G.E.C.GADS FORLAG — KØSENHAVM

msimi

M

DANMARKS FAUNA

ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F

DANSK NATURHISTORISK FORENING

A. C.JENSEN-HAARUP

CIKADER

MED 79 AFBILDNINGER

G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

1920

KØBENHAVN - BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI

Cikader (Hemiptera Homoptera).

Insekter med ufuldstændig Forvandling, stik-
kende og sugende Munddele og i fuldt udviklet
Tilstand sædvanlig med 2 Par Vinger, af hvilke
det forreste (øverste) Par, Halvdækvingerne, har
en anden Ribbeforgrening og næsten altid, navn-
lig mod Roden, en langt fastere, mere „læder-
agtig" Konsistens end bageste Par, de ganske
tyndt hindeagtige Flyvevinger. Under Hvilen er
Vingerne mere eller mindre skarpt tagstillede
eller dog i Modsætning til de aller fleste Tæger
(Hemiptera Heteroptera) ret stærkt hvælvede fra
Rygsømmen af. Den 2 — 3-leddede, korte Suge-
snabel udgaar fra den bageste Del af Hovedets
Underside. Følehornene som Regel kun tydelig
3 — 4-leddede; de to inderste Led er gerne korte
og noget fortykkede, medens yderste Led er meget
fint børsteformet, ofte meget langt, mod Roden
hyppig tydelig delt i mange Smaaled; Følehorns-
børsten ender undertiden i en lille tynd plade-
agtig Udvidelse. Fødderne 3-leddede. Bagbenene
næsten altid kraftige Springben.

Legemet er skarpt sondret i Hoved, Bryst-

A. C. Jensen-Haarup: Cikader. 1

405G9

stykke og Bagkrop, men disse 3 Dele er ret fast
forbundne og meget lidt bevægelige indbyrdes.

Saavel Larverne som de fuldt udviklede In-
sekter ernærer sig udelukkende af Plantesafter.

Hovedet (caput) (Fig. 1 a og b) er veludviklet,
ofte meget stort og bredt, og tydelig adskilt fra
Bryststykket, men som Regel meget lidt bevæge-
ligt i Forhold til dette; bagtil slutter det helt til
Forbryststykket og er aldrig som hos flere Tæger
halsformet indsnøret eller indsnævret bag Øjnene;
mest bevægeligt i Forhold til Forbryststykket er
det hos Fulgoriderne. Hovedet kan iøvrigt have
de mest forskellige Former; det er forsynet med
2 sidestillede, temmelig store, sammensatte og
tæt facetterede Øjne (Fig. 1 a3 og b 11), der bag-
til næsten altid støder mod Forbryststykkets For-
rand, og oftest tillige med 2 (undertiden 3) usam-
mensatte Øjne eller Biøjne (Punktøjne, Oceller)
(Fig. 1 a 4), som sædvanlig er ret vidt adskilte og
findes paa Issen, paa Overgangen fra Issen til
Panden eller endog paa den øverste Del af selve
Panden; i ikke faa Tilfælde er dog Biøjnene uty-
delige, eller de mangler helt. De sammensatte
Øjne er sjælden ret meget udstaaende; de bestaar
af talrige, meget smaa Øjefacetter (Smaaøjne), der
kun kan erkendes enkeltvis under stærk Forstør-
relse; Øjnenes Overflade er ubehaaret, og ved
svag Forstørrelse ser de aldeles glatte ud. Paa

Hovedets Underside findes et Par Følehorn og
bagtil Munden, hvis væsentligste Del er den led-
dede Snabel, som i Hvilestilling ligger hen mel-
lem Hofterne.

Hovedets Over- og Underside er næsten altid
tydelig afgrænset fra hinanden, idet dets Forrand
er kantformet udfladet og skarp eller temmelig
brat rundet, saa Randen bliver but. Oversiden,
mellem Øjnene og fremefter, benævnes Issen
<vertex) (Fig. 1 a 2), medens den øverste og mid-
terste, mod Siderne skarpt afgrænsede Del af Un-
dersiden kaldes Panden (frons) (Fig. 1 b8); Græn-
sen mellem Isse og Pande hedder, i Tilfælde
hvor intet andet er nævnt. Hovedets Forrand eller
blot Forranden. Hele Hovedets Underside, der
ikke kan sees ovenfra, benævnes Ansigtet (fades)
(Fig. 1 b); den nederste, sædvanlig skarpt afgræn-
sede Del af dette er Clypeus (Mundpladen) (Fig.
1 b 14), som dækker Roden af Snabelen; hos Ful-
goriderne findes som en Slags Fortsættelse af
Clypeus en Overlæbe (labrum). Paa hver Side af
Panden og nedenfor Øjnene ligger Kinderne (genæ)
(Fig. 1 b 12), hvis Fortsættelse opefter mellem
Pande og Øje indtil Hovedets Forrand kaldes
Tindingerne (tempora) (Fig. 1 b 10), der som Regel
indeslutter Følehornsgruberne (Fig. 1 b 9); ved hver
Side af Forbindelsen mellem Pande og Clypeus
findes Kindpladerne (loræ) (Fig. 1 b 13), som sva-
rer til Hovedets Sidelapper hos Tægerne; disse
Kindplader er dog ikke altid tydelige; undertiden,
saaledes hos adskillige Fulgorider, ligger de ikke

i Flugt med det øvrige Ansigt, men staar ud til

Siderne.

De lidet iøjnefaldende og oftest meget korte

Følehorn (antennæ) (Fig. 2 a) er egentlig kun 3-
leddede, men yderste, sædvanlig
meget korte Led bærer paa Spid-
sen en kortere eller længere
Børste, der i mange Tilfælde er
tydelig delt i flere eller færre
Smaaled mod Roden; denne Føle-
hornsbørste er hos Hannen hos
nogle Idiocerus-Arter paa selve
Spidsen udvidet til en lille mørk-
farvet, aflang Plade. Cikadernes
Følehorn er derfor meget afvi-
gende fra Tægernes; mest Lig-

Fig. 1. Skematisk Rids hed faar de med visse Vand-

af en Cikades Forkrop

(a) fra oven og af dens tægers Følehorn. Kun hos en
Ansigt (b) set fra neden. £)e| Fulgorider (hvortil de be-

2.'lss™.'3°øleTBi- r^-^te tropiske „Lygtebærere",
øje. 5. Forryg. 6. Ryg- „Lanternedragere** hører) er de

skjold. 7. Inderste Del

to inderste Følehornsled temme-

af et Halvvingedække.

8. Pande. 9. Følehorns- Hg kraftige eller lange og mere
u^øie iz^K^nd iøjnefaldende end hos andre Ci-

13. Kindplade. 14. kader.

^'"''^^'tsniblr'''^' Snabelskeden med selve Sna
belen (rostrum) (Fig. 1 b 15), der
som hos Tægerne danner et Stikke- og Suge-
apparat, udgaar bagtil (hos Tægerne fortil) fra
Underhovedet under Clypeus eller under Over-
læben, hvor en saadan findes, og ligger i Hvile-

tilstanden hen mellem Hofterne; Snabelskeden er
sædvanlig 3-leddet, men ofte skjules inderste Led
af Clypeus eller af Overlæben, saa kun de 2 Led
kan sees; Snabelen er sjælden ret lang; dens
indre Bygning er i Hovedsagen den samme som
hos Tægerne.

Brystet, Bryststykket eller Mellemkroppen
(thorax) (Fig. 4 a) bestaar af 3 Ringe eller Seg-
menter, af hvilke de to første Ringe er ret fast
forbundne indbyrdes, men dog veladskilte, medens
anden og tredie Ring i Almindelighed er sammen-
voksede eller sammensmeltede; de 3 Segmenter
har hvert sit Benpar, som udgaar fra Brystringe-
nes Hofteskaale (Fig. 4 e), og de 2 sidste har i de
aller fleste Tilfælde hvert sit Vingepar, som er
indføjet paa Over- eller Ydersiden. Disse 3 Seg-
menter benævnes For-, Mellem- og Bagbrystet
(pro-, meso- og metathorax); Rygsiden af Segmen-
terne hedder henholdsvis pro-, meso- og meta-
notum. Rygsiden af Prothorax, Pronotum, beteg-
nes som Forryggen (Fig. 1 a 5) og den udækkede,
trekantede Del af Mesonotum som Rygskjoldet
eller Scutellum (Fig. 1 a 6), hvortil dog ogsaa hø-
rer den Del, der dækkes af Pronotum. Bagbry-
stets Rygside, Metanotum eller Bagryggen^ er
smal og dækkes af Vingerne.

Benene (pedes) er forholdsvis ensartet formede
hos Cikaderne, idet saa at sige nogle enkelte
Grundtyper stadig gaar igen indenfor denne Af-
deling af Hemiptererne; de bestaar af Hofter
(coxæ) (Fig. 4 f), Laar- eller Hofteringe (trochan-

tera (Fig. 4 g), Laar (femora) (Fig. 4 h), Skinneben
<tibiæ) (Fig. 2 b, c, d og Fig. 4 i) og de 3-leddede
Fødder (tarsi) (Fig. 2 b, c, d og Fig. 4 j), hvis
yderste Led bærer Kløerne (unguiculi). Skinne-
benene er næsten altid i højere eller mindre Grad
takkede, tornede eller forsynede
nied Børster, og Bagskinnebenene
er i flere Tilfælde udstyrede
med en bevægelig Spore ved
Spidsen (Fig. 2 b). Hos saa godt
som alle vore Arter er Bagbenene
udviklede som Springben, d. v. s.,
Fig. 2. Skematisk Frem- at de er længere og kraftigere
stiihng af ^^^ forreste og mellemste Ben-

a Følehorn (1. Rodled

eller inderste Led; 2. par Og sætter Dyrene 1 Stand til
Andet Led; 3. Tredie ^^ foretage mere eller mindre

Led; 4. Følehorns-

børste). kraftige Hop eller Spring,

b, c, d. Ben. Tre Hoved- Vingerne bestaar normalt af

former af Bagskinne-
ben og Bagfod (b med et Par fuldt udviklede Halvdæk-

faatandet Skinneben vinger (tegmina) Og et Far Flyve-
med Spore; c med Skin- & V & / & ^
neben uden Spore; d vinger (alæ). Ret ofte er dog
med mangetornet Skin- Halvdækvingerne og endnu hyp-
pigere Flyvevingerne forkortede
eller for de sidstes Vedkommende kun tilstede
som Rudimenter (nu og da helt manglende). Det
forreste (øverste) Par, eller Halvdækvingerne
(Fig. 3 a), er mere eller mindre tagstillede og fra
Rod til Spidse praktisk talt af samme forholdsvis
faste Konsistens, men dog ofte noget mere hinde-
agtige mod Spidsen; de er som Regel gennem-
trukne af tydelige Ribber og kan deles i 3, noget

forskelligartede Dele, nemlig Clavus, Corium og
Membran, hvilke Dele dog gerne er indbyrdes
langt mindre tydelig adskilte end hos Tægerne;
navnlig er det ofte vanskeligt at paapege Græn-
sen mellem Corium og Membran, idet kun nogle
faa Tværribber an-
tyder Grænsen; ty-
deligst adskilte er
Clavus og Corium.
Clavus (Fig. 3 a 1)
ligger ind modScu-
tellum og afgræn-
ses ved en tydelig
Ribbe (Fig. 3 a 2)
fra Corium (Fig.
3 a 3), som er den
vigtigste, yderste

Del af Halvvinge- ^}^:J- ,^ Halvvingedække af Tettigonia

° vindis L. (1 Clavus; 2 Grænseribbe

dækket; Clavus er mellem Clavus og Corium; 3 Corium;

ofte ribbeløS, me- 4 Membran; 5 Brachialribben; 6 Kubi-

' talribben ; 7 Tværribber ; 8 Randvedhæng).

dens Corium næ- 5 Flyvevinge af Idiocerus populi L. (den

Sten altid har tyde- punkterede Linie i Vingen antyder Folde-

, „ . linien).

lige og kraftige

Længderibber og ofte ogsaa færre eller flere Tvær-
ribber (Fig. 3 a 7), der slutter en Række Celler;
fra Roden udgaar inderst Brachialribben (Fig. 3 a 5)
og yderst Kubitalribben (Fig. 3 a 6), hvilken sidste
sædvanlig forgrener sig gentagne Gange bagtil,
medens Forgrening af Brachialribben er sjældnere.
Membranen (Fig. 3 a 4) har ligeledes forskellige
Ribber, som delvis sammen med Tværribber dan-

8

ner flere Celler, bl. a. Endecellerne. Saa vel Rib-
berne som Cellerne (Felterne) derimellem baade
paa Clavus, Corium og Membran kan have meget
afvigende Bygning og Form hos de forskellige
Cikadegrupper. Hos de kortvingede Former for-
svinder Membranen mere eller mindre, og dens
Ribber og Celler bliver rudimentære.

Flyvevingerne (Fig. 3 b) er helt igennem hinde-
agtige og gennemtrukne med Længderibber, der
som Regel og navnlig mod Spidsen er forbundne
ved enkelte, ofte skraatstillede Tværribber eller
ved gaffelgrenet Sammenløb. Hos kortvingede For-
mer mangler Flyvevingerne næsten altid fuld-
stændigt.

Bagkroppen (abdomen) (Fig. 4 b) er foroven
mere eller mindre tagformet hvælvet, medens
Undersiden er temmelig flad; den er som hos
Tægerne fast og bredt forbundet med Bagbrystet
og bestaar sædvanlig af 6 Kitinringe eller Seg-
menter, som hver især er sammensat af en
Ryg" og ^^ Bugskinne, hvis udfladede og paa
Bugsiden oftest skarpt afgrænsede Forening ud
mod Siderne kaldes Connexivum (Fig. 4 d). Til-
syneladende bestaar Bugsiden dog i Almindelig-
hed kun af 5 Skinner, idet 1. og 2. Skinne er
sammensmeltede og mangler tydelig Søm. Bag-
kroppen er oftest, og da særlig hos Hunnen,
kegleformet tilspidset bagtil, sjældnere, og mest
kun hos Hannen, afstudset, mere eller mindre
lige afskaaret bagtil eller paa anden Maade ejen-
dommelig udviklet. I enkelte Tilfælde, som hos

9

Cixius og lignende Former, er Bagkropsspidsen
forsynet med et dækkende, snehvidt, silkeagtigt
Filt.

Bagkroppen ender i 2 å 3 Genital- og Anal-
segmenter, der tilsammen undertiden benævnes
Anogenitalsegmentet (Fig. 4 c),
og som er helt forskellige hos
de to Køn; hos Hannen {^)
er de ofte særlig karakteristisk
udviklede og kan endog være
meget forskelligt udviklede
hos Hanner af nærstaaende
Arter, hvis Hunner (q) det
omtrent er umuligt at adskille
sikkert fra hinanden.

Hos Fulgoriderne ender
Genitalsegmentet hos Hannen
i de fleste Tilfælde afstumpet-
skiveformet og saaledes, at
Skiven er omgivet af en mere
eller mindre tydelig ringfor-
met, udstaaende Kant (Fig. 5 a 4). Inden for denne
Kant findes nederst to Genitalstifter (styli geni-
tales) (Fig. 5 a 5) og øverst Analrøret (tuba analis)
(Fig. Sal) med Analstilken (Fig. 5 a 2) og et Par
Vedhæng (Fig. 5 a 3). Hos de øvrige Cikader er
Hannens Genitalsegmenter byggede efter en helt
anden Plan. Her ser man (fra sidste Bugskinne
af) som oftest en Genitalklap (valvula genitalis)
(Fig. 5 b 7), der af Form for det meste er tre-
kantet eller halvcirkelformet, samt to Genital-

Fig. 4. Skematisk Frem-
stilling af Undersiden af
Bryst og Bagkrop etc.

hos en Cikade (Q).
a. Brystet; b. Bagkrop-
pen; c. Genitalsegmentet;
d, Connexivum ; e. Hofte-
skaale ; f. Hofte ; g. Hofte-
ring; h. Laar; i. Skinne-
ben; j. Fod.

10

10

plader (laminæ genitales) (Fig. 5 b 6), hvis Rod
dækkes af Genitalklappen, og som kan have de
mest forskellige Former; oven over disse Dele
ligger Analrøret, som opadtil og paa Siderne om-
gives af sidste, øverste Genitalsegment (hypopy-
gium), der ikke sjælden er dybt udhulet i Midten,

mens Siderne ofte
^ ^ er udtrukne i Side-

flige, som under-
tiden bøjer sig ned
omkring Analrøret.
Disse Sideflige (lobi
hypopygiales) dæk-
ker hos denne Form
af Hannens Geni-
talsegmenter Geni-
talstifterne.

Hos Hunnerne
er Genitalsegmen-
terne meget mere
ensartede i Bygning. Her lægger man først og
fremmest Mærke til Æglægningsskeden, Lægge-
skeden eller „Læggebrodden" (vagina) (Fig. 5 c 9),
der ligger indsænket i Skededækket eller rettere
mellem de to Genital- eller Sidedækker (valvula
laterales) (Fig. 5 c 10), som ofte kan være ret ka-
rakteristiske for Arten eller Slægten; hos Fulgo-
riderne er Skededækket noget afvigende fra den
sædvanlige Type.

Fig, 5. Skematisk Tegning af 3 typiske
Former af Genitalsegmenter (a bagfra,

b og c fra Undersiden),
a Han af en Fulgoride (1 Analrør;
2 Analstilk; 3 Analrørsvedhæng; 4 Ring-
formet Kant; 5 Genitalstift),
b Han af en anden Cikade (Normal-
type) (6 Genitalplade; 7 Genitalklap;

8 Sidste Bugskinne),
c Hun {Normaltype) (9 Læggeskede;
10 Skededække; 11 Sidste Bugskinne).

11

Cikaderne aflægger i al Almindelighed deres Æg paa
Grene, Bark og Blade. Larverne har nogenlunde samme
Form som de fuldt udviklede Insekter, men mangler
selvfølgelig Vinger; ofte er de dog udstyrede med Bør-
ster o. lign., som forsvinder under Hudskifter, af hvilke
mindst 3 finder Sted, og Farve og Farvetegning er tit
meget forskellige fra de voksnes. Efter næstsidste Hud-
skifte fremkommer Antydning til Vinger, og Larverne
kaldes da Nymfer, men i mange Tilfælde er det muligt
at paapege svage Spor til Vinger allerede efter første
Hudskifte. Larverne mangler Biøjne og har gerne færre
Led i Følehorn og Fødder end de fuldt udviklede Insek-
ter, ligesom deres Hudskelet er meget tyndt og Genital-
segmenterne ganske uudviklede. Efter sidste Hudskifte
foreligger det fuldt færdige Insekt (Imago), som dog maa
bruge nogen Tid til Hærdning og fuld Udfarvning. Lar-
verne og Nymferne af vore Arter træffes næsten altid
under samme Forhold som de fuldvoksne Dyr.

Hos disse Insekter forefindes i de koldere Egne den
saakaldte Dimorfisme (Tveformethed) i saa høj og paa-
faldende en Grad, som næppe er Tilfældet hos nogen
anden Insektafdeling (Tægerne kommer Cikaderne nær-
mest i saa Henseende). Hos de fleste Insekter er Køns-
dimorfisme almindelig; herved forstaar man ikke i og
for sig, at de to Køns Genitalier er afvigende byggede,
men derimod at Kønnene ogsaa paa anden Maade viser
Forskellighed, f. Eks. i Form, Størrelse eller Farve („se-
kundære Kønskarakterer"), ikke heller at en Arts Indi-
vider kan optræde i to forskellige Former efter Aarstiden
(Sæsondimorfisme). Kønsdimorfisme er ret almindelig hos
Cikaderne, hvorimod Sæsondimorfisme næppe findes hos
nogen af vore Arter. Den Tveformethed, der bliver saa
udpræget i koldt tempererede og polare Egne, er Klima-
dimorfisme, der afgjort retter sig efter Breddegraderne og
Temperaturforholdene. Klimadimorfismen viser sig paa
den Maade, at Arten udvikler sig i en kortvinget og en
langvinget Form, der indbyrdes er i den Grad forskellige

12

i Udseende, at de færreste paa Forhaand vil tro, at de
to Former hører til samme Art, idet navnlig de meget
forlængede Halvdækvinger, fuldt færdige Flyvevinger og
det stærkt udviklede Bryststykke, der maa afgive Plads
for Vingemusklerne, hos den ene Form gør Indtryk af
at føre systematisk langt bort fra Formen med stærkt af-
kortede eller endog næsten skælformede Halvdækvinger,
manglende Flyvevinger og smallere samt ofte anderledes
farvet Bryststykke. Den kortvingede Form antages under-
tiden for at være Larve eller Nymfe. Overgange fra den
ene Form til den anden er sjældne.

Jo nærmere man kommer én af Polerne, desto flere
klimadimorfe Arter finder man, og desto talrigere bliver
de kortvingede Individer indenfor selvsamme Art. Under-
tiden optræder Kortvingetheden dog kun hos Hunnen og
da ganske særligt hos Arter, som lever paa Tagrør (Phrag-
mites) og andre Planter, der normalt vokser i Vand eller
paa meget fugtig og sumpet Bund; hos saadanne Arter
er Hannen altid fuldtvinget og flyvedygtig. Hos os er det
navnlig de fugtighedselskende Fulgorider, som viser sig
klimadimorfe.

Med Hensyn til den nordpaa tiltagende Klimadimor-
fisme blandt Cikaderne har J. Sahlberg (1871) bl. a. an-
ført, at 35 pCt. af disse Insekter i Torneå Lapmark,
20 pCt. i Skaane og knap 1 pCt. i Afrika er dimorfe.
Dette viser klart, at det er klimatiske Forhold, der be-
tinger denne Dimorfisme, som altsaa maa være ret natur-
bunden.

Med Kortvingethed hos Cikader følger gerne fortrin-
lig Evne til at kunne hoppe; omvendt er f. Eks. Typhlo-
cybinerne, der gennemgaaende er gode Flyvere og saa
godt som aldrig kan fremvise kortvingede Former, næsten
helt berøvede Evnen til at kunne foretage virkelige Hop
eller Spring, Kortvingetheden træffes særlig hos Arter,
som lever paa Enge og græsbevoksede, ikke for tørre
Marker, men aldrig blandt dem, der opholder sig paa
Træer og høje Buske.

13

Cikaderne er udelukkende Landdyr og Plantesugere;
de findes kun paa plantebevokset Jord, navnlig Marker
og "Enge samt paa Løv i Skove, Lunde og Haver; i Hede-
egne og paa Naaletræer forekommer enkelte karakteristi-
ske Arter. Adskillige Arter holder sig til ganske bestemte
Planter, som de kan skade ret føleligt i Udvikling (f. Eks.
Typhlocyba ulmi paa Elm); andre træffes paa vidt for-
skellige Vækster. I Almindelighed er dog den Skade, Ci-
kaderne anretter her i Landet, næppe af nogen Betydning.

Som fuldt udviklede Insekter (Imagines) forekommer
de talrigst efter Midsommer og hen paa Efteraaret. For-
holdsvis faa Arter overvintrer i fuldt færdig Tilstand.

Fra Nordamerika foreligger en ejendommelig Iagt-
tagelse, der gaar ud paa, at en Art af Typhlocybinernes
Afdeling satte sig paa menneskelig Hud og forsøgte at
suge Blod. Formentlig drejer det sig i dette Tilfælde kun
om en Vane, der medfører, at Insektet stikker sin Snabel
ned, hvor det har sat sig tilrette og forsøger at opsuge
Næring, saaledes som det er vant til, naar det har sat
sig til Ro paa et Blad. I alle Tilfælde kan der her kun
være Tale om en højst sjælden Undtagelse.

Som hos Tægerne har Farve og Farvetegning oftest
kun ringe Betydning ved Adskillelse af Arterne, maaske
med Undtagelse af Typhlocybinerne; de grønne Farver
afbleges dog ikke saa let hos Cikaderne, der derfor gen-
nemgaaende er langt lettere at bevare smukke i Sam-
lingerne.

Paa Dansk findes praktisk talt intet offentliggjort om
Cikader før de aller sidste Aar, og kun ganske faa Ento-
mologer har givet sig af med vor Cikadefauna; naar
denne alligevel nu maa siges at være ret godt kendt og
undersøgt, skyldes det for en stor Del et utrætteligt og
mangeaarigt Arbejde fra Sparekassedirektør Oluf Jacob-
sens Side. Ved Sammenligning med Nabolandenes Cikade-
fauna bliver det sandsynligt, at der hos os findes henimod
250 Arter, saa endnu nogle enkelte Arter kan efterhaanden
ventes at ville faa Borgerret i vor Fauna. De Arter, der

14

findes i vore Nabolande, og som med større eller mindre
Sandsynlighed kan antages ogsaa at høre vor Fauna til,
vil faa Plads i de efterfølgende Oversigter, men stilles
udenfor Numer.

Cikaderne omfatter for vort Lands Vedkommende
følgende Familier: Fulgoridæ, Scaridæ, Membra-
cidæ, Ulopidæ, Paropidæ, Cercopidæ og Jas-
sidæ; Flertallet af disse Familier tæller kun ganske faa
Arter hos os; til Gengæld er den sidstnævnte Familie
meget talrig og maa deles i flere Underfamilier. Familien
Cicadidæ, der er stærkt repræsenteret under varmere
Himmelstrøg og er kendt under Navnet „Sangcikader",
hører næppe hjemme her i Landet, men da en enkelt
Repræsentant for den træffes i vore Nabolande, er Fa-
milien medtaget i Oversigten.

Psylliderne (Bladhopperne), der ellers ligner Cika-
derne en Del, er udeladte af dette Afsnit af „Danmarks
Fauna", da de danner en Afdeling for sig. De fleste af
dem adskilles bl. a. let fra Cikaderne ved længere og
mangeleddede Følehorn, som sjælden er tyndere mod
Spidsen. De danner en Overgang fra Cikaderne til Blad-
lusene, men tæller kun forholdsvis faa Arter.

Oversigt over Familierne.

1. 3 Biøjne, der er stillede i en Trekant. Forlaar for-
tykkede og paa Undersiden forsynede med kraftige
Torne. Hannen med Sang- eller Musikapparat paa
hver Side af inderste Bugskinne. (Store eller meget
store Insekter; ingen Repræsentant for Familien er
fundet i Danmark). (Sangcikader)... L Cicadidæ.

— 2 eller ingen Biøjne (meget sjælden Antydning til
et tredie Biøje). Forlaar hverken fortykkede eller
tandede. Hannen uden Sangapparat. (Smaa, sjælden
mellemstore Insekter) 2

2. Forryggen fortil lodret eller dog meget stejlt ned-
faldende, bagtil forlænget i en Torn, der ofte er
saa lang som Bagkroppen. Kun to danske Arter.
(Skjold- eller Torncikader)... IV. Membracidæ.

— Forryggen flad og horizontal eller kun let hvælvet,
aldrig tornagtig forlænget bagtil eller med torn-
agtige Udspring mod Siderne 3

15

3. Med et Par Vingeskæl (ved Roden af Halvdæk-
vingerne), der dog undertiden helt eller delvist
skjules af Forryggen. Følehorn indfæstede under
Øjnene. Isse og Pande ofte med fremtrædende Rib-
ber eller Køle. (Talrige Arter her i Landet)

II. Fulgoridæ.

— Uden Vingeskæl. Følehorn indfæstede mellem eller
dog kun skraat neden for Øjnene. Pande og Isse
sædvanlig uden Køle 4

4. Bagskinneben trinde, paa Ydersiden med 1—3 kraf-
tige Torne eller Tænder og paa Enden med en
Krans af Torne. Kun faa danske Arter. (Skum-
cikader) VII. Cercopidæ.

— Bagskinneben firkantede, paa Ydersiden med en

• Række af Torne, Børster eller Tænder 5

5. Bagskinnebenenes Yderside blad- eller knivformet
udfladet, med færre Torne; Mellemskinneben tæt
ved Roden noget udvidede, mod Spidsen afsmal-
nede. Forryggen mod Siderne med opadrettet, øre-
formet Udvidelse. Temmelig stor og ejendommelig
Cikadeform. Kun én dansk Art.... III. Scaridæ.

— Bagskinneben ikke udfladede, og Mellemskinneben
ikke tykkest ved Roden. Forryggen uden opadrettede
Udvidelser. Smaa eller meget smaa Former 6

6. Alle Skinneben firkantede, de bageste kun med faa
og smaa Torne paa Ydersiden 7

— Kun Bagskinnebenene, der paa Ydersiden oftest er
forsynede med mange Børster eller længere Torne,
er firkantede. Talrige Arter VIII. Jassidæ.

7. Panden hvælvet, men noget udfladet mod Isse-
randen. Kun én dansk Art V. U 1 o p i d æ.

— Panden skaalformet udhulet op mod Isseranden og

med listeformede Rande. Kun én dansk Art

VI. Paropidæ.

1. Fam. Cicadidæ (Sangcikader).

[Nogen Repræsentant for denne Familie er ikke fun-
det i Danmark, og det er meget tvivlsomt, om nogen
Sangcikade vil kunne findes her. Imidlertid gaar dog en
Art, Cicadetta montana Scop., øst om Østersøen helt
op i Finland, og den er fundet enkelte Steder i Sverrig,
ligesom den forekommer baade i Tyskland og det sydlige
England, saa helt udelukket er dens Forekomst, for Eks-

16

empel paa Bornholm, ikke. Alenedens Størrelse, 17— 27 mm,
vil kendetegne den fremfor alle andre indenlandske Ci-
kader].

II. Fam. Fulgoridæ.

Panden med mere eller mindre tydelige
Længdekøle, der oftest bøjer over paa Issen og
der sammen med enkelte Tvær-
køle danner nogle smaa Masker
med grubeagtige Fordybninger.
Snabelens Rod dækkes af en
trekantet, stærkt tilspidset Over-
læbe. Følehorn indleddede un-
der Øjnene; 1. og 2. Led tem-
melig tykke; 1. Led ofte ret for-
længet og 2. Led besat med smaa,
vortelignende Korn. Sædvanlig
2 Biøjne, undertiden ingen;
sjælden et utydeligt 3. Biøje
tilstede paa Pandens Midtkøl
ned mod Clypeus. Forryggen
gerne med 3 Længdekøle, ofte
meget kort. Scutellum meget
stor, med 3—5, undertiden utydelige Længdekøle.
Halvdækvingerne med et Vinge- eller Dækskæl
ved Roden (Fig. 6 B a). Clavus med fortil gaffel-
grenet Ribbe. For- og Mellemhofter lange, ind-
fæstede langt ud mod Siderne, men med sammen-
stødende Spidser. Bagskinneben med én eller
flere Tænder paa Ydersiden; Fodroden (ved Spid-
sen af Skinnebenet) ofte med en bevægelig Spo-
re. — Kortvingethed forekommer tit; hos de kort-

Fig. 6. A og B Pande
og Forkrop af Euides
speciosa. a. Vingeskæl.
Forskellig Forstørrelse.

17

vingede Individer findes ingen tydelig Grænse
mellem Clavus og Corium, og Halvdækvingernes
Ribber er i det hele ret utydelige.

Familien omfatter talrige Arter, der dels findes paa
lave Planter paa fugtig Bund, dels paa mere tørre Loka-
liteter. Et større Antal Arter overvintrer som Larver og
kan derfor træffes fuldt udviklede tidlig paa Forsom-
meren. Familien deles i flere Underfamilier.

Oversigt over Underfamilierne.

1. Kinderne tydelig afgrænsede fra Panden ved en
Køl eller skarp Rand (Fig. 6 A) 2

— Kinderne ikke afgrænsede fra Panden ved nogen
Køl eller skarp Rand. Ansigtet i det hele uden
tydelige Længdekøle. Bagfoden uden bevægelig

Spore ved Roden. Ingen herunder hørende Art er

hidtil fundet her i Landet

1. Underfam. Tettigometrinæ.

2. Bagfodsroden (ved Skinnebenets Spidse) uden be-
vægelig Spore 2.Underfam. Fulgorinæ.

— Bagfoden med en bevægelig Spore (Fig. 2 b)

3. Underfam. Delphacinæ.

1. Underfam. Tettigometrinæ.

[Kroppen ret flad og kort, kun svagt tilspidset bag-
til. Øjnene temmelig smaa og uden Udranding oven over
Følehornenes Rod. Følehornsbørsten noget sidestillet.
Halvdækvingerne næsten ligebrede indtil hen imod den
bredt rundede Spidse, læderagtige og med utydelige Rib-
ber. Hannens og Hunnens Genitalsegmenter er kun lidt
forskellige i Udseende.

Af Slægten Tettigométra Latr. forekommer et ikke
ringe Antal Arter i det mellemste og sydlige Tyskland,
og én og anden af dem, f. Eks. T. obliqua Pz., kunde
maaske vise sig ogsaa at høre vor Fauna til, hvorfor der
nedenstaaende gives en Oversigt over en Del Arter. De
er temmelig smaa, 3—6 mm lange; de fleste træff'es paa
Løvtræer, enkelte under Sten; Larverne af adskillige Arter
lever hos Myrer].

A. C. Jensen-Haarup: Cikader. 2

Oversigt over nogle Tettigométra-Arter.

1. Skinneben uden børstebærende Smaakorn 2

— Skinneben med børstebærende Smaakorn 3

2. Oversiden sort eller mørkt brunlig T. åtra Hagenb.

— Oversiden grønlig eller grønlig gul

T. viréscens Pz.

3. Halvdækvingerne ensartet dybt punkterede 4

— Halvdækvingerne besatte med Smaagruber, Rynker

og smaa, ophøjede Korn 5

4. Halvdækvingerne blaagrønlige, Hoved, Forryg og
Scutellum rødligbrune T. lépida Fieb.

— Oversiden ensfarvet rødlig- eller gulbrunlig. Pan-
den med en mørk, trekantet Plet og mellem Øjnene

med et hvidligt Baand

T. impressopunctåta Duf.

5. Forryggen med gennemgaaende, tydelig Midtkøl.

Issen spidsvinklet fremstrakt. L. 6 mm

T. macrocéphala Fieb.

— Forryggens Midtkøl bagtil afbrudt. Issen ikke spids-
vinklet fremstrakt. L. 472 mm T. obliqua Pz.

2. Underfam. Fulgorinæ.

Kroppen mere eller mindre forlænget, sjælden
bred, og Øjnene temmelig store. Bagfoden mang-
ler Spore. De herhen hørende Slægter er ind-
byrdes tildels ret forskellige i Udseende.

Oversigt over Slægterne.

1. Forryggen smalt kraveformet, mange Gange kortere
end den store Scutellum, bagtil stærkt vinkelformet
indskaaret i Midten. Halvdækvinger hindeagtige,
meget længere end Bagkroppen (Cixii'ni) 2

— Forryggen ikke paafaldende kortere end den for-
holdsvis lille Scutellum, bagtil kun svagt indbuet.
Halvdækvingerne læderagtige, sædvanlig ikke meget
længere end Bagkroppen (Issini) 4

2. Scutellum med 3 Længdekøle. Halvdækvingernes
Ribber mørkprikkede 3

— Scutellum med 5 Længdekøle. Halvdækvingernes
Ribber ikke mørkprikkede 2. 0 1 i å ru s.

19

3. Bagskinnebenenes Yderside med 3 smaa Torne.
Membranen uden rund, sort Plet ved Inderranden
nær Spidsen 1 . C ix i u s.

— Bagskinnebenenes Yderside uden Torne. Mem-
branen med en rund, sort Plet ved Inderranden nær
Spidsen. L. 5mm. Forekommer i Tyskland og kan
mulig findes hos os...Myndus musivus Germ.

4. Hovedet over Øjnene bredere end Forryggen. Halv-
dækvingerne svagt udvidede bag Skuldrene. Bag-
skinneben med 1 Torn lidt bag Midten. Mindre
Form 3. Ommatidiotus.

— Hovedet over Øjnene smallere end Forryggen. Halv-
dækvingerne stærkt udvidede bag Skuldrene. Bag-
skinneben bag Midten mied 2 Torne. Større Form.
4. Issus.

1. Cixius Latr.
Temmelig bred og flad. Hovedet over Øjnene
en Del smallere end Forryggen; Issen kort og
bredere end lang, med tydelige Længde- og Tvær-
køle, der danner 4 Gruber, hvoraf de to bageste
er de største; Panden noget rundet-udvidet over
Midten, med Midtkøl og skarpe Sidekøle; Cly-
peus meget stor; Tindinger, Kinder, Kindplader
etc. helt tilbagetrængte fra Pandens og Cuneus's
Plan. Snabelen lang og naar til Baghofterne; Føle-
hornsleddene meget korte; Følehornsbørsten dog
af normal Længde. Forryggen meget kort, nærmest
lig en smal Halskrave, som bagtil er dybt vinkel-
formet indskaaret, og hvis Yderkøle ligger halv-
maaneformet bøjede om Øjnenes Bagrand. Scu-
tellum meget stor, 3-kølet. Halvdækvingerne altid
lange, oftest med brunligmørke Pletter eller Tvær-
baand, der hos Varieteter kan brede sig, saa Vin-
gerne bliver næsten helt sodfarvede; Ribberne
mørkprikkede. Bagskinnebenene paa Ydersiden med

20

3"tandlignende Takker, af hvilke den mindste har
Plads ganske nærved Roden; Skinnebenets Spidse
med en Krans af Torne; inderste Bagfodsled, der
er længere end de to følgende Led tilsammen,
har ligesom 2. Led en lignende, men mindre
Krans af Torne paa Spidsen. Bagkropsspidsen hos
Q tæt beklædt med silkeagtigt, snehvidt Filt, der
let gnides af. Analrøret langt uddraget.

Arterne opholder sig paa Enge og fugtig Bund med
•ikke altfor lav og helst buskagtig Plantevækst, ganske
særlig i Udkanten af Skove og Lunde, der skraaner ned
mod Moser eller Vanddrag. De er dygtige Flyvere og
træffes fuldt udviklede temmelig tidlig paa Sommeren.

Oversigt over Arterne.

1. De mørke Prikker paa Halvdækvingernes Yderrand
(Forrand) næppe kendelig større end de tilsvarende
børstebærende Prikker paa Ribberne, naar undtages
mulig sammenløbende Prikker udfor Halvdækvin-
gernes brunlige Pletter (fra '^ Roden indtil Vinge-
mærket (Stigma) langt over 20 Prikker). 1. pilosus.

— De sjælden mere end 20 Prikker paa Halvdæk-
vingernes Yderrand betydelig større end de tilsva-
rende børstebærende Prikker paa Ribberne 2

2. Mindre Form (4—6 mm). Halvdækvingernes Yder-
rand normalt med 10 — 14 mørke Prikker, sjælden
færre eller flere 3

— Større Form (6Vi — T'/amm). Halvdækvingernes Yder-
rand normalt med 16 — 20 mørke Prikker 4

3. Af Størrelse som C. pilosus (4— 5 mm). Halvdæk-
vingerne svagt røgfarvede, ofte næsten glasklare,
med forholdsvis tydelige, spredte,^brunlige Pletter.
2. s i m i 1 i s.

— Større (5—6 mm). Halvdækvingerne stærkt røgfar-
vede; de spredte, brunlige Pletter derved mindre
fremtrædende 3. s i m p 1 e x.

4. Halvdækvingerne med et tydeligt mørkt, men smalt
Tværbaand foran Midten. Analrørets Vedhæng ka-
rakteristisk udviklet hos Hannen (Fig. 9 II c)

4. nervosus.

21

— Halvdækvingerne med et tydeligt mørkt Tværbaand
bagved Midten. Analrørets Vedhæng ikke særlig

karakteristisk hos Hannen (Fig. 9 II d)

5. cuniculårius.

1. C. pilosus Oliv. (Fig. 7 1, 81 og 9 I b). Panden
oval, dens øverste Hjørner temmelig afrundede. Halv-
dækvingerne med spredt«, brunlige Pletter, der nu og da
ordner sig til noget
utydelige Tværbaand,
undertiden og navnlig
bagtil næsten ensartet
røgfarvede; Vingemær-
ket sortprikket; Mem-
branensTværribber fine
og meget svagt frem-
hævede, dens Bueribbe

, -^ ., , , Fig. 7. Del af et Halvvineedække af

med Prikker ganske , c pilosus Oliv. II C. similis Kirschb.
som de øvrige Ribber, St. Vingemærket (stigma, pterostigma).
og dens Længderibber K Kantribbe. Meget stærkt forstørret,
prikkede lige til selve

Bueribben. Halvdækvingernes Ribbeprikker med længere
og kraftigere Børster end hos nogen anden af vore Arter.
(Børsterne afgnides let hos alle Cixiusarterne).

Hos denne og flere andre af vore Arter forekommer
ikke sjælden Farveændringer; hos Varieteten conta-
minåtus Germ. ordner Halvdækvingernes brunlige Plet-
ter sig saaledes til 1 å 2 mere eller mindre tydelige
Tværbaand, og hos Var. infumåtus Fieb. er Halvdæk-
vingerne temmelig ensartet røg- eller sodfarvede, saa de
brunlige Pletters Omrids bliver utydelige; nu og da er
Membranen ensartet røgfarvet. L. 4— 5 mm.

En af vore mindste og mest karakteristiske Arter;
den er fuldt udviklet allerede sidst i Maj, men er ikke
ret almindelig; hyppigst forekommer den i magre, jyske
Egne med Krat, Eng og Lyng. — Udbredt over Største-
delen af Europa samt i Nordafrika, Sibirien og Vestkina.

2. C. similis Kirschb. (Fig. 7 II og 8 11). Ved første
Øjekast skuifende lig foregaaende Art, som den ogsaa

22

har Størrelse fælles med, men iøvrigt meget afvigende
og nærmere beslægtet med de følgende Arter. Fra C. pi-
losus adskilles den bl. a. let ved følgende Karakterer:

..a

Fig, 8. Ansigtet hos I C. pilosus og II C. similis.
Isse; b Øje; c Pande; d Clypeus. Stærkt forstøriet.

Vingemærket uden sorte Prikker udenfor de normale Ribber
og Bueribben ligeledes uden Prikker; Halvdækvingernes
Yderrand med omtrent 10 — 14 Prikker, der er betydelig

//

Fig. 9. I Halvvingedække af a C. cunicularius Linn.

og b C. pilosus; stærkt forstørret.

II Analrør med Vedhæng, sete bagfra og fra Siden,

af c^C. nervosus Linn. og d C. cunicularius. Meget stærkt forst.

Større end Ribbernes Prikker. Panden oventil, som hos
de følgende Arter, med omtrent retvinklede Hjørner.
Membranens Tværribber stærkt mørkt fremtrædende, og

23

dens Længderibber ender ud til Bueribben med kort
stregformet sammenflydende Prikker. Halvdækvingerne
iøvrigt mere utydelig plettede end hos C. pilosus, og Is-
sen og Panden mere mørkfarvede, ligesom Scutellums
og ikke sjælden ogsaa Pandens Køle er mørke. L.4 — SVa mm.

Ikke meget almindelig; paa lignende Steder som fore-
gaaende Art. — Udbredt over større Dele af det mellem-
ste Europa.

3. C. simplex H. Sch. (distinguendus Kirschb.). Nær
beslægtet med foregaaende Art og noget vanskelig at ad-
skille fra denne. Den er dog gennemgaaende større
(5 — 6 mm) og har næsten altid stærkt røgfarvede Halv-
dækvinger (ofte delvis med hvidlige Smaapletter mellem
de mørke Prikker paa Ribberne), og Prikkerne paa Rand-
ribben indtil Vingemærket er tilstede i et Antal af ind-
til 16.

Ikke almindelig; hyppigst i Lyngmoser med rigelig
Buskvækst. — Udbredt over store Dele af Europa og gaar
helt op til det nordligste Skandinavien og Finland; des-
uden i Algier og Kaukasus.

4. C. nervosus Linn. (Pig. 9 II c og lO). Som føl-
gende Art med meget større og iøjnefaldende, nærmest
kvadratiske eller rektangulære, sorte Prikker, der paa
Halvdækvingernes Yderrand gaar helt ud over Kantribben
og ikke delvis flyder sammen. De øvrige Ribbers Prikker
er ret smaa. Halvdækvingerne glasklare, med temmelig
skarpe, mørke Pletter, af hvilke der næsten altid dannes
et Tværbaand foran Midten, men aldrig et fuldstændigt
Tværbaand over Vingemærket og Membranroden. Anal-
rørets Vedhæng hos <^ karakteristisk fremfor hos nogen
anden indenlandsk Art, idet Vedhænget er bøjet skraat
ind- og fremefter Bagkropsundersiden og desuden er ind-
skaaret næsten til Grunden, saa at det deles i 2 lange
Torne. Q's 5. Bugskinne bagtil dybt udrandet og i Midten
spidsvinklet indskaaret. L, 6— 7*/2 mm.

24

Almindelig udbredt over hele Landet. — Over det
meste af Europa helt op til Nordskandinavien og Finland;

ogsaa i Nordafrika, Si-
birien og Vestkina.

5. C. cuniculårius
Linn.(Fig.9Iaog9IId).
Af Udseende og Stør-
relse omtrent som fore-
gaaende, men det tyde-
ligste mørke Tvær-
baand ligger her tværs
over Vingemærket og
Roden af Membranen;
undertiden er Halvdæk-
vingerne ensartet sod-
farvede tæt til Spidsen
af Membranen. Geni-
talsegmenterne viser
dog megen Afvigelse
fra C. nervosus: Anal-
rørets Vedhæng hos cf
ligner mere Vedhænget
hos de andre Arter, er lodret stillet og har nedadtil kun
en svag Indbuening i Midten. Q's 5. Bugskinne meget
svagere udrandet og indskaaret i Midten end hos C. ner-
vosus. L. 6V2— 7 mm.

Langt mindre almindelig end foregaaende. — Udbredt
over hele Europa, særlig mod Nord, og er hyppig i Fin-
land og det nordlige Skandinavien. Ogsaa i Sibirien.

Pig. 10. C. nervosus Linn.
a Med noget udbredte Halvdækvinger,
ai Vingeskæl. b Ansigt (Pande, Cly-
peus etc. sete fra Undersiden), c Yderste
Halvdel af en Flyvevinge, d Bag-
skinneben og Bagfod. Forskell. Forstørr.

2. Olidrus Stål.

I alt væsentligt som Cixius, men Issen gerne

noget længere fremtrukket foran Øjnene, bagtil

(mod Forryggen) vinkelformet eller dog stærkt

bueformet indskaaret. Scutellum med 5 Længde-

25

køle, og Halvdækvingernes Ribber ikke tydelig
mørkprikkede. Pandens Midtkøl op mod Issen
gerne kort gaffelgrenet, saa den danner en lille
Trekant, og tæt bag Forranden har Issen en tem-
melig stærk, fremadrettet, vinkelbrudt Tværkøl.
Endelig er Øjnene større. Afvigelser m. H. t. Vin-
gerne ses ved Sammenligning af Figurerne.

Denne Slægts Arter har Forkærlighed for Tagrør
(Phragm ites) og andre Sumpgræsser. Hos os kun én
Art, der gaar helt op til Po-
larkredsen (i Finland og Rus-
land), hvor den angives at
forekomme baade paa Tagrør
og Kæruld (Erioph orum).

1. O. leporinus Linn.
(pallens Germ.) (Fig. 11). Is-
sen lidt længere end bred.
Scutellum sædvanlig helt sort
hos c/", sort og med gulagtige
Køle eller endog helt gul-
brunlig hos Q. Halvdækvin-
gerne meget blege, men navn-
lig bagtil noget røgfarvede;
Ribberne er fortil farveløse,
men bagtil, og særlig paa
Membranen, brunlig mørke;

Vingemærket med en mørk Streg indadtil. Laar og
Skinneben med mørke, lige Længdestreger. L. cf Q mm,
Q 7—8 mm.

Fig. 11. a O. leporinus Linn.
X 7 ; b Ansigt set fra Under-
siden; c Yderste Del af en
Flyvevinge ; b og c stærkt forst.

Yderst sjælden; kun fundet paa Tagrør i Marskenge
tæt ved Nordby paa Fanø i Juli og August. — Udbredt
over store Dele af Europa, særlig mod Nord; desuden i
Nordafrika, Lilleasien, Turkestan og Vestkina.

26

3. Ommatididtus Spin.
Hovedet over Øjnene bredere end Forryg og
Scutellum. Issen stor og bred; Panden med lige
Midtkøl og paa hver Side af denne med 2 kon-
centrisk beliggende, buede Køle. Øjnene store og
naar bagtil langt forbi Issens stærkt indbuede
Bagrand. Snabel meget kort. Forryggen i Midten
omtrent halvt saa lang som Scutellum, fortil næ-
sten tungeformet fremstrakt, bagtil forholdsvis
svagt indbuet. Scutellum med 3 langt fra hin-
anden liggende, lige og parallele Længdekøle, i
Midtlinien omtrent saa lang som Issen. Vinge-
skæl meget smaa. Halvdækvingerne læderagtige,
hver med 3 kraftige Længderibber, der først tæt
ved Spidsen forgrenes ved Tværribber. Bagskinne-
ben paa Ydersiden med en kraftig Torn tæt bag
Midten; Fødder forholdsvis korte; Bagfoden med
bredt Rodled, der er kortere end de to følgende
Led tilsammen.

Kønsdimorf i Henseende til Størrelse og Farve.
Klimadimorfisme ligeledes forhaanden, idet Flyvevingerne
mangler hos Individer, hvis Halvdækvinger ikke har naaet
den normale Længde, d. v. s. meget længere end Bag-
kroppen.

Arterne opholder sig paa Mose- øg Engbund med lav
Græsvækst. Hos os kun én Art.

1. O. dissimilis Fall. (Fig. 12). Bl. a. let kendelig
ved en rødlig Stribe, som gaar langs Midten af Issen,
Forryggen og Scutellum. Halvdækvingerne langs Sømmen
og mellem Ribberne sædvanlig med lignende rødlige eller
orangefarvede Længdestriber, c^ og Q meget forskellige.

27

c/: Panden og Kroppens Underside for Størstedelen
sorte. Yderste Del af Halvdækvingerne (indtil 2. Længde-
ribbe) skarpt begrænset sort.
Laar med Undtagelse af Spidsen
sorte. L. 3Va mm.

Q : Panden og Kroppens
Underside i overvejende Grad
lysfarvede. Halvdækvingerne ikke
sorte mod Yderranden. Ben helt
gulagtige. L. 4 — 5 mm.

Fig. 12. O. dissimilis Fall.

X 6. a $; b (^ ; c Ansigt,

fra Undersiden, lidt mere

forstørret.

Denne ejendommelige Art
er kun funden nogle Steder i
Jylland (Silkeborg- og Horsens-
egnen, Frijsenborgegnen, Henne
i Vestjylland) i Juli og August

og kun i den Form, der mangler Flyvevinger og har
Halvdækvingerne saa lange som eller lidt længere end
Bagkroppen. Den fuldvingede Form med Flyvevinger og
med Halvdækvingerne næsten dobbelt saa lange som
Bagkroppen samt med noget hvælvet Forryg og Scutel-
lum vil sikkert ogsaa kunne træffes her i Landet, da den
er fundet enkeltvis meget længere nordpaa. — Udbredt i
det mellemste og nordlige Europa samt Turkestan og Si-
birien.

4. Issus Fabr.
Krop kort og bred, bagtil afsmalnet. Issen for-
dybet langs Midten, mindre stor i Forhold til For-
ryggen. Panden bredere nedadtil, under Isseran-
den med en Tværkøl, der forsvinder ud mod Si-
derne; Clypeus sædvanlig uden tydelig Midtkøl.
Snabelen naar forbi Mellemhofterne. Forryggen
fortil stærkt, næsten vinkelformet fremskudt mod
Issen, temmelig lang i Midtlinien og omtrent af
Issens Længde, indbuet bag Øjnene. Scutellum
med 3 meget utydelige Længdekøle. Vingeskæl
meget smaa. Halvdækvingerne stærkt rundet-ud-

28

videde noget bag Skuldrene, bagtil betydelig af-
smalnede og forsynede med talrige Tvær- og
Gaffelribber, der skønt svagere end Længderib-
berne dog giver Fladen et stærkt ujævnt Ud-
seende. Flyvevingerne bagtil ligeledes med mange
Tværribber. Bagskinneben paa Ydersiden med 2
kraftige Tænder.

Lever paa Eg.

Oversigt over Arterne.

1. Panden brunlig, men med et bredt gulhvidligt
Tværbaand lige over Clypeus. Coriums inderste (3.)
Ribbe tvedeler sig ved Spidsen af Clavus, men de
2 Gaffelgrene forener sig igen et Stykke fra Vinge-
spidsen og danner derved en langstrakt, lukket
Celle l.muscæ formis.

— Panden uden hvidligt Tværbaand. Inderste (3.) Ribbes
2 Gaffelgrene løber parallelt og munder hver for
sig ud i Vingespidsen 2. coleoptråtus.

1. I. muscæ formis Schrnk. (frontålis Fieb.) (Fig. 13).
Let kendelig ved Pandens lyse Tværbaand. Isse, Forryg
og ScutellumMysbrunlige, med mørkere
Skygger. Halvdækvingerne blegt graa-
grønlige, med mange mørke Smaa-
pletter og Tværribber, lidt foran Mid-
ten med et uregelmæssigt eller opløst,
blegt Tværbaand, der er skarpest be-
grænset fortil og bredest ved Yder-
siden. Halvdækvingerne sjælden ret
meget længere end Bagkroppen. Laar
og Skinneben lyse, men noget plettede
og mørkringede. L. 6—7 mm.

Fig. 1 3. Issus muscæ-

formis Schrnk. X 6. ^^^get sjælden; Hald og Funder,

paa Eg (EkspL fra førstnævnte Steel
var større Larver og har henstaaet paa Musæet fejlbe-
stemte som I. coleoptråtus). Halvvoksne Larver er tagne

29

ved Funder i Juni, spæde Larver og fuldtudviklede Dyr
smstds. i August og September. — Arten hører hjemme
i Mellem- og Sydeuropa og synes at have sin Nordgrænse
i Danmark.

2. I. coleoptråtus Fabr. Ligner foregaaende, men
adskilles let efter de i Oversigten nævnte Karakterer.
Den er meget mere ubestandig i Farvetegningen og va-
rierer ogsaa mere i Størrelse. Panden er gullig. Halv-
dækvingerne med grøngraalig Grundfarve og mørke Smaa-
pletter og Tværribber samt ofte en mørk Plet paa hver
Side bagved Midten; over deres bredeste Parti et utydeligt,
lysere Tværbaand. L. SVs— 7 mm.

Er angivet fra Hjartbroskov ved Bevtoft i Sønderjyl-
land 13. 7. 92. Da den er funden flere Steder i det nordligste
Tyskland og ogsaa i Skaane, kan det ventes, at den vil
blive fundet hist og her i Danmark. — Er særlig udbredt
i det mellemste og sydlige Europa.

3. Underfam. Delphacinæ.

Denne Underfamilie, der omfatter langt det
største Antal Slægter og Arter, kendetegnes ved,
at Bagfoden er forsynet med en bevægelig Spore,
der som Regel er fint kamtandet paa den mod
Foden vendende Side. Kortvingethed meget ofte
tilstede.

Oversigt over Slægterne.

1. Inderste Følehornsled betydelig længere end 2. Led 2
— Inderste Følehornsled kortere end 2. Led 3

2. Forskinneben og Forlaar noget bladagtig udvidede.
Panden med dobbelt Midtkøl. Inderste Følehorns-
led meget langt, omtrent saa langt som Pande og
Clypeus tilsammen. Halvdækvingerne med kraftige,
langbørstede Ribber. L. c. 4 mm. Forekommer i

Mellem- og Sydtyskland

Asiraca clavicornis Latr.

30

— Ben ikke udvidede. Panden med en enkelt Midt-
køl. Inderste Følehornsled kortere. Halvdækvinger-
nes Ribber uden børstelignende Haar. 1. Délphax.

3. Forryggens Sidekøle temmelig lige, men noget
skraatstillede, og naar helt til Bagkanten 4

— Forryggens Sidekøle bøjede bueformet bagom Øj-
nene og ud mod Siderne, uden Berøring med For-
ryggens Bagkant 6

4. Bagfodens inderste Led lidt længere end de to
følgende Led tilsammen. Forryggen bagtil omtrent
lige afskaaret. Inderste Følehornsled næsten saa
langt som 2. Led. Issen rager temmelig stærkt
frem foran Øjnene 4. Megamélus.

— Bagfodens inderste Led snarere kortere end de to
følgende Led tilsammen. Forryggen bagtil indbuet.
Inderste Følehornsled meget kortere end 2. Led. . 5

5. Issen rager stærkt frem foran Øjnene. Panden
meget smal 5. Stenocran us.

— Issen svagt fremstaaende. Panden betydelig kortere
og bredere 6. K e 1 i s i a.

6. Issens Forrand i det højeste svagt bueformet run-
det fremefter 9

— Issens Forrand stærkt bueformet eller næsten
vinkelformet udtrukket fremefter. Hunnen helt
bleggul 7

7. Panden med en enkelt Midtkøl. 7. Delphacinus.

— Panden med dobbelt, mere eller mindre tydelig
Midtkøl 8

8. Panden med to tydelige, tæt ved hinanden liggende
Midtkøle. L. 2 — 2'/2 mm. Forekommer bl. a. i Tysk-
land Jassidæus morio Fieb.

— Panden med to temmelig utydelige og navnlig op-
adtil langt fra hinanden fjernede Midtkøle. L. 2—
2S2 mm. Tyskland. Métropis låtifrons Kirschb.

9. Issen mindst saa lang som bred og rager med hele
sin Bredde et godt Stykke frem foran Øjnene ... 10

— Issen i det højeste saa lang som bred og rager
ikke nævneværdig frem foran Øjnene 11

10. Panden af omtrent ens Bredde i hele sin Længde.

Følehorn lange; 2. Led naar mindst, til Midten af
Clypeus 2. Euides.

— Panden afsmalnet op mod Issen. Følehorn kortere;
2. Led naar kun lige forbi Roden af Clypeus ....
3. Chloriona.

11. Panden med to Midtkøle 12

31

— Panden med en enkelt Midtkøl, der deler sig i to
Grene nedenfor Issens Forrand eller umiddelbart
ved denne 13

— Panden med en Midtkøl, som kun er tydelig ned
mod Clypeus og helt forsvinder op mod Issen.
Panden mørk, med lyse Køle; paa hver Side af
Midtkølen og ofte i Forbindelse med dennes Farve
4gulagtige Smaapletter. Klimadimorf. L.2V'2— 4mm.
Tyskland Eurysa lineåta Perr.

12. Pandens to Midtkøle svage. Panden saavel som
Issen, Forryggen ogScutellum glatte overalt mellem
Kølene 11. Stiroma.

— Pandens to Midtkøle skarpe. Navnlig Panden, men
ogsaa Issen, Forryggen og Scutellum mod Siderne
med smaa, vorteagtige Knopper. Hannen mørk

med lys Tegning, Hunnen helt lys

12. Achorotile.

13. Pandens Midtkøl ikke særlig skarp og fremtræ-
dende, ofte endog temmelig svag, og deler sig i
to Grene først ganske tæt ved eller paa Issens
Forrand 14

— Pandens Midtkøl overordentlig skarp og tydelig og
deler sig et godt Stykke nedenfor Isseranden i to

Grene, der løber op over Issen

10. Dicranotropis.

14. Halvdækvingernes Ribber tydelig mørkprikkede

(næsten som hos Cixius). 2 danske Arter

8. Conomelus.

— Halvdækvingernes Ribber aldrig tydelig mørkprik-
kede. Talrige indenlandske Arter... 9. Liburnia.

1. Délphax Fabr. (Aræopus Spin.).
Issen bredere end lang, med meget svagt buet
Forrand, og rager kun ubetydeligt frem foran Øj-
nene. Panden ikke særlig smal, tydelig bredest
mellem Øjnene. Inderste Følehornsled noget læn-
gere end 2. Led, sammentrykt, set mod Fladen
bredere, men mod Kanten smallere end 2. Led.
Forryggen omtrent saa lang som Issen. Ben tem-
melig kraftige og lange.

32

Klimadimorf. Hos Individer med fuldt udviklede Vin-
ger (næsten altid <^ (^) er Halvdækvingerne mørktegnede;
hos kortvingede $$ er Halvdækvingerne svagt eller ikke
mørktegnede og naar kun lige forbi Midten af Bagkroppen.

Arterne findes hyppigst ved Sø- og Havbredder paa
Tagrør (Phragmites communis).

Oversigt over Arterne.

Pandens Køle mindre skarpe; Sidekølene nærmer
sig tydelig hinanden ned mod Clypeus. Hos den
langvingede Form naar Halvdækvingernes mørke

Tegning delvis ud til Yderranden (Forranden)

1. crassicornis.

Pandens Køle temmelig skarpe; Sidekølene gaar
parallelt ned mod Clypeus. Hos den langvingede
Form naar Halvdækvingernes mørke Tegning ikke
ud. til Yderranden 2. pulchélla.

1. D. crassicornis Fabr. (Fig. 14 A). Lysere eller
mørkere brunlig eller brunliggul, mere eller mindre mørk-

Pig. 14. A Delphax crassicornis Fabr. B D. pulchélla Curt.
(a Pande og et Følehorn etc. ; b Pande etc. ; c Skinneben og Fod
med Spore; d Hoved med et Følehorn,. Forryg og Scutellum; B (^
yderste Halvdel af en Flyvevinge; f og g fuldtudviklede Halvdæk-
vinger hos (f). Forskellig* Forstørrelse.

plettet. Panden med en smal, lys, af ganske smaa Pletter
sammensat Tværstribe over Midten og med en endnu
kraftigere lys Tværstribe over Spidsen (ved Clypeus-
roden). Forryg og Scutellum mørkfarvede mod Siderne.

33

Fuldt udviklede Halvdækvinger med mørk Tegning som
vist paa Fig. X f cf. Forskinneben sædvanlig med en
mørk Ring foran Spidsen. Q lysere ende/. L.: Kortvinget
Q 5 mm, langvinget cf 6— 7 mm.

Sjælden. Lindum Skov, Tisvilde Juli— Aug., Ryget
ved Værløse Aug., Bangsebro Skov paa Falster. — Ud-
bredt fra det mellemste Europa til det nordligste Skandi-
navien; desuden i Nordafrika og Vestasien.

2. D. pulchélla Curt. (Minki Fieb.) (Fig. 14 B). I a'lt
væsentligt som foregaaende Art, fra hvilken den sikrest
adskilles ved de i Oversigten nævnte Karakterer. Den er
noget større. Q er undertiden ensfarvet bleggul. L.: Kort-
vinget Q 5V2— 6 mm, langvinget c/ 7— T'/s mm.

Synes at være noget hyppigere og forekommer navn-
lig nær Havstrande: Fanø, Ranum, Pandrup, Strib, Bogø;
findes hyppigst i Aug. — Udbredelse: Mellemste og nord-
lige Europa samt Turkestan.

2. Euides Fieb. (Euidella Put.).
Af Størrelse, Form og Farvetegning meget lig
en Delphax, men let adskilt ved følgende Kende-
mærker: Inderste, ikke udfladede Følehornsled be-
tydelig kortere og ikke saa langt som 2. Led;
Panden meget smallere; Issen en Smule længere
end bred; Skinneben og Fødder tyndere. Klima-
dimorf; langvingede Q Q. yderst sjældne.

Ligeledes ved Søbredder og Havstrande og hyppigst
paa Tagrør.

1. E. speciosa Boh. (Fig. 6 og 15). Smudsigbleg, ofte
med svagt grønlig Tone, mere eller mindre mørktegnet
<særlig (f). Forryg og Scutellum langs Midten hvidlige
eller dog meget lysere end mod Siderne. Den langvingede
cf med mørk Tegning paa Halvdækvingerne omtrent som

A. c. Jensen-Haarup: Cikader. 3

34

hos Delphax; Q saa godt som altid kortvinget; langvin-
gede Q Q har kun tydelig mørk Tegning ved Mem-
branens Rod og Inderside. L.
5 — 7 mm.

Meget sjælden. Sønderborg
paa Als Juni og Aug., Klitegne
i Nærheden af Pandrup, Strib,
Dyrehaven, i Moser, Juni-Juli;
en langvinget Q fra Stranden
ved Marselisborg Skov 'A 12.
— Udbredelse: Mellem- og
Nordeuropa, Turkestan.

3. Chloriona Fieb.
Stemmer i mange Ret-
ninger overens med Euides,
men afviger ved, at Issen

Fod med Spore, d Fuldt ud- ^^ længere end bred, for-
viklet Halvvingedækkehos Han-
nen. Forsk. Forstørr. til noget afsmalnet og ra-
ger et godt Stykke frem
foran Øjnene; dens forreste Nedtrykning er smalt
trekantet. Panden er desuden bredest nedenfor
Midten og betydelig afsmalnet op mod Issen.
Følehornene er kortere. Halvdækvingerne uden
mørk Tegning og med noget afvigende Ribbe-
system som vist paa Fig. Klimadimorf. Farven
sædvanlig grønlig eller grønliggul.

Arterne, der for det meste træffes paa Tagrør
og beslægtede Sumpgræsser, er ensartede i Ud-
seende, og Hunnerne er noget vanskelige at ad-
skille indbyrdes.

Oversigt over Arterne.

1. Scutellum uden mørk Tegning. Sidste Bagkropsled
hos Hunnen uden mørk Ring. Hannens Genital-

Fig. 15. Euides speciosa Boh.
a Pande og et Følehorn etc.
b Hoved, et Følehorn, Forryg
og Scutellum. c Skinneben og

35

stifter enkelt tilspidsede. Bagfodens Spore meget
kortere end inderste Fodled 2

— Scutellums Rodhjørner mørkfarvede (dog utydeligt
hos kortvingede" Hunner). Sidste Bagkropsled hos
Hunnen med en mørk Ring ved Roden. Hannens
Genitalstifter ender tvespidset-hakkeformet. Bag-
fodens Spore kun ubetydeligt kortere end inderste
Fodled l.dorsåta.

2. Bagrandene af Hannens Genitalsegment, sete fra
Siden, mere eller mindre rundet-udbuede og uden
tydelig Vinkel forneden 3

— Bagrandene af Hannens Genitalsegment, sete fra
Siden, paa det nærmeste lige, men fra oven af ret-
tede noget skraat udefter, saa der forneden dannes
én paa Spidsen noget afrundet Vinkel med Under-
randene 4

3. Hannens Genitalsegment overvejende sort eller dog
mørkt, bagfra set bredere end højt, noget firkantet
i Omrids, men med godt afrundede Hjørner. Geni-
talstifterne sorte, to Gange bugtede, stærkt ud-
spærrede, mod Spidsen hornkrummede. Panden

temmelig smal, bredest ovenfor Clypeus

2. u n i c o 1 o r.

— Hannens Genitalsegment overvejende lyst (mørkere
mod Roden), set bagfra næsten saa højt som bredt
og nærmest sekskantet i Omrids, men med afrun-
dede Hjørner. Genitalstifterne udadtil gulagtige,
svagere bugtede og meget mindre udspærrede.

Panden bredest over underste Trediedel

3. glaucéscens.

4. Hannens Genitalsegment set bagfra rundagtigt i
Omrids, omtrent saa højt som bredt. Genitalstif-
terne med bred, mørk Rod, udadtil smalle, lyse og
temmelig lige, men med pludselig opadbøjet, fin,
brunlig, krogdannet Spidse. Analrøret forneden ud-
videt i en ved Grunden indsnøret Plade, der ned-
adtil deler sig i to mod hinanden noget krummede
Horn 4. p r a s 1 n u 1 a.

— Omtrent som foregaaende, men Analrørets Vedhæng
forneden kun bestaaende af to knudedannede Ud-
videlser. Funden i vore Nabolande og forekommer
sandsynligvis ogsaa hos os. C hl. smarågdula Stål.

1. Chl. dorsåta Edw. (dånica J.-Hrp.) (big. 16). Bleg-
grønlig og meget lig de øvrige , Arter, men let at ad-
skille, dels ved (/'s Genitalsegment, navnlig Formen af

3*

36

Genitalstifterne, og dels ved den sorttegnede Scutellum
hos cr^ og det mørkringede sidste Bagkropsled hos Q.
Foden af Hannens Genitalstifter
er uregelmæssig afstumpet; deres
Yderside har en skarp, mørk
Streg fra Roden til Midten. Anal-
rørets Vedhæng ender i to vidt
adskilte, klolignende Tænder. L.
4 — 5 mm.

Fig. 16. Chl. dorsata Edw.
a Hannens Genitalsegment,
set bagfra; b Samme, set
fra Siden. Stærkt forstørr.

Særdeles sjælden; Rosenfeld
ved Vordingborg paa Tagrør Juni-
Juli. — Hannen er beskrevet første

Gang for en Snes Aar siden fra Frankrig og Hunnen fra

Epping Forest i England 1910.

2. Chl. unicolor H. Sch. Grønlig- eller hvidliggul.
Pandens Midtkøl mindre skarpt fremtrædende. Som hos
de øvrige Arter er c/ 's Bagkrop overvejende sort, medens
Q. 's Krop er ensfarvet lys. -Hos fuldvingede c/c/ er Halv-
dækvingerne meget længere end Bagkroppen, medens de
hos kortvingede 9 Q kun naar
en Trediedel af Bagkroppens
Længde. L. 4—5 mm.

Kun fundet enkelte Steder
i Sønderylland, f. Eks. paa Als
Juli— Aug., men den findes
sandsynligvis paa Tagrør flere
Steder i Landet, da den er ud-
bredt over hele Mellem- og
Nordeuropa. Hvor den fore-
kommer, optræder den ofte i
store Skarer.

3. Chl. gi au cés een s Fieb.
Lys grønliggul. Pandens Midt-
køl temmelig skarp, o^'s Geni-
talsti fter overvejende ly sfarvede.
L. 4V2— 5 mm.

Fig. 17. Chl. prasinula Fieb.
a Forkrop fra oven; b Ansigt
med et Følehorn; c Fuldt ud-
viklet Halvvingedække ; d Han-
nens Genitalsegment bagfra.
Forskellig Forstørr.

37

Ligeledes paa Tagrør. Ret almindelig paa Øerne, men
meget stedegen paa Halvøen. — Har en mere sydlig Ud-
bredelse og mangler mod Nord paa den skandinaviske
Halvø.

4. Chl. prasinula Fieb. (Fig. 17). Den kortvingede
Q helt grønliggul, ofte med blaalig Tone. c/'s Bagkrop
for Størstedelen sort; dens Forkrop og navnlig de fuldt-
udviklede Halvdækvinger derimod meget blege. Pandens
Midtkøl skarp, c/'s Genitalstifter temmelig mørke, særlig
mod Roden. L. 4 — 5 mm.

Vistnok vor almindeligste Art, men spm den fore-
gaaende meget stedegen i Jylland. Findes især paa Tag-
rør i Nærheden af Havet. — Udbredelse i Europa om-
trent som Chl. glaucescens.

4. Megamélus Fieb.
Issen betydelig længere end bred, afsmalnet
fremefter og naar, navnlig med den fremstaaende
Pandemidtkøl, et godt Stykke frem foran Øjnene.
Panden lang og smal, lidt bredere ned mod Cly-
peus. Forryggens noget skraatstillede Sidekøle
rette og naar til Bagranden, der er næsten lige
afskaaret. c/'s Genitalsegment kraftig udviklet.
Klimadimorf.

Lever i fugtige Carex-Moser og Enge med rigelig
Bevoksning af Star.

,M. notulus Germ. (Fig. 18). Blegfarvet, men mere
eller mindre stærkt mørk- eller sortplettet langs Siderne.
Issen mod Spidsen og Panden op mod Issen stærkere
eller svagere mørkplettede. løvrigt ret ubestandig med
Hensyn til Udbredelsen af den mørke Farve. Hos kort-
vingede Individer er Halvdækvingerne næsten altid stærkt

38

mørktegnet, medens de hos langvingede Individer er glas-
klare og kun har en mørk Streg ved Sømmen henimod

Clavusspidsen. L.:
^^''A Kortvingede 272—3^2
mm; langv. 3'/»— 4V2
mm.

Hyppig, særlig i
Hængedyndsmoser
med tæt Bevoksning
af Carex vesicaria
og beslægtede Star-
Arter; de kortvingede,
ikke flyvedygtige In-
divider af begge Køn
opholder sig ved Star-
græssernes Rødder;
langvingede Ekspl. er
ikke almindelige hos
os. Arten træffes fra
Midsommer til hen i
Udbredt over det meste af Europa og er endog

Fig, 18. M. notulus Germ.
a Ansigt med et Følehorn ; b Forkroppen
med et Følehorn ; c Han med temmelig
mørktegnet Overside; d Bagkropsspidse
hos Hunnen; e Fuldt udviklet Halv-
vingedække, Forskell. Forstørrelse.

Oktbr.

fundet nord for Polarkredsen; desuden i Nordamerika

5. Stenocranus Fieb.
Let kendelig paa den smalle Isse, der omtrent
er dobbelt saa lang som bred og rager et godt
Stykke frem foran Øjnene, samt paa den meget
smalle Pande, der er 3 — 4 Gange længere end
bred og er smallest op mod Issen. Inderste Føle-
hornsled meget kort, kun Vs af 2. Leds Længde.
Forryggen en Del kortere end Issen. Halvdæk-
vingerne noget læderagtige, med fremtrædende
Ribber. Klimadimorf; hos os oftest langvinget.

Paa Græsbund i og ved Skove samt fugtige Enge med
Star (Carex).

39

St. linéolus Germ. (minutus Fabr.) (Fig. 19). Straa-
gul indtil rustrødlig, Længdemidtkølen paa Scutellum,
Forryggen og bageste Del af Issen
hvidlige, paa hver Side sædvanlig
ledsaget af en brunlig eller rødlig
Stribe. De fuldt udviklede Halvdæk-
vinger mod Spidsen med en mørk
Længdestribe, der gerne begynder
langt tilbage mellem 2. og 3. frie
Grundribbe, men ofte kun er tyde-
lig ved selve Vingespidsen. L.
4—5 mm.

I Almindelighed er Panden ens-
farvet lys, men hos St. fusco-
vittåtus Stål er Panden og forreste
Del af Issen mørkfarvede mellem Fig. 19. St. linéolus Germ.
Kølene; denne Form bør dog næppe a Ansigt med et Følehorn;
betragtes for andet end en ret ube- b Forkroppen med et Føle-
tydelig Varietet. horn;cFuldtudvikletHalv-

vingedække. Stærkt for-

Ikke almindelig. Paa Græsbund størret.

i Skove samt Enge, fra tidligt For-

aar til sent Efteraar (dog næppe i Juli— Aug.). Varieteten
er fundet i Grib Skov. — Arten er udbredt over store
Dele af Europa, men forekommer meget spredt i Skandi-
navien. Desuden i Nordafrika, Sibirien og Japan.

6. Kelisia Fieb.
I Bygning og Kropform meget overensstem-
mende med Stenocranus, men afviger navnlig ved,
at Issen er betydelig mindre fremskudt foran Øj-
nene og ved, at Panden er meget bredere, men
afsmalnet ned mod Clypeus. Panden er forsynet
med en fin, men skarp Midtkøl. Som Regel findes
en sort, rundagtig Plet eller Prik paa hver Kind
og en lignende, men gerne noget mindre Prik

40

paa hver Side af Forbrystet. Med en enkelt Und-
tagelse er vore Arter klimadimorfe.

Navnlig paa Engbund med rigelig Bevoksning af Star-
og Græsarter.

Oversigt over Arterne.

1. Kroppen helt bleg. De mørke Prikker paa Kinderne
og Forbrystet meget smaa, undertiden helt for-
svundne 2

— Kroppen i alt Fald delvis mørkfarvet. De sorte
Prikker paa Kinderne store, paa Forbrystet noget
mindre 3

2. Halvdækvingerne helt blege; baade yderste og in-
derste (1. og 3.) Ribbe gaffeldelte foran Membran-
tværribberne, den mellemste udelt. L. 2'/2— 3mm..
1 . p a 1 1 i d u 1 a.

— Halvdækvingerne i det mindste med en lille mørk
Plet ved Clavusspidsen; ingen af Ribberne gaffel-
delt foran Membrantværribberne. L. ca. 4 mm

4. Scotti.

3. Halvdækvingerne ganske uden mørk Tegning; kun
yderste (1.) Ribbe kort gaffelgrenet foran Membran-
tværribberne. Højst 2 mm lang. . 5. perspicillåta.

— Halvdækvingerne med en lille mørk Plet ved Clavus-
spidsen eller en mørk Stribe mod Vingespidsen
eller begge Dele; yderste og inderste Ribbe enten
begge gaffeldelte eller begge udelte, mellemste altid
udelt. Mindst 2 mm lang 4

4. En lille mørk Plet ved Clavusspidsen. Halvvinge-
dækkernes 3 Ribber alle udelte 4. Scotti.

— Ingen mørk Plet ved Clavusspidsen. Halvvinge-
dækkernes 1. og 3. Ribbe gaffeldelte foran Membran-
tværribberne 5

5. Altid langvinget; Halvvingedækkerne meget længere
end Bagkroppen. Issen knap dobbelt saa lang som
Forryggen. L. SVs— 4 mm 2. vittipénnis.

— Næsten altid kortvinget; Halvdækvingerne sjælden
lidt længere end Bagkroppen. Issen dobbelt saa
lang som Forryggen. Højst 3 mm lang. Findes i

vore Nabolande og er hos os fundet paa Als

3. guttula.

1. K. pallidula Boh. En lille, helt bleggul Art, der
er polymorf (flerformet), idet den optræder i smaa og

41

store, kort-, mellem- og langvingede Individer. Halvdæk-
vingerne er hos alle Former stærkt tilspidsede. Hos lang-
vingede Individer er der Antydning af en smal, brunlig
Streg mod Membranspidsen, ligesom 1 å 2 af Corium-
ribberne bliver brunlige. L. ZV«— 3 mm.

Temmelig sjælden; Enge i og udenfor Skove. Funder,
Hesselballe ved Uldum, Marienlyst ved Vordingborg,
Strandby ved Nysted, Juli— Septbr. — Udbredt over det
meste af Europa samt i Turkestan.

2. K. vittipénnis Boh. (guttulifera Kirschb.) (Pig. 20).
Ejendommelig indenfor Slægten ved altid at være lang-
vinget. Langs Issen, Forryggen og
Scutellum gaar en temmelig bred,
hvidlig Midtstribe, der paa hver
Side begrænses af mørkebrunt.
Halvdækvingerne er karakteristiske
ved en mørk Længdestribe, der
begynder spidst omtrent paa deres
Midte og fortsættes med tiltagende
Bredde helt ud til Spidsen. L.
3V2— 4 mm.

Vor almindeligste Art, der er
udbredt paa Engbund over hele
Landet; Juli— Septbr. - Overalt i
Mellem- og Nordeuropa samt i
Nordafrika og Sibirien.

Fig. 20. K. vittipénnis Boh.
a Ansigt med et Følehorn;
b Forkrop fra Oversiden;
c Halvvingedække ; d Spo-
re, Forskel 1. Forstørr.

3. K. guttula Germ. Ligner
særdeles K. vittipénnis, men er

meget mindre (ca. 2V2 mm) og er næsten altid kortvinget
eller har i hvert Tilfælde Halvdækvingerne saa korte, at
de kun lige naar forbi Bagkropsspidsen.

Arten er kun funden paa Als i Septbr., men da den
er udbredt over hele Europa, findes den sikkert flere
Steder her i Landet; kendes ogsaa fra Nordafrika, Turke-
stan og Sibirien.

42

4. K. Scotti Fieb. Vor største Art, der navnlig ud-
mærker sig ved Halvdækvingernes Plettegning. Den mørke
Plet ved Clavusspidsen er undertiden noget utydelig, og
den mørke Stribe mod Halvdækvingernes Spidse en sjæl-
den Gang helt forsvunden; paa den anden Side er Corium
hos Q ofte overvejende mørkfarvet; i det hele er den
mørke Tegning underkastet betydelige Ændringer. L. ca.
4 mm.

Meget sjælden. Tranekjær paa Langeland, Marienlyst
ved Vordingborg paa Sværtevæld (Lycopus) i Aug. —
Arten har en meget begrænset og spredt Udbredelse i
England og Mellemeuropa.

5. K. perspicillåta Boh. En ganske lille Art (knap
2 mm). Issegruberne, Pandens Midtkøl og Scutellums
Køle utydelige eller dog svage. Pandens øverste Halvdel
brunlig. Halvdækvingerne hvidliggule, sjælden lidt længere
end Bagkroppen.

Særdeles sjælden. Tisvilde, Septbr. — Spredt udbredt
i Mellemeuropa og den sydlige Del af Skandinavien samt
i Sibirien.

7. Delphacinus Fieb.
Issen noget but vinkelformet fremdraget i Mid-
ten; dens Køle utydelige, men dens to Nakke-
gruber trekantede og temmelig dybe, medens For-
gruben er svag og ubestemt i Omrids. Panden
smallest ned mod Clypeus med fin, men skarp
Midtkøl, der dog udviskes op mod Issen. Forryg-
gen temmelig kort; dens Sidekøle buer om bag
Øjnene. Klimadimorf og stærkt kønsdimorf, idet
de to Køn er forskelligt farvede.

Paa høje Enge, noget fugtige Marker og græsbevok-
sede Skovbakker.

43

D. mesomélas Boh. (Fig. 21), De to Køn meget for-
skellige i Farve:

cf: Issen, Panden, Forryggen, Scutellum og de af-
kortede Halvdækvinger hvidlige. Clypeus, Snabelen, Bag-
kroppen (med Undtagelse af sid-
ste, hvidlige Rygskinne) og del-
vis Benene sorte eller dog meget
mørke. Genitalsegmentet kraftig
udviklet. Særdeles sjælden lang-
vinget. L. c. 2V2 mm.

p: Helt hvidliggul; kun
Snabelspidsen og Føddernes Klo-
led mørkere. Ikke sjælden lang-
vinget. L. kortv. 2Va — 3 mm, langv.
372—3^4 mm.

Meget stedegen, men gerne
skarevis, hvor den forekommer.
Langesø paa Fyn, Tisvilde, Silke- Fig- 21. D. mesomélas Boh.
borgegnen. Juni— Aug. — Ud- a Kortvinget Han (Hovedet
bredt over det meste af Europa tegnet lidt for stort); b An-
helt op til det nordlige Skandi- sigt med et Følehorn ; c Bag-
navien. kropsspidse hos Hunnen.

8. Conomelus Fieb.
Stemmer i alt væsentligt overens med følgende
Slægt (Liburnia), men adskilles let ved, at Halv-
dækvingernes kraftige Ribber er tydeligt sortprik-
kede og ved, at de fuldtudviklede Halvdækvinger
er udbredt mørkplettede. Issen lidt kortere end
bred; Panden smallest nedadtil. Forkropsover-
sidens Køle temmelig svage; Forryggens Sidekøle
buer bagom Øjnene og naar derfor ikke Bagran-
den. Klimadimorf.

Paa Enge, Skovsletter og fugtige Marker med Siv
(Juncus) og Kogleaks (Scirpus).

44

Oversigt over Arterne.

Panden gul, men mørk ned mod Clypeus. De af-
kortede Halvdækvinger bagtil uden hvide Pletter. .

1. limbåt u s.

Panden mørk, men med smaa, hvidlige Tværpletter.
De afkortede Halvdækvinger langs Bagranden med
tre tydelige, hvide Smaapletter 2. lépidus.

1. C. limbåtus Fabr. (Fig. 22). Gulbrunlig med rød-
lig Tone og ofte med mørke Smaapletter, der navnlig
paa Bagkroppen hyppig flyder mere
eller mindre sammen baade paalangs
og paatværs. Pandens nederste Del
samt Clypeus oftest mørkere brunlig.
Ofte langvinget; de fuldt udviklede,
hvidligblege Halvdækvinger med brun-
ligmørk Tegning som vist paa Fig.;
de afkortede Halvdækvinger sædvan-
lig mørkere langs Bagranden. L. kortv.
limbåtus 2V4— 2V4mm, langv. 3V2-4mm.

Fig. 22. C
Fabr. a Forkrop og
afkortede Halvdæk-
vinger; b Fuldtudvik-
let Halvvingedække.
Betydeligt forstørret.

Meget almindelig paa Enge og
fugtig Græsbund, navnlig med Siv
og Kogleaks (Juli— Septbr.). — Ud-
bredt over det meste af Europa,
men er ikke hyppig i den nordligste Del af Skandi-
navien.

2. C. lépidus Boh. (Liburnia lépida Boh.) (Fig. 23).
Den lyse Farve klarere og den mørke Farve dybere end
hos foregaaende Art. Panden mørk eller sort, med lyse
Smaapletter. Bagkropsryggen sort, med smaa, lyse Pletter
i Længderækker (deraf én i Midtlinien). De fuldt udvik-
lede Halvdækvinger blege mod Roden, men mørkt plet-
tede mod Spidsen og med et mørkt Tværbaand over
Midten; de afkortede Halvdækvinger blege mod Roden,
men mørke mod Spidsen, og hver af dem langs Bagran-
den med 3 klart hvidlige Pletter, af hvilke den inderste
(ved Spidsen af Clavus) er mindst og smallest, medens

45

de to andre er trekantede. Ben mørke, ^med hvidlige
Ringe. L. kortv. 2—272 mm, langv. 3V2 mm.

Særdeles sjælden og kun fundet i kortvingede Indi-
vider. Paa Enge, Juni— Septbr. Frederikshavn, Vejle, Dam-

Fig.' 23. C. lepidus Boh.

a Kortvinget Hun med højre Sides Ben og Følehorn, b Panden.

Stærkt forstørret, a X 15.

hussøen. — Forekommer spredt over store Dele af Europa
ogsaa i Skandinavien, ofte nær Havstrande; ogsaa kendt
fra Kaukasus, Turkestan og Sibirien.

9. Liburnia Stål (Délphax Fabr.).
Halvdækvingernes Ribber uden tydelige, mørke
Prikker, og fuldt udviklede Halvdækvinger lyse,
uden mørk Tegning eller i det højeste med en
lille mørk Plet ved Clavusspidsen; derimod er de
afkortede Halvdækvinger ofte stærkt mørkfarvede
eller har endog skarpe Grænser mellem lys og
mørk Farve. Klimadimorf. Hos os optræder de
kortvingede Former i langt overvejende Flertal,

46

og kun hos ganske faa Arter er langvingede Indi-
vider hyppige.

Talrige Arter, der opholder sig i Enge og Moser, paa
Marker og græsbevoksede Steder i Skove; enkelte Arter
træffes ved Kysterne paa Klitgræsser og Strandplanter.

Slægten er meget vanskelig at behandle systematisk,
idet Q Q er paafaldende ens i Bygning og Udseende, og
for flere Arters Vedkommende er det endnu ikke lykke-
des at paapege tydelig skillende Karakterer mellem dem
indbyrdes; saa meget mærkeligere er det, at cfcf er sær-
deles lette at adskille, navnlig ved den for hver Art ka-
rakteristiske Udvikling af Genitalsegmentet. Da imidlertid
flere Arter sjælden forekommer sammen, er det alligevel
forholdsvis let for Samleren at faa Q Q henført til den
rigtige Art.

Foruden de Arter, som allerede er kendte her fra
Landet, gives der en Mængde mellemeuropæiske Arter,
af hvilke enkelte formodentlig vil kunne findes hos os.
Efter Beskrivelsen af de danske Arter meddeles derf6r
en Oversigt over de Arter, der forekommer i Nærheden
af vort Faunaomraade.

Oversigt over Arterne.

1. Panden meget smal, 3 Gange længere end bred;
Pandekølene aldeles parallele 8. exe is a.

— Panden højst 2\/2 Gang længere end bred; Pande-
kølene aldrig helt parallele, idet Panden er bredest
enten ved Øjnene eller sjældnere ned mod Cly-
peus 2

2. Panden bredest ned mod Clypeus 3

— Panden bredest ved Øjnene, mere eller mindre
afsmalnet mod Clypeus eller i det højeste parallel-
sidet fra Øjnene til Clypeus 4

3. Meget lille Art (kortv. ca. 1 Vs mm). De afkortede
Halvdækvinger med smalt hvidlig Bagrand (Han-
nen) eller helt lyse (Hunnen). Hannens Genital-
segment set bagfra dobbelt saa højt som bredt;

Genitalstifter korte, med afstudset Spidse

10. p u 1 1 u 1 a.

47

— Noget større (kortv. ca. 2 mm). De afkortede Halv-
dækvinger uden hvidlig Bagrand. Hannens Genital-
segment set bagfra kun lidt højere end bredt; Ge-
nitalstifterne ikke særlig korte, med mod hinanden
indbøjede Spidser 9. venosa.

4. Issen tydelig kortere end bred. Hannens Genital-
segment kraftig udviklet og cylindrisk udstaaende,
med Oversiden dybt og bredt delt indtil Roden,
saa den bagtil faar næsten tangdannet Udseende.
Stærkt mørkfarvet Art 11. fore i på ta.

— Issen mindst saa lang som bred. Hannens Genital-
segments Overside aldrig tangformet udviklet.... 5

5. Paa Overgangen fra Pande til Isse er Kølene lige-
saa skarpt fremstaaende som paa selve Panden
eller Issen, saa Hovedets Forrand ovenfra set viser
tydelige Ribbefremspring 6

— Paa Hovedets Forrand er Kølene mere eller min-
dre udviskede eller udfladede, saa de ovenfra set
ikke danner tydelige Fremspring 14

6. Mellemrummene mellem Pandens lyse Køle helt
sorte eller uregelmæssig mørkt udfyldte 8

— Panden lys, men med en fin, mørk Linie paa hver
Side af de lyse Køle 7

7. Hannens Genitalsegment bagtil, set fra Siden, med
en noget lapformet Udvidelse; Genitalstifterne en-
der i en udadbøjet, krogformet Spidse; Analrøret
forneden med to Vedhæng, der krydser hinanden.
5. collina.

— Hannens Genitalsegment uden Udvidelser bagtil.
Genitalstifternes Spidse skraat afstudset, og Anal-
røret uden krydsende Vedhæng 12. Bol di.

8. Kroppen og oftest ogsaa afkortede Halvdækvinger
sorte eller dog stærkt mørkfarvede 9

— Kroppen helt eller delvis blegfarvet. Halvdæk-
vingerne lyse 10

9. Hannens Genitalstifter meget stærkt udspærrede;
deres Spidse naar omtrent til Genitalsegmentets

ringformede Kant. Mørk Farvevarietet af

2. p e 1 1 u c i d a.

— Hannens Genitalstifter mindre stærkt udspærrede;
deres Spidse naar ikke til Genitalsegmentets ring-
formede Kant 1 . d i s c o 1 o r.

10. Halvdækvingernes Ribber med tydelige, børste-
bærende Prikker. Hannens Genitalstifter korte,
lige, lancetformet tilspidsede 4. obscurélla.

— Halvdækvingernes Ribber glatte. Hannens Genital-

48

stifter temmelig lange, mere eller mindre krum-
mede eller noget S-formet bøjede 11

1 1. Hannens Genitalsegment helt sort; Genitalstifterne
meget stærkt udspærrede, næsten liggende, deres
Spidse naar til Genitalsegmentets ringformede

Kant. En i højeste Grad ubestandig Art

2. p e 1 1 u c i d a.

— Hannens Genitalsegment helt eller delvis lyst;
Genitalstifterne mere eller mindre opadrettede og
naar ikke til Genitalsegmentets ringformede Kant 12

12. Mellemrummene mellem Issens forreste Køle
skarpt sort udfyldte. Genitalsegmentet hos Hannen
delvis mørkfarvet; Analrøret med spidse Vedhæng.
Smaa Arter (2— 3 mm) 13

— Issens forreste Køle uden mellemliggende sorte
Streger. Genitalsegmentet hos Hannen, med Und-
tagelse af Genitalstifterne, helt gult; Genitalstif-
terne halvt oprette, noget S-formet bøjede, spidse;
Analrøret uden tydelige Vedhæng. Større Art
(3— 4 mm) 3. tap in a.

13. Hannens Genitalsegment sort, men med en gul
Plet paa Rygsiden; Genitalstifterne temmelig
brede, med stærkt afstudset Spidse og ved Roden
med bagudrettede Forlængelser; Analrøret med 2

meget lange, spidse, udspærrede Vedhæng

6. elegåntula.

— Hannens Genitalsegments øverste Halvdel gult,
nederste Halvdel sort; Genitalstifterne lancetformet
tilspidsede, uden bagudrettede Forlængelser ved
Roden; Analrøret med 2 spidse, men temmelig
korte Vedhæng 7. distincta.

14. De afkortede Halvdækvinger hos Hannen sorte
eller meget mørke, men med hvidlig eller gullig
Rod og skarpt begrænset hvidlig eller gullig, smal
Bagrand 15

— De afkortede Halvdækvinger hos Hannen helt lyse 16

15. Hannens Genitalsegment sort, set bagfra bredere
end højt; Genitalstifter lange. Hannens Bagkrop
overvejende gullig 13. lugubrina.

— Hannens Genitalsegment delvis blegt, set bagfra
lidt højere end bredt; Genitalstifter forholdsvis
korte. Hannens Bagkrop sort... 14. leptosoma.

16. Bagkroppen hos Hannen sort, hos Hunnen lys,
men sædvanlig med mørke Rækkepletter 17

— Bagkroppen hos Hannen overvejende, hos Hunnen
sædvanlig helt lys 20

49

17. Den ringformede Kant af Hannens Genitalsegment
med bagudrettede eller noget indadbøjede, spidse
Forlængelser 15. denticaTuda.

— Den ringformede Kant af Hannens Genitalsegment
uden bagudrettede, spidse Forlængelser 18

18. Meget lille Art (kortv. 2 mm, langv. 2^4 mm). Han-
nens Genitalstifter ved Roden med en bagudrettet
Tand 17. exigua.

— Betydelig større (kortv. 2Va— 3 mm, langv. 4— 472
mm). Hannens Genitalstifter uden udstaaende Tand
ved Roden 19

19. Forryg og Scutellum hos Hannen med hvidlig Midt-

stribe. Hannens Genitalstifter lange og udspærrede,
skarpt tilspidsede 16. Aubei.

— Forryg og Scutellum uden hvidlig Midtstribe. Han-
nens Genitalstifter lange, lyreformet krummede,

med afstudset Spidse. Farvevarietet af

22. con CO lo r.

20. Hannens Genitalsegments Sider (fra Siden set)
stærkt bueformet indskaarne og med øverste
Hjørne lapformet bagudrettet 21

— Hannens Genitalsegments Sider afstudsede, ikke
bueformet indskaarne 22

21. Pandens Midtkøl utydelig gaffeldelt ved Issespid-
sen, Hannens Genitalsegments Sidelapper spidse,
nedadkrummede 18. brevipénnis.

— Pandens Midtkøl tydelig gaffeldelt ved Issespidsen.
Hannens Genitalsegments Sidelapper med stump
Spidse 19. Fairmairei.

22. Hannens Genitalstifter korte, tangformet krum-
mede mod hinanden. Analrøret meget stort

20. s t r a m i n e a.

— Hannens Genitalstifter lange, mere eller mindre
lyreformet krummede; Analrøret ikke paafaldende
stort ' 23

23. Hannens Genitalsegments ringformede Kant set
fra Siden næsten lige afskaaret; Segmentet mindre
dybt indskaaret under Genitalstifterne; disse min-
dre stærkt krummede 21. f lave ol a.

— Hannens Genitalsegments ringformede Kant set fra
Siden noget udstaaende nedenfor Midten; Segmen-
tet meget dybt indskaaret under Genitalstifterne;
disse stærkt lyreformet krummede. 22. concolor.

1. L. discolor Boh. (Fig. 24 II a, b, c). Meget mørk
eller næsten helt sort; de afkortede Halvdækvinger dog

A. c. Jensen-Haarup: Cikader. 4

50

oftest lysbrunlige, med delvis blege Rande (fuldt [udvik-
lede Halvdækvinger som hos alle Arterne hindeagtig
klare). Panden sort, med lyse
Køle; Issens, Forryggens og
Scutellums Køle helt eller del-
vis lyse. Forryggens Bagrand og
Scutellums Siderande sædvanlig
smalt blegfarvede. Klimadimorf
som alle Arterne; langvingede
Individer sjældne,mellemvingede
ikke sjældne. L. kortv. 2V2— 3
mm, langv. 4 mm.

c/"s Genitalsegment sort, ud-
trukket, set bagfra saa højt som
Fig. 24. I L. forcipata Boh. bredt, noget ægformet rundet,
II L. discolor Boh. ^^^ ^^^^^^ ^^^^^^ nedenfor Mid-

a Hannens Genitalsegment ^^^ ^^^ gj^^^ ^^^ ^

fra oven, b fra Siden, c bag- , , , ^ °

fra. Stærkt forstørrede. rundet-udstaaende Bagrande. Ge-
nitalstifterne halvoprette, lange,
S-formet bøjede, spidse. Analrørets Vedhæng nedadtil
sammenstødende.

Mindre almindelig; paa Mosebund og sumpede Lo-
kaliteter. Maj— Juni. — Udbredt over det meste af Europa.

2. L. pellucida Fabr. (Fig. 25). En polymorf og i det
uendelige varierende Art, der dog let kendes paa c^'s
Genitalsegment. Den optræder særdeles hyppig langvinget
hos os, og mellem- og kortvingede Individer forekommer
i Flæng; foruden i Størrelse varierer Arten ogsaa med
Hensyn til Farve, idet der forekommer baade helt lyse,
helt mørke og plettede Individer. Panden næsten altid
sort, med lyse Køle. Typiske, langvingede cf(f har hvid-
lig Forryg og sort Scutellum, langvingede Q Q derimod
smudsig hvidlig Forryg og gulbrunlig Scutellum. løvrigt
er den mørke Farve mest udbredt hos cfcf, den lyse hos
Q 9 . L. kortv. 272—3 mm, langv. 4— 4^/2 mm.

51

cJ's Genitalsegment sort, udtrukket, set bagfra bredere
end højt, noget trekantet, med størst Bredde langt neden-
for Midten: Bagrandene sete
fra Siden afstudsede. Genital-
stifterne næsten nedliggende,
noget S-formet bøjede, med
den skarpe Spidse naaende
ud til Segmentets ringformede
Kant. Analrøret med nedad-
rettet lang, spids Tand.

Yderst almindelig paa
mere eller mindre fugtig
Bund, Maj— Aug. — Udbre-
delse: Hele Europa, Sibirien,
Nordafrika, Nordamerika.

Fig. 25. L. pellucida Fabr.
a Ansigt med et Følehorn for-
fra, b Hannens Genitalsegment
bagfra, c fuldtudviklet Halv-
vingedække. d yderste Halvdel

af en Flyvevinge. Forskell.
Forstørr.

3. L. tapina Fieb.? (Fig.
26 A). Ikke ulig en lys L. pel-
lucida og af samme Størrelse, men Panden mere eller
mindre lysfarvet mellem Kølene, og (^'s Genitalsegment
lyst, med brunligmørke, noget S-formet krummede, halv-

Fig. 26 A. L. tapina Fieb .? B. L. concolor Fieb.

a og c Hannens Genitalsegment bagfra, b og d fra Siden,

stærkt forstørrede.

oprette, temmelig korte, spidse Genitalstifter, der ikke
naar Segmentets ringformede Kant. Analrøret uden tyde-
ligt Vedhæng. Genitalsegmentets Bagkant set fra Siden
noget bugtet.

En langvinget c/, hvis Halvdækvingers Ribber bærer
fine Prikker, og nogle Q Q, hvis Halvdækvinger har tyde-
lige, brunlige Prikker, foreligger fra Københavns nærmeste

4*

52

Omegn. Den omtalte c/ stemmer godt overens med Fie-
bers Beskrivelse og Figur af Arten, medens Q Q nærmest
maa henføres til følgende Art. L. tapina er ellers kun an-
givet fra Sydfrankrig.

4. L. obscurélla Boh. En brunlig lys, sædvanlig
noget mørkplettet Art, der er lettest kendelig ved, at
Halvdækvingernes Ribber særlig bagtil er besatte med
tydelige, men ganske smaa, børstebærende, mørke Prikker
og ved c/"s Genitalsegment, der bagfra set har Form af
en ligesidet Trekant med afrundede Hjørner, og hvis
Genitalstifter er meget korte, mørke, halvoprette, næsten
sabeldannet lige, men med lidt indadkrummet, skarp
Spidse; Analrøret med to korte, stumpe, knudeformede
Vedhæng. Panden mørk, med lyse Køle; Clypeus mørk.
L. kortv. cf 2— 2V2 mm, kortv. Q 3 mm, langv. 3V2 mm.

Fundet paa Als i Omegnen af Sønderborg, men har
sikkert videre Udbredelse hos os, da den forekommer i
vore Nabolande og iøvrigt er udbredt ikke alene over
hele Europa, men ogsaa i Sibirien og i det østlige Nord-
amerika.

5. L. collina Boh. De forreste Issekøle med sorte
Mellemrum. c/"s Bagkrop mørk, med lyse Pletter i Længde-
rækker, Q's helt lys eller lys og med mørkere Række-
pletter. L. kortv. 2— 2V2 mm, langv. 3— 3V« mm.

c/'s Genitalsegment kun lidt udtrukket, lidt højere
end bredt; Siderne med noget indadbøjede, fligdannede
Udvidelser; Genitalstifterne noget udspærrede, udvidede
mod Spidsen, men selve denne med en udadvendt, krog-
formet Spidse, forneden med udstaaende Tand. Analrøret
forneden med to smalle Vedhæng, der krydser hinanden.

Sjælden; Ry, Vejle, Sønderjylland, Dyrehaven, Maj—
Juli; paa tørre Marker. — Udbredt over Europa, Nord-
afrika og Sibirien; i Skandinavien til nordfor Polarkredsen.

6. L. elegåntula Boh. (Fig. 27). En temmelig lille
Art, der som den foregaaende har Mellemrummene mel-
lem Issens forreste Pandegruber sort udfyldte, cf i Al-

53

mindelighed med hvidlig Forryg, sort Scutellum og mørk-
plettet Bagkrop, Q brungullig med hvidlige og brunlige
Smaapletter paa Bagkroppen. Den
langvingede Form sjælden. L. kortv.
2— 21/-2 mm, langv. 3— 3V2 mm.

c/"s Genitalsegment udtrukket,
sort, med en gullig Plet paa Over-
siden; dets Sider bagtil stærkt
bueformet indskaarne; Genitalstif-
terne noget uregelmæssige, temme-
lig brede og lange, med skraat af-
skaaret Spidse og forneden med
spateldannet Fremspring; Anal-
røret med to mægtige, udspærrede
og indadkrummede, sylspidse Ved-
hæng.

Noget stedegen; særlig i Skov-
egne paa Græsbund, Juni— Septbr.
— Udbredt i Europa og Nordafrika.

Pig. 27. L. elegantula Boh.
a Forkrop. b Hannens
Genitalsegment fra oven,
c fra Siden og d bagfra,
c og d betydelig mere
forstørrede end a og b.

7. L. distincta Flor. Ligeledes en lille Art. (f til-
dels mørkfarvet, $ lys. Panden sort, med lyse Køle; Is-
sens forreste Køle med sorte Mellemrum. Langvingede
Individer sjældne; undertiden findes meget kortvingede
Individer. L. kortv. 2~2V2 mm, langv. 3— 3 V2 mm.

c/"s Genitalsegment temmelig kort, bagtil afstudset,
med øverste Halvdel gullig og nederste Halvdel sort.
Genitalstifterne brunlige, med lysere Spidse, temmelig
lancetformet tilspidsede, noget udspærrede. Analrøret med
to tilspidsede, men ret korte Vedhæng.

Meget sjælden; Skodsborg, Sept.; Skov ved Sønder-
borg paa Als i Maj; formentlig mere udbredt, da Arten
forekommer hist og her baade i Mellem- og Nordeuropa.

8. L. excisa Mel. (elymi J.-Hrp.) (Fig. 28). En karak-
teristisk Art med ejendommelig klar og bleg Grundfarve.
Forryg og Scutellum med elfenbenshvidlig Midtstribe.

54

Bagkroppen hos begge Køn i højere eller mindre Grad
brun- eller mørkplettet. Hyppig langvinget. L. kortv.2'/2mm.
langv. 37«— 4 mm.

c/"s Genitalsegment mørkt, men med blege Bag-
rande, set bagfra saa højt
som bredt, med størst Bredde
nedenfor Midten; Siderne
bagtil næsten halvcirkelfor-
met indskaarne,med øverste,
næsten tungeformede Frem-
spring indadbøjet, og neder-
ste, stærkt afsatte Flig bag-
udrettet og noget opaddrejet.
Genitalstifter lyse, stærkt
opadrettede, noget vredne
og selve Spidsen endende i
en sort, hammerformet og
udadvendt Udvidelse. Anal-
røret med to spidse, indadkrummede, klolignende Ved-
hæng.

Pig. 28. L. excisa Mel.
a Hannens Genitalsegment bag-
fra, b fra Siden, c noget skraat
fra Siden, d fra oven (lidt skraat
bagfra). Lidt forskell. Forst.

Paa Marehalm (Elymus arenarius) ved Havstrande.
Arten er første Gang beskrevet af Melichar 1898 fra
Sønderborg paa Als. Senere er den taget ved Strib, Fre-
dericia og Tisvilde, Maj— Juni. Den er ikke fundet andre
Steder end i Danmark.

9. L. venosa Germ. (rhypara Flor). En meget lille,
ensfarvet, lysere eller mørkere begbrunlig Art, hvis Halv-
dækvinger har paafaldende skarpe Ribber; Forryggens og
Scutellums Køle ligeledes skarpe. Øjnene grovere facet-
terede end hos de fleste andre Arter, hvilket tyder paa, at
Arten lever i Halvmørke. Sjælden langvinget. L. kortv. ca.
2 mm, langv. 3 mm.

c/"s Genitalsegment kun lidt uddraget, lidt højere
end bredt, bagtil omtrent lige afstudset. Genitalstifterne
oprette, med mod hinanden vendte, noget krogformet
krummede Spidser. Analrøret meget kort.

55

Lever mellem Tørvemos (Sphagnum-Tuer) i Moser
og Skove. Sjælden; Tranekjær paa Langeland, Silkeborg,
Ryget Skov ved Værløse, Aug.— Septbr. — Udbredt i det
nordlige Europa.

10. L. pullula Boh. Ligeledes en meget lille, urent
farvet Art, hvis afkortede Halvdækvinger og Bagkrop ofte
er mørkere plettede; hos cf er Forryggen og Scutellum
gulhvidlige. De afkortede Halvdækvinger har smalt hvid-
lig Bagrand. Som hos foregaaende Art er Panden bredest
ned mod Clypeus. L. kortv. IV«— 2 mm, langv. 3 mm.

c/'s Genitalsegment mørkt, bagfra set meget højere
end bredt, smallest opadtil; dets Siderande uden Indskæ-
ringer. Genitalstifterne meget korte og jævnt udspærrede,
deres Spidse lige afskaaret, men udadtil endende i en
lille, spids Tand; ved Roden med en bagudrettet Tand,
der let ses fra Siden. Analrøret lille, forsynet med to
kraftige og lange, bagudhvælvede Vedhæng.

Særdeles sjælden; Hillerød, Aug.; i Starmoser og
Kær. — Udbredt i den nordligste Del af Europa.

11. L. forcipåta Boh. (Fig. 24 I a, b, c). Meget mørkt
brunlig, ofte helt sort. Issen noget kortere end bred, hvor-
ved den afvjger fra vore andre Arter.

c/"s Genitalsegment meget stærkt uddraget, bagtil
lige afstudset, lidt bredere end højt, ovenfra set med
tangformet ombøjede Sider. Genitalstifterne stærkt ud-
spærrede, lancetdannede, noget S-formet bøjede. Sjælden
langvinget. L. kortv. 2— 2V2 mm, langv. 3\/2— 4 mm.

Ikke almindelig; i Enge, Moser og Skovkær, Maj —
Aug. — Udbredt i Størstedelen af Europa og helt op i det
nordligste Skandinavien.

12. L. Bol di Edw. (Fig. 30 II e, d). Panden lys, men
Kølene paa hver Side med en smal, sort Linie; Issens
forreste Gruber sort udfyldte. Forkroppen iøvrigt urent
bleggullig; Oversidens Køle, særlig hos (/, mere hvid-
lige. Halvdækvingerne i alle Tilfælde blege, c/'s Bagkrop

56

sort, $'s lys, med Længderækker af mørkere Pletter.
Hyppig langvinget. L. kortv. 2V« — 3 mm, langv. 4'/2 mm.

cf^'s Genitalsegment meget kort, næsten indsænket,
bagtil omtrent lige afstudset. Genitalstifterne temmelig
korte, opadkrummede, bredere mod den noget skraat af-
skaarne Spidse, hvis indvendige Hjørner er tandformet
skarpe.

Meget sjælden; ved Havstrande; Fanø, Tisvilde, Aug. —
Hist og her i MellemeQropa.

13. L. lugubrina^ Boh. (Fig. 29 c, d). Kraftig bygget
Art. Den kortvingede c/ har en Del Lighed med visse

Arter af Slægten Stiroma,
idet dens Halvdækvinger er
mørke, men har blegtfarvede
Rande; Kroppen iøvrigt
overvejende lys. $ er helt
lys eller har Bagkroppen
lidt mørkplettet; dens Halv-
dækvinger lyse. Temmelig
sjælden langvinget. L. kortv.
(/ ca. 3 mm, $ 4 mm, langv.
4V2 — 5 mm.

c/'s Genitalsegment sort,
udtrukket, set bagfra afrun-
det-trekantet, bredere end

højt. Genitalstifterne stærkt udspærrede, lange, tilspidsede.

Analrøret med to korte Vedhæng.

Temmelig sjælden; dog flere Steder i Nordsjælland
paa Engbund, Maj— Aug. — Udbredt i Mellem- og Nord-
europa.

14. L. leptosoma Flor (Fig. 29 a, b). Af Udseende
noget lig foregaaende Art, men meget mindre, mørkere
farvet og iøvrigt ret afvigende fra denne. De afkortede
Halvdækvinger hos $ med tydelig blegere Bagrand. c/'s.
Bagkrop overvejende sort. L. 2— 2^* mm.

Fig. 29. a L. leptosoma Flor.
b Genitalsegment bagfra, samme,
d. L, lugubrina Boh. c Hannens

Genitalsegment bagfra, samme.
Forskel). Forstørrelse.

57

c/"s Genitalsegment sort, med hvidlig Bagrand, bag-
fra set rundagtig ovalt, lidt højere end bredt. Genitalstif-
terne udspærrede, ret korte, lancetdannet tilspidsede, om-
trent lige. Analrøret med to meget korte Vedhæng.

Yderst sjælden; Ryget Skov ved Værløse St., Septbr. —
Udbredt over hele Mellemeuropa, men synes ikke at gaa
længere mod Nord end til Danmark og Livland.

15. L. denticauda Boh. $ helt lys; cf med mørk
Bagkrop og med sidste Rygled lysrandet. Ikke sjælden
langvinget. L. kortv. ca. 2 mm, langv. ca. 3 mm.

c/'s Genitalsegment mørkt, med en smal, lys Tvær-
linie ved Roden af Segmentets Overside; Bagrandens
Sider indskaarne, saaledes
at der foroven paa hver
Side dannes en veludviklet,
spids, noget indadbøjet
Flig; i Midten af Under-
sidens Indskæring findes
en spids, bagudrettet Tand.
Genitalstifterne mindre ud-
spærrede, kraftige, men
korte, temmelig brede, en-
dende i en skævt stillet, \sa^T^g^
gulagtig, noget halsformet c^^^^
indsnøret Spidse. Analrøret
forneden med et kort Ved
hæng.

Særdeles sjælden ; Mo-
se ved Strandby pr, Ny-
sted.— Udbredt i Mellem-
og Nordeuropa helt op til
Polarkredsen.

Fig. 30. 1 L. Aubei Perr.

a Hannens Genitalsegment bagfra,

b fra Siden, c fra oven.

II L. Boldi Edw.

d Hannens Genitalsegment bagfra,

c Bagkanten set fra Siden. Forskell.

Forstørrelse.

16. L. Aubei Perr. (Fig. 30 I a, b, c). En temmelig let
kendelig Art, hvis Forkrop og Halvdækvinger er blegt
lergullige, og hvis Køle paa Isse, Forryg og Scutellum
er ret udviskede. Hos c/ findes en smal, hvidlig Midt-

58

linie paa Forryg og Scutellum. cr^'s Bagkrop er sort, men
med 3 eller 5 smalle, lyse, rækkestillede Pletter; $'s Bag-
krop er lys, med hvidlig Ryglinie og mod Siderne med
et Par Længderækker af mørke Smaapletter. Ikke sjælden
langvinget. L. kortv. 2V2 — 3 mm, langv. ca. 3V2 mm.

O^'s Genitalsegment hvidrandet, oventil meget dybt,
vinkelformet indskaaret, øverste Del noget udtrukket, set
bagfra rundagtigt. Genitalstifter udspærrede, lange, skarpt
tilspidsede, to Gange bugtede, lyse, men mørkere mod
Spidsen. Analrøret med to korte Vedhæng.

Ikke sjælden paa tørre Marker og i Klitter. — Ud-
bredt i det meste af Europa, men gaar ikke langt mod
Nord i Skandinavien; findes ogsaa i Nordafrika.

17. L. exigua Boh. Meget lig foregaaende Art, men
betydelig mindre. Nu og da langvinget. L. kortv. 2 mm,
langv. 2^'4 mm.

cy"s Genitalsegment meget lidt udtrukket og bue-
formet indskaaret paa Rygsiden. Genitalstifterne noget
udspærrede og vredne, le- eller
seglformet krummede og tilspidsede
indefter, ved Roden med en fin,
bagudrettet Tand. Analrøret uden
tydelig forlænget Vedhæng.

Meget sjælden; paa Marker og
Strandenge; Bøtø paa Falster, Ulfs-
hale paa Møen, Sønderjylland, Maj —
Juli. — Udbredelse omtrent som
L. Aubei, men synes at gaa læn-
gere nordpaa i Skandinavien.

18. L. brevipénnis Boh. (Fig.

31 I a, b, c). Begge Køn ensartet
Fig. 31. I L. brevipénnis gulagtige. ? dog med mere brun-
Boh.IIL.FairmaireiPerr. ^g Xone. Sjælden langvinget; de
a Hannens Genitalsegment afkortede Halvdækvinger Vs saa
fra oven, b fra Siden, ^ , , ,

lange som Bagkroppen. L. kortv.

c bagfra.
Forskell. Forstørrelse.

2V2— 3 mm, langv. 4— 4V« mm.

59

cr^'s Genitalsegment lille, dets Bagrand paa Siderne
dybt indskaaret; den herved dannede øverste Sideflig
med meget skarp og noget nedadkrummet Spidse. Geni-
talstifterne brede, svagt udspærrede, noget bølgeformet
udvidede mod den mørke Spidse; selve Spidsen økse-
formet afskaaret, med Inderhjørnet meget skarpt tand-
formet. Analrørets Vedhæng meget kort.

Ikke almindelig; i Moser, Enge og Grøfter, Juli—
Septbr. — Udbredt over det meste af Europa, særlig mod
Nord.

19. L. F a i r m a i r e i Perr. (neglecta Flor) (Fig. 31 II a, b, c).
Af Størrelse og Udseende ret lig foregaaende. De forreste
Issekøle dog skarpere. Sikrest adskilles Arten ved c/"s
Genitalsegment, hvis øverste Sideflige har afrundet og
lige bagudrettet Spidse. Genitalstifternes Spidse er mere
rundet-bueformet afstudset, med but Inderhjørne. Sjælden
langvinget. L. kortv. ca. 3 mm, langv. 472 mm.

Meget sjælden; paa Engbund; Silkeborg, Als, Juli—
Aug. — Udbredelse i Europa som foregaaende Art.

20. L. stram inea Stål. Ligeledes en ensfarvet bleg-
gul Art, hvis (/-Genitalsegment dog afviger meget fra de
to foregaaende Arter. Halvdækvingerne med kraftige, gul-
hvidlige Ribber. L. kortv. 2— 2V« mm, langv. 37^ mm.

(f's Genitalsegment stort, bagtil med afstudsede Side-
rande, uden Flige. Genitalstifterne korte, ved Roden brede
og med en sort, bagudrettet Tand, mod Spidsen afsmal-
nede og tangformet krummede mod hinanden. Analrøret
stort, med to store, tanddannede, indbøjede Vedhæng.

Meget sjælden; Skove ved Nykøbing F., Juli. — Ud-
bredt i Mellem- og Nordeuropa og langt op i det nord-
lige Skandinavien.

21. L. flavéola Flor, En lille, ensfarvet bleg- eller
rødliggul Art. L. kortv. ca. 2 mm, langv. ca. 3 mm.

c/'s Genitalsegment stort, uden Flige paa Bagkantens

60

Sider. Genitalstifterne temmelig oprette og lange, noget
krummede, lidt bredere mod Spidsen og selve Spidsen
skraat afstudset. Analrøret med to korte, lidt knudeformede
Vedhæng.

Meget sjælden; Dyrehaven, Juni, — Omtrent samme
Udbredelse i Europa som foregaaende Art.

22. L. con CO lo r Fieb. (Fig. 26 B). Stor og kraftig Art^
ensfarvet lys, eller c/ for en stor Del mørk- eller sort-
farvet. L. kortv. 3 mm.

cf's Genitalsegment udtrukket, Bagkantens Sider for-
neden noget but vinkelformet udstaaende. Indskæringen i
Midten forneden meget dyb, langagtig klokkeformet. Geni-
talstifterne lange og smalle, i Midten stærkt udbuede og
noget sammensnørede. Spidsen skraat afskaaret indad.
Analrøret meget stort, med to korte, vidt adskilte Ved-
hæng.

Til denne Art hører formentlig Paraliburnia Ja-
cobséni J.-Hrp., der er beskrevet efter en (f med meget
ejendommeligt, men maaske misdannet Genitalsegment.

Meget sjælden; Vordingborg, Bremersvold, Juni— Juli.

— løvrigt kun kendt fra Tyskland og Frankrig.

Oversigt over Liburnia-Arter,

der forekommer nær vort Faunaomraade.

1. Kølene skarpe paa Overgangen fra Isse til Pande. 2

— Kølene mere eller mindre udfladede eller udviskede
paa Overgangen fra Isse til Pande 4

2. Panden helt mørk mellem de hvidlige eller gul-
agtige Køle. Scutellum sort, kun Spidsen lys. Han-
nens Genitalsegments Bagkant med noget indskaarne
Sider; Genitalstifterne korte, brede ved Roden, der-
efter indsnævrede og opadkrummede. L. kortv.
2 — 3 mm, langv. 37« — 5 mm.... L. striatélla Fall.

— Panden helt lys, eller Kølene kun randede af en
mørk Søm, saaledes at der mellem Kølene findes

en lys Stribe S

3. Stor Art (3V2— 5 mm). Hannens Genitalstifter op-
rette, lancetformede, paa Indersiden ved Roden med
en spids, opret Tand L. sordidula Stål.

61

— Mindre Art (2— 3V2 mm). Hannens Genitalsegment
højere end bredt. Genitalstifterne stærkt udspærrede,
tilspidsede, lange, noget S-formet krummede

L. distinguénda Kirschb.

4. Lille Art (2'/2 mm). De afkortede Halvdækvinger
rødligbrune eller mørke, lysere mod Roden og med
bredt hvidlig Bagrand. Hannens Analrør med to ad-
skilte Vedhæng. Pandens Midtkøl utydelig

L. paryphåsma Flor.

— Større Art (Han 2' 2 mm. Hun 3— 4V2 mm). Hålv-
dækvingerne overalt med bleg Kantribbe. Hannens
Analrør med to smalle og lodret stillede, næsten
sammenhængende Vedhæng. Pandens Midtkøl skarp
L. Bohemåni Stål.

10. Dicranotropis Fieb.
Nærbeslægtet med Liburnia og afviger kun
ved Genitalsegmentets ejendommelige Udvikling
hos cf samt ved, at Pandens Midtkøl er gaffel-
delt et godt Stykke nedenfor Issespidsen. Bag-
skinnebenenes Spore er forholdsvis kort. Klima-
dimorf.

Arterne opholder sig baade i og udenfor Skove, helst
paa ikke altfor tørre og solbelyste Steder .

Oversigt over Arterne.

Pande og Clypeus bleggule, men som Regel med

mørke Linier langs Kølene 1. hamåta.

Pande og Clypeus sorte mellem de lyse Køle (i

det højeste med lyse Striber hos Hunnen)

2. f 1 å V i p e s.

1. D. hamåta Boh. (Fig. 32). Hovedsagentlig bleg-
farvet, c/"s Bagkrop dog overvejende sort. Issens forreste
Køle med sort udfyldte Mellemrum, cf og den kortvin-
gede $ oftest med en mørk Plet ved Clavusspidsen.
Sjælden langvinget. L. kortv. ca. 3 mm, langv. 4—5 mm.

c/'s Genitalsegment karakteristisk, oventil langt ud-

62

trukket og dybt kløftet, saa at der fremstaar to, noget
tangdannede Forlængelser. Genitalstifterne næsten lige,
temmelig lange, noget udspærrede.

Ikke sjælden i Skove, Juni — Septbr.
Europa, Sibirien og Nordafrika.

Udbredt over

2. D. flåvipes Sign. Meget lig foregaaende, men no-
get mindre, og Panden er mørk mellem de lyse Køle;
undertiden forekommer dog hos $ en
smal, lys Stribe mellem Kølene. Cla-
vusspidsen sjældnere mørkfarvet. Sjæl-
den langvinget. L. kortv. 2V2— 3 mm,
langv. 3V2— 4Vs mm.

c/'s Genitalsegment med langt
mindre udtrukket Overside og ikke
nær saa dybt kløftet. Genitalstifteme
noget tangformet krummede mod hin-
anden.

Fig.32. D.hamataBoh.
a Forkrop og afkort.
Halvdækvinger,b Han-
nens Genitalsegment
fra oven, c fra Siden,
d skraat fra Under-
siden, d mere forstør-
ret end a, b og c.

Meget sjælden; Eng ved Vejle,
Juni (de her fundne Ekspl. hører dog
muligvis til foregaaende Art). — Ud-
bredt i Mellemeuropa, Rusland og
Sibirien.

11. Stiroma Fieb. (delvis Ditropis Fieb.).
Let kendelig paa, at den temmelig brede Pande
har to mere eller mindre svage, parallelt løbende
Midtkøle. Forryggen paafaldende kort, og Bagfoden
og den bevægelige Bagfodsspore kortere og mere
sammentrængte end hos de fleste andre Delpha-
ciner. Klimadimorf ; hos os næsten altid kortvinget.

Enkelte af Arterne adskiller sig biologisk fra de øv-
rige, der træffes mellem Græs, ved at leve paa Ørne-
bregne (Pteris aquilina).

63

Oversigt over Arterne.

1. Kølene udviskede paa Overgangen fra Pande til
Isse. De afkortede Halvdækvinger ensfarvet lyse
eller mørke 2

— Kølene ret skarpe paa Overgangen fra Pande til
Isse. De afkortede Halvdækvinger mere eller min-
dre mørke, altid med hvidlig eller endog snehvid
Bagrand 4. albomarginåta.

2. Panden nedadtil (mod Clypeus) og Scutellum (mod
Siderne) med 2 sorte Pletter. Han og Hun ikke af
meget forskelligt Udseende 3

— Panden ensfarvet lergul. Scutellum hos Hunnen
ligeledes ensfarvet lys, hos Hannen derimod helt
eller dog udbredt mørkfarvet. Han og Hun meget
forskellige baade i Størrelse og Farve l.ptéridis.

3. Hannens Genitalstifter temmelig oprette og lancet-
formet tilspidsede 2. bicarinåta.

— Hannens Genitalstifter temmelig udspærrede og
med hammerformet udvidet Spidse .... 3. affinis.

1. St. ptéridis Boh. (Fig. 33). Udpræget kønsdimorf,
idet de to Køn er meget forskellige, baade hvad Størrelse
og Farve angaar. Ben slanke og
lange. Kendes kun som kortvinget.

cf: Lille (ca. 2V2 mm). Scutel-
lum, Bagkrop og Halvdækvinger
sorte eller dog sortebrune; For-
benenes Laar sædvanlig for Største-
delen mørke. Analrør blegt.

$: Stor, bred og robust (ca.
4 mm). Overvejende lys, nærmest
voksgul, men Bagkroppen ofte
meget mørkfarvet eller ■ næsten
sort. Undertiden er Halvdækvin-
gerne noget mørkere mod Spidsen.
Benene helt lyse (Kloleddet dog
som hos de fleste indenlandske Ci-
kader mere eller mindre mørkt).

Fig. 33. St. ptéridis Boh,
a Han, b Hun, c Han-
nens Genitalsegment bag-
fra, stærkt forstørret.
Hannen 8 X, Hunnen 6 X
forstørr.

Meget sjælden; udelukkende paa Ørnebregne i Juni
Maaned; kun funden i Omegnen af Silkeborg (bl. a. Gern

64

Bakker og Virklund), ved Svendborg samt paa Mols. -
Udbredt over store Dele af Europa (ogsaa i Sverrig) samt
i Lilleasien.

2. St. bicarinåta H. Sch. (Fig. 34 a, b, c). Bleggul,
men med skarpt begrænset sort Tegning saaledes fordelt:
2 å 3 Pletter paa hver Bryst-
side, 1 trekantet Plet i hvert
Scutellumhjørne og 1 Plet paa
hver Side af den nederste Del
af Panden lige overfor Cly-
^ peus. Meget sjælden langvinget.
L. ^ 3-3V2mm, kortv. $ ca.
4 mm, langv. 2 4V2— 5 mfn.

c/'s Genitalstifter halvop-
rette, tilspidsede.
Fig. 34 a, b og c henholds-
vis Forkrop, Pande og Han- Ikke sjælden; hyppigst i de
nens Genitalsegment (bagfra) jyske Bakke- og Skovegne, hvor
af St. bicarinåta H. Sch. den særlig findes paa Skov-
d Hannens Genitalsegment enge. Juni— Juli. — Udbredt
bagfra af St. affinis Fieb. c og over hele Europa til nord for
d stærkere forstørrede end a Polarkredsen; ogsaa i Nord-
og b. afrika.

3. St. affinis Fieb. (Fig. 34 d). Ligner i høj Grad
foregaaende, men er gennemgaaende lidt mindre, og begge
Køn næsten af ens Størrelse. Meget sjælden langvinget.
L. kortv. 3V3— 4mm.

c/'s Genitalstifter stærkt udspærrede, med en ham-
merformet Udvidelse paa Spidsen.

Ikke sjælden og paa samme Steder som forrige Art,
Juni— Juli. — Udbredt over Mellemeuropa, men gaar ikke
langt mod Nord.

4. St. albomarginåta Curt. {moesta Boh.) (Fig. 35).
En lille, delvis mørk Art. Forryggen hvidlig bagtil, men
sædvanlig noget mørkere fortil. Scutellum oftest mørk,
Pandens og Issens Køle skarpe, mere eller mindre sort-

65

indfattede. De afkortede Halvdækvinger brunlige eller
helt sorte, men altid med mælkefarvet eller hvidlig Bag-
rand; fuldtudviklede Halvdækvinger blege. Mindre sjæl-
den langvinget. L. kortv. (f ca. 2 mm, kortv. $ 2V2— 3 mm,
langv. 3^4— 4 mm.

(/'s Bagkrop sort. Genitalstifterne mere eller mindre
udspærrede, spidse.

Ikke meget sjælden; hyppigst i de jyske Bakke- og
Skovegne, særlig paa Ørnebregne, Juni— Juli. — Udbredt
over det meste af Europa

helt op i det nordligste Skan- ÆS^^ /^I3^^ /flll^d.
dinavien; forekommer ogsaa
i Nordafrika.

12. Achorotile Fieb.

Som foregaaende Slægt
med 2 Pandemidtkøle,
men ejendommelig ved,
at navnlig Panden og
Forryggen mod Siderne
er forsynede med smaa,
fremstaaende Korn eller
morf.

Fig. 35. St. albomarginata Curt.
a Han. b og c Genitalsegment
med forsk, stillede Genital stifter,
d Fuldtudviklet Halvvingedække.
Forskelligt forstørrede, a X 11 .

Tuberkler. Klimadi-

Paa græsbevoksede, tørre eller dog ikke altfor fugtige
Lokaliteter.

Ach. albosignåta Dahlb. (/ mørk med lys Tegning,
$ sædvanlig helt lys. Følehorn og Ben mere eller mindre
mørkfarvede. De afkortede Halvdækvinger hos cf mørke,
hos ? gulagtige, hos langvingede $$ er Halvdækvingerne
blege, men ofte med mørk Clavusspidse. L. kortv. 2V2 mm,
langv. 3—372 mm.

En Nymfe fra Ryget Skov ved Værløse kunde høre
til denne Art, men Bestemmelsen er ikke sikker. —

A. c. Jensen-Haarup: Cikader. 5

66

Arten er udbredt over det mellemste og nordlige Europa
og forekommer ogsaa i Dele af Nordamerika.

III. Fam. Scaridæ.

En ejendommelig og let kendelig Familie. Is-
sen fortil bladagtig udfladet og med et vinkel-
dannet Fremspring foran hvert Øje; Forryggen
med 2 sidestillede, halvoprette, øreformede Udvi-
delser; Rummet herimellem dalformet fordybet.

Bagskinnebenets Yder-
kant knivformet udfla-
det, forsynet med nogle
Smaatænder; Mellem-
skinnebenet svagt for-
tykket tæt ved Knæet,
noget smallere mod
Spidsen.

Familien har kun en ene-

Fig. 36 a L. aurita Linn b Yder- ^^^ Repræsentant, der for-

ste Halvdel af en Flyvevinge

c Hoved og Forryg fra Siden

a 3 X forstørret.

øvrigt er vor største Cikade,
saa langt mod Nord.

1. Lédra Fabr.
(Samme Kendetegn som Familien).

L. aurita Linn. (Ørecikaden) (Pig. 36). Smudsig graa-
lig grønlig, med nogen Marmorering. Halvdækvingerne
ujævne af mange overkomplette Tværribber, der danner
en Del uregelmæssige Celler. L. 13— 17 mm.

Ikke almindelig og mest enkeltvis; i Skove, hyppigst
paa El, Hassel, Eg og Poppel, Juli— Aug.; ret store Lar-
ver træffes tidligere paa Sommeren. — Udbredt over det
meste af Europa og i Kaukasus.

Denne træge og langsomme Cikade har en udpræget

67

Beskyttelsesdragt; naar den f. Ekspl. sidder tæt tiltrykket
en graagrønlig Ellestamme, er den paa Grund af Krop-
pens ujævne Overside og graagrønlige Farve næsten ikke
til at skelne fra Ellebarken. Dens eksotiske Slægtninge
er som Regel ligeledes træge Insekter, der er beskyttede
ved Forklædning.

IV. Fam. Membracidæ (Skjoldcikader).
Ligeledes meget ejendommeligt byggede Cika-
der. Hovedet er stillet lodret under den stærkt
hvælvede og nedfaldende forreste Del af Forryggen.
Paa hver Side af Forryggen findes ofte et tand-
formet, udadrettet Fremspring, og Bagranden er
altid udvidet i en mægtig tornformet Forlængelse,
der dækker over Scutellum og gaar hen over
Halvdækvingernes Rygsøm. Halvdækvingernes Rib-
ber kraftige. Skinneben forholdsvis korte, uden
fremtrædende Torne.

Ogsaa denne Familie er faatallig repræsenteret hos
os, idet den hører hjemme under varmere Himmelstrøg,
hvor den ofte optræder under de mest fantastiske Former,
navnlig hvad Forryggens Bevæbning angaar.

Vore to Arter lever den ene paa Løvtræer, den an-
den paa ærteblomstrede, buskagtige Planter.

Oversigt over Slægterne.

Forryggen paa hver Side foroven med et tilspidset, .
tandformet udstaaende Fremspring; den bagudret-
tede Torn meget lang, noget bølgeformet bøjet.

Kroppen 7—8 mm lang 1. Centrotus.

Forryggen uden saadaht Fremspring; den bagudret-
tede Torn kortere, lige. Kroppen 3—4 mm lang . . .
2. G arg ara.

1. Centrotus Fabr.
Krop kraftig bygget og forholdsvis bred. For-
ryggen højt hvælvet, med to spidse Sidetænder og

5*

68

en lang, smal, tilspidset Torn, der udgaar fra
Midten af Bagranden og strækker sig langt bag
Scutellumspidsen helt hen i Nærheden af Vinge-
spidsen. Halvdækvingerne skarpt tagstillede. Skinne-
ben trekantede; Fødderne korte.

Opholder sig paa Buske og lave Løvtræer paa og
ved fugtige Steder.

C. cornutus Linn. (Skjoldcikaden, Torncikaden, Horn-
cikaden) (Fig. 37). Brunlig mørk. Let kendelig paa den
højt hvælvede Forryg, der paa hver Side er forsynet med

Fig. 37. C. cornutus Linn.

a Oversiden med venstre Sides Ben, X 5 ; b Oversiden skraat fra

Siden; c yderste Halvdel af en Flyvevinge; d Hoved og Forryg

forfra. Forskell. Forstørr.

en udstaaende, spids Forlængelse og bagtil i Midtlinien
udsender en meget lang og smal, oventil skarp, noget
bølgeformet bøjet Torn, der ofte er af Længde med Bag-
kroppen, men dog ikke naar Halvdækvingernes Spidse.
Tornens skarpe Ryg forlænger sig fremefter i Form af
en smal Køl langs Forryggens Midte, L. 7—8 mm.

Almindelig i Skovegne over hele Landet, særlig paa
lav Pil, Birk og Hassel, Maj— Juli. — Udbredt over Eu-
ropa og Vestsibirien, dog ikke i de allernordligste Egne.

69

2. Gargdra Am. et Serv.
Kroppen som hos foregaaende Slægt kort og
sammentrængt og afviger iøvrigt kun fra C en tro-
tus ved Forryggens Bygning, idet de tandformede
Sidefremspring mangler, og den bagudrettede Torn
er kortere og bredere.

Paa ærteblomstrede Planter som Gyvel, Krageklo,
Visse og Sneglebælg.

G. genistæ Fabr. cf meget mørk eller sort, $ mørkt
rødbrunlig; Halvdækvingerne lysere, navnlig mod Spidsen,
men hyppig noget mørkplettede. Oversiden tæt punkteret,
med tilliggende, gyldne eller sølvglinsende, korte Smaa-
haar. L. 3—4 mm.

Yderst sjælden; funden ved Haderslev paa Gyvel
(Sarothamnus scoparius). Højsommer; forekommer
muligvis ogsaa længere mod Nord, f. Eks. i Lunderskov-
Koldingegnen, og maa særlig søges, hvor Gyvel eller
Visse (Genista) vokser. — Udbredt over Mellem- og
Sydeuropa, Nordafrika og store Dele af Asien.

V. Fam. Ulopidæ.

Kroppen lille, kort og tæt bygget, bredest over
Øjnene. Panden hvælvet, men op mod Isseranden
noget flad. Issen fortil udfladet og skarp, med
bredt afstudset Forrand. Forryggen meget tvær-
bred, med omtrent rette Sider; Forranden svagt
bueformet rundet, Bagranden lige. Bagbenene i
meget ringe Grad udviklede som Springben.

Paa tørre Marker og i Hedeegne. Hos os kun én
Slægt.

70

1. Ulopa Fall.
Panden hvælvet, oventil udfiadet, navnlig mod
Siderne afgrænset ved en dyb Fure. Forryggen

mere end dobbelt saa
bred som lang, paa hver
Side med et lille Ned-
tryk. Scutellum lille, tre-
kantet. Halvdækvingerne
læderagtige, uden tyde-
lig Grænse mellem Co-
rium og Clavus, under-
tiden afkortede (i saa
Tilfælde er Flyvevingerne
rudimentære eller mang-
lende). Ben korte og kraf-
tige; Bagbenene lidt læn-
gere end de øvrige; Skin-
nebenene firekantede,
uden tydelige Torne.

Fig. 38. a Ulopa reticulata Fabr.

Forkroppen fra Oversiden, c øver-
ste Del af Panden.

b Megophthalmus scanicus Fall.

Forkroppen fra Oversiden, d Pan-
den. Stærkt forstørr.

Kun én Art hos os; muligvis kan dog endnu en Art
findes her.

Oversigt over Arterne.

Overside graabrunlig; Halvdækvingerne med to

skæve, hvidlige Tværbaand 1. reticulata.

Oversiden ensfarvet graalig eller graalig hvid og
med 3 mørke Længdestriber paa hvert Halvvinge-
dække. Paa Slangehoved (Echium vulgare). L.
2V2— S'/j mm. Tyskland U. trivia Germ.

1. U. reticulata Fabr. (Fig.38a, c). Kraftig punk-
teret. Brunlig; (f mørkere end $. Halvdækvingerne med
2 lysere, noget skraatstillede Tværbaand. Hovedets For-
rand lige afskaaret eller kun meget svagt indbuet. Den

71

langvingede Form benævnes macroptera Kirschb., den
kortvingede obtécta Fall. L. 3— 3^* mm.

Almindelig paa sandede eller tørre Lyngmarker, hvor
den ynder at opholde sig ved Roden af Lyngbuskene.
Hos os er den i de aller fleste Tilfælde langvinget, me-
dens den i Nordskandinavien og Finland næsten altid er
kortvinget; den er altsaa udpræget klimadimorf. — Ud-
bredt over hele Europa til nord for Polarkredsen.

VI. Fam. Paropidæ.

Som foregaaende omfatter denne Familie kun
smaa Arter med højt hvælvet, punkteret Krop,
hvis største Bredde findes tværs over Øjnene.
Pandens øverste Del udhulet; Udhulingen er del-
vis omgivet af en ophøjet Liste. Issen ujævn, for-
til næsten vinkelformet fremskydende. Forryggens
Sider rundede; dens Forrand stærkt frembuet;
Bagranden svagt indbuet. Bagbenene tydelig ud-
dannede Springben.

I Nord- og Mellemeuropa kun én Slægt med én Art:

1. Megophthalmus Curt. (Paropia Germ.).
Issen kort, noget fremdraget i Midten, Side-
randene lidt opadbøjede foran Øjnene; fra Pande-
Issespidsen løber en Sideliste ned mod Følehorns-
gruben; mellem denne Liste og Issekanten dannes
en trekantet Fordybning. Halvdækvingerne læder-
agtige, noget gennemsigtige, med kraftige Ribber
og tydelig Adskillelse mellem Clavus og Corium.
Skinnebenene firekantede. Bagskinnebenenes yderste
{øverste) Kant med enkelte fine Børster.

72

M. scanicus Fall. (Fig. 38 b, d). ? sædvanlig ensfar-
vet blegt gulbrunlig, (/ derimod med mørkplettet Isse
(hyppigst 3 mørke Pletter ved Forranden) og mørkfarvet,
men noget gulplettet eller bagtil smalt gulrandet Forryg;
oftest er Forryggen gullig langs Midten, men har i saa
Tilfælde altid en mørk, smal Længdelinie i Midten. Scu-
tellum sort, mod Spidsen med to blege, kommalignende
Streger. L. 3—4 mm.

Almindelig paa Sandmarker og aabne Skovbakker
under Græs og Lyng, Juli— Septbr. — Udbredt over hele
Europa, undtagen den alier nordligste Del, samt i Nord-
afrika.

VII. Fam. Cercopldæ (Skumcikader).
Kroppen temmelig robust, ofte af betydelig
Størrelse; Oversiden og delvis Undersiden sæd-
vanlig fint korthaaret. Panden hvælvet eller end-
og næsten blæreformet hævet, i de fleste Tilfælde
forsynet med en Mængde tætstillede, indtrykte,
mørkfarvede Tværlinier. Issen noget vinkelformet
fremskudt i Midten, fortil med et af nedtrykte
Linier begrænset, mere eller mindre firekantet Felt.
Forryggen med korte Sider, Bagranden i Midten
med et næsten vinkelformet Indsnit. Scutellum
lille. Halvdækvingerne læderagtige helt til Spidsen
og altid længere end Bagkroppen. Benene kraf-
tige; Bagskinnebenenes Yderkant med 1 — 3 Tæn-
der eller Torne. Ved Enden af Bagskinnebenene
findes en Krans af korte Torne; lignende Torne
ses paa' Enden 1. og 2. Bagfodsled.

De herhen hørende Cikader lever blandt Græs eller
paa Træer og Buske. Mod Slutningen af Sommeren af-
lægger Hunnen sine Æg, der overvintrer. Næste Foraar

73

fremkommer de mere eller mindre grønlige Larver, der
straks opsøger de spæde Skud paa en passende Nærings-
plante, som de derefter begynder at suge af. De flydende,
vandagtige Ekskrementer, som Larven afgiver, blandes,
straks de træder ud af Gattet, med Luft fra Larvens ba-
geste Aandehuller og bliver derved til en slimet, spyt-
eller sæbeskumsagtig Vædske, der, da Larven sidder med
Hovedet nedad, snart breder sig over hele Dyret og derved
danner et beskyttende Dække, som sikkert afholder mange
Fjender fra Angreb og vel ogsaa ofte helt skjuler Larven;
efterhaanden samler den vandagtige Del sig og falder draabe-
vis ned, medens der altid bliver en Del Skum tilbage; ud
af denne spytblærede Vædske, der er almindelig kendt
under Navn af „Gøgespytc (i Jylland „Kukkemandsspyt"),
fremkommer den fuldtudviklede Cikade i Løbet af Høj-
sommeren.

Familien er meget talrig og formrig i de sydligere
Lande. Hos os forekommer kun 3 Slægter.

Oversigt over Slægterne.

1. Forryggens Forrand lige afskaaret eller dog kun
meget svagt fremadbuet i Midten. Halvdækvingernes
Yderside stærkt rundet-udvidet LLepyronia.

— Forryggens Forrand i Midten vinkel- eller buefor-
met fremstaaende. Halvdækvingernes Yderside i det
højeste jævnt og svagt buerundet-udvidet 2

2. Isse og Forryg med en tydelig ophøjet, fin Midt-
linie. Snabelen naar tilbage til Baghofterne. Som
Regel større Arter (7— Hmm)... 2. Aphrophora.

~ Isse og Forryg uden Midtkøl. Snabelen naar til
Mellemhofterne. Som Regel mindre Arter (3V/2—
7 mm) 3. P h i 1 æ n u s.

1. Lepyronia Am. et Serv.
Kroppen kort og bred, meget hvælvet, bredest
bag Midten. Forryggen i Midtlinien næppe længere
end Issen. Halvdækvingerne stærkt buget-udvidede
over Midten, ofte skarpt mørktegnede, med meget
svage Ribber, cf oftest betydelig mindre end $.

74

L. coleoptråta Linn. (Fig. 39). Oversiden gulbrunlig
med mørk Tegning, sjældnere ensfarvet bleg. Isse og
Forryg mere eller mindre mørkplettede.
Langt bag Halvdækvingernes Midte gaar
et mørkt eller helt sort Tværbaand; fra
Scutellum og skraat ned- og udad mod
dette Tværbaands Ydergrænse strækker
sig et mørkt Skraabaand, hvis Regelmæs-
sighed dog ofte brydes af Bipletter inden-
og udenfor; hyppig findes en mørk
Længdestribe ved Skuldrene og ikke
sjælden mørke Pletter ved Halvdækvin-
gernes Spidse. Hos $ er den mørke Teg-
ning langt mere utydelig end hos (f. L.
(f 5— 6 mm, $ 7— 8 mm.

Fig. 39. L. coleop

trata Linn. Han

X 7.

Meget sjælden; Bornholm, Juli. —
Udbredt over Europa med Undtagelse af
det yderste Nord og Syd, Vest- og Nordasien og Dele af
Nordamerika.

2. Åphrophora Germ.
Kroppen stor og forlænget. Halvdækvingernes
Sider jævnt og kun svagt rundede. Oversiden tæt
og kraftig punkteret. Issen og den forreste Del af
Forryggen med en fin, men tydelig ophøjet Køl
eller Længdeliste i Midten. Forryggen i Midtlinien
næsten dobbelt saa lang som Issen. Benene korte
og kraftige.

De to hidtil fundne danske Arter lever særlig paa
lav Pil og Birk; en tredie Art, som maaske ogsaa fore-
kommer her, opholder sig paa Naaletræer.

Oversigt over Arterne.

Hovedet over Øjnene tydelig smallere end Forryg-
gen bagtil. Oversiden ubehaaret. Scutellum langs

75

Midten med en tydelig Fure. Lever paa Naaletræer.
L. Han 6—8 mm, Hun 8—10 mm. I vore Nabolande.
A. corticea Germ.

— Hovedet over Øjnene omtrent saa bredt som For-
ryggen bagtil. Oversiden fint og kort tilliggende be-
haaret. Scutellum helt flad. Lever paa Løvtræer. . . 2

2. Halvdækvingerne ensfarvet graaliggule eller i det
højeste med utydelige, lysere Strøg mod Yder-
siderne 1 . s å 1 i c i s.

— Halvdækvingerne noget mørkere, men med tydelige
og velbegrænsede, hvidlige Pletter og Tværbaand. .
2. ål ni.

1. Aphr. sålicis DG. Forholdsvis temmelig slank.
Oversiden smudsiggui eller graalig, ofte med grønlig

Fig. 40. Aphr. alni Fall.
a Oversiden med venstre Sides Ben; b Yderste Del af en Flyve-
vinge; c Ansigt; d Halvvingedække. X 4V2. ' '

Tone, mørkpunkteret. Halvdækvingerne uden tydelige,
lysere Pletter. L. 9—11 mm.

Almindelig paa Pil og træffes ogsaa paa forskellige
Poppelarter, Juli — Septbr. — Udbredt over Europa og den
nordvestlige Del af Asien.

2. Aphr. ål ni Fall. (Fig. 40). Noget bredere; iøvrigt
som foregaaende, men let kendelig ved, at Halvdæk-

76

vingerne hver har 2 hvidlige Pletter mod Ydersiden, af
hvilke den ene, noget større og mere tværbaandsagtige
Plet ligger foran, den anden bag Midten; Pletternes hvid-
lige Farve fremhæves iøvrigt ved, at Halvdækvingernes
Ydersider er temmelig kraftig mørkfarvede. L. 8— 11 mm.

Yderst almindelig paa El, Pil, Poppel o. fl. andre
Træer, Juli— Septbr. — Udbredt over hele Europa samt i
Sibirien og Kina.

3. Philænus Stål (Ptyélus Oliv.).
Kroppen mindre, mere oval, men dog ofte
temmelig langstrakt; Oversiden meget fint og tæt
punkteret, fint tilliggende haaret. Issen og For-
ryggen uden ophøjet Længdeliste i Midten. Halv-
dækvingernes Yderside noget rundet eller næsten
ret. Ben korte og kraftige, særlig det bageste
Par. Springfærdigheden stor.

Opholder sig paa Græsmarker, fortrinsvis tørre, men
enkelte træffes ogsaa paa fugtige Enge. Hidtil er fundet
4 Arter hos os, af hvilke den ene, der maaske fremfor
nogen anden Art fortjener Navnet „Skumcikade", er yderst
almindelig og mærkelig ved sin utrolige Ubestandighed i
Farve og Farvetegning.

Oversigt over Arterne.

1. Forholdsvis bred. Halvdækvingernes Siderande tem-
melig stærkt rundede. Panden langs Midten med

en ret bred, tæt punkteret, mat Stribe

l.spumårius.

— Smallere. Halvdækvingerne næsten parallelsidede.
Pandens Midtstribe smal, fordybet, noget glinsende 2

2. Issen næsten spidsvinklet fremstrakt. Halvdækvin-
gerne blege, indenfor den endnu lysere Yderside (i
alt Fald fortil) med en mørk Længdelinie, eller
mørke indtil helt sorte, men med hvidlig Yderrand 3

— Issen kortere og mere stumpvinklet. Halvdækvin-
gerne lys- og mørkplettede 5

77

3. Større (4— 6'/« mm). Halvdækvingerne med en brun-
lig Længdestribe tæt ved Yderranden 4

— Mindre (S'/s— 4 mm). Oversiden mørk eller sort.
Halvdækvingernes Yderrand (Forrand) fortil med en
smal, lys Stribe, bagtil med en lys, rundagtig eller
trekantet Plet. Panden glinsende. I Nabolandene . .
Ph. exclam ationis Thunb.

4. 4V«— 6V2 mm lang. Den mørke Stribe ved Halvdæk-
vingernes Yderrand skarp og næsten sort

2. lin eå tus.

— 4— 4V2 mm lang. Den mørke Stribe ved Halvdæk-
vingernes Yderside temmelig udvisket. Tyskland . .
Ph. minor Kirschb.

5. Panden næsten mat, mindre stærkt hvælvet. Større
Art (4'/«— 6 mm) 3. al bip én ni s.

— Panden stærkt glinsende og stærkt hvælvet. Mindre
Art (3— 4V2 mm) 4. campéstris.

1. Ph. spumårius Linn. (gråminis DG.) (Fig. 41 og
42). Yderst foranderlig med Hensyn til Farve og Farve-

mm

h

Fig. 41. Ph. spumårius Linn,
Var. lineatus Fabr. ; b Var. fasciatus Fabr. ; c Var. marginellus Fabr. ;
d Var. lateralis Linn. X 4V2.

tegning, men meget konstant i Henseende til Størrelse og
Form. Den typiske Form (Fig. 42 e) har hvidbrunlig mar-
moreret Overside med temmelig svagt fremtrædende Plet-
tegning. L. 5—6 mm.

Særdeles almindelig overalt, baade paa Marker og i
Skove hele Sommeren igennem. — Den er udbredt ikke
alene over hele Europa, men ogsaa i Nordafrika, hele

78

Vestasien, Sibirien, Japan og den nordlige Del af Nord-
amerika.

Da Arten er saa ubestandig i Udseende, meddeles
her en

Oversigt over de vigtigste Farvevarieteter.

1. Oversiden ensfarvet mørk eller lys 2

4

3.

Oversiden forskelligfarvet (lys og mørk Tegning).
Oversiden ensfarvet eller næsten ensfarvet lys ... .

Oversiden ensfarvet mørk

V. leucophthalmus Linn.

Lys gullighvid v. p 6 p u 1 i Linn.

Lysegul med rødlig Tone v. ruféscens Mel.

Lys- eller hvidgullig; Halvdækvingerne oftest med
næsten helt hvide Pletter.... v. pållidus Schrnk.

Fig. 42. Ph. spumarius Linn.

e Var. graminis DG (den typiske Form) ; f Var. leucocephalus Linn. ^

g Halvvingedække; h Yderste Halvdel af en Flyvevinge. X 4V2.

4. Halvdækvingerne helt mørke (Issen og Forryggens

Forrand gulagtige) (Fig. 42 f)

V. leucocephalus Linn.

— Halvdækvingerne forskelligfarvede 5

5. Forryggen ensfarvet mørk 6

— Forryggen forskelligfarvet 7

6. Halvdækvingernes Yderside ved Spidsen med en
hvidlig Plet; undertiden en mindre, hvidlig Plet

ved Inderranden under Clavusspidsen

V. biguttåtus Fabr.

— Halvdækvingernes Yderside mere eller mindre
bredt hvidlig (Fig. 41 d) v. laterålis Linn.

7. Issen og Forryggens Forrand lys 9

— Ligeledes, men enten Issens eller Forryggens For-
rand, eller begge Dele med en mørkere Længde-
stribe langs Midten 8

79

8. Oversiden mørk. Forhalvdelen af Forryggen lys,
men med en mørk Afbrydelse i Midten. Halvdæk-
vingernes Yderside med 2 trekantede, hvide Pletter
v. dimidiåtus H. Sch.

— Oversiden lys. Paa den bageste Del af Forryggen
en bred, mørk Længdestribe, der fortsættes over
Scutellum (ofte dog med en smal, lys Midtlinie),
undertiden ogsaa over Issen. Halvdækvingerne mere

eller mindre mørkt længdestribede (Fig. 41 a)

V. lineåtus Fabr.

9. Mørk. Issen, Forryggens Forrand og Halvdækvinger-
nes Yderrand lyse (Fig. 41 c) v. margin el lus Fabr.

— Halvdækvingerne brunlige, med 2 lyse Pletter ved
Yderranden, eller brunspraglede; ofte en lys Plet
ved Clavusspidsen v. ustulåtus Fall.

— Halvdækvingerne med en lys, skæv Plet ved Yder-
siden foran Midten v. gibbus Fall,

— Halvdækvingerne mørke, med 2 lyse Baand, det
ene (skæve) foran Midten, det andet og mindre i
Form af en Plet foran Spidsen. En lille lys Plet
under Clavusspidsen (Fig. 41 b) . . v. f a s c i å t u s Fabr.

— Kun Forryggen bagtil samt Scutellum og Spidsen
af Halvdækvingerne mørke..,, v. præustus Fabr.

— Ligeledes, men Halvdækvingernes mørke Farve til-
stede i Form af en bred Længdestribe ved Inder-
randen V. vittåtus Fabr.

Varieteten ruféscens Mel. er sjælden; alle de øv-
rige er mere eller mindre almindelige og parrer sig i
Flæng. Overgange fra den ene Farvevarietet til den anden
er hyppige. Ikke sjælden træffes smukt eller karakteristisk
tegnede Former, der ikke vil kunne bringes ind under
ovenstaaende Oversigt. løvrigt er Arten meget konstant,
og Ubestandigheden i Farvetegning har næppe noget med
Racedannelse at gøre.

2. Ph. lineåtus Linn. (Fig. 43). Vor næststørste Art,
der ved sin smalle, ligebrede Form er let at adskille fra
de helt lyse Farvevarieteter af Ph. spumårius. Pandens
Midtlinie er som hos de følgende Arter noget rendeformet
fordybet, men temmelig blank og ikke mat af fin Punk-
tering som hos spumårius. Halvdækvingerne med en
mørk Linie, der er skarpest og dybest farvet mod Roden,

80

lidt indenfor Yderranden oftest mørk, og tæt nedenfor
Clavusspidsen findes næsten altid en lille skarp, mørk
Plet. L. 4V2— 6 mm.

Ret hyppig paa Græsmarker og Enge og andre aabne

Lokaliteter, selv paa Lyngheder, Juni — Septbr. — Udbredt

over hele Europa, Nordafrika, Vest- og

Nordasien samt den nordligste Del af

Nordamerika.

3. Ph. albipénnis Fabr. Panden
næsten uden Glans, mindre stærkt hvæl-
vet. Oversiden temmelig lys, med brune
Strøg og Pletter, der mod Halvdækvinger-
nes Yderside fremhæver 2, nærmest tre-
kantede, blege Sidepletter og en smal, bleg
Randstribe, som begynder ved Roden og
optages i forreste lyse Sideplet. Hoved,
Forryg og Scutellum oftest med et utyde-
lig begrænset brunt eller mørkt Midtstrøg.
L. 4V2— 6 mm.

Fig.43.Ph.Iinea

tus Linn. med

venstre Sides

Ben. X 7.

Sjælden; Skovenge, aabne Bakker og Græsmarker.
Vejle, Silkeborgegnen, Juli— Aug. — Udbredt over store
Dele af Europa, dog ikke imod Nord, samt i Nordafrika.

4. Ph. campéstris Fall. Vor mindste Art. Panden
stærkt hvælvet og stærkt glinsende. Oversiden temmelig
mørk; Halvdækvingerne med en bleg Sidestribe, der er
smal ved Roden, men udvider sig mere eller mindre
stærkt lidt bag deres Midte, og med en bleg, større, tre-
kantet Yderplet noget foran Spidsen. L. 3V2— 4*/2mm.

Almindelig paa tørre Marker og i Hedeegne, Juli —
Aug. — Udbredt over det meste af Europa helt op i Nord-
skandinavien samt i enkelte Dele af Vestasien.

Anm. Ph. minor Kirschb. er angivet fra Haderslev;
mulig foreligger der dog en Forveksling med Ph.
lineåtus Linn.

81

VIII. Fam. Jassidæ.

Følehornsbørsten oftest lang, undertiden meget
lang, ved Roden sædvanlig delt i et eller flere
tydelige Smaaled. Forkroppen uden Køle; i det
højeste findes kun Antydning af en svag Pande-
midtkøl. Baghofterne et godt Stykke fjernede fra
Mellemhofterne. Bagskinnebenene kantede, for-
synede med talrige, rækkestillede Børster eller
Torne. Panden meget ofte forsynet med et Antal
smalle, afvekslende lyse og mørke Tværstriber,
der udgaar symmetrisk fra Pandens Midtlinie.
Kortvingethed eller Klimadimorfisme forekommer
sjælden.

Denne Familie omfatter langt det største Antal af
vore Arter. Familien deles i en Række Underfamilier
med tildels betydelig Forskellighed indbyrdes.

Oversigt over Underfamilierne.

1. Halvdækvingerne uden tydelige Ribber mod Roden
eller paa den inderste Halvdel, aldrig afkortede.
Kropdækket (Kitinhuden) tyndt, svagt og let bøjeligt.
Smaa, elegante Cikader, der sjælden hopper, men
næsten altid er i Besiddelse af udviklet Flyvefær-
dighed 5. Underfam. Typhlocybinæ.

— Halvdækvingernes Ribber tydelige helt til Roden.
Kortvingethed forekommer nu og da. Kropdækket
i Almindelighed haardere og fastere. Gerne mere
plumpt byggede Cikader, hvis Evne til at kunne
hoppe er vel udviklet, medens de sjælden er i Be-
siddelse af en Smule Flyvefærdighed 2

2. Forreste Del af den stærkt hvælvede og kraftig ud-
viklede Pande synlig fra oven. Biøjnene (Ocellerne)
stillede paa Issefladen og mere eller mindre fjer-
nede baade fra Facetøjnene og fra den op over
Hovedets Forrand ombøjede Pande. Livlig farvede
Arter 1. Underfam. Tettigoninæ.

— Forreste Del af Panden ikke synlig fra oven. Bi-
øjnene anderledes stillede 3

A. c. Jensen-Haarup; Cikader. g

82

3. Overgangen fra Pande til Isse altid but afrundet,
og Biøjnene findes stedse paa Panden nedenfor den
afrundede Pande-Isserand. Issen danner kun en
smal bue-, halvmaane- eller vinkelformet, nærmest
ligebred Rand omkring den fortil ofte meget frem-
skudte Forryg 2. Underfam. Bythoscopinæ.

— Overgangen fra Pande til Isse i Almindelighed
(Undtagelse bl. a. de fleste Arter af Slægten Delto-
céphalus) but afrundet, og Hovedet fortil som
Regel (atter de fleste Arter af Deltocephalus
undtagne) ikke vinkelformet fremdraget. Biøjnene

findes i selve Pande-Isseranden

4. Underfam. J a s s i n æ.

— Overgangen fra Pande til Isse iiæsten altid skarp-
randet, og oftest er Hovedet fortil mere eller min-
dre (i flere Tilfælde stærkt) vinkelformet fremdraget;
Issen meget ofte, navnlig bag Pande-Isseranden,
nedtrykket eller noget udhulet, saa at Issen bliver
temmelig flad af Udseende. Biøjnene findes nær
ved Issens Forrand eller i en Fure i selve For-
randen 3. Underfam. Acocephalinæ.

1. Underfam. Tettigoninæ.

Let kendelig paa den næsten blæreformet op-
svulmede Pande, hvis øverste Del er synlig fra
oven, idet denne Del af Panden danner Hovedets
Forrand, der er afrundet-fremskudt i Midten.

Denne Underfamilie er meget talrig udbredt i de
varmere Egne af Jorden, særlig i Amerika; i Nord- og
Mellemeuropa findes kun meget faa Repræsentanter for
Underfamilien. Vore Arter er livlig farvede og af for-
holdsvis anselig Størrelse; de er stærkt fugtighedselskende
og træff'es derfor mest mellem Græs og andre Planter
paa vaad Eng- og Mosebund, aldrig paa Træer eller høje
Buske. Hos os kun 2 Slægter.

Oversigt over Slægterne.

Panden opadtil med en svag Midtkøl. Oversiden

gul og sort, aldrig grønlig eller blaalig

l.Euacånthus.

83

Panden uden Antydning af Midtkøl. Oversiden for
Størstedelen grønlig eller blaalig. . 2. Tettigonia.

1. Euacånthus Leth. et Serv.
Hovedet over Øjnene er ikke tydelig bredere
end Forryggen bagtil. Issen meget ujævn; den fra
Oversiden synlige, øverste og smalle Del af Pan-
den er bagtil afgrænset fra Issen ved to Skraa-
lister, som løber vinkelformet sammen i Hovedets
Forrandsspids. Halvdækvingerne hos cf saa lange
som eller lidt kortere end Bagkroppen, hos ? altid
kortere end Bagkroppen. Hos ? er Flyvevingerne
afkortede og ubrugelige til Flyvning.

Paa meget fugtig Bund i Skov, Mose og Eng, særlig
i og ved Grøfter og Render med rigelig Plantevækst, cf
tager ofte Vingerne lidt til Hjælp, naar den flytter sig fra
én Plante til en anden.

Oversigt over Arterne.

Hvert Halvvingedække med to sorte Længdestriber,
af hvilke den inderste begynder ved Roden og en-
der spids bagtil, medens den yderste begynder ved
Spidsen og ender spids fortil omkring ved Midten

l.interruptus.

Halvdækvingerne uden skarpt begrænsede Længde-
striber, men sædvanlig med ubestemte, mørkebrun-
lige Pletter 2. acuminåtus.

1. L.interruptus Linn. (Pig. 44). Meget ubestandig
i Henseende til Farvetegningen, idet nylig udviklede In-
divider undertiden er plettede næsten som følgende Art.
Eftersommerens fuldt udhærdede Individer er altid stærkt
og skarpt mørktegnede som antydet paa Fig. De ikke
mørktfarvede Partier er svagere eller kraftigere gule. L.
cf 5— 5V'8 mm, ? 6— 7 mm. c/'s Genitalplader med opad-
bøjet Spidse. Synlig Genitalklap mangler.

6*

84

. Almindelig overalt paa meget fugtig Bund,
Juli— Septbr. — Udbredt over Europa, Nord-
afrika, Sibirien, Turkestan og Japan.

2. E. acuminåtus Fabr. Naar undtages
Halvdækvingernes forskelligartede mørke Teg-
ning ligner denne Art i høj Grad den fore-
gaaende. L. cf 5— 5Vs mm, ? 6— eVsmm..

c/"s Genitalplader med omtrent lige ud-
strakt Spidse.

Fig. 44. E. in- paa samme Steder som foregaaende, men

terruptus Linn. langt sjældnere. — Den har en vidtstrakt
Han. X 5Vj. Udbredelse i Europa og i Sibirien.

2. Tettigonia Geoffr.
Hovedet over Øjnene tydelig bredere end For-
ryggen bagtil. Issen jævn; Panden uden Antyd-
ning af Længdemidtkøl og uden Liste ved Græn-
sen af Issen. Den ombøjede Del af den stærkt
blæreformet opsvulmede Pande naar langt tilbage
paa Hovedets Overside eller Issen, der i Midten
skyder en smal Kile frem mod Hovedets For-
rand. Halvdækvingerne hos begge Køn altid læn#
gere end Bagkroppen, og Flyvevingerne stedse
veludviklede.

Af denne og nærstaaende Slægter gives der i de hel-
eller halvtropiske Egne, navnlig i den ny Verden, et
uhyre Antal Arter. I Nordeuropa findes kun den neden-
for beskrevne fugtighedselskende Art, der til en vis Grad
er i Besiddelse af Evnen til at kunne flyve.

T. viridis Linn. (Fig. 45). Temmelig langstrakt. En
af vore smukkeste og mest anselige Cikader, der let ken-
des paa Oversidens Farve, som hos $ er overvejende

85

græs- eller spanskgrønlig, hos den mindre (f derimod
dunkelblaalig, undertiden med nogen grønlig Tone eller

Fig. 45. T. viridis Linn.
a Hun med venstre Sides Ben ; b Halvvingedække ; c Yderste
Halvdel af en Flyvevinge; d Spidsen af Hunnens Bagkrop (fra
Undersiden) med Skede og Skededække; e Spidsen af Hannens
Bagkrop (fra Undersiden) med Genitalplader og Støtte; f Ansigt
(Forhoved) forfra. Forskellig Forstørr. a og b X 5.

delvis ligesom overtrukket med hvidlig Blommedug. L.
(:/• 5V2— 6\'2 mm, $ 8— 9 mm.

Yderst almindelig overalt paa fugtig Bund, særlig i
Kær, Moser og Enge, ved Søer og Aaer, Juli— Septbr. —
Har en meget vid Udbredelse: Hele Europa, Vestasien,
Sibirien, Japan, Kina, Kanada.

2. Underfam. Bythoscopi'næ.

Pande-Isseranden but afrundet; Issen danner
et smalt Parti, der bue- eller næsten vinkelformet
smyger sig om den mere eller mindre fremskudte
Forrygsforrand. Sjælden er Issen i Midtlinien
længere end nede ved Øjnene, ofte kortere. Føle-
hornene fæstede i en mere eller mindre dyb

86

Grube paa hver Side af Panden. Kortvingethed
forekommer kun hos ganske faa Arter.

Flertallet af de herhen hørende Cikader lever paa
Træer. Mange af Arterne varierer i det uendelige, hvad
Farve og Farvetegning angaar.

Oversigt over Slægterne.

1. Issen tydelig længere i Midten end ved Øjnenes
Inderside, nærmest halvmaaneformet, altid med en
rund, sort eller brunlig Plet paa hver Side af Midt-
linien. L. sjælden over 3Va mm 1, Agållia.

— Issen overalt af samme Længde eller kortest i
Midtlinien, sjælden med to symmetrisk beliggende,
mørke Pletter. L. mindst 4 mm 2

2. Hovedet over Øjnene paafaldende bredere end For-
ryggen 5. I d i o c é r u s.

— Hovedet i det højeste saa bredt som Forryggen
bagtil 3

3. Hovedet tydelig vinkelformet fremskudt i Midten.
Forryggens fine Tværridser løber vinkelformet sam-
men fremefter i Midtlinien 4. Pediopsis.

— Hovedet fortil afrundet, ikke tydelig vinkelformet
fremskudt. Forryggens Tværridser bueformet-tvær-
stillede eller helt transversale 4

4. Forryggens Sider skarprandede, bagtil divergerende,
af tydelig Længde. Hoved og Forryg fortil fuld-
stændig bueformet rundede. Mindst 6 mm lange,
ikke plettegnede Cikader 2. Macro ps i s.

— Forryggens Sider ikke skarprandede, særdeles korte.
Hoved og Forryg fortil med Antydning af vinkel-
formet Tilspidsning. Højst 6 mm lange, oftest farve-
spættede Cikader 3. Bythoscopus.

1. Agållia Curt.
Hovedet over Øjnene tydelig bredere end For-
ryggen og bredere end Halvdækvingerne ved Ro-
den, med størst Længde i Midtlinien. Et karak-
teristisk Mærke for Slægten er Hovedets Plet-
tegning: Issen i Midtlinien fortil med et mørk-

87

farvet Strøg, der oftest opløses i to tydelige
Længdelinier, og paa hver Side af dette Strøg en
større sort eller meget mørk, mere eller mindre
afrundet Plet. En enkelt Art er kortvinget.

Paa rigelig plantebevokset, mere eller mindre fugtig
Jordbund. Synes ikke tilbøjelige til at stige op paa Plan-
terne.

Oversigt over Arterne.

1. Nymfelignende; altid med meget afkortede Halv-
dækvinger og ubrugelige Flyvevinger, stærkt og
skarpt sort- og hvidgullig-tegnet.. 1. brachyptera.

— Altid fuldvinget, med Halvdækvingerne længere end
eller dog saa lange som Bagkroppen og sædvanlig
med Flyvevinger. Den mørke Tegning ofte mindre
fremtrædende 2

2. Forryggen, navnlig fortil, i Bunden fint naaleridset
paatværs (ses under god Forstørrelse). . 2. ven os a.

— Forryggen ikke naaleridset, men derimod tydelig og
noget spredt punkteret 3. puncticeps.

l.A. brachyptera Boh. (Fig. 46 a). Kortvinget, hvid-
liggul, mørkstribet og mørkplettet Art, der paa Grund af
sit larve- eller nymfelignende Ud-
seende let kan blive overset. Issen
og Forryggen med Slægtens karak-
teristiske mørke Pletter. Halvdæk-
vingerne sortstribede paa langs;
Striberne bredest bagtil. Bagkrop-
pen sort tværstribet og sædvanlig
med en mørk Længdestribe i Mid-
ten. Fordelingen af den mørke og
lyse Farve er ret ubestandig og af-
viger ofte betydelig fra den paa Fig.
angivne. L. ca. 3 mm.

Meget sjælden; paa fugtige Lokaliteter baade i og
udenfor Skove; Ry, Silkeborgegnen, Hillerød, Aug
derborg paa Als, Aug.— Septbr.

Fig. 46.
Boh. X

A. brachyptera
b A. venosa

Fall. X 7.

Søn-
Har en vid Udbredelse

88

i Europa helt op til Nordskandinavien; forekommer ogsaa
i Algier.

2. A. venosa Fall. (Fig. 46 b). Smudsig gullig, med
delvis mørkplettet Isse, Forryg og Scutellum; desuden er
Halvdækvingernes Ribber næsten altid kraftig mørkfar-
vede, men Ribbernes mørke Farve breder sig sjælden ud
over nogen af Cellerne. Undertiden træffes Individer, der
er næsten helt sorte. L. 3— SV* mm.

Meget almindelig; paa Græsmarker, Enge og ved
Strande; den er mere tilpasset til halvtør Bund end vore
to andre Arter. — Udbredt over hele Europa, Nordafrika,
Vestasien og Sibirien.

3. A. puncticeps Germ. (versicolor Flor). Ligner
noget foregaaende, men er en Del større og mere lang-
strakt; desuden er Oversidens smudsiggule Farve mere
eller mindre spættet med mælkefarvede Strøg, særlig ved
Clavusribbernes Ende, og sædvanlig er flere eller færre
af Halvdækvingernes Celler i udstrakt Grad mørkfarvede,
saa Oversiden i det hele faar et spraglet Udseende.
Sikrest adskilles Arten dog fra A. venosa ved, at For-
ryggen er punkteret og ikke tværridset. L. ca. 4 mm.

Meget sjælden; paa fugtig Bund; Høskov og Fisker-
huset ved Aarhus; Sønderborg paa Als, Aug. — Septbr. —
Denne Arts Udbredelse er ikke særlig stor: Vesteuropa
(fra Skandinavien til Spanien), Dele af Mellemeuropa og
Midtrusland.

2. Macropsis Lew.
Kroppen græsgrønlig eller (hos Farvevarieteter)
delvis brunlig. Issen overalt af omtrent samme
Længde, fortil fuldstændig rundet ligesom Forryg-
gens Forrand, saaledes at Issens og Forryggens
Forrandslinier bliver koncentriske. Følehornene
indleddede i en dyb Grube, der oventil ligesom

89

skærmes tagformet af en udstaaende, skarp Tvær-
liste. Ansigtet paafaldende kort og bredt.

Paa lav Træ- og Buskvegetation, særlig Egepurrer, i
Nærheden af fugtige Steder, aldrig paa selve Jordbunden.
Den ene af vore Arter er sent paa Efteraaret trufPet paa
Naaletræ, hvilket falder sammen med de senere Tiders
Paavisning af, at en Del Tæger og Cikader om Efteraaret,
naar Løvtræernes Blade indtørres eller visner, søger over
paa Naaletræer.

Oversigt over Arterne.

1. Mindre Art (4— 5 mm lang). Issen, Forryggen og
Halvdækvingerne bleggrønlige, men sortpunkterede.
Tyskland M. microcéphala H. Sch.

— Større Arter (6 — 8 mm lange). Oversiden grønlig
eller brunlig, ikke sortpunkteret (Punkterne af
samme Farve som Omgivelserne) 2

2. Hovedet over Øjnene saa bredt som Forryggen...
1. lånio.

— Hovedet tydelig smallere end Forryggen bagtil....
2. p r a s i n a.

1. M. lånio Linn. (Fig. 47 a, b, c, d). Følehornsgrubens
øverste Kant noget pladeformet, længere end den halve
Pandebredde. Halvdækvingerne temmelig groft og fladt
punkterede. Oversidens typiske Farve er græsgrøn; sæd-
vanlig er dog Issen, Forryggen og Scutellum fint brun-
spættede; hos Varieteten brunnea Fabr. er hele Over-
siden brunliggul og mangler ganske grønlig Tone. Hos
denne Art er Panden (mellem Øjnene) tydelig bredere
end lang. L. 6V2 — 8 mm.

Almindelig overalt paa Eg eller Egepurrer i Nær-
heden af fugtige Steder, Juli— Septbr.; Varieteten fore-
kommer jævnlig sammen med Hovedarten. — Udbredt
over det meste af Europa.

2. M. prasina Fabr. (Fig. 47 e). Ligner meget den
typiske, grønne Form af foregaaende Art, men adskilles

90

let ved det forholdsvis smalle Hoved og ved, at Panden
mellem Øjnene er ligesaa bred, som den er lang. Er
gennemgaaende lidt mindre end
M. 1 an i o. L. 6—T/2 mm.

Meget sjælden; paa Eg; Fun-
der, Juli; Svingelbjerg (Himmer-
land), Juli; Pinds Mølle i Aarhus-
egnen, 19. Oktbr., paa Ene (Juni-
perus communis). — Udbredt
over Mellemeuropa, Kaukasus og
Sibirien.

3. Bythoscopus Germ.
Clypeus tydelig adskilt fra
Panden, der er groft eller dog
tydelig punkteret. Forryggen
med fine Naaleridser, der
gaar paatværs i en noget bue-
formet Hovedretning. Issens
og Forryggens Forrande har
kun svag Antydning af vinkelformet Frembuening
i Midten. Oversiden gerne temmelig farvespættet.

Denne Slægts Arter, der opholder sig paa lignende
Steder som foregaaende Slægts, men væsentligst paa El,
Birk og Pil, er undertiden noget vanskelige at adskille,
da de er overordentlig ubestandige i Farve, og ogsaa
Formen og Skulpturen er underkastet Forandringer.

Oversigt over Arterne.

1. Panden fra Siden set temmelig stærkt hvælvet....
1. flavicollis.

— Panden nærmest flad 2

2. Temmelig stor, 5V2— 6 mm lang 2. ål ni.

— Mindre, 4 — 5 mm lang 3. rufusculus.

1. B. flavicollis Linn. (Fig. 48 a). Overordentlig for-
anderlig i Farve og Farvetegning, oftest stærkt mørk-

Pig. 47, a Forkrop, b Halv-
vingedække, c Yderste Del
af en Flyvevinge og d An-
sigt af M. lanio Linn. ; e
Forkrop af M. prasina
Fabr. c lidt mere forstørr.
end de øvrige.

91

plettet; hos den mest iøjnefaldende Farvevarietet har en
større eller mindre Del af Forkroppen og Halvdækvin-
gernes Rod en livlig grønliggul eller svovlgul Farve, me-
dens Halvdækvingerne iøvrigt er overvejende mørke;
ensfarvet gulgrønlige eller brunlige Individer er ikke
sjældne. Panden og Forkroppens Overside mere eller
mindre sortplettede. ? varierer mest i Farve. Følgende
Farvevarieteter adskilles: pallens Zett. (ensfarvet smud-
sig gullig eller graalig); triangularis Fabr. (Oversiden
rødligbrun); rosæ Fabr. (Oversiden overvejende grøn-
gullig); nigritulu s Zett. (Forkroppen mere eller mindre
mørk, Halvdækvingerne gennemsigtige); obscurus Zett.
(Forkroppen brunlig, mørkplettet, Halvdækvingerne klare,
men med kraftige, mørke Ribber). Hovedarten har For-
kroppen og Roden af Halvdækvingerne gulfarvede. L.
5 — 5V2 mm.

c/: Genitalpladerne smalle, let opadkrummede.

$: Sidste Bugskinne noget trekantet, men i Midten
med et Indsnit, saa Bagranden næsten bliver tvespidset.

Yderst almindelig navnlig paa Pil, El, Birk og Avn-
bøg, Juni— Septbr. — Udbredt i hele Europa helt op i
Lapland; desuden i Kaukasus, Turkestan og Nordafrika.

2. B. ålni Schrnk. Den største af vore Arter og sjæl-
den paafaldende mørkplettet, ofte med udbredt rødligbrun
Farve; Undersiden sædvanlig grønlig-gullig. Panden oftest
med sortfarvet Bue mellem Øjnene. Varierer langt min-
dre i Farve end den foregaaende Art. L. SVs— 6 mm.

rf: Genitalpladerne meget smalle.

$: Sidste Bugskinne bagtil rundet, med svag og flad
Indbuening i Midten, saa Bagranden ikke faar Karakter
af at være tvespidset.

Langt mindre almindelig end den foregaaende Art;
synes udelukkende at holde sig til El, Juni — Septbr. —
Udbredt i Europa og Sibirien.

3. B. rufusculus Fieb. Den mindste af Arterne. I
Almindelighed er den gul- eller rødbrunlig farvet omtrent

92

som B. alni og er sjælden paafaldende spraglet eller
mørkspættet. Panden mangler enten helt den hos Slægten
sædvanlige mørke Tegning eller har kun en sort Tvær-
streg mellem Øjnene (hos cf). L. 4—5 mm.

cf: Genitalpladerne linieformet-spateldannede.

^: Sidste Bugskinne nærmest trekantet, med et lille
Indsnit i Midten af Bagranden.

Ikke almindelig; navnlig paa Birk og Pil, Juli — Aug. —
Over hele Mellem- og Nordeuropa, men synes ikke at
forekomme i de sydligste Egne af vor Verdensdel.

4. Pediopsis Burm.
Nærbeslægtet med Bythoscopus, men afviger
tydeligt ved, at Forryggens Naaleridser løber skraat
fremefter og støder vinkelformet sammen i Midt-
linien samt ved, at baade Issen og Forryggen for-
til er langt mere vinkelformet fremskudte i Mid-
ten. Desuden er Panden ikke groft punkteret, og
Clypeus er ikke tydelig adskilt fra Panden. Issen
ofte særdeles kort i Midtlinien, (f mangler synlig
Genitalklap.

Opholder sig hovedsagentlig paa Buske og lave Træer.

Oversigt over Arterne.

1. Issen meget kort, set fra oven næppe synlig i Mid-
ten, kun tydelig som en linieformet Rand ned mod
Øjnene l.tiliæ.

— Hele Issen tydelig fra Oversiden, men kun som

en smal Rand 2

2. Panden stærkt hvælvet 3

— Panden næsten flad eller kun svagt hvælvet 4

3. Meget lille Art (2— 2V2 mm). Halvdækvingerne gen-
nemsigtige, hvidlige. Tyskland. . . P. nåna H. Sch.

— Meget større (ca. 5 mm). Halvdækvingerne mere

brunlige, undertiden noget mørkplettede

7. scutellåta.

93

4. Ansigtet og oftest ogsaa Issen og Forryggen uden
sorte Pletter 5

— Ansigtet, Issen og Forryggen med mørke Pletter og
Striber 6

5. Oversiden grønlig, uden Pletter.... 2. viréscens.

— Oversiden brunliggraa, Halvdækvingerne sædvanlig
med mørkebrunlige Pletter 4. cérea.

6. Halvdækvingernes Ribber ikke mørkere end Om-
givelserne ■ 7

— Halvdækvingernes Ribber mørkere end Omgivelserne 8

7. Mindre Art (3V«— 4mm). Pande-Issespidsen med en
sort Prik. Halvdækvingerne bleggraa. . 5. impura.

— Større Art (4—5 mm). Pande-Issespidsen uden sort
Prik; Pandens øverste Del med 2 sorte Pletter,
dens nederste Del med 2 kommalignende, sorte
Streger. Tyskland P. Megérlei Fieb.

8. Halvdævingernes Ribber, særlig hos Hannen, meget
iøjnefaldende ved kraftig mørkebrun Farve. Ansigt,
Isse og Forryg stærkt sortplettede.... 6. nassåta.

— Halvdækvingernes Ribber ikke særlig kraftig frem-
trædende. Ansigt, Isse og Forryg ikke stærkt sort-
plettede 9

9. Halvdækvingerne temmelig gennemsigtige, men med

rustbrunlige Skygger, særlig hos Hunnen

3. fuscinér vis.

— Halvdækvingerne næppe gennemsigtige, rustbrune
hos Hannen, graabrune hos Hunnen. I Nabolandene
P. infuscåta J. Sahlb.

1. P. tiliæ Germ. (Fig. 48 c). Afviger fra de øvrige
Arter ved den overordentlig korte Isse, hvis Midte næppe
er synlig ovenfra. Temmelig kraftig bygget og forholds-
vis bred. Ansigtet, Issen og Forryggen grønliggule, uden
sorte Pletter eller Prikker; Scutellum lysere eller mørkere
rustbrunlig, ofte med en sort, trekantet Plet i hvert Hjørne
ved Forryggen, undertiden næsten helt mørkfarvet; Halv-
dækvingerne ligeledes noget rustbrunlige, ikke sjælden
noget mørkere ved Spidsen eller i det hele lidt mørk-
skyggede. Ben brunliggule. L. 5—6 mm.

Sjælden; paa Lind; Møen, Vordingborgegnen, Ruder-
hegn, Als, Juli— Aug. — Synes at være udbredt over hele
Europa og forekommer ogsaa i Algier.

94

2. P. viréscens Fabr. Let kendelig ved sin klart
grønlige Farve, der kan have en gullig eller blaalig Tone;
Halvdækvingerne noget gennemskinnelige,
men ofte lidt brunfarvede mod Spidsen;
Ribberne sædvanlig tydeligst grønfarvede.
I sjældne Tilfælde findes enkelte sorte
Smaapletter eller Prikker paa Ansigtet,
Forryggen eller i Scutellumhjørnerne. Ben
gulgrønlige. L. 4—5 mm.

Ret almindelig, navnlig paa Pil, Juli —
Aug. — Er udbredt i hele Europa, Nord-
afrika, Vestasien og Sibirien.

3. P. fuscinérvis Boh. Farven sæd-
vanlig lyst brunlig, med udbredte, noget
gennemsigtige, men udviskede, hvidlige
Strøg paa Halvdækvingerne. Ansigtet har
3 — 5 sorte Smaapletter; paa Forryggen fin-
des bag hvert Øje oftest en mørk Tvær-
plet; Scutellum med en sort trekantet eller
kiledannet Plet i hvert Hjørne ved For-
ryggen. L. 4V2— 5 mm.

Pig. 48. Hoved
og Forkrop af:
a Bythoscopus
flavicollis Linn.,
b Pediopsis ce-
rea Germ., c P.

tiliæ Germ.
Stærkt forstør-
rede.

Sjælden; særlig paa Bævreasp (Populustremula);
Vejle^ Fiskerhuset ved Aarhus, Floes Skov ved Randers,
Juli — Aug. — Har en vid Udbredelse i Europa, men sy-
nes dog ikke at forekomme i den sydligste Del; desuden
i Turkestan og Vestkina.

4. P. cérea Germ. (Fig. 48b). En af de kraftigere
Arter, der er nogenlunde ensartet graabrunlig, men dog
ikke sjælden har Halvdækvingerne ret skarpt mørkteg-
nede; det sædvanlige er, at Halvdækvingerne er. noget
lysere, men har en daarlig begrænset, brunligmørk Tvær-
plet over Midten ud mod Siderne samt nogle svagere
farvede og mindre Pletter foran Spidsen; ret hyppig
mangler de mørke Pletter eller er meget utydelige. Kun
i sjældne Tilfælde har Ansigtet, Issen, Forryggen eller
Scutellum tydelige, mørke Smaapletter. L. 4V2— 5V'2mm.

95

Temmelig almindelig, navnlig paa Pil, Juli— Aug. —
Udbredt over Mellemeuropa og Sibirien.

5. P. impura Boh. Vor mindste Art. Bleggraalig.
Fraset dens Lidenhed er den let kendelig derved, at me-
dens Panden, Issen (Issespidsen), Forryggen og Scutel-
lum har de sædvanlige sorte Smaapletter, er Halvdæk-
vingerne ganske ensfarvet lysgraalige. De mørke Smaa-
pletter paa Forkropsdelene er dog noget ubestandige og
kan mangle paa enkelte af de nævnte Dele. L. ca. 4 mm.

Ret sjælden; synes at foretrække Sand- og Klitegne
med krybende Pil (Salix repens) og Graapil; den ken-
des fra Bøtø paa Falster, Tisvilde, Fanø, Hunø Klit,
Dannerhøj i Vendsyssel og Silkeborgegnen, Juli — Aug. —
Udbredt over Mellem- og Nordeuropa.

6. P. nassåta Germ. Grundfarven smudsig hvid-
graalig. Saavel Pande og Isse som Forryg og Scutellum
hyppigst stærkt sortplettede. Halvdækvingerne næsten
gennemsigtige; de kraftige, mørkfarvede Ribber træder
skarpt frem paa Vingefladerne. L. 4V2 — 5 mm.

Ikke meget almindelig; hyppigst paa Pil, Juli — Aug. —
Er udbredt over hele Europa og Sibirien.

7. P. scutellåta Boh. Panden noget stærkere hvæl-
vet end hos de øvrige Arter. Hovedet og Forkroppen
mørkplettet omtrent som hos P. nassata, men har sjæl-
den saa mørkfarvet Forryg, som Varieteter af denne har.
Halvdækvingerne brungraalige, sædvanlig uden mørkere
Skygger, men med ret kraftige og ofte stærkt mørk-
farvede Ribber; ikke sjælden er dog Ribberne helt eller
delvist farveløse. L. 4V2 — 5 mm.

Temmelig almindelig; paa Pil, Brombær og Hindbær,
Juli— Aug. — Udbredelse som foregaaende.

5. Idiocérus Lew.
Hovedet over Øjnene bredere end Forryggen
og i det hele bredere end nogen Del af Kroppen.

Hovedets og Forryggens Forrande buerundede,
aldrig i mindste Maade vinkeldannet fremskudte.
Saavel Halvdækvinger som Flyvevinger altid læn-
gere end Bagkroppen; Halvdækvingerne med bredt
Randvedhæng, og naar de er sammenlagte, dæk-
ker den ene den andens Spidse. Hos nogle Arters
c/(/ findes den Ejendommelighed, at Følehorns-
børsten ender i en lille tynd, oval, sort Plade.

Opholder sig paa Træer og Buske, særlig Pil, Pop-
pel og Birk.

Oversigt over Arterne.

1. Panden, Issen og Forryggen groft rynkede; ved
Isseranden et mørkt Tværbaand 1. sciirra.

— Forkroppen fint naaleridset, ikke rynket 2

2. Halvdækvingernes Yderrand fra Roden til bag Mid-
ten skarpt knækket og vendt indad, saaledes at der
dannes en tydelig smal Liste, som danner en Vin-
kel mod Vingefladen (bedst udviklet hos Hannen) 3

— Halvdækvingernes Yderrand uden saadan Liste... 7

3. Halvdækvingernes 1. og 2. Endecelle lige lange.
Paa Midten af den omslaaede Håndliste findes hos
Hannen en Række Tværlister 2. adustus.

— Halvdækvingernes 1. Endecelle betydelig længere
end 2 4

4. Halvdækvingernes yderste Midtcelle 3- eller 5-kantet,

og dens Spidse naar Halvvingedækkets Yderrand. 5

— Halvdækvingernes yderste Midtcelle parallelsidet

og naar ikke Halvvingedækkets Yderrand 6

5. Halvdækvingernes Yderrand hos Hannen mørk.
Hunnens Pande stærkt mørkplettet. L. SVa— 6 mm.
I Nabolandene I. vårius Fabr.

— Halvdækvingernes Yderrand hos Hannen orange-
gul. Hunnens Pande foroven med et bredt, mørkt
Pletbaand. L. 5— 6mm. I Nabolandene og funden i
Nærheden af Flensborg I. similis Kirschb.

6. Ansigtet, særlig hos Hannen, med iwridlige, oprette
Haar. Halvdækvingernes mørke, kraftige Ribber
stærkt gennembrudte af hvidlige Pletter; yderste
Endecelle naar ikke nær saa langt fremefter som

97

fjerde Celle. L. ca. 6 mm. I Nabolandene

I. Herrichi Kirschb.

— Ansigtet ikke haaret. Halvdækvingernes Ribber kun
hist og her med ofte utydelige, hvidlige Pletter;
yderste Endecelle naar ligesaa langt frem som
fjerde Celle 3. lituråtus.

7. Oversiden ensfarvet grønligbleg, bleggullig eller

, hvidlig, sjælden med svagt brunlige Skygger 8

— Oversiden med udbredte, mere eller mindre kraf-
tig brunlige Skygger eller Pletter 9

8. Oversiden næsten mælkehvidlig, uden Glans. Paa
Sølvpoppel 8. ålbi cans.

— Oversiden mere grønliggul, glinsende. Paa Pil ...
7. con fus u s.

9. Halvdækvingerne klarere eller dunklere rødligbrun-
lige, med ét eller to tydelige, blege Tværbaand. .. 10

— Halvdækvingerne uden blege Tværbaand; højst med
enkelte blege Pletter ved Rygsømmen 12

10. Halvdækvingerne med to lyse Tværbaand; det
mellemliggende Parti danner et rustbrunligt Baand 11

— Halvdækvingerne kun med ét lyst Tværbaand bag
Midten 4. laminåtus.

11. Det mørke Tværbaand mellem de to lyse naar til
Ydersiden af Halvdækvingerne. L. ca.Smm. I Nabo-
landene I. trémulæ Estl.

— Det mørke Tværbaand naar ikke til Halvdækvinger-
nes Yderside 5. c o g n å t u s.

12. Ved Enden af yderste Clavusribbe findes en rund-
agtig, bleg Plet 13

— En større, rundagtig, bleg Plet findes ikke, men
inderste Clavusribbe er hvidlig mod Spidsen. Hvert
Halvvingedække med en mindre, oftest ret tydelig
H-formet, hvidlig Plet. Hannens Følehorn uden
Følehornsplade 6. vitreus.

13. Isse og Pande uden sorte Pletter; højst findes der
2 smaa, langt fra hinanden staaende, mørke Prik-
ker paa Issen. Hannens Følehorn ender i en lille
sort Plade 9. pop u li.

— Pande-lsseranden med 2 mørke Smaapletter. Pan-
den med 2 mørke Længdestriber, sammensatte af

brunlige Prikker. L. ca. 5 mm. I Nabolandene

I. poecilus H. Sch. (fålciger Boh.)

1. I. scurra Germ. Afviger fra de øvrige indenland-
ske Arter ved, at Forkroppen er tydelig rynket. Ansigtet
fint hvidlig haaret. Panden med et mørkt Tværbaand

A. c. Jensen-Haarup: Cikader. 7

98

mellem Øjnene. Oversiden rustbrunlig eller graalig gul,
hos $ uden eHer med sparsom mørk Tegning, hos cf
derimod med rigelig Plettegning; Issen og Forryggen hos
c/ med bleg Midtlinie. L. Q^ji—Vlt mm.

(f-. Sidste Bugskinne mere end dobbelt saa lang i Mid-
ten som ved Siderne; Genitalpladerne sabeldannet opad-
bøjede, bagtil noget bredere t)g
besatte med brunlige Børster.

$: Sidste Bugskinnes Bag-
rand med 3 svage Udbugtninger.

Meget sjælden; Haderslev;
angives at leve paa Pil og Pop-
pel Sommeren igennem. — Ud-
bredt i Mellem- og Sydeuropa,
Tunis, Kaukasus og Turkestan.

2. I. adustus H. Sch. (Fig.
49 b og c). Oversiden med Orange-
skær, men temmelig mørk af
rødbrunlige Pletter og Skygger.
Hovedet mere mørktegnet hos $
end hos c/; hos denne sidste
findes som Regel en kraftig
mørk, noget takket Linie langs
den ejendommelige, bølget-knud-
rede, skarpt ombøjede Siderand
af Halvdækvingerne; disses Sider
er ofte smukt orangefarvede. Hos begge Køn er Corium-
Clavussømmen ved Roden altid forsynet med en lille
sort Streg. Arten er iøvrigt let kendelig paa, at Halvdæk-
vingernes 1. og 2. Endecelle naar omtrent lige langt frem
fortil, L. 6V2— 7 mm.

c/: Følehornsbørsten ender i en lille, langagtig, mørk
Plade. Sidste Bugskinne bagtil med en rundagtig Udskæ-
ring paa hver Side af Midten, saa Bagranden næsten bli-
ver trelappet.

?: Sidste Bugskinne i Midten noget vinkelformet ud-
videt.

Fig. 49. a Hoved og For-
krop af I. albicans Kirschb.;
b Halvvingedække af I. adu-
stus H. Sch. (Han); c Den
ombøjede Siderand af et Halv-
vingedække af samme, fra
Undersiden; d Spidsen af et
Halvvingedéekke af I. litura-
tus Fall. Forskellig For-
størrelse.

99

Ikke almindelig; paa forskellige Arter Pil, Juli— Ok-
tober. — Udbredt over det meste af Europa, helt op i
Nordskandinavien; ogsaa kendt fra Algier.

3. I. lituråtus Fall. (Fig. 49 d). Ikke ulig foregaaende
Art, men smallere og mindre; iøvrigt meget let at ad-
skille ved Undersøgelse af Halvdækvingernes Endeceller,
idet 1. (yderste) Endecelle naar meget længere frem end
2. Endecelle (se Fig. d). Oversiden graalig, sjældnere no-
get gulgrønlig; $'s Halvdækvinger oftest næsten ensfarvet
lyse, c/'s derimod over Midtfen med et noget utydeligt
Tværbaand, der dannes af en stykkevis stærk Mørkfarv-
ning af de kraftige Ribber; foran og navnlig bagved dette
mørkere Tværstrøg er Ribberne delvis hvidfarvede; ved
Clavusspidsen findes en lys Plet; Ribben, der gaar deri-
gennem, er farvet helt hvid inde i Pletten. Oversiden af
(/'s Forkrop er stærkt sortplettet og mørkskygget. cf" med
sort Følehornsplade. Saavel c/"s som $'s sidste Bugskinne
som hos I. ad u s tus. L. 6 — 6\/2 mm.

Almindelig paa Pil, Juli— Septbr. — Udbredt over
hele Europa fra den sydligste Del til det nordligste Lap-
marken; ogsaa i Sibirien.

4. I. laminåtus Flor. Ligner noget I. populi, men
Oversiden er mere lys. Halvdækvingerne glinsende lyse-
brune, med et blegt Tværbaand lidt bag Midten samt en-
kelte mindre, lyse Pletter. Forryggen er mere eller min-
dre mørkskygget, men har lysere Rande. L. S'/a — 6 mm.

cf: Følehornspladen aflang, sort. Sidste Bugskinnes
Bagrand paa hver Side af Midten med en dyb, trekantet
Indskæring; Genitalpladerne brede, meget lange, noget
S-formet bøjede.

$: Sidste Bugskinne bagtil svagt rundet-udvidet.

Meget sjælden; paa Pil; Vejle, Svendborg, Juli— Aug.
— Udbredt over Størstedelen af Europa, fra den sydlige
til den nordligste Del.

5. I. cognåtus Fieb. Grundfarven temmelig lys, og
de mørke Skygger og Smaapletter ikke meget fremtræ-

7*

100

dende; Halvdækvingernes to blege Tværbaand derfor ikke
særlig tydelige eller skarpt begrænsede; det mellem-
liggende, mørke Baand naar ikke ud til Siderandene. L. ca.
5 mm.

c/": Følehornsplade mangler. Sidste Bugskinne bagtil
stumpvinklet udvidet i Midten, paa hver Side af denne
en svagere Indbugtning; Genitalpladerne ret smalle.

$: Sidste Bugskinne jævnt rundet-udvidet bagtil.

Meget sjælden; paa Sølvpoppel (Populus alba),
Juli— Aug.; Høvænge Skov paa Lolland, Hillerød.

6. I. vitreus Fabr. (H-ålbum Scott;. Slank. Noget
graalig-grønlig; $ lidt mørkere end (/. Halvdækvingerne
smudsig brunliggule, med en mere eller mindre tydelig
H-formet, hvidlig Plet ved forreste Tværribbe; desuden
er bl. a. anden Midtcelles inderste Ribbe bagtil og Tvær-
ribben udfor Clavusspidsen hvidligfarvede. L. ca. 5 mm.

c/: Følehornsplade mangler. Sidste Bugskinne bagtil
svagt indbuet paa hver Side af Midten; Genitalpladerne
svagt S-formet bøjede og ikke ret lange.

$: Sidste Bugskinne jævnt rundet-udvidet bagtil.

Yderst sjælden; paa Poppel; er i 1870 (5. Septbr.)
taget paa en nu bebygget Lokalitet („Parcelbroen") i Kø-
benhavn. — Udbredelsen af denne Art er meget begræn-
set; den kendes kun fra England, Frankrig, Tyskland og
Østrig.

7. L confusus Flor. Ensfarvet bleggul, sjælden med
svage, brunlige Skygger, f. Eks. paa Clavus hos c/, oftest
med grønlig Tone, glinsende. Ikke sjælden er Halvdæk-
vingernes Yderrande klart grønne. Ribberne er af Halv-
dækvingernes Farve eller endnu lysere, aldrig tykt mørk-
farvede, saaledes som det sædvanlig delvis er Tilfældet
med de foregaaende Arter. Sidste Bugskinne og Geni-
talierne omtrent som hos I. p o pul i, men 9's Læggeskede
rager med mindst 'A udenfor Skededækkerne, ø^ med lang-
oval,
672 mm.

101

Meget almindelig paa forskellige Pilearter, Juli —
Septbr. — Udbredt over Nord- og Mellemeuropa, Vest-
asien og Sibirien.

8. I. ålbicans Kirschb. (Fig. 49a). Helt mælkehvidlig,
næsten uden Glans, sjælden med lidt grønligt, graaligt
eller endog rødligt Skær; hos ^ træffes undtagelsesvis
egentlig brunlige Skygger. Halvdækvingernes Ribber hvid-
lige, aldrig tykt mørkfarvede, men dog brunlige bagtil (paa
Membranen). Genitalierne omtrent som hos foregaaende
Art, men $'s Læggeskede rager kun lidt udenfor Skede-
dækkerne, c/ med oval, sort Følehornsplade. L. 5Vs—
6Vs mm.

Stedegen; paa Sølvpoppel (Populus alba) og vist-
nok overalt, hvor dette Træ findes. — Er udbredt over
det mellemste Europa samt i Turkestan.

9. I. populi Linn. Kendes let fra de to foregaaende
Arter, som den er beslægtet med, ved Oversidens ud-
bredte mørke Skygger og Smaapletter. Grundfarven sæd-
vanlig grønlig eller rødlig, og Halvdækvingerne har oftest
tydelig Gyldenglans. Clavus mod Spidsen med en hvid-
lig, daarlig begrænset Plet. Halvdækvingernes Ribber al-
drig tykt mørkfarvede, sædvanlig temmelig blege, men
dog brune mod Spidsen. L. cf 4— 4V2 mm, $ 5— SVs mm.

c/": Følehornspladen langoval, sort. Sidste Bugskinne
bagtil med svag Indbuening paa hver Side af Midten;
Genitalpladerne lange, ved Roden bøjede, derpaa næsten
lige, smalle, lyse, men mod Spidsen mørke, og som hos
de øvrige Arter med hvidlige Haar.

9: Læggeskeden rager kun med omtrent V'e uden for
Skededækkerne.

Almindelig overalt paa Poppel og Pil. — Udbredt
over hele Europa helt op til Polarkredsen samt i Sibirien;
forekommer ogsaa i Algier.

102

3. Underfam. Acocephalinæ.

Hos denne Underfamilie er Issen i de aller
fleste Tilfælde helt flad eller er endog mere eller
mindre udhulet, saa at Hovedets Forrand bliver
skarp; dette bliver særlig paafaldende i de Til-
fælde, da Issen er stærkt vinkelformet fremtruk-
ket i Midten. Hos flere Slægter træffes dog Arter,
hvis Isse er forholdsvis stærkt hvælvet, saa at
Hovedets Forrand bliver noget but afrundet.

Kun faa Arter opholder sig paa Træer og Buske; de
fleste træffes blandt Græs og Urter; enkelte søger til
Tagrør eller Halvgræsser ved Strande.

Oversigt over Slægterne.

1. Oversiden ensfarvet klart græs- eller gulgrønlig;
kun Issen og Forkroppen som Regel med enkelte
smaa, sorte Prikker 1. Graphocrærus.

— Oversiden ikke grønlig, eller hvis den hos sjældne
Varieteter er det, mangler Issen skarpt begrænsede,
sorte Smaaprikker 2

2. Den tyndt udfladede og i Midten stærkt vinkelformet
fremdragne Isse-Panderand strækker sig halvt ind
over Øjnene saaledes, at disse halvvejs skilles i en
øvre og en nedre Del 4. Eupélix.

— Isse-Panderanden strækker sig ikke ind over Øjnene 3

3. Oversiden skarpt adskilt citrongult og chokolade-
brunt længdetegnet. Hovedet stærkt eller meget

stærkt vinkelformet fremdraget i Midten

6. Platymetopius.

— Oversiden aldrig citrongult-chokoladebrunt længde-
tegnet, men ofte (hos Hanner af Acocéphalus)
hvidlig-sortbrunlig tværtegnet, Hovedet vinkelformet
eller ikke vinkelformet fremdraget i Midten 4

4. Issen tæt bag Forranden med en mørkbrunlig eller
sort, bueformet eller noget vinkelbrudt Tværlinie. .
7. Paramésus.

— Issen ved Forranden med 3 sorte Prikker eller
Smaapletter (den største paa Issespidsen, en mindre
paa hver Side) .... 2. Doratura.

103

— Issens Forrand anderledes tegnet, eller Issen helt
uden mørk Tegning 5

5. Issen ofte fint naaleridset paatværs, bag Forran-
den noget bueformet nedtrykket, sjælden kraftig
vinkelformet fremdraget fortil. Han og Hun ikke

paafaldende forskellige i Farvetegning

5. Strongylocéphalus.

— Issen (i alt Fald hos Hunnen) mere eller mindre
kraftig naaleridset paalangs og i mange Tilfælde
ogsaa hos Hunnen stærkt udfladet og vinkelformet
fremdraget fortil. Han og Hun næsten altid højst
forskellige i Farvetegning, idet Hannen sædvanlig
har skarpt begrænsede, hvidlige og mørke Tvær-
baand, medens Hunnens Overside oftest er lys- og
mørkmarmoreret 3. Acocéphalus.

1. Graphocrcerus Thoms.
Kroppen ret bred og kort, grønlig farvet. Issen
noget vinkelformet fremdraget fortil, noget fladt
fordybet og bagtil med to flade
Gruber. Panden foroven lidt ud-
hulet. Halvdækvingerne lidt kor- /\X^77\Å^
tere (?) eller lidt længere {(f)
end Bagkroppen.

Den eneste Art opholder sig paa
Græsmarker.

Gr. veijtrålis Fall. (Fig.50). Lys
grønlig, sjælden med noget rødlig

Tone. Issen tværsover med 4 i Række Fig- 50. a Gr. ventra-
staaende sorte Smaaprikker; ikke
sjælden findes desuden 2 mørke Smaa-
pletter paa Issespidsen ; ofte er der 2
eller 4 sorte Prikker fortil paa Forryggen; undertiden er
dog Priktegningen utydelig eller endog helt forsvunden.
Spidsen af (/'s Halvdækvinger ofte brunlig randet, cf har
brugelige, men $ afkortede Flyvevinger. L. 5—6 mm.

lis Fall. Han; b An-
sigt; c Halvvinge-
dække. X 6Vs.

104

</: Genitalplader brede, med enkeltvis bredt afrundet
Spidse, noget udspærrede ved Spidsen.

$: Sidste og næstsidste Bugskinne ejendommeligt
formede; sidste Bugskinnes Bagrand dybt spaltet i Midten
saaledes, at Læggeskedens Rod er udækket; næstsidste
Bugskinnes Bagrand forsynet med en mindre Indbugtning
i Midten, hvorved et tolappet Fremspring opstaar; paa
hver Side af dette Fremspring findes en meget dyb Ind-
bugtning, der bliver særlig tydelig ved, at Sidehjørnerne
rager langt ud.

Paa mere eller mindre tørre Græsmarker, Juni— Aug.,.
og ret hyppig i alt Fald paa Halvøen. — Over hele Eu-
ropa, Sibirien og Nordafrika.

2. Doratura J. Sahlb.
Issens Forrand altid med 3 sorte Smaapletter.
Smaa, blege Cikader, hvis Overside hos friske
Eksemplarer ofte har tydelig, grønlig, perlemor-
agtig Glans. Halvdækvingerne sædvanlig omtrent
halvt saa lange som Bagkroppen, læderagtige,
rynket-punkterede, uden tydelige Ribber. Da Slæg-
ten er klimadimorf, træffes nu og da langvingede
Individer med svage, men tydelige Ribber paa
Halvdækvingerne. $'s Læggeskede rager langt uden-
for Skededækkerne.

Hos os 3 Arter, der ligner hverandre meget og træffes
paa tørre Enge og Græsmarker.

Oversigt over Arterne.

1. Stor og kraftig Art; Hannen 4— 4V2, Hunnen SVs —
6mm lang 3.impudica.

— Meget mindre; Hannen 3— SVs, Hunnen 4—47« mm
lang 2

2. Hannens Genitalklap meget kort og noget utyde-
lig; Genitalpladerne meget længere end Genital-

105

klappen. Bagranden af Hunnens sidste Bugskinne

svagt tretandet, men iøvrigt lige l.stylåta.

— Hannens Genitalklap tydelig og noget trekantet;
Genitalpladerne noget kortere end hos foregaaende.
Bagranden af Hunnens sidste Bugskinne rundet-
udvidet i Midten 2. homophyla.

1. D. stylåta Boh. (Fig. 51 a— d, f og h). Graaligbleg,
Bagkroppens Overside oftest med mørke Smaastreger
eller rækkestillede Prikker.
Sidste RygskJnne hos (/ med
3 sorte Smaapletter og ikke
indbuet paa Siderne ; $'s Lægge-
skede og Skededækker middel-
maadig lange. L. c/ 3 mm, $
3V2— 4Vs mm.

Meget almindelig paa
Græsmarker, Skovsletter og
tørre Enge, Juni— Septbr. ~
Er udbredt over hele Europa,
Nordafrika, Turkestan og Si-
birien.

Fig. 51. D. stylata Boh.

2. D. homophyla Flor a Oversiden, Hun; b Ansigtet;
(Fig. 51 e, g og i). Omtrent som c Bagkropsspidsen hos Hannen,
foregaaende, som den meget ^^^"f^' d samme fra Siden;
,. ^ , , . ^ f Bagkropsspidsen hos Hunnen,
ligner. Foruden de i Oversig- f^a Undersiden; h Fuldt ud-
ten nævnte afviger den ved viklet Halvvingedække.
følgende Karakterer: Sidste D. homophyla Flor.
Rygskinne hos ^ noget ind- e Bagkropsspidse, Han, fra
buet paa hver Side og derved, Siden ; g Bagkropsspidse, Hun,
fra Siden set, ligesom noget 5"^ Undersiden; i Hoved, fra

,, , ^, Oversiden. Forsken. Forstørr.,

opadbøjet; $'s Læggeskede og a X 8.

Skededækker betydelig mere

forlængede. Langvingede Individer synes at være noget

hyppigere hos denne Art end hos den foregaaende. L. cf

3— 3V2 mm, $ 4— 4V2 mm.

Ligeledes paa Græsmarker og tørre Enge, men langt
sjældnere end D. stylata. — Har omtrent samme Ud-

106

bredelse som D. stylata, men synes dog at mangle i
Nordafrika og den alier sydligste Del af Europa.

3. D. impudica Horv. Ligner i alle Dele D. stylata,
men allerede ved sin betydelige Størrelse (c/'4— 4\/2 mm,
$ 575—6 mm) let adskilt fra denne. Bagranden af $'s
sidste Bugskinne fuldstændig lige og uden noget som
helst Fremspring; dens Sidehjørner tydelig retvinklede.
(/'s Genitalklap kort, men tydelig. I levende Live har $'s
Overside sædvanlig en livlig og smuk Perlemorglans.

L Antal paa en Klitrække ved Grenaa Juli 1919. —
Udbredt over Mellemeuropa og Lilleasien.

3. Åcocéphalus Germ.
Denne Slægt er mærkelig ved sin paafaldende
Kønsdimorfisme, hvad Farvetegning angaar, idet
(/'s Udseende næsten altid er ganske ulig $'s;
c/'s Overside er skarpt lys- og mørkstribet paa-
langs eller paatværs, medens $ har ensfarvet eller
jævnt marmoreret Overside, og Halvdækvingerne
kun hos enkelte Arter har større, lyse Pletter,
der kan tydes som Rester af lyse Tværbaand.
Issen som oftest flad eller noget udhulet, hyppig
stærkt vinkelformet fremdraget i Midten. Kroppen
noget kort og bred. Halvdækvingerne sjælden ret
meget kortere eller længere end Bagkroppen. Bag-
skinnebenene lange og noget krummede, cf mang-
ler Genitalklap.

Lever paa Græsmarker, Skovsletter eller middelvaad
Engbund; træffes aldrig paa Buske og Træer.

Oversigt over Arterne.
1. Hannens Halvdækvinger mangler lyse og mørke
Tværbaand, men er ofte lyst og mørkt stribede paa-

107

langs. Hunnen har sjælden større blege Pletter paa
Halvdækvingerne 2

— Hannens Halvdækvinger med skarpe, hvidlige og
mørke Tværbaand og Hunnens sædvanlig med
større, hvidlige Pletter 4

2. Stor og kraftig, gennemsnitlig 6 mm lang, meget
foranderlig Art. Hunnen har udhulet, stærkt vin-
kelformet fremdraget Isse; Hannen har et lyst Tvær-
baand over Issen og et andet over Forryggen, men
mangler mørkt Tværbaand ved Spidsen af Halv-
dækvingerne l.nervosus.

— Meget mindre Arter. Hunnen med mindre stærkt
fremdraget Issespidse. Hannens Isse stærkt mørk-
tegnet, dens Forryg med et blegt Tværbaand, og
dens lys- og mørkstribede Halvdækvinger med et
mørkt Tværbaand foran Spidsen 3

3. Halvdækvingernes Ribber hos Hannen mørke, med
blege Mellemrum, hos Hunnen mørke eller dog
mørkplettede og med delvis mørkmarmorerede
Mellemrum (Halvdækvingerne tydelig lys- og mørk-
plettede). Selve Bagranden af Hannens Forryg mørk-
farvet 2. histrionicus.

— Halvdækvingernes Ribber blege hos begge Køn,
med bredt mørkt udfyldte Mellemrum hos Hannen
og oftest tydelig mørkere Mellemrum hos Hunnen.
Det lyse Tværbaand over Hannens Forryg breder
sig over hele Bagranden 3. rivulåris. ^

4. Issen saa lang som eller lidt kortere end Forryg-
gen, mindre flad og mindre vinkelformet fremskudt •
fortil. Særdeles foranderlig i Farve.. 4. ålbifrons.

— Issen længere end Forryggen, stærkere udfladet og
mere vinkelformet fremdraget fortil 5

5. Mindre (4 — 4V2 mm lang). Spidsen af Hannens Halv-
dækvinger hvidlig. Hunnens Halvdækvinger med
lysere Pletter, der har Karakter af opløste Tvær-
baand 5. trif asciåtus.

— Større (4V2— 5 mm lang). Spidsen af Hannens Halv-
dækvinger helt mørk, sort eller brunlig. Pletterne
paa Hunnens Halvdækvinger uklart blege og ikke
tydelig baandstillede 6. bifasciåtus.

1. A. nervosus Schrnk. (striåtus Fabr.). En over-
ordentlig ubestandig Art, baade hvad Farve og Størrelse
angaar. Oversiden er oftest mørkspraglet, men ikke sjæl-
den ensfarvet mørkbrunlig, lysbrunlig, hvidligbleg eller

108

endog grønlig med alle mulige Overgange, cf er karak-
teristisk farvet ved en bleg Tværstribe over Issen og en
lignende over Forryggen; selv hos blegfarvede Individer
erkendes disse Tværstriber som endnu lysere. Hos cf har
Halvdækvingerne desuden delvis blege Ribber. L. cf 5—
6 mm, $ 6 — 8 mm.

Særdeles almindelig overalt paa aaben og ikke altfor
vaad Bund, Juli— Oktbr. — Har en meget vidtstrakt Ud-
bredelse, idet den foruden hele Europa, Nordafrika, Vest-
isien og Sibirien ogsaa er kendt fra store Dele af Nord-
amerika.

Anm. I England forekommer A. æstuarinus Edw., der
er slankere og smallere end A. nervosus, og hvis
cf mangler de lyse Tværbaand over Issen og For-
ryggen. De to Køn er kun lidet forskellige i Farve
og Størrelse ((/• 6— 6V2 mm, $ 7— 7'/2 mm), og Ar-
ten viser i det hele ikke den Ubestandighed i
Farve og Tegning, som er den sidstnævnte egen.
Maa søges paa Marskenge og fugtige Strandmarker.

2. A. histrionicus Fabr. (Fig. 52). En lille og hos
cf meget ejendommelig tegnet Art. c/'s Isse er skarpt
lys- og mørktegnet; Forryggens
forreste Halvdel sort (dog smalt
lysfarvet fortil i Midten), bageste
Halvdel lys; Scutellum sort;
Halvdækvingerne lys- og mørk-
stribede paalangs og med et
mørkt Tværbaand foran den blege
Spidse. $'s Overside er lysere
eller mørkere, mere eller min-
dre oversaaet med mørke Prik-
ker og Smaapletter. Issen er i det
højeste saa lang som Forryggen.
L. cf ca. SVs mm, $ ca. 4 mm.

Fig. 52. A. histrionicus Fabr.
Han og Hun. X 10.

Sandegne, Juli — Aug. —

Noget stedegen, men ofte i
stort Antal, navnlig i Lyng- og
Udbredt i Europa og Kaukasus.

109

3. A. ri VU lår is Germ. (flavostrigåtus Don.) (Fig. 53).
Ikke ulig foregaaende Art, men Grundfarven er mere
brunliggul, og o^'s sorte eller
brunlige Tegning anderledes for-
delt og mere foranderlig. Issens
Tegning meget afvigende (sml.
FJg)> og Forryggens mørke Tvær-
baand rykket noget tilbage, saa
hele Forranden er lys; Scutel-
lum delvis lys; Halvdækvingerne
lys- og mørkstribede paalangs,
men saaledes at det her er
Mellemrummene, der er mørke,
medens selve Ribberne og de
tilgrænsende Dele af Fladen er
lyse; foran den lyse Spidse et mørkt Tværbaand omtrent
som hos A. histrionicus. $ er særlig karakteriseret
ved, at ogsaa dens Halvdækvinger er mere eller mindre
tydeligt længdestribede, idet Ribberne er lyse, og Mellem-
rummene sædvanlig er mørkt udfyldte. L. cf 3 — 3V2 mm,
$ 4— 4V2 mm.

Fig. 53. A. rivularis Germ.
Han og Hun. X 7.

Udbredt over hele Landet, men dog noget stedegen,
Juli — Septbr.; den foretrækker fugtig Bund med rigelig
Plantevækst. — Forekommer i hele Europa, Vestasien og
Sibirien og er ogsaa angivet fra det nordlige Nordamerika.

4. A. ålbifrons Linn. En overordentlig ubestandig
Art, særlig i Henseende til Farve og Tegning; den mørke
Tegnings Grundfarve varierer fra lysbrunlig til helt sort,
og Tegningens Mønster er saa vaklende, at det er vanske-
ligt at finde 2 c/' c/, der er ganske ens farvede. Sædvan-
lig har (f paa Halvdækvingerne 3 mørke Tværbaand, men
disse er ofte stærkt opløste eller næsten helt rudimen-
tære; i andre Tilfælde breder de mørke Tværbaand sig
saaledes, at de mellemliggende lyse Baand bliver meget
smalle eller opløses i Smaapletter; Spidsen af Halvdæk-
vingerne altid lys; Forkroppens Overside med eller uden

110

mørk Tegning. $'s Overside lys- og mørkmarmoreret;
Halvdækvingerne med smaa lyse Pletter, der aldrig er
saaledes stillede, at de minder om opløste Tværbaand.
L. (f 3— 3V» mm, ? 4— 4Vt mm.

Ikke sjælden; hyppigst paa sandede Marker, Juli —
Septbr. — I utallige Farvevarieteter udbredt over hele Eu-
ropa, Nordafrika og Dele af Nordamerika.

5. A. trifasciåtus Fourcr. (Fig. 54). (/'s Halvdæk-
vinger med afvekslende hvidlige og sorte eller dog mørke-
brune, skarpt begrænsede Tværbaand,
der dog er noget ubestandige i Form
og Udstrækning; Rodhalvdelen af For-
ryggen hvidlig. $'s Overside mørk-
marmoreret eller næsten helt mørk;
Halvdækvingerne med hvidlige Pletter,
der er saaledes stillede, at de tydeligt
opfattes som opløste eller brudte
Tværbaand ; Rodhalvdelen af Forryggen
ikke sjælden temmelig skarpt lys-
farvet. L. cf 3V«— 3»A mm, $ 4—
4V4 mm.

Fig. 54. A. trifasciåtus

Fourcr.
Han og Hun. X 7.

Ikke sjælden paa Marker og tørre Enge, men mest
enkeltvis. Juli— Septbr. — Har en mindre udstrakt Udbre-
delse, mén er dog kendt fra hele det mellemste og nord-
lige Europa.

6. A. bifasciåtus Linn. Meget lig den foregaaende,
men noget større og med længere, mere vinkelformet
fremdraget Isse. Den mørke Tegning oftest mere brunlig.
Hos cf er Halvdækvingernes Spidse helt mørkfarvet, og
hos $ er Halvdækvingernes lyse Pletter gerne noget
uklare og saaledes stillede, at de ikke tydeligt kan op-
fattes som afbrudte Tværbaand. L. c/ 4— 4V2 mm, $ ca.
5 mm.

Ikke sjælden paa lignende Steder som foregaaende
Art, men ligeledes mest enkeltvis. Juli — Åug. — Har en
vid Udbredelse: Hele Europa, Vestasien, Sibirien, Vestkina.

111

4. Eupélix Germ.
Farven hvidgraalig. Kroppen langstrakt. Issen
stærkt vinkelformet fremskudt; den udfladede,
skarpe Isserand strækker sig halvt hen over Øj-
nene og deler derved disse i et øvre og et nedre
Parti, et Forhold, der ikke genfindes hos andre
indenlandske Cikader. Issen iøvrigt med en Længde-
midtkøl, der fortsættes over Forryggen. Panden
opadtil med en skarpt fremhævet Køl langs Mid-
ten. Halvdækvingerne mindst saa lange som Bag-
kroppen, med fremstaaende Ribber. Benene korte.

Arterne træffes paa Græsmarker, Skovsletter og He-
der; Individerne findes næsten altid kun enkeltvis.

Oversigt over Arterne.

1. Issen lidt kortere end bred mellem Øjnene. Den

udfladede Del af Issen stærkt mørkplettet

1. cuspidåta.

— Issen betydelig mere fremstrakt og spids, mindst
saa lang som bred bagtil, svagere smaaplettet ved
Spidsen og langs Siderne 2

2. Issen meget lang og spids, med noget indbuede
Sider 3. depréssa.

— Issen mindre stærkt forlænget-tilspidset; Siderne
ikke indbuede, snarere lidt rundede eller omtrent
rette 2. producta.

1. E. cuspidåta Fabr. (Fig. 55 a, d, e). Issen forholds-
vis kort, med noget rundede Sider, fortil Stærkt mørk-
marmoreret eller -plettet; Forryg og Scutellum oftest
ligeledes noget mørkplettede. Halvdækvingerne hvidgraa-
lige, noget gennemsigtige, som Regel med smaa, mørke
Prikker paa Ribberne. L. 5— 6V2 mm.

Ret almindelig, navnlig i Lyng- og Sandegne, men
næsten altid enkeltvis, Juni— Septbr. — Over hele Europa
og Nordafrika samt Kaukasus.

112

2. E, producta Germ. (Fig. 55b). Danner til en vis
Grad en Overgang fra foregaaende til efterfølgende Art,
men er dog nærmest beslægtet med denne sidste. Den
er noget større end E. cuspidata, men adskilles let ved

den tilspidsede, længere
Isse, der enten mangler
mørkere Pletter eller kun
har nogle faa saadanne
langs selve Isseranden.
Grundfarven er mere gul-
lig. L. 6V4— 7 mm.

Sammen med fore-
gaaende Art og iøvrigt
med samme Udbredelse
udenfor Danmark.

Fig. 55. a E. cuspidata Fabr. d An- 3. E. depréssa Fabr.
sigt og e Halvvingedække af samme; (spathulåta Germ.) (Fig.

b Forkrop af E. producta Germ ; 53 ^^ ^et kendelig ved den
c af E. depréssa Fabr. Forsken. „

Forstørr. a X 8. ' ^^"8* fremskudte, spidse

Isse, der i Midtlinien er
betydelig længere, end den er bred mellem Øjnene. Den
er noget større end den foregaaende, er mere langstrakt,
har gullig Grundfarve og har sjælden tydelige Pletter paa
Issen eller Forkroppen. L. 6*/« — 77« mm.

Sjælden og enkeltvis, paa mere fugtig Bund; Gelskov,
Næsgaard paa Falster, Sønderjylland, Aug.— Septbr. — Ud-
bredelse som de to foregaaende Arter.

5. Strongylocéphalus Flor.
Af Udseende temmelig lig visse Acocepha-
lus-Arter (f. Eks. nervosus), men Issen er meget
kort, langt kortere end Forryggen, utydelig vinkel-
formet fremskudt i Midten, noget nedtrykket langs
Forranden, fortil fint naaleridset paatværs, men

113

bagtil paalangs. Forryggen temmelig tydelig tvær-
ridset. Oversiden hyppig mørkprikket eller mørk-
marmoreret. Halvdækvingerne sjælden lidt kortere,
oftest lidt længere end Bagkroppen.

Arterne foretrækker fugtig eller middelfugtig Bund,
navnlig Enge og Moser samt Skovsletter, hvor de findes
mellem Græs, Mos og anden lav Plantevækst.

Oversigt over Arterne.

Hannens sidste Rygskinne kortere end næstsidste.
Bagranden af Hunnens sidste Bugskinne vinkel-
formet indskaaret i Midten. Ofte en brunlig mørk

buedannet Tværlinie bag Issens Forrand

2. Megérlei.

Hannens sidste Rygskinne mindst saa lang som
næstsidste. Bagranden af Hunnens sidste Bugskinne
svagt og jævnt indbuet, uden Indskæring i Midten.

Ingen mørk Tværlinie bag Issens Forrand...

l.agréstis.

1. Str. agréstis Fall. Grundfarven urent gulliglys,
Oversiden ofte helt overstrøet med mere eller mindre
sammenflydende mørke Prikker og Smaapletter, sjældnere
helt uden saadanne. Panden mørkprikket eller næsten
helt sort. c/'s Genitalplader lange og tilspidsede, ved
Roden køldannet sammenstødende, mod Spidsen over
hele Fladen besat med fine, lyse, børsteagtige Haar. L.
d^ 5— 6 mm, $ 6-6'/» mm.

Temmelig almindelig i Moser og Enge, Juli — Septbr.—
Har en meget vid Udbredelse i Europa (helt op i Lap-
land), Nordafrika, Vestasien, Sibirien og Nordamerikas
Fristater.

2. Str. Megérlei Scott. Meget lig foregaaende, men
lidt bredere, og adskilles kun sikkert gennem de i Arts-
oversigten nævnte Kønskarakterer. c/"s Genitalplader er
meget lange og har en noget afrundet Spidse. Ofte er

A. c. Jensen-Haarup : Cikader. 8

114

den ligeledes kendelig ved en mørk Linie bag Issens For-
rand, men i mange Tilfælde mangler denne Linie. L. 5 —
6V2 mm.

Meget sjælden; Lyngby, Ryget Skov ved Værløse,
Silkeborgegnen, Aug. — Har en meget begrænset Udbre-
delse og er kun angivet fra England, Tyskland, Frankrig
og Finland.

6. Platymetopitts Burm.
Smukt farvede og tegnede Cikader. Issen sva-
gere eller stærkere vinkelformet tilspidset fortil,
uden Længdekøl. Panden lang og ligeledes uden
Køl. Hovedet over Øjnene lidt smallere end For-
ryggen bagtil; denne stærkt rundet fremefter.
Kroppen slank og langstrakt; Halvdækvingerne
altid længere end Bagkroppen.

Opholder sig paa lave Træer eller Buske, særlig Pil,
Pors og Eg.

Oversigt over Arterne.

Issen meget stærkt tilspidset. Den midterste vinkel-
dannede Udvidelse af Halvdækvingernes chokolade-
brune Længdetegning naar mere end halvvejs ud

mod Yderranden 2. m åj o r.

Issen mindre stærkt tilspidset. Den vinkeldannede
Udvidelse af Tegningen paa Halvdækvingerne naar
ikke halvt til Yderranden 1. undåtus.

1. PI. undåtus DG. {Fig. 56 a). Citrongul; Issens
Midte, Forryggen med Undtagelse af selve Siderne, Scu-
tellum og et takket Længdestrøg paa Halvdækvingerne
chokoladebrunlige; i det brune Længdestrøg paa Halv-
dækvingerne, navnlig bagtil, findes en Del ganske smaa,
hvidlige Prikker. L. 4V2— 5mm.

Sjælden; paa Birk og Pors i Silkeborg- og Horsens-
egnen, Juli — Aug.; flere Steder i de sønderjyske Hede-

115

egne paa Lyng og Pors. — Udbredt
over det meste af Europa og Sibi-
rien samt i Tunis.

2. PI. måjorKirschb. (Fig. 56b).
Ligner særdeles den foregaaende
og adskilles kun fra denne ved den
stærkt tilspidsede Isse, ved at Halv-
dækvingernes mørke Længdebaand
breder sig noget mere samt ved at
være noget større. Er maaske ikke
artsforskellig fra PI. undatus. L.
5V2— 6mm.

Fig.56.aPl.undatusDG.
b PI. måjorKirschb. X 7.

Sjælden; paa Birk og Eg ved Silkeborg og i Frijsen-
borgegnen, Juli — Aug. — Kendes fra Tyskland, Østrig,
Italien, Frankrig og Algier.

7. Paramésus Fieb.
Hovedets Forrand butkantet, rundet eller noget
vinkelformet fremskudt i Midten. Issen med et
lysbrunligt, bueformet Tværnedtryk; foran dette
en smal, skarpt begrænset, buet eller noget vinkel-
dannet, sort eller brunligmørk Tværlinie. Halv-
dækvingerne altid længere end Bagkroppen, ofte
med mørkkantede Ribber som hos visse Arter
Deltocephalus, Athysanus etc. Den mindste
af vore Arter regnes i Virkeligheden ogsaa af
flere under den førstnævnte Slægt.

Arterne lever hovedsagentlig paa Tagrør (Phragmites)
og visse Halvgræsser ved Sø- og Havstrande.

Oversigt over Arterne.

Stor og kraftig, ca. 6 mm lang Art. Issen fortil bue-
formet rundet, i Midten kun lidt længere end ind
ved Øjnene. Den mørke Tværlinie bag Forranden

buedannet 1. nervosus.

8^^

116

Mindre og smallere, ca. 4V2 mm lang Art. Issen
fortil tydelig vinkelformet fremdraget, i Midten be-
tydelig længere end ved Øjnene. Den mørke Tvær-
linie bag Forranden er svagt vinkelbrudt ved Isse-
spidsen 2. phragmitis.

1. P. nervosus Fall. (Pig. 57 b, c). Grundfarven graa-
lig bleg eller noget gulagtig; Oversiden oftest med brun-
lige Skygger og Halvdækvingernes
Ribber sædvanlig smalt markkantede
saaledes, at Cellerne træder tydelig
frem fra de iøvrigt svage Ribber. L.
6— 6V2 mm.

Temmelig sjælden; i vore sydlige
Landsdele baade paa Øerne og i
Sønderjylland, særlig paa Tagrør og
ofte ved Havstrande, Aug — Septbr. —
Udbredt over det meste af Europa,
særlig mod Nord, samt i Lilleasien,
Kaukasus og Turkestan.

2. P.phragmitisBoh. (Fig.57a).
Smallere og meget mindre. Grund-
farven klarere; Forkroppens Over-
side med rødliggule Pletter. Issen
fremdraget, og den mørke Tværlinie
ligeledes noget vinkeldannet frem-

Fig. 57. a Forkrop af

P. phragmitis Boh.
b Forkrop og c Halv-
vingedække af P. ner-
vosus Fall. Betydelig
forstørr.

noget vinkelformet
bag Issens Forrand
efter. L. ca. 4'/« mm.

Endnu mere stedegen end foregaaende, men med
lignende Udbredelse; paa Tagrør, Aug.— Septbr. — Den er
udbredt over Nord- og Mellemeuropa samt Sibirien.

4. Underfam. Jassinæ.

Biøjnene sidder paa Hovedets Forrand eller
Pande-lsseranden, der oftest er but eller afrundet,
men dog ikke sjælden noget skarp eller endog
temmelig meget udfladet. Issen er i de fleste Til-

117

fælde mere eller mindre vinkelformet fremdraget
i Midten.

Underfamilien omfatter en Række Slægter, der ind-
byrdes tildels viser ret store Forskelligheder i Bygnings-
forhold. Slægten Gnathodus danner Overgangen til de
blødhudede Typhlocybiner.

Træffes dels paa Træer og Buske, dels mellem Græs
og lave Planter, hyppigst paa tør eller middeltør Bund.

Oversigt over Slægterne.

1. Coriums 2. Ribbe mod Roden kort, men mod Spid-
sen langt gaffelgrenet. Ligner meget en Typhlo-
cybin (d. v. s. Arter af 5. og sidste Underfamilie)..
8. Gnathodus.

— Coriums 2. Ribbe aldrig saaledes grenet, men sæd-
vanlig gaffelgrenet et Par Gange i Retning af Spid-
sen. Ligner ikke Typhlocybiner 2

2. Halvdækvingerne rager langt ud over Bagkrops-
spidsen, og fuldtudviklede Flyvevinger altid tilstede 4

— Halvdækvingerne sjælden meget længere end Bag-
kroppen (og kun hos Hanner og ganske smaa Ar-
ter; hos Hunnerne er Halvdækvingerne oftest be-
tydelig afkortede og rager næsten aldrig ud over
Bagkropsspidsen, og Membranen er derfor afkortet
eller meget rudimentær); Flyvevingerne som Regel
ikke fuldtudviklede 3

3. Smaa, sædvanlig kun 3 — 4 mm lange Cikader. Over-
siden ikke sjælden grønlig farvet. Halvdækvinger-
nes 2. Ribbe forbunden med 1. (yderste) Ribbe eller
dennes Gaffelgrene med mindst 2 Tværribber ....
1. Deltocéphalus.

— Større, oftest 4—6 mm lange Cikader. Oversiden
yderst sjælden grønlig farvet. Halvdækvingernes
2. Ribbe kun forbunden med 1. Ribbes Gaffelgren

med 1 Tværribbe i Nærheden af Roden

2. Athysånus.

4. Halvdækvingerne med overtallige (uregelmæs-
sige), mælkehvidlige Tværribber. .. 3. Al ly gus.

— Halvdækvingerne uden saadanne Ribber 5

5. Issen kort, af ens Længde overalt, med bueformet
Runding (ikke tydelig længere i Midten end ved
Øjnene) 6. Grypotes.

118

— Issen mere eller mindre vinkelformet fremdraget i
Midten, i Midtlinien altid tydelig længere end ved
Øjnene 6

6. Hovedet over Øjnene betydelig bredere end For-
ryggen bagtil 4. Stictocoris.

— Hovedet over Øjnene sjælden tydelig bredere end
Forryggen bagtil '. 7

7. Ca. 4 mm lange Cikader. Den yderste Gren af øver-
ste Gaffel paa Halvdækvingernes 1. (yderste) Ribbe
utydelig 7. Cicådula.

— 5—7 mm lange Cikader. Den yderste Gren af øver-
ste Gaffel paa Halvdækvingernes yderste Ribbe
tydelig 5. Thamnotéttix.

1. Deltocéphalus Burm.
Issen i Almindelighed flad og noget vinkel-
formet fremdraget i Midten, kun i sjældne Til-
fælde hvælvet og bueformet rundet fortil, med but
Overgang til Panden. Forryggen meget kort. Smaa
eller meget smaa Cikader, hvis $$ i de fleste Til-
fælde har mere eller mindre afkortede Halvdæk-
vinger og rudimentære Flyvevinger. Oversiden
oftest brunliggul eller grønlig. Kraftige Springere.

Talrige Arter, der træffes paa aaben Mark, Eng og
Hede, paa Græsgange i Skove osv., men aldrig paa Træer
og Buske.

Oversigt over Arterne.

1. Halvdækvingerne grønlige eller gulgrønlige, aldrig
med mørke Pletter eller Streger 2

— Halvdækvingerne ikke grønlige, hyppigst brunlig-
gule eller hvidliggule, ofte med mørk Streg- og
Plettegning 10

2. Kraftig byggede, større, noget brede Arter 3

— Slanke og smalle, oftest mindre Arter 4

3. Halvdækvingernegræsgrønne, læderagtige, ugennem-
sigtige, omtrent saa lange som Bagkroppen. Pan-
den stærkt mørktegnet 1. abdominålis.

— Halvdækvingerne gulgrønlige, ikke læderagtige,
noget gennemsigtige, hos Hunnen meget kortere

119

end Bagkroppen. Panden svagt eller slet ikke
mørktegnet 15. collinus.

4. Panden med en gulhvidlig, blank Trekant, hvis

Grundlinie ligger langs Clypeusroden

16. s t ri i fro ns.

— Panden uden saadan Farvefigur 5

5. Issen fortil med 4 mørke Smaapletter. Hannens
Genitalsegment ejendommelig ved, at Genitalpla-
derne har en dyb Midtfure, der ender i en Ind-
skæring i deres Bagrand; Sidelapperne rager langt
forbi Genitalpladerne 18. pascuéllus var.?

— Issen i det højeste med 2 mørke Smaapletter for-
til i Midten, hyppigst ganske uplettet 6

6. Hannens Genitalplader korte og rager kun lidt
udenfor Genitalklappen. Bagranden af Hunnens

sidste Bugskinne lige eller kun svagt buet

9. cephalotes.

— Hannens Genitalplader lange, meget længere end
Genitalklappen. Bagranden af Hunnens sidste Bug-
skinne takket eller flere Gange bugtet 7

7. Genitalsegmentet stærkt forlænget hos begge Køn.
Hos Hannen er Genitalsegmentets Sidelapper meget
længere end Genitalpladerne, og begge Dele er
stærkt haarede 22. m é t r i u s.

— Genitalsegmentet ikke paafaldende forlænget. Hos
Hannen naar Sidelapperne ikke udenfor Genital-
pladerne, hvis Sider er forsynede med et mindre
Antal Børster 8

8. Oversidens Farve bleggullig, sjælden med tydelig
grønlig Tone. Issespidsen med 2 smaa, mørke
Streger, der undertiden er noget udviskede. Hun-
nens sidste Bugskinne med en dyb Kløft i Midten
af Bagranden 17. pascuéllus.

— Oversiden i alt Fald delvis med tydelig grønlig
Farve. Issen uden mørke Smaapletter. Hunnens
sidste Bugskinne enten med et lille Indsnit eller
en Tand i Midten af Bagranden 9

9. Ca. 4 mm lang. Hannens Genitalplader paa Rod-
halvdelen med en fordybet Længdelinie ud mod
Ydersiden, ved Roden og undertiden ogsaa ved
Spidsen med en mørk Plet. Bagranden af Hunnens
sidste Bugskinne i Midten med et utydeligt kløftet
Fremspring 21. assim ilis.

— Ca SV« mm lang. Hannens Genitalplader uden for-
dybet Linie og uden mørk Plet ved Rod og Spidse.
Hunnens sidste Bugskinne med et lille Indsnit i
Midten af Bagranden 20. vi trip én ni s.

120

10. Issen hvælvet, navnlig fortil, ikke skarpt vinkel-
formet fremdraget fortil i Midten; en tydelig fint
nedtrykket Midtlinie findes kun nær ved Forryg-
gens Forkant 11

— Issen mere eller mindre ujævnt nedtrykket eller
dog ret flad, ofte stærkt og skarpt fremdraget i
Midten. Issens fine Midtlinie naar forbi Midten
eller endog tæt til Spidsen 13

11. Meget bleg, 3— 37« mm lang, langvinget Art. Halv-
dækvingernes Spidse hver med 2 sorte Prikker (én
ved Yder- og én ved Indersiden) ... 24. costålis.

— Meget mørkfarvede eller mørkplettede, oftest noget
kortvingede, 2— 2Vs mm lange Arter 12

12. Issen med mere eller mindre tydelige, smaa, mørke
Pletter, sjælden uden saadanne .... 7. pul i cå ri s.

— Issen fortil med 2 store, sorte Pletter

8. maculiceps.

13. Clavus med mange smaa, mørke, uregelmæssige
Ringe („Øjepletter") 5. ocellåris.

— Clavus uden eller kun med ganske faa, mørk-
farvede, kædeledformede Tegninger eller ringfor-
mede Pletter 14

14. Stor og kraftig, næsten 5 mm lang og karakteristisk

Art med stærkt vinkelformet fremskudt Isse

2. calceolåtus.

— Mindre eller meget mindre Arter 15

15. Ganske lille, meget bleg, ca. 272 mm lang Art, der
er let kendelig ved en lille sort Prik i Enden af
Halvdækvingernes 4. Midtcelle (tæt ved den stærkt
rudimentære Membran) 3. punctum.

— Noget større, undertiden stærkt mørktegnede Arter,
der dog altid mangler en skarpt markeret sort Prik

i Halvdækvingernes 4. Midtcelle 16

16. Issen ved Spidsen med 2 mørke Smaapletter. Øj-
nene usædvanlig konvekse. Halvdækvingerne med
tykke, hvidlige Ribber 23. scriptifrons.

— Disse Karakterer findes ikke samlede hos de føl-
gende Arter 17

17. Hannens Genitalplader rager kun lidt forbi Geni-
talklappen. Bagranden af Hunnens sidste Bugskinne
lige eller kun svagt buet, uden skarpt Indsnit i
Midten 18

— Hannens Genitalplader rager langt forbi Genital-
klappen. Sidste Bugskinnes Bagrand hos Hunnen
bugtet og ujævn eller med et lille skarpt Indsnit i
Midten -.22

121

18. Ca. 4 mm lang. Forryggen forholdsvis lang. Han-
nens Genitalplader paa Spidsen noget afrundede
enkeltvis 10. bréviceps.

— Mindre eller meget mindre (2V2— SVa mm). Forryg-
gen kortere. Hannens Genitalplader skraat af-
skaarne paa Spidsen, med tandagtig skarp Yder-
vinkel 19

19. Grundfarven rødliggullig. Oversiden stærkt glin-
sende. Hovedet over Øjnene paafaldende bredere
end Forryggen 1 1 . T h é n i.

— Grundfarven hvidliggullig. Oversiden mindre stærkt
glinsende. Hovedet ikke paafaldende bredere end
Forryggen 20

20. Meget lille (27« — 3 mm) og Grundfarven næsten
helt hvidlig 14. notåtus.

— Større; Grundfarven mere gullig 21

21. Ca. 3'/2 mm lang. Halvdækvingerne sædvanlig med
flere skarpt mørke Pletter. Issen temmelig spids..
12. s a b u 1 i c o 1 a.

— Ca. 3 mm lang. Halvdækvingernes mørke Pletter
oftest mindre udprægede og mere stregformede.
Issen mere but 13. striåtus.

22. Oversiden gerne stærkt mørkplettet. Halvdækvin-
gerne med mørke Rande langs Ribberne, saaledes
at der dannes kædeledlignende Ringe omtrent som
hos D. ocellaris 6. Flori.

— Oversiden kun svagt mørktegnet eller næsten ens-
farvet lys (kun kraftig mørktegnet hos Varieteten

o n u s t u s af D. s o c i å 1 i s) 23

23. Hannens Genitalplader meget brede mod Spidsen
og bredt afstudsede. Bagranden af Hunnens sidste
Bugskinne med et lille, skarpt vinkelformet Ind-
snit i Midten. Bagfødder lyse 4. socialis.

— Hannens Genitalplader mindre brede mod Spidsen.
Hunnens sidste Bugskinne med svagt bugtet Bag-
rand. Bagfødder overvejende mørke

19. distinguéndus.

1. D. abdominålis Fabr. (Fig. 61, 3). En letkendelig,
græsgrøn Art med uigennemsigtige, noget læderagtige
Halvdækvinger, hvis Ribber er noget utydelige. c/"s sidste
Bugskinne kort, $'s derimod lang og forsynet med en
større, sort Plet i Midten; cf's Genitalplader paa Yder-
siden i Nærheden af Spidsen med en Indbugtning; Bag-

122

randen af sidste Bugskinne hos $ mere eller mindre
bugtet, i Midten med et tvedelt eller kløftet Fremspring;
næstsidste Bugskinne hos $ langs Midten med en Køl.
Issen med en nedtrykt Bue paa forreste Trediedel. L. 4—

4V» mm.

Almindelig paa ikke for tørre Græsmarker, høje Enge
og aabne Steder i Skove, Juni — Septbr. — Udbredt over
hele Europa, Sibirien, Turkestan og Tunis.

2. D. calceolåtus Boh. (Fig. 58). En karakteristisk,
stor og bleg Art med stærkt fremskudt og spids Isse. cf's

Genitalplader meget lange og
ejendommelige ved en kraftig
Indskæring paa Ydersiden bag
Midten samt ved Børstebesæt-
ningen langs Midten og mod
Spidsen. $'s sidste Bugskinne
lang og med et bredt, sort Baand
langs Midten; dens Bagrand flere
Gange bugtet og udstyret med
et langt, kløftet Fremspring i
Midten.

Oversiden er i Almindelighed
meget svagt mørkplettet, men
undertiden findes ret mørkfar-
vede Individer, der passer til
Beskrivelsen af D. Bohemani
Zett., under hvilket Navn D.

calceolåtus maaske bør henføres som Varietet. L. 4\'2—

5 mm.

Meget sjælden; paa høje Græsmarker i Omegnen af
Silkeborg samt i Ørnsøskoven, Juni— Juli. — Har en
meget vid Udbredelse i Europa, Sibirien og Nordafrika;
dén gaar langt mod Nord i Skandinavien.

3. D. punctum Flor. (Fig. 59 a og aj). Meget bleg og
ganske lille; lettest kendelig ved den skarpt sorte Prik

Fig. 58. D. calceolåtus Boh.
a Oversiden; b Hannens
Genitalsegment fra Under-
siden; c Hunnens sidste
Bugskinne fra Undersiden.
Forskellig Forstørrelse;
aX7.

123

nær Halvdækvingernes Spidse. Sidste, blege Rygskinne
hos $ ved Roden med to sorte Prikker. Genitalklappen
hos c/ meget lang, medens Genital-
pladerne er forholdsvis korte og kun
naar med omtrent Halvdelen udenfor
Klappen; Sidelapperne rager langt
forbi Pladernes fælles afrundede
Spidse; sidste Bugskinnes Bagrand
hos $ næsten vinkelformet indbuet.
L. ca. 2V2 mm.

Almindelig paa tørre Græsmarker,
Juli— Septbr. — Udbredt over Største-
delen af Europa helt op til det nord-
ligste Skandinavien og Finland og fore-
kommer ogsaa i Dele af Nordafrika.

Fig. 59. a D. punc-
tum Flor; ai . Halv-
vingedække af samme,
b Hoved af D. costa-
lis Fall.; li Halv-
vingedække af samme.
X 10.

4. D. socialis Flor. (Fig. 60, 3).
Gulbleg, sjælden med ganske svagt
grønlig Tone, som Regel helt utydelig mørktegnet; meget
lyse Individer ligner meget D. pascuellus, men adskilles
let fra denne Art ved stærkt mørktegnede (hos (f
undertiden næsten helt sorte) Bagtarser og ved afvigende
Form af Genitalierne; mørkplettede Individer (var. o nu-
stus Fieb.) faar Lighed med D. Flori, men adskilles
gennem Genitaldelene, c/'s Genitalplader er meget brede
og noget afstudsede ved Spidsen. Bagranden af $'s sidste
Bugskinne er noget indbuet og har et lille, skarpt vinkel-
formet Indsnit i Midten. L. ca. 3 mm.

Sjælden; paa Marker og tørre Enge, Maj — Septbr. —
Udbredt over store Dele af Europa samt Algier.

5. D. o c el lår i s Fall. (Fig. 63, 7). Oversiden i Al-
mindelighed meget mørkspraglet: Isse, Forryg og Scutel-
lum med rust- eller orangerødlige Smaapletter; Clavus
med adskillige mørke Ringe eller Prikker; Halvdæk-
vingernes Ribber mørkrandede saaledes, at der dannes
aflange Ringe, der dog bliver utydelige hos lyse Individer.

124

(/'s lange Genitalplader er ejendommelige ved at være
stærkt tilspidsede og ved, at Spidserne er opadbøjede
samtidig med, at de krydser hinanden; sidste Bugskinne
hos $ meget længere end næstsidste; dens Bagrand i
Midten med et Fremspring, der oftest er spaltet i Spidsen.
L. ca. 3 mm.

Mindre almindelig; paa aaben Græsbund, Juni—
Septbr. — Har en overordentlig vid Udbredelse ikke alene

Fig. 60. Genitalklap og Genitalplader hos Hannen og Bagranden

af Hunnens sidste Bugskinne henholdsvis hos 1 D. distinguendus

Flor; 2 D. Flori Fieb. ; 3 D. socialis Flor; 4 D. striatus L. ; 5 D.

pulicaris Fall. Lidt forskellig Forstørrelse.

i Europa (helt op til det nordligste Lapland), men ogsaa
i Sibirien, Kaukasus og Turkestan og forekommer end-
ogsaa i Nordamerika.

6. D. Flori Fieb. (Fig. 60, 2). Ligner meget fore-
gaaende Art og er stærkt . mørkplettet som denne, men
har kun ganske faa mørke Smaapletter eller „Øjeringe"
paa Ciavus; Issen er desuden mere spidsvinklet frem-
strakt, og Genitaldelene er ganske anderledes formede:
c/"s Genitalplader er stærkt afsmalnede mod Spidsen, og
Bagranden af $'s sidste Bugskinne er bredt udtrukket i
Midten (dog svagt indbuet fra Hjørne til Hjørne af Frem-
springet), L. ca. 3mm.

125

Ret hyppig paa Marker og tørre Enge, Juli— Septbr. —
Er hovedsagentlig udbredt i det mellemste og nordlige
Europa.

7. D. pulicåris Fall. (Fig. 60, 5). Lille, brunlig eller
brunliggul, som oftest stærkt mørkplettet, kortbygget Art
med hvælvet Isse og but afrundet Issespidse. Undersiden
sort, og Benene stærkt mørktegnede. cf's Genitalplader
noget tilspidsede, af Længde med de ligeledes tilspidsede
Sidelapper; sidste Rygled næsten vinkelformet indskaaret
i Midten, men Indskæringen naar kun halvvejs til Ro-
den; sidste Bugskinnes Bagrand hos $ med et trekantet
Fremspring i Midten; sidste Bugskinne hos $ mere end
dobbelt saa lang som næstsidste. L. 2— 27« mm.

Ikke sjælden paa Marker og i Enge, Juni— Septbr. —
Udbredt over hele Europa, Sibirien, Turkestan og Dele
af Nordafrika.

8. D. maculiceps Boh. Ligner meget foregaaende
Art. Issen har fortil 2 større, rundagtige, sorte Pletter.
(f^s Genitalplader mindre stærkt tilspidsede; Sidelapperne
bagtil bredt afrundede og tæt besatte med lange, hvidlige
Børster; sidste Rygskinnes vinkelformede Indskæring
naar helt til Roden; sidste Bugskinnes Bagrand hos $
indbuet, og sidste Bugskinne kun halvanden Gang saa
lang som næstsidste. L. 2 — 2V« mm.

Yderst sjælden; Refshale Mose ved Maribo, Tisvilde,
Septbr., desuden angivet fra Sønderjylland. — Udbredt
over Skandinavien, England, Frankrig, Tyskland og Østrig.

9. D. cephalotes H. Sch. (citrinéllus Kirschb.) (Fig.
61,4). En lille smuk, gulgrøn Art, hvis Genitalier næsten
stemmer fuldstændig, overens med de 5 følgende Arters;
c/"s Genitalplader er som hos alle disse Arter meget
korte, og deres noget afrundede Spidse rager kun lidt
forbi Genitalklappen; $'s sidste Bugskinne er omtrent af
samme Længde som næstsidste Skinne og har lige eller
kun svagt indbuet Bagrand. L. 2V4 — 3 mm.

126

Ikke almindelig, men maaske noget overset; paa Skov-
enge, Juni— Septbr. — Over det meste af Europa og helt
op i Finland.

10. D. bréviceps Kirschb. (flåvidus Fieb.). En tem-
melig stor, graahvidlig eller lys brungullig Art, hvis
Overside som Regel er rigelig brunplettet. Forryggen, der
er forholdsvis lang, har gerne 5 tydelige og lige, blege
Længdestriber. Clypeus ret kort, ikke tydelig smallere
mod Spidsen. Issen forholdsvis kort og but. c/"s Genital-
plader korte, med noget afrundet Spidse, ikke sammen-
sluttende ved Spidsen; $'s sidste Bugskinne med lige
Bagrand. L. ca. 4 mm.

Ikke almindelig; paa Eng- og Mosebund, i Skove og
paa ikke for tørre Græsmarker, Juni — Septbr. — Udbredt
over hele Europa og store Dele af Sibirien, desuden i
Syrien.

Anm. Nær til denne Art slutter sig de 4 følgende, hvis
Genitaldele er byggede efter samme Plan. Skønt
de ganske øjensynligt er indbyrdes artsforskellige,
er det dog endnu ikke lykkedes nogen at paavise
bestemte, artsskillende Karakterer hos dem.

11. D. Théni Edw. Oversiden mere glinsende end
hos de nærstaaende Arter og Halvdækvingerne sjælden
med tydelige, brunlige Pletter, ofte ensfarvet blege. Cly-
peus mere forlænget end hos foregaaende Art og svagt
smallere mod Spidsen. Forryggen paafaldende smallere
end Hovedet over Øjnene bagtil. Halvdækvingerne ofte
lidt kortere end Bagkroppen. Benene mere brunliggule
end hos de 3 følgende Arter. L. 3— 3\''8 mm.

Synes at være hyppigst paa tørre Marker i Nærheden
af Havet, Juli— Septbr. — Vistnok udbredt sammen med
D. striatus.

12. D. sabulicola Curt. (arenicola J. Sahlb.). Ligner
meget D. bréviceps, men er lidt mindre. Issen er lidt
længere end den temmelig korte Forryg. Clypeus lang og
betydelig afsmalnet mod Spidsen. Grundfarven ret bleg;

127

Halvdækvingerne ofte med 2 eller 4 skarpt mørke Prik-
ker, sjældnere mere mørkplettede. Benene blege, c/'s
Genitalplader med skraat af-

skaaren Spidse
vinklet yderste

372—3^4 mm.

og skarp-
Hjørne. L.

Hyppigst i Klitter og paa
tørre Marker ved Havet, men
ogsaa i det indre af Landet,
Juni— Septbr. — Udbredt i
Europa og Nordafrika.

13. D. striåtus Linn.
(Fig.60,4). En mindre, hvid-
graalig, sædvanlig langvinget
og noget mørkplettet Art;
en Del af Smaapletterne paa
Halvdækvingerne samler sig
gerne til et Længdemidt-
baand, der begynder svagt
fortil, men ender tydeligt og
skarpt paa Membranspidsen;
hos mange Individer bliver
Plettegningen dog ganske
utydelig. Issen er som Regel
ikke stærkt fremtrukket i
Midten. Clypeus tydelig af-
smalnet mod Spidsen. Han-
nens Genitalplader rager kun
lidt uden for Genitalklappen
og er ved Spidsen skraat af-
skaarne indadtil, saa der
dannes ligesom en vinkel-
formet Indskæring i Midten;
Sidelapperne rager overalt

lidt udenfor Genitalpladerne; Bagranden af $'s sidste Bug-
skinne næsten lige. L. 3—37« mm.

Fig. 61. 1 D. collinus Dahlb.
(Hannens Genitalsegment fra Un-
dersiden og fra Oversiden: sid-
ste Bugskinnes Bagrand hos Han-
nen). 2. D. pascuellus Fall. (Han-
nens og Hunnens Genitalsegmen-
ter fra Undersiden). 3. D. abdo-
minalis Fabr. (Hannens Genital-
segment fra Undersiden og to
Variationer af sidste Bugskinnes
Bagrand hos Hunnen). 4. D. ce-
phalotes H. Sch. (Genitalsegmen-
tet hos Hannen fra Undersiden
og tre forskellige Former af Bag-
randen af Hunnens sidste Bug-
skinne),
a Genitalklappen, b Genitalplade,
c Bagranden af sidste Bugskinne
hos Hunnen. Forskellig For-
størrelse.

128

Meget almindelig paa Marker og halvtørre Enge,
Juni— Septbr. — Udbredt over hele Europa, Nordafrika,
Vestasien, Sibirien og Japan.

14. D. notåtus Mel.? En lille, hvidligbleg Art, hvis
Overside næsten altid er fint, men ret skarpt og tydelig
mørkt smaaplettet. Issen er ret spidsvinklet og Clypeus
tydelig afsmalnet mod Spidsen. Hos cf rager Sidelapperne
ikke udenfor Genitalpladerne. L. 2V2— 3 mm. (Bestemmel-
sen af Arten er ikke sikker, men Melichars Beskrivelse
af D. notatus passer ret godt paa den).

Paa tørre Sandbakker, men sparsom. Juni— Juli. —
D. notatus er angivet fra Østrig — Ungarn.

15. D. collinus Dahlb. (Fig. 61, 1). Ligner overfla-
disk en Del D. abdominalis og har omtrent samme Stør-
relse. Farven er mindre klart grønlig, og Halvdækvingerne
er mere gennemskinnelige og har tydelige Ribber. Hos
cf er Halvdækvingerne noget, hos $ betydelig kortere end
Bagkroppen. Issen er nedtrykket fortil i Midten og har
gerne 3, medens Forryggen har 5 blegere Længdestriber.
(/'s Genitalplader stærkt tilspidsede og mangler Indbugt-
ning paa Ydersiden foran Spidsen; Sidelapperne rager be-
tydeligt forbi Genitalpladerne; sidste Bugskinnes Bagrand
hos $ i Midten med et afrundet Fremspring, der paa hver
Side fremhæves ved en lille Indbugtning. L. ca. 4 mm.

Ikke sjælden; paa tørre Græsmarker, Strandenge og
Skovsletter, Juni — Septbr. — Over hele Europa, Vestasien
og Sibirien.

16. D. striifrons Kirschb. Noget grønlig citrongul,
med et Par smaa, mørke, parallele Smaastreger paa selve
den vinkelformet fremskudte Issespidse (bag en brunlig
Forrand). Meget ejendommelig ved, at Panden har en
gullighvid, ligebenet, smal og glat Trekant, hvis Spidse
er rettet opad mod Issespidsen. c/'s Genitalplader tem-
melig lange og med en indtrykket Linie langs Ydersiden;

129

$'s sidste Bugskinne ret lang; Bagranden i Midten med
et smalt, meget dybt Indsnit. L. ca. 3V2 mm.

Meget sjælden; Nagelsti Holt paa Lolland og i en
Skov ved Vordingborg, Aug. — Udbredt over det meste
af Europa helt op i Finland og Nordskandinavien; des-
uden i Tunis.

17. D. pascuéllus Fall. (Pig. 61, 2). Issespidsens to
mørke Smaastreger fjerner sig bagtil fra hinanden, og
Panden mangler den blege Trekant; ligner iøvrigt den
foregaaende Art. Oversiden omtrent ensfarvet straagullig,
undertiden med lidt rødlig eller grønlig
Tone. c/'s Genitalplader lange og hver
med en fordybet, mørkfarvet, lidt buet
Længdelinie, som naar tæt til den delvis
sortrandede Spidse; sidste Bugskinnes Bag-
rand hos ? i Midten med et dybt, men
smalt Indsnit. L. 3 — 3V2 mm.

Almindelig paa noget fugtig, græsbe-
vokset, aaben Grund, navnlig Enge og
Skovsletter, Juli— Septbr. — Har en meget
vid Udbredelse og forekommer foruden i
hele Europa ogsaa i Nordafrika, Sibirien Fig.62. D.pascu-
og Kanada. ellus var ?a. Han-

nens Genitalseg-

18. D. pascuéllus var? (Pig. 62). "^f^ ^[^„"""^f'
- .j ^ ^ ^, ,. f siden ; b Hovedet
Oversiden ensfarvet bleggrønlig; Issens fraoven, stærkt
Forrand med 4 korte, mørke Smaastreger. forstørr.
Ansigtet stærkt mørkplettet. Clypeus stor

og bred, svagt smallere mod Spidsen, c/'s Genitalier
meget ejendommelige: Genitalklappen stor, trekantet,
mørk, med lysere Rande; Genitalpladerne mørke mod
Roden, brede, langs Midten med en dyb, lidt S-formet
buet Pure, der gaar til Spidsen og afsluttes i en ret dyb
Indskæring i deres Bagkant; deres Sider med mange og
lange, uregelmæssig ordnede Børster; Sidelapperne naar
langt udenfor Genitalpladerne bagtil. L. 3 mm.

A. C. Jensen-Haarup: Cikader. 9

130

Yderst sjælden; en enkelt c/ er funden ved Foden af
en Lyngbakke i Løvskal ved Bjerringbro 29. Juli 1918.
Er mulig en ny Art.

19. D. distinguéndus Flor (pseudocellåris Flor)
(Fig. 60, 1). Gulbleg, sjælden med ganske svag grønlig
Tone og ligner noget D. socialis eller blege Individer af
D. Flori; meget lyse Individer ligner D. pascuellus, men
adskilles let fra denne sidste Art ved stærkt mørktegnede
(hos cf undertiden næsten helt sorte) Bagfødder; fra alle
de nævnte Arter adskilles den ved afvigende Genitalier.
c/"s Genitalplader har hvidlige Børster og er temmelig
brede ved den enkeltvis afrundede Spidse; Pladerne med
en Længdenedtrykning, der er mest tydelig mod Spidsen.
$'s sidste Bugskinne dobbelt saa lang som næstsidste;
dens Bagrand svagt bugtet, i Midten med en bred trapez-
formet Udvidelse; Sidehjørnerne temmelig skarpe. L. ca.
3 mm.

Ret almindelig paa Marker og Enge med middel Fug-
tighed, Juni— Septbr. — Udbredt over det meste af Europa.

20. D. vitripénnis Flor. Grønliggul; Halvdækvin-
gerne næsten glasklare; Forryg og Scutellum kraftig gul-
grønlige, uden lysere Midtstribe. Clypeus svagt bredere
mod Spidsen. c/"s Genitalplader lange, tilspidsede, men
med afrundet Spidse. Bagranden af $'s sidste Bugskinne
i Midten med et lille Indsnit, der er brunlig randet. L.
3V2

Meget sjælden; Hillerød og Kirkeby Skov ved Svend-
borg, Aug. — Udbredt over hele Europa, Nordafrika, Kau-
kasus og Sibirien. — Henføres af flere under Slægten
Thamnotettix.

21. D. as similis Fall. (Fig. 63, 6). Smukt gulgrønlig,
med noget gennemsigtige Halvdækvinger, der er temme-
lig stærkt forlængede, c/'s Genitalplader meget længere
end Genitalklappen, langs Ydersiden med en fordybet
Linie, der forsvinder et godt Stykke fra Spidsen, og hver

131

sædvanlig forsynet med en mørk Plet ved Roden samt
en noget mindre paa Midten hen imod den stærkt fælles-
afrundede Spidse; Yderranden forsynet med 10 — 12 Bør-
ster; sidste Bugskinne hos $ længere end næstsidste, og
dens Bagrand i Midten med et mere
eller mindre tydelig tvedelt Frem-
spring; foran dette Fremspring gerne
to tætstillede, mørke, halvmaane-
formede Smaapletter. L. 3^/2— 4 mm.

Ikke almindelig; paa Engbund,
Aug.— Septbr. — Udbredt over det
nordlige og mellemste Europa.

22. D. m é t r i u s Flor. (Fig. 63, 5).
Af Udseende ret lig foregaaende og
som denne med grønliggul Over-
side, men med helt afvigende Geni-
talier: (f's Genitalplader særdeles
lange og med enkeltvis afrundet
Spidse, uden tydelig fordybet Linie
langs Ydersiden, der er forsynet
med talrige, tynde, haarlignende
Børster; Sidelapperne rager langt
forbi Genitalpladerne; 2's sidste
Bugskinne med meget bugtet Bag-
rand, hvis Fremspring i Midten er

afrundet og ikke naar længere tilbage end de afrundede
Fremspring paa hver Side. L. ca. 4 mm.

Sjælden; paa Skovenge; Nykøbing F. og Grib Skov,
Juli— Septbr. — Udbredt i Mellemeuropa.

Fig. 63. 5. D. metrius
Flor; 6. D. assimilis
Fall.; 7. D. ocellaris
Fall. (Hannens Genital-
segment og Bagranden
af Hunnens sidste Bug-
skinne). Forskell. For-
størrelse.

23. D. scriptifrons J. Sahlb. En smuk og ejen-
dommelig, gullighvid, svagt mørktegnet, ret langstrakt og
flad Art, der i særlig Grad er karakteristisk ved, at de
gulagtige og klare Halvdækvinger har tykke og hvidlige
Ribber. L. ca. 4 mm.

9*

132

Yderst sjælden; paa Star (Carex); Skovrøddam ved
Ruderhegn, Aug.— Septbr. — løvrigt kun funden i Finland
og Nordrusland. — Regnes af nogle under Slægten Tham-
notettix.

24. D. costålis Fall. (bipunctipénnis Boh.) (Pig. 59 b
og li). En meget let kendelig, meget bleg, langvinget Art
med hvælvet, ganske uplettet Isse og med 2 sorte Prik-
ker ved Spidsen af hvert Halvvingedække. o^'s Genital-
plader lange, afsmalnede mod Spidsen, paa Midten med
en fælles, sort Plet; Sidelapperne lidt længere end Geni-
talpladerne og med mørke Børster paa Yderranden; $'s
sidste Bugskinne bagtil i Midten med en sort Plet; Bag-
randen næsten lige, men med et lille, vinkelformet Ind-
snit i Midten; sidste Rygskinne paa hver Side med en
lille sort Plet ved Bagranden. L. 3— SVa mm.

Meget sjælden og enkeltvis; paa fugtig Bund; Fanø,
Svendborg, Hillerød, Tisvilde, Juli — Aug. — Nord- og
Mellemeuropa samt Turkestan.

Anm. Følgende Arter er angivne fra Sønderjylland og
har formentlig videre Udbredelse i Landet:

D. form os us Boh. Isse og Forryg med brun-
lige Pletter. Panden foroven med 2 smalle, mørke
Tværlinier fra Øje til Øje. Halvdækvingerne foran
Midten med et brunligt, skraat Tværbaand og en
rudeformet Plet bagtil. Hannens Genitalplader til-
spidsede, mørke, med lys Spidse; Bagranden af
Hunnens sidste Bugskinne 1 Midten med frem-
staaende, bredt afrundet Udvidelse. L. 3— 4 mm.
Funden paa Als.

D. lividéllus Zett. (frigidus Boh.). Hører til
den meget vanskelige D. striatus-Gruppe og kan
næppe med Sikkerhed adskilles fra nogen af de
derunder henhørende Arter. L. 2V2— 3 mm. Angives
bl. a. fra Als.

Oversigt over Arter,
der forekommer nær vort Faunaomraade.

1. Issen i Midten tydelig vinkelformet fremdraget;

dens Overside flad eller noget hul 2

— Issen fortil rundet; dens Overside noget hvælvet. . 6

133

2. De to Tværribber, der gaar ud til Halvdækvingernes .
Yderrand lidt foran Spidsen, udmunder i en lys-
farvet eller hvidlig Trekant. L. mindst 3 mm 3

— De to Tværribber udmunder ikke i en blegfarvet
Trekant. Meget lille (2 mm lang). Oversiden næsten

ensfarvet lys. Tyskland og Sverige

D. p u s i 1 1 u s Kirschb.

3. Clavus med adskillige smaa „Øjepletter" (som hos
D. ocellaris). Panden foruden nogle korte, lyse Tvær-
striber med en gullig Plet i Midten. Halvdækvin-
gerne rødbrunlige, stærkt plettede navnlig mod

Spidsen. L. ca. 3V2 mm. Tyskland

D. notåtifrons Kirschb.

— Clavus uden smaa Øjeringe. Halvdækvingernes
Celler mere eller mindre mørkrandede ind mod
Ribberne 4

4. Issespidsen med to mørke, langt kiledannede, for-
til spidse Pletter; bagved disse en mørk Tvær-
stribe. L. ca. 3 mm. Tyskland og Sverige

D. multifiotåtus Boh.

— Issespidsen med to kortere eller længere, mørke
Buestreger 5

5. Sidste Rygsegments Sidelapper med 1 Tand. Halv-
dækvingerne stærkt mørktegnede. L. ca. 3mm. Tysk-
land D. picturåtus Fieb.

— Sidste Rygsegments Sidelapper med 2 Tænder.
Halvdækvingerne mindre stærkt mørktegnede. L. ca.
3 mm. Tyskland og Sverige D. Fallen i Fieb.

6. Halvdækvingerne med to lyse Tværbaand, det ene
foran, det andet bagved Midten; udenfor disse Tvær-
baand er Ribberne mørksømmede. L. ca. 3 mm.
Tyskland, England og Frankrig. . D. årgus Marsh.

— Halvdækvingerne uden lyse Tværbaanrd. Halvdæk-
vingernes blege Ribber brunlig sømmede. L. ca.
3V2 mm. Tyskland og Sverige... D. Panzéri Flor.

2. Athysdnus Burm.
Arterne af denne Slægt er sjælden saa smaa
som Deltocephalus- Arterne; oftest er de betydelig
større. Den grønne Farve forekommer kun i gan-
ske faa Tilfælde. Hovedet ofte fuldstændig rundet
fortil, ikke ret ofte skarpt virikelformet fremskudt;

134

Issen er aldrig fladtrykt, men er mere eller min-
dre hvælvet, saa Issens Forrand ingensinde, som
hos mange Arter af den foregaaende Slægt, bliver
skarp eller udfladet.

De talrige, tit noget robuste og brede, ofte mere eller
mindre kortvingede Arter træffes paa lignende Steder som
foregaaende Slægts og er delvis meget forskellige ind-
byrdes.

Oversigt over Arterne.

1. Halvdækvingerne tydelig grønlige. Oversiden helt
uden mørk Tegning 15. impictifrons.

— Halvdækvingerne uden grønlig Tone. Oversiden
med eller uden mørk Tegning 2

2. Oversiden ensfarvet bleggullig eller brunlig gul,
sjælden med Antydning af brunligmørk Plet- eller
Priktegning paa Issen. Sædvanlig temmelig kort-
vinget 3

— Oversiden, eller i alt Fald Issen, mere eller min-
dre mørktegnet (hos A. grisecens ogA. obsole-
tus kan dog træffes helt lysfarvede Individer);
sjælden paafaldende kortvinget, ofte langvinget. ... 4

3. Lys, ensfarvet bleggul. Hovedet utydelig vinkel-
formet fremdraget i Midten 9. similis.

— Mørkere af Farve, navnlig Halvdækvingerne, der
ofte er temmelig graalige og uigennemsigtige. Ho-
vedet længere og tydelig vinkelformet fremdraget i
Midten 8. brevipénnis.

4. Den stærkt rundede Isse kun med én sort, skarpt be-
grænset Buelinie, der strækker sig fra Øje til Øje;
dens Forrand undertiden delvis mørktegnet 5

— Den noget vinkelformet fremskudte Isse anderledes
tegnet eller ensfarvet lys 6

5. Stor; 672—7 mm lang Art med mørkebrune eller

sorte Længderibber paa Halvdækvingerne

l.argentåtus.

— Lille, ca. 4 mm lang Art med blege Ribber paa
Halvdækvingerne; Mellemrummene mellem Rib-
berne dog ofte mørkfarvede 3. s trio la.

6. Halvdækvingernes Ribber tvefarvede, d. v. s. hvid-
lige og med brunlige Strøg. Kort og bred Art med
fortil stærkt rundet Hoved 5. quådrum.

135

— Ribberne ikke tvefarvede. Aflange eller langstrakte
Arter med fortil noget vinkelformet fremstaaende
Hoved 7

7. Meget lille (2V2 — 3 mm), stærkt mørktegnet Art,
hvis Halvdækvinger har regelmæssige og lige, sorte
Længdestriber mellem Ribberne og stærkt mørk-
tegnet Isse 4. transvérsus.

— Større, mørktegnede eller lyse Arter. Halvdæk-
vingerne har aldrig regelmæssige og lige, mørke
Længdestriber 8

8. Grundfarven rust- eller gulrødlig. Oversiden kun
svagt brunlig tegnet 7. russéolus.

— Grundfarven bleggullig. Oversiden stærkere eller
svagere mørktegnet, undertiden ensfarvet lys 9

9. Kroppen slank. Hovedet og Forryggen stærkt mørk-
tegnede 2. striåtulus.

— Kroppen temmelig bred og plump. Hovedet og
Forryggen oftest kun svagt mørktegnede 10

10. Issen med to brunlige, undertiden noget utydelige,
smalle Tværbaand, af hvilke det bageste er svagt
buedannet, medens det forreste er vinkelformet
udtrukket hen imod Issespidsen. . 6. griséscens.

— Issen med enkeltstaaende Prikker eller Smaapletter
eller helt uden saadanne. Sjældnere er Issen stærkt
mørktegnet og forsynet med Tværlinier, der dog

er smalt afbrudte i Midten. Arterne ofte kortvingede 1 1

11. Halvdækvingerne i højere og mindre Grad over-
saaede med ganske fine, nærmest pulveragtige Prik-
ker, hist og her dog sædvanlig med mælkehvidlige,
uprikkede Pletter 12

— Halvdækvingerne helt lyse eller med mørke Længde-
strøg, der undertiden faar Karakter af Striber,
aldrig med mælkehvidlige Pletter 13

12. Kort (4 — 5 mm); Halvdækvingerne, særlig hos Han-
nen, stærkt glinsende, sjælden ret meget længere
end Bagkroppen 13. p 1 e b é j u s.

— Langstrakt (5— 6 mm); Halvdækvingerne kun med
mat Glans, et godt Stykke længere end Bagkroppen
14. Zetterstédti.

13. Mindre, ca. 4 mm lang Art. Halvdækvingerne hyp-
pig med mørke Længdestrøg mellem Ribberne . . .
10. sordidus.

— Større, ca. 5 mm lange Arter. Halvdækvingerne
hyppigst ensartet lyse 14

14. Issen med flere eller færre, sædvanlig 6 vinkel-

136

formet ordnede, mørke Prikker eller Smaapletter.

Halvdækvingerne næsten altid helt lyse

12. obsolétus.

— Issespidsen smaaplettet; bagved findes en mørk,
lige Tværlinie, der sædvanlig er smalt afbrudt i
Midten; en mørk Prik indved hvert Øje. Halvdæk-
vingerne helt lyse eller med mørke Længdestrøg
ll.obtusus.

1. A. argentåtus Fabr. (Fig. 64 c). Meget bleg. Let
kendelig baade ved Størrelse og Farvetegning, særlig ved

Issens mørke og skarpe Bue-
linie og Halvdækvingernes
brunlige, smalle Længdelinier,
der dog undertiden er noget
utydelige. Issen stærkt rundet
fortil og ret kort. L. 6V2—
7 mm.

Sjælden; Sydsjælland, Lol-
land— Falster og Bornholm,
oftest nær Havstrande, Juli —
Aug. — Udbredt over Nord-
og Mellemeuropa, Sibirien og
Turkestan.

Fig. 64. a Stictocoris Preyss-
leri H. Sch.; b Athysanus
transversus Fall.; c A. argen-
tåtus Fabr. ; d Hoved og For-
ryg af A. striola Fall.; e For-
krop af A. obtusus Kirschb.
c X 6 ; de øvrige X 7.

2. A.striåtulusFall. Stærkt
mørktegnet, næsten altid lang-
vinget Art. Issen, Forryggen
og Scutellum nærmest sprag-
lede af mere eller mindre
sammenflydende sorte og gulagtige Pletter og Streger.
Halvdækvingerne ejendommelige ved, at de lyse Ribber
overalt er mørk- eller sortsømmede, medens det indre af
Cellerne forbliver blegfarvet. Ikke sjælden træffes Indi-
vider, der er næsten helt sorte, og hvis Overside er fint
lysspraglet af gulagtige Prikker og fine Streger. L. 3V«—
4V2 mm.

Temmelig sjælden; Silkeborgegnen, Tisvilde, Juni —
Aug. — Har en meget vidtstrakt Udbredeise: Størstedelen
af Europa, Tunis, Sibirien, Nordamerika (Iowa).

137

3. A. striola Fall. (Fig. 64d). En mindre, ofte meget
lysfarvet, langvinget Art, hvis Isse har en sort, næsten
lige Tværlinie mellem Øjnenes Forrand. Oversiden nu og
da med svag grønlig Tone, med mørk Priktegning paa
Forryg og Scutellum og med mørke Længdestrøg mellem
Halvdækvingernes lyse Ribber; Issens Forrand ikke sjæl-
den smalt sortfarvet, saa der mellem den mørke Forrand
og den omtalte sorte Tværlinie mellem Øjnene dannes
en smal, lys Tværlinie. cf"s Genitalplader noget forlæn-
gede og jævnt afsmalnede mod Spidsen; Bagranden af $'s
sidste Bugskinne dybt indbuet i Midten, med fremdragne
Sidehjørner. L. 378 — 47-2 mm.

Ret almindelig; paa Enge og Græsmarker, Juni —
Aug. — Udbredt over hele Europa, Nordafrika, Vestasien,
Sibirien og Nordamerika.

4. A. transvérsus Fall. (linéiger Zett.) (Fig. 64 b).
Vor mindste Art. Langvinget, stærkt mørktegnet. Ligner
overfladisk set meget A. striatulus, men Møhstret af den
mørke Tegning er helt afvigende. Over Issen gaar et bredt,
sort Tværbaand, der bagtil næsten naar Bagranden, men
ikke naar ind til Øjnene; desuden er Issespidsen mørk-
tegnet. Forryggen stærkt, mørkt smaaplettet. Halvdæk-
vingerne med blege Ribber; Mellemrummene derimellem
sort udfyldte, saa der dannes et System af mørke Længde-
striber. Nylig udviklede Individer er blege, med utydelig
eller udvisket mørk Tegning, (f er ofte paafaldende min-
dre end $. L. 272—37* mm.

Meget sjælden; Svejbæk i Silkeborgegnen, Als og
enkelte andre Steder i Sønderjylland, Lillerød og Tisvilde,
paa Marker, Juli— Aug. — Udbredt hovedsagentlig i det
nordligste Europa og Sibirien.

5. A. quådrum Boh. Kort og bred, glinsende, mere
eller mindre mørktegnet; navnlig ejendommelig yed Halv-
dækvingernes tvefarvede Ribber. Issen mellem Øjnene
med en fortil skarp, bagtil noget udflydende, takket, mørk

138

Tværlinie, der er bredest i Midten; desuden med en lille
mørk Plet bagtil ind mod hvert Øje. c/"s Genitalplader
store og lange, noget rundede paa Siderne og fælles af-
rundede paa Spidsen; Genitalklappen ikke ret bred ved
Grunden; $'s sidste Bugskinne temmelig lang. Bagranden
stærkt indbuet, med en kraftig Tand i Midten og med
rundede Sidehjørner. L. 4V2— 57« mm.

Yderst sjælden; Grønnehave ved Nykøbing S. — Nord-
og Mellemeuropa samt Sibirien.

6. A. griséscens Zett. (Fig. 65 a — d). Altid kendelig
paa Issens to ejendommelig formede, mørke Tværstriber.
Oversiden iøvrigt meget bleg, men ofte med brunlige
Smaapletter paa Forryg og Scutellum og brunlige Længde-
strøg i Halvdækvingernes Celler. Mere eller mindre kort-
vinget, sjældnere fuldvinget. Ligner overfladisk set A. ob-
soletus og A. obtusus, men adskilles let fra disse Arter
ved følgende, samlede Kendetegn : c/'s Genitalklap meget
kort; Genitalpladerne tilspidsede, og selve den smalle
Fællesspidse noget opadbøjet; Bagranden af $'s sidste Bug-
skinne (der er ret kort) noget bølget indbuet, med et i
Spidsen utydelig tvedelt Fremspring i Midten; Bugskin-
nens Sidehjørner næsten vinkelformet skarpe. Clypeus
tydelig bredest ved Roden. L. 4V2 — 57« mm.

Ret almindelig; paa fugtige Græsmarker, i Enge og
paa Skovsletter, Maj — Septbr. — Udbredt over hele Nord-
og Mellemeuropa samt Sibirien.

7. A. russéolus Fall. Paafaldende ved sin rustgul-
lige eller brunlige Farve. Issen kraftig rødbrunlig, dens
Spidse med i Midten afbrudt, mørk, buet Vinkeltegning;
undertiden har Issen yderligere nogen mørk Stregtegning,
sjældnere er den ensfarvet rødligbrun. Halvdækvingernes
Ribber smalt brunlig mørksømmede. Bagranden af ?'s
sidste Bugskinne lige; Sidehjørnerne næsten retvinklede.
L. 3— 3V2 mm.

139

Meget sjælden; Ryget Skov ved Værløse, Svejbæk,
Aug. — Har en noget spredt Udbredelse over Nord- og
Mellemeuropa.

8. A. brevipénnis Kirschb. Ensfarvet graaligbleg,
stærkt hvælvet og næsten altid stærkt kortvinget Art; helt
langvingede Individer er meget sjældne hos os. Hos kort-
vingede Individer er Halvdækvingerne læderagtige og
uigennemsigtige. I sjældne Tilfælde findes en utydelig,
mørk Tværstreg over Issen. Bagranden af $'s sidste Bug-
skinne svagt indbuet og i Midten med en utydelig Tand.
L. ca. 4 mm.

Ret almindelig; særlig paa Eng- og Skovbund, Maj —
Septbr. — Over hele Europa samt i Tunis.

9. A. similis Kirschb. Meget nær beslægtet med
foregaaende Art og temmelig lig med denne. Den er dog
mindre hvælvet og næsten hvidligbleg, med halvt gennem-
sigtige Halvdækvinger, der næsten altid er meget kortere
end Bagkroppen. c/"s Genitalplader temmelig korte og
bredt fællesrundede paa Spidsen. Bagranden af $'s sidste
Bugskinne ret dybt indskaaret, med en kraftig Tand i Mid-
ten. L. ca. 4 mm.

Hist og her paa fugtige Steder; bl. a. Silkeborg- og
Horsensegnen, Nørholm, Juli— Aug. — Kun kendt fra
Mellemeuropa.

10. A. sordidus Zett. En temmelig lille, gerne noget
kortvinget Art, hvis Overside kan variere fra helt bleggul
til stærkt mørkplettet og med næsten fuldstændig sort
udfyldte Celler paa Halvdækvingerne, hvis Ribber altid
er blege, c/'s Genitalplader meget korte og brede og bredt
afrundede paa Spidsen. Bagranden af $'s sidste Bugskinne
temmelig indbuet, med en lille skarp Tand i Midten og
med næsten vinkelformede Sidehjørner. Clypeus temme-
lig smal og tydelig bredest mod Spidsen. L. 4 mm.

Mindre almindelig; paa noget fugtig Bund, Juli —
Septbr. — Nord- og Mellemeuropa samt Italien.

140

11. A. obtusus Kirschb. (Fig. 64 e). * Ligner A. gris-
escens, men Mønstret i Issens mørke Tegning helt ander-
ledes, idet de mørke Tværlinier er afbrudte i Midten og
forreste Tværlinie derved ikke vinkelformet udtrukket for-
til. Issespidsen mere afrundet end hos A. grisescens.
Halvdækvingerne som Regel helt blege, men har dog ofte
mørkt udfyldte Mellemrum mellem Ribberne som hos de
fleste Individer af A. sordidus, hvilken Art den ogsaa
mest ligner m. H. t. Genitalierne:
Genitalpladerne er bredt afrundede
paa Spidsen; Bagranden af $'s sid-
ste Bugskinne temmelig indbuet,
med en lille skarp Tand i Midten
og med rundede Sidehjørner. Cly-
peus paafaldende smal og tydelig
bredest mod Spidsen. L. ca. 5 mm.

Almindelig i Moser og paa Eng-
bund, Juli— Septbr. — Væsentligst
kun udbredt i Mellemeuropa.

12. A. obsolétus Kirschb. (sex-
punctåtus J. Sahlb.) (Fig. 65 e— g).
Ligner A. grisescens og A. obtusus.
Fra den først nævnte adskilles ty-
pisk tegnede Individer meget let
ved Issens 6 sorte Smaaprikker, der
staar i en næsten retvinklet, lige-
benet Trekant, hvis Toppunkt vender mod Issespidsen;
Individer med stærkt mørkplettet Isse afviger fra den
sidst nævnte Sammenligningsart ved, at der aldrig findes
Tilløb til Tværlinier paa Issen; iøvrigt kan Issen have
indtil en halv Snes Pletter og Prikker eller være ganske
ensfarvet bleggul som den øvrige Overside, c/'s Genital-
klap ikke særlig kort; Genitalpladerne middelmaadig lange
og med noget fællesafrundet Spidse. Bagranden af $'s
sidste Bugskinne noget indbuet, men i Midten med en
lille, but Tand; Sidehjørnerne rundede. Clypeus tydelig
bredest ved Roden. L. ca. 5 mm.

Fig. 65. a— d A. gris-
escens Zett. ; e — g A.
obsolétus Kirschb. ; a og
e Hoved fra Oversiden ;
b og f Ansigt; c og g
HannensGenitalsegment
fra Undersiden; d Hun-
nens Genitalsegment fra
Undersiden. Lidt for-
skellig Forstørrelse.

141

Meget almindelig paa ikke altfor tør Bund, Juli—
Septbr. — Udbredt over hele Europa med Undtagelse af
den nordligste Del, Nordafrika og Nordamerika.

13. A. plebéjus Zett. Ligner m. H. t. de hvidlige
Smaapletter, paa Halvdækvingerne en Del A. Zetterstedti,
men er stærkt glinsende, mere kortvinget, og o^ er sæd-
vanlig langt mørkere af utallige, sorte, pulveragtige Smaa-
prikker, der undertiden endog helt dækker de ellers tyde-
lige, mælkehvidlige Pletter; navnlig $ er dog ofte næsten
helt lys og har i saa Tilfælde kun faa Smaaprikker paa
Halvdækvingerne. Afviger stærkt fra A. Zetterstedti ved,
at (/"s Genitalplader er stærkt tilspidsede, og ved, at Bag-
randen af $'s sidste Bugskinne er næsten lige og har af-
rundede Sidehjørner. L. ca. 4\'2 mm.

Almindelig paa Enge og Marker, Maj— Septbr. — Over
hele Europa, Nordafrika, Vestasien og Sibirien.

14. A. Zetterstedti Fieb. (Schénki Kirschb.). Ligner
foregaaende, navnlig hvad Halvvingedækkernes hvidlige
Pletter angaar; den er mere langvinget, men afviger sær-
lig ved Genitaliernes Bygning, c/'s Genitalplader er for-
holdsvis brede og fællesrundede paa Spidsen; Bagranden
af $'s sidste Bugskinne dybt indbuet, men med en lille
skarp, fremstaaende Tand i Midten af Indbueningen. Cly-
peus er temmelig smal og tydelig bredest mod Spidsen.
L. ca. SVa mm.

Ikke almindelig; paa Marker ved Haver og Hegn,
Juli — Septbr. — Udbredt over Nord- og Mellemeuropa, Si-
birien og Turkestan.

15. A. impictifrons Boh. Vor eneste ensfarvet lyse
Art med grønlige Halvdækvinger. <:/"s Genitalplader no-
^et lange, tilspidsede. Spidsen noget opadbøjet; $'s sidste
Bugskinne dobbelt saa lang som næstsidste; Bagranden
noget bugtet-indbuet og Sidehjørnerne rundede; Skede-
dækkernes lyse Børster udgaar fra sorte Smaaprikker. L.
4—5 mm.

142

Meget sjælden; Strandmark ved Bøtø paa Falster^
Juli— Aug. — Udbredt over Størstedelen af Europa med
Skandinavien og Finland samt i Sibirien.

Anm. Følgende Arter findes i Nabolandene og kan mulig-
vis ogsaa træffes hos os:

A. pallens Zett. Ensfarvet gulgrønlig; Issen
fortil dog ofte med to noget buede, mørke Tvær-
striber, der kan være opløste i Pletter. <y"s Geni-
talplader lange, tilspidsede og med hvidlige Rand-
haar. Bagranden af $'s sidste Bugskinne i Midten
med en spids Tand. L. ca. 5mm.

A. distinguéndus Kirschb. Issen fortil med
6 i Tværrække stillede Prikker, bag disse en Tvær-
plet mod hver Side og ved Nakken to Pletter, der
alle er mere eller mindre mørke, men undertiden
næsten udviskede. Forryg og Scutellum ligeledes
mørkt smaaplettede. Halvdækvingerne med Rækker
af fine, mørke Tværstreger og pulveragtige Smaa-
prikker. c/'s Genitalplader ret lange; Yderranden
foran Spidsen noget indbugtet og haaret. Bagranden
af $'s sidste Bugskinne lige. L. 4 — 5 mm.

A. variegåtus Kirschb. Panden foroven med
2 store, mørke, uregelmæssig begrænsede Pletter.
Issen med større og mindre, mørke Pletter. For-
ryggen ligeledes mørkplettet. Halvdækvingerne med
mørke Smaapletter og pulverfine Prikker. Genital-
delene omtrent som hos A. distinguéndus, men
Bagranden af $'s sidste Bugskinne i Midten med
en stump Tand. L. ca. 4 mm.

3. Allj/gus Fieb.
Ligner meget de større Arter af foregaaende
Slægt, f. Eks. A. Zetterstedti, men har kortere og
fortil mere rundet Isse. Slægten er dog mest ejen-
dommelig ved, at Halvdækvingerne (baade Clavus
og Corium) har flere eller færre overtallige, ure-
gelmæssige, mest mælkehvidlige Tværribber. Issen
er kun ubetydelig længere i Midtlinien end ind-
ved Øjnene og gaar butrundet over i Panden.

143

Forryggen fint naaleridset paatværs. Altid lang-
vinget.

Arterne opholder sig paa Træer og Buske, sjældnere
paa urteagtige Planter.

Oversigt over Arterne.

1. Clavus med mange uregelmæssige, mælkehvidlige
Tværribber. Hos Hunnen er sidste Bugskinne i
Midtlinien højst saa lang som næstsidste 2

— Clavus med faa mælkehvidlige Tværribber. Hun-
nens sidste Bugskinne dobbelt saa lang som næst-
sidste; Bagranden lige eller kun svagt indbuet....
1. mixtus.

2. Halvdækvingerne rustgullige, uden eller kun med
faa mørke Prikker og Smaastreger. Bagranden af
Hunnens sidste Bugskinne svagt indbuet; Sidehjør-
nerne stumpvinklede og korte. L. 7—8 mm

2. commutåtus.

— Halvdækvingerne med mange mørke Prikker og
Smaastreger. Bagranden af Hunnens sidste Bug-
skinne dybt indbuet, idet Sidehjørnerne er langt ud-
dragne. L. 5— 6 mm 3. atomårius.

1. A. mixtus Fabr. Slank. Grundfarven bleggul,
undertiden mere brunlig. Oversiden mere eller mindre
oversaaet med brunligmørke Smaastreger og Prikker samt
mælkehvidlige Smaapletter, sjældnere kun med blegbrun-
lige Skjolde og hvidlige Tværribber, hvorved den faar et
mindre spraglet Udseende end normalt, c/'s Genitalplader
forholdsvis lange, trekantet fælles tilspidsede; $'s sidste
Bugskinne mindst dobbelt saa lang som næstsidste og
dækker fuldstændig Læggeskedens Rod; dens Bagrand
omtrent lige, og Sidehjørnerne ikke udtrukne. L. 6—7 mm.

Almindelig paa Løvtræer i Skove og Hegn, Juli —
Septbr. — Udbredt over hele Europa samt Nordafrika.

2. A. commutåtus Fieb. Bredere og en Del større
end foregaaende. Oversiden brunliggul, meget lidt spraglet,
men med klart mælkehvidlige, overtallige Tværribber paa

144

Halvdækvingerne; disse Tværribber er talrig tilstede paa
Clavus. cf's Genitalplader korte og enkeltvis stærkt run-
dede paa Spidsen; $'s sidste Bugskinne meget kort, kor-
tere end næstsidste og lader Læggeskedens Rod udækket;
Bagranden lidt indbuet, men Sidehjørnerne ikke uddragne.
L. 7— 8 mm.

Ligeledes paa Løvtræer, men ikke almindelig, skønt
den er fundet i de fleste Landsdele, Juli— Septbr. — Ud-
bredelse omtrent som foregaaende Art.

3. A. atomårius Germ. Stærkt mørkspraglet og med
mange hvidlige Tværribber i Clavus. c/'s Genitalplader
brede, med enkeltvis afrundet Spidse; hver Plade langs
Midten med en fint indtrykket Linie, der gaar parallelt
med den noget rundede Yderrand. Sidste Bugskinne hos
$ i Midtlinien omtrent saa lang som næstsidste; Bagran-
den i Midten lidt fremstaaende, paa hver Side af Midten
indbuet, og Sidehjørnerne udtrukne i Form af en Flig,
der omtrent er 3 Gange længere end Midten af Skinnen;
Læggeskedens Rod udækket. L. 5 — 6 mm.

Angives som ikke sjælden, navnlig paa Naaletræ, i
Slesvig-Holsten, Juni— Septbr. — Udbredt i Mellem- og
Sydeuropa, Kaukasus, Taurien og Tunis.

4. Stictocdris Thoms.
Nær beslægtet med Thamnotettix, hvortil Ar-
terne ogsaa henføres af flere. Oversiden er karak-
teristisk mørktegnet. Fraset den mørke Tegning
er Halvdækvingerne noget glasagtig gennemskinne-
lige, og de er sjælden ret meget længere end Bag-
kroppen. Altid dog langvinget. Kroppen lille.

Paa Græsmarker og høje Enge.

St. Preyssléri H. Sch. (Fig. 64 a). Hvidligbleg, med
følgende mørke Tegning: 3 Pletter ved Hovedets Forrand

145

og en Midtplet i Nakken; Forryggen og Scutellum med
et fælles Længdestrøg i Midten, for Forryggens Vedkom-
mende ofte tillige en Prik paa hver Side af Længdeteg-
ningen. Halvdækvingerne udadtil med en mørk Længde-
stribe, og deres Søm smalt mørkfarvet, cf's Genitalklap
trekantet tilspidset; Genitalpladerne lange og med noget
afrundet Spidse, næsten overalt brunbørstede; $'s sidste
Bugskinne med en Køl langs Midten, Bagranden dybt
indbuet og i selve Midten yderligere med en lille Ind-
buening saaledes, at Læggeskedens Rod bliver udækket.
L. ca. 3\2 mm.

Hist og her paa Græsmarker og Skovsletter, Juni —
Septbr. — Over det meste af Europa samt Sibirien.

Anm. St. lineåtus Fabr. vil uden Tvivl ogsaa kunne
findes hos os, da den forekommer baade i Tysk-
land, Sverige og Finland. Den er lidt større og
navnlig bredere end St. Preyssleri og er let kende-
lig ved 2 større, mørke Pletter inde paa Issen
samt ved, at hvert Halvvingedække har 3 mørke,
skraa Længdestriber. Er iøvrigt ogsaa ret afvigende
fra St. Preyssleri i andre Henseender.

5. Thamnotéttix Zett.
Kroppen langstrakt, sjældnere noget kort, altid
langvinget og med fuldtudviklede Flyvevinger. For-
ryggen noget nyreformet, med svagt rundet For-
rand og svagt indbuet Bagrand. Membranen med
bredt Randvedhæng, der under Hvilen dækker den
modsvarende Del af det andet Halvvingedække.
Følehornsbørsten meget lang.

Slægten omfatter talrige Arter, der delvis er ret for-
skellige indbyrdes. Ogsaa i Henseende til Levevis er der
visse større Forskelligheder; nogle af Arterne opholder
sig paa Græsmarker, andre træffes paa Træer i Skove og
Lunde.

A. c. Jensen-Haarup: Cikader. 10

146

Oversigt over Arterne.

1. Oversiden ensfarvet lys gulgrønlig, graaliggrønlig,
brunlig- eller rødliggul, i det højeste med runde,
sorte Prikker paa Issen, undertiden overstrøet med
blodrøde, pulveragtige Smaaprikker 2

— Oversiden, i alt Fald Halvdækvingerne, tydelig eller
endog stærkt mørkplettet eller jævnt mørkagtig.
Issen ofte sorttegnet, men aldrig med runde Prikker 1 1

2. Oversiden lys, men overstrøet med blodrøde, pul-
veragtige Smaaprikker 4. cruen tåtus.

— Oversiden uden saadanne Smaaprikker 3

3. Halvdækvingerne ensfarvet rust- eller gulbrunlige
eller ogsaa noget graalige 4

— Halvdækvingerne ensfarvet gul- eller graaliggrøn-
lige 6

4. Halvdækvingerne rødlig- eller rustbrunlige. Rib-
berne af samme Farve, kun Enden af Clavusrib-

berne hvidlige. L. 6—7 mm. I Nabolandene

Th. biguttåtus Fall.

— Halvdækvingerne lysere eller mørkere, men Rib-
berne altid endnu lysere, ofte hvidlige 5

5. Issen fortil med mørkere, fin, krummet Tværlinie,
der ofte er afbrudt i Midten. Halvdækvingerne
ikke sjælden meget mørke 6. subfusculus.

— Issen uden Tværlinie. Halvdækvingerne graalig
lysebrune 7. d i 1 u t i o r.

6. Issen uden sorte Prikker 7

— Issen med 2 eller 4 sorte Prikker 10

7. En lille sort, kantet Plet under Følehornsroden.
Mindre, højst 5 mm lang, klart gulgrønlig Art ....
10. sulphuréllus.

— Ingen sort Plet under Følehornsroden. Større,
SVs — 8 mm lange, rødgul- eller graaliggrønlige Arter 8

8. Højst 6 mm lang. Oversiden klart bleggullig med
grønlig eller noget okkergullig Tone 11. frontal i s.

— Mindst 6 mm lange Arter. Oversiden urent graalig-
grønlig 9

9. Oversiden glinsende. I Almindelighed 6—7 mm
lang 8. s i m p 1 e X.

— Oversiden noget mat. Gennemsnitlig Længde
7— 8 mm 9. prås in u s.

10. Issen med 4 sorte Prikker, deraf de 2 (sædvanlig
de mindste) paa selve Issespidsen. Halvdækvingerne

oftest klart grønlige, sjældnere gulagtige

12. quadrinotåtus.

— Issen kun med 2 smaa sorte Prikker paa selve

147

Spidsen, aldrig 2 større Prikker bagved. Halvdæk-
vingerne ikke klart grønlige, oftest noget rødgul-
lige ll.frontålis.

11. Smaa, ca. 4 mm lange Arter 12

— Større, 47-2—6 mm lange Arter 13

12. Issen med 6 sorte Prikker stillede i hesteskofor-
met Bue. Halvdækvingerne med utydelige, mørke

Længdestrøg. L. 37^ — 4 mm. I Nabolandene

Th. ténuis Germ.

— Issen uden sorte Prikker, højst med et Par ganske
smaa, mørke Streger paa selve Spidsen. Halvdæk-
vingerne med smaa, prikagtige mørke Pletter. L.
ca. 4 mm l.attenuåtus.

13. Issen kort, fortil rundet, i Midtlinien kun utydelig
længere end indved Øjnene. Svagt mørkplettet,
mindre Art . 3. torneéllus.

— Issen noget vinkelformet fremskudt, i Midtlinien
tydelig længere end inde ved Øjnene 14

14. Issen med 2 kantede, skarpt begrænsede, sorte
Midtpletter og Issespidsen med 2 lignende Pletter
(Pletterne stillede i Firkant). Stærkt mørkplettet
Art med hvidlige Ribber paa Halvdækvingerne . . .
2. splendidulus.

— Issen anderledes tegnet eller helt uden Tegning.. 15

15. Stor, 5 — 6Vi mm lang Art med som Regel stærkt
lys- og mørkplettede Halvdækvinger, der altid har
en hvidlig skarpt begrænset Trekant ved Skuldrene.
Isse og Forryg sjælden med mørke Smaapletter,
men undertiden ligesom Scutellum eller endog for-
reste Del af Halvdækvingerne med blodrøde Stænk
5. a b i e t i n u s.

— Mindre Arter, der sjælden er stærkt plettede, men
undertiden har ensartet mørke Halvdækvinger. Se
subfusculus og dilutior under 5

1. Th. attenuåtus Germ. En lille, graalig lys Art,
der meget ligner, de større Arter af Deltocephalus stria-
tus-Gruppen. Stærkt glinsende. Issen temmelig spids for-
til og paa selve Spidsen med 2 tætstillede, mørke Smaa-
streger. Issen, Forryggen og Scutellum noget rustbrun-
lige, med henholdsvis 2, 5 og 3 blegere Længdelinier.
Halvdækvingerne bagtil stærkt tilspidsede, graalig lyse,
med enkelte mørke Smaapletter, deraf 2—3 paa Clavus
langs Rygsømmen; desuden et mørkt mere eller mindre

10*

148

tydeligt Længdestrøg mod Halvdækvingernes Spidse om-
trent som hos Deltocephalus striatus og nærstaaende Ar-
ter, c/'s Genitalplader noget korte, med lidt udadbuet
Yderrand, bagtil rundede. $'s sidste Bugskinne længere
end næstsidste, Bagranden noget indbuet, svagt stump-
vinklet fremstaaende i Midten. L. 4— 4^■2mm.

Meget sjælden; i Nærheden af Virklund ved Sil-ke-
borg, paa Lyng, Septbr.— Novbr. — Udbredt over Mellem-
og Sydeuropa, Kaukasus og Tunis.

2. Th. splendidulus Fabr. (Fig. 66 a). Kendes let
paa Issens i Firkant stillede Plettegning, hvis enkelte

Pletter adskilles af et
lystfarvet Kors. Scu-
tellum ved hver Side
med en sort Trekant
og mellem de sorte
Trekanter 2 sorte Prik-
ker. Halvdækvingerne
mere eller mindre
mørke og med endnu
mørkere Pletter; Rib-
berne ofte paafaldende
lyse, med stedvis Ud-
videlse af den lyse
Farve, særlig ved
Clavusribbernes Ende.
c/'s Genitalplader middellange, fællestrekantede, sammen-
sluttende ved Spidsen, med kraftige Randbørster; Bag-
randen af $'s sidste Bugskinne omtrent lige. L. SVa— 6mm.

Mindre almindelig; paa Løvtræer og Buske i Skove
og Lunde, Juli— Septbr. — Nord- og Mellemeuropa.

3. Th. torneéllus Zett. (Fig. 67 e og f). En mindre
Art, der i flere Henseender minder om Slægten Grypotes,
særlig ved den korte, fortil stærkt rundede Isse. Over-
siden brunliggul, med noget røgfarvede, ofte mørkplettede

Fig. 66. a Th. splendidulus Fabr. ; b Th.
abietinus Fall.; c Halvvingedække af
samme; d Yderste Halvdel af en Flyve-
vinge af Th. subfusculus Fall. X ca. 6.

149

Halvdækvinger. Issespidsen med 2 sorte Prikker; Issen
mellem Øjnene med et mørkt Tværstrøg, der ofte er af-
brudt i Midten eller endog reduceret til et Par korte Tvær-
striber, (^'s Genitalklap kort; Genitalpladerne forholdsvis
meget lange og med stærkt afsmalnet, noget opadbøjet
Spidse. Bagranden af 2's sidste Bugskinne næsten lige,
men i Midten med et smalt Indsnit. L. 47-2— 5 mm.

Særdeles sjælden ; Allerup Bakker i Vendsyssel, Septbr. ;
angives at leve paa Pil. — Udbredt over hele Europa;
desuden i Sibirien og Tunis.

4. Th. cruentåtus Pz. Meget ejendommelig ved
Oversidens omstrøede, blodrøde Pulverprikker, der hist
og her samler sig til Stænk. Grundfarven meget bleg med
glasagtig Glans. Issespidsen med eller uden 2 sorte Prik-
ker. (J's Genitalklap meget kort, bagtil afrundet; Genital-
pladerne særdeles lange i Forhold til Klappen, fælles af-
smalnet-tilspidsede, med noget opadbøjet Spidse, langs
Siderne ved Roden med en fordybet, mørk Linie; Siderne
med en enkelt Række hvidlige Børster; Sidelapperne
rager lidt uden for Genitalpladerne; $'s sidste Bugskinne
meget længere end næstsidste, med svagt udbuet Bag-
rand. L. 5— 6 mm.

Sjælden; paa Birk og Eg; Gern ved Silkeborg paa
Mosebund, Allerup Bakker i Vendsyssel, Bevtoft i Søn-
derjylland, Juli— Aug. — Nord- og Mellemeuropa samt
Sibirien.

5. Th. ab i et in u s Fall. (Pig, 66 b og c). En kraftig
og, hvad Halvdækvingerne angaar, stærkt mørkplettet Art;
Plettegningen er meget ubestandig, men inderste Tredie-
del af Corium er altid blegfarvet. Isse, Forryg og Scutel-
lum ofte blodrødt stænket som hos foregaaende. Isse-
spidsen med eller (hyppigst) uden sort Tegning, c^'s Ge-
nitalplader store og brede og fælles bredt afrundede paa
Spidsen; Spidshalvdelen overalt med fine Børster; Bag-
randen af$'s sidste Bugskinne næsten lige; Sidehjørnerne

150

næsten retvinklede, men afrundede paa selve Spidsen. L.
6— 6V2 mm.

Over hele Landet, men ikke almindelig; paa Rødgran,
Juli — Aug. — Udbredt over Størstedelen af Europa, særlig
i den nordlige Del; desuden i Sibirien.

6. Th. subfusculus Fall. (Fig. 67 c og d samt Fig.
66 d). Halvdækvingerne fra lyst røgfarvede til mørkt sod-
brune. Issen med en karakteristisk, svagt vinkelbrudt,
sort Tværstribe bag Forranden, bag Tværstriben sædvanlig
et brunligt Tværstrøg, ^'s Genitalplader middellange,

fællestrekantede, med sam-
mensluttende Spidse, rand-
børstede; Bagranden af $'s
sidste Bugskinne svagt bøl-
get indbuet. L.4V2— S'/amm.

Almindelig paa Løvtræer
og Buske i Skove og Lunde,
Juni— Septbr. — Udbredt
over Europa, Nordafrika og
Sibirien.

Fig. 67. a og b Forkrop og Ansigt
af Th. quadrinotatus Fabr. ; c og d
af Th. subfusculus Fall.; e og f
af Th. torneellus Zett. Noget for-
skellig Forstørrelse.

7. Th. dilutior Kirschb.
Ligner foregaaende Art, men
er større og mangler den
mørke Tværstreg paa Issen.
Halvdækvingerne graabrunlige, oftest noget mørkplettede,
særlig mod Ydersiden og ved Spidsen af Clavus; Ribberne
blege, c^'s Genitalplader temmelig lange, med afrundet
Spidse og med en fordybet Længdelinie ved Roden samt
med Randbørster. Sidste Bugskinne hos $ omtrent 1'/«
Gang saa lang som næstsidste og med lige eller svagt
bølget Bagrand. L. 6— 6V/2 mm.

Særdeles sjælden; Skov ved Strib, Aug. — Har en
noget spredt Udbredelse over Mellem- og Sydeuropa samt
Sibirien.

8. Th. simplex H. Sch. Stor og kraftig Art med urent
gullig- eller graaliggrønlig, temmelig glinsende Overside;

151

den grønlige Tone er ofte meget svag. c^'s Genitalplader
meget lange, med sammensluttende, fælles afrundet Spidse;
Siderandene med en enkelt Række forholdsvis korte, lyse
Børster. $'s sidste Bugskinne meget længere end næst-
sidste, med lige afskaaren Bagrand. L. 6V»— 7 mm.

Ikke sjælden; paa Løvtræer og Buske i Skove og
Lunde, Juni — Septbr. — Over det meste af Europa samt
i Sibirien og Tunis.

9. Th. p ras in u s Fall. Ligner meget foregaaende, men
er større og næsten glansløs og har mere grønlige Halv-
dækvinger, der dog er noget røgbrunlige mod Spidsen.
Flyvevingerne stærkt (hos foregaaende Art svagt) røg-
farvede. (J's Genitalplader bredere og kortere. $'s sidste
Bugskinne mere end dobbelt saa lang som næstsidste;
Bagranden i Midten noget udvidet. L. 7—8 mm.

Synes at være sjælden; den angives fra Skove i Søn-
derjylland, Juni — Aug.; muligvis er den oftere overset. —
Den har en vid Udbredelse i Europa, Lilleasien og Nord-
afrika.

10. Th. sulphuréllus Zett. Gulgrønlig, stærkt glin-
sende, temmelig lille. Issen og Issespidsen uden skarpt
begrænsede, sorte Prikker, ^'s Genitalplader ret lange,
noget rundet-trekantede og med sammensluttende Spidse,
mod Siderne forsynede med Børster og hvidlige Haar.
Bagranden af $'s sidste Bugskinne næsten lige. L. 47^ —
5 mm.

Almindelig paa Marker og ikke for vaade Enge, Juli —
Septbr. — Overalt i Europa, Lilleasien, Sibirien, Japan
samt Algier.

11. Th. frontålis H. Sch. Lys brunlig- eller rødlig-
gul, sjældnere med tydelig grønlig Tone, glinsende; Halv-
dækvingerne gennemskinnelige, med nogen Perlemor-
glans. Slank og smal. Issespidsen med eller uden 2 sorte
Prikker, ^'s Genitalplader middellange, adskilte ved den
enkeltvis svagt afrundede Spidse; Sidelapperne rager langt

152

ud over Genitalpladerne og bærer som disse en Del lyse
Børster og hvidlige Haar, Bagranden af $'s sidste Bug-
skinne næsten lige. L. 5^» — 6mm.

Mindre almindelig og noget stedegen; i Moser og ved
Søbredder paa Pebermynte (Mentha), Aug.— Septbr. —
Over det meste af Europa, men med spredt Udbredelse.

12. Th. quadrinotåtus Fabr. (Fig. 67 a og b). Grøn-
lig, sjældnere noget rødliggul, glinsende. (Ekstreme Farve-
varieteter fra orangerødlige til mørkeblaalige træffes under-
tiden). Ligner Th. sulphurellus, men Issen har 2 sorte
Prikker, der er større eller mindre (undertiden naésten
helt forsvundne) og fjernede langt fra hinanden; desuden
2 sorte, nær hinanden stillede Smaapletter paa Issespid-
sen. Halvdækvingerne noget gennemskinnelige. Benene
undertiden (ligesom hos foregaaende Art) rødliggule. c^'s
Genitalplader korte, ikke sammensluttende ved den enkelt-
vis noget afrundede Spidse, beklædte med lange, hvidlige,
haarlignende Børster. Bagranden af $'s sidste Bugskinne
næsten halvcirkelformet indbuet. L. 4—4'/« mm.

Almindelig paa Eng- og Mosebund. Juni— Septbr. —
Udbredt over hele Europa, Sibirien, Japan og Algier.

6. Grypotes Fieb.
Nær i Slægt med Thamnotettix. Kendelig ved
den korte, fortil jævnt rundede Isse, der overalt
har samme Længde, idet For- og Bagranden er
koncentriske. Hovedet er over Øjnene meget bre-
dere end Forryggen. Øjnene temmelig store. Cly-
peus usædvanlig smal. Ret smaa, altid langvingede
Arter.

Opholder sig paa Naaletræer.

153

Oversigt over Arterne.

Issen med brunlig eller sort Plettegning, der har
Tilbøjelighed til Udstrækning paatværs. Undersiden

og Panden mere eller mindre mørktegnede

l.pinetéllus.

Issen, Panden og Undersiden i Almindelighed helt
lyse, uden mørk Tegning 2. f å 1 1 a x.

1. G. pinetéllus H. Sch. Oversiden gulgraalig, under-
tiden med ganske svag grønlig Tone. Forryggen fortil med
meget smaa, sorte Prikker. Issen indved hvert Øje med
en ofte rektangulær, mørk Plet; Issens Forrand med en
mere eller mindre fuldstændig, mørk Bølgelinie; Panden,
der næsten altid er mørktegnet, øverst med en mørk
Buelinie. Undersiden i højere eller mindre Grad mørk-
farvet. $'s sidste Bugskinne i Midten med 2 Smaatænder.
L. ca. 4 mm.

Ikke sjælden; paa Fyr, Aug.— Septbr. — Udbredt over
Europa og Nordafrika.

2. G. fållax Kirschb. Som foregaaende og maaske
ikke artsforskellig fra den; Farven er dog lysere, og saa-
vel Over- som Undersiden mangler som Regel helt den
mørke Tegning, ^'s sidste Rygskinne ikke, som hos G.
pinetéllus, indbuet over Analrøret; Sidelapperne og i det
hele sidste Rygsegment rager lidt ud over Genitalpladerne.
Bagranden af $'s sidste Bugskinne mangler tydelige Smaa-
tænder i Midten. L. 4V»— 5 mm.

Meget sjælden; paa Fyr; bl. a. Tisvilde, Septbr. —
Kun angivet fra Tyskland.

7. Cicddula Zett.
Ligner Thamnotettix, men Forryggens Forrand
mindre fremadbuet, og Bagranden kun svagt ind-
buet, medens dens Sider er noget længere. Ho-
vedet over Øjnene ikke tydelig bredere end For-
ryggen, undertiden endog smallere end denne.

154

De hos os altid langvingede Arter opholder sig paa
lave Planter paa meget fugtig Bund eller endog paa Vand-
planter; en enkelt, noget afvigende Art forekommer paa Pil.

Oversigt over Arterne.

1. Stor, mindst 5 mm lang Art med ensfarvet lysgrøn-
lig Overside; kun Issen med 2 vidt adskilte, sorte
Prikker 1. punctifrons.

— Noget mindre eller meget mindre, helt anderledes
farvede Arter 2

2. Forholdsvis stor (ca. 4V2 mm lang) Art med stedvis
blaaligt Skær paa Oversiden og mørk- eller dog

brunligfarvede Ribber paa Halvdækvingerne

2. c y a n æ.

— 3 — 4 (sjælden indtil 5) mm lange Arter, hvis Over-
side aldrig er blaalig, men vel nu og da noget grøn-
lig, og hvis Halvdækvinger har blege Ribber 3

3. Forkroppen klart orangegul, med sorte Prikker eller
Pletter paa Oversiden. Ofte er det meste af Krop-
pen og Halvdækvingerne ligeledes orangegule

3. septemnotåta.

— Klar orangegul Farve ikke tilstede. Oversiden med
eller uden mørke Skygger paa grønlig- eller graalig-
gul Bund, men Issen altid mere eller mindre sort-
tegnet 4

4. Mindre (3— 47« mm) og smallere. Hannens Genital-
klap bagtil skarpvinklet; Genitalpladerne ender i
smalle, opadbøjede Spidser. En i Retning af Farve
og Farvetegning uhyre ubestandig Art 4. sexnotåta.

— Større (4 — 5 mm) og bredere. Hannens Genitalklap
bagtil stumpvinklet; Genitalpladerne tilspidsede, men
ikke paafaldende opadrettede 5. varia ta.

1. C. pun etifrons Fall. Oversiden gulgrønlig, noget
mat. Issens 2 sorte, runde Prikker langt fjernede fra hin-
anden; Issespidsen med lysbrunlige Pletter, undertiden
med 2 ganske smaa, tætstillede, sorte Prikker, c^'s Geni-
talplader trekantet tilspidsede, med opadbøjet Spidse. Bag-
randen af $'s sidste Bugskinne svagt indbuet paa hver
Side af Midten. L. 5—6 mm.

Meget sjælden; Skagen, Tisvilde; i Sønderjylland ved
Gliicksborg, Juli — Septbr. — Over hele Europa samt Si-
birien, ogsaa i Nordamerika.

155

2. C. cyan æ Boh. Temmelig stor, stærkt mørktegnet
Art med mere eller mindre udbredt blaaligt Skær. Ho-
vedet udbredt mørktegnet, over Øjnene tydelig smallere
end Forryggen og de samlede Halvdækvinger, c^'s Geni-
talplader stærkt tilspidsede

og med opadbøjet Spidse.
Bagranden af $'s sidste
Bugskinne lige. L. ca.
472 mm.

Meget sjælden; paa
Vandplanter som Aakande,
Potamogeton og Ande-
mad (Lemna); Kirkeby
Skov ved Svendborg, Aug.
— Mellem- og Nordeuropa.

3. C. septemnotåta
Fall. (Fig. 68 c og d). I Al- Fig. 68. a Varietet af C. sexnotataFall.;
mindelighed let kendelig b Isse og Pande af samme, set lige

forfra; c Forkrop og Ansigt af C.
paa sin Citron- eller orange- septemnotåta Fall.; d Forkrop og
gule Farve, der er kraf- Ansigt af samme Art, men med noget
tigst paa Isse, Forryg og afvigende Tegning. X ca. 10.
Scutellum. Forkroppens

sorte Plettegning ret ubestandig. Halvdækvingerne har ofte
orangegule Længdestrøg. L. ca. 3*/2 mm.

Sjælden ; paa Mjødurt (Spiræa ulmaria); Silkeborg-,
Horsens- og Vejleegnen, Hillerød, Loll.-Falster, Sønder-
borg, Juli — Septbr. — Udbredt over Nord- og Mellemeuropa.

4. C. sexnotåta Fall. (Fig. 68 a og b). En i det uende-
lige varierende hvidlig- eller grønliggul Art, der ofte viser
ejendommelige Varieteter paa forskelligartede Lokaliteter;
Issen er ikke sjælden sorttegnet som hos foregaaende
Art; i andre Tilfælde findes foran de 2 bageste, runde
Pletter 2 sorte Tværstriber, der er smalt gennembrudte i
Midten; Halvdækvingerne ensfarvet lyse eller med brun-
lige Smaaskygger, undertiden stærkt mørkfarvede, særlig
hos Individer, som forekommer paa Mosebund. L. 3 — 4*/« mm.

156

Meget almindelig paa fugtig Bund, navnlig Enge med
Star (Carex), Juli — Septbr. — Har en særdeles vid Ud-
bredelse: Hele Europa, Nordafrika, Persien, Turkestan^
Kaukasus, Sibirien og Japan.

5. C. var i at a Fall. Større og kraftigere end fore-
gaaende, mere brunlig- eller olivengul og med mere frem-
strakt Issespidse. Den er noget mindre foranderlig end
C. sexnotata, hvad den mørke Plettegning angaar, men er
noget vanskelig at adskille fra denne Art. L. 4—5 mm.

Sparsom; paa Enge i Skove, Juli — Aug. — Udbredt
over det meste af Europa samt i Nordamerika.

8. Gndthodus Fieb.

Denne Slægt danner en tydelig Overgang til

den følgende Underfamilie (Typhlocybinæ), men

adskilles let fra de hertil hørende Cikader ved,

at Halvdækvingernes Ribber er

tydelige helt til Roden. Issen

meget kort, i Midtlinien kun

utydelig længere end nede ved

Øjnene, 3 — 4 Gange kortere end

Forryggen. Altid langvinget.

Paa Træer, Buske og lave Planter.

Gn. punctåtus Thunb. (Fig. 69).
Smal; højst foranderlig i Farve
og Tegning: Oversidens Grundfarve
fra græsgrønlig over graahvidlig til
rosenrødlig; endelig enten ganske
ensfarvet og uplettet (særlig ved
græsgrønlig Farve) eller mere eller

mindre mørkplettet (mest graahvidlige Individer). L. ca.

3*/2 mm.

Fig. 69. a Gn. punctåtus
Thunb. (stærkt mørk-
tegnet Individ); b Halv-
vingedække (svagtmørk-
plettet) ; c Yderste Halv-
del af en Flyvevinge.
X9.

157

Almindelig i og ved Skove paa lav Plantevækst; og-
saa paa Pil; Juni — Septbr. — Har en overordentlig vid
Udbredelse: Hele Europa, Nordafrika, Kaukasus, Turke-
stan, Sibirien, Japan, hele Nordamerika, Ceylon, Ny Guinea.

5. Underfam. Typhlocybi'næ.

Det ejendommeligste for denne Underfamilie
er, at Halvdækvingernes Længderibber bliver uty-
delige og forsvinder helt mod Roden, medens de
bagtil uden Forgrening gaar til den flere Gange
vinkelbrudte Tværribbe, der afgrænser Membranen.
Altid langvingede, og Halvdækvingerne tydelig
delte i Clavus, Corium og Membran.

Meget smaa og svage Cikader med som Regel tyndt
og blødt Hudskelet, men gennemgaaende af en ejendomme-
lig Skønhed, baade hvad Form, Farve og Tegning angaar.
De aller fleste er i Besiddelse af udviklet Flyvefærdighed
og da navnlig de Arter, der opholder sig paa Træer og
høje Buske; i stille Vejr om Efteraaret omsværmer de
ofte disse i stort Tal, men de flyver dog sjælden ret
længe ad Gangen. Andre Arter holder sig til lav Plante-
vækst paa tørre Steder; hos saadanne er Flyvefærdigheden
langt mindre, men Evnen til at kunne hoppe til Gengæld
bedre udviklet. Baade blandt de flyvende og de ikke fly-
vende Arter er der flere, som overvintrer og derfor kan
træffes fuldt udviklede tidlig om Foraaret.

Oversigt over Slægterne.

1. Flyvevingernes Ribber ender i selve Randen (Vinge-
spidsen) 2

— Flyvevingernes Ribber ender i Omløbsribben, som
ligger langs med og lidt indenfor Randen (Rand-
ribben), i alt Fald ved Spidsen 3

2. Alle 4 Flyvevingeribber naar Vingeranden i Nær-
heden af Spidsen 6. Eupteryx.

— 1. og 2. Ribbe forener sig til en Ribbe bag Midten

158

af Vingen, saa at kun 3 Ribber naar Vingeranden
(Typhlocyba & Zygina) 7. Typhlocyba.

3. Halvdækvingerne bag Clavus med et smalt Rand-
vedhæng, der oftest strækker sig helt om Spidsen
1 . A 1 é b r a.

— Halvdækvingerne uden saadant Randvedhæng 4

4. Flyvevingerne med 3 Enderibber 5

— Flyvevingerne med 2 Enderibber 6

5. Kroppen forholdsvis kort og sammentrængt

4. Erythria.

— Kroppen smal og langstrakt 5. Dicraneura.

6. Issen overalt af samme Længde, fortil rundet. For-
og Bagrand koncentriske 2. Empoåsca.

— Issen længst i Midtlinien, oftest tydeligt stump-
vinklet fremskudt 3. C h 1 o r 1 1 a.

1. Ålébra Fieb.
Kroppen langstrakt. Issen kort, fortil jævnt
rundet, ikke tydeligt længere i Midtlinien end ved
Øjnene, omtrent halvt saa lang som Forryggen,
der er jævnt rundet fortil. Halv-
dækvingerne forsynede med et
smalt Randvedhæng, Flyvevingerne
med 3 Endeceller.

Paa Løvtræer.

A. albostriélla Fall. (Fig.70). En
forholdsvis stor og let kendelig Art,
der dog er ret ubestandig i Farve: Fra
bleggul og guldgul til grønlig- og rød-
liggul, hos (^ med guldgule, rødliggule
eller endog blodrødlige Længdestriber
(2 paa Forryggen og 3 paa hvert Halv-
vingedække). Issen ofte med 2 Smaa-
pletter, og Scutellums Rodhjørner af
samme Farve. Ben bleggule. L. 4 mm.

Ret hyppig i de fleste Skovegne; almindeligst paa
Øerne; Juli— Septbr. — Udbredt over hele Europa, Algier,
Syrien samt i Nordamerika.

Pig. 70. A. albostriélla
Fall. a Oversiden; b
Halvvingedække; bi
Sammes Randved-
hæng ; c Yderste
Halvdel af en Flyve-
vinge. X 8.

159

2. Empodsca Walsh. (Kybos Fieb.).
Issen kort og overalt af samme Længde, knap
halvt saa lang som Forryggen; Forranden jævnt
fremadbuet ganske paa samme Maade som For-
ryggens Forrand. Halvdækvingerne med 2 Ende-
ribber, af hvilke den inderste er udelt, den yderste
derimod tæt nedenfor Tværribben delt i 2 lange
Grene, hvorved der dannes en trekantet Celle
(Vingespidsen modtager herved egentlig 3 Ribber).
De 2 inderste Ribber i Flyvevingerne forener sig
bag Midten til en enkelt Ribbe, der gaar over i
Omløbsribben.

Paa Løvtræer, særlig Pil, Birk, El og Poppel.

Oversigt over Arterne.

Clavussømmene brunfarvede. Hunnens sidste Bug-
skinne indbuet paa hver Side bagtil og Midten tunge-
formet forlænget bagud med et lille Indsnit i selve

Spidsen l.smarågdula.

Clavussømmene ikke brunfarvede. Hunnens sidste
Bugskinne stærkt og temmelig ensartet rundet bag-
til, uden Indbugtninger 2. populi.

1. E. smarågdula Fall. (Pig. 71). Lysere eller mør-
kere grønlig. Forryggen sædvanlig med brunlige Længde-
strøg, der adskilles af en lysere Midtstribe; den samme
Længdetegning strækker sig gerne ud baade over Scu-
tellum og Issen. Halvdækvingerne med gylden Glans;
Sømmen (Indersiden af Clavus) og Corium-Clavussømmen
smalt mørkfarvede. Membranen mere eller mindre røg-
farvet. Ikke sjælden er hele Oversiden urent farvet af
mørke, udviskede Strøg. Ben grønlige; Skinneben og Fød-
der oftest kraftigt spanskgrønlige som hos Slægten Chlo-
rita. Bagranden af $'s sidste Bugskinne indbuet paa hver

160

Side, og Midten stærkt forlænget bagud, med en lille Ind-
skæring i Spidsen af Forlængelsen. L. 4— 5mm.

Meget almindelig paa Birk, El og Pil, Juni— Septbr. —
Vidt udbredt over Europa, Vestasien og Sibirien; desuden
over det meste af Nordamerika.

2. E. populi Edw. Ligner meget foregaaende, men
er blegere grønlig, og Halvdækvingerne er ensfarvede,
uden mørkere Sømme omkring Clavus.
$'s sidste Bugskinne forlænget, stærkt
rundet bagtil og uden Spor af Ind-
bugtninger. L. 4 — 4V2 mm.

Paa forskellige Arter Poppel (Po-
pulus), Aug. — Septbr. — Muligvis ikke
sjælden, men hidtil overset; den er
funden flere Steder paa Øerne. — Ar-
ten er først beskrevet fra England
1908, og om dens videre Udbredelse
kendes endnu kun lidt.

Fig.7 1 . E. smaragdula
Fall. a Overside med
venstre Sides Ben ;
b Halvvingedække;
c Yderste Halvdel af
en Flyvevinge, a X 6.

3. Chlorita Fieb.
Issen noget stumpvinklet frem-
draget i Midten. Forryggen kort,
næsten nyreformet, med betydelig
Runding fremefter. Ingen af Halvdækvingernes 3
Enderibber er gafPelformet delt. Flyvevingerne om-
trent som hos Empoasca. Fødderne er i udpræget
Grad spanskgrønlige; den spanskgrønne Farve
holder sig længe efter Døden og Indtørringen i
Samlingerne.

Arterne træffes paa Træer, Buske og urteagtige Plan-
ter i Skove, Haver og Hegn.

Oversigt over Arterne.

1. Mindre, højst 3 mm lang, kortbygget, kraftig, spansk-
grønlig Art. Halvdækvingerne kun lidt længere end
Bagkroppen 1. viridula.

161

— Langstrakte, ca. 4 mm lange, gulgrønlige Arter, hvis
Halvdækvinger er meget længere end Bagkroppen 2

2. Hovedet saa bredt som Forryggen. Halvdækvinger-
nes Ribber kraftige og tydelige... 2. f lave se en s.

— Hovedet smallere end Forryggen. Halvdækvinger-
nes Ribber fine og utydelige 3. s o 1 å n i.

1. Chl. viridula Fall. Paafaldende ved sin udbredte
spanskgrønlige Farve, der er særlig kraftig paa Benene,
og ved sin korte Form. Hovedet, Forryggen og Scutellum
oftest med lysebrunlige Skygger eller Smaapletter. L.
2V2-3mm.

Ikke almindelig; bl. a. Tisvilde, Silkeborg- og Aarhus-
egnen samt flere Steder i Sønderjylland, Juni — Septbr. —
Udbredt over det meste af Europa samt i Algier.

2. Chl. flavéscens Fabr. Større og meget mere
langstrakt, med lange Halvdækvinger, hvis Ribber er tyde-
lige. Farven bleggrønlig, men med mørkere grønlige Ben;
den spanskgrønne Farve som Regel kun tilstede paa Fød-
derne. L. 3V2— 4 mm.

Almindelig i Skove, Lunde og Haver hele Sommeren
igennem. — Har en særdeles vid Udbredelse: Hele Eu-
ropa, Nord- og Mellemafrika, Vest- og Nordasien, Ceylon,
hele Nordamerika og vistnok ogsaa Sydamerika.

3. Chl. s o lån i Leth. (solåni-tuberosi Koll.). Ligner
meget foregaaende og er maaske ikke artsforskellig fra
den. Hovedet er betydelig smallere. Farven blegere grøn-
lig, ogsaa paa Benene, og Halvdækvingernes Ribber er
ret utydelige. L. ca. 3V2 mm.

Ved Sønderborg paa Als, April— Maj og derefter Aug.;
muligvis videre udbredt i Landet. — Mellem- og Syd-
europa, Nordafrika og Sibirien.

4. Erythria Fieb.
Kroppen lille, men kraftig og sammentrængt.
Issen tydelig stumpvinklet fremdraget i Midten.

A. c. Jensen-Haarup: Cikader. \\

162

Hovedet en Del bredere end den korte, nyre-
formede Forryg. Ben kraftige, egnede til Spring.

Den hos os forekommende Art opholder sig med For-
kærlighed ved Roden af Lyng.

E. auréola Fall. Let kendelig ved Oversidens græs-
grønne Farve og ved de delvis klart lyserødlige Ben.
Ikke sjælden er Hovedet noget rødligt eller endog skarpt
rødlig smaaplettet. (^'s Overside er ikke saa klart grøn-
lig farvet som $'s. L. 3— S'/s mm.

Sjælden; Lyngbakker mellem Silkeborg og Svejbæk,
Løvskal ved Bjerringbro, Hellevad Mose i Vendsyssel,
flere Steder i Sønderjylland. Juli - Septbr. — Udbredt over
det meste af Europa, ogsaa i Skandinavien og Finland.

5. Dicraneura Hardy (Notus Fieb.).
Kroppen som Regel smal og forlænget. Issen
oftest temmelig tydelig vinkelformet fremdraget, i
Midtlinien en Del længere end tæt ved Øjnene.
Forryggens Forrand stærkt bueformet rundet. Halv-
dækvingerne længere end Bagkroppen, med 3
smalle Endeceller.

Paa lave, urteagtige Planter.

Oversigt over Arterne.

1. Bleggul, iriserende. Hvert Halvvingedække med 3
mørke, prikagtige Smaapletter (en rund paa Skul-
deren, en mindre, aflang ved Clavusspidsen og en
rund i Midten af Corium-Clavussømmen). L. 3mm.
I Nabolandene D. micåntula Zett.

— Halvdækvingerne bleggrønlige eller gullige, uden
mørke Prikker . ; 2

2. Meget lille, ca. IV'2 mm lang Art 4. minima.

— Større, 3 — 4 mm lange Arter 3

63

3. Issen fortil, særlig hos Hunnen, temmelig spids-
vinklet fremdraget. Farven oftest svovlgullig, ofte
med rødlig Tone 2. flavipénnis.

— Issen mere rundet fortil. Farven oftest blegt grøn-
liggul ' 4

4. Forholdsvis slanke og smalle Arter. Hannens Geni-
talplader stillede noget tangformede mod hinanden 6

— Forholdsvis brede Arter. Hannens Genitalplader
ikke tangformet stillede 5

5. Oversiden urent grønliggul, med brunlige Skygger.
Hovedet stort, over Øjnene lidt bredere end For-
ryggen bagtil. 1. aridélla.

— Oversiden ensartet klart hvidgrønlig. Hovedet smalt,

over Øjnene smallere end Forryggen bagtil

3. m o 1 1 1 c u 1 a.

6. Hannens Genitalplader forholdsvis korte, noget tang-
dannede, med trekantet frit Mellemrum. Bagranden
af Hunnens sidste Bugskinne i Midten med et af-
rundet Fremspring 5. citrinélla.

— Hannens Genitalplader lange og smalle, tangdannede
med ovalt frit Mellemrum. Bagranden af Hunnens
sidste Bugskinne noget bugtet. ...... 6. Fieberi.

1. D. aridélla J. Sahlb. Temmelig kort. Blegt og
urent olivengrønlig. Hovedet stort, over Øjnene lidt bre-
dere end Forryggen bagtil; Issen noget fremdraget fortil;
Bagskinnebenenes Torne udgaar fra brunlige Prikker, ^'s
Genitalklap ikke synlig; Genitalpladerne spidse, besatte
med hvidlige Haar, den smalle Spidse noget opadbøjet.
$'s sidste Bugskinne bagtil svagt rundet. L. 37-2 — 4 mm.

Sjælden; Kongshus ved Silkeborg, Langaa, Tebbestrup
ved Randers, Aug.— Septbr. — Væsentligst kun udbredt i
Mellemeuropa.

2. D. flavipénnis Zett. Meget slank. Oftest citron-
gullig eller rødlig orangefarvet, men dog ikke sjælden
helt bleg. Issen er hos $ temmelig skarpt vinkelformet
fremskudt i Midten. Bagskinnebenenes Torne udgaar fra
smaa, sorte Prikker. (J's Genitalklap lang, meget længere
end bred; Genitalpladerne med fælles afrundet Spidse. $'s
sidste Bugskinne dækker ikke Læggeskedens Rod, idet
Bagranden er dybt og vidt indbuet i Midten. L. 4 mm.

11*

164

Ret almindelig; paa forskellige Buske, men særlig i
Moser og Enge med Mynte (Mentha), Juli— Septbr. —
Over det meste af Europa, navnlig talrig i den nordligste
Del; ogsaa i Nordamerika.

3. D. mollicula Boh. Slank. Blegt grønliggul eller
næsten hvidlig. Hovedet over Øjnene smallere end For-
ryggen bagtil. Issen fortil rundet, kun svagt fremdraget i
Midten. Bagskinnebenenes Torne udgaar ikke fra sorte
Prikker. ^ mangler Genitalklap; Genitalpladerne lange,
tilspidsede, med indbuet Yderside og noget opadbøjet
Spidse. $'s sidste Bugskinne lang, bagtil stærkt rundet.
L. ca. 3V2 mm.

Sjælden; i Skove paa aabne Pladser med Ærenpris
(Veronica); bl. a. ved Silkeborg og paa Mols, Maj —
Aug. — Udbredt over hele Europa, i Tunis og Kaukasus.

4. D. minima J. Sahlb. Den mindste af alle kendte
Cikader. Mindre slank. Bleg citron- eller grønliggullig.
Issen ret. stærkt vinkelformet fremdraget i Midten. For-
ryggens Forrand næsten halvcirkelformet rundet. (^ mang-
ler synlig Genitalklap; Genitalpladerne smalle. $'s sidste
Bugskinne med lige afskaaren Bagrand. L. ca. l^^imm.

Meget sjælden; Lyngbakker ved Svejbæk og Funder,
Aug. — Kun kendt fra Sverige, Tyskland og Østrig.

5. D. citrinélla Zett. Svovl- eller grønlig citrongul.
Issen noget afrundet-vinkelformet fremdraget. Forryggens
Forrand stærkt rundet. Bagskinnebenenes Torne udgaar
fra brunlige Prikker. cJ's Genitalklap bredere end lang;
Genitalpladerne smalle, krummede, tangformede, med tre-
kantet frit Mellemrum; Spidserne berører hinanden som
smaa, mørke Tænder. $'s sidste Bugskinne bagtil i Midten
med et afrundet Fremspring. L. ca. 3 mm.

Sjælden; Tisvilde, Alindelille Fredskov, Dyrehaven,
Als og enkelte andre Steder i Sønderjylland, Juli — Septbr. —
Vidt udbredt over Mellem- og Nordeuropa, Turkestan
og Sibirien.

165

6. D. Fieberi Low. (forcipatus Fieb.). Omtrent som
forrige, men Issen mere rundet fortil og Farven oftest
mere rødliggul. Afviger væsentligst ved Genitalierne: c^'s
Genitalklap kort, bagtil rundet; Genitalpladerne betydelig
længere end hos D. citrinella, meget smalle, tangagtig
krummede, stærkt opadbøjede, med ovalt frit Mellemrum;
Spidserne berører hinanden som smaa, mørke Tænder.
$'s sidste Bugskinne bagtil fladt udbugtet, saa Roden af
Læggeskeden og Skededækkerne er synlig. L. 3— 3'/2 mm.

Meget sjælden ; Charlottenlund og Vordingborg, Aug. —
Tyskland og Østrig-Ungarn; har en meget vidtstrakt Ud-
bredelse i Nordamerika.

6. Eupteryx Curt.
Ligner meget den følgende Slægt og adskilles
væsentligst kun gennem Flyvevingernes Nervatur;
de to første (yderste) Ribber løbet* parallelt til
Spidsen, men er kort foran denne forbundne ved
en Tværribbe. Vingespidsen modtager ialt 4 Ribber.

Talrige, meget smukke, men sarte Cikader, der op-
holder sig paa Træer, Buske eller urteagtige Planter.

Oversigt over Arterne.

1. Halvdækvingernes Spidse bred, svagt rundet eller
næsten lige afstudset 2

— Halvdækvingerne mod Spidsen smalle og selve
Spidsen stærkt rundet 4

2. Halvdækvingerne overvejende blege, mod Spidsen

med flere mørke Smaapletter og Tværstreger

1. pictilis.

— Halvdækvingerne overvejende mørke, idet et bredt,
bugtet Længdebaand udfylder det meste af hvert
Halvvingedække 3

3. Meget lille, 2 mm lang Art 2. Wallengréni.

— Større, 3— 3\'2 mm lang Art 3. vittåta.

4. Oversiden lyst spinatgrønlig, uden mørk Tegning.
Issen noget vinkelformet fremdraget i Midten. Paa
Naaletræer 4. Gérmari.

166

— Oversiden næsten altid mere eller mindre mørk-
tegnet. Issen mere rundet fortil. Aldrig paa Naale-
træer 5

5. Forryg og Isse uden sort Tegning (hos E. signati-
pennis findes dog undertiden 2 smaa, sorte Prikker
paa Issen) 6

— Forryg og Isse med sort eller dog mørk Tegning;

i sjældnere Tilfælde har kun Issen 2 mørke Prikker 10

6. Hvert Halvvingedække med en stor, halvmaane-

formet, sortebrun Plet 5. Lowi.

— Halvdækvingernes mørke Tegning bestaar af mere
eller mindre tydelige Prikker eller Smaastreger
(hos E. concinna dog undertiden en større, mørk Plet) 7

7. Halvdækvingernes mørke Tegning bestaar for en
væsentlig Del af enkelte smalle og skarpe Tvær-
linier paa bageste Halvdel 8

— Halvdækvingernes mørke Tegning bestaar af Prik-
ker eller Smaapletter. Skarpe, mørke Tværlinier
mangler 9

S.' I Nærheden af Membranspidsen findes en sort
Prik 7. p u 1 c h é 1 1 a.

— Membranspidsen mangler sort Prik. . 6. concinna.
9. Halvdækvingerne med mange brunlige Smaapletter

eller Prikker. L. ca. 2V2 mm. Paa Bynke (Artemisia)
9. arte mis i æ.

— Halvdækvingerne kun med faa mørke Prikker, der
undertiden er utydelige eller endog helt forsvinder.

L. ca. 37-2 mm. Paa Mjødurt (Spiræa)

8. signatipénnis.

10. Issen med 2 store, sorte Pletter 11

— Issen med 3 sorte Pletter, af hvilke den ene, under-
tiden noget utydelige, findes i Midten af Bagranden
(Nakken) 12

11. Halvdækvingernes mørke Tegning meget udbredt..
10. auråta.

— Halvdækvingernes mørke Tegning lidet fremtræ-
dende ll.carpini.

12. Issens sorte Nakkeplet spids fortil. Bagskinne-
benene sorte, men med gullig Rod. . . . 12. urticæ.

— Issens Nakkeplet tværoval, ikke tilspidset fortil... 13

13. Bagskinnebenene helt gule 14. m elissæ.

— Bagskinnebenene gule, men med mørk Spidse. ...
13. Curtis i.

1. E. pictilis Stål. En meget elegant hvidliglys Art.
Bageste Halvdel af Halvdækvingerne ejendommelig teg-

167

net med mørke Pletter og Linier, af hvilke de mest
iøjnefaldende er 3 smalle, sorte Tværlinier ud mod Yder-
siden samt en sort Plet paa Spidsen; foran de 3 sorte
Tværlinier, omtrent ved Midten, findes en stærkt skraat-
stillet Linie; fra Skulderen strækker sig ofte en brunlig
Linie langt bagud; mod
Spidsen iøvrigt flere
brunlige Skygger. L. ca.
3 mm.

Yderst sjælden; en-
kelte Stkr. paa Blaabær-
ris (Vaccinium myr-
t il lus) paa Skovbund i
Nærheden af Kongshus
ved Silkeborg, Aug. —
Spredt udbredt over
Mellem- og Nordeuropa.

Fig. 72. a E. Wallengreni Stål.

ai Halvvingedække af samme; b Halv-

vingedække af normalplettet E. sig-

natipennis Boh. c E. carpini Fourcr.

a X 16; c X 10.

2.E.Wallengréni
Stål (notåta Curt.) (Fig.
72 a og ai). En meget
lille Art med gult Hoved,
sort Forryg og et stærkt
bugtet, mørkt Længdebaand paa Halvdækvingerne. L. 2 mm

Almindelig paa Timian (Thy mus), men ogsaa paa
Skovenge, hvor denne Plante ikke findes. Juli — Septbr. —
Nord- og Mellemeuropa samt Sibirien.

3. E. vittåta Linn. Denne Art er ganske af samme
Udseende og har nøjagtig samme Tegning som den fore-
gaaende, men er meget større. L. 3 — 3'/« mm.

Ikke sjælden paa lave Planter i Skove, Juni — Septbr.
Særlig kraftige Individer træffes skarevis paa Ranuncu-
lus repens paa meget fugtige Steder. — Er spredt ud-
bredt over hele Europa samt i Algier.

4. E. Gérmari Zett. Ensfarvet urent gulgrønlig eller
blegt spinatgrønlig, undertiden med rustgulligt Skær og

168

iriserende. Membranen er noget røgfarvet. Issen er ret
tydelig vinkelformet fremskudt i Midten. L, 4— 4V2 mm.

Sjælden; Tisvilde og Ruderhegn, Naaege ved Silke-
borg, Juli— Septbr. Lever paa Fyr(Pinus silvestris). —
Udbredt over Nord- og Mellemeuropa.

5. E. Lowi Then. Gulagtig, men let kendelig paa en
stor, brunlig eller næsten sort, undertiden noget daarlig
begrænset, halvmaaneformet Plet, hvis Runding vender
indad, paa hvert Halvvingedække, der desuden har de
samme karakteristiske Tværlinier som hos de to følgende
Arter. Undertiden mangler dog den halvmaaneformede
Plet, og Arten faar derved Lighed med E. concinna, men
adskilles ved sin betydeligere Størrelse og ved at have
helt anden Næringsplante. L. 4V2 mm.

Vistnok ret hyppig, men den uplettede Afændring
overset og betragtet som E. concinna; paa Ahorn, Aug. —
Oktbr. — Har en ret begrænset Udbredelse i Mellem-
europa.

6. E. concinna Germ. (Fig. 73 b). Lys grønliggul eller
næsten helt hvid. Undertiden har hvert Halvvingedække
en mørk Skygge, der minder om den halvmaaneformede
Plet hos foregaaende Art. løvrigt har Halvdækvingernes
bageste Halvdel enkelte, fine, sorte Tværlinier, men
mangler ved Spidsen den sorte Prik, der er karakteristisk
for følgende Art. L. ca. 4 mm.

Almindelig paa Eg, Juli— Septbr. — Udbredt over
Mellem- og Sydeuropa.

7. E. pulchélla Fall. (Fig. 73 a, aj og ajj). Som fore-
gaaende, men let kendelig ved den sorte Prik i Nærheden
af Membranspidsen. Oversidens Farve er som Regel kraf-
tigere, og Halvdækvingerne ikke sjælden for en stor Del
smukt rødlige, undtagelsesvis ret stærkt mørkfarvede. L.
4 — 47-2 mm.

Ikke sjælden og forekommer sammen med fore-
gaaende Art paa Eg, Juli— Septbr. — Er udbredt over

169

Mellem- og Nordeuropa helt op i Lapland, hvor den lever
paa El.

8. E. signatipénnis Boh. (Fig. 72 b). Grønliggul,
Halvdækvingerne normalt med enkelte sorte Prikker ^g
brunlige Skygger; ofte er
dog Oversiden saa godt
som ensfarvet lys. Mem-
branen altid mere eller
mindre røgfarvet. En
sjælden Gang har Issen-
2 smaa, sorte Prikker. L.
ca. 3V2 mm.

Ofte skarevis paa
Spiræa ulmaria, f. Eks.
langs Gudenaaen og dens
Tilløb, men ogsaa adskil-
lige andre Steder i Lan-
det, Juli— Septbr. — Er
en udpræget nordisk Art,
der forekommer i Skandi-
navien, Finland og Nord-
rusland; desuden i Eng-
land og Tyskland.

Fig. 73, a E. pulchella Fall. ;

ai Halvvingedække og an Yderste

Halvdel af en Flyvevinge af samme;

b Halvvingedække af E.concinnaCerm.

X9.

9. E. artemisiæ Kirschb. Gulagtig grønlig. Halvdæk-
vingerne med mange, spredte, men udviskede brunlige
Smaapletter eller Prikker, /mod Spidsen noget røgfarvede.
Ansigtet temmelig stærkt hvælvet. L. 2 — 2V2 mm.

Paa Strandmalurt (Artemisia maritim a), sjælden;
Amager, Septbr. — Udbredt over Mellemeuropa.

10. E. auråta Linn. (Fig. 74 a, aj og ajj). Gulagtig,
med kraftig og udbredt sort eller meget mørk Tegning;
Issen med 2 sorte, rundagtige eller svagt firekantede Plet-
ter; Forryggen paa hver Side (bagved Øjnene) med en
større, sort Plet; Scutellum paa hver Side ligeledes med
en mørk Plet. Halvdækvingernes mørke Tegning som vist
paa Fig. a og ajj; særlig tydelig er en sort Plet ved Søm-
men foran Midten. L. ca. 4 mm.

170

Almindelig paa Nælder (Urtica), Juni— Septbr. —
Over hele Europa samt Kaukasus.

11. E. carpini Fourcr. (Fig. 72c). Bleggullig, med
lignende Tegning paa Oversiden som E. aurata, men navn-
lig er Halvdækvingernes mørke Tegning langt mindre ud-

Fig. 74. a E. aurata Linn. (forholdsv. mørkt tegnet Individ).

aj Ansigt (Pande, Clypeus etc.) og a.\\ Halwingedække af samme;

b E. urticæ Fabr. ; bi Ansigt og bji Halwingedække af samme;

c Hoved af E. Curtisi Flor; cj Ansigt af samme. X 10.

bredt og fremtrædende, og ingen af Pletterne er rent
sort. L. 3— 4 mm.

Ligeledes paa Nælder, men ikke almindelig, Juni —
Aug. — Samme Udbredelse som foregaaende Art, men
forekommer ogsaa i Algier.

12. E. urticæ Fabr. (Fig. 74 b, bj og bjj). Lys grøn-
liggul, med udbredt mørk Tegning. Ligner noget E. aurata,
men Issens to sorte Prikker er mindre og temmelig tre-
kantede, med Indersiderne parallele; desuden findes i
Nakken en trekantet, sort Plet, der fremefter er udtrukket
i en Spids. Forryggen med forskellige Pletter, der ofte
flyder mere eller mindre sammen. Halvdækvingerne mang-
ler fremtrædende sort Plet inde ved Sømmen. Bagskinne-
benene mørke, med lys Rod. L. ca. SVs mm.

Ret almindelig; paa Nælder, Juni — Septbr. — Udbredt
over hele Europa, Kaukasus, Turkestan og Sibirien.

17

13. E. Curtisi Flor (stachydeårum Hardy) (Fig. 74 c
og Cj). Ligner meget E. urticæ, men adskilles uden Van-
skelighed ved, at Issens Nakkeplet er tværoval og ikke
spids fremefter. Bagskinnebenene lyse, men med mørk
Spids. L. 3V-2mm.

Sjælden; paa læbeblomstrede Planter, navnlig Sta-
chys silvatica; Vejle, Strib samt paaAls,Juni — Septbr, —
Hele Europa, Algier, Kaukasus, Turkestan.

14. E. melissæ Curt. Ligeledes beslægtet med E.
urticæ, men meget mindre; desuden afviger Forryggens
mørke Tegning, idet den fortil har 2 sorte Prikker, og
paa hver Side (bag Øjnene) en skarp sort Længdestreg
samt ofte en mørk Plet i Midten; denne Tegning er ikke
sjælden forbundet med brunlige Strøg. Scutellum oftest
med en mørk Plet i hvert Hjørne og 2 sorte Prikker i
Midten. Halvdækvingernes brunlige Smaapletter meget
udviskede. Bagskinnebenene er helt lyse. L. 2Vi— 3 mm.

Meget sjælden; Tranekjær paa Langeland, Aug. —
Udbredt i Mellem- og Sydeuropa, Algier, Kaukasus og
Turkestan.

Anm. I vore Nabolande forekommer E. tenélla Fall.,
og da den bl. a. er fundet i Skaane, er det højst
sandsynligt, at den ogsaa hører vor Fauna til. Den
hører til den Gruppe af Arter, der lever paa Næl-
der; Issen har 2 større, runde, sorte Pletter samt
en lille sort, tværoval Nakkeplet; Forryggen noget
mørkere bagtil, og Scutellum med mørke Rod-
hjørner; Halvdækvingerne som den øvrige Over-
side grønliggule, men med 2 — 3 mørke Længde-
strøg eller Længdestriber, hvorved den let kan ken-
des fra de nærmest beslægtede Arter. L. 3 mm.

7. Typhlocyba Germ.
(Typhlocyba Germ. og Zygina Fieb.).
Meget nær beslægtet med Eupteryx og ad-
skilles fra denne Slægt egentlig kun gennem Flyve-

172

vingernes Nervatur, idet kun 3 Ribber naar Vinge-
randen ved Spidsen, da 1. og 2. Ribbe sædvanlig
forener sig langt foran Spidsen. Halvdækvingernes
2. Endecelle enten trekantet og stilket eller fire-
kantet og ustilket; Arterne med ustilket 2. Ende-
celle regnes af nogle for en særegen Slægt (Zy-
gina).

Talrige Arter med Forekomst og Levevis som hos
foregaaende Slægt.

Oversigt over Arterne.

1. Halvdækvingernes 2. Endecelle trekantet, som Regel
stilket; 1. og 4. Endecelle omtrent lige store, eller
1. Celle større end 4. 3. Endecelle stærkt udvidet
mod Spidsen. Underslægt Typhlocyba Germ. .. 2

— Halvdækvingernes 2. Endecelle ikke trekantet eller
stilket; 1. Endecelle meget mindre end 4. 3. Ende-
celle smal og parallelsidet. Underslægt Zygina
Fieb 14

2. Forryggen uden sorte Prikker 3

— Forryggen med 1 eller flere sorte Prikker eller
runde Smaapletter 12

3. Oversiden ganske ensfarvet lys, hvidlig eller gullig 4

— Oversiden eller i hvert Tilfælde Halvdækvingerne
med mørk, brunlig eller rødlig, ofte temmelig ud-
visket Tegning, undertiden helt rustrødlig 6

4. Oversiden mere eller mindre gullig, glinsende.
Issen tydelig mere end halvt saa lang som For-
ryggen 5

— Oversiden rent hvid, næsten uden Glans. Issen i
det højeste halvt saa lang som Forryggen. L. ca.
4 mm. Navnlig paa Sølvpoppel (Populus alba). I
Tyskland og Englamd T. candidula Kirschb.

5. Panden noget hvælvet. Halvdækvingerne bleggul-
lige, sjælden guldgule. Membran temmelig klar.
Scutellum oftest ensfarvet 6. rosæ.

— Panden flad. Halvdækvingerne svovlgule, ofte med
orangegult Skær. Membran klar. Scutellum med
kraftigere farvet Trekant i hvert Rodhjørne. L.

3V2 mm. I England og Tyskland

T. Lethiérryi Edw.

173

6. Oversidens Tegning orangefarvet, rustrødlig elier
blodrød (gulagtig hos nylig udviklede Individer) . . 7

— Oversidens Tegning sort eller brunlig 8

7. Halvdækvingerne med orange- eller blodrødlige
Smaapletter 10. quércus.

— Oversiden med rustbrunlige Længdestrøg eller næ-
sten helt rust- eller blodrødlig 5. cruénta.

8. Halvdækvingerne blege, med et skarpt begrænset,
brunlig mørkt Tværbaand ved Roden og et lig-
nende bag Midten 11. nitidula.

— Halvdækvingerne uden mørke Tværbaand 9

9. Halvdækvingerne grønlige eller med gulgrønlige
Længdestriber, kun svagt brunlig plettede mod
Spidsen og kun Membranen med enkelte mørke
Smaaprikker 4. tenérrima.

— Halvdækvingerne gullige, sjælden tydelig grønlige,
ogsaa med brunlig Tegning paa forreste Halvdel.. 10

10. En brunlig mørk Længdestreg langs Corium-Cla-
vussømmen 7. geométrica.

— Indersiden af Clavus (ved Rygsømmen) med brun-
ligmørk Tegning 11

11. Issen uden mørke Smaaprikker. Et brunligt, udad-
til takket Længdestrøg langs Halvdækvingernes
Rygsøm 8. gratiosa.

— Issen ikke sjælden med 2 mørke Smaaprikker. Langs
Halvdækvingernes Rygsøm en brunlig, ikke takket
Længdestribe 9. c all 6 sa.

12. Forryggen kun med en sort Prik i Midten af For-
randen eller ensfarvet lys. Issen med 2 runde,
sorte Smaapletter eller Prikker, der sjælden helt
mangler. Ingen Nakkeplet 3. ti 1 m i.

— Forryggen med flere sorte Prikker eller Smaaplet-
ter. Ofte en ganske lille Nakkeplet 13

13. Issen og Forryggen med temmelig store, sorte Plet-
ter. Halvdækvingerne med brunlig mørke Længde-
striber l.jucunda.

— Issen og Forryggen med sorte Smaaprikker. Halv-
dækvingerne med brunlig mørke, oftest ikke skarpt
begrænsede, mindre Pletter 2. sexpunctåta.

14. Halvdækvingerne ensfarvet citrongule. Isse og For-
ryg ensfarvet blege 12. alnéti.

— Halvdækvingerne ofte med blodrødlig Tegning,
sjældnere ubestemt mørkskyggede eller med gul
Tegning. Issen og Forryggen sædvanlig med mørk
Tegning 15

15. Issen med 2—3 mørke Prikker. Scutellums Rod-

174

hjørner mørke. Halvdækvingerne sjælden med blod-
rødlig Tegning 16

— Issen ikke mørkprikket, men undertiden med en
stor, mørk Plet. Scutellums Rodhjørner ikke mørke,
eller ogsaa er Scutellum helt mørk. Halvdækvin-
gerne som oftest med blodrødlig Tegning 17

16. Issen med 2 runde, sorte Prikker. Kun Scutellums
Rodhjørner sorte 13. pårvula.

— Issen med 2 mørke, tværstillede og tværovale Smaa-
pletter og en mørk Nakkeplet. Foruden Scutellums

Rodhjørner er ogsaa Scutellumspidsen sort

14. s cu te 11 år is.

17. Bagkroppen helt lys. Halvdækvingerne med blod-
rødlig eller orangegul Længdetegning eller ogsaa

blodrødt stænkede 18

— Bagkroppens Rygside delvis mørkfarvet. Halvdæk-
vingerne lyse, sædvanlig uden blodrødlig Farve.
Hunnens Isse og Forryg med mørk Midtstribe, der
mangler eller kun er svagt antydet hos Hannen . .
15. hypérici.

18. Oversidens blodrødlige eller gulagtige Tegning
formet som mere eller mindre tydelige, tildels vin-
kelbrudte Længdestriber I&

— Issen, Forryggen og Halvdækvingerne spraglet
overstænkede med rødt. L. 3 mm. I Nabolandene..
T. (Z.) rosea Flor.

19. Bagfødderne kraftige, hos Hunnen overvejende
mørke, hos Hannen helt sorte. Halvdækvingerne
med ubestemt og uklar, rødlig Længdetegning....
16. til i æ.

— Bagfødderne mindre kraftige, helt lyse eller kun
mørkere mod Spidsen 20

20. Halvdækvingerne med bølget, gult, ikke skarpt be-
grænset Længdebaand. L. 3— 3^'s mm. I Tyskland,
paa Rhamnus catharticus T. (Z.) rhåmni Ferr.

— Halvdækvingerne med skarpe og vinkelbrudte, klart
rødlige Længdebaand 2t

21. Ca. 3 mm lang. Halvdækvingernes 2 klart blodrød-
lige, smallere Længdestriber stærkt vinkelbrudte eller
takkede. Paa forskellige Buske.. 17. flammigera.

— Ca. 2 mm lang. Halvdækvingernes blodrødlige
Længdestriber bredere og mindre stærkt takkede.
Paa Lyng 18. rubrovittåta.

1. T. jucunda H. Sch. (Fig. 75 b). Kraftig, stærkt
mørktegnet Art. Grundfarven grønliggul. Issen med 2

175

store, rundagtige, sorte Pletter fortil; dens Bagrand meget
smalt sortsømmet, med en særdeles lille, tilspidset Plet
i Midten. Forryggen med 5 større, sorte Pletter, deraf 2
ved Forranden og 3 i Tværrække paa Skiven (den mid-
terste langagtig). Pletterne noget ubestandige i Størrelse
og Form. Scutellum med 2 sorte Trekanter ved Roden
og en sort Vinkelplet bagved; mellem disse Pletter en
lys W-formet Plet; Scutellum-
spidsen lys. Halvdækvingerne
med brunligmørke Længdestrøg,
der adskilles af de lyse Ribber.
L. ca. 4V2 mm.

Temmelig sjælden; paa El;
Ruderhegn, Dyrehaven, Frers-
lev Hegn, Skanderborg, Septbr.
— Har en meget spredt Ud-
bredelse i Europa fra Sverige
til Italien.

2. T. sexpunctåta Fall.
(Fig. 76 a). En elegant, grønlig-
gul, blaalighvid eller noget rød-
lig, stærkt mørkprikket Art.
Issespidsen med 2, Forryggen

med 4 eller 6 og Scutellum med 2 sorte Prikker. Halv-
dækvingerne brunligt smaaplettede; enkelte af de daarligt
begrænsede Smaapletter samler sig undertiden til skraat-
stillede, korte Tværbaand. L. ca. 3V2 mm.

Hist og her paa Pil og Birk, Juli — Septbr. — Over
hele Europa samt Sibirien.

3. T. ulm i Linn. (Fig. 76 b, b, og bu). Halvdækvin-
gernes to forreste Trediedele smukt grønliggule, bageste
Trediedel røgfarvet og brunligplettet. Hoved og Forryg
bleggule; Issespidsen med 2 sorte Smaaprikker, der dog
undertiden mangler; Forryggen fortil i Midten med 1 sort
Prik, som ofte er meget lille og nu og da helt forsvinder.
L. 4 — 4V2 mm.

Fig. 75. a T. (Z.) parvula Boh. ;
aj Spidsen af et Halvvinge-
dække af samme ; b T. jucunda
H. Sch. a X 12, b X 9.

176

Almindelig og i store Skarer paa Elm (Ulmus), Juli—
Septbr. — Udbredt over Nord- og Mellemeuropa samt
Nordamerika.

4. T. tenérrima H. Sch. Ligner en Del foregaaende
Art, men er betydelig mindre. Issen og Forryggen er gul
hvidlige og mangler ganske de sorte Prikker. Hvert Halv-
vingedække har sædvanlig 2 gylden- eller rødliggullige
Længdestriber med mellemliggende glasklar Stribe; hyp-
pig er dog Halvdækvingerne ensartet blegt grønliggule

med noget røgplettet
Membran og med en
Række røgfarvede
Pletter foran denne
L. ca. 3V2 mm.

Sjælden; paa
Eg; Funder, Taa-
singe og Svendborg,

Juli— Septbr. —
Spredt udbredt i Eu-
ropa fra Sverige til
Italien ; ogsaa i N ord-
amerika.

Fig. 76. a T, sexpunctata Fall.; b T. ulmi

Linn. ; bj Halvvingedække og bu Yderste

Del af en Flyvevinge af samme; c T. ge-

ometrica Schrnk. a X 10, b og c X 9.

5. T. cruénta
H. Sch. I de aller
fleste Tilfælde let
kendelig paa Oversidens overvejende rust- eller blodrød-
lige Farve, der ofte bliver meget mørk paa Forryggen,
medens Halvdækvingernes Sider og Spidse sædvanlig er
blege; undertiden er dog den rødlige Farve temmelig af
bleget. L. 37^-4 mm.

Temmelig sjælden; hovedsagentlig paa Bøg, men og-
saa paa Birk og Hvidtjørn; Sundby Storskov paa Lolland,
Ryget Skov ved Værløse, Dyrehaven, Silkeborg, Juli-
Oktbr. — Væsentligst kun udbredt i Mellemeuropa.

6. T. rosæ Linn. Ensfarvet hvidlig eller gulagtig;
Halvdækvingerne med Undtagelse af Spidsen ofte gylden-

177

gullige og stærkt glinsende. Oversiden enten ganske ens
blegfarvet, eller Forkroppen lidt lysere eller lidt mørkere
end Halvdækvingerne. L. 3V2— 472 mm.

Yderst almindelig paa de forskelligste Træer og navn-
lig Buske, Juni— Septbr. — Overordentlig vidt udbredt
over Europa, Kaukasus, Turkestan og hele Nordamerika.

Anm. Under Navner T. rosæ Linn. skjuler sig sandsyn-
ligvis en Række Arter, der i det ydre er ganske
ens, men som formentlig vil kunne holdes ud fra
hinanden ved en mikroskopisk Undersøgelse af
Genitaldelene hos Hannen. For den engelske Faunas
Vedkommende er et Forsøg paa en saadan Son-
dring mellem forskellige Arter gjort af James Ed-
wards, der bl. a. har opstillet og beskrevet følgende:
fru stråtor, fratércula, prunicola, piebeja,
térsa, distincta, bidentåta, cårri, divérsi,
Douglåsi og flere andre.

7. T. geométrica Schrnk. (Fig. 76 c). Hvidgullig.
Ejendommelig og let kendelig ved den brunlige eller sorte,
lige Længdestreg, der gaar langs Corium-Clavussømmen.
Scutellum med mørke Sider eller helt mørkfarvet. Mem-
branen røgfarvet. L. ca. 4 mm.

Temmelig sjælden; paa Pil og El, Juli— Oktbr. —
Spredt udbredt over Europa.

8. T. gratiosa Boh. Ikke ulig foregaaende Art, men
den lige, mørke Linie paa Corium-Clavussømmen mang-
ler, hvorimod et brunligt, takket Længdestrøg findes langs
Rygsømmen. Halvdækvingernes Spidse er stærkt plettet.
Scutellum med 2 større, brunlige Pletter. L. ca. 4 mm.

Sjælden; paa El; Tranekjær paa Langeland, Svend-
borg, Silkeborg, Aug. — Nord- og Mellemeuropa.

9. T. callosa Then. Grønligbleg. Issen ofte med 2
mørke Prikker. Halvdækvingernes Rygsøm langs Clavus
med mere eller mindre tydelig, ikke takket, mørkt Længde-
strøg, løvrigt som hos T. gratiosa. L. 4-47-2 mm.

A. c. Jensen-Haarup; Cikader. 12

178

Sjælden; paa El og Ahorn; Sydsjælland og Lolland-
Falster, Juli— Aug. — Kun faa Steder i Mellemeuropa.

10. T. quércus Fabr. (Fig. 77). En meget elegant
tegnet Art, der let kendes paa, at Halvdækvingernes in-
derste to Trediedele og ofte ogsaa For-
ryggen har talrige blod- eller orangerød-
lige Smaapletter paa bleggullig Grund,
medens Membranen er mørkt smaaplettet.
Issen er temmelig spids frem.draget i
Midten. L. ca. SVa mm.

Ret almindelig paa Eg, Juli— Aug. —
Udbredt over Nord- og Mellemeuropa.

11. T. nitidula Fabr. (Fig. 78). Bleg-
gul. I høj Grad afvigende fra de øvrige
Arter ved Halvdækvingernes mørke Teg-
ning, der bestaar af 2 mørke Tværbaand,
hvoraf det ene ved Roden og det andet
noget bag Midten; Tværbaandet ved Ro-
den dækker ogsaa Scutellum, men lader et smalt Strøg
ved Skuldrene fri. L. ca. 3mm.

Sjælden; paa Hassel og El; Nykøbing F., Kældskov
paa Lolland, Ermelunden og Søndermarken ved Køben-
havn, Borum, Sønderborg paa Als, Juli —
Oktbr. — Udbredt over Nord- og Mellem-
europa.

12. T. (Z.) alnéti Dahlb. Gulagtig, med
citrongule Halvdækvinger, uden mørk Teg-
ning. Ligner meget T. rosæ, men adskilles
let fra denne gennem den afvigende Nerva-
tur ved Halvdækvingernes og Flyvevingernes
Spidse. L. 3Vi— 4 mm.

Fig. 78. T. ni-
Ret almindelig; navnlig paa El, Juli— tidula Fabr.
Septbr. — Udbredt over det meste af Europa. X 10.

Fig. 77. T. quer
qus Fabr.
ai Halvvinge-
dække. X 10.

179

13. T. (Z.) pårvula Boh. Grønliggul. Issen med 2
større, runde, sorte Prikker; Forryggen med 3—4 (eller
ingen) ganske smaa, mørke Prikker; Skiven oftest brun-
lig. Scutellum i hver Rodvinkel med en større, trekantet,
sort Plet, men med bleg Spidse. Hvert Halvvingedække
med 2 brunlige, noget skraat stillede Længdestrøg, det
ene paa Clavus og det andet bagved paa Corium. L. 3 —
3V2 mm.

Meget sjælden; Silkeborgegnen, Aug. — Meget vidt
udbredt: Hele Europa, Tunis, Kaukasus, Turkestan, Si-
birien.

14. T. (Z.) scutellåris H. Sch. Ligner noget fore-
gaaende, men er mindre. Issen med 2 smaa brunlig-
mørke Tværpletter og en lille spids fremtrukket Prik i
Nakkens Midtlinie. Forryggen med et brunligt Tværbaand
og ved Forranden i Midten med 2 sorte Smaapletter. Scu-
tellum med en sort Plet i hvert Rodhjørne og med sort
Spidse. Halvdækvingerne med svagt brunlige Længde-
strøg. L. 274—3 mm.

Meget sjælden; paa Tisvilde Strand paa en Vicia-
Art, Septbr. — Hele Europa, Algier, Kaukasus, Turkestan,
Sibirien.

15. T. (Z.) hypérici H. Sch. Ligeledes en lille Art,
hvis (^ og $ er forskellige i Farve. Grundfarven bleggul,
sjælden med Antydning af rødlig Tegning; ^ nærmest
ensfarvet eller med en mørk Streg paalangs ad Issen;
Oversiden af $'s Forkrop med sort, brunlig eller rødlig
Længdetegning; Issen med en Plet, der minder om Klør
i Spillekort. Forryggen med et bagtil bredere Midtlængde-
strøg, som fortsættes over Scutellum; denne Længdeteg-
ning er dog ofte noget opløst. Hos $ er undertiden end-
videre Halvdækvingernes Rygsøm, navnfl^ fortil, mørk
eller rødlig og Scutellum, med Undtagelse af Spidsen,
lys. L. 2V* — 3 mm.

Paa Perikon (Hypericum). Ret almindelig i Jylland,
stedegen paa Øerne, Juli — Aug. — Udbredt over Mellem-
og Nordeuropa.

12*

180

16. T. (Z.) tiliæ Geoffr. Bleggul, med et blegrødligt,
noget brudt eller opløst, mindre skarpt begrænset Længde-
strøg paa hvert Halvvingedække ind mod Rygsømmen.
Forryggen og Issen oftest uden brunlig eller rødlig
Længdetegning, c^ er let kendelig paa de kraftige, helt
sorte Bagfødder. L. ca. 3V2mm.

Mindre almindelig; navnlig paa El (Al nus), Juli—
Septbr. — Over Størstedelen af Europa; desuden i Kau-
kasus.

17. T. (Z.) flammigera Geoffr. (blåndula Rossi)
(Fig. 79 a og a i). Hvidliggul; hvert Halvvingedække med

en skarpt begrænset, stærkt vin-
kelbrudt og takket Længdestribe,
der altid lader en Del af Clavus
fri. Forryg og Isse med dobbelt,
mere eller mindre sammenflydende
Midtlængdestrøg, der undertiden er
daarligt begrænset. L. ca. 3'/« mm.

Temmelig almindelig paa for-
skellige Træer og Buske, navnlig
i Haver, fra tidligt Foraar (April)
til sent Efteraar og overvintrer
uden Tvivl som Imago. — Udbredt
over Europa samt i Turkestan.

a CLi

Fig. 79. a T. (Z.) flammi-
gera Geoffr.; ai Halv-
vingedække af samme ;
b Halvvingedække af T.
(Z.) rubrovittata Leth.
X 11.

18. T. (Z.) rubrovittata Leth.
(ericetorum J. Sahlb.) (Fig. 79 b).
Ikke ulig foregaaende Art, men
meget mindre (godt 2 mm lang),
og Halvdækvingernes mørkere
blodrøde Længdestriber, der som Regel dækker hele Cla-
vus, er breder^ og langt mindre vinkelbrudte og takkede.
Issen og Forryggen med rødligt Midtlængdebaand, der er
tydelig dobbelt paa Forryggen.

Enkeltvis paa Lyng (Calluna vulgaris); hoved-
sagentlig i Jylland, Sommer og Efteraar, Overvintrer for-
mentlig som Imago. — Spredt udbredt over Mellem- og
Sydeuropa.

Afkortede Forfatternavne.

Am. & Serv.

— Amyot et Audinet-Serville.

Boh.

— Boheman.

Burm.

— Burmeister.

Curt.

— Curtis.

Dahlb.

— Dahlbom.

DG.

— De Geer.

Duf.

— Dufour.

Edw.

— Edwards.

Estl.

— Estlånder.

Fabr.

— Fabricius.

Fall.

— Fallen.

Ferr.

— Ferrari.

Fieb.

— Fieber.

Fourcr.

— Fourcroy.

Geoffr.

- Geoffroy.

Germ.

— Germar.

Hagenb.

— Hagenbach.

H. Sch.

— Herrich-Schåffer. .

J.-Hrp.

— Jensen-Haarup.

Kirschb.

— Kirschbaum.

Koll.

— Kollar.

Latr.

— Latreille.

Leth.

— Lethierry.

Leth. & Serv,

. — Lethierry & Serville.

Lew.

— Lewis.

Linn.

— Linné.

Marsh.

— Marsham.

MeL

— Melichar.

Oliv.

— Olivier.

Pz.

— Panzer.

Perr.

— Perris.

Put.

— Puton.

J. Sahlb.

- J. Sahlberg.

Scop.

— Scopoli.

Schrnk.

— Schrank.

Spin.

— Spinola.

Thoms.

— Thomson.

Thunb.

— Thunberg.

Zett.

— Zetterstedt.

Litteratur.

Boheman: Nya Svenska Homoptera. Stockholm. 1847.
Buckton, G. B.: Monograph of the British Cicadæ orTetti-

gidæ. London. 1890—91.
Burmeister: Handbuch der Entomologie. B. II. Rhynchota.

Berlin. 1835.
Edwards, J.: Synopsis of British Homoptera (Cicadina).

London. 1886.

— The Hemipt. -Homoptera of the British Islands. Lon-
don. 1894-95.

Fabricius: Systema Rhyngotorum. Brunsvigiæ. 1803.
Fallen: Hemiptera Sueciæ. 1826—29.

Fieber, F, X.: Grundziige zur generischen Theilung der
Delphacini. Wien. 1866.

— Synopse der europ. Deltocephali. Wien. 1869.

— Katalog der europ. Cicadinen. Wien. 1872.

Flor: Die Rhynchoten Livlands. II. Theil. Dorpat. 1861.

Hiieber, Th.: System. Verzeichnis der Zikadinen Deutsch-
lands. Stuttgart. 1904.

Jacobsen, O.: Fortegnelse over danske Cikader. Entom.
Medd. 1915.

Kirschbaum, C. L.: Die Cikaden von Wiesbaden u. Frank-
furt. Wiesbaden. 1868.

Linné, C: Fauna Suecica. Stockholmiæ. 1761.

— Systema Naturæ, Tom. I. Pars II. Holmiæ. 1767.
Mayr, M.: Tabellen zum Bestimmen der Familien u. Gat-
tungen der Cicadinen von Centraleuropa. 1883-84.

Melichar, L. : Cicadinen (Hemiptera-Homoptera) von Mittel-
Europa. Berlin. 1896.

Oshanin, B.: Katalog der palåarktischen Hemipteren. Ber-
lin 1912.

Puton: Catalogue des Hémiptéres de la fauna paléarc-
tique. Paris et Remiremont. 1878—81.

183

Sahlbergy J.: Ofversigt af Finlands och den Skandinaviska

halfons Cicadariæ. Helsingfors. 1871.
Stål^ C: Nya Svenska Homoptera. Stockholm. 1854.
Wustnei: Verzeichn. der bisher in Schleswig-Holstein be-

obacht. Hemiptera-Homoptera. Sonderburg. 1894.
Zetterstedt: Fauna Insectorum Lapponica. Hammone.

1828.

Navnefortegnelse.

(Synonymer er trykte med Cursiv).

I, Familier, Underfamilier, Slægter og Under-
slægter.

Side

Achorotile 65

Acocephalinæ 102

Acocephalus 106

Agallia 86

Alebra 158

Allygus 142

Aphrophora 74

Asiraca 29

Aræopus 31

Athysanus 133

Bythoscopinæ 85

Bythoscopus 90

Centrotus 67

Cercopidæ 72

Cicadetta . 15

Cicadidæ 15

Cicadula 153

Cixiini 18

Cixius 19

Chloriona , 34

Chlorita 160

Conomelus 43

Delphacinus 42

Delphacinæ 29

Delphax 31

Delphax 45

Deltocephalus ,118

Dicraneura 162

Dicranotropis 61

Ditropis 62

Doratura 1 04

Empoasca 159

Side

Erythria 161

Euacanthus 83

Euidella 33

Euides 33

Eupelix 111

Eupteryx 165

Eurysa 31

Fulgoridæ .' . 16

Fulgorinæ 18

Gargara . . .' 69

Gnathodus 1 56

Graphocrærus 103

Grypotes 152

Horncikader 68

Idiocerus 95

Issini 18

Issus 27

Jassidæ 81

Jassinæ 116

Jassidæus 30

Kelisia 39

Kybos 159

Ledra 66

Lepyronia 73

Liburnia 45

Macropsis . . 88

Megamelus 37

Megophthahnus 71

Membracidæ 67

Metropis 30

Myndus . . 19

Notus 162

185

Side

Oliarus 24

Ommatidiotus 26

Paralibumia 60

Paramesus 115

Paropia 71

Paropidæ 71

Pediopsis 92

Philænus 76

Platymetopius 114

Ptyelus 76

Sangcikader 15

Scaridæ 66

Skjoldcikaden 68

Skjoldcikader 67

Skumcikader 72

Stenocranus 38

Side

Stictocoris 1 44

Stiroma 62

Strongylocephalus 112

Tettigometra 17

Tettigometrinæ 17

Tettigonia 84

Tettigoninæ 82

Thamnotettix 145

Torncikader 68

Typhlocyba 171

Typhlocybinæ 1 57

Ulopa 70

Ulopidæ 69

Zygina 172

Zygina 171

II. Arter og

Side I

abdominalis 121

abietinus 149

acuminatus 84

adustus 98

affinis 64

agrestis 113

albicans . 101

albifrons 109

albipennis 80

albomarginata 64

albosignata 65

albostriella 1 58

alneti 178

aini (Aphrophora) 75

alni (Bythoscopus) 91

arenicola 1 26

argentatus 1 36

argus 133

aridella 163

artemisiæ 169

assimilis 130

atomarius 144

atra 18

attenuatus . 147

Aubei 57

Varieteter.

Side

aurata 169

aureola 162

aurita 66

basilinea . 190

bicarinata 64

bifasciatus 110

biguttatus (Philænus^ 78

biguttatus (Thamnotettix) . . 1 46

bipunctipennis 132

blandula 1 80

Bohemani (Deltocephalus). 122

Bohemani (Liburnia) 61

Boldi 55

brachyptera 87

breviceps 1 26

brevipennis (Athysanus) . . 139

brevipennis (Liburnia). ... 58

calceolatus 122

callosa 177

campestris . 80

candidula 1 72

carpini 1 70

cephalotes 1 25

cerea 94

citrinella (Dicraneura) .... 1 64

186

• Side

citrinellus (Deltocephalus) . 125

clavicornis 29

cognatus 99

coleoptrata (Lepyronia) ... 74

coleoptratus (Issus) 29

collina (Liburnia) 52

collinus (Deltocephalus) . . 128

commutatus 143

concinna 168

concolor . 60

confusus 100

contaminatus 21

cornutus 68

corticea 75

costalis 132

crassicornis 32

cruenta 1 76

cruentatus 149

cunicularius 24

Curtisi 171

cuspidata 111

cyanæ 1 55

danica 35

denticauda 57

depressa 112

dilutior. 150

dimidiatus 79

discolor 49

dissimilis 26

distincta 53

distinguenda (Liburnia) ... 61
distinguendus (Athysanus) . 1 42
distinguendus (Cixius) .... 23
distinguendus (Deltocepha-
lus) 130

dorsata 35

elegantula 52

elymi 53

ericetorum 180

excisa 53

exclamationis 77

exigua 58

Fairmairei 59

falciger 97

fallax .. 153

Side

Falleni 133

fasciatus 79

Fieberi 165

flammigera 180

flaveola 59

flavescens 161

flavicollis 90

flavidus 126

flavipennis 163

flavipes 62

flavostrigatus . . . : 1 09

Flori 124

forcipata (Liburnia) 55

forcipatus (Dicraneura) ... 165

formosus 132

frigidus 1 32

frontalis (Issus) 28

frontalis (Thamnotettix) ... 151

fuscinervis 94

fuscovittatus 39

genistæ 69

geometrica 177

Germari 167

gibbus 79

glaucescens 36

graminis 77

gratiosa 177

grisescens 1 38

guttula 41

guttulifera 41

hamata 61

H-album 100

Herrichi 97

histrionicus 108

homophyla 105

hyperici 179

impictifrons 141

impressopunctata 18

impudica 106

impura 95

infumatus 21

infuscata . 93

interruptus 83

Jacobseni 60

jucunda 174

187

Side

laminatus 99

lanio 89

lateralis 78

latifrons 30

lepida (Liburnia) 44

lepida (Tettigometra) 18

lepidus (Conomelus) 44

leporinus 25

leptosoma 56

Lethierryi 172

leucocephalus 78

leucophthalmus 78

limbatus 44

lineata (Eurysa) 31

lineatus Fabr. (Philænus) . 79

lineatus Linn. (Philænus) . 79

lineatus (Stictocoris) 1 45

lineiger 137

lineolus 39

lituratus 99

lividellus 132

lugubrina 56

Lowi 1 68

macrocephala 18

macroptera 71

maculiceps 125

major 115

Megerlei (Pediopsis) 93

Megerlei (Strongylocepha-

lus) 113

mesomelas 43

metrius 131

micantula 162

microcephala 89

minima 164

Minki 33

minor 77, 80

minutus 39

mixtus 143

moesta 64

mollicula 164

montana 15

morio 30

multinotatus 133

muscæformis 28

Side

musivus 19

nana 92

nassata 95

neglecta 59

nervosus (Acocephalus) ... 107

nervosus (Cixius) 23

nervosus (Paramesus) .... 116

nigritulus 91

nitidula 178

notata (Eupteryx) 167

notatifrons 133

notatus (Deltocephalus) . . . 128

notulus 37

obliqua 18

obscurella 52

obscurus 91

obsoletus 140

obtecta 71

obtusus 140

ocellaris 123

onustus 123

pallens (Athysanus) 142

pallens (Bythoscopus) .... 91

pallens (Oliarus) 25

pallidula 40

pallidus 78

Panzeri 1 33

parvula 179

pascuellus \ .29
pascuellus var.? /

pellucida 50

perspiciilata 42

phragmitis 116

pictilis 166

picturatus 133

pilosus 21

pinetellus 153

plebejus 141

poecilus 97

populi (Empoasca) 160

populi (Idiocerus) 101

populi (Philænus) 78

prasina (Macropsis) 89

prasinula 37

prasinus (Thamnotettix) ... 151

188

Side

Preyssleri 144

producta 112

præustus 79

pseudocellaris 1 30

pteridis 63

pulchella (Euides) 33

pulchella (Eupteryx) 168

pulicaris 125

pullula 55

punctatus 1 56

puncticeps 88

punctifrons 1 54

punctum 122

pusillus 133

quadrinotatus 1 52

quadrum 137

quercus 178

reticulata 70

rhamni 174

rhypara 54

rivularis 109

rosea 174

rosæ (Bythoscopus) 91

rosæ (Typhlocyba) 176

rubrovittata 1 80

rufescens 78

rufusculus 91

russeolus 138

sabulicola 1 26

salicis , . 75

scanicus 72

Schenki 141

Scotti 42

scriptifrons 131

scurra 97

scutellaris 179

scutellata 95

septemnotata 155

sexnotata 155

sexpunctata (Typhlocyba) . . 175

sexpunctatus (Athysanus). . 140

signatipennis 169

similis fAthysanus) 139

similis (Cixius) 23

similis (Idiocerus) 96

Side

simplex (Cixius) 23

simplex (Thamnotettix) ... 150

smaragdula (Chloriona) ... 35

smaragdula (Empoasca). . . 159

socialis 123

solani 161

solani-tuberosi 161

sordidula 60

sordidus 139

spathulata 112

speciosa 33

splendidulus 148

spumarius 77

stachydearum 171

straminea 59

striatella 60

striatulus 136

striatus (Acocephalus) .... 107

striatus (Deltocephalus) ... 127

striifrons 128

striola 137

stylata 105

subfusculus 150

sulphurellus 151

tapina 51

tenella 171

tenerrima 176

tenuis 147

Theni 126

tiliæ (Pediopsis) 93

tiliæ (Typhlocyba, Zygina). 180

torneellus 148

transversus 137

tremulæ 97

triangularis 91

trifasciatus 110

trivra 70

ulmi 175

undatus 114

unicolor 36

urticæ 170

ustulatus 79

variata 156

variegatus 142

varius 96

189

Side

venosa (Agallia) 88

venosa (Liburnia) 54

ventralis 103

versicolor 88

virescens (Pediopsis) 94

virescens (Tettigometra) ... 18

viridis 84

viridula 161

Side

vitreus 100

vitripennis 130

vittata (Eupteryx) 167

vittatus (Philænus) 79

vittipennis 41

Wallengreni 167

Zetterstedti 141

æstuarinus 108

Tilføjelser og Rettelser.

Under Trykningen af Bogen er følgende Arter til-
komne som nye for vor Fauna:

Euides basilinea Germ. Lergrave ved Frederiks-
holm paa Tagrør. Arten adskilles fra Euides speciosa
(Side 33) bl. a. ved, at dens Pande og Clypeus er bleg-
gule (hos E. speciosa brunlige) og ved, at Halvdækvinger-
nes 2. Enderibbe kun er gaffeldelt én Gang (hos E. spe-
ciosa to Gange).

Deltocephalus Panzeri Flor (Side 133) er fundet
ved Hillerød. Den staar nær ved D. metrius, men er min-
dre, mere glinsende og har længere Isse. Hannens Geni-
talplader er længere og bredere mod den fællesrundede
Spidse.

Liburnia Boldi (Side 55). Forfatternavnet Edw.
rettes til Scott.

Alle Figurerne er tegnede af Forf.