K-
'X
''•^^
x
ANMARKS FAUNA
yr-
Ci^
5 "^.j
; 11'
i^>
-^^^ <i^r-^\
A.C.JENSEN-HAARUP i|00 K.HENRIKSEN
BILLER
III.
•RÆBUKKE
|
i^^^É |
SQjm.'-^" - - -""ttemiOLLf y^ -' 'SS^^^^^^HmB*^^ |
|
g^g^ |
W^ty*jj^^.^Z!^l-....yd<"i'' f^^^^^^^^^^^BP" |
|
QL 287 |
P%iS.-> ^^ |
|
, D 24- |
ftrDrpoHL |
DANMARKS FAUNA
ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN
MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF
DANSK NATURHISTORISK FORENING
m —
A. C.JENSEN-HAARUP
OG
K. HENRIKSEN
BILLER
III.
TRÆBUKKE
MED 93 AFBILDNINGER
G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN 1914
KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
Træbukke (Cerambycidæ). *)
AfA. c. Jensen-Haarup.
Følehorn 11-, undertiden 12-leddede, meget sjæld- nere mangeleddede, hos indenlandske Arter aldrig fortykkede mod Spidsen**), sædvanlig længere end den halve Krop, ofte dog længere eller endog flere Gange længere end hele Kroppen, særlig hos ^. Hovedet ikke snudeformet forlænget fortil. Benene oftest lange og slanke; Fødderne 4-leddede (dog kun tilsyneladende, idet der inderst inde i Ud- hulingen af det tolappede 3. Led findes et mere eller mindre rudimentært 4. Led, hvorfra Kloleddet udgaar), sjælden tydelig 5-leddede.
Kønsdimorfismen er ikke særlig udviklet i det ydre; c^ er som Regel mindre og slankere end $, har længere Følehorn og har hos enkelte Arter svagere Farver (naar intet særligt er anført under Figurerne, er det som Regel den mere robuste ?, som er gengivet).
*) Navnet Longicornia anvendes ofte.
**) Hvilket vil sige, at de yderste Led ikke nogensinde er tykkere end det inderste Led (Rodleddet) ; de yderste Led kan derimod godt være tykkere end Leddene fra Midten og indefter Rodleddet, saaledes naar de er noget fladtrvkte; i saa Tilfælde menes med „Tykkelse" Af- standen fra Side til Side.
A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen : Træbukke. \
40561
Træbukkene stilles i Regelen mellem Snudebillerne og Sivbukkene (af Bladbillernes Afdeling) og har afvigende Former, som nærmer sig til den ene eller den anden af disse to Billefamilier; enkelte gør Indtryk af at staa i et vist Slægtskabsforhold til Heteromererne (Skyggebillerne), der indenfor Billernes Orden synes at spille en lignende Rolle i systematisk Henseende som Pungdyrene overfor de øvrige Pattedyr.
Fra de tilsyneladende beslægtede Former blandt Snude- billerne afviger Træbukkene bl. a. bestemt ved at mangle den snudeformede Forlængelse af Forhovedet, samt ved Mangelen af Følehornskøllen (de yderste mere eller mindre sammentrængte og pludselig fortykkede Følehornsled), der er karakteristisk for Snudebillerne. Noget vanskeligere er det at afgrænse Træbukkene fra Sivbukkene, som til en vis Grad har Træbukkenes Form og Legemsbygning, men hos Sivbukkene er Følehornene aldrig længere end den halve Krop, Benene altid korte, og deres Larver udvikler sig paa Vandplanter under Vandoverfladen.
Saavel Træbukkene som deres Larver er helt igennem Planteædere.
De latinske Navne Longicornia og Capricornia, som forøvrigt nu sjældnere benyttes for Træbukkene, samt det danske Ord „Buk" har alle Hentydning til de lange, mere eller mindre buede Følehorn, der til en vis Grad minder om Gedebukke- eller Stenbukkehorn. Træbukkenes Føle- horn er iøvrigt, navnlig naar de er særdeles lange, paa- faldende elastiske, saa de selv hos tørrede Individer ikke let brækkes i Stykker; jo længere de er, desto mere elastiske er de som Regel, hvilket selvfølgelig ogsaa er nødvendigt, da lange og skøre „Horn" let vilde kunne brækkes af under Livets forskellige Omskiftelser.
Træbukkene har fra gammel Tid af tiltrukket sig Men- neskenes Opmærksomhed paa Grund af deres elegante Form og Udseende og ofte prægtige Farver. Fra hele Jorden kendes Titusinder af Arter, og der beskrives stadig
nye. Tropebæltets Træbukke er ofte rene Vidundere i Retning af Elegance, Tegning, Farvespil, besynderlig Le- gemsbygning osv. Hos os er Artsantallet kun lille, og kun ganske faa udmærker sig ved iøjnefaldende Form eller Farver. Ejendommeligheder i saa Henseende vil i det følgende fremgaa af Beskrivelsen af de enkelte Slægter og Arter.
De her omhandlede Biller er ret adstadige og værdige i deres Væsen; kun faa Arter, særlig de der til Stadighed søger Blomsterne, og ganske særlig da de Arter, som har Hvepsetegning og Hvepseudseende i det hele („Mimicry"), er temmelig flygtige. Vore Arter er næsten alle fuldtud Dag- og Solskinsdyr; dog sværmer enkelte, f. Eks. Saperda- Arter, paa lune Sommeraftener. I daarligt Vejr sidder mange af Arterne bevægelsesløse og ganske som lammede paa Træstammer, under Blade og andet Dække osv. Under varmere Himmelstrøg er adskillige Arter Aften- eller Nat- dyr. Flere af de store Arter „knirker" ganske hørligt, naar man tager fat paa dem. Lyden fremkommer ved Gnidning mellem For- og Mellembryst.
De altid noget buede Følehorn kan med Lethed (paa Grund af Ejendommeligheder ved Indfæstningen) drejes fremefter og tilbage. I Samlingerne har Træbukkenes Følehorn gerne en tilbagerettet Stilling, som indtages, naar Dyret dræbes; samme Følehornsstilling indtages, naar det er træt, naar det hviler eller soler sig; undersøger Træ- bukken skarpt et eller andet, eller den i det hele taget er opmærksom, rettes Følehornene fremefter.
Kort efter Løvspring træffes de første Træbukke; efterhaanden som Blomsterfloret i eller omkring Skove og Lunde tager til, vokser Tallet paa Arterne. Højsom- meren er Træbukkenes bedste Tid; allerede efter Slut- ningen af August Maaned hører levende Træbukke i fri Natur til de store Sjældenheder paa vore Breddegrader. Men allerede ved Nytaarstid kan enkelte Arter (f. Eks. af Slægten Rhagium) findes fuldt udviklede i Træstubbe; paa
1*
dette Tidspunkt er Hudskelettet selvfølgelig dog kun svagt udviklet.
Vore Arter kan deles i 5 Underfamilier eller større Slægtsgrupper, nemlig Spondylinæ, Prioninæ, La- miinæ, Cerambycinæ og Lepturinæ. De to først- nævnte Underfamilier er hos os kun repræsenterede ved hver sin Art, medens de øvrige og navnlig den sidst- nævnte har talrige Arter.
De Slægter og Arter, som forekommer i vore Nabo- lande og muligvis altsaa før eller senere kan blive fundne hos os, har i Oversigtstabellerne en * foran samt Autor- navn bag efter det systematiske Navn; saadanne Slægter eller Arter omtales ikke igen i den udførlige Beskrivelse; derimod vil de, forøvrigt ikke mange, indførte Arter faa en særlig Omtale sammen med de oprindelig danske. For saa vidt Arten er indført i senere Tid og ikke vides at yngle i det frie, vil et „indført" give Oplysning i saa Hen- seende.
Oversigt over Underfamilierne.
1. Øjnene rundagtige, sjælden med en ganske svag
Udranding. Følehorn indføjede paa Panden foran eller mellem Øjnene. Hovedet stærkt afsmalnet eller halsformet indsnøret bagved
Øjnene 5. Underfam. Lepturinæ.
Øjnene stærkt udrandede indadtil eller nyre- formede. Følehorn sædvanlig indfæstede i Ud- randingen. Hoved aldrig halsformet afsmalnet eller indsnævret bagtil 2.
2. Følehorn ikke længere end Hoved og Forbryst-
stykke tilsammen, paa det nærmeste perlesnor- formede. Fødder tydelig 5-leddede, men 4.
Led meget lille 1 . Underfam. S p o n d y 1 i i n æ.
Følehorn i Almindelighed meget længere end Hoved og Forbryststykke tilsammen, ofte læn- gere end hele Kroppen, traad- eller børste- formede. Fødder tilsyneladende kun 4-leddede 3.
3. Overlæben skjult eller meget lille og utydelig.
Forhofter valseformede .. 2. Underfam. Prioninæ. Overlæben tydelig. Forhofter kugle- eller kegle- formet fremragende 4.
4. Hoved skraatstillet nedefter (ludende). Palpernes Endeled økseformet, eller æg- eller valsefor- met og med afstudset (afstumpet) Spids.
4. Underfam. Cerambycinæ. Hoved med lodret stillet Pande. Palpernes Ende- led ovalt og tilspidset .... 3. Underfam. Lamiinæ.
1. Underfam. Spondyliinæ.
Følehorn korte og naar ikke længere end til Forbryststykkets Baghjørner, med korte Led. For- og Mellemskinnebenets Yderside takket eller tandet. Fødder tydelig 5-leddede (4. Led lille og kort). Minder i Udseende kun meget lidt om Træbukketypen.
Kun 1 Slægt:
1. Spondylis Fabr.
Krop cylindrisk, hvælvet. Følehorn 11-leddede; inderste Led kort valseformet, 2. Led meget kort; de øvrige Led korte og fladtrykte, yderste Led dog noget mere forlænget. Føddernes 4. Led meget lille og næsten indesluttet af det tolappede 3. Led.
1. Sp. buprestoides Fabr. (Fig. 1). Helt sort, med svag Glans. Hoved stort og tværs over Øjnene ofte næsten saa bredt som Forbryststykket, der er noget bredere end langt, stærkt hvælvet og har kraftig rundede Sider. Hovedet temmelig fint og tæt. Forryggen noget grovere punkteret. De valseformede, stærkt hvælvede Dækvinger, der er lidt bredere end Forbryststykket, grovt punkterede og hvert med to mere eller mindre kraftige Ribber, som dog ikke naar til Spidsen; Mellemrummene mellem Dækvingernes gro- vere Punkter er overstrøede med fine Punkter, ^}^\ ^ • Spon- , x^ . . . , ^. dvlis bupre-
hvorved Dækvingerne næsten mister al Glans, stoides Fabr.
L. 18—23 mm. Svagt forstørr.
6
Arten er sjælden og kun funden i nogle nordsjæl- landske Skove (f. Eks. Tisvilde, Hillerød, Grib Skov, Gel Skov) og i Hammelegnen (Tinning Skov); forekommer ogsaa nu og da paa Tømmerpladser som indført.
2. Underfam. Prioninæ.
Følehorn paa det nærmeste af Længde med ($) eller noget længere end den halve Krop (J*), sæd- vanlig savtakkede og oftest 12- eller endog mange- leddede. Forskinnebenenes Yderside ikke takket eller tandet. Fødder tilsyneladende 4-leddede. For- bryststykkets Sider udfladede og tandede; Proster- num (Forbrystet) i Midtlinien med en stump For- længelse eller Udvidelse bagtil (bag Forhofterne). Kroppens Overside forholdsvis flad.
Hos os kun én Slægt:
1. Prionus Geoffr.
Krop plump, bred og stor. Følehorn savtakkede, 12-leddede (hos den danske Art). Forbryststykkets Sider 3-tandede. Følehorn, særlig de inderste Led, og Benene noget kraftigere hos cf end hos ?. Hun- nens Bagkrop betydelig længere, mere ligesidet og stærkere hvælvet end Hannens.
I Nordeuropa kun én Art, der sværmer paa lune Sommeraftener i Bøgeskove.
1. Pr. coriårius Fabr. (Garveren) (Fig. 2). Brunsort eller næsten sort. Hoved meget smallere end Forbryst- stykket, der er dobbelt saa bredt som langt og paa hver Side har 3 kraftige Tænder, af hvilke den midterste sæd- vanlig er den største og mest spidse samt noget tilbage- bøjet. Dækvingerne meget bredere end Forbryststykket, omtrent dobbelt saa lange som tilsammen brede, læder-
^gtig rynket-punkterede, med uty- delige Længderibber. Hannens Følehorn kraftigere (særlig de 3 inderste Led) og stærkere sav- takkede. L. 25—40 mm.
Ikke sjælden i vore større Bøgeskove.
3. Underfam. Lamiinæ.
Panden lodret stillet. Pal- pernes yderste Led tilspidset, aldrig økseformet eller kort og med afskaaren Spids. Føle- hornene indfæstede i eller nær ved Øjnenes Udranding (Indbugtningen paa Inder- siden). Forhofter oftest kugleformet fremragende. Forskinneben paa Indersiden mod Spidsen med en mere eller mindre tydelig skraa Rende.
Talrige og ofte, hvad Arternes Hyppighed, Størrelse eller Farve angaar, iøjnefaldende Slægter. Særlig inden- for denne Underfamilie findes Arter, der hos os sværmer om Aftenen i lunt Sommervejr.
Fig. 2. Prionus
coriarius Fabr.
Nat. Størr.
Oversigt over Slægterne.
1. Forbryststykkets Sider med en udstaaende Torn
eller tilspidset Knude 2.
Forbryststykket uden Sidetorn 9.
2. Store Arter (sædvanlig 20—30 mm lange) 3.
Middelstore (kun meget sjælden op imod 20 mm
lange), smaa eller meget smaa Arter 4.
3. Kroppen plump og bred. Følehorn kortere end
Kroppen, deres 3. Led omtrent saa langt som
inderste Led (Rodleddet) 6. Låmia.
Kroppen slank. Følehorn længere end Kroppen, deres 3. Led meget længere end inderste Led
7. Monohåmmus.
8
4. Følehorn ensidet børstehaarede. Oftest meget
smaa Arter 6.
Følehorn ikke ensidet børstehaarede 5.
5. Følehorn ikke paafaldende længere end Krop-
pen. Hunnens Læggeskede kort. Mindre
Arter 2. L e i o p u s.
Følehorn 2 — 5 Gange længere end Kroppen. Hunnens Læggeskede lang. Arterne af Middel- størrelse (10— 20 mm) 1. Acanthocinus.
6. Forhofter adskilte. Forbryststykkets Sidetorn
rettet ligeud eller noget opad 7.
Forhofter sammenstødende. Forbryststykkets Sidetorn stillet langt tilbage og bagudrettet.
3. Exocéntrus.
7. Forbenenes Hofteskaale lukkede. Forbryststyk-
kets Sidetorn udstaaende 8.
Forbenenes Hofteskaale paa Ydersiden med en stor, trekantet, aaben Spalte. Forbryststykkets Sidetorn noget opretstaaende 8. Hoplosia.
8. Inderste Følehornsled stærkt knippelformet for-
tykket mod Spidsen. Kroppens Overside uden
oprette Børstehaar 4. Acanthoderes.
Inderste Følehornsled nærmest tendannet. Krop- pens Overside med oprette Børstehaar, der paa Dækvingerne tildels samler sig i Smaa- duske 5. Pogonochérus.
9. Følehorn 1 1-leddede 10.
Følehorn 12-leddede 10. Agapånthia.
10. Følehorn med spredte, lange Haar, der ofte er
mere eller mindre ensidet stillede; inderste
Led af regelmæssig Form 11.
Følehorn tæt ensidet haarede; inderste Led paa Forsiden ved Spidsen noget pukkelformet ud- videt 9. M e s 6 s a.
11. Kløer spaltede eller med en spids Tand 12.
Kløer ikke spaltede eller tandede 11. Sapérda.
12. Øjnene stærkt udrandede, men ikke delte. Ar-
ter af Mellemstørrelse eller lidt under. Dæk- vingerne mørkfarvede 13.
Øjnene delte i to Dele (gennembrudte af Ud- randingen). Meget lille Art med gulagtige Dækvinger 12. Tétrops.
13. Ben helt eller delvis sorte, af normal Længde;
Baglaarene naar til Enden af 3. eller 4. Bugled. 14. Ben voksgule, forholdsvis korte; Baglaarene naar ikke forbi 2. Bugled 14. Obérea.
14. Dækvinger svagt udvidede tæt foran Spidsen.
Ben helt sorte 13. S te nos to la.
9
Dækvinger jævnt afsmalnede mod Spidsen. For-
benene delvis rødliggule 15. Phytoecia.
1. Acanthocinus Steph. {Åstynomus Steph.)
Følehorn overordentlig lange, hos ? indtil 2 Gange, hos J* 3 — 5 Gange saa lange som Kroppen; de enkelte Led (fra 3. Led af) mere eller mindre til- tagende i Længde udefter, blege ved Roden, mørke mod Spidsen. Forryggen fortil sædvanlig med en Tværrække af 4 noget ophøjede, lysere haarede Smaaknuder. Yderste Bugled hos cf bagtil ud- randet; $ med langt uddragen Læggeskede. Krop- pen overalt med tiltrykt, lys Haarfilt, der særlig paa Bugen og Laarene viser talrige smaa, nøgne, mørkere, punktformede Pletter.
Arterne træffes særlig paa friskfældet Naaletræ.
Oversigt over Arterne.
1. Bagfodens inderste Led lidt længere end de 2
følgende, men lidt kortere end de 3 følgende
Led tilsammen 2.
Bagfodens inderste Led tydelig længere end de 3 følgende Led tilsammen 3. g r i s e u s.
2. Dækvingerne uden tydelige Længderibber, ens-
artet graahaarede og kun bag Midten med et skraatstillet eller bueformet, svagt mørkere
Tværbaand 1. éd i 1 i s.
Dækvingerne med tydelige Længderibber, plettet graahaarede og bag Midten med et temmelig tydeligt, mørkt Tværbaand 2. co ståtus.
1 . A c. aé d i 1 i s Linn. (Tømmermanden) (Pig. 3 cT og 9). Hele Kroppen med tæt, tiltrykt graalighvid eller brunlig, filtagtig Behaaring og særlig Dækvingerne med talrige, ophøjede, glatte og mørke, punktformede Korn. Dæk-
10
vingerne tilsammen omtrent dobbelt saa lange som brede, svagt eller næsten ikke afsmalnede fra Roden til foran Spidsen; hvert enkelt Vingedække bag Midten med et skraatstillet, mørkere Baand og undertiden med et mørkere Tværstrøg bag Skuldrene; Længderibber sædvanlig ganske utydelige, men ofte antydede ved noget ophøjede, mørke Skraapletter (Børstepletter). Oversiden forholdsvis flad. Inderste Følehornsled mod Spid- sen og langs hele Forsiden (Ydersiden) mørkt (ubehaaret). L. 12— 20 mm.
Arten er funden enkelte Steder i det frie, i Naaletræskove, paa Sjælland og i Jylland samt Sønderjylland; des- uden er den ikke saa sjælden truffen som indført paa Tømmerpladser.
2. Ae. coståtus Fabr. Omtrent som foregaaende, men mindre, og de noget mere hvælvede Dækvinger har tydelige Længderibber, der, saavel som den ribbeformet ophøjede Søm og Side- rand, er forsynede med talrige mørke Børstepletter. Endvidere er Oversiden noget mørkplettet haaret, og det mørke Tværbaand bag Dækvingernes Midte tydeligere og omtrent lige. L. 10— 14 mm. Paa Tømmerpladser; indført.
3. Ae. griseus Fabr. Endnu mindre (9—12 mm). Dækvingerne uden tydelige Længderibber; en Mængde sammentrængte Smaapletter og Punkter danner et mørkere Parti mod Roden, et fortil temmelig skarpt begrænset, lige Tværbaand over Midten og et mindre, mørkere Parti ved Spidsen. Laarenes og Skinnebenenes Spids mørke (ube- haarede). løvrigt som de foregaaende Arter; Følehorn dog noget kortere.
Paa Tømmerpladser; indført.
Pig. 3.
Acanthocinus
ædilis Linn.
d og 9.
Nat. Størr.
11
2. Leiopus Serv. (Liopus Serv.) Følehorn ikke paafaldende lange, men dog be- tydelig længere end Kroppen; 4. og 5. Led om- trent ens lange. Forryggen fortil uden Tværrække af lysere haarede Smaapletter. Hunnens Æglæg- ningsskede kort.
Hos os kun fundet én Art, men det er sandsynligt, at vor Fauna omfatter endnu én.
Oversigt over Arterne.
Forbryststykkets Sidetorn staar langt bag ved Midten og er tydelig bagudrettet. Bagfodens inderste Led tydelig kortere end de øvrige Led tilsammen 1. nebulosus.
Forbryststykkets Sidetorn staar kun lidt bag Midten og er mere lige udstaaende. Bag- fodens inderste Led mindst saa langt som de øvrige Led tilsammen. Dækvinger mørke; et lige Tværbaand tæt foran Midten samt Spidsen hvidgraalig haarede og med omstrøede, temmelig store, mørke Punkter. L. 6—7 mm. Forekommer baade i Sverige og Tyskland.
♦punctulåtus Payk.
1. L. nebulosus Linn. (Fig. 4). Følehorn og Skinne- ben gul- og mørkringede. Dækvinger tæt graalighaarede, med omstrøede mørke Smaapletter,næsten helt mørke mod Roden og med et takket, sort Tværbaand tæt bag ved Midten. L. 6—8 mm.
Almindelig i Skove og ved Træoplag.
3. Exocéntrus Muls. Staar i systematisk Henseende temmelig nær ved foregaaende Slægt, men afviger bl. a. ved, at Forhofterne er sammenstødende, og ved, at Fole- hornenes Inderside saavel som Krop-
Fig. 4. Leiopus
nebulosus Linn.
X 3.
12
pens Overside, og da navnlig Hoved og Dækvinger, er skraat udstaaende børstehaarede. Forbryststyk- kets Sidetorn staar langt bagved Midten og er bagudrettet. Følehornenes 3. og 4. Led af ens Længde. Følehorn og Ben ikke mørkringede. Laarene ikke saa stærkt fortykkede over Midten som hos Leiopus. Kroppen meget lille; Oversiden uden iøjnefaldende mørk Tegning.
Kun én nordeuropæisk Art, der hyppigst træffes paa tørre Grene og Kviste af Pil, Poppel og Lind (f. Eks. paa Risgærder).
1. E. balteåtus Fabr. (Fig.5). Brun- lig. Oversiden og særlig Dækvingerne pletvis eller baandagtig hvidlig tilliggende finhaaret, desuden med temmelig spredte, mere eller mindre oprette, lange, mørke Børstehaar. Den fine, hvidliggraalige Be- haaring paa Dækvingerne tydeligst mod Roden og tværs over Midten (hvor den er tættest) samt mod Spidsen. Mellem Roden og Midten et tyndere haaret Tvær- parti, der derved synes lidt mørkere brun- lig, og mellem Midten og Spidsen et mere eller mindre takket, næsten nøgent Tvær-
baand, som ser mørkest ud. Bagfodens inderste Led kun
halvt saa langt som de øvrige Led tilsammen. L. 4—
5,5 mm.
Ikke sjælden paa Lolland og Falster. Ikke funden
andre Steder i Danmark.
Fig. 5. Exocen- trus balteåtus Fabr. X 4.
4. Åcanthoderes Serv.
Følehorn lidt længere end Kroppen; Indersidens ensidede Behaaring kort og ikke meget frem- trædende; de enkelte Led fra 3. Led af efter-
13
haanden aftagende i Længde mod Spidsen. Øjnene stærkt udrandede. Forbryststykkets kraftige Side- torn omtrent i Midten og lige udstaaende. Dæk- vinger uden udstaaende Haar og Børsteduske. Laar stærkt fortykkede lidt udenfor Midten. Hunnens sidste Bugled med indbuet Bagrand. Kun én oprindelig nordeurogæisk Art.
1. Ae. vårius Fabr. (elå- vipes Sehrank) (Fig. 6). Over- siden marmoreret af graalig- hvid og brunlig plettet Behaa- ring samt mørke, mere eller mindre nøgne Smaapletter. For- ryggen ujævn, med ujævnt spredte Punktgruber. Dæk- vingerne med 2 — 3 utydelige og uregelmæssige, mørkere Tværbaand; mod Roden med talrige, mørke Punkter. Føle- horn og Ben hvidlig- og mørk- ringede. L. 10—12 mm.
Fig. 6. Acanthoderes varius Fabr. X 3.
Meget sjælden. Herlufs- holm, Dyrehaven og Lyngby paa Sjælland samt i Silke- borgegnen.
5. Pogonochérus Latr.
Følehorn af Længde med eller lidt længere end Kroppen, stærkt ensidet børstehaarede; 4. Led noget krummet, lidt længere end 3. og dobbelt saa langt som 5. Led. Forbryststykkets Sidetorn i eller tæt bagved Midten. Dækvingerne bredest over Skul- drene, med hvidlig eller gulagtig Tværbaandstegning af tæt Behaaring og med tydelig ophøjede Ribber,
14
af hvilke den inderste sædvanlig bærer enkelte, temmelig uregelmæssig ordnede fløjlssorte Børste- duske. Laar stærkt knippelformet fortykkede fra Midten af.
Smaa Træbukke, som med Forkærlighed opholder sig i eller i Nærheden af Naaletræskove. Foruden de allerede kendte er der Sandsynlighed for, at endnu en Art vil kunne findes hos os.
Oversigt over Arterne.
1. Dækvingernes Spids udadtil udtrukket i en spids
Torn eller Tand. Forbryststykkets Sidetorn
kraftigere 2.
Dækvingernes Spids uden Torn, højst med et svagt vinkeldannet Yderhjørne. Forbryststyk- kets Sidetorn svagere 3.
2. Dækvingernes hvidlige Tværbaand (paa Rod-
halvdelen) lige; deres Sømvinkel paa Spidsen svagt tandformet udtrukket (men ikke nær saa
iøjnefaldende som Tornen) 1. bidentåtus.
Dækvingernes mere graalige Tværbaand meget skraatstillet fra Skulder til Søm, deres Søm- vinkel ikke tandformet udtrukket. .. . 2. hisp.idus.
3. Nakken uden Børsteknuder. Dækvinger graalig
haarede, med et mørkt, nøgent Tværbaand, der fra Midten (fra Oversiden set) strækker sig skraat ned mod Sømmen. Scutellum hvid- lig eller graalig haaret. L. 4 — 5 mm 4.
Nakken med 2 Børsteknuder. Dækvinger plettet graalig og brunlig haarede, uden nøgent Tvær- baand, men med et graalig haaret, noget skraat Tværbaand bag Skuldrene. Scutellum mørk- haaret, kun yderste Spids med lysere Haar. L. 5—7 mm 3. fasciculåtus.
4. Forryggen ved Roden tydelig smallere end ved
Spidsen. Scutellum hvidlig haaret. Oversiden med sparsomme, fine, oprette Børstehaar. Dæk- vingerne ogsaa mod Spidsen besatte med dybt indstukne Punkter. Nordtyskland.
♦scutellåris Muls. Forryggens Rod og Spids omtrent af samme Bredde. Scutellum graalig haaret. Oversiden langt og temmelig tæt opret børstehaaret . . 4. o v å t u s.
15
1. P. bidentåtus Thoms, (hispidus Fabr.) (Fig. 7a). Følehorn fra 3. Led af kort hvidligringede (4. Led dog kort hvidlig haaret indtil Midten). Scutellum lyshaaret. Hvert Vingedække i Midten tæt ved Roden med en Knude, som mangler sort Børstedusk eller Haarpensel; Ribberne, som bag det hvide og lige Tværbaand danner Fortsættel- sen af den nævnte duskløse Knude, med enkelte Børste- duske. Dækvingernes Yderspids kraftig torndannet; Søm- hjørnet svagt tandformet. L. 5—6,5 mm.
Temmelig sjælden; Falster, Sjælland, Bornholm, Silke- borgegnen, Sønderjylland.
Fig. 7. a Pogonocherus bidentåtus Thoms, b Dækvinger af
P. hispidus Schrank. c Dækvinger af P. fasciculatus Deg.
d Forbryststykke og Dækvinger af P. ovatus Goeze. X 4^/a.
2. P. hispidus Schrank (pilosus F.). (Fig. 7&). Føle- horn fra 3. Led af kort hvidligringede (4. Led dog lys- haaret paa inderste Trediedel). Scutellum fløjlssort. Knu- den ved Roden af Vingedækkerne med sort Børstedusk; Ribben, der bag det skraatstillede graalige Tværbaand danner Fortsættelsen af Knuden, med 2 Børsteduske. Dækvingernes Yderspids kraftig torndannet; Sømhjørnet retvinklet, men ikke tandformet. L. 4,5—6 mm.
Ikke sjælden i Skove og Lunde.
16
3. P. fasciculåtus Deg. (fasciculåris Panz.). (Fig. 7c), Let kendelig fra de foregaaende Arter ved Vingedækkernes afrundede eller afstudsede, tornløse Spids. Følehorn kort hvidligringede fra 3. Led af. Scutellum mørk, men smalt lyshaaret langs Midten eller kun mod Spidsen, Knuden ved Roden af Vingedækkerne uden sort Børstedusk; Ribben, der bag det svagt skraatstillede, graalige, noget uregelmæssige og ofte utydelige Tværbaand danner Fort- sættelsen af Knuden, med 2—4 sorte Børsteduske. Over- siden iøvrigt temmelig kraftig langbørstet og uregelmæssig mørk- og lysmarmoreret. L. 5—7,5 mm.
Ikke meget almindelig; i Naaletræskove.
4. P. ovåtus Goeze. (Fig. 7d). Beslægtet med fore- gaaende, men mindre (4—5 mm). Scutellum graalig haaret. Dækvingerne marmorerede af graalig-brunlig Filtbehaaring og temmelig rigelig forsynede med lange, oprette Børste- haar; en mørk Skraaplet strækker sig fra Skulderen og meget skraat ned mod Sømmen lidt foran Midten; foran den mørke Plet et lyshaaret Strøg. Iøvrigt omtrent som P. fasciculåtus.
Yderst sjælden. Funden i Hornbæk af Hr. Aug. West (første Gang 3. Juni 1909, paa Fyr).
6. Ldmia Fabr.
Krop plump og kraftig bygget, temmelig bred, stor. Følehorn kraftige, stærkt fortyndede mod Spidsen, i det højeste saa lange som Kroppen; inderste Led omtrent saa langt som 3. Led, men meget tykkere. Forbryststykkets Sidetorn kraftig og meget spids, stillet i Sidens Midte og rettet lige ud. Alle Benpar ens udviklede.
I Europa kun én Art, der som Larve lever i Pil og Poppel. Den er nær beslægtet med de træge, saakaldte Jordbukke (f. Eks. Morimus), som forekommer i Syden,
17
men adskiller sig bl. a. fra den nævnte Slægt ved at have adskilte Dækvinger og ved at være forsynet med Flyve- vinger. Da den sædvanlig kun træffes tæt ved sit Yngle- sted, kravlende paa Jorden eller paa Poppel- og Pilestam- mer tæt ved Jorden, benytter den sig sikkert kun sjælden af sin Evne til at kunne flyve.
1. L. téxtor Linn. (Væveren) (Fig. 8). Sort, fint grynet-kornet (særlig paa Dækvingernes forreste Halvdel) eller meget fint rynket- punkteret, overalt med tæt tillig- gende og meget kort brunlig Be- haaring, hvorved Oversiden bliver fuldstændig glansløs; undertiden er denne Behaaring pletvis tættere samlet hist og her paa Dæk- vingerne. Meget variabel i Stør- relse: L. 16—27 mm.
Hist og her i Jylland, navnlig langs Østkysten.
Fig. 8. Lamia textor Linn. Lidt forstørr.
7. Monohdmmus Latr.*)
Kroppen slank. Følehorn slanke, lidt længere (?) eller meget længere (cf ) end Kroppen ; inderste Led meget kortere end 3. Led. Forbryststykkets Side- torn som hos Lamia. Dækvingerne næsten parallel- sidede hos ?, oftest afsmalnede mod Spidsen hos c?. Ben slanke; Laar af næsten ens Tykkelse i hele deres Længde ; Forskinneben, navnlig hos c?, noget krummede og forlængede. Forfødder udvidede hos c?.
*) Skrivemaaden Monochamus eller Monochammus antages at hidrøre fra en Fejl i Latreilles Beskrivelse og Benævnelse af Slægten.
A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen : Træbukke. 2
18
De hos os forekommende Arter lever i Naaletræskove i Bjergegne og er sikkert begge indførte, om end den ene af dem nu træffes i det frie i enkelte Naaletræplantager.
Oversigt over Arterne.
Scutellum overalt tæt hvidliggult filthaaret. Større Art 1. sårtor.
Scutellum ligeledes hvidliggult filthaaret, men med nøgen, sort, fureagtig Midtlinie. Mindre Art 2. SU tor.
1. M. sårtor Fabr. (Fig. 9). Sort, med svagt Ertsskær. Dækvingerne hos 9 (under- tiden, men i svagere Grad og- saa hos c?) med uregelmæssige, graaliggule Filtpletter. Føle- hornsleddene fra 3. Led mere eller mindre tydelig graa- baarede ved Roden. Forryg- gens For- og Bagrand tvær- stribede. Dækvingerne noget foran Midten med en Nedtryk- ning over Sømmen, rynket- kornede mod Roden, langt utydeligere rynket-punkterede mod Spidsen, men her tydelig og temmelig tæt kort gulhaa- rede. Hos d" er Dækvingerne afsmalnede mod Spidsen, men ligebrede hos 9- L. 20—30 mm. Paa Tømmerpladser i forskellige Købstæder; indført.
2. M. SU tor Linn. Som foregaaende, men sædvanlig mindre (16-24 mm) og med grov Punktering paa Dæk- vingerne til henimod Spidsen. Desuden mangler tydelig Nedtrykning ved Dækvingernes Søm foran Midten samt tydelig tættere, gulagtig Behaaring mod Spidsen (som hos
Fig. 9. Monohammus sartor Fabr. d og Dæk- vinger af 9- Nat. Størr.
19
foregaaende Art), og baade cf og 9 har paa det nærmeste
parallelsidede Dækvinger.
Meget sjælden. Paa Naaletræer; Ruderhegn og Tis- vilde; Wojens. løvrigt enkelte Steder paa Tømmerpladser som indført.
Anm. M. galloprovinciålis Oliv., der synes at være en Mellemform mellem M. sartor og M. sutor og af flere betragtes som en Varietet af sidstnævnte, kan maaske ogsaa træffes paa Tømmerpladser her, da den forekommer helt op til Finland: Scutellum hvidliggult filthaaret, men med en trekantet, nøgen Længdeplet ved Roden. Dækvingerne bagtil spredt og mere eller mindre tydelig rækkepunkterede. Dæk- vingerne hos d fra Midten af noget afsmalnede. Dækvingernes Overside hos begge Køn noget plettet- haaret og saaledes, at Filtpletterne danner 3 utyde- lige Tværbaand. løvrigt som M. sutor.
8. Hoplosia Muls. (Lepdrgus Schiødte).
I flere Retninger overensstemmende med Exo- centrus, men afvigende ved adskilte Forhofter og udadtil vidt aabne Hofteskaale. Forbryststykkets Sidetorn spids og noget opadrettet, stillet lidt bag Sidens Midte. Vingedæk- kernes Spids afrundet. Føle- horn længere end Krop- pen ; fra 4. Led aftager Led- dene i Længde. Bagfodens inderste Led tydelig kor- tere end de følgende Led tilsammen.
Herunder kun én euro- pæisk Art, som hører nordlige pig. 10. Hoplosia Egne til. fennica Payk. X 4.
2*
20
1. H. fénnica Payk. (Fig. 10). Langstrakt, sort, graa- filtet. Dækvingernes Spids og et mere eller mindre tyde- ligt Tværbaand over Midten svagt brunlige. Følehorn sort- og hvidligringede (de enkelte Led, fra 3. Led af, med hvidlig haaret Rod og sort Spids). Forbryststykket meget bredere end langt; Forryggen temmelig tæt punkteret. Dækvingernes inderste Halvdel kraftig punkteret; mod Spidsen er Dækvingerne derimod meget svagt og spredt punkterede, men forsynede med omstrøede brune (mindre stærkt behaarede) Prikker. L. 8—10 mm.
Meget sjælden. Lolland.
9. Mesosa Serv.
Følehorn ensidet haarede, kun lidt længere end Kroppen, som er temmelig plump og bred. For- bryststykket uden Sidetorn, betydelig bredere end langt, med næsten rette Sider, meget smallere end Dækvingerne, der knap er dobbelt saa lange som tilsammen brede og er temmelig parallelsidede. Ben ret kraftige og korte; Laar noget fortykkede over Midten. Følehornenes Rodled kraftigt.
Paa forskellige Træer, baade Løv- og Naaletræer. I Nord- og Mellemeuropa 3 Arter.
Oversigt over Arterne.
1. Forryggen med 4 rund- eller langagtige fløjls-
sorte, smalt brunliggult omringede Pletter
(„Øjepletter«) 2.
Forryggen uden saadanne Pletter 1. nu bil a.
2. Ogsaa Dækvingerne med symmetrisk beliggende
Øjepletter 2. curculionoides.
Dækvingerne med spredte, gulagtige og sorte Pletter, som ikke er i nogen bestemt Orden. L. 11 — 13 mm. Finland, Sverige mm. *myops Dalm.
1. M. nu bi la Oliv. (nebulosa Fabr). (Fig. 11a). Brun- lig og hvidlig plettet-haaret. Forryggen med 4 (hvoraf de
21
2 midterste stærkt gennembrudte) mørke, nøgne Længdestriber. Dækvingerne med et ved Søm- men afbrudt hvidligt Tværbaand; foran Tværbaandet og ud mod Siden en nøgen, mørk, skraat- stillet Tværplet og bag Tvær- baandet et meget uregelmæssigt og stærkt takket Tværbaand, der sædvanlig naar Sømmen og deler sig i to Grene mod Siden; Dæk- vingerne iøvrigt med mange mørke Smaapletter. Følehorn og Ben lys- og mørkplettede. For- ryggen og Dækvingerne (mod Roden grovere) spredt dybt punk- terede. L. 9—13 mm.
Arten er temmelig sjælden; hyppigst forekommer den i Hor- sens- og Silkeborgegnen.
Fig. 11. a Mesosa nubila
Oliv. b Forbryststykke
og Dækvinger af M. curcu-
lionoides Linn. X 3.
2. M.curculionoides Linn. (Fig. 1 1 b). Meget fint tilliggende behaaret; desuden, og navnlig paa Dækvingerne, med smaa og
spredte, gulagtige Haarpletter. Dækvingerne bag Midten paa hver Side af Sømmen med en Øjeplet som én af de 4 paa Forryggen; lidt foran Midten, men nærmere ud mod Siden med en tilsvarende Plet, der ofte former sig som en fortil aaben, skraatstillet Dobbeltplet. Dækvingerne mod Roden med ophøjede, glinsende Smaakorn, over Midten og mod Spidsen mere eller mindre spredt punk- terede. Følehorn og Ben omtrent som hos foregaaende Art. L. 12—15 mm.
Yderst sjælden; 1 Ekspl. er fundet i Marselisborg Skov ved Aarhus 1910; det kan muligvis være indført, men det er dog ganske sandsynligt, at Arten yngler hos os, da den forekommer i vore Nabolande.
22
10. Ågapdnthia Serv.
Kroppen slank og med temmelig parallelsidede Dækvinger, ret stærkt haaret, dels langhaaret, dels korthaaret. Hoved og Forryg med lyshaaret Midt- linie. Følehorn 12-leddede og (med Undtagelse af Rodleddet) temmelig tynde, noget længere end Kroppen, Rodhalvdelen hos vor Art ensidet tyndt langhaaret; det kraftige og noget forlængede inderste Led naar til Midten af Forbryststykket, der sjælden er bredere end langt.
Særlig paa Tidsler, Bladhoved (Cirsium) og nær- beslægtede Planter. I Danmark kun én Art.
1. A. villosoviridéscens Deg. (lineatocollis Don., nigricornis Fabr., angusticollis Gyll.) (Fig. 12). Forryggens Midtlinie og Sider samt Issens Midtlinie og hele Scutellum gulhaarede. Dæk- vinger (foruden med udstaaende lange Haar) kort og tæt gulgraalig tilliggende haarede, men navnlig mod Roden med talrige ganske smaa, nøgne, mørke Plet- ter og tydelig grynet-kornede*). Inderste Følehornsled helt sort samt sorthaaret; 3. Led hvidlig tilliggende haaret til hen- imod den helt sorte Spids; de efterføl- gende Led hvidgraalig haarede indtil forbi Midten. L. 12— 16 mm.
Fig. 12. Agapan- thia villosoviri- déscens Deg. X2.
Lokal og sjælden, men undertiden talrig, hvor den forekommer. Særlig paa Carduus, Cirsium og beslægtede Tidsler.
Anm. Et Par beslægtede Arter, A. cårdui Linn. og A. Dahl i Richter, forekommer i Mellemeuropa, men tør næppe ventes fundne hos os. Den førstnævnte er betyde-
*) Grundfarven med svag Metalglans.
23
lig mindre end vor Art (7—12 mm), og den sidst- nævnte afviger bl. a. ved, at 3. Følehornsled kun er hvidlig tilliggende haaret indtil Midten og ved at være noget større end den danske Art (15— 20 mm), løvrigt er de 3 nævnte Arters Navne stærkt sam- menblandede af nyere Forfattere.
11. Sapérda Fabr.
I mange Retninger overensstemmende med fore- gaaende Slægt, men bl. a. bestemt afvigende ved 11-leddede Følehorn; desuden er disses Rodled mindre kraftigt udviklet og navnlig kortere, saa at det ikke naar længere end lige forbi Forbryst- stykkets Forrand; Følehornene er som Regel ikke ensidet langhaarede (kun hos enkelte Arter er nogle af Rodhalvdelens Led forsynede med enkelte lange Haar paa Indersiden) og er enten ganske lidt kortere end Kroppen eller noget længere end denne. løvrigt er Arterne, ogsaa de der forekom- mer hos os, saa lidt beslægtede indbyrdes, at det er ganske naturligt, at forskellige Forfattere har fordelt dem paa et Antal nye Slægter.
Larverne lever i Ved, og baade Larver og Imagines (de fuldt udviklede Insekter) holder sig sædvanlig til ganske bestemte Løvtræarter, særlig Poppel, Birk og beslægtede Træer. I alt Fald nogle af Arterne „sværmer" (d. v. s. flyver i Forplantningsøjemed) hos os om Aftenen, naar Temperaturen er passende høj.
Oversigt over Arterne.
1. Panden dybt furet mellem Øjnene. Hele Over- siden brunliggult, tæt tilliggende korthaaret og, navnlig Dækvingerne, fint, glinsende sort kornet-grynet 2.
24
Panden ikke, eller kun meget utydelig, furet mellem Øjnene. Oversiden sædvanlig med tydelig Tegning, der fremstaar ved lys, tæt, tilliggende, kort Behaaring 3.
2. Vingedækkernes Spids skraat tandformet ud-
draget. Krop sædvanlig betydelig over 20 mm lang. Dækvingerne over Skuldrene næsten dobbelt saa brede som Forbryststykket. De yderste Følehornsled helt hvidgraalig haarede.
(Underslægt Anærea Muls.) 1. carchårias.
Vingedækkernes Spids jævnt afrundet. Krop ikke 20 mm lang. Dækvingerne over Skul- drene ikke nær dobbelt saa brede som For- bryststykket. De yderste Følehornsled med sort Spids (Underslægt Amilia Muls.). Eu- ropa indtil Sverige og Finland).... *ph6ca Froehl.
3. Dækvingerne grovt og tæt dybt punkterede uden-
for den pletvise, tætte, tilliggende Behaaring. De yderste Følehornsled sortspidsede (Under- slægt C o m p s i d i a Muls.) 4.
Dækvingernes sparsomme og adspredte Punk- tering næsten helt dækket af den tætte, tillig- gende, lyse Behaaring (Underslægt Sapérda Seidl.) 5.
4. Dækvinger kun med svagt fremtrædende, smaa,
lysere Pletter 2. p o p ti 1 n e a.
Dækvinger med fremtrædende og udbredt, skarp citrongul Tegning 3. scalåris.
5. Følehornene fra 3. Led graaliglyse, med sort
Spids. Dækvingerne tæt graaliggult haarede, med en Stribe fra Skulder til henimod Midten og 5 rundagtige Pletter paa hver Side af Søm- men sorte. L. 13—18 mm. Tyskland, Rus- land, Finland og Sverige *perforåta Pall.
Følehorn ensfarvet graalige. Dækvinger tæt lys- graalig eller blaagrønlig filt-haarede, kun med rundagtige sorte Pletter langs Sømmen 6.
6. Hvert Vingedække med en uregelmæssig Længde-
række af 5—7 sorte Pletter. Forryggen paa Midten med 4 sorte Pletter og oftest en lig- nende Plet ud mod hver Side. Bugleddene paa hver Side med en sort, nøgen Plet. L.
13— 19 mm. Nordtyskland *punctåta Linn.
Hvert Vingedække med 3—4 i en lige Linie langs Sømmen staaende sorte Pletter og sæd- vanlig med en lignende Plet paa hver Skulder. Forryggen bag Midten (ikke langt fra Roden) med 2 sorte Smaapletter. Bugled uden sorte Pletter mod Siderne. L.12— 17mm. 4. octopunctåta.
25
1. S. carchårias Linn. (Pop- pelbukken) (Fig. 13). Sædvanlig ensartet brunliggult, sjældnere askegraalig (hos en Varietet), tæt tilliggende filthaaret; Dækvingerne tværs over Midten ofte pletagtig tættere haarede, mod Roden fint og ret tæt glinsende sort grynet- kornede, mod Spidsen glinsende sortpunkterede. Hoved og Forryg langt svagere punkterede. Føle- horn ikke sortringede mod Spid- sen. Hos d" er Dækvingerne bag- til stærkere, hos 9 svagere af- smalnede. L. 18—28 mm.
Hyppig overalt, hvor der er Popler, i hvilke Larven lever. Varieteten, som er noget mindre end Stamarten, er sjældnere.
2. S, po pul nea Linn. (Aspe- bukken) (Fig. 14). Brunliggul til- liggende haaret som foregaaende Art, men den filtagtige Behaaring
delvis tættere samlet til tydelig Stribe- og Plettegning: 3 Længdestriber (hvoraf den midterste er den smalleste) paa Forryggen og tildels Hovedet og en uregelmæssig Længderække af 4—5 Smaapletter paa hver Side af Dækvingernes Søm. Dæk- vingerne ret kraftig og tæt punkterede, særlig mod Skuldrene; Hoved og Forryg langt svagere punkterede. Følehorn sort- ringede helt til Spidsen. L. 10—14 mm.
Hyppig; navnlig paa Birk og Asp.
3. scalåris Linn. (Fig. 15). Med karakteristisk og udbredt citrongul Teg- ning, saaledes som vist paa Figuren. Dæk-
Pig. 13. Saperda car- chårias Linn. a Q. b Omrids af Dækvinger hos <S. Lidt forstørr. *)
Fig. 14. Saperda po- pulnea Linn. x2^/2.
*) Fig. a forholdsvis for bred.
26
Fig. 15. Saperda scalaris Linn. X 2.
vingerne kraftig punkterede, men Punkteringen paa de gule Partier dækket af Behaaringen. Forryggen ret kraftig, men noget omstrøet punkteret paa Midten, Følehorn sortringede helt til Spidsen. Ben delvis citrongult, fint haarede. L. 13—17 mm.
Larven forekommer i Birk, Hæg, Valnøddetræ og Ahorn, hos os dog i Almindelighed kun i det først- nævnte Træ.
Denne meget smukke Art fin- des hist og her, oftest paa Yngle- planten.
4. S. octopunctåta Scop. (tré- mulæ Fabr.) (Fig. 16). Graaligrønlig filthaaret; hvert Vingedække med 3—4 i lige Linie staaende sorte Pletter, og Forryggen desuden med 2 Smaapletter noget bag Midten eller i Nærheden af Roden. Foruden denne normale Plettegning findes ofte en sort Prik paa hver Skulder, og paa Forryggen kan yderligere findes 2—4 sorte Smaapletter, som sammen med de 2 oprindelige er ordnede i en Halvcirkel, der er aaben fortil. Følehorn ikke sortringede. L. 13— 18 mm.
Larven angives at leve i Asp og Lind.
Arten vides ikke med Sikkerhed at fore- komme indenfor vort Faunaomraade, men er funden i Sønderjylland og findes ogsaa i Sverige.
^
12. Tétrops Steph.
Fig. 16. For- bryststykke og Dækvin- ger af Sa- perda octo- punctåta Scop. X 2.
Krop meget lille. Følehorn 11-leddede, næsten af ens Tykkelse fra Rod til Spids (Rodleddet er kun svagt fortykket, og Leddene er ikke tyndere udefter; Leddene 8—10 temmelig korte), noget
27
kortere end Kroppen. Hoved lidt bredere end Forbryststykket. Øjnene delte i 2 uligestore Dele. Forbryststykket tydelig indsnøret foran Roden (og i mindre Grad bag Forranden). Dækvinger parallel- sidede. Hele Oversiden temmelig tæt udstaaende haaret.
Den eneste nordeuropæiske Art, der i Udseende min- der noget om visse blødvingede Biller, yngler med For- kærlighed i Prunus-Arter, hvis Blom- ster de fuldt udviklede Insekter gerne søger til.
1. T. præusta Linn.(Fig. 17). Let kendelig ved sin Lidenhed (3—5 mm) og Farve. Hoved og Forbryststykke samt Følehornene sorte; Dækvingerne gulbrune eller straagule, med sort Spids, temmelig kraftig punkterede. Benene gule, men Mellem- og Bag- ben ofte mørke; undertiden er Bag- benene næsten helt mørke, og hos Varieteten nigra Kr. er Dækvingerne helt sorte.
Hyppig i Skove og Lunde; Varieteten er dog næppe endnu funden hos os.
Fig. 17. Tetrops præusta Linn. X 7.
13. Stenostola Muls.
I mange Retninger overensstemmende med Slægten Saperda, men Hovedet over Øjnene tyde- lig bredere end Forbryststykket, der er svagt smal- lere bagtil. Dækvingerne tæt punkterede, stærkt forlængede, smallest over Midten, tæt foran Spidsen omtrent saa brede som over Skuldrene, deres Spids enkeltvis afrundet. Følehornene gerne lidt længere end Kroppen, deres inderste Led kun svagt for-
Fig. 18. Stenostola nigripes Fabr. X 3
28
tykket, langhaaret; de øvrige
Led af omtrent ens Tykkelse.
Yngler navnlig i Bævreasp og Lind.
1. St. nigripes Fabr. ^(férrea Schrank) (Fig. 18). Hele Kroppen samt Følehorn og Ben sorte, fin- haarede; Dækvingerne dog med blaalig eller ertsgrønlig Glans. For- ryggen med næsten rette Sider, mod hver Side med en mere eller mindre tydelig, hvidlig behaaret Linie. Scutellum sædvanlig helt hvidlig, tilliggende korthaaret. Dæk- vingerne langt grovere punkterede
end Forrryggen og Hovedet. Meget variabel i Størrelse:
L. 9—16 mm. Hist og her.
14. Obérea Muls.
Kroppen meget stærkt forlænget. Dækvingerne 3 — 4 Gange længere end tilsammen brede, parallel- sidede, ikke meget bredere end Forbryststykket, tildels rækkepunkterede; Spidsen afstumpet. For- bryststykket med svagt rundede Sider. Følehornenes inderste Led kun svagt fortykket, ikke særlig lang- haaret; de følgende Led omtrent af ens Tykkelse. Ben voksgule, korte, og Følehornene sorte, højst saa lange som Kroppen.
Den eneste hidtil fundne danske Art yngler i Hassel.
Oversigt over Arterne.
Forryggen rødlig, med 2 sorte Prikker. Scutel- lum rødlig. Dækvinger tæt graalig haarede..
29
Hele Oversiden sort. Dækvinger fra bag Midten og indtil Roden grovt punkteret-stribede, meget
svagt haarede 1. lineåris.
2. Dækvinger helt sorte, med grove og dybe Punkter i regelmæssige Længderækker. De 2 sorte Prikker paa Forryggen staar omtrent over Skivens Midte. L. 17—21 mm. Europa op til Sverige ~ * o c u 1 å t a Linn.
Dækvinger rødliggule omkring Scutellum, med kun hist og her rækkestillede, temmelig fine Punkter. De 2 sorte Prikker paa Forryggen er stillede mere bagtil og mod Siden. L. 16— 18 mm. Europa indtil Estland... *pupillåta Gyll.
1. O. lineåris Linn. (Fig. 19). Krop og Følehorn sorte; Ben voks- gule*). Hoved og Forryg tydelig punkterede; Dækvingerne kraftig rækkepunkterede (hvilket er ret ualmindeligt hos Træbukkene) til henimod Spidsen, hvor Række- punkteringen afløses af finere, om- strøede Punkter. L. 12—18 mm.
Ret sjælden; i Skove med Has- sel; hyppigst paa Øerne, langt spar- sommere i Jylland.
15. Phytoecia Muls.
Ligner en Del Slægten Ste- nostola, men er let at adskille fra denne ved følgende Karakterer: Inderste Føle- hornsled ikke langhaaret; Ben kraftigere; Dæk- vingerne bagtil noget afsmalnede, ikke tydelig ud- videde foran Spidsen og sædvanlig med Antydning af 1 — 2 Længderibber; Dækvingernes Spids af- stumpet eller afstudset.
I Europa alene forekommer mange Arter af denne Slægt, og ikke faa af dem naar saa langt nordpaa som til
Fig. 19. Oberea lineåris Linn. X 2*i2.
*) Dækvingerne dog ofte smalt gulrandede omkring Scutellum.
30
Østprøjsen, men foruden den gammelkendte danske Art, der gerne holder sig til Hassel, er der dog kun liden Sandsynlighed for, at der hos os vil kunne findes mere end en enkelt Art, som gaar helt op til Sverige og Finland. 1. Ph. cylindrica Linn. (Fig.20). Oversiden og Følehornene sorte; Be- nene ligeledes sorte, men Forbenene delvis (Laarenes yderste Halvdel og det meste af Skinnebenene) rødliggule. Oversiden iøvrigt fint, tilliggende bly- farvet graalighaaret; Scutellum og en Midtlinie langs Forryggen hvidlig haa- rede. Dækvingerne temmelig fint og ikke meget grovere punkterede end Forryg og Hoved. Hovedet er noget bredere end Forbryststykket. L. 8—12 mm.
Ikke sjælden; oftest paa Hassel, men ogsaa paa andre Buske eller Træer og træffes tillige jævnlig paa forskel- lige Blomstei*.
Anm. Ph. nigricornis Fabr., der findes i de os om- givende Lande, ligner meget Ph. cylindrica. Dens Hoved er ikke bredere end Forryggen, der har 3 hYidlige Længdestriber; desuden er Forbenene sæd- vanlig helt sorte (i sjældne Tilfælde er Forskinne- benene delvis rødliggule), og hos d'er Dækvingernes Spids udadtil udtrukken i en mere eller mindre tydelig Tand. L. 7 — 11 mm.
Pig. 20. Phytoecia
cylindrica Linn.
X3.
4. Underfam. Cerambycinæ. Hovedet ludende. Palpernes Endeled med af- stumpet (ligesom afskaaret) Spids, fra valseformet over ægformet indtil skævt økseformet. Iøvrigt vidt forskellige Træbukke, der bør deles i en Række af selvstændige Afdelinger.*)
*) For vort lille Faunaomraades Vedkommende og navnlig af Hensyn til begyndende Samlere vil en saadan Deling, som ellers gennemføres andre Steder, være upraktisk.
31
Ligesom flere af de herhenhørende Træbukke er ejen- dommelige enten i Retning af Farve, Form, Tegning eller paa anden Maade, er Livsforholdene ogsaa ret forskellige hos de enkelte Slægter.
Anm. Fra gammel Tid har den temmelig store og smukke Rosålia alpina Linn. været opført i vore For- tegnelser paa Grundlag af, at den en Gang skal være funden paa Lolland. Der er dog ikke mindste Grund til at opføre denne alpine Træbuk som dansk, da det er udelukket, at den forekommer (d. V. s. lever og yngler) hos os, endog til Trods for, at den angives baade fra Sverige og Nordtysk- land.
Oversigt over Slægterne.
1. Dækvingerne stærkt afkortede (omtrent som hos
Rovbillerne), ikke meget længere end tilsam- men brede, saa den største Del af Bagkrop- pen (og Flyvevingerne) er udækkede.
10. Molorchus. Dækvingerne ikke afkortede 2.
2. Baglaarene langhaarede (Haarene mere eller
mindre udstaaende), uden tæt tilliggende, korte Haar, knippelformet fortykkede mod Spidsen. Dækvingerne som oftest temmelig flade og
brede 3.
Baglaar ikke langhaarede (i Tilfælde af at lange Haar forefindes, er Baglaarene tillige tæt til- liggende korthaarede). Dækvinger ikke flade, men mere eller mindre valseformede 6.
3. Forbryststykket bredere end langt 4.
Forbryststykket længere end bredt 5.
4. Følehornene korte og naar kun lidt forbi Dæk-
vingernes Skuldre; 3. Led mindst dobbelt saa langt som 4. Led. Prosternum bred. Baglaar korte og naar ikke nær Dækvingernes Spids.
8. Hylotrupes. Følehorn lange og naar langt forbi Dækvingernes Skuldre; 3. Led ikke dobbelt saa langt som 4. Led. Prosternum smal. Baglaar temmelig lange og naar ofte omtrent Dækvingernes Spids 9. C a 1 1 i d i u m.
5. Øjne fint facetterede, svagt udrandede. Laar kun
tyndt knippelformet fortykkede mod Spidsen. Forryggen kornet mod Siderne, i Midten fladt
32
nedtrykket, iøvrigt kort tilliggende og tillige langt udstaaende (opret) haaret. Dækvinger finhaarede. Oversiden sortbrunlig. L. 8— 10 mm. I Europa helt op til Sverige og Fin- land *Notorhina muricåta Sch.
Øjne grovt facetterede, svagt udrandede. For- bryststykket ubetydelig længere end bredt, med svagt vinkelformet udvidede Sider. Palper lange, med temmelig udvidet Endeled. Dæk- vinger smalle, temmelig flade og ligesom hele den gulagtige Overside kort opret haaret. L. ca. 6 mm. I Europa indtil Nordtyskland.
♦Axinopålpus gråcilis Kryn.
Øjne grovt facetterede, stærkt udrandede. For- hofter fremstaaende og tætstillede. Forbryst- stykket meget længere end bredt, meget smal- lere end Dækvingerne, mod hver Side med en Knude, smallere end Hovedet over Øjnene. Palper korte, med smalt Endeled. Hele Krop- pen gulagtig. Oversiden svagt haaret. For- ryggen meget sparsomt punkteret. Laar sæd- vanlig mørke. Mesosternum bagtil afstumpet. L. 7—9 mm. I Europa indtil Sverige og Fin- land *Obrium cantharinum Linn.
Som foregaaende Art, men betydelig mindre (L. 5—6 mm) og Forryggen temmelig tæt punk- teret paa forreste Halvdel; desuden er Benene helt gulagtige og Mesosternum meget smal og tilspidset bagtil. I Europa indtil Sverige og Finland *Obrium brunneum Fabr.
6. Baglaar meget korte og naar ikke nær til Dæk-
vingernes Spids. Alle Laar knippelformet for- tykkede henimod Spidsen eller stærkt fortyk- kede over Midten 7.
Baglaar lange og naar tæt til eller dog henimod Dækvingernes Spids. Alle Laar iøvrigt tem- melig smalle og kun svagt fortykkede over Midten 10.
7. Meget lille (ca. 5 mm). Forbryststykket betyde-
lig længere end bredt 4. G r a c 1 1 i a.
Meget større (8—25 mm). Forbryststykket bredere end langt 8.
8. Øjnene stærkt udrandede, næsten delte i to Dele,
fint facetterede. Laar stærkt fortykkede.
3. Tetropium. Øjnene svagt udrandede. Laar mindre stærkt fortykkede 9.
9. Øjnene fint facetterede. Følehornene naar ikke
33
meget længere end forbi Dækvingernes Skuldre; deres 3. Led ikke dobbelt saa langt som 2. Led
1. Asémum. Øjnene grovt facetterede. Følehornene naar langt bag Dækvingernes Skuldre; deres 3. Led dob- belt saa langt som 2. Led 2. Criocéphalus.
10. Forbryststykket med Sidetorn 11.
Forbryststykket uden Sidetorn 5. C ly tus.
11. Oversiden grønlig metalfarvet. Forryggen punk-
teret, ikke tværrynket 7. Aromia.
Oversiden sort. Forryggen kraftig tværrynket.
6. Ceråmbyx.
1. Asémum Esch.
Noget plump af Bygning og i Udseende tem- melig afvigende fra den almindelige Træbukketype. Følehornene korte, omtrent halvt saa lange som Kroppen; ingen af Leddene (5. Led dog undtaget) stort mere end dobbelt saa lange som brede. Mesosternum bagtil skarpt tilspidset. Forbryst- stykket med stærkt rundede Sider. Dækvingerne kun lidt mere end dobbelt saa lange som tilsammen brede.
I Europa kun én Art, som lever i Naaletræskove.
1. A. striåtum Linn. (Fig. 21). Sort eller brunlig sort, sjælden lysere brunlig, næsten uden Glans, idet Punkteringen er meget fin og tæt {hos Varieteten agres te Fabr. er Dækvingerne lysbrunlige). Forbryst- stykkets største Bredde falder lidt bag Midten. Forryggen med enkelte svage Nedtrykninger (hvorved Skiven bliver noget ujævn) og tæt, kort opret haaret. Dækvin- gerne med faa, svagt ophøjede og tildels utydelige Længde- ribber, kort nedliggende haarede. L. 12—17 mm.
A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen : Træbukke. 3
Fig. 21. Asémum striåtum Linn. X 2.
34
Udbredt i vore Naaletræskove, men dog noget lokal i sin Forekomst.
2. Criocéphaltts Muls.
Krop temmelig forlænget og parallelsidet. Over- siden tæt og fint punkteret, næsten som hos fore- gaaende Slægt. Følehornene naar ikke langt forbi Kroppens Midte, men de fleste Led dog ret stærkt forlængede. Mesosternum bagtil vinkel formet ud- randet eller næsten tvekløvet. Forbryststykkets Sider stærkt rundede. Dækvingerne 3 Gange saa lange som tilsammen brede, med svage Spor af Længderibber. Benene slankere end hos Asemum. Forhofter tætstillede. ? med noget forlænget Lægge- skede.
Af denne Slægt kendes kun 2 europæiske Arter, der begge findes hos os og yngler i Naaletræ. Den ene af Arterne (rusticus) er maaske oprindelig dansk, men fore- kommer ret jævnlig paa Tømmerpladser som indført; den anden (ferus), der vistnok under naturlige Forhold ikke forekommer nordligere end i Holland og et Stykke op i Nordtyskland, er mere tvivlsom i saa Henseende; mulig maa dens Forekomst paa Falster og i Omegnen af Haders- lev dog regnes for „naturlig", medens Forfatterens Eksem- plar fra Esbjerg absolut hører til de indførte. Den sidst- nævnte Art er næsten samtidig beskrevet af Kraatz og Schiødte, men Schiødtes Beskrivelse er offentliggjort senere end Kraatz', og følgelig er den sidstes Navn det, der skal benyttes. De to Arter ligner ved overfladisk Betragtning hinanden skuffende, men er dog i Virkeligheden ret for- skellige.
Oversigt over Arterne.
Øjne med spredte, ret korte, udstaaende Haar. Bagfodens tolappede 3. Led næsten tvedelt til Roden 1. rusticus.
35
Fig. 22. Criocephalus rusticus Linn. X 2.
Øjne fuldstændig nøgne. Bagfodens 3. Led kun tvedelt til Midten 2. férus.
1. C r. rusticus Linn. (Fig. 22). Lysere eller mørkere brun- lig. Oversiden mat af tæt og fin Punktering, der paa Dæk- vingerne og navnlig mod disses Rod viser sig i Form af tydelige Punkter med mellemliggende fin Chagrinering. Forryggen uden tydelig nedtrykket Midtlinie. Bag- fodens Længde ca. ^/s af Bag- skinnebenets. L. 16—25 mm.
Paa Tømmerpladser; iøvrigt ved Tisvilde, Bromme og Hille- rød paa Sjælland samt i Hanne- nov Skov paa Falster.
2. C r. férus Kraatz :(epi- båta Schiødte). Af Udseende som; foregaaende Art, men Dækvingerne med tydeligere Glans, idet de er langt finere og tættere punkterede, og Chagrineringen mellem de fine Punkter ikke er tydelig (under alm. Loupeforstørrelse). Forryggen med tydelig nedtrykket Midtlinie (undtagen ved Rod og Spids). Bagfoden næsten saa lang som Bagskinne- benet. Følehorn og Ben iøvrigt noget slankere end hos Cr. rusticus. L. 18—23 mm.
Fundet et Par Steder paa Falster (Bøtø, Nykøbing; indført?); desuden som sikkert indført paa Tømmerpladser i København, Esbjerg og flere andre Steder.
3. Tetropium Kirb.
I mange Retninger overensstemmende med de to foregaaende Slægter, saaledes i Henseende til de temmelig korte Følehorn (hvis inderste Led er paafaldende kort), der omtrent er halvt saa lange som Kroppen, til Forbryststykkets stærke Runding
3*
36
mod Siderne og til forskellige andre Bygningsfor- hold, men afvigende fra begge bl. a. ved, at Øjnene næsten er tvedelte af Udrundingen bag Følehornenes Indfæstning, at Laarene er stærkt fortykkede, og at 2. Følehornsled er noget forlænget og tydelig mere end halvt saa langt som 3. Led. For- og Mellemhofter tætstillede. Mesosternum bagtil syl- formet tilspidset.
I Europa 2 Arter, der begge forekommer hos os.
Oversigt over Arterne.
Forryggen glinsende, paa Midten temmelig om-
strøet punkteret 1. lu ri dum.
Forryggen mat, overalt tæt og fint punkteret.
2. fuscum.
1. T. luridum Linn. (Fig. 23). Hoved og Forryg sorte; Dækvin- gerne sorte eller lysere eller mør- kere brunlige, sædvanlig ensfar- vede fra Rod til Spids, hvert med et Par svage Længderibber. For- bryststykkets Sider stærkt run- dede. L 10— 18 mm.
Hyppig i Naaletræskove. Meget foranderlig i Størrelse og Farve- afskygning.
Fig. 23. Tetropium luridum Linn. x 2.
2. T. fuscum Gyll. Meget lig foregaaende Art, men Dæk- vingerne oftest klart brunlige, med endnu lysere inderste Trediedel (mod Roden) og gerne med tydeligere Længde- ribber. Forbryststykkets Sider mindre stærkt rundede. Forryggen i Midten med langt dybere og skarpere Ned- trykning end hos T. luridum. løvrigt let kendelig ved de i Artsoversigten anførte Karakterer. L. 8—14 mm.
Ligeledes i Naaletræskove, men i alt Fald i Jylland langt sjældnere end T. luridum.
37
4. Gracilia Serv.
Meget lille Træbuk, der som foregaaende Slægt har Øjnene næsten tvedelte. Kæbepalper for- længede. Følehorn mindst saa lange som Kroppen, meget tynde og fine mod Spidsen; 2. Led kort. Forbryststykket længere end bredt, noget indsnøret- afsmalnet bagtil og med temmelig svagt rundede Sider. Dækvinger omtrent parallelsidede, tæt foran Spidsen lige saa brede som ved Roden, ofte svagt smallere over Midten, kun lidt bredere end For- bryststykket. Laar fortykkede.
I Europa én Art, der er klækket af forskellig Slags Træ. Hos os forekommer den sikkert kun som indført.
1. Gr. minuta Fabr. (pyg- mæa Fabr.) (Fig. 24). Lysere eller mørkere brunlig; Over- siden fint tilliggende silkeglin- sende haaret, fint punkteret. Dækvingerne med temmelig flad Ryg. Forbryststykket ind- til P/2 Gang saa langt som bredt. L. 4,5—6,5 mm.
Indført. København, Hille- rød, Nykøbing F.
Fig. 24. Gracilia minuta Fabr. X 6.
5. Clytus Laich. Kroppen mere hvælvet end hos foregaaende Slægter og Oversiden altid med Tegning i Form af mere eller mindre smalle og skraatstillede eller buede Tværbaand. Følehorn i Almindelighed ikke længere end den halve Krop, ofte kortere. For- bryststykket ikke længere end bredt, ofte kortere,
38
med mere eller mindre stærkt rundede Sider og næsten altid med stærkt hvælvet Rygside, uden Sidetorne. Dækvingerne sjælden ret meget bredere end Forbryststykket, forlængede og ikke ofte af- smalnede mod Spidsen. Særlig de bageste Ben temmelig forlængede. Laar sædvanlig ikke stærkt fortykkede.
De herhenhørende talrige Træbukke er indbyrdes ret forskellige og deles af mange Forfattere i flere Slægter eller Underslægter. De ligner baade i Udseende og Væsen (de tager f. Eks. let til Vingerne) forskellige Hvepse og er derfor ogsaa bleven kaldt Hvepsebukke. Udviklingen fore- gaar i forskelligartede Træer, de enkelte Arter synes i Almindelighed ikke at være særlig kræsne ved Valg af Yngleplante.
Oversigt over Arterne.
1. Bagfodens inderste Led kun lidt længere end
de to følgende Led tilsammen. Dækvingerne rødligbrune mod Roden (Underslægt Ana-
glyptus Muls.) 1. mysticus.
Bagfodens inderste Led meget længere end de to følgende Led tilsammen. Dækvingerne ikke rødligbrune mod Roden 2.
2. Følehornsleddene fra 3. eller 6. Led af og ud-
efter skraat afskaarne og vinkel- eller tand- formet uddragne paa Spidsen ved den længste
Side (Underslægt Plagionotus Muls.) 3.
Alle Følehornsled lige afskaarne i Spidsen og med afrundet Hjørne ved begge Sider af Spidsen 4.
3. Dækvingerne med 4 — 5 gule, temmelig lige og
brede Tværbaand, af hvilke de bageste flyder mere eller mindre sammen, saa Dækvingernes Spids bliver overvejende gulfarvet. Ingen gul Plet paa Dækvingernes Søm lidt bag Scu-
tellum 2. detritus.
Dækvingernes Spids, 2 stærkt buede Tværbaand bag deres Midte og nogle Pletter (hvoraf de bageste ofte danner et tredie Tværbaand) paa Rodhalvdelen gule. Lidt bag Scutellum findes en gul Sømplet 3. arcuåtus.
39
4. Panden uden Længdekiler. Forbryststykket tem-
melig forlænget; Forryggen oftest overvejende gulhaaret eller med brunlig Grundfarve (Un- dersl. Clythånthus Thoms., Anthoboscus
Chevr.) 5.
Panden paa hver Side (fra Følehornsroden uden om Øjet og ned til Roden af Kindbakkerne) med en mere eller mindre tydelig ophøjet Liste eller Kile. Forbryststykket kortere. Forryggen overvejende sort 8.
5. Dækvinger overvejende gule, med sorte Tvær-
baand. Oversiden uden udstaaende Haar. . . . 6. Dækvinger overvejende sorte, med hvidlige Baand og Pletter. Oversiden med spredte, op- rette Haar 7.
6. Panden kort. Oversiden graagullig filthaaret.
Forryg med en Tværplet og ofte to runde Plet- ter over Midten sorte; Dækvinger med en mere eller mindre gennembrudt ring- eller C-formet Plet ved Skuldrene og bagtil to (ved Sømmen oftest afbrudte) Tværbaand ligeledes sorte. L. 10 — Hmm. I Europa indtil Sverige og Liv- land *verbåsci Linn.
Panden længere. Oversiden gullig filthaaret. For- ryggen bag Midten med et sort Tværbaand; Dækvinger ved Skuldrene med en ringformet Plet og bagtil med to ikke gennembrudte Tvær- baand sorte. L. 10— 13 mm. Europa indtil Sve- rige og Østprøjsen *ornåtus Hbst.
7. Ingen hvidlig Plet ved Skuldrene. Dækvingernes
Midtbaand ikke udvidet ved Sømmen. For- ryggen uden grovere Punkter mod Siderne. Mindre Art. L. 6—8 mm. Nordtyskland.
(sårtor Fabr.) *massiliénsis Linn. En hvidlig Plet ved Skuldrene. Dækvingernes Midtbaand udvidet ved Sømmen. Forryggen med grovere Punkter mod Siderne. Større Art. L. 8 — Hmm. Europa indtil Sverige og Øst- prøjsen (plebéjus Fabr.) *figuråtus Scop.
8. Panden uden Knude eller Kile i Midten og
Følehornsgrubens Inderside ikke begrænset af en forlænget, kileformet ophøjet Liste. (Un-
dersl. Sphegéstes Chevr.) 9.
Panden oftest med Dobbeltknude eller Dobbelt- kile i Midten. Følehornsgruben paa Indersiden (langs Panden og til dennes Forrand) afgrænset af en lige eller buet, ophøiet Kant eller Liste. 12.
9. Forryg og Dækvinger uden oprette Haar. For-
40
ryggen fortil med stærkt afbrudt gul Søm; Bagranden med 2 gule Pletter. Dækvingernes sidste (fjerde) gule Tværbaand anbragt foran Spidsen (2. Tværbaand næsten helt trukket op til Scutellum langs Sømmen). L. 10— 14 mm.
Nordtyskland *tr6pi cus Panz.
Forryg og Dækvinger med lange oprette Haar. Forryggen med gul Søm langs Forrand og Bagrand (Bagrandens Søm dog nu og da af- brudt i Midten). Dækvingernes 2. Tværbaand naar ikke opefter Scutellum langs Sømmen, og yderste (4.) gule Tværbaand staar paa selve Spidsen 10.
10. Oversiden glinsende, grovt punkteret. Dækvin-
gerne paa de sorte Partier grovt, halvt tillig- gende haarede, ved Roden (ligesom Forryggen) med oprette Haar. Dækvingernes første (af- kortede) lyse Tværbaand betydelig skraatstillet. Følehorn helt gule. L. 7— 9mm. Nordtyskland.
(gazélla Muls.) *rhåmni Germ. Oversiden mat, fint og meget tæt punkteret.... 11.
11. Følehorn mod Spidsen mørke og noget tykkere.
Dækvingernes første, lyse Tværbaand (tæt bag Skuldrene) stillet ganske paatværs, men ofte opløst i Pletter eller stærkt reduceret; 3. Baand ligebredt og ligeledes stillet nøjagtig paatværs.
L. 10— 13 mm 4. arietis.
Følehorn ensfarvet gule, ikke tykkere mod Spid- sen. Dækvingernes lyse Skulderbaand meget skraatstillet; 3. Baand noget skraatstillet og smallere ud mod Siderne. L. 8— 13 mm. Eu- ropa indtil Vestprøjsen *låma Muls.
12. Forryg med graalig behaarede Længdestriber;
Dækvingernes graalige Behaaring danner mere eller mindre uregelmæssige Længde- og Tvær- baand (Undersl. Xylotréchus Chevr.) 13.
Forryg baade fortil og bagtil (i Midten afbrudt) gulrandet; Dækvingerne med 3—4 gulagtige Tværbaand; Skulderbaandet afkortet, 2. Baand bøjet op mod Scutellum langs Sømmen, 3. Baand foran og 4. Baand paa selve Spidsen (Undersl. Clytus) 14.
13. Forryg og Dækvinger, fraset den graalige Be-
haaring, ensfarvet sorte eller mørkebrune.
L. 11 — 16 mm 5. rusticus.
Forryg og Dækvinger foruden den graalige Be- haaring tillige gulplettede i Grunden. L. 13 —19 mm. Sverige og Finland.
*pantherinus Saven.
41
14. Panden uden tydelig Midtknude. Dækvingernes
2. lyse Tværbaand naar ikke op til Scutellum langs Sømmen; 3. Tværbaand noget skraat- stillet. Alle Baand smalle. L. 8— 12 mm. Nord- tyskland, Finland *antilope Zett.
Panden i Midten med tydelig tvekilet Bule. Dæk- vingernes 2. lyse Tværbaand naar op til Scu- tellum langs Sømmen; 3. Baand ikke skraat- stillet 15.
15. Pandens Øjekøle er rykkede ind mod den stærkt
ophøjede Midtbule. Dækvingernes Spids en- keltvis temmelig afrundet. Følehorn og Ben mørke. Dækvingernes lyse Skulderbaand no- get skraatstillet; 2. Baand bagtil næsten vin- kelformet. L. 13— 17 mm. Nordtyskland, Sibi- rien *ibex Gebl.
Pandens Øjekøle stillede tæt ind imod Øjnene; Midtbulen temmelig lav. Vingedækkernes Spids noget afrundet-afstumpet, med ret skarp Vinkel udadtil. Følehorn og Ben gule, Laar dog oftest mørkere. Dækvingernes lyse Skulderbaand ikke skraatstillet; 2. Baand bagtil buet. L. 9 — Hmm. Sverige, Finland, Østersøprovin- serne * a r V i c o 1 a Ol.
1. Cl.mysticus Linn. (Fig. 25). Dækvingerne som Regel rødligbrune ved Roden, iøvrigt sorte med 3 smalle, krumme, skraatstillede, mere eller hiindre regelmæssige og tydelige, hvidlighaarede Tværbaand paa Midtpartiet og et lignende, men lige Tværbaand noget foran Spid- sen. Forbryststykket omtrent saa langt som bredt, bagtil noget af- smalnet; Siderne, navnlig foran Midten, temmelig stærkt rundede. Dækvingernes Spids enkeltvis skraat afstumpede. Følehorn og Ben sorte eller mørkbrunlige; Fødderne samt Spidsen af Føle- hornene dog sædvanlig lysere brunlige. Følehorn forholdsvis lange. L. 9— 13 mm.
Fig. 25. Clytus mysticus Linn. X 4.
42
Temmelig almindelig i Bøgeskove, dog noget lokal i Jylland. En næsten helt sort Varietet er fundet i Dyre- haven. Den søger med Forkærlighed til Mjødurt, Skærm- blomster og blomstrende Hvidtjørn.
2. Cl. detritus Linn. Ret lig den følgende Art, men ved første Øjekast kendelig ved den udbredte gule Farve mod Dækvingernes Spids, hvilken Farve fremkommer ved, at de gulhaarede Tværbaand flyder mere eller mindre sammen; desuden har Forryggen et gult, gennemgaaende Tværbaand over Midten, og bag ved Scutellum findes in- gen gulhaaret Plet paa Dækvingernes Søm. L. 14—21 mm.
Særdeles sjælden; Jægerspris, Bognæs ved Roskilde.
3. Cl.arcuåtus Linn. (Fig. 26). Sort med gulhaaret Tegning som antydet paa Figuren; først og fremmest bør bemærkes, at Forryggens gule Tværbaand over Midten sædvanlig er opløst i en Skraaplet mod hver Side, at der findes en sammensmeltet gul Skraaplet paa Dækvingernes
Søm tæt bag Scutellum, og at Tværbaandene mod Dæk- vingernes Spids er smalle og vel adskilte; Tværbaan- dene er gerne mere krumme end hos foregaaende Art. Scutellum og 1 — 2 Tvær- baand paa Hovedet gulteg- nede. Følehorn og Ben rød- liggule; For- og Mellemlaar dog meget ofte sorte indtil deres yderste, lyse Spids. Forbryststykket stærkt og næsten vinkelformet udvidet paa Siderne. L. 12—22 mm.
Meget sjælden; Dyre- haven og Svenstrup paa Sjælland. Mindre sjælden forekommer den som indført paa eller i Nærheden af Havnepladser (f. Eks. Lemvig og andre jyske Byer).
Fig. 26. Clytus arcuatus Linn. X 2.
43
Fig. 27. Clytus arietis Linn. X 3.
4. Cl. arie ti s Linn. (Fig. 27). Oversiden sort, med gul Tvær-
baandstegning; den gule Tegning er normalt saaledes: Forryggens Forrand og Bagrand (Baandet af- brudt i Midten), Scutellum, et i Midten vidt afbrudt, nogenlunde lige Tværbaand (som dog under- tiden mangler) lidt bag Dækvinger- nes Skuldre og noget foran Dæk- vingernes Midte et meget stærkt skraatstillet, noget buet og ved Sømmen op mod Scutellum spids udtrukket Baand, et lige Tvær- baand bag Midten samt selve Spid- sen. Følehorn og Ben rødliggule, men Laarene, Følehornenes yder- ste Halvdel (og sædvanlig ogsaa Rodleddet) mørkere eller næsten helt sorte. Forbryststykket lidt bredere end langt, med temmelig jævnt rundede Sider. Forryggen og Roden af Dækvingerne med udstaaende fine og lange Haar. Føle- horn noget fortykkede udefter. L. 10—14 mm.
Vor almindeligste, oprindelig inden- landske Art af Slægten (forekommer desuden ogsaa nu og da som indført). Den er meget hvepselignende baade i Udseende og flygtige Bevægelser og ta- ger let til Vingerne. Den er ikke meget kræsen med Hensyn til Yngleplanter og træffes paa en hel Række nektarydende Blomster.
5. Cl. rusticus Linn. (liciåtus Linn.) (Fig. 28). Oversiden sort eller brunlig, med temmelig sparsom hvid- graalig eller graaliggul filthaaret Længde- og Tværtegning: Forryggen med 4, til- dels afbrudte Længdestriber; Dækvin- gerne med smalle zig-zagagtige, men
Fig. 28. Clytus
rusticus Linn. (Ben
udeladte). X 3.
44
ofte utydelige Tværtegninger, der ikke sjælden er opløste i smaa Skraastreger. Følehorn og Ben mørke. L. 11 — 16mm. Særdeles sjælden; Dyrehaven, Pindstrup Skov. I øvrigt nu og da som indført paa Havnepladser.
6. Cerdmbyx Linn. (Hammatichérus Serv.) Let kendelig paa Forryggens grove Rynkning, der hos den indenlandske Art er temmelig regel- mæssig tværstillet. Følehorn hos $ omtrent saa lange som Kroppen, hos cT betydelig længere, stærkt (fladtrykt-) fortyndede mod Spidsen (yderste Led hos (^ stærkt forlænget), de inderste Led, særlig hos (^, opsvulmede mod Spidsen. Øjnene stærkt udrandede fortil. Dækvinger forlængede, parallel- sidede eller afsmalnede mod Spidsen, navnlig for- til grovt rynket-punkte- rede. Særlig Baglaarene slanke, forlængede. Over- siden ensfarvet sort eller mørkbrunlig, uden paa- faldende lang eller farvet Behaaring. Arterne store (den eneste indenlandske f. Eks.) eller meget store. De udviklede Insekter søger gerne, som Tilfældet er med de fleste Træbukke, til duftende, honning- og pollenydende Blomster og Pig. 29. Cerambyx cerdo rærlig da saadanne, som har
Scop. X 2.
let tilgængeligt Nektarfor-
45
raad som f. Eks. Skærmblomster, Mjødurt, Cratægus osv. Det er denne Slægt, der er bleven betragtet som Type for og har maattet afgive Navn til hele Familien.
1. C. cérdo Scop. (Scopolii Fussl.) (Fig. 29). Helt sort; Følehorn og Ben med overordentlig fin, tilliggende, silkeglinsende Behaaring. Dækvingerne parallelsidede næsten til Spidsen, ved Roden grovt, mod Spidsen langt finere rynket-punktere'de. Følehornsleddene 7—10 med en- sidet tornformet forlænget Spids. L. 20—28 mm.
Den udviklede Træbuk findes særlig i Bøgeskove; den er ikke sjælden paa Øerne, langt mere lokal i de østjyske Skove.
Anm. C. heros Scop. er funden i Østprøjsen og Sverige. Skulde den mod Forventning ogsaa blive fundet hos os, vil alene dens Størrelse (L. 40—50 mm.) være nok til at adskille den fra C. cerdo.
7. Ardmia Serv. {CalUchrdma Latr.)
Ikke ulig foregaaende Slægt i Størrelse og Form, men paafaldende forskellig ved grønlig Farve med mere eller mindre kraftig Metalglans. Desuden er Forryggen ikke rynket, men mere eller mindre grovt og omstrøet punkteret og med 2 kraftige Knuder bagtil paa Siderne (noget bagved Sidetor- nen). Scutellum er bagtil skarpt tilspidset, og Dæk- vingerne er fint og tæt kornet-punkterede (noget grovere ved Roden), hvert med et Par, ganske vist ofte overordentlig svagt antydede. Længdestriber. Yderste Følehornsled hos <^ meget stærkt forlæn- get og tilspidset. Spidsen haaret. Hos ? er Føle- hornenes Overside forsynet med en fin Længdekøl mod Spidsen.
De fuldt udviklede Insekter er bleven berømte ved, naar de gribes eller er i formentlig Fare, paa lignende Maade som
46
Oliebillerne (Meloé), at udsondre en olieagtig Væske (Krop- væske), særlig ved Knæleddene. Denne Væske udbreder en længe vedholdende, meget aromatisk Duft, der dog ikke, som man af Artsnavnet „moschata" kunde formode, har Lighed med Moskuslugt. De fleste Mennesker finder Duf- ten behagelig, og hvis denne, hvad^der er meget rimeligt at antage, skal tjene som et Forsvarsmiddel for Dyret, er den altsaa forfejlet i sin Virkning overfor Mennesket. An- tagelig er Duften yderst ubehagelig for Træbukkens vir- kelige Fjender.
1. A. moschåta Linn. (Fig. 30). Oversiden grøn, blaalig grøn eller kobber- farvet grønlig; Ben og Føle- horn mørkt staalblaalige, med mere eller mindre vi- olet eller grønlig Glans. Dækvingerne noget afsmal- nede mod Spidsen. L. 23 — 32 mm.
Denne statelige Art, der navnlig i Farve minder om sine tropiske Slægtninge, er ret sjælden i Danmark; dog er den funden adskillige Steder paa Øerne og langs den jyske Østkyst temmelig langt nordpaa. Den er truf- fen enten paa Pil eller blom- strende Planter (særlig Hind- Fig. 30. Aromia moschåta Linn. bær). X 2.
8. Hylotrupes Serv. Forryg og Dækvinger ligesom hos den efter- følgende Slægt temmelig fladtrykte og brede og Forbryststykket næsten cirkelformet (med stærkt rundede Sider og uden Sidetorne). Afviger særlig
47
fra Slægten Callidium ved de korte Følehorn, hvis 1. og 3. Led dog er tyndere og slankere end hos den nævnte Slægt. Særlig Baglaarene er derimod paafaldende kortere, og Prosternum (mellem For- hofterne) omtrent saa bred som Hofterne. Navn- lig Forryggen delvis tæt, mere eller mindre filt- agtig uldhaaret.
1. H. båjulus Linn. (Fig. 31). Sort eller brunlig; Dækvingerne ofte helt eller delvist bleggule. Forryggen paa Skiven med glinsende blank Midtstribe og paa hver Side af denne (halvvejs mod Siden) med en mere eller mindreophøjet glinsende Knude; iøvrigt tæk punkteret og mod Siderne tæt hvidlig uldhaaret. Dækvingerne temmelig glinsende, grovt punkterede, med enkelte matte, noget fordybede, fint og tæt haarede Smaapletter (tyde- ligst lidt foran, mindre tydelige lidt bag Midten). L. 10— 18 mm.
Ikke sjælden i Naaletræskove; fuldfører ofte Forvand lingen i nybyggede Huse.
Fig. 31. Hylotrupes bajulus Linn. X 2^/2.
9. Callidium Fabr.
Som foregaaende Slægt med fladtrykt Overside og næsten cirkelformet Forbryststykke, men Føle- hornene og navnlig Baglaarene betydelig længere; 1. og 3. Følehornsled kortere, og sidstnævnte Led aldrig dobbelt saa langt som 4. Led. Oversiden (navnlig Forryggen mod Siderne) sjælden hvidlig uldhaaret.
Slægtens talrige Arter er meget forskellige indbyrdes og deles derfor ofte i flere selvstændige Slægter, der af
48
praktiske Hensyn kun betragtes som Underslægter i det foreliggende Arbejde. Flere Arter yngler i Naaletræ, andre i forskelligartede Løvtræer.
Oversigt over Arterne.
1. Forhofter adskilte. Mesosternum (mellem Mel-
lemhofterne) bred og parallelsidet 2.
Forhofter tætstillede (sammenstødende). Meso- sternum afsmalnet bagtil 6.
2. 3. Følehornsled ikke tydelig længere end 4. Led,
med glinsende glatte Smaapletter. Dækvinger forholdsvist hvælvede og uden fremtrædende
Skuldre (Undersl. Semanotus Muls.) 3.
3. Følehornsled tydelig længere end 4. Led. Dæk- vinger temmelig flade, med stærkt fremtræ- dende Skuldre. Forbryststykket med kraftig rundede Sider (Undersl. Rhopålopus Muls). 4.
3. Oversiden mørkebrun, med 2 takkede, gulagtige
Tværbaand over Dækvingerne. 3. undåtum.
Oversiden ensartet brunlig, uden gule Tvær- baand paa Dækvingerne, hvis inderste Halv- del har Metalskær. L. 9— 13 mm. I Europa
indtil Sverige og Finland *coriåceum Payk.
4. Spidsen af 3.— 10. Følehornsled paa hver Side ud- trukket i en lille Torn. Scutellum tyndt be- haaret. Stor, sort Art (L. 18— 22 mm). . . 2. clåvipes.
Spidsen af 3.— 10. Følehornsled ikke tornformet udtrukket ved nogen af Siderne. Scutellum tæt behaaret. Mindre Arter (L. 10 — 16 mm).. . 5.
5. Forbryststykkets Sider næsten retvinklet udvi-
dede. Ben helt sorte. Forryggen, Roden af Dækvingerne og Undersiden langt udstaaende haarede. Oversiden sort, temmelig mat. Dæk- vingerne mod Roden stærkere, mod Spidsen meget fint rynket-kornede. I Europa indtil
Sverige *måcropus Germ.
Forbryststykkets Sider stumpvinklet-udvidede. Laar rødlige næsten til Roden. løvrigt som foregaaende Art og med samme Udbredelse.
♦femoråtum Linn.
6. Forbryststykkets Sider vinkelformet udvidede.
Træbukkens hele Overside ensfarvet klart rød. Forryggen meget ujævn (Undersl. Pyrrhi-
d i u m Fabr.) 5. s a n g u i n e u m..
Forbryststykkets Sider jævnt (ikke vinkelformet)
49
rundede. Kroppens Overside ikke ensfarvet rød 7.
7. Forryggen ujævnt punkteret, med noget ophøjede,
glinsende Smaapartier. Følehornene hos c? læn- gere end Kroppen. (Særdeles foranderlig i Hen- seende til Størrelse og Farve) (Undersl. Phy-
m at od es Muls.) 1. variåbile.
Forryggen jævnt punkteret eller kornet-punkteret. Baade hos d" og 9 er Følehornene kortere end Kroppen 8.
8. Øjnene fuldstændig tvedelte (af Følehornenes
Indfæstning). Kroppens Overside flerfarvet. Meget lille Art. Undersl. Poecilium Fairm.
4. ålni. Øjnene mere eller mindre udrandede fortil, al- drig helt tvedelte. Kroppens Overside ens- farvet. Middelstore eller større Arter (Undersl. C all id i um) 9.
9. Forryggen fint og omstrøet punkteret. Dækvin-
gerne dybt og grovt punkterede. Oversiden glinsende blaa, med sparsom og spredt, udstaa- ende, lang Behaaring. Laarenes Rod, Skinne- benene og Fødderne gulagtige. L. 6—8 mm.
Nordtyskland *rufipes Fabr.
Forryggen grovere eller finere, men altid meget tæt punkteret (eller kornet-rynket-punkteret). 10.
10. Forbryststykket saa langt som bredt. Forryg-
gen kraftig og tæt punkteret. Oversiden med sparsom udstaaende Behaaring, gulbrunlig (Dækvingerne dog undertiden med grønlig metallisk Glans). L. 7—9 mm. Nordtyskland.
♦glabråtum Chevr. Forbryststykket meget bredere end langt. Over- siden blaalig, grønlig eller violet 11.
11. Forryggen meget tæt og temmelig grovt punkte-
ret. Dækvingerne meget grovere, men temme- lig ensartet punkterede, ikke nævneværdig
udvidede bag Skuldrene 6. v i o 1 å c e u m.
Forryggen meget fint og tæt punkteret. Dæk- vingerne ved Roden grovere punkterede, fra noget bag Roden og indtil Spidsen særdeles grovt og grenet tværrynkede, tæt bag Roden med paafaldende udfladet-udvidede Sider. Over- siden, navnlig Dækvingerne, mere eller mindre brunlig, men oftest med stærk grønlig-blaalig Metalglans. L. 10—13 mm. Europa indtil Sve- rige og Finland *æneum DG.
A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen: Træbukke. 4
50
1. C. variåbile Linn. (teståceum Fabr.). Den mest langstrakte og foranderlige (hvad Størrelse og Farve an- gaar) af vore Arter. Hoved og Forryg helt eller delvist rødliggule. Dækvingerne sædvanlig blaalige. Forryggen tæt og temmelig fint punkteret samt opret blødhaaret mod Siderne, paa Midten omstrøet punkteret og med 3 glin- sende glatte, noget hævede Smaapartier. Dækvingerne temmelig fint og tæt punkterede og mikroskopisk fint chagrinerede mellem Punkterne. Laar stærkt fortykkede fra Midten af. Følehorn og Ben sædvanlig overvejende rødlig- gule, men navnlig de inderste Følehornsled samt Laarene oftest for en stor Del mørkfarvede. L. 8— 15 mm.
Hos Varieteten teståceum Fabr. er Dækvingerne helt eller delvist rødliggule, og hos Varieteten fénnicum Linn. er Forryggen omtrent helt sort.
Hyppig i de fleste Egne.
2. C. clåvipes Fabr. Vor største og sjældneste Art af Slægten. Oversiden sort, noget mat. Forryggen over- alt rynket-punkteret, med lange, udstaaende Haar. Dæk- vingerne tilliggende haarede, deres Sider noget indbuede bag Skuldrene, mod Roden noget rynket-punkterede, mod Spidsen fint punkterede og chagrinerede. Forbryststykkets Sider stumpvinklet udvidede. Scutellum glat. Ben helt sorte. L. 18—22 mm.
Yderst sjælden; kun funden paa Lolland (Kjøbeløv, Holtegaard og Rødvig).
3. C. undåtum Linn. Let kendelig blandt vore Arter
ved Dækvingernes 2 takkede, hvidliggule Tværbaand;
Dækvingernes Sider oftest ligeledes lysfarvede. Oversiden
iøvrigt sortbrunlig. L. 8—11 mm.
Meget sjælden; København, Middelgrundsfortet, Ny- købing F., Randers; ogsaa i Sønderjylland (Aabenraa). Da den kun er funden i og ved Bygninger og ikke i fri Natur, maa den vel foreløbig betragtes som indført med Tømmer.
4. C.ålni Linn. (Fig. 32). Paafaldende ved sin Liden- hed og Dækvingernes livlige Tegning. Hoved og Forryg sorte, forholdsvis fint punkterede. Forbryststykket lang- haaret, med jævnt rundede Sider. Forryg og Dækvinger
51
temmelig hvælvede; de sidstnævme noget kraftigere punkterede mod Roden; deres inderste Trediedel rust- gullig og derefter sorte eller sort- brunlige med 2 afvigende, skraat- stillede, hvidlig haarede Tværbaand, undertiden ensfarvet mørke (Varie- teten infuscåtum Chevr.). Føle- horn og Ben rødliggule, Laar dog brunlig sorte. L. 4 — 6 mm.
Ikke ret sjælden paa Øerne; langt jnere stedbunden i Jylland.
Fig. 32. Callidium alni Linn. X 7.
5. C. sanguineum Linn. Ken- delig ved første Øjekast paa Over- sidens klart rødliggule eller zinnoberrøde Farve, der del- vis fremkommer ved den rødlige, filtagtige Beklædning (selve Hovedet, Forryggen og Scutellum er af mørkbrun- lig Grundfarve, medens Dækvingerne i sig selv er rødlig- gule). Følehorn og Ben rødligbrune; Laarene stærkt for- tykkede over Midten. L. 10— 12 mm.
Sjælden; Bognæs Skov ved Roskilde, Randers (her dog maaske indført).
6. C. violåceum Linn. (Fig. 33). Meget fladtrykt. Hele Over- siden dunkelblaa, ofte udbredt violetfarvet. Forryggen grovt sam- menflydende punkteret. Dækvin- gerne betydelig grovere rynket- punkterede, ikke udfladede mod Siderne. Følehorn og Ben paa det nærmeste af samme Farve som Billens Overside. L. 11 — 14 mm.
En meget almindelig og let- kendelig Art, der yngler overalt i
4*
Fig. 33. Callidium n^iolaceum Linn. X 3.
52
vore Naaletræskove. Den træffes ikke sjælden i nybyg- gede Huse, hvor den fremkommer af det friske Tømmer.
10. Molorchus Fabr.
En meget ejendommelig Slægt, der straks falder i Øjnene ved de, næsten som hos Rovbillerne, stærkt afkortede Dækvinger, hvorfra Flyvevingerne ligger udstrakte og udækkede hen over Bagkrops- ryggen. Følehorn 11- eller 12-leddede, tynde og lange, mindst saa lange som Kroppen. Øjnene meget stærkt udrandede fortil (næsten tvedelte). Forbryststykket tydelig længere end bredt. Laar med tynd, stilkformet Rod og stærkt knippelformet fortykket yderste Halvdel. Meget foranderlige i Størrelse og Bygningsforhold (indenfor samme Art), og Kønsdimorfismen oftest temmelig udpræget.
De 2 nordeuropæiske Arter af denne Slægt træffes, ligesom de fleste Arter af den følgende Underfamilie (som Slægten ret tydelig danner en Overgang til), hovedsagent- lig paa Blomster, navnlig Hvidtjørn, Mjødurt (Spiræa) og Stenkløver (Melilotus) samt Skærmplanter. Det er ikke fastslaaet, hvilke bestemte Planter, de foretrækker at yngle i, men Arterne findes særlig i Nærheden af Naaletræer.
Vore Arter er indbyrdes ret forskellige og betragtes ofte som Repræsentanter for 2 særskilte Slægter.
Oversigt over Arterne.
Inderste Følehornsled mindst saa langt som 3. Led. Underste (større) Del af Øjnene naar omtrent til Kindbakkeroden. Dækvingerne uden skarpt afgrænset, hvidlig Skraastreg mod Spidsen (Undersl. Molorchus) 2. minimus^
Inderste Følehornsled betydelig kortere end 3. Led. Underste Del af Øjnene naar ikke ned
53
til Kindbakkeroden. Hvert Vingedække med en skarpt begrænset elfenbenshvidlig Skraa- streg (Undersl. Coenoptera Thoms.).. 1. minor.
1. M. minor Linn. (di- midiåtus Fabr., ceramboides DG) (Fig. 34). Hoved og Forryg sorte, matte af jfin og tæt Punktering, men For- ryggen paa hver Side af Midten fra forreste Tredie- del, samt selve Midten bag- til med glinsende, noget op- højede Længdestrøg; For- bryststykket iøvrigt meget foranderlig i Form. Dæk- vingerne . brunlige, med hvidlig, smal, meget skraat- stillet Stribe bagtil. Føle- horn og Ben gulbrunlige, men den fortykkede Del af Laarene sort. Følehornene hos cT 12-leddede. L. 7— — 14 mm.
Ikke sjælden, hverken paa Øerne eller i Østjylland.
2. M. mi ni mus Scop. (umbellatårum Linn.). Af Ud- seende omtrent som foregaaende Art, men iøvrigt som antydet i Oversigtstabellen over Arterne temmelig af- vigende. Forryggens Længdestrøg mere uregelmæssige. Dækvingerne uden skarpt begrænset, hvidlig Skraastreg mod Spidsen, men med et blegere Parti paa Ryggen fra bagved Midten og til Roden. Følehorn og Ben mørkere, men Laarenes stilkformede Rod blegere end hos M. minor. Følehorn hos begge Køn 11-leddede. Skinnebenene be- tydelig kortere og kraftigere. L. 6— 13 mm.
Meget sjælden; Jægerspris paa Sjælland; Frejlev og Roden Skov samt Bremersvold paa Lolland; Vejringe paa Falster; desuden i Sønderjylland (Tørning).
Fig. 34. Molorchus minor Linn. X 5.
54
5. Underfam. Lepturinæ.
Hovedet fremstrakt, og Panden samt de ydre Munddele synlige fra Oversiden set, naar Hovedet er i naturlig Stilling. Bag Øjnene er Hovedet mere eller mindre stærkt halsformet indsnøret. Øjnene sjælden stærkt udrandede fortil, og Kæbe- palpernes Endeled næsten altid noget forlænget og med lige (sjældnere noget skævt) afskaaret Spids, aldrig økseformet. Følehornene indfæstede paa Panden noget foran Øjnene. Forhofterne oftest temmelig fremstaaende.
Som den foregaaende Underfamilies Medlemmer er ogsaa dennes Arter ret forskellige i Bygning og Udseende, men deles dog langt sjældnere i særskilte Afdelinger. De mest ensartede, hvad Bygningsforhold angaar, indenfor Underfamilien er de egentlige Lepturiner, der paa Grund af deres hyppige Forekomst paa aabent honningydende Blomster med Rette har faaet Navn af Blomsterbukke. De allerfleste Arter yngler i forveddet Plantestof, men særlig blandt de mindre Arter er der Eksempler paa, at Yngleplanterne er urteagtige.
Den først beskrevne, temmelig tvivlsomme danske Art danner en Slags Overgangsled til foregaaende Under- familie.
Oversigt over Slægterne.
1. Dækvingerne stærkt afkortede (omtrent som hos
Molorchus), næppe længere end tilsammen brede. Størstedelen af Bagkroppen og Flyve- vingerne derved udækkede 1. Necydalis.
Dækvingerne ikke afkortede 2.
2. Forbryststykkets Sider med en Torn eller frem-
trædende Knude; Forbryststykket (og Forryg- gen) bag Tornen eller Knuden og tæt ved Bagranden skarpt indsnøret (og tværfuret) ... 3.
55
Forbryststykkets Sider jævnt eller endog kun svagt rundede, i sjældnere Tilfælde med tyde- lig udstaaende Knude. Forbryststykket og Forryggen bagtil uden skarp Indsnøring eller Tværfure 8.
3. Forhofter bredt adskilte af Prosternums Fort-
sættelse, der staar i samme Niveau som Hof- ternes Spids. Forbryststykket med spidse
Sidetorne 2. R h å g i u m.
Forhofter smalt adskilte af Prosternums dybt- liggende Fortsættelse. Forbryststykket sjæl- den med spidse Sidetorne (men ofte med fremstaaende, stumpe Sidebuler eller Knuder) 4.
4. Hovedet tykt bag Øjnene og derpaa pludselig
stærkt indsnøret 3. Rhamnusium.
Hovedet jævnt afsmalnet bag Øjnene 5.
5. Større Arter (15—25 mm, meget sjælden under
denne Størrelse) 4. Toxotus.
Mindre Arter (9—12 mm) 6.
6. Øjnene ikke udrandede. Dækvinger grønne eller
blaa, meget grovt punkterede. Hoved sort; Forryg rød (undertiden ogsaa sort: Varieteten nigricollis Bielz), stærkt hvælvet, med en lille Grube langs Midten. Bugen rød. L. 9— Hmm. I Europa indtil Sverige og Finland.
*Gaur6tes virginea Linn. (violåcea DG) Øjnene udrandede fortil. Dækvinger altid grønne eller blaa. Kroppen smal 7.
7. Forryggen højt hvælvet i Midten. Øjnene naar
næsten ned til Kindbakkernes Rod. Bag- fodens inderste Led længere end de 2 følgende Led tilsammen. Dækvinger jævnt stærkt punk- terede. Over- og Underside brunliggul; Hoved og Forryg dog mere rødlige, undertiden helt mørke sammen med Dækvingernes Søm og Sider. Baglaar med mørk Spids. L. 9— 11 mm. I Nordeuropa helt op i Østersøprovinserne.
*Pid6nia lurida Fabr. Forryggen nedtrykket i Midten. Øjnene naar ikke nær til Kindbakkernes Rod. Bagfodens inderste Led næsten dobbelt saa langt som de 2 følgende Led tilsammen. Forryg tæt rynket-punkteret. Dækvinger sparsomt og ikke dybt punkterede. Hele Kroppen sort, men Dækvingerne undertiden teglrøde. L.ca. 12 mm. Sverige, Finland og Østprøjsen.
*Nivéllia sanguinosa GylL
56
8. Hoved jævnt og stærkt afsmalnet bag Øjnene,
uden stærk Indsnøring bag disse 5. Pachyta.
Hoved noget bag Øjnene pludselig og stærkt, skarpt indsnøret 9.
9. Øjnene naar tæt ned til Kindbakkernes Rod.
Forryggens Baghjørner stumpe eller kun svagt
tandformet udtrukne 10.
Øjnene naar ikke tæt til Kindbakkernes Rod. Forryggens Baghjørner stumpe eller spidse. . 12.
10. Øjne tydelig udrandede fortil. Bagfodens inderste
Led fra P/2 Gang til omtrent dobbelt saa langt som de to følgende Led tilsammen. Forryggen hvælvet, højst med en fin, nedtrykket Linie
langs Midten 9. Grammoptera.
Øjne ikke tydelig udrandede. Bagfodens inderste Led ikke længere end de 2 følgende Led til- sammen. Forryggen med flad Nedtrykning i Midten 11.
11. Forryggens Nedtrykning uden glat Midtlinie.
Oversiden sort, med gulgraalig Behaaring. Ved Roden af hvert Vingedække 2 rødlige Pletter (hos Varieteten suturålis Fabr. er Dækvin- gerne med Undtagelse af Sømmen gulagtige). Ben gullige, med Fødder, Bagskinneben og Laar mere eller mindre mørke. L. 9— 10 mm.
Østprøjsen *Cort6dera humerålis Schall.
Forryggens Nedtrykning med glat Midtlinie. Dækvingerne ofte helt brunliggule, længere og meget finere punkterede end hos fore- gaaende Art, som den iøvrigt ligner. L. 9— 10 mm. Østersøprovinserne.
*Cort6dera femoråta Fabr.
12. Forryggen med lange og spidst udtrukne Bag-
hjørner, der lægger sig ind til Dækvingernes Skuldre. Vingedækkernes Spids oftest ud- rundet afskaaret 7. Strangålia.
Forryggens Baghjørner stumpe eller kun svagt fremtrædende. Vingedækkernes Spids afrundet eller udskaaret afstumpet 13.
13. Vingedækkerne med afrundet Spids, tilsammen
temmelig brede og korte 6. J u d 6 1 i a.
Vingedækkernes Spids udskaaret -afstumpet. Dækvingerne smalle og lange 8. Leptura.
1. Necgdalis Linn. Store og ved de afkortede Dækvinger, som knap er længere end Forbryststykket og kun dækker en
57
mindre Del af Bagkroppen og Flyvevingerne, let kendelige Træbukke. Forhofter adskilte ; Laar mod Spidsen knippelformet fortykkede. Forryggen med 2 Tværfurer og paa hver Side med en stump Knude. Bagkroppen hos ? afsmalnet mod Roden, hos S' helt igennem smal. Baglaarene naar kun lidt forbi Bagkroppens Midte. Følehornene rød- lige hos $, mørke, men med rødlig Rod hos <^.
Ligner, fraset Størrelsen, en Del Molorchus-Arterne, som Slægten og- saa i Virkeligheden har mange Til- knytningspunkter til.
1. N. major Linn. (Fig. 35). Mørk, svagt haaret. Benene (med Undtagelse af Baglaarenes mørke Spids) og Bagkroppens Rod gulbrun- lige; Dækvingerne rødlige eller rød- ligbrune. Bagskinneben ikke krum- mede. Forbryststykket i længere end bredt; Forryggens Sider, Forrand og Bagrand næsten nøgne, ,dens Side- buler staar lidt bagved Midten. L. 24— 30 mm.
Ikke helt sikker som indenlandsk. Den er af O. F. Miiller angivet fra Danmark (uden Findested); Rester af Ekspl. er dog fundne af Hr. H.Weis i en af Silkeborgskovene i Nærheden af Naaege. Den forekommer i vore
Nabolande, og det er derfor sandsynligt nok, at den hører vor Fauna tlL
Anm. I Mellemeuropa, helt op i Kurland, findes en be- slægtet Art (N. abbreviåta Panz.), der afviger paa følgende Maade: Bagskinneben noget krummede; Forbryststykket knap længere end bredt; Forryggen, særlig mod Siderne, tæt gulagtig silkeglinsende haaret; dens Sidebuler staar snarest foran Midten. Baglaarene sjælden nævneværdig mørkere mod
Fig. 35. Necydalis major Linn. X 2.
58
Spidsen, medens Bagskinnebenenes Spids oftest er mørk. Dækvinger sædvanlig delvist mørk- farvede. L. 26—32 mm.
2. Rhågium Fabr. Følehorn korte, halvt saa lange som Kroppen, 3. og 4. Led næsten ens lange. Forbryststykket paa hver Side med kraftig og skarp Torn. Hovedet mere eller mindre opsvulmet bag Øjnene, bag Op- svulmningen stærkt indsnøret. Øjne meget svagt eller ikke udrandede fortil. Dækvinger temmelig fladt hvælvede, over Skuldrene meget bredere end Forbryststykket, bagtil mere eller mindre afsmal- nede. Bugen sædvanlig, navnlig fortil, med en smal, svagt ophøjet, nøgen og glinsende Midtlinie.
Kraftig byggede og oftest store Arter. Indenfor samme Art er der tit meget stor Forskel med Hensyn til Indi- vidernes Størrelse.
Oversigt over Arterne.
1. Hovedet kort samt svagt udvidet bag Øjnene,
med korte, svagt udstaaende, bagtil temmelig jævnt rundet-afsmalnede „Kinder", der er be- tydelig kortere end Øjnene sete ovenfra.
1. inquisitor. Hovedets Udvidelse bag Øjnene („Kinderne") naar langt tilbage og er bagtil brat afbrudt ved den halsformede Indsnævring; Udvidel- sen kan have forskellig Form, men er altid mindst saa lang som Øjet set ovenfra 2.
2. Forryggen med blank (upunkteret og ubehaaret)
Midtlinie. Dækvingerne meget kort og svagt lyshaarede, med 4 Længderibber, af hvilke den 3. fra Sømmen af begynder omtrent ved Midten, og den 4. (yderste) kun er fremtræ- dende paa bageste Trediedel. 2. og 3. Ribbe løber mere eller mindre sammen noget foran Spidsen og sender herfra ofte uregelmæssige
59
Grene ud til Siderne. Følehorn temmelig
lange og slanke 2. bifasciåtum.
Forryggen uden blank Midtlinie. Hele Over- siden tæt og kort, noget plettet, tilliggende brungult haaret. Dækvingerne med kun 2 tydelige og desuden noget uregelmæssige Længderibber. Følehorn kortere og tykkere 3. 3. Dækvingerne ud mod Siderne (lidt foran Midten og mellem de 2 lysere Tværbaand) med en sort, nøgen Plet. Forryggen ensartet brunlig- gul behaaret 3. m 6 r d a x.
Dækvingerne uden nøgen sort Plet ud mod Siderne mellem de lysere Tværbaand. For- ryggen paa hver Side af Midten med en tæt- tere behaaret (og derved lysere) Længdestribe.
4. sycophånta.
1. Rh. inquisitor Linn. (indagåtor Fabr.) (Fig. 36). Oversiden lys- og mørkmarmoreret af tæthaarede graalig- gule lyse, og nøgne mørke Pletter,
af hvilke sidste nogle større staar tværbaandsagtig foran og bag Dæk- vingernes Midte (Dækvingernes af Filtbehaaringen dækkede Grund- farve iøvrigt pletvis gullig). For- ryggen med mere eller mindre tydelig og afbrudt, glinsende glat, nøgen Midtlinie. Forbryststykkets Sidetorne ikke særlig kraftige, deres Spids oftest noget bagudrettet. Hvert Vingedække med 3 tydelige Længderibber, der mere eller mindre forener sig tæt foran Spidsen. Føle- horn korte, og de enkelte Led tem- melig tykke. L. 11—16 mm.
Vor sjældneste Art, der vistnok kun er funden i nord- sjællandske Fyrreskove (Tisvilde, Rudehegn, Gel Skov etc).
2. Rh. bifasciåtum Fabr. (Fig. 37). Afviger bl. a. fra de øvrige Arter ved de temmelig lange og Islanke Følehorn, ved de slanke Ben og den næsten nøgne (kun
Fig. 36. Rhagium mquisitor Linn. Xf2^/2.
60
Fig 37. Rhagium bifasciatum Fabr. X 2^/2.
svagt filthaarede) Overside, der f. Eks. lader Dækvin- gernes lyse Pletter træde tydelig frem. Dækvingerne med to stærkt skraatstil- lede, klart brunliggule Tværbaand, som hverken naar Sømmen eller Si- derne; desuden er en Side- plet mellem Tværbaan- dene, Skuldrenes Side, Spidsen samt Siderne mere eller mindre tydelig brun- lige. Forbryststykkets Side- torne kraftige, ofte lidt tilbagerettede. L. 13—21 mm.
Sjælden og stedbun- den; hyppigst i de øst- jyske Skove fra Kolding
og til Nord for Silkeborg og Aarhus.
3. Rh. mordax DG. (inquisi- tor Fabr.) (Fig. 38). Oversiden tæt og kort tilliggende gulbrunlig, noget plettet haaret, særlig paa Dækvingernes noget skraat stil- lede, lyse Tværbaand, som naar Siderne, men ikke Sømmen. Dæk- vingernes Sider fra noget bag Skuldrene smalt lysfarvede. Arten er bl. a. letkendelig paa den nøgne, afstikkende sorte Sideplet mellem Dækvingernes lyse, i Midten af- brudte Tværbaand. Hovedets „Kinder" (bag Øjnene) ikke særlig
Fig. 38. Rhagium mordax DG. X 2' /s.
61
stærkt udvidede. Forbryst- stykkets Sidetorne kraftige og spidse, rettede lige ud. L. 12— 22 mm.
Almindelig i alle vore Skove.
4. Rh. sycophånta Schrank (mordax Fabr.) (Fig. 39). Ligner meget foregaaende, men er langt kraftigere bygget; særlig er Benene og Hovedet kraf- tigere udviklede (endog uforholdsmæssig meget hos store Individer, hos hvilke f. Eks. „Kinderne" er pose- formet udvidede bagtil). Ad- skilles ved første Øjekast lettest ved Mangelen af den nøgne, afstikkende sorte Plet ud mod Dækvingernes Sider mellem de lysere Tværbaand. Mellem Scu- tellum og Skuldrene findes en betydelig buleformet Knude. L. 18—27 mm.
Meget lokal i Jylland; hyppigere paa Øerne.
Fig. 39. Rhagium sycophånta
Schrank. a Kraftigt Individ.
b Hoved af et lille Individ.
X 2."
3. Rhamnusinm Latr.
Følehorn kraftige, omtrent halvt saa lange som Kroppen og naar kun lidt forbi Dækvingernes Skuldre, deres 3. og 4. Led ikke meget forskellige i Længde, inderste Led betydelig længere end 3. Led. Hovedet bag Øjnene forlænget-udvidet og derpaa halsformet indsnøret. Øjne fortil med en
62
mindre Udranding. Forbryststykket bredere end langt; Forryggen paa hver Side af Midten med en Bule (mellem Sideknuderne), dens Bagrand 2 Gange indbugtet. Dækvingerne forlængede, temmelig pa- rallelsidede. Laar slanke og kun lidt sværere over Midten.
1. Rh. sålicis Fabr. (bicolor Schrank) (Fig. 40). Rødlig brunlig- gul, men Dækvingerne særlig paa Ryggen ofte med blaaligt eller grønligblaaligt Skær eller endog helt blaalige og med dybere mørk Tone. Hoved og Forryg temme- lig glatte, kraftig furede langs Midten. L. 17-22 mm.
Denne, hvad Farven angaar, meget foranderlige Træbuk er tvivlsom som dansk. Et Par Ekspl. uden nærmere Oplysninger er an- givne som fundne her i Landet. Da den forekommer saa langt nord paa som i Estland, er det ikke Fig. 40. Rhamnusium urimeligt at antage, at den virke- salicis Fabr. X 2. lig hører vor Fauna til.
4. Toxotus Serv.
Store og oftest ret slanke Træbukke, der dog er indbyrdes meget forskellige og sikkert med god Grund af mange Forfattere deles i flere selvstæn- dige Slægter. Hovedet kun svagt og jævnt af- smalnet bag Øjnene. Følehornene forlængede, men sjælden (hos c?) lidt længere end Kroppen, deres 4. Led oftest paafaldende kortere end 3. (og 5.) Led, inderste Led sjælden længere end 3. Led; de er indfæstede et godt Stykke foran Øjnene, der er
63
temmelig hvælvet-udstaaende og kun svagt ud- randede fortil. Forbryststykket indsnøret baade fortil (mest) og bagtil, oftest saa langt som bredt, med kraftige Sidetorne eller kun med Knuder uden skarp Spids. Hoved og Forryg sædvanlig med skarp og dyb Midtfure. Forryggens Forrand rundet fremefter, dens Bagrand 2 Gange indbuet. Dæk- vingerne oftest stærkt afsmalnede bagtil og brede over de fremstaaende Skuldre. Laarene lange og slanke, lidt fortykkede over Midten, c^ betydelig slankere end $. Farven meget foranderlig hos samme Art.
Oversigt over Arterne.
1. Bagskinneben paa Indersiden lidt foran Spidsen
med en Indbugtning, ovenfor hvilken Skinne- benets 2 Endetorne er indfæstede. Vinge- dækkernes Spids indad skraat afstumpet
(Undersl. Toxotus) 2.
Bagskinnebenene uden saadan (eller dog kun med meget kort og utydelig) Indbugtning, saa- ledes at Skinnebenets 2 Endetorne praktisk talt staar paa selve Spidsen. Vingedækkernes Spids udtrukket ved Sømmen, afrundet eller afstumpet 3.
2. 3. Følehornsled lidt længere end 5. Led. For-
bryststykket hos begge Køn lidt længere end bredt. Dækvingerne hos ? stærkt, hos cf meget stærkt afsmalnede bagtil. Farven for- anderlig 1. meridiånus.
3. Følehornsled lidt kortere end (eller højst saa langt som) 5. Led. Forbryststykket hos 9 om- trent saa langt som bredt. Dækvingerne kun hos d" stærkt afsmalnede bagtil. Mindre end foregaaende Art, men ligesaa foranderlig i Farve. L. 14 — 18 mm. Nordtyskland.
*quércus Goeze.
3. Forbryststykket med kraftige, temmelig spidse
Sidetorne. Dækvinger ensfarvede eller med mørkere og lysere Striber paalangs. 3. Føle-
64
hornsled kortere end 5. Led (Undersl. Oxy-
mirus Muls.) 2. cursor.
Forbryststykkets Sidetorne korte og stumpe, sjældnere spidse. Dækvinger sædvanlig lyse, med mørk Plettegning. 3. Følehornsled mindst saa langt som 4. Led 4.
4. Bagfodens 3. Led ikke tvespaltet til Midten, dens
inderste Led ikke bredere mod Spidsen. For- bryststykket med mere eller mindre spidse Sidetorne. Vingedækker med skarpt afstudset Spids. Øjne forholdsvist dybt udrandede. Krop bred, bagtil afsmalnet (Undersl. Antho-
p h y 1 a X Muls.) 5.
Bagfodens 3. Led tvespaltet indtil forbi Midten, dens inderste Led bredere mod Spidsen. For- bryststykkets Sidetorne svagere og stumpe. Vingedækker med afrundet-afstumpet Spids. Øjne ubetydelig udrandede. Krop ikke af- smalnet bagtil (Undersl. Brachyta Fairm.).
3. interrogationis,
5. 3. Følehornsled næsten dobbelt saa langt som
4. Led. Dækvinger tættere haarede .... 4. lam ed, 3. Følehornsled kun lidt længere end 4. Led. Dækvinger svagt haarede.. 5. quadrimaculåtus.
1. T. meridiånus Linn. (Fig. 41). Hoved og Forryg sorte. Dækvinger sorte eller rødliggule eller begge Dele. Følehorn og Ben sorte eller delvis rødliggule. 3. Føle- hornsled en Del længere end 5. Led. Forbryststykket temmelig smalt, stærkt indsnøret foran og bag Midten, med stumpe, men ret kraftige Sideknuder. Forryggen dybt længdefuret fra forreste til bageste Indsnøring, paa hver Side af Midtfuren noget buleformet hævet; Issen ligeledes med Midtfure. Hele Oversiden fint og kort til- liggende silkehaaret. Dækvingerne med meget utydelige Længderibber, hos d" paafaldende smalle fra Midten til Spidsen. L. 17—27 mm.
Vor almindeligste Art baade i Jylland og paa Øerne. De fuldt udviklede Insekter søger særlig til Skærm- blomster, Cratægus (Tjørn) og de almindelige Frugttræers Blomster.
2. T. cursor Linn. (Fig. 42). Flygtig betragtet om- trent af Udseende som foregaaende, men dog meget for-
65
skellig fra denne. Over- sidens, Følehornenes og Be- nenes Farve er ligesaa for- anderlig, men i Tilfælde af at Dækvingerne er delvis rødliggult farvede, er den mørke Farve altid tilstede i Form af udprægede Længde-
Pig. 42. Linn. stribede Varietet A. C.
Pig. 41. Toxotus meridianus Linn. a9. & Dækvinger af cj". X 2.
striber. 3. Følehornsled er betydelig kortere end 5. Led. ForbTyststykket er mindre forlænget og forreste Ind- snøring rykket længere frem- efter, og dets Sideknuder er meget kraftige, torndannede, men med noget but Spids. Issen og Forryggen med lig- nende, dyb og skarp Midt- fure, men Forryggen paa hver Side af Midtfuren og navnlig bagtil meget skarpere bulet-
Jensen-Haarup og K. Henriksen: Træbukke. 5
a Toxotus cursor b Lys- og mørk- Dækvinger af en af samme, X 2.
66
ophøjet. Oversiden, paa Grund af anden og tyndere Be- haaring, mere glinsende. Dækvingerne med langt tyde- ligere Længderibber med mellemliggende fordybede Striber, hvorfra den korte, lyse, tilliggende Behaaring ligger lige- som „kæmmet" skraat tilbage paa begge Sider. Dæk- vingerne er ikke paafaldende smallere bagtil hos d", og hos 9 er de endog kun svagt afsmalnede; Sømspidsen er noget tandformet udtrukket. L. 17— 25 mm.
Betydelig sjældnere end foregaaende Art, men med omtrent samme Udbredelse her i Landet.
3. T. interrogationis Linn. Endnu mere forander- lig i Farve end de foregaaende Arter, men Dækvingernes mørke Farve næsten altid opløst i Stribetegning paalangs eller delvis Plettegning; sjældnere er Dækvingerne helt sorte (det er vanskeligt at finde 2 Individer, som er ganske ens farvede). Oversiden tæt og fint punkteret og kort silkehaaret. Forryggen temmelig ensartet hvælvet, uden Midtfure. Dækvingerne uden tydelige Længderibber. Be- tydelig mindre. L. 11— 15 mm.
Arten er boreal og alpin og — til Trods for at et Par Ekspl. er opgivet som fundne paa Sjælland langt tilbage i Tiden — sikkert ikke oprindelig indenlandsk, men indført.
4. T. lam ed Linn. Ligeledes meget foranderlig med Hensyn til Oversidens Farve. Dækvingerne kan saaledes være ensfarvet rødligbrune eller ensfarvet sorte, men hyp- pigst er de dog lysfarvede, hvert med et Par store, uregel- mæssige, sorte Pletter; deres Punktering stedvis grov og uregelmæssig. Forbryststykkets Sideknuder meget stumpe. (Adskilles sikrest fra den følgende Art efter Oversigts- tabellen over Arterne). L. 12— 20 mm.
Er nærmest en boreal-alpin Art. Den har dog faaet sikker Borgerret i vor Fauna ved at være funden forskel- lige Steder i Nordsjælland (Freerslev Hegn ved Hillerød, Frederiksværk, Tisvilde, Asserbo), hvortil den formentlig i sin Tid har fundet Vej ved Tømmerindførsel.
5. T. quadrimaculåtus Linn. (Fig. 43). Omtrent som foregaaende Art (se iøvrigt Oversigtstabellen), men Dækvingerne altid med bleg rødliggul Farve, og hvert
67
enkelt Vingedække sædvanlig med 2 store, skarpt begrænsede, sorte Pletter, der sjælden delvis (enten forreste eller bageste) mangler. Forbryststykket med forholdsvis skarpe Side- knuder. Dækvingerne svagt haarede, noget rynket-punkterede. L. 13—22 mm.
Ligeledes en boreal-alpin Art, der for- mentlig i nyere Tid er indført til Danmark, hvor den hidtil kun er fundet i fri Natur (d. V. s. som ynglende i Skove og Plantager) i Nordsjælland (Teglstrup Hegn og Grib Skov); den er under lignende Omstændigheder og- saa fundet i Sønderjylland.
Fig. 43. Toxo-
tus quadrima- culatus Linn. (Forbryst- stykke og Dækvinger). X 2^/2.
5. Pach^ta Redtb. (Åcmceops Lee).
Følehorn tynde, saa lange som Kroppen eller noget kortere, deres 3. og 5. Led omtrent af ens Længde eller 5. Led (som hos den indenlandske Art) lidt længere end 3. Led. Forbryststykket med jævnt rundede Sider, fortil betydelig afsmalnet og uden mindste Spor af Sideknuder, med stumpe og ikke fremstaaende Bag- hjørner; Forryggen ikke tydelig forlænget-udvidet bagtil i Midten (mod Scutellum) og dens Bagrand derved omtrent lige, hvælvet og uden Antydning af knudeformede Ujævnheder. Dækvingerne meget bredere end Forbryststykket, bag Midten saa brede som over Skuldrene. Ben slanke. Øjne meget svagt udrandede fortil.
Træffes særlig paa skærmblomstrede Planter. Hos os er der endnu kun fundet én Art.
Oversigt over Arterne.
1. Dækvinger blaalige, ofte med violet eller grøn- lig Glans. Forbryststykket ikke afsnøret bag-
5*
68
til. Vingedækkernes Spids afrundet. For- ryggen næsten altid rødlig 1. collåris.
Dækvinger helt eller delvis gulbrunlige. For- bryststykket mere eller mindre indsnøret noget foran Spidsen. Vingedækkernes Spids skarpt afskaaret. Forryggen sort 2.
Vingedækkernes Spids lige afskaaret, med stump Ydervinkel. Dækvingerne gulbrunlige, men ofte med mørk Spids og mørk Skulderplet. Forryggen langt udstaaende haaret. Ben helt sorte. L. 7 — 9 mm. En nordlig og alpin Art, som findes i Sverige, Finland, Østersøprovin- serne, Østprøjsen (?) og i de mellemeuro- pæiske Bjerge *praténsis Laich.
Vingedækkernes Spids noget udrandet afstumpet, med skarp Ydervinkel. Dækvingerne mørke, med lys Yderrand eller helt gulagtige. For- ryggen sparsomt langhaaret. Ben sorte, men Skinneben og Fødder mere eller mindre rød- liggule. L. 9— 10 mm. Har samme Udbredelse som foregaaende Art *marginåta Fabr.
1. P. collåris Linn. (Fig. 44). Hoved sort. Følehorn og Ben sorte, Forryg og Bug rødlig- gule; Dækvinger grønlig- eller violetblaalige; en sjælden Gang er Forryggen ogsaa blaalig. For- ryggen fint og meget omstrøet punkteret; Dækvingerne grovt og ret tæt punkterede til omkring ved Midten, bag denne finere og finere punkterede saaledes, at Punkteringen næsten er usynlig henimod Spidsen. Overalt fint og ret tæt opret-korthaaret. Føle- hornenes inderste Led fortil halvt udstaaende og temmelig tæt kortbørstet. L. 7 — 9 mm.
Meget sjælden; i Løvskove. Den er funden flere Steder i det vestlige og sydlige Sjælland (saaledes ved Vordingborg), i Knuthenborg Park paa Lolland samt i Nørholm Skov ved Varde, hvor den forekommer talrig.
Fig. 44. Pachyta collåris Linn. X 4.
69
6. Judolia Muls. (Pachyta Serv.).
Stemmer i mange Retninger overens med fore- gaaende Slægt og har som denne forholdsvis kort og bred Krop, men adskilles let ved følgende Kendetegn: Hovedet lidt bag Øjnene pludselig og overordentlig stærkt og skarpt halsformet indsnøret. Forbryststykket indsnøret foran Bagranden og med mere eller mindre spidst-tornformet udtrukne Bag- hjørner, der af Dækvingernes kraftige og brede Skuldre ligesom tvinges udefter; Forryggen tydelig forlænget-udvidet bagtil i Midten (hen over Roden af Scutellum). Øjnene stærkt udrandede fortil.
Hos os forekommer 2 Arter.
Oversigt over Arterne.
Issen bagtil med skarpt og stejlt nedfaldende Rand (Fortsættelse af den halsformede Ind- snøring). Forryg og Dækvinger stærkt hvæl- vede. Dækvingerne uden sort Søm.
1. cerambyciformis. Issen uden skarpt nedfaldende Bagrand (kun fladt nedtrykket). Forryg og Dækvinger langt mindre hvælvede. Dækvingerne med sort Søm.
2. sexmaculåta.
1. J. cerambyciformis Schrank (octomaculåta Schall.) (Fig. 45). Sort, men Dækvingerne lysere eller mørkere hvidliggule og med sort, foranderlig Plettegning; den normale sorte Tegning er saaledes: Spidsen, en større Plet ud mod Siderne bag Midten, 4 (sjældnere 6) mindre Pletter (som staar i Tværlinie) foran Midten, samt et smalt Rodparti ved og omkring Scutellum. Forryggen tæt, men kort lyshaaret; Haarene ligger tilbage; bag Tværnedtrykket ved Roden er Haarene rettede skraat
70
Fig.45. Judolia ceram
byciformis Schrank.
X 3.
fremefter og støder sammen med Haarene foran, saa Tværnedtrykket derved kommer til at tage sig skarpere ud, end det er i Virkelig- heden. Dækvingerne meget brede over Skuldrene, stærkt afsmalnede bagtil, fint og kort, nedliggende lyshaarede, uden Glans, tæt og ret kraftig punkterede paa den inderste Halvdel og iøvrigt tydelig punk- terede næsten helt til Spidsen. L. 9— 12 mm.
Ikke sjælden i det øst- og midt- jyske Skov- og Bakkeparti fra Koldingegnen og til Randersegnen *), men udenfor disse Egne er Arten yderst sjælden (er opgivet fra Odenseegnen). Paa den sønderjyske Østkyst er Arten fundet flere Steder, saaledes i Tørning og Øst for Flensborg (Angel).
2. J. sexmaculåta Linn. (Pig. 46). Sort, men Dækvingerne med 3 mere eller mindre brede og takkede, gulagtige Tvær- baand, som sædvanlig er afbrudte af den mørke Søm; undertiden er den sorte Teg- ning opløst i Pletter fortil. Forryggen ikke stærkt hvælvet, meget kort opret haaret. Dækvingerne svagere afsmalnede bagtil, temmelig fladtrykte paa Rygsiden, mindre stærkt punkterede og med tydeligere Glans end hos foregaaende Art. Iøvrigt som denne. L. 8— 11 mm.
Yderst sjælden. Et enkelt Ekspl. er af vinger). X 3. afdøde Konservator E. A. Løvendal fundet i Hornbæk Plantage paa Sjælland. Den forekommer iøvrigt baade i Sverige, Finland, de russiske Østersø- provinser og i Tyskland samt videre sydpaa.
Fig. 46.
Judolia sex- maculåta
Linn. (Forryg og Dæk-
•) Dette Parti af Jylland huser en Del halvalpine Insektarter og andre lavere staaende Dyr.
71
7. Strangdlia Serv.
Kroppen oftest meget forlænget. Følehornene hos ? noget kortere end, hos c^ omtrent saa lange som Kroppen; deres 4. og 5. Led næsten ens lange eller 5. Led længst. Forbryststykket i de fleste Tilfælde forlænget, fortil næsten altid stærkt afsmalnet og oftest mere eller mindre skarpt hals- formet afsnøret, bagtil meget bredere, med skarpt tornformet udtrukne Baghjørner, som er rettede mere eller mindre ud til Siderne af Hensyn til Dækvingernes Skuldre; Bagranden (d. v. s. For- ryggens) 2 Gange indbuet og med en Udbuening i Midten hen over Scutellums Rod. Dækvingerne forlængede, hos ? svagt, hos c? stærkt afsmalnede mod Spidsen, der sædvanlig er skarpt udrundet- afskaaret. Ben slanke og lange; Forfoden som Regel lidt kortere og Bagfoden lidt længere end Skinnebenet.
Hertil hører talrige Arter, ogsaa indenfor vort Fauna- omraade. De fuldt udviklede Insekter er kendte Blomster- besøgere (og spiller vistnok ligesom de nærmest beslæg- tede en ret betydelig Rolle som Blomsterbestøvere, til Trods for at de i Virkeligheden nærmest er Blomster- ædere, idet de ofte fortærer baade Støvknapper og Støv- fang); de skærmblomstrede Planter og Planter med mere eller mindre lignende Blomsterstande faar hyppigst Besøg af disse Træbukke. Kun ganske faa af Arterne yngler lejlighedsvis i Naaletræ.
Oversigt over Arterne.
1-. Forbryststykket tydelig indsnøret noget bag
Spidsen 6.
Forbryststykket ikke eller kun meget smalt ind-
72
snøret foran Spidsen; i det højeste har For- ryggen en noget fortykket Forrand 2.
2. Forbryststykket bredere end langt eller i det
højeste saa langt som bredt 3.
Forbryststykket længere end bredt 4.
3. Hovedet bag Øjnene ret stærkt udviklet. For-
bryststykket med temmelig kraftige Sideknuder foran Midten, udvidet bagtil. Forryggen (samt en Del af Kroppen, af Følehornene og af
Benene) rødliggul 5. revestita.
Hovedet kun svagt udviklet bag Øjnene. For- bryststykket med meget svagt antydede Side- knuder i Midten, bagtil næsten saa bredt som Dækvingerne over de brede Skuldre. Dæk- vingerne ret stærkt og lige afsmalnede bagtil, deres afstumpede Spids udadtil skarpt tand- eller tornformet udtrukket. Dækvingerne og Benene ofte udbredt rødliggult farvede. L. 12— 18 mm. I Europa helt op til Nordsverige og Finland *pubéscens Fabr.
4. Forryggen fint, ofte utydelig, punkteret. Dæk-
vinger sorte (som hele Oversiden). Bugen
helt eller delvis klart rødlig 7. nigra.
Forryggen tydelig punkteret. Dækvingerne for Størstedelen rødlige eller brunliggule 5.
5. Forryggen meget tæt og tydelig punkteret og
derved temmelig mat. Bugen sort. Dæk- vingerne altid uden sort Tværbaand, men med sort Spids og bredere eller smallere sort Søm.
8. melanura. Forryggen omstrøet punkteret, glinsende. Bugen delvis rødlig. Dækvingerne rødlige, med smalt sort Søm og (i større eller mindre Udstræk- ning) sort Spids og hos 9 endvidere bagtil med et sort Tværbaand (eller Tværplet fra Søm- men), der mere eller mindre er forbundet med den sorte Spids. L. 7—9 mm. I Europa helt op til Finland *bif asciåta Miill.
6. Vingedækkernes Spids afrundet. Forbryststyk-
ket længere end bredt; Forryggen tæt og grovt rynket-punkteret. Kroppen sort, men Dækvingerne rødlige eller gulbrune, bagtil med mørke Siderande. L. 14— 16 mm. I det nord- lige Europa ned til Livland samt alpin i Syd- europas Bjerge *nigripes DG.
Vingedækkernes Spids udrandet-afskaaret, med skarpt spidsvinklet Yderhjørne 7.
7. De 5—6 yderste Følehornsled, særlig hos c?,
73
med en tydelig nedtrykket Grube foran Spidsen. Hannens Analsegment (yderste Bagkropsled) langt og smalt, kun svagt afsmalnet mod
Spidsen 4. attenuåta.
De yderste Følehornsled uden Nedtrykning foran Spidsen. Hannens Analsegment kortere og konisk, stærkt afsmalnet mod Spidsen 8.
8. Forbryststykket bredere end langt 9.
Forbryststykket længere end eller dog saa langt
som bredt 11.
9. Scutellum forlænget trekantet (langt tilspidset).
Forryg sort, meget tæt punkteret. Dækvinger gule med sorte Tværbaand; Spidsen af hver enkelt paa begge Sider af Udrandingen skarpt
tandformet udtrukken 10.
Scutellum næsten ligesidet trekantet, bagtil kort tilspidset. Forryg mørkt rødlig, fint og ikke tæt punkteret. Følehorn og Ben sorte. Dæk- vinger sorte eller mørkt rødlige, deres af- stumpede Spids med retvinklet Yderhjørne og stumpvinklet Sømhjørne. Bugen rødlig hos d". Stor Art. L. 23—25 mm. I det nordøstlige Europa (bl. a. Finland og de russiske Østersø- provinser) *thoråcica Fabr.
10. Forryggen med ensartet, graaliggul Behaaring.
Dækvingernes gule Tværbaand omtrent lige, men temmelig stærkt takkede. Følehorn og Ben sorte, eller Følehornene (hos c?) rødlig- gule mod Spidsen 3. quadrifasciåta.
Forryggens Forrand og Bagrand tæt guldglin- sende haarede. Dækvingernes gule Tvær- baand temmelig skraatstillede, men ikke eller kun svagt takkede. Benene delvis (d) eller næsten helt (9) rødliggule. Følehornene sorte hos d", helt rødliggule hos 9 2. aurulénta.
11. Helt sort 6. åtra.
Følehorn, Ben og Dækvinger (lyst og mørkt
tværbaandede) delvis rødliggule (Følehorn og Ben undertiden helt rødliggule) 12.
12. Forbryststykkets Sider med en ret skarp Knude
i Midten. Følehornsleddene (med Undtagelse af 1. og 2. Led) sorte, med gul Rod ... 1. armåta. Forbryststykkets Sider uden Knuder, næsten rette. Følehorn ikke gulringede. Dækvingerne med 4 gulagtige Tværbaand, af hvilke det første (inderste) er knæbøjet og de 3 følgende stærkt afsmalnede mod Siderne. Vingedæk- kernes afskaarne Spids med stump Sømvinkel.
74
Ben hos c? næsten helt sorte, hos Q helt gule. Følehornene hos d sorte paa inderste Halv- del, hos 9 helt gulagtige. L. 12—16 mm. I Europa helt op i Finland *arcuåta Panz.
1. Str. armåta Hbst. (maculåta Poda) (Fig. 47). Det første af Dækvingernes sorte Tværbaand ofte opløst i
Pletter (én paa Sømmen og én paa hver Side af denne, skraat foran); 2. Tværbaand altid meget afsmalnet ind mod Sømmen, hvor det undertiden helt af- brydes; 3. Tværbaand ikke af- smalnet mod Sømmen; nu og da forener dette Tværbaand sig , saaledes med Spidsens sorte Æg^^S^ U Baand, at det mellemliggende
I^^^Bl^A gule Parti indskrænkes til en
\ jåm lll ^^^^^ ^""'^ ^^^^ P^^ ^^^'" ^^^^
^ ^V uV af Sømmen. Paa de rødliggule
\ (X \ l^ Ben er Fødderne samt Spidsen
/ y af Skinnebenene og paa Bag-
l * benene tillige yderste Halvdel
af Laaret sorte; den gule Farve ved Roden af de enkelte Føle- hornsled ofte af meget lille Udstrækning eller endog forsvundet paa 3. Led. Hos 9 er Bugen delvis gullig ved Roden. Forryggens Bagrand (for- uden Nedtrykningen foran) med en skarpt nedtrykket Randlinie. Bagskinnebenet hos d* karakteristisk udviklet: paa Indersidens Midte findes en kraftig og skarp Tand; herfra og bagtil en buet, noget kornet-ujævn Køl, der lidt foran Skinnebenets Spids udvikler sig til en endnu spidsere Tand. L. 14— 17 mm.
Særlig paa Skærmblomster, Spiræa, Scabiosa etc. Hyp- pig paa Øerne, mere lokal i de jyske Skovegne.
i#4»^l
Fig. 47. a Strangalia armata Hbst. 9- ^ Bagskinneben
hos d". X 2V2.
75
2. Str. aurulénta Fabr. Ligner paa Grund af Dæk- vingernes gule og sorte Tværbaand og Benenes delvis lyse Farve foregaaende Art, men afviger paa følgende Maade: Kroppen, særlig Forbryststykket, der er bredere end langt, er kraftigere (navnlig hos 9); Forryggens Forrand og Bagrand guldglinsende haarede. Følehornene ikke gulringede, helt eller næsten helt sorte hos d", helt rød- lige hos 9; Benene for en stor Del mørke hos cf og næsten helt rødlige hos 9. Pygidium (Bagkropsspidsen) sort hos cj", rødlig hos 9. Dækvingernes sorte Tværbaand (i alt Fald 1. og 2.) temmelig skraatstillede fremefter og ikke videre takkede; deres Søm smalt sort. L. 13 — 18 mm.
Denne Art, der yngler i El, Pil og andre beslægtede Planter, hører egentlig ikke Kongerigets Fauna til, men da den er fundet i Sønderjylland (ganske vist meget sjæl- dent) og iøvrigt baade Nord og Syd for vort Faunaomraade, er det vel kun et Tidsspørgsmaal, naar den bliver fun- det her.
3. Str. quadrifasciåta Linn. (Fig. 48). Ligeledes iøjnefaldende ved Dækvingernes sorte og gule Tværbaand, men Benene og Følehornene helt sorte; sjældnere er de yderste Følehornsled og endnu sjældnere Roden af For- skinnebenet hos 9 rødlige. For- ryggen forholdsvis kort, dens Bag- rand bag den skarpe Nedtrykning uden tydelig nedtrykket Randlinie. Dækvingernes sorte Tværbaands- tegning meget foranderlig, men altid nogenlunde ret tværbaands- stillet, stærkt bugtet-takket, ofte delvis afbrudt ud mod Sømmen, og det forreste gule Tværbaand næsten altid isoleret i Form af to Pletter, der hverken naar Søm- men, Roden eller Sideranden, men nu og da staar i Forbindelse med pig. 48. Strangalia quadri- 2. gule Tværbaand; Sømmen jævn- fasciata Linn. X 2^/2.
76
lig ret bredt sort fortil. Hos en sjældent forekommende Varietet tager Dækvingernes sorte Farve saaledes Over- haand, at de gule Tværbaand reduceres til mindre Tvær- pletter paa hver Side af Sømmen. L. 13— 18 mm.
Almindelig i alle vore Skove og Lunde; den træffes paa de forskelligste Blomster og angives at yngle baade i Løvtræ og Naaletræ.
4. Str. attenuåta Linn. Ogsaa iøjnefaldende ved Dækvingernes afvekslende 4 lyse og 4 mørke Tværbaand, men iøvrigt meget forskellig fra de foregaaende Arter. Kroppen meget smal, særlig Dækvingerne og Bagkroppen hos c?. Følehornenes inderste Halvdel sædvanlig rødlig- gul og Benene næsten helt rødliggule (Baglaar mørke mod Spidsen). Bugen mere eller mindre rødliggul. Dækvin- gernes Søm small mørk, deres sorte Baand helt tværstil- lede og kun utydelig takkede; det forreste Tværbaand gerne meget smalt. Forbryststykket forholdsvis smalt. L. 10—14 mm.
Yderst sjælden; Stokkebjerg Skov i Odsherred; Silkeborgegnen (Himmelbjerg, Løvenholt).
5. Str. revestita Linn. (Fig. 49). Hoved, Forryg og Bug rødlig- gule. Brystet sort. Dækvingerne sorte, ofte gulagtige ved Skuldrene eller endog helt rødliggule, rupunk- terede, kun lidt afsmalnede mod Spidsen. Ben gulagtige, men i det mindste med sorte Fødder. Føle- horn mørke mod Spidsen, gulagtige mod Roden. Forbryststykket lidt bredere end langt, men med tyde- lige Sideknuder lidt foran Midten. Hovedet ret kraftig udviklet bag Øjnene. L. 10—15 mm.
Fig. 49. Strangalia revestita Linn. X 3.
77
En ret sjælden Art, der kun er funden faa Steder i Landet: Sorø, ved Hillerød, Grib Skov, Maribo, ved Odense, Stensballe Skov ved Horsens, Funder ved Silkeborg (paa sidstnævnte Sted paa Frangula (Tørstetræ); iøvrigt paa forskellige Blomster, særlig Skærmplanter).
6. Str. åtra Laich. (Pig. 50). Helt sort og derved let kendelig blandt de større Arter. Den kort og skarpt udvidede Del af Ho- vedet bag Øjnene paafaldende tæthaaret. Forbryststykket en Smule længere end bredt, med over Midten jævnt rundede Sider; Forryggen meget tæt punkteret, mat. Dækvingerne fint og tem- melig tæt punkterede. Bagskinne-
|Fig. 50. Strangalia atra Laich. X 31/2.
Fig. 51. Strangalia nigra Linn. X 5.
benets Inderside hos d" fra noget bag Midten og til Spidsen udvidet til en skarp Kant, hvorved Skinne- benet bliver noget buet. L. 12— 15 mm.
Ret sjælden paa Øerne; noget hyppigere, omend meget lokal, i Jylland, hvor den bl. a. er fundet i Nørholm Skov ved Varde.
7. Str. nigra Linn. (Fig. 51). Ligner meget foregaaende og er som denne helt sort, men meget mindre (L. 7—9 mm). Oversiden er betydelig mere glinsende; For- ryggen nedtrykket paa hver Side ved Roden, langt finere og spar- sommere punkteret end hos Str.
78
Fig. 52. Strangalia melanura Linn. 9 og
nedenunder Dæk- vinger af cf- X 4^*2.
atra, medens Dækvingerne er gro- vere, men temmelig spredt punk- terede. Hovedet uden tæt Behaa- ring bag Øjnene. Dækvingerne mod Spidsen tydeligere kort stiv- haarede end ved Roden. Bugen delvis rødlig. Bagskinneben ikke særlig udviklede hos d".
Træffes hyppig paa meget for- skelligartede Blomster, dog langtfra i alle Egne af Landet.
8. Str. melanura Linn. (Fig. 52). Let kendelig ved Dækvingernes Farve, der hos 9 er rødlig med bred, sort Søm og Spids og hos den smallere c? er brunliggul med smal sort Søm og Spids. løvrigt helt sort. Hoved og Forryg meget tæt punkterede og matte; Dækvin- gerne mere spredt og ikke særlig tæt eller kraftig punkterede, med nogen Glans. L. 7— Hmm.
Meget almindelig i alle vore Skovegne og paa de forskelligste Blomster. Den forsvinder senere paa Sommeren end de øvrige Arter.
8. Leptåra Linn.
Kroppens Form omtrent som hos Strangalia, men Forbryststykkets Baghjørner ikke langt torn- formet trukne ud til Siderne; i det højeste er Baghjørnerne stumpt tandformede. Følehorn og Ben mindre slanke; de førstnævnte naar ikke nær Dækvingernes Spids hos c? og er ikke stort mere end halvt saa lange som Kroppen hos ?. Ofte er
79
c^ langt smallere end $ og undertiden desuden noget anderledes farvet.
De talrige og temmelig vidt forskellige Arter træffes under lignende Forhold som den foregaaende Slægts Arter, men der findes flere Arter, som jævnlig træffes ynglende i Naaletræ.
Oversigt over Arterne.
1. Forbryststykket fortil rundet afsmalnet, uden
halsformet Indsnøring, højst med en skarpt nedtrykket Linie langs Forryggens Forrand . . 2. Forbryststykket halsformet indsnøret bag For- randen . 4.
2. Dækvinger helt brunlig- eller rødlig-gule. For-
skinneben tildels af samme Farve. løvrigt sort (undertiden dog med Undtagelse af Bugen hos 9). Hovedet tæt og fint punkteret. For- ryggen grovere og mere spredt punkteret; Dækvingerne endnu grovere og langt mere omstrøet punkterede, lyshaarede, deres Spids temmelig afrundet (Undersl. Vadonia Muls.). L. 7—9 mm. Paa Skærmplanter, Kurvblomster, Røllike etc. Funden flere Steder i Sønder- jylland, bl. a. i Haderslevegnen, og hører sik- kert vor Fauna til * 1 i v i d a Fabr.
Dækvinger helt sorte eller sorte og med gul- rødlig Plettegning (Undersl. Anoplodera Muls.) 3.
3. Dækvingerne med rødlig-gule Pletter (normalt 6),
der undertiden delvis forener sig paalangs og langt sjældnere helt mangler. Forryggen mat af meget tæt Punktering. Ben helt sorte.
1. sexguttåta. Dækvingerne helt sorte, grovt punkterede. Benene, med Undtagelse af Fødderne og Skinnebenenes Spids, rødliggule, sjælden helt sorte (var. Kriiperi Ganglb.). Forryggen mere glinsende paa Grund af temmelig spredt, dyb Punk- tering; Dækvingerne ligeledes mere glinsende og med stærkere rundet Spids end hos fore- gaaende Art. L. 9— 11 mm. I Europa og helt op i Finland *rufipes Schall.
4. Dækvingerne helt sorte (fraset lys Behaaring). . 5. Dækvingerne helt eller dog for den allerstørste
Del rødlige eller gulagtige 6.
80
5. Oversiden kulsort, grovt punkteret, yderst kort
og svagt sorthaaret (Scutellum og delvis For- ryggens Bagrand dog tæt hvidlig eller gul-
agtig haarede) 3. scutellåta.
Oversiden graalig grønliggul af tæt, tilliggende, lys Behaaring. Følehorn gulringede ... 2. virens.
6. Stor Art (14—20 mm). Forryggen sort hos cf,
rødlig hos 9 .- 4. teståcea.
Mindre Arter (8 — 12 mm). Forryggen altid sort. 7.
7. Følehorn ensfarvet sorte. Vingedækkernes yderste
Spids (ved Afskæringen) skarpt udtrukkeni. . . 8. De midterste Følehornsled med rødliggul Rod. Vingedækkernes yderste Spids stump. For- ryggen udstaaende haaret, med jævnt rundede Sider. Dækvingerne rødlig-gule, undertiden med sort Spids. L. 8—10 mm. I Europa helt op i Sverige og Finland .... *maculic6rnis DG.
8. Forryggens Tværnedtryk foran Roden svagt, og
dens Midtparti ikke stærkt hvælvet-hævet, tæt og fint punkteret. Rummet mellem Føle- hornenes Indfæstning bredt 9.
Forryggens Tværnedtryk foran Roden kraftigt og skarpt, og dens Midtparti stærkt hvælvet- ophøjet, meget grovt og ikke videre tæt punk- teret. Dækvingerne hos begge Køn rødlig- gule, med sort Spids og bagtil mørk Yderrand. Følehorn og Ben sorte. L. 10—12 mm. En sydlig Art, som dog ogsaa er fundet i Sverige.
*fulva DG.
9. Dækvingerne hos 9 klart rødlige, uden mørk
Yderrand og kun sjælden med svagt mørkere yderste Spids, hos cj" lergule, med smalt mørk Yderrand, men skarpt afgrænset sortspidsede, hos begge Køn uden mørk Farve langs selve
Sømkanten 5. sanguinolénta.
Mere forlænget. Dækvingerne hos 9 mindre klart rødlige, med smalt sort Yderrand og tydelig mørkfarvet Spids, hos d" brunlig-gule, med temmelig bred, sort Yderside og Spids (samt sort Rand om Roden), hos begge Køn mere eller mindre mørke langs selve Sømkanten. Undertiden er Dækvingerne overvejende sorte.
6. limbåta.
1. L. sexguttåta Schall. (Fig. 53). Sort, hvert Vinge- dække normalt med 3 afrundede, gulagtige Pletter, der hverken naar Søm eller Yderrand; Rodpletten nærmer
81
sig mere Sømmen end de andre 2 Pletter, som ikke sjælden er forbundne til en mere eller mindre nyreformet Længdestribe (Varie- teten exclamationis Fabr.); langt sjældnere er disse to Pletter helt forsvundne samtidig med, at Rodpletten er lille og utydelig; nu og da er selv denne Plet borte, saa Dækvingerne er helt sorte. Hovedet bag Øjnene bueformet og overordentlig skarpt halsformet ud- hulet-indsnøret, saa „Kinderne" *) sete fra oven er tandformet ud- trukne bagtil. Issen og Forryggen tæt og fint punkterede. Dækvin- gerne paa Rodhalvdelen grovt og adspredt punkterede. L. 9— 13 mm.
Meget sjælden; Bornholm (ved Almindingen); Jylland (Uls- lev, Nørholm Skov ved Varde, Mausing Skov ved Silkeborg, Dronningborg Skov ved Randers). Er ogsaa fundet enkelte Steder i Sønderjylland. Paa meget for- skelligartede Blomster.
2. L. virens Linn. En kraftig bygget, større Art, hvis Overside er ensfarvet mørk, men bliver graalig eller grønliggul af tæt til- liggende, lys Behaaring, der omtrent helt skjuler Punk- teringen, som ikke er videre kraftig undtagen paa For- ryggen bagtil. Forryggen med ret dyb Midtlinie. Føle- hornene (med Undtagelse af 1. og 2. Led og ofte ogsaa de yderste Led) med klart rødliggul Rod eller inderste Halv- del (hos de inderste Led). Vingedækkernes afstumpede Spids uden skarp Ydervinkel. L. 15—20 mm.
*) Egentlig „Tindingerne" ; se ogsaa Side 58, Oversigt over Rhagium-Arterne. A. C. Jensen-Haarup og K. Henrilcsen : Træbukke. Q
Pig. 53. Leptura sex- guttata Schall, a nor- malt plettet Ekspl. b og c Dækvinger af 2 ekstreme Varieteter. X 4.
82
Et enkelt Individ angives at være fundet i Treide Skov ved Fredericia for mange Aar siden. Arten er ikke senere genfundet hos os, men forekommer i vore Nabo- lande.
3. L. scutellåta Fabr. (Fig. 54). Let kendelig ved
sin dybsorte Farve og betydelige Størrelse. Oversiden
> meget grovt og dybt punkteret,
^V y^fc/ J^ særlig paa Dækvingernes Rod-
1 <^l!WarS r halvdel (Dækvingerne mod
If jBK ^^ Spidsen fint punkterede). 9
/ ^B^^Kå \ plump og stor, med matte Dæk-
/ JhHL. \ vinger, c? mindre og langt
/ Iff lllllll IiIH \ slankere, med temmelig glin-
/ ^Ø^^^SBl^ \ sende Dækvinger. Vingedæk-
f ff ^^^^^B ^1 ^ kernes udrundet -afstumpede
Spids med tandformet uddraget Yderhjørne. L. 14—20 mm.
Ikke sjælden i Bøgeskove paa Øerne, langt mere sted- egen i Jylland.
4. L. teståcea Linn. (ru- broteståcea 111., 9 rubra Linn.). Af Størrelse og Form omtrent som foregaaende, men aldeles afvigende farvet. Forryggen og Dækvingerne hos 9 smukt røde og Hovedet undertiden med et Par rødlige Pletter; hos d er Forryggen sort, men Dækvingerne blegt lerfarvede. Skinneben hos begge Køn lysere eller mørkere rødlig- gule; Fødderne helt eller delvis af samme Farve. Over- siden temmelig ensartet fint og tæt punkteret og med nogen Glans hos begge Køn. d langt slankere og smal- lere end 9. Dækvingernes Spids omtrent som hos L. scu- tellåta. L. 13—20 mm.
Hist og her i nordsjællandske Skove (Lyngby, Frede- riksdal, Aldershvile, Holte); ellers ikke kendt her fra Landet.
Fig. 54. Leptura scutellåta Fabr. X 3.
83
5. L. sanguinolénta Linn. Kroppen, Følehornene og Benene sorte, men Dækvingerne hos 9 smukt røde, hos d blegt lergule, med temmelig bredt mørkfarvet Spids og meget smalt mørkfarvet Yderrand. Dækvingerne temme- lig ensartet punkterede næsten til Spidsen. L. 9— 11 mm.
Ikke sjælden i Fyrreskove paa Øerne, langt sjældnere i Jylland.
6. L. limbåta Laich. (cincta Gyll.). Overordentlig lig foregaaende Art, som den staar særdeles nær. For- uden ved de i Oversigtstabellen anførte Karakterer afviger den ved at være slankere og mere forlænget. L. 10—12 mm.
Den angives at være funden i Jylland, men nærmere Oplysninger mangler. Den forekommer iøvrigt rundt om vort Faunaomraade.
9. Grammoptera Serv.
Krop lille og ret slank; Dækvingerne sjælden tydelig afsmalnede mod Spidsen, aldrig med skarpt udtrukket Yderhjørne ved den afstumpede eller afrundede Spids. Følehorn længere end den halve Krop eller (hos c^) næsten saa lange som Kroppen. Forbryststykket sædvanlig med noget udtrukne Bag- hjørner og derved fra oven set smukt klokkeformet i Omrids. Bagfodens inderste Led stærkt forlænget.
Hos os kun et mindre Antal Arter, der træffes paa Blomster sammen med Arterne af de foregaaende Slægter. Enkelte af dem yngler i alt Fald tildels i kraftige, urte- agtige (fleraarige) Planter.
Oversigt over Arterne.
1. Dækvinger brunliggule, med mørkere Søm og
Spids. Skinneben kraftige (Undersl. Allo-
stérna Muls.) 1. tabacicolor.
Dækvinger sorte, men undertiden (tillige med Forryggen) med paafaldende guldgul Behaa- ring. Skinneben lange og slanke 2.
2. Laar og Skinneben helt gule. Dækvingerne
6»
84
med Undtagelse af Spidsen, med gulligt Skær
af tæt, nedliggende, kort Behaaring .. 2. præusta.
Laar og Skinneben (i alt Fald de 2 sidste Par) helt eller delvis sorte. Dækvinger uden paa-
faldende gul Behaaring 3.
3. Følehorn og Forben for en stor Del rødliggule.
Lille Art (ca. 5—6 mm.) 3. ruficornis.
Følehorn sorte. Forben overvejende eller helt sorte. Noget større Art (ca. 8— 9mm).. 4. an ål is.
1. Gr. tabacicolor DG (lævis Fabr.) (Fig. 55). Føle- horn sorte eller begbrune, oftest med rødliggul Rod og undertiden med lignende farvet Spids. Ben rødliggule, Baglaarenes Spids og Fødderne mere eller mindre mørkt brunlige. Hoved og Forryg sorte. Dæk- vingerne lysere eller mørkere brunlig- gule, med smalt mørkfarvet Søm, Yder- rand og Spids. Forbryststykket lidt længere end bredt. Issen og Forryggen fint og tæt punkterede. Dækvingerne langt grovere og dybere spredt punk- terede, med ikke videre tæt, tilliggende, lys Behaaring. L. 6—9 mm.
Almindelig i næsten alle vore Skove, hvor den særlig træffes paa
Fig. 55.
Grammoptera
tabacicolor DG.
X 4.
Skærmblomster.
2. G r. præusta Fabr. (ustulåta
Schall.) (Fig. 56). Gør ved første Øje- kast paa Grund af Oversidens ejendommelig ordnede, tætte, gule Behaaring Indtryk af at være en mindre Blød- vinge (af Telephoridernes Afdeling). Oversiden sort, men Forryggen og Dækvingerne (indtil noget foran Spidsen) tæt tilliggende kort gyldenhaarede, saaledes at disse Dele under visse Belysninger faar et stærkt gulligt Skær, medens det mørkhaarede Spidsparti af Dækvingerne, lige- som Hovedet, fremtræder med den egentlige, sorte Grund- farve. Følehorn rødliggule, men de midterste Led i større eller mindre Grad mørke. Benene klart rødliggule, med
85
Undtagelse af de mørkbrunlige eller helt sorte Fødder. Over- siden temmelig ensartet fint og tæt punkteret. Forbryststykket tydelig bredere end langt. L. 6— 8 mm.
Sjælden og meget stedegen. Den er funden i Nordsjælland (Jægerspris), paa Lolland-Falster (Roden Skov, Maribo, Lindskov V. Nykøbing, Gedsergaard, Kjeld Skov) og i Jylland (Lindum Skov V. Onsild, Nørholm Skov v. Varde).
• 3. Gr. ruficornis Fabr. (Fig. 57). Den mindste og slan- keste Art af Slægten. Oversiden sort, med tilliggende, men ikke tæt, lys Behaaring. Følehorn rødliggule, med Leddene (und- tagen 1. og 2. Led) i større eller mindre Udstrækning sorte mod
Spidsen. Forben overvejende rødlig- gule, kun Fødderne, Laarenes Yder- side mod Spidsen og sjældnere Skinne- benets Spids paa Ydersiden mørkere eller helt sorte; Mellem- og Bagben sorte, med Undtagelse af Laarenes inderste, tynde Halvdel, der altid er klart rødliggul; undertiden er disse Benpars Skinneben dog noget rødlige over Midten. Punkteringen fin og tæt paa Issen og Forryggen, men lidt gro- vere og mere spredt paa Dækvingerne. Forbryststykket næsten saa langt som bredt. L. 5 — 6,5 mm.
Fig. 56. Grammoptera præusta Fabr. X 7.
Fig. 57.
Grammoptera
ruficornis Fabr.
X 5.
Hyppig i Skovegne, dog noget lo- kal i Jylland. Træffes paa forskellige
86
Blomster; angives at yngle f. Eks. i Hibiscus og Stokrose (Althæa) i sydligere Egne.
4. Gr. anålis Panz. Overside, Følehorn og Ben helt sorte, kun hos d er Laarene mere eller mindre rødlig- gule mod Roden. Bugen mod Spidsen rødliggul. Hele Oversiden tæt og fint punkteret, Dækvingerne dog en Del grovere og dybere og mere spredt, navnlig mod Roden, med kort, temmelig tynd og utydelig Behaaring. Forbryst- stykket næsten saa langt som bredt. L. 7,5 — 9 mm.
Særdeles sjælden. Kun fundet i Jylland (Hald Nørre- skov, Nørholm Skov v. Varde). Er truffet paa forskellige Blomster.
Alle Figurerne er originale, tegnede efter Naturen af Forf.
"^^
Træbukkenes Larven
Af K. Henriksen.
Træbukkelarverne er langstrakte, svagt kølledannede. Ben mangler enten helt eller er i hvert Fald smaa. Ingen Cerci. Ikke særlig stærkt kitiniserede Skjolde paa Kropleddene, Farven derfor bleg, gullig. Aandehullerne simple, tragt- formede.
Hovedet er stort, mer eller mindre trukket tilbage i Prothorax, kun den for- reste Del, der er stærkt kitiniseret, fri. Naar Isse-Halvdelene støder sammen langs en længere Linje, er den indkrængede Halshud langs denne vokset fast til Ho- vedet. Nakkehullet stort, rettet bagud nedefter. O, 1, 3 eller 5 Øjne paa hver Side. Følehornene meget smaa, 3-leddede med en ledlignende basal Bindehud og et lille Vedhæng paa Spidsen af 2. Led, Led- dene kikkertagtig indtrækkelige. Overlæben sædvanlig bredere end lang med bueformet (konvex), børstebesat Forrand, ved et ret blødhudet, trapezdannet Clypeus fæstet til Epistomas Forrand; denne er oftest simpel og svagt fortil konkav, hos Prionus dog med lappet Forrand. Kind- bakkerne smaa, kraftige; Kæberne ligeledes korte med 3-leddet Palpe (Pogonocherus dog 2-leddet) og kun 1 Flig.
Pig. 58. Larven
til Tetropium
luridum, set
ovenfra.
88
Fig. 59. Hovedet set ovenfra, af Larven til
Prionus coriarius. C Clypeus. E Epistoma.
/ Isse (Epicranie).
O Overlæbe (Labrum).
P Pande (Frontale).
Underlæben bestaar af Submen- tum, Mentum, 2 ofte indbyrdes fri Stipites og et Par oftest 2-leddede Palper samt en veludviklet Tunge (Ligula). Ogsaa Hypopharynx er veludviklet, men skjult bag Tun- gen. — Af Kropleddene er Pro- thorax bredest, omgivende Ho- vedets bageste Del; dets Overside er forsynet med et Par ofte paren- tes-dannede Furer, der begrænser et ofte særlig skulpteret Klatre- parti. Bagtil smalner Kroppen noget af. Paa hvert af de første 7 Bagkropsled findes baade paa Kyg" og Bugsiden en fremskyde- lig, stor Klatrevorte af et for de enkelte Former forskel- ligt Udseende; 7. Bagkropsleds Rygside kan dog hos enkelte Former mangle Klatrevorte. 9. Bagkropsled ender oftest simpelt, sjældent med 1 eller 2 Kitinkorn eller -spidser. Gattet oftest trelæbet. Alle Leddene svagt haa- rede. Aandehullerne elliptiske, ovale eller ægdannede, indadtil snævrende sig ind til en fin Spalte.
Alle Træbukkelarver er Planteædere, der med faa Undtagelser (som de ikke-danske Slægter Vesperus og Dorcadion) lever indeni Planter, enkelte i urteagtige Stængler (Agapanthia-Arterne), de fleste dog i forveddede Planter. Medens kun faa gaar i levende Træ (som Tetropium luridum i Naaletræ, Saperda- Arterne i Løvtræ), findes de fleste i dødt Træ, baade i det afhuggede og i Stubbe. Larve- gangene, der oftest er ovale i Gennemsnit, findes sædvanlig paa Grænsen mellem Bark og Ved og furer derfor begge; nogle Former holder sig dog udelukkende til Barken, andre kun til Veddet, Mange af de
Fig. 60. Kæber og Under- læbe af Larven til Prionus coriarius.
førstnævnte Former gnaver sig dog før Forpupningen en kort Gang ind i Veddet, hvori de forpupper sig. Pup- perne er let kendelige paa de lange Følehorn, der ligger ned langs Kroppens Sider, og som i Spidsen er bøjet om. Udviklingen er vistnok i Reglen 2-aarig.
Habituelt ligner de fleste Træbukkelarver hinanden ind- til Forveksling; Bagkroppens Klatrevorter, specielt Ryg- sidens, danner imidlertid gode systematiske Kendemærker, og efter Hovedets Forhold kan Larverne let sondres til Underfamilier. For at afgøre Hovedets Form sikkert er det nødvendigt at løsne Hovedet helt fra Kroppen, men almindeligvis vil dog paa det urørte Dyr Prothorax's Længde og Formen af de frie Dele af Hovedets Siderande angive, hvilken Underfamilie det drejer sig om.
Bestemmelsestabel til Underfamilierne.
Epistomas Forrand lappet (Fig. 59). Nakkehullets øvre Begrænsning danner en tydelig indsprin- gende Vinkel paa Hovedets Overside (Fig. 61 C).
Prioninæ.
Epistomas Forrand simpel, sædvanlig svagt for- til konkav 2.
A B C j)
Fig. 61, viser Hovedets forskellige Længde og Indsænknings-
grad i Prothorax hos A Lepturinæ, B Cerambycinæ, C Prioninæ,
D Lamiinæ (efter Judeich-Nitsche).
2. Hovedet meget længere end bredt, dybt ind-
sænket i Prothorax. Hovedets Bagrand for- oven jævnt afrundet (Fig. 61 D) Lamiinæ.
Hovedet bredere end langt eller højst saa langt som bredt 3.
3. De 2 Issehalvdele støder paa Hovedets Over-
side kun op til hinanden i ét Punkt, idet Pande- skjoldet naar helt tilbage til Nakkehullet, der paa Oversiden danner en stærkt indspringende Vinkel. Hovedet kun lidet indsænket i Pro- thorax (Fig. 6M) Lepturinæ,
90
De 2 Issehalvdele støder sammen paa et læn- gere Stykke, da Pandeskjoldet ikke naar Nakke- hullet. Nakkehullets øvre Begrænsning dan- ner kun en svag Indbugtning paa Hovedets Overside (Fig. 61 B).
Cerambycinæ og Spondyliinæ.
Bestemmelsestabeller til de kendte danske Træbukkelarver. *) Prioninæ. Kun 1 Slægt og 1 Art 1. Prionus coriårius.
Lamiinæ.
1. 9. Bagkropsled bagtil i Midten med en lille
Kitintorn 2.
9. Bagkropsled uden Kitintorn 4.
2. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med en Tvær-
fure (Fig. 69) 10. Mesosa nubila.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter uden Tvær- fure (Fig. 67) 3.
3. Pronotum uregelmæssig rynket over det hele
og uden Sidefurer. 7. Pogonochérus hispidus. Pronotum bagtil svagt netrynket.
6. Pogonochérus bidentåtus.
4. Anus en Tværspalte, den ene Læbe undertiden
tvedelt 5.
Anus .Y-formet, med 3 lige store Læber 6.
5. Bagkroppens dorsale Klatrevorter glatte.
8. Låmia téxtor. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Tuberkler langs Tvær- og Sidefurerne (Fig. 68).
9. Monohåmmus sårtor.
6. Pronotums bageste Del besat med Kitinkorn .." 7. Pronotums bageste Del rynket eller fløjlsagtig. 9.
7. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 1 Par
Tværindtryk, hvis Rande er besat med Kitin- korn (Fig. 73). I Hassel... 17. Obérea lineåris. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 2 Tvær- furer, der udadtil løber sammen 8.
8. Bagkroppens dorsale Klatrevorter fløjlsagtige
(Fig. 72) 16. Stenostola nigripes.
Bagkroppens dorsale 1 .^ Sanérda rarch årias Klatrevorter besat med I ^ ^»perda carcharias.
en Mængde tydelige \\ Z Lalåris Kitinkorn (Fig. 70) . . . J ^^' scaiaris.
•) Af de i Danmark repræsenterede Slægter er Larverne til Hoplosia, Phytoecia og Judolia ukendte.
91
9. Pronotum bagtil med en Midtkøl. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med flere Skraafurer
(Fig. 63) 2. Acanthocinus ædilis.
Pronotum uden Midtkøl. Bagkroppens dorsale Klatrevorter uden Skraafurer 10.
10. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Tuberkler
ordnede i 2 — 3 Tværrækker (Figg. 66 og 71). 11. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Tuberkler ordnede i en rund Gruppe paa hver Side af den brede Længdefure (Figg. 64 og 65) 13.
1 1 . Hovedet næsten helt frit. I Stængler af urteagtige
Planter .. 11. Agapånthia villosoviridéscens. Hovedet stærkt indsænket i Prothorax. I træ- agtige Planter 12.
12. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 3 Tvær-
rækker af Tuberkler (Fig. 66).
5. Acanthoderes vårius. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 2 Tvær- rækker af Tuberkler (Fig.71). 15. Tétrops prætista.
13. Pronotum bagtil fint netrynket.
4. Exoc^éntrus balteåtus. Pronotum bagtil fløjlsagtig. 3. Leiopus nebulosus.
Cerambycinæ og Spondyliinæ.
1. 9. Bagkropsled nær Bagranden med 2 smaa
Kitinkorn (Fig. 58) 2.
9. Bagkropsled uden Kitinkorn 5.
2. Bagkroppens dorsale Klatrevorter brede, tuber-
kelbesatte, med 2 Tværfurer (Fig. 74).
19. Asémum striåtum. Bagkroppens dorsale Klatrevorter smallere, glatte eller læderagtige, med 1 eller ingen Tværfure 3.
3. Bagkroppens dorsale Klatrevorter uden Tvær-
fure (Fig. 75) 20. Criocéphalus rusticus.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter med en Tvær- fure (Fig. 58) : 4.
4. 9. Bagkropleds 2 Kitinkorn sidder lidt fra hin-
anden 18. Spondylis buprestoides.
^■w^'"='?SHlf'J,!^n"H;\21. Tetropium luridum. korn sidder tæt op til >oo p,-, o^..^
hinanden ...j22. - fuscum.
5. 5 Par Øjne. I Hassel 23. Gracilia minuta.
3 Par Øjne 6.
1 Par eller ingen Øjne 8.
6. Bagkroppens dorsale Klatrevorter kornede og
med 2 Tværfurer (Fig. 80). 29. Ceråmbyx cérdo. Bagkroppens dorsale Klatrevorter fint eller grovt netrynkede 7,
92
7. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Furer
som Fig. 82. I Naaletræ. 31. Hylotrupes båjulus. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Furer som Fig. 76. I Bøg 26. Clytus arcuåtus.
8. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 3 Tvær-
furer (Fig. 79) 28. Clytus rusticus.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter højst med 2 Tværfurer 9.
9. Pronotum med en lille Midtgrube paa Grænsen
mellem det punkterede og det længderynkede Parti. Meget slank (Fig. 81). Aromia moschåta. Pronotum uden Midtgrube. Mere plump 10.
10. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med uregel-
mæssige Længdefurer. I Naaletræ (Fig. 86).
36. Mol 6 re hus mi nor. Bagkroppens dorsale Klatrevorter anderledes. I Løvtræ 11.
11. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 2 Tvær-
furer 12.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter kun med 1 (eller ingen) Tværfure 13.
12. Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 77.
25. Clytus detritus. Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 83.
32. Callidium variåbile. Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 84.
33. Callidium clåvipes.
13. Ben mangler 14.
Ben tydelige 15.
14. Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 78.
Større 27. Clytus arietis.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 87. Mindre 37. Molorchus min i mus.
15. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med flere
Furer (Fig. 76) 24. Clytus mysticus.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter højst med en Tværfure og et Par Sidelængdefurer (Fig. 85) 16.
16. 1 Par Øjne 35. Callidium sanguineum.
Ingen Øjne 34. Callidium ål ni.
Lepturinæ.
1. 9. Bagkropsled ender med 2 Kitinspidser.
43. Toxotus cursor.
9. Bagkropsled ender med 1 Kitintorn 2.
9. Bagkropsled ender simpelt 4.
2. 9. Bagkropsleds Torn over halv saa lang som
9. Led 42. Rhamnusium sålicis.
9. Bagkropsleds Torn meget kortere end 9, Led. 3t
93
kelpaalidtover90°J 3Q- Rhagium mordax. 9. Bagkropsleds Siderande danner en Vinkel paa lidt under 90° . . 40. Rhågium bifasciåtum.
4. Bagkroppens dorsale Klatrevorter rynkede (Fig.
^) 41. Rhågium inquisitor.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter besat med Tu- berkler 5.
5. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 5 Tvær-
rækker Tuberkler (Fig. 93) 6.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 4 Tvær- rækker Tuberkler (Fig. 90—92) 7.
< n 1 A I SO. Orammoptera analis.
paa 1. — 7. Led . . . . ) ^
Bagkroppens dorsale Klatrevorter findes paa
1.— 6. Led 51. Grammoptera tabacicolor.
7. Bagkroppens dorsale Klatrevorter findes paa
1.— 7. Led.. 8.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter findes paa 1.— 6. Led 45. Strangålia 4-fasciåta.
8. 5 Par Øjne 44. Pachvta collåris.
1—2 Par Øjne ' 9.
9. Pronotum glat, kun helt bagtil fint netrynket.
46. Strangålia attenuåta.
Pronotum tydelig rynket 10.
10. Hovedets Sider jævnt rundede.
48. Leptura sanguinolénta. Hovedets Sider svagt indbuede bag Øjnene.
47. Leptura teståcea.
1. Prionus coridrius (Fig. 62).
Ingen Øjne. Prono- tum over det hele med sammenflydende Rynker, især Tværrynker; Side- furer findes. Bagkrop- pjg q^. 6. Bagkropsled, set oven- pens dorsale Klatrevorter fra, af Larven til Prionus coriarius. meget fint rynkede, med
2 Tværfurer og et Par Sidefurer. Benene af Længde med Kæbepalperne. Længde 55 mm.
I Eg, Bøg, Hestekastanie og Ask.
94
2. Åcanthocinus ædilis (Fig. 63). 1 Par Øjne. Pronotum fortil fint rynket, bagtil læder- agtig og netrynket, med en Midtkøl. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter fløjlsagtige, nær Midtlinien med 2 parallele Længdefurer og med Skraafurer som Figuren. Ingen Ben. Længde 28 mm. I Fyr.
Fig. 63. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Åcanthocinus ædilis.
3. Leiopus nebulosus (Fig. 64).
1 Par Øjne. Pronotum fortil fint rynket, bagtil fløjls- agtig og med enkelte Grubepunkter. Bagkroppens dorsale Klatrevorter i Midten med en dyb Længdefure, paa hver Side af denne delt i et Antal ulige store Tuberkler, undertiden ved en smal Tværfure delt i 2 Partier. Ingen Ben. Længde 11 mm.
I forskellige Frugttræer, Eg,
Fig. 64. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Leiopus nebulosus.
Fig. 65. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Exocentrus balteatus.
, Avnbøg o. m. a.
4. Exocentrus balteatus (Fig. 65).
1 Par Øjne. Pronotum for- til meget fint rynket, bagtil fint netrynket. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter i Midten med en dyb og bred Længdefure, paa hver Side af denne delt i et Antal temmelig store Tu- berkler, hvoraf de største kan
være rynkede. I Lind.
Ingen Ben. Længde 9 mm.
5. Åcanthoderes vdrius (Fig. 66). 1 Par Øjne. Pronotum fortil fint tværrynket, bagtil netrynket, dette sidste Parti ikke vel afgrænset til Siderne. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Tværrækker af
95
Tuberkler ordnede som Figuren. Ingen f~~ '
Ben. Længde 18 mm. I ^^S^'o^^i)
I Frankrig taget i Poppel, Pil, Val- nød, Kirsebær, Lind og Birk. Fig- 66. Et Bag-
kropsled, set ovenfra, af 6. Pogonochérus bidentdtus. Larven til Acan-
thoderes varius 1 Par Øjne. Pronotum bagtil svagt (efter Perris).
netrynket. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter med meget tydelige Tuberkler. 9. Bagkropsled for- oven bagtil med en lille Kitintorn. Ingen Ben. Længde 12 mm.
I Frankrig taget i El.
7. Pogonochérus hispidus (Fig. 67).
1 Par Øjne. Pronotum
uregelmæssig rynket over det hele og uden Sidefurer. Bag- kroppens dorsale Klatrevorter i Midten med en bred Længde- Pig. 67. 6. Bagkropsled f^^e, paa hver Side af denne set ovenfra, af Larven til , , . „ « j ^ ,
Pogonochérus hispidus. ^^^^ i faa, ret flade Tuberkler. 9. Bagkropsled foroven bagtil med en lille Kitintorn. Ingen Ben. Længde 8 mm. I Æbletræ.
8. Ldmia téxtor.
Pronotum fortil glat, bagtil rynket, men uden Kitin- korn. Bagkroppens dorsale Klatrevorter ganske glatte, i Midten med en bred Længdefure. Anus en Tværspalte. Ingen Ben. Længde 40 mm.
I Frankrig taget i Pil (Salix vitellina).
9. Monohdmmus sdrtor (Fig. 68). 1 Par Øjne. Pronotum fortil svagt rynket og punk- teret, bagtil længderynket. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter i Midten med en Længdefure, desuden med 2
96
Fig. 68. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Monohammus sartor.
Tværfurer og Sidefurer, langs dem alle undtagen Midtfuren besat med flade Tuberkler. Anus en Tværspalte, hvis nedre Læbe er tvedelt. Ingen Ben. Længde 26 mm. I Fyr.
Fig. 69. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Mesosa nubila.
10. Mesosa nubila (Fig.
1 Par Øjne. Pronotum for- til glat, bagtil længderynket. Bagkroppens dorsale Klatrevor- ter i Midten med en Længde- fure, desuden med en Tværfure og Sidefurer, besat med flade Tuberkler. 9. Bagkropsled for- oven bagtil med en lille Kitin- torn. Ingen Ben. Længde 22 mm.
I Poppel, Pil, Eg, Bøg, Kastanie, El, Lind og Robinie.
11. Ågapdnthia villosoviridéscens.
Meget langstrakt. Hovedet næsten helt frit. Ingen Øjne. Pronotum af Længde med Hovedet og ikke meget bredere end dette, utydelig rynket bagtil. Bagkroppens dorsale Klatrevorter uden Midtfure, kun med 2 Tværræk- ker af Tuberkler. Ingen Ben. Længde 24 mm.
I Frankrig taget i tørre Stængler af Stormhat (Aco- nitum anthora), Bjørneklo (Heracleum sphondyleum), Vand- brandbæger (Senecio aquaticus). Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum) og Nikkende Tidsel (Carduus nutans).
12. Sapérda carchdrias (Fig. 70).
1 Par Øjne. Pronotum fortil rynket punkteret, bagtil besat med en Mængde Kitinkorn. Ved den forreste Ende af hver Sidefure en Grube. Bagkroppens dorsale Klatre-
97
vorter besat med en Mængde Ki- tinkorn, i Midten med en Længde- fure, desuden med 2 Tværfurer, der løber sammen udadtil og munder ud i en Sidefure. Ingen Ben. Længde 45 mm. I Pil og Poppel.
Fig. 70. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven af Saperda carcharias.
13. Sapérda populnea
ligner fuldstændig S. carcharias. Den naar dog kun en Størrelse af 21 mm og findes kun i Grengaller paa Bævre- asp (Populus tremulæ).
14. Sapérda scaldris
ligner de andre S.-Larver. Kun er Kitinkornene paa Pro- notum og Klatrevorterne meget finere og tættere. I Pære-, Kirsebær- og Valdnødtræ samt Birk.
15. Tétrops præusta (Fig. 71).
1 Par Øjne. Pronotum bagtil
fint
Cooooooooo \ _J længderynket. Bagkroppens dorsale Klatre- Fig. 71. Et Bag- vorter med 2 omtrent parallele Rækker
kropsled, set Tuberkler. Ingen Ben. Længde 6 mm. ovenfra, af Larven ^ . ^ , . . ^ . , »^
til Tetrops præ- Taget i Frankrig i Eg, Avnbøg, Pære-
usta (efter Perris), træ. Æbletræ, Hvidtjørn og Rose.
16. Stenostola nigripes (Fig. 72).
Ingen Øjne. Pronotum for- til glat, bagtil med mange smaa Kitinkorn. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter fløjlsagtige, i Midten med en dyb Længde- fure og 2 Tværfurer, der løber sammen udadtil, samt Sidefure. Ingen Ben. Længde 24 mm.
I Pil (Salix capræa).
A. c. Jensen-Haarup og K. Henriksen: Træbukke
Fig. 72. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Stenostola nigripes.
98
Fig. 73. 6. Bag-
kropsled, set ovenfra, af Larven tilOberealinearis.
17. Obérea linedris (Fig. 73).
Meget slank. Pronotum fortil glat, et kort bageste Parti med Kitinkorn, der fortil er meget grove, men som bagtil bliver jævnt mindre og mindre. De lange Bagkropsleds Klatrevorter smaa, glatte, med 2 dybe Tværgruber, hvis Rande er besat med fine Kitinkorn, og sædvanlig med et Par Sidefurer. Ingen Ben. Længde 27 mm.
Minerer i Hasselgrene, der derved bringes til at gaa ud.
18. Spondylis buprestoides.
Ingen Øine. Pronotum fortil punkteret, bagtil læder- agtig skulpteret og med Længderynker. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter med en bred Længdefure og en krum- met, svag Tværfure (jfr. Fig. 58). Benene er ca. 1^/2 Gang saa lange som Kæbepalperne. Længde 34 mm.
I Frankrig taget i Fyr (Pinus maritima).
19. Åsémum stridtum (Fig. 74).
Ingen Øjne. Pronotum fortil ret grovt punkteret, bagtil med grove, lange Længderynker, udgaaende fra faa store Grubepunkter i Pronotums Midte. Bag- kroppens dorsale Klatre- vorter svagt tuberkelbesatte,
især langs den brede Længdefure og de 2 Tværfurer. Benene ^/s længere end Kæbepalperne. Længde 24 mm.
I Gran.
Fig. 74. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Asemum striatum.
(I)
99
20. Criocéphalus rusticus (Fig. 75).
Ingen Øjne. Pronotum
fortil ret grovt punkteret, /^
bagtil grovt læderagtig og I
med isprængte Længderyn- V
ker. Bagkroppens dorsale
Klatrevorter kun med en Fig. 75 6. Bagkropsled
set ovenfra, af Larven til bred Længdefure og Side- Criocéphalus rusticus.
furer. Benene omtrent af Længde med Kæbepalperne. Længde 33 mm.
I Fyr.
21. Tetropium luridum (Fig. 58).
Ingen Øjne. Pronotum fortil fint tværrynket, bagtil fint læderagtig og med Længderynker. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter læderagtige, med en bred Længdefure og en enkelt Tværfure, der til Siderne er bøjet bagud. Benene P/a Gang saa lange som Kæbepalperne. Længde 25 mm.
I Naaletræer, især Gran. Ved at gaa i levende Træer faar den en Del forstlig Betydning.
Tetropium fuscum. Ligner i høj Grad foregaaende, kun er alle Rygleddene glattere og Klatrevorterne finere læderagtig skulpterede. I Gran.
23. Gracilia minuta.
5 Par meget smaa, sort pigmenterede Øjne. Pronotum fortil spredt rynket, i Midten punkteret og bagtil længde- rynket. Bagkroppens dorsale Klatrevorter besat med en Mængde smaa Tuberkler, med en Længdefure i Midten og svage, uregelmæssige Rynker. Benene uhyre korte, næppe til at skelne, højst halv saa lange som Kæbe- palperne. Længde 9 mm.
I tørre Hasselgrene (Tøndebaand).
7*
100
Fig. 76. 6. Bagkrops- led, set ovenfra, af Larven til Clytus mysticus.
palpernes Længde. I Eg og Lind.
24. Clytus mysticus (Fig. 76).
1 Par Øjne. Pronotum fortil rynket punkteret, bagtil længde- rynket. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter meget fint netrynkede, med en Længdefure i Midten, en kort Tværfure og andre Furer som paa Figuren. Benene kun -U af Kæbe- Længde 20 mm.
25. Clytus detritus (Fig. 77).
Ingen Øjne. Pronotum for- til glat, i Midten rynket punk- teret, bagtil længderynket, de 2 sidste Arealer adskilt ved 2 fortil konkave Furer. Bagkrop- pens dorsale Klatrevorter fint netrynkede, furede som Fi- guren. Benene meget korte.
Fig. 77. Et Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Clytus detritus (efter Perris).
Længde 20 mm. Taget i Frankrig i Kastanie og Eg.
3 Par Øjne. 20 mm. I Bøg.
26. Clytus arcttdtus. Ligner iøvrigt Cl. mysticus.
Længde
Fig. 78. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Clytus arietis.
27. Clytus arietis (Fig. 78).
1 Par Øjne. Pronotum i Midten rynket punkteret, bagtil længderynket. Bag- kroppens dorsale Klatre- vorter fint netrynkede, med en bred Længdefure i Mid- ten og en Tværfure samt
101
andre Furer som paa Figuren. Ben mangler. Længde 24 mm.
I El; i Frankrig desuden taget i Eg, Kastanie, Hæg, Abild, Figentræ, Morbær og Morbærfigentræ.
28. Clytus rusticus (Fig. 79).
1 Par Øjne. Pronotums Klatreparti udvisket og uden Grænsefurer til Siderne. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter med dybe Rynker, i Midten med en Længde- fure og med 3 Tværfurer. Benene omtrent saa lange som Kæbepalperne. Længde 36 mm.
Næringsplante ukendt.
Fig. 79. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Clytus rusticus.
29. Cerdmhyx cérdo (Fig. 80).
3 Par Øjne. Pronotums Klatreparti fortil punkteret, bagtil grovt længderynket. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter delt i en Mængde smaa Tuberkler, i Midten med en Længdefure, med 2 Tværfurer og Sidefurer. Benene P/2 Gang saa lange som Kæbepalperne. Længde 40 mm.
I Eg, Bøg og andre Løv- træer, i levende ældre Stammer.
30,
Fig. 80. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Cerambyx cerdo.
Åromia moschdta (Fig. 81).
1 Par Øjne. Pronotum fortil fint tværrynket, bagtil
Fig. 81. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Aromia moschata.
102
længderynket, dette sidste Parti fortil i Midten med en svag hesteskoformet Grube. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter netrynkede, i Midten med en Længdefure, med 2 Tværfurer og Sidefurer. Benene lidt længere end Kæbe- palperne. Længde 42 mm. I Pil.
31. Hylotrupes bdjulus (Fig. 82).
3 Par Øjne. Pronotum for- til tæt rynket og punkteret, bagtil længderynket, imellem de 2 Afdelinger med 2 fortil konkave Furer. Bagkroppens dorsale Klatrevorter tydelig netrynkede, i Midten med en Længdefure, med Tværfure og andre Furer som Figuren. Benene af Længde med Kæbe- palperne. Længde 31 mm.
I Fyr og Gran. Kan undertiden ødelægge Hustømmer, Tagværk o. 1. fuldstændig ved at gennemsætte det med Gange.
Fig. 82. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Hylotrupes bajulus.
32. Callidium varidbile (Fig. 83).
1 Par Øjne. Pronotum for- til rynket punkteret, bagtil længderynket og med en tyde- lig Midtfure. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter læderagtige eller fint netrynkede, med en Længdefure i Midten og med 2 krummede Tværfurer og Side- furer. Benene omtrent af Længde med Kæbepalpernel 15 mm.
I Bøg, Eg og Kastanie. Gangene ses ofte paa Bøge- brænde.
Fig. 83. 6. Bagkropsled^
set ovenfra, af Larven til
Callidium variabiie.
103
33. CalUdium cldvipes (Fig. 84).
Ingen Øjne. Pronotum for- til rynket og punkteret, bagtil tæt netrynket. Bagkroppens dorsale Klatrevorter besat med Smaatuberkler og Furer som Figuren. Benene korte. Længde 25 mm.
I Frankrig taget i Pil og Vinstok.
Fig. 84. Et Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Callidium clavipes
(efter Perris).
34. Callidium dlni.
Ingen Øjne. Pronotum fortil fint rynket, bagtil længde- rynket. Bagkroppens dorsale Klatrevorter meget fint og tæt netrynkede, ofte med en Tværfold. Ben meget smaa. Længde 7 mm.
1 Frankrig taget i Kastanie.
35. Callidium sanguineum (Fig. 85).
Fig. 85. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Callidium sanguineum.
1 Par Øjne. Pronotum for- til punkteret, bagtil længde- rynket og med en tydelig Midt- fure. Bagkroppens dorsale Klatrevorter læderagtige, i Mid- ten med en- svag Længdefure og kun 1 Tværfure, samt Side- furer. Benene omtrent af
Længde med Kæbepalperne. Længde 13 mm. I Eg.
36. Molorchus minor (Fig. 86).
1 Par sorte Pigmentpletter i Stedet for Øjne. Pronotum fortil fint rynket
Fig. 86. 6. Bagkrops- led, set ovenfra, af Larven til Molorchus minor.
104
og punkteret, bagtil længderynket. Bagkroppens dorsale Klatrevorter fint netrynkede, med en Længdefure i Midten og isolerede, uregelmæssig bølgede Længderynker, ofte med en Antydning af en Tværfure. Benene kun '^/s af Kæbepalpernes Længde. Længde 17 mm. I Gran og Fyr.
:b3^
Fig. 87. Et Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Molorchus minimus
(efter Perris).
37. Molorchus minimus (Fig. 87).
Ingen Øjne. Pronotum ganske glat. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter kun med en svag Midtfure og en Tværfure. Ingen Ben. Længde 9 mm.
I Æbletræ og Brombær.
38. Rhdgium sycophdnta (Fig. 88). Hovedet noget hvælvet. Kinderne bag Øjnene kraftig rynkede. 1 Par Øjne. Pronotum fint uregelmæssig rynket over det hele og uden Sidefurer. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter uregelmæssig rynkede, i Midten med en Længdefure, med 3 Tværfurer, hvoraf de 2 forreste
Fig. 88. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Rhagium sycophanta.
løber sammen udadtil, og Side- furer. 9. Bagkropsled løber bag- til i Midten ud i en kort Kitin- torn. Benene dobbelt saa lange som Kæbepalperne. Længde 34 mm. I Eg.
39. Rhdgium mordax
ligner ganske R. sycophanta, kun er Pronotum endnu finere og sparsommere rynket, Bagkroppens Klatrevorter ofte ogsaa smallere, og Kinderne bag Kindbakkerne om- trent helt glatte.
I Bøg, Birk, Fyr og Eg.
105
40. Rhdgium bifascidtum
ligner de foregaaende R.-Arter, kun danner 9. Bagkrops- leds Siderande en Vinkel paa lidt under 90° (de 2 fore- gaaende en Vinkel paa lidt over 90°), og dens Kitinkorn er lidt længere, ligesom Bagkroppens Klatrevorter er mere tuberkelbesatte end rynkede. I Eg og Gran.
41. Rhdgium inquisitor
adskiller sig fra de andre Rhagium-Arter ved sit ganske flade Hoved, ved at Øjnene sædvanlig er forsvundne og ved, at 9. Bagkropsled ender afrundet uden nogen Kitintorn. I Fyr og Gran.
42. Rhamnusium sdlicis
ligner Rhagium-Arterne, især bifasciatum, men kendes let paa sin lange Haletorn og paa, at Bagkroppens Klatre- vorter kun findes paa 1.— 6. Rygled.
Taget i Frankrig i Ælm og Kastanie.
43. Toxotus cursor (Fig. 89).
1 Par Øjne. Pronotum grovt uregelmæssig rynket over det hele og uden Side- furer. Bagkroppens dorsale Klatrevorter, der paa Rygsiden kun findes paa de 6 første Led, Fig- 89. 6. Bagkropsled,
c j^ ^„^.^^ liå^^A^ set ovenfra, af Larven til
er furede paa samme Maade t^^^* ^ « ^c^
^ Toxotus cursor.
som Rhagium, men bestaar af
velafsatte Tuberkler. 9. Bagkropsled med 2 opadbøjede Kitinspidser i Midten ved Bagranden. Benene 4 Gange saa lange som Kæbepalperne. Længde 35 mm. I Fyr.
106
teecicccecco«
Fig. 90. Et Bagkrops- led, set ovenfra, af Larven til Pachyta coliaris (efter Perris).
44. Pachyta coliaris (Fig. 90).
2 Par Øjne. Pronotum ensartet netrynket over det hele og uden Side- furer. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter med 4 Tværrækker af Tuberk- ler. Benene temmelig lange, men spinkle. Længde 12 mm.
I Frankrig taget i Kastanie.
45. Strangdlia 4-fascidta (Fig. 91).
1 Par Øjne. Pronotum grovt uregelmæssig rynket over det hele, fortil dog lidt glattere, ingen Sidefurer. Bagkroppens Klatrevorter findes ;paa Rygsiden kun paa de 6 første Led og har i Midten en Længdefure, 2
Fig. 91. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Strangalia 4-fasciata.
Tværfurer og Sidefurer og er besat med 4 Tværrækker af ret smaa, ofte stærkt kitiniserede Tuberkler. Benene ca. 4 Gange saa lange som Kæbepalperne. Længde 30 mm. I Birk, Pil, El og Bøg.
y^^^j
Fig. 92. Et
Bagkropsled,
set ovenfra, af
Larven til
Strangalia
attenuata
(efter Perris).
46. Strangdlia attenudta (Fig. 92).
2 Par Øjne. Pronotum glat, kun længst bagtil fint netrynket, og uden Sidefurer. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 4 Tværrækker af Tuberkler, hvoraf de yderste Rækker er bueformede og tilsammen dan- ner en Oval uden om de 2 indre Rækker. Paa 7. Led er der dog kun 3 Rækker i alt. Benene temmelig lange. Længde 15 mm.
I Frankrig taget i Kastanie.
107
47. Leptura testdcea
ligner Strangalia 4-fasciata, kun er Pronotum lidt finere rynket og Bagkroppens Klatrevorter, hvis Tuberkler er større, stødende op til hinanden, findes paa 1.— 7. Rygled, 7. Rygleds Klatrevorte dog kun med 3 Rækker Tuberkler. Længde 37 mm. I Fyr.
48. Leptura sanguinolénta
ligner ganske L. testacea; kun er Hovedets Sider bag Øjnene jævnt afrundede, medens de hos testacea er svagt indbuede, og Længden er kun 17 mm. I Gran.
49. Grammoptera præusta (Fig. 93).
2—3 Par mørke Øjepletter. Pronotum /
helt glat eller svagt rynket bagtil. Bag- ( '^Mfi^ kroppens dorsale Klatrevorter med 5 Tvær- rækker af Tuberkler, hvoraf de yderste Bagkropsled, Rækker er svagt bueformede og tilsammen set ovenfra, af
omslutter de 3 indre Rækker. Benene Larven til
,. , , , ^ Grammoptera
temmelig lange. Længde 9 mm. præusta
I Frankrig taget i Kastanie og Eg. (efter Perris).
50. Grammoptera andlis
er ikke til at skelne fra præusta og lever i samme Vært- træer.
51. Grammoptera tabacicotor kendes let fra præusta paa, at Pronotum er tværrynket, og Bagkroppens Klatrevorter findes kun paa de 6 forreste Rygled. Længde 10 mm. I Frankrig taget i Eg.
108
Forkortede Forfatternavne.
|
Chevr. |
|
Chevrolat. |
Laich. |
|
Laicharting. |
|
Dalm. |
— |
Dalman. |
Latr. |
— |
Latreille. |
|
Deg, \ DG / |
= |
Degeer, De Geer. |
Lee. Linn. |
= |
Leconte. Linné. |
|
Don. |
z= |
Donovan. |
Muls. |
= |
Mulsant. |
|
Esch. |
— |
Eschscholtz. |
Mull. |
— |
Muller. |
|
Fabr. Fairm. |
= |
Fabricius. Fairmaire. |
Ol., \ Oliv. / |
= |
Olivier. |
|
Froehl. |
= |
Froehlich. |
Pall. |
= |
Pallas. |
|
Fussl. |
— |
Fuessly. |
Panz. |
=: |
Panzer. |
|
Gebl. |
= |
Gebler. |
Payk. |
= |
Paykuli. |
|
Geoffr. |
= |
GeofiProy. |
Redtb. |
= |
Redtenbacher. |
|
Germ. Gyll. |
= |
Germar. Gyllenhal. |
Sch., \ Schall./ |
= |
Schaller. |
|
Hbst. |
= |
Herbst. |
Scop. |
= |
Scopoli. |
|
111. |
= |
Illiger. |
Serv. |
= |
Serville. |
|
Kirb. |
= |
Kirby. |
Steph. |
= |
Stephens. |
|
Kr. |
— |
Kraatz. |
Thoms. |
|
Thomson. |
|
Kryn. |
Krynicki. |
Zett. |
Zetterstedt. |
||
|
Litte |
ratur. |
Af. Bach: Kåferfauna f. Nord- u. Mitteldeutschland. Co-
blenz. 1851-^67. Calwer & Schaufuss: Kaferbuch. Stuttgart 1910. W. W. Fowler: The Coleoptera of the British Islands.
London 1886—91. L. Ganglbauer: Bestimmungs-Tabellen d. Europ. Ceram-
bycidæ. 2 Theile. Wien 1881—83. W. Gutfleisch & F. C. Bose: Die Kåfer Deutschlands.
Darmstadt 1859. C. Houlbert & E. Monnot: Faune Entomologique Armori-
caine. Coléoptéres. 76e Famille. Cérambycides. Ren-
nes 1909. Å. C. Jensen-Haarup : Bestemmelsesliste over de danske
Træbukkearter. Flora og Fauna 1893. A. C. Jensen-Haarup: Danmarks Træbukke (Longicornia
Danica). Flora og Fauna 1908. P. Kuhnt: Illustrierte Bestimmungstabellen der Kafer
Deutschlands. Berlin 1912. L. Redtenbacher: Fauna Austriaca. Die Kåfer. Wien 1874. £. Reitter: Fauna Germanica. Die Kåfer des Deutschen
Reiches. IV. Band. Stuttgart 1912.
109
B. G. Rye: Fortegnelse over Danmarks Biller. Kbhvn.
1906.
C. Schenkling: Die deutsche Kåferwelt. Leipzig 1885.
J. C. Schiødte: Danmarks Cerambyces. Naturhistorisk Tidsskrift, 3. Række, 2. Bind (samt Tillæg i 5. Bind).
G. V. Seidlitz: Fauna BalticsL. Die Kåfer. Konigsberg 1891.
C. G. Thomson: Scandinaviens Coleoptera, synopt. bearb. Lund 1859—68.
Chapuis & Candeze: Catalogue des Larves des Coleopteres. Mem. soc. roy. sci. Liége 1853.
Goureau: Note pour servir a l'histoire du Morimus lugubris et de la Saperda scalaris. Ann. Soc. Ent. France 1844.
Kolbe: Die Entwicklungsstadien der Rhagium-Arten und des Rhamnusium salicis. Ent. Nachr. X. 1884.
Perris: Histoire des Insectes du Pin maritime. Coleop- teres. Ann. Soc. Ent. France. 1851—62. — Larves des Coleopteres. 1877.
Ratzehurg: Die Forstinsekten. I. Die Kåfer. 1837.
Schiødte: De Metamorphosi Eleutheratorum Observationes. Naturh. Tidsskr., 3. Række, 10. Bind, 1876.
Webb: A preliminary Synopsis of Cerambycoid Larvæ. U. S. Dep. Agric. Bur. Ent. Techn. Ser. 20. V. 1912.
Navnefortegnelse.
(Synonymer er trykte med Cursiv).
1. Familier, Underfamilier
Side
Axinopalpus. ... 32
Brachyta 64
Callichroma .... 45
Callidium 47
Cerambycidæ ... 1
Cerambycinæ ... 30
Cerambyx 44
Clythanthus .... 39
Clytus 37
Coenoptera 53
Compsidia 24
Cortodera 56
Criocephalus ... 34
Exocentrus 11
Garveren 6
Side
Acanthoclnus ... 9
Acanthoderes ... 12
Acmæops 67
Agapanthia 22
Allosterna 83
Amilia 24
Anaglyptus 38
Anoplodera 79
Anthoboscus ... 39
Anthophyiax ... 64
Anærea 24
Aromia 45
Asemum 33
Aspebukken .... 25
Astynomus 9
og Slægter.
Side
Gaurotes 55
Gracilia 37
Grammoptera ... 83
Hammaticherus , 44
Hoplosia 19
Hylotrupes 46
Judolia 69
Lamia 16
Lamiinæ 7
Leiopus 11
Lepargus 19
Leptura 78
Lepturinæ 54
Liopus 11
Mesosa 20
110
Side
Molorchus 52
Monochammus *) 17
Monochamus*).. 17
Monohammus . . 17
Necydalis 56
Nivellia 55
Notorhina 32
Oberea 28
Obrium 32
Oxymirus 64
Pachyta 67
Pachyta 68
Phymatodes .... 49
Phytoecia 29
Side
Pidonia 55
Plagionotus .... 38
Poecilium 49
Pogonocherus . . 13
Poppelbukken . . 25
Prioninæ 6
Prionus 6
Pyrrhidium 48
Rhagium 58
Rhamnusium ... 61
Rhopalopus .... 48
Rosalia 31
Saperda 23, 24
Side
Semanotus 48
Sphegestes 39
Spondyliinæ .... 5
Spondylis 5
Stenostola 27
Strangalia 71
Tetropium 35
Tetrops 26
Toxotus 62
Tømmermanden . 9
Vadonia 79
Væveren 17
Xylotrechus 40
2. Arter og Varieteter.
Side
abbreviata 57
agreste 33
alni 50
alpina 31
analis 86
angusticollis 22
antilope 41
arcuata (Strangalia) 74
arcuatus (Clytus) 42
arietis 43
armata 74
arvicola 41
attenuata 76
atra 77
aurulenta 75
bajulus 47
balteatus. 12
bicolor 62
bidentatus 15
bifasciata (Strangalia) 72
bifasciatum (Rhagium) .... 59
brunneum 32
buprestoides . 5
cantharinum 32
carcharias 25
cardui 22
ceramboides 53
cerambyciformis 69
Side
cerdo 45
cincta 83
clavipes (Callidium) 50
clavipes (Acanthoderes). ... 13
collaris 68
coriaceum 48
coriarius 6
costatus 10
curculionoides 21
cursor 64
cylindrica 30
Dahli 22
detritus 42
dimidiatus 53
epibata 35
exclamationis 81
fascicularis 16
fasciculatus 16
femorata (Cortodera) 56
femoratum (Callidium) .... 48
fennica (Hoplosia) 20
fennicum (Callidium) 50
ferrea 28
ferus 35
figuratus 39'
fulva 80
fuscum 36
galloprovincialis 19
*} Stavemaaden formentlig urigtig.
111
Side
gazella 40
glabratum 49
gracilis 32
griseus 10
heros 45
hispidus (Pogonocherus). . . 15
hispidus (Pogonocherus). . . 15
humeralis 56
ibex 41
indagator 59
infuscatum 51
inquisitor (Rhagium) 59
inquisitor (Rhagium) 60
interrogationis 66
Kruperi 79
lama 40
lamed 66
liciatus 43
limbata 83
linearis 29
lineatocollis 22
livida 79
lurida (Pidonia) 55
luridum (Tetropium) 36
lævis 84
macropus 48
maculata 74
maculicornis 80
major . 57
marginata 68
massiliensis 39
melanura 78
meridianus 64
minimus 53
minor 53
minuta 37
mordax (Rhagium) 60
mordax (Rhagium) 61
moschata 46
muricata 32
myops 20
mysticus 41
nebulosa (Mesosa) 20
nebulosus (Leiopus) 11
nigra (Strangalia) 77
nigra (Var. af Tetrops) ... 27
nigricollis 55
nigricornis (Agapanthia) ... 22
Side
nigricornis (Phytoecia) .... 30
nigripes (Stenostola) 28
nigripes (Strangalia) 72
nubila 20
octomaculata 69
octopunctata 26
oculata 29
ornatus 39
ovatus 16
pantherinus 40
perforata 24
phoca 24
pilosus 15
plebejus 39
populnea 25
pratensis 68
præusta (Grammoptera) ... 84
præusta (Tetrops) 27
pubescens 72
punctata 24
punctulatus 11
pupillata 29
pygmæa 37
quadrifasciata 75
quadrimaculatus 66
quercus 63
revestita 76
rhamni 40
ruhra 82
rubrotestacea / . . . . 82
ruficornis 85
rufipes (Caliidium) 49
rufipes (Leptura) 79
rusticus (Clytus) 43
rusticus (Criocephalus) ... 35
salicis 62
sanguineum 51
sanguinolenta 83
sanguinosa 55
sartor (Clytus) 39
sartor (Monohammus) .... 18
scalaris 25
Scopolii 45
scutellaris 14
scutellata 82
sexguttata 80
sexmaculata 70
striatum 33
112
Side
sutor 18
suturalis 56
sycophanta 61
tabacicolor 84
testacea (Leptura) 82
testaceum (Callidium) 50
thoracica 73
textor 17
tremulæ 26
tropicus 40
umbellatarum 53
undatum 50
Side
ustulata 84
variabile 50
varius 13
verbasci 39
villosoviridescens 22
violacea (Gaurotes) 55
violaceum (Callidium) .... 51
virens 81
virginia. . 55
ædilis 9
æneum 49
3. Larver.
Side
Acanthocinus ædilis 93
Acanthoderes varius 94
Agapanthia villosovirides- cens 96
Aromia moschata 101
Asemum striatum 98
Callidium aini 103
— clavipes 103
— sanguineum. . . 103
Callidium variabile 102
Cerambyx cerdo 101
Clytus arcuatus 100
— arietis 100
— detritus 100
— mysticus 100
— rusticus 101
Criocephalus rusticus ... 99
Exocentrus balteatus .... 94
Gracilia minuta 99
Grammoptera analis 107
— præusta ... 107
— tabacicolor. 107
Hylotrupes bajulus 102
Lamia textor 95
Leiopus nebulosus 94
Leptura sanguinolenta . . . 107
Side
Leptura testacea 107
Mesosa nubila 96
Molorchus minimus 104
— minor 103
Monohammus sartor .... 95
Oberea linearis 98
Pachyta collaris 106
Pogonocherus bidentatus. 95
— hispidus . . 95
Prionus coriarius 93
Rhagium bifasciatum .... 105
— inquisitor 105
— mordax 104
— sycophanta .... 104
Rhamnusium salicis 105
Saperda carcharias 96
— scalaris 97
— populnea 97
Spondylis buprestoides . . 98
Stenostola nigripes 97
Strangalia attenuata ..... 106
— 4-fasciata 106
Tetropium fuscum 99
— luridum 99
Tetrops præusta 97
Toxotus cursor 105