FORLAGT AF G*EX. GAD- KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING #- P. ESBEN-PETERSEN VAARFLUER MED 189 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1916 KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI W^M^ Vaarfluer (Trichoptera). Vaar fluer er Insekter med traadformede An- tenner, med tildels fuldstændigt udviklede Mund- dele, med femleddede Fødder og med fire som oftest veludviklede Vinger, af hvilke de forreste er noget mere læderagtige end de bageste, der er hindeagtige og i Hviletilstand fuldstændigt dækkede af de forreste. Forvandling fuldstændig. Larver. Trichoptererne aflægger deres Æg i Masser, der enten kan være gelé- eller kitagtige. Ved den første Slags svulmer den geléagtige Substans, der omgiver de enkelte Æg, stærkt op, saa snart den faar Lejlighed til at opsuge Vand. Derved forøges Volumen naturligvis mange Gange. Formen af de geléagtige Æggemasser kan være klump- eller kransformet. I den kitagtige Æggemasse ligger de enkelte Æg altid tættere sammen og stedse kun i eet Lag. Substansen, der omgiver Æggene, svulmer ikke op, naar der kommer Fugtighed til. Trichoptererne lægger deres Æg enten i Vandet eller tæt ved, saa at Larverne, naar de kommer frem af Æggene, nogenlunde let kan naa det; thi med en enkelt Undtagelse (Enoicyla pusilla) tilbringer alle danske Vaarfluelarver deres Liv i Vandet. Indenfor føl- gende Familier aflægges Æggene for saa vidt vides i kit- agtige Masser: Rhyacophilidae, Hydroptilidae, Philopota- midae, Polycentropidae, Psychomyidae og Hydropsychidae, og indenfor følgende i geléagtige Masser: Phryganeidae, P. Esben-Petersen: Vaarfluer. 1 40504 Molannidae, Leptoceridae, Limnophilidae og Sericosto- matidae. Trichopterernes Larver har et veludviklet, chitinklædt Hoved med kraftige Mundlemmer, mindst een chitiniseret Brystring, 6 Ben, en blød Bagkrop, der sjælden har en- kelte dorsale Chitinplader, og et Par krogbærende, led- dede Vedhæng i Bagkropsspidsen. Fortil og oventil begrænses Munden af Overlæben (Labrum); bagved denne ligger et aflangt, tværstillet Stykke, Clypeus, der bagtil støder op til Panden (Frontale) og Issen (Epicranie). Pan- den har Form af en bagtil tilspidset Tre- kant, der langs Siderne er skarpt adskilt fra Issen ved en som oftest ret tydelig Søm, Fron- talsømmen. Paa Pan- den findes ofte een eller flere karakteristiske Fi- gurer, Frontalfigurer. Issen bestaar af to Styk- ker, der paa Oversiden er skilte ved Pandestyk- ket og længere bagtil ved en Søm, Frontal- sømmenes Skaft; paa Undersiden er de skilte ved det store Nakkehul og ved Hypostomum, et trekantet Stykke be- liggende lige foran Nakkehullet. Langs med og uden for Frontalsømmen løber ofte et mørkt Baand; disse to Baand løber bagtil gerne sammen langs Frontalsømmens Skaft, og derved dannes en forklignende Figur. ♦) Alle Figurer med Undtagelsejaf No. 5 og 15 er enten originale eller omtegnede af Forf. Fig. I.*) Phryganea obsoleta. Larve. a Hoved, set fra oven, b fra neden, c Underlæbe og Kæber, d Kindbakke, L Overlæbe, C Clypeus, F Pande, Ff Frontalfigur, Fs Frontalsøm, Fb Frontalbaand, E Isse, H Hyposto- mum, N Nakkehul. Undertiden findes langs Ydersiden af Issen endnu et mørkt Længdebaand, Pleuralbaandet. Trichopterlarvernes Munddele er bidende; kun hos een Familie, Philopotami- derne, har Munddelene maaske endnu et Hverv at udføre. Mandiblerne er kraftigt udviklede. Oftest er de trekantede af Form, mejseldannede, og deres Inderside er da udhulet, saa der findes to skærende Kanter, der hyppigst bærer Tænder. Undertiden forekommer ogsaa lange, smalle og tynde Kindbakker, knivformede; disse har kun een skæ- rende Kant. Mandiblerne bærer oftest baade Yder- og Inderbørster. Yderbørsterne sidder paa Ydersiden og kan findes ved begge Former af Kindbakkerne; Inderbørsterne findes alene ved de trekantede og udhulede Kindbakker og sidder da inde paa den udhulede Inderflade. Indenfor enkelte Familier findes asymmetriske Mandibler, det vil sige, at et og samme Dyrs to Kindbakker kan være for- skellige baade med Hensyn til Form og med Hensyn til Tænders og Børsters Antal. Hver af Maxillerne eller Kæberne bestaar af en toleddet Maxillarlobus samt en femleddet Maxillarpalpe (hos Leptoceriderne firleddet). Underlæben eller Labium har et frit Endestykke, Labial- lobus, samt paa hver Side af samme en toleddet Labial- palpe. Øjnene er Punktøjne, og der staar seks nær sam- men, dannende en mørk Plet, som oftest paa lys Grund, Antennerne er meget smaa og sidder ved Roden af Man- diblerne. Thorax's tre Segmenter er altid vel udviklede. Deres Overside, Notum, er mer eller mindre chitiniseret, hvorimod deres Underside, Sternum, meget sjældent bærer smaa Chitinplader. Pronotum (første Thoracalsegments Overside) er altid chitiniseret, Mesonotum bærer meget hyppig en større Chitinplade, hvorimod Metanotum meget sjælden er chitiniseret. Der kan dog findes smaa chitini- serede Pletter (Fig. 2). De chitiniserede Dele af Thorax har gerne samme mørke Farve som Hovedet og danner ofte karakteristiske Figurer. Prosternum (Undersiden af første Thoracalsegment) bærer hos mange Larver et slankt, hornlignende Fremspring. Hvert Ben bestaar af seks chitini- 1* serede Dele, nemlig Hofte (Coxa), Laarring (Trochanter), Laar (Femur), Skinneben (Tibia), Fod (Tarsus) og en chi- tiniseret Støtteplade ved Roden af Hoften. Foden ender med en Klo, der gerne bærer en Torn ved Roden. De gule Torne paa Laarring, Laar og Skinneben kaldes Sporer og er ofte meget vigtige ved Bestemmelsen af de enkelte Arters Larver. Bagkroppen, Abdomen, bestaar af 10, sjælden af 9 Segmenter, som er mer eller mindre vel adskilte ved Indsnit (Strikturer). Den er blød og næsten altid uden nogen „. » , „ som helst Chitinbeklædning. Segmenter- Fig. 2. Larve af & & Limnophilus nes Farve er hvidlig, gullig, rødlig, brunlig nigriceps. (Efter eller grønlig. Første Segment er hos de Struck). husbærende Larver forsynet med een, to, eller tre blødhudede Knuder, een paa Ryggen og en mindre paa hver Side; Rygknuden kan mangle. Sidste Bagkrops- segment bærer hos alle Larver to leddede, klobærende Vedhæng, Anal- eller Apicalfødder; deres Længde er meget varierende. De fleste Larver har Gælletraade paa Bagkroppen. Traadene kan enten sidde enkeltvis eller i Bu- ske. Oftest staar de i Rækker, een Række paa hver Side af Ryggen, een langs Siden og een langs hver Side af Bugen, ialt seks Rækker. Hos Rhyacophila-Slæg- ten findes kun Siderækkerne og hos Hydropsychide-Slægten kun Bugrækkerne. Hos en Del Lar- ver findes Analgæller (Blodgæl- ler)|ved Roden af Apicalfødderne. Med Hensyn til Legemets Form og Hovedets Stilling skelner man mellem to Hovedgrupper af Larver. De eruci- Fig.3. a Campodeoid Larve. b Eruciform Larve. forme Larver har en cylindrisk Krop, tydelig Sidelinie langs Bagkroppen, Knuder paa første Bagkropssegment, bygger transportable Huse, og de holder deres Hoved bøjet saaledes, at det danner en ret eller stump Vinkel med Legemets Længdeakse. De campodeoide Larver har oftest et sammentrykt Legeme, ingen Sidelinie, ingen Knuder paa første Bagkropssegment, bygger sjældent trans- portable Huse, og de holder Hovedet i den samme Ret- ning som den øvrige Del af Kroppen. De fleste Larver bygger et transportabelt Hus af meget forskellig Form og af forskelligt Byggemateriale. Alle campodeoide Larver bygger Huse, og af de eruciforme gør Hydroptiliderne og Glossosomatinerne ligeledes. De øvrige eruciforme Larver lever saa vidt vides i Gange og Rør, forfærdigede af Spind, og flere af dem laver smukke Net, tjenende til at indfange eller tilbageholde Fødeemner. Trichopterernes Pupper ligner Imagines overordentlig meget, og saa godt som alle det fuldudviklede Insekts Organer kan findes hos Puppen, ja selv Kønnenes Analvedhæng kan i mange Tilfælde være saa tydeligt udformede, at Arten kan bestemmes. Alle Pupper hvi- ler i faste og ikke transportable Huse. Hos de husbærende Larver benyttes gerne Larvehuset til Forpupning, efter at det er gjort fast. Huset lukkes i begge Fig. 4. Puppe- Ender med en gennemhullet Hinde, saa kammer af en ^ campodeoid Lar- at der stadig kan finde Vandfornyelse ve. (Efter Ulmer). Sted hos Puppen. Hos de ikke-husbæ- rende Former bygges et fastsiddende Puppehus eller Puppe- kammer, og i det derved fremkomne Rum sker Forpupnin- gen i en af Traade dannet Kokon, der er forsynet med Huller i begge Ender (ikke hos Rhyacophiliderne). Ved Hjælp af Kindbakkerne og naaleformede Børster i Bag- enden holder Puppen de nævnte Hinders Huller fri for alt, hvad der vil tilstoppe dem. Puppetiden varer meget kort, ca. 14 Dage. Oversigt over Vaarfluelarverne.*) (Familier, Underfamilier og Slægter.) 1 . Larven campodeoid 2. Larven eruciform 9. 2. Alle tre Thoracalnota chitiniserede 3. Kun Pronotum fuldstændig chitiniseret 5. 3. Intet transportabelt Hus 4. Transportabelt Hus, meget større end Larven og af meget forskellig Form (flaskeformet, bønne- formet o. s. V.) 2. Hydro ptilidae. 4. Buskformede Gælletraade paa Undersiden .... 6. Hydropsychidae. Ingen Gælletraade. Ecnomus ( Polycentropidae). 5. Buskformede Gælletraade langs Siden, Rhyacophila. Ingen Gæller til Stede 6. 6. Apicallemmer meget korte. Transportabelt Hus af grove Sandskorn Glossosoma, Agapetus (1. Rhyacophilidae). Apicallemmer meget lange. Intet transportabelt Hus 7. 7. Labrum blødt, hvidt, ikke chitiniseret og kan trækkes tilbage under den uregelmæssigt ud- snittede Forrand af Clypeus. 3. Philopotamidae. Labrum chitiniseret (normalt), gult eller brunligt 8. 8. Labiallobus forlænget i en slank Fortsættelse, der rager langt ud over Maxillarpalperne (Fig. 14) 5. Psychomyidae. Labiallobus ikke forlænget, kortere eller højst saa langt som Maxillarpalperne 4. Polycentropidae. 9. Hovedet danner en stump Vinkel med Kroppen. Kun Pronotum fuldstændig chitiniseret. Meso- og Metanotum ikke chitiniserede (hos Neu- ronia findes to brunlige Chitinpletter paa Mesonotum). Prosternum med en hornlignende Tap mellem Forbenene. De bageste Gælle- traade af Siderækkerne paa andet til syvende Segment behaarede. Dybe Strikturer mellem Segmenterne. Tydelig Sidelinie. Pronotum, Mesonotum og Bagkroppens Overside med lyse Punktlinier. Husene glatte, cylindriske og byggede af Plantedele, der for det meste er lagt i Spiral 7. Phryganeidae. *) Denne og de følgende Oversigter over Vaarfluernes Larver er væsent- ligt udarbejdede efter Sil tal as forskellige Arbejder over Vaarfluelar- ver og efter G. Ulmer: „Die Siisswasserfauna Deutschlands". Hovedet danner næsten en ret Vinkel med Kroppen. Pronotum og hyppigst ogsaa Meso- notum chitiniserede (sidstnævnte undertiden alene med nogle Chitinpletter eller helt uden Chitin). Prosternum oftest med Tap. Ingen Gælletraade behaarede. Strikturer ikke ret dybe. Bryst og Bagkrop uden lyse Punktlinier 10. 10. Pro- og Mesonotum fuldstændig chitiniserede. Metanotum med 3 Par Chitinpletter (Fig. 2), af hvilke et Par er trekantede og beliggende tæt ved Forranden; deres spidse Ende er rettet mod Siden. Andet Par, som ogsaa er tvær- stillede, ligger længere tilbage og nærmest Bagranden; det tredie Par ligger ud mod Si- derne; de er halvmaaneformede, og de vender altid deres konvekse Side mod Segmentets Midtlinie (Lepidostoma har lignende Plet- ter paa Metanotum, men de halvmaaneformede vender deres konvekse Side ud mod Segmen- tets Sider). Prosternum med Tap 11. Limnophilidae. Thoracalsegmenterne anderledes chitiniserede. Ofte er kun Pronotum fuldstændig chitiniseret. Mesonotum har hyppigt kun enkelte, spredt- liggende Chitinpletter. Metanotum altid uden Chitin (Lepidostoma, Odontocerum og Goeri- nae har dog Chitinplader nærmest som hos Limnophiliderne) 11. 11. Hovedet kan trækkes tilbage i det stærkt ind- skaarne Pronotum, der er udstyret med frem- staaende Forhjørner. Prosternum med Tap. Mesonotum med 3 Par, Metanotum med 4 Par Chitinplader. Huset er et lige Sandrør, der er vingeagtigt udvidet mod Siderne ved Hjælp af grove Sandskorn eller hyppigt med Smaastene Goerinae (12. Sericostomatidae). Hovedet kan ikke trækkes tilbage i Prothorax. Pronotum ikke stærkt udskaaret fortil. Hu- sene uden Vinger 12. 12. Apicalfødderne store, dannet af to eller tre over hverandre stillede Kroge. Prosternum uden Tap. Hovedet meget mørkt. Mesonotum med enkelte Chitinpletter eller med chitiniseret Forrand. Metanotum uden Chitin. For- og Mellemskinneben med to Endesporer; Bag- skinneben uden Sporer. Huset formet som et glat, konisk, bøjet Sandrør Sericostoma, Notidobia (Sericostomatidae). Apicalføddernes Kløer smaa og af sædvanlig Form. 1 3. 8 13. Prosternum med Tap. Første Bagkropssegment med Sideknuder; ingen Rygknude. Forskinne- ben med to Endesporer, de øvrige med hver een. Husene ofte aflange, firsidede Lepidostomatinae (Sericostomatidae). Prosternum uden Tap 14. 14. Første Bagkropssegment uden Knuder. Mellem- og Bagskinneben samt Fødder med kraftige Fortsættelser. Husene ofte firsidede Brachycentrinae (Sericostomatidae). Første Bagkropssegment med tre Knuder. Bag- skinnebenene i det mindste uden Fortsættel- ser. Skinneben oftest uden Endesporer(Odonto- cerum med to, Molanninae med een). Hu- sene aldrig firsidede 15. 15. Metanotum med to store, tværstillede Chitin- plader bag hinanden og med en mindre oven over Støttepladen ved Benene. Larven stor og tyk. Alle Skinneben med to Endesporer. Husene af Sand, koniske, buede, temmelig glatte, afsmalnende bagtil, 20 mm lange, 4 mm brede 10. Odontoceridae. Metanotum uden Chitinplader. Larven slank.. 16. 16. For- og Mellemskinnebenenes Endespore er stil- let paa et Fremspring. Bagbenenes Klo med Børster. Husene skjoldformede, byggede af Sand... Molanna, Molannodes (8. Molannidae). Endesporer sidder ikke paa noget Fremspring. Bagkløer uden Børster. Husene ikke skjold- formede . 17. 17. Mandibler med tydelige Inderbørster. Maxillar- palper femleddede. Paa tredie til ottende Bagkropssegment en Række af Chitinpunkter langs Siderne. Husene af Sand, glatte, koni- ske og stærkt bøjede .. . Beraeinae (Molannidae). Højre Mandibel uden Inderbørster, den venstre ofte med nogle svage. Maxillarpalper firled- dede. Allerhøjst Chitinpunkter paa 8. Seg- ment 9. Leptoceridae. 1. Rhyacophilidae Steph. Antenner rudimentære. Munddelene fremstaaende. Overlæbe chitiniseret. Pronotum fuldstændig chitiniseret. Meso- og Metanotum som oftest uden Chitinplader; kun hos Agapetus findes to, smaa Chitinplader paa hvert. Prosternum uden Tap. Alle Ben omtrent lige lange og 9 stærke; Kløer kraftige. Ingen Sidelinie. Gæl- lerne enten til Stede, og i saa Tilfælde busk- formede og anbragte langs Siderne, eller ogsaa mangler de. Larverne lever kun i rask strømmende Vand med stenet Grund. Oversigt over Arterne. 1. Analfødder stærkt udviklede, frie; Kloen lang og slank, uden Ryghager. Benenes Kløertemmelig lange. Busk- stillede Gæller langs Siderne. Intet transportabelt Hus (Rhyacophilinae) 2. Analfødder korte, til Dels sammen- voksede med sidste Bagkropsseg- ment. Kloen kort, sammentrykt, med Ryghage. Benenes Kløer korte. Ingen Gæller. Transportable Huse (Glossosomatinae) 3. 2. Pronotums Bagrand med en sort Søm, der paa hver Side af Midten er af- brudt af et brunt Parti. Pronotums bageste Parti med et bredt, brunt Tværbaand. Hovedet gulbrunt. Den store, hjerteformede Frontalplet naar ikke Frontalsømmenes Vinkel og bærer oftest 6 tyde- lige, lyse Pletter. Ved Siden af og bagved Frontal- Fig. 5. Larve af Rhyaco- phila. (Efter Wesen- berg- Lund). Fig. 6. Larve af a Rh. nubila, b Rh. septentrionis. (Efter Struck). pletten ligger to store Pletter, der naar omtrent ud til Hovedets Sider. Pronotums Forrand smalt brun- lig. Længde 22 — 24 mm; Bredde 3—3,5 mm Rhyacophila nubila Zett. 10 Pronotums Bagrand med en uafbrudt, sort Søm, der fortsætter sig omkring Baghjørnerne i en smallere, kort Søm. Hovedet hvidligt eller gul- ligt. Den hjerteformede Frontalplet mindre og ofte utydelig, og de bagved liggende Pletter smal- lere og naar ikke Siderandene. Paa Baghovedet ogPronotum talrige Punkter, ordnede i Grupper eller Rækker. L. 22—24 mm ; Bredde 3—3,5 mm. Rhyacophila septentrionis Mac Lachl. 3. Meso- |og Metanotum uden Chitin. Kløernes Basaltorn børsteformet og anbragt paa et stærkt Fremspring (Fig. 7 b). Hoved og Pronotum gul- a Hus, b Klo af Glossosoma; c Klo af Agapetus. (Efter Ulmer). brune og med tydelige, blege Punkter bagtil paa Panden. Husene er lidt krummede, paa Under- siden flade, byggede af Smaasten (Fig. 7 a); deres Længde 10—12 mm; deres Bredde ca. 7mm Glossosoma vernale Piet. Meso- og Metanotum med hver to smaa Chitin- plader. Kløernes Basaltorn kraftig og er ikke anbragt paa noget Fremspring (Fig. le) 4. 4. Chitinpladerne paa Meso- og Metanotum mørke- brune, tydelige. Pronotums bageste Parti med mørke Punkter. L. 6—7 mm; B. 1,5 mm. Hus som hos Glossosoma, men mindre og oftest bygget af grove Sandskorn. L. ca. 8 mm; B. ca. 5mm Agapetus fuscipes Curt. Chitinpladerne gulbrune, utydelige. Pronotum uden Punkter. L. 4,5—5,5 mm; B. 1,3 mm . . . Agapetus comatus Piet. 2. Hydroptilidae Steph. Antenner tydelige. Munddelene ikke særlig fremra- gende. Labrum chitiniseret, Forranden svagest og med enkelte Børster. Kindbakker asymmetriske; den venstre udhulet paa Indersiden, der bærer en Børste; den højre er knivformet og uden Inderbørste; begge med to Ryg- børster hver. Alle tre Thoracalnota chitiniserede; Chitin- 11 pladerne firkantede, tværstillede. Prosternum uden Tap. Benene forskellige, enten korte og omtrent ens, eller ogsaa er Mellem- og Bagbenene meget længere end Forbenene. Ingen Sidelinie eller Gæl- ler. Analfødder korte, eenleddede og med kort, stærkt bøjet Klo. Lar- vernes Legeme sammen- trykt, tykkest paa den bageste Halvdel. Strik- turer ret dybe og tydelige. Deres Huse er transpor- table, meget større end Larverne, og af meget forskellig Form. De er oftest byggede af Spind- masse (Sekret) alene, sjældnere af Sandskorn, Larverne bærer Husene kantstillede stillestaaende og rindende Vand. yd -C Fig. 8. Hydroptila. a Larve, h Hus ; c Hus af Orthotrichia; d af Oxye- thira ; e af Agraylea. (Efter Ulmer). og de er aabne i begge Ender. De lever baade i 2. 3. Oversigt over Arterne. Paa Ryggen og Bugen af Bagkroppen Udpos- ninger (Blodgæller) paa tredie til ottende Seg- ment. Hoved og Pronotum gulbrune. Ben gullige og temmelig slanke; Bagben halvanden Gang saa lange som Forbenene. L. 3 mm; B. 1,1 mm. Husene af Sekret, grønlige, græs- karformede, fortykket Rand omkring Mund- aabningen. L. ca. 4 mm; Bredde 1,5 mm. Lever i Bække paa Mos og lignende, men er endnu ikke fundet her i Landet Ithytrichia lamellaris Eat. Bagkroppen uden Blodgæller 2. Husene opbyggede af Sandskorn, gullige, nyre- eller bønneformede (Fig. 8 fc) 3. Husene byggede enten af ren Sekret eller af Sekret dækket med Algetraade 5. Den stærkt chitiniserede Del af Overlæben tæt besat med smaa Haar. Hovedets og Thorax's Grundfarve gul. Hovedets bageste Parti brunt eller sortagtigt, og ofte er den forreste og største Del af Frontale ligeledes mørk. Prono- 12 tums Bag- og Siderande sorte; det bageste Parti mørkere end Grundfarven. Meso- og Metanotum med sorte Bagrande, og deres bageste Partier mørkere end Grundfarven. Ben gule eller mørkegule. L. 3,1—4,1 mm; B. 0,7—1 mm. Lever i Bække og Søer Hydroptila femoralis Eat. Den stærkt chitiniserede Del af Overlæben er ikke besat med smaa Haar 4. 4. Hovedets bageste Parti mørkere end Grundfar- ven og med blege Punkter. Grundfarven bleg- gul. Frontale lidt mørkere og med et bagtil tilspidset mørkt Baand. Størsteparten af Ho- vedet lyst. Thorax kun i ringe Grad mørkere paa enkelte Steder. Størrelse som forrige. I stillestaaende Vand paa Planter og Sten Hydroptila pul ch ri cornis Piet. Hovedets bageste Parti mørkere end Grundfar- farven og med blege Punkter. Grundfarven Fig. 9. Puppehuse af: a Agraylea pallidula. b Oxyethira costalis. (Efter Struck). mørkegul. Frontale næsten overalt mørkere end Grundfarven, saa at kun en lille Part af Hovedet er mørkegul. Thorax mørkere end hos forrige Art, særlig Segmenternes midter- ste Parti. I langsomt rindende Vand Hydroptila sparsa Curt. Husene ikke sammentrykte, men med dybe Længdefurer paa Overfladen (Fig. 8 c). Mel- lem- og Bagbenene ikke særlig lange. Hoved og Thorax gule eller brune og uden Punkter. L. 4— 5mm; B. ca. 1 mm. I stillestaaende Vand med rig Vegetation ; sjældnere i meget langsomt flydende Vand ... Orthotrichia tetensii Kolbe. Husene stærkt sammentrykte fra Siden og med en mere eller mindre skarp Ryg- og Bugkant (Fig. 8 d, e). Bagbenene mere end to Gange saa lange som Forbenene 6. 6. Husene flaskeformede (Fig. 8 d) 7. Husene højere paa Midten end ved de lige høje Ender (Fig. 8 e) 8. 7. Hovedet bleggult med en mørk Plet ved Inder- siden af hvert Øje. Thoracalnota bleggule med sortebrune Bagrande og Forhjørner og med et brunligt Tværbaand paa deres bageste Halv- del. Mellemskinnebenenes Inderkant besat med smaa Torne. L. ca. 3 mm; B. 0,8 mm. Husene: L. ca. 4 mm; B. ca. 1 mm. I stille- staaende og svagt rindende Vand Oxyethira costalis Curt. Hovedet bleggult; Bagranden og til dels Forran- den mørkere. En mørk Plet paa hver Side af Panden indenfor Vinklerne af Frontalsømmene. De chitiniserede Plader paa Thoracalnota er brunlige eller mørkebrune, Bagkroppen grøn- lig. Skinnebenenes Forkant er besat med smaa Torne. L. 2,7 — 3 mm; B. 0,7 mm Oxyethira sagittifera Ris. 8. Hovedet bleggult og oftere med en mørkere Plet ved Indersiden af hvert Øje. Thoracal- nota bleggullige; Pronotums Chitinplade kan dog være ganske brun; ingen mørkere Punk- ter. L. 4,5 — 5 mm; B. ca. 1 — 1,4 mm. Husene: L. 5— 8 mm; B. 1,3— 2,2 mm. I stillestaaende Vand med rig Vegetation Agraylea multipunctata Curt. Hovedet gulligt, ofte er hele Oversiden graa- brun. Et mørkt Punkt ved Indersiden af hvert Øje. Tværs over Baghovedet en Række af fire mørke Punkter. Overalt smaa, tydelige, blege Punkter. Thoracalnota gullige. Paa hver Side af Pronotums bageste Parti to mørkebrune Punkter, Meso- og Metanotum med en mørkebrun Plet paa hver Side paa Bagranden og med to paa hver Side paa For- randen. L. 5,5— 6 mm; B. 1,2— 1,4 mm. Op- holdssted og Huse som forrige Art Agraylea pallidula Mac Lachl. 3. Philopotamidae Wallengr. Larven slank, ligebred; kun Hoved, Prothoi'ax og sidste Bagkropsled noget smallere. Legemet fladtrykt. Kun 14 Hoved og Pronotum chitiniserede, glinsende, gule eller gulbrune; den øvrige Del af Legemet hvidlig. Munddele kraftige. Labrum ikke chitini- seret, hvidt, blødt, og kan træk- kes tilbage; dets Forrand noget indskaaret paa Midten og for- synet med korte tætsiddende Haar; dets Forhjørner rund- agtigt udvidede. Mandiblerne asymmetriske, mejselformede, med to skærende og tandede Inderkanter, med to Rygbør- ster og med Inderbørster. Max- ilier slanke; Maxillarpalper fir- leddede. Ingen Tap paa Pro- sternum. Ben omtrent lige lange; alle Skinneben med to Endesporer; ingen Gæller og ingen Sideline. Analfødder lange og stærkt udviklede. Fire Blodgæller i Bagkrops- spidsen. Larverne har hjemme i stærkt rindende Vand med Sten- og Grusbund og bygger ikke transportable Huse. Fig. 10. Philopotamus ludi ficatus. a Mandibel ; b Over læbe; c Larve. Oversigt over Arterne. Hoved og Pronotum gulbrune og med rødlig Tone. Langs Pronotums Bagrand og halvvejs langs Siderne strækker sig en sort Kant. L. ca. 22 mm ; B. 2,6 mm Philopotamus ludificatus Mac Lachl. Hoved og Pronotum rent gule eller lysegule; Hovedet langs med Siderne og med Forran- den lysere. Pronotums Bagrand og Midten af Siderandene sorte. L. 6—7 mm; B. 1,5 mm. . Wormaldia subnigra Mac Lachl. 4. Polycentropidae Ulm. Larven slank, smallest for- og bagtil. Prosternum uden Tap. Labrum chitiniseret. Mandibler mejselformede, asymmetriske, med to skærende og tandede Inderkanter. 15 Maxillarlobus smal, konisk; dede (treleddede hos Ecnom lange og overalt med talrige, lange Børster (hos Ecnomus med faa, sorte Børster). Bag- kroppen rødlig med hvidlige Linier langs Siderne. Ingen Sidelinie og ingen Gæller. Apicalfødder lange, treled- dede; de to inderste Led bløde, og deres Leddeling kun svagt antydet; tredie Led chitiniseret. Kloen lang, mer eller mindre krummet; undertiden med Ryghager og paa Indersiden med en eller flere smaa Spidser. 5 Analgæller. Intet transpor- tabelt Hus. Larverne lever i Spind i stillestaaende, men hyppigst i rindende Vand. Maxillarpalper slanke, firled- us). Ben korte, næsten lige a ir^ Fig. 11. Apicalføddernes Kløer hos a Polycentropus flavoma- culatus; h Cyrnus flavidus ; c Plectrocnemia conspersa. Apicalfødder hos d Neureclipsis bimaculata; e Polycentropus flavomaculatus. Oversigt over Arterne. Alle tre Thoracalnota chitiniserede. Hovedet gult med tydelige brune Tegninger. Frontal- baandene meget brede i deres bageste Parti, dækkende omtrent hele Panden og med mange lyse Pletter. Thoracalnota gule; deres forre- ste Parti brune med lyse Pletter. L. 8 mm ; B. 1,2 mm Ecnomus tenellus Ramb. Kun Pronotum chitiniseret 2. Kun Apicalføddernes tredie Led behaaret (Fig. Ild); første og andet Led korte. Kloen uden Rygbørste og uden Spidser paa Indersiden. Hovedet mørkegult, lidt lysere mod Siderne; talrige mørke Punkter navnlig paa Baghove- det. Tværs over den bageste Del af Panden strækker sig en bagudbøjetTværrække af meget tydelige Punkter. Pronotum gult og med bred sort Bagrand. L. 13—22 mm; B. 1,5—2,5 mm Neureclipsis bimaculata Linn. 16 3. 4. Alle tre Led af Apicalfødderne behaarede 3. Apicalføddernes Klo med fire Spidser paa Inder- siden ( Fig. 11 ^) 4. Apicalføddernes Klo med højst een Spids paa Indersiden (Fig. 1 1 a, c) 6. Hovedet og navnlig Pronotum med kun svagt fremtrædende mørke Punkter. Hovedet bleg- gult og øverst paa Panden med en skjoldfor- met mørk Figur, der udfylder Rummet mel- lem Frontalsømmene, men ikke naar Forranden (Fig. 12 a). Pronotum bleggult med utydelige mørke Punkter. L. 14 — 15 mm; B. 1,5— 2 mm Cyrnus flavidus Mac Lachl. Fig. 12. Larven af a Cyrnus flavidus; h Holocentropus dubius. Hoved og Pronotum med meget tydelige, mørke Punkter 5. Paa begge Sider af Frontalsømmenes Skaft og langs disses Yderside strækker sig et brunt Baand indtil det Sted, hvor de er vinkelbøjede; dér er Baandet knæbøjet og fortsætter sig langs Indersiden af Sømmene. Hovedet lyse- gult. Pronotum lysegult med smal, sort Rand. L. 1 1 mm ; B. 2,3 mm Cyrnus trimaculatus Curt. Hovedet uden disse Baand; enten for Største- delen brunt, eller ogsaa er kun Panden og de tilgrænsende Dele brune. De mørke Partier med gullige Pletter. Pronotum gult og har ligesom Hovedet tydelige, mørke Punkter. Længde næppe 10 mm Cyrnus insolutus Mac Lachl. 17 6. Apicalføddernes Klo svagt bøjet (Fig. 11 c). Hoved og Pronotum mørkt gulbrune. Midt paa Panden findes en ellipseformet Kreds af 14 Punkter; i hvert Forhjørne af samme 4 Punkter. Det gaffelformede Baand langs Fron- talsømmene ikke altid tydeligt, men paa dets Plads samt paa Issens Baghjørner altid flere tydelige, mørke Punkter. Pronotum gult; i dets bageste Parti samt paa hver Side af dets Midtlinie Grupper af mørke Punkter; dets Bagrand sort. L. 22 mm ; B. 3,5 mm Plectrocnemia conspersa Curt. ^. }y C Fig. 13. Larver af a Plectrocnemia conspersa; h Polycentropus flavomaculatus; c Holocentropus picicornis. (Efter Struck). Apicalføddernes Klo bøjet i en ret Vinkel (Fig. 11a) 7. 7. 'Apicalføddernes Klo med een Ryghage (Fig. 11 d). Hovedet gulligt, bagtil mørkere. Det gaffel- formede Baand langs Frontalsømmen komplet; paa Midten er Grenene noget indadbøjede. Midt paa Panden en rundagtig Kreds af Punk- ter; bag Kredsen en lys, halvmaanedannet Plet. Langs Skaftet af Baandet og i Issens Baghjørner talrige, mørke Punkter. Pronotum gulligt og med mørkere Punkter i det bageste Parti. L. 12 mm; B. 2 mm Polycentropus flavomaculatus Piet. Apicalføddernes Klo med mindst to Ryghager . 8. 8. Hovedet gulligt, men uden gaffelformet Baand langs Frontalsømmene. Pandens bageste Parti P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 2 18 med en mørk, vinkelformet Tegning og med enkelte, tydelige, mørke Punkter. Pronotum gulligt og med enkelte, mørke Punkter. Bag- hovedet med talrige mørke Punkter. L. 10— 13 mm; B. ca. 2 mm Holocentropus dubius Ramb. Hovedet gulligt og med tydelig gaffelformet, mørkt Baand (Fig. 13 c). Issens Baghjørner med talrige, mørke Punkter. L. 16 mm; B. 2 mm . . . . Holocentropus picicornis Steph. 5. Psychomyidae Kol. Hoved, Prothorax og det sidste Bagkropssegment smal- lere end den øvrige Del af Kroppen. Hovedet fladtrykt. Labrum chitiniseret, med afrundede Forhjørner og med svagt indskaaret Forrand. Mandibler sortebrune, asym- Fig. 14. Psychomyia pusilla. a Underlæbe; by c højre og venstre Mandibel, set fra Undersiden. (Efter Siltala). metriske. Venstre Mandibel med to tandede Inderkanter og med en Udhuling med længere og kortere, gule Bør- ster; højre Mandibel uden Børster paa Indersiden, der sjældent er udhulet og kun har een skærende Kant. Labi- allobus meget lang, smal og spids. Pronotum chitiniseret. Ingen Tap paa Prosternum. Ben korte, stærke og om- trent lige lange. Ingen Gæller eller Sidelinie. Apical- fødder lange; første Led blødt, andet Led chitiniseret. Fem Analgæller. Intet transportabelt Hus. Oversigt over Arterne. Hovedet gult eller brunt, ensfarvet, uden tyde- lige Punkter. Pronotum gult; Siderandene 19 brune; Bagranden sort; utydelige Punkter. L. 4,5 mm ; B. 1 mm Psychomyia pusilla Fabr. Hovedet med tydelige Tegninger, gulligt eller bleggrønt, med brun Pande og med korte, gaffel- formede Frontalbaand. Pronotum lysegult; Siderandene og Bagranden mørkere. Langs Midten af hver Pronotumhalvdel løber et mørkt Baand, der ved Bagranden bøjer om og løber fremad langs Ydersiden. L. 8—10 mm; B. 1,2 mm Tinodes waeneri Linn. Larven findes hyppigt i Søer og større, langsomt fly- dende Vandløb, hvor den lever i lange, meget uregelmæs- sige Gange, lavet af Spind og Slam eller af Spind og fine Sandskorn. 6. Hydropsychidae Curt. Legemet omtrent lige bredt, for- og bagtil lidt smal- lere. Hovedet forholdsvis lille, fladtrykt. Munddele kun lidt fremstaaende. Overlæben chitiniseret, bredere end lang, tæt besat med korte Børster og no- get indskaaret i Forrandens Midte. Man- dibler mejselformede, asymmetriske, kraf- tige, med to tandede Inderkanter og med talrige Haar paa Rygsiden; den venstre tillige med en Række korte Haar paa Indersiden. Maxillarpalper femleddede; Labialpalper rudimentære. Alle tre Thor- acalnota chitiniserede og brune, deres Rande til Dels sorte. Paa Bagranden af Meso- og Metanotum ejendommelige sorte Figurer, der giver gode Artskarakterer. Benene korte og kraftige, navnlig Forbe- nene. Bagkroppen med dybe Strikturer, og paa Undersiden af de seks eller syv forreste Segmenter en dobbelt Række af buskede Gæller. Apicalfødderne meget kraftige, toled- dede; andet Led kort og bøjet nedad i en ret Vinkel mod første, der i sin øverste og yderste Ende bærer en Tot af 2* Pig. 15. Hydro- psyche angusti- pennis. (Efter We- senberg-Lund). 20 sorte Børster. Kloen stor og stærkt bøjet. Fire Analgæl- ler. Intet transportabelt Hus. Larverne lever i rindende Vand med Sten- eller Sandbund, og de bygger smukke Fangnet. Kun een Slægt. Oversigt over Arterne. 1. Larven indtil 10 mm lang. Den basale Tand paa den underste af Mandiblernes Inderkanter den største. Paa den højre Mandibel er denne Tand tillige besat med en Række af korte Haar. De sorte Figurer (Fig. 16 a, b) paa Mid- Fig. 16. a, c, e Figurer paa Bagranden af Mesonotum, b, d, / paa Metanotum af H. lepida (a, b); H. angustipennis (c, d) og H. instabilis {e, f). (Efter Siltala). ten af Bagranden af Meso- og Metanotum ind- bugtede paa Forranden. Paa syvende Seg- ments Underside to Buske af Gælletraade. . . Hydropsyche lepida Piet. Larven over 15 mm lang. Den basale Tand paa den underste af Mandiblernes Inderkanter la- vere end den udenfor siddende. Ingen Række af Haar paa højre Mandibels basale Tand ... 2. 2. Syvende Segments Underside uden Gæller. Den sorte Figur paa Bagranden af Mesonotum of- test stor, og hyppigst findes nogle smaa mørke Punkter i Forrandens Indbugtning og et Par større i Bagrandens Sideindbugtninger (Fig. 16 e). Metanotums Bagrandsfigur er ogsaa stor, og dens Bagrand flere Gange indbugtet (Fig. 16/). L. 17 mm; B. 2 mm . . . H. instabilis Curt. Syvende Segments Underside med to Gællebuske. 3. 21 3. Bagkanten af den sorte Figur paa Metanotums Bagrand kun een Gang indskaaren (Fig. 16 d). L. 18 mm; B. 2 mm .... H. angusti pennis Curt. Bagkanten af den sorte Figur paa Metanotums Bagrand flere Gange indbugtet. (Fig. 16/). L. 18—20 mm; B. 2 mm H. pellucidula Curt. 7. Phryganeidae Burm. Larven suberuciform; det vil sige, Hovedet er kun bøjet saa meget nedad, at dets Akse danner en stump Vinkel med Kroppen. Bagkroppen med dybe Strikturer mellem Segmenterne. Sidelinien tydelig; den begynder paa tredie Segment og er besat med fine, lange, sorte Haar. Hovedet gult med mørke Fron- talbaand. Overlæben bredere end lang, med svag Indbugtning i Midten af For- randen. Mandiblerne asymmetriske, mejselformede, deres Inderside udhulet og uden Børster (hos P h r. m i n o r findes saadanne); deres Rygside med to Bør- ster. Maxillarpalper lange, femleddede; Labialpalper toleddede. Pronotum chi- tiniseret; Meso- og Metanotum kun med en lille, børstebærende Chitinplet paa hver Side (hos N. reticulata findes dog tillige to Chitinplader paa Mesonotums forreste Parti). Ben ret lange, lyse og med mørkere Pletter og Streger. Pro- sternum med Tap. Bagkroppen rødlig, grønlig eller hvidlig. Første Segment -c Fig. 17. Overlæbe af a Phryganea grandis; h Phr. striata. Mandibler af c Phr. obsoleta. (Efter Siltala). med tre Knuder; den dorsale Knude stor og spids, de to laterale stumpe. Gæller traadformede, enkeltvis staaende, lange og stærke. Siderækkens bageste Gæller behaarede. Analfødder toleddede og med stærk Klo. Husene er byggede af Plantedele, der gerne er af- bidte i rektangulære Stykker og føjede saaledes sammen, at de ligger i Form af et spiralsnoet Baand (Fig. 18 c). 22 Hos Phr. minor er Stykkerne dog oftest føjede ganske uregelmæssigt sammen, og undertiden benytter Larverne Fig. 18. a Phryganea striata c Larvehus af Phr. striata. , b Phr. minor; (Efter Struck). et afbidt Stykke rørformet Stængel; dette sidste gælder særligt for Agrypn i a- Arternes Vedkommende. Larverne lever i stillestaaende, planterigt Vand, kun sjældent i meget svagtrindende. Oversigt over Arterne. \. Mesonotum paa hver Side af Midtlinien meden lille, brun Chitinplet. Hovedet gult. Frontal- baandene mørkebrune, brede; deres Yderside uregelmæssigt tandet. Frontalfiguren U-formet. L.23mm; B.4mm.. Neuronia reticulata Linn. Mesonotum uden Chitinpletter 2. 2. Langs Oversiden af Hovedet, Thorax og under- tiden den forreste Del af Bagkroppen stræk- ker sig to mørke Baand. Ingen mørk Fron- talfigur. L. 20—22 mm ; B. 4 mm Neuronia ruficrus Scop. Ingen mørke Længdebaand paa Oversiden af Thorax 3. 3. Panden uden mørkt Længdebaand langs Midten, men med en U-lignende Figur som hos N. reticulata. Figuren har dog bredere Grene, og hos mørke Eksemplarer fylder den omtrent hele Panden. Hovedet gulbrunt. L. 20—22 mm; B. 3 — 4 mm Neuronia clathrata Kol. Panden med et mørkt Længdebaand langs Midten. 4. 23 4, Længdebaandet langs Pandens Midte bredt (Fig. 18 b), saa det omtrent udfylder Rummet mel- lem det gaffelformede Baands Grene; disse er fortil forenede med Længdebaandet. Pro- notum brunligt med en smal, sort Søm langs Baghjørner og Bagrand. Mandibler med Bør- ster paa Indersiden. Larvehuset bygget af aflange Plantestykker, der sjælden danner et spiralsnoet Baand. (Fig. 20 a). L. 15— 18 mm; B. 2,5 mm Phryganea minor Curt. Længdebaandet langs Pandens Midte smalt og altid med et bredt Mellemrum ud til det gaffel- formede Baands Grene (Fig. 18 a). Mandibler uden Børster paa Indersiden 5. Fig. 19. a Neuronia reticulata; b N. ruficrus. (Efter Struck). Pronotums Forrand med et skarpt markeret, bredt, sort Baand (Fig. 18 a). Segmentets Midt- parti lyst 6. Pronotums Forrand med en meget smal, sort Linie, og bagved denne et mørkt Parti, der ofte kan dække hele Notum, saa kun det mediane Længdebaand og Siderne er lyse (Fig.ZOb) 9. Hovedets Underside med to mørke Længde- baand eller Pletter 7. Hovedets Underside uden mørke Længdebaand og Pletter 8. Hovedets Underside omtrent fuldstændigt dæk- ket af to sortebrune Pletter. Gæller mangler oftest paa sjette og syvende Segments Rygside og altid paa ottende. L. 22 mm; B. 4 mm. Huset normalt, bygget af brede Bladstykker, der danner et spiralsnoet Baand. L. 30—55 mm ; B. 4 — 7 mm Phr. varia Fabr. 24 Hovedets Underside med to parallele mørke Længdebaand. Segmenterne indtil ottende som oftest med komplette Rækker af Gæller paa Rygsiden. L. 22— 27 mm; B. 4mm. Huset normalt; spiralsnoet Baand; oftest bygget af smalle Stykker af Planterødder, Træstumper o. 1. L. 28—35 mm ; B. 4,5 mm (Fig. 1) Phr. obsoleta Mac Lachl. 8. Indenfor Overlæbens Indbugtning i Forranden et stort, lyst Parti, besat med smaa Knopper (Fig. 17 a). Ottende Bagkropstergits Forrand altid med en Gælletraad paa hver Side. L. 30— 40 mm; B. 4 — 5 mm. Huset enten normalt 9. Fig. 20. a Larvehus af Phryganea miner; b Agrypnia pagetana. (Efter Struck). bygget (snoet Baand), eller ogsaa bestaar det fuldstændigt eller delvist af uregelmæssigt sammenføjede, lange Stængelstykker. L. 35— 50 mm; B. 8—9 mm Phr. grandis Linn. Indenfor Overlæbens Indbugtning i Forranden et lille, lyst Parti besat med meget smaa Knop- per (Fig. 17 b). Ottende Bagkropstergits For- rand oftest uden Gæller. L. 33— 44 mm; B. 5—6 mm. Huset normalt, spiralsnoet bygget. L. 50 mm; B. 8 mm Phr. striata Linn. Længdebaandet langs Pandens Midte bagtil me- get bredt, saa at det ofte rører det gaffelfor- mede Baands Grene; disse med talrige, blege Punkter, der er skarpt og mørkt begrænsede. L. 26 mm; B. 4 mm; Huset normalt, spiralfor- met bygget af brede Plantedele. L. 40 mm; B. 6 mm Agrypnia picta Længdebaandet langs Pandens Midte kun svagt udvidet bagtil (Fig. 20 fe). L. 18— 24 mm; B. 4 mm. Huset bestaar oftest af et rørformet Kol. 25 Stængelstykke; sjældnere er det normalt, spi- ralformet bygget. L. 40—72 mm; B. 4 — 6 mm Agr. pagetana Curt. 8. Molannidae Wallgr. Larverne eruciforme. Antenner store; første Led kraftigt, andet Led tyndere, cylindrisk og med en fin Bør- ste i Spidsen. Maxillarpalper femleddede. Mandibler mejselformede. Pro- og Mesonotum chitiniserede. Pro- sternum uden Tap. Bagben meget lange. Oversigt over Underfamilier. For- og Mellemskinnebenenes Endespore sidder paa et Fremspring. Bagkløer med Børster. Husene skjoldformede, byggede af Sandskorn eller Stykker af Conchylier 1. Molanni nae. For- og Mellemskinnebenenes Endespore sidder paa almindelig Maade. Bagkløer uden Børster. Husene rørformede, koniske, bøjede og glatte. 2. Beraeinae. 1. Molanninae Ulm. Larven noget sammentrykt. Ho- vedet ægformet, blegt og med tyde- lige Tegninger. Munddele frem- staaende. Mandibler stærke, mejsel- formede, udhulede paa Indersiden og med to skærende Kanter, der hver har en Tand, med Undtagelse af den øvre Kant paa højre Man- dibel, der har to. Ingen Børster paa Indersiden, men to Rygbørster. Ben ulige lange, besatte med talrige Haar. Bagskinneben toleddede. Bagkropssegmenterne adskilte ved dybe Strikturer. Første Segment med store Knuder. Rygknuden meget bred. Sidelinien tydelig paa 3. — 7. Segment; paa 8. Segment an- Fig. 21. a Beraeodes minuta; h Larve og c Hus af Molanna angu- stata. (Efter Struck). 26 tydet ved en bueformet Række af smaa, børstebærende Chitinplader. Gællerne traad form ede; langs Forrandene af Segmenterne staar de i Buske, ellers er de enkeltstil- lede. Sidste Segments Bagrand og Baghjørner med tal- rige Spidser og med lange Haar. Analfødderne godt ud- viklede, toleddede og med en slank Klo, der bærer een stor og to svagere Ryghager. Larverne lever ved Bunden af staaende Vand med sandet Undergrund (Molanna) eller paa rolige Steder af Bække (Molannodes). Oversigt over Arterne. Bagkløer meget korte. Gællebuskene med indtil fire Gælletraade i hver. Den sorte, gaffelfor- mede Tegning paa Hovedet med tydelig gul Frontalsøm. Pronotums Forrand smalt brun; Bagranden med sort Søm og foran denne med mørke Partier, der er sortplettede. L. 17 mm; B. 2,7 mm. Husene 15—26 mm lange; Rørene 3 mm brede, men med Sidevingerne incl. ind- til 12 mm Molanna angustata Curt. Bagkløer meget lange og tynde. Gællebuskene med indtil to Gælletraade i hver. Hovedet meget kraftigere mørkfarvet end hos forrige. Den gule Farve kun synlig paa Baghovedet. Panden brun indtil op paa Midten. Den gaf- felformede Tegning mangler Skaftet, og dens Grene er udvidede helt ud til Hovedets Sider. Pronotum for Størstedelen mørkebrunt; kun dets forreste Parti er lysere. L. 12 mm; B. 1,5 — 2,2 mm. Huset med smaa Sidevinger og ofte bygget af Plantestoffer. L. 20 mm; B. 6,5 mm (Vinger incl.) Molannodes zelleri Mac Lachl. 2. Beraeinae Ulm. Larven meget slank. Hovedet kort elliptisk. Mund- dele ikke særligt stærkt fremstaaende. Mandibler stærke, mejselformede, med udhulet Inderside, hvis skærende Kanter har tydelige og store Tænder. Inderbørster og Rygbørster til Stede. Hos Beraeodes findes tillige en lille Busk af Børster ved Spidsens Rygside. Benene enten tyndtbehaarede og meget ulige lange (Beraeodes) eller tæt 27 behaarede og ikke saa ulige med Hensyn til Længde (Beraea). Alle Kløer normale, meget lange og svagt buede. Bagskinneben ikke toleddede. Bagkroppen meget smal- lere bagtil. Strikturerne ikke dybe. Første Segment med de sædvanlige tre Knuder. Hos Beraeodes er Gællerne anbragte i Smaabuske paa 1.— 5. Segment; hos Beraea mangler Gæller. Ingen Sidelinie, men langs 3. — 8. Seg- ment en Række smaa, haarbeklædte Chitinpunkter. Anal- fødder ret godt udviklede, toleddede. Kloen stor og med to Ryghager. Larverne lever i Smaabække paa Plante- vegetation eller i større, stillestaaende Vande. Oversigt over Arterne. 1. Gælletraade i Buske. Mandiblernes Spids med en Børstegruppe paa Rygsiden. Hovedet lyse- gult. Hele Panden og et meget bredt Baand ved hver Side sorte. Pronotum gulligt med . tætstaaende, sorte Punkter, navnlig i det forre- ste Parti. L. 9 mm; B. 1,2 mm. Husene 10 mm lange og 1,5 mm brede Beraeodes minuta Linn. Gælletraade mangler. Mandiblernes Spids uden Børstegruppe paa Rygsiden. Hoved og Pro- notum gullige til rødlige og uden Tegninger. 2. 2. Hoved og Pronotum glinsende rødlige. Mandib- ler med kun een Børste paa Indersiden. Sidste Tergit med to eller tre lange, stærke Børster over Roden af hver Analfod. L. 6 mm; B. 0,9 mm. Huset 6—7 mm langt. I rindende Vand Beraea maurus Curt. Hoved og Pronotum lyst gulrøde. Pronotums Forrand brun. Mandibler med to Børster paa Indersiden. Sidste Tergit med kun een meget lang og stærk Børste over Roden af hver Analfod. Størrelse og Hus som hos forrige. I stillestaaende Vand Beraea pullata Curt. 9. Leptoceridae Leach. Larven eruciform. Antenner lange, toleddede; yder- ste og længste Led med en Børste i Spidsen (Fig. 24 a). Mandibler mejselformede, sjældnere (Oecetis) knivformede. 28 Maxillarpalper firleddede; Labialpalper toleddede. For- benene med to chitiniserede Støtteplader. Mellem- og Bagbenenes Laar delte i to Stykker (Fig. 22 c). Bag- ben meget lange. Hos Mystacides, Triaenodes og Erotesis er Bagskinnebe- nene delte i to Dele, og hos Mystacides er tillige Bagfoden delt. Første Bagkropssegment med de tre sædvanlige Knuder. Sidelinien meget fin og med korte Haar paa 3.-7. Segment. Analfødder korte og med kort, stærk Klo. Larvernes Huse koniske, smalle, oftest stærkt krummede, længere end Larven, men nøjag- tigt tilpassede i Vidden. De er byggede af fine Sandskorn, af Vegetabilier eller af Spind. Larverne lever for det meste i stillestaaende, sjældnere i svagt rindende Vand. Fig. 22. Bagben af Leptocerider. (Efter Ulmer). Oversigt over Arterne. 1. Mandibler knivformede. Gæller enkeltstaaende. Ingen Chitinplader paa Siderne af 8. Segment (Oecetis) 2. Man'dibler mejselformede. Gæller enkeltstaa- ende eller stillede i Buske. Paa hver Side af 8. Segment en Række Chitinpunkter 4. 2. Mellem- og Bagbenenes Klo med en tydelig Torn ved Roden. Metasternum paa hver Side med 2 — 3 Børster. Hoved og Pronotum bleg- gule, med talrige, sorte Punkter og Pletter. Frontalbaandet lidt mørkere, og hver Gren med fire, store Pletter. Paa Pandestykkets øverste Del 3 eller 4 Punkter, paa den forre- ste Del 6 i to Længderækker. Mesonotum gulbrunt og med en mørk, trekantet Plet i hver Forhjørne. L. 7-9 mm; B. 1,5— 1,8 mm. Hu- set er bygget af fine, paa tværs anbragte Plante- dele; oftest meget ujævnt og stærkt indsnæv- ret bagtil; 9— 14 mm langt, 2,2— 2,5 mm bredt. I stillestaaende Vand Oecetis furva Ramb. 29 Mellem- og Bagbenenes Klo med en rudimentær Torn ved Roden. Metasternum paa hver Side med talrige Børster 3 Forbenenes forreste Støtteplade med omkring 13 Børster. 9. Segment paa hver Side af Ryg- gen med 5 Børster. Hoved, Pro- og Mesono- tum hvidgule. Hovedet med talrige, mørke Punkter, der dog ofte kan være ret blege. Frontalsømmen tydelig, men intet gaffeldelt Frontalbaand. Punkterne paa Pro- og Mesono- tum ofte ret utydelige. L. 8— 10 mm; B. 1,4— 1,8 mm. Huset er oftest bygget af fine Sands- korn, konisk, bøjet og meget langt. Der kan dog findes større Sandskorn eller endog smaa Pig. 23. a Oecetis lacustris, b O. furva. (Efter Struck). 4. Plantedele, og saa er Yderfladen meget ru og ujævn; 14—16 mm langt, 2 mm bredt. I stille- staaende Vand Oecetis lacustris Piet. Forbenenes forreste Støtteplade med kun 1 Bør- ste. 9. Segment paa hver Side af Ryggen med 9—13 Børster. Hovedet gulligt. Det gaffelformede Frontalbaand lysebrunt med spredte, mørkebrune Punkter. Pronotum bleg- gult med bredt, røgfarvet Tværbaand over Midten; bageste Parti med mørkebrune Punk- ter. Mesonotum fortil og langs Siderne lyse- brunt med mørkebrune Punkter; et lille Midt- parti gulligt. L. 14 mm; B. 1,8—2 mm. Huset konisk, svagt bøjet, bygget af fine Sandskorn; ofte er enkelte Plantedele ogsaa benyttede; 14 mm langt, 2,8 mm bredt. I stillestaaende Vand Oecetis ochracea Curt. Gællerne staar i Buske (Leptocerus) 5. Gællerne staar enkeltvis, eller ogsaa mangler de. 9. 30 5. 6. Husene er byggede af Sekret (Spindmasse) og oftest uden Indblanding af fremmede Dele . . 6. Husene er byggede af fremmede Dele (Sand, Plantedele o. 1.) 7. Hovedet bleggult og uden Tegninger. Pronotum farvet som Hovedet eller lidt mørkere og med glinsende sort Forrand. Mesonotum ikke mør- kere paa Midten, bagtil med to sorte, longitudi- nale Chitinstriber som hos ann uli corni s. L. lOmm; B. 2,5 mm. Huset konisk, noget krummet, glat, grønt (meget sjældent er en- kelte paa tværs anbragte Plantedele anvendt); ^ Fig. 24. a Erotesis baltica; b Leptocerus cinereus; c Hoved, d Pronotum, / Mesonotum af Oecetis ochracea. (Efter Siltala). 12—13 mm langt, 3 mm bredt. I stillestaa- ende Vand Leptocerus senilis Burm. Hovedet sædvanligt mørkere, med utydelige Punkter paa Midten og mod Siderne. Prono- tum med brun Forrand. Paa Mesonotum er Midtliniens Omgivelser mørkere; bagtil to longitudinale Chitinstriber som hos forrige Art. L. 11 mm; B. 2,2 mm. Huset (Fig. 26 d) grønligt eller brunligt; sjældent findes enkelte paa tværs anbragte Plantedele eller enkelte Sandskorn; 12 mm langt, 2,5 mm bredt. I stillestaaende Vand.. Leptocerus fulvus Ramb. Kun Gæller paa 1.— 3. Segment 8. Gæller paa indtil 7. Segment. Hovedet meget blegt gulbrunt, med kun svagt synlige Frontal- baand, hvis Grene tager Retning mod Øjnene. 31 8. Pronotum fuldstændig blegt og uden Punkter. Mesonotum med to, sorte, longitudinale Chitin- striber (Fig. 25 b). L. 10—11 mm; B. 2 mm. Huset er bygget af fine Sandskorn, ofte med større Korn op med Siderne mod Forenden, konisk, krummet, stærkt indsnævret bagtil; 11 mm langt, 2— 3 mm bredt. I større stille- staaende og i svagtrindende Vande Leptocerus annulicornis Steph. Metanotum bagtil med to Chitinstriber som i Fig. 25 b. Hoved, Pro- og Mesonotum bleg- gule. Det gaffelformede Frontalbaand oftest brunt (Fig. 24 b), tit utydeligere, blegbrunt. Omtrent hele Hovedets Underside sort. Pro- notum bagtil og Mesonotum overalt med mør- kere Punkter. L. 11 mm; B. 1,7 mm. Huseter 9. Fig. 25. a Leptocerus aterrimus; b Lept. annulicornis. (Efter Struck). bygget af fine (sjældnere af nogle større) Sands- korn,ofte blandede med sorte Plantedele, konisk og krummet. Bagenden aaben, Aabningen lige; 15 — 19 mm langt, 2— 2,3 mm bredt. I stillestaaende og svagtrindende, planterigt Vand. Leptocerus cinereus Curt. Mesonotum bagtil uden sorte Chitinstriber. Ho- vedet gult, oftest med tydeligt Frontalbaand. Pro- og Mesonotum gule og med tydelige, mørke Punkter (Fig. 25 a). L. 11 mm; B. 2mm. Huset er (Fig. 26/) bygget af fine Sandskorn, glat, meget snævert og langt, konisk, krummet. Bagenden aaben, og Aabningen skæv; 15— 17 mm langt, 2 mm bredt. I stillestaaende og planterigt Vand. . Leptocerus aterrimus Steph. Bagskinneben delte paa Midten (Fig. 22 b) 10. Bagskinneben udelte 15. 32 10. Bagbenene er Svømmeben (tæt besatte med lange Haar paa de to Sider, Fig. 22 a). Husene (Fig. 26 b) byggede af fine, i Spiral lagte Plante- dele, koniske, lige, glatte og uden Belastnings- dele 11. Bagbenene ikke Svømmeben. Husene er ikke byggede af noget spiralsnoet Baand,, og de har ofte Belastningsdele 12. 11. Hovedet gult med sorte Punkter. Frontalbaan- det sort, bagtil opløst i Punkter. Langs Siderne af Hovedet sorte Punkter. Pro- og Mesono- tum gule med omstrøede, sorte Punkter (Fig. 27 c). L. 13 mm; B. 1,6 mm. Huset (Fig. 26 fc) 20—30 mm langt, 2—2,5 mm bredt. I stille- staaende Vand Triaenodes bicolor Curt. Fig. 26. Huse af: a Mystacides longicornis; b Triaenodes bicolor; c Erotesis baltica (Brudstykke, forst.); d Leptocerus fulvus; e Beraea minuta;/Lept. aterrimus; g Setodes tineiformis. (Efter Struck). Hovedet brunligt, uden tydelige Punkt- eller Baandtegninger. Pro- og Mesonotum gule, oftest uden, sjældnere med utydelige Punkter. Størrelse og Hus som hos forrige Art. Lever i planterige, langsomt flydende Bække Triaenodes conspersa Ramb. 12. Midt paa Hovedet findes en H-lignende Figur (Fig. 21 a) 13. Midt paa Hovedet findes ingen H-lignende Figur. 14. 13. Gæller paa 2.— 4. Segment. Pronotum og Meso- notum med tydelige, sorte (sjældnere brune) Punkter (Fig. 27 a). Huset (Fig. 26 a) konisk, lige, bygget af Sandskorn eller Dynddele, ofte 33 14. er enkelte, sorte Plantedele indføjede, ligesom Plantestykker, der er længere end hele Huset, kan være føjede til paa langs; 15 mm langt, 2 mm bredt. I stillestaaende og i ganske lang- somt rindende Vand ... Mystacides nigra Linn. Gæller paa 2.-7. eller paa 2.-8. Segment. Lig-, ; ^ ner den forrige, ogsaa med Hensyn til Husets Form Mystacides longicornis Linn. Hovedet gult uden sammenhængende Baand, men med en tydelig, mørk, forklignende Fron- talfigur, markeret ved Punkter. Pro- og Meso- notum gule med mørke Punkter. L. 10 mm; B. 1 mm. Huset som hos de to foregaaende, men hyppigere bygget af Plantedele Mystacides azurea Linn. Pig. 27. a Mystacides longicornis; & Myst. azurea; c Triaenodes bicolor. (Efter Struck). 15. Hoved, Pro- og Mesonotum brune. Paa Hove- det findes om hvert Øje en lys Plet, og langs Hovedets Midtlinie et uregelmæssigt, lyst Baand; ud mod Siderne findes enkelte lyse Punkter (Fig. 24 a). L. 8,5 mm; B. 1,2 mm. Huset lige, svagt konisk, glat, bygget af mørke, smalle Plantedele, føjede sammen paa en ejen- dommelig Maade (Fig. 26 c); 9— 10 mm langt, 1,5 mm bredt. I stillestaaende Vand (Moser). Arten er endnu ikke fundet hos os Erotesis baltica Mac Lachl. Bagbenene Svømmeben, besat med to Rækker af lange Haar (Fig. 22 a). Hovedet gult, med brunlige, slangeformet krummede Frontal- baand, i hvis bageste Del findes 2 eller 3 mørke Punkter. Baade det lysegule Pronotum og det brunlige Mesonotum med mørke Punk-. P. Esben-Petersen : Vaarfluer. o 34 ter. Mellembenenes Klo spaltet i to tykke Spidser. L. 8 mm; B. 0,75 mm. Huset bygget alene af Sekret, næsten farveløst eller svagt grønligt, lige, stærkt konisk og meget smalt (Fig. 26^); 12—15 mm langt, 1—1,3 mm bredt. Fig. 28. Setodes tinei formis Curt. (Efter Struck). I stillestaaende og i meget langsomt flydende, planterigt Vand Setodes tineiformis Curt. Bagbenene er ikke Svømmeben. Hoved og Pro- notum rødlige. L. 6—7 mm. Huset er rødlig- brunt, ofte til Dels sort, stærk krummet og konisk, meget glat, bygget af fine Sand- eller Dynddele; 8— 10 mm langt. I stærkt rindende Vand Adicella filicornis Piet. 10. Odontoceridae Wallgr. Larven tyk og kraftig. Mandibler stærke, kileformede, paa Inderkanten med enkelte, uregelmæssige og flade Knuder eller Tænder. Rygbørster til Stede. Maxillarpalper femleddede. Labialpalper korte, toleddede. Pro- og Mesonotum fuld- stændigt chitiniserede. Metanotum med to store, bag hinanden liggende Tværplader og med en mindre ud mod hver Side. Ben omtrent lige lange, Hofter og Laar tæt be- haarede. Alle Skinneben med to Endespo- rer. Kløer lange og med Børster ved Ro- Fig, 29. jjgj^ Første Bagkropssegment med tre flade Odontocerum ^^ _, o •, o-j ,• • albicorne. Knuder. Strikturer svage. Sidelinie svagt (Efter Struck). antydet og med graahvide Haar. Gæller 35 traad form ede, samlede i kredsformede Buske paa Seg- menternes Forrand. Analfødder kraftige, toleddede. Klo uden Ryghage. Huset konisk, krummet, lidt smallere mod Bagenden og bygget af fine Sandskorn. Larven lever i stærkt rindende Vand med Sten- eller Grusbund. Kun een Slægt med een Art. Hoved gulbrunt. Frontalbaandet brunligt og op- fyldt af Pletter. Frontalpletten X-formet. Ho- vedets Baghjørner brunlige. Pronotum med en utydelig X-formet Figur, med en mørk Bag- rand og med mørke Pletter mod Siderne. Mesonotums Bagrand sort. L. 18 mm ; B. 3 mm. Huset 20 mm langt, 4 mm bredt Odontocerum albicorne Scop. 11. Limnophilidae Kol. Larven eruciform. Bagkropssegmenternes Strikturer ikke dybe. Kroppen cylindrisk, kun Hoved, Prothorax og sidste Bagkropssegment smallere end de øvrige Led. Hoved ovalt, kor- tere end hos Phryganeiderne. An- tenner korte og kun bestaaende af eet Led, der aldrig bærer nogen Børste i Spidsen som hos Leptoceri- derne. Pandestykket med dybt Ind- snit paa hver Side lidt over Midten, hvilket ses bedst paa Frontalsømmens Frontalplet ofte til Stede, og hos lyst- farvede Arter findes ofte en lille, af Punkter dannet, trekantet Figur oppe mod Spidsen af Pandestykket. Man- dibler mejselformede, symmetriske, mørkt farvede, med stumpe eller runde Tænder og med Ryg- og Inder- børster. Maxillarpalper 5-leddede. Labialpalper med eet Led, (der bærer Pig. 30. Huse af: a Limnophilus stig- ma; bf c, d L. rhom- bicus og L. flavicor- nis. (Efter Ulmer). 3* 36 en Børste i Spidsen. Prothorax smallest, Mesothorax bre- dere, og Metathorax omtrent dobbelt saa bredt som Pro- thorax. Kun Pro- og Mesonotum chitiniserede. Meta- notum ikke chitiniseret, men med 3 Par smaa Chitinplader eller Chitinskjolde (Fig. 2). Forbenene kortest. Mellem- benene længere og tykkere end Bagbenene; alle Skinne- ben med to Endesporer. Hos de fleste Larver har hvert af Laarene to gule Sporer omtrent i Inderkantens Midte. Ofte er den ene af disse Sporer eller begge paa Mellem- og Baglaarene forvandlede til sorte, sporelignende Børster. Paa Forlaarene staar meget ofte ved Siden af de to Spo- rer en „additionel" Børste, eller Bibørste. Paa Proster- num findes en Tap mellem Forbenene. Første Bagkrops- segment med de tre sædvanlige Knuder, der er meget tydelige. Sidelinien tydelig og begynder oftest paa 3. og ender med 8. Segment. Gæller traadformede, de staar enten enkeltvis eller i Buske, oftest to eller tre sammen. Ingen Gæller paa første Segment. Analfødder korte, to- leddede, chitiniserede. Larvernes Huse af meget forskellig Form og opbyg- gede af meget forskelligt Materiale. Dog er de aldrig fir- sidede af Form og aldrig byggede af rent Spind. De Lar- ver, der har Gællerne stillede i Buske, lever i stillestaaende Vand, og de, der har dem enkeltsiddende, i rindende Vand. Enoicyla-Larven lever paa fugtige Steder udenfor Vandet. Oversigt over Arterne. 1. Gælletraadene i Bug- og Rygrækkerne staar i smaa Buske paa 2, 3 eller flere Gæller sam- men (Larven lever i stillestaaende eller svagt rindende Vand) 2. Gælletraadene staar overalt enkeltvis (Larven lever i stærkt rindende Vand) 30. 2. Gællebuskene paa Bug og Ryg med 10 eller flere Gæller. Hovedets, Pro- og Mesonotums Grundfarve gul. Den mørkere Frontaltegning følger Frontalsømmene; men paa den indven- dige Side er den uregelmæssig begrænset, og Pandens, Pro- og Mesonotums Midtparti er gulligt, medens Sidepartierne af de to nævnte Segmenter er tydeligt mørkplettede. Hovedet 37 ud imod Siderne med mørke Punkter og Skygger. Forlaarene med 3, de øvrige Laar med 4 Sporer. L. 18 mm; B. 3—4 mm. Huset -^ Lapper, der er størst hos c?. Forvinger lan- cetformede og spidse, meget stærkt behaa- ^^g- ^^' ^^^^- ^g Bagvinge af Hy- droptila sparsa. (Efter Ulmer). rede. Bagvinger af lignende Form som Forvinger, dog er Forranden paa inderste Halvdel stærkt udbuet. Randhaar mere end dobbelt saa lange som Vingens Bredde. Spore- antal O, 2, 4. Arterne lever ved rindende Vand med sandet eller dyndet Bund. Oversigt over Arterne. 1. 7. Sternit hos Han med en lang, bagud rettet For- længelse (Pig. 60 c, d) 2. f e m o r å 1 i s. 7. Sternit med en kort eller manglende Forlæn- gelse 2. 2. 10. Segments fremragende Del bredt og hinde- agtigt (Fig. 60 a) 1 . sparsa. 10. Segments fremragende Del lancetformet (Fig. 65 fc) 3. pulchricornis. 1. H. sparsa Curt. (Fig. 59,60a, b). Antenner enten helt lysegule eller med to, brede, sortagtige Ringe; den ene i Midten og den anden i Spidsen. Hoved og Thorax sortagtige. Bagkrop lys (hos det levende Insekt grønlig); Behaaring hvidlig. Ben gullige. Forvinger sorte eller sortagtige med hvide Tegninger; en Plet nær Roden, et skævt Tværbaand foran Midten, et kortere Baand og nogle Punkter ude mod Spidsen. Randhaar sortagtige. Bagvin- ger mørkegraa. Hos 9 er Forvingernes Tegninger tyde- ligere end hos d*. Hos Hannen er Forlængelsen af 10. 72 Tergit bred, hindeagtig, lidt indskaaren i Midten. Penis lige og kort; postanale Vedhæng tynde og kun svagt bøjede. Vf. d" 5,75 mm, 9 6—7,5 mm. Juni og Juli. Furesø, Esromsø, Silkeborg, Re- senbro. løvrigt udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 2. H. femorålis Eat. (Fig.60d,c). Antenner enten helt gule eller helt sortagtige eller lyse ved Roden eller lyse med Undtagelse af et sortagtigt Baand ved Spidsen. Hoved og Pro- thorax hvidgult behaarede; under An- tennerne og ofte paa hver Side af Baghovedet sortagtigt behaaret. Ben gulbrunlige. Forvingen sortagtig med hvidlige Tegninger som hos sparsa. Bagvinger mørkegraa med lysere Randhaar. Hos d er Forlængelsen af 10. Tergit konisk; Penis er meget lang; postanale Vedhæng korte. 7. Sternit meget forlænget. Vf. 5,5—6,5 mm. Maj— August. København, Furesø, Silkeborg, Tvilum, Henne (Filsø). Pig. 60, Analved- hæng af (J hos H. sparsa, a fra oven, b fra neden; H. femo- ralis, c fra Siden, d fra neden. (Efter Mac Lachl.). 3. H. p u 1 c h r i c 6 r n i s Piet. { Fig. 65 b ). Antenner sorte- brune, ofte med et lyst Baand ved Roden, et paa hver Side af Midten og et i Spidsen. Hoved med gulhvid Behaaring, sortagtig under Antennerne. Ben brunlige med lysebrune Haar. Forvinger sortagtige med talrige, lysegyldne Pletter, som strækker sig ud over Vingeranden paa de ellers sort- agtige Randhaar. Bagvinger graa med lysegraa Randhaar. Hos cS er Forlængelsen af 10. Tergit lancetformet; Penis lang og krogformet i Spidsen; postanale Vedhæng knæ- bøjede tæt ved Roden. Vf. 5—5,5 mm. Juni og Juli. Farumsø, Lellinge, Silkeborg (flere Steder). Udenfor Danmark er den kendt fra England, Tyskland og Bøhmen. 73 Ithytrichia Eat. Antenner temmelig tykke; de enkelte Led næppe længere end brede, tæt behaarede. Hovedet oven- paa stærkt behaaret, og de store, vorteformede Op- højninger uden lappeformede Udvidelser. Biøjne til Stede. Ben og Vinger som hos foregaaende Slægt. Sporeantal O, 3, 4. Kun een Art. I. lamellåris Eat. (Fig. 61). Hoved og Thorax gul- brune og med hvidlig Behaaring, der er blandet med sorte Haar lige under Antennerne; disse er hvidliggule; doger de yderste Led sædvan- lig sortagtige, og i saa ^^^^^^^^^=^r=i::^^^>^ Tilfælde kan det yder- ste Led være blegt. Bag- kroppen hos det levende Insekt olivengrøn. Ben mørkegule og graat be- ^^8- ®^- ^°^- ^8 Bagvinge af I. lamel- _r r^ . laris. (Efter Ulmer), haarede. Forvinger sort- agtige og med hvidliggule Tegninger, nemlig en ubestemt Streg tæt ved Roden, et uregelmæssigt Tværbaand foran Midten; Randhaarene ud for Baandet er lyse baade paa For- og Bagrand; bag Midten findes en lys Plet, og i det apicale Parti flere, der til Dels strækker sig ud paa Rand- haarene; disse er iøvrigt sortagtige. Bagvinger mørkegraa og med sortegraa Randhaar. Vf. 7 — 7,5 mm. Juli. Arten, der lever ved planterige Bække, er endnu ikke funden hos os; men da den er funden i England, Tysk- land (saa langt mod Nord som Hamborg), Ungarn, Bøhmen og Finland, vil den antagelig ogsaa træffes her. 3. Orthotrichia Eat. Hovedet oventil stærkt behaaret; de bageste, store, rundagtige Vorter ligger i en Fordybning. 74 Biøjne mangler. Antenner tykke; de enkelte Led lidt længere end brede. Forvinger meget smalle og tilspidsede, tæt be- haarede og desuden med mange, opstaaen- de Haar. Ben slanke; Bagbenene langsYder- kanten langt og tæt behaarede. Sporeantal O, 3, 4. Arten lever ved stillestaaende eller svagt rindende Vand. Kun een Art er kendt fra Danmark. Fig. 62. For- og Bagvinge af O. tetensii. (Efter Ulmer). O. tetensii Kolbe. (Fig. 62, 63). Hoved og Prothorax med hvid Behaaring; imellem Antennerne er den gulagtig, ud imod Siderne og under Antennerne sort. Antennerne hos (S sorte med hvide Ringe, hos 9 hvide med sorte Ringe. Forvingerne med graa Hinde og med mørkebrun til sort Behaa- ring; Bagranden er hvid næsten ud til Vingespidsen, „ ^ 1 D, .. ,1^ Fig. 63. Analvedhæng af O. teten- nogle Pletter langs For- sii^? a højre Side; b venstre Side. randen (særlig ved Ptero- (Efter Mac Lachl.). stigma) og paa Vingefladen hvide. Randhaar sortegraa, men hvide ud for de lyse Partier. Bagvinger mørkegraa, lysest ved Roden og med graa Randhaar. Hos d* er 9. Segments Forlængelser asy- metriske. Vf. 6—8 mm. Juli— August. Farumsø, Frederiksdal, Røgebølle Sø, Silkeborg, Vejle. Udenfor Danmark er den kendt fra Skotland, Tyskland, Bøhmen og Finland. 75 Fig. 64. For- og Bagvinge af Oxye- thira costalis. (Efter Ulmer). 4. Oxyethira Eat. Antenner tykke, Rodleddet længere end noget af de øvrige, disse lidt længere end brede. Hove- det oventil stærkt behaaret, bagtil med to store, pæreformede, vorte- lignende Ophøjnin- ger. Biøjne til Stede. Forvinger meget lan- ge og meget smalle, stærkt tilspidsede, og hos tørrede Eksemplarer er Spidsen opadbøjet. Behaaring meget tæt og med mange og lange opad- rettede Haar. Ingen Apicalforke. Randhaarene tre til fire Gange saa lange, som Vingerne er brede. Arterne forekommer baade ved stillestaaende og rindende Vand. Oversigt over Arterne. 9. Sternit uden tandformet Fremspring i Midten. 1. costalis. 9. Sternit med en spids tandformet Fremspring i Midten 2. sagittifera. 1 . O. c o s t å 1 i s Curt. (Fig. 64, 65 a). Hoved og Prothorax med gulhvid Behaaring, der under Antennerne er blandet med sorte Haar. An- tennerne lysegule, ofte svagt mørkringede el- ler med brede, mørke Baand foran Spidsen. Forvinger brune med hvide Tegninger, nem- lig utydelige Pletter Fig. 65. Analvedhæng af c?: a O. co- og Striber ved Roden, stalis, set fra neden; b H. pulchricornis, set fra Siden; c O. sagittifera, set fra neden. foran Midten et Tvær- baand, der strækker 76 sig ud paa Randhaarene, lidt længere ude en stor Plet, der strækker sig ud paa den forreste Randbehaaring, desuden en mindre Costalplet og endelig en Plet i Spidsen. Rand- haar sortebrune. Bagvinger graa og med lysegraa Rand- haar. Ben gulbrune. Vf. 7—7,5 mm. Maj— August. Randers, Skanderborg, Horsens, Silkeborg, Virklund, Funder, Hammeren. løvrigt udbredt over hele Nord- og Mellemeuropa. 2. O. sagittifera Ris. (Fig. 65 c). Hoved og Prothorax med hvidgul Behaaring, der under Antennerne er blandet med sorte Haar. Antenner hvidgule med et eller to mørke Baand ved Spidsen, eller brungule med to brede, sorte Baand, et ved Roden og et lidt foran Spidsen. Forvinger mørkegraa og med lignende Tegninger som hos foregaa- ende Art. Forvingernes Randhaar langs Bagranden lyse- graa med Undtagelse ude ved Spidsen, hvor de er mør- kere. Bagvinger lyst graabrune med Randhaar af samme Farve. Ben lyst brungule. Vf. 6—7 mm. Juni— August. Silkeborg og Furesø. Udenfor Danmark er den kendt fra Schweiz, Skotland og Finland. 3. Philopotamidae Wallgr. Antennerne temmelig tykke og kraftige; Led- dene korte. Maxillarpalper (Fig. 48 b) 5-leddede ; det femte Led leddelt; de to inderste Led stærke og tykkere end det tredie, og femte omtrent saa langt som tredie og fjerde tilsammen. Forvinger langstrakte, ægformede med ellipseformet Apex. Costalfeltet med en additionel Tværribbe. Disk- cellen, Mediancellen og Thyridiumcellen lukkede. Bagvinger saa brede eller bredere end Forvingerne, kun Diskcellen er lukket. Hannens præanale Ved- hæng korte og simple; de postanale kraftige og toleddede. Sporeantal hos de danske Slægter 2, 4, 4. 77 Oversigt over Slægterne. Forvingerne med alle 5 Apicalforke 1. Philopotamus. Forvinger med Apicalforkene 1, 2, 3, 5 2. Wormåldia. 1. Philopotamus Leach. Forvinger temmelig brede, med ellipseformet Apex. Alle 5 Apicalforke til Stede, Forkene 3 og 5 er altid skaftede. Bagvinger lidt bredere og kor- tere end Forvingerne. Apicalforkene 1, 2, 3 og 5 til Stede. Yderste Led af Hannens postanale Ved- hæng spaltet i to Grene. Smukt tegnede Arter, som findes ved Bjergbække. Pig. 66. For- og Bagvinge af Philop. ludificatus. Ph. ludificatus Mac Lachl. (Fig. 66, 67 a). Hele Kroppen sort. Hoved og Thorax med guldgule Haar. An- tenner mørkebrune, nærmest Roden utydeligt sortagtigt ringede. Forvinger mørkebrune og overstrøede med tal- rige, smaa, guldgule, runde Pletter, af hvilke nogle langs Costalranden er noget større. Ribber mørkebrune. Be- haaring tæt og mørkebrun. Bagvinger mørkt røgbrune, mørkest ved Pterostigma, der indeslutter en langagtig, gullig Plet; langs Apicalranden utydelige, smaa, gule Plet- 78 ter, Ben mørkegule til gulbrune. Hofterne mørkebrune. Fødder og Sporer mørkere. Vf. 20—28 mm. Maj — August. Imagines af denne Art er endnu ikke fundne i Danmark; men jeg har taget Larven i An- tal i Blykobbe Aa paa Born- holm sidst i Juli. Udenfor Danmark er den funden over hele Europa med Undtagelse af Skandinavien, hvor der findes en nærstaaende Fig. 67. Analvedhæng af d": Art, montanus Donovan, der a Philop. ludificatus; b, c har en lignende Udbredelse Worm. occipitalis; d Worm. som 1 udi fi catus. De to Arter subnigra; c ogd set fra oven. ligner hinanden fuldstændig i (Efter Mac Lachl.). det Ydre; det eneste sikre Skelnemærke ligger i Formen af den øvre af de to ydre Grene af Hannernes postanale Vedhæng. Hos ludificatus er den kortere end den nedre Gren og stærkt opadbøjet (Fig. 67a), hos montanus er den lige saa lang som den nedre Gren, og Spidsen er nedadbøjet. 2. Wormdldia Mac Lachl. Forvinger noget langagtige med ellipseformet Spids og oftest med tæt, ensfarvet Behaaring. Fork 4 mangler. Bagvinger lidt kortere, men bredere end Forvingerne. Fork 4 mangler. Yderste Led af Hannens postanale Vedhæng er ikke kløftet. Ar- terne findes kun ved stærkt rindende Vand. Oversigt over Arterne. Bagranden af Hannens 8. Tergit lige eller svagt indbuet (Fig. 67 c) 1. occipitalis. Bagranden dybt indbuet (Fig. 67 d) .... 2. subnigra. 1. W. occipitalis Piet. (Fig. 67 fc, c, 68). Hoved og Thorax mørkebrune; Behaaring gyldengul; de vorteformede Ophøjninger paa Baghovedet gule. Antenner brune og med smalle, gule Ringe. Bagkrop mørkebrun. Ben gullige. Forvinger lysegraa med tæt, gulliggylden eller rødliggylden Behaaring; Apicalranden mørkere; Fork 3 sædvanlig saa 79 lang som eller længere end dens Skaft. Bagvinger lysegraa, med mørk Behaaring, mørke Ribber og Randhaar. Vf. 13— 16 mm. Maj— Septbr. Silistria ved Aarhus, Blykobbeaa. Udenfor Danmark er Arten kendt fra England, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Østerrig og Grækenland. 2. W. subnigra Mac Lachl. (Fig. 67rf). Hele Kroppen sort. Prothorax og Vorterne paa Hovedet gulbrune. Be- haaring gyldengul eller brun. Antenner mørkebrune, med smalle, gule Ringe. Forvinger graa, med sortebrun Be- haaring, mørke Randhaar og Ribber. Apex mere but af- Fig. 68. For- og Bagvinge af Worm. occipitalis. (Efter Ulmer). rundet end hos occipitalis. Fork 3 sædvanlig kortere end dens Skaft. Bagvinger mørkere end hos foregaaende Art. Ben mørkebrune. Hos Hannen har 8. Tergit i Mid- ten en dyb, halvcirkelformet Indskæring. Vf. 11,5—15 mm. Juli, August. Hansted, Aastedbro (Gudenaa), Blykobbeaa, Læsaa. Kendt fra England, Skandinavien, Finland og Mellemeuropa. 4. Polycentropidae Ulm. Antenner tykke ; Rodleddet næppe tykkere end de følgende. Biøjne mangler. Maxillarpalper 5-led- 80 dede; yderste Led leddelt som hos Philopotamidae ; de to inderste Led meget korte (hos Ecnomus er andet Led længere). I Forvingerne er Diskcellen, Median- cellen og Thyridiumcellen lukkede; i Bagvingerne er Diskcellen ofte aaben (manglende), Mediancellen altid manglende. Sporeantallet 3, 4, 4. Arterne findes saa vel ved stillestaaende som ved rin- dende Vand, og saa vel ved store Søer som ved Damme og Mergelgrave, men helst hvor der er stor Planterigdom. 3 Fig. 69. Polycentropus flavomaculatus. j-* Oversigt over Underfamilier. Maxillarpalpernes andet Led tykt, saa stort som eller næppe større end første. Vingernes Co- stalfelt med en additionel Tværribbe (mangler hos Neureclipsis). Bagvinger brede 1. Polycentropinae. Maxillarpalpernes andet Led meget længere end det første, næsten saa langt som tredie. For- vingernes Costalfelt med kun een ved Roden liggende Tværribbe. Bagvinger smallere end Forvingerne 2. Ecnominae. 1. Polycentropinae Ulm. Antenner kortere end eller kun meget lidt læn- gere end Forvingerne; de enkelte Led kun lidt 81 længere end brede. Maxillarpalper med to korte Basalled. Hunnens Mellemben oftest bredt udvi- dede. Forvinger ægformede, temmelig brede, med stump afrundet eller ellipseformet Apex. Hos Han- nen er de præanale Vedhæng oftest godt udviklede, de postanale meget længere end brede. 10. Tergit oftest med chitinøse Tænder eller Lister. Næsten alle Arter har mørke, gyldenplettede Forvinger. Oversigt over Slægterne. 1. Forvingernes Costalfelt med kun een Tværribbe (Fig. 70) 1. Neureclipsis. Forvingernes Costalfelt med to Tværribber (Fig. 73) 2. 2. I Forvingerne mangler Fork 1. Feltet (Postcostal- feltet) mellem bageste Analribbe og bageste Vingerand meget smalt (Fig. 77) 5. Cyrnus. I Forvingerne er Fork 1 til Stede. Postcostal- feltet bredt (Fig. 73) 3. 3. Bagvinger med aaben (manglende) Diskcelle; de to forreste Analribber forbundne med hin- anden ved en Tværribbe i Midten (Fig. 73) ., 3. Polycéntropus. Bagvinger med lukket Diskcelle; de to forreste Analribber ikke forbundne ved nogen Tvær- ribbe 4. 4. Bagvinger med Forkene 1, 2, 5 (Fig. 71) 2. Plectrocnémia. Bagvinger med Forkene 2, 5 (Fig. 75) 4. Holocéntropus. 1. Neureclipsis Mac Lachl. Forvinger med kun een Tværribbe i Costalfel- feltet. Alle 5 Forke til Stede. I Bagvingerne fin- des Fork 1, 2, 3 og 5. Hos Hannen mangler de præanale Vedhæng, og hos Hunnen er Mellembe- nene tydelig udvidede. P. Esben-Petersen: Vaarfluer. Q 82 Fig. 70. For- og Bagvinge af N. bimaculata. (Efter Ulmer). Kun een Art, der forekommer ved langsomt flydende og sommetider ogsaa ved stillestaaende Vand. N. bimaculata L. vA (Fig. 70,. 72 c). Hoved, Thorax og Bagkrop mør- kebrune med gyldengraa- lig Behaaring. Antenner brune med smalle, brune Ringe. Forvinger med musegraa Behaaring, der er blandet med enkelte gyldne Haar. Omtrent midt i Vingerne findes en stor, lysegul eller hvid- gul Plet, og en mindre findes ved Spidsen af Diskfeltet. Ofte er disse Pletter manglende, særlig hos Hunnen. Ribber mørkebrune, ikke tydelige; Randhaar gulgraa.. Bag- vinger sortegraa med mørke Ribber og mørkegraa Rand- haar. Ben lysegule; Hofter sortebrune. Vf. d 12—15 mm, 9 18—21 mm. Maj— Septbr. Arten synes at være ret udbredt her i Landet. Den forekommer iøvrigt i Nord- og Mellemeuropa og det vestlige Sibirien. 2. Plectrocnémia Steph. Antenner kraftige, Leddene korte, Basalleddet tykt. Forvinger lang- agtigt ovale, tæt be- haarede, med to Tvær- ribber i Costal feltet og med alle 5 Forke. Bagvinger kortere og bredere end Forvin- gerne. Fork 1, 2 og 5 til Stede. Diskfeltet ^. .,, ^ ^ ^ ■ p o Fig. 71. For- og Bagvinge af P. lukket. Paa Bagran- conspersa. (Efter Ulmer). 83 den af fjerde Bagkropssegment findes paa hver Side et traadformigt Vedhæng. Hunnens Mellem- ben ikke udvidede. Kun een Art, der findes ved rindende Vand. P. conspérsa Curt. (Fig. 71, 72a, &). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune; den sidste okkergul paa Under- siden. Hovedets, Prothorax's og Meso- thorax's Behaaring sølvhvid med sort mod Siderne. Antenner brune med gule Ringe. Forvinger med graagylden Behaaring, som er ordnet i Pletter og afbrudt af mørkebrune Haarpletter. En- kelte større, skævtliggende, mørke- brune Pletter findes langs Thyridum- og Medianfeltet, og andre og mindre findes langs Costal- og Apicalranden. Ribber mørkebrune. Randhaar graa- gyldne. Bagvinger graa, med mørke Ribber og med graa Randhaar. Vf. 19—29 mm {d mindre end 9)- Juni— Septbr. Arten synes at forekomme spredt overalt, hvor der findes passende Lokaliteter, men oftest enkeltvis. Uden for Danmark er den udbredt over hele Europa. Pig. 72. Analved- hæng af cf hos a, b Plectr. conspérsa; c Neur. bimaculata. (Efter Mac Lachl.). Fig. 73. For- og Bagvinge af P. flavomaculatus. (Efter Ulmer). 3. Polycéntropus Curt. Vingernes Ribbenet som hos PI eet ro ene - mia; i Bagvingerne er Diskfeltet aabent, og de to forreste Analribber rykkede tæt sammen i Midten, og der forbund- ne med en Tværribbe. Hunnens Mellemben 84 udvidede. Hos Hannen er de præanale Vedhæng simple; men 10. Tergits Forlængelser lange, kraf- tige og stærkt udadkrummede. Arterne lever ved rindende Vand, hvor de ofte kan optræde meget talrige; de kan ogsaa findes ved Bredden af større Søer. Oversigt over Arterne. Fork 3 i Forvingerne med kort Skaft (oftest sid- dende); Hannens øvre Vedhæng kortere end de nedre (Fig. 74a) 1. flavomaculåtus. Fork 3 i Forvingerne med langt Skaft; Hannens øvre Vedhæng længere end de nedre (Fig. 74 c) 2. multiguttåtus. 1. P. flavomaculåtusPict.(Fig.69,73,74a,fc). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune. Antenner brune med gule Ringe. Hovedets og Pro- thorax's Behaaring guldgul, ud mod Siderne blandet med brune Haar. Forvingerne mørkegraa, med mør- kebrun Behaaring og tæt besatte med guldgule Haarpletter. Ribber mørkebrune. Bagvingerne temme- lig mørke, mørkt behaarede og iriserende. Maj— Septbr. Vf. d 13—19 mm; 9 18-21 mm. Synes at være en meget al- mindelig Art, der er udbredt over hele Europa. 2. P. mul tiguttåtus Curt. (Fig. 74 c, d). Ligner forrige Art; dog er Antennerne gerne lysere, fordi de gule Ringe er bredere. I Forvingerne er Fork 1 forsynet med langt Skaft. Han- nens præanale Vedhæng længere end de postanale og lidt længere end 10. Tergits Forlængelser (Fig. 74 c). Vf. d" 15—19 mm; 9 20—22 mm. Maj— Juli. Voer Aa, Hornbækaa, Randers, Horsens, Silkeborg, Nørholm, Henne, Læsaa. Fig. 74. Analvedhæng af cf hos o, & P. flavomacu- låtus; c, d P. multiguttå- tus. (Efter Mac Lachl.). 85 Arten synes at være langt sjældnere her i Landet end foregaaende. løvrigt findes den over hele Europa. 4. Holocéntropus Mac Lachl. Ligner foregaaende Slægt med Hensyn til For- vingernes Nervatur. I Bagvingerne er kun For- kene 2 og 5 til Stede; de to forreste Analribber ikke nærmede til hinanden paa Midten og ikke forbundne med nogen Tværribbe. Hos Hannen er Fig. 75. For- og Bagvinge af H. picicornis. (Efter Ulmer). de præanale Vedhæng smaa, de postanale ret kraf- tige. 10. Tergits Forlængelser ret lange, tynde og nedadbøjede. Arterne findes ved stillestaaende, planterigt Vand. Oversigt over Arterne. Forvingernes Diskfelt meget langt. Fork S^meget kortskaftet eller siddende 1. dubius. Forvingernes Diskfelt kortere. Fork 3 altid skaftet 2. picicornis. 1. H. dubius Steph. (Fig. 76 c, d). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune med graagylden Behaaring. Anten- ner mørkebrune med gule Ringe. Forvinger temmelig brede, med graabrunlig eller rustbrunlig Behaaring og bestrøede med smaa, graagule Punkter; langs Costalranden 86 Fig. 76. Analvedhæng af cJ hos a, b H. picicornis ; c, d H. dubius. (Efter Mac Lachl.). enkelte større, mørke Punkter. Ribber mørkebrune; Rand- haar mørkt graabrune. Diskfeltet meget langt. Fork 3 siddende eller med meget kort Skaft. Bagvinger mørkegraa med lidt mør- kere Ribber og Randhaar. Ben lyse- brune. Hos Hannen er 10. Tergits Forlængelser meget lange og nedad- bøjede; de øvrige Vedhæng S-for- mede. Juni— August. Vf. d 14—16 mm; 9 18—19 mm. Aarhus, Aakær, Tarskov Mølle, Horsens, Silkeborg, Tisvilde og flere andre Steder i Nordsjælland. Udenfor Danmark er Arten kendt i Nord- og Mellemeuropa. 2. H. picicornis Steph. (Fig. 75, 76 a, b). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune og med gyldengul Be- haaring, der ud mod Siderne er blandet med en sortagtig. Antenner sortebrune og med gule Ringe. Forvinger temme- lig smalle, med mørkebrun til sortebrun Behaaring og med talrige, guldgule eller rødgule Pletter, af hvilke nogle større langs Costalranden veksler med større, mørke Punkter. Undertiden er Forvingerne fuldstændig gyldengule, og de mørke Partier omtrent helt manglende. Randhaar mørke- brune. Fork 3 med Skaft. Bagvinger mørkegraa og med lidt mørkere Randhaar. Hos Hannen er 10. Tergits For- længelser ret korte og kun svagt nedadbøjede. Vf. d" 10-14 mm; 9 15—18 mm. Maj-Juli. Allerup Bakker, Randers, Aarhus, Mausing, Silkeborg, Sønderby, Damhusmosen, flere Steder i Nordsjælland, Maribo. Det synes, som om denne Art ogsaa kan forekomme ved meget langsomt flydende Vand. Den er udenfor Dan- mark kendt fra Nord- og Mellemeuropa. 5. Cyrnus Steph. Antenner tynde, svagt savtakkede paa Inder- siden ude i det apicale Parti. Forvinger smalle 87 nied ellipseformet Spids. Kun Forkene 2, 3, 4 og 5 til Stede. Postcostalfeltet smalt. Bagvinger lidt smallere end Forvin- __^-T--z=:^^:r:=':^:^-^ gerne, uden Diskfelt og '^^^f^^^^^^^^^^A:^^:^^^ med Forkene 2 og 5. i^^^^^^^=^^^^^^:^^^^y^ Hos Hannen er 10. ^';^^^^^-^l^~^^"'^* Tergits Forlængelser til ^i^^^^^^^^^^^z Stede som to tornlig- ^^AAX^^^5^ nende Stave. De øvre c- ^^ c„„ / d • e Fig. 77. For- og Bagvinge af Vedhæng kløftede, den Cyrnus trimacuiatus. j /-> 1. j j (Efter Ulmer), ydre Gren bred, den ^ indre stavformet; de nedre Vedhæng brede. Arterne opholder sig ved stillestaaende og langsomt flydende Vand. Oversigt over Arterne. 1. Forvinger med graahvide og med talrige, glas- klare Pletter. Antenner tydeligt savtakkede paa Indersiden i hele deres Længde 4. crenaticornis. Forvinger brunlige eller gulliggraa. Faa eller ingen glasklare Pletter. Antenner kun tyde- ligt savtakkede i deres apicale Parti 2. 2. Forvinger brunliggraa med enkelte uregelmæs- sige, glasklare Pletter 3. i n s o 1 u t u s. Forvinger uden glasklare Pletter 3. 3. Forvinger lange og smalle, gulliggraa; Bagvinger graalighvide. I Forvingerne rækker Forkene 3 og 4 omtrent lige langt ind paa Vingen . . . 2. flåvidus. Forvingerne bredere, brunliggraa. Bagvinger mørkegraa. Fork 4 rækker meget længere ind paa Vingen end Fork 3 .... 1. trimacuiatus. 1. C. trimacuiatus Curt. (Fig. 77, 78 c). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune med meget lys, graagylden Be- haaring, der ud imod Siderne af Prothorax bliver mørke- brun. Antenner brune, med gule Ringe og kun ud imod Spidsen ganske svagt takkede paa Indersiden. Forvingerne 88 Fig. 78. Analvedhæng af cf hos C. flavidus; b C. crenaticornis; C. trimaculatus; d E. tenellus. (Efter Mac Lachl.). med tæt, mørkebrun Behaaring og med smaa, gyldengule Haarpletter, af hvilke nogle omkring Arculus er større. Ribber og Randhaar mør- kebrune. Bagvinger mør- kegraa, med mørkere Rib- ber og Randhaar. Ben gullige. Vf. d 11— Hmm; 9 14 — 17 mm. Maj— August. Lille Aa, Gudenaa, Aar- hus, Aarslev, Svejbæk, Silkeborg, Jellinge, Han- sted Aa, Henne, Frede- riksdal, Farumsø, Hillerød, Rønne, Blykobbeaa, Læsaa. Arten er kendt fra hele Europa. 2. C. f 1 å v i d u s Mac Lachl. (Fig. 78a). Hoved og Thorax ovenpaa lysebrune, nedenunder gullige; Bagkrop mørkebrun ; Behaaring gullighvid. Antenner brunliggule med smalle, mørkere Ringe og svagt savtakkede ved Roden, tydeligere mod Spidsen. Forvinger smallere og længere end hos foregaaende Art, med sparsom, gyldengul Behaaring og enkelte graa Haarpunkter; ved Enderne af Apicalribberne fra Cubitus og af Analribberne mørke Pletter. Randhaar lysegraa. Bagvinger hvidgraa, med brunlige Ribber og med lysegraa Randhaar. Ben lysegule. Vf. 13—16,5 mm. Juni, Juli. Lillesø ved Silkeborg, Lyngby Sø og Furesø. løvrigt er Arten kendt fra Nord- og Mellemeuropa. 3. C. in sol utu s Mac Lachl. Hoved og Thorax lyse- brune. Bagkrop mørkebrun til sort, Behaaring gyldengul. Antenner brune og med gule Ringe, svagt savtakkede langs Inderranden. Forvinger lange og smalle, med tæt, mørkebrun Behaaring og med enkelte klare (hvide) Plet- ter. Randhaar mørkebrune. Bagvinger graalige, med lidt mørkere Ribber og med graalige Randhaar. Ben gule eller graagule. Hannens Analvedhæng nærmest af Form som foregaaende Arts (Fig. 78 a). Vf. 11—14,5 mm. Juli, August. 89 Silkeborg, Hansted, Furesø, Lyngby Sø, Røgebølle Sø. Arten synes kun at forekomme faatalligt paa Findestederne. Udenfor Danmark er den kendt fra Frankrig, Schweiz og Spanien. 4. C. crenaticornis Kol. (Fig. 78 b). Hoved og Thorax gullige eller rødgule; Bagkroppen ovenpaa mørkere; Be- haaring hvidgul. Antenner hvidgule eller gule, utydeligt ringede, men tydeligt savtakkede langs hele Indersiden. Forvinger lange og smalle, graalighvide, meget lyse, med sparsom, lysegylden Behaaring og med store, glasklare (hvide) Pletter. Randhaar graahvide. Bagvinger hvide, med gullighvide Ribber og hvide Randhaar. Ben hvidgule. Vf. c? 11 — 14 mm; 9 13—15 mm. Juli, August. Allerup Bakker, Silkeborg, Pedholt, Sønderby Sø paa Fyen, Lyngby Sø og Farumsø. Som foregaaende synes den at være en sjælden Art, der kun optræder faatalligt. Udenfor Danmark er den kendt fra Holland, Tyskland, Bøhmen, Schweiz og Italien. 2. Ecnominae Ulm. Antenner temmelig tykke. Maxillarpalpernes inderste Led meget kort; andet Led kortere end det tredie, men næsten saa langt som det fjerde; det femte Led tykt, næppe saa langt som andet, tredie og fjerde tilsammen. Hunnens Mellemben bredt udvidede. Forvinger lange, smalle, tæt be- haarede og med ellipseformet Spids, der dog synes temmeligt bred paa Grund af de lange Randhaar. Diskfeltet meget lille, trekantet. Medianfeltet meget langt og stort. Alle 5 Forke til Stede. Een Tvær- ribbe i Costalfeltet. Bagvingerne smallere end For- vingerne og med Forkene 2 og 5. Hos Hannen er de øvre Vedhæng lange, brede, og de naar Spidsen af de tilspidsede nedre Vedhæng. Spore- antal 3, 4, 4. 90 Kun een Slægt med een Art, der forekommer ved stillestaaende og svagt rindende Vand. Ecnomus Mac Lachl. E. ten ellus Ramb. (Fig. 78 d, 79). Hoved, Thorax og Bagkrop brune eller gulbrune, paa Undersiden gullige. Behaaring hvidgul. Antenner gule med smalle, brune Ringe. Forvinger mørkebrunt behaarede, tæt overstrøede med lysegyldne Punkter, der ofte flyder sammen. Langs Costal- og Apicalrand en Række større og mørkere Punk- ter, der veksler med lysere og mindre. Randhaar graa- brune med lyse Partier. Bagvinger lysegraa med svagt Pig. 79. For- og Bagvinge af Ecnomus tenellus. (Efter Ulmer), brunlige Ribber og guUiggraa Randhaar. Ben lysegule; Fødderne med brune Ringe. Vf. 9—13 mm. Juli, August. Frederiksdal, Farum Sø, Hillerød, København, Madum Sø, Marselisborg, Silkeborg, Hald Sø, Røgebølle Sø. Uden for Danmark kendes den fra hele Europa og fra Lilleasien. 5. Psychomyidae Kol. Antenner temmelig kraftige, højst saa lange som Forvingerne, hyppigst kortere. Maxillarpalper 5-leddede; sidste Led leddelt som hos Philopoto- 91 miderne (Fig. 48^); første Led meget kort, andet længere; femte saa langt som tredie og fjerde til- sammen. Biøjne mangler. Vingerne lange; Bag- vinger meget smallere end Forvingerne, i hvilke Fork 1 altid er manglende. I Forvingerne er Disk-, Median- og Thyridiumfeltet altid til Stede. Bagvinger spidse og uden Diskfelt. Sporeantal 2, 4, 4. Hos Hunnen er Mellembenene ofte ud- videde, og hun har stedse en kortere eller længere Æglægningsskede (Fig. 81 b). z Fig. 80. For- og Bagvinge af Tinodes waeneri, (Efter Ulmer). Oversigt over Slægterne. 1. Maxillarpalpernes 3. Led længere end 2. Hun- nens Mellemben ikke udvidede 1. Tin 6de s. Maxillarpalpernes 3. Led kortere eller højst saa langt som 2. Hunnens Mellemben udvidede. 2. 2. Bagvingernes Costalrand lige 2. Lype. Bagvingernes Costalrand med skarpt Fremspring i Midten 3. Psychomyia. 1. Tinodes Leach. Antenner temmelig kraftige, kortere end Forvin- gerne. Forvinger lange, med elliptisk eller afrundet Apex, tæt behaarede og med lange Randhaar. Ved 92 Basis af Radialsektor findes en rundagtig, ubehaa- ret Plet, der dog ikke altid er lige tydelig. Bag- vinger smalle. Subcosta rudimentær. Hannens nedre Vedhæng brede, toleddede, oftest kløvede. 9. og 10. Tergiter stærkt fremspringende. Ved stillestaaende, men hyppigst ved rindende Vand. Oversigt over Arterne. 1. Forvingerne sortagtige. 10. Tergit hos c^ forlænget i et S-formet langt Vedhæng (Fig. 83c).. rostocki. Forvingerne lysere. 10. Tergit uden nogen S-for- met Forlængelse 2. 2. Hannens nedre Vedhæng ender med et udelt Led (Fig. 82 a) 3. u n i c o 1 o r. Hannens nedre Vedhæng ender i to korte Kløer (Fig. 81 a) 1. w ae n er i. Hannens nedre Vedhængs yderste Led spaltet i to eller fire Grene 3. 3. Yderste Led af Hannens nedre Vedhæng spaltet i to ulige store Grene 2. pallidula. Yderste Led spaltet i fire ulige lange Grene, auréola. 1. T. waeneri Lin. (Fig. 80, 81 a, b). Hoved og Thorax mørkebrune. Bagkroppen hos friske Eksemplarer gullig. Behaaring af Hoved og Thorax matgylden. Antenner Fig. 81. Analvedhæng af a, b T. waeneri d 9', c T. pallidula cf. (Efter Mac Lachl.). brune med utydelige, smalle, lyse Ringe. Forvingerne med elliptisk Apex, lysegraa og med sparsom, matgylden Behaaring, hvorved de mørkere Ribber og den ubehaarede, basale Plet bliver ret tydelige. Randhaar korte, graagule. Fork 4 rækker længere ind paa Vingen end Fork 3. Bag- vinger lysegraa, næsten hyaline, iriserende, med brune Ribber og graa Randhaar. Ben gullige; Hofter mørkere. Vf. 12—18 mm. Maj— Septbr. 93 En meget almindelig Art, der vist findes ved alle Søer og større, stillestaaende eller svagt rindende Vande. Den er iøvrigt kendt fra hele Europa. 2. T. p a 1 1 1 d u 1 a Mac Lachl. (Fig. 81 c). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune, med matgylden Behaaring paa Hoved og Thorax. Antenner brune og med meget smalle, gule Ringe. Forvinger med temmelig bredt afrundet Apex, graa og med matgylden Behaaring. Ribber mørkebrune, tydelige; Randhaar matgyldne. Fork 3 og 4 rækker lige langt ind paa Vingen. Bagvinger graa, stærkt iriserende, med graa Randhaar og mørkebrune Ribber. Ben gullige. Hofter mørkere. Vf. 10—13 mm. Juni— August. Lellinge Aa, Aakær, Blykobbeaa, Ekkodalen. Det synes at være en sjælden Art, der her i Landet kun er taget ved rindende Vand. Iøvrigt er den kendt fra Frank- rig, Tyskland og Schweiz. 3. T. unicolor Piet. (Fig. 82 a, ij). Hoved, Thorax og Bagkrop gulbrune med gyldengraa Behaaring paa Hoved og Thorax. Antenner gule i det inderste Parti, brune i det yderste og med utyde- lige, gule Ringe i Midten. Forvinger med elliptisk Spids, lysegraa og med tæt, gylden Behaaring. Rib- berne mørke men næppe synlige igennem Behaa- ringen. Randhaar gyldengraa. Fork 3 og 4 strækker sig lige langt ind paa Vingen. Bagvinger lysegraa, iriserende, med brune Ribber og graa Randhaar. Ben gule. Hos Hannen er de øvre, Vedhæng meget lange og tynde; de nedre toleddede, yderste Led helt. 9. Tergit trekantet (Fig. 82 b). Vf. 10—12 mm. Juli. 1 cf, Randkløve paa Bornholm. Udenfor Danmark kendes Arten fra England og fra Mellemeuropa saa langt mod Nord som Belgien og Schwarzwald. Analvedhæng af cf hos T. unicolor. 94 T. auréola Zett. (Fig. 83 a, b). Hoved, Thorax og Bagkrop brune til mørkebrune; Bagkroppens Underside gullig. Hoved og Thorax med lysegylden Behaaring. An- tenner mørkebrune og med smalle og utydelige, gule Ringe. Forvinger med bredt afrun- det Spids, lysegraa og med matgylden Behaaring; Randhaar af samme Farve. Fork 3 kort, saa lang som 4. Bag- vinger lysere end Forvingerne, irise- rende, med graa Randhaar og brunlig Nervatur. Hos Hannen er 9. Tergit langt og trekantet; 10. Tergit langt og tykt. Vf. 12—15 mm. Arten er endnu ikke funden her i Landet; den er kendt fra Lapland, England, Schlesien og flere sydlige Fig. 83, Analvedhæng af d" hos a, b T. au- réola; c, d T. rostocki. (Efter Mac Lachl.). Lokaliteter. T. rostocki Mac Lachl. (Fig. 83 c, d). Hoved, Thorax og Bagkrop sortebrune til sorte; Bagkroppens Underside lysebrun. Hoved og Thorax med gyldenbrun Behaaring, blandet med talrige, sorte Haar. Antenner mørkebrune og med gule Ringe. Forvinger med bred, elliptisk Spids, sortagtige, noget glinsende og med temmelig tæt, sortagtig eller sorte- brun Behaaring, mørkebrune Randhaar og sortagtige Rib- ber. Fork 4 lang og rækker længere ind paa Vingen end Fork 3. Bagvinger sortegraa, iriserende og med sorte- graa Randhaar og Ribber. Ben brunlige. Hos Hannen er 9. og 10. Tergiter skarpt adskilte; det sidste med langt S-formet Vedhæng. Vf. 11,5—13 mm. Juni og Juli. Den er ikke funden i Danmark, men kendt fra Tysk- land saa langt mod Nord som Thiiringen. 2. Lype Mac Lachl. Maxillarpalpernes tredie Led er kortere end det andet og fjerde. Vingeform og Nervatur som hos 95 Tinodes. Hos Hannen er 9. Tergit udformet til en spids, trekantet Plade; de nedre Vedhæng lange og tynde, mod Spidsen nærmer de sig mer eller Fig. 84. For- og Bagvinge af L. phaeopa. (Efter Ulmer). mindre mod hinanden. Hunnens Æglægningsskede meget lang; og hendes Mellemben stærkt udvidede. Arterne forekommer baade ved stillestaaende og rin- dende Vand. Oversigt over Arterne. Hannens 9. Tergit, set fra Siden, med opadbøjet Spids (Fig. 85 a) 1. phaeopa. Hannens 9. Tergit, set fra Siden, med lige eller svagt nedadbøjet Spids (Fig. 85 c) 2. reducta. 1. L. phaeopa Steph. (Fig. 84, 85a, ft). Hoved, Thorax og Bagkrop sortebrune, den sidste gulbrun paa Undersiden. Hoved og Thorax med mørk Behaaring. Antenner mørke- brune med smalle, gullige Ringe. Forvinger med tæt, sortebrun Behaaring, der skjuler Ribberne. Randhaar sortebrune. Bagvinger graasorte med mørke Ribber og Randhaar. Ben brune. Hos Hannen er 9. Tergit, set fra Siden, temmelig bredt ved Roden og da pludselig tilspidset og opadbøjet (Fig. 85 a). De nedre Vedhæng, set fra Under- siden, ikke udvidede mod Spidsen (Fig. 85 b). Vf. 9— 13mm. Maj— August. 96 Frederiksdal, Randers, Lilleaa, Aarhus, Silkeborg, Henne, Læsaa, Blykobbeaa. Arten kendes iøvrigt fra hele Europa. 2. L. reducta Hag. (Fig.85c, d). Ligner den forrige Art; men Hovedets Behaaring er gyldengul imellem og under Anten- nerne. Hos Hannen er 9. Tergit, set fra Siden, ikke meget udvidet ved Roden (Fig. 85 c); Spidsen er lige eller svagt nedadbøjet. De nedre Vedhæng, set fra Undersiden, udvidede mod Spidsen (Fig. 85 d). Vf. 9— 13mm. Maj— September. Randers, Aarslev, Silkeborg (flere Ste- der), Grejsdal. Udenfor Danmark er Arten kendt fra hæng af cf hos Tyskland, Schweiz, Bøhmen og den pyre- a, b L. phaeopa; næiske Halvø. c, d L. reducta; ,^' / f ; Pusiiia- 3. Psychomyia LatT. (Efter Mac Lachl.). -^ ^ Maxillarpalpernes tredie Led kor- tere end det andet, som er betydeligt længere end det fjerde. Vingerne, navnlig Bagvingerne, lange Pig. 85. Analved- Fig. 86. For- og Bagvinge af P. pusilla. (Efter Ulmer). Og skarpt tilspidsede. Midten af Bagvingernes Costalrand skarpt fremspringende. Hos Hannen er 9. Tergit forlænget i 2 lange, opadbøjede Ved- 97 hæng; de nedre Vedhæng meget smaa. Hunnens Mellemben udvidede; Æglægningsskede meget kort. Ps. pusilla Fabr. (Fig.85^,/; 86). Hoved og Thorax brune med hvidgul Behaaring. Bagkrop rødbrun. Anten- ner brune med meget brede, hvidgule Ringe navnlig i deres basale Parti. Forvinger lysegraa, tæt gulligbrunt eller graagulligt behaarede. Nervatur skjult. Randhaar graagullige. Bagvinger lysegraa med lidt mørkere Ribber og lidt lysere Randhaar. Ben gulbrune. Vf. 8— 13mm. Juni— August. Hansted Aa, Tvilum, Lysbro, Gern Aa, Allinggaard Aa, Nørholm. Arten er kendt fra hele Europa og fra Lilleasien. 6. Hydropsychidae Curt. Antenner tynde, sædvanligt længere end For- vingerne; hos Hunnen er de lidt kortere end hos Hannen. Rodleddet kort og tykkere end de føl- gende, hvilke fra 3. Led af er flere Gange længere end brede. Maxillarpalper 5-leddede, og det sidste Led leddelt. Biøjne mangler. Disk- og Median- felt til Stede i begge Vingepar. Forkene 1, 2, 3, 4 og 5 til Stede i Forvingerne, 1, 2, 3 og 5 i Bag- vingerne (Fig. 47). Hannens nedre Vedhæng lange, tynde og toleddede. Hunnen uden Æglægnings- skede. Sporeantal 2, 4, 4. Kun een Slægt i Danmark. Hydropsyche Piet. Antennernes basale Part oftest med tydelige, sorte og skraatløbende Linier. Maxillarpalpernes Rodled kort, andet Led langt og cylindrisk, tredie P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 7 98 og fjerde fortykkede; det fjerde lidt længere end det tredie (hos H. lepida er det tredie det læng- ste); det femte Led tyndt og saa langt som alle de øvrige tilsammen. Forvingerne lange, udvidede mod Spidsen, der er skraat afskaaren. Hunnens Mellemben meget udvidede. Hos Hannen ligger 9. Tergit hen over det stærkt udviklede 10. Tergit og ses gerne fra Siden som en fremspringende Knude. Penis rager oftest langt frem. Hunnerne større end Hannerne. Arterne, hvis Hunner det ofte er saa godt som umuligt at skelne fra hverandre, lever ved rindende Vand. Oversigt over Arterne. 1. Antenner gule ved Roden, med brede, mørke Ringe og uden nogen Spirallinie. Bagvingernes Medianfelt aabent. Vingefang 13,5— 18mm. 7. lépida. Antenner ved Roden med en mer eller mindre tydelig Spirallinie. Bagvingernes Medianfelt lukket. Mindste Vingefang 18 mm 2. 2. Penis med kugleformede Udvidelser indenfor Spidsen og med tandformige Fremspring mere basalt (Fig.87 b) 2. silfvénii. Penis kløftet i Spidsen og med tandformige Fremspring lige indenfor samme (Fig. 81 d) . . 1. pellucidula. Penis uden kugleformede eller tandformede Fremspring 3. 3. 10. Tergits bageste og underste Kant med et langt Vedhæng (Fig. 88 a, c) 4. 10. Tergit uden saadanne Vedhæng 5. 4. Hovedets og Thorax's Behaaring gyldenbrun eller graagylden. Vingerne mørke .. 4. fulvipes. Hovedets og Thorax's Behaaring hvidgraa eller hvid. Vingerne lyse 3. i n s t å b i 1 i s. 5. 9. Tergits Bagrand danner en skarp og næsten ret Vinkel med Oversiden af 10. Tergit (Fig. 89 a) 5. a n g u s t i p é n n i s. 9. Tergits Bagrand og 10. Tergits Overside dan- ner ingen ret Vinkel 6. 6. Hannens Øjne meget store exocellåta. 99 Hannens Øjne af sædvanlig Størrelse 7. 7. Underste Baghjørne af 10. Tergit jævnt afrundet; inderste Led af de nedre Vedhæng kølleformet (Fig. 90 a) 6. guttåta. Underste Baghjørne af 10. Tergit fremspringende; inderste Led af de nedre Vedhæng omtrent cylindrisk (Fig. 90 c) ornåtula. 1. H.pellucidula Curt. (Fig. 87 c, d). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune til sorte; Bagkroppen med lysere Underside og Sidelinier. Behaaring gulhvid eller gulgraa. Antenner gulrødlige eller gulbrunlige, med meget tydelige, skæve, sorte Linier. Forvinger stærkt udvidede mod Spid- sen, graa, gennemsigtige, med talrige gyldengule Plet- ter og med mørkegraa eller mørkebrun Nettegning. Langs Bagranden veksler langagtige, gule og mørke Pletter med Fig. 87. Analvedhæng af c? hos a, b H. silfvenii; c, d H. pellucidula. hverandre, og langs Apicalranden findes en Række temme- lig utydelige, smaa, runde og gule Pletter, der strækker sig ud paa de mørke Randhaar. Ribber brune. Bagvinger iriserende, oftest hvidlige, sjældnere graa, med gulbrune Ribber og graabrune Randhaar. Ben gullige til brunlige. Penis gul eller gulbrun, med svagt udvidet Spids, der er kløftet, og med to laterale, spidse Tænder (Fig. 87 d). Vf. d 22—31 mm; 9 27—37 mm. Maj— Juli. Arten er funden mange Steder i Jylland. løvrigt ken- des den fra hele Europa og Vestasien. 2. H. s i 1 f V é n i i Ulm. (Fig. 87 a, b). Hele Legemet sort. Hoved og Thorax med graagul Behaaring. Antenner mørke- 7* 100 gule i den basale Halvdel og med tydelige, skraatliggende, sorte Streger, mørkebrune i den yderste Halvdel. Forvin- gerne stærkt udvidede mod Spidsen. Membranen graa- brun; Behaaring lysegylden, blandet med mørkebrunt ud imod Spidsen. Randhaar mørkt graabrune og med hvide Afbrydelser ved Arculus og langs Apicalranden. Ribberne mørkebrune. Bagvinger hvidlige eller lysegraa, gennem- sigtige. Randhaar graabrune, men hvidlige langs Bagran- den. Ribberne brune. Benene mørkegule eller gulbrune, og Hofterne sortagtige. Penis udvidet over Spidsen og med kugleformede og tandformede, laterale Udvidelser (Fig. 87 b). Vf. 20—30 mm. Maj -Juni. Højen Bæk (Vejle), Lemming Bæk (Silkeborg), Jexen Bæk. Udenfor Danmark er Arten kendt fra Ladoga-Karelien og fra Thiiringen. 3. H.inståbilis Curt. (Fig. 88 a, b). Hele Legemet beg- brunt til sort. Hovedets og Thorax's Behaaring hvid eller hvidgraa. Antenner gule eller gul- brune i den basale Halvdel og med tydelige, sorte Skraalinier, mørkere i den apicale Halvdel. Forvingerne lysegraa med hvide og brune Plet- ter, navnlig langs Bagrand og Api- calrand. Ved Arculus en stor, hvid Plet og langs Apicalranden en Ræk- ke runde, hvide Pletter, der stræk- ker sig ud paa de mørkegraa Rand- haar. Bagvingerne hvidlige eller lysegraa. Randhaar graa med hvid- lige Afbrydelser. Ben gule til gul- brune. 10. Tergit med traadformede Vedhæng. Penis uden Tænder. Vf. d" 23—25 mm; 9 25—30 mm. Juni — August. Hornbæk, Pinds Mølle, Jexen Bæk, Aarslev, Horsens, Hansted, Allinggaard, Nørholm, Falsled paa Fyn og Bly- kobbeaa. Fig. 88. Analvedhæng af (S hos a, b H. insta- bilis; c H. fulvipes; d H. lepida. (Efter Mac Lachl.). 101 Det er vor mest brogettegnede Art, og den er udbredt over hele Europa. 4. H. f u 1 V i p e s Curt. (Fig. 88 c). Hoved og Thorax sorte og med gyldenbrun eller gyldengraa Behaaring. Bagkrop brunsort, med lysere Segmentrande og Sidelinie og med brunlig Underside. Antenner temmelig tykke, rødliggule og med ret brede, skraatløbende, sorte Linier. Forvinger brede, stærkt udvidede mod Spidsen, der er temmelig stærkt afrundet. Membran brungraa eller sortegraa, tæt overstrøet med smaa, runde, lysegyldne Pletter. Langs Bagranden og inde paa Tværribberne med enkelte større, mørke Punkter. Randhaar mørke og med lysegyldne Af- brydelser langs Apicalranden. Bagvinger mørkt røgbrune til graasorte, med mørke Ribber og Randhaar. Ben rødlig- gule. Hofterne og Laarene mørkere. Vf. d 18—23 mm; 9 25-28 mm. Juni, Juli. Løjenkær ved Odder. Det er vor mørkestfarvede Art. Den er ret udbredt over hele Europa. 5. H. angustipénnis Curt. (Fig.89a,&). Hoved og Thorax sortagtige og med graagul Behaaring. Bagkrop brunsort og med lysere Sidelinier. Antenner brune eller mørkt rødgule og med utydelige, sorte, skraatlø- bende Linier. Forvinger temmelig smalle, graa eller mørkegraa, med ikke vide- re tæt, gyldenbrun Behaa- ring og enten overstrøede med enkelte gultbehaarede Punkter eller sjældnere næsten helt gyldengult be- haarede. Randhaar mørkebrune med enkelte lyse Partier langs Apicalranden. Bagvinger mørkegraa, med mørkere Ribber og Randhaar. Ben mørkt gulbrune, Laarene mør- kere. Hofterne sortagtige. Penis glinsende mørkebrun eller sortagtig, spaltet i Spidsen, der er afstumpet (Fig. 89 b). Fig. 89. Analvedhæng af cf hos a, b H. angustipénnis; c, d H. exocellata. (Efter Mac Lachl.). 102 Vf. d" 18—21 mm; 9 21—27 mm. Maj— Septbr. Vor hyppigste Art, der er funden i alle vore større Landsdele. Udbredt over hele Europa. H. exocellåta Dufour. (Fig. 89 c, d). Hele Legemet brunsort til sort; Bagkrop med lysere Sidelinie og Under- side. Behaaring gullighvid. Antenner lysegule med tyde- lige, skævtløbende, sorte Linier. Hannens Øjne næsten dobbelt saa store som Hunnens, saa brede som Rum- met mellem dem. Forvinger temmelig korte og brede, stærkt udvidede ved Spidsen. Membran graa med mørke- graa Nettegning og med enkelte langagtige, mørke Pletter langs Cubitus og langs Bagranden, hvilke veksler med Pig. 90. Analvedhæng af c5' hos a, b H. guttata; c, d H. ornatula. (Efter Mac Lachl.). lysere. Randhaar mørkegraa, langs Apicalranden med lysere Partier. Bagvinger hvidgraa, gennemsigtige, med graa Ribber og mørke Randhaar. Ben lyst gulbrune. Hof- terne sorte. Penis indsnævret bag den fortykkede Spids og svagt udvidet foran Midten. Yderste Led af de nedre Vedhæng temmeligt langt og cylindrisk. Vf. (S 18—23 mm; 9 22—28 mm. Arten, der er funden i Sverige, England, Tyskland, Holland, Frankrig og Spanien, er endnu ikke iagttaget hos os. 6. H. guttata Piet. (Fig.90a, ft). Hoved og Thorax mørkebrune til sorte med hvidlig Behaaring. Bagkrop beg- brun med lysebrun Underside. Antenner rødliggule med temmelig tydelige, skraatløbende, sorte Linier. Forvinger ret smalle, lysegraa, tæt overstrøede med smaa, hvide Pletter og større brune. Langs Bagranden veksler større, 103 aflange, brune og hvide Pletter med hverandre, langs Apicalranden mindre, runde. Randhaar mørke, men langs Apicalranden paa begge Vingepar med hvide Partier. Bagvinger lysegraa, næsten hyaline, med mørkere Ribber. Ben brunliggule. Vf. d 18—21 mm; 9 22—25 mm. Maj og August. Meget almindelig langs Gudenaa fra Silkeborg til Randers. Udbredt over hele Europa. H. ornåtula Mac Lachl. (Fig. 90c, d). Ligner fore- gaaende Art og er maaske identisk med den. Dens For- vinger er knap saa broget tegnede, idet den lysegraa Mem- bran er overstrøet med talrige, mørke Punkter, imellem hvilke der findes lysegule Haar. Desuden findes en større, mørk Skygge tæt ved Pterostigma og enkelte større, mørke Pletter langs Bagranden. Randhaar mørkebrune. Bag- vinger lysegraa, næsten hyaline, med mørkere Ribber og Randhaar. Ben gulbrune. Hos Hannen er Fordybningen mellem 9. og 10. Tergit (set fra Siden, Fig. 90 c) svagere end hos guttata; ligeledes danner Yder- og Underkant af 10. Tergit en skarp Vinkel med hinanden (afrundet hos guttata); inderste Led af de nedre Vedhæng svagere kølleformet, og Indskæringen i Spidsen af 10. Tergit (Fig. 90 d, set ovenfra) er mindre dyb. Vf. d 18—21 mm; 9 22-26 mm. Maj, Juli, Septbr. Arten, der er udbredt over Mellemeuropa, saa langt mod Nord som til Hamborg, er endnu ikke funden hos os. 7. H. lépida Piet. (Fig. 88 d). Hoved og Thorax brun- sorte til sorte med gyldengul Behaaring. Bagkroppen sortebrun med lys Sidelinie og gulbrun Underside. An- tenner gullige ved Roden, med brede, sorte Ringe, brun- lige i den yderste Halvdel. Maxillarpalpernes 3. Led læn- gere end det 4. Forvinger lange og smalle, udvidede mod Spidsen, graagule, med utydelige, brune Pletter, særlig langs Apicalranden og ved Pterostigma og med lysgylden Behaaring. Randhaar brune med gule Partier langs Api- 104 cairanden. Bagvinger mørkegraa, iriserende, med mørke- brune Ribber og graa Randhaar. Medianfeltet er lukket. Ben gulbrune. Hos Hannen er 10. Tergit forlænget i to lange, bøjede Vedhæng. Penis udvidet nedad ude i Spid- sen. Yderste Led af de nedre Vedhæng meget tyndt og spidst, kloagtigt. Vf. 13—18 mm. Juni, Juli. Kongensbro, Tvilum og Allinggaard. Arten er udbredt over næsten hele Europa. 7. Phryganeidae Burm. Antenner oftest noget kortere end Forvingerne, første Led tykkere end de følgende, men kun lidt Fig. 91. Phryganea grandis 9- 4' længere. Biøjne til Stede. Hannens Maxillarpal- per 4-leddede, Hunnens 5-leddede; det yderste Led ikke leddelt. Labialpalperne smaa, tredie Led ovalt og udhulet paa Undersiden. Vingeform for- 105 skellig i de forskellige Slægter. Disk- feltet lukket i begge Vingepar. Api- calforkenes Antal oftest forskelligt hos Han og Hun; den sidste har gerne een Fork mere end den første. Medianfeltet mangler, og Thyridium- feltet meget langt. I Forvingernes Costalfelt findes gerr^e to Tværribber, en basal og en apical. Hannens nedre Analvedhæng stærkt udviklede, toled- dede; andet Led ofte kløvet. De præ- Maxiiiarpaiper anale Vedhæng enten smaa eller meget ^^ Phryganea grandis. lange. 10. Tergit langt, afsmalnende imod Spidsen og dækkende Penis. Oftest er Anal- vedhængene hos begge Køn næsten helt skjulte af meget lange, gule, børsteformede Haar. Sporeantal 2, 4, 4. Arterne holder sig gerne skjuhe i Buske, paa Træ- stammer og lignende Steder i Nærheden af stillestaaende Vand. De flyver i Dæmringen, og flere af de større Arter lader sig tiltrække af „Sukkerlokning" for Sommerfugle. Oversigt over Slægterne. 1. Forvingerne med tæt, tiltrykt Behaaring 1. Phryganea. Forvingerne glinsende, ikke eller meget fint be- haarede 2. 2. Forvinger korte og brede og med en additionel Tværribbe i Costalfehet 3. N e u r 6 n i a. Forvinger længere og smallere og med kun een Tværribbe i Costalfehet 2. Agrypnia. 1. Phryganea Lin. Antenner omtrent saa lange som Forvingerne. Vinger temmelig lange, forholdsvis længst hos 106 Hunnen, hos hvilken Forvingernes Apex er mere tilspidset. Behaaring meget tæt og kort. I For- vingernes Costalfelt findes en Tværribbe ude mod Spidsen; den mangler dog ofte. Diskfeltet temme- Fig. 93. For- og Bagvinge af Ph. varia 9- (Efter Ulmer). ligt langt i Forvingen, kort i Bagvingen. Hos Han- nen findes i Forvingen Forkene 1, 2, 3, 5, i Bag- vingen 1, 2, 5; hos Hunnen oftest 1, 2, 3, 4, 5 og 1, 2, 3, 5. Graabrogede Arter, der om Dagen ofte skjuler sig i Barkrevner. Oversigt over Arterne. 1. De øvre Vedhæng hos Hannen meget lange, de nedre meget smaa; meget store Arter (Fig. 94). 2. De øvre Vedhæng hos Hannen smaa, de nedre lange; mellemstore eller smaa Arter (Fig. 95). 3. 2. Antenner rødgule med brune Ringe .... 1. gråndis. Antenner sortebrune til sorte med smalle, lyse Ringe 2. striåta. 3. Mindre Art; største Vingefang 23 mm 5. min or. Mellemstore Arter; mindste Vingefang 25 mm . 4. 107 4. Antennerne rødgule med sorte Ringe; Bagkrop mørkt lerfarvet 4. varia. Antenner sorte med rødgule Ringe; Bagkrop begsort 3. obsoléta. 1. Phr. gråndis Lin. (Fig. 91,94a). Hele Legemet brungult eller brunt med sorte Linier langs Siderne! af Pro- og Mesothorax, der sammen med Hovedet er graat behaarede. Antenner rødgule med brune Ringe. Forvingerne med graa, brune eller mørkebrune Skyggepletter og Nettegninger. Hos Hunnen findes langs Midten af Vingen en mer eller mindre kraftig, sortfarvet Streg med to eller tre hvide Punkter. Bagvinger graa eller lysegraabrune, noget mørkere langs Bagranden og i Spidsen. Ben gule til gulbrune, oftest med mer eller mindre tydelige, mørke Ringe. Hannens præanale Vedhæng lange; deres Spids fortykket, bøjet indad og nedad. Vf. 39— 60 mm. Juni— August. Fig. 94. Anal- Arten træffes vist ret almindeligt i de vedhæng af d" fleste Egne af Landet og er fundet over hos a Phr. gran- hele Europa med Undtagelse af Italien og '^^s; b Phr. stri- den pyrenæiske Halvø. ata, set fra oven. ^^ (Efter Mac 2. Phr. stri ata Lin. (Fig. 94 fe). Ligner Lachl.). foregaaende Art; men Kroppen er meget mørkere, omtrent helt sort. Antenner sortebrune til sorte med smalle, lyse Ringe. Forvinger lysebrune og med meget svagere (ofte ikke synlige) Pletter og Nettegninger. Hos Hunnen mangler den lange, mørke Længdestreg, og den er allerhøjst antydet ved to sorte Længdepletter i Nær- heden af de hvide Pletter. Bagvinger noget lysere end For- vinger. Hannens præanale Vedhæng fortykkede mod Spidsen, der er behaaret, og hvis yderste Ende er lidt opadbøjet. Vf. 35—55 mm. Maj— Juli. Arten træffes vist almindelig overalt, og i Sammenlig- ning med forrige har dens Forvinger et afgnedent Udseende. Udenfor Danmark er dens Udbredelse som foregaaendes. 108 3. Phr. obsoléta Hag. (Fig.95c, d). Hele Legemet beg- sort til sort. Hoved, Pro- og Mesothorax med graa Behaa- ring. Antenner sorte med rødgule eller brungule Ringe. Forvinger temmelig lyse, graa eller brunliggraa, med oftest utydelige, brungraa eller sortegraa Pletter, som flyder sammen og danner mer eller mindre tydelige, netformede Tegninger, der gerne er kraftigst fremtrædende hos Hun- nen. Bagvinger lysegraa, lidt mørkere ude i Spidsen, hvor Ribberne træder tydeligst frem. Hannens Forvinger uden. Hunnens med en kort Fork 4; Hannens Bagvinger uden. Hunnens med meget kort Fork 3. I Forvingen løber 3. Anal- ribbe sammen med 2. lige over for Basis af Diskfeltet. Ben brunlige med mørkere Baand om Skinneben og Fødder, Bag- ben lysere. Hannens nedre Vedhæng lange, opadbøjede og i Spidsen med et Vedhæng (Fig. 95 c, set fra Siden); hos Hun- Fig. 95. Analvedhæng af Phr. „£„ raggj. Sideforlængelserne af varia ad, t>Q; Phr. obsoléta ., _ ^ , ^ j /c- «£ j cd-, d9. (Efter Mac Lachl.). 8- Segment langt ud (Fig.95d, set ovenfra). Vf. 25—35 mm. Juli, August. Arten forekommer vist i alle Landets Egne, og den er udbredt over England, Nord-, Øst- og Mellemeuropa saa langt mod Syd som Schweiz og Ungarn. 4. Phr. varia Fabr. ( Fig. 93, 95 a, fc). Ligner foregaa- ende. Hele Legemet lysere. Antenner rødgule eller brun- lige med sorte Ringe. Forvinger med meget tydelige, brune til sortebrune og sortegraa Pletter, der flyder sam- men og danner brogede Tegninger; den hvide Plet i 6. Apicalfelt meget fremtrædende (sammenlignet med fore- gaaende Art har Forvingerne en meget stærkere markeret Tegning). Bagvinger graa eller graabrune med ret tyde- ligt fremtrædende Ribber og mørkebrun Spids. Hannens 109 nedre Vedhæng lange, og yderste Led dybt spaltet i Spid- sen (Fig. 95 a, set fra Siden). Hos Hunnen rager 8. Seg- ments Baghjørner kun frem som skarpe Tænder (Fig. 95 by set ovenfra). Vf. 25—38 mm. Juli, August. Mindst lige saa hyppig som foregaaende Art. Den er udbredt over hele Europa med Undtagelse af Italien og den pyrenæiske Halvø. 5. Phr. min or Curt. (Fig. 97 fe). Hoved, Prothorax og forreste Del af Mesothorax begsorte og graahaarede. Meta- thorax og Abdomen mørkebrune. Antenner begbrune med lysere Ringe. Forvinger graabrune, med mørke og med omtrent hvide Pletter og med tre mørke, mer eller mindre tydelige Tværbaand. Randhaarene i Vingespidsen med afvekslende mørke og hvide Partier. Bagvinger lysegraa, med mørk Spids og med stærkt fremtrædende Ribber. Ben gule, Forlaar begsorte, alle Skinneben (ikke Bagbene- nes) og alle Fodled med mørkt Baand ved Spidsen. Han- nens nedre Vedhæng brede ved Roden og endende i en lang, udtrukken Spids; paa deres indvendige Side findes et langt, tyndt Vedhæng. Vf. 17—23 mm. Juni, Juli, August. Den forekommer vist i alle vore Landsdele, og den er udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 2. Agrypnia Curt. Antenner tynde og saa lange som Forvingerne, der er temmelig smalle og med skraat afskaaren Spids. Vingehinden glinsende og omtrent ubehaa- ret. Kun een Tværribbe i Costalfeltet. Diskfel- tet langt. Hos begge Køn findes i Forvingen Fork 1, 2, 3 og 5 og i Bagvingen 1, 2 og 5; undertiden er ogsaa Fork 4 til Stede i Forvingen hos Hunnen. 110 Oversigt over Arterne. Antenner gule uden mørke Ringe. Forvinger uden mørkere Pletter 1. pagetåna. Antenner gulrøde til brunrøde med mørke Ringe. Forvinger med mørkere Pletter 2. pi eta. Pig. 96. For- og Bagvinge af Agr. pagetåna cf. (Efter Ulmer). 1. A. pagetåna Curt. (Fig. 96, 97 a). Hoved og Thorax gullige, Bagkroppen brun til begsort. Hoved og forreste Del af Thorax med gul Behaaring. Antennergule og uden mørke Ringe. Forvinger straagule og med ret tydelige, mør- kere Ribber, særlig ud mod Vingespidsen, hvor Membranen ogsaa kan være svagt brunligt reti- kuleret. Bagvinger hya- line og med gullig Spids, hvor Ribberne er tyde- ligere og brunligfarvede. Ben gule og med gule Børster og Sporer. Yderste Led af Hannens nedre Vedhæng kløvet. Analvedhængene oventil dækkede af lange, gule, stive Børster. Vf. 24—34 mm. Maj -August. Forekommer vist overalt om end ikke lige hyppigt. Kendes iøvrigt fra Nord- og Mellem- europa, Sibirien og Turkestan. 2. A. pictaKol. (Fig. 97 c). Hele Legemet begbrunt til begsort. Hoved og forreste Parti af Thorax med gul Behaaring. Langs Hovedets Bagkant Fig. 97. Analved- to lange, meget stærkt fremtrædende hæng af d" hos a Agr. -, , . , j . . , pagetåna; b Phr. Forhøjnmger, der er tæt, gult behaa- ^-^^l^. ^ ^gr. picta. rede. Antenner gulrøde til brunrøde (Efter Mac Lachl.). 111 og med mørke Ringe. Forvinger straagule med mørke- brune Ribber og brune eller graabrune Pletter. Ved hver Ende af Pterostigma findes et brunt Punkt ; fra Spidsen af Vin- gen og i Retning mod Arculus gaar en brun Streg; langs Bagranden flere Punkter; endelig findes i 6. Apicalfelt en oval, hyalin (hvid) Plet. Bagvinger hyaline og med gullig Spids, hvor Ribberne er ret tydelige. Hos Hunnen findes i Forvingen Fork 4, der er ret langskaftet. Ben gule, Skinneben og Fødder med brunsorte Børster og Torne. Vf. 29—34 mm. Juni. Der foreligger fra Danmark et Eksemplar fra hver af nedennævnte Lokaliteter: Dannerhøj, Silkeborg, Højen Bæk (Vejle). løvrigt kendes den fra England, Sverige, Finland, Schle- sien, Bayern, Sachsen og Østpreussen. 3. Neuronia Leach. Antenner kraftige, omtrent saa lange som For- vingerne. Forvinger ovale, ret brede; Bagvinger lidt kortere end Forvingerne. Diskfeltet kort. Hos Hannen er Forkene 1, 2, 3, 5 til Stede i Forvin- gerne og 1, 2, 5 i Bagvingerne; hos Hunnen fin- des Forkene 1, 2, 3, 5 baade i Forvinger og Bag- vinger. Oversigt over Arterne. 1. Vinger ensfarvede, glinsende sortebrune og med meget fremtrædende Ribber 1. ruficrus. Vinger gulagtige med sortagtige eller mørke- brune Pletter og Tværstreger 2. 2. Benene gule eller brunlige; Laarene sorte ved Roden 3. clathråta. Benene sorte; Bagskinnebenene gule med sort Rod 2. reticulåta. 1. N. ruficrus Scop. (Fig. 98a). Hoved, Meso- og Metathorax glinsende sorte; Prothorax rødgult; Bagkrop begbrun. Antenner sorte. Vinger uden Pletter eller 112 Streger. Forvinger glinsende sortebrune med stærkt fremtrædende Ribber. Bag- vinger lidt lysere. Hos Hunnen har Fork 3 i Bagvingerne ret langt Skaft. Vf. 28—40 mm. Maj— Juni. Er vistnok ret almindelig. Udenfor Danmark kendes Nord- og Mellemeuropa. den fra reticulata (set ovenfra). (Efter Mac Lachl.). 2. N. reticulata Lin. (Fi g. 98 c, 99). Hoved, Thorax, Bagkrop og Antenner glin- sende sorte. Forvinger mørkegule med en tæt, netformet Tegning af mer eller min- dre sammenflydende, brunsorte Tværstre- Fig. 98. Analved- ggj.. Langs For-, Apical- og Bagrand ind- hæne af (^ hos ., . , , t>., t^ . a N. ruficrus- b *'^ Arculus nogle større Pletter. Bagvin- N. ciathrata ; c N. ger lysere; deres Spids med nogle større Pletter langs Forranden og med en sam- menhængende Linie langs Apical- og Bag- rand. Langs Forkenes Rod en mørk, uregelmæssig Tværlinie, og hele Vingefeltet udenfor denne med utydelig Nettegning. Hos Hunnen har Fork 3 i Bag- vingen et temmeligt langt Skaft. Ben sorte med Und- tagelse af Bagskinnebenene, der er gule med sort Rod. Vf. 25—35 mm. April, Maj. Borrevejle Skov, Høed ^^^^^^^--^"^ ^^ - '^ Skov. løvrigt funden f Nord-, Øst- og Mellemeuropa. 3. N. ciathrata Kol. (Fig.QSb). Hoved, Thorax og Antenner skinnende sorte; Bagkrop begbrun til begsort. Vingerne som hos foregaaende Art, men Pletterne langs Pig. 99. For- og Bagvinge af N. reticulata. (Efter Ulmer). 113 Apicalranden ikke saa store. I Bagvingerne findes en Række mindre Pletter langs Randen af yderste Vingehalv- del, og i Stedet for Tværlinien findes en større eller min- dre, udflydende Plet. Den ydre Vingehalvdels Nettegning oftest manglende. Hos Hunnen er Fork 3 i Bagvingen kortskaftet. Ben gule eller brunlige; Laarenes Rod og Hofterne begsorte. Vf. 25—35 mm. Store Vildmose, Randers, Høskov, Løjenkjær, Silke- borg, Funder, Horsens, Sjælland (?). Udenfor Danmark har den samme Udbredelse som foregaaende Art. 8. Molannidae Wallgr. Antenner saa lange som eller noget længere end Forvingerne. Maxillarpalperne ens hos Han og Hun, 5-leddede, temmelig kraftige, tæt behaa- rede, og det yderste Led uleddet og ikke bøjeligt. Biøjne mangler. Vinger uden Diskfelt, med for- skellig Nervatur dels inden for Arterne og dels inden for Kønnene og med ret tæt Behaaring. Apicalforkene er saa uregelmæssige, at de ikke er til at nummerere. Oversigt over Underfamilier. Maxillarpalpernes to inderste Led meget korte. Sporeantal 2, 4, 4 1 . M o 1 a n n i n a e. Maxillarpalpernes inderste Led meget kort, det andet Led omtrent saa langt som tredie. Spore- antal 2, 2, 4 2. Beraeinae. 1. Molanninae Ulm. Maxillarpalperne forholdsvis meget lange. Vin- ger lange, smalle og med afrundet eller elliptisk Spids. Naar Insektet er i Hvile, er de oftest svøbt P. Esben-Petersen : Vaarfiuer. g 114 omkring Bagkroppen. Nervaturen inden for Molonna er baade forskellig indenfor Arterne og indenfor Kønnene. Hos Hannerne er baade de øvre og de nedre Vedhæng kraftigt udviklede. Arterne op- holder sig ved stillestaaende eller ved større, meget svagt rindende Vande. De er udprægede Natdyr, der om Dagen skjuler sig i Buske, i Revner paa Træstammer og lignende Steder. Oversigt over Slægterne. Forvinger meget smalle og lange; Radialsektor ikke forket. Thyridiumfeltet lukket (Fig. 100, 101) 1. Molånna. Forvinger bredere; Radialsektor forket. Thy- ridiumfeltet aabent (Fig. 105) 2. Molannodes. 1. Molånna Curt. Antenner kraftige og mindst saa lange som Forvingerne. Maxillarpalperne meget lange og tæt Fig. 100. For- og Bagvinge af M. angustata t^. (Efter Ulmer). Fig. 101. For- og Bagvinge af M. angustata $. (Efter Ulmer). behaarede; de to inderste Led korte, de tre yder- ste lange. Forvinger meget lange og smalle, med afrundet Spids og med temmelig tæt og tiltrykt Behaaring. Radialsektor uden Fork. Diskfeltet mangler; Thyridiumfeltet til Stede. 115 Oversigt over Arterne. Thorax og Bagkrop rødbrune til mørkebrune. Vinger lyse, oftest med guldgul Behaaring . . 1. anguståta. Thorax og Bagkrop sorte. Vinger graaagtige; Forvinger med graaagtig, gyldenbrun Behaaring. 2. palpåta. 1. M. anguståta Curt. (Fig. 100, 101, 102a, b). Ho- vedet sortagtigt; Vorterne paa Baghovedet gulbrune. An- tenner gulbrune, sjældnere mørke og med mørke, smalle Ringe. Maxillar- palper gulbrune ; 3. Led normalt. Thorax gulbrunt, med gullig eller graagullig Behaaring. Bagkrop mørkebrun med lysere Segmentbagrande. Forvinger hyaline med guldgul Behaaring eller sjældnere med en mørkere, saa at den lyse Behaaring kun findes i Diskfeltet og ved Roden af Apicalforkene. Rib- berne mørkere end Membranen. Rand- haar gyldne til mørkebrune. Bagvinger lysegraa eller sortegraa. Den øvre Gren af Media i Forvingen er forket een Gang hos $, to Gange hos (J; den nedre Gren er forket 2 Gange hos ?, een Gang hos <^. Ben gulagtige, Hof- ter sortagtige, og Laar ofte ret mørke. Vf. ^ 19—26 mm; $ 26—30 mm. Juni, Juli, August. Arten er almindelig, og uden for Danmark er den ud- bredt over hele Nord- og Mellemeuropa. 2. M. palpåta Mac Lachl. (Fig. 102 c, d, 103, 104). Ho- ved, Thorax og Bagkrop sorte. Hoved og Thorax med hvidgul Behaaring. Anten- ner brune med mørkebrune Ringe; Rodleddet brunsort. 8* Fig. 102. Analved- hæng af (^ hos a, b Molanna anguståta; c, d M. palpåta; e, / Molannodes zelleri. (Efter Mac Lachl.). Fig. 103. For- og Bagvinge af M. palpåta (^. (Efter Mac Lachl.). 116 Maxillarpalper brune og med brunlig Behaaring. 3. Led hos (^ ikke normalt; det er kortere end fjerde, smalt ved Roden, stærkt fortykket mod Spidsen, krummet og med en stor Haartot midt paa Ydersiden. Forvinger bleggraa med tynd, graalig, gyldenbrun Behaaring. Ribber og Randhaar brun- lige. Bagvinger blege, røggraa. Ribber og Randhaar graa- brune. Roden af Subcosta og Radius i For- og Bagvinger meget mørkere end de øvrige Ribber. Ben gullige; Hof- ter sorte; Laar mørkebrune. Vf. ^ 19—21 mm; $ 27—29 mm. Juni. Pig. 104. For- og Bagvinge af M. palpata $. (Efter Ulmer). Madum Sø ved Hobro. Udenfor Danmark kendes den fra Sverige, Norge, Finland, Petrograd, Sibirien og Skotland. 2. Molannodes Mac Lachl. Vinger bredere end hos Molanna. Nervatur ens hos Kønnene. Forvinger med elliptisk Spids; Radialsektor forket. Disk- og Thyridiumfelt aabne. Begge Grene af Media forket to Gange. M. zelléri Mac Lachl. (Fig. 102 e,/; 105). Hoved og Thorax sorte og med graagul Behaaring. Bagkrop mørke- brun. Antenner sortebrune, lidt lysere mod Spidsen. Maxillarpalper mørkebrune. Forvinger med sortegraa eller mørkt brungraa Membran, med brun og tæt Behaaring og med guldgult behaarede Tegninger, nemlig: en utydelig, 117 stor Plet i Thyridiumfeltet, en brudt Tværlinie tværs over Vingespidserne ned mod Arculus og en Mængde smaa Pletter langs Apicalforkenes Grene. Hos gamle Eksemplarer er disse Tegninger utydelige, eller de mangler helt. Bagvinger sortegraa, med sorte Ribber og sortegraa Randhaar. Ben brune, Hofter sorte, og Laar mørkebrune. Vf. 16—17,5 mm. Juli, August. Funder og Karup Aa. Arten kendes iøvrigt fra Norge, Sverige, Finland, Li- thauen, Tyskland og Bøhmen. Pig. 105. For- og Bagvinge af Molannodes zelleri. (Efter Ulmer). 2. Beraeinae Ulm. Maxillarpalper meget lange og langt behaarede. Antenner saa lange som Forvingerne; Rodleddet meget tykt, stærkt behaaret og saa langt som eller længere end Hovedet. Vinger saa tæt behaarede, at Ribberne er omtrent usynlige. Randhaar lange. Nervatur uregelmæssig. Hos Hannerne er 10. Ter- git saa vel som de præanale Vedhæng oftest for- synede med tynde, tilspidsede Forlængelser; de postanale Vedhæng er kløvede. Arterne er smaa og mørkfarvede, og de opholder sig baade ved rindende og stillestaaende, planterigt Vand. 118 Oversigt over Slægterne. Vingerne stærkt tilspidsede. Nervatur i Forvin- gerne ens hos begge Køn (Fig. 110). 2. Beraeodes. Forvingerne med mer eller mindre afrundet Spids. Nervatur i Forvingerne forskellig hos Kønnene (Fig. 106, 107, 109) 1. Beraea. 1. Beraea Steph. Antenner temmelig tykke, saa lange som For- vingerne. Rodleddet tykt, langt, stærkt behaaret Fig. 106. For- og Bagvinge af B. pullata c^. (Efter Ulmer). Fig. 107. For- og Bagvinge af B. pullata $. (Efter Ulmer). Og sommetider forskelligt formet hos Kønnene. Hovedet bredere end langt, bagtil med to store. 119 vorteformede Ophøjninger. Vinger meget stærkt mørkhaarede. Forvinger med temmelig bredt, til- rundet Apex. Hos Hannen findes ved Roden af Forvingerne en kort, lommelignende Fold, der er anderledes behaaret og tykkere chitiniseret end den øvrige Membran. Bagvingerne kortere, smallere og svagere behaarede end Forvingerne. Subcosta mangler. Bagkroppens Underside ud mod Spidsen hos Hannen med en tydelig Tand. Oversigt over Arterne. Bagvinger med 1 — 2 Tværribber 1. pullåta. Bagvinger uden Tværribber 2. maurus. 1. B. pullåta Curt. (Fig. 106, 107, 108 c). Hoved, Thorax og Bagkrop sorte og med brunsort Behaaring. Antenner brunsorte. Hos (^ bærer de vorteformede Ophøjninger paa Hovedets Bagrand to op- rette, toleddede Forlængelser, og Antenner- nes Rodled har paa Indersiden nær ved Ba- sis en temmelig lang Torn, der dog paa Grund af den lange og tætte Haarbeklæd- ning vanskelig kan ses uden stærk Forstør- relse. Vinger meget bredt afrundede i Spid- sen, med sort Behaaring og lange, mørke Randhaar. Hos (^ har Forvingen en lomme- formet Fold nær Roden, og Bagvingen en lang, buet, ejendommeligt behaaret Plet omtrent langs Midten. Ben brunsorte, med Fig. 108. Anal- lysere Knæ. Ved paafaldende Lys synes vedhæng af ^ „,, , 1111.-J1- hos a Beraeodes Fødderne at være lysegule eller hvidlige. minuta- b Be- Vf. 10—12,5 mm. Maj, Juni, Juli. raea maurus; c Arten er vist almindelig overalt, og B. pullåta. (Efter udenfor Danmark kendes den fra Nord- og ^^^ Lachl.). Mellemeuropa. 2. B. maurus Curt. (Fig. 108 ^, 109). Hoved, Thorax og Bagkrop sorte. Antenner sorte, mod Spidsen ofte 120 brunlige; Basalleddet uden Torn hos q- Hannen uden Forlængelser af de vorteformede Ophøjninger paa Bag- hovedet. Vinger mere til- spidsede end hos foregaa- ende, med sort Behaaring og lange, mørke Randhaar. Hannen med en lille Fold ved Roden af Forvingerne og uden Plet paa Bagvin- gerne, hvis Nervatur er ens hos begge Køn. Ben mør- ke. Knæ og Fødder gulbrune. Vf. 9— 10,5 mm. Juni, Juli. Arten synes at være sjæld- nere end foregaaende. Alle- rup Bakker, Silkeborgegnen (flere Steder), Blykobbeaa. Pig. 109. Beraea maurus; a, b For- og Bagvinge af (^; c Forvinge af $. (Efter Ulmer). Den er udbredt over den største Del af Europa. 2. Beraeodes Eat. Vinger skarpt tilspidsede. Nervaturen i For- vingerne ens hos begge Køn. Hos (^ er kun Ra- Fig. 110. Beraeodes minuta; a, b For- og Bagvinge af <^; c Bagvinge af $. (Efter Ulmer). 121 dialsektoren i Bagvingerne forket, medens hos $ baade Radialsektor, Media og Cubitus er forkede. Hannen med lommeformet Fold ved Roden af For- vingerne, men uden Plet paa Bagvingerne. Ingen Tand hos S" paa Undersiden af Bagkroppen. B. minut a Lin. (Fig. 108a, 110). Hoved, Thorax og Bagkrop sorte. Antenner brunsorte. Rodleddet brunt be- haaret. Vinger sorte med meget lange, brunsorte Rand- haar. Ben brunlige, silkeagtigt skinnende. Vf. 8,5-10,5 mm. Maj, Juni, Juli. Allerup Bakker, Silkeborgegnen (flere Steder), Nør- holm, Aarhus, Lyngby. Udenfor Danmark er Arten funden i Sverige, England, Tyskland, Holland, Østerrig og Bøhmen. 9. Leptoceridae Leach. Antenner meget tynde og to til tre Gange læn- gere end Forvingerne; Rodleddet tykt og kraftigt, Fig. in. Mystacides longicornis Linn. 2* men ikke længere end Hovedet. Maxillarpalperne (Fig. 112) 5-leddede hos ^ og $, tynde, tæt behaa- rede, det sidste Led bøjeligt, men ikke leddet. 122 Biøjne mangler. Forvinger meget lange og smalle. Diskfeltet lukket udadtil ved en Tværribbe. For- kene 1 og 5 er sædvanlig til Stede; hos JafLepto- cerus findes ogsaa Fork 3, og hos Triaenodes er tilsyneladende ogsaa Fork 2 til Stede hos begge Køn. I Bagvingerne mangler altid Fork 2, og sædvanlig er kun Forkene 1 og 5 til Stede; den sidste kan dog mangle. Bagvingerne er meget kortere, men som oftest meget bredere Fig. 112. Maxillarpalpe ^"'' Forvingerne; hos nogle af aMystacides; & Lepto- Slægter er de dog smallere, cerus. Naar de er bredere end For- vingerne, foldes de i Hvilestilling sammen som en Vifte. Benene er tynde og lange, og Sporeantallet paa Mellem- og Bagben er stedse 2, 2. Hos <^ er de nedre Vedhæng godt udviklede og ofte toleddede. De slankt og sirligt byggede Insekter kan findes ved enhver Slags Vand; men hyppigst dog ved stillestaaende eller svagt rindende — det er vist meget sandsynligt, at flere Arter ogsaa lever ved Brakvand. I Solskin, særlig lige før Solnedgang, sværmer de ofte i Hundredvis over Vandet, navnlig gælder det Hannerne. Oversigt over Slægterne. 1. Fork 5 er til Stede i Bagvingerne 2. Fork 5 mangler i Bagvingerne 5. 2. Forvingernes Forrand med en smal og dyb Ind- skæring lidt indenfor Spidsen. Maxillarpalper tæt besatte med fortykkede (fjerformede) Haar. 2. Mystacides. Forvingernes Forrand uden Indskæring. Maxil- larpalper med sædvanlig Haarbeklædning .... 3. 3. Sporeantallet 2, 2, 2. Bagvinger meget brede 123 ved Roden. Hannens Forvinger med Forkene 1 og 5, Hunnens med 1, 3 og 5 (Fig. 113) ... 1. Leptocerus. Sporeantallet 1, 2, 2 eller O, 2, 2. Bagvingerne ikke saa brede. I Forvingerne er hos begge Køn kun Forkene 1 og 5 til Stede 4. 4. Media i Forvingerne ikke forket (Fig. 125). 5. Oecétis. Media i Forvingerne forket (Fig. 128) ... 6. Setodes. 5. Forvingernes Thyridiumsfelt mangler. Fork 2 tilsyneladende til Stede (Fig. 120). 3. Triaenodes. Forvingernes Thyridiumsfelt til Stede. Fork 2 mangler 6. 6. Forvingerne med meget tæt Behaaring. De 3 Tværribber danner en ret Linie. Bagvinger smallere end Forvingerne (Fig. 123).. 4. Adicélla. Forvingerne mindre tæt behaarede. De 3 Tvær- ribber danner ingen ret Linie. Bagvingerne saa brede som Forvingerne (Fig. 122). . . Erotésis. 1. Leptocerus Leach. Antenner hos J^ mer end dobbelt saa lange som Forvin- gerne, hos $ er de noget kortere end hos c^. Maxillarpal- pernes Rodled er det korteste og tykkeste, 2. Led det længste. Forvinger meget lan- ge og smalle og kun svagt udvidede mod Spidsen. Behaaring kort og tæt. Ribbe- net oftest svagt syn- Pig. 113. Lept. aterrimus; a, b For- og Bagvinge af c^; c Forvinge af $. (Efter Ulmer). ligt. Bagvinger bredere og kortere end Forvingerne; deres Behaaring tyndere. 124 Oversigt over Arterne^ 1. Forvingernes Ribber meget stærkt fremtrædende, sorte eller sortebrune, hvorved de gulliggraa Forvinger synes stribede 1. nigronervosus. Forvingernes Ribber ikke stærkt fremtrædende. 2. 2. Forvingerne med hvide eller graagule Pletter eller Tværbaand paa mørk Grund 3. Forvingerne uden saadanne lyse Pletter eller Tværbaand 6. 3. Forvingerne brungraat eller gult behaarede med ofte utydelige, gulgraa eller hvidgraa Pletter . 7. cinéreus. Forvingerne sort eller brunsort behaarede og med hvide Tværlinier 4. 4. Hoved og Thorax sort behaarede bilineåtus. Hoved hvidt eller lysegult behaaret 5. 5. Hele Issen tilligemed inderste Antenneled hvidt behaaret 8. å 1 b i f r o n s. Issen lysegult behaaret (et Punkt i Midten under- tiden hvidt) commutåtus. 6. Antenner lysegule med smalle, sorte Ringe paa den inderste Halvdel 7. Antenner mørkebrune eller sorte og med hvide Ringe i den inderste Halvdel 8. 7. Ribberne i de gyldenbrunt behaarede Forvinger meget tydelige. Bagvingerne lysegraa, næsten gennemsigtige. Af Forvingernes 3 Tværribber staar den øverste længst ude mod Spidsen; de to inderste danner en ret Linie 2. fulvus. Ribberne i de brunliggult eller oftest graagult behaarede Forvinger kun svagt fremtrædende. Bagvinger graasorte. De 3 Tværribber i For- vingerne oftest fjernede fra hverandre. 3. senil is. 8. Hovedets Behaaring brun. Forvingerne med sort eller mørkt rødligbrun Behaaring. Bag- vinger sortagtige. Kroppen sort.... 6. atérrimus. Hovedets Behaaring hvid til graa 9. 9. Forvingernes Randhaar langs Apicalranden hvide, ellers mørke 5. annulicornis. Forvingernes Randhaar overalt mørke 10. 10. De to bageste af Forvingens tre Tværribber danner en ret Linie, der staar vinkelret paa Vingens Forrand; den øverste Tværribbe er skraatstillet. Vf. 20— 28 mm 4. alboguttåtus. De tre Tværribber danner en skraatstillet, zig- zagformet Linie. Vf. 14—21 mm 11. 11. Forvingerne med gylden Behaaring, der ud mod Spidsen bliver mere brunlig ri pari u s. 125 Forvingerne med brun Behaaring, der ud imod Spidsen bliver mørkere og ind mod Roden lysere 9. d i s s i m i 1 i s, 1. L. nigronervosus Retz. (Fig. 114 a, fc). Hoved, Thorax og Abdomen kulsorte. Hoved og Thorax med graalig Behaaring. Antenner sorte, og deres Underside med brede, sølvhvide Baand indtil ud mod Midten. Forvinger stærkt udvidede ude i yderste Trediedel. Vingehinden graa med kort, gullig- graa Behaaring og med sorte, stærkt fremtrædende Ribber. Pterostigma mørkt; en mer eller mindre tydelig, lys Plet ved Arculus. Bagvinger meget brede, sortegraa og med sorte- brune Ribber. Ben mørkebrune; Hofter sorte. Vf. 23—29 mm. Maj— Juni. Frederiksdal, Funder, Silkeborg og Randers (ved Gudenaa), Skan- derborg, Jelling. Arten er udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 2. L. f u 1 V u s Rbr. (Fig. 114 c, d). Hoved og Thorax rødligbrune med okkergul eller graagul Behaaring. Bagkrop mørkebrun med lys Side- linie. Antenner lysegule med smalle, sorte Ringe. Forvinger ret brede, lidt udvidede mod Spidsen. Vinge- hinden lysegraa med tynd, mørkere eller lysere, gyldenbrun Behaaring og Randhaar. Ribberne tydelige og mørkebrune. Bagvingerne brede, lysegraa iri- serende og med brunlige Ribber. Ben lysegule. Vf. 24—30 mm. Juni— Septbr. Furesø, Aarhus, Thorsø, Silkeborg, løvrigt kendt fra England, Nord- og Mellemeuropa og Sibirien. Fig. 114. Analvedhæng af (J hos a, b Lept. ni- gronervosus [b set fra neden); c, d Lept. ful- vus;- e, f Lept. senilis. (Efter Mac Lachl.). 126 3. L. senilis Hag. (Fig. 114 ^, /). Ligner foregaa- ende Art; men Hoved, Thorax og Bagkrop er gerne kastaniebrune. Forvingerne med meget tæt, brunliggul eller graagul eller ofte rent gul Behaaring, der skjuler de ret lyse Ribber. Bagvingerne mørkere end hos forrige Art, graasorte, gennemskinnelige, temmelig tæt behaarede og med mørkebrune Ribber. Vf. 22—28 mm. Juni— August. København, Furesø, Randers, Aarhus, Thorsø. Kendt fra England, Nord-, Mellem- og Østeuropa, Balkanhalvøen og Sibirien. 4. L. alboguttåtus Hag. (Fig. 115 c, d). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune; Mesothorax ofte mørkere. Behaaring graa. Antenner brune med brede, hvide Ringe (ved Spidsen af Leddene tillige en meget smal, sort Ring). Forvingerne ret brede ude i yderste Trediedel. Membran brunlig, med temmelig tæt, brun Behaaring, der er blandet med hvide Haar omkring Anastomosen og med mørke ud mod Spidsen. Ved Arculus en større lys Plet. Randhaar brune. Ribber mørke- brune og ret synlige. Bagvinger om- trent klare, graasorte, iriserende og med mørke Ribber. Ben lyst graa- brune med sølvhvid Behaaring; For- skinneben lidt mørkere, og Fodled- dene oftest meget lyse med brune Ringe. Vf. 22—28 mm. Juni— August. Elling Mose og Voer Aa i Vend- syssel, Silkeborg, Tvilum, Sminge og Allinggaard. Kendt fra England, Nord- og Mellemeuropa og Portugal. 5. L. annulicornis Steph. (Fig. 115 a, ft). Hoved, Thorax og Bagkrop sortebrune til matsorte; Bagkrop med Pig. 115. Anal ved- hæng af J hos a, b Lept. annulicornis; c, d Lept. alboguttåtus; e, / Lept. aterrimus. (Efter Mac Lachl.). 127 lysere Sider og Underside. Behaaring paa Hoved, første Antenneled og Thorax's forreste Parti hvid. Antenner mørkebrune til sorte og med brede, hvide Ringe til ud over Midten. Undertiden, navnlig hos $, synes de to inderste Trediedele at være hvide med smalle, sorte Ringe. Forvingerne stærkt udvidede i yderste Trediedel. Mem- bran graa, med tæt, graagul eller brunliggul Behaaring, der bliver lidt mørkere ud mod Spidsen. Randhaar hvide langs Spidsen, ellers meget mørke. Ved Arculus en gul- lig Plet. Ribber mørkebrune og synlige. Bagvinger graa, meget klare; Ribber mørkebrune; Randhaar graa, langs Spidsen hvide. Ben brunlige med sølvhvid Behaaring; Hofter begsorte. Vf. ^ 20—24 mm; $ 18—20 mm. Juni. Randers, Aarhus, Silkeborg, Allinggaard. Arten er iøvrigt kendt fra England, Holland, Tyskland, Bøhmen og Finland. 6. L. atérrimus Steph. (Fig. 115 ^, /). Hoved og Thorax sorte, Bagkrop meget lysere og med lys Sidelinie. Behaaring brun. Antenner brunsorte og med hvide Ringe i den basale Trediedel. Forvinger smalle og næppe ud- videde imod Spidsen. Membranen sortegraa med tæt, sort Behaaring, sortebrune Ribber og sorte Randhaar. Ved Arculus en gullig Plet. Bagvinger lidt lysere, med sorte Ribber og sortegraa Randhaar. Ben brune. Hofter sorte og Fødder lyse med mørke Ringe. En Form med rødligbrun eller brunliggul Behaaring paa Forvinger og med lysere Ben har været opstillet som en egen Art, tineoides Br. Vf. 17—22 mm. Juni— August. En meget hyppig Art, der synes udelukkende at være knyttet til stillestaaende Vand. Den er udbredt over hele Europa. 7. L. cinéreus Curt. (Fig. 116 a, b). Hoved og Thorax sortagtige. Bagkrop sortebrun med lys Sidelinie. Behaaring graa eller graagul. Antenner sorte og med 128 brede, hvide Ringe paa den inderste Trediedel. Forvinger smalle, lange og kun svagt udvidede ude i Spidsen. Vingehinde mørkegraa eller brungraa med tæt, brungraa Behaaring. Hos $ findes ofte en stor, gulgraa Plet ved Arculus, een midt i Bagranden af Vingen, en lille foran og en større udenfor Ptero- stigma, samt flere tværs over Vingen en Trediedel fra Spidsen; hos c^ er disse Pletter smaa og utydelige. Rib- ber mørkebrune. Randhaar graa eller brune. Bagvinger sortegraa, mer eller mindre klare og iriserende. Ribber og Randhaar sorte. Ben gulbrune. Hofter sorte, Laar gerne mørkere, og Fødder med mørke Ringe; Behaa- ring sølvhvid. Fie. 116. Analved- ,rn ^« ^. ^ . . hæng af 3 hos a, h ^^- 20-24 mm. Juni— August. L. cinereus; c, d L. Vor almindeligste Art af Slæg- bilineatus; g,/L. albi- ten; den findes baade ved rindende frons. (Efter Mac og stillestaaende Vand. Lachl.). Udenfor Danmark kendes den fra Størsteparten af Europa. 8. L. ål bi frons L. (Fig. 116 ^,/). Hoved og Thorax sorte. Bagkrop mørkebrun med lysere Underside og Side- rande. Hovedet fortil med lange, hvide Haar (sjældnere er Haarene gullige, men i saa Tilfælde findes der alligevel i Midten en Tot hvide Haar). Antenner sorte eller mørke- brune og med hvide eller gullige Ringe paa den inderste Halvdel. Forvingerne kun lidt udvidede ude i Spidsen. Vingehinden mørkegraa eller graasort med sort eller brunsort Behaaring og med 4 smalle, snehvide (sjældnere gulhvide) Tværlinier, nemlig een ved Bagranden midt imel- Roden og Arculus, een ved Arculus, een lige overfor ved Forranden og en skraatstillet udenfor Pterostigma. Rand- haar mørke, men hvide udfor de lyse Linier. Bagvin- ger sortegraa, klare, iriserende. Ribber mørkebrune. Ben 129 graa eller brunlige, Mellemben lysere, Hofter sorte, Fød- der med mer eller mindre mørke Ringe. Vf. 17—20 mm. Juli, August. Laurbjerg, Hindsholm, Allinggaard, Aastedbro, Vor- vadsbro. Nørholm. løvrigt kendt fra Nord- og Mellemeuropa. L. bilineåtus L. (Fig. 116 c, d). Nær beslægtet med forrige Art. Hoved og Thorax glinsende sorte og med sort Behaaring. Bagkrop sortagtig, med brun Underside og med lyse Sidelinier. Antenner sorte, den basale Tre- diedel eller Halvdel (?) med snehvide Ringe. Forvinger med graasort Membran, tæt, sort Behaaring og oftest (sær- lig hos $) med flere, mindre tydelige, hvide, korte Tvær- linier, der er ordnede som hos albifrons. Den apicale Linie mangler hyppig, og hos ? er den ofte utydelig. Bag- vinger sortagtige og med sorte Ribber. Ben brune med Sølvglans; Hofter sorte; For- og Mellemfødder hvide med brune Ringe. Vf. 17—19 mm. Juni— August. Arten er endnu ikke funden hos os; men da den er fundet ved Aaer og Floder i Sverige og Norge og i Mel- lemeuropa saa langt mod Nord som Harzen, er det muligt, at vi ogsaa kan finde den hos os. L. commutåtus Mac Lachl. (Fig. 117a, b). Ligner albifrons særdeles meget. Hovedets Behaaring lysegul eller hvidliggul, sjælden med et hvidt Haarpunkt paa Is- sen. Hos $ er 6 eller 7 Antenneled snehvide tæt ved Spidsen. Forvinger ofte mørkere farvet, de hvide Tvær- linier tit ikke saa skarpt fremtrædende, og Linien midt paa Vingens Bagkant ofte manglende eller punktformet. Ben brune; For- og Mellemskinneben hvidlige og med brune Ringe; Bagfødder brune og med mørkere Ringe. Vf. 17—21 mm. Juli, August. Den er endnu ikke kendt fra Danmark; men da den er fundet saa tæt ved os som i det nordøstlige Skaane og i Østpreussen, er det muligt, at den kan findes hos os. P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 9 130 9. L. dissimilis Steph. (Fig. 117 c, d). Hoved og Thorax brune til gulbrune. Bagkrop brunlig, ofte grønlig, navnlig hos ?, og med lys Sidelinie. Behaaring graahvid. Antenner mørkebrune og med hvide Ringe i det basale Parti. Forvinger smalle, svagt udvidede i Spidsen. Mem- bran lysegraa, med tæt, brun Behaa- ring, der er lysest mod Basis og mør- kest mod Spidsen. Ved Arculus en gullig Plet. Ribber kun lidt mørkere end Membranen. Randhaar mørke- brune, men sorte ved Analhjørnet. Bagvinger omtrent farveløse, lidt graa- lige, hyaline, iriserende, med graa Rand- haar og mørkere Ribber. Ben graa- gule med hvidlig Glans; Hofter brun- lige; Fødderne, særlig de forreste, med brune Ringe. Vf. 18—21 mm. Juni, Juli. Pig. 117. Analved- hæng af (^ hos a, b L. commutatus; c, d ].. dissimilis; e, f L. riparius. (Efter Mac Lachl.). Furesø, Laurbjerg, Allinggaard og Silkeborg, løvrigt udbredt over Nord-, Øst- og Mellemeuropa. L. riparius Albarda. (Fig. 117 e, /). Ligner meget forrige Art, men er en Del lysere. Legemet gulbrunt. Behaaringen hvidlig. Antenner brune og med hvide Ringe i det basale Parti. Forvingernes Membran næsten farve- løs, gennemsigtig, med tynd, gylden Behaaring, der mod Spidsen er mere brunlig. Fødderne med utydelige Ringe. Hos (^ er de nedre Grene af de nedre Vedhæng asym- metriske; idet Grenen paa det ene Vedhæng er tilspidset og ender med 2 eller 3 Tænder; paa det andet Vedhæng er den udvidet mod Spidsen, saa pludselig afsmalnet for derefter i selve Spidsen at ende med 2 eller 3 Tænder. Vf. 18— 19 mm. Juli, August. Den er endnu ikke fundet i Danmark, og dens nord- ligste Findesteder er Holland og Bremen. 131 2. Mystacides Latr. Hoved og Thorax's Overside glinsende, omtrent ubehaaret. Hannens Øjne store, kugleformede. Maxillarpalper meget lange og med lange, fortyk- kede Haar. Antenner hos c? dobbelt saa lange som Forvingerne, hos $ lidt kortere end hos cT- Forvingerne jævnt udvidede mod Spidsen og med et Hak i Costalranden lidt indenfor Spidsen. Fork 1 og 5 til Stede. Bagvingerne bredere end Forvin- Fig. 118. For- og Bagvinge af Mystacides azurea. (Efter Ulmer). gerne, i Hvile foldes de sammen, og Forkene 1 og 5 er til Stede. Hos c^ er de præanale Vedhæng store og asymmetriske; hos $ er 10. Segment trukket frem i -Form af to store, kantstillede og bladformede Vedhæng. Sporeantal hos c^ og ^ O, 2, 2. Arterne lever ved planterigt, stillestaaende eller lang- somt flydende Vand. Oversigt over Arterne. 1. Forvinger gyldengule og oftest med mørke Tvær- baand 3. longicornis. Forvinger sorte og med Metalglans 2. 2. Forvinger med sort Behaaring. Mellemfødderne ikke hvide 1. nigra. 9* 132 Forvinger næsten ubehaarede*, stærkt staalblaat glinsende. Mellemfødder hvide med sorte . Ringe 2. a z u r e a. 1. M. nigra L. (Fig. 119a, ft). Hoved og Thorax glinsende sorte. Bagkrop sort med lysere Sidelinie. Be- haaring sort. Antenner sorte eller sortebrune med hvide Ringe. Øjnene i levende Live leverbrune, senere ofte sorte. For- vinger omtrent sorte, med metal- lisk Glans og med et utydeligt, mørkt Tværbaand paa Midten. Behaaring, Ribber og Randhaar sorte. Bagvinger noget lysere, uden Metalglans og med sorte Ribber og Behaaring. Benene sortebrune, Hofter sorte, Laarenes Spids og Fødderne ofte noget brunlige. Vf. 17—20 mm. Juni— August. Almindelig og findes ofte i Skarer. Er udbredt over hele Eu- ropa og Sibirien. Fig. 119. Anal vedhæng hos a, b M. nigra; c, d M. azurea; ^, / M. longi- cornis. a^Cye^; byd^f^. (Efter Mac Lachl.). 2. M. a z u r e a L. (Fig. 1 19 c, d). Ligner foregaaende i Habitus. Øj- nene hos det levende Dyr røde, hos det døde ofte sorte. Forvinger sorte, med staalblaa Glans og med et utydeligt, sort Tværbaand nær ved Roden og et tydeligt i Midten; disse Tværbaand er sort behaa- rede, medens den øvrige Membran er omtrent ubehaaret. Bagvinger noget iriserende. Ben med sorte Hofter, sølv- graa Laar og Skinneben; For- og Bagfødder hvidlige med sorte Ringe. Vf. 14 — 16 mm. Juni— August. Udbredelse og Forekomst som forrige; iøvrigt udbredt over hele Europa. 3. M. longicornis L. (Fig. 111; 119 e,/). Hoved og Thorax glinsende sorte og med guldgule Haar. Bagkrop 33 brun med lysere Sidelinie. Øjnene leverbrune til sorte- brune. Forvinger med graa Membran, med tæt gylden Behaaring og med 4 (ofte omtrent forsvindende) sort be- haarede Tværbaand. Randhaar sortegraa, men gule ved Arculus. Bagvinger sortegraa, med sorte Ribber og hvid- lige Randhaar. Ben lysegule, Hofter sorte. Vf. 16—20 mm. Juni— Septbr. Udbredelse og Forekomst som de to foregaaende. løvrigt udbredt over Nord- og Mellemeuropa og Nord- vest-Sibirien. 3. Triaenodes Mac Lachl. Antenner mere end dobbelt saa lange som Vin- gerne; hos $ lidt kortere end hos c^. Maxillarpal- Fig. 120. For- og Bagvinge af T. conspersa. (Efter Ulmer). per meget tæt behaarede og meget lange. Forvin- gerne kun lidt udvidede mod Spidsen, meget lange og med elliptisk Apex. Behaaring meget tæt, og Nervaturen kun svagt synlig. Diskcellen meget stor. Forkene 1, 2 og 5 til Stede. Thyridiumcelle mangler. Bagvinger lidt bredere end Forvingerne og kun svagt foldede i Hviletilstand. Kun Fork 1 til Stede. Hos cT er de øvre Analvedhæng stav- formede og langhaarede; de nedre toleddede og store. Sporeantal hos c^ og ? 1, 2, 2. 134 Arterne forekommer ved planterigt, stillestaaende eller svagt flydende Vand. Oversigt over Arterne. 1. Forvingerne dobbeltfarvede; sorte Punkter paa graalighvid eller matgul Grund.... 2. conspérsa. Forvingerne ensfarvede; enten helt rødgult eller helt lysegult behaarede 2. 2. Hoved og Thorax sorte; Forvinger og Hoved med rødgul Behaaring 1. bicolor. Hoved og Thorax gulbrune; Forvinger med lyse- gul og Hoved med lystgraagul Behaaring 3. reuteri. T. bicolor Curt. (Fig. 121 a). Hoved og Bryst sorte med rødgul Behaaring. Bagkrop mørkebrun og med lys Sidelinie. Antenner lysegule og med temmelig brede, sorte Ringe i det basale Parti. Forvinger meget smalle og med meget tæt, rødgul, tilliggende Behaa- ring. Ribberne næppe synlige. Randhaar lange, rødgule. Bagvinger sortegraa, med temmelig tæt, sort Behaaring og sorte Randhaar. Ben graabrune. Hofter sort- agtige. Hos ^ er Forlængelsen af 10. Tergit kort. Penis meget lang, nedadbøjet og stump. Vf. (^ 13— 15 mm; $16—20 mm. Juni- August. Fundet mange Steder ved Damme, Moser, o. 1. St. Udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 2. T. conspérsa Ramb. (Fig. 120, 121 b). Hoved og Thorax kraftig mørke- Fig. 121. Anal- , , '' , d u • d vedhæng af (J hos ^^une og med graagul Behaarmg. Bag- a T. bicolor; & T. krop gulbrunlig og med lysere Sidelinie, conspérsa; c T. Antenner hvide med smalle, sorte Ringe reuteri. (Efter .^ , ,t^.,^j, .^ ^ j,. Mac Lachl.). ' ^^* basale Parti; Rodleddet betydeligt længere end Hovedet og graagult behaa- ret. Forvinger tæt beklædte med graahvide eller mat- gule Haar, imellem hvilke sorte Haar danner mer eller 135 mindre talrige, mørke Pletter. Ribber og Apicalrand mørke. Bagvinger lysegraa, iriserende og med mørke Ribber. Ben sølvhvide; For- og Mellemfødderne svagt brunringede. Vf. ^ 14—19 mm; $ 16-21 mm. Juli, August. Arten er taget ved rindende Vand i Nørholm Skov, ved Nonmølle (Hald Sø) og ved Gern Aa. løvrigt er den udbredt over den største Del af Europa. 3. T. reiiteri Mac Lachl. (Fig. 121 c). Hoved og Thorax gulbrune med lysegraa eller svagt gullig Behaa- ring. Bagkrop gullig. Antenner hvidgule og med smalle, sorte Ringe i det basale Parti; Rodleddet længere end Hovedet og med lysegraa Behaaring. Forvingerne med tæt, lysegul Behaaring, der skjuler Ribberne. Randhaar lysegule eller graagule med lysere Partier. Bagvinger lysegraa, næsten hvidlige, med næppe mørkere Ribber og med graagule Randhaar. Ben lysegullige; Forbenene noget mørkere. Vf. c^ 18—20 mm; $ 21—23 mm. Mellerup Strand, Strandby, Røgebølle Sø, Masnedø, Gaabense, Vejringe, Stege. Udenfor Danmark kendes Arten fra Sverige, Finland og Vestpreussen. Erotésis Mac Lachl. Antenner omtrent to og en halv Gang saa lange som Forvingerne. Forvinger lidt mere udvidede mod Spidsen end hos Triaenodes; men Behaa- ringen er mindre tæt. Forkene 1 og 5 til Stede; den første med Skaft. Bagvinger lidt bredere end Forvinger; kun Fork 1 er til Stede, og den er skaftet. Hos J* er de præanale Vedhæng meget lange og med afrundet Spids; de postanale toled- dede; yderste Led spaltet. Sporeantal hos c^ og ? 1, 2, 2. 136 Slægten rummer kun een Art, der ofte sværmer i Hundredvis i Solskinnet eller hyppigere ved Solnedgang over Toppene af Buske i Moser og paa lignende Lokaliteter. E. båltica Mac Lachl. (Fig. 122, 124 a, b). Legemet sortagtigt; Bagkrop med lysere Sidelinie. Behaaring graa- gul. Antenner gule, ofte med smalle, sorte Ringe. For- Fig. 122. For- og Bagvinge hos Erotesis baltica (^. (Efter Ulmer). vinger med lysegraa Membran og med okkergul eller brunliggraa Behaaring, som dækker de noget mørkere Ribber. Randhaar brunliggraa. Bagvinger lysegraa, irise- rende, med mørkere Ribber og Randhaar. Ben lysegraa; Hofter sortagtige. Vf. 15—17 mm. Juli— September. Arten, der er kendt fra Finland, Øsel, England, Steier- mark og Tyskland, hvor den er taget saa langt mod Nord som Hamborg, er endnu ikke fundet hos os. 4. Ådicélla Mac Lachl. Antenner omtrent 3 Gange saa lange som For- vingerne, hos ? lidt kortere end hos ^ og med mer eller mindre tydelige, smalle, sorte Ringe. Forvinger forholdsvis korte og brede og med meget 137 tæt og meget laadden Behaaring, der dækker Ribberne fuldstændig. Randhaar meget lange. Forkene 1 og 5 til Stede. Bagvinger smallere end Forvingerne, med temmelig tæt Behaa- Fig. 123. For- og Bagvinge af Adi- cella reducta. (Efter Mac Lachl.). ring og meget lange Randhaar. Fork 1 til Stede. Sporeantal hos J' og $ 1, 2, 2. Arterne opholder sig ved stærkt rindende Vand.. Oversigt over Arterne. Forvinger med rødligbrun eller rødliggul Behaa- ring 1. reducta. Forvinger med mere sortagtig Behaaring 2. filicornis, 1. A. reducta Mac Lachl. (Fig. 123, 124 c, d). Hoved, Thorax samt Antennernes Rodled rødlige og med rødgul Behaaring; Bagkroppen mørkere og med lysere Sidelinie. Antenner sølvgraa; de inderste Led gule. Forvinger med meget tæt, rødligbrun eller rødliggul Behaaring. Randhaar rødligbrune. Bagvinger sortagtige, purpurglin- sende og med sorte Ribber og Randhaar. Ben sølvgraa, Hofter mørkere. Hos (^ danner 10. Tergits Forlængelse to udadbuede eller udadkrummede Vedhæng, hvis Spid- ser er langt fra hinanden (Fig. 77 d). Vf. 12—15 mm. Juni, Juli. Allerup Bakker, Randers, Non- mølle,AarhusAa, Horsens, Silkeborg. Fig. 124. Analvedhæng af (^ hos a, b Erotesis baltica; c, d Adicella reducta ; e A. filicornis. (Efter Mac Lachl.). 2. A. filicornis Piet. (Fig. 124^). Legemet sort. Bagkroppen lidt brun- 138 lig og med lysere Sidelinie og lysere postsegmentale Rande. Behaaring graabrun. Antenner sølvhvide; Rod- leddet graabrunt behaaret. Forvinger sortagtige, med tæt, sortagtig, noget brunlig og purpurskinnende Behaaring, med mørkere Ribber og Randhaar. Bagvinger sortagtige, pur- purglinsende, med sorte Ribber og Randhaar. Ben sølv- graa med mørke Hofter. Hos Hannen er Forlængelserne fra 10. Tergit mindre udadkrummede, og deres Spidser er nærmere hinanden. Vf. 12,5—14 mm. Maj— Juli. Grejsdalen. Arten er udbredt over Mellemeuropa og sydpaa til Norditalien og Pyrenæerne. 5. Oecétis Mac Lachl. Antenner mer end dobbelt saa lange som For- vingerne, hos $ lidt kortere end hos J*. Maxillar- Fig. 125. For- og Bagvinge af Oecetis lacustris. (Efter Ulmer). palper meget lange og behaarede. Forvinger sæd- vanlig meget lange og smalle, tæt behaarede og ofte med lange Randhaar. Forkene 1 og 5 til Stede. Medianens øvre Gren ikke forket. Bagvinger enten noget bredere eller noget smallere end Forvingerne. Forkene 1 og 5 til Stede. Hos J* er de nedre 139 Analvedhæng sædvanlig meget store, oftest dybt indskaarne. Sporeantal hos J' og $ O, 2, 2 eller 1, 2, 2. Arterne opholder sig ved stillestaaende eller svagt rindende Vand og flyver ved eller lige efter Solnedgang. Oversigt over Arterne. 1. Fork 5 i Forvingerne med Skaft 4. teståcea. Fork 5 i Forvingerne uden Skaft 2. 2. Sporeantal 1, 2, 2. Maxillarpalpernes 2. Led kortere end 1 . Led 1. ochråcea. Sporeantal O, 2, 2. Maxillarpalpernes 2. Led længere end 1. Led 3. 3. De to bageste Tværribber i Forvingernes Ana- stomose danner en lige Linie 3. lacustris. De to bageste Tværribber i Forvingernes Ana- stomose vidt fjernede fra hinanden 2. furva. 1. O. ochråcea Curt. (Fig. 126a). Hele Legemet gulbrunt til mørkebrunr. Behaaring lyst graagul. Anten- ner lyst graagule med meget smalle, sorte Ringe. Forvinger hvidlige, hya- line, med lysegul Behaaring og lyse- gule Randhaar. Ribberne lyse. Fork 1 med kort Skaft, sjælden uden Skaft. Anastomosens Tværribber danner en skæv Linie. Bagvinger æ>-^ ^ brede, hvidlige, hyaline med lyse Ribber og graagule Randhaar. Ben lysegule. Sporeantal 1, 2, 2. Vf. ^ 23—29 mm; ? 21—27 mm. ^ Juni— September. Arten er fundet mange Steder i Fig. 126. Analved- Landet. Det er den største og lyse- hæng af ^ hos a ste Art indenfor Slægten. O. ochråcea; b O. Udbredt over Nord- og Mellem- furva; c O. teståcea. europa. (Efter Mac Lachl.). 2. O. furva Ramb. (Fig. 126 6). Legemet gulbrunt til mørkebrunt; Bagkrop med lys Sidelinie og oftest lysere Underside. Behaaring hvidliggraa til brunliggraa, ofte 140 graagul. Antenner graagule til hvidgule, med utydelige, meget smalle, sorte Ringe. Maxillarpalpernes Basalled kortere end andet Led; dette kortere end tredie; fjerde Led saa langt som første; femte meget kort. Forvinger lysegraa, med tæt, rødligbrun {^) eller lyst okkergul ($) Behaaring. Hos (J er Anastomosen ofte antydet ved en smal, sort Linie, og ligeledes findes tit to eller tre sorte Punkter. Randhaar brune (o) eller lyst okkergule ($). Anastomosens Tværribber fjernede fra hverandre. Bag- vingerne hos o med sortegraa Membran og med temme- lig tæt, sortagtig Behaaring og sortagtige Randhaar; hos $ er Membranen lysegraa, svagt iriserende, med lys Behaa- ring og lyse Randhaar. Ben graagule til hvidliggule. Sporeantal O, 2, 2. Vf. 15,5—20,5 mm. Vejringe paa Nordfalster, Horsens, Silkeborg. Udbredt over England, Nord- og Mellemeuropa. 3. O. lacustris Piet. (Fig. 125, 127 a). Hoved og Thorax graagule, med gullig Behaaring. Bagkroppen grøn- lig eller gullig med lys Sidelinie. Antenner graagule med utydelige, smalle, sorte Ringe. Maxil- larpalpernes Rodled kort, andet og tredie lange, fjerde og femte kortere end andet. Forvinger smalle, med elliptisk Apex. Membran næsten Fig. 127. Analved- hyalin, med tæt, graagul Behaaring hæng af <^ hos a O. og med mørkegraa, udviskede Teg- lacustris; b Setodes ninger eller Pletter; hos $ er disse tineiformis. (Efter t • . . j i- n u i. Mac Lachl.). Tegnmger meget utydelige eller helt manglende. Ribber skjulte. Rand- haar graa. De to bageste Tværribber i Anastomosen danner en lige Linie; den forreste Tværribbe er rykket længere ud mod Apex. Bagvinger næppe bredere end For- vingerne, lysegraa, med graa Behaaring og med brunliggraa Randhaar. Ben gullige. Sporeantal O, 2, 2. Vf. 13,5 — 15 mm. Juli, August. 141 Frederiksdal, Farum, København, Sønderby (Fyen), Vendsyssel, Aarhus, Silkeborg, Udbredt over omtrent hele Europa og over Nordvest- Sibirien. 4. O. teståcea Curt. (Fig. 126c). Hoved og Thorax gulbrune til okkergule. Behaaring okkergul. Bagkrop grøn. Antenner lyst okkergule med smalle, sorte Ringe. Maxillarpalper okkergule; Rodleddet kort; andet Led saa langt som tredie, begge meget lange; fjerde Led lidt læn- gere end første; femte saa langt som andet. Forvinger smalle, næsten tilspidsede mod Apex. Membran omtrent hyalin, med lang, okkergul Behaaring. Nogle mørkere Punkter eller Streger ved Anastomosen, Arculus, Ptero- stigma og Vingeroden ikke altid synlige. Ribber lysebrune. Randhaar graagule og lange. De tre Tværribber i Ana- stomosen danner en skæv Linie. Fork 5 med Skaft. Bag- vinger næppe saa brede som Forvinger, hyaline, iriserende, sparsomt beklædte med lange, graa Haar. Randhaar lange, graa eller graabrune. Ben okkergule. Sporeantal 1, 2, 2. Vf. 15—17 mm. Juni— August. Silkeborg, Nørholm, Nonmølle (Hald Sø). Udbredt over Størstedelen af Europa. 6. Setodes Ramb. Antenner indtil to Gange saa lange som For- vingerne; hos $ lidt kortere end hos J^. Maxillarpalper med meget lange Led. Forvinger lange og smalle, lancetformet tilspidsede, med tæt Behaaring og lange Randhaar. Forkene 1 og 5 til Stede; den første med Skaft. Medianens øvre Gren forket. Bag- Pig. 128. For- og Bagvinge af Se- todes tineiformis. (Efter Mac Lachl.). 142 vinger endnu smallere end Forvingerne og med Forkene 1 og 5. Sporeantal J* og ? O, 2, 2. Een Art i Danmark. S. tineiformis Curt. (Pig. 127 ^ 128). Hoved og Thorax mørkebrune og med lysegraa Behaaring. Bagkrop brun, hos ? ofte grønlig. Antenner mørkebrune og med brede, hvide Ringe i det basale Parti. Maxillarpalper mørkebrune og med lysegraa Behaaring; de tre første Led lange og omtrent af samme Længde; fjerde Led kortere; femte Led langt. Forvingernes Membran lysegraa, med tæt, lysegraa (svagt gullig) Behaaring og langs de lyse Længderibber med brunlige Haarpunkter, som dog ofte næppe er synlige. Apicalranden mørkebrun med lyse Af- brydelser. Randhaar gulliggraa. Bagvinger endnu smal- lere og spidsere end Forvingerne, med lysegraa Behaaring, graa Randhaar og noget mørkere Ribber. Ben graagule, med hvidlig Glans og mørkere Hofter. Vf. 13—17 mm. Juli, August. Arten, der lever ved stillestaaende og langsomt flydende, planterigt Vand, over hvilket den flyver langsomt ved Aftenstide, kendes fra Lolland (Vesterborg og Strandby), Aarhus (Fiskerhuset) og fra Søerne i København. løvrigt er den kendt fra England og Mellemeuropa. 10. Odontoceridae Wallgr. Antenner længere end Forvingerne, savtakkede paa Indersiden; Rodleddet længere end Hovedet. Maxillarpalperne lange; de to inderste Led kor- tere end de øvrige og omtrent lige lange; tredie Led dobbelt saa langt som andet; fjerde og femte endnu længere og tyndere; sidste Led ikke leddelt. Biøjne mangler. Forvinger lange ; Bagvinger meget kortere; hos c? trekantede og med stærkt udvidet Analparti. Diskcellen i begge Vinger lukket. 143 Hos $ er Fork 3 til Stede. 10. Tergit hos d" med en i Spidsen spaltet Forlængelse, der paa hver Side er forsynet med to Tænder. De præanale Fig. 129. For- og Bagvinge af O. albicorne. a <^, & $. (Efter Ulmer). Vedhæng store, de postanale toleddede, yderste Led lille. Sporeantal hos J^ og $ 2, 4, 4. Een Slægt i Europa. Odontocérum Leach. O. albicorne Scop. (Fig. 129, 130). Legemet sort- agtigt. Bagkrop sortebrun med brunlig Sidelinie og post- segmentale Rande. Hoved, Thorax og første Antenneled med lysegraa Behaaring. Antenner lysegraa til mørkebrune. Forvinger med lysegraa Membran, med tæt, kort, graagul Behaaring og med svage, mørkebrune Pletter. Ribber brune til mørkebrune, tydeligt fremtrædende. Bagvinger sortegraa, svagt gennemsig- tige og med brune Ribber. Ben lyse- brune, med sorte Hofter og mørke- brune Laar; Forbenene ofte helt mørke. Vf. c^ 24—34 mm; $ 35—39 mm. Tarskov Mølle, Aarslev, Hansted, Fig.; 130. Anal ved- hæng af (^ hos O. albicorne. a fra oven, b fra Siden. (Efter Mac Lachl.). Juni— August. Aastedbro, Grejsdal. 144 Arten, der opholder sig ved raskflydende Bække, er fundet over Størsteparten af Europa. 11. Limnophilidae Kol. Antenner saa lange som Forvingerne, sjældnere kortere, oftest temmelig kraftige; Rodleddet tyk- kere end de følgende, kortere eller højst saa langt Fig. 131. Limnophilus rhombicus. som Hovedet. Biøjne til Stede. Hannens Maxil- larpalper 3-leddede; Hunnens 5-leddede. Basal- leddet kort, de følgende Led aflange, cylindriske og kun svagt behaarede; sidste Led hverken bøje- ligt eller leddelt. Vinger oftest temmelig brede og som Regel med tynd Behaaring. Forvingerne hyppigst med tykkere og mere læderagtig Mem- 145 bran end Bagvingerne. Ribbenettet ret regelmæssigt i begge Vingepar. Forkene 1, 2, 3 og 5 til Stede. Hos 5 afEnoicyla er Vingerne skæl- formede. Bagvingerne er oftest meget bredere end Forvingerne. Be- nene er gerne lange og kraftige; Skinneben og Fødder hyppigst med stærke (oftest sorte) Torne. Spore- antallet forskelligt; men Forbenene har aldrig mere end 1 Spore. Bag- kroppens Underside har sommetider korte Torne paa enkelte af de sidste Segmenter. Fig. 132. Maxillarpalper af Grammo- taulius. Oversigt over Slægterne. 1. Bagskinneben med 4 Sporer 2. Bagskinneben med 3 Sporer U. Bagskinneben med 2 Sporer; Sporeantallet O, 2, 2 13. E n o i c y 1 a. 2. Forvingernes Thyridiumscelle meget kort og naar aldrig den basale Tværribbe. Fork 3 i For- vingerne og Forkene 1 og 3 i Bagvingerne oftest med Skaft. Sporeantal 1,3,4. 12. Parachiona. Forvingernes Thyridiumscelle lang, og den naar eller overskrider næsten altid den basale Tværribbe. Fork 1 i Bagvingerne aldrig med Skaft 3. 3. Langs fjerde Apicalribbe i Bagvingerne en sorte- brun Skyggestribe (Fig. 134). Sporeantal 1, 3, 4 2. Grammotæulius. Ingen Skyggestribe langs fjerde Apicalribbe i Bagvingerne 4. 4. Forvingernes Apicalrand bagtil stærkt indbuej_ (Fig. 136). Sporeantal 1, 3, 4.. 3. Glyphotaelius. Forvingernes Apicalrand ikke indbuet 5. 5. Bagvingernes Bagrand i Nærheden af Spidsen stærkt indbugtet (Fig. 133). Sporeantal 1, 3, 4. 1. Colpotaulius. Bagvingernes Bagrand uden eller med meget svag Indbugtning 6. P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 10 146 6. Forvingernes Overflade* ru af smaa, opretstaa- ende Vorter. Apicalranden med smaa, tydelige Indbugtninger ved flere af Apicalribberne (Fig. 155). Sporeantal 1, 3, 4. . . . 6. Phacopteryx. Forvingernes Overflade ikke ru. Apicalranden uden Indbugtninger 7. 7. Forvingerne forholdsvis lange og smalle; deres Apicalrand skraat afskaaret (ikke afrundet). Fjerde Apicalcelle (ikke Fork) i Bagvingerne og som Regel ogsaa i Forvingerne indadtil begrænset af en ret Tværribbe, der er kortere end den i anden Apicalcelle (Fig. 137). Spore- antal 1, 3, 4 4. Limnophilus. Forvingerne bredere; deres Apicalrand mer eller mindre afrundet. Tværribben i fjerde Apical- celle, i det mindste i Bagvingerne, skraat stil- let og længere end (mindst saa lang som) den i anden Apicalribbe 8. 8. Vingernes Diskcelle meget lang og smal. Før- ste Apicalcelle i Forvingerne rækker langt ind oven over Diskcellen (Fig. 162). Sidste Fod- led paa Bagbenene uden sorte Torne paa Undersiden. Sporeantal 1,3,4 Allophylax. Vingernes Diskcelle kortere. Første Apicalcelle i Forvingerne kortere. Bagbenenes sidste Fodled med sorte Torne paa Undersiden .... 9. 9. Hannens første Fodled paa Forbenene kortere end andet Led. Øverste Side af Forvingernes Diskcelle nedadbuet. Sporeantal ^ O, 3, 4; ? 1, 3, 4 8. Micro p tern a. Hannens første Fodled paa Forbenene længere end andet. Sporeantal hos (^ og $ 1, 3, 4. . . 10. 10. Hannens øvre Analvedhæng store; de nedre smaa. Forvingerne ensfarvede 5. Anabolia. Hannens øvre Analvedhæng smaa; de nedre store og opadbøjede. Forvingerne oftest med lyse Pletter og Streger 7. S t e n o p h y 1 a x. 11. Sporeantal 1, 2, 3. ^ med stærkt behaaret Plet paa Bagvingerne (Fig. 170) . . . 11. Ecclisopteryx. Sporeantal O, 3, 3 eller 1, 3, 3. ^ uden behaaret Plet paa Bagvingerne 12. 12. Forvingerne med rækkevis staaende Vorter med lange, stive, oprette og noget tilbagebøjede Haar. Sporeantal (^ O, 3, 3; ? 1, 3, 3 10. Chaetopteryx. Forvinger uden Vortef. Sporeantal hos ,^ og 9 !> 3, 3 9. H a 1 é s u s. 147 1. Colpotaulius Kol. Forvingerne med stærkt udtrukken Spids. Bag- vinger brede, og Bagranden ud imod Spidsen dybt indskaaren. Forvingernes Behaaring ret tæt. Disk- cellen i Forvingerne tre Gange saa lang som dens Skaft; i Bagvingerne er den halv saa lang som dens Skaft. Sporeantallet hos cT og ? 1, 3, 4. Hos c? er Forskinnebenets Spore kulsort, meget stærk Fig. 133. For- og Bagvinge af Colpotaulius incisus. (Efter Ulmer). og noget krummet; hos ^ er den af sædvanlig Form. Første Fodled paa Hannens Forben halv saa langt som andet; hos Hunnen er det tilsva- rende Led længere end andet. Kun een Art, der skjuler sig om Dagen imellem lav Vegetation ved Bredden af stillestaaende eller langsomt rindende Vand. C. incisus Curt. (Fig. 133). Hoved og Thorax brun- gule og med gulbrun Behaaring. Bagkrop noget mørkere, dens Underside lysere. Antenner brunlige med utydelige, 10* 148 gule Ringe. Forvinger halmgule og med bleggul Behaa- ring og Randhaar. Ribberne mørkere, oftest mørkplettede og med sorte Haar. Forvingerne bagtil gerne noget mør- kere. Bagvinger hyaline, iriserende og med lyse Ribber, der ofte er brunlige mod Spidsen. Randhaar hvide. Ben gule. Tornene sorte; Hannen med en Række tætstillede, sorte Børster langs Indersiden af Forbenenes Skinneben og Laar. Vf. 13—22 mm. Juni— Septbr. Arten findes mer eller mindre almindelig overalt i Danmark. løvrigt er den udbredt over største Delen af Europa. 2. Grammotaulius Kol. Forvinger lange og smalle og med tilspidset Apex. Behaaring svag. Diskcellen i Forvingerne om- trent dobbelt saa lang som, i Bagvingerne lidt længere end dens Skaft. Bagvinger me- get brede ; fjerde Api- calsektor stærkt mørk- skygget. Sporeantallet hos c^ og ? 1, 3, 4. Første Fodled paa Forbenene længere end andet Led. Hos meget store og dybt Pig. 134. For- og Bagvinge Grammotaulius atomarius. (Efter Ulmer). (^ er de præanale Vedhæng indskaarne i Spidsen. Arterne opholder sig ved stillestaaende og svagt rin- dende Vand. Oversigt over Arterne. Forvingerne smalle, Apex skarpt tilspidset. 1. nitidus. Forvingerne lidt bredere, Apex but tilspidset. . . 2. atomarius. 149 1. Gr. ni ti du s Miill. (Fig. 135 a, b). Hele Legemet lysegult til svagt rødliggult. Behaaring lyseguL Antenner hvidgule. Forvinger smalle og med skarpt tilspidset Apex, lysegule og meget sjælden med enkelte brune Punkter i Post- costalfeltet. Ribber gule. Bag- vinger farveløse, iriserende og med svagt gullige Spidser. Ben hvidgule og med gule Torne. Vf. 35—48 mm. Juni-Septbr. Arten er vist udbredt over hele Landet, men er langt sjæld- nere i Jylland end paa Øerne. løvrigt er den udbredt over omtrent hele Europa og saa langt mod Øst som til Persien. Fig. 135. Analvedhæng af 2. Gr. atomårius Fabr. Gr. nitidus, a ^, & $; Gr. (Fig. 134; 135 c, d). Hele Legemet atomårius, c <^,d $. (Efter Mac Lachl.). rødgult eller rødligt. Mesothorax oftest med en mørkebrun Stribe langs hver Side. Behaa- ring gullig. Antenner rødlige eller rødgule. Forvinger med but tilspidset Apex. Membran hyalin til gullig, glin- sende og ofte overstrøet med talrige, brune, mer eller mindre sammenhængende Punkter. Costal- og Subcostal- feltet uden disse Punkter; Postcostalfeltet gerne tæt fyldt af dem. Ribber gullige. Bagvinger farveløse, iriserende og med gullige Spidser. Ben gule og med gullige eller rødlige Torne, der paa Bagbenene ofte er omtrent sorte. Vf. 33—44 mm. Maj— Septbr. Arten er funden i alle vore Landsdele og er udbredt over omtrent hele Europa. 3. Glyphotaelius Steph. Forvinger lange, Apicalranden med Indbugtning lige oven for Analhjørnet. Membranen næsten nøgen. Diskcellen i Forvingerne omtrent dobbelt 150 saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne meget kortere end samme. Bagvinger meget brede. Sporeantallet 1, 3, 4. Fig. 136. For- og Bagvinge af Glyphotaelius pellucidus. (Efter Ulmer). Arterne lever ved stillestaaende eller meget svagt flydende Vand. Oversigt over Arterne. * Bagvingernes Radialsektor forker sig før Media. Vingefang over 50 mm .... 2. punctåtolineåtus. ' Bagvingernes Radialsektor og Media forker sig samtidig. Vingefang under 40 mm. 1. pellucidus. 1. GI. pellucidus Retz. (Fig. 136). Hoved og Thorax mørkebrune eller graabrune; Mesothorax med mørkere Sidelinie. Behaaring graabrunlig. Bagkrop graabrun til sortebrun. Undersiden meget lysere. Antenner rødlig- brune, med lyse Ledsammenføjninger og en smal, sort Ring ved Spidsen af hvert Led. Forvinger med talrige, mer eller mindre sammenflydende, brune til mørkebrune Punkter og Pletter, der dog altid lader en større, skraat stillet Plet midt paa Vingen og en omkring Anastomosen være hyaline. Pterostigma med mørk Plet, og langs Apicalranden veksler mørke og hyaline Pletter. Bag- vinger hyaline, iriserende, med mørk Spids og Ribber. 151 Ben gule eller graagule, med sorte Torne og med en sorte- brun, smal Ring ved Spidsen af Skinneben og Fodleddene. Vf. 30-36 mm. Maj— Septbr. En særdeles almindelig og meget variabel Art. For- vingerne kan være helt sortebrune med Undtagelse af de nævnte hyaline Pletter, de kan være lysebrune af meget smaa Pletter, og de kan være omtrent helt farveløse. Den er udbredt over omtrent hele Europa. 2. GI. punctåtolineåtus Retz. Hoved og Thorax rødgule eller rustrøde. Bagkroppen rødbrun og lidt mør- kere mod Spidsen. Antenner rødlige. Forvinger med gul eller lysebrun Membran, ofte med talrige, smaa, hyaline Punkter, med en skæv, hyalin Plet paa Midten, med en ofte utydelig hyalin Plet ved Anastomosen og med en Række af mørke Pletter langs Cubitus og langs bageste Analribbe. Ribber gule eller lysebrune; fjerde Apicalribbe mørk. Bagvinger hyaline og med gullig Apex. Ribber gule. Ben gule og med sorte Torne. Vf. 52— 58 mm. Maj— Juli. Gedved, Horsens, Silkeborg, Nordsjælland. Det synes at være en sjælden Art her i Landet; hyp- pigst forekommer den i Nordsjælland. Den er kendt fra Sverige, Tyskland, Livland og Steier- mark. 4. Limnophilus Leach. Forvinger ret lange og oftest temmelig smalle. Apicalranden mer eller mindre stærkt afskaa- ren. Behaaring ringe. Midt paa Vingen fin- des oftest en skraat- stillet, rhomboidal, hyalin Plet, og ude ved Anastomosen er sædvanlig ogsaa en Fig. 137. For- og Bagvinge af hyalin Plet til Stede. L. griseus. (Efter Ulmer). 152 Pterostigma gerne med en mørk Plet. Bagvinger bredere end Forvingerne, og hos J* er første Api- calribbes Underside ofte forsynet med en stærkt iøjnefaldende Plet, beklædt med sorte eller brun- lige Haar. Fjerde Apicalcelle smallere ved Grun- den end anden, og Tværribben staar vinkelret paa Sektorerne. Oversigt over Arterne. 1. Fork 3 i begge Vingepar med Skaft {Pig. 146).. 15. vittåtus. Fork 3 i begge Vingepar uden Skaft (Fig. 137) . 2. 2. Forvinger med en hyalin, halvmaanedannet Plet i Vingespidsen 3. Forvingerne uden saadan Plet 5. 3. Den store, hyaline Anastomoseplet med en mørk Midtplet subcentrålis. Den hyaline Anastomoseplet uden mørk Midt- plet 4. 4. Den halvmaanedannede Plet meget smal. For- vingernes Diskcelle kortere end dens Skaft . 8. germånus. Den halvmaanedannede Plet bred. Forvingernes Diskcelle længere end dens Skaft ... . 7. lunåtus. 5. I Forvingernes Midte findes en hyalin, rhomboi- dal Plet 6. I Forvingerne mangler en saadan Plet 18. 6. Pterostigma skarpt markeret ved en mørk Plet. 7. Pterostigma uden Plet eller kun med en svag Antydning af en saadan 16. 7. I Bagvingerne forker Radialsektor og Media sig ligesidig. ^ uden mørk Plet paa 1. Apical- ribbe 8. I Bagvingerne forker Radialsektor sig før Media. 11. I Bagvingerne forker Media sig før Radialsektor. 15. 8. Hoved og Antenner mørkebrune. Vf. 17—29 mm. 9. Hoved og Antenner rødgule. Vf. 25—37 mm . . 10. 9. Bagvingernes Diskcelle lige saa lang som eller lidt kortere end dens Skaft 25. dis par. Bagvingernes Diskcelle 2 — 3 Gange kortere end dens Skaft 18. grise u s. 10. Pterostigma med en, undertiden manglende, brun Plet. Forvingerne meget stærkt marmorerede og med tydelig rhomboidal Plet . 4. marmoråtus. 153 Pterostigma med sortebrun Skraastreg. Forvin- gerne graagule, med kun svagt fremtrædende Pletter og med utydelig, rhomboidal Plet .... 3. decipiens. 11. Han med mørk Plet paa første Apicalsektor. Forvinger med utydelig, rhomboidal Plet. 5. stigma. Han uden Plet paa 1. Apicalsektor. Forvinger med tydelig, rhomboidal Plet 12. 12. Hannens 8. Tergit forlænget i en nedadbøjet Plade 13. Hannens 8. Tergit bagtil lige afskaaret 14. 13. Hoved og Antenner sortebrune. Den rhomboi- dale Plet samt Pletterne omkring Anastomosen glasklare 25. d i s p a r. Hoved og Antenner lysebrune. Den rhomboi- dale Plet samt Pletterne omkring Anastomosen oftest gulagtige 20. despéctus. 14. Hoved og Antenner brune. Pterostigma med bred, mørkebrun Plet. Forvingerne graa med sortebrune Tegninger og lyse Pletter 19. bipunctåtus. Hoved og Antenner rødgule. Pterostigma med sortebrun Skraastreg. Forvingerne graagule med kun svagt fremtrædende Pletter og utyde- lig, rhomboidal Plet 3. decipiens. 15. Han med brunlig Plet (ikke altid tydelig) paa 1. Apicalribbe. Pterostigma med meget tyde- lig, mørkebrun Plet 6. xanthodes. Han uden Plet paa 1. Apicalribbe. Pterostigma med lille, undertiden manglende, brun Plet . . 4. marmoråtus. 16. Antenner rødgule. Han med mørk Plet paa 1. Apicalribbe. Vingefang mindst 27 mm 17. Antenner sortebrune, lysringede. Han uden mørk Plet paa 1. Apicalribbe. Vingefang højst 22 mm 17. auricula. 17. Pletten paa Hannens 1. Apicalribbe sort. For- vingerne blege, graagule, med mange mørke Pletter langs Bagranden. Den rhomboidale Plet omtrent udvisket 2. flavicornis. Pletten paa Hannens første Apicalribbe gulbrun. Forvingerne brune, med tydelig og stor, rhom- boidal Plet og med lys Plet omkring Anasto- mosen 1. rhombicus. 18. I Bagvingerne forker Radialsektor sig før Media. 19. I Bagvingerne forker Radialsektor og Media sig samtidig 22. h i r s u t u s. I Bagvingerne forker Media sig før Radialsektor. 16. affinis. 154 19. I Bagvingerne er Diskcellen kort og tydelig kor- tere end dens Skaft 20. I Bagvingerne er Diskcellen lang og omtrent saa lang som eller længere end dens Skaft.. 22. 20. Antenner, Hoved, Thorax og Forvinger lyst lædergule 14. centrålis. Antenner, Hoved og Thorax brune eller mørke- brune. Forvinger graabrune, ofte marmorerede og plettede 21. 21. I Bagvingerne forker Media sig lige bag den første Trediedel af Diskcellen. Forvinger ens- farvet graabrune, uden lyse Pletter og oftest uden tydeligt Pterostigma 21. extri.cåtus. I Bagvingerne forker Media sig omtrent lige bag Midten af Diskcellen. Forvinger musegraa eller graabrune, lysspættede og oftest med klar Plet ved Arculus og omkring Anasto- mosen 24. s p å r s u s. 22. Fjerde Apicalcelle tilspidset ved Grunden, navn- lig i Bagvingerne 23. Fjerde Apicalcelle ikke tilspidset ved Grunden. 24. 23. Han med sort Plet paa 1. Apicalribbe i Bagvin- gerne. Forvinger omtrent ensfarvet brungule eller røgbrune 13. n i g r i c e p s. Han uden sort Plet paa 1. Apicalribbe. Forvin- ger ensfarvede, lyst straagule . . . 11. fuscinérvis. 24. Diskcellen i Forvingerne dobbelt saa lang som dens Skaft. Forvingerne med flere glasklare, aflange Pletter 9. é 1 e g a n s. Diskcellen lige saa lang som eller længere end (men ikke dobbelt saa lang som) dens Skaft. Ingen glasklare Pletter paa Forvingerne 25. 25. Forvingerne musegraa eller graabrune, stærkt lysspættede og oftest med klar Plet ved Arcu- lus og omkring Anastomosen 24. spårsus. Forvingerne lysere, undertiden fint lysspættede, men uden nogen tydelig, klar Plet ved Arcu- lus og omkring Anastomosen 26. 26. Antenner, Hoved og Thorax sortebrune. Forvin- ger sodbrune 26. f uscicornis. Antenner, Hoved og Thorax rød- eller gulbrune. Forvinger lysere 27. 27. Hos ^ findes paa Indersiden af Forlaarene en Række stive, sorte Børster 10. politus. Hos (S findes ingen saadanne Børster 28. 28. Forvinger rødligbrune, men langs Spidsen med sortebrunt Anstrøg. Pterostigma tydeligt. 12. i g n å v u s. Forvingerne bruntbestænkte, men uden mørkt Anstrøg. Pterostigma meget tydeligt. 23. lu ri du s. 155 1. L. rhombicus Linn. (Fig. 131 ; 138 a, fc, c). Hoved og Thorax rødlige eller brungule med tynd, rødlig eller guldgul Haarbeklædning. Bagkrop oventil graabrun, neden- til rødligbrun. Antenner gulligrøde. Forvinger brede, glinsende gule til gulbrune. Forranden lysest, Bagranden mørkest. Den rhomboidale Midtplet stor, mørkest begræn- set bagtil. Anastomose- pletten uregelmæssig og oftest utydeligere. Han med en kort, utydelig og gulbrun Plet paa første Apicalribbe i Bagvinger- ne, der er hyaline, irise- rende og med gullig Spids. Radialsektor forker sig før Media. I Forvingerne er Diskcellen omtrent dobbelt saa langsom dens Skaft; i Bagvingerne er den næsten saa lang som dens Skaft. Ben graagule eller gulrøde. Hannens øvre Analvedhæng store, gule, konkave (Hulheden vender indad) og med den underste Kant fint sorttandet. Vf. 30—42 mm. Maj— Septbr. Arten forekommer overalt ved stillestaaende og svagt rindende Vand. Arten er udbredt over hele Europa. Pig. 138. bicus. a. Analvedhæng af L. rhom- b (^, c $ ; L. flavicornis. d,e^,f $. (Efter Mac Lachl.). 2. L. flavicornis Fabr. (Fig. 138rf, g,/). Hoved og Prothorax gulligbrune. Meso- og Metathorax graasorte. Bagkrop brunlig eller mørkegraa eller grønlig. Hoved, Prothorax og to Længdebaand paa Mesothorax med rødlig- gule Haar. Antenner rødgule med brunlige Ringe. For- vinger temmelig brede, hyaline, sjældnere gullige langs Bagrand og ude i Spidsen, oftest med talrige, graabrune eller mørkebrune Pletter eller Punkter langs Bag- og Apicalrand. Den rhomboidale Midtplet samt Anastomose- 156 pletten kun tydelige hos mørkfarvede Eksemplarer. Bag- vinger hyaline, undertiden gullige ude i Spidsen. Hannen med kulsort Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor for- ker sig før Media. Diskcellen i Forvingerne omtrent dob- belt saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne ikke halv saa lang som Skaftet. Ben gulligbrune og med sorte Torne. Hannens øvre Analvedhæng store, gule og konkave, med Spidsen skraat afskaaren nedadtil og svagt indbugtet. Vf. 26—36 mm. Maj— Septbr. En meget almindelig Art, der synes at foretrække Skovvande. Man træffer den ofte meget langt fra Vand. Den er iøvrigt kendt fra Nord- og Mellemeuropa til ind i Asien. L. subcentrålis (Hag.) Brauer. (Fig. 139 a, b, c). Ho- ved og Thorax rødlige. Bagkrop oftest brunlig til mørke- brun. Hoved, Prothorax og to Længdebaand paa Meso- thorax med omtrent rent hvide Haar. Antenner rød- liggule med svagt antydede, mørke Ringe. Forvinger smalle, glinsende gule eller graagule og med skarpe Grænser mellem de hyaline og bruntfarvede Dele. Den rhomboidale Midtplet smal, skæv, uregelmæssig begræn- set. Anastomosepletten inde- slutter en mørk Plet. I Spidsen af Vingen en halv- maaneformet, hyalin til lyse- graa farvet Plet. Bagvinger hyaline, iriserende, ofte svagt gullige i Spidsen. Hos ^ ingen Plet paa første Apicalribbe. Diskcellen i Forvin- gerne saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne kun halv saa lang. Radialsektor og Media forker sig samtidig. Ben rødlige med sorte Torne. Vf. 26—31 mm. Juni— Oktbr. Fig. 139. Analvedhæng af L. subcentrålis. a, b c^, c $. L. decipiens. d, e ^y f $. (Efter Mac Lachl.). 157 Arten, der endnu ikke er fundet i Danmark, er kendt fra Sverige, Finland, Østrig, Schweiz, Bøhmen, Holland og Tyskland, hvor den er fundet saa langt mod Nord som ved Hamborg. Den ligner meget blegt farvede Eksemplarer af L. lu- nat u s; men den smalle, uregelmæssige og skævtstillede Midtplet, den mørke Centralplet i Anastomosepletten samt Analvedhængenes Torne giver gode Skelnemærker. 3. L. decipiens Kol. (Fig. 139 d, e, /), Hele Lege- met mørkebrunt til sortebrunt; to Vorter paa Baghovedet, Prothorax og to Længdebaand paa Mesothorax rødlige. Hovedets og Thorax's Behaaring rødliggul. Antenner rød- lige med svagt antydede, brune Ringe. Forvinger lange og smalle, glinsende, hyaline til straagule, med mørke, mer eller mindre sammenflydende Pletter og Punkter, som dog altid mangler i det costale Parti. Undertiden er Vingehinden i sin største Udstrækning ensfarvet gullig. Pterostigmapletten mørkebrun, smal, skævtstillet og altid meget iøjnefaldende. Den rhomboidale Midtplet utydelig, smal og skævtstillet; Anastomosepletten oftest manglende eller i det mindste svagt synlig. Bagvinger hyaline, irise- rende, svagt gullige i Spidsen. Han uden mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig lidt før eller som oftest samtidig med Media. Forvingernes Diskcelle omtrent saa lang som dens Skaft, Bagvingernes halv saa lang. Ben gule med sorte Torne. Vf. 25—33 mm. August— Oktbr. Frederiksdal, Bøtø, Assensegnen, Aarhus, Aarslev, Silkeborg (alm.). Arten er kendt fra England, Nord-, Mellem- og Østeuropa. 4. L. marmoråtus Curt. (Fig. 140 a, fc, c). Hele Le- gemet brunt til sortebrunt; to Vorter paa Baghovedet, Pro- thorax og to Længdebaand paa Mesothorax rødlige. Behaa- ring af Hoved og Thorax gullig. Antenner rødgule og med utydelige, brunlige Ringe. Forvinger lange og smalle, hyaline til halmgule, med gulbrune til mørkebrune Plet- ter og Punkter, der ofte flyder sammen. Det costale Vinge- parti altid hyalint, det postcostale altid mørkest. Den 158 Fig. 140. moratus. d, e c^, Analvedhæng af L. mar- a, & c^, c ?; L. stigma. / ?. (Efter Mac Lachl.). rhomboidale Plet bredere eller smallere, ret tydelig frem- trædende. Anastomosepletten ikke altid skarpt markeret, men Tværribberne i den stedse meget tydelige. Bagvinger hyaline, irise- rende og med gullig Spids. Han uden Plet paa før- ste Apicalribbe. Radial- sektor forker sig lidt før eller som oftest samtidig med Media. Diskcellen i Forvingerne saa langsom eller lidt længere end dens Skaft, i Bagvinger- ne halv saa lang. Ben rødliggule med sorte Torne. Hannens øvre Vedhæng store, konkave og i Spid- sen skraat afskaarne nedadtil, saa at de, set fra Siden, har en trekantet Form; Apicalranden sort, takket og indadbøjet. Vf. 26-36 mm. Maj— Oktbr. Det er en smuk Art, der er jævnt udbredt over hele Landet. Udenfor Danmark kendes den fra Størstedelen af Europa. 5. L. stigma Curt. (Fig. 140d, e,/). Hoved og Thorax rødlige. Behaaring gyldengul. Bagkrop gulrødlig til mørke- brun. Antenner gulrødlige med utydelige, brunlige Ringe. Forvinger temmelig brede, gulhvide til mørkegule, tæt overstrøede med brune Punkter, der dog mangler i Costal- og Subcostalrummet. Pterostigma markeret ved en kraftig farvet, brun, rundagtig Plet. Undertiden er de mørke Punk- ter faa og svage, og den rhomboidale, hyaline Midtplet og Anastomosepletten bliver da utydelige. Bagvinger hyaline, iriserende og med gullig Spids. Hos <^ har første Apical- ribbe en tydelig, sort Plet. Medianen forker sig overfor inderste Trediedel af Diskcellen, der i Forvingen er lidt længere end dens Skaft, i Bagvingen noget kortere. Ben 159 gulrøde med sorte Torne. Hos c^ er 8. Tergit stærkt ud- trukken i Midten, og Spidsen nedadbøjet. V. 28—35 mm. Maj— Septbr. Almindelig udbredt. løvrigt kendt fra Nord- og Mel- lemeuropa og Sibirien. En meget smuk Varietet med Forvingerne omtrent ensfarvet nøddebrune med Undtagelse af de to sædvanlige hyaline Pletter er fundet i et Par Eksemplarer her i Landet. 6. L. xanthodes Mac Lachl. {¥\g. Ul a, b, c). Hele Legemet mørkebrunt til graasort. Hovedets Siderande og Vorter og Prothorax rødlige. Hovedets og Thorax's Behaa- ring graa- eller hvidgul. An- tenner rødbrune til mørke- brune med lysere, men utyde- lige Ringe. Forvinger [med svagt afrundet Apicalrand, med glinsende, brunliggul Membran. Den rhomboidale Midtplet er smal, glasklar, skæv og strækker sig over to Celler; den glasklare Anastomoseplet er uregel- mæssig og gennemkrydset af de mørke Tværribber. Pterostigmapletten stor, iøjnefaldende og brunsort. Ofte findes ved hver Side af den rhomboidale Plet en brunsort Plet, og fra Anastomosepletten strækker sig to brunsorte Streger ud imod For- og Baghjørnerne af Vingerne. Bag- vingerne hyaline, iriserende og med svagt gullig Spids. Hannen med lang, brunlig, ret utydelig Plet langs første Apicalribbe. Radialsektor og Media forker sig samtidig. Diskcellen i Forvingerne omtrent dobbelt saa lang som dens Skaft; i Bagvingerne to til tre Gange kortere. Ben rødliggule med sorte Torne. Vf. 27-36 mm. Maj— Juli. Arten er fundet paa ikke saa faa Lokaliteter; men den kan vist ikke siges at være almindelig alle Steder. Den er kendt fra England, Nord-, Mellem- og Østeuropa. Pig. 141. Analvedhæng af L. xanthodes. a, fc cJ, c $; L. lu- natus. d % e, f ^. (Efter Mac Lachl.). 160 Den varierer en Del, idet Vingerne kan være ens brunliggule uden andre mørke Pletter end den stærkt fremtrædende Pterostigmaplet, eller ogsaa kan de brune Pletter omkring den rhomboidale Plet og de brune Stre- ger fra Vingehjørnerne være saa kraftige og store, at de fylder en meget stor Del af Vingefladen. Den lyse Form har ikke saa lidt Lighed med L. de c i pi en s. 7. L. lunåtus Curt. (Fig. 141 d, e,f). Hoved og Bryst rødlige til rødbrune og med gulrød Behaaring. Bagkrop fra gullig til mørkebrun. Antenner gulrøde med utydelige, brune Ringe. Forvinger temmelig smalle med skraat af- skaaren, men lige Apicalrand. Membranen glinsende, lyse- gul, med graabrune til mørkebrune Punkter og Pletter, som dog ikke strækker sig ind i Costalfeltet. Den hya- line, rhomboidale Midtplet skæv og bred, og Anastomose- pletten stor og rundagtig, begge oftest skarpt begrænsede. Den halvmaaneformede, hyaline Plet ude i Vingespidsen som Regel tydelig begrænset. Pterostigmapletten stor og graabrun. Langs bageste Analribbe undertiden en Række mørke Pletter. Bagvinger hyaline, iriserende og med svagt gullig Spids. Hos (J oftest en tydelig, sort Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig oftest lidt før Media. Diskcellen i Forvingerne noget længere end dens Skaft, i Bagvingerne omtrent halv saa lang. Ben rødlige med sorte Torne. Vf. 25—34 mm. Juni— Septbr. En meget almindelig Art, der udenfor Danmark ken- des fra hele Europa og fra Lilleasien. 8. L. germ anus Mac Lachl. (Fig. 142a, 6, c). Hoved, Thorax og Bagkrop brune til sortebrune. Baghovedets Vorter og Prothorax gulrøde. • Behaaring gulrød. Anten- ner rødligbrune med lidt mørkere, men utydelige Ringe. Forvinger smalle, men temmelig stærkt udvidede mod Spidsen, smudsig gulbrune. Den rhomboidale Midtplet og Anastomosepletten oftest manglende eller meget utydelige. Den halvmaanedannede Plet i Vingespidsen meget smal og med en mørkebrun Skygge indenfor. Pterostigmaplet 161 graabrun eller mørkebrun. Bagvinger hyaline, irise- rende og svagt gullige i Spidsen. Han med lang, sortebrun Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig lidt før Media. Diskcellen i Forvingerne saa lang som eller lidt længere end dens Skaft*), i Bagvingerne indtil to Gange kortere. Ben straa- gule, Laar mørkere med lysere Spids, Tornene sorte. Vf. 26—31 mm. August— Oktbr. 2 (^ ^ Mølbæk ved Salten Langsø (H. Weis). Arten er meget sjælden overalt og kun Tyskland, Schweiz, Italien og Grækenland. Fig. 142. manus, nervis. d Analvedhæng af L. ger- a, & (^; c $. L. fusci- ?; e, f ^. Lachl.). (Efter Mac kendt fra 9. L. élegans Curt. (Fig. 143 a, fc, c). Hoved og Thorax gulrødlige; Hovedet med en mørkebrun Isseplet, og Meso- og Metathorax med en mørkebrun Stribe langs hver Side. Behaaring hvidgul til graabrunlig. Bagkrop gulbrun til mørkebrun. Antenner rødgule uden eller med svagt antydede, mørkere Ringe. Forvinger ret brede og med svagt af- rundet Spids. Membra- nen gul eller graagul med brune og glasklare Længdepletter. De lyse Pletter findes i Radial- cellen, ofte i Diskcellen, i Subradialcellen, i den yderste Basalcelle, i 1., 2., 4. og 5. Apicalcelle og ved Roden af *) Ulmer og Rostock siger, at Diskcellen er noget kortere end dens Skaft ; hos de to danske Eksemplarer er Forholdet som ovenfor nævnt. P. Esben-Petersen : Vaarfluer. | J WU Fig. 143. Analvedhæng af L. elegans. a, &(^;c$. L. politus. d^;e,f^. (Efter Mac Lachl.). 162 3. og 6. Apicalcelle. Pterostigmaplet utydelig, stor og graabrun. Bagvinger hyaline og med gullig eller brunlig Spids. Han uden Plet paa første Apicalribbe. Media for- ker sig omtrent midt for Diskcellen, der i Bagvingerne er omtrent halvanden Gang saa lang som dens Skaft, i For- vingerne tre til fire Gange saa lang. Ben gullige til gul- brune med sorte Torne. Vf. 26—35 mm. Juni, Juli. Denne smukke og letkendelige Art synes at være ret sjælden her i Landet. Randers, Ry, Silkeborg, Funder og Sønderby paa Fyen. Udenfor Danmark er den kendt fra England, Skandi- navien, Holland, Tyskland, Rusland og Øst paa. 10. L. politus Mac Lachl. (Fig. 143 rf, ^,/). Hoved og Thorax rødliggule; Meso- og Metathorax ofte med mørk Sidestribe. Behaaring guldgul. Bagkrop mørkebrun til sortegraa. Antenner rødlige med svagt antydede, mørkere Ringe. Forvinger brede og med forreste Apicalhjørne af- rundet. Membran svagt glinsende, lysegul til mørkegul og oftest overstrøet med smaa, mørkebrune Punkter, Co- stal- og Subcostalfeltet undtagne. Den rhomboidale Plet, Anastomoseplet og Pterostigmaplet ikke synlige eller i ^ældnere Tilfælde meget svagt antydede. Bagvinger hya- line, hvidlige og ofte med lidt mørkere Spids. Han uden mørk Plet paa første Analribbe. Radialsektor forker sig før Media. Diskcellen i Forvingerne lidt længere end dens Skaft, i Bagvingerne noget kortere. Ben gulbrune til brune og med sorte Torne. Hos ^ findes paa Forlaa- renes Underside en tætstillet Række af korte, sorte Børster. Vf. 25—39 mm. August- O ktbr. Vistnok almindelig overalt. løvrigt kendt fra Europa og Nordasien. 11. L. fuscinérvis Zett. (Fig. 142d, ^,/). Hoved og Thorax gulrødlige; ofte findes en mørk Isseplet og et smallere eller bredere, mørkt Midtbaand langs Mesothorax. Behaaring guldgul. Bagkrop grønliggraa til brunsort. An- tenner gullige med utydelige, mørkere Ringe. Forvinger 163 smalle, lysegule eller mørkere gule, uden Tegninger; en- kelte Apicalribber og bageste Analribbe kan være brun- graat skyggede. Ribber gule. Bagvinger hyaline, irise- rende, undertiden lidt mørkere mod Spidsen. Hos (^ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig før Media. Diskcellen i Forvingerne smal og noget læn- gere end dens Skaft, i Bagvingerne kortere. Ben rødgule og med sorte Torne. Vf. 24—30 mm. Juni— Septbr. Det er en sjælden Art, der kun kendes i meget faa Eksemplarer. Donse, Damhus Mose, Tjæreby, Næstved, Sønderby paa Fyen, Gedved og Aakær. løvrigt er den kendt fra Skandinavien, Finland, Liv- land, Tyskland og Nordvest-Sibirien. 12. L. ignåvus (Hag.) Mac Lachl. (Fig. 144a, ft, c). Hele Legemet rødligt. Hovedet ofte med mørk Isseplet. Behaaring paa Hoved og Thorax gullig. Antenner rødlig- brune med brunlige Ringe, navnlig ved Roden. For- vinger udvidede mod Spid- sen, graagule til rødlig- brune med utydelige, ly- sere Punkter, der træder skarpest frem i Vinge- spidsen, hvor Grundfarven ogsaa er mørkest. Ptero- stigma oftest med stor, rødligbrun Plet. Ingen rhomboidal Plet eller Ana- stomoseplet, en lille, klar Plet ved Thyridium og Arculus. Bagvinger hyaline, iriserende, graalige eller brunlige mod Spidsen. Hos <^ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Ribberne brune. Radialsektor forker sig før Media. Disk- cellen i Forvingerne længere end dens Skaft, i Bagvin- gerne kortere. Ben rødliggule^med^sorte Torne. Vf. 21— 30 mm. Juli-Oktbr. 11* Pig. 144. Analvedhæng af L. ig- nåvus. a, fc (^; c $. L. nigriceps. d, e c?; / ?. (Efter Mac Lachl.). 164 Arten er fundet spredt omkring i Landet. Udenfor Danmark kendes den fra England, Nord- og Mellemeuropa. 13. L. nigriceps Zett. (Fig. 144d, ^,/). Hele Lege- met sort. Baghovedets Vorter, Prothorax's Vorter og to Længdestriber paa Mesothorax rødlige. Hoved og Thorax med gullig Behaaring. Antenner mørkebrune med rødlig- gule Ringe; Rodleddet sort. Forvinger smalle, noget ud- videde ved Spidsen, glinsende, gule til brunliggule; den postcostale Halvdel og Apicalcellerne ofte mørkere med lyse Pletter. Den rhomboidale, hyaline Midtplet sjælden synlig; ved Thyridium en lille og hyalin Plet. Pterostigma og den yderste bøjede Ende af Radius oftest mørke. Bag- vingerne hyaline, iriserende, oftest gullige eller endog brunlige mod Spidsen. Hos Hannen en lang, sort og meget tydelig Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forket før Media. I Forvingerne er Diskcellen omtrent saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne kortere. Ben gulrødlige med sorte Torne og mer eller mindre sorte Hofter og Laar. Vf. 20—30 mm. August— Oktbr. Synes at være ret almindelig overalt. Findes iøvrigt i England, Skandinavien, Finland, Hol- land, Tyskland og Østrig. 14. L. cent ral i s Curt. (Fig. 145 a, by c). Hele Legemet gulligbrunt til gulrødligt. Hove- dets og Thorax's Behaaring guldgul eller rødlig. Antenner rødgule med svagt antydede, brunlige Ringe. Forvinger smalle, svagt udvidede ved Spidsen, der er meget skraat afskaaren. Membranen gullig og oftest med mørkere Pletter langs Bagrand og i Apicalcel- Fig. 145. Analvedhæng af L. centralis. o, & c^; c 9- L. vittatus. d, e (^; /?. (Efter Mac Lachl.). 165 cellerne, hvor der da i Vingespidsen bliver en lille, halv- maanedannet, hyalin Plet fri. De mørke Pletter viser sig somme Tider som svage, mørke Skygger. En lille, klar Plet ved Thyridium. Bagvinger hyaline, iriserende, næppe mørkere mod Spidsen. Hos Hannen findes ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forket før Media. Diskcellen i Forvingerne smal, længere end dens Skaft, i Bagvingerne omtrent halvapden Gang saa kort. Ben gul- lige med sorte Torne. Vf. 17—22 mm. Juni— August. Ret hyppig ved stillestaaende, navnlig stærkt tilgroet Vand. løvrigt udbredt over næsten hele Europa. 15. L. vittåtus Fabr. (Fig. 145d, e,/; 146). Hoved og Thorax rødlige med guldgul Behaaring; om hver af de to bageste Biøjne en mørk Plet. Mesothorax med mer eller mindre mørk Læng- destribe ad Midten; Me- tathorax graalig. Hos mørkfarvede Eksempla- rer bliver hele Issen og næsten hele Mesothorax graasorte. Antenner rød- gule og sommetider med utydelige, brunlige Ringe. Bagkroppens Overside brun, Undersiden lysere. Forvinger lange og smal- le, glinsende, gule eller gulbrune, og oftest med to mørkebrune Længdebaand. Det bageste gaar langs Bagrandens inderste Halvdel (sjæl- den særlig tydelig); det andet begynder ude i Vingespid- sen som en lang, tilspidset Kile, hvis Forrand er meget mørk (Thyridium hyalin), men hvis Bagrand er mere ud- visket. Spidsen af den kileformede Plet naar næsten til Roden af Vingen. Undertiden er den mørke Forrand af Pig. 146. For- og Bagvinge L. vittåtus. (Efter Ulmer). 166 Kilen opløst i en Række mørke Pletter. Pterostigma kun lidt mørkere end Vingehinden. Bagvinger hyaline, irise- rende og med gullig Spids. Hos <^ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig længere ude end Media. Diskcellen i Forvingerne kortere end dens Skaft, i Bagvingerne to eller tre Gange kortere. Fork 3 i begge Vingepar med Skaft. Ben rødgule med sorte Torne. Vf. 17—24 mm. Juni— Septbr. Jævnt udbredt over hele Landet. Udbredt over hele Europa og Lilleasien. 16. L. affinis Curt. (Fig. 147 d, e,/). Hoved og Thorax brune til mørkebrune og med gul Behaaring; undertiden er Issen meget mørk, og Mesothorax har en mørk Længdestribe langs Midten. Antenner mørke- brune og med gule Ringe. Forvinger meget lange og smalle, brun- eller graagule, overstrøede med brune og hyaline Pletter. Pterostigma- plet oftest mørkebrun. De mørke Punkter staar særlig paa Længderibberne, navn- lig paa Cubitus, bageste Analribbe og — sjældnere — paa Radius. Den rhomboi- dale Midtplet og Anastomosepletten sommetider antydede. Bagvinger hyaline, stærkt iriserende og med svagt gul- brunlig Spids. Hos <^ ingen mørk Plet paa første Apical- ribbe. Radialsektor forker sig lige over for eller lidt senere end Media. Diskcellen i Forvingerne 2 å 3 Gange saa lang som dens Skaft; i Bagvingerne 2 å 3 Gange kortere. Ben mørkegule til brungule og med sorte Torne. Vf. 21— 29 mm. Maj— Septbr. Ret almindelig overalt. Udbredt over største Delen af Europa. Pig. 147. Analvedhæng af L. auricula. a, b (^; c ^. L. af- finis. d, e ^; / $. (Efter Mac Lachl.). 167 17. L. auricula Curt. (Fig. 147 a, fc, c). Hoved og Thorax sortebrune til sorte og med gulbrun Behaaring. Prothorax og to Længdestriber paa Mesothorax rødlige. Bagkrop graabrun til sortebrun paa Oversiden, lysere paa Undersiden. Forvinger smalle, glinsende, graabrune til mørkebrune. Den rhomboidale, hyaline Midtplet lille, of- test dannet af to Smaapletter. Anastomosepletten formet af seks smaa, bueformede Pletter. Ved Thyridium to og ved Arculus een hyalin Plet. Alle disse Pletter er langt fra saa tydelige hos ^ som hos $. Bagvinger hyaline, iriserende og med tydelig, brun Spids. Hos (^ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig lidt før Media. Diskcellen i Forvingerne lidt længere end dens Skaft; i Bagvingerne halv saa lang som Skaftet. Ben gullige eller gulbrune, Hofter mørkere. Vf. 15-20 mm. Maj— Septbr. Meget almindelig. Udbredt over Nord- og Mellemeuropa og til dels Østeuropa. 18. L. griseus Lin. (Fig. 148 a, &, c). Hele Legemet sortegraat, sortebrunt eller helt sort. Baghovedets Vorter, Prothorax og to Længde- striber paa Mesothorax rødlige. Hoved og Thorax med lange, sorte og med kortere og finere, graa eller hvide Haar. Bag- kropssegmenterne med ly- sere Bagrand. Antenner mørkebrune og med tyde- lige, gulbrune eller brune Ringe. Forvinger glinsende, graa til graabrune. (^ sva- gere tegnet end $. Hos ^ er den rhomboidale Plet skæv, Anastomosepletten temmelig tydelig, men gerne opløst i flere smaa, det anale og postcostale Areal som Pig. 148. Anaivedhæng af L. griseus. a, & (J; c $. L. bipunc- tatus. d, e S\ f ^- (Efter Mac Lachl.). 168 oftest overstrøede med mørke Pletter. Pterostigma som of- test kun svagt antydet ved en lysebrun Plet. Hos $ træ- der de hyaline Pletter tydeligere frem paa Grund af den meget mere mørkplettede Membran. Pterostigmapletten meget mørk og tydelig. Radius, Cubitus og bageste Anal- ribbe ofte med en Række af mørke Punkter. Bagvinger bleggraa, hyaline, iriserende og med brunlig Spids. (^ uden mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor for- ket lidt før eller samtidig med Media. Diskcellen i For- vingerne omtrent halvanden Gang saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne tre Gange saa kort. Vf. 19-28 mm. Maj-Oktbr. Meget almindelig overalt. Udbredt over hele Europa. 19. L. bipunctåtus Curt. (Fig. 148d, ^, /). Hoved med Undtagelse af de mørke Biøjne, Prothorax og to Længdestriber paa Mesothorax rødlige; den øvrige Del af Thorax samt Bagkrop brunsort; Bagkrop med gulbrun eller rødlig Underside. Behaaring af Hoved og Thorax gullig- brun. Antenner mørkebrune med gullige Ringe i den basale Halvdel, lysere i den apicale. Forvinger temmelig brede, rustbrune eller graa og overstrøede med talrige, lyse og mørke Pletter. Cubitalfelt og Postcostalfelt med større, mørke Pletter. Pterostigmaplet oftest stor og mørk. Den rhomboidale Midtplet, Anastomosepletten, Thyridium og Arculuspletten oftest mathyaline. Bagvinger hyaline, irise- rende og med lysebrunlig Spids. Hos ^ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forket før Media. Diskcellen i Forvingerne omtrent halvanden Gang saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne omtrent dobbelt saa kort. Ben gulligrøde med sorte Torne. Vf. 26—32 mm. Juni— Septbr. Arten kan vist findes overalt, men er langtfra saa al- mindelig som foregaaende. Udbredt over hele Europa og Lilleasien. 20. L. despéctus Walk. (Fig. 149a, fc, c). Hoved med Undtagelse af en stor, mørk Isseplet, Prothorax og en 169 bred Længdestribe paa Mesothorax rødlige; den øvrige Del af Thorax samt Bagkrop brun til sortebrun. Bagkroppens Sidelinier lyse, og dens Underside gulbrunlig. Hoved og Thorax med lange, brune og med korte og fine, hvide Haar. Antenner lysebrune til brune med lysere Ringe; Rodleddet ofte mørkere. For- vinger temmelig smalle med udvidet Spids, brunliggraa og overstrøede med talrige, omtrent hyaline Punkter, der dog ikke naar ud i Co- stal- og Subcostalfeltet, som næsten er helt hyaline. Den rhomboidale Plet og Ana- stomosepletten smaa og ikke meget skarpe. Pterostigma- pletten mørk. Bagvinger graahyaline,iriserende, brun- lige mod Spidsen, Hannen uden mørk Plet paa første Apicalribbe. Media forker sig lige over for inderste Tre- diedel af Bagvingernes Diskcelle, der sædvanlig er lige saa lang som eller lidt længere end dens Skaft; i Forvin- gerne er den lidt kortere end Skaftet. Ben gullige og med sorte Torne. Vf. 19—25 mm. 1 (^ ved en Mose i Store Dyrehave Syd for Hillerød i Juli (Forf.). Arten er sjælden og kendes fra Nord-Amerika, Sverige, Finland, Livland og Østprøjsen. Pig. 149. Analvedhæng af L. despectus. a c^; &, c $. L. ex- tricatus. d, e ^\ / $. (Efter Mac Lachl.). 21. L. extricåtus Mac Lachl. (Fig. 149d, e,/). Ho- ved og Thorax rødligbrune til mørkebrune med lange, sorte- brune og korte, graagule Haar. Bagkrop mørkebrun. An- tenner rødbrune til mørkebrune og med lysere Ringe. Forvinger temmelig brede, noget udvidede ved Spidsen, graa eller gulliggraa, mørkt behaarede og overstrøede med talrige, graabrune Punkter, der dog ofte flyder sammen. 170 saa at Vingerne synes graabrune med talrige, mer eller min- dre klare Pletter. Ingen rhomboidal Plet og ingen Ana- stomoseplet. Pterostigma undertiden antydet ved en svag, rødbrunlig Plet. Ribber brune. Cubitus og bageste Anal- ribbe mørkhaarede og mørkplettede. Bagvinger hyaline, iriserende, svagt brunlige i Spidsen. Hos ^ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forket lidt før Media. Diskcellen i Forvingerne saa lang som eller læn- gere end dens Skaft, i Bagvingerne kortere, indtil halv saa lang. Ben brunliggule med sorte Torne. Vf. 20—26 mm. Maj— August. Er fundet de fleste Steder i Landet, løvrigt kendt fra England, Skandinavien, Mellemeuropa og Kaukasus. 22. L. hirsutus Piet. (Fig. 150d, e,/). Kroppens og Vingernes Farve som hos L. extricatus. Forvingerne er lidt smallere, og deres forreste og midterste Parti maa- ske lidt lysere. I Bagvingerne forker Radialsektor og Media sig samtidig eller undertiden den første en lille Smule før den sidstnævnte. I Forvingerne er Diskcellen 2 til 3 Gange saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne 2 til 3 Gange saa kort. Analvedhængene forskellige hos de to Arter. Vf. 20—24 mm. Juli. Synes at være sjælden i Danmark; thi den er kun kendt i faa Eksemplarer. Tjustrup Sø, Nonmølle (Hald Sø), Randers og Silkeborg. Den er ellers kendt fra England, Sverige, Frankrig, Holland, Tyskland og Schweiz. 23. L. luridus Curt. (Fig. 150a, fc, c). Kroppens og til Dels Vingernes Farve som hos L. extricatus, men de brune Pletter paa Forvingerne er mindre sammenflydende, og den lysere Membran træder tydeligere frem. Cubitus og bageste Analribbe næppe saa mørkt tegnede. Vingerne har et mere jævnt plettet Udseende. Der kan findes Eksemplarer, hvor den rhomboidale Plet og Anastomose- 71 Fig. 150. Analvedhæng af L. lu- ridus. a, b ^ ; c ^. L. hirsutus d, e ^; f ^. (Efter Mac Lachl.). pletten kommer til Syne. I Bagvingerne forker Me- dia sig omtrent lige over for Midten af Diskcellen, der er meget længere end hos de to foregaaende Arter og saa lang som dens Skaft. Analvedhængene hos beg- ge Køn meget lange. Vf. 23—30 mm. Juni, Juli. Som det synes en ret sjælden Art. Randers, Nør- holm, Haarup (Brædstrup), Funder, Silkeborg. Den er kendt fra England, Sverige, Belgien, Holland, Tyskland (Hamborg); alle Steder sjældent forekommende. 24. L. spårsus Curt. (Fig. 151 c, d, e). Hele Legemet mørkebrunt til sortagtigt. Issen, Prothorax og to brede Længdebaand paa Mesothorax sølvgraa. Behaaring be- staar af lange, sortebrune og korte, graahvide Haar. Bag- krop med lysere Underside, gullig Sidelinie og lyse Seg- mentrande. Antenner mørkebrune til sorte og med smalle, gulbrune Ringe. Forvinger temmelig brede, udvidede ved Spidsen, stærkt varierende i Farve. Grundfarven enten gulligbrun med talrige, sammenflydende, mørkebrune til sortebrune Pletter, eller sorte- brun med enkelte, gullige eller guldgule Punkter. Den rhom- boidale Plet mangler; Anasto- mosepletten undertiden antydet U/f" u / ved et lille, lyst Parti ved Ro- Yyy ^C^yjr den af de fire første Apicalcel- ^ yj^ iju'^ ler. Pterostigma sædvanlig mørkt; inden for dette (basalt) en gullig Plet, der ofte som en skraa, smal Linie fortsætter sig over Diskcellen til den lange, Fig. 151. Anal vedhæng af L. dispar. a, b ^. L. spar- sus. c,d^;e^. Efter Mac Lachl.). 172 gule Arculusplet. Vingens Bagkant ofte mørkere. Bag- vingerne hyaline, iriserende og med brunlig Spids. Hos cJ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forket før Media. Diskcellen i Forvingerne omtrent to Gange saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne noget kor- tere. Ben gulbrune, de forreste ofte mørkere. Ydersiden af Mellem- og Bagskinneben brunlig eller brunsort paa Midten. Vf. 20—26 mm. Maj— Septbr. Meget almindelig og meget varierende med Hensyn til Forvingernes Farve. Udbredt over hele Europa. 25. L. dispar Mac Lachl. (Fig. 15\ a, b). Hoved og Thorax sorte og med gulbrun Behaaring; Bagkrop sorte- brun og med lysere Sidelinie. Antenner længere end For- vingerne, sortebrune til helt sorte og uden tydelige, lyse Ringe. Forvinger temmelig korte og brede, Forranden svagt udbuet, Apicalranden afrundet. Membran glinsende, røgbrun. Pterostigma mørkebrunt, tydeligt. Den rhomboi- dale Plet hyalin, bestaaende af to over hinanden liggende, lange Pletter; Anastomosepletten stor og tydelig, delt i flere mindre af de mørke Ribber. Ribber mørkebrune. Bagvin- ger hvidlige, hyaline, matte og med meget lyse Ribber. Hos c? ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsek- tor forker sig undertiden samtidig med Media, men oftest meget før. Diskcellen i Forvingerne varierende i Længde, tydelig kortere end — til omtrent saa lang som — dens Skaft; i Bagvingerne fra omtrent saa lang som til tyde- lig kortere end Skaftet. Fjerde Apicalcelle i begge Vinge- par meget smal ved Roden, ofte helt spids, eller endog i Bagvingerne med Skaft. Ben gulbrune. Hofter og Laar mørkebrune. Vf. 17-21 mm. Maj. En meget sjælden Art her i Landet. 2 Ekspl. Tebbe- strup ved Randers (Jensen-Haarup); nogle faa Ekspl. ved Dannerhøj i Vendsyssel (A. C. Thomsen). Arten er kendt fra Finland, Nord-Rusland, Litauen og Tyskland (Schlesien, Posen, Hamborg). 173 26. L. fuscicornis Ramb. (Fig. 152 a, ^ c). Hele Legemet mørkt kastaniebrunt til sort; Baghovedets Vor- ter, Øjnenes Rande, Metathorax og forreste Bagkropsseg- menter rødligbrune. Hovedets og Thorax's Behaaring bestaar af lange, sorte og af korte, gul- lighvide Haar. Antenner mørke- brune med utydelige, lyse Ringe, eller lysebrune med smalle, mørke Ringe. Forvinger brede og med afrundet Apex, ensfar- vede, mørkt røgbrune, med et lille, hyalint Punkt ved Arculus og Thyridium. Inderste Halvdel af Vingernes Bagrand mørkest. Ribber mørkebrune. Bag- vinger hyaline, med brunligt Anstrøg, iriserende og med lysebrun Spids. Hos ^ ingen mørk Plet paa første Api- calribbe. Media forker sig over for inderste Trediedel af Diskcellen, der er knap saa lang som dens Skaft; i For- vingerne er den saa lang som eller lidt længere end Skaf- tet. Ben gulbrune og med sorte Torne. Vf. 30—34 mm. Maj— August; hyppigst i Maj. Denne store og letkendelige Art kan vist findes overalt. Vistnok udbredt over hele Europa, hyppigst i Nord- og Mellemeuropa. Pig. 152. Analvedhæng af L. fuscicornis. a, & (^ ; c $. (Efter Mac Lachl.). 5. Ånabolia Steph. Første Fodled hos begge Køn længere end andet. Forvinger ret langstrakte, kun svagt ud- videde i Spidsen, der er parabolsk. Forranden udbuet. Diskcellen i Forvingerne længere end dens Skaft, i Bagvingerne saa lang som Skaftet. Fjerde Apicalcelle i Bagvingerne ved Grunden saa bred som anden og begrænset af en skævtstillet 174 Tværribbe. Hannens øvre Analvedhæng meget store og fremspringende. Sporeantal hos J* og ? 1, 3, 4. Fig. 153. For- og Bagvinge af Anabolia nervosa. (Efter Ulmer). Arterne opholder sig ved stillestaaende eller svagt rin- dende Vand; ofte optræder de i store Mængder. Oversigt over Arterne. Hannens øvre Analvedhæng omtrent* saa brede som lange, set nedenfra konkave 1. nervosa. Hannens øvre Analvedhæng meget længere end brede, konkave og dybt indskaarne fra Yder- siden 2. 1 ae V i s. 1. A. nervosa Leach. (Fig. 153; 154a, &, c). Hoved og Thorax mørkebrune til sortebrune; Baghovedets Vor- ter, Prothorax og to smalle Længdebaand paa Mesothorax rødlige. Behaaring rødliggul. Bagkrop sortebrun. An- tenner mørkebrune til sortebrune (mørkest ved Roden) med utydelige, lysere Ringe. Forvinger ens blegbrune og med gulbrunt Anstrøg. Ved Thyridium en temmelig stor, klar Plet og ved Arculus en meget mindre. Ribber mørkebrune. Bagvinger omtrent hyaline og med brunlig Spids. Ben gulbrune; Bagfødder ofte mørkere; Tornene sorte. Vf. 24—31 mm. Septbr.— Oktbr. 175 Vist almindelig overalt. Udbredt over Nord-, Mellem- og Vesteuropa. 2. A. laevis Zett. (Fig. 154 d,e). Hoved og Thorax brune. Baghovedets Vorter, Prothorax og større Dele af Mesothorax meget lysere. Behaa- ring gyldengul. Bagkrop graabrun. Antenner rødligbrune med brun- gule Ringe. Forvinger lyst gullig- brune. Ribber blegere og mindre fremtrædende end hos forrige Art. Thyridiumpletten mindre. Bag- vinger hyaline, med gullig Tone, der er kraftigst mod Spidsen. Ribber graaliggule. Ben brungule. Vf.25— 34 mm. August— Oktbr. Mindst lige saa almindelig og lige saa udbredt som foregaaende, fra hvilken den kendes hurtigst ved den lysere Farve af Kroppen, de lysere Ribber i Forvingerne og ved de lysere Antenner. Udbredt, særlig over den østlige Del af Europa. Fig. 154. Analvedhæng af A. nervosa. a,b(^;c^. A. laevis. d, e ^. (Efter Mac Lachl.). 6. Phacopteryx Kol. Første Fodled hos begge Køn længere end andet. Forvingerne korte og brede, Forranden Fig. 155. For- og Bagvinge af Ph. brevipennis. (Efter Ulmer). 176 stærkt udbuet, Costalfeltet temmelig bredt, Apical- randen tydelig indbugtet ved hver Apicalribbe. Diskcellen i begge Vingepar længere end dens Skaft. Membran og Ribber i Forvingen med meget smaa Korn, der bærer skraatliggende Haar. Spore- antal hos begge Køn 1, 3, 4. Kun een Art, der findes ved stillestaaende Vand, navnlig Skovdamme. Ph. brevipénnis Curt. (Fig. 155, 156). Hele Lege- met rødbrunt til kastaniebrunt. Baghovedets Vorter og Prothorax rødliggule. Behaaring rødbrun. Antenner rødbrune og med mørkebrune Ringe i den basale Del. Forvinger glinsende, gulbrune til brunlige, Randene smalt mørkebrune, Postcostal- Fig. 156. Analvedhæng af , i u ^ ir j Ph. brevipénnis. a,&c^; c?. ^"'""^^^ «g^^^ mørkebrunt. Ved (Efter Mac Lachl.). Arculus findes et hyalint Punkt, et lignende, men mindre tyde- ligt, ved Thyridium og et tredie ved Grunden af 3. Apical- celle. Spidsen af Apicalribberne lysegule. Ribber brune. Bagvinger hyaline og med gullig eller gulbrun Spids. Ribber gulbrune. Radialsektor forket før Media. Ben gulbrune og med sorte Torne. Vf. 19-25 mm. Juni-Septbr. Arten synes ikke at være almindelig udbredt, om den end er fundet flere Steder paa Øerne. Fra Jylland kendes kun et Findested, en Mose ved Stilling Sø. Den kendes fra Nordeuropa, Belgien, Tyskland, Bos- nien, Ungarn og Sibirien. 7. Stenophylax Kol. Første Fodled hos begge Køn længere end andet. Forvingerne stærkt udvidede i Spidsen, 177 som er afrundet eller parabolsk. Forranden mer eller mindre af- rundet. Intet tydeligt Pterostigma. Bagvin- ger brede. 4. Apical- celle ved Grunden saa bred som eller bre- dere end anden. Tvær- ribben slcævtstillet. Sporeantal hos begge Køn 1, 3, 4. Arterne forekommer kun (S. alpestris?) ved stærkt rindende Vand med Sand- eller Stengrund. Fig. 157. For- og Bagvinge af St. latipennis. (Efter Ulmer). Oversigt over Arterne. 1. Forvinger ensfarvede, blegt røgbrune, ikke stri- bede eller plettede 7. i n f u m å t u s. Forvinger stribede eller plettede 2. 2. Forvinger gulbrune, fint matgraa plettede og uden lyse Striber 6. perm is tus. Forvinger musegraa eller graabrune og næsten overalt lysstribede 3. 3. Forvinger blege, askegraa, med lyse Pletter ved Thyridium og omkring Anastomosen. Disk- cellen i Forvingerne smal, to Gange saa lang som dens Skaft 1. alpestris. Forvinger musegraa eller sortebrune, med lyse Længdestriber. Diskcellen højst halvanden Gang saa lang som dens Skaft 4. 4. Mesothorax sortebrunt, dets Scutellum gult med to tydelige, sorte Længdelinier. Forvinger med meget tydelige, lyse Striber... 5. luctuosus. Mesothorax's Scutellum ikke anderledes farvet end det øvrige Segment. Forvinger med min- dre tydelige, lyse Striber 5. 5. Hannens øvre og nedre Analvedhæng meget lange, smalle og opadrettede 2. nigricornis. Hannens øvre og nedre Analvedhæng kortere, bredere og mere stumpe 6. 6. Hannens 8. Tergit paa hver Side med en stor, P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 12 178 rundagtig Plet, forsynet med sorte Børster, hvorved det mellemliggende Parti bliver gult. rotundipénnis. Hannens 8. Tergit langs hele Bagranden med smaa Børster eller ogsaa uden saadanne .... 7. 7. Forvingerne mat graabrune eller musegraa. Han- nens nedre Vedhæng i den øvre Del meget tynde og ender med en lille, sort Knop 3. s t e 1 1 å t u s. Forvingerne noget lysere. Hannens nedre Ved- hæng ikke saa spinkle og i Spidsen afrundede og uden Knop 4. latipénnis. 1. S. alpéstris Kol. {Fig. 158a, fc, c). Hele Legemet sortebrunt til sort. Baghovedets smaa Vorter og Prothorax rødlige. Hovedets og Thorax's Behaaring graa. Bagkrop- pens Sidelinier og Segment- rande ofte gule. Antenner sorte og med brungule Ringe. Forvinger stærkt udvidede mod Spidsen, med parabolsk Spids, bleggraa med talrige,, ofte utydelige, hyaline Punk- ter og større Pletter. Ved Thyridium en større, hyalin Plet, omkring Anastomosen en lignende, der af Længde- ribberne er delt i flere min- dre. Pterostigma sjælden mørkere end den øvrige Membran. Ribberne fine, næppe mørkere end den øvrige Membran. Anastomosen brun. Inderste Bagrand af Forvingerne ofte mørkere end den øvrige Del. Bagvinger hyaline, hvidlige, lidt mørkere mod Spidsen. Ribberne meget lyse. Media forker sig omtrent over for Midten af Diskcellen, der er smal og omtrent dobbelt saa lang som dens Skaft; i Forvingerne er den mere end dobbelt saa lang. Ben mørkegule. Hofterne og som oftest ogsaa Laarene mørkere. Vf. 23—30 mm. Maj— Juni. Fig. 158. Analvedhæng af S. alpéstris. a, b ^•, c ^. S. ro- tundipénnis. d, e (^;/9. (Efter Mac Lachl.). 179 Sjælden. Bøllemose, Lindenborgaa, Ry, Silkeborg. Det synes, som om Arten ogsaa kan findes i stillestaaende Vand f. Eks. Moser. løvrigt er den funden i England, Skandinavien, Mel- lem- og Østeuropa. S. rotundipénnis Br. (Fig. 158d, e,/). Hele Lege- met rødligt til kastaniebrunt. Mesothorax og ofte Meta- thorax med mørke Sidestriber. Bagkroppens Overside graabrun. Baghovedets store Vorter og Prothorax lyserød- ligt behaarede. Antenner mørkebrune til sortagtige; Rod- leddet rødligt. Forvinger brede, med bredt afrundet Spids, bleggraa, med utydelige, lyse Partier, nemlig en hyalin Plet ved Thyridium og Længdestriber i omtrent alle Cel- ler. Ribberne lysere end Membranen, der er fint granu- leret og med temmelig tæt, sort Behaaring, som dog er hvid paa de lyse Partier. Bagvinger hyaline, hvidlige, ikke mørkere mod Spidsen. Ribberne meget lyse. I For- vingerne er Diskcellen bred og saa lang som dens Skaft; i Bagvingerne ligeledes saa lang som Skaftet. Radialsek- tor og Media forker sig samtidig. Ben mørkegule. Vf. 27—39 mm. August— Septbr. Denne Art, der er funden i England og i hele Mellem- europa saa langt mod Nord som til Hamborg, vil sikkert kunne findes hos os. 2. S. nigricornis Piet. (Fig. 159 a, fc). Hele Krop- pen rødlig til omtrent sort; i første Tilfælde er Issen og Metathorax's Skuldre brunsorte. Bagkroppens Segment- rande lysere. Behaaring gyldenbrun. Antenner sorte- brune, men lysere mod Spidsen; Rodleddet rødligbrunt. Forvinger brede. Apex spidst afrundet, deres Farve som hos S. rotundipénnis. Bagvinger ligeledes, men lidt mørkere mod Spidsen. Begge Vingepars Diskcelle læn- gere end, Skaftet. Ben gulbrune. Vf. 30— 40 mm. Maj-Septbr. Ikke almindelig. Løjenkær, Aakær, Jexen Bæk, Moes- gaard, Assedrup Bæk, Horsens, Silkeborg, Tvilum, Mausing. Udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 12* 180 3. S. stellåtus Curt. (Fig. 159 c, d). Ligner i Farve S. nigricornis. Den lyse Plet ved Thyridium tydelig og stærkt indsnævret paa Midten. De lyse Længdepletter i Cellerne oftest tydeligere hos denne Art, og ligeledes findes som oftest en tydelig, hyalin Plet ved Grunden af tredie og fjerde Apicalcelle. Forvingernes Apex lidt mere til- spidset. Vf. 28-40 mm. Juni— August. ^ ^Vy^ Ikke almindelig; men der ken- Fig. 159. Analvedhæng af des dog et stort Antal Findesteder S. nigricornis. a^"; &?. fra Jylland. S. stellatus. c c^; d ?. Udbredt over omtrent hele (Efter Mac Lachl.). Europa til ind i Asien. 4. S. latipénnis Curt. (Fig. 157; 160 a). Ligner de foregaaende Arter; men Følehorn og Vinger er lidt lysere. De eneste absolut sikre Kendemærker ligger i Analved- hængene. Vf. 28—40 mm. Juli— Septbr. Synes at være sjældnere her i Landet end foregaa- ende. Sønderby paa Fyen, Borum, Pedholt, Flaunskjold, Aastedbro, Silkeborgegnen, Blykobbeaa. Udbredelse uden for Danmark som den fore- [ Y) gaaende Art. 5. S. luctuosus Pill. (Fig. 160 h, c). Hele Lege- met sortebrunt til sort. Mesothorax's Scutellum gult med to sorte Længde- baand. Bagkroppens Seg- mentrande ofte lysere. Hovedets og Thorax's Be- haaring guldgul eller rød- Fig. 160. Analvedhæng af S pennis. a ^. S. luctuosus. c 2. S. permistus. d $; e, (Efter Mac Lachl.). , lati- f 6- 181 liggul. Antenner sorte, Rodleddet ofte gulbrunt. Forvin- ger i Form og Farve som de foregaaende Arters, men meget skarpere tegnet. Grundfarven sortegraa eller brun- liggraa, med lyse, gulsømmede Ribber og talrige lysegule til næsten hyaline Striber i alle Celler. Striberne i Api- calcellerne danner en buet Række. Thyridiumpletten meget tydelig. Den forreste Del af Anastomosen omgivet af en stor, hyalin Plet. Bagvinger hyaline, med graa eller brunlig Tone og med mørkere Spids. Ribber brune. Diskcellen i begge Vingepar længere end dens Skaft. Ben gulbrune. Vf. 38—49 mm. Maj— Juni. Meget sjælden. Grejsdal, Højen Bæk ved Vejle, Assedrup og Bilsbæk ved Odder. løvrigt kendt fra Belgien, Tyskland og Østrig-Ungarn. 6. S. permistus Mac Lachl. (Fig. IGO d, e,f). Hele Legemet tillige med Antenner og Ben gulrødlige eller gul- brunlige. Mesothorax med brunt Sidebaand. Behaaring gyldengul. Forvinger lange, glinsende, graagule eller gule, overstrøede med talrige lyse Punkter, udvidede mod Spid- sen, der er langagtig parabolsk. Costal-, Subcostal- og Postcostalcellerne altid uplettede. Ved Thyridium en utydelig, hyalin Plet. Ribber brune. Roden af 6. Apical- ribbe mørkebrun. Bagvinger hyaline og med gullig Apex. Ribber brunliggule. Diskcellen i begge Vingepar lidt læn- gere end dens Skaft. Ben gulrødlige eller gulbrunlige. Vf. 42—50 mm. Maj— Juni. Ret sjælden og synes at forekomme i faa Eksempla- rer paa Findestederne. Frederiksdal, Ulriksdal, Bornholm, Næstved, Randers, Aarhus, Pedholt, Horsens. De forelig- gende Fund har stedse været fra Maj og Juni; men fra Tyskland opgives den at være fremme til Septbr. Den er iøvrigt kendt fra hele Europa. 7. S. infumåtus Mac Lachl. -o Ben gule og med sorte Torne, ^'g- »69. Ch villosa. a $, Vf. 13-26 mm. Septbr.— ^Efter Mac Lachl.). Novbr. Sjælden. Frederiksgave (Fyen), Allerup Bakker, Lem- vig, Randers, Løjenkær, Aarslev, Stilling, Mølbæk (Salten Langsø). Udbredt over omtrent hele Europa. 2. Ch. obscuråta Mac Lachl. (Fig. 169 c). Hele Legemet sort; Baghovedets Vorter, Prothorax og et Midt- baand paa Mesothorax rødlige. Antenner rødligbrune. Forvinger graabrune til mørkebrune. Bagvinger som hos foregaaende Art. Ben brungule; Laar og Hofter ofte mørkere. Vf. 22—27 mm. Oktbr.-Novbr. Sjælden. Laurbjerg, Tarskov Mølle, Aarslev. Kendes fra Tyskland, Schweiz og Croatien. 11. Ecclisopteryx Kol. Forbenenes første Fodled hos begge Køn læn- gere end andet. Forvinger udvidede mod Spidsen, der er parabolsk afrundet. Radius yderste Parti bugtet. Bagvinger bredere end Forvinger. Hos c^ findes en med lange Haar beklædt Fold i den postanale Del. Sporeantal hos begge Køn 1, 2, 3. Kun een Art, der ellers forekommer ved Bjergbække. 190 E. guttulåta Piet. (Fig. 170; 171 a, d, c). Legemet lysebrunt til begbrunt. Baghovedets Vorter, Prothorax og Mesothorax's midterste Parti rødlige. Behaaring gylden- Fig. 170. For- og Bagvinge af Eccl. guttulåta (^. (Efter Ulmer). brun eller sort. Antenner gulbrune til mørkebrune. For- vinger mørkebrune, glinsende, med en hyalin Plet ved Thyridium og Arculus og med flere eller færre omstrøede, hvidlige Punkter (særlig i det postcostale og apicale Parti), der ofte delvis flyder sammen, men som ogsaa kan mangle. Ptero- stigma ikke altid særlig frem- trædende. Ribber mørkebrune. Diskcellen omtrent saa lang som dens Skaft. Bagvinger graalighvide til lysebrunlige, iri- serende, næsten hyaline, lidt mørkere mod Spidsen. Ribber Fig. 171. Analvedhæng af 1. guttulåta. a, b ^ (Efter Mac Lachl Eccl. guttulåta. a, & c^, c $. , , _. ,, ^Ffrpr Mac Lachl.^. mørkebrune. Ben gulbrune og med mørkere Hofter og Laar. Vf. 17-30 mm. Maj— August. Arten er funden ikke saa faa Steder i Jylland. 191 Udbredt over England, Nord- og Mellemeuropa samt Italien. Fig. 172. For- og Bagvinge~af P. picicornis. (Efter Ulmer), 12. Parachiona Thoms. Forbenenes første Fodled hos begge Køn læn- gere end andet. Bagbenenes sidste Fodled uden Torne. Forvinger korte og temmelig brede, stærkt udvidede mod Spidsen, dererparabolsk. Radius's yderste Parti bugtet. Diskcellen i begge Vinge- par længere end dens Skaft. I Forvingerne er Fork 3, i Bagvingerne Fork 1 og 3 skaftede. Sporeantal hos begge Køn 1, 3, 4. Kun een Art, der opholder sig ved Bække navnlig i Bjergegne. P. picicornis Piet. (Stenophylax picicornis). (Fig. 172; 173 a, h). Lege- met sort, glinsende. Bagkroppens Side- linie gul. Behaaring lysegylden. An- tenner sorte. Forvinger temmelig korte og brede. Membran glinsende, graagullig, næsten gennemsigtig, med tynd, graasort Behaaring og fine, gul- lige Ribber. Diskcellen længere end dens Skaft. Ben gule, Laar og Hofter mørkebrune. Vf. 14-20 mm. Maj— Juli. Fig. 173. Analved- hæng af P. picicornis. a (J, 1> $; En. pusilla. c (S- (Efter Mac Lachl.). Sjælden. Allerup Bakker, Ran- ders, Tarskov Mølle, Jexen Bæk, Silke- borg, Funder, Mausing Skov. 192 13. Enoicyla Ramb. Forbenenes første Fodled noget længere end andet. Hannens Maxillarpalper med meget kort Rodled og med meget lange og tynde Apicalled. Hannens Forvinger ret lange, med parabolsk Apex og stærk fremtrædende Ribber. Radius's yderste Parti bugtet. Diskcellen kort og bred. Fork 3 Fig. 174. For- og Bagvinge af Enoicyla pusilla (^. (Efter Ulmer). næsten altid med Skaft. Bagvinger kun lidt bre- dere end Forvinger. Fork 3 og ofte ogsaa 1 med Skaft. Hunnen mangler Flyveevnen, dens Vinger yderst smaa, næsten skælformede. Sporeantal hos begge Køn O, 2, 2. E. pusilla Burm. (Fig. 173c; 174). Hannens Krop og Følehorn mørkebrune til sorte. Bagkroppen med gulbrun Sidelinie og Segmentrande. Forvinger lyst røgbrune, med mørke, fremtrædende Ribber og med tæt, brunliggul Be- haaring. Et lille, hyalint Punkt ved Arculus og Thyridium. Bagvinger hvidlige, gennemskinnelige. Ribber svagt brun- lige. Ben mørkebrune til helt sortebrune; Knæ og delvis Skinneben og Fodled gulbrune. Hunnen lysere end Han- nen, brunligt skinnende. Baghovedets smaa Vorter gullige. Vf. ^ 11—14 mm. Septbr.— Oktbr. 193 Fuldtudviklede Insekter af Arten er endnu ikke fundne i det frie i Danmark. 3 (^(^ og 1 $, der staar i Forfatte- rens Samling, er klækkede af Larver fundne ved Maribo og Guldborg (Sønderup leg.). 12. Sericostomatidae Mac Lachl. Antenner saa lange som eller noget længere end Forvingerne, oftest tykke, stærkt behaarede; Rodleddet meget stort og hyppigst længere end Hovedet. Biøjne mang- ler. Hovedet lille, oftest stærkt behaaret, sommetider med skæl- formede Haar. Maxillarpalperne forskelligt formede inden for Køn- nene. Hos c^ er de aldrig mere end treleddede, men stedse lang- og tætbehaarede, lange og slanke eller kølleformede eller brede og flade eller maskeformede (Fig. 175 b, c) og som oftest dækkende An- sigtet. Hos ? er de femleddede, lange og slanke, stærkt behaarede, Fig. 175. Hoved og det sidste Led er ikke leddelt. Tr"^ . j^ rii-^^^l* =» per og Labialpal- Vingerne er tæt behaarede, saa at per af Sericostoma T-,., , p . 11- pedemontanum. a Ribberne som oftest er vanskelige S ^ ^ s. perso- at se. Hos ^ findes ofte en haar- natum. c ^. (Efter Mac Lachl.). eller skælbeklædt Fold. Diskcellen i Forvingerne er altid lukket, i Bagvingerne ofte aaben. Ben korte, og Sporerne hyppigst smaa. Arterne lever udelukkende ved rindende Vand paa nær nogle enkelte, der opholder sig ved større Søer med stærk Brænding. P. Esben-Petersen: Vaarfluer. 13 194 Oversigt over Underfamilier. 1 . Mellemskinneben med 4 Sporer. Sporeantal 2, 4, 4. 2. Mellemskinneben med 2 eller 3 Sporer 3. 2. Bagvinger med Fork 3 1. Goérinae. Bagvinger uden Fork 3... 2. Lepidostomatinae. 3. Sporeantal 2, 2, 4 4. Sericostomatinae. Sporeantal 2, 2, 2 eller 2, 3, 3. 3. Brachy centrinae. 1. Goennae Ulm. Antenner saa lange som Forvingerne; Rodled- det næsten dobbelt saa langt som Hovedet, for- tykket og behaaret; de øvrige Led meget korte. Hannens Maxillarpalper treleddede, de to første Led meget korte, det tredie langt, opadbøjet, trykket op mod Ansigtet og haaret. Hunnens Maxillarpalper slanke, de to første Led korte. Vinger korte og brede, uden skælformede Haar. Hannen ofte med lang, tæt haarklædt Fold. Fork 1, 2, 3, 5 til Stede i begge Vingepar. Sporeantal 2, 4, 4. Oversigt over Slægterne. 1. I Forvingerne er Cubitalcellen rundagtig udvidet , ved sin yderste Ende samt uden Haar.. 1. Goéra. I Forvingerne er Cubitalcellen ikke udvidet eller nøgen 2. 2. Hannens Bagvinge uden haarklædt Fold... Lithax. Hannens Bagvinge med Fold, beklædt med for- tykkede Haar 2. Silo. 1. Goera Leach. Hannens Vinger uden haarklædt Fold. I For- vingerne er Cubitalcellen pludselig udvidet ved den apicale Ende og danner en nøgen, uregelmæs- sig, rundagtig Plet. Diskcellen meget lang og smal, længere end dens Skaft; i Bagvingerne er den aaben. 195 Kun een Art, der ogsaa kan forekomme ved Søer og store Damme med Brænding. Fig. 176. For- og Bagvinge af G. pilosa. (Efter Ulmer). I. G. pilosa Fabr. (Fig. 176; \11 a,b). Hele Lege- met gulbrunt ($) eller mørkebrunt {<^) med guldgul Be- haaring. Baghovedets Vorter lyse. Antenner brune med guldgult Rod- led {S) eller okkergule ($). Forvin- der silkeagtigt glinsende med gullig Behaaring;hoS(^ gerne mørkere. Bag- vinger mørkegraa. Ben gule (9) eller gulligbrune med mørkebrune Laar og mørkegule Bagskinneben og Fødder. Vf. 20—24 mm. Juni— August. Arten synes ikke at være sjæl- den. Hunnen er større end Hannen. Udbredt over hele Nord- og Mel- scurus. c c^, d $. (Efter lemeuropa. Mac Lachl.). Fig. 177. Analved- hæng af Goera pilosa. a c^, b $. Lithax ob- 2. Silo Curt. Cubitalcellen i Forvingen uden apical, nøgen Udvidelse. Hannen med lang, haarklædt Fold i 13* 196 Bagvingerne. Diskcellen i Forvingerne lang og temmelig smal. Smaa Arter, der lever ved rindende Vand, helst Smaa- bække med sandet og stenet Bund. Oversigt over Arterne. I Bagvingerne er Fork 1 meget længere end Fork 2 2. nigricornis. I Bagvingerne er Fork 1 meget- kortere end Fork 2 1 . p å 1 1 i p e s. 1. S. pållipes Fabr. (Fig. 178 B; 179 a, fc). Hele Le- gemet sortebrunt til sort, hos $ ofte noget lysere. Hove- Fig. 178. For- og Bagvinge af Å Lithax obscurus; B Silo pållipes c^. (Efter Ulmer). dets og Thorax's Behaaring gylden eller gyldenbrun ($), sortebrun eller sort ((^). Antenner sortebrune; Rodleddet lysere, hos ? gyldenbrunt behaaret. Forvinger hos S 197 mørkebrune til sorte og med mørkebrun Behaaring, hos ? lysebrune og med Gyldenglans over Behaaringen. Bag- vinger hos (^ brunligsorte, svagt purpuririserende, med sorte Ribber og med talrige fortykkede Haar langs Folden; hos 9 er de lysere og uden Fold. Ben enten helt mørke- gule til gulbrune, eller ogsaa er Laarene og Hofterne mørkere. Vf. 14-18 mm. Juni— August. Den er kendt fra Blykobbeaa paa Bornholm, fra Fønstrup og Lel- linge paa Sjælland samt fra ikke saa faa Lokaliteter i Jylland. løvrigt er Arten udbredt over hele Europa. Pig. 179. Analvedhæng af Silo pallipes. a (^, & $. S. nigricornis. c (^, d $. (Efter Mac Lachl.). 2. S. nigricornis Piet. (Fig. 179 c, d). Krop og Vingefarve om- trent som hos foregaaende; Han- nen sommetider lidt mørkere, og Hunnens Forvinger gyldengule. An- tenner sortebrune til sorte; Rod- leddet lysere, hos $ med guldgylden Behaaring. Vf. 15 — 22 mm. Juni — August. Arten er kendt fra Frederiksgave Skov paa Fyen og fra en Del Lokaliteter i Jylland. Den er kendt fra omtrent hele Europa. Lithax Mac Lachl. I Vingeform ligner denne Slægt Silo med Undtagelse af, at Hannen mangler Folden i Bag- vingerne. Forvingernes Cubitalcelle ikke udvidet i sin ydre Ende. Smaa, mørke Arter, der lever paa lignende Lokaliteter som Silo-Arterne. L. obscurus Hag. (Fig. 177c, d; 178^). Legemet sort. Behaaring hos ^ gyldengraa, hos $ sortagtig. An- tenner mørkebrune til sorte. Forvinger sortagtige med 198 tæt, matbrun Behaaring, som hos $ er blandet med sorte Haar. Diskcellen næppe saa lang som dens Skaft. Fork I udspringer omtrent fra dennes ydre Ende. Fork 3 med Skaft. Bagvinger graasorte med brunlig Behaaring. Fork 1 kor- tere end 2, Fork 3 endnu kortere. Ben mørkebrune, Hof- ter sortagtige. Skinneben og Fødder med svag, gulbrun Tone. Vf. 13—15,5 mm. Maj— Juni. Denne Art, der endnu ikke er fundet i Danmark, men kendes fra Croatien og fra Tyskland saa langt mod Nord som Hamborg, vil ventelig kunne findes hos os. Den kan let forveksles med smaa Eksemplarer af Si lo- Arterne. 2. Lepidostomatinae Ulm. Antenner omtrent saa lange som Forvingerne, temmelig kraftige. Basalleddet betydelig længere end Hovedet, tæt besat med lange, udstaaende Haar og hos J* ofte med skælformede Haar eller med Torne. Hovedet tæt behaaret. Vinger brede, ofte langagtig ægformede, tæt behaarede og med lange Randhaar. Forvingernes Diskcelle lukket. Spore- antal 2, 4, 4. Arterne lever oftest ved rindende Vand. Oversigt over Slægterne. 1. Bagvingernes Diskcelle aaben 1. Crunoecia. Bagvingernes Diskcelle lukket 2. 2. Diskcellen i begge Vingepar kort. Hannen uden Fold i Bagvingerne 3. Lasiocéphala. Diskcellen i begge Vingepar lang. Hannen med Fold i Bagvingerne 2. Lepidostoma. 1. Crunoecia Mac Lachl. Antennernes Rodled hos ? omtrent saa langt som Mesothorax, hos c^ lidt kortere, simpelt, med 199 lange, tætstaaende Haar. Maxillarpalper hos S' meget smaa, ovale, med lange Haar og trykkede op mod Ansigtet. Vinger med simpel Behaaring, uden Folder og uden Haarbørster. Hos begge Køn er Forvingernes Diskcelle meget lang; hos $ findes Forkene 1, 2, 5, hos $ 1, 2, 3, 5. Bagvingernes Fig. 180. For- og Bagvinge af Crunoecia irrorata. (Efter Ulmer). Diskcelle aaben, hos c? er kun Fork 1 til Stede, hos $ 1, 2, 5. Kun een Art, der ofte findes i smaa Bjergbække. 1. C. irrorata Curt. (Fig. 180; 181c). Hele Lege- met lyse- eller mørkebrunt; Bagkroppen lidt mørkere mod Spidsen. Behaaring gul eller lysegulbrun. Antenner brune, med svage og fine, gullige Ringe. Forvinger med 200 gyldenbrun Behaaring blandet med enkelte sorte Haar. Langs Radius og Costa (omtrent til Midten) fin- des hos (J oprette, sorte Haar, hos $ meget færre. Bagvinger graalige, iriserende. Ben gule, Hofter mørkere. Vf. 11—14 mm. Juli-Septbr. Synes at være meget sjælden, salis. a ^; Lepidostoma Maglevandsfaldet, Silkeborg, Møl- hirtum. b c^; Crunoecia bæk, Marselisborg, Funder, irrorata. C(^; Brachycen- Den er kendt fra England, trus subnubilis. d, e c^. Sverige, Tyskland, Holland, Bøh- (Efter Mac Lachl.). men og Schweiz. Pig. 181. Lasiocephala ba- 2. Lepidostoma Ramb. Antennernes Rodled er hos (^ kun lidt længere end Hovedet, men meget tykt og beklædt med lange, udstaaende Haar, med talrige, lige, fine Tome (paa Undersiden) og med Skæl (paa Inder- siden); hos $ er det dobbelt saa langt som Hovedet og kun beklædt med lange, udstaaende Haar. Han- nens Maxillarpalper tykke, opadrettede, tæt besatte med Skæl og fortykkede Haar; det andet Led udhulet paa Indersiden og er det største; det tredie krum- met indad. Hannens Vinger bredere end Hun- nens, med spredte, sorte Skæl, men ellers omtrent ubehaarede; ved Basis af Costa findes en kort Haarbørste. Hunnens Vinger stærk haarede, med lange Haar paa Ribberne, men uden Skæl. Disk- cellen lukket i begge Vingepar hos begge Køn. I Forvingen findes Forkene 1, 2 hos J*, 1, 2, 3, 5 hos $; i Bagvingerne 1 hos c^, 1, 2, 5 hos ?. 201 Kun een Art, der forekommer ved rindende Vand eller ved Brændingszonen af større Søer. L. hirtum Fabr. (Fig. 181 fc; 182). Hele Legemet mørkebrunt eller kastaniebrunt; Hunnens Bagkrop med bred, grønlig Sidelinie. Antenner lysegule med tydelige, Pig. 182. For- og Bagvinge af Lepidostoma hirtum. (Efter Ulmer). brune Ringe; Rodleddet brunt (c^) eller gult (?). Behaa- ring af Hoved, Thorax og Maxillarpalper brun hos cJ, gullig til gulbrun hos $. Hannens Forvinger graa og tæt besatte med sorte Skæl; Hunnens lysegraa med gyldengul Behaaring. Bagvinger graalige ((^) eller lysere og irise- rende ($). Ben gule. 202 Vf. 15—20 mm. Juni— August. Læsaa paa Bornholm, Furesø, Lellinge Aa, Voer Aa, Hald Sø, Nørholm, Haarup ved Brædstrup, Gjern Aa. Arten er udbredt over hele Europa. 3. Lasiocéphala Costa. Antennernes Rodled hos J^ saa langt som Meso- thorax, tykt, meget tæt behaaret, den øverste Fig. 183. For- og Bagvinge af Lasiocéphala basalis. (Efter Ulmer). Kant uregelmæssig bugtet; hos $ er Leddet endnu længere og tydeligere. Hannens Maxillarpalper lange, tynde, cylindriske, opadbøjede, meget tæt beklædte med lange Haar; første og sidste Led 203 korte, andet meget langt. Hannens Vinger uden Skæl, ret tæt behaarede, med lange Randhaar. Forvingernes Costalcelle hos S' med tæt Haarbør- ste. Diskcellen i begge Vingepar og hos begge Køn lukket og kort. I Forvingerne findes Forkene 1, 2 hos J*; 1, 2, 3, 5 hos $; i Bagvingerne 1 hos c^; 1, 2, 5 hos ?. Kun een Art, der lever ved raskflydende Bække med Stengrund. L. basålis Kol. (Pig. 181 a, 183). Legemet oventil mørkebrunt, nedenunder lysere. Antenner lysegule med brune Ringe; Rodleddet hos (^ mørkebrunt med graagule og mørke Haar, hos $ gult. Hovedets, Palpernes og Thorax's Behaaring hos ^ brunlig, hos $ gul. Vinger lysegraa (hos $ farveløse) med lysegul Behaaring (hos ? gyldengul). Forvingens Costalcelle hos ^ med mørke- brune til sortebrune, fortykkede Haar. Bagvingernes Be- haaring graagullig. Ben gule hos $, brunlige hos ^. Vf. 19—21 mm. Juni— Juli. Allerup Bakker, Lille Aa (Laurbjerg), Tarskov Mølle, Jexen Bæk, Tange, Funder, Horsens, Grejsdal, Højen Bæk. Den kendes fra England, Mellemeuropa og Italien. 3. Brachycentrinae Ulm. Antenner tynde og omtrent saa lange som For- vingerne; første Led saa langt som eller lidt længere end Hovedet. Hannens Maxillarpalper tydelig tre- leddede, cylindriske, behaarede, trykkede op mod Ansigtet og med kort Rodled. Labialpalper tykke; Rodleddet kort. Vinger ret brede; Bagvinger meget kortere, men oftest kun lidt smallere end Forvin- gerne. Behaaring tæt, ingen Skæl eller Folder. 204 Forvingernes Diskcelle kort og lukket, Bagvinger- nes aaben. Arterne lever ved flydende Vand. Oversigt over Slægterne. 1. Sporeantal 2, 3, 3 1. Brachycéntrus. Sporeantal 2, 2, 2 2. 2. Radius stærkt bølgeformet bugtet i sin yderste Halvdel. Hunnens Bagvinger med Forkene 1, 2, 3, 5 2. Oligopléctrum. Radius ikke bølgeformet bugtet. Hunnens Bag- vinger med Fork 1 Micraséma. 1. Brachycéntrus Gurt. Hannens Maxillarpalper korte, cylindriske, meget stærkt behaarede; andet Led længere end første j s Pig. 184. For- og Bagvinge af Brachyc. subnubilis. (Efter Mac Lachl.). Og tredie. Forvinger temmelig brede, Apicalranden skævt afskaaren, mere tilspidsede hos $. Behaaring fin og ikke videre tæt. Ribberne stærkt fremtræ- dende. Nervaturen forskellig hos J' og $• Disk- cellen i Forvingerne lukket og kort, i Bagvingerne aaben. I Forvingerne findes hos (^ Forkene 1, 2, 3, 5; hos ? 1, 2, 3, 4, 5; i Bagvingerne hos c^ 1, 5; hos ? 1, 2, 3, 5. Sporeantal 2, 3, 3. Kun een Art her i Landet. 205 B. s ubn li bil i s Curt. (Fig. 181d, e; 184). Hele Lege- met sort; Hoved og Thorax mørkegraat behaarede. Anten- ner mørkebrune til sortagtige. Forvinger graa, med stærkt fremtrædende, mørke Ribber og med talrige, lysegult be- haarede Længdepletter i Cellerne, navnlig ved Roden og i Apicalcellernes yderste Ende; hos ^ er disse lyse Plet- ter oftest meget mere utydelige og hyppigst til Stede som tre lyse Punkter, nemlig ved Arculus, Thyridium og ude i Vingespidsen. Bagvinger ensfarvede, graa, med tydelig, mørkebrun Nervatur. Ben gulbrune; Laarene med Und- tagelse af Spidserne sortebrune. Hofterne sortagtige. Vf. (J 16- 17 mm; $ 22-26 mm. Maj— Juni. Voer Aa, Nørholm, Gudenaa mellem Silkeborg og Randers (ofte i umaadelige Mængder). Arten er kendt fra hele Europa og Sibirien. 2. Oligopléctrum Mac Lachl. Hannens Maxillarpalper langt behaarede og tryk- kede op mod Ansigtet. Forvingerne langagtige; Apex mere tilspidset hos $ end hos (^. Diskcellen i Forvingerne kort og smal. Radius i sin yderste Halvdel bølgeformet bugtet. Forvingerne hos cf med Forkene 1, 2, 3, 5; hos $ med 1, 2, 3, 4, 5. Bagvingerne hos J* med 1, 5; hos ? med 1, 2, 3, 5. Bagvingerne smallere og kortere end Forvingerne. Sporeantal 2, 2, 2. Forskinnebenenes Sporer meget korte. Kun een Art, der opholder sig ved stærkt rindende Smaabække. O. maculåtum Fourcr. (Fig. 185, 186c). Hele Lege- met sort. Hoved og Thorax med graagul Behaaring. Bag- kroppens Segmenter med graa Rande. Antenner mørke- brune. Forvinger graa, med brun eller mørkegraa Behaaring og med talrige mer eller mindre sammenflydende, lysegule 206 Fig. 185. For- og Bagvinge af Oligoplectrum maculatum. (Efter Ulmer). Fig. 186. Analvedhæng af Sericostoma personatum. a 5^; Micra- sema minimum, b (J; Oligoplectrum maculatum. c (J; Notidobia ciliaris. d (^. (Efter Mac Lachl.). 207 Pletter i Cellerne. Hannen stærkere plettet end Hunnen. Ribber mørkebrune. Bagvinger graabrune og med mørke- brune Ribber. Ben hvidliggule. Laarene og Hofterne mørke. Vf. 11 — 16 mm. Juni-Septbr. Elling Mose i Vendsyssel, Laurbjerg, Haarup ved Brædstrup, Jexen Bæk, Alstrup, Lysbro, Tange, Nørholm, Mønsted, Jelling. Den er kendt fra Mellemeuropa. Micraséma Mac Lachl. Hannens Maxillarpalper temmelig lange; Rod- leddet kort; de er ikke trykkede saa tæt op mod Ansigtet som hos de to foregaaende Slægter. For- vinger ret brede med fin og kun svagt synlig Nervatur. Radius uden bølgeformede Bugtnin- ger. Diskcellen i For- vingen kort og lukket, i Bagvingen aaben. I For- vingen findes hos c? For- kene 1, 2, 3, 5; hos J 1, 2, 3, 4, 5. I Bagvin- gen findes hos c^ 1, 5; hos $ 1 (minimum; hos andre Arter ogsaa 5). Sporeantal 2, 2, 2. Af denne Slægts Arter, der lever ved Bjergbække over Størstedelen af Europa, er det ikke umuligt, at nedennævnte Art vil kunne findes hos os, eftersom den er fundet ved Hamborg. M. minimum Mac Lachl. (Pig. 186 ^ 187). Hele Legemet sort, og Hoved og Thorax med sortebrun Behaa- Fig. 187. For- og Bagvinge af Micraséma minimum. (Efter Mac Lachl.). 208 ring. Antenner mørkebrune. Vinger brune og med tæt, brun eller sortebrun Behaaring. Randhaar brune. Ben brune, Skinneben og Fødder noget lysere. Vf. (^ 8,5 mm; ? 9—11 mm. Maj— Juni. 4. Sericostomatinae Ulm. Antenner omtrent saa lange som Forvingerne, kraftige og med tykke Led; Basalleddet kun lidt tykkere og længere end de følgende. Baghovedet med fremstaaende Vorter. Hannens Maxillarpalper (Fig. 175) treleddede; de to inderste Led knap syn- lige; det sidste Led meget udvidet og danner en Slags Maske, der er trykket op mod Ansigtet og dækker det. Vinger temmelig lange, udvidede mod Spidsen, tæt behaarede, uden skælformede Haar eller Folder. Diskcellen i Forvingerne luk- ket, firkantet; i Bagvingerne enten aaben eller lukket. Sporeantal 2, 2, 4. Oversigt over Slægterne. Diskcellen i Bagvingerne aaben. Hannens nedre Vedhæng med dybt Indsnit i Spidsen 1. Sericostoma. Diskcellen i Bagvingerne lukket. Hannens nedre Analvedhæng uden Indsnit i Spidsen. 2. Notidobia. 1. Sericostoma Latr. Hovedet tæt behaaret og hos J* med to Frem- spring, der bærer Antennerne. Hannens Maxillar- palper meget store og konkave paa Indersiden. Forvinger lange og udvidede mod Spidsen, der er skævt afskaaret. Behaaring meget tæt og tiltrykt. 209 Bagvinger kortere end Forvinger. Ribbenettet ens hos begge Køn. I Forvingen findes Fork 1, 2, 3, Fig. 188. For- og Bagvinge af Sericostoma pedemontanum. (Efter Ulmer). 5; i Bagvingen 1, 2, 5. Hannens nedre Analved- hæng kraftigt udviklede. Oversigt over Arterne. Hannens Maxillarpalper meget fremstaaende (Fig. 175 c) 1. personåtum. Hannens Maxillarpalper ikke saa fremstaaende (Fig. ns b) 2. pedemontanum. 1. S. personåtum Spence. (Fig. 175 c, 186a). Le- gemet sortebrunt eller sort. Isse og Prothorax med gylden- gul eller orangefarvet Behaaring. Antenner brune til sorte og uden Ringe. Hannens Maxillarpalper stærkt fremtræ- dende og svagt behaarede. Forvingerne gulbrunt (mørkere eller lysere) og tæt behaarede. Bagvinger sortagtige og med sorte Ribber. Ben gule; men Hofterne er sorte, og Laarene sortebrune. Vf. 24—32 mm. Juni— August. Løjenkær (Odder), Lysbro, Funder, Sminge, Aastedbro, Vejle, Læborg. Udbredt over England, Nord- og Mellemeuropa. 2. S. pedemontanum Mac Lachl. (Fig. 175a, fe; 188). Farvet som foregaaende Art. I Forvingerne findes P. Esben-Petersen: Vaarfluer. 14 210 oftere end hos person at um en lille, hvid eller graa Plet ude paa Randhaarene ved 7. Apicalsektor. Hannens Maxil- larpalper ikke saa stærkt fremstaaende, men med længere og tættere Behaaring. Hannens Analvedhæng omtrent som hos foregaaende. Juni — August. Allerup Bakker, Lysbro, Funder, Randers, Marselis- borg, Pinds Mølle, Tarskov Mølle, Jelling, Rønne. 2. Notidobia Steph. Hannens Maxillarpalper meget stærkt behaa- rede, ikke fremstaaende, men trykkede op mod An- Fig. 189. For- og Bagvinge af Notidobia ciliaris. (Efter Ulmer). sigtet. Forvinger med stærkt afrundet Apex. Disk- cellen lukket i begge Vingepar. Ribbenettet ens hos begge Køn. I Forvingerne findes Forkene 1, 2, 3, 5; i Bagvingerne 1, 2, 5. Hannens nedre Vedhæng kraftige, men ikke særligt udvidede mod Spidsen. Kun een Art, der forekommer baade ved rindende Vand og ved Bredden af større Søer. 211 N. c i li år i s Linn. (Fig. 186d, 189). Hele Legemet dybt sort. Hovedets og Thorax's Behaaring sort. Anten- ner sorte. Vinger sorte med mer eller mindre sort Be- haaring (hos tørrede Eksemplarer bliver Vingerne brunsorte). Ben sorte; For- og Mellemskinneben og Fødder brunlige; Bagskinneben og Bagfødder gullige. Vf. 20—24 mm. Maj— Juni. Den synes at være ret almindelig. Udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 14" 212 Litteraturfortegnelse. F. Klapdlek: Metamorphose der Trichopteren. Bd. I und II. 1888 und 1893. /?. Mac Lachlan: A Monographic Revision and Synopsis of the Trichoptera of the European Fauna. 1874—88. P. Esben- Petersen: Trichoptera Daniae. Ent. Medd. Kbhv. 1907. — Nye Bidrag til Fortegnelserne over Danmarks Neurop- terer og Trichopterer. Ibid. 1910. — Neuroptera Danica. Trichoptera. Flora og Fauna, 1906—12. M. Rostock: Neuroptera germanica. 1888. Å. J. Siltala (Silfvenius): Uber die Metamorphose einiger Phryganeiden und Limnophiliden. Aet. Soc. pro Fauna et Flora Fenn. 1902, 1903, 1904. ^ Uber die Metamorphose einiger Hydropsychiden. I und II. Ibid. 1903. — Uber die Metamorphose einiger Hydroptiliden. Ibid. 1904. — Beitråge zur Metamorphose der Trichopteren. I und II. Ibid. 1905 und 1908. — Uber den Laich der Trichopteren. Ibid. 1906. R. Struck: Neue und alte Trichopteren-Larvengehåuse. III. Zeitschr. fiir Entom. 1899. — Liibeckische Trichopteren und die Gehåuse ihrer Lar- ven und Puppen. Mitt. des naturhistorisch. Museums in Liibeck, 1900. — Beitråge zur Kenntnis der Trichopterenlarven. Ibid. 1903. A. Thienemann: Biologie der Trichopterenpuppe. Zool. Jahrb. 1905. Georg Ulmer: Genera Insectorum. Trichoptera. 1907. — Die Siisswasserfauna Deutschlands. Trichoptera. 1909. H. D. J. Wallengren: Skandinaviens Neuroptera. Trichop- tera. 1891. C. Wesenberg-Lund: Uber die Biologie von Glyphotaelius punctato-lineatus. Int. Rev. der gesamt. Hydrobiol. und Hydrograph. 1910. — Uber die Biologie der Phryganea grandis. Ibid. 1911. — Biologische Studien iiber netzspinnende Trichopteren- larven. Ibid. 1911. 213 Forkortede Forfatternavne, Br. == F. Brauer. Piet. = J. F. Pietet. Burm. = H. C. C. Bur- Pill. = Piller et Mitter- meister. pacher. Curt. Dalm. = J. Curtis. = Dalman. Ramb. \ Rbr. / = M. P. Rambur. Eat. = A. E. Eaton. Retz. = A. J. Retzius. Fabr. = J. C. Fabricius. Ris. = F. Ris. Fourcr. = Fourcroy. Scop. = J. A. Scopoli. Hag. = H. A. Hagen. Steph. = J. F. Stephens. Kol. = Kolenati. Thoms. = C. G. Thom- Mac Lachl . = R.MacLachlan. son. Latr. = Latreille. Ulm. = G. Ulmer. Leach. = W. E. Leach. Walk. = F. Walker. L. ] Wallgr. = H.D.J.Wallen- Lin. } = Linné. gren. Linn. j Zett. = J. W. Zetter- Mull. = O. F. Muller. stedt. Navnefor legnelse. I. Familier, Underfamilier og Slægter(Imagines). Side Adicella 136 Agapetus 67 Agraylea 69 Agrypnia 109 Allophylax 182 Anabolia 173 Beraea 118 Beraeinae 1 17 Beraeodes 120 Brachycentrinae 203 Brachycentrus 204 Chaetopteryx 188 Colpotaulius 147 Crunoecia 198 Cyrnus 86 Ecclisopteryx 189 Ecnominae 89 Ecnomus 90 Enoicyla 192 Erotesis 135 Side Glossosomatinae 65 Glossosoma 66 Glyphotaelius 149 Goera 194 Goerinae 194 Grammotaulius 148 Halesus 185 Holocentropus 85 Hydropsyche 97 Hydropsychidae 63, 97 Hydroptila 70 Hydroptilidae 62, 68 Ithytrichia 73 Lasiocephala 202 Lepidostoma 200 Lepidostomatinae 198 Leptoceridae 62, 121 Leptocerus 123 Limnophilidae . . . 62, 63, 144 Limnophilus 151 214 Side Lithax 197 Lype 94 Micrasema 207 Micropterna 183 Molanna 114 Molannidae 62, 113 Molanninae 113 Molannodes 116 Mystacides 131 Neureclipsis 81 Neuronia 111 Notidobia 210 Odontoceridae 62, 142 Odontocerum 143 Oecetis 138 Oligoplectrum 205 Orthotrichia 73 Oxyethira 75 Parachiona 191 Phacopteryx 175 Philopotamidae 63, 76 Side Philopotamus 77 Phryganeidae 62, 63, 104 Phryganea 105 Plectrocnemia 82 Polycentropidae 63, 79 Polycentropinae 80 Polycentropus 83 Psychomyidae 63, 90 Psychomyia 96 Rhyacophila 64 Rhyacophilidae 62, 63 Rhyacophilinae 64 Sericostoma 208 Sericostomatidae . 63, 64, 193 Sericostomatinae 208 Setodes 141 Silo 195 Stenophylax 176 Tinodes 91 Triaenodes 133 Wormaldia 78 II. Arter (Imagines). Side affinis 166 albicorne 143 albifrons 128 alboguttatus 126 alpestris 178 angustata 115 angustipennis 101 annulicornis 126 aterrimus 127 atomarius 149 aureola 94 auricula 167 azurea 132 baltica 136 basalis 203 bicolor 134 bilineatus 129 bimaculata 82 bipunctatus 168 brevipennis 176 centralis 164 ciliaris 211 Side cinereus 127 clathrata 112 comatus 68 commutatus 129 conspersa 83, 1 34 costalis 75 crenaticornis 89 decipiens 157 despectus 168 digitatus 187 dispar 172 dissimilis 130 dubius 85, 182 elegans 161 exocellata 102 extricatus 169 femoralis 72 filicornis 137 flavicornis 155 flavidus 88 flavomaculatus 84 fulvipes 101 215 Side I fulvus 125 ! furva 139 fuscicornis 173 i fuscinervis 162 fuscipes 67 | germanus 160 guttalata 190 guttata 102 grandis 107 grisens 167 hirsutus 170 hirtum 201 ignavus 163 : incisus 147 , infumatus 181 j insolutus 88 | instabilis 100 i interpunctatus 187 ! irrorata 199 i lacustris 140 i laevis 175 i lamellaris 73 lateralis 184 latipennis 180 lepida 103 longicornis 132 luctuosus 180 ludificatus 77 lunatus 160 luridus 170 maculatum 205 marmoratus 157 maurus 119 minimum 207 minor 109 minuta 121 montanus 78 multiguttatus 84 multipunctata 70 nervosa 174 nigra 132 nigriceps 164 nigricomis 179 nigronervosus 125 nitidus 149 nubila 65 obscurata 189 Side obscurus 197 obsoleta 108 occipitalis 78 ochracea 139 ornatula 103 pagetana 110 pallidula 70, 93 pallipes 196 palpata 115 pedemontanum 209 pellucidula 99 pellucidus 150 permistus 181 personatum 209 phaeopa 95 picicornis 191 picta 110 pilosa . 195 politus 162 pulchricornis 72 pullata 119 punctatolineatus 151 pusilla 97, 192 radiatus 186 reducta 96, 137 reticulata 112 reuteri 135 rhombicus 155 riparius J30 rotundipennis 179 rostocki 94 ruficrus 111 sagittifera 76 senilis 126 septentrionis 64 sequax 184 silfvenii 99 sparsa 71 sparsus 171 stellatus 180 stigma 158 striata 107 subcentralis 156 subnigra 79 subnubilis 205 tenellus 90 testacea 141 216 Side tesselatus 187 tetensii 74 tineiformis 142 trimaculatus 87 unicolor 93 waeneri 92 Side varia 108 vernale 66 villosa 189 vittatus 165 xanthodes 159 zelleri 116 III. Larver. Side Adicella 34 affinis 44 Agapetus 6, 10 Agraylea 13 Agrypnia 24, 25 albicorne 35 Allophylax 37 Anabolia 38, 39 angustata 26 angustipennis 21 annulicornis 31 aterrimus 31 atomarius 43 auricula 47 azurea 33 baltica 33 basalis 55 Beraea 27 Beraeinae 8, 25, 26 Beraeodes 27 bicolor 32 bimaculata 15 bipunctatus 45 Brachycentrinae .... 8, 52, 55 Brachycentrus 56 brevipennis 46 centralis 46 Chaetopteryx 51 ciliaris 57 cinereus 31 clathrata 22 Colpotaulius 44 comatus 10 conspersa (Plectrocnemia) . 17 conspersa (Triaenodes). ... 32 costalis 13 Crunoecia 55 Side Cyrnus 16 decipiens 40 despectus 44 digitatus 49 dubius (Allophylax) 37 dubius (Holocentropus) ... 18 Ecnomus 6, 15 Erotesis 33 extricatus 45 femoralis 12 filicornis 34 flavicornis 41 flavidus 16 flavomaculatus 17 fulvus 30 furva 28 fuscicornis 42 fuscipes 10 Glossosoma 6, 10 Glossosomatinae 9 Glyphotaelius 38, 39 Goera : 53 Goerinae 7, 51, 52 grandis 24 Grammotaulius 43 griseus 47 Halesus 48, 49 hirtum 54 Holocentropus 18 Hydropsyche 20 Hydropsychidae 6, 19 Hydroptila 12 Hydroptilidae 6, 10 ignavus 47 incisus 44 infumatus 48 insolutus 16 217 Side instabilis 20 interpunctatus 48 irrorata 55 Ithytrichia 11 lacustris 29 laevis 39 lamellaris 11 Lasiocephala 55 latipennis 51 lepida 20 Lepidostoma 54 Lepidostomatinae . . 8, 52, 53 Leptoceridae 8, 27 Leptocerus 29, 30, 31 Limnophilidae 7, 35 Limnophilus 40, 41, 42, 44,45, 46, 47 Lithax 52 longicornis 33 luctuosus 51 ludificatus 14 lunatus 42 luridus 44 maculatum 56 marmoratus 41 maurus 27 Micrasema 55 Micropterna 50 minimum 55 minor 23 minuta 27 Molanna 8, 26 Molannidae 8, 25 Molanninae 25 Molannodes 8, 26 multipunctata 13 Mystacides 33 nervosa 38 Neureclipsis 15 Neuronia 22 nigra 33 nigriceps 40 nigricornis (Silo) 53 nigricornis (Stenophylax) . 50 Notidobia 7, 57 nubila 9 obscurus 52 Side obsoleta 24 ochracea 29 Odontoceridae 8, 34 Odontocerum 35 Oecetis 28, 29 Oligoplectrum "56 Orthotrichia 12 Oxyethira 13 pagetana 25 pallidula 13 pallipes 53 pedemontanum 57 pellucidula I. . . 21 pellucidus 39 personatum 57 Phacopteryx 46 Philopotamidae 6, 13 Philopotamus . . ; 14 Phryganea 23, 24 Phryganeidae 6, 21 picicornis 18 picta 24 pilosa 53 Plectrocnemia 17 politus 41 Polycentropidae 6, 14 Polycentropus 17 Psychomyia 19 Psychomyidae 6, 18 pulchricornis 12 pullata 27 punctatolineatus 38 pusilla 19 reticulata 22 rhombicus 40 Rhyacophila 6, 9, 10 Rhyacophilidae 6, 8 Rhyacophilinae 9 rotundipennis 49 ruficrus 22 sagittifera 13 Silo 53 senilis 30 sequax 50 septentrionis 10 Sericostoma 7, 57 Sericostomatidae .... 7, 8, 51 218 Side Sericostomatinae 52, 56 Setodes 34 sparsa 12 sparsus . 46 stellatus 51 Stenophylax . . 48, 49, 50, 51 stigma 41 striata 24 subnigra 14 subnubilus 56 tenellus 15 tesselatus 49 tetensii 12 Side tineiformis 34 Tinodes 19 Triaenodes 32 trimaculatus 16 varia 23 vernale 10 villosa 51 vittatus 46 waeneri 19 Wormaldia 14 xanthodes 44 zelleri 26