
temmeligt stærkt og tæt punkteret. Midtfuren kort. Vinge-
dækkerne langt ægdannede, hvælvede. Striberne fine, glatte
eller meget utydeligt punkterede, Mellemrummene brede,
flade eller svagt hvælvede. Længde 3,5 — 4,5 mm.

d": Forskinnebenene stærkere. Mellemskinnebenene
svagere indadkrummede og tandformet fremstaaende ved
Spidsen.

305

9: For- og Mellemskinnebenene ikke krummede eller
tandformet fremstaaende ved Spidsen.

Ikke sjælden paa Katost (Malva). Den skal yngle i
de tykkere Stængler og i Rodhalsen.

68. A. march icum Hbst. Sort, temmelig blank,
næsten ubehaaret. Vingedækkerne mørkeblaa, violette
eller grønlige. Hovedet tykt, bredere end langt. Panden
bred, fint og temmelig tæt punkteret. Punkterne flyder
undertiden sammen til Længderidser mellem de let hvæl-
vede Øjne. Pronotum bredere end langt, meget lidt ind-
snævret fortil, Midtfuren yderst kort. Vingedækkerne tem-
melig kort ægdannede. Punktstriberne fine, men skarpe.
Mellemrummene flade, bredere end Striberne. Længde
2,3 — 2,8 mm.

d: Snuden bred, mat, meget svagt krummet, saa lang
som Pronotum.

?: Snuden slank, noget glinsende, meget svagt krum-
met, saa lang som Hoved -j- Pronotum.

Almindelig og udbredt, paa Arter af Skræppe {Rumex).

69. A. affine Kirby. Ligner i høj Grad den fore-
gaaende, men adskiller sig, foruden ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker ved, at Punkterne paa Pronotum
er mere aflange. Længde 2,3—2,8 mm.

c? og ? som den foregaaende.

Som den foregaaende.

70. A. violåceum Kirby. Sort, temmelig blank,
næsten ubehaaret. Vingedækkerne blaa, violette, blaa-
grønne eller grønne. Pronotum næsten længere end bredt,
meget svagt indsnævret ved Spidsen, tæt og temmelig
kraftigt punkteret. Midtfuren oftest kort. Vingedækkerne
langt ægdannede, svagt udvidede bag Midten, fladt hvæl-
vede, næsten fladtrykte; Punktstriberne fine, men skarpe,

Victor Hansen : Snudebiller. 20

306

Mellemrummene flade eller let hvælvede, meget bredere
end Striberne. Længde 3,5—4 mm.

d": Snuden bred, saa lang som Pronotum, mat, fint
og tæt punkteret. Bagføddernes 1. Led ved den indven-
dige Spids med en lille, krum, nedadrettet Tand.

$: Snuden lidt slankere, lidt længere end Pronotum,

mindre tæt punkteret og blankere.

Almindelig og udbredt over hele Landet, paa Arter af
Skræppe (Rumex); den skal yngle i de tykkere Stængler.

71. A. hydrolåpathi Marsh. Ligner den foregaa-
ende stærkt, men adskiller sig, foruden ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker ved, at Pronotums Midtfure som
oftest er længere, Fødderne slankere og Snuden lidt kor-
tere. Længde 3,5 — 4 mm.

d": Snuden kun omtrent saa lang som Hovedet, iøvrigt
som hos den foregaaende. Bagfødderne uden Tand paa
første Led.

9: Snuden omtrent saa lang som Pronotum, iøvrigt

som hos den foregaaende.

Paa Skræppe-Arter, især Vandskræppe {Rumex hydro-
lapathum); udbredt, men temmelig sjælden; maaske hyp-
pigst i det sydøstlige Jylland.

2. Rhynchites Schneider.

Hofteringene smaa, Laarene fæstede skraat til
dem. Kløerne frie, spaltede. Laarene utandede.
Skinnebenene paa Indersiden simple. Baghofterne
lange, naaende Bagbrystets Episterner. Vingedæk-
kernes Sidedækker utydelige eller manglende.
Oversiden mere eller mindre behaaret. Pygidium
oftest udækket.

Larverne lever i sammenrullede Blade, dannede
af Imago.

307

Oversigt over Arterne.

1. Hovedet tydeligt indsnøret bagtil (Fig. 147).

Vingedækkernes Behaaring meget kort; Snu-
den højst lidt længere end Hovedet 2.

Hovedet ikke indsnøret bagtil (i modsat Fald
enten Vingedækkernes Behaaring lang eller
Snuden meget længere end Hovedet) 3.

2. Pronotum bredere end Hovedet over Øjnene

(Fig. 147 b). Oversiden sort. Bagføddernes
1. Led meget kortere end de øvrige tilsam-
men 1. bétulae. ?0 S O 9^

a

Fig. 147.
Hoved og Pronotum af a Rhyn-
chites Mannerheimi, h R. betulae.

Pronotum saa bredt som Hovedet over Øjnene
(Fig. 147 a). Oversiden grønlig. Bagføddernes
1. Led omtrent saa langt som de øvrige til-
sammen 2. Mannerheimi. SO^

3. Vingedækkerne meget aflange, omtrent dobbelt

saa lange som tilsammen brede, yderst fint
og utydeligt, næsten nedliggende behaarede. . 4.
Vingedækkerne højst P/2 Gang saa lange'som
tilsammen brede, med meget tydelig, opstaa-
ende, oftest lang Behaaring 6.

4. Forskinnebenenes Spids paa Indersiden med en

lille, spids, indadrettet Torn (Fig. 148)

4. tomentosus. 7^ ><l^^^
Forskinnebenenes Spids uden Torn paa Inder- / <? / •v

siden 5. ll_^_

5. Hovedet over Øjnene kun ganske lidt smallere
end Pronotums bredeste Sted. Pronotums
Punktur noget uregelmæssig, rynket-sammen-

20*

308

6.

flydende. Vingedækkernes Scutellarstribe ure-
gelmæssig og utydelig. Mindre, mere grønlig.

Snuden kortere 3. nånus. j I O

Hovedet over Øjnene betydeligt smallere end
Pronotums bredeste Sted. Pronotums Punktur
regelmæssig. Vingedækkernes Scutellarstribe
tydelig og regelmæssig. Større, mere blaalig.

Snuden længere 5. longiceps. <? 1 1

Vingedækkerne røde 9. aequåtus. S ! i_

Vingedækkerne metalfarvede 7.

a

/

Fig. 148.
Forben af Rhyn-
chites tomentosus.

Fig. 149.
Følehorn af a Rhynchites
sericeus, h R. cavifrons.

7. Vingedækkerne mindst VU. Gang saa lange som

tilsammen brede, langt, opstaaende behaarede 8.
Vingedækkerne kun lidt længere end tilsammen
brede eller i modsat Fald (cupreus) kort be-
haarede. Snuden meget længere end Hovedet 10.

8. Vingedækkernes 9. Punktstribe naar kun til

Midten, hvor den forener sig med 10. 6. olivåceus.
Vingedækkernes 9. Punktstribe fortsat langt forbi
Midten, ikke forenet med 10 9.

9. Vingedækkernes Punktstriber bagtil forsvindende.

Mellemrummene fint og spredt punkterede..

7. cavifrons.
Vingedækkernes Punktstriber fortsatte til Spid-
sen, Mellemrummene tæt og stærkt punkterede

8. sericeus.

J//

^ (

3(op

309

10. Vingedækkerne udert afkortet Sømstribe (Scu-

tellarstribe) 1 j^

Vingedækkerne fortil ved Sømmen med en af-
kortet Punktstribe (Scuteliarstribe) .... 12.

11. Oversiden kobberfarvet, 9. Punktstribe naar kun

til Midten, hvor den forener sig med 10. 14. cupreus. S* / ^'
Oversiden blaalig, 9. Punktstribe fortsat langt

forbi Midten coeruleus. ?/<

12. Vingedækkernes Striber meget bredere end Mel-

lemrummene 10. aeneovirens. 3 1 3

Vmgedækkernes Striber Højst saa brede som
Mellemrummene 13.

13. 9. Punktstribe naar kun til Midten. Snuden ret

betydeligt krummet. Hovedet bagtil lidt ind-

^ snøret....: 11. p auxil 1 us. 3 / Q^

9. Punktstribe fortsat forbi Midten. Snuden kun
ganske svagt krummet. Hovedet ikke indsnø-
ret bagtil ' 14^

14. Vingedækkernes Stribemellemrum meget bre-

dere end Striberne, tydeligt punkterede. 9.
Stribe forener sig noget foran Spidsen med 10.

^ ,, 12. interpunctåtus. J/^
Vingedækkernes Stribemellemrum kun lidt bre-
dere end Striberne, næppe punkterede. 9.
Stribe fortsat til Spidsen 13. germånicus. />'6^

1. R. bétulae L. Sort, Oversiden kort, noget op-
staaende, mørkt behaaret. Snuden omtrent lige. Prono-
tum c. saa langt som bredt, med antydet Midtfure. Vinge-
dækkerne betydeligt længere end brede, hos (S parallel-
sidede, hos ? bagtil udvidede, med kraftige Punktstriber;
Mellemrummene smallere end Striberne, med en Række
yderst fine Punkter; Scuteliarstribe mangler. Pygidium
og Størstedelen af næstsidste Rygled udækkede. Længde
3 — 5 mm,

cf: Snuden c. saa lang som (hos 9 lidt længere end)
Hovedet. De yderst stærkt fortykkede Baglaar og de noget
forlængede Bagskinneben paa Undersiden fint takkede.

Almindelig paa Birk og El.

2. R. MannerhéTmi Hummel (megacéphalus Germ.).
Sort, Oversiden med tydeligt grønligt eller blaaligt Metal-
skær, kort, noget opstaaende, graat behaaret. Snuden kun

310

ganske svagt krummet. Pronotum c. saa langt som bredt.

Vingedækkerne meget længere end brede, med kraftige

Punktstriber, Mellemrummene smallere end Striberne, med

en Række yderst fine Punkter; Scutellarstribe mangler.

Pygidium og Størstedelen af næstsidste Rygled udækkede.

Længde 3 — 4 mm.

(^: Snuden c. saa lang som (hos 9 lidt længere end)

Hovedet.

Paa Birk, sjælden og meget stedegen. Ørholm, Bølle-
mosen, Rude Hegn, Grib Skov; Ry, Silkeborg, Marselis-
borg Skov, Randers.

3. R. nånus Payk. Sort, med blaagrønt Metalskær.
Følehornenes 7. Led som Regel lidt større end 6. og 8.
Hovedet meget bredere end langt, Øjnene stærkt hvælvede,
lidt stærkere hos d" end hos 9- Pronotum c. saa langt
som bredt, med kun ganske svagt rundede Sider og uden
Midtfure. Vingedækkerne lidt bredere end Pronotum, med
kraftige Punktstriber. Pygidium udækket. Længde 1,5—
2,5 mm.

(S: Følehornene indleddede ganske lidt bag Midten af
Snuden; denne næppe saa lang som Pronotum.

9: Følehornene indleddede betydeligt bag Midten af
Snuden, denne c. saa lang som Hoved ~[- Pronotum.

Almindelig, paa Pil og især paa Birk.

4. R. tomentosus Gyll. (uncinåtus Thoms.). Denne
Art kendes let fra den foregaaende og følgende ved Tornen
paa Forskinnebenenes Spids. løvrigt adskiller den sig fra
den foregaaende ved tydeligere Punktur paa Hoved og
den bageste Del af Snuden, ved regelmæssig og tæt Punk-
tur paa Pronotum, hvis Sider er noget mere rundede, som
hyppigst har en fin Midtfure, og som paa det bredeste
Sted er tydeligt bredere end Hovedet over Øjnene, end-
videre ved regelmæssig og tydelig Scutellarstribe paa Vinge-
dækkerne, ved Oversidens blaa Farve og ved gennemsnit-
lig lidt betydeligere Størrelse. Længde 2 — 3 mm.

311

d" og 9 som den foregaaende, Snuden dog hos begge

Køn ubetydeligt længere.

Vistnok udbredt, men næppe almindelig; paa Pil og
især paa Birk.

5. R. longiceps Thoms. (Hårwoodi N. H. Joy).
Ligner den foregaaende stærkt, men adskilles let ved
Manglen af Torn paa Forskinnebenenes Spids. Endvidere
er Snuden hos begge Køn tydeligt længere. Følehornenes
6. — 8. Led ganske lidt slankere, Vingedækkernes Punkt-
striber lidt kraftigere og Stribemellemrummene lidt smal-
lere. Hos 9 er Øjnene betydeligt fladere end hos den
foregaaende. Længde 2—3 mm.

d": Følehornene indleddede ganske lidt bag Midten af
Snuden; denne rigeligt saa lang som Pronotum.

9: Følehornene indleddede betydeligt bag Midten af

Snuden; denne tydeligt længere end Hoved + Pronotum.

Denne Art har været sammenblandet med den fore-
gaaende, men er udbredt og vistnok mere almindelig end
denne, men sjældnere end R. nanus; paa Birk og vistnok
især paa Pil.

6. R. olivåceus Gyll. (ophthålmicus Schiødte). Sort,
med blaat Metalskær, Oversiden langt, opstaaende, mørkt
behaaret. Følehornenes 8. Led og 1. Kølleled længere
end brede, 1. og 2. Kølleled med kun svagt rundede Sider
(som Fig. 149 b). Hovedet i Profil stærkt nedfaldende for-
an Øjnene. Snuden omtrent lige. Pronotum omtrent saa
langt som bredt, med svagt rundede Sider. Vingedæk-
kerne med ret tydelige Punktstriber, Mellemrummene ret
spredt punkterede, Scutellarstribe noget utydelig. Pygidium
næsten helt dækket. Længde 4—6 mm.

d": Snuden c. saa lang som (hos 9 lidt længere end)

Hovedet, dette mindst saa langt som bredt (hos 9 lidt

bredere end langt).

Paa Eg, sjælden. Geels Skov, Rude Hegn, Frederiks-
dal, Grib Skov, Knudskov ved Vordingborg; Stenderup
Skov, omkring Vejle, Ry; i Sønderjylland i Ris Skov.

312

7. R. cåvifrons Gyll. (pubéscens Hbst.). Ligner
den foregaaende, men adskiller sig fra den, foruden ved
det i Oversigten nævnte Kendemærke, ved sin betyde-
ligere Størrelse, ved at Pronotum er lidt bredere end langt,
med stærkere rundede Sider, ved at Hovedets Punktur er
tættere og ved Vingedækkernes bagtil forsvindende Punkt-
striber. Længde 6 — 8 mm.

d": Snuden lidt (hos ? betydeligt) længere end Hove-
det, dette c. saa langt som bredt (hos 9 bredere end langt).

Paa Egebuske, meget sjælden; hidtil kun fundet i
Jylland. Vejle, Silkeborg, Funder, Lindum.

8. R. sericeus Hbst. (ophthålmicus Steph.). Sort,
med stærk grønlig eller blaalig Metalglans, langt, opstaa-
ende, mørkt behaaret. Følehornenes 8. Led og Køllens
L Led højst saa lange som brede. L og 2. Kølleled med
stærkt rundede Sider (Fig 149 a). Hovedet i Profil ikke
stærkt nedfaldende foran Øjnene. Snuden omtrent lige,
c. saa lang som Hovedet. Pronotum kun lidt bredere end
langt, med noget rundede Sider. Vingedækkernes Punkt-
striber paa Grund af Mellemrummenes kraftige Punktur
noget utydelige, Scutellarstriben ofte utydelig. Pygidium
udækket. Længde 5—7,5 mm.

d": 3. og 4. Følehornsled længere end hos 9-

Paa Egebuske, sjælden; hidtil kun fundet i Jylland.
Grejsdalen og Rugballegaard ved Vejle, Silkeborg, Funder,
Lindum.

9. R. aequåtus L. (Fig. 150). Sort, med Kobber-
glans, Ben og Følehorn ofte delvis lysere. Vingedækkerne
røde, oftest med mørk Søm, Oversiden ret langt, opstaa-
ende, graat behaaret. Snuden svagt krummet. Hovedet
meget bredere end langt. Pronotum c. saa langt som
bredt, med næppe rundede Sider og tydelig Midtfure.
Vingedækkerne kun ganske lidt længere end brede, med
tydelige Punktstriber, af hvilke den 9. i Midten forener
sig med den 10., Mellemrummene bredere end Striberne,

313

fint rækkepunkterede; Scutellarstriben tydelig. Pygidium
udækket. Længde 3—4 mm.

cf: Snuden c. saa lang som (hos 9 meget længere end)
Hoved -f Pronotum.

Paa Slaaen og Hvidtjørn, udbredt og temmelig al-
mindelig. •

Fig. 150. Rhynchites aequatus. c?. X 12.

10. R. aeneo virens Marsh. Sort, med tydeligt,
grønt Metalskær, Oversiden med temmelig lang, opstaa-
ende, graa Behaaring. Følehornene slanke, indleddede
lidt bag Snudens Midte. Snuden kun ganske svagt krum-
met. Hovedet meget bredere end langt. Pronotum lidt
bredere end langt, med noget rundede Sider. Vingedæk-

314

kerne kun lidt længere end tilsammen brede, med kraftige
Punktstriber, Mellemrummene meget smallere end Stri-
berne, med yderst svage og utydelige Punktrækker, 9.
Stribe fortsat omtrent til Spidsen. Pygidium næsten helt
dækket. Længde 3 — 4 mm.

d": Snuden rigeligt saa lang som (hos 9 meget længere
end) Hoved -i- Pronotum.

Paa unge Ege, stedegen og temmelig sjælden. Dyre-
haven, Ørholm, Lundtofte; Købelev paa Lolland, Falster;
Hobro, Lindum, Laurberg, Vendsyssel.

11. R. pauxillus Germ. Sort, med blaat Metalskær,
Oversiden med lang, opstaaende, mørk Behaaring. Hove-
det bredere end langt, men dog forholdsvis lidt længere
end hos de 2 følgende. Tindingerne udbuede, c. saa lange
som Øjnenes Diameter. Pronotum kun lidt bredere end
langt, med svagt rundede Sider. Vingedækkerne kun lidt
længere end tilsammen brede, med tydelige Punktstriber,
Mellemrummene c. saa brede som Striberne, lidt hvælvede,
med yderst fine og utydelige Punktrækker. Størstedelen
af Pygidium dækket. Længde 2 — 2,5 mm.

(^: Snuden c. saa lang som (hos 9 lidt længere end)

Pronotum; Følehornene indleddede c. i (hos 9 ganske lidt

bag) Midten af Snuden.

Paa Hvidtjørn og Slaaen, maaske ogsaa paa Eg og
Hassel, sjælden. Vintersbølle Skov ved Vordingborg;
Redsle Skov (Falster); Boller Skov ved Horsens; i Søn-
derjylland ved Ulfslyst (Haderslev).

12. R. interpunctåtus Steph. (alliåriae Seidl.).
Adskiller sig fra den foregaaende, foruden ved de i Over-
sigten nævnte Kendemærker ved, at Hovedet er lidt kor-
tere, Tindingerne tydeligt kortere end Øjnenes Diameter,
Pronotum lidt bredere, med lidt stærkere rundede Sider
og lidt tættere Punktur, Vingedækkernes Stribemellem-
rum flade, meget bredere end Striberne og med ret kraf-

315

tig, ofte tildels i 2 Rækker ordnet Punktur og Oversidens

Behaaring noget tættere. Længde 2,8-^3 mm.

cJ: Snuden rigeligt saa lang som Pronotum (hos 9

mindst saa lang som Hoved + Pronotum); Følehornene

baade hos d" og 9 indleddede noget bag Snudens Midte.

Paa Eg, sjælden. Redsle (Falster), Christianssæde
Skov, Maglemer Skov, Sundby Storskov (Lolland); Vejle,
Hinnerup, Laurberg, Lindum.

13. R. germånicus Hbst. Adskiller sig fra de 2
foregaaende, foruden ved de i Oversigten nævnte Kende-
mærker, ved at Behaaringen er tydeligt kortere. Metal-
skæret mere dunkelt og en noget større Del af Pygidium
udækket. Længde 1,5 — 2,5 mm.

d: Snuden omtrent saa lang som (hos 9 noget længere
end) Pronotum; Følehornene baade hos cf og 9 indleddede
noget bag Snudens Midte.

Almindelig, især paa Hindbær.

[R. coeruleus De Geer. Ligner noget de 3 fore-
gaaende, men kendes let fra dem ved Manglen af Scutel-
larstribe. Arten, som bl. a. lever paa Hvidtjørn, er udbredt
over en stor Del af Europa og kunde muligvis findes
ogsaa hos os].

14. R. cupre us L. Sort, med dunkel Kobberglans;
Oversiden kort, noget opstaaende, graat behaaret. Snuden
ganske svagt krummet. Pronotum c. saa langt som bredt,
med næppe rundede Sider. Vingedækkerne noget længere
end brede, med kraftige Punktstriber, Mellemrummene
smallere end Striberne, yderst fint rækkepunkterede. Py-
gidium udækket. Længde 4 — 5 mm.

cJ: Snuden c. saa lang som Pronotum (hos 9 c. saa

lang som Hoved -j- Pronotum). Hovedet saa langt som

bredt (hos Q lidt bredere end langt).

Paa Røn, udbredt, men ikke almindelig. Den søger
ogsaa Hvidtjørnens Blomster.

i

316

3. Byctiscus Thoms.

Adskiller sig fra den foregaaende Slægt ved de
kortere Baghofter, der ikke naar Bagbrystets Epi-
sterner, ved de tydelige Sidedækker og ved, at
Oversiden (bortset fra Vingedækkernes Spids hos
betulae) er nøgen. — Levevis som hos Rhynchites.

Oversigt over Arterne.

1. Panden mellem Øjnene groft rynketpunkteret,
kun svagt indtrykt. Vingedækkernes Spids
med yderst fin, næppe synlig Behaaring 1. bétulae, /^
Panden mellem Øjnene normalt punkteret, med .JjJI

dybt Indtryk. Vingedækkerne helt nøgne 2. populi, ^ ^~y~]p

1. B. bétulae L. (ålni Muller; betuléti Fabr.). Over- |

og Underside af samme Farve, metalblaa eller metalgrøn.
Snuden lidt kortere end Pronotum. Pronotum tæt punkte-
ret, med tydelig Midtfure. Vingedækkerne næppe længere
end brede, med kraftige, noget uregelmæssige Punkt-
striber, Mellemrummene meget smalle, med fin Punkt-
række. Længde 4,5—7 mm.

d: Pronotum fortil paa hver Side med en fremad-
rettet Torn.

Paa Hassel, Birk og El, udbredt men ikke almindelig.

2. B. populi L. Oversiden kobberfarvet eller gyl-
dengrøn. Undersiden blaalig. Ligner iøvrigt den foregaa-
ende, men adskiller sig, foruden ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker, ved at være mindre og ved, at Føle-
hornenes 6. Led er forholdsvs kortere og 7. og 8. for-
holdsvis smallere Længde 4 — 5 mm.

d": Som den foregaaende.

Paa Bævreasp, hidtil kun funden paa Fyen og i Jyl-
land. Odense; Hald Nørreskov, Ørnedalen i Lindum Skov,
Hinnerup Skov, Naaege, Gjessø, Løvenholt, Funder.

1

I

i

317

4. Attélabus L.

Hofteringene smaa, Laarene fæstede skraat til
dem. Kløerne sammenvoksede ved Roden, simple.
Skinnebenene paa Indersiden med fine, spidse Knu-
der. 2. Svøbeled næppe kortere end 1. Hovedet
bagtil ikke tilsmalnet. Pronotum fortil tilsmalnet,
men ikke indsnøret. Vingedækkerne fortil ved
Sømmen med en afkortet Stribe. Pygidium udækket.
— Levevis som hos Rhynchites.

1. A. nitens Scop. (curculionoides L.). Sort, ube-
haaret, Pronotum og Vingedækkerne samt oftest Føle-
hornenes Rod røde. Laar utandede. Snuden noget læn-
gere end bred. Pronotum bredere end langt, spredt og
fint punkteret. Vingedækkerne c. saa lange som brede,
med temmelig fine Punktstriber, Mellemrummene brede,
punkterede. Længde 4 — 6 mm.

d": Forskinnebenene svagt krummede (hos 9 lige), paa

Spidsen med 1 Torn (hos 9 2).

Paa Eg, sjælden og stedegen. Lolland-Falster; Hald
Nørreskov, Lindum Skov, Skanderborg, Funder, Jexen Dal,
Vejle; i Sønderjylland i Tvedskov og Beftoft Plantage.

5. Apoderus Oliv.

Adskiller sig fra den foregaaende Slægt ved, at
2. Svøbeled er meget kortere end 1., Hovedet bag-
til stærkt tilsmalnet, Pronotum fortil tilsmalnet og
indsnøret og Vingedækkerne uden afkortet Stribe
fortil. — Levevis som hos Rhynchites.

1. A. coryli L. (Fig. 151). Sort, ubehaaret, Prono-
tum, Vingedækkerne og tildels Laarene røde. Laar utan-
dede. Snuden kun lidt længere end bred. Pronotum bre-

318

dere end langt med Længdefure i Midten og foran Roden
med en Tværfure, næsten upunkteret. Vingedækkerne
længere end brede, med kraftige Punktstriber, Mellem-
rummene næppe bredere end Striberne. Længde 6—7 mm.

Fig. 151. Apoderus coryli. X 6.

c?: Hovedet smallere, bagtil tilsmalnet i mere lige
Linier end hos 9 (Fig. 130). Skinnebenene slankere, Spid-
sen med 1 Torn (hos 9 2).

Paa Hassel, temmelig almindelig og udbredt.

3. Familie Nemonychidae.

Læben og Kæbepalperne tydelige, de sidste nor-
male. Følehornene 11-leddede, ikke knæede, med
3-leddet, løs Kølle. Hovedet med en tydelig Snude,

319

Forhofterne koniske. Skinnebenene normale. Py-
gidium dækket.

1. Rhinomåcer Fabr.

Forhofterne berørende hinanden. Følehornene
indleddede foran Snudens Midte. Kløerne frie,
utandede. Øjnene naar til Pronotums Forrand,
Tindingerne derfor forsvundne.

1. R. attelaboides Fabr. Sort, Fødder og Ben
røde; temmelig tæt, graagult behaaret. Benene slanke,
Laarene utandede, 3. Fodled tolappet. Snuden noget kor-
tere end Pronotum. Hovedet bredt, Øjnene fremstaaende.
Pronotum c. saa langt som bredt (cf) eller lidt bredere end
langt (9), med svagt rundede Sider; Vingedækkerne lang-
strakte, noget bredere end Pronotum, ret tæt punkterede,
uden tydelige Striber. Længde 3,5 — 5 mm.

(S'. Forskinnebenene paa Indersiden mod Spidsen

stærkere krummede, Spidsen tornformig.

Paa blomstrende Gran og Fyr, sjælden. Hareskov,
Geels Skov, Rude Hegn, Hørsholm, Tisvilde Hegn, Horn-
bæk Plantage, Jægerspris Nordskov, Ravnsnæs Skov. Maj,
Juni. Larven yngler vistnok i Hanblomsterne.

Afsnittet om Snudebillelarverne Side 4 — 6 er udar-
bejdet af Mag. scient. K. Henriksen.

Alle Afbildningerne, med Undtagelse af Fig. 5—8 er
originale, tegnede efter Naturen af Forfatteren.

Oversigt over Snudebillernes Forekomst.

L Kosmopoliter.

Side

Araeocerus fasciculatus 14

Calandra granaria 113

Calandra oryzae

Side
114

II. Arter, der lever i eller paa Træstubbe, Træ-

stammer, tørre

Side

Platyrrhinus resinosus . ..... 10

Tropideres niveirostris 11

— sepicola 11

Platystomus albinus 12

Choragus Sheppardi 14

Barypithes pellucidus 40

— mollicomus ..... 41

Dryophthorus corticalis 108

Codiosoma spadix 108

Cossonus parallelepipedus . . 109

— linearis 109

Rhyncolus turbatus 111

Grene eller 1 ign.

Side

I Rhyncolus lignarius 111

— truncorum 112

— ater 112

— elongatus 112

— porcatus 113

Trachodes hispidus 114

Cryptorrhynchus lapathi .... 115

Acalles camelus 116

— roboris 116

^ turbatus 117

— ptinoides 117

III. Arter, der lever paa eller i Jorden, under Sten, Mos
og Løv, ved Planterødder, i Grusgrave eller lign.

Side

Otiorrhynchus ovatus 23

— desertus 23

— ligneus 24

— rugosostriatus 25

— atroapterus . . 25

— arcticus 25

— fuscipes 26

Side

Otiorrhynchus dubius 26

Brachysomus echinatus 39

Barypithes araneiformis .... 40

— pellucidus 40

— mollicomus 41

Strophosomus faber 44

Trachyphloeus bifoveolatus . 55

321

Side

Trachyphloeus angustisetulus 55

— scabriculus . . 56

— laticollis .... 56

— aristatus .... 57

Cneorrhinus plagiatus 58

Barynotus squamosus 60

Cleonus glaucus 65

— nebulosus 65

— fasciatus 66

Side

Gronops lunatus 73

Alophus triguttatus 74

Liparus coronatus 78

Orthochaetes setiger 133

Rhytidosoma globulum 147

Coeliodes fuliginosus 149

— cardui 150

Coryssomerus capucinus. . . . 205

IV. Arter, hvis Levevis eller Foderplante ikke
kendes med Sikkerhed.

- Side

Anthribus scapularis 13

Otiorrhynchus uncinatus. ... 24

— arcticus 25

— fuscipes 26

Strophosomus faber 44

Barynotus obscurus 60

— squamosus 60

Tropiphorus tomentosus .... 73

Grypidius brunneirostris. ... 132

Side

Orthochaetes setiger 133

Ceuthorrhynchus Mølleri . . . 166

— viridanus. . 182

— timidus . . . 184
Ceuthorrhynchidius hepaticus 190

Baris timida 206

Sibinia primita 225

Apion distans 285

— detritum 287

V. Polyphage Arter (se endvidere nedenfor i VI under „Løv-
træer", „Naaletræer", „Ærteblomstrede" o. s. v.).

Side

Anthribus variegatus 13

— fasciatus 13

Otiorrhynchus singularis.... 21

— ligustici 22

— tristis 22

— sulcatus 22

— ovatus 23

— desertus 23

-^ hirticornis ... 24

— r scaber 24

— raucus 25

Phyllobius glaucus 29

— urticae 29

— piri 30

— argentatus 30

— maculicornis .... 30

Victor Hansen: Snudebiller.

Side

Phyllobius betulae 30

— oblongus 31

— viridicollis 31

— pomonae 3i

— virideaeris 32

Polydrosus mollis 36

— sericeus 36

— cervinus 37

— tereticollis 38

— pterygomalis .... 38

Sciaphilus asperatus 38

Strophosomus melanogram-

mus 43

— rufipes 43

Liophloeus tessulatus 59

Hylobius fatuus 77

21

322

VI. Arter, der er knyttede til bestemte Planter.

Side

ÅbieSj se Gran.
Acer, se Ahorn.
Achillea, se Røllike.
Agermaane (Agrimonia eupa-
toria).

Apion sanguineum 268

Agertidsel (Cirsium arvense).

Pseudostyphlus pilumnus . 133
Agrimonia, se Agermaane.
Ahorn (Acer pseudoplatanus).

Dorytomus validirostris. . . 123
Alisma, se Skeblad.
Alnus, se El.
Anchusa, se Oksetunge.
Andemad (Lemna).

Tanysphyrus lemnae 106

Bagous cylindrus 138

Anemone (Anemone nemorosa).

Liosoma deflexum 80

Angelik (Angelica silvestris).

Lixus iridis 68

Antheniis, se Gaaseurt.
Anthriscus, se Kørvel.
Anthyllis, se Rundbælg.
Arabis, se Gaasemad.
Armeria, se Engelskgræs.
Artemisia, se Bynke.
Ask (Fraxinus).

Otiorrhynchus hirticornis . 24

Cionus fraxini 253

Astragel (Astragalus glycy-
phyllus).

Apion astragali 303

Atriplex, se Melde.
Avnbøg (Carpinus Betulus).

Anthribus fasciatus 13

Bakketidsel (Carlina valgaris).

Apion penetrans 285

Barbarea, se Vinterkarse.
Berteroa, se Kløvplade.
Beta, se Runkelroe og Rød-
bede.
Betula, se Birk.
Billebo (Phellandrium aqua-
ticum).

Lixus paraplecticus 68

Side

Lixus iridis 68

Bingelurt (Mercurialis peren-
nis).

Barynotus moerens 60

Tropiphorus carinatus .... 72

Apion pallipes 270

Birk (Betula).

Phyllobius glaucus 29

Polydrosus mollis 36

— tereticoUis .... 38

Strophosomus fulvicornis . 44

Brachyderes incanus 45

Magdalis carbonaria 100

Anoplus plantaris 107

— roboris 107

Coeliodes rubicundus .... 150

Orchestes testaceus 234

— rusci 235

— stigma 236

Rhamphus pulicarius 238

Apion simile 294

Rhynchites betulae 309

— Mannerheimi. . 309

— nanus 310

— tomentosus . . . 310

— longiceps 311

Byctiscus betulae 316

Blæresmelde (Silene inflata).

Phytonomus adspersus ... 85

Ceuthorrhynchus syrites . . 174
Boghvede (Fagopyrum escu-
lentum).

Gronops lunatus 73

Brandbæger (Senecio Jaco-
baea).

Orthochaetes setiger 133

Brassica, se Kaal og Raps.
Brunrod (Scrophularia),

Cionus scrophulariae 251

— tuberculosus 252

— hortulanus 252

— thapsus 253

— pulchellus 253

Brændenælde, se Nælde.
Brændeskærm (Cnidium veno-

sum).

323

Side

Lixus iridis 68

Brøndkarse (Nasturtium pa-
lustre).
Ceuthorrhynchus querceti . 175
Brøndkarse-Gabeklap, se Ga-
beklap.
Burre (Lappa).

Tanymecus palliatus 62

Cleonus piger 67

Apion penetrans 285

Bynke (Artemisia).

Otiorrhynchus ligneus .... 24

Cleonus tigrinus 67

Baris artemisiae 207

Apion sulcifrons 287

Bævreasp (Populus tremula)
(se ogsaa Poppel).
Otiorrhynchus hirticornis . 24
Dorytomus tremulae 122

— tortrix ....... 122

— Dejeani 125

Rhytidosoma globulum . . . 147

Ellescus scanicus 217

Byctiscus populi 316

Bøg (Fagus silvatica).

Phyllobius argentatus .... 30

Polydrosus mollis 36

Orchestes fagi 234

Cakile, se Strandsennep.

Calluna, se Lyng.

Campanula, se Klokke.

Cardamine, se Springklap.

Carduus, se Tidsel.

Carex, se Star.

Carlina, se Bakketidsel.

Carpinus, se Avnbøg.

Centaurea, se Knopurt.

Cerastium, se Hønsetarm.

Chenopodium, se Gaasefod.

Chrysanthemum, se Okseøje.

Cirsium, se Agertidsel og
Kærtidsel.

Cnidium, se Brændeskærm.

Cochlearia, se Kokleare.

Comarum, se Kragefod.

Corylus, se Hassel.

Crambe, se Strandkaal.

Side

Crataegus, se Hvidtjørn.

Crepis, se Høgeskæg.

Cuscuta, se Hørsilke.

Cynoglossum, se Hundetunge.

Cy stisus, se Guldregn.

Daucus, se Gulerod.

Dueurt (Epilobiam).

Tapinotus sellatus 192

Døvnælde, se Tvetand.

Echium, se Slangehoved.

Eg (Quercus).

Anthribus fasciatus 13

Polydrosus flavipes 36

Magdalis cerasi 104

— flavicornis 105

— ruficornis 106

— quercicola 106

Dorytomus dorsalis 127

Coeliodes dryados 151

— erythroleucus . . 152

— ruber 152

^ trifasciatus 152

Balaninus venosus 227

— villosus 228

Orchestes quercus 233

— pilosus 233

— avellanae 235

Rhynchites olivaceus 311

— cavifrons 312

— sericeus 312

— aeneovirens. . . 313

— pauxillus 314

— interpunctatus . 314
Attelabus nitens 317

El (Alnus).

Phyllobius glaucus 29

— urticae 29

Anoplus plantaris 107

— roboris 107

Cryptorrhynchus lapathi . . 115

Balaninus cerasorum 229

Orchestes alni 234

— testaceus 234

— stigma 236

Rhynchites betulae 309

Byctiscus betulae 316

Elm (Ulmus).

21*

324

Side

Magdalis armigera 101

Orchestes rufus 233

— alni 234

Enebær (Juniperus).

Apion minimum 292

Engelskgræs (Armeria vul-
garis).

Sibinia sodalis 226

Epilobium, se Dueurt.
Equisetum, se Padderokke.
Erica, se Lyng.
Erodium, se Hejrenæb.
Ervum, se Linse.
Erysimum, se Hjørneklap.
Euphorbia, se Vortemælk.
Fagopyrum, se Boghvede.
Fagus, se Bøg.
Fladbælg (Lathyrus).

Phytonomus pedestris .... 87

Apion pomonae 260

— opeticum 260

— craccae 261

— subulatum 262

— ervi 293

— pubescens 294

— columbinum 300

Flipkrave (Teesdalia nudi-

caulis).
Ceuthorrhynchidius posthu-
mus 192

Fragaria, se Jordbær.

Fraxinus, se Ask.

Fredløs (Lysimachia).

Tapinotus sellatus 192

Frugttræer.

Otiorrhynchus raucus .... 25

Phyllobius oblongus 31

Apion laevigatum 280

Fyr (Pinus).

Otiorrhynchus rugifrons . . 23

Brachyderes incanus 45

Hylobius pinastri 77

— fatuus 78

Pissodes pini 96

— notatus 96

— piniphilus 97

— Gyllenhali 97

Side

Pissodes validirostris 97

— harcyniae 97

Magdalis carbonaria 100

— memnonia 102

— linearis 102

— violacea 102

— duplicata 103

— frontalis 104

— nitida 104

— phlegmatica .... 104

Brachonyx pineti 214

Rhinomacer attelaboides . . 319

Følfod (Tussilago Farfara).

Liparus glabrirostris 79

— germanus 79

Gaasefod ( C heno podium).

Cleonus fasciatus 66

Gaasemad (Arabis Thaliana).

Ceuthorrhynchus griseus . . 173

— barbareae 181

— atomus . . 183
Gaaseurt (Anthemis).

Apion laevigatum 280

— dispar 281

Gabeklap (Sisymbrium).

Bagous cylindrus 138

Ceuthorrhynchus constric-

tus 175

— scapularis 179

— sulcicoUis 182

— atomus . . 183

Poophagus sisymbrii 193

Amalorrhynchus melanarius 194

Galtetand (Stachys palustris).

Ceuthorrhynchus viduatus 155

Genista, se Visse.

Geranium, se Storkenæb.

Glyceria, se Sødgræs.

Gran (Abies).

Anthribus variegatus 13

Otiorrhynchus singularis. . 21

— hirticornis . 24

— scaber .... 24

Hylobius abietis 76

Pissodes pini 96

Magdalis rufa 106

Rhinomacer attelaboides . . 319

325

Side
Guldregn (Cystisus Laburnum).

Sitona regensteinensis .... 49
Gulerod (Daucus).

Liparus coronatus 78

Ceuthorrhynchidius termi-

natus 188

Gyvel (Sarothamnus vulgaris).

Polydrosus confluens 37

Sitona griseus 48

— regensteinensis .... 49

— puncticoUis 50

— tibialis 51

Cneorrhinus exaratus .... 58

Tychius venustus 219

Apion fuscirostre 264

— striatum 289

— immune 290

Harekløver, se Kløver.

Hassel (Corylus Avellana).

Otiorrhynchus singularis. . 21
Phyllobius argentatus .... 30

Polydrosus sericeus 36

Strophosomus melanogram-

mus 43

Balaninus nucum 227

Rhynchites pauxillus 314

Byctiscus betulae 316

Apoderus coryli 317

Hedelyng, se Lyng.

Hejrenæb (Erodium cicuta-
riiim).
Phytonomus fasciculatus. . 84

Hestehale (Hippuris vulgaris).
Phytobius 195 ff.

Hieraciam, se Høgeurt.

Hindbær (Rubus idaeus).

Otiorrhynchus singularis.. 21

Anthonomus rubi 213

Rhynchites germanicus . . . 315

Hippuris, se Hestehale.

Hjørneklap (Erysimum).
Ceuthorrhynchus constric-
tus 175

Hundetunge (Cynoglossum of-
ficinale).
Ceuthorrhynchus crucifer . 158
— symphyti 160

Side
Hvidtjørn (Crataegus Oxya-
cantha).
Anthribus variegatus 13

— fasciatus 13

Phyllobius glaucus 29

Anthonomus pedicularius . 210

— sorbi 213

Balaninus venosus 227

— nucum 227

Rhynchites aequatus 312

— pauxillus 314

— coeruleus 315

— cupreus 315

Hypochaeris, se Kongepen.

Hæg (Prunus padus).

Anthonomus bituberculatus 210

— humeralis . . . 212

— sorbi 213

Høgeskæg (Crepis virens).

Ceuthorrhynchus margina-

tus 165

Høge urt (Hieracium).

Apion dispar 281

Hønsetarm (Cerastium).

Sibinia phalerata 225

Hørsilke (Cuscuta).

Smicronyx jungermanniae . 132
Jordbær (Fragaria).

Barypithes araneiformis . . 40
Juniperus, se Enebær.
Kaal (Brassica).

Ceuthorrhynchus mogunti-

acus 184

Kamille (Matricaria).

Pseudostyphlus pilumnus . 133

Ceuthorrhynchus rugulosus 170

Gymnetron rostellum 246

Apion laevigatum 280

— Hookeri 281

— confluens 286

Katost (Malva).

Apion rufirostre 270

— radiolus 288

— aeneum 304

Kattehale (Lythrum salicaria).

Nanophyes lythri 254

Kirsebærtræ (Prunus avium).

326

Side

Anthonomus rectirostris . . 209
Klokke (Campanula).

Miarus campanulae 250

— graminis 250

Klokkelyng, se Lyng.

Klynger (Rubus).

Anthonomus rubi 213

Kløver (Trifolium).

Sitona lineatus 49

— suturalis 50

— sulcifrons 50

— puncticollis 50

— flavescens 51

Phytonomus punctatus ... 84

— variabilis. ... 89

— plantaginis . . 89

— nigrirostris . . 89

— meles 90

Tychius polylineatus 220

— lineatulus 221

— junceus 222

— tomentosus 222

Apion dissimile 272

— varipes 273

— aestivum 274

— apricans 275

— assimile 276

— flavipes 276

— nigritarse 277

— tenue 294

— seniculus 295

— pisi 302

— virens 304

Kløvplade (Berteroa incana).

Ceuthorrhynchus ignitus. . 181
Knopurt (Centaurea).

Apion armatum 284

— onopordi 284

— penetrans * 285

— tenue 285

Koføde (Melampyrum).

Apion flavofemoratum .... 271
Kogleaks (Scirpus).

Notaris scirpi 129

Erirrhinus festucae 130

Kokleare (Cochlearia).

Ceuthorrhynchus cochleariae 176

Side

Kongelys (Verbascum).

Cionus scrophulariae 251

— tuberculosus 252

— hortulanus 252

— thapsus. ....... .

Kongepen (Hypochaeris ma
culata).
Ceuthorrhynchus margina
tus -

253
165

Korsblomstrede.

Ceuthorrhynchus angulosus 162

quadridens .

162

pleurostigma

L 173

assimilis . . .

176

ervsimi . . . .

180

—

contractus .

180

—

micros

180

barbareae . .

181

sulcicollis . .

182

hirtulus . . . .

182

atomus . . . .

183

— pectoralis . .
Ceuthorrhynchidius nigri-

nus

184
i 189

floralis . .

190

pyrrho-

rhynchus
pulvinatus

s 191

191

posthumus 192
Amalorrhynchusmelanarius 194

Baris laticollis 206

Kortlæbe (Teucrium scordium).
Ceuthorrhynchus euphor-

biae 159

Apion rubens 266-

— sanguineum 268

— frumentarium 269

Kragefod (Comarum palustre).

Phytobius comari 198

Krageklo (Ononis).

Sitona suturalisvar.ononidis 50
Cneorrhinus exaratus .... 58
Phytonomus nigrirostris . . 89
Apion ononicola 274

— ononis 292

Krebseklo (Stratiotes aloides).

Bagous binodulus 139

327

Side

"Kræge (Prunus) (se ogsaa
Hæg og Slaaen).
Magdalis armigera 101

— cerasi 104

— barbicornis 105

— ruficornis 106

Kulsukker (Symphytum offi-

cinale).
Ceuthorrhynchus Javeti ... 157

— symphyti 160

— angulosus 162
Kurvblomstrede

Cleonus trisulcatus 66

Ceuthorrhynchus margina-

tus 165

Coryssomerus capucinus. . 205

Apion dispar 281

— Hookeri 281

— distans 285

— detritum 287

Kællingetand (Lotus).

Phytonomus pedestris .... 87
plantaginis . . 89
— trilineatus ... 89

Ceuthorrhynchus albonebu-

losus 165

Tychius flavicollis ....... 220

— polylineatus 220

— junceus 222

Apion subulatum 262

— ebeninum 288

— loti 296

Kærtidsel (Cirsium palustre).

Ceuthorrhynchus ornatus . 160
Kørvel (Anthriscus silvestris).

Lixus iridis 68

Liparus coronatus 78

Lamium, se Tvetand.
Lappa, se Burre.
Lathyrus, se Fladbælg.
Lemna, se Andemad.
Linaria, se Torskemund.
Linse (Ervum hirsatum).

Apion craccae 261

— viciae 277

— ervi 293

Lotus, se Kællingetand.

Side

Lychnis, se Pragtstjerne.
Lyng {Hedelyng: Calluna vul-
garis og Klokkelyng : Eri-
ca tetralix).
Strophosomus fulvicornis . 44
— lateralis ... 44

Cleonus glaucus 65

nebulosus 65

Ceuthorrhynchus ericae . . 185
Lysimachia, se Fredløs.
Lythrum, se Kattehale.
Læbeblomstrede.

Ceuthorrhynchus viduatus 155
— euphorbiae 159

Løvetand, se Mælkebøtte.
Løvtræer.

Polydrosus mollis 36

— sericeus 36

— pterygomalis. . 38
Malva, 'se Katost.

Matricaria, se Kamille.

Medicago, se Sneglebælg.

Melampyrum, se Ko føde.

Melde (Atriplex).

Cleonus fasciatus 66

Melilotus, se Stenkløver.

Mentha, se Mynte.

Mercurialis, se Bingelurt.

Mynte (Mentha).

Ceuthorrhynchus melano-

stictus 169

Apion flavimanum 278

— vicinum 279

Myriophyllum, se Tusindblad.

Mælkebøtte (Taraxacum offi-
cinale).
Ceuthorrhynchus punctiger 163

Mærke (Sium latifolium).

Lixus paraplecticus 68

Phytonomus arundinis ... 85

Naaletræer.

Otiorrhynchus dubius .... 26
Strophosomus rufipes .... 43

Hylobius piceus 78

Anthonomus varians 214

— pubescens . . . 214

Nasturtium, se Brøndkarse.

328

Side

Nælde (Urtica urens og dioica).

Phyllobius urticae 29

— pomonae 31

— virideaeris .... 32

Barynotus moerens 60

Tanymecus palliatus 62

Chlorophanus viridis 63

Coeliodes quadrimaculatus 149
Ceuthorrhynchus pollina-

• rius 156

- — urticae. . . 168

Apion urticarium 265

Oksetunge (Anchusa offici-
nalis).

Ceuthorrhynchus Javeti. . . 157

— crucifer . 158
asperifo-

liarum 159
Okseøje ( Chrysanthemum leu-
canthemuni).
Ceuthorrhynchus triangu-

lum 169

— rugulosus. . . 170

— chrysanthemi 171

— campestris . . 172
Coryssomerus capucinus. . 205
Apion confluens 286

— stolidum 286

Ononis, se Krageklo.
Onopordon, se Æselsfoder.
Padderokke (Equisetum).

Grypidius equiseti 132

Papaver, se Valmue.
Pastinak (Pastinaca vulgaris).

Liparus coronatus 78

Phellandrium, se Billebo.
Phragmites, se Tagrør.
Pil (Salix).

Otiorrhynchus singularis . 21

Phyllobius maculicornis . . 30

— viridicollis ... 31

Polydrosus mollis 36

Chlorophanus viridis 62

Lepyrus palustris 75

capucinus 75

Crypthorrhynchus lapathi . 115

Dorytomus hirtipennis. . . . 123

Side

Dorytomus taeniatus 124

— salicis 125

— majalis 126

— salicinus 126

— rufulus 126

— melanophthal-

mus 127

— dorsalis 127

Notaris bimaculatus 129

Pseudostyphlus pilumnus . 133

Acalyptus carpini 216

Ellescus bipunctatus 216

Balaninus crux 229

— salicivorus 230

— pyrrhoceras .... 230
Orchestes jota 235

— decoratus 236

— salicis 236

— stigma 236

— foliorum 237

— populi 237

— angustifrons . . . 237
Apion minimum 292

— pubescens 294

Rhynchites nanus 310

— tomentosus ... 310

— longiceps 311

Pileurt (Polygonuni).

Phytonomus arator 86'

Ceuthorrhynchidius querci-

cola 188

Amalus haemorrhous 195

Phytobius canaliculatus. . . 199

Rhinoncus castor 202

— bruchoides .... 202

— pericarpius .... 203

— inconspectus. . . 203

— perpendicularis 203
Pindsvineknop (Sparganium

ramosum).

Notaris aethiops 128>

Pinus, se Fyr.
Pisum, se Ært.
Plantago, se Vejbred.
Polygonum, se Pileurt.
Poppel (Populus) (se ogsaa

Bævreasp).

329

Side

Magdalis nitidipennis 106

Cryptorrhynchus lapathi ..115
Dorytomus longimanus . . . 122

— tremulae 122

affinis 124

— taeniatus 124

Orchestes populi 237

Populiis, se Poppel og Bæv-

reasp.
Potamogeton, se Vandaks.
Pragtstjerne (Lychnis vis-
caria).

Sibinia viscariae 223

Prunus, se Kræge, Hæg,

Slaaen og Kirsebærtræ.
Pyrus, se Pæretræ og Æbletræ.
Pæretræ (Pyrus communis).

Anthonomus pedicularius . 210
Quercus, se Eg.
Ranunkel (Raminculus).

Omias mollinus 26

Liosoma deflexum 80

Raps (Brassica napus).

Ceuthorrhynchus assimilis 176
Rejnfan (Tanacetum valgåre).

Smicronyx jungermanniae . 132
Rubladede.

Ceuthorrhynchidius troglo-

dytes 187

Rubus, se Klynger og Hindbær.
Rumex, se Skræppe.
Rundbælg (Anthyllis vulne-
raria).
Phytonomus plantaginis . . 89
— _ trilineatus ... 89

Tychius^Schneideri 221

— lineatulus 221

Runkelroe (Beta rapacea).

Cleonus fasciatus 66

Rødbede (Beta vulgaris).

Alophus triguttatus 74

Rødgran, se Gran.
Røllike (Achillea).

Cleonus tigrinus 67

Ceuthorrhynchus triangu-

lum 169
. — millefolii . . 171

Ceuthorrhynchidius Barni
villei

Coryssomerus capucinus.

Sibinia phalerata

Gymnetron rostellum.
Røn (Sorbus aucuparia).

Magdalis barbicornis . . . .

Apion laevigatum

Rhynchites cupreus

Salix, se Pil.
Sarothamnus, se Gyvel.
Scirpus, se Kogleaks.
Scrophularia, se Brunrod.
Sedum, se Stenurt.
Senecio, se Brandbæger.
Silene, se Blæresmelde.
Sisymbrium, se Gabeklap.
Sium, se Mærke.
Skeblad (Alisma plantago).

Hydronomus alismatis. . . .
Skovvikke, se Vikke.
Skræppe (Rumex).

Phytonomus rumicis

Orthochaetes setiger

Rhinoncus castor

— bruchoides . . . .

— pericarpius . . . .

— inconspectus . .
Apion rubens

— miniatum

— sanguineum

— cruentatum

frumentarium

— onopordi

— sedi

— curtirostre

— marchicum

— affine

— violaceum

— hydrolapathi

Skærmplanter

Lixus paraplecticus

Liparus coronatus

Slaaen (Prunus spinosa).
Anthonomus rufus

— sorbi

Rhynchites aequatus

Side

187
205
225
246

105
280
315

144

86
133
202
202
203
203
266
267
268
268
269
284
296
297
305
305
305
306

68

78

211
213
312

330

Side

Rhynchites pauxillus 314

Slangehoved (Echium vulgare).
Ceuthorrhynchus geogra-

phicus 157

— asperifoliarum 159
Sneglebælg (Medicago).

Phytonomus murinus 88

Apion flavofemoratum .... 271

— tenue 294

— filirostre 295

Sorbus, se Røn.

Sparganium, se Pindsvineknop.
Spergel (Spergula arvensis).

Sibinia potentillae 224

Springklap (Cardamine pra-
tensis).
Ceuthorrhynchus cochlea-

riae 176

— barbareae 181
Stachys, se Galtetand.

Star (Carex).

Erirrhinus Nereis 131

scirrhosus .... 131

Stenkløver (Melilotus).

Sitona cylindricollis 52

Tychius meliloti 223

Apion viciae 277

— tenue 294

Stenurt (Sedum).

Apion sedi 296

Storkenæb (Geranium).

Phytonomus fasciculatus . 84

Limobius borealis 90

Coeliodes affinis 148

Strandkaal (Crambe maritima).

Ceuthorrhynchus griseus . 173

— sulcicoUis 182
Ceuthorrhynchidius cakilis 190

Strandsennep (Cakile mari-
tima).

Ceuthorrhynchidius cakilis 190
Stratiotes, se Krebseklo.
Symphytum, se Kulsukker.
Sødgræs (Glyceria fluitans).

Erirrhinus Nereis 131

Tagrør (Phragniites communis).

Dicranthus elegans 134

Side
Tanacetum, se Rejnfan.
Taraxacum, se Mælkebøtte.
Teesdalia, se Flipkrave.
Teucrium, se Kortlæbe.
Thymus, se Timian.
Tidsel (Carduus) (se ogsaa
Agertidsel, Bakketidsel og
Kærtidsel).

Tanymecus palliatus 62

Chlorophanus viridis 63

Cleonus trisulcatus 66

— piger 67

Larinus pianus 69

Ceuthorrhynchus litura . . . 161
Apion carduorum 283

— onopordi . 284

Timian (Thymus).

Apion vicinum 279

— atomarium 279

Tjære-Pragtstjerne, se Pragt-
stjerne.

Torskemund (Linaria).

Mecinus Heydeni 241

Gymnetron antirrhini 246

— hispidum 247

— collinum 247

— netum 248

thapsicola .... 248

— linariae 249

Trifolium, se Kløver.
Tusindblad {Myriophyllum).

Phytobius 195 fF.

Tussilago, se Følfod.
Tvetand (Lamium).

Coeliastes lamii 153

Ceuthorrhynchus Sahlbergi 156
Ulmus, se Elm.
Urtica, se Nælde.
Valmue (Papaver).

Coeliod-es fuliginosus 149

— cardui 150

Ceuthorrhynchus symphyti 160
Vandaks (Potamogeton).

Phytobius r 195 ff.

Vand-Billebo, se Billebo.
Vandmynte, se Mynte.
Vandplanter

331

Side

Notaris acridulus 129

Bagous 135 ff.

Poophagus sisymbrii 193

Phytobius 195 ff.

Limnobaris T-album 207

Vejbred (Plantago).

Phytonomus elongatus. ... 87
Ceuthorrhynchidius troglo-

dytes 187

Mecinus pyraster 240

— coUaris 240

Gymnetron labile 245

— pascuorum . . . . 245

Verbascum, se Kongelys.
Veronica, se Ærenpris.
Vicia, se Vikke.
Vikke (Vicia).

Cneorrhinus exaratus .... 58
Phytonomus punctatus ... 84

— viciae 87

Tychius quinquepunctatus 219

— junceus 222

tomentosus 222

Apion pomonae 260

— craccae 261

— cerdo 261

— subulatum 262

— flavofemoratum .... 271

— viciae 277

— Gyllenhali 293

— pubescens 294

— vorax 299

— Spencei 301

— Sundevalli 301

— aethiops 301

— punctigerum 303

Vinterkarse (Barbarea vul-

garis).
Ceuthorrhynchus griseus . 173
— querceti . 175

Viol (Viola).

Orobitis cyaneus 204

Visse (Genisia).

Apion difficile 263

— compactum 264

— flavofemoratum .... 271
Vortemælk (Euphorbia).

Side
Ceuthorrhynchus euphorbiae 159
Æbletræ (Pyrus Malus).

Anthonomus pedicularius . 210

— pomorum ... 211
Ærenpris (Veronica).

Ceuthorrhynchus euphor-
biae 159

Gymnetron villosulum. . . . 244

— veronicae 244

— beccabungae . . 244

— melanarium . . . 246
Ært (Pisum).

Apion vorax 299

— aethiops 301

Ærteblomstrede.

Sitona cambricus 48

— lineatus 49

— • suturalis 50

— sulcifrons 50

— puncticollis 50

— flavescens . . . 51

— erinitus 51

— lineellus 51

— hispidulus 52

— humeralis 52

Cneorrhinus exaratus .... 58

Phytonomus punctatus ... 84

— arator 86

— pedestris .... 87

— murinus 88

— variabilis. ... 88

— plantaginis . . 89"

— nigrirostris . . 89

— meles 90

Ceuthorrhynchus albone-

bulosus . 165

Tychius junceus 222

— tomentosus 222

Miccotrogus picirostris. . . . 223

Apion pomonae 260

— ebeninum 288

— seniculus 295

— Sundevalli 301

— aethiops 301

Æselsfoder (Onopordon acan-

thiuni).

Apion onopordi 284

332

Forkortelse af Forfatternavne.

Ahr.

— Ahrens.

L.

— Linné.

Boh.

^^ Boheman.

Laich.

— Laicharting.

Bonsd.

— Bonsdorff.

Latr.

— Latreille.

Bris.

— Brisout.

Marsh.

Marsham.

Clairv.

— - Clairville.

Motsch.

— Motschulsky.

Creutz.

— = Creutzer.

Oliv.

— Olivier.

Desbr.

■-^ Desbrochers.

Panz.

— Panzer.

Donov.

— Donovan.

Payk.

— PavkuU.

Fabr.

-^ Fabricius.

Redtenb

Redtenbacher

Fahrs.

--^^ Fahraeus.

Rosenh.

:= Rosenhauer.

Forst.

— Forster.

Schall.

Schaller.

Gebl.

— Gebler.

Schonh.

Schonherr.

GeofFr.

— Geoffroy.

Scop.

Scopoli.

Germ.

— Germar.

Seidl.

— Seidlitz.

Gerst.

— ^ Gerstacker.

Steph.

- - Stephens.

Gmel.

Gmelin.

Stev.

— Steven.

Grav.

'-^ Gravenhorst.

Suffr.

— SufFrian.

Gren.

: — Grenier.

Thoms.

— Thomson,

Gvll.

— Gyllenhal.

Thunb.

Thunberg.

Hbst.

Herbst.

Tourn.

Tournier.

Ulig.

— Illiger.

Wenck.

— Wencker.

Kust.

.— Kuster.

Zett.

— - Zetterstedt.

Literatur.

L. Andersen : Vore Gymnetron-Arter paa Linaria vulgaris, Ent.
Medd. I. Række, 4. Bind 1893-94.

Bestimmungs-Tabellen der europåischen Coleopteren, Heft 9
{Stierlin, Curculionidae, Theil I, 1883), Heft 13 {Stierlin,
Curculionidae, Theil II: Brachyderidae, 1885), Heft 33
(Reitter^ Curculionidae, Theil III: Coryssomerini und
Baridiini, 1895), Heft 35 {Meyer, Curculionidae, Theil IV:
Cryptorrhynchini, 1898), Heft 37 (Reitter, Curculionidae,
Theil V: Cossonini und Cellandrini, 1898), Heft 44 {Petri,
Curculionidae, Theil VI: Hyperini, 1901), Heft 45 {Reitter,
Curculionidae, Theil VII: Tropiphorini und Alophini,
1901), Heft 48 (Reitter, Curculionidae, Theil VIII: Tany-
mecini, 1. Hålfte, 1903), Heft 52 {Reitter, Curculionidae,

333

Theil IX: Sitona und Mesagroicus, 1903), Heft 54 {Rcit-
tery Curculionidae, Theil X: Cionus, 1904), Heft 55 (Petri
Curculionidae, Theil XI: Lixus, 1904-05), Heft 59 (Reit-
tcr, Curculionidae, Theil XIII: Mecinini (Gvmnetrini)
1907), Heft 60 {Petri, Curculionidae, Theil XIV: Larinus
und Verwandte, 1907), Heft 61 (Forman^^/c, Curculionidae
Theil XV: Trachyphloeus, 1907), Heft 62 (Flach, Curcu-
lionidae, Theil XVI: Strophosomus, 1907), Heft 66 {Reit-
ter, Curculionidae, Theil XVII: Subgenera der Gattung
Otiorrhynchus, 1912), Heft 67 {Reitter, Curculionidae,
Theil XVIII: Untergattungen Arammichnus Gozis und
Tyloderes Schonh. der Gattung Otiorrhvnchus Germ.,
1912), Heft 68 (Reitter, Curculionidae, Theil XIX: He-
stimmungsschussel fur die Unterfamilien, Tribus und Gat-
tungen der Curculionidae, 1912), Heft 69 {Reitter, Curcu-
lionidae, Theil XX: Die ungezåhnten Arten der Gattung
Otiorrhynchus, 1913), Heft 70 {Reitter, Curculionidae,
Theil XXI: Die gezahnten Arten der Gattung Otiorrhyn-
chus Germ.: Dorymerus und Tournieria, 1913).
Chr. Engelhart: De danske Arter af Slægten Apion Herbst Ent

Medd. II. Række, 2. Bind, 1903—05.
W. W. Fowler: The Coleoptera of the British Islands, Bd. V, 1891.
Victor Hansen: Danske Snudebiller I (Sitona), II (Phytonomus),
III (Dorytomus), Ent. Medd. 10. Bind, 1913—15.
— : Trachyphloeus angustisetulus n. sp,, Ent. Medd. 10. Bind.

1913—15.
— : Tillæg og Rettelser til Fortegnelserne over de danske

Snudebiller, Ent. Medd. II. Bind, 1916—17.
— : Three new Rhyncophora from Denmark, smstds.
— : Notes on some Weevils, smstds.
V. Heyden, Reitter & Weise: Catalogus Coleopterorum Europae,

Caucasi et Armeniae Rossicae, 2. Ed. 1906.
P. Kiihnt: Illustr. Bestimmungstabellen der Kåfer Deutschlands

1912.
Kuster, Kraatz & Schilsky : Die Kåfer Europas, Heft 44 {von

Schilsky), 1907.
Redtenbacher : Fauna Austriaca. Die Kåfer, 3. Aufl. Bd. II. 1874.
E. Reitter: Fauna Germanica. Die Kåfer des Deutschen Reiches

Bd. V, 1916.
J. Schilsky: Systematisches Verzeichnis der Kåfer Deutschlands

und Deutsch-Oesterreichs, 1909.
J. C. Schiødte: Fortegnelse over de i Danmark levende Mala-
codermi, Cleri, Ptini, Anobia, Heteromera, Curculiones,
Chrysomelae, Erotyli, Endomychi og Coccinellae; Naturh.
Tidsskr. III. R. 8. Bd. 1872.
A. Schultze: Forskellige Afhandlinger i Deutsche Entomologische
Zeitschrift,

334

C.

Scidlitz : Fauna Baltica. Die Kåfer (Coleoptera) der deutschen

Ostseeprovinzen Russiands. 2, Aufl. 1891.
Stierlin: Fauna Coleopterorum Helvetica. Die Kåfer-Fauna

der Schweitz. II, Theil, 1898.
G. Thomson: Skandinaviens Coleoptera. Bd. VII, 1865, Bd.

X, 1868.
West: Orchestes angustifrons n. sp., Ent. Medd. 11. Bind,

1916—17.

Navnefortegnelse.

(Synonymer er trykt med Cursiv).

1. Familier, Underfamilier, Slægter og
Underslægter.

Side

Acalles . 115

Acalyptus 215

Alophus 74

Amaiorrhynchus . 194

Amalus 194

Anoplus 107

Anthonomus .... 208

Anthribidae 8

Anthribinae 9

Anthribus 12

Anthribus 12

Apion 256

Apioninae 254

Apoderus 317

Araeocerinae .... 13

Araeocerus 14

Attelabus 317

Bagous 135

Balaninus 226

Baris 206

Barynotus ..... 59

Barypithes 39

Brachonyx 214

Brachyderes .... 45

Brachyderinae ... 32

Brachysomus ... 39

Brachytarsus .... 12

Side

Byctiscus. 316

Calandra 113

Calandrinae 91

Ceuthorrhynchi-

dius 185

Ceuthorrhynchus 153

Chlorophanus ... 62

Choragus 14

Cionus 250

Cleoninae 63

Cleonus 64

Cleopus 253

Cneorrhinus .... 57

Codiosoma 108

Coeliastes 153

Coeliodes 147

Coryssomerus . . . 205

Cossonus 109

Cryptorrhynchus. 115

Curculionidae ... 15

Curculioninae ... 69

Dicranthus 134

Dorytomus 119

Dryophthorus . . . 107

Ellescus 216

Erirrhinus 130

Eubrychius 197

Side

Gronops 73

Grypidius 131

Gymnetron 241

Hydronomus .... 144

Hylobius 75

Ipidae 8

Larinus 69

Lepyrus 74

Limnobaris 207

Limobius 90

Liophloeus 58

Liosoma 79

Liparus 78

Litodactylus .... 198

Lixus 67

Magdalinus 97

Magdalis 97

Mecinus 239

Miarus 249

Miccotrogus 223

Molytes 78

Nanophyes 74

Nemonychidae . . 318

Notaris 128

Omias 26

Orchestes 231

Orobitis 203

335

Side

Orthochaeles ... 133

Otiorrhynchinae . 18

Otiorrhynchus. . . 18

Phloephagus 108

Phyllobius 27

Phytobius 195

Phytonomus .... 80

Pissodes 95

Platyrrhinus .... 10

Platystomus 12

Polydrosus 34

Poophagus 193

Side
Pseudostyphlus. . 133

Rhamphus 237

Rhinomacer 319

Rhinoncus 201

Rhynchites 306

Rhyncolus 110

Rhytidosoma .... 147

Sciaphilus 38

Sibinia 224

Sitona 45

Smicronyx 132

Stereonychus. . . . 253

Strophosomus
Tanymecinae .
Tanymecus . .
Tanysphyrus .
Tapinotus . . .
Trachodes . . .
Trachyphloeus
Tropideres . .
Tropiphorus .
Tvchius

Side

41

61

62

106

192

114

53

10

71

217

2. Arter og Varieteter.

Side

abietis 76

acridulus 129

adspersus 85

aeneovirens 313

aeneum 304

aequatus 312

aestivum 274

aethiops (Not.) . . 128

aethiops (Ap.) ... 301

affine (Ap.) 305

affinis (Dor.) 124

affinis (Coel.) ... 148

albidus 66

albinus 12

albonebulosus . . . 165

alismatis 144

alliariae 314

alneti 29

alni (Orch.) 234

alni (Byct.) 316

alternans 85

Andreae . . 160

angulosus 162

angustifrons 237

angustisetulus ... 55

anthirrhini 246

apicalis 188

apricans 275

araneiformis .... 40

arator (Phyt.) ... 86

ariitor (Ceuth.) . . 166

Side

arcticus 25

argentatus 30

argillaceus 139

aristatus 57

armatum 284

armigera 101

artemisiae 207

arundinis 85

asperatus 38

asperifoliarum ... 159
assimile (Ap.) . . . 276
assimilis (Ceuth.) 176

astragali 303

ater 112

aterrima 101

atomarium 279

atomus 183

atratulus 1 76

atroapterus 25

attelaboides 319

Aubei 138

avellanae 235

barbareae 181

barbicornis 105

Barnevillei 187

basicorne 285

beccabungae

(Gymn.) 244
beccabungae

(Gymn.) 244
betulae (Phyll.). . 30

Side

betulae (Rhynch.) 309-

betulae (Byct.) . . 316

betuleti 316

bifoveolatus 55

bimaculatus 129

binodulus 139

binotatus 75

bipunctatus 216

bituberculatus . . . 210

Bohemani 274

borealis 90

brassicae 230

brevicollis 51

brevis 141

brevitarsis 142

bruchoides 202

brunneirostris ... 132

brunnipes 40

cakilis 190

calcaratus 29

cambricus 48

camelus 116

campanulae 250

campestris 172

canaliculatus . . . . 199

capitatus 43

capucinus (Lep.). 75

capucinus (Cor.) . 205

carbonaria 100

cardui 150

carduorum 283

336

Side

carinatus 72

carpini 216

castor 202

caudatus (Bag.) . . 143

caudatus (Bag.) . . 143

cavifrons 312

cerasi 104

cerasorum 229

cerdo 261

cervinus 37

chalybaeus 184

Chevrolati 187

chloropus 112

chrysanthemi .... 171

claudicans 140

cochleariae 176

coeruleus 315

collaris 241

collinum 247

colon 75

columbinum 300

comari 198

compactum 264

concinnumiGy mn.) 244

concinnum{Gymn.) 244

confluens (Pol.). . 37

confluens (Ap.) . . 286

constrictus 175

contractus 180

coronatus 78

corticalis 108

coryli (Stroph.) . . 43

coryli (Apod.) . . . 317

costirostris 124

craccae 261

crinitus 51

crucifer 158

cruentatum 268

crux 229

cupreus 315

curculionoides ... 317

curtirostre 297

curvipes 44

cyaneus 204

cyanipennis 182

cylindricollis .... 52

cvlindr ir ostris .... 111

Side

cylindrus 138

decoratus 236

deflexum 80

Dejeani 125

denticulatus .... 165

desertus 23

detritum 287

didvmus 149

difficile 263

diglyptus 141

dilatatus 1 42

dispar 281

dissimile (Ap.) . . 272

dissimilis (Lim.). 90

distans 285

distinctus 165

dorsalis 127

druparum 209

dryados 151

dubius 26

duplicata 103

ebeninum 288

echii 157

echinatus 39

elegans 134

elongatus (Phyl). 87

eIongatus(Rhync.) 112

equiseti 132

ericae 185

ervi 293

erysimi 180

erythroleucus . . . 152

exaratus 58

euphorbiae 159

faber 44

fagi 234

fasciatus (Anthr.) 13

fasciatus (Cl.) ... 66

fasciculatus (Ar.) 14

fasciculatus(Phyl.) 64

fatuus 77

ferrugineus 1 09

festucae 130

figuratus ....... 1 70

filirostre 295

flavescens 51

flavicollis 220

Side

flavicornis(Magd.) 105
flavicornis

(Rhamp). 238

flavimanum . ... 278

flavipes (Pol.) ... 36

flavipes (Ap.) . . . 276

flavofemoratum . 271

floralis 190

foliorum 237

fraxini 253

frit (Bag.) 240

frit (Bag.) 240

frontalis 104

frumentarium . . . 269

fuliginosus 149

fulvicornis 44

fuscipes 26

fuscirostre 264

gemellatus 68

geminatus 58

geographicus .... 157

geranii 148

germanicus 315

germanus 79

glabrirostris (Lip.) 79
glabrirostris(Bag.) 143

glaucus (Phyll.). . 29

glaucus (Cl.) .... 65

globulum . ." 147

graminis 250

granariae 113

granatus 200

griseus (Sit.) .... 48

griseus (Ceuth.) . 173

guttula 150

Gyllenhali (Piss.) 97

Gyllenhali (Ap.) . 293

haemorrhous .... 195

harcyniae 97

Harwoodi 311

hepaticus 190

Heydeni 241

hirticornis 24

hirtipennis 123

hirtulus 182

hispidulus 52

hispidum (Gymn.) 2:47

337

Side

hispidus (Trach.)- 1 14

Hookeri 281

hortulanus 252

humeralis (Sit.) . . 52

humeralis (Anth.) 212

humile 297

hydrolapathi .... 306

hystrix 187

gnitus 180

licis 233

mmune 290

ncanus 45

nconspectus .... 203

incurvus 212

ndigena 214

nterpunctatus . . . 314

ntrusum 301

ridis 68

anthinus 241

Javeti 157

Ola 235

unceus 222

ungermanniae . . 132

abile 245

aevigatum (Ap.) . 280

aevigatus (Ot.) . . 25

amii 153

apathi 115

ateralis 44

aticollis (Trach.) 56

aticollis (Bar.) . . 206

atirostris 10

emnae 106

eucogaster 198

ignarius (Rhync.) 1 1 1

ignarius (Rhync.) 1 1 1

igneus 24

igustici 22

imbatus 44

imosus 138

inariae 249

inearis (Magd.) . 102

inearis (Coss.) . . 109

ineatulus 221

ineatus 49

ineellus 51

itura 161

Side

longiceps 311

longimanus 122

longitarsis 142

lonicerae 234

loti 296

lunatus 73

lutosus 143

lutulentus 143

lutulosus 142

lymexylon 108

lythri 254

maculicornis .... 30

majalis 126

Mannerheimi. . . . 309

marchicum 305

marginatus 165

marmoratas 67

maurus 26

megacephalus . . . . 309
melanarium

(Gymn.). . 246

melanarius(Amal.) 194

melanogrammus . 43

melanophthalmus 127

melanostictus ... 169

meles 90

meliloti 223

memnonia 102

micans 36

micros 180

millefolii 171

miniatum 267

minimum 292

moerens 60

moguntiacus .... 184

mollicomus 41

mollinus 26

mollis 36

muricatus 200

murinus 88

muscorum 23

mutabilis 87

Mølleri 166

nanus 310

nebulosus 65

Nereis 131

netum 248

Victor Hansen: Snudebiller.

Side

nigrinus 189

nigrirostris 89

nigrita 22

nigritarse (Ap.) . . 277

nigritarsis (Bag.). 144

nigritarsis (Bag.). 144

nitens (Bar.) 206

nitens (Att.) 317

nitida 104

nitidipennis 106

niveirostris 11

noctis 246

nodulosus 139

notatus 96

notula 199

nubilus 59

nucum 227

obesus 43

oblongus 31

obscurus 60

olivaceus 311

ononicola 274

ononidis 50

ononis 292

onopordi 284

opeticum . 260

ophthalmicus

(Rhynch.) 311
ophthalmicus

(Rhynch.) 312

ornatus 160

oryzae 114

ovatulum 80

ovatus 23

pabulinus 23

palliatus 62

pallipes 270

palustris 75

parallelepipedus . 109

paraplecticus .... 68

pascuorum 245

pauxillus 314

pectoralis (Dor.) . 126

pectoralis i^Ceuth.) 184

pedestris 87

pedicularius 210

pellucidus 40

22

338

Side

penetrans 285

pericarpius 203

perpendicularis . . 203

petro 138

phalerata 225

phlegmatica 104

piceus 78

picina 206

picipes 21

picirostris 223

piger 67

piLosiim (Gymn.) . 247
pilosus (Orch.) . . 233

pilumnus 133

pinastri (Ot.) ... 23
pinastri (Hyl.). . . 77

pineti (Hyl.) 78

pineti (Brach.) . . 214

pini 96

piniphilus 97

piri 30

pisi 302

plagiatus 58

plantaginis 89

plantaris 107

pianus 69

pleurostigma .... 173

pollinarius 156

pollux 85

polygoni 86

polylineatus 220

pomonae (Phyll.) 31
pomonae (Ap.) . . 260

pomorum 211

populi (Orch.) . . . 237
populi (Byct.) ... 316

porcatus 113

posthumus 192

potentillae 224

primita 225

pruni 106

pterygomalis .... 38

ptinoides 117

pubescens (Anth.) 214
pubescens (Orch.) 235
pubescens (Ap.) . 294
pubescens {Rhync.) 312

Side

pulchellus 253

pulicarius 238

pulvinatus ...... 191

pumilio 1 92

punctatus 84

puncticollis (Sit.) 50
puncticollis (Bag.) 143
puncticollis (Bag.) 144
punctiger (Ceuth.) 163
punctigerum (Ap.) 303

pyraster 240

pyrrhoceras 230

pyrrhorhynchus . 191
quadricornis .... 200

quadridens 162

quadrimaculatus . 149
quadrinodosus. . . 201
quadritubercu-

latus 200

querceti 175

quercicola (Magd.) 106
quercicoIa(Ceuth.) 188
quercus (Coel.) . . 151
quercus (Orch.) . 233
quinquepunctatus 219

radiolus 288

raphani 160

raucus 25

rectirostris 209

regensteinensis . . 49

resinosus 10

roboris (An.) .... 107
roboris (Ae.) .... 116

rostellum 246

rubens 266

ruber 152

rubi 213

rubicundus 150

rufa 106

ruficornis 106

rufipes 43

rufirostre 270

rufulus 126

rufus (Anth.) 211

rufus (Orch.) ... 233

rugifrons 23

rugosostriatus ... 25

Side

rugulosus 170

rumicis 86

rusci 235

Sahlbergi 156

saliceti 237

salicinus 126

salicis (Dor.). ... 125
salicis (Orch.). . . 236

salicivorus 230

sanguineum 268

scaber (Ot.) 24

scaber (Trach.) . . 55

scabriculus 56

scabrosus 13

scanicus 217

scapularis (Anth.) 13
scapularis(Ceuth.) 179

Schneideri 221

Schonherri 60

scirpi 129

schirrhosus 131

scortillum 195

scrophulariae . . . 251

sculptum 1 08

scutellaris 234

sedi 296

sellatus 192

semirufus 235

seniculus 295

sepicola 11

septentrionis 24

sericeus (Pol.) . . 36
sericeus (Rhynch.) 312

setiger 133

setosus ......... 1 83

Sheppardi 14

signifer 235

simile 294

singularis 21

sisymbrii 193

sodalis 226

sorbi (Anth.) 213

sorbi (Ap.) 280

spadix 108

Spencei 301

spilotus 210

squamicolle 244

339

Side

squamosus 60

squamulatus 220

stigma 236

stolidum 286

striatum 289

subcarinatus .... 140

subfasciatus 203

subrufus 1 52

subulatum 262

sulcatus 22

sulcicollis (Ceuth.) 173

sulcicollis(Ceuth.) 182

sulcifrons (Sit.) . . 50

sulcifrons (Ap.). . 287

sulcirostris 67

Sundevalli 301

suspiciosus 87

suturalis 50

symphyti 160

syrites 174

taeniatus (Dor.).. 123

taeniatus (Dor.) . 124

T-album 207

tempestivus 142

tenue 294

tereticollis 38

terminatus 188

tessulatus 59

testaceus 234

thapsicola 248

thapsus 253

Side

tibialis 51

tigrinus 67

timida (Bar.) 206

timidus (Ceuth.). 184
tomentosus(Trop.) 73
tomentosus(Tych.) 222
tomentosus

(Rhynch.) 310

tortrix 122

tremulae 122

triangulum 169

trifasciatus 152

triguttatus .... 74

trilineatus 89

tristis 22

trisulcatus 66

troglodytes 187

truncorum 112

tuberculosus .... 252
turbatus (Lix.). . . 68
turbatus (Rhync.) 1 1 1
turbatus (Ae). . . 117

ulmi 210

uncinatus (Ot.) . . 24
uncinatus [Rhync.) 310

undatus 38

uniformis 32

urticae (Phyll.) . . 29
urticae (Ceuth.) . 168

urticarium 265

validirostris(Piss.) 97

Side

validirostris (Piss.) 97
validirostris(Dor.) 123

variabilis 88

varians 214

variegatus (Anth.) 13
variegatus (Smicr.) 1 32

varipes 273

varias 13

velatus 197

venosus 227

venustus 219

verbasci 252

veronicae 244

viciae (Phyt.) ... 87

viciae (Ap.) 277

vicinum 279

viduatus 155

villosulum 244

villosus 228

violacea (Magd.). 102
violaceum (Ap.) . 305

virens 304

viridanus 182

virideaeris 32

viridicollis 31

viridis 63

viscariae 225

vorax 299

Waltoni 198

Weisei 104

Zwalinae 143

Tilføjelser og Rettelser.

Side 30 — 31: Phyllobius betulae: Findes paa Træer og Buske,

f. Eks. El.
„ 112 — 13: Rhyncolus elongatus og porcatus: Angives at leve

i Stammer af Eg og Naaletræ.
„ 116: Acalles camelus : Angives at leve under Egebark

og Egeløv.

22*

340

Side 123—24: Dorytomus validirostris : Angives at leve paa Pil.
„ 127: Dorytomus melanophthalmus : Angives at leve

paa PiL
„ 139: Bagous argillaceus: Et 4de Eks. fundetved Donse

Mose i Nordsjælland.
153: Coeliastes lamii : Døvnælde, læs Tvetand.
156: Ceuthorrhynchus Sahlbergi : I Lin. 19 f. o. ud-

gaar Ordet „vistnok".
156: Ceuthorrhynchus Sahlbergi: Døvnælde, læs Tve-
tand.
160 — 61: Ceuthorrhynchus ornatus : Angives at leve paa
Kærtidsel (Cirsium palustre).
172 : Ceuthorrhynchus campestris: Paa Hvid Okseøje

(Chrysanthemum leucanthemum).
234: Orchestes alni: Ogsaa paa El.

55
5»

^"j-^s^^

.>?*^^x!j-

W^

?e«^:

rm

■m^^f^^

s^i^^^j

^^^

■^^'

m

•y^

^^k^'