DANMARKS FAUNA PÅ VICTOR HANSEN BILLER VI. TORBISTER en SNS SEER sl (i: 3 af ivrerk É RSS ng DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BB MES ERR VI. TORBISTER LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 76 AFBILDNINGER GYESCS GADS FORLAG —— KØBENHAVN 1925 ag (aA SMNlGs / [| IBRARY | sw w Æ Torbister. (Lamellicornia). Hovedet ikke snudeformet forlænget, Strube- pladen tydelig, idet Strubesømmene er adskilte. Følehornene mere eller mindre tydeligt knæede, de yderste Led paa Indersiden udvidede og dan- Fig. 1. Følehorn af en Oldenborre (Melolontha + Fig. 2. Følehorn af vulgaris) &, tilvenstre med samlede, tilhøjre = en Bøghjort(Dorcus j med spredte Kølleblade. parallelopipedus). nende en usymmetrisk Kølle, hvis enkelte Led oftest er indbyrdes bevægelige og danner tynde Blade, der kan spredes og samles (Fig. 1), men undertiden (Lucaninae) er indbyrdes ubevægelige (Fig. 2). Pronotums og Prosternums Sidesømme Victor Hansen: Torbister. 1 405%4 2, tydelige. Flyvevingernes 3. og 4. Hovedaare (Ra- dius og Media) hver med en tilbageløbende Gren, der udadtil er forbunden med Hovedaaren, de 2 nævnte Hovedaarer og Grene ikke forbundne ved Tværaarer (Flyvevinger af saakaldt Cantharidetype). Benene oftest kraftige Graveben, Forskinnebene- nes Yderside oftest tandet, Fødderne (hos alle de danske Arter) 5-leddede. Nervesystemet, undtagen hos Lucaninae, mere eller mindre stærkt koncen- treret, hos nogle Former i højere Grad end hos alle andre Biller. Tarmkanalen med 4 Malpighiske Rør. Hannens Testikler med rundede, stilkede Follikler og oftest med kun eet Par Bikirtler. Torbisterne danner en velafsondret Billegruppe, der i ydre Bygning, saaledes som det latinske Navn antyder (Lamellicornia = Bladhornede), sær- lig udmærker sig ved Følehornenes bladformede eller kamdannede Kølle. Saadanne Følehorn træffes udenfor Torbisternes Gruppe kun hos meget faa Biller, herhjemme kun hos Aadselgraverne (Necro- phorini) i Silphernes (Aadselbillernes) Familie"). Hovedet ofte med Knuder eller Horn, især hos Hannen. Kindens Randliste som Regel stræk- kende sig ind i Øjets Forrand, saa at Øjet delvis eller undertiden endog fuldstændigt (f. Eks. Geo- trupini) adskilles i 2 Halvdele, en øverste og en nederste. Mundskjoldet ved en Tværsøm adskilt fra Panden eller sammenvokset med denne. Kind- bakkerne undertiden (f. Eks. Eghjorten) kraftigere udviklede hos Hannen end hos Hunnen, ofte dæk- ly Se Danmarks Fauna, Biller V, Side 112. 3 kede ganske af Mundskjoldet, saa at de ikke, eller i hvert Fald kun, naar Dyret betragtes forfra, er synlige. Følehornene med 7—11 Led, hos de dan- ske Arter med 9—11 Led, indleddede under Kin- dens Rand, Indledningsstedet dog undertiden syn- ligt fra oven paa Grund af en Udbugtning af Kind- randen; Rodleddet mere eller mindre forlænget, Køllens Led varierende (hos de danske Arter fra 3 til 7), snart nøgne eller meget spredt behaarede og mere eller mindre blanke, snart — i hvert Fald de 2 yderste Led — matte og fint og tæt behaarede. Pronotum ofte af betydelig Størrelse, hyppigt, især hos Hannen, forsynet med Gruber, Knuder eller Horn, Forranden som Regel forsynet med en hudagtig Søm. Scutellum snart meget stort (f. Eks. Cetonia), snart af normal Størrelse (f. Eks. Geotrupes), snart usynligt (f. Eks. Onthophagus). Vingedækkerne snart forsynede med Punkt- striber, snart med ophøjede Længderibber, under- tiden langs Yderranden med en fin Hudsøm, ofte ladende Pygidium eller endog Propygidium udækket. Sidedækkerne snart tydeligt udviklede, snart utyde- lige. Medens Vingedækkerne hos de fleste Biller under Flugten løftes og spredes ud til Siderne, er der nogle Torbister, hos hvilke det modsatte er Tilfældet; undertiden er Vingedækkernes Side- rand da (som f. Eks. hos Cetonia) fortil forsynet med en Udbugtning, gennem hvilken Flyvevingerne kan strækkes ud. i. 4 Forbrystet undertiden fortil med et tapformet Fremspring; Mellembrystet undertiden fortil med en Forlængelse mellem Hofterne; Mellembrystets Epimerer ofte stærkt udviklede, hos nogle Slægter (f. Eks. Cetonia) synlige fra oven, mellem Pro- notum og Vingedækkerne. Benene som Regel kraftige og indrettede til Gravning. Hofterne oftest mere eller mindre valse- formede, Forhofterne undertiden noget tapformet fremstaaende, Baghofterne hyppigt stærkt udvidede, saa at de dækker 1. eller 1. og 2. Bugled helt eller … delvis. Forlaarenes Forside nær Roden undertiden (f. Eks. Lucaninae) med en tæt be- Fig. 3. Kloled af Næse- Haaret Plet. Forskinnebenene hornsbillen (Oryctes É nasicornis). med tandet Yderside og (und- tagen Hoplia) een Endespore, der dog undertiden er rykket noget tilbage fra Spidsen, Mellem- og Bagskinnebenene paa Yder- siden oftest med ophøjede Tværlister eller tandede, med 2 Endesporer (undtagen Coprini, der kun har een Endespore paa Bagskinnebenene, og Hoplia, der mangler Endespore). Fødderne som Regel hver med 2 Kløer, der ofte er fligede eller tandede, og af hvilke den ene undertiden er længere og kraf- tigere end den anden; sjældent mangler den ene Klo helt (f. Eks. paa Bagfødderne hos Hoplia); hyp- pigt er Kloleddet paa Spidsen mellem Kløerne forsynet «med endnu et lille, behaaret Efterled . (Onychium, f. Eks. meget tydeligt hos Næsehorns- 3 billen (Fig. 3); hos enkelte Former, dog ingen danske, mangler Forfødderne helt, enten hos begge Køn eller hos Hannen. Bagkroppen med 8 Rygled. Af Bugleddene er de'6;…der svarer til 3:—8. Rysgled; oftest. frie; undertiden er dog det yderste Bugled helt eller næsten helt dækket af det foregaaende (Lucaninae og Slægten Trox), i hvilket Tilfælde Bugen altsaa tilsyneladende er 5-leddet. Det til 2. Rygled sva- rende Bugled er vel for Størstedelen skjult under Baghofterne, men er dog ligesom dets Pleurer (Sidestykker) adskilt fra det næste Bugled og dets Pleurer. Denne Karakter har Torbisterne tilfælles med ÅAÅdephagerne og Staphylinoideerne, medens de til 2. og 3. Rygled svarende Bugled og deres Pleurer er sammenvoksede hos de øvrige Bille- grupper, dog med nogle Undtagelser, hvortil især hører mange Blødvinger (Malacodermata) og nogle Heteromerer, f. Eks. Oliebillerne (Meloeé). Ogsaa af det til 1. Rygled svarende Bugled er der under- tiden Spor tilstede hos Torbisterne, f. Eks. hos Geotrupes. Bugleddene er snart indbyrdes be- vægelige, snart — med Undtagelse af de 2 yderste — indbyrdes ubevægelige. Bagkroppens 7 Par Aande- huller er enten anbragt i Bindehuden mellem Ryg- og Bugleddene og da alle dækkede af Vingedæk- kerne, eller de er, med Undtagelse af det første og sidste Par, anbragt i den øverste Del af Bug- leddene, i hvilket Tilfælde det sidste, i næstsidste Bagkropsring beliggende Par og undertiden ogsaa 6 det næstsidste Par er synligt, ikke dækket af Vingedækkerne. Torbisterne omfatter nogle af de største Biller, der kendes. Da mange Arter dernæst i overordentlig Grad udmærker sig i Retning af Farvepragt og ejendommelige Former (mægtige Hornprydelser eller Kindbakker hos Hannen) eller med Hensyn til biologiske Forhold, har denne Billegruppe til alle Tider i ganske særlig Grad til- trukket sig Menneskenes Opmærksomhed. Allerede de gamle Ægyptere ansaa som bekendt en Art (Pillebillen, Ateuchus sacer L.) for hellig, og en Tegning af dette Dyr skulde findes paa Tungen af Tyren Apis, der dyrkedes som Guddom i Memfis. Herhjemme er det jo først og fremmest Oldenborren, der er blevet almindelig bekendt paa Grund af den Skade, som den har forvoldt Land- og Skovbruget, og de offentlige Foranstaltninger til dens Ud- ryddelse, som derfor er blevet trufne. Men ogsaa adskil- lige andre Arter er velkendte, og der findes ingen anden Billegruppe, af hvilken et saa forholdsvis stort Antal Arter har faaet almindeligt brugte danske Navne. Som nævnt frembyder adskillige Torbister, særlig blandt de gødningædende Former, interessante biologiske Forhold, idet de viser et overordentligt stærkt Instinkt særlig i Retning af at sikre deres Yngel. Mange af disse Forhold er i nyere Tid blevet undersøgt og skildrede af den berømte franske Naturforsker I. H. Fabre i Arbejder, af hvilke flere nu foreligger i dansk Oversættelse. Torbisterne hører til den af de to Underordener blandt Billerne, der benævnes Polyphaga, og som omfatter langt den største Del af Billefamilierne. Indenfor denne den højeststaaende Underorden danner Torbisterne en velaf- grænset, i den nyere Systematik almindelig anerkendt Gruppe. Derimod hersker der endnu Uenighed om, paa hvilken Plads blandt Polyphagerne Torbisterne bør stilles. Ganglbauer anser, særlig paa Grund af Følehornenes "stærkt differentierede Bygning, Nervesystemets Koncen- 7 tration, Testiklernes Form og Larvernes Bygning, Tor- bisterne for de højeststaaende af alle Biller. Kolbe, der betragter Rhyncophorerne (Snudebiller m. m.) som de højeststaaende Biller, anser Torbisterne for at staa be- tydeligt lavere, især paa Grund af Bugens og Pronotums Bygning, de femleddede Fødder samt Tilstedeværelsen af en tydelig Strubeplade og af kun 4 (ikke 6) Malpighiske Rør. Af Kolbe .stilles Torbisterne derfor paa den næst- laveste Plads blandt Polyphagerne efter Gruppen Staphy- linoidea (Rovbiller, Aadselbiller m. m.). Af Bedel stilles Torbisterne sammen med Vandkærene (Hydrophilidae) i en særskilt Underorden, Scarabaeoidea. Torbisterne opfattes af nogle Forfattere (f. Eks. Schiødte, Ganglbauer, Kolbe og Bedel) som en enkelt Familie, Scarabaeidae, der for de europæiske Årters Vedkommende falder i 3 Underfamilier, Lucaninae, Scarabaeinae og Me- lolonthinae. Andre Forfattere (f. Eks. Leconte, Sharp og Reitter) udskiller den førstnævnte Underfamilie som en særlig Familie, Lucanidae. Her følges den førstnævnte Op- fattelse. Af Torbisterne lever nogle Årter som Larver i trøskede Træstammer eller Stubbe, saaledes- Underfamilien Luca- ninae og de til Underfamilien Melolonthinae hørende Grupper Dynastini (Næsehornsbillen), Valgini, Trichiini (f. Eks. Eremitten) og Cetoniini (Guldbasserne, af hvilke dog en dansk Art lever som Larve i Myretuer). Andre Arters Larver lever i Jorden som Rodgnavere, saaledes de til Melolonthinae hørende Grupper Melolonthini (f. Eks. Oldenborren) og AÅnomalini (£. Eks. Gaasebillen). Af Under- familien Scarabaeinae lever nogle Arter (Gruppen Trogini) som Larver af dyriske Rester, andre i Kompost eller ved henraadnende Plantedele, medens Størstedelen lever af Gødning. De sidstnævnte Årter er ogsaa som Imago knyttede til Gødning eller søger undertiden til henraad- nende Svampe (f. Eks. Skarnbasserne). Lucaninernes Imago lever snart af trøsket Træ, snart af udsvedende Træsaft (Eghjorten), snart af Træers eller Buskes Løv eller Knopper 8 (Blaahjorten). Af Underfamilien Melolonthinae lever Grup- perne Melolonthini og Anomalini som Imago væsentlig som Løvædere, medens andre Arter, f. Eks. Guldbasserne søger til Blomster, hvis Kronblade og Støv de fortærer. Nogle Arter træffes fremme om Dagen og sværmer i Sol- skin (f. Eks. Gaasebillen. og Guldbasserne), andre er ud- prægede Aftendyr eller Natdyr, der først kommer frem og sværmer efter Solnedgang (f. Eks. Næsehornsbillen), atter andre træffes vel fremme om Dagen (f. Eks. Eg- hjorten ved udsvedende Egesaft), men sværmer dog først om Aftenen eller Natten. Ofte er det væsentligst Hannen, der sværmer (f. Eks. Brandenborgeren og Klinteolden- borren), og Hunnen findes da undertiden bedst ved at følge Hannen i dens Flugt og lægge Mærke til, hvor den slaar sig ned. Adskillige: Torbister (dog ikke de gødning- ædende) er flere Aar om deres Udvikling (f. Eks. Olden- borren normalt 4 Aar, Eghjorten 5 eller 6 Aar), og For- holdet er da undertiden det, at hvert Aar vel har sin Ge- neration, men at et enkelt Aars Generation er langt tal- stærkere end de andre, saa at Arten med visse Aars Mellemrum bliver særlig almindelig (Oldenborreaar hvert 4de Aar). Adskillige- Arters Larver danner, naar de er fuldvoksne, af Jord, Træsmuld eller lign. en Kokon, i hvilken Forpupningen og Udviklingen til Imago finder Sted (f. Eks. Eghjorten, Næsehornsbillen og Guldbasserne). Indsamlingen af Torbister er som Regel ikke for- bundet med særligt Besvær og giver ikke Anledning til særlige Bemærkninger. Ejheller Præparationen er vanske- lig. Kun er der Grund til at fremhæve, at de i Gødning levende Arter ofte er stærkt tilsmudsede, naar de ind- samles, og derfor maa renses grundigt, inden de opstilles. Disse Arter kan det være praktisk ved Indsamlingen at komme i en Blikdaase med ikke for tørt Sand og lade dem blive nogle Timer heri, inden de dræbes; de vil da ofte være blevet ganske rene af at gennemgrave Sandet, uden at en eventuel Behaaring tager nogen Skade. Bestemmelsen af de danske Arter er i Hovedsagen 9 ikke vanskelig. Kun den store Slægt Aphodius kan volde Begynderen noget Besvær paa Grund af Arternes store Variationsevne; men naar man har erhvervet sig Materiale af de almindeligere Arter, bliver det kun nogle ganske faa Arter, som er vanskelige at adskille. Af Torbister er der hidtil fundet 83 Arter herhjemme. Dette Tal vil næppe kunne forøges synderligt, omend enkelte nye Arter nok kan tænkes at ville blive fundet. Derimod er der desværre flere af de danske Arter, som efterhaanden bliver sjældnere og sjældnere i Danmark for antagelig tilsidst at uddø helt herhjemme. Dette skyl- des dels Dyrenes betydelige Størrelse, der gør dem lette at indsamle og særlig eftertragtede af yngre eller ufor- staaende Samlere, dels den Omstændighed, at de paagæl- dende Arter er knyttede til gamle Løvtræer, især Ege. Særlig de gamle Ege er der jo herhjemme faret frem imod med en ualmindelig Haardhændethed og uforstaaende Brutalitet, og efterhaanden som Danmarks gamle Ege- skove forsvinder, gaar de til dem knyttede Dyr — blandt Billerne ikke alene flere Torbister, men ogsaa adskillige andre Arter — deres Undergang i Møde herhjemme. For- øvrigt findes der nu i Lov om Naturfredning af 8. Maj 1917 Hjemmel til at iværksætte Fredning af Dyr, hvis Bevarelse af naturvidenskabelige Hensyn er af væsentlig Interesse. Men hidtil er der dog kun for Billernes Ved- kommende foretaget et enkelt Skridt i saa Henseende, idet Eghjorten paa Foranledning af ,,Dansk Entomologisk Forening" er blevet fredet paa Æbelø ved Odense Amts Fredningsnævns Kendelse af 26. Jan. 1924. Scarabaeidae. Oversigt over Underfamilierne. 1. Følehornene stærkt knæede, 1. Led stærkt for- længet, Køllen 3—6-leddet, kamformet, dens Led indbyrdes ubevægelige (Fig.2). 1. Lucaninae. Følehornene svagt.knæede, 1. Led oftest kun svagt forlænget, men fortykket, Køllen 10 3—7-leddet, vifte- eller knopformet, dens Led bladformede, indbyrdes bevægelige (Fig. 1).. 2. 2. Følehornskøllen eller i hvert Fald dens 2 yder- ste Led matte, fint og tæt graat behaarede. Pygidium dækket af Vingedækkerne undtagen hos Coprini, der kun har een Endespore paa Bagskinnebenene, og enkelte Aphodiini. Kløerne ens og simple........ 2.Scarabaeinae. Følehornskøllen nøgen eller meget spredt be- haaret, mere eller mindre blank. Pygidium ikke dækket af Vingedækkerne (hos Serica - dog ofte kun delvis frit). Bagskinnebenene uden eller med to Endesporer............. 3. Melolonthinae. 1. Underfamilie Lucaninae. Følehornene 10-leddede, stærkt knæede, 1. Led stærkt forlænget, Køllen 3—6-leddet (hos de dan- ske Former 3—4-leddet), kamformet, dens Led indbyrdes ubevægelige (Fig. 2). Tungen adskilt fra Hagen. Kindbakkerne hos Hannen ofte kraftigere udviklede end hos Hunnen. Forlaarene paa Forsiden nær Roden med en behaaret Plet, Forskinnebene- nes Yderside tandet, Bagskinnebenenes Spids med 2 Endesporer, Kløerne ens og simple. Bagkroppen med 5 Bugled (6. Bugleds Spids dog undertiden synlig), dens Aandehuller anbragt i Bindehuden mellem Ryg- og Bugleddene. Pygidium helt eller næsten helt dækket af Vingedækkerne. Nerve- knuderne (Ganglierne) adskilte fra hinanden. Årterne i denne Underfamilie er som Regel knyttede til trøskede Stammer og Stubbe, især af Løvtræer. Oversigt over Slægterne. 1. Øjnene helt eller delvis adskilte i en øverste og en nederste Halvdel af Kindens Randliste 2. Øjnene simple SE ar fra r er EN KEE VEDEL: 3! 2. Øjnene kun delvis adskilte i 2 Dele, idet Kin- dens Randliste kun strækker sig ind til Øjets Midte. Forskinnebenenes Overside uden Fænsdelisterto 2 er eee l. Lucånus. Øjnene næsten helt adskilte i 2 Dele, idet Kin- dens Randliste næsten strækker sig helt igen- nem Øjet. Forskinnebenenes Overside med Fænsdelistert ore firer eee nere en 2. Dårcus. 3. Følehornskøllen 4-leddet. Kroppen noget flad- trykt. Oversiden metalfarvet... 3. Systendcerus. Følehornskøllen 3-leddet. Kroppen valseformet. Oversidenss or re DE NE 4.Sinodéndron. 1. Lucånus L. Øjnene delvis adskilte i 2 Dele af Kindens Randliste. Overlæben nedadbøjet. Følehornene med 4—6-leddet Kølle. Pronotums Forrand med en tæt, kort Haarrække. For- og Mellemhofterne noget, Baghofterne lidt adskilte fra hinanden. For- brystet mellem Forhofterne ophøjet. Bagkroppen med 5 Bugled. Forskinnebenenes Overside uden Længdelister eller -furer. Hannen har større Hoved, kraftigere udviklede, stærkt forlængede Kindbakker, der ofte ligner Hjortetakker, og forlængede Forben. 1. L. cérvus L. (Eghjorten) (Fig. 4 og 5). Sort, Vinge- dækkerne lysere eller mørkere brune, fint og tæt punk- terede og fint læderagtigt rynkede. Følehornskøllen 4-led- det”). De bageste Skinneben paa Ydersiden med 3 Tænder. g: Hos "store Eks. er Hovedet meget bredere end Pronotum, saa bredt som Vingedækkerne, tæt og fint rynket-punkteret; Panden flad, ophøjet, omgivet af en Liste, der fortil i Midten er noget udbuet, i Forhjørnerne 1) I Øst- og Sydeuropa forekommer Former med 5- eller 6-leddet Kølle. 12 er tandformet fremspringende og bagtil i Midten er af- brudt; Kindbakkerne brune, meget store, c. saa lange som Fig. 4. Eghjorten (Lucanus cervus). $. X 1'/5. Vingedækkerne, krumme, Spidsen tvedelt, indersiden lidt foran Midten med en kraftig Tand og paa hver Side af denne med nogle smaa, stumpe Tænder, Roden paa Under- siden med en mindre Tand; Pronotum smallere end Vinge- 13 dækkerne, fint rynket-punkteret, i Midten med fin og svag Længdefure; Forbenene forlængede. Jo mindre Eksem- plarerne bliver, desto mindre udprægede bliver de nævnte Karakterer, idet Hovedet bliver smallere, Pandens Rand- liste svagere eller forsvindende og Kindbakkerne kortere og svagere tandede. De største og de mindste Hanner bliver saaledes af et vidt forskelligt Udseende. Længde (indbefattet Kindbakkerne) 30—75 mm. 2: Hovedet meget smallere end Pronotum, tæt rynket, Issen glat; Kindbakkerne af normal Størrelse, i Midten med en øverste og en nederste, stump Tand; Pronotum c. saa bredt som Vingedæk- kerne, fint punkteret, mod Siderne fint rynket, med Antydning af en fin Læng- demidtfure; Vingedækker- ne mørkere hos store Eks., lysere hos mindre. Længde 25—50 mm. : Fig. 5. Eghjorten (Lucanus cervus). 1 I Berlins zoologiske Seele Museum findes 2 mærke- lige, abnorme Eks. af Eghjorten. Det ene er med Hensyn til Hoved, Kindbakker, Ben o. s.v. i venstre Halvdel ud- viklet som 3, i højre Halvdel som 2. Det andet Eks. er i det væsentlige udviklet som 9%, men Kindbakkerne, hvis Rod er af Hunnens sædvanlige Form, er fremefter for- længede, lidt længere end Hovedet, brunrøde, fremstrakte og paa Indersiden forsynede med flere skarpe Tænder. Eghjorten er den største europæiske Bille. Den har i tidligere Tider været udbredt og vistnok ret almindelig i vore større Egeskove, men da den i det væsentlige er knyttet til Egen, selvom den ogsaa mere undtagelsesvis kan leve i Bøg, hører den til de Insekter, der.herhjemme 14 er blevet sjældnere og sjældnere, efterhaanden som vore gamle Egeskove forsvinder. Af Findesteder fra ældre Tid kan nævnes Dyrehaven, Frederiksdal, Kollekolle, Boserup, Bognæs, Jægerspris, Skarritsø, Slagelse, Herlufsholm, Vor- dingborg, Bornholm, Balskov ved Odder, Strandhusene ved Kolding og Haderslev. I de senere Aar er den fundet i stort Antal ved Gjessø, Syd for Silkeborg (ynglende i store Bøgestubbe), ved Fakkegrav ved Vejle og paa Æbelø. Paa sidstnævnte Lokalitet er Årten i Henhold til Natur- fredningsloven nu blevet fredet (se ovenfor Side 9). Eg- hjorten er vistnok 5 Aar om sin Udvikling, og i Udlandet har man visse Steder ment at kunne konstatere ,Eg- hjorteaarf hvert Ste Aar, svarende til ,Oldenborreaarf. Larven lever som Regel i Smuldet af gamle, hule Ege eller i Egestubbe, men undertiden ogsaa i Bøg. Imago findes bedst i sidste Halvdel af Juni og første Halvdel af Juli, men kan dog undertiden træffes helt hen i August. Den findes om Dagen bedst siddende paa Egestammerne, paa Steder, hvor Træet udsveder Saft, som Dyret fortærer. Om Aftenen sværmer den. Dens Flugt er høj og kraftig, men tung og giver en snurrende Lyd; Hannen holder under Flugten, i Modsætning til de fleste andre Biller, Kroppen i omtrent lodret Stilling og Kindbakkerne løftet opad. Da Hannerne er betydeligt talrigere end det andet Køn, kæmper de med de vældige Kindbakker om Hun- nerne, og man træffer derfor ofte defekte Eksemplarer. Deres Instinkt er uhyre stærkt; i Udlandet har man ved at anbringe en levende Hun paa en Egestamme fanget talrige Hanner, der kom sværmende til; sætter man en levende Han overfor et dødt Eksemplar, farer den øje- blikkelig løs paa det, dersom det er en Han, og forsøger at parre sig med det, hvis det er en Hun; ja selv Han- ner, hvis Bagkrop Fugle nylig har fortæret (den øvrige Del af Dyret undgaar de som ufordøjelig), og af hvilke der kun er Hoved og Forbryst med Forbenene tilbage, gaar løs paa hinanden, naar de sættes overfor hinanden. 2. Dørcus Mac Leay. Adskilt fra Lucanus ved, at Øjnene er næsten. helt adskilte i 2 Dele af Kindens Randliste, at Overlæben er rettet fremad, at Forskinnebenenes Overside er forsynet med Længdelister og -furer, LS) og at Hannens Hoved og Kindbakker ikke er nær saa kraftigt udviklede. Følehornene med 4-leddet Kølle, Køllens 1. Led meget mindre end 2. 1. D. parallelopipedus L. (Bøghjorten) (Fig. 6). Sort, temmelig parallelsidet, fladt hvælvet. Pronotum saa bredt som eller lidt bredere end - Vingedækkerne. Vinge- dækkerne tæt punkterede og noget længderynkede. Bag- skinnebenene paa Ydersiden bag Midten med en Tand. Længde 19—32 mm. åg: Hoved og Pronotum i Bunden yderst fint chagri- nerede og derfor matte, fint og noget spredt punkterede. Hovedet kun lidt smallere end Pronotum; Kindbakkerne kun lidt kortere end Hovedet, i Midten med en opad og indad rettet, stump Tand; Over- læben bred, med lige afstud- set Forrand. Smaa Eksem- Fig. 6. Bøghjorten (Dorcus plarer har ofte noget tættere parallelopipedus). $. X 2. og stærkere Punktur paa Hoved og Pronotum og kortere, svagere tandede Kind- bakker. 2: Hoved og Pronotum i Bunden glatte og derfor noget blankere, Punkturen tæt og kraftig. Hovedet betyde- ligt smallere end Pronotum; Panden i Midten med 2 smaa, glatte Knuder; Kindbakkerne betydeligt kortere end Hove- det, foran Midten med en lille, stump, indadrettet Tand; Overlæben smallere, med udbuet Forrand. Almindelig i trøskede Stubbe og Stammer af Løv- træer, særlig Bøg. Især i Maj og Juni. 16 3. Systenécerus Weise (Platycerus Auctores). Øjnene simple. Følehornene med 4-leddet Kølle. Køllens 1. Led meget mindre end 2. Kindbakkerne kortere end Hovedet. Alle Hofterne lidt adskilte fra hinanden. Forbrystet mellem . Forhofterne op- højet. Bagkroppen med 6 Bugled, af hvilke det 6. undertiden er dækket af det foregaaende. Benene slanke. 1. S. caraboides L. (Blaahjorten) (Fig. 7). Fladt hvælvet, sort, Oversiden me- talskinnende blaalig eller (hos Hunnen) grønlig, Hunnens Ben og — helt eller delvis — Underside undertiden rødlige. Hoved og Pronotum ret tæt og fint punkterede; Pronotum meget bredere end langt, med rundede Sider og skarpt ret- vinklede Baghjørner. Vinge- Fig. 7. Blaahjorten (Systeno- sdækkerne tæt rækkevis punk- cerus caraboides). I. X 4'/2. terede, paa Ryggen mere eller mindre tydeligt. tvær- rynkede. Bagskinnebenenes Yderside ikke tandet. Længde 10—14 mm. å: Smallere. Hovedet over halvt saa bredt som Pro- notum, dette c. saa bredt som Vingedækkerne. Følehorns- køllen kraftigere. Fødderne lange, de bageste c. saa lange som Skinnebenene. ; 2: Bredere. Hovedet c. halvt saa bredt som Pronotum, 17 dette tydeligt smallere end Vingedækkerne. Fødderne kortere, de bageste meget kortere end Skinnebenene. Udbredt og ikke særlig sjælden, ynglende i Stubbe af Løvtræer, især Eg og Bøg. Imago udvikler sig om Efter- aaret og træffes i Stubbene til hen paa Foraaret; i Maj og Juni kan den træffes fremme paa Stubbene eller bankes af Træer, især Ege, hvis Knop- per eller spæde Blade den for- tærer. Den sværmer i Solskin. Rødbenede Hunner er sjældne (f. Eks. fundne i Silkeborgegnen). 4. Sinodéndron Hellw. Øjnene simple. Følehor- nene med 3-leddet Kølle. Kindbakkerne smaa, ens hos € begge Køn. Alle Hofterne lidt adskilte fra hinanden. Forbrystet mellem Forhof- terne med en smal Fordyb- ning. Bagkroppen med 6 Bug- Fig. 8. Valsehjorten (Sino- ; dendron cylindricum). led. Benene kraftige. Be SD 1. S. cylindricum L. (Valsehjorten) (Fig. 8). Aflang, valseformet, sort, Følehornene og Fødderne brunlige. Ho- vedet lille. Pronotum saa bredt eller rigeligt saa bredt som Vingedækkerne; disse parallelsidede, groft og uregel- mæssigt punkterede og utydeligt stribede. Skinnebenene paa Ydersiden tandede. Længde 12—16 mm. åg: Hovedet med et opadrettet, svagt krummet, bagtil gult behaaret Horn. Pronotum med stærkt udrandet For- rand, fortil med et skraat afstudset Parti, der begrænses af en ophøjet Rand; denne i Midten med en fremadrettet, afstudset Tand og paa hver Side af denne med en Ud- randing (Fig. 9). Hos mindre Eks. er disse Karakterer Victor Hansen : Torbister. Ø. 18 svagere udviklede og Hovedets og Pronotums Punktur kraftigere og tættere. 2: Hoved og Pronotum tættere og KØN kraftigere punkteret. Hovedet kun med Ny en lille, spids Knude. Pronotum i Midten —ZØP RR med en glat Længdelinie og fortil paa E hver Side af denne med et Indtryk, der Fig. 9. Hoved og Pronotum af Valse- udadtil og bagtil begrænses af et smalt, hjorten (Sinoden- glat Parti. dron cylindricum), set fra Siden. Temmelig almindelig i trøskede Stam- mer og Stubbe af Løvtræer, især Bøg. Imago kan vistnok træffes omtrent hele Aaret rundt. Den sværmer henimod Solnedgang. 2. Underfamilie Scarabaeinae (Coprophaginae). Følehornene 9-, 10- eller 11-leddede, svagt knæede, 1. Led oftest kun svagt forlænget, men fortykket, Køllen 3-leddet, vifte- eller knopformet, dens Led bladformede, indbyrdes bevægelige, i hvert Fald de 2 yderste Led matte, fint og tæt graat behaarede. Tungen adskilt fra Hagen. Vinge- dækkerne dækkende Pygidium helt eller næsten helt (undtagen hos Coprini og ganske enkelte Aphodiini, f. Eks. Aphodius erraticus). Bagskinne- benene med to Endesporer, undtagen hos Coprini, der kun har een. Kløerne ens og simple. Bugen 6-leddet, undtagen hos Trogini, hvor den er 5-led- det. Nervesystemet koncentreret. Arterne i denne Underfamilie er hovedsagelig knyt- tede til Gødning. Oversigt over Grupperne. 1. Bugen 5-leddet. Følehornene 10-leddede. Mellem- hofterne smaa ts EL RE AR SEERE NER 1. Trogini. 19 Bugen 6-leddet. Mellemhofterne store ........ 2 2. Bagskinnebenenes Spids med kun een Ende- spore. Pygidium udækket. Scutellum usyn- IDA DRÆN Ezra båe DEER as GRSDE ANNEKS EG 5. Coprini. Bagskinnebenenes Spids med 2 Endesporer. SCutelkaimt synet er E 5 NE AED NS SER VRE: Si 3. Øjnene fuldstændigt adskilte af Kindens Rand- liste i en øverste og en nederste Halvdel. Følehornene 1l-leddede. Forskinnebenenes Yderside med mindst 6 Tænder. Pronotums Forrandbrandet TE 4. Geotrupini. Øjnene udelte. Følehornene 9-leddede. For- skinnebenenes Yderside i det højeste med 5 (hyppiestømed S)kæn der see FEE ER 4. 4. Kindbakkerne ganske dækkede af Mundskjoldet 2. Aphodiini. Kindbakkernes Spids synlig, i hvert Fald for- DEERE DAD NSA MER SS RI BSESRET 2 Ce I 3. Åegialiini. 1. Trogini. Kindbakkerne kraftigt kitiniserede, ragende frem foran Mundskjoldet. Pronotums Forrand ikke ran- det. Scutellum synligt. Vingedækkerne dækkende Bagkroppen helt. Hofterne parvis nærmende sig stærkt til hinanden, Mellemhofterne smaa, ikke ragende ind i Bagbrystet. Bugen 5-leddet. Føle- hornene 10-leddede med 3-leddet Kølle, Forlaarene paa Forsiden med en Haarplet, Bagskinnebenenes Spids med 2 Endesporer. Denne Gruppe adskiller sig fra de andre af Under- familiens Grupper saavel som fra Underfamilien Melo- lonthinae ved den 5-leddede Bug. 1. Trox Fabr. Oversiden med mere eller mindre udbredt Børsteklædning. Øjnene udelte. Pronotums Side- 2% 20 rande og Bagrand med en Række stive, udstaaende Børster. Forlaarene stærkt udvidede, forsynede med en Længdefure, i hvilken Forskinnebenene kan lægges ind; disse ret smalle, Ydersiden ved Spidsen med 2 stumpe Tænder, bag disse med en mindre og nogle meget smaa Tænder. Årterne af denne Slægt kan frembringe en pibende Lyd ved at gnide Bagkroppen mod Vingedækkerne. Arterne lever af tørre, dyriske Stoffer og træffes under Knogler af Pattedyr, ved Hestehove, tørre Aadsler o. lign., ofte nedgravede i Jorden eller Sandet. Undertiden kan de tages sværmende henad Solnedgang. Oversigt over Arterne. 1. Knuderne paa Vingedækkernes afvekslende, stærkere hvælvede Stribemellemrum blanke, kun børsteklædte langs Bagranden; ogsaa de afvekslende, flade Stribemellemrum med en Række blanke Knuder. Vingedækkernes Side- rande med ret lange Børster........ 1. hispidus. Knuderne paa Vingedækkernes afvekslende, stærkere hvælvede Stribemellemrum børste- klædte i Størstedelen af deres Omfang og derfor næppe blankere end den øvrige Over- side; de afvekslende, flade Stribemellemrum uden tydelige, blanke Knuder. Vingedækker- nes Siderande med meget korte Børster.... 2. 2. Større, 7—9 mm. Vingedækkernes Striber om- trent saa brede som de afvekslende, flade Stribemellemrum, forsynede med store, lidet AYDERG HUD ER SE ET KOS FASER He TS SDE 2.sabuldåsus. Mindre, 5—7 mm og meget smallere. Vinge- dækkernes Striber meget smallere end Stribe- mellemrummene Re ER SAREEN 3, scåber. 1. Tr. hispidus Pontopp. (Fig. 10). Mat sort, Føle- hornene brunrøde. Panden tæt punkteret, Forranden skarpt stumpvinklet. Pronotum noget smallere end Vingedæk- kerne, tæt punkteret, med bred, bagtil dybest Midtfure og 21 forskellige flade Fordybninger, Randbørsterne længere end hos de 2 følgende Arter. Vingedækkernes Skuldre med et tydeligt tandformet Fremspring, Punktstriberne næppe for- dybede, meget utydeligt punkterede, paa hver Side be- grænsede af en fin, men tydelig, ophøjet, bølgeformet Linie; af Stribemellemrummene er hvert andet bredere og forsynet med en Række store, blanke, bagtil børste- klædte Knuder, hvert andet smallere og forsynet med en Række smaa, blanke Knuder, der hver bærer en enkelt, kort Børste. Tænderne paa Forskinne- benenes Yderside kraf- tigere end hos de 2 føl- gende Arter. Længde 8— 11 mm. Hidtil kun fundet paa Fanø, hvor den undertiden kan tages i Antal, i Sandet under de tørre Rester af døde Faar. Maj, Juni, Sept. 2. Tr. sabulåsus L. Nærbeslægtet med den foregaaende, som den lig- ner i Form, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pandens Forrand i Midten er afrundet, og at Vingedækkernes Punktstriber er bredere, forsynede med store, lidet dybe Gruber og paa hver Side kun meget utydeligt begrænsede af en svagt antydet Bølgelinie. Vingedækkernes afvekslende Stribe- mellemrum bredere og lidt stærkere hvælvede, forsynede med en Række børsteklædte Knuder. Længde 7—9 mm. Fig. 10. Trox hispidus. X 42. Udbredt, men sjælden og som oftest ikke i større Antal; baade paa Skovbund, Engbund og Sandbund. Maj, Juni. " 22 3. Tr.scåber L. Betydeligt mindre og mere lang- strakt end de 2 foregaaende Arter. Mat sort, Følehornene rødbrune. Panden tæt punkteret, Forranden i Midten an- tydet stumpvinklet, noget opadbøjet. Pronotum omtrent som hos de 2 foregaaende. Vingedækkernes Skuldre kun med et meget lille, utydeligt tandformet Fremspring, Punkt- striberne ikke tydeligt begrænsede af nogen ophøjet Bølge- linie, ret tydeligt punkterede; Stribemellemrummene alle lige brede, de afvekslende kun yderst lidt stærkere op- højede og forsynede med en Række aflange Børstepletter, men uden tydelige Knuder, de andre Mellemrum med en Række meget mindre Børstepletter. Forskinnebenene smal- lere og paa Ydersiden svagere tandede end hos de 2 fore- gaaende. Længde 5—7 mm. Udbredt og temmelig almindelig. Denne Årt er ogsaa undertiden fundet i Fuglereder i hule Træer. Maj, Juni, Juli. 2. Aphodiini. Hovedets Forrand og Siderande i Reglen gaaende jævnt over i hinanden, oftest dannende en Halv- kreds; Kinderne ofte udstaaende; Sømmen mellem Mundskjoldet og Panden oftest forsvunden og er- stattet af 3 Knuder. Øjnene udelte, deres Forrand ofte lidt udbuet. Følehornene 9-leddede, med 3-led- det Kølle. Kindbakkerne svagt kitiniserede, fuld- stændigt dækkede af Mundskjoldet. Scutellum syn- ligt. Vingedækkerne oftest dækkende Bagkroppen helt, Pygidium dog undertiden udækket. Hofterne parvis nærmende sig stærkt til hinanden, Mellem- hofterne store, ikke ragende ind i Bagbrystet. Bugen med 6 indbyrdes bevægelige Led. For- skinnebenenes Yderside med 3 (sjældent 4 eller 2) 23 kraftige Tænder, Bagskinnebenenes Spids med 2 Endesporer. Oversigt over Slægterne. 1. Pronotum med kraftige, dybe Tværfurer...... PR PBronofimiuden thy Ek ere ES ESSN EN SR 3. 2. Bagskinnebenenes Endesøorer fladtrykte og brede, med afstudset Spids. Bagføddernes 1. Led ved Spidsen meget bredt, ikke dobbelt saa langt som bredt............ l1.Psammodbius. Bagskinnebenenes Endesporer trinde, slanke, jævnt tilspidsede. Bagføddernes 1. Led slankt, c. 3 Gange saa langt som bredt.... Rhyssémus. 3. Bagskinnebenenes Yderside med 2 ophøjede, skraa Lværlister 55 5. 5 RER SEERE RS Bagskinnebenenes Yderside uden ophøjede Tvær- lister ofte derimodtandede eee 4. 4. Bagfødderne c. saa lange som Bagskinnebenene. Vingedækkerne ikke udvidede bag Midten... Platytomus. Bagfødderne meget kortere end Bagskinne- benene, deres 1. Led bredt, næppe dobbelt saa langt som bredt. Vingedækkerne tydeligt udvidede bag Midten............. 2. Diastictus. 5. Pronotum bagtil med en Midtfure. Vingedæk- kerne med ophøjede Længderibber.. 3. Oxydmus. Pronotumkuden Mid are rer 6. 6. Pronotums Bagrand i hvert Fald mod Siderne med en tydelig, udstaaende Haarbræmme. Hele Oversiden behaaret. Vingedækkerne med Fængderibber sr rese 5. Heptaulacus. Pronotums Bagrand uden Haarbræmme. Hele Oversiden kun sjældent behaaret .. 4. Aphådius. 1. Psammåbius Heer. (Psammådius Muls.). Formen aflang, bagtil bredere, Oversiden nøgen. Hovedet temmelig stærkt hvælvet, fortil stærkt nedfaldende, kraftigt kornet. Pronotum med kraf- tige Tværfurer og en fortil forkortet Længdemidt- fure, Siderne og Bagranden med en Række ud- 24 staaende, kølleformede Børster. Baglaarene bre- dere end Forlaarene, Mellem- og Bagskinnebenene mod Spidsen stærkt udvidede, deres Yderside stumpt tandet, Bagskinnebenenes Endesporer flad- trykte og brede, med afstudset Spids; Bagfødderne meget kortere end Bagskinnebenene, deres 1. Led ved Spidsen meget bredt, ikke dobbelt saa langt som bredt; Kløerne meget smaa. 1. Ps. sulcicdllis Illig. (Fig. 11). Blankt sort eller brun, Hovedets Forrand og Benene brunrøde, Følehor- nene rødgule. Pronotum med 5 punkterede Tværfurer, Mel- lemrummene ophøjede, blan- ke. Vingedækkerne med kraf- tige Punktstriber, Stribemel- lemrummene hvælvede, blan- ke. Længde 2,5—3,5 mm. g&: Bagbrystet i Midten med et Indtryk. Fig. 11. Psammobius sulci- collis. X 15. Paa Sandbund, i Grusgrave og i Klitter, udbredt, men sjælden. Tisvilde, Nærum Overdrev, Ørholm, Vejlø Bugt; Gedser; Skagen, Løkken, Blokhus, Aalborgegnen, f. Eks. Hvorup Bakker, Ræbild Bakker, Esbjerg; Bornholm. Arten tages bedst ved Sigtning af Planterødder. Fra April til Juli. [Rhyssémus Muls. Adskilt fra den foregaaende Slægt ved mere langstrakt og parallelsidet Form og ved, at Forlaarene er bredere end Baglaarene, Mellem- og Bagskinnebenene mod Spid- sen kun svagt fortykkede, Bagskinnebenenes Endesporer trinde, slanke og jævnt tilspidsede, Bagfødderne omtrent saa lange som Bagskinnebenene og deres 1. Led slankt, c.3 Gange saa langt som bredt. 23 Rh. germånus L. (asper Fabr.). Sort eller brun, tem- melig mat, Benene brunrøde, Følehornene rødgule. Pro- notum med 4 Tværfurer og en fortil forkortet Længde- midtfure, Vingedækkernes Punktstriber fine, Stribemellem- rummene med 2 Rækker ophøjede Korn. Længde 2,8— 3,5 mm. åg: Bagbrystet i Midten med et dybt Indtryk. Arten, der lever paa tør Bund, i Jorden under hen- raadnende Plantestoffer eller ved Planterødder, er udbredt i Nord- og Mellemeuropa og kunde muligvis træffes ogsaa hos os. Foraar og Sommer.] 2. Diastictus Muls. Formen aflang, bagtil bredere, Oversiden nøgen. Hovedet temmelig stærkt hvælvet, fortil stærkt nedfaldende, kraftigt kornet. Pronotum bagtil med en kort Længdemidtfure, men uden Tværfurer og Randbørster. Baglaarene bredere end Forlaarene, Mellem- og Bagskinnebenene mod Spidsen stærkt udvidede, deres Yderside stumpt tandet, uden op- højede Tværlister, Bagskinnebenenes Endesporer simple; Bagfødderne meget kortere end Bagskinne- benene, deres 1. Led bredt, næppe dobbelt saa langt som bredt; Kløerne meget smaa. 1. D. vulneråtus Sturm. Sort eller brun, ikke sær- lig blank, Hovedets Forrand, Følehorn og Ben gulbrune eller brunrøde. Hovedet bagtil med en fordybet, buet Tværlinie, Pronotum meget groft og tæt punkteret, paa hver Side med et Tværindtryk. Vingedækkernes Punkt- striber kraftige, Stribemellemrummene hvælvede. Længde 2,5—3 mm. å: Forskinnebenenes Endespore mindre tilspidset end hos 2. Bagbrystet i Midten med et svagt Indtryk. Denne Art, der vistnok i Levevis stemmer overens med Psammobius sulcicollis, er hidtil kun fundet paa 26 Refsnæs, paa Havskrænten ved Lynæs og i Hvorup Bakker, Nord for Aalborg. Maj, Juni, Sept. Den angives at sværme om Aftenen. [Platytomus Muls. (Pleurdphorus Muls.). Adskilt fra den foregaaende Slægt ved meget mere langstrakt og parallelsidet, noget cylindrisk Form og ved, at Forlaarene er bredere end Baglaarene, Mellem- og Bag- skinnebenene mod Spidsen svagere fortykkede, Bagfød- derne saa lange som Bagskinnebenene og deres 1. Led slankt samt Kløerne længere. Pl. caesus Creutzer. Sort eller brun, temmelig blank, Hovedets Forrand og Benene brunrøde, Følehornene rødgule. Pronotum mindst saa bredt som Vingedækkerne, spredt og groft punkteret, paa hver Side med 2 svage Tværindtryk. Vinge- dækkernes Stribemellemrum svagt hvælvede. Bagfødder- nes 1. Led c. 3 Gange saa langt som bredt. Længde 2,5— 3,5 mm. Denne Art, der træffes paa tør Bund under tør Ko- gødning, under henraadnende Plantedele eller under Sten, er udbredt i Nord- og Mellemeuropa og kunde muligvis findes ogsaa hos os. Den sværmer om Aftenen i varmt Vejr.] 3. Oxyémus Steph. Adskilt fra Aphodius ved, at Pronotum bagtil er forsynet med en Længdemidtfure, og at Vinge- dækkerne er forsynede med ophøjede Længderibber. 1. O. silvéstris Scop. (porcåtus Fabr.) (Fig. 12). Af- lang, sort eller brun, Benene rødbrune, Følehornene rød- gule, med mørkere Kølle. Oversiden nøgen. Hovedet meget fint punkteret. Pronotum saa bredt som Vingedæk- kerne, Punkturen kraftig og tæt, Bagranden ikke randet. Vingedækkerne temmelig parallelsidede, med smalle, op- højede, blanke Længderibber, Ribbemellemrummene med en Række store Punkter, Skuldrene tandformet frem- 27 staaende. Bagføddernes 1. Led mindst saa langt som 2. + 3. + 4. Led. Længde 2—3,5 mm. åg: Bagbrystet i Midten med et svagt Længdeindtryk. Almindelig i tør Gødning og Kompost. Sværmer under- tiden i varmt Vejr henimod Solnedgang. Fra Foraar til Efteraar. 4. Aphådius Illig. Formen som Regel af- lang, Oversiden oftest for Størstedelen nøgen. Ho- vedet fladt eller svagt hvælvet (kun hos Å. brevis stærkt hvælvet og fortil lodret nedfaldende), mel- lem Panden og Mund- skjoldet ofte med 3 Knu- ; ig. 12. ilvestris. der, Kinderne ofte frem- Fig RE Sys staaende. Pronotum uden Længdemidtfure eller Tværfurer, Bagranden uden Haarbræmme, randet eller urandet. Vingedækkerne med 9 Punktstriber (foruden Randstriben), af hvilke 6.—9. fortil er noget forkortede, især 8. For- skinnebenenes Yderside mod Spidsen med 3 kraf- tige Tænder og bag disse ofte fint tandet; Mellem- og Bagskinnebenenes Yderside med 2 kraftige, skraa, børsteklædte Tværlister. Denne Slægt er den artrigeste af de danske Slægter i Familien og omfatter 38 danske Arter eller henimod Halvdelen af alle danske Torbister. Årterne lever hyp- pigst, baade som Imago og Larve i Gødning, enkelte i fed 28 Muldjord eller Kompost. Æggene lægges i Gødningen, ikke i særlige Gange eller Huler. Nogle Arter er Dagdyr og sværmer i Middagssolen, andre sværmer først hen- imod Solnedgang eller endnu senere. Størstedelen af de danske Arter er ikke vanskelige at bestemme. For mange Årters Vedkommende er de nor- malt farvede Eksemplarer let kendelige allerede ved Farve- tegningen. Da mange Arter imidlertid netop med Hensyn til Farven viser en overordentlig stor Variationsevne, maa for en stor Del andre Kendemærker benyttes ved Bestem- melsen. I saa Henseende maa særlig fremhæves Hovedets Kinder, Pronotums Bagrand, Vingedækkernes Behaaring, Punktstriber og Punktur, Bagskinnebenenes Børsteklæd- ning ved Spidsen og Længden af Bagføddernes 1. Led. Af Hensyn til Bestemmelsen maa det indsamlede Materiale renses godt for det Smuds, som Dyrene i levende Live oftest er bedækket af; særlig bør man paase dette med Hensyn til Vingedækkernes bageste, nedfaldende Parti. Hannen er oftest kendelig ved ydre Kønsmærker, saasom kraftigere Pandeknuder, bredere, svagere punk- teret Pronotum, særligt formet Endespore paa Forskinne- benene eller grubet Bagbryst. Oversigt over Arterne. 1. Scutellum stort, ”/4—"/5 saa langt som Vinge- dækkerne. Pronotums Bagrand randet i hele dens Udstrækning Sr LN LEE KERSRER 2. Scutellum lille, c. ”/4o saa langt som Vingedæk- 8 10 ASE DS SED ERE SS REESE ENE 0 5. 2. Vingedækkernes inderste Punktstriber paa hver Side begrænsede af en fin Længdestribe, de inderste Stribemellemrum stærkt hvælvede, DA ERR ED LE HEER DE SERGE RRERES,. 2. subterråneus. Vingedækkernes Punktstriber normale........ 3. Større, $—13 mm. Scutellum i det højeste spredt og utydeligt punkteret. Vingedækkernes Stribe- mellemrum gelatte ERE LEES 3. fåssor. Mindre, 3,5—8 mm. Scutellum tæt og kraftigt punkteret. Vingedækkernes Stribemellemrum Punkterede 1 FAN Ari ESPE SOS en SSNSEASSRENER 4. 29 .….[ Større, 6—8 mm. Bagbenenes 1. Fodled saa langt som Bagskinnebenenes længste Endespore. Vingedækkernes Punktstriber yderst fine, i det højeste "/s saa brede som Stribemellem- Tum mene SE SE Syn ro gr RR ede RES l. erråticus. Mindre, 3,5—5 mm. Bagbenenes 1. Fodled meget længere end Bagskinnebenenes længste Ende- spore. Vingedækkernes Punktstriber kraftige, mindst "/3 saa brede som Stribemellemrum- MEN SE SEITE REE Rn 4, haemorrhoidålis. Pronotums Bagrand randet i hele dens Ud- SELE KINESERE NS ar Va bred RE SSR ESKE RET SDN MER. 14. Pronotums Bagrand i hvert Fald i Midten ikke FAME TEE SR 5 KEE SEES et SØN ESKE age MD ye 6. . Vingedækkerne overalt tydeligt behaarede .... 16. se Fig. 13. Aphøodius putridus, Vingedækkernes bageste Del. Vingedækkerne i det højeste bagtil yderst fint os utydelistrbehaared eee RENEE SE ERE T. .. Vingedækkernes Bagrand ved Siden af Søm- spidsen skraat afskaaret, saa at Vingedækker- nes Konturer bagtil i Midten faar et vinkel- formet Indsnit; selve Sømspidserne tandfor- met fremstaaende (Fig. 13). Længde 2—3 mm 38. putridus. Vingedækkernes Bagrand normal............. 8. . Vingedækkernes Stribemellemrum i Midten hvælvede og paa hver Side, langs den til- grænsende Punktstribe, nedtrykt og forsynet med en Længderække af kraftige Punkter. Længde 4-5 mm ES SN UNE SEE See mk er Vingedækkernes Stribemellemrum normale ... 9. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden be- klædt med korte og iblandede lange Børster (som Fig. 14 tilhøjre). Større, 6—13 mm. Ho- vedets Forrand jævnt rundet, dets Kinder ud- staaende i en ret skarp, spids eller dog om- trent ret Vinkel. Scutellum tilsmalnet lige ARON SEE SR BRS ze Is AR ARE SN ES 10. 30 Bagskinnebenenes Spids langs Underranden be- klædt med korte, lige lange Børster (som Fig.14 tilvenstre). Mindre, 3—6 mm. Hovedets Forrand udbuet, dets Kinder i det højeste med en svag og stumpvinklet eller afrundet Ud- videlse. Scutellum fortil parallelsidet ....... 12. 10. Større, 10—13 mm. Vingedækkernes Stribe- mellemrum utydeligt og meget fint punk- terede. Scutellum glat. Følehornene brun- DULLES ERR pe TEE SSR SAGE I ler SEE KEDEL SEG ... 34. rufipes. Fig. 14. Bagskinnebenenes Spids og Bagfoden af Aphodius fimetarius (tilvenstre) og A. prodromus (til- højre). Mindre, 6—9 mm. Vingedækkernes Stribe- mellemrum tydeligt punkterede. Scutellums Rod punkteret. Følehornskøllen sort ....... 11. 11. Hovedets Hvælving adskilt fra den ret stærkt opadbøjede Forrand af en langs Randen lø- bende Fordybning. Vingedækkerne bagtil fint og kort behaarede og matte. Kæbepalpernes Led sorte med lys Spids............ 35. luridus. Hovedets Hvælving fortsat lige til den kun svagt opadbøjede Forrand. Vingedækkerne bagtil næppe mattere og kun yderst spredt og utydeligt behaarede. Kæbepalperne over- vejenderrødenle serene 36. depréssus. 12. Hovedets Kinder næppe fremstaaende foran Øjnene. Naar Dyret betragtes fra Siden, er Pronotums Baghjørner meget stumpvinklede 13. 14. bs 16. 17 18. 31 og dets Sider tydeligt buede. Vingedækkernes Punktstriber kraftigere, Gennemsnitlig større, AGREE as RS FART 1 1 ST SB SR RAVE 1 OD ANS MR 32.vårians. Hovedets Kinder tydeligt fremstaaende foran Øjnene i Form af en stump eller afrundet Udvidelse. Naar Dyret betragtes fra Siden, er Pronotums Baghjørner noget stumpvinklede og dets Sider omtrent rette. Vingedækkernes Punktstriber finere. Gennemsnitlig mindre, Sar DANNE SER SEE RES SET ÆREDE SN DR NS ERE ASE BOEDE 13: Bagbrystets Midte hos $ med en ubehaaret, fint og spredt punkteret Grube, hos 2 yderst fint og spredt punkteret, uden Grube. Vinge- dækkene altidkhelt's ore esse RENSE niger. Bagbrystets Midte hos $ med en tydeligt be- haaret, ret tæt og kraftigere punkteret Grube, hos 2 ikke særlig fint og spredt punkteret, uden Grube. Vingedækkerne sorte, undertiden hvert med en rød Længdeplet .... 33. plagiåtus. Vingedækkernes Punktstriber paa hver Side be- grænsede af en fin, ophøjet Længdeliste. Stribemellemrummene længderynkede. 17.pårcus. Vingedækkernes Punktstriber normale........ es Vingedækkerne overalt tydeligt behaarede, sorte eller brunlige. Hovedets Kinder ikke eller svagt og stumpt udvidede ................. 16. Vingedækkerne i det højeste bagtil fint be- haarede; i modsat Fald er deres Grundfarve graagul og Hovedets Kinder stærkt frem- staaende i Form af en temmelig skarp, spids ellerfkomtrent ret Vinkel ere EF RENEE 17. Større, 5—7 mm. Vingedækkernes Stribemellem- rum fint punkterede ........... 18. tomentåsus. Mindre, 2—3,5 mm. Vingedækkernes Stribe- mellemrum med 2 Rækker Knuder... 19. scråfa. Hovedet med en ophøjet Tværkøl, herfra til Forranden lodret nedfaldende. Kroppen sort, kort og højthvælvet; Vingedækkernes Punkt- striber bagtil stærkere fordybede, Stribemel- lemrummene derfor bagtil stærkere hvæl- VE der pr oe NE NE oder ala) SER ER ENE 16. brévis. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden be- klædt med korte, lige lange Børster (Fig. 14 FINNES ET SO) SE SAREEN SR RE Tat res SENE TEN AFA RE 19. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden be- 32 klædt med korte og iblandede lange Børster (Fig 14 tilhøjre), ET Sa ERE 27 SA ARR ERRSRERRER 30. 19. Bagføddernes 1. Led kun lidt længere end 2. Led, meget kortere end 2. —- 3. Led (Fig. 15 tilhøjre). Hovedets Kinder foran Øjnene kun meget svagt og afrundet udvidede. Vingedæk- kernes Stribemellemrum flade, spredt og yderst fint og utydeligt punkterede. Kroppen meget blank, sort, Vingedækkerne undertiden helt eller delvis rødbrune. Længde 4—5,7 mm 15. granårius. Bagføddernes 1. Led mindst saa langt som SN Eed (Fire ISStilvenstre) ES 20. AED SE € Fig. 15. Venstre Bagfod åf Aphodius fimetarius (til- venstre) og A. granarius (tilhøjre). 20. Vingedækkerne kun 1'/> Gang saa lange som Pronotum. Bugen rød. Følehornskøllen rød- gul. Længde 6—8 mm ............ 9. aestivålis. Vingedækkerne mindst dobbelt saa lange som Pronotum; i modsat Fald Bugen sort ...... 21. 21. Kæbepalperne overvejende rødgule. Følehornene gule eller gulbrune. Hovedet kun delvis sort. Pronotums Sider rødlige eller brunlige. Vinge- dækkernes Grundfarve gullig eller gulbrun"). Skinnebenene brungule eller brunrøde. Under- Siden delvis FyssEBA a SSELE S3 JER REN SRESRER PØL Kæbepalperne overvejende sorte eller sorte- brune. Hovedet helt sort. Pronotums Sider, i hvert Fald bagtil, oftest sorte. Vingedæk- kernes Grundfarve sort, brun eller teglrød (undtagen Å. scybalarius). Undersiden helt SKO Hd BSK RSRRSE AES SR REE ELERS udd 26. 1) Bortset fra meget sjældent forekommende, mørke Varieteter. 22 23. 24. 26. 21: 28. 33 Vingedækkerne matte, deres Skuldre forsynede med en lille, skarp, fremstaaende Tand. Fæng de Orm ONES 5. immundus. Vingedækkerne, i hvert Fald bortset fra Spid- semkblankeN Skuldrenetindenttandeeeereeeee 23. Det bageste smalle Parti af Vingedækkerne nær Sømmen, mellem Bagranden og Punktstriber- nes Endepunkter upunkteret og mat. Bag- føddernes 1. Led længere end den øverste Endespore. Pronotum langs Siderne bredt, langs For- og Bagranden smalt gult randet.. 6. sårdidus. Vingedækkernes bageste smalle Randparti punk- tereriblanktrelle Ma HE SE DERE 24. Bagføddernes 1. Led længere end den øverste Endespore. Mindre, 4—5 mm....... Sæicteriense Bagføddernes 1. Led i det højeste saa langt som den øverste Endespore. Større, 5—8,5 mm 25. .. Bagføddernes 1. Led saa langt som den øverste Endespore. Vingedækkernes bageste smalle Randparti fint chagrineret og derfor lidt mat- tere end den øvrige Del af Vingedækkerne. Gennemsnitlig mindre, 5—7 mm ....... T.rufus. Bagføddernes 1. Led kortere end den øverste Endespore. Vingedækkernes bageste smalle Randparti ikke chagrineret, ikke mattere end den øvrige Del af Vingedækkerne. Gennem- smitliggstørrestrEES Se mm Eee NERE lugens. Følehornskøllen rødgul. Pronotum sort, med en rød Plet i Forhjørnerne. Længde 5,5— TØS 9109 DEG: SEES NERE JEP RENE SER BEER ESS res Kr 10. fimetårius. Følehornskøllen sort eller brun. Pronotum helt sort eller i. modsat Fald Størrelsen højst SE SO ENE SE reg NESS MONDE NE EET RE UYESEREØNRSE BURE AT fe Vingedækkerne overalt fint chagrinerede og der- for meget mattere end Pronotum, ikke tyde- ligt bredere end og ikke helt dobbelt saa lange som Pronotum, oftest sorte ....... IPR Vingedækkerne i hvert Fald i forreste Halvdel ikke chagrinerede og ikke mattere end Pro- MO UMS ES SA EET DE SE SND. LT: FAN DEERE ESRer ERR 28. Vingedækkernes bageste Del fint chagrineret og derfor meget mattere end deres øvrige Del, over dobbelt saa lange som Pronotum. 14. boreålis. Vingedækkerne ikke chagrinerede, blanke..... 29. Victor Hansen: Torbister. 3 30. 31. 32. S3: 34. 35. 36. 34 Vingedækkerne højst dobbelt saa lange som Pronotum, ikke udvidede bag Midten, ikke eller næppe bredere end Pronotum, deres Grundfarve oftest gul. Større, 5—7 mm..... 11. scybalårius. Vingedækkerne over dobbelt saa lange som Pronotum, tydeligt udvidede bag Midten og her tydeligt bredere end Pronotum, deres Grundfarve brunrød eller sort. Mindre, 3,5— DN UT eN ENE SS SEES TEE NÆS +" 13. foetidus. Vingedækkerne ensfarvet gule eller rødgule, med sort eller brun Søm indtil 1. Punktstribe og undertiden med mørke Siderande. Bag- føddernes 1. Led omtrent saa langt som 2. + 3. + 4. Led. Hovedets Kinder foran Øj- nene kun ganske svagt og stumpt frem- staaende. Længde 4—4,5 mm .... 20. merdårius. Vingedækkerne anderledes farvede ........... Se Hovedet paa hver Side foran Kinderne med nogle spredte, opstaaende Haar, udgaaende fra Punkter, der. er større end de andre Punkter. Pronotum med gule Siderande og fuldstændigt afrundede Baghjørner. Vinge- dækkerne graagule med mørke Smaapletter, ifhvert"Faldsbastilbehadare de renee 32. Hovedet uden opstaaende Haar paa hver Side foran, kinderne. 153857 SR OR Te SEERE 34. Pronotums Siderande uden udstaaende Haar. Vingedækkerne fortil nøgne........ 6bliteråtus. Pronotums Siderande med en Række udstaaende Haar. Vingedækkerne overalt behaarede .... 33. Pronotums Randbehaaring lang og ret tæt. Beneneroulige eres 28. contaminåtus. Pronotums Randbehaaring kort og spredt. Benene brungg dere affinis. Hovedet sort, med lys Tegning. Pronotums Sider i hvert Fald fortil gullige Hovedet ensfarvet SOME re SEEREN 37. Vingedækkerne gullige, hvert med en enkelt stor, brunlig, undertiden forsvindende Plet. . consputtus. Vingedækkerne gullige, med smaa sorte, ofte tildels indbyrdes forbundne Pletter......... 36. Hovedets Kinder foran Øjnene afrundede og næppe fremstaaende. Punktstriberne paa Så 38. 39: 40. 41. 42. 35 Vingedækkerne mørkere end disses Grund- FALVE SAREEN MORER SÆNKE RIGE 23SS TC ti ens. Hovedets Kinder foran Øjnene tydeligt stump- vinklet fremstaaende. Punktstriberne paa Vingedækkerne ikke mørkere end disses Gun daner RARE DE 24. conspurcåtus. Vingedækkerne med sort, brun eller rødbrun Grundfarve, undertiden hvert med 2 røde eller gulrøde, sjældent sammenflydende Pletter... 38. Vingedækkerne gullige, med smaa sorte, ofte delvis indbyrdes forbundne Pletter, eller gul- lige, hvert forsynet med en enkelt, stor, brun- Ea RR USE HE SEES DES ERE VELEN NT ms ESSEN SR ES are SE 41. Bagføddernes 1. Led plumpt, stærkt udvidet mod Spidsen. Bagskinnebenenes øverste Endespore meget bred, med stump Spids. Scutellum med fydeletLænedeskøl ie Midten ere 29. coendsus. Bagføddernes 1. Led slankt, kun svagt udvidet mod Spidsen. Bagskinnebenenes øverste Ende- spore slank, jævnt tilspidset. Scutellum uden kænede køles NE Så eN] SER ST IE fa CSE TELE 39. Vingedækkerne sorte eller brunlige, oftest med utydeligt afgrænset lysere Spids, Stribemellem- Pim menestydelet hvælvede 30. pusillus. Vingedækkerne sorte eller brune, hvert med 2 oftest tydeligt afgrænsede, sjældent sammen- flydende rødlige Pletter, Stribemellemrum- mene — bortset fra det inderste — flade... 40. Benene rødgule. Pronotum sort med en rødgul Plet i Forhjørnerne. Større, 4—5 mm...….. 31. quådriguttåtus. Benene mørkebrune. Pronotum ensfarvet sort. Mindre SS S5—5;8 Mm HEER quådrimaculåtus. Vingedækkerne gullige med smaa sorte, ofte delvis: indbyrdes forbundne” Pletter "ss 42. Vingedækkerne gullige, hvert med en enkelt stor, brunlig Plet, hos $ overalt behaarede.. 45. Vingedækkernes bageste, nedfaldende Parti tyde- ligt, omend yderst fint behaaret. Vingedæk- kernes Stribemellemrum svagt hvælvede, med en Række fine Punkter paa hver Side langs denstilstødende Punktstribe, RER. 43. Vingedækkernes bageste, nedfaldende Parti næppe synligt behaaret. Vingedækkernes Stribemellemrum næsten helt flade, deres 37 43. 44. 45. 36 Punktur finere, meget utydelig, ikke saa regel- mæssigt rækkevis ordner sr 44. Den forreste sorte Plet i Vingedækkernes 3. Stribemellemrum staar langt foran Vingedæk- kernes Midte, Vingedækkernes bageste Tvær- plet strækker sig over 3., 4. og 5. Stribemel- lemrum. Pronotums Sider kun sjældent lyse i hele deres Udstrækning. Bagbrystets Midte ret kraftigt punkteret, hos 3 behaaret....... 25. distinctus. Den forreste sorte Plet i Vingedækkernes 3. Stribemellemrum staar omtrent i Vingedæk- kernes Midte, Vingedækkerne bag Midten med en Plet i 3. og 5., men ikke i 4. Stribemellem- rum. Pronotums Sider gulbrune i hele deres Udstrækning. Bagbrystets Midte meget fint punkteret, hos $ nøgen ........ mélanostictus. Vingedækkernes 7., 8. og 9. Stribemellemrum med en sammenhængende sort Plet, der bag- til i hvert Fald naar til Vingedækkernes Midte. Stribemellemrummenes allerbageste Del (lige foran Vingedækkernes Spids) i det højeste meget utydeligt punkteret. Baglaarenes Bag- rand hos & i Midten stumpvinklet udvidet. Hunnen med ret tæt Punktur paa Pronotum, ogsaa i Midten. Formen kortere.... 27. Paykulli. Vingedækkernes 8. og 9. Stribemellemrum i det højeste foran Midten med en lille sort Plet. Stribemellemrummenes allerbageste Del tyde- ligt punkteret. Baglaarenes Bagrand hos $ jævnt rundet. Pronotum hos 2 i Midten kun spredt punkteret. Formen mere langstrakt .. 26. pictus. Vingedækkernes 7. Punktstribe fortsat meget længere fremefter end 8. Hannens Forskinne- ben med afstudset Spids, der paa Indersiden er forsynet med en fremspringende Tand. Hunnens Hoved oftest uden tydelig Tvær- linie mellem Pande og Mundskjold........…. 2l.prodroåmus. Vingedækkernes 7. Punktstribe kun fortsat et lille Stykke længere fremefter end 8. Han- nens Forskinneben med simpel, tilspidset Endespore. Hunnens Hoved med tydelig Tvær- linie, mellem Pande og Mundskjold ........ 22. sphacelåtus. 37 1. Gruppe. Scutellum stort, 7/4—"/5; saa langt som Vinge- dækkerne. Pronotums Bagrand randet i hele dens Udstrækning. Vingedækkerne ikke nær dobbelt saa lange som Pronotum, ikke eller kun meget lidt længere end tilsammen brede. 1. Å. erråticus L. Denne og den følgende Art ad- skiller sig fra Gruppens 2 andre Arter ved, at Vingedæk- kerne paa Ryggen er noget fladtrykte. Fra Gruppens 3 andre Arter adskiller nærværende Art sig ved, at Bag- skinnebenenes Spids langs Underranden er beklædt ikke med korte, lige lange, men med korte og iblandede lange Børster, samt ved at Vingedækkerne bagtil er afstudsede og noget svagere nedfaldende end sædvanligt, saa at Py- gidium oftest er udækket. Kort og bred, sort, Vingedæk- kerne smudsigt gule, ofte delvis, sjældent overvejende mørkebrune eller graasorte. Hovedet tæt punkteret, Kin- derne foran Øjnene næppe fremstaaende. Pronotum tæt punkteret. Vingedækkerne matte, Punktstriberne yderst fine, Stribemellemrummene brede, næsten flade, fint og nogenlunde tæt punkterede. Længde 6—8 mm. åg: Hovedets Pandesøm i Midten med en tydelig Knude (hos 2 kun med svagt Spor af en saadan). Pro- notum bredere, med stærkere rundede Sider. I Gødning, f. Eks. Heste- og Kogødning, temmelig al- mindelig, især paa lettere Bund. Maj, Juni. 2. Å. subterråneus L. Let kendelig fra Gruppens andre Årter ved, at Vingedækkernes inderste Punktstriber paa hver Side er begrænsede af en fin Længdestribe. Noget aflang, blankt sort, Følehornssvøben, Kæbepalperne og Fødderne rødbrune, Vingedækkerne sjældent brune, rødbrune eller røde, Hovedet fint punkteret, Pandesømmen med 3 Knuder, Mundskjoldet tæt rynket, i Midten med en Tværbule, Kinderne stumpvinklet fremtrædende. Pro- 38 notum med spredte grove og iblandede yderst fine Punkter. Vingedækkernes Stribemellemrum glatte, hvælvede, de inderste stærkest. Længde 6—7 mm. åg: Pandens midterste Knude mere spids; Pronotum bredere, i Midten ved Forranden med et lille Indtryk. I Gødning, f. Eks. Ko- og Faaregødning, udbredt, men sjælden; især paa Sandbund; Maj, Juni, Aug. 3. A.fåssor L. (Fig. 16). Vor største Art. Temmelig bred, højt hvælvet, blankt sort, Vingedækkerne sjældent helt eller delvis brunrøde. Ho- vedet fint, ret spredt punkteret, Pandesømmen med 3 Knuder, Kinderne stumpvinklet fremtræ- dende. Vingedækkernes Punkt- striber fine, meget smalle, Stribe- mellemrummene flade eller svagt hvælvede, glatte. Mellembenenes 1. Fodled ved Spidsen paa Un- dersiden tandformet udtrukket. Længde 8—13 mm. åg: Pandens midterste Knude forhøjet i Form af et lille, op- adrettet Horn. Pronotum kun paa Siderne spredt, groft punk- teret, i Midten ved Forranden med et Indtryk. 2: Pandens Knuder alle ret Fig. 16. Aphodius fossor. flade. Pronotum overalt spredt, ELSE groft punkteret. I Gødning, f. Eks. Ko- og Hestegødning, almindelig. Maj, Juni. 4. Å. haemorrhoidålis L. Den mindste af Grup- pens Arter. Temmelig bred, højt hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben, Kæbepalperne og Fødderne lysere, Vinge- dækkerne bagtil, og undertiden ogsaa paa Skuldrene rød- 39 lige. Hovedet ret tæt punkteret, Pandesømmen med 3 Knuder, Kinderne kun svagt, stumpvinklet fremtrædende. Pronotum med grov og iblandet fin Punktur. Vingedæk- kernes Punktstriber kraftige, brede, Stribemellemrummene omtrent flade, spredt og meget fint punkterede. Længde 3,5—5 mm. gg: Pandens midterste Knude lidt kraftigere. Pronotum saa bredt som (hos 2 ganske lidt smallere end) Vinge- dækkerne, Punkturen lidt mere spredt. I Gødning, f. Eks. Hjortegødning, udbredt, men ikke almindelig. Maj, Juni, Juli. 2. Gruppe. Scutellum lille. Pronotums Bagrand randet i hele dens Udstrækning. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden beklædt med korte, lige lange Børster. Kæbepalperne overvejende rødgule. Føle- hornene gule eller gulbrune. Hovedet kun delvis sort. Pronotums Sider rødlige eller brunlige. Vinge- dækkerne dobbelt eller over dobbelt saa lange som Pronotum, deres Grundfarve normalt gullig eller gulbrun. Skinnebenene brungule eller brunrøde. Bagføddernes 1. Led saa langt som eller længere end 2.— 3. Led. Undersiden delvis lys. 5. Å.immuåndus Creutzer. Let kendelig fra Grup- pens andre Arter ved de overalt matte Vingedækker, hvis Skuldre er forsynede med en lille, skarp, fremstaaende Tand. Aflang, fladt hvælvet, temmelig mat, Hovedet gul- brunt med mørkere Midte, Pronotum brunligt, Siderne lysere og i Midten forsynede med en mørk Plet, Vinge- dækkerne smudsigt gule, Sømmen og Scutellum mørkere, Følehorn og Ben brungule. Undersiden brunlig, med lysere Bug. Hovedet i Midten med en flad Knude, Kinderne 40. ikke fremstaaende, fuldstændigt afrundede. Pronotums Punktur ret tæt, bestaaende af fine og iblandede grovere Punkter. Vingedækkernes Punktstriber yderst fine, Stribe- mellemrummene næsten flade, spredt og yderst fint og utydeligt punkterede. Længde 4—6 mm. 2: Pronotum lidt bredere, lidt fladere og lidt finere punkteret. I Gødning, f. Eks. Ko-, Heste- og Faaregødning; sjælden og stedegen. Bog- næs, Vejlø Bugt; Møen (ved Marienborg og paa Klinten); X Nykøbing F. (paa Marker). % Juni, Juli. 6. A. sårdidus Fabr. (Fig. 17). Aflang, jævnt hvæl- vet, blank med Undtagelse af Vingedækkernes bageste, smalle, upunkterede Rand- Fig. 17. Aphodius- sordidus. X 8. parti. Hovedet bagtil sort eller mørkebrunt, fortil brun- gult, den mørke Farve strækker sig i Midten fremefter til eller omtrent til Forranden; Pronotum sort eller mørke- brunt, langs Siderne bredt, langs For- og Bagranden oftest smalt gult randet, Siderne i Midten oftest med en mørk Plet; Vingedækkerne lergule, undertiden fortil i 7. og bag- til i 5. Stribemellemrum med en lille sort Plet, Scutellum og Sømmen brunlige; Ben og Følehorn rødgule, Køllen mørkere; Undersiden mørkebrun, 2 store Brystsidepletter og Bugen gule. Hovedet med 3 Knuder, Kinderne tydeligt stumpvinklet fremstaaende. Pronotum med fine og iblan- dede grove Punkter. Vingedækkernes Punktstriber ret kraf- tige, Stribemellemrummene noget hvælvede, spredt og yderst fint punkterede. Længde 5—7 mm. åg: Pandens midterste Knude højere. Pronotum bredere, 41 med stærkere rundede Sider og mere spredt, i Midten næsten forsvindende Punktur. I Gødning, f. Eks. Ko- og Hestegødning, temmelig al- mindelig, især paa lettere Bund. Juni—Septbr. 7. Å. rufus Moll (ruféscens Fabr.). Aflang, noget stærkere hvælvet end den foregaaende, blank, Vingedæk- kernes bageste, smalle, fint punkterede Randparti dog lidt mattere paa Grund af fin Chagrinering. Hovedet brungult, bagtil undertiden noget mørkere; Pronotum sort eller mørkebrunt, Siderne brungule og i Midten forsynede med en mørkere Plet; Vingedækkerne brungule, lidt mørkere end hos Gruppens andre Arter, Sømmen og ofte Scutel- lum brunlige; hvert Vingedække undertiden med en større eller mindre, ubestemt afgrænset, mørk Plet; Følehorn og Ben brungule; Undersiden brunlig, med lysere Bug. Hovedet med 3 Knuder, Kinderne tydeligt stumpvinklet fremstaaende. Pronotum med fine og iblandede grovere Punkter. Vingedækkernes Punktstriber ret kraftige, Stribe- mellemrummene noget hvælvede, spredt og meget fint punkterede. Længde 5—7 mm. gå: Omtrent som den foregaaende. Almindelig i Gødning, f. Eks. Ko-, Heste-, Faare- og Hjortegødning. Juni— Oktbr. Undertiden breder den mørke Farve sig stærkt paa Oversiden; hos et enkelt Eks. fra Kalø er Vingedækkerne helt brunsorte med Undtagelse af Skuldrene og Sømmen, hvor den brungule Farve skinner svagt igennem. Denne Farvevarietet (melanotus Muls.) er ellers kun kendt fra Sydrusland, Kaukasus og Frankrig. 8. A.ictéricus Laich. (nitidulus Fabr.). Den smalle- ste af Gruppens Arter. Aflang, smal, stærkt hvælvet, næ- sten cylindrisk, meget blank. Hovedet sort, fortil i større eller mindre Udstrækning brunrødt; Pronotum sort, med rødgule Sider, der i Midten oftest har en mørkere Plet; Vingedækkerne mørkegule, Sømmen og Scutellum mørkere; 42 Følehorn og Ben brunrøde; Undersiden mørkebrun, med en lysere Brystplet. Hovedet med 3 Knuder, Kinderne kun svagt og afrundet fremstaaende. Pronotum med fine og iblandede grovere Punkter. Vingedækkernes Punkt- striber lidt svagere end hos de 2 foregaaende Arter, men kraftigere end hos Å.immundus, Stribemellemrummene kun svagt hvælvede, spredt og yderst fint punkterede. Vingedækkernes bageste, smalle Randparti blankt, ret tæt og kraftigt punkteret. Længde 4--5 mm. åg: Omtrent som de 2 foregaaende. I Gødning, f. Eks. Faare-, Ko- og Hestegødning, tem- melig almindelig, især paa lettere Bund. Juni— Septbr. [A.luågens Creutzer. Denne Art er den største i Gruppen; den staar Å. sordidus nær, men adskiller sig fra den ved, at Vingedækkernes bageste, smalle Randparti er punkteret og ikke mattere end den øvrige Overside. Arten udmærker sig iøvrigt ved, at Oversiden er lidt mindre blank end hos de andre Arter — bortset fra A. immundus —, og at de gullige Vingedækker er tyde- ligt udvidede i eller lidt bag Midten og som oftest lidt mørkere farvede langs Søm og Siderand. Længde 7— 8,5 mm. å: Omtrent som de 3 foregaaende. Årten er udbredt i Nord- og Mellemeuropa og kunde muligvis findes ogsaa hos os. Den angives hyppigst at være taget om Efteraaret]. 3. Gruppe. Scutellum. lille. Pronotums Bagrand randet i hele dens Udstrækning. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden beklædt med korte, lige lange Børster. Kæbepalperne overvejende sorte eller sorte- brune (undtagen hos A. aestivalis). Hovedet helt sort. Pronotums Sider som Regel i det højeste fortil lysere. Vingedækkerne i det højeste dobbelt 43 saa lange som Pronotum. Bagføddernes 1. Led mindst saa langt som 2.—- 3. Led. 9. A. aestivålis Steph. (foetens Hbst.). Let kendelig fra Gruppens andre Arter ved den røde Bug og ved, at Vingedækkerne kun er c. 1/2 Gang saa lange som Pro- notum og kun ganske lidt længere end tilsammen brede. Kort, bred, ret stærkt hvælvet, blankt sort, Vingedæk- kerne og Bugen samt i Reglen Pronotums Forhjørner røde, Vingedækkerne ofte i større eller mindre Udstrækning sorte. Følehorn og Palper rødlige, de sidstes Endeled med mørk Rod, Benene sorte, med brunlige Skinneben og rød- lige Fødder. Hovedet med 3 Knuder, Kinderne kun svagt fremstaaende. Pronotum med yderst fin Punktur og iblan- dede meget grove Punkter, Baghjørnerne svagt eller utyde- ligt udrandede. Vingedækkernes Punktstriber kraftige, Stribemellemrummene svagt hvælvede, spredt og yderst fint og utydeligt punkterede. Bagføddernes 1. Led tydeligt kortere end 2. —+- 3.—+ 4. Led. Mellembrystet uden Køl. Længde 6—8 mm. åg: Panden med højere Midtknude og foran denne med en ophøjet Tværliste (der mangler hos 2). Pronotums grove Punkter oftest mere spredte, dets Forrand i Midten med et ofte døg yderst svagt og utydeligt Spor af en Grube. Temmelig almindelig i Gødning, f. Eks. Ko- og Heste- gødning, især paa lettere Bund. Juni— Oktbr. 10. A. fimetårius L. (Fig. 18). Ligner den foregaaende, men adskilles let fra den ved, at Pronotum er meget kortere, Vingedækkerne noget længere end tilsammen brede og c. dobbelt saa lange som Pronotum, Bugen sort og Bagføddernes 1. Led saa langt som 2.—- 3.—+- 4. Led (Fig. 15 tilvenstre). Farven som hos den foregaaende, dog er Bugen sort, Skinnebenene sorte og Vingedækkerne — i alt Fald hos danske Eks. — altid ensfarvet røde. Længde 5,5—7 mm. 44 gg: Panden med højere Midtknude og foran denne med en ophøjet Tværliste. Pronotums grove Punkter of- test mere spredte, dets Forrand i Midten med en kraftig Grube. 2: Panden foran Midt- knuden med en utyde- lig Tværliste. Pronotum uden Grube fortil i Mid- ten. Almindelig overalt i Gødning næsten hele Aaret rundt; vistnok vor hyppigste Art. 11. AÅ. scybalårius Fabr. Ligner den fore- gaaende, men adskilles let fra den ved lidt mere. aflang Form, helt sort Fig. 18. Aphodius fimetarius. $. Xx 8. Pronotum, sort eller brunsort Følehornskølle og gul eller graagul Grundfarve paa Vingedækkerne. Pro- notums Baghjørner uden tydelig Udranding. Vingedæk- kerne ofte hvert med en mørkere Plet, der undertiden breder sig over deres største Del. Bagføddernes 1. Led omtrent saa langt som 2.—+- 3.—+ 4. Led. Længde 5—7 mm. g: Panden med højere Midtknude og foran denne med en antydet Tværliste (der mangler hos 9). Pronotums grove Punktur oftest mere spredt, dets Forrand i Midten med et ofte dog yderst svagt og utydeligt Spor af en Grube. I Gødning, f. Eks. Kogødning, udbredt, men temmelig sjælden; hyppigst paa Sandbund. April, Maj, Juli, Aug. 12. A.åter Degeer. Adskilt fra Gruppens andre Arter ved de fint chagrinerede og derfor matte, som Regel sorte, kun meget sjældent brunrøde Vingedækker og ved, at 45 Mellembrystet mellem Hofterne er forsynet med en fin Køl. Højthvælvet, sort, Hoved og Pronotum ret blanke. Hovedet med 3 Knuder og foran disse med en mere eller mindre tydelig, buet Tværkøl, Kinderne noget fremstaaende, afrundede. Pronotums Punktur tæt, især mod Siderne, be- staaende af finere og grovere Punkter. Scutellum bagtil med antydet Længdekøl. Vingedækkernes Skuldre, naar Dyret betragtes fra oven, dannende en skarp, ikke ret stump Vinkel, Punktstriberne temmelig fine, Stribemellem- rummene næsten flade, spredt og meget fint punkterede. Bagføddernes 1. Led kun lidt kortere end 2.—3.— 4. Led. Længde 4—6 mm. &: Pandens Midtknude højere. Pronotum lidt bredere, med lidt stærkere rundede Sider, fortil 1 Midten med an- tydet Grube. : Almindelig i Gødning. Maj—Juni. 4. Gruppe. Scutellum lille. Pronotums Bagrand randet i hele dens Udstrækning. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden beklædt med korte, lige lange Børster. Kæbepalperne overvejende sorte. Hovedet helt sort. Vingedækkerne over dobbelt saa lange som Pronotum, bag Midten mere eller mindre tydeligt udvidede. Bagføddernes 1. Led saa langt eller omtrent saa langt som 2. —- 3. —- 4. Led. 13. A. foetidus Fabr. (påtridus Hbst.). Aflang, blankt sort, Følehornssvøben, Benene, Pronotums Sider eller i i hvert Fald Forhjørner og Vingedækkerne brunrøde, de sidste undertiden hvert med en mørkere, større eller mindre Plet. Hovedet ret tæt og fint punkteret, Kinderne lidt fremstaaende, afrundede. Pronotum forholdsvis kort, fortil noget tilsmalnet, Siderne i de bageste 2 Tredjedele 46 omtrent rette, Punkturen tæt, Punkterne af noget for- skellig Størrelse uden dog tydeligt at kunne adskilles i 2 forskellige Finheder. Vingedækkerne tydeligt udvidede bag Midten og her tydeligt bredere end Pronotum, Punkt- striberne ret fine, ikke dybere bagtil, Stribemellemrum- mene næsten flade, fint og ret spredt, men temmelig tyde- ligt punkterede. Bagføddernes 1. Led lidt kortere” end 2.+ 3.—+ 4. Led og lidt over dobbelt saa langt som 2. Led. Længde 3,5—5 mm. åg: Panden med 3 antydede, omtrent lige kraftige Knuder. ?: Panden uden tydelige Spor af Knuder. Vingedæk- kerne bagtil lidt stærkere udvidede. Især i Hjortegødning paa skygget Skovbund, meget sjælden. Hidtil kun fundet i Dyrehaven (i Antal i Oktober) og enkeltvis mellem Skodsborg og Vedbæk, samt enkelt- vis ved Aftenketsning "paa Fanø og ved Esbjerg, hvor Arten antagelig lever i Faaregødning. 14. Å. boreålis Gyll. (putridus Sturm). Meget nær- beslægtet med den foregaaende, men let at adskille fra den ved de bagtil matte Vingedækker. Endvidere afviger den fra den foregaaende paa følgende Punkter: Hovedet er lidt mattere og dets Punktur lidt finere. Pronotums Punktur er tydeligt adskilt i grove og langt finere Punk- ter, og dets Sider er lidt tydeligere rundede. Vingedæk- kerne er bagtil mindre tydeligt udvidede, lidt stærkere hvælvede, bagtil mere stejlt nedfaldende, Punktstriberne bagtil dybere, Stribemellemrummene lidt stærkere hvælvede og mere spredt og yderst fint og utydeligt punkterede; de er sortebrune, hvert med en rødbrun, undertiden for- svindende Skulderplet og Spidsplet, kun yderst sjældent er de overvejende rødbrune. Endelig er Bagføddernes 1. Led saa langt som 2.—+- 3.— 4. Led og omtrent 3 Gange saa langt som 2. Led. Længde 3,5—5 mm. åg: Panden med 3 tydelige Knuder, af hvilke den midterste er den højeste. 47 Q: Panden med 3 svagt antydede, omtrent ens Knuder. Meget sjælden; oftest i Faaregødning. Ry, i Klitter ved Skagen, Blokhus og paa Fanø; paa Bornholm ved Rø (i Kogødning). Juni, Juli. 5. Gruppe. Hovedets Kinder foran Øjnene kun meget svagt og afrundet udvidede. Scutellum lille, forholdsvis smalt, fortil parallelsidet eller endog lidt tilsmal- net. Pronotums Bagrand randet i hele dens Ud- strækning. Bagskinnebenenes Spids langs Under- randen beklædt med korte, lige lange Børster. Basføddernes 1"Led kun lidf længere end 2: Led og meget kortere end 2, + 3. Led. 15. A. granårius L. Aflang, fladt hvælvet, sort, meget blank, Følehornene rødgule, med sort Kølle, Benene brun- lige med lysere Fødder, Vingedækkernes yderste Spids og undertiden en Plet midt paa hver af Pronotums Sider brunrøde; sjældent er Vingedækkerne brunlige eller brun- røde med lysere Spids. Pronotum spredt og yderst fint punkteret, med enkelte iblandede grove Punkter. Vinge- dækkerne dobbelt eller omtrent dobbelt saa lange som Pronotum, Punktstriberne temmelig fine, Stribemellem- rummene flade, spredt og yderst fint punkterede, 1. Stribe- mellemrum forholdsvis bredt, mindst saa bredt som 2., Sømstriben fortil ved Scutellum kun meget svagt udad- krummet. Længde 4—5,7 mm. åg: Panden med 3 tydelige (hos 29 utydelige) Knuder. Pronotum lidt bredere, fortil mindre stærkt tilsmalnet. Temmelig almindelig i Gødning, f. Eks. Kogødning, og i Muldjord. Maj, Juni. 48 6. Gruppe. Scutellum lille. Pronotums Bagrand randet i hele dens Udstrækning. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden beklædt med korte, lige lange Børster. Hovedet med en ophøjet Tværkøl, herfra til Forranden lodret nedfaldende. 16. A. brévis Er. Kort, højt hvælvet, blankt sort, Følehornene rødgule, Fødderne rødbrune. Hovedet med bredt udbuet Forrand og tydeligt fremstaaende, lidt stump- vinklede Kinder. Pronotum spredt besat med yderst fine og iblandede meget grove Punkter. Vingedækkerne c. dob- belt saa lange som Pronotum, noget udvidede bag Midten og her betydeligt bredere end Pronotum, set i Profil højst hvælvede i eller lidt bag Midten og bagtil stejlt nedfal- dende, Skuldrene set fra oven med et ganske lille, vinkel- formet Fremspring, Punktstriberne kraftige, bagtil dybere, Stribemellemrummene svagt, mod Spidsen stærkere hvæl- vede, glatte. Bagføddernes 1. Led omtrent saa langt som 2.+- 3.—+ 4. Led. Længde 4—4,5 mm. å: Bagbrystet i Midten med et svagt Indtryk; Bag- laarenes Rod tæt punkteret og behaaret. "Hidtil kun fundet paa Sandmarker ved Rørvig (i Mængde i tør Kogødning) og paa Læsø. Maj, Juni, Juli. 7. Gruppe. Scutellum lille. Pronotums Bagrand randet i hele dens Udstrækning. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden. beklædt med korte og iblandede lange Børster. Vingedækkernes Punktstriber paa hver Side begrænsede af en fin, ophøjet Længdeliste. 17. A. pårcus Fabr. Noget aflang, fladt hvælvet, sort, Vingedækkerne brunrøde, temmelig matte, Følehornene 49 rødgule, med graalig Kølle, Benene brunlige, med lysere Fødder. Hovedet tæt og ret kraftigt punkteret, med 3 Knu- der, Kinderne næppe fremstaaende, fuldstændigt afrundede. Pronotum tæt og ensartet, ret kraftigt punkteret, Midt- linien oftest glat. Vingedækkerne overalt yderst fint og kort behaarede, Behaaringen bagtil tydelig, iøvrigt meget utydelig og kun synlig i visse Retninger, Stribemellem- rummene flade, med 2 uregelmæssige Rækker temmelig kraftige, til Længderynker sammenflydende Punkter. Bag- føddernes 1. Led omtrent saa langt som 2.— 3. Led. Længde 4—5 mm. åg: Hovedets 3 Knuder meget svage, ensartede. Pro- notum temmelig blankt, Punkturen lidt mindre tæt. 2: Hovedets 3 Knuder kraftigere, den midterste højest. Pronotum temmelig mat, Punkturen lidt tættere. I Gødning, f. Eks. Ko-, Heste- og Hjortegødning, ud- bredt, men sjælden. Juni, AÅug., Sept. Undertiden taget sværmende i Solskinnet. Oftest træffes den i Nærheden af Skarnbassernes Gange. 8. Gruppe. Scutellum lille. Pronotums Bagrand randet i hele dens Udstrækning, i Midten dog undertiden noget utydeligt. Bagskinnebenenes Spids langs Un- derranden beklædt med korte og iblandede lange Børster. Vingedækkerne overalt tydeligt behaarede, sorte eller brunlige. 18. Å.tomentåsus Miller (lutårius Payk.). Temme- lig bred, fladt hvælvet, sort, Vingedækkerne og oftest Pro- notums Sider brunrøde, de første hyppigt delvis brun- sorte, Benene brunlige. Hovedet uden tydelige Knuder, temmelig tæt og fint punkteret, Kinderne ikke frem- staaende. Scutellum bagtil med antydet Længdekøl. Vinge- dækkerne matte, overalt fint behaarede, Punktstriberne temmelig fine, de inderste bagtil lidt bredere og dybere, Victor Hansen: Torbister. 4 50 Stribemellemrummene fint og tydeligt, tildels rækkevis punkterede. Bagføddernes 1. Led lidt længere end 2. — 3. Led. Længde 5—7 mm. åg: Hoved og Pronotum blanke, ubehaarede. Prono- tums Punktur noget uensartet. 2: Hoved og Pronotum matte. Pronotum fint behaaret, med tættere, ensartet Punktur. Paa Grusbund og højere Sandbund, f. Eks. i Faare- gødning; sjælden. Nord- og Sydsjælland, Amager, Møen; Vendsyssel, Thy; Bornholm. Maj. 19. A.scråfa Fabr. Aflang, fladt hvælvet, temmelig mat, sort, Følehøornenes Rod og Benene samt ofte Vinge- dækkerne helt eller delvis rødbrune; Pronotum og Vinge- dækkerne fint behaarede. Hovedet uden tydelige Knuder, fint og ret spredt punkteret, Kinderne lidt fremstaaende, afrundede. Pronotum ret tæt besat med ensartede, tem- melig store, men lidet dybe Punkter. Vingedækkernes Punktstriber temmelig fine, Stribemellemrummene med 2 Rækker fortil ret kraftige, mod Spidsen meget svagere Knuder. Bagføddernes 1. Led omtrent saa langt som 2. +- 3. Led. Længde 2—3,5 mm. åg: Mundskjoldet yderst fint og spredt punkteret. Bag- brystet i Midten med et svagt Indtryk. 2: Mundskjoldet fortil temmelig kraftigt rynket-punk- teret. Bagbrystet uden Indtryk. Vingedækkerne paa Ryggen noget fladtrykte. Paa Sandbund, i Gødning, f. Eks. Heste-, Faare- og Kogødning; sjælden og stedegen. Tisvilde, Jægerspris (Kulhus), Vejlø Bugt; Nordfalster; Thorsager; ved Bly- kobbeaa (Bornholm). April—Juni. 9. Gruppe. Scutellum lille. Pronotums Bagrand randet i hele dens Udstrækning. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden beklædt med korte og iblandede 51 lange Børster. Vingedækkerne gule eller rødgule, med mørk Søm og undertiden mørk Siderand (mer- darius) eller gullige, hvert med en stor, mørkere Plet (prodromus, sphacelatus og consputus) eller gullige, med smaa sorte, ofte delvis indbyrdes for- bundne Pletter (de øvrige Arter). Hovedet uden opstaaende Haar paa hver Side foran Kinderne. 20. A. merdårius Fabr. Let kendelig fra Gruppens andre Arter ved Vingedækkernes Tegning. Aflang, jævnt hvælvet, blankt sort, Pronotums Sider eller i hvert Fald dets Forhjørner som. Regel gullige, Vingedækkerne gule eller rødgule, med sort eller brun Søm indtil 1. Punkt- stribe og ofte med mørke Siderande, især fortil, Benene lysere eller mørkere brune eller brunsorte. Hovedet fint punkteret, uden tydelige Knuder. Pronotum med fin og iblandet grovere Punktur, Bagranden i Midten undertiden kun utydeligt randet. Vingedækkernes Punktstriber tem- melig fine, Stribemellemrummene noget hvælvede, spredt og meget fint punkterede. Længde 4—4,5 mm. åg: Forskinnebenenes Endetorn krummet. Pronotum lidt bredere, de grove Punkter væsentligst indskrænkede til Siderne. Bagbrystet med en Grube. 2: Forskinnebenenes Endetorn ret. Pronotum lidt smallere, ogsaa i Midten med grove Punkter foruden den fine Punktur. Bagbrystet uden Grube. Meget almindelig i Gødning, f. Eks. Hestegødning. Maj— Juli. 21. Å. prodråmus Brahm. Denne og de 2 følgende Arter adskiller sig fra Gruppens andre Årter ved, at de gullige Vingedækker hvert er forsynede med en stor, mørkere, undertiden forsvindende Plet. Aflang, fladt hvæl- vet, blankt sort, Pronotum med bredt gule Siderande og undertiden smalt gul Bagrand; Vingedækkerne graagule, hvert med en stor, mørkere Plet, der begynder bag Skul- AF 52 drene og strækker sig til henimod Spidsen, hvor der hos 2 undertiden findes endnu en lille, mørk Plet; Benene brungule eller lysere eller mørkere brune, Følehornenes Svøbe brunlig. Hovedet uden tydelige Knuder, Kinderne stærkt fremstaaende, dannende en hos $ ret eller endog lidt spids, hos 2 lidt stump Vinkel. Bag- føddernes 1. Led lidt kortere end 2.—+ 3.—+- 4. Led. Mellembrystet uden Køl. Længde 4— 7 mm. åg: Hovedet spredt og yderst fint og utydeligt punkteret. Pronotum bredere, yderst fint og utydeligt punkteret, med iblandet grov, mere eller mindre udbredt, sjældent næsten forsvindende Punktur. Vingedæk- kerne overalt fint behaarede, Stribemellem- rummene noget hvælvede, paa hver Side langs den tilstødende Punktstribe med en Fig. 19. Forben Række tydelige Punkter. Forskinnebenenes af Aphodius Endespore næsten ligebred, Spidsen af- prodromus. d. studset, paa Indersiden forsynet med en fremspringende Tand (Fig. 19). 2: Hovedet tydeligt, fortil ret kraftigt punkteret, of- test uden tydelig Tværlinie mellem Pande og Mundskjold. Pronotum smallere, fint men oftest meget tydeligt punk- teret, med iblandede grove Punkter. Vingedækkerne kun mod Spidsen med yderst fin og utydelig Behaaring, Stribe- mellemrummene kun temmelig svagt hvælvede, spredt og meget fint punkterede. Forskinnebenenes Endespore simpel. Almindelig i Gødning, f. Eks. Hestegødning. April— Septbr. 22. A.sphacelåtus Panz. (punctåtosulcåtus Sturm). Yderst nær beslægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved den i Tabellen angivne Forskel i Vingedæk- kernes Punktstriber og ved gennemsnitlig lidt ringere Størrelse samt ved de nedenfor angivne Forskelligheder hos de to Køn. Længde 4—6 mm. 5å g: Som den foregaaende Årt, dog er Hovedet fortil tydeligt punkteret og forsynet med 3 tydelige Knuder samt Forskinnebenenes Endespore simpel, fortil tilspidset, ikke forskellig fra Hunnens. 2: Som den foregaaende Årt, dog er Hovedet forsynet med en tydelig Tværlinie mellem Pande og Mundskjold og dets Punktur lidt kraftigere. Endvidere er Vingedæk- kernes 6.—8. Punktstriber kraftigere punkterede, saa at Punkterne griber stærkere over i Stribemellemrummene. Endelig er 6.—8. Stribemellemrum tættere og stærkere punkterede. Almindelig, men næppe helt saa hyppig som den foregaaende; i Gødning, f. Eks. Hjortegødning. April, Maj, Juli—Oktbr. [A. consputus Creutzer. Nær beslægtet med de 2 foregaaende Arter, men let at kende fra dem ved, at Ho- vedet har en gul Plet fortil paa hver Side og svagere fremstaaende Kinder, at Vingedækkerne hos begge Køn er nøgne, bortset fra en fin og utydelig Behaaring paa den bageste, nedfaldende Del ($) eller endog blot paa selve Spidsen (2), og at Størrelsen er ringere. Forskinne- benenes Endespore simpel hos begge Køn. Længde 3— 5 mm. gg: Hovedet med 3 flade Knuder, der mangler hos 9. Pronotum lidt bredere. Denne Art er udbredt i Tyskland og kunde muligvis findes ogsaa hos os. Den træffes paa Marker og Over- drev, ofte flyvende eller i Vegetationen, og søger især Kogødning, undertiden ogsaa Faaregødning. Foraar og Efteraar.] 23. Å. sticticus Panz. Denne og de 5 følgende Arter adskiller sig fra Gruppens foregaaende Arter ved de hos begge Køn nøgne eller i det højeste bagtil yderst fint be- haarede Vingedækker, der er gullige, med smaa sorte, ofte tildels indbyrdes forbundne Pletter. Fra de 4 sidste Arter i Gruppen adskiller nærværende Art og Å. con- spurcatus sig ved det lysplettede Hoved. Aflang, jævnt hvælvet, temmelig blank, Hovedet sort, med en stor rød- 54 lig Plet fortil paa hver Side; Pronotum sort, med bred, gullig Rand langs Siderne og undertiden ogsaa med smal, gullig For- og Bagrand; Scutellum brunt, i Midten med en stor, gul Plet; Vingedækkerne graagule, med smaa, sorte Pletter, der er ordnede saaledes, at de danner 2 mere eller mindre sammenhængende, skraa Baand, et forreste og inderste, og et bageste og yderste; Punktstri- berne er paa det Stykke, der forbinder de 2 Baand, sorte; Ben, Palper og Følehorn brungule, de sidstes Kølle mør- kere. Hovedet fint punkteret, med 3 svage Knuder, Kin- derne næppe fremstaaende og fuldstændigt afrundede. Pronotum fint punkteret, med iblandede grove Punkter. Vingedækkernes Punktstriber temmelig kraftige, Stribe- mellemrummene svagt hvælvede, med yderst fin, tildels i 2 Rækker ordnet Punktur. Bagføddernes 1. Led omtrent saa langt som 2.—- 3.—+ 4. Led. Længde 3,5—5,5 mm. gg: Bagbrystet i Midten med et fint og ikke særlig tæt punkteret, nøgent Indtryk. Pronotum lidt bredere, lidt mindre tæt og kraftigt punkteret. I Gødning, f. Eks. Hjorte- og Hestegødning; udbredt, men ikke helt almindelig; især paa skygget Skovbund. Maj, Juni, Septbr., Oktbr. 24. Å.conspurcåtus L. Aflang, jævnt hvælvet, blank, Hovedet sort med en rødbrun Plet fortil paa hver Side; Pronotum sort, med rødgule Sider; Scutellum sort, oftest med lysere Midte; Vingedækkerne gule, hvert med 7 smaa, aflange sorte Pletter, der ikke flyder sammen, men under- tiden kan blive utydelige, og som fordeler sig saaledes: 2 fortil i 5. og 7. Stribemellemrum, derefter 1 i 4. Mellem- rum, 2 i 3. og 7. Mellemrum og bagest 2 i 3. og 5. Mellem- rum; Ben og Følehorn brungule, de sidstes Kølle og Palperne mørke. Hovedet med 3 Knuder, tæt, fortil kraf- tigere punkteret, Kinderne stumpvinklet fremstaaende. Pronotum fint punkteret, med iblandede grove Punkter. Vingedækkernes Punktstriber ret fine, Stribemellemrum- mene kun ganske svagt hvælvede, med yderst fin, tildels 55 i 2 Rækker ordnet Punktur. Bagføddernes 1. Led omtrent saa langt som 2.— 3.—- 4. Led. Længde 3—5 mm. å: Bagbrystet i Midten med et spredt og yderst fint punkteret, nøgent Indtryk. Hovedets Knuder tydelige, den midterste højest (hos 9 utydelige og ensartede). Pronotum noget bredere, med stær- kere rundede Sider og mindre tæt og kraftig Punktur. Meget sjælden; paa Skovbund om Efteraaret. Nogle faa Eks. fundne i Dyrehaven (i Hestegød- ning), ved Frederiksdal og ved Sorø. 258 SAR distinctus Muller (inquinåtus Hbst.) (Fig. 20). Denne og de 3 følgende Arter er de van- skeligste Arter i Gruppen. Fra de 3 følgende Arter adskiller denne Årt sig ved, at Bagbrystets Midte Fig. 20. Aphodius distinctus. X 9. er kraftigere punkteret og hos & behaaret. Aflang, temmelig hvælvet, blankt sort, Pronotums Sider ofte fortil, men kun sjældent i hele deres Udstrækning gulbrune, Vingedækkerne med sorte Pletter, der fordeler sig saaledes: en aflang Sideplet, der begynder bag Skuldrene og strækker sig tilbage forbi. Midten, og som indadtil naar til 6. Punktstribe og udadtil snart til Sideranden, snart ikke saa langt, en lille Plet ved Roden af 5. Stribemellemrum, en Plet langt foran Midten, der strækker sig over 4., 3. og undertiden ogsaa 2. Mellem- rum, en Plet bag Midten i 3.—5. Mellemrum og endelig en, hyppigt hos $ manglende Plet foran Spidsen; Sømmen smalt sort eller brun; Palper og Følehorn brunsorte, de sidstes Rod lysere, Benene gulbrune eller lysere eller 56 mørkere brune eller sortebrune, Laarenes Underside gul- lig eller lysebrun. Hovedet bagtil finere, fortil kraftigere og rynket punkteret, med 3 Knuder, Kinderne temmelig skarpt stumpvinklede. Pronotum fint og ret spredt punk- teret, med iblandede grove Punkter. Vingedækkernes Stribe- mellemrum svagt, bagtil lidt stærkere hvælvede, med en Række yderst fine, bagtil stærkere Punkter paa hver Side, langs de tilstødende Punktstriber; Sømstriben bagtil oftest lidt fordybet. Bagføddernes 1. Led rigeligt saa langt som 2. + 3. Led. Længde 3,5—6 mm. åg: Bagbrystet i Midten med en graat behaaret Grube. Hovedets 3 Knuder tydelige, den midterste højest (hos 2 utydelige og ensartede). Pronotum noget bredere, med stærkere rundede Sider, den grove Punktur indskrænket til Siderne (hos 2 udbredt over hele Pronotum). Vingedækkernes sorte Tegning varierer hos denne Art stærkt, idet Pletterne snart forsvinder delvis, snart breder sig og flyder sammen paa tværs, saa at der dannes 2 skraa, buede, takkede Tværbaand, undertiden ogsaa paa langs, saa at den sorte Farve bliver den overvejende. Almindelig overalt, næsten hele Aaret rundt. [A. mélanostictus Schmidt. Yderst nær beslægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Over- sigten nævnte Kendemærker, samt ved gennemsnitlig be- tydeligere Størrelse. Vingedækkernes sorte Tegning be- staar af en aflang Sideplet i 7. Stribemellemrum, ledsaget af en lille Biplet i 8. Mellemrum, 2 Pletter i 5. Mellem- rum, den ene nær ved Roden, den anden bag Midten, 2 Pletter i 3. Mellemrum, den ene omtrent i Midten, led- saget af en lille Biplet i 4. Mellemrum, den anden bag Midten, og endelig en ofte forsvindende Plet foran Spid- sen. Tegningen varierer i lignende Retning som hos den foregaaende, men dog ikke nær saa hyppigt og ikke nær saa stærkt. Længde 5—7 mm. Årten er udbredt i Nord- og Mellemeuropa og kunde muligvis træffes ogsaa hos os. Den træffes især paa tør Markbund i Heste-, Ko- og Faaregødning, fra det tidlige Foraar.] SM 26. Å.pictus Sturm. Aflang, temmelig hvælvet, blankt sort, Pronotums Sider gulbrune, Vingedækkerne hvidgule, hvert med 2 skraa Baand af sorte, snart sammenhængende, snart adskilte Pletter; det forreste og inderste Baand dan- nes af en Plet ved Roden af 5. Stribemellemrum, en Plet i 4. eller 4. og 5. Mellemrum foran Midten og en Plet omfrent i Midten FaffSsreller "SS Fogt 4 Mellemrum:tldet bageste og yderste Baand dannes af en buet Plet bag Skulderen, en Plet omtrent i Midten af 7. Mellemrum og en stærkt takket Tværplet bag Midten i 2.—5. Mellemrum; Sømmen smalt sort; Palper og Følehorn sorte, de sidste med lysere Svøbe, Benene mørkebrune, med lysere Skinneben og Fødder. Hovedet bagtil finere, fortil kraf- tigere og rynket punkteret, med 3 Knuder, Kinderne lidt fremstaaende, afrundede. Pronotum fint punkteret, med iblandede grove Punkter. Vingedækkernes Punktstriber fine (saavel hos denne som hos den følgende Art finere end hos de 2 foregaaende), Sømstriben bagtil næppe stær- kere fordybet. Bagbrystets Midte meget fint punkteret. Bagføddernes 1. Led omtrent saa langt som 2. —- 3. Led. Længde 3—5 mm. i åg: Bagbrystet i Midten med et nøgent Indtryk. Hove- dets Knuder tydelige, den midterste højest (hos 2 utyde- lige og ensartede). Pronotum noget bredere, med stær- kere rundede Sider, Punkturen næsten helt indskrænket til Siderne (hos 92 er ogsaa Ryggen punkteret, omend spredt). Vingedækkerne bagtil ikke (hos 9 ofte tydeligt) udvidede. Paa Hedebund, hidtil kun fundet i Jylland i Ræbild Bakker, paa Sandmarker ved Tebbestrup (Randers, i Ko- gødning), ved Ry og ved Vejle (nedgravet i Sandet under Hestegødning). April, Juni, Septbr., Oktbr. 27. A. Paykulli Bedel (tessulåtus Payk.). Af lidt kortere og mere hvælvet Form end de 3 foregaaende Arter, fra hvilke den endvidere adskiller sig ved, at den aller- bageste Del af Vingedækkernes Stribemellemrum i det 58 højeste er meget utydeligt punkteret. Blankt sort, Pro- notum undertiden med lysere Forhjørner eller Sider, Vingedækkerne gule, hvert med to skraa Baand af sorte Pletter; det forreste og inderste Baand dannes af en Plet ved Roden af 4. og en længere Plet ved Roden af 5. Stribe- mellemrum, samt en Plet i 2. og 3. Mellemrum foran Midten; det bageste og yderste Baand dannes af en Længde- plet i 7., 8., 9. og oftest ogsaa 10. Stribemellemrum og en stærkt takket Tværplet bag Midten i 3.—6. eller 2.—6. Mellemrum. Palper og Følehorn brunsorte, de sidstes Svøbe lysere, Benene mørkebrune, med lysere Skinneben og Fødder; Laarenes Underside mørkere end hos de 3 foregaaende Arter. Årten stemmer iøvrigt i det væsentlige overens med den foregaaende, dog er de noget | | afrundede Kinder lidt stærkere frem- | staaende. Bagbrystets Midte meget FE Bror af fint punkteret. Længde 3—4,5 mm. Aphodius Paykulli. É. Øg: Baglaarenes Bagrand i Midten stumpvinklet udvidet (Fig. 21), (et Kendetegn, ved hvilket denne Arts Han er let at adskille fra de foregaaende Arter). Bagbrystet i Midten med et nøgent Indtryk. Pronotum bredere, med stærkere rundede Sider, den grove Punktur i det væsentlige indskrænket til Siderne. 2: Pronotum smallere, med mindre stærkt rundede Sider,. den grove Punktur udbredt ogsaa paa Ryggen. Vingedækkerne bagtil tydeligt udvidede. Vingedækkernes sorte Tegning varierer noget, idet Pletterne snart — dog kun sjældent — delvis forsvinder, snart breder sig, saa at den sorte Farve bliver den over- vejende. I Gødning, f. Eks. Hestegødning, sjælden; oftest paa Skovbund. Dyrehaven, Holte, Boserup; Silkeborg, Ry, Gram. April, Septbr., Oktbr. 59 10. Gruppe. Scutellum lille. Pronotums Bagrand randet i hele dens Udstrækning. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden beklædt med korte og iblandede lange Børster. Hovedet paa hver Side foran Kin- derne med nogle spredte, opstaaende Haar, ud- gaaende fra Punkter, der er større end de andre Punkter. Pronotum med gule Siderande og fuld- stændigt afrundede Baghjørner. Vingedækkerne graagule, med mørke Smaapletter, i hvert Fald bagtil behaarede. 28. Å.cåntaminåtus Hbst. Denne og den følgende Art udmærker sig ved, at Vingedækkerne hos begge Køn er behaarede i hele deres Udstrækning, og at Pronotum paa hver Side er fint, spredt og utydeligt behaaret og dets Siderande forsynede med en Række udstaaende, hos Å. contaminatus lange, hos A. affinis korte Haar. Aflang, fladt hvælvet, blankt sort, med svag Metalglans, Hovedets For- rand paa hver Side rødgul, Pronotum langs Siderne med en gul Rand, der breder sig fortil. Vingedækkerne graa- gule, med sorte eller sortebrune Pletter, nemlig 2 paa 2. og 2 paa 4. eller 3. og 4. Stribemellemrum, en aflang Side- plet og ofte endnu en Plet bagtil. Følehornenes Rod og Benene gullige. Bugens Spids gullig. Hovedet bagtil fint, fortil groft punkteret, med udstaaende, hos g spidsvink- lede, hos 9 retvinklede Kinder, i Midten svagt knude- formet ophøjet. Pronotum med fuldstændigt afrundede Baghjørner, Punkturen fin og temmelig spredt, mod Si- derne tættere og kraftigere. Vingedækkernes Stribemellem- rum noget hvælvede, med en Række tydelige Punkter paa hver Side langs de tilstødende Punktstriber. Længde 5— 6,5 mm. g: Forskinnebenenes Endespore meget bred, med 60 skraat afskaaret Spids. Pronotum bredere. Bagføddernes 1. Led omtrent saa langt som 2.—- 3. + 4. Led. OC: Forskinnebenenes Endespore simpel, jævnt til- spidset. Bagføddernes 1. Led saa langt som 2.—+- 3. Led. I Gødning, særlig Hestegødning, meget almindelig. Aug.— Oktbr. [A. affinis Panz. Yderst nær beslægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved noget smallere Vinge- dækker. Længde 5—5,5 mm. &: Forskinnebenenes Endespore bred (hos 2 simpel). Denne Årt er udbredt i Mellem- og Nordeuropa og kunde muligvis findes ogsaa hos os. Den træffes om Efter- aaret, især paa Skovsletter, og søger Heste-, Hjorte- og Menneskegødning. , A. 6bliteråtus Panz. Nærbeslægtet med de to fore- gaaende, men adskilt fra dem ved, at Pronotum ikke er behaaret mod Siderne og dets Sidérande ikke forsynede med udstaaende Haar, samt at Vingedækkerne kun er be- haarede bagtil. Længde 4,5—6 mm. &g: Forskinnebenenes Endespore tykkere end hos 2. Denne Årt er udbredt i Mellem- og Nordeuropa og kunde muligvis findes ogsaa hos os. Den træffes om Efter- aaret, især paa sandet Skovbund, hyppigt paa Veje og søger især Heste- og Menneskegødning.] 11. Gruppe. Scutellum lille. Pronotums Bagrand randet i hele dens Udstrækning. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden beklædt med korte og iblandede lange Børster. Vingedækkerne med sort, brun eller rødbrun Grundfarve, undertiden hvert med 2 røde eller gulrøde, sjældent sammenflydende Pletter. 61 AOA CO NOSWS Panzs (tristis Pan) er økendelig fra Gruppens andre Arter ved Bagføddernes plumpe 1. Led, de mod Spidsen stærkt udvidede Bagskinneben, hvis øver- ste Endespore er meget bred, og det med Længdekøl for- synede Scutellum. Noget aflang, jævnt hvælvet, temmelig blankt sort, Pronotums Sider undertiden lysere, Vinge- dækkerne sorte eller lysere eller mørkere brune eller brunrøde, oftest med en rødlig Skulderplet og nogle smaa, ubestemt afgrænsede, rødlige Pletter foran Spidsen, Benene brunlige eller brunsorte, Følehornssvøben gulbrun. Hove- det tæt punkteret, i Midten svagt knudeformet ophøjet, Kinderne. svagt, temmelig afrundet fremstaaende. Pro- notum tydeligt smallere end Vingedækkernes bredeste Sted, fremefter noget tilsmalnet, Siderne kun svagt run- dede, Punkturen ret tæt, bestaaende af grovere og iblan- dede finere Punkter. ;Vingedækkerne oftest svagt udvidede lidt bag Midten, Punktstriberne ret kraftige, Stribemellem- rummene fint, men tydeligt, ret spredt punkterede, hos & omtrent flade eller endog svagt konkave, hos 2 oftest ganske svagt hvælvede. Forskinnebenenes Endespore sim- pel hos begge Køn. Bagbenene forholdsvis kraftige, Bag- føddernes 1. Led ikke eller næppe saa langt som 2. —- 3. Led. Længde 3—5 mm. gg: Bagskinnebenene sammentrykte, påa Indersiden langt behaarede. Paa lettere Bund, f. Eks. i Faaregødning, udbredt, men temmelig sjælden. Maj— Juli. 30. Å. pusillus Hbst. Aflang, jævnt hvælvet, blankt sort, Pronotum oftest med en brunrød Plet i Forhjørnerne, der undertiden breder sig tilbage langs Sideranden, Vinge- dækkerne mere eller mindre tydeligt rødbrune bagtil, undertiden helt brune eller brunrøde, Benene lysere eller mørkere brune, Følehornene brunrøde, med mørkere Kølle. Hovedet ret tæt punkteret, i Midten ganske svagt knude- formet ophøjet, Kinderne meget svagt afrundet frem- staaende. Pronotum med temmelig svagt rundede Sider, 62 Punkturen bestaaende af grovere og iblandede finere Punk- ter. Vingedækkernes Punktstriber dybe og kraftige, Stribe- mellemrummene tydeligt hvælvede, spredt og yderst fint og utydeligt punkterede. Forskinnebenenes Endespore simpel hos begge Køn, Bagføddernes 1. Led c. saa langt som 2.+- 3. Led. Længde 3—4,5 mm. åg: Pronotum saa bredt som Vingedækkerne, mere spredt punkteret. Bagbrystet i Midten med et Indtryk. 2: Pronotum ganske lidt smallere end Vingedækkerne, tættere punkteret. Bagbrystet i Midten med en Længdefure. Arten minder noget om Å. granarius, men adskilles let fra den ved Bagskinnebenes Behaaring, Bagføddernes længere 1. Led, Pronotums tættere Punktur, Vingedækker- nes hvælvede Stribemellemrum og den gennemsnitlig ringere Størrelse. I Gødning, f. Eks. Ko- og Hjortegødning, udbredt og ikke sjælden. Maj--Juni. 31. Å. quådriguttåtus Hbst. Normalt farvede Eks- emplarer af denne og den følgende Art er let kendelige fra alle vore andre Arter ved de sorte, med 4 røde Pletter forsynede Vingedækker. Aflang, meget fladt hvælvet, blankt sort, Pronotum med en rødgul Plet i Forhjørnerne, der undertiden breder sig tilbage langs Sideranden, Vinge- dækkerne hvert med 2 rødgule Pletter, en større Plet, der indtager hele Roden undtagen Sømmen, og en mindre Plet bagtil, der ikke naar til Sømmen, Sideranden eller Bagranden, selve denne sidste oftest smalt rødgul; Plet- terne varierer i Størrelse og breder sig undertiden saa- ledes, at Vingedækkernes sorte Tegning danner et smalt sort Kors, eller flyder endog sammen, saa at kun Søm og Siderand er sorte. Ben og Følehorn rødgule, de sidste med mørkere Kølle. Hovedet fint og ret tæt punkteret, Kinderne hos $ stumpvinklede, hos 9 fuldstændigt af- rundede og næppe fremstaaende. Pronotum fortil noget til- smalnet, med kun svagt rundede Sider, Punkturen ret tæt, bestaaende af grovere og iblandede finere Punkter. Vinge- dækkernes Punktstriber fine, Stribemellemrummene flade, 63 spredt og yderst fint og utydeligt punkterede. Bagfødder- nes 1. Led c. saa langt som 2.—+- 3. Led. Længde 4—5 mm. åg: Pronotum lidt bredere og lidt mere spredt punk- teret. Forskinnebenenes Endespore omtrent lige bred, med afstudset Spids (hos 9 jævnt tilspidset). Bagbrystet med et Indtryk i Midten. Paa høj, let Bund, sjælden og stedegen; især i Faare- gødning. Tisvilde, Jægerspris, Vejlø Bugt; Høje Møen; Korup (Fyen); Tammestrup (Syd for Skanderborg); Born- holm. Juni, Juli. [A. quådrimaculåtus L. Beslægtet med den fore- gaaende, men let at adskille fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Endvidere er Hovedets Kinder tydeligt stumpvinklet fremstaaende, og af Vingedækkernes røde Pletter er den forreste mindst og kun yderst sjæl- dent forbundet med den bageste. Længde 3,5—3,8 mm. g: Omtrent som den foregaaende, dog er den afstud- sede Spids af Forskinnebenenes Endespore indvendig kort tandformet fremstaaende. Denne Årt er udbredt i Nord- og Mellemeuropa og kunde muligvis træffes ogsaa hos os. Den angives at fore- trække høj, tør Bund og især at søge Faaregødning.] 12. Gruppe. Scutellum lille, forholdsvis smalt, meget læn- gere end bredt, i forreste Halvdel parallelsidet eller svagt tilsmalnet fremefter. Pronotums Bag- rand i Midten uden Randlinie. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden beklædt med korte, lige lange Børster. Vingedækkernes Søm tydeligt tag- formet hævet. Længde 3—6 mm. 32. ÅA. vårians Duftschm. (bimaculåtus Fabr.). Aflang, temmelig smal og parallelsidet, ret fladt hvælvet, blankt sort, Vingedækkerne undertiden med en stor, rød Rod- plet, Benene sorte eller brunlige, med lysere Fødder, 64 Følehornene rødgule, med mørk Kølle. Hovedet tæt punk- teret, med 3 Knuder. Pronotum c. saa bredt som Vinge- dækkerne, forsynet med meget grove og iblandede meget fine Punkter. Vingedækkerne forholdsvis længere end hos de to følgende Arter og, set i Profil, ikke nær saa stejlt nedfaldende bagtil, Punktstriberne temmelig kraftige, Stribe- mellemrummene omtrent flade, spredt og yderst fint punk- . terede, det bageste, smalle Parti langs Bagranden tydeligt og temmelig kraftigt punkteret. Mellemføddernes og Bag- føddernes 1. Led c. saa langt som de 2 følgende Led til- sammen. Bagbrystets Midte fint og spredt punkteret. Længde 4—6 mm. åg: Pandens Knuder tydelige, den midterste højest (hos 2 ensartede og utydelige). Bagbrystet i Midten med et nøgent Indtryk. Hidtil kun fundet herhjemme ved Øbjerggaard i Syd- sjælland, i Antal ved et Vandsted, dels under Jordklum- per, dels krybende fremme paa den fugtige Jord. Juli. Den angives at foretrække fed, dyndet Jord ved: Vandløb eller Havet og at være taget hyppigst om Foraaret. 33. Å. plagiåtus L. Meget nær beslægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Kroppen er lidt stær- kere hvælvet, at Hovedet i Midten er svagt ophøjet, men mangler de 3 Knuder, at Vingedækkernes Stribemellem- rum er endnu finere og utydeligere punkterede og det bageste, smalle Parti langs Bagranden næppe synligt punkteret. samt at Mellembrystets Midte er temmelig tæt punkteret, og hos & fint behaaret. Vingedækkerne enten ensfarvet sorte eller hvert forsynede med en rød Længde- plet, der begynder lidt bag Roden og bagtil naar til over Midten, hvor den nærmer sig Sømmen; undertiden er denne Plet stærkt reduceret eller forsvindende. Mellem- føddernes og Bagføddernes 1. Led i det højeste lidt læn- gere end de to følgende Led tilsammen. Længde 3—4 mm. åg: Bagbrystet i Midten med en tydeligt behaaret, ret tæt og kraftigt punkteret Grube. 65 2: Bagbrystet i Midten uden Grube (men ofte med en fordybet Længdelinie), mindre tæt og kraftigt punkteret end hos $, men dog ikke særlig fint og spredt. Udbredt, men sjælden og stedegen. Arten træffes i eller paa fugtig Jord ved Vandsteder (ogsaa ved Brak- vand, f. Eks. paa Amager), derimod som Regel ikke i Gød- ning. Marts— Aug. [A. niger Panz. Ligner den foregaaende yderst stærkt og lader sig vistnok kun adskille fra den ved de i Over- sigten angivne Kendemærker. De øvrige i Literaturen nævnte Skelnemærker (særlig Føddernes mørkere Farve og Bagføddernes længere 1. Led samt gennemsnitlig lidt betydeligere Størrelse) synes ikke at være konstante. Da A. plagiatus og maaske ogsaa Å. niger dernæst er under- kastet en ikke ubetydelig Variation i Styrken af Punk- turen paa Mellembrystets Midte, kan Adskillelsen af de to Årters Hunner være meget vanskelig. Længde 4—5 mm. A. niger er ikke med Sikkerhed konstateret herhjem- me, men vil antagelig kunne findes her. I Levevis an- gives den at stemme overens med den foregaaende, men kan dog maaske hyppigere tages i Gødning.] 13. Gruppe. Scutellum lille, Pronotums Bagrand uden Rand- linie. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden beklædt med korte og iblandede lange Børster. Hovedets Forrand jævnt rundet, Kinderne ud- staaende i en ret skarp, spids eller dog omtrent ret Vinkel. Længde 6—13 mm. 34. A. rufipes L. Næstefter A. fossor vor største Art. Aflang, temmelig parallelsidet, ret stærkt hvælvet, Over- siden blankt brunsort eller mørkebrun, Undersiden og Benene brunlige, Følehornene brungule. Hovedet i Midten spredt og yderst fint og utydeligt, mod Randene tættere og kraftigere punkteret, i Midten med en lille, svag Knude. Pronotum mod Siderne ret spredt og ret kraftigt punk- Victor Hansen: Torbister. 5 66 teret, iøvrigt fint eller næppe synligt punkteret, Siderne kraftigt og bredt randede. Vingedækkerne meget aflange, bredest noget bag Midten, Stribemellemrummene tydeligt hvælvede, spredt og meget fint og utydeligt punkterede. Bagføddernes 1. Led c. saa langt som 2.+- 3. —+ 4. Led. Længde 10—13 mm. åg: Pronotum bagtil tydeligt bredere end Vingedæk- kernes Rod, i Midten yderst fint og næppe synligt punk- teret. Kindernes Vinkel mere spids end hos 2. 2: Pronotum bagtil c. saa bredt som Vingedækkernes Rod, i Midten fint, men meget tydeligt punkteret. Meget almindelig i Gødning. Maj—Septbr. 35. A. luridus Fabr. Temmelig bred, fladt hvælvet, temmelig blankt sort, Vingedækkerne lidt mattere, med stærkt varierende Tegning, oftest brungule, med sorte Punktstriber og sorte, snart forsvindende, snart helt eller delvis indbyrdes forbundne Pletter, der undertiden breder sig, saa at den sorte Farve- bliver overvejende eller endog fuldstændigt fortrænger den brungule; Følehornenes Rod og Fødderne brunlige. Hovedet temmelig tæt og kraftigt punkteret, i Midten svagt knudeformet ophøjet. Pronotum med tæt og ret kraftig, ikke meget uensartet Punktur, Siderne kraftigt og temmelig bredt randede, men mindre bredt end hos den foregaaende. Vingedækkerne kortere og bredere end hos den foregaaende, bagtil fint og kort behaarede og paa Grund af tæt Chagrinering matte, Stribe- mellemrummene næsten flade, fint, men tydeligt punk- terede. Bagføddernes 1. Led rigeligt saa langt som 2.+- 3. + 4. Led. Længde 6—9 mm. ; &g: Pronotum bredere. Forskinnebenenes Endespore stump (hos 2 jævnt tilspidset). Temmelig almindelig i Gødning. April—Juni. 36. A. depréssus Kugel. Nær besiægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten 67 nævnte Kendemærker samt ved, at Hovedets Punktur er meget finere, Pronotums Punktur tydeligere adskilt i finere og iblandede grovere Punkter og Vingedækkernes 8. Punkt- stribe stærkere forkortet fortil. Endvidere er Vingedæk- kerne noget kortere, sorte, sjældent røde, meget sjældent delvis røde, delvis sorte, deres Sider i Midten stærkere rundede og Stribemellemrummene lidt mindre flade samt Størrelsen gennemsnitlig lidt ringere. Bagføddernes 1. Led lidt længere end 2.—+- 3. — 4. Led. Længde 6—8 mm. åg: Pronotum lidt bredere, Vingedækkerne lidt kortere. Udbredt, men temmelig sjælden; især paa højere Skovbund, f. Eks. i Dyrehaven (i Hjortegødning). Maj— Septbr. 14. Gruppe. Scutellum lille. Pronotums Bagrand uden Rand- linie. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden beklædt med korte og iblandede lange Børster. Hovedets Forrand i Midten temmelig stærkt ud- buet. Vingedækkernes Stribemellemrum i Midten hvælvede og paa hver Side, langs den tilgræn- sende Punktstribe, nedtrykt og forsynet med en Længderække af kraftige Punkter. 37. A.Zénkeri Germ. Temmelig bred, stærkt hvælvet, ikke særlig blank, Hovedet sort eller brunt, med bredt brunrøde Rande, Pronotum sort eller brunt, med brun- røde Siderande, Vingedækkerne brunrøde, bag Midten med nogle utydelige sorte Pletter, Benene brunrøde, Føle- hornene rødgule, med mørkere Kølle. Hovedet tæt punk- teret, med 3 Knuder, Kinderne noget afrundet frem- staaende. Pronotum tæt og kraftigt, noget uensartet punk- teret. Vingedækkerne ret korte, lidt udvidede bag Midten. Bagføddernes 1. Led omtrent saa langt som 2.—+ 3.—+- 4. Led. Længde 4—5 mm. å: Hovedets midterste Knude lidt højere, Vingedæk- 5% 68 kerne ikke saa stærkt udvidede bag Midten, Bagbrystet i Midten med et svagt Indtryk. Paa Skovbund, i Hjortegødning; hidtil kun fundet paa Sjælland, i Dyrehaven, Bognæs Storskov og Jægerspris Nordskov. Juli, Aug. Den sværmer henimod Solnedgang. 15. Gruppe. Scutellum lille. Pronotums Bagrand uden Rand- linie. Bagskinnebenenes Spids langs Underranden beklædt med korte og iblandede lange Børster. Hovedets Forrand i Midten temmelig stærkt ud- buet. Vingedækkernes 7. og 9. Stribemellemrum bagtil forenede til en kraftig, ophøjet Længde- ribbe. Vingedækkernes Bagrand ved Siden af Søm- men skraat afskaaret, saa at Vingedækkernes Kon- turer bagtil i Midten faar et vinkelformet Indsnit, selve Sømspidsen tandformet fremstaaende (ved dette Kendetegn adskiller Gruppen sig fra alle de andre Grupper). Længde 2—3 mm. 38. Å. putridus Geoffr. (rhododåctylus Marsh., are- nårius Ol., Schiødte). Aflang, jævnt hvælvet, blankt sort eller mørkebrun, Benene brunrøde, Følehornene rødgule, med mørkere Kølle. Hovedet fint punkteret, Kinderne af- rundet fremstaaende, Mundskjoldet afsat ved en fin, buet Tværlinie. Pronotum temmelig spredt punkteret, med grove og iblandede fine Punkter, Baghjørnerne svagt udrandede. Vingedækkerne noget udvidede bag Midten, Punktstriberne ret kraftige, bagtil dybere, Stribemellemrummene kun svagt hvælvede, spredt og yderst fint og utydeligt punkterede, Skuldrene med et yderst fint, tandformet Fremspring. Bag- føddernes 1. Led lidt længere end 2.—- 3. Led. Længde 2—3 mm. 69 åg: Hovedet i Midten fladere og mere spredt og utyde- ligt punkteret end hos 2. Paa høj Sand- og Grusbund, sjælden og stedegen. Tisvilde, Øbjerggaard; Jydske Aas (i Mængde i halvtør Kogødning), Aalborg (i Menneskegødning), Aabenraa. Undertiden ogsaa under visnede Plantedele i Hjulspor. April— Juli. 5. Heptaulacus Muls. Yderst nær beslægtet med Aphodius,. men ad- skilt fra den ved, at Pronotums Bagrand i hvert Fald mod Siderne er forsynet med en tydelig, ud- staaende Haarbræmme. Kroppen aflang, fladt hvæl- vet. Hele Oversiden behaaret. Pronotums Bagrand ikke randet. Vingedækkerne med Længderibber. Pronotums og Vingedækkernes Siderande med ud- staaende, længere eller kortere Behaaring. Bag- skinnebenenes Spids paa Undersiden med korte og iblandede lange Børster. Oversigt over Arterne. 1. Kinderne noget fremstaaende, fuldstændigt af- rundede. Vingedækkernes Ribbemellemrum Blake ye EN SES Tae NR ERR] ANER 2. villåsus. Kinderne stærkt vinkelformet fremstaaende. Vingedækkernes Ribbemellemrum matte.... 2. 2. Vingedækkernes Ribber kun meget svagt op- højede og — bortset fra de yderste — bredere end Ribbemellemrummene; Vingedækkernes Randbehaaring gul, fortil meget lang. Pro- notum med fin Punktur og lysere Sider ... 1. sus. Vingedækkernes Ribber stærkt ophøjede, ikke bredere end Ribbemellemrummene; Vinge- dækkernes Randbehaaring mørk, meget kort. Pronotum med grov og tæt Punktur, dets Sdersikke sys ere re 3.testudinårius. 1. H. sus Hbst. Ikke ret blank, Hovedet og Pronotum brunlige, det første fortil, det sidste mod Siderne lysere; 70 Vingedækkerne graagule, 2. og 4. Ribbe med nogle sorte Smaapletter; Følehorn og Ben brungule. Hovedet fint og spredt punkteret, Kinderne spidsvinklet fremstaaende. Pronotum med skraat afskaarne, tydeligt udbuede Bag- hjørner og med lang Siderandbehaaring. Vingedækkernes Længderibber — undtagen de yderste — bredere end Ribbemellemrummene, paa hver Side begrænsede af en fin Længdelinie, indenfor hvilken der staar en Række tæt- stillede, fine Punkter, der hvert bærer et skraat bagud- rettet Haar; Ribbemellemrummene spredt punkterede. Længde 3,5—5 mm. øg: Hovedet fladere. Pronotum lidt bredere, i Midten mere spredt punkteret. Forskinnebenene lidt forlængede, deres Endespoøre stump. Hidtil kun fundet paa Sandmarker ved Vejlø Bugt (i Antal i Hestegødning). Den angives i Udlandet at fore- trække Strandegne og især at søge Faaregødning, men ogsaa Menneske-, Heste-, Ko- og Svinegødning. Sværmer om Aftenen og søger da mod Lys. Fra Foraar til Efteraar. 2. H. villåsus Gyll. Mere blank end de 2 andre Arter, brun, Følehorn og Ben brungule. Hovedet temme- lig fint og tæt punkteret. Pronotum temmelig stærkt og tæt punkteret, Siderandbehaaringen kortere end hos den foregaaende. Vingedækkernes Længderibber — undtagen de yderste — meget bredere end Ribbemellemrummene, noget stærkere hvælvede end hos den foregaaende, paa hver Side begrænsede af en fin Linie, indenfor hvilken der staar en Række ret spredte, haarbærende Punkter; Ribbemellemrummene spredt punkterede. Vingedækkernes Siderandbehaaring lidt kortere end hos den foregaaende, men længere end hos den følgende. Længde 3,5—4,5 mm. åg: Pronotum bredere end hos %, Siderne bagtil mere parallelle, fortil mere rundede. Sjælden og stedegen. Dyrehaven, Tisvilde; Smaa- skovene omkring Faaborg; Hvorup Bakker, Tebbestrup ved Randers, Løvenholt, Esbjerg. Den er dels taget i Sand- huller, dels ved Aftenketsning. Juli. Mel sas festudtnmåariussFabr (1922) emmelig mat sort, Vingedækkerne lysere eller mørkere brune, med smaa gullige Pletter, Benene og Følehornssvøben brun- røde. Hovedet fortil fint kornet, Kinderne omtrent ret- vinklede. Pronotum meget kraftigt og tæt punkteret, Siderand- behaaringen omtrent af samme Længde som hos den fore- gaaende. Vingedæk- kernes Længderibber blanke, paa hver Side med en Række haar- bærende Punkter, Rib- bemellemrummene brede, meget matte, spredt og lidet dybt punkterede. Længde 3—3,5 mm. åg: Forskinnebe- nenes Spids indad- krummet. Fig. 22. Heptaulacus testudinarius. Paa Sandbund, X 16. meget sjælden, oftest i Faaregødning. Sandmarkerne ved Vejlø Bugt (en enkelt Gang i Antal for mange Aar siden); Raabjerg og Klit- møller. Maj. 3. Aegialiini. Denne Gruppe er meget nær beslægtet med den foregaaende, men adskiller sig fra den ved, at Kindbakkerne er stærkt kitiniserede og ikke helt dækkede af Mundskjoldet, idet deres Spids er synlis, 1 hvert” Fald "naar Dyrerf.betragtes forfra. 2 1. Aegiålia Latr. Hovedet nedadbøjet, kornet, Mundskjoldet ikke ret stærkt udvidet, Øjnene smaa. Forskinnebenenes Yderside med 3 kraftige Tænder. Oversigt over Arterne. 1. Bagskinnebenenes Endesporer simple, jævnt tilspidsede. Pronotum punkteret, Bagranden Bandet SE ER ELERS SS AEEDER l. sabuléti. Bagskinnebenenes Endesporer fladtrykte, mod Spidsen stærkt udvidede................... 2 2. Pronotum glat, Bagranden ikke randet. Vinge- dækkerne næsten kugleformet hvælvede,. Punktstriberne meget fine .......... 2. arenåria. Pronotum rynket, Bagranden randet. Vingedæk- kerne aflange, Punktstriberne kraftige....... rufa. 1. Ae. sabuléti Payk. Aflang, ret stærkt hvælvet, blankt sort, sjældent brun, Benene rødbrune, Følehornene brungule. Hovedet bagtil punkteret, fortil kornet. Pro- notum kraftigt og ret tæt punkteret, Siderandene og Bag- randene med udstaaende, ret korte Haar, Bagranden paa hver Side indenfor Baghjørnerne noget udbuet. Vinge- dækkerne meget længere end tilsammen brede, kun svagt udvidede bag Midten, Punktstriberne kraftige, Stribemel- lemrummene hvælvede, spredt og yderst fint og utydeligt punkterede, Skuldrene dannende en skarp, omtrent ret Vinkel. Bagskinnebenene kun svagt udvidede mod Spid- sen, påa Ydersiden med tydelige, skarpe Tværlister, Bag- fødderne over halvt saa lange. som Bagskinnebenene. Flyvevingerne udviklede. Længde 4—4,8 mm. I Klitter, udbredt, men sjælden. Tisvilde, Rørvig; Røden; Skagen, Frederikshavn, Klitmøller, Esbjerg, Fanø. Den findes nedgravet i Sandet ved Roden af Klitgræssene, men kan ogsaa træffes krybende fremme. Fra Maj til Juli. 2. Åe. arenåria Fabr. (Fig. 23). Blankt sort eller brun, Benene brunlige, Følehornene brungule. Hovedet TE tæt kornet. Pronotum glat, Siderandene og Bagranden med udstaaende, temmelig lange Haar. Vingedækkerne kun meget lidt længere end tilsammen brede, stærkt hvælvede, med stærkt run- dede Sider, Siderandene med udstaaende, lang Be- haaring, Striberne meget fine, utydeligt punkterede, Stribemellemrummene svagt hvælvede, glatte, Skuldrene afrundede. Bag- skinnebenene sammen- trykte, mod Spidsen stærkt udvidede, paa Ydersiden foran Spidsen med en kraftig, skarp Tværliste og foran denne med nogle antydede Tværlister, Bagfødderne usædvanligt Fig. 23. Aegialia arenaria. X 10. korte, næppe halvt saa lange som Bagskinnebenene. Flyvevingerne rudimentære. Længde 4—5 mm. Almindelig i vore Klitter, nedgravet i Sandet ved Roden af Klitgræssene eller krybende fremme. Fra Maj til Juli. [ÅAe. rufa Fabr. Temmelig blank, brunrød, Følehor- nene rødgule. Hovedet tæt kornet. Pronotum rynket, mellem Rynkerne meget fint punkteret, Bagranden med udstaaende Haar. Vingedækkerne aflange, kun lidt bredere end Pro- notum, Skuldrene vinkelformede. Bagskinnebenene mod Spidsen stærkt fortykkede, uden fuldstændige Tværlister, Bagfødderne korte. Flyvevingerne udviklede. Længde 5 mm. Denne overalt meget sjældne Art er bl.a. fundet i Sandet ved Østersøens Kyster og kunde derfor muligvis træffes ogsaa hos os.] 74 4. Geotrupini. Mundskjoldet adskilt fra Panden ved en ofte utydelig Sømlinie. Øjnene (hos de-danske Slægter) fuldstændigt adskilte af Kindens Randliste i en øverste og en nederste Halvdel. Følehornene 11- leddede, med 3-leddet Kølle. Kindbakkerne stærkt kitiniserede, ragende frem foran Mundskjoldet. Pronotums Forrand randet. Scutellum synligt. Vingedækkerne dækkende Bagkroppen helt eller næsten helt. Hofterne parvis nærmende sig stærkt til hinanden (hos de danske Slægter), Mellemhof- terne store, ikke ragende ind i Bagbrystet., Bugen med 6, indbyrdes bevægelige Led. Forskinnebene- nes Yderside med mindst 6 Tænder, Bagskinne- benene paa Ydersiden med ophøjede Tværlister, deres Spids med 2 Endesporer. Oversigt over Slægterne. 1. Vingedækkerne umiddelbart langs Sømmen med en fordybet Linie. Forlaarenes Forside med tætstillede, haarbærende Punkter, men uden tæt. behaaret Plet. Mindre, 7—10 mm....... 1. Odontåeus. Vingedækkerne uden fordybet Linie umiddel- bart langs Sømmen. Forlaarenes Forside med en tæt behaaret Plet. Større, 14—25 mm.... 2. Geotrupes. 1. Odontaeus Klug. Kroppen bred, stærkt hvælvet. Mundskjoldet adskilt fra Panden ved en lige Tværsøm. Pro- notums og Vingedækkernes Siderande med en Række udstaaende, temmelig lange Haar. Scutel- lum stort. Vingedækkerne med en fin, fordybet 75 Længdelinie langs Sømmen. Forlaarenes Forside med tætstillede, haarbærende Punkter, men uden tæt behaaret Plet; Forskinnebenene paa Ydersiden med 8 Tænder, af hvilke de yderste er størst, de inderste meget smaa. Mellem- og Bagskinnebenene indadkrummede, deres Yderside med en kraftig, skarp, børsteklædt Tværliste noget bag Spidsen og 2 svage Antydninger af Tværlister nærmere Roden. Hos Hannen er Panden forsynet med et langt, tyndt, svagt bøjet, opadrettet Horn, der ikke, saaledes som det i Reglen er Tilfældet med tilsvarende Dannelser hos an- dre Billearter, er en umiddelbar Fortsættelse af Panden, men ledforbundet med denne og derfor kan bevæges noget frem og tilbage. 1. O. årmiger Scop. (måbilicérnis Fabr.) (Fig. 24). Sort eller brun, undertiden — især mindre Eksemplarer — rødlig eller brungul. Ben og Følehorn brungule. Mund- skjoldet i Midten med en ophøjet Længdeliste. Pronotum - ret kraftigt, ikke særlig tæt punkteret, med fortil forkortet Midtfure, Baghjørnerne noget udadrettede. Vingedækkerne med kraftigt punkterede Længdestriber, Stribemellemrum- mene hvælvede og glatte. Længde 7—10 mm. åg: Panden med et langt Horn. Pronotum fortil i Mid- fen med 2 smaa, spidse Tænder, der begrænser Midt- furen, og paa hver Side med et Indtryk, der fortil, inden- for Forhjørnet, begrænses af et ret bredt, bagudkrummet Horn. Hos mindre Eksemplarer er Pandehornet kortere og ogsaa de andre Karakterer svagere udprægede, og hos ganske smaa Hanner er Hornet kun saa langt som eller endog kortere end Hovedet og Pronotum fortil kun for- synet med 4, i en Tværrække staaende, smaa Knuder, af hvilke de 2 midterste nærmer sig stærkt til hinanden. 2: Panden med 2 svage Knuder. Pronotum fortil i 76 Midten med en kort, svag Tværliste, der begrænser Midt- furen, og paa hver Side med en lille, utydelig Knude. Meget sjælden. København, Fortunen, Skodsborg, Ravneholm, Holte, Gribskov, Nygaard ved Helsingør, Vor- dingborg; Nykøbing F., Knuthenborg Park; Rugballegaard i Grejsdalen, Egernsund. Årten er herhjemme altid taget fé z (AR Q ik N i Å aq | Fig. 24. Odontaeus armiger. Ø. X 6. enkeltvis. Den sværmer som Regel omkring Solnedgang eller noget senere, lavt hen over Jorden og søger da ofte mod kunstigt Lys. Juni, Juli, Septbr. I Udlandet er den undertiden fundet i Natravnes og Tudsers Mave. Arten er muligvis knyttet til Svamp. Larven er ukendt. 2. Geotrapes Latr. (Skarnbasse). Kroppen bred, stærkt hvælvet. Mundskjoldet adskilt fra Panden ved en vinkelbøjet, undertiden 7d utydelig Tværsøm. Scutellum stort. Forlaarenes Forside med en tæt behaaret Plet, Mellem- og Bagskinnebenene indadkrummede, de sidstes Yder- side med 2—4 Tværlister, den yderste ved Spidsen. Skarnbasserne kan frembringe en knirkende Lyd ved at gnide en tværriflet Længdeliste paa Baghofternes Bagside mod den i Hoftegruben lig- gende Bagrand af 1. Bugled. Arterne lever i Gødning. Æggene lægges i Gange, som Imago graver i Jorden under frisk Gødning og fylder med Gødning. Gangene er sjældent mere end c. 30 cm dybe, hos G. Typhoeus, der lever paa Sandbund, dog som Regel 1—1'/> m dybe. Imago overvintrer, og Parringen finder hos G. Typhoeus Sted om Foraaret, hos de andre Årter som Regel om Efteraaret. Dyrene sværmer oftest efter Solnedgang, men træffes om Dagen undertiden kry- bende fremme. I hvert Fald nogle af Arterne, f. Eks. G. stercorosus søger som Imago ogsaa til henraadnende Svampe eller Aadsler. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum med 3 Horn (3) eller fortil i Midten -» med en Tværliste og paa hver Side med en lille Knude. Bagskinnebenenes Yderside med AR Værn SETT TEE SLE SNE ESBEN SN rØNLE 1. Typhoeus. Pronotum simpelt. Bagskinnebenenes Yderside MEL ASE ES ES er SR PA 2. Pronotums Bagrand randet i hele dens Ud- Sbræ Kkn es SER BESS e ge ASSELS nen 3l Randlinien langs Pronotums Bagrand paa hver Side afbrudt et Stykke. Bagskinnebenenes Yderside med 2 Tværlister ......... 5. vernålis. 3. Bagskinnebenenes Yderside med 2 fuldstændige Tværlister (en 3die undertiden antydet). Gen- nemsnitlig mindre, 14—20 mm... 4. stercoråsus. Bagskinnebenes Yderside med 3 fuldstændige Tværlister, Gennemsnitlig større, 16—25mm 4. 78 4. Vingedækkerne med 9 Punktstriber mellem Søm og; Skulderbuleis AMR RA) SEE ABARRER mutåtor. Vingedækkerne med 7 Punktstriber mellem Søm og” Skulderbule 5355 3 Ha fr. ne ER SEEREN SE 5. Bugleddene langs Midten upunkterede og ube- haarede (undertiden med Undtagelse af sidste Busle dsb armani) eee ER 2. spiniger. Bugleddene ogsaa langs Midten punkterede og BDeEhaared eSATA EEN EN 3. stercorårius. 1. G. (Underslægt Ceratophyus Muls.) Typhoeus L. (Den trehornede Skarnbasse) (Fig. 25). Blankt sort, Under- siden og Benene sort behaaret. Hovedet rynket-punkteret, Fig. 25. Den trehornede Skarnbasse (Geotrupes Typhoeus). NDS DAG i Midten med en utydelig Længdeliste, der bagtil begræn- ses af en aflang, glat Grube. Pronotum kort, rigeligt saa bredt som Vingedækkerne. Vingedækkernes Længdestriber fint punkterede, de inderste ret dybe, bagtil svagere, de yderste meget fine. Forskinnebenenes Yderside med 6 Tænder. Længde 15—22 mm. 79 &g: Pronotum fortil med 3 fremad rettede Horn, af hvilke det midterste er kortest; Oversiden glat med Und- tagelse af den yderste Siderand og et svagt Tværindtryk bag hvert af Sidehornene, Hos mindre Individer er Hor- nene kortere og Punkturen stærkere udviklet. 2: Pronotum med tæt rynket-punkterede Sider, spidst udtrukne Forhjørner og i Midten bag Forranden med en ophøjet Tværliste og paa hver Side af denne med en lille spids Knude. Denne Art, der især lever i Faaregødning, er udbredt i Jyllands Hedeegne og paa Bornholm, men hidtil ikke fundet i vore andre Landsdele. Den træffes bedst om For- aaret og kan dels tages krybende fremme om Dagen, dels sværmende om Aftenen, dels ved Udgravning af Dyrene fra de oftest c. 1—1”/2 m dybe Gange. Forinden Udgrav- ning paabegyndes, er det praktisk at stikke en bøjelig Genstand, f. Eks. en Gummislange ned i Gangen til dennes Bund for at hindre, at man ved Gravningen udsletter Sporet. 2. G. spiniger Marsh. (stercorårius Er.). Oversiden snart mattere, snart mere blank, sort eller metallisk blaa- sort eller grønsort, Undersiden metalblaa eller -grøn og, ligesom Benene, sort behaaret; Følehornene rødbrune, med blaasort Rodled. Kindbakkerne som Regel med næ- sten lige Sider og dybt og tydeligt tvebugtet Forrand. Hovedet fint rynket-punkteret, i Midten med en svagt op- højet Længdelinie, der bagtil ender i en lille, stump Knude. Pronotum omtrent af samme Bredde som Vinge- dækkerne, med fin, mere eller mindre tydeligt punkteret, fortil forkortet Længdemidtfure, langs Forranden fint, paa Siderne tæt, kraftigt og noget rynket punkteret, iøvrigt glat eller fint og meget spredt punkteret. Vingedækkerne hvert med 14 temmelig fine og fint punkterede Længdestriber, 7 indenfor Skulderen og 7 bag og udenfor denne, de 2 yderste ofte utydelige. Mellembrystet uden Knude. For- laarenes Haarplet guldgul. Længde 18—25 mm. &: Pronotum lidt længere og stærkere hvælvet. Bag- laarenes Bagrand med en mindre Tand, der dannes af 80 Trochanterspidsen, og et Stykke derfra med en større, bred Tand. Forskinnebenenes tredje yderste Tand tydeligt nedadbøjet. Hos mindre Individer er Kendetegnene mindre stærkt udprægede. Almindelig. 3. G.stercorårius L. (putridårius Er., foveåtus Marsh.) (Fig. 26). Yderst nær beslægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved det i Oversigten nævnte Kendemær- ke samt ved Kind- bakkernes tydeligt rundede Sider og som Regel tydeligt udbuede, men ikke tvebugtede Forrand samt ved Hannens Kønsmærker. End- videre er Vingedæk- kernes Punktstriber lidt kraftigere og deres Stribemellem- rum lidt mere hvæl- vede. Længde 16— 24 mm. å&: Pronotum lidt længere og stærkere Fig. 26. Geotrupes stercorarius. X 2/2. hvælvet. De 2 Tæn- der paa Baglaarenes Bagrand smaa, lige store. Forskinnebenenes tredje yderste Tand ikke tydeligt nedadbøjet. Hos mindre Individer er Kendetegnene mindre stærkt udprægede og Laartænderne undertiden utydelige. Meget almindelig. [G. mutåtor Marsh. Meget nær beslægtet med de 2 foregaaende, men adskilt fra dem ved, at Vingedækkerne 81 indenfor Skulderbulen har 9 Punktstriber, og at Kind- bakkernes Sider er stærkt rundede og deres Forrand kun utydeligt udbuet. Formen omtrent som hos den fore- gaaende. Endvidere er de 2 Tænder paa Bagranden af Hannens Baglaar lige store, men betydeligt kraftigere end hos den foregaaende, og den yderste ikke saa bred og trekantet som hos G. spiniger. Den tredje yderste Tand paa Hannens Forskinneben ikke tydeligt nedadbøjet. Længde 16—24 mm. Denne Art, hvis Overside varierer stærkere i Farve end de to foregaaendes og ofte er stærkt metallisk, er udbredt i Nord- og Mellemeuropa og f. Eks. fundet ved Hamborg, i Skaane og i Bleking. Den kunde derfor maa- ske træffes ogsaa hos os.] 4. G. stercoråsus Scriba (sylvåticus Panz.). Adskilt fra de 3 foregaaende ved kortere Form, gennemsnitlig ringere Størrelse og ved, at Bagskinnebenenes Yderside kun har 2 fuldstændige Tværlister (en 3die er undertiden antydet). Oversiden sort eller blaasort, med metalblaa eller -ørønne Rande, Undersiden metalblaa eller -grøn og, ligesom Benene, sort behaaret; Følehornene rødbrune, med blaasort Rodled. Hovedet omtrent som hos de fore- gaaende. Pronotum langs Siderne tæt og noget rynket, iøvrigt spredt punkteret, med antydet, fortil forkortet, mere eller mindre tydeligt punkteret Længdemidtfure. Vingedækkernes Længdestriber svage, utydeligt punkterede, Stribemellemrummene uregelmæssigt tværridsede. Mellem- brystet uden Knude. Forlaarenes Haarplet guldgul. Længde 14—20 mm. åg: Længdelisten paa Forskinnebenenes Underside stærkere tandet. Meget almindelig i Skove. 5. G. vernålis L. Kort, i Reglen tydeligt metalblaa eller -grøn, sjældnere blaasort, Følehornene sorte, Over- siden oftest ret blank, Undersiden og Benene sort be- haarede. Hovedet tæt rynket, Midtknuden kun svagt an- tydet. Pronotum med kraftigere og iblandet finere og Victor Hansen: Torbister. 6 82 tættere Punktur. Vingedækkerne med meget svage og utydelige, ikke fordybede Punktrækker, Mellemrummene glatte eller uregelmæssigt tværridsede. Mellembrystet med en. spids, fremadrettet Knude. Forlaarenes Haarplet sort. Længde 14—20 mm. åg: Forskinnebenene lidt forlængede, deres yderste Tand paa Ydersiden udbuet og derfor tvespidset. Bag- laarenes og Bagskinnebenenes Underrand fint tandet. Temmelig almindelig paa solaaben, høj Bund, især Sandbund. 5. Coprini. Mundskjoldet fortil mere eller mindre stærkt udvidet, dækkende Kindbakkerne fuldstændigt. Øj- nene helt eller næsten helt adskilte af Kindens Randliste i en øverste og en nederste Halvdel. Følehornene som oftest (og hos alle de danske Slægter) 9-leddede, 1. Led langt, Køllen 3-leddet. Pronotums Bagrand sluttende sig tæt til Vinge- dækkernes Forrand. Scutellum som oftest (og hos alle de danske Slægter) usynligt. Vingedækkerne ikke dækkende Pygidium. Mellemhofterne ragende ind i Bagbrystet og adskilte langt fra hinanden af dette. Bagkroppen kort, Bugen med 6 indbyrdes ubevægelige Led. Bagskinnebenenes Spids, i Mod- sætning til Underfamiliens andre Grupper, med kun een Endespore. Forfødderne ofte meget smaa eller endog helt manglende. Hos Hannen er Hovedet ofte forsynet med Horn og Pronotum særligt udviklet. 83 Oversigt over Slægterne. 1: Vingedækkerne med 8 Længdestriber, meget længere end Pronotum. Større, 17—23 mm. . 1. Cépris. Vingedækkerne med 7 Længdestriber, ikke eller kun meget lidt længere end Pronotum. Min- APET ES LSE DEERE GE FREE SE EU ED SES RES ZA N N, S (ae / NY (9) er Ul å i lå Eks TD C 6 Fig. 27. Forben af Onthophagus (tilvenstre) og Caccobius (tilhøjre). 2. Pronotum uden Følehornsgruber. Forskinne- benenes Spids skraat afskaaret, den yderste Tand derfor skraat fremadrettet (Fig. 27 til- MEISTER) EDT es fe ASA MEE KR NES 2.Onthåphagus. Pronotums Underside med 2 store, runde Føle- hornsgruber i Forhjørnerne. Forskinnebene- nes Spids lige afskaaret, den yderste Tand derfor! rettet heekuadstilkSeden (From 27 til HØJE) SERGE ERE ANN TJA SSES SKR I ENKEN 3 Caccobitrs 1: Copris: Muller: Hovedet stort og bredt, Forranden dannende en Halvkreds, i Midten med et Indsnit, Kinderne ragende langt ud til Siden, Øjnene ikke helt ad- skilte i 2 Halvdele. Pronotum meget kortere end Vingedækkerne, fortil omtrent lodret nedfaldende. Vingedækkerne med 8 Længdestriber. Forskinne- 6+ 84 benenes Yderside med 3 kraftige Tænder og oftest en 4de, svag Tand, Forfødderne korte; Mellem- og Bagskinnebenene mod Spidsen stærkt udvidede og langs Yderranden fint tandede, de sidste paa Fig. 28. -Copris lunaris. $. X 2/2. Ydersiden med 2 tvespidsede Tværlister, den ene ved Spidsen, den anden lidt over; Bagføddernes 4 første Led trekantede, aftagende i Længde og Bredde. Arterne kan frembringe en knirkende Lyd, muligvis ved at gnide Bagkroppen mod Vingedækkerne. 1. C.lunåris L. (Fig. 28). Blankt sort, Følehornene rødbrune, Hovedets og Forlaarenes Underside samt Bry- stets Sider rustrødt behaarede. Hovedet med lidt opad- bøjet Forrand, fint og tæt punkteret, Panden i Midten med 85 et opadrettet Horn. Pronotum med en ret fin Midtfure. Vingedækkernes Striber kraftige, Stribemellemrummene svagt hvælvede, temmelig spredt og yderst fint punkterede. Længde 17—23 mm. åd: Pandehornet langt og spidst, lige eller ganske svagt bagudbøjet. Pronotum fortil i Midten ved den ned- faldende Del med en i Midten svagt ud- buet Tværliste og paa hver Side af denne [| FADE med en dyb Grube, der udadtil begrænses | SED | af en spids, skraat udadrettet Knude (Fig. mug 29). Hos mindre Individer er Karaktererne mindre stærkt udprægede, og meget smaa Hanner er kun kendelige fra Hunnen ved E bronotunt af opris lunaris, det tilspidsede Pandehorn. å, set fra Siden. 2: Pandehornet kort, dets Spids af- - studset og udrandet. Pronotums lodret nedfaldende Del lavere end hos $, bagtil begrænset af en svag Tværliste, Punkturen mere udbredt end hos $Z. Fig. 29. Hoved Paa solaabne Bakker med sandblandet Bund, meget sjælden, men ofte i Antal, hvor den træffes. Dyrehaven (nær Strandmøllen), Brede Bakker, Jægerspris, Løng (Nord for Sorø), Tissø, Vejlø Bugt, Vordingborg; Høje Møen; Ry, Skanderborg, Halkhoved. Paa Bornholm ved Onsbæk. Maj, Juni. Arten lever i Kogødning, undertiden ogsaa i Heste- eller Faaregødning. Han og Hun graver i Jorden under Gødningen (c. 15—30 cm under Jordoverfladen) en aflang Hule og anbringer i denne Gødning, hvoraf de danner 7—8 pæreformede Klumper; i hver af disse Klum- per lægges et Æg. 2. Onthophagus Latr. Kroppen kort og bred, oftest noget fladtrykt paa Ryggen. Øjnene ikke helt adskilte i 2 Halv- dele. Pronotum ikke eller kun lidt kortere end Vingedækkerne, Bagranden buet, i Midten dan- nende en stump Vinkel, Baghjørnerne fuldstæn- digt afrundede. Vingedækkerne med 7 Længde- 86 striber. Forskinnebenene paa Ydersiden med 4 Tænder, Spidsen skraat afskaaret, Forfødderne korte. Mellem- og Bagskinnebenene mod Spidsen stærkt udvidede, langs Yderranden med smaa Knuder. Bagfødderne smalle. Hos Hunnen er Hovedet som Regel forsynet med 2 Tværlister; hos Hannen er den bageste Tværliste ofte hornet, den forreste hyppigt utydelig eller forsvunden. Oversigt over Arterne. 1,: Pronofums Punktur simpel re taurus. Pronotum i hvert Fald fortil kornet-punkteret.. 2. 2. Pronotums Sider svagt udbuede bag Forhjør- nerne, disse derfor svagt fremstaaende (Fig.30 tilvenstre) eN ene ae e heel el aser eee NR NE EN Ka, eler ala. CORSA UORDEN Fig. 30. Pronotums venstre Forhjørne af Ontho- phagus fracticornis (tilvenstre) og O. nuchicornis (tilhøjre). Pronotums Sider ikke udbuede bag Forhjør- nerne, disse ikke fremstaaende, fuldstændigt - afrundede (Fis SO lhøj re) Feer 4. 3. Hoved og Pronotum med tydeligt Metalskær. Vingedækkerne rødgule, med svagt Metalskær og svage, brunlige eller grønlige Smaapletter, Sidedækkerne ensfarvet rødgule ... 1.coenobita. Hoved og Pronotum i det højeste med ganske svagt Metalskær. Vingedækkerne gule, uden Metalskær, med sorte Smaapletter, Sidedæk- kerne fortil med en eller flere sorte Smaa- | URL mo SENDER 2] RØRE KR STS ST SD LEE 2. fråcticornis. 4. Vingedækkerne ensfarvet sorte, Pygidium tem- melig kraftigt punkteret. Mindre, 4,5—5,5 mm 5. ovåtus. 87 Vingedækkerne gule eller rødgule, med. sorte eller grønlige Pletter. Større, 6—13 mm .... 5. 5.. Vingedækkernes Sidedækker ensfarvet rødgule ” eller gule, Vingedækkernes Søm i hvert Fald - i bageste Halvdel med tydelig grønlig Glans. - Gennemsnitlig større, 7,5—13 mm, ..... 4. våcca. Vingedækkernes Sidedækker i forreste Tredje- del sorte, Vingedækkernes Søm uden grønlig Glans. Gennemsnitlig mindre, 6—9 mm .... snu chieorne se [O. taurus Schreber. Adskilt fra de følgende Arter ved Proriotums simple Punktur. Sort, Hoved og Pronotum oftest med svagt, metalgrønt Skær, Vingedækkerne under- tiden brunlige, Oversiden i hvert Fald mod Siderne med kort, spredt, lidet iøjnefaldende Behaaring. Pronotums Sider ikke udbuede bag Forhjørnerne. Vingedækkerne med fine Punktstriber, Stribemellemrummene ret spredt og fint punkterede. Pygidium spredt, ikke særlig fint, lidet dybt punkteret. Længde 6—11 mm. åg: Hovedets forreste Tværliste forsvundet, den bageste med to lange, buede, skraat bagudrettede Horn, der ligger hen over Pronotum. Hos mindre Eks. er Hornene kortere … eller endog- erstattede af 2, ofte meget svage Knuder. . - 55 Hovedet med 2 Tværlister. Denne Art er udbredt i Nord-. og Mellemetirapæ især i Skovegne, i Ko- og Hestegødning og kunde muligvis findes ogsaa hos os.] 1. O.coenobita Hbst. Sort, Hoved og Pronotum med tydeligt grønligt eller kobberfarvet Metalskær, Vingedæk- kerne rødgule, med svagt Metalskær og svage, brunlige eller grønlige Smaapletter, Sidedækkerne normalt ens- farvet rødgule, Følehornssvøben rødlig,. Fødderne. brun- lige. Hoved og Pronotum med tæt, opstaaende, graagul Behaaring, Vingedækkerne med. korte, skraat. opstaaende, graagule Haar i Stribemellemrummenes Punkter, Under- siden med lang, tynd, graagul Behaaring. Pronotum meget tæt kornet-punkteret, langs Midtlinien ofte glat, langs Si- derne med en udstaaende Haarbræmme. Vingedækkerne med fine Punktstriber, Stribemellemrummene fint, ret 88 spredt, tildels rækkevis kornet-punkterede. Pygidium fint og spredt punkteret. Længde 6—10 mm. gg: Hovedet fint og spredt punkteret, dets forreste Tværliste næsten forsvunden, den bageste udviklet til en bred, bagudbøjet Plade, der gaar temmelig jævnt over i et tyndt, længere eller kortere, ofte noget fremadbøjet Horn. Pronotum fortil temmelig stejlt nedfaldende og i Midten med et svagt Indtryk. 2: Hovedet tættere og kraftigere punkteret, med to tydelige Tværlister, den bageste højest og langs Over- randen (set forfra) omtrent ret. Pronotum fortil i Midten med en Dobbeltknude, der dog undertiden er meget utydelig. Udbredt, især i Skovegne, og ofte selskabelig, men sjælden og stedegen. Den angives af Schiødte især at søge Menneskegødning, men er ogsaa funden i Hjorte-, Faare-, Heste- og Kogødning. I Københavns Omegn er den f. Eks. taget i Dyrehaven (i Hjortegødning). Maj, Juni. 2. O. fråcticårnis Preyssler (Fig. 31). Sort, Hoved og Pronotum i det højeste med ganske svagt Metalskær, Vingedækkerne gule, med smaa sorte, undertiden sammen- flydende Pletter, Sidedækkerne fortil normalt med en eller flere smaa sorte Pletter, Følehornssvøben brunlig. Be- haaringen omtrent som hos den foregaaende Art, men graalig. Pronotum ret tæt kornet-punkteret, langs Midt- linien oftest glat, langs Siderne med en udstaaende. Haar- bræmme. Vingedækkernes og Pygidiums Skulptur omtrent som hos den foregaaende Art. Længde 6—10 mm. g: Hovedets forreste Tværliste oftest tydelig, omend meget fin, den bageste udviklet til en meget bred, bagud- bøjet Plade, der paa hver Side er forsynet med et tand- formet Fremspring og i Midten gaar over i et tyndt, længere eller kortere, ofte noget fremadbøjet Horn; mellem Hornets Rod og Sidetanden er Pladens Overrand under- tiden svagt vinkelformet fremstaaende. Pronotum fortil temmelig stejlt nedfaldende og i Midten ofte med et svagt Indtryk. Hos mindre Eks. er Karaktererne ofte mindre 89 stærkt udprægede og Hornet endog undertiden helt for- svundet. Saadanne Eks. adskilles bedst fra Hunnen ved den meget fine eller utydelige forreste Tværliste paa Hovedet. 2: Hovedet tættere og stærkere rynket-punkteret, med to kraftige Tværlister, den bageste højest og langs Over- randen (set forfra) noget rundet. Prono- tum fortil i Midten uden Knude. Almindelig i Gød- ning, f. Eks. Ko- og Hjortegødning. Maj, Juni, Aug. 3. O.nuchicér- nis L. Denne Årt ligner den foregaaen- de stærkt, men ad- skiller sig fra den ved, at Pronotums Sider ikke er udbuede bag Forhjørnerne og disse derfor ikke frem- staaende, at Over- Fig. 31. Onthophagus fracticornis. ORSÆGE sidens Behaaring er kortere, at Vingedækkernes Sidedækker er helt sorte i forreste Tredjedel, og at Pygidiums Punktur er betydeligt kraftigere, samt ved Kønsmærkerne. Længde 6—9 mm. åg: Hovedets forreste Tværliste forsvundet eller svagt antydet, den bageste udviklet til en smal Plade, der gaar over i et tyndt, længere eller kortere Horn. Pronotum fortil stejlt affaldende og i Midten med to svagt antydede Knuder. Hos mindre Eks. er Karaktererne ofte mindre stærkt udprægede og Hornet undertiden erstattet af en lille Knude. 2: Hovedet tættere og stærkere rynket-punkteret, med 90 to meget. kraftige. Tværlister.… Pronotum: fortil i Midten med en fremstaaende. Knude. ; Almindelig i Gødning, f. Eks. Kogødning. Maj, Juni, ag 4. O, våcca L. Denne vor største Art er nær be- slægtet med den foregaaende, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten angivne Kendetegn og ved Køns- mærkerne. Hoved og Pronotum med mere eller mindre tydeligt Metalskær, Vingedækkerne rødgule med fine, grøn- lige Smaapletter eller (var. médius Panz.) med større, sorte eller sortgrønne, oftest .til FNs ÅSE SES sammen- flydende Pletter. Længde 7,5—13 mm. .&g: Hovedets forreste Tværliste forsvundet eller Vaal antydet, den bageste udviklet til en temmelig bred, bagud- bøjet Plade, der i Midten gaar over i et tyndt, længere eller kortere Horn. Pronotum fortil temmelig stejlt ned- - faldende og i Midten med et svagt Indtryk eller med to meget svagt antydede Knuder. Hos mindre Eks. er Ka- raktererne ofte mindre stærkt udprægede og Hornet under- tiden erstattet af en lille Knude eller endog helt mang- lende. 2: Hovedet noget kraliLere punkteret, med to meget kraftige Tværlister, af hvilke den bageste er højest og paa hver Side mere eller mindre tydeligt tandformet eller knudeformet fremstaaende. Pronotum fortil i Midten med en fremstaaende Knude. I Gødning, f. Eks. Kogødning, udbredt og. ofte sel- skabelig, men sjælden og stedegen, oftest paa høj, sol- aaben Bund. De danske Eks. hører til var. medius.… Maj, Juni. 5. O. ovåtus L. Let kendelig ved den ringe Størrelse og Farven. Sort, Oversiden i det højeste med yderst svagt og utydeligt Metalskær, Følehornssvøben rødlig, Fødderne brunlige. Oversiden med opstaaende, graalig, paa Vinge- dækkerne kortest Behaaring, Undersiden tyndt graat be- haaret. Pronotum tæt kornet-punkteret. Vingedækkerne 91 med fine Punktstriber, Stribemellemrummene temmelig fint rækkevis kornet-punkterede. Længde 4,5—5,5.mm. åg: Hovedets forreste Tværliste manglende eller El: ske svagt antydet, den bageste tydelig. Q: Hovedet kraftigere punkteret, med to tydelige Tværlister. Udbredt og ofte selskabelig, men ikke almindelig. Den søger især Hjortegødning, men er ogsaa taget i Faare- gødning. Maj, Juni. 3. Caccébius Thoms. Nærbeslægtet med den foregaaende Slægt, men adskilt fra den ved Følehornsgruberne paa Pro- notums Underside og Forskinnebenenes Ng af- studsede Spids. 1. C.Schréberi L. Blankt sort, Vingedækkerne hvert med to, undertiden indbyrdes forbundne røde Pletter, den ene ved Roden, den anden ved Spidsen, Følehornene rødbrune, med sort Kølle, Benene helt eller overvejende rødbrune. Oversiden nøgen, Undersiden fint og tyndt, graat behaaret. Hovedet med to Tværlister. Pronotum temmelig fint punkteret. Vingedækkernes Stribemellem- rum spredt punkterede. Længde 3—6 mm. g&g: Pronotums nedfaldende Forparti med 4 stumpe Knuder. Forskinnebenenes Endetorn krummet og stump (hos 2 lige og spids). Paa tør Bund, især paa Sandbakker, i Ko- og Faare- gødning, undertiden ogsaa i Menneskegødning, sjælden og meget stedegen. Brede Bakker (hvor den dog ikke er funden i mange Aar), Jægerspris, Refsnæs, Bromme, Rette- strup Aa ved Næstved, Vejlø Bugt; Korup paa Fyen; Sosa Odde paa Bornholm. Aug. 92 3. Underfamilie Melolonthinae. Følehornene 9- eller 10-leddede, svagt knæede, 1. Led oftest kun svagt forlænget, men fortykket, Køllen 3—7-leddet, vifte- eller knopformet, dens Led bladformede, indbyrdes bevægelige, nøgne eller meget spredt behaarede, mere eller mindre blanke. Tungen sammenvokset med Hagen. Pygi- dium ikke dækket af Vingedækkerne (hos Serica dog ofte kun delvis frit). Bagskinnebenene med to Endesporer, der dog manglér hos Hoplia. Bag- føddernes Kløer snart ens og simple, snart ens og tandede (fligede), snart uens (eller den ene manglende helt). Bugen 6-leddet. Nervesystemet koncentreret. Arterne i denne Underfamilie er hovedsagelig Plante- ædere. Oversigt over Grupperne. 1. Kindbakkerne synlige fra oven. Kloleddet med tydeligt, temmelig langt Onychium (Fig. 3, Side 4). Følehornene 10-leddede... 3. Dynastini. Kindbakkerne ikke tydeligt synlige fra oven. Kloleddet med kort, temmelig utydeligt Ony- (5) GONE oo ERR reg SEERE AA SIR SE Rn pt Loes RER RER 2: 2. Sporen paa Forskinnebenenes Inderside anbragt et Stykke fra Spidsen, bag Føddernes Indled- ningssted”). Bagføddernes Kløer (hos de dan- ske Slægter) enten tandede eller uens (ulige lange og uens krummede) eller den ene manglende. Mundskjoldet ikke tilsmalnet bag- til, dets Sider ikke udrandede foran Øjnene 3. Sporen paa Forskinnebenenes Inderside anbragt ved Spidsen, ikke bag Føddernes Indlednings- sted. Bagføddernes Kløer simple og ens. Mund- skjoldet oftest tilsmalnet bagtil, dets Sider oftest tydeligt udrandede foran Øjnene ..... 4. 7) Hos Slægten Hoplia mangler Sporen helt. 93 3. Bagfødderne med 2 Kløer, der er ens og (hos de danske Slægter) tandede paa Indersiden. 1. Melolonthini. Bagfødderne enten med kun een Klo eller med 2 Kløer, der er uens (ulige lange og uens krummede) og hos de danske Former ikke tandede paa Indersiden.........…. 2.Anomalini. 4. Vingedækkernes Siderand fortil udbuet. Prono- tum sluttende sig tæt til Vingedækkernes RO ASS HEE AKER SENE snore GER PAL at Sel ange 6. Cetoniini. Vingedækkernes Siderand ikke udbuet 5. Bagføddernes 1. Led c. saa langt som 2.+- 3. + 4. Led. Baghofterne adskilt langt fra hin- AMUTE ME ae SOS ER Are SEES EF ESSe SIT SENDER 4. Valgini. Bagføddernes 1. Led ikke eller kun lidt længere end 2. Led. Baghofterne ikke eller kun lidt adskilte fra hinanden.............. Serie hine 1. Melolonthini. Mundskjoldet bredere end langt, ikke tilsmal- net bagtil, dets Sider ikke udrandede foran Øj- nene. Kindens Randliste fortsat et Stykke ind i Øjet uden at dele dette helt. Kindbakkerne ikke synlige fra oven. Følehornene 9- eller 10-leddede, med 3-, 6- eller 7-leddet Kølle. Forbrystets For- rand simpel. Sporen paa Forskinnebenenes Inder- side anbragt et Stykke fra Spidsen, bag Føddernes Indledningssted. Bagfødderne med 2 Kløer, der er ens og (hos de danske Slægter) tandede paa Indersiden. Kloleddets Onychium kort og temme- lig utydeligt. Oversigt over Slægterne. 1. De to Endesporer paa Indersiden af Mellem- og Bagskinnebenenes Spids indleddede meget længere fra hinanden end 1. Fodleds Bredde (Fig. 32 tilhøjre). Kløernes Tand bred og af- studset, adskilt længere fra Kloroden end fra Klospidsen. Mindre, 5—10 mm............. På 94 De to Endesporer paa Indersiden af Mellem- og Bagskinnebenenes Spids indleddede gan- ske tæt ved hinanden, Afstanden mellem Ind- ledningsstederne meget kortere end 1. Fod- leds Bredde (Fig.32 tilvenstre). Kløernes Tand jævnt tilspidset, adskilt længere fra Klospid- sen end fra Kloroden. Større, 12—25 mm... 3. Fig. 32. Højre Bagskinneben og Bagfod af Rhizo- trogus solstitialis (tilvenstre) og Serica brunnea (til- højre). 2... Pronotums Bagrand ikke randet......... IST Pronotums Bagrand randet........ 2. Homaloplia. 3. Følehornskøllen 3-leddet ......... 3.Rhizotrågus. Følehornskøllen hos & 7-leddet, hos 2 6 leddet 4. Meloléåntha. 1. Sérica Mac Leay. (Natoldenborre). Overlæben sammenvokset med Mundskjoldet. Pronotums Bagrand ikke randet. Baghofterne brede, dækkende 1. og 2. Bugled helt eller for Største- delen. Forhofterne tapformet fremstaaende. Bug- leddene ikke sammenvoksede. Følehornene 9- eller 10-leddede, med 3-leddet Kølle. Forskinnebenene paa Ydersiden med 2 Tænder; Bagskinnebenenes Endesporer adskilt langt fra hinanden. Fødderne længere end Skinnebenene. Kløerne nær Spidsen . med en bred, afstudset Tand. 95 Hannen er kendelig ved længere Følehornskølle og længere Fødder. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Bagrand uden Hudsøm. Over- siden brungul. Følehornene 9-leddede. 1. brunnea. Vingedækkernes Bagrand med en yderst fin, smal, lys Hudsøm. Oversiden brun eller brunsort. Følehornene oftest 10-leddede .. 2. holosericea. 1, S. brunnea L. (Fig. 33). Brungul, mat, Oversiden med svagt rimagtigt Skær. Panden spredt punkteret, ad- skilt fra Mundskjoldet ved en fin, ophøjet Tværlinie, Mundskjol- det tæt, noget rynket punkteret. Pronotum fint og temmelig spredt punkteret, Sidernesvagt rundede, Baghjørnerne retvinklede, selve Spid- sen afrundet. Vinge- -dækkerne lidt udvidede bag Midten, med tem- melig fine, utydeligt punkterede Længde- striber, Stribemellem- rummene noget hvæl- vede, temmelig spredt og lidet dybt punktere- de, Siderandene med en Række udstaaende, fine, lyse Haar. Læng- de 8—10 mm. = ms: Fig. 33. Serica brunnea. 2. Xx.5. å: Følehornskøllen meget længere end Svøben. Pro- notums Forhjørner stumpe og afrundede, Fødderne læn- gere, Forføddernes inderste Klo forlænget, dens Tand ud- videt. og afrundet. 96 2: Følehornskøllen kortere end Svøben. Pronotums Forhjørner spidsvinklede, fremadrettede. Udbredt og ikke sjælden, men noget stedegen; paa højere Bund, især i Juli og Aug. Hannen sværmer om Aftenen og Natten efter Hunnen, der oftest sidder stille paa Jorden, og søger da under Flugten ofte til kunstigt Lys. Om Dagen holder Dyrene sig skjult under Løv, Mos, Sten o. lign. Arten er truffet ædende paa Bladene af Birk og Poppel og søger ogsaa undertiden til "'Harpiksudflod paa Naaletræer. Larven er truffet under Sten i Jorden ved Mos og Granrødder; den har undertiden anrettet Skade i Hede- plantager (saaledes i Vardeegnen i 1886) ved at gnave Granrødder, og i Haver ved at gnave Rødder af Jordbær- planter og andre urteagtige Planter. 2. S. (Underslægt Malådera Muls.) holosericea Scop. Rødbrun, med svagt blaadugget Skær, Oversiden mørkere, brunsort eller brun, Benene brunrøde, Føle- hornene rødgule. Panden temmelig kraftigt og spredt punkteret, adskilt fra Mundskjoldet ved en ophøjet Tvær- linie, Mundskjoldet ret kraftigt, tæt og noget rynket punk- teret. Pronotum tæt og temmelig kraftigt rynket-punkteret, Siderne noget rundede, Baghjørnerne noget stumpvinklede. Vingedækkerne meget kortere end hos den foregaaende, bag Midten noget udvidede, Striberne meget svage, utyde- ligt punkterede, Stribemellemrummene tydeligt, ikke ret tæt og lidet dybt punkterede, de afvekslende ganske lidt stærkere hvælvede, Siderandene med en Række udstaaende, fine, lyse Haar. Længde 6—8 mm. åg: Følehornskøllen længere (hos 2 kortere) end Svø- ben. Fødderne lidt længere. Denne Art er hidtil herhjemme kun fundet i Frede- riksværkegnen (1 Stk. ved et Dige ved Frederiksværk Skov og 1 Stk. paa Vejen mellem Sonnerup og Brederød) samt paa Bornholm, hvor den blev taget i Antal i Be- gyndelsen af Juni 1900 paa de sandede Skraaninger ved Foden af Havskrænten nær Arnager Fiskerleje. Her er den senere genfunden ved Roden af Bynke (Artemisia). Arten angives i Udlandet at være et Natdyr ligesom den foregaaende Art, at leve paa Sandbund og at være funden 97 som Imago fra Foraaret til Septbr. samt overvintrende under Mos. 2. Homaloplia Steph. Pronotums Bagrand randet. Baghofterne brede, dækkende 102972" Bugled helt keller næsten helt Forhofterne tapformet fremstaaende. Følehornene 9-leddede, med 3- leddet Kølle. For- skinnebenene paa Ndersiden med 2 Tænder. Bagskinne- benenes Endespore langt adskilt fra hin- anden. Fødderne, , især Mellem- og Bag- Å fødderne længere é end Skinnebenene. Kløerne nær Spidsen med en red, af studset Tand. Bug- leddene ikke sam- menvoksede. FÆRRE rurteola Fig. 34. Klinteoldenborren (Homal- Fabr. (Klinteoldenbor- oplia ruricola). $. X 7. ren) (Fig.34). Sort, tem- melig blank, spredt, opstaaende, mørkt behaaret. Vinge- dækkerne brungule, med sort Søm og Siderand, sjældent helt eller overvejende sorte, Benene sorte, med brunrøde Fødder og Forskinneben, Følehornene rødgule, med sort Kølle. Hovedet med fin og iblandet grov Punktur, Panden ikke tydeligt adskilt fra Mundskjoldet. Pronotum tilsmal- net stærkt fremefter, temmelig stærkt hvælvet, Siderne Victor Hansen: Torbister. | 98 svagt rundede, Punkturen kraftig, ikke særlig tæt. Vinge- dækkerne med svagt Silkeskær, Striberne fint punkterede, Stribemellemrummene noget hvælvede, med spredt, ret kraftig Punktur. Længde 5—7 mm. åg: Bagfødderne tydeligt længere end (hos 2 c. saa lange som) Bagskinnebenene. Hidtil herhjemme kun fundet paa Høje Møen, paa solaabne, tyndt bevoksede, sandede og kridtblandede Skraa- ninger i juni og Juli, ovenfor Taleren, i Sandfald og især omkring Budsene paa de sydlige Affald af Høvbleg. Han- nen sværmer i varmt Solskin (fra Kl. c. 10 til Kl. c. 3) efter Hunnen, der opholder sig paa Jorden, men hvert andet eller tredje Minut løber op ad et Græsstraa og sætter sig i Toppen. Årten er truffet ædende paa Hippo- phaés rhamnoides (Havtorn, Klintepil), hvis Løv den gnaver fra Fladen, ikke fra Kanten. 3. Rhizotrøgus Serv. Overlæben ikke sammenvokset med Mund- skjoldet, med udrandet Forrand. Mundskjoldet ad- skilt fra Panden ved en fin, tvebugtet, Linie. Bag- hofterne smalle, ikke dækkende 1. Bugled fuld- stændigt. Forhofterne ikke eller næppe tapformet fremstaaende. Bugleddene sammenvoksede, Søm- mene i Midten utydelige, kun sidste Bugled noget bevægeligt. Følehornene 9- eller 10-leddede, med 3-leddet Kølle. Forskinnebenene paa Ydersiden som Regel med 3 Tænder, der dog undertiden mangler hos $; Bagskinnebenenes Endesporer ind- leddede ganske tæt ved hinanden. Kløerne nær Roden med en lille Tand. Hannen er kendelig ved længere Følehørnskølle. Den danske Art hører til Underslægten Amphimållus Latr., der udmærker sig ved 9-leddede Følehorn. 99 1. Rh.solstitiålis L. (Brandenborgeren, Skt. Hans- oldenborren) (Fig. 35). Brungul, temmelig blank. Mund- skjoldet tæt punkteret, Panden noget ujævn, tæt rynket- punkteret. Pronotum meget bredere end langt, fortil til- smalnet, Siderne rundede i Midten, Baghjørnerne omtrent retvinklede, men med afrundet Spids, Punkturen tæt og ret fin, en kort Længde- midtfure antydet. Vinge- dækkerne ret fint og spredt punkterede, hvert med 4 for- og bagtil no- get forkortede, ophøjede Længderibber, den inder- ste langs Sømmen. Py- gidium fint kornet-punk- teret. Brystet med lang, tæt, udstaaende, lys Be- haaring, Bugen med kort, nedliggende, lys Behaa- ring, der er tættest paa hver Side og langs Led- denes Bagrand. Længde 5 mm f j 2: Formen smallere. å jf Panden, Pronotum 08g Fig. 35. Brandenborgeren (Rhizo- Vingedækkernes Forrand trogus solstitialis). $. X 3. med tæt, Pygidium med mindre tæt, lang, opstaaende, lys Behaaring; Pronotum tillige med kort, nedliggende, lys Behaaring, der er tættest paa Siderne; Vingedækkerne med spredt, lang, opstaaende, lys Behaaring og en ret tæt, udstaaende Haarbræmme langs Yderrandene. Følehornskøllen c. saa lang som Svø- ben. Forskinnebenenes Yderside med en Tand ved Spid- sen, undertiden tillige med Antydning af 1 eller 2 Tæn- der. Bugen langs Midten med en i Dybde og Længde varierende Længdefure, langs Furens Sider beklædt med stive Børster. TD 100 2: Formen bredere. Panden, Pronotum, Vingedækker- nes Forrand og Pygidium med lys, opstaaende Behaaring, der er mindre tæt og meget kortere end hos $; Pronotum tillige med nedliggende Behaaring som hos gg. Vingedæk- kernes Behaaring mere spredt og meget kortere end hos åd, Randbræmmen mindre tæt. Følehornskøllen meget kortere end Svøben. Fødderne kortere, Forskinnebenenes Yderside tretandet. Selskabelig, især i Juni og Juli, paa høj, solaaben Bund, udbredt, men noget stedegen. Hannen sværmer om Aftenen omkring Træer, f. Eks. Poppel og Lind, søgende efter Hunnen, der som Regel sidder stille paa Træerne. Under- tiden skal den ogsaa sværme om Formiddagen i Solskin. Årten er vistnok toaarig. Larven er Rodgnaver. Var. Falléni Gyll. (Hedeoldenborren). Adskiller sig fra Hovedarten ved gennemsnitlig mindre Størrelse og ved, at Vingedækkernes yderste Længderibbe oftest er svagere antydet og Pygidiums Punktur ikke saa tydeligt kornet. Endvidere adskiller Hannen sig ved Vingedækker- nes mere spredte og Pygidiums meget kortere Behaaring, medens Hunnen adskiller sig ved, at Behaaringen paa Pronotum og Vingedækkerne er mere spredt. Længde 11—17 mm. Selskabelig, især i juni og Juli, paa Hedebund, vist- nok kun fundet i Nordsjælland (Tisvilde), i Jylland og påa Bornholm; meget stedegen. Hannen sværmer tidligt om Morgenen eller om Formiddagen lavt henover Jorden, hvor Hunnen holder sig skjult. Undertiden skadelig. 4. Meloloéntha Fabr. (Oldenborre). Adskilt fra den foregaaende Slægt ved, at de 10-leddede Følehorns Kølle hos g er 7-leddet og hos 2 6-leddet. Forskinnebenenes Yderside hos & tvetandet eller utydeligt tretandet, hos 2 tydeligt 101 tretandet. Pygidium hos de danske Arter for- længet, mere eller mindre tilspidset. Bugleddene paa hver Side med en trekantet, hvidt behaaret Ble Oversigt over Arterne. Il. Vingedækkernes yderste Siderand ikke mørkere 1. vulgåris. Vingedækkernes yderste Siderand i hvert Fald fortilksmaltts ore re SAR 2. hippocåstani. 1. M. vulgåris Fabr. (den almindelige Oldenborre) (Fig. 36). Sort, Vingedækkerne, Følehornene, Benene og i Reglen Mundskjoldets Yderrand og Pygidiums Spids (Haletornen) brun- røde; Oversiden med hvid- lig Behaaring, der let af- gnides; Pygidium og Pro- pygidium med tæt, kort, graahvid Behaaring; Un- dersiden. med hvidlig Be- haaring, der er længst paa Brystet. Hovedet punk- , teret. Pronotum meget bre- & dere end langt, Siderne rundede, bagtil udbuede, Bagranden paa hver Side udbuet, Baghjørnerne skarpvinklede og oftest skraat udadrettede, Punk- turen meget tæt paa Si- derne, mindre tæt i Mid- É . Fig. 36. Den almindelige Olden- ten, Behaaringen tættest i borre (Melolontha vulgaris). 2. en skraa Stribe paa hver SK PETE Side. Vingedækkerne noget rynket-punkterede, hvert med 5 ophøjede Længderibber, den inderste langs Sømmen; Haletornen meget forander- 102 lig, dog aldrig tilsmalnet ved Roden, oftest jævnt tilspydset og længst hos $. Længde 20—30 mm. åg: Følehornskøllen 7-leddet, længere end 1.—3. Føle- hornsled, jævnt bøjet. 2: Følehornskøllen 6-leddet, kortere end 1.—3. Føle- hornsled, ikke bøjet. Arten varierer en Del i Farve; saaledes er Pronotum undertiden delvis eller endog helt rødbrunt, Vingedæk- kerne undertiden overvejende eller delvis sorte og Laarene mørkere. Hos Hunnen er Vingedækkerne undertiden paa- faldende tæt, hvidt behaarede (var. ålbida Redtb., Muls.). Oldenborren træffes hyppigst i Skove, men er dog ikke absolut skovbunden; den kommer som Regel frem i sidste Halvdel af Maj. C.14 Dage efter Dyrenes Frem- komst lægger Hunnen et Antal af i Reglen 25—30 Æg, og efter 14 Dages Forløb finder oftest en ny Æglægning Sted. Æggene lægges i Jorden, fortrinsvis i saadan Jord, som er let for Dyret at grave sig ned i. Efter 4—6 Ugers Forløb kommer Larven frem. Larvestadiet varer c. 3 Aar. I den fjerde Sommer finder Forpupningen Sted, oftest i Begyndelsen af Juli. Imago udvikles efter 5—6 Ugers Puppeleje, men bliver i Jorden til næste Aars Forsommer. Årten er saaledes fireaarig herhjemme (sydligere i Europa er den treaarig), men kan dog findes som Imago hvert Aar, idet der er fire forskellige Stammer. Hvor Arten er hyppig, plejer dog en enkelt Stamme at være langt tal- rigere end de andre, og paa denne Maade opstaar de saa- kaldte Oldenborreaar, der herhjemme i de fleste Egne har været Aaret før Skudaar, men i nogle Egne dog 2 Aar før Skudaar. Imago sværmer især om Aftenen. Om Dagen træffes den siddende i Træers og Buskes Løv, som den fortærer fra Randen. Den foretrækker især Eg, men for- tærer ogsaa Løvet af mange andre Løvtræer, saaledes Bøg, Birk, Hassel, Ahorn, Poppel og Pil, sjældent der- imod Lind, Elm, Ask, El og Hæg. Naaletræer angriber den kun sjældent, men den er dog truffet paa Lærk og Ædelgran; urteagtige Planters Blade fortærer den næsten aldrig. Larven lever af Planterødder, saavel urteagtige Planters som Løv- og Naaletræers; finere Rødder fortæres helt, grovere afbarkes kun. Om Vinteren gaar Larven dybere i Jorden, 10—20 cm under den frosne Jordskorpe; herhjemme er den største Dybde, i hvilken den er fundet, c. 70 cm; Forpupningen sker som Regel i en Dybde af 30—40 cm. 103 Oldenborren er, hvor den er hyppig, et meget skade- ligt Insekt. Ganske vist er den Skade, som Imago anretter, næppe overordentlig stor, men saa meget desto skade- ligere er Larven, især i sit 3die Leveaar. Paa Agerjorder kan den helt tilintetgøre store Afgrøder; i Planteskoler kan den optræde meget ødelæggende, og ogsaa i yngre Skovkulturer kan den gøre stor Skade, særlig hvor Jorden umiddelbart forud har været anvendt som Agerland. Her- hjemme var Arten særlig talrig omkring Midten af det nittende Aarhundrede (1851, 1855 og 1859). Derefter tog den af i Hyppighed, men blev saa atter talrigere, og da Klagerne over dens Angreb i Slutningen af Halvfjerdserne og Begyndelsen af Firserne blev stærkere og stærkere, blev der ved en Lov af 1. April 1887, som væsentlig skyldtes Vilhelm Bergsøes Initiativ, tilvejebragt Hjemmel for at paabyde Indsamling af Oldenborrer og støtte Ind- samling af Oldenborrelarver. I 1887 og de følgende Olden- borreaar fandt der da Indsamlinger Sted, og i 1903 var Oldenborreangrebene taget saa stærkt af, at Hovedstam- men, der optraadte Aaret før Skudaar, praktisk talt kunde siges at være udvisket; og heller ikke senere er den kommet til Kræfter paany. Stammen, der optræder 2 Aar før Skudaar, var ligeledes gaaet tilbage, men dog ikke i forholdsvis saa stærk Grad, og i 1920 er der i Vording- borgegnen anrettet stor Skade ved Larveangreb, ligesom der i 1922 i Haderslevegnen var store Mængder af Olden- borrer. Om Grunden til Oldenborrens stærkt aftagende Hyp- pighed herhjemme i Begyndelsen af det 20de Aarhun- drede hersker der stor Uenighed. Nogle tillægger de lov- befalede Indsamlinger afgørende (Bergsøe) eller dog væ- sentlig (Wesenberg-Lund) Betydning, medens andre (Boas) mener, at Grunden hovedsagelig maa søges i Angreb fra Oldenborrens naturlige Fjender, antagelig især Bakterier, der fremkalder dødelige Sygdomme hos Larven. Som det fremgaar af ovenstaaende, er den alminde- lige Oldenborre for Tiden ingenlunde hyppig herhjemme, men den kan dog tages mange Steder paa Øerne og i Østjylland, medens den bliver sjældnere og sjældnere, jo længere man kommer mod Vest i Jylland; sjælden synes den ogsaa at være paa Bornholm, hvor Varieteten albida er taget, bl. a. ved Neksø. 2. M. hippocåstani Fabr. (den sortrandede Olden- borre). Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig 104 ved, at Vingedækkernes yderste Siderand i hvert Fald fortil er smalt sort. Endvidere er Kroppens Bygning lidt mere sammentrængt og Haletornen (dog ikke altid hos 9) tilsmalnet ved Roden. I Farve varierer denne Art endnu stærkere end den foregaaende; Benene er ofte sorte. Længde 20—30 mm. å og g: Som den foregaaende. Denne Årt lever paa Sandbund og er udbredt i Jyl- land, særlig Midt- og Østjylland, men iøvrigt herhjemme vistnok kun fundet i Odsherred. Den er herhjemme fem- aarig (sydligere i Europa fireaarig) og har hos os haft Flyveaar i de Aar, der ender paa 2 og 7. Imago synes hyppigere end den almindelige Oldenborre at angribe Naaletræer, især Hvidgran, men ogsaa Ædelgran og Lærk, sjældnere derimod Rødgran og vist aldrig Fyr. løvrigt stemmer,den i det væsentlige overens med den fore- gaaende Art i Levevis. Størst Skade har Arten gjort i Vendsyssel, hvor den særlig i 1897 og 1902 var meget talrig. 2. Anomalini. Mundskjoldet bredere end langt, ikke tilsmal- net bagtil, dets Sider ikke udrandede foran Øjnene. Kindens Randliste fortsat et Stykke ind i Øjet uden at dele dette helt. Kindbakkerne ikke syn- lige fra oven. Følehornene 9- eller 10-leddede, med 3-leddet Kølie. Forbrystets Forrand simpel. Sporen paa Forskinnebenenes Inderside enten manglende (Hoplia) eller anbragt et Stykke fra Spidsen, bag Føddernes Indledningssted. Bagfød- derne enten med kun een Klo (Hoplia) eller med 2 Kløer, der er uens (ulige lange og uens krum- mede) og hos de danske Former ikke tandede paa Indersiden. Bagskinnebenene enten uden Ende- sporer (Hoplia) eller med 2 tæt ved hinanden ind- leddede Endesporer. Kloleddets Onychium kort og 105 temmelig utydeligt. Bugleddene ikke sammenvok- sede; undtasen"hos” Hoplia; "hvor dets første Led er sammenvoksede. Oversigt over Slægterne. 1. Bagfødderne med kun een Klo. Forskinne- benene uden Spore paa Indersiden, Mellem- og Bagskinnebenenes Spids børsteklædt, men udentEndespore SEE GE ERE SEEK O pla Bagfødderne med 2 uens Kløer. Forskinne- benene paa Indersiden med en Spore lidt fra Spidsen, Mellem- og Bagskinnebenenes Spids med sASENdESPOT ER IEEE le IRENE ASKE RE Fe BR 2. Pronotum (hos den danske Art) nøgent og med UrandeBacran deres he SEERE 1. Anbdmala. Pronotum behaaret, Bagranden tydeligt randet. 2.Phyllopértha. 1. Anomala Sam. Mundskjoldet adskilt fra Panden ved en fin Tværlinie. Følehornene 9-leddede, Køllen 3-leddet. Pronotum oftest nøgent, hos den danske Art med urandet Bagrand. Baglaarene fortykkede, c. dob- belt saa brede som Forlaarene, Forranden randet. Forskinnebenenes Yderside med 2 Tænder, Inder- siden" med en tydelig "Spore lidt" fra "Spidsen; Mellem- og Bagskinnebenenes Spids med 2 Ende- sporer. Fødderne med 2 uens Kløer. 1. Å. aenea Degeer (Frischii Fabr.) (Klitoldenborren) (Fig. 37). Bred og hvælvet, Undersiden spredt behaaret, sort, med mørkt Metalskær, Oversiden, undtagen langs Randene, nøgen, Hoved og Pronotum metalgrønne eller sjældnere metalblaa, det sidste oftest med bredere eller smallere gule Sider, Vingedækkerne oftest brungule, med svagt grønligt Metalskær, sjældent metalgrønne eller -blaa, 106 Scutellum og Pygidium metalgrønne, sjældent gulplettede” eller endog helt gule, Følehornene rødgule, med sort Kølle. Benene sorte, med mørkt Metalskær. Meget sjæl- dent er Pronotums bageste Parti, Forlaarene og Bag- kroppens Sider gulplet- tede. Hovedet tæt ryn- ket-punkteret. Prono- tum bredest ved Roden eller lidt foran denne, stærkt tilsmalnet frem- efter, Punkturen tæt, noget rynket. Vinge- dækkerne med fine, noget uregelmæssige Punktstriber, de af- vekslende Stribemel- lemrum smalle, hvæl- vede og kun fint og meget sspredt punk- terede, de øvrige Mel- lemrum bredere, flade, tættere og kraftigere punkterede, Mellem- rummet mellem 1. og Fig. 37. Klitoldenborren (Anomala 2. Stribe meget bredt. aenea). X 3/2. Pygidium tæt punk- teret. Forføddernes Inderklo og Mellemføddernes Yderklo spaltet ved Spidsen. Længde 12—15 mm. åg: Følehornskølien længere end hos 92. Selskabelig i Juni, Juli og August i vore Sandegne, især i Klitter. Hannen sværmer om Dagen i Solskinnet efter Hunnen. Formen med metalblaa eller -grønne Vinge- dækker træffes maaske hyppigst inde i Landet. 2. Phyllopértha Steph. Mundskjoldet adskilt fra Panden ved en fin, ofte utydelig Tværlinie. Følehornene 9-leddede, 107 Køllen 3-leddet. Pronotum behaaret, Bagranden randet. Mellembrystet med en fremspringende Knude mellem Mellemhofterne, Baglaarene ikke fortykkede, For- randen ikke ran- det. Forskinne- benenes Yderside med 2 Fænder: Indersiden med en tydelig Spore lidt fra Spidsen, Mellem- og Bag- skinnebenenes Spids med 2 Ende- sporer. Fødderne med 2 uens Kløer. RD Kort cola L. (Gaasebil- len) (Fig.38). Noget fladtrykt, behaaret, metallisk grønlig, blaalig eller sorte- Fig. 38. Gaasebillen (Phyllopertha grøn, Vingedækker- horticola). $. X 5. ne gulbrune eller rødbrune, meget sjældent mørkere, omtrent sorte, Føle- hornene” brungule, Svøben delvis mørkere, Køllen sort, Benene yderst sjældent delvis gulbrune. Hovedet tæt rynket-punkteret. Pronotum bredest i eller lidt foran Midten, fortil noget tilsmalnet, Siderne bagtil svagt ud- buede, en kort Længdemidtfure fortil antydet. Vingedæk- kerne med kraftige, noget uregelmæssige Punktstriber, Stribemellemrummene smalle, noget hvælvede, uden tyde- lig Punktur. Pygidium ikke særlig tæt punkteret. For- 108 føddernes Inderklo og Mellemføddernes Yderklo spaltet ved Spidsen. Længde 8—12 mm. åg: Oversidens Behaaring lang og sort. Pronotum spredt punkteret. Følehornskøllen længere. Benene længere. 2: Oversidens Behaaring kort, graa. Pronotum tem- melig tæt punkteret. Almindelig i Juni og Juli paa solaaben Bund. Den søger til Løvtræer og Buske, f. Eks. Hassel, Bævreasp, Pil, Eg og Rose og æder Bladene fra Fladen, ikke fra Kanten. Den gør ofte betydelig Skade. Begge Køn svær- mer i Solskin. Larven er Rodgnaver og har herhjemme undertiden været skadelig for Græs- og Kornmarker. Ud- viklingen varer 2 Aar. 3. Hoplia I[llig. Kroppen skælklædt. Følehornene 9- eller 10- leddede, Køllen 3-leddet. Forskinnebenene paa Ydersiden med 2 eller 3 Tænder, påa Indersiden uden Spore, Mellem- og Bagskinnebenenes Spids børsteklædt, men uden Endesporer. Fødderne med 2 uens Kløer, Bagfødderne dog kun med een Klo. Bugens 5 første Led sammenvoksede, 6. Led helt eller næsten helt dækket af 5. Led. 1. H.farin&sa L. (philånthus Auctores) (Engoldenbor- ren) (Fig. 39). Noget fladtrykt, spredt beklædt med smaa, aflange, graa, paa Undersiden og Pygidium lyseblaa Skæl, Hoved og Pronotum med kort, graalig Behaaring, Vinge- dækkerne med spredte, korte, lyse, nedliggende Haar. Sort, Vingedækkerne lysere eller mørkere brune eller rødbrune, Følehornene brune eller brungule. Hovedet tæt punkteret. Pronotum i bageste Halvdel omtrent parallelsidet, fortil tilsmalnet, Punkturen tæt, Bagranden ikke randet. Vinge- dækkerne kun med yderst svage Spor af Længdestriber. Forskinnebenenes Yderside med 3 Tænder, den bageste undertiden utydelig, Mellem- og Bagskinnebenenes Spids 109 uden Endespore; For- og Mellemfødderne med en lang, ved Spidsen spaltet Klo og en c. halvt saa lang, simpel Klo, Bagføddernes Klo spaltet ved Spid- sen. Længde 8— 10 mm. å: Følehornene 10-leddede. Benene lange, plumpe, sor- teRtelleresjældnere brune. 2: Følehornene 9- eller 10-leddede. Benene kortere, slankere, gulbrune. Meget sjælden. Jægerspris (Stran- den udfor Nordsko- ven, sværmende ved Middagstid, Juli), Nysø ved Præstø; Stranden ved Sund- by paa Lolland ("/7), Rodenfed (Engen & ø langs Guldborgsund Fig. 39. Engoldenborren (Hoplia fari- udfor Roden Skov), nosa). $. X 47/2. Flatø i Guldborg- sund (3 Stkr. sværmende omkring Egebuskene paa den græsklædte Strandbred, d. "/1 1866); Fanø (""/). Paa Rodenfed blev Arten taget i stort Antal d.”'/, 1882 svær- mende i Solskin om Morgenen indtil Kl. 9; begge Køn sværmede, men Hannerne var tilstede i langt større Tal end Hunnerne; mellem Kl. 8 og KI1.9 Form. iagttoges Dyrene ofte i Parring, siddende paa høje Græsstraa; kort efter Kl. 9 var der ingen Eksemplarer at se; Årten søgtes forgæves genfundet paa Lokaliteten i de to følgende Aar. Ved Husum i Slesvig er Arten taget i Antal, i Juli, svær- mende ved Middagstid til Tidsler paa et Dige. 110 3. Dynastini. Mundskjoldet sammenvokset med Panden, oftest tilsmalnet fortil og med udrandede Sider. Kind- bakkerne synlige fra oven. Følehornene 10-led- dede, med 3-leddet Kølle. Scutellum af normal Størrelse. Forbrystets Forrand ofte med en bule- formet, behaaret Forhøjning. Benene kraftige, Kløerne ens og simple, Kloleddets Onychium tydeligt, temmelig langt (Fig. 3, Side 4). Bugled- dene ikke sammenvoksede. Mange Dynastider kan frembringe en knirkende Lyd ved at gnide Vingedækkernes Bagrand hen- over Propygidium. Denne Gruppe indeholder mange kæmpemæs- sige, tropiske Arter. Hannerne udmærker sig hyp- pigt ved Horn eller Knuder paa Hovedet og sær- ligt formet Pronotum. Larverne lever som Regel i trøsket Træ, Træsmuld og lign. Udviklingen er oftest fleraarig. 1. Oryctes Illig. (Næsehornsbille). Kindens Randliste fortsat et Stykke ind i Øjet uden at dele dette helt. Benene meget kraftige; Mellem- og Bagskinnebenene paa Ydersiden med 2 børsteklædte Tværlister, deres Spids takket, deres Endesporer fladtrykte, deres 1. Fodled tre- kantet, med udadtil fremtrukket Spids. Hos Hannen er Hovedet forsynet med et langt, hos Hunnen med et kort Horn. 1. O.nasicérnis L. (Fig. 40). Aflang, højt hvælvet, blankt kastaniebrun, Oversiden nøgen, Undersiden og Benene brunrødt behaa- rede. Mundskjoldet fortil jævnt tilsmalnet. Vinge- dækkerne med fine Punktrækker og en stær- kere Sømstribe. Længde 22—39 mm. g: Hovedet med et kraftigt, bagudkrummet Horn. Pronotum Sbag Midten med en ophøjet, stump, 3-tandet Tvær- liste, foran denne stærkt nedfaldende og i Midten glat og udhulet, paa Si- derne tæt rynket (Fig. 41). Pygidium jævnt hvælvet, i Midten med en stump Fig. 40. Næsehornsbillen (Oryctes nasicornis). Ø. X 1/2. Tværliste, foran denne spredt beklædt med lange Haar. Hos mindre Individer er Karaktererne mindre stærkt ud- prægede, og de mindste Hanner har ganske kort Horn Fig. 41. Hoved og Pronotum af Næse- hornsbillen (Orye- tes nasicornis), set fra Siden. og ligner ogsaa iøvrigt Hunnen, men er kendelige ved, at Pygidiums forreste Del ikke er tæt behaaret. 2: Hovedet med en Bule, der en- der i en lille, spids Knude. Pronotum fortil med tæt og rynket, bagtil med simpel Punktur, fortil med et nedfal- dende, svagt udhulet Parti, der er om- givet af en i Midten svagere eller næ- . sten afbrudt Liste. Pygidiums forreste Del stærkt hvælvet paa tværs, tæt be- haaret og i Midten knudeformet ophøjet. Næsehornsbillen træffes i Garverier, Savskærerier og lignende Steder, hvor der henligger gærende Dynger af 112 Spaaner, Savsmuld eller Bark. Heri lever Larven; Billen sværmer i Tusmørket og træffes vistnok som Regel bedst i Juni og Juli. 4. Valgini. Det nedadbøjede Hoved kan bøjes tilbage i en Grube i Forbrystet. Mundskjoldet c. saa langt som bredt, bagtil tilsmalnet, idet Siderne foran Øjnene er tydeligt udbuede, ikke adskilt fra Panden ved nogen Tværlinie. Kindernes Randliste fortsat et kort Stykke ind i Øjet uden at dele dette helt. Kindbakkerne ikke synlige fra oven. Følehornene 10-leddede, med 3-leddet Kølle. Pronotum smallere end Vingedækkerne. Scutellum af normal Stør- relse, smalt. Vingedækkernes Siderand ikke ud- buet. Pygidium og Propygidium udækkede, det første hos 92 stærkt forlænget. Forbrystet simpelt. Baghofterne adskilt langt fra hinanden. Sporen paa Forskinnebenenes Inderside anbragt ved Spid- sen, ikke bag Føddernes Indledningssted. Bagfød- dernes 1. Led c. saa langt som 2. + 3. + 4. Led, deres Kløer simple og ens. Kloleddets Onychium kort og temmelig utydeligt. Bugleddenes Sømme meget utydelige. 1. Vålgus Scriba. Kroppen skælklædt. Hovedet lille, smalt. Vinge- dækkerne korte. Forskinnebenenes Yderside med flere Tænder, Meliem- og Bagskinnebenene sam- mentrykte, langs Overranden med 2 smaa Tænder, en ved Spidsen og en omtrent i Midten; Fødderne længere end Skinnebenene. 113 evne mniptfernss EN (1942) Sorteebeklædt "med sorte og hvide eller graa Skæl; de sidste danner Pletter paa Siderne af Pronotum og paa Vingedækkerne ved Roden, Spidsen og omkring Midten; endvidere er Pygidium og Propygidium hvidt skælklædte, hvert med 2 sorte Pletter. Fig. 42. Valgus hemipterus. $. X 8. Hovedet tæt punkteret. Pronotum fladt, i Midten med en svag Længdefure, der fortil paa hver Side begrænses af en fin, ophøjet Længdeliste, paa hver Side med en tem- melig stor, ret flad Grube, Siderne takkede. Vingedæk- kerne med fine Længdestriber, paa Ryggen svagt konkave påa langs, paa Siderne stærkt nedfaldende. Længde 7— 9 mm. g: Skælklædningen tættere, de lyse Skæl hvide. 2: Skælklædningen tyndere, de lyse Skæl graalige. Pygidiums Spids forlænget i en lang, tynd, lodret, paa Victor Hansen: Torbister. 8 114 Oversiden længdefuret, paa Siderne savtakket Forlæn- gelse. Meget sjælden. 1 Eks. ved Nakskov for mange Aar siden; Lille Købeløv paa Lolland (Hannen i stort Antal påa blomstrende Hvidtjørn, Hunnen enkeltvis, siddende paa Jorden, Begyndelsen af funi 1860); Christianssæde (1 Hun, Juni); Tranekær paa Langeland (Hannen i Antal påa blomstrende Hvidtjørn, Juni—Juli). Larven lever i hule Løvtræer, særlig Frugttræer, eller i Stubbe eller i den underjordiske Del af Stolper og Pæle. Ogsaa Imago er i Udlandet fundet i hule Træer og undertiden ved ud- flydende Træsaft. 5. Trichiini. Mundskjoldets Sider foran Øjnene i hvert Fald svagt udbuede. Kindens Randliste fortsat et kort Stykke ind i Øjet uden at dele dette helt. Kind- bakkerne ikke synlige fra oven. Følehornene 10- leddede, med 3-leddet Kølle. Pronotum smallere end Vingedækkerne. Vingedækkernes Siderand ikke udbuet. Forbrystet simpelt. Baghofterne ikke eller kun lidt adskilt fra hinanden. Sporen paa For- skinnebenenes Inderside anbragt ved Spidsen, ikke. bag Føddernes Indledningssted. Bagføddernes 1. Led ikke eller kun lidt længere end 2. Led, deres Kløer simple og ens. Kloleddets Onychium kort, temme- lig utydeligt. Bugleddene ikke sammenvoksede. Oversigt over Slægterne. 1. Forskinnebenenes Yderside med 3 Tænder. Scu- tellum stort, længere end bredt.. 1. Osmodérma. Forskinnebenenes Yderside med 2 Tænder. Scu- tellum af normal Størrelse, ikke længere end BELLE SEN SE oz oe NEL AE STS ar SA RESESS RDESA ESSEN 2: 2. Oversiden nøgen. Forføddernes i: Led lige ... 2. Gnorimus. ik5 Oversiden, med Undtagelse af Vingedækkerne, med tæt, opstaaende Behaaring. Forføddernes 1. Led krummet, med udadtrukket Spids, Trichius. 1. Osmodérma Serv. Oversiden overvejende nøgen. Mundskjoldet ikke tilsmalnet fortil. Følehornene korte og plumpe. Scutellum stort, længere end bredt. Mellembrystets Epimerer synlige fra oven, mellem Pronotum og Vingedækkerne. Forskinnebenene paa Ydersiden med 3 Tænder, Mellem- og Bagskinnebenene paa Ydersiden med 1 eller 2 Tænder og ved Spidsen med 2 Tænder, en foroven og en forneden; Bag- fødderne kortere end Bagskinnebenene, Forfødder- nes 1. Led simpelt. 1. O. erémita Scop. (Eremitten) (Fig. 43). Pronotums Forhjørner og Hunnens Pygidium kort og spredt be- haarede, Oversiden iøvrigt nøgen; Undersiden tyndt be- haaret. Blankt mørkebrun, med ganske svagt Metalskær. Pronotum med en Længdemidtfure og fortil paa hver Side af denne med en lille Knude. Vingedækkerne rynket- punkterede, uden tydelige Længdestriber, fortil langs Søm- men med et Indtryk. Længde 26—32 mm. åg: Hovedet tæt og yderst fint rynket, udhulet, For- randen stærkt ophøjet, Sideranden ovenover Følehornenes Indledning knudeformet ophøjet. Pronotum temmelig spredt punkteret, Midtfuren paa hver Side begrænset af et op- højet Længdeparti, der fortil udadtil begrænses af en flad Fordybning, Baghjørnerne spidst fremtrædende. Pygidium fint og spredt punkteret. Bugen udhulet. Benene kraf- tigere, Forfødderne udvidede, med kraftige, stærkt krum- mede Kløer. 2: Hovedet tæt og ikke særlig fint rynket-punkteret, ikke udhulet, Forranden kun ganske svagt opadbøjet. Pro- 8+ 116 notum ret tæt punkteret, Baghjørnerne mindre stærkt fremtrædende. Vingedækkerne finere rynket-punkterede end hos 3. Pygidium med tæt tværrynket Punktur. Sjælden. Dyrehaven, Kollekolle, Frederiks- dal, Jægerspris, Bose- rup, Bognæs, Lerchen- borg, Svenstrup, Sorø, Ringsted, Vemmetofte . Dyrehave, Lekkende, Herlufsholm, Vording- borg; Maribo, Bremers- vold. I Jylland og paa Fyen er den vistnok ikke fundet. Larven lever i hule Stammer eller Grene af Løv- træer, herhjemme næ- sten altid Eg, i Udlan- det ogsaa Pil, Bøg, Birk, Lind og Frugttræer. Eremitten hører derfor til. de Arter, der her- hjemme gaar deres Un- dergang i Møde, efter- haanden som de gamle Ege skaanselsløst udryddes. Paa de fleste af de oven- nævnte Lokaliteter er den kun fundet for adskillige Aar siden; i de senere Aar er den vistnok kun fundet i Bog- næs Storskov. Imago træffes fremme om Dagen, siddende i eller paa de gamle Ege eller sværmende i varmt Sol- skin, bedst vistnok i Begyndelsen af August. Den har en ejendommelig, ruslæderagtig Lugt. Fig. 43. Eremitten. (Osmoderma eremita). &. X 12/53. 2. Gnorimus Serv. Oversiden nøgen. Mundskjoldet ikke tilsmalnet fortil. Følehornene slanke. Scutellum af normal Størrelse, bredere end langt. Mellembrystets Epi- merer ikke synlige fra oven. Forskinnebenenes 117 Yderside med 2 Tænder; Mellem- og Bagskinne- benene paa Ydersiden med en ganske svag Tand, ved Spidsen uden tydelige Tænder; Bagfødderne hos $ længere end, hos 9% c. saa lange som Bag- skinnebenene, Forføddernes 1. Led simpelt. Hannen er kendelig ved stærkt krummede, mod Spid- sen stærkt udvidede Mellemskinneben, svagere Tænder paa Forskinnebenenes Yderside og smalt længdefuret Bug. Hos Hunnen er Pygidium bagtil forsynet med 2 smaa Knuder, der mangler eller er meget utydelige hos Hannen. =- Oversigt over Arterne. 1. Oversiden sort, uden stærk Metalgians. "Den bageste Del at Kinden, der rager ind i Øjet, tandformet fremstaaende, naar Hovedet be- fragtes kfragoven SR 1. 6ctopunctåtus. Oversiden med stærk grønlig eller gylden Metal- glans. Den bageste Del af Kinden, der rager ind i Øjet, ikke tydeligt tandformet frem- sta dende 2 rn MER. Ve er SR le 2.nåbilis. 1. Gn. åctopunctåtus Fabr. (variåbilis L.). Sort, noget: blank, Følehornene .sortebrune, Pronotums Bag- hjørner, sjældent tillige Forhjørnerne med en lille, hvid eller hvidgul Plet, Vingedækkerne, Bugens Sider og Py- -gidium med smaa, hvide eller hvidgule, i Størrelse og Tal noget varierende Pletter. Hovedet tæt og temmelig fint rynket-punkteret. Pronotum tæt punkteret, med svag Længdemidtfure, Siderne rynkede. Scutellum fortil punk- teret, bagtil glåt. Vingedækkerne groft rynket-punkterede, med ganske svage ÅAntydninger af Længdestriber. Pygi- dium fint tværridset. Brystet og Forlaarenes Underside samt Hannens Bagkropsspids tydeligt graat behaarede. Længde 16—22 mm. "Sjælden og oftest kun enkeltvis. Frederiksdal, Kolle- kolle, Rudegaard, Bognæs, Vinstrup Overdrev (ved Tystrup 118 Sø), Slagelse, Næstved, Vordingborg; Lindeskov paa Fal- ster, Maribo, Christianssæde; Mariager. Larven lever i Stubbe og hule Stammer eller Grene af Løvtræer, særlig Eg og El. Imago træffes siddende paa. eller i Stammerne, hvorimod den som Regel ikke søger til Blomster (under- tiden er den dog taget f. Eks. paa Mjødurt, Spiraea ulmaria) og angives af nogle at sværme ved Aftentid, af andre i Solskin; det sidste er vistnok det rigtige. Arten er vist- nok senest fundet her- hjemme ved Christians- sæde (2 Stkr. paa den gamle, nu væltede Eg ved Ryde Station, d. "1/7 13 og "s 15); bort- set herfra er den næppe taget siden Begyndel- sen af Firserne, da den blev fundet i Antal paa Vinstrup Overdrev i Eg og El i Midten af Juli. 2. Gn. nobilis L. (Fig. 44). Oversiden med stærk grønlig eller gyl- den, Undersiden med kobbergylden Metal- glans, Følehornene brunsorte, med lysere Fig. 44. Gnorimus nobilis. Z. X 3... Svøbe. Ligner iøvrigt den foregaaende, men adskiller sig fra den ved det i Oversigten nævnte Kende- mærke, Pronotums fint kornede Sider, det som Regel og- saa bagtil punkterede Scutellum og de lidt fladere, groft tværrynkede Vingedækker. Oversidens hvide eller hvid- gule Pletter varierer betydeligt, særlig paa Pygidium. For- uden Brystet og Forlaarenes Underside er ogsaa Mellem- og Baglaarenes Underside og Hannens Bug tydeligt be- haarede. Længde 14—20 mm. 119 Sjælden, men udbredt og undertiden i Antal. Larven lever i Stubbe og Stammer af Løvtræer, f. Eks. Eg og Frugttræer. Imago er et udpræget Solskinsdyr, der træffes paa Blomster af f. Eks. Hyld, Mjødurt og Skærmplanter, oftest i Juli. [Trichius Fabr. Oversiden, med Undtagelse af Vingedækkerne, med tæt, opstaaende Behaaring. Mundskjoldet tilsmalnet fortil. Følehornene slanke. Scutellum lille, ikke længere end bredt. Mellembrystets Epimerer ikke eller næppe synlige fra oven. Forskinnebenenes Yderside med 2 Tænder, Mellem- og Bagskinrebenene paa Ydersiden med en Tvær- liste, ved Spidsen uden tydelige Tænder; Bagfødderne hos & længere end, hos 2 c. saa lange som Bagskinne- benene, Forføddernes 1. Led krummet, med udadtrukket Spids. Tr. fasciåtus L. Sort, Følehornssvøben brunlig, Vingedækkerne gule, med smalt sort Søm og Siderand og 3 sorte, stærkt varierende Tværbaand, et ved Skulderen, et i Midten og et langs Bagranden. Panden, Pronotum og Scutellum med gul eller graagul, Brystet og Bagkroppen med graalig Behaaring, Vingedækkerne spredt beklædt med fine, hvide Haar. Pronotum punkteret. Vingedækkerne mat silkeagtige, svagt stribede. Pygidium fint ridset, med 2 hvide Pletter ved Roden. Mellemskinnebenenes Tvær- liste indadtil forlænget i en skarp Tand. Længde 9—13 mm. gg: Pronotum c. saa bredt som langt, mat, fint punk- teret. Benene slankere, Forskinnebenene smallere, Yder- sidens Tænder mindre, Forføddernes 1. Led udvidet stærkt udadtil. 2: Pronotum bredere end langt, blankt, grovere punk- teret. Af denne Art foreligger et enkelt, meget afgnedet Eks., som angives at være fundet ved Silkeborg for nogle Aar siden, paa Engen langs Brassø ved Nationalforeningens Sanatorium, d. ”/5 1910, Selvom Angivelsen ikke maatte bero paa en Fejltagelse, kan det dog ikke ved dette ene Fund siges at være godtgjort, at Arten lever og yngler i Danmark. Dens Forekomst her i Landet vilde i og for sig ikke være usandsynlig, da Dyret findes i Tyskland og i Sverrig, f. Eks. i Skaane, men paa den anden Side synes det mærkeligt, om en saa stor og iøjnefaldende Bille, der er et Dagdyr og søger Blomster, hidtil skulde være blevet 120 overset herhjemme. Larven lever i trøskede Stammer og Stubbe af Løvtræer, f. Eks. Birk og El. Imago træffes of- test i juli og AÅugust.] 6. Cetoniini. Mundskjoldet ikke adskilt fra Panden ved nogen Tværliste, dets Sider foran Øjnene i hvert Fald svagt udbuede. Kindernes Randliste fortsat et lille Stykke ind i Øjet uden at dele dette helt. Kind- bakkerne ikke synlige fra oven. Følehornene 10- leddede, med 3-leddet Kølle. Pronotum ikke ret meget smallere end Vingedækkerne, sluttende sig tæt til disses Rod. Mellembrystets Epimerer syn- lige fra oven, imellem Pronotum og Vingedæk- kerne. Scutellum stort. Vingedækkernes Siderand udbuet lidt bag Skulderen, hvorved Bagbrystets Epimerer og Baghofternes fremstaaende Yderrand bliver synlig fra oven. Forbrystet fortil i Midten med en lille, behaaret Knude. Mellembrystet mel- lem og foran Mellemhofterne med en flad eller hvælvet Fortsættelse. Sporen paa Forskinnebene- nes Inderside anbragt ved Spidsen, ikke bag Fød- dernes Indledningssted. Bagføddernes 1. Led kort, i Reglen kortere end 2. Led, deres Kløer simple og ens. Kloleddets Onychium kort, temmelig utydeligt. 1. Cetonia Fabr. (Guldbasse). Mundskjoldet ikke tilsmalnet fortil. Følehornene korte. Pronotum nøgent, tilsmalnet fra Roden frem- efter, Bagranden i Midten, foran Scutellum, ud- 121 buet. Scutellum stort, længere end bredt, Spidsen afrundet. Vingedækkerne hos de danske Arter tyndt behaarede eller nøgne, bagtil med en Bule. Forbrystets Forrand i Midten med en lille, be- haaret Knude. Benene kraftige, Forskinnebenenes Yderside med 3 Tænder, Mellem- og Bagskinne- benenes Yderside med en Tværliste, der i Reglen ender med en Tand, deres Inderside langt be- haaret, deres Spids med nogle korte Tænder; Fødderne temmelig korte. Hos Hannen er Fødderne lidt længere end hos Hunnen. Larven danner, naar den er fuldvoksen, en Kokon, i hvilken Forpupningen finder Sted. Oversigt over Arterne. 1. Pronotums Siderande ophører fortil et lille Stykke bag Forhjørnerne. Mundskjoldets For- rand ikke udbuet. Pronotums Bagrand uden Haarbræmme foran Scutellum..... 3. aeruginea. Fig. 45. Mellembrystforlængelsen af Cetonia cuprea (tilvenstre) og C. aurata (tihøjre). Pronotums Siderande fortsat lige til Forhjør- nerne. Mundskjoldets Forrand udbuet i Midten. Pronotums Bagrand med en Haarbræmme Foran Secure NER SEES NE TA SL PR 2. Mellembrystets Forlængelse noget fladtrykt, for- til stærkt udvidet, Forranden afstudset (Fig. 45 FALVENSTrEE) 3 ERE INR spg te SE SK MR RA 2.cuprea. Mellembrystets Forlængelse kugleformet hvæl- vet, fortil kun svagt udvidet, Forranden stærkt buet (Fis 45s filhøjre) HE Roe l.auråta. 122 1. C.auråta L. (Fig. 46). Bred, noget fladtrykt. Over- siden med stærkt grønt eller sjældnere gyldent Metalskær, Undersiden med som Regel kobberfarvet Metalskær, Føle- hornene sorte, Benene sorte, med mørkt Metalskær, Brystet, Bugens Sider og Laarene behaarede. Hovedet tæt punkteret, mellem Øjnene med en glat, lidt ophøjet Længdelinie, Mundskjoldets Forrand kun svagt opadbøjet. Pro- notum i Midten temme- lig fint og spredt, mod Siderne tættere og gro- vere punkteret. Vinge- dækkerne med smalle, hvide, i Størrelse og Ån- tal varierende Tværplet- ter, temmelig tæt for- synede med Navlepunk- ter, hvis Yderfure bagtil er afbrudt, omkring Scu- tellum ofte omtrent nor- malt punkterede, langs Sømmen bagtil med en Fig. 46. Guldb Cetoni i ER 573 bred Længdefordybning, der omtrent i Midten jævnt ophører; som oftest er 2 temmelig tydelige, op- højede Længderibber tilstede; Vingedækkerne er bag Side- udbugtningen som Regel tydeligt udvidede og Siderne noget buede. Pygidium tæt tværridset. Længde 141—22 mm. åg: Bugen i Midten med et Længdeindtryk. Almindelig paa solaabne Steder i Skov og Krat, paa Blomster, særlig Hyld og Mjødurt, hyppigst i Juli. Larven lever i trøskede Stubbe og Stammer, derimod vistnok som Regel ikke i Myretuer. Arten er meget variabel i Størrelse og Farvetegning; de danske Eksemplarer varierer dog ikke særlig stærkt. 123 2. C.cuprea Fabr. (metållica Hbst., floricola Hbst., aenea Andersch). Adskilt fra den foregaaende Art ved det i Oversigten nævnte Kendemærke samt ved, at Hovedet mangler den glatte Længdelinie, at Mundskjoldets For- rand er stærkere opadbøjet, at Vingedækkerne bag Side- udbugtningen ikke er tydeligt udvidede og Siderne svagere buede, at deres Længdeindtryk langs Sømmen er tem- melig brat afbrudt fortil og Længderibberne som Regel næppe antydede, og at Benene er mere plumpe og Tan- den paa Mellem- og Bagskinnebenenes Yderside oftest svagere. Oversidens Metalskær er i Reglen mørkere end hos den foregaaende, grønligt eller bronzeagtigt, Under- siden mørkt kobberagtigt eller blaaligt metalskinnende. Foruden Vingedækkerne er hyppigt Pronotum, Pygidium, Bagkroppens Sider og Bugen hvidplettede. Længde 14— 20 mm. åg: Fødderne lidt længere end hos 9%. Bugen langs Midten mindre hvælvet end hos 2. Som den foregaaende, men ikke helt saa almindelig. Larven findes i den røde Skovmyres (Formica rufa) og nærstaaende Myrearters Tuer, hvor den lever af Tue- stoffet, men træffes vistnok ogsaa undertiden i trøskede Stubbe og Stammer, der ikke er beboede af Myrer. Årten et meget variabel i Størrelse og Farvetegning; de danske Eks. varierer dog ikke særlig stærkt. 3. C.aeruginea Hbst. (marmoråta Fabr.). Betydeligt større end de 2 foregaaende. Formen omtrent som hos den foregaaende, mere plump end hos C. aurata. Meget blank, med mørkt, metallisk Bronzeskær, Følehornene sorte, Benene sorte med mørkt Metalskær, Brystet, Bu- gens Sider og Laarene behaarede. Hovedet tæt punkteret, Mundskjoldets Forrand stærkt opadbøjet. Pronotum med smaa, hvide Pletter, i Midten spredt og meget fint, mod Siderne tættere og grovere punkteret, Bagranden i Midten stærkere udbuet end hos de foregaaende. Vingedækkerne med talrige, smalle, hvide Tværpletter, langs Sømmen bagtil med en bred Længdefordybning, der omtrent i 124 Midten afbrydes temmelig brat, i denne Fordybning og paa Siderne med temmelig svag Punktur af noget lignende Karakter som hos C. aurata, omkring Scutellum næsten glat. Pygidium tæt tværridset, med smaa, hvide Pletter. Mellembrystets Forlængelse af Form som hos den fore- gaaende. Benene temmelig plumpe, Mellem- og Bagskinne- benenes Tand paa Ydersiden temmelig svåg. Bugen med 2 Rækker store, hvide Tværpletter. Længde 19—27 mm. 2: Bugen fortil i Midten med et Længdeindtryk. Meget sjælden og oftest kun enkeltvis. Frederiksdal, Kollekolle, Boserup, Bognæs, Lerchenborg, Sorø, Slagelse, Næstved, Vordingborg (Vintersbølle Skov); Maribo, Knu- thenborg. Arten er vistnok ikke fundet herhjemme i over tredive Aar og hører ligesom Osmoderma eremita og Gnorimus variabilis sikkert til de Dyr, der er ved at blive udryddede i Danmark. Larven lever i hule Ege (i Ud- landet er den ogsaa taget bl. a. i Pil), og Imago træffes vistnok bedst i Juli, siddende paa Stammerne ved ud- svedende Saft, sjældnere paa Blomster, især af Tidsel. Arten varierer kun lidt. Larven lever vistnok undertiden hos Myrer. ; Alle Afbildningerne er originale, tegnede efter Naturen af Forfatteren. Torbistlarverne. Af Kai L.Henriksen. Torbistlarverne er blege og bløde, C-formigt krum- mede, med veludviklede Ben og Følehorn, men uden Cerci. 10. Led (Gatleddet) veludviklet, liggende i For- længelse af de øvrige Kropled. Aandehullerne (Spiraklerne) af en karakteristisk Type med ,siformedef Spirakelplader. De 2 Kindbakker uens udviklede, med veludviklet Tygge- parti nærmest Basis. Ejendommelige lydgivende Organer (Stridulationsorganer) findes hos næsten alle, enten paa Kæber og Kindbakker eller paa 2. og 3. Benpar. Kroppen er 4—6 Gange (almindeligvis 5 Gange) længere end tyk, blødhudet — i særlig Grad hos Geo- trupes, C-formet krummet; denne Indkrumning af Bag- kroppen, der hos nogle er ret ringe (f. Eks. Cetonia), men hos andre saa stærk, at Bagkropsspidsens Underside ligger tæt op til Brystleddenes Underside (f. Eks. Geo- trupes), er almindeligvis en jævn Runding, der bevirker, at Ryggens Profil viser sig jævnt buet; hos Geotrupes 0. €. a. viser Ryggen dog i Profil et Par ret skarpe Knæk. Farven er bleg med noget mørkere, gulligt eller brunligt Hoved og Ben. Navnlig Kindbakkerne og deres Fæstested paa Hovedet er særlig kraftigt kitiniseret, mer eller min- dre brunsorte. Hovedet (Fig. 1) er afrundet, hvælvet, mørkere og fastere kitiniseret end Kroppen, almindeligvis læderagtigt, 126 omtrent glat, sjældnere (Oryctes, Osmoderma, Gno- rimus, Trox) uensartet groft rynket, lidt smallere end liste Brystring, paa Oversiden med en oftest tydelig Y-formet Søm, der skiller Panden (Frontale) fra de 2 Issedele (Epi- crania); almindeligvis er de fremadrettede Grene paa Y'et (Frontalsømmen) skarpt indbugtet, saa Panden bliver mer eller mindre T-formet. Panden, der er af samme Længde som Bredde eller (indtil 2 Gange) bredere end lang, og som er forsynet med et sædvanlig karakteristisk Antal Børstegruber, fortsætter sig fremefter i et veludviklet, trapezdannet Clypeus, der er bredere end langt, sædvanlig ogsaa med nogle karakteri- stiske Gruber, almindeligvis har afrundede Forhjørner og er lige saa kraftigt kitini- seret som Resten af Hovedet. Nakkehullet sidder helt paa Hovedets Underside, hvorfor : Hovedet er fæstet omtrent Fig. 1. Hoved af Melolontha — Vinkelret paa Kroppen, og vulgaris, set ovenfra. Munden peger nedefter. Øjne mangler hos de fleste; Trox, Sericao.e.a. har dog 1 Ocel (eller i hvert Fald en øjelignende Tuberkel) paa hver Side. Følehornene er ret slanke, halv saa lange til lige saa lange som Hovedet, anbragt paa Hovedets Sider udenfor Kindbakkens Fæste, rettede fremad og lidt indad og ned- ad, bestaaende af 3—4 Led, hvortil kommer, at Ledhuden mellem Iste Led og Hovedet er kegledannet fremstaaende og saaledes ligner et Følehornsled. Nær Spidsen af næst-- yderste Led en mer eller mindre indtrækkelig Sansetap. Den vel kitiniserede Overlæbe er stor og bred med konveks Forrand og afsmalnende ved Basis, saa den ikke fæster i sin fulde Bredde paa Clypeus. Forranden er svagt bølget og besat med fine Haar eller Børster, undertiden 127 er den svagt trelappet, men i hvert Fald altid med frem- trukket Midtparti; paa Fladen undertiden nogle Gruber. Kindbakkerne (Fig. 2 og 3) er veludviklede og kraf- tige, almindeligvis saa lange som eller kun lidet kortere C Fig. 2. Kindbakkerne af Melolontha vulgaris, A og B set nedenfra, Cog D fra Inderranden, s Stridulationsorganet. end Hovedet, hos Anomala endog længere end dette; de falder tyde- ligt i en proximal Tyggedel og et distalt Skæreparti, der hos de fleste er omtrent lige lange. Skærepartiet ender hos nogle (Melolonthini og Ånomalini) (Fig. 2) skævt af- skaaret, med det ene Hjørne, det forreste, af Afskæringen spidst, det bageste stumpt; Kindbakkerne virker derfor hos disse Former, foruden som Graveredskab, som en kraftig Saks, der kan overklippe Rødder. Oftest (Fig. 3) ender Skærepartiet dog flerspidset og da med et for- skelligt Antal Spidser paa de 2 Kind- bakker; af disse Spidser er nogle store Terminalspidser, og 1—2 er mindre og anbragt længere inde; denne Kindbakketype er velegnet til at hakke og udrive Smaabidder af det trø- skeden Vedstderker delesteraf disse Formers Næring. Den brede Inderrand af Tyggepartiet er knusetandsagtigt uddannet, paa højre Kindbakke fremtrædende som 1 Knusetand, der paa Fladen — mig ) 6 oe mM Fig. 3. Kindbakkerne af er forsynet med indtil 3 Tvær- Cetonia cuprea. køle, påa venstre Side ved en Tværfure delt i 2 Knusetænder, hver med konkav Over- flade begrænset af en opstaaende Rand, der kan være trukket ud i indtil 3 Tænder. Hos Aphodierne o.a., der lever i og af frisk Gødning, som ikke behøver at tygges, er Knusetænderne smaa, og Kindbakkerne i det hele 128 taget slanke. Et lille Børsteknippe (Penicillum) fæstet i en Grube findes hos Melolonthinae og Scarabaeinae baade paa Oversiden og Undersiden af Tyggedelen. Kæberne (Fig. 4 og 5) med en meget stor basal Binde- hud, der forløber lige fra Forbindelsen med Underlæben og langs den fremefter og indefter vendende Rand af Fig. 4. Tv. Kæbe af Rhizotrogus (Fligene sammenvoksede, Stridu- lationsorgan tilstede paa Stipes); th. Kæbe af Dorcus (Fligene ad- skilte; Stridulationsorgan mangler). (Efter Schiødte). Cardo og Stipes lige til Inderfligens Basis og er forsynet med 1 eller 2 Tværfolder. Saavel Inderflig som Yderflig findes, de er kraftige og. besatte med Torne og Børster. Hos nogle (Lucaninae, Aphodius, Geotrupes,Trox) er de to Flige indbyrdes frie i hele deres Længde, hos Serica er de sammenvoksede i den basale Halvdel, og. hos de øvrige er de helt sammenvoksede, men en Længde- 129 fure paa Kæbens Overside viser da, at den tilsyneladende enkelte Flig er fremgaaet ved en Sammenvoksning. Yder- fligens Inderrand er hos de fleste ubevæbnet, men hos enkelte (f. Eks. Aphodius) besat med en Kam af Bør- ster, og den ender i en mørkere kloagtig Spids (hos Geo- trupes dog 2 Kløer). Inderfligens Inderrand er forsynet med en kamagtig Række af Børster langs Overkanten og Fig. 5. Underlæbe og venstre Kæbe af Aphodius. (Efter Schiødte). en lignende langs Underkanten. Af disse kan dog den førstnævnte være stærkt reduceret. Inderfligens Spids kan være forskelligt udformet: som en simpel Klo, som en tve- eller trespaltet Klo eller som 2 eller 3 isolerede Kløer. Kæbepalpen bestaar almindeligst af 4 Led, hos Osmo- derma og Cetonia dog kun af 3. Underlæben (Fig. 5) bestaar som .sædvanligt af Sub- mentum, Mentum, Lingua og de 2-leddede Læbepalper. Underlæbens ind mod Munden vendende Side er ligesom Victor Hansen: Torbister. 9 130 ogsaa den overfor anbragte Overlæbes mundvendte Side besat med nogenlunde cirkulært anbragte Smaatorne. Benene (Fig. 6) er veludviklede; hos de fleste (f. Eks. Oldenborren) er Leddene mer eller mindre opsvulmede og beklædte, især paa Undersiden, med temmelig mange Haar og Børster”), og de benyttes ved Gravningen i Jor- den. Hos andre (f. Eks. Aphodius), der lever i blød Gød- ning, som de blot skal skubbe sig igennem, er Benene Fig. 6. Ben af Melolontha (tv.), Cetonia (i Midten) og Aphodius (th.). (Efter Schiødte). slanke og hovedsagelig: besat med Smaabørster. :Benene bestaar, som Reglen er hos de polyphage Billers Larver, af Hofte, Hoftering, Laar, Skinneben og et kloformet Fod- led (,,Kloleddet"). Forbenene er de korteste, og sædvan- ligt tiltager Benene i Længde bagtil, saaledes at Bagbenene er de længste; hos Lucaninerne er dog 2. Par Ben det længste, om end Forskellen paa de to bageste Benpar ikke er stor; hos Geotrupes er 3. Benpar meget stærkt forkortet, men alle Leddene kan endnu skelnes. Hos 1) I de følgende Beskrivelser betegner Haar lange, bøjelige, tilleddede Dannelser, Børster er kortere, stive, tilleddede, medens Torne er korte, stive, fast forbundne med Underlaget. ISi Coprinerne er alle Benene reducerede og abnorme i deres Leddeling. Thoraxleddenes Rygdele er almindeligvis ved kraftige Tværfurer underinddelt i 2 eller 3 Felter hver (hos Trox er dog Forbrystet udelt og hos Geotrupes alle Bryst- leddene). Bagkropsleddenes Rygdele er udelte hos Geo- trupes og hos de fleste Lucaniner, dog svagt tvedelte hos Lucanus cervus og hos Sinodendron; men hos de øvrige er i hvert Fald de fleste af Bagkropsleddenes Overside delt paa tværs i 3 Felter; hos de fleste gælder dette de 6 første Led, hos ÅAÅphodius de 5, Osmo- derma og Cetonia de 7 og hos Trox de 8 første Led. Ogsaa Leddenes Sidepartier (Pleurer) og Underside er ved Folder delt i Felter. Hos de fleste er de første 6 Bag- - kropsleds Rygside tæt besat med Smaatuberkler, der hver bærer en lille brodagtig Torn. Disse Smaatorne stemmer Larven imod Væggen af den Gang i Træ eller Jord, hvori den lever, og sammen med Benene virker de saaledes til at skubbe Larven fremad. 10. Led, Gatleddet, er hos de fleste vel afgrænset fra 9. Led, hos Cetonia og Osmo- derma dog med næsten udvisket Grænsefure. Gataab- ningen er hos de fleste en Tværspalte, sædvanlig med udprægede Læber, hvoraf Overlæben (f. Eks. hos Olden- borren) kan være trekantet fremdraget, og naar Under- læben samtidig er tvedelt, kan Gattet vise sig Y-formet (Rhizotrogus). Hos Serica og hos Lucaninerne er Gattet en Længdespalte, hos Serica er Spalten kort gaffeldelt foroven, saa at den ogsaa her præsenterer sig Y-formet. Hos Lucaninerne findes der paa hver Side af Spalten, men i lidt Afstand derfra, en oval eller ægformet Kitinisering (Analskjolde). De 9 Par Aandehuller (Spirakler), der som sædvanlig hos Billelarver findes paa Forbrystet og paa 1.—8. Bag- kropsled, er af en for denne Gruppe speciel, saakaldt ,si- formet" Type (Fig. 7). Den sammenklemte, men aabne, krumme Spirakelspalte (a) er paa den ene Side begrænset af en tyk ,,Bulla' (b), paa den anden af en oftest mer gx 132 eller mindre seglformet krummet Spirakelplade (s), (hos Trox slet ikke og hos Geotrupes meget lidt krummet, hos Melolonthinae saa krummet, at Bulla ligger inde- sluttet i Krumningen, ja f. Eks. hos Anomala og Oryc- tes er den næsten bøjet rundt i en Cirkel). Ved stærk Forstørrelse fremviser Spirakelpladen en meget stor Mængde lyse, runde Pletter, som Hullerne i en Si, hvori- DN RR SKR S Fig. 7. Aandehul af Oryctes nasicornis, A set fra Overfladen, B i Tværsnit. a Spirakelspalten, b Bulla, h Spirakelpladens Støttebjælker, e Hypo- dermis (Hudens Cellelag), k det yderste Lag af Kitinbeklædningen, s Spirakelpladen, sp Trachéopsvulmningen, t Trachéer. gennem Aandedrættet sker (den ovenfor nævnte krumme Spirakelspalte benyttes kun under Hudskifterne til at trække Trachéernes gamle Kitinbeklædning ud igennem). Trachéerne, der udmunder i Spiraklet, ender yderst ude under Spirakelplade og Bulla i en blæreformet Opsvulm- ning (sp), der svarer til selve Skaalen i det almindelige skaaldannede Spirakel (der f. Eks. findes hos Træbukke- larver). Spirakelpladens Underflade støttes af forgrenede 133 Kitinbjælker (h), der udgaar fra Trachéopsvulmningens ene Sidevæg og foroven forgrener sig og gaar i et med Spirakelpladens Underside; de svarer til de grenede Haar, der som Filter fylder de skaaldannede Spiraklers Bund, og Spirakelpladen selv maa da kun betragtes som de net- agtigt sammenvoksede Spidser af disse Haar. Bulla maa betragtes som svarende til den ene af de 2 Læber, der f. Eks. hos Orthoptererne lukker Spiraklet udadtil; Tor- bistspiraklet maa derfor betegnes som en højst ejendom- melig Kombination af det skaaldannede og det med Læber forsynede Spirakel. Ejendommelige er ogsaa Torbistlarvernes lydgivende Organer, der er Stridulationsorganer, en indenfor AÅrthro- poderne rigt varieret Type, der virker ved, at en Række Kitintænder kan gnides henover en tværriflet eller nubret Overflade og derved frembringe en skrattende Lyd. Hos de fleste Torbistlarver findes den aktive, spillende Tand- række paa den øvre (op mod Kindbakken vendende) Flade af Kæbens Stipes (Fig. 4 tv.), og Gnidefladen findes som et riflet eller nubret Parti paa Kindbakkens Underflade (Fig. 2 og 3). Hos Lucaninerne og hos Geotrupes findes dog Tandrækken paa den fremefter vendende Side af Bag- benets i den Anledning stærkt udviklede Hoftering; og Gnidefladen, som den virker imod, er et riflet eller nubret Parti paa Mellembenets bagudvendende Side af Hoften (Fig. 9, 11, 12, 13 og 18). Hos Trox mangler Stridulations- organer ganske. — Høreorganet, Chordotonalorganet, hvor- med de frembragte Lyde maa. antages at opfattes, findes inde i Laaret paa alle Benpar. Habituelt vil Torbistlarverne paa Grund af den bløde, krummede Krop kunne forveksles med Larverne af Rhyn- chophorer (Snudebiller og Barkbiller), af Bostrychider, Ptinider og Anobier. Fra Rhynchophorlarverne skelnes Torbistlarverne ved de lange veludviklede Ben (Rhyncho- phorlarverne har slet ingen eller i det højeste nogle svage Knuder i Stedet); fra de 3 sidst nævnte Familier skelnes de ved at have begge Kæbeflige veludviklede og ved de 134 lange Følehorn, der er af Længde med Kindbakkerne (Larverne af de 3 Familier har kun 1 Kæbeflig udviklet, og Følehornene er meget kortere end Kindbakkerne). Larverne lever alle skjult i Jorden eller i Træstubbe o.l. og ernærer sig, som deres Kindbakkebygning med den kraftigt udviklede Tyggedel og den nedadvendte Mund tyder paa, hovedsagelig af Planteføde: Rødder, dødt Ved o. m. a. Skarnbasse- og AÅphodielarverne. lever dog specielt af og i Gødning, hvad der ogsaa afspejler sig i Enkelt- heder i deres Bygning. Pupperne, der findes paa de samme Steder som Larverne og er indesluttede i et af Jord og Ekskrementer dannet Puppekammer, er blødhudede, mangler større og stivere Børster, og deres Bevægelser indskrænker sig der- for til at slaa med Bagkroppen. Scutellum er tydelig, og Metanotum er hos flere forsynet med et mediant Frem- spring, der kan ligne et Spirakel. Spiraklerne paa de for- reste Bagkropsled er tydelig større end de efterfølgende. Oversigt over Underfamilierne. 1. Gattet en Længdespalte mellem 2 skjoldformede Kitinplader. Kindbakkerne mangler Penicil- him SES RS Ta gs De Re RENE Lucaninae. Gattet en Tværspalte, eller Y-formet, men da uden Kitinskjolde ved Siderne. Kindbakkerne med Penicillum baade paa Overside og Under- SIE Rk RYE Scarabaeinae—+ Melolonthinae. Lucaninae. Frontalsømmen dybt indbugtet paa Siderne. Sømmen mellem Pande og Clypeus forløber i Bunden af et bredt Tværindtryk. Følehornene 3-leddede, 1. Led længst, 3. Led meget lille. Kindbakkerne mangler Penicillum. Kæbe- palperne 4-leddede. Af Benene er Mellembenene de læng- ste, om end kun lidet længere end Bagbenene. Bagkrops- leddene foroven almindeligvis udelte, sjældent let tve- delte. Gattet en Længdespalte mellem et Par ovale eller 135 ægdannede Analskjolde. Stridulationsorganer findes paa Mellem- og Bagbenene. Oversigt over Formerne. 1. Prothorax foroven paa hver Side med en kegle- formet, fremadrettet, mørk Tuberkel. Gat- leddet uden Børster omkring den mediane Længdefure ...... Sinodendron cylindricum. Prothorax uden nogen mørk Tuberkel. Gat- leddet med et Børstefelt paa hver Side af Midtre Aa AE GS NE BE RER KREDS Pk 2. Højre Kindbakkes Knusetand rynket, med 2- kølet forreste Del. Højre Kindbakkes Skære- parti 2-tandet, venstres 4-tandet ............ Systenocerus caraboides. Højre Kindbakkes Knusetand med 3 høje Tvær- køle. Højre Kindbakkes Skæreparti 3-tandet, venstres« S-tandet 25 5 DE PSR EER MERE ERE SEE 3. 3. Sidste Bagkropsled forholdsvis stærkt haaret. Kloleddet slankt og ikke krummet ......... Lucanus cervus. Sidste Bagkropsled kun svagt haaret. Kloleddet kraftigt og krummet. Dorcusparallelopipedus. Lucanus cervus L, Hovedet bredest lidt bag Følehornene; Panden med en Tværrække børstebærende Gruber nær Forranden og med spredte børstebærende Gruber paa Fladen. Clypeus (ved Bagranden) knapt dobbelt saa bred som lang, med faa børstebærende Gruber. Overlæben omtrent dobbelt saa bred som lang og med Undtagelse af et trekantet Midt- parti forsynet med mange børstebærende Gruber. Følehornene godt halvt saa lange som Hovedet, deres 1. Led 5 Gange saa langt som tykt og med en ret dyb Indsnøring efter den inderste Fjerdedel, der bevirker, at denne kan se ud som et særligt Led. Højre Kindbakkes Skæreparti med 2 kraftige termi- nale Tænder og 1 lille Tand længere tilbage, venstres med 3 kraftige terminale Tænder og 2 mindre længere tilbage. Højre Knusetand med 3 høje Tværkøle; forreste 136 venstre Knusetand med tværfoldet Bund og Randen fortil meget høj og let udrandet med spidst øvre Hjørne og af- rundet nedre Hjørne; bageste venstre Knusetand med simpel, utandet Rand. Kæbefligene helt adskilte, tæt besat med Børster. Yderfligen ender i en ret tynd Klo, omgivet af længere i Børster. Inderfligen ender i en kraftig, kegledannet Klo. Kæbe- palpen rager ikke ud over Yder- fligen. Benene kraftige, 2. Par: Ben saa lange som alle Thorax- leddene tilsammen, tæt besatte med ret korte, kraftige Børster af forskellig Længde. Hofterne lange, det distale Underhjørne trukket noget ud. Mellemhof- tens Stridul!lationsflade aflang, 21/> Gang længere end bred, bestaaende af meget smaa af- rundede Korn, der er mindst nærmest ved Kroppen, og be- grænset udadtil af en tydelig, B høj, mørkfarvet Køl af større Fig. 8. Dorcus parallelopipe- Korn. Hofteringene meget dus. Gatleddet. A set bagfra, lange, næppe kortere end Hof- B set fra Undersiden. terne, deres Yderkant forneden trukket ud i en lang, spids Kegle. Bagbenets Hoftering paa den fremadrettede Side med en Stridulationskøl, bestaaende af korte, fine Tvær- rækker af Tuberkler. Kloleddet slankt og lige, med but Spids og forsynet med 6 Børster, kun en Trediedel saa lang og en Fjerdedel saa tyk som det ægdannede Skinneben. Kroppen kølledannet cylindrisk, 5 Gange saa lang som tyk. Thoraxleddene foroven 2—-3-delt, Bagkrops- leddene svagt tvedelt i et kort forreste og et stort bageste 137 Felt. Thoraxfolderne og Bagranden af Bagkropsleddene hver med en Tværrække af slanke, ret korte Haar. De 6 forreste Bagkropsleds store Felt (med Undtagelse af Bag- randen) med ret kraftige Smaatorne, de følgende Led glatte. Gatleddet c. "/+ saa langt som 9. Led, paa Undersiden med en dyb, bagtil bredere Midtfure, paa hver Side heraf med et Felt af temmelig mange korte, stive, ind- adrettede Børster, der staar tættest inderst ved Furen. Gatleddets almin- delige Behaaring rigelig. Længde (maalt langs Rygmidten) over 100mm. Larven lever især i i gamle trøskede Ege og Egestubbe, men kan og- saa træffes i Bøgestubbe. Dorcus parallelopipe- dus: Hovedet bredest paa Fig. 9. Lucanus sp.”). Bagben. Midten; Panden med et (Efter Schiødte). Par større Gruber og med spredte Børstegruber. Clypeus dobbelt saa bredt som langt, med en Grube paa hver Side. Overlæben 1'/» Gang saa bred som lang, med børstebærende Gruber mer eller mindre tydeligt samlede paa hver Side i en større For- dybning. Følehornene ”/, Gange saa lange som Hovedet, slanke, deres 1. Led 5 Gange saa langt som tykt og med en skæv Indsnøring efter den inderste Fjerdedel, der gør, at denne 1) Cen afbildede Form er af Schiødte beskrevet som cervus L., hvad det ikke er; antagelig drejer det sig om tetraodon Thnbg. 138 kan se ud som et særligt Led. 3. Led let indsnøret i den yderste Del. Højre Kindbakkes Skæreparti med 2 kraftige termi- nale Tænder og 1 mindre længere tilbage, venstres. med 3 kraftige terminale Tænder og 2 smaa længere tilbage. Højre Knusetand med 3 høje Tværkøle; forreste venstre Knusetand med tværfoldet Bund og Randen fortil meget høj, kraftig og tvetan- det; bageste venstre Knusetand med utan- det Rand. Kæbefligene helt ad- skilte, tæt besat med Børster. Yderfligen en- der i en kraftig, kegle- dannet Klo, omgivet af længere Børster. Inder- fligen ligeledes enden- de i en kraftig, kegle- dannet Klo. Kæbepal- pen rager med en Trediedel af det yderste NED De Led udover Yderfligen. K Benene forholdsvis Fig. 10. Larve af Dorcus slanke, omtrent saa parallelopipedus. lange som de 2 bageste Thoraxled tilsammen, besatte med ret tynde og temmelig lange Børster af for- skellig Længde. Hofterne lange, det distale Underhjørne trukket noget ud. Mellemhofternes Stridulationsflade 27/3 Gang længere end bred, bestaaende af ret kraftige, af- rundede Korn, der er mindst indefter mod Kroppen, og begrænset udefter af en mørkere Køl af større Korn. Hofteringene lange, ”/3 af Hofternes Længde, deres Yder- kant forneden trukket kegledannet ud. Bagbenets Hofte- ring paa sin fremadrettede Side med en Stridulationskøl bestaaende af fine Tværrækker af Tuberkler. Kloleddet 139 kraftigt, krummet, tilspidset, halvt saa langt og ved Basis halv saa tykt som det med 2 nedre Tuberkler forsynede Skinneben. Kroppen kølledannet cylindrisk, omtrent 5 Gange saa lang som tyk, Thoraxleddene foroven 2—3-delt, Bagkrops- leddene udelte; Thoraxfolderne og Bagranden af Bag- Fig. 11. Dorcus parallelopipedus. Tv. Bagben; th. Mellemhoftens Stridulationsflade, stærkere forstørret. (Efter Schiødte). kropsleddene hver med en Tværrække af slanke, korte Haar. De 6 forreste Bagkropsled ujævne af meget smaa Smaatorne, de følgende Led med spredte fine Haar. Gatleddet kun ;/4 saa langt som 9. Led, paa Under- siden med en dyb, bagtil bredere Midtfure, paa hver Side heraf med et forholdsvis mindre Felt af korte, stive, ind- adrettede Børster, der staar tættest inderst ved Furen. Saavel denne Børstebesætning som. Gatleddets alminde- lige Behaaring meget sparsommere end hos Lucanus. Længde 65 mm. 140 Lever i trøskede Bøgestammer og -stubbe, sjældent i andre Løvtræer. Systenocerus caraboides L. Hovedet bredest paa Midten; Panden forholdsvis lille med spredte Børstegruber. Clypeus dobbelt saa bredt som langt, med en Grube paa hver Side. Overlæben næsten rektangulær, dobbelt saa bred som lang, med store børste- bærende Gruber, der midt paa Fladen flyder sammen til en større Grube. Følehornene ”/s saa lange som Hovedet, forholdsvis kraftige, deres 1. Led knap 4 Gange saa langt som bredt og med en skæv Indsnøring efter den inderste Femtedel, der gør, at denne kan se ud som et særligt Led. Højre Kindbakkes Skæreparti med 2 kraftige Terminal- tænder, venstres med 3 kraftige Terminaltænder og 1 mindre Tand længere tilbage. Højre Knusetand længde- rynket, dens forreste Del tvekølet; forreste venstre Knuse- tand med høj, kraftig, tvetandet Forrand; bageste venstre Knusetand med utandet Rand. De helt adskilte Kæbeflige sparsomt besat med Bør- ster. Yderfligen ender i en kraftig, let krummet Klo, om- givet af længere Børster. Inderfligen ender i en kraftig, krummet Klo. Kæbepalperne rager med mer end Halv- delen af yderste Led udover Yderfligen. Benene temmelig korte og slanke, omtrent saa lange som de 2 bageste Thoraxled tilsammen, besatte med ret faa, temmelig tynde Børster af forskellig: Længde. Hof- terne forneden distalt trukket kegledannet ud. Mellem- hoftens Stridulationsflade bestaaende af afrundede Korn spredt anbragt i Længderækker og aftagende i Størrelse over mod Hoftens Inderside. Hofteringene tydelig længere end Hofterne, forneden trukket ud i en spids Proces. Bag- benets Hoftering med en Stridulationskøl bestaaende af fine Tværrækker af Tuberkler. Kloleddet stærkt krummet, tilspidset, ca. ”/4 saa langt som Skinnebenet. Kroppen kølledannet cylindrisk, 5 Gange saa lang 141 som tyk; Thoraxleddene foroven 2—3-delte, Bagkrops- leddene udelte. Thoraxfolderne og Bagranden af Bagkrops- leddene hver med en Tværrække af slanke, korte Haar. De 6 forreste Bagkropsled tæt besat med ret kraftige Smaatorne, de følgende Led med spredte fine Haar. = Fig. 12. Systenocerus caraboides. Tv. Bagben; th. Mellemhoftens Stridulationsflade stærkere forstørret. (Efter Schiødte). Gatleddet paa Undersiden med en bagtil bredere Fure, paa hver Side heraf et Felt af temmelig faa indad mod Furen (de bageste bagud) rettede Børster. Længde 32 mm. Lever i Bøg, sjældnere i andre Løvtræer. Sinodendron cylindricum L. Hovedet bredest paa Midten. Panden fortil med et Par grubeagtige Indtryk. Clypeus dobbelt saa bredt som langt, 142 med temmelig store Børstegruber. Overlæben 1/'/> Gang saa bred som lang, næsten rektangulær, med temmelig store Børstegruber, der paa hver Side kan flyde sammen til en stor Grube. Følehornene kun godt halvt saa lange som Hovedet, slanke, deres lange 1. Led saavei proximalt som distalt let indsnøret. Højre Kindbakkes Skæreparti med 2 kraftige termi- nale Tænder, venstres med 3 kraftige terminale og en lille nedre Tand. Højre Knusetands konkave Tyggeflade omgivet af en opstaaende Rand til alle Sider. Forreste SÅ venstre Knusetand med høj, kraf- er tig Forrand, hvis Hjørner hver er i trukket ud i en temmelig kraftig Tand. Bageste venstre Knusetand, …… der er i nær Forbindelse med den £æ… forreste, er dybt udhulet og har 000 en skarp Rand hele Vejen rundt. hes on, IBOdendron De helt adskilte Kæbeflige er cylindricum. Bagben. (Efter Schiødte). foroven ret tæt, forneden spar- sommere besat med Børster. Baade "Yderflig og Inderflig ender i en kraftig, kegle-lancetdannet, let krummet Klo. Børstekammene langs Inderfligens Inder- side med forholdsvis faa Børster. Kæbepalperne rager med c. /4 af yderste Led udover Yderfligen. Benene slanke og korte, kun ubetydeligt længere end Bagbrystet, besatte med faa og tynde Børster af forskellig Længde. Hofterne forneden distalt trukket ud i en Proces. Mellemhoftens Stridulationsflade bestaar af smaa aflange, sammentrykte Tuberkler, der saa nogenlunde er ordnede i Rækker. Hofteringene er kun halvt saa lange som Hof- terne, forneden kun svagt udtrukne. Bagbenets Hoftering besat med en hel Flade af meget smaa Stridulations- tuberkler"). Kloleddet en Trediedel saa lang som Skinne- benet, cylindrisk kegledannet, med en but Spids, hvorpaa en lille Torn. 1) Ikke tydelige paa Figuren. 143 Kroppen kegledannet cylindrisk med de forreste Bag- kropsled tykkest, 6 Gange saa lang som tyk, sparsomt be- sat med korte, slanke Haar. Alle Thoraxleddene svagt tre- delte. Prothorax fortil paa hver Side med en fremadrettet, kegledannet eller noget sammentrykt (forfra bagtil), mørk- farvet Tuberkel. Bagkropsleddene svagt tvedelte, de 8 for- reste tæt, de øvrige Led sparsommere besat med meget smaa Smaatorne. Gatleddet forneden med Længdefure, men uden den for de andre Lucaniner karakteristiske Børstebesætning. Længde c. 30 mm. Lever i Bøg, sjældnere i andre Løvtræer. Scarabaeinae — Melolonthinae. Frontalsømmen sædvanlig indbugtet paa Siderne, sjæld- nere med 2 eller flere Smaabugter. Pande og Clypeus danner en jævnt fortsat, konvex Flade. Følehornene 3—4- leddede. Kindbakkerne med Penicillum baade paa Oversiden og Undersiden. Kæbepalperne 3—4-leddede. Benene til- tager almindeligvis jævnt i Længde forfra bagtil, sjældent er Bagbenene de korteste, eller alle Benene er redu- cerede. I hvert Fald de forreste 5 Bagkropsled ved Tvær- furer delt i 3 Felter foroven, sjældent udelte. Gattet al- mindeligvis en Tværspalte, sjældnere Y-formet eller en Længdespalte, men då altid uden Analskjolde til højre og venstre derfor. Stridulationsorganer findes almindeligvis paa Kindbakker og Kæber, sjældent paa Mellem- og Bag- ben, eller de mangler helt. Oversigt over Grupperne. (Af Gruppen Åegialiini kendes ingen Larver). sr Føjlehornenes-leddede er ag 2 Følehornene Aleéddede 1... ss ss DD 3: 2 DE Ar BENS æn str Me UN SN SS SE TE SE ALE SÅ Trogini. 2. Par Ben længst, 3. Par Ben meget korte ... Geotrupini. 144 3. Bagkropsleddene kun tvedelte. Benene redu- cerede; UudennkKklole dre DER Coprini. Bagkropsleddene tredelte. Benene med normalt Ledantal sr zl SEE El. rs SR RERERRER 4. 4. Hver af Bagkropsleddenes Folder kun med 1 Tværrække af Torne. Gatlæberne stærkt frem- trædende, især den nedre, der forneden har en tydelig Indbugtning.............. Aphodiini. Bagkroppens Folder tæt besat med Smaatorne eller Børster. Gatlæberne anderledes....... S: 5. Kindbakkerne skævt afskaaret i Spidsen...... 6. Kindbakkerne ender i flere spidse Tænder.... 7. 6. Gattet med trekantet fremdraget Overlæbe, Gattet derfor V- eller Y-formet.. Melolonthini. Gattet en simpel Tværspalte.......... Ånomalini. 7. Under Gattet 2 Længderækker af Torne. Cetoniini. Ingen tydelige Tornrækker under Gattet...... 8. 8. Kun 1.—6. Bagkropsled tredelte ....... Dynastini. Ogsaa 7. Bagkropsled tredelt................. 9. 9. Gatleddet hverken foroven eller forneden med Smaatorne ..... NE En na SE RAE RENDRERERER Valgini. Gatleddet rigeligt beklædt med Smaatorne. Trichiini. Trogini. Af den herhen hørende Slægt Trox er Arterne his- pidus Pont. og scaber L. kun kort beskrevet, og den af Schiødte som sabulosus L. udførligt beskrevne Larve skal ikke tilhøre denne Art; Slægten kan derfor kun be- skrives ret summarisk. Trox. Hovedet bredt. Panden besat med temmelig store, børstebærende Gruber. Clypeus glat. Overlæben med 2 (—3?) Gruber. Øjne (1 Øje paa hver Side) findes hos flere Arter. Følehornene 3-leddede. Kindbakkernes Skære- og Knuseparti dybt adskilt indbyrdes. Højre Skæreparti med 2 Spidser (1 terminal og 1 længere tilbage), venstre med 1 terminal Tand og 2 længere tilbage. Skærepartiets Rygside furet eg ujævn. Kæbefligene helt adskilte. Yderfligen endende i 1 Klo, 145 omgivet af slanke Børster. Inderfligen ender i 1 3-spidset (altid?) Klo, dens dorsale Børstekam reduceret til faa Børster. Kæbepalperne 4-leddede. Benene kraftige, jævnt tiltagende i Længde forfra bag- til, besatte med faa længere Haar, men med flere kortere, kraftige Børster. Hoften forneden trukket ud i en distal Proces, men Stridulationsorganer mangler (altid ?). Klo- leddet kraftigt, tilspidset, langt (c. ”/x af Skinnebenets Længde). Kroppen cylindrisk, spredt besat med meget slanke, kortere og længere Haar. Forbrystet udelt, Mellembrystet tvedelt, Bagbrystet tve- eller tredelt (tvedelt hos scaber). De forreste 8 Bagkropsled tredelte. I hvert Fald de 6 for- reste (hos hispidus ogsaa Forparten af 7. og hos scaber hele 7. Led) besat med Smaatorne, ordnede i Tværserier paa 3; de følgende Led glatte. Det trekantede eller Y-formede Gat har en trekantet eller bredt rundet øvre Læbe og en i 2 omtrent lodrette Sidedele delt nedre Læbe. Hovedets Farve er bl. a. hos hispidus næsten sort, hos scaber rødlig. Trox-Larverne lever især af tørre dyriske Stoffer som Knogler, Horn, Uld (ogsaa i Form af henkastede Tøj- stumper); scaber er ogsaa taget i stor Mængde (i Frank- rig) i en raadnende Kylling, hvor det var de henfaldende Bløddele og Muskler, den levede af. De bevæger sig med Lethed ovenpaa Jorden. Aphodiini. Af de herhen hørende Slægter kendes kun nogle faa Aphodius-Arter samt Heptaulacus-Larven, og de fleste endda i saa kortfattede Beskrivelser, at de ikke kan benyttes til Adskillelse fra de faa udførlige Beskrivelser, der haves. Aphodius rufipes L. Hovedet forholdsvis langstrakt, bredest midtpaa. Fron- talsømmen indbugtet paa Siderne. Panden stor, fortil bag Victor Hansen: Torbister. 10 146 Clypeus med et Tværindtryk og med 2 svagere Gruber. Clypeus næsten 3 Gange saa bredt som langt. Overlæben næppe dobbelt saa bred som lang, stærkt indsnævret ved Basis, med 2—4 tydelige, dybe, børstebærende Gruber i en Tværrække, Forranden tydelig 3-lappet med afrundede Lober. Følehornene over ”/4 saa lange som Hovedet, slanke, 4-leddede, 1. Led langt det længste (4 Gange saa langt som tykt), indsnøret paa Midten, med en skæv ophøjet Linie, der kan ligne en Ledføjning. Kindbakkerne slanke, Tyggeparti og Skæreparti dybt adskilt indbyrdes, nær Basis forneden en Stridulations- flade, bestaaende af ganske smaa Korn, begrænset saavel udefter som indefter af en bølget forløbende Grænselinie. Højre Skæreparti ender i 2 Tænder, hvoraf den ene, den terminale, er stor, kraftig og tilspidset; venstre Skære- parti med 3 Tænder, hvoraf 1 stor, spids og 2 smaa nær hinanden. Højre Knusetand stærkt fremtrædende, Tygge- fladen kun med 1 stump Tværkøl. Den bageste venstre Knusetand temmelig dybt udhulet, uden tandagtige Frem- spring paa Randen. Kæberne: Paa den opadvendende Side af Stipes en Række af 9 Stridulationstænder, der er korte, kegledan- nede og med krummet Spids. De 2 Flige helt adskilte. Yderfligen ender i en kraftig, kegledannet, næsten ret Klo, der paa Dorsalsiden er omgivet af slanke Torne, og har langs ned ad Ventralsiden en lang Kam af ganske tæt stillede Torne. Inderfligen ender tvespaltet, og under disse to Spidser findes 2 Kamtorne. Kæbepalperne 4-leddede, ragende med de yderste 1/2 Led udover Yderfligen. Benene slanke, tiltagende i Længde forfra bagtil (3. Par saa langt som alle Thoraxleddene tilsammen), be- satte med (faa) Haar paa Hoftens Spids, paa Hoftering og Laar, medens Laaret og Skinnebenet (der er kortere end Laaret) iøvrigt er besat med smaa Børster. Kloleddet slankt, tilspidset, krummet, ca. ”>/s3 saa langt som Skinne- benet. 147 Kroppen kølledannet cylindrisk, 5 Gange længere end tyk, spredt besat med faa, ret korte, slanke Haar. For- brystet tvedelt, med en Antydning af et Par lidt kraftigere kitiniserede Skjolde. Mellem- og Bagbrystet tredelte. De første S Bagkropsled tredelte, 6. Bagkropsled tvedelt. Med Undtagelse af det første og det sidste er alle Kropleddene besat med kraftige Smaatorne, der ikke — som Reglen jo ellers er hos Torbistlarver- ne — er fordelt i stort Tal ud over hele Leddet, men i begrænset Tal er anbragt i en Tværrække paa hver Fold. Gatleddet omtrent af Længde med 9. Led, paa Un- dersiden med et Par Felter af temmelig faa smaa Torne, der ind mod Midtlinien hver afsluttes af en Kam af kraf- tigere Torne med afskaaret tredelt Spids, som fra begge Sider peger ind mod Midt- linien. Gataabningen er en B epo lee Jer ener ER 58 1 ÆPA Sods rapes Smule oppe paa Leddets Ryg- Gatleddet. A set bagfra, B set side og er omgivet af tyde- fra Undersiden. lige, velafgrænsede, lidt fa- stere kitiniserede Læber, hvoraf den øvre er halvmaane- formet og den nedre ved 2 Skraafurer, der løber sammen i en Indbugtning paa Bagranden, delt i 3 Felter. Længde ca. 30 mm. keg ' 1 æ æ æ may = - - UTYITTY TTT MI UULD UUEDD Vu Lever i Gødning, især Kogødning. AÅAphodius granarius L. adskilles fra rufipes — foruden ved sin ringere Størrelse (16 mm) — ved, at oz 148 Ryggens Smaatorne er mindre, og ved, at Gatleddet er sparsommere besat med Torne, og at de 2 mediane Torn- kamme bestaar af færre og tilspidsede Torne, der diver- gerer stærkt bagtil, og som ikke danner saa smukke Rækker som hos rufipes. Aphodius luridus viser en Tornbesætning paa Gatleddet overensstemmende med gra- Fig.15. Aphodius granarius. Må rius. Gatleddet, set fra Under- i siden. Aphodius fossor L. ad- skilles fra rufipes ved at være større (over 36 mm), ved, at Ryggens Smaatorne er paa- faldende smaa, ved, at Kæbernes Stridulationstænder findes i et Antal af 13, og ved, at Gatleddet forneden er tæt be- sat med korte Torne over det hele — altsaa uden de 2 me- diane Rækker særlige Torne, og ved, at Gatlæberne er endnu fastere kitiniserede, men elfen- bensfarvede, og den øvre Læbe er højere. Fig. 16. Aphodius fossor. ; Gatleddet, set fra Under- L., A.ater Deg., A. sordi- SER dus F., AÅ. rufus Moll. og A. porcus F. viser en Tornbesætning paa Gatleddet over- ensstemmende med fossor, men er alle meget mindre. Aphodius fimetarius Aphodius brevis Er. Denne Form, der i sin Tornbesætning paa Gatleddet viser Overensstemmelse med A. fossor, viser i flere vigtige Karakterer (Følehornenes Længde, Kindbakkens Bygning, Kæbepalpens Længde, Skinnebenets Længde m. m.) saa mange Forskelligheder fra denne, at det kunde 149 tyde paa, at Slægten Åmmoecius, hvortil den tidligere henførtes, men som nu er forenet med Aphodius, burde bibeholdes. Hovedet er bredest bag Følehornene. Frontalsømmen viser flere smaa Bugter paa Siderne, Panden derfor ikke saa tydelig T-formet som andre Torbistlarver, men tre- kantet. Panden med temmelig store Børstegruber, der bl. a. danner 2 Længderækker nær Midtlinien. Clypeus dobbelt saa bredt som langt, med store Børstegruber. Overlæben dobbelt saa bred som lang, med temmelig store Børste- gruber. Forranden meget kort trelappet, men Tredelingen dog tydelig paa Grund af 2 lette Smaafurer, der begræn- ser Midterloben. | Følehornene godt halvt saa lange som Hovedet, slanke, 4-leddede, de 3 inderste Led omtrent af ens Længde, 21/» Gang længere end tykke. Kindbakkernes Stridulationsflade som hos rufipes. Højre Kindbakke med 2 Spidser, der er omtrent lige store, venstre Kindbakke med 3 Tænder. Højre Knusetand med 2 Tværkøle; bageste venstre Knusetand løber fortil ud i en meget høj, skarp Kam. Tornkammen paa Kæbens Yderflig bestaar af færre Børster, og Kæbepalpen er kortere (rager kun med Halv- delen af yderste Led udover Yderfligen) end hos rufipes. . Benene slanke, sparsomt besat med faa slanke Haar paa Hoftens Spids og paa Hofteringen, men med Torne paa Laar og Skinneben. Skinnebenet længere end Laaret. "Kloleddet ret kraftigt, tilspidset, krummet, ca. halvt saa langt som Skinnebenet. Kroppen kølledannet, 4 Gange længere end tyk, spredt besat med slanke Haar. Rygtornene smaa. Den øvre Gat- læbe ægdannet trekantet. Længde 13 mm. løvrigt som rufipes. Heptaulacus villosus Gyll. Denne Form kendes paa, at Tornene paa Gatleddets Underside er jævnt fordelt over det hele, og de enkelte 150 Torne ender tværafskaaret og sammenklemt (omtrent som et Stykke overknebet Staaltraad). Den lever i raadnende Planter eller simpelthen i fed Humusjord — ikke i Gødning. | Aegialiinae. Ingen Aegialiin-Larve kendt. Coprini. Af de herhenhørende Former kendes kun Larven til Onthophagus nuchicornis (idet den af Perris som Copris lunaris bestemte Larve ikke kan være rigtig, men maa henføres til en Geotrupes-Art). Onthophagus nuchicornis L. Overlæben svagt tredelt. Kæbefligene helt adskilte, korte, besatte med mange Børster. Kæbepalperne bestaar af 4 omtrent ens Led. Kindbakkerne ender i 3 Spidser hver. Følehornene / 4-leddede. » ' Benene ejendommelig reducere- FE IT Oh phase de, Kun bestaaende af 2 Led, hvoraf mee. Br det inderste, Hoften, er langstrakt; (Efter Perris). det yderste, der viser flere brede Indsnøringer, men ingen Leddeling, ender forholdsvis spidst og med en lille Børste yderst. Kroppen glat, Bagkropsleddene stærkt opsvulmede, 3. Led mest. Bagkropsleddene kun tvedelte. Gattet en … Tværspalte, synlig fra oven. Længde 10 mm. Fundet (i Frankrig) i Jorden under en tør Kokasse. Geotrupini. Af denne Gruppes Former kendes kun Larven til Geotrupes stercorarius. 151 Geotrupes stercorarius L. Hovedet bredest bag Midten, Frontalsømmen vinkel- formet indbugtet paa Siderne, en dyb, stor, afrundet Grube paa hver Frontalsømgren og et mindre Tværindtryk deri- mellem paa Pandens bageste Del. Clypeus, der jævnt fortsætter Panden, er knapt dobbelt saa bredt som langt og har 2 ret dybe Gruber. Overlæben dobbelt saa bred Fig. 18. Geotrupes stercorarius. Tv. Mellemben, th. Bagben. (Efter Schiødte). som lang, stærkt indsnævret ved Basis, Forranden tre- lobet med Loberne indbyrdes adskilte ved en dyb Grube. Følehornene slanke og korte, mindre end Hovedets halve Længde, 3-leddede. Begge Kindbakkernes Skærepartier ender i 3 Spidser, og længere tilbage findes (ligeledes paa begge Kindbakker) en stor tvespidset Tand saa høj som Knusetænderne. Af disse sidste er den paa højre Side besat med Tværfolder, Gruber og Tuberkler, den bageste paa venstre Side er forsynet med flere Haarrækker. | Kæbernes Flige er helt adskilte. Yderfligen med en slank, kort, kloformet Spids, der paa Dorsalsiden bærer en lille Tand. Inderfligen paa hver Kant med en Børste- kam, endende trespidset med den midterste Spids mindst. r52 Kæbepalperne 3-leddede, rager kun ubetydeligt ud over Yderfligens Spids. For- og Mellembenene er lange og kraftige (Mellem- benene længst, saa lange som de 2 forreste Thoraxled tilsammen), besatte med lange, slanke Haar. Mellemhoften med en stor Stridulationsflade bestaaende af buede Tvær- ribber af tætstillede, sammentrykte, savtakkede Tuberkler. Hofteringene paa de to Benpar meget lange (4 Gange saa lange som tykke), ujævne, forneden i Spidsen trukket ud i en Proces, der naar lige saa langt udefter som Spidsen af det korte Laar. Skinneben og Kloled yderst smaa, det sidste spin- kelt og svagt bøjet. — Bagbenet ganske kort, kun 1'/3 saa langt som Mellemhoften, rettet opefter (og ud- efter). Hofteringen indsnøret paa Midten, paa den fremadrettede Side med en Stridulationskam bestaaende af 7 korte, kegledannede Tænder, É der tiltager i Størrelse mod Leddets Fig. 19. Geotrupes ; ; stercorarius. Gatleddet, Basis. Laar, Skinneben og Kloled set bagfra. er yderst smaa. Alle Leddene be- satte med faa, ganske korte Haar. Kroppen usædvanlig blød- og tyndhudet, kølledannet, ca. 4 Gange saa lang som tyk, Ryggen ikke saa jævnt krummet, men viser et Par ret skarpe Knæk. Thorax- leddene paafaldende smalle. Spredt besat med korte, slanke Haar. Alle Leddene udelte, de 5 forreste Bag- kropsled med meget smaa Smaatorne. Gatleddet nøgent og ejendommelig fladt og foldet. Gattet en Tværspalte, den øvre Læbe med nærmest 5-kantet nedre Del og den nederste delt i 7 større og mindre Felter. Længde over 50 mm. Lever i Jorden under Kokasser af nedbragt Gød- ningsoplag. FSS Melolonthini. Af de herhen hørende Slægter er Homaloplia- Larven ukendt. Oversigt over Slægterne. 1. Paa Gatleddets Underside en Tværrække af KOMMER FOL AN GA er sr eee re Serica. Paa Gatleddets Underside 2 Længderækker af orne foran Gate FA En ER er 2: 2. Disse Tornrækker er parallele eller konvergerer bagtil, og fortil strækker de sig et Stykke frem foran Feltet af Smaatorne. Kindbakkens Stridulationsflade dannet af grove Korn .... Melolontha. Disse Tornrækker divergerer tydeligt bagtil og er helt indesluttede i Feltet af Smaatorne. Kindbakkens Stridulationsflade dannet af UnyreRks maa Korn EG Rhizotrogus. Serica brunnea L. Hovedet bredest midtpaa. Frontalsømmen ret svagt 3 Gange indbugtet paa Siderne, fortil paa hver Side med et grubeformet Indtryk. Clypeus dobbelt saa bredt som langt med et grubeformet Indtryk. Overlæben højst 1// Gang saa bred som lang, saavel ved Basis som fortil med et Par grubeformede Indtryk, midtpaa med en Tvær- køl. Forranden ujævnt bølget og svagt fremtrukken i Midten. Følehornene lange (saa lange som Hovedet), slanke, 4-leddede, 2. Led dobbelt saa langt som 1., 3. Led lidt kortere end 2., og 4. Led lidt længere end 1. Kindbakkernes Skæreparti tyndt og spidst, med skævt afskaaren Spids, hvis bageste Hjørne udsender en tem- melig kraftig Tand. Højre Knusetand med 2 meget kraf- tige Tværkøle. Forreste venstre Knusetand med konkav Tyggeflade med meget høj, skarp og kort tretandet For- rand. Bageste venstre Knusetand ligeledes konkav, med ubevæbnet Overkant. Stridulationsfladen, der er utydelig 154 begrænset og fint kornet, ligger foran Kindbakkens indre Ledhoved. Kæberne: Stridulationsrækken paa Stipes bestaar af ca. 20 smaa, omtrent rette, spidse Tænder. De 2 Flige sammenvoksede halvvejs op. Yderfligen ender i en kraftig, meget spids, let krummet Klo AS (| / NAV i LØR GE og har flere næsten tandagtige NERE AS 474 n = SENRAVE Aer Børster. Inderfligen ender i 3 Rn: zY gf ; CXE Ø . Kr ba ARTO ES kraftige, spidse, krummede 11/1 1% 1U7ÆA 1) <= Tænder, paa hver Kant med en Kant af temmelig mange SN Sel Børster, hvoraf de forreste er S de kraftigste. Kæbepalperne SR 4-leddede, 4. Led længst, saa 2 langt som alle de 3 indre Led tilsammen. Benene lange, jævnt til- tagende i Længde forfra bag- til (3. Par ”/3 længere end alle Thoraxleddene tilsam- men), besatte med lange, slanke Haar og (i Spidsen af Skinnebenet) en Del Børster. Bagskinnebenet ægformet op- pustet, kun 1//> Gang saa (| il i |! N X la 1 Fig. 20. Serica brunnea. Gatleddet. A set bagfra, B set langt som tykt. Kloleddet fra Undersiden. sylformet, spidst, let krum- met, paa de 2 forreste Ben- par halvt saa lange som, paa Bagbenene kun ”/s saa lange som Skinnebenet. Kroppen kølleformet, 5 Gange saa lang som tyk, be- klædt med temmelig mange slanke Haar, ogsaa Gatleddet tæt behaaret. Forbrystet tvedelt, Mellem- og Bagbrystet tredelte. De forreste 6 Bagkropsled tredelte, tæt besat med Smaatorne. Gatleddet tydelig længere end 9. Led, rigeligt beklædt med Haar, Børster og Torne mellem hverandre, forneden r55 med et Felt af korte Torne, der bagtil afsluttes af en Tværrække af større Torne. Gattet Y-formet med en lang Nedstreg, saa at Åabningen omgives af en lille trekantet fremdraget øvre Læbe og-2 store nedre Læber. Længde. 26 mm. Lever i Jorden, især paa Sandjord, hvor den lever af Rødder. Kan optræde skadeligt saavel paa Træer (f. Eks. Rødgran) som paa urteagtige Planter (f. Eks. Jordbær). Rhizotrogus solstitialis L. Hovedet bredest bag Følehornene. Panden fortil med Børstegruber, hvoraf Rækken umiddelbart bag Clypeus kan smelte mer eller mindre sammen. Clypeus 2/2 saa bred som lang. Overlæben dobbelt saa bred som lang, midtpaa med et Par Gruber, Forranden svagt fremtrukken i Midten. Følehornene lange, lidt længere end Hovedet, slanke, 4-leddede, deres 2. Led 1'/>»2 Gang saa langt som 1. Led, 3. Led lidt kortere end 2., 4. Led godt halvt saa langt som 3. Kindbakkernes Skæredel. med skævt afskaaret Spids, hvis bageste Hjørne løber ud i en svag Tand. Højre Knusetand med 3 Tværkøle, hvoraf de 2 forreste er kraf- tige, den bageste svagere. Forreste venstre Knusetand med meget høj, men utandet Kant, bageste venstre Knusetand fortil tvegrubet og Kanten med 2 korte, butte Tænder. Stridulationsfladen forløber i skraa Retning midt paa Kind- bakken, den er trapezdannet, tydelig begrænset og er dan- net af afrundede, uhyre smaa Korn. Kæberne: Stridulationsrækken paa Stipes bestaar af 15 smaa, tilspidsede, tilbagebøjede Tænder. De 2 Flige helt sammenvoksede. Yderfligen paa Oversiden nær Basis med en kort, kegledannet Torn, der ledsages af en stiv Børste, i Spidsen med en enkelt, kraftig, omtrent ret Klo, der er omgivet af nogle kraftige Torne. Inderfligen i Spid- sen med 3 kegledannede, kraftige, let krummede Tænder; 156 baade den øvre og den nedre Børstekams 4 forreste Bør- ster særlig kraftige, paa den nedre Kam i høj Grad lig- nende Terminaltænderne. Kæbepalperne 4-leddede, 4. Led længst (1'/> Gang saa langt søm 2. Led) og med næsten hele sin Længde ragende udover Yderfligen. Benene lange og kraftige, jævnt tiltagende i Længde forfra bagtil (3. Par saa lange som alle Thoraxleddene til- sammen), besatte med temmelig. lange Haar og (paa Laaret og Skinne- benets Spids) en Del Børster. Klo- leddet slankt, let krummet, sylfor- met, paa de 2 forreste Benpar 1» Gang, påa Bagbenet kun ”/3 saa lang som Skinnebenet. Kroppen kølledannet, 5 Gange saa lang som tyk, beklædt med slanke Haar. Forbrystet tvedelt, med et Par store, men tynde og grubede Tværskjolde. Mellem- og Bagbrystet tredelt. De forreste 6 Bagkropsled tredelte, tæt besat med mange Smaa- torne. Gatleddet saa langt som 9. Led, "2 TT: 53/ AWaSBAd Al LET EN 2: 357654 VÆ V N ø, CATTET IAN ner] [EN ka E forneden mod Spidsen med et Felt isF2l: izotrogus ; ; EL SARA DERE af korte, let affladede, i Spidsen A set bagfra, B set fra hagekrummede Torne, og i dettes Undersiden. Midte 2 bagtil divergerende Længde- rækker af lidt større Torne, der fortil ikke naar ud over Tornfeltets Omkreds. Gattet en Tværspalte, men da dets øvre Læbe er trekantet frem- draget, og den nedre er tvedelt, præsenterer det sig som et Y med meget kort Nedstreg. Længde 46 mm. Lever i Jorden af Rødderne af mange forskellige Planter, saavel Træer som urteagtige Planter, af Kartofler m. m., og kan optræde meget skadeligt. FSK Melolontha vulgaris L. Hovedet bredest bag Følehornene. Panden fortil med Børstegruber, der kan flyde sammen til Tværrynker. Cly- peus 2//3 Gang saa bredt som langt. Overlæben 1/2 Gang saa bred som lang, med ret dybe Rynker, svagt frem- trukken i Midten. Følehornene lange, saa lange som Hovedet, slanke, 4-leddede, deres 2. Led lidt ('/6) længere end 1., 3. Led Is af 2. og 4. Led Y:; af 3. Led. Kindbakkernes Skæreparti med skævt afskaaret Spids, hvis bageste Hjørne løber ud i en svag Tand. Højre Knusetand med 3 Tværkøle, hvoraf den bageste er meget svag. Forreste venstre Knu- setand med meget høj, unduleret Kant,” der løber ud i 2 butte Tæn- der. Bageste venstre Knusetand med ujævn Fig. 22. Larve af Melolontha vulgaris. Tyggeflade, med 2 kraf- tige, men butte Tænder. Stridulationsfladen nærmest trapez- dannet, bestaaende af grove, afrundede Korn, anbragt i skraa Retning midt paa Kindbakken. Kæberne: Stridulationsrækken paa Stipes bestaar af ca. 12 smaa, tilspidsede, tilbagebøjede Tænder. De 2 Flige helt sammenvoksede. Yderfligen paa Oversiden nær Basis med en kort, kegledannet Torn, der ledsages af en stiv Børste, i Spidsen med en enkelt kraftig, næsten ret Klo, omgivet af nogle længere Torne. Inderfligen i Spidsen med 3 kraftige, krummede, spidse Tænder; baade den øvre og den nedre Børstekams 4 forreste Børster særlig kraftige, 158 paa den nedre Kam i høj Grad lignende Terminaltæn- derne. Kæbepalperne 4-leddede, 4. Led længst (dobbelt saa langt som 3. Led), ragende med ”s af det yderste Led ud over Yderfligen. Benene lange og kraftige, jævnt tiltagende i Længde forfra bagtil (3. Par saa lange som alle Thoraxleddene til- sammen), besatte med temmelig lange Haar og (paa Laaret og Skinnebenets Spids) med smaa Torne. Kloleddet slankt, lige, Sy sylformet, paa Forbenet omtrent ED VE 1 ORNE af Skinnebenets Længde, paa — ” = = MINISAN £: KØNS NN Bagbenet højst "/4 saa langt som Å Skinnebenet. Kroppen kølledannet, 5 Gange saa lang som tyk, beklædt med "slanke Haar. Forbrystet tvedelt, med et Par store, tynde, grubede Tværskjolde. Mellem- og Bag- brystet tredelt. De forreste 6 Bag- kropsled tredelte, tæt besat med mange Smaatorne. — Gatleddet saalangt som 9.Led, B forneden mod Spidsen med et É Felt af korte, stive, let affladede, HE 0 NET 0 onthassval, tornagtige Børster med hage- garis. Gatleddet. A set bagfra, B set fra krummet Spids og i dettes Midte Undersiden. 2 Længderækker af lidt større Torne, der saavel fortil som bag- til konvergerer svagt, og hvis forreste Del rager et Stykke udenfor Børstefeltet. Gattet en Tværspalte med trekantet fremdraget øvre Læbe. Længde over 50 mm. UL O TITO LEDET — UANABAAAAKAAK AD AANERBAALAT SE ø& BÆK TIL Lever i Jorden af Rødder og underjordiske Stængel- dele af mange forskellige Planter, saavel Træer som urte- agtige Planter, og kan optræde meget skadeligt. 159 Melolontha hippocastani F. stemmer i alle pla- stiske Karakterer fuldstændig overens med M. vulgaris. Der er kun ubetydelige Forskelligheder i Farven: Hovedet er lysere, mere rent gulligt, og Ryggen og hele Gatleddet lidt mørkere, brunligt. Anomalini. Da der af Hoplia-Slægten kun kendes Larven til en ikke-dansk Art, og Beskrivelsen af denne tilmed er yderst kortfattet, har Hoplia ikke kunnet bringes i Be- stemmelsesliste sammen med de 2 andre Slægter AÅno- mala og Phyllopertha. Oversigt over Slægterne. 1. Tornrækkerne paa Gatleddets Underside meget korte, helt indesluttet i Tornfeltet. Bagkløerne tydelig mindre (i Sammenligning med Skinne- benet) end de andre Kløer ....... .……. AÅAnomala. Tornrækkerne paa Gatleddets Underside lange, strækkende sig fortil frem foran Tornfeltet. Kløerne tiltager jævnt i Størrelse forfra bag- til, alle knap halvt saa lange som de respek- invers kINnTe De nes sener Phyllopertha. Anomala aenea Deg. Hovedet bredest bag Følehornene. Panden grovt rynket punkteret. Clypeus 2/3 Gang saa bredt som langt, grovt rynket punkteret. Overlæben 1'/> Gang saa bred som lang, bredt rundet og med den but fremtrukne Forrand ujævnt krenuleret, paa tværs tæt foran Basis en Tværkøl, hvor- fra Overfladen skraaner plant nedefter. Følehornene lange, saa lange som Hovedet, temmelig slanke, 4-leddede, 2. Led mer end 1'/>2 Gang længere end 1., 3. Led kun ”/3 af 1. og 4. Led lidt kortere end 1. Led. Kindbakkernes Skæreparti med skævt afskaaret Spids, hvis bageste Hjørne løber ud i en lille Tand. Højre Knusetand med 2 kraftige Tværkøle. Forreste venstre 160 Knusetand med høj, tretandet Kant. Bageste venstre Knusetand med Overkanten løbende ud i en enkelt kraf- tig Tand. Stridulationsfladen ægdannet, fint og jævnt tvær- riflet. Kæberne: Stridulationsrækken paa Stipes dannet. af ca. 6 slanke, spidse, tilbagebøjede Tænder. De to Flige helt sammenvoksede. Yderfligen ender i en meget kraftig, spids, noget bøjet Klo, og Inderfligen i 2"meget kraftige, spidse, noget bøjede Kløer. Begge Inderfligens Børstekamme bestaar af mange Børster, hvoraf de forreste er de kraftigste. Kæbepalperne 4- leddede, ragende med lidt ('/4) af yderste Led udover Yderfligen. 4. Led længst, omtrent saa langt som 2. og 3. Led tilsammen. Benene lange, jævnt tiltagen- de i Længde forfra bagtil (3. Par omtrent saa langt som alle Thoraxleddene tilsammen), be- satte med temmelig lange, slanke Haar (Skinnebenet desuden for- BER MESTER neden med en Del Børster). Gatleddet. A set bagfra, Laaret forneden stærkt oppustet, B set fra Undersiden. foroven med 2 svage Indsnø- ringer. Skinnebenet ”/4 saa langt som Laaret. Kloleddet sylformet, paa de 2 forreste Ben- par ikke halvt saa langt som Skinnebenet, paa Bagbenet næppe "/4 saa langt som dette, omtrent rette og stumpe. Kroppen kølleformet cylindrisk, 6 Gange saa lang som tyk, beklædt med slanke, korte Haar, Gatleddet tæt- tere haaret. Forbrystet tvedelt, Mellem- og Bagbrystet tre- delte. De forreste 6 Bagkropsled tredelte, besatte med meget smaa Smaatorne. Gatleddet tydelig længere end 9. Led, forneden mod 161 Spidsen med et langstrakt Felt besat med korte, torn- agtige affladede Børster med krummet Spids, i hvis Midte 2 korte, tit lidt uordnede Længderækker af. ubetydeligt længere, men tynde Børster. Gattet en simpel Tværspalte, dets nedre Læbe skarpt begrænset, besat med affladede Børster. Længde 32 mm. Lever i Jorden, især i Sandegne, paa Rødder, og kan undertiden gøre Skade, f. Eks. i Planteskoler. Phyllopertha horticola L. Hovedet bredest bag Følehornene. Panden paa hver Side indtrykt og med spredte Børstegruber. Clypeus 2//» Gang saa bredt som langt. Overlæben 1”/> Gang saa bred som lang, bredt rundet og den but fremtrukne Forrand ujævnt krenuleret; paa tværs tæt foran Basis en Tværkøl, hvorfra Overlæben skraaner plant nedefter, og med 2 temmelig: store, runde Indtryk. Følehornene lange, omtrent saa lange som Hovedet, temmelig sianke, 4-leddede, deres 2. Led mer end 1'/> Gang saa langt som 1. Led, 3. Led saa langt som og 4. Led om- trent saa langt som 1. Led. Kindbakkernes Skæreparti med skævt afskaaret Spids, hvis bageste Hjørne løber ud i en lille Tand. Højre Knuse- tand med 2 temmelig butte Tværkøle. Forreste venstre Knusetand med let ophævet Kant, bageste venstre Knuse- tand med Overkanten løbende ud % 1 Tand. Stridulations- fladen nærmest elliptisk, fint og jævnt tværriflet. Kæberne: Stridulationsrækken paa Stipes bestaar af ca. 6 slanke, spidse, tilbagebøjede Tænder. De 2 Flige helt sammenvoksede. Yderfligen ender i en meget kraftig, spids, kegledannet Klo, Inderfligen i 2 ligeledes kraftige, spidse, kegledannede Kløer. Børstekammene bestaar af mange Børster, hvoraf de forreste er de kraftigste. Kæbe- palperne 4-leddede, ragende med omtrent Halvdelen af Victor Hansen: Torbister. sa |R | 162 yderste Led ud over Yderfligen, 4. Led længst, saa langt som 2. og 3. Led tilsammen, Benene temmelig lange og slanke, jævnt tiltagende i Længde forfra bagtil (3. Par omtrent saa lange som de 2 . bageste Thoraxled tilsammen), be- satte med temmelig lange, slanke Haar. Laaret over ”/3 saa langt som Hoften, kølledannet cylin- drisk, forneden med 2 svage Ind- snøringer. Skinnebenet halvt saa langt som Laaret. Kloleddet syl- formet, let krummet, knap halvt saa langt som Skinnebenet. Kroppen kølledannet cylindrisk, 6 Gange saa lang som tyk, be- klædt med slanke, ret korte Haar, "Gatleddet tættere behaaret. For- brystet tvedelt, Mellem- og Bag- brystet tredelt. De 6 forreste Bag- kropsled tredelte, besatte med Smaatorne i udprægede Felter. Gatleddet saa langt som 9. Led, forneden mod Spidsen med et langstrakt Felt besat med korte, Fig. 25. Phyllopertha —— tornagtige, affladede Børster med Borncola- GalGddet, krummet Spids, i hvis Midte 2 Å set bagfra, i B set fra i > å Urdeæden ange Længderækker af lidt større Torne. Gattet en simpel Tvær- spalte, med vel begrænset nedre Læbe, der bagtil har et varierende Antal af de affladede Børster. Længde 23 mm. NENS N V N NESLSPERN ALNANAAMANAAMAAKAN NA - = == Aa <= = == = = = == = = == = == = = = = NN Lever i Jorden paa Rødder og kan gøre megen Skade baade paa Marker og i Planteskoler. Hoplia. Af Hoplia-Slægten kendes kun Larven til en ikke- dansk Art, coerulea Dr. 163 Den har glat Hoved, Kindbakkerne er set fra Siden smallere og mere regelmæssigt tilspidsede end hos Åno- mala. Følehornets 3. Led er en halv Gang kortere end 2., de 2 Længderækker af korte Torne paa Undersiden af - Gatleddet gaar gennem de %/4 eller mere af Leddets Længde, og Tibia er bugtet paa Oversiden. Dynastini. Oryctes nasicornis L. Hovedet bredest omtrent ved Midten, temmelig tæt rynket-punkteret over det hele, kraftigst paa Panden. Cly- peus 3 Gange saa bredt som langt. Overlæben omtrent dobbelt saa bred som lang, stærkt indsnævret ved Basis, Forranden ujævnt krenuleret, i Midten ubetydeligt frem- draget, rynket-punkteret. Følehornene forholdsvis korte, af Længde med Pan- den, temmelig slanke, 4-leddede, deres 2. Led 1/> Gang saa langt som 1. Led, 3. Led omtrent saa langt som 1. Led os Al Led Jak Bred: Kindbakkerne paa Skæredelen foroven med 3 store Gruber, distalt løbende ud i3 Tænder, hvoraf den yderste er størst og den bageste, der sidder omtrent midt under Kindbakken, den mindste. Højre Knusetand med 3 høje Tværkøle, bagtil løbende ud i en kraftig, nedadvendt Tand. Forreste venstre Knusetand svagt tvekølet, med meget høj og spids Forrand. Bageste venstre Knusetand ligeledes svagt tvekølet, dens Overrand med 2 kraftige Tænder. Stridulationsfladen nærmest lancetdannet, 3 Gange saa lang som bred, tværriflet, de bageste Rifler kraftige og anbragte med større Mellemrum, de forreste smalle og anbragte meget nærmere hinanden. Kæberne: Stridulationsrækken paa Stipes bestaar af ca. 10 korte, sammentrykte Tænder med but afskaarne Spidser. Kølen, hvorpaa de sidder, ender fortil i en aflang, sammentrykt Tuberkel. De 2 Flige helt sammenvoksede. Yderfligen ender i en kraftig, svagt krummet Klo, Inder- Wibe 164 fligen i 3 kraftige, krumme, spidse Tænder. De 2 Børste- kamme bestaar af temmelig mange og slanke Børster. Kæbepalperne 4-leddede, ragende lidt uden for Yderfligen, 4. Led længst, omtrent saa langt som 1. og 2. Led til- sammen. Benene temmelig slanke, jævnt tiltagende i me. forfra bagtil (3. Par saa lange som de 2 bageste Thorax- led tilsammen), besatte med KREERET TÅ temmelig lange Haar. Skinne- in benet ”/3 saa langt som Laaret. Kloleddet lille, sylformet, paa de 2 forreste Benpar 3 af Skinnebenets Længde og let ÅA krummede, paa Bagbenet "/4 af Skinnebenets Længde, ret og but. Kroppen cylindrisk kølle- dannet, 5 Gange saa lang som tyk, helt beklædt med slanke, ret korte Haar. Forbrystet tve- delt, med tydelige Skjolde, Mellem- og Bagbrystet tredelt. De forreste 6 Bagkropsled tre- B delte, besat med mange Smaa- Fig. 26. Oryctes nasicornis. torne. Gatleddet. Å set bagfra, Gatleddet saa langt som 9. B set fra Undersiden. : å Led, påa Spidsen og paa Si- derne besat med Smaatorne. Gataabningen en simpel Tværspalte med velbegrænset nedre Læbe. Længde over 100 mm. Nur DR OVAL [4] SE Lever i raadnende Træ (f. Eks. gammelt Savsmuld i Savskærerier), i gammel, afbenyttet Garverbark, i Kom- postdynger, Mistbænke o. l. 165 Valgini. Valgus hemipterus L. angives at ligne Trichius-Larven bl. a. ved sit glatte Hoved og ved, at dette kun har sparsomme store Punkt- gruber fortil. Fra Trichius skulde den adskille sig ved, at Kindbakkerne har en dyb Fure paa Ydersiden mellem de 2 Apikaltænder, og især ved, at Kroppen er næsten glat (med Undtagelse af Bagenden), at Haarene er kortere og finere, ved, at Smaatornene paa Bagkropsleddene er meget mindre og meget sparsommere, og ved, at sidste Led mangler disse Smaatorne baade foroven og forneden. Ingen Øjne. Længde over 10 mm. Er i Frankrig fundet i Pæle af forskellige Løvtræer (ægte Kastanie, Eg, El, Pil, Æbletræ), men kun i det ned- gravede Stykke, og kun naar dette paa Grund af rigelig Fugtighed i Jordbunden er begyndt at raadne bort. Andet- steds fundet i hule Træer og Stubbe. Den træffes kun i Splinten af Træet. Trichiini. Oversigt over Slægterne. 1. 9. og 10. Led smeltet sammen. Hovedet rynket Osmoderma. 9. og 10. Led i hvert Fald tydelig adskilt i Ryg- UENS AR Sr TEE RS SKR RENSE AES REE: 2. Hovedet rynket. Clypeus og Overlæben grovt punkteret. Kindbakken med en dyb Fure paa VELSE SITE Mr ORE ME TEE DAN LE SIE Gnorimus. Hovedet glat. Clypeus og Overlæben omtrent glatte. Kindbakken uden Fu'e paa den kon- Vers EN TERSIE ET 3 RNA 20 SES SEN SK SAS BKrrehkmse Osmoderma eremita Scop. Hovedet forholdsvis lille (kun halvt saa bredt som Prothorax), men forholdsvis langt, bredest omtrent ved Midten, tæt rynket og rynket-punkteret over det hele, bag Clypeus med en Tværrække af Børstegruber. Clypeus 166 2/3 Gang saa bredt som langt, med en dyb Grube paa hver Side, Forhjørnerne omtrent rette. Overlæben lige- ledes 2/3 Gang saa bred som lang, ligeledes paa hver Side med en Børstegrube. Forranden kort trelobet, Midter- loben bagtil begrænset ved en Tværfure. Følehornene forholdsvis korte, kun lidt over "2 saa lange som Hovedet, temmelig slanke, 4-leddede, 1. Led længst, 2. Led ”/s deraf, 3. Led ca. ”/4 af 2. Led og 4. Led 1/3 saa langt som 3. Led. Kindbakkerne paa Skæredelen foroven med en dyb Grube, højre Sides løber ud i 3 Tænder, hvoraf de 2 yderste er kraftige, den 3. lille og but, venstres løber ud i 4 Tænder, hvoraf de 3 yderste er kraftige, den 4. lille og but. Højre Knusetand trekølet, med kraftige høje Køle, hvoraf den 3. er trukket ud i en kraftig, kegledannet, bagudvendt Fig. 27. Osmoderma — Tand. Forreste venstre Knusetand Fu Re VE me med høj, trelobet Forrand, bageste SES GER venstre Knusetand med tvetandet Overrand og en enkelt stor og but Tand paa Underranden. Stridulationsfladen temmelig utyde- ligt begrænset, nærmest oval, bestaaende af Tværrifler, der staar tættest bagtil. Kæberne: Stridulationsrækken paa Stipes bestaar af 6 tilbagebøjede, spidse Tænder. Kølen, hvorpaa de sidder, løber fortil ud i en but Tuberkel. De 2 Flige helt sam-: menvoksede. Yderfligen ender i en kraftig, kegledannet, krummet, spids Klo, Inderfligen i en mindre, omtrent ret Klo. Ret faa og slanke Børster i begge Inderfligens Kamme. Kæbepalperne 3-leddede, kraftige, ikke ragende ud over Yderfligen, de 2 inderste Led af omtrens ens Længde, 3. Led 1”/>2 Gang saa langt som 2. Led. Benene smaa, jævnt tiltagende i Længde (3. Par kun halvt saa lange som alle Thoraxleddene tilsammen), be- satte med temmelig slanke Børster. Kloleddet kraftigt, 167 kegledannet, let krummet, spidst, kun "/x saa langt som det ægdannede Skinneben. Kroppen kølledannet, kun 4 Gange saa lang som tyk, beklædt med slanke, temmelig korte Haar. Forbrystet tvedelt, med tydelige Skjolde med en aflang, dyb Grube, Mellem- og Bagbrystet tredelt. De forreste 7 Bagkropsled tredelte. Alle Rygleddene med Smaabørster. Gatleddet saavel foroven som forneden kun utydelig afgrænset fra 9. Led, forneden besat med Smaatorne. Gattet en simpel Tværspalte, den nedre Læbe skarpt be- grænset. Længde over 60 mm. Lever Eg, sjældnere i andre Løvtræer. Gnorimus octopunctatus Fabr. Hovedet grovt rynket, bredest lidt foran Midten, bag Clypeus med en Tværrække af smaa Børstegruber. Cly- peus over 3 Gange saa bredt som langt, med et Par dybe Børstegruber, Forhjørnerne omtrent rette. Over- læben med et dybt Tværindtryk, dobbelt saa bred som lang. Følehornene 4-leddede, 1. Led længst, 2. og 3. Led kortere, lige lange (”/s3 af 1.), 4. Led ubetydelig kortere end 1. Højre Kindbakke med 2 Tænder, hvoraf den termi- nale er kraftigst, venstre med 3 Tænder, der aftager i Størrelse udefra og indefter. Paa Oversiden med en dyb Længdefure og ved dennes forreste Ende en afrundet Grube nærmere mod Inderranden. Kæbefligene helt sammenvoksede, Kæbepalperne 4- leddede. Benene tiltager jævnt i Længde forfra bagtil (3. Par: lidt længere end de 2 bageste Thoraxled tilsammen), be- satte med temmelig lange Børster. Kloleddet slankt og spidst, let krummet, ca. ”/3 af Skinnebenets Længde. Kroppen er svagt kølledannet, næsten 6 Gange saa 168 lang som tyk, beklædt med slanke Haar og kortere Bør- ster mellem hinanden. Forbrystet tvedelt, med Antyd- ninger af et Par Skjolde. Mellem- og Bagbrystet tredelt. De forreste 7 Bagkropsled tredelte, med Und- tagelse af 7. Leds 2 bageste Felter besat med temmelig lange Torne. De 3 sidste Led kun med Haar og Børster. Fig. 28. Gnorimus octo- Gatleddet baade foroven og punctatus. Gatleddet, set forneden vel adskilt fra 9. Led, fra Undersiden. rigelig tornbesat forneden. Gattet en Tværspalte med tornbesat nedre Læbe. Tornfeltets midterste Torne kan undertiden vise en svag Antydning af at ville ordne sig til 2 Længde- rækker. Længde over 50 mm. Er i Frankrig og Tyskland taget i Fyr (Pinus mari- timus), i ægte Kastanie og i El, i Danmark i Eg og i El. Trichius. Trichius-Slægten, hvoraf kun en sydlig Art er be- skreven, skal kun adskille sig fra Gnorimus ved det glatte Hoved, det omtrent glatte Clypeus og Overlæbe, ved den konvekse, ufurede Kindbakkeyderside samt ved ringere Størrelse. Cetoniini. Cetonia cuprea F. . Hovedet bredest bag Følehornene, kun halvt saa bredt som Forbrystet. Frontalsømmen med 2 Bugter. Panden påa hver Side med 3 Gruber og lige bag Clypeus 4 min- dre Gruber. Clypeus 2!/> Gang saa bredt som langt, ved Basis med 2 Gruber og med de børstebærende Punkter langs Forranden grubet udvidede. Overlæben 3 Gange saa 169 bred som lang, paa hver Side med 3 Gruber, Forranden kort trelobet. Følehornene kraftige, ”3 saa lange som Hovedet, 4-leddede, 1. Led længst, 2. Led ”/3 af 1., 3. Led Z/4 af 2. og 4. Led 1'/3 Gang saa langt som 3. Led. Kindbakkernes Skæredel med 3 runde, dybe Gruber, højre Sides løber ud i3 Tænder, hvoraf den terminale er stor, den næste mindre og but og den 3. gan- ske lille, venstre Sides i4 Tænder, hvoraf lige- ledes den terminale er størst, de 2 følgende smaa og butte, den 4. kraftigere, but. Højre Knusetand med 3 kraf- tige, høje Tværkøle, hvoraf den 3. forneden løber ud i en kraftig, kegledannet Tand. For- reste venstre Knuse- tand med høj, kraf- tig Forrand, det nedre Hjørne trukket ud i en kegledannet Tand. Bageste venstre Knuse- tand let tvekølet, Over- Fig. 29. Larve af Cetonia cuprea. randen med 2 kraftige Tænder, Underranden med en enkelt bred, temmelig but Tand. Stridulationsfladen temmelig tydelig begrænset, nærmest lancetdannet, dannet af Tværrifler, der staar noget tættere mod de 2 Ender. Kæberne: Stridulationsrækken paa Stipes bestaar af 6 spidse, tilbagebøjede Tænder, Kølen, hvorpaa de sidder, løber fortil ud i en but Tuberkel. De 2 Flige helt sam- menvoksede. Yderfligen ender i en kraftig, kegledannet, krummet, spids Klo, Inderfligen i en lignende, blot lidt 170 mindre Klo. Begge Inderfligens Børstekamme med tem- melig faa, slanke Børster, der mod Spidsen af Fligen er lidt kraftigere. Kæbepalpen 3-leddet, ikke ragende ud over Yderfligen, de 2 inderste Led af omtrent ens Længde, 3. Led ca. 1//» Gang saa langt som 2. Led. Benene smaa, jævnt tiltagende i Længde forfra bag- til (3. Par kun halvt saa lange som alle Thoraxleddene tilsammen), besatte — ogsaa i Klo- leddets Spids — med temmelig lange Børster. Kloleddet omtrent cylin- drisk, ret, med but Spids, kun ube- tydelig kortere end Skinnebenet. Kroppen svagt kølledannet, 4 Gange saa lang som tyk, helt be- klædt med korte Smaabørster og længere Haar. Forbrystet tvedelt med tydelige Skjolde forsynede med Fig. 30. Cetonia cuprea. en dyb, rund Grube. Mellem- og 9. og 10. Bagkropsled, Bagbrystet tredelt. De forreste 7 Set frå "Undersiden. Bagkropsled tredelte og uden Smaa- torne. 8. Led tvedelt. Gatleddet kun utydelig afgrænset fra 9. Led, forneden med 2 Længderækker af korte Torne. Gattet en simpel Tværspalte med en ret utydelig begrænset nedre Læbe. Længde 56 mm. Lever i Reder af Formica rufa. Cetonia aurata L. synes kun at afvige fra cuprea ved sit rødlige Hoved (denne sidste har et mere brungult Hoved). Den træffes især i raadnende Træstubbe. Oversigt over Torbisternes Forekomst. I. I Gødning. Side Platytomus caesus ...... 26 Oxyomus silvestris...... 26 Aphodius-Arterne........ 27 ;… Heptaulacus-Arterne | Geotrupes-Arterne " Onthophagus-Arterne..... A. I Kogødning. Side Aphodius erraticus ...... 37 — subterraneus ... 37 — Fossorrr ren 38 — immundus ..... 39 — sordidus ...... — BUS DE EA 41 = ictericusere meeen 41 — aestivalis...... 43 FEE scybalarius..... 44 — Dorealis re 46 == granarius...... 47 == Brevis eN == PORCuUS eee 48 — Serofa sr sr kes 50 | Aphodius consputus | ERE melanostictus. . . | ES PICtus rese pusillus putridus " Heptaulacus sus Copris Inn anis seen Onthophagus taurus | SE coenobita. . . == fracticornis . nuchicornis . | ! B. I Hestegødning. Side Aphodius erraticus ...... Sy — fossor 350 38 == immundus ..... 39 — SOrdidus se 40 — TUSE AE 41 Aphodius Icfericusrereeee aestivalis porcus scrofa merdarius Aphodius Heptaulacus sus Aphodius Aphodius affinis obliteratus Heptaulacus sus CoprisElunaris Onthophagus taurus coenobita. . . C. I Faaregødning. | | " Aphodius quadriguttatus . . quadrimaculatus . Heptaulacus sus testudinarius . Geotrupes Typhoeus..... Copris lunaris Onthophagus coenobita. . . fracticornis . ovatus Caccobius Schreberi D. I Hjortegødning. Side prodromus Si SICH ENS E NER 93 conspurcatus ... 54 melanarius. 56 DICtUS ISS ER SM Bayh SM contaminatus ... 59 Side subterraneus ... 37 immundus ..... 39 ruser 41 icterieus erne 41 HOS UISERE 45 bores 46 tomentosus .... 49 SCFOFA VI ass RE VS 50 consputus ..... KOG melanostictus... 56 coenosuseerrmree 61 Side haemorrhoidalis. 38 US 41 foetidussreeeer 45 POSE SEE 48 splacelatus eee 2 Stien ensereneeeer 53 | Aphodius affinis......... pusillus depressus Zenkeri Onthophagus coenobita. . . ovatus E. I Svinegødning. Side F. I Menneskegødning. Side Lin SÆR 60 obliteratus ...… 60 putridus rer 68 Heptaulacus sus Onthophagus coenobita. . . Caccobius Schreberi 173 FERIE dE ond Side Aphodius granarius ...... 47 | Aphodius plagiatus-—… . … SE Vvarlans eee ke 63 SE KG PA ARE ERE III, I henraadnende Plantedele. Side ' Rhyssemus germanus .... 25 | Oxyomus silvestris..... Platytomus caesus....... 26 | Aphodius putridus...... IV. I Jorden omkring Planterødder (se endvidere nedenfor under Rodgnavere). Side Psammobius sulcicollis... 24 | Diastictus vulneratus .….. Rhyssemus germanus .... 25 | Serica holosericea...... V. Ved Svamp. Side Odøntaeus armiger? ..... TON Cs omnpes-Artermne eee VI. Ved Aadsler. Side hrox-Artermne see 19 | Geotrupes-Arterne ...... VISER eder Side ihrosæscaber see sb ta PÆN VIII. Hos Myrer. Side | 'Cetonia-Arternes Larver .. 120 | IX Klitter Side Aegialia-Årterne......... TÅRN HET Opliattarinosar ere Anomala aenea ......... 106 Side 64 65 Side - 26 68 Side 25 96 Side 176 Side 174 X. Side | Oryefesnasicorms uke I gærende Dynger af Bark, Savsmuld o.lign. XI. Vedgnavere. Side Lucanus cervus (Larven) . 11 Dorcus parallelopipedus (Earven) sa eee 15 Systenocerus caraboides (arven seet 3 16 Sinodendron cylindricum (Farven ae KK SRE nx: is XII. Ved udflydende Træsaft. Side kucanusteervuseee 11 Valgus hemipterus ...... h& XIII. Paa Side Phyllopertha horticola.... 107 Hoplia farinosa......... 108 Valgus hemipterus ...... es XIV. Løvædere. Side Sera brune are eee 95 Homaloplia ruricola ..... 97 Rhizotrogus as 98 XV. Rodgnavere. Side Serica-Årternes Larver ... 94 Homaloplia (Larven)?.... 97 Rhizotrogus (Larven)..... 98 Melolontha-Arternes Larver 100 Side Valgus hemipterus (Larven) 113 Osmoderma eremita (Lar- ven) 725 PER ENEREEER 115 Gnorimus-Arternes Larver. 116 | Trichius fasciatus (Larven) 119 | Cetonia-Arternes Larver .. 120 | Side | Cetonia aeruginea....... 123 Blomster. Gnorimus-Årterne ....... 116 Trichius fasciatus ....... 119 | Cetonia-Årterne ......... 120 Side Melolontha-Arterne ...... 100 Anomala aenea eee 105 Phyllopertha horticola.... 107 | Side | Anomala aenea (Larven)... 105 ,. Phyllopertha horticola (Lar- | ven). FS Fa ereeRER 107 Hoplia farinosa (Larven)?. 108 175 Forkortede Forfatternavne. Duftschm.= Duftschmid. Marsh. — Marsham. Er — Erichson. Muls — Mulsant. Fabr. — Fabricius. Ol. ROlivier Geoffr.. —< Geoffroy. Panz == Panzer Germ. = Germar. Payk mr Paykull Gyll. = Gyllenhal. Pontopp.=— Pontoppidan. Hellw. —= Hellwig. Redtb. — Redtenbacher. Hbst. = Herbst. Sam. = Samouelle. Illig. — Illiger. Scop. — Scopoli. Kugel.. = Kugelann. Serve == Serville: Laich. — Laicharting. Steph. — Stephens. Latr. — Latreille. Thoms. = Thomson. E — Linné. Literatur. L. Bedel: Faune des Coléoptéres du Bassin de la Seine, Tome IV, Premier Fascicule — Scarabaeidae, 1911. Vilh. Bergsøe: Fra Mark og Skov, i ny Bearbejdelse ved C. Wesenberg-Lund, 1915. J. E. V. Boas: Dansk Forstzoologi. Anden forøgede Ud- gave. Kbhvn. 1923. Erichson: Naturgeschichte der Insecten Deutschlands, 1. Abt. 3. Band, 1848. I. H. Fabre: Skorpioner og andet Kryb, oversat af W. Dreyer, 1916 og 1923. v. Heyden, Reitter & Weise: Catalogus Coleopterorum Europae, Caucasi et Årmeniae Rossicae, 2. Ed. 1906. E. Reitter: Fauna Germanica. Die Kåfer des Deutschen Reiches, Bd. II, 1909. I. C. Schiødte: Fortegnelse over de i Danmark levende Skarabæer, Naturh. Tidsskr. III Række, 6. Bind, 1870. Adolf Schmidt: Aphodiinae, 1922 (45. Lieferung v. ,,Das Tierreich'). 176 J. E. V. Boas: Dansk Forstzoologi. Anden forøgede Ud- gave. Kbhvn. 1923. E. Pøerris: Histoire des insectes du pin maritime. Ann. Soc. Ent. Fr. (3) II, 1854, p. 85— 160, Tvl. IV—VI. —: Larves de Coléoptéres. Ann. Soc. Linn. Lyon XXII, 1876. Rosenhauer: Kåfer-Larven. Stett. Entom. Zeitg. XLIII, 1882, p. 1—171. Sofie Rostrup: Nogle Iagttagelser angaaende Skadedyr i 1907 og 1908. Tidsskr. for Landbr. Planteavl XVI, 1909, p. 283—302. M. Rupertsberger: Biologie der Kåfer Europas. Linz 1880. — : Die biologische Litteratur uber die Kåfer Europas von 1880 an. Linz 1894. Uunio Salaas: Die Fichtenkåfer Finnlands II. Ann. Acad. Scient. Fenn. Ser. Å. XXII, Nr. 1, 1923. J. C. Schiødte: Note sur les Organes de Stridulation chez les Larves des Coléoptéres Lamellicornes. Ann. Soc. Ent. Fr. (5) IV, 1874, p. 39—41. —: De Metamorphosi Eleutheratorum SObservationes: Bidrag til Insekternes. Udviklingshistorie. Naturh. Tidsskr. (3) IX, 1814, p. 227—376, Tvl. VIII—XIX. William Sørensen: Foreløbig Meddelelse om Spiraclerne hos Insecterne i Almindelighed og hos Scarabæerne i Særdeleshed. Kbhvn. 1895. Cecil Warburton: Annual Report for 1897 of the Zoologist. Journ. R. Agric. Soc. of England (3) VIII pt. IV, 1897, p: 1—13. Xambeu: Moeurs et Métamorphoses d”Insectes I. Ann. Soc. Linn. Lyon 1893, p. 1—260, II Lyon 1892, 96 pp. 177 Navnefortegnelse. (Synonymer er trykte med Cursiv). A. Latinske Navne. 1. Familier, Underfamilier, Slægter og Underslægter, Aegiaha Et SE Aegialiini Anomalammersi ne Aphodiini Aphodius Caccobinus seer Ceratophyus .... CE fonraseerkeere Coprngs ure Copris Coprophaginae... Diastictus ...... BDoras ED: Dynastini Geofrupessemere Geotrupini aerkelnease eee aestivals eee AMIR S ES ANES SE ONE NE SE ESS eee bimaculatus .... borealis Side Side Crom ere 116 Heptaulacus .... 69 Homaloplia..... 97 Hopha ser 108 Fucanmaermeee 10 Bucannseererrre 11 Maladerammree 96 Melolontha ..... 100 Melolonthinae... 92 Melolonthini.... 93 Odontaeus ..... 74 Onthophagus ... 85 Oryetes rer 110 Osmoderma 115 Oxyomus ...... 26 Phyllopertha.... 106 RE la ty ce russere 16 Side Hrevisk sr eee SE 48 bannere 95 CAESUSE EEN 26 caraboides ..... 16 CERVIIS ERE ERE ER 11 coenobita ...... 87 CoenosuUS....... 61 conspurcatus.... S4 consputus ...... 53 contaminatus.... 59 CDER ES 123 cylindricum..... gl depressus ...... 66 distincetusurenee 55 Victor Hansen: Torbister. Platytomus ..... Pleurophorus .... Psammobius.... Psammodius .. Rhizotrogus .... Rhyssemus ..... Scarabaeidae.... Scarabaeinae.... SEC enes Sinodendron .... Systenocerus.... INONMINM sart dn Trichius Bronte se Bro FE ERR Valgus rem tarme erratfens rem Falleni farinosa fascraus re floricola foetens foetrduseeeeees fossorrsrr senere foveatus fracticornis Frisehuses tese Side 178 Side Side Side srananis eee AT Fovatus ek søge 90 |! scybalarius ..... 44 haemorrhoidalis . 38 | parallelopipedus . 15 | silvestris....... 26 hemipterus ER lg Pay ku ere ST solstitrais eee 99 hippocastanssrsel OS Ho hilantns eger 08") sordidus rese 40 Hispidus Free BO SEND ICDIS ere 57 | sphacelatus..... 52 holosenicamerree OGRE ol ag ratus erne 64 "spniger mee 79 horticolasrmrsrrse VOTE poreainserr se 26 | stercorarius..... 80 iCfenicusse renee 41 POS USEA ES 48 "stercOKAKILS ERNE 79 immundus: 1. 39 | prodromus ..... 51 | stercorosus..... 81 inquinatus...... so punctatosiileatus "SØN KE stretiens een 53 Mrsens esser AP DUSIN S FE 61 subterraneus.... . 37 tun anis FE rese SÆR pneridarns SEER 807 salercolusereree 24 lurrdus reg CO Hp ntrid use 68, "sus; Feber 69 hutarius Res AS) FOD HØR JODESE Estee het SF sylvakerseeereere 81 MARKO KA LORS FØSER ES punirid is peer 46 |". tauruss een 87 Me dus ES 90 | quadriguttatus... 062 | tessulatus ...... SÅ melanostictus ... 56 | quadrimaculatus . 63 | testudinarius......71 melanotuseeree 41 | rhododactylus ... 68 | tomentosus..... 49 merdaruser see Sl! UDV E BESSE NE BE mee) 73; "|"; Fris FIS EDR SEER 61 metallerne ØS Fru es Cons Al Lypho suser 78 mobilicornis. .... USE Bruk pes eee 657 | vacca re renen 90 HOLDES at aks ere, SO RIS FEE FEE RR AS varrabils eee 117 masicormus ere HOPE FEruricola ere eee 97 | varlanstte reen 63 IDE ERNE Da OS SADUS ar T2 vernaliseees eee 81 TO REÅDIS area sene e 41 sabulosus ...... 2 villoss rer 70 MOD Ilse rener IRS SEEDEDE EI SER 22" vulgaris seere 101 nike hrcormis eee SO FESelnne bereg eee Ovne raser PD) OBDlite raser OOFEESEr Far ere RE 50: Zenkerrerseeer 67 octopunctatus ... 117 3. Larver. Side Side AE rain AS SE Fa rs Sae 150 | Aphodius rufus Moll. ....... 148 Anomalaaenea Des me mere 159 == sordidus Fabr. .... 148 An om alt ae EN I ISAF Cetonia aurata bærere 170 AD DONERE El ERE 145 cu pre Ea bræer 168 Aphodustateril) esse 148 |. .Cetoniini se eres 168 ER breviS Ergo. SR 148 |" -Coprini 4. 5 1 RES 150 == fmsk 148 | Dorcus parallelopipedus L. .. 137 == FOSSOFMIESRE SE ser 148. |. Dynastini. Ses 163 FEE sranamuse seere 147 | Geotrupes stercorarius L. ... 151 — luridustRabreerseeee VÆSEN EGeo trup me seer FYNS ERE 150. —= POorcus kabel 148 | Gnorimus octopunctatus Fabr, 167 FRE FULDE SKE FEER 145 | Heptaulacus villosus Gyll.... 149 179 Side Side LE (ODER ae ES DES eds SELE 162 MFF Rhizotrogus Ksolstitialis LESS I AKSER fin CYSTE TET sense SEKS EER ISÆR ES carabin de renee 143 Eucanusecervus EM ISS Serie brune as seer 153 Melolontha hippocastani Fabr. 159 | Sinodendron cylindricum L. .. 141 =—= vulgaris Esser 157 | Systenocerus caraboides L.... 140 Melolonthimae se RE VÆ SEER IVES SES ER SE SER SE 165 NEetolont hin sr eres eg PISSE Erie hs SE ne Ea 168 Onhophazussauchicornist EET OR ERB pm se re eee en 144 Oryetesknasicornise Eee VOSS Er OX ESS RE SELE SEERE 144 Osmodermatere mit Sco DERE NO SE EVA NS eee eeeR 165 Phyllopertha" horticola ET] Valsusthemipterus ber 165 B. Danske Navne. Side | Side | Side Blaahjort LEES 16 Guldbasse mer 120 Oldenborre, alm. 101 Brandenborger.. 99 Hedeoldenborre . 100 Oldenborre, sort- Bør ore mee I5S ; KlImteoldenborre. 97 rande erreeee 103 Esbo Er FEER toldenborre re KOS ESKE Elan solden= Engoldenborre [OS ÆN afoldenborres OASE FRR borer see 99 renee 115 | Næsehornsbille.. 110 | Skarnbasse..... 76 Gaaseblle re KOTE MROldenborremree (00 Valse fjor 157 PE in Oc I ABEN FAR n UNGER AN, (tha En u 3 sig FIVGSy