E,C-! 3 FORLAG- H DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BI LLER V. AADSELBILLER, STUMPBILLER M. M. LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 1 19 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1922 HR. FULDMÆGTIG AUGUST TH. V. WEST TILEGNES DETTE ARBEJDE SOM TAK FOR FLERAARIGT ENTOMOLOGISK SAMARBEJDE VICTOR HANSEN TYP. BIANCO LUNO. KBHVN. Indledning. Om den systematiske Inddeling af Billerne hersker der som bekendt endnu ikke Enighed i alle Enkeltheder. Billernes uhyre Artsrigdom og den store Variation i deres ydre Bygning har vanskeliggjort en Gruppering, der klart udtrykker de forskellige Formers indbyrdes Slægtskab. Efterat der i nyere Tid er blevet foretaget Undersøgelser af Billernes indre Organer, af deres Flyvevinger og af deres Larver og Resultaterne af disse Undersøgelser er blevet anvendt af de nyere systematiske Forskere (Sharp, Lameere, Kolbe, Peyerimhoff og Ganglbauer), er der dog adskillige Punkter af Systematikken, der nu kan siges at staa fast. I saa Henseende er der for det første Enighed om en Hovedinddeling af Billernes Orden i to Underordener, nemlig 1. Adephaga eller Caraboidea og 2. Poly- phaga eller Cantharidoidea. Sondringen mellem disse to Underordener, af hvilke den første maa anses for den i fylogenetisk Henseende lavest staaende, er baseret paa vigtige Forskelligheder dels i Bygningen af visse indre Organer (Testiklerne, de mandlige Parringsorganer, Æggestokkene og de Malpi- ghiske Rør) og af Flyvevingernes Ribbenet, dels i Larve- stadiet. Caraboidea udmærker sig i ydre Henseende iøv- rigt ved 5-leddede Fødder og ved, at Bagkroppens 3 første Bugled er sammenvoksede til et enkelt Led, der i Midten Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 1 40571 i hele sin Længde dækkes af Baghofterne. Til denne Underorden hører kun et ringe Antal af Billefamilierne, nemlig foruden 3 Familier, der ikke er repræsenterede herhjemme (Rhysodidae, Cupedidae og Paussidae), Fa- milierne Carabidae (Løbebiller og Sandspringere), Dyti- scidae og Haliplidae (Vandkalve) samt Gyrinidae (Hvirv- lere). Cantharidoidea, der omfatter alle de øvrige Fa- milier, lader sig paa Grund af Formernes store Variation vanskeligt karakterisere ved andre ydre Kendemærker end Flyvevingernes Ribbenet, der kan være af to forskellige Typer, som begge adskiller sig fra den tredje kendte Type, Caraboidea-Typen. Den nærmere Gruppering af Familierne indenfor denne anden Underorden staar endnu ikke ganske fast, men der maa dog bl. a. siges at være Enighed om som første og i fylogenetisk Henseende lavest staaende Fa- miliegruppe at udskille et mindre Antal Familier under Navn af Staphylinoidea. Denne Familiegruppe, der altsaa maa antages at inde- holde de næstefter Caraboidea lavest staaende Biller, og som er dannet af Ganglbauer, er især karakteriseret ved, at Flyvevingernes Ribbenet er dannet efter en Type for- skellig fra den, hvortil alle de andre Cantharidoidea's Ribbenet hører, og ved forskellige Forhold i de indre Or- ganer samt ved, at Larverne i Bygning nærmer sig til Larverne af den første Underorden. Til denne Gruppe hører foruden nogle faa Familier, der ikke er repræsenterede herhjemme, Familierne Sta- phylinidae (Rovbiller), Pselaphidae, Scydmaenidae, Silphi- dae (Aadselbiller), Clambidae, Leptinidae, Corylophidae, Sphaeriidae, Ptiliidae, Scaphidiidae og Histeridae (Stump- biller). Af disse Familier antages Staphylinidae og Silphi- dae at være de lavest staaende, Scaphidiidae og Histeri- dae de højest staaende. Det er denne Familiegruppe, der behandles i nær- nærende Hæfte, dog med Undtagelse af Familien Staphy- linidae. Af denne Familie, der er den artrigeste af alle de danske Billefamilier, idet den indeholder ca. 700 dan- ske Arter eller over en Femtedel af alle danske Biller, foreligger der en udførlig og moderne Bearbejdelse paa Dansk, Joh. P. Johansen: Danmarks Rovbiller, 1914. Staphylinofdea. Flyvevingerne uden Tværribber; 4. Hovedribbe (Media) forsvindende mod Vingeroden; 4. Hoved- ribbes Gren kun udviklet mod Vingespidsen, uden Ferbindelse med Hovedribben; Vingens Foldested nærmet mere til Vingeroden end til Vingespidsen; Vingerne i Hvilestillingen foldede 2 Gange sam- men, saaledes at den forreste Del af Vingen stræk- kes bagud, den mellemste Del fremefter og den bageste Del atter bagud. Hovedets Strubesømme ikke sammensmeltede. Pronotum adskilt fra For- bryststykkets Sider ved tydelige Sømme. Vinge- dækkerne ofte stærkt forkortede. Gruppen Staphylinoidea, der væsentligst ba- seres paa Udviklingen af det i systematisk Hen- seende vigtige Ribbenet i Flyvevingerne, lader sig iøvrigt ikke let karakterisere ved enkelte ydre Kendemærker. Hovedet uden tydelig Snude. Øjnene som Regel fuldt udviklede, men undertiden rudimentære eller endog helt manglende (f. Eks. Claviger, Leptinus). Følehornene oftest 11-leddede, sjældent 8- eller 10-leddede (Clambidae) eller 6-leddede (Claviger), i Reglen jævnt fortykkede mod Spidsen eller med mere eller mindre tydeligt afsat Kølle, undertiden i* traadformede (f. Eks. Ptiliidae og mange Staphy- liner), meget sjældent knæede (Histeridae). Vingedækkerne ofte stærkt forkortede (Staphy- linidae, Pselaphidae), i hvilket Tilfælde alle Bag- kroppens Rygled, undtagen de 2 første, er stærkt kitiniserede. Undertiden er Vingedækkerne svagt forkortede (f. Eks. Histeridae), undertiden fuld- stændige. Forhofterne som oftest konisk tapformede, sjæl- dent tværbrede eller valseformede, meget sjældent kugleformede (Leptinidae). Baghofterne oftest tvær- brede, undertiden konisk tapformede eller dan- nende store Laardækker (Clambidae, Sphaeriidae). Benene oftest med 5-leddede Fødder. Undertiden er dog Fødderne 3-leddede (f. Eks. Pselaphidae), 4-leddede (f. Eks. Clambidae, Corylophidae), til- syneladende uleddede (Sphaeriidae og Ptiliidae) eller endelig med et forskelligt Antal Led i For-, Mellem- og Bagfødderne (Gruppen Liodinae blandt Silpherne, hos hvilken Fodleddenes Antal under- tiden er 5— 5— 41), 5—4—4 eller 4—4—3). De i dette Hæfte behandlede Billers Levevis2) er meget forskelligartet. Nogle Arter lever i Muldet af hule Træer eller Stubbe, under Bark og Mos, ved udsvedende Træsaft eller i Løvlaget omkring Træstubbe. Dette gælder mange Pselapher, Scydmaener og Ptilier. Ogsaa i Plante- møddinger og andre Samlinger af henraadnende Plante- dele, f. Eks. i gamle Risbunker eller sammenfaldne Ris- gærder træffer man Repræsentanter for disse tre Familier x) D. v. s. 5-leddede Forfødder, 5-leddede Mellemfødder og 4-leddede Bagfødder. *) En samlet Oversigt findes bagest i Hæftet. og andre nærstaaende Biller. Visse Arter er særlig bundne til fugtige Lokaliteter og findes i Opskyl ved Søer og Moser eller paa Strandbredder under Tang o. lign. (f. Eks. visse Pselapher). Nogle Arter er særligt knyttede til Svamp, men fin- des iøvrigt under lignende Forhold som ovenfor nævnt, f. Eks. under svampet Træbark. Dette gælder f. Eks. Aga- thidierne. Ogsaa paa eller i fritvoksende Svampe træffes visse Arter, f. Eks. Anisotomaer, Scaphidier, Silpha-Arter og Histre. Ogsaa Liodinerne og Colonarterne er rimelig- vis knyttede til Svamp (underjordisk Mycelium, Svampe- væv), men kan dog som Regel kun indsamles, naar de færdes fremme, jfr. nedenfor. Endvidere er mange Arter knyttede til Aadsler, f. Eks. Silpha-Arter, Necrophorerne og Histre. Nogle af disse Arter kan dog ogsaa, ligesom flere andre Arter, tages i Gødning eller i Svamp. Endelig lever en Del af Arterne i Dyreboer. I Myre- tuer træffes saaledes adskillige Arter. Nogle af disse træffes dog mere lejlighedsvis her og kan ogsaa findes paa Steder, hvor ingen Myrer er tilstede. Dette gælder saaledes flere Pselapher og Scydmaener. Andre Arter lever derimod saa godt som udelukkende hos Myrer, sær- lig i den røde Skovmyre, Formica rufa's Tuer, f. Eks. en- kelte Scydmaener, Ptilier og Histre. Ogsaa i Pattedyrs Boer er flere Arter fundne, især i Muldvarpe- og Muse- reder. Til Muldvarpereder og deres Gange er saaledes vistnok alle Choleva-Arterne knyttede, og i Musereder træffes f. Eks. flere Catops-Arter og den lille, blinde Lepti- nus. I Fuglereder lever ogsaa nogle Arter, f. Eks. Nema- dus colonoides og enkelte Histre. De her behandlede Biller udvikler sig vistnok for Størstedelen til Imago om Eftersommeren og overvintrer da som fuldvoksne. Hvor intet særligt er anført, vil de bedste Findetider derfor som Regel være Efteraars- og Foraarsmaanederne, 6 Af det foregaaende vil det fremgaa, at adskillige af de her behandlede Biller fører en meget skjult Levevis. Da tilmed mange af disse Dyr er smaa eller meget smaa, bliver en grundig Indsamling kun mulig ved Hjælp af Sigtning. En praktisk Sigte dannes ved Hjælp af to i Dia- meter c. 30 cm store Ringe af c. 6 mm tyk, galvaniseret Jerntraad. Af disse Ringe overspændes den ene med gal- vaniseret Metaltraadsnet med en Maskevidde af c. 6 mm og anbringes som Bundstykke i en til Ringens Diameter svarende, c. 60 cm lang Pose af stærkt Lærred, medens den anden Ring anbringes saaledes, at den danner Posens øverste Rand. Denne Ring er det praktisk at give en kon- kav Indbugtning, saa at den kan anbringes tæt op til Træ- stammer eller Grene, som man vil afbarke. Det undgaas herved, at Muldet mellem Bark og Ved, der ofte inde- holder gode Arter, falder udenfor Sigten. Dersom Sigte- godset ønskes undersøgt ude, kan dette ske ved at sigte ud paa et stort, hvidt Lærredsstykke, der holdes stramt ved Hjælp af 4 i Hjørnerne anbragte Jernkramper, som kan stikkes i Jorden. Denne Sigtemaade har det Fortrin, at man med Sikkerhed kan konstatere, paa hvilket Sted en Art er taget, men da mange af de Biller, der sigtes, er smaa, og da Sigtningen oftest foretages i den kolde Foraarstid, vil det som Regel være det mest praktiske at undersøge Sigtegodset hjemme. Sigtningen sker da i Poser, som snøres om Sigten lidt over Bunden ; mere praktisk er det forøvrigt at lade Sigtens Lærredsstof fortsætte c. 4 cm under Sigtebunden og her anbringe en Jernring af samme Dia- meter som Bunden. Posen kan da snøres fast mellem denne Ring og Sigtebunden, hvorved man opnaar, at denne sidste er fri i hele sit Omfang. For at kunne kon- statere, hvor man har taget de forskellige Dyr, bør man saavidt muligt kun sigte i en Pose fra eet bestemt Ter- ræn, og man bør derfor paa Ekskursioner være forsynet med et rigeligt Antal Poser. Undersøgelsen i Hjemmet foregaar mest hensigtsmæssigt ved, at man sigter Godset gennem en Spaansigte med en Maskevidde af c. 2 mm ud paa et hvidt Underlag, f Eks. en stor hvid Porcellæns- skaal eller Emaillebakke. Spaansigten bør rystes et Par Gange og i Mellemtiden, forsynet med et Laag, staa an- bragt i en Beholder, f. Eks. et Fad, hvori de nedfaldende Dyr kan opsamles uden at kunne undløbe. Det Lag, der sigtes ud paa Skaalen, bør ikke være for tykt, for at Smaadyrene ikke skal kunne undgaa ens Blik. Saadanne Smaadyr, f. Eks. Ptilier, tages bedst ved Hjælp af en lille Pensel. Som ovenfor nævnt vil en Maskevidde af c. 6 mm som Regel være praktisk. Undertiden vil dog en større Maskevidde, c. 8 mm være bedst, især paa meget fugtige Lokaliteter, men særlig vil man ofte have Brug for en Sigte med noget mindre Maskevidde, c. 3 mm. Dette kan opnaas ved at anskaffe særskilte Sigtebunde, der er af ganske lidt mindre Diameter end den almindelige Sigte og da kan lægges inden i denne. Det kan ogsaa opnaas ved at gøre Sigtebunden rektangulær og forsyne den med en Metalramme med Fals, i hvilken man da kan indskyde Bunde med forskellig Maskevidde. Sigtning med finere Maskevidde er praktisk ved Indsamling paa Lokaliteter, hvor man væsentlig venter at træffe Smaadyr; særlig ved Undersøgelse af Myretuer er en saadan Fremgangsmaade bedst, idet man da kan undgaa at blive besværet af My- rerne ved at gøre Maskevidden saa fin, at Myrerne ikke gaar igennem, hvorved det dog maa erindres, at der da vil være visse større Biller, som ikke gaar igennem Sigten. Sigten er et af de allermest uundværlige Apparater for en Billesamler og kan med Fordel anvendes i langt flere Tilfælde, end det vistnok som Regel sker. Sigtning er saaledes den bedste Maade, paa hvilken man under- søger Mos, Løv, Plantemøddinger, Træbark og Træmuld, Opskyl ved Søer og Moser, Svampe, Myretuer og andre Dyreboer, osv. De bedste Tider at sigte paa er Foraaret og Efteraaret, især det første. Særlig med Hensyn til Sigtning af Myretuer bemær- kes, at de Myrearter, der huser de fleste Biller, er den store, røde Skovmyre (Formica rufa og F. pratensis) og den store, sorte Myre (Lasius fuliginosus), hvilken sidste hyppigst bygger i gamle, hule Træer, f. Eks. Eg. Som Regel er yngre Tuer bedre end gamle og Tuer, der lig- ger paa lune, tørre Steder i Skovbrynet, bedre end Tuer paa skygget, kold og fugtig Bund. Nogle Biller lever mest i Udkanten af Tuerne, andre, f. Eks. Pselapher og Scyd- maener, mest i Tuens Indre. Som ovenfor nævnt er der adskillige Arter, som baade kan træffes i og udenfor Myre- tuer. De Biller, der saa at sige udelukkende lever hos Myrer, kan sondres i de egentlige Myregæster (f. Eks. Claviger og Hetaerius), der plejes og passes af Myrerne og udsveder Saft, som Myrerne eftertragter, og andre Ar- ter, overfor hvilke Myrerne enten stiller sig fjendtligt eller dog ligegyldigt. Forøvrigt er det jo ikke blot de her behandlede Familier, blandt hvilke der findes Arter, som 8 lever hos Myrer, men dette gælder flere andre Familier, først og fremmest Rovbillerne. Med Hensyn til andre Dyreboer bemærkes særligt, at Muldvarpeboer findes ved at grave et Stykke — i Reg- len c. 25 cm, undertiden noget mere — ned i Jorden un- der de særlig store, oftest let kendelige Muldvarpeskud, der findes paa Steder, hvor Dyret lever. De Muldvarpe- boer, der træffes paa Enge tæt ved Skove, synes at være dem, som giver det bedste Udbytte. Ogsaa Pattedyr- og Fuglereder huser flere andre Bil- ler end de i dette Hæfte omhandlede, særlig Rovbiller. Angaaende Indsamlingen er der endelig Grund til at erindre om, at adskillige af de her behandlede Biller undertiden kommer frem fra deres skjulte Opholdssteder, særlig for Parringens Skyld og da kan tages ved Kets- ning, siddende i Græsset og Stedets øvrige Vegetation eller sværmende hen over denne særlig ved Aftentid. Om nogle af de her behandlede Dyr, nemlig især Liodinerne og Slægten Colon, gælder det endog, at man saa at sige ingen anden Adgang har til Indsamling af dem end ved Ketsning henimod Solnedgang. Om saadan Aftenketsning henvises nærmere til, hvad der er anført under Slægten Liodes. Præparationen bør for de fleste af de her behand- lede Dyrs Vedkommende finde Sted kort Tid efter Dræb- ningen, f. Eks. Dagen efter, idet de fleste Arters Ben og Følehorn bliver bløde hurtigt og derefter atter ret hurtigt stivner. Præparationen er for de smaa Arters, særlig Pti- liernes Vedkommende ofte meget vanskelig og maa da finde Sted under Lupe. Denne bør ved Hjælp af et Stativ holdes anbragt hen over Præparationsunderlaget, da det ved Opstillingen er nødvendigt at kunne benytte begge Hænder. Ved Præparationen maa man være i Besiddelse af fine Pensler. Undertiden vil det kunne være praktisk først at klæbe Dyret op paa Ryggen i arabisk Gummi for at faa Ben og Følehorn spredt ud til Siden og derefter løsne det ved Hjælp af en Naal og med Penslen bringe det i Stilling paa Kartonen. For mange af de Smaaarter, som er vanskelige at præparere, vil det vistnok vise sig, at Eddikeæter er et mere praktisk Dræbemiddel end det sædvanligt brugte Cyankalium. Hvor der ved Bestemmel- sen skal anvendes Undersidekendetegn, bør man natur- ligvis præparere enkelte Eksemplarer med Bugen opad. Af Hensyn til Bestemmelsen er det i det hele taget vig- tigt, at Dyrene præpareres saa omhyggeligt og ensartet 9 som muligt, da en nøjagtig Undersøgelse af Dyrets enkelte Dele ellers kan vise sig umulig. Bestemmelsen af de i dette Hæfte omhandlede Dyr er for adskillige Arters Vedkommende meget van- skelig. I saadanne Tilfælde, f. Eks. med Hensyn til Slæg- terne Liodes, Colon, Catops og Acrotrichis kan det da ikke kraftigt nok betones, at en Bestemmelse ofte vil vise sig forgæves, dersom man kun er i Besiddelse af en en- kelt af Slægtens Arter. Forinden man gaar i Gang med Bestemmelsen, bør man derfor være i Besiddelse ikke blot af et større Antal af Slægtens Arter, men, da Arterne ofte varierer stærkt, ogsaa af et rigeligt Antal Eksem- plarer af begge Køn af de enkelte Arter. Oftest vil en al- mindelig god Lupe være tilstrækkelig til Bestemmelsen, men til de mindste Arter, især Ptilierne, maa der enten benyttes Mikroskop eller i hvert Fald en særlig stærk Lupe, der mindst forstørrer c. 30—40 Gange. Det vil af det foregaaende fremgaa, at saavel Indsam- lingen som Præparationen og Bestemmelsen af de her behandlede Biller ofte er forbundet med ret stort Besvær. Kendskabet til denne Del af den danske Fauna er derfor ingenlunde tilfredsstillende, og de i det følgende om de enkelte Arter givne Oplysninger vedrørende deres Udbre- delse maa derfor i flere Tilfælde betragtes som usikre. Det vilde derfor være meget ønskeligt, om Indsamlingen af disse interessante Dyr kunde tage mere Fart og blive udstrakt til alle vore forskellige Landsdele. Af de i dette Hæfte behandlede 10 Familier er der hidtil i Danmark fundet 262 Arter. Det vik dog af det foregaaende fremgaa, at dette Antal sikkert vil kunne for- øges en Del. Foruden de hidtil her i Landet fundne Arter er der derfor ogsaa medtaget enkelte andre, om hvilke det tør formodes, at de kan træffes herhjemme. Saadanne Arter er opført uden Nummer. Oversigt over F'amilierne. I. Vingedækkerne forkortede, som Regel kun dæk- kende Bagkroppens 2 første Rygled fuldstæn- digt. Af Bagkroppens Rygled er i det højeste de 2 første bløde og hudagtige, de øvrige haarde og stærkt kitiniserede 2. Vingedækkerne ikke forkortede eller noget for- kortede, saa at de sidste af Bagkroppens Ryg- led er udækkede. Af Bagkroppens Rygled er i det mindste de 3 første bløde og hudagtige 3. 10 Bagkroppens Led indbyrdes bevægelige Staphylinidae. Bagkroppens Led indbyrdes ubevægelige. Fød- derne 3-leddede. Smaa Former (alle danske Arter under 3 mm) 1. Pselaphidae. Fig. 1. Følehorn af Hister cadaverinus. 3. Fødderne tilsyneladende uleddede. Meget smaa Former (ingen danske Arter over 1,2 mm).. 10. Fødderne tydeligt leddede 4. 4. Følehornene knæede, med langt, skaftformet Rodled, 7-leddet Svøbe og kompakt, oftest 3- Fig. 2. Undersiden af Hoved og første Brystring af Leptinus testaceus. a Forhoften. eller 4-leddet Kølle (Fig. 1). Vingedækkerne bagtil afstudsede. Fødderne 5-leddede, Bag- fødderne dog hos een Slægt (Acritus) 4-led- dede 10. Histeridae. Følehornene ikke knæede eller i modsat Fald Svøben tilsyneladende 5-leddet eller Køllen ikke kompakt 5. 5. Baghofterne danner store Laardækker, under 11 hvilke Laar og Skinneben kan trækkes helt ind. Fødderne 4-leddede. Meget smaa, højt hvælvede Dyr med mere eller mindre ud- Fig. 3. Undersiden af første Brystring af Liodes cinnamomea (venstre Forben fjernet), a Forhoftens Trochantinus, b Forhofteskaalens Spalte. præget Sammenrulningsevne (ingen danske Arter over 1,2 mm) 4. Clambidae. Baghofterne danner ikke store Laardækker ... 6. 6. Forhofterne kugleformede (Fig. 2). Fødderne Fig. 4. Undersiden af Bagkroppen hos Scydmaenus tarsatus. 12 5-leddede. Baghofterne berørende hinanden. Hovedet uden Øjne. (I Danmark kun een, gul, flad, 2— 2,2 mm stor Art) 5. Leptinidae. Forhofterne konisk tapformede eller tværbrede eller ovale (Fig. 3); i sidste Fald Benene Fig. 5. Undersiden af Choleva elongata. a Baghoften, b Bagbenets Hoftering. 4-leddede (eller tilsyneladende 3-leddede). Ingen danske Arter mangler Øjne 7. 7. Fødderne 4-leddede (eller tilsyneladende 3-led- dede). Baghofterne adskilt langt fra hinanden. Fig. 6. Undersiden af Scaphidium quadrimaculatum. a Baghoften. Meget smaa Former (den største danske Art 1,1 mm) 6. C o ry 1 o ph id ae. Fødderne 5-leddede eller i modsat Fald Bag- hofterne tæt ved hinanden 8. 8. Baghofterne svagt tværbrede eller konisk tap- formede, adskilt fra hinanden (Fig. 4). Smaa Former (ingen danske Arter over 2 mm) . . . 2. Scydmaenidae. 13 Baghofterne stærkt tværbrede (Fig. 5 og 6). . . . 9. 9. Baghofterne berørende hinanden eller ganske lidt adskilt fra hinanden (Fig. 5) . . . 3. Silphidae. Baghofterne adskilt langt fra hinanden (Fig. 6). Oversiden helt eller omtrent nøgen og blank. Vingedækkerne bagtil afstudsede, ikke dæk- kende Bagkroppens Spids 9. Scaphidiidae 10. Kroppen omtrent halvkugleformet. Forlaarene paa Indersiden med en kraftig Tand. Bag- hofterne berørende hinanden ... 7. Sphaeriidae. Kroppen ikke halvkugleformet. Forlaarene simple. Baghofterne mere eller mindre ad- skilt fra hinanden 8. Ptiliidae. 1. Familie Pselaphfdae. Vingedækkerne forkortede, kun dækkende Bag- kroppens 2 første Rygled. Bagkroppens Led ind- byrdes ubevægelige; Rygleddene, undtagen de 2 første, kitiniserede. Fødderne 3-leddede. Pselapherne er Smaadyr; ingen af de danske Arter naar en Længde af 3 mm. De er yderst nær beslægtede med Staphylinerne (Rovbillerne) og udmærker sig lige- som disse, i Modsætning til de følgende Familier, ved, at Vingedækkerne er forkortede og alle Bagkroppens Ryg- led med Undtagelse af de 2 første kitiniserede. Fra Sta- phylinerne adskiller de sig ved, at Bagkroppens Led er indbyrdes ubevægelige, og ved at Fødderne altid er 3-led- dede, medens Fødderne hos Staphylinerne oftest er 5-led- dede og kun sjældent 3-leddede. Hovedet i Reglen halsformet indsnøret bagtil. Øjnene undertiden mindre hos $ end hos $ (Trimium), under- tiden (dog ikke hos nogen dansk Art) tilstede hos $, men forsvundne hos $>, undertiden endelig manglende hos< begge Køn (f. Eks. Claviger). Følehornene hos de danske Arter 11-leddede eller (Claviger) 6-leddede, oftest med 3-leddet, mere eller mindre tydeligt afsat Kølle. Kæbe- 14 palperne ofte lange, i Reglen 4-leddede, ofte med stort Endeled (hos Claviger 1-leddede). Pronotum af forskellig Form, ofte grubet eller furet. Scutellum meget lille. Vingedækkerne oftest med en fuldstændig Sømstribe og med en eller to forkortede Rygstriber. Flyvevingerne uden tydelige Aarer (hos Claviger mangler Flyvevinger helt). Forhofterne konisk tapformede, berørende hinanden, Mellemhofterne kugleformede eller ovale, smalt adskilte fra hinanden, Baghofterne tværbrede, undertiden med et Fremspring paa Indersiden. Hofteringene enten korte, med Laarene indleddede skraat paa Ydersiden, eller i hvert Fald paa Mellembenene lange, med Laarene indleddede paa Spidsen. Laarene oftest kraftige, Skinnebenene oftest slanke, paa Spidsen i det højeste med ganske svag Ende- spore. Fødderne 3-leddede, 1. Led meget lille. Endeleddet med 2 lige store eller ulige store Kløer eller med kun een Klo. Bagkroppen med 7 Rygled og 6, til 2. — 7. Rygled svarende Bugled. Af Rygleddene dækkes de 2 første af Vingedækkerne, medens de andre er frie og kitiniserede. Hos Claviger er de 3 første frie Rygled sammenvok- sede. Meget sjældent fremviser Bagkroppen 7 (f. Eks. Han- nerne af Slægten Euplectus) eller 8 Bugled. Bagkroppen i Reglen kort og hvælvet, undertiden (f. Eks. Euplectus) dog langstrakt og lineær. De forreste frie Rygled oftest med afsatte, opadbøjede Sider. Pselapherne er smukke og ejendommelige Smaadyr, der antages væsentligt at leve af Midder. Nogle Arter synes at søge til udsvedende Træsaft. De træffes under Bark, Løv og Mos, i hule Træer og Stubbe, i Kompost- dynger, eller i Opskyl ved Søer og Moser; enkelte Arter træffes paa Saltbund. Flere Arter (f. Eks. Trichonyx og Batrisus) træffes ofte hos Myrer, men kun Claviger hører til de ægte Myregæster, der fodres af Myrerne. Et Par danske Arter er — dog vistnok kun tilfældigt — fundet i Muldvarpeboer. 15 Pselapherne indsamles bedst ved Hjælp af Sigtning. Flere Pselapher (f. Eks. Pselaphus, Bryaxis, Reichenbachia og Tychus) kommer frem fra deres skjulte Opholdssteder paa lune, stille Sommeraftener kort før Solnedgang og kan da ketses i Græsset sammen med Liodes, Colon m. m. De fleste Pselapher udvikles vistnok om Eftersom- meren og overvintrer som fuldvoksne. Af Pselapher er der hidtil fundet 36 Arter i Danmark. Oversigt over Slægterne. Følehornene 6-leddede, 1. Led meget lille, Ende- leddet afstudset. Bagkroppen med 3 frie Ryg- led, 1. Rygled meget stort 15. C lav i ger. Fig. 7. Højre Baghofte og Bagben af 1. Bryaxis, 2. Pselaphus. Følehornene 11-leddede, Endeleddet ikke af- studset. Bagkroppen med 5 frie Rygled 2. Fødderne med 2 lige lange Kløer. Forlaarene med en Tand paa Indersiden 14. Tyru Fødderne med kun 1 Klo eller med 2 ulige lange Kløer. Forlaarene uden Tand 3. Mellem- og Bagbenenes Hofteringe meget lange, Laarene indføjede paa deres Spids (Fig. 7, 2). Vingedækkernes Bagrand med tæt, gul Haar- bræmme. Hoved og Pronotum smalle, begge 16 længere end brede. Bagkroppen meget bred. Fødderne med 1 Klo 13. Psélaphus. Alle Hofteringene kortere, Laarene indføjede skraat paa deres Yderside (Fig. 7, 1). Vinge- dækkernes Bagrand uden tæt, gul Haar- bræmme 4. Fødderne med 2 ulige lange Kløer. Vingedæk- kerne betydeligt bredere end Pronotum 5. Fødderne med kun 1 Klo 7. Bagkroppen højt hvælvet, Siderne ikke opad- bøjede. Laarene kølleformede, indsnørede foran Spidsen. Bagkroppens 1. frie Rygled fortil med 3 Gruber, adskilte ved 2 kraftige Længdelister 8. Bat ri sus. Fig. 8. Højre Følehorn af Trimium. Bagkroppen temmelig flad, med opadbøjede Sider, 1. frie Rygled uden Gruber 6. 6. Bagkroppens 1. frie Rygled lidt længere end 2.; 2. og 3. Bugled omtrent lige lange. 6. Trichonyx. Bagkroppens 1. frie Rygled omtrent dobbelt saa langt som 2.; 2. Bugled meget længere end 3 7. Amauronyx. 7. Kroppen langstrakt, temmelig ligebred, oftest ret flad. Baghofterne med et konisk eller vinkelformet Fremspring paa Indersiden .... 8. Kroppen mindre langstrakt, ikke ligebred, oftest ret stærkt hvælvet. Baghofterne uden Frem- spring paa Indersiden 12. 8. Bagkroppens 1. frie Rygled betydeligt længere end 2. Følehornene korte, Endeleddet meget stort, c. halvt saa langt som Resten af Føle- hornet (Fig. 8) 5. T r i m i u m. Bagkroppens 1. og 2. frie Rygled lige lange. 17 Følehornene længere, Endeleddet ikke nær halvt saa langt som Resten af Følehornene. 9. 9. Hovedet betydeligt smallere end Pronotum, dettes 3 Rodgruber ikke forbundne med hin- anden 4. Bibloporus. Hovedet ikke eller kun ganske lidt smallere end Pronotum, dettes 3 Rodgruber forbundne med hinanden ved en Tværfure 10. 10. Pronotum foran den midterste Rodgrube uden Midtfure. Vingedækkerne udenfor Sømstriben med en Rodgrube i Stedet for Rygstribe . . . 3. Biblopléctus. Pronotum foran den midterste Rodgrube i hvert Fald med en kort Midtfure. Vingedækkerne med en forkortet Rygstribe udenfor Søm- striben 11. 11. Bagkroppens 2 første frie Rygled ved Roden med 2, ofte meget korte Længdelinier og et Tværindtryk mellem disse. Bagkroppen med 7 Bugled hos 1908, det andet fundet under Bark af en Bøgestub i Maglemer Haveløkke, 17/s 1874. 2. E. Dupont i Aubé (Aubeanus Reitter, Ganglb.). Meget nærbeslægtet med den foregaaende, men adskilt fra denne, foruden ved det i Oversigten angivne Kende- mærke, ved lidt lysere Farve, lidt fladere og mere parallel- sidet Form, gennemsnitlig lidt ringere Størrelse og især ved Hannens Kønsmærker. Rødgul. Hovedets Skulptur omtrent som hos den foregaaende, Punkturen mere spar- som. Pronotum og Vingedækkerne omtrent som hos den foregaaende, næppe punkterede, Bagkroppen forholdsvis lidt længere. Længde 1,7—2 mm. $: 4. Bugled paa hver Side ved Bagranden med en stor, svag Grube. 5. Bugled i Midten meget kortere end 4., i Midten ved Roden med en dyb Tværgrube, der naar omtrent til Leddets Bagrand, og som bagtil er kølformet begrænset; paa hver Side af Tværgruben findes et ovalt Indtryk, der fortil begrænses af en svagt antydet Knude, 6. Bugled i Midten ved Roden med en Tværgrube og paa hver Side, tæt ved Leddets Bagrand med en tydelig Knude. $: Sidste Bugled som oftest med en svag Midtgrube. 21 Vistnok meget sjælden. 1 Stk. foreligger fra Classens Have i København (1859), 1 Stk. fra en Have paa Frede- riksberg (1887), 1 Stk. fra Geels Skov (fundet i en Grus- grav, 29/s 1909), 2 Stkr. fra Falster og 1 Stk. uden Lokali- tetsangivelse. 3. E. bescidicus Reitter. Nærbeslægtet med de 2 foregaaende (især Duponti), fra hvilke den adskilles ved det fortil tydeligt tilsmalnede Hoved og ved Hannens Kønsmærker. Rødgul. Hovedets Skulptur omtrent som hos de 2 foregaaende, den bageste Del af Hovedets Sider og Issegruberne ret stærkt punkterede. Pronotum og Vinge- dækkerne næppe punkterede, Vingedækkernes Rygstribe som oftest næppe naaende Midten. Længde 1,5—1,7 mm. oedymere«) med stærkt fortykkede Laar, den anden med simple Laar. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum temmelig stærkt og ret tæt punk- teret 1 . v å 1 i d u s. Pronotum glat eller spredt punkteret 2. 2. 2. Følehornsled med stærkt konkav Inderside og med begge Inderhjørnerne spidst udtrukne (Fig. 14,6) 2. Burrélli ), Falster; Aalborg (i Antal i Plante- muld). Arten er i Udlandet fundet i Muldvarpereder, vistnok kun i saadanne, der udelukkende er dannede af Løv; ogsaa herhjemme er den fundet i Muldvarpe- reder, nemlig i Dyrehaven, Rude Hegn og Boserup, men kun enkeltvis. [N. rubicundus Schaum. Ligner den foregaaende, men adskilles især fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Arten er vistnok en mere sydlig Art end N. talparum, og det er tvivlsomt, om den vil kunne fin- des hos os.] Fig. 23. Neuraphes elongatulus. X 26. 3. N. elongatulus M. & K. (Fig. 23). Spredt, gult be- haaret, sort eller brun, Følehorn og Ben rødgule. Hovedet yderst spredt punkteret. Følehornenes 3 næstsidste Led 57 tydeligt bredere end lange. Pronotum lidt længere end bredt, Siderne bagtil omtrent parallelle, fortil rundede, For hjørnerne fuldstændigt forsvundne; Roden omtrent som hos de 2 foregaaende. Vingedækkerne fint punkterede; af Rodindtrykkene er det inderste bredest og dybest. Længde 1,4 mm. Paa fugtig Skovbund, under Løv og Mos, udbredt og temmelig almindelig. Arten er undertiden fundet hos For- mica rufa og en enkelt Gang i Muldvarpens Rede, begge Dele sikkert tilfældigt. Den kan aftenketses, f. Eks. i Juni. [N. coronåtus Sahlb., parallélus Chaud. og longicollis Motsch. er fundne i Nord- eller Mellemeuropa og kunde muligvis træffes i Danmark]. 4. N. Hopffgårteni Reitter. Spredt, gult behaaret, rødgul eller rustrød. Pronotum glat, med stærkere behaa- rede Sider, ved Roden med en Tværfure, hvori der paa hver Side staar 2 Gruber, den yderste forlænget frem- efter, den inderste kort og mindre tydelig. Vingedækkerne fint og tydeligt punkterede; af Rodindtrykkene er det yderste langt og smalt, det inderste dybt og rundt, oftest fortsat et Stykke langs Sømmen i Form af en yderst fin Længdefure. Længde 1,3 mm. Yderst sjælden. Nogle faa Stkr. sigtede i Frejlev, ved Foden af et gammelt Risgærde og ved Bremersvold under lignende Forhold; Maj og Aug. 5. N. Sparshålli Denny. Spredt, gult behaaret, Farven varierende fra rustrød til brunsort, Følehorn og Ben rød- gule. Pronotum glat, med stærkere behaarede Sider og undertiden med en fin, længere eller kortere Midtfure; Roden omtrent som hos den foregaaende, dog er Tvær- furen undertiden i Midten forsynet med en 5te Grube. Vingedækkerne temmelig korte og brede, fint og tydeligt punkterede, Rodindtrykkene som hos den foregaaende. Længde 1 mm. Meget sjælden. 1 Stk., Sorø; 4 Stkr. ved Roden af gamle Pile i Hjørnet af en Eng ved Højbygaard paa Lol- 58 land, 1 Stk. ved Fuglse, 1 Stk. i Frejlev (ved Foden af et gammelt Risgærde); 3 Stkr. under Elleløv paa fugtig Bund i Skovlund (i Hammerbakker, nord for Aalborg), Bygholm Skov ved Horsens. Arten angives at være fundet hos La- sius fuliginosus. [N. minutus Chaud. kunde muligvis findes i Danmark. Den angives at leve hos Myrer (Formica rufa og Lasius fuliginosus)]. 4. Stenichnus Thoms. Øjnene meget nær ved Pronotums Forrand, Tindingerne derfor meget korte. Følehornene mod Spidsen jævnt fortykkede. Pronotum svagt hjerte- formet, i Reglen med et Antal Rodgruber, Siderne ikke randede. Vingedækkerne hvert med eet eller to Rodindtryk. Hannens Forlaar i Reglen tykkere end Hun- nens. De danske Arter har glat Hoved og Pronotum og mere eller mindre fint punkterede Vingedækker. Oversigt over Arterne. 1. Hvert Vingedække med 2 Rodindtryk, af hvilke det yderste er meget utydeligt. Pronotums Rod med en svag Tværfure, men næsten uden Spor af Gruber. 1,1 mm. Vingedækkerne røde eller brune 4. exllis. Hvert Vingedække med 2 tydelige Rodindtryk. Pronotum med Rodgruber. Sort eller lysere, men i sidste Fald større (1,8—2 mm) 2, 2. Større, 1,8—2 mm. Lysere eller mørkere brun, bred 1. Go dart i. Mindre, højst 1,5 mm. Sort 3. 3. Pronotum lidt bredere end langt, med 4 tyde- lige Rodgruber. Vingedækkerne brede, med stærkt tilrundede Sider. Scutellum og den til- stødende Del af Vingedækkerne fremstaaende i Form af en lille Trekant 2. scutellåris. 59 Pronotum mindst saa langt som bredt. Vinge- dækkerne temmelig langstrakte, med mindre stærkt tilrundede Sider 4. 4. Pronotums inderste Rodgruber meget tydelige. Vingedækkernes inderste Rodindtryk kort, ikke forlænget langs Sømmen. Mindre, 1,1 — 1,3 mm pusillus. Pronotums inderste Rodgruber meget utydelige. Vingedækkernes inderste Rodindtryk forlænget langs Sømmen omtrent til Vingedækkernes Midte. Større, 1,5 mm 3. collåris. 1. St. Godårti Latr. Formen bred. Spredt, gult be- haaret, lysere eller mørkere brun, Følehorn og Ben rød- lige. Følehornenes 2 næstsidste Led kun ganske lidt bre- dere end lange. Pronotum højst saa langt som bredt, ved Roden med flere smaa, punktformede Gruber, der varierer i Antal og Størrelse og undertiden danner en svag An- tydning af en Tværfure. Vingedækkerne brede, stærkt hvælvede, med stærkt tilrundede Sider, tydeligt punk- terede; Rodindtrykkene korte, det inderste dybest. Længde 1,8 — 2 mm. Bjerget« nordøsf for Sandbjerg (1 Stk. aften- ketset, 18/s), Bøllemosen, Bognæs Skov (3 Stkr. ketsede i Aug.), Boserup Krat ("/s), Jægerspris Nordskov (ketset i stort Antal paa en Skovslette, men næsten udelukkende Hanner, 5/e); Kjeld Skov (under Løv, fl/*), Mag- lemer Skov (ketset 15/e), Christianssæde Skov (ketset 8/o); Ry Nørreskov, Silkeborg. Arten angives ogsaa at leve hos Formica rufa. 4. E. rutilipénnis M. & K. (Fig. 27). Pro- notum tæt, iøvrigt meget spredt, gult behaaret, sort, Vingedækkerne blodrøde, ofte mørkere mod Spidsen, Følehorn og Ben rustrøde, Laarene og Følehornskøllen mørkere. Føle- hornene slanke, 8. Led lidt længere end bredt, 9. og 10. omtrent kugleformede. Pro- F 1 h n^f6 notum Paa nver Side med en "tydelig Rod- Euconnus grube og en kort Længdekøl. Vingedækkerne denticornis <$ . stærkt hvælvede, glatte, hvert med 2 Rod- indtryk, det yderste dybt, langt, divergerende fra Sømmen, det inderste lille og utydeligt. Længde 1,8 mm. I Opskyl og fugtigt Mos (Sphagnum) ved Søer og Moser, sjælden. Kagsmose (Brønshøj), Kobberdammen ved Frederiksdal, Lyngby Sø (under Rør), Rudersdal Mose, Kollemose, Børstingerød Mose, Donse, Esrom Sø, Tegl- strup Hegn, Sorø, Lekkende; Vosemose og Ullerslev paa Fyen; Silkeborg, Skanderborg Sø. Oftest taget i Foraars- maanederne. 5. E. hirticollis Ulig. Pronotum tæt, iøvrigt meget spredt behaaret, sort, Følehorn og Ben rustrøde, Laarene 65 og Følehornskøllen oftest mørkere. Følehornene slanke, 8.— 10. Led omtrent kugleformede. Pronotums Rod med en svag Tværfure, hvori der staar 2 meget utydelige Gruber, og med en kort Længdekøl paa hver Side. Vinge- dækkerne hvert med et aflangt, fra Sømmen divergerende Rodindtryk og An- tydning af et andet, indre, tæt ved Scu- tellum. Længde 1,3 Almindelig paa fugtig Bund, ved Søer og Moser. 6. E. fimetå- rius Chaud. Yderst nær beslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskil- les ved de i Over- sigten nævnte Ken- demærker. Længde 1,3 mm. I Gødning og Kompost, f. Eks. omkring Drivkasser i Gartnerier, udbredt og vistnok ikke sær- lig sjælden, men noget overset. Fig. 27. Euconnus rutilipennis. X 23. 7. E. Wetterhålli Gyll. Temmelig kraftigt bygget. Spredt, gulbrunt behaaret, sort eller mørkebrun, Følehorn og Ben rustrøde, Laarene og Følehornskøllen lidt mør- kere. Følehornenes 2 næstsidste Led bredere end lange. Pronotum paa hver Side med 2 Rodgruber, af hvilke den yderste er mindst. Vingedækkerne yderst fint og spredt punkterede, hvert med 2 Rodindtryk, det yderste dybt og Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 5 66 divergerende fra Sømmen, det inderste meget lille og utydeligt. Længde 1,3 — 1,5 mm. $ : Forskinnebenene mod Spidsen stærkere fortykkede og indadkrummede. Bagskinnebenene fra Midten til Spid- sen indadkrummede, med tydelig Endespore. Meget sjælden. Nogle faa Stkr. for mange Aar siden taget paa Engpletter i Ravnstrup Krat, Lindeskov og Sund- by Storskov, vistnok ketsede. 8. E. nånus Schaum. Meget fint, gult behaaret, Far- ven varierende fra rødgul til mørkebrun, Følehorn og Ben gule. Følehornenes 2 næstsidste Led tydeligt bredere end lange. Pronotum med temmelig stærkt rundede Sider, paa hver Side med 2 Rodgruber, af hvilke de inderste er store, de yderste meget utydelige. Vingedækkerne yderst fint punkterede, hvert med et stort, dybt, fra Sømmen ganske lidt divergerende Rodindtryk. Længde 0,5—0,7 mm. Meget sjælden. Rude Hegn (2 Stkr. hos Formica rufa, 22/h)y Dyrehaven (V*), Bognæs (i Mos paa en gammel El, 27/*)> Jægerspris Nordskov (i Antal ved gamle Bøgestubbe 16/»), ved Storkevad Station i Grib Skov (under Birkebark, 8/s, ,2A>), Tureby (i Mos paa en gammel Bøg, 16A>). 6. Scydmaenus Latr. Hovedet tydeligt halsformet indsnøret bagtil; Øjnene adskilt langt fra Pronotums Forrand, Tin- dingerne derfor lange. Følehornene svagt knæede, med 3-leddet Kølle. Pronotums Sider ikke randede. Oversigt over Arterne. Pronotum glat, med 4 Rodgruber. Vingedæk- kerne hvert med et Rodindtryk. Større, 2 mm 1. tarsåtus. Pronotum uden Rodgruber, men yderst fint punkteret. Vingedækkerne uden Rodindtryk. Mindre, 1,2—1,7 mm 2. 67 2. Pronotum kun meget lidt længere end bredt. De 2 næstsidste Følehornsled omtrent kva- dratiske. Mindre, 1,2 — 1,3 mm 2. rufus. Pronotum tydeligt længere end bredt. De 2 næstsidste Følehornsled tydeligt længere end brede. Vingedækkerne mere aflange. Større, 1,6—1,7 mm Hellwigi. 1. Se. tarsåtus M. & K. (Fig. 28). Spredt, gult be- haaret, mørkebrun, Hoved og Pronotum oftest lidt mør- kere, Følehorn og Ben rødlige. Følehornenes 2 næstsidste Led omtrent kvadratiske. Hoved og Pro- notum glat, det sidste paa hver Side med 2 Rod- gruber, af hvilke den yderste er mindst. Vinge- dækkerne meget fint og spredt punkterede, hvert med et kort og bredt Rod- indtryk. Længde 2 mm. c£: Forfødderne tyde- ligt, Mellem fødderne uty- deligt udvidede. Almindelig i Gødning og Plantemøddinger,sjæld- nere under Løv og Mos. 2. Se. rufus M. & K. Fint, gult behaaret, rødgul. Fig. 28. Scydmaenus tarsåtus. Gang saa lange som Baghofternes Tværbredde.. 2. Nårgus. 4. Mellemhofterne berører hinanden. 7. Følehorns- led længere end bredt. Mellem- og Bagfød- derne ikke sammentrykte 4. Néma dus- Mellemhofterne adskilte fra hinanden af Længde- kølen. 7. Følehornsled bredere end langt. Mellem- og Bagfødderne noget sammentrykte 5. Pto måphagus. 1. Choléva Latr. Følehornene slanke, ikke eller kun svagt for- tykkede mod Spidsen, deres Led langstrakte, 8. som Regel kortere end de indesluttende. Kind- bakkerne paa Indersiden med en Tand, mellem denne og Spidsen fint takkede. Mellemhofterne 74 berørende hinanden. Benene lange og slanke. Bag- laarene dobbelt saa lange som Baghofternes Tvær- bredde. Fødderne ikke eller kun lidt kortere end Skinnebenene. Mellemfødderne simple hos begge Køn. Pronotum tilsmalnet for- og bagtil, med stumpe eller afrundede Baghjørner, kun lidt smal- lere end Vingedækkerne. Disse langstrakte, med svage Striber, Sømstriben dybere. Mellembrystet uden Længdekøl. 1. Bugled ikke eller næppe læn- gere end 2. Hannen er kendelig ved, at de tre første Led af Forfødderne er udvidede, samt oftest ved sær- ligt udviklede Hofteringe paa Bagbenene. Arterne i denne Slægt udmærker sig ved deres slanke og langstrakte Form. Flere af eller maaske alle Arterne i denne Slægt yngler og opholder sig i Pattedyrs, især Muldvarpens, Reder eller disses Gange. De kommer undertiden frem henad Aften og kan da tages ved Ketsning. Arterne er tildels vanskelige at bestemme. Ofte kræver Bestemmelsen, at man er i Besiddelse af begge Køn, for at man kan drage Nytte af de ydre Kønsmærker. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum bredest langt bag Midten, tilsmalnet meget stærkere fortil end bagtil (Fig. 33,3).. 6. ågilis. Pronotum bredest foran eller omkring Midten, fortil og bagtil omtrent lige stærkt tilsmalnet (Fig. 33, 1 og 2) 2. 2. Vingedækkerne med opstaaende, temmelig lang Behaaring. Pronotum og Vingedækkerne stærkt punkterede 5. s p a d i c e a. Vingedækkernes Behaaring nedliggende, i det højeste med enkelte, noget opstaaende Haar 75 iblandet. Pronotum og Vingedækkerne fint punkterede 3. 3. Pronotum bredest langt foran Midten (Fig. 33, 1), meget spredt punkteret, temmelig blankt. Vingedækkernes Sømspids hos $ kort tand- formet fremstaaende (Fig. 34) 1. elongåta. Fig. 33. Pronotum af 1. Choleva elongåta, 2. Ch. cisteloides, 3. Ch. agilis. Pronotum bredest i eller omkring Midten (Fig. 33, 2), mere eller mindre tæt punkteret, temmelig mat 4. 4. Baglaarene hos $ med en fin Tand paa Inder- siden (Fig. 35, 1). Vingedækkernes Sømspids hos $ kort tandformet fremstaaende... 2. S tur mi. Fig. 34. Vingedækkernes Spids hos Choleva elongåta $. Baglaarene hos begge Køn utandede. Vinge- dækkernes Sømspids hos begge Køn afrundet 5. Oversiden oftest brunsort eller mørkebrun. Pro- ■ notums Hvælving strækker sig langt ud mod Siderne, disse derfor kun smalt afsatte og næppe opadbøjede. Vingedækkerne med fin og tæt, noget ru Punktur, deres nedliggende Behaaring uden iblandede opstaaende Haar. Bagbenenes Hofteringe hos $ skraat afstud- sede mod Spidsen eller paa Indersiden for- synede med en Tand (Fig. 35,4).. 3. cisteloides. 76 Oversiden oftest gulbrun. Pronotums Sider bag- til temmelig bredt afsatte og lidt opadbøjede. Vingedækkerne med meget finere, mindre tæt og mindre ru Punktur, deres nedliggende Be- Fig. 35. Bagbenets Hofteringe hos 1. Choleva Stur- mi (£ , 2. og 3. Ch. oblonga <$ , 4. Ch. cisteloides <£ . haaring med enkelte iblandede opstaaende Haar. Bagbenenes Hofteringe hos $ hulmejsel- formede eller spidse og seglformet indad- krummede (Fig. 35, 2 og 3) 4. oblonga. 1. Ch. elongåta Payk. (anguståta Sturm). Hoved og Pronotum sorte eller brune, det sidste bagtil med lysere Sider, Vingedækkerne lysere eller mørkere brunlige, Føle- horn og Ben rødgule. Følehornene meget slanke, alle Led længere end brede, 8. Led kortere end 9., over dobbelt saa langt som bredt. Hovedet blankt, fint og spredt punk- teret. Pronotum blankt, ikke helt saa langt som bredt, bredest temmelig langt foran Midten, bagtil næsten ret- liniet tilsmalnet, med afrundede Baghjørner, Punkturen temmelig fin og meget spredt, mod Siderne noget tættere. Vingedækkerne fint stribede, med fin og ikke særlig tæt, noget ru Punktur. Længde 4,5—5 mm. $ : Vingedækkernes Sømspids afrundet. Bagbenenes Hofteringe enten hulmejselformede eller med Spidsen ud- trukket i en tornformet Tand. $: Vingedækkernes Sømspids kort tandformet frem- staaende. Bagtil skiller Vingedækkerne oftest lidt ad, hvor- efter det ene dækker det andet lidt (Fig. 34). 77 Ret let kendelig ved Pronotums Form og Punktur. I Muldvarpereder, undertiden ogsaa i Musegange; sjælden, men rimeligvis meget udbredt. Dyrehaven (24/s), Eng ved Vejlesø (16/a), Bistrup Enge; Hvorup Bakker, Restrup, Bramminge, Esbjerg. 2. Ch. Sturmi Bris. Ligner den følgende Art stærkt, men er i begge Køn let at adskille saavel fra denne som fra alle vore andre Arter ved de ydre Kønsmærker. Farven lysere eller mørkere brun. Længde 5—6 mm. <$: Vingedækkernes Sømspids afrundet. Baglaarene med en fin Tand paa Indersiden, omtrent V8 f"ra Roden. Bagbenenes Hofteringe lancetformet tilspidsede, meget sjældent hulmejselformede (Fig. 35, 1). De mellemste Bug- led i Midten svagt indtrykte. $: Vingedækkernes Sømspids kort tandformet frem- staaende. Vingedækkerne bagtil oftest svagt gabende. I Muldvarpereder, sjælden, men rimeligvis meget ud- bredt. Dyrehaven (2A); Ry, Randers (81/s), Kølske Dam og Vang Skov i Vendsyssel (•/• og V"), Esbjerg, Nørholm Skov. 3. Ch. cistelofdes Frøl. Hoved og Pronotum brun- sorte, Pronotums Baghjørner undertiden lysere, Vinge- dækkerne lysere eller mørkere brune eller brunsorte, Føle- horn og Ben rødlige, Følehornene ofte mørkere mod Spidsen. Følehornene slanke, alle Led længere end brede, 8. Led tydeligt kortere end 9., omtrent dobbelt saa langt som bredt. Hoved yderst fint og temmelig spredt punk- teret. Pronotum tydeligt bredere end langt, bredest i eller omkring Midten, med rundede Sider og tilrundede Bag- hjørner, Punkturen fin og tæt. Vingedækkerne fint stribede, med fin og ret tæt, noget ru Punktur. Længde 4,5—5,5 mm. cJ: Bagbenenes Hofteringe skraat afstudsede mod Spid- sen eller paa Indersiden forsynede med en kraftig, spids Tand, derimod vistnok aldrig hulmejselformede (Fig. 35,4). De mellemste Bugled i Midten tydeligt indtrykte. I Muldvarpereder, udbredt, men temmelig sjælden. Ofte taget ved Aftenketsning, f. Eks. 26/6, 14/e, 7A, "As 2/io, 7«>. 78 4. C h. oblonga Latr. (inter media Kraatz) (Fig. 36). Yderst nær beslægtet med den foregaaende Art, fra hvil- ken den adskil- ler sig ved de i Oversigten an- givne Kende- mærker. Farven gulbrun, Hoved og undertiden Pronotum noget mørkere. Læng- de 5—6 mm. <£: Bagbene- nes Hofteringe hulmejselforme- de eller spidse og seglformet indadkrummede (Fig. 35, 2 og 3). Bugleddene uden Indtryk. IMuldvarpere- der,sjælden,men rimeligvis meget udbredt. Valby, Bistrup Enge, Donse, Hillerød (2%); Lundby Krat, Vang Skov, Randers. Ofte taget ved Aften- ketsning, f. Eks. Fig. 36. Choleva oblonga. <$ . X 9. ,2/e, Ve, 6/e. 5. Ch. spadicea Sturm. Noget mindre langstrakt end de foregaaende Arter. Lysere eller mørkere brun, Hoved og Pronotum mørkere, Følehorn og Ben rødlige. Føle- hornene meget slanke, alle Led meget længere end brede, 8. Led meget kortere end 9., IV« Gang saa langt som 79 bredt. Hovedets Punktur grovere end hos de foregaaende Arter. Pronotum c. ll/» Gang saa bredt som langt, bredest i eller omkring Midten, med stærkt tilrundede Sider og afrundede Baghjørner, temmelig tæt og groft punkteret. Vingedækkerne stribede, temmelig tæt og groft punk- terede, med opstaaende, temmelig lang Behaaring. Længde 4,5—5,5 mm. $: Bagbenenes Hofteringe mejselformede, lancetfor- mede eller hulmejselformede. Let kendelig ved sin forholdsvis grove Punktur og ved Vingedækkernes opstaaende Behaaring. Af denne Art foreligger hidtil kun eet dansk Eks., taget for mange Aar siden i Vintersbølle Skov ved Vor- dingborg, under Løv i en gammel hul Bøgestub. 6. C h. agil is Ulig. Formen noget kortere og bredere end hos de foregaaende Arter. Brunsort eller lysere eller mørkere brun, Følehorn og Ben rødlige, Følehornene ofte mørkere mod Spidsen. Oversidens Behaaring nedliggende. Følehornene mindre slanke end hos de foregaaende Arter, mod Spidsen tydeligt fortykkede, 8. Led meget kortere end 9., i det højeste ganske lidt længere end bredt. Ho- vedet meget fint og spredt punkteret. Pronotum c. V/t Gang saa bredt som langt, med rundede Sider og afrundede Baghjørner, fint og temmelig tæt punkteret. Vingedæk- kerne fint stribede, fint og temmelig tæt, noget ru punk- terede. Længde 4,5—5 mm. enkeltvis i Hansted og Stens- balle Skove ved Horsens, sigtede af Løv fra Rævegange. 15. C. negléctus Kraatz. Let kendelig fra alle vore andre Arter ved Pronotums Punktur. Sort eller brunsort, Følehorn og Ben brunrøde, Følehornskøllen oftest mør- kere. Behaaringen paa Pronotum gulbrun, temmelig tæt, paa Vingedækkerne graa, tyndere. Følehornene med svagt afsat Kølle, 6. Led i det højeste ganske lidt bredere end langt, 7. Led ligesaa, men længere og bredere end 6. Led, 8. Led saa bredt som, men meget kortere end 6., bredere end langt, 9. og 10. Led næppe smallere end 7. Endeled- det meget kortere end 9. + 10- Led. Hovedet meget tæt og temmelig groft punkteret. Pronotum kun ganske lidt smallere end Vingedækkerne, Siderne rundede, bagtil ikke eller kun svagt udbuede, Baghjørnerne retvinklede, Punk- turen meget tæt og temmelig grov, omtrent af samme Styrke som Hovedets, Punkterne ikke indstukne bagfra, runde og lidet dybe. Vingedækkerne aflange, temmelig fint og tæt punkterede, i det højeste med svagt antydede Striber bagtil. Længde 3,5 — 4 mm. $: Forlaarene paa Indersiden lidt foran Midten med en lille Knude. Hidtil kun fundet ved Aalborg, hvorfra der foreligger 2 Eks., tagne i Juni 1892. 96 16. C. Kirbyi Spence. Nær beslægtet med den fore- gaaende, men adskilt fra denne saavel som fra alle vore andre Arter ved, at Pronotum ikke er punkteret, men fint og tæt kornet. Mørkebrun, Vingedækkernes Skuldre lysere, Hovedet sort, Følehorn og Ben brunrøde, de første med lysere Rod. Behaaringen paa Hovedet tynd, paa Pronotum tættere, brungul, paa Vingedækkerne graa, ved Roden gul- lig. Følehornenes Bygning omtrent som hos den fore- gaaende. Hovedet temmelig fint og meget tæt punkteret. Pronotum større end hos den foregaaende, saa bredt som eller lidt smallere end Vingedækkerne, dobbelt saa bredt som langt, Siderne stærkt rundede, bagtil tydeligt ud- buede, Baghjørnerne retvinklede. Vingedækkerne lidt min- dre aflange end hos den foregaaende, fint og temmelig tæt punkterede, bagtil uden tydeligt antydede Striber. Længde 3 — 3,8 mm. c£: Som den foregaaende. Af denne Art kendes hidtil kun et enkelt dansk Eks., fundet d. *h 1877 i Merrits Skov eller Maglemer Have- løkke. 4. Némadus Thoms. Denne og den følgende Slægt adskiller sig fra de 3 foregaaende ved Vingedækkernes Tværrids- ning og Mellembrystets Længdekøl. Fra den føl- gende Slægt adskiller Nemadus sig ved, at Mellem- hofterne berører hinanden, ved at 7. Følehornsled er længere end bredt, og ved at Bagfødderne ikke er sammentrykte, samt for den danske Arts Ved- kommende ved, at Pronotum ikke er tværridset. Følehornenes 8. Led kortere end de indesluttende. Vingedækkernes Tværridsning mindre skraa end hos Ptomaphagus. 97 1. N. colonoides Kraatz. Aflang, lysere eller mør- kere brun, Hoved og Pronotums Midte mørkere, Følehorn og Ben rustrøde, Følehornskøllen, undtagen Spidsen, mør- kere. Behaaringen meget fin, graa. Følehornene ret korte, Køllen ret smal. Hovedet meget fint og temmelig tæt punkteret. Pronotum saa bredt som Vingedækkerne, om- trent dobbelt saa bredt som langt, bredest bagtil, Bagran- den ganske svagt udbuet, Baghjørnerne derfor lidt bag- udtrukne, mere eller mindre spidsvinklede; Punkturen fin og tæt. Vingedækkerne fint tværridsede og i Ridserne yderst svagt punkterede, uden tydelige Længdestriber, deres Spidser rundede i Fællesskab. Længde 1,5— 1,7 mm. c£: Forføddernes 3 første Led og Mellemføddernes 1. Led svagt udvidede. Denne Art har hidtil været anset for meget sjælden, men er muligvis ret udbredt. Den lever i Fuglereder i gamle hule Træer, hvorimod det vistnok beror paa en Fejltagelse, naar den i Udlandet angives at leve hos Myrer. Arten er taget i Dyrehaven (i Antal i en Fuglerede i en hul El, friskklækkede Eks. 28/t), ved Frederiksborg (i et hult Æbletræ, hvori der fandtes Spor af Myrebo og Fugle- rede), ved Sorø, i Sundby Storskov og ved Bremersvold (i Antal i en Uglerede i en fældet Eg, der ogsaa var be- boet af Myrer, Aug.). 5. Ptomdphagus Thoms. Adskilt fra de 4 foregaaende Slægter ved, at Mellemhofterne er adskilte fra hinanden ved Mel- lembrystets meget kraftige Længdekøl. Følehornene temmelig korte, med mere eller mindre tydeligt afsat Kølle, 8. Led kortere end 7. og 9. Pronotum fint tværridset, bredest ved Roden og her saa bredt som Vingedækkerne, Baghjørnerne spids- vinklet bagudtrukne. Vingedækkerne fint tværrid- sede, bredest over Skuldrene, derfra tilsmalnede i kun svagt buede Linier, bagtil afstudsede, med Victor Hansen : Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 7 98 dyb Sømstribe, men iøvrigt uden Længdestriber. Benene temmelig kraftige, Bagskinnebenene ved Spidsen beklædt med korte, lige lange, tæt stillede Børster, Mellem- og Bagfødderne noget sammen- trykte. Hos Hannen er Forfødderne udvidede. Arterne træffes ved mindre Aadsler og i henraadnénde Plantedele. Muligvis yngler de i Dyreboer. De er ofte tagne ved Ketsning, især henad Aften. Oversigt over Arterne. 1. Bagføddernes 1. Led næsten saa langt som de 3 følgende Led tilsammen. Følehornenes Ende- led rødgult 3. varicornis. Fig. 43. Højre Forben af 1 . Ptomaphagus sericeus $, 2. Pt. ruthenus $. Bagføddernes 1. Led næppe længere end de 2 følgende Led tilsammen. Følehornenes Ende- led sort 2. 2. Hannens Bagskinneben paa Indersiden i for- reste Halvdel bredt og temmelig dybt ud- buede. Hunnens Forfødder svagt udvidede, paa det bredeste Sted over dobbelt saa brede som Kloleddet (Fig. 43, 1) 2. sericeus. Hannens Bagskinneben ikke udbuede paa In- dersiden, Hunnens Forfødder ikke udvidede, paa det bredeste Sted ikke dobbelt saa brede som Kloleddet (Fig. 43, 2) 3. 3. Pronotum og Vingedækkerne tættere tværrid- 99 sede, Afstanden mellem Tværridserne paa den forreste Del af Vingedækkerne c. Vi saa stor som Afstanden fortil mellem Vingedækkernes Søm og Sømstribe. Bagskinnebenene hos $ rette 1. ruthénus. Pronotum og Vingedækkerne mindre tæt tvær- ridsede, Afstanden mellem Tværridserne paa den forreste Del af Vingedækkerne omtrent halvt saa stor som Afstanden fortil mellem Vingedækkernes Søm og Sømstribe. Bagskinne- benene hos $ ganske svagt indadkrummede sericåtus. 1. Pt. ruthénus Reitter. Sort, fint behaaret, Føle- hornenes Rod rødlig, Benene brunrøde. Følehornenes 3. Led kortere end 2., 10. Led bredere end langt. Hovedet yderst fint, mere eller mindre tydeligt tværridset punk- teret. Pronotum c. I1/« Gang saa bredt som langt. Vinge- dækkerne bagtil tilsmalnede i næsten lige Linier. Længde 2—3 mm. Sjælden, men meget udbredt. Ermelunden, Dyrehaven, Holte, Trørød Hegn, Freerslev Hegn, Grib Skov, Boserup, Sorø, Vordingborg; Lolland-Falster, f. Eks. i Sundby Stor- skov; Odense; Ry Sønderskov, Bygholm Skov ved Hor- sens, Nørholm Skov, Estrup Skov ved Brørup, Styding. Medens de andre Arter som Regel tages ved Aftenkets- ning, og kun ganske undtagelsesvis er sigtede, er denne Art hyppigst sigtet af Løv ved gamle Stubbe, især Elle- stubbe, og kun sjældnere og mest kun enkeltvis aften- ketset (24/e, 7/»)« Parringen foregaar næppe, saaledes som det vistnok er Tilfældet hos de andre Arter, medens Dy- rene er fremme i Græsset. Muligvis er Arten knyttet til Musereder eller Musegange. Disse Forhold saavel som Artens afvigende Ydre sand- synliggør, at C. latum bør udskilles som en særlig Slægt, dannende en Overgang mellem Colonini og Cholevini. Fig. 49. Venstre Forben Tjr -i, - af Colon latum , 21/io). 2. H. punctåtus Sturm. Aflang, Farven varierende fra rødgul til sort. Følehornskøllen altid mørk. Yderste Følehornsled betydeligt smallere end næstyderste. Pro- notum omtrent saa bredt som Vingedækkerne, bredere end langt, fortil stærkere tilsmalnet end bagtil, bredest bag Midten, Punkturen variabel. Vingedækkernes Punkt- striber som Regel næppe stærkere end Punktrækkerne i Mellemrummene, disse sidste ofte mere eller mindre tydeligt tværridsede. Længde 1,8—3 mm. g: Baglaarene paa Indersiden foran Spidsen med en kraftig, paa Spidsen svagt krummet Tand. Meget sjælden. Vallø Dyrehave (Juli); Maglemer Have- løkke (aftenketset 15/«, 19/«); Taps (12/o), Aarhus (aftenket- set "A, 17-26/s), Hvorup (Oktbr., i Antal), Dronninglund (Septbr.), Esbjerg, Fanø (Septbr., Oktbr.); den sorte Form 134 (var. punctatissimus Steph.) hører maaske mest hjemme paa mere sandet Bund, den lyse Form paa frugtbarere Bund). [H. strigosus Schmidt. Denne Art, der udmærker sig ved sin lyse, rødgule Følehornskølle, hvis yderste Led kun er lidt smallere end næstyderste, kunde muligvis træffes i Danmark.] 3. Liodes Latr. (Anisotoma Schmidt). Hovedet oftest med 4 større Punkter mellem Øjnene. Følehornene med 5-leddet, afbrudt Kølle, idet 8. Led er meget mindre end de indesluttende Led, kort og stærkt tværbredt. Pronotum i Reglen bredest ved Roden eller lidt foran denne, tilsmal- net fortil, foran Bagranden oftest med en Tvær- række af større Punkter; Bagranden ikke randet (d. v. s. ikke afsat ved nogen langs Randen løbende Tværlinie). Vingedækkerne med 9 Punktstriber; fra den yderste Stribe (Randstriben) udgaar som oftest fortil en skraat mod Roden løbende, kort Punktrække („Skulderrækken"). De afvekslende Stribemellemrum med enkelte større Punkter. Mellembrystet i Midten med en Længdekøl. Skinne- benene paa Ydersiden tornede. Fodleddenes Antal 5, 5, 4. Hannen er kendelig ved, at For- og Mellem- fødderne er svagt (sjældent noget stærkere) ud- videde. Endvidere er Bagskinnebenene ofte for- længede og stærkere krummede. Endelig er ofte Spidserne af de to ophøjede Rande, der langs Undersiden af Baglaarene begrænser disses Skinne- bensfurer, udtrukne i en tandformet eller afrundet 135 Forlængelse (se f. Eks. Fig. 62). (I det følgende kaldes disse to Spidser for Baglaarenes yderste og inderste Apicalhjørne). De nævnte Kønsmærker er som Regel kraftigst og mest typisk udviklede hos store Individer, svagere hos mindre. Liodes-Arternes Levevis kendes ikke med Sikkerhed. De allerfleste Arter kommer kun frem fra deres skjulte Opholdssteder for Parringens Skyld i de sidste Timer før Solnedgang og kryber da tilvejrs i Stedets Vegetation eller sværmer lavt hen over denne. De Klokkeslet paa Døgnet, imellem hvilke Arterne træffes fremme, afhænger følgelig af, hvilken Aarstid det drejer sig om. Herhjemme vil nedenstaaende Tabel kunne være vejledende, men ogsaa kun vejledende, idet Tidspunktet noget afhænger af Ste- dets Beliggenhed, især af hvor tidligt Solen forsvinder. Enkelte Gange er Dyrene ogsaa truffet fremme tidligt om Morgenen, kort efter Solopgang, men om dette har været tilfældigt, eller om nogle Arter muligt regelmæssigt kom- mer frem ogsaa om Morgenen, foreligger der endnu ikke tilstrækkelige Iagttagelser til at afgøre. Endelig er enkelte Arter, især den almindelige L. calcarata, trufne fremme hele Dagen, men da Dyrene vistnok aldrig er truffet i An- tal undtagen om Aftenen, beror dette rimeligvis paa Til- fældigheder. Enkelte Iagttagelser kunde nemlig tyde paa, at Dyrene undertiden, f. Eks. under særlige Belysnings- forhold, »tager fejl« og kommer frem paa andre Klokke- slet end ellers. Liodes-Arterne er jo ikke de eneste Biller, der kun kommer frem om Aftenen; dette gælder f. Eks. ogsaa Co- lon-Arterne, mange Scydmaener og Pselapher, visse Ca- tops-Arter, Cryptophager, Lathridier og enkelte Løbebiller. Men om disse Dyr gælder det som Regel, at man har andre og bedre Maader at indsamle dem paa end ved Aftenketsning, nemlig ved Eftersøgning paa Dyrenes egent- lige Opholdssteder ved Hjælp af Sigtning o. 1. Kun om Arterne af Slægten Liodes og de denne nærstaaende Slægter, Triarthron, Hydnobius, Agaricophagus, Cyrtusa og Colenis samt om Colon-Arterne gælder det, at man hidtil ikke har fundet nogen anden rationel Maade at ind- samle dem paa end ved at afketse Vegetationen paa de Steder og til de Tider, Dyrene kommer frem. Hvad Aarstiden angaar, træffes nogle Arter, især flere almindelige, saasom L. calcarata, fremme lige fra Maj til 136 Oktober. Andre Arter, deriblandt nogle af de allersjæld- neste, træffes derimod kun om Efteraaret, September eller Oktober eller undertiden endnu senere. De tidligste og seneste Datoer, paa hvilke Dyrene herhjemme er truffet fremme, er henholdsvis d. 21A (L. calcarata) og d. 9/n (L. rugosa). Liodes-Arterne tages bedst paa saadanne Steder, hvor Solen skinner sent paa Dagen, især paa aabne Steder i Skove eller langs Skovbryn. Mange Arter træffes ogsaa udenfor Skove, langs Veje o. lign., især paa Steder, hvor Græsset vokser temmelig sparsomt og tuevis. Enkelte Arter træffes i Klitter (f. Eks. L. ciliaris og furva) og gan- ske enkelte paa fugtige Lokaliteter som Enge og Moser (f. Eks. L. badia). De træffes bedst og talrigst i stille, lunt Solskinsvejr. Dog er især de Arter, der kommer frem i det sene Efteraar, mindre fordringsfulde med Hensyn til Vejret. I Regnvejr faar man dem næsten aldrig. Dog kom- mer de undertiden talrigt frem lige før Torden og sværmer da endnu, medens de første Draaber falder. Meget tørre Aar egner sig ikke til Indsamling af disse Dyr. Det vil af det ovennævnte fremgaa, at Indsamlingen af Liodes-Arterne er ret besværlig og kræver stor Taal- modighed. Stederne, hvor Dyrene er at træffe, maa først efterspores. Mange Aftener vil man ketse forgæves efter dem, selv paa Steder, hvor man ved, de lever, og flere Arter faar man næsten altid kun enkeltvis. Andre Arter kan undertiden under særlig gunstige Omstændigheder ketses i større Antal, saasom et halvt Hundrede Stkr. paa en enkelt Aften, saaledes f. Eks. L. silesiaca. De nævnte Vanskeligheder forklarer, at Indsamlingen af Liodes-Ar- terne — og de nærstaaende Slægter — ikke har været drevet ret meget herhjemme, og Kendskabet til de enkelte Arters Udbredelse er derfor foreløbig ikke godt. Arterne formodes at leve under Jorden af underjor- diske Svampes Mycelium (Bladvæv). Om L. cinnamomea ved man, at den kan tages i Trøfler, og den er fodret med Trøfler. I Frankrig er L. furva i 12—20 Dage holdt i Live ved underjordiske Svampe, der fandtes ved Roden af Sand- hjelme (Ammophila arenaria) paa et Sted, hvor Dyret fore- kom talrigt. I Adamstal ved Briinn i Måhren har man ved en enkelt Lejlighed i et særlig tørt Aar, men paa et Sted ved en Bæk, hvor Fugtigheden længst havde holdt sig, paa et lille begrænset Omraade fundet c. 80 Eks. i 10 forskellige Arter ved at grave nogle Centimeter ned i Jorden, der paa dette Sted var gennemtrukket med et spindelvævsagtigt Svampemycelium. Ved paa Stedet at 137 nedgrave Flasker med Trøfler i fangede man imidlertid kun L. cinnamomea, skønt mindst 4 andre Arter kunde ketses lige omkring. Dette synes at vise, at mange Arter ikke lever i Trøfler. Herpaa tyder det forøvrigt ogsaa, at Trøfler er sjældne eller meget sjældne herhjemme, me- dens nogle Liodes-Arter er udbredt næsten overalt. Arterne viser en yderst stor Variationsevne. Baade i Størrelse, Form, Punktur, Farve og med Hensyn til mange andre Forhold, der er af Betydning ved Bestemmelsen, varierer de enkelte Arter meget stærkt, og af adskillige Arter forekommer der smaa Individer, hos hvilke Arts- kendemærkerne er svagt og utydeligt udviklede. Bestem- melsen er derfor for flere Arters Vedkommende yderst vanskelig og kræver et stort Materiale, der er godt og især ensartet præpareret. For at lette Bestemmelsen har man undersøgt Hannernes Kønsorgan, og det er ogsaa lykke- des at finde Kendetegn ved dette Organ, som gør det let at bestemme nogle Arters Hanner. Da det imidlertid har vist sig, at Penis ofte er næsten ens hos Arter, der iøv- rigt staar hinanden fjernt, men omvendt ret forskellig hos meget nærstaaende Arter, er disse Kendetegn vistnok af tvivlsom systematisk Værdi. Tabel over de Tidspunkter i Døgnet, da Liodes-Arterne kommer frem. Maaned Fra d. 1ste til d. 10de Fra d. Ilte til d. 20de Fra d. 21de Maj Juni Juli August .... September . Oktober . . . Kl. 5io til 8M -645-81^ - 6 - 8 - 4 - 7 - 115 - 5 K1.5Mtil8M - 6±5 . 8 - 5 - 7M - 3M - 6 - 1 - 415 Kl. 5 til 8M - 6 - 810 - 630-8 - 5 - 730 - 3 - 515 - 1 - 4 Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Stribemellemrum skraat tvær- ridsede 2. Vingedækkernes Stribemellemrum ikke tvær- ridsede 3. 138 Stor, 3,3—4 mm. Forskinnebenene temmelig stærkt udvidede mod Spidsen. Pronotums Bag- hjørner stumpvinklet afrundede 4. ru go s; Lille, 1,5—2,3 mm. Forskinnebenene næppe ud- videde mod Spidsen. Pronotums Baghjørner retvinklede 18. pårvuli Vingedækkerne langs Sideranden med en Række fine, tydelige, udstaaende Haar. Kroppen tem- melig plump, stærkt hvælvet. Pronotum til- smalnet bagtil. Forskinnebenene stærkt ud- videde mod Spidsen. Følehornene korte, Ende- Fig. 61. Følehorn af Liodes ciliaris. leddet tydeligt smallere end det næstyderste Led (Fig. 61) 4. Vingedækkerne langs Sideranden uden Haar- række 5. 4. Rødbrun. 2. Følehornsled omtrent dobbelt saa langt som bredt, kun lidt kortere end 3., 4. og 5. Led ikke eller kun svagt tværbrede. Pronotum med temmelig jævnt rundede Sider 3. furva. Rødgul. 2. Følehornsled kun lidt længere end bredt, betydeligt kortere end 3.; 4. og 5. Føle- hornsled stærkt tværbrede (Fig. 61). Prono- tums Sider (set fra Siden) i Midten noget vinkelformet udvidede 2. ciliaris. 5. Vingedækkerne fortil mellem Randstriben og 8. Punktstribe uden Punkter eller med nogle uregelmæssigt ordnede Punkter eller med en fra Randstriben kun ganske lidt adskilt, kort Punktrække. Følehornenes Endeled tydeligt smallere end det næstyderste. Forskinne- 139 ' benene mod Spidsen temmelig stærkt ud- videde. Store Arter, 4—7 mm 6. Vingedækkerne fortil mellem Randstriben og 8. Punktstribe med en kort, regelmæssig, skraat mod Roden løbende, fra Randstriben vel adskilt Punktrække (Skulderrækken) 7. 6. Vingedækkerne fortil mellem Randstriben og 8. Punktstribe uden Punkter. Følehornene kor- tere, med bredere Kølle rhaetica. Vingedækkerne fortil mellem Randstriben og 8. Punktstribe med nogle uregelmæssigt ord- nede Punkter eller med en fra Randstriben kun ganske lidt adskilt Punktrække. Føle- hornene længere, med slankere Kølle 1. cinnamomea. 7. Mellembrystets Længdekøl ikke høj, fortil jævnt skraanende ned mod Mellembrystets Forrand. Pronotum tydeligt, om end ofte fint punkteret 8. Mellembrystets Længdekøl høj, fortil pludseligt og stejlt nedfaldende mod Mellembrystets Forrand. Pronotums Baghjørner retvinklede (om end afrundede paa selve Spidsen) 20. 8. Følehornenes Endeled tydeligt smallere end det næstyderste Led 9. Følehornenes Endeled ikke eller næppe smal- lere end det næstyderste Led x) 17. 9. Pronotums Siderande buede lige til Baghjør- nerne2), disse stumpvinklede, ofte med af- rundet Spids 10. Pronotums Siderande bagtil dannende en ret eller næsten ret Linie; Baghjørnerne ret- vinklede eller næsten retvinklede. Forskinne- benene næppe udvidede mod Spidsen 16. 10. Forskinnebenene næppe udvidede mod Spidsen. Pronotums Bagrand paa hver Side indenfor Baghjørnerne (undtagen hos smaa Eksem- plarer) noget udbuet. Baglaarenes yderste Api- calhjørne hos $ udtrukket i en kraftig og spids Tand, hos $ næsten altid tydeligt stump- vinklet (Fig. 62, 4 og 5). Formen aflang 10. calcaråta. ») Hos L. picea er Endeleddet ofte tydeligt smallere end det næst- yderste, men denne Art er som Regel let kendelig ved sin ensfarvet sorte Overside. *) Hos L. pallens er den bageste Del af Siderne ofte omtrent ret, men Baghjørnerne er stumpvinklede og Forskinnebenene udvidede mod Spidsen. 140 Forskinnebenene mere eller mindre tydeligt ud- videde mod Spidsen. Baglaarenes yderste Api- calhjørne hos $ i det højeste stumpvinklet eller ganske kort tandformet fremtrukket, hos $ ikke stumpvinklet, men afrundet 11. Punkterne paa Vingedækkernes afvekslende Stribemellemrum meget store og temmelig tæt stillede. Formen aflang, stærkt hvælvet. For- og Mellemfødderne hos $ stærkt ud- videde. Pronotum temmelig stærkt og tæt punkteret 5. silesiac; Fig. 62. Venstre Bagben af 1. Liodes cinnamomea <$ , 2. L. Triepkei $, 3. L. dubia var. obesa (J, 4. L. calcarata $, 5. L. calcarata $. Punkterne paa Vingedækkernes afvekslende Stribemellemrum ikke særlig store og meget eller ret spredt stillede 12. 12. Følehornene paafaldende korte. Pronotum fint eller yderst fint punkteret 13. Følehornene ikke paafaldende korte. Pronotums Bagrand ikke udbuet paa hver Side. Panden mellem Øjnene med de sædvanlige 4 større Punkter 14. 13. Formen noget mere aflang. Pronotum kun utyde- ligt smallere end Vingedækkerne, Bagranden (undtagen hos smaa Eks.) udbuet paa hver Side indenfor Baghjørnerne. Større, 2,5— 4 mm 6. Triepkei. Formen kortere. Pronotum tydeligt smallere end 141 Vingedækkerne, Bagranden ikke udbuet paa hver Side. Mindre, 2 — 3 mm 7. rubiginosa. 14. Følehornenes Endeled i det højeste meget lidt smallere end det næstyderste Led, Dyret i Reglen sort eller sortebrunt 11. picea. Følehornenes Endeled betydeligt smallere end det næstyderste Led. Vingedækkerne i Reglen rødgule eller rødbrune 15. 15. Formen kort. Vingedækkerne rødgule, deres Stribemellemrum meget fint og spredt punk- terede 9. flavéscens. Formen aflang. Vingedækkerne rødbrune, deres Stribemellemrum oftest tydeligere punkterede 8. curta. 16. Punkturen i Vingedækkernes Striber temmelig grov og ikke særlig tæt 15. nigrita. Punkturen i Vingedækkernes Striber tæt og temmelig fin 16. 1 i t u r a. 17. Forskinnebenene tydeligt og i Reglen ret stærkt udvidede mod Spidsen 18. Forskinnebenene næppe eller svagt udvidede mod Spidsen 19. 18. Oversiden oftest mørkebrun eller begsort (11. picea). Oversiden oftest rødgul eller rødbrun ... 12. dubia. 19. Mindre, 2—2,2 mm. Formen aflang. Vingedæk- kernes Stribemellemrum spredt punkterede. Følehornskøllen altid rødgul 13. brunnea. Større, 2,8—3,5 mm. Formen bredere, stærkt oval. Vingedækkernes Stribemellemrum ret tæt punkterede 14. o v å 1 i s. 20. Større, 2,3— 3 mm. Formen aflang. Pronotum fint, men dog tydeligt punkteret. Hovedet mellem Øjnene uden eller højst med to større Punkter. Vingedækkernes 2. — 4. Punktstribe fortil noget udadsvunget scita. Mindre, 1,5—2,2 mm. Formen kort ægformet, højt hvælvet. Pronotum næppe synligt punk- teret. Hovedet mellem Øjnene som sædvan- ligt med 4 større Punkter. Vingedækkernes 2.-4. Punktstribe normal 17. båd i a. 1. L. cinnamomea Panz. Denne Art adskilles let fra alle vore andre Arter ved, at Vingedækkernes Skulder- række enten nærmer sig Randstriben meget stærkt eller erstattes af nogle uregelmæssigt ordnede Punkter; iøvrigt 142 udmærker den sig ved sin betydelige Størrelse og lang- strakte Form. Rødgul eller rustrød. Pronotum omtrent saa bredt som Vingedækkerne, fint og temmelig tæt punk- teret, bagtil lidt tilsmalnet. Vingedækkerne langstrakte, Længdestribernes Punktur tæt, Mellemrummene fint og ret tæt punkterede. Længde 4—7 mm. £ : Bagbenene forlængede, Baglaarene paa Indersiden fint takkede, den yderste Rand noget foran Spidsen med en tydelig Tand, begge Rande herfra til Spidsen stærkt udrandede, begge Apicalh jørner med en spids, fremad- bøjetTand; Bagskinnebenene temmelig stærkt indadkrum- mede (Fig. 62, 1). Som hos de fleste andre Arter er Ka- raktererne svagere og utydeligere udviklede hos mindre Individer. Varieteten oblonga Er., til hvilken de danske Eksem- plarer i hvert Fald for Størstedelen hører, adskiller sig fra Hovedformen ved rødgul eller brunrød (ikke sort) Følehornskølle, gennemgaaende lidt ringere Størrelse og ved, at Pronotum bagtil er lidt tydeligere tilsmalnet og dets Baghjørner næppe afrundede paa Spidsen. Temmelig sjælden, men meget udbredt; den træffes oftest i Skov, men undertiden ogsaa paa aaben Bund og er taget fra 2*/i til ,0Ao (en enkelt Gang dog d. 15/«), hyp- pigst i Tiden 18/»— 16/»). Den angives i Udlandet at leve i Trøfler (Tuber brumale), men er i hvert Fald herhjemme, hvor Trøfler er meget sjældne, næppe indskrænket hertil. (L. rhåTtica Er., der udmærker sig ved, at Vinge- dækkernes Skulderrække fuldstændigt mangler, og ved sin betydelige Størrelse (4—6 mm), kunde muligvis findes herhjemme). 2. L. ciliåris Schmidt. Denne og den følgende Art adskilles let fra alle vore andre Arter — bortset fra ru- gosa — ved den udstaaende Haarrække langs Vingedæk- kernes Siderand og udmærker sig iøvrigt ved de korte Følehorn og de kraftige Ben. Kort, højthvælvet, rødgul, Følehornskøllen i Reglen mørk, Oversiden ret mat, Føle- hornskøllen bred. Pronotum fint punkteret. Vingedækkernes 143 Længdestriber med meget tæt Punktur, Mellemrummene mere eller mindre fint og tæt punkterede. Længde 3 — 3,3 mm. c£: Forfødderne svagt udvidede. Baglaar og -skinne- ben simple. Sjælden, oftest i Klitter. Bornholm (Balka Strand); Skagen, Frederikshavn, Blokhus, Harboøre, Hvorup, Al- ling Bakker ved Laven. Taget fra Juni til Oktbr. (21/io). 3. L. furva Er. Nær beslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskiller sig ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved lidt kortere Randbehaaring paa Vingedækkerne, lidt længere Følehorn og lidt længere Bagskinneben og Bagfødder. Længde 3—4,2 mm. c£: Forfødderne svagt udvidede. Bagskinnebenene svagt forlængede og indadkrummede; Baglaarenes inderste Api- calhjørne hos begge Køn med en afrundet Udvidelse. Sjælden, oftest i Klitter. Tisvilde (Ve), Skagen (12/s), Tornby (28/s), Hjørring (15A), Dronninglund Bakker (18/9), Hvorup (Septbr., Oktbr.), Mikkelshøj ved Aalborg (Septbr.). 4. L. rugosa Steph. Let kendelig fra alle vore andre Arter — bortset fra den meget mindre L. parvula — ved Vingedækkernes skraat tværridsede Stribemellemrum. Tem- melig bred og kort, noget hvælvet, rødgul eller brunrød, Følehornskøllen brunsort. Følehornene med temmelig bred Kølle, Endeleddet tydeligt smallere end det næstyderste Led. Pronotum lidt smallere end Vingedækkerne, bagtil svagt tilsmalnet, temmelig kraftigt og tæt punkteret. Vingedækkerne brede, Striberne med tæt Punktur, Mel- lemrummene fint og spredt punkterede, Siderandene især bagtil med yderst korte Haar. Længde 3,3 — 4 mm. <£: Forfødderne stærkt udvidede. Baglaarene midt paa Indersiden med en lille Tand, det yderste Apicalhjørne kort, næppe fremtrukket, det inderste med en meget kort, afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene forlængede, jævnt indadkrummede. 144 Denne vor seneste Efteraarsart synes herhjemme at være meget sjælden, men er maaske blevet overset noget. Den er udbredt i Holteegnen (Aagesholm, Kollemose, Rude Hegn; > Bjerget«), men iøvrigt kun fundet i eet enkelt Eks. ved Østbirk, Nord for Horsens (sigtet af Kompost og Kvas, 8/io). Arten træffes saavel i Skov som paa aaben Bund og er taget i Tiden 2%— 9/», i Septbr. og Begyndelsen af Oktober. 5. L. silesiaca Kraatz. Kendelig ved den betydelige Størrelse, den aflange, stærkt hvælvede Form, den brede Følehornskølle, hvis Endeled er tydeligt smallere end det næstyderste, de mod Spidsen stærkt udvidede Forskinne- ben og de store, ret tæt stillede Punkter i Vingedækker- nes afvekslende Stribemellemrum. Lysere eller mørkere rødbrun, Følehornskøllen brunsort. Pronotum lidt smal- lere end Vingedækkerne, bagtil ikke tilsmalnet, Baghjør- nerne stumpvinklede og noget afrundede, Punkturen tem- melig kraftig og tæt. Vingedækkerne. aflange, Stribernes Punktur grov og ret tæt, Mellemrummene fint og spredt punkterede. Længde 3,5—4,5 mm. <$: For- og Mellemfødderne stærkt udvidede. Baglaa- renes yderste Apicalhjørne simpelt, det inderste med en ganske kort, afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene noget indadkrummede. Denne let kendelige Efteraarsart er udbredt, men tem- melig sjælden. Dyrehaven, Holte, Geels Skov, Rude Hegn, Tokkekøb Hegn, Ravnsholt Hegn (3Vs, i meget stort An- tal), Ryget Skov, Store Dyrehave, Grønholt Hegn, Kelle- ris Hegn; Lundby Bakker Syd for Aalborg, Lindum, Ry Nørreskov, Nagbøl Skov. Den er taget i Tiden lsh~ 2A<>, talrigst i Slutningen af Aug. Oftest i Skove. 6. L. Triepkei Schmidt. Kendelig ved det store Ho- ved, de korte Følehorn med bred, kun sjældent mørk Kølle, hvis Endeled er betydeligt smallere end det næst- yderste, de mod Spidsen stærkt udvidede Forskinneben og Udbugtningen paa hver Side af Pronotums Bagrand. Denne Udbugtning er stærkest hos store Hanner og svag 145 eller ganske forsvundet hos smaa Individer, især Hunner. Rødgul eller brunrød. Panden som Regel med 2 større Punkter. Pronotum omtrent saa bredt som Vingedækkerne, bagtil kun yderst svagt tilsmalnet, temmelig fint og tæt punkteret. Vingedækkernes Striber med ikke ret grov, men tæt Punktur, Mellemrummene fint og spredt punk- terede. Længde 2,5—4 mm. <£: Baglaarene midt paa Indersiden stumpvinklet ud- videde, det yderste Apicalhjørne fuldstændigt afrundet, det inderste med en stumpvinklet, afrundet Udvidelse (Fig.62,2). Hos store Individer er Bagbenene stærkt forlængede og deres Skinneben paa Indersiden tydeligt tvebuede, hos mindre Individer næppe forlængede og Skinnebenene jævnt indadkrummede. Denne Art er i Jylland meget udbredt, særlig paa sandet Bund, hvor den nogle Steder, f. Eks. i Esbjergegnen synes at være den almindeligste Liodes-Art og at erstatte L. calcarata; paa Fyen er den taget f. Eks. ved Faaborg, og ogsaa paa Lolland-Falster er den fundet; paa Sjælland er den kun en enkelt Gang fundet i den nordlige Del (Fortunens Indelukke), medens nogle Stkr. er tagne i Næstvedegnen. Den lever saavel i Skov som paa aaben Bund; i Esbjergegnen træffes den i stort Antal i Naale- træsplantager paa Sandbund. Den er taget i Tiden 16/«— 27/», talrigst fra 15A til 15/9. 7. L. rubiginosa Schmidt. Kendelig ved de korte Følehorn med bred, oftest mørk Kølle, hvis Endeled er tydeligt smallere end det næstyderste, og de mod Spidsen udvidede Forskinneben samt ved, at Panden kun har 2, ikke som sædvanligt 4, større Punkter. Fra den fore- gaaende Art er den for Hannens Vedkommende let at kende, medens Hunnen er vanskelig at skelne fra smaa Hunner af L. Triepkei, men dog lader sig adskille ved de i Oversigten angivne Kendemærker samt ved, at Prono- tums Punktur gennemgaaende er finere, Vingedækkernes Stribemellemrum endnu finere og utydeligere punkterede og de afvekslende Mellemrums større Punkter betydeligt mere spredte. Rødgul eller brunrød. Pronotum, naar Dyret Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 10 146 betragtes fra Siden, som oftest med Siderandene stump- vinklet udvidede ganske lidt bag Midten og derfra til- smalnede for- og bagtil i næppe eller svagt krummede Linier. Vingedækkerne korte og brede, Striberne med ikke ret grov, men tæt Punktur. Benene korte og kraftige. Længde 2—3 mm. $: Bagbenene næppe forlængede, Baglaarene uden stumpvinklet Udvidelse midt paa Indersiden, det yderste Apicalhjørne ganske kort, men tydeligt stumpvinklet frem- staaende, det inderste med en afrundet Udvidelse, Bag- skinnebenene svagt indadkrummede. Af denne Art foreligger hidtil kun 4 danske Eks., de 3 tagne paa Fanø 14/e og 27» 1920 samt 15/« 1921, det 4de ved Hvorup, Nord for Aalborg, 2,/io 1891. Arten hører vistnok fortrinsvis hjemme i Klitter og vil antagelig bedst kunne tages i Septbr. og Oktbr. 8. L. curta Fairm. Kendelig ved den aflange Form, den temmelig brede, brunsorte Følehornskølle, hvis Ende- led er tydeligt smallere end det næstyderste Led, de mod Spidsen stærkt udvidede Forskinneben og det temmelig groft og tæt punkterede Pronotum. Lysere eller mørkere brunrød, Følehornskøllen samt ofte Hoved og Pronotum brunsorte. Pronotum ganske lidt smallere end Vingedæk- kerne, bagtil oftest lidt tilsmalnet. Vingedækkerne ret lang- strakte, Striberne med meget tæt Punktur, Mellemrum- menes Punktur variabel, men oftest ret tydelig. Længde 3 — 4 mm. cJ: Baglaarenes yderste Apicalhjørne med en yderst kort, stumpvinklet Udvidelse, det inderste med en noget længere, tandformet, paa Spidsen lidt afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene forlængede, svagt tvebuet indadkrum- mede. Sjælden, men vistnok noget overset. Enkeltvis ved »Bjerget« (Øst for Sandbjerg) og i Kelleris Hegn; Dron- ninglund Bakker, Hjørring, Hvorup, Skivum ved Vægger Station; ved Esbjerg i stort Antal i Strandskoven og Nørreskoven, hvor den næstefter L. Triepkei synes at være 147 den almindeligste Efteraarsart. Den er taget i Tiden "/s- 2Vio, talrigst i første Halvdel af Septbr. 9. L. flavéscens Schmidt. Nærbeslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskiller sig ved de i Over- sigten angivne Kendemærker. Fra L. rubiginosa adskiller den sig ved 4 større Punkter paa Panden og kraftigere Punktur paa Pronotum og fra L. Triepkei ved noget læn- gere Følehorn, med brunsort Kølle, mindre Hoved og manglende Udbugtning paa Pronotums Bagrand. Lyst brun- gul eller rødgul, Hoved og Pronotum oftest mørkere, Føle- hornskøllen bred, brunsort. Pronotums Punktur ikke helt saa grov og tæt som hos den foregaaende. Vingedækkernes Striber med tæt Punktur, Mellemrummene meget fint og spredt punkterede. Længde 2,5—3,5 mm. ej: Baglaarenes yderste Apicalhjørne simpelt, det in- derste med en kort, afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene lidt forlængede, svagt tvebuet indadkrummede. Synes at være meget sjælden herhjemme. 3 Stkr. tagne ved Aagesholm (Holte) 25/9, 26/o og 8/io, 1 Stk. paa Bejsebakken ved Aalborg 22/s og 1 Stk. i Nørreskoven ved Esbjerg (15/9). 10. L. calcaråta Er. (Fig. 63). Denne overordentlig variable Art er kendelig ved den aflange Form, den ret brede, næsten altid brunsorte Følehornskølle, hvis Ende- led er tydeligt smallere end det næstyderste Led, de mod Spidsen som Regel kun ganske svagt udvidede Forskinne- ben, Udbugtningen paa hver Side af Pronotums Bagrand, Pronotums fine og spredte Punktur og Formen af Bag- laarenes Apicalhjørner. Pronotums Udbugtning er ligesom hos L. Triepkei stærkest hos store Hanner, svag eller ganske forsvundet hos smaa Individer, især Hunner. Farven varierende fra lyst rødgul til mørkt rødbrun, Ho- ved og Pronotum ofte noget mørkere end Vingedækkerne; hos var. nigréscens Fleischer er Hoved og Pronotum samt Vingedækkerne langs Søm og Siderande sorte. Pronotum omtrent saa bredt som Vingedækkerne, bagtil ikke eller 10* 148 næppe tilsmalnet. Vingedækkerne langstrakte, Striberne med ret kraftig, temmelig tæt Punktur, Mellemrummene meget fint og spredt punkterede. Længde 1,8—3,5 mm. <$: Bagbenene forlængede; Baglaarenes inderste Api- calhjørne med en ret kort, afrundet eller noget tandformet Udvidelse, det yderste med en længere, kraftig, nedad- bøjet, mere eller mindre spids Tand; Bagskinnebenene hos store Individer forlængede og stærkt indadkrummede (Fig. 62,4). $: Baglaarenes inderste Apicalhjørne omtrent retvink- let, paa Spidsen mere eller mindre afrundet, det yderste mere fremstaaende, tydeligt stumpvinklet (Fig. 62, 5), hos store Individer ganske svagt tandformet, hos smaa Indi- vider maaske undertiden, men vistnok meget sjældent, noget afrundet. Denne Form af det yderste Apicalhjørne gør som Regel denne Arts Hun ret let kendelig fra de nær- staaende Arters Hunner, hvis Baglaar har yderste Apical- hjørne afrundet. Almindelig og udbredt saa godt som overalt, og i de frugtbarere Egne af Landet, f. Eks. Nordsjælland, som Regel langt hyppigere end nogen af de andre Arter; i magrere Egne, f. Eks. Nord- og Vestjylland synes den derimod adskillige Steder at være mindre hyppig end L. dubia, og nogle Steder end L. Triepkei og curta. I Esbjerg- egnen synes den endog at være yderst sjælden. Arten træffes saavel i som udenfor Skove og er taget lige fra 21A til 8/io; den er undertiden ketset enkeltvis midt om Dagen. Varieteten nigrescens forekommer sjældent og meget enkeltvis, maaske mest i Skove. Fig. 63. Liodes calcarata. <£. X 13. 149 11. L. picea Ulig. Yderst nær beslægtet med den føl- gende Art, men som Regel let at adskille saavel fra denne som fra alle vore andre Arter ved, at Kroppen er ens- farvet sort eller brunsort. Undertiden, omend sjældent, er dog Vingedækkerne lysere eller mørkere gulbrune, og yderst sjældent er Dyret helt gulbrunt. Fra L. dubia ad- skiller den sig endvidere ved gennemsnitlig betydeligere Størrelse, lidt mere ægformet Krop, fortil stærkere til- smalnet Pronotum, større Bredde over Vingedækkernes Skuldre og lidt tættere og kraftigere Punkter i Vingedæk- kernes afvekslende Stribemellemrum. Ben og Følehorn rødlige, Køllen oftest mørkere. Følehornskøllen ikke ret bred, Endeleddet ikke eller kun lidt smallere end det næstyderste Led. Pronotum omtrent saa bredt som Vinge- dækkerne, ikke eller næppe tilsmalnet bagtil, temmelig fint og tæt punkteret. Vingedækkernes Striber i Reglen med tæt Punktur, Mellemrummene meget fint og spredt punkterede. Længde 2,5 — 4 mm. $: Bagbenene noget forlængede, Baglaarene oftest med svagt takket Inderside, det yderste Apicalhjørne med en kort, stumpvinklet Udvidelse, det inderste med en større, paa Spidsen lidt afrundet Udvidelse. Bagskinne- benene temmelig stærkt indadkrummede, med ganske svag og utydelig Tvebugtning. Meget sjælden. 3 Stkr. af en lys, ensfarvet gulbrun Varietet fundne i Grib Skov (2%, 10/s); iøvrigt kun fundet i Jylland; Hjørring, Hvorup, Agdrup og Lundby Bakker i Aalborgegnen, Silkeborg, Ry Nørreskov, Taps, Esbjerg (i Antal i Strandskoven og Nørreskoven). Taget fra Juli til 27», talrigst i første Halvdel af Septbr. 12. L. dubia Kugel. (var. obésa Schmidt) (Fig. 64). Denne vor mest varierende og i svagt udviklede Indi- vider undertiden vanskeligt kendelige Art er i det væsent- lige karakteriseret ved, at Følehornenes Endeled ikke eller næppe er smallere end det næstyderste, og at Forskinne- benene er mere eller mindre tydeligt udvidede mod Spid- sen. Formen som oftest kort, sjældent noget langstrakt. 150 Farven varierende fra lyst rødgul til mørkt rødbrun eller endog sortebrun, Hoved og Pronotum ofte mørkere, undertiden næsten helt sorte; Vingedækkernes Søm un- dertiden mørkere. Følehornskøllen i Reglen brunsort, hos var. obesa rødgul. Pronotum i Reglen noget tilsmal- net bagtil og bredest lidt bag Midten, hos var. obesa næppe tilsmalnet bagtil og bredest omtrent ved Ro- den ; Punkturen varierende en Del i Styrke og Tæt- hed. Vingedækkernes Stri- ber som Regel med tæt Punktur, hos var. obesa med temmelig spredt Punk- tur; Mellemrummene fint og" spredt punkterede. Længde 2—4 mm. <$: Bagbenene mere el- ler i mindre forlængede; Baglaarenes yderste Api- calhjørne ofte med en kort, stumpvinklet Udvidelse, det inderste med en noget længere, afrundet Udvi- delse; Bagskinnebenene hos større Individer tyde- ligt tvebuet indadkrum- mede (Fig. 62,3). Udbredt og temmelig almindelig, i frugtbarere Egne af Landet, f. Eks. Nordsjælland mindre hyppig end L. cal- carata, i magrere Egne, f. Eks. Nord- og Vestjylland der- imod adskillige Steder hyppigere og talrigere end L. cal- carata. Den træffes saavel i som udenfor Skove, under- tiden ogsaa i Klitter, og er taget lige fra »*/• til 2S/io. Va- rieteten obesa Schmidt, der forbindes ved jævne Over- gange med Hovedformen, er gennemgaaende mindre hyp- pig end denne. I Nordsjælland, f. Eks. i Rude Hegn er der fundet en Efteraarsform, der i Omrids nærmest hører til obesa, men har mere eller mindre mørktfarvet Følehorns- Fig. 64. Liodes dubia var. obesa. <$ . X 13. 151 kølle, og som iøvrigt udmærker sig ved sin klare, lyst rødgule Farve og gennemgaaende betydelige Størrelse. 13. L. brunnea Sturm. Ret let kendelig ved den ringe Størrelse, aflange Form, den ret smalle rødgule Følehornskølle, hvis Endeled ikke eller næppe er smallere end det næstyderste Led, de mod Spidsen kun svagt ud- videde Forskinneben og den ret fine og meget tætte Punktur i Vingedækkernes Striber. Rødgul eller rustrød. Pronotum næppe smallere end Vingedækkerne, bagtil ikke tilsmalnet, fint og spredt punkteret. Vingedækkernes Stribemellem- rum fint og spredt punkterede. Længde 2 — 2,2 mm. ej: Baglaarenes yderste Apicalhjørne simpelt, det in- derste med en ganske kort, stumpvinklet, paa Spidsen lidt afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene jævnt indadkrum- mede. Denne temmelig lille Art synes at være yderst sjæl- den herhjemme. 1 Stk. i Dyrehaven (Fortunens Indelukke), en Del Eks. fra Holteegnen (Geels Skov, Aagesholm, Eg- holmsvej); 1 Stk. fra Bremersvold. Den er taget i Tiden i3/8— 26/9j talrigst i Begyndelsen af Septbr. 14. L. oval i s Schmidt (Fig. 65). For den øvede er denne Art som Regel straks kendelig ved sin typiske, stærkt ovale Form. Iøvrigt er den karakteriseret ved den ret slanke Følehornskølle, hvis Endeled ikke eller næppe er smallere end det næstyderste Led, de mod Spidsen kun svagt udvidede Forskinneben, den tætte og temmelig fine Punktur i Vingedækkernes Striber, de fint og temme- lig tæt punkterede Stribemellemrum, og ved at Pronotums Siderande i bageste Tredjedel er næsten retliniede og dets Baghjørner derfor ikke meget stumpvinklede. Rustrød eller brunrød, Følehornskøllen ofte brunsort. Pronotum næppe smallere end Vingedækkerne, bredest ved Roden, temmelig fint og tæt punkteret. Længde 2,8—3,5 mm. c?: Baglaarenes yderste Apicalhjørne simpelt, det in- derste med en kort, afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene jævnt indadkrummede. 152 Udbredt og særlig i Landets frugtbarere Egne tem- melig almindelig, især mod Syd, f. Eks. paa Lolland-Fal- ster, derimod vistnok sjældnere i de magrere Egne. Den er taget lige fra 22/s til 26/9 og træffes talrigst i Begyndel- sen af Juni. 15. L. nigrita Schmidt. Denne og den følgende Art udmærker sig ved den brunsorte Følehornskølle, hvis Endeled er betydeligt smal- lere end det næstyderste Led, de mod Spidsen kun svagt udvidede Forskinne- ben, den aflange Form og især ved Pronotums om- trent retvinklede Baghjør- ner. Rødgul eller brunrød, sjældnere brunsort eller brunsort med rødligt Ho- ved og Pronotum. Prono- tum næppe smallere end Vingedækkerne, bredest ved Roden, temmelig fint og ikke særlig tæt punk- teret. Vingedækkernes Stribemellemrum meget fint og spredt punkterede. Længde 2—3,5 mm. <£: Baglaarenes yderste Apicalhjørne simpelt, det inderste med en kort, afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene ikke forlængede, jævnt ind- adkrummede. Meget sjælden. 1 Stk. taget ved Ry, nogle faa Stkr. ved Haderslev og en længere Række i Nagbøl Skov ved Vamdrup, 2% 14. Fig. 65. Liodes ovalis. 84 Scaphidium quadrimaculatum. nenes Rod og Fødderne X 7. Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 14 210 brunrøde, hvert Vingedække med 2 røde, takkede Tvær- baand, der ikke naar Sømmen. Pronotum hvælvet, tem- melig kraftigt punkteret, foran Roden med en buet Tvær- fure, der er forsynet med en Række Gruber. Vingedæk- kerne temmelig kraftigt punkterede, fortil i Sømstribens Rodforlængelse med en Række Gruber. Længde 5—6 mm. <$: Bagskinnebenenes Inderside tæt, kort behaaret. Bagbrystet i Midten med et bredt, tæt behaaret Indtryk. Under svampet Bark af Stubbe, især Bøgestubbe, og i Træsvampe, sjælden. Brahetrolleborg og Gjerup Skove ved Faaborg; Aasø Skov paa Langeland; Lindum Skov, Rosenholm Skov ved Randers, Ry Nørre- og Sønderskove, Løvenholt, Nagbøl Skov, Estrup Skov ved Brørup, Haders- lev. Fra Maj til Septbr. 2. Scaphosoma Leach. Øjnene ikke udrandede. Følehornene omtrent traadformede, med svagt afsat, smal Kølle, 1. og 2. Led meget tykkere end de følgende, 8. Led kor- tere end de indesluttende Led. Pronotum med fint randede Sider. Af Scutellum er kun den bageste Spids synlig. Vingedækkerne med dyb Sømstribe, iøvrigt uden Striber. Fødderne kun lidt kortere end Skinnebenene. Oversigt over Arterne. 1. 6. Følehornsled omtrent saa langt som de 3 fore- gaaende Led tilsammen. Pronotums Punktur temmelig kraftig, kun lidt finere end Vinge- dækkernes limbåtum. 6. Følehornsled meget kortere end de 3 fore- gaaende Led tilsammen. Pronotums Punktur fin, meget finere end Vingedækkernes 2. 2. Vingedækkernes Sømstribe fortil kun ganske kort udadbøjet, ikke nær naaende Midten af Vingedækkets Rod 3. agaricinum. Vingedækkernes Sømstribe fortil udadbøjet og 211 naaende mindst til Midten af Vingedækkets Rod 3. 3. Større, 2,5 mm. 4. Følehornsled omtrent kun halvt saa langt som 5 subalpinum. Mindre, 2—2,2 mm. 4. Følehornsled kun lidt kortere end 5 4. 4. Vingedækkernes Punktur temmelig spredt, Søm- men i det højeste bagtil utydeligt ophøjet. Grundfarven rødbrun 1. boléti. Vingedækkernes Punktur temmelig tæt, Søm- men tydeligt ophøjet. Grundfarven oftest sort 2. assimile. 1. Se. boléti Panz. Blankt rødbrun, Vingedækkernes Spids lysere, Benene rustrøde, Fødderne og Følehornenes Rod rødgule. Pronotum meget fint og spredt punkteret. Vingedækkerne temmelig spredt og temmelig kraftigt punk- terede. Længde 2—2,1 mm. I hule Træer, i Svampe og under svampet Træbark, udbredt, men ikke almindelig. 2. Se. assimile Er. Ligner den foregaaende meget stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Blankt sort eller undertiden mørke- brun, Vingedækkernes Spids lysere, Følehornenes og Be- nenes Farve omtrent som hos den foregaaende. Vinge- dækkernes Punktur temmelig tæt og temmelig kraftig. Længde 2,1 mm. Som den foregaaende, fra hvilken den muligvis ikke er artsforskellig. 3. Se. agaricinum L. Blankt sort, Vingedækkernes Spids lysere, Følehornenes og Benenes Farve omtrent som hos de 2 foregaaende. Pronotums Punktur yderst fin og spredt. Vingedækkernes Punktur spredt, noget varie- rende i Styrke, Sømmen i det højeste bagtil svagt ophøjet. 4. Følehornsled meget kortere end 5. Længde 1,5— 1,9 mm. Almindelig. Levevis som de 2 foregaaende. 14* 212 [Se. limbåtum Er. og Se. subalpinum Reitter, der er større end de andre Arter (2,5—2,8 mm), er kendelige ved de i Oversigten nævnte Skelnemærker og kunde mu- ligvis findes hos os.] 10. Familie Histeridae. Følehornene knæede, med langt, skaftformet Rodled, 7-leddet Svøbe og kompakt Kølle, der of- test er tydeligt 3- eller 4-leddet, men hos Hetae- rius (og nogle nærstaaende Former) tilsyneladende uleddet. Pronotum slutter sig tæt til Vingedæk- kernes Rod. Vingedækkerne bagtil afstudsede, Bag- kroppens 2 yderste Led (Pygidium og Propygidium) hos de danske Slægter udækkede. Bagbrystet meget stort, ofte sammenvokset med Mellembrystet. For- hofterne tværbredt valseformede, adskilte fra hin- anden af en til Mellembrystet sluttende Forbryst- forlængelse, deres Hofteskaale bagtil aabne. Mellem- hofterne kugleformede eller ovale, adskilt langt fra hinanden. Baghofterne bredt trekantede, langt adskilte fra hinanden. Benene oftest kraftige Grave- ben, Fødderne 5-leddede, kun hos Acritus 4-led- dede paa Bagbenene. Bagkroppen med 5 frie Bug- led; Pygidium oftest lodret eller omtrent lodret stillet. Histrene eller, som de ofte kaldes paa Dansk, Stump- billerne adskilles let fra alle de andre i nærværende Hæfte behandlede Familier ved de knæede Følehorn med kompakt Følehornskølle. Deres Krop er stærkt kitiniseret og som Regel kort, plump og hvælvet. Hovedet er hos alle de danske Slægter i Hvilestillingen stærkt nedadbøjet og trukket stærkt tilbage i Pronotum. Til Optagelse af Følehornsskaftet findes paa Hovedet en Fure, oftest mellem 213 Øjnene og Kindbakkernes Rod, og til Optagelse af Resten af Følehornene findes hos alle de danske Slægter Gruber enten i Forbrystet eller i den forreste Del af Pronotums Sidedækker. Vingedækkerne oftest korte og brede, bagtil afstud- sede, Sidedækkerne oftest tydeligt afsatte ved en Længde- stribe (Randstriben). Bag Skulderbulen findes en fin, skraa Linie (Skulderstriben) og indenfor denne 6 Striber, af hvilke de 5 yderste benævnes 1. til 5. Rygstribe, talt fra Siden, medens den inderste (altsaa 6.) kaldes Sømstriben. Bag Skulderstriben, udenfor 1. Rygstribe findes en inderste Sidestribe og udenfor denne en yderste Sidestribe. Af de nævnte Striber er dog som oftest flere kun antydede eller endog forsvundne. Randstriben og Sømstriben er ofte for- bundne ved en Stribe langs Vingedækkernes Bagrand (Spidsstriben). Vingedækkernes yderste Parti er ofte om- bøjet paa Kroppens Sider og forsynet med et Længdeind- tryk (Sideindtrykket). Endelig er Sidedækkerne ofte for- synede med 1 eller 2 Længdestriber. Hos Onthophilus er Vingedækkerne, saavel som Pronotum, forsynede med Længderibber. Histrene er i hvert Fald for Størstedelen Rovdyr. De træffes ved Aadsler, i Gødning eller henraadnende Plante- dele, i Svampe, under Træbark eller i hule Træer, særlig ved udflydende Træsaft. Nogle lever hos Myrer, andre i Pattedyrs eller Fugles Reder. Af denne Familie er der hidtil herhjemme fundet 48 Arter. Oversigt over Slægterne. 1. Følehornene indleddede under Pandens Side- rand, mellem Øjnene og Kindbakkernes Rod (Fig. 85) 2. Følehornene indleddede indenfor Øjnene, i en dyb Indbugtning af Pandens Sider (Fig. 86). Længde højst 3,5 mm 10. 2. Alle Skinneben brede, forsynede med Fodfurer, uden synlig Endespore. Oversiden spredt og ret langt behaaret. Følehornskøllen uleddet, med afstudset Spids (Fig. 87). Farven rødlig. o\ Hetaerius, 214 Forskinnebenene med tydelig Endespore. Over- siden nøgen. Følehornskøllen ikke afstudset paa Spidsen 3. Fig. 85. Hoved af 1. Hister striola, 2. Saprinus semistriatus. Fig. 86. Hoved af Onthophilus. 3. Alle Skinneben med Fodfurer, Mellem- og Bag- skinnebenene meget brede, bredest omtrent i Midten, herfra tilsmalnede mod Spidsen, 215 Ydersiden i det højeste med enkelte spredte, meget korte Torne (Fig. 88, 4). Hovedet paa hver Side indsnævret, saa at Tilsmalningen fremefter sker i vinkelbøjede Linier (som Fig. 85,2) 3. Dendrophilus. Fig. 87. Højre Følehorn af Hetaerius. Mellem- og Bagskinnebenene uden Fodfurer, ikke tilsmalnede fra Midten mod Spidsen, Ydersiden oftest tydeligt tornet 4. 4. Hovedet tilsmalnet fremefter i omtrent rette Linier (Fig. 85, 1). Forbrystet med en ved en mere eller mindre tydelig Tværsøm afsat Strubeplade 5. Fig. 88. Venstre Forben af Hister cadaverinus (1), Saprinus semistriatus (2) og Paromalus flavicornis (3) samt venstre Mellemben af Dendrophilus pygmaeus (4). 5. Hovedet paa hver Side indsnævret, saa at Til- smalningen fremefter sker i vinkelbøjede Linier (Fig. 85, 2). Forbrystet uden afsat Strubeplade w 8.' Scutellum usynligt. Vingedækkerne i det højeste med korte Spor af Rygstriber 5. Paromalus. 216 Scutellum synligt. Vingedækkerne i hvert Fald med nogle fuldstændige Rygstriber 6. 6. Panden uden Tværfure. Lille, 2—2,5 mm 4. Cårcinops. Panden med en i Midten ofte afbrudt Tværfure. Større, mindst 3 mm 7. 7. Forskinnebenenes Fodfure S-formet bøjet, ogsaa udadtil ret tydeligt begrænset. Mellem- og Bagskinnebenenes Yderside tydeligt tandet (Den danske Art temmelig flad og parallel- sidet) 1. Platysoma. Forskinnebenenes Fodfure omtrent ret, kun ind- adtil skarpt begrænset 2. His ter. 8. Panden med en Fure eller Køl, der i hvert Fald er tydelig langs Øjets Inderrand. Forskinne- benene med tandet, Mellem- og Bagskinne- benene med tornet Yderside 9. Saprinus. Panden uden Fure eller Køl langs Øjets Inder- rand 9. 9. Oversiden næppe synligt punkteret. Forskinne- benene temmelig smalle, deres Yderside ikke tydeligt tandet 7. Myrmétes. Oversiden kraftigt punkteret. Forskinnebenene temmelig brede, deres Yderside tydeligt tan- det 8. Gnathoncus. 10. Pronotum og Vingedækkerne med ophøjede Rib- ber (Fig. 93) 11. Onthophilus. Pronotum og Vingedækkerne uden ophøjede Ribber 11. 11. Pronotums Sider opsvulmede, indvendig be- grænsede af en dyb Fure (Fig. 92) 10. Pie gåde rus. Pronotums Sider ikke opsvulmede 12. 12. Alle Fødder 5-leddede. Vingedækkernes Side- dækker ikke afsatte 12. Abraeus. For- og Mellemfødder 5-leddede, Bagfødderne 4-leddede. Vingedækkernes Sidedækker af- satte ved en dyb Længdestribe 13. Aer i tus. 1. Platysoma Leach. Hos denne og de følgende 5 Slægter er For- brystet forsynet med en ved en Tværsøm afsat Strubeplade. Nær beslægtet med den følgende Slægt, men adskilt fra den ved Forskinnebenenes 217 S-formet svungne, paa begge Sider skarpt begræn- sede Fodfurer og Mellem- og Bagskinnebenenes tydeligt tandede Yderside. Pronotum med fin, ofte kun fortil tydelig Randstribe og med 1, eller sjæl- dent 2 Sidestriber. Vingedækkerne med fin Skulder- stribe, oftest uden Sidestriber. Følehornsfurerne anbragt i Forhjørnerne af Pronotums Sidedækker. Arterne lever baade som Larver og som fuldvoksne Insekter under Træbark og ernærer sig væsentligt af Bark- bille- og Fluelarver. Oversigt over Arterne. 1. Kroppen højst l1/* Gang saa lang som bred. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt 2. Kroppen mindst dobbelt saa lang som bred. Pronotum højst IV* Gang saa langt som bredt 4. 2. Kroppen hvælvet, Siderne let rundede... frontåle. Kroppen flad, temmelig parallelsidet 3. 3. Vingedækkerne med 3 fuldstændige Rygstriber 1. co mpréssum. Vingedækkerne med 4 fuldstændige Rygstriber deplanåtum. 4. Vingedækkerne med 3 fuldstændige Rygstriber oblongum. Vingedækkerne med 4 fuldstændige Rygstriber 5. 5. Propygidium og Pygidium groft og tæt punk- terede anguståtum. Propygidium og Pygidium fint og spredt punk- terede lineåre. 1. PI. compréssum Hbst. Aflang, temmelig parallel- sidet, flad; blankt sort, Følehorn og Ben lysere eller mør- kere brune, Køllen rustrød. Pronotum tydeligt punkteret indenfor Sidestriberne. Vingedækkernes 1.— 3. Rygstribe fuldstændig, 4. oftest tydelig bagtil, 5. ofte udvisket, Søm- striben oftest forsvundet helt. Propygidium og Pygidium groft, ret spredt punkterede. Forskinnebenenes Yderside 4-tandet, Mellem- og Bagskinnebenene med tvespidset 218 Spidstand, de første yderligere med 2, de sidste oftest kun med 1 Tand paa Ydersiden. Længde 3—3,5 mm. Under Bark af Løvtræer, især Bøg og Eg, udbredt og temmelig almindelig. [PI. frontåle Payk., deplanåtum Gyll., oblongum Fabr., anguståtum Hoffm. og lineåre Er. er alle ud- bredte i Nordeuropa og kunde muligvis findes hos os.] 2. Hister L. Hovedet tilsmalnet fremefter i omtrent rette Linier, Panden med en i Midten ofte afbrudt Tværfure. Pronotum med fuldstændig eller bagtil forkortet Randstribe og paa hver Side tillige med 1 eller 2 Sidestriber, der ofte er forbundne ved en bag Pronotums Forrand løbende Tværstribe. Scutellum lille, trekantet. Af Mellembrystets Epi- merer er et lille trekantet Stykke synligt mellem Pronotum og Vingedækkerne, naar Dyret betragtes fra oven. Vingedækkernes ombøjede Sider med et Længdeindtryk, der ofte er forsynet med 1 eller 2 Furer; Sidedækkerne tydeligt afsatte ved en Randstribe; Rygstriberne omtrent parallelle med Siderne. Følehornsgruberne anbragte i Forhjørnerne af Pronotums Sidedækker, undertiden dog mang- lende. Forskinnebenene udvidede mod Spidsen, hvor de er bredest, med Fodfure, der kun ind- vendig er skarpt begrænset (Fig. 88, 1). Mellem- og Bagskinnebenene svagere udvidede mod Spid- sen, deres Yderside med 2 Rækker Torne. Oversigt over Arterne. i. Pronotum paa hver Side, foruden Randstriben, med 2 Sidestriber, der undertiden er for- 219 kortede bagtil eller endog kun tydelige helt fortil 2. Pronotum paa hver Side, foruden Randstriben, kun med 1 Sidestribe 10. 2. Vingedækkerne rødplettede 3. Vingedækkerne ensfarvet sorte 4. 3. Vingedækkerne hvert med en stor, halvmaane- formet, rød Plet. Pronotums yderste Sidestribe bagtil stærkt forkortet sinuåtus. Vingedækkerne hvert med 2 mindre, under- tiden sammenflydende, røde Pletter. Prono- tums Sidestriber bagtil kun ganske svagt for- kortede 6. quadrinotåtus. 4. Vingedækkerne uden Sidestriber. Følehorns- køllen mere eller mindre rustrød 5. Vingedækkerne med 1 eller 2 Sidestriber 6. 5. Vingedækkernes 3 yderste Rygstriber fuld- stændige 7. funéstus. Vingedækkernes 4 yderste Rygstriber fuld- stændige 8. bissexstriåtus. 6. Vingedækkernes 3 yderste Rygstriber fuld- stændige 7. Vingedækkernes 4 yderste Rygstriber fuld- stændige 8. 7. Større, 7 — 10 mm, Formen bredere. Pygidium temmelig fint punkteret 1. unfcolor. Mindre, 5,5—7 mm, Formen mere aflang. Pygi- dium groft punkteret 2. terricola. 8. Følehornskøllen rustrød. ForskinnebenenesYder- side med 4 Tænder. Vingedækkernes Side- . indtryk temmelig fint og spredt punkteret... 5. merdårius. Følehornskøllen sortebrun. Forskinnebenenes Yderside med 5 eller 6 Tænder. Vingedæk- kernes Sideindtryk temmelig groft punkteret 9. 9. Gennemsnitlig større, 5,5 — 8,5 mm. Pandetvær- furen i Midten buet, ofte afbrudt. Vingedæk- kernes 3. Rygstribe uden tydeligt Indtryk ved Roden. Pygidium ret groft og meget tæt punk- teret 3. c ad ave ri nu s. Gennemsnitlig mindre, 5—7 mm. Pandetvær- furen i Midten tydeligt vinkelbøjet (Fig. 85, 1). Vingedækkernes 3. Rygstribe ved Roden med et tydeligt Indtryk. Pygidium noget finere og endnu tættere punkteret 4. strfola. 10. Vingedækkernes 5 Rygstriber alle fuldstændige. 220 Pronotums Siderandstribe naar kun tilbage til Midten. Pygidium fint og spredt punkteret.. 11. Vingedækkernes 3 eller 4 yderste Rygstriber fuldstændige 12. 11. Vingedækkerne røde, med sort Plet. Pronotum fortil paa hver Side, indenfor Sidestriben med en dyb Grube 16. bimaculåtus. Vingedækkerne ensfarvet sorte. Pronotum fortil paa hver Side, indenfor Sidestriben i det højeste med svag Antydning af et Indtryk . . 17. duodecimstriåtus. 12. Pronotums Siderandstribe naar helt eller om- trent helt tilbage til Roden 13. Pronotums Siderandstribe naar højst tilbage til Midten. Vingedækkernes Sidestribe lang .... 17. 13. Vingedækkernes Sidestribe manglende eller meget kort ; 14. Vingedækkernes Sidestribe lang 16. 14. Vingedækkernes 3 yderste Rygstriber fuld- stændige, deres Sideindtryk glat 10. stercorårius. Vingedækkernes 4 yderste Rygstriber fuld- stændige, deres Sideindtryk i hvert Fald med svag Punktur i 2 Furer 15. 15. Kindbakkernes øverste Yderrand skarp. Pygi- dium fint og spredt punkteret. Vingedækker- nes Sideindtryk med 2 svagt punkterede Furer 18. corvinus. Kindbakkernes øverste Yderrand stump. Pygi- dium temmelig tæt og groft punkteret. Vinge- dækkernes Sideindtryk med 2 tydeligt punk- terede Furer 19. praetermissus. 16. Vingedækkerne rødplettede, de 3 yderste Ryg- striber fuldstændige. Forskinnebenenes Yder- side med 4 store Tænder 9. fimetårius. Vingedækkerne ensfarvet sorte, de 4 yderste Rygstriber fuldstændige. Forskinnebenenes Yderside med 6 eller 7 smaa Tænder 11. marginåtus. 17. Vingedækkerne med næsten glat Sideindtryk og 4 fuldstændige Rygstriber samt oftest med en rød Plet 15. purpuråscens. Vingedækkerne ensfarvet sorte, Sideindtrykket punkteret 18. 18. Formen aflang; større, 5— 6,5 mm... 12. negléctus. Formen kort; mindre, 3,5—5 mm 19. 19. Pronotums Sidestribe temmelig kort adskilt fra 221 Sideranden, noget buet. Pygidium og Pro- pygidium i hvert Fald temmelig tæt og groft punkterede. Vingedækkernes Sideindtryk tem- melig tæt og groft punkteret... 14. carbonårius. Pronotums Sidestribe langt adskilt fra Side- randen, næsten ret. Pygidium og Propygidium finere og mere spredt punkterede. Vingedæk- kernes Sideindtryk mere spredt punkteret . . 13. ventrålis. 1. H. unicolor L. Temmelig bred og hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben lysere. Pronotums yderste Side- stribe naar højst tilbage til Midten, den inderste noget læn- gere. Vingedækkerne med en indre og en kort, buet, ydre Sidestribe, de 3 inderste Rygstriber kun antydede i bageste Halvdel, Sideindtrykkene spredt punkterede. Punkturen paa Pygidium temmelig fin og tæt, paa Propygidium noget grovere og mindre tæt. Forskinnebenenes Yderside 3-tan- det. Længde 7—10 mm. Almindelig i Gødning, ved Aadsler, i Svampe og Plantemuld. Undertiden i Selskab med Myrer (Lasius fuliginosus). 2. H. terricola Germ. Noget aflang, temmelig hvæl- vet, blankt sort, Følehornssvøben lysere. Pronotums yderste Sidestribe naar tilbage til Midten, den inderste til lidt for- an Roden. Vingedækkerne med en (ydre) næsten fuld- stændig Sidestribe, de 3 inderste Rygstriber i det højeste antydede ved Vingedækkernes Spids, Sømstriben dog un- dertiden naaende frem til Midten, Sideindtrykkene næsten glatte. Punkturen paa Pygidium grov og tæt, paa Propygi- dium mere spredt. Forskinnebenenes Yderside med 4 Tænder, 3 større og en (øverste) lille. Længde 5,5—7 mm. Sjælden. I Antal i en Plantemødding i Valby, Holte, i Antal i Plantemuld ved Øbjerggaard (Sydsjælland); Amt- mandshaven i Nykøbing F. 3. H. cadaverinus HorTm. (Fig. 89). Temmelig bred og hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben lysere, Køllen 222 med svungne Sømme. Pronotums 2 Sidestriber i Reglen omtrent fuldstændige, den inderste bagtil noget buet, nær- mende sig den yderste. Vingedækkerne med en (ydre) næsten fuldstændig Sidestribe, de 2 inderste Rygstriber oftest kun antydede ved Vingedækkernes Spids. Punk- turen paa Pygidium ret grov og meget tæt, paa Propy- gidium noget grovere og mindre tæt. Forskinne- benenes Yderside 5- eller 6-tandet. Længde 5,5 — 8,5 mm. Almindelig i Gødning, ved Aadsler, i Svampe og Plantemuld. Fig. 89. Hister cadaverinus. X 5. 4. H. striola Sahlb. (succicola Thoms.). Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Følehornskøllens Søm- me er rette, og Spidsen af Forbrystets Strubeplade er afrundet tilspidset, ikke som hos den foregaaende afrundet afstudset. Længde 5 — 7 mm. Almindelig, særlig ved gærende Saft under Træbark, i hule Træstubbe o. lign. 5. H. merdårius Hoffm. Noget aflang, blankt sort, Følehornene rødbrune, med rustrød Kølle. Pronotums Side- striber omtrent som hos de 2 foregaaende. Vingedæk- kerne med en (ydre) næsten fuldstændig Sidestribe, de 2 inderste Rygstriber kun antydede i bageste Halvdel. Punk- turen paa Pygidium grov og temmelig tæt, paa Propygi- dium grovere og mere spredt. Forskinnebenenes Yderside 4-tandet. Længde 5,5—7 mm. 223 Ikke sjælden, især i Gødning. Undertiden i Selskab med Myrer (Lasius fuliginosus). Larven er en enkelt Gang taget i en Fuglerede. 6. H. quadrinotåtus Scriba. Temmelig kort og hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben lysere, Vingedæk- kerne hvert med 2, ofte sammenflydende, røde Pletter, en ved Skulderen og en i Midten. Pronotums 2 Sidestriber omtrent fuldstændige, bagtil nærmende sig hinanden. Vingedækkernes 1.— 3. Rygstribe fuldstændig, 3. dog un- dertiden afbrudt i Midten eller forkortet bagtil, 4. og 5. oftest helt forsvundne, Sømstriben i det højeste naaende frem til Midten; Sidestriberne mangler, undertiden er dog en kort Antydning af den indre tilstede; Sideindtrykkene omtrent glatte. Punkturen paa Pygidium fin og spredt, paa Propygidium grovere. Forskinnebenenes Yderside 3- tandet. Længde 4,5 — 8 mm. Denne Art, der især træffes i Gødning, er fundet paa Als og i Egnen Nord for Flensborg. [H. sinuåtus Ulig. Adskiller sig fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Længde 5— 8 mm. Udbredt i Størstedelen af Europa og kunde mulig- vis findes ogsaa hos os.] 7. H. funéstus Er. Temmelig kort og hvælvet, blankt sort, Følehornene rødbrune, med rustrød Kølle. Pande- tværfuren lige. Af Pronotums Sidestriber er den inderste fuldstændig, medens den yderste er stærkt forkortet, kun udpræget fortil. Vingedækkernes 4. og 5. Rygstribe i det højeste kort antydet bagtil, Sømstriben naaende frem lidt forbi Midten; Sideindtrykkene kun svagt og spredt punk- terede. Punkturen paa Pygidium spredt og ikke ret grov, paa Propygidium grovere. Forskinnebenenes Yderside 5- tandet. Længde 3,5—6 mm. Et Eks. taget ved Jyske Aas i Vendsyssel, 20/e 1875. 8. H. bissexstriåtus Fabr. Temmelig kort, kun lidt hvælvet, blankt sort, Følehornskøllen rustrød, Benene 224 brune. Pandetværfuren omtrent lige. Af Pronotums Side- striber naar den yderste højst tilbage til Midten, den in- derste er fuldstændig, bagtil nærmende sig Sideranden noget. Vingedækkernes 5. Rygstribe kun antydet bagtil, Sømstriben naaende frem til eller lidt forbi Midten, Side- indtrykket næppe punkteret. Punkturen paa Pygidium tem- melig grov og spredt, paa Propygidium lidt grovere og mere spredt. Forskinnebenenes Yderside 4- eller 5-tandet. Længde 3—5 mm. I Svampe og Plantemuld, temmelig sjælden. 9. H. fimetårius Hbst. Noget aflang, temmelig hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben lysere, Vingedæk- kerne hvert med en stor, rød Plet. Pronotums Sidestribe fuldstændig. Vingedækkernes 4. og 6. Rygstribe kun naaende frem til Midten, 5. oftest helt forsvunden. Punkturen paa Pygidium grov og tæt, paa Propygidium mere spredt. Længde 5— 6,5 mm. Denne Art, der især træffes i Hestegødning, er fundet i den sydligste Del af Jylland, ved Frøslev, Faarehus og paa Als. 10. H. stercorårius Hoffm. Noget aflang, temmelig hvælvet, blankt sort, Følehornsskaftet lysere, Benene brune. Pronotums Sidestribe fuldstændig. Vingedækkerne med en stærkt forkortet, kun fortil udpræget (ydre) Side- stribe, 4. og 5. Rygstribe kun antydet ved Spidsen, Søm- striben naaende frem c. til Midten. Punkturen paa Pygi- dium og Propygidium grov og tæt. Forskinnebenenes Yder- side 4- eller 5-tandet. Længde 3—5 mm. Udbredt, men ikke helt almindelig; ved Aadsler, i Gød- ning, Svampe og Plantemuld. 11. H. marginåtus Er. Bred, temmelig hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben lysere. Pronotum med lidt ophøjet Siderand og fuldstændig Sidestribe; indenfor denne punkteret. Vingedækkernes 5. Rygstribe naaende frem til 225 Midten og tillige antydet ved Roden, Sømstriben omtrent fuldstændig, Sideindtrykket punkteret. Punkturen paa Pro- pygidium spredt og ret kraftig, paa Pygidium noget tæt- tere. Længde 4,5—5 mm. I Muldvarpereder, undertiden ogsaa i Musereder og Rævehuler eller endnu sjældnere ved Træsaft, i Svampe eller Plantemuld, udbredt og vistnok ikke særlig sjælden. 12. H. negléctus Germ. Noget aflang, temmelig hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben lysere. Pronotums Sidestribe fuldstændig, adskilt temmelig langt fra Side- randen og ikke nærmende sig denne stærkere fortil end bagtil. Vingedækkernes 1.— 3. Rygstribe fuldstændig, 4. fuld- stændig eller fortil lidt forkortet, 5. og 6. naaende frem c. til Midten eller lidt kortere. Punkturen paa Pygidium grov og tæt, paa Propygidium lidt grovere og mindre tæt. Forskinnebenenes Yderside 5- eller 6-tandet, ved Spidsen tillige med 1 eller 2 smaa Tænder. Længde 5—6,5 mm. Temmelig almindelig. 13. H. ventrålis Mars. Ligner den følgende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved bredere Form, stærkere rundede Sider og ved, at Strubepladens Sidestriber bagtil er stærkt forkortede. Længde 4 — 4,5 mm. Almindelig. 14. H. carbonårius Hoffm. Temmelig bred og hvæl- vet, blankt sort, Følehornssvøben lysere. Pronotums Side- stribe fuldstændig, oftest nærmende sig Sideranden lidt stærkere fortil end bagtil. Vingedækkernes 1.— 3. Ryg- stribe fuldstændig, 4. fortil ofte noget forkortet, 5. kun ud- præget bagtil, Sømstriben oftest naaende frem c. til Mid- ten. Strubepladens Sidestriber naaende helt tilbage til Roden. Forskinnebenenes Yderside 5-tandet. Længde 3— 6,5 mm. Var. stigmosus Mars. afviger fra Hovedformen ved, Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 15 226 at Forbrystets Forlængelse mellem Forhofterne er randet paa hver Side og Pygidium og Propygidium tættere og grovere punkteret, men forbindes med Hovedformen ved jævne Overgange. Dette sidste gælder ligeledes var. ig- nobilis Mars., der afviger fra Hovedformen ved Pygi- diums og Propygidiums tættere og grovere Punktur. Almindelig. Af var. stigmosus er et Eks. fundet paa Amager. 15. H. purpuråscens Hbst. Bred, temmelig hvælvet, blankt sort, Vingedækkerne hyppigst hvert med en stor, rød Plet. Følehorn brunrøde, Ben brune. Pronotums Side- stribe fuldstændig, let buet. Vingedækkernes Sømstribe naar oftest frem c. til Midten, 5. Rygstribe hyppigst noget kortere. Punkturen paa Pygidium grov og tæt, paa Pro- pygidium endnu noget grovere. Forskinnebenenes Yder- side 5- eller 6-tandet. Længde 3—5 mm. Almindelig. 16. H. bimaculåtus L. Temmelig bred, kun lidt hvælvet, blankt sort, Vingedækkerne røde, fortil med en stor, trekantet, sort Fællesplet, Følehorn rustrøde, Ben brune. Pronotums Sidestribe bagtil lidt forkortet. Vinge- dækkerne uden Sidestriber, 1. — 5. Rygstribe fuldstændig, Sømstriben naaende frem forbi Midten, Sideindtrykket med en svagt punkteret Fure. Punkturen paa Pygidium meget fin og spredt, paa Propygidium oftest mindre fin og mindre tæt. Forskinnebenenes Yderside 4-tandet. Længde 3—4 mm. Paa solaaben Bund i tør Plantemuld, paa Sandmarker og i Gødning omkring Drivkasser; sjælden, men under- tiden i Antal. København, Refsnæs, Øbjerggaard; Odense; Aalborg, Randers, Fanø, Haderslev. 17. H. duodecimstriåtus Schrank. Temmelig bred og hvælvet, blankt sort, Følehorn og Ben rødbrune. Pro- notums Sidestribe bagtil lidt forkortet. Vingedækkerne uden eller med antydet (indre) Sidestribe, 1.— 5. Rygstribe 227 fuldstændig, Sømstriben kun ganske lidt forkortet fortil eller fuldstændig og fortil forbundet med 5. Rygstribe, Sideindtrykket med 2 utydeligt punkterede Furer. Punk- turen paa Pygidium meget fin og spredt, paa Propygidium spredt og temmelig grov. Forskinnebenenes Yderside 3- tandet. Længde 3,5—4,5 mm. I Svampe, Plantemuld og Gødning og ved gærende Træsaft, ikke almindelig; undertiden i Antal i Gødning omkring Drivkasser. 18. H. corvinus Germ. Temmelig bred og hvælvet, blankt sort, Følehorn og Ben rødbrune. Pronotums Side- stribe fuldstændig, ofte noget buet. Vingedækkerne uden eller med en svagt antydet (indre) Sidestribe, 5. Rygstribe naaende frem c. til Midten, Sømstriben oftest noget læn- gere. Punkturen paa Pygidium fin og spredt, paa Propygi- dium grov og spredt. Forskinnebenenes Yderside 4-tandet. Længde 3 — 4 mm. Denne Art angives af Schiødte at være sjælden og at være fundet paa Sandbund ved Tisvilde og Hasle; i Zoo- logisk Museums danske Samling mangler Arten imidler- tid, men da den er udbredt i Nordeuropa, er det sand- synligt, at den lever ogsaa i Danmark. 19. H. praeter missus Peyr. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Længde 4,5—5,5 mm. Paa Sandbund; sjælden. Strandbredden ved Vejrhøj, Øbjerggaard; Sosa Odde. 3. Dendrophilus Leach. Hovedet paa hver Side indsnævret, saa at Tii- smalningen fremefter sker i vinkelbøjede Linier; Panden uden Tværfure. Pronotums Sider randede. Scutellum lille, trekantet. Mellembrystets Epimerer ikke synlige fra oven. Vingedækkerne dækkende 15* 228 Størstedelen af Propygidium, med Rygstriber og en Sidestribe, Sidedækkerne skarpt afsatte ved en Randstribe. Følehornsfurerne anbragt i den forreste Del af Forbrystets Sider. Alle Skinnebenene med brede, ikke skarpt begrænsede Fodfurer, bredest omtrent i Midten, med stærkt rundet Yderside, denne paa Forskinnebenene ganske fint tandet, paa Mellem- og Bagskinnebenene i det højeste med enkelte spredte og meget korte Torne. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum og Vingedækkerne temmelig tæt og kraftigt punkterede 1. punctåtus. Pronotum næppe synligt punkteret, Vingedæk- kerne yderst utydeligt, meget fint og spredt punkterede 2. pygmaeus. 1. D. punctåtus Hbst. Brunsort, temmelig blank, Følehorn og Ben brunrøde. Vingedækkerne med 4 eller 5 Rygstriber, af hvilke de inderste er svagere og bagtil forkortede, Punkturen tættere mod Siderne end mod Søm- men, bagtil mod Siderne noget længderynket. Pygidium kraftigt og tæt punkteret. Længde 3 mm. I gamle, forladte Fuglereder i hule Træer, udbredt, men ret sjælden. Undertiden ogsaa taget ved udflydende Saft, under Træbark, og i hule Træer i Selskab med Myrer (Lasius fuliginosus). 2. D. pygmaeus L. Bredere end den foregaaende, brun eller [sortebrun med svag, mat, silkeagtig Glans, Følehorn og Ben brunrøde. Vingedækkerne med 6 meget fine' Rygstriber, af hvilke de yderste er fordybede, de in- derste meget utydelige, svagt ribbeformet hævede. Pygi- dium med tydelig, fin og tæt Punktur. Længde 2,5— 3 mm. I Tuerne af den røde Skovmyre (Formica rufa) og beslægtede Arter (F. pratensis og exsecta), vistnok ret ud- 229 bredt og ikke særlig sjælden. Den træffes bedst i større Tuer, der ligger i Skovbryn eller paa solaaben Bund og temmelig tørt; den findes ofte dybt i Tuerne og lever især af døde og saarede Myrer. 4. Cdrcinops Mars. Meget nær beslægtet med den følgende Slægt, men adskilt fra den ved, at Scutellum er synligt og Vingedækkerne forsynede med tydelige Ryg- striber. 1. C. quatuordecimstriåta Steph. Noget aflang, lidt hvælvet, blankt begsort eller mørkebrun, Følehorn og Ben rødbrune, Køllen lysere. Panden uden Tværfure. Pro- notum fint og temmelig tæt punkteret, paa Siderne tillige med kraftige Punkter, foran Scutellum med en lille Grube. Vingedækkerne med en fuldstændig Sidestribe og med 6 fuldstændige, grove, kraftigt punkterede Rygstriber, Stribe- mellemrummene meget fint punkterede, bagtil med enkelte grovere Punkter. Propygidium temmelig kraftigt og tæt, Pygidium fint punkteret. Længde 2—2,5 mm. Kosmopolitisk. Fundet i københavnske Bagerier i Mel- og Brødaffald. I Mellemeuropa lever den ved Aadsler og i Gødning. 5. Paromalus Er. Kroppen aflang, oftest noget parallelsidet. Ho- vedet tilsmalnet fremefter i omtrent rette Linier. Panden uden Tværfure. Pronotum med randede Sider. Scutellum ikke synligt. Vingedækkerne i det højeste fortil med korte Spor af 2 eller 3 skraa Rygstriber, Sidedækkerne skarpt afsatte ved en Randstribe. Følehornsfurerne anbragte i den forreste Del af Forbrystets Sider og Pronotums Sidedækker. Forskinnebenene meget brede, med 230 konkav Inderside og stærkt krummet, fint tandet Yderside, med svag eller utydelig Fodfure (Fig.88,3). Mellem- og Bagskinnebenene ret slanke, med tornet Yderside. Oversigt over Arterne. 1. Kroppen parallelsidet, Vingedækkerne over Skuldrene kun ganske lidt smallere end paa deres bredeste Sted 1. pårallelopipedus. Kroppens Sider let rundede, Vingedækkerne over Skuldrene betydeligt smallere end paa deres bredeste Sted 2. flavicornis 1. P. pårallelopipedus Hbst. Aflang, noget hvæl vet, blankt sort, Følehorn og Ben brunrøde, Køllen rust rød eller rødgul. Pronotum temmelig fint og spredt punk teret. Vingedækkerne bagtil næppe tilsmalnede, noge kraftigere punkterede end Pronotum. Længde 1,5— 2,3 mm c£: Pygidium med nogle uregelmæssige Furer. Under Bark saavel af Løvtræer, f. Eks. Bøg, som af Naaletræer. Angives af Schiødte at være fundet under Bøgebark ved Knudshoved og i Skovene omkring Ry og Silkeborg; i Zoologisk Museums danske Samling findes imidlertid kun Eksemplarer, tagne paa københavnske Tøm- merpladser. Arten er udbredt i Nordeuropa og angives især at leve under Fyrrebark. 2. P. flavicornis Hbst. Ligner den foregaaende meget, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved forholdsvis mindre lang- strakte Vingedækker. Længde 1,5—2 mm. cJ: Pygidium med nogle fine, uregelmæssige Furer. Under Bark af Løvtræer, f. Eks. Bøg, og vistnok og- saa af Naaletræer; udbredt og ikke særligt sjælden. 6. Hetaerius Er. Kroppen bred, Oversiden spredt og temmelig langt behaaret. Hovedet paa hver Side noget ind- 231 snævret, saa at Tilsmalningen fremefter sker i buede Linier. Panden uden Tværfure. Følehorns- køllen uleddet, med afstudset Spids. Pronotum paa hver Side, temmelig langt indenfor Sideranden med en Længdefure. Scutellum meget lille. Mellem- brystets Epime- rer ikke synlige fra oven. Vinge- dækkerne med en Sidestribeogmed Rygstriber, Side- dækkerne afsatte ved en Randstri- be. Følehornsfu- rerne anbragt i Forhjørnerne af Pronotums Side- dækker, synlige, naar Dyret be- tragtes forfra. Skinnebenene brede, med tyde- lige Fodfurer og med stumpvinklet, tornklædt Yderside, uden Endetorne. 1. H. ferrugineus Oliv. (Fig. 90). Rustrød eller rød- gul. Pronotums Siderande ophøjede]]og forsynede med fine Længdekøle. Vingedækkerne med en fin Sidestribe og 3 eller 4 bagtil oftest forkortede Rygstriber. Pygidium og Propygidium glatte. Længde 1,3—2 mm. Selskabelig hos Myrer (Formica exsecta, fusca og cinerea, vistnok undertiden ogsaa F. rufa og sanguinea), udbredt og vistnok ikke særlig sjælden. Den træffes bedst Fig. 90. Hetaerius ferrugineus. X 20. 232 om Foraaret i Tuer under flade Sten paa aaben Bund, f. Eks. paa Stengærder omkring Skove. Den lever af døde og saarede Myrer og behandles med Ligegyldighed af Myrerne. 7. Myrmétes Mars. Denne og de 2 følgende Slægter adskiller sig fra de foregaaende Slægter ved, at Forbrystet ikke har nogen afsat Strubeplade. Nær beslægtet med Saprinus, fra hvilken Slægt den adskiller sig ved manglende Fure langs Øjets Inderrand og ved temmelig smalle, i det højeste meget spredt torn- klædte Mellem- og Bagskinneben. Endvidere ad- skiller den sig fra Saprinus saavel som fra Gna- thoncus ved næppe synligt punkteret Overside og ved de temmelig smalle Forskinneben, der mangler Fodfure, og hvis Yderside ikke er tydeligt tandet. Vingedækkerne uden tydelig Skulderstribe, med fuldstændig (ydre) Sidestribe og 4 meget fine, for- til lidt, bagtil stærkt forkortede Rygstriber, uden Sømstribe; Sidedækkerne afsatte ved en Rand- stribe, der bagtil forener sig med Sidestriben, for- synede med en fin Længdestribe. 1. M. piceus Payk. Bred, rødbrun, med meget mat Glans. Oversiden næppe synligt punkteret. Vingedækker- nes 4 Rygstriber bliver mod Sømmen finere og kortere. Pygidium tydeligt, men meget fint og spredt punkteret. Længde 2—2,5 mm. Hos den røde Skovmyre (Formica rufa) og nær- staaende Myrearter, udbredt, men temmelig sjælden og enkeltvis. I Levevis stemmer den vistnok overens med Dendrophilus pygmaeus. 233 8. Gnathoncus Duval. Meget nær beslægtet med Saprinus, fra hvilken Slægt den adskiller sig ved manglende Fure langs Øjets Inderrand. Vingedækkernes Sidedækker med 2 Længdestriber. Mellem- og Bagskinnebenenes Yderside med en Række Torne. Oversigt over Arterne. 1. Pygidium med runde Punkter 1. rotundåtus. Pygidiums Punkter forstørstedelen tværbrede. 2. punctulåtus. 1. G. rotundåtus Kugel. Blankt sort, Følehorn og Ben brunlige. Oversidens Punktur stærkt varierende i Styrke og Tæthed. Pronotum foran Scutellum i Reglen med en Grube, Punkturen kraftigere og tættere paa Si- derne end i Midten. Vingedækkernes 1.— 4. Rygstribe strækker sig tilbage over Midten, 5. kun antydet som en kort Stribe ved Roden, Sømstriben indskrænket til en kort, udadkrummet Stribe ved Scutellum, undertiden dog fortsat noget længere bagud. Vingedækkernes Punktur ind- tager som Regel kun deres bageste Halvdel, men stræk- ker sig dog undertiden længere frem. Pygidiums Punktur varierende i Styrke og Tæthed. Længde 2—4 mm. Udbredt, men ikke almindelig; ved Aadsler, i Gød- ning, Plantemuld og Svampe; ogsaa undertiden fundet hos Myrer (Lasius fuliginosus) og i Fuglereder i hule Træer. 2. G. punctulåtus Thoms. Ligner den foregaaende meget stærkt, men adskiller sig fra den ved det i Over- sigten nævnte Kendemærke samt ved ganske lidt smallere og fladere Krop, med lidt svagere rundede Sider. Længde 1,8—3,8 mm. Vistnok hyppigere end den foregaaende, med hvilken den stemmer overens i Levevis. 234 9. Saprinus Er. Hovedet paa hver Side indsnævret, saa at Tii- smalningen fremefter sker i vinkelbøjede Linier (Fig. 85, 2), paa hver Side langs Øjets Inderrand med en Fure. Disse 2 Furer løber undertiden sammen, saa at der dannes en Pandetværfure og er i saa Fald oftest ledsagede af en mere eller mindre tydeligt kølformet ophøjet Rand. Pronotums Forrand og Sider randede. Scutellum lille. Mellem- brystets Epimerer ikke eller kun lidt synlige fra oven. Vingedækkerne med 4 skraat udad rettede, bagtil ofte forkortede Rygstriber og en fortil ofte forkortet Sømstribe, 5. Rygstribe oftest ganske for- svundet; af Sidestriberne er den inderste oftest tydelig, den yderste kun antydet ganske kort for- til; Sidedækkerne afsat ved en Randstribe og til- lige langs Yderranden med en Stribe; Randstriben undertiden bagtil forbunden med Sømstriben ved en Spidsstribe. Følehornsfurerne anbragte i den forreste Del af Forbrystets Sider. Forskinnebenene brede, med tandet Yderside og tydelig, kun ind- adtil skarpt begrænset Fodfure (Fig. 88, 2). Mellem- og Bagskinnebenene i Reglen kun jævnt udvidede mod Spidsen, langs Ydersiden med 2 Rækker Torne. Hos Hannen har Bagbrystet et Indtryk i Midten. Arterne lever især ved Aadsler, i Gødning eller hen- raadnende Plantedele. Nogle Arter er Stranddyr. Denne Slægt er den artsrigeste Slægt i Familien, men er dog herhjemme ikke repræsenteret ved saa mange Arter som Slægten Hister. Fra Hister- Arterne adskilles Sa- prinus-Arterne let bl. a. ved Hovedets Form, Punkturen paa Vingedækkerne og disses skraat udad rettede Rygstriber. 235 Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Spidsstribe fuldstændig. Pan- den med simpel Punktur, Pandetværfuren uden ophøjet Rand, oftest afbrudt i Midten. 2. Vingedækkernes Spidsstribe ufuldstændig eller manglende. Pandetværfuren fuldstændig, med kølformet eller i hvert Fald fint ophøjet Rand 7. 2. Vingedækkernes Punktur strækker sig helt til- bage til Spidsstriben 3. Vingedækkernes Punktur standser bagtil et lille Stykke foran Spidsstriben, saa at der foran denne dannes et smalt, blankt, glat Tvær- bælte. Pronotums Midte i det højeste med meget fin og spredt Punktur 5. 3. Oversiden sort, uden Metalskær. Vingedækkerne groft og yderst tæt rynket-punkterede. 2. ru gi fer. Oversiden med Metalskær. Vingedækkerne med simpel Punktur 4. 4. Oversiden med dyb Ertsglans. Pronotums Punk- tur i Midten yderst fin og spredt l.sémistriåtus. Oversiden med grønligt eller blaaligt Metalskær. Pronotums Punktur i Midten mindre fin og spredt end hos den foregaaende . . . 3. viréscens. 5. Det spejlblanke Parti mellem Vingedækkernes Sømstribe og 4. Rygstribe strækker sig bagtil langt forbi Midten af Vingedækkerne.... politus. Det spejlblanke Parti mellem Vingedækkernes Sømstribe og 4. Rygstribe strækker sig bagtil ikke eller kun lidt forbi Midten af Vingedæk- kerne 6. 6. Punkturen paa Vingedækkernes Sider fin og spredt, næppe naaende frem til Midten; Punk- turen paa Vingedækkernes Ryg tæt, ikke tyde- ligt rynket, Afstanden mellem Punkterne _c. saa stor som disse 4. aeneus. Punkturen paa Vingedækkernes Sider temmelig tæt og kraftig, strækkende sig frem forbi Midten; Punkturen paa Vingedækkernes Ryg yderst tæt, tydeligt rynket, Afstanden mellem Punkterne mindre end disse 5. immun dus. 7. Pronotum glat, undtagen langs Bagranden. Pan- den glat, med en dyb, vinkelformet eller buet Tværfure 11. maritimus. Pronotum i hvert Fald paa Siderne tydeligt punkteret 8. 8. Vingedækkerne med Undtagelse af Bagranden 236 og en stor, spejlblank Plet fortil paa Sømmen yderst tæt rynket-punkterede; yderste Ryg- stribe naar omtrent til Spidsen, de 3 andre mere eller mindre utydelige, ikke naaende til Midten 8. quådristriåtus. Vingedækkernes Punktur simpel og mindre ud- bredt 9. 9. Mindre, 1,5—2,3 mm. Pygidium fint og spredt punkteret. Vingedækkernes 2. — 4. Rygstribe naaende til henimod Spidsen, utydeligt punk- terede. Forskinnebenenes Yderside med 7—9 smaa Tænder 7. rufipes. Større, 2,5—3,5 mm. Pygidium tæt og groft punk- teret. Vingedækkernes 2. — 4. Rygstribe højst naaende til lidt forbi Midten eller i modsat Fald kraftigt punkterede. Forskinnebenenes Yderside med 4—6 Tænder 10. 10. Vingedækkerne kun punkterede et kort Stykke foran Bagranden, 2.-4. Rygstribe naaende til henimod Spidsen 6. conjungens. Vingedækkernes Punktur strækker sig frem til omkring Midten, 2. — 4. Punktstribe naar kun tilbage til omkring Midten 11. 11. Vingedækkernes yderste Rygstribe ikke eller næppe længere end de andre. Forskinnebene- nes Yderside med 6 Tænder 10. rugifrons. Vingedækkernes yderste Rygstribe meget læn- gere end de andre, naaende omtrent til Spid- sen. Forskinnebenenes Yderside med 4 eller 5 Tænder 9. m e t å 1 1 i c u s. 1. S. sémistriåtus Scriba. (nitidulus Fabr.) (Fig. 91). Sort, med dyb Ertsglans, Følehornene med rødbrun Svøbe og brunsort Kølle, Pandefuren ufuldstændig eller omtrent fuldstændig, men ikke randet. Pronotum fortil paa hver Side med et Indtryk, Punkturen i Midten yderst fin og spredt, paa Siderne grov og tættere. Vingedækkerne med 4 Rygstriber, der naar tilbage c. til Midten, og med en Sømstribe, der fortil næsten aldrig forener sig med 4. Ryg- stribe, men iøvrigt varierer stærkt og undertiden endog helt forsvinder; ogsaa 3. Rygstribe forsvinder undertiden; Punkturen indtager Vingedækkernes bageste Tredjedel eller Halvdel, men strækker sig dog langs Søm og Sider 237 længere frem; Mellemrummet mellem de 2 yderste Ryg- striber oftest skraat rynket eller rynket-punkteret. Pygi- dum og Propygidium tæt og kraftigt punkterede. Længde 3,5 — 5,5 mm. Almindelig ved Aadsler, især paa Sandbund. 2. S. rugifer Payk. Sort, paa Grund af den tætte Punktur forholdsvis mat. Pandefuren ufuldstændig eller i Midten yderst svagt antydet, ikke randet. Pronotums Punktur i Midten tydelig, men fin og spredt, paa Si- derne grov ogtæt. Vingedæk- kerne meget groft og yderst tæt rynket-punkterede, med omtrent glat Søm og fortil ved Scutellum en spejlblank, ofte yderst fint og spredt punkteret Plet, der udadtil strækker sig til 4. Rygstribe og bagtil ikke naar forbi Vingedækkernes 1. Tredje- del; Skulderbulen spredt punkteret eller glat; de 4 Rygstriber naar tilbage c. til Midten, men er paa Grund af den tætte Punktur ofte utydelige; Sømstriben er fortil forkortet eller forener sig med 4. Rygstribe. Pygidium og Propygidium groft og meget tæt punkterede. Længde 4—5 mm. Hidtil kun fundet ved Moesgaard Havskrænt, Syd for Aarhus, hvor den er taget i Antal ved Aadsler. 3. S. viréscens Payk. Metallisk grøn eller blaagrøn. Pandefuren ufuldstændig eller i Midten yderst svagt an- tydet, ikke randet. Pronotums Punktur paa Siderne tem- melig grov og tæt, i Midten finere og mere spredt, men Fig. 91. Saprinus semistriatus. X 8. 238 meget tydelig. Vingedækkerne med 4 Rygstriber, der naar tilbage c. til Midten, og af hvilke 4. fortil er forbundet med Sømstriben; Punkturen er temmelig kraftig, men ikke tæt og indtager omtrent den bageste Halvdel samt strækker sig frem mellem de 4 Rygstriber. Pygidium og Propygi- dium meget tæt punkterede. Længde 3—4 mm. Ved Aadsler, udbredt, men sjælden og stedegen. Amager, Nordsjælland (f. Eks. Ryget Skov, Tokkekøb Hegn og Tisvilde), Svinø Strand (i Antal under et dødt Marsvin); Nexø; Falster; Eisbøl, Tørning. Den angives at jage Lar- ver af Bladbilleslægten Phaedon. 4. S. aeneus Fabr. Sort, med mørk Ertsglans, Føle- horn og Ben oftest rødbrune, Køllen brunsort. Hovedet temmelig fint og tæt punkteret, Pandefuren afbrudt i Mid- ten. Pronotums Punktur i Midten meget fin og spredt, paa Siderne grov og rynket. Vingedækkernes 1., 2. og 4. Rygstribe naaende tilbage c. til Midten, 3. forsvunden eller kun fortil kort antydet, Sømstriben fortil oftest forenet med 4. Rygstribe, men undertiden forkortet. Vingedæk- kerne i bageste Halvdel samt fortil mellem Skulderstriben og 2. Rygstribe tæt og kraftigt punkterede, paa Siderne fint og spredt punkterede; det spejlblanke Parti i forreste Halvdel mellem Søm og 2. Rygstribe deles af 4. Rygstribe i 2 Felter, af hvilke det inderste er størst og oftest stræk- ker sig lidt længere tilbage end det yderste. Pygidium og Propygidium tæt punkterede. Længde 3 — 4 mm. Ved Aadsler og i Gødning, almindelig paa Sandbund. 5. S. immundus Gyll. Ligner den foregaaende stærkt, men adskilles let fra den ved de i Oversigten angivne Kendemærker. Længde 3—3,8 mm. Paa Sandbund, stedegen og sjælden eller meget sjæl- den. Efter Schiødte taget paa Falsters Østland, paa Born- holm og ved Skagen. I Zoologisk Museums danske Sam- ling findes kun 3 Eks., tagne paa Bornholm. 1 Stk. taget ved Esbjerg. 239 [S. pol itu s Brahm (pulchérrimus Web.) ligner de 2 foregaaende, men adskilles fra dem ved det i Oversigten nævnte Kendemærke. Punkturen paa Vingedækkernes Ryg lige saa tæt og rynket som hos S. immundus. Længde 3—3,8 mm. Arten kunde muligvis findes hos os.] 6. S. con jungens Payk. Sort, med svagt metallisk eller grønligt Skær, Følehorn og Ben mørkebrune. Panden rynket-punkteret og paa hver Side med et Indtryk, ofte med en fin Midtkøl, men uden kraftigere Tværrynker, Pandefuren fuldstændig, i Midten noget indbuet, Pronotum i Midten omtrent glat, paa Siderne temmelig kraftigt og tæt punkteret. Vingedækkerne med 4 dybe, kraftigt punk- terede Rygstriber, af hvilke den yderste naar c. til Midten, de andre til henimod Spidsen, og en dyb, fortil med 4. Ryg- stribe forenet Sømstribe; en 5. Rygstribe oftest antydet bagtil ved en kort Punktrække; bagtil er Vingedækkerne i ringe Udstrækning kraftigt punkterede indtil 2. Rygstribe. Længde 2,5—3,5 mm. Paa Sandbund, udbredt, men sjælden og stedegen; hyppigst taget ved Stranden. Ørholms Fælled, Tisvilde, Bognæs, Sorø, Øbjerggaard; Møen; Bornholm; Fyen; Tranum Strand (Vendsyssel), Randers, Ry, Horsens, Halk Strand (Haderslev). 7. S. rufipes Payk. Vor mindste Art. Sortebrun, med svagt Metalskær, Følehorn og Ben brunrøde. Panden med fin og tæt, undertiden noget rynket Punktur, Pandefuren fuldstændig, med fin, ophøjet Rand. Pronotums Punktur i Midten fin og spredt, paa Siderne temmelig kraftig og tæt. Vingedækkerne med 4 skarpe, utydeligt punkterede Ryg- striber, af hvilke de 3 inderste naar til henimod Spidsen, medens den yderste er kortere; Sømstriben forener sig fortil med 4. Rygstribe; Punkturen ret fin og spredt, ind- skrænket til bageste Tredjedel. Længde 1,5—2,3 mm. Hidtil kun fundet ved Dragør Strand, ved Roden af Strandplanter. 8. S. quådristriåtus Hoffm. Blaasort. Panden groft rynket, med nogle kraftigere Tværrynker, Pandefuren fuld- 240 stændig, med kølformet Rand. Pronotum, med Undtagelse af en stor trekantet Midtplet i bageste Halvdel, med grov og yderst tæt, paa Siderne noget rynket Punktur. Vinge- dækkerne yderst tæt rynket-punkterede med Undtagelse af Bagranden og en stor spejlblank Plet, der findes fortil paa Sømmen, og som bagtil naar c. til Midten og udadtil be- grænses af den mere eller mindre utydelige 4. Rygstribe. Længde 3 — 4 mm. Paa Sandbund, udbredt, men sjælden og stedegen. Nordsjælland; Falster; Bornholm; Vendsyssel. 9. S. metållicus Hbst. Sort eller brun, oftest med mørkt, grønligt Metalskær, Følehorn, Skinneben og Fødder rødbrune eller mørkebrune. Panden groft rynket, oftest med nogle grovere Tværrynker, Pandefuren fuldstændig, med kølformet Rand. Pronotum, med Undtagelse af en stor, noget trekantet Midtplet, med grov og ret tæt, mod Forhjørnerne noget rynket Punktur. Vingedækkernes Søm- stribe fortil oftest forbunden med 4. Rygstribe; Punkturen ret kraftig og temmelig spredt, indtagende omtrent den bageste Halvdel. Længde 2,5—3,5 mm. Paa Sandbund, særlig i Klitter; sjælden og stedegen. 10. S. ru gi fro ns Payk. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker og ved gennemgaaende kraftigere og tættere Punktur. Længde 2,5—3,5 mm. Amindelig paa Sandbund, særlig i Klitter. 11. S. maritimus Steph. Sort eller brunsort, Føle- horn og Ben rødbrune. Pandefuren fuldstændig, med køl- formet Rand. Pronotum, med Undtagelse af Bagranden, glat. Vingedækkerne med 4 dybe Rygstriber, der oftest naar langt forbi Midten, Sømstriben forener sig fortil med 4. Rygstribe; Punkturen kraftig, fortil mellem Sømstriben og 4. Rygstribe naaende frem betydeligt forbi Midten, ud- adtil kun strækkende sig til 3. Rygstribe. Pygidiums Punk- 241 tur ikke særlig tæt. Mellem- og Bagskinnebenene mod Spidsen temmelig stærkt udvidede og kraftigt børsteklædte. Længde 3—5 mm. Af denne let kendelige Strandart er der hidtil her- hjemme kun fundet et Eks. paa Stranden ved Amager (Bornholm), dybt i Sandet ved Planterødder, 28A> 1912, og et Eks. ved Tranum Strand i Vendsyssel, 4/s 1885. 10. Plegdderus Er. Denne og de følgende Slægter adskiller sig fra de foregaaende Slægter ved, at Følehornene er indleddede indenfor Øjnene. Panden uden Tvær- fure. Pronotum med opsvulmede Sider, der ind- vendig er begrænsede af en dyb Fure, og oftest med en Tværfure. Scutellum meget lille. Vinge- dækkerne bagtil afstudsede, ved Roden med 1 eller 2, oftest rudimentære, skraa Rygstriber; Side- dækkerne i hvert Fald fortil afsatte ved en Rand- stribe. Følehornsfurerne anbragt i den forreste Del af Forbrystets Sider. Forskinnebenene stærkt udvidede mod Spidsen, med fint tandet Yderside, Mellem- og Bagskinnebenene slanke. Arterne lever under Træbark og jager baade som Larver og som fuldvoksne Dyr Larver af forskellige In- sekter, især Barkbiller. Oversigt over Arterne. Pronotums opsvulmede Sider bestaaende af en» ydre, i forreste Tredjedel bred, derefter plud- seligt tilsmalnet Del og en indre, fortil til- smalnet, i forreste Tredjedel forsvindende Del saUcius. Pronotums opsvulmede Sider ikke delt i en ydre og en indre Del 2. Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 16 242 2. Pronotums opsvulmede Sider afbrudt af Tvær- furen 2. vulneråtus. Pronotums opsvulmede Sider ikke afbrudt.... 3. 3. Pronotums Tværfure anbragt i Midten. Vinge-_ dækkerne meget tæt og groft punkterede, c ae sus. Pronotums Tværfure anbragt foran Midten. Vingedækkerne fint og spredt punkterede . . . 1. disséctus. 1. PI. disséctus Er. (Fig. 92). Aflang, sort eller sortebrun, Følehorn og Ben brunrøde. Pronotum fint og spredt punkteret, foran Ro- den med en Tværfure (for- uden den dybe Tværfure foran Midten). Vingedæk- kerne fortil med en dyb, skraa, noget buet Rygstribe, der strækker sig forbi deres forreste Tredjedel, og med en bred Fure langs Søm- men, der er ophøjet i hele sin Længde. Pygidium og Propygidium temmelig fint og tæt punkterede. For- skinnebenene mod Spidsen pludseligt udvidede. Længde 1 — 1,5 mm. Under Bark af Løvtræer, sjælden. Dyrehaven (under Bøgebark og i fugtigt, bladet og trøsket Bøgetræ); Sorø. Fig. 92. Plegaderus disséctus. X 30. 2. PI. vulneråtus Panz. Aflang, sort eller brunsort, Følehorn og Ben brunrøde. Pronotum med temmelig dyb, foran Midten anbragt Tværfure, foran denne fint og ret tæt, bag denne fint og spredt punkteret. Vingedækkerne ved Roden med en ganske kort Rygstribe, Sømmen bag- til ophøjet, Punkturen mod Siderne fin og tæt, mod Søm- men grovere og mere spredt. Pygidium og Propygidium 243 temmelig tæt punkterede. Forskinnebenene mod Spidsen jævnt udvidede. Længde 1,5 — 1,7 mm. Under Bark, især af Naaletræer, sjælden, men ofte i Antal, hvor den findes. Rude Hegn, Bromme Plantage; Falster. [PI. saucius Er. er let kendelig ved det i Oversigten nævnte Kendetegn. Aflang, sort eller brunsort, Følehorn og Ben brunrøde. Pronotum med lidet dyb, foran Midten anbragt Tværfure, Punkturen foran denne noget finere og tættere end bag denne. Vingedækkerne ved Roden med en ganske kort Rygstribe, Sømmen bagtil ophøjet, Punk- turen mod Siderne tæt og noget ru, mod Sømmen kraf- tigere og mere spredt. Pygidium og Propygidium tæt punkterede. Forskinnebenene mod Spidsen jævnt udvidede. Længde 1,5—2 mm. Arten lever under Fyrrebark og kunde muligvis træf- fes hos os. PI. caesus Hbst. Sort eller sortebrun, Følehorn og Ben brunrøde. Pronotum temmelig tæt punkteret, foran Roden med en Tværfure (foruden den dybe Tværfure i Midten). Vingedækkerne ved Roden med 2 ganske korte Rygstriber, langs Sømmen med en svag, fortil forsvin- dende Fure. Pygidium og Propygidium tæt punkterede. Længde 1—1,7 mm. Under Træbark; kunde muligvis træffes hos os.] 11. Onthophilus Leach. Let kendelig fra alle vore andre Slægter ved Oversidens Længderibber. Kroppen kort og bred. Panden uden Tværfure. Pronotum med ophøjede Længderibber. Scutellum lille. Vingedækkerne bag- til afstudsede, med ophøjet Søm og Rygribber samt en Skulderribbe. Propygidium i Midten med en Længdeknude, Pygidium bøjet skraat ind mod Bugen, med nogle Indtryk. Følehornsfurerne an- bragt i den forreste Del af Pronotums Sidedækker. Skinnebenene smalle, med torn- eller haarklædt Yderside, de forreste med lang Fodfure. 16* 244 Oversigt over Arterne. 1. Pronotum med simpel Punktur. Vingedækkerne hvert med 3 Rygribber 1. sulcåtus. Pronotum tæt længderynket. Vingedækkerne hvert med 6 Længderibber 2. striåtus. 1. O. sulcåtus Fabr. (Fig. 93). Mat, sort, Følehorn og Ben brune. Pronotum jævnt tilsmalnet fremefter, groft og tæt punkteret, med #6 fortil forkortede Læng- deribber, af hvilke de 2 midterste er afbrudt foran Midten og bag Afbrydelsen nærmede stærkt til hinanden. Vingedækkernes Ribbe- mellemrum hvert med 5 fine, ophøjede Læng- delinier, der, med Und- tagelse af den midter- ste, er afbrudt af Punk- ter. Længde 2,5-3,5 mm. I Gødning og Plante- muld, sjælden. Strand- møllen; Nykøbing F.; Aalborg, Randers, Fig. 93. Onthophilus sulcåtus. X 13. Thorsager, Horsens. 2. O. striåtus Forst. Sort, med mat Glans. Følehorn og Ben brune. Pronotum tæt længderynket, med 6 Længde- ribber, af hvilke de 2 eller 4 yderste fortil er forkortede, Siderne bag Midten stumpvinklet udvidede. Vingedæk- kerne med 6 Rygribber, af hvilke de afvekslende er sva- gere, Ribbemellemrummene hvert med 2 ophøjede, af Punkter afbrudte Længdelinier. Længde 1,7—2,5 mm. Sjælden. Boserup Krat (2 Stkr. under Rørsvampe); Merrits Skov (i Gødningsvamp), Christianssæde (ketset); Als. Angives ogsaa at leve i Gødning. 245 12. Abraeus Leach. Kroppen stærkt hvælvet. Panden uden Tvær- fure. Pronotums Sider fint randede. Scutellum meget lille, næppe synligt. Vingedækkerne bagtil afstudsede, i det højeste med svage Spor af Ryg- striber, Sidedækkerne ikke afsat. Pygidium bøjet skraat ind mod Bugen. Følehornsfurerne anbragt i den forreste Del af Forbrystets Sider. Forskinne- benene stærkt udvidede, med utydelig Fodfure, Mellem- og Bagskinnebenene slanke. Oversigt over Arterne. Vingedækkernes Punktur i bageste Halvdel tæt længderynket 1. gi 6 bul u s. Vingedækkernes Punktur ensartet, ikke længde- rynket 2. Fig. 94. Højre Forben af 1. Abraeus globosus, 2. A. granulum. 2. Forskinnebenenes Yderside foran Midten med en afrundet Udvidelse (Fig. 94,2).. 2. granulum. Forskinnebenenes Yderside i Midten skarpt stumpvinklet udvidet og bag Spidsen med en lille Tand (Fig. 94, 1) 3. globosus. 1. Abr. gi 6b u lus Creutz. Begsort, Følehorn og Ben rustrøde, Oversiden spredt beklædt med let affaldende, 246 mod Spidsen kølleformet fortykkede Haar. Pronotum og Vingedækkerne meget tæt punkterede, Punkturen paa Vingedækkernes bageste Halvdel tæt længderynket For- skinnebenenes Yderside i Midten med en afrundet Ud- videlse, der er sva- gere end hos den føl- gende Art. Længde 1,2—1,5 mm. I tør Kogødning og Plantemøddinger. 1 Stk. taget i en Skov ved Tommerup (Fyen) 27/9 1896, 1 Stk. ved Odense 18Ao 1896. 2. Abr. grånu- lum Er. Rødbrun, Følehorn og Ben rust- røde. Pronotum kraf- tigt og tæt punkteret. Vingedækkerne end- nu kraftigere og om- trent lige saa tæt punkterede, fortil med en svag, skraa Rygstribe. Længde 1,2 mm. I fugtigt, bladet og trøsket Bøgetræ, udbredt, men vistnok sjælden. Dyrehaven, Sjælsølund, Bognæs, Sorø; Næsbyhoved Skov; Frijsenborg. Fig. 95. Abraeus globosus. X 30. 3. Abr. globosus Hoffm. (Fig. 95). Rødbrun, Føle- horn og Ben rustrøde. Pronotum temmelig fint og tæt, Vingedækkerne kraftigere og mere spredt punkterede. Længde 1—1,5 mm. Under Bøgebark, i Kulsvamp paa gamle Bøgetræer, og i fugtigt, bladet og trøsket Bøgetræ, udbredt og vist- nok ikke særlig sjælden. Ogsaa fundet hos Myrer (For- mica rufa og Lasius fuliginosus). 247 13. Acritus Leconte. Kroppen hvælvet. Panden uden Tværfure. Pro- notums Sider fint randede. Scutellum meget lille, ikke eller næppe synligt. Vingedækkerne bagtil af- studsede, undertiden med skraa Rygstriber, Side- dækkerne afsat ved en dyb Randstribe. Følehorns- furerne anbragt i den forreste Del af Forbrystets Sider. Forskinnebenene hos de danske Arter kun svagt udvidede, med utydelig Fodfure, Mellem- og Bagskinnebenene slanke. For- og Mellemfødderne 5-leddede, Bagfødderne 4-leddede. Oversigt over Arterne. >ran Roden uden Tværlini lig tæt og kraftigt punkteret 1. minutus. Pronotum foran Roden med en af tætstillede Punkter bestaaende Tværlinie, fint og spredt punkteret 2. nigricornis. 1. Aer. minutus Hbst. Temmelig blank, brunrød eller gulbrun, Følehornene med gul Kølle. Pronotum og Vingedækkerne temmelig tæt og kraftigt punkterede, de sidste fortil med en skraa Rygstribe, der dog ofte er meget svag eller forsvunden. Længde 0,8—1,2 mm. Under Bøgebark, sjælden og enkeltvis. Undertiden i Selskab med Myrer. 2. Aer. nigricornis Hoffm. Blank, sortebrun eller brunrød, Følehorn og Ben rustrøde, Køllen undertiden mørkere. Pronotum fint og spredt punkteret. Vingedæk- kerne fint og spredt, fortil noget kraftigere punkterede, fortil i det højeste med svagt antydet Rygstribe; fra Punk- terne i Vingedækkernes bageste Halvdel udgaar en fin, fremadrettet, skarpt indridset Streg. Der findes imidlertid 248 ogsaa en Form (seminulum Klister), hos hvilken Punk- terne i Vingedækkernes bageste Halvdel er aflange, men uden den nævnte Streg; denne Form anses nu for Han- nen, den anden Form for Hunnen af samme Art. Længde 0,6—1 mm. I Gødning og henraadnende Plantedele, almindelig. Alle Afbildningerne er originale, tegnede efter Naturen af Forfatteren. Larver. Af K. Henriksen. Pselaphidae. Af Larver til denne Families danske Former er kun Larven til Myrebillen Cldviger testdceus beskrevet, og de eksisterende Beskrivelser af den er hinanden saa mod- stridende, at de i hvert Fald ikke kan være rigtige alle. Mest trolig er den af v. Heyden beskrevne Larve den rigtige. Den er 2,5 mm lang. Det runde Hoved med en dyb Længdefure, der krydses af en tværgaaende Vold, ved hvis Ender de korte 2-leddede Antenner er fæstede. 2. An- tenneled er meget lille, saa at Antennerne tilsyneladende gør Indtryk af at være 1-leddede. Pronotum er rundt, noget indsmalnet bagtil, de følgende Led ca. 3 Gange saa lange som Hoved og Pronotum tilsammen. Laarene er tykke. Skinnebenene mod Spidsen tyndere og gaaende jævnt over i Tarseleddet, der ender i en ret stor Klo. Puppen ligger med Bagenden i den afkastede Larve- hud; den tomme Puppehud er 2,5 mm lang og viser fortil et Par Smaahorn, hvori Imago's Antenner skal have ligget. Scydmaenfdae. Kun en enkelt dansk Scydmænlarve er kendt, nemlig Larven til 250 Scydmaenus tarsdtus Miill. Legemets Form flad, kakerlakagtig. Farven svovl- eller orangegul. Hovedet temmelig lille. Længde 1,9 mm. Følehornene kraftige, 4-leddede, de første Led meget korte, 3. Led meget langt og paa Spidsen bærende for- -^flllfflfllK mim 1. 3. Fig. 96. 1. Scydmaenus tarsatus-Larven. 2. Samme. Hovedet, set nedenfra. Venstre Kindbakke og højre Følehorn udeladt. 3. Samme. Ben. (Efter Fr. Meinert). uden det lille 4. Led en stor Sansetap. 1 Øje paa hver Side. Epistoma svagt buet med 8 børstebærende Knuder. Overlæbe mangler. Kindbakkerne simple, seglformede uden nogen Tand (Retinaculum) paa Inderkanten. Kæberne brede, tilsammen dækkende en stor Del af Hovedets Un- derside, kun forsynet med en enkelt Flig, der paa sin Spids bærer et lille spydformet Blad og en tæt^Kost af 251 korte Børster. Kæbepalperne 3-leddede. Underlæben kort, men bred, Læbepalperne 2-leddede. Thoraxleddene og de 8 første Bagkropsled brede, deres Rygside helt dækket af de brede Rygskjolde. 9. Bag- kropsled smalt, 10. som sædvan- lig hos Billelarverne dannende Analtuben, der er mer eller min- dre udskydelig og besat med Tornrækker, der sikkert tjener Fig. 97. Thanatophilus ru- til Fastholdningsorgan under Be- gosus-Larven. væeelsen Hovedet set ovenfra. vægeisen. Spiraklerne er simple tragt- formede og findes i Bindehuden under Rygskjoldene paa 2. Thoraxled og 1.— 8. Bagkropsled. Benene temmelig lange og slanke, bestaaende af Hofte, Hoftering, Laar, Skinneben og det lille kloformede Fodled. Truffet i en Kompostdynge i en Have. Forpupningen og Udviklingen til Imago skete i September Maaned. Fig. 98. Thanatophilus • rugosus-Larven. Underlæben og venstre Kæbe, set nedenfra. Silphidae. Silphide-Larvernes Hoved er kort og bredt. Nakkehullet ligger mest paa Hovedets Underside, og Hovedet er derfor fæstet i noget nedadbøjet Stilling. Et veludviklet, kraftigt kitiniseret Clypeus og en ligeledes veludviklet Overlæbe til Stede. Følehornene 3- leddede; paa den brede Spids af 2. Led fæster foruden det lille 3. Led en lille, undertiden helt indtrækkelig Sansetap. Kindbakkerne ret forskelligartede hos de enkelte Underfamilier, med eller uden Retinaculum. Kæbernes Stipes sammenvokset med de 2 Flige, der langs den største Strækning er sammenvoksede indbyrdes undtagen 252 lige i Spidsen. Inderfligens indadvendende Kant er besat med en Række Torne eller kraftige Børster, Yderfligen bærer i Spidsen oftest en større eller mindre Dusk Haar. Kæbepalperne 3-leddede. Læbepalperne 2-leddede. 9. Bag- kropsled med et Par længere eller kortere 2-leddede Cerci. Analtuben veludviklet, tjener til Bevægelsesorgan. Spiraklerne simple, tragtformede. Benene veludviklede, endende i et lille, kloformet Fodled. Oversigt over Underfamilierne. 1. Kindbakkerne smalle, uden Retinaculum, i Spid- sen med flere Tænder, men Inderranden i Fig. 99. Kindbakke af A Catops fuscus, B Thanato- philus rugosus, C Anisotoma humeralis. hele sin Længde skarp. Underlæben med sam- menvoksede Stipites. 2. Cerceled kort. Silphinae. Kindbakkerne bredere, Retinaculum til Stede; deres Inderrand nær Basis opsvulmet, dan- nende en Knusetand. Underlæbens Stipites adskilte, saa at Læbepalperne tilsyneladende viser sig 3-leddede. 2. Cerceled langt børste- dannet, almindeligvis underinddelt i et meget stort Antal Ringe, endende i en Børste 2. 2. Knusetanden tværrynket eller forsynet med et begrænset Antal Tværrækker af fine Tænder. Retinaculum lille, børsteformet. Ingen Bi- tunger paa Underlæben Cholevinae. Knusetanden tæt besat med et stort Antal smaa fine Tænder, der ikke er anbragt saa regel- mæssigt. Retinaculum kraftig og spids, men meget bred ved Basis. Bitunger til Stede paa Underlæben Liodinae. 253 Cholevfnae. Cdtops fuscus Panz. Farven lysebrun til rødbrun, lidt lysere mellem Led- dene. Langstrakt. Thoraxleddene længere og lidt bredere end de forreste Bagkropsled, Bagkroppen bagtil tydelig tilspidset. Rygskjoldene naar lige ud til Leddenes Siderande, Tho- raxleddenes Rygskjolde hver med et Par halvcirkelformede Ind- ftSSiI tryk. Ogsaa Bagkroppens Under- side ret vel kitiniseret. Ryg- skjoldene beklædt med et ret stort Antal almindelige, tilspid- / sede smaa Børster, samt med en Tværrække større kølleformede eller i hvert Fald i Spidsen brat afskaarne Børster, anbragt langs Leddenes Bagrande. Paa Leddets Siderand findes et lignende (paa Thoraxleddene 2) i Spidsen tyde- ligt tykkere Køllehaar; dette Køllehaar er rettet opefter og lidt fremefter og danner Catops- Larvens lettest iagttagelige Ken- demærke. Paa hver Side af Hovedet Fjg 100 Catops fuscus. en enkelt mørkere farvet Øje- Larven, plet. Følehornene 3-leddede, det (Efter Schiødte). store 2. Led med mange lange Børster, 3. Led lille, men (i hvert Fald hos denne Art) med en Antydning af en Tvedeling. Kindbakkens Tygge- tand med Tværrækker af smaa tandagtige Tuberkler, det tandbesatte Areal foroven og forneden begrænset af en lille Samling tætstillede gule Haar. Kæbens Inderflig med 8 Tornbørster, deraf de 4 nærmest Spidsen kraftigst. Benene meget slanke Løbeben, tæt og fint bebørstede. Længde 5,5 mm. 254 Lever især i Kældere af raadnende Plantedele, f. Eks. henfaldende Svampe. Den er dog ogsaa taget i det frie i det tidligste Foraar ved Kadavere af smaa Pattedyr og Krybdyr. Cdtops nigricans Sp. Ligner i høj Grad fuscus-Larven, men er lidt mørkere farvet. Den skelnes vistnok bedst ved, at Bagkroppens Bugskjolde er tandede bagtil. Længde 4 mm. Truffet i Februar Maaned under Kadavere af smaa Pattedyr. Pig 101. Ca- Cdtops Watsoni Sp. tops fuscus- er lysebrun med Hoved og de 2—3 sidste Led noget mørkere. Bagkroppens Rygskjolde delt i 2 Dele, en forreste og en bageste, Grænselinien derimellem markeret ved en tæt Kam af korte, tornagtige Børster af samme Slags, der iøvrigt fin- des som Beklædning overalt paa Rygskjoldene. De større, i Spidsen afskaarne Bør- ster, der findes paa den bageste Del af hvert Led, staar i 2 ret regelmæs- sige Rækker. Kæbens Inderflig med 4 Torn- børster. Længde 6 mm. Taget om Foraaret i en Skov ved en raad- nende Krage. Larven. Følehorn. Fig. 102. Catops fuscus-Larven. Ben. Cdtops picipes F.1) stemmer i Udseende ganske overens med Watsoni, kun har Kæbens Inderflig en Række af 7 noget svagere Bør- ster. Længde 8 mm. Taget sammen med Watsoni-Larven. x) Larven ikke identificeret med fuld Sikkerhed. 255 Ptomdphagus sericeus Panz. adskilles fra Catops-Arterne ved, at det lange 2. Føle- hornsled kun har 4 lange Børster paa hver Side. Længde 5 mm. Taget om Efteraaret, især under Kadavere af Fugle, Muldvarpe og Rotter; den forsmaar dog heller ikke større Insekter (og Skorpioner). Silphfnae. Oversigt over Grupperne. 1. Rygskjoldene meget smaa i Forhold til Ledde- nes Størrelse. Bugskjolde mangler Necrophorini. Rygskjoldene saa brede som Leddene, paa Siden trukket ud i en vingeagtig Proces. Bugskjolde til Stede paa Bagkroppen Silphini. Necrophorini. Kroppen er hos Necrophorinerne (d. v. s. Slægten Necrophorus) trind. Den tykke Bagkrop mangler Bugskjolde (und- tagen paa 9. og 10. Led) og er derfor lys og blød. Ogsaa Bagkroppens Overside gør et lyst og blødt Indtryk, idet Ryg- skjoldene er smaa og kun indtager et lille Areal paa hvert Leds Overside. (Hos den spæde Larve fylder Rygskjol- dene dog hele Leddets Overside, og umiddelbart efter et Hudskifte er de ligeledes relativt store; men indtil næste Hudskifte indtræder, vokser Larven stærkt ved, at Bindehuden udspiles mere og mere). Rygskjoldene paa Thoraxled- dene er ubevæbnede, men 1.— 8. Bag- kropsleds Rygskjolde har bagtil 4 mør- kere, opad og bagud vendende Tænder, „. tM M . . , Fig. 1 03. Necrophorus der er mindst paa de forreste Led og Vespilloides Hbst. kraftigst udviklede bagtil paa Kroppen. (Efter Schiødte). 256 9. Leds Rygskjold har i det højeste de 2 Sidetænder, medens Midttænderne altid mangler; paa deres Plads ses — oftest skilt fra Rygskleriten ved en Søm — et Par korte 2-leddede Cerci. Kun 1 Øje paa hver Side. Følehornene ikke saa lange som Kind- bakkerne. Kæbernes Inderflig med en Kam af ca. 7 korte tornagtige Børster, hvoraf de 3 nederste sidder tæt op til hinanden og danner en fælles Spids. Benene er ret kraftige Graveben med brede, tvær- stillede Hofter. Fig. 104. Necrophorus humator. Larve. Ben. Oversigt over de kendte Arter. 1. 9. Leds Rygskjold uden Sidetænder. Cerci meget korte, naar ikke ud over 9. Leds Bagrand. Kindbakkerne i Spidsen kun utydeligt tan- dede. — Kæbepalpens 3. Led ikke længere end 2. Farven gullig. Længde 27 mm Necrophorus vespillo L. 9. Leds Rygskjold med tydelige Sidetænder. Cerci længere, naar ud over 9. Leds Bagrand. Kindbakkerne i Spidsen med ca. 6—7 tyde- lige Savtænder. Farven hvidlig 2. 2. 1. Cerceled i fast Forbindelse med 9. Leds Ryg- skjold uden nogen Sutur. Kæbepalpens 3. Led en Trediedel længere end 2. — Længde 23 mm Necrophorus vespilloides Hbst. Cerci ved tydelig Sutur skilt fra 9. Leds Ryg- skjold. Kæbepalpens 3. Led saa langt som 2. 3. 3. 1. Cerceled 4 Gange længere end bredt, dets Bredde ca. en Sjettedel af Rygskjoldets Bredde. Længde 27 mm Necrophorus investigåtor Zett. 1. Cerceled dobbelt saa langt som bredt, dets 257 Bredde ca. en Ottendedel af Rygskjoldets Bredde. Længde 33 mm Necrophorus humåtor Oliv. Alle Necrophorus-Larverne lever af Kadavere af smaa Pattedyr, som et Antal Forældreindivider, de bekendte Aadselgravere, graver ned i Jorden før Æglægningen. Forpupningen sker i en Hule med vel glattede Vægge dybere i Jorden under det Dyrekadaver, Larven har levet S* Fig. 105. Silpha obscura-Larven. (Efter Schiødte). Fig. 106. Thanatophilus rugosus-Larven. (Efter Schiødte). af. Puppen har paa hver Side af Hovedet indenfor Øjnene en Tværrække af 3 lange, tornformede Børster, Pronotum med ca. 20 lignende Børster langs Randen. Paa Siden af 2.-6. Bagkropsled en lang, tornformet Børste og midt paa 2.-4. Leds Rygside 2 kortere lignende. Silphini. Kroppen er hos Silphinerne, de egent. Aadselbillers Larver bikonvex, undertiden næsten bænkebideragtig. Med Victor Hansen: Aadselbtller, Stumpbiller m. m. 17 258 Undtagelse af 1. Bagkropsled, der har en blødhudet eller læderagtig Underside, besidder alle de øvrige Bagkrops- led store mørke Bugskjolde, hvoraf det paa 2. Led kan være underinddelt i en større Midtsklerit og 2 mindre Sideskleriter. Rygskjoldene er mørkfarvede, meget brede og sender en fri, vingeagtig Proces frit ud til Siden. Denne Proces har et afrundet Forhjørne, medens Bag- hjørnet er trukket spidst ud, og den kan være større, ud- gaa fra hele Leddets Siderand og staar da sædvanligt hori- zontalt ud, eller ogsaa er den mindre, kun udgaaende fra en mindre Del af Leddets Siderand og er da oftest drejet mere nedad. Alle Rygskjoldene er ubevæbnede, men ofte fint haarede. 6 Øjne paa hver Side. Følehornene længere end Kind- bakkerne. Kæbernes Inderflig med en Kam af korte, lidt krummede Tænder, der alle staar i nogenlunde samme indbyrdes Afstand. Benene er ret slanke Løbeben, hvis Skinneben er slanke og stærkt behaarede. Oversigt over Arterne. 1. Bagkropsspiraklerne ligger bag en segldannet Kitinbøjle udgaaende fra den forreste Del af Rygskjoldets Sidedel. — 2. Bagkropsleds Bug- skjold 3-delt. Cerci betydeligt (2—3 Gange) længere end Analtuben. Følehorn korte. Ryg- skjoldenes Sideprocesser ret smaa, men hori- zontalt udstaaende. Rygskjoldene fint behaa- rede. Længde 24 mm... Necrodes littorålis L. Ingen saadanne Kitinbøjler; i det højeste findes en but, bred Udvækst fra Siderandens for- reste Del 2. 2. 2. Bagkropsleds Bugskjold 3-delt. Cerci betyde- ligt (2—3 Gange) længere end Analtuben. — Følehornene korte, højst af Prothorax's Læng- de. Rygskjoldene gulligt behaarede, deres Sideprocesser ret smaa, bøjet noget nedefter (Thanatophilus) 3. 2. Bagkropsleds Bugskjold udelt. Cerci i det højeste saa lange som Analtuben, koniske, kun utydeligt 2-leddede 4. 259 3. Pronotums Siderand svagt opbøjet. — Længde 16 mm Thanatophilus sinuåtus F. P?irIir«nh-i«randlTli»n«t«phllu. rugosus L. LængdeP18mm")Thanat6PhiIusd[sParHbst- 4. Følehornene lange, mindst saa lange som Pro- og Mesonotum tilsammen, deres 3. Led længst. — Længde 16 mm. Phosphuga atråta L. Følehornene korte, ikke længere end Pronotum 5. Fig. 107. Thanatophilus rugosus-Larven. Ben. 5. Rygskjoldene jævnt bøjleformet hvælvede oven- for de nedadbøjede Sideprocesser. Kroppen smal 6. Rygskjoldene affladede med horizontale Side- processer. Kroppen bred 8. 6. Rygskjoldene kort behaarede Blitophaga undåta Miill. Rygskjoldene nøgne 7. 7. Pronotum med en dyb bueformet (prokonkav) Tværfure mellem de 2 Forhjørner. Rygskjol- dene helt sortebrune, Hovedet lysebrunt. Længde 18 mm Xylodrepa 4-punctåta L. Pronotum kun med en svag Tværfure. Ryg- skjoldene sortebrune med lys yderste Side- rand. Hovedet sortebrunt. Længde 15 mm . . Blitophaga opåca L. 8. Pronotum fortil i Midten dybt indbugtet med stærkt fremspringende Forhjørner. — 3. Føle- hornsled højst saa langt som 2. Rygskjolde- 17* 260 nes Sideprocesser tvefarvede, mørke i deres forreste Del og lyse bagtil. Længde 17 mm. Oeceoptoma thoråcica L. Pronotum jævnt rundet uden Spor af nogen Indbugtning fortil 9. 9. 3. Følehornsled meget længere end 2. Ryg- skjoldene skinnende, kun yderst fint behaa- rede. — Baghovedet frit af Pronotums For- rand. Rygskjoldenes Sideprocesser tvefarvede, lyse bagtil. Længde 22 mm... Silpha tristis 111. 3. Følehornsled saa langt som 2. Rygskjoldene matte, ret tæt gulligt behaarede 10. 10. Baghovedet frit af Pronotums Forrand. Ryg- skjoldenes Sideprocesser ensfarvede mørke. Længde 20 mm Silpha carinåta Hbst. Baghovedet dækket af Pronotums stærkt frem- ragende Forrand. Rygskjoldenes Sideprocesser tvefarvede, lyse bagtil. Længde 18 mm Silpha obscura L. Silphin-Larverne er, som ogsaa deres slanke Ben viser, frit omstrejfende Dyr, hvis Levevis er ret forskel- ligartet, dog saaledes at Levevisen er nogenlunde ensartet indenfor samme Slægt. Saaledes er Slægterne Necrodes og Thanatophilus udtalte Aadselædere, der fortærer Aad- sel, hvor det tilfældigvis findes; der er ikke Tale om nogen Nedgravning som for Necrophorernes Vedkom- mende. Phosphuga æder Snegle, Oeceoptoma træffes ved raadnende Svampe og Pattedyrsekskrementer, Xylodrepa færdes (i Modsætning til de øvrige Slægter, der holder sig til Jorden) baade som Larve og Imago paa Træer og Buske (især Eg og Frugttræer), hvor den jager Sommer- fuglelarver (især Spindere), Blitophaga lever i hvert Fald delvis af Plantekost, medens Silpha er den mest omni- vore, der baade kan gaa paa levende Plantedele, Aadsler og levende Dyr (Regnorme, Snegle m. m.). Praktisk Betydning faar de planteædende Former, naar de gaar paa dyrkede Planter, og alvorlige Silphin- Angreb paa Marker rapporteres da ogsaa til Stadighed rundt om fra forskellige Lande, ogsaa fra Danmark. Som Skadedyr angives dels Silpha undata paa Roer, Rug, Byg og Vikker, men for denne Arts Vedkommende skal Imago gøre den største Skade, dels den ikke danske Ablattaria lævigata, men langt den største Skade rundt om i Lan- dene skyldes Blitophaga opaca. Dens Angreb rapporteres fra Tyskland, Frankrig, England, Holland, Norge og fra 261 Danmark, og den angriber Beder, Kaalvækster, Kløver, Syre, Hestehov, Byg m. fl. Planter. Larven angriber Bladet fra Randen og æder saa graadigt af de unge Blade, at Planterne kan dø eller sættes meget langt tilbage. Her i Landet gør den især Skade paa Sukkerroer og Foderroer. Naar Phosphuga atrata især i ældre Litteratur ogsaa anføres som forvoldende store Angreb (især i Tyskland) er dette en Fejltagelse, beroende paa Fejlbestemmelse af Larven. Efter alle nyere Undersøgeres samstemmende Erklæring er Phosphuga — som ovenfor nævnt — Snegleæder og intet andet. Aadselbillerne forpupper sig nær Jordoverfladen eller blot under gamle Blade o. 1., der ligger tæt til Jorden. Puppen er karakteriseret ved sit brede Prothorax, det indtrukne Hoved, den skraat opadrettede Bagkrop, der ender i 2 kødede Cerci, og Bagbenene, der fra Knæet rager frit frem udenfor Bagkrop- pens Sider. Liodfnae. Anisotoma gldbra Kug. Langstrakt, bagtil meget lidt smal- lere, bleg med brune Rygskjolde, der er saa brede, at de naar helt ud paa Led- denes Sider, Spiraklerne er derfor dæk- kede af Rygskjoldene. Bagkroppens Un- derside fra 2. Led med et meget bredt trekantet Bugskjold, der vender Spidsen Hg- »08. Anisotoma ° ' glabra-Larven. fremefter. Bugskjoldene er svagest paa (Efter schiødte). de forreste Led og kraftigst kitiniserede paa de bageste Led. Paa Rygskjoldets Bagrand faa, smaa Børster, yderst ude paa hver Side flankerede af 2 lidt større Børster. Hovedet med 2 tydelige Øjne paa hver Side. Føle- hornene er slanke, 3-leddede, 3. Led ca. en Tredjedel af 2 , med konisk afsat Spids. Kindbakken med tvetandet Spids, kort, men kraftig Retinaculum og Tyggetanden fint og tæt tornbesat. Kæbens Inderflig med 7 Tornbørster, 262 dens Yderflig i Spidsen med en Dusk Børster, hvoraf den terminale er længst og fjerformet forsynet med Bigrene paa begge Sider. 3. Kæbepalpeled ikke længere end 2. Cerci lange og slanke, mindst saa lange som tre Bag- kropsled tilsammen. Benene veludviklede, men temmelig korte, sparsomt forsynet med Børster. Hofterne koniske, Skinnebenet angives paa Un- dersiden under Knæet tydelig indbugtet. Længde 7 mm. Truffet i Støvbolde paa Fyrrestubbe. Anisotoma humerdlis F. Fig. 109. Anisotoma humeralis- adskiller sig fra glabra ved, Larven. Ben. at der langs Bagranden af hvert Led findes en Tvær- række af lange Børster, at Bugskjoldene er rektangulære eller trapezformede og ved de korte plumpe Cerci, der ikke er stort længere end 9. Led. Længde 7,2 mm. Truffet i Svampe, især Støvbolde, paa Elle- og Fyrre- stubbe. Agathidium spKaeralum Reitt. minder ved sine korte Cerci, der er ubetydeligt længere end 9. Led, Tværrækken af lange Børster langs Rygskjol- denes Bagrand og de rektangulære Bugskleriter stærkt om Anisotoma humeralis. Ben og Følehorn er imidlertid kortere og plumpere, og i Stedet for den fjerformede Terminalbørste paa Kæbens Yderflig findes et Knippe af 5 lige lange Børster. Længde over 3 mm. Truffet i Støvbolde og andre Svampe. Agathidium seminulum L. skelnes fra sphaerulum-Larven ved, at 2. Følehornsled i Spidsen er stærkt udbredt og trukket ud i 2 tandagtige 263 Fremspring, mens det hos sphaerulum er svagere kølle- dannet og uden disse Fremspring. Længde 3,5 mm. Truffet i Slimsvampen Trichia cinnabarina. ? Agathidium nigripénne F. En Agathidie-Larve, der — om end ikke med Sikker- hed — er henført til Arten nigripénne, adskiller sig fra sphaerulum-Larven ved sit forholdsvis meget længere Le- geme, der er ca. 5V* Gang saa langt som bredt, og om- trent lige bredt over det hele (medens sphaerulum-Larven er ægformet tilspidset for og bag og kun ca. 3Va Gang saa lang som bred), og ved de korte Cerci, der er tyde- lig kortere end 9. Bagkropsled. Længde 4,5 mm. Under Barken paa fældede Fyrreti^er. ? Agathidium bddium Er. Heller ikke Henførelsen til Art af denne Agathidie- Larve er helt sikker. Den adskiller sig fra sphaerulum- Larven ved sin mindre Størrelse (2,4 mm), ved sin ens- farvede gullighvide Farve og noget længere Behaaring. Ligeledes under Barken paa fældede Fyrretræer. Clambidae. Kun en enkelt Clambidelarve er kendt, nemlig Calyptomérus diibius Marsh. Nærmest tenformet. Farven hvidlig, Kropleddene baade foroven og forneden med lange hvidlige Haar, hvoraf 2 eller 3 paa hver Side er særligt fremtrædende. 5 Øjne paa hver Side af det afrundede Hoved. Føle- hornene 4-leddede; 3. Led længst, længere end I. og 2. tilsammen, paa sin Spids bærende foruden det halvt saa lange 4. Led en lille Sansetap. Clypeus og Overlæbe vel- udviklede begge. Kindbakkerne korte, i Spidsen simpelt kloformede, ved Basis med et blødt pudeformet Parti. 264 Kæben med 1 Flig, der i sin Spids bærer en Børste og nedenfor denne 2 Torne. Kæbepalperne 3-leddede med lige lange Led. Underlæben kunde ikke tydeligt erkendes. Spirakler til Stede paa 1. og 4.-7. Led. Benene temmelig vel udviklede, Laar og Skinneben hver med 2—3 Børster, den kloformede Fod temmelig lige og ret stor. Analpapillen tilbagetrækkelig. Ingen Cerci angivet. Længde 2 mm. Fundet i et Straatag, hvor den vistnok levede af Fugtighed og Detritus. Puppen ligger med Bagenden i den ste, afskudte Larvehud. Paa Issen, Pro- btum og Siderne med lange kraftige, hvide Børster. Hovedet meget stort, dæk- kende hen over For- og Mellembenenes Laar og Skinneben. Fig. 1 1 0. Calyp- tomerus dubius- Larven. (Efter Perris). Leptinfdae. Leptinus-L&rven og dens Biologi er ikke kendt. Den skal sikkert søges i Muse- og andre Boer, der er anlagt i Jorden, i Overensstemmelse med den mærkelige og endnu ikke fuldt opklarede Levevis, Imago fører. Corylophfdae. Af denne Families Larver er beskrevet Larven til en Orthoperus (artsbestemt til piceus Steph.). Den er temmelig flad og bred, smudsigt hvidlig med brunlig Isse, Pronotum med 2 store, langstrakte, brune Pletter, alle de følgende Led (undtagen 9. Bagkropsled) med en Tværrække smaa brune Pletter. Paa Siderne af og i en Tværrække paa alle Kropleddene findes store og fremtrædende, ejendommelige kølledannede eller omvendt koniske Børster. Paa det forreste og det bageste Led des- uden nogle lange slanke Haar. 265 Hovedet ret langt, med tydeligt Clypeus og en bred Overlæbe. Følehornene fæster langt tilbage paa Hovedet, de er 3-leddede, det slanke 3. Led længst. Kindbakkerne sim- pelt segldannede, temmelig korte. Kæberne med en trapezformet Flig med spids Apicalende. Kæbe- palperne 3-leddede, lange, 3. Led længst, ovalt eller elliptisk, i Spidsen med 1 lang Børste. Un- derlæben kort med 2-leddede Læbepalper. Cerci mangler. Analtuben tilbagetrækkelig. Benene korte med nogle en- kelte lange Børster. Tarsen klo- lignende, ret lang. Længde 1,5 mm. Fundet i et Straatag. Puppen er fuldstændig nøgen, med Bagenden fæstet i den gamle Fig. 1 1 1 . Orthoperus-Larven. Larvehud. (Efter Perris). Sphaerfdae. Ingen Sphaeriidelarver er kendt. Ptilifdae. Ptinélla dptera Guer. Ptinella-Larven er lineær, noget affladet, af hvidlig Farve. Paa Siden af hvert Kropled 2—3 lange Børster, og saavel Rygsiden som Bugsiden af 1.— 8. Bagkropsled samt Thoraxleddenes Rygside med 1 median, lige opstaaende Børste, paa hver Side flankeret af 1 lignende, men bagud hældende (kun den ene af disse tegnet). De tjener vist- nok til at understøtte Bevægelsen. Hovedet er stort, saa bredt som Thoraxleddene, rød- 266 ligt. Issen med 2 Længdefurer. Clypeus kort, Labrum tydeligt. Øjne mangler. Følehornene 4-leddede, 2.-4. Led omtrent lige lange. 2. Led med en lang Børste paa hver Side, i Spidsen bærende foruden 3. Led en lang Sansetap. Kindbakkerne lange, smalle, seglkrummede uden nogen Retinaculum. Kæ- berne med 1 lang, smal Flig med afrundet Spids, hvorpaa nogle smaa kraftige Børster. Kæbepalperne 3-leddede, det slanke 3. Led længst. Læbepalperne korte, 2-leddede. 9. Led med et Par veludviklede rørfor- mede Cerci, der ender med 3 lange Børster. Analtuben stor, ikke tilbagetrækkelig. Benene ret veludviklede, endende i en kort, svagt krummet, kloformet Fod. Længde 1 mm. Fundet i Gangene af Barkbillen Cryp- Fig. 112. Pti- turgus pusillus under Barken paa døde Fyrre nella aptera- (Pinus maritimus) i Frankrig. Larven, set Puppen med Bagenden fæstet i den gamle ovenfra. Larvehud. Paa Issen 2, paa Pronotums Side- (Efter Perris), rand 8 og Bagranden af Meso- og Metanotum / As (AAA/ (s iAA/Ll. *-^,.~ - — r. — *,«_v Fig. 1 1 3. Ptinella aptera-Lårven, set fra Siden. (Efter Perris). hver med 2 Børster. Af de 8 Prothorakalbørster er de 2 Par tykkere, kegledannede, anbragt paa smaa Fremspring. Acrotrichis intermédia Gillm. Skelnes fra Ptinellalarven ved, at Kindbakkerne har en lille, stump Retinaculum og ved, at de 3 slanke Bør- ster paa hver af Rygleddene mangler, medens Bugleddene kun har de parrede, der til Gengæld er blevet kraftige, benlignende Torne. Længde 1,6 mm. 267 Den meget agile Larve lever under nedfaldne Blade o. 1. og gør Jagt paa Smaapodurer. Puppen overensstemmende med Ptinellapuppen. Scaphidifdae. Af denne Families Larver findes kun en enkelt til- strækkeligt beskrevet, nemlig Scaphosoma agaricinum L. Noget fladtrykt, lidt tilspidset for og bag. Undersiden hvidlig, Oversiden rødlig med hvidlig Rand paa Thorax- leddene og 1.— 7. Bagkropsled. Sparsomt be- klædt med fine, temmelig stive Børster. \^*d' Epistoma kun utydeligt skilt fra Panden. -^jfjfjp^' Overlæbe tydelig. 5 Øjne paa hver Side. .^ffl^t Følehornene 4-leddede; 3. Led det længste, ^^iåiÅ~ besat med 2 lange Børster nær Midten, paa -^ft |||p Spidsen foruden 4. Led bærende en lille §||iljl|=| Sansetap; 4. Led ligledes med et Par længere --^J|Ef~- Børster samt nogle mindre nær Spidsen. Z^^CTEEr Kindbakkerne med en kraftig Retinaculum i ^fSjF? sin ydre Halvdel. Kæberne med lang cylin- ^j8I^ drisk, behaaret Flig, og 3-leddet Palpe, hvis ^||t-? 3. Led, der er meget slankt, er det længste. Læbepalperne 2-leddede. Fig 114. Sca- phosoma 9. Bagkropsled med et Par smaa 1-led- agaricinum- dede Cerci, der ikke er længere end 9. Led Larven, og som ender i en lang Børste. Analtuben (Efter Perris), veludviklet. Benene ret kraftige, Laaret foroven med 1 og for- neden med 2 lange Børster, Skinnebenet i Midten ind- bugtet og her med en Kreds af lidt kortere Børster. Længde 3 mm. Lever mellem Lamellerne i Paddehatte, hvoraf den æder, og hvor ogsaa Forpupningen finder Sted. Puppen er fixeret ved Bagenden til Underlaget. Dens Pande, Prothorakalrand, Meso- og Metathorax samt Ryg 268 og Sider af Bagkroppen med korte, hvidlige Børster. Sid- ste Led med 4 kødede Vedhæng. Fig. 1 1 5. Hister unicolor- Larven. Hovedet, set ovenfra. Histeridae. Histeridelarverne har Hovedet lige fremstrakt, hvad der staar i Forbindelse med, at Nakkehullet sidder lige paa Hovedets Bagrand. Pronotum almindeligvis af Længde med Ho- vedet, med et stort, fortil afskaaret, bagtil rundet, rødligt Rygskjold. De øvrige Kropled blegere, hvidlige, uden stærkere Kitiniseringer hver- ken paa Ryg eller Bug. Oversiden af Leddene med Tværrynker, Under- sidens Rynker almindeligvis ordnet koncentrisk paa de enkelte Led. Led- denes Sidepartier ligeledes stærkt underinddelt i Felter ved Skraarynker. Øjne mangler. Epistoma i intim Forbindelse med Panden, dens Forrand i Midten tandet, oftest skæv, idet den ene Side, almindeligvis højre, er trukket længere frem end venstre. Overlæbe mangler. Føle- hornene korte, 3-leddede, 1. Led længst, 2. Led bærer i Spidsen foruden det lille, stiftformede 3. Led 1 — 2 smaa Sansetappe. Kindbakkerne veludviklede, seglkrummede, lidt udenfor Midten med en stump Retinaculum, nær Basis fin- des, ligeledes paa Inderkanten, en Børstepensel. Kæben bestaar, foruden af det meget ubetydelige Cardo, af en fortsat Række af 5—6 Led, hvoraf det 1., der er størst, er Stipes, og det 2. Palpiger, der foruden den 3— 4-leddede Palpe bærer en meget lille Flig i Form af en lille Stift, der i Spidsen er for- synet med en Børste. Underlæbens Fig. 1 16. Hister uni- color-Larven. Under- læbe og venstre Kæ- be, set nedenfra. 269 Hage er paa Siderne forsynet med et veludviklet" rand- haaret Vedhæng. Læbepalperne 2— 3-leddede. Spiraklerne, der findes paa 1.— 8. Bagkropsled, til- hører den bifore Type, der genfindes hos Smeldernes og Sivbukkenes Larver, og hvor den oprindelige aabne Tragt er indsnævret til en smal sammenklemt Spalte, medens Resten af Spiraklets Hulhed er overdækket af Kitin7 hvori Fig. 117. Hister unicolor-Larven. Mellemben. ses et Par langstrakte, stribeformede, tyndt kitiniserede Steder, hvorigennem Inddiffunderingen af Ilt sker. 9. Bagkropsled med et Par velkitiniserede, 2-leddede Cerci, Analtuben kort og tyk. Benene er meget korte, Foden klo- eller børstedannet. Oversigt over de kendte Slægter. 1. Kæbepalperne 3-leddede, Læbepalperne 2-led- dede 2. Kæbepalperne 4-leddede, Læbepalperne 3-led- dede 5. 2. Epistoma med 3—4 trekantede Tænder 3. Epistoma med mindst 5 Tænder, hvoraf dog Nr. 2 og 3 fra højre kan være smeltet sam- men til en stump, bred Tand (Fig. 119) 4. 3. Hovedet baade foroven og forneden med 4 Længdefurer. Foden børstedannet Hister. Hovedet foroven med 2 Gruber og forneden med en median Fure. Foden kloformet Gnathoncus. 4. Epistomaltænderne tydelige. Cerci veludviklede Platysoma. Epistomaltænderne svage. Cerci korte. Paromalus. 270 5. De mediane Furer paa Hovedets Overside naar halvvejs tilbage paa Hovedet. Kroppen ikke smallere fortil Plegåderus. Medianfurerne meget korte. Kroppen tydeligt smallere fortil Abraeus. Hister unicolor L. Kroppen kraftig, nærmest cylindrisk, omtrent parallel- sidet, højst 5 Gange længere end bred. Hovedet bredere end langt. De 2 Medianfurer paa Hove- dets Overside forbundne indbyrdes ved svage Tværfurer. Paa Hovedets Sider findes en Tindingfure, der begynder umiddelbart bag Kindbakken og naar omtrent til Hovedets Midte. Pronotum med en dyb Midtfure og 2 Par Sidefurer, de 2 paa hver Side forenede fortil. Bag- kropsleddene dorsalt fortil og bagtil paa Leddet med en Tværrække skinnende Pletter, hver med 1 kort Børste. Epistomas Forrand med 3 Tænder. 2. Følehornsled kun halvt saa langt som 1., 3. Led næppe en Tredjedel af 2. Kæ- bens Stipes dobbelt saa langt som bredt. Cerci kortere end 9. Led, opadrettede, 2. Led altid i en Vinkel til 1. Led. Længde 13 mm. Lever i Ko- og Hestegødning, hvor den gaar paa Jagt efter Muscide- og andre bløde Fluelarver. Puppen, der ligger i et Puppeleje af løst forbundne Græsrødder, Jord og tør Gødning, er ægformet, paa Isse og Pro- thorax med et Antal korte tornformede Børster, lignende findes ogsaa paa Bag- kropsleddene og er her anbragt parvis. Et Par meget smaa 2-leddede Cerci til Stede. Fig. 118. Hister unicolor-Larven. (Efter Schiødte). Af de øvrige beskrevne Hister-Larver synes Hister 12-stridtus Schr. ikke med Sikkerhed at kunne skelnes 271 fra unicolor, medens Hister merddrius Hoffm. angives at have 4 Tænder paa Epistomas Forrand. Platysoma compréssum Hbst. er mere langstrakt og noget fladere, Længden mindst 7 Gange Bredden. Midtfuren paa Pronotum svag. Den in- derste af de 2 Sidefurer forkortet og nærmere ved den ydre Sidefarve end ved Midtfuren. Epistoma stærkt skæv med 5 Tæn- FiS- 1I9- Platysoma der, hvoraf Nr. 2 fra højre er stump mpressum- og undertiden vokset sammen med Nr. 3. Kæbens Stipes slankere end hos Hister og Kind- bakkens Retinaculum kraftigere. Benene længere end hos Hister, saa lange, at de kan ses ovenfra. Ogsaa Cerci længere. Længde 11 mm. Under Barken paa Stubbe og udgaaede Træer, hvor den jager Bille- og Fluelarver. Paromalus flavicornis Hbst. kendes fra Platysoma paa sit utydeligt tandede Epistoma, hvor dog en Midttand er kraftigst, og paa sine kortere og relativt tykkere Cerci, der ender i længere Børster. Længde 7 mm. Taget i Barkbillegange i Fyr (Pinus maritimus) i Frankrig. Gnathoncus rotunddtus Kug. mangler Furer paa Hovedets Overside, men har i Stedet 2 Gruber. Epistoma med 4 Tænder. Bagkroppen mangler de blanke børstebærende Pletter. Hele Kroppen (undtagen Pronotums Skjold) beklædt med smaa tætstillede Korn eller Torne. Rygleddene med færre Tværfolder og Bug- leddene simpelt tværfoldede. Længde 8 mm. Fundet i et Hønsehus under Hønsenes Ekskrementer. 272 Plegdderus vulnerdtus Pz. Langstrakt, ca. 9—10 Gange saa lang som bred, gullig hvid. Hovedet langstrakt, firkantet. Epistoma 5-tandet, den midterste Tand, der er længst fremstaaende, er bred og afskaaret, 4-kantet, de ydre Tænder, hvoraf de yderste er rykkede længst tilbage, bredt trekantede, paa hver Tand- spids en kort Tornbørste. Kindbakkerne med en kraftig, trekantet Retinaculum. Læbepalpens 3. Led kun ca. 1/a af 2. Led, men saa langt som I. Led. Thorakai- og Bagkropsleddene paa Siden med talrige længere og kortere Børster, der er fæstede paa store* flade, skinnende glatte Pletter; foran Thorakalleddenes Bagrand og paa 1.— 8. Bagkropsled findes der henholdsvis 1 og 2 Tværrækker saadanne Børster. Paa 2.-8. Bagkropsleds Underside findes et Par kegle- formede Gangvorter, der i Midten er halverede af en ret utydelig Tværfold; de er omringede af korte Børster. Cerci meget korte og stumpt koniske, divergerende, besat med nogle lange Haar. Benene korte. Laaret paa Undersiden med en lang (og en kort) Børste, Skinnebenet med nogle meget korte Børster. Længde 6 mm. Larven lever (ligesom Imago) i Barkbillegange under Fyrre- og Granbark, baade mens Træerne staar paa Roden, og naar de er omhuggede; hyppigst truffet i Gangene af Ips typographus. Ved sin Jagt paa Barkbillelarverne maa den betragtes som et udpræget Nyttedyr for Skoven. ? Plegdderus saucius Er. En — om ikke med Sikkerhed — til saucius henført Plegaderus-Larve, adskiller sig fra foregaaende ved at være lidt større (8 mm lang), og ved noget længere Cerci, der er omtrent dobbelt saa lange som brede. Ligeledes i Barkbillegange under Gran- og Fyrrebark, specielt i Gangene af Ips typographus. 273 Abraeus globosus Hoffm. Skelnes væsentlig fra Plegaderus ved sin Kropform, der er smallere fortil og bagtil, samt ved, at alle 4 Furer paa Hovedets Overside er korte. Endvidere er Mesothorax rødligt (ikke saa blegt som de øvrige Kropled) og de for- reste Rygled har kun et utydeligt skinnende Midtfelt. Længde 4,5 mm. Under Bark paa Træer og Stubbe, ofte sammen med Myrer (Lasius fuliginosus). Om den æder Myrelarverne eller kun Ekskrementer, vides ikke. Victor Hansen : Aadselbiller, Stumpbiller m. m. IS Oversigt over de i dette Hæfte behandlede Billers Forekomst. I. Kosmopoliter. Side I Carcinops quatuordecimstriata . 229 | II. UnderBark, LøvogMos,i TræstubbeoghuleTræer eller ved sammenfaldende Risgærder o. lign. (jfr. III og IV). Side Euplectus brunneus 19 — Duponti 20 — bescidicus 21 — piceus 21 — nanus 22 — Karsteni 24 — punctatus 25 Plectophloeus nitidus 25 Bibloporus bicolor 27 Trimium brevicorne 28 Trichonyx sulcicollis 29 Batrisus venustus 31 Bythinus-Arterne 36 Tyrus mucronatus 45 Euthia plicata 51 Euthiconus conicicollis 53 Neuraphes-Arterne 54 Stenichnus-Arterne 58 Euconnus denticornis 63 — Wetterhalli 65 — nanus 66 Side Scydmaenus tarsatus 67 — rufus 67 Nargus-Arterne 80 Catops-Arterne 82 Nemadus colonoides 97 Ptomaphagus-Arterne 97 Phosphuga atrata 127 Agyrtes bicolor 1 28 Anisotoma-Arterne 157 Amphicyllis-Arterne 160 Agathidium-Arterne 161 Sacium pusillum 176 Arthrolips obscurus 176 Orthoperus atomus 177 Ptenidium-Arterne 1 82 Ptilium affine 188 Euryptilium saxonicum 191 — marginatum 191 Ptilium fuscum 1 92 Microptilium pulchellum 195 Ptinella-Arterne 195 275 Side Pteryx suturalis 197 Acrotrichis-Arterne 200 Scaphidium quadrimaculatum . 210 Scaphosoma-Arterne 210 Platysoma-Arterne 216 Side Paromalus-Arterne 229 Plegaderus-Arterne 241 Abraeus granulum 246 — globosus 246 Acritus minutus 247 III. I PI an te møddinger o. lign. Øfr. II). Side Euplectus nanus 22 — sanguineus 23 — signatus 23 — Karsteni 24 Bibloplectus minutissimus ... 26 Euthia Schaumi 51 — scydmaenoides 52 Neuraphes talparum 55 Euconnus fimetarius 65 Scydmaenus tarsatus 67 — rufus 67 Calyptomerus dubius 171 Clambus-Arterne 171 Corylophus cassidoides 175 Sericoderus lateralis 176 Orthoperus brunnipes 177 Side Ptenidium intermedium 1 84 — pusillum 184 — nitidum 186 Ptilium minutissimum 188 — exaratum 188 — modestum 1 89 Oligella foveolata 1 90 Ptiliolum-Arterne 191 Nephanes Titan 1 98 Smicrus filicornis 199 Acrotrichis-Arterne 200 Adskillige Hister-Arter 218 Gnathoncus-Arterne 233 Onthophilus sulcatus 244 Abraeus globulus 245 Acritus nigricornis 247 IV. Paa fugtig Bund (ved Søbredder, iMoser ogEnge). Side Bibloplectus ambiguus 26 Bryaxis sanguinea 32 Reichenbachia fossulata 34 — haematica .... 35 — juncorum 35 — impressa 36 Bythinus Burrelli 39 • — Curtisi 40 — clavicornis 41 — bulbifer 42 Tychus niger 43 Pselaphus-Arterne 44 Euthia scydmaenoides 52 Side Neuraphes Sparshalli 57 Stenichnus scutellaris 59 — pusillus 61 Euconnus rutilipennis 64 — hirticollis 64 Sphaerius acaroides 178 Ptenidium fuscicorne 185 Ptilium caesum 188 Actidium Boudieri 194 — Neresheimeri 194 Smicrus filicornis 199 Baeocrara litoralis 200 Acrotrichis brevipennis 205 18* 276 V. Paa Strandbredder, under Tang, Alger, o. lign. Side Reichenbachia Helferi 34 Ptenidium fuscicorne 1 85 — punctatum 185 Side Actidium coarctatum 194 Actinopteryx fucicola 207 Saprinus rufipes 239 VI. Ved Træers eller Træstubbes udsvedende Saft. Side Trichonyx sulcicollis 29 Muligvis enkelte andre Pse- lapher 13 Side Muligvis enkelte Scydmaener. 48 Adskillige Hister-Arter 218 Dendrophilus punctatus 228 VII. I Kældere o.lign. Side I Side Catops fuscus 88 | Calyptomerus dubius 171 VIII. Knyttede til Svamp. A. Overjordisk Svamp. Side Nargus-Arterne . . 80 Catops chrysomeloides 93 Necrophorus-Arterne 113 Oeceoptoma thoracica 1 23 Silpha-Arterne 1 23 Anisotoma-Arterne 1 57 Amphicyllis-Arterne 160 Side Agathidium-Arterne 161 Scaphidium quadrimaculatum . . 210 Scaphosoma-Arterne 210 Adskillige Hister-Arter 218 Gnathoncus-Arterne 233 Onthophilus striatus 244 Abraeus globosus 246 B. Underjordisk Svampevæv. Side Colonini 100 Triarthron Mårkeli . . . , 131 Hydnobius-Arterne 132 Liodes-Arterne 134 Agaricophagus cephalotes Colenis immunda Cyrtusa-Arterne Side 154 155 155 Blitophaga-Arterne IX. Planteædere. Side 123 277 X. I Gødning. Side Euconnus fimetarius 65 Scydmaenus tarsatus 67 — rufus 67 Oeceoptoma thoracica 123 Adskillige Ptiliidae 178 Hister-Arterne 218 Side Gnathoncus-Arterne 233 Saprinus-Arterne 234 Onthophilus-Arterne 243 Abraeus globulus 245 Acritus nigricornis 247 XI. Ved Aadsler Side Nargus-Arterne 80 Catops-Arterne . • . 82 Ptomaphagus-Arterne 97 Necrophorus-Arterne 113 Necrodes litoralis 1 20 Thanatophilus-Arterne 121 Sic'e Oeceoptoma thoracica 123 Silpha-Arterne 1 25 Hister-Arterne 218 Gnathoncus-Arterne 233 Saprinus-Arterne 234 XII. I Dyreboer. (Arter, der ikke udelukkende lever i Boerne, er sat i A. I Muldvarpereder. Side Neuraphes talparum 55 Choleva-Arterne 73 Catops fuliginosus 90 — Dorni 287 — nigrita ? 91 — morio ? 92 — coracinus ? 92 — grandicollis ? 92 Parentes). Side Leptinus testaceus 1 73 Ptenidium laevigatum 183 Hister marginatus 224 (Trichonyx sulcicollis) 29 (Bythinus distinctus) 40 (Clambus minutus) 171 (Acrotrichis-Arterne) 200 B. I Musereder. Side Bythinus Curtisi ? 40 — clavicornis ? 41 Choleva-Arterne 73 Nargus velox ? 80 — anisotomoides 82 Catops Watsoni 87 — picipes 89 — nigricans ? 90 — fuliginosus 90 — nigrita? 91 — morio ? 92 Side Catops coracinus ? 92 — grandicollis ? 92 Ptomaphagus-Arterne 97 Colon latum? 105 Leptinus testaceus 173 Hister marginatus 224 (Stenichnus collaris) 60 (Clambus minutus) 171 (Sericoderus lateralis) 176 (Pteryx suturalis) 197 (Acrotrichis-Arterne) 200 278 C. I Rottereder. Side I Catops fuscus ? 88 | D. I Hermelinens Bo. Side I Nargus anisotomoides 82 | E. I Rævens Bo. Side I Catops alpinus 94 | Hister marginatus. Side 224 F. I Grævlingens Bo. Side I Catops fuliginosus 90 | G. I Fuglereder. Side Nemadus colonoides 97 Ptomaphagus-Arterne 97 Hister merdarius 222 Side Dendrophilus punctatus 228 Gnathoucus-Arterne 233 1. Formica ru H. I Myretuer, og pratensis (den røde Skovmyre). Side Euthia plicata 51 Euconnus claviger 63 — Måklini 63 Scydmaenus Hellwigi 68 Ptenidium myrmecophilum . . . 185 Ptilium myrmecophilum 189 — modestum 189 Dendrophilus pygmaeus 228 Hetaerius ferrugineus 231 Myrmetes piceus 232 (Trimium brevicorne) 28 (Euthia scydmaenoides) 52 Side (Neuraphes minutus) 58 (Stenichnus Godarti) 59 ( — scutellaris) 59 ( — collaris) 60 ( — exilis) '. . . 61 (Euconnus denticornis) 63 ( — nanus) . . . 66 (Clambus minutus) 171 (Ptenidium turgidum) 184 (Acrotrichis-Arterne) 200 (Abraeus globosus) 246 279 2. Formica exsecta. Side Euthia plicata 51 Dendrophilus pygmaeus 228 Side Hetaerius ferrugineus 231 3. Formica sanguinea og truncicola. Side I Side Ptilium myrmecophilum 189 | Hetaerius ferrugineus 231 4. Formica fusca og cinerea. Side I Hetaerius ferrugineus 231 | 5. Lasius fuliginosus. Side Claviger longicornis 47 Euconnus claviger 63 Ptenidium myrmecophilum ... 185 Euplectus bescidicus (tilfældigt ?) 2 1 Plectophloeus nitidus (tilfæl- digt?) 25 og 287 (Bythinus Curtisi) 40 (Tychus niger) 43 (Euthia scydmaenoides) 52 (Neuraphes talparum) 55 Side (Neuraphes Sparshalli) 57 ( — minutus) 58 (Stenichnus scutellaris) 59 Catops umbrinus (tilfældigt?). 88 (Ptenidium Gressneri) 183 (Hister unicolor) 221 ( — merdarius) 222 (Dendrophilus punctatus) .... 228 (Gnathoncus-Arterne) 233 (Abraeus globosus) 246 6. Lasius niger og brunneus. Side Claviger longicornis 47 — testaceus 48 Euconnus claviger 63 Side (Trichonyx sulcicollis) 29 (Batrisus venustus) 31 7. Lasius flavus og umbratus. Side I Claviger longicornis 47 | Claviger testaceus Side 48 8. Forskellige, ikke nærmere angivne Myrearter. Side Amauronyx Mårkeli 30 (Euthiconus conicicollis) 53 (Neuraphes angulatus) 55 (Scydmaenus rufus) 67 Side (Nemadus colonoides) 97 (Ptomaphagus ruthenus) 99 (Abraeus globosus) 246 280 I. I Humlereder. Side I (Leptinus testaceus) 1 73 | XIII. Paa Træer. Side I Xylodrepa quadripunctata .... 125 | XIV. Arter, der kan tages ved Aftenketsning (Side 135). Side Batrisus venustus 31 Bryaxis sanguinea 32 Reichenbachia fossulata 34 Helferi 34 — haematica ... 35 Bythinus bulbifer 42 Tychus niger 43 Pselaphus dresdensis 44 — Heisei 44 Euthia plicata 51 — Schaumi 51 Neuraphes angulatus 55 — talparum 55 Stenichnus collaris 60 Euconnus denticornis 63 — Wetterhalli 65 Side Choleva-Arterne 73 Nargus-Arterne 80 Catops-Arterne 82 Colon-Arterne 100 Ptomaphagus-Arterne 97 Agyrtes bicolor 128 Triarthron Mårkeli 131 Hydnobius-Arterne 132 Liodes-Arterne 1 34 Agaricophagus cephalotes .... 154 Colenis immunda 155 Cyrtusa-Arterne . . . . ' 1 56 Amphicyllis-Arterne 160 Agathidium-Arterne 161 Adskillige Ptiliidae 179 Forkortede Forfatternavne. Allib. = Allibert. Gillm. = Gillmeister. Bris. = Brisout. Guér. = Guérin. Chaud. = Chaudoir. Gyll. = Gyllenhal. Creutz. = Creutzer. Hal. = Haliday. . Er. = Erichson. Hbst. == Herbst. Fabr. = Fabricius. Hoffm. = Hoffmann. Fairm. — Fairmaire. Ulig. = Illiger. Forst. = Forster. Kiesenw.= Kiesenwetter Frøl. = Frølich. Kugel. = Kugelann. Ganglb. = Ganglbauer. Laboulb.= Laboulbéne. 281 Lap. = LaportedeCastelnau. Panz. = Panzer. Latr. = Latreille. Payk. = Paykull. L. = Linné. Peyr. = Peyron. Mannh. = Mannerheim. Redtb. = Redtenbacher. Mars. = Marseul. Reichenb.= Reichenbach. Marsh. == Marsham. Rosenh. = Rosenhauer. Matth. = Matthews. Sahlb. = Sahlberg. Motsch. = Motschulsky. Steph. = Stephens. Muls. = Mulsant. Thoms. = Thomson. M.&K. = Muller & Kunze. Wank. = Wankowicz. Newm. == Newmann. Web. = Weber. Oliv. = Olivier. Zett. = Zetterstedt. Literatur. Bestimmungs-Tabellen der europåischen Coleopteren, Heft 18 (C.Flach, Trichopterygidae, 1889), Heft 63 (Å. Fleischer, Anisotomidae, Tribus Liodini, 1908). A. Fleischer: Die Flugzeit von Liodes und Colon in Adams- thai bei Briinn, Wiener Entom. Zeitung, 1903. Ludwig Ganglbauer: Die Kåfer von Mitteleuropa, 2. Bind, 1895, 3. Bind, 1899. Victor Hansen: Danmarks Scydmaenidae, Ent. Medd. II. Række, 4. Bind, 1913. v. Heyden, Reitter & Weise: Catalogus Coleopterorum Europae, Caucasi et Armeniae Rossicae, 2. Ed. 1906. H. O. Holstebroe: De danske Arter af Slægten Choleva Latreille, Ent. Medd. II. Række, 3. Bind, 1906—10. — : Tillæg til »De danske Arter af Slægten Choleva La- treille*, Ent. Medd. 10. Bind, 1913—15. — : De danske Arter af Slægten Colon, Ent. Medd. 10. Bind, 1913-15. Joh. P. Johansen: Om Undersøgelse af Myretuer samt Fortegnelse over de i Danmark fundne saakaldte myrmecophile Biller, Ent. Medd. II. Række, 2. Bind, 1903-05. A. Matthews: Trichopterygia illustrata et descripta, 1872. A. Raffray: Revision des Euplectus paléarctiques, An- nales de la Société entomologique de France, Bd. LXXIX, 1910. E. Reitter: Fauna Germanica. Die Kåfer des Deutschen Reiches, Bd. II, 1909. 282 E. C. Rosenberg: Bidrag til Kundskaben om Billernes Levevis, Udvikling og Systematik. III Undersøgelser over Danmarks Billefauna i Dyreboer, særlig under- jordiske, Ent. Medd. 10. Bind, 1913—15. /. C. Schiødte: Fortegnelse over de i Danmark levende Silpher, Scaphidier, Ptilier, Scydmæner og Pselapher, Naturh. Tidsskr. III. Række, 7. Bind, 1871. — : Fortegnelse over de i Danmark levende Hydrophili og Histri, smstds. Aug. West: Nogle Oplysninger om enkelte af de danske Arter af Slægten Catops Payk., Ent. Medd. II. Række, 4. Bind, 1913. Dr. Eichelbaum: Die Larven von Catops Watsoni Spence und Catops picipes (?) Fbr. Berl. Ent. Zeit. XLVI 1901, p. 9-14, Tvl. III. W. F. Erichson: Zur systematischen Kenntniss der Insec- tenlarven. Aren. f. Naturg. XIII. 1. 1847, p. 284-285. F.Karsch: Bestimmungstabellen von Insecten-Larven. Ent. Nachr. X, 1884, p. 221— 229. L. v. Heyden. Die Kåfer von Nassau. 2. Aufl. 1904, p. 115. Sv. Lampa: Beråttelse angående resor och forråtningar under år 1894 af kongl. landtbruksstyrelsens ento- molog. Ent. tidskr. XVI, 1895, p. 1—44. Tvl. I. Fr. Meinert: Scydmænus-Larven. Ent. Medd. I, 1887—88, p. 144-150, Tvl. I. — : Fortegnelse over Zoologisk Museums Billelarver. Ent. Medd. IV, 1893-94, p. 1—110. E. Perris: Notes pour servir å Phistoire des Trichopterix. Ann. Soc. Ent. Fr. (2) IV, 1846, p. 465-475, Tvl. XI. — : Quelques mots sur les métamorphoses de Coléo- ptéres Mycétophages, le Triphyllus punctatus Fab.; le Diphyllus lunatus Fab., PAgathidium seminulum Linn.; et PEucinetus (Nycteus Latr.) meridionalis, de Castelnau. Ann. Soc. Ent. Fr. (2) IX, 1851, p. 39—53, Tvl. II-V. — : Histoire des Métamorphoses du Clambus enshamen- sis Westw., du Cryptophagus dentatus Herbst, du Lathridius minutus Linné, du Corticaria pubescens Ulig., de POrthoperus piceus Steph., du Malachius æneus Fabr. et de la Sapromyza quadripunctata Fabr. Ann. Soc. Ent. Fr. (2) X, 1852, p. 571—601, Tvl. XIV —XV. 283 E. Perris: Histoire des insectes du pin maritime. Ann. Soc. Ent. Fr. (3) I, 1853, p. 491-644, Tvl. XVII— XIX, og (3) II, 1854, p. 85-160, Tvl. IV— VI. — : Larves de Coleoptéres. Ann. Soc. Linn. Lyon XXII. 1876. M. Rupertsberger: Biologie der Kåfer Europas. Linz 1880. — : Die biologische Literatur iiber die Kåfer Europas von 1880 an. Linz 1894. Uunio Saalas: Die Fichtenkåfer Finnlands I. Ann. Acad. Scient. Fenn. Ser. A. Tom VIII. No. 1. 1917. J. C. Schiødte: De metamorphosi Eleutheratum Observa- tiones. Naturh. Tidsskr. (3) I, 1861-63, p. 193-232, Tvl. III— X og (3) III, 1864-65, p. 131-224, Tvl. I —XII. Xambeu: Moeurs et Metamorphoses d'Insectes. Ann. Soc. Linn. Lyon XXXVIII, 1891, p. 1-257, XLI, 1894, p. 107-156, XLV, 1899, p. 157—211, og Revue d'Entom. XIX, 1900, p. 1—56. Navnefortegnelse. (Synonymer er trykte med Cursiv). 1. Familier, Underfamilier, Slægter og Underslægter. Side Side Bibloporus 27 Comazus 170 Blitophaga 123 Corylophidae ... 1 74 Bryaxis 32 Corylophus 175 Bythinus 36 Cyrtusa. ...... . 155 Calyptomerus ... 1 70 Dendrophilus . . . 227 Carcinops 229 Euconnus 61 Catops 82 Euplectus 17 Cephennium . . . . 50 Euryptilium 190 Choleva ...:.. . 73 Euthia 50 Cholevinae 71 Euthiconus 52 Cholevini 72 Gnathoncus 233 Clambidae 169 Hetaerius 230 Clambus 171 Hister . 218 Claviger 46 Histeridae. . . . . . 212 Colenis 155 Hydnobius 132 Colon 100 Leptinidae 172 Colonini 100 Leptinus ....... 173 Side Abraeus 245 Acritus 247 Acrotrichis 200 Actidium 193 Actinopteryx .... 207 Agaricophagus . . 154 Agathidium 161 Agyrtes 1 28 Agyrtini 127 Amauronyx 30 Amphicyllis .... 160 Anisotoma 157 Anisotoma 134 Arthrolips 176 Baeocrara. .... 199 Batrisus 30 Bibloplectus 26 284 Side Liodes 1 34 Liodes 1 57 Liodinae 128 Microptilium . . . . 194 Myrmetes 232 Nargus 80 Necrophorini ... 112 Necrophorus .... 113 Necrodes 119 Nemadus 96 Nephanes 198 Neuraphés 54 Oeceoptoma .... 122 Oligella 189 Onthophilus 243 Orthoperus .... 1 76 Paromalus 229 Phosphuga 1 27 Platysoma 216 Plectophloeus Plegaderus . . Pselaphidae . Pselaphus Ptenidium Pteryx . . Ptiliidae . Ptiliolum Ptilium . . Ptinella . . Ptomaphagus Reichenbachia Sacium Saprinus .... Scaphidiidae . Scaphidium. . Scaphosoma . Scydmaenidae Scydmaenus . Side 25 241 13 44 182 197 178 191 186 195 97 33 176 234 208 209 210 48 66 Side Sericoderus 1 76 Silpha 125 Silphidae 68 Silphinae 112 Silphini 117 Smicrus 199 Sphaeriidae 177 Sphaerius 178 Stenichnus 58 Thanatophilus . . . 121 Triarthron 131 Trichonyx 29 Trichopterygidae . 178 Trichopteryx .... 200 Trimium 28 Tychus 42 Tyrus 45 Xylodrepa 124 2. Side acaroides 178 aeneus 238 affine 188 agaricinum 211 agilis 79 alpinus 94 ambiguus 26 angulatus 55 angulare 108 angustata (Choleva) 76 angustatum (Ptiliol.) 192 angustatum (Piatys.) 218 anisotomoides ... 82 appendiculatum . . 109 aptera 1 96 armadillo 172 assimile 211 atomaria 204 atomus 177 Arter og Varieteter. Side atrata 127 atrum 165 Aubeanus 20 axillaris 158 badia (Liod.). ... 153 badium (Ag.). ... 166 badius (Narg.) . . 81 bescidicus 21 bicolor (Ag.) 128 bicolor (Bibi.). . . 27 bidentatum 111 bimaculatus 226 bissexstriatus . . . 223 boleti 211 Boudieri 194 brevicorne 28 brevipennis 205 brunnea (Liod.). . 151 brunneum (Col.). 108 brunneus (Eupl.). 19 brunneus (Narg.) . 82 brunnipes 177 Side bulbifer 42 Burrelli 39 cadaverinus ..... 221 caesum (Ptil.). . . 188 caesus (Pleg.) . . . 243 calcarata (Liod.) . 147 calcaratum (Col.). 1 10 carbonarius 225 carinata 1 26 cassidoides ... . 175 castanea 159 cephalotes 1 54 Chevrolati 206 chrysomeloides . . 93 ciliaris 142 cinnamomea .... 141 cisteloides 77 clavicornis 41 claviger 63 coarctatum 194 collaris 60 colonoides 97 285 Side compressum .... 217 confusum 167 conicicollis .... 53 conjungens 239 coracinus 92 coronatus 57 corvinus 227 curta 1 46 Curtisi 40 denticornis 63 denticulatum . ... 110 dentipes 107 deplanatum .... 218 dispar (Than.) . . 121 dispar (Aer.) .... 207 dissectus 242 distinctus 40 Dorni 287 dresdensis .... 44 dubia (Liod.) ... 149 dubius (Cai.) ... 171 duodecimstriatus . 226 Duponti 20 elongata 76 elongatulus 56 enshamensis .... 171 exaratum 1 88 exilis : . . . 61 fascicularis 205 ferrugineus 23 1 filicornis 199 fimetarius (Euc.). 65 fimetarius (Hist.) . 224 flavescens 1 47 flavicornis 230 fossulata 34 foveolata 1 90 frontale 218 fucicola 207 fuliginosus 90 fumatus 87 funestus 223 furva 143 fuscicorne 1 85 fusculum 110 Side fuscum (Ptil.). . . 192 fuscus (Cat.) ... 88 germanicus .... 114 glabra 1 59 globiformis 161 globosum (Ag.) . . 168 globosus (Abr.) . . 246 globulus 245 globus 161 Godarti 59 grandicollis (Cat.) 92 grandicollis (Aer.) 203 granulum 246 Gressneri 183 haematica 35 Heisei 44 Helferi 34 Hellwigi 68 hirticollis 64 Hopffgarteni 57 humator 115 humeralis 158 ignobilis 226 immunda (Col.) . 155 immundus (Sapr.) 238 impressa 36 inflatipes 41 intermedia (Chol.) 78 intermedia (Aer.). 205 intermedium (Pten.) 184 interruptus 115 investigator 115 juncorum 35 Karsteni 24 Kirbyi 96 Kunzei 192 laevigatum (Ag.). 166 laevigatum (Pten.) 183 lateralis 176 latum 105 limbatum ....... 112 lineare 218 litoralis (Necr.). . 120 litoralis (Baeocr.) 200 Side litura 1 52 longicollis 57 longicornis (Cl.). 47 longicornis (Aer.) 206 longulus 94 Maerkeli (Am.) . . 30 Maerkeli (Tr.) .. 131 mandibulare .... 168 marginatum (Ag.) . 1 67 marginatum (Eur.) 191 marginatus (Hist.) 224 maritimus 240 merdarius 222 metallicus 240 minuta (Cyrt.) . . 157 minutissimus (Bibi.) 26 minutissimus (Ptil.) 188 minutus (Aer.) . . 247 minutus(Clamb.). 171 minutus (Neur.) . 58 modestum 189 Montandoni .... 203 morio 92 mortuorum 117 mucronatus 45 myrmecophilum (Pten.) 185 myrmecophilum (Ptil.) 189 Måklini 63 nanus (Euc.) .... 66 nanus (Eupl.) ... 22 neglectus (Cat.) . 95 neglectus (Hist.). 225 Neresheimeri (Byth.) 39 Neresheimeri (Aet.) 194 niger 43 nigrescens 147 nigricans 90 nigricornis 247 nigrinum 169 286 Side nigripenne 1 65 nigrita (Cat.) 91 nigrita (Liod.) ... 1 52 nitidum (Pten.). . 186 nitidus (Plect.) . . 25 obesa 149 oblonga (Chol.) . . 78 oblonga (Liod.) . . 1 42 oblongum (Plat.). 218 oblongum (Ptil.). 193 obscura (Silpha). '126 obscurus (Arthr.) . 1 76 opaca 124 orbicularis 159 ovalis 151 parallelopipedus . 230 parallelus 57 parvula 1 54 pauxilla 156 Perrisi 1 33 picea (Liod.) ... 1 49 piceum (Ag.) ... 168 piceus (Eupl.). . . 21 piceus (Myrm.) . . 232 picipes 89 plicata . 51 politus 239 praetermissus . . . 227 pubescens 172 pulchellum 195 pulcherrimus .... 339 punctatum (Pten.) 185 punctatus (Dendr.) 228 punctatus (Eupl.) . 25 punctatus (Hydn.) 133 puncticolle 111 punctulatus. . . . 233 punctulum 172 purpurascens . . 226 pusillum (Pten.) . 1 84 pusillum (Sac.) . . 176 pusillus (Sten.). . 61 pygmaeus 229 quadrimaculatum . 209 quadrinotatus . . . 223 Side quadripunctata . . 125 quadristriatus . . . 239 quatuordecimstri- ata 229 regiomontanum . . 110 Reitteri 168 reticulata 1 24 rhaetica 142 rotundatum (Ag.) . 1 68 rotundatus (Gnath.) 233 rubicundus 56 rubiginosa 1 45 rufescens 1 06 rufipes 239 rufus . 67 rugifer 237 rugifrons 240 rugosa (Liod.) . . 143 rugosus (Than.) . 122 ruspator 115 ruthenus 99 rutilipennis 64 sanguinea (Br.). . 32 sanguineus(EupL) 23 saucius 243 saxonicum 191 Schaumi 51 scita 154 scutellaris 59 scydmaenoides . 52 seminulum (Aer.) . 248 seminulum (Ag.). 166 semistriatus .... 236 sepultor 116 sericans 207 sericatus 99 sericeus 99 serripes 110 signatus 23 silesiaca 1 44 simplex 110 sinuatus (Than.). 121 sinuatus (Hist.). . 223 spadicea 78 Side Sparshalli 57 Spencei 1 93 sphaerulum 168 stercorarius .... 224 stigmosus 225 striatus 244 strigosus 1 34 striola 222 Sturmi 77 subalpinum. . . .212 subinerme 110 subtestacea 155 succicola ...... 222 suffbeata 105 sulcatus 244 sulcicollis 29 suturalis 197 talparum 55 tarsatus 67 tenella 197 terricola 221 testacea (Ptin.). . 196 testaceus (Cl.) . . 48 testaceus (Lept.). 173 thoracica (Aer.). . 204 thoracica (Oec.). 123 thoracicum (Ceph.) 50 Titan 198 Triepkei 144 tristis (Cat.) 94 tristis (Silpha) ... 116 turgidum 1 84 umbrinus 88 undata 1 24 unicolor 221 validus 39 varians 167 varicornis 1 00 velox 80 ventralis ....... 225 venustus 31 vespillo 117 vespilloides 116 vestigator 117 287 Side viennense 111 virescens 237 vulneratus 242 Side Watsoni 87 Wetterhalli 65 Side Wilkini 31 Zebei 107 3. Larver. Side Abraeus globosus 273 Acrotrichis intermedia 266 Agathidium badium 263 — nigripenne 263 — seminulum 262 — sphaerulum 262 Anisotoma glabra 261 — humeralis 262 Blitophaga opaca 259 — undata 259 Catops fuscus 253 — nigricans 254 — picipes 254 — Watsoni 254 Calyptomerus dubius 263 Claviger testaceus 249 Gnathoncus rotundatus 271 Hister duodecimstriatus 270 — merdarius 271 — unicolor 270 Necrodes litoralis 258 Necrophorus humator 257 Side Necrophorus investigator . . . 256 — vespillo 256 — vespilloides .... 256 Oeceoptoma thofacica 260 Orthoperus 264 Paromalus flavicornis 27 1 Phosphuga atrata 259 Platysoma compressum 271 Plegaderus saucius 272 — vulneratus 272 Ptinella aptera 265 Ptomaphagus sericeus 255 Scaphosoma agaricinum . . . . 267 Scydmaenus tarsatus 250 Silpha carinata 260 — obscura 260 — tristis 260 Thanatophilus dispar 259 — rugosus 259 — sinuatus 259 Xylodrepa 4-punctata 259 Tilføjelser. Side 25 : Plectophloeus nitidus : 2 Stkr. sigtede i Oreby Skov ved Vordingborg, ved Foden af en gammel Eg, i Selskab med Myrer (Lasius fuliginosus). „ 91: Catops Dorni Reitter. Yderst nær beslægtet med C. fuliginosus og ligesom denne udmærket ved ganske svagt bagudtrukne Baghjørner paa Pronotum. Den adskiller sig imidlertid fra den nævnte Art ved lidt mere langstrakt Form og ved, at Pronotum er bredest i eller ganske lidt 288 bag Midten, medens det hos C. fuliginosus er bredest lidt længere tilbage, samt for Hannens Vedkommende ved simple Forskinneben, hvis Inderside danner en næsten ret Linie. Fra C. nigricans adskilles den let ved ringere Størrelse (3,5 — 4,5 mm), slankere, mindre hvælvet Form, svagere bagudtrukne Baghjørner paa Pronotum og det tydeligt tværbrede 8. Følehornsled samt ved Hannens simple Forskinneben. Denne vistnok vidt udbredte, men oversete Art, der bl. a. er fundet i Tyskland, lever hovedsagelig i Muld- varpens Rede og vil maaske kunne findes ogsaa i Dan- mark.