E. c, GADS FORLAG »»KØBENHAVr>

DANMARKS FAUNA

ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF

DANSK NATURHISTORISK FORENING

A. KLOCKER

SOMMERFUGLE

III.

NATSOMMERFUGLE

II. DEL

MED 360 AFBILDNINGER

G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN
1913

KØBENHAVK — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI

Heterocera (Natsommerfugle).

Fortsættelse.

15. Noctuidæ (Ugler.)

Øjnene nøgne, randhaarede eller haarede. Pal-
perne af meget forskellig Længde, hos nogle For-
mer er de meget lange, med det midterste Led i
Spidsen fortykket eller seglformet bøjet. Følerne
lange, hyppigst børsteformede, ugrenede eller kort-
grenede, sjældnere kamdelte. Mellemskinnebenene
med Endesporer, Bagskinnebenene med to Par
lange Sporer. I Forv. er 1 b altid fuldt udviklet,
aldrig tvedelt ved Basis; derimod findes ofte en
kitinøs Sidegren (1 a), der undertiden danner en
Rodcelle; oftest gaar den tæt ved Ib, parallel eller
divergerende, tydelig fjærnet fra Randen; 3 og 4
udgaar fra samme Punkt eller paa en kort Stilk;
5 i de allerfleste Tilfælde nær ved 4. Hyppigst
findes en Tillægscelle. I Bagv. udgaar 8 enten fra
Roden og anastomoserer med Radius, saa at der
dannes en Rodcelle, eller 8 udgaar fra Radius.

Familien er overordentlig slægt- og artrig, og Slæg-
terne i mange Tilfælde daarlig karakteriserede, hvad der
kan gøre Bestemmelsen vanskelig.

Klocker: Sommerfugle III. 1

40558

III

Larverne er i de fleste Tilfælde glatte, men der
gives ogsaa Former med stærkt haarede Larver. Hos
nogle mangler det 1ste Par eller de 2 første Par Bugfød-
der. Forvandlingen foregaar for de haarede Larvers Ved-
kommende i et Spind, for de glattes i Jorden i en Hule,
hvis Vægge bestaar af sammenlimede Jord- og Sandpar-
tikler*).

Pupperne er i det følgende beskrevne efter hvad
der foreligger i Litteraturen om dem. Det er navnlig de
paa Cremaster værende Torne og Børster, der giver gode
Kendemærker. Desværre har det vist sig, at mange af de
foreliggende Beskrivelser ikke er rigtige, men hvor det
har været muligt at kontrolere Angivelserne, er dette gjort,
og en Del Afbildninger efter det nyeste Arbejde paa dette
Omraade (nemlig af P. Hav er horst) er gengivne. At
der alligevel vil kunne findes fejlagtige Angivelser i det
Følgende, er højst sandsynligt.

Den nedenstaaende Tabel til Bestemmelse af de i
Danmark forekommende Slægter er udarbejdet (hoved-
sagelig efter Lederer) kun med de danske Arter for
Øje, saaledes at man vil kunne træffe paa Karakterer, der
ikke er almengyldige for Slægten, men kun for Slægtens
danske Arter. Dette er gjort af praktiske Hensyn for at
lette Bestemmelserne. Som det vil ses, deles Slægterne
i 3 Hovedafdelinger eftersom Øjnene er haarede, rand-
haarede eller nøgne. Man vil erindre, at denne Karakter f. Ex.
for Dagsværmernes Vedkommende ikke benyttes som
Slægtskarakter, idet man f. Ex. under Slægten Lycæna fin-
der saa vel Arter med nøgne som med haarede Øjne. Dette
nævnes som Exempel paa, hvor inkonsekvent i Virkelig-
heden Systematiken paa dette Omraade er. Slægtsbegræns-
ningen er i Hovedsagen den, som findes i Strøm's „Dan-
marks Storsommerfugle". Nogle enkelte Navne er ændrede
i Overensstemmelse med Staudinger's og Rebel's
Katalog, som dog ikke overalt er fulgt med Hensyn til
Slægts- og Artsbegrænsningen.

•) I flere Tilfælde har det vist sig, at de i 2det Hefte i „Oversigt over
Larverne* givne Beskrivelser ikke er i Overensstemmelse med de
nyeste Meddelelser i Litteraturen, som findes under Arternes Beskri-
velse i dette Hefte.

III

Oversigt over Slægterne.

1. Øjnene haarede (Fig. la) 2.

Øjnene randhaarede*) (Fig. \ b) 10.

Øjnene nøgne (Fig. le) 30.

2. Snablen kort og blød (Fig. le).... 9. Epineuronia.
Snablen lang, hornagtig 3.

Fig. 2. Brachiony-
cha. Forskinneben

Fig. 1. a haarede, b randhaarede, c nøgne ,^ i edpISr \
Øjne. (Efter Lederer.) ^^^^^ Leaerer.)

3. Forskinnebenene med en Pig i Spidsen (Fig. 2)

10. Maméstra.
Forskinnebenene uden Pig 4.

4. Brystet hvælvet firkantet, med en mere eller

mindre tydelig, flad, i Midten delt For- og
Bagdusk (Fig. 3). Bagkroppen oftest med Haar-

duske udover Midten 5.

Brystet afrundet, med Haarene glatstrøgne, uden
Duske (Fig. 4). Bagkroppen uden Duske. (Kun
hos Anarta myrtilli en lille Kamdusk paa
1ste Led) 6.

5. Hunnen uden Læggerør 10. Maméstra.

Hunnen med Læggerør. Paa Bagv.s Indervinkel

en lille hvid Prik 11. Diantoecia.

6. Hovedet indtrukket (Fig. 5) 7.

Hovedet ikke indtrukket (Fig. 3 og 4) 8.

7. Palperne korte, hængende, langhaarede, naar

næppe Pandedusken; Endeleddet uudviklet ..

51. Panolis.

Palperne hængende, naar udover Pandedusken;
de 2 første Led tæt uldhaarede; Endeleddet af
sædvanlig Længde, beklædt med tilliggende
Skæl. Foraarsdyr 50. Tæniocåmpa.

Palperne opstigende, tilligemed Panden langt
børstehaarede 65. Anarta.

*) Randhaarene kan undertiden være meget vanskelige at se ; det er t. Ex.
Tilfældet hos Slægten Panthea om hvilken derfor ses angivet, at
dens Øjne er nøgne. Denne Slægt er iøvrigt let kendelig af Udseende.

III

Fig. 3. Hadena d*. a den ud-
skaarne Halskrave, b Brystets
delte For- og Bagduske, c Ryg-
duske. (Efter Lederer.)

Fig. 4. Orrhodia. a den af-
rundede Halskrave, b det
glatte Bryst uden Duske.
c den fladtrykte Bagkrop
uden Duske.
(Efter Lederer.)

Fig. 5. Hovedet er indtrukket.

Brystet fladt med Længdekam bag

Halskraven. (Efter Lederer.)

Fig. 6. Forben af

Dichonia aprilina.

(Efter Lederer.)

III

8. Brystets og Palpernes Behaaring tynd og grov.

d"s Følere kamdannede. Tapmærket usædvan-
lig langt og lyst. Med udpræget Noctua-Teg-

ning 8. C h a ræ a s .

Brystets og Palpernes Behaaring fin, uldagtig;
Følerne hos begge Køn børsteformede. Uden
den typiske Noctua-Tegning 9.

9. Dyret usædvanlig slankt. Panden beklædt med

tilliggende Skæl. Forv. lancetformede. 39. Meli an a.
Dyret af sædvanlig Noctuide-Bygning. Panden
med fin, uldhaaret Beklædning. Forv. med
retvinklet Spids 43. L e u c å n i a .

10. Mellem- og Bagskinnebenene med Pigge, cfs

Følere pyramideformet tandede. Typisk Noc-
tua-Tegning. Lys rødlig-graa ... 18. Ammoconia.

Forskinnebenene ender med en stor Pig. (Fig. 2.)
Snablen kort og blød. Hovedet indtrukket.

21. Brachionycha.

Benene uden Pig 11.

11. Forlaarene kolbeformet fortykkede. (Fig. 6.)

Grundfarven lysegrøn med sort Tegning.

23. Dichonia.
Forlaarene normale 12.

12. Forv.s Søm nærmest Spidsen tandet, derefter

takket. Grundfarven graa med orange Pletter.

74. Scoliopteryx.
Forv.s Søm hel 13.

13. Snablen kort og blød 14.

Snablen lang og stærk 16.

14. Følerne med en stor Haardusk ved Grunden.

Paa Forv. 2 store, grønlig-hvide, 8-formede

Pletter (Nyre og Ringmærke) 14. Di lob a.

Følerne uden Haarduske ved Grunden 15.

15. Vingerne sort- og hvidbrogede; Bagkroppen

sort med hvide Ledrande 1. Panthéa.

Vingerne gulgraa, med Noctua-Tegning. 20. D a s y p 6 1 i a.

16. Panden blæreformet fremspringende. (Fig. 7.)

Halskraven hætteformet. (Fig. 8.) Forv. grønne

med Sølvpletter 64. C u c u 1 1 i a .

Panden uden Fremspring 17.

Fig. 7. Blæreformet fremspringende Pand
(Efter Lederer.)

III 6

17. Halskraven hætteformet 18.

Halskraven hvælvet eller flad 19.

18. Forv. lancetformede; Bagkroppen med en pen-

selformet Endedusk 64. Cucullia,

Forv. lange og smalle, men af samme Bredde
overalt, i Spidsen afrundede. Behaaringen
grov, udstaaende 63. X y 1 o c å m p a,

19. Bag Halskraven en Kam paa langs. (Fig. 9.)... 20.
Bag Halskraven ingen Dusk. De fine, silke-
agtige Haar paa Brystet danner bagtil en
saddelformet Figur (Fig. 10). Bagkroppen med
Duske. Forv. med metalfarvede Pletter eller
Bogstavfigurer eller uden saadanne og da med
opretstaaende Skæl 21.

Bag Halskraven en fladtrykt Dusk, eller en Dusk,
der er forsynet med en Længdefure, eller

20. Forv. gule, eller gule med rødgul, rød eller vio-

let-rød Tegning. Frynserne helrandede. 58. Xånthia.
Forv. brune, med hvidt eller gult Nyremærke.
Frynserne takkede 60. Scopelosoma.

21. Palperne skælklædte. Forv.s Spids ikke frem-

springende. Skællene i Vingernes sorte Teg-
ning opretstaaende. Ingen Metalpletter

75. Ab ro stola.
Palperne tiltrykt haarede. Forv.s Spids frem-
springende; med Metalfigurer 76. Plusia.

22. Brystet firkantet, fladtrykt, paa Siden med et

kantet Fremspring. Halskraven udskaaren, i
Midten sammenstødende i en skarp Kant ... 23.
Brystet hvælvet firkantet, uden kantet Frem-
spring 26.

23. Dusken bag Halskraven forholdsvis høj, frem-

adbøjet og med en Længdefure (Fig. 11). Forv.

lange, smalle 61. Xylina.

Dusken bag Halskraven flad, kun lidet ophøjet. 24.

24. Panden med fin, tilliggende, afrundet Behaaring.

Forv. lange, smalle 62. Calocåmpa.

Panden med børsteagtig, bredt afstudset Be-
haaring 25.

25. Forv. udadtil stærkt udvidede. Følerne hos d"

savtakkede, tæthaarede. Mørkebrun; Mær-
kerne store, lysebrune; Ribberne med glin-
sende grønne Skæl 22. M i s é 1 i a .

Forv. smalle, udadtil kun lidet udvidede. Fø-
lerne jævne, hos c? med Haar i Duske. Graa,
medgraalige og rødlig-brune Skygger. 24. Dryobota.

26. Palperne længere end Hovedet, fremstaaende;

III

Fig. 9. Xanthia. Halskraven
Fig. 8. Cucullia. a den hætte- med Længdekam. (Efter

formede Halskrave, b den'kegle- Lederer.)

formede, bagtil penselformede
Bagkrop. (Efter Lederer.)

Fig. 10. Plusia. Brystet med Fig. 11. Xylina. Brystets Haar-
en af bløde Haar dannet sad- dusk delt ved en Længdefure.
delformet Figur. (Efter Lederer.) (Efter Lederer.)

III

8

med spids Pandedusk. Lystfarvede Forv. med

sortebrunt Midtfelt 85. Bo mol o c ha.

Palperne af sædvanlig Form; ingen Pandedusk. 27.

27. Frynserne brede, bølgede; Bagkroppen med

svage Duske. Forv.s Grundfarve lysegraa eller

gulgraa, marmorerede 19. P 6 1 i a .

Frynserne forholdsvis smalle, helrandede 28.

28. Bagkroppen fladtrykt (Fig. 3) 59. Orrhodia.

Bagkroppen kegleformet 29.

29. 2den Bagkropring med en svag, horisontal Haar-

dusk. Følerne hos d" kamdelte. Bagkroppen
hos 9 med et noget fremstaaende Læggerør.

12. Bombycia.
Bagkroppen uden Haardusk. Følerne hos d"
savtakkede eller pyramideformet takkede eller
glatte, børsteformede. Læggerøret hos 9 ikke
fremstaaende. Palperne hængende med bøjet
Endeled 57. Orthosia.

Fig. 12. Gortyna. Pande
med et spidst, hornet Frem-
spring. (Efter Lederer.)

Fig. 13. Pande med hori-
sontal, fremspringende
Hornplade. (Efter Lederer.)

30. Panden med et spidst, hornet Fremspring. (Fig.
12.) Brystet med Længdekam bag Halskraven.
Forv.s Grundfarve gul 35. Gortyna.

Panden med en horisontal, fremspringende Horn-
plade (Fig. 13) 31.

Panden med en buleformet Udvæxt. Livligt
tegnede For- og Bagv 67. H eliothis,

Panden uden Udvæxt (Fig. 14) 32.

Fig. 14. Pande uden Udvæxt. (Efter Lederer.)

31. Pandeudvæxten spids, trekantet. Palperne hæn-
gende. Uden de typiske Noctuide-Mærker paa
Forv 37. C o e n 6 b i a .

9 III

Pandeudvæxten afstumpet eller med 2 Spidser;
uden typiske Noctuide-Mærker paa Forv....

36. N o n å g r i a .
32. Mellemskinnebenene og oftest Bagskinnebenene

med Pigbørster (Fig. 15) 33.

Mellem- og Bagskinnebenene uden Pigbørster. 38.

Fig. 15. Ben af Agrotis med Pigbørster.
(Efter Lederer.)

33. 5 i Bagv. svagere end de øvrige Ribber, aldrig

udspringende nær 4 34.

5 i Bagv. lige saa stærkt udviklet som de øvrige
Ribber, altid udspringende nær 4 37.

34. Brystet uden Længdekam bag Halskraven 35.

Brystet med Længdekam bag Halskraven; Ho-
vedet indtrukket. Vingerne korte. .. 7. Pachnobia.

35. Bagkroppen med Haarduske udover Midten.

27. Chloåntha
Bagkroppen uden Haarduske 36.

36. 2det Palpeleds Behaaring horisontalt fremsprin-

gende. Panden med spids Haardusk mellem

Følerne. Brun, med lyse Ribber 32. Nsfenia.

2det Palpeleds Behaaring ikke fremspringende.
Panden afrundet 6. A g r 6 1 i s.

37. Alle Skinneben med Pigbørster. Bagv. gullige.

V. 1,2—1,5 Ctm. Sømmen hel 77. Euclidia.

Mellem- og undertiden Bagskinnebenene med
Pigbørster. Bagv. røde og sorte eller blaa og

sorte. V. 2,7—4,6 Ctm. Sømmen lappet

78. Catocala.

38. Forv.s Frynser takkede 39.

Forv.s Frynser hele eller bølgede 40.

39. Forv.s Søm fra 4 til Indervinklen udskaaren.

Forv. gullige, i Midten broncebrune, blegt

rosa bestøvede 30. Brotolomia.

Forv.s Søm ikke udskaaren ; Forv. kobberbrune,

med mørkere Midtfelt. V. 1,3—1,6 Ctm

29. Eupléxia.

III 10

Forv.s Søm ikke udskaaren. V. 3,3—3,4 Ctm.,
sortegraa med brunt Skær 31. Månia.

40. l'orv.s Søm i Spidsen seglformet udskaaren;

Forv.graa, med2 lige Mellemlinier. 81. Laspeyria.
Forv.s Søm uden Udskæring 41.

41. Brystet med en Længdekam bag Halskraven .. 42.
Brystet glat eller med en flad, ofte af en Længde-
fure gennemskaaren Haardusk 46.

42. Pande og Palper tiltrykt skælklædte. Forv. lange

og smalle; uden Noctuide-Mærker 38. Sénta.

Pande og Palper uldhaarede 43.

43. Pandehaarene danner en horisontal Dusk. Forv.

uden Noctuide-Mærker 42. C a 1 å m i a .

Pandehaarene korte, danner en afrundet Ud-
væxt. Forv. med Noctuide-Mærker 44.

44. Brystet tæt pelshaaret, stærkt hvælvet 45.

Brystet uden særlig stærk Behaaring, fladt.

Forv. med retvinklet Spids, graa . . 56. Plåstenis.

45. Forv.s Søm under Spidsen udbuet; Bagv. med

fremtrædende Indervinkel 34. HydriTécia.

Forv.s Søm ikke udbuet under Spidsen. Bagv.
afrundede. Forv.s Grundfarve gul... 68. Pyrrhia.

46. Palperne meget lange, 3—4 Gange længere end

Hovedet (Fig. 16 e); det midterste Led langt
og lige 47.

Fig. 16. Forskellige Former af Palper, a normale, b hængende,

c snudeformede, d seglformede (af Plusia), e knivformede

(af Herminia). (Efter Lederer.)

Palperne seglformet krummede, ragende langt
forbi Hovedet 51.

Palperne anderledes, i hvert Fald ikke ragende
langt forbi Hovedet 52.

11 III

47. Begge Vingepar sodfarvede 81. Parascotia.

Farven anderledes 48.

48. Forv. hist og her med opretstaaende Skæl 49.

Forv. uden opretstaaende Skæl 50.

49. Forv. med Tillægscelle 86. Hypéna.

Forv. uden Tillægscelle 87. Hypenodes.

50. Forv. med en meget lille Tillægscelle

84. Pechipogon.
Forv. uden Tillægscelle*) 83. Hermi nia.

51. Forv. med Tillægscelle 82. Zanclognåtha.

Forv. uden Tillægscelle 88. Tholomiges.

52. Bagkroppen med Haarduske 53.

Bagkroppen uden Haarduske eller kun paa 1ste

Led med en utydelig Dusk 63.

53. Forv. lysegraa, med brudt Mellemfelt og Pletter.

3. Démas.
Forv. anderledes farvede 54.

54. Brystet med Haarduske bag Halskraven 55.

Brystet uden Haarduske bag Halskraven 59.

55. Den forreste Haardusk højere end den bageste.

Forv. sodfarvede, med en brun Plet, der lig-
ner en flyvende Fugl 25. Dipterygia.

For- og Bagduske lige høje ^.

56. Brystet med flade Skæl mellem Haarene, Forv.

med Violet og Grønt 28. Trachéa.

Brystet uden flade Skæl 57.

57. Forv. skarpt spidse 58.

Forv. stumpe; Forv.s Grundfarve gulhvid

17. Hadéna.

58. Pande og Palper grovt børstehaarede. . 17. Hadéna.
Pande og Palper uldhaarede 33. Helotropha.

59. V. 1—1,2 Ctm 60.

Dyret større, kraftigt 61.

60. Benene tiltrykt skællede 70. Eråstria.

Benene haarede 13. Bryophila.

61. Brystet med iblandede flade Skæl; Forv.

smudsig olivenbrune og sortplettede, med

hvidlige Tegninger 5. Craniophora.

Brystet kun behaaret 62.

62. Palperne med kort, horisontalt Endeled; Forv.

graa, med sort Rodstreg 26. Hyppa.

Palperne med forholdsvist langt, lige opstigende
Endeled; Forv. lysegrønne, med sorte Teg-
ninger 2. Diphtera.

63. Panden med horisontalt fremstaaende Haardusk;

*) Slægten angives undertiden at have Tillægscelle. Forf. har ikke kun-
net se en saadan.

III 12

Forv. gullige, med blaaligt Nyremærke, hvori

et sort Dobbeltpunkt 71. Ri'vula.

Panden uden Haardusk 64.

64. Palperne tiltrykt skællede 65.

Palperne haarede 69.

65. Forv. brune eller gullige, med et trekantet, af

fine Tværlinier dannet Mellemfelt. 53. Calymnia
Forv. anderledes tegnede 66.

66. Forv. svovlgule, med sorte Pletter .... 73. Emmélia.
Forv. anderledes 67.

67. Palperne seglformede, med langt, spidst Ende-

led; Forv. olivengraa, fra Midten til Sømmen

karmoisinrødt bestøvede 72. Prothymia.

Palperne med cylindrisk Endeled; Farven paa
Forv. anderledes 68.

68. Forv. med Tillægscelle 70. E r å s t r i a .

Forv. uden Tillægscelle 69. Thalpochares.

69. Snablen kort, blød 15. Apaméa.

Snablen lang, stærk 70.

70. Bagkroppen fladtrykt; Vingerne med Blyants-

glans 49. Amphipyra.

Bagkroppen kegleformet 71.

71. Brystet glathaaret 72.

Brystet uld- eller grovthaaret 75.

72. Benene lange og tynde; Forv. blaalig-graa ; Fryn-

serne meget brede ; Bagv. gulgraa. 79. T o x o c å m p a.
Benene af sædvanlig Længde. Bagv. hvide eller
graalige, ofte med Perlemorglans. Frynserne
af sædvanlig Bredde 73.

73. Palperne veludviklede, opstigende 74.

Palperne smaa, hængende 47. Petilåmpa.

74. Palpernes Endeled dobbelt saa langt som bredt.

46. Hydrilla.
Palpernes Endeled meget kort, knoldformet . . .

45. Caradrina.

75. (^ med kamdannede Følere, 9's Følere med fil-

tet Skælbeklædning. Forv. sodbrune, kun Nyre-
mærket er antydet ved et lysere Omrids.

47. Rusina.
Følerne anderledes 76. .

76. Søm og Frynser bølgede 77.

Søm og Frynser helrandede eller meget svagt

bølgede 78.

77. Lysegrøn 41. Lucéria.

Alm. Noctuide-Tegning 16. Celéna.

78. Brystet bagtil med horisontal Haardusk

4. Acronycta.
Brystet bagtil uden Dusk 79.

13 III

79. Brystet med sparsom, børsteagtig Behaaring.

Bagv. sorte, med bredt gult Midtbaand. V.

0,8—0,9 Ctm 66. Heliaca.

Brystet tæt uldhaaret 80.

80. Palperne seglformet bøjede; Endeleddet lige,

tykt, cylindrisk. Forv.s Grundfarve bleggul.

52. Dicycla.
Palperne horisontale eller hængende ; Forv. rør-
farvede 40. Tapinostola.

Palperne af sædvanlig Form 81.

81. Bagkroppen naar næppe udover Indervinklen.

Forv. graagule med 3 Tværlinier. 44. Grammésia.
Bagkroppen naar ^k ud over Indervinklen. 9 med
Læggerør 82.

82. Forv. skarpt spidse, med 2 fine Tværlinier over

Midten. Grundfarven gul 54. Cosmia.

Forv. uden skarp Spids. Grundfarven brungraa.

55. Dyschorista.

1. Panthéa Hb.

Øjnene utydelig randhaarede. Palperne meget
korte, med et lille, stumpt Endeled. Snablen kort
og blød. c^'s Følere med korte Kamtænder, ?'s sav-
takkede. Bagkroppen uden Haarduske. Vingernes
Søm jævn. Tapmærket mangler og istedetfor Ring-
mærket en rund, sort Plet. I Bagv. udspringer
5 nær 4, 7 og 6 fra samme Punkt.

Larven langhaaret med Halskrave paa Brystringenes
Bagrand og Duske paa Ryggen af 4de og Ilte Led. Pup-
pen i et fast Spind i eller ved Jorden; den overvintrer.

L P. coenobita Esp. Tavle I, Fig. 17.

Forv. sort- og hvidtegnede, Bagv. brungraa; Frynserne

paa begge Vingepar sort- og hvidtavlede. Brystet hvidt

med sort Tegning, Bagkroppen sort med hvide Ledrande.

V. 1,8—2,3 Ctm.

Larven er blaagraa eller mørkebrun, mellem Bryst-
ringene med blaa Ringindsnit, der bagtil er kantede med
en graa Krave; fra 4de Led er den sort, med gullig-hvid
Rygstribe og Tværstreger og 2 røde Længdelinier paa
Siderne. Rygduskene brune. L. 4,5—5 Ctm. Aug. — Septbr.
paa Fyr og Gran. Puppen med kort, spids Bagkrop,

III 14

glinsende rødbrun. Den overvintrer i et rødlig-brunt Spind,
undertiden indtil 2det Aar.

Sjælden, kun funden i Nordsj. (Hornbæk, Rude Skov,
Geel Skov, Donse, Tyvekrogen, Lillerød, Tisvilde Hegn,
Tibirke Bakker) og paa Loll. (Ulriksdals Skov). Juni— Juli.

2. Diphtera Hb.

Øjnene nøgne. Følerne ikke tandede, hos J*
med korte Haar. Palperne grovt haarede; det lange,
tynde, oprette Endeled beklædt med Skæl. Brystets
Haar i Spidsen skælformet udvidede. Skulderdæk-
kene udstaaende. Ryggen med Duske paa 1ste,
3die og 4de Led. Benene uden Pigbørster. I Forv.
8 og 7 fra samme Punkt fra Spidsen af Tillægs-
cellen. 5 i Bagv. fra Midten af Tværribben.

Larven med haarede Vorter; den forpupper sig i et
fast Spind. Puppen overvintrer, undertiden flere Gange.

1. D. ålpium Osbeck. Tavle 1, Pig. 18.

Porv.s Grundfarve lysegrøn, iblandet hvidt; Mellem-
linierne sorte, uregelmæssige, den ydre bred, udadtil med
graabrune Skygger. Bølgelinien opløst i en Række tre-
kantede sorte Pletter, der indadtil er kantede med hvidt.
Af Mærkerne ses kun de mod hinanden vendte sorte
Kanter. Halskrave og Duske sorte med hvid Indfatning.
Bagv. brungraa med lysere Rodhælvte og en hvid og sort
Tegning i Indervinklen. Frynserne paa
begge Vingepar sort- og hvidtavlede.
Bagkroppen mørkebrun med sorte Du-
ske. V. 1,5—1,9 Ctm.

Larven sort med rød Halskrave,
Vorter og Sidelinier; paa 2den, 4de og
Fig. 19. Diphtera 7de Ring lysegule Rygpletter. Behaarin-
alpium Osbeck. d". gen rødlig-brun. Hovedet sort, hvidprik-
Puppens Bagende, ket, med rødligt Halsbaand. L. 4 Ctm.'
(Efter Haverhorst.) Juli— Septbr. paa Eg, Bøg og Birk, sjæld-
nere paa Hestekastanie. Puppen mørke-
brun; Cremaster hos cf med 6, hos 9 med 4 korte Torne.
(Fig. 19.)

15 III

Sj., Amager (Kongelunden), Fyen (Trolleborg, Risinge),
Loll., Fistr, og Møen. Juni.

3. Démas Stph.

Øjnene nøgne. Snablen svag, men hornagtig.
Palperne ikke længere end Hovedet, beklædt med
tynde Haar, med meget kort, afstudset Endeled.
Følerne hos J* kamdelte, hos $ børsteformede. Bag-
kroppen med Duske paa 2det og 3die Led. Vin-
gernes Søm jævn. I Forv. er Tillægscellen stilket,
fra Midtcellens Forhjørne. I Bagv. udspringer 5
nær 4.

Larven med en Haarpensel paa hver Side af 1ste
Led og en paa Ryggen af Ilte Led; paa Ryggen af 4de
og 5te Led Duske. Den forvandler sig i et løst Spind
mellem Blade. Puppen overvintrer.

1. D. c 6 ry li Linn. Tavle I, Fig. 20.

Forv.s Rodhælvte brun, den øvrige Del graa. Den
indre Mellemlinie sortebrun, med en spids Tand, der løber
ud i Tapmærket. Den ydre Mellemlinie mørkebrun, kun
tydelig i Randhælvten under Nyremærket, der udadtil er
utydeligt. Mærkerne iøvrigt sortkantede. Bølgelinien stærkt
takket, lysegraa, indadtil mørkere skygget. Bagv. graa-
brune, lysere ved Roden. Frynserne
paa begge Vingepar tavlede. Hoved og
Halskrave undertiden graa, lysere ved
Bryst og Bagkrop, der er lysere eller
mørkere graabrune. Dusken bag Bry-
stet ofte lys, næsten hvid. V. 1,3—1,7
Ctm.

Ægget kugleformet, hvidligt eller Pig. 21. Demas co-
brunligt, med Længderibber og Tvær- ryli Linn. Puppens
striber. Larven hvidlig, rødlig eller Bagende. (Efter
brunlig, med en graa, sortkantet Plet Haverhorst.)
paa 1ste Led, og en bred graabrun eller
sort Ryglinie fra 3die Led. Haarpenslen paa Ilte Led
sort, de andre Haarpensler røde. L. 3—4 Ctm. Aug.—

III 16

Septbr. paa Bøg, Hassel og Eg. Puppen sortebrun, med
en kort og bred Cremaster, der er besat med krumme
Pigbørster. (Fig. 21.)

Alm. udbredt. Maj— Juni.

4. Acrowjcta Ochs.

Øjnene nøgne. Snablen lang og stærk. Pal-
perne kort og grovt haarede, med kort, fremadbøjet
Endeled. Følerne børsteformede, hos J* yderst kort-
haarede (næppe synligt under Lupen). Brystet kort
og tilliggende behaaret, uden iblandede Skæl ; bag-
til med en horisontal Haardusk. Paa Ryggen af
1ste Led en mere eller mindre tydelig Dusk. Tap-
mærket mangler. I Bagv. 7 og 6 fra samme Punkt
eller paa en kort Stilk.

Æggene er forsynede med Ribber. Larverne mere
eller mindre haarede, nogle med kødede, tapformede Vor-
ter, livlig farvede. Spindet er fast, iblandet Træspaaner
og andre Plantedele. Puppen overvintrer.

Oversigt over Arterne.

1. Forv. hvide eller hvidgraa med svag, sort Teg-

ning 1. leporina.

Forv. graa med 2 Mellemlinier og Pletter 2.

2. Forv. med sort Længdestreg ved Roden 3.

Forv. uden sort Længdestreg ved Roden 10.

3. Randhælvten i Forv. sortebrun 4. å 1 n i .

Randhælvten i Forv. ikke mørk 4.

4. Ring- og Nyremærket berører hinanden eller er

forbundne ved en kort Streg; de er kun tyde-
lige paa de mod hinanden vendte Kanter, saa

at der fremkommer en Figur som H 5.

Ring- og Nyremærke tydelig adskilte 6. ,

5. Grundfarven rødlig-graa; Ring- og Nyremærke

berører hinanden i Reglen (Bindestregen yderst

lille eller mangler), d"s Bagv. hvide.. 6. tridens.

Grundfarven blaalig-graa; Ring- og Nyremærke
berører hinanden i Reglen (Bindestregen
yderst lille eller mangler), (fs Bagv. hvide. 7. psi.

Grundfarven hvidgraa; de mørke Tegninger
stærke, fremtrædende. Ring- og Nyremærke for-
bundne ved en Bindestreg. d"s Bagv. graa. 8. cuspis.

17 III

6. Begge Mellemlinier ved Randen forbundne ved

en sort Længdestreg 5. strigosa.

I Mellemfeltet ved Randen ingen sort Længdestreg 7.

7. Den ydre Mellemlinie tydelig, dobbelt 8.

Den ydre Mellemlinie kun tydelig mod Søm-
men, skarp sort, indad lyst begrænset 9.

8. Bagv. hvide 2. åceris.

Bagv. graabrune 12.

9. Istedetfor Bølgelinien en Række lyse Pletter.

Ringmærket med Kærne 10. auricoma.

Bølgelinien mangler fuldstændig. Ringmærket
uden Kærne 9. menyånthidis.

10. Partiet mellem Nyremærket og den ydre Mel-

lemlinie lysere 3. megacéphala.

Partiet mellem Nyremærket og den ydre Mel-
lemlinie ikke lysere 11.

11. Den ydre Mellemlinie tydelig, dobbelt 12.

Den ydre Mellemlinie kun tydelig ved Sømmen 9.

12. Den ydre Mellemlinie i Celle 1 hvidt udfyldt.

12. rumicis.

Den ydre Mellemlinie ikke lyst udfyldt

11. euphorbiæ.

1. A. leporina Linn. v. bradyporina Tr. Tavlel, Fig. 22.

Forv.s Grundfarve hvid med mere eller mindre tæt
graa Bestøvning. Rodstregerne sorte, ligesaa de i Pletter
opløste Mellemlinier og Nyremærkets indre Kant, der
fortsættes ud til Vingekanten. Den ydre Mellemlinies
Pletter kan undertiden være sammenhængende. Ringmær-
ket manglende eller punktformet eller som en lille Ring.
Frynserne sortplettede. Bagv. hvide med mørkere Ribber
og fine sorte Sømpunkter. Hoved, Bryst og Bagkrop lyse-
graa. V. 1,7—2 Ctm.

Hovedarten, der er hel hvid, uden graa Bestøvning, og
med færre Tegninger, forekommer maaske her i Landet;
Overgangsformer kan nu og da ses.

Ægget er violet, næsten kugleformet. Larven er
grøn eller gul, beklædt med meget lange, krumme, hen-
holdsvis hvide eller gule Haar; paa 4de, 6te, 8de og Ilte
Led en lille sort Haardusk. L. 4—5 Ctm. Aug. — Septbr.
paa forskellige Løvtræer, saasom Birk, El, Pil, etc. Pup-
pen er rødbrun, med en Dusk divergerende Børster paa
Cremaster.

Udbredt, men ikke meget alm. Juni— Juli.

Klocker: Sommerfugle III. 2

III 18

2. A. åceris Linn. Tavle I, Fig. 23.

Forv. lysegraa, med mørkere graa og undertiden hist
og her svag gullig Bestøvning. Rodstregerne utydelige.
Mellemlinierne er dobbelte, den ydre lyst udfyldt og
stærkt takket. Mærkerne mørkkantede; Nyremærket for-
bundet med Kanten ved en mørk Skygge. Ringmærket
uden Kærne. Mellemrummet mellem Mærkerne lyst. Mel-
lem Ribberne sorte Sømpunkter. Bagv. hvide med mørke
Ribber. V. 1,8—2,1 Ctm.

Ægget gult, senere mørkt med hvidlige Tværstreger.
Larven som lille sort, gulgraat plettet og ensfarvet be-
haaret. Som voxen gul med en hvid, sortkantet rudefor-
met Plet paa hvert Led. Fra 3die Led paa hver Side en
Række gulrøde Haarduske. Hovedet sort. L. 4—5 Ctm.
Juli— Septbr. paa Hestekastanie, Ahorn og undertiden Eg.
Forpupningen foregaar i et haardt Spind. Puppen rød-
brun, med talrige, krumme Pigbørster paa den stumpe
Cremaster.

Kun kendt fra Sj. (hyppig ved København), Amager,
Møen (Klinten) og Loll. Juni.

3. A. megacéphala Fabr. Tavle I, Fig. 24.

Forv. lysere eller mørkere graat bestøvet, hist og her
med sort Bestøvning. De lysere Partier viser ofte et rød-
ligt Anstrøg. Ringmærket tydeligt, sortkantet, med Kærne.
Nyremærket indad sort begrænset, udad udflydende i en
større, lys Plet. Rodstreg mangler. Bølgelinien lys, mere
eller mindre tydelig. Bagv. hvide med mørke Ribber, hos
<S tillige mørk Sømskygge. V. 1,7—2 Ctm.

Ægget brunplettet, ribbet. Lar-
ven graa, lysere marmoreret, med gule
Prikvorter med blød Behaaring. Paa
Ilte Led en stor, hvidgul, sortkantet,
firkantet Plet. Hovedet stort, lysebrunt,
med sort Tegning. L. 4 — 5 Ctm. Aug.
— Oktbr. paa Popler og Pil, om Dagen
skjult i Barkrevner. Puppen rødbrun

Fig. 25. Acronycta med længere Cremaster end hos ace-

megacephala Fabr. ris, og ligeledes krumme Børster.

Puppens Bagende. (Fig. 25.)

(Efter Haverhorst.) Temmelig almindelig. Juni— Juli.

19 III

4. A. ålni Linn. Tavle I, Fig. 26.

Forv.s Grundfarve hvidgraa, ofte med et svagt rosen-
rødt Skær; langs Randen en bred, sortebrun Skygge,
der næsten udfylder hele Vingens Længdehalvdel og fort-
sættes mellem Mærkerne ud til Kanten. Mellemlinierne
mørke, svagt takkede. Fra Roden til Indervinklen gaar en
sort Længdestreg. Paa Rygsiden af 1ste Bagkropsled fin-
des en stor Haardusk. Bagv. hvide, graalige ved Søm-
men under Spidsen og med graa Pletter paa Frynserne,
samt enkelte graalige Ribber. V. l,7--2 Ctm.

Den unge Larve
er graa, de 4 sidste Led
smudsighvide, det før-
ste Led okkergult med
4 kolbeformet fortyk-
kede Haar. Den ophol-
der sig i krummet Stil-
ling paa Bladoversiden
og ligner fuldstændig et
Fugleexkrement. Som
voxen (Fig. 27) er den
sort med store lysegule Fig. 27. Larve af Acronycta alni Linn.
Tværpletter paa Ryg-
gen, hvorpaa findes sidestillede lange Haar, der i Spidsen
er skælformet flade, og smaa sorte, korthaarede Vorter.
L. 4—5 Ctm. Juli— Septbr. paa El, Birk og andre Løv-
træer, ogsaa paa Roser; den forpupper sig i raaddent Træ
til en langagtig, rødbrun Puppe med dolkformet Crema-
ster, der er forsynet med Børster.

Meget sjælden, dog er Larven i de senere Aar funden
flere Steder i Nord-Sj.: Ruderhegn, Fortunens Indelukke,
Nygaard ved Helsingør, endvidere Køge Aas og i Konge-
lunden paa Amager. Imago er taget paa Sukkerlokning i
Tisvilde Hegn. Ogsaa fra Fyn er den kendt. Juni.

5. A. strigosa Fabr. Tavle I, Fig. 28.

Forv. lysegraa med gulligt Skær og mørkere brunlig
Bestøvning mellem Mærkerne og i Randhælvten, hvor der
fra Roden til lidt over Indervinklen gaar en tyk sortebrun
Længdestreg, der afbrydes af den hvidt udfyldte ydre Mel-
lemlinie. Mærkerne, navnlig Nyremærket, er gult udfyldt,
det sidste udad udflydende. Ved Roden en gullig Haar-

2*

III

20

dusk paa Randen. Bagv. lyst graalige, med Midtplet og
Buelinie. V. 1^—1,5 Ctm.

Larven grøn, sjældnere chokoladefarvet eller sort-
agtig, fint behaaret, med en bred, brun Ryglinie, der er
delt ved en lys Linie, og med gul Indfatning. Paa 4de
Led findes 2 sidestillede, paa Ilte Led 1 Forhøjning. Aande-
hullerne hvide, sortkantede. Hovedet brunt. L. 2,5—3
Ctm. Juli — Septbr. paa Slaaen, Blommetræer, Hvidtjørn,
Kirsebærtræer. Puppen lysebrun, med korttornet Cre-
master.

Meget sjælden; en enkelt Gang paa Sj. og nogle Gange
paa Fyen, bl. a. i Terpegaards Have pr. Ebberup St. Juni.

6. A. tridens Schiff. Tavle U, Fig. 29.

Vingerne rødlig-graa med brunsorte Tegninger: nem-
lig den ydre Mellemlinie, en stor, grenet Rodstreg, der
naar til den indre Mellemlinie, og en Længdestreg over
Indervinklen i Sømhælvten; desuden nogle lysere og mør-
kere Skygger. Mærkerne kun tydelig begrænsede paa de
modvendte Sider, meget nær hinanden, oftest berørende
hinanden. Bagv. hos d hvide, hos 9 graa, paa Unders,
med Midtplet og Tværlinie. V. 1,7—2 Ctm.

Ægget hvidlig-gult, med uregelmæssige Længderibber.
Larven haaret, sortegraa, med en rødgul Rygstribe, der

er delt af en sort
Midtlinie; paa 4de
Led findes en kort,
sort Forhøjning,
paa Ilte en større
saadan, der er
langhaaret og for-
synet med røde
og hvidgule Plet-
ter. Sidestriben
hvidgraa, med
rødlige og hvid-
lige Pletter. L. 3,6
—4 Ctm. Fra Juli
paa Frugttræer,
Hvidtjørn, El, Pil,
Roser osv. Pup-
pen brun med en
med Børster forsynet Cremaster.

Denne Art, som er almindelig overalt i Juni— Juli,
ligner meget den følgende og kan ofte kun med Sikkerhed

Fig. 30. Acronycta tridens Schiff. cf s Genital-
apparat. (Efter Pierce.)

« c s

S * o

•£| =

en c 03
<<<

00 TJ-' »o

rj re fc

<<<

o 3

(U OJ W >»

J3 ♦; « C

■^ Æ c o

Ou Q Q <

>>>>

o o -o o

c c CO 3

•O » r-^

o CA M

2. 5 ^"

>>>

3 3 2.
5' 3 2

21

IH

bestemmes ved Klækning, d^s Genitalapparat (Fig. 30)
ligner ogsaa den følgende Arts (Fig. 32).

7. A. psi Linn. Tavle II, Fig. 31.

Ganske tegnet som den forrige Art, kun er Forv. mere
askegraa og lidt bredere. V. 1,6—2,1 Ctm. d"s Genital-
apparat findes afb. i Fig. 32.

Larven er tyndere og
kortere behaaret end den
foregaaende Arts; den er
sort, med bred, gul Ryg-
stribe; paa 4de Led en høj,
sort, kødet Tap og paa Ilte
Led en lille Forhøjning. Paa
Siderne findes en hvid Stribe
og i det sorte Rum mellem
denne og Rygstriben ligger
røde Tværstreger. L. 3—4
Ctm. Fra Juli paa Frugt-
træer, Tjørn, Slaaen, Ro-
ser og forskellige Løvtræer.
Puppen som hos den for-
rige Art.

Alm. udbredt. Juni— Juli.

Fig. 32. Acronycta psi Linn.

d"s Genitalapparat.

(Efter Pierce.)

8. A. cuspis Hb. Tavle II, Fig. 33.

Tegningen som hos de to foregaaende Arter, dog er
Forv. mere blaalig-graa og bredere. Nyre- og Ringmærket
er altid forbundne ved en lille Streg og Bagv. hos cS er
ligesom hos 9 graa med en Tværskygge. V. 1,7—2,1 Ctm.

Larven mørk blaagraa, uden Fodlinie; i en sort Plet
paa Siden af hvert Led 2 Striber med 2 mellemliggende
Punkter højrøde; Rygstriben lysegul; paa 4de Led en
lang, sort Haarpensel, paa Ilte Led en lille Forhøjning.
L. 3—4 Ctm. Fra Juli paa El. Puppen slank, med stump,
kortbørstet Cremaster.

Temmelig sjælden: Sj., Fyen, Jyll. Juni— Juli.

9. A. menyånthidis View. Tavle I, Fig. 34.

Forv. lysegraa med brune Tegninger; Rodstregen uty-
delig; den indre og navnlig den ydre Mellemlinie stærkt
takkede; den sidstnævnte udad mod Sømmen stærkt sorte-
brunt skygget, indad med hvid Begrænsning. Et mørkt
Strøg over Indervinklen og ligesaa et fra Kanten til Nyre-

III 22

mærket. Ringmærket lille, med mørk Kant, uden Kærne.
Ingen Bølgelinie, Sømfeltet mørkskygget. Bagv. lysegraa
hos (S, brunlig-graa hos 9- V. 1,7—2 Ctm.

Ægget svagt hvælvet, først gulligt senere rødt til
sortagtigt, mørkere plettet. Larven brun eller sort, med
langhaarede brune Vorter og rød Sidestribe under de hvide
Aandehuller. L. 3,4—4 Ctm. Paa Myrica (Pors), Erica
(Klokkelyng), Vaccinium (Bølle), Lysimachia (Fredløs),
Menyanthis (Bukkeblad), Birk og Pil. Fra Juli— August.
Puppen næsten sort, med stump, kortbørstet Cremaster.

I Hængedyndsmoser, ikke altid almindelig. Maj— Juni
og undertiden i en 2den Generation i August.

10. A. auricoma Fabr. Tavle I, Fig. 35.

Den ligner den foregaaende Art i Forv.s Tegning, men
den er mørkere, Rodstregen tydelig. Ringmærket med en
Kærne, den ydre Mellemlinie skarpere buet og en hvidlig
Bølgelinie antydet. Bagv. brunlig-graa, hos <S lysere mod
Roden. V. 1,5—1,7 Ctm.

Larvien sortebrun med rustrøde Vorter med rustrøde
og brunlige Haar. Fødderne rødgule. L. 3,4 — 4 Ctm. Fra
Juni paa Slaaen, Roser, Brombær, Lyng, Bøller, El, Birk,
Poppel, Pil. Puppen sortebrun, med stump (tremaster,
med korte, lige Torne.

Ikke almindelig: Sj. (Kjbhvn., Ruderhegn, Charlotten-
lund, Køge Aas), Loll. (Kældskov), Jyll. (Dronninglund).
Maj og i 2den Generation Juli — August.

11. A. euphorbiæ Fabr. Tavle II, Fig. 36.

Forv.s Tegning væsenlig som hos den foregaaende
Art, men Rodstregen og Længdestregen over Indervinklen
mangler. Ringmærket har i Reglen ingen Kærne, og Bølge-
linien mangler fuldstændig. Grundfarven er lysegraa.
Tegningerne brunlig-graa. Bagv. hos cS hvide, hos 9 graalig-
brune, paa Unders, hvide med Midtpunkt. V. 1,3—1,5 Ctm.

Larven meget variabel, graalig, brunlig eller sortagtig,
med middellangt behaarede Vorter og gulrød Sidestribe;
paa Ryggen af 2det Led findes en stor gulrød Plet, de føl-
gende Led med sorte og hvide Pletter. Hovedet sort med
en hvid Vinkeltegning. L. 3—5 Ctm. Fra Juni paa Eu-
phorbia (Vortemælk), Achillea (Røllike), Sedum, Erica
(Klokkelyng), Rumex acetosella (Syre), Tussilago (Følfod),
Hvidtjørn, Slaaen, Brombær o. s. v. Puppen sortebrun
med ganske kort og lige Bagkropspids med Børster.

23 III

I Sandegne, Sj., Loll, (Strandby) og Fyen.l Maj— Juni
og undertiden i 2den Generation Juli— August.

12. A. rum i cis Linn. Tavle II, Fig. 37.

Forv. en Blanding af brungraat, hvidgraat og sortagtigt.
En tydelig sort Rodstreg mangler. Ringmærket med Kærne
og i Sømfeltet en Række hvidlige Pletter paa Bølgeliniens
Plads. Den ydre Mellemlinie, som er dobbelt, er i Celle 1 b
lige over Randen udfyldt med hvidt, saa at der fremkom-
mer en tydelig hvid Plet. Bagv. er mørkt graabrune, langs
Sømmen mørkere. V. 1,4 — 1,8 Ctm.

Larven sortebrun med rustfarvede
Haar og hvide Skraapletter paa Siderne
og en hvid, rødgult plettet Sidestribe; paa
Ryggen røde Vorter og paa 4de Led 4
brune Haarduske. L. 3,5 — 4 Ctm. Fra
Juni— Juli paa urteagtige Planter og paa
Pil, Poppel, Eg, Prunus og Rubus
(Klynger). Den forvandler sig i et papir-
agtigt, graabrunt Spind til en sortebrun -. ^^ .
Puppe, med 2 stumpe Hovedspidser og t-'g-^«- Acronyc-
en kort Cremaster, der er besat med lige ta rumicis Linn.
Børster (Fig. 38). Puppens Bag-

Kun kendt fra Nord-Sj., Amager, Loll., f?^^' l^^l\
Jyll.(Hald)ogBornh.(Aarsdale).Maj-Juni. Haverhorst.)

5. Craniophora Snell.
Som foregaaende Slægt, men Palpernes Ende-
led er kort og tykt, i Brystets Behaaring er Skæl
indblandede og paa Ryggen af de 5 første Led af
Bagkroppen findes Haarduske.

Larven uden Udvæxter, med enkelte lange, fine Haar.
Spindet som hos foregaaende Slægt. Puppen overvintrer.

1. C. ligustri Fabr. Tavle II, Fig. 39.

Forv.s Grundfarve olivenbrun. Tegningerne hvidlige
eller lysegraa. Mellemlinierne utydelige. Ringmærket hvid-
kantet, forbundet med Vingekanten ved en lys Plet. Nyre-
mærket fjernet fra Ringmærket, udadtil bredt lystkantet,
ofte forbundet med en stor, lys Plet i Sømfeltet. Ribbe-
enderne sorte, med hvid Indfatning. Bagv. brungraa.

III

24

Frynserne tavlede. De flade Skæl paa Brystet hvide. Bag-
kroppen olivenbrun. V. 1,6—1,9 Ctm.

ab. sundevålli Lampa mangler alle de lyse Teg-
ninger.

Larven er grøn, med lysere Ryglinie og lysegul
Sidelinie; imellem dem 2 hvide Prikker paa hvert Led.
Aandehullerne røde, Haarene sorte. L. 3,5 Ctm. Paa
Ask, Liguster og Syren i Aug.— Septbr. Den forvandler
sig i et mørkegraat Spind til en rødbrun Puppe med
navleformet Cremaster, der næsten er uden Torne.
Hist og her. Aberrationen langt sjældnere. Juni.

6. Ågrotis Ochs.

Øjnene nøgne. Snablen stærk og lang. Følerne
børsteformede, med enkeltstaaende eller knippe-
stillede Haar, eller savtandede eller kamformede
med nøgen Spids. Bagkroppen, der er flad eller
kegleformet, uden Duske eller med
en enkelt Dusk. Mellem- og Bag-
skinnebenene med Pigbørster, un-
dertiden ogsaa Forskinnebenene. I
Bagv. anastomoserer 8 med Radius
nær Basis (Fig. 40). Vingerne i
Hvilen vandrette, den ene dæk-
kende den anden.

Larverne nøgne, plumpe, holder
sig om Dagen skjulte. De overvintrer
oftest som halvvoxne og forpupper sig
i Jorden uden at danne et Spind. Hosen
enkelt Art overvintrer Imago.
Slægten er meget artrig, og Arterne ofte vanskelige at
adskille, idet de kan variere meget stærkt.

Fig. 40. Agrotis
fimbria Linn. (Ef-
ter Hormuzaki.)

Oversigt over Arterne.

1. Bagv. gule, med sort Sømbaand 2.

Bagv. graa, graabrune eller hvide 6.

2. Forskinnebenene med Pigbørster 3.

Forskinnebenene uden Pigbørster 5.

25 III

3. Bagv. uden halvmaaneformet Midtplet. 8. pronuba.
Bagv. med en halvmaaneformet Midtplet 4.

4. Paa Forv. en skarp, sort Kantplet ved Spidsen.

Halvmaanen paa Bagv. stærkt fremtrædende.

9. orbona.
Paa Forv. kun en mørk Skygge indenfor Bølge-
linien. Bagv.s halvmaaneformede Plet svag.

10. 00 mes.

5. Halskraven grønlig-hvid. Bagv.s Rod sortebrun.

3. janthina.
Halskraven ikke lysere end Brystet. Bagv.s Rod
gul 4. fimbria.

6. Forskinnebenene tydelig længere end 1ste Fod-

led ; deres Pigbørster oftest fine og svage ... 7.
Forskinnebenene kortere end 1ste Fodled; de er
flade og paa begge Sider forsynede med lange
og grove Pigbørster 32.

7. Brystet med 2 parallele, ved en Fure adskilte

Køle. Halskraven i Midten stærkt fremstaa-

ende 2. polygona.

Brystet med glat Haarbeklædning, eller med en
forreste og bageste Dusk, eller med en Kam
paalangs 8.

8. Forskinnebenene uden Pigbørster 9.

Forskinnebenene i det mindste paa Indersiden

med en Række tydelige Pigbørster 11.

9. Forv. brunlige med grønne eller grøngule Skygger

42. pråsina.
Forv. aldrig grønagtige og uden grønne Pletter. 10.

10. Bølgelinien ved Kanten med 1—2 smaa, skarpt

fremtrædende sorte Pletter 13. båja.

Bølgelinien uden sorte Pletter ved Kanten

5. sobrina.

11. Forskinnebenene paa Ydersiden uden synlige

Pigbørster eller blot med 1—2 ved Spidsen. 12.
Forskinnebenene paa Ydersiden med tydelige
Pigbørster 26.

12. Halskraven beklædt med Haar eller yderst

smalle, haarlignende Skæl. Brystet oventil
ensfarvet, uden Duske, med strittende Haar. 13.
Halskraven i det mindste ved Roden med tyde-
lige, mere eller mindre brede Skæl iblandede
mellem Haarene; Beklædningen oftest tiltrykt
og glat 18.

13. Forv.s ydre Mellemlinie takket eller utydelig.. 14.
Forv.s ydre Mellemlinie uden Takker. Tapmær-
ket sædvanlig antydet ved et sort Punkt ved
Spidsen 16.

III 26

14. Nyre- og Ringmærket ikke lysere end Grund-

farven, omgivne af en sort Kant eller utydelige 15.
Nyre- og Ringmærket tydelige, lysere end Grund-
farven, eller i det mindste omgivne af en lys
Ring 22. p r i m u 1 æ .

15. Palpernes 2det Led lige tykt i hele Længden^

dets øvre og forreste Hjørne afrundet.. 6. augur.
Palpernes 2det Led tiltrykt skælklædt, mod
Spidsen tydelig bredere derved, at det for-
reste Hjørne er skarpt udtrukket .. 11. castånea.

16. Forv.s Mellemlinier enkelte og uden lyse Kan-

ter 17. umbrosa.

Forv.s Mellemlinier tydelig dobbelte. Mellem
Nyre- og Ringmærket en kvadratisk, mørke-
brun Plet 17.

17. Forv.s Tegninger meget stærkt fremtrædende.

19. florida.*)
Forv.s Tegninger mindre tydelige; Forv. smallere.

18. rubi.*)

18. Forv.s Pletter hvide med sorte Kanter; Mellem-

linierne hvidkantede 1. strigula.

Forv.s Pletter ikke hvide og Mellemlinierne
ikke hvidkantede 19.

19. Halskraven af samme Farve som Brystet eller

blot med en lys Tværlinie 20.

Halskraven i det mindste nedadtil meget lysere
end Brystets Overs 25.

20. Rodlinien og den indre Mellemlinie med tyde-

lige, sorte eller sortebrune Pletter 21.

Rodlinien og den indre Mellemlinie uden tyde-
lige, sorte Pletter 22.

21. Forv. rødbrune med violet Anstrøg. Ribberne

af Grundfarven. Bølgelinien med 3 stærke

Bugter 15. stigmåtica.

Forv. gulagtig lysebrune med i det mindste del-
vis hvidlige Ribber. Bølgelinien næsten lige,
uden større Bugter 23. depuncta.

22. Forv. rødbrune til sortebrune med meget utyde-

lig Tegning; af den ydre Mellemlinie ses sæd-
vanlig kun en Række sorte Punkter, som sva-
rer til Spidserne af dens skarpe Vinkler.
Tapmærket mangler eller er antydet ved en

brun Grænselinie 23.

Forv. brogede, med ret tydelige Tegninger. Tap-
mærket i det mindste antydet ved et skarpt
sort Punkt ved Spidsen 24.

•) Disse to Arter kan kun holdes ude fra hinanden, naar man har dem
Side om Side ; de anses af mange som værende Former af samme Art.

27 , III

23. Nyre- og Ringmærket oftest gullige. Brystet uden

Dusk. V. 1,5— 1,7 Ctm 16. xanthographa .

Nyremærket utydeligt, aldrig gulligt, højst med
enkelte gullige Skæl i Indfatningen. Brystet_
med Dusk. V. 2 Ctm 39. saucia.

24. Forv.s ydre Sømfelt smallere end det indre og

mørkere end dettes yderste Del. Bagv.s

Frynser gulagtige 20. d å h 1 i i .

Forv.s ydre Sømfelt bredere eller i det mindste
ikke smallere end det indre og lysere end
dette. Bagv.s Frynser rødlige 21. brunnea.

25. Forv. rødlig-gulgraa eller gulbrune; Bagv. ens-

farvede, graa. Ringmærket af sædvanlig Form.

12. triångulum.
Forv. blækfarvet-violetgraa; Bagv. hvide med
mere eller mindre mørk Søm. Ringmærket
trekantet 14. c nigrum.

26. Forv. meget smalle; Grundfarven grøn. 41. précox.
Grundfarven anderledes 27.

27. Forv.s Søm og Frynser tydelig bølgede. V.

2,5—2,9 Ctm 43. occulta.

Forv.s Søm og Frynser ikke eller ubetydelig
bølgede. Smaa Arter 28.

28. Forv. gullige, ved Kanten brune. Frynserne lyse,

uregelmæssig brunplettede 27. p u t r i s .

Forv.s Frynser mørke, ensfarvede eller uregel-
mæssig plettede 29.

29. Forskinnebenene paa Ydersiden i den øvre

Halvdel mere eller mindre stærkt haarede og
uden tydelige Børster, i den nedre Halvdel

med 2—4 Pigbørster 30.

Forskinnebenene paa begge Sider tiltrykt skæl-
lede, paa Ydersiden foroven med en Række
af 5—8 stærke Pigbørster 7. obscura.

30. Ringmærket med tydelige, sortebrune Grænse-

pletter 31.

Ringmærket i det mindste paa Indersiden uden
Grænseplet. Tapmærket mangler. 26. simulans.

31. Forv. hvidgraa, ikke lysere langs Kanten

24. glareosa.
Forv. rødbrune, langs Kanten gulhvide. 25. plécta.

32. Nyremærket har midt paa Ydersiden en sort

spids Streg 37. y p s i 1 o n .

Mellem Nyremærket og den ydre Mellemlinie
ingen eller 2—3 sorte Streger 33.

33. Halskraven med et bredt, i Midten tykkere, sort

Tværbaand, Tapmærket fuldstændig sort, skarpt

fremtrædende 29. exclamationis

Halskraven ensfarvet, eller med mørk Spids

III 28

eller med en smal, mørk Tværlinie; Tapmær-
ket i saa Fald ikke skarpt fremtrædende eller
i Midten lysere 34.

34. Forv.s Mellemlinier enkelte, skarpt takkede.

Tapmærket mangler eller er meget utydeligt.

28. cinérea.
Forv.s Mellemlinier i det mindste ved Kanten
dobbelte, sjældent utydelige. Tapmærket mere
eller mindre tydeligt 35.

35. Fra Vingeroden til den indre Mellemlinie en

bred, hvid Længdestreg. Forv. violetsorte. 33. lidia.
Ingen hvid Længdestreg fra Vingeroden 36.

36. Tapmærket stort og langt, oftest større end det

lille Ringmærke 37.

Tapmærket af sædvanlig Størrelse, ikke større
end Ringmærket 38.

37. Ribberne fint sorte, hvidkantede. Bølgeliniens

Pilpletter naar ikke den ydre Mellemlinie . . .

40. vestigiålis.
Ribberne ikke sorte. Forv. gullige eller hvide.

30. ripæ.

38. Forv. uden Spor af Grænsepletter omkring Ring-

mærket, men med tydeligt Tapmærke, cfs

Følere med lange Kamtænder 39.

Forv. med Grænsepletter omkring Ringmærket;
de er mørke og tydelige, sjældent næsten
manglende, men i saa Fald mangler Tap-
mærket 40.

39. Bagv. hvide, med mørke Ribber, næppe mør-

kere ved Sømmen 38. ségetum.

Bagv. lysegraa, med mørk Søm eller næsten
ensfarvet mørkegraa 36. corticea.

40. Forv. uden sort Streg eller Plet i Celle 1 b

mellem Roden og den indre Mellemlinie. Ring-
mærket uden tydelige Grænsepletter. 31. cursoria.
Forv. i Celle 1 b mellem Roden og den indre
Mellemlinie med en sort Streg eller Plet.
Ringmærkets Grænsepletter næsten altid tyde-
lige, sortagtige 41.

41. Forv. glinsende brunsorte, ikke lysere ved Kan-

ten. Bølgelinien er dannet af smaa, gule Pletter.

32. nigricans.
Forv. graabrune 42.

42. Cubitus hvidt bestøvet, med mørke Pilpletter

indenfor Bølgelinien 34. tritici.

Cubitus undertiden lys, men ikke hvid. Pil-
pletterne mangler 35. o b e 1 i s c a.

re Tf »ri

lO »o lO

^ c ji

c o c
o Æ c

u fc, o
D. o <J

<<<

o . 2

c« u 3

*- 3 XI
g es O
bX! . .

<<<

I :

TAVLE IV

55. Agrotis c nigrum. 57. A. stigmatica. 58. A. xanthographa.
59. A. umbrosa. 60. A. rubi. 61. A. florida. 62. A. dahlii.
63. A. brunnea. 64. A. primulæ. 65. A. depuncta. 66. A. glareosa.

29 III

1. A. strigula Thnbg. Tavle II, Fig. 41.

Forv. rødbrune med sort Rodstreg, sortkantede Mær-
ker og Mellemlinier; disse er hvide, ligesaa de øvre
Mærker og delvis Ribberne. De øvre Mærker er oftest
forbundne ved en sort Streg og Tapmærkets sorte Indfat-
ning forlænget til den ydre Mellemlinies sorte Begræns-
ning. Bagv. graabrune med lysere Frynser. L. 1,2—1,6
Ctm.

ab. marmorea Grasl. er af blegere Farve og med
graahvid Tegning, cf's Følere stærkere tandede.

Larven rødlig eller gulbrun med en skarp, mørk-
kantet hvid Rygstribe og gule Pletter ved Siden af, end-
videre med hvidgule Sidestriber og hvidlige og brune
Pletter derover. Hovedet lysebrunt. L. 3,3—4 Ctm. Paa
Lyng fra Juli. Imellem det jiæstsidste og sidste Hudskifte
tager den ingen Næring til sig.

Ikke sjælden i Lyngegne, hvor den ofte flyver om Da-
gen i Solskinnet. Aberrationen skal være almindeligst i
Jyll. Juni— August.

2. A. polygona Fabr. Tavle II, Fig. 42.

Forv. violetbrune med stærk og fremtrædende Tegning.
Mellemlinierne sorte, dobbelte, ved Kanten udvidede til
sorte Pletter, Bølgelinien tydelig, gullig, indad mørkere
skygget, med en sort Plet ved Kanten. Nyre- og Ring-
mærket store, gullige, det sidste ikke lukket mod Kanten.
Midtcellepletten stor, sort. Bagv. graalige. V. 1,7 — 1,9 Ctm.

Larven grøn med en mørkere hvidkantet Sidestribe
og paa de 4 første Led med en hvid Rygsidelinie. Hove-
det gulgrønt. L. 4 Ctm. Paa lave Planter, saasom Rumex
(Skræppe), Polygonum (Hindeknæ) og Plantago (Vejbred),
fra August.

Sjælden: Flere Steder i Nord-Sj., Bornh. (Aarsdale,
Hammeren). Juli— September.

3. Å. janthina Esp. Tavle II, Fig. 43.

Forv. olivenbrune med graa Bestøvning langs Rand og
Kant. Midtfeltet oftest mørkere. Ingen Mellemlinier, Bølge-
linien antydet. Nyre- og Ringmærket med lys, afbrudt
Indfatning. Ved Kanten foran Spidsen en rustrød Plet.
Bagv. stærkt gule, med sort Rod og bredt, sort Søm-

III 30

baand. Bryst og Bagkrop olivenbrune, Halskraven lys,
grønlig-hvid. V. 1,6—2 Ctm.

Larven rødlig-grøn med lys Ryglinie, paa de bageste
Led med tykke, sorte, kileformede Pletter paa Siden og
en lys, oventil skarpt mørkt kantet Sidestribe. Hovedet
lille, brunt med sorte Buer. L. 4—4,2 Ctm. Paa lave
Planter som Primula, Nælde, Årum (Dansk Ingefær), Mer-
curialis etc.

Sjælden; Sj. (Fortunens Indelukke), Fyen, Loll. (Knu-
thenborg, Bremersvold, Saxkjøbing, Strandby), Jyll. (Aar-
hus, Vejle, Horsens), Bornh. (Hammeren). Juli— August.

4. A. fimbria Linn. Tavle II, Fig. 44.

Forv. og Brystet varierer fra okkergule gennem rød-
brune og grønlig-brune til olivenbrune. Den indre Mel-
lemlinie er uden Takker, mørk, skraa, den ydre er fin,
lys, mørkkantet, dannende en stump Vinkel udenom Nyre-
mærket, der ligesom Ringmærket er fint lystkantet. Bølge-
linien lys, med en stærk, mørk Skygge indad ved Kanten.
Mellemfeltet oftest mørkere, ligesaa Sømfeltet. Bagv. og
Bagkrop brandgule, de første med et meget bredt fløjels-
sort Sømbaand. V. 2,3—2,6 Ctm.

Larven gulgraa eller brunlig, med fin lys Ryglinie
og brune, bagtil hvidkantede Rygpletter; en hvidlig Fod-
stribe under AandehuUerne. Hovedet lysebrunt med sorte
Punkter. L. 4,6—5,5 Ctm. Fra Juli— Aug. paa lave Planter
{Primula, Bøller), men ogsaa paa Knopper af Pil, Tjørn,
Slaaen, Eg o. s. v. Pupppen rødbrun, med 2 lange Torne
paa Cremaster.

Ikke sjælden. Juni— Juli og undertiden Aug.— Septbr.

5. A. sobrina Gn. Tavle III, Fig. 45.

Hoved, Halskrave og Forv. leverbrune, de sidste med
stærk blaagraa Bestøvning, naar undtages Sømfeltet. Mel-
lemlinierne utydelige, mørke, fint takkede. Mærkerne
utydelige. Nyremærket nedadtil mørkt udfyldt. Ved Kan-
ten nogle faa mørke Pletter. Bølgelinien fin, lys, med en
mørk Kantplet indad ved Spidsen. Bagv. lysegraa med rød-
lige Frynser. V. 1,7—1,9 Ctm.

Larven graabrun, fint hvidgult bølget, med 3 smud-
siggule, plettede Ryglinier og paa Siden med en oventil
skarpt begrænset lys Længdelinie, over hvilken paa hvert
Led findes et sort Punkt og derover det sorte Aandehul.

31 III

Hoved og Fødder graabrune. L. 3,3 — 4 Ctm. Fra August
paa lave Planter, saasom Plantago (Vejbred).

Meget sjælden. Kun et enkelt Stk. er taget paa Sj.
(Bøllemosen).

6. A. augur Fabr. Tavle III, Fig. 46.

Forv. rødgraa med mat Metalglans; Sømfeltet mere
graat. Mellemlinierne utydelige, takkede, sorte. Nyre- og
Ringmærket sort indfattede, det sidste aabent ud mod
Kanten og undertiden ved en lille sort Streg forbundet
med den indre Mellemlinie. Tapmærket er enten antydet
ved et Par sorte Prikker eller mangler helt. Bølgelinien
bugtet, lys. Bagv. graabrune med Midtplet, der er stærkt
fremtrædende paa Unders. V. 1,8 — 2,1 Ctm.

Larven rødlig-brun med mørke Vinkelpletter, 2 hvide
Punkter paa Ryggen af hvert Led og lysebrun, oventil
sortkantet Sidestribe. Paa Ilte Led en sort Tværstreg.
Hovedet meget lille, mørkebrunt, med 2 mørke Buelinier.
L. 4 Ctm. Fra August paa lave Planter, ogsaa Slaaen *og
Pil. Skal være Mordlarve.

Ikke sjælden. Maj— Juni.

7. A. obscura Brahm. Tavle III, Fig. 47.

Forv. rødlig-graabrune, undertiden næsten sortagtige;
Halskraven og Kanten sædvanlig lysere, rødlig-graa. Mel-
lemlinierne mere eller mindre tydelige, mørke, dobbelte,
den ydre nærmere Nyremærket end hos den foreg. Art.
En sort Rodstreg. Mærkerne sortkantede. Ringmærket
langagtigt, oftest aabent ud mod Kanten. Bølgelinien lys.
Tapmærket svagt eller manglende. Bagv. smudsig hvide.
V. 1,7—2 Ctm.

Larven brun med 8 hvidgule Prikvorter paa hvert
Led og mørkebrune Skraastreger, der paa de bageste Led
paa Ryggen mødes og paa Ilte Led danner en Figur i
Form af en Hestesko. Aandehullerne gulagtige i en mørk
Fodlinie. Hovedet lysebrunt, fint mørkt tærnet, med 2
mørke Streger. L. 4Ctm. Fra August paa C/rs/um, Bynke,
Bøller. Puppen mørkebrun.

Kun kendt fra Sj. (Valby, Nykjøbing, Tisvilde, Tibirke
meget alm.) og Loll. (Strandby, Bremersvold) samt Fejø.

8. A. pronuba Linn. (Det gule Ordensbaand, Smutugle.)
Tavle III, Fig. 48.

III 32

Meget foranderlig. Forv.s Grundfarve fra gullig-graa
til sortebrun, ofte rødbrun eller leverfarvet, Kant og Hals-
krave i Reglen graa, lysere end Grundfarven. Tegningen
enten udvisket eller skarpt fremtrædende; Mærkerne
ofte mørktkantede, Nyremærket undertiden mørkt udfyldt.
Bølgelinien utydelig, ved Kanten med en sort Plet. Bagv.
gule, med sort Sømbaand, men uden Midtplet. V. 2,3— 2,7
Ctm.

ab. i n n u b a Tr. har Forv.s Kant og Halskraven af samme
Farve som Forbrystet og Grundfarven, oftest ensfarvet brun.

ab. hæge i H. S. er mindre end Hovedarten og har
en mørk Midtplet paa Bagv. Den er rimeligvis en Bastard
af denne og den følgende Art.

Larven graabrun, sjældnere gullig
eller grønlig, med 3 afbrudte lysere
Ryglinier og sorte Længdestreger fra
4de Led af og en mat, rødlig indfattet
Sidestribe. Hovedet brunt, med 2 mørke
Længdestreger. L. 4—5 Ctm. Fra Au-
gust paa urteagtige Planter. Puppen
rødbrun, med 2 Torne og 2 Børster paa
den korte Cremaster. (Fig. 49.)

Juli — August, almindelig overalt.
Aberrationen innuba mellem Hovedar-
Fig. 49. Agrotis ten, hægei angives taget paa Fyen.

Puppens Bagende. ^' A. orbona Hufn. Tavle III, Fig. 50.
(Efter Haverhorst.) Forv. graalige eller brunlige. Ring-

og Nyremærket i Reglen lyst kantede,
det sidste mørkt udfyldt. Bølgelinien med en skarpt teg-
net sort Plet paa Kanten. Bagv. gule med sort Sømbaand
og en stor, halvmaaneformet, sort Midtplet. V. 1,9—2 Ctm.

Larven brungraa eller grønlig, med 3 fine hvidlige
Ryglinier og en sortagtig Længdeplet paa hvert Led mel-
lem dem. Siderne lysere, med en bred rødlig-graa Længde-
stribe. Paa Endeklappen en sort, gulkantet Plet. Hovedet
brunligt med 2 mørke, bueformede Streger. L. 4 — 4,5 Ctm.
Om Efteraaret og Foraaret paa urteagtige Planter, især
Primula. Puppen er glinsende brun.

Juli— August; ikke sjælden.

10. A. comes Hb. Tavle III, Fig. 51.

Meget foranderlig og lignende den foregaaende Art.

33 ni

Forv.s Grundfarve er i Reglen rødbrun, sjældnere graalig;
Mærkerne lyst kantede, Nyremærket næsten altid, Ring-
mærket undertiden mørkt udfyldt. Bølgelinien i Reglen
med en mørkere Skygge ved Kanten.
Bagv. gule med sort Sømbaand og en i
Reglen svag, mørk, maaneformet Midt-
plet. V. 1,9—2,2 Ctm.

Larven lys rødlig-graa eller grøn-
graa, med en Række sorte, gulkantede
Rygpletter, der tiltager i Tydelighed
mod Bagenden; en lys Sidestribe, i
hvilken paa hvert Led findes 2 meget c- co a
smaa sortagtige Længdestreger. Paa ly- t^ig- 3^. Agrotis co-
sere Individer findes undertiden sort- "l^^ ^^: ,PP^"^
agtige Sidestreger. L. 4,8 Ctm. Om Efter- »agende, (htter
og Foraar paa urteagtige Planter. Pup- Havernorst.)

pen rødbrun, med 2 Torne og 4 krog-
formede Børster paa den meget korte Cremaster. (Fig. 52.)

Juli — August, maaske noget sjældnere end den fore-
gaaende Art.

11. A. castånea Esp. Tavle III, Fig. 53.

c5"s Følere savtakkede. Palperne udad mørkebrune.
Forv.s Grundfarve rødlig-brun med meget utydelig Teg-
ning. Bølgelinien oftest med mørkere Skygger indadtil og
Nyremærket er oftest mørkere udfyldt forneden. Bagv.
graabrune, med lyserøde Frynser. V. 1,6—1,8 Ctm.

Hos var. neglécta Hb. er Forv.s Grundfarve lysegraa
med rødlig Tegning, men der findes Overgange mellem
denne og Hovedarten.

Larven, der angives at være Mordlarve, er en Del
foranderlig i Farve og Tegning. Den er grøn eller rødlig-
gul eller brunlig, med en mørkvatret Tegning og oftest
kun med 4 smaa Prikvorter paa hvert Led; paa Siderne
med en bred, hvidlig, oventil skarpt begrænset Sidestribe.
Hoved og Nakkeskjold glinsende gulbrunt. L. 3,3— 4 Ctm.
Indtil Juni paa Bøller, Lyng, Genista (Visse). Den skal
ligge en Maaned i Jorden, inden den forvandler sig til en
lys rødbrun Puppe med 2 Torne paa Cremaster.

Meget sjælden. Sj. (Hornbæk og Tibirke, og Larven
i Tisvilde Hegn og paa Asserbo Overdrev) og Jyll. (Hald
og Larven ved Rishøje i Lemvigegnen). Juli — Aug.

Den typiske neglécta er næppe taget hos os, men
Forf. har et Stk., der kommer den meget nær.

Klocker: Sommerfugle III. 3

III 34

12. A. triångulum Hufn. Tavle III, Fig. 54.

Forv.s Grundfarve brunlig-graa med violetgraat Skær.
Rodfeltet, Kanten, Mærkerne og Mellemliniernes Udfyld-
ning lysere. Rodlinien og den indre Mellemlinie udad
sortkantede, ved den første er denne sorte Begrænsning
opløst i Pletter. Den indre Mellemlinie gaar i ret Linie
fra Kanten og danner et lille Fremspring lige før den naar
Randen. Den ydre Mellemlinie gaar i en svag Bue og er
indad svagt takket. Bølgelinien svagt bugtet, endende med
en sort Kantplet. Nyremærket er udad udflydende, indad
stødende op til den store, sortebrune Midtcelleplet, hvori
Ringmærket ligger; dette flyder ud i Kanten. Tapmærket
utydeligt, undertiden med mørk Indfatning forneden. Midt-
cellepletten naar den indre Mellemlinie. Bagv. graa med
gullige Frynser. V. 1,7—2 Ctm.

Larven gulgraa eller lysebrun, med hvidlige, sort-
kantede Ryglinier; mellem disse paa hvert Led to hvide
Prikker og sortagtige Skraapletter, paa Ilte Led en hvid
Tværstreg. En rødlig-graa Sidestribe. Hovedet brunt med
sorte Pletter. L. 3,3—3,9 Ctm. Indtil Juni paa urteagtige
Planter, saasom Geum (Nellikerod), Stellaria (Fladstjærne),
Rumex (Skræppe) o. fl. a. Puppen rødbrun, med 2 lange
Torne paa Cremaster.

Almindelig. Juni— Juli.

13. A. båja Fabr. Tavle III, Fig. 55.

Forv.s Grundfarve rødlig- eller brunlig-graa. Tegnin-
gen meget utydelig. Mellemlinierne svagt takkede. Mær-
kerne lystkantede. Nyremærket forneden mørkt udfyldt.
Bølgelinien ender ved Kanten i en sort Dobbeltplet. Bagv.
graagule med mørk Sømskygge og svag Midtplet; Fryn-
serne rødlige. V. 1,8—2 Ctm.

Larven gulgraa, mere eller mindre rødlig, med 3 fine,
afbrudte gullige Ryglinier og fra 4de Led med mørkebrune,
lystkantede Vinkelpletter derimellem, som bagtil bliver
bredere og mørkere og paa Ilte Led begrænses af en hvid
Tværstreg. Paa Siden en rødlig-graa Længdestribe. Hover
det lyst gulbrunt, med 2 mørke bueformede Streger. L.
3,3—4 Ctm. Om Foraaret paa Bøller og undertiden paa
andre urteagtige Planter. Puppen som hos den fore-
gaaende Art.

Juli— August; ikke sjælden.

35 III

14. A. c nigrum Linn. Tavle IV, Fig. 56.

Forv.s Grundfarve rødlig-graaviolet eller rødlig-sort-
violet; i første Tilfælde er Rod- og Sømfelt mørkere. Rod-
linien lys, indad sortkantet. udad med en sort Skyggeplet
ved Randen. Den indre Mellemlinie lys, skraa, udad sort-
kantet, den ydre kun lidet lysere end Grundfarven, buet,
svagt takket, udad mørkere kantet. Bølgelinien svagt bug-
tet, endende ved Kanten i en sort Plet. Nyremærket udad
mørkt, indad rustbrunt, adskilt fra den sorte Midtcelleplet
ved en gulhvid, fin Linie. Ringmærket trekantet, hvidgraat,
udflydende i en hvidgraa Kantplet. Halskraven hvidgraa.
Bagv. hvidgraa med mørk Sømskygge og lyse Frynser.
V. 1,5—2 Ctm.

Larven graalig eller brunlig, med en fin lys Ryglinie
og ved Siden af den paa 4de Led sorte, nedad lystkantede
Skraastreger, der fra Ilte Led er forbundne med en Skraa-
streg. Paa Siderne en gulgraa, sortkantet Stribe. Hovedet
gulbrunt med mørkere Tegning. L. 3,3—3,9 Ctm. Foraar
og Sommer paa urteagtige Planter, f. Ex. Stellaria media
(Fladstjærne). Puppen lys rødbrun med en Torn paa
Cremaster.

Almindelig, i 2 Kuld: Juni— Juli og August — Septbr.

15. A. stigmåtica Hb. Tavle IV, Fig. 57.

Forv.s Grundfarve violetbrun. Rodlinien opløst i sorte
Prikker, naar ikke Randen; den indre Mellemlinie med
en brunsort Plet ved Kanten, begrænser Ringmærket
indad og bøjer paa Cubitus skraat udad til Randen;
den ydre Mellemlinie i en svag Bue, meget svagt takket.
Bølgelinien stærkt takket og med mørke Skygger indad,
der næsten udfylder det indre Sømfelt. Mærkerne lyst
kantede. Tapmærket utydeligt. Ringmærket er aabent ud
mod Kanten. Midtcellepletten brunsort, mellem Nyre- og
Ringmærket firkantet, mellem Ringmærket og den indre
Mellemlinie trekantet. Bagv. brungraa med gulgraa Fryn-
ser og mørk Delingslinie. V. 1,9—2 Ctm.

Larven graabrun, Ryglinien hvidlig. Rygsidelinierne
afbrudte. Sidelinien skarp, hvid. Paa hvert Led 4 i Trapez-
form stillede Punkter, paa de bageste Led med mørke,
kileformede Siderygpletter. Hovedet lysebrunt, mørkt

3*

III 36

tegnet, med 2 Buestreger. L. 3,5—3,9 Ctm. Om Foraaret
paa urteagtige Plarter, saasom Primula, Lamium (Døv-
nælde) etc. Puppen rødbrun, med 4 lige lange Torne
paa Cremaster.

Ikke hyppig, men udbredt. Juli— August.

16. A. xanthographa Fabr. Tavle IV, Fig. 58.
Forv.s Grundfarve rødlig-brun, iøvrigt meget forander-
lig; Mellemlinierne fine, sorte, ofte utydelige, den ydre
med sorte Prikker udadtil paa Ribberne. Bølgelinien svagt
bugtet, lys, indad mørkt skygget. Nyremærket lysegult,
ofte med en mørk Kærne fortil og en bagtil, eller kun
med den sidste, eller det er utydeligt; Ringmærket enten
af Grundfarven, med lys Kant, eller helt lyst, eller utyde-
ligt. Tapmærket mangler. Rummet mellem Nyre- og Ring-
mærke er ofte mørkere end Grundfarven. Undertiden er
al Tegning saa godt som forsvunden. Bagv. hos c? hvid-
agtige, med mørkere Sømskygge, der undertiden er delt
af en lys Streg; hos 9 graa. Frynserne lyse. V. 1,5—1,7 Ctm.

Hos ab. cohæsa H. S. er Grundfarven gulgraa; Over-
gange mellem denne og Hovedarten ses ofte.
ab. nigra Tutt er sortegraa.

Larven er gulgraa eller brunlig, med 3 hvidlige Ryg-
linier. Sideryglinierne begrænses oventil af sortagtige
Længdestreger. Den rødlig-hvide Sidestribe er oventil bue-
formet, sortagtig begrænset. Hovedet lysebrunt med mør-
kere Buestreger. L. 3,9 Ctm. Lever om Foraaret paa Græs
og urteagtige Planter; den tilbringer længere Tid i et løst
Jordspind, inden den forpupper sig til en rødbrun Puppe
med 2 Torne gaa Cremaster.

Almindelig. August. Aberrationerne nu og da mellem
Hovedarten.

17. A. umbrosa Hb. Tavle IV, Fig. 59.

Forv.s Grundfarve rødlig-graa; Ribber og Mellemlinier
sorte, de sidste uden Takker, ved Kanten endende i en
Plet. Bølgelinien i Form af en udvisket, mørk Skygge.
Nyre- og Ringmærket af Grundfarven, mørkt kantede;
Tapmærket mangler. En mørk, udvisket Plet fra Nyre-
mærket ud til Kanten og en mørk, udvisket Skraastreg
fra Nyremærkets nedre Del til Randen. Bagv. mørkt gul-

TAVLE V

68. Agrotis simulans, 69. A. putris. 70. A. cinerea. 71. A. ex-
clamationis. 73. A. ripæ. 75. A. cursoria. 76. A. nigricans.
77. A. lidia. 78. 79. A. tritici. 81. A. obelisca. 83. A. corticea.

37 III

graa, lysere ved Roden; Frynserne rødlig-gule. Sømlinien
fin, skarpt fremtrædende. V. 1,5—1,8 Ctm.

Larven ligner meget den foregaaende Arts, men er
mere grønlig-gulbrun, skarpere tegnet; den sorte Indfat-
ning af de lyse Sidelinier gaar til det lyst gennemskaarne
brune Nakkeskjold. En sortebrun Sidestribe. L. 3,5—4
Ctm. Paa tør Sandbund, om Foraaret paa Græs og urte-
agtige Planter. Den ligger flere Maaneder i Jorden, inden
den bliver til en gulbrun Puppe, med 2 nedadbøjede
Torne paa Cremaster.

Ikke almindelig; Sj., Fyen, Loll. og Jyll.

18. A. rubi View. Tavle IV, Fig. 60.

Forv.s Grundfarve rødlig-graa; Mellemlinierne dob-
belte, uden Takker, lyst udfyldte. Nyre- og Ringmærket
lyse, mellem dem en firkantet mørk Plet. Tapmærket an-
tydet ved en sort Prik. Bølgelinien lys, udad med mørke
Skygger. I det indre Sømfelt ses undertiden nogle lyse
Prikker paa Ribberne. Bagv. graa, mod Roden lysere,
med svag Midtplet og rødlige Frynser. V. 1,3 — 1,6 Ctm.

Larven brun, lyst vatret, med 3 hvidlige, mørkkan-
tede Ryglinier og en lysere Sidestribe. Hovedet brunt.
L. 3,5 Ctm. Om Foraaret paa Græs, Plantago (Vejbred)
Stellaria media (Fladstjærne). Puppen rødbrun med 2
bøjede Torne paa Cremaster.

Ikke almindelig, men udbredt. I 2 Generationer: Juni —
August og September— Oktober.

19. A. florida Schmidt. Tavle IV, Fig. 61.

Denne Art anses af mange for en Varietet af den
foregaaende. Den er større, er lys violet-rødlig og Teg-
ningerne er langt skarpere. V. 1,6—1,7 Ctm. d"s Genital-
apparat som hos rubi.

Larven er skarpere tegnet end den foreg. Arts; den
har 2 fine, hvide Sidelinier og derunder en gulbrun Side-
stribe. L. 3,9 Ctm. Om Foraaret paa urteagtige Planter,
saasom Caltha (Engblomme), og Stellaria (Fladstjærne).

Den angives kun at have 1 Generation i Tyskland,
medens Strøm for Danmarks Vedkommende anfører 2,
nemlig Juni— Juli og Septbr.— Oktbr. Sjælden : Sj. (Kjbhvn.,
Helsingør, Tisvilde), Jyll. (Horsens, Dronninglund, Lem-
vig), Bornh. (Aarsdale).

38

20. A. dåhlii Hb. Tavle IV, Fig 62.

Forv.s Grundfarve varierer fra gulbrun til rødlig-graa
eller rødlig-brun, med et violetgraat Anstrøg. Mellemlini-
erne utydelige, dobbelte, udfyldte med lysere brunt, svagt
takkede. Bølgelinien lysere, svagt bugtet, danner under-
tiden ved Randen en mørkere Plet. Nyre- og Ringmærket
mørktkantede, det første lysegult udfyldt, det andet af
Grundfarven. Mellem dem en mørkere udflydende Plet,
hvorigennem Mellemskyggen gaar. Tapmærket antydet
ved en sort Prik. Det ydre Sømfelt med en Række smaa
mørke Halvmaaner langs Sømmen. Bagv. gulgraa med
lyse Frynser. V. 1,6—1,8 Ctm. c5"s Følere savtakkede.

Ægget er kugleformet, hvidt eller graahvidt. Larven
bagtil tykkere, rødlig-graa, sjældnere kanelbrun. Bryst-
leddene ofte oventil graagrønne. En fin dobbelt mørk
Ryglinie, paa Siden af den sortagtige Punkter og bag dem
mørke Skraastreger, der bliver tydeligere bagtil. Paa Si-
derne lysere graagul. Det lille Hoved glinsende brunt.
L. 4 Ctm. Om Foraaret paa Græs og Plantago (Vejbred).
Puppen glinsende lysebrun, med fine Torne paa Cre-
master.

Temmelig sjælden: Sj., Jyll. (Horsens, Dronninglund,
Hald), Fyen (Trolleborg), Bornh.

21. A. brunnea Fabr. Tavle IV, Fig. 63.

Forv.s Grundfarve brunlig-violetrød med graalig Be-
støvning, navnlig i Rodfeltet og det ydre Sømfelt. Mellem-
linierne utydelige, dobbelte, den ydre udfor Nyremærket
med gul Udfyldning, i den øvrige Del med violetgraa
Udfyldning. Nyre- og Ringmærket lyst kantede, det
første lysegult, med mørk Udfyldning forneden, det sidste
violetgraat. Partiet mellem de to Mærker sortebrunt.
Tapmærket antydet ved et sort Punkt. Bølgelinien fin,
lys, takket, ved Randen med sortebrune Skygger indad,
paa den øvrige Del med brune Skygger, saaledes at hele
det indre Sømfelt bliver brunt. Bagv. brungraa med røde
Frynser. Forbrystet er rødbrunt. Bagkroppen graa med
rødlig Endedusk og Unders. V. 1,8—2 Ctm.

Larven kaffebrun, med 3 hvidlige Ryglinier og bleg-
gule, mørkt skyggede Skraastreger derimellem. Paa Ryg-
gen af Ilte Led en tyk, gullig-hvid Tværstreg. En utydelig

39 III

hvidgraa Sidestribe. Hovedet og det meget lille Nakkeskjold
brune, med mørke Længdestreger. L. 3,6 — 4 Ctm. Om
Foraaret paa urteagtige Planter, saasom Primula og Bøller.
Puppen rødbrun, med 2 længere krumme og 4 lavere
staaende, kortere Torne.

Juni— Juli i Skove, alm. udbredt.

22. A. primulæ Esp. (A. festiva Hb). Tavle IV, Fig. 64.
Forv.s Grundfarve er meget variabel: fra lys graagul

gennem rødbrun til rødviolet. Mellemlinierne brune, tak-
kede, mere eller mindre tydelige, den indre indad, den
ydre udad lyst skyggede. Nyre- og Ringmærket af Grund-
farven eller lysere. Rummet imellem dem brunt eller
sortebrunt. Ringmærket oftest indad begrænset med en
lille Plet af samme Farve. Mellemskyggen brunlig, ligesaa
det indre Sømfelt ved Randen. Tapmærket antydet ved
en sort Prik. Bølgelinien utydelig, undertiden indad be-
grænset ved mørke Pletter. Langs Sømmen smaa, mørke
Halvmaaner. Bagv. graa, ofte med svag Midtplet og Bue-
linie, Frynserne rødlige. V. 1,6—1,8 Ctm.

Larven lysere eller mørkere brun, sjældnere mere
graa, med 3 gullige Ryglinier, der paa Ilte Led er for-
enede ved en gul Tværstreg; mellem dem paa hvert Led
2 gule Prikker og en udflydende sortagtig, indadtil gult
begrænset Skraastreg. Paa Siderne en rødgraa Stribe.
Hovedet brunt, sorttegnet. L. 3,5—3,9 Ctm. Om Foraaret
paa Primula, Vaccinium (Bølle) og andre urteagtige Planter.
Puppen kastaniebrun med 2 længere Torne og 2 kortere
Børster paa Cremaster.

Alm. i Skove, Juni— Juli.

23. A. depuncta Linn. Tavle IV, Fig. 65.

Forv.s Grundfarve graalig-brun eller med et svagt
violetgraat Anstrøg. Rodlinien bestaar af 2 sorte Pletter,
den indre Mellemlinie ret, skraa, lys, med mere eller
mindre sammenhængende sort Begrænsning udad. Den
ydre Mellemlinie svagt buet, indad med sorte Prikker.
Bølgelinien utydelig, med brune Skygger indad og en
større, mørk Plet ved Kanten, der dog kan være utydelig.
I det indre Sømfelt en Række sorte, fine Prikker paa Rib-
berne. Nyre- og Ringmærket tæt ved hinanden, lyst kan-
tede, det første oftest med mørkere Kærne. Mellemskyggen

III 40

lidet mørkere end Grundfarven. Tapmærket antydet eller
manglende. Bagv. brungraa med gulgraa Frynser. V. 1,6—
1,9 Ctm.

Larven gulgraa, mørkere vatret, med mørkere Vin-
keltegninger og udvisket lys Ryglinie og med en oventil
skarpt begrænset, hvidgul Sidestribe, ved hvilken de hvide,
sortkantede Aandehuller ligger i mørke Pletter. Hoved
og Nakkeskjold lysebrune, det første med 2 mørke Bue-
streger. L. 3,8—4 Ctm. Om Foraaret paa urteagtige Plan-
ter, saasom Brændenelder o. a. Puppen rødbrun med 2
Tome paa Cremaster.

Ikke almindelig: Sj. (Kjbhvn, Ermelund, Korsør), Fyen
(Ørbæklunde, Einsiedelsborg, Faaborg, Falsled), Loll. (Knu-
thenborg, Kældskov, Strandby, Saxkjøbing), Bornh. (Rø).
Juli— August.

24. A. glareosa Esp. Tavle IV, Fig. 66.

Forv.s Grundfarve lys, blaalig-graa, oftest med brunlig
Bestøvning i det indre Sømfelt. Mellemlinierne dobbelte,
fine, lyst udfyldte, den ydre svagt buet, den indre ret,
ikke takkede. Nyre- og Ringmærket meget lidet fremtræ-
dende, det sidste stort, udflydende mod Kanten. Tapmær-
ket i Reglen manglende. I Rodfeltet 2 skarpt fremtrædende
sorte Pletter ved Kanten, mellem Ringmærket og den
indre Mellemlinie 3 sorte, mere eller mindre sammen-
hængende sorte Pletter ved Kanten og mellem Nyre- og
Ringmærket en sort, kileformet Plet, der ikke naar Kan-
ten. Bagv. hvidlige, hos 9 med lidt mørkere Bestøvning,
og med mørke Ribber. V. 1,6 Ctm.

Larven lergul eller brunlig, med 3 lyse Ryglinier,
mørkebrune Prikvorter og en gullig- eller grønlig-hvid,
skarpt begrænset Sidestribe. Hovedet gulbrunt med 2
sortagtige Længdestreger. L. 3,2 Ctm. Om Foraaret paa
Blomsterne af Hieracium (Høgeurt), Rumex (Skræppe),
Galium (Snerre) o. a. Er Mordlarve.

Meget sjælden: Jyll. (1 Stk. Horsens, 1 Stk. Lemvig),
Bornh. (6 Stkr. Hammeren). August.

25. A. plécta Linn. Tavle IV, Fig. 67.

Forv. violetbrune med rødligt Skær. Kanten med en
bred, hvidgul Stribe fra Roden til lidt forbi Nyremærket;
denne Stribe grænser nedad til en sort Længdestribe,

41 III

der omfatter Nyre- og Ringmærket, der begge er smaa,
hvide, med mørk Kærne. Bølgelinien kun antydet. Den
øvrige Tegning mangler. Halskraven lysere end Bry-
stet, med et mørkt Tværbaand ved Hovedet. Bagv. hvide.
V. 1,2—1,5 Ctm.

Ægget gulgraat, med affladet Basis, Længderibber og
mørk Midtring. Larven er gulgraa, paa Ryggen rødlig,
med 4 smaa Prikvorter paa hvert Led og 3 brunlige Ryg-
linier og gul Sidestribe, der oventil er rødlig begrænset.
Hovedet gulbrunt, hvidt punkteret. L. 2,6—3,5 Ctm. Om
Foraar og Sommer paa urteagtige Planter. Puppen sorte-
brun, med 2 spidse Torne paa Cremaster. Den skal und-
tagelsesvis kunne overvintre.

Almindelig; i 2 Generationer: Juni og Aug.— Septbr.

26. A. simulans Hufn. Tavle V, Fig. 68.

Forv. gullig-graa, glinsende, med fin, mørk Bestøv-
ning. Mellemlinierne dobbelte, takkede, begrænsede af
sorte Prikker eller Smaapletter paa Ribberne. Bølgelinien
med mørke Skygger indad, som ofte er opløste i trekan-
tede Pletter. Nyre- og Ringmærket adskilte ved en mørk
Plet, fint mørkt kantede, smaa. Tapmærket mangler. Langs
Sømmen mellem Ribberne smaa, sorte Trekanter. Bagv.
brungraa, med mørkere Frynser. Begge Vingepars Unders,
lys, med sort Buelinie og Midtplet. V. 2 Ctm.

ab. suffusa Tutt. (obscuråta Stdgr.) har meget mørke,
sort bestøvede Forv. og Bagv.

Larven er daarlig kendt; den skal være mat graa-
brun og leve paa Græs. L. 4 Ctm.

Juli— Septbr., ofte i Huse. Forf. har et enkelt Stk. af
Aberrationen fra Sj. (Tibirke).

27. A. put ri s Linn. Tavle V, Fig. 69.

Forv.s Grundfarve meget lys gullig-graa. Langs Kan-
ten en bred sortebrun Streg, 2 sortebrune Strøg i Søm-
feltet. Ringmærket lille. Nyremærket større, sortegraat.
Den ydre Mellemlinie er antydet ved en dobbelt Række
sortebrune Prikker paa Ribberne. Bagv. smudsig-graa
med en brun, afbrudt Sømlinie, og gennemskinnende Bue-
linie og Midtplet. Frynserne mørkt plettede. V. 1,4—1,6
Ctm.

III 42

Larven jordfarvet, fint sort punkteret, foranderlig,
undertiden med lys Ryglinie, der paa 3die og 4de Led udvider
sig til en Plet; fra 4de Led sorte, lyst kantede Skraastre-
ger med en hvid Prik foran hver. En hvidlig Sidestribe
og derved mørke Tværstreger. Hovedet brunt, med 3 hvide
Punkter paa Nakken. L. 3,3 Ctm. Om Efteraaret paa urte-
agtige Planter, saasom P/anrag^o (Vejbred), Rumex (Skræppe),
Galium (Snerre) o. a. Puppen, som overvintrer, er lyse-
brun, med 2 stærkt divergerende Endebørster.

Ikke alm., Juni —Juli, men undertiden i 2den Generation
i September.

28. A. cinérea Hb. Tavle V, Pig. 70.

Forv. hos c? rødlig-graa, hos 9 mørkere. Mellemlini-
erne enkelte, sorte, takkede, den ydre med 2 Buer ved
Randen. Rodlinien kort, kun synlig ved Kanten. Bølge-
linien svag, indad mørkere skygget, med en mørkere Plet
ved Kanten. Mellemskygge findes. Nyremærket viser sig
som en udvisket mørkegraa Plet. Ringmærket mangler
eller der er en meget utydelig lille mørk Prik paa dets
Plads. Tapmærket mangler. Bagv. hvidlige hos c? med
mørkere Sømskygge, hos Q graa. d"s Følere dobbelt kam-
tandede. 9's Vinger ofte kortere end d"s. V. 1,5— 1,7 Ctm.

Larven jordgraa eller grønlig-brun, besat med stærke
sorte Prikvorter, paa Ryggen med 3 udviskede, mørke
Længdestriber. Hovedet glinsende rødbrunt eller sort-
agtigt, med sort Tegning. L. 3,9 Ctm. Om Foraaret paa
urteagtige Planter, særlig Rumex (Skræppe) og Taraxacum
(Løvetand). Puppen rødbrun med 2 korte Torne paa den
kamagtige Cremaster.

Juni. Sjælden: Sj. (Raavad, Helsingør, Hellebæk),
Jyll. (Dronninglund, Silkeborg), Fyen (Faaborg), Bornh.
(Aarsdale).

29. A.exclamationis Linn. Tavle V, Fig. 71.

Forv.s Grundfarve varierer fra lysegraa, gullig- eller
rødlig-graa til brunlig. Mellemlinierne i Reglen utydelige
eller manglende, sjælden stærkt fremtrædende; i saa Fald
er de dobbelte, takkede. Bølgelinien oftest ogsaa utydelig,
hvidlig, indad mørkt skygget. Nyre- og Ringmærket mørkt
kantede; det første mørkt udfyldt, det sidste lille, af Grund-
farven eller mørkere. Tapmærket stort, kulsort, berørende
den indre Mellemlinie. Halskraven med en mørk Tværstreg.

43

III

Fig. 72. Agrotis ex-
clamationis Linn.
Puppens Bagende.
(Efter Haverhorst.)

Bagv. hos (^ hvide, hos 9 brungraa, paa Unders, perle
morglinsende, med Midtplet, Buestreg og bred mørk Søm
skygge. d"s Følere kort savtakkede. V. 1,5—18 Ctm.

Larven jordfarvet, med lys, mørkt-
kantet Ryglinie og tydelige sorte Prik-
vorter. Paa Siderne en Skyggestribe,
derunder lysere; Aandehullerne sorte.
Hovedet lysebrunt med 2 sorte Bue-
streger. L. 3,3 — 3,7 Ctm. Paa Rødderne
af Græs og andre Planter og optræder
undertiden som Skadedyr. Den skal
lave sin Puppehule om Efteraaret og
overvintrer heri, hvorefter den for-
vandler sig til en lys rødbrun Puppe
med 2 Torne i Bagenden. (Fig. 72.)

Almindelig. Juni— Juli.
30. A. ripæ Hb. Tavle V, Fig. 73.

Forv. hvidlig- eller gullig-graa, smalle. Mellemlinierne
utydelige, dobbelte, den indre med en lang Tand ved Ran-
den. Mærkerne mørkt kantede. Nyremærket brunligt. Ring-
mærket lille. Tapmærket mørkest. Bølgelinien med en
Række brunlige Pilpletter indad. Bagv. hvide, hos 9 mør-
kere. Halskraven med en mørk Tværstreg. Varierer iøvrigt
meget. V. 1,4—1,7 Ctm.

Hos var. weissenbornii Frv. er Vingerne omtrent
helt hvide og Mellemlinierne mangler, ligesom ogsaa Mær-
kerne er udviskede.

Larven gullig eller grønlig, med 3 dobbelte mørke
Ryglinier og sorte Prikker derimellem. Ogsaa ovenover
den lyse Sidestribe en Række sorte Punkter. Hovedet
gulligt eller graat. L. 3,3 — 3,9 Ctm. Om Efteraaret paa
Strandplanter, saasom Atriplex (Melde),
Cakile, Salsola, Plantago o. a., om Da-
gen skjult i Sandet, hvori den dybt nede
overvintrer som fuldvoxen. Puppen
lysebrun med 2 Torne i Bagenden.
(Fig. 74.)

Juli. Ved Strandkanter: Sj. (Strand-
møllen, Hellebæk, Hornbæk, Helsingør,
Tisvilde), Jyll. (Harboøre).

Varieteten

Fig. 74. Agrotis

ripæ. Puppens

Bagende. (Efter

Haverhorst.)

sammen med Hovedarten.

31. A. cursoria Hufn, Tavle V, Fig. 75.
En overordentlig foranderlig Art.

III 44

Forv.s Grundfarve varierer fra lys graagul til blaalig-graa
eller brunlig. Ribberne, navnlig Cubitus, ofte hvide. Mel-
lemlinierne dobbelte, brune, den indre stærkt, den ydre
svagt takket. Bølgelinien indad med mørkere Skyggepletter.
Nyre- og Ringmærket hvidkantede, ofte mørkt udfyldte;
Rummet imellem dem ogsaa undertiden mørkt udfyldt.
Tapmærket mangler oftest, men er, naar det findes, mørkt
kantet. Det ydre Sømfelt i Reglen mørkere. Bagv. graa-
lige, hos d" lysere ved Roden. V. 1,4—1,6 Ctm.
To udprægede Former er:

ab. obscura Stdgr., hvor Grundfarven er rødbrun, og
ab. sagittåta Stdgr., som er lys graalig-gul, med
bred, hvid Kant, mørkt indfattede Mærker og brun, dob-
belt Midtcelleplet. Her er ogsaa en sortebrun Rodstreg
og stærkt fremtrædende Tapmærke. Mellemlinierne er
næsten helt forsvundne, ligesaa Bølgelinien. Denne Form
minder ved første Øjekast en Del om Former af A. tri-
tici, men adskiller sig fra disse ved at mangle Pilplet-
terne paa Bølgelinien.

Ægget er lille, kuglerundt, nedad lidt affladet, fint
ribbet og tærnet, rødligt. Larven brunlig-graa eller grøn-
lig, med fin, dobbelt Ryglinie, fine, mørke Sideryglinier,
lys Sidestribe og mørke Prikvorter. Hoved og Nakke-
skjold glinsende brungule. L. 3,3 Ctm. Om Foraaret paa
urteagtige Planter, saasom Viola, Årenaria, Euphorbia
(Vortemælk) o. a.

Juli— Aug. Ved Strandkanter: Sj. (Helsingør, Hellebæk,
Hornbæk, Tibirke, Valby, Jægerspris), Loll. (Knuthenborg),
Jyll. (Lemvig, Harboøre, Ribe). Obscura er taget i Tibirke,
sagittåta ved Harboøre.

32. A. nigricans Linn. Tavle V, Fig. 76.

Forv. violetsorte med mere eller mindre rødligt An-
strøg. Mellemlinierne meget svagt antydede, ofte mang-
lende. Mærkerne sortkantede. Nyremærket oftest udad
gulligt; Partiet mellem det og Ringmærket oftest mørkt.
Tapmærket kan mangle. Bølgelinien mangler eller an-
tydes ved en Række hvidgule Pletter, der indad er sort-
skyggede. I Reglen findes en sort Rodstreg. Bagv. graa-
lige, med mørkere Ribber og Sømskygge. V. 1,4—1,8 Ctm.

TAVLE VIII

103 ^ 112^ ;

103. Mamestra oleracea. 105. M. genistæ. 107. M. dissimilis.

108. M. thalassina. 110. M. contigua. 111. M. pisi. 112. M.

trifolii. 113. M. glauca. 114. M. dentina. 115. M. reticulata.

116. M. serena. 117. Dianthoecla filigrama v. xanthocyanea.

45 III

Larven smudsig graagrøn, paa Ryggen mørkere brun-
lig, med fin, lys Midtlinie og lysere Fodstribe, De med
Børster forsynede Prikvorter træder tydelig frem. L. 3,3—
3,9 Ctm. Paa Græsrødder. Puppen glinsende brun, med
2 Torne i Bagenden.

Juli— Aug. Almindelig.

33. A. li'dia Cr. Tavle V, Fig. 77.

Forv.s Grundfarve rødlig-violetbrun; det ydre Sømfelt
og Mellemfeltet violetsorte. Fra Roden til den indre Mel-
lemlinie en hvid Streg. Mellemlinierne dobbelte, takkede,
lyst udfyldte, endende i hvide Pletter paa Kanten. Bølge-
linien hvidlig, takket, ved Kanten med en hvid Plet og
med sorte Pilpletter indad. Ring- og Nyremærket hvide,
det sidste med mørkere Kærne. Tapmærket sort, utydeligt
paa den mørke Grund. Bagv. brungraa, mod Roden lysere.
Halskraven har foroven en bred, hvid Kant. V. 1,5—1,7
Ctm.

Ægget kugleformet, forneden affladet, med Længde-
ribber, straagult. Larven er graasort, glinsende. Bug-
siden smudsig hvid. Paa begge Sider af et mørkt Midter-
baand findes paa hvert Led, med Undtagelse af det sidste,
to brungule, kileformede Streger, der bagtil nærmer sig
hinanden og paa de to første Led er forbundne med hin-
anden. Prikvorterne tydelige. Hovedet mørkebrunt med
lys Pandetrekant. Paa urteagtige Planter, saasom Leon-
todon. Den forvandler sig i Sandet til en lysegul, tynd-
skallet Puppe med 2 divergerende Torne paa Bagenden.

Juli— Aug. Meget sjælden: Jyll. (Dronninglund, Hald,
Lemvig). Ikke funden i flere Aar her i Landet. I Nord-
tyskland optræder den i 2 Generationer (Juni— Juli og
Oktober).

34. A. tritici Linn. Tavle V, Fig. 78 og 79.

En overordentlig variabel Form, som undertiden kan
være vanskelig at skelne fra Former af cursoria. Forv.s
Grundfarve er lysere eller mørkere graabrun. Kanten fra
Roden til Nyremærket oftest lysere, undertiden hvid. (Fig.
79.) Cubitus hvidt bestøvet. Mellemlinierne, der under-
tiden er utydelige, er dobbelte, sorte eller mørkebrune,
svagt takkede, lyst udfyldte. Mærkerne sortkantede. Nyre-
og Ringmærket lyse, undertiden hvide (Fig. 79), med
mørk Kærne. Tapmærket af Grundfarven eller helt sort.

III 46

(Fig. 79.) Bølgelinien fin, lys, nær Sømmen, med en lille
Dobbeltvinkel og med store, sorte Pilpletter indad. Under-
tiden mangler Bølgelinien næsten helt og Pilpletterne lige-
saa. Undertiden er Rummet mellem Nyre- og Ringmærke
og mellem delte sidste og den indre Mellemlinie sort, saa

at der dannes en dobbelt Midt-
celleplet (Fig. 79). Bagv. graa-
lige, lysere mod Roden, mør-
kest hos 9. Deres Unders,
uden Buelinie. V. 1 — 1,6 Ctm.
c5"'s Genitalapparat er afbildet
i Fig. 80.

Var. vitta Hb., der ogsaa

opfattes som en egen Art, er en

Fig. 80. Agrotis trltici Linn. „^ø^k Form, med lys Kant paa

cf's Genitalapparat. _ ^, ^ , . , o,.

(Efter Pierce.) Forv. d^'s Følere har kraftigere

Tænder end hos den typiske
Form. Det samme er Tilfældet hos var. aquilina Hb.,
hvor Forv. er lyst brungule, Mellemlinierne utydelige, men
Mærkerne meget tydelige og store, navnlig Tapmærket,
der oftest er helt sort. Pilpletterne ved Bølgelinien meget
tydelige.

Larven lysere eller mørkere brungraa, med lysere
Ryglinier. Bagved og over de sorte Aandehuller en sorte-
brun Kitinplet. Hovedet mørkebrunt med 2 mørke Bue-
linier. L. 3,2—3,5 Ctm. Paa Græs og Kornsorter, men
ogsaa paa andre urteagtige Planter; den kan optræde som
Skadedyr. Undertiden forvandler den sig allerede om
Efteraaret til en tyndskallet, brungul Puppe med stump
Bagende og 2 kofte Torne.

Juli— Aug. Udbredt, især i Sandegne. Varieteterne
sammen med Hovedarten.

36. A. obelisca Hb. Tavle V, Fig. 81.

Denne Art staar den foregaaende meget nær og betrag-
tes undertiden som en Varietet af den. Den adskiller sig
fra den ved, at Forv. er bredere og at de sorte Pilpletter
indenfor Bølgelinien mangler, ligesom ogsaa d"s Genital-
apparat er anderledes (Fig. 82).

Forv. er rødlig-violetbrune, langs Kanten fra Roden

47

III

Fig. 82. Agrotis obelisca Hb.

cf' s Genitalapparat, (Efter

Pierce.)

til lidt forbi Nyremærket graalig-gult bestøvede. En sort
Rodstreg, sort Tapmærke og en dobbelt, sort Midtcelleplet.
Nyre- og Ringmærke graa-
lige. Mellemlinierne uty-
delige eller manglende.
Bølgelinien ligesaa. Det
ydre Sømfelt smalt, mør-
kere. Bagv. graalige med
mørkere Søm, hos 9 mør-
kere. V. 1,5—1,7 Ctm.

Larve og Puppe som
hos tritici.

Sjælden: Sj.(Ermelund,
Hellebæk, Helsingør,Tibir-
ke Bakker), Jyll. (Dronning-
lund), Loll. (Strandby), Fejø.
Juli— Aug.

36. A. corticea Hb. Tavle V, Fig. 83.

d"s Følere dobbelt kamtandede, i Spidsen nøgne. Forv.
gullig-graa eller lysebrune, langs Kanten mørkere, med
fine, brune Tværstænk. Mærkerne sortkantede, mørkt ud-
fyldte. Mellemlinierne dobbelte, undertiden udviskede.
Bølgelinien utydelig. Bagv. brunlig-graa, hos d" lysere,
med en halvmaaneformet Midtplet. V. 1,5—1,8 Ctm.

Larven smudsig brun, med lys, mørkt kantet Ryg-
linie, mørke Sideryglinier og sortegraa Sidestriber. Hovedet
brunt. De sorte Prikvorter tydelige. L. 3,4 Ctm. Om For-
aaret paa urteagtige Planter. Puppen glinsende rødbrun.

Juni— Aug. Hist og her.

37. A. ypsilon Rott. Tavle VI, Fig. 84.

c5"s Følere dobbelt kamtandede, omtrent den yderste
Halvdel nøgen. Forv. brunlig-graagule, med en mørkebrun
Skygge langs Kanten; Mellemfeltet og det meste af Rod-
feltet hos 9 ogsaa mørkebrune. Mellemlinierne dobbelte,
ofte utydelige, den ydre næsten ret. Bølgelinien lys, med
Dobbeltvinkel og 2 sorte Pilpletter indad mod Nyremær-
ket, hvorfra gaar en sort Streg udad. Mærkerne sortkan-
tede, de øvre med mørk Kærne og undertiden forbundne
ved en sort Streg. Det indre Sømfelt lysere, især i Rand-

48

hælvten, med sorte Ribbepunkter. Bagv. lyse, perlemor-
glinsende, med mørke Ribber og Sømskygge, der er stær-
kest hos 9. V. 2 Ctm.

Ægget kugleformet, affladet ved Polerne, fint ribbet,
mat gult, senere mørkere. Larven tyk, glinsende jord-
brun, med stærke mørke Prikvorter, utydelig mørk Midt-
linie og lysere Sidelinier. Bugen lysere grøngraa. Hovedet
brunt. L. 4—4,5 Ctm. Om Forsommeren paa Græs og
Græsrødder. Puppen lys rødbrun, med 2 korte Torne
paa den spidse Bagende. I mag o overvintrer.

Aug. — Septbr., almindelig. Efter Overvintringen igen
om Foraaret.

38. A. ségetum Schiff. Tavle VI, Fig. 85.

cf's Følere dobbelt kamtandede i ^k af deres Længde.
Forv. gulgraa, brungraa eller undertiden, navnlig hos 9,
helt brunsorte uden Tegning, med talrige fine, mørke
Tværstænk. Mellemlinierne dobbelte, takkede. Den lyse
Bølgelinie ligger meget nær Sømmen og er udad mørkt
skygget. Mærkerne sortkantede, de øvre med sort Kærne,
Tapmærket undertiden utydeligt. Bagv. hvide, uden Midt-
plet, med mørkere Ribber og hos 9 med en smal Søm-
skygge. V. 1,6—2 Ctm.

Ægget grønligt, med svage Længderibber. Larven
(Knoporm) er glinsende graa eller rødlig-graa, med en
lys mørkt kantet Ryglinie og brede, brunlige Sideryglinier.
De sorte Aandehuller i en smal, brun Fodlinie. Hovedet
brunligt, med sort Tegning. L. 3,5—3,9 Ctm. Den lever
paa en Mængde forskellige Rødder og er ofte meget ska-
delig. Den overvintrer som voxen og forvandler sig til en
lys, rødbrun Puppe med 2 korte Torne paa den spidse
Bagende.

Meget almindelig overalt i Juni— Juli, undertiden ogsaa
i en 2den Generation i Aug.— Septbr.

39. A. saucia Hb. Tavle VI, Fig. 86.

Forv. rødbrune eller graabrune, langs Kanten rødlige.
Tegningen oftest meget utydelig. Mellemlinierne oftest
udviskede, antydede ved mørke Pletter paa Kanten. De
øvre Mærker med mørk Indfatning og faa gullige eller
graalige Skæl i Indfatningen. Paa Tapmærkets Plads ogsaa
enkelte gullige eller grønlige Skæl. Bagv. graalige, med

TAVLE IX

118. Dianthoecia albimacula. 120. D. nana. 121. D. compta.
122. D. capsincola. 124. D. cucubali. 125. D. carpophaga.
126. Bombycia viminalis. 127. Bryophila raptricula. 128. B.
perla. 130. Diloba cæruleocephala. 131. Apamea testacea.
132. Celæna haworthii. 133. C. matura. 134. Hadena
ophiogramma.

TAVLE X

^>^%*
**%*^

135. Hadena literosa. 136. H. strigilis. 138. H. latruncula.
140. H. fasciuncula. 141. H. bicoioria. 142. H. captiuncula.
143. H. porphyrea. 144. H. adusta. 145. H. ochroleuca. 147. H.
furva. 148. H. sordida. 149. H. sord. v. engelharti. 150. H.
gemmea. 156. H. sublustris.

49 III

Perlemorglands, med mørke Ribber og mørk Søm. Brystet
med Duske, Fordusken delt. V. 2 Ctm.

Ægget kugleformet, med svage Længde- og Tvær-
ribber. Larven mørk brungraa, med en mørk Ryglinie,
der deler en Række firkantede graa Pletter. Sideryglinierne
oftest utydelige, deres sortagtige Indfatning oftest som en
Række mørke Længdestreger. Paa Rygsiden af Ilte Led
en mørk Tværstreg, bag den lysere. Under den lysegraa
Sidestribe de sorte Aandehuller. Hovedet brunt, bredt
sortkantet, i Midten lysere. Nakkeskjoldet er ikke hornet.
L. 4— 5 Ctm. Paa urteagtige Planter. Den rødbrune Puppe
har 2 Torne i Bagenden.

Meget sjælden. Aug.— Septbr. Nogle faa Stkr. paa Sj.
(Skodsborg, Hellebæk, Valby) og Loll. (V. Ulslev).

40. A. vestigiålis Rott. Tavle VI, Fig. 87.

c^'s Følere dobbelt kamtandede lige til Spidsen. Forv.s
Grundfarve askegraa eller graalig-hvid med brune, mør-
kere eller lysere Skygger, mørkest langs Kanten, i Mel-
lemfeltet ved Randen og i det ydre Sømfelt. I Reglen ses
en rund brun Plet ved Roden ligeover Randen, udad be-
grænset af den indre Mellemlinie. Mellemlinierne dob-
belte, lyst udfyldte. Radius og Cubitus lyse, nogle lyse
Pletter paa Kanten. Bølgelinien lys, med tydelig Dobbelt-
vinkel og mørke Pilpletter indad. Ringmærket langagtigt,
lille, med en fin, mørk Kærne, Nyremærket med mørk
Udfyldning, begge Mærker mørkt kantede. Tapmærket
stort, helt mørkt farvet. Skuldrene oftest lyst farvede,
ligesaa 2 Længdestreger paa Brystet. Bagv. graalige, hos
9 mørkere, med Midtplet og Sømskygge. V. 1,4— 1,7 Ctm.

Larven jordgraa, med grønligt eller kødfarvet Skær,
med fin, mørk, dobbelt Ryglinie og lyse, afbrudte Side-
striber. Hovedet brunt. L. 3,3 — 3,7 Ctm. Paa Græsrødder,
hvor den overvintrer. Puppen lys rødbrun, med 2 korte
Torne.

Juli — Aug. Især paa sandede Steder, udbredt.

41. A. præcox Linn. Tavle VI, Fig. 88.

Forv.s Grundfarve lysegrøn, med fin mørk Bestøvning.
Mellemlinierne dobbelte, takkede, den indre udad, den
ydre indad sortkantede. Bølgelinien lys, udvidet til en
Plet ved Kanten. Det indre Sømfelt rødbrunt, det ydre

Klocker: Sommerfugle III. 4

III 50

mørkt graabrunt. Mærkerne store, fint sortkantede, Nyre-
mærket med en dobbelt, graa Kærne, Ringmærket med
en oftest brun Kærne. Frynserne graabrunt tavlede. Søm-
linien bestaar af sorte, indad lyst kantede Trekanter. Bagv.
brungraa, med Midtplet. V. 1,9—2,1 Ctm.

Larven lysegraa, med en hvid, midt paa Leddene
udvidet, mørkt indfattet Midtstribe og gule Sideryglinier.
Paa Siderne hvidlig. Hovedet glinsende lysebrunt. L.
3,5—4 Ctm. Paa Artemisia (Bynke), Echium (Slangehoved),
Ånchusa (Oxetunge), Sonchus (Svinemælk) o. a., om Dagen
skjult i Sandet.

Juli— Aug. Sjælden: Sj. (Strandmøllen, Bøllemosen,
Charlottenlund, Hellebæk, Tisvilde), Loll. (Sandager), Jyll.
(Hanstholm Fyr, Dronninglund Storskov), Bornh. (Ham-
meren).

42. A. pråsina Fabr. Tavle VI, Fig. 89.

Forv. olivengrønne med brun Iblanding. Mellemlini-
erne dobbelte, takkede, den indre udad, den ydre indad
sortkantede. Bølgelinien takket, med sorte Pilpletter. Mel-
lemfeltet mørkere ved Kanten. Mærkerne sortkantede,
mørkt udfyldte; Tapmærket ofte lille. I det indre Sømfelt
en stor lys Plet, der grænser op til Nyremærkets Yder-
side. Ribberne sort og graat bestøvede. Bagv. sortegraa,
med lysegule Frynser og utydelig Midtplet. V. 2,3—2,5 Ctm.

Larven graa eller brun, med lys Ryglinie og Ryg-
sidelinie. Paa hvert Led store, spadeformede, sortagtige
Rygpletter, der paa hver Side har en hvid Prik. Over Aande-
hullerne en plettet, udvidet sortagtig Linie, derunder en
lys, rødlig-graa Stribe. Hovedet brunt, med mørke Bue-
streger. L. 5 Ctm. Om Efter- og Foraar paa urteagtige
Planter, saasom Primula, Lyng, Bøller, Brombær, Hind-
bær o. a. Puppen glinsende rødbrun med 2 lange bøjede
Torne paa Cremaster.

Sjælden: Sj., Jyll., Fyen (Trolleborg, Assensegnen),
Loll. (Kældskov, Maribo, Knuthenborg), Bornh. (Aarsdale).
Juni— Juli.

43. A. occulta Linn. Tavle VI, Fig. 90.

Forv.s Grundfarve blaagraa med mørkebrune Skygger,
navnlig i Mellemfeltet og det indre Sømfelt. En sort Rod-
streg. Mellemlinierne dobbelte, takkede, lyst udfyldte.
Bølgelinien udvisket med sorte Pilpletter indad, af hvilke

51 III

2 er store og naar den ydre Mellemlinie. Mærkerne sort-
kantede, Nyremærket med mørk Kærne, Ringmærket stort,
helt lyst, udflydende i Kanten; Tapmærket temmelig lille.
Bagv. sortegraa med hvide Frynser og utydelig Midtplet.
V. 2,5—2,9 Ctm.

Ægget er kugleformet, med flad Basis og ogsaa for-
oven noget affladet, med fine Længde- og Tværribber, læder-
brunt. Larven foranderlig, brungraa, med 3 hvidlige Ryg-
linier og en Række rudefo'rmede, sorte Rygpletter, med 4
hvide Punkter i hver. Undertiden er Rummet mellem de
lyse Ryglinier helt sortebrunt. Paa Ilte Led ofte en gullig
Tværstreg. Paa Siderne er den lyst læderbrun, mørk vatret,
med sorte Pletter; derunder en gul Sidestribe med orange-
gule Pletter. Hoved og Nakkeskjold lysebrune, det første
med mørke Buestreger. L. 5,2 Ctm. Efter- og Foraar paa
urteagtige Planter, navnlig Blaabær. Puppen mørkebrun
med 2 divergerende, i Spidsen fortykkede Torne.

Udbredt, men ikke almindelig. Juli— August.

7. Pachnobia Gn.

Øjnene nøgne. Palperne langhaarede med næppe
synligt Endeled. Følerne hos c? kamdelte eller tak-
kede med Haarpensler. Mellem- og Bagskinne-
benene piggede. Staar iøvrigt Slægten Agrotis meget
nær i morfologisk Henseende, men ligner i Ud-
seende Slægten Tæniocampa.

Larverne cylindriske, glatte, paa urteagtige Planter.
Hos den unge Larve er kun de to sidste Par Bugfødder
udviklede. Allerede om Efteraaret er Imago i Puppen
stærkt udviklet. Forvandlingen foregaar i Jorden.

Oversigt over Arterne.

Forv. mørkt rødbrune, langs Kanten hvidgult

bestøvede. d"s Følere kamdelte. 2. leucogråpha.
Forv. mørkt rødgraa, langs Kanten blaalig-graa.
d^s Følere takkede med Haarspensler. 1. rubricosa.

1. P. rubricosa Fabr. Tavle VI, Fig. 91.

Forv.s Grundfarve mørkt rødgraa, langs Kanten med
bred, blaagraa Bestøvning; Kanten med mørke Pletter. Mel-

4*

III 52

lemlinierne dobbelte, udviskede, lyst udfyldte. Ring- og
Nyremærket fint mørktkantede; Tapmærket mangler. Bølge-
linien udvisket, takket, udadtil mørkere begrænset. Bagv.
brungraa, med rødlige Frynser. V. 1,5—1,7 Ctm.

Larven rødlig-brun eller violetgraa med utydelig Ryg-
linie og afbrudt, gul Rygsidelinie, ovenover hvilken paa
hvert Led en sort, hvidkærnet Øjeplet; paa Ilte Led en
trekantet sort Rygplet med to hvidgule Prikker. Fodstriben
hvidgul, med rødligt Anstrøg. Hovedet brunt med 2 mørke
Buestreger. L. 3,3 Ctm. Juni -Juli paa urteagtige Planter,
saasom Galium (Snerre), Stellaria (Fladstjærne), Rhinanthus
(Skjaller), Rumex (Skræppe) etc. Puppen rødbrun med 2
kraftige, buede og derunder 2 meget fine Torne.

Ikke sjælden paa fugtige Steder; Nordsj., Loll., Jyll.,
Fyen. April— Maj.

2. P. leucogråpha Hb. Tavle VI, Fig. 92.

Forv. rødbrune, langs Kanten og ofte i Mellemfeltet
med hvidgul Bestøvning; paa Kanten smaa hvidgule, streg-
formede Prikker. Mellemlinierne enkelte, utydelige, den
ydre med skarpe Takker paa Ribberne, endende i en lys
Prik. Ring- og Nyremærket lysegraat bestøvede, navnlig
det første; det sidste ofte mørkt udfyldt. Bølgelinien lys,
meget fin, udad med mørkere Skygger. Bagv. rødlig-graa
med rødlige Frynser. V. 1,4—1,6 Ctm.

Ægget gult, med fine Ribber. Larven gulgrøn, brun-
lig eller mørkegrøn vatret, med utydelige lysere Længde-
linier og mørkere grønne, afbrudte Streger over Rygside-
linierne. Sidestriben fortil hvid, bagtil undertiden gul,
oventil mørkegrøn kantet. Hovedet grønt. L. 2,7 Ctm.
Juni— Juli paa Blaabær, Stellaria (Fladstjærne) o. a. samt
paa unge Ege. Puppen glinsende rødbrun med 2 i Spid-
sen bøjede Torne paa Cremaster.

Sjælden. Sj. (Sorø, Dyrehaven, Jonstrup Vang), Jyll.
(ved Horsens), Fyen (Faaborg, Otterup, Risinge, Lindeskov,
Sønderby), Loll. (Knuthenborg, Kældskov, Guldborgland);
April— Maj.

8. Charæas Stph.

Øjnene haarede. Palperne med lange, tynde
Haar. Snablen veludviklet. Følerne hos J* kam-
delte, Tænderne ved Roden og i Spidsen korte og

53 III

brede. Bryst og Bagkrop uden Duske. Benene
uden Pigbørster. I Forv. udgaar 9 fra 10 og ana-
stomoserer med 8. Tapmærket meget langt.

Larverne med hornagtigt Nakke- og Endeskjold,
overvintrende ved Græsrødder. Puppen med spids Cre-
master, der ender i 2 tæt ved hinanden liggende lange
Torne.

1. Ch. grå mini s Linn. Tavle VI, Fig. 93.

Forv.s Grundfarve gulbrun eller rødlig-brun. Flere
eller færre af Ribberne hvidlige. Mærkerne graalige eller
hvidlige; Nyremærket ender nedadtil i en Plet af samme
Farve, som sender to Spidser nedad paa 4 og 3. Par-
tiet mellem og omkring Mærkerne sort. Istedetfor Bølge-
linien ofte sorte Pletter. Bagv. graa eller sortegraa, med
lysere Rodhælvte og mørke Ribber. Frynserne udadtil
hvidlige, indad paa Forv. graa, paa Bagv. gulbrune. 9 større
end d". V. 1,1—1,7 Ctm.

Æg gethalvkugleformet,med svag Skulptur, hvidlig-gult.
Larven lysebrun eller mørkebrun, med gullige Længde-
linier. Hovedet glinsende brunt. Nakke- og Endeskjold
sortagtige. L. 3—3,2 Ctm. Paa Græsrødder fra Efteraaret
til Maj. Puppen glinsende sortebrun.

Juli— August, undertiden optrædende i Mængde. Flyver
om Dagen.

9. Epineuronia Rbl.

Øjnene haarede. Snablen kort og blød. Følerne
hos (^ med længere eller kortere Kamtænder i to
Rækker. Bryst og Bagkrop med lave Duske. Be-
nene uden Pigbørster. I Forv. udgaar 9 fra 10 og
anastomoserer med 8.

Æggene overvintrer. Larverne plumpe, med horn-
agtigt Nakke- og Endeskjold ; de forpupper sig i Jorden.

Oversigt over Arterne.

Forv.s Ribber hvide. d"s Følere til Spidsen med
lange Grene 1. populåris.

III 54

Forv.s Ribber af Grundfarven, cfs Følere langt
savtakkede; Tænderne naar ikke ud til Spid-
sen 2. céspitis.

1. E. populåris Fabr. Tavle VII, Fig. 94.

Forv.s Grundfarve graabrun. Ribberne hvide, ligesaa
Ring- og Nyremærkets Indfatning, Tapmærkets lidt mør-
kere. Midtcellen mørkere end Grundfarven. Mellemlinierne
mørke, dobbelte. I det indre Sømfelt en Række sorte Pil-
pletter. Bølgelinien hvidlig, takket. Bagv. hvidgraa, med
mørkere Sømskygge. V. 1,7—2,1 Ctm.

Ægget kugleformet, kun lidt affladet ved Basis,
grønlig-hvidt, med Skulptur. Larven mørkebrun, med 3
temmelig brede gulbrune Rygstriber og graa Fodlinie. L. 4,5
— 5 Ctm. Fra Foraar til Juni paa Græs. Puppen rødbrun
med kornet, kort Cremaster.

Ikke sjælden. Aug.— Septbr.

2. E. céspitis Fabr. Tavle VII, Fig. 95.

Forv. mørkt graabrune; Mellemlinierne enkelte, rust-
brune, med svag mørk Indfatning paa de modvendte Sider.
Bølgelinien lys, svagt takket. Mærkerne lyst indfattede.
Tapmærket meget lille eller manglende. Bagv. hos d" hvid-
lige, med svag Sømskygge, hos 9 mørkegraa, med lysere
Rod. V. 1,4—1,6 Ctm.

Ægget €ult, senere mørkebrunt. Larven som ung
grønlig med lyse Længdelinier, som voxen brun, med
sortagtig Nakke- og Endeskjold; de brunlige Længdelinier
som hos forrige Art, men smallere og mattere; Hovedet
sortagtigt. L. 3,3— 3,9 Ctm. Paa Græs. Puppen med 2
krumme Spidser paa den rynkede Cremaster.

Sjælden: Sj. (Kjbhvn., Dyrehaven, Hornbæk), Jyll.
(Horsens), Fyen (Odense, Otterup, Falsled), Loll. (Knuthen-
borg, Maribo), Fejø. August.

10. Maméstra Hb.
Øjnene haarede, Snablen veludviklet. Følerne
jævne, med 1 eller 2 Børster paa hvert Led, und-
tagelsesvis med Haarpensler eller kamdelte eller
tandede hos cT- Benene uden Pigbørster. Bagkrop-
pen med Duske. $ har intet Læggerør.

55 III

Larverne glatte, kun med enkelte haarede Prikvorter;
de overvintrer enten som voxne eller halvvoxne, eller
Pupperne overvintrer.

Oversigt over Arterne.

1. Forskinnebenene ikke længere end 1ste Fodled,

i Spidsen med en lang, bøjet Pig (Pig. 2, S. 3).

5. bråssicæ.
Forskinnebenene betydelig længere end 1ste
Fodled, uden Pig 2.

2. Alle Ribber i Forv.s ydre Mellemfelt lyse, hvid-

agtige 17. reticulåta.

Forv.s Ribber ikke lysere end Grunden 3.

3. Bølgelinien ved Randen udvidet til en lysegul

Plet 13. pisi.

Bølgelinien uden lysegul Plet ved Randen .... 4.

4. Frynserne mørkere paa Ribbeenderne. cf's Fø-

lere kamdelte 1. leucophæa.

Frynserne ikke mørkere paa Ribbeenderne; d"s
Følere ikke kamdelte 5.

5. Forv. violetsorte. Bagkroppens 1ste Led med

en rødlig Rygdusk 6. persicåriæ.

Forv. anderledes farvede. Rygdusken paa 1ste
Led af Bagkroppens Farve 6.

6. Bølgelinien danner paa 3 og 4 et skarpt W,

hvis Spidser naar eller næsten naar Sømmen. 7.
Bølgelinien uden eller med et utydeligt og stumpt
W, som ikke naar Sømmen 12.

7. Fra Tapmærkets Spids til den ydre Mellem-

linie en tydelig, sort Streg 8.

Fra Tapmærkets Spids til den ydre Mellem-
linie ingen sort Streg 10.

8. Ringmærket og en stor, rund Plet, som optager

hele det indre Sømfelt nærmest Randen, hvid-
agtige, oftest forenede ved en bleg, gulagtig,
firkantet Plet i Midtfeltet 12. contigua.

Ringmærket og det indre Sømfelt nærmest Ran-
den graa eller mørkere farvet 9.

9. Forv.s Grundfarve graa. Bølgeliniens W naar
med sine Spidser Sømmen. I Celle 2 ved
Bølgelinien ingen sort Pilplet 9. genistæ.

Forv.s Grundfarve brun. Bølgeliniens W naar
med sine Spidser ikke helt Sømmen. I Celle
2 ved Bølgelinien en sort Pilplet. 11. thalassina.
10. Forv.s Grundfarve rødbrun eller brun 11.

Forv.s Grundfarve gulgraa 14. trifolii.

III 56

11. Nyremærket af samme Farve som Grundfarven

10. dissimilis.
Nyremærket i Midten rødgult 8. oleråcea.

12. Større Arter. V. 2—2,5 Ctm 13.

Mindre Arter. V. under 2 Ctm 15.

13. Bølgelinien mellem 2 og Randen jævnt bøjet.

Forv.s Rodfelt lyst, grønagtig-hvidgraat. . 3. tin eta.
Bølgelinien danner i Celle 1 b en tydelig og
skarp Vinkel 14.

14. Grundfarven rødgraa. Bølgelinien uden tydelige

Pilpletter indad 2. advéna.

Grundfarven lysegraa. Bølgelinien med meget
tydelige Pilpletter indad 4. n e b u 1 6 s a.

15. Tapmærket forenet med den ydre Mellemlinie

ved en sort Streg 16.

Tapmærket ikke forenet med den ydre Mellem-
linie ved en sort Streg 17.

16. Tapmærket graat eller gulligt, lysere end Grund-

farven 15. g 1 au c a.

Tapmærket sortagtigt, altid mørkere end Grund-
farven 16. dentina.

17. Forv. gulagtig brungraa; i Nyremærkets Bag-

hjørne 2 hvidlige Punkter 7. a 1 b i c o 1 o n.

Forv. hvidlige, med mørkebrunt Midtfelt. 18. seréna.

1. M. leucophéa View. Tavle VII, Fig. 96.

Forv.s Grundfarve hvidgraa med lysere og mørkere
brune Tegninger. Mellemlinierne svagt takkede, den ydre
stærkest, lyst udfyldte. Bølgelinien lys, med stærk Dob-
beltvinkel, indad med sorte Pilpletter. Nyre- og Ring-
mærket store, lyse, med mørk Kærne og fin, sort Indfat-
ning. Tapmærket stort, helt mørkebrunt. Frynserne paa
Ribbeenderne brunt plettede. Bagv. graalige, med svag
Sømskygge. V. 1,8—2,2 Ctm.

Ægget kugleformet, forneden affladet, med talrige
fine Længde- og Tværribber, først gulligt, senere rødbrunt,
med eil mørk Ring ved den øvre Pol. Larven brunlig,
Ryglinien gulhvid eller lysebrun med afbrudt, sort Ind-
fatning; Sidelinierne graagule, Bugen graa. Hovedet lyse-
brunt, mørkt tærnet. løvrigt en Del foranderlig. L. 4 Ctm.
Om Efteraaret paa urteagtige Planter, især Græs. Over-
vintrer. Puppen rødbrun med 2 Spidser paa den ryn-
kede Cremaster.

Nordsj., hist og her; Fyen (Trolleborg); Loll. (Enges-
tofte, Maribo, Kærstrup, Sløsse). Maj— Juli.

57 III

2. M. advéna Fabr. Tavle VII, Fig. 97.

Forv.s Grundfarve graalig, med rødbrune Skygger,
navnlig foran og bag Nyremærket. Mellemlinicrne utydelige,
af Grundfarven, fint brunt kantede. Bølgelinien indad
med mere eller mindre tydelige brune Pilpletter; i Celle
1 b er den derværende fremspringende Tak særlig frem-
trædende, mørkt begrænset indad. Mærkerne fint mørkt
kantede; Nyremærket forneden mørkt udfyldt og med en
fin hvid Tegning i det nedre udvendige Hjørne. Bagv.
brungraa, lysere ved Roden. V. 2—2,5 Ctm.

Larven brunlig eller grønlig-graa, med fin, lys Ryg-
linie, der gennemskærer nogle matte, mørkegraa Rude-
pletter. Ved Siden af disse, hvide Punkter. Paa Siderne
en hvidlig Stribe, der efter det sidste Hudskifte bliver
utydelig. Hovedet lysebrunt, mørkt tærnet. L. 5—6 Ctm.
Paa urteagtige Planter, saasom Ononis (Krageklo), Blaabær,
Gyvel, Sonchus (Svinemælk) o. a., men ogsaa paa Prunus
padus og Tjørn. Puppen sortebrun med 2 Torne og 2
Børster paa Cremaster.

Sjælden: Sj. (Kjbhvn., Grib Skov), Fyen (ved Odense,
Trolleborg, Faaborg, Otterup, Søndersø), Loll. (Høvænge
Skov, Engestofte, Strandby). Juni, Juli.

3. M. ti nota Brahm. Tavle VII, Fig. 98.

Forv.s Grundfarve lys grønlig-graa, med brune Skyg-
ger, særlig i Rodfeltet ved Kanten og i Mellemfeltet. Mel-
lemlinierne dobbelte, takkede, lyst udfyldte. Bølgelinien
lys, med en brun Plet indad ved Kanten og med brune
Skygger baade indad og udad udfor Nyremærket og i
Celle 1 b, hvor den danner en svag Bue indad. Mærkerne
store, fint sortkantede, med mørk Kærne. Bagv. brungraa,
lysere mod Roden. Halskraven fortil hvidgraa. V. 2—
2,3 Ctm.

Larven som ung rødlig, som voxen okkerbrunlig,
mere eller mindre mørkere vatret, med en Række mørke
Rudepletter paa Ryggen, der undertiden gennemskæres af
en lys, mørkt kantet Ryglinie; paa Siderne en sortagtig
Længdestribe. Hovedet gulligt eller brungraat, med 2
mørke Buestreger. L. 5 -5,6 Ctm. Lever som den fore-
gaaende, men ogsaa paa Birk. Overvintrer. Puppen
brun med flere Børster paa Cremaster.

III 58

Ikke alm. Sj., navnlig i Nordsj., Jyll. (Himmelbjær-
get, Dronninglund Storskov, Fusingø, Clausholm), Loll.
(Engestofte), Amager (Kongelunden).

4. M. nebulosa Hufn. Tavle VII, Fig. 99.

Forv.s Grundfarve hvidgraa, med graabrune Skygger,
navnlig i Rodfeltet ved Kanten, i Mellemfeltet og paa
Nyremærkets Yderside ved Kanten. Mellemlinierne dob-
belte, takkede, lyst udfyldte, den ydre oftest utydelig.
Bølgelinien utydelig, med mørke Pilpletter indad, der dog
ofte mangler i Celle 2 og 3. Lige over Indervinklen en
stor Pilplet. Alle Mærkerne meget store, sortkantede, med
mørk Kærne; i Nyremærket en sort Buestreg parallel
med Inderkanten. Sømlinien opløst i sorte Halvmaaner.
Bagv. brunlig-graa, med lysere Rod og svag Midtplet.
V. 2,2-2,6 Ctm.

Ægget kuglerundt med affladet Basis, hvidlig-grønt,
med meget fine Længderibber. Larven brungraa eller
lerfarvet, mørkt vatret, med store, skarpt begrænsede, af
den lyse Ryglinie delte Rudepletter og sorte, korte Skraa-
striber paa Siderne. Hovedet brunt, med mørk Pande-
trekant. L. 5—6 Ctm. Lever paa Hindbær, Løvetand og
andre urteagtige Planter, samt Græs. Overvintrer. Pup-
pen rødbrun; Cremaster kort, dolkformet, med 2 Torne
paa Spidsen.

Ikke hyppig, funden paa Sj., Jyll., Fyen og Loll. Juni-
Juli.

5. M. bråssicæ Linn. (Kaalugle). Tavle VII, Fig. 100.

Forv. brungraa, oftest i Rodfeltet, ved Tapmærket og
i det indre Sømfelt mere gullige. Mellemlinierne sorte,
den indre tydelig dobbelt, den ydre takket. Bølgelinien
hvidgul, bugtet, med Dobbeltvinkel, udad mørkt beskygget,
undertiden hele det ydre Sømfelt mørkt. Paa Kanten
mod Spidsen flere hvide Prikker. Mærkerne sortkantede,
Nyremærket med lys Indfatning indenfor den sorte Kant
og med 2 hvide Prikker i det nedre, ydre Hjørne. Tap-
mærket lille, ofte mørkt udfyldt. Bagv. brungraa, lysere
ved Roden, med utydelig Midtplet. Forskinnebenene
ender med en Pig. (Fig. 2, S. 3). V. 1,7—2,1 Ctm.

59 III

Ab. scotochroma Rob. er sort bestøvet, kun med
Spor af de hvide Tegninger og intet gulbrunt.

Ægget kugleformet, forneden affladet, hvidligt, med
ca. 22 Længderibber og en mørk Ring og Plet ved den
øvre Pol. Larven paa Ryggen mørkegraa eller brunlig,
med 3 hvidlige, afbrudte Ryglinier, mellem hvilke der
findes sortagtige Skraastreger, som paa Ilte Led danner
en hesteskoformet Tegning. Bugen hvidlig, med en gullig
Begrænsning foroven. Hovedet grønlig-brunt. De mere
grønne Larver er ofte svagt tegnede. L. 4 — 5 Ctm. Som-
mer og Efteraar paa urteagtige Planter, især Køkkenurter,
hvor den kan gøre ikke ringe Skade. Puppen, som
overvintrer, er lys rødbrun, med kegleformet Cremaster,
paa hvilken findes 2 lange, fine, tætstillede Torne.

Meget alm. Juni og undert. i 2den Generation i Septbr.
og Oktbr. Aberrationen med Hovedarten.

6. M. persicåriæ Linn. Tavle VII, Fig. 101.

Forv. violetsorte; Mellemlinierne dobbelte, sorte, tak-
kede, utydelige. Bølgelinien utydelig, opløst i gullige
Prikker. Ring- og Tapmærke sortkantede, utydelige. Nyre-
mærket hvidt, med en rustbrun, aflang Kærne. Nogle
smaa hvide Prikker paa Kanten forbi Nyremærket. Bagv.
gulgraa, med en bred, sortebrun Sømskygge og lille,
utydelig Midtplet. Rygdusken paa Bagkroppens 1ste Led
rødbrun. V. 1,7—2,1 Ctm.

Ab. unicolor Stdgr. har utydeligt, mørkt udfyldt
Nyremærke, med en meget svag lys Indfatning, saa at
Forv. næsten er ensfarvede.

Ægget kugleformet, forneden stærkt affladet, brun-
graat, med lysere Længderibber. Larven med en For-
højning paa Ilte Led, grøn eller violetgraa, med fin, gul-
lig Ryglinie og mørke Pletter paa 4de, 5te og Ilte Led,
samt fortil aabne, mørkere Vinkelpletter paa de øvrige,
6te — 10de Led. Paa Siderne mørke Skraapletter, Bugsiden
bleggrøn. Hovedet grønligt eller brunligt. L. 4—5 Ctm.
Om Efteraaret paa urteagtige Planter, samt Hyld, Geor-
giner, Pil, Ribs o. s. V. Ogsaa ofte i Mængde paa Køkken-
urter. Puppen glinsende rødbrun, med 2 kraftige Torne
paa den korte, kegleformede Cremaster. Overvintrer.

Udbredt. Juli— Aug.

7. M. albicolon Sepp. Tavle VII, Fig. 102.

Ligner meget M. brassicæ, men er mere ensfarvet
brungraa. Mellemlinierne er mere utydelige. Bølgelinien

III 60

er opløst i smaa gullige Pletter og ikke saa stærkt takket,
Nyremærket mørkere indfattet og kun de 2 smaa hvide
Prikker i det nedre Yderhjørne tydelige. Bagkroppens
Rygduske er mindre og Forskinnebenene ender ikke i en
Pig. V. 1,7—2,1 Ctm.

Ægget næsten kuglerundt, hvidt, med brune Længde-
furer og et brunt Tværbaand. Larven grøn, med svag
Tegning, paa Ryggen mørkere, med en paa 1ste Led lys
Ryglinie og afbrudte, mørke Sideryglinier. Aandehullerne
sortkantede. Hoved og Nakkeskjold lyst gulbrune. L.
3,5 Ctm. Om Efteraaret paa urteagtige Planter, saasom
Åtriplex (Melde), Chenopodium (Gaasefod), Plantago (Vej-
bred), Løvetand o. a. Puppen, som overvintrer, er rød-
brun, med spids Cremaster.

Enkeltvis og sjælden: Sj. (Tibirke og Tisvilde ikke
ualm.), Jyll. (Dronninglund), Pyen (Otterup). JunL

8. M. oleråcea Linn. (Kaalugle). Tavle VIII, Pig. 103.

Forv. mørkt rødbrune. Mellemlinierne saa godt som
usynlige. Bølgelinien meget tydelig, snehvid, med skarpt
fremtrædende Dobbeltvinkel, hvis Spidser fortsættes ved
en lys Bestøvning ud til Sømmen. Nyremærket med svag,
lys Indfatning, navnlig indad, forneden mørkt, foroven
orangefarvet udfyldt. Ringmærket med hvid Indfatning,
mørkt udfyldt. Tapmærket utydeligt eller som en mørk
Plet. Bagv. gulgraa, med mørk Sømskygge og svag Midt-

Ægget er kugleformet, grønt, med
Længderibber. Larven gullig-grøn til
rødlig-brun, med 3 utydelige, mørke
Længdelinier og sorte Prikvorter, af
hvilke der findes en Tværrække paa
Forranden af det 1ste Brystled. Paa
Siderne en smal, gul Stribe. L. 3,5 Ctm.
/"ThN ''^^ Om Efteraaret paa urteagtige Planter,

-«^^ jgggj. forskellige Køkkenurter (ogsaa

Pig. 104. Mamestra Tomater), hvorved den ofte kan blive

oleråcea Linn. Pup- skadelig. Puppen, som overvintrer,

pens Bagende. (Efter er mørk rødbrun, med 2 Torne, der

Haverhorst). hver har to Hager i Spidsen, (Fig. 104)

paa Cremaster.
Meget alm. Juni— Juli og ofte i 2den Generation i
Aug.— Septbr.

61 III

9. M. genistæ Borkh. Tavle VIII, Fig. 105.

Forv.s Grundfarve graa, med mørkebrune og rødbrune
Skygger, navnlig er Mellemfeltet mellem Nyre- og Ring-
mærket og under disse mørkebrunt ned til den sorte
Streg, der forbinder begge Mellemlinier, ligesaa det ydre
Sømfelt over og under Dobbeltvinklen. Partiet mellem
den ydre Mellemlinie og Nyremærket lysebrunt. Mellem-
linierne dobbelte, takkede, lyst udfyldte, den ydre udvisket
mod Kanten. Den lyse Bølgelinie med stor Dobbeltvin-
kel, hvis Spidser naar ud til Sømmen og som indad har
2 sorte Pilpletter. En sort Rodstreg danner Grænsen
nedad for en lysegraa, langagtig Kantplet. Ring- og Nyre-
mærket gulgraa, det første sortkantet, det andet kun med
sort Kant indad og mørkt udfyldt forneden. Tapmærket
utydeligt, i det mørke Mellemfelt. Bagv. hos d graa,
lysere mod Roden, hos 9 ensfarvet graa. V. 1,7—2 Ctm.
Den venstre Sideklap af d"s Genitalapparat ses i Fig. 106.

Ægget først gult, senere blaarødt.
Larven brunlig-graa, grønlig eller gullig,
med en mørk, paa de første Led lyst delt
Ryglinie og mørke Skraastreger, der for-
oven støder sammen under en Vinkel. To
større, rødbrune Punkter paa hvert Led Fig. 106. Mame-
ved Siden af Ryglinien. Under de mørke stragenistæBkh.
Aandehuller en lysegrøn Stribe. L. 4— c3"sGenitalappa-
5 Ctm. Om Efteraaret paa Gyvel, Visse rats venstreSide-
og Blaabær. Den mørkt rødbrune Puppe, klap. (Efter Auri-
som overvintrer, med 2 Spidser paa Cre- villius).

master.

Sjælden: Sj. (Kjbhvn., Ermelund, Strandmøllen, Hille-
rød, Stevns), Fyen (Faaborg), Loll. (Fagersted, Søholt,
Høvænge Skov), Egholm.

10. M. dissimilis Knoch. Tavle VIII, Fig. 107.
Meget foranderlig. Ligner den foregaaende Art i Teg-
ningen, men Forv.s Grundfarve er mere rødbrun. Ring-
mærket mere skraat liggende og den sorte Forbindelses-
streg mellem Mellemlinierne ved Tapmærket mangler.
Dette sidste er i Reglen helt sort. Bølgeliniens Dobbelt-
vinkels Spidser naar helt ud i Frynserne, der er svagt
bølgede. V. 1,6—1,9 Ctm,

III 62

Ab. W-latinum Esp. er ensfarvet rødbrun med helt
udvisket Tegning; kun den sorte Rodstreg og Bølgelinien
tydelig.

Ægget kugleformet, blaaligt eller rødligt. Larven
grøn eller rødlig-gul, med fine sorte Prikvorter*), som
mangler paa det 1ste Brystled. Den utydelige Ryglinie,
saavel som de i Buelinier opløste Rygsidelinier graa. Paa
Siden en gul, oventil mørkt kantet Stribe. Hovedet lyse-
brunt. L. 4—5 Ctm. Paa urteagtige Planter, saasom Poly-
gonum (Hindeknæ), Chenopodium (Gaasefod), Rumex
(Skræppe); smaa Larver er fundne paa Lotus (Kællinge-
tand). Puppen, der overvintrer, er rødbrun med 4 Torne
paa Cremaster.

Udbredt, men ikke alm. Juni — Aug. Aberrationen
sjældnere.

11. M. thalassina Rott. Tavle VIII, Fig. 108.

Ligner særdeles meget M. genistæ, men adskiller sig
fra denne Art ved at være mere brun, Mellemlinierne er
tydeligere. Bølgeliniens Dobbeltvinkels Spidser er kortere
og naar ikke helt ud til Sømmen og i Celle 2 findes
indad en sort Pilplet ved den, som altid mangler hos
•genistæ. Alle Vingernes Unders, er mod Kanten ogsaa
mere røde. En tydelig Forskel er der desuden i d"s
Genitalapparat, idet Sideklappen er meget forskellig.
(Fig. 109 smlgn. med Fig. 106).

Larven foranderlig, grønlig, gullig eller

violetgraa, med 2 sortagtige Skraastriber

paa hvert Led, som hos den grønne Form**)

er røde og undertiden med en saadan i

Fig. 109. Mame- Pletter opløst Midtlinie. Paa Siderne

strå thalassina med en hvidgraa, rødlig-kantet Længde-

Rott. d"s Geni- stribe. L. 4—5 Ctm. Om Efteraaret paa

talapparats ven- Hindbær, Gyvel, Brombær, Berberis o. a.,

stre Sideklap. samt Birk. Puppen, som overvintrer, er

(Efter Aurivil- rødbrun med 2 længere Endetorne paa

Hus). Cremaster, der paa Siderne er forsynet

med korte Torne.

Ikke alm. Sj., Loll., Jyll., Bornh. Maj— Juli.

*) Prikvorterne angives snart at være hvide, snart sorte, snart sorte med
hvid Kant.
**) Kun denne findes i „Oversigten" i 2det Hefte.

63 III

12. M. contigua Vill. Tavle VIII, Fig. 110.

Forv.s Grundfarve en Blanding af graalig-brunt, med
mørkere og lysere Skygger, hist og her med violetgraat
Anstrøg. Tegningen hovedsagelig som hos thalassina,
men den skelnes let fra denne ved at have en stor, hvid-
graa Plet ved Randen mellem den ydre Mellemlinie og
Bølgelinien; denne Plet er forbunden med det ligeledes
lyse, mørktkærnede Ringmærke ved en lysebrun Skraaplet.
Nyremærket er mørkt udfyldt, oventil ofte gulbrunt. Bølge-
linien, der ved Kanten indad er lyst skygget, har en tyde-
lig Dobbeltvinkel med sorte Pilpletter indad. Bagv. lyse-
graa, mørkere ved Sømmen. V. 1,6—1,9 Ctm.

Larven gullig-grøn, som ung med grønne Ryg- og
Sidelinier. Som voxen har den en afbrudt rød Ryglinie
og Skraastreger af samme Farve ved Siden af. Paa Siderne
en mat, lys Længdestribe, hvori de hvide, sortkantede
Aandehuller. Hovedet grønt eller graat. L. 4 — 5 Ctm.
Om Efteraaret paa forskellige urteagtige Planter (Visse,
Gyvel, Bynke), samt Pil og Birk. Puppen rødbrun, med
næppe delt Bagspids.

Sjælden: Sj. (Rudehegn, Hornbæk, Tisvilde, Gel Skov),
Jyll. (Hald, Rye, Dronninglund), Loll. (Kældskov, Strand-
by), Bornh. Juni, Juli.

13. M. pisi Linn. (Ærteugle). Tavle VIII, Fig. 111.
Forv. rødbrune med rustfarvede og violetgraa Skygger.

En Mellemskygge findes i Reglen. Mellemlinierne svage,
dobbelte, svagt takkede, graat udfyldte, ligesaa Nyre- og
Ringmærket; Tapmærket lille og utydeligt. Bølgelinien
stærkt fremtrædende, gullig-hvid, med en Udvidelse ved
Randen, der gør denne Art let kendelig. Bagv. gulgraa,
med bred sortegraa Søm og svag Midtplet, samt rødlige
Frynser. V. 1,6—1,9 Ctm.

Hos ab. pållida Tutt. er Forv.s Grundfarve graa med
stærkt rødligt Skær og gulbrune Skygger. Tegningen
meget skarp og fremtrædende.

Larven som ung grøn, som voxen sortebrun eller
brungrøn, med 4 svovlgule Længdestriber, der er sortkan-
tede. Bug og Fødder kødfarvede. L. 4—5 Ctm. Om Efter-
aaret paa mange forskellige urteagtige Planter, og skal
bl. a. kunne gøre Skade i Køkkenhaver paa Ærter. Sjæld-

III 64

nere findes den paa Pil og Birk. Den kan optræde som
Mordlarve. Puppen, som overvintrer, sortebrun, med
en enkelt lang Torn paa den kegleformede Cremaster.
Almindelig. Juni, Juli.

14. M. trifolii Rott. Tavle VIII, Fig. 112.

Forv. gullig-graa med rustbrun Iblanding. Mellem-
linierne dobbelte, takkede, rustbrunt kantede. Bølgelinien
skarp, lys, med stor Dobbeltvinkel, hvis Spidser naar ud
til Sømmen; indad er den rustbrunt skygget, undertiden
med utydelige Pilpletter. Mærkerne fint mørkt kantede.
Nyremærket forneden eller helt udfyldt med skifergraat.
Frynserne med dobbelt Delingslinie og plettede. Bagv.
hvidlige med mørk Sømskygge og svag Midtplet, samt
hvide Frynser. V. 1,4—1,7 Ctm.

Larven grøn eller brunlig, med gullige Ledindsnit og
en fin, mørkere Ryglinie og røde, hvidkantede Sidestriber.
Oftest findes paa Siden af Ryggen sorte, lyst kantede
Længdestreger. Det lille Hoved er lysebrunt eller grøn-
ligt. L. 3,5 Ctm. Paa urteagtige Planter, særlig Cheno-
podium (Gaasefod) og Atriplex (Melde). Puppen, der over-
vintrer, gulbrun, med næppe fremtrædende Cremaster
uden Torne.

Almindelig. Maj— Juli, undertiden i 2den Generation
Aug.— Septbr.

15. M. glauca Hb. Tavle VIII, Fig. 113.

Forv. sortegraa eller brungraa, med blaagraa Iblanding.
Mellemlinierne dobbelte, svagt takkede, med blaagraa Ud-
fyldning. Mellemfeltet mørkt. Nyre- og Ringmærket sort-
kantede, undtagen ud mod Kanten, blaagraa, det første
lysest, begge med mørkere Kærne. Tapmærket gullig-
hvidt, sortkantet, forbundet med den ydre Mellemlinie
ved en sort Streg. Bølgelinien gullig-hvid, med stump
Dobbeltvinkel, indad med enkelte sorte Pilpletter. Fryn-
serne hvid- og brunplettede. Bagv. brungraa, med svag
Midtplet og lyse Frynser. V. 1,5—1,8 Ctm.

Larven oftest brunrød, sjælden grøn, med fin, af-
brudt, lys Midtlinie og Rygsidelinier, der bestaar af mørke
Vinkelstreger. Sidestriben bred, gullig. AandehuHerne
hvide, sortkantede. Prikvorteme hvidlige. Hovedet lyse-

c

■^ o

«J cd

O,

93 c4 O

(U (U ^

t, t- O

330

XXX

XXE

« C

XI O

bX)

? -^

C grt

O , ■

s * 2

_ o o

Ctf O) V

os . .

XX!

TAVLE XII

161. Hadena basilinea. 162. H. gemina. 163. H. gem. ab. remissa.

164. H. unanimis. 165. H. secalis. 166. H. sec. ab. leucostigma.

168. H. pabulatricula. 169. Ammoconia cæcimacula. 170. Polia

polymita. 171. P. flavicincta. 172. P. chi.

65 III

brunt. L. 3,5—4 Ctm. Om Efteraaret paa Vaccinium (Bølle),
Aconitum og kan i Fangenskab fodres med Røn. Den
forpupper sig i et fast Spind, hvoraf Puppen før Udvik-
lingen skyder sig ud. Denne er sortebrun, med savtak-
kede Ledrande paa de 3 første Bagkropsled; 4 Torne paa
Cremaster, hvoraf de paa Siden er de længste.

Meget sjælden: Sj. (Kjbhvn.'s Omegn, Tokkekøb Hegn,
Ravnholte Plantage, Køge Aas), Loll. (Høvænge), Jyll.
(Dronninglund, Rom Hede ved Lemvig). Juni.

16. M. dentina Esp. Tavle VIII, Fig. 114.

Forv.s. Grundfarve askegraa, det ydre Sømfelt og
Mellemfeltet graabrunt skygget. En kort sort Rodstreg og
under den ved Randen oftest en lille gul Plet. Mellem-
linierne dobbelte, lyst udfyldte. Bølgelinien lys, med kort
Dobbeltvinkel og indad med enkelte mørke Pilpletter. De
øvre Mærker lyse, med mørk Kærne, Ringmærket nedad
fortsat i en skraa Plet, der udad ender i 2 skarpe Spidser.
Tapmærket mørkt. Frynserne mørke med lyse Ribbeender.
Bagv. brungraa, hos d' med lysere Rod. V. 1,4—1,7 Ctm.

Man træffer undertiden Individer, der er .meget mørke,
med sortegraa Forv. og Bagv., de første med tydelig Teg-
ning. En saadan Form er kaldt ab. latenåi Pier.

Ægget er kugleformet, affladet ved Basis, med stærke
Længderibber og Netværk, blaagrønt, foroven med en
mørk Plet og desuden en purpurbrun Ring. Larven
brun, paa Siderne mørkere, med en fin lysere, utydelig Ryg-
linie og Sidestriber. Rygsidelinierne opløste i korte, sort-
agtige Længdestreger. Aandehullerne sorte, hvidkantede.
Det lille Hoved sort. L. 4 Ctm. Om Efteraaret paa urte-
agtige Planter, som Taraxacum (Løvetand) og Plantago
(Vejbred). Puppen sortebrun, med en stærk Sidetorn
paa hvert Bagkropsled; den paa det næstsidste Led er
længst. Den korte Cremaster har 2 Spidser.

Temmelig almindelig. Juni— Juli.

17. M. reticulåta Vill. Tavle VIII, Fig. 115.

Forv.s Grundfarve violetbrun. Alle Tegninger rødlig-
hvide, fint sort indfattede. Ribberne ogsaa rødlig-hvide,
undtagen i det indre Sømfelt, hvor de er violetrøde;
her findes sorte Pletter imellem dem. Mellemlinierne dob-
belte, uden Takker, den ydre mere rødlig udfyldt end den
indre. Nyre- og Ringmærke med brun Kærne, Tapmærket

Klocker: Sommerfugle III. 5

III 66

mørkt, næsten sort. Sømlinien opløst i sorte Halvmaaner.
Frynserne har en mørk Delingslinie og er gennembrudte
af de lyse Ribbeender. Bagv. graa, med bred, mørk Søm-
skygge. V. 1,6—1,8 Ctm.

Larven er lysegrøn eller brunlig-grøn, fint sort
punkteret, med fin, dobbelt, mørk Ryglinie og afbrudte
mørke Rygsidelinier. Paa Siderne en bred, hvidlig Stribe.
Hovedet brunt. L. 4—5 Ctm. Om Efteraaret paa Frøene
af Planter af Nellikefamilien. Puppen glinsende rød-
brun, med en lang, spids Torn paa den kegleformede
Cremaster.

Temmelig almindelig. Juni— Juli.

18. M. seréna Fabr. Tavle VIII, Fig. 116.

Forv.s Grundfarve hvid eller graalig-hvid. Mellemfeltet
sortebrunt. Mellemlinierne paa de modvendte Sider sort-
kantede. Nyre- og Ringmærke hvide, med stor, mørke-
graa Kærne, fint sortkantede. Tapmærket mørkt, utyde-
ligt, sortkantet. Bølgelinien svag, udad med graa Skygger,
indad med smaa, sorte Trekanter. Bagv. graa, med mørk
Sømskygge, hvori ved Indervinklen et Par hvide Pletter
eller en hvid Streg. V. 1,2—1,4 Ctm.

Ægget først gulligt, senere mørkeblaat. Larven
grøn eller brunlig, med sortagtig grønne, sammenhængende
Rudepletter paa Ryggen; en mørk, lyskantet Sidestribe.
Hovedet grønt eller gulligt, med 2 sorte Streger. L. 3,5 Ctm.
Paa Blomsterne af Kurvblomstrede, især af Hieracium
(Høgeurt). Puppen lysebrun, med 2 divergerende Torne
paa Cremaster.

Hist og her: Sj. (Kjbhvn.s Omegn, Nærum, Bognæs,
Ordrup, Birkerød, Hornbæk, Tisvilde, Frederikssund, Høj-
else ved Køge, Næstved, Slagelse), Jyll. (Aarhus), Fyen
(Odense, Sønderby, Faaborg, Risinge, Trolleborg, Otterup),
Loll. (Strandby), Bornh. (Rønne). Juni— Juli.

11. Dianthæcia Boisd.
Som Mamestra, men ? har Læggerør. J^'s Følere
med Haar og en længere Børste paa hvert Led.
Alle Arterne har en lille, hvid Plet ved Bagv.s
Indervinkel. (Hos Mamestra-Arterne findes dette
kun hos M. reticulata og ikke altid tydeligt her.)

67 III

Larverne med fine Haar paa Prikvorter; de lever af
Frøene af Planter af Nellikefamilien, oftest skjulte i
Kapslerne. De forvandler sig i Jorden til en Puppe, der
overvintrer.

Oversigt over Arterne.

1. Forv.s Mellemfelt mere eller mindre hvidt eller

graahvidt 2.

Forv. uden større, hvide Pletter i Mellemfeltet 4.

2. Forv. og Bryst af olivenbrun Grundfarve.

» 2. albimåcul a.
Forv. og Bryst mørkegraa eller sortagtige 3.

3. Mellemfeltet med en stor, snehvid Plet bag det

ligeledes hvide Ringmærke 3. nåna.

Mellemfeltet med et bredt, hvidt Baand, som

gaar fra Kant til Rand 4. compta.

4. Bølgelinien danner paa 5 en dyb, indadgaaende

Vinkel, som næsten naar den ydre Mellemlinie.
Ring- og Nyremærke langstrakte, skraat stil-
lede, saa at de bageste og indre Hjørner stø-
der sammen. Mellemlinierne udfyldte med

violetrødt 6. cucubali.

Bølgelinien danner paa 5 en jævn Bue eller
kort Vinkel, som langt fra naar den ydre
Mellemlinie 5.

5. Forv. hist og her med gul Bestøvning.

1. filigråma var. xanthocyånea.
Forv. uden gult 6.-

6. Bølgelinien danner mellem 3 og Randen en Bue

med mindst én Tak og dens Retning nærmest
Randen er henimod Baghjørnet, saa at den
med Randen danner en spids Vinkel.

7. carpophaga.
Bølgelinien danner mellem 3 og Randen en
jævn Bue og er ikke ved Randen udadbøjet,
saa at den med denne danner en ret eller
stump Vinkel 5. capsincola.

1. D. filigråma Esp. var. xanthocyånea Hb. Tavle

VIII, Fig. 117.

Forv.s Grundfarve graa med mørkere Indblanding og
hist og her gul Bestøvning. Mellemlinierne dobbelte,
takkede, lysere udfyldte. Nyre- og Ringmærket lyse, lige-
saa Bølgelinien. Bagv. mørkt brungraa, mod Roden ly-
sere med mørke Ribber og Midtplet. V. 1,4 — 1,6 Ctm.

5*

III 68

Larven lys rødlig-graa, med en mørk Pletlinie over
Ryggen, med talrige mørke Punkter. Hovedet lysebrunt.
L. 3—4 Ctm. I Kapslerne af Silene nutans og S. inflata.
Puppen rødbrun, med 2 korte, divergerende Torne paa
Cremaster.

Meget sjælden. Kun kendt fra Bornh. (Aarsdale,
Frenne).

2. D. albimåcula Bkh. Tavle IX, Fig. 118.

Forv. olivenbrune med meget skarpe Tegninger. I Rod-
feltet nær Kanten en hvid Plet, hvori nogle faa sorte
Pletter. Mellemlinierne enkelte, sorte, takkede, ofte med
hvid Begrænsning paa de fravendte Sider. Bølgelinien
hvid, takket, med sort Begrænsning indad. Ringmærket
hvidt, med brun Kærne og sortkantet. En hvid Kantplet
over og en større hvid Plet under det, som strækker sig
hen til Nyremærket. Dette er hvidt, sortkantet og med
stor, brun Kærne. Tapmærket utydeligt, af Grundfarven,
sortkantet. Mellem Nyremærket og Spidsen smaa hvide
Kantpletter. Bagv. graa, med mørk Sømskygge, Buelinie
og svag Midtplet. Ribberne mørkere. Skulderdækkene
hvidplettede. V. 1,5—1,8 Ctm.

Larven rødlig-graa, med en mørk Pletstribe over
Ryggen og mørke Skraastreger ved
Siden af. Paa Siderne en lysegraa
Længdestribe, over hvilken de lyse,
fint sortkantede Aandehuller ligger.
Hovedet lysebrunt, fint mørkt punk-
teret. L. 3—4 Ctm. Om Sommeren
paa Frøene af Silene nutans. Kan i
Fangenskab fodres med Lychnis di-
Fig. 119. Dianthoecia 9^^^ (Pragtstjærne). Puppen rød-
albimacula Bkh. Pup- ^^H"' ^^^f 2 Spidser paa Cremaster.
pens Bagende. (Efter \^^g-^^^-)

Haverhorst) ^"" kendt fra Bornh. (Aarsdale,

'' Frenne) og Christiansø. Juni.

3. D. nåna Rott. Tavle IX, Fig. 120.

Forv.s Grundfarve sortegraa med hvide Pletter i Rod-
feltet og ved Randen. Mellemlinierne dobbelte, sorte,
utydelige, den ydre ved Randen lyst udfyldt. Bølgelinien
hvid, takket, ved Kanten udad med et hvidligt Strøg, ved
Randen indad med en hvid Plet. Ringmærket hvidt, under

69 III

det en hvid Plet, der naar hen til Nyremærkets underste
Del. Dette er graat, indad mod Ringmærket med hvid
Kant. I Rodfeltet ses undertiden en lille orangegul Prik.
Bagv. sortegraa, lysere mod Roden. Halskrave og Bryst
sorte med hvide Tegninger. V. 1,4—1,7 Ctm.

Larven gulgraa, med fin, mørk Ryglinie, mørke Skraa-
streger ved Siden af den og 2 mørke Længdestriber paa
Siderne. Hovedet brungraat, med 2 mørke Buestreger.
L. 3 — 4 Ctm. Om Sommeren paa Frøene af Lychnis og
Silene. Puppen rødbrun med 2 divergerende Spidser
paa Cremaster.

Udbredt. Juni.

4. D. compta Fabr. Tavle IX, Fig. 121.

Ligner meget den foregaaende og er væsentlig tegnet
som denne, men Mellemfeltet er helt hvidt ned til Randen,
hvor de hvide Pletter ved den indre Mellemlinie er min-
dre. I Rodfeltet oftest en orangegul Plet lige ved Vinge-
roden. V. 1,3—1,5 Ctm.

Larven rødlig-graa, med rødbrune Rygstriber, der er
delte af en fin, lys Midtlinie og udvidede paa hvert Led.
Paa Siderne en gulgraa Stribe, hvori de lyse, sortkantede
Aandehuller. Hoved og Nakkeskjold lysebrune. L. 3 — 5
Ctm. Om Sommeren paa Frøene af Dianthus (Nellike)
og Silene- Arter. Puppen rødbrun med 2 Spidser paa
Cremaster.

Kun kendt paa Sj. (Højelse ved Køge, Kjbhvn.) og
Bornh. (bl. a. Aarsdale).

5. D. capsincola Hb. Tavle IX, Fig. 122.

Forv. mørkebrune med sorte Skygger mellem Nyre-
og Ringmærke, mellem Nyremærket og den ydre Mellem-
linie samt mellem denne og Bølgelinien ved Randen i
Celle Ib. Mellemlinierne dobbelte, sorte, med Udfyld-
ning af Grundfarven. Bølgelinien hvid, takket, med utyde-
lige, sorte Pilpletter indad. Nyre- og Ringmærke brune,
hvidkantede. Tapmærket bredt og kort, sort. Paa Kanten
mellem Nyremærke og Spids nogle hvide Pletter. Bagv.
graabrune med lysere Rod. Bryst og Halskrave brune
med hvide Tegninger. V. 1,5—1,8 Ctm.

III 70

Larven jordbrun, med fin, lys Ryg-
linie og sortebrune, fortil aabne Vinkel-
pletter paa hvert Led, hvori de 2 store,
forreste, sorte Prikvorter. Paa Siderne
fine, mørke Skraastreger. Hovedet brunt
med sorte Prikker og Streger. L. 3—
4 Ctm. Sommer og Efteraar i Kaps-
lerne af SilenCy Lychnis, Saponaria
T^ ..-.-> T^. u . (Sæbeurt) og Melandrium. Puppen
Fig.123. Dianthoecia rødbrun, med 2 Spidser paa Cremaster
capsincola Hb. Pup- (pig. 123). Kan overvintre 2 Gange,
pens Bagende. (Efter Almindelig. Juni og undertiden

Haverhorst.) en 2den Generation i August.

6. D. cucubali Fuessl. Tavle IX, Fig. 124.

Forv. brune med violetrød Iblanding. Mellemlinierne
dobbelte, sorte, med violetrød Udfyldning; den ydre indad
med sorte Halvmaaner, udad med violetrød Begrænsning.
Nyre- og Ringmærket lange, forneden sammenstødende;
de er brune, med en violetrød Længdestreg i Midten og
gulhvidt kantede. Tapmærket bredt og kort, sort. Bølge-
linien gullig-hvid, med mørke Pilpletter paa begge Sider.
Bagv. gulgraa, med bred, mørk Sømskygge og rødlige
Frynser. Halskrave og Bryst brune, med violetrød
Iblanding. V. 1,3—1,6 Ctm.

Ægget kugleformet, forneden affladet, rosa, med
mørke Punkter. Larven gulgrøn, med rustfarvede, fortil
aabne Vinkelpletter paa Ryggen og en bølget Længdelinie
paa Siderne af samme Farve. De meget fremstaaende,
store Prikvorter er hvide. Hoved og Fødder gulbrune.
L. 3 Ctm. Paa Blomster og Frø af Silene, særlig S. in-
flata (Blæresmelde), Lychnis, Melandrium, som den æder
om Natten, medens den om Dagen er skjult. Puppen
langstrakt, med 2 Torne paa Cremaster.

Temmelig almindelig. Juni og senere i 2den Gene-
ration i August.

7. D. carpophaga Bkh. Tavle IX, Fig. 125.

Ligner meget D. capsincola, men er mindre. Forv.s
Grundfarve er lysere brun og Tegningerne er skarpere.
Mellemlinierne er, navnlig ved Randen, hvidt udfyldte og
den sorte Plet i Celle 1 b mangler altid. Bølgelinien er
skarpere og bredere. V. 1,1— 1,5 Ctm,

71 III

Larven brunlig-graa, med meget tydelige lyse Længde-
striber, nemlig en hvidlig Rygstribe, to gullige Rygside-
linier og hvidlig Sidestribe. Hoved og Nakkeskjold lyse-
brune, det første sort punkteret, det sidste med en lys
Tegning paa langs. L. 3,5Ctm. Om Sommeren i Kapslerne
af Silene inflata (Blæresmelde) og Ågrostemma (Klinte).
Puppen rødbrun, med 2 korte Spidser paa Cremaster.

Udbredt, hvor Næringsplanten voxer. Juni— Juli.

12. Bombycia Stph.
(Cleoceris Boisd.)

Øjnene randhaarede. Følerne hos J* kamdelte,
med korte Grene, der mangler i Spidsen. Snablen
vel udviklet. Brystet glat. Bagkroppen paa 2den
Ring med en Dusk. $ med Læggerør. Benene
uden Pigbørster.

Æggene overvintrer. Larven nøgen, viklende; for-
vandler sig mellem sammenspundne tørre Blade paa Jor-
den. Puppen har to Kroge paa den korte Cremaster.

1. B. viminålis Fabr. Tavle IX, Fig. 126.

Forv.s Grundfarve glinsende blaalig-graa. Ring- og
Nyremærket lysegraa eller hvidlige, det første sortkantet,
det sidste kun indad sort begrænset. I Rodfeltet en sort
Længdestreg; den indre Mellemlinie sort, tydeligst i Rand-
hælvten; den ydre Mellemlinie lys, utydelig, indad med
sort Begrænsning, der er stærk i Randhælvten. I Midt-
feltet en mørk Tværskygge. Tapmærket mørkt, sortkantet,
naar omtrent til den ydre Mellemlinie. Bølgelinien uty-
delig, indad mørkere skygget. Bagv. lyst brunlig-graa.
Brystet graat. Halskraven med en fin sort Kant. V. 1,4 —
1,6 Ctm.

Larven bleggrøn, med 5 lyse Længdelinier, hvoraf
Ryglinien er bredest, og hvide Prikvorter. Hoved og
Nakkeskjold brungule. L. 4 Ctm. Maj —Juni, paa Pil,
især Salix caprea. Puppen rødbrun.

August. Sjælden. Sj. (Helsingør), Fyen, Jyll. (Horsens),
Loll. (Høvænge, Kældskov, Dødemose).

III 72

1 3. Bryophila Tr.

Øjnene nøgne. Snablen lang. Palperne oprette,
beklædte med tiltrykte Skæl. Følerne tynde, børste-
formede, hos c^ regelmæssig og fint behaarede.
Brystet beklædt med flade, tilliggende Skæl. Bag-
kroppen med smaa Rygduske. Benene uden Pig-
børster.

Larverne tykke, med Haar paa Prikvorter. De lever
paa Lavarter, under hvilke de skjuler sig om Dagen i et
sammenspundet, blæreformet Rum, og æder kun Morgen
og Aften, naar Lavarterne er fugtige af Dug eller Regn.
De overvintrer halvvoxne. Pupperne har krumme Bør-
ster paa den meget korte Cremaster.

Oversigt over Arterne.

Forv. sortagtig -graa; i Celle 1 b med en sort

Længdestreg over den ydre Mellemlinie

1. raptricula.
Forv. hvidlig-guljgraa uden saadan Længdestreg.

2. pérla.

1. B. raptricula Hb. Tavle IX, Fig. 127.

Forv. sortagtig-graa; i Rodfeltet langs Kanten en lys
Plet med en sort Længdestreg; en sort Rodstreg og en
sort Streg fra Tapmærket gennem den ydre Mellemlinie
til Sømmen. Mellemlinierne enkelte, utakkede, sorte,
utydelige, den ydre ved Randen ofte med hvid Begræns-
ning udad. Mærkerne utydelige, fint sortkantede; i Søm-
feltet undertiden en svag, rustbrunlig Skygge. Bagv. hvid-
graa, ved Sømmen lidt mørkere. V. 1,2-1,5 Ctm.

Larven blaagraa; istedetfor Rygsidelinien en orange-
gul, i Ledindsnittene hvidlig Pletstribe. Prikvorterne store,
sortebrune og bærer hver et enkelt, hvidgraat Haar. Ho-
vedet gulligt med sortagtig Tegning. Om Foraaret paa
Lavarter og Alger, paa Sten og Mure. Puppen mørkebrun.

2 Stkr. er tagne paa Bornh. (Aarsdale) i Juli og i
August.

2. B. pérla Fabr. Tavle IX, Fig. 128.

Forv, hvidlig-gulgraa, med graa Skygger ved Roden,

73 III

i Randpartiet af Mellemfeltet og i det ydre Sømfelt, og med
en graa Kantplet i det indre. Mellemlinierne enkelte, sorte,
takkede. Bølgelinien opløst i sorte Prikker. Mærkerne meget
store, graa, hvidkantede, med enkelte sorte Prikker uden-
om; Ring- og Tapmærke sammenflydende; det sidste stort,
rundt. Frynserne sorttavlede. Bagv. hvidlige, med mørk
Midtplet, Søm og et Tværbaand indenfor denne. V. 1,2—
1,3 Ctm.

Larven mørk graablaa, med en rødgul Rygstribe,
der deles af en afbrudt sort Midtlinie. Paa Siderne en
eller to hvide Længdelinier. Hovedet sort. L. 2,5 Ctm.
Paa Laver paa Mure. Puppen okkergul.

Ikke almindelig. Juli— Aug. paa Stengærder, Mure o.s. v.

14. Diloba Boisd.

Øjnene randhaarede. Snablen svag og blød.
Palperne uldhaarede, med langt, tyndt, nedadbøjet
Endeled. Følerne med en Haardusk ved Grunden,
hos J* med lange Kamtænder, hos
? meget kort savtakkede. Brystet
uldhaaret. Bagkroppen uden Ryg-
duske. Vingernes Søm bølget.

Æggene overvintrer. Larverne
tykke, med sorte, langhaarede Vorter.
De forvandler sig i et fast, med Bark- Fig- 129. Diloba
stykker blande. Spind. Puppen blaa- urCpenstg-
dugget, med fremspringende Hjørner ende. (Efter Haver-
istedetfor Cremaster, som hvert bærer horst.)

3 korte Børster (Fig. 129).

1. D. cæruleocéphala Linn. Tavle IX, Fig. 130.

Forv.s Grundfarve en Blanding af violetgraat og violet-
brunt. Sømfeltet lysest; Mellemlinierne sorte, takkede,
sammenstødende ved Randen og stærkt divergerende ud
mod Kanten, hvor den ydre er dobbelt. Ved Roden og i
Indervinklen en sort Længdestreg. Nyremærket stort,
gullig-hvidt, ofte udflydende i Kanten, undertiden med en

III 74

graalig Kærne, forbundet med det store 8-formede Ring-
mærke, der ligeledes er gullig-hvidt med 2 graa Kærner.
Tapmærket mangler. Bagv. lysegraa, med mørk Midtplet
og en mere eller mindre tydelig Tværlinie; i Indervinklen
en sort Plet, der gaar ud i de graa Frynser, som paa
Ribbeenderne er mørkere. Bryst og Bagkrop brune, Skul-
derdækkene med lysegraa Iblanding. V. 1,6—2 Ctm.

En Form med ikke forbundne Mærker er kaldt ab.
separåta Schultz; den vil maaske kunne findes her i
Landet.

Ægget halvkugleformet, graahvidt, forneden affladet,
med grønne Længderibber. 9 dækker det med Bagendens
Uldhaar. Larven som ung gul, med særdeles store, sorte
langhaarede Prikvorter. Som voxen er den blaalig- eller
grønlig-hvid med udviskede gule Ryg- og Sidestriber og
sorte, behaarede Prikvorter. Hovedet blaagraat med 2
sorte Pletter. L. 4 Ctm. Maj— Juni, paa forskellige Frugt-
træer, samt Slaaen, Hvidtjørn, Lind, Hassel. Puppen
rødbrun, blaadugget.

Meget alm. Septbr.— Oktbr., og ofte i Novbr.

15. Åpaméa Ochs. Tr.

Øjnene nøgne. Palperne svage, næsten rettede
ligeud, med et lille nøgent Endeled. Følerne hos
J* tandede, med buskstillede Haar, hos $ børste-
formede. Brystet med svag Bagdusk, Bagkroppen
uden Rygduske.

Larven kort og tyk; den overvintrer og forpupper sig
i Jorden uden at danne noget Spind.

1. A. teståcea Hb. Tavle IX, Fig. 131.

Forv.s Grundfarve varierer fra meget lyst gulgraa til
mørkt brungraa. Oftest er det ydre Sømfelt og Mellem-
feltet mørkere og undertiden det indre Sømfelt lysere.
Tegningen ofte utydelig. Mellemlinierne noget lysere end
Grundfarven, paa de modvendte Sider mørkt begræn-
sede. De øvre Mærker noget lysere, mørkt indfattede og
med mørkere Midtparti. Tapmærket lille, sortkantet, fort-
sættes undertiden i en mørk Streg til den ydre Mellem-

75 III

linie. Bølgelinien utydelig, med 2 Udbugtninger. Bagv.
hvide med mørkere Frynser. V. 1,4—1,6 Ctm.

Larven er smudsig kødfarvet, med gulbrunt Hoved,
Nakke- og Endeskjold. Den overvintrer i en Jordhule,
hvori den trækker Græsstraa ned. L. 3,5 Ctm. Lever paa
Græs og Græsrødder. Puppen lysebrun, med 2 diver-
gerende Torne paa den korte Cremaster.

Alm., Aug.— Septbr.

16. Celéna Stph.
Øjnene nøgne. Palpernes Endeled kort, bøjet.
Snablen veludviklet. løvrigt som Apamea.

Oversigt over Arterne.

Bagv. brun-graa med sort Sømskygge 1. haworthii.
Bagv. gule med sortegraa Sømskygge... 2. matura.

1. C. haworthii Curt. Tavle IX, Fig. 132.

Forv.s Grundfarve lysere eller mørkere brun ; 4, 3 og
1 b hvidlige, ligesaa Ring- og Nyremærket, begge i Reglen
med en mørkere Kærne. Nyremærket flyder ud i den
hvidlige Bestøvning paa 3 og 4. Mellemlinierne utydelige,
den ydre lyst udfyldt. Bølgelinien med sorte Pilpletter
indad. Vingen er ofte mere eller mindre hvidt bestøvet
hist og her. Bagv. brungraa, med bred sort Sømskygge.
V. 1,2—1,3 Ctm.

Larven rødbrun, med utydelige, lysere Ryg- og Ryg-
sidelinier. Prikvorterne sorte. Hoved, Nakke- og Ende-
skjold glinsende rødbrune. Lever paa Eriophorum (Kær-
uld) og forpupper sig mellem de tørre Tuer. Puppen
brun, med 2 krogformede, divergerende Børster paa Cre-
master.

Aug. — Septbr. i Moser, sjælden: Sj. (Dyrehaven, Erme-
lund, Lyngby Mose, Hellebæk); Fyen (Odense, Tomme-
rup, Ebberup); Jyll. (Horsens, Lemvig).

2. C. matura Hufn. Tavle IX, Fig. 133.

Forv.s Grundfarve mørkt graabrun. Den indre Mellem-
linie utydelig, den ydre svagt takket, lyst udfyldt, indad
med sort Begrænsning. Bølgelinien graalig, takket, indad
med mørke Skygger. Det indre Sømfelt med mørke Pletter

76

mellem Ribberne. Ring- og Nyremærket kun lidt lysere
end Grundfarven, fint sortkantede, oftest udfyldte med
rustbrunt. Tapmærket langt og smalt. Bagv. gule, med
bred sortegraa Søm. V. 1,6—1,9 Ctm.

Ægget kugleformet, hvidlig-gult, senere mørkt. Lar-
ven som ung gullig, med brungraa Længdelinier, som
voxen graabrun med lysere og mørkere Længdelinier. Fod-
linien hvidgul. Aandehullerne hvide med sort Rand. Ho-
vedet brunt, med 2 sorte Buelinier. L. 4 Ctm. Den over-
vintrer indtil Maj ved Græsrødder og forvandler sig i en
Jordhule, hvor den ligger 2—3 Maaneder, inden den for-
pupper sig. Puppen gulbrun, glinsende.

Ikke alm.; Juli, Aug. Sj. (Kjbhvn. og Nordsj.), Fyen
(Ørslev, Frederiksgave, Trolleborg), Jyll. (Randers, Hald,
Rold Skov, Thisted), Loll. (Knuthenborg).

17. Hadéna Schkr.
Øjnene nøgne. Snablen vel udviklet. Følerne
hos (^ med korte Haarduske, sjældent tandede.
Brystet med delt For- og Bagdusk. (Fig. 3, S. 4.)
Bagkroppen med Rygduske og udstaaende Haar
paa Siden. Benene uden Pigbørster.

Larverne, der er nøgne, oftest med behaarede Prik-
vorter, lever meget skjult, enten inde i Græsstængler eller
i Jorden. De overvintrer. (Æggene af H. gemmea skal
dog overvintre.)

Arterne er ofte vanskelige at adskille, da de varierer
meget. I den nyere Tid har man delt Slægten i to: Miåna
og Hadéna, dog næppe med Rette; Forskellen mellem
dem er egentlig kun, at den første omfatter de smaa
Arter, den sidste de store, hvorfor denne Adskillelse
heller ikke er fulgt her.

Oversigt over Arterne.

1. Den ydre Mellemlinie med en Vinkel indad, som

møder eller næsten møder Spidsen af en ud-

adgaaende Vinkel paa den indre Mellemlinie.

Forv.s Grundfarve lysegul 10. ochroleuca.

Afstanden mellem den indre og den ydre Mel-
lemlinie temmelig stor overalt 2.

2. Panden fuldstændig beklædt med opretstaaende

Haar eller Skæl 3.

Panden for Størstedelen beklædt med tiltrykte
Skæl, kun lige under Følerne findes en ud-

77 III

staaende Haardusk. Brystet oventil næsten
kun beklædt med Skæl. V. 0,9—1^ Ctm.

6. bicoloria.

3. Forv.s Kant gulhvid; alle 3 Mærker hvide

13. gémmea.
Forv.s Kant ikke lysere end Grundfarven; alle
3 Mærker ikke samtidig hvide 4.

4. Halskrave og Skulderdækkene af samme Farve,

ensfarvede : 5.

Halskrave og Skulderdækkene ikke af samme

Farve eller med sorte Linier og mørke Kanter 10.

5. V. over 1,6 Ctm 6.

V. under 1,6 Ctm 8.

6. Bryst og Forv. graa til sortegraa 7.

Bryst og Forv. blegt teglstensrode eller graalig-

rødbrune 16. 1 a t e r i t i a.

7. Forv. med en sort Streg ved Roden 21. basilinea.
Forv. uden sort Streg ved Roden; sortegraa med

Blyantsglans 15. abj écta.

8. Halskraven graagul; Forv. graagule med brand-

brune Skygger. V. c. 1,5 Ctm.. 20. scolopåcina.
Halskraven rødbrun; Forv. gulagtig rødbrune
med mørkere Mellemfelt 9.

9. Vingernes Unders, gullig-graa. V. 0,9 — 1,1 Ctm.

5. fasciuncula.
Vingernes Unders, sortebrun. d meget slank.
V. 0,7—0,9 Ctm 7. captiuncula.

10. Bølgelinien med et stort, skarpt W, hvis Spidser

naar eller næsten naar Sømmen 11.

Bølgelinien uden W eller med et W, hvis af-
rundede Spidser ikke naar Sømmen 15.

11. Tegningen tydelig; Ring- og Nyremærke tyde-

lige. Tapmærket forbundet med den ydre

Mellemlinie ved en sort Streg 12.

Tegningen meget utydelig; Ring- og Nyremærke
kan ikke eller næppe skelnes 14.

12. Forv. med skarp Spids og stærkt bølgede, næs-

ten tandede Frynser 12.

Forv. med afrundet Spids og middelstærkt bøl-
gede Frynser. d"s Følere uden Haarduske
paa Tænderne 9. adus ta.

13. Forv. violetsorte med rødbrune Pletter, cfs Fø-

lere med Haarduske paa Tænderne 8. porphyrea.
Forv.s ydre Mellemfelt lysebrunt til graaagtigt.

18. monoglypha.

14. Forv. hvidagtig-bleggule, med en smal, afbrudt

Midtskygge. Bagv. uden Buelinie. 17. lithoxylea.
Forv. lyst rustfarvede, med bred, sammenhæn-

III 78

gende Midtskygge. Bagv. med en fin, mørk
Buelinie 18. sublustris.

15. Forv. langs hele Randen bredt lysegraa uden

tydelige Tegninger 1. ophiogråmma.

Forv.s Rand ikke lysere end den øvrige Del af
Vingen eller i det mindste ved Roden mørk-
plettet 16.

16. Bølgelinien fin, gulagtig, sammenhængende og

forsynet med tydelige, skarpt begrænsede Pil-
pletter; det indre og det ydre Sømfelt lige

mørke, sortebrune 11. furva.

Bølgelinien uden eller med utydelige Pilpletter.
Det indre og det ydre Sømfelt næsten altid
af forskellig Farve 17.

17. Større Arter. V. mindst 1,4 Ctm 18.

Mindre Arter. V. højst 1,2 Ctm 24.

18. Mellemfeltet og det indre Sømfelt paa begge Sider

af den meget utydelige ydre Mellemlinie af
samme lysebrune Farve eller Forv. ensfarvet

rødbrune uden Tegninger 19. rurea.

Mellemfeltet i det mindste forneden meget mør-
kere ^nd det indre Sømfelt nærmest den sæd-
vanlig tydelige ydre Mellemlinie eller ogsaa
begge Felterne mørke, mørkebrune til sort-
agtige 19.

19. Halskraven ensfarvet og Forv.s Rod med en

skarp, sort Streg 21. basilinea.

Forv.s Rod uden skarp, sort Streg eller ogsaa
Halskraven ikke ensfarvet 20.

20. Halskraven og Skulderdækkene hvidgraa, den

første med 2 mørke Tværbuer, de sidste med
bred, sort Yderkant. Forv. af hvidgraa Grund-
farve; V. 1,4 Ctm 25. pabulatricula.

Halskraven og Skulderdækkene af anden Farve 21.

21. Nyremærket omgivet af en lys Ring 23. unånimis.
Nyremærket ikke eller kun paa Ydersiden hvidt 22.

22. Bølgelinien med tydelige Vinkler paa 3 og 4 . 23.
Bølgelinien mellem 2 og 5 jævnt bøjet, uden

Vinkler 24. sécalis.

23. Halskrave og Skulderdækkene lysere eller mør-

kere graa med Linier af sorte Skæl. 12. sordida.
Halskraven oventil og Skulderdækkene sorte-
brune; Brystet og Skulderdækkenes Inder-
kanter rødagtig-graa 22. g é m i n a.

24. Forv.s ydre Mellemlinie mellem Randen og 2

næsten lige og i ret Linie med Nyremærkets
indre, sortagtige Begrænsning. Mellemfeltet er
derved bagtil meget smalt. Nyremærket lyse-
graat 2. li t e r 6 s a.

79 III

Forv.s ydre Mellemlinie mellem Randen og 3
jævnt bøjet i en Bue ; Mellemfeltet bagtil af sæd-
vanlig Bredde; Nyremærket kun ubetydelig
lysere end det mørkebrune til sortegraa Mellem-
felt : 25.

25. Det indre Sømfelt hvidt 3. strigilis.

Det indre Sømfelt ikke hvidt 4. latruncula.

1. Underslægt Midna Stph.

1. H. ophiogråmma Esp. Tavle IX, Fig. 134.

Forv.s Grundfarve graalig-gulbrun. En Kantplet, der
udgaar fra Roden til lige forbi Nyremærket, udom
dette og henom Tapmærket, er mørkebrun. Denne
Plet er nedad begrænset af en hvidgraa, bugtet Linie,
der lige bag Tapmærket udvider sig til en Plet af samme
Farve. Mellemlinierne meget utydelige, Bølgelinien lige-
saa. Ringmærket mørkt, utydeligt, Nyremærket med lyse-
brun, indad mørkere Kærne. I det ydre Sømfelt, lidt over
Midten og ved Indervinklen en violetgraa Plet. Bagv.
gulgraa, med mørkere Sømskygge og en svag Midtplet.
V. 1,4—1,6 Ctm.

Larven smudsig kødfarvet, uden Tegning, med sorte
Prikvorter. Bugsiden lysere, hvidlig. Hovedet glinsende
lysebrunt. Nakke- og Endeskjold sortebrune. L. 3 Ctm.
I de fine Skud af Iris eller i Straaene af Glyceria og andre
Græsarter. Puppen lysebrun, med 4 Kroge, hvoraf de
midterste er de længste, paa Cremaster.

Sjælden : Sj. (Ermelund, Valby, Hellebæk), Jyll. (Hor-
sens), Loll. (Maribo). Juli— August.

2. H. li ter os a Hw. Tavle X, Fig. 135.

Forv.s Rodfelt sølvgraat, med rødligt Anstrøg. Den
indre Mellemlinie fint sortkantet udad, utakket. Mellem-
feltet lysere eller mørkere rødbrunt, ofte i Randhælvten
næsten sort. Den ydre Mellemlinie graa, utydelig, gaar
fra Kanten i en Bue ind under Nyremærket til det nedre
Inderhjørne, hvorfra den gaar som en ret Linie til Ran-
den og er paa dette Stykke indad sort; denne sorte Be-
grænsning fortsættes i Nyremærkets sorte Begrænsning
indad lige ud til Kanten. Det indre Sømfelt sølvgraat,
udad rødt bestøvet til Bølgelinien; det ydre Sømfelt graat.

m 80

Ringmærket sortkantet, Nyremærket graat, udad udflydende.
Bagv. brunlig-graa. V. 1,1 — 1,2 Ctm.

Larven for- og bagtil tyndere, hvidlig, paa Ryggen
rødlig, med et lille, brunt Hoved. Undertiden skal den
kunne være mere brunlig, med rødlige eller sortagtige
Længdelinier. L. 2,5 Ctm. Lever i Begyndelsen i Rød-
derne, senere i Stænglerne af Elymus (Marehalm) o. a.
Græsarter ved Strandbredder. Forpupningen foregaar i
et hvidt Spind. Puppen lysebrun.

Sjælden: Sj. (Hellebæk, Tibirke), Jyll. (Harboøre, Blok-
hus), Fyen (Faaborg), Loll. (Knuthenborg, Maribo, Saxkø-
bing), Bomh. Juli — August.

3. H. strigilis Cl. Tavle X, Fig. 136.

Meget foranderlig. Forv. mørkt graabrune, det indre
Sømfelt hvidt, med enkelte brune Skygger indenfor den
lyse Bølgelinie. Mellemlinierne dobbelte, takkede; den
indre med hvid Udfyldning, der ved Randen fortsættes i
en hvid Streg langs denne ind mod Roden. Mærkerne
omtrent af Grundfarven, sortkantede; Partiet mellem Nyre-
og Ringmærket sort. Bagv. mørkt graabrune. V. 1,1—
1,2 Ctm.

Der findes en Mængde Afvigelser fra den ovenfor
beskrevne typiske Form. Den nedenfor nævnte, her som

Art opførte, H. latruncula
har man tidligere anset for
en Varietet, men da d"s Ge-
nitalapparat er væsentlig
forskelligt fra H. strigilis,
Fig. 137. Hadena strigilis Cl. er det maaske dog en særlig
d-'s Genitalapparats højre Art. (Smlgn. Fig 137 med

Sideklap set fra Indersiden „.

(Efter Dampf.) * ^»g- 1^9.)

Larven spolformet, gul-
lig eller smudsig hvid, mørkere paa Ryggen, med hvid
Midtlinie og 2 rødlige Sidelinier. Aandehullerne sorte.
Hoved og Nakkeskjold lysebrune, det sidste lyst i Midten.
L. 2 Ctm. Overvintrer indtil Maj, og lever i Græsstraa,
som den udhuler ned til Roden. Puppen glinsende
rødbrun, med 2 krumme Torne paa Cremaster.
Meget^alm. Juni— Juli.

TAVLE XIV

^^^ 186 W

185. Euplexia lucipara. 186. Brotolomia meticulosa. 187. Mania
maura. 188. Nænia typica. 189. Helotropha leucostigma.

190. Hydroecia nictitans. 191. H. micacea. 192. Gortyna ochracea.

81 III

4. H. latruncula Hb. Tavle X, Fig. 138.

Som den foregaaende, men den hvide Tegning mangler;
undertiden ses lidt af den ydre
Mellemlinies hvide Udfyldning
i Randhælvten. Det indre Søm-
felt er lysebrunt, Bølgelinien

ofte rødlig-brun. V. 1,1 — 1,2
^ ,, /^ .. 1 . o-j Fig- 139. Hadena latruncula

Ctm. c5"s Genitalapparats Side- jf^. cf s Genitalapparats
klap er afbildet i Fig. 139. højre Sideklap, set fra Inder-

Ab. æ thi op s Hw. er ens- siden. (Efter Dampf.)

farvet mørk, med rødlig Glans.

Ligesaa alm. som H. strigilis.

5. H. fasciuncula Hw. Tavle X, Fig. 140.

Forv.s Grundfarve gulrød. Mellemfeltet mørkere, navn-
lig i Randhælvten. Mellemlinierne i Randpartiet hvide,
den ydre gaar i en Bue fra Nyremærkets nederste Spids
til Randen. Nyre- og Ringmærket utydelige, lidt lysere
end Mellemfeltet; Tapmærket mangler. Bølgelinien utyde-
lig, det ydre Sømfelt mørkere. Bagv. brunlig-mørkegraa,
med gullige Frynser. V. 0,9—1,1 Ctm.

Ab. cåna Stdgr. er graagul, med mørkere Mellemfelt.

Larven hvid eller rødlig, paa Ryggen mørkere, med
fin Ryglinie og 2 mørke Sidelinier. Hoved og Nakkeskjold
brunlige. L. 1,8 Ctm. I Straaene af Åira cæspitosa. Pup-
pen glinsende brun, med 2 længere, divergerende, krumme
Torne og nogle Børster paa Cremaster.

Sjælden: Sj.(Kjbhvn., Valby, Charlottenlund), Amager,
Jyll. (Horsens, Randers, Dronninglund), Fyen (Sønderby).
Aberrationen: Sj. (Valby), Jyll. (Lemvig) og vistnok flere
Steder, sammen med Hovedarten. Juni— Juli.

6. H. bicoloria Vill. Tavle X, Fig. 141.

Forv.s Grundfarve gulgraa, oftest Rodhalvdelen mør-
kere og det indre Sømfelt med Nyremærket hvidgraat;
det ydre Sømfelt mørkt graabrunt. I Reglen ses en tyde-
lig, skarp Grænse mellem Vingens mørke og lyse Parti,
dannet af en Linie fra Kanten langs Nyremærkets Inder-
rand og fortsat i den ydre Mellemlinie til Randen. Bølge-
linien lys, indad med brunlige Skygger. Mærkerne fint
mørkkantede. Bagv. lysegraa. V. 0,9—1,2 Ctm.

Klocker: Sommerfugle III. 6

III 82

Ab. furuncula Hb. har Forv.s Sømhælvte brunlig,
Rodhælvten mørkere.

Ab. rufuncula Hw. har Forv. næsten ensfarvede, rød-
lig-graa.

Ab. in SU li CO la Stdgr. har Forv. graa, med hvide og
sorte Streger.

Larven glat, glinsende, gullig-kødfarvet, paa Ryggen
mørkere, med gennemskinnende Rygkar. Hoved, Nakke-
og Endeskjold brunt. L. 2 Ctm. i Græsstraa, særlig Åira
cæspitosa.

Udbredt. Aberrationerne mellem Hovedarten. Juli-
August.

7. H. captiuncula Tr. Tavle X, Fig. 142.

Meget foranderlig. Forv. hos c? glinsende rødlig-brune,
med sortebrunt Mellemfelt, som begrænses udad af den
hvide, ydre Mellemlinie. Ringmærket i Reglen ikke tydeligt,
det lyse Nyremærke altid antydet. Bølgelinien fuldstændig
udvisket. Det ydre Sømfelt mørkt. 9 har smallere Vinger
og er mere plumpt bygget, og Forv. er foran og bagved
det mørke Mellemfelt bredt hvidlige. Bagv. hos begge
Køn sortagtige. Begge Vingepar paa Unders, ensartet
brune. V. 0,7—0,9 Ctm.

Ægget kugleformet, glinsende bleggult, med meget
smaa Fordybninger paa Overfladen. Larven (af en Va-
rietet, der forekommer i Englands, Skotlands og Irlands
Bjærgegne) er smudsig okkerrødlig, med utydelig Ryg-
linie. Hovedet glinsende rødbrunt. Nakke- og Endeskjold
lysere. Fra Efteraar til Foraar i Straaene af Carex (Star-
græs). Puppen glinsende brun, med 2 fine Torne paa
Cremaster.

Dette udprægede Bjærgdyr skal være taget i et enkelt
Stk. paa Bornh. (Skovsholm) i Juli.

2. Underslægt Hadéna Schrk.

8. H. porphyrea Esp. Tavle X, l'ig. 143.

c3"s Følere savtakkede, med Haarduske paa Tænderne.
Forv. sortebrune. Mærkerne, Mellemliniernes Udfyldning
samt delvis det indre Sømfelt violetrøde. En kort Rod-
streg, den nederste Del af Mellemfeltet og den ydre Be-
grænsning af den violetrøde Bølgelinie sorte. Den sidst-

83 III

nævnte med tydelig Dobbeltvinkel, hvis Spidser er stumpe
og ikke naar ud til Sømmen. Tapmærket utydeligt, sort.
Mellemlinierne utydelige. Bagv. mørkt graabrune, med
meget svag Midtplet og rødlige Frynser. V. 1,9^2,2 Ctm.

Larven som ung grøn, med 3 utydelige Ryglinier.
Som voxen rødlig-brungraa, mørkt vatret, med 3 lyse
Ryglinier og en lys, oventil mørkt skygget Sidelinie. Bu-
gen gulgraa. Hovedet gulbrunt. L. 5 — 6 Ctm. Om For-
aaret paa skyggefulde Steder i Skove, paa Lonicera (Gede-
blad) og Ruhus (Klynger). Puppen mørk rødbrun, med
dolkformet Cremaster, der i Spidsen har 2 udad krum-
mede Torne.

Sjælden: Sj. (Nord-Sj., Valby, Jægerspris, Bognæs,
Fredensborg, Tisvilde, Køge Aas), Jyll. (Grenaa, Hald Ege-
skov), Fyen (Falsled, Trolleborg, Faaborg), Loll. (mange
Steder), Fistr. (Næs, Kohave Skov). Aug.— Septbr.

9. H. adusta Esp. Tavle X, Fig. 144.

cf s Følere uden Haarduske. Forv. mørkebrune, sorte
i Rodfeltet ved Randen, i Mellemfeltets Randhælvte og
over og under Dobbeltvinklen i det ydre Sømfelt. En sort
Rodstreg. Mellemlinierne dobbelte, lyst udfyldte. Ring-
mærket af Grundfarven, fint sortkantet; Nyremærket mere
eller mindre hvidlig bestøvet; det korte, mørke Tapmærke
forbundet med den ydre Mellemlinie ved en sort Streg.
Bølgelinien hvidgul, takket, med tydelig Dobbeltvinkel,
og indad med sortebrune Pilpletter. Bagv. graalige med
mørk Sømskygge, der er bredest hos 9, svag Midtplet og
utydelig Buelinie. V. 1,8—2 Ctm.

Larven paa Ryggen rødlig-brun, mørkere vatret,
sjældnere smudsiggrøn, rødlig tegnet eller gul, med lysere
Sidestribe, hvori de hvide AandehuUer; Bugen grøn.
Hovedet brunligt, sort punkteret. L. 4—5 Ctm. Paa urte-
agtige Planter, saasom Solidago, Lyng, Skærmplanter,
Silene, Galium (Snerre) o. a. og overvintrer næsten fuld-
voxen. Puppen glinsende rødbrun, med fin, dolkformet
Spids.

Sjælden: Nord-Sj. (bl. a. Valby), Jyll. (Dronninglund
Storskov), Fyen (Trolleborg, Faaborg), Loll. (Strandby,
Maribo). Juni— Juli.

10. H. ochrole"uca Esp. Tavle X, Fig. 145.

Forv.s Grundfarve lysegul. Det indre Sømfelt og

6*

84

Mellemfeltet brune. Mellemlinierne takkede, hvide, deler
Mellemfeltet i to Dele, idet de berører hinanden under
de øvre Mærker. Ringmærket lille, brunkantet. Nyre-
mærket hvidt, udflydende i den ydre Mellemlinie. Tap-
mærket utydeligt. Bølgelinien udvisket, gullig -hvid.
Frynserne mellem Ribberne brunplettede. Bagv. gullig-
graa, med bred sortegraa Søm og svag Buelinie. V. 1,5—
1,7 Ctm.

Larven bleggrøn, med fint behaarede sorte Prik-
vorter, en dobbelt, graagrøn Ryg-
linie og hvide, oventil sortkantede
Sidestriber. Hovedet grønligt. L. 3,5
Ctm. I Forsommeren paa Græsarter,
særlig paa Blomsterne, f. Ex. af Åira
o. a. Puppen glinsende rødbrun, med
2 fine, rette Børster paa Cremaster.
(Fig. 146.)

Pig. 146. Hadena Sjælden: Sj. (Svebølle, Lersøen,

ochroleuca Esp. Pup- Tibirke, Apperup, Gurre, Boserup, Kø-
pens Bagende. (Efter geegnen, Slagelse), Fyen, Loll. (Strand-
Haverhorst.) by, Bremersvold). Flyver om Dagen.
August.

11. H. furva Hb. Tavle X, Fig. 147.

Forv. mørkebrune eller sortegraa, med et gulligt Skær.
Mellemlinierne utydelige, dobbelte, takkede, lidt lysere
udfyldte. Ring- og Nyremærke lyst indfattede, navnlig
det sidste udad, begge med mørk Kærne. Tapmærket
utydeligt, mørkt. Bølgelinien skarp, gullig-hvid, med svag
Dobbeltvinkel, hvis Spidser langtfra naar Sømmen, og
med mørke Pilpletter indad. Bagv. gulgraa, med mørk
Sømskygge, hvori en lys Streg gaar fra Indervinklen langs
Sømmen, og med svag Midtplet. V. 1,6-1,8 Ctm.

Larven brunlig eller lys violetbrun, med sorte, be-
haarede Prikvorter, sorte Aandehuller, rødbrunt Hoved,
Nakke- og Endeskjold. L. 4 — 5 Ctm. Paa Græs , navnlig
Åira. Puppen rødbrun, med 2 Pukler og paa hver Side en
Børste paa Bagenden.

Temmelig almindelig i Jyll., ellers sjælden: Sj. (Tis-
vilde, Tibirke Bakker), Fyen (Ensiedelsborg), Bornh. (Rø,
Aarsdale). August.

85 III

12. H. sordida Bkh. Tavle X, Fig. 148.

Forv. lyst brunlig-graa, med lysebrun Iblanding, det
ydre Sømfelt mørkere graat. En utydelig sort Rodstreg.
Mellemlinierne utydelige, dobbelte, lyst udfyldte. Ring-
mærket brunt, Nyremærket udad hvidkantet, med 2 hvide
Prikker forneden. Tapmærket mørkt kantet, utydeligt.
Bølgelinien lys, takket, med mørkere Skygger indad.
Bagv. smudsig hvide med graa Sømskygge og meget lille
Midtplet. V. 1,7—2 Ctm.

Var. engel h årti Duurloo, Tavle X, Fig. 149, er langt
lysere end Hovedarten, idet Forv. er hvidgraa, med svage
brune Skygger. 2 sorte Rodstreger. Bagv. ogsaa lysere.

Larven lysebrun, med udvisket mørk Rygstribe og
Sidestriber. Under de sidstnævnte paa hvert Led en sort-
agtig Skraastreg. Hoved, Nakke- og Endeskjold sorte-
brune. L. 4—5 Ctm. Paa Græs. Overvintrer som voxen.

Udbredt, men ikke almindelig. Varieteten kun funden
i Jyll. ved Harboøre, hvor Hovedarten ikke skal findes.
Juni— Juli.

13. H. gémmea Tr. Tavle X, Fig. 150.

Forv. olivenbrune med violet Skær. En kort, sort,
takket Rodlinie i en hvid Plet, der fortsættes langs Kanten
til den indre Mellemlinie, der er dobbelt, sort, hvidt ud-
fyldt. Den ydre Mellemlinie er ogsaa dobbelt, sort, tak-
ket, men kun med hvid Udfyldning ved Kant og Rod. I
Mellemfeltet en sort, takket Tværlinie. De øvre Mærker
store, hvide, sortkantede og med sort Kærne. Tapmærket
sortkantet. Bølgelinien hvidlig-violet, undertiden opløst i
Pletter, indad med sorte Pilpletter. Bagv. lysegraa, med
mørkere Søm, Buelinie og Midtplet. Hoved og Halskrave
fortil hvide. V. 1,7—2 Ctm.

Ægget er først gullig-hvidt, senere orangegult, med
Længderibber; det overvintrer. Larven som udvoxen
glinsende blaalig- eller grønlig-graa, med sorte, behaarede
Prikvorter. Hoved, Nakke- og Endeskjold glinsende brun-
sorte. L. 4 Ctm. Lever i rørformede Gange, hvori ogsaa
Forvandlingen foregaar, paa Åira og Phleum. Den meget
bevægelige Puppe er brun.

Sjælden. Kun kendt fra Sj. August — September.

III 86

14. H. monoglypha Hufn. Tavle XI, Fig. 151.

Forv. rødlig-brune, med mørkere og lysere Skygger.
En sort Rodstreg og desuden i Rodfeltet en sort Længde-
streg ved Randen. Tapmærket er forbundet med den
ydre Mellemlinie ved en sort Streg. Mellemlinierne lyse,
den indre dybt takket. Det skraa, ovale Ringmærke og
Nyremærket af Grundfarven, fint lystkantede med en fin
sort Kant udenom. Tapmærket mørkt. Bølgelinien lys,
med stor Dobbeltvinkel, udad med mørke Skygger og
indad med mørke Pilpletter. En lys Plet ved Spidsen og
en større saadan i det indre Sømfelt ved Randen. Bagv.
gullig-graa, med bred mørk Sømskygge og Midtplet. V.
2,2—2,4 Ctm.

Ab. infuscåta White har Forv. ensfarvet sortebrune
med knap kendelig Tegning.

Larven smudsig hvid til brunlig-graa, meget glin-
sende, med dobbelt, lysere Rygstribe, ved Siden deraf
udviskede, brune Skyggestriber og lyse Sidestriber, over
hvilke de hvide, sortkantede Aandehuller. Prikvorterne
sorte. Hoved, Nakke- og Endeskjold sortebrune, de to
første med lys Midtlinie. L. 5—6 Ctm. Paa Græs.
Puppen glinsende kastaniebrun, med en kegleformet, i
2 divergerende Spidser endende Cremaster.

Meget almindelig. Af Abberrationen har Forf. taget 2
Stkr. i Valby. Juli— August, undertiden i Slutningen af Juni.

15. H. abjécta Hb. Tavle XI, Fig. 152.

Forv. graasorte, glinsende. Mellemlinierne utydelige,
svagt lyst udfyldte. I det indre Sømfelt sorte og hvide
Punkter paa Ribberne. Bølgelinien lys, med kort
Dobbeltvinkel og sorte Pilpletter indad. Nyre- og Ring-
mærket svagt lyst kantede, det første forneden med 2
hvide Prikker. Paa Kanten ved Spidsen 3 hvide Prikker.
Bagv. graalige, med bred mørk Søm. V. 1,9—2,1 Ctm.

Ab. oblonga Hw., Tavle XI, Fig 153, som maaske
burde opfattes som Hovedformen, har en Plet ved Spid-
sen, Rod- og indre Sømfelt lyst graagule med mørke
Skygger, det første ved Kant og Rand, det sidste i Midten.
Nyre- og Ringmærket store, lyst graagule. Mellemlinierne
tydelige, Bølgelinien skarpt fremtrædende.

87 III

Ab. fribolus Boisd. er næsten helt sort, med saa
godt som ingen Tegning; kun Nyremærkets lyse Prikker
og saadanne ved Forv.s Spids synlige.

Larven ligner H. monoglypha's, er paa Ryggen graa-
grøn, med mindre Prikvorter, tildels med rødligt gennem-
skinnende Rygkar. Aandehullerne sorte. Hoved, Nakke-
og Endeskjold glinsende rødbrune. L. 5 Ctm. Paa Græs-
rødder. Puppen rødbrun, med noget fladtrykt Cremaster,
der ender i 2 lige, spidse Torne.

Kun kendt fra Nord-Sj., Jyll. og Fyen. Juli— August.
Ab. oblonga er tagen ved Harboøre, fribolus i Valby.

16. H. lateritia Hufn. Tavle XI, Fig. 154.

Forv. rødbrune, graaligt bestøvede, undertiden næsten
helt graabrune. Mellemlinierne meget utydelige, under-
tiden fremtrædende ved Randen som enkelte sorte Takker.
Udenfor den ydre Mellemlinie ofte sorte og hvide Punkter
paa Ribberne. De øvre Mærker eller kun Nyremærket
lyskantede, det sidste navnlig udad, med hvide Prikker
forneden. Bølgelinien lys, utydelig, udad med mørkere
Skygger, indad med svage Pilpletter. Paa Kanten ved
Spidsen 3 hyide Punkter. Bagv. graalige, med mørkere
Sømskygge og svag Midtplet. V. 1,9—2,3 Ctm.

Larven graa, med sorte Prikvorter og Aandehuller.
Hovedet, det mørkt kantede Nakke- og Endeskjold glin-
sende brune, det sidste mørkere. L. 4—5 Ctm. Paa
Græsrødder. Puppen rødbrun, med kileformet, flad Cre-
master, der er besat med flere Børster.

Temmelig almindelig. Juli.

Forf. har flere Stkr., der er meget mørke, næsten
sortebrune, og som vistnok kan henføres til var. borje-
ålis Strand, der ellers hører hjemme i det høje Nord.

17. H. lithoxylea Fabr. Tavle XI, Fig. 155.

Forv.s Grundfarve gullig-hvid, med lysebrune Skygger.
Tegninger mangler, kun er den ydre Mellemlinie antydet
ved en Dobbeltrække mere eller mindre tydelige mørke
Ribbepunkter. Bølgelinien meget utydelig, kun Dobbelt-
vinklen kan egentlig ses. Ved Indervinklen en graasort
Skygge. Paa Kanten nogle smaa, brune Skraastreger. I
Mellemfeltet nogle brune Skygger. Bagv. hvidlige, med
bred mørk Sømskygge og Midtplet. V. 2—2,3 Ctm.

III 88

Larven smudsig brunlig-grøn, med smaa, langt fra
hinanden staaende Prikvorter. Hovedet sortebrunt. L.
5 Ctm. Paa Græsrødder. Puppen glinsende rødbrun,
med 2 korte Spidser paa Cremaster.

Hist og her. Juli.

18. H. sublustris Esp. Tavle X, Fig. 156.

Ligner den foreg. Art, men er mindre. Forv.s Grund-
farve lys rustfarvet, Mellemskyggen og det ydre Søm felt
mørkebrune. En Streg af samme Farve paa Tapmærkets
Plads til den ydre Mellemlinie, som er antydet ved Ran-
den. Bagv. gulgraa, med mørkere Sømskygge og Midt-
plet. V. 1,9—2,1 Ctm.

Larven som den foreg. Arts, men har et mere rød-
ligt Skær. Puppen med 4 Torne paa Cremaster.
Sj., Jyll., Fyen og LoU. Juli— August.

19. H. rurea Fabr. Tavle XI, Fig. 157.

Forv.s Grundfarve lys graagul, med mørkt rødbrune
Skygger, navnlig i Mellemfeltet langs Kanten og i Søm-
feltet. Tillige findes i Rodfeltet en Længdestreg af samme
Farve, og under den en snehvid Streg langs Randen.
Mellemlinierne utydelige, den ydre antydet ved mørke
Prikker paa Ribberne. Nyre- og Ringmærket gullige,
med brun Indfatning, det første forneden mørkere udfyldt.
Bagv. graa, mod Roden lysere, med svag Midtplet. V.
1,8—2 Ctm.

Ab. alopécurus Esp., Tavle XI, Fig. 158, har næsten
helt rødbrune Forv., kun de øvre Mærkers gule Indfat-
ning og de undertiden sortbestøvede Ribber træder frem.

Larven jordgraa, sjældnere gul-
brun, paa Ryggen med en bred, brunlig,
ved en hvid Midtlinie delt Længde-
stribe, over hvilken paa hvert Led en
sort Plet. Prikvorterne sorte. Aande-
hullerne hvide, sortkantede. Hoved,
Nakke- og Endeskjold sortebrune, de to
sidste med 3 lyse Længdelinier. L. 4
Fig. 259. Hadena — 5 Ctm. Paa Græsrødder. Puppen
rurea Fabr. Pup- kastaniebrun med 2 Torne og 4 Kroge
pens Bagende. (Ef- paa Cremaster. (Fig. 159.)
ter Haverhorst.) Almindelig. Juni— Juli.

89 III

20. H. scolopåcina Esp. Tavle XI, Fig. 160.

Forv. lyst brunlig-okkergule; i Rodfeltet ved Randen
en mørkebrun Længdestreg, der naar omtrent til den indre
Mellemlinie, ligeledes en Plet ved Kanten. I Mellemfeltet
ved Nyremærkets indad vendte Side og ud mod Kanten
en Plet af samme Farve. Mellemlinierne enkelte, sorte,
den ydre takket, med sorte Punkter paa Ribberne. Ring-
mærket hvidligt, skraat. Nyremærket udadtil hvidt. Bølge-
linien gaar meget nær Sømmen; den er lys, indad rust-
brunt skygget. Det smalle ydre Sømfelt sortegraat. Bagv.
graa. Frynserne lyse med en mørk Delingslinie. V. 1,4 -
1,6 Ctm.

Larven graa, med hvid, mørkkantet Ryglinie og
hvidlige Rygsidelinier, derunder en mørkere Længdestribe.
Prikvorterne paa Ryggen meget smaa. Hovedet lyst brun-
gult. Nakkeskjoldet paa Siden med en mørk Plet. L. 3,5
Ctm. Paa Græs, især Briza (Hjærtegræs) og paa Scirpus.
Den rødbrune Puppe har 2 Torne i Bagenden.

Ikke almindelig. Juli — August.

21. H. basilinea Fabr. Tavle XII, Fig. 161.

Forv.s Grundfarve lergul eller askegraa, med rødbrunt
i Mellemfeltet og ved Kanten foran Spidsen. En skarp,
sort Rodstreg. Mellemlinierne lyst udfyldte, den ydre
takket, med sortagtige Punkter i det indre Sømfelt paa
Ribberne. Ring- og Nyremærket store, lyse, det sidste
forneden med mørkegraa Udfyldning og hvid Indfatning.
Tapmærket meget lille, utydeligt, mørkt indfattet. Bølge-
linien lys, udvisket, indad med utydelige Pilpletter, udad
graaligt skygget. Sømlinien bestaar af smaa, sorte Halv-
maaner. Bagv. brungraa, med lysere Rod og mørk Midt-
plet. V. 1,7—1,9 Ctm.

Larven brunlig-graa, med bred, hvid Midtstribe og
smallere Rygsidelinier. En hvid, foroven sortkantet Side-
stribe. Prikvorterne store, sorte. Aandehullerne sorte.
Hovedet lyst rødbrunt. L. 3,4—5 Ctm. Lever som ung
paa Kornax, om Efteraaret og efter Overvintringen paa
bløde Græsarter. Overvintrer som voxen. Puppen rød-
brun, paa Cremaster med 2 nedad krummede Torne og
4 Børster.

Meget almindelig. Juni— Juli.

III 90

22. H. gémina Hb. Tavle XII, Fig. 162.

Forv. temmelig brede, gulgraa, tæt og regelmæssig
brunlig bestøvede, med ikke særlig stærkt fremtrædende
Tegning. Mellemlinierne dobbelte, lyst udfyldte, den ydre
svagt tandet; udenfor denne hvide og sorte Prikker paa Rib-
berne. Mærkerne kun lidet lysere, Nyremærket udad ikke
hvidt; Bølgelinien stærkt bugtet, med tydelig Dobbelt-
vinkel, i Midten indad og udad med mørke Pilpletter.
Bagv. brungraa, lysere mod Roden, paa Undersiden med
tydelig Midtplet og 2 Buelinier. V. 1,6—1,9 Ctm.

Ab. remis s a Tr. (Tavle XII, Fig. 163) er meget forskellig
fra Hovedarten, idet Mellemfeltet er sortebrunt med Und-
tagelse af en Stribe langs Randen, der ligesom det indre
Sømfelt og Nyremærket er lyst gullig-graa. Rodfeltet brun-
ligt med en sortebrun Længdestreg fra den indre Mellem-
linie til Roden. De mørke Skygger paa begge Sider af
Bølgelinien stærkt fremtrædende.

Larven brungraa, med lys, gullig, skarpt begrænset
Midtlinie og flere udviskede Rygsidelinier. Paa Siderne
en gullig, skarpt begrænset Længdestribe, hvori de hvide,
sortkantede Aandehuller. Prikvorterne smaa, sorte. Ho-
vedet glinsende rødbrunt, med sorte Buestreger og mørk
Nettegning. Det sortebrune Nakkeskjold med 3 lyse
Længdestreger. L. 3,5 Ctm. Paa Græs og lave Planter.
Puppen rødbrun med 2 Torne paa den korte Cremaster.

Temmelig sjælden. Juni— Juli.

23. H. unånimis Tr. Tavle XII, Fig. 164.

Forv.s Grundfarve brun. Mellemfeltet noget mørkere.
Mellemlinierne lysere udfyldte, den ydre berører Nyre-
mærkets nederste Spids og danner en svag Bue i Rand-
hælvten. Nyremærket udad hvidkantet, Ringmærket gul-
brunt. Tapmærket som en utydelig, mørkere Plet. Bølge-
linien gulbrun, med en meget kort og stump Dobbeltvinkel.
En mørk Rodstreg og en lignende langs Randen i Rod-
feltet. Bagv. graabrune, lysere mod Roden, med tydelig
Midtplet. V. 1,5-1,7 Ctm.

Larven ligner den foregaaende Arts, men er mere
gulbrunlig og med 3 gullig-hvide Ryglinier og Sidestriber.
Hovedet brunligt, Nakkeskjoldet af Kroppens Farve. L.

91 III

3,3—3,6 Ctm. Lever paa Phragmites (Tagrør), Glyceria og
andre Græsarter paa fugtige Steder. Den overvintrer fuld-
voxen. Puppen mørkt rødbrun, stærkt glinsende, med

2 længere og 2 meget korte, krumme Børster paa den
meget korte Cremaster.

Hist og her. Maj— Juni.

24. H. sécalis Linn. (didyma Esp.) Tavle XII, Fig. 165.

En særdeles foranderlig Art. Forv.s Grundfarve i
Reglen lysere eller mørkere rødbrun; det ydre Sømfelt,
Partiet langs Kanten og Mellemfeltet i Reglen mørke, det
første undertiden næsten sort. Mellemlinierne oftest uty-
delige. Ringmærket utydeligt. Nyremærket hvidt eller
orangegult, i sidste Tilfælde med 2 hvide Prikker forneden
i Yderhjørnet. Tapmærket mere eller mindre tydeligt,
undertiden ved en sort Streg forbundet med den ydre
Mellemlinie. Bølgelinien lysere, med store Buer. Bagv.
ensfarvet brungraa, med meget svag, gennemskinnende
Midtplet. V. 1,3—1,6 Ctm.

Hos ab. nictitans Esp. er Forv. helt rødbrune med
hvidt eller okkergult Nyremærke. Ab. leucostigma Esp.
(Tavle XII, Fig. 166) har Forv. helt sorte med hvidt, sjæld-
nere gult Nyremærke.

Larven bagtil tydelig tyndere,
grøn, sjældnere graagrøn, oftest med

3 rødlige Ryglinier og lysere Sidestribe,
hvorover de sorte Aandehuller. Ho-
vedet brungult med sort Tegning. L.
2,6—3 Ctm. Paa Græs og Kornsorter,
hvor den kan gøre Skade ved at bide
Straaene over. Puppen slank, okker-
gul, med 2 tætstillede Torne og 4 Bør- „. ^ ._ „ ,
ster, hvoraf de 2 krogformede. (Fig. 167.) ^'S- 167. Hadena

Meget almindelig. Juli-August. ^^^^j^^^ B^end^"^"

25. H. pabulatriculaBrahm. Tavle ^^^^^^ Haverhorst.)
XII, Fig. 168.

Forv. graahvide, med en sort kileformet Rodstreg og en
sprt Længdestreg i Rodfeltet ved Randen. De to Mellem-
linier under Mærkerne ofte forbundne ved en sort Streg.
Den indre Mellemlinie danner ved Randen en stor Bue

III 92

udad, den ydre under Nyremærket udad hvidt begrænset.
Mellem- og Rodfeltet oftest lyst brunlige, det første mør-
kere ved Kanten. Ring- og Nyremærke lyse, navnlig det
sidste, som udad gaar over i det indre Sømfelt uden
Grænse. Bølgelinien utydelig, dog med skarp Dobbelt-
vinkel, der udad er mørkt begrænset. Bagv. brungraa.
V. 1,4 Ctm.

Larven gulbrun, med gullig, mørkt kantet Ryglinie,
paa Siderne mørkere graabrun. Bugsiden gulgraa. Aande-
hullerne sorte. Hovedet brunt, med 2 sorte Buestreger.
Paa Græs.

Kun taget i 4 Stkr. ved Hald, Jyll. Juli.

18. Åmmoconia Led.

Øjnene randhaarede. Palperne med kort Ende-
led. Snablen lang og stærk, c^'s Følere med pyra-
mideformede Tænder og haarede. Brystet fir-
kantet med en Dusk bag Halskraven. Bagkroppen
uden Rygduske. Mellem- og Bagskinnebenene med
Torne.

Ægget overvintrer. Larven cylindrisk, nøgen, med
tykt Hoved, lever paa lave Planter og forvandler sig i
Jorden. Puppen med stilkformet, rynket Cremaster, paa
hvilken findes 2 tykke Torne.

1. A. cæcimåcula Fabr. Tavle XII, Fig. 169.

Forv.s Grundfarve lys rødlig-graa. Mellemlinierne dob-
belte, svagt lyst udfyldte. Ved Vingeroden en sort Prik,
paa Tapmærkets Plads en sort Vinkelstreg. Nyre- og
Ringmærket store, lysere; Partiet mellem dem og mellem
Nyremærket og den ydre Mellemlinie oftest rødbrunt be-
støvet. Bølgelinien utydelig, takket, indad mørkere beskyg-
get. Foran Frynserne fine, sorte Punkter. Bagv. graalige,
hos den mindre d* i Rodhælvten lysere. V. 1,8—2 Ctm.

Larven som ung grøn, med gule Ledindsnit og Side-
striber. Som voxen er den grønlig-brun med mørkere
Tegning paa Ryggen og 3, ofte afbrudte, lyse, mørkkantede
Længdelinier og hvidgraa Fodstribe, hvori de hvide, sort-

93

kantede Aandehuller ligger. Hoved og Nakkeskjold gul-
brunt; det sidste lille, halvcirkelformet, med 3 lyse Længde-
striber og hvidlige Punkter. L. 4 Ctm. Paa urteagtige Plan-
ter, saasom Taraxacum (Løvetand), Stellaria (Fladstjærne).
Puppen mørk kastaniebrun.

Sjælden: Nord-Sj. (Hellebæk, Fredensborg, Tisvilde,
Bøllemose), Bornh. (Hammeren), Loll. (Dødemose, Hø-
vænge). Septbr.

19. Polia Ochs. Tr.

Øjnene randhaarede. Palperne med kort, stumpt
Endeled. Snablen lang og stærk. Følerne med en
Haardusk ved Roden, hos $ med pyramideformede
Tænder og Haarduske. Brystet firkantet, med
utydelig For- og Bagdusk. Bagkroppen med ganske
svage Duske paa de første Led. Skinnebenene
uden Pigbørster.

Larverne nøgne, lever paa lave Planter og forvandler
sig i Jorden. Puppen med 2 Torne paa den korte Cre-
master.

Oversigt over Arterne.

1. Forv.s Grundfarve lys blaalig-graa 3. c hi.

Forv.s Grundfarve anderledes 2.

2. Forv.s Grundfarve gullig-graa med gulbrun Be-

støvning; Tegningen utydelig 2. flavicincta.

Forv.s Grundfarve olivenbrun; Tegningen tyde-
lig, hvid 1. polymita.

1. P. polymita Linn. Tavle XII, Fig. 170.

Forv.s Grundfarve olivenbrun, det indre Sømfelt lysere
graaligt. Mellemlinierne enkelte, sorte, takkede, den ydre
udad, den indre indad, hvidt begrænsede. De øvre Mær-
ker hvide, med brun Kærne. I Rodfeltet og ved Kanten
hvide Pletter. Bølgelinien hvid, opløst i Pletter, der udad
og indad er mørkt skyggede. Bagv. hos d" hvide, med
mørke Ribber, hos 9 graa. Sømlinien paa begge Vingepar
opløst i sorte Trekanter. Halskrave og Bryst olivenbrune
med hvide Pletter. V. 1,8—2 Ctm.

Larven smudsig rosenrød, med 3 hvidlige Ryglinier

III 94

mellem hvilke de hvide Prikvorter, og en rødbrun Skygge-
stribe paa Siden, hvori paa hvert Led et hvidt Punkt.
Den skarpt begrænsede Bugside er blegt svovlgul. L. 4,5
—5 Ctm. Overvintrer og lever paa lave Planter, især
Primula.

Udbredt i Nord-Sj. (ved Kjbhvn. alm.); ellers sjæld-
nere: Jyll. (Randers), Fyen, Langeland, Loll., Amager.
Aug.— Septbr.

2. P. flavicincta Fabr. Tavle XII, Fig. 171.

Forv. gulgraa med mørkere graa og brunlig Bestøv-
ning og orangefarvet Iblanding langs Mellemlinierne og
Bølgelinien. Mellemfeltet mørkere graabrunt. Mellem-
linierne graabrune, udad svagt lysere begrænset. Bølge-
linien udflydende, indad med brungraa Pilpletter. Nyre-
og Ringmærke lysegraa, mere eller mindre udviskede.
Frynserne paa Ribbeenderne lysere. Bagv. lyst graagule
med mørkere Sømskygge og Buelinie. V. 2 Ctm.

Larven grøn, med gullige Ledindsnit og bred Side-
stribe, paa Ryggen hvidlig punkteret, med mørkt gennem-
skinnende Rygkar. Aandehullerne hvide, sortkantede.
Hovedet lille, gulgrønt. L. 4,8—5 Ctm. Indtil Juli, paa
Græs og urteagtige Planter, saasom Digitalis (Fingerbøl),
Campanula (Klokke), Artemisia (Bynke) o. a.

Sjælden: Sj. (Valby, Strandmøllen, Hillerød, Helle-
bæk, Næstved), Jyll. (Randers, Fusingø), Fyen (Falsled,
Aasum, Sønderby, Faaborg, Otterup), Loll. (Strandby).
September.

3. P. c hi. Linn. Tavle XII, Fig. 172.

Forv.s Grundfarve blaalig-hvidgraa, med mørkere
Mellemskygge. Mellemlinierne enkelte, takkede, sorte.
Ringmærket stort, ligesom Nyremærket lysegraat, med
mørk Indfatning. Fra Spidsen af det utydelige Tapmærke
gaar et liggende, sort x til den ydre Mellemlinie. Den
hvide, takkede Bølgelinie indad med sorte Pilpletter i
Celle 4—6. Bagv. hos d* hvide, med utydelig Midtplet,
Buelinie og Pletter foran Sømmen, hos 9 graat bestøvede
og med en mørkere Skygge foran Sømmen. Sømlinien
paa begge Vingepar bestaar af sorte Halvmaaner. V. 1,6—
1,8 Ctm.

Ægget halvkugleformet, med stærkt fremtrædende

95 III

Længderibber og Netværk, først gulligt, senere graabrunt,
overvintrer. Larven slank, græsgrøn, med 3 hvide Ryg-
linier, nedentil mørkere. I den hvide, oventil mørkt kan-
tede Sidestribe ligger de hvide, sortkantede Aandehuller.
Det lille Hoved gulgrønt. L. 4 Ctm. Foraar og Sommer
paa Rumex (Skræppe), Sonchus (Svinemælk), Lactuca
(Salat), Aquilegia (Akeleje) o. a.; forvandler sig i et med
Jord blandet hvidt Spind. Puppen rødbrun.

Sjælden, dog Nord-Sj. ret hyppig; Jyll. (Hald Egeskov),
Fyen (Trolleborg, Falsled), Bornh. (Hammeren). Aug. —
Septbr.

20. Dasypolia Gn.

Øjnene randhaarede. Palperne noget hængende,
med stumpt, haaret Endeled. Snablen kort og blød.
Følerne hos c? pyramideformet tandede, tæt- og lang-
haarede, hos ? børsteformede, korthaarede. Bryst
og Bagkrop uden Duske. Skinnebenene uden
Torne. Forskinnebenene uden Klør.

Larven tyk, nøgen med store Priktvorter, i Skærm-
planters Rødder. Imago overvintrer.

1. D. témpli Thnbg. Tavle XIII, Fig. 173.

Forv. gulgraa, med sortegraa Bestøvning og meget
utydelig Tegning. Ringmærket som en lille gul Prik
eller manglende, Nyremærket lille, udvisket, gulligt. Bølge-
linien gullig, opløst i Pletter, der til begge Sider er
mørkt skyggede. Frynserne utydelig plettede. Bagv.
gulgraa, med Midtplet og 2 Buelinier. Frynserne gullige.
V. 1,8-2,1 Ctm.

Ægget temmelig højt, affladet ved Grunden, med
Længderibber, gulligt, senere kødfarvet, med en mørk
Plet ved den øvre Pol og en mørk Ring derunder. Lar-
ven kødfarvet, med store, sorte Prikvorter, mørkebrunt
Hoved, Ende- og Nakkeskjold, det sidste i Midten lysere.
Den unge Larve borer sig ind i Foderplanten, Heracleum
spondylium (Bjørneklo), lever deri til Juli og forpupper
sig i Roden. Puppen rødbrun, med 2 Torne paa Cre-
master.

Sjælden: Sj. (Kjbhvn., Højelse ved Køge), Jyll.

III 96

(Aarhus), Fyen (Otterup, Faaborg), Loll. (Bandholm, V.
Ulslev), Bornh. (Hammeren), Møen (Liselund).
Septbr.— Oktbr. Overvintrer til Maj.

21. Brachionycha Hb.
(Asteroscopus Bd.)

Øjnene randhaarede. Palperne korte, langhaa-
rede, med meget kort, stumpt Endeled. Snablen
mangler eller er meget kort og blød. Følerne
med en lang Haardusk ved Roden, hos <^ med
middellange dobbelte Kamtænder til Spidsen, hos
$ kort savtakkede og behaarede. Bagkroppen uden
Haarduske. Forskinnebenene med en lang Horn-
pig (Fig. 2, S. 3).

Larverne nøgne, med en Forhøjning paa Ilte Led;
de lever paa Løvtrær og holder Forkroppen i Hvilen stivt
i Vejret. Forvandlingen foregaar i Jorden. Pupperne
med en stilkformet, lang Cremaster, der ender i 2 Spidser.

Oversigt over Arterne.

Snablen kort og blød. Forv. med Nyre- og
Tapmærke, og ofte ogsaa med Ringmærke.

1. nubeculosa.

Snablen mangler. Forv. uden Mærker, kun med
mørke Længdestreger 2. s p h i n x.

1. B. nubeculosa Esp. Tavle XIII, Fig. 174.

Forv. askegraa, undertiden med brunlig Iblanding;
Ribberne tæt sort bestøvede. Mellemlinierne utydelige,
den ydre nær Sømmen. Mærkerne sortkantede. Ring-
mærket ofte manglende. Tapmærket meget langt, Nyre-
mærket meget stort, foroven ofte lysere udfyldt, forneden
ofte med en sort Kærne. Bagv. brunlig-graa, med stærkt
fremtrædende Midtplet, mørke Ribber og store Sømpletter.
V. 2-2,3 Ctm.

Larven grøn, med afbrudt, gullig Rygstribe og der-
under paa hvert Led paa Siden 6 gule Punkter. Paa 3die
Led paa Siden en tyk, gul, rødlig kantet Skraastreg og en

TAVLE XV

193. Nonagria cannæ. 194. N. sparganii. 195. N. typhæ.
196. N. dissoluta v. arundineti. 197. Coenobia rufa. 198. Senta
maritima. 199. Meliana flammea. 200. Tapinostola musculosa.
201. T. elymi. 202. T. bondii. 203. T. hellmanni. 204. T. fulva.
206. Calamia lutosa. 207. C. phragmitidis.

TAVLE XVI

205. Luceria virens. 208. Leucania impudens. 209. L. impura.

210. L. pallens. 211. L. obsoleta. 212. L. straminea. 213. L.

comma. 214. L. littoralis. 216. L. conigera. 217. L. lithargyria.

218. L. turca. 219. Grammesia trigrammica.

97 III

lignende paa Ilte Led. Aandehullerne hvide, sortkantede,
det store Hoved lysegrønt, Brystfødderne rødlig plettede.
Om Forsommeren, paa Birk, Elm, Prunus o. a. Trær.
Forvandler sig først efter lang Larvehvile og Puppen
ligger ofte 2 Aar, inden Imago fremkommer.

1 Stk. taget i April 1905, i Jyll. ved Silkeborg.

2. B. sphinx Hufn. Tavle XIII, Fig. 175.

Forv. hvidgraa, med lysebrun Iblanding. En sort Rod-
streg og en sort Længdestreg ved Randen; iøvrigt flere
mørke Længdestreger og en Plet midt i Kanten. Ingen
Mellemlinier. Bølgelinien svag, lys, stærkt takket, med
en til Frynserne naaende Dobbeltvinkel. Nyre- og Tap-
mærket mangler altid. Ringmærket ofte; naar det er til-
stede, er det langagtigt. Frynserne plettede. Bagv. hvid-
graa, med Midtplet, mørkere Ribber og en i Halvmaaner
opløst Sømlinie. Skulderdækkene forneden sortkantede.
V. 1,7-2 Ctm.

Ægget fladt, med Længderibber, graat, overvintrer.
Larven som ung sortagtig, med hjærteformet Hoved og
langbørstede Sidevorter, som voxen gulgrøn, paa Ryggen
mørkere, med hvid Ryglinie, Rygsidelinie og Sidelinie,
den sidste oventil mørkt begrænset. Aandehullerne hvide,
sortkantede. Hovedet grønt, med 2 gule Streger. L. 4
Ctm. Indtil Juni, paa Elm, Eg, Poppel, Frugttrær og Syrener.
Puppen skal undertiden kunne overvintre.

Temmelig almindelig. Oktbr.— Novbr.

22. Misélia Ochs.

Øjnene randhaarede. Palperne med korte Børste-
haar og med et kort, stumpt Endeled. Snablen
veludviklet. J"s Følere med korte, tykke, behaa-
rede Savtænder. Halskraven udskaaren. Bagkroppen
med Rygdiiske. Skinnebenene uden Pigbørster.

Æggene overvintrer. Larven nøgen, med korte
Spidser paa Ryggen af det ophøjede Ilte Led. Lever paa
Løvtrær, om Dagen skjult i Barkrevner. Forpupningen
foregaar i en tyk Kokon, ofte paa Træstammer.

Klocker: Sommerfugle III. 7

III 98

1. M. oxyacånthæ Linn. Tavle XIII, Fig. 176.

Forv. brune; Sømfeltet og Rodfeltet ovenover en tyk,
sort Rodstreg lysere. Mellemlinierne utydelige, enkelte,
sorte, den ydre i Celle 1 b med en snehvid, halvmaane-
formet Begrænsning udad og en stor, sort Skygge indad.
Nyre- og Ringmærke store, lysebrune, fint mørkt kantede.
Bølgelinien utydelig, ved Kanten indad med en mørk
Skygge og ligesaa ved Randen. Ribberne og det ydre
Sømfelt mere eller mindre bestøvede med smukt grønne
Skæl. Frynserne plettede. Sømlinien fin, sort. Bagv.
brunlig-graa, med en mørk Buelinie, der har en stærkt
fremspringende Vinkel nær Indervinklen og lyse Pletter
langs Sømmen. V. 1,7—2 Ctm.

Ægget kugleformet, hvidligt, med
Længde- og Tværlister. Larven hvid-
lig-blaagrøn eller brunlig-graa, med
talrige, mørke, krogformede Streger.
Ryglinien mørk, med mørke, buede,
Rygsidestreger paa Siden. Paa det
svagt ophøjede 4de Led en skarpere,
Fig 177 Miselia "i^rk Skraastreg, der fortsætter sig til
oxyacånthæ Linn. Ryggen. Prikvorterne lyse. Det lyse-
Puppens Bagende. ^^^^^ Hoved mørkt kantet. L 4,5_
(Efter Haverhorst.) ^^!^: ^"^ Forsommeren, paa Slaaen,
Hvidtjørn og Blommetrær. Puppen
lysebrun med 6 krogformede Børster paa Bagenden.
(Fig. 177.)

Ikke sjælden. Aug.— Septbr.

23. Dichonia Hb.

Øjnene randhaarede. Palperne med Børstehaar
og med et noget bøjet, middellangt Endeled. Snab-
len veludviklet. Følerne med en Haardusk ved
Basis. cT's Følere med Penselhaar. Brystet
med For- og Bagdusk. Bagkroppen kun med
svage Rygduske paa de første Led. Skinnebenene
uden Pigbørster. Forlaarene kølleformet fortyk-

99 III

kede (Fig. 6, S. 4) med en Rende paa Ydersiden,
hvori Skinnebenet kan skjules.

Ægget overvintrer. Larven nøgen, forpupper sig
paa Jorden i et løst Spind. Puppen med 2 Spidser paa
Cremaster. (Fig. 179.)

1. D. aprilina Linn. Tavle XIII, Fig. 178.

Hoved, Bryst og Forv. lysegrønne; Ribberne hvide,
Tegningerne kulsorte. Kanten hvid med sorte Pletter;
i Rodfeltet sorte Pletter. Mellemlinierne takkede, den
indre indad, den ydre udad hvidkantede, begge afbrudte
af de hvide Ribber. Bølgelinien opløst i sorte Trekanter,
der indad har hvide Skygger. Sømlinien ligeledes opløst
i ganske smaa sorte Trekanter. De øvre Mærker hvidlig-
grønne. Bagv. sortegraa, noget lysere ved Roden, med
stort Midtpunkt og 2 hvidlige Buelinier. Bagkroppen
sortegraa. V. 1,9—2,2 Ctm.

Ægget kugleformet, forneden svagt affladet, med ca.
15 stærke Længderibber, der er grøn-
lige,-medens Mellemrummene og den
øvre Pol er sortagtige. Larven for-
anderlig, grønlig-hvid, med lys, paa
Leddene svagt udvidet Ryglinie, paa
Siderne med sortagtige, buede Længde-
streger, der er lyst begrænsede og
danner firkantede Pletter. Istedetfor
Vorter hvidlige Prikker. Hovedet
brunt, mørkt nettegnet, med 2 brede, Fig. 179. Dichonia
sorte Buestreger. L. 5—5,2 Ctm. I aprilina Linn. Pup-
Maj— Juni, paa Eg, sjældnere paa Ask pens Bagende. (Efter
eller Frugttrær, om Dagen skjult i Haverhorst.)

Barkrevner.

Ikke sjælden. Aug. — Septbr.

24. Dryobota Led.
Øjnene randhaarede. Palperne med Børstehaar,
Endeleddet stumpt og tykt. Snablen vel udviklet.
c^'s Følere hos nogle Arter med pyramideformede
Tænder, behaarede. Bagkroppen med svage Ryg-
duske.

7*

III 100

Æggene overvintrer. Larverne lever paa Eg og
forvandler sig i Jorden. Puppernes bageste Led korte
og tynde, med Spidser paa Cremaster.

1. D. protea Bkh. Tavle XI, Fig. 180.

Forv.s Grundfarve graa med grønlige og brunlige
Skygger. Mellemlinierne i Reglen utydelige, dobbelte, lyst
udfyldte. Nyre- og Ringmærket lysegraa, med mørk Ind-
fatning og mørk Kærne. Under Ringmærket findes en
stor lys Plet, der kan være forbunden med det førstnævnte.
Det indre Sømfelt lyst. Bølgelinien lys, med stump Dob-
beltvinkel og mørke Skygger udad. Tapmærket sort, naar
ud til den ydre Mellemlinie. Bagv. smudsig graa, med
mørkere Sømskygge, Buelinie og Midtplet. V. 1,5—1,7 Ctm.

Ægget forneden affladet, først gulligt, senere mørkt
chokoladebrunt, før Klækningen igen lysere. Larven
grøn, mørkere vatret, med fin, gullig Ryglinie og Side-
stribe. Hovedet blaagrønt. L. 3,5 Ctm. Den unge Larve,
der er hvid med sort Hoved, borer sig tidlig om Foraaret
ind i Egens Bladknopper. Naar Bladene udvikles, spinder
den dem sammen og opholder sig der. Som fuldvoxen
sidder den paa Undersiden af Bladene. Puppen brungul,
med 2 Torne paa Cremaster.

Ikke alm. Nordsj., Fyen (Trolleborg), Loll. (Knuthen-
borg, Bremersvold), Bornh. (Aarsdale). Aug.— Septbr.

25. Dipterygia Stph.

Øjnene nøgne. Palperne uldhaarede, seglformet
opadbøjede, det mellemste Led med ru Skæl, Ende-
leddet cylindrisk, stumpt, ^U af det mellemste Leds
Længde. Snablen vel udviklet. J^'s Følere med
yderst korte Haar. Brystet med en stor, delt, for-
reste Haardusk; den bageste Dusk rager ud over
første Bagkropsled. Bagkroppen med Rygduske.
Benene uden Pigbørster.

Larven er tyk, nøgen, forvandler sig i et let Spind
paa Jorden. Puppen overvintrer.

101 III

1. D. scabriuscula Linn. Tavle XIII, Fig. 181.

Forv.s Grundfarve sortebrun. Alle tre Mærker fint sort-
kantede, af Grundfarven. Randen lysebrun, samme Farve
har en stor Plet i Indervinklen; denne Plet er indad skarpt
begrænset af den nederste Del af den ydre Mellemlinie,
der her er sort, stærkt bugtet. Mellemlinierne fine, sorte.
Ribberne i Sømfeltet sorte. Bølgelinien mangler. Brystet
lysebrunt med sortebrune Skulderdækker og Halskrave.
Bagv. brunlig-graa. V. 1,6—1,8 Ctm.

Larven lys kastaniebrun, mørkere marmoreret, med
fin, hvid Ryglinie og mørkkantede hvidlige Sidestriber og
derover brune Skraastreger. Aandehullerne hvide, fint
sortkantede. Hovedet brunt med mørke Buestreger. L.
3,5 Ctm. Om Efteraaret paa Rumex (Skræppe), Polygonum
(Hindeknæ), Pteris (Ørnebregne) og andre urteagtige Plan-
ter. Puppen glinsende rødbrun, med 2 temmelig lange
Torne paa den korte Cremaster.

Alm. Juni— Juli.

26. Hyppa Dup.

Øjnene nøgne. Palperne tæthaarede, med meget
kort, stumpt Endeled. c^'s Følere i -^/é af Skaftets
Længde med meget korte, behaarede Kamtænder.
Halskraven noget højere end Brystet, dette uden
Dusk. Bagkroppen med store Rygduske.

Larverne nøgne, med en svag Forhøjning paa Ilte
Led. Lever paa lave Planter og overvintrer som voxen.

1. H. rectilinea Esp. Tavle XIII, Fig. 182.

Forv.s Grundfarve en Blanding af hvidlig-graat og
kaffebrunt. Rodfeltet deles ved en sort Rodstreg i et
brunt Randparti og et hvidlig-graat Kantparti. Den indre
Mellemlinie lys, udad sortkantet, forbunden med den ydre
Mellemlinie ved en sort Længdestreg. Den ydre Mellem-
linie fin, hvid, uden Takker, indad sort begrænset, mod
Randen udvidet til en hvid Plet. Mellemfeltet kaffebrunt,
lysere mod Kanten. Nyre- og Ringmærket lyse, det sidste
mørkere end det første. Det indre Sømfelt med en stor.

III 102

hvidlig-graa Plet ved Kanten. Bølgelinien i Kanthælvten
dækket af sortebrune Skygger, ellers hvidlig, med stor
Dobbeltvinkel, i Randhælvten paa begge Sider med sorte-
brune Skygger. Bagv. graabrune, med utydelig Buelinie
og bred, mørk Sømskygge. Brystet lysegraat. Skulderdæk-
kene og Halskravens Kant sortebrune. V. 1,7—1,9 Ctm.

Larven gul- eller graabrun, mørkt vatret, med fin,
lys Ryglinie, mørke Skraastreger ved Siden af den, og
bueformet afbrudt, mørk Rygsidelinie. En utydelig, lysere
Sidestribe er oventil mørkt begrænset. Forhøjningen
bagtil gulplettet. Hovedet glinsende brunt. L. 4 Ctm.
Paa Vaccinium (Bøller), Hindbær, Brombær, Pil, Impatiens
(Balsamin) og andre. Puppen med 2 Torne paa Cre-
master.

Sjælden: Sj. (Frederiksborg, Ermelund, Espergærde,
Tibirke, Grønholt Hegn, Køge Aas), Jyll. (Dronninglund),
Bornh. (Rø, Aarsdale), Loll. (Kældskov).

27. Chlodntha Gn.

Øjnene nøgne. Palperne ruhaarede, med kort,
stumpt Endeled. (^'s Følere kort duskhaarede.
Brystet fint behaaret, med delt For- og Bagdusk.
Den korte Bagkrop med Rygduske. Mellem- og
Bagskinnebenene med Pigbørster, der er skjulte i
Behaaringen.

Larverne nøgne. Puppen med Torne paa Bagenden,
overvintrer.

1. Ch. polyodon Cl. Tavle XIII, Fig. 183.

Forv.s Grundfarve gullig-graa, med olivenbrune og
violetrøde Skygger. En mørkebrun, lang og tynd Rodstreg.
Mellemlinierne og Mærkerne mangler, med Undtagelse af
Nyremærket, der nedad er hvidt begrænset, med lyse-
brun Kærne, der gennemskæres af en hvid Længdebue.
Bølgelinien utydelig. Dobbeltvinklen stor, dens Spidser
naar ud i Frynserne. I Vingespidsen findes et stort lyst
Strøg, der ligeledes sender 2 Spidser ud i Frynserne. Bagv.
gulgraa, med bred, mørk Sømskygge. V. 1,3 — 1,6 Ctm.

Larven brun eller rødlig-graa, med sortebrune Skraa-

103 III

streger mellem den lyse Ryglinie og Rygsidelinie. Fod-
striben bred, hvidgul. Aandehullerne hvide, sortkantede.
L. 3,5—4 Ctm. Paa Frøkapslerne af Hypericum (Perikum),
August. Puppen rødbrun, med pludselig tilspidset Bag-
ende, hvis spidse Cremaster bærer 2 fine Kroge og flere
Børster.

Sjælden. Kun kendt fra Nord-Sj. og Loll. (Strandby).
Juni— Juli.

28. Trachéa Hb.

Staar Hadena meget nær. Pande og Palper er
fint uldhaarede. c^'s Følere med meget korte Haar.

1 Brystets Behaaring er iblandet flade Skæl.

Larven nøgen, forvandler sig i Jorden uden Spind.
Puppen overvintrer.

1. T. atriplicis Linn. Tavle XIII, Fig. 184.

Forv.s Grundfarve graabrun med stærk Iblanding af
mosgrønt. Mellemlinierne svage, sorte, takkede, dobbelte,
violetgraat udfyldte. Nyre- og Ringmærket grønne, med
brun Kærne> og hvid og sort Indfatning paa de modvendte
Sider. Tapmærket sort. Fra Ringmærkets nederste Del
gaar en stor, hvidgraa, skraa Plet hen til den ydre Mel-
lemlinie; den ender i 2 Spidser. Bølgelinien hvidlig, stærkt
buet, uden Dobbeltvinkel, med mørke Skygger i det ydre
Sømfelt. Frynserne paa Ribbeenderne lyse. Sømlinien og
Frynsernes Delingslinie opløste i sorte Buer. Bagv. mørkt
brungraa, mod Roden lysere, med utydelig Midtplet. V.

2 Ctm.

Larven er som ung grøn, med 3 Rækker hvide Prik-
ker. Som voxen er den brun eller mørkegrøn, mørkt vatret,
med sort Ryglinie og mørk Rygsidelinie, hvori lyse Øje-
punkter. Sidestriberne gule. Paa Ilte Led findes paa hver
Side en meget karakteristisk orangegul, sortkantet Plet.
Hovedet rødgult. L. 4,6—5 Ctm. Om Efteraaret paa urte-
agtige Planter, saasom Åtriplex (Melde), Rumex (Skræppe),
Convolvulus (Snerle), Polygonum (Hindeknæ) og andre.
Om Dagen er den skjult. Puppen er mørk rødbrun, med
2 Torne paa Cremaster.

Alm. paa Sj., sjældnere i Fyen og Jyll.; ogsaa paa Loll.
I 2 Generationer; Maj— Juli og Aug.— Septbr.

III 104

29. Eupléxia Stph.

Øjnene nøgne. Palperne ruhaarede, med kort,
stumpt Endeled. Følerne hos begge Køn med to
Rækker af enkeltstaaende, fine Haarbørster. Bry-
stets Behaaring iblandet flade Skæl; bagtil med
en delt Dusk. Bagkroppen med Rygduske, hvoraf
den paa 1ste Led er meget høj. Vingernes Søm
svagt bølget.

Larverne nøgne, med en svag Forhøjning paa Ilte
Led. Forvandlingen foregaar i et limet Hylster. Puppen
med 2 lange, med hinanden forbundne Kroge paa den
spidse Bagende.

1. E. lucipara Linn. Tavle XIV, Fig. 185.

Forv. mørkt sortebrune med et blaalig-graat Anstrøg.
Mellemlinierne dobbelte, med bred, violetrød Udfyldning.
Det indre Sømfelt af samme Farve, dog mere gulagtigt.
Bølgelinien utydelig, paa begge Sider mørkt skygget.
Ringmærket stort, lidet lysere end Grundfarven, Nyre-
mærket lysegult. Tapmærket utydeligt. Bagv. gulgraa med
2 lyse, mørktkantede Buelinier i den mørke Sømskygge,
navnlig er de fremtrædende ved Indervinklen. V. 1,3—
1,6 Ctm.

Larven grøn eller brun, med mørke Vinkelpletter og
hvide Sideprikker paa hvert Led. Siderne lyse. Paa hver
Side af Ilte Led et stort, hvidt Punkt. L. 3,5 Ctm. I Aug.—
Septbr., paa mange forskellige Planter, saasom Hyld, Kar-
tofler, Nælder, Brombær, Hindbær o. a.

Alm. Juni— Juli.

30. Brotolomia Led.
Øjnene nøgne. Palperne lange, tiltrykt haarede,
med kort, stumpt Endeled. Snablen kraftig, c^'s
Følere meget kort- og tæthaarede. Brystet bagtil
med en kantet Haardusk. Bagkroppen med store
Rygduske, hvoraf den paa 3die Led er størst. Forv.s

105 III

Søm dybt indskaaren. I Hvilen er Vingerne fol-
dede paa langs tæt op til Kroppen.

Larverne lever paa urteagtige Planter og forvandler
sig i et løst Jordspind. Paa Ilte Led findes en Forhøj-
ning. I mag o overvintrer.

1. B. meticulosa Linn. Tavle XIV, Fig. 186.

Forv.s Grundfarve lys graalig-gul, med rosenrødligt
Anstrøg i Rodfeltets og Mellemfeltets Kanthælvte. Rod-
feltets Randparti olivenbrunt; samme Farve har det tre-
kantede Mellemfelt. Mellemlinierne svage, uden Takker,
den ydre bred, dobbelt, med en skarp Vinkel udfor Nyre-
mærket. Dette og Ringmærket af Mellemfeltets Grund-
farve, lyskantede, forneden forbundne med hinanden ved
en lille lys Streg. Partiet imellem dem rødligt. Bølge-
linien utydelig, med mørke Skygger paa begge Sider og
en sort Plet indad under Spidsen. Frynserne i Indskæ-
ringen sorte. Bagv. gullige, med 2 mørke Buelinier og
lille Midtplet. V. 2—2,3 Ctm.

Ægget halvkugleformet, med stærke Ribber og hori-
sontalt Netværk, - først hvidgult, senere rødligt, tilsidst
graat. Larven foranderlig, smudsig-grøn eller brun, med
en afbrudt, fin, lys Ryglinie, paa Siderne fra 4de Led med
mørke Skraastriber. En lysere Sidestribe er ikke altid
tydelig. Hovedet gulbrunt. L. 4 Ctm. Paa forskellige urte-
agtige Planter, om Dagen skjult. Puppen med 2 lange,
krumme Torne og 2 meget kortere Børster.

Temmelig hyppig. Septbr.— Oktbr. og efter Overvint-
ringen i April— Maj. Den skal ogsaa kunne optræde i et
Kuld i Juni.

31. Mdnia Tr.

Øjnene nøgne. Palperne oprette; Endeleddet
Vs af det mellemste Leds Længde, c^'s Følere
meget svagt haarede. Halskraven udskaaren, Bry-
stets Fordusk meget stor, forbunden med Bag-
dusken ved Længdekamme. Bagkroppen med Ryg-
duske. Vingerne med stærkt takket Søm.

III 106

Larven nøgen, med en svag Forhøjning paa Ilte Led.
Den forpupper sig paa Jorden i et tæt, limet Hylster.
Puppen blaadugget.

1. M. maura Linn. Tavle XIV, Fig. 187.

Forv. sortegraa med brunligt Skær. Mellemlinierne
uden Takker, dobbelte, lyst udfyldte, indeslutter et mørkt
Mellemfelt, der er bredest ved Randen. Radius og Cu-
bitus lyse, ligesaa Ring- og Nyremærkets Indfatning. I
det indre Sømfelt er der lyse Pletter paa Ribberne. Bølge-
linien takket, lys, med en stor, lys Plet i Vingespidsen.
Bagv. brune, med lys Mellemlinie og lyst, mørktplettet
Sømbaand. V. 3,2—3,4 Ctm.

Larven gulgraa, paa Ryggen oftest mørkere, med
lyse, sortkantede Skraastreger paa Siderne, utydelig, lysere
Sidestribe og en tyk, sort Tværstreg paa Ilte Led. Aande-
hullerne røde, sortkantede. Hovedet brunt, med lyse Prik-
ker. L. 5—6 Ctm. Paa urteagtige Planter, saasom Rumex
(Skræppe), Lamium (Døvnælde); overvintrer. Puppen
rødlig-brun.

Kun kendt i 1 Stk. fra Danmark (Nærheden af Køge).
Juli — August.

32. Naenia Stph.

Øjnene nøgne. Palpernes mellemste Led med
en spids Dusk Skæl forneden. Panden med en tre-
kantet Haardusk mellem Følerne, der hos c^ er kort-
haarede. Bagkroppen med meget smaa Duske.
Mellem- og Bagskinnebenene med Pigbørster. Vin-
gernes Søm bølget.

Larven, der overvintrer, er nøgen, med en svag For-
højning paa Ilte Led.

1. N. typica Linn. Tavle XIV, Fig. 188.

Forv. brungraa, med mørkere Skygger, navnlig i Midt-
cellen. Mellemlinierne dobbelte, den ydre takket, lyst ud-
fyldte. De fleste af Ribberne rødlig-hvide. Nyre- og Ring-
mærkets Indfatning af samme Farve. Bølgelinien lys, svagt

107 III

takket og med utydelig Dobbeltvinkel, fortil med sorte
Pletter. Bagv. mørkt brungraa. V. 1,6—2 Ctm.

Ægget kuglerundt, forneden affladet, med 12 Længde-
ribber, violet. Larven brungraa eller blaalig-grøn, paa
Siden med lyse, mørkt kantede Skraastreger og med en
rødlig-graa, oventil sortkantet Sidestribe, hvori de lyse,
sortkantede Aandehuller. Hovedet gulgraat. L. 4—4,6 Ctm.
Paa Lamium (Døvnælde), Epilobium (Dueurt), Clematis,
Lind o. a. Puppen rødbrun, med 2 lange, i Enden krumme
Torne og 2 fine Kroge.

Almindelig. Juni— Juli.

33. Helotropha Led.

Væsenligst som Hadena, men Pande og Palper
er uldhaarede. J^'s Følere meget kort duskhaarede
og $'s Bagkrop er bagtil spids. Forv. med en skarp
Spids og udbuet Søm.

Larven med kort behaarede Prikvorter; lever i Græs-
stængler paa sumpede Steder. Den overvintrer.

1. H. leucostigma Hb. Tavle XIV, Pig. 189.

Forv. mørkebrune, det ydre Sømfelt mørkere, sorte-
graat, det indre i Reglen lysere. Bølgelinien lys, indad
med brune Skygger. Mellemlinierne utydelig dobbelte,
uden Takker. Nyremærket gulligt eller hvidt, med mør-
kere Kærne, indad mørkt begrænset og her udenom en
fin, lys Linie. Ringmærket utydeligt, fint lyst kantet. Tap-
mærket mangler. Ofte er nogle af Ribberne, navnlig Ra-
dius, 4, 5 og 1 c hvide. Bagv. mørkegraa. V. 1,4—1,8 Ctm.

Hos ab. fibrosa Hb. er Forv. lysere, rødlig-brune;
Mellemfeltet er udad skarpt skraat afskaaret og det indre
Sømfelt lysegraat, undertiden med rødligt Skær.

Larven sortagtig graa, med noget lysere Ryg- og
Sideryglinier. Prikvorterne sorte. Hovedet brunt. Nakke-
og Endeskjold sorte. L. 3,5—4 Ctm. I Stængler af Carex
(Star), Iris, Sparganium (Pindsvineknop) og andre Sump-
planter. Puppen med 2 længere og 4 kortere Kroge paa
Bagkropspidsen, mørk olivengrøn. Bagkroppen brunlig. Den
hviler i en limet Kokon, der er bedækket med Jord.

Temmelig alm. Juli— Aug.

III 108

34. Hydroecia Gn.

Øjnene nøgne. Palperne kort uldhaarede,
Endeleddet kort, ofte skjult i Behaaringen. Snablen
vel udviklet, c^'s Følere penselhaarede, enten med
pyramideformede Tænder eller børsteformede. Bry-
stet med en Længdekam og bagtil med en lav
Dusk. Bagkroppen uden tydelige Rygduske. Benene
uden Pigbørster.

Æggene overvintrer. Larven nøgen, med behaarede
Prikvorter og med hornagtigt Nakke- og Endeskjold. Pup-
pen med 2 større Torne og flere smaa Kroge i Bagkrop-
spidsen.

Oversigt over Arterne.

Nyremærket hvidt eller gult, med en fin Teg-
ning i Midten 1. nictitans.

Nyremærket af Vingens Grundfarve ... 2. micåcea.

1. H. nictitans Bkh. Tavle XIV, Fig. 190.

Forv.s Grundfarve varierende fra gulgraa, gennem
rødbrun til mørkebrun. Mellemlinierne meget brede, dob-
belte, mørke. Bølgelinien mangler eller er kun svagt an-
tydet som en mørk Skygge. Nyremærket stort, hvidt, med
en mørk Ring i Midten. Ring- og Tapmærke af Grund-
farven eller rustgule. Bagv. brunlig-graa, undtagelsesvis
sortegraa. V. 1,2—1,5 Ctm.

Ab. eryth rostigma Hw.har orangefarvet Nyremærke.

Ab. lucens Fvr. er større (V. 1,7— 1,8 Ctm.) af lysere
Grundfarve og med skarpere Tegning, dog mangler Tap-
mærket.

Larven er smudsig gulbrun, med lyse Længdelinier
og sorte Prikvorter og mørke Sidepletter. Hoved, Nakke-
og Endeskjold glinsende brune, de to sidste mørkkan-
tede. L. 3 Ctm. Paa Græsrødder. Puppen mørkebrun,
med 2 meget fine Endespidser.

Ikke sjælden. August— Septbr.

2. H. micåcea Esp. Tavle XIV, Fig. 191.

Forv. rødlig-graa eller rødlig-graabrune; Mellemfeltet

109 III

mørkere udad. Mellemlinierne enkelte, fine, brune, uden
Takker; den ydre er bøjet indad ved Kanten, iøvrigt lige;
den indre vinkelbøjet i Midtcellen. Bølgelinien lys, utyde-
lig, med mørke Skygger paa begge Sider. Ring- og Nyre-
mærket store, af Grundfarven, fint brunkantede; Tap-
mærket utydeligt. Bagv. hvidlig-gulgraa, med tydelig Bue-
linie og undertiden Midtplet og Sømskygge, navnlig ved
Indervinklen. V. 1,2—1,8 Ctm.

Larven gullig-kødfarvet, med mørkere Midtlinie og
mørkprikket Sidelinie, derunder lysere. Prikvorter og
Aandehuller sorte. Hovedet glinsende rødbrunt. Nakke-
skjoldet gulligt, fortil sortkantet. L. 3,3—3,5 Ctm. I Stæng-
ler og Rødder af Sumpplanter, men ogsaa i Kartofler og
i Majs. Mordlarve. Puppen rødbrun, med 2 stive Torne
paa den lille Cremaster.

Temmelig alm. Juli— Septbr.

• ,

35. Gortyna Hb.

Øjnene nøgne. Ligner Hydroecia, men Panden
har et kileformet Fremspring, der er skjult i Be-
haaringen. (Se Fig. 12, S. 8.) c^'s Følere haarede.
Bagkroppen meget lang; Halvdelen rager ud over
Bagv.

Æggene overvintrer. Larven nøgen, med meget
store Prikvorter og hornet Nakke- og Endeskjold. Lever
i Plantestængler og forpupper sig heri med Forenden
opad. Puppen med 2 stumpe Spidser i Hovedenden, og
2 korte Torne paa Bagkropspidsen.

1. G. ochråcea Hb. Tavle XIV, Fig. 192.

Forv.s Grundfarve gul med rustbrun Bestøvning. Den
ydre Halvdel af Rodfeltet, det indre Sømfelt og Frynserne
violetbrune, det ydre Sømfelt gulbrunt; Spidsen med en
gul Plet. I Mellemfeltet en brun Tværlinie. Ribber og
Mærkernes Indfatninger brune; Ringmærket lysest gult.
Bagv. lyst gulgraa, med Buelinie, Midtplet og Sømskygge.
Brystet violetgraat med gul Iblanding. V. 1,5—2 Ctm.

Ægget næsten glat, rundt, foroven og forneden affladet,

III 110

først lysegult, senere rødligt med brune Prikker. Larven
smudsig gullig eller hvidlig, mørkere paa Ryggen. Prik-
vorter og Aandehuller sorte. Hovedet brunt med mørk
Pandetrekant. Det brune Nakkeskjold lyst i Midten. L.
3—4 Ctm. I Stængler af en Mængde forskellige Planter,
navnlig Tidsler og Burre, men ogsaa i Hyld, Årtemisia
(Bynke), Verbascum (Kongelys) o. a.
Alm. udbredt. August— Oktober.

36. Nondgria Ochs.

Øjnene nøgne. Palperne opadkrummede. Snab-
len svag. Panden forlænget i en vandret fremsprin-
gende, fint behaaret, firkantet Plade. (Se Fig. 13,
S. 8.) J"s Følere behaarede, iøvrigt af forskellig
Bygning. Bag Halskraven en svag, lille Dusk.
Bagkroppen meget lang, uden Rygduske.

Æggene lægges under Overhuden paa Græsstraa. Lar-
verne nøgne, med hornet Nakke- og Endeskjold; de lever
i Græs og Rør, og forpupper sig heri med Hovedet opad
(undt. N. typhæ, hvor Hovedet vender nedad). Pupperne
har Fremspring paa Hovedet.

Oversigt over Arterne.

1. Bagv. lysegraa med en bred, graa Søm... 3. typhæ.
Bagv. anderledes 2.

2. Bagv. brungraa med en mørkere Buelinie over

Midten. Forv.s Sømlinie hel 1. cånnæ.

Bagv. anderledes; Forv.s Sømlinie opløst i
Prikker 3.

3. Forv. gulgraa med sort Bestøvning langs Rib-

berne. Bagv. lyse med mørke Skygger langs

Ribberne 2. spargånii.

Forv. graagule med en bred, sortagtig Skygge
paa langs i Midten. Bagv. graa med lysere
Kant og Rand 4. dissoluta v. arundinéti.

1. N. cånnæ Ochs. Tavle XV, Fig. 193.

Forv. hos c? rødlig-brungule, hos 9 gulgraa, med graa-
lig Bestøvning, navnlig paa Cubitus. Mærker og Mellem-
linier mangler; paa den ydre Mellemlinies Plads en
Række sorte Prikker paa Ribberne. Sømlinien hel, sort.

I — m

111 III

Bagv. brungraa, med mørkere Buelinie over Midten. V.

1,6—1,8 Ctm.

Larven smudsig-gul eller grønlig med lysebrunt
Hoved og lysere Nakke- og Endeskjold. L. 4,5—5 Ctm.
Overvintrer i Stængler af Typha (Dunhammer), Sparga-
nium (Pindsvineknop) og Scirpus (Kogleax). Puppen med
langt, kegleformet Hovedfremspring, rødbrun.

Ikke meget alm. August— Septbr.

2. N. spargånii Fsp. Tavle XV, Fig. 194.

Ligner den foregaaende Art, men Forv. er mere rød-
lig-graa og der er sort Bestøvning langs Ribberne, navnlig
Cubitus. Istedetfor den ydre Mellem-
linie sorte Prikker paa Ribberne. Søm-
linien opløst i sorte Prikker. Bagv. lysere,
med mørke Skygger langs Ribbestam-
merne, uden Buelinie. V. 1,5 — 1,7 Ctm.

Ægget overvintrer. Larven glin-
sende grøn, med 4 mørke Længdelinier
paa Ryggen. Hovedet lysebrunt. Nakke- Fig. 194 a. Nona-
og Endeskjold glinsende grønne. L. 5 gria spargånii Esp.
Ctm. I Stængler af T3;p/ia (Dunhammer), Puppens Bagende.
Phragmites (Tagrør) og Sparganium (Efter Haverhorst.)
(Pindsvineknop). Puppen med kort
Hovedfremspring og 2 Torne og flere Børster i Bag-
enden. (Fig. 194 a.)

Meget sjælden : Jyll. (Horsens), Fyen (Uggerslev, Otte-
rup, Baardesø), Loll. (Strognæs). Aug. — Septbr.

3. N. typhæ Thnbg. Tavle XV, Fig. 195.

Forv. rødlig-gulgraa, med brunlig Iblanding. Ribberne
hvidlige, fortsatte ud i Frynserne, med brun Begrænsning.
Mellem dem sorte Pilpletter foran Sømmen. Sømlinien
opløst i sorte Halvmaaner. Den ydre
Mellemlinie antydes ved sorte Prikker
paa Ribberne. Nyremærket antydet ved
en lysere Tegning, med mørkere Indfat-
ning. Bagv. gulgraa, med lysere eller
mørkere graa Sømskygge. V. 1,8—2,5 Ctm.
Fig. 195a. Nona- ^os ab. fratern a Tr. er Forv. næ-

gria typhæ Thbg.

Puppens Bag- ^^^" ensfarvet sortebrune,
ende. (Efter Ha- Ægget halvkugleformet,næsten glat,

horst.) overvintrer. Larven smudsig kødfarvet

III 112

med 3 lyse Ryglinier. Hoved, Nakke- og Endeskjold sorte-
brune. L. 5—6 Ctm. I Typha latifolia (Bredbladet Dun-
hammer). Puppen langstrakt, lysebrun, med kort, afrun-
det Hovedfremspring og 8 Krogbørster paa den afrundede
Bagende (Fig. 195 a). Ligger med Hovedet nedad i Stænglerne.
Almindelig. Aug.— Septbr.

4. N. dissoluta Tr. var. arundinéti Schmidt. Tavle
XV, Fig. 196.

Forv. lyst rørfarvede, med en sortegraa Længdeskygge
fra Roden til Sømmen gennem Vingens Midte; den er
smallest ved Roden og udvider sig jævnt til Sømmen.
Ribbegrenene sorte. De øvre Mærker antydede ved sorte
Ribbepunkter, Nyremærket ofte tillige ved en sort, lys-
kantet Plet. Den ydre Mellemlinie er ofte erstattet af en
Række lyse, udad og indad sort begrænsede Prikker paa
Ribberne. Sømlinien opløst i sorte Prikker. Bagv. graa,
ved Kant og Rand lysere. V. 1,2—1,4 Ctm.

Ægget kugleformet, affladet, hvidligt, med brunlige
Længderibber; det overvintrer. Larven gullig eller rødlig,
med sortagtige Prikvorter og hvidlige, sortkantede Aande-
huller. Hovedet mørkebrunt. Nakke- og Endeskjold brun-
graa. L. 2,6 Ctm. I Phragmites (Tagrør). Puppen med
stumpt Hovedfremspring og nogle krumme Børster paa
den afrundede Bagende.

Kun kendt fra Voldgraven ved Østerport i Kjbhvn.
August.

37. Coenohia Stph.

Staar Nonagria nær, men J^'s Følere er meget
korthaarede og Panden er forsynet med en spids
Hornplade. De tynde Ben er tiltrykt skællede.

Larven lever i Sivstængler.

1. C. rufa Hw. Tavle XV, Fig. 197.

Forv. rødlig-graa; Ribberne graat og hvidt bestøvede;
en svag, mørk Skygge paa Cubitus. Den ydre Mellemlinie
og undertiden ogsaa den indre, antydet ved en Række
utydelige, mørke Ribbepunkter. Bagv. hvidlige, tyndt graat
bestøvede, med en utydelig Buelinie. V. 1—1,1 Ctm.

Larven oventil rødlig, med meget fine, sorte Prikvorter

TAVLE XVII

220. ^^Caradrina quadripunctata. 222. C. respersa. 223. C.
morpheus. 225. C. alsines. 227. C. taraxaci. 228. Hydrilla
palustris. 229. Petilampa arcuosa. 230. Rusina . umbratica.
232. Amphipyra tragopoginis. 236. Tæniocampa gothica. 238. T.
miniosa. 239. T. pulverulenta. 240. T. populeti. 241. T. stabilis.

TAVLE XVIII

233. Amphipyra perflua. 234. A. pyramidea. 242. Tæniocampa

incerta. 243. T. opima. 244. T. gracilis. 245. T. munda. 246.

Panolis griseovariegata. 247. Dicycla oo. 248. Calymnia pyralina.

249. C. affinis. 251. C. trapezina. 252. Cosmia paleacea.

113 HI

og mørkere Sidelinie. Hoved og Nakkeskjold brunlige,
glinsende. I Stænglerne af Juncus lamprocarpus (Siv).
Puppen langstrakt, med kort Hovedfremspring, ligger
med Hovedet opad i Straaet.

Kun kendt fra Jyll. (Horsens) og Loll. (Dødemose).
Juli— August.

38. Sénta Stph.

Øjnene nøgne. Palperne opad krummede med
spidst Endeled. Panden uden Fremspring, c^'s Fø-
lere kort- og tæthaarede. Brystet med en lille
Længdekam. Bagkroppen fladtrykt og ligesom Be-
nene tiltrykt skælklædt. Forv. langstrakte; Inder-
vinklen afrundet.

Larven nøgen, lever inde i Rør og fortærer især
andre Insektpupper. Bugfødderne har paa Unders. 2 Ræk-
ker skarpe Torne.

1. S. maritim a Tausch. Tavle XV, Pig. 198.

Forv. rødlig-graagule, ved Kant og Rand med graa
Bestøvning. De øvre Mærker ofte synlige, med hvid Ind-
fatning, lige store, runde. Ribberne lyse. Den ydre Mel-
lemlinie antydet ved en Række sorte Ribbepunkter. Bølge-
linien kan være antydet ved en lys Linie med mørke
Skygger paa Siderne. Sømlinien opløst i sorte Prikker.
Bagv. hvide med mørk Midtplet. V. 1,3—1,7 Ctm. d* er
mindre end 9-

Hos ab. bipunctåta Hw. findes 2 store, sorte Pletter
i Midtcellen og en kort, sort Rodstreg.

Larven gullig-graa, paa Ryggen rødlig, med fine,
sorte Prikker og utydelige, lyse Længdelinier. Hovedet
gulbrunt. Nakkeskjoldet sort. Overvintrer i Rør, af hvis
Blade den lever før Overvintringen; efter denne er Nærin-
gen hovedsagelig de i Rørene skjulte Insekter, navnlig
Pupper. Puppen lang og slank, lysebrun, med 2 længere
og 4 korte Børster paa den afrundede Bagkropspids.

Sjælden: Sj. (Kjbhvn), Jyll. (Horsens), Fyen (Faaborg),
Loll. (Dødemose). Juni —Juli.

Klocker: Sommerfugle III. 8

114

39. Melidna Curt.

Øjnene haarede. Palpernes Endeled meget kort.
Brystet uden Længdekam. Bagkroppen meget lang-
strakt, ikke fladtrykt, hos J' bagtil tilspidset.

Larven i Rør. Puppen meget slank, med 2 Spidser
og 4 Børster paa Bagkropspidsen.

1. M. flåmmea Curt. Tavle XV, Fig. 199.

Forv. lyst gullig-graa, med enkelte brune Skæl. Fra
Roden og omtrent til Sømmen en graabrun Længdeskygge;
Kant- og Randpartiet hvidlige. Ribberne hvidlige, brunt
begrænsede. Ingen Mærker. Den ydre Mellemlinie er
erstattet af en Række sorte Prikker paa Ribberne. Mellem
Ribbeenderne en Række sorte Sømpunkter. Bagv. hvide,
med graalig Bestøvning og en utydelig, oftest i Prikker
opløst, ufuldstændig Sømlinie. V. 1,7 Ctm.

Larven lyst benfarvet, med meget svage, lyse Længde-
linier og Sidelinie. Hovedet gulbrunt, Nakkeskjoldet mør-
kere. L. 3,9 Ctm. I Rørstængler, hvori ogsaa Forpupnin-
gen foregaar. Puppen sortebrun.

Puppen skal i sin Tid være funden paa Sj. Endvidere
er 1 Imago taget paa Loll. (Kældskov).

40. Tapinostola Led.

Øjnene nøgne. Palperne noget hængende, med
kort Endeled. Snablen kort, men stærk. Panden
uden Fremspring. J^'s Følere kort behaarede.
Brystet hvælvet, uden Duske. Benene paa Yder-
siden langt og tyndt behaarede.

Larverne tenformede, lever i Stængler og Rødder
af Græsarter.

Oversigt over Arterne.

1. Nyremærket mangler 2.

Nyremærket findes i Form af en mørk Plet*);
Forv. med rødlig-graa Bestøvning. 4. hellmånni.

*) Kan undertiden mangle.

115 III

2. Forv. hvidgule 3.

Forv. ikke hvidgule, men mere eller mindre

rustrødt bestøvede; Frynserne paa Forv. røde.

5. fulva.

3. Den ydre Mellemlinie erstattes af en Række

sorte Punkter 4.

Ingen sort Punktrække 5.

4. Forv.s Ribber rødbrunt bestøvede 2. élymi.

Forv.s Ribber uden rødbrunt 3. bon di i.

5. Forv.s Søm skraa 1. musculosa.

Forv.s Søm buet, med et Fremspring i Midten.

Bagkroppen meget lang 2. élymi.

1. T. musculosa Hb. Tavle XV, Fig. 200.

Forv. blegt gullige, med et svagt grønligt Skær. Rib-
berne noget mørkere. Et hvidligt Længdestrøg gennem
Midtcellen og i Randhælvten. Bagv. hvide, hos 9 graaligt
bestøvede. V. 1,2—1,6 Ctm.

Ægget kugleformet, foroven affladet, paa Siderne
kantet, lysegult; overvintrer. Larven bleg grønlig, med
4 Længdelinier, der ved hvert Leds Bagrand er mørkere.
Aandehullerne sorte. Hoved og Nakkeskjold gulbrune. I
Straaene af Rug eller sjældnere Hvede, ogsaa i Calama-
grostis epigejos. Forpupningen foregaar i Jorden ved Rød-
derne. Puppen med 2 korte Spidser paa den afrundede
Cremaster.

1 enkelt Stk. fra Jyll. (ved Hald Sø). Juli.

2. T. élymi Tr. Tavle XV, Fig. 201.

Forv. lyst gulgraa, oftest med mørkere Skygger langs
Kant, Rand og i Midtcellen. Ribberne noget mørkere.
Uden Tegning. Undertiden en Antydning af den ydre
Mellemlinie i Form af en Række mørke Prikker. Bagv.
hvidlige. Bagkroppen meget lang. V. 1,6 — 1,8 Ctm.

Larven hvidlig-gul, med en smal, hvidlig, rødlig
kantet Ryglinie, undertiden ogsaa rødlig Sidelinie, brun-
gult Hoved og Nakkeskjold. I de nederste Led af Straaene
af Elymus arenarius (Marehalm), hvor den forpupper sig.

Sj. (Helsingør, Faxe, Vemmetofte), Jyll. (Skagen, Har-
boøre), Fistr. (Bøtø, Gedser). Juli— August.

3. T. bondii Knaggs. Tavle XV, Fig. 202.

Forv. hvidlig-benfarvede med en ikke altid tydelig
Række sorte Prikker paa Ribberne paa den ydre Mellem-

8*

III 116

linies Plads. Bagv. hvidlige, langs Sømmen noget mør-
kere. V. 1—1,5 Ctm.

Ægget er grønlig-gult, kugleformet, let affladet for-
oven, med fine Længderibber. Larven er ikke beskreven.

1 enkelt Stk. er taget paa Møens Klint. (Arten kendes
kun fra kridtholdig Jordbund).

4. T. heil man ni Ev. Tavle XV, Fig. 203.

Forv. gullig-graa med rødlig Bestøvning. Den ydre
Mellemlinie undertiden antydet ved svage Prikker paa
Ribberne og Nyremærket ved en mørk Plet. Bagv. hvid-
graa, undertiden mørkere bestøvede. L. 1,1 — 1,3 Ctm.

Ægget kugleformet, glinsende hvidt. Larven hvid-
lig, oventil rødlig, med glinsende gulbrunt Hoved og
lysere Nakke- og Endeskjold. Overvintrer i Stænglerne
af Calamagrostis epigejos, men forvandler sig ikke heri.
Puppen bleggul.

Sj. (Helsingør, Strandmøllen, et Par Stk.), Bomh. (Aars-
dale). Juli — August.

5. T. fulva Hb. Tavle XV, Fig. 204.

Forv. rødlig-graa med rustrød Bestøvning, der er stær-
kere hos d". Ribberne mørkt bestøvede, især Cubitus og
dens Grene. Den ydre Mellemlinie kan være antydet ved
en Række mørke Prikker, iøvrigt ingen Tegning. Bagv.
mørkegraa, hos 9 lysere. Begge Vingepars Frynser rød-
lige. V. 0,9—1,1 Ctm.

Larven smudsig hvid med 2 rødlige Ryglinier og
lille brunt Hoved. Nakkeskjoldet brunt, fortil brunkantet.
Lever i de nederste Led i Straaene af Carex- og Poa-
Arter og forvandler sig i de øvre Led. Puppen gulbrun,
med en kort, stump Torn paa Bagenden.

Temmelig sjælden: Sj. (Utterslev Mose, Bøllemose,
Gels Skov, Tokkekøb Hegn, Helsingør), Jyll. (Horsens,
Lemvig, Hadsten), Fyen (Odense, Risinge, Sønderby, Otte-
rup og Norups Moser), Loll. (Kældskov, Maribo, Sømod).
August — Oktbr.

41. Lucéria Hein.
Øjnene nøgne. Palperne meget korte, tiltrykte,
det mellemste Led duskhaaret, Endeleddet kort,
tykt og stumpt. Følerne ved Grunden med en lille

117 III

Haardusk, hos J* penselhaarede. Snablen meget
stærkt udviklet. Brystet med en utydelig Længde-
kam. Den lange Bagkrop ved Roden langhaaret.
Larven med stærkt Nakkeskjold og langhaarede
Prikvorter; lever paa urteagtige Planter. Puppen slank,
med fladtrykt Cremaster, hvorpaa 4 meget lange Torne.

1. L. virens Linn. Tavle XVI, Fig. 205.

Forv. grønne, Kant, Frynser og Rand hvide. Ring-
mærket ses som en lille, hvid Prik eller mangler. Nyre-
mærket som en hvid Halvmaane, der udad kan være
brunlig kantet. Ingen Mellemlinier. Bagv. hvide, med grøn
Bestøvning foran Sømmen, hos d" er Bestøvningen under-
tiden graa. V. 1,4—1,7 Ctm. Dyret falmer meget hurtig
i Sollyset og kan blive næsten ganske hvidt.

Ægget kugleformet, gullig-hvidt, overvintrer. Larven
mørk brunlig, med sorte Prikvorter og en undertiden
meget utydelig, lys Ryglinie. Hoved og Nakkeskjold rød-
brune. L. 3,2—4 Ctm. I Maj og Juni, paa urteagtige Planter.
Den forvandler sig i et let Spind til en rødbrun Puppe.

Sjælden : Sj., Jyll., Bornh. (Hammeren, Ringedal).

42. Caldmia Hb.

Ligner Luceria men har Pandedusk, ligesom
Palperne ogsaa er længere. J^'s Følere med lange
Haarpensler eller korthaarede.

Larverne med kort behaarede Prikvorter, lever i
Stængel og Rod af Rør. Pupperne med Torne paa den
afrundede Cremaster.

Oversigt over Arterne.

Forv.s Søm skraa; den ydre Mellemlinie ses
som en Række sorte Punkter 1. lutosa.

Forv.s Søm ret; Forv. uden nogensomhelst Teg-
ning 2. phragmitidis.

1. C. lutosa Hb. Tavle XV, Fig. 206.

cf s Følere med lange Haarpensler. Forv. gullig- eller
rødlig-graa, med sorte Skæl mellem Ribberne, især hos d*.

III 118

Den ydre Mellemlinie er antydet ved en Række sorte
Ribbepunkter, der fortsætter sig paa de lysere, graat bestø-
vede Bagv. V. 1,9—2,5 Ctm.

Æggene lægges i den ombøjede Bladrand. Larven
rødlig-graa, glinsende, undertiden med Spor af en mørk
Ryglinie og med temmelig langt behaarede fine Prikvorter.
Hovedet brunt, Nakkeskjoldet lysere, brungult. L. 5 Ctm.
I Rødderne af Phragmites (Tagrør), hvor denne voxer
paa Land. Forvandlingen foregaar i Jorden. Puppen gul-
brun, med 2 længere og 2 kortere Krogbørster i Bagenden.

Ikke alm. Sj., Jyll., Fyen, Loll. August— Oktober.

2. C. ph ragmit i di s Hb. Tavle XV, Fig. 207.

d"s Følere korthaarede. Forv. blegt graagule, glinsende.
Kanten lysere, ved Sømmen brunlige. Ingen Tegning.
Frynserne graabrune. Bagv. mørkegraa. Ribber og Frynser
lysere. V. 1,4—1,6 Ctm.

Larven gullig-hvid, med en dobbelt Række rødbrune
Rygpletter og en afbrudt Sidestribe af samme Farve. Prik-
vorterne, Hoved, Nakke- og Endeskjold sorte. L. 3 Ctm.
I de unge Stængler af Phragmites (Tagrør). Forvandling
i Jorden.

Hist og her. Sj., Fyen, Jyll., Loll. August.

43. Leucdnia Hb.

Øjnene haarede. Palpernes mellemste Led tæt
skælklædt, Endeleddet kort og tykt. Snablen kraftig.
<^'s Følere korthaarede, med en længere Børste
paa hvert Led. Brystet hvælvet, firkantet, beklædt
med fine Uldhaar, undertiden med en svag For-
dusk. Bagkroppen uden Rygduske. Hos nogle Ar-
ters ^ findes paa Bugsiden af 1ste Bagkropsled en
sort Haardusk. Benene skælklædte og tyndt behaa-
rede, uden Pigbørster.

Larverne nøgne, tenformede. De lever hovedsagelig
paa Siv og Græs og forpupper sig i Jorden.

Oversigt over Arterne.

1. Forv. med en sort Rodstreg 2.

Forv. uden sort Rodstreg 3.

119 III

2. Bagv. graabrune 6. com m a.

Bagv. hvide; en hvid Streg paa langs gennem

Forv.s Midte 7. littorålis.

3. Forv. uden Pletter og Mellemlinier; ofte istedet-

for de sidstnævnte sorte Punkter paa Rib-
berne 4.

Forv. med mere eller mindre tydelige Mellem-
linier; Nyremærket er i det mindste antydet.
Rødgraa eller brungule 8.

4. Forv.s ydre Mellemlinie ses som en tydelig

Række sorte Punkter 4. o b s o 1 é t a.

Forv. uden mørke Punkter eller kun med saa-
danne paa 2 og 5 i Midtcellens bageste Hjørne. 5.

5. Forv. med sorte, undertiden meget fine Søm-

punkter 6.

Forv. uden sorte Sømpunkter 7.

6. Bagv. hvidlige 5. stram in ea.

Bagv. graa 2. i m p ti r a.

7. Bagv. brungraa med rødlige Frynser. 1. i m puden s.
Bagv. hvidlige med hvide Frynser 3. pallens.

8. Den ydre Mellemlinie tandet, ofte utydelig;

bag den en Række sorte Punkter paa Rib-
berne. Forv. smudsig rødgraa ... 9. lithargyrea.
Den ydre Mellemlinie ikke tandet; ingen sort
Punktrække bag den 9.

9. Den indre Mellemlinie skarpt vinkelbøjet;

Forv. brungule 8. c o n i g e r a.

Den indre Mellemlinie ikke bøjet; Forv. brun-
gule med rødbrune Stænk 10. turca.

1. L. impudens Hb. Tavle XVI, Fig. 208.

Forv.s Grundfarve gulgraa med rødligt Anstrøg og
mørkegraa Skygger mellem de lyse Ribber. Ingen Teg-
ning. Bagv. mørkegraa med rødlige Frynser. V. 1,5—1,8
Ctm.

Larven smudsig gulhvid, med 3 hvide Ryglinier, de
2 yderste oventil bredt sortkantede ; paa hver Side 3 fine,
hvidlige Sidelinier og graa Fodstribe. Hovedet gulbrunt,
med mørk Tegning. L. 4 Ctm. Paa Carex (Star). Pup-
pen slank, rødbrun, med 2 lange Torne i Bagenden.

Sjælden. Sj. (Kbhvn., Lersøen, Ermelund, Tisvilde),
Fyen (Odense, Otterup), Loll. (Kældskov). Juli.

2. L. impura Hb. Tavle XVI, Fig. 209.

Forv. gulgraa, med lyse Ribber og mørkere Streger i
Mellemrummene mellem disse. Over Cubitus et lyst.

III 120

under den et mørkt Strøg. 3 sorte Prikker midt paa Vin-
gen. Bagv. og Forv.s Unders, mørkegraa. V. 1,4—1,6 Ctm.

Larven gullig-graa, med bred, smudsig gul Rygstribe,
der er delt af en hvid Linie, og en gullig, brunkantet
Sidestribe. Hovedet lysebrunt, med sortagtig Tegning. L.
3,3 — 4 Ctm. Paa Rør og Stargræs. Puppen lys rødbrun,
med 2 Torne i Bagenden.

Almindelig. Juni— August.

3. L. pallens Linn. Tavle XVI, Fig. 210.

Forv. blegt okkergule. Ribberne lyse, med mørkere
Mellemrum. 3 sorte Prikker, hvoraf den ydre eller nedre
eller begge kan mangle. Bagv. hvide, med eller uden svag
graa Bestøvning ved Sømmen. Unders, hvidagtig. V. 1,5 —
1,7 Ctm.

Hos ab. éctypa Hb. er Forv. rødlige, med tydelig
fremtrædende, lysere Ribber.

Ægget kugleformet, forneden affladet, med Længde-
ribber, violet. Larven glinsende gullig eller rødlig, med
en hvidlig, mørkkantet Ryglinie og en gulhvid, sortkantet
Sidestribe. Hoved og Nakkeskjold brune. L. 2,6—3,5 Ctm.
Paa Græs og lave Planter. Puppen rødbrun med 2 fine,
opadbøjede Børster paa Bagenden.

Meget almindelig. Juni— Juli, og ofte i 2den Genera-
tion: August— Septbr.

4. L. obsoléta Hb. Tavle XVI, Fig. 211.

Forv. rødlig-okkergule; Ribberne lyse, med mørkere
Mellemrum. Midtcellens nedre, ydre Hjørne med en hvid
Prik. Istedetfor den ydre Mellemlinie en Række sorte
Ribbepunkter. Sømpunkterne i Ribbemellemrummene
sorte. Bagv. hvide, med mørkere Sømskygge og Ribber,
og mørke, delvis sammenhængende Sømpunkter. Unders,
lys. V. 1,4—1,6 Ctm.

Larven lysegraa, med fin, lys Ryglinie. Aandehullerne
hvide, sortkantede. Hovedet lysebrunt, med mørk Teg-
ning. Nakkeskjoldet brunligt, med 3 lyse Streger. L. 3,3 —
3,6 Ctm. Paa Phragmites (Tagrør) og overvintrer i Stæng-
lerne. Puppen langstrakt, rødbrun, med 2 nedad rettede
Torne og 2 Børster paa Siden af Cremaster.

Sjælden: Sj. (Kjbhvn., Tisvilde, Gel Skov), Jyll. (Hor-
sens), Fyen (Trolleborg, Faaborg), Loll. (Dødemose). Juni,
Juli.

121 III

5. L. stram in ea Tr. Tavle XVI, Fig. 212.

Forv. straafarvede ; Ribberne lidt lysere, Mellemrum-
mene mellem dem med sorte Skæl hist og her. En sort
Streg i Fortsættelse af Radius og en sort Streg fra Roden
langs Underkanten af Cubitus. Over denne sidste et lysere
Længdestrøg. Paa den ydre Mellemlinies Plads ses et Par
sorte Prikker og undertiden et Par Stykker til. Bagv.
hvide, med graa Bestøvning; Kanten lys. Ofte findes en
Tværbue af mørke Punkter. Halskraven med 2 brune
Buelinier. Unders, hvid, Forv. med en sort Længdestreg
i Midten, en sort Prik ved Kanten; Bagv. med sort Midt-
prik og en Buelinie af sorte Prikker; begge Vinger med
sorte Sømpunkter. V. 1,4—1,6 Ctm.

Larven mat straagul, med fin, hvid Ryglinie og talrige
lysere og mørkere, bølgede Længdelinier. Aandehullerne
hvide, sortkantede. Hovedet brungult. L. 4 Ctm. Paa Tag-
rør, overvintrer. Puppen brun, med 4 Torne, der hos $
er kortere, paa Cremaster.

Sjælden: Sj. (Kjbhvn.), Jyll. (Horsens), Fyen (Trolle-
borg, Otterup, Faaborg). Loll. (Dødemose). Juni— August.

6. L. comma Linn. Tavle XVI, Fig. 213.

Forv.s Grundfarve rødlig-gulgraa, langs Kanten hvidlig.
Ribberne hvidlige, med sorte Længdestreger i Mellem-
rummene, navnlig i Sømfeltet. Fra Roden til Tværribben
en tyk, sort Længdestreg under Cubitus, denne sidste er
hvid, ender i et hvidt Punkt, der foroven støder sammen
med et sort Punkt. Sømlinien lys, med sorte Pilpletter
indad i Ribbemellemrummene. Bagv. graa. Unders, uden
Tegning. V. 1,5—1,8 Ctm.

Larven rødlig-brun, med fin, hvid Ryglinie og en
hvid Sideryglinie, der oventil er bredt sort begrænset.
Paa Siderne en graavatret Længdestribe. Hovedet gulbrunt,
med 2 mørke Buelinier. Nakkeskjoldet næppe mørkere,
med 3 lyse Længdelinier. L. 3,3 Ctm. Paa Græs paa fug-
tige Enge. Puppen kort, tyk, gulbrun.

Ikke sjælden. Juni— Juli.

7. L. littorålis Curt. Tavle XVI, Fig. 214.

Forv. gulgraa, langs Kanten lysere. En sort Rodstreg.
Cubitus og 4 og 5 hvide, sølvglinsende. Bagv. hvide.

III 122

Unders, hvid. d" har ved Roden af Bagkroppen paa Unders,
en sort Dusk Haar. V. 1,6—1,8 Ctm.

Larven rødlig-gul eller grønlig-
graa, med fin, lys, markkantet Ryglinie,
sortagtig Sideryglinie og lys Sidestribe.
Hoved og Nakkeskjold gullige. L. 3,5
Ctm. Paa Calamagrostis epigejos og
Psamma arenaria; overvintrer. Pup-
pen med 2 Torne og 4 Krogbørster
paa Bagenden (Fig. 215).

I Jyllands Klitter. Juni og under-
Fig. 215. Leucania tiden igen i August.

littoralis^Curt g ^ conigera Fabr. Tavle XVI,

Puppens Bagende. ** '

(Efter Haverhorst.) Fig- 216.

Forv.s Grundfarve rustbrun eller
mørk rustgul. Mellemlinierne enkelte, skarpe, mørkebrune,
den ydre parallel med Sømmen, den indre med en spids
Vinkel udad under Cubitus. Bølgelinien undertiden anty-
det ved det ydre Sømfelts mørkere Farve. Ringmærket
oftest utydeligt, rustgult; Nyremærket rustgult, ved sin
nederste Ende med en skarpt fremtrædende hvid, trekantet
Plet. Dets Omgivelser ofte mørkt skyggede. Bagv. rødlig-
graa, mod Roden lidt lysere. V. 1,4—1,6 Ctm.

Larven gulbrun, med 3 lyse, mørkkantede Længde-
linier og bred, gulgraa Sidestribe. Hovedet stort, gulbrunt,
med mørkere Tegninger. Nakkeskjoldet sortagtigt, med lyse
Længdestreger. L. 3,4—4 Ctm. Paa Græs. Overvintrer.
Puppen gulbrun, med 2 divergerende Spidser i Bagenden.

Almindelig. Juli— August.

9. L. lithargyria Esp. Tavle XVI, Fig. 217.

Forv. mere eller mindre rødgraa. Mellemlinierne erstat-
tede med mere eller mindre tydelige sorte Ribbepunkter,
den ydre ofte med 2 saadanne Rækker. Nyremærket uty-
deligt, med en hvid Prik ved sin underste Spids.
Bølgelinien undertiden antydet ved mørkere Beskygning
udad. Bagv. mørkegraa, med lysere Kant og rødlige Fryn-
ser. Unders, perlemorglinsende. c? har paa Unders, en
sort Dusk Haar ved Bagkroppens Rod. V. 1,6—1,9 Ctm.

Larven brungul, med hvid Ryglinie og bred, afbrudt,
sortagtig Sideryglinie. Hovedet brungult, mørkt tegnet.

123

Bugen gulgraa, fint sort punkteret. L. 4 Ctm. Paa Græs.
Overvintrer. Puppen med 2 krumme Torne og 4 Kroge
paa Bagenden.

Almindelig. Juli — August.

10. L. turca Linn. Tavle XVI, Fig. 218.

Forv. gulbrune, oversaaede med fine, røde Tværstreger
og Stænk. Mellemfeltet mørkest. Mellemlinierne enkelte,
sorte, uden Takker. Af Mærkerne findes kun Nyremærket
i Form af en brunkantet Tværstreg, der forneden er hvid,
foroven brungraa. Bagv. mørkegraa, langs Sømmen rød-
lige. Frynserne røde. V. 2 — 2,2 Ctm.

Larven meget tyk, gulbrun, med en lys, mørkkantet
Ryglinie og mørke Skyggestriber paa Siderne. Hovedet
gulbrunt med mørk Tegning. Det brune Nakkeskjold med
3 lyse Streger. L. 4,6 Ctm. Paa Græs. Puppen mørke-
brun med 2 i Spidsen krummede, lange Torne.

Meget sjælden: Sj. (Strandmøllen, Hellebæk), Loll.
(Høvænge Skov). Juli.

44. Grammésia Stph.

Øjnene nøgne. Palperne korte, med stumpt
Endeled. (j"s Følere med korte, tykke Kamtænder,
hos ? med 2 Rader Børstehaar. Brystet med uty-
delig Længdekam; Bagkroppen uden Rygduske.

Larven med tætbehaarede Prikvorter, paa urteagtige
Planter. Forvandler sig i et løst Spind i Jorden.

1. G. trigråmmica Hufn. Tavle XVI, Fig. 219.

Forv. blegt gulgraa med brun Bestøvning, der er stær-
kest i Sømfeltet. Ingen Mærker og ingen Bølgelinie. Mel-
lemlinierne fine, enkelte, mørkebrune, i Mellemfeltet en
lignende Linie. Bagv. hos c? lysere, hos 9 mørkere graa;
Frynserne gullige. V. 1,4—1,6 Ctm.

Hos ab. bilinea Hb. mangler Tværlinien i Mellem-
feltet.

Larven askegraa, i Ledindsnittene lysere, med lys,
mørkkantet Ryglinie og Sideryglinie, lyskantede Prik-
vorter og lys Sidestribe. Hovedet gulbrunt, mørkt tegnet.

III 124

L. 2,6 — 3,5 Ctm. Paa lave Planter, navnlig Plantago (Vej-
bred), overvintrer.

Ikke alm. Sj. (flere Steder), Jyll. (Vejle, Horsens), Fyen
(Middelfart, Trolleborg, Faaborg, Otterup), Loll. (Maribo,
Knuthenborg, Bremersvold, Strandby), Bornh. (Aarsdale).
Juni— Juli.

45. Caradrina Hb.

Øjnene nøgne. Palperne oprette, tæt behaarede,
med kort, stumpt Endeled. Følerne tynde, børste-
formede; deres Længde lig ^/s af Forv.s Kant; hos
cf er de regelmæssig eller dusket haarede. Bry-
stet tiltrykt haaret. Bagkroppen tiltrykt skælklædt,
uden Rygduske. Benene uden Pigbørster. I Forv.
mangler oftest Tapmærket.

Larverne har meget smaa Prikvorter, der undertiden
i Spidsen bærer ombøjede Børster (f. Ex. hos alsines
og respersa). De overvintrer oftest. Puppen er tyndhudet.

Oversigt over Arterne.

1. Ringmærket af sædvanlig Størrelse 2.

Ringmærket lille, punktformet eller manglende 4.

2. Nyre- og Ringmærket lyst kantede 3.

Nyre- og Ringmærket mørkt kantede. 3. morpheus.

3. Forv. gullig-kobberbrune; Bagv. hos begge Køn

graabrune 4. alsines.

Forv. chokoladefarvede; Bagv. hvidgraa med
graa Skygge langs Kant og Søm 5. taråxaci.

4. Forv. blaalig-graa; Bagv. brungraa 2. respersa.

Forv. gulgraa; Bagv. hvidlige. 1. quadripunctåta.

1. C. quadripunctåta Fabr. Tavle XVII, Fig. 220.

Forv. gullig- eller rødlig-graa med mørk Bestøvning.
Mellemlinierne sorte, takkede, den ydre med en Skygge-
linie udenom. Paa Kanten 4 sorte Prikker. Ringmærket
mørkt, meget lille. Nyremærket mørkt udfyldt, navnlig i
den nederste Del, med smaa hvide Prikker i Indfatningen.
Bølgelinien lys, takket, med rustbrun Begrænsning indad;
det ydre Sømfelt mørkegraat. Sømlinien opløst i sorte

125 III

Halvmaaner. Bagv. hvide, med mørke Ribber og smal
Sømskygge. 1,3—1,5 Ctm.

Larven rødlig-graa, med afbrudt, lys, oftest kun paa
de første Segmenter tydelig Ryg-
linie og en Række hvide Punkter der-
imellem. Siderne mørkegraat vatrede.
Det lille Hoved og Nakkeskjoldet sorte-
brune. L. 2,6 Ctm. Paa urteagtige Planter,
overvintrer. Puppen lys rødbrun, med
4 temmelig lange Børster i Bagenden.
(Fig. 221.)

Almindelig. Juni— Juli og undertiden
i 2den Generation Aug. — Septbr. Fig. 221. Caradri-

na quadripunctata

2. C. res pérsaHb. Tavle XVII, Fig. 222. Fabr. Puppens

Forv.s Grundfarve lys blaagraa, med bagende. (Efter
' „ b j Haverhorst.)

enkelte iblandede sorte Skæl. En Rod-
linie og de to Mellemlinier opløste i Prikker, hvor de
3 paa Kanten er størst; den ydre Mellemlinies Prikker
ligger i en Dobbeltrække. Ring- og Nyremærke mørkere,
fint lyst indfattede. I Mellemfeltet oftest en brunlig Skygge.
Bølgelinien svag, lysere. Sømlinien opløst i sorte Prikker.
Bagv. brunlig-graa, noget lysere ved Roden. V. 1,5—1,6
Ctm.

Larven sortebrun, med bred, lys, mørkt vatret Ryg-
linie, i hvilken der paa hvert Led findes 2 hvidlige Prik-
vorter. Aandehullerne sorte. Hovedet sortebrunt. L. 3 Ctm.
Paa Rumex (Skræppe) og andre urteagtige Planter; over-
vintrer. Puppen rødbrun, med 2 kraftige og 2 meget
fine Børster paa den stumpe Bagende.

Meget sjælden. Nogle faa Stkr. paa LoU. (Kældskov,
Strandby). Juli.

3. C. morpheus Hufn. Tavle XVII, Fig. 223.

Forv. gullig-gulbrune. Mellemlinierne utydelige, enkelte,

mørke, takkede. Bølgelinien lys, indad begrænset af et

bredt, mørkegraat Baand. Nyre- og Ringmærke mørke,

navnlig det første, uden lys Indfatning. Nyremærket i

Reglen forbundet med Randen ved en mørk Skygge. Bagv.

hvidlige med en svag Sømskygge. V. 1,4 — 1,6 Ctm.

Larven rødlig-graa, med hvidlig, bagtil utydelig Ryg-
linie og sorte Skraastreger paa Siderne af 4de til Ilte

III

^

Fig. 224. Caradrina

morpheus Hufn.
Puppens Bagende.
(Efter Haverhorst.)

126

Led. Hovedet lille, sortebrunt. L. 2,6
Ctm. Om Efteraaret paa Convolvulus
(Snerle), Urtica (Nælde), Artemisia
(Bynke) o. a. Den overvintrer i en
sammenlimet Jordkokon og forpupper
sig deri om Foraaret. Puppen rød-
brun, med 2 Torne paa Bagenden.
(Fig. 224.)

Almindelig. Juni— Juli.

4. C. alsines Brahm. Tavle XVII,

Fig. 225.

Forv. gullig-kobberbrune med iblan-
Mellemlinierne utydelige, fine, sorte.

dede sorte Skæl.
den ydre takket og med sorte Prikker paa Ribberne. Nyre-
og Ringmærke med lys Indfatning; oftest er det første
forbundet med Kant og Rand ved en sortagtig Skygge.
Bølgelinien lys, indad med mørk Begrænsning. Ribberne
i det ydre Sømfelt med svag hvidlig Bestøvning. Bagv.
graabrune. V. 1,3 — 1,5 Ctm.

Larven tyk, jordfarvet, paa Ryggen lys rødlig-graa,
med lyse Prikvorter, der bærer enkelte, i Spidsen bøjede
lyse Børster. De lyse, mørkkantede Ryg-
og Sideryglinier utydelige; en lys, takket
Sidestribe. Hovedet lysebrunt, mørkkan-
tet. L. 2,6 Ctm. Overvintrer. Paa urte-
agtige Planter, som Rumex (Skræppe),
Lamium (Døvnælde). Puppen har 2
Torne paa Bagenden. (Fig. 226.)

Almindelig. Juli— August.

5. C. taråxaci Hb. Tavle XVII, Fig. 227.
Ligner den foreg. Art meget, men
Forv. er noget smallere og deres Grund-
farve er chokoladebrun. Langs Kanten et
graaligt Strøg. Nyremærket er ikke forbundet med Randen
ved en sort Skygge. Bagv. smudsig hvide, med graa Kant-
og Sømskygge. V. 1,3—1,5 Ctm.

Larven rødlig-brun, med fin, hvidlig Ryglinie og Side-
ryglinier, fine sortagtige Prikvorter med Børster og lyse-
brunt Hoved. L. 2,6 Ctm. Overvintrer. Paa urteagtige
Planter, saasom Rumex (Skræppe), Urtica (Nælde), Plan-
tago (Vejbred) o. a.

^zSÉ

Fig. 226. Cara-
drina alsines
Brahm. Puppens
Bagende. (Efter
Haverhorst.)

127 III

Sjælden: Sj. (Damhussøen, Ermelund), Fyen (Otterup
Mose), Loll. (Strandby). Juli.

46. Hydrilla Boisd.

Som Caradrina, men Følerne er meget kortere
og Palpernes Endeled er længere, nemlig dobbelt
saa langt som bredt. Bygningen mere slank.

Larven som Caradrina.

1. H. palustris Hb. Tavle XVII, Fig. 228.

Forv. hos d* gulgraa med stærk Iblanding af brungraa
Skæl. Mellemlinierne brungraa, den indre skraat indad,
den ydre takket, parallel med den ved en mørk Beskyg-
ning antydede Bølgelinie. Ringmærket ses som en lille,
sort Prik, Nyremærket som en stor, sort Plet. Bagv. meget
brede, graa. Hos 9 er Vingerne meget mindre; Tegningen
den samme som hos c?, men Grundfarven er mørkere og
Tegningen derfor utydeligere. V. d" 1,5—1,7 Ctm., 9 1 —
1,4 Ctm.

Larven jordfarvet, med afbrudt, hvid Ryglinie og
ved Siden deraf sortagtige Vinkeltegninger, hvis Spidser
ender i sorte Pletter. Hovedet sortebrunt. L. 2—2,6 Ctm.
Paa urteagtige Planter, saasom Plantago (Vejbred); den
overvintrer i en Jordhule og forpupper sig heri om For-
aaret. Puppen kort, rødbrun.

Meget sjælden: Sj. (1 Stk. ved Hornbæk), Fyen (1 Stk.
ved Sanderum), Bornh. (1 Stk. Aarsdale). Juni— Juli.

47. Petildmpa Auriv.
(Lampétia Boie.)

Øjnene nøgne. Palperne smaa, hængende, tyndt
behaarede. J"s Følere meget kort og fint behaarede.
? har smallere Vinger end c? og er mindre end
denne.

Larven som Caradrina.

1. P. arcuosa Hw. Tavle XVII, Fig. 229.

Forv. blegt okkergule med rustrød Bestøvning. Mel-
lemlinierne fine, sortagtige, meget utydelige, oftest kun

III 128 /

antydede ved sorte Prikker paa Ribberne. Den ydre er
stærkt bøjet og takket. Bølgelinien udvisket, indad med
mørk Begrænsning, der ved Kanten fremtræder som en
mørkere Plet. Frynserne med en mørk Delingslinie. Mær-
kerne mangler. Bagv. graa. 9 er mindre, med smallere
og kortere Vinger og stærkere Tegning. V. cj" 1,1 — 1,2 Ctm.,
9 0,9 Ctm.

Larven smudsig hvidlig-gul, med fine, kort behaarede,
mørke Prikvorter. Det lille, flade Hoved og Nakkeskjoldet
gulbrune. L. 1,3—2 Ctm. Overvintrer mellem Straaene af
Åira cæspitosa. Puppen slank, brungul, med 4 Børster
paa Bagenden.

Temmelig alm. Juni— Juli.

48. Rusina Stph.

Øjnene nøgne. De lange, kraftige Palper er
opadbøjede, bredt behaarede, med kort, stumpt
Endeled. J^'s Følere med lange Kamtænder til
Spidsen, ?'s er børsteformede, filthaarede. Brystet
med en lille For- og Bagdusk. Bagkroppen uden
Rygduske. Benene tæt uldhaarede.

Larven tyk, valseformet, med enkelte længere Haar
paa Hovedet og den forreste Del af Kroppen.

1. R. umbråtica Goeze (tenebrosa Hb.) Tavle XVII,
Fig. 230.

Forv. sodbrune, undertiden med et rødligt Skær. Mel-
lemlinierne enkelte, sorte, takkede, med Randen konver-
gerende, ved Kanten i Reglen hvide, ligesom der her og-
saa findes flere hvide Prikker. Ringmærket mørkt, utyde-
ligt, undertiden med Antydning af lys Indfatning. Nyre-
mærket tydeligere, i Reglen med hvidlige Prikker i Ind-
fatningen. Bølgelinien lys, ofte utydelig, indad med mørke
Skygger. Mellemfeltet mørkt skygget. Tegningen er iøvrigt
oftest meget utydelig og de lyse Prikker kan mangle. V.
d 1,5—1,7 Ctm., 9 1,2—1,3 Ctm.

Larven tyk, rødbrun, blaadugget, med fin, hvid Ryg-
linie og utydelige Sideryglinier, de sidste fra 4de Led

TAVLE XIX

253 i >

260 "^ }' ^-TT W-^*^

263 ^^ - ^

>4^

253. Dyschorista suspecta. 254. D. fissipuncta. 255. Plastenis

retusa. 256. P. subtusa. 257. Orthosia lota. 259. O. macilenta.

260. O. circellaris. 262. O. helvola. 263. O. pistacina. 264. O.

nitida. 265. O. litura. 266. Xanthia citrago.

TAVLE'XX

267. Xanthia aurago. 268. X. lutea. 269. X. fulvago. 270.
X. fulvago ab. flavescens. 271. Orrhodia erythrocephala. 272.
O. vaccinii. 273. O. rubiginea. 274. Scopelosoma satellitia.
276. Xylina socia. 277. X. furcifera. 278. X. ingrica. 282.
Calocampa solldaginis. 283, Xylocampa areola.

129 III

A

med sortagtige Skraastreger. Paa Siderne
en graa Stribe, Hovedet mørkebrunt. L.
3,3 Ctm. Overvintrer. Paa urteagtige
Planter som Jordbær, Geum (Nellike-
rod) o. a. Puppen tyk, rødbrun, med
2 fine Børster i Bagenden. (Fig. 231.)

Ikke sjælden. Juni— Juli. _. „^ _^ .

Fig. 231. Rusina

, umbratica Goeze.

49. Åmphipyra Ochs. Puppens Bagende.

(Efter Haverhorst.)
Øjnene nøgne. Palperne seglror-
mede, glathaarede, med spidst, temmelig langt
Endeled. Snablen kraftig. cT's Følere regelmæssig
korthaarede. Brystet glathaaret. Bagkroppen bred,
fladtrykt. Vingernes Skælklædning med Blyants-
glans.

Æggene overvintrer. Larverne næsten nøgne, paa
Ilte Led med en Forhøjning eller Pukkel. Forvandlingen
foregaar i et løst Spind.

Oversigt over Arterne.

1. Forv. glinsende sortegraa, med 3 smaa sorte

Pletter istedetfor Nyre- og Ringmærke. Ingen

Mellemlinier 1. tragopoginis.

Forv. med tydelig Tegning 2.

2. Bagv. graa 2. p é r f 1 u a.

Bagv. rødbrune med graa Kant 3. pyramide a.

1. A. tragopoginis Linn. tavle XVII, Fig. 232.

Forv. sortegraa med Blyantsglans. Ingen Tegning; kun
er Ringmærket erstattet af 1, Nyremærket af 2 sorte Prik-
ker; i Sømfeltet 3 smaa, lyse, mer eller mindre tydelige
Kantpletter. Bagv. brungraa, mod Roden lysere. V. 1,6—
1,8 Ctm.

Larven grøn, med 3 hvide Længdelinier og Sidestribe
og grønt Hoved. L. 3,3 Ctm. Paa Kurvblomstrede. Pup-
pen med en nedadbøjet Endetorn og 2 Børster.

Almindelig. Aug.— Septbr.

2. A. pérflua Fabr. Tavle XVIII, Fig. 233.

Forv.s Rodfelt mørkt graabrunt. Mellem feltet sorte-
brunt, det indre Sømfelt lysebrunt, lysest nærmest den

Klocker: Sommerfugle III. 9

III 130

ydre Mellemlinie, det ydre Sømfelt som Rodfeltet. Mel-
lemlinierne dobbelte, parallele, takkede, lyst udfyldte.
Bølgelinien lys, skarpt takket. Af Mærkerne kan kun ses
det lille Ringmærke, der er lyst indfattet, men ofte er det
meget utydeligt. Bagv. graa. V. 2—2,5 Ctm.

Larven gulgrøn, med hvide Ryglinier og hvide Skraa-
streger paa Bagkropsleddene; en gulhvid Sidelinie, der er
afbrudt fra 2det til 5te Led. Aandehullerne hvide, brunt
kantede. L. 4,2—5 Ctm. Paa Pil, Poppel, Elm, Æbletrær
o. a. Puppen gulbrun, med 2 Torne og flere Børster i
Bagenden.

Sjælden: Sj. (Kjbhvn., Charlottenlund, Dyrehaven,
Køge Aas, Vemmetofte), Jyll. (Horsens), Fyen (Odense,
Trolleborg, Falsled). August.

3. A. pyramidea Linn. Tavle XVIII, Fig. 234.

Væsenlig tegnet som den foreg. Art, men Mellemfeltet
er i Reglen ikke saa mørkt. Ringmærket tydeligere og
forbundet med den ydre Mellemlinie ved et tykt, sort
Strøg. Bølgelinien indad med sorte Længdestreger. Mellem-
liniens Udfyldning ikke saa lys. Bagv. rødbrune, glin-
sende, med bred graa Kant. V. 2—2,5 Ctm.

Ægget violetgraat, med tydelige
Længderibber. Larven mat lysegrøn,
med hvid Ryglinie og i Prikker opløste
Rygsidelinier. Den spidse Forhøjning
paa Ilte Led med rød Spids, derfra 2
Skraalinier fortil og bagtil, hvoraf de
første er bredere. Hovedet lille, fladt,
grønt. L. 4—4,6 Ctm. Paa Løvtrær. Pup-
pen rødbrun, med kegleformet, lang
Fig.235. Amphipyra Cremaster, der ender med 2 udadbøjede

pyramidea Linn. Spidser. (Fig. 235.)
Puppens Bagende. Ikke almindelig: Sj., Amager, Jyll.,

(Efter Haverhorst.) Loll., Fistr., Fyen, Bornh. Juli— August.

50. Tæniocdmpa Gn.

Øjnene haarede. Palperne hængende, med tem-
melig langt, stumpt Endeled; de rager ud over Pan-
den. Følerne hos J* enten kamdelte eller pyramide-
formet tandede. Hovedet indtrukket. Brystet

131 III

meget bredt, tæt uldhaaret, uden Dusk. Tidlige For-
aarsdyr.

Larverne nøgne, lever paa Løvtrær og forvandler
sig i Jorden. Pupperne, der har 2 divergerende Spidser
paa Cremaster, overvintrer.

Oversigt over Arterne.

1. Midtcellen mellem Mærkerne indtil inderste

Mellemlinie sort udfyldt 1. gothica.

Midtcellen ikke mellem Mærkerne sort udfyldt. 2.

2. Mellemlinierne mere eller mindre tydelige .... 3.
Mellemlinierne mangler eller kun antydede ved

sorte Punkter paa Ribberne 7.

3. Tæt rødlig bestøvet; Bagv. hvide med en eller

to mørkere Buelinier 2. miniosa.

Uden rødlig Bestøvning; Bagv. mere eller min-
dre mørkt bestøvede 4.

4. Bølgelinien paa 7 med et stort og skarpt Frem-

spring 6. i n c é rt a.

Bølgelinien uden dette 5.

5. Bølgelinien indad med brunrøde eller sorte

Pletter 4. populéti.

Bølgelinien uden disse 6.

6. Den ydre Mellemlinie stærkt tandet 9.

Den ydre Mellemlinie ikke tandet 7. opima.

7. Bølgelinien paa 7 med et stort og skarpt Frem-

spring; Grundfarven i Reglen violgraa, blan-
det med rødbrunt 6. incérta.

Bølgelinien uden Fremspring 8.

8. Bølgelinien indad med sorte Pletter, oftest kun

i Celle 4 og 5 9. m ti n d a.

Bølgelinien uden saadanne 9.

9. Bagv. med en Række sorte Punkter paa Rib-

berne 8. gråcilis.

Bagv. uden sorte Punkter 10.

10. Ribberne i Forv.s Sømfelt lyse 5. ståbilis.

Ribberne i Forv.s Sømfelt ikke lysere end Grund-
farven 3. pulverulénta.

1. T. gothica Linn. Tavle XVII, Fig. 236.

Forv. brunlige med violetgraa Iblanding. Mellemlini-
erne lyse, mørkt kantede. Nyre- og Ringmærke gulkantede,
det første aabent mod Randen, det sidste aabent mod
Kanten. Bølgelinien takket, indad med lys Begrænsning.

9*

Æ.

III 132

I Rodfeltet 2 sorte Pletter og fra det utydelige Tapmærkes
Spids til den ydre Mellemlinies sorte Indfatning en sort
Streg. Midtcellen mellem Nyre- og Ringmærke og under
dette, hen til den indre Mellemlinie, sort. Bagv. graabrune.
d"s Følere kamdelte. V. 1,5—1,8 Ctm.

Ægget er halvkugleformet, gult,
med Længderibber. Larven grøn,
med 3 gullig-hvide Ryglinier og en
bred, hvid Sidestribe. Aandehullerne
hvide, sortkantede. Hovedet grønt. L.
3,5—4 Ctm. Paa Slaaen, Eg, Lind og
andre Trær, ogsaa paa urteagtige Plan-
ter. Puppen med 2 divergerende Torne
Fig. 237. Tænio- paa den korte Cremaster. (Fig. 237.)
campagothicaLinn. Alm. udbredt. April — Maj.

Puppens Bagende,

(Efter Haverhorst.) ^ ~, . . , c u »r i virTx t?- '»-»o
^ ' 2. T.miniosa Fabr.TavleXVII,Fig.238.

Forv. gulgraa med rød Bestøvning, navnlig i Mellem-
feltet og langs den utydelige Bølgelinie. Mellemlinierne
lyse, takkede. Ring- og Nyremærket store, graa, med gul-
rød Indfatning. Tapmærket mangler. Bagv. hvide, med
svag rødlig Bestøvning, mørk Sømlinie, ofte 1 å 2 Bue-
linier og Midtplet. cfs Følere kamdelte, 9's med lange
Tænder. V. 1,6—1,8 Ctm.

Ægget kugleformet, med stærke Ribber, først gult,
senere graablaat. Larven graablaa, mørkere vatret, med
gul Ryg- og Sidestribe og sorte Prikvorter. Hovedet gult,
med sortebrune Pletter ; Nakkeskjoldet gult med 8 sortebrune
Prikker. L. 3,5 Ctm. Lever indtil sidste Hudskifte selska-
belig paa Eg, Slaaen, Birk, Pil, Brombær og optræder
lejlighedsvis som Mordlarve. Puppen som hos foregaa-
ende Art.

Ikke almindelig: Sj. (Dyrehaven, Brede), Jyll. (Treide
Skov v. Fredericia, Hald Egeskov), Fyen (Odense, Linde-
skov V. Østrupgaard), Loll. (Kældskov, Knuthenborg).
April -Maj.

3. T. pulverulénta Esp. Tavle XVII, Fig. 239.

Forv. graagule med mørk Bestøvning. Mellemlinierne
antydede ved sorte Prikker, der kan være meget utyde-
lige. Nyremærket graat med lys Indfatning, Ringmærket
kan mangle og Tapmærket mangler altid. Bølgelinien lys.

133 III

utydelig. Bagv. graa med lyse Frynser, cfs Følere kam-
delte. V. 1^—1,4 Ctm.

Larven grøn eller brunlig, med 3 fine, hvidlige Ryg-
linier og bred, gul Sidestribe ; paa Ilte Led en gul Tvær-
streg. Prikvorterne sorte. Hovedet brunt, mørkt prikket;
Nakkeskjoldet sortebrunt med 3 lyse Streger. L. 2,6 — 3,4
Ctm. Lever mellem sammenspundne Blade paa Eg og
Ahorn. Puppen som hos de foregaaende to Arter, men
Tornene paa Cremaster staar hinanden nærmere.

Almindelig overalt. April — Maj.

4. T. populéti Tr. (populi Strøm, Fabr.). Tavle XVII,
Fig. 240.

Forv, violetgraa, ofte med rødlig Bestøvning. Mellem-
linierne fine, mørke, takkede, mere eller mindre tydelige.
Bølgelinien hvidgul, med rustrøde eller sorte Pletter indad.
Nyre- og Ringmærke store, mørkegraa, lyst indfattede,
beliggende i en rustrød Mellemskygge. Bagv. mørkegraa
med lyse Frynser, cf s Følere kamdelte. V. 1,4—1,7 Ctm.

Larven bleggrøn, med 7 afbrudte, hvide Længde-
linier. Aandehullerne hvide, sortkantede. Hovedet fortil
paafaldende fladt, sortagtigt, paa Siderne grønt. L. 3,5 Ctm.
Mellem sammenspundne Blade af Popler (Populus nigra
og tremula). Den forvandler sig i Jorden til en Puppe,
der har 2 lange, udad krummede Torne paa den korte
Cremaster.

Temmelig sjælden. April — Maj.

5. T. ståbilis View. Tavle XVII, Fig. 241.

Forv. rødlig-graa. Mellemlinierne utydelige, navnlig
den indre, antydede ved sorte Ribbepunkter. De øvre Mær-
kers Indfatning, Bølgelinien og Ribberne i Sømfeltet hvid-
gule. Tapmærket undertiden antydet. Bagv. mørkegraa,
med lysere Frynser, cf s Følere kamdelte, 9's savtakkede.
V. 1,5-1,7 Ctm.

Ægget affladet, fint vatret, mat grønlig-hvidt, med
rødlig-graat Midtpunkt og Ringstribe. Larven grøn, lyst
vatret, med 3 utydelige Ryglinier og gullige Sidestriber.
Paa Ilte Led en tyk, gul Tværstreg. Hovedet grønt, mørkt
prikket. L. 3,5 Ctm. Paa Eg og Bøg. Den forvandler sig
i en Jordhule til en Puppe, der har 4 (d") eller 2(9) diver-
gerende Torne i Bagenden.

Almindelig udbredt. April— Maj.

iti 134

6. T. incérta Hufn. Tavle XVIII, Fig. 242.

Meget foranderlig. Forv. i Reglen violetgraa med brun
Iblanding, men de kan ogsaa være hvidgraa eller mørke-
brune. Mellemlinierne i Reglen opløste i sorte Prikker.
De øvre Mærker store, lyst indfattede; Nyremærket for-
neden mørkere udfyldt. Bølgelinien hvidgul med et stort
og skarpt Fremspring paa 7; ved Kanten, udfor Nyremær-
ket samt ved Randen med mørke Skygger indad. Bagv.
brungraa, undertiden med sort Sømbaand og Midtplet.
Det her afbildede Stk. er meget stærkt tegnet; undertiden
er Tegningen meget utydelig. d"s Følere med Pyramide-
tænder. V. 1,5—2 Ctm.

Larven er grøn, hvidlig-gult vatret, med gul Ryglinie
og gule, oventil fint sortkantede Sidestriber. Hovedet blaa-
lig-grønt. L. 4 Ctm. Paa Eg, Birk, Frugttrær og andre
Løvtrær, men ogsaa paa urteagtige Planter. Er Mordlarve.
Puppen med 2 divergerende Torne i Bagenden.

Almindelig udbredt. April— Maj.

7. T. opima Hb. Tavle XVIII, Fig. 243.

Forv. violetgraa med mørkebrunt Mellemfelt. Mellem-
linierne utydelige, brunlige. Bølgelinien hvidgul, med et
svagt, lille Fremspring paa 7, indad brunt skygget. Nyre-
og Ringmærket med lys Indfatning. Bagv. graa, med mør-
kere Midtplet. c5"s Følere med Pyramidetænder. V. 1,5—
1,8 Ctm.

Ægget først gullig-hvidt, senere mørkere. Larven
som udvoxen purpurbrun, i tidligere Stadier mørkegrøn,
hvidpunkteret, med 3 fine, lyse Længdelinier og gul, ofte
mørkebrun kantet Sidestribe. Hovedet gulbrunt. L. 3,6 Ctm.
Paa Pil, Bøg, Eg, Slaaen.

Sjælden: Sj. (Lersøen, Brede, Hillerød), Jyll. (Horsens,
Viborg), Fyen (Faaborg, Otterup, Lindeskov v. Østrup-
gaard), Loll. (Strandby, Dødemose). April— Maj.

8. T. gråcilis Fabr. Tavle XVIII, Fig. 244.

Forv. lysegraa eller lyst rødlig-graa med enkelte, mørke
Skæl. Mellemlinierne antydede ved sorte Ribbepunkter.
Nyre- og Ringmærke svagt mørkere end Grundfarven,
lyst indfattede. Bølgelinien lys, næsten lige, indad fint
mørkere skygget. Bagv. graa, lysere mod Roden,

135 III

med en i Prikker opløst Buelinie. d"s Følere med
lange Pyramidetænder, 9's uden Tænder. V. 1,5 — 1,8 Ctm.

Larven grøn eller brun, hvidlig vatret og prikket,
med utydelige,_fine, hvidlige Ryglinier og hvidgule, oventil
bredt sortebrunt indfattede Sidestriber. Hovedet brungult.
L. 3,5—4 Ctm. Paa forskellige urteagtige Planter og Buske,
samt Pil, Hindbær o. a. Puppen med 2 divergerende
Torne i Bagenden.

Almindelig. April— Maj.

9. T. munda Esp. Tavle XVIII, Fig. 245.

Forv. graalig-okkergule. Mellemlinierne mangler. Nyre-
og Ringmærke store, lyst indfattede. Bølgelinien lys, uty-
delig, med 2 skarpt sorte Pletter indad i Celle 4 og 5 og
2 smaa, sorte Prikker ved Randen. Bagv. graabrune med
lyse Frynser. Følerne hos begge Køn med Pyramidetæn-
der, der hos d er meget lange. V. 1,7—2 Ctm.

Larven oventil gulbrun, brunt vatret, med lys, sort-
kantet Midtlinie, lyse Prikker ved Siden deraf, og en bøl-
get, sortebrun Længdestribe ovenover Aandehullerne, hvori
paa 4de og 5te Led ligger en hvid Plet. Paa Ilte Led en
sortebrun, bagtil lyskantet Tværstreg. Hovedet gulbrunt
med brun Buestreg. L. 4-4,3 Ctm. Paa Frugttrær, Poppel.
Eg, Elm. Er Mordlarve. Puppen med 2 nedad krum-
mede Spidser i Bagenden.

Meget sjælden. Fyen (Risinge pr. Ullerslev), Loll.
(Guldborg, Dødemose). April — Maj.

51. Panolis Hb.

Øjnene behaarede. Palperne usædvanlig korte,
langhaarede. J^'s Følere med meget korte, pensel-
haarede, pyramideformede Tænder. Hovedet helt
indtrukket. Brystet tæt uldhaaret. Bagkroppen med
Sidehaar, men uden Rygduske. Benene tæt uld-
haarede. Ligner i Udseende Tæniocampa.

Larven nøgen, med dybt indskaaret Hoved. Puppen
med 2 lange, lige Spidser og 4 Børster paa den keglefor-
mede Cremaster; overvintrer.

1. P. griseovariegåta Goeze (pinipérda Panz.). Tavle
XVIII, Fig. 246.

HI 136

Forv.s Grundfarve olivengraa med brune Skygger. Det
indre Sømfelt teglstensrødt. I Rodfeltet og langs Kanten
her hvide Pletter. Mellemlinierne brune, den ydre stærkt
takket, paa de fravendte Sider lyst begrænsede. Bølge-
linien utydelig. Ringmærket kantet, hvidt; Nyremærket
meget stort, bøjet i Retning af Vingespidsen, hvidt, med
gulligt Midtparti. Bagv. mørkt brungraa. V. 1,4—1,7 Ctm.

Æggene stærkt fladtrykte, lægges rækkevis paa Un-
ders, af Fyrretræernes Naale. Larven bevæger sig i Be-
gyndelsen maaleragtig. Fuldvoxen er den grøn, med 3
hvide Rygstriber og gule, nedad orangefarvet kantede Side-
striber. Hovedet brunligt med mørk, netformet Tegning.
L. 3,3 Ctm. Lever selskabelig paa Fyr, Juli— August, og
kan optræde som Skadedyr. Puppen sortebrun.

Sjælden: Sj., Jyll., Fyen, Loll., Bornh. Maj.

52. Dicycla Gn.

Øjnene nøgne. Palperne næsten seglformet op-
adbøjede, med et temmelig langt, tykt, pludselig til-
spidset Endeled. J*'s Følere kort kamdelte og be-
haarede, ?'s utandede. Brystet tiltrykt uldhaaret.
Bagkroppen uden Rygduske, hos J bagtil tilspidset,
med fremstaaende Læggerør.

Ægget overvintrer. Larven nøgen, mellem sammen-
spundne Blade. Puppen slank, med 2 fine, lige Torne i
Bagenden.

1. D. 0 0 Linn. Tavle XVIII, Fig. 247.

Forv. blegt okkergule, med brune Ribber, Mellemlinier
og Indfatning om de tre Mærker. Rodfeltet violetgraat,
undtagen i Kantpartiet. Fra Nyremærket til Rand og Kant
en brun Streg. Det indre Sømfelt mere eller mindre brunt
skygget, navnlig ved Kanten. Alle tre Mærker meget frem-
trædende. Nyremærket med mørkere Kærne. Bagv. hvid-
lige. V. 1,3—1,6 Ctm.

Larven rødbrun, med en hvid Pletrække paa Ryggen
og hvid Rygsidelinie. Paa Siderne en, ofte afbrudt, gulhvid

137 III

Længdestribe. Hovedet sort. L. 3—3,5 Ctm. I Maj— Juni,
paa Eg. Den forpupper sig i Jorden.

Meget sjælden: Sj. (Dyrehaven, Charlottenlund), Fyen
(Ølstedgaard), Loll. (Knuthenborg, Kældskov). Juli— Aug.

53. Calymnia Hb.

Øjnene nøgne. Palperne opadbøjede, tiltrykt
skælklædte, med cylindrisk Endeled. c?'s Følere
meget korthaarede. Brystet tiltrykt haaret, under-
tiden (hos pyralina) med en lille Dusk i Midten.
Bagkroppen uden Rygduske.

Æggene overvintrer. Larverne er nøgne Mord-
larver, der lever mellem sammenspundne Blade paa Løv-
trær. Pupperne blaaduggede, med 2 Torne og 4 hage-
krummede Børster i Bagenden.

Oversigt over Arterne.

1. Forv. uden Mærker, mørkt violetbrune; Bagv.

graabrune, mod Roden lysere, med rødlig-
gulbrune Frynser 1. pyralina.

Forv. med Nyre- og Ringmærke 2.

2. Nyremærket med en dobbelt, mørk Kærne. Bagv.

sorte, med gule Frynser 2. å f f i n i s.

Nyremærket med en sort Plet; Bagv. sort bestø-
vede paa gulagtig Grund, med rødlige Frynser.

3. trapezina.

1. C. pyralina View. Tavle XVIII, Fig. 248.

Forv. violetbrune, lidt lysere i Sømfeltet. Mellemlini-
erne sortebrune, den indre svagt takket, den ydre bøjet
i en ret Vinkel, udad lyst, mod Kanten bredt hvidt begræn-
set. I Mellemfeltet en sortebrun Skygge parallel med den.
I Vingespidsen en sort, hvidpudret Plet. Bagv. graabrune,
med meget svag Midtplet og gullige Frynser. V. 1,3—1,5
Ctm.

Larven gulgrøn, med hvidlig Ryglinie og Sideryglinie
og gullige, fortil sort begrænsede Sidestriber. Prikvorterne
hvidgule; Hovedet grønt; Aandehullerne rødgule. L. 2,6
Ctm. Paa Frugttrær, Elm, Eg. Puppen lysebrun.

Meget sjælden: Sj. (Ermelund), Loll. (Strandby). August.

III 138

2. C. åffinis Linn. Tavle XVIII, Fig. 249.

Forv. gulgraa, med sortagtig Bestøvning. Mellemlini-
erne lyse, med fin, mørk Begrænsning paa de modvendte
Sider, ved Kanten hvide, navnlig den ydre, der er bøjet
i en ret Vinkel. I Vingespidsen en mørk, utydelig, hvid-
pudret Plet. Bølgelinien svag, lys, i Randpartiet indad
mørkt begrænset. Nyre- og Ringmærket lidt lysere end

Å Grundfarven, det første med 2, det
sidste med 1 mørk Kærne. Bagv. sorte,
mod Roden lysere; Frynserne gule.
V. 1,3-1,4 Ctm.
Larven gulgrøn, med 3 hvidlig-
gule Længdelinier og sorte Prikvorter.
Hovedet gullig-grønt. Aandehullerne
Pi? 250 Calvmnia ^^^^^' ^' ^^^ ^^^' ^^^ ^S Og Elm.

pens Bagende. (Ef- Meget sjælden ; Sj. (Ermelund), Loll.

ter Haverhorst.) (Strandby).

3. C. trapezina Linn. Tavle XVIII, Fig. 251.

Meget foranderlig. Forv. hvidgraa, gennem gult og
graabrunt til lyst rødbrune, Mellem feltet mørkere. Mellem-
linierne fine, lyse, paa de modvendte Sider mørkere kan-
tede, den ydre i en Bue langt uden om Nyremærket. En
mørk Skyggestribe i Mellem feltet; den er bøjet i en ret
Vinkel, hvis Spids ligger i Nyremærket; dette med en
mørk Prik forneden, og tilligemed Ringmærket oftest
utydelige. Bølgelinien lys, ofte utydelig, indad mørkere
skygget. Det indre Søm felt ofte lyst. Bagv. sortegraa, med
bred gul Kant og okkergule Frynser. V. 1,3—1,6 Ctm.

Hos ab. badiofasciåta Teich er Mellemfeltet sorte-
brunt.

Larven matgrøn, med gullig Ryglinie og Sideryg-
linier; Prikvorterne sorte, hvidrandede; Sidestriben bred,
gul. Hovedet gulligt. L. 3,5 Ctm. Paa Løvtrær. Puppen
lysebrun.

Almindelig. Juli— Septbr.

139 III

54. Cosmia Ochs.

Øjnene nøgne. Palperne opadbøjede, tiltrykt
haarede, med middellangt, cylindrisk Endeled. c?'s
Følere duskhaarede. Brystet fint uldhaaret. Bag-
kroppen uden Rygduske, hos $ tilspidset, med frem-
staaende Læggerør.

Larven ligner den foregaaende Slægts. Puppen blaa-
dugget.

1. C. paleåcea Esp. Tavle XVIII, Fig. 252.

Forv.s Grundfarve rødlig-okkergul ; den indre Mellem-
linie, som er skarpt vinkelbøjet, den ydre Mellemlinie,
som er jævnt buet, Ring- og Nyremærkets Indfatning,
samt en med den indre Mellemlinie parallel Mellemskygge
graabrune. Den utydelige Bølgelinie ses som en mørk
Plet ved Kanten. Forneden i Nyremærket en sort Prik.
Bagv. og Bagkrop bleggule, Bryst og Hoved okkergule.
V. 1,7—2 Ctm.

Larven bleggrøn med hvidlige Ryg-, Rygside- og
Sidelinier. L. 4 Ctm. Maj— Juni, paa Birk, El, Bævreasp,
mellem sammenspundne Blade. Puppen lysebrun, blaa-
dugget.

Sjælden: Sj. (Bøllemosen et enkelt Aar i Antal, Tis-
vilde Hegn, Tibirke Bakker, Rude Hegn), Fyen (Ørbæk-
lunde, 1 Stk.), Jyll. (Blokhus, 1 Stk.), Amager (Kongelun-
den). August— Septbr.

55. Dyschorista Led.

Skønt i Udseende stærkt forskellig fra Cosmia,
idet de herhen hørende Arter mere minder om
Hadena-Arter, staar denne Slægt dog i morfolo-
gisk Henseende Cosmia meget nær og adskiller
sig væsentlig kun fra den ved, at ?'s Bagkrop ikke
er tilspidset, at Vingespidserne er stumpe, at J"s
Følere er kort- og tæthaarede og at Palpernes Ende-
led er meget kort. $ med et temmelig langt Læggerør.

III 140

Larverne nøgne, lever paa Løvtrær og forvandler sig
paa Jorden i et let Spind.

Oversigt over Arterne.

Forv. brungraa eller rødbrune; Nyre- og Ring-
mærket langt fra hinanden 1. suspécta.

Forv. lysere eller mørkere graa med brunlig
Bestøvning; Nyre- og Ringmærket berører
eller ligger meget nær hinanden forneden...

2. fissipuncta.

1. D. suspécta Hb. Tavle XIX, Fig. 253.

Forv.s Grundfarve graabrun med mere eller mindre
rødbrun Iblanding. Mellemlinierne lysegraa, paa de mod-
vendte Sider sort indfattede. Den ydre med sorte Prikker
paa Ribberne. Nyre- og Ringmærke fint hvidkantede, det
første forneden mørkegraat udfyldt. Tapmærket mangler.
Bølgelinien lys, ofte udvisket, indad sortskygget. Sømmen
med sorte Halvmaaner. Bagv. brungraa. V. 1,3—1,5 Ctm.

Hos ab. iners Tr. er Forv.s Farve gulgraa og den
brunlige Iblanding mangler.

Larven rødbrun, med skarp gul Ryglinie og udviskede
Sideryglinier. Prikvorterne hvidlige, med fin, sort Kærne.
Hovedet brunt, sortkantet. L. 3 Ctm. Lever først i Raklerne
af Populus nigra, senere paa forskellige Planter. Puppen
slank, bagtil tilspidset, med 2 divergerende Spidser paa
den navleformede Cremaster.

Ikke almindelig: Sj., Jyll., Fyen, Bornh. Juli, August.

2. D. fissipuncta Hw. Tavle XIX, Fig. 254.

Forv.s Grundfarve varierende fra lysegraa til mørke-
brun med alle mellemliggende Nuancer. Mellemlinierne
lyse, oftest utydelige. Bølgelinien lys, ved Spidsen med et
skarpt Fremspring, takket, med Antydning af Dobbeltvinkel,
indad sort begrænset i Form af Pilpletter. Mærkerne sort-
kantede, oftest har de to øvre tillige en fin, hvid Indfat-
ning indenfor den sorte Kant; de to sorte Kanter støder
sammen forneden. Tapmærkets sorte Indfatning er i
Reglen forbundet med Roden ved en sort Streg og
udad fortsat i 2 Spidser. Bagv. graabrune, ved Roden noget
lysere. V. 1,5-1,8 Ctm.

141 III

Larven graabrun, med 3 gullige, sortkantede Ryg-
linier, hvoraf den midterste i Ledindsnittene udvider sig
til rudeformede Pletter. I den rødlig-graa, skarpt begræn-
sede Sidestribe findes de hvide, sortkantede Aandehuller.
Hoved og Nakkeskjold lysebrune, det første med brun
Tegning, det sidste med 3 lyse Streger. L. 3,5 Ctm. Paa
Poppel, Pil, Birk, som ung mellem sammenspundne Blade,
som voxen om Dagen skjult under Bark eller i Bark-
sprækker. Puppen med en Del Krogbørster paa den
spidse, kegleformede Cremaster.

Almindelig. Juli.

56. Pldstenis Boisd.

Øjnene nøgne. Palperne uldhaarede, oprette,
med lige fremstaaende, skælklædt Endeled. c^'s
Følere korthaarede. Brystet glathaaret, med Længde-
kam. Bagkroppen uden Rygduske. Forv. med frem-
staaende Spids og meget stærkt udbuet Søm. Laa-
rene langhaarede.

Æggene overvintrer. Larverne nøgne, lever mellem
sammenspundne Blade og forvandler sig paa Jorden.

Oversigt over Arterne.

Forv. uden Tapmærke; den indre Mellemlinie
nærmere Roden ved Randen end ved Kanten.

1. retusa.
Forv. med Tapmærke; den indre Mellemlinie
nærmere Roden ved Kanten end ved Randen.

2. subtusa

1. P. retusa Linn. Tavle XIX, Fig. 255.

Forv. graabrune med rødligt Skær. Rodlinien og de 2
Mellemlinier parallele, lyse, udad mørkere kantet. Bølge-
linien lys, takket. Nyre- og Ringmærket store, mørkt ud-
fyldte, fint lyst indfattede. Tapmærke mangler. Bagv.
brungraa, lysere mod Roden. V. 1,1 — 1,3 Ctm

Larven lysegrøn, med 3 hvidlige Længdelinier og
Sidestriber. Hovedet lysebrunt eller grønligt. L. 2,6 Ctm.
Paa Pil, sjældnere paa Poppel. Puppen med 2 diver-
gerende Torne paa Bagenden.

Temmelig almindelig. Juli— August.

III 142

2. P. subtusa Fabr. Tavle XIX, Fig. 256.

Forv. lyst brungraa. Rod- og Mellemlinierne lyse, de
to sidste konvergerende mod Randen. Bølgelinien utyde-
lig. Alle 3 Mærker store, lyst indfattede. Bagv. graa. V.
1,3—1,5 Ctm.

Larven som hos den foregaaende Art, men Hovedet
er sort med en hvid Vinkeltegning. L. 3,3 Ctm. Paa Popler.
Puppen som foregaaende, men Endetornene er mere lige.

Temmelig almindelig. Juli— August.

57. Orthosia Ochs.

Øjnene randhaarede. Palperne oprette, tæthaa-
rede, med kort, ofte bøjet Endeled. Brystet glat-
haaret, uden Duske. Bagkroppen uden Rygduske.
Forv.s Spids retvinklet. Imago overvintrer vistnok
undertiden.

Larverne lever oftest som unge paa Løvtrær, som
fuldvoxne paa urteagtige Planter; de er tildels Mordlarver
og forpupper sig i Jorden.

Oversigt over Arterne.

1. Forv.s Ribber lysere end Grundfarven 2.

Forv.s Ribber ikke lysere end Grundfarven, eller

i hvert Fald kun i Søm feltet lysere 3.

2. Nyre- og Ringmærket meget smalle; Grundfar-

ven graagul 5. pistacina.

Nyre- og Ringmærket store; Grundfarven rød-
brun 6. nitida.

3. Forv.s Kant med 5 sorte Pletter 7. li tur a.

Forv.s Kant uden sorte Pletter 4.

4. Bagv.s Kant bred gul eller rødlig 5.

Bagv.s Kant ikke eller kun ganske smalt lysere. 6.

5. Nyremærket forneden med en sortegraa Plet.

3. ci reel lår i s.
Nyremærket uden sortegraa Plet 4. hélvola.

6. Forv. brede, mørkegraa eller rødlig-graabrune,

glinsende; Nyremærket med en kulsort Plet. 1. lota.
Forv. smallere, gule eller rødlig-gule. 2. macilénta.

1. O. lota Cl. Tavle XIX, Fig. 257.

Forv. graa eller rødbrune med iblandede mørke Skæl,
glinsende. Mellemlinierne oftest utydelige. Ribberne i

143 in

det indre Sømfelt med hvide og sorte Prikker. Bølgelinien
gul, indad med en bred, rustrød Kant. Nyre- og Ring-
mærke af Grundfarven, lyst indfattede og udenom med en
rustbrun Kant; det første er forneden kulsort udfyldt.
Bagv. brungraa med mørk Midtplet og lyse Frynser. Søm-
men indbugtet i Midten. V. 1,4—1,7 Ctm.

Larven som ung blaalig-graa, med hvid Ryglinie,
som voxen mørkere, fint sortvatret, med
afbrudt, utydelig, lys Ryglinie og bred,
foroven mørkkantet, hvidgraa Sidestribe.
Prikvorterne hvidlige, mørkt kantede.
Hovedet lysebrunt; Nakkeskjoldet brunt
med 3 hvide Længdelinier. L. 3,4 Ctm.
Paa Pil, Poppel, El, som ung mellem sam-
menspundne Blade. Mordlarve. Pup-
pen med Krogbørster paa Bagenden.
(Fig. 258.) Fig« 258. Orthosia

Ikke almindelig. September. lota CI. Puppens

2. O. m a c i 1 é n t a Hb. Tavle XIX, Fig. 259. Haverhorst.r

Forv. graagule eller rødlig-gule. Naar
Tegningen er tydelig, hvad den undertiden ikke er —
den kan næsten mangle fuldstændig — ses en i sorte Pletter
opløst Rodlinie, to stærkt takkede sorte Mellemlinier og
en mørk, vinkelbøjet Skyggestreg i Mellemfeltet. Nyre-
mærket forneden mørkt udfyldt. Bølgelinien lys, indad
brunt kantet. Bagv. sortegraa med Midtplet og gule Fryn-
ser, Sømmen kun lidt indbugtet. V. 1,4 — 1,7 Ctm.

Ægget halvkugleformet, i Begyndelsen gult, senere
brungraat. Larven rødbrun, med en hvid, paa hvert Led
til en Plet udvidet Ryglinie og hvide Sidelinier, imellem
hvilke findes hvide Prikker. Hovedet gulbrunt. L. 3,3— 3,7
Ctm. Som ung paa Bøg og Eg mellem sammenspundne
Blade, som voxen paa Plantago (Vejbred) og andre Plan-
ter. Puppen med Krogbørster paa Bagenden.

Ikke almindelig; Nordsj., Fyen, Loll. (Strandby). Sep-
tember— Oktober.

3. O. circellåris Hufn. Tavle XIX, Fig. 260.

Forv. rødlig-okkergule, rustrødt bestøvede. Mellem-
skyggen mere eller mindre tydelig, brunlig eller graalig.
Mellemlinierne brune. Nyre- og Ringmærket brunt kan-
tede, det førstes nedre Halvdel mørkegraat udfyldt. Bølge-

III 144

linien gul, med Fremspring under Spidsen, indad med
rustrød Indfatning. Ribberne i Sømfeltet med enkelte hvide
og sorte Skæl. Bagv. mørkegraa med bred gul Kant og
Frynser og mørk Midtplet. V. 1,5—1,8 Ctm.

Ægget kugleformet, med fine Tvær-
ribber, grønt eller rødligt. Larven lyst
rødbrun, med mørke, spadeformede Ryg-
pletter, der er delte af en lys Midtlinie;
en lys Sidestribe, der foroven er mørkt
plettet. Hoved og Nakkeskjold lysebrune,
det sidste med 3 lyse Længdestreger.
L. 3,3 Ctm. Som ung i Rakler af Poppel
og Pil, som ældre paa urteagtige Planter,
Pig. 261. Orthosia ogsaa paa Tjørn. Puppen med 2 kro-
circellaris Hufn. gede Torne i Midten og 2 sidestillede
Puppens Bagende. Krogbørster paa Cremaster. (Fig. 261.)
(Efter Haverhorst.) Almindelig. August — Oktober.

4. O. hélvola Linn. (rufina Hb.) Tavle XIX, Fig. 262.

Forv.s Grundfarve hyppigst rødlig-gulbrun med et
grønligt Skær, undertiden graagul. Det indre Sømfelt mør-
kere. Mellemlinierne grønlig-gule, paa de fravendte Sider
mørkt kantede, gennemskaarne af de lysere Ribber. Bølge-
linien utydelig, indad med mørkere Pletter. I Mellemfeltet
en mørk, vinkelbøjet Mellemskygge. Nyre- og Ringmærke
grønlig-gule, det første ofte forneden brunligt. Bagv. sorte-
graa med blegrød Kant og Søm; Frynserne gullige. V.
1,4—1,8 Ctm.

Larven rødlig-brun, med lysere, mørkt indfattet Ryg-
stribe, hvidlige Prikvorter og bred, hvid Sidestribe. L. 3,5
Ctm. Paa Eg, Bøg, Slaaen. Puppen med 2 Børster paa
Cremaster.

Ikke særlig hyppig. August— Oktober.

5. O. pistacina Fabr. Tavle XIX, Fig. 263.

Forv. graagule med sort Bestøvning undtagen paa
Ribberne, som derved træder skarpt frem. Mellemlinierne
sorte, dobbelte, lyst udfyldte, gennemskaarne af de lyse
Ribber. Bølgelinien lys, indad mørkt skygget og med en sort,
trekantet Plet ved Kanten. Nyre- og Ringmærke smalle,
sort udfyldte, det sidste skraatliggende. Bagv. graabrune,
med gulbrune Frynser. V. 1,5—1,7 Ctm.

TAVLE XXI

279. Calocampa vetusta. 281. C. exoleta. 284. Cucullia pre-
nanthis. 285. C. verbasci 9- 286. C. scrophulariæ d*.

TAVLE XXII

288. CucuUia lychnitis. 289. C. asteris. 290. C. præcana.
291. C. umbratica cf. 292. C. lucifuga c?.

145 III

Ægget aflangt, med mange fine Forhøjninger. Lar-
ven grøn, sjældnere brun, med 3 rustfarvede eller mørke
Længdelinier og hvidlig eller gul Sidestribe. Hovedet rød-
lig-brunt. L. 3,3 Ctm. Som ung paa Frugttrær og Slaaen,
senere paa forskellige urteagtige Planter. Puppen med
2 meget korte, nedadbøjede Torne i Bagenden.

Var tidligere meget sjælden, men er i de senere Aar
taget mange Steder paa Sj., Fyén, LoU., Fistr, og Amager.
September— November.

6. O. nitida Fabr. Tavle XIX, Fig. 264.

Forv.s Grundfarve gulgraa eller brunrød med mere
eller mindre tæt sort eller brun Bestøvning undtagen paa
de lyse, fremtrædende Ribber. Mellemlinierne dobbelte,
lyst udfyldte. Bølgelinien lys, indad med sorte Prikker.
Mellemskyggen mørk, næsten lige. Nyre- og Ringmærke
store, mørkere end Grundfarven, fint lyst kantede. Bagv.
sortegraa med brunlige Frynser. V. 1,4—1,6 Ctm.

Larven grønlig-graa, med 3 hvidlige Ryglinier og
derimellem fortil aabne Vinkelstreger. Nakkeskjoldet mat
sortebrunt, med 2 hvide Linier. Hovedet brunligt, forneden
sortagtigt. L. 3,3 Ctm. Paa urteagtige Planter, navnlig Pri-
mula, hvis Bladkød den æder, medens Ribberne bliver
tilbage. Puppen med 2 lidt krumme Børster paa Bag-
enden.

Ikke almindelig. Sj., Jyll., Fyen, Loll. August— Sep-
tember.

7. O. li tur a Linn. Tavle XIX, Fig. 265.

Forv.s Grundfarve violetbrun eller violetgraa. Partiet
mellem Roden og Mellemskyggen lysere, ofte lysegraat.
Mellemlinierne dobbelte, lyst udfyldte; disse saavelsom
Rodlinien, Mellemskyggen og Bølgelinien med en sort Plet
paa Kanten, af hvilke 5 Pletter Bølgeliniens er den største.
Denne er lys, indad med svag mørk Indfatning. De øvre
Mærker mørkt udfyldte og med fin, lys Indfatning; de
berører ofte hinanden forneden. Bagv. brungraa med svag
Midtplet. V. 1,5-1,7 Ctm.

Larven brunlig eller rødlig, hvid og sort prikket, med
lyse Ryglinier og en gul, oventil sortkantet Sidestribe.
Hovedet brunt. L. 3,3 Ctm. Paa urteagtige Planter, ogsaa
Roser. Mordlarve. Puppen med 2 tykke, divergerende
Torne paa Bagenden.

Almindelig. August— September.

Klocker: Sommerfugle III. 10

III 146

58. Xdnthia Ochs.

Øjnene randhaarede. J^'s Følere duskhaarede.
Brystet firkantet, bag Halskraven en Længdekam.
Bagkroppen uden Rygduske, kun citrago har paa
de første Led smaa Duske.

Æggene overvintrer. Larverne lever fra først af
oftest i Rakler, senere paa urteagtige Planter og forvandler
sig i Jorden efter lang Hviletid til Pupper, der har korte
Krogbørster paa Bagenden.

Oversigt over Arterne.

1. Begge Mellemlinier bestaar af enkelte, rødbrune

Linier; en Streg paa Brystet og en lille Dusk

paa første Bagkropring rødbrune 1. citrago.

Dette findes ikke 2.

2. Halskraven mørkere end Brystet 3. lutea.

Halskraven og Brystet af samme Farve 3.

3. Rødgul eller gul ; Rod- og Sømfelt mørkere. 2. a u r å g o.
Lysegul med rødbrun Tegning (som kan mangle)

4. ful våg o.

1. X. citrago Linn. Tavle XIX, Fig. 266.

Forv. gule med rustrød Bestøvning. Ribberne, en kort
Rodlinie, den takkede indre Mellemlinie, den linieformede
Mellemskygge og den dermed parallele ydre Mellemlinie
rustrøde. Bølgelinien mangler. Ring- og Nyremærke fint
rustrødt kantede, med brun Kærne. Tapmærket mangler.
Bagv. gulhvide. Bagkroppen med smaa brune Rygduske
paa de første Led. V. 1,5—1,8 Ctm.

Hos ab. subflåva Ev. er Rod- og Sømfeltet brunrøde.

Larven skifergraa, med 3 hvide Ryglinier, sorte
Pletter derimellem, hvide Prikvorter, og bred, hvidgul Side-
stribe. Nakkeskjoldet sort med 3 hvide Streger, Hovedet
brunt. L. 3,3 Ctm. Paa Lind; som ung mellem sammen-
spundne Blade. Puppen beklædt med enkelte Haar og
med 6 Krogbørster paa den spidse Bagende.

Sjælden: Sj. (Frederiksborg, Ermelund), Fyen (Faaborg),
Loll. (Strandby), Flatø. August— September.

2. X. aurågo Fabr. Tavle XX, Fig. 267.

Forv. guldgule; Søm- og delvis Rodfeltet violetbrune;

147 III

Bølgelinien gul, ved Spidsen udvidet til en stor Plet. De
øvre Mærker mere eller mindre stærkt antydede ved brun
Bestøvning. Bagv. lysegule med et bredt violetbrunt Søm-
baand. V. 1,4 — 1,6 Ctm. Undertiden er ogsaa Mellemfeltet
ligesaa mørkt farvet som Rod- og Sømfelt, og Mellemlini-
erne ses da gule. Denne Form er kaldt ab. fucåta Esp.
løvrigt findes en Mængde Overgange.

Ægget er ribbet, først rosenrødt, senere brungraat.
Larven gennemskinnende rødbrunlig, med fine, hvidlige
Ryglinier, mørkere Ledindsnit og brunt Hoved. Prikvor-
terne hvidlige. Nakkeskjoldet sortagtigt med lys Teg-
ning. L. 3 Ctm. Paa Bøg, som ung mellem sammenspundne
Blade.

Almindelig. August— Oktober.

3. X. lu te a Strøm. Tavle XX, Fig. 268.

Forv. guldgule med violetbrune Tegninger, der bestaar
i: en stor Plet i Rodfeltet ved Kanten, en lidt mindre i
Mellemfeltet og en foran Spidsen, der fortsætter sig i et
bredt Tværbaand, der er bredest ved Randen, og hvori
ses den gullige, ydre Mellemlinie. Den indre Mellemlinie
og Bølgelinien er opløste i Prikker af samme Farve, og
Frynserne er violetbrunt plettede. Bagv. hvidgule, under-
tiden med tydelig Buelinie. Hoved og Halskrave violet-
brune. L. 1,4—1,7 Ctm.

Larven brungraa; en Ryg- og Sidestribe er dannet
af fine, mørke Prikker. Hovedet brunt, med mørke Stre-
ger. Nakkeskjoldet sort, med hvid Tegning. L. 3 Ctm.
Som ung i Rakler af Salix caprea, senere paa urteagtige
Planter. Puppen kort og fint haaret, med kort, krum
Cremaster.

Almindelig. August— Oktober.

4. X. ful våg o Linn. Tavle XX, Fig. 269.

Forv. bleggule med rødbrune eller violetbrune Teg-
ninger, delvis som hos den foregaaende Art, men i mindre
Udstrækning. Af Nyremærket ses den nedre Del som en
brun Plet med graa Kærne. Bagv. hvidlige. Hoved og
Halskrave bleggule. V. 1,5—1,7 Ctm.

Ab. flavéscens Esp. er bleggul uden anden Tegning
end Nyremærkets mørke Plet. (Fig. 270.)

10*

III 148

Larven graabrun, oftest med en afbrudt, lys Ryg-
stribe og en graa Sidestribe. Undertiden findes mørke
Skraastreger paa Ryggen. Hovedet brunt, Nakkeskjoldet
sort, med 2 hvide Streger. L. 3 Ctm. Levevis som den
foregaaende. Puppen med 2 stive, noget buede Børster
paa den kolbeformede Cremaster.

Ikke saa almindelig som den foregaaende. August —
Oktober.

57. Orrhodia Hb.

Øjnene randhaarede. Palperne uldhaarede. J^'s
Følere med svagt fremtrædende Ledender, dusk-
haarede. Brystet uldhaaret, uden Duske. Bagkrop-
pen meget stærkt fladtrykt, uden Rygduske. Vin-
gerne ligger i Hvilen fladt over hinanden. Imago
overvintrer.

Larverne nøgne eller med behaarede Vorter, lever
først paa Løvtrær, senere paa urteagtige Planter.

Oversigt over Arterne.

1. Forv. med mange sorte Pletter 3. rubiginea.

Forv. uden mange sorte Pletter 2.

2. Nyremærket med 3 sorte Pletter forneden

1. erythrocéphala.
Nyremærket (og undertiden ogsaa Ringmærket)
forneden sortegraat udfyldt 2. vaccinii.

1. O. erythrocéphala Fabr. Tavle XX, Fig. 271.

Forv. graa, rødlig-graa eller brune, ofte mørkere i
Mellemfeltet og med lysere Kant og Ribber. Mellemlini-
erne utydelige, oftest kun antydede ved mørke Prikker
paa Ribberne. Nyre- og Ringmærket fint brunt kantede,
det første oftest graat udfyldt, forneden med 3 sorte Prik-
ker og oftest 2 lignende i Yderranden. Bølgelinien svag,
ved Kanten indad med en mørk Skygge. Bagv. graa, med
brunlige Frynser. Hoved og Halskrave rødgule. V. 1,3—
1,7 Ctm.

Larven brungraa, med 3 fine, lyse Ryglinier og en-
kelte hvide Prikker. Hovedet sortebrunt. Nakkeskjoldet
med 2 lyse Streger. L. 3,5—4 Ctm. Først paa Eg, senere

149

paa Galium (Snerre) og andre urteagtige Planter. Pup-
pen kegleformet, med flere, meget korte Børster paa Cre-
master.

Meget sjælden: Sj. (Ermelund), Jyll. (Lemvig), Loll.
(Kældskov). September— Oktober og igen i April.

2. O. vaccinii Linn. Tavle XX, Fig. 272.

Meget foranderlig med Hensyn til Tegningens Tyde-
lighed. Forv.s Grundfarve i Reglen rødbrun eller gulbrun
med rødbrune Skygger, der hos enkelte Individer kan
blive sorte. Naar Tegningen er tydelig, ses Mellemlinierne
dobbelte, lyst udfyldte. Bølgelinien antydet ved en Række
mørke Prikker mellem Ribberne. De øvre Mærker er lyst
kantede og Nyremærkets nederste Del mørkegraat udfyldt.
Denne mørke Plet er undertiden det eneste, der er til-
bage af Tegningen. En vinkelbøjet Mellemskygge findes
ofte. Ribberne i Reglen lyse. Bagv. rødlig-mørkegraa med
rødlige Frynser. V. 1,2—1,4 Ctm.

Larven brun, lysere vatret, med 3 utydelige, hvidlige
Længdelinier; Nakkeskjoldet brunt med 3 gule Streger,
Hovedet lysebrunt, forneden sortagtigt, med brune Bue-
streger. L. 2,6 Ctm. Som ung lever den paa Eg, senere
paa Rubus, Vaccinium og andre Planter. Puppen med 2
længere og 2 korte, krummede Børster paa Cremaster.

Almindelig. September— Oktober og, efter Overvint-
ringen, igen i April.

3. O. rubiginea Fabr. Tavle XX, Fig. 273.

Forv. rustgule med rustbrun Iblanding, navnlig i Mel-
lemfeltet. Tegningen bestaar af sorte Prikker. Nyre- og
Ringmærke utydelige, uden Indfatning, det førstnævnte
forneden mørkt. Bagv. sortegraa, med gullige Frynser.
V. 1,5—1,7 Ctm.

Larven med en tæt og temmelig lang rødgul Behaa-
ring. Den er brungraa, med en Længderække af sorte
Pletter paa Ryggen. Hovedet sort. Nakkeskjoldet sorte-
brunt, i Midten med en fin, lys Streg. Som ung lever den
paa Salix caprea, senere paa urteagtige Planter. Den fin-
des ofte i Myretuer, hvori ogsaa Puppen er funden;
denne har 2 længere, i Spidsen krumme Torne paa Cre-
master.

Meget sjælden: Sj. (Tisvilde Hegn, Egebæksvang),
Fyen (Faaborg, Trolleborg, Risinge), Loll. (Knuthenborg),
Fistr. (Korselitze). September— Oktober og igen i April.

III 150

60. Scopelosoma Curt.

Som Orrhodia, men Forv.s Søm er takket og
Brystet har en Længdekam. Imago overvintrer.

Larven er en Mordlarve, der er besat med enkelte,
fine Haar.

L S. s at el lit i a Linn. Tavle XX, Fig. 274.

Forv. graalige eller graabrune eller rødbrune, lysere i
det indre Sømfelt. Mellemlinierne enkelte, mørke, den
indre lige, den ydre bugtet, med 2 Spidser i Midten. Bølge-
linien lys, takket, med mørke Skygger paa begge Sider.
Af Mærkerne ses kun Nyremærket
som en hvid eller orangegul, trekantet
Plet, med en hvid, sjældnere gul, Prik
foroven og forneden. Bagv. brungraa
med gullige Frynser. V. 1,7—1,9 Ctm.

Ægget er kugleformet, først lyse-
rødt, tilsidst sorteblafat. Larven fløjels-
Fig. 275. Scopeioso- agtig sort, med hvide Sidepletter paa
ma satellitia Linn. 1ste, 2det, 4de og 10de Led. Hovedet
Puppens Bagende, mørkt rustbrunt. Nakkeskjoldet sort
(Efter Haverhorst.) med gule Streger. L. 3,5 Ctm. Paa
Eg, Slaaen, Lind og andre Løvtrær.
Puppen med 2 lige Torne og 2 Børster paa Cremaster.
(Fig. 275.)

Almindelig. September— Oktober og igen i April.

61. Xylina Tr.

Øjnene randhaarede. Palperne hængende, lang-
haarede. <:J"s Følere langhaarede. Hovedet indtruk-
ket. Halskraven udskaaren. Brystet med en i Mid-
ten delt Længdekam, der er trukken hætteagtig
frem fortil. Bagkroppen mere eller mindre fladtrykt,
med Rygduske fortil (hos de danske Arter). Imago
overvintrer.

Larven nøgen, forpupper sig i Jorden.

151 III

Oversigt over Arterne.

1. Forv. uden Tapmærke; Grundfarven lysere eller

mørkere brun 1. s 6 c i a.

Forv. med Tapmærke ; Grundfarven graa 2.

2. Mørk violgraa; Mellemlinier og Bølgelinie utyde-
lige 2. furcifera.

Askegraa, med temmelig skarpe Tegninger; Bølge-
linien hvidlig, med tydelig Dobbeltvinkel. 3. ingrica.

1. X. socia Rott. Tavle XX, Fig. 276.

Forv.s Grundfarve gulgraa med mørkebrune Skygger,
særlig i hele Randhælvten og mellem de to lyse, utyde-
lige, øvre Mærker. Mellemlinierne meget utydelige, den
ydre antydet ved sorte og lyse Prikker paa Ribberne.
Bølgelinien lys, med Dobbeltvinkel og indad med mørke-
brune Skygger. Bagv. lyst brungraa, med svag Midtplet
og Buelinie. Bagkroppen med mørkebrune Rygduske paa
de 3 første Led, hvoraf den paa 3die Led er den største.
V. 1,7—2 Ctm.

Larven grøn, med bred, hvid Rygstribe, fine, hvide
Sideryglinier. Prikvorterne hvide. Hovedet grønt. Nakke-
skjoldet gult, lyst tegnet. L. 3,3 Ctm. Paa Frugttrær, Eg,
Lind, Elm. Puppen rødbrun, med 2 Torne og nogle fine
Børster paa Cremaster.

Sjælden: Sj. (Kjbhvn., Bøllemosen, Hellebæk), Jyll.
(Dronninglund, Lemvig), Loll. (Strandby, V. Ulslev, Bre-
mersvold), Bornh. (Hammeren). September og, efter Over-
vintringen, i April.

2. X. furcifera Hufn. Tavle XX, Fig. 277.

Forv. violetgraa med mørkebrune Skygger, navnlig i
Mellemfeltet, og hvidgraa Bestøvning hist og her. Rodfel-
tets Kanthælvte hvidgraa med sort Begrænsning. Mellem-
linierne lyse, med mørk Begrænsning paa de modvendte
Sider, utydelige. Mærkerne sortkantede. Tap- og Ring-
mærket lysegraa. Nyremærket med rustrød Udfyldning i
i den nederste Halvdel. Tapmærket er ved en sort Streg
forbundet med den ydre Mellemlinie. Bølgelinien utydelig,
med brune Skygger indad. Bagv. brungraa med Midtplet.
Alle Vingerne er paa Unders, rødt bestøvede. V. 1,9—2,1
Ctm.

III 152

Ægget gult, senere mørkt. Larven først grøn, senere
graa, med brunlig Iblanding og 3 lysegule, afbrudte Ryg-
linier. Sidestriben graa, oventil begrænset med sorte Pletter.
Hovedet mørkebrunt, med gullige Prikker. Nakkeskjoldet
sort. L. 3,5—4 Ctm. Paa Birk og El. Puppen med 2
Spidser og flere Børster paa Cremaster.

Sjælden: Sj. (Kjbhvn., Hellebæk, Bøllemose, Tisvilde
Hegn), Amager (Kongelunden), Jyll. (Dronninglund), Loll.
(Kældskov, Strandby), Bornh. (Hammeren). September-
Oktober og efter Overvintringen.

3. X. ingrica H. S. Tavle XX, Fig. 278.

Ligner særdeles meget den foregaaende Art, men Forv.
er mere askegraa, de mørke Skygger i Mellem- og Rodfelt
mere sortagtige, de øvre Mærker noget mindre og den
sorte Streg, der forbinder Tapmærket med den ydre Mel-
lemlinie, er kortere. Bølgelinien er stærkere fremtrædende,
hvidlig, med tydelig Dobbeltvinkel. Bagv. graa, med svag
Midtplet. Den røde Bestøvning paa Vingernes Unders,
mangler. V. 1,8—2 Ctm.

Larven som ung grøn, med hvide Længdestreger,
som voxen oftest graabrun med gulrøde Længdelinier, der
er afbrudte af fløjelssorte Pletter. De gullige Prikvorter
er sortkantede. Hovedet sortebrunt, gulprikket, det lille
Nakkeskjold sort med rød Kant. L. 3,5 Ctm. Paa El og
Hassel.

Sjælden: Sj. (Kjbhvn., Bøllemose, Hellebæk), Jyll.
(Dronninglund), Loll. (Strandby). September— Oktober og
efter Overvintringen.

62. Calocdmpa Stph.

Staar Xylina nær, men Fordusken paa Brystet
langt mindre. Bagkroppen uden Rygduske. Bølge-
linien i Forv. med Dobbeltvinkel. I Hvilen er Vin-
gerne foldede sammen langs Kroppen, og Dyrene
anstiller sig ved Berøring døde. Imago overvintrer.
(De to første Arter lever indtil Juni.)

De nøgne Larver forvandler sig dybt i Jorden.

153 III

Oversigt over Arterne.

1. Forv. lysere eller mørkere graa, med sortebrune

Skygger; Nyremærket hvidt, med mørk Kærne.

3. s o li d å g i n i s.
Farven anderledes 2.

2. Med tydeligt Ringmærke; en mørk Streg fra

Bølgelinien henimod Nyremærket naar ikke

dette 2. e x o 1 é t a.

Uden tydeligt Ringmærke; en mørk Streg for-
binder Bølgelinien med Ringmærket.. 1. vetusta.

1. C. vetusta Hb. Tavle XXI, Fig. 279.

Forv.s Grundfarve lys gulgraa, i hele Vingens Rand-
hælvte dækket af brune og sortebrune Skygger; paa Tap-
mærkets Plads en sort Plet. I Kanthælvten ved Roden og
i Spidsen et hvidligt Strøg. Mellemlinierne mangler; af
Ringmærket ses i Reglen kun et Par sorte Prikker. Nyre-
mærket tydeligt, med en sort Skygge udad. Bølgelinien
lys, skarpt takket, forbunden med Nyremærkets sorte
Skygge ved en sort Streg. Bagv. graa-
brune, med Midtplet. Halskraven gul-
graa. Brystet sortebrunt. V. 2,4—2,7
Ctm.

Ægget med hvidlig Skulptur, gult,
senere læderbrunt. Larven forander-
lig, oftest grøn, sjældnere brunlig, med
3 gullige Ryglinier, imellem dem paa Fig. 280. Calocam-
hvert Led 3 hvide Prikker; Sidestriben pa vetusta Hb.
gul, foroven brunkantet. Hovedet grønt Puppens Bagende,
eller brunligt. L. 6,5 Ctm. Paa fugtige (Efter Haverhorst.)
Steder paa Polygonum (Hindeknæ), /ns.
Stargræs o. a. Puppen tyndskallet, med 2 Torne i Bag-
enden. (Fig. 280.)

Hist og her, kendt fra alle Landets Dele. August-
Oktober og efter Overvintringen.

2. C. exoléta Linn. Tavle XXI, Fig. 281.

Ligner en Del den foregaaende Art, men er lysere be-
støvet, dog er Kanten mørkere. Ringmærket stort, omtrent
af samme Farve som Nyremærket; dette sidste sort ud-
fyldt forneden og med en sort, takket Skygge udad. Af
den ydre Mellemlinie ses ofte en dobbelt Række sorte

III 154

Prikker. Bølgelinien utydelig, indad med sorte Pilpletter,
hvoraf en er større; den naar ikke Nyremærkets sorte
Skygge. Bagv. som hos den foregaaende Art. Halskravens
Rand mørkere end selve Halskraven. V. 2,5—3 Ctm.

Larven grøn, med brede, gule Sideryglinier og rød,
forneden lyskantet Sidestribe. De store, hvide, sortkan-
tede Prikvorter er paa Ryggen parvis sort forbundne. Det
firkantede Nakkeskjold gulbrunt, med 4 sorte Pletter og
Sidestreger. Hovedet grønt eller brunligt. L. 6,5 Ctm. Paa
urteagtige Planter. Puppen tyndskallet, med 2 lange
Torne paa Cremaster.

Ikke sjælden. August— Oktober og efter Overvintringen.

3. C. solidåginis Hb. Tavle XX, Fig. 282.

Forv.s Grundfarve graa med stærk sortebrun og hist
og her hvidlig Bestøvning; Rodfeltet, Mellemfeltet og det
indre Sømfelt mørkest. Mellemlinierne utydelige, dobbelte,
takkede, lyst udfyldte. Bølgelinien hvid, med skarp Dob-
beltvinkel og indad sorte, ofte sammenflydende Pilpletter.
Ringmærket meget lille og utydeligt. Nyremærket stort,
hvidt, med mørk Kærne. Bagv. lysegraa, med mørk Søm-
skygge og utydelig Midtplet. V. 1,8—2,1 Ctm.

Æggene rødlig-graa, fladt hvælvede, radiært stribede.
Larven rødbrun, med mørke Skraapletter paa Ryggen,
undertiden gulprikket, med en sortagtig Tværstreg paa
Ilte Led og en bred, gul, oventil brunkantet Sidestribe.
Hovedet lysebrunt. L. 4 Ctm. Paa Vaccinium (Bølle).
Puppen med fine Torne paa Cremaster.

Sjælden: Sj. (Hellebæk, Bøllemose, Køge Aas), Fyen
(Faaborg, Risinge pr. Ullerslev, Otterup), Loll. (Knuthen-
borg). August— September.

63. Xylocdmpa Gn.

Øjnene randhaarede. Palperne lange, ruhaarede.
Panden med en lille Dusk. 5's Følere fortykkede,
uden Haar. Halskraven hætteagtig fremstaaende.
Bagkroppen med Rygduske paa de 2 første Led.
Benene uldhaarede. Forv. med brede, bølgede
Frynser.

155 III

Larven tenformet, med en svag Forhøjning paa Ilte
Led, strækker i Hvilen Endefødderne ud; den forvand-
ler sig i et Spind i Jorden. Puppen overvintrer.

1. X. ar é Ola Esp. Tavle XX, Fig. 283.

Forv. graa med graabrun Bestøvning, mørkest i Mel-
lemfeltet og det ydre Sømfelt. Mellemlinierne enkelte, tak-
kede; Bølgelinien lys, utydelig, takket. Nyre- og Ringmærke
lige store, lysegraat udfyldte, forneden forbundne. Tap-
mærket mangler. Frynserne mørkplettede. Bagv. graa,
med Midtplet og Buelinie. V. 1,5—1,7 Ctm.

Ægget lysegrønt, stribet. Larven graa, med lys,
mørkskygget Midtstribe og undertiden med tilliggende,
sorte Længdestreger. Side- og Fodstribe mørke. Hovedet
brunsort, prikket. L. 3,5—4 Ctm. Paa Lonicera (Gedeblad).

Meget sjælden: Fyen (Ølstedgaard, Faaborg, Sønderby),
Loll. (Knuthenborg). April.

64. Cttcullia Schrk.

Øjnene randhaarede. Palperne oprette, tæt uld-
haarede, med kort, stumpt fremadbøjet Endeled.
(^'s Følere meget korthaarede, næsten nøgne. Hals-
kraven meget bred, stærkt hætteagtig fremstaaende.
(Fig. 8, S. 7.) Bagkroppen meget lang, med en pen-
selformet Endedusk og svage Rygduske. Bagv.
lancetformede, med skraa Søm.

Larverne nøgne, hos nogle med Udvæxter. De for-
vandler sig i et Spind i Jorden. Puppehvilen er som oftest
2 Aar. Puppen med forlænget Snabelskede.

Oversigt over Arterne.

1. Forv. grønne med Sølvpletter 13. argéntea.

Forv. mørkere langs Kant og Rand 2.

Forv. graa eller hvidgraa uden mørkere Partier

langs Kant og Rand 6.

2. Sømmen svagt bølget 5. åsteris.

Sømmen takket 3.

3. Kanten med graa Bestøvning 4.

Kanten uden graa Bestøvning 5.

III 156

4. Forv. hvidlig-gulbrune; Frynsernes Indskæringer

naar til ^/s af deres Bredde 4. lychnitis.

Forv. stærkere gulbrune ; Frynsernes Indskærin-
ger naar til ^u af deres Bredde.. 3. scrophulåriæ.

5. Frynsernes Indskæringer naar til Midten af deres

Bredde. Forv. med 2 smaa Maanepletter i

Celle la og Ib 2. verbåsci.

Frynsernes Indskæringer naar til ^/s af deres
Bredde. Forv. med 1 lille Maaneplet i Celle 1 b.

1. prenånthis.

6. Mærkerne tydelige 7.

Istedetfor Mærker 2 Rækker sorte Punkter

12. absinthii.
Mærkerne utydelige, eller kun Ringmærket an-
tydet ved fine Punkter, eller Nyremærket
antydet ved en mørk Indfatning mod Inder-
randen 8.

7. Den ydre Mellemlinie i Celle 1 b bøjet i en

spids Vinkel; Forv.s Rand ikke sort. 11. artemisiæ.
Den ydre Mellemlinie bøjet i en stump Vinkel.
Forv.s Rand fin, sort 10. gnaphålii.

8. Bagv.s Spids skarpt nedadbøjet; fine sorte Prik-

ker paa Ringmærkets Plads 7. umbråtica.

Bagv.s Spids afrundet 9.

9. I Midtcellen et fremtrædende gulbrunt Strøg.

Mellem Ribbeenderne paa Forv. sorte Pletter

ud til Frynsernes Delingslinie 6. præcåna.

Dette findes ikke 10.

10. Grundfarven blaalig-graa med brunlige og hvid-
lige Skygger. Ribbernes mørke Farve fort-
sætter sig ikke ud i Frynserne paa Forv. 8. lucifuga.

Grundfarven graa, dækket af sortegraa Skygger.
Under Midtcellen en lys Plet. Ribbernes sorte
Farve fortsætter sig i Frynsernes halve Længde
i Forv 9. c h a m o m i 1 1 æ.

1. C. prenånthis Bd. Tavle XXI, Fig, 284.

Forv. gulgraa, Kanthælvten brun, selve Kanten mør-
kest. Af Mellemlinierne er kun den nederste Del af den
ydre synlig i Form af en gullig Halvmaane og en lille
skraa Streg. I Randhælvten et hvidligt Strøg mellem Ro-
den og den ydre Mellemlinie og et mindre lignende mel-
lem denne og Sømmen. Selve Randen er sortebrun, bredest
mellem den ydre Mellemlinie og Sømmen. Bagv. brungraa,
hos 9 mørkest. V. 2 Ctm.

Larven grøn, med 3 gullige Ryglinier og hvid Side-

157 III

linie. Prikvorterne gule, Hovedet grønt. L. 3,3 Ctm. Paa
Scrophularia nodosa (Knoldet Brunrod), som ung ædende
af Blomsterne.

1 Stk. er klækket af en Larve fra Sundby Storskov
paa Lolland. Maj.

2. C. verbåsci Linn. Tavle XXI, Fig. 285.

Ligner meget den foregaaende, men Forv. er smallere,
deres Grundfarve mere gullig, de hvidlige Strøg kun svagt
antydede, og af den ydre Mellemlinie findes her ved Ran-
den 2 hvide, indad sortkantede, smaa Halvmaaner. Paa de
øvre Mærkers Plads ses nogle mørke Prikker. Bagv. hos
c? hvidlige med brunlig Søm, hos 9 helt brune. Alle Vin-
gers Frynser dybt takkede. Halskrave og Skuldre gullige.
V. 1,8—2,1 Ctm.

Ægget kugleformet, forneden affladet, med stærke
Længderibber, hvidt, med gule Pletter. Larven perleglin-
sende, grønlig-, blaalig- eller gullig-hvid, paa hvert Led
med 3 ofte forbundne, lyse- til orangegule, tværstillede
Ryg- og Sidepletter, af hvilke den første fortil begrænses
af 2 sorte runde, bagtil af 2 sorte krogformede Pletter.
Paa Siden et større Antal sorte Punkter og Streger, der
fortsætter sig paa Bugsiden. Hovedet stort, gult, sortplettet.
Tegningen varierer iøvrigt. L. 3,5 — 4 Ctm. Lever, som
ung selskabelig, paa Verbascum (Kongelys) og Scrophu-
laria (Brunrod). Puppen brungul.

Om dens Udbredelse her i Landet vides for Tiden
meget lidt, da den vistnok i flere Tilfælde er forvexlet
med den efterfølgende. Den er i alle Tilfælde sjælden.
Med Sikkerhed kendt fra Bornh. og Loll. (Saxkjøbing).
Maj— Juni.

3. C. scrophulåriæ Capieux. Tavle XXI, Fig. 286.

Meget lig den foregaaende Art, men Forv.s mørke
Kant er violetgraat bestøvet og Grundfarven er noget ble-
gere. Bagv. hos c? mere hvide og Sømbaandet skarpere.
Frynserne ikke saa dybt indskaarne. V. 1,8—2,1 Ctm.

Larven ligner den foregaaende Arts, paa hvert Led
er dog oftest de bageste Pletter forenede til tykke Bue-
linier; i Ledindsnittene og paa Bugsiden mangler de mørke
Punkter. L. 3,5—4 Ctm. Paa Scrophularia, sjældent paa Ver-
bascum. Puppen som hos den foregaaende. (Fig. 287).

Sjælden. Maaske er den forvexlet med den foregaa-
ende Art. Angives fra Sj. og Loll.

III 158

4. C. lychnitis Rbr. Tavle XXII,
Fig. 288.

Ligner overmaade den foregaaende
Art, men Vingerne er noget smallere.
Kanten er tættere graat bestøvet, og
det lyse Parti i Baghjørnet større. Nyre-
Fig. 287. Cucullia Og Ringmærke er undertiden antydede
scrophulariæ Capi- ved to lyse Pletter. Bagv. hvide med
:;;d;/s:f''frrs,d:?: ^°'« S^mskygge, der hos 9 er mege,
(Efter Haverhorst.) bredere end hos dy og Midtplet. V.
1,7—2 Ctm.
Larven ligner meget C. scrophulariæ's, men de ba-
geste sorte Pletters Forbindelser danner smallere Buer.
Den varierer iøvrigt meget og skal undertiden endog kunne
være uden Tegninger, gul. L, 3,5 — 3,9 Ctm. Paa Verbas-
cum (Kongelys), særlig V. nigrum.
Ikke sjælden. Maj— Juni.

5. C. åsteris Schiff. Tavle XXII, Fig. 289.

Forv. violetgraa, med bred, mørkebrun Kant og smal,
sortebrun Rand. Nyre- og Ringmærke antydede. I Rand-
cellen 1 hvid Halvmaane, hvorfra en sortebrun Skygge
gaar ud til Sømmen; bag den hvide Halvmaane en lig-
nende brun. Bagv. graa, med mørkere Ribber lysere mod
Roden. V. 1,9—2,1 Ctm.

Larven grøn eller brun, m^d gule Ryg- og Sidestri-
ber, fine, gule Sideryglinier og derunder med brede, af
sorte Længdelinier gennemskaarne grønne eller rødlige
Striber. Hovedet lysebrunt eller grønt, med talrige fine,
sorte Prikker. L. 3,4—3,9 Ctm. Paa Aster og Solidago
(Gyldenris). Puppen rødgul.

Almindelig. Juni— Juli.

6. C. præcåna Ev. Tavle XXII, Fig. 290.

Forv. graa, med lys Bestøvning hist og her og mørke
Ribber i Sømfeltet. Paa Nyre- og Ringmærkets Plads ses
en gullig Skygge, selve Mærkerne antydede ved mørke
Prikker. Den indre Mellemlinie er undertiden antydet.
Frynsernes inderste Halvdel graaplettet. Bagv. gulgraa,
med bred, mørk Sømskygge. V. 1,7 — 1,9 Ctm.

Larven grøn, med fin, lys, afbrudt Ryglinie, der gen-

159

nemskærer de rødbrune Rygpletter. Aandehulleme gule,
sortkantede, i rødbrune Pletter. En Valk over Fødderne
er grønlig-hvid. Hovedet perlefarvet, grønlig marmoreret,
med 2 mørke Længdestreger. L. 3,5—3,9 Ctm. Paa Årte-
misia- (Bynke) Arter. Puppen gullig, med grønlige Vinge-
skeder.

Sjælden; kun kendt fra Nordsj. Juni— Juli.

7. C. umbråtica Linn. Tavle XXII, Fig. 291.

Forv. askegraa; i Midtcellen en gullig Længdeskygge.
Den ydre Mellemlinie antydet ved en utydelig, hvid Bue
ved Randen. En tynd, lang, sort Rodstreg. Ringmærket
antydet ved sorte Prikker og under Nyremærkets Plads en
fin, sort Buestreg. Bagv. hos d" hvide med brungraa Rib-
ber, hos 9 brungraa, noget lysere ved Roden. Deres Spids
nedadbøjet. V. 2,2—2,5 Ctm.

Ægget kugleformet, forneden affladet, med stærke
Længderibber, gullig-rødt. Larven tyk, brun, sortagtig
vatret, med rødgule Ryglinier, Sideryglinier og Sidestriber.
Bugsiden blygraa. Hovedet sort. L. 4,4—4,6 Ctm. Paa for-
skellige Kurvblomster, saasom Leontodon, Sonchus (Svine-
mælk), Hypochæris (Kongepen), Cichorium, om Dagen
skjult, i August— September. Puppen rødbrun, med meget
lang Snabelskede og dybt skeformet udhulet Cremaster.

Almindelig. Juni— Juli og undertiden ogsaa i August.

8. C. lu cif ug a Hb. Tavle XXII, Fig. 292.

Ligner meget den foregaaende, men Forv.s Grund-
farve er mere graablaa, den gullige Længdeskygge i Cellen
mangler, ligesaa Ringmærkets sorte Prikker og den sorte
Bue under Nyremærket. Derimod er Mellemlinierne og
Mellemskyggen antydede ved brunlige Skygger og om
Nyremærket kan skimtes en fin, mørk Indfatning. Under
Ringmærkets Plads en svag, lys Skyggeplet. Bagv. hos d*
smudsighvide, langs Sømmen brungraa, med Ribber af
samme Farve, hos 9 mørkebrune. Deres Spidser afrundede.
Bagkroppens Rygduske sortagtige. V. 2,1—2,4 Ctm.

Larven er som ung brun, med gul Rygstribe og gul-
prikkede Sidestriber. Som voxen er den sort, med en
Række mønnierøde Pletter paa Ryggen og paa Siderne.
Hovedet sort. L. 4,2—4,6 Ctm. Lever navnlig paa Son-
c/ius (Svinemælk), men ogsaa paa Daucu*- (Gulerod). Pup-
pen som hos den foregaaende.

III 160

Skal være funden ved Ribe i Jyll. August — Sep-
tember.

9. C. chamomillæ Schiff. Tavle XXIII, Fig. 293.

Forv.s Grundfarve graa, med sorte Skygger navnlig i
Mellemfeltet og ved Randen. En svag, sort Rodstreg. De
mørke Mellemlinier antydede ved Randen. Under Ring-
mærkets Plads en fremtrædende hvidlig Skyggeplet. Rib-
berne sorte, naar ud til Frynsernes Delingslinie. Ingen
Antydning af de øvre Mærker. Bagv. brungraa, noget lysere
mod Roden. Frynsernes indre Halvdel af samme Farve,
den ydre hvid. V. 2—2,2 Ctm.

Larven tyk, glinsende, grønlig eller rødlig, med rød-
lige Rygpletter og 2 ved Bagranden af hvert Led i en
Vinkel sammenstødende Længdestriber. De bølgeformede
Siderygstriber utydelige, paa Siderne mørke Buestreger,
i hvis bageste Ende de hvide, sortkantede Aandehuller
ligger. Hovedet gulbrunt, mørkt marmoreret. L. 4 Ctm.
Paa Anthemis (Gaaseurt) og Matricaria (Kamille). Pup-
pen med meget kort, opadbøjet, spatelformet Cremaster.

Ikke sjælden. April — Maj.

10. C. gnaphålii Hb. Tavle XXIII, Fig. 294.

Forv. korte og brede, deres Grundfarve violetgraa,
der navnlig er fremtrædende i Sømfeltet og svagere i Rod-
feltet. Randen fin, sort. Mellemlinierne utydelige; den ydre
bøjet i en stump Vinkel i Celle 1 b. I Indervinklen en
kort, sort Streg. Mellemfeltet brunlig-sort; de øvre Mærker
lyst kantede, med mørkere Kærne. Bagv. brungraa, mod
Roden lysere og med mørke Ribber. Skulderdækkene
blaagraa. Brystet har bagtil en Dusk, der er sort med
lysegraa Rand. Bagkroppen har fortil sorte Rygduske.
V. 1,6—1,9 Ctm.

Larven grøn, med bred, rødlig-violet Rygstribe, der
undertiden er opløst i rudeformede Pletter, og en smallere
Sidestribe af samme Farve. Hovedet grønt, oventil med
violetbrune Pletter. L. 3,3—3,9 Ctm. Paa Gyldenris (Soli-
dago virgaurea) i August. Puppen gulbrun med flad
Cremaster.

Kun 1 Expl. kendes fra Danmark, nemlig fra Holsted
mellem Kolding og Esbjerg, Jyll. Juli.

TAVLE XXIII

293. Cucullia chamomillæ. 294. C. gnaphalii. 295. C. artemisiæ.
296. C. absinthii. 297. C. argentea. 298. Anarta myrtilli. 299.
A. cordigera. 300. Heliaca tenebrata. 301. Heliothis dipsacea.
302. H. armigera, 303. Pyrrhia umbra. 305. Thalpochares paula.
306. Erastria uncula.

TAVLE XXIV

307. Erastria pusilla. 308. E. fasciana. 309. Rivula sericealis.
310. Prothymnia viridaria. 311. Emmelia trabealis. 312. Scolio-
pteryx libatrix. 314. Abrostola triplasia. 315. A. asclepiadis.
316. A. tripartita. 317. Plusia c aureum. 318. P. moneta. 319.
P. chrysitis. 320. P. bractea.

161 III

11. C. art em i si æ Hufn. Tavle XXIII, Fig. 295.

Forv. langstrakte, brunlig-graa, hist og her med hvid-
graa Iblanding; i Mellemfeltet under de øvre Mærker en
Plet af denne Farve. Mellemlinierne tydelige, dobbelte,
den indre med lange, spidse Takker, den ydre med en
spids Vinkel i Celle 1 b. Ring- og Nyremærke lyse, med
sort Kant og en stor, lysebrun Kærne. Bagv. lyst brunlig-
graa, med mørkere Søm og hvide Frynser. Skulderdæk-
kene lyst graabrune. V. 1,9—2 Ctm.

Larven grøn, paa Forranden af hvert Led med 4, paa
Bagkropsleddene delte, brunrøde Pukler og hvid Ryg-
linie. Hovedet stærkt affladet, grønt eller brunligt. Bag-
randen mørkere. L. 2,6—3,3 Ctm. Paa Årtemisia- ArteVy
navnlig Å. campestris (Bynke). Puppen gullig med grøn-
lige Vingeskeder og kort, spatelformet Cremaster. Over-
vintrer undertiden 2 Gange.

I Nord-Sj. og paa Loll. (Kældskov, Strandby). Juni— Juli.

12. C. absinthii Linn. Tavle XXIII, Fig. 296.

Forv. askegraa med brunlig Iblanding, navnlig i Mel-
lemfeltet. Den indre Mellemlinie takket, med bred, sort
Indfatning, den ydre afbrudt i Midten. Mærkerne antydede
ved sorte Prikker, Partiet mellem de to øvre Mærker sort.
Sømlinien opløst i tykke, sorte Pletter. Bagv. gullig-graa
med mørkere Søm; Frynserne hvide, indad graalige. Bag-
kroppen med sorte Rygduske. Skulderdækkene graa. V.
1,7—1,9 Ctm.

Larven grøn, med hvid Ryg- og Sidelinie og halv-
maaneformede, rødbrune Sidestreger. Vorterne rødlig-
brune. Hovedet gulbrunt, med rødbrune Pletter og en hvid
Vinkeltegning. L. 3,5—3,9 Ctm. Paa Artemisia (Bynke).
Puppen som hos den foregaaende Art; den overvintrer
undertiden 2 Gange.

Udbredt. Juli.

13. C. argéntea Hufn. Tavle XXIII, Fig. 297.

Forv. grønne med sølvfarvede Pletter, dels Tvær-, dels

Længdepletter. Bagv. hvide, med en smal, skarpt afsat,

graa Søm skygge. V. 1,6 — 1,8 Ctm.

Larven grøn, med gulhvid Ryglinie og ophøjede brun-
røde Pletter; paa Siden brunrøde Pletter og mellem dem

Klocker: Sommerfugle III. 11

III 162

hvide Skraastreger. Hovedet brunt med en grøn Plet. L.
2,6—3,3 Ctm. Paa År temisia campestr is (Bynke). Puppen
med grønlige Vingeskeder og ganske kort, udhulet Cre-
master. Overvintrer undertiden 2 Gange.
Temmelig udbredt. Juli.

65. Åndrta Tr.

Øjnene haarede. Palperne tæthaarede. J"s Fø-
lere kort duskhaarede. Hovedet indtrukket. Bag-
kroppen undertiden (hos myrtilli) med en lille Ryg-
dusk. Imago flyver om Dagen i Solskinnet.

Larverne nøgne. Puppen med spids Bagkropsende,
uden egentlig Cremaster.

Oversigt over Arterne.

Forv.s Grundfarve rødbrun 1. myrtill i.

Forv.s Grundfarve sort 2. cordigera.

1. A. myrtilli Linn. Tavle XXIII, Fig. 298.

Forv. rødbrune med graagul Iblanding i Rod- og Mel-
lemfelt. Mellemlinierne graagule, paa de modvendte Sider
mørkebrunt kantede. De øvre Mærker utydelige, af Grund-
farven, Nyremærket med sort Kærne og graagul Udfyld-
ning udad, Ringmærket med graagul Kærne. Under det
sidste 2 hvide Pletter, den ene nær Randen. Langs Kanten
nogle hvide Pletter. Bølgelinien hvid, takket, med 2
større Buer, en midtvejs, en ved Randen. Frynserne sort-
og hvidtavlede. Bagv. gule, med bred, sort Søm, smal sort
Kant og Rand, samt sort Midtplet. Frynserne helt hvide.
V. 1—1,2 Ctm.

Larven er grøn, med 3 Rækker hvide, bagtil gullige
Pletter paa Ryggen og en vinkelbøjet brun Sidestribe. Ho-
vedet grønligt. L. 2 Ctm. Paa Lyng og Bøller. Puppen
med sortagtig Bagkropsspids.

Udbredt i Lyngegne. I 2 Kuld: Maj— Juni og Juli-
August.

2. A. cordigera Thnb. Tavle XXIII, Fig. 299.

Forv. sorte, med graalig Bestøvning i Rod- og Sømfelt.
Mellemlinierne utydelige, hvidgraa; Bølgelinien svagt an-
tydet. Nyremærket stort, hvidt, med en bueformet, sort

163 III

Streg. Bagv. gule, med temmelig bred, sort Søm og sort
Kant. V. 1—1,2 Ctm.

Larven rødbrun, med gullig Midtlinie og paa Siderne
sortagtige, bagtil konvergerende Skraastreger og gullig
Sidestribe. Det lille Hoved brunligt. L. 3 Ctm. Paa Vacci-
nium (Bølle). Puppen med 2 bøjede Torne paa Bagenden.

Meget sjælden: Nord-Sj. (Hillerød, hvor den dog vist
ikke mere findes, Rudehegn), Jyll. (Rom Hede ved Lem-
vig). Maj— Juni og August.

66. Heliaca H. S.

Øjnene nøgne. Palperne grovt behaarede. Fø-
lerne korte, hos S' næsten nøgne. Benene med
lange Sporer. Imago flyver om Dagen.

Larven forvandler sig i Jorden.

1. H. tenebråta Se. Tavle XXHI, Fig. 300.

Forv. olivenbrune, med sortagtigt Mellemfelt. Bølge-
linien utydelig, indad mørkt skygget, udad med hvidgraa
Bestøvning. Frynserne gullige, ved Spidsen sorte, i Søm-
mens Midte og ved Randen brune. Bagv. gule, med bred,
sort Søm og Rod. V. 0,8—1,3 Ctm.

Larven gulgrøn, med hvidlige Sideryglinier og Side-
striber. Hovedet grønt. L. 1,5—2 Ctm. Paa Cerastium
(Hønsetarm), især paa Frøene. Puppen grønlig-brun, med
2 udadbøjede Kroge. Den overvintrer.

Sjælden: Sj. (Sorø), Fyen (Ølstedgaard, Trolleborg),
Loll. (Aalholm, Merritzskov, Vesterborg, Maribo, Egholm),
Bornh. (Aarsdale). Juni.

67. Heliothis Tr.

Øjnene nøgne. Palperne oprette, haarede, med
kort, stumpt Endeled. c^'s Følere kort og tæt behaa-
rede. Panden med et buleagtigt Fremspring. Brystet
tiltrykt haaret. Bagkroppen uden Rygduske. Mel-
lem- og Bagskinnebenene med Pigbørster. For-
skinnebenene paa Ydersiden med en stærk Klo.
Imago flyver om Dagen i Solskinnet.

III 164

Larven nøgen, forpupper sig paa Jorden. Puppen
har lange Torne paa Cremaster.

Oversigt over Arterne.

Bagv. med stor, sortebrun Midtplet, derved Kan-
ten er forlænget til Roden 1. dipsåcea.

Bagv.s Midtplet smal, graalig, naar ikke Roden.

2. armigera.

1. H. dipsåcea Linn. Tavle XXIII, Fig. 301.

Forv. olivenbrunlige, med grønlig og mørk Bestøvning.
Mellemskyggen mørk, brunlig, udvider sig ved Randen
indtil Bølgelinien, der er utydelig og indad mørkt skygget.
Mellemlinierne og Ringmærket utydelige. Nyremærket
stort, mørkt. Bagv. hvidgule, med sortebrun Rod, Kant og
Sømbaand; i det sidste en hvidgul Plet. V. 1,4—1,7 Ctm.

Larven foranderlig, graagrøn, med fine, korte Bør-
ster og talrige, bugtede, lyse Længdelinier, hvidlige Side-
ryglinier og Sidestriber. Hovedet sortprikket. L. 4 Ctm.
I Juli og September, paa Cichorium^ Delphinium (Ridder-
spore), Centaurea (Knopurt) og andre.

Sjælden: Sj. (Helsingør, Tisvilde), Jyll. (Aarhus, Silke-
borg, Ribe, Lemvig), Fyen (Faaborg, Risinge, Sønderby,
Otterup), Loll. (Søholt), Bornh. (Hammeren, Aarsdale).
Maj— Juni. Optræder maaske ogsaa i et andet Kuld i
August.

2. H. armigera Hb. Tavle XXIII, Fig. 302.

Forv. grønlig-graagule med brune Tegninger; det indre

Sømfelt graat, en Plet ved Roden af samme Farve. Den

indre Mellemlinie med 2 Fremspring, en smal, linieformet,

vinkelbøjet Mellemskygge, og en ydre Mellemlinie, der er

dobbelt, lyst udfyldt, takket. Bølgelinien udvisket, takket.

Nyre- og Ringmærket brunkantede, med mørk Kærne.

Bagv. gulgraa, med mørke Ribber og Midtplet og bred,

sortegraa Søm, hvori en lysere Plet. V. 1,7—1,8 Ctm.

Ægget højt hvælvet, forneden affladet, med talrige
Længde- og Tværribber, grønligt. Larven er forsynet med
enkelte, længere Børster, brunlig, med dobbelt, mørk Ryg-
linie og talrige, fine, bugtede, mørke Længdelinier paa
Siden. En bred, gullig Sidestribe. Prikvorterne sortagtige,
store. Hovedet brungult, lyst marmoreret. L. 4 Ctm. Paa
Reseda^ Tobak, Hamp, Bulmeurt, Majs og andre. Er i

165 III

Udlandet Skadedyr, især paa Bomuld, f. Ex. i Amerika og
Vestindien, hvor den kaldes „cotton boll-worm". Puppen
brungul.

Meget sjælden: Sj. (Hellebæk), Loll. (Strandby). 1 Expl.
hvert Sted. Maj— Juni og maaske igen i August.

68. Pyrrhia Hb.

Som Heliothis, men Mellem- og Bagskinnebenene
uden Pigbørster. Forskinnebenene med en Klo paa
Indersiden. Pandehaarene danner en afrundet Ud-
væxt. Bag Halskraven en svag Længdekam.

Larven er Mordlarve.

1. P. umbra Hufn. Tavle XXIII, Fig. 303.

Forv. gule, det indre Sømfelt og Frynserne violetgraa.
Mellemlinierne fine, enkelte, brune, den indre med 2
Fremspring, den ydre omtrent parallel med Sømmen. En
linieformet, vinkelbøjet, brun Mellemskygge. Nyre- og
Ringmærket af Grundfarven, med brun Indfatning. Bølge-
linien utydelig, takket, brunlig. Bagv.
hvidgule, med mørkegraa Midtplet og
bredt, sortegraat Sømbaand, der udad til
Sømlinien er gult begrænset. V. 1,5—
1,6 Ctm.

Larven matgrøn eller rødlig-brun,
gullig vatret, med mørk, hvidlig kantet
Rygstribe og fine, hvidlige Sideryglinier.
Den bredere Sidestribe er hvid eller Fig. 304. Pyrrhia
gullig. Prikvorterne næppe synlige. L. umbra Hufn. Pup-
3,3 Ctm. Paa Ononis (Krageklo), Euphra- pens Bagende.(Ef-
sia (Øjentrøst), Geranium (Storkenæb) ter Haverhorst.)
og andre urteagtige Planter. Puppen
langstrakt, brungul, med 2 tætstillede lange Torne paa
Cremaster. (Fig. 304.)

Ikke sjælden. Juni— Juli.

69. Thalpochares Led.
Øjnene nøgne. Palperne temmelig lange, oprette,
med kort og spidst Endeled. c^'s Følere tæt behaa-
rede. Brystet med flade Skæl. Forv. uden Tillægscelle.

III 166

Larverne korte og tykke, med 6 Par Ben; mellem
sammenspundne Blade (for den i Danmark levende Arts
Vedk.). Overvintrer som smaa.

1. Th. paula Hb. Tavle XXIII, Fig. 305.

Forv.s Grundfarve hvid. Midtfeltet gulgraat, indad ofte
rustfarvet skygget. Sømfeltet olivengraat. Den ydre Mel-
lemlinie bred, hvid, med et Fremspring paa Midten. Bølge-
linien meget utydelig. Under Spidsen i Reglen en mørk
Prik. Bagv. graalige, hos 9 mørkere. V. 0,6—0,7 Ctm.

Larven lysegrøn, med utydelige Ryg- og Sideryg-
linier, fine, sorte Prikvorter, der er besatte med lange, lyse
Haar. L. 1,3 Ctm. Mellem sammenspundne Skud af Gna-
phalium arenarium (Evighedsblomst). Puppen tyk, brungul.

Kun kendt fra Nord-Sj., Fyen (Ørslev), Loll. (Folehave)
og Bøtø. Juli^August.

70. Erdstria Ochs.

Øjnene nøgne. Palperne oprette, tiltrykt skæl-
klædte, med tyndt, cylindrisk Endeled. cf's Følere
korthaarede. Brystet med en Bagdusk. Bagkroppen
i Reglen uden Rygduske (kun hos fasciana en saa-
dan). Forv. med Tillægscelle.

Larverne nøgne, med 7 Par Ben, idet de mangler paa
6te Led og er stærkt forkortede paa 7de Led. De for-
vandler sig i Jorden i et tæt Spind. Pupperne overvintrer.

Oversigt over Arterne.

1. 3agkroppen med en lille Rygdusk 1. fasciana.

Bagkroppen uden Rygdusk 2.

2. Nyremærket sortegraat, 8-formet, ikke fremtræ-
dende 2. p u s i 1 1 a.

Nyremærket stort, hvidt, skraatstillet mod Bag-
hjørnet 1 . u n c u 1 a.

1. E. uncula Cl. Tavle XXIII, Fig. 306.

Forv. brune, med bred, hvidgul Kant, der er svagt
brunt bestøvet. Fra denne udgaar Ringmærket nedad som
en Udbugtning og Nyremærket som et langt, pølseformet

167 III

Fremspring, begge hvide, glinsende. Den ydre Mellem-
lemlinie lige, hvid, omtrent parallel med Sømmen, der
er lysebrunt bestøvet, hvori ses den lyse, lige Bølge-
linie. Langs Randen et lysere Strøg. Bagv. graabrune.
V. 1,1—1,2 Ctm.

Ægget halvkugleformet, gult, med talrige, uregelmæs-
sige Længde- og Tværribber. Larven mørkegrøn, med
lyse Ledrande og hvidlige Sidestriber. Hovedet mørke-
grønt. Aandehullerne rødbrune. L. 2,6 — 3 Ctm. Paa Carex
(Stargræs) og Cyperus.

Paa fugtige Steder, hist og her. Maj— Juli.

2. E. pusilla View. Tavle XXIV, Fig. 307.

Forv. hvidlige med graa Skygger. Nyremærket stort,
sortegraat, med sortplettet Indfatning, beliggende i en stor,
sortegraa, trekantet Kantplet; en lignende mindre og noget
lysere Kantplet findes i Rodfeltet. Mellemlinierne fine,
dobbelte, lyst udfyldte, takkede. Bølgelinien bred, lys, med
mørkere Skygger paa begge Sider. Bagv. lysegraa. V. 1—
1,2 Ctm.

Larven grøn, med gullige Ledindsnit, 3 mørke Ryg-
linier og hvide Sidelinier. Hovedet grønt. L. 2,6 Ctm. Paa
Græs og i Stængler af Polygonum (Hindeknæ) og Rumex
(Skræppe). Puppen brungul; Cremaster ender i en fin
Spids.

Sjælden : Kun kendt fra Nord-Sj. (Nymølle, Slangerup,
Bloustrød, Grønholt Hegn, Tibirke, Valby) og Loll. (Strand-
by). Juni— August; maaske i 2 Generationer.

3. E. fasciåna Linn. Tavle XXIV, Fig. 308.

Forv. brungraa, med sort Bestøvning. Mellemlinierne

sorte, dobbelte, takkede. Nyre- og Ringmærket graalige,

lyst kantede, ofte forbundne med hinanden ved en sort

Plet. Bølgelinien fin, hvid, indad med brune Skygger, ved

Kanten paa begge Sider med sorte Skygger. Det indre

Sømfelt i Randhælvten meget bredt, hvidt. Bagv. brungraa.

V. 1,1—1,3 Ctm.

Larven gul, med mørk Rygstribe og rødlige Sideryg-
og Sidestriber, der fortsætter sig paa Hovedet. L. 2,6 Ctm.
Paa Rubus (Klynger). Puppen med 2 Endespidser og
nogle krumme Børster ved Siden af.

III 168

Sjælden: Sj. (Korsør, Bøllemosen, Tisvilde Hegn, Tegl-
strup Hegn, Fortunen, Køge Aas), Fyen (Einsiedelsborg,
Trolleborg), Loll. (Kældskov, Indtægten). Juni— Juli.

71. Rivula Gn.

Øjnene nøgne. Palperne middellange, det mel-
lemste Leds Skæl danner en Tand, der rager langt
ud over det lille, spidse Endeled. cj"s Følere kort-
haarede. Panden med en fremstaaende Haardusk.
Forv. uden Tillægscelle.

Larven med 8 Par Ben, overvintrer. Puppen i et let
Spind paa Straa; paa den spidse Bagende nogle meget
korte, krumme Børster.

1. R. sericeålis Se. Tavle XXIV, Fig. 309.

Forv. lysegule, langs Sømmen mørkere. Paa Kanten
nogle enkelte brune Prikker. Nyremærket blaagraat med
sorte Prikker; fra dets nederste Del udgaar en mørk, skraa
Skygge. I Sømfeltets mørke Parti ses hvide og sorte
Prikker paa Ribbeenderne. Den ydre Mellemlinie fin, brun-
lig, takket. Bagv. graalige, hos c5' lysere. V. 1—1,2 Ctm.

Larven grøn, med temmelig brede, hvide Sideryg-
linier. Hovedet lysebrunt. L. 1,3 Ctm. Paa Græsarter.
Puppen grøn, paa Bagkroppen med Antydninger af de
lyse Længdelinier.

Almindelig paa fugtige Steder. Juni— Juli.

72. Prothymnia Hb.

Øjnene nøgne. Palperne næsten seglformede,
med langt, tyndt Endeled. Panden glat. J^'s Følere
fint behaarede. Bagkroppen uden Duske. Forv.
uden Tillægscelle.

Larven med 7 Par Ben, idet Benene paa 6te Led mang-
ler og paa 7de Led er forkrøblede; den forvandler sig i
en Kokon,

169 III

1. P. vi ri då ri a Cl. Tavle XXIV, Fig. 310.

Forv. olivengraa eller olivengrønne, med et smalt,
rosenrødt Midtbaand og rosenrødt Sømfelt. Ogsaa Kanten
er oftest smalt rosenrødt bestøvet. Bagv. sortegraa, med
smal, rosenrød Søm. V. 0,9—1 Ctm.

Larven, der har enkelte længere Haar, er grøn, med
lys Ryglinie og hvidlig Sidestribe. Hovedet lysebrunt,
med 2 mørke Streger. L. 2 Ctm. Paa Polygala vulgaris
(Mælkurt). Den forpupper sig ved Planten i en graa Ko-
kon. Puppen med 2 korte Spidser paa den opadbøjede
Bagkropsende.

Sjælden: Sj. (Hornbæks Plantage, Tisvilde, Tibirke
Bakker), Jyll. (ved Vejlefjord, Sortbæk, Lemvig), Loll.
(Ulriksdal v. Maribo, Egholm), Bornh. (Aarsdale). Maj—
Juni og i 2den Generation i August.

73. Emmélia Hb.
(Agrophila Bd.)

Øjnene nøgne. Palperne slanke, fremadrettede,
tiltrykt skælklædte, med stumpt Endeled. c^'s Fø-
lere meget korthaarede. Kroppen meget slank. Forv.
med en lang Tillægscelle. Flyver om Dagen i Sol-
skinnet.

Larven stor, med 6 Par Ben og fortykkede Brystled;
forvandler sig i et let Spind.

1. E. trabeålis Se. Tavle XXIV, Fig. 311.

Forv. gule med sorte Pletter i Kanthælvten og 2 sorte
Længdestreger i Randhælvten. Den ydre Mellemlinie bred,
sort, takket, mod Randen blaagraa i Midten. Bagv. brun-
graa. V. 0,9-1,1 Ctm.

Larven grøn eller brun, med hvid eller gul Sidestribe
og brunt, fortil gulligt Hoved. L. 2-2,6 Ctm. Paa Con-
volvulus arvensis (Snerle). Den forvandler sig mellem
Straa til en lille, brunrød Puppe.

Meget sjælden: Sj. (Tisvilde Hegn), Fyen (Faaborg).
Juni— Juli.

74. Scoliopteryx Germ.
Øjnene randhaarede. Palperne meget lange,

III 170

Endeleddet ^k af det mellemste Leds Længde. Pan-
den med en kileformet, fremstaaende Haardusk.
Hovedet indtrukket, c^'s Følere med Kamtænder,
der aftager i Længde henimod Spidsen, $'s skarpt
savtandede. Halskraven udskaaren, fortil dannende
en Hætte. Bagkroppen flad. Benene uldhaarede.
1ste og 2det Led af Bagfødderne med et Skælblad
paa Siden. Forv.s Søm stærkt takket, under Spid-
sen dybt indskaaret. Forv. med en Tillægscelle.

Larven glat, forvandler sig i et let Spind mellem
Blade. Imago overvintrer.

1. S. libåtrix Linn. Tavle XXIV, Pig. 312.

Forv. rødgraa ; Rodfeltet og et Strøg langs Cubitus og
op mellem de øvre Mærker orangefarvet. Kanten hvid-
pudret. Nyremærket antydet ved 2 sorte Prikker, Ring-
mærket ved 1 hvid Prik; 1 hvid Prik ved Roden. Mellem-
linierne hvide, den ydre dobbelt; Bølgelinien midt i Søm-
feltet, med et stærkt Fremspring udad midtvejs og mod
Kanten udad med hvid Begrænsning. Bagv. brungraa. V.
1,9—2,3 Ctm.

Larven er som ung gennem-
skinnende grøn, med 3 mørke Længde-
linier, som voxen græsgrøn, med ud-
viskede, mørke Længdelinier og en
gullig Sidestribe. Hovedet grønt. Kort
før Forpupningen viser sig en sort
Plet paa hver Side bag Hovedet. L.
4,2—5,2 Ctm. Paa Pil og Poppel. Den
forvandler sig i et let Spind mellem
Fig. 313. Scoliopte- Blade til en sort Puppe (Fig. 313),
ryx libåtrix Linn. hvis Brystskjold er fremtrædende og
Puppens Bagende, hvis Cremaster er besat med Krog-
(Efter Haverhorst.) børster.

Almindelig. August — Oktober og igen om Foraaret
paa Pilerakler.

171 III

75. Åbrostola Ochs.
(Habrostola Sodoffsky.)

Som Plusia, men Palperne er skælklædte og
Forv. har opretstaaende Skæl, uden Metalpletter.

Larven har 8 Par Ben, Bugfødderne paa 6te og 7de Led
noget kortere; iøvrigt som Plusia. Puppen med noget
forlænget Snabelskede.

Oversigt over Arterne.

1. Bølgelinien ved Kanten udadtil tæt sort begræn-

set, Rod- og Sømfelt iblandet grønlig-hvidt. En
sort Plet imellem de øvre Mærker.. 3. tripartita.
Bølgelinien ikke udad sort begrænset; Rod- og
Sømfelt gulbrune eller rosenfarvede 2.

2. Bølgelinien under Kanten indadtil med 2 tykke

sorte Streger; den indre Mellemlinie danner

3 Buer 1. triplåsia.

Bølgelinien indadtil uden eller kun med fine,
sorte Streger; den indre Mellemlinie danner
2 Buer 2. asclepiadis.

1. A. triplåsia Linn. Tavle XXIV, Fig. 314.

Forv. sortegraa, i Rod- og Sømfelt med brungul eller
rødbrun Iblanding. Mellemlinierne dobbelte, paa de mod-
vendte Sider sorte, paa de fravendte Sider brune. Den
indre danner 3 udadvendte Buer. De øvre Mærker fint
sortkantede, under Ringmærket en sort Ring. Bølgelinien
gullig, ved Kanten indad med 2—3 sorte Længdestreger.
Bagv. gulgraa, med bred, sortagtig Søm. V. 1,5—1,7 Ctm.

Larven grøn eller kødfarvet, med hvid Sidestribe og
derover fra 6te Led med hvide, mørkt kantede, ikke altid
tydelige Skraastreger. Paa 4de og 5te Led findes paa Ryg-
gen en stor, sortagtig, hjærteformet, noget ophøjet Plet,
der afbryder den utydelige, lyse Ryglinie. Det gullige Ho-
ved er brunplettet. L. 3,3 Ctm. Paa Urtica (Nælde), ofte
selskabelig. Puppen med kegleformet Cremaster, der
bærer en Mængde lige, korte Børster.

Temmelig almindelig. Maj— Juli.

2. A. asclepiadis Schiff. Tavle XXIV, Fig. 315.

Som den foregaaende, men Rod- og Sømfelt oftest
rosa bestøvede. Den indre Mellemlinie danner kun 2

III 172

Buer udad. Indenfor Bølgelinien ved Kanten ingen eller
kun utydelige, sorte Længdestreger. Ribberne i det ydre
Sømfelt sorte, fremtrædende. V. 1,6—1,7 Ctm.

Larven meget forskellig, blaalig-hvid, med mange
fine, sorte Punkter og brede, gullige Sidestriber. Det gul-
brune Hoved er sortprikket. L. 3,3 Ctm. Paa Vincetoxi-
cum officinale. Puppen med Børster paa Cremaster.

Meget sjælden. Kun kendt fra Bornh. (Aarsdale), hvor
Larven er funden paa den nævnte Næringsplante.

3. A. tri parti ta Hufn. Tavle XXIV, Fig. 316.

Som de to foregaaende Arter, men i Reglen lidt min-
dre. Bestøvningen i Rod- og Sømfelt er grønlig-hvid ; samme
Farve har Bølgelinien, der udadtil ved Kanten er tæt sort
begrænset, og indadtil har et Par tykke, sorte Pilpletter.
Mellem de øvre Mærker en sort Plet. Den indre Mellem-
linie danner kun 1 Bue. V. 1,5—1,6 Ctm.

Larven ligner A. triplasia's; paa Brystleddene med
hvide Sideryglinier, paa Ilte Led med Skraastreger, der
støder sammen under en spids Vinkel. L. 3,3 Ctm. Paa
Urtica (Nælde). Puppen med stilkformet Cremaster, der
i Enden bærer 2 Krogbørster.

Mindre almindelig end A. triplasia. Maj— Juli.

76. Plusia Ochs.

Øjnene randhaarede. Palperne haarede. J"s Fø-
lere kort- og tæthaarede. Brystet med fin Behaa-
ring, der bag Halskraven er saddelformet (Fig. 10,
S. 7) og ender i en afstudset Dusk. Bagkroppen
med store Rygduske. Forv. med Tillægscelle og
Metalpletter. Flere Arter flyver om Dagen i Sol-
skinnet.

Larverne paa Ilte Led med en svag Forhøjning; de
har kun 2 Par Bugfødder (paa 8de og 9de Led) og Ende-
fødder. Bevægelsen er derfor som hos Maalernes Larver.
De har enkelte Haar; lever paa urteagtige Planter og for-
vandler sig i et løst, silkeagtigt Spind. De overvintrer som
smaa. Pupperne med forlænget Snabelskede,

173 III

Oversigt over Arterne.

1. Palpernes Endeled ikke eller kun lidet kortere

end det mellemste Led, seglformet tilbage-
krummet 6.

Palpernes Endeled meget kortere end det mel-
lemste Led, ikke seglformet 2.

2. Forv. med 2 glinsende messinggrønne Baand. .

3. chrysitis.

Forv. med 1 eller flere store Metalpletter 3.

Forv. med sølvfarvet eller gullig Tegning under
Mærkerne 4.

3. Forv. med 1 stor Metalplet 4. bråctea.

Forv. med 2 store Sølvpletter og i Celle 5 en

udvisket Sølvplet 5. festucæ.

4. Sølvtegningen bestaar af Bogstavet ;'.... 8. gamma.
Sølvtegningen bestaar af Bogstavet v, der ud-
adtil er i Forbindelse med en lille sølvfarvet,
nyreformet Plet 9. interrogationis.

Sølvtegningen bestaar af Bogstavet v og en lille
Sølvplet, der ligger lige* under eller berører
Spidsen af v'et 5.

5. Forv. med skarp, fremadbøjet Spids. Bagv. paa

Unders, med 2—3 smalle Tværbaand. Den
ydre Mellemlinie paa 2 med en meget svag

Indbugtning 7. j 6 ta.

Forv.s Spids ikke fremadbøjet; Bagv. Unders,
med 2 Tværbaand og en bred Sømskygge. Den
ydre Mellemlinie paa 2 med en skarp, spids
Indbugtning 6. pulchrina.

6. Grundfarven i Forv. gylden; Ringmærket kantet

med Sølv og under det en Sølvbue ... 2. monéta.
Forv.s Grundfarve violet-brun. Sømfeltet gyl-
dent 1. caureum.

1. P. c aureum Knoch. Tavle XXIV, Fig. 317.

Palperne meget lange, seglformede, opad bøjede. Forv.
violetbrune; Mellemlinierne dobbelte, mørke, den ydre
med et stort Fremspring udad nær Kanten, ved Randen
udad og indad med bred, gylden Begrænsning. En Plet i
Rodfeltet nær Kanten, Tapmærkets Spids og det ydre Søm-
felt ogsaa gyldne. Bagv. brungraa, med svag Buelinie.
V. 1,6—2 Ctm.

Larven ogsaa paa de midterste Led med Pukler, med
stærkt ophøjede, kegleformede Rygvorter, grøn, paa Bryst-
leddene med hvide Længdestriber, paa de øvrige Led med

III 174

mørkegrønne, oventil hvidt begrænsede Skraapletter. De
sidste Led hovedsagelig hvide. L. 3,5 Ctm. Paa Thalictrum
(Frøstjærne) og Aquilegia (Akeleje). Puppen lysegrøn,
paa Ryggen blaasort; Cremaster med 2 længere og flere
korte Krogbørster.

Forekomsten her i Landet er rent tilfældig og den er
rimeligvis indført. Den er funden som Larve paa Fyen
(Odense) og Sj. (ved Køge og Holbæk).

2. P. monéta Fabr. Tavle XXIV, Fig. 318.

Palperne meget lange, seglformede. Forv. blegt gyldne,
med brun Bestøvning og hist og her sorte Skæl; Søm-
feltet lyst violetgraat bestøvet. Mellemlinierne dobbelte,
brune. Mellemskyggen mørkebrun, med et skarpt Frem-
spring udfor Ringmærket, der er 8-formet, sølvfarvet, med
gylden, brunkantet Kærne. Bagv. graagule med sortegraa
Bestøvning. V. 1,7—2 Ctm.

Larven som ung blaågrøn med sorte Prikker, som
voxen grøn med hvide Prikker, mørk Ryglinie og hvid
Sidestribe. Hovedet lille, gulgrønt. L. 3,5 Ctm. Paa Åco-
nitum (Stormhat) og Delphinium (Ridderspore), som ung
mellem de sammenspundne Topblade. Puppen grøn med
sort Ryg.

Ikke sjælden i Haver. Juni— Juli og undertiden igen
i September.

3. P. chrysitis Linn. Tavle XXIV, Fig. 319.

Forv. violetbrune; den ydre Halvdel af Rodfeltet og
det indre Sømfelt grønlig-gyldne; undertiden er disse to
Baand forbundne ved en Tværstreg. De øvre Mærker
med mørk Indfatning. Mellemlinierne enkelte, brune. Bagv.
graabrune. Hoved og Halskrave gule. V. 1,7 — 1,9 Ctm.

Ægget kugleformet, forneden affladet, grønt, med
stærke Længde- og svage Tværribber. Larven lysegrøn,
med flere hvidlige, fine Ryglinier og Sidestriber. Hovedet
gulgrønt. L. 3,3 Ctm. Paa urteagtige Planter som Nælde,
Læbeblomstrede, Echium (Slangehoved). Puppen sorte-
brun.

Almindelig. Juni— Juli og igen i September.

4. P. bråctea Fabr. Tavle XXIV, Fig. 320.

Forv. violetbrune. Midtfeltet i Randhælvten mere brun-
ligt og her har den ydre, brune Mellemlinie indad en

175 III

bred, rustgul Begrænsning. I Midtfeltet ses desuden en
stor, sølvglinsende eller svagt gylden Plet, i Form af en
phrygisk Hue med Spidsen vendt mod Sømmen. Bagv.
gullig-graa, med bred, sortegraa Sømskygge. V. 1,8 - 2,2 Ctm.

Ægget halvkugleformet, med fin, netagtig Skulptur,
grønlig-gult. Larven grøn, med temmelig lange Haar paa
hvide Prikvorter, med flere hvide, fine Længdelinier og
gullig Sidestribe. Aandehullerne er rødlige. Hovedet hvid
grønt med sorte Længdestreger. L. 3,8 Ctm. Paa Lamium
(Døvnælde). Puppen sortebrun med grønne Vingeskeder.

Meget sjælden; kun ganske enkelte Stkr. er tagne her
i Landet: Sj. (Dyrehaven, Dumpedals Mølle), Møen (Lise-
lund). Juli— August.

5. P. fes tue æ Linn. Tavle XXV, Fig. 321.

Forv. gyldent brune med mørkebrun Bestøvning. Guld-
glans findes i Rodfeltet langs Kanten, i Mellemfeltets
Randhælvte og i det indre Sømfelt under Spidsen, hvoraf
dog den nederste langagtige Plet er
sølvfarvet. I Mellemfeltet 2 store Sølv-
pletter. Bagv. brungraa med rødlige
Frynser. Hovedet gult. Brystet rødgult.
V. 1,5—1,7 Ctm.

Larven lysegrøn, med 4 bølgede,
gullige Ryglinier og hvid Sidestribe.
Hovedet brunlig-grønt. L. 3,5 Ctm. Paa pjg^ 322. Piusia
forskellige Græsarter som Festuca, Gly- festucæ Linn.
ceria. Puppen gulgrøn, paa Ryggen Puppens Bagende,
sortebrun med 2 store og 4 smaa Krog- (Efter Haverhorst.)
børster. (Fig. 322.)

Ikke meget hyppig. Juni— Juli og igen i September.

6. P. pulchrina Hw. Tavle XXV, Fig. 323.

Meget lig den efterfølgende, men Forv.s Spids er ikke
saa fremtrædende, deres Farve er mere broget. Sølvteg-
ningen i Mellemfeltet i Reglen større, den ydre Mellem-
linie paa 2 med skarpere Vinkel og Bagv.s Unders, har i
Reglen en bred Sømskygge. Begge Mellemlinier oftest
med Metalglans. Undertiden er Nyremærket tydeligt, med
Metalglans i Indfatningen. V. 1,7—2 Ctm.

Ab. gammoides Stdgr. er en violetgraa Form.

III 176

Larven grøn, med smal fin, hvidgul Ryglinie, og
gullig-hvide, noget bølgede Sidestriber. Hovedet med sort-
agtig Kant. L. 3,3 Ctm. Paa Vaccinium (Bølle), Urtica
(Nælde), Stachys (Galtetand) og andre. Puppen sort.

Ikke almindelig. Sj., navnlig Nord-Sj., Jyll. (Dronning-
lund, Lemvig), Fyen (Faaborg), Loll. (Kældskov). Juni— Juli.

Aberrationen er bl. a. taget paa Sj. (Charlottenlund).

7. P. jota Linn. Tavle XXV, Fig. 324.

Forv. lyst violetrøde med brune Skygger, navnlig er
Randhælvten af Mellemfeltet og det ydre Sømfelt mørk.
Mellemlinierne dobbelte, lige, den ydre med en svag Vin-
kel paa 2, der næsten helt kan mangle. Mellemlinierne
altid uden Metalglans. Metaltegningen i Mellemfeltet be-
staar af et > og en draabeformet Plet udenfor dettes
Spids; de kan være forbundne med hinanden (ab. per-
contationis Tr.). Under Metalpletterne i Reglen et rust-
gult Strøg. Bagv. brungraa, med lidt mørkere Sømskygge,
paa Unders, med 2—3 smalle Tværbaand. V. 1,8—2,2 Ctm.

Larven lysegrøn, med mørk, hvidkantet Ryglinie,
fine, bølgede, hvide Sideryglinier og en bred Sidestribe.
L. 3,3 Ctm. Lever paa Lamium (Døvnælde), Senecio (Brand-
bæger), Urtica (Nælde), Menf/za (Mynte) og andre. Puppen
sort, paa Unders, gullig.

Udbredt, men ikke almindelig. Juni— Juli.

8. P. gamma Linn. Tavle XXV, Fig. 325.

Forv.s Grundfarve violetgraa, undertiden med et lyst,
rødligt Anstrøg, hist og her med sorte Skygger, navnlig i
Mellemfeltet. Mellemlinierne takkede, med lys, ofte metal-
glinsende Udfyldning. Ring- og Nyremærket med lys,
mere eller mindre afbrudt Indfatning. Metalpletten lys,
gulagtig sølvfarvet, i Form af ;'. Den utydelige Bølgelinie
er indad mørkt skygget. Bagv. gulgraa, med bred, sort-
agtig Sømskygge og Ribber og Midtplet. V. 1,6-2,1 Ctm.

Ægget kugleformet, forneden affladet, med ca. 30
Længderibber og netformede Tværribber, hvidligt. Lar-
ven fortil stærkt tilspidset, med tydelig afsatte Led, lyse-
eller blaalig-grøn, med 6 fine, gullig-hvide Længdelinier,
imellem hvilke de hvidringede Prikvorter. Paa Siderne
en gullig, lige Linie, hvorunder de hvide, sortkantede
Aandehuller. Hovedet brunligt eller grønt. L. 3,3—4 Ctm.

TAVLE XXV

323 1 y ...^ ^^ ^^^^^Ji^^l

327 % ^^"339^

321. Plusia festucæ. 323. P. pulchrina. 324. P. jota. 325.
P. gamma. 327. P. interrogationis. 328. Euclidia mi. 329. E.
glyphica. 336. Toxocampa pastinum. 337. Laspeyria flexula.
338. Parascotia fuliginaria. 339. Zanclognatha tarsipennalis.
340. Z. grisealis. 341. Z. emortualis.

TAVLE XXVI

332. Catocala nupta. 333. C. sponsa. 335. C. promissa.

177 III

Paa forskellige urteagtige Planter. Pup-
pen sortebrun, med kolbeformet for-
længet Cremaster, der er besat med
2 krogede Torne og flere smaa Krog-
børster. (Fig. 326).

Meget almindelig hele Sommeren
i flere Generationer.

9. P. interrogationis Linn. Tavle

XXV, Fig. 327.

Forv. violetgraa med mørke, næ- ^^S- 326. Plusia
sten sorte Skygger i Mellem feltet og ^^pJJJs BLgende."^'
det indre Sømfelt. Mellemlinierne dob- (Efter Haverhorst.)
belte, lyst udfyldte. Ring- og Nyre-
mærkets Indfatning, fin, lys. Metaltegningen sølvfarvet,
bestaaende af et v og en dermed forbunden nyreformet
Plet. Bølgelinien indad med skarpt fremtrædende sort
Begrænsning. Bagv. gulgraa med mørk Sømskygge. V.
1,6—1,8 Ctm.

Larven lysegrøn, med mørkere grøn Ryglinie og
flere lyse, bølgede Længdelinier og en hvid Sidestribe, der
oventil er mørkt kantet. Det lille Hoved er mørkt tegnet.
L. 3,5 Ctm. Paa Vaccinium uUginosum og myrtillus (Mose-
og Blaabærbølle). Puppen sortagtig.

Meget sjælden. Nord-Sj. (Teglstrup Hegn, Hornbæks
Plantage, Helsingør, Holte, Tibirke Bakker), Jyll. (v.
Aarhus), Bornh. (Aarsdale). Juli — August.

77. Euclidia Ochs.

Øjnene nøgne. Palperne opadkrummede, med
slankt Endeled. J*'s Følere med Penselhaar. Mel-
lem- og Bagskinnebenene med en Række tynde
Pigbørster. Flyver om Dagen i Solskinnet.

Larven meget lang og tynd, nøgen, med 2 Par brug-
bare Bugfødder og Endefødder; undertiden er Bugfødderne
paa 7de Led tilstede i forkortet Form (hos glyphica). For-
pupningen foregaar i et ovalt Spind. Puppen blaadugget,
med Krogbørster i Bagenden.

Klocker: Sommerfugle III. 12

III 178

Oversigt over Arterne.

Bagv. sortebrune med hvide eller hvidgule Teg-
ninger 1. mi.

Bagv. høj gule med sortebrun Rod, Søm og et af-
brudt Tværbaand foran Sømmen .... 2. glyphica.

1. E. mi Cl. Tavle XXV, Fig. 328.

Forv.s Grundfarve askegraa med iblandet brunt og
hist og her hvidlig Bestøvning. Nyre- og Ringmærke sorte,
med bred, hvidgul Indfatning. Mellemlinierne hvidgule;
den ydre danner en stor Bugt under Nyremærket og for-
binder sig med den indre. Bølgelinien lys, dobbelt, indad
med sorte Pletter mellem Ribberne. Frynserne mørkt
plettede. Bagv.s lyse Tegninger er indskrænkede til
nogle Pletter i Rodfeltet og 2 mere eller mindre i Pletter
opløste Tværbaand. V. 1,2—1,5 Ctm.

Ægget kugleformet, stærkt ribbet, grønt. Larven,
som har 6 Par Ben, er gullig, med talrige, bølgede, lyse og
mørke, dobbelte Længdelinier, der fortsætter sig ud paa
det fortil stærkt affladede Hoved. L. 3,3 Ctm. Paa Kløver,
Medicago (Sneglebælg), Vikke. Kan fodres med Græs i
Fangenskab.

Almindelig. Maj— Juni.

2. E. glyphica Linn. Tavle XXV, Fig. 329.

Forv.s Grundfarve violetgraa. Rodfeltet og det ydre
Sømfelt mørkere. Mellemfeltet brunt, delt af et Tværbaand
af Grundfarven; i det indre Sømfelt en stor, firkantet,
brun Kantplet. Mellemlinierne lysere end Grundfarven.
Bagv. højgule; Rodhælvten, et Sømbaand og et Tvær-
baand sortebrune. V. 1,3—1,5 Ctm.

Ægget kugleformet, grønt, med lyse Længdestriber.
Larven, der har 7 Par Ben, ligner den foregaaende Arts,
men er noget mørkere. Hovedet med hvidligt Mundskjold
og Bugsiden med en sort Plet paa 6te og 7de Led. L. 3,5
Ctm. Paa Kløver. Puppen med 2 længere og flere kor-
tere Krogbørster paa Bagenden.

Almindelig. Maj— Juni.

78. Catocala Schrk.
(Ordensbaand.)
Øjnene nøgne. Palperne fremstrakte, ragende

179

langt ud over Panden, tiltrykt haarede, med stumpt
Endeled. J^'s Følere duskhaarede. Brystet med
svag Bagdusk. Bagkroppen tilspidset, undertiden
med utydelige Rygduske. Mellemskinnebenene med
talrige, stærke, Bagskinnebenene med faa Pigbørster.
Hos fraxini har c^'s Mellemskinneben vifteformet
udbredte Duftskæl. Forv. med dobbelt Tillægscelle.
Æggene overvintrer. Larverne har de to forreste
Bugfødder noget forkortede og 2 Rækker Rygvorter; paa
Ryggen af 8de Led oftest en Tværvalk, af Ilte Led en
flad Forhøjning. Paa Siderne over Fødderne Haarfrynser.
Lever paa Løvtrær og forvandler sig i et let Spind. Pup-
pen blaadugget.

Oversigt over Arterne.

1. Bagv. sortebrune med et bredt, lyseblaat Tvær-

baand 1. fraxini.

Bagv. røde med et sort Tværbaand og sort Søm 2.

2. Bagv.s sorte Tværbaand 2 Gange bøjet i en ret

Vinkel, overalt nær Sømmen, endende nær
Randen. Forv. med en lys Plet under Nyre-
mærket 3. s p 6 n s a.

Bagv.s sorte Tværbaand kun 1 Gang vinkel-
bøjet 3.

3. Bagv.s Tværbaand tydelig smallere paa 5; Bagv.

cinnoberrøde. Frynserne ikke sortplettede. 2. nupta.
Bagv.s Tværbaand ikke tydelig smallere paa 5;
Bagv. karmoisinrøde. Frynserne sortplettede.

4. promissa.

1. C. fraxini Linn. (Blaa Ordensbaand). Tavle XXVII,
Fig. 330.

Forv. blaalig-graa, mørkere bestøvede, med dobbelte,
skarpt takkede, sortebrune Mellemlinier. Under det mørke
Nyremærke en hvid, firkantet, mørkt kantet Plet. Bagv.
sortebrune med lyseblaat Tværbaand og hvide Frynser.
V. 4-4,8 Ctm.

Ægget chokoladebrunt med en gul Ring. Larven
graa, fint sortprikket, med utydelig lys Rygstribe. Tvær-
valken paa 8de Led er stærkt udviklet, den paa Ilte Led

12*

III 180

bagtil sortkantet. Hovedet stort, sort-
tegnet. L. 6,5—7,8 Ctm. Paa Poppel,
Ask, sjældent paa Eg. Puppen med
2 Torne og flere Krogbørster paa
den korte Cremaster. (Fig. 331.)

Sjælden : Sj., Fyen (Glorup, Otte-
rup), Jyll. (Hesselballe pr. Uldum),
Loll. (Knuthenborg), Bornh. (Hamme-
ren, Rønne). Aug.— Septbr.

Fig. 331. Gatocala 3. C. nupta Linn. (Røde Ordens-
fraxini Linn. Puppens . a\ t 1 wi^t c- 000

Bagende. (Efter Ha- b^^nd). Tavle XXVI, Fig. 332.

verhorst). Forv.s Grundfarve graa med mør-

kere Skygger og hist og her sort og
brun Bestøvning. Mellemlinierne som hos den foregaaende
Art. Nyremærket ligger i en stor, mørk Kantplet, og under
denne findes en rund, lysebrun Plet. Bagv. røde, med
bredt sort Sømbaand og et sort Tværbaand, der noget
over Midten er indsnævret og derefter bøjet i en ret Vinkel
med afrundet Spids, ikke naaende Inderranden. Bagv.s
Frynser hvide. V. 3,5—3,8 Ctm.

Ægget forneden affladet, oventil kegleformet, med ca.
40 Vertikalribber, brunt, med 2 uregelmæssige, purpurfar-
vede Ringe. Larven graa, med brune Skygger og sort-
agtige Linier, Rygvorterne brunlige eller gullige; Forhøj-
ningen lys, ofte mørkkantet. Bugen lys med mørke Plet-
ter. L. 5,8—6,2 Ctm. I Maj og Juni, paa Pil og Poppel.
Puppen med Krogbørster paa Cremaster.

Almindelig. August— September.

3. C. sponsa Linn. Tavle XXVI, Fig. 333.

Forv.graa med stærk rustbrun Iblanding. Mellemlinierne
sorte, takkede. Bølgelinien lysegraa, svagt takket. Under
det lyskantede Nyremærke en lille, rund, lys Plet. Bagv.
karmoisinrøde, med sorte Sømbaand og et 2 Gange i en
ret Vinkel bøjet sort Tværbaand, der næsten naar Inder-
randen. Frynserne sorttavlede. V. 2,9—3,3 Ctm.

Ægget forneden affladet, uden Ribber, men hele Over-
fladen er besat med smaa Spidser, der danner et af sexsidede
Figurer bestaaende Netværk. Det er chokoladefarvet med
gule Pletter og en gul Ring omkring Midten. L a r v e n er brun
eller graa, fint mørkt punkteret, med tapformede Rygvorter.

181 III

Den høje Tværvalk paa 8de Led gul
med sort Kant. Paa Ilte Led 2 kegle-
formede Spidser. Hovedet graat med
sort Tværbaand. Bugen med mørke
Pletter kun paa 6te— 10de Led. L. 6
Ctm. Paa Eg og Kastanie. Puppen
har paa Cremaster 4 større, krum-
mede Børster og 4 tynde Krogbør-
ster. (Fig. 334.)

Sjælden : Sj. (Hellebæk, Bognæs, Fig. 334. Catocala spon-
Fortunens Indelukke), Fyen (Trolle- sa Linn. Puppens Bag-
borg), Loll. (Sundby Storskov, Knu- ende. (Efter Haver-
thenborg, Kældskov, Guldborgland). horst.)

Juli— August.

4. C. promissa Esp. Tavle XXVI, Fig. 335.

Forv. er mere spraglede end hos den foreg. Art, idet
den indre Mellemlinie indad og den ydre udad har brede,
sorte Skygger. Mellemfeltet er lysere og det samme gæl-
der den stærkt takkede, fremtrædende Bølgelinie. Pletten
under Nyremærket er stor, trekantet, med mørk Kærne.
Bagv. karmoisinrøde, med bredt, sort Sømbaand og et smalt,
sort Tværbaand, der kun lige ved Kant og Rand er bøjet.
Frynserne lyse, sorttavlede. V. 2,7-2,9 Ctm.

Ægget meget stort, sammentrykt, med grove, uregel-
mæssige Vertikalribber og 2 stærkere Tværribber under
den øvre Pol. Larven grøn eller grønlig-graa, med mør-
kere Tegninger. Haarfrynserne over Fødderne stærkt ud-
viklede. Bugsiden med en mørk Plet paa hvert Led. L.
5,2—6 Ctm. Paa Eg og Kastanie. Puppen som hos den
foreg. Art.

I Reglen sjælden, dog udbredt paa flere Steder paa
Loll; talrig i Hald Egeskov i Jyll. Juli— August.

79. Toxocåmpa Gn.

Øjnene nøgne, stærkt fremtrædende. Palperne
oprette, med kort, meget stumpt Endeled. c^'s Fø-
lere penselhaarede. Skinnebenene uden Pigbørster.

Larven nøgen, med 8 Par Ben; de to første Bugfødder
noget forkortede. Den forvandler sig i et let Jordspind og
overvintrer som voxen.

III 182

1. T. pastinum Tr. Tavle XXV, Fig. 336.

Forv. lyst violetgraa, med fine, brune Tværrynker.
Sømfeltet mørkere. Mellemlinierne antydede ved mørke
Skygger. Den øverste Del af Hovedet, Halskraven, en Prik
paa Ringmærkets Plads, en eller to Prikker ved Nyremær-
kets nedre Yderspids samt en større Plet paa Tværgrenen
sortebrune. Bagv. gullig-graa. V. 1,7—1,9 Ctm.

Larven graa, fint sortprikket, med 3 Rækker smaa,
rødlig-gule Rygpletter og en bred, hvid, sortprikket, for-
neden orangegul Sidestribe. Hovedet graat med sorte
Streger. L. 4 Ctm. Paa Vikke og Astragalus om Efteraaret.
Puppen slank, med Børster paa Cremaster.

Sjælden: Sj. (Skodsborg, Hornbæk, Tisvilde Hegn,
Tibirke Bakker, Rude Skov, Fortunens Indelukke, Hille-
rød), Amager (Kongelunden), Møen (Liselund), Bornh.
(Almindingen). Juli.

80. Laspeyria Germ.
(Avéntia Dup.)

Øjnene nøgne. Palperne fremstaaende, det mel-
lemste Led fortil bredt, skælklædt, det stumpe Ende-
led ganske kort. Forv. under Spidsen dybt ind-
skaarne.

Larven har de to første Bugfødder stærkt forkortede.
Brystfødderne lange. Over Fødderne Haarfrynser. Den
overvintrer som lille.

1. L. fléxula Schiff. Tavle XXV, Fig. 337.

Forv.s Grundfarve rødlig-graa, stærkt brunt bestøvet,

navnlig i Sømfeltet. Spidsen med blaalig-graa Bestøvning.

Mellemlinierne lyse, brunt kantede, rette, kun lige ved

Kanten vinkelbøjede. Paa Nyremærkets Plads 2 mere

eller mindre tydelige Prikker. Bagv. gullig-graa, med mørk

Bestøvning og en Fortsættelse af den ydre Mellemlinie.

Indenfor Sømmen en Række mørke Prikker. V. 1,4 — 1,6

Ctm.

Larven graa eller grønlig, med mørke Tegninger og
Skygger. Hovedet med sorte Pletter. L. 2,2—2,6 Ctm. I
Maj— Juni, paa Lavarter paa Naaletrærs Stammer. Den

183 III

forvandler sig i et gullig-graat Spind mellem Naalene til
en slank Puppe, der har 4 lige lange, fine Børster paa
Bagkropspidsen.

Sjælden : Sj. (Hornbæk, Bloustrød, Faxe Ladeplads, Val-
borup Skov, Fortunens Indelukke, Køge, Folehave Skov, Tis-
vilde Hegn), Fistr. (Nykøbing), Loll. (Ulriksdal, Guldborgland,
Kældskov), Bornh. (Paradisbakken, Dueodde). Juni— Juli.

81. Parascotia Hb.
(Boletobia Bd.)

Øjnene nøgne. Palperne meget lange, vandret
fremstaaende, med kort Endeled. Snablen svagt
udviklet, c^'s Følere dobbelt kamdelte med Und-
tagelse af Spidsen, som er savtakket; $'s svagt
savtakkede. Bagskinnebenene næsten dobbelt saa
lange som Laarene. Forv. uden Tillægscelle.

Larven med 6 Par Ben og lange, krumme Haar paa
store Prikvorter; den overvintrer som ung og forvandler
sig i et frithængende, langagtigt Spind.

1. P. ful i gi nå ri a Linn. Tavle XXV, Fig. 338.

Alle fire Vinger sortegraa med sort Midtplet. Bølge-
linien og Mellemlinierne gullige, den ydre af de sidst-
nævnte fortsat paa Bagv. Hist og her gullige Strøg. Fryn-
serne gullige med sorte Pletter. V. 1 — 1,2 Ctm.

Larven blaasort, med orangegule Prikvorter, hvidlige,
utydelige Længdelinier og sort, gulprikket Hoved. L. 2,2 —
2,6 Ctm. Paa Lavarter og Svampe (som f. Ex. Polyporus).
Puppen slank, glinsende brungrøn.

Ikke almindelig. Sj., Amager, Fyen, Loll. Juni— August.

82. Zanclogndtha Led.
Øjnene nøgne. Palperne seglformede, ragende
langt ud over Hovedet, med et paa Rygsiden skæg-
agtigt, skælklædt Endeled. c^'s Følere med lange
Børster, hos tarsipennalis med en knudeformet
Fortykkelse i Midten. J"s Forben med lange, pen-

III 184

selagtig udbredte Haarduske (undt. hos emortualis),
undertiden uden Fodled (hos grisealis). Forv. med
Tillægscelle.

Larverne med 8 Par Ben, hos emortualis med 7
Par. De lever af tørt Løv.

Oversigt over Arterne.

1. Vingernes Grundfarve graalig-grøn, Mellemlini-

erne hvidlige 3. emortualis.

Vingernes Grundfarve gullig-graa eller graa,
Mellemlinierne mørke 2.

2. Bølgelinien skarpt tegnet, udmunder i selve

Vingespidsen 2. griseålis.

Bølgelinien ikke skarpt tegnet, udmunder i Kan-
ten foran Spidsen 1. tarsipennålis.

1. Z. tarsipennålis Tr. Tavle XXV, Pig. 339.

Forv. gulgraa, i Mellemfeltet med en mørk Halvmaane.
Den indre Mellemlinie svagt buet, den ydre i en stor Bue
udenom Halvmaanepletten og i Celle 1 b indad buet.
Bølgelinien udmunder i Kanten foran Spidsen. Bagv.
lysere end Forv., med en Fortsættelse af de sidstes Bølge-
linie. c5"s Følere har i Midten en lille knudeformet For-
tykkelse og Forbenene har tydelige Fødder og tykke Skinne-
ben med en stor Haardusk, der er mørkere i Spidsen.
V. 1,4-1,6 Ctm.

Larven matgraa, med sorte, lyskantede Prikvorter
og mørk Ryglinie. Det mørke Nakkeskjold lyst i Midten.
Hovedet brunt. L. 2 Ctm. Paa visne Planter. Puppen
med Krogbørster i Bagenden.

Temmelig sjælden, dog udbredt. Sj., Amager, Fyen,
Jyll. (Rye), Loll. Juli— August.

2. Z. griseålis Hb. Tavle XXV, Fig. 340.

Forv. gulgraa, med en fin Halvmaaneplet. Mellemlini-
erne og Bølgelinien sortebrune, den indre Mellemlinie
lige, den ydre som hos den foregaaende Art. Bølgelinien
udmunder i Vingespidsen. Bagv. lidt lysere end Forv.,
med en utydelig Tværlinie i Midten og en Fortsættelse af
Bølgelinien, der ved Indervinklen er skarpt bøjet, cfs

185 III

Følere uden Fortykkelse og Forbenene mangler Fodled.
V. 1^-1,4 Ctm.

Larven sortegraa, med chokoladefarvet Rygstribe,
fine, sorte Prikvorter, i Midten lyst Nakkeskjold og
mørkebrunt, gulprikket Hoved. L. 1,5—1,7 Ctm. Paa tørt
Løv, navnlig Egeløv. Puppen med Krogbørster i Bag-
enden; den overvintrer.

Ikke almindelig. Juni— Juli.

3. Z. emortuålis Schiff. Tavle XXV, Fig. 341.

Forv. graalig-grønne, men en lille, lys Midtplet og lyse
Mellemlinier, hvoraf den indre er meget svagt buet, den
ydre lige, parallel med Sømmen og fortsat paa Bagv.
Bølgelinien meget svagt antydet. V. 1,1 — 1,4 Ctm.

Larven brungul, med utydelig, brun Ryglinie, fine,
sorte, korthaarede Prikvorter og et lille, kuglerundt, gul-
brunt Hoved. V. 2,2 Ctm. Om Efteraaret, paa tørt Ege-
og Bøgeløv, som den gennemhuller. Puppen gullig-brun,
med 2 længere, bøjede Endespidser.

Ikke almindelig. Juni -Juli.

83. Herminia Latr.

Øjnene nøgne. Palperne med et uforholdsmæs-
sig langt, lige, sammentrykt, skælklædt Mellemled
og et middellangt, sammentrykt, skælklædt Ende-
led. (Fig. 16 e, S. 10.) c?'s Følere med lange, tynde
Kamtænder og en knudeformet Fortykkelse, c^'s
Forben med Haarduske og hos den hos os fore-
kommende Art tillige med forkrøblede Fodled.

Larven med 8 Par Ben, overvintrer og forvandler
sig i et let Spind i Jorden.

1. H. cribrumålis Hb. (cribrålis Hb.). Tavle XXVII,

Fig. 342.

Forv. benfarvede, med et lille, sort Midtpunkt og i
Sømhælvten 2 Tværrækker af mørke Pletter mellem Rib-
berne; den inderste Række er buet, den ydre er parallel
med Sømmen og utydelig fortsat paa Bagv., som er af
Forv.s Farve. 9 er oftest mindre og har smallere Vinger.
V. 1,1-1,3 Ctm.

III 186

Larven graa, med okkergul Iblanding og mørk, lys-
kantet Ryglinie og sorte, lyskantede Vorter. Hovedet
brunligt. Paa Carex (Stargræs) og Luzula (Frytle), paa
sumpede Steder. Puppen sortebrun, med stærke Krog-
børster i Bagenden.

Sjælden: Sj. (Lersøen, Damhussøen, Dyrehaven), Ama-
ger (Kongelunden), Fyen (Odense, Faaborg, Einsiedels-
borg). Juli.

84. Pechipogon Hb.

Som Herminia, men med en lille, utydelig Til-
lægscelle i Forv. c^'s Følere uden knudeformet
Fortykkelse.

Larven overvintrer.

1. P. barbålis Cl. Tavle XXVII, Fig. 343.

Forv. lysegraa med brun Bestøvning. Mellemlinierne
brunlige, udflydende, den indre buet, den ydre i Midten
svagt takket. Midtpletten lille og utydelig. Bølgelinien lys,
indad mørkt begrænset. Bagv. lysere end Forv., hvidlige
langs Kanten. I det mørke Randparti ses Bølgeliniens
Fortsættelse, der ved Indervinklen er stærkt bøjet. V.
1,3—1,5 Ctm.

Larven brungraa, med mørk Ryglinie og mørke Prik-
vorter. Undertiden paa Siden med mørke Skraastreger.
Hovedet lille, kugleformet, mørkebrunt. L. 2 Ctm. Paa
tørt Løv. Puppen mørkebrun med lyse Ledindsnit og
med Krogbørster paa Bagenden.

Temmelig almindelig. Maj— Juni.

85. Bomolocha Hb.

Øjnene randhaarede. Palperne lange, med neden-
til sammentrykt, skælklædt Mellemled og kort, til-
spidset Endeled. J"s Følere korthaarede. Panden
med en spids Haardusk. Bagkroppen med smaa
Rygduske. Forv. uden Tillægscelle.

Larven har det første Par Bugfødder stærkt forkrøb-
lede. Puppen overvintrer.

187 III

1. B. fontis Thnbg. Tavle XXVII, Fig. 344.

Forv.s Rod- og Mellemfelt mørkebrune med Undtagelse
af en midtvejs afbrudt, lysere Randstribe. De øvre Mær-
ker ses som to langagtige, sorte Pletter. Det mørkebrune
Parti begrænses udad af den ydre Mellemlinie, der sprin-
ger frem i en skarp Vinkel udfor Nyremærkets Plads og
ved en lysebrun Linie er delt paa langs. Sømfeltet er
lysegraat; heri en brun Kantplet, en sortebrun Streg i
Spidsen og en Bølgelinie, der bestaar af sorte, udad hvid-
kantede Prikker. Bagv. brunlige. Begge Vingepars Frynser
tavlede. V. 1,5—1,7 Ctm.

Larven grøn, med sortagtige, fint behaarede Prik-
vorter og brunt, sortprikket Hoved. L. 2,6 Ctm, Om Efter-
aaret, paa Blaabær. Puppen med 2 længere Spidser
og nogle Børster paa Bagenden.

Alm. i Jyll., sjældnere i Nord-Sj. og Loll. (Engestofte,
Egholm). Juni— August.

86. Hypéna Schrnk.

Øjnene nøgne. Palperne meget lange, sammen-
trykt skælklædte, med pludselig tilspidset Ende-
led. Panden med en lang Haardusk. c^'s Følere
korthaarede. Bagkroppen med en Rygdusk ved
Roden. Forv. med en Tillægscelle.

Larven med 7 Par Ben; forvandler sig i et Spind.

Oversigt over Arterne.

Forv. med opretstaaende Skæl paa Mærkernes

Plads 2. ro s tral i s.

Forv. uden opretstaaende Skæl. 1. proboscidålis.

1. H. proboscidålis Linn. Tavle XXVII, Fig. 345.

Forv. graabrune med mørkere Tværstænk og rustbrune
Mellemlinier, hvoraf den ydre er meget svagt buet. Ingen
Mærker. Bølgelinien bestaar af mørke, udad hvidkantede
Pletter. Det ydre Sømfelt mørkt, under Spidsen skraat af-
skaaret. Bagv. lyst brunlig-graa. V. 1,6—2 Ctm.

Ægget kugleformet, grønt, med Længderibber. Lar-

III 188

ven grøn, med mørk Ryglinie og gullig Sidelinie. Prik-
vorterne gullige. Hovedet gulbrunt. L. 2^2—2,6 Ctm. Paa
Nælder og vild Humle. Overvintrer. Puppen langstrakt,
mørkebrun.

Meget alm. Juni— August.

2. H. rostrålis Linn. Tavle XXVII, Fig. 346.

Meget foranderlig og ofte med meget utydelig Teg-
ning. Forv. i Reglen rødlig-brungraa; Sømfeltet lysere,
ofte hvidlig bestøvet. Spidsen deles af en sort Skygge og
Bølgelinien antydet med mørke Skygger. Mellemlinierne
mørke, paa de fravendte Sider lyst kantede, den ydre tæt
ved Nyremærket, der ved en sort Streg er forbundet med
det hvide, sortkærnede Nyremærke. Skællene paa de øvre
Mærker opretstaaende. Bagv. meget brede, graabrune. V.
1,3—1,5 Ctm.

Larven grøn med mørk Ryglinie, hvide Sideryglini'er
og Sidestriber og lille, brungult Hoved. L. 2,2 Ctm. Paa
Nælder og Humle. Den forvandler sig i et tyndt, graat
Spind til en glinsende, mørkebrun Puppe.

Temmelig alm. August og i Maj efter Overvintringen,
der ofte finder Sted i Huse.

87. Hy penodes Gn.

Øjnene nøgne. Palperne meget lange, fremstaa-
ende, med foroven kølformet, skællet Mellemled
og kort, traadformet Endeled. Snablen svagt ud-
viklet, c^'s Følere korthaarede. Bagkroppen med
en Rygdusk paa 1ste Led. Forv. uden Tillægscelle.

Larven med 6 Par Ben, overvintrer.

1. H. costæstrigålis Stph. Tavle XXVII, Fig. 347.

Forv. brunlige, lysere langs Randen og delvis i Søm-
feltet. Mellemlinierne mørke, den indre takket, utydelig,
den ydre skraa, udad begrænset af en lys Plet ved Kan-
ten. Paa Nyremærkets Plads en sort Længdestreg. Søm-
men med sorte Prikker. Bagv. hvidgraa, med utydelig
Tværstreg. V. 0,9—1 Ctm.

Ægget hvidt. Larven oventil purpurbrun med lys

189 III

Ryglinie og blegbrune Sideryglinier. Hovedet sortagtigt.
Paa lave Planter, især Thymus (Timian). Puppen
stump, brun.

Kun 2 Expl. kendes fra Danmark, det ene er taget
paa Sj. (Ermelunden), det andet paa Fyen (Aalykkegaarden).
Juni— Juli og Septbr.

88. Tholomiges Led.
Øjnene nøgne. Palperne seglformet opadkrum-
mede, Endeleddet lidet kortere end Mellemleddet.
Snablen svagt udviklet. J"s Følere med fremsprin-
gendende Ledender, korthaarede. Bagkroppen uden
Rygduske. Forv. uden Tillægscelle.

L Th. turfosålis Wck. Tavle XXVII, Pig. 348.

Forv. gullig-graa med brunlig Bestøvning. Mellemlini-
erne mørke, den indre meget utydelig, den ydre skraa,
udad hvidt begrænset. Paa Nyremærkets Plads en sorte-
brun Plet. Bølgelinien meget skraa, med mørke Skygger
indad. Sømmen med sorte Prikker. Bagv. graa. Begge
Vingepars Frynser meget bre-
de. V. 0,7 Ctm.

Ægget glinsende, fint net-
tegnet. Larven ubekendt.

Meget sjælden. I Tørve-
moser, i Jyll. ved Himmel-
bjærget og paa Fyen ved Faa-
borg. Juli— Septbr.

16. Cymatophoridæ.

Øjnene nøgne eller haa-
rede. Palperne middellan-
ge, svagt oprette, skæl-
klædte, med cylindrisk En-
deled. Snabel tilstede. Fra
Noctuidæ adskiller denne

. . Pig. 349. Habrosyne derasa

Familie sig ved, at l Forv. Linn. (Efter Hormuzakl.)

III 190

5 er nærmere 6 end 4 og i Bagv. 7 langt fra 6.
(Fig. 349.) Benene er korte, Laar og Skinneben tæt-
haarede; Mellemskinnebenene med I Par, Bag-
skinnebenene med 2 Par korte Sporer. I Bagv.
nærmer 8 sig til 7 lidt forbi Midtcellen*).

Larverne har det fulde Antal Bugfødder; deernøgne,
oftest med et meget stort, indskaaret Hoved; i Hvilen
sidder de i krum Stilling paa et Blad eller mellem løst
sammenspundne Blade, hvor Forvandlingen foregaar. I de
fleste Tilfælde overvintrer Pupperne.

Oversigt over Slægterne.

1. øjnene haarede 4. Polyploca.

Øjnene nøgne 2.

2. I Bagv. 5 parallel med 4 3.

I Bagv. 5 ved Roden noget nærmere 4

3. Cymatophora.

3. I Forv. 6 ud fra 7 og S's fælles Stilk. 1. Habrosyne.
I Forv. 6 fra Midtcellens Hjørne. Forv. med 5

store hvide Pletter, der er rosenrøde i Midten.

2. Thyåtira.

1. Habrosyne Hb.

Øjnene nøgne. Hovedet indtrukket. J"s Følere
næppe behaarede. Bagkroppen med Haarduske paa
Siderne og paa de første Led med smaa Rygduske. I
Forv. 6 ud fra 7 og S's fælles Stilk.

Larverne med Valke paa 2det og Ilte Led; i Hvilen
løfter de Forkroppen og Bagenden i Vejret.

1. H. deråsa Linn. Tavle XXVIII, Fig. 350.

Forv.s Grundfarve graa. En Stribe fra Kanten nær
Roden til Randen nær Indervinklen, en Stribe paa Bølge-
liniens Plads fra Spidsen til Indervinklen, en bred Kant-
stribe og en Streg fra Roden til den førstnævnte Skraa-
linie hvide. Det af disse hvide Striber indesluttede tre-

*) I Hefte I findes S. 18, 4de Linie forneden desværre en Trykfejl ; der
staar 25 istedetfor 21.

191 III

kantede Parti har stærke, brungule Skygger og begrænses
udad af 3—4 parallele, stærkt takkede, brune Linier med
hvid Begrænsning. Nyre- og Ringmærke brune, med lys
Indfatning. Langs Sømmen brune, hvidt indfattede Halv-
maaner. Bagv. graa, med hvide Frynser. V. 1,6—1,9 Ctm.

Larven brunrød, med fin, mørk Ryglinie, ved Siden
deraf kantede, rødlige Pletter og paa 4de og 5te Led for-
oven paa hver Side en rund, hvidlig, mørkkantet Plet.
Hovedet lysebrunt. L. 3,5 — 4 Ctm. Om Efteraaret, paa
Brombær og Hindbær, om Dagen skjult under Bladene.
Puppen sortebrun med lang, griffelformet Cremaster.

Temmelig sjælden. Juni— Juli.

2. Thyåtira Hb.

J"s Følere med Haarpensler, Bagkroppen uden
Haarduske paa Siderne. I Forv. 6 fra Midtcellens
Hjørne. løvrigt nær den foregaaende Slægt.

Larverne har paa 2det Led en fortil rettet, tvespidset
Pukkel, paa de midterste Led og paa Ilte Led en stump
Pukkel.

1. Th. båtis Linn. Tavle XXVIII, Pig. 351.

Forv.s Grundfarve olivenbrun, med 4 store og 2 min-
dre Pletter; af de første ligger 1 i Rodfeltet og 1 ved
Indervinklen; disse er lyst rosenrøde med stor, brun Kærne
og hvidkantede ; mellem dem en lille, lyst rosenrød Plet ved
Randen og en endnu mindre lys Plet over den ved Inder-
vinklen nær Sømmen. Af de 2 andre store Pletter ligger
den ene i Spidsen, den anden nær denne ved Kanten;
begge er rosenrøde, hvidkantede. Bagv. lyst brungraa,
med en lys Tværlinie og lysere Rod. V. 1,5—1,8 Ctm.

Larven brun og rustfarvet plettet, paa 3die til 5te
Led med hvidlige, utydelige Sidepletter. L. 3,5—4 Ctm.
Om Efteraaret, paa Hindbær og Brombær, paa Bladenes
Overs. Puppen med 2 Krogbørster paa den kortstilkede
Cremaster.

Ikke almindelig. Juni— Juli.

III 192

3. Cymatophora Tr.

Øjnene nøgne. Palperne forholdsvis lange med
et kort, nøgent Endeled. J"s Følere fortykkede og
meget korthaarede. Bagkroppen uden Rygduske. I
Forv. 6 ud fra 7, 9 og 8 paa fælles Stilk.

Larverne noget fladtrykte, bagtil smallere, med stort
Hoved. Mellem sammenspundne Blade paa Løvtrær.

Oversigt over Arterne.

1. Ring- og Nyremærket tydelige, grønlig-hvide.. 1. or.
Mærkerne utydelige 2.

2. Nyremærket usynligt eller antydet ved en fin,

sort Tværstreg 2. fluctuosa.

Istedetfor Nyremærket 2 sorte Punkter. 3. du pi år i s.

1. C. or Fabr. Tavle XXVIII, Fig. 352.

Forv. askegraa med et brunligt Skær, Rodfeltet, Mel-
lemfeltet og det indre Sømfelt lysere, de øvrige Partier
danner tilsvarende mørkere Tværbaand. Mellemlinierne
takkede, ved Kanten divergerende. Bølgelinien lys, udad
med mørke Skygger, navnlig paa Ribberne. Nyre- og Ring-
mærke grønlig-hvide, nær ved hinanden, det første med
en lille sort Prik. Bagv. brungraa, mod Roden lidt lysere.
V. 1,5-1,9 Ctm.

Larven bleggrøn, med utydelig, mørk Ryglinie og
gullige, matte Sidestriber. Hovedet gulbrunt. Munddelene
sortebrune. L. 3,2—3,8 Ctm. I Aug.— Oktbr. paa Popler.
Den korte Puppe har en spids Cremaster med 2 længere,
udad krummede og 2 korte Torne.

Almindelig. Juni— Juli.

2. C. fluctuosa Hb. Tavle XXVIII, Fig. 353.

Forv. graa, med et meget bredt, brunlig-graat Mellem-
felt mellem den hvide Rod- og ydre Mellemlinie, der begge
er takkede. Den indre Mellemlinie utydelig eller mang-
lende. Nyremærket antydet ved en sort Tværstreg eller
manglende. Bølgelinien hvid, takket. Bagv. hvidgraa, med
mørk Sømskygge og utydeligt Tværbaand. V. 1,7 — 2,1 Ctm.

Ægget ovalt, med Længderibber og fin Nettegning,

o 2

T3 .~

So

0.0

t- 00

CO fO

li

as s t«

2 <u o
go-'-

o >» •

03 o: DC

Tf »o cd

Tf Tf Tf

ro fc fo

•si -

c ta grt

sil

o 04 ro

fO Tf Tf

fO OO CO

a> oj cu u>

C/l en en en

a> tvj — p

o S ^. o

S o 1 c«

° f»

OJ CO O)
Cn en en
O) Cn *.

• o •

pt

g O po
O p -1

CO r^

* c

CO a> O)
o: en Cn

O CO -J

i-j •

- (T> N,

2-S S

w

193 IH

først gult, senere graat. Larven paa Ryggen mørk violet-
brun, gullig vatret, paa Siderne med skarp begrænset
gul Tegning, derover store, sorte Prikvorter. Hovedet lyse-
brunt, oventil sortebrunt. L. 4 Ctm. Paa Birk. Puppen
slank, lysebrun.

Meget sjælden: Sj. (Jægerspris, Fortunens Indelukke,
Bøllemosen, Tisvilde Hegn.) Juni— Juli.

3. C. duplåris Linn. Tavle XXVIII, Fig. 354.

Forv.s Grundfarve som hos den foregaaende Art, men
den hvidlige Rodlinie forløber mere skraa mod Randen,
den indre, mørke Mellemlinie er tydeligere og det mørke
Mellemfelt er smallere, idet den ydre Mellemlinie indad
har bredere lys Begrænsning. Paa Nyremærkets Plads
findes 2 sorte Prikker. Bagv. graa, med mørkere Søm-
skygge og et lyst, udflydende Tværbaand. Halskraven brun.
V. 1,5—1,8 Ctm.

Larven smudsig gulgrøn eller graagrøn med mørk
Ryglinie og sortagtige Prikvorter. Det mørkebrune Nakke-
skjold er hvidt i Midten. Hovedet rustgult med sorte
Munddele og 2 sorte Pletter. L. 3,5 Ctm. Paa El og Birk.

Temmelig almindelig. Juni— Juli.

4. Polyploca Hb.

Øjnene haarede. Følerne hos c^ fortykkede og
stærkt fladtrykte. Hoved og Bryst beklædte med
Uldhaar. I Bagv. er 5 ved Roden meget nær 4.

Larverne som hos den forrige Slægt.

Oversigt over Arterne.

1. Forv. askegraa med 2 brune Tværbaand; Mær-

kerne mangler 1 . d i 1 u t a.

I det mindste Ringmærke findes 2.

2. Mellemlinierne sorte, utakkede. Det store Ring-

mærke hvidligt. Nyremærket lille eller mang-
lende 2. flavicornis.

Mellemlinierne sorte, takkede, med hvid Be-
grænsning, den ydre udad, den indre indad;
Ring- og Nyremærke utydelige, hvidlige. Bølge-
linien hvid 3. ridens.

Klocker: Sommerfugle. III. 13

iii 194

1. P. diluta Fabr. Tavle XXVIII, Fig. 355.

Forv.s Grundfarve askegraa. Mellemlinierne sorte,
svagt takkede, den indre indad, den ydre udad med bred
brun Begrænsning, saaledes at der dannes 2 brune Tvær-
baand, hvoraf det indre indad og det ydre udad har en
hvidlig Kant. Bølgelinien lys, utydelig. Sømprikkerne fine,
sorte. Bagv. graalige, med et lyst Tværbaand, der indad
har mørk Skyggebegrænsning. V. 1,5—1,7 Ctm.

Ægget overvintrer. Larven bleg, voxgul, med svag,
mørk Ryglinie og hvidlig Sidestribe. Hovedet sort. L. 2,5
Ctm. I Maj^uni, paa Eg. Puppen rødbrun, med 2 lange
divergerende Børster paa den spidse Cremaster.

Meget sjælden: Sj. (Dyrehaven, navnlig Fortunens
Indelukke), Fyen (1 Stic. i Hunderup Skov ved Odense),
og Loll. (Kældskov). Juli — Septbr.

2. P. flavicornis Linn. Tavle XXVIII, Fig. 356.

Forv. blaalig-graa, langs Kanten fra Roden til den
ydre Mellemlinie gullig-hvide. Mellemlinierne sorte, den
indre tredobbelt, den ydre dobbelt, stærkest fremtrædende
ved Kanten; den ydre har i Midten en fremspringende
Vinkel. Ringmærket stort, grønlig-hvidt, med sort Kærne
og Indfatning, Nyremærket meget lille eller manglende.
Bølgelinien opløst i sorte Prikker. Frynserne sort- og
hvidtavlede. Bagv. lysegraa, med mørk Sømskygge og
svagt Tværbaand. Følerne gulbrune. V. 1,6 — 1,8 Ctm.

Æggene ovale, fint vatrede, gullig-hvide, senere mør-
kere indtil blaagraa. Larven mørk grøngraa, med fin,
lys Ryglinie og talrige, hvide Prikvorter samt en Række
sorte Smaapletter paa Siden. Bugsiden lys, gullig, skarpt
afgrænset. Hovedet lysebrunt, med 2 sorte Pletter. L.
3,2— 3,8 Ctm. Maj— Juni, paa Birk mellem sammenspundne
Blade. Puppen med 2 lange, divergerende Børster paa
den spidse Cremaster.

Sjælden: Sj. (Bøllemosen, Frederiksværk- og Tisvilde-
Egnen), Loll. (Handesmelle, Strandby, Høvænge), Jyll.
(Silkeborg, Himmelbjærget), Bornh. (Rø). April.

3. P. ridens Fabr. Tavle XXVIII, Fig. 357.

Forv. olivengrønne med sort og brun Bestøvning, Rib-
berne oftest sorte. Mærkerne utydelige, hvidlige. I Rod-
feltet en hvidgul Plet ved Kanten. Mellemlinierne sorte.

195 III

takkede, paa de fravendte Sider med hvidgul Begrænsning.
Bølgelinien lys, takket; langs Sømmen sorte, hvidt ud-
fyldte Buer, der fortsættes ud i de lyse Frynser. Paa
Kanten ved Spidsen hvidgule Prikker. Bagv. hvidlige,
med graa Sømskygge og mørke Ribber. V. 1,4 — 1,7 Ctm.

Larven gulgrøn, med 4 mørkegrønne Længdelinier,
hvoraf de 2 midterste i Reglen er afbrudte. Paa Siden en
Række sorte Prikker. Hovedet rustgult med 2 sortagtige
Streger. L. 3,2—4 Ctm. Om Sommeren, paa Eg. Er Mord-
larve. Puppen med 2 i Spidsen krummede, lange Bør-
ster paa den spidse Cremaster.

Sjælden: Sj. (Dyrehaven, Hareskov, Køge Aas, Lel-
linge Skov, Bregentved), Fyen (Søholm, Frederiksgave),
Loll. (Kældskov, Maribo). April— Maj.

17. Brephidæ.

Øjnene nøgne, ovale. Palperne meget korte, med
udstaaende Haar. Snab-
len kort. c^'s Følere midt
paa Skaftet svagt fortyk-
tede. Benene korte og
tykke, med korte Sporer og
korte Fodled. Forv. uden
Tillægscelle. I Forv. er 9
meget lille eller mangler.

5 udspringer midt imellem

6 og 4. I Bagv. udspringer
5 ligeledes midt imellem 6
og 4*). Hæftebørste findes.
Dyrene flyver i det tid- ^'i- 358. Brephos n«,h^^^
ligste Foraar i Solskinnet.

Larverne er nøgne, langstrakte, med de 3 første
Par Bugfødder forkrøblede. De lever paa Løvtrær og for-

•) Se Noten S. 190.

13«

in 196

vandler sig gerne i raaddent Træ. Pupperne cylindriske,
med 2 tværstillede Spidser paa Cremaster. De overvintrer.

1. Bréphos Ochs.
Familiekaraktererne gælder for Slægten.

Oversigt over Arterne.

Bagv. brandgule; Randpartiet er sort og ved
en Spids forbundet med den store Midtplet.
Frynserne regelmæssig hvidgraat tavlede, cfs
Følere kort savtakkede 1. parthénias.

I Bagv. er Midtpletten mindre og mere isoleret.
De sorte Partier mindre. Frynserne uregel-
mæssig hvidgraat tavlede. cJ's Følere kort
kamdelte 2. not hum.

1. B. parthénias Linn. Tavle XXVIII, Fig. 359.

Forv. brune, med sort Iblanding og hist og her blaa-
graa Skæl. I Mellemfeltet et mere eller mindre fuldstæn-
digt, hvidt Tværbaand. Nyremærket mørkt, ofte med lys
Kærne. Foran Spidsen paa Kanten en sort, hvidkantet Plet.
Bagv. brandgule, med bred, sort Rand, der naar den store
Midtplet; Sømmen sort, udvidet midtvejs. V. 1,7—1,9 Ctm.

Ægget temmelig lille, ovalt, stærkt glinsende, smud-
sig bleggrønt. Larven grøn, med 3 mørkere gullig kan-
tede Ryglinier, gullige Sidestriber og gullige, sort behaarede
Prikvorter. Hovedet grønt. L. 2,6 Ctm. Juni, paa Birk (og
Bøg?). Forvandlingen foregaar i et Spind mellem Blade
eller i raaddent Træ.

Ikke alm. Sj. (Dyrehaven, Lillerød, Gelskov, Hillerød,
Køge Aas, Boserup Skov), Amager (Kongelunden), Loll.
(Strandby), Jyll. (Fusingø). Marts— April.

2. B. nothum Hb. Tavle XXVIII, Fig. 360.

Ligner den foreg. Art meget, men er mindre og Vin-
gerne er mere langstrakte. Forv. er mere ensfarvet graa-
brune, idet Tegningen er ganske utydelig. Midtpletten i
Bagv. er meget mindre og er undertiden ikke i Berøring
med Randskyggen. V. 1,4—1,7 Ctm.

Larven gulgrøn, med fine, utydelige, mørke Længde-
' linier og hvid, oftest bredt sortkantet Sidelinie. Hovedet

197

111

grønt med sorte Længdepletter. L. 2—2,3 Ctm. I Juni,
paa Pil og Poppel, særlig Bævreasp. Puppen ligger
undertiden flere Aar, inden Imago fremkommer.

Sjælden, kun kendt fra Sj. (Køge Aas), Fyen (flere
Steder) og Loll. (Strandby). Marts- April.

LITTERATUR

C. Aurivillius. Nordens fjarilar. Stockholm 1888—1891.

A. Dampf. Uber die Schmetterlingsfauna des Kreises Heydekrug

(Ostpr.). (Schrift. Phys. Oek. Ges. KOnigsberg. 1907).
P. Haverhorst Over de Staartspitsen onzer Heterocera-Poppen.

(Tijdschrift voor Entomologie. 1910).
H. V. Heinemann. Die Schmetterlinge Deutschlands und der

Schweiz. Braunschweig 1859.
J. Lederer. Die Noctuinen Europas. Wien 1857.

E. Meyrick. A Handbook of British Lepidoptera. London 1895.

F. N. Pierce. The Genitalia of the Group Noctuidæ of the Lepi-

doptera of the British Islands. Liverpool 1909.
H. Rebel. Fr. Berge's Schmetterlingsbuch. 9te Aufl. Stuttgart 1910.
O. Staudinger und H. Rebel. Catalog der Lepidopteren deis

palaearctischen Faunengebietes. Berlin 1901.
V. Strøm. Danmarks større Sommerfugle. København 1891.

Alle Figurerne paa Tavlerne er i naturlig Størrelse.

FORKORTEDE FORFATTERNAVNE

Auriv.

= Aurivillius.

Gn.

= Guenée.

Bd. og

Boisd.

= Boisduval.

Grasl.

= Graslin.

Bkh.ogBorhk

.= Borkhausen.

Hb.

= HQbner.

Buch.-

Wh.

= Buchanan-

Hein.

= v. Heinemann.

White.

H. S.

= Herrich

Cl.

= Clerck.

Schaffer.

Curt.

= Curtis.

Hufn.

= Hufnagel.

Dup.

= Duponchel.

Hw.

= Haworth.

Esp.

= Esper.

Latr.

= Latreille.

Ev.

= Eversmann.

Ld. og Led.

= Lederer.

Fabr.

= Fabricius.

Linn.

= Linné.

Frr.

= Freyer.

Ochs.

= Ochsenheimer

Fuessl

= Fuessly.

Rbl.

= Rebel.

Germ,

= Germar.

Rbr.

= Rambur.

III

198

R6b.

= Reber.

Stdgr.

= Staudinger.

Rott.

= Rottemburg.

Stph.

= Stephens.

Se.

= Scopoli.

Tausch.

^= Tauscher.

SchifF.ogS.V

. = SchifFermiller,

Thnbg.

= Thunberg.

System. Verz. der

Tr.

= Treitschke.

Schmetterlinge d.

View.

= Vieweg.

Wiener Gegend.

Vill.

= Villiers.

Schrk.

= Schrank.

Wck.

= Wocke.

Snell.

= Snellen.

NAVNEFORTEGNELSE

(Synonymerne er trykte med Cursiv.)

I. Familier, Slægter og

Un

Side

Side

Abrostola

171

Coenobia

112

Acronycta ....

16

Cosmia

139

Agrophila ....

169

Craniophora. . .

23

Agrotis

24

Cucullia

155

Ammoconia . .

92

Cymatophora . .

192

Amphipyra . . .

129

Cymatophoridæ

189

Anarta

162

Apamea

74

Dasypolia

95

Asteroscopas . .

96

Demas

15

Aventia

182

Dianthoecia . . .

66

Dichonia

98

Boletobia

. 183

Dicycla

136

Bombycia ....

71

Diloba

73

Bomolocha . . .

186

Diphtera

14

Brachionycha.

96

Dipterygia . . . .

100

Brephidæ ....

195

Dryobota

99

Brephos

196

Dyschorista . . .

139

Brotolomia . . .

104

Bryophila ....

72

Emmelia

169

Epineuronia . . .

53

Calamia

117

Erastria

166

Calocampa . . .

152

Euclidia

177

Calymnia

137

Euplexia

104

Caradrina ....

124

Catocala

178

Gortyna

109

Celæna

75

Grammesia ....

123

Charæas

52

Chloantha . . .

102

Habrostola ....

171

Cleoceris

71

Habrosyne . . . .

190

Side

Hadena 76, 82

Heliaca 163

Heliothis 163

Helotropha 107

Herminia 185

Hydriila 127

! Hydroecia 108

Hypena 187

Hy penodes .... 188

Hyppa 101

Lampetia 127

Laspeyria 182

Leucania 118

Luceria 116

Mamestra 54

Mania 105

Meliana 114

Miana 79

Miselia 97

Nænia 106

Noctuidæ 1

Nonagria 110

Ordensbaand . . 178

Orrhodia 148

Orthosia 142

199

III

Pachnobia .
Panolis . . . .
Panthea . . .
Parascotia. .
Pechipogon
Petilampa . .
Plastenis. . .

Plusia

Polia

Polyploca . .
Prothymnia
Pyrrhia . . . .

Side

51 Rivula

135 Rusina

13

183 i

jgg Scoliopteryx .

127 ' Scopelosoma

141 jSenta

172:

93 I Tæniocampa.
193 i Tapinostola .
168 j Thalpochares
165 I Tholomiges .

Side
168
128

Thyatira . . .
Toxocampa.
Trachea . . . .

169

150 ! Ugler

113!

I Xanthia

130 i Xylina

114 ^ Xylocampa . .

165 i

189 I Zanclognatha

Side
191
181
103

146
150
154

183

II. Arter, Varieteter og Aberrationer.

Side i

abjecta 86 I

absinthii 161

aceris 18

adusta 83

advena 57

aethiops 81

affinis 138

albicolon 59

albimacula .... 68

aini 19

alopecurus .... 88

alpium 14

alsines 126

aprilina 99

aquilina 46

arcuosa 127

areola 155

argentea 161

armigera 164

artemisiæ 161

arundineti 112

asclepiadis .... 171

asteris 158

atripiicis 103

augur 31

aurago 146

auricoma 22

badiofasciata . . 138

baja 34

barbalis 186

basilinea ....

batis

bicoloria ....

bilinea

bipunctata. . .

bondii

borealis

bractea

bradyporina .
brassicæ ....
brunnea ....

cæcimacula . . . .
cæruleocephala .

cæspites

cana

cannæ

capsincola. .
captiuncula .
carpophaga .
castanea . . .
c aureum . .
chamomillæ

chi

chrysitis . . .
cinerea . . . .
circellaris . .

citrago

c nigrum . .
coenobita . .
cohæsa . . . .

Side

89

191

81

123

113

115

87

174

17

58

38

92

73

54

81

110

69

82

70

33

173

160

94

174

42

143

146

35

comes

comma

compta

conigera ....
contigua ....
cordigera. . . .

corticea

coryii

costæstrigalis

cribralis

cribrumalis . .
cucubali ....

cursoria

cuspis

dahlii. . . .
dentina . .
depuncta .
derasa . . .
didyma . .
diiuta. . , .
dipsacea .
dissimilis
dissoluta .
duplaris. .

ectypa

elymi

emortualis . . .
13 j engelharti ....
36 ! erythrocephala

Side
32

121
69

122
63

162
47
15

188

185

185
70
43
21

38

65

39

190

91

194

164

61

112

193

120
115

185

85

148

III

200

Side

erythrostigma . . 108

euphorbiæ .... 22

exclamationis . . 42

exoleta 153

fasciana 167

fasciuncula .... 81

festiva 39

festucæ 175

fibrosa.. . 107

filigrama 67

fimbria 30

fissipuncta .... 140

flammea 1 14

flavescens 147

flavicincta 94

flavicornis 194

flexula 182

florida 37

fluctuosa 192

fontis 187

fraterna 111

fraxini 1 79

fribolus 87

fucata 148

fulva 116

fulvago 147

fuliginaria 183

furcifera 151

furuncula 82

furva 84

gamma 176

gammoides .... 175

gemina 90

gemmea 85

genistæ 61

glareosa 40

glauca 64

glyphica 178

gnaphalii 160

gothica 131

gracilis 134

graminis 53

grisealis 184

griseovariegata . 135

haworthii 75

hellmanni
helvola . .
hoegei . . .

Side

116

144

32

impudens . . . .

impura

incerta

iners

infuscata

ingrica

innuba

insulicola . . . .
interrogationis

janthina
iota

19

. 177

. 29
. 176

Kaalugle 58

atentia

atruncula

eporina

eucographa . . .
eucophæa ....
eucostigma 91,

ibatrix

idia

igustri

iterosa

ithargyria

ithoxylea

ittoralis

itura

ota

ucens

ucifuga

ucipara

utea

utosa

ychnitis

Side
21
105
178
108
132
174
86

menyanthidis
meticulosa . .

mi

micacea

miniosa

1 19 moneta . . . .

134 monoglypha .

140 morpheus 125

86 munda 135

152 musculosa .... 115

32 myrtilli 162

82

nana 68

nebulosa 58

nictitans . . 91, 108

nigra 36

nigricans 44

nitida 145

nothum 196

nubeculosa .... 96
nupta 180

macilenta . . .
maritima ....
marmorea . . .

matura

maura

megacephala .

87

81

17

52

56

107

170

45

23

79

122

87

121

145

142

108

159

104!

147!

117

158

143

113

29

75

106

18

obelisca 46

oblonga 86

obscura 31, 44

obsoleta 120

occulta 50

ochracea 109

ochroleuca .... 83

oleracea 60

00 136

ophiogramma . . 79

opima 134

or 192

Ordensbaand

blaa 179

gule 31

— røde 180

oxyacanthæ

98

pabulatricula . . 71

paleacea 139

pallens 120

pallida 63

palustris 127

parthenias 196

pastinum 182

201

II'

paula

perflua

perla

persicariæ ....
phragmitidis . .

piniperda

pisi

pistacina

plecta

polygona

polymita

polyodon

popularis ....

populeti

populi

porphyrea ....

præcana

præcox

prasina

prenanthis . . .

primulæ

proboscidalis .

promissa

pronuba

protea

psi

pulchrina ....
pulverulenta . .

pusilla

putris

pyralina

pyramidea ....

quadripunctata

raptricula ....

rectiiinea

remissa

respersa

reticulata ....

retusa

ridens

ripæ

rostralis

Side

166

129

72

59

118

135

63

144

40

29

93

102

54

133

133

101
90

125
65

141

194
43

188

Side

rubi 37

rubiginea ... . 149

rubricosa 51

rufa . . . .- 112

ruflna 144

rufuncula 82

rumicis 23

rurea 88

sagittata 44

satellitia 150

saucia

scabriuscula .
scolopacina. .
scotochroma .
82 i scrophulariæ

48
101

89

59
157

91

158 secalis

49 segetum 48

50 separata 74

156 serena 66

39 sericeaiis 168

187 simulans 41

181 Smutugle 31

31 sobrina 30

100 socia 151

21 solidaginis .... 154

175 sordida 85

132 sparganii 111

167 sphinx 97

41 sponsa 180

137 stabilis 133

130 stigmatica 35

straminea 121

124 strigilis 80

i strigosa 19

72 I strigula 29

subflava 146

sublustris 88

subtusa 142

suffusa 41

sundevalli 24

suspecta 140

taraxaci

126

Side

tarsipennalis. . . 184

templi 95

tenebrata 163

tenebrosOi 128

testacea 74

thalassina 62

tincta 57

trabealis 169

tragopoginis ... 129

trapezina 138

triangulum .... 34

tridens 20

trifolii 64

trigrammica ... 123

tripartita 172

triplasia 171

tritici 45

turca 123

turfosalis 189

typhæ 111

typica 106

umbra 165

umbratica . 128, 159

umbrosa 36

unanimis 90

uncula 166

unicolor 59

vaccinii 149

verbasci 157

vestigialis 49

vetusta 153

viminalis 71

virens 117

viridaria 169

vitta 46

weissenbornii . . 43

w latinum 62

xanthocyanea . . 67

xanthographa . . 36

ypsilon 47