"6!Ett.GADS FORLAG --KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING # ESBEN PETERSEN ØRENTVISTE, KAKERLAKKER OG GRÆSHOPPER (ORTHOPTERER) MED 40 AFBILDNINGER FORLAGT AF G. E. C. GAD — KØBENHAVN 1909 Orthopterer (Skindvingede*^ Insekter). (Orthoptera). Insekter med ufuldstændig Forvandling, bidende Munddele og 2 Par Vinger, der er forskellig ud- dannede. Det forreste Par, Dækvingerne, er stive, skindagtige, smalle og kan ikke foldes sammen; det bageste Par, Flyvevingerne, er hindeagtige og kan sammenfoldes paa langs. Undertiden kan begge Vinge- par mangle, undertiden alene Flyvevingerne. Første Brystring stor og bevægelig. Benene kraftige, og Bag- benene oftest uddannede til Springben. — Larverne ligner allerede straks efter Udklækningen det køns- modne Dyr, men de er vingeløse; gennem flere Hud- skifter opnaar de jævnt og gradvis deres fulde Ud- vikling. Der findes altsaa ikke noget hvilende Puppe- stadium. Baade Larverne og de fuldt udviklede Insek- ter er Landdyr.**) Orthoptererne hører særlig hjemme i de varme Lande, hvor de er særdeles talrige. Mod Nord aftager Artsantallet stærkt, og kun et temmelig ringe Antal Arter (ialt 35) af denne Insektorden er kendt her fra Landet. *) Ogsaa kaldet Retvingede. **) Enkelte tropiske Kakerlakker er Vanddyr. Esben Petersen : Orthopterer. 40551 Oversigt over Famiiierne. 1. Bagbenene enten slet ikke eller kun lidt længere end de forreste og ikke uddan- nede til Springben. Frembringer ikke Lyd 2. Bagbenene meget længere end de forreste og med fortykkede Laar; de anvendes som Springben. Hannen kan frembringe Lyd 3. 2. Fødderne 3-leddede. Hovedet fuldstændig synligt og dets Stilling vandret. I Bag- kroppens Spids findes en vandret stil- let Tang L Forficulidæ (Ørentviste). Fødderne 5-leddede. Hovedet til Dels skjult af Forbrystet og skraatstillet. Bag- kroppen med to leddede Vedhæng.... II. Blattidæ (Kakerlakker). 3. Følehornene kortere end Kroppen, traad- dannede eller kølledannede. Forbenene aldrig Graveben III. Acridiidæ (Markgræshopper). Følehornene traaddannede, lange, sjælden kortere end Kroppen, og i saa Tilfælde er Forbenene omdannede til Graveben 4. 4. Fødderne 4-leddede IV. Locustidæ (Løvgræshopper). Fødderne 3-leddede V. Gryllidæ (Jordkrebs og Faarekyllinger). I. Forficulidæ (Ørentviste). Hovedet hjerteformet, næsten vandret stillet. Øjnene halvkugleformede; Biøjne mangler. Følehornene traad- dannede; det første Led stort, det andet meget lille, de øvrige længere og valseformede. Forbrystets (Prothorax) Overside flad og omtrent kvadratisk. Dækvingerne meget korte, skælformede, faste og uden Ribber. Flyve- Fig. 1. Højre Flyvevinge af Forf. auricularii. vingerne (Fig. 1) med en langs Forranden gaaende fast chitini- seret Plade, der naar omtrent til Midten. Som Fortsættelse af og forbundet med Pladen ved et Hængsel følger en tilspidset Chitin- plade. Den øvrige Del af Vingerne er tynd og hindeagtig, halvcirkelformet og med mange fra Hængselet udstraalende Ribber. Flyvevingerne foldes først som en Vifte, og der- næst sker der to Gange en Foldning paa tværs ind under de inderste Vingehalvdele, hvis Yderender rager frem udenfor Dækvingerne som et Par til- spidsede Vingeskæl. Ofte er Vingerne rudimentære (svagt udviklede) eller helt manglende. Benene med tre Fodled. Bagkropsleddene til Dels skudt ind i hinanden, og Rygsiderne og Bugsiderne af Leddene støder ikke sammen i en lige men i en zigzagformet Sidelinie. Sidste Led stort, med to bevægelige, uled- dede, tangformede Vedhæng, der særlig bruges ved Sammenfoldningen af Flyvevingerne. Bagkropsleddenes Antal er 9 hos Hannerne og 7 hos Hunnerne. Tæn- gerne er kraftigere hos (f end hos 9. Ørentvistene er lyssky og selskabelige Dyr, der opholder sig under Sten, Træbark, Mos, tør Gødning, vissent Løv, Hø, Halm, Tang o. s. v. Ofte træffer man dem i Frugter eller paa Planter, hvor de skjuler sig under Blade eller i Blomster, hvis Støvveje og Støvdragere de gerne fortærer. De lever baade af Plantestoffer og af dyriske StofPer; i Fangenskab fortærer de hver- andre. Med Undtagelse af Labia minor ser man ikke nogen af vore danske Ørentviste flyve om Dagen. Den almindelig udbredte Mening, at Ørentvisten (eller „Tvestjerten", som den ofte benævnes), med en vis Forkær- lighed skal søge Folks Øren, er vel meget overdreven, men dog ikke ganske uden Grund. Der kendes sikre Tilfælde, hvor en Ørentvist er gaaet ind i et sovende Menneskes Øre, har bidt Trommehinden itu og er gaaet ind i det indre Øre, til stor Lidelse for Vedkommende. Men saadant hænder kun sjælden. Ørentvistene nærer paa ingen Maade særlig Forkær- lighed for Menneske-Øren; de gaar kun derind for at søge Skjul som i ethvert andet Gemmested. Parringen sker i Høsttiden, og allerede i November kan Æglægningen begynde; men den finder væsentligst Sted i det tidlige Foraar. Æggene er kugleformede eller elliptiske og med blød Skal. Hunnen anbringer dem i Hobe under Sten, Træ- bark eller i Huller, som den graver i Jorden, hvor den om- hyggelig vogter dem. Efter 5—6 Ugers Forløb udklækkes Lar- verne, som med megen Omhu passes af Moderen, der stadig søger at holde dem sammen. Inden Ungerne naar deres hele Udvikling igennem, dør Moderen, og hendes Legeme bliver da gerne opædt af dem. De gennemløber fire Udviklingsstadier, der kun er lidt forskellige indbyrdes. Det fjerde Stadium, som hos de bevingede Arter let kendes paa de to skiveformede, sammenvoksede Dækvingestumper, kaldes gerne Nymfestadiet. Larverne og Nymferne kendes, bortset fra deres ringere Stør- relse, fra de fuldt udviklede Insekter paa den bløde Hud mel- lem Leddene og den ubevægelige, hos begge Køn ensformede. Tang. Oversigt over Slægterne. 1. Andet Fodled lille og simpelt; Forbrystet længere end bredt 1. Låbia. Andet Fodled stort og hjerteformet udvidet; Forbrystet ikke længere end bredt 2. 2. Dækvingerne meget smaa, bredere end lange; Flyvevinger mangler 4. Chelidura. Dækvingerne længere end brede; Flyve- vinger til Stede 3. 3. Hannens Tangarme sammenstødende ved Roden (Fig. 3) 2. Forficula. Hannens Tangarme Hernede fra hinanden ved Roden (Fig. 4) 3. Apterygid a. 1. Ldbia Leach. Første Følehornsled temmelig langt og pæreformet, andet meget lille, tredie valseformet og kun halvt saa bredt som første, Vingerne vel udviklede. Første og tredie Fodled af omtrent samme Længde; andet valseformet og meget lille. 1. L. minor Linn. (Fig. 2). Mat, smudsiggul, temmelig behaaret. Hove- det brunsort. Følehornene 12-leddede, brune med Undtagelse af de 2 eller 3 yderste Led, som er gule. For- bryst, Dækvinger og Vingeskæl rødlig- brune. Bagkroppen mørkfarvet, navn- lig mod Siderne. Benene gule. Han- nens Tangarme berører ikke hinanden ved Roden; de er lidt udadkrummede og langs Inderranden væbnede med smaa Tænder. Hos Q berører de hinanden og er uden Tænder. Længde fra Hovedets Forrand til Tangens Yderende hos cf 6,5—8^1"^ hos Q 6,2— 6,5 mm. Arten, der er udbredt over Eu- ropa, Asien, Afrika og Nordamerika, er ikke sjælden hos os, hvor man hyppigst træffer den ved Mistbænke, Gødningsbunk^ og Planteaffaldsdyn- ger, ofte flyvende. Fig. 2. „._^ __^ Den kan ved et flygtigt Øjekast forveksles med Rov- Labia minor (T; forneden biller. Tangen af Q . 6 2. Forficula Linn. Første Følehornsled kølleformet, andet lille og næppe længere end bredt; tredie valseformet og temmelig langt. Vinger veludviklede. Første og tredie Fodled lange og tynde, det sidstnævnte noget kortere end første; andet Led kort og hjerteformet udvidet. 1. F. auriculåria Linn. (Fig. 3). Farven fra rustbrunt til sortebrunt. Hovedet rustbrunt. Følehornene 15-leddede; 1. Led gult og de øvrige brune. Dækvingerne med svagt indbuet Bag- Fig. 3. Forficula auriculåria; a og & Tangformer hos c/"; c Tang af Q. rand og afrundede Yderhjørner. Forbrystets Siderand, Dækvin- gerne, Midten af Vingeskællene samt Benene lysegule. Han- nens Tangarme sammenstødende ved Roden og med takkede Inderrande; ved Enden af første Trediedel sidder en kraftig Tand. Hunnens Tangarme omtrent lige og sammenstødende, og Inderrandens to første Trediedele er fint tandede. Længde 14— 23 mm. Arten, der har samme Udbredelse som foregaaende, synes at skulle blive en kosmopolitisk Art, idet den nu tillige er funden paa Cuba, Ny Zealand og i Brasilien, hvortil den sikkert er ført med Skibe. I Danmark er den udbredt overalt, mindst talrig i Skove, og den maa betragtes som et af vore aller- almindeligste Insekter, hvis Masseoptræden indtræffer i Høst- tiden og hen paa Efteraaret. Blandt Hannerne kan man skelne mellem to Former, en med omtrent halvcirkelformede Tang- arme (Fig. 3 b) og en med svagtbuede og meget lange Arme (Fig. 3a); den sidste Form er den sjældneste. 3. Apterygida Westw. Denne Slægts Kendemærker er de samme som den foregaaendes med Undtagelse af, at Hannens Tangarme er fjernede fra hinanden ved Roden. 1. A. media Hagenb., (albipénnis Megerle). (Fig. 4), Be- haaret; smudsiggul. Følehornene 12-leddede, lysegule. Dæk- vingerne med lige afskaaren Bagrand og næsten retvinklede Yderhjørner. Hovedet, Forbrystets og Bagkroppens Midte lysebrune. Forbrystets Sider, Dækvinger, Ben og Tang smudsig- gule. Bagkroppens Sider, særlig for- oven ved Dækvingerne, mørkebrune. Vingeskæl mangler, da Flyvevingerne er smaa. Hannens Tangarme svagt p. . buede; Inderranden ved Roden med . j j- x ' Apterygida media. Tængerne en mindre Tand, paa Midten med hos c/" (a) og Q (&). en større. Hos Hunnen er Armene lige, sammenstødende og utandede. L. cf 9,5 — 15mm| Q 10,5— 11, 5 mm. Udbredt over Mellem- og Sydeuropa. Her i Danmark fore- kommer den sjælden og er stedegen. Nykøbing F.; Sundby (Lolland) og Frederiksdal (Sjælland). ^. Chelidura Serv. Følehorn og Fodled som hos Forficula. Dækvinger meget smaa, og Flyvevinger mangler. 1. C. acanthopygia Gene. (Fig. 5). Farven rødlig smud- siggul eller begbrun. Følehorn 13-leddede. Dækvingerne meget korte, hvorved et bredt, bagtil afrundet Scutellum bliver synligt. Hannens Tangarme er bøjede i Æg- form, valseformede og utandede paa Indersiden men med nogle Smaaknu- der paa Oversiden nær ved Roden. Hunnens er korte, utandede og rører næsten hinanden. L. c/ 10 — 18,5mm; Q 9 — 13mm. Denne Art, der har hjemme i Mellemeuropa, er sikkert ganske al- mindelig hos os i Skove, hvor den fra Midsommer til hen paa Efter- aaret kan bankes ned af Træer og Buske. Den er funden pletvis over hele Landet; men ved et flygtigt Øje- kast forveksles den let med Nymferne til F. auricularia. (Foruden de ovenfor beskrevne fire danske Ørentvistearter er der her i Landet fundet endnu en femte Art, Anisolåbis maritima Gene (Labidura advéna Mein.). Et Par Eksemplarer blev tagne for flere Aar siden i en Farvemølle i København, hvortil den var indført med Træ fra Jamaica. Den hører ikke til i Dan- marks Fauna, men er udbredt over den Chelidura acanthopygia cf ; største Del af den tropiske og de syd- nedenfor Tangen hos Q . ligere Dele af den tempererede Zone.) Fig. 5. II. Blattidæ (Kakerlakker). Kakerlakkerne udmærker sig ved deres overordent- lig flade Bygning, der gør det let for dem at finde et Skjulested. Hovedet er fladtrykt og kan trækkes ind under det ligeledes fladtrykte og brede Forbryst (Pro- thorax). Der findes ingen Biøjne. Følehornene er lange. Dækvingerne er mindst saa lange som Flyve- vingerne og har mange tydelige mer eller mindre net- formet forgrenede Ribber. Af Hovedribber maa nævnes Costalribben, Subcostalribben, Radialribben, Ulnarrib- ben og Delingsribben. Radialribben udsender mange Biribber til Vingens Forkant samt hos Ectobia - Slægten i dens yderste Halv- del tillige til Bag- kanten. Ulnarribben udsender Ribber til Bagkanten af Vingen ; hos Ectobia-Slægten bøjer den bort fra Radialribben, inden den naar Midten af dialribben Vingen, og løber ud i Bagkanten. Benene er lange og udstyrede med mange stive Børster; de holdes meget ud fra Kroppen. Bagkroppen ender med to korte, leddede Vedhæng (Cerci), som udgaar fra næstsidste Led. Desuden findes hos ^ et Par uleddede, smaa Vedhæng paa sidste Led. Hannen har altsaa 4, Hunnen kun 2 Vedhæng. Kakerlakkerne er brune eller brungule af Farve. De be- væger sig med stor Hurtighed, men flyver sjælden. De er Natdyr, og de lever af alt, hvad de træffer paa af Dyre- og Plantestoffer, hvorfor de Arter, der holder til i Huse og Skibe, kan være meget besværlige. Æggene lægges samlede i et brunt Hylster, en Æggekapsel, der kan indeholde mange Æg. Oftest er Kapslen delt paa tværs i flere Rum, og undertiden er den tillige delt paa langs. Eftersom Kapslen dannes færdig, Fig. 6. Højre Dækvinge af Ectobia lappo- nica {Å) og af Phyllodromia germanica (B). c. Costalribben, se. Subcostalribben, r. Ra- Ulnarribben, å. Delings- ribben. 10 skydes den ud, og man ser derfor ofte Hunnerne løbe om med en mer eller mindre udskudt Æggekapsel. Det første Hudskifte finder allerede Sted, inden Larverne forlader Ægge- kapslen ; men i øvrigt kendes endnu ikke Antallet af Hudskifter hos de forskellige Arter. For hvert Hud- skifte vokser de lappeformede Vinge- antydninger, indtil de til sidst naar fuld Størrelse ved sidste Skifte. De fleste af Larverne af de i det frie levende Arter overvintrer og skifter da Hud sidste Gang straks om Foraaret, til hvilken Tid Par- ringen saa finder Sted. Pig. 7. Æggekapsler af Ectobia Panzeri (a) og Ectobia livida (b). Oversigt over Slægterne. 1. I Dækvingernes yderste Halvdel ud- sender Radialribben Tværribber til begge Sider. Ulnarribben bøjer ud i Bagkanten, inden den naar Vinge- spidsen (Fig 6 A) 1. Ectobia. I Dækvingerne udsender Radialribben kun Tværribber til Vingens Forrand. Ulnarribben løber lige ud til Vinge- spidsen (Fig. 6 B) 2. 2. Længden ikke over 15 mm. Hunnens sidste Bugsegment fladt og afrundet. 2. Phyllodromi; Længden ikke under 20 mm. Hunnens sidste Bugsegment kølet og tilspidset. 3. Periplanéta. 1. Ectobia Westw. Hannens Vinger dækker mindst hele Bagkroppen, som er langagtig og har en Fordybning paa Over- siden af 7. Segment. Hunnens Vinger oftest kortere end Bagkroppen, der er ægformet. Alle Arterne lever i det frie. 11 Oversigt over Arterne. 1. Forbrystets Midte uplettet, mørkebrun eller sort. Randen lys. Hunnens Dækvinger kortere end Bagkroppen. 1. E. lapponica. Forbrystets Midte lergul med spredte brune Pletter eller lergul med mør- kere Pletter eller Striber 2. 2. Graa. Forbrystets Midte lergul med mørke Pletter eller Striber. Dæk- vingerne hos Hunnen med afskaa- ren Spids og dækker godt 1/3 af Bagkroppen 3. E. Pånzeri. Halmgul. Forbrystets Midte brungul, og denne og Dækvingerne med spredte brune Pletter. Hunnens Dækvinger saa lange som Bagkroppen 2. E. livida. 1. E. lapponica Linn. (Fig. 8). Hoved og Følehorn sorte. Forbrystet sort, sjælden brunt, med en gul Yderrand, der er bredest langs Siderne. Hannens Dækvinger lange, tilspidsede og brungule, ofte med 2 eller 3 mørke Pletter og ved Roden med mørk Radialribbe; de strækker sig ud over Bagkroppen, hvor- imod Hunnens er korte og af- rundede og kun naar til 4. Bag- kropsled. Hunnens Flyvevinger er rudimentære. Hannens Ben sorte eller brune. Hunnens brune, ofte med gule Laar eller helt gule med mørke Led. Bagkroppen sort med smalle gule Segmentrande. Bagkropsvedhængene sorte. L. ^ 8— 10 mm; Q 7— 9 mm. Udbredt over hele Nord- og Mellemeuropa og kan findes næsten paa enhver Lokalitet. Den opholder sig gerne paa lave Planter, men findes ogsaa talrig under nedfaldent Løv, Rensdyrlav o. s. v. Den varierer meget baad'e med Hensyn til Størrelse og Farve. Den sorte Farve gaar ofte over i rust- rødt, og naar dette finder Sted for Forbrystets Vedkommende, faar Arten ikke lidt Lighed med E. livida. I Danmark er den Fig. 8. Ectobia lapponica Q. 12 meget almindelig, og den forekommer lige saa almindelig i Vestjyllands Klitter som paa Bornholms Klipper. 2. E. livida Fabr. (Fig. 9). Hove- det sortagtigt eller brungult med mørke Striber. Følehornene lysebrune. For- brystet gulbrunligt, spredt punkteret og med bred, gennemsigtig Siderand. Dæk- vingerne gule, svagt punkterede, lang- agtige. Flyvevingerne gule. Benene lyse- gule. Bagkropsvedhængene gule med mørkere Spidser. L. 8— 9,5 mm. Udbredt over hele Mellem- og Syd- europa. Den ligner E. lapponica, men kendes fra denne, foruden ved de allerede nævnte Karakterer, paa de lancetfor- mede Vinger hos begge Køn og paa den rødt- og bruntmarmorerede Underside, særlig hos Q. I Danmark synes den at være ret almindelig i Skovegne; men den forveksles sikkert ofte med førstnævnte Art. Endnu er der ikke funden nogen af af Arten her i Landet; den er yderst sjælden overalt i Europa. 3. E. På n z eri Steph. (ericetorum Wesm.) (Fig. 10). Hoved og Følehorn brune. Forbrystet lergult med brune Striber og Pletter. Fig. 9. Ectobia livida Q. Fig. 10. Ectobia Panzeri Q og c/". 13 Siderandene gennemsigtige. Dækvingerne blegt graagule, brunt punkterede; hos c^ er de længere end Bagkroppen, men hos Q meget afkortede og i Spidsen lige afskaarne. Bagvingerne rudimentære hos 9 • Benene brune eller brungule med mørke Pletter. Bagkropsvedhængene brune. L. cf 1—8^^; Q 6 mm. Arten, der udmærker sig ved sin fine og slanke Form, er sjælden i Europa. Dens nordligste Findested er Danmark, hvor den er funden under Revling (Empetrum nigrum) i Jyl- land i Klitterne ved Esbjerg, Søndervig og paa Holmsland. 2. Phyllodromia Serv. Begge Vingepar hos cf og Q vel udviklede. I Europa forekommer kun én Art af Slægten, og denne forekommer næsten aldrig i det frie. 1. Ph. germånica Linn. (Blåtta transfuga Briinniche). Hovedet rødt. Følehorn gulbrune. Forbrystet gulbrunt med to mørkebrune Længdestriber. Dækvingerne gulbrune, aflange og længere end Bagkroppen. Benene gulbrune. Bagkroppen oventil brun, lysplettet, underneden rustbrun. Bagkropsvedhængene lysebrune. L. 11 — 13 mm. Denne kosmopolitiske Art er nu ved Handelssamkvem udbredt over hele Jorden. Her i Danmark er den ikke funden i det frie; men dette er Tilfældet i Tyskland og i Rusland. Derimod findes den vist i de fleste Havnebyer, hvor den i Møllerier, i ældre Bagerier, Købmandsgaarde, Pakhuse og ofte i Køkkener og Spisekamre i gamle Huse kan være meget generende. 3. Periplanéta Burm. Store Arter. Radius udsender til Vingens Forrand mange, gafFeldelte Ribber, men slet ingen til Bagranden. Oversigt over Arterne. 1. Forbrystet ensfarvet. Vingerne naar ikke Bagkropsspidsen 1. P. orientålis. Forbrystet med mørk Midte og lys Rand. Vingerne naar ud over Bagkropsspidsen 2. P. a m e r i c å n a. 14 1. P. orientålis Linn. Hovedet sortebrunt. Følehorn brune. Forbrystet sortebrunt. Hos c/ er Dækvingerne brune og noget kortere end Bagkroppen, Flyvevingerne endnu kor- tere. Hos $ er Dækvingerne meget korte, og Flyvevingerne rudimentære. Benene brune. Bagkroppen er brun hos (f og sortebrun hos Q. Bagkropsvedhængene mørkebrune hos cf og sorte hos Q. L. 20— 26 mm. En kosmopolitisk Art, der for omkring 200 Aar siden er kommen til Europa fra Asien. Den forekommer ikke i det frie, men lever paa samme Maade som foregaaende. I Køben- havn har den været og er vel endnu almindelig. I Aarhus er den ogsaa funden; men ellers vides ikke meget om dens Forekomst i andre danske Købstæder. Fig. 11. Periplaneta americana. 2. P. americana Linn. (Fig. 11). Hoved og Følehorn sortebrune. Forbrystet med mørk Midte og lys Rand. Dæk- vingerne mørkebrune, lysere imod Spidsen. Begge Vinge- par hos begge Køn længere end Bagkroppen. Benene lyse- brune. Bagkropsvedhængene lyse- eller mørkebrune. L. 28—32 mm. Kosmopolit. Kommer som foregaaende med Skibe og bli- ver bragt i Land med Varer. Den er kendt fra København og Aarhus. III. Acridiidæ (Markgræshopper). Hovedet afrundet; den øverste Del kaldes Issen, den forreste Del — fra Munden op til Øjnenes øvre Kant — Panden, langs ad hvilken strækker sig en mer eller mindre bred, fremstaaende Pandeliste. Fra Øjnenes øverste og forreste Hjørner strækker sig fremad 15 mod Pandelistens øverste Kant paa hver Side en rekt- angulær eller trekantet Fordybning, Pandegruben. Paa Hovedet findes foruden de to store, sammen- satte Øjne tre Biøjne, af hvilke de to sidder ved de sammensatte Øjnes forreste Rand og det tredie paa f f3\K> ,K Fig. 12. Skematisk Figur af en Stenobothrus-Art. p Panden, i Issen, / Følehorn, pgr Pandegruben, pt Forbrystet (Prothorax), h Hinden, der til Dels dækker Trommehulen. 1 — 9 Bagkropsleddene. Pandelisten. Følehornene har indtil 25 Led. Munden er en kraftig Bidemund. Brystet bestaar af 3 tydelige adskilte Led, Segmenter, af hvilke det forreste. For- brystet (Prothorax), er stærkest udviklet; oventil dæk- ker dets Bagrand Roden af Dækvingerne. Paa Over- siden af Forbrystet findes oftest 3 Længdelister og en Tværfure. Bagkroppen bestaar af 10 Led. Det første Led bærer paa hver Side et ejendommeligt Organ, hvilket man anser for at være et Høre- organ. Dette Øre ses som en i Krop- pen indsænket tynd Hinde, Trommehin- / den, der enten er aldeles utildækket Fig- 13. Høreorgan af forskelligeMarkgræshop- per, a Gomphocerus maculatus, fcMecostethus som hos Mecoste- grossus, c Stenobothrus dorsatus, d Steno- thus eller mer eller ^»othrus albomarginatus, e Stenobothrus viri- dulus, / Stenobothrus bicolor, ø Øreaabning, mindre skjult af en ft den ud over Trommehulen hvælvede Hinde. 16 bagfra og ovenfra hvælvet Hinde, saa at blot en Sprække, Øreaabningen, leder ind til Hulheden, Tromme- hulen, f. Eks. hos Stenobothrus. Paa sidste Led findes hos Hunnen Æglægningsskeden, som bestaar af 2 øvre og 2 nedre Klapper; disse Klappers Form er ret karak- teristisk for hver enkelt Art (Fig. 14). Af de 3 Par Ben Fig. 14. Bagkropsspidsen (set fra Siden) hos Q af forskellige Mark- græshopper, a Stenobothrus parallelus, b St. viridulus, c St. apricarius, d St. bicolor, e St. biguttulus, / St. dorsatus, g St. albomarginatus, h St. rufipes, ø øvre Klapper, n nedre Klapper. er Bagbenene kraftigst udviklede. Laarene er svære, og Skinnebenene lange. Langs de sidstes Overside sidder to Rækker af stærke Torne, hvis Betydning endnu er ukendt. Yderst paa hver af Bagskinnebenene sidder 4 bevægelige Torne, der stemmes i Jorden, naar Sprin- get skal foretages. Dækvingerne er uigennemsigtige, skindagtige og holdes tagstillede i Hvilestilling. Flyve- vingerne er tyndere, mer eller mindre gennemsigtige, meget bredere end Dækvingerne og foldes sammen som en Vifte, naar de ikke bruges. De vigtigste Rib- ber i Dækvingerne er Costalribben, der løber langs 17 Forranden, Subcostalribben, som er kort og hurtig løber sammen med førstnævnte, Radialribben, der fra en fælles Stamme snart forgrener sig i 3 Ribber, 1., 2. og 3. Radialribbe, og til Slutning 1. og 2. Ulnarribbe, der fortsætter sig til Bagranden. De vigtigste Felter mel- lem disse Rib- ber er Costal- ,,t _.,4^_J!^^ feltet mellem ^^ ' ^^^^^^m i / 1 nTrH^^^^^iirh^ Costal- og Sub- '■''■' '"^^^^^^^^^^^^^^^ costalribben, Subcostalfeltet ^^^* ^^* Højre Dækvinge af Stenobothms aprica- rius. c Costalribben, se Subcostalribben, l.r,2.r, mellem Costal- J.r Radialribber, /. u,2.u Ulnarribber, c/ Costal- oe Radialrib- feltet, scf Subcostalfeltet, rf Radialfeltet, ^ df Discoidalfeltet. ben, Radialfel- tet mellem de to forreste Radialribber og Discoidal- feltet mellem bageste Radial- og forreste Ulnarribbe. I Bagvingerne findes de samme Ribber og Felter. Markgræshoppernes Hanner formaar at frembringe meget høje Lyde ved Hjælp af deres Bagskinneben, der meget hurtig stryges over Forranden af Dækvingerne. Disse Lyde maa be- tragtes som Hannernes Lokketoner overfor Hunnerne. Efter Parringen, der ofte varer flere Timer, borer Hunnen ved Hjælp af sin Læggeskede et Hul i Jorden, hvori Æggene saa anbringes, omgivne af en skumagtig Masse. Æggene overvintrer; men dog synes det, at dette ikke helt ud gælder for Tettix- Arterne, af hvilke man kan finde Larver om Vinteren. Efter 4 å 5 Hudskifter, under hvilke Øret og Vingerne lidt efter lidt ud- vikles, sker det sidste Skifte, og Insektet naar fuld Ud- vikling. Ejendommeligt er det, at Flyvevingerne hos Larverne stedse ligger udenpaa og dækker Dækvingerne. Derved haves altid et godt Kendemærke, hvorved man kan skelne de Arter, der har rudimentære Vinger, fra Larveformerne. Esben Petersen : Orthopterer. 2 18 Oversigt over Underfamilierne. 1. Forbrystet trukket ud i en lang, bagud- rettet Spids, der ofte rager ud over Bagkropsspidsen (Fig. 25) C. Tettiginæ. Forbrystet ikke trukket ud i nogen lang Spids 2. 2. Pande- og Issefladen danner — set fra Siden — en spids Vinkel. Forbrystet med 3 tydelige Længdelister A. Tryxalinæ. Pande- og Issefladen danner — set fra Siden — en ret eller en stump Vinkel. Sidelisterne paa Forbrystet enten mang- lende eller utydelige fortil B. Oedipodinæ. A. Underfam. Tryxalinæ. Mellem Subcostalribben og 1. Radialribbe og mel- lem denne og 2. Radialribbe i Forvingerne skraa, i lige Afstand fra hverandre løbende Tværribber. Oversigt over Slægterne. 1. Pandegruberne smaa og trekantede. Mellem 3. Radialribbe og 1. Ulnar- ribbe en indskudt Længderibbe (en Ribbe, der forsvinder ind mod Vinge- roden) 1. Mecostéthus. Pandegruberne dybe og rektangulære. Ingen indskudt Længderibbe 2. 2. Følehornene traaddannede eller tyn- dere mod Spidsen 2. Stenobothrus. Følehornene kølledannede 3. Gomphocérus. 1. Mecostéthus Fieb. Forbrystets Midtliste meget tydelig og skarp frem- staaende. Sidelisterne svagere og fortil noget ind- buede. Hunnens Æglægningsskedes Klapper meget lange. Trommehulen aaben (Fig. 13). Een Art i Danmark. 19 1, M. grossus Linn, (Fig. 16). Hoved og Forbryst grønligbrune; Forbrystet oventil og paa Siderne stærkt rynket-punkteret. Dæk- vingerne brunliggrønne med en gul Stribe langs Forranden. Radialribberne meget mørke paa inderste Vingehalvdel. Flyvevingerne klare og med Ribberne paa forreste Halvdel mørke. Bagkroppen ovenpaa brunliggrøn, underneden gul. Baglaarenes Underkant rød, Bagskinnebenene svovlgule med sorte Torne, og Bagknæene sorte. L. cf 20— 24"""- Q. 22— 37 mm. Meget almindelig paa fugtige Steder, paa Enge, i Kær o. s v. Den er udbredt fra Lap- Fig. 16. Mecoste- land til Alperne. thus grossus (f. 2. Sienoboihrus Fisch. Forbrystets tre Længdelister tydelige. Pandegru- berne dybe, rektangulære. Trommehulen til Dels skjult af et bag- fra fremskydende Dække (Fig. 13). Stenobothrus-Slæg- tens Arter deler sig naturlig med Hensyn q^ til Sidelisternes Form i 3 Grupper. I 1ste Gruppe, der omfatter Arterne med rette eller svagt bøjede Sidelister, kommer parallelus, dorsatus og albomarginatus; i Fie 17 "^ ' HovedogForbrystaf forskellige Arter af Slægten kendetegnes paa de Stenobothrus. a albomarginatus, b parallelus, buebøjede Lister, c dorsatus, d rufipes, e viridulus, / bicolor. 20 viridulus og rufipes, og i 3die Gruppe med de vinkelformede Sidelister kommer apricarius, biguttulus og bicolor. Oversigt over Arterne. 1 . Sidelisterne paa Forbrystet rette eller kun meget svagt bøjede (Fig. 17 a, fe, c) 2. Sidelisterne nær Forbrystets Forrand bueformet bøjede (Fig. 17 d, e) 4. Sidelisterne midt mellem Forbrystets Forrand og Tværfuren vinkelformet bøjede (Fig. 17/) 5. 2. Flyvevingerne rudimentære 1. St. parallélus. Flyvevingerne fuldt udviklede 3. 3. 2. Radialribbe løber lige og langs med 1. Radialribbe; Hunnens Æglægnings- skedes Klapper svagt tilspidsede (Fig. 14/) 2. St. dorsåtus. 2. Radialribbe, særlig hos c/, løber i Bølgelinie langs med 1. Radialribbe; Hunnens Æglægningsskedes Klapper skarpt tilspidsede (Fig. 14^).. 3. St. alb omarginåtus. 4. Bagkroppen mørkt farvet; Bagskinne- ben gule 4. St. viridulus. Bagkroppen rød ; Bagskinneben hos c/ røde, hos Q brune St. rufipes. 5. Discoidalfeltet i Hannens Dækvinge stort og bredt (Fig. 15d/); Tromme- hulen halvaaben (Fig. 13 c, d) 5. St. apricarius. Discoidalfeltet i Hannens Dækvinge af almindelig Udstrækning (Fig. 20, 21); Trommehulen med en smal Øreaab- ning (Fig. 13 a, e,f) 6. 6. Hos c/ er Dækvingernes Forkant stærk fremadbøjet (Fig. 20); hos Q er Tvær- ribberne mellem Subcostaog 1. Radial- ribbe ikke sammenflydende 6. St. biguttulus. Hos cf er Dækvingernes Forkant ikke saa stærk fremadbøjet (Fig. 21); hos Q er Tværribberne mellem Subcosta og 1. Radialribbe sammenflydende.. 7. St. bicolor. 1. St. parallélus Zett. Hoved, Forbryst og Vinger grønne, undertiden brunlige eller brunliggrønne. Hos cf" er Dækvin- gerne længere end Bagkroppen, men Flyvevingerne rudimen- tære. Hos Q. er Dækvingerne meget korte og naar sjælden 21 4. Segment; Flyvevingerne meget lidt udviklede. Benene brun- lige eller grønlige, Bagskinnebenene rødbrune, Knæene sorte- brune. L. (/ 14— 16 mm; Q 18— 30 mm. Meget almindelig; opholder sig paa fugtige Steder. 2. St. dorsåtus Zett. Pandegruberne meget tydelige; Følehornene lange. Oversiden af Hoved og Forbryst samt Dæk- vingerne grønne. Denne grønne Farve gaar undertiden over i graabrunt, og hos affløj ne Eksemplarer bliver Flyvevingerne meget mørke og stærkt sodfarvede. Benene grønne eller brun- lige. L. (/ 14— 18mm; Q 19— 26mm. Funden flere Steder i Skove og paa Enge; men langtfra saa almindelig som foregaaende. 3. St. albomarginåtus de Geer (St. élegans Charp.). (Fig. 18). Ligner meget foregaaende, men den er slankere. Følehornene kortere. Farven oftest graagul, men kan ogsaa være græsgrøn. Benene graagule eller graagrønne. Dækvingerne oftest med en mørk Længdelinie, uden for hvilken der hos Q strækker sig en hvid Linie. L. rf 13 — I4mm- Q 17— 18mm. Den findes oftest ved Stranden, navnlig paa Strandenge. Paa Lolland, Falster, Møen, Sydsjæl- land, Amager og Bornholm er den almindelig. I Jylland er den funden ved Ringkøbing Fjord. Fig. l: Stenoboth- rus albomar- ginåtus. Fig. 19. Stenobothrus viridulus. 4. St. viridulus Linn. (Fig. 19). Farven græs- grøn eller olivengrøn, undertiden gaar den over i brungult. Langs Forbrystets Sidelister oftest en sort Linie, der fortil gaar udenfor og bagtil inden- for Listerne. Dækvingerne bagtil grønne, fortil lysebrune eller rødagtige. Flyvevingerne sod- brune, særlig mod Spidsen. Baglaarene græs- grønne eller brungule. Skinnebenene lergule og Knæene brune. L. c/ 13— 15 mm; Q 20— 24 mm. Almindelig; findes paa alle Slags Lokaliteter. Den er fuldvoksen i Juli. 22 [St. rufipes Zett. Palpernes yderste Led hvide. For- brystet gulbrunligt eller grønligt med to sorte Længdelinier og lyse Sidelister. Dækvingerne brune og ude mod Spidsen med et lyst Tværbaand ; hos Q er Dækvingernes bageste Del oftest grønt. Flyvevingerne brunlige, særlig mod Spidsen. Hos cf er Baglaarene undertiden røde, Knæene sorte, og Bagskinne- benene altid røde; hos Q. er de brune. Hannens Bagkrop er ved Roden oventil sort, underneden gul, og Spidsen rød; hos Q er den ved Roden oventil brun, underneden gulrød eller grøngul. L. cf 13— 16 mm- Q i9_24mm. Denne Art, der i Skikkelse og navnlig i Sidelisternes Form ligner St. viridulus ikke saa lidt, forekommer i hele Europa fra Østergøtland i Sverige til Middelhavet. I Danmark er den endnu ikke funden; men den vil sikkert træffes her. Den op- holder sig paa tørre, sandede Marker.] 5. St. apricårius Linn. Følehornene lange; Kroppen graa eller graagrøn, nedenunder hvid eller gulagtig. Hannens Dæk- vinger brunlige, forholdsvis korte og brede og med et bredt Discoidalfelt, der er forsynet med parallele Tværribber (Fig. 15). Hunnens Vinger med samme Farve men slankere og nævnte Felt med uregelmæssigt Ribbenet. Bagskinneben gule. L. cf 15— 16"im; Q 18— 22mm. Synes at være meget almindelig i Sydsjælland, paa Falster og Lolland. I Jylland er den funden ved Skanderborg, hvor den er almindelig. Den vil sikkert findes mange flere Steder. 6. St. biguttulus Linn. (Fig. 20). Hos Q er Følehornene forholdsvis korte, og de enkelte Led er først fra det ottende ^f længere end c/ f^ifTT/ 1 1 I /lifTt^ brede. Farven grøn-, brun- eller rødagtig, meget varieren- de. Dækvinger- ne med en Ræk- ke mørke Pletter langs Midten og med en hvid Plet foran Spidsen. Hos (f er Dækvingernes Forrand meget stærkt fremadbøjet, saa .at Subcostalfeltet bliver bredt. L. cf 13— 15 mm; q 17— 22 mm. Fig. 20. Højre Forvinge af Stenobothrus biguttulus o^. Bogstaverne har samme Betydning som i Fig 15. 23 Udbredt fra Skandinavien til Alperne. Her i Danmark synes den at være sjælden, idet den kun er tagen i Nærheden af Himmelbjerget paa en sandet Bakke, ved Skanderborg Sø og i Maglevandsfaldet paa Møen. Efter nogle Forfattere holder den sig helst i Nærheden af Skove paa Marker og Enge, efter andre foretrækker den sandede Bakker. 7. St. bicolor Charp. (Fig. 21). Hos Hunnen er Føle- hornene forholdsvis lange, og de enkelte Led er fra det sjette af længere end brede. Farven graa-, brun-, » id gul- eller grønagtig, undertiden sortag- tig, særdeles varie- rende. Undersiden ^ og Benene stærkt '^' haarede. Den ligner ^^^'^ ^^'"^''"2^ ^f Stenobothrus bicolor cf. ° Bogstaverne samme Betydnmg som i Fig. 15. til Forveksling fore- gaaende; men Dækvingernes Forrand hos c/ ikke saa stærkt fremadbøjet. L. (f 12— 16mm- q 15— 22mm. Denne Art er vor alleralmindeligste Markgræshoppe; den forekommer paa alle Slags Lokaliteter. 3. Gomphocérus Thunb. Følehornene traaddannede, men ud mod Spidsen med en Kølle, der er mindre tydelig hos Hunnen. Forbrystets Sidelister tydelige og stærk bøjede som hos St. bicolor, og Pandegruberne skarpt begrænsede. Slægtens Arter ligner særdeles foregaaendes. Oversigt over Arterne. 1. Følehornskøllen brunsort. Trommehulen dækket (Fig. 13a) G. maculåtus. Følehornskøllen hvid i Spidsen. Tromme- hulen aaben eller halvt dækket G. ru fus. 1. G. maculåtus Thunb. (Fig. 22). Hoved, Forbryst og Dækvinger grønlige eller brune. Pandegruberne adskilte 24 Fig. 22. Gomph. maculatus cf. hos c/ med en smal Liste, hos Q med en bredere. Dækvingerne med en lys Tværplet foran Spidsen og oftest med et Længdebaand af hvide og mørke Pletter. Bagskinneben gullige; Knæene mørke. L. c/ 12 mm; Q 16 mm. Almindelig i Europa fra Lapland til Alperne. Her i Danmark findes den overalt, hyppigst i de daarligste og tørreste Egne. Den er fuldt udviklet i Begyndelsen af Juli. [G. ru f u s Linn. Hoved, Forbryst og Dækvinger oftest rødbrune. Forbrystets Sider lyse med en mørk Stribe langs Sidelisterne. Dækvingerne ensfarvede og uden lys Plet ved Spidsen. Baglaarene paa Undersiden gul- agtige, oventil og mod Spidsen rødlige; Bagskinneben og Fød- der rødlige. L. (f ISmm^ Q 17— 24 mm. Denne Art er hyppig i Europa, paa Skovenge og aabne Steder i Skove, lige fra Lapland til Alperne. I Danmark er den endnu ikke fundet, men vil utvivlsomt kunne findes her.] B. Underfam. Oedipodinæ. Mellem Subcostalribben og 1 . Radialribbe og mellem denne og 2. Radialribbe i Forvingen netformede Ribber. Oversigt over Slægterne. 1. Forbrystets midterste Længdeliste kun svagt gennembrudt af Tværfurer. Flyve- vingerne klare 1. Pachytylus. Forbrystets midterste Længderibbe dybt gen- nembrudt af Tværfurer. Flyvevingernes inderste Parti rødt, yderste Parti sodfarvet. 2. Bryodéma. 1 . Pachytylus Fieb. (Vandregræshoppe). Pandegruberne smaa og trekantede. Forbrystet uden Sidelister. Trommehulen halvt dækket. Oversigt over Arterne. Forbrystets Forkant kun svagt fremtruk- ken i Midten (Fig. 23^). Midtlisten svagt ophøjet, og set fra Siden er den nedtrykt i Midten, c/'og^ ligestore. 1. P. migratorius. 25 Forbrystets Forkant stærkt fremtrukken i Midten, saa der dannes en tydelig Vinkel (Fig. 23a). Midtlisten stærkt ophøjet, set fra Siden viser den sig opadbøjet i Midten, cf mindre end Q 2, P, dånicus. 1. P. migratorius Linn. Hovedet grønt, olivenfarvet eller graat, og gerne med Længdestriber bag Øjnene. Forbrystet ensfarvet grønt, eller grønt med brune Længdestriber eller ogsaa graat. Dækvin- ('^"'T^ f P^ gerne gulligbrune eller grønne og brun- /j t, plettede. Flyvevingerne glasklare men ud mod Spidsen svagt brunlige. Baglaarene F^.brysflfs Forkant af gulgrønne eller gullige med mørke Pletter Pachytylus danicus (a) og Ringe. Bagskinnebenene gule. Længde og P. migratorius (b). fra Issen til Bagkropsspidsen 40— 52 mm. Denne Vandregræshoppe, hvis Hjem er Østeuropa (Syd- rusland, Ungarn o. s. v.), foretager nu og da Vandringer langt omkring. Mindre Sværme eller ofte kun enkelte Individer for- vilder sig stundom til Danmark og Sverige. Der er samlet henimod en Snes Eksemplarer her i Landet, dels i Jylland og dels paa Fyn og Sjælland. 2. P. dånicus Linn. (P. cineréscens Fabr.). Ligner til For- veksling foregaaende Art; foruden de i Tabellen nævnte For- skelligheder er der kun at bemærke, at Bagskinnebenene er røde, hvilken Farve dog let forsvinder hos tørrede Eksemplarer. L. cf 32— 36 mm; Q 37— 60 mm. Arten er udbredt over Sydvesteuropa, hele Nordafrika og Vestasien. Som migratorius foretager den ogsaa Vandringer og er paa disse kommen saa langt mod Nord som til Sydsverige. Paa Universitetets zoologiske Museum staar et Eksemplar her fra Landet, men uden Angivelse af Findested. 2. Bryodéma Fieb. Pandegruberne store og noget utydelige. Forbrystet bagtil med Sidelister. Trommehulen aaben. 1. B. tuberculåta Fabr. (Fig. 24). Hoved og Forbryst mørkebrune og forsynede med Knopper og Lister. Dækvingerne 26 Fig. 24. Bryodema tuberculata. brune, gennem- sigtige og for- synede med mange mørke- brune Pletter. Flyvevingernes Rod rød, og uden om det røde gaar en bruntfarvetBue. Vingespidserne ufarvede, men med brune Rib- ber. Bagkrop- pen brun. Baglaarene gulbrune med to utydelige mørke Plet- ter. ' Knæene mørke; Skinnebenene gule, undertiden med An- tydning af mørke Tværbaand. L. (/27— aimmj Q 33— 36 mm. Det er den eneste Art, der forekommer i Europa af denne Slægt. Den er udbredt fra Finland til Alperne mod Syd og til Nordkina mod Øst. I Danmark er den funden paa flere Steder i Hedeegne i Jylland, fra Vendsyssel mod Nord til Viborgegnen mod Syd. Den optræder sjælden i større Antal. Den gaar i Folkemunde under Navnet „Hedeskratten", et Navn, der hidrører dels fra dens Opholdssted og dels fra den skrat- tende (trommende) Lyd, der følger med dens Flugt, som er vild og kraftig. Den er fuldvoksen i Midten af Juli. C. Underfam. Tettigmæ. Forbrystet forlænget bagtil i en Spids, der rækker ud over Bagkroppen. Dækvingerne smaa, skælfor- mede; Flyvevingerne større og mere udviklede. Kun een Slægt i Danmark. Téttix Charp. Forbrystet med en høj Midtliste. Første Bagkropsled uden Trommehule. Klapperne i Hunnens Læggeskede skarpt savtakkede i Randene. Hannens sidste Bag- kropsleds nederste Parti danner en lang og smal kegle- formet Forlængelse. Hannen frembringer ingen Lyd. 27 Oversigt over Arterne. 1. Forbrystet med høj og skarp Midtliste. Forbrystets Forlængelse naar ikke Baglaarenes Spids. Flyvevingerne kortere end Forlængelsen 1. T. bipunctåtus. Forbrystet noget fladtrykt med mindre høj Midtliste. Forbrystets Forlæn- gelse naar ud over Baglaarenes Spids. Flyvevingerne lige saa lange eller længere end Forlængelsen 2, T. subulåtus. 1. T. bipunctåtus(Linn.)Saulcy. Som oftest en tydelig sort Plet paa hver Side af Forbrystets Midtliste; men ellers er Farven meget varierende. Undertiden findes lyse Baand tværs over Forbrystet og Baglaarene. Forbrystets Midtliste meget høj og fremstaaende, og set fra Siden er den paa Midten enten lige eller svagt opadbøjet. L. cf S^"^; Q. 9— Hmm. Udbredt over hele Europa og Nordasien. I Danmark er den hyppig og træffes mest paa tørre Lokaliteter. 2. T. subulåtus Linn. (Fig. 25). Sædvanlig uden sorte Pletter paa Forbrystet. Farven meget varierende. Forbrystets Midtliste ikke saa stærkt opstaaende, og set fra Siden er den paa Midten svagt nedadbøjet. L. c/ 8— Hmm- Q lO— I4mm. Den har samme Udbredelse som foregaaende Art, og i Danmark er den lige saa hyppig; men ^'S- 25 den foretrækker mere fugtige Opholdssteder. Tettix subulåtus. IV. Locustidæ (Løvgræshopper). Hovedet lodret stillet. Panden glat uden Liste. Imellem Følehornene, der er meget lange, traaddan- nede, mangeleddede og bøjelige, findes ofte en lille Ophøjning. Biøjne mangler eller et enkelt er antydet ved et mørkt Punkt paa Ophøjningen. Munden er en kraftig Bidemund. Dækvingerne stive, skindagtige og smalle; undertiden er de meget korte eller svagt ud- viklede. Flyvevingerne er oftest meget bredere end 28 Dækvingerne og i Hvilestilling sammenfoldede og fuld- stændig skjulte af disse; undertiden er ogsaa de svagt udviklede. I Løvgræshoppernes Vinger genfindes de samme Ribber som hos Markgræshopperne; men i den bageste og inderste Del af Dækvingerne findes hos Hannerne en ejendomme- lig Omdannelse af de der- værende Ribber til et kraftigt Lydapparat. I højre Vinge, der stedse ligger under venstre, findes en glasklar, tynd Hinde, der er omsluttet af en ring- formet Ribbe. I venstre Vinge findes en lignende Hinde, der dog har samme Farve og Be- skaffenhed som den øvrige Vingehud. Ind mod Vinge- Fig. 26. Locusta viridissima. ^0^^" begrænses Hinden af to En noget skematisk Fremstilling kraftige Tværribber, af hvilke af Hannens Lydapparat. fint tandet. Lyden den inderste er nnt tanaet. Lyaen frembringes ved, at denne Tværribbes Underkant stryges over Rammen omkring Hin- den paa højre Vinge. Bagkroppen be- staar af 10 Led, Segmenter. Hos Hannen danner 9. Segments underste Parti Subgenitalpladen (den Plade, der lukker nedenfra for Hulningen, hvori Kønsapparaterne sidder) ; i Spid- sen bærer Pladen et Par nedre Anal- vedhæng, og under 10. Segment sid- paa Undersiden nv Fig. 27. Locusta viri- dissima. Bagenden af cf. av Øvre Anal- vedhæng, nv Nedre Analvedhæng, p Par- ringsredskab, Penis, sp Subgenitalplade. 29 der de to øvre Analvedhæng. Analvedhængene spiller en vigtig Rolle hos Hannen som Fastholdningsapparater under Parringen. Hos Hunnen danner 8. Segments underste Parti Sub- '' g- 35. Ol . 1 j Bagfod af Décticus Slægt saa vel som de ^err\icivorus ; 1. Fod- to følgende med lappe- leds Lapper (/). formede Vedhæng paa Undersiden af 1. Fodled (Fig. 35/). 1. D. verrucivorus Linn.*). (Fig. 36). Grøn eller brunagtig. Forbrystet grønt, med brune Pletter midt paa Siderne. Dækvin- gerne længere end Bagkroppen, oftest med mørkebrune, kantede Pletter. Benene grønne, gulgrønne eller gule. Længde fra Isse til Bagkropsspids (f 26—38"""; Q 31— 45mm. Arten, der varierer meget baade i Stør- relse og Farve, findes i hele Europa og Nordasien. I Danmark træffes den over- alt, om end langtfra lige hyppig paa de Fig. 36. Décticus forskellige Lokaliteter; den synes at fore- verrucivorus Q . trække græsrige og noget fugtige Steder. *) Navnet betyder „Vor te bi der en" og hentyder til den gamle Tro, at de større Græshopper skal kunne bide Vorter af, en Tro, der ikke har noget paa sig. De større Græshoppearter er alle meget bidske og sætter Kindbakkerne i alt, hvad der holdes hen til dem. Esben Petersen: Orthopterer. 34 6. Platycléis Fieb. Hunnens Æglægningsskede tydelig bøjet, Under- siden af Spidsen fint savtandet. Hannens sidste Bag- kropsled mindre dybt kløvet og med to bagudrettede Spidser; de øvre Analvedhæng med en Tak paa Inder- siden lidt uden for Midten. Oversigt over Arterne. 1. Dækvingerne længere end Bagkroppen 1. P. grisea. Dækvingerne kortere end Bagkroppen 2. 2. Forbrystets Sidelapper med hele Randen lys eller gul 2. P. Roesélii. Forbrystets Sidelapper kun med lys eller gul Bagrand 3. P. brachyptera. 1. P. grisea Fabr. Hovedet graabrunt; Følehorn brune; Forbrystet brunt, Sidelapperne oftest mørkere. Dækvingerne graabrune med brune Pletter. Baglaarene med mørkebrun Længdestribe. Bagkroppen graabrun med gullig Bugside. Hun- nens Subgenitalplade med en afrundet Indskæring og med en Længdefure. Længde fra Isse til Bagkropsspids, cf 16 — 20 mm- Q 18— 23 mm. Forekommer i Europa fra Sverige til Middelhavet og Øst paa ind i Lilleasien; den opholder sig paa sandede Græs- marker. Her i Landet kendes kun to Findesteder, nemlig Tidsvilde og Bornholm ved Rønne. 2. P. Roesélii Hagenb. (brevipénnis Charp.). Hovedet smudsig brungult, oventil med to smalle brune Længdestriber og bag ved Øjnene og Følehornene med to brede Striber. Forbrystet brungult, Sidelapperne utydelig plettede og med gule eller lyse Rande. Dækvingerne grønlige, sortribbede. Hannens Vinger forholdsvis længere end Hunnens. Baglaarene fint brunstribede. Bagkroppen brunliggraa, underneden gullig- grøn. Subgenitalpladen hos begge Køn dybt og skarpt tre- kantet indskaaren. Læggeskeden stærk krummet fra Roden af. L. cf 14— 16mm; Q 15— 19mni. Udbredt over hele Mellemeuropa. I Danmark, der er dens nordligste Findested, kendes den kun fra Lolland, hvor den er funden paa Skovenge. 35 3. P. brachyptera Linn. (Fig. 37). Hove- det sortebrunt. Forbrystet grønligbrunt med brunplettede Sidelapper. Dækvingerne mørke- brune med grøn For- og Bagrand. Baglaar med sort Længdestribe. Bagkroppen oventil brunsort, paa Siderne mørkstribet og under- neden gul. Subgenitalpladen hos Hannen med ikke dyb, trekantet Indskæring, hos Hunnen med en svag og afrundet Indskæring. L. c/ 12— 14mm. Q 13— 16mni. Udbredt over Nord- og Mellemeuropa til Alperne mod Syd og Ural mod Øst. I Dan- mark findes den hyppig i Midtjylland, og i Nordsjælland er den tagen enkelte Steder mellem København og Hillerød. Den op- holder sig paa fugtige Steder i Skove, paa ^'S- 37. Platycleis Heder og i Moser. brachyptera Q . 7. Thamnotrizon Fisch. Hunnens Æglægningsskede jævnt bøjet og utandet i Kanten 1. T. cinéreus Linn. (griseo-åptera de Geer). (Fig. 38). Hovedet graat. Panden brun og marmoreret. Forbrystet graat. Sidelapperne sorte med lyse Rande. Dækvingerne graa; hos cf er de meget korte, hos Q. naar de næppe udenfor Forbrystets Bagrand. Bag- laarene er sortplettede ved Roden og sortstribede paa Siden. Bagkroppen ovenpaa brun, underneden gul; hos Q. sommetider gul overalt. Subgenitalpla- den hos p svagt indskaaren og med en Længdefure. L. (f 13mm- Q 17— 19mm. Almindelig i hele Nord- og Mel- lemeuropa. I Danmark er den ret hyppig. Den opholder sig paa lave Planter i Skove, Lunde og Haver. Fig. 38. Thamnotrizon cinéreus Q . 36 Af Løvgræshopper findes endnu en Slægt, Diestramména Br. V. W. her i Danmark. Den er indført som Æg til Europa fra Japan — vistnok med Blomsterløg. Der er kun truffen en Art: D. marmoråta d. H. Lys brungul med brune Pletter. Kæbepalper særdeles lange. Vingeløs. Analvedhæng meget lange. Læggeskeden kun svagt krummet. Længde fra Isse til Bagkropsspids ca. 20 mm. Ovenstaaende Beskrivelse gælder kun for Q , da Forfatte- ren ikke har haft Lejlighed til at se nogen c/. I Danmark er Arten truffen flere Steder i Drivhuse. København, Brønshøj, Aarhus og Thisted. V. Gryllidæ (Jordkrebs og Faarekyllinger). Fødderne 3-leddede. Følehornene mangeleddede, lange og traaddannede. Dækvingerne bestaar af et lodret Parti, der under Vingernes Hvilestilling ligger ind mod Bagkroppens Sider, og et vandret Parti, der ligger hen over Bagkroppen; de er hyppigst kortere end Flyvevingerne, som i Hvilestilling er sammenfol- dede paa langs og oftest rager udenfor Dækvingerne som to Traade. Hos Larverne ligger Flyvevingerne udenpaa Dækvingerne. Baglaarene er fortykkede, og Bagbenene uddannede til Springben. Analvedhængene lange og tæt behaarede hos begge Køn. Føden hentes baade fra Dyre- og Planteverdenen. Æggene er bløde og lægges i Hobe. Oversigt over Underfamilier og Slægter. 1. Forbenene af sædvanlig Bygning. Hunnen med lige Æglægningsskede. Forbrystet bredere end langt. A. Gryllinæ 1. G ry Hus. - Forbenene meget stærkt sammentrykte, Skinnebenene bredt trekantede med fire stærke, brede Tænder i Kan- ten. Hunnen savner Æglægningsskede. Forbrystet meget længere end bredt. B. Gryllotalpinæ 2. Gryllotålpa. 37 A. Underfam. Qryllinæ. 1. Gryllus Linn. (Faarekylling). Hannen har i Lighed med Løvgræshoppernes Han- ner et kraftigt Lydapparat ved Roden af Dækvingerne. I Forskinnebenene findes et Høreapparat, der viser sig paa Bagsiden af Skinnebenet som en stor, aflang Spalte, paa Forsiden som en lille cirkelrund, blød- hudet Plet. Oversigt over Arterne. 1. Hovedet sort L G. campéstris. Hovedet gult med mørke Tværbaand 2. G. domésticus. 1. G. campéstris Linn. (Mark-Faarekylling). Hoved og Føle- horn sorte. Forbrystet sort, bredere fortil end bagtil. Dæk- vingerne brune eller mørkebrune og med en gul Plet ved Roden. Flyvevingerne kortere end Dækvingerne. Benene sorte; Baglaarene røde paa Undersiden. L. 20— 26"ini, Mark-Faarekyllingen er udbredt over hele Europa med Undtagelse af Skandinavien. Desuden findes den i Nordafrika og Lilleasien. Den lever, som Navnet antyder, paa fri Mark, hvor den graver Huller, der først gaar lidt nedad og derefter frem i vandret Retning. Oftest findes Indgangene til Hullerne, fra hvilke den sjælden fjerner sig ret langt, under Sten. Dens Stemme er kraftig og smeldende. I Mellemeuropa træfPes de voksne Mark-Faarekyllinger i Forsommeren. Efter Parringen og Æglægningen dør de voksne, og Larverne, der gennem- gaar flere Hudskifter, overvintrer og skifter Hud sidste Gang i Maj. Paa Universitetets zoologiske Museum staar et Eksemplar, der er taget af Overlærer Tryde i Rønne udenfor nævnte By paa en stor, aaben Plads, Galløkken. 2. G. domésticus Linn. (Hus -Faarekylling). (Fig. 39). Følehorn lange og graabrune. Forbrystet oventil brunt med lyse Pletter og Striber. Dækvingerne gule med et brunt 38 Fig. 39. Længdebaand. Flyvevingerne oftest læn- gere end Dækvingerne. Benene gule. L. 16— 20 mm. Hus-Faarekyllingen lever udelukkende i Huse. Den opholder sig i Revner og Sprækker, helst paa varme Steder. Dens Forplantning sker vist til en hvilken som helst Aarstid, og man finder oftest alle Udviklingstrin mellem hverandre. Den kommer hyppigst frem om Natten, og Han- nen lader da sin enstonende og melan- kolske Stemme høre. Den er udbredt over hele Europa. I Danmark forekom- mer den vist ikke sjælden i Bagerier, Møllerier o. s. v., særlig i vore ældre Gryllusdomesticus(y. Byer. B. Underfam. Qryllotalpinæ. 2. Gryllotdlpa Latr. (Jordkrebs). Hannens og Hunnens Dækvinger kun meget lidt forskellige. Begge Køn skal kunne frembringe svage Lyd. Trommehinden skjult i en dyb Længdespalte. 1. G. vulgåris Latr. (Jordkrebs). (Fig. 40). Følehornene mørkebrune, korte og forholdsvis tykke. Forbryst og Bagkrop Fig. 40. Gryllotalpa vulgåris (Efter Roesel), a Dækvinge, b Flyvevingernes sammenfoldede Spidser. mørkebrune. Dækvingerne brune med mørkere Ribber. Hele Dyret fløjlsagtig behaaret. Benene rødbrune, Bagbenenes Over- side mørkere. L. 35 — 50 mm. 39 Jordkrebsen er udbredt over hele Europa. Den lever i Jorden i lange Gange, og Indgangen er oftest vandret. Gan- gene ender i en lille Hule, hvor Æggene lægges i Hobe. Parringen sker ved Midsommertid. Føden bestaar væsentligst af Smaadyr, men kan ogsaa være Plantestoffer. I Danmark er den funden flere Steder i de bedre Egne, navnlig paa Sjælland, Lolland, Fyn og i Aarhusegnen. Den ynder mest Haver, hvor den skal kunne gøre Skade, maaske mest ved sin Gravevirksomhed. LITERATURFORTEGNELSE Chr. Aurivillius : Svensk Insektfauna. Orthoptera. Entomol.Tidskr. 1900. J. B. V. Borck: Skandinaviens råtvingede insekters natura! -historia. Lund. 1848. A. de Bormans und H. Krauss: Forficulidae und Hemimeridae. Das Tierreich. 1900. Brunner v. Wattenwyl: Prodromus der europåischen Orthopteren. Leipzig. 1882. F.Meinert: CatalogusOrthopterorumDanicorum. Entomol.Medd. 1887. J. C. Schiodte: De danske Arter af Lokusternes Familie. Naturhistorisk Tidskr. IV. 1842—43. R.Tumpel: Die Geradfliigler Mitteleuropas. Eisenach. 1901. FORKORTEDE FORFATTERNAVNE Bosc. Bosc d' Antic. Latr. P. A. Latreille. Br. V. W. Brunner v. Wattenwyl. Linn. Linné. Burm. Herm. Burmeister. Mein. Fr. Meinert. Charp. Charpentier. Serv. Audinet Serville. Fabr. Joh, Chr. Fabricius. Steph. J. Fr. Stephens. Fieb. Fr. X. Fieber. Thunb. C. P. Thunberg. Fisch. H. Fischer. Wesm. C. Wesmaél. d. H. W. de Haan. Westw. J. 0. Westwood. Hagenb. Joh. J. Hagenbach. Zett. Joh. W. Zetterstedt NAVNEFORTEGNELSE (Synonymerne er trykte med Cursiv). I. Familier, Underfamilier og Slægter. Side Acridiidæ 14 Anisolabis 8 Apterygida 7 Blattidæ 8 Bryodema 25 Chelidura 7 Conocephalinæ 32 Decticinæ 33 Decticus 33 Diestrammena 36 Ectobia 10 Faarekylling 37 Faarekyllinger 36 Forficula 6 Forficulidæ 2 Gomphocerus 23 Gryllidæ 36 Gryllinæ 37 Gryllotalpa 38 Gryllotalpinæ 38 Gryllus 37 Hedeskratte 26 Hus-Faarekylling 37 Jordkrebs 38 Kakerlakker 8 Labia 5 Side Labidura 8 Leptophyes 31 Locusta 32 Locustidæ 27 Locustinæ 32 Løv-Græshopper 27 Mark-Faarekylling 37 Mark-Græshopper 14 Meconema 31 Meconematinæ 31 Mecostethus . 18 Oedipodinæ 24 Pachytylus 24 Periplaneta 13 Phaneropterinæ 31 Phyllodromia 13 Platycleis 34 Stenobothrus 19 Tettiginæ 26 Tettix 26 Thamnotrizon 35 Tryxalinæ 18 Tvestjert 4 Vandregræshoppe 24 Xiphidium 32 Ørentviste 2 41 II Arter. Side acanthopygia 7 advena 8 albipennis 7 albomarglnatus 21 americana 14 apricarius 22 auricularia 6 bicolor 23 biguttulus 22 bipunctatus 27 brachyptera 35 brevipennis 34 campestris 37 cinerescens 25 cinereus 35 danicus 25 domesticus 37 dorsale 32 dorsatus 21 elegans . . 21 ericetorum 12 germanica 13 grisea 34 griseo-aptera 35 Side grossus 19 lapponica 11 livida 12 maculatus 23 maritima 8 marmorata 36 media 7 migratorius 25 minor 5 orientalis 14 Panzeri 12 parallelus 20 punctatissima 31 Roeselii 34 rufipes 22 rufus 24 subulatus 27 transfuga 13 tuberculata 25 varium 31 verrucivorus 33 viridissima 32 viridulus 21 vulgaris 38