,C,GADS FORLAG -KØBENHAVN wmm^ m?^ DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSLNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING r BOGTRYKKCRISit (GEORG A. BACK, Hvepse (Aarevingede Insekter). (Hymenoptera.) Insekter med fuldstændig Forvandling, bidende og undertiden ogsaa sugende Munddele og to Par klare Vinger med faa og større Aarer. Hovedet er stort og veludviklet, tydelig adskilt fra Brystet, med et Par som oftest store Øjne, mellem hvilke der i Reglen findes 3 Biøjne. Munden vender nedad. Foroven be- grænses den af Overlæben, en i Reglen bueformet Plade, der udgaar fra Mundskjoldet; dette danner den nederste Del af Hovedets Forside (Ansigtet). Kindbakkerne er stærke og bidende. Kæbepalperne (Fig. \Bmxp.) er 6-leddede, Læbepalperne (Fig. \Blip.) i Reglen 4-leddede. Hos de Hvepse, hvis Mund er uddannet til Sugning, dannes Sugeapparatet af Tungen, der er forlænget og rendeformet udhulet og omsluttes af Kæbefligene som et Rør (Skedekæbede Insekter). Selve Sugningen sker ved Pumpebevægelser i Mund- hulen og Svælget. Følehornene er som oftest traadformede ; det in- derste Led er lille og kugleformet, det andet Led, der i Reglen er langstrakt, kaldes Skaftet, de følgende Svøben. Undertiden er Svøben stillet i en Vinkel Nielsen : Gravehvepse. 1 40547 imod Skaftet ; i saa Fald betegnes Følehornene som knækkede eller knæbøjede. Brystet bestaar af For-, Mellem- og Bagbrystet. Forbrystet (Prothorax, Fig. \Åa) er kort, undertiden kun synligt som en smal Stribe paa Oversiden; hos Fig. \A. En Hveps (Priocnemis) . a Forbrystet (Prothorax), b Mellembrystet (Mesothorax), c Scutellen, d Bagscutellen, e Brystets Bagside (seg- mentum mediale), / Hoftering. enkelte Former er det helt frit og bevægeligt imod Mellembrystet, men i Reglen er dets Overside sam- menvokset med Mellembrystets Rygside, medens Si- derne, der bærer Benene, er frit bevægelige. Mellem- brystet (Mesothorax, Fig. I Ab) udgør den største Del af Brystet; den bageste Del rager frem som en op- højet Plade (Scutellen, Fig. IA c). Bagbrystet (Meta- thorax) er kort; dets øverste Del, der ligger bagved Scutellen, kaldes Bagscutellen (Fig. \Ad). Bagkroppen er hos én Familie (Blad- og Træ- hvepsene) i hele sin Bredde sam- menvokset med Brystet, men hos alle andre Hvepse skilt herfra ved en Indsnøring. Denne Indsnøring falder strængt taget ikke mellem Bryst og Bagkrop, men mellem før- ste og andet Bagkropsled. Første Bagkropsled er saaledes løsnet fra sin Forbindelse med de følgende Led og vokset sammen med Bag- ' u*^'^. brystet. Her regnes dette første „ ,,r^„^^'„ Munddele af en Hveps. Bagkropsled, der danner Brystets md. Kindbakke, Bagside (segmentum mediale, Fig. ^J^^- Kæbeflig, m^p. ^ ^ ^ ' & Kæbepalpe, gi. Tunge, \Åe), til Bagbrystet og det Bag- /i>. Læbepalpe. kropsled, der følger lige efter Indsnøringen, betegnes som første Led. Bagbrystets Bagside er undertiden ved fremstaaende Køle delt i et Antal Felter, og hos mange Hvepse findes der i Midten et hjerteformet Felt, hvis Spids vender nedad. Naar Stilken mellem Bryst og Bagkrop er lang- strakt, kaldes Bagkroppen stilket, i modsat Fald sid- dende. Det første Par Vinger findes paa Mellembrystet ; ud- over deres Rod rager et Par hvælvede Plader (Vinge- skællene). Det andet Par, der altid er mindre, udsprin- ger fra Bagbrystet. Vingeparrene forbindes indbyrdes ved en Række Kroge, der sidder paa Bagvingernes Forrand og griber fat om Forvingernes Bagrand, der er nedadbøjet. Undertiden mangler Vingerne helt eller er stærkt reducerede, Paa Forvingernes Forrand findes en mørk Plade, Vingemærket; fra denne udgaar en Aare, Radialaaren, der afgrænser den øverste Del af Vingespidsen til en „Celle", Radialcellen; ved en Tværaare, Radialtvær- aaren, kan denne være delt i to Radialceller. Under- Fig. 2. For- og Bagvinge af Mellinus arvensis. Forvingen: a Vingemærket, b Radialcellen, c Cubitalcellerne (den inderste er første C), d Discoidalcellerne, e Midtcellen, / Undermidtcellen ; / Radialaaren, 2 Cubitalaaren, 3 Cubital- tværaareme, 4 første og anden tilbageløbende Aare. Bagvingen: a Analcellen; / Radialaaren, 2 Cubitalaaren. tiden findes i Spidsen af Radialcellen en lille Celle, Vedhængscellen eller Vedhænget (se Fig. 3). Under disse Celler findes en Række Cubitalceller, der for- neden begrænses af Cubitalaaren og indbyrdes adskilles ved Cubitaltværaarerne ; den næste Række Celler be- tegnes som Discoidalcellerne, hvis indbyrdes Begræns- ning sker ved de „tilbageløbende Aarer". Vingernes inderste større Celler kaldes Midtcellen og Undermidt- cellen. Bagvingerne indeholder et mindre Antal Celler. Den øverste Længdeaare kaldes Radialaaren, den næste Cubitalaaren og den langstrakte Celle i Midten af Vingen Analcellen. Benene er veludviklede Løbeben, kun sjælden uddannede til Spring, oftere til Gravning, men aldrig til Svømning. Det inderste Led, Hoften, er stærkt fremstaaende ; mellem disse og det følgende langstrakte Led, Laaret, findes et eller to smaa Led, Hofteringene. Efter Laaret følger Skinnebenet og derefter Foden, der som oftest er delt i 5 Led, hvoraf det inderste i Reglen er langstrakt og ofte af anden Form end de følgende Led (se Fig. \Å). Larvernes Legeme sammensættes af 13 Led. Ho- vedet er tydelig afsat. De er enten farvede og for- synede med 3 Par Ben paa Brystet og et vekslende Antal Gangvorter paa Bagkroppen (disse Larver ligner meget Sommerfuglelarver, men skelnes let fra disse ved kun at have ét Øje paa hver Side af Hovedet) eller farve- og benløse, blinde Maddiker. En Del af disse sidste Former (Snyltehvepsene) gennemløber en meget kompliceret Forvandling. Mellem Larve- og Puppestadiet er indskudt et Halvpuppestadium. Pup- perne er som oftest indesluttede i en Kokon. Larverne indenfor Gruppen H. phytophaga (Plantehvepsene) lever alle af Plantestoffer, dels borende Gange inden i Plan- tedele, dels i Galler, i sammenrullede eller sammenspundne Blade eller frit paa Planterne. Larverne indenfor Gruppen H. parasitica er Snyltere, dels paa andre Insekters Æg, Larver eller Pupper (Snyltehvepse), dels paa Planter (Gallehvepse). Grupperne gaar imidlertid bio- logisk over i hinanden, idet dels enkelte Snyltehvepse selv 6 frembringer Galler, og dels Jmange Gallehvepse [lever som Snyltere hos andre Insekter. Snyltere er ogsaa alle H. tubulifera (Guldhvepse), der med en enkelt usikker Undtagelse er tilpassede til Snylteliv i Re- der af H. aculeata (Bier, Gravehvepse, Gedehamse). Redebyggende Former findes kun iblandt de aculeate Hy- menopterer. Rederne kan enten være opførte af et enkelt Dyr alene (enlige Redebyggere) eller af flere i Forening (selskabe- lige Redebyggere), i hvilket sidste Tilfælde enkelte Individer er specielt udviklede som Arbejdere og Soldater. Hos nogle Former af sidstnævnte Gruppe er Rederne fleraarige, hos andre enaarige, kun varende én Sommer. Hos de aculeate Hymenopterer træffes det Forhold, at enkelte Arter lægger deres Æg i andre, i Reglen nærstaaende og habituelt lignende, Arters Reder, hvor deres Larver dræber Værtlarven og lever af dennes Foder (Fodersnyltere). Desuden er ganske enkelte Arter inden for denne Gruppe Snyltere. Parthenogenesis (Udvikling uden Befrugtning) optræder hyppig hos Hvepsene og findes dels, som hos nogle Galle- hvepse, i Forbindelse med Generationsveksel, dels tilsyne- ladende ganske tilfældigt indenfor andre Familier (Honning- bier, flere Bladhvepse). Oversigt over Ordenens Inddeling. 1. Bagkroppen i hele Bredden sammen- vokset med Brystet III. H. phy tophaga (Blad- og Træhvepse) Bagkroppen ved en Stilk forbundet med Brystet 2. 2. Mellem Hofte og Laar to Hofteringe IV. H. parasitica (Snylte- og Gallehvepse) — — én Hoftering 3. 3. Forbrystet ubevægeligt mod Mellem- brystet. Bagkroppen med mindst 6 Led I. H. aculeata (Gravehvepse, Myrer, Gedehamse, Bier) 4. Forbrystet bevægeligt. Bagkroppen med 3—5 Led II. H. tubulifera (Guldhvepse) I. Hyinenoptera acaleata. Hvepse med én Hoftering. Bagkroppen sammen- sættes af 6 — 7 synlige Led. Hunnen er bevæbnet med en Braad, som benyttes til at lamme Foderet med el- ler til Forsvarsvaaben, og som staar i Forbindelse med en Giftkirtel. Larverne er Maddiker med fast kitiniseret Hoved og med 9 — 10 Par Aandehuller (Spirakler). Levevis: Redebyggere, Fodersnyltere eller Snyltere. 8 Oversigt over Familierne. 1 . Forvingerne under Hvilen foldede paa langs. 6. Vespidæ (Gedehamse) — — ikke foldede 2. 2. Bagkroppens første Led knudeformet eller med et opstaaende Skæl 7. Formicidæ (Myrer) — ikke knudeformet og uden Skæl 3. 3. Bagføddernes første Led fladt 8. Apidæ (Bier) — — trindt 4. 4. Forbrystets Baghjørner naar bagtil ikke Vingeroden 1. Sphegidæ (Gravehvepse) — — naar bagtil Vingeroden .... 5. 5. Bagkroppens Bugside med en dyb Fure mellem første og andet Led 6. Bugsiden uden Fure 7. 6. Øjnene naar langtfra ned til Kindbakkernes Rod, mellemste Benpars Hofter oftest sammenstødende 3. M u t i 1 1 i d æ*) Øjnene naar omtrent ned til Kindbakkernes Rod, Mellemhofterne ikke sammenstø- dende 4. Scoliadæ*) 7. Bagbenene korte og glatte 5. Sapygidæ*) — lange, oftest tornede eller tan- dede 2. Pompilidæ (Vejhvepse) I. Sphegidæ (Qravehvepse). Denne Familie karakteriseres ved, at Forbrystets Bagrand ikke naar Vingernes Rod og ved, at Bagføddernes første Led er trindt. Disse to Ka- rakterer findes ikke sammen hos nogen anden Familie af de aculeate Hymenopterer. Følerne sammensættes hos Hannen af 12 — 13 Led, hos Hunnen af 12 Led. Bagkroppen hos Hannen af 7, hos Hunnen af 6 Led. Alle Arterne er enlige Redebyggere. Rederne anlægges i Jord, Træ, Stængler, tomme Galler eller lignende Steder. Fo- deret bestaar af andre Insekter eller Edderkopper, der lammes eller dræbes ved Hvepsens Giftbraad og slæbes ind i Cellen. Gravehvepsene overvintrer med faa Undtagelser som Larver. ♦) For de smaa Familier Mutillidæ, Scoliadæ og Sapygidæ findes in- gen danske Navne. Disse, samt Sphegidæ og Pompilidæ sammen- fattes ogsaa under Fællesnavnet Gravehvepse. Oversigt over Slægterne. 1. Forvingerne med 1 Cubitaltværaare 2. — — 2 eller 3 Cubitaltværaarer 4. 2. Bagbrystets Overside med en lang Torn 1 . O x y b e 1 u s — — uden Torn 3. 3. Radialcellen med Vedhæng 2. Crabro — uden — 12. Trypoxylon 4. Forvingerne med 2 Cubitaltværaarer 5. — — 3 — 10. 5. Bagkroppen langstilket 6. — kortstilket 7. 6. Forvingerne med 1 tilbageløbende Aare 18. Stigmus — — 2 — — 21. Pemphredon 7. Forvingerne med 1 tilbageløbende Aare 17. Spilomena — — 2 — — 8. 8. Anden Cubitalcelle stilket og trekantet 10. Miscophus — — ikke stilket 9. 9. Bagskinnebenene tornede 20. Diodontus — glatte 19. Passaloecus 10. Bagkroppen langstilket 11. — ikke langstilket 15. 11. Stilken dannes af de 2 første Bag- kropsled 22, A m m o p h i 1 a Stilken dannes af det 1. Bagkropsled 12. 12. Stilken bagtil opsvulmet 4. Mellinus — overalt lige tynd 13. 13. Følerne traadformede. Stilkens Over- side ikke furet 23. Psammophih Følerne svagt fortykkede i Spidsen. Stilkens Overside furet 14. 14. Bagvingernes Analcelle ender foran Cubitalaarens Udspring 16. Psen Bagvingernes Analcelle ender bagved Cubitalaarens Udspring 15. Mimesa 15. Første Cubitalcelle modtager den første tilbageløbende Aare, anden Cubital- celle den anden 16. Anden Cubitalcelle modtager begge Aarer 18. 16. Bagkropsleddene stærkt indsnørede . 3. Cerceris — ikke — 17. 17. Paa Panden findes en fremstaaende Plade, Kroppen sort 7. Dolichurus Panden uden Plade, Kroppen gultegnet 13. Philanthus 18. Radialcellen med Vedhæng 19. — uden — 20. 10 19. Første Cubitalcelle delt ved en bleg Aare 11. Astata Første Cubitalcelle ikke delt 9. Tachytei 20. Overlæben forlænget, trekantet 14. Bembex — ikke forlænget 21 . 21. Anden Cubitalcelle hverken stilket eller trekantet 6. Gorytes Anden Cubitalcelle stilket og trekantet 22. 22. Bagbrystets Sider bagtil med en Torn 5. Nysson — — — afrundede... 8. Alyson 1. Oxyhelus Latr. Mindre, kraftige Arter med kort siddende, tilspidset- ægformet Bagkrop. Paa Bagbrystets Overside findes en ^^^__^^_^^ langstrakt, bagudrettet Torn, ^__g_sstf5=^^'j^2!r'^ j fra hvis Rod der paa hver Side ^^^^n^;;"^'^^^^ / / udgaar et bladagtigt, lystVed- ^"^^■^^--,__^.^ hæng. Første Cubitalcelle og Pig. 3. Forvinge af Oxyhelus. første Discoidalcelle er kun adskilte ved en bleg Aare. Farven er sort med hvid- lige eller gule Sidepletter. Arterne varierer stærkt og er ofte vanskelige at bestemme sikkert. Rederne anlægges i Sand og bestaar af en kort Gang, der udvides til en Celle; denne fyldes med Foderet, hvorefter Gangen skrabes til. Foderet bestaar af mindre Fluer af mange for- skellige Arter. Nogle Oxybelus-Arter (uniglumis) hjemfører Foderdyrene spiddede paa deres Braad, idet denne jages ind i Byttets Bryst, der fastholdes af Hvepsens Bagben; andre Ar- ter bærer Byttet ind paa den sædvanlige Maade, fastholdt under Bugen med alle Benene. Kokonen er tilspidset-ægformet, meget fast og haard, dannet af Grus og Smaasten. Oversigt over Arterne. 1. Bagbrystets Torn i Spidsen sammentrykt og tilspidset 1. aculeatus Tornen afrundet eller indbugtet i Spidsen 2. 11 2. Bagkroppens Tegning gullig 3. — — hvid 4. 3. Kindbakkerne gule 3. mucronatus — sorte 2. fasciatus 4. — gule 5. mandibularis — sorte 4. uniglumis 1. O. aculeatus Thoms, (mucronatus Dahlb.). Sort; Bagkroppen svagt sølvglinsende; Skuldrene, Vingeskællene og, hos Hannen, et Par smaa Pletter paa Forbrystets Overside gule. Bagkroppens Sidepletter hvidgule. Benene rødlige; Hunnens Forlaar og alle Hannens Laar for største Delen sorte. L. 6 — 9 mm. Sjælden. Juni— Juli. 2. O. fasciatus Dahlb.' Sort; Forbrystets Overside og Skuldrene gulplettede. Scutellen med et Par smaa gule Pletter. Alle Benene fra Knæene gule. L. 6—7""". En Han fundet ved Sorø. 3. O. mucronatus Fabr. Sort; Skuldrene og Vingeskæl- lene med gule Pletter. Kindbakkerne rødgule. Scutellen helt sort. Laarene sorte; Skinneben og Fødder gule. L. 6— 8 mm. Fundet i Antal ved Horsens. Juni — ^Juli. 4. O. uniglumis Linn. Sort; Brystet helt sort, Skuldrene hos Hannen undertiden svagt gulplettede; Bagkroppen stærkt glinsende. Knæ, Skinneben og Fødder rødgule. L. 5— 6 mm. En af vore almindeligste Gravehvepse, hele Sommeren igen- nem; Rederne bygges undertiden inde i Byerne imellem Bro- stenene. 5. O. mandibularis Dahlb. Sort; Forbrystets Overside med en i Midten afbrudt gul Stribe. Laarene sorte ; Skinneben og Fødder rødgule hos Hunnen, gule og sorte hos Hannen. L. 6— 8 mm. Sjældnere. 2. Crabro Fabr. Radialcellen er forsynet med et Vedhæng; én Cu- bitalcelle (Pig. 4). Hovedet stort, set forfra firkantet; Benene oftest stærkt tandede. 12 Rederne anlægges saavel i Træ og Stængler som i Sand og Lerjord; de indeholder flere Celler, der enten ligger i en Ho- vedgang eller i Sidegange ud fra denne. Cellerne adskilles ved sammenpresset Smuld af det Stof, hvori Rederne anlægges. Fo- deret bestaar i Reglen af Fluer, men enkelte Arter indsamler ogsaa Insekter af andre Ordener. Kokonen er kølledannet, tyndvægget; foroven findes i Reg- len en spidst fremtrukket Tap med et Hul, indenfor hvilken der findes et Laag. Forneden er den aaben, sammenklistret med Exkrementerne, som Larven først udtømmer efter Indspindingen. Denne Slægts talrige Arter, der undertiden kan være sær- deles vanskelige at bestemme, varierer stærkt med Hensyn til Skulpturen. De kan inddeles i en Række Underslægter. Oversigt over Underslægterne. 1. Biøjnene stillede i en ligesidet Trekant 2. — — — flad Buelinie 11. 2. Bagkroppen langstilket 3. — ikke stilket 4. 3. Bagkroppen med gule Baand Blepharipus — uden — — Rhopalum 4. Bagkroppen punkteret Ceratocolus — glat 5. 5. Mellembrystets Sider glatte eller svagt punkterede 6. Mellembrystets Sider stribede eller rynkede 9. 6. Paa hver Side af Bagkropstilkens Rod en Køl Thyreopus Bagkropstilken uden Sidekøle 7. 7. Paa Baghovedet bagved Kindbakkernes Rod en stærkt fremstaaende Tand. Hoplocrabro Baghovedet uden eller med en meget svag Tand 8. 8. Hannens sidste Rygled ikke grovere punkteret end næstsidste Led. Hun- nens sidste Rygled rendeformet udhulet Coelocrabro Hannens sidste Rygled grovere punk- teret end næstsidste. Hunnens sid- ste Rygled fladt Crossocerus 13 9. Bagbrystet Overside stærkt stribet ... Grab ro — — punkteret, rynket eller utydelig stribet 10. 10. Kindbakkerne uden Tand paa Inder- siden. Hannens Følere 13-leddede, Hunnens 12-leddede. Mundskjoldet hos Hannen sølv-, hos Hunnen guldskinnende Clytochrysus Kindbakkerne med Indertand. Følerne hos begge Køn 12-leddede. Mund- skjoldet hos begge Køn sølvskin- nende Solenius 11. Øjnene behaarede Entomognathus — ubehaarede Lindenius 1. Underslægt. Clytochrysus Mor. (Solenius autt.) Mellembrystet Overside kornet ellet rynket; Brystets Sider længdestribede; Bagbrystet rynket. Hannens Følere tandede paa Undersiden, andet Led i Svøben langt. Rederne bygges i Træ. Oversigt over Arterne. Hannerne: 1. Følerne med 2 Tænder 1. lapidarius — — 4 - 2. 2. Mellemrummet mellem 1 . og 2. Tand større end Mellemrummet mellem de andre Tænder 3. cephalotes Mellemrummet mellem Tænderne lige stort 2. sexcinctus Hunnerne: 1. Paa Bugsiden imod Bagkropspidsen brede gijle Baand og Pletter 2. sexcinctus Bugsiden sort, Ledrandene svagt rødgule 2. 2. Bagbrystets Bagsides nederste Del skarpt randet 1. lapidarius Bagbrystets Bagsides nederste Del urandet 3. cephalotes 1. C. lapidarius Pz. (chrysostomus Lep.) Sort med gule Pletter og Baand ; Bagkroppens Baand i Reglen afbrudte i Mid- ten, 1ste Bagkropsled i Reglen sort. Bagbrystets Bagside med Felter. Hunnens Følerskaft gult, Hannens sort med gul Under- side. L. 7— 12 mm. 14 Rederne findes i mørt Træ og bestaar af en Hovedgang, hvorfra der udgaar korte Sidegange, af hvilke hver enkelt inde- holder én Celle, der ikke er bredere end Gangen. Foderet be- staar af Fluer, tilhørende mange forskellige Familier. Under- tiden fortærer Larven ikke alt Foderet, men lader flere hele Fluer urørte tilbage. Almindelig. Juni— Juli. 2. C. sexcintus V. d. Lind. Ligner meget den foregaa- ende, men er større og kraftigere. Mellembrystets Overside med fine bugtede og sammenflydende Striber, omkring Vinge- roden rynket. Sidste Kæbepalpeled smallere end næstsidste. Bagkroppens Baand i Reglen ikke afbrudte, 1ste Led som of- test gulplettet. Følerskaftet gult hos begge Køn. L. 8 — 10""". Intet er kendt om Reden. Et Eksemplar er fundet ved Helsingør. 3. C. cephalotes Shuck. Staar ligeledes C. lapidarius nær. Følernes Skaft som hos denne; de to sidste Kæbepalpe- led ens brede. Bagkroppens 1ste Led i Reglen gulplettet, Baandene som oftest afbrudte. L. 10— IS'""!. Bygger i raaddent Træ ; Rederne bestaar af en Hovedgang, hvorfra der udgaar lange stærkt bugtede Sidegange, der ofte indeholder flere Celler; disse er en Del bredere end Gangen, aflange, ovale. Foderet bestaar af Syrphider og enkelte andre Fluer. Almindelig fra Juni til September. [C. arge n te u s Schench. Med dette Navn betegnes nogle Clytochrysus-Hunner, hvis Mundskjold i Stedet for at være guldglinsende er sølvglinsende. En saadan Hun skal være fanget her i Landet. De antages at være hybride Former af C. lapidarius og C. cephalotes.] 2. Underslægt. Crabro Fabr. Mellembrystets Overside stærkt stribet, fortil paa tværs og bagtil paa langs. Brystets Sider længdestribede. Mundskjoldet hos begge Køn sølvglinsende. Kindbakkerne med en stærk In- dertand, Spidsen hos Hannen to-, hos Hunnen tretandet. Rederne bygges i Træ. Foderet bestaar af Fluer. 4. C. qvadricinctus Fabr. Sort; Bagkroppen, Benene, Følernes Skaft, Scutellen og Forbrystet gultegnede, de to sidste 15 Dele dog ogsaa undertiden sorte. Brystets Sider grovt stribede. L. 9— 14 mm. Rederne ligner meget C. lapidarius'. Foderet bestaar af Fluer (Chrysops- og Callimorpha-Arter.) Almindelig, fra Juni til lidt ind i August. 3. Underslægt. Solenius Lep. (Ectemnius Dahlb.) Mellembrystets Overside punkteret, svagt rynket. Brystets Sider stribede, Bagbrystets rynkede. Mundskjoldet hos begge Køn sølvglinsende. Rederne bygges i Træ eller i Stængler. Foderet bestaar af Fluer. Oversigt over Arterne. Hannerne. Forfødderne flade og hvide 6. spinicollis — ikke flade eller hvide 5. vagus Hunnerne. Hoved og Bryst nøgne 6. spinicollis — - — behaarede 5. vagus 5. C. vagus Linn. Brystets Sider stærkt stribede. Mund- skjoldet med en afrundet Tand i Midten. Sort, Benene og Bag- kroppen gultegnede; i Reglen ftr første og tredie Bagkropsled helt sorte, de øvrige med gule Sidepletter eller Baand, andet Led altid med Sidepletter. Skuldrene gulplettede. Forbrystets Overside og Scutellen oftest gultegnede. L. 8 — 14 mm. Bygger i Træ, saavel i temmelig friske Bøgestubbe som i mørt Træ. Reden bestaar af en Hovedgang med lange Side- gange. Foderet bestaar af Syrphus-, Onesia-, Melanostoma- og andre Fluearter. Almindelig, særlig i Skove. Juni — August. 6. C. spinicollis Herr. Schæff, Forbrystets Hjørner tan- dede. Mellembrystet fint rynket eller stribet. Siderne stribede. Bagkroppen og Benene gultegnede. Tegningen særdeles variabel. I Reglen har alle Bagkropsled en gul Sideplet. L. 7— lOmm. Reden ubekendt. Sjælden. Juli. 16 4. Underslægt. Ceratocolus Lep. Denne Underslægt kendes let fra alle andre danske Cra- broner ved, at Bagkroppen er tæt og stærkt punkteret. Mellem- brystets Sider og Bagbrystet grovt punkterede, sidstnævnte bag- til rynket. Mundskjoldets Forrand bredt afskaaret. Rederne i Sand. 7. C. subterraneus Fabr. Sort med hvidgule Tegnin- ger paa Bryst og Bagkrop. Benene rødlige eller rødgule. L. 8— Hmm. Bygger Rede i lodrette Sandbrinker. Gangen er stærkt for- grenet, og Sidegangene ender hver med en udvidet Celle. Foderet bestaar af Smaasommerfugle (Crambus), flere i hver Celle. Før Larven spinder sin Kokon, danner den af Som- merfuglenes sammenspundne Vinger et Hylster, der slutter tæt til Cellernes Vægge, og spinder inden i dette Kokonen. Meget sjælden, fundet et Par Steder i Nordsjælland og ved Hadsund. Juli. 5. Underslægt. Thyreopus Lep. Vingespidsen røgfarvet. Mellembrystets Overside længde- stribet eller punkteret. Brystets Sider glatte, glinsende, højst med enkelte fine og svage Punkter. Bagbrystet rynket. Han- nens Følere korte og udvidede. Forbenene skjoldformede. Reder i Sand og Jord. Foderet bestaar af Fluer. Oversigt over Arterne. Mellembrystets Rygside fortil længdestribet .. 8. cribrarius — — — punkteret 9. peltarius 8. C. cribrarius Linn. Sort, gultegnet. Hovedet stærkt indtrykt bag ved Biøjnene. Baghovedet hos Hannen med en stærk Tand. Mellembrystets Overside længdestribet. Hannens Forben udvidede til et bredt Skjold, der paa Indersiden er brunt med hvide Pletter. Den gule Tegning meget varierende. L. 12 — 16""". Rederne i Sand, Foderet be- staar af Fluer. Meget almindelig. Juni- Pig. 4. Crabo cribr&rius. Han. August. 17 9. C. peltarius Schreb. (patellatus v. d. Lind.). Ligner meget den foregaaende Art, men er betydelig mindre. Bagho- vedet mindre indtrykt end hos denne. Hannens Baghoved uden Tand og Benskjoldet mørkt, brunt eller sort, paa Indersiden hvidstribet eller plettet. L. 9— 12 mm. Rederne anlægges i vandret, sandet Terrain. Fra en Hoved- gang udgaar længere Sidegange, der hver ender med én Celle. Som Foder slæber Hvepsen Muscider, Thereva, Tachina og andre Fluer ind i Reden. Almindelig. Juni^uli. 6. Underslægt. Blepharipus Lep. De til denne Underslægt hørende Arter kan meget let skel- nes fra alle andre Crabroner ved den langstilkede, gultegnede Bagkrop. Om disse Dyrs Levevis kendes kun lidet med Sikkerhed; de angives at samle Sommerfuglelarver til Foder. Rederne byg- ges i haardt Træ. Oversigt over Arterne. Hannens Skinneben uden Tænder. Hunnens Pandegruber delte 10. signatus Hannens Skinneben med Tænder. Hunnens Pandegruber udelte 11. serripes 10. C. signatus Pz. (dimidiatus Dahlb.) Sort, gultegnet. Hunnen har paa Issen et Par dybe Gruber, der ved en Køl er delte. Bagskinneben gule, Hannens uden Tænder, Hunnens fint takkede. L. 8— 12mm. Temmelig sjælden. Den træffes oftest paa opstablet Ege- brænde i Skove. Juli — August. 11. C. serripes Pz. Ligner meget den foregaaende. Hunnens Pandegruber udelte. Bagskinnebenene hos begge Køn tæt tandede, hos Hannen sorte. L. 8 — 12 mm. Sjælden. August. 7. Underslægt. Hoplocrabro Thoms. Baghovedet med en stærkt fremspringende, kraftig Tand. 12. C. qvadrimaculatus Fabr. Sort, gultegnet. Bag- brystets hjerteformede Felt blankt, med en Fure i Midten. Bag- Nielsen : Gravehvepse. 2 18 kroppens Tegninger stærkt varierende; Hannerne undertiden helt uden gule Pletter. L. 7—11""". Rederne i lodrette Sandbrinker. Gangene lange, stærkt forgrenede. Foderet bestaar af Fluer og Myg. Almindelig. Juli— August. 8. Underslægt. Coelocrabro Thoms. Underslægten bestaar af mindre, med en enkelt Undta- gelse sorte Arter, der alene skelnes fra den følgende Slægts Ar- ter ved de i Oversigten nævnte Mærker. Rederne bygges hovedsagelig i Stængler, men enkelte Ar- ter udborer en smal Gang i det tæt sammenpressede Smuld, der fylder vedborende Insektlarvers Gange. Som Regel bestaar Foderet af Fluer, men enkelte Arter indsamler dog ogsaa andre Insekter. Oversigt over Arterne. 1. Bagkroppen gultegnet 13. vagabundus — sort 2. 2. Bagbrystet uden hjerteformet Felt 14. capitosus Det hjerteformede Felt mer eller mindre tydeligt .... 3. 3. Det hjerteformede Felt utydeligt ..... 15. leucostomus — — — vel udviklet 4. 4. Brystet helt sort 5. — med gule Pletter . . 6. 5. Bagskinnebenenes Rod gul 17. go nager — — sort 16. inermis 6. Hannens Øjenrande sorte. Hunnens Mundskjold sort 18. podagricus Hannens indre Øjenrande gule. Hun- nens Mundskjold gult 19. Walkeri 13. C. vagabundus Pz. Sort med gul Tegning. Paa Issen findes et Par skraa Indtryk, der fra Øjnene løber hen imod de yderste Biøjne. Foran hver Mellemhofte findes en spids Tand. L. 8— 12 mm. Rederne findes i raaddent Træ og bestaar af en lige Gang, der er inddelt i en Række Celler. Kokonen er sammenspunden med Foderrester og Vedsmuld. Foderet bestaar af Fluer. Almindelig. Juni — August. 14. C. capitosus Shuck. Glinsende sort; Hovedet meget stort, Mundskjoldet i Midten stærkt fremtrukket. Bagskinne- 19 benene stærkt kølleformede, næsten uden Torne. Benene sorte, Forskinnebenenes Forside hvidlig, Bagskinnebenenes Rod hvid. L. 4— lOmm. Rederne bygges i Plantestængler med blød og rummelig Marv, som Hyld, Brombær eller Ask. Redegangen er under- tiden meget lang og indeholder en Række Celler, adskilte ved sammenpresset Smuld. Foderet bestaar af Myg. Hvepsen er temmelig sjælden, men Rederne findes hyppig. Juni — August. 15. C. leucostomus Linn, Sort; Skinnebenenes Sporer brunrøde. Fodleddene undertiden ogsaa brune. Bagskinnebe- nene kølleformige, paa Ydersiden tandede. Vingespidsen røgfarvet ved Radialcellen. L. 7 — 10"i"i. Hvepsen udrenser andre Insekters Galler, f. Eks. Saperda populnea's, eller Larvegange i Træ. Foderet bestaar af Fluer, særlig Dolichopus-Arter. Temmelig almindelig. Juni — August. 16. C. inermis Thoms. Mundskjoldet i Midten stærkt fremtrukket. Hannens sidste Bugled med en ophøjet Tap. Sort, Forlaarene og de forreste Skinnebens Yderside rødlige. L. 7— Reden kendes ikke. Meget sjælden ; et Par Hanner er fundne ved Horsens og Sønderby (Fyen). Juli. 17. C. gonager Lep. (ambiguus Dahlb.) Hovedet stort. Skinnebenene stærkt tandede. Hannens Forben skjoldformede. Sort, Forskinnebenenes Forside og Hannens Følerskaft gule. Bagskinnebenenes Rod hvidlig. L. 5— 8"i"i. Reden ubekendt. Fundet ved Strandmøllen og ved Sønderby (Fyen). 18. C. podagricus v. d. Lind. Bagskinnebenene meget stærkt kølledannede, tandede. Renden paa Hunnens sidste Bug- led udvidet ved Roden. Sort, Følerskaftet og Forbrystets Over- side gultegnet. Forskinnebenene næsten helt gule og Bag- skinnebenenes Rod gul. L. 4 — 7""". Bygger i Træ. Temmelig almindelig. Juni— Juli. 2* 20 19. C. Walkeri Shuck. (cloévorax Niels.). Sort, Hannens indre Øjenrande gultegnede. Hunnens Mundskjold gult, med en Tand i Midten. Brystet og Benene stærkt gultegnede. L. 5— 8 mm. Bygger i tørre afbrækkede Grene en stærkt forgrenet Rede; Sidegangene korte, indeholdende hver én Celle. Foderet bestaar af Døgnfluer (Cloé diptera L.) Fundet ved Hillerød i Juni. 9. Underslægt. Crossocerus Thoms. Arterne, der meget ligner den foregaaende Underslægts Arter, adskilles fra disse alene ved de i Oversigten anførte Kendetegn. Rederne anlægges i Sand. Oversigt over Arterne. Hannerne: 1. Forskinnebenene skjoldformet udvidede 2. — ikke — 3. 2. Mundskjoldet, Kindbakkerne og Forbry- stets Underside gultegnede 20. palmarius Mundskjoldet, Kindbakkerne og Forbry- stets Underside sorte 21. palmipes 3. Mellemlaarene med en Tand ved Roden 26. den ti c rus — uden — — 4. 4. Sidste Rygled fladt, bueformet 5. — — aflangt, firkantet 7. 5. Følernes sidste Led afstudset i Spidsen 27. af fin is — — — afrundet 6. 6. Mellemlaarene, sete fra Undersiden, bredest paa Midten 24. Wesmaeli Mellemlaarene, sete fra Undersiden, bredest ved Roden 25. elongatulus 7. Scutellen sort 23. anxius — gul 22. varius Hunnerne: 1. Mellembrystets Sider med en fin Tand foran Hofterne 2. Mellembrystets Sider uden en fin Tand foran Hofterne 5. 2. Forskinnebenenes Sporer sorte 21. palmipes — — lyse 3. 21 3. Mundskjoldet og Kindbakkerne gul- tegnede 20. palmarius Mundskjoldet og Kindbakkerne sorte 4. 4. Det hjerteformede Felt skraat stribet .. 22. varius — — — glat 23. anxius 5. Foran det midterste Biøje en dyb Fure 6. — — — fin Linie 7. 6. Palperne gule 25. elongatulus — brune 24. Wesmaeli 7. Kindbakkerne for største Dele gule... 26. denticrus — sorte 27. affinis. 20. C. palmarius Schreb. (scutatus Fabr.). Sort. Hannens Forskinneben stærkt skjoldformede, næsten helt gule. Under- ansigtet og Forbrystets Underside gule. Scutellen og Bagscu- tellen med gule Linier. Hunnens Følerskaft og Forskinnebens Forside næsten helt gule, Bagskinnebenene gulringede. Scu- tellen sort, Bagscutellen med en gul Linie. L. 5— 8 mm. Reden bestaar af en kort, ugrenet Gang, i Sandbrinker. Foderet bestaar af Fluer (Spilogaster). Sjælden. Juli. 21. C. palmipes v. d. Lind. Sort. Benene gultegnede. Scutellen og Bagscutellen sorte. Hunnens Sporer paa For- benene sorte. Hannens Forben svagere skjoldformede end hos den foregaaende. L. 5 — 7 mm. Bygger i Sand og indsamler Fluer. Ikke sjælden. Juli — September. 22. C. varius Wesm. (spinipectus Dahlb.). Bagbrystets Sider fint stribede. Følerskaftet og Forskinnebenenes Forside og Sporer gule. Bagskinnebenene med en gul Ring. Scutellen sort eller med en gul Plet. Føddernes Rod hvidlig. Forbrystets Overside gultegnet. L. 4 — 7 mm. Reden kendes ikke. Ikke almindelig. Juni — September. 23. C. anxius Wesm. Bagbrystets Sider glatte. Det hjerte- formede Felt afgrænset ved en dybt og grovt punkteret Linie. Sort. Følerskaftet og Forskinnebenenes Forside gule. Bag- skinnebenene gulringede. Føddernes Rod hvidlig. Forbrystets Overside undertiden gultegnet. L. 5 — 9 mm. 22 Reden bestaar af en kort Gang i Sandbrinker og indeholder kun én Celle. Foderet angives baade at være Fluer, af Slæg- ten Platypalpus, og Tæger (Plagiognathus). Sjælden. Juli— September. 24. C. Wesmaeli v. d. Lind. Sort. Antenneskaftets For- side og Forskinnebenene gule. Bagskinnebenenes inderste Halvdel gul. Føddernes Rod hvidlig. Forbrystets Overside gul- tegnet. Scutellen med en gul Plet. Det hjerteformede Felt stort, glat og stærkt glinsende. Fra Vingernes Rod udgaar en stærkt og grovt punkteret Linie hen imod de mellemste Hofter. Hunnens sidste Bagkropsled for største Delen rødt eller brun- rødt, tæt og grovt punkteret. L. 5 — 7'""'. Rederne kendes ikke. Sjælden. Juni^uli. 25. C. elongatulus v. d. Lind. Ligner meget den fore- gaaende Art, men adskilles fra denne ved Palpernes gule Farve. Bagskinnebenenes Rod med en smal gul Ring. Scutellen er sort, og det hjerteformede Felt mindre end hos den foregaaende Art og i Reglen stribet. Hunnens sidste Rygled næsten helt sort. L. 5— 7 mm. Reder i Sand. Foderet bestaar af Fluer og Myg. Almindelig. Juni — August. 26. C. den ticrus Herr. Schåff. Sort. Kindbakkerne, Fø- lerskaftets Forside, Føddernes Rod og Midte, Forskinnebenenes Forside og Bagskinnebenenes Rod gule. Hannens Mellemlaar med en Tand. L. 5— 6 mm. Reden kendes ikke. En Han er fundet ved København. 27. C. affinis Herr. Schåff (mucronatus Thoms.). Sort. Pal- perne mørkt brunlige. Følernes Skaft og Forskinnebenene paa Forsiden gullige. Bagskinnebenenes Rod gullig. Hannens Laar rødlige paa Undersiden, for oven sorte med en gul Linie. Det hjerteformede Felt svagt rynket, i Midten delt ved en grovt punkteret Linie. L. 5 — 7 mm. Redebygningen er ukendt. Fundet et Par Gange i det vestlige Fyen. Juli— August. 23 10. Underslægt. Rhopalum Kirb. Slanke Arter, hvis første Bagkropsled danner en bagtil op- svulmet Stilk. Bagskinnebenene stærkt kølledannede. De to indenlandske Arter bygger temmelig ens Reder i tørre Grene, Stængler, Træ eller udrenser andre Insekters Gange. I tyndere Stængler bestaar Reden kun af en lige Gang, der ved Skillerum af sammenpresset Smuld er delt i en Række Celler, i tykkere Materiale bliver Gangen stærkt forgrenet, og i mellemtykke Stængler findes talrige Overgange fra Linie- til Forgreningssystemet. Foderet bestaar hovedsagelig af Myg; den ene af Arterne (clavipes) tager dog ogsaa Psocus. Kokonen er sammenspunden med Smuld og Foderrester. Oversigt over Arterne. Mundskjoldet i Midten tandformet fremtrukket. Bagkroppen sort 28. tibiale Mundskjoldet ikke tandformet. Bagkroppens Midte rød 29. clavipes 28. C. tibiale Fabr. Den største Art. Forbrystets Underside foran Forhofterne tandformet fremtrukket. Sort. Bagkropspidsen svagt rødlig. Benene sorte og rødgule. Bagskinnebenenes Spids rød. L. 5— 8nim. Almindelig. Juli — August. 29. C. clavipes Linn. Forbrystet foran Hofterne utandet. Sort. Bagkroppens Midte mer eller mindre rød. Benene sorte, gul- og hvidtegnede. Bagskinnebenenes Spids sort. L. 4— 6f"m, Mindre almindelig. Juli— August. 11. Underslægt. Lindenius Lep. Smaa sorte Hvepse, der ligner Underslægten Crossocerus, men adskilles fra denne ved, at Biøjnene er stillede i en flad Bue. Øjnene ubehaarede. Følerne tæt sammenstillede ; imellem Roden findes en Køl. Kindbakkerne utandede. Vingerne mørkt farvede. Rederne i Sand. 30. C. al bi lab ris Fabr. Korthaaret, sort, grønligt metal- glinsende. 24 Hannen: Skuldrene gulplettede; Benene fra Knæene gule. Skinnebenenes Underside med en sort Linie. Hunnen: Forskinnebenene paa Forsiden, Mellem- og Bagskinnebenenes Rod og undertiden ogsaa Spidsen rødgule eller gule. L. 5— 8 mm. Rederne bygges kolonivis i faststampet, sandet eller leret Bund. Gangen gaar 6 — 8 cm ned og er sandsynligvis grenet. Foderet bestaar her i Landet af en Tæge, Capsus Thun- bergii, 6 — 8 Tæger i hver Celle; i Sydfrankrig indsamler den Snyltehvepse, i Sverig Fluer. Almindelig fra Juni til August; den flyver sammen med Cerceris-Arter, men Rederne, der kun sjælden findes, an- lægges ikke, hvor Cerceris bygger. 12. Underslægt. Entomognathus Dahlb. Staar den foregaaende meget nær, men adskilles fra denne ved, at Øjnene er behaarede. Kindbakkerne paa Indersiden aflangt indbugtede, og Følerne stillede i nogen Afstand fra hinanden, uden Køl mellem Roden. Rederne i Sand. Foderet ukendt. 31. C. brevis V. d. Lind. Sort, svagt broncefarvet, graalig behaaret. Følerskaftets Forside og Skuldrene gultegnede. Be- nene sorte og gule. Paa Issen findes mellem Øjnene og de yderste Biøjne en skraa Stribe. L. 4 — 7 mm. Mindre almindelig. Juli— August. 3. Cerceris Latr. Denne Slægts Arter kendes meget let fra alle andre danske Gravehvepse ved Bagkroppens stærkt indsnørede Ringe. Forvingerne med 3 Cubitalceller, af hvilke den mid- terste er trekantet og stilket (Fig. 5). Ho- vedet er næsten fir- 5. Forvinge af Cerceris. kantet, bredere end Brystet. Mellem Følernes Rod en skarp Køl. Bag- 25 laarene er skarpt afskaarne i Spidsen, med en Flig paa hver Side. Mundskjoldets midterste Felt er hos nogle Arters Hunner fremstaaende. Rederne bygges i Kolonier, i fladt eller svagt skraanende Terrain; de bestaar af en Hovedgang, der gaar temmelig lige ned i Jorden og ved Enden deles i flere korte Sidegange, der hver indeholder én Celle. Foderet bestaar af Insekter af forskellige Ordener. Kokonen er langstrakt, flaskeformet, afrun- det i Spidsen, rødgul af Farve. Oversigt over Arterne. Hannerne: 1. Bagkroppen med et bredt gult Baand paa 3die Led, der optager hele den udvidede Del af Leddet, og gule Pletter paa 2det og 5te Led 1. ry by en si s Bagkroppen med 4 — 6 smalle gule Baand 2. 2. Mundskjoldets Forrand lige 4. qvinqvefasciata — — fremstaaende i Midten 3. 3. Sidste Bugled med en fremstaaende Haarpensel paa hver Side 5. labiata Sidste Bugled uden Haarpensel 4. 4. 3die— 5te Rygled mat, tæt og grovt punkterede 2. arenaria 3die— 5te Rygled glinsende, aabent punkterede 3. truncatula Hunnerne: 1. Bagkroppens tredie Led med et bredt gult Baand og gule Pletter paa 2det og 5te Led 1. ry byensis Bagkroppen med 4—6 smalle gule Baand 2. 2. Mundskjoldets Midterplade fremstaa- ende, fri lige til Roden 5. labiata Midterpladen kun fri i Spidsen 3. 3. Mundskjoldets Forrand afrundet 2. arenaria — — indbugtet 4. 4. Benenes Grundfarve sort. Scutellen sort 3. truncatula Benenes Grundfarve rød. Scutellen med en gul Linie 4. qvinqvefasciata 26 1. C. ry byensis Linn. (ornata Fabr,, variabilis Schrck). Sort. Ansigtet nedenfor Følerne gult. Brystet sort. Vinge- skællene gulplettede. Andet Bagkropsled gulplettet, tredie næ- sten helt gult med et sort trekantet Indsnit i Midten, femte med et gult Baand. Følerskaftets Underside gul. Svøbens Underside brunlig. L. 10— 15 mm. Bygger helst i Ler, men ogsaa i Sand. -^ .-^"^v^ Foderet bestaar af Bier (de -^ mindre Arter af Slægterne An- ^^ drena, Halictus, Panurgus o. a.). Almindelig i Egne med le- ret Bund. Juli— September. 2. C. arenaria Linn. Sort. Hoved og Bryst gulplettede. Bag- kroppen med fire gule Baand; Fig. 6. Cerceris arenaria. Hun. første Bagkropsled gulplettet. Benene rødgule med sort Rod; Spidsen af Hannens Baglaar og Bagskinneben sort. L. 10— 15 mm. Bygger helst i Sand. Rederne findes undertiden inde i Smaabyer mellem Brostenene. Foderet bestaar af Snudebiller (Otiorynchus, Strophosomus og Brachyderes). Almindelig. Juni— Juli 3. C. truncatula Dahlb. (qvadrifasciata Dahlb.)Sort. Ansig- tet gulplettet. Brystet sort, Hannens Forbryst undertiden med et Par smaa gule Pletter. Bagkroppen med 3 — 4 gule Baand, der ikke er afbrudte i Midten. Følerskaftets Underside gult hos Hannen. Benene sorte med gul Tegning. Hunnens Mundskjold varierer; foruden de normale Eks., paa hvilke Indbugtningen paa Mundskjoldet er flad, træffes sjældnere en Form med dyb cirkelformet Indskæring (quadrifasciata). Hjørnerne er altid af- rundede. L. 9— 12 mm. Bygger i Sand og bærer Snudebiller (Phyllobius og Po- lydrosus) ind i Cellerne som Foder. Temmelig almindelig. Juni— August. 4. C. qvinqvefasciata Rossi. Sort. Ansigtet gultegnet. Brystet med gule Pletter. Første Bagkropsled i Reglen gultegnet hos Hunnen. Bagkroppen med 5 gule Baand, af hvilke de første 27 er afbrudte i Midten. Benene lyst rødlige. Roden og, hos Han- nen, Spidsen af Baglaarene sorte. L. 7 — 11""". Bygger i Sand. Foderet bestaar af Snudebiller (Apion, Tychius, Sitones osv.) Sjælden. Juli — August. 5. C. labiata Fabr. Sort. Ansigtet gultegnet. Stilken hos Hunnen gultegnet, hos Hannen sort. Bagkroppen med 5 i Reg- len afbrudte gule Baand. Benene rødlige, med svage sorte Teg- ninger. L. 10 — 13""". Bygger i Sand og Ler. Foderet bestaar dels af Snudebiller som Otiorynchus- og Apion-Arter, dels af Bladbiller (Adoxus obscurus og Haltica). Sjældnere. Juli — August. 4. Mellinus Latr. Let kendelig paa den stilkede, gul- eller hvid- baandede Bagkrop (Fig. 7) og de tre Cubitaltværaarer i Forvingerne (Fig. 2). Bag- kropstilken er bagtil opsvulmet. Den første tilbageløbende Aare udmunder ved første Cubital- celles Yderhjørne, den anden i tredie Cubitalcelles Inderhjørne. Arterne graver Gange i Sand indtil en Dybde af 50cm. Foderet ^ig- 7. Mellinus arvensis. bestaar af mange forskellige Fluer, Lucilia, Pollenia, Antho- myia o. a. Kokonen er lyst gullig, aflang og blød; den omgives af et løst sammenspundet Hylster af Foderrester og Sand. Oversigt over Arterne. Bagkroppens Tegninger gule 1. arvensis — — hvide 2. sabulosus 1. M. arvensis Linn. Benene gule med sort Rod. Hun- nens to første Bagkropsbaand sjælden afbrudte. L. 9— 15"i"i. Meget almindelig, fra Slutningen af Juli til Oktober. 28 2. M. sabulosus Fabr. Benene røde med sort Rod. Hun- nens Bagkropsbaand afbrudte. L. 7 — 12'"'". Mindre almindelig, findes undertiden sammen med den foregaaende Art. August— September. 5. Nysson Latr. Paa hver Side af Bagbrystet findes en kraftig bagudrettet Torn. Forvingerne med tre Cubitalceller; den midterste stilket, om- trent trekantet (Fig. 8). An- det Bugled stærkt udviklet, Fig. 8. Forvinge af Nysson. ophøjet i Midten Og fortil afstumpet. Følerne temmelig korte; mellem Roden fin- des en Ophøjning. Mellemstore Arter med grov! punkteret Hudskelet og rige- lige gule, røde og hvide Tegninger. Om Arternes Liv vides intet med Sikkerhed. Oversigt over Arterne. 1. Andet Bugleds Forhøjning danner en kegleformet eller noget sammentrykt Spids. Hannens sidste Følerled lige 2. Forhøjningen afrundet eller dannende en tværliggende Køl. Hannens sidste Følerled indbugtet 3. 2. Skuldrene sorte 1. spinosus — med en lys Plet 2. interruptus 3. Andet Bugleds Forhøjning tværliggende. Skinneben sorte 3. trimaculatus Andet Bugleds Forhøjning lav, kuplet. Alle Skinneben eller de forreste alene rødgule 4. 4. Bagskinnebenene og Fødderne rødgule 4. maculatus — - — mørke. 5. dimidiatus 1. N. spinosus Fabr. (bidens Linn.) Bagvingens Analcelle ender ved Udspringet af Cubital- og Discoidalaaren, saaledes 29 at Aarerne hver danner et Kryds (Fig. 9 a)*). Sort, Forbrystets Overside med gul Stribe. Bagkroppen med 3 gule Baand, af hvilke de to første i Reglen er afbrudte. Benene for største Delen røde, mørkere hos Hannen. L. 9—11""". Almindelig. Maj— Juni. 2. N. interruptus Fabr, (Shuckardi Wesm.) Bagvin- Fig. 9. De midterste Celler i Bagvingen , „ , o af a Nysson spinosus, b N. interruptus gens Analcelle ender foran og c N. trimaculatus. Udspringet af Cubitalaaren / Cubitalaare, 2 Discoidalaare, 3 Anal- (Fig. 9^). Sort; Forbrystets celle. Overside med et hvidgult Baand. Skuldrene med en hvidgul Plet. Bagkroppen med 3 afbrudte hvide Baand. Benene hoved- sagelig røde. L. 7 — 10 mm. Sjældnere. Juni. 3. N. trimaculatus Rossi. Analcellen ender ved Ud- springet af Cubital- og Discoidalaaren ; Aarerne danner ikke et Kryds, men forbindes ved en kortere eller længere Tværaare, der undertiden kan være omtrent forsvunden (Fig. 9c). Sort; Brystet hos Hunnen med en gul Linie paa Forbrystets Overside, gule Pletter paa Skuldrene og undertiden gultegnet Scutellum ; Hannens Bryst undertiden helt sort, undertiden findes dog en gul Plet paa Midten af Forbrystets Overside. Bagkroppen hos begge Køn med tre gule, i Midten afbrudte Baand. Benene sorte. L. 6— 8 mm. Sjælden, fundet i Københavns Omegn. 4. N. maculatus Fabr. (omissus Dahlb.). Analcellen som hos forrige Art. Sort, Forbrystets Overside med et paa Siderne afbrudt gulligt Baand. Skuldrene med gule Pletter; en Plet paa Scutellen og tre afbrudte Baand paa Bagkroppen gullig- hvide. Hos Hunnen er første Bagkropsleds Rygside rød. Be- nene røde og sorte. L. 6 — 8 mm. Almindelig. Juli— August. *) Aarernes Forløb er iøvrigt underkastet ikke ringe Variation. Der findes saaledes hyppig Eksemplarer af N. spinosus, hvis Aarer minder om N. interruptus', og Eksemplarer af N. dimidiatus med omtrent samme Aarer som N. spinosus. 30 5, N. dimidiatus Jur. Bagvingerne stemmer overens med de to foregaaende Arters, dog træffes her hyppigere Indi- vider, hvor Tværaaren er saa stærkt forkortet, at de to Længde- aarer støder sammen. Sort, et Par Sidepletter paa andet og tre- die, undertiden ogsaa paa første Bagkropsled hvide; første og ofte ogsaa Roden af andet Bagkropsled røde. L. 5 — 6'""'. Temmelig sjælden. Juli — September. 6. Gorytes Latr. Denne Slægt staar den foregaaende nær, men adskilles fra denne ved at mangle Tornvæbning paa Bagbrystet, samt ved at anden Cubitalcelle ikke er stilket (Fig. 10). Andet Bugled er hos nogle Arter opsvulmet, men i mindre Grad end hos den forrige Slægt. Hannernes Følere undertiden meget lange. Arterne bygger deres Rede i temmelig fast Sand og pro- vianterer Cellerne med Larver af Skumcicader, som de henter ud af det hvide Skum paa Planterne. Oversigt over Arterne. 1. Bagkroppens andet Bugled opsvulmet (Undersl. Gorytes) 2. Bagkroppens andet Bugled ikke op- svulmet 3. 2. Andet Bugled ved Roden med flere store og dybe Gruber 1. mystaceus Andet Bugled med fine Punkter 2. campestris 3. Bagvingernes Analcelle ender bagved Cubitalaarens Udspring (Undersl. H o p 1 is u s) 4. Analcellen ender foran Cubitalaarens Udspring (Undersl. Harpactes) 5. 4. Bagbrystets hjerteformede Felt grovt netagtigt rynket. 4. laticinctus Bagbrystets hjerteformede Felt med næsten parallelle Længdefurer ... 3. qvadrifasciatus 5. Bagkroppen sort med hvide Tegninger 5. lunatus — - og rød med hvide Tegninger 6. tumidus 31 1. Underslægt. Gorytes Lep. 1. G. mystaceus Linn. Sort; Palperne brune. Pletter paa Ansigtet, en Streg paa Forbrystets Overside, paa Scutellen og Skuldrene gule. Paa Bagkroppen findes 3 gule Baand, hvoraf det første er afbrudt i Midten. Laarene hos begge Køn sorte. Benene fra Knæene rødgule hos Hunnen, brungule og sorte hos Hannen. L. 9— 14nim. Meget almindelig. Maj -August. o ^ .„• t: ,. Fig. 10. Gorytes mystaceus. 2. G. campestris Linn. Lig- ^ ^ ■' ner den foregaaende til Forveksling. Paa Bagkroppen 4 gule Baand. Skinneben og Fødder hos begge Køn brungule. Palperne lyse. L. 9—13""". Ikke saa almindelig som foregaaende Art. Juni— Juli. 2. Underslægt. Hoplisus Lep. 3. G. qvadrifasciatus Fabr. Sort; stærkt gultegnet. Bagskinnebenene hos Hannen brungule med gul Rod, hos Hun- nen rødgule. Bagkroppen med 4 smalle Baand. L. 8 — 12i"i". Almindelig. Juni^uli. 4. G. laticinctus Lep. Staar den foregaaende meget nær, men er kraftigere; Bagskinnebenene mørkere, hos Hannen sorte. L. 10—13""". Temmelig almindelig. Juli. 3. Underslægt. Harpactes Lep. 5. G. lunatus Dahlb. Sort. Ansigtets nederste Del, Føler- skaftets Underside, et ved Siderne stærkt udvidet Baand paa andet Bagkropsled og et smallere paa 5te Led hvide. Benene røde med sort Rod. Hannens Følersvøbes Underside rødbrun. L. 5—8""". Graver Gange af indtil 10 cm Dybde i Sand; hver Gang indeholder vistnok kun én Celle. Foder : Cicader, baade Larver og udviklede Dyr. Temmelig sjælden; findes særlig ved Havet. Juni— Juli. 32 6. G. tumidus Pz. Sort. Ansigtet, Følerskaftet og Scutel- len hvidplettede, andet Bagkropsled paa hver Side med en hvid Plet, femte Led med en hvid Plet paa Midten. Benene røde med svage sorte Tegninger ; første og andet Rygled og første til tredie Bugled røde. Hannens Følersvøbes Underside rødbrun. L. 6— 8 mm. Redebygningen som hos foregaaende Art. Temmelig almindelig. 7. Dolichurus Latr. Slægten kendes let paa den brede fremstaaende Plade, der rager ud over Følernes Rod. Forbrystet er langstrakt og større end hos de andre Slægter af denne Familie. Paa Mel- lembrystet 3 Længde- Pig. ii. Forvinge af Dolichurus. køle. Tre Cubitalceller, anden og tredie hver med en tilbageløbende Aare (Fig. 11). Bagkroppen ægformet; de 3 første Led store. 1. D. corniculus Spin. Sort, med glinsende Bagkrop. Hannens Mundskjold med 2 hvide Pletter. L. 5 — 6 mm. Indretter Hulheder i Jord til Celler eller udrenser Larve- gange i Træ. Foderet bestaar af Kakerlakker (Ectobia lappo- nica), der kun lammes svagt, og paa hvilke Hvepsen klipper de to Trediedele af Følerne af. Sjælden. Findes særlig paa ryddede Pladser i Naaleskove ved Havet. 8. Alyson Jur. Forvingernes anden Cubitalcelle stilket og tre- kantet, med begge de tilbageløbende Aarer i Hjørnerne (Fig. 12). Bagbrystet langstrakt, Fig. 12. Forvinge af Alyson. grovt rynket, uden 33 Torne. Bagskinnebenene bærer et stort nedadbøjet, fligagtigt Vedhæng. 1. A. bimaculatus Pz. Sort, glinsende; første Bagkropsleds Rod rød, andet Led med en hvidgul Plet paa hver Side. Øj- nenes Inderrande forneden, Følerskaftets Underside, Kindbak- kerne og Scutellen hos Hunnen gule. Benene gule og sorte. Vingerne med en mørk Plet. L. 6 — 8 mm. Rederne i Jord. Foderet bestaar af Cicader. Fundet ved Sønderby Bjærge ved Lille Bælt. August. 9. Tachytes Panz. Anden Cubitalcelle med begge de tilbageløbende Aarer. Radialcellen afrundet, i Spidsen med et Ved- hæng. Vingemærket smalt. Bygger i Sand og indsamler Græshoppelarver. Oversigt over Arterne. Bagkroppen sort og rød 1. pectinipes — sort 2. unicolor 1. T. pectinipes Linn. Sort; Bagkroppens Rod rød. Be- nene sorte med lysere Sporer og Torne. Ansigtet, særlig hos Hannen, sølvglin- sende. Vingerne svagt røgfarvede. L. 6— 9 mm. Graver i løst Sand Gange, der for Enden udvides til en Celle, hvori der anbringes hyppigst én større, men og- saa undertiden 2 — 3 mindre Græshop- pelarver; disse suges ud og skrumper ind, og bliver, uden at Hudskelettet an- gribes, liggende i Bunden af Cellen, efter Fig. 13. at Larven har spundet sin Kokon. Den- Tachytes pectinipes. ne er meget fast, lignende Oxybelus', sammensat af Smaa- sten, oval. Almindelig i Sandegne. Juni — August. Nielsen : Gravehvepse. 3 34 2. T. unicolor Pz. (nitidus Spin.) Sort, glinsende. An- sigtet sølvskinnende. Benenes Sporer og Torne lyse. L. Redebygningen som forrige Arts. Sjældnere; i Sandegne ved Havet. Juni— Juli. 10. Miscophus Jur. Forvingerne med 2 Cubitalceller, anden trekantet ^ og stilket; de to tilbage- ^===^=^^^^^7^- ) løbende Aarer udmunder ^^^^:j^;~<2_3^ / henimod Enden af den ^^ — ^1^^ første og anden Cubital- Fig. 14. Forvinge af Miscophus. ^^g^g ^pjg 14^ Skinne- benene tornede. Mindre Arter med grønligt Bronce- skær paa Hovedet. Rederne bestaar af korte encellede Gange i Sand. Cellerne forsynes med mindre Edderkopper som Foder. Oversigt over Arterne. Bagkroppens Rod rød. Bagbrystets Sider svagt stribede 1. concolor Bagkroppen helt sort. Bagbrystets Sider punk- terede 2. niger 1. M. concolor Dahlb. Sort, Bagkroppens Rod rød, i større Udstrækning hos Hunnen end hos Hannen. Kindbak- kerne rødbrune. L. 4—7""". Kun fundet ved Ry. 2. M. niger Dahlb. (spurius Dahlb.) Sort. Kindbakkerne rødgule, sjælden sorte. L. 4 — 7""". Sjælden. 1 1 . Astata Lep. Radialcellen med et Vedhæng. Tre Cubitalceller, den første delt ved en farveløs Aare, den anden smal foroven, optagende begge de tilbageløbende Aarer i 35 Midten (Fig. 15). Ved Bagvingernes Rod en stor Flig, hos Hannen dobbelt saa bred som hos Hunnen. Hos Hannen støder Øj- nene sammen foroven. Bagkroppen kort, kegle- Fig. 15. Forvinge af Astata boops. formet, sort med rød Rod. Benene stærkt tornede. Reder i Sand. Foderet bestaar af Tægelarver. Oversigt over Arterne. Bagbrystet fint læderagtigt punkteret 2. stigma — grovt netagtigt rynket 1. boops 1. A. boops Schrk. Sort, de to første og delvis tredie Bagkropsled røde. Hannens Hoved helt sort. L. 8— 12 mm. Rederne anlægges i Sand; de stemmer overens med Cer- ceris'. En Hun af denne Art er fanget ved Strandmøllen. 2. A. stigma Pz. Stemmer i Farve overens med den foregaaende Art. Paa Hannens Pande findes en hvid Plet. L. 7_10mm. Rederne som hos A. boops. Fundet ved Skagen og paa Bornholm. Juni. 12. Trypoxylon Latr. Arterne kan meget let kendes paa, at Forvingerne kun har 1 tydelig Cubital- og Discoidalcelle, en anden Cubital- og Discoidalcelle findes an- tydet ved fine, farveløse Aarer; Radialcellen mangler Vedhænget. Hovedet er rundagtigt, skiveformet, med dybt indbugtede Øjne. Føle- hornene korte, undertiden svagt for- ^. ,^ Fig. 16. tykkede i Spidsen. Bagkroppen lang- Trypoxylon figuius. strakt, fortil jævnt tilspidset. Skinnebenene glatte. 36 Hvepsene udgraver ikke selv deres Reder, men indretter disse i andre Insekters forladte Gange, hule Plantestængler eller lignende Steder. Skillerummene dannes hos to af vore Arter af Ler, hos én af Smuld. Rederne indeholder fra en til henved en halv Snes Celler. Kokonen er tilspidset, cylindrisk, meget tynd og stiv, lysegul; den ophænges midt i Cellen ved fine Traade, der gaar ud til alle Sider. Foderet bestaar af smaa Edderkopper, hvoraf der anbringes et stort Antal i hver Celle. Oversigt over Arterne. 1. Stilken meget tynd, dobbelt saa lang som de følgende Led 3. attenuatum Stilken tykkere, ikke dobbelt saa lang som de følgende Led 2. 2. Benene ensfarvet sorte med lysere Sporer 1. figulus — sorte og gule 2. clavicerum 1. T. figulus Linn. Sort, graalig behaaret. Benene sorte med lyse Sporer. Følerne svagt kølledannede. L. 8—13""". Reder i Stængler, Larvegange, Huller i Lervægge o. 1. Skillerummene af Ler. Meget almindelig hele Sommeren igennem. 2. T. clavicerum Lep. Ligner meget den foregaaende. Kindbakker, Palper, Sporerne samt Knæene, Forskinneben og Fødder gullige. L. 6—8""". Redebygningen som forrige Arts. Mindre almindelig. Juni — August. 3. T. attenuatum Sm. Noget slankere end de foregaaende Arter. Sort, Benene med lysere Sporer. L. 7— 9m"i. Rederne findes i Stængler. Skillerummene af sammenpres- set Smuld. Sjældnere. Juli. 37 13. Philanthus Fabr. Bagkroppen siddende. Tre Cubitalceller, den anden og tredie med de tilbage- løbende Aarer (Fig. 17). Øjnenes Inderrand bugtet. Fig. 17. Forvinge af Philanthus. 1. P. triangulum Fabr. Sort; Hovedet, Brystet og Be- nene stærkt gultegnede. Bagkroppen med brede gule Baand, der undertiden er afbrudte. Hoved og Brystet langt hvidlig be- haarede. L. 8— 12 mm. Rederne bygges i Sand og bestaar af en kort Hovedgang, hvorfra der udgaar korte Sidegange, hver indeholdende én Celle. Foderet bestaar af Honningbier, hvoraf der bringes 2 — 4 Eks. ind i hver Celle. Funden i Rønne og Byaa Klitter paa Bornholm. Juli — Oktober. 14. Bembex Fabr. Overlæben meget stor, trekantet (Fig. 18). Issen noget indbugtet mel- lem Øjnene. Forvingerne med tre Fig. 1 8. Hoved af Cubitalceller, af hvilke den anden ,å:S.''."aMuXKio,d>°''*«g«'- "^gg- "^ tilbagelabende i> Overlæbe. Aarer (Fig. 19). 1. B. rostrata Linn. Sort, gulgraat behaaret. Ansigtet, Fø- lernes Underside, Benene og Baandene paa Bagkroppen gule; de forreste Baand er afbrudte i Midten. Hun- nens Laar ved Roden og paa Oversiden sorte, Hannens Fig. 19. Forvinge af Bembex. gule. Hos Hannen er 2—6 Bugled i Midten forsynet med en Tand. L. 11 — 16 mm. Rederne er encellede og anlægges i løst Sand i Klitter. Foderet bestaar af Fluer; Hvepsen aabner daglig sin Rede og 38 fodrer Larverne med frisk Foder. Kokonen er ægformet, noget tilspidset, dannet af sammenspundne Sandskorn. Paa Midten findes et Bælte af Huller, der er lukkede med Spind. Findes paa Bornholm paa samme Steder som Philanthus samt flere Steder ved Tisvilde. Slutningen af Juli — September. 15. Mimesa Shuck. Mindre Arter med langstilket Bagkrop. Forvingerne med 3 Cubitalceller (Fig. 20). ^^ Bagskinnebenenes Sporer er tykke og korte. Bagvingernes Fig. 2 1 . Bagvingens Analcelle hos Mimesa. Fig. 20. Mimesa eqvestris. / Cubitalaare, 2 Analcelle. Analcelle som omtalt i Oversigten over Slægterne (Fig. 21). De helt sorte Arter udrenser Træbukkegange i Ved, de sorte og røde bygger i Kolonier i fast Sandbund. Foderet bestaar af Cicadelarver. Oversigt over Arterne. 1. Første Cubitalcelle med første, anden Cu- bitalcelle med anden tilbageløbende Aare 6. atra Anden Cubitalcelle med begge tilbageløbende Aarer 2. 2. Bagkroppen sort 3. — - og rød 4. 3. Stilkens Overside furet 4. Dahlbomi — — ikke furet 5. unicolor 4. Stilken med en Fure paa hver Side 3. bicolor — uden Sidefurer 5. 5. Fødderne rødlige 1. eqvestris — sorte 2. Shuckardi 1. M. eqvestris Fabr. Stilkens Overside med en flad Længdekøl. Sort; Bagkroppen med et rødt Bælte. Fødderne rød- lige. Mellembrystets Sider rynket punkterede. L. 7 — llf"m. Almindelig. Juli — August. 39 2. M. Shuckardi Wesm. Ligner meget den foregaaende Art, men adskilles fra den ved, at Stilkens Overside er udhulet; den er desuden noget kraftigere og Benene helt sorte. L. 8— Hmm. Mindre almindelig. Juli— August. 3. M. bicolor Jur. Staar nær ved de foregaaende Arter. Knæene og Fødderne brunlige. Mellembrystets Sider glatte, bagtil fint stribede. Bagbrystet grovt rynket-gitret. L. 6 — 9"im. Temmelig almindelig. August. 4. M. Dahl bo mi Wesm. Sort, glinsende. Hannens Følere helt sorte, Hunnens sidste Rygled glinsende, paa Midten uden Punkter, svagt punkteret paa Siderne. L. 6 — 9""". Mindre almindelig. Juli. 5. M. unicolor v. d. Lind. Sort, glinsende. Undersiden af Hannens Følere i Spidsen rødbrune. Hunnens sidste Rygled mat, grovt punkteret. L. 6— 8 mm. En Hun af denne Art skal være fundet ved Horsens. Juni. 6. M. atra Pz. Sort, graalig behaaret. Paa Panden findes mellem Følerne en fin Tand. Hannens Følere lidt udvidede i Spidsen. L. 8— 9 mm. Et enkelt Eks. kendes her fra Landet. 16. Psen Latr. Staar meget nær Mimesa, men adskilles fra denne ved, at Bagvingernes Analcelle ender før Cubitalaarens Udspring (Fig. 22). Forvingerne har 3 Cubitalceller, Fig. 22. Bagvingens Analcelle hos Psen. / Cubitalaare, 2 Analcelle. Fig. 23. Forvinge af Psen. af hvilke anden og tredie optager de to tilbageløbende Aarer nær ved Inderhjørnerne (Fig. 23). Mellem Fø- 40 lernes Rod findes en Køl, der forneden deler sig i to Grene. Bagskinnebenenes Sporer lange og tynde. Rederne bygges i andre Insekters Gange i Træ eller Stæng- ler. Skillerummene dannes af Smuld, der ved Spyt æltes sam- men til tynde hvide Plader, Foderet bestaar af Bladlus. Naar Larven er fuldvoksen, spinder den foroven i Cellens Loft et fast og haardt Laag og under dette (i korte Celler umiddelbart op dertil, i længere Celler i nogen Afstand derfra) en Kokon, der i Reglen er ufuldstændig og kun bestaar af et løst Spind i Cellens øverste Del, men som undertiden kan være fuld- stændig. Den samme Art kan spinde baade ufuldstændige og fuldstændige Kokoner. Oversigt over Arterne. Ved Roden af andet Bugled findes et stort fladt, afrundet, trekantet Felt 1. atratus Andet Bugled uden Felt 2. concolor 1. P. atratus Dahlb. Sort, glinsende. Ansigtskølen er mel- lem Følerne udvidet til en stor konkav Flade. Følere og Ben i forskellig Udstrækning brunrøde. L. 6 — 7""". Almindelig. Juni — ^Juli. 2. P. concolor Dahlb. Ligner meget den foregaaende Art, men adskilles let ved, at Ansigtskølen ikke er udfladet men kun let furet. L. 6—8""". Sjælden. 17. Spilomena Shuck. (Celia Wesm.) Forvingerne med et meget stort Vingemærke, 2 Cubitalceller og 1 tilbageløbende Aare. Bagkroppen langstilket. 1. S. troglodytes v. d. Lind. Sort, Følernes Rod, Kind- bakkerne og Benene rødgule. Hannens Mundskjold gult. L. 21/2— 4 mm. Graver i Træ eller Stængler fine Gange, der ved sammen- presset Smuld deles i en Række Celler. Foderet bestaar af Skjoldlus. Temmelig almindelig i Skovegne. Juni^uli. 41 18. Stigmus Jur. Slutter sig i Vingebygning til den forrige Slægt, men adskilles fra denne ved, at Bagkroppen er kortstilket. Bagskinnebenene svagt tandede. 1. S. Sol sky i Moraw. Sort, glinsende. Forbrystets Hjør- ner hvidlige. Følerne, Kindbak- kerne, Skinnebenene og Fød- Pig. 24. Forvinge af Stigmus. derne gullige. Hannens Mundskjold sølvglinsende. L. 4 — 6 mm. Redebygningen ukendt. Sjælden. Juli. 19. Passaloecus Shuck. Forvingernes første og anden Cubitalcelle mod- tager hver en tilbage- løbende Aare (Fig. 25). Bagkroppen ustilket. Bag- skinnebenene glatte. Pig. 25. Forvinge af Passaloecus. Arterne bygger i forladte Insektgange, Galler o. 1. Cellerne afgrænses ved Skillerum enten af Harpix eller af Smaasten, der bindes sammen med dette Stof, som Hvepsene henter fra Udsvedninger paa Træer eller Planker. Foderet bestaar af Bladlus. Kokonen er ufuldkommen og findes under et Laag som hos Psen. Oversigt over Arterne. 1. Paa Mellembrystets Sider findes en lod- ret, punkteret Linie, fra hvis nederste Del, der udgaar én vandret Linie 2. Fra den lodrette Linie udgaar to vand- rette Linier 3. 2. Skuldrene helt sorte 1. gracilis — med en gul Plet 5. monilicornis 3. Mellem Følerne findes en lille Tap ... 3. corniger — — — ingen Tap 4. 4. Skuldrene sorte. Kindbakkerne sorte eller med en lys Linie 2. insignis Skuldrene gulplettede. Kindbakkerne gule 4. turionum 42 1. P. gracilis Curt. Første Bagkropsled skarpt afsat fra andet. Sort; Palperne, Kindbakkerne, Følerskaftets Underside, Knæ, Forskinneben og Fødderne hvidgule. L. 4 — 6'"'". Rederne findes særlig i stængelbyggende Gravehvepses forladte Reder. Skillerummene bestaar af Smaasten, Grus o. 1., der limes sammen af Harpix. Almindelig. Juni— ^Juli. 2. P. insignis v. d. Lind. Sort; Kindbakkerne enten helt sorte eller sorte med en lys Streg. Følerskaftets Under- side, Bagbenenes Knæ og Forskinnebenenes Forside gule. L. 4 — 6mm_ Intet er kendt om Reden. Sjælden. 3. P. corniger Shuck. Bagbrystet meget langstrakt. Sort; Skinneben og Fødder mørkere eller lysere brunlige. Skuld- rene med en gul Plet. L. 4 — 6"ii". Reder i Insektgange i Bark og lignende Steder. Temmelig sjælden. 4. P. turionum Dahlb. Sort; Kindbakkerne gullig-hvide. Forskinnebenenes Forrand og alle Knæene gule. L. 4 — 6"i"i. Rederne bygges enten i tomme Gange, borede af Myelo- philus piniperda (en Barkbille) i Fyrreskud, i Barkbillegange i Naaletræ eller hyppigst i tomme Galler af Retinia resinana (en Sommerfugl); disse sidste afdeles ved tynde Harpixplader i en Række Celler. Ikke sjælden i Naaleskove. 5. P. monilicornis Dahlb. Den største og kraftigste Art. Overlæben og et Par Pletter paa Skuldrene gulhvide. Benene sorte, med svage gule Tegninger. L. 5—7""". Rederne bygges særlig i Stængler. Almindelig. Juni— Juli. 20. Diodontus Curt. Smaa glinsende sorte Arter, der minder om de mindre Crabroner, men let adskilles fra disse ved 4e to Cubitalceller. Bagskinnebenene tandede. 43 Rederne bestaar af korte Gange ind i lodrette eller skraa- nende Brinker; Cellerne fyldes med Bladlus. Kokonen er aflang, ægformet, sammenspunden med Jordklumper og Foder- rester, blød; Farven er brunlig, Oversiut over Arterne. Kindbakkerne gule 2. minutus — sorte 1. tristis 1. D. tristis v. d. Lind. Sort, glinsende. Benene sorte og gule, mørkere hos Hannen end hos Hunnen. L. 5 — 8"im, Almindelig. Juli. 2. D. minutus Dahlb. Sort, glinsende. For- og Mellem- benene fra Knæene gule. Bagbenene sorte. Knæene og Fød- dernes Rod gul. L. 4— 6 mm. Meget almindelig. Juni — ^Juli. 21. Pemphredon Latr. Forvingerne med to Cubitalceller og to tilbage- løbende Aarer. Bagkroppen stilket. Større, sorte Hvepse med lang Behaaring paa Forkroppen. Rederne anlægges i Stængler eller mørt Ved. Skillerum- mene dannes af sammenpresset Smuld. Foderet bestaar af Bladlus, en enkelt Art (P.Wesmaeli) tager dog Psocus. Den fuld- voksne Larve spinder i Loftet af Cellen et Laag og under dette en enten fuldstændig (P. morio) eller ufuldstændig Kokon (de andre Arter). Oversigt oyer Arterne. 1. Mellem Følerne et lille Horn (Undersl. Cera- tophorus Shuck.) 2. Mellem Følerne intet Horn 3. 2. Hannens 3. — 5. Bugled med tætte Haarfrynser i Randen. Hunnens Mundskjold halvcirkel- formet indskaaret med en Tand i Midten. 5. clypearis Hannens Bugled uden fætte Haarfrynser. Hun- nens Mundskjold uden Tand 4. morio 3. Begge de tilbageløbende Aarer udmunder i 1ste Cubitalcelle (Undersl. Cemonus Jur.) 4. De to Cubitalceller hver med en tilbagelø- bende Aare (Undersl. Pemphredon Shuck.) 1. lugubris 44 4. Bagbrystets Rygside sparsomt punkteret 2. unicolor — — tætoggrovt — 3. Wesmaeli 1. Underslægt. Pemphredon Shuck. 1. P. lugubris Latr. Sort, glinsende; Hoved og Bryst langhaarede. Kindbakkerne fir- tandede. Hovedet tæt punkteret. Mellembrystet grovt rynket, punk- teret. Det hjerteformede Felts Rand stribet. Hannens Mund- skjold sølvglinsende. Hunnens Bagskinneben med faa korte Torne. L. 7— 13 mm. _ _- r. u j I u • Rederne i temmelig haardt Fig. 26. Pemphredonlugubns. ^^ ^^^^ ^^^. ^^ ^^^^J^ ^^ ^^ Hovedgang, fra hvilken der udgaar korte Sidegange, i hvilke Cellerne anlægges. Almindelig i Skovegne. Juni — August. 2. Underslægt. Cemonus Jur. 2. P. u n i c o 1 o r Latr. Sortglinsende. Kindbakkerne femtan- dede. Det hjerteformede Felt rynket; Siderne bagtil glatte og glinsende, dette glatte Felt tydelig adskilt fra de tilgrænsende Dele af Bagbrystet. L. 5— 8 mm. Bygger i Stængler; er disse tynde, er Reden ugrenet, men i tykkere Stængler forekommer stærkt forgrenede Gange. I Granstolper, der benyttes til Stakitter, udhuler Hvepsen ofte Marven og indretter her en Række Celler, hvis Antal kan naa indtil 24. Meget almindelig. Maj — August. 3. P. Wesmaeli. Mor. (lethifer Thoms.). Ligner meget den foregaaende Art, er lidt større og kraftigere end denne og adskilles foruden ved den i Oversigten nævnte Karakter ved, at Kindbakkerne er firtandede og det hjerteformede Felts glatte Rand ikke skarpt adskilt fra de tilgrænsende Partier. L. 5—9 mm. Rederne stemmer overens med P. unicolor's. Foderet be- staar af Psocus. Mindre almindelig. 3. Underslægt. Ceratophorus Shuck. 4. P. morio v. d. Lind. Sort, glinsende. Bagkropstilken kortere end hos de foregaaende Arter. L. 6— 7 mm. 45 Rederne bygges i meget mørt Træ. Fra Indgangen udgaar flere som oftest parallelle Gange, der afdeles til en eller to Celler. Kokonen fuldstændig, blød, næsten gennemsigtig, cylin- drisk, i Bunden afrundet, foroven, hvor den ligger op til Laaget, plan. Meget sjælden. Hillerød. Juni. 5. P. clypearis Thoms. Lidt mindre og spinklere end den foregaaende. Pandetornen mindre. L. 6^"^. En Han af denne Art er fanget ved Strandmøllen. 22. Åmmophila Kirb. Forvingerne med tre Cubitalceller, af hvilke den midterste modtager begge de tilbageløbende Aarer (Fig. 27). Brystets Sider med sølvglinsende Pletter, dannede ved en tæt Behaaring. Ingen tydelig Grænse mellem Stilken og den øvrige Del af Bagkroppen. Bygger i Sand. Oversigt over Arterne. Tredie Cubitalcelle stilket 2. campestris — — ustilket 1. sabulosa 1. A. sabulosa Linn. Sort; andet og tredie og under- tiden Roden af 4de Bagkropsled røde. Oversiden af de røde Led hos Hannen med en sort Linie. L. 15 — 23 m«". Rederne bygges i løst Sand og bestaar af en lodret eller svagt skraanende Gang af nogle cm. Dybde, der udvides til en stor Celle. Efter at Reden er udgravet, lukkes denne til, og Hvepsen begiver sig ud for at opsøge Byttet, der bestaar af store Sommerfuglelarver af Uglernes og Maalernes Fa- milier. Der anbringes i Reg- len kun én i hver Celle, men undertiden to. Kokonen er ægdannet, stærkt tilspidset i den ene Ende, dannet af to Lag, et indre meget stift og haardt og et ydre hindeagtigt gulligt. Meget almindelig. Maj-Aug. Pig. 27. Ammophila sabulosa. 46 2. A. campestris Jur. (Miscus campestris). Ligner den foregaaende Art meget, men adskilles let ved tredie Cubital- celles Form (Fig. 28). Hannen mangler den J7~~K^ """X sorte Linie paa de røde Led. L. 13—17'"'". "ZI/^ ) Rederne som forrige Arts. Foderet bestaar af mindre Sommerfuglelarver, af hvilke der anbringes et større Antal i hver Celle. Ægget Fig. 28. lægges, efter at de første Larver er anbragte i Spidsen af Ammo- Cellen, og Hvepsen fodrer efterhaanden sin phila campe- Larve med friske Sommerfuglelarver. Under- stris' Forvinge, tiden aabner Hvepsen sin Rede for at rense den for døde Larver. Temmelig sjælden, findes særlig i Sandegne ved Havet. Almindelig i Tisvilde Hegn. Juni — August. 23. Psammophila Kirb. Ligner meget foregaaende Slægt, men adskiller sig fra denne ved, at Bagkropstilken er skarpt afsat bagtil og Brystet uden sølvglinsende Pletter. Rederne findes i Sand. Oversigt over Arterne. Bagbrystet fint stribet 2. a f f i n i s — grovt rynket, punkteret 1. viatica 1. P. viatica Linn. (hirsuta Scop). Sort, med tæt, sort Haarbeklædning paa Forkroppen. Første Bagkropsled, hele an- det og tredie Leds Rod røde. L. 14—22'"'". Rederne som hos den forrige Slægt; de graves først efter, at Hvepsen har fundet og lammet sit Bytte. Dette bestaar af store underjordiske Uglelarver (Knoporme), som Hvepsene op- graver. Hunnerne overvintrer i udviklet Tilstand samlede i Antal i Jordhuller. Meget almindelig. April— September. 2. P. affinis Kirb. Staar forrige Art meget nær, men afviger ved Bagbrystets Sculptur. Mindre stærkt behaaret. L. 14—22 mm. Sjældnere. Juli — August. 47 2. Pompilidæ (Vejhvepse). Denne Familie afviger fra den foregaaende ved, at Forbrystet er større og berører Vingeroden. Bagkroppen er lille i Forhold til Forkroppen, ustilket, kun hos en enkelt Art ganske kortstilket. Hofterne er store og Benene i Reglen tandede eller takkede. Hannerne har 13 Følerled og 7 Bagkropsled, Hun- nerne henholdsvis 12 og 6. Hannerne er mindre og af smallere Legemsform end Hunnerne, med lige Fø- lere, medens disse er indrullede hos Hunnerne. Arterne er temmelig ens byggede og bevæger sig i afbrudt Løb og Flugt; de findes oftest paa sandede Veje og Klitter. Rederne findes hovedsagelig i Sand; de er encellede og udgraves vistnok som Hovedregel først efter, at Foderet er fan- get og bragt hen til det Sted, hvor Reden skal udgraves. En- kelte Arter indretter Rederne i Huller i Træer, Stene eller Sneglehuse, og en enkelt (Pseudagenia) bygger en fritsiddende Rede paa Mure. Foderet bestaar af Edderkopper*), hvoraf der kun anbringes én i hver Celle. Ægget lægges ved Roden af Edderkoppens Bagkrop. En eller muligvis to danske Arter lever som Fodersnyltere i andre Pompiliders Reder. Før For- pupningen spinder Larverne en tilspidset, kølleformet Kokon. De fleste Arter overvintrer som Larver eller Pupper i Kokonen, men enkelte i udviklet Tilstand i Huller i Jorden. Oversigt over Slægterne. 1. Forvingerne med 2 Cubitalceller 5. Aporus — — 3—4 — 2. 2. Følerne fæstede højt oppe paa Panden . 1. Ceropales — — umiddelbart over Mund- skjoldet 3. 3. Den øverste Del af Panden og Issen glat 4. — — — tæt og fint punkteret 6. 4. Brystet slutter fortil tæt op til Hovedet og er bagtil udhulet 2. S a 1 i u s Brystet slutter fortil ikke tæt op til Hovedet 5. *) Enkelte fremmede Former skal dræbe Firben for at bruge dem til Foder for Larverne. 48 5. Brystets Bagside brat afskaaret 3. Ferreola — — afrundet 4. Pompilus 6. Midtcellen og Undermidtcellen ender i samme Punkt (Fig. 31) 7. Midtcellen og Undermidtcellen ender ikke i samme Punkt (Fig. 32) 8. 7. Bagskinnebenenes Sporer korte 8. Agenia — — lange 7. Calicurgus 8. Hannens Ansigt helt sort, Hunnens Bag- skinneben takkede 6. Priocnemis Hannens Ansigt sort og hvidt. Hunnens :inneben glatte 9. Pseudagenia 1. Ceropales Latr. Følerne fæstede højt oppe paa Panden, tykke, uden tydelig Adskillelse mellem Leddene. Øjnenes Inder- rand svagt indbugtet. Hunnens Skinneben med sær- deles fine Børster. Braadden fremstaaende. Arterne er sorte med hvid og rød Tegning; de er Foder- snyltere hos andre Pompilider. Oversigt over Arterne. Bagkroppen sort med hvide Tegninger 1. maculata — - og rød med hvide Tegninger . 2. variegata 1. C. maculata Fabr, Sort med hvide Tegninger paa hele Kroppen. Mellembrystets Overside grovt punkteret. Be- nene røde med sort Rod. Bag- skinnebenenes Spids oftest mør- kere. Tegningen meget variabel. L. 5— 10 mm. Denne Art lægger sine Æg paa forskellige Pompilus- og Priocnemis-Arters Bytte, medens dette slæbes hjem til Reden. Ved Hjælp af den fremstaaende Læg- gebraad bringes Ægget ind i Ed- derkoppens Lufthuller. Redebyg- Fig. 29. Ceropales maculata. Hun. geren slæber Edderkoppen ind i sin Rede, lægger Æg paa den og lukker for Reden. Nu udvikles 49 Ceropales-Ægget førend Værtens, og Ceropales-Larven begynder at udsuge Edderkoppen. Naar Værtlarven er kommen frem af sit Æg, dræbes den af Fodersnylteren. Meget almindelig. Juni— August. 2. C. variegata Fabr. Ligner den foregaaende Art, men afviger fra denne ved, at Mellembrystets Overside er finere punkteret, Bagkroppens Rod rød og Benene næsten helt røde. L. 5— 7 mm. Intet er kendt om denne Arts Levevis, men den afviger næppe fra C. maculata's, da Hunnen ogsaa her har fremstaa- ende Læggebraad. En Hun er fanget ved Horsens. Juni. 2. Salius Latr. (Wesmaelinius Costa.) Baghovedet dybt indhulet og presset op til For- brystet; dette er stærkt udviklet. Bagbrystets Bagside udhulet, med tandformet fremstaaende Hjørner. Bi- øjnene meget smaa. Hunnens Forfødder uden lange Gravebørster. 1. S. sangvinolentus Fabr. Sort, fint graaligt behaaret. Ledrandene og Hofterne silkeglinsende. Benenes Sporer hvide. Hannen helt sort, Hunnens Bryst oftest sort og rødt. L. 6-8 mm. Intet vides sikkert om denne Arts Levevis. En Han er fundet i Tokkekøb Hegn og én ved Hald. Juni— Juli. 3. Ferreola Lep. Stemmer i de fleste Forhold overens med Pom- pilus, men adskilles fra denne ved, at Bagbrystet bagtil er fladt. 1. F. coccinea Fabr. (nec ursus Fabr.)*) Sort, fint be- haaret. Bagbrystet paa hver Side med en svag Tand, bagved Bagscutellen rød. Andet og tredie Bagkropsled rødplettede. L. 12— 15mm. *) P. ursus Fabr. er efter Typeeksemplaret en Mutilla. Nielsen: Gravehvepse. 50 Reden ukendt. Kun fundet ved Ry og Vendsyssel Storskov, begge Steder kun i ét Eksemplar. 4. Pompilus Fabr. Hovedet frit, ikke presset op til Brystet; Bagbrystets Bagside afrundet. Cubital- og Discoidalaarerne naar helt ud til Vingeranden. Bagskinnebenene tornede. Rederne bygges enten i Sand eller i Huller i Sten eller Sprækker i Træ. De i Sand byggede Reder er altid encellede. Flere af denne Slægts Arter (navnlig Hunnerne) er sær- deles vanskelige at bestemme. Oversigt over Arterne. I. Bagkroppen sort, med eller uden hvide Pletter, men aldrig med rød Rod. 1. Bagkroppen med hvide Sidepletter . 1. ruf i pe s — uden — 2. 2. Øjnenes Inderrand med en hvid Plet 2. c i n c t e 1 1 u s — — uden — — 3. 3. Anden og tredie Cubitaltværaare stø- der sammen foroven 3. n i g e r. Anden og tredie Cubitaltværaare stø- der ikke sammen 4. 4. Hannens Bagkrop sort med svag Be- haaring. Hunnens tyndt hvidlig behaaret 4. sericeus Hannens Bagkrop graahvid, Hunnens med sølvgraa Baand og Pletter . 5. plumbeus II. Bagkroppen sort med rød Rod. Hannerne. 1 . Forbrystets Bagrand bueformet 2. — — vinkelformet 3. 2. Sidste Bugled med 3 ophøjede Køle 15. pectinipes — — - 1 Køl 16. crassicornis 3. Sidste Bugled stærkt sammentrykt, bagtil tilspidset 6. s p i s s u s Sidste Bugled ikke sammentrykt og ikke tilspidset 4. 4. Bagbrystet langhaaret 5. — ikke langhaaret 7. 51 5. Anden og tredie Cubitaltværaare støder foroven helt eller næsten helt sammen 14. fuse u s Anden og tredie Cubitaltværaare vidt adskilte 6. 6. Bagkroppens Rod langhaaret 12. difformis — - ikke langhaaret. 13. consobrinus 7. 4.-5. Bugled indtrykkede 8. — ikke indtrykkede 9. 8. Hofterne stærkt silkeglinsende ... 7. chalybeatus — ikke — ... 8. dispar 9. Sidste Bugled med et nedadvendt Børsteknippe 11. abnormis Sidste Bugled uden Børsteknippe 10. 10. Sidste Bugled fladt, uden Køl .... 9, ungvicularis Sidste Bugled med en svag Køl .. 10. trivialis Hunnerne. For flere af disses Vedkommende er en sikker Bestem- melse overordentlig vanskelig og for enkeltes saa at sige umu- lig (trivialis-abnormis). Til Bestemmelsen maa fordres et tem- melig stort Antal Eksemplarer til Sammenligning. 1 . Forfødderne uden lange Torne 6. s p i s s u s — med - — 2. 2. Forbrystet Bagrand bueformet 3. — — vinkelformet 4. 3. Panden stærkt hvælvet 15. pectinipes — ikke stærkt hvælvet 16. crassicornis 4. Bagbrystet langhaaret 5. — ikke langhaaret 7. 5. Anden og tredie Cubitaltværaare stø- der heh eller næsten helt sammen foroven 14. fuscus Anden og tredie Cubitalcelle vidt adskilte 6. 6. Bagkroppens Rod langhaaret 12. difformis — - ikke langhaaret.. 13. consobrinus 7. Sidste Rygled paa Oversiden med lange Børster 8. Sidste Rygled paa Oversiden uden lange Børster 9. 8. Hoved og Forbryst langt behaarede 8. dispar — - — ikke langt be- haarede 7. chalybeatus 9. Panden behaaret 9. ungvicularis — med faa eller ingen Haar 10. 52 10. Panden glinsende 10. trivi al i s — mat 11. abnormis 1. P. rufipes Linn. (Episyron rufipes). Sort, hvidlig be- haaret. De to sidste Par Ben oftest røde med sort Rod, det forreste Par mørkere. Kløerne med en stor Tand. 2.-3. og un- dertiden ogsaa 4. Bagkropsled med hvide Sidepletter, 6. Led med én Plet; undertiden mangler 2. Leds Pletter. Hannens sidste Bugled med en Køl ved Roden. Hunnens Forfødder med lange Torne. L. 6 — 12 mm. Reder i Sand. Foderet bestaar særlig af Korsedderkopper. Almindelig i Sandegne ved Kysten, fra Slutningen af Juni til ind i August. 2. P. cinctellus v. d. Lind. Sort; Vingerne med et røg- farvet Baand. Hannen med en hvidlig Plet ved Øjnenes In- derrand og som oftest ogsaa med en hvid Plet paa hver Side af Forbrystet. Benene sortebrune eller sorte. Sidste Bugled med en skarp Køl. Hunnens Mundskjold (undtagen en Plet for- oven), en Plet ved Øjnenes Inderrand og en Plet paa hver Side af Forbrystet, hvidlige. Skinneben og Fødder brunlige eller rød- lige. Forfødderne med fine Torne. L. 4 — 7 mm. Reder i Huller i Sten eller Træ, Sjælden. 3. P. ni ger Fabr. Sort, tyndt hvidligt filtet. Tredie Cu- bitalcelle trekantet. Hofterne silkeglinsende, 2. — 4. Bagkropsled med filtede Pletter ved Roden. Hannens sidste Bugled med en høj og skarp Køl. Hunnens Forfødder med korte Torne. L. 6_9mm. Reder i Huller i Træ eller Sten og undertiden ogsaa i Sand. Temmelig almindelig. August. 4. P. sericeus Schiø. Sort, tæt graalig filtet; Filten jævnt fordelt over hele Legemet, ikke samlet i Baand. Vingespidsen svagt røgfarvet. Undertiden findes en hvid Plet paa Hannens sidste Rygled. 4.-5. Rygled sammentrykte. Sidste Bugled ved Roden med en Køl. Hunnens Forfødder med temmelig lange Torne. L. 7 — 8 mm. Reder som forrige Art. Ikke almindelig. Juli— August. 53 5. P. plumbeus Fabr. Afviger fra forrige Art ved, at hele Hannens Legeme er lysegraat filtet med mørkere Baand ved Bagkropsleddenes Rod. Sidste Bugled med en skarp Køl. Hunnens filtede Beklædning er samlet i Baand ved Ledrandene og Tornene paa Forfødderne er kraftigere. Vingespidsen stær- kere røgfarvet. L. 4 — 9™"!. Reder i løst Sand; de udgraves maaske, før Foderet fanges. Almindelig i Flyvesandsegne ved Kysten. Juli — August. [P. cingulatus Rossi. Sort; Vingerne mørkt brunlige. Forbrystets Bagrand, Bagbrystets bageste Del og 1.— 3. Bag- kropsleds Rande tæt graafiltede. Baandene paa Bagkropsled- dene hele hos Hannen, afbrudte hos Hunnen. L. 13— 15 mm. Denne Art medtages kun, fordi den i en tidligere Bearbej- delse af disse Insekter opføres som dansk. Den er imidlertid sikkert ikke hjemmehørende her, og det paagældende Eksem- plar er vistnok ved en Fejltagelse kommet ind i en Samling af danske Insekter.] 6. P. s p i s s u s Schiø. Sort, med rød Bagkropsrod. Mund- skjoldet og Bagbrystet glinsende. Panden fladt hvælvet, kort behaaret. Issen med noget længere Haar. Anden Cubitalcelle lidt mindre end tredie. Bagbrystet uden Børster. Hannens sidste Bugled stærkt sammentrykt, frit fremstaaende, tilspid- set, næstsidste skarpt indskaaret, paa hver Side med en lille Grube. Hunnens Forfødder uden lange Torne. L. 5 — 10""". Bygger i Sand. Meget almindelig. 7. P. chalybeatus Schiø. Sort, med rød Bagkropsrod. Tre- die Cubitalcelle trekantet, mindre end anden. Hannen med tæt hvidlig Filtbeklædning paa Hovedet under Følerne, paa Brystet, særlig paa Undersiden, og paa Hofterne. 4. — 5. Bugled indtryk- kede, sidste Bugled med en Køl. Hunnens Ansigt under Følerne samt Hofterne sølvskinnende. Hoved og Forbryst ikke eller ubetydelig behaarede. L. 7— 10 mm. Bygger Rede i Sand. Almindelig. Juli — August. 54 8. P. dispar Dahlb. {nec difformis Schiø.) Sort, med rød Bagkropsrod. Tredie Cubitalcelle ikke trekantet, større end anden. Kinderne, Panden og Forbrystet med lange Haar. Han- nens Ansigt under Følerne og Hofterne graalig filtede. 4. — 5. Bugled indtrykkede, sidste Led med en lav Køl. Hunnens Mundskjold og Hofter glinsende. L. 8— 13 mm. Sjælden. August. 9. P. ungvicularis Thoms. Sort, med rød Bagkropsrod. Hannens sidste Bugled firkantet, fladt uden Køl. 5.-6. Bugled svagt kølformede. Hunnens Pande temmelig mat med tydelig Behaaring. L. 6 — \0^^. Reden ukendt. Ikke almindelig. 10. P. t r i V i a 1 i s Dahlb. (gibbus Schiø.) Sort, med rød Bag- kropsrod, kraftig bygget, med forholdsvis stort Hoved. Panden hvælvet, med svag Behaaring. Tredie Cubitalcelle trekantet. Hannens sidste Bugled ikke frit fremstaaende, svagt kølet. Hunnens Pande glinsende. L. 6 — 9 mm. Reder i Sand. Meget almindelig. Maj— September. 11. P. abnormis Dahlb. Hannerne adskilles let fra P. trivialis ved, at der paa sidste Bugled findes en aflang Grube, hvorfra der udgaar en lang nedadvendt Børste eller et Børste- knippe. Hunnerne, der anses for at høre til denne Art, er no- get kraftigere end P. trivialis og deres Pande mattere, men kan egentlig ikke holdes ude fra denne. L. 6 — 9 mm. Reden ukendt. Sjælden. 12. P. difformis Schiø. (fumipennis Dahlb.) Ligner meget P. dispar, men adskilles foruden ved Bagbrystets Behaaring ved, at Hannernes 5.-6. Bugled er hvælvede og ved, at sidste Bugled bærer en skarp Køl, der er højst foran Midten. L. 10 — 14 mm. Reder i Sand. Sjælden. August. 13. P. consobri nus Dahlb. Staar den foregaaende nær, men skilles let fra denne ved sin Størrelse og ved, at Bagkrop- 55 pens Rod er ubehaaret. Hannens sidste Bugled med en Køl, der er højst paa Midten. L. 7 — 8^^. Kun fundet ved Vordingborg og Skagen. 14. P. fuscus Linn. (viaticus Lep). Hoved, For- og Mel- lembryst samt Bagkroppens Rod med sorte Haar. Sort, Bagkroppens 1.— 3. Led røde med sort Bagrand. Hannens sidste Bugled med en Forhøjning ved Roden. L. 7 — 13"im. Reder i Sand og temmelig fast Lerjord. Hunnerne overvintrer i korte Gange i Jorden. Meget almindelig fra det tid- lige Foraar. 15. P. p e c t i n i p e s V. d. Lind. Sort, med rød Bagkropsrod. Hove- p.^ 3^ p^^p.,^^ ^^^^^^ det og Forbrystets Underside be- haarede. Følerne hos Hunnen korte og tykke. Panden temme- lig flad. Hannens sidste Bugled med 3 Køle. L. 6—8'"'". Denne Art angives at aabne andre Pompiliders Reder (særlig P. rufipes') og fjerne Redebyggerens Æg fra Edderkop- pen, paa hvilken den i Stedet aflægger sit eget. Her fra Landet kendes kun ét Eksemplar, fundet paa Born- holm i Oktober. 16. P. crassicornis Schiø. Ligner meget den foregaaende, men adskilles ved, at Hannens sidste Bugled kun har én Køl, og ved, at Hunnens Pande er stærkere hvælvet. L. 5 — 8""". Reden ukendt. Temmelig almindelig. Juni — August. 5. Åporus Spin. Denne Slægt kendes let paa, at Forvingerne kun har to Cubitalceller, af hvilke den anden modtager begge de tilbageløbende Aarer. Skinnebenene korte og tykke. Reder i Sand. 56 1. A. dubius V. d. Lind. Sort, med fin graalig Behaaring. Hannens andet Bagkropsled rødt, Hunnens Bagkrop med rød Rod. L. 5— 7 mm. Her fra Landet kendes kun ét Eksemplar af denne Art, der meget ligner de smaa Pompilus-Arter med rød Bagkrops- rod. Frederikshavn. Juli. 6. Priocnemis Schiø. Adskilles fra Pompilus ved Hovedets Sculptur, ved at Undermidtcellen er længere end Midtcellen, og ved at Hunnens Bagskinneben er stærkt takkede. Hannens sidste Bugled uden Køl eller med en meget svag køl- formet Forhøjning, med Behaaring omkring Leddets Underside. Bygger Reder i Sand. Sandsynligvis fanges Byttet, før Reden udgraves. Redebygningen synes noget forskellig hos denne Slægts Arter. Oversigt over Arterne. 1 . Bagbrystets Sider behaarede 2. — — ubehaarede 3, 2. Bagbrystets Sider fint stribede 1. fuscus — — rynkede 2. coriaceus 3. Cubitalaaren naar langt ud over 3die Cubitalcelle, næsten til Vingeranden 4. Cubitalaaren naar kun et kort Stykke ud over 3die Cubitalcelle 5. 4. Kløerne med en stor Tand 3. notatus — — lille — 4. exaltatus 5. Baglaarene helt eller delvis røde .... 5. obtusiventris — sorte 6. 6. Hannens sidste Bugled i Spidsen ind- skaaret. Hunnens Forvinge med en skarpt begrænset, hvid Plet 6. pusillus Hannens sidste Bugled med afrundet Spids. Hunnens Forvinger uden eller med en utydelig hvid Spids 7. parvulus 1. P. fuscus Fabr. Sort, Bagkroppens Rod rød. Bagbry- stet fint stribet. Siderne behaarede. Hannens sidste Bugled 57 indskaaret i Midten. Benene sorte, Hannens Forskinneben gulagtige paa Forsiden. L. 9 — \4"^^. Reder i Sand. Almindelig. Maj— Juli. 2. P. coriaceus Dahlb. Ligner den foregaaende Art, men adskilles let ved Bagbrystets Sculptur. Hannens sidste Bugled ikke indskaaret i Midten. Benene helt sorte hos begge Køn. L. 10— 12nini. Reder i Sand. Meget sjælden. Maj— Juni. 3. P. notatus Dahlb. Kløerne med en stor lige Tand. Forvingerne med et bredt brunligt Baand, udenfor hvilket der findes en hvid Plet. Sort; Bagkroppens Rod rød hos Hunnen, med et rødt Baand paa andet Led, hos Hannen ofte helt sort. Benene røde og sorte. Hunnens Pande med en fordybet Linie i Midten, der naar op til det forreste Biøje. L. 7 — 10 mm. Reden ukendt. Ikke almindelig. Juli — August. 4. P. exaltatus Fabr. Afviger fra foregaaende Art ved Kløernes lille Tand, ved at Hannens Ben er helt sorte og ved, at Hunnens Pande enten ingen Linie har i Midten eller kun paa den nederste Del. Farven er hos begge Køn sort, med rød Bagkropsrod. L. 6— 12 mm. Reder i Sand. Graver flere Celler ud fra samme Hoved- gang. Ikke almindelig. Juli — August. 5. P. obtusiventris Schiø. Sort med rød Bagkropsrod. Vingerne med en hvid Plet. Benene røde og sorte. Hannens sidste Bugled med en ubetydelig Køl. L. 5— 10 mm. Ikke almindelig. Juli— August. 6. P. p u s i 1 1 u s Schiø. Sort med rød Bagkropsrod. Benene sorte. Hannens sidste Bugled dybt indskaaret, med fine Børster paa Randen. Hunnens Forskinnebens Forside rødgule. L. 5-1 1 mm. Anbringer sine Reder i Huller, som den ikke selv udgraver. Sjælden. Juni — August. 58 7, P. parvulus Dahlb. Ligner den foregaaende, men ad- skilles ved, at Hannens sidste Bugled ikke er indskaaret, og ved at Hunnens Forskinneben ikke er gule. L. 5--7mm. Reder i Sand. Almindelig. 7. Calicurgus Lep. Stemmer overens med den foregaaende Slægt i de fleste Forhold, men afviger fra denne ved, at Midt- cellen og Undermidtcellen er lige lange. 1. C. fasciatellus Spin. (hyalinatus Fabr.). Hannen sort. Benene for en stor Del lyst rødlige eller gullige. Sporerne hvidlige. Hunnen sort med rød Bagkropsrod. Forvingerne med to mørke Tværbaand. L. 7 — 13 mm. Rederne bygges i Sand og udgraves, førend Foderet fanges. Sjælden; i Sandegne. Juli — August. 8. Agenia Schiø. (Pogonius Dahlb.) Bagkroppen siddende. Skinnebenene næsten helt glatte. Hannens sidste Bugled med en skarp Køl. Hunnens sidste Rygled hvæl- vet, stærkt behaaret. Vingerne klare med mørke Baand. Pig. 31. Forvinge af Agenia. Reder i Huller i Træ, Bark o. 1. 1. A. hircana Fabr. (bifasciatus Schiø.). Sort, glinsende. Bagbrystet fint punkteret, næsten glat. Hannens Følerled tyk- kest ved Roden. Sidste Bugleds Køl uden lange Haar. Hun- nens Vinger med 2 mørke Baand og i Reglen med en hvid Plet paa Vingespidsen. L. 4— 7""". Ikke almindelig; findes særlig i Udkanten af gamle Skove. Juni— Juli. 59 [A. variegata Linn. Ligner den foregaaende, men adskilles ved, at Bagbrystet er rynket og ved, at Kølen paa Hannens sidste Rygled er langhaaret. Denne Art angives som dansk i O. F. Miiller's Prodromus Zoologiæ Danicæ (1776), men er i den nyere Tid ikke fanget her i Landet.] 9. Pseudagenia Kohl. (Agenia Dahlb.) Bagkroppen kortstilket. Hannens Ansigt med hvide Pletter og sidste Bugled med en Køl. Hunnens sidste Rygled fladt, kun behaaret paa Siderne. Fig. 32. Forvinge af Pseudagenia. 1. P. carbonaria Dahlb. (punctum Fabr.) Sort. Hannens sidste Rygled med hvide Pletter. L. 6—10""". Rederne bygges frit paa Mure eller Træer, i Vinkler og Revner; de bestaar af Lerceller, der ofte bygges sammen i større Antal. Ikke almindelig. Juni— Juli. 3. Mutillidæ. Forbrystet naar bagtil Vingernes Rod. Benene korte, med utandede Skinneben. Et dybt Indsnit mellem før- ste og andet Bugled. Mellemhofterne, undtagen hos Mutilla, sammenstødende. Hannerne vingede, med 13 Led i Følerne og 7 i Bagkroppen. Hunnerne uvingede, med henholdsvis 12 og 6 Led. Arterne er Snyltere dels hos redebyggende Hvepse og dels hos Sandspringerlarver. Oversigt over Slægterne. Hannerne : 1 . Forvingerne uden Vingemærke 1. Mutilla — med — 2. 60 2. Sidste Bugled med en opadbøjet Tap 3. Methoca — uden — 2. Myrmosa Hunnerne: 1. Brystet tredelt ved Indskæringer .. 3. Methoca — ikke tredelt 2. 2. Brystet udelt 1. Mutilla — tvedelt 2. Myrmosa 1. Mutilla Linn. Andet Bagkropsled større og bredere //JKi^ ^^^ ^^ andre Led. Hannens Forvinger / ^y V "^^" Vingemærke, i Stedet for dette en c- -,-, »* .„ lille Celle; tre Cubitaltværaarer. Følerne Fig. 33. Mutilla ' rufipes. Hun. knækkede. Hunnerne mangler Biøjne. Oversigt over Arterne. Hannerne: Bagkroppen blaasort med hvide Baand 1. europæa — sort — — 2. rufipes Hunnerne: Benene sorte 1. europæa — sorte og røde 2. rufipes \. M. europæa Linn. Hannens Bagkrop blaasort, 1ste og 3die Led med hvide Baand, Brystet sort, paa Oversiden med en stor rød Plet. Hunnens Bryst rødt, Følerne og Bag- kroppen sorte. L. 10— 16 mm. Snylter hos Humlebier, særlig Bombus agrorum. Ægget læggges paa den voksne Bilarve. Temmelig sjælden; findes paa Hede- og Strandegne. Juni — August. 2. M. rufipes Fabr. (ephippium Latr.). Sort, graalig be- haaret. Hannens Bryst sort, eller sjældnere fortil rødt. Hun- nens Bryst, Følernes og Bagkroppens Rod røde. Paa andet Rygled findes en rund Plet af hvide Haar. L. 8— 10 mm. Snylter hos mindre Bi- og Gravehvepse-Arter, der bygger i Sand. Almindelig. Juni— August. Hannen synes at være noget sjældnere end Hunnen. 61 2. Myrmosa Latr. Andet Bagkropsled ikke større end de andre Led. Hannens Forvinger med 3 Cubitaltværaarer. Hunnen har 3 Biøjne. 1. M. melanocephala Fabr. Hannen sort; Bagkroppen tæt punkteret, lyst behaaret; første og andet Bugled med en spids Ophøjning. Hunnen sort; Brystet og første Bagkropsled og undertiden Roden af andet, Benene og Følernes Rod røde. Fig. 34. Myrmosa melanocephala. Han. L. 4— lOmm. Snylter hos Diodontus tristis og muligvis ogsaa hos andre Gravehvepse og Bier. Almindelig. Juni— August. Fig. 35. Methoca ichneumonides. Han 3. Methoca Latr. Hannens Forvinger med 2 Cubitaltværaarer, den første Cubitalcelle meget lang, den anden kortere, firkantet. Følerne lange, ikke knækkede. Bagkroppen smal, lancetformet, langstrakt. Hun- nens Bagkrop kortere og Ho- vedet bredere end Brystet. Hunnen med 3 Biøjne. 1. M. ichneumonides Latr. Hannen sort, svagt hvidlig behaaret, slank og fint bygget. Hunnen sort. Kindbakkerne, Følernes inderste Halvdel, Brystet og Benene brunlig røde, Hofterne, Laarene og Skinnebenenes Spids delvis sorte. L. 4— lOmm. 62 Hvepsen lammer Sandspringerlarver (Cicindela) og lægger Æg paa dem, hvorefter Larven udsuger Billelarven. Sjælden; i Sandegne. Juni — August. 4. Scoliadæ Forbrystet naar Vingernes Rod. Mellemhofterne adskilte, Benene langhaarede. Skinnebenene tandede. Hannerne med 13 Følerled og 7 Bagkropsled. Hun- nerne med 12 og 6 Led. Første og andet Bugled adskilte ved en dyb Fure. Begge Køn vingede. Snylter hos Billelarver. 1. Tiphia Fabr. Tungen ikke forlænget*). Første Bagkropsled adskilt fra andet ogsaa paa Ryg- siden. Følerne tæt sammen- stillede. Forvingerne med 2 Cubitalceller og én Radial- celle, der hos Hannen er lukket, men aaben hos Hun- nen (Fig. 37). Fig. 36. Tiphia femorata. Snylter paa Scarabæ- Larver. Oversigt over Arterne. Hannens første Rygled med en Tværkøl. Hun- nens Baglaar og Bagskinneben røde 1. femorata Hannens første Rygled uden Tværkøl. Hun- nens Baglaar og Bagskinneben sorte 2. m i n u t a 1. T. femorata Fabr. Sort. Bagbrystets Sider regelmæsig stribede. L. 8— 16 mm. Snylter paa Brandenborgerens (Rhizotrogus solstitialis) Larve. •) Hos Slægten ScoHa, af hvilken en Art er funden i Norge, er Tungen forlænget. 63 Temmelig hyppig paa Steder, hvor Værten lever. August. Hannen synes meget sjælden, idet der kun kendes ét Eks. her fra Landet (Strandmøllen). 2. T. minuta v. d. Lind. Sort. Bagbrystets Fig- 37. Forvinge af Tiphia. Sider glatte eller svagt rynkede, i sjældnere Tilfælde foroven svagt og uregelmæssigt stribede. L. 4 — 6 mm. Værten er vistnok en Aphodius-Art. Sjælden. 5. Sapygidæ. Forbrystet naar Vingernes Rod, fortil lige afstudset. Hofterne sammenstødende. Benene korte og glatte. Bagkroppen noget sam- mentrykt, opadbøjet. Før- ste og andet Bugled ikke adskilte ved en dyb Fure. Fig. 38. Forvinge af Sapyga. Forvingerne med 3 Cu- bitalceller, de tilbageløbende Aarer udmunder i 2den og 3die Celle (Fig. 38). Kønsforskel som i foregaaende Familie. Begge Køn vingede. Denne Families Arter er Fodersnyltere i enlige Biers Re- der. Hunnerne lægger et Æg i Biernes Celler; Larven dræ- ber Bilarven, saasnart denne er kommet frem, og ernærer sig af dennes Foder, hvorefter den som fuldvoksen spinder sin Kokon inde i Bicellen. 1. Sapyga Latr. Den tredie Cubitalcelle er foroven smallest. Fø- lerne svagt kølleformede eller traadformede, temmelig tykke. De danske Arter lever hos de forskellige Arter af Bislæg- ten Osmia ; de overvintrer i fuldt udviklet Tilstand. 64 Oversigt over Arterne. Hannerne: 1. De sidste Følerled opsvulmede, Øjenrandene sorte 3. clavicornis De sidste Følerled ikke opsvul- mede. Øjenrandenes nederste Del gul 2. 2. Følerne sorte paa Oversiden, røde paa Undersiden 2. qvinquepunctata Følerne sorte, med en rød Ring.. 1. similis Hunnerne: 1. Skinneben og Fødder rødbrune. Følernes inderste Halvdel rød- brun 1. similis Skinneben og Fødder sorte. Skinne- benene undertiden med gul Rod. Følernes inderste Halvdel ikke rødbrun 2. 2. Bagkroppen sort med gule Pletter og Baand 3. clavicornis Bagkroppens 2.-3. Led røde uden gule Pletter 2. qvinquepunctata 1. S. similis Linn. Sort; Øjnenes Inderrand gulplettet. Hannens Mundskjold, Skinneben og Fødder gule. Bagkroppen sort med to gule Baand. Hunnens Mundskjold gult. Bagkroppen, undtagen Roden, rød, med to afbrudte hvidgule Baand, 6te Led med en hvid Plet. L. 10— Hmm. Snylter hos Osmia maritima. Fundet flere Steder ved Jyl- lands Kyster i Klitter. Juni til Begyndelsen af Juli. 2. S. qvinquepunctata Fabr. Sort; Forbrystet og Øj- nenes Inderrand hvidlig, gulplet- tede. Hannens Mundskjold gult; Bagkroppen sort med gule Side- pletter. Hunnens Mundskjold sort. Bagkroppen sort, 2det og Pig. 39. Sapyga qvinqvepunctata. 3die Led røde, 4de og 5te Led med gule Sidepletter, 6te Led med en gul Plet. L. 8—11""". Snylter hos Osmier, der bygger i Træ og Lervægge. Temmelig almindelig. Maj— Juli. 65 3. S. clavicornis Linn. (prisma Fabr.). Slankere end de to foregaaende Arter. Hannens Øjenrande helt sorte. Forbrystet helt sort. Bagkroppens 2det og 3die Led med gule Pletter. Hunnens Bagkrop sort med gule Pletter og Baand paa Ryg- og Bugleddene. Forbrystet gulplettet. L. 8— 10 mm. Snylter hos Osmier, der bygger Reder i Træ. Kun fundet i Maribos Omegn. Juli. 6. Vespidæ (Diploptera). (Gedehamse.) Forvingerne under Hvilen hos den fuldt udhærdede Hveps foldede paa langs. Hovedet stort med kraftige, tandede Kindbakker. Øjnene lange og smalle. Inderranden dybt indbugtet. Forbrystet naar bag- til Vingernes Rod og er meget smalt i Midten, medens Siderne er store (Fig. 40). Forvingerne har et lille Pig 40 Vingemærke, 3 Cubitaltværaarer og p^r^gg^^ g^, ^f Bryst- 2 Discoidalceller. stykket hos Vespa. TT i-^-^Tj-T-i ^ Forbrystet, b Mei- Hannerne har 13 Led i Følerne ,en,brystet, c Vinge- og 7 i Bagkroppen. Hunnerne hen- skællene, holdsvis 12 og 6. Familien indeholder baade selskabelige og enlige Rede- byggere, men næppe Snyltere. De selskabelige Arters Reder indeholder et stort Antal Individer: Hanner, Hunner og Arbejdere, hvilke sidste er mindre Hunner med uud- viklede Kønsorganer. Reden er énaarig; den grundlægges om Foraaret af én Hun (sjælden af flere Hunner i Fællesskab: Polistes), der efter at være befrugtet om Efteraaret har over- vintret i Jordhuller eller Sprækker. I den første Tid bygger Hunnen selv Reden og fodrer Yngelen, men senere hen, naar Arbejderne er komne frem af deres Celler, overlades Arbej- Nielsen : Gravehvepse. 5 66 det til disse. Hen paa Efteraaret dør Hannerne og Arbej- derne bort. Hos de enlige Gedehamse opfører én Hun hele Reden og forsyner Cellerne med Foder én Gang for alle. Rederne stem- mer nogenlunde overens med Gravehvepsenes, men Ægget lægges altid, førend Cellen fyldes med Foder, og ophænges i en Traad inderst i Cellen. Foderet bestaar af andre Insekter, som de selskabelige Ar- ter dræber og med Kindbakkerne ælter sammen til en Klump, hvorimod de enlige Arter lammer deres Bytte og i hel Til- stand bærer det ind i Cellerne. Oversigt over Slægterne. 1 . Kløerne utandede 2. — med en Tand paa Indersiden 3. 2. Bagkroppen brat afskaaret fortil l.Vespa — afrundet fortil 2. Polistes 3. Bagkroppens første Led smalt, dan- nende en tynd Stilk 4. Bagkroppens første Led ikke stilk- formet 5. 4. Mellemskinnebenene med én Spore.. 4. Eumenes — — to Sporer . 3. Discoelius 5. Læbepalperne treleddede, langstrakte. Øjnenes Inderrand gul 5. P t e r o c h i 1 u s Læbepalperne fireleddede, korte. Øjne- nes Inderrand ikke gul 6. 6. Første Bagkropsleds Rygside glat 7. — — — med en ophøjet Tværkant 8. 7. Bagbrystet bagtil afrundet. Hannens Følere indrullede i Spidsen 6. Hoplomerus Bagbrystet bagtil skarpt rander. Han- nens Følere krogformet tilbagebøjede i Spidsen 7. Lionotus 8. Første Bagkropsled med en Længde- fure i Midten, betydelig smallere end andet. Hannens Følere ikke krogfor- mede i Spidsen 9. Odynerus Første Bagkropsled ubetydelig smallere end andet, uden Længdefure. Han- nens Følerspids krogformet 8. Anchistrocerus 67 1. Vespa Linn. (Gedehams.) Bagkroppens forreste Del er plant afstudset og ligger tæt op til Bagbrystet. Mellemskinnebenene med to Sporer. Forbrystet er i Midten meget smalt og danner til Siderne to Trekanter. Bagvingerne uden Flig ved Roden. Fig. 41. Den store Gedehams, Vespa crabro. Hun. Bygger selskabeligt større Reder, oftest af kuglerund Form. De bygges af afgnavede Træspaaner eller Bark, der bearbejdes til tyndt Papir, og bestaar af et udvendigt Hylster, der om- slutter et vekslende Antal vandrette Kager, indbyrdes for- bundne ved tynde Piller. Cellerne er sekskantede og vender nedad. Ægget klistres fast i Cellens øverste Ende. Larverne fodres med sammentyggede Insekter, særlig Fluer. Før For- pupningen spinder de et tæt, hvidt, hvælvet Laag over Cellen. Oversigt over Arterne. 1. Øjnene naar ned til Kindbakkernes Rod 2. — ikke Kindbakkernes Rod 5. 2. Forbrystets Bagrand uden gule Linier 1. crabro — med gule Linier paa Grænsen mod Mellembrystet 3. 5* 68 3. Bagkroppen med rødlige Pletter 7. r u f a — uden — 4. 4. Øjenvinklens gule Plet indbugtet (Fig. 43). 5. vulgaris — — udadhvælvet (Fig. 44) 6. germanica 5. Forbrystet paa hver Side med gule Linier, der danner en Vinkel 2. media Forbrystet paa hver Side med én gul Linie 6. 6. Mundskjoldet jævnt og fint punkteret .... 3. holsatica — sparsomt og grovt punkteret; Punkterne tættest paa Siderne 4. saxonica 1. V. crabro Linn. Den store Gedehams. Sort, med rødgul Tegning og lys brunlig Behaaring. Fra alle andre danske Arter kan denne, vor største Art, adskilles ved, at de bageste Biøjne ligger foran de sammensatte Øjnes Bagrand. Hos alle de andre Arter ligger Biøjnene i Linie med de sammensatte Øj- nes Bagrand. (Fig. 42). L. : Hun 23—28""", Han 29— 32 mm, Arbejder 22— 24 mm. ^. ^^ „ ^ , ^ Rederne bygges i hule Træer, Stær- Fig. 42. Baghoved af j^^sser o. 1., men sjælden i Jorden. Hyl- ""a, V *, ""' steret, der er rødbrunt og dannet af kon- b V. vulgaris. centriske Skæl, kan undertiden mangle. Ikke almindelig. 2. V. media de Geer. Sort; gultegnet, lyst behaaret. For- brystet paa hver Side med en lodret gul Liste, der danner det ene Ben af en Vinkel; indenfor Vinkelens Ben findes hos Hunnen en rødlig Plet. Bagkroppens gule Baand smalle hos Hannen og Arbejderen. Øjnenes Indbugtninger gule. L.: Hun 16— 18mm^ Han 18— 20mm^ Arbejder 17— 18 mm. Rederne bygges i det frie, hængende ned fra Grene. Mun- dingen er forlænget til et kort Rør. Ikke almindelig. 3. V. holsatica Fabr. (syl vestris Scop.). Sort; gultegnet. Forbrystet som hos foregaaende Art med en lodret Liste, der her er sort. Øjenvinklen sort, den nederste Rand gul. Mund- skjoldet regelmæssig punkteret, helt gult eller gult med en lille 69 sort Plet i Midten. Skinnebenene helt sorte. L.: Han 15— lemm^ Hun 17—18""", Arbejder 13— 15mm. Rederne bygges paa Grene eller mellem Buske. Mundin- gen er ikke forlænget. Mindre almindelig. 4. V. saxonica Fabr. Adskilles let fra den foregaaendo Art ved Mundskjoldet, der er forsynet med enkelte større Punkter eller med en stor, sort Plet. Skinnebenene gule med sorte Tegninger. L.: Han 15 — 16""", Hun 16 — 18"ini, Ar- bejder 14— 15"im. Rederne paa Grene, Buske eller under Tagskæg. Mundin- gen er ikke forlænget. Sjælden. 5. V. vulgaris Linn. Almindelig Gedehams. Sort; gul- tegnet. Øj en vinklen gul, det gule Felt ikke udadhvælvet. Mundskjoldet gult med en stor sort Plet i Midten. Bag Øjnene to gule Pletter, der undertiden hos Arbejderne fly- der sammen. Forbrystet uden den lodrette Linie. Forbrystets gule Linie lige bred overalt. L.: Han 16— 17 mm. Hun 17— IQmm^ Arbejder 12— 15 mm. Reder i Jorden eller i raadne Træstubbe. Hylsteret bestaar af skælformede, concentriske Plader af gullig Farve. Meget almindelig. Fig. 43. Hoved at Vespa vulgaris, set forfra. 6. V. ordentlig germanica Fabr. Staar den foregaaende Art over- nær, men adskilles ved følgende Mærker. Øjen- vinklen gul, det gule Felt udadhvælvet. Mund- skjoldet er helt gult eller gult med en en- kelt eller et Par smaa sorte Pletter. Øjnenes Bagrand med en gul Linie. Forbrystets gule Linie udvidet i Midten. L.: Han 17 — ISmm^ Hun 18— 22mni^ Arbejder 12— 15 mm. Bygger paa samme Steder som fore- gaaende Art, fra hvis Reder dennes skelnes Fig. 44. Hoved af V. germanica, set forfra, ved, at Hylsteret er graat Meget almindelig. 70 7. V. ru fa Linn. Sort; gultegnet, Øjenvinklen sort med en gul Linie i Underranden. Mundskjoldet gult, med en stor, sort Plet. Bagkroppens første og andet Led med røde Pletter. L.: Han 17— ISmm^ Hun 18— 20mni^ Arbejder 12—14«"". Bygger i Jorden, særlig ved gamle Træstød. Hylsteret ikke dannet af Skæl, graat. Meget almindelig. 2. Polistes Latr. Bagkroppen afrundet fortil ; det første Led smallere end det følgende. Mellemskinnebenene med to Sporer. Bagvingen med en Flig ved Roden. Rederne bestaar kun af en enkelt Kage uden Hylster; den befæstes til Plantestængler eller Sten. 1. P. gallica Linn. Sort; stærkt gultegnet. Bagbrystets Bagside tværstribet. Følerne brungule, Skaftet med en sort Linie. L. 10— 18mm. Fundet i ét Eksemplar ved Hillerød. August. 3. Discoelius Latr. Første Bagkropsled meget smallere end andet, dannende en lang Stilk. Mellemskinnebenene med to Sporer. Anden tilbageløbende Aare i Midten af anden Cubitalcelle. Hele Legemet behaaret. Hannens to sidste Følerled krogformet tilbagebøjede. Angives at bygge i Huller i Træ. Skillerummene mellem Cellerne dannes af Lerplader. Foderet bestaar af Sommerfugle- larver. 1. D. zonalisLatr. Sort; meget slank. Mundskjoldet for- neden med en gul Plet. Følerne, Brystet og Benene sorte. Forskinnebenenes Forside gul. Fødderne rødbrune. Sporerne lyse. Første og andet Bagkropsleds Rygside bagtil med en gul Linie, andet tillige med en gul Linie paa Bugsiden. L. 10-15""". Kun fundet i et Par Eks. ved Sorø i Begyndelsen ^f forrige Aarhundrede. 71 4. Eumenes Latr. Ligner meget den foregaaende Slægt, men adskilles fra denne ved, at Mellemskinnebenene kun har én Spore og ved, at anden tilbageløbende Aare udmunder i anden Cubitalcelles Yderhjørne. Hannens Følerspids krogformet. Hvepsen opfører af Ler en krukkeformet Celle, der sidder frit paa Sten eller Træer. Foroven findes Indgangen, der er dannet som en udvidet Forlængelse af Cellen. Foderet bestaar af Sommerfuglelarver. Fig. 45. Eumenes coarctata. 1. E. coarctata Linn. Sort ; grovt punkteret, gulgraat be- haaret med gul Tegning. L. 11 — 16 mm. Temmelig sjælden, noget lokal. Almindelig i Tisvildehegn. August. 5. Pterochilus Klug. Læbepalperne treleddede med lange Haar (Fig. 46). Hovedet bredere end Brystet, Øjnenes Inderrand med en gul Plet. Hannens Følerspids spiralformet, Bygger i Sand. Foderet ukendt. 72 1. P. phaleratus Panz. Sort ; svagt be- haaret, Hoved og Bryst grovt punkterede, Bag- kroppen glat, ubehaaret. Hoved og Bryst med >y///ji]MW\ hvidgule Pletter, Bagkroppen med bugtede, ^///PiA hvidgule Baand. Benene rødgule med sort Fig. 46. Læbepalpe Rod. L. 6— 8 mm. af Pterochilus. Sjældnere; i Sandegne. Juni— Juli. 6. Hoplomerus Westw. (Hoplopus Wesm.) Bagkroppens første Rygled uden Tværkøl. Bag- brystets Bagside uden skarpe Rande. Mundskjoldet hos Hun- nen sort, undertiden med gule Tegninger, hos Hannen gult. Hannens Følerspids spiralformet indrullet. Pig 47 Rederne anlægges enten i Jorden Hoplomerus spinipes. eller i Stængler. Oversigt over Årterne. 1 . Tegningen hvidlig 3. melanocephalus — gullig 2. 2. Hannens Mellemhofter med en lang gul Torn, Hunnens Bagbrysts Bag- side med et Par gule Pletter 1. reniformis Hannens Mellemhofter uden Torn, Hunnens Bagbryst helt sort 3. 3. Hannens Mellemlaar tretandede. Hunnens Mundskjold sort med gule Pletter, Hjørnerne afrundede 2. spinipes Hannens Mellemlaar utandede. Hun- nens Mundskjold sort med gule Pletter, Hjørnerne spidse 4. lævipes 1. H. reniformis Wesm. Graalig behaaret. Sort, med gule Pletter og Baand. Hannens Kinder og Mellemhofter med et Par gule Tænder. Hunnens Bryst med gule Pletter un- der Vingerne og paa Bagsiden. L. 11 — 15 mm. 73 Bygger i lodrette eller skraa Lervægge. Med en Vædske, enten Vand eller Skumcikadernes Skum, som Hvepsen sprøjter ud af Munden hen paa Leret, opbløder den dette og afgnaver smaa Klumper, som den klistrer sammen omkring sig, saaledes at der, efterhaanden som Hullet i Leret bliver dybere, opstaar et krumt, nedadvendt Rør af fint gitret Bygning. Gangen gaar nogle Centimeter ind i Leret, og fra denne udgaar langagtige Kamre, der indrettes til Celler. Disse lukkes med Ler, som Hvepsen tager fra Røret, saaledes at dette, efterhaanden som Reden nærmer sig sin Fuldendelse, bliver mindre og mindre. Hele Reden lukkes paa samme Maade. Foderet bestaar af Snudebillelarver (Phytonomus). Almindelig. Juni — August. 2. H. spinipes Linn. Sort, med gule Pletter og Baand. Hannens Følere sorte, Skaftets Under- side med en smal gul Linie, en gul Plet eller helt sort. Benene fra Knæ- ene gule. Hunnens Følerskaft i Reglen sort. Forkroppens Behaaring sort eller mørkt brunlig. L. 12 — \S^"^. Fig. 48. Rederne som forrige Arts, men i Sand. Hoplomerus spinipes Mindre almindelig. Juli— August. Hannens Mellemben. 3. H. m e la noceph al u s Wesm. Sort, med hvidlig Tegning. Hannens andet Bugled i Midten med et ophøjet Punkt. Føler- spidsens Inderside gullig. Hunnens Følerskafts Underside med en gul Linie. Behaaringen graalig. L. 9 — 12'"m, Rederne bygges i leret Sand. Foran Mundingen findes ogsaa hos denne Art en Tud, der afviger fra de to foregaaende Arters ved ikke at være gennembrudt af Huller. Temmelig almindelig. Juli— September. 4. H. læ vip es Shuck. Sort, med gule Tegninger. Hannens Hofter og Laar uden Tænder. Hunnens Mundskjold dybt halv- cirkelformet indskaaret, sort, i Reglen med et Par gule Pletter. L. 9— 11 mm. Hvepsen udgraver i Marven af afbrækkede Plantestæng- ler med tyk og blød Marv en lang Gang, hvis Vægge den beklæder med et tykt Lag Ler. Gangen afdeles ved Lerskille- rum i en Række Celler, der fyldes med Snudebillelarver som Foder. Ikke almindelig. Juli. 74 7. Lionotus Sauss. Bagkroppens første Rygled uden Tværkøl. Bag- brystets Sider skarprandede. Hannens sidste Følerled krog- formet tilbagebøjet. (Fig. 49.) Fig. 49. Føler af Lionotus. Han. Bygger i Træ eller i Tagrør. Oversigt over Arterne. Hannens Bagkrops Underside uden Baand, Hun- nens Ben røde med sort Rod 1. simplex Hannen med et eller flere Baand paa Bugsiden, Hunnens Ben sorte eller sortebrune 2. nigripes 1. L. simplex Fabr. (tomentosus Thoms.). Sort ; gultegnet. Bagkroppens første gule Baand smalt, ikke eller kun ubetyde- lig udvidet ved Siderne. Benene hos Hannen gule, hos Hun- nen røde, hos begge med sort Rod. Hannens bageste Hofter i Reglen gultegnede. L. 9 — \4^"^. Reder i Tagrør, Træ eller Bark. Skillerummene dannes af Ler; imellem Cellerne 2 Skillerum. Undertiden anlægges Re- derne i Sand. Sjælden. Juni— Juli. 2. L. nigripes Herr. Schåff. (pubescens Thoms.). Sort; gul- tegnet. Bagkroppens første Baand stærkt udvidet i Siderne. Benene hos Hannen gule med sorte Tegninger, hos Hunnen sorte eller brunsorte. Hannens bageste Hofter gulplettede. L. 9— Mmm, Gnaver en Gang i haardt Træ, hvori den indretter et Par Celler. Reden lukkes med Lerpropper, og Cellerne adskilles ligeledes ved saadanne. Foderet bestaar af Viklerlarver. Ikke almindelig. Juli. 8. Anchistrocerus Wesm. Bagkroppens første Led med en opbøjet Tværlinie. Mellembrystets Overside bagtil med et Par utydelige Længdefurer. Hannens sidste Følerled krogformet til- bagebøjede, Skaftets Underside og Mundskjoldet gult. Rederne indrettes i Hulrum, eller bygges frit paa Sten, imellem Bark eller lignende Steder. 75 Oversigt over Arterne. 1. Andet Bugled plant, fortil brat afstudset (Fig. 50a) 1. callosus Andet Bugled ikke afstudset fortil 2. 2. Andet Bugled fladt (Fig. 50c) 3. — hvælvet (Fig. 50^) 5. 3. Første Rygleds Tværliste i Midten skarp- vinklet indskaaret 7. parietum Første Rygleds Tværliste i Midten ikke indskaaret eller svagt indbugtet 4. 4. Hannens Forskinneben helt gule. Hun- nens Føleres Svøbe helt sort eller rød- gul ved Roden 8. claripennis Hannens Forskinneben gule og sorte. Hunnens Føleres Svøbe svagt rødgul paa Undersiden 9. pictipes 5. Bagbrystets Bagside glinsende, forneden uden Punkter 6. antilope Bagbrystet mat 6. 6. Bagkroppens Overside med 3 gule Baand 7. — flere end 3 gule Baand 8. 7. Brystet dobbelt saa langt som bredt 4. trifasciatus — ikke dobbelt saa langt som bredt3. trimarginatus 8. Bagkroppens Underside hos Hannen med 1 — 2 gule Baand. Baandet paa Hun- nens 1ste Bagkropsled ikke udvidet ved Siderne 2. oviventris Bagkroppens Underside hos Hannen med 3 — 4 Baand. Baandet paa Hunnens 1ste Bagkropsled udvidet ved Siderne 5. pari e ti nus 1. A. callosus Thoms. Hannen: Fø- ,- ~T> r^ lernes Svøbes Underside gulbrun. Benene \<::r>^C fra Knæene gule. Bagkroppen foroven med ° 5 — 6, forneden med 3 — 4 Baand. 1ste ^-r — ^rx r Rygleds Baand ikke udvidet ved Siderne. \Z^^^^ Scutellen sort. Hunnen : Følerskaftets Un- * derside med en gul Linie. Mundskjoldet sort, kun svagt indbugtet. Benene fra Knæene gule, med sorte Pletter. Scu- ^ tellen sort, sjælden med 2 gule Pletter. Fig- ^0. De to første Bagkroppen foroven med 4, forneden med bagkropsled, set fra ^ ^^ ' Siden, af a Anchistro- 3 gule Baand, 1ste Rygleds Baand ud- cerus callosus, &A.pa- videt i Siderne. L. 7 — 14 mm. rietinus, c A. parietum. 76 Denne Art bygger meget forskellige Reder; dels udgraver den Gange i Sandvægge, dels indretter den gamle Larvegange i Bark til Reder, i hvilket Tilfælde Cellerne adskilles med enkelte Lerplader, og .dels murer den fritsiddende Lerceller mellem Sten. Foderet bestaar af Larver af Smaasommerfugle. Almindelig overalt, hele Sommeren. Hunnerne overvintrer i fuldt udviklet Tilstand samlede i Antal i Huller i Jorden. 2. A. ovi ven tris Wesm. Hannen: Følerspidsen rødbrun. Benene gule med sort Rod, Baglaarene sorte med gul Spids. Bagkroppens Overside med 4 — 5, Undersiden med 1 Baand; Oversidens første Baand ikke udvidet paa Siderne. Scutellen sort. Hunnen: Mundskjoldet sort, sjældnere med 2 gule Plet- ter. Benene fra Knæene gule, Scutellen sort, undertiden med 2 gule Pletter. L. 10— 14 mm. Rederne bestaar af Lerceller, der mures i Vinkler og Hul- ler paa Stene eller Bark; i Reglen findes flere Celler sammen, og hele Reden dækkes af et tykt Lag Ler. Foderet er vistnok Snudebillelarver. Temmelig almindelig. Juli. 3. A. trimarginatus Zett. Hannen: Benene fra Knæene gule. Forskinnebenene med en aflang mørk Plet paa Indersi- den. Bagkroppen foroven med 3, forneden med 2 hvidgule Baand, 1ste Rygleds Baand ikke eller kun svagt udvidet ved Siderne. Scutellen sort. Hunnen: Følerskaftets Underside og Scutellen sort. Benene fra Knæene rødbrune, de forreste Skinneben med sorte Pletter. Bagkroppen foroven med 3, for- neden med 1 Baand. 1ste Rygleds Baand i Reglen udvidetved Siderne. L. 8— 13 mm. Reden ukendt. Temmelig sjælden. 4. A. tr i fa se i a tus Fabr. Slankere end Slægtens øvrige Arter. Hannen: Benene fra Knæene gule, For- og Mellem- skinnebenenes Inderside med en sort Plet, Bagskinnebenenes Spids i Reglen sort. Scutellen sort. Bagkroppen med 3 Baand paa Oversiden og 1 paa Undersiden, 1ste Rygleds Baand ikke udvidet. Hunnen: Følerskaftets Underside og Mundskjoldet sort. Benene fra Knæene gule med sorte Pletter. Baandene som hos Hannen, 1ste Rygleds Baand undertiden bredere ved Siderne. Scutellen i Reglen med 2 gule Pletter. Reden ukendt. Almindelig. 77 5. A. parietinus Linn. Hannen: Følernes Svøbe rødgul paa Undersiden. Benene fra Knæene gule. Skinnebenenes In- derside med en sort Linie. Scutellen sort. Bagkroppen foroven med 4 — 5, forneden med 3 — 4 Baand, 1 ste Rygleds Baand ikke udvidet ved Siderne. Hunnen: Følerskaftets Underside gul, Svøbens Underside rødgul. Mundskjoldet med 2 gule Pletter, Scutellen med 2 gule Pletter, sjælden helt sort. Bagkroppen foroven med 4 — 5, forneden med 1 — 3 Baand, 1ste Rygleds Baand stærkt udvidet ved Siderne. L. 10— 16 mm. Reden ukendt. Ikke almindelig. Juli. 6. A. antilope Panz. Ligner meget den foregaaende Art, men adskilles let ved, at Bagbrystets Bagside er blank. Baan- det paa Hunnens 1ste Rygled ikke udvidet. Reder i Sand og Lervægge. Foderet bestaar af Larver af Smaasommerfugle. Ikke almindelig. Juli. 7. A. parietum Linn. Første Rygleds Tværliste med et skarpt, vinkelformet Indsnit i Midten. Hannens Føleres Svøbe rødgul paa Undersiden. Scutellen sort, undertiden med 2 gule Pletter. Benene gule med sort Rod, For- skinnebenene i Reglen med en sort Plet. Bagkroppen foroven med 5 — 6, forneden med 3 — 5 Baand; 1ste Rygleds Baand jævnt bue- formet udvidet til Siderne. Hun- nen: Mundskjoldet sort med 2—4, Pig. 51. ofte sammenflydende gule Pletter. Anchistrocerus parietum. Følerskaftets Underside gul. Svøbens Underside mørkt rødgul. Bagkroppens Baand og Benene som hos Hannen. L. 10— 14""". Rederne bygges i alle Slags Huller, Fordybninger eller Sprækker. Cellerne adskilles ved Lerpropper. Foderet bestaar af Smaasommerfugles Larver. Meget almindelig. Maj— August. 8. A. claripennisThoms. Ligner i høj Grad den fore- gaaende Art, men adskilles ved følgende Mærker. Hannen: 78 Første Rygleds Baand brat vinkelformet udvidet ved Siderne, Skinnebenene helt gule. Hunnen: Første Bagkropleds Baand brat, næsten retvinklet udvidet ved Siderne. Følersvøbens Underside sort eller sjældnere svagt rødbrun ved Roden. Mundskjoldet med to eller meget sjælden med 4 gule Pletter. Scutellen og Bagscutellen hver med to gule Pletter, sjælden helt sorte. L. 9— 14 mm. Reden ukendt. Almindelig. Maj — August. 9. A. pictipes Thoms. Ligner ligeledes i høj Grad A. parietum, men afviger i begge Køn ved kun at have 4 Baand paa Bagkroppens Overside. Desuden afviger Hannen ved, at første Rygleds Baand ikke er udvidet ved Siderne, og ved at Scutellen altid er sort, Hunnen ved, at 1ste Rygleds Baand er brat udvidet som hos foregaaende Art, og ved at Følernes Svøbe er svagt rødbrun paa Undersiden. L. 8 — 14 mm. Reden ukendt. Almindelig. Maj— August. Odynerus Latr. (Symmorphus Wesm.) Bagkroppens første Led med en ophøjet Tværliste. Mellembrystets Rygside med tydelige Længdefurer. Hannens sidste Følerled ikke krogformede og Føler- spidsen ikke indrullet. Arterne er en Del slankere og mindre behaarede end den foregaaende Slægts, som de iøvrigt ligner, med første Bagkropsled skarpere afsat fra andet. Rederne udgraves enten i Træ eller bygges i hule Stængler. Skillerummene dannes af Ler. Oversigt over Arteroe. Hannerne: 1. Sidste Følerled længere end bredt (Fig. 52a) 1. murarius — —ikke— — {Fig. 52b) 2. 79 2. Første Bagkropsleds Køl langt foran Led- dets Midte 6. sinuatus Første Bagkropsleds Køl omtrent i Midten af Leddet 3. 3. Bagkroppen med 2 gule Baand 4. bifasciatus — — 3— 6 Baand 4. 4. Forbrystets Hjørner stærkt tandformet fremspringende 5. gracilis Forbrystets Hjørner ikke stærkt frem- springende 5. 5. Bagkroppens andet og tredie Rygled fint punkterede 3. suecicus Bagkroppens andet og tredie Rygled grovt punkterede 2. crassicornis Hunnerne: 1. Baghovedet bagved Biøjnene med et Par Gruber, der er større end Biøjnene . L murarius Baghovedets Gruber mindre end Bi- øjnene 2. 2. Første Bagkropsleds Tværkøl langt foran Leddets Midte 6. sinuatus Første Bagkropsleds Tværkøl omtrent i Midten af Leddet 3. 3. Bagkroppens Rod næsten uden Haar. . . 4. bifasciatus — — behaaret 4. 4. Forbrystets Hjørner stærkt tornformet fremstaaende 5. gracilis Forbrystets Hjørner ikke stærkt frem- staaende 5. 5. Mundskjoldet ved Roden med en stor gul Plet 2. crassicornis Mundskjoldet helt sort eller med to smaa gule Pletter 3. suecicus "^^ 1. O. murarius Linn, Første Bagkropsleds Tværliste utydelig. Hannen: Mundskjoldet gult ^^^r~y-^ med sorte Kanter. Følerskaftets Un- ^^ derside ved Roden med en lille gul Plet. Forbrystet i Reglen med 2 gule V-A \__\ Pletter. Scutellen sort. Bagkroppen * med 4-5 gule Baand paa Oversiden. Hannens^Følfr^ids hos Hunnen: Mundskjoldet foroven med a Odynerus murarius, en stor gul Plet. Forbrystet paa hver b O. crassicornis. 80 Side og Mellembrystet under Vingerne med en gul Plet. Bag- kroppen med 4—5 gule Baand. L. 12— 17 mm. Rederne bygges i Træ og bestaar af en bøjet Gang, der udvides til elliptiske Celler; disse adskilles ved tynde Ler- plader. Reden lukkes med flere Lerpropper, af hvilke den yderste paa Overfladen beklædes med et tyndt Lag Spaaner, som Hvepsen piller af Træet, hvori den bygger. Reden skju- les saaledes ved, at Lerets Farve ikke stikker af mod Om- givelserne. Foderet bestaar af Bladbillen Lina populi's Larver. Ikke almindelig. Juli. 2. O. crassicornis Pz. Hannen: Mundskjoldet som hos den foregaaende Art. Følerskaftets Underside helt sort. Benene sorte, Knæene, Forskinnebenenes Forside og Føddernes Rod rødgule; Føddernes Spids brunlig. Bagkroppens Overside med 3 — 4 gule Baand. Andet og tredie Rygled grovt punkterede. Forbrystet sort, sjælden med et Par smaa gule Pletter. Hunnen: Mundskjoldet sort med en stor gul Plet. Forbrystets Overside og Mellembrystet under Vingerne med gule Pletter, der er større end hos den foregaaende Art. Scutellen med 2 gule Pletter. Benene fra Knæene gule. For- og Mellemskinnebenene med sorte Pletter. Bagkroppen med 4 — 6 Baand. 3. — 5. Bag- kropsled grovt punkterede. L. 10 — 16'"'". Reder i Træ. Sjælden. Juli. 3. O. suecicus Sauss. (læviventris Thoms.). Hannen: Mundskjoldet gult med sorte Rande. Følerskaftet sort. Benene sorte, fra Knæene rødlige. Andet Rygled bagtil og tredie Led fint punkterede. Hunnen: Mundskjoldet og Følerskaftet sorte. Benene sorte med rødlige Tegninger. 3. — 5. Bagkropsled fint punkterede. L. 8 — \4^"^. Meget sjælden. Kun fundet i Nordsjælland og ved Horsens. 4. bifasciatus Linn. Hannen: Mundskjoldet gult med sort Rand og undertiden ogsaa med 2 smaa sorte Pletter. Fø- lernes Skaft med en lille gul Plet ved Roden, sidste Følerled lille, rødgult. Forbrystet og Scutellen sort, Bagkroppen med 2 gule Baand paa Oversiden. Benene fra Knæene gule. Skinne- benenes Inderside med en sort Plet, Føddernes Spids mørkere. 81 Hunnen: Mundskjoldet og Følerskaftets Underside sort, Brystet sort med en lille gul Plet under Vingerne. Benene sorte med rødgule Pletter. Bagkroppen som hos Hannen. L. 10— 11 mm. Rederne bygges i Tagrør eller i Larvegange i Træ. Cellerne adskilles ved Lerpropper og Mundingen lukkes som hos O. murarius med Smaastykker af Træ. Foderet bestaar af Blad- billelarver. Meget sjælden. Kun fundet ved Strandmøllen og paa Falster. 5. O. gracilis Brullé (elegans Thoms.). Hannen: Mund- skjoldet gult med sorte Rande. Følerskaftets Underside med en langstrakt gul Plet. Sidste Følerleds Underside svagt brunlig rød. Forbrystets Overside med 2 gule Pletter. Bagkroppens Overside med 4—5 Baand. Benene fra Knæene gule med sorte Pletter. Hunnen: Mundskjoldet sort, ved Roden med en gul Plet. Skaftets Underside med en gul Plet. Under Vingerne et Par gule Pletter; Scutellen med 2 gule Pletter. Benene fra Knæene gule og sorte. Bagkroppen med 4 — 5 Baand. L. 10— 13nim. Reden ukendt. Almindelig. Juni — ^Juli. 6. sinuatus Fabr. (angustatus Zett.). Hannen: Mund- skjoldet gult, ved Roden med en sort Plet. Skaftet sort, sidste Følerled i Reglen, i det mindste paa Undersiden, rødligt eller rødgult. Forbrystet og Scutellen sorte. Bagkroppen med 3 eller sjældnere 2 Baand paa Oversiden. Benene sorte og gule. Bagskinnebenenes Rod altid gul. Hunnen: Mundskjoldet sort, sjælden med 2 gule Pletter foroven. Følerskaftet sort. For- brystet paa hver Side, Mellembrystet under Vingeroden og Scutellen med gule Pletter. Bagkroppen med 2—3 Baand. L. 9— lOmm. Reden ukendt. Almindelig. Juni— August. Nielsen : Gravehvepse. LITERATURFORTEGNELSE. (I denne Fortegnelse er kun nævnt de Værker, som har særlig Betyd- ning for Studiet af de danske Gravehvepse og Gedehamse.) Adlerz, G., Lefnadsforhallanden och Instinkter inom Familjerna Pompi- lidæ och Sphegidæ. [Kungl. Sv. Vet. Akad. Handlgr. 37. Bd. Nr. 5. 1903, og 42. Bd. Nr. 1. 1906.] — lakttagelser ofver solitåra Getingår. [Arkiv for Zoologi, Bd. 3 Nr. VI. 1906.] André, Edm., Structure et biologie des Insectes et partic. des Hymén- optéres. 1882. Aurivillius, Chr., Svensk Insektfauna. 13. Hymenoptera, Pam. 2 — 7. 1904—06. Bornes, Herm., Bidrag til danske Gravehvepses Biologi. [Vid. Medd. Nat. Forening 1897]. Hertil harj. C. Nielsen leveret Tillæg i Vid. Medd. Nat. Forening. 1 900 og Entomologiske Meddelelser II. R., 2 Bd. 1903. Fabre, I. H., Souvenirs Entomologiques. I — IV. Ferton, Ch., Notes pour servir å l'histoire des Pompilides. [Actes d. 1. Soc. Linn. de Bordeaux. 44. Bd. 1891.] — Nouvelles observations sur l'instinct des Pompilides. [Aet. Soc. Linn. d. Bord., 52. Bd. 1897.] Janet, Ch., Etudes sur les Fourmis, les Guepes et les Abeilles, 1891-06. Kohl, F. F., Die Gattungen der Pompiliden. [Verh. zool. bot. Gesell- schaft, Wien. 34. Bd. 1884.] — Die Gattungen der Sphegiden. Wien 1 896. Saunders, Edw., Hymenoptera aculeata of the British Islands. London 1896. Taschenberg, C. L., Die Hymenopteren Deutschlands. 1866. Thomsen, C. G., Hymenoptera Scandinaviæ. III Bd. 1874. NAVNEFORTEGNELSE. (Synonymerne*) er trykte med Cursiv.) I. Familier, Slægter og Underslægter. Side Agenia 58, 59 Alyson 32 Ammophila 45 Anchistrocerus " . . 74 Aporus 55 Astata 34 Bembex 37 Blepharipus . 17 Calicurgus 58 Celia 40 Cemonus 44 Ceratocolus 16 Ceratophorus 44 Cerceris 24 Ceropales 48 Coelocrabro 18 Clytochrysus 13 Crabro 11, 14 Crossocerus 20 Diodontus 42 Diploptera 65 Discoelius 70 Dolichurus 32 Ectemnius 15 Entomognathus 24 Episyron 52 Eumenes 71 Ferreola 49 Side Gorytes 30, 31 Harpactes 31 Hoplisus 31 Hoplocrabro 17 Hoplomerus 72 Hoplopus ' .... 72 Lindenius 23 Lionotus 74 Methoca 61 Mimesa 38 Miscophus 34 Miscus 46 Mellinus 27 Mutilla 60 Mulillidæ 59 Myrmosa 61 Nysson 28 Odynerus 78 Oxybelus 10 Passaloecus 41 Pemphredon 43, 44 Philanthus 37 Pogonius 58 Polistes 70 Pompilidæ 47 Pompilus 50 Priocnemis 56 Psammophila 46 Psen 39 Enkelte Oplysninger om Synonymer skyldes O. G. Jensens ikke offentlig- gjorte Optegnelser 84 Side Side Pseudagenia 59 Stigmus 41 Pterochilus 71 Symmorphus 78 Rhopalum 23 Tachytes 33 Salius 49 Tiphia 62 Sapyga 63 Thyreopus 16 Sapygidæ 63 Trypoxylon 35 Scoliadæ 62 Wesmaelinius 49 Solenius 75, 15 i Vespa 67 Sphegidæ 8 t Vespidæ 65 Spilomena 40 I II. Arter. Side abnormis 54 aculeatus Il affinis (Crabro) 22 affinis (Psammophila) 46 albilabris 23 ambiguus 19 ai^iistatus 81 antilope 77 anxius , 21 arenaria 26 argenteus 14 arvensis 27 atra (Mimesa) 39 atratus (Psen) 40 attenuatum 36 bicolor 39 bidens 28 bifasciatus (Agenia) 58 bifasciatus (Odynerus) 80 bimaculatus 33 boops 35 brevis 24 callosus 75 campestris (Gorytes) 31 campestris (Ammophila) .... 46 capitosus 18 carbonaria 59 cephalotes 14 chalybeatus 53 chrysostomus 13 cinctellus 52 Side cingulatus 53 claripennis 77 clavicerum 36 clavicornis 65 clavipes 23 cloévorax 20 clypearis 45 coarctata 71 coccinea 49 concolor (Miscophus) 34 concolor (Psen) 40 consobrinus 54 coriaceus 57 corniculus 32 I corniger 42 I crabro 68 I crassicornis (Pompilus) .... 55 crassicornis (Odynerus) .... 80 cribrarius 16 Dahlbomi 39 denticrus 22 difformis . . •. 54 dimidiatus (Crabro) 17 dimidiatus (Nysson) 30 dispar 54 dubius 56 elegans 81 i elongalutus 22 j ephippium 60 [ eqvestris 38 i europæa 60 85 Side exaltatus 57 fasciatellus 58 fasciatus 11 femorata 62 figulus 36 fumipennis 54 fuscus (Pompilus) 55 fuscus (Priocnemis) 56 gallica 70 germanica 69 gibbus 54 gonager 19 gracilis (Passaloecus) 42 gracilis (Odynerus) 81 hircana 58 hirsuta 46 holsatica 68 hyalinatus 58 ichneumonides 61 inermis 19 insignis 42 interruptus 29 labiata 27 laevipes 73 laeviventris 80 lapidarius 13 laticinctus 31 lethifer 44 leucostomus 19 lugubris 44 lunatus 31 maculata (Ceropales) 48 maculatus (Nysson) 29 mandibularis 11 media 68 melanocephala (Myrmosa) ... 61 melanocephalus (Hoplomerus) . 73 minuta (Tiphia) 63 minutus (Diodontus) 43 monilicornis 42 morio 44 mucronatus (Oxybelus) .... 11 mucronatus (Crossocerus) ... 22 murarius 79 mystaceus 31 I Side ' niger (Miscophus) 34 niger (Pompilus) 52 nigripes 74 nitidus .34 notatus 57 obtusiventris 57 i omissus 29 I omata 26 ! oviventris 76 palmarius 21 I palmipes 21 I parietinus 77 parietum 77 parvulus 58 patellatus 17 pectinipes (Tachytes) 33 pectinipes (Pompilus) 55 peltarius 17 phaleratus 72 i pictipes 78 i plumbeus 53 I podagricus 19 \ prisma 65 ' pubescens 74 i punctum 59 ; pusillus 57 ! qvadricinctus 14 I qvadrifasciata (Cerceris) .... 26 qvadrifasciatus (Gorytes) ... 31 qvadrimaculatus 17 qvinquefasciata ,26 qviquepunctata 64 : reniformis 72 I rostrata 37 rufa 70 rufipes (Pompilus) 52 rufipes (Mutilla) 60 I rybyensis 26 sabulosa (Anmophila) 45 i sabulosus (Mellinus) 28 sangvinolentus 49 saxonica 69 scutatus 21 sericeus 52 serripes 17 86 Side sexcinctus 14 Shuckardi (Nysson) 29 Shuckardi (Mimesa) 39 signatus 17 similis 64 simplex 74 sinuatus 81 Solskyi 41 spinicollis 15 spurius 34 spinipes 73 spinosus 28 spinipectus 21 spissus 53 spurius 34 stigma 35 subterraneus 16 suecicus 80 sylvestris 68 tibiale 23 tomentosus 74 triangulum 37 trifasciatus 76 trimaculatus 29 trimarginatus 76 Side tristis 43 trivialis 54 troglodytes 40 truncatula 26 tumidus 32 turionum 42 ungvicularis 54 unicolor (Tachytes) 34 unicolor (Mimesa) 39 unicolor (Pemphredon) .... 44 uniglumis 11 i ursus 49 vagabundus 18 vagus 15 ■ Walkeri 20 I variabilis 26 I variegata (Ceropales) 49 i variegata (Agenia) 59 j varius 21 Wesmaeli (Crabro) 22 Wesmaeli (Pemphredon) ... 44 I viatica (Psammophila) 46 ! viaticus (Pompilus) 55 vulgaris 69 zonalis 70