DANMARKS FAUNA 35 POVL HAMMER TUSINDBEN = ken i: alen fe MES: rn råt ne: ny sid DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING POVL HAMMER TUSINDBEN (MYRIOPODA) MED 101 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1931 BIANCO LUNO A/S . KBHV? »Å 0, 3 3 2 f Tusindben (Myriopoda). Tusindbenene er trachéaandende Leddyr, med mange, ganske ensartede Kropled, næsten alle for- synede med ensartede Ben. Hovedet med 1 Par Følehorn og oftest 3 Par Kæber. Landdyr, der i den palæarktiske Region alle er Smaaformer, fra 1 mm ti! faa cm”s Længde. Tusindbenene sammenfattedes tidligere alle i een Klasse Myriopoda, der sammen med Insek- terne udgjorde de trachéaandende Leddyr. — En ny af Pocock foretaget Inddeling af disse benyttes nu almindeligst af Tusindbenforskere: 1. Progoneata:(Kønsaabning og-redskaber") ved Kroppens Forende). 1. Klasse: Symphyla. 2... — : Pauropoda. 3: — : Diplopoda. 2. Opisthogoneata: (Kønsaabning og -redskaber i Bagen- den af Kroppen). 1. Klasse: Chilopoda. 2% —": Insecta. De 4 første af disse Klasser sammenfattes popu- lært under Navnet ,,Tusindbenf, Da de frembyder saa ly Ordnerne Oniscomorpha og Limacomorpha har dog disse sidste i Kroppens Bagende. 1x SE ABRARY | 3; 7 f sp mø " E: mange yderst forskellige Ejendommeligheder i deres Byg- ; ning, lader de sig ikke omtale under eet, men vil her blive behandlet hver for sig. 1. Progoneåta. Oversigt over Klasserne. ban "Hver! Kropring "med" 2"Par "Ben Esædvekover 7,5 mm store Former med solidt, stærkt for- kalket .Hudskelet > 55 SEE SENSE 3. Diplopåda. Hver Kropring med 1 Par Ben; mindre For- mer (aldrig over 7,5 mm) med meget tynd Hudkudentkalkindle ringere 2. Med 12 Par Ben. Antenner mangeleddede, sim- pelttraadforme dere FE SSENSREE 1. Symphyla. Med 9 Par Ben. Antenner af sammensat Byg- ning, ender i 3 mangeleddede Svøber ...... 2. Pauropoda. 1. Klasse. Symphyla. Smaa, højest 7,5 mm lange Former, med 12 Par Ben, simpelt traadformede Antenner og en blød, tynd Hud uden Kalkindlejringer; Far- ven sædvanligt rent hvid. Hovedet har paa sin IN Overside et simpelt EN DE | System af Sømme, som Fig. 1. Scutigerella immaculata finder Anvendelse. i Newport. Munddelene. Systematiken. Antenne K: Del af Hovedet; B: Mandib- lens Grundstykke; M: Præmandi- sneérneer mangeleddede, bekær mx, RG RI KORPS Bar simpelt traadformede, Maxiller. (Efter Attems). deres Endeled er for- synet med 1—3 ejendommelige, kandelaberformede Sanseorganer; desuden har flere eller færre af 5 Antennernes Led en Beklædning af Haar, hvis Gruppering har systematisk Betydning. Andre Sanseorganer, ,,postantennaleSanseorganer", findes, eet paa hver Side af Hovedet, lige bag Antenner- ne; deres Betydning er ikke sikkert fastslaaet. Øjne mangler. Af Munddele (Fig. 1) findes de sædvanlige: 1 Par Kindbakker og 2 Par Kæber (Midt- og Bag- kæber). Desuden er Overlæben uddannet til en kraftig Tyggerand (Fig. 2), udstyret med en Række stærke, korte og seglformede Børster. — Kindbakken er til- TEN syneladende toleddet; Grund- | [ | É leddet bestaar af et langt og Fig LEDERE smalt Stykke, hvorpaa Ende- Forranden af Overlæben ledder "Præmandiblenf, er set fra neden. Å 3 (Efter Attems). stærkt bevægeligt indleddet; dette er kort og kraftigt, udstyret med en Række korte, kraftige Tænder. — Midtkæberne er lange,,. børsteklædte, de to Led danner en Klosaks, idet det yderste Led kan slaaes ind mod en Forlæn- gelse af det inderste. — Bagkæberne bestaar af et Par, ved Grunden sammenvoksede, aflange, stærkt børsteklædte Plader, som hver paa sin yderste Rand bærer 3 Knuder, hver med en med et Sansehaar forsynet Sansehøj; paa dette Kæbe- pars Yderled kan findes lignende kandelaberfor- mede Sanseorganer som paa Antennerne. Kroppen bestaar af 12 Led, som hvert bærer 1 Par Ben, hvoraf det forreste ofte er meget min- leende de øvrige: ude bestaar hvert arl5"Led: 6 det sidste af disse er meget lille og bærer en Dobbeltklo. Hvert Benpar har en indre Skeletbue af Kitin, og det 3.—12. Benpar bærer ved Grun- den to Slags Coxalorganer: nærmest Midtlinien et Par,,Coxalsække'', udenfordissedesaakaldte,,Styliff. Antallet af kitiniserede Rygskjolde, Tergiter, er stedse større end Antallet af Ben; de over disse siddende er de største og benævnes Hoved- tergiter; mellem dem er indskudt et vekslende Antal Mellemtergiter, et Forhold, som varierer indenfor Klassens forskellige Familier. Paa Bagenden af Kroppen findes et Par iøjne- faldende Spindegrifler, Cerci, paa hvis Spids der findes Aabning for en i sidste Kropled liggende Spindekirtel, hvis Sekret ved Udtrædelsen størk- ner til sejge, klæbrige Traade. Paa Spidsen af Spindegriflen findes hos mange Årter en kraftig, stiv Børste, Apicalbørsten, hvis Forhold har syste- matisk Betydning. — Mellem 12. Benpar og Spindegriflerne findes et Par ejendommelige Frem- staaenheder, som hver i sin bægerformet ned- trykte Spids bærer et langt Sansehaar (Trichobo- " thrium), hvis Funktion ikke er fastslaaet. Huden er meget svagt kitiniseret, som Regel fint behaaret, uden Kalkaflejringer; den er disse Dyrs vigtigste Respirationsredskab. Af Tracheer findes kun eet Par, som munder paa Ho- vedet under de postantennale Sanseorganer. Tracheerne forgrener sig i Hovedet og i de 2—3 forreste Kropled. I Forbindelse med disse Dyrs Lidenhed og deres tynde Hud staar den ringe Udvikling af Blodkarsystemet. Dettes væsentligste Bestanddel er et pulserende Rygkar DT Nervesystemet sondres i en Hjerne, af relativ be- tydelig Størrelse, i et nedre Svælgganglion, som er sam- mensmeltet med det første Ganglion i Buggangliekæden, og dette sidste, der er uparret med et Ganglion for hvert Kropled. Tarmkanalen forløber som et lige Rør til Gattet paa sidste Kropled. I Munden aabner sig et Par Spytkirtler; ved Begyndelsen af Endetarmen aabner sig et Par mal- pighiske Rør, som her er af betydelig Længde. Kønsorganerne, som ligger oven paa Buggangliekæ- den, under Tarmen, er parrede, hver med sin Udførsels- gang, som dog forener sig med sin parrede kort forinden de udmunder i den enkelte Kønsaabning, som befinder sig fortil, mellem 3. og 4. Benpar. Symphylerne er iøvrigt særkønnede. Hunnen lægger sine Æg i fugtige, halvraadne Træ- stubbe, under gammel Bark og lignende Steder, ofte i gamle Borehuller efter Insektlarver. Æggene anbringes i Klumper, sammenkittede paa en lille Stilk, saa de rager frit ud i Luften. Symphylerne lever paa fugtige Steder, især i Skove, under Sten eller i forraadnende Løv; paa den oftest humus- sorte Baggrund falder de smaa, livlige, oftest kridhvide Dyr let i Øjnene. Klassen Symphyla er udbredt i alle Verdensdele; den omfatter kun een Orden, som atter deles i 3 Fami- lier, hvoraf de 2 er repræsenterede hos os. Oversigt over Familierne. Rygskjoldenes Bagrand trukket ud i et Par tre- kantede Plader (Fig. 3). Styli rudimentære. Trichobothriegruben som Fig. 4............ 1. Fam. Scolopendrellidæ. Rygskjoldenes Bagrand afrundet (Fig. 5), sjæl- dent vinkelformet afsat. Styli veludviklede. krichobothresrubents om Eros eee 2. Fam. Scutigerellidæ. 1. Fam. Scolopendrellidae Bagnall. Hovedet er bagtil i Midten kun daarligt afsat fra Kroppen. 15 Rygskjolde; mellem hver to af disse en tynd Intersegmentalhud. Efter det 4., 6., 8., 10. og 12. Led findes et benløst Mellemled. 1. Benpar kun meget WELMGÅA — sjældent mere end halvt saa langt men WWW som 2. Par, sædvanligt langt kortere. BE LA ue Styli svage eller utydelige. Ryg- lella vulgaris — Skjoldenes Bagrand, dog med Und- Hansen. tagelse af det bageste, trukket ud i 19 eN et Par trekantede Plader (Fig. 3). Det sidste Benpars . opadvendende Flade med yderst faa Børster. — Trichobothriet sidder paa Bunden af Trichobothriegruben; denne er ens dyb, med en regelmæssig rund ydre Aab- ning (jfr. Fig. 4). — Spindegriflerne sædvanlig med ringet Endefelt og desuden ofte med udhævede Tværlinier paa Endedelen uden for Feltet. Mindre og slankere Arter, som fordeler sig paa 3 Slæg- " ter, hvoraf kun een er taget i Danmark. 1. Symphylélla Silvestri. 1. Benpar stærkt reduceret, kun repræsenteret af et Par vorteagtige Fremstaaenheder uden Kløer. Bagranden af de enkelte Rygskjolde uden noget længdestribet Bælte mellem de to tandformede For- længelser. Spindegriflerne, Cerci, med ophøjede 9 Tvær-Linier paa deres yderste Del. Hovedets midtløbende Søm afbrudt før Midten og ugrenet. Af denne Slægt er hidtil kun taget een Årt i Danmark. 1. S. vulgåris Hansen. [Scolopendrella vulg. Hansen]. Fig. 4. Scolopen- drella microcolpa "= Hovedet temmelig aflangt, næsten Muhr. 1; Gange saa langt som bredt. Den midt- Trichobothriegru- løbende Søm er afbrudt paa Midten, Pen, med den ne- uden Sidegrene, dens forreste Del og TEDE SNUG chobothriet. Pandegrenene er veludviklede. — An- (Efter Hansen). tennerne med 15—21 Led, hvert med nogle faa runde, klare Pletter paa Ydersiden. 2. Rygskjolds Bagrand mellem Tænderne ret og uden noget stribet Bælte; Tænderne er veludviklede, en Ube- tydelighed længere end brede; langs den indre Rand 2, langs den ydre 3, lige ved Spidsen 1 Børste. Afstanden mellem Tænderne er ”/3—%/2 af deres Længde. 3. Ryg- skjolds Tænder er lidt kortere end de er brede, med 2 eller 3 Børster langs hver Rand; Afstanden mellem Tæn- derne er mindst det dobbelte af deres Længde. 1. Benpar rudimentært, præsenterer sig som en lille Knude, uden Kløer, med 1 lang og 3—4 kortere Børster. Sidste Benpars Tibia og Metatarsus hver med to udstaa- ende dorsale Børster, af hvilke den længste oftest er lige saa lang som Metatarsus er bred. Tarsus næsten 4 Gange saa lang som bred, med 3 udstaaende Børster, næsten af Længde med dem paa foregaaende Led, i en dorsal Række. Kløerne varierer en Del i Form og Størrelse. Spindegriflerne er en Del kortere end sidste Benpar og mere end 4 Gange saa lange som brede. De er besat med et ret lille Antal Børster, af hvilke 3—4 paa den nedadvendende Flade er stærkt udstaaende og kun lidt kortere end Bredden af Spindegriflen (naar denne ses fra Siden), medens de øvrige er betydelig kortere, højest halvt 10 saa lange som Bredden af Griflen, kun svagt udstaaende eller nedliggende. Endefeltet er nedadvendt, ca. ”/3 af Grif- lens Bredde; den oven for Feltet liggende Flade med 7— 8 kraftigt udhævede Linier. Apicalbørsten er af Længde med de udstaaende, nedadvendende Børster. Voksne Individer af denne Art varierer i Længde mellem 2,5 og 3 mm. Arten, som forekommer over store Dele af Mellem- og Sydeuropa, er her til Lands kun taget een Gang, idet adskillige Eksemplarer fandtes under store, til Randen ned- gravede Urtepotter i Rosenborg Have i København. 2. Fam. Scutigerellidae Bagnall. Hovedet er bagtil i Midten skarpt afsat fra 1. Kropled. 15 Rygskjolde; mellem hver to af disse Fig. 5. Scutigerella immaculata Newp. (Efter Attems.) findes en tynd Intersegmentalhud. 1. Rygskjold rudimentært. Efter 4., 6. og 8. Led findes et ben- løst Mellemled. 1. Benpar er altid veludviklet og " over halvt saa langt som det følgende Par. Styli er veludviklede. Rygskjoldenes Bagrand med Und- tagelse af det sidste afrundet eller svagt udrandet, Hjørnerne for det meste bredt afrundede, sjældent vinkelformet afsat, og i saa Fald er hver Lap flere Gange saa bred som lang. — Det sidste Benpars rygvendende Flade sædvanligvis med talrige Bør- ster. Spindegriflernes Endefelt uden Ringe og Tvær- linier, glat. Trichobothriet fæstet paa Randen af sin 11 Grube, som er af uens Dybde og udadtil aabner sig med en temmelig uregelmæssig Spalte (Fig. 8). Sædvanligvis større og kraftigere Arter, som for- deler sig paa 4 Slægter, hvoraf 1 findes hos os. 1. Scutigerélla Ryder. Denne Slægt adskilles fra Familiens andre, ikke danske Slægter ved, at Rygskjoldenes lange, ud- staaende sidestillede Børster mangler, og ved at sidste Rygskjold har en dyb, temmelig bred, fortil overdækket Grube i Midten af Bagranden (se Fig. 7) eller blot er simpelt indtrykt. Til denne Slægt hører to danske Arter. Oversigt over Arterne. Sidste Rygskjold i Midten af Bagranden med en dyb, temmelig bred, fortil overdækket GEDSER (Elg) ED ENE 1. Sc. immaculåta. Sidste Rygskjold uden en saadan Grube, blot simpelt indtrykt i Midten af Bagranden..... 2. Sec. caldåria. l. Sc. immaculåta Newport. [Scolopendrella imm. Newp., Menge, Packard, Latzel, Berlese 0. a.] Hovedets Siderand afrundet eller svagt vinkelformet bag Kindbakkerne. Børsten, som sidder foran Kindbak- kernes bageste Ende, er længere end Bredden af Anten- nernes Grundled. Den midtløbende Søm er tydelig i hele sin Længde med temmelig kraftige Pandegrene, bagtil løbende ud i et trekantet Felt uden tydelige skraa Sømme ved Bagranden af Hovedet. — Antallet af Led i Anten- nerne varierer fra 19 til 50. 12 2. Rygskjolds Bagrand temmelig dybt indadbugtet (Fig. 6). Indbugtningens Bund jævnt afrundet, ligesom de to stumpe Lapper, som adskilles ved denne. Formen Fig. 6. Sc. imma- af det næstsidste Rygskjold ses af Fig. 7, culata Newp. som ogsaa viser den dybe, fortil over- 2. Rygskjold. (Efter Hansen). paa bageste Rygskjold. dækkede Grube, der findes i Bagranden Det 1. Benpar er veludviklet, dets Kløer ligesaa; disse er af ens Form, slanke og let krummede, den førre- ste noget længere end den bageste. Det sidste Benpars Tarsus temmelig bredt, 3"/2—4 Gange saa lang som bred. Den forreste Klo er noget længere end den bageste, som er spinklere og stærkere krummet. — Styli er veludviklede, deres Længde nærmer sig Bredden af Meta- tarsus. Spindegriflerne er forholdsvis lange, 4—6 Gange saa lange som brede; de er udstyrede med mange korte og temme- lig fine Børster; Endefeltet er usædvan- lig kort og vender opad. ÅApikalbørsten er temmelig kort, ca. halvt saa lang som Griflens Bredde (set fra Siden). ce Fie 7% 'SeR mm culata Newp. De to sidste Ryg- skjolde. (Efter Hansen). Denne Årt er den største hidtil beskrevne Repræsen- Fig. 8. Sc. immaculata Newp. Trichobothriegruben med Haaret, t. (Efter Hansen). tant for Symphylerne. Den vari- ereri Længde trak stks mm: (5—7 er den alm. Længde). Den er et hurtigt og livligt Dyr, som man ser redde sig i il- som Flugt, naar man f. Eks. ven- der en Sten i en humussort Skov- bund. Her i Landet er den yderst almindelig paa alle skyggefulde, ikke for tørre Steder, i gamle Stubbe, under Bark og Mos paa saadanne og under Sten; den kan 13 ogsaa findes udenfor Skoven, f. Eks. under Sten paa Strandenge. 2. Sc. caldåria Hansen. Hovedet er, set ovenfra, temmelig bredt, danner et tydeligt, skønt ikke altid skarpt Hjørne ved Grunden af Kindbakkerne; den længste af de sidestillede Børster er betydeligt kortere end Bred- den af det 1. Antenneled. Den midtløbende Søm er uden syn- lige Pandegrene eller bagudgaa- ende Nakkegrene. — Antenner- NS ER Mer nes Ledantal varierer fra 23 til 28. 8: "- LEE RAE 2. Rygskjolds Bagrand (Fig. (Efter Hansen). 9) svagt konveks. Næstsidste Rygskjold med tydelig indbugtet Bagrand, som herved deles i et Par store, jævnt afrundede Lapper. 1. Benpars forreste Klo er lang, temmelig spinkel, lidt krummet, den anden kun lidt mere end halvt saa lang som den forreste; den forreste Børste er kortere end den korte Klo og temmelig kraftig, skønt mindre frem- trædende. Sidste Benpars Tarsus 5 Gange saa lang som bred. Den bageste Klo temmelig krum og ”/s saa lang som den forreste; forreste Børste temmelig kort. — Styli er lange, lidt kortere end Bredden af Metatarsus. Spindegriflerne er middellange, 4 Gange saa lange som brede, temmelig stærkt tilspidsede, med en tæt Be- klædning af korte, stive Børster. Endefeltet vender opad, Apikalbørsten næsten saa lang som Griflens Bredde. — Dyrets Længde: 2,8—4 mm. Denne lille Art er i Danmark kun fundet to Steder, begge i København: Mellem Egebark i Væksthuse i Ro- senborg Have og under de samme Forhold i Botanisk Have. Sandsynligvis er den identisk med en Art, der er taget flere Steder i Sydamerika (Ecuador, Brasilien, Paraguay). 14 2. Klasse. Pauropéda. Smaa, langsomme, ca. 1 mm lange, hvide eller gullige Dyr. Hovedet bærer et Par nær ved hinanden sid- dende Antenner (Fig. 10). Disse er mærkelige ved, at de er togrenede. Det 4-leddede Skaft bærer to Grene. Den øverste og forreste af disse bæ- Fig. 10. Pauropus Huxleyi Lub- rer en lang, mangeled- bock. Venstre Antenne set oven- det Svøbe" den ede fra. (Efter Attems). > ste og bageste bærer to saadanne, hvorimellem der findes et Sanseorgan, sandsynligvis et statisk Organ, Globulus, som be- staar af en lukket Blære paa en kort Stilk. — Bag hver Antenne findes et øjelignende Sanseorgan, Pseudoculus, af ubekendt Funktion. Et virkeligt Synsredskab mangler. : Munddelene bestaar af Kindbakker og kun eet Par Kæber. Kindbakkerne er simpelt byggede, uleddede, deres frie Ender er uddannede til Tygge- " redskaber. Bagkæberne er kun svage Redskaber, hvis enkelte Bestanddele er stærkt sammensmel- fede: Af Kropled (eller -segmenter) findes 11, hvor- til kommer endnu et bageste, som i Form og Stør- relse afviger stærkt fra de foregaaende, Analseg- mentet.… De" 11 'egentlisge Kropled "dækkes sake eller 10 Par Skjolde, Ryg- og Bugskjolde. 1. Krop- led har kun smaa, 3-leddede Rudimenter af Ben 15 og bliver sammen med det følgende Led dækket af 1. Rygskjold. 2.—10. Kropled bærer hvert et Par Ben, 11. Led er benløst, hvad der ogsaa gæl- der Analsegmentet. Paa hver Side af Kroppen findes 5 lange Sanse- haar, Trichobothrier. Disse, som er af meget for- skelligt Udseende fra Art til Art, staar i Forbindelse med en Sam- ling af Sanseceller i de bægerfor- mede Gruber, hvori de sidder ned- sænkede. Iøvrigt er Legemet beklædt med mere eller mindre tæt stillede Haar og Børster, hvis Form, Størrelse og Gruppering veksler fra Art til Art. Analsegmentet bærer et Bug- skjold, som er forsynet med 1—3 Par Børster, og et Rygskjold, som Fig. 11. P. Hux- bærer 3 Par Børster og ved Bag- leyi Lubb. , i (Efter Lubbock). randen eller bagtil paa Undersiden et Par Udvækster, som i Lighed med, hvad der findes hos Symphyla, benævnes Styli. I Midten paa Rygsiden af Segmentet findes bagtil en lille Plade, Analpladen, trukket ud i 2, 4.eller 6 bagud- rettede Torne; denne Plades Form er af stor sy- stematisk Betydning. Benene er, med Undtagelse af 1. Par, som er rudimentære, 6-leddede, idet Tarsus er 2-leddet; det forreste og bageste Par er dog 5-leddede, idet 16 Tarsus er 1-leddet. (Hos Slægterne Brachypauro- pus og Eurypauropus er alle Ben 5-leddede). Huden er som hos Symphylerne tynd, for det meste glat og altid uforkalket, idet den er disse Dyrs eneste Aanderedskab. Trachéer saavel som et Blodkarsystem mangler fuld- stændig. j Bugnervekædens første 3 Knuder er sammensmeltede med det nedre Svælgganglie; efter disse følger endnu 10 Par Nerveknuder, som er parvis sammensmeltede. Tarmkanalen forløber gennem Legemet som et lige Rør. I Mundhulen munder 3 Par Spytkirtler, dels lange, tubuløse, dels Hobe af encellede Kirtler. Spiserøret er meget snævert; allerede i 2. Kropled gaar det over i Midt- tarmen, som er meget vid og udmærker sig bl. a. ved, at Fordøjelsen af Føden, som er bragt i flydende Tilstand, foregaar intracellulært ad: i selve Tarmepithelets Celler. Midttarmen gaar i 9. Led over i den lidt snævrere Ende- tarm, som falder i to Dele: en forreste, hvori de forholds- vis korte malpighiske Rør munder, og et bageste ampul- formet Rectum, som aabner sig bagtil gennem Analseg- mentet. Endnu skal blot nævnes de store Fedtlegemer, som udfylder Hulrummene mellem Krophulens Organer. Pauropoderne er særkønnede. Mellem Tarmen og Bug- nervekæden findes Ovariet som en uparret Sæk fra 4.— 8. Kropled. Den uparrede Æggeleder, der nær Udmun- dingsstedet er forsynet med et Sædgemme, munder i en »Vaginaf", en Indposning af Huden mellem Benene af 2. Par. — Af Testes findes 2 Par, som ligger ovenover Tarmen. Fra hver Testis udgaar en Sædleder, paa Midten opsvulmet til en Sædblære. De 4 Sædledere smelter par- vis sammen til to, som kort efter atter forener sig til een; denne grener sig kort før den ydre Kønsaabning i to »Canales ejaculatorii”, som hver for sig munder i Spidsen af en Penis bag Hofterne af 2. Benpar. 17 Om Pauropodernes Udvikling ved man endnu kun lidt. Man har fundet Larvestadier med 3, 5, 6 og 8 Par Ben. Pauropodernes Klasse omfatter kun een Orden, som atter deles i 3 Familier. Oversigt over Familierne. 1. Med 10 Rygskjolde ....... Brachypauropodidæ. MedEOE Ryes kjol de ar ER Men 22 2. Kroppen cylindrisk. Hovedet ubedækket. Huden glat, svagt kitiniseret ......... 1. Pauropodidæ. Kroppen fladtrykt. Hovedet skjult under 1. Ryg- skjold. Huden ret stærkt kitiniseret, gennem- boret af Porer, som hver bærer en Torn eller KING Sa NE SEE RE EREs Eurypauropodidæ. Kun Familien Pauropodidæ, der omfatter 5 af Orde- nens 7 Slægter, er hidtil fundet i Danmark. 1. Fam. Pauropodidæ. Hovedet er fuldstændig frit og udækket; paa Oversiden har det 4 Tværrækker af Haar, som er temmelig regelmæssig fordelt; den 4. Række staar nær Hovedets Bagrand. Kroppen er cylindrisk, med 6 Rygskjolde. Hu- "den er glat, svagt kitiniseret. Det forreste Ryg- skjold dækker de to forreste Kropled med det rudimentære 1. og det veludviklede 2. Benpar og har 2 Tværrækker af Børster, med 4 i hver. 2.— 5. Rygskjold dækker hver to Kropled, hvoraf hvert bærer et Par Ben, og de har to Tværrækker med hver 4 Børster; desuden paa hver Side en lang Sansebørste og 2 mindre Børster. 6. Rygskjold til- hører det benløse Kropled, har 6 Børster og 2 Povl Hammer: Tusindben. 2 18 Trichobothrier. — Analsegmentet er paa Ryg- siden frit. l. og sidste Benpar er 5-leddede, de øvrige Par 6-leddede, idet Tarsus er 2-leddet. Farven er hvid. Den valseformede Krop bæres højt oppe af de relativt lange Ben, og Dyrene be- væger sig forholdsvis livligt omkring. Denne Familie deles i 5 Slægter, hvoraf 2 findes i Danmark. Oversigt over Slægterne. Nederste ÅAÅntennegrens forreste Rand betyde- lig længere end den bageste, dens forreste Svøbe længst. Globulus langstilket (Stilken længere end Gl.'s Diameter). 1. Stylopauropus. Nederste Antennegrens forreste Rand lidt kor- tere end den bageste, dens bageste Svøbe længst. Globulus kortstilket (Stilken højest saa lang som Gl.s Diameter) ..... 2: Pauropus: 1. Stylopauropus Cook. Til de i Slægtsnøglen givne Karakterer for Stylopauropus kan tilføjes: Næstsidste Kropled med 6 Par rygstillede Børster, af hvilke 3 sidder paa Rad i en Bue med svag Konveksitet bagtil, mellem Trichobothrierne. Analsegmentets Ryg-. skjold kun lidt smallere end de foregaaende Leds, bredere end langt, dets Bugskjold med kun det bageste Par Børster. Af denne Slægt er hidtil kun beskrevet 2 Arter, hvoraf den ene findes i Danmark. 19 FESFEUedunenlatusskabbock: Afstanden mellem ,,Øjnenef er en Ubetydelighed længere end Længden af det enkelte ,,Øjef. Hovedets Over- side med 4 buede Tværrækker af kølleformede Haar. Fig. 12. St. pedunculatus Lubb. Hoved med højre Antenne, set ovenfra. (Efter Hansen). Det 4. Antenneleds to fremadvendende Børster er meget lange og tynde, den længste næsten saa lang som Antennens Stamme. De indbyrdes Længdeforhold mellem Antennens Led, Svøber o.s.v. ses bedst paa Fig. 12. — Globulus” Stilk er mere eller min- dre regelmæssig kegleformet, ca. 3/—2 Gange saa lang som Glo- bulus? Tværmaal. Analsegmentets Rygskjold ra- ger ud over Bugskjoldet og er trukket ud i en lille, stump Tre- kant (se Fig. 13), hvis Højde er ca. "/3 af Grundliniens. Styli er temmelig tykke, haarede, stumpe eller spidse Børster, som er omkr. halvt saa lange som det midterste Par dorsale Børster. — Analpla- den, hvis basale Parti sædv. er trukket ind og dækket af Bug- skjoldet, er stor, tydelig bredere Fig. 13. St; pedunculatus Lubb. Spidsen af Krop- pen, set fra neden. Ryg-… skjoldet te med de haarede Styli, s; st Bugskjoldet (hvidt) med de lange bage- ste Børster, b?. Mellem Ryg- og Bugskj. ses Anal- pladen, p. (Efter Hansen). end lang, Basis er afrundet; bagtil er den (se Fig. 13) trukket ud i 4 Torne eller Tappe, beliggende i samme PG 20 Plan. Indertappene sidder ret nær hinanden, er cylindri- ske eller fint afsmalnende udefter, fint haarede og næsten dobbelt saa lange som Ydertappene, der afsmalnes ud- efter og ender i en Spids, og som er svagt divergerende. Rygskjoldet og Analpladen er iøvrigt nøgne. Benene er lange og tiltager stærkt i Længde bagtil. Det sidste Par er meget lange og slanke; Femur er omkr. dobbelt saa lang som Trochanter og noget kortere end Tibia. . Denne Art er den største i sin Klasse; danske Eks- emplarer maaler 1,5—1,7 mm. St. pedunculatus Lubb. er hidtil kun taget to Steder her til Lands: Paa Bornholm er den taget inde i Almin- dingen under Stene og Stumper af tørret Ler i en Spalte i Jordsmonnet. Paa Møen er den taget i talrige Eksem- plarer, dels i Klinteskoven og dels og især under raadne Grene og Blade paa et meget fugtigt Sted ved Magle- vandsfaldet. Paa disse Steder er den taget i et Antal af ca. 50. 2. Pauropus Lubbock. Til de i Slægtsnøglen givne Karakterer for Pauropus kan endnu tilføjes: Næstsidste Kropled med 5 Par rygstillede Børster, af hvilke de 2 sid- der paa Rad i en bagtil konveks Bue, mellem Trichobothrierne. Analsegmentets Rygskjold kun lidt smallere end de foregaaende Leds, bredere end langt; dets Bugskjold med mindst 2, sædvan- lig 3 Par Børster. Af denne Slægts 24 Arter er de 4 fundet i Danmark. Oversigt over Arterne. 1. Analpladen hår 4 lange Tappe, beliggende i samme Plan, det inderste Par er det længste (Fi AD) RET ERNE ARE NASSER 1..P EEN 21 Analpladen med 2 eller 4 Tappe; er der 4, er det inderste Par enten rudimentært eller be- liggende i et betydeligt højere Plan end det VE ao, Es es BES Ass Fo NERE SND 2% 2. Analpladen med 4 veludviklede Tappe i 2 Pla- MERE AD) 5 sr ls Te La EN 3. P. vulgåris. Analpl. med 2 Tappe (et mellemliggende, rudi- mentærfebartkankværestilkste de) eee 3. 3. Analpladens 2 Tappe korte, ”/3—"/2> af Pladens Længde, udgaaende et Stykke indenfor Pla- dens afrundede bageste Hjørne. Ingen rudi- mentære Mellemtappe (Fig. 17).... 2. P. dånicus. Analpladens 2 Tappe lange, næsten lig Pladens Længde, stærkt divergerende udgaaende fra dennes bageste Hjørner, som umiddelbar Fortsættelse af dens Side- og Bagrande; et Par rudimentære Mellemtappe findes (Fig. 21) 4. P. gråcilis. [LIB Huxleyi Lubbock. »Øjnenef temmelig smaa, og Afstanden mellem dem næsten "/3 af Længden af et enkelt ,,Øjef, — Hovedets i 4 Tværrækker staaende Børster stærkt kølleformede, svagt behaarede. Det 4. Antenneleds 2 fremadvendende Børster er tynde og meget lange, den øvre saa lang som de tre distale Led til- sammen og lidt længere end den nedre. De ind- byrdes Længdeforhold mellem Antennens Led, Svøber etc. samt AÅnbrin- gelsen af Børsterne ses paa Fig. 14. — Globulus er temmelig lille, ikke saa bred som den øvre AÅntenne- gren; dens Stilk er almindeligvis meget kortere end Glo- bulus? Tværdiameter. Analsegmentets Rygskjold er bagtil trukket lidt ud, saa at det danner en Fremstaaenhed, hvis Yderrand har Form som en Cirkelbue. — Styli er betydelig tykkere end Fig. 14. P. Huxleyi Lubb. Højre An- tenne, set fra oven. (Efter Hansen). 22 Analpladens Ydergrene, cylindriske og ca. halvt saa lange som Rygskjoldets midterste Par Børster. — Analpladen er i Midtlinien kløftet næsten lige til Grunden (Fig. 15), og ved Yderhjørnet af Basis udgaar de tynde, cylindriske ydre Tappe, som er rettet bagud og udad, medens de indre Tappe er formet som lange, trekantede Tænder, som er meget længere Bal PE LD end Ydertappene. Alle 4 Tappe Analsegmentes Bagrand, set ligger i samme Plan. fra neden. Mellem Bug- og Benene tiltager betydeligt i Rygskjold ses Analpladen Tfængde bagtil. Det sidste Par er med ER Mg SØE langt, slankt; Femur er lidt læn- gere end Trochanter og noget kortere end Tibia. Dyrets Længde varierende, 0,80— 1,56 mm. Kun to danske Lokaliteter kendes for denne Årt: Dyrehaven, hvor den blev taget i 6 Eksemplarer under forraadnende Løv paa et fugtigt Sted, og Møens Klint, hvor den er taget i 3 Eksemplarer. 2. P. dånicus Hansen. Afstanden mellem ,,Øjnenef er en Ubetydelighed længere end Længden af et enkelt ,,Øjef, — Af Hovedets Børster er de i de to forreste Rækker forholds- vis lange, kølleformede, med Undtagelse af det yderste Parti kækkes sommer teylindsiskes ts Rækkes Børster er korte Fig. 16. P. danicus Hansen. Hoved og kølleformede, 4. Ræk- medlvenstre Antenne, set fra oven. kes ukendte Fa (Efter Hansen). Det længste af de to fremadvendende Haar paa 4. Antenneled er lidt kortere end de tre distale Led tilsam- men og meget længere end det andet. Angaaende ind- byrdes Størrelsesforhold mellem de forskellige Dele, som 23 sammensætter Antennen, se Fig. 16. Globulus er lille; dens Tværmaal betydelig mindre end øvre Antennegrens; Stil- kenker kort: Analsegmentets Rygskjold meget bredt afrundet bag- til, alle tre Par Børster meget lange. — Styli (Fig. 17) er temmelig korte, stærkt kølle- formede, ca. 4 Gange saa lange som brede. — Analpladen (Fig. 17) er næsten kvadratisk, dog med de ydre Rande lidt kon- JEP sko s den bageste Hjørner Fie tl AR PÆdaneustElansen. stærkt rundede. Fra Bagranden Analsegmentets Bagrand, set udgaar de to korte, noget diver- fra Undersiden, visende Anal- gerende Tappe, som er meget Plade og Styli, s. (Efter Hansen). kortere end Styli. Benene tiltager kun svagt i Længde bagtil. Det bage- ste Par Ben ikke paafaldende lange; Femur er paa Længde med Trochanter, en Ubetydelighed kortere end Tibia. Dyrets Længde 0,8 mm. Det Eksemplar, hvorpaa H. J. Hansen har opstillet denne Art, er det eneste hidtil fundne. Det blev taget i Store Klinteskov paa Møen. SEP vulsåris Hansen: »Øjnenef er store, lidt mere end dobbelt saa lange som brede, og deres indbyrdes Afstand er kun lidt mere end Halvdelen af deres Længde. — Hovedets Børster er kølleforme- de, temmelig korte. Det øverste af de fremadvendende Haar paa4. Antenneled er saa Fig. 18. P. vulgaris Hansen. Hoved langsom GERE RIE med venstre Antenne,”set fra oven. Led tilsammen og dob- (Efter Hansen). belt saa langt som det 24 nedre Haar. Se iøvrigt Afbildningen af Antennen Fig. 18. — Globulus er stor, saa bred som øvre AÅntennegren, dens Stilk er temmelig kort. I Modsætning til de foregaaende Arter har denne en slank Krop. Analsegmentets Rygskjold er bagtil afrundet, i Mid- ten trukket ud i en lille, bred Tunge. — Styli er noget kortere end det midterste Par Børster, svagt kølleformede. — Ånalpladen er lille med næsten parallele eller bagtil Fig. 19. P. vulgaris Hansen. Analsegmentets Bagrand, set fra oven og fra Siden visende Analpladen p med dens Tappe. (Efter Hansen). svagt divergerende Rande og noget længere end bred. Set fra oven ender den i to parallele Tappe, som sædvanlig- vis er noget kortere end Pladen (se Fig. 19); lige under disse Tappe ses de yderste Ender af et andet Par Tappe. Undersøges Segmentet fra Siden, ses to Tappe udsprin- gende fra Pladens Bagrand (se Fig. 19), og af disse Tappe, som divergerer betydeligt, er den nedre noget længere og tyndere end den førstnævnte øvre. Disse Tappe er det bedste Kendetegn for denne Art. Benene er korte og viser ingen betydelig Tiltagen i Længde bagtil. Det sidste Pars Femur og Trochanter er lige lange, begge noget længere end de er tykke og lidt kortere end Tibia. Dyrets Længde 0,86 mm. Denne Årt, som kun kendes her fra Danmark, er taget paa flere forskellige Lokaliteter i den østlige Del af Landet: Under raaddent Løv, frønnet Tømmer eller Stene paa fugtige Steder i Dyrehaven; Store Klinteskov, Møen; under Bark af gamle Stubbe ved Hellebæk, 25 EPS ora cCilrs Er Elansen. »ØjnenefF er brede, ikke saa lange som hos foreg. Art; deres indbyrdes Afstand kun lidt kortere end Læng- den af et enkelt ,Øjef, — Hovedets Børster næsten som hos P. vulgaris. Fig. 20. P. gracilis Hansen. Hoved med venstre Antenne, set fra oven. (Efter Hansen). Antennerne udviser, som det ses af Fig. 20, megen Lighed med foregaaende Arts, dog er Globulus lidt større. Kroppen er meget slank. Analsegmentets Form og Behaaring er næsten som hos P. vulgaris. — Styli er betydelig kortere end det mid- terste Par af de dorsale Børster. — Analpladens Længde og Bredde er om- trent ens; den afsmalnes stærkt mod Basis, dens bageste Rand er næsten ret. Fra hvert af de bageste Hjørner udspringer en kølleformet Tap (Fig. 21), af Pladens Længde. Fra den nedre Del Fig. 21. P. gracilis af Analpladens Bagrand udgaar, inden Hansen. Analseg- for de netop omtalte Tappe, endnu et HERE Era, set Par, som er rudimentære; disse iagt- rer Beg tages bedst fra Siden. Benene er næsten som hos P. vulgaris, men lidt kraftigere end hos denne Art. Denne Art er noget mindre end den foregaaende. — 0,72 mm opgives som Gennemsnitslængde. Fra Danmark kendes P. gracilis kun fra to Lokalite- ter: Møen og Hellebæk. 26 3. Klasse. Diplopåda. Diplopoderne er Progoneater med Kæberne ud- formede som et Gnathochilarium, med simple, 8- leddede Antenner, de forreste Kropled simple 15: deri lemmeløst, de 3 følgende med hver 1 Par Ben; de følgende Kropled har Rygskjoldene sam- menvoksede to og to til Dobbeltled, hvert med 2 Par Ben. Hudskelettet er ved Hjælp af indlejrede Kalksalte gjort overordentlig stærkt (en Undtagelse herfra er dog Pselaphognatha). Genitalaabningen findes paa 3. Kropled, i eller bag 2. Benpar. Hovedets Hudskelet danner en ,, Hovedkapself, som fortil bærer Overlæben, oventil og fortil An- tennerne, og — dels paa Siderne, dels bagtil — Øjnene. Hovedkapslen er paa Undersiden aaben, og i Aabningen er Munddelene anbragt. Mund- hulen begrænses oventil af et membranøst ,,Epi- pharynx", nedentil af Munddelene, som bestaar af Kindbakker, Midtkæber og Bagkæber. Kindbakkerne (Fig. 22), der trods Udseendet … kun bestaar af 1 Led, det morfologiske Grund- led, falder i 2 Afsnit: inderst en Plade, som dan- ner Forbindelse med Hovedkapslen, og som selv oftest er delt. i to. "Stykker; "og venfyderste BER Præmandiblen. Denne falder i et stort Grund- stykke, som paa sin yderste frie Rand er forsynet med fine Tænder, og i flere andre Stykker besat med forskelligt formede Tænder, der sammen med Grundstykkets Tandbesætning danner et udmærket Tyggeredskab. ZA Midtkæber og Bagkæber er sammensmeltede til et kompliceret bygget, saakaldt Gnathochilarium (se Fig. 23). De indbyrdes Størrelses- forhold mellem Gnathochilariets for- skellige Dele varierer betydeligt og har stor systematisk Betydning ved Adskillelsen af de større Grupper af : Diplopoder, hvorimod de til Karak- BBR AG terisering af Underafdelinger er min- feldi Verhoeff. dre anvendelige. ise ne reg Antennerne er traadformede, sæd- Grundstykke, vanlig mod Spidsen noget køllefor- 0 mede, oprindelig 8-leddede. I mange iiltældeertdet 8: Led-dog meget lille "og "mere eller mindre indsænket i det 7., som ogsaa kan være reduceret; dette danner da en Skive, som lukker det 6. Led. Paa denne Maade bliver An- tennerne tilsyneladende 6-leddede. Antennerne bærer Sanseorganer af forskellig Form: , kegleformede S.”, Sansetappe og Sansehaar. De første af disse sidder sædvanlig- vis i et Antal af 4, i enkelte Til- fælde flere, paa sidste Led; Tap- BEDE Ey operaen PENnE sidder i Gruber paa Yder- carinatum Brandt. siden af 5. til 7. Led; Anbrin- FRE Aaen). gelsen af Sansehaar udviser stor Mangfoldighed. De første 4 Kropled afviger paa forskellig Maade fra de følgende og regnes derfor alminde- ligvis for et særligt Kropafsnit, Brystet (Thorax) 28 i Modsætning til Bagkroppen (Abdomen). Hvert Leds Kitinvæg bestaar — dette gælder ogsaa Bag- kropsleddene — af et Rygskjold, som begrænser Leddet udadtil paa Rygsiden, paa Siderne og til- .- dels paa Bugsiden, medens Resten af Bugsiden er dækket af et Bugskjold, der tillige danner Støtte for Benene. — Det 1. Brystled er benløst, dets Rygskjold kaldes Halsskjoldet, Collum; de tre øvrige Brystled bærer' hvert et Partben les: Brystled findes Kønsaabningen, enten i Hoften af 2: Benpar: eller lige :bag ved: dette "paa et Par Penes eller Vulver. Bagkropsleddene smelter sammen to og to til Dobbeltled, hvis forreste Led benævnes Prosomit, dets Rygskjold Prozonit, det bageste Metasomit, dettes Rygskjold Metazonit. Grænsen mellem de to sammenvoksede Rygskjolde viser sig ofte i det ydre som en Indsnøring. Dobbeltrygskjoldets nedre Sidedele kan være afdelt fra de øvrige Dele: Side- skjolde. Ogsaa de to Bugskjolde, som gerne er af forskellig Størrelse og Form, kan være sammen- … voksede med hinanden. Bugskjoldene bærer Benene og tillige Traché- systemets ydre Aabninger, Spiraklerne. Dobbeltringenes indbyrdes Bevægelighed, der ytrer sig ved Dyrenes Evne til at bøje Kroppen til Siderne og — især — til at rulle sig sammen, er betinget dels af, at Ringene er. forsynede med en blød Intersegmentalhud, som forbinder Meta- zonitens Bagrand med Forranden af den efterføl- gende Prozonit, dels af, at Ringene paa Bugsiden er kortere end paa Rygsiden (Fig. 24). 29 Kroppen slutter bagtil med et enkelt Led, som mangler Spirakler og Ben, Analleddet, se Fig. 25. Det bestaar af en Ringdel, paa hvis nederste A 2 P TT SY Fig. 24. 4 Kropringe af en Julide, A med ret, B med noget sammenrullet Krop. (Efter Attems). bagre Rand det uparrede Analskæl sidder, medens Ringens Siderande bærer de parrede Analklapper; mellem disse findes Gattet, der ved Hjælp af dem kan lukkes som en Ladeport. Afvigende med Hen- syn til Analsegmentet forholder Opisthandria sig, se senere. Benene er indleddet paa Sider- ne af Bugskjoldene. Benets enkelte Led er: Coxa, Complementærring, Præfemur, Femur, Postfemur, Ti- bia, Tarsus og Prætarsus. Leddene Fig. 25. Polydesmus udenfor Coxa betegnes almindelig- Sellaris C. Koch. Analsegmentet, set vis som Telopodit, Coxa som Coxit. bagfra. Paa Siden ses Ofte er Undersiden af Tarsus paa de RE ÆDES de tre forreste Benpar forsynet med en Børstekam til Pudsning af Antennerne. Præ- tarsus er kloformet, enten simpel eller med tand- eller tapformede Udvækster. — Hos & kan Be- nene ofte udvise sekundære Kønskarakterer i Form af smaa Hæftepuder, tandformede Hager 0. lign. — De til Gonopoder hos Proterandria og til Telo- 30 poder hos Opisthandria omdannede Benpar om- tales under disse Grupper. Kitinskelettet (Kutikulaen) bestaar af 3 Lag: et indre tykt Bladlag, et mellemste Kalklag og et yderste Dæklag. De to underste af disse Lag gør ved deres Indhold af Kalksalte Huden overordent- lig fast og haard. De fleste Diplopoder er forsynet med Øjne, dog er Polydesmiderne alle blinde. Øjet bestaar af en Samling Oceller i forskelligt Antal. — Mel- lem Antennerne og Øjnene sidder ,det Tomos- vary'ske Organf, et Organ, hvis Betydning ikke er fastslaaet; det er højst forskelligt bygget hos de forskellige Grupper af Diplopoder. I Forbindelse med Huden staar en Del Sanse- organer, hvis Betydning ikke altid er lige klar: Tappene og de kegleformede Organer paa. Anten- nerne, Gnathochilariets Stifter (Smagssans?) og talrige Haar, Børster og Torne paa mange for- skellige Steder af Legemet. ,,Det fingerformede Organ" paa Polydesmidernes 7. Antenneled er en med Sanseceller forsynet Udposning af Kutikulaen; "det synes at skulle yde Erstatning for disse Dyrs manglende Øjne. — Af de hos Symphyla og Pauro- poda optrædende Trichobothrier findes her kun en lille Rest, idet blot Pselaphognatha er udsty- rede med saadanne. Rundt om paa Diplopodernes Legeme findes talrige Kirtler, som munder gennem fine Aabnin- ger i Kitinen:… Eencellede-Kirtler -indest saaledes talrigt i Epidermis. Kopulationsfødderne, Gono- 31 poderne, har Hoftekirtler; paa Undersiden af Fe- mur udmunder Femuralkirtlerne, som findes hos mange Polydesmider og Julider; Spindekirtler fin- des hos Nematophora; Vulvekirtlerne er en i hver Vulve liggende Masse af encellede Kirtler. Stinke- kirtler findes hos de fleste Proterandria og i en noget. ændret Skikkelse hos Opisthandria. De førstes Stinkekirtler findes kun paa Bagkropringene, paa hver Ring højest 1 Par, der ligger indenfor Metazoniten og munder gennem Siderne af denne. Kirtlen er et sækformet Legeme med en Udfør- selsgang, der lige inden Mundingen er forsynet med en Aabningsmekanisme. Disse Stinkekirtlers Sekret er gult eller brunt, indeholder fri Blaa- syre, forskellige Jodstoffer og Kinon. Diplopodernes Nervesystem falder i to Dele: en vel- udviklet Hjerne og en Bugnervekæde, anlagt som to Strenge, forbundne ved Tværstrenge; de to Længdestrenge smelter i Udviklingens Løb mere eller mindre sammen til een uparret med 2 Par Knuder for hvert Dobbeltled. Diplopoderne besidder et veludviklet Trachésystem. Sagt i al Almindelighed har hvert benbærende Led sit System, d: Trachéerne staar ikke i Forbindelse med hver- andre; Dobbeltleddene har hvert to Systemer. Trachéer- nes-ydre Aabninger, Spiraklerne, findes paa Bugskjoldene, sædvanligvis i en lille Grube, Trachégruben, som findes foran og lidt udad for Benets Hofte. Gruben er gerne forsynet med Haar og Børster af forskellig Form til For- hindring af Fremmedlegemers Indtrængen, ligesom der hos Proterandria findes en Art Lukkemekanisme. — Ho- vedet og de tre forreste Led, som mangler Spirakler, for- synes med Trachéer fra 4.—6. Led. Blodkarsystemet er kun ufuldstændig kendt. Et Hjerte ligger ovenover Tarmen; fortil udgaar en Aorta, i hvert 32 Dobbeltled findes to Par laterale Kar. Over Bugganglie- kæden findes en større Lakune. Tarmkanalen gennemløber Legemet som et lige Rør, hos Opisthandria foretager den dog en S- eller N-formet Slyngning. Den bestaar af 3 Afsnit: Fortarmen (Oeso- phagus), Midttarmen og Endetarmen. Fortarmens eenlagede Epithel er forsynet med en fast kitiniseret Kutikula, som afstødes ved hvert Hudskifte. Muskulaturen bestaar af et svagt Længdemuskellag og et ydre, kraftigt Ringmuskellag, omvendt af Forholdet hos de to øvrige Tarmafsnit. Midttarmen udgør langt den største Del af Tarmkana- len, og alene dette Afsnits Epithelceller kan secernere og resorbere. Ved den bageste Ende af Midttarmen findes en ringformet Rende, i hvilken de malpighiske Rør udmun- der, og som danner Grænsen mod det næste Tarmafsnit, Endetarmen. Denne er atter underafdelt i 5 Afdelinger. Det sidste af disse er den udskydelige Analsæk, som hjælper med ved Redebygningen. — Epithelet i Endetarmen er stærkt kitiniseret. Af Ekskretionsorganer findes: Malpighiske Rør, som er meget lange, Labialnyre, Nephrocyter, Fedtlegeme og Natriumuratceller; desuden flere Slags fagocytære Orga- ner forskellige Steder i Krophulen. Diplopoderne er særkønnede. Testis er uparret, dog dobbelt anlagt, fortil med en enkel. Udførselsgang, som senere deler sig i to, der udmunder paa 3. Brystled. — De parrede Ovarier befinder sig i et fælles Hylster, Ovarialsækken, som fortil fortsætter sig i en smal Ægge- leder, der snart deles i to, som udmunder hver for sig påa 3. Brystled. Sekundære Kønskarakterer er kun i ringe Grad at finde hos Diplopoderne. &g er sædvanlig mindre og slan- kere end ?. Hos Julidae, Polydesmoidea og Oniscomor- pha findes visse andre sekundære Kønskarakterer, hvor- om senere. 33 Visse Julider frembyder et meget interessant Forhold: Hos kønsmodne Hanner, der efter Parringstiden skifter Hud, træder Gonopoderne herved tilbage i et umodent Stadium, der senere kan afløses af et modent. Dette Skifte kan gentages flere Gange (Periodomorfose). Diplopodernes Larve forlader Ægget med sædvanligvis 7 Kropringe og 3 Par Ben; under et Antal Hudskifter indskydes benbærende Segmenter foran Analsegmentet, indtil den voksnes Skikkelse efterhaanden er naaet (Ana- morfose). Flere Arter synes i visse Egne af Europa at forplante sig parthenogenetisk, medens de andre Steder formerer sig normalt; dette gælder f. Eks. Polyxenus lagurus og Proteroiulus fuscus. Æggene lægges 3—4 Uger efter Parringen. De faa Tilfælde, der er nær- mere studeret, frembyder ret interessante Forhold. Fig, 26. Ophyiulus fallax Meinert. Glomeriderne lægger Æg- Rede med Æg — gennemskaaret. gene enkeltvis, sjældnere (Efter von Rath). 2 ell. 3 sammen, i en Kap- sel af Jord, der tjener Larven til Næring i den første Tid. — Polydesmider og Julider lægger deres Æg i Klumper paa 25—40; til hver Ægklump bygges en Rede (Fig. 26). Denne er bygget hovedsagelig ved Hjælp af den udkræn- gede bageste Del af Endetarmen og de bageste Benpar. Som Byggemateriale tjener egne Ekskrementer og Jord- partikler, der kittes sammen ved Hjælp af Analkirtlernes Sekret. Reden er klokkeformet og forsynet med en Skor- sten for Ventilationens Skyld. Udvendig er den sløret med Jordklumper og Smaasten. — Bygningen af en saadan Rede kræver 6—10 Timers Arbejde. Ogsaa hos disse Dyr tjener Redematerialet som første Næring for den spæde Larve. Andre Diplopoder, Chordeumiderne, spinder en Rede Povl Hammer: Tusindben. 3 34 til Æggene af Sekretet fra Spindekirtlerne. — Pselaphogna- tha forfærdiger deres Rede af egne Haar og Børster. Dyrene bygger iøvrigt de samme Reder umiddelbart før et Hudskifte forestaar; Dyret anbringer sig i Reden og falder i en dvaleagtig Tilstand, som det først forlader for at krybe ud af den gamle Hud. De fleste af de hos os levende Diplopoder er fler- aarige. Overvintringen foregaar i Jorden, Parringen hos nogle om Efteraaret, hos andre om Foraaret, Æglægnin- gen altid om Foraaret. — I Lande, hvor der haves lange, tørre Somre, gaar Diplopoderne om Sommeren i Tørke- dvale paa samme Maade som hos os om Vinteren. For enkelte Årters Vedkommende har man ment at finde det samme Forhold hos os. Diplopoderne er sædvanlig langsomme og lyssky Dyr, der kun om Natten .kommer frem fra deres Skjulesteder under Sten, nedfaldne Grene, Løv o. lign. Griber man dem, ruller de sig sammen alt efter deres Legemsform i Kugle eller Spiral og anstiller sig døde. Disse Dyrs sædvanlige Føde er udelukkende vegeta- bilsk; i Almindelighed er det Blade eller Stængler paa et eller andet Stadium af Forraadnelse; sjældnere har man fundet dem indborede i Jordbær eller lignende bløde Frugter. For Spørgsmaalet om, hvorfra og ad hvilke Veje vor Dyreverden efter Istiden er indvandret, har Diplopøderne den største Betydning. De saaledes indvandrede Arter kan efter de Egne af Europa, hvor de oprindelig er op- staaede, deles. i et Antal geografiske Artsgrupper: Saa- ledes stammer f. Eks. Glomeris marginata og Cylindro- iulus londinensis fra V-Europa, er typiske Repræsentan- ter for den vestlige Artsgruppe; medens f. Eks. Unciger foetidus og Polyzonium germanicum er komne fra Ø-Eu- ropa og altsaa repræsenterer den østlige Gruppe. Af Diplopoder er hidtil beskrevet 6300 Arter, hvoraf 1200 i Europa, 32 i Danmark. De deles i 2 Underklasser, hvoraf den ene kun omfatter 33 Arter, hvoraf 1 i Danmark. 35 Oversigt over Underklasserne. Kroppen blød, uden Kalkindlejringer; besat med talrige ejendommelige Haar, Børster og Skæl; Hovedet med Trichobothrier. Kopulationsfød- der mManger ESS se ig Pselaphognåtha. Kropvæggen ved Hjælp af Kalkindlejringer gjort overordentlig fast. Ingen Trichobothrier. &$ med Gonopoder (se S. 45) paa 7. Ring eller medEklelopodert(SerS42) 1" Bagendeneeren 2. Chilognåtha. 1. Underklasse Pselaphognåtha. Legemet (se Fig. 27) med 11—13 Kropled med 13—17 Benpar. Huden blød, uden Kalkindlejringer. Den forreste Del af Hovedet er ved en dyb Fure skarpt adskilt fra den bageste Del. Anten- nerne bestaar af 8 Led, hvoraf det sidste er for- holdsvis stort, ofte lige saa stort som det 7.; de 4 kegleformede Sanseorganer er yderst smaa. Kindbakkerne ikke væsentligt afvigende fra de alm. Forhold hos Diplopoderne; Præmandiblen er ved Hjælp af to Hængsler indleddet paa det udelte Basalstykke. — Gnathochilariet er derimod mere afvigende, ved at flere af dets Bestanddele kan mangle. — Overlæben er sammenvokset med Mundskjoldet, men dog ved en Tværlinie mere eller mindre tydeligt sondret fra dette; i Midten er den dybt indskaaret; egentlige Tænder mangler. Af de 4 Brystled mangler det 1. Ben; dets Rygskjold, collum, er lille, medens dets Bugskjold, hypostoma, er veludviklet. 2.—4. Brystled bærer hvert et Par Ben. De 7—9 Bagkropled bærer — med Undtagelse af de forreste og det bageste — hvert to Par Ben. BE 36 2.—næstsidste Led har pudeformede Sideskjolde, som hvert er besat med en Buket af Børster; disse kan ogsaa være til Stede, omend i rudimen- tær Tilstand, paa 1. Led. Disse Sideskjolde er ved en blød Hud skilt fra saavel Ryg- som Bug- skjoldene. Meget karakteristiske — og systematisk an- vendelige — er de lange haar- eller børstefor- mede eller brede skælformede Dannelser, som sidder konstant anordnede paa Hovedet, paa Ryg- og Sideskjolde og paa Analsegmentet, hvor de dan- ner een eller to bagudrettede Pensler. Det forreste Benpar er 6-leddet, det 2. 7- eller 8-leddet, de øvrige alle 8-leddede. Coxa, Præfe- mur og Femur med smaa, griffelformede, børste- bærende Udvækster, Sanseorganer, hvis Funktion endnu ikke er oplyst. Rudimentære Tåmåsvary'ske Organer er til Stede; ved Siden af dem findes 3 Par Trichobothrier. Hvad Tarmkanalen angaar, da afviger den ganske be- tydeligt fra den store Hovedmængde af Diplopoder. — Enden af Spiserøret stikker som en Slags Klappeventil ind i Midttarmen; ved dennes Overgang til Endetarmen findes ogsaa en stærk Indsnøring, i hvilken de over- ordentlig kraftigt udviklede Malpighiske Rør munder. Endetarmen er ikke som hos de fleste andre Diplopoder sondret i flere Afsnit. Kønsorganerne munder i 2. Benpars Hofter, hos & paa lange Penes. Egentlige Kopulationsfødder, Gonopoder, mangler; dog tydes ofte som saadanne nogle ejendomme- lige Udvækster fra Hofterne af 7. Rings Benpar; de op- træder dog kun i rudimentær Form. Hos en Årt af denne Underklasse har man iagttaget 37 det interessante Forhold, at Hunnen lægger sine Æg ien Rede, som den har dannet af sine egne Haar og Børster. Pselaphognatherne er de mindste Diplopoder; deres Længde er sædvanligvis kun faa mm. De hidtil beskrevne 33 Arter af Pselaphognatha er alle Repræsentanter for den samme Familie, Polyxenidæ, der herefter ikke behøver at karakteriseres nærmere. 1. Fam. Polyxenidæ. Med Underklassens Karakterer. — Af denne Families 10 Slægter findes kun een repræsenteret i Danmark. i: Polyxenus Latreille. Hovedet temmelig stort, bredere end langt, stumpt trekantet med bred Pande, stillet næsten vinkelret paa Lege- mets Længdeakse. Øj- nene sidder paa et udadhvælvet, glat Felt paa Siden af Hovedet, hvert med 6—7 OQOcel- ferie inden for Øjet sidder paa Over- siden paa hver Side 3 Par Trichobothrier. Antennens sidste Led meget mindre end det næstsidste. Gna- thochilariet med veludviklede Yderpalper. Kroppen er kort, nedtrykt, med flad Bugside, kan ikke rulle sig sammen. Rygskjoldenes Bag- Fig. 27. Polyxenus lagurus L. Fra Ryg- og Bugsiden. (Efter J. Bode). 38 rand med 2 Tværrækker af korte, tykke Børster. 11 Kropled med 13 Par Ben, hvis yderste Led, Prætarsus, er forsynet med et Par stumpe Kløer, mellem hvilke .der- (se Fig. 28). sidder sltellere2 "Hæfteblærer, hvorved Dyret bliver i Stand til at bevæge sig paa lodrette Flader, endogsaa paa Glas- vægge. Desuden kan Prætarsus være udstyret med 1 ventral og 2 dorsale Børster. — Paa næstsid- ste Kropled ligger tæt op til hinanden to halv- cirkelformede Kitinplader, mellem hvilke Gattet findes. Bageste Kropled med to terminale Børste- bundter; foruden disse kan der findes Tværrækker eller andre Grupper af Børster paa dette Led. Ungerne forlader Ægget med 5 Kropled, 3 Par Ben og 5-leddede Antenner. Af denne Slægts 17 Arter findes kun een i Danmark. 1. P. lagdrus Linné. [Scolopendra lagurus Linné 1758, 1761; Sc. ovalis Geoffroy 1762; Julus lagurus Scopoli 1763; J. penicellatus De Geer 1764—66). Hovedet stort i Forhold til Kroppen, kun lidt smal- lere end denne. Mellem Pande og Isse, dog mest paa den første, løber to tydeligt adskilte, haarklædte Zoner, en forreste, bestaaende af flere Rækker og en bageste kor- tere, bestaaende af to Rækker; begge Zoners Haar er svagt kølleformede. — Antennerne er rødbrune, korte, tykt traadformede; det yderste Led meget kort. — Paa hver Side et stærkt fremadhvælvet, med mørkt Pigment fyldt Øjefelt med 6 tydelige Oceller. Halsskjoldet ovalt, halvt saa bredt som de øvrige 39 Rygskjolde; langs For- og Bagranden løber en Række tan- dede Haar, paa Feltet derimellem nogle faa, lignende Haardannelser., — De øvrige Rygskjolde er bredere end de er lange, konvekse; langs Bagranden findes to Tværrækker af Haar, som hvert er forsynet med flere Rækker skarpe Tænder. Den forreste er smallest, den bageste bredere og med længere Haar, som er rettet bagud, ud over Skjoldets Bag- rand; paa Siderne er de to Rækker forenede, Fig, 28. Polyxe- og Haarene er her længere, saa at der dan- nus patagonicus nes et ekstra lille Børstebundt oven over Silv. Prætarsus det store, som sidder paa Sideskjoldet. Af ie re så disse store Bundter findes ialt 9 Par. Hende E Det bageste Led bærer et Par tætte (Efter Attems). Haarpensler, som er parallele med hinan- den, og som berører hinanden i Midten; de er rettet lige bagud; hos 9 er de større og meget bredere end hos $. Foruden ved denne Karakter kan de to Køn skelnes paa ås lange Penes (se Fig. 29). Hanner af denne Årt er i Danmark meget sjældne og vides end ikke med Sikker- hed at være fundne. Forplantningen foregaar saaledes hovedsagelig eller udelukkende ved Parthenogenese. Farven af P. lagurus varierer fra lys gulgraa til gul- brun, påa visse Steder med mørke, brunlige Pletter; saa- ledes har Øjefeltet, Panden og Kroppens Sider hyppigt en mør- kere Farve. Undertiden kan Ryg- gens Midtlinie have et mørkere Længdebaand, der tidt er opløst ; i Pletter. Farven af Ryggens e Ål; —………… forskellige Børstedannelser er GE BE en Hee gerne brunlig til sort, i mange samt Penes. (Efter Latzel). Tilfælde kan især Sidebundterne være af graagrøn eller lysere Farve alt efter Belysningen og Haarets Luftindhold. — Det bageste Kropleds to Pensler har stærk Silkeglans, 40 gullige i alle Toner lige til brunt. — Benene er lysebrune, ofte noget plettede. Dette Dyr maaler 2,5—3,2 mm i Længden, Haarpens- lerne medregnede, og 1 mm i Bredden, naar Sidepens- lerne tages med; den er saaledes vor mindste Diplopod. Dette lille, sirlige Dyr optræder for det meste sel- skabeligt under løstsiddende Bark og under Løvet i Bøge- skove. Der foreligger talrige Fund af det fra Sjælland og Bornholm og nogle faa fra Klinteskov paa Møen; men der er ingen Grund til at tro, at det ikke findes i Bøge- skove over hele Landet. 2. Underklasse Chilognåtha. Kropvæggen paa Grund af Kalkindlejringer overordentlig fast. Findes der Haar paa Kroppen, er de simple, børsteformede og danner aldrig store Sidebundter eller Terminalpensler. — & med Ko- pulationsfødder: 1 eller 2 Par Gonopoder paa 7. Ring, eller 2 Par Telopoder i Bagenden; hos 9 er 1. Benpars Hofter sammenvoksede med Bugskjol- det. — Overlæben har 1 eller 3 Tænder paa Mid- ten, kun hos Colobognatherne, hvor Munddelene er rudimentære, er de uden Tænder. — Mange er forsynede med Stinkekirtler. — Trichobothrier findes ikke. Chilognatherne deles i 6 Ordener, hvoraf de 5 er repræsenterede i Danmark. Oversigt over Ordnerne. 1. Dyret kan rulle sig sammen til en Kugle (se Fig. 31). Bugskjolde tvedelte. $ med 1 eller 2 Par Telopoder i Bagenden. 1. Oniscomdrpha. Dyret kan rulle sig sammen i Spiral. Bug- skjolde udelte. $ med 1 eller 2 Par Gono- poder-paa"74 Ring SAN Me oe TEE AE RRS 2 41 2. Hovedet af sædvanlig Form, med veludviklede Munddele; Kindbakker store, stærkt fremtræ- dende; Overlæben med 3 Tænder. 7 Par Ben foran Gonopoderne rs eN SE NE 3: Hovedet snabelformet forlænget, med stærkt omdannede Munddele; Kindbakker ikke syn- lige udefra; Overlæben uden Tænder. 8 Par Ben foran Gonopoderne ..... 5, Colobognåtha. 3. Med 19—30 Kropringe, udtrukne i Sidekøle eller dog blæreformet opsvulmede paa Siderne 4. Med 40 eller flere Kropringe, som er ganske SN dris ke REE SE EDER 4. Juliférmia. 4. Med 19—22 Kropringe, forsynet med kraftige SMUDS LDS STE RARE ERR RER 2. Polydesmoidea. Med 26 —30 Kropringe; Sidekølene kun stumpe, blæreformede Udvækster..... 3. Nematdphora. 1. Orden OniscomOrpha. Munddelene en Del afvigende fra den i Ind- ledningen til Diplopoderne fremstillede Typus; saaledes er Præmandiblen og Grundstykket bredt sammenvokset, uden Hængsel imellem. Overlæbens Forrand med en Tand paa Midten. Hver Kropring bestaar af Rygskjold, skarpt herfra adskilte Sideskjolde, som er fælles for Pro- og Metazonit, samt et Par Bugskjolde, som af Benenes Hofter er skilte fra hinanden. Kroppen bestaar af 14—16 Led, incl. Analleddet; de dæk- kes af 11—-13 Rygskjolde. — Analleddet er meget lille og skjult under det foregaaende Leds meget store Rygskjold, pygidium. Rygpanseret har Form omtrent som en Ellipse, der efter Fladen er bøjet til en Halvcylinder. Sideskjoldene er bevægeligt forbundne med Hof- terne og med Rygskjoldene; Bugsiden er mere 42 eller mindre hul, paa Grund af, at Rygskjoldenes Siderande rager nedenfor Bugfladen. Det store Brystskjolds Rand passer ind i Pygidiets Bagrand, naar Dyret ruller sig sammen som en Kugle; for- inden dette kan ske, maa Hovedet og 1. Brystled lægges ned mod Bugsiden; begge Dele er paa det sammenrullede Dyr fuldstændig skjulte. Ogsaa 1. og 2. benbærende Led har Traché- system; alle Spirakler mangler Lukketappe. Tarmkanalen er lang, Endetarmen gør et N- formet Dobbeltknæk. 2 har 17 eller 21, $ 19 eller 23 Par Lemmer, af hvilke de to sidste Par hos $ er omdannede til Kopulationsfødder, Telopoder. De øvrige Diplo- poders Gonopoder findes ikke her. Telopoderne tjener under Parringen til at fastholde Hofterne paa %s 2. Benpar hvor Vulverne findes, medens g ruller sig sammen og ved Hjælp af Kindbak- kerne fører Sæden ind i Kønsaabningen. Oniscomorpherne er lette at kende paa deres bænkebideragtige Udseende (se Fig. 31). De ind- deles i 4 Familier, hvoraf kun een er, repræsen- teret hos os. 1. Fam. Glomeridae. Rygskjoldene paa 2. og 3. Brystled sammen- voksede til et ,,Brystskjold". Efter dette følger 10 Rygskjolde, som er glatte, nøgne, yderst sjældent behaarede. — 9 har 17 Par Ben, 3 paa Brystet, 2 paa hvert af de næste 7 Segmenter. $ har des- uden 2 Par accessoriske Lemmer paa 8. Kropled, 43 hvis Rygskjold ofte mangler. 9. Kropring, Pygidiet, mangler Lemmer hos begge Køn. &s 17. Benpar er omdannede til et Par extra 4- eller 5-leddede Telopoder; 1. Par egentlige Telopoder ligeledes 4—5-leddede, det 2. Par 4- leddede. . Stinkekirtler findes; de munder paa Rygsiden, i Intersegmentalhuden. Antennerne sidder sædvanligvis paa Forsiden af Hovedet, aldrig i særlig dybe Gruber; paa deres 1., 2., 3., 6. og 7. Led findes Sansetappe. Uden for Antennerne sidder det hesteskoformede Tomosvary'ske Organ; det Parti, som omsluttes af Hesteskoen, benævnes Tappen; denne er hos "denne Familie ikke indsnævret ved Basis. — Øjet bestaar af en enkelt Række OQOceller; det kan dog ogsaa mangle. Denne Familie omfatter en Mængde Slægter. Langt den artsrigeste af disse er Glomeris, den eneste, der er repræsenteret i vor Fauna. 1. Glømeris Latreille. Antennen med et Knæk mellem 3. og 4. Led; 6. Led størst, af sædvanlig Form; 4 kegleformede Sanseorganer findes. — Hverken Bag- eller Side- randene af Rygskjoldene er op- eller udadbøjede, men glatte som den øvrige Flade, der er uden særlig Skulptur. Pygidium hos begge Køn uden nogen Længderende. — Benene er sammentrykte, sidder meget nær hinanden, deres sidste Led er længst. 44 Det 17. Benpars Telopodit 4-leddet, Endekloen en lille, svag Børste. Paa det 1. Par egentlige » ,… Telopoder er Hofterne fuld stændig sammenvoksede. Det 2. Par Telopoder har Femur og Tibia ganske ad- skilte; Præfemur og Femur har en lang Børstefinger (Fig. 30). Dette Par er de egent- Fig. 30. Gl. conspersa C. lige Kopulationsføåder, som Koch. 2. Par Telopoder. mest sidder trukket ind, næ- (Efter Attems). å É sten skjult bag de øvrige Ben. De er meget tykke, tangformede, 5-leddede; Hof- terne sammenvoksede. Denne Slægt omfatter 75 Arter, hvoraf døg kun een findes hos os. 1. Gl. marginåta Villers. [Oniscus marg. Villers 1789; O. Zonatus Panzer 1793; Julus marg. et limbata Olivier 1792; Glom. limbatus La- treille 1804; Gl. limbata Taschenb. 18771. Øjet dannet af 8—10 Oceller., — Halsskjoldet med to fine Tværfurer, i Midten svagt vinkelbøjet bagud: Bryst- skjoldet med tre fine Tværfurer paa hver Side; den forre- ste fortsætter sig helt op over Ryggen. De øvrige Ryg- skjolde med 1—2 fine Skraafurer paa hver Side. Anal- leddet uden nogen særlig Udformning. løvrigt er Ryggen overalt ganske fint punkteret, meget glinsende og glat, kulsort; alle Rygskjolde er i Randen gullighvide, det 2, i noget større Udstrækning end de øvrige. Undersiden er graabrunlig. Antenner og Ben er brune, ofte med hvidlige Ledhude. 45 Man finder ofte unge Individer; disse har brun eller graa Bundfarve og 4 Længderækker af lyse, aflange, skraat- stillede Pletter paa Ryggen og Siderne. Denne saakaldte »Perplexa-Tegningf forsvinder efterhaanden. Hos denne Årt findes en ret betydelig Størrelsesforskel mel- lem de to Køn; & maaler 10— 15 mm i Længden, 5—7 mm i Bredden, medens de samme Maal for 2 er 13—20 og 6—9 mm. Om de særlige Forhold ved Æglægningen se S. 33. Denne Art træffes i Skov- Fre IK G I SER Vil- bunden, under rigeligt, vissent 1ers. I udstrakt og i sam- Løv; den viser særlig Forkærlig- menrullet Tilstand. (Efter hed for Bøgeskov og er sikkert Humbert). almindelig udbredt over hele Lan- det, hvor saadan findes; dog mangler den paa Bornholm. En Mængde Fund af den foreligger fra Jylland, Sjælland, Møen, Lolland og Falster. Ordenen Oniscomorpha stilles ofte — sammen med den nærbeslægtede tropiske Orden Limacomorpha — i Modsætning til de følgende Ordener og kaldes Opisth- andria ad: med Kopulationsfødder bagved, medens de følgende Ordner slaas sammen i en Gruppe, der benæv- nes efter det Forhold, at Kopulationsfødderne sidder foran påa Kroppen: Proterandria. For denne Gruppe gælder følgende fælles Karakterer. 7. Kropring altid med mindst 1 Par, hyppigt begge Benpar, omdannede til Gonopoder, som tjener til Over- føring af Sæden; & aldrig med accessoriske Lemmer i Bagenden. ; . Overlæben med 3 Tænder i den mediane Indbugtning, hos Colobognatha dog uden Tænder. — Præmandiblen er ved Hjælp af 2 Hængsler forbundet med Grundstykket. 46 Sideskjoldene er med faa Undtagelser fastvoksede til Rygskjoldene. Bugskjoldene enten fastvoksede eller frie, Analleddet altid synligt fra oven og veludviklet, typisk bestaaende af en Ringdel, 2 Klapper og et Skæl paa Bug- siden (se Fig. 25). — Stinkekirtler beliggende paa Siderne af Dyret; ofte mangler de. Tarmkanalen forløber som et lige Rør. De nævnte Kopulationsfødder, Gonopoder, har paa Grund af den store Rigdom paa forskellige Former — og disse er konstante for hver Art — faaet udstrakt An- vendelse i Systematiken. — Mundingen af hver Ægge- leder er omgivet af en kitiniseret Plade, vulva, som be- staar. af et foran Aabningen liggende operculum og et bag Aabningen siddende Par bursae; disse sidste er to Mus- lingeskallignende Klapper, som i deres Indre har en snoet Kanal, Sædgemmet, receptaculum seminis. 2. Orden Polydesmoidea. Øjne mangler. Til Gengæld er Antennerne ud- styrede med et ,fingerformet Organ”, sandsynlig- vis til Fornemmelse af Lys. Antennernes Tappe staar i Grupper. paa Ydersiden af 5., 6. og 7. Led; Endeleddet med 4, undertiden 10, kegleformede Sanseorganer. Kroppen bestaar af 19—22, oftest 20, Ringe. Antallet konstant for samme Art; i flere Tilfælde har $ en Ring mindre end 9%. Metazoniterne. med vorte-, tand- eller kølformede Udvækster, hvorved den hele Skikkelse bliver højst forskellig. Prozoni- ten altid cylindrisk, danner en forneden. lukket Ring, som er delvis skudt ind i det foregaaende Led. Bugskjoldene (med Undtagelse af nogle Bryst- leds) gerne sammenvoksede med Rygskjoldene. 47 Spiraklerne er forsynede med talrige Kitintæn- der, som i Indgangen til hvert Trachésystem danner en Ruse. — Stinkekirtler findes, dog kun paa ca. hvertandet Led. — Hofterne mangler Coxalsække. — Undersiden af Tarsus hos & ofte med en tæt Børsteklædning (til Pudsning af An- tennerne). — Spindekirtler mangler. Sædlederne munder i Hofterne paa 2. Benpar. Kun 1. Benpar paa 7. Ring tjener som Gonopoder. Fig. 32. Polydesmus complanatus L. Set fra Rygsiden. (Efter Humbert). Gonopoden sidder i en rund eller oval Aabning; den er skarpt adskilt i en inderste Del, Coxit'”en og en yderste Del, Telopodit”en, som ved Led er forbundne med hinanden. Coxiten er fastvokset til Trachéstammen og mere eller mindre med sin parrede. Telopoditen kan deles i 3 Dele: Femur, basalt pæreformet fortykket, stærkt børsteklædt, omslutter en Sædgrube; Tibia, det midterste Parti, i hvilken den fra Sædgruben kommende Sæd- rende forløber; den munder gerne paa Spidsen af Tibia's slanke Endegren; Tarsus, af vidt forskellig Form, danner sædv. en lang, slank, eller kortere, bred Skede om Tibia's Endegren. 48 Af denne Ordens mange Familier kan kun een siges at være hjemmehørende i Danmark. 2 andre Arter, til- hørende hver sin Familie, er blevet indslæbt og findes kun i Drivhuse; de behandles nedenfor i Tilknytning til Polydesmidæ. 1. Fam. Polydesmidæ. Karakteristisk for denne Familie er, at Sæd- renden i Gonopodernes Telopodit munder i en flaskeformet Sædblære, hvis ydre Munding paa Tibia's Endegren er omgivet med en Haarklædning (Fig. 33). Metazoniterne med Tværrækker af flade, haarbærende Knuder; Sidekøle veludviklede. Fig. 33. Polydesmus Denne Familie er her i Landet re- mediterraneus Då- præsenteret ved 4 Arter, hvortil kom- day. Del af Gono- pod med Sædrende, mer to ,,Drivhus-Arterf, som skønt de Sr,og Sædblære, Sb. tilhører hver sin anden Familie, dog (Efter Attems). behandles her. Oversigt over Slægterne. 19 Kropsegmenter, med 28 Benpar hos &, 29 hos ESS DE ber LT are SENDE SS ARR PÆ 20 Kropsegmenter, med 30 Benpar hos &, 31 1 KOS ES PR NRE ROR EEETE Res SE Fa EEN HESS BEES os eo o Rygskjoldenes Sidekøle med 3—5 bagudrettede Savtænder. Hvidgul til meget blegt brungraa. 81 Om an 1. Brachydésmus. Sidekøle med 3, sj. 4, haandagtigt udspærrede Tænder; Farven foroven rødbrun, forneden lysere. 4—5 mm lang [Drivhusform] 3. Scytondtus. Metazoniten paa Rygsiden med regelmæssige Rækker af haarbærende Knuder, men uden dybere Tværfure. Sidekøle savtandede med flere; Tænder 55 NER NARRER 2. Polydésmus. 49 Metazoniten paa Rygsiden uden Knuder, men med en dyb Tværfure. Sidekøle med kun een Kande IDriviis form | seeren 4. Paradésmus, 1. Brachydésmus Heller. Temmelig smalle Former, 8—10 Gange saa lange som brede; 19 Kropsegmenter, baade hos g og ?; $ med 28, 92 med 29 Par Ben. Metazonitens Sidekøle med 3—5 bagudrettede Savtænder. Far- ven hvidgul til meget blegt brungraa. Gonopoder- nes Telopoditer ligger parallelt med hinanden i Legemets Længderetning. Af denne Slægts 70 Arter findes kun een i Danmark. bEBrysa pers tatzel . Hovedet overalt beklædt med relativt lange Børster. Antennerne mere kølledannede end hos Polydesmus- Arterne. Halsskjoldet ellipseformet, kantet af en Række høje, haarbærende Knuder, som ogsaa optræder paa Midten af Skjoldet. Metazoniterne med veludviklede Sidekøle, som er forsynet med 3 Tværrækker af flade Knuder, beklædte med lange Haar; disse sidder i 3 Rækker med 6 i hver. Sidekølen i Randen med 3—5 haarbærende Tænder. 2. Led næsten halvmaaneformet med skraatstillede Sidekøle. Anal- leddet med en Tværrække af Haar, samt med en i Spidsen haarklædt Udvækst, som rager temmelig langt ud over Analklapperne. — Disse bærer to Par Haar. Kopulationsfødderne er, som det i Almindelighed gæl- der indenfor denne Familie, overordentlig karakteristiske, Fig. 34. Den proximale, opsvulmede Del, Femur, er især distalt beklædt med lange Børster; lige uden for hvor disse hører op, sidder paa Tibia en skarp trekantet Tand. Tibia og Tarsus, som ikke er skarpt sondrede fra hinanden, Povl Hammer: Tusindben. 4 50 danner tilsammen et boomerang-agtigt buet Legeme, 4 Gange saa langt som bredt, og tykkest paa Midten, hvor det bærer en stor, stump Tand; udenfor denne og lidt Fig. 34. Gonopod af Br. superus Latzel. (Efter Lohmander). mere distalt sidder en lang, kegleformet Tand, 3'/)7—4 Gange saa lang som bred. Indenfor Spidsen af Tarsus sidder 3 tyde- lige Tænder, hvoraf de to yderste er lange, kegleformede, medens den midterste er mere stump. Midt mellem denne Tand og Tibia's store Konkavsidetand findes den haarklædte Munding for Sædlederne. Farven af Br. superus er sædv. blegt hvidgul med en gennemskinnende mørk Rygstribe, som markerer Tarmkanalens Forløb; Benene er næsten helt hvide. I Spiritus skifter Dyret ofte Farve, saa at det for- og bagtil bliver mørkere, ofte helt rødbrunt. 8—10 mm lang, I mm bred. Denne Årt er udbredt og almindelig over hele Landet, påa skyggefulde, tilpas fugtige Steder; ellers stiller den ikke store Krav til de økologiske For- hold. Meget almindelig findes den i Gartnerier, Kirke- gaarde og andre Haver. Den er flere Gange fundet i Muld- varpereder, i eet Tilfælde i et Antal af ca. 100. Bredere Former, 6—8 Gange saa lange som brede. 20 Kropsegmenter; $ med 30, 2 med 31 Benpar. Me- tazoniterne (Fig. 35) med 3 Tværrækker af store, flade 2. Polydésmus Latreille. Kander"Sidekølene med Fig. 35. P. complanatus L. 4—5 bagudrettede Tænder. 2 Kropringe, visende Skulp- turen paa Metazonitens Ryg- I de to forreste Rækker af flade. (Efter Humbert). 51 Knuder findes der sædv. 4 i hver, i den bageste Række 6, hvoraf følger, at disse sidste er de mindste. Uden for disse 3 Tværrækker sidder der paa Sidekølens Rygside endnu een eller to Knuder, hvoraf den bageste er 2—3 Gange saa stor som den forreste og begge mere eller min- dre blæreformet opsvulmede. — Stinkekirtlernes Aabninger er smaa, sidder paa Oversiden, nær ved Kølens Siderand. Benene i Almindelighed ret lange, hos $ meget tykkere og længere end hos ?. — Farven lyst gulbrun, gulgraa eller graabrun. De danske Arter af denne Slægt er baade bredere og længere end Brachydesmus superus. Oversigt over Arterne. 1. Stor, bred, 15—20 mm lang Art, med affladede Rygknuder. Farven lys, brungul. Gonopoder med lang, ombøjet, piskelignende, i Spidsen kort tvekløvet Stamme (se Fig. 36) ......... 1. P. complanåtus. Mindre, smallere, 10—16 mm lange Arter. Ryg- knuder mere fremtrædende. Farven gulgraa— graabrun. Gonopoder dybt tvekløvede, deres længere Stamme krogbøjet med enkel Spids 2. 2. Ryggens Skulptur finere, dens Overflade mat. Gonopodernes lange Stamme med en lang Siderrend (Frees 7) Eee 2. P. denticulåtus. Ryggens Skulptur skarp, dens Overflade med temm. stærk Glans. Gonopodernes lange Stamme uden Sidegren, blot med en bred ikand (Fie 38) 1 sa es TR SR. SEP Cordes: 1. P. complanåtus (Linné) Porat. [Julus compl. Linné 1761; P. illyricus balticus Verh. 1907, 1922 etc., Schubart 1925. Ikke P. complan. Verh. o. a.]. Stor, bred, 15—20 mm lang Art. Farven lys brungul; Hoved og Antenner sædv. noget mørkere farvet end Be- AX 52 nene; baade disse og Hoved som Antenner tydeligt be- haaret, ellers næsten glat. Antennerne svagt kølleformede, af Længde med eller lidt længere end Kroppens Bredde, 3. Led er længst. ”" Rygskjoldenes Knuder er flade. Metazoniterne bliver bredere bagtil indtil 10. Led, 10.—14. er lige brede, bagtil aftager de i Bredde. Siderandene tydeligt 3—5-tandede, foran affladede og med et ret-- eller stumpvinklet For- hjørne Bend over i Forkanten. Side- og Bagranden g støder sammen i en bagtil vendende Tand eller Tap, der dog paa de forreste 6—7 Skjolde er mere eller mindre kort og stump, sjældnere retvinklet. Analsegmentet med en i Spidsen bør- steklædt Udvækst, som kun rager lidt ud over Analklapperne. Benene er hos &g længere og oftest tykkere end hos 2. Desuden har &$ paa Benenes 3 sidste Led mellem de stive Børster en Mængde Smaaknuder, ufuld- stændigt ordnet i 2 Længderækker og " Fig. 36. hver med en kort Børste. P. complanatus Kopulationsfødderne (Fig. 36) er lange, RE FONDE den inderste Halvdel af Tibia-Tarsus den) kølleformet; yderste Halvdel lang, piske- formet, ved Grunden lige over Sædlede- rens Munding med en lang, tungeformet Udvækst, som "dækker over en bred Rende, der findes paa Forsiden af den inderste Halvdel af Tibia-Tarsus” tynde yderste Del; denne sidste lidt før Midten ombøjet med kort tvekløvet Spids. — Mellem Y%s 2. og 3. Benpar ses Vulverne som et Par ellipseformede, skraat mod hinanden stillede Lege- mer, som er riflede paa Ydersiden. Denne Årt er, hvad dens Udbredelse i Europa an- gaar, en nordøstlig Art, og man mener efter dens Fore- komst i Sverige og Tyskland at kunne forudsige, at den kun vil være at finde i det østlige Danmark (Ø. for 53 Store Bælt). De Fund, der til Dato foreligger her fra Lan- det, modsiger heller ikke denne Antagelse, idet den kun er fundet (paa mange Lokaliteter) paa Sjælland, de sydl. Øer og paa Bornholm, hvor den er udbredt og alminde- lig. Den findes mellem Løvet i Bunden af fugtige Løv- skove og andre skyggefulde Steder; men den synes at undgaa kultiveret Jord. 2. P. denticulåtus C. L. Koch. Smallere og spinklere end foregaaende Art; 10— 15 mm lang. Farven som hos P., complanatus, men kan ofte have en mørkere eller lysere Tone; Bugsiden altid blegere end Rygsiden. Rygskjoldenes Knuder mere fremtrædende end hos foregaaende Art og alle med en Børste. Metazoniternes Siderande forsynet med 3—4 tydelige Tænder, Baghjørnet tydeligt, især paa de bageste 7 eller flere Segmen- ter langt kraftigere udtrukket end hos P. complanatus. — Metazoniter- nes bageste Række Knuder bagtil udtrukket i 6 fine, paa Spidsen mørke Tænder; Side- knuderne er blæreformede, glinsende. Benene er længere end Anten- nerne; hos & fortykkede, og paa In- Fig. 37. dersiden besat med smaa, børste- P. SNE SR FEE Uorer i (Efter re De hanlige Kopulationsfødder, som afgiver det bedste Kendetegn for denne Art, ses paa Fig. 37. Deres yderste ”/3 eller mere er dybt tvekløvet i en bred, i Spidsen smallere og krogformet Stamme, som bærer Sædlederens Udmunding, og en bag den og bue- formet henover den gaaende slanke Gren, hvis yderste Tredjedel atter er dybt kløvet i to Grene. P. denticulatus er den almindeligst danske Art af sin Slægt. Den findes paa lignende Steder som foregaaende 54 Årt, men i Modsætning til denne ogsaa i Haver og paa anden kultiveret Jord. Den er flere Gange fundet i Muld- varpereder. Den er taget paa mange Lokaliteter Landet over, dog ikke paa Bornholm, hvor den skal mangle. 3. P. coriåceus Porat. Denne 10—16 mm lange Art har stor Lighed med den foregaaende. Ryggens Skulptur dog mere fremtræ- dende, dens Overflade med stærkere Glans;:de smaa Tænder, som Rygskjoldenes Bagrand besidder hos P. denticulatus, findes ikke hos denne Årt, og kun de 5—6 sidste Rygskjoldes Bagrandstand trukket ud over den Linie, som Rygskjoldets Bag- rand dånner. — Issen er forsynet med en Længdefure. Hvad 3's Kopulationsfødder (Fig. 38) angaar, udviser de stor Forskellighed fra foregaaende Arts. De er langt min- Fig. 38. dre dybt kløvede end dennes, næppe til P. coriaceus Porat. 11alygelen. Den Gren, som bærer Mundin- Gonopod. (Efter Pohmande) gen for Sædlederen, er kegleformet, kun ”[g saa lang som den bagved liggende Gren; denne er ligesom den forreste krogbøjet i Spidsen og ligger bueformet henover denne. Denne Art er ligesom den foregaaende udbredt over det ganske Land (kendes fra Jylland, Sjælland og Born- holm). Dog optræder den langtfra i saa stort Tal som P. denticulatus. Den forekommer paa skyggefulde, muldrige, fugtige Steder, synes at foretrække kultiveret Jord; den tages ofte sammen med Brach. superus. En enkelt Gang er den fundet i en Muldvarperede. [SM Sicyton dt ust CSE Koch: Denne Slægt tilhører indenfor Polydesmoidea Familien Sphaerothricopidae, som ellers ikke forekommer i den palæarktiske Region. En Årt er dog indslæbt i Væksthuse og Mistbænke og er under disse Forhold taget i Gøteborg og København. 55 FSicEdrortatusiPorar Kroppen 4—5 mm lang, 0,5 mm bred, med 19 Led og 29 Benpar hos 9 (i Europa er $ endnu ikke fundet). Over- siden temmelig kornet, rødbrun, Undersiden hvidlig. Hovedet er forsynet med et Antal smaa Knuder og en ikke synderlig dyb Issefure. Antennerne er korte, kølle- formede, 5. Led længst og tykkest. Rygskjoldene er udstyrede med en Mængde større eller mindre, ikke særlig regelmæssigt ordnede Knuder, som kun paa Analleddet er børstebærende. De større af Knuderne er ordnede i 4 Længderækker, som især er tydelige paa de bageste Led, hvor Knuderne er bedst ud- viklede; Bagkantens Knuder er størst. — Halsskjoldet er fortil kun lidt buet, men delt i ca. 10 afrundede Flige; Bagkantens Sider bøjet fremefter. — Sidekølene er temme- lig veludviklede, med 3, sjældnere 4, haandagtigt udspær- rede Tandflige, af hvilke den midterste er størst, den bageste mindst. Sidekølene er paa de mindste Led bøjet fremefter, hvorved det bageste Hjørne bliver mere afrun- det end det forreste. Paa de bageste Led, omtrent fra det 13., er dog Baghjørnet spidsere og paa de sidste Led stærkere eller svagere udtrukket. Denne Art, der som nævnt ikke er hjemmehørende i den palæarktiske Region, men kun forekommer her som indslæbt, er taget flere Gange med Aars Mellemrum i Botanisk Have og Rosenborg Have, dels i Væksthuse, dels i fritliggende Bede og Affaldsbunker.] . [4£. Paradésmus Saussure. Denne Slægt, som tilhører Familien Fontariidae, er heller ikke hjemmehørende i den palæarktiske Region, men een af dens Arter er indslæbt i Drivhuse i flere europæiske Lande. Fra alle andre i vore Egne kendte Polydesmus-lig- nende Former kendes den let ved, at Metazonitens Ryg- del er glat, uden de sædvanlige knudeformede Forhøj- ninger; i Stedet for disse findes en dyb, tværgaaende Fure. Sidekølene har kun en enkelt Tand. Denne Slægts i Europa indslæbte Art er: RER oråcikbrst CF LÆKOER: 16—20 mm lang, ca. 2 mm bred, fortil afsmalnende og paa Oversiden tyndt og kort haaret; med 20 Led, som bærer 30 Benpar hos $, 31- hos 2 Oversiden er mørke- 56 brun med gulhvide Sidekøle, Undersiden blegere, hvidlig; yngre Individer er ensfarvet gullige. Hovedet er glat, men en lang og dyb Issefure; Pan- den er forsynet med Børster, ordnede i to Rækker, der strækker sig opad til over Antennernes Rod. — Anten- nerne længere end Kroppen er bred. Halsskjoldet er bredere end Hovedet, Forranden buet, Bagranden næsten ret, Sidefligene fortil afrundede, Bag- hjørnerne stumpe. — Metazo- niterne, med Undtagelse af den første og den sidste, med en dyb, tværgaaende, ligesom tak- ket Fure. Suturen mellem Pro- og Metazonit smukt takket. — 2.—5. Led lige overfor Bene- nes Fæste forsynet med en' lille Køl. — Sidekølene er alle mere eller mindre fortykkede i Randen, fortil forsynede med en lille, haarbærende Tand og med Baghjørnerne, i Særdeles- hed dem paa 15.—19. Led, skarpt udtrukne. — Stinkekirt- lernes Aabninger ses i selve Fig. 39. P. gracilis C. L. Koch. Kølens Kant, lidt bag Midten. Gonopod. (Efter Latzel). Benene er længere, end Kroppen er bred, behaarede og besatte med Børster; 3's med korte Torne paa Inder- siden af især 5. og 6. Led, Gonopoderne (Fig. 39) har et kraftigt, forlænget Basal- stykke, fra hvilket der udgaar dels en kortere, fremadret- tet Gren, dels en fire Gange saa lang og flere Gange bredere Stamme, som er kløvet næsten til Grunden; dens to Grene begge i Spidsen besat med 4—6 Tænder elle korte Flige; midt paa den forreste af de to Grene mun- der Sædlederen, Her i Landet er denne eksotiske Art kun taget to Gange: i et Gartneri paa Frederiksberg og i et Væksthus i Hellebæk.] 3. Orden Nematophora. Kroppen bestaar af 26 eller flere Ringe, An- tallet ikke altid konstant for samme Art. Prozoni- 57 ten danner en forneden aaben Cylinder; Bug- skjoldet deltager ikke i Dannelsen af denne, er fuldstændig frit. Trachéstammerne, i Modsætning til foreg. Or- dens, gaffeldelte, en tredje Gren kan optræde ved Delingsstedet. Trachéerne, som forsyner Spinde- kirtlerne, er forgrenede og anastomoserer ! Stinkeporer findes, om de er til Stede, paa alle Ringe, begyndende paa Nr. 5. Hofterne for det meste med Coxalsække, enten paa alle Ringene eller indskrænkede til Benpar 3—11 eller blot til 8. Ring hos $. Paa AÅnalleddet munder gennem 1—3 Par Spindegrifler 2—3 Par Spindekirtler. Sædlederne munder i Hofterne paa 2. Benpar, eller der er en særlig Penis til Stede. — Altid mindst eet (det 1.) af 7. Rings Benpar omdannet til Gonopoder, oftest ogsaa det 2. Par. Ogsaa 6. Rings bageste Benpar og 8. Rings forreste, eller — naar dette mangler — det bageste kan være udformet i denne Retning. Ordenen Nematophora underafdeles i 4 Underorde- ner. Heraf falder dog den største Del af Slægterne indenfor Underord. Chordeumoidea; af denne Gruppes 23 Familier er kun een repræsenteret i den danske Fauna. 1. Fam. Craspedosomidae. Oceller sædv. til Stede i et større Antal; et Tomåsvary'sk Organ findes. Antennerne lange, slanke, ikke kølleformede. 58 Halsskjoldet lille. 30, meget sjældent 28 Krop- led. — Hver Metazonit med 3 Par lange, kraftige Børster, som hver sidder paa en lille, rund Knop; Metazoniternes Sidedele med Køle eller runde Bukler. — Stinkekirtler mangler. — 8. Rings Benpar med Coxalsække. gs 3.—7. Benpar med Tarsalpapiller. ”s 2. Benpar veludviklet. Kun 7. Rings Benpar omdannede til Gonopo- der (se Fig. 41). De forreste Gonopoders Rygskjold ofte vanskelige at skelne; deres Hofter danner ofte en fast Pude; deres Trachéstamme og Telopodit RSSANMIN SÅVE > Ry SE (ea 4; AGE SD DE oe: seg Ban: Gi GIGI Fig. 40. — Craspedosoma alemannicum Verh., visende Slægtens typiske Udseende. (Efter Humbert). sammenvoksede. — De bageste Gonopoders Ryg- skjold veludviklet, ofte med kraftige Udvækster; derimod er selve Gonopoderne svage, et Par 1- eller 2-leddede Rudimenter, som ogsaa helt kan mangle. (Altid uden Coxalkirtel og Flagella — se herom S. 76). Af denne Families ca. 20 Slægter findes kun een re- præsenteret i Danmark. 1. Craspedosøma Leach-Rawlins. Øjne sædv. veludviklede, men kan mangle. An- tennerne lange, tynde, "5:Led'længst: Kroppen mere eller mindre ormlignende, be- staar af 30 Segmenter med oftest 50 Benpar hos 59 2, 48 hos g. Metazoniterne uden Sidekøle, blot med mere eller mindre blæreformet opsvulmede Bukler, som er bedst udviklede paa de midterste Segmenter, og med en tydelig Længdefure i Ryg- gens Midtlinie. | Af denne Slægts 55 Arter findes kun een i Danmark. 1. Cr. Rawlinsii Leach. (Cr. simile Verhoeff 1891, 1910, 1916. Ikke Cr. Rawl. Verhoeff (1895) 1896). En temmelig robust Art, 11—15 mm lang, ca. 1,5 mm bred. Af Farve er den ofte ret spraglet; Bundfarven mørkt brungul med 3 Rækker af sortladne Pletter, den ene, som ofte flyder sammen til en Stribe, langs Ryglinien, de to andre paa Siderne; desuden findes langs Ryggen 4 mere eller mindre fremtrædende Rækker af gule Pletter; Under- siden og Benene er gullige eller brunlige, blegere end Ryggen. Antennerne lange og tynde, 3. Led længst. — Af Oceller findes hos fuldvoksne Individer paa hver Side 25—28, i flere Rækker i en stor, afrundet trekantet, sort- glinsende Samling. Halsskjoldet halvmaaneformet, smallere end Hovedet, tydeligt udtrukket til Siderne; ligesom de øvrige Ryg- skjolde med 3 Par smaa Knuder, som hver bærer en kort Børste. — Rygskjoldenes Sidedele kun lidt udvidede, mest påa 8.—10. Segment, hvor de er forsynet med blærefor- met opsvulmede Bukler, hvorimellem Segmenterne er noget indsnørede, saa at hele Kroppen faar en Antydning af Perlesnorform. Hos & er de to første Benpar svage, deres Endeled forsynet med en stiv Børstebeklædning, de øvrige Led med enkelte lange, tildels gruppevis staaende Børster paa Indersiden. Endeleddet paa 3. til følgende Benpar tæt polstret, særlig 3.—7. Par, 60 Kroppens 7. Segment, som skjuler Gonopoderne, er paa Bugsiden stærkt blæreformet opsvulmet og lysere farvet end Nabosegmenterne. — Fig. 41 viser Gonopo- derne. Det forreste Par danner en Tang; begge Grene er brede, tykke og seglformet krummede; mellem dem staar, paa de sammenvoksede Hofter, et Par slanke tilspidsede Horn, som ved Basis berører hinanden og løber parallelt, men senere divergerer, Det bageste Par bestaar af to tværstillede Blade, som mødes ved Siderandene; -det forre-…. ste har et Par korte ydre og et Par lange, kraftige indre Tænder, hvorimellem der sidder en tungeformet Midter-. Å B G Fig. 41. — Cr. Rawlinsii Leach. Å forreste Par Gonopoder, B og C bageste Par (to forsk. Racer) stærkere forstørret. (A efter Latzel, B og C efter Lohmander). lap; det bageste Blad har to temmelig kraftige yderste Tænder, indenfor disse et Par meget smaa Tænder, mel- lem hvilke der sidder en kolbeformet Midterlap. De to Blades Midterlapper er ved en Lamel forbundet med hin- anden, hvorved det lavt bægerformede Gonopodpar's indre Rum deles i et venstre og et højre Kammer. Efter den indbyrdes Størrelse af de bageste Gonopo- ders Tænder har man opstillet flere Racer af denne Art (se Fig. 41 B, C); disse Racers Forhold er ikke undersøgt i Danmark. Denne Art kendes her fra Landet fra Jylland, Fyen, Falster, Bornholm, mange Steder paa Sjælland og Ama- ger; men den er sikkert udbredt og almindelig over det ganske Land, paa overskyggede og tilstrækkelig fugtige Steder; især er den almindelig at træffe i sumpede Elle- moser. 61 Meinert angiver endnu en Art af denne Slægt, Cr. marmorata Mein., som fundet i Danmark; den skulde af- vige fra Cr. Rawlinsii ved kun at have 28 Segm., ved at have en anden Farvetegning samt ved at være mindre, kun 8 mm lang. Som udredet af Stuxberg (1870) drejer det sig imidlertid kun om unge, ufuldstændigt udviklede Individer af Cr. Rawlinsii Leach. 4. Orden Juliformia. Øjne i Reglen til Stede, medens det Tomås- vary'ske Organ mangler. Kroppen med mere end 40 Segmenter; Antallet varierer indenfor samme Årt, sædvanligt er de fuldstændig cylindriske; og da Skulpturen gerne indskrænker sig til fine Længdestriber paa Meta- zoniten, faar denne Orden stor Ensformighed i habituel Henseende. — Bugskjoldene sædvanligvis fastvokset til Rygskjoldene, det forreste i hvert Par deltager i Dannelsen af Cylindren, hvori Nabosegmentet stikker ind. Trachéstammerne ikke gaffeldelte; fra deres inderste Endepunkt udgaar de fleste Trachéer. — Stinkekirtler altid til Stede, i uafbrudt Rækkefølge fra 5.—6. Segment. Hofterne mangler Coxalsække, ligeledes mang- ler Spindekirtler. Sædlederne munder i en Penis bag 2; Benpar. — Begge 7. Rings Benpar omdannet til Gonopo- der; dog kan det 2. mangle, men er aldrig ud- dannet til normale Gangben. Gonopoderne sidder i Almindelighed skjulte paa Bunden af en Hud- indposning, fra hvilken de kan skydes ud; deres 62 Bugskjolde er, hvis de findes, altid adskilte fra Rygskjoldet. Ordenen Juliformia deles i to Underordener, hvoraf den største, Spiroboloidea, overvejende omfatter tropiske Arter. Alle vore Arter tilhører den mindre Underorden Juloidea, som deles i to Familier. Oversigt over Familierne. Metazoniterne kun paa Siderne fint længdefuret. Analsegmentets Bagrand afrundet (Fig. 42).. 1. Fam. Blaniulidae. Metazoniternes hele Omkreds mere eller min- dre fint furet. Analsegmentets Bagrand vinkel- formet eller løbende ud i en Spids (Fig. 52). 2. Fam. Julidae. 1. Fam. Blaniulidae. Begge Par Gonopoder ligger frit, ikke paa Bunden af en Hudindposning. Penis er smal og: Fig. 42. Nopoiulus palmatus Nemec, næsten udviklet 2. (Efter Verhoeff). enten simpelt bygget med een Sædrende og enkelt Aabning, uden spidse Udvækster paa Siden, eller med dobbelt Munding. Den frie, indadvendende Rand af Præmandibe- lens Grundstykke uden Skraagruber eller Lister, jævnt afrundet. Forhovedet med brede Labro- clypealtappe og Tænder. å's første Benpar for det meste 4—6-leddet, har mere eller mindre Skikkelse som et normalt 63 Par Gangben, sjældnere reduceret til 1—3 Led; &s 2. og undertiden ogsaa 7. Benpar paa for- skellig Maade afvigende fra det normale Udseende. — ?2s 2. Benpar ofte reduceret. De forreste Gonopoder med bevægelige, 1-, sjældnere 2-leddede Telopoditer. Vulverne .afgiver, i Modsætning til hvad der ellers er Tilfældet, gode systematiske Kendetegn. — Metazoniterne aldrig furet paa Ryggen. Analsegmentet jævnt af- rundet bagtil. Af denne Families mange Slægter findes 7 repræsen- teret i Danmark, hver med 1 Art. Oversigt over Slægterne. lo" OSSE SUN ER Frees ES RES SØER 2. Oc lerne EEN RD rr NE MEE 5. 2. Sædv. over 20 Oceller i en stor, afrundet, sort- on sSEndeRS amin ge eee eee ene 1. Isébates. Alm. ikke over 10 OQOceller, i en enkelt eller faa Rækker i en smalt trekantet Samling ... 3. 3. 5—8 QOceller i enkelt Række, sj. nogle Oceller samlede fortil. Smaa, temmelig lyse, gulgraa- brune Former. Gonopoder temmelig korte og tykke; Vulverne uden Børster paa Siderne af BUGS AE AE ES RIE DER DS ES SEERE 4. Oceller, sædv. 8—10, de fleste i enkelt Række, nogle grupperede fortil; hos store Individer oftest flere, i faa ulige lange Rækker i smal trekantet Gruppe. Kroppen mere robust og mørkere. Gonopoder lange, smalle, paa Spid- sen og nedenfor denne med en Del grove, børsteformede Flige. Vulver med Børster paa Siderne af Bursa. — 7—16 mm lang ....... 4. Proteroiulus. 4. Rygbørsterne er lange. Segmenterne svagt ind- snørede. Antenner højest saa lange som Kroppens Bredde. Vulver korte, sammentrængte; Gonopoder fladt kræmmer- - 64 husformede med skraa Aabning, hvis Rande er tæt og fint fligede. — 6—12 mm ........ 2. Choneiulus. Rygbørsterne temmelig korte. Segmenterne ikke nævneværdigt indsnørede. Åntenner næ- sten dobbeltsaalange som Kroppens Bredde. Vulver med Operculum og Bursa meget ulige lange; Operculum langstrakt, ved Basis med et rynket Parti. Gonopoder mod Spidsen spaltet i to Flige, hvoraf den ene er kortere, afrundet, med fintandet Rand. — 7— FSum MAN SEES el 5 ES SEES 3. Nopoiulus. 5. Større Arter. Rygbørster temmelig lange, sær- liespaarderbageste ed os Lille, meget smal Art. Rygbørster meget korte, ogsaa paa de bageste Led. — 7—11 mm lang T. Boreoiulus. 6. Store Sidepletter grelt karminrøde; i Sprit bli- ver Dyret efterhaanden blaasort. Vulver lang- strakte, afsmalnende mod Spidsen. Gonopo- der se Fig. 50 A. — 9—16 mm lang. 5. Blaniulus. Store Sidepletter orangegule—gulbrune; i Sprit beholder Dyret sin lyse Farve eller afbleges. Vulver korte, i Profil lige saa brede som lange. Gonopoder se Fig. 51 A. — 10—15 mm..... 6. Archiboreoiulus. 1. Isébates Menge. Meget slanke Former med veludviklede Øjne, med talrige Oceller ordnede i flere Rækker i en stor, afrundet, sortglinsende Samling. Antennerne er temmelig korte, kølle- eller snarere tenformede; 2., 5. og 6. Led er de kraftigste. Kropsegmenternes Antal varierende, indtil 50. Benene temmelig korte, Endeleddet længst. — 3”s 1. Benpar tangformet; 2. Benpar hos ? er for- svundet. Denne artsfattige Slægt er repræsenteret ved 1 Art. 65 Faksvaricornisr GER Koch: [Nemasoma var. C.L. Koch 1863; I. semisulcatus Porat 1866, 69, Meinert 1868, Stuxberg 1870 0. a.] Traadformet, 8—12 mm lang (9 > &), 0,35—0,45 mm tyk, med 33—46 Segmenter. Farven mørkebrun med fin, lys Marmorering, paa hver Side af Kroppen med en Række store, sorte Pletter (de gennemskinnende Stinke- kirtler). ÅAntennerne brune, særlig mod Enden af Leddene, Benene blege, svagt brunlige. Hovedet med en Issefure, som dog er vanskelig at se; to smaa Issegruber bærer hver en fin Børste. — Øjet Fig. 43. I. varicornis. Gonopoder, Fig. 44. I. varicornis C. Koch. set forfra; det bageste Par (B) Vulve, set fra Siden. kunstigt rykket ud til Siden for (Efter Brélemann). at ses. (Efter Latzel). afrundet trekantet, bestaar af indtil 27 Oceller i 5 skraa Rækker. — Antenner tydeligt kølleformede, kortleddede, næsten dobbelt saa lange som Kroppen er bred. Halsskjoldets Siderande udtrukne til Hjørner; oven- over disse findes nogle faa fine Længdefurer, i Nærheden af Mandiblen har de hver et lille Indsnit. — Kropringene først temmelig dybt under Stinkeporerne forsynet med 5—7 lette og fine Furer; deres Bagrand bærer nogle meget korte Børster. — Stinkeporerne smaa, ligger foran Midten af Metazoniten. Povl Hammer: Tusindben. ) 5 66 Analsegmentet glat, glinsende; Skællet er kort, stumpt; de stærkt hvælvede Analklapper hver med 3 Haar. ås 1. Benpar ikke meget afvigende fra de øvrige. Det 4. Led med en meget kraftig, spids, mod Basis af Benet rettet Tand, som er lige saa lang som Leddet selv. — Gonopoderne (se Fig. 43) rager tydeligt frem, det forre- ste Par længere end det bageste. Den inderste Gren af det forreste Par er smal, i Enden bredere og paa Yder- siden med en lille Hage. Den yderste Gren er bredere, ikke meget kortere og besat med nogle faa stive Børster i en Række. — Det bageste Par Gonopoder er nærmest kolbeformede, fortil ved Grunden af ,,Halsenf med 3—4 stive Børster. — Vulverne (se Fig. 44) med 6—8 lange, kraftige Børster mod Spidsen. Operculum er fladt, kun lidt længere end Bursa, der er stærkt hvælvet fra Side til Side. Denne Art er et typisk Barkdyr. Den findes saa at sige altid under Barken paa væltede Træstammer og un- der Barken paa Stubbe og Hegnspæle i vore Løvskove. Da den tillige altid optræder selskabeligt, er dette lille, traadformede Dyr let kendeligt alene paa Antallet, i hvilket det forefindes paa de nævnte Lokaliteter. I. varicornis er hidtil kun taget i Nordsjælland og paa Bornholm, hvor den begge Steder er udbredt og alminde- lig; sandsynligvis er den udbredt over det ganske Land. 2. Chonelalus Brolemann. Kortere, ikke saa traadagtige Former som den foreg. — Oceller i en enkelt Række, sjældnere nogle faa grupperet fortil; 2. Benpar hos ? nor- malt udviklet. — Gonopoder og Vulver, som er de eneste sikre Slægts- og Artskendetegn indenfor denne Familie, ogsaa meget afvigende. Denne Slægt tæller 5 Arter, hvoraf 1 er dansk. 67 1. Ch. palmåtus Némec. Slank, 6—12 mm lang, & lidt kortere end Y%, 0,4— 0,6 mm tyk. Mørkebrun; 35—48 Segmenter; paa hver Side med en Række store, sorte Pletter. Hovedet ligesom hos foregaaende Art med en Isse- fure, som dog vanskelig ses; paa hver Side af den en Fig. 45. Ch. palmatus Némec. Bageste og forre- Fig. 46. Choneiulus palmatus Némec. ste Gonopoder. Vulve, set fra Siden. (Efter Lohmander). (Efter Brélemann). lille Grube med en fin Børste. — De 6—8 OQceller vel adskilte, i en enkelt Række; nogle faa kan være gruppe- ret ved dens Forende. — Åntennerne en Ubetydelighed kortere end Kroppens Bredde, sjældnere lige saa lange som denne. Halsskjoldets Siderande udtrukne, ikke furede. Krop- ringe yderst glatte og glinsende; Metazonitens Underside fint furet, Bagranden med korte Børster. — Stinkeporerne beliggende i Metazoniten, langt fra Suturen. — Analklap- per svagt hvælvede, med faa Børster. ås 1. Benpar uden Tand. Sidste Led (5.) længst, for- synet med flere Tænder i den brede, yderste Ende. BE 68 Gonopoderne er af meget simpel Bygning (se Fig. 45). De forreste er lange, slanke, uden Sidegren; de ligger tæt op til hinanden med deres indad vendende Rand, viger lidt ud fra hinanden i den yderste Tredjedel, for atter at forenes og tilsammen danne en jævnt afrundet Spids. — De bageste Gonopoder er nærmest skeformede, med brede, opfrynsede Ender. — Vulverne (Fig. 46) korte, sammentrængte, lige saa brede som lange; uden Børster paa Siderne af Bursa. É Denne sikkert oprindelig indslæbte Art var længe kun kendt fra faa danske Lokaliteter: Botanisk Have og Rosenborg Have i København og Bølshavn og Ypnasted ved Svaneke. Senere har den vist sig at være almindelig i Gartnerier, paa Kirkegaarde, og lignende synantrope Lokaliteter paa Bornholm, hvad der i høj Grad støtter Formodningen om Dyrets oprindelige Indslæbning. 3. Nopoillus Menge. Denne Slægt, som i lange Tider regnedes under Slægten Blaniulus sammen med den foregaaende Slægt, kan kun kendes fra denne ved Antenner- nes Længde (gælder de danske Arter) samt ved Vulver og Gonopoder. Den optræder i Danmark med een Årt. 1. N. armåtus Némec. [Blaniulus venustus Meinert 1868 (ex parte), Stuxberg 1871 (ex parte), Latzel 1884; Nopoiulus pulchellus Verhoeff 1907, Lohmander 1923; N. subtilis Brélemann 1921, 19231. Slank, 7—13 mm lang (3 < 9), 0,5—0,7 mm bred. 35— 43 Kropringe; blegere end foregaaende Art, lysebrunt marmoreret med en Række brune Pletter paa hver Side af Kroppen. Hovedet ligesom hos den foregaaende Art med en utydelig Issefure og et Par Gruber, hver med en kort Børste. — Åntenner lange, næsten det dobbelte af Krop- 69 pens Bredde (det eneste praktisk anvendelige Kendetegn, hvorved den kan skelnes fra den foregaaende Art). — De 5—7 Oceller sidder i en enkelt Række. Halsskjoldets Siderande udtrukne til Hjørner, Midt- partiet med Furer, Kropringene yderst glatte og glinsende, Metazoniten paa Bugsiden med fine Striber; Stinkeporerne anbragt som hos foregaaende Art. Analklapperne heller ikke afvigende fra dennes. å's 1. Benpar meget svære; 4. Led med en lang (paa Længde med Leddet selv), kraftig, indadrettet Udvækst, Fig. 47. N. armatus Némec. Fig. 48. N. armatus Némec. Bageste og forreste Gonopo- Vulve, set fra Siden. der. (Efter Lohmander). : (Efter Brolemann). som midtpaa er udstyret med en kraftig Børste. — Det forreste Par Gonopoder (se Fig. 47) er et Par lange, smækre Grene, som ligger tæt op til hinanden; ved Grunden et Par stumpe Sidegrene, knap halvt saa lange som Indergrenene; set fra Siden er dette Par Gonopoder svagt krummede. — Det bageste Par Gonopoder er et Par brede, i Spidsen lidt tilspidsede Legemer, som til Forskel fra nærstaaende Arter ikke er fryndsede i Spid- sen, blot besat med faa, fine Tænder. — Vulver temmelig korte, med Operculum og Bursa meget ulige lange (Fig. 48); Operculum langstrakt, den basale Halvdel stærkt rynket. 70 Hos Meinert opføres denne Art sammen med den føl- gende under Navnet Blaniulus venustus, om hvem det siges, at den er ,,meget almindelig og meget udbredt”. — Nopoiulus armatus Némec kendes imidlertid kun fra een dansk Lokalitet, idet den er taget under Urtepotter i Rosenborg Have. — Om dens Forekomst i Sydsverige, hvor den er vidt udbredt, siger Lohmander: ,,Mest træffes den i gamle Haver og Parker samt i Drivhuse, saavel som paa Kirkegaarde og ved Ruiner; men undertiden ogsaa paa mere naturlige Lokaliteter", 4. Proteroiulus Silvestri. Her til Lands er denne Slægt repræsenteret ved een Art, Pr. fuscus. 1. Pr: fuscus"”Am Stein: [For denne Arts usædvanlig indviklede Synonymik er gjort Rede i Lohmander: Sveriges Diplopoder 1925 S. 29.] Mere robust og mørkere farvet end de foregaaende " Arter; 35—48 Segmenter, 7—16 (sædvanligvis 10—12) mm lang, 0,6—0,8 mm tyk; de mørke Sidepletter ses: kun paa unge Individer. Ben og Antenner er gulligbrune. Issefure ses ikke, de to børstebærende Issegruber er ualmindelig smaa. — Antennerne er 1/2 Gang saa lange som Kroppens Bredde. — 7—10 Oceller er det alminde- ligste Antal, i en enkelt Række, om hvis Forende der sidder grupperet enkelte Oceller; hos store Individer op til 20 Oceller, som danner et smalt trekantet ,,Øjef. Halsskjoldets Siderande trukket ud i tydelige Hjør- ner, inden for hvilke der findes en svag Længdestribning af 2—4 Striber, tiltagende i Længde mod Midten. — Kropringene ikke saa glatte og skinnende som hos de foregaaende Arter, idet de ikke sjældent er fint kornede. Sidefurerne forløber ogsaa et Stykke ind paa Prozoniten, og den øverste af dem er ved en ganske fin Fure for- bundet med sin foran og bagved liggende Nabo. Metazoni- tens Bagrand bærer fine Børster. Stinkeporerne er meget smaa, liggende højt oppe paa Metazoniten. — ÅAnalseg- 71 mentet som hos de foregaaende Arter, men Analklap- perne er stærkt hvælvede. å”s 1. Benpar omdannet til et Par smaa Kroge, hvis Basis er stærkt fortykket, mørkebrun, medens deres Spids er tynd og gennemskinnelig. 3.—følgende Benpar har påa tredje- og næstsidste Led gennemsigtige, lancetfor- mede Haardannelser. Gonopoderne ligger ganske fri, bagudrettede. Det forreste Par (Fig. 49 A) lange, smalle, bøjer sig lige ved Grunden mod hinanden, berø- rer herpaa hinanden, skilles, naar Halvdelen af Vejen mod Spidsen er tilbagelagt, og be- rører atter hinanden ved Spid- serne. De er forsynede med et Par smaa Sidegrene, "/3 saa lange som Hovedgrenene; hine har i Spidsen 4—5 stive Bør- ster. -—— Det bageste Par Go- A B C nopoder (49 B) er tynde, ved Fig. 49. Pr. fuscus Am Stein. Basis stærkt bueformet krum- Å: Forreste Par Gonopoder mede, bliver lidt SEES rERnlod KR BD ERE Spidsen, som er delt op i 6— 7 Flige. — Vulver ret korte, kun lidt længere end de er brede, Operculum og Bursa oftest lige lange; paa Siderne af Bursa nogle faa, stive Børster (se Fig. 49 C). Denne Årt er taget paa mange forskellige Lokaliteter i alle Landsdele og er en af vore alleralmindeligste Diplopoder, som forekommer overalt paa overskygget Ter- rain, saavel i Naaleskov som i Løvskov, i sammenhæn- gende Træbevoksninger og under enlige Buske og paa saavel mindre som meget fugtigt Terræn. Et interessant biologisk Forhold afslører de mange Fund af denne Art: && er uhyre sjældne. I et Materiale, samlet paa Sjælland, af ca. 120 Dyr fandtes kun 1. Det synes, som om Hyppigheden af g& stiger i nordligere Egne (saaledes 1 $:50 99 paa Gåteborgegnen, 1 $:200 99 i Slesvig-Holsten). "2 5. Blanialus Gervais. Kroppen som hos de foregaaende Former ret tynd, hos levende Individer hvidgul. Stinkekirtler gennemskinnende karminrøde, sjældnere brungule. — Øjne mangler, kun meget sjældent kan et en- kelt Par Oceller være udviklet. ÅAntennerne er svagt kølleformede, 2. Led er længst. — Antallet af Kropsegmenter stærkt varierende. Benene temmelig korte, Endeleddet længst. gs første Benpar 5- (m. sj. 6-) leddet, tang- formet, Tarsus med en indadvendende Tand. ?%s 2. Benpar forsvundet. — Gonopoderne temmelig simpelt byggede, rager tydeligt frem. Denne Slægt, hvori forhen indbefattedes Størstedelen af Familiens Arter, men som nu er stærkt udspaltet, findes her til Lands med 1 Årt. 1. Bl. guttulåtus Bosc. Slank, noget traadformet, 9—16 mm lang, 0,4—0,6 mm bred, med 40—59 Segmenter. Glat og glinsende, hos le- vende eller nylig dræbte Individer hvidgul med en Række grelt karminrøde Pletter paa hver Kropside. I Sprit bliver Dyret efterhaanden blaasort. Benene temmelig korte, hver med en kraftig Klo, som ved Grunden har en Biklo. Hovedet uden Issefure, men med det sædvanlige Par haarbærende Gruber. — Antennerne lange, næsten dob- belt saa lange som Kroppen er bred. Øjne mangler fuld- stændigt. Halsskjoldets Siderande noget hjørneagtigt udtrukket, og forsynede med nogle faa Længdefurer. — Furerne paa Metazoniten ret fine og begynder temmelig dybt under Stinkeporerne. Metazoniternes Bagrand besat med fine, især paa de bageste Segmenter temmelig lange Haar. — 73 Prozoniten viser ophøjede Længdelinier, der naaer højere op påa Ryggen end Furerne paa Metazoniten og efter- haanden bliver kortere opad; paa de forreste Segmenter staar disse Linier foroven ved Tværlinier i Forbindelse med hinanden; foran disse er Prozoniten tydelig kornet. — Stinkeporerne meget smaa, beliggende paa Midten af Metazoniten. — Analsegmentet glat. ås 1. Benpar 5-leddet; næstsidste Led er meget stort, krogbøjet, fortil udbredt og udadtil trukket ud i et stumpt Fremspring, som bærer to ulige - store Tænder. De forreste Benpar, med Undtagelse af det 2., har paa 4., 5. og 6. Led en Beklædning af skinnende, lancetformede Haar. Gonopoderne rager temmelig langt ud, Spidsen naar udover Hof- terne af de to følgende Benpar. Det forreste Par er længst, dets korte Sidegrene er besat med lange Bør- ster i Spidsen. Det bageste Par (Fig. 50 A) er lange, mod Spidsen noget bredere, parallelt løbende; i Spidsen erkdendelmr fortænder ksmellem hvilke der sidder 3 lange Flige, hvoraf den inderste er kortest; ved Fig. 50. Blaniulus guttu- Grunden af den inderste Tand er latus Bosc. Gonopod Å, etslille Jer, So BES ERE] be- HERREN EE grænses af en lille, spids Tand. — Vulverne (Fig. 50 B) langstrakte, mod Spidsen afsmalnende, med 5—6 tætstillede Børster paa hver Side af Bursa. Af denne Årt foreligger Fund fra Haver, Anlæg og Gartnerier i og omkring København og fra Dalum Land- brugsskole paa Fyn; paa Bornholm er den taget paa flere forskellige Lokaliteter, der ligesom de øvrige nævnte viser, at den er udbredt ved Menneskets Hjælp. Den er een af de faa Diplopoder, der optræder som Skadedyr paa levende Planter; saaledes har man fra Tid til anden her i Landet fundet den i Færd med at begnave 74 Jordbær, ung Vaarsæd, spirende Ærter og Bønner. Ingen Steder har den dog optraadt saa talrigt, at dens Angreb har faaet nævneværdig Betydning. 6. Archiboreoiuilus Brolemann. Denne Slægt staar den foregaaende saa nær, at en Undersøgelse af Gonopoder eller Vulver er nødvendig til sikker Adskillelse fra denne. Den er repræsenteret i Danmark med een Årt. 1. A. pållidus Brade-Birks. Med Hensyn til Form, Størrelse og Farve ganske som Bl. guttulatus, dog er de gennemskinnende Stinke- kirtler orangegule eller gul- brune, og Dyret beholder i Sprit sin lyse Farve eller af- bleges. Fig. 51 A viser den ene af de bageste Gonopoder; som det ses, er disse kraftigere end foregaaende Arts, forsynede med smaa Torne ved Grunden af den fligede Del, som er langt kraftigere udviklet og har mange flere Flige end hos Bl. guttulatus. — Vulverne (Fig. 51 B) er korte, i Profil ikke læn- gere end brede. Fig. 51. Arch. pall. Br.-Birks. Om denne Arts Udbredelse A bageste Gonopod, B Vulve. i Danmark vides endnu kun (Efter Lohmander). lidt. Paa Sjælland er den taget i et Væksthus ved Svinninge- gaard mellem Holbæk og Kallundborg, ved Kastrupgaard ved Ringsted, hvor den havde gnavet unge Runkelroer, og i Dyrehaven ved København. Paa Falster er den taget ved Kringelborg ved Nykøbing, hvor den ogsaa, ved at gnave spirende Sukkerroer, havde forsøgt sig som Skadedyr. 75 7. Boreoiulus Brolemann. Kroppen meget tynd, traadformet. Antenner stærkt kølleformede. Ryggens Børster yderst korte. 1. Benpar rudimentært. Ved disse ydre Karak- terer kendes den let fra de foregaaende 2 Slægter. Den optræder i Danmark med 1 Art. 1. B. ténuis Bigler. En traadformet, 7—11 mm lang Art med indtil 45 Segmenter. Hele Legemet af en ensartet smudsighvid Farve, der ikke forandres i Alkohol. De gennemskinnende Stinkekirtler lysegule—brunrøde. Hovedet har midtpaa og bagtil en paafaldende stor Indbugtning, hvorimod Issefure mangler. De to haar- bærende Gruber findes. — Antenner lange, kølleformede, 5. og 6. Led stærkt opsvulmede, — Øjne mangler. Furerne paa Metazoniterne begynder først dybt under Stinkeporerne. Bagranden af alle Metazoniter med en Række yderst korte, spredte Børster, denne Arts bedste ydre Kendetegn. Ånalsegmentets Bagrand afrundet, uden Tap. 1. Benpar er rudimentært, med Rudimenter af Kløer og med 4—5 korte Børster. De forreste Gonopoder er bygget hovedsagelig som hos Bl. guttulatus, bladformede, mod Spidsen afsmalnende, bagtil med en ribbeagtig fremspringende Median. Det bageste Par er lange, stærkt bagudkrummede; det slanke Skaft har korte Pigge paa den konvekse Rand og bærer yderst en muslingskalformet Dannelse, der er trukket ud i en Tand; fra det Indre rager 4 bueformet krummede, lange Naale frem. B. tenuis er først for nylig erkendt som tilhørende Danmarks Fauna. Hidtil er den kun fundet paa Bornholm, hvor den er ret alm. i Haver, Anlæg, Gartnerier o. lign. Steder, hvortil den ved Menneskets Hjælp har kunnet brede sig. 76 2. Fam. Julidae. Begge Par Gonopoder ligger skjult paa Bun- den af en Hudindposning, fra hvilken de kan sky- des frem. Penis:-bred,. med: 2 Spermåakanalersk? Aabninger og 2 Spidser paa Siden af Enderanden. — Den frie, indadvendende Rand af Præmandibe- lens Grundstykke med 2 skraat liggende Gruber, ovenover hvilken der findes 2 Lister. Foørhovedet uden labroclypeale Tappe eller Tænder. Hvert Ben i 3”s første Par er omdannet til en kort, paa Midten skarpt bøjet Krog, bestaaende af Fig. 52. Tachypodoiulus albipes C. Koch. Voksen 2. Typisk Re- præsentant for Fam. Julidae. (Efter Humbert). 2—4 Led, eller det er en stump Tap, der gerne i den frie Ende er beklædt med Børster. Metazoniterne er i hele deres Udstrækning . hos de fleste Arter furet, hos nogle meget skarpt. Analsegmentet bagtil enten afrundet (sjældent), vinkelformet eller trukket ud i en Tap, som rager ud over Analklapperne. Forreste Gonopoder uleddede, yderst sjældent er et rudimentært Telopoditled til Stede, med eller uden en Flagellum. — De bageste Gonopoder lader sig søndre.i en. Coxit og entTelopodit Corte er for det meste trukket ud i et ,Midterblade der enten helt til Grunden er skilt fra Telopodi- 77 ten og da mere eller mindre solidt omslutter de forreste Gonopoder, eller det danner et Hele sam- men med Coxit'ens Grunddel og Telopodit'en. Denne Familie danner Hovedmængden af den palæ- arktiske Regions Diplopodfauna; her til Lands optræder den med 17 Arter, fordelt paa 9 Slægter. Oversigt over Slægterne. [Kun til danske Arter er taget Hensyn.l] 1. Ryggen med 2 gule Længdebaand............ 28 Ryggen uden gule Længdebaand ............. 4. 2. Analsegmentet bagtil afrundet eller vinkelfor- met; 8—12 mm lang .......... 7. Brachyiulus. Analsegmentet bagtil med en spids Tap, som rager ud over Analklapperne; større Former, ME AOkmmelange, SEE nere DD ML Sy 3. Mørkebrun med mørkegule Længdebaand; Isse- gruber findes; 17—23 mm lang. 7. Brachyialus. Sort med gule Længdebaand; uden haarbærende Issegruber; 20—40 mm lang..:... 9. Architlus. 4. Analsegmentet bagtil afrundet eller vinkelfor- MS ERE HI SES SE SUN NERE NES DSE SØN EDEN SE Analsegmentet bagtil trukket ud i en spids Tap, som rager ud over Analklapperne ..... 16) 5. Analskællet med en kraftig, krum, fremadrettet 4 ande ISSN oe Le SELE RR 1. Unciger. . 2. Cylindroiulus. 6. Analsegmentets Tap i Tværsnit rund; lyse, sraabrungule ARE sas FEDE se se ERE es de Analsegmentets Tap i Tværsnit som et omvendt V; mørke, brune—brunsorte Arter ......... 9 7. Analtappen kort, i Spidsen opsvulmet ........ 2. Cylindroiulus. Analtappen lang, spids; Spidsen noget nedad- BØJ SEN SEE fo SEE se ENE ER FARE de SA ae 8. 8. Alle Metazoniter tydeligt og tæt furet; Stinke- porer oftest meget smaa .... 8. Leptophyllum. Metazoniter temmelig spredt og ikke særlig dybt furet. Stinkeporer store og tydelige......... 2. Cylindroiulus. 78 9. Sædvanligvis flere end 50 Kropled; relativ stærk Behaaring; 18—25 mm lange Former.,...... 5. Ophyitlus. Sædvanligvis færre end 50 Kropled; relativ svag Behaaring 5.581 5463 sys] OS ERR 10. 10. Større, 15—30 mm lange Former; 2's 2. Ben- par med en Udvækst paa Indersiden af Hof- ENE ALE JL DN. re SDEEkE REESE SR. METIS res ca BORE SMEDE 11. Mindre, 11—17 mm lange Former; gs 2. Ben- par uden Hofteudvækst. Ikke over 45 Krop- Ved ss TES BLE an SS SA so FE RER she SERENE 12: 11. 3&s Hofteudvækst veludviklet; 1. Benpar see FORME fS 235 3 7.622-5- S SEPSØRERSESERNNEER 3. Julus. ås Hofteudvækst meget kort; 1. Benpar krog- FOrM ELSE er ERE 4. Leptoidlus. 12. Metazoniternes Stribning regelmæssig og dyb; Suturen slaar foran Stinkeporerne en Bugt. Gonopoderne rager ikke frem ... 4. Leptoiulus. Metazoniternes Stribning uregelmæssig og svag; Suturen ret. Gonopoderne rager ud af 7. Kropled EKS SEES ARENSE 6. Microiulus. i Unciger Brandt. Denne Slægt er særdeles let kendelig; foruden ved den i Bestemmelsestabellen omtalte Tand, ; som fra Analskællet rager fremad mellem de to bageste Par Ben,. kendes den ogsaa let rent habi- tuelt paa. sit svære, robuste, stærkt haarede Legeme, samt ved de dybe Fig. 53. Unciger foe- Furer i Metazoniterne. tidus C. Koch. De tre bageste Kropled Af denne Slægts 3 Årter findes 1 samt Analleddet med hos os. Analskællets Torn. (Efter et helt sam- Ur foetidus CE LÆKOCEE menrullet Eksem- plar). Stor, robust, 20—26 mm lang, 1,2— 2,0 mm bred Art med 38—45 Segmen- ter; langhaaret, begsort, mørkt brun, eller hyppigst graa- brun; Undersiden og Benene er blegere. 79 Hovedet med mere eller mindre tydelig Issefure, de haarbærende Issegruber mangler. Antenner 1'/, Gange saa lang som Kroppen er bred, 2. Led længst. — Oceller meget tydelige, staaende i en halvkreds- eller trapezfor- met Gruppe. Halsskjoldets Siderande danner et Par afrundede Hjør- ner og er forsynet med 6—13 Længdefurer. Metazoniten groft furet; Furerne naar ikke helt Bagranden. Metazoni- terne er iøvrigt stærkt hvælvede, ved Basis indsnøret, hvorved Dyret faar sit let perlesnorformede Udseende; i Bagranden bærer alle Metazoniter lange, tynde, udstaaende Haar. — Stinkeporerne er meget smaa, de ligger lige bag Suturen. Analsegmentet er bagtil afrundet, eller vinkelformet, langt behaaret, Analklapperne hvælvede, Analskællet bæ- rer en fremadrettet, krumt dolkformet Torn (Fig. 53), som ligger op mod Bugsiden, mellem de bageste Benpar. — Benene er temmelig korte, stærkt behaarede, Endeleddet med stive Børster. ås 1. Benpar krogformede; de øvrige Ben har paa næstsidste Led en tandformet, meget stærkt fremsprin- gende Hoftepude; tredjesidste Led besidder en lignende, men meget svagere. — Kopulationsfødderne (Latzel II. Taf. XIV Fig. 174) korte, meget vidt aabne, ad: Vinkelen mellem de to Par Gonopoder er meget stump; det forre- ste Par ligger mere eller mindre skjult under Midter- bladet. — Det bageste Par er meget udbredte og løber ud i en spids Tand, bag hvilken der findes en stor krog- formet Udvækst. Flagella er meget tydelige. Denne Art findes paa saa at sige al Slags Jordbund, Sand, Ler eller Muld, og baade i Skove og i helt skov- løst Terræn; paa Kirkegaarde og i Haver under Sten; i Skovene under Mos og gammelt Løv, paa Skraaninger til Vandløb og Mergelgrave under Græsset. Foruden mange Steder paa Sjælland og Bornholm er den taget i Jylland ved Haderslev og ved Raabjerg Mile; den findes sikkert udbredt over hele Landet. 80 2. Cylindroiulus Verhoeff. Sædvanligvis smaa, graabrune eller graagule Årter, som mangler Issegrube, og som kun i en- kelte Tilfælde har Analsegmentets Bagrand truk- ket ud i en Tap, der da er cirkelrund i Tværsnit. — Ligesom de øvrige af Familiens Slægter (dog m. Undt. af Nr. 7 og 9) er de bageste. Gonopoders Coxit fortil trukket ud i et Midterblad, som helt fra Grunden er skilt fra Telopoditen, men ligger tæt op til de forreste Gonopoder og danner et Hele med disse. Slægten er i den danske Fauna repræsenteret ved 7 Arter, hvoraf dog de 2 er ,,Drivhusarterf?. Oversigt over Arterne. 1. Analsegmentet bagtil afrundet eller vinkelformet 2. Analsegmentet bagtil trukket ud i en Tap.... 5. 2. Stor, svær, sort Art (unge Individer graa); Hals- skjoldets Siderande afrundede. 20—35 mm Lane Sa Lee GE RAK INSEE 1. C. londinénsis. Mindre, 9—18 mm lange Arter, Halsskjoldets Siderande skraat tilspidsede ............... 3. 3. Metazoniten tæt og dybt furet. Farven mørke- brun—sortebrun, Undersiden lysere. Vulver lange. Operculums Endeparti tungeformet for- længet. Gonopoder som Fig. 60. 12—18 mm (Drivhus are Sea REE 6. C. truncbrum. Metazoniten temmelig sparsomt og temmelig dybt furet. Farven graabrun; Siderne marmo- rerede, hver med en Række mørke Pletter; Undersiden lysere. Vulver korte. 9—15 mm HEN Of SEERE ARE RE SETE RB TA ERE Er 4. 4. Gonopoder som Fig.55A. (Vulver som Fig. 57AÅ) 2. CS frrsis: Gonopoder som Fig. 56. (Vulver som Fig. 57 B) 3. C: britannicus: Gonopoder som Fig. 61. (Drivhusart) ......... i TC. parisiornmm 81 5. Analsegmentets Tap kort, i Spidsen opsvulmet ARE NSI varm Analsegmentets Tap lang, spids..... omesndtidus 1. C. londinénsis Leach. Stor, tyk, haarløs, 20—35 mm lang, 1,6—3 mm bred (& længere og tykkere end $), med 41—50 Segmenter. Farven sortebrun—sort, de enkelte Segmenters Bagrand ofte kobberglinsende. Analklapperne altid lysere. Hovedet er forsynet med en dyb Issefure, — Øjnene bestaar af oftest 46 Oceller stillede i 6 skraa Rækker. — Fig. 54. Cylindroiulus londinensis Leach. Til venstre: Forreste Gonopoder med Flagellum, G; A er Gonopoden, C Midterbladet. — Til højre: Bageste Gonopoder, B. (Efter Verhoeff). Antennerne er en Ubetydelighed kortere end Kroppens Bredde. … Halsskjoldets Sidedele halvmaaneformet' afrundede, forsynede med 2—3 yderst fine, undertiden utydelige Striber. — Metazoniten glat, haarløs, fint og ikke særlig tæt furet af Striber, som ikke naaer Bagranden.— Stinke- kirtlernes AÅabninger er smaa, beliggende paa eller tæt op til Suturen; denne er ret eller lige foran Poren lidt fremadbugtet. — Analsegmentets Bagrand vinkelformet, Klapperne med sædvanligvis 3 Par Haar. Øs 1. Benpar smaa, krogformede, gennemskinnelige. — 1. Par Gonopøder er store, mod Spidsen noget afsmal- nende, udadrettede; Spidsen bredt afrundet (set fra Fladen). Povl Hammer: Tusindben. 6 82 Set fra Siden (Fig. 54) er de ved Grunden brede, den yderste Halvdel temmelig stærkt afsmalnende; Spidsen bøjet bagud, danner en lille Udvækst. En kraftig Flagel- lum findes. Midterbladet næsten lige saa langt som de forreste Gonopoder; i Spidsen har det ligesom "disse smaa papilløse Kitinknuder eller -folder. — De bageste Gonopoder er ogsaa temmelig brede, med afrundet Ende- afsnit og med et afrundet, fremspringende Parti; ovenover dette og skilt fra dette ved en Indbugtning findes et tan- det eller fliget Parti lige under Spidsen. Denne Art er et af vore alleralmindeligste Tusind- ben, som findes i alle Egne af Landet. En Mængde Fund fra nyere Tid paa Sjælland og Bornholm viser, at den foretrækker kultiveret Jord, især fed Muld, og at den fin- des meget almindelig paa Marker og Haver. 2. C. frisius Verhoeff. [Julus luscus Meinert 1868, Stuxberg 1871, Porat 1889 (ex parte). Ikke C. luscus (Latzel 1884) Verhoeff.] Slank, lys gulbrun, glinsende, 9—15 mm lang, 1,2— 1,3 mm bred, med 37—46 Segmenter. Stinkekirtlernes Aab- ninger omgivet af et lyst Felt; bagved og skraat nedenfor Aabningerne skinner Kirtlerne igennem og danner en Række sorte Pletter, som navnlig ses paa unge Individer; de forreste Segmenter ofte med mørkere Tværbaand. Sædvanligvis findes en fin Issefure. Overlæben med 4 børstebærende Gruber. — Antenner korte, ikke paafal- dende tykke, fint behaarede. — Oceller flade, sammen- flydende til en sort Flade; en stærk Lupe er nødvendig til at skelne de enkelte QOceller; disse varierer meget, baade i Antal og Størrelse, staar sædvanlig i et Antal af 18—28 i skraa Rækker. Halsskjoldets Sidedele skraat tilspidsede. — Metazoni- terne sparsomt og ikke særligt dybt furede. Stinkeporerne ligger paa Metazoniten lige ved Suturen, ofte berørende denne, som er ret. — Ånalsegmentets Bagrand er afrun- det, Analklapperne glatte, kun svagt behaarede. 83 ås 1. Benpar er et Par smaa, gennemskinnelige Kroge. Begge Par Gonopoder (Fig. 55 ÅA) svage, Flagellum lang, rødlig. Ses det forreste Par Gonopoder fra Siden, kan man skelne en bredere Grunddel og en slankere Yderdel, der kun er ”/3—"/2 saa bred som Grunddelen, og som har en jævnt afrundet Spids. Midterbladet, som sid- der paa Grunddelen af det forreste Par, af samme Bredde som disse, ligeledes med afrundet Spids. Ved Grunden af Midterbladet udgaar den rødlige Flagellum, der er ca. 1%/, Gang saa lang som de forreste Gonopoder. De bage- Fre SSPAÆE Cy frisius AA Ver.h Fler SSEoRE CF fris mms Vere Forreste og bageste Gonopoder. Bageste Gonopod, uden Mid- (Efter Lohmander). terblad. (Efter Verhoeff). ste Gonopoder, Fig. 55 B, er overordentlig sarte; de er ca. dobbelt saa lange som brede, med en lidt krummet yder- ste Spids; nedenfor den et fliget, tandet Parti, som neden- til gaar over i et Par Fremspring, hvoraf det første har en meget uregelmæssig Rand. — Om Vulverne (Fig. 57) se den følgende Årt. Da denne Art er et udpræget Kystdyr, idet den fore- kommer paa Strandenge o. lign., og altsaa findes paa Lokaliteter, hvor man ellers ikke finder Diplopoder, er den ikke taget ret mange Steder i vort Land. — Paa Bornholm er den almindelig langs Kysterne; fra Sjæl- lands Kyster kendes den fra Greve Strand og fra Bognæs i Roskilde Fjord; endvidere fra Jylland: Aastrup i Vend- syssel, Esbjerg, Græsholmen ved Frederikshavn. 6f 84 Foruden paa disse naturlige Lokaliteter optræder den ogsaa synantropisk; saaledes er den taget i mange Haver " og Anlæg i København, men er sikkert udbredt over hele Landet. 3. C. britånnicus Verhoeff. [Julus luscus Meinert 1868, Stuxberg 1871, Porat 1889 (ex parte); C. latistriatus (Curtis 1844) Brade-Birks 1919.] Slank, glinsende, graahvid-gullig, undertiden .tildels med noget mørkere Stinkeporer, Metazoniter mere hvid- graa, Prozoniter mere brungraa. Paa de lysere Individer løber en fin, mørk Linie ned ad Ryggen; over Panden løber et noget mørkere Baand, som under- tiden mangler. 9—15 mm lang, 5 1,2—1,3 mm bred, med 35—45 Segmenter. Issefure utydelig eller mang- ler helt. De'4 børstebærende Over- læbegruber er rudimentære. -- AÅntennerne er temmelig korte. — i IR SM, . Eg Ocellerne lette at skelne fra hver- Fig. 56. C. britannicus andre, til Stede i et Antal af 24—37. (fee VErn: Beg ie bageste Halsskjoldets Sidedele skraat ER Re tilspidsede, med en dyb Fure, som løber fra For- til Bagranden, desuden findes i Bagranden 1—3 Længdefurer. — Meta- zoniterne sparsomt og ikke særlig dybt furede; nu og da er Furerne fint punkterede, hvad navnlig ses tydeligt paa de bageste Segmenter; de 3—4 første Segmenter kun svagt og fint furede. — Stinkeporerne tangerer Suturen bagfra, denne er meget tydelig. Metazoniterne noget hvælvede. — Analsegmentet med afrundet Bagrand, glat og glinsende, næsten ubehaaret. ås første Benpar krogformede. — Det forreste Par Gonopoder ikke meget forskellige fra foregaaende Årts; Flagellerne er kraftigere, men kortere, af Længde med 85 forreste Par Gonopoder. — Midterbladet er forsynet med Tænder paa Indersiden. De bageste Gonopoder er af om- trent samme Længde som de forreste; Fig. 57 viser iøvrigt Forskellighederne fra forrige Arts. Ogsaa med Hensyn til Vulverne findes en Forskel fra foregaaende Art (Fig. 57), idet de hos C. brit. har flere, kraftigere og længere Børster end hos C. fris., hvis Oper- culum ydermere er trukket ud i en skæv, uregelmæssig Spids. Denne Art er her fra Landet kun kendt fra Køben- havn, hvor den er taget i Anlæg og Gartnerier, dels paa Fig. 57. Vulver af 4 C. frisius og) B C. britannicus. (Efter Schubart). Friland, dels i Væksthuse. Paa Grundlag af dens udpræ- gede vestlige Udbredelsesomraade mener man at kunne forudsige dens Ikke-Tilstedeværelse paa Bornholm. 4. C. silvårum Meinert. [C. punctatus (Leach 1817) Brade-Birks 1919; ikke Mei- nert 1868, Stuxberg 1871, Porat 1889.] Temmelig tyk, haarløs, 24—28 mm lang, 1,0—2,1 mm bred ($ 1,0—1,2; 2 1,4—2,1), med 48—58 Segmenter. Krop- pen mere eller mindre lyst graabrun, Ryggen med utyde- lige, mørke Tværbaand og fin, sort Midtstribe; Siderne marmorerede, mest paa de forreste Led. 86 Hovedets Issefure sædvanligvis tynd, utydelig. Øjnene bestaar af oftest 38 gerne affladede Oceller, der danner et fladt halvkugleformet Øje. — Antennerne lidt kortere end Kroppens Højde. Halsskjoldets Sidedele udtrukne i spidse Vinkler, hvis Spids dog er afrundet; tydeligt stribede af en Fure langs Forranden og nogle faa svagere Furer lige ovenover denne. Metazoniten fuldstændig haarløs, tæt, skønt ikke sær- lig dybt furet af Furer, som naaer Segmentets Bagrand. Suturen ret, Stinkeporerne ligger en- ten paa eller lige foran denne. Analklapperne glatte, med 3 Par Haar. Analsegmentets Tap (Fig. 58) temmelig kort, i Spidsen knopformet 2 j opsvulmet, hvad der gør denne Årt Fig. 58. Cyl. silvarum Særdeles let kendelig fra alle andre. Meinert. Enden af Bag- kroppen, visende Anal- Benene ret korte, kun ”/3 af leddets opsvulmede SKrophøjden. gs første Benpar er Tap. (Efter halvt sam- omdannet til et Par korte, fremad- menrullet Eksemplar; rettede Kroge Benene er udeladt paa ; de 40 MES rr eSTe Led), Det forreste Par Gonopoder næ- sten trekantet, forholdsvis lille, med afrundet Spids; Midterbladet er kun godt halvt saa langt, rektangulært. Flagellum mindst dobbelt saa lang som 1. Gonopod, rødlig. Gonopoderne af bageste Par har, set for- fra, Form som et Par Kolber, hvis Mundinger er uregel- mæssigt tandet eller fliget. Denne Årt er en af de almindeligste og talrigeste af vore Diplopoder; den findes i alle Landsdele, paa alle overskyggede Lokaliteter, saavel i Løv- som Naaleskov. SC mit iditse vero [Julus punctatus Meinert 1868, Stuxberg 1871, Porat 1889.] Noget slankere end foregaaende Art; Kroppen fortil sædvanligvis haarløs, bagtil ret uregelmæssig forsynet 87 med fine, korte Haar i Segmenternes Bagrand,. 15—30 mm lang; $ 1,0—1,2, 2 1,3—2,3 mm bred. Hovedet uden Issefure. Øjnene er ovale, stærkt glin- sende, Ocellerne næppe til at skelne, først ved en Præpara- tion ses der at være 28, stillede i 7 skraa Rækker. ÅAn- tenner en Ubetydelighed længere end Kroppens Højde. Halsskjoldets Siderande kun lidt udtrukne, afrundede, oftest glatte, nederst med en Fure langs Forranden. Meta- zoniterne temmelig spredt og ikke særlig dybt furet; Furerne naaer ikke Segmentets Bagrand. Stinkeporerne store og tydelige, belig- gende tæt op til Suturen, som er ret. — Analklap- perne stærkt og tydeligt marginerede, langt haar- klædte; Analtappen lang, i Tværsnit rund, svagt nedadbøjet. — Benene er korte, deres Længde er kun Halvdelen af Krop- højden. &s 1. Benpar er krog-" Fig. 59. Cyl. nitidus Verhoeff. Forreste og bageste Gonopoder. formede. — Det forreste (Erer VE noeE) Par Gonopoder er, set fra Fladen, lige brede i hele deres Forløb, 3 Gange saa lange som brede, med jævnt afrundet Ende, som paa Bagsiden danner et Fremspring; paa samme Side dannes forneden en Fold, som er bredest ved Grunden. Denne Fold og det nævnte Fremspring ses, naar -Gonopoden betragtes fra Siden (Fig. 59). Midtbladet kun halvt saa bredt som Gonopøden, men i Dyrets Længderetning stærkere ud- bredt; fra dets Rygside udgaar en fingerformet Forlæn- gelse, som i øvrigt slutter sig nær til Stammen og gør Blådet lige saa langt som det forreste Par Gonopoder. — Det bageste Par Gonopoder er (idet Midtbladet lades ude af Betragtning) ved Grunden ganske smalle, bliver hurtigt bredere og deres 2 yderste Tredjedele har paral- 88 lele Siderande. Den yderste Rand med 2—3 stumpe, bage- ste Tænder og foran disse, adskilt fra dem ved en dyb Indbugtning, en i sin yderste Halvdel kraftig krummet Tand. — Flagellum kraftig, paa Længde med de forreste Gonopoder. Af denne Årt findes to Farvevarieteter, som begge kan findes i Danmark. Den ene, var. laåevis, er ensfar- vet graabrungul; den anden, var. genuinus, er ogsaa graabrungul, men denne Farve er paa Ryggen skjult af mørkebrune Tværbaand og mørkere Marmorering. Angives fra ældre Tid at være almindelig og udbredt saavel i Jylland som paa Øerne. — Dette gælder næppe mere, ialtfald er den ikke nu særlig talrig i sin Optræden. Siden Meinerts Tid er den taget ved Thisted og adskil- lige Steder paa Sjælland. Paa Bornholm kendes 3 Lokali- teter. Der er Mulighed for, at denne Art ikke er oprinde- lig i vor Fauna, men indført ved Kulturspredning. [6. C. truncédrum (Silvestri) Attems. [Diploiulus trunc. Silvestri 1896; C. luscus Schubart 1925.] Slank, brungul—rødgul, Undersiden og Benene svagt vinrøde; 18—20 mm lang, 1,5—1,8 mm bred med 49—52 Kropled (i et Materiale fra københavnske Vækst- huse havde Individer med 3 benløse Ende- segmenter dog 38—48 Segmenter, Individer med 4 benløse Segmen- fer 35—46, med 5 ben- løse Segmenter 34—43 Segmenter). Fig. 60. Cyl. truncorum Attems. Gono- En dyb Issefure fin- poder set fra Siden. (Efter Schubart). des. — Antenner temme- lig haarede. — De en- kelte Oceller tydelige, findes i et Antal af ca. 35 i 6 Rækker. Halsskjoldets Sidedele afrundede, uden Furer. Meta- zoniterne baade ovenpaa og paa Siderne med. temmelig dybe Furer. Stinkeporerne berører Suturen, som er dyb. Analsegmentets Bagrand danner, set ovenfra, en stump Vinkel, der ikke rager ud over Analklapperne, der er be- sat med temmelig lange Børster. 89 Øs 1. Benpar er et Par smaa Kroge; Benene med Hæftepuder paa 4. og 5. Led. Kopulationsfødderne se Fig. 60. Vulverne lange, Operculum i Spidsen tungeformet forlænget. C. truncorum kendes kun fra Danmark som Drivhus- art, taget i mange Eksemplarer i Botanisk Have i Køben- havn, hvortil den er slæbt fra Middelhavslandene. — Om- givet af en vis Mystik er Beretningen om et Fund i Jyl- land: ,,Ved Aftapning af Vand fra Kolding Vandværk kom dette Dyr (1 $) ud af Vandrøret" (Maj 1916).]. [7. C. parisidbrum Brålemann & Verhoeff, Slank, gullig, snart med en rødlig, snart en mere grønlig Tone; 9—16 mm lang, 0,5—1,2 mm bred, med 36— 45 Segmenter. Hovedet er glat, glinsende; uden haarbærende Isse- gruber. Overlæben har 4 børstebærende Gruber. — ÅAn- Fig. 61. Cyl. parisiorum Br. et V. Gonopoder set fra Siden. (Efter Brélemann og Verhoeff). tennerne er korte, lidt opsvulmede mod Spidsen. — QOcel- lerne er sorte, glinsende, mere eller mindre hvælvede, i et Antal af 21—41 grupperede i et rundt, ovalt eller tre- kantet Felt. Halsskjoldets Sidehjørner er trekantede, med afrun- det Spids; med en tydelig Fure langs Forranden; Bag- kanten enten helt eller med meget korte, utydelige Furer. — Metazoniterne er regelmæssigt, men sparsomt og lidet dybt furede. Stinkeporerne er alle lige store, ligger paa den forreste Del af Kroppen tæt op til Suturen, et lille Stykke bag denne paa den bageste Del af Kroppen. — Analsegmentets Bagrand er trukket ud i en Vinkel, der dog ofte er afrundet, og som ikke naaer ud over det øverste Hjørne af Analklapperne; disse er hvælvede, marginerede. 90 Benene er korte med en lang Klo. $'s 1. Benpar er et Par korte Kroge, paa Undersiden med nogle faa Børster. — Gonopoderne der minder en Del om foregaaende Arts, ses paa Fig. 61. Denne lille Art, der, som Beskrivelsen viser, kun i Gonopodernes Bygning adskiller sig fra C. frisius og C. britannicus, kendes her fra Landet kun som Drivhusart. Som saadan er den taget i Ånanashuse i Rosenborg Have i København]. 3 Julus (Cinne)'Brande Sædvanligvis store, mørke Arter. — Øjne vel- udviklede. Haarbærende Issegruber findes, ofte ogsaa Issefure. Analsegmentets Bagrand trukket ud i en spids Tap, hvis Tværsnit har Form som et omvendt V. — .&s 1. Benpar” kegleformet gerne med haarklædt Spids; 2. Benpar normalt. De forreste Gonopoders Flagella i Enderne for- synede med Tænder eller” med” ef PBarkspidser: som danner et Anker. De bageste Gonopoder med kraftige Coxit'er. Denne Slægt, som ved nyere systematiske ÅArbejders Masseopstillen af Slægter har faaet sit Årtsantal reduceret til 7, er her til Lands repræsenteret ved blot 2 Arter. Oversigt over Arterne. Lysere eller mørkere brun. 3's Hoftevedhæng (Fig. 62) (paa 2. Benpar) lange, stavformede, fremadrettede. Panden hos & med et børste- klædte Eels 20 mm IS Jterresters: Sortebrun—sort. gs Hoftevedhæng (Fig. 64) lange, i Spidsen opsvulmede, lodret nedad- rettede. Panden hos &g glat. 18—30 mm..... 2: J.scandimavwits: 91 Mer terrestris" (Emne) Eorat. [J.. rugifrons Meinert 1868, Latzel 1884; J. fasciatus Porat 1866. Ikke J. fasciatus Porat 1889.] Kroppen temmelig tyk; Segmenternes Bagkant for- synet med Haar, som er faa og korte paa Kroppens forre- ste Del, men som bagtil tiltager i Antal og Længde; 15— 26 mm lang, & 1,2—1,4, 2 1,7—2,1 mm bred, med 43—48 Segmenter (efter Stuxberg indtil 55). — Kroppen gerne ensfarvet, glinsende, mere eller mindre mørkt brun. Om de forskellige Farver hos de to Underarter nærmere nedenfor. | Hovedet med en fin Issefure og to haarbærende Isse- gruber. Panden ru, hos $ med et børsteklædt Felt. — Øjnene er afrundet trekantede, sammensatte af 42 i 7 (sj. 8) Rækker staaende Oceller, — Antennerne er en Ubetydelighed kortere end Krophøjden. Halsskjoldets Sidedele afrundede, med en fin Fure langs Forranden samt undertiden over denne 1, 2,3eller flere fine og lidet dybe Furer. — Metazoniten sparsomt og lidet dybt furet af Furer, som ikke naaer Segmentets Bagrand. — Stinkekirtlernes ÅAabninger tydelige, ligger langt bag Suturen, som er omtrent ret eller med en lille Bugt fremefter foran Stinkeporen. Analsegmentets Bagrand med en lang, spids Tap. Klapperne haarede, let marginerede. ås 1. Benpar er kegleformet, dets yderste Led haaret og med frynset Spids; 2. Benpars Hofteudvækst (findes kun hos &g) lang, stavformet, fremadrettet, naaende Kæber- nes Grundled (Fig. 62). Den Hensyntagen til Gonopodernes Form, som nyere Systematikere har indført, har afsløret, at Julus terrestris bestaar af to indbyrdes meget nær beslægtede Former, af Lohmander opstillede som Underarter. a. J. terrestris genuinus Porat 1889: Panden hos & med et børsteklædt Felt, dette desuden mere eller mindre knudret af sammenflydende Gruber og Knuder. Denne Skulptur betinger et meget afvekslende Udseende 2) hos de forskellige Individer og bliver sjældent saa frem- trædende som hos den følgende Underart. Farven i Reglen sort eller sortebrun, for det meste ensartet; en afvigende Farvetegning træffes dog ikke sjæl- dent: hos Individer med lysere, brunlig Grundfarve træ- der ofte en tydelig, sort Midtstribe frem ned ad Ryggen, og en Række mørke Pletter lader sig ane ud ad hver Side. Analsegmentet med en temmelig kort, brat afsmal- nende Tap, Spidsen kort, stump. É Fig. 62. J. terrestris — Fig. 63. Endepartiet af de bageste Gono- genuinus. Øg. Et Ben poder hos J. terrestris genuinus (til ven- af 2. Par. (Efter Loh- stre) og J. terrestris scanicus (til højre). mander). (Efter Lohmander). Endepartiet af de bageste Gonopoders udad- og opad- rettede Arm er udbredt til en. skraatstillet, oval Skive med jævn Rand (se iøvrigt Fig. 63). De forreste Gonopo- der er lidt tykkere end hos den følgende Form. b. J. terrestris scanicus Lohmander 1925. Pan- den hos g med et børsteklædt Felt, dette desuden ryn- ket og knudret i konstant højere Grad end hos den fore- gaaende Form. — Kroppens Farve oftest lys, Rygsiden gulrød eller rødbrun med en fin, sort Midtstribe; Stinke- kirtlerne skinner igennem som store, sorte Pletter, der danner et Længdebaand langs hver Side af Kroppen. Herunder en Række afrundede, lyst marmorerede Pletter. — Hovedets Overside, Halsskjoldet og de forreste Seg- menters Bagrande ligesom de sidste Segmenter mørkere brune. Stundom kan Farven som Helhed være meget mørk, 93 men selv da skimtes den anførte Tegning, som altid er tydeligst hos I. Analsegmentets Tap lang, smal med en krogbøjet, gennemskinnelig Spids. Endepartiet af de bageste Gonopoders udad-opadret- tede Arm er udbredt til en aflang Skive, hvis fremadret- tede Rand er trukket ud i en Mængde Flige og Tænder af forskellig Længde; AÅrmens midterste Parti er desuden bredere end hos den foregaaende Form og bøjet paa en lidt anden Maade (se Fig. 63). — De forreste Gonopøder er betydelig slankere end hos genuinus; endvidere er Flagellums Spids bredere og mere brat afskaaret end hos denne. Den angives at være sjælden, og de faa Fund fra nyere Tid synes åt bekræfte Rigtigheden heraf: Roskilde, Hillerød, Hellebæk; Pedersker påa Bornholm. 2. J. scandinåvius Latzel. [J. terrestris Meinert 1868; ikke terrestris Porat 1866, 1889; J. ligulifer Verhoeff 1891 o. a.] Stor, robust, 18—30 mm lang; 3 0,7—1,7, 2 1,0— 2,3 mm bred; 43—55 Segmenter. Farven mørkebrun — (hyppigst) rent sort, paa Undersiden ofte med lysere Par- tier; Antennerne er farvet som Kroppen, Benene lysere. Hovedet med Issefure og 2 børste- bærende Issegruber. — Øjnene afrundet trekantede, bestaar af 42 Oceller i 7 skraa Rækker. — Antennerne lidt kortere end Krophøjden. Halsskjoldets Sidedele afrundede, fu- rede. — Metazoniterne temmelig svagt fu- rede, Furerne naaer ikke Segmentets Bag- Fig. 64. J. scan- rand. — Stinkeporerne temmelig smaa, ligger HE ER i Metazoniten, langt fra Suturen, som paa de 2 Par. (Efter forreste Segmenter slaar en Bugt foran Poren. Lohmander). 94 Analsegmentet er besat med temmelig lange Børster; dets Bagrand forlænget i en lang, ret Tap, hvis tynde Spids ofte er gennemskinnelig. Analklapper haarede, let (eller slet ikke) marginerede. ås 1. Benpar er et Par dybt indsænkede, smaa, børstebærende Kegler. 3”s 2. Benpar har ligesom foreg. Art et Par Hoftevedhæng (Fig. 64), som her er lodret nedadrettede, i Spidsen noget skeformet udbredte; des- Fig. 65. J. scandinavius Latzel. Gonopoder. Til venstre set forfra, til højre set bagfra. A forreste, B bageste Gonopoder. (Efter Latzel). uden er Hofteringen ved dette Vedhængs Basis rørfor- met udvidet. T. Rings ventrale Rande springer tydeligt frem fra den øvrige Bugflade, hvorved Kopulationsfødderne (Fig. 65) tydeligt lader sig iagttage udefra. Det forreste Par (A) lig- ger let henover det bageste, er ulige lange med disse, i Siderne udrandede, fortil skraat afskaarede. De bageste Gonopoder (B) er inden Spidsen opløst i 3 ulige lange Tæn- der eller Horn, af hvilke det yderste Par rager frem som en Hank over Siderne af det forreste Par. — Flagellum er kort tvespidset. Denne Art er almindelig og udbredt i alle Landets Dele, undtagen Bornholm. Den findes saavel i Skove, Parker og Haver som paa Marker, langs Diger o. lign. 95 4. Leptoiilus Verhoeff. Julus-lignende Arter af forskellig Størrelse, oftest brune-sodbrune, med indtil 50 Segmenter. "— Ocellerne er tydelige; Issegruber findes. — Stinkeporerne ligger langt bag Suturen. — ÅAnal- segmentets Tap spids. — g: 1. Benpar krogformet, 2. Benpars Hofteudvækst rudimentær eller mang- lende. Kopulationsfødderne rager ikke frem fra 7. Ring. Af denne Slægts 60 Arter er de to fundet i Danmark. Oversigt over Arterne. 18—25 mm lang. — gg: 2. Benpar med smaa Hofteudvækster. Benenes Tarsalled uden les Ea eee ENDE FRE sms 11—17 mm lang. — gg: 2. Benpar uden Hofte- udvækster. Benenes Tarsalled med Hæfte- DUUS ES SEE SE ADS S ENS se ES ESE EEN SE 1. L. pråximus Némec. [L. trilobates buekkensis Verhoeff 1899, Lohmander 1925; Julus vagabundus Porat 1889; ikke J. vagabundus Lat- zel 1884.] Temmelig slank, 18—25 mm lang, 1,3—1,7 mm bred, med 45—48 Segmenter, brunsort; Benene og Bugsiden noget lysere. Hovedet med Issefure og to børsteklædte Gruber, Panden glat hos begge Køn. — Øjnene afrundet trekan- tede, bestaar af 34—47 smaa, men skarpt adskilte Oceller i 7—8 skraatstillede Rækker. Halsskjoldet med afrundede Siderande, forneden og bagtil med 1—6 Striber; langs Forranden løber forneden en skarp Fure. 96 Metazoniterne temmelig tæt og dybt furede af regel- mæssige Striber, som ikke naaer helt til Segmentets Bag- Fig. 66. L. prox- imus Némec. 3, Ben af 2. Par. (Efter Lohman- der). rand. — Stinkeporerne ligger langt bag Suturen, som paa de forreste Segmenter løber i en Bue foran Aabningen, men som paa de bageste Segmenter sædvanlig- vis er ret. Analsegmentets Bagrand er trukket ud i en lang, ret Udvækst, hvis Spids er mere eller mindre gennemskinnelig og svagt nedadbøjet. Analklapperne ikke margine- rede, langt og temmelig tæt behaarede. ås 1. Benpar er plumpe, krogbøjede, med afrundet Spids og forsynede med en lille Basaltand. gs 2. Benpar med en rudimentær Hofteudvækst (Fig. 66), under denne en lille, tandformet Udvækst (ved hvis Basis der udmunder en Kirtel med slimet Sekret). Benenes Tarsalled uden Hæfte- puder. — 0Gonopoderne temmelig korte og sammentrængte (Fig. 67). Det forreste Par med en Endefinger og to Sidefingre, adskilte ved en dyb, bred Indbugtning; den første af disse »Fingref dog her meget længere, ca. 2"/» Gang saa lang som Sidefing- rene, og forsynet med smaa Skæl. Midterbladet er kort, naaer ikke Spid- sen af Endefingeren, er i Spidsen skællet ligesom denne. Flagellum 1”/» Gang saa lang som forreste Gono- poder. — Det 2. Par Kopulations- fødder bestaar bundne med en fin Lamel. Bagtil af 2 Lapper, for- Fig. 67. L. proximus Némec. Gonopoder, set fra Siden. mellem Lapperne findes en stærk, (Efter Lohmander). lang, dorsal Torn, en lignende, men mindre findes dorsalt paa Midten af Gonopodernes Bag- rand. 97 Denne Art er først fornylig taget paa dansk Grund; to Fund foreligger, begge fra Sjælland: Hellebæk ved Bondedammen, Bøgeskov, i en Træstub, og Lellinge ved Køge, under Løv i fugtigt Ellekrat. BASE smand tussPoraf [Julus fallax Stuxberg 1871 (ex parte).] 11—17 mm lang, 1—1,5 mm bred, med 40—45 Seg- menter. Farven brunsort, Halsskjoldet lidt lysere brunt; Benene i Spidsen blege; de er langt, men mindre tæt haarede. Hovedet med Issefure og to børsteklædte Gruber; Panden glat. — Øjnene afrundet trekantede, be- staar af 30—36 vel adskilte i 6 eller 7 Skraarækker siddende Oceller. Halsskjoldets Siderande med af- rundede Hjørner med en Fure langs Forranden, men ellers ikke stribet. — Metazoniterne dybt og regelmæs- sigt furede, Furerne naaer ikke Bag- randen. — Stinkeporerne sidder bag … å Fig. 68. L. minutus Suturen, paa de forreste Segmenter Porat, Gonopoder, set lige op til denne, som fortil slaar en fra Siden. Bugt uden om Aabningen; dette ses (Efter Lohmander). tydeligst paa 6. Segment. Analsegmentets Endetap lang og bred; Analklapperne ikke marginerede, langt, men mindre tæt haarede. åg: 1. Benpar er et Par smaa, stumpe, lyse Kroge; 2. Benpar uden Hoftevedhæng; iøvrigt er Benene paa de to næstyderste Led forsynede med hvide Hæftepuder. — Kopulationsfødderne rager ikke frem; 7. Segments Rande kun ganske lidt udhævede paa Bugsiden. Det forreste Par Gonopoder ligner meget foregaaende Arts, men de 3 »Fingref er omtr. af ens Længde (Fig. 68). Mellem Side- fingrenes Grunddele er Flagellum indleddet, godt og vel saa lang som 1. Par Gonopoder. Midtbladet naaer om- Povl Hammer: Tusindben. 7 98 trent til Spidsen af disse, omsluttes af Sidefingrene og har Form som en oventil afrundet Halvcylinder, hvis frie Endes øverste Siderande er rundtakkede. — Det bageste Par Gonopoder er over dobbelt saa lange, som de ved Grunden er brede, deres yderste Halvdel lidt udbredt; iøvrigt er deres frie, yderste Rand ret kompliceret sam- mensat, hvad Fig. 68 viser, Denne Arts Udbredelse her i Landet er næsten ukendt. Til Dato foreligger kun et enkelt Fund, fra Sjælland i Gribskov, under en Træstub i Skovbrynet NØ for Hillerød. 5. Ophyiulus Berlese. Blandt denne Slægts lange og tynde, sædv. stærkt haarede Former, hvis $ mangler 2. Benpars Hoftevedhæng, findes 1 dansk Art. O. fållax Meinert. [Julus fallax Stuxberg 1871 (ex parte), Porat 1889; O. pilo- sus, Brade-Birks 1919.] 18—25 mm lang, 1—1,8 mm bred, med 48—55 Seg- menter. Fortil sparsomt, bagtil tættere haaret, i det hele stærkere haaret end de foregaaende og den følgende Art. — Farven sortebrun, glinsende; paa Hovedet, Halsskjol- det og de forreste Kropringe smukt marmoreret som hos Cylindroiulus silvarum Meinert; Bugen er oftest lysere end Ryggen; sidste Segment og Analklapperne oftest lyst brune. Hovedet uden eller med en meget utydelig Issefure; de to børstebærende Gruber trukket ud til et Par Streger; Panden glat. — Øjnene afrundet trekantede, bestaar af 7—8 skraa Rækker med ialt 44 (varierer 37—50) Oceller; de enkelte af disse er ofte vanskelige at skelne. — ÅAn- tennerne er en Ubetydelighed længere end Krophøjden. Halsskjoldets Sidedele afrundede, bagtil spredt furet (1—4 Furer), fortil ligesom ridset med en Naal. — Meta- 99 zoniterne er temmelig tæt og dybt furede af Furer, som ikke naaer Segmentets Bagrand. Foran denne, tydeligst påa 6.—8. Segment, en smukt krenuleret Bræmme, Stinke- porerne er smaa, sidder langt bag ved Suturen, som er omtrent ret. — Benene kun ”/3 saa lange som Krophøj- den. — Analsegmentet er trukket ud i en meget lang, spids Udvækst, hvis Spids er mere eller mindre gennem- skinnelig. Analklapperne ikke mar- | ginerede, langt og temmelig tæt haarede. &s 1. Benpar er et Par me- get store, spidse, halvt gennem- skinnelige Kroge. 2. Benpar uden Hofteudvækst. 7. Rings ventrale Rande udhævede. — Kopulations- fødderne (Fig. 69): Det forreste Par er bredest ved Grunden, der- efter jævnt tilspidsede, ligner iøvrigt meget Leptoiulus prox- imus”. Midtbladet simpelt, slutter sig tæt til og er paa Længde med | ; 1. Par Gonopoder. Flagellum kraf- ag DE OB eRs ASE Er 2 ; onopoder, set fra Siden. tig, lidt længere end 1. Par Gono- (Efter Lohmander). poder. De bageste Gonopoder er smallest ved Grunden, bredest ved den frie Enderand, der er dobbelt saa bred som Grunden og delt i tre Lap- per, ligesom hos Leptoiulus minutus, hvis bagre Gono- poder de har stor Lighed med. — Vulverne er lange og smalle. Fra ældre Tid angives denne Art fra Københavns Omegn, og siden er den da ogsaa taget paa mange Lo- kaliteter i det nordlige og østlige Sjælland med Amager; paa Bornholm er den taget paa flere synantrope Lokali- teter. — Om dens Forekomst i Sydsverige angives, at den findes dels paa meget fugtige Lokaliteter, f. Eks. i Ellemoser og ved Bredden af Søer og Bække, dels paa dyrket Jord, i Haver, Gartnerier og paa Kirkegaarde. 7% 100 6. Microiulus Verhoeff. Oceller tydelige, ligesom de børstebærende Issegruber. Stinkeporerne ligger tydeligt bag Su- turen. Metazoniten kun svagt furet. — Analtappen spids. — 3's 1. Benpar typisk krogdannede, 2. Ben- par uden Hoftevedhæng. Benenes to næstyderste Led med Hæftepuder. g Af denne Slægt kun een dansk Årt. M. laeticéllis Porat. 12—17 mm lang, 1,4 mm bred, med 37—42 Segmen- ter. Farven brun—brunsort, Halsskjoldet mere eller min- dre hvidt, blot fortil noget mørkt, 2. og 3. Segment lyst marmoreret; Benene m. Undt. af Hofterne mørkplettede. Behaaringen tiltager i Tæthed og Længde paa de bageste Segmenter. Hovedet med næppe synlig Issefure; de to børste- bærende Gruber derimod tydelige; Panden glat. — Øjnene med 30—36 smaa OQOceller i 6 eller 7 Rækker; de enkelte Oceller staar længere fra hinanden end hos beslægtede Arter. — AÅntennerne er lidt længere end Krophøjden. Halsskjoldet stort, Sidedelene bredt afrundede, ikke furede, og med den sædvanlige Marginering nedentil i Forranden. — Metazoniterne yderst svagt, uregelmæssigt og spredt furede; Furerne gaar ofte ikke parallelt, ender langt fra Bagkanten; mellem de længere Furer findes kor- tere, som ikke alle naaer lige langt i Retning mod Bag- kanten. — Sideporerne temmelig store, ligger langt bag Suturen, som er ret, — Analsegmentets Tap temmelig lang og bred, spids. Analklapperne er ikke marginerede, langt, men mindre tæt haarede. ås 1. Benpar krogformet, selve Krogen kun lille, Spidsen lidt udvidet. 2. Benpars Hofter uden Vedhæng. Benene, særlig de forreste, med hvide Hæftepuder paa de 101 to næstyderste Led. 7. Rings ventrale Rande fremstaaende; Kopulationsfødderne rager frem, især Midtfligen paa de bageste Gonopoders Spids. De forreste Gonopoder er lange, smalle, lidt neden for Midten paa hver Side med en stor, afrundet Sidelap; midt mellem dem og Gonopodens Spids findes paa Bag- siden et skællet Felt. Flagellum af Længde med forreste Gonopoder. Midterbladet simpelt bygget, naaer til Spidsen af forreste Gonopod, dets yderste Tredje- del er skællet—knudret paa Forsiden (se Fig. 70). — De bageste Gonopoder er lidt længere end de forreste, bredest i Spid- sen, som er trukket ud i en længere, spids Midterflig og to bagved og paa Si- den af denne siddende Sideflige; mellem disse et Par mindre Flige med fint tan- det eller takket Rand. — Vulverne er lange og smalle. Denne lille, ved sit lyse Halsskjold let kendelige Art er kun kendt fra Sjæl- land (Lyngby og Hillerød) og fra Born- holm, hvor den er almindelig udbredt. — Den er en nordøstlig Art, som endnuikke | : er indvandret paa Fyn og i Jylland. Fig. 70. M. laeti- Den forekommer mest i Ellemoser og ollis Porat. Go- anden fugtig Løvskov, og ved Bredden af nopoder, set fra Søer og Bække. I Pommern er den en af Siden. (Efter de for Ellemoser mest karakteristiske == 1Lohmander). Diplopoder. 7. Brachyiulus Berlese. Denne Slægt indtager en Særstilling overfor de foregaaende og den følgende. — De forreste Gonopoder er kortere end de bageste, med Fla- gella og rudimentære Telopoditled, eller disse mangler helt; de bageste Gonopoders Coxit og Telopodit danner eet uleddet Stykke, hvis to Be- 102 standdele kun ufuldstændigt er afgrænsede fra hinanden; den bageste Coxit iøvrigt uden noget Midterblad, Telopoditdelen med et stribet ,,Dæk- bladf. — Analtappen er kort eller mangler. Af denne Slægt findes to danske Årter. i Oversigt over Arterne. 17—23 mm lang, med 42—45 Segmenter. Anal- sesmentettendertien spids lap eee ; 1. Br. sjaelåndicus. 8—12 mm lang, med 30—34 Segmenter. Anal- segmentets Bagrand vinkelformet, ender ikke EDER DE fo Rs HET ARNE RN SE Er 2. Br. pusillus. 1. Br. sjaelåndicus Meinert. [Julus fasciatus Porat 1889; Br. woltersdorffi Verhoeff 1904.] Jævnt tyk, 17—23 mm lang, 1,4—2,2 mm bred, med 42—45 Segmenter; nøgen, kun de bageste Segmenter med temmelig spredt Haarbeklædning. Farven mørkebrun med to mørkegule Længdebaand ned ad Ryggen. Undertiden er Segmenternes Bagrand, særlig hos ældre Individer, kobberglinsende. Hovedet med en ret dyb Issefure og to haarbærende Gruber. — Øjnene er omtrent trapezformede, bestaar af 39 Oceller i 7 skraa Rækker. — Antennerne er ”/5 kor- tere end Krophøjden. Halsskjoldets Sidedele vel udtrukne, men afrundede, med en Fure langs Forkanten, samt indenfor denne 6— 1 kortere, tydelige Furer. — Prozoniterne fortil smukt granulerede, bagtil forsynet med Striber, som paa Ryg- siden er faa og lidet dybe, men nedad Siderne bliver dybere og tættere stillet. Metazoniterne overordentlig fint og tæt furede af Striber, som naaer Segmentets Bagrand. — Stinkeporerne ligger paa Suturen, hos yngre Individer noget bag denne, som er ret. — Benenes Længde kun ”/s 103 af Krophøjden. Analklapperne marginerede, haarklædte; Analtappen spids, ret og haarklædt. Det forreste Par Gonopoder bliver mod Spidsen efter- haanden jævnt smallere, er aflangt trekantede, med afrun- det Spids. Paa den bageste Flade findes en Længdeliste, der begynder i Spidsen og løber til den nederste Halvdel, påa hvilken den afbøjes udad. — De bageste Gonopoders Hovedafsnit er kort, kraftigt, temmelig stærkt bøjet, dets Yder- og Siderand uregelmæssigt tandet og fliget. Yderarmen er slank, tilspidset, let bøjet, noget længere end Hovedafsnittet. Ved Basis af disse to Afsnit findes en Rand med faa (8—10) spredte Tænder (Fig. 71) Denne meget sjældne Art angives af Meinert fra Frederikslund ved Sorø; senere er den taget ved Lyngby. — Den er en nordøstlig Art, man ikke kan vente at finde Vest for Store Bælt. NE 2. Br. pusillus Leach. Are [M. littoralis Verhoeff 1898 0. a.; Julus pu- ke sillus Meinert 1868, Stuxberg 1870, Porat Meinert. Yder- 1889 (ikke M. pusillus Latzel (1884), Verh. ste Parti af Gonopod af 1693) bageste Par. Jævnt tyk, glat, 8—12 mm lang, 0,6— (Efter Lohman- 1,0 mm tyk, med 30—34 Segmenter. Farven der). er sortebrun-—sort med to gule Længde- baand ned ad Ryggen; Hoved og Halsskjold lysere mar- moreret. — Antennerne usædvanlig mørke. Hovedet med en meget tydelig Issefure og to haar- bærende Issegruber. — Øjnene er trekantede, bestaar af 24 i 6 skraa Rækker stillede Oceller. — Antenner af Længde med Kroppens Bredde. Halsskjøoldets Sidedele tydeligt udtrukne med spids- vinklet, men afrundet Hjørne; Stribningen mangler eller er indskrænket til en enkelt Fure, yderst sjældent to Furer. — 104 Metazoniterne tæt, men ikke særlig dybt furet af Striber, som ikke naaer Segmentets Bagrand. Paa Segmentets Bagrand findes fine og spredte, korte Haar. — Sftinke- porerne yderst fine, beliggende tæt op til Suturen, som er ret, — Analsegmentets Bagrand vinkelformet, Klap- perne ikke marginerede, beklædt med flere temmelig lange og tykke Haar. — Benenes Længde kun >/3 saa lange som Krophøjden. Kopulationsfødderne: Det forreste Par er- trekantet med afrundet Spids, lidt udadbøjet, bagtil med en lille Rende. Det bageste Par med en veludviklet, til Midter- bladet svarende, lang Tap; iøvrigt er de lange, mod Spid- sen svagt afsmalnende, med en fra Bagsiden udgaaende fremadbøjet Spids; under denne findes paa Forranden to dybe, smalle Indskæringer, den nederste dybest. Denne lille, sirlige Art hører til dem, man sjældnest træffer paa. Af ældre Lokaliteter angives: ,flere Steder i Nørre Jylland og paa Sjælland med omliggende Øerf, Af Lokaliteter fra nyere Tid kan nævnes: Frijsenborg i Jyl- land, Gumperup Klint, Faurholm Mose ved Hillerød, Dyrehaven paa Sjælland, samt en Del Steder paa Born- holm. -— Sandsynligvis er den udbredt over hele Landet. Den forekommer oftest paa fugtige Steder, desuden i Haver, Parker og paa Kirkegaarde. 8. Leptophyllum Verhoeff. Foruden ved de i Slægtsnøglen givne Karak- terer er denne Slægt kendetegnet ved meget af- vigende Forhold, hvad Bygningen af Kopulations- fødderne angaar. Af de hidtil beskrevne 15 Arter er 1 fundet i Danmark. EL "nanem Eatzek Jævnt tyk, glat og glinsende; 8—20 mm lang, 0,7— 1,2 mm bred, med 43—62 Kropled. — Farven er hvidgraa 105 eller bleg graagul, sjældnere næsten mørkebrun; hver Side af Kroppen med en oftest tydelig Længderække af mørkebrune, ovale Pletter, Paa Panden og Halsskjoldet et mørkt Tværbaand; Antenner og Ben blege. Hovedet med en meget fin og kort, ofte utydelig Issefure; haarbærende Issegruber mangler. Hvert Øje er en glinsende sort, glat, oval Flade, hvis enkelte Oceller ikke kan skelnes. Antennerne højest saa lange som Krop- pen er bred. Halsskjoldet med tyde- lige Længdefurer, dets Side- dele noget udtrukne. Alle Metazoniter tydeligt og tæt furede; Bagranden af alle Led fint, men tydeligt længde- punkteret, paa den bageste Krophalvdel behaarede. Stin- i keporer oftest meget smaa, lig- Fig. 72. L. nanum Latzel. Gono- ger tæt bag Suturen og berører ER re er denne, som almindeligvis er ret, men paa de forreste Led ofte en Smule bugtet, og paa de bageste ofte trukket vinkelformet bagud bag Porerne. AÅnalsegmentet næsten glat, med faa lange Haar; Rygskjol- det trukket ud i en ret lang, spids, noget nedadbøjet Torn; Klappernes Rande ikke marginerede, noget opsvulmede. — Benene er meget korte og tynde. &'s 1. Benpar krogformet. Kopulationsfødderne (Fig. 72) er nemme at iagttage udvendig fra, da den 7. Kroprings frie Ender kun rager lidt frem fra Bugfladen og lader en ret stor Aabning aaben mellem sig. Spidsen af det forre- ste Par med et netformet Mønster, stærkt gennemskinne- lige; de er noget kortere end det bageste Par og stærkt udspærret fra dette. Det bageste Par løber ud i 3—4 Tæn- der, af hvilke den forreste er forsynet med fine Torne; saadanne findes ogsaa i Mellemrummet mellem denne Tand og det forreste Gonopodpar. Flagellum mangler. 106 Denne lille Art er kun fundet een Gang i Danmark, idet Lohmander fandt den ved Hellebæk i Oktober 1928 (efter Meddelelse i Brev af 5. 11. 1928). 9. Archiulus Berlese. Arterne af denne Slægt udmærker sig ved, at ogsaa Prozoniten er tydeligt furet. — Men det, der giver Archiulus dens Særstilling indenfor de nordiske Diplopodslægter, er Gonopodernes Byg- ning: Flagella mangler; bageste Gonopoder med veludviklede Coxiter; for- reste Hofteudvækst, som var antydet hos Brachiulus, meget kraftig, lige fra Ba- sis fuldstændig skilt fra (di Telopoditen; den lægger Fig. 73. Arch. sabulosus L. Sig tæt op til de forreste 0, HE Fr ns NER Gonopoder; foruden denne findes endnu en, bagud og udadgaaende Hofteudvækst (smlgn. Fig. 73). Denne Slægt er her til Lands repræsenteret ved 1 Art, den store smukke, over store Dele af Europa udbredte: Arch. sabulåsus Linné. [Julus sab. Meinert, Stuxberg, Porat o. m. a.] Stor, tyk, glat og haarløs, % 20—26 mm lang, 1,5— 2,0 bred; 2 24—40 mm, lang, 2,25—3,0 mm bred, med 44— 50 Segmenter. Farven sort (i sjældne Tilfælde smuk rød- brun), paa Undersiden lysere, graalig, med 2 gule, tak- kede Længdebaand ned ad Ryggen, begyndende ved 2.— 6. Segment. 107 Hovedet med en dyb Issefure, men uden Issegruber. — Øjne ovale, bestaaende af sædv. 33 Oceller, der staar i 5 skraa Rækker. — Antennernes Længde ”/, af Krop- pens Bredde. Halsskjoldets Sidedele langt udtrukne, yderst for- synede med en dyb Fure, som gaar langt fremad, samt indenfor denne med 3—5 kortere, men dybe Furer. — Segmenterne haarløse, med saavel Pro- som Metazoni- terne fint, tæt og dybt stribede af Furer, som fortil er skraat nedløbende, og som bagtil naaer Segmentets Rand. — Sideporer store, tydelige, ligger langt bag Suturen, som her slaar en skarp Bugt fortil. Analtappen kort, tyk, forneden og yderst foroven udstyret med lange Haar, i Spidsen gennemskinnelig, opadbøjet. Analklapperne marginerede, forsynede med forholdsvis korte og tykke Haar. — Benene er korte, kun 3/, af Krophøjden. ås 1. Benpar er et Par smaa, men kraftige Kroge. 1. Par Gonopoder brede, i Spidsen afrundede, lidt krum- mede, længere end de bageste Gonopoder. Disses midt- bladlignende Hofteudvækst (Mecomerit Verh.) slank, finger- formet, paa Midten lidt indadbøjet, afrundet i Spidsen. Telopøditen (Solænomerit Verh.) er forsynet med et stort Sideblad, som er trukket ud i en Spids. Coxiten med bred, trekantet Basis og en ombøjet, stærk kølleformet Bihofteudvækst (Fig. 73). — Vulverne korte, Operculum og Bursa lige lange, bredt afrundede, besat med stive Bør- ster, de længste paa Spidsen. Denne vor stateligste Diplopod findes udbredt og al- mindelig over det ganske Land, paa de fleste af de Lo- kaliteter, hvor Diplopoder kan ventes; den forekommer dog sjældent talrigt, og i saa Fald altid paa høje, tørre, sandede Bakker. 108 5. Orden. Colobognåtha. Foran Gonopoderne 8 Par Gangben. Hele Hovedet kegleformet, slankt, ofte snabelagtigt for- længet, med for det meste stærkt omdannede Munddele. Oceller findes kun i ringe Antal eller mangler fuldstændigt. Tomåsvary”ske Organer mangler altid. 8. Antenneled som hos saa mange andre Chilo- gnather med 4 smaa kegleformede Sanseorganer, som hver bæres af en lille Sokkel. Overlæben uden Tænder. Munddelene er hos een af de større Familier, Platydesmidae, kun lidt afvigende fra den sædvanlige Chilognath-Type. Hos de andre Familier, hvoraf kun Polyzoniidæ hører den nordeuropæiske Fauna til, er Kindbakkerne reducerede til en simpel Klap, og det store Gnatho- chilarium lader sig ikke sondre i enkelte Dele. Paa Kropsegmenterne er Bugskjoldene for det meste frie; Sideskjoldene kan være afdelte eller ikke, mere eller mindre fastvoksede til Rygskjol- " det. Bugskjoldene er forsynede med Apodemer, da de svage Trachéstammer kun daarligt lader sig benytte til Muskelfæste. — Iøvrigt er Traché- systemet svagt udviklet; Spiraklerne er smaa, for- synet med særlige Lukkemuskler, hos de større Former desuden med smaa Lapper og Spidser. Analsegmentet bestaar kun af Ringdelen og Klapperne, det ventrale Skæl mangler. Ringdelen ofte ikke sammenvokset, kun sammenlagt, ventralt. — Stinkekirtler findes paa alle Segmenter, begyn- 109 dende paa det 5.; Spindekirtler mangler. — Begge Køn har Coxalsække paa de fleste Benpar. 7. Rings 1. Benpar er hos g et normalt Par Gangben, hvorved der kommer 8 Par Ben foran Gonopoderne. 7. Rings 2. Benpar og 8. Rings 1. Benpar er omdannede til Gonopoder; Sæden pas- serer gennem en Kanal i de forreste Gonopoder. De to Par Gonopoder ligner iøvrigt hinanden meget og afviger — især det bageste Par — for- holdsvis lidt fra de øvrige Ben. Til Forskel fra alle andre Diplopoder forlader Ungerne Æggene med 4 Par Ben. Colobognatherne danner en relativ lille Gruppe, der mest omfatter tropiske Former. I Nordeuropa er de kun repræsenteret 1 ved Art, som tilhører Familien Polyzoniidae. 1. Fam. Polyzoniidae. Hovedet kegleformet, ikke snabelformet for- længet, oftest ikke helt dækket af Halsskjoldet, tildels synligt, paa hver Side med 1 eller flere Oceller. — Antennerne med næsten lige lange Led. — Kindbakkerne stærkt omdannede, det yder- ste Led afsmalnende, ender i 2—4 Tænder. Gna- thochilariet meget ufuldkomment, bestaar af en enkelt Plade eller af nogle utydeligt sondrede Stykker. Rygskjoldene uden Mediansøm, Stinkeporerne ligger inde paa Metazonitens Rygflade, langt fra Siderandene. Prozoniterne danner ikke Indsnørin- 110 ger mellem Metazoniterne; Bugskjoldene frie; Sideskjoldene fastvoksede til Rygskjoldene. Til denne Familie kun een nordeuropæisk Slægt. 1. Polyzonium Brandt. Hovedet skjult under Halsskjoldet, saa kun An- tennerne rager frem (Fig. 74). Paa hver Side med 3 Oceller, som danner en spids Vinkel. Antenner- nes kegleformede Sanseorganer er lange og spidse. Fig. 74. P. germanicum Brandt. — Omrids af Kroppen, set ovenfra. (Efter Attems). Halsskjoldet er fortil afrundet, Siderne temme- lig kraftigt udtrukne. — Kroppen lang, dens Ryg- side er flad som hos Polydesmus, mere eller min- dre jævn. Sømmen mellem Ryg- og Sideskjoldet ligger i Ryggens Siderand. — Stinkeporerne lig- ger paa Metazoniternes dorsale Flade, et Stykke fra Siderandene, men nær Suturen. Ryggen uden Medianfure. — Analringens ventrale Dele ikke sammenvoksede, blot sammenlagte. 1. og 2. Segment med hver 1 Par Ben, som er 6-leddede; Kløoen er hos g stor, bladformet f3: Segment er benløst; de øvrige Segmenters Ben- par er 7-leddede. ' Sædlederne munder i en Penis bag 2. Benpar. — Det forreste Par Gonopoder med 5 eller 6 Led; 111 de er plumpe og ender med en bred, flad, dybt indbugtet Krog. 2. Par med 5 Led, langt slankere, ender med en lang, tynd, svagt bøjet Børste eller Griffel; i Hvile dækkes dette Par af det første. — Vulverne er kun smaa, fint udstaaende fra Roden af 2. Benpar og ikke meget længere end dette Benpars 1. og 2. Led tilsammen. 1"dansk Art. 1. P. germånicum Brandt. 10—15 mm lang, 1,8—2,0 mm bred, polydesmusagtig nedtrykt, fortil og bagtil afsmalnende; glinsende, glat, dog Fig. 75. P. germanicum Brandt. Hovedet og de forreste Kropringe , set fra oven; Hovedet kunstigt trukket frem.- (Efter Latzel). påa de bageste Segmenter med faa og korte Haar; 40—50 Segmenter. Farven paa Oversiden gulbrun med temmelig stærkt rødligt Skær, men Randene af Segmenterne og 4 store Pletter paa hvert Segments Sidehalvdele er bleg- gule, Pletterne dog med svag gulbrun Marmorering. Undersiden er bleggul og Benene endnu lysere. Anten- nerne er temmelig mørkt vinrøde med svag, lys Marmore- ring og lys Roddel af de fleste Led. Hovedet er lille med haarklædt ,,Næsef, hjerteformet, skjult under Halsskjoldet, hvorfra kun Antennerne, hvis Længde kun er halvt saa stor som Kroppens Bredde, stikker frem. Øjnene sidder tæt op til Antennernes Grund, 12 bestaar af hver 3 (Stuxberg angiver 1, 2 ell. 3) Oceller, i en Række. De to Rækker danner en spids Vinkel. Halsskjoldets Sidedele kraftigt udtrukne, til et spids- vinklet Hjørne. Stinkeporerne findes paa Rygsiden, et Stykke inden- for Segmentets Siderand. De forreste, paa 5. Segment, er meget store og ligger foran Suturen, som bagved dem slaar en lille Bugt; de øvrige Porer er lidt mindre og ligger et betydeligt Stykke bag Tværsømmen. AÅAnalsegmentet er meget lille, bagtil afrundet. Anal- klapperne er lidt konvekse, glatte, ikke marginerede. Af Kopulationsfødderne er det 1. Par 6-leddede, det 2. Par tynde, spidse, dækkede af 1. Par, har 5 Led. Denne lille, for vor Diplopodfauna saa ejendommelige Årt findes som dansk kun paa Bornholm; den er taget påa en Mængde Lokaliteter over Størstedelen af Øen; den findes almindeligt i Skovbunden paa hele det støre nord- østlige Grundfjældsomraade; udenfor dette er den ikke fundet. 2. Opisthogonedta. 1. Klasse. Chilop&da. Chilopoderne er opisthogoneate Arthropoder med Kindbakker, 2 Par Kæber og 1. Par Ben om- dannede til Kæbefødder; med simple, sædvanlig- vis traadformede Antenner med 13 eller flere Led. Af Benene er det 1. Par omdannet til Kæbefød- der, udstyret med Giftkroge; de øvrige sidder langt fra hinanden, ude i Segmentets bløde Side- hud, eet Par paa hvert Segment. Hudskelettet uden indlejrede Kalksalte, men ofte stærkt kitini- seret. Genitalaabningen findes bagtil, paa næst- sidste Led: 113 Chilopodernes Legeme falder i to Stykker, Hoved og Krop; den hos Diplopoderne optrædende Sondring mellem Bryst og Bagkrop findes ikke her. Hovedet er som hos Diplopoderne oventil dæk- ket af et sammenhængende Skjold, Hovedkapselen, hvis For- og Siderande ogsaa fortsættes et Stykke ind paa Undersiden af Hovedet. Ofte er Kapselen ved Hjælp af Sømme delt i flere Afsnit; et saa- dant konstant optrædende Afsnit er Pandepladen. Det forreste Parti, som er slaaet om paa Under- siden, Partiet mellem Antennerne og Overlæben, benævnes Mundskjoldet. Fortil bærer Hovedkapselen et Par Antenner, lidt udad for disse oftest et Par Øjne, og hos nogle findes et Tomåsvary'sk Organ mellem An- tenner og Øjne. Paa Hovedets Underside findes Mundaabningen, fortil begrænset af Overlæben. Antennerne er simpelt traadformede, bestaar af en Række ensartede Led af forskelligt Antal, lavest 13 (visse Lithobier), hos Geophilomorpha kon- stant 14, men iøvrigt varierende til op over 400 (visse Scutigerider). Antennerne er udstyrede med Sanseorganer, som ender med Sansebørster og Tappe. De første af disse findes paa alle Leddene, de sidste er hyppigere indskrænkede til visse Led. Øjnene hos Chilopoderne bestaar af en Gruppe (1—30) Oceller; hver enkelt af disse er et sim- pelt Grubeøje med en Kutikularlinse. Herfra af- viger dog Scutigeriderne, som har et af talrige Oceller sammensat Pseudofacetøje, og Geophilo- morpherne, som er blinde. — Hos Lithobio- og Povl Hammer: Tusindben. 8 114 Scutigeromorpha findes et Tomåsvary'sk Organ; dettes Funktion er ukendt. Et andet Sanseorgan af ukendt Funktion er Frontalorganet, en Masse af Nerveceller, beliggende inde i Hovedet, bag Øjet. Af andre Sanseredskaber findes Føleredskaber i Form af Udvækster fra Hudskelettet, som Bør- ster, Pigge, Tænder o. a., som staar i . Forbindelse med Nervesystemet. Paa meget forskellig Maade findes »de tapformede Organer" paa Anten- nerne ordnede; deres Funktion er iøvrigt ukendt, men de formodes at virke som Lugteorgan. Under Hovedkapselen ligger bagtil Munddelene: Kindbakker og 2 Par Kæber (Midtkæber og Bagkæber). Kind- Fig. 76. bakkerne er ved deres Grund indled- Scolopendra cingulata Latr. det paa et i Hovedet liggende Skelet Kindbakke.. af Kitinstave, hvis Udformning vari- (Efter Attems). erer en Del indenfor de forskellige Grupper. — Sædvanlig er Kindbakkerne mere eller mindre kølleformede, idet Grunddelen har Form som et Skaft; det breder sig i den yder- ste Del ud, og:den. brede.Enderand' er besat med forskellige kraftige Tanddannelser, Børster og Haar af forskellig Udformning. — Smukkest ses denne kølleformede Kindbakke hos Scolopendro- morpha (Fig. 76, som viser dens Udseende hos Scolopendra cingulata), hvor den slanke Grunddel ved et Kors af Sømme er adskilt fra den distale, brede Del, hvis yderste Rand bærer 5—6 knud- 115 rede, kraftige Tænder, foran dem en fint behaaret Pude, bagved dem er Randen beklædt med lange, stive Børster. Denne Kindbakketype er modificeret paa forskellig Maade hos de andre Grupper. Midtkæbernes Hofter, Coxiter (= Coxa) er kun forbundne med hinanden ved Hjælp af en smal, tynd, lys Kitinbro som en Rest af Bugskjoldet. Hver Hofte har medialt (men fremefter) en kraf- tig Fligdannelse. Telo- poditen(Lemmets dista- le Del) er oftest toled- det, hos Geophilomor- pha tilsyneladende 1- 4…/ leddet, derimod er Hof- teudvæksten, Coxallap- Fig. 77. Himantarium Gabrielis pen, hos "disse mere Linné. Midtkæber (inderst) og Bag- 2 kæber (yderst). (Efter Attems). eller mindre tydeligt ved en Søm skilt fra Grunddelen af Coxiten. (Smlgn. Fig. 77). Iøvrigt er Telopoditen, især dens Endeled, og Hofteudvæksten forsynet med en Haarklædning af forskellig Beskaffenhed, mere eller mindre tæt, bestaaende af simple Børster, af saadanne, som i Spidsen er hagekrummede eller penselformet opstillede etc. Bagkæbernes' Coxiter antages af nogle Forfat- tere at være mere eller mindre fuldstændig sam- menvokset med Bugskjoldet til et ,,Coxosternumf ; hos de fleste Former danner Bugskjoldet da en smal Bro mellem de to Coxiter (se Fig. 78). Denne Forbindelse har særlig blandt Geophiliderne stor Anvendelse i Systematiken. Telopoditen har hos 8% 116 nogle (Scutigeromorpha) Udseende af et Par sæd- vanlige Gangben, med de for disse karakteristiske Led; hos alle øvrige findes, som Resultat af en Sammensmeltning, kun 3 store Led + en kloformet Prætarsus. Kroppen bestaar af et ulige Antal Led, fra 19 til 181, som hvert bærer et Par Lemmer, und- tagen Analsegmentet. Det 1. Segments Lemmer er Kæbefødderne; de 2 næstsidste Seg- menter udgør Genitalregionen og bærer som saadan 2 Par omdan- nede Lemmer, de smaa Gonopoder; da Analsegmentet som nævnt ikke Fig. 78. Alokobius ; dentatus C. Koch. Pærer Lemmer; faar vitalfsaa bar Bagkæberne. Gangben mindre end der er Krop- (Efter Attems). segmenter, 15—177. Hvert gangbenbærende Kropsegment har et Ryg- skjold, Tergit, og et Bugskjold, Sternit, begge stærkt kitiniserede; mellem dem, paa Kroppens Sider, findes de bløde Sidehude, Pleuræ, med smaa kitiniserede Plader, Pleuriter, Sideplader, der og- saa omgiver Benenes Hofter, som sidder i Pleu- Kerne! . Hos nogle Scolopendro- og Geophilomorpha er Tergiten og Sterniten ved en Tværsøm delt i Interkalar- og Hovedtergit (ell. -sternit). 1. Kropsegments Ben er som nævnt omdan- nede til kraftige Kæbefødder, som indeholder Gift- kirtler til Forsvars- og Angrebsmiddel for Dyret. Fra den dorsale Rand af de med Sternum sammen- voksede Hofter, det uparrede Coxosternum, udgaar DET et Par bagud rettede ,,Coxalpladerf, der hos mange Former naaer helt tilbage til 3. Segment. — Mel- lem Hoften og Telopoditen er indskudt to Led- hoveder, som staar i en saadan indbyrdes Stilling, at de tillader den størst mulige Bevægelighed af Telopoditens yderste Led, den mægtige Giftdolk. Iøvrigt bestaar Kæbeføddernes Telopodit af 4 Led, kun sjældent 5 eller 3, hvoraf Grundleddet og det yderste Led altid udgør den væsentlige Del af Telopoditen. ; Gangbenene sidder paa Siderne af Kroppen, omgivet af Pleurerne og med nogle smaa Kitin- plader, der omgiver Hoften, som kan være vidt forskellig udviklet. De paa Hofteleddet følgende Led sammenfattes ofte under Betegnelsen Telopo- dit og bestaar af: Trochanter, Præfemur, Femur, Tibia, Tarsus (1- ell. 2-leddet) samt Prætarsus. -— Benene er vidt forskelligt udviklet i Henseende til Længde og Form. Prætarsus har undertiden de foregaaende Leds valseformede Skikkelse, men er oftest uddannet til en Klo, som ofte bærer en Biklo. — Det bageste Benpar, som paa forskellig Maade er anderledes udstyret end de øvrige, spil- ler en stor Rolle i Systematiken. Efter det sidste benbærende Segment følger Genitalregionen, bestaaende af to smaa Segmenter, Prægenital-. og Genitalsegmentet; dette sidste, hvorpaa Kønsaabningen findes, bærer et Par ru- dimentære Lemmer, Gonopoderne, som er bedst udviklede hos 9, hvad der staar i Forbindelse med deres Funktion, bl. a. som Æglægningsapparat. 118 Iøvrigt er Genitalregionen højst forskellig udviklet hos de forskellige Chilopodordener, hvorved den faar udstrakt Anvendelse i Systematiken. Chilopodernes Hud har en ikke forkalket, mere eller mindre pigmenteret, trelaget Kutikula. Som Dannelser af Kitinen optræder Haar, Børster og Tappe med eller uden Sansefunktion. Huden er forsynet med talrige Kirtler: Een- cellede Epidermiskirtler, som munder enkeltvis eller flere sammen gennem Porer i Kutikulaen; en særlig Udformning af disse Kirtler er Geophi-. lidernes Ventralkirtler, som har et farveløst eller surt reagerende Sekret, der ofte kan fosforescere. Antallet og Fordelingen af disse Kirtlers Mun- dinger paa Bugskjoldet, Ventralporerne, finder An- vendelse i Systematiken. Giftkirtlerne, som mun- der nær Spidsen af Maxillarfødderne er et tæt Kompleks af eencellede Kirtler, der som Regel munder i en fælles Udførselsgang. — Ogsaa fler- cellede Hudkirtler findes, saaledes Hoftekirtlerne, som munder med flere runde eller aflange Porer paa Undersiden af Hofterne af de. 1—5 sidste Benpar; disse ,Hofteporerf har særlig for Litho- bier og Geophilider Betydning i systematisk Hen- seende. Flercellede Anal- og Genitalkirtler findes hos nogle, mangler hos andre. — Ogsaa i Hove- det findes flercellede Kirtler af forskellig Bygning, sædvanlig til Stede i et Antal af 3—5 Par, som munder paaSiderne eller paa Undersiden af Hovedet. Chilopodernes Centralnervesystem kan sondres i flg. Dele: Den oven over Spiserøret beliggende Hjerne, ved 119 Tværstrenge forbundet med en Nerveknude under Spise- røret: nedre Svælgganglie; Bugnervestammen, i sit Anlæg dobbelt, senere sammensmeltet, med et Gangliepar i hvert Led. Trachésystemets ydre Aabninger, Spiraklerne, optræ- der normalt med 1 Par paa hvert benbærende Segment, m. Undt. af det første og sidste, men de mangler dog i mange Tilfælde paa visse Led. Aabningen fører ind i en Grube, hvis Siderande og -vægge er besat med Børster, forgrenede Haar o. lign. til at forhindre Fremmedlegemers Indtrængen, hvortil ogsaa en Lukkemuskulatur bidrager; helt kan dog Spiraklen ingensinde lukkes, I Bunden af den nævnte Grube begynder Trachéen, som med Hensyn til Forgreninger og Ånastomoser forholder sig vidt for- skellig fra Gruppe til Gruppe. Indad forgrener Traché- systemet sig meget fint og omspinder alle Organer til Fuldkommenhed. Blodkarsystemet er hos Chilopoderne bedre udviklet end hos Diplopoderne. Hvor det er mest fuldkomment udviklet, findes et dorsalt Længdekar, et Hjerte, som strækker sig fra Giftkrogsegmentet til det sidste benbæ- rende Segment; det kan være delt i mange Rum (hos Scoølopendra eet for hvert Benpar) og er forsynet med Spalter til Optagelse af Blodet. Endvidere findes et Bug- kar, mellem Tarmkanalen og Bugnervestammen; ved Hjælp af en forreste Åortabue og ved segmentalt anord- nede større og mindre Sidekar staar det i Forbindelse med Rygkarret. — Hos mange Former kan dog den skil- drede Type være stærkt reduceret, saaledes f. Ex. hos Lithobius, hvor baade Aortabuen og Sidekarrene er erstat- tede af Lakuner, simple Spalterum i og mellem Vævene, hvori Blodvædsken, der sædv. er farveløs eller violet, passerer. Chilopodernes Tarmkanal gennemløber Dyrets Le- geme som et lige Rør fra Munden fortil til Gattet, som findes paa sidste Segment. — Mundhulen begrænses for- til af Overlæben, Labrum, dens Tag dannes af et membra- 120 nøst Epipharynx, dens Gulv af Munddelene. De samme 3 Hovedafsnit, som sammensætter Tarmkanalen hos Diplopoderne, genfinder vi her,. og ligesom hos disse er For- og Endetarmen af ektodermal, Midttarmen af ento- dermal Oprindelse. I Mundhulen og i den forreste Del af Spiserøret aab- ner sig et eller to Par Spytkirtler. Spiserøret eller For- tarmen er iøvrigt den Del af Tarmkanalen, der varierer mest i Vidde og Længde indenfor de undersøgte Repræ- sentanter for Chilopoderne. — Efter Spiserøret følger Midttarmen, mere eller mindre tydelig afgrænset fra hint, og ligeledes med et indre Længdemuskellag og et ydre Ringmuskellag. — Ved Overgangen til den hos alle Former ret korte Endetarm munder et Par Malpighiske Rør, som derimod kan være af højst forskellig Længde. Endetarmen, der "hos mange Former gør en kort Slynge, er foruden at være kort ogsaa ret snæver, dens Epithel danner stærke Længdefolder, som i Forbindelse med dens stærke Muskulatur (ogsaa et indre Ringmuskel- lag findes) muliggør en fuldstændig Lukken af dette Tarmafsnit. Af Exkretionsorganer er de Malpighiske Rør allerede omtalt. Foruden disse findes: Lymfestrenge, simple Strenge af Celler, som ved Phagocytose kan optage faste Legemer; Kowalewsky”ske Legemer, 0,2—0,3 mm brede, hvide, ægformede Dannelser, af lignende Funktion som Lymfestrengene, men som tillige angives at være Dan- nelsessted for Leucocyter; Fedtlegemer, rødgule, som for- uden deres ekskretoriske Funktion ogsaa spiller en Rolle som Oplagringssted for Reservenæring; Leucocyter. Chilopoderne er særkønnede. — Testiklerne kan være til Stede i meget forskelligt Antal: een uparret (Lithobius), 1 Par (Geophiliderne), indtil 12 Par (Scolopendriderne). De ligger under Rygkarret, ovenover Tarmen. Sædlederen er parret eller uparret, ofte forsynet med Sædblærer og med Kirtler af forskellig Slags. Sædlederen munder paa Genitalsegmentet, sædvanligvis paa eller i en Penis. 121 Ovariet er parret i sit Anlæg, men dets to Halvdele smelter under Udviklingen sammen; iøvrigt ligger det ligesom Testiklerne ovenover Tarmen, under Rygkarret. Fra Ovariet fører en Æggeleder, som i den første Del af sit Forløb er uparret, men senere tvegrenes; de to Grene løber ned paa hver sin Side af Endetarmen, hvorefter de atter forenes for at udmunde i Genitalsegmentet, — I mange Tilfælde findes Sædgemmer udviklede, og foruden dem kan Prægenitalsegmentet være forsynet med andre Bikirtler til Ægapparatet. Den postembryonaåle Udvikling, hvorefter Ch. inddeles i to store Grupper, kan foregaa paa to Maader 1) ved Epimorphose, 9: Larven har, naar den forlader Ægget, det fulde Antal Ben og Kropled, og de senere Forandringer angaar kun Størrelse, Farve, Tænder, Torne, Antenneled o. lign., 2) ved Anamorphose, 9: Larven forlader Ægget med kun 7 Par Ben, men Antallet af Ben og af Krop- leddene øges ved hvert Hudskifte. Sæden afgives hos nogle Arter i lukkede Beholdere Spermatophorer, hos andre i Klumper uden Hylster. En Parring er aldrig iagttaget hos disse Dyr, men visse Ind- retninger, bl. a. Geophilidernes Penis, gør en saadan sandsynlig. Æglægningen foregaar hos os om Foeraaret. Hunnen trækker sig før denne tilbage til et godt beskyttet Sted i Jorden, under Sten, i Træstubbe o. lign. Hos Lithobiomor- pha og Scutigeromorpha aflægges Æggene enkeltvis, efter at Hunnen i en kortere Tid har baaret dem rundt mel- lem Gonopoderne; hvert Æg skjules ved Hjælp af et klæbrigt Sekret, der binder smaa Jordpartikler 0. a. Hos Geophilomorpha og Scolopendromorpha finder en Yngel- pleje Sted: Hunnen slynger sig spiralformet uden om Ægklumpen og holder den fugtig ved Hjælp af Kirtel- sekreter; denne Pleje strækker sig over flere Uger og varer ved nogen Tid efter at Ungerne er kommet frem. De fleste Chilopoder er fleraarige, saaledes bliver vor Lithobius forficatus først kønsmoden i 3 Aars Alderen; 122 men ogsaa eenaarige Former findes. De unge Individer adskiller sig fra de voksne ved at have et ringere Antal Antenneled, Hofteporer, Oceller, Torne paa Benene o. a., Forhold der maa erindres ved Artsbestemmelse af disse Dyr. Chilopoderne er lyssky Dyr, der kun ved Nattetid løber livligt omkring. Man finder dem i Skovbunden i det raadnende Løv, under Sten, under gammel, løstsiddende Bark, i frønnede Stubbe; de findes talrigest i vore Løv- skove, men optræder lige saa vel i Naaleskove som paa helt træløse Lokaliteter. — De stiller visse, i Sammen- ligning med Diplopoderne temmelig høje, Fordringer til Fugtighed og Varme, hvad der bl. a. viser sig ved, at de om Efteraaret gaar tidligere i Dvale end Diplopoderne. Alle Chilopoder er yderst livlige Dyr; langsomst be- væger Geophilerne sig paa Grund af deres uhyre lange Krop og meget korte Ben. Alle er de Rovdyr, der ernæ- rer sig af blødhudede Leddyr og Orme; Byttet lammes ved et Bid af Kæbefødderne, hvis giftige Sekret hurtigt dræber det, hvorefter det sønderdeles ved Kindbakkernes Hjælp. Til at gøre det af med et kraftigere Bytte betjener Lithobierne sig af Sekretet fra de encellede Hudkirtler påa de bageste Ben; det danner lange, sejge Traade, hvori Byttet indslynges. Nogle Arter Geophiler har Evne til at lyse. Denne Evne er knyttet til Ventralkirtlernes Sekret, men de nær- mere Forhold ved denne Sag er endnu ubekendte. Nogle Arter lyser altid, andre til bestemte Aarstider; man har villet sætte dette sidste i Forbindelse med Forplantnin- gen, men denne foregaar hos os om Foraaret, medens Lysudsendelsen i langt de fleste Tilfælde er iagttaget om Efteraaret. Den kemisk-fysiologiske Side af Sagen er hel- ler ikke klarlagt; Lysbakterier er ikke paavist. Det ud- sendte Lys er ret stærkt; vor egen lille Scolioplanes cras- sipes kan ses paa indtil 10 Meters Afstand. 123 Oversigt over Ordnerne. ikk Medb25SSeller flere Krople drer. (Underklassen Epim&rpha) 2. MedEloRkropled Elske en pa eee (Underklassen Anamorpha) 3. 2MENIedE3Sseller flere Kropled EB dus 1. Orden Geophilomorpha. MedsPSkeller 27 Krone da Re SS 2. Orden Scolopendromorpha. 3. Antenner meget kortere end Kroppen, med 20 —60 Led. Benene af sædvanlig Længde .... : 3. Orden Lithobiomoårpha. Antenner af Kroppens Længde, med over 400 Led. Benene paa Længde med eller længere end Kroppen [ikke i Danmark] ............ 4. Orden Scutigeromorpha. 1. Orden Geophilomårpha. Legemet meget langstrakt, orm- eller traad- formet; 9—200 mm lange Former med korte Ben og Antenner. Farven hvidlig til lys kitinbrun, Hovedet oftere mørkere brunt. De smaa Ben og den lange Krop gør Dyrets Bevægelser temmelig langsomme. Antallet af Ben og Segmenter vari- erer en Del indenfor samme Art, fra 31 til over 120 Benpar, altid ulige Antal; 35 eller flere Kropled. Spirakler findes paa alle Segmenter, fra det 2. til det næstsidste. Interkalartergiter og -sterniter veludviklede, især de førstnævnte, som er udelte og kun op- viser ringe indbyrdes Størrelsesforskel, hvad der ogsaa gælder de egentlige Rygskjolde; Bugskjol- dene kan derimod være delte og optræde med vidt forskellige Størrelsesforhold fra Art til Art. 124 Antennerne traad- eller kølleformede, altid 14- leddede, Endeleddet med 1—2 Gruber, som giver Plads for tapformede Sanseorganer. — Øjne mangler. DD ER = STE v DE go: Rig FRK SEE & "NEGER Sr Fig. 79. Schendyla nemorensis C. L. Koch. Typisk Repræsentant for Geophilomorpha. (Efter C. L. Koch). Overlæben er meget forskellig fra de andre Ordeners; den er aldrig forsynet med (1—3) kraf- tige Midttænder i en dyb Indbugtning, men med talrige smaa Tænder og med længere, tynde Fryn- ser. Den kan enten være eet med Mundskjoldet eller være adskilt fra dette ved en Søm. | Kindbakkerne (Fig. 80) ogsaa stærkt afvigende fra de andre Ordeners, saa- ledes er deres Rand aldrig forsynet med nogen haarbærende Pude, men iøvrigt er de meget forskellige fra Slægt til Slægt, hvilket ogsaa gælder Fig. 80. Kind- de følgende to Par Kæber. DEER Bugskjoldene er oftest forsynede corralinus At- med Aabninger for Kirtler, Ventral- SAR E porer, som har Anvendelse i Systema- tiken paa Grund af de mange og store Forskelligheder, deres Anordning udviser. Benene er smaa, aldrig forsynet med Torne. 125 SidsteREsbBenpars Trochanter "er altid" til "Stede, deres Prætarsus er ofte valseformet, ellers sim- pelt kloformet; Coxopleurerne for det meste med Kirtler. Genitalregionen er altid tydeligt synlig; der er kun eet Rygskjold for de to Segmenter, men de har hver sit Bugskjold. Ved Bagranden af Geni- talsegmentets Bugskjold bærer baade 3 og 2 1- eller 2-leddede Gonopoder, $ desuden en Penis, der fremtræder som en median Udposning mellem Gonopoderne. Gennem en dorsal Længdeslidse træder Penis frem; den er en lille, haarklædt Kegle, i hvis Basis de to Sædledere munder. — Larverne forlader Ægget forsynet med det fulde Antal Kropled og Ben. Denne Orden deles i 10 Familier, hvoraf dog kun de 3 er repræsenteret i Danmark. Oversigt over Familierne. 1. Smaa Former med (sædv.) 39—41 Benpar eller store Former med over 71 Benpar. Kindbak- kerner med Fan doll E år, Benparrenes Antal sædv. over 41, men under 71. Baade smaa og store Former. Mandibelen uden Tandblad, med simpel Besætning af Kamfænder ae ey 3. Geophilidae. 2. Store Former med over 71 Par Ben. Anten- nerne fladtrykte, noget tyndere i Spidsen. Kindbakkerne med Tandblad og flere Kam- lade aner. MERE Sa nu NE 1. Himantariidae. Smaa Former med sædv. 39—41 Benpar. Alle Bugskjolde er betydelig længere end brede. Antenner traadformede eller lidt kølledannede mod Spidsen. Mandibelen med Tandblad og simpel Besætning af Kamtænder........... 2. Schendylidae. 126 I. Fam. Himantariidae. Overlæben med en bred, median Indbugtning; paa begge Sider af denne 3—4 smaa Tænder (Fig.81). Kindbakkerne med flere, skraat mr bag hinanden stillede Kamblade Fig. 81. Overlæbe af og et Tandblad, ved en Linie af- Himantarium Gabri- sat fra den øvrige Del af Man- elis L. (Efter Attems). | 3 i dibelen (Fig. 82). Midtkæbernes Hofter sammenvokset eller dybt nedspaltede, uden Yderpalper; Bagkæbernes Hofter tæt sammen- stillede, mere eller mindre sammenvoksede. — Hovedskjoldet lille, rundt; Anten- ERR nerne korte, tykke, fladtrykte, mod mn — Spidsen tydeligt tyndere, prisme- N i % formede. Basalskjoldet (Kæbefods- Å segmentets Tergit) bredt. É Ventralporer findes, i alt Fald 2 paa den forreste Halvdel af Krop- HEE de pen, i et skarpt afgrænset, mediant Yderste Del af Porefelt (Fig. 83, som viser et Bug- Eng eee skjold af Himant. Gabrielis L. med Ventralporer). Hos nogle Arter findes foruden dette et Par (eller en uparret) stigmelignende Grube. Sidste Par Ben er 7-leddede; Hofte- porerne er enten spredte over hele Fladen, eller de er samlede og ind- Rd sænkede i Gruber, eller de mangler fuldstændigt. Bugskjoldet ofte delt i to ved Siden af hinanden liggende Plader. Af denne Families 10 Slægter findes 2 i Danmark. 121 Oversigt over Slægterne. Sidste Benpars Hofter med mange, enkelte og frit mundende Porer over hele Fladen. 71— TONS DET RE ES Fee SR ER er) 5 Fee Ene LE Sidste Benpars Hofteporer paa hver Side for- enede i 1—2 Grupper, som hver munder i en dyb Grube, som udad aabner sig gennem en Spalte. 73—85 Benpar... 2. Stigmatogåster. 1. Himantårium C. L. Koch. Kroppen, smal og baandformet, men kraftig, for- og bagtil jævnt afsmalnende. Hovedet lille, kort, bredere end langt. Antennerne er korte og tykke, sylformede. Overlæben er i Midten glat, indbugtet, paa Siderne kraftig takket. Kindbak- ken med et Tandblad og flere Kamblade (Fig. 82). Midtkæbernes Hofter har endnu Rester af Sømme i Midten; Inderfladen er tydeligt afsat, 2. og 3. Led er sammenvoksede. Bagkæbernes Klo er hul og stump. Kæbefødderne er smaa og fuld- stændig skjult under Hovedpladen; deres Hofter med fuldstændige Kitinlinier; alle Led uden Tand- dannelser. Basalskjoldet meget bredt; Præbasal- skjoldet (Bagkæbernes Rygskjold) er ikke synligt. 2—3 Rækker af ekstra Pleuralskjolde. Paa næsten alle Segmenter findes Ventralporer, samlet i et rundt, skarpt afgrænset Midtfelt (Fig. 83). Det sidste benbærende Segments Ventralplade er meget lille, trekantet; bagved den berører Hof- terne hinanden; disse er meget opsvulmede, for- oven og forneden tæt besat med mange, frit mun- 128 dende Porer. Sidste Benpar er 7-leddet, uden " Endeklo. — Analporer mangler. Denne Slægt er i Danmark repræsenteret ved: 1. H. caldårium Meinert. En mindre kraftig, fortil og bagtil afsmalnet Art, 45 (3)—52 (9) mm lang og indtil 1,6 mm bred Art, med 71 Benpar. hos $, 73—75 hos 9. Farven er gul—gulbrun. Benene sparsomt beklædt med korte Haar. Kæbefødderne er glatte, korte, naar aldrig Panderan- den; deres Sternaldel er ca. 1'/» Gang saa bred som lang, og mere end 3 Gange saa lang som Coxa, der er uden Tænder. Kloen stærkt krummet, uden Basaltand. Hovedpladen saa lang som bred, glat, Siderandene lidt afrundede, svagt divergerende, Bagranden meget svagt buet, dækker Basalskjoldet fortil. Basalskjoldet er mere end 3 Gange saa bredt som langt, ”/3 saa lang som Ho- vedpladen. — Antennerne staar nær ved hinanden, er lange, kun svagt tyndere mod Spidsen. — Rygskjoldene mere eller mindre glatte med to tydelige Længdefurer. — Spirakler runde, fortil store, midtpaa og bagtil smaa eller meget smaa. — De forreste Bugskjolde midtpaa med et stort, afrundet Felt af Ventralporer. De 3 forreste Benpar tiltager jævnt i Længde; af de følgende er de forreste lidt kortere og tykkere end de bageste. å Sidste benbærende Segments Pleuralskjolde lidet op- svulmede, spredt besat med korte Haar; med 5 ubetyde- lige, mere eller mindre skjulte Porer (&) eller 14 store tydelige Porer (9); Ventralpladen afrundet; Analbenene meget længere og tykkere end de foregaaende, hos $ med en lille, hos 2 med en større Klo. For denne Art foreligger kun eet Findested: ,,Den gamle botaniske Have" i København, hvor Løvendal fandt de 4 Exemplarer, hvorpaa Meinert grundede sin H. cal- darium. 129 2. Stigmatogåster Latzel. Hovedet lille; Antennerne meget korte, syl- formede. — Overlæben bestaar af et enkelt Stykke, indbugtet og forsynet med Tænder paa begge Sider af Indbugtningen. — Kindbakken med et Tand- blad og flere Kamblade. Midtkæbens Hofter er uden "Palpelapper; 2. 'og 3. Led er tydeligt ad- skilte; Inderpladen stor, men ikke tydeligt afsat. Bagkæbernes Hofter helt sammenvoksede, Ende- kloen stor, simpel, næsten ret. Kæbeføddernes Kitinlinier er fuldstændige; Basalskjoldet er meget bredt. Næsten alle Bugplader med mediant skarpt af- grænset Porefelt; nogle af de forreste desuden med hver 2 stigmelignende Gruber paa Siden. Sidste Benpar er 7-leddede, Hofterne jævnt opsvulmede, fuldstændigt adskilte af Bugskjoldet. Porerne munder i en dyb Grube, som ved en Længdespalte aabner sig paa Oversiden nær Ryg- skjoldet. Endekloen mangler, Analporer ligesaa. gs Gonopoder sammensatte af 2, 29s blot af bede ; Af denne Slægts 2 Arter findes den ene hos: MM St'subterranens Eeachb. [Geophilus subt. Leach, Newport; Himantarium subt. Berg- søe og Meinert 1866, Meinert 1870, Latzel 1884.] Lang, meget tynd Art, 62 ($)—75 (9) mm lang, og ind- til 2 mm bred, med 73—81 Benpar hos $, 79—85 hos 2. Farven er i Almindelighed over det hele lyst gul, men ofte er dog Hovedet alene eller hele Dyret mørkere, Poyl Hammer: Tusindben, 9 130 brunladent. Behaaringen er yderst sparsom, Børsterne meget korte. Kæbefødderne er meget korte, idet de første Led er meget plumpe; ogsaa deres Sternaldel er kort, af samme Længde som Fødderne, naar disse er lukkede, og mere end dobbelt saa brede som lange; de naaer derfor ogsaa langtfra Panderanden. Hovedpladen er betydelig ('/4) bredere end lang. — Rygskjoldene er mere eller mindre glatte, hver med to tydelige Længdefurer. Spirakler temmelig store, runde eller ovale. Bugskjoldene sædvanligvis glatte, den største Del af Ventralporerne ligger bag Midten, samlede i et rundt Felt; desuden findes paa hver Side et Par stigme- lignende Fordybninger. Benene er temmelig korte, fortil temmelig tykke. Sideskjoldene er bagtil glatte, Porer talrige, meget smaa. Bugskjoldene er afrundet trekantede, dybt furede. Sidste Benpar er tynde, længere end det næstsidste Par; hos & er de temmelig tykke, haarede, Denne Årt angives af Meinert at være fundet i stort Antal i Jord og Affaldsdynger i Botanisk Have i Køben- havn. Senere er den ikke taget her i Landet. 2. Fam. Schendylidae. Overlæben (Fig. 84) med en dyb Indbugtning, som i hele sin Udstrækning er tandet. En Antyd- ning af en 3-Deling findes ERE SB ofte. Undertiden er Over- Fig. 84. Haploschendyla euro- frden rune SEE i pæa Att. Overlæbe. Kindbakken med eet i (Efter Attems). flere Blokke delt Tandblad og med en enkel Besætning af Kamtænder paa Enderanden (Fig. 85). 131 Antennerne er tynde, traadformede, eller mod Enden kølleformet fortykket; visse af Leddene (GES oa) er udrustede med ejendommelige Sanse- === SS stave. ANN Der er oftest Ventral- AL porer til Stede, sædvanlig- er vis i 1—2 skarpt afgræn- Fig. 85. Haploschendyla eu- sede Felter, sj. derudover ropæa Att. Kindbakke. (Efter Attems). nogle faa, spredte Porer. Det sidste Benpar er 6—7-leddede, idet Tar- sus enten er 1- eller 2-leddet. Hofteporernes An- tal er gerne 2 paa hver Hofte, men ogsaa færre eller flere kan findes. — Prætarsus mangler of- test; i mange Tilfælde har det Form som en lille, børsteklædt Kegle. Denne Familie er i Danmark repræsenteret af 1 Slægt. 1. Schéndyla Bergsøe & Meinert. Antennerne er traadformede., — Overlæben bestaar af eet Stykke, i Midten indbugtet og for- synet med Tænder. — Kindbakken med et Kam- blad og et Tandblad. Midtkæber uden Palpelapper; 2. og 3. Led adskilte, Inderpladen tydelig afsat. Bagkæbens Klo simpel eller kamtandet. — Kæbe- føddernes Hofter lange, uden Kitinlinier; Pleural- skjoldene store, rager foroven stærkt ind over Hovedpladens Sider. Basalskjoldet temmelig bredt, trapezformet, dets Interkalartergit synlig eller ikke. 9% 132 Rygskjoldene er glatte med 2 Længdefurer. Bugskjoldene paa den forreste Krophalvdel med ovalt, langstaaende Porefelt eller helt uden Porer. Bugskjoldet er paa sidste benbærende Seg- ment stort, stumpt trekantet eller trapezformet. Det sidste Benpar er 7-leddede; Hofterne med 2 store Porer. Endeleddet undertiden meget lille. Analporer til Stede eller mangler. Denne Slægt omfatter 11 Arter, hvoraf dog kun 1 fin- des her til Lands. 1-Sch: nemorensis: C.E Kochs (Frey En lille, kun 19 ($)—25 (9) mm lang Art, som er ind- til 1 mm bred og som er forsynet med 39—53 Benpar hos $, 39—55 hos 9, i Almindelighed dog blot 39—41 Benpar. Farven hvidgul, paa Hovedet og , sidste Segment" - med dettes Benpar mørkere gult. Behaaringen er spar- som, Haarene korte, udstaaende. Overlæben bestaar af eet udelt Stykke. Kæbefødderne naaer i lukket Tilstand næppe Panderanden, deres Kloled har ved Basis en temmelig stor Tand. Midtkæberne simple. Bagkæbens Klo uden Biklo. Hovedpladen er lidt længere end den er bred, afrun- det glat. — Rygskjoldene glatte med to tydelige Længde- furer. Spirakler smaa og runde. — Bugskjoldene er læn- gere end de er brede, fortil med "3 tydelige"Gruber: bagtil utydeligt tvefuret. Benene er temmelig korte og slanke, udstyret med korte, udstaaende og spredte Haar. — ,,Sidstef Segments Sidehude med spredte lange Haar, udstyret med to meget store, ikke synlige Porer; Bugskjoldet meget stort, Side- randene bagtil konvergerende; Bagranden haarklædt. Sidste Benpar er 6-leddede, spidse, meget længere end næstsidste Benpar, haarede og tykke, dette sidste 133 især hos g, hvor de opnaar en overordentlig stor Tyk- kelse. Sch. nemorensis er ret almindelig i Skove og Lunde over hele Landet. 3. Fam. Geophilidae. "Overlæben (Fig. 86) bestaar af 3 Stykker, be- sat med Tænder eller Frynser eller fuldstændig slatter ofte er det ene eller alle tre Stykker rudimentære. Kindbakkerne har en simpel Besætning af ensdannede Kamtænder (se Fig. 80 S. 124). Midt- kæbernes Hofter er sammen- voksede, de 2 Telopoditled Her BER GSE PER SOE HJE Fig. 86. Clinopodes flavidus sammenvoksede. Bagkæber- C.L. Koch. Overlæben. nes Hofter enten blot tæt (Efter Attems). sammenstillede eller helt sammenvoksede. Antennerne traadformede, sj. let fortykkede mod Spidsen. Paa Mundskjoldet, Clypeus, findes undertiden 1 eller 2 afrundede, lyse Pletter, som adskiller sig fra Omgivelserne ved en finere Struktur, de saakaldte Clypealfelter. Ventralporerne er anordnet paa forskellig Maade, enten i et utydeligt Tværbaand foran Bag- randen, foran hvilket der oftest findes endnu to runde Porefelter eller 1—2 skarpt begrænsede runde Felter, eller de mangler ganske. Sidste Benpar 6- eller 7-leddede; desuden en oftest kloformet Prætarsus, der undtagelsesvis kan 134 være cylindrisk, saa Benet faar Udseende af at være sammensat af 8 Led. — Hofteporernes An- ordning udviser store Forskelligheder. Denne artsrige Familie udgør Hovedmængden af den palæarktiske Regions Geophilomorpher. Den deles i 5 Underfamilier, hvoraf 3 er repræsenteret i den danske Chilopodfauna, hver med 1 Slægt. Oversigt over Slægterne. 1. 1 å 2 Clypealfelter findes. Pleurocoxalsømmen løber parallelt med Hovedskjoldets Siderand. Kæbefødder rager godt frem foran Panderan- den. Hud stærkt kitiniseret .. 3. Pachymérium. Uden Clypealfelter. Pleurocoxalsømmen løber ikke parallelt med Hovedskjoldets Siderand. Hud svagt kitiniseret re Ree 2. 2. Overlæben delt i en øvre og to nedre Lamel- ler; den øvre danner Midtstykket, hvis Tæn- der er fremadrettede; de nedre udgør de undertiden rudimentære Sidestykker. Hovedet meget lille, Kroppen stærkt afsmalnet fortil. 2. Scolidplanes. Overlæben ikke delt i nedre og en øvre Lamel; Tænderne eller Frynserne paa dens Rand er bagudrettede. Kroppen kun lidt eller oftest ikke afsmalnet fortil. Hovedet ofte meget bredt, i det mindste saa bredt som Kroppen er paa Midten. Kæbefødder for det meste ikke ragende frem foran Panderanden...... 1. Gedphilus. 1. Gebphilus Leach. Kroppen fortil blot lidt, sjældent slet ikke, bag- til tydelig afsmalnet. Antennerne er tynde, traad- formede. Overlæben veludviklet, bestaar af 3 Dele, hvoraf den midterste er meget lille, tandvæbnet; Sidestykkerne frynsede (Fig. 87). Midtkæberne med 135 eller uden Palpelapper; Inderpladen for det meste tydelig afsat; 2. og 3. Led sædv. tydelig adskilte. Bagkæbernes Hofter helt sammenvoksede, Ende- leddet med en kraftig Klo. Kæbefødderne store, mere eller mindre synlige fra oven, Hofterne med eller uden Kitinlinier. Grænsen mellem Coxæ og Kæbe- føddernes Pleuræ er skraa eller W parallel med Længdeaksen (af Fig. 87. Overlæben af Dyret). Kæbefodsegmentets Ryg- SE ede skjold trapezformet. — De øv- rige Rygskjolde er glatte, med to Længdefurer. Ventralporer findes eller mangler; de er sæd- vanligvis samlede i et skarpt begrænset Tvær- baand foran Bagranden, sjældent i et afrundet Felt, som kan være delt i to. Undertiden er de samlede i 4 Grupper. Det sidste benbærende Segments Bugskjold meget varierende i Bredde, Hofter med eller uden Porer, som oftest udmunder enkeltvis, sjældnere gruppevis i Gruber. Sidste Benpar 7-leddede, al- drig i særlig Grad fortykkede. Endeleddet med eller uden Klo; Analporer mangler ofte. Denne særdeles artsrige Slægt optræder i Danmark med 6 Arter. Oversigt over Arterne. 1. Alle Bugplader uden Porer. — 37—4i Benpar, Endebenenes Hofter med 2—3 store Porer, Kæbeføddernes Klo glat, Analporer findes. . 1. G. truncbrum. Nogle eller alle Bugplader med 1 ell. flere Pore- felter Minds HÆS ar EB eN re RR 2 136 2. Hovedskjoldet tydelig bredere end langt. 63— 71 Benpar (9) Analporer ikke synlige....... 2GYImeSåres Hovedskjoldets Længde lig med eller større end Bredden AS all ST acer RENEE 3. Nogle af de forreste Bugplader med en lille Tap i Bagranden og en mørkt farvet Tvær- srubde ved Forranden ere re SEERNES 4. Alle de forreste Bugplader uden en saadan Grube, sædv. ogsaa uden Tap; er en saadan til Stede, er den kort, bred, og ikke mørkt farvet. — 49—55 Benpar, Antenner meget lange (//;—/s af Kroplængden) og tynde; alle Bugplader med Porer....... 6. G. longicornis. 4. Kæbeføddernes Hofter med tydelige og fuld- —… stændige Kitinlinier; Endebenenes Hofteporer ligger tildels paa Rygsiden. 65—71 Benpar.. 3. G. eléctricus. 'Kitinlinierne afkortede; Endebenenes Hofte- Dorer-kunspåatBuesidens eee 5. 5. De forreste Bugpladers Gruber er kun lidt over 1/3 saa brede som hele Pladen; Tappen i Bag- randen er meget stor og stump. Ventralporer i et ensartet bredt Baand, som næsten naaer Siderandene; Præbasalskjoldet synligt; Kæbe- føddernes Klo sædv. uden Basaltand. 49—55 BE MDAT: ER SE ESKE 4. G. carpoåphagus. De forreste Bugpladers Gruber næsten saa brede som hele Pladen; Bagrandens Tap lille og spids; Ventralporerne i et tværstaaende elliptisk Felt, som langtfra naaer Siderandene. Præbasalskjoldet ikke synligt; Kæbefodskloen altid med Basaltand. 45—53 Benpar 5. G.pråximus. 1. G. truncéårum Bergsøe & Meinert. En meget tynd, traadformet Art, 15 ($)—18 (2) mm lang, indtil 0,68 mm (9) bred, med 37—41 Benpar hos 92, hos & sædv. med 39 Benpar. Farven er lyst brungul, Hoved og Munddele brune. Behaaringen er tættere, kor- tere og mere strittende end hos de andre Arter af denne Slægt. Kæbefødderne er glatte, naaer i lukket Tilstand næppe Panderanden; de sammenvokseds Hofter temmelig brede, 137 Forranden uden Tænder; Kloen har paa Indersiden en lille Basaltand. | Hovedpladen er lige saa lang som bred, ofte en Ubetydelighed længere, tynd, meget let punkteret; Basal- skjoldet temmelig smalt; Præbasalskjoldet er ikke synligt. — ÅAntennerne er temmelig lange. Rygskjoldene glatte, med to ret tydelige Længdefurer. — Spiraklerne er store og runde. Bugskjoldene fortil dybt, midtpaa utydeligt, bagtil mindre dybt furet af 3 Længdefurer. Benene er ret korte, fortil temmelig tykke. »Sidstef Segments Sideskjolde er glatte, med 2 eller 3 meget store Porer, som dog kan være mindre synlige; Bugpladens Siderande næsten rette, bagtil konvergerende. Sidste Benpar er lidt længere end det næstsidste; Ys er temmelig tynde, med en stor Klo og sparsomt udstyrede med lange Haar; 3”s er ret tykke, stærkere haarede, men med en mindre Klo. Denne Art findes udbredt i Skove over hele Landet, og er især meget hyppig i gamle, fugtige Træstød. PEGE ARISE CE Koch: [Senipæus foveolatus Bergsøe & Meinert 1866; G. foveo- latus Meinert 1871]. Meget slank, $ 23—42 mm, 2 25—50 mm lang; 0,8— ESKESEN mM brede med 6S7STBenparthoses 67—7171 hos 2. Farven er bleggul til okkergul, glinsende; Hoved og Munddele svagt brunlige; Panderanden lysere, ligesaa Antennerne. Behaaringen er kort, meget spredt. Kæbefødderne er glatte; i lukket Tilstand naaer de ikke Panderanden. De sammenvoksede Hofter ret brede, udstyrede med to fuldstændige Kitinlister, Forranden er uden Tænder. Kloen uden Basaltand. Hovedpladen er bredere end lang; Basalskjoldet bredt; Præbasalskjoldet ikke synligt. — Antennerne er korte, kun "/16—"/30 af Kroplængden. 138 Rygskjoldene med to Længdefurer, som er tydeligst fortil. — Spiraklerne er ret store. — De forreste Bugpla- der er spredt punkterede og har paa Midten et temmelig bredt, indtrykt og porøst Felt, der har Form som en stump, ligebenet Trekant, hvis Grundlinie vender bagud. De øvrige Bugplader har foran Bagranden to smaa, runde Gruber ved Siden af hinanden. Desuden har hver Bug- plade et Par sidestillede Længdefurer, som bedst ses paa de forreste Segmenter., Benene er korte, fortil lidt tykkere, Sidste benbærende Segments Sideskjolde med spredte Haar, samt med 10 smaa, tildels ikke synlige Porer; sid- ste Bugplade glat, Siderandene afrundede. — Sidste Ben- par er lidt længere end det næstsidste, haarede; temmelig tynde hos 2%, hos & lidt sværere. Denne Art er her fra Landet kun kendt fra Frederiks- berg Have og Botanisk Have i København, men har sik- kert en større Udbredelse. 3. G. eléctricus (Linné) Bergs. & Mein. (Fig. 88). Temmelig stor, smal Art, 43 (3)—45 (9) mm lang, ind- til 1,5 mm bred, med 65—69 Benpar hos gg, 67—71 hos 2. Farven er lyst gul, Hoved og Munddele er mørkere, brunlige. Behaaringen er meget spredt, Børsterne tynde og korte. Kæbefødderne temmelig groft punkterede, naaer i lukket Tilstand næppe Panderanden; de sammenvoksede Hofter er temmelig brede, med to fuldstændige Kitin- lister; Forranden uden Tænder; Kloen med en større eller mindre Basaltand. Hovedpladen er glat, lidt længere end den er bred. Basalskjoldet er bredt. Præbasalskjoldet ikke synligt. — Antennerne korte, ca. ”/15 af Kroppens Længde. Rygpladerne er glatte, med to tydelige Furer. — Spi- raklerne er runde og temmelig store. — Bugskjoldene fortil punkterede, med tre dybe Furer, midtpaa og bagtil 139 meget udvisket furede. — Benene er temmelig korte, slanke, fortil meget tykkere. Sidste benbærende Kropleds Sideskjolde spredt be- klædt med korte Haar, paa Ventralsiden med 10—12 Porer, hvoraf den ene er rykket bort fra de øvrige, langt bagtil; paa Dorsalsiden 4, tildels af Rygskjoldet dækkede Porer. Bugskjoldets Siderande næsten rette, bagtil konver- gerende. — Sidste Benpar en Del længere end det næst- sidste; hos 2 er de tyndere, med tæt, lang Haarklædning, [3 SETE 5 2 SE Sr Sag > Ed lg Rn i SNOR md S ren LEE PINDE VÆ ze: = VÆRET Fa 0 FE QW FSA] NAN SLEJEESR i FE JR — Sy Fl SSZÅ ÅÅSEFE SD SEEØÅ Fig. 88. G. electricus Bergs. & Mein. (Efter C. L. Koch). Kloen med en stor Basaltand; hos $ er de fortykkede, haarede, Kloen med en lille Basaltand. Udbredt, men ikke almindelig, i Lunde og Haver. Den er taget flere Steder paa Bornholm, men nærmere Oplysning om dens Udbredelse i Danmark savnes. 4. G. carpéåphagus Leach. [Senipæus sodalis Meinert og Bergsøe 1866; G. sodalis Meinert 1871 o. a.; Geoph. condylogaster Latzel 1884.] En 40 (3)—54 (9) mm lang, indtil 2,5 mm bred Art med 49—53 Benpar hos $, 51—55 hos 9%. Kroppen brungul, meget ofte midtpaa og altid nedentil blaalig eller grønlig. Haarklædningen er her mindre spredt, Haarene er korte. Kæbefødderne er glatte, naaer let Panderanden i luk- ket Tilstand; de sammenvoksede Hofter er brede, med to afkortede Kitinlister, Forranden uden Tænder; Kloen uden Basaltand. Hovedpladen er næsten lige saa bred som lang. 140 Basalskjoldet bredt, trapezformet, fortil bredere end Ho- vedet; Præbasalskjoldet tildels synligt. — Antennerne korte (ca. ”/15s af Kroplængden). Rygskjoldene er ret tydeligt tofurede, har desuden to utydelige Gruber. — Spiraklerne er temmelig store, runde. — Bugpladerne med utydelige Furer og en Længdegrube i Midten; deres Bagrand er paa Midten trukket ud i en Tand, som er stor, bred og afrundet; den findes indtil det 16. Segment. Gruberne ved Bugpladens Forrand smalle, kun ”/3 af Pladens Bredde, de optræder til det 14.—15. Segment. — Ventralporerne danner påa de forre- ste 20 Segmenter en smal Tværstribe, der naaer næsten til Pladens Siderande; længere tilbage opløses Baandet i 2 rundagtige Hobe, som til at begynde med er forbundne ved enkelte Porer. — De ventrale Sideskjolde ogsaa med Porer. Benene er temmelig lange og slanke, fortil noget tykkere. Sidste benbærende Segments Sideskjolde glatte, for- synet med 5—7 smaa, lidet synlige Porer; Bugpladen glat, med rette Siderande, som bagtil konvergerer. — Sidste Benpar er lidt længere end næstsidste, behaarede; Cs tynde, &s ret svære. Denne Arts danske Udbredelsesomraade er meget ufuldstændigt oplyst; den er taget nogle Gange paa Sjæl- land, og ved Odense og Hofmannsgave paa Fyen; et Til- fælde af Masseoptræden i et Hus kendes fra Pannerup ved Aarhus. 5. G. proximus CL: Kock En 35 mm lang, I mm bred Årt med 45—51 Benpar hos 3, 47—53 hos 9. Farven er gul, Hoved og Munddele mørkere. Behaaringen er kort og spredt. Kæbefødderne glatte, naaer i lukket Tilstand knap ud over Panderanden; de sammenvoksede Hofter temmelig brede, Forranden uden Tænder; med to afkortede Kitin- lister; Kloen med en lille Basaltand. 141 Hovedskjoldet er lidt længere end bredt, med spredte Haar; Basalskjoldet bredt; Præbasalskjoldet ofte delvis synligt. — Antennerne er ret lange (”/o—'/10 af Krop- længden). Rygskjoldene er glatte, med 2 tydelige Furer, de forreste med utydelige Gruber. — Spiraklerne er, m. Undt. af de forreste, smaa, runde. — Bugskjoldene er glatte, de forreste med 3 dybe, lige store Furer, de bageste med 3 udviskede Furer, de midterste med en tydelig Midter- fure og 2 utydelige Sidefurer, der ofte er helt udviskede. Benene er temmelig korte, de forreste tykkest. Sidste benbærende Segment med spredte Haar, med 4—6 Porer, som ofte alle er skjulte. Bugskjoldet med af- rundede Siderande, som bagtil konvergerer. — Sidste Benpar meget længere end det næstsidste, ”s med spredte, lange Haar, svage, og med en lang, tynd Klo, 3's tyk- kere og med en stærkere Behaaring. Udbredt over hele Landet, uden dog at være alminde” lig; ofte i Ellemoser og lignende fugtige, træbevoksede Steder. 6. G. longicérnis Leach. Mindre slank, 33 (3)—41 (9) mm lang, indtil 1,5 (2) mm bred, med 49—53 Benpar hos $, 51—55 hos 2. Farven er oftest lysegul, rødbrun paa Hoved og Munddele. Behaa- ringen er sparsom, Haarene temmelig lange: Kæbefødderne er spredt, men tydeligt punkterede, strækker sig et Stykke frem foran Panderanden; de sam- menvoksede Hofter er temmelig brede med afkortede Kitinlister, deres Forrand uden Tænder; Kloen med en større, sj. mindre, Basaltand; paa den indre Rand er den tydeligt crenuleret. Hovedskjoldet er lidt længere end bredt, temmelig grovt, men spredt punkteret, med 2 utydelige Længde- furer; Basalskjoldet bredt; Præbasalskjoldet ikke synligt: — ÅAntennerne er meget lange, ”/s—/5 af Kroplængden: 142 Rygskjoldene er glatte, med to tydelige Furer. — Spirakler ret store, runde. — De forreste og bageste Bug- skjolde med en Længdefure, de midterste med en Grube i Midten; desuden findes ofte et Par utydelige Sidegruber. Benene ret lange, de forreste lidt tykkere end de øvrige. Sidste benbærende Kropleds Sideskjolde glatte, med 8—11 delvis ikke synlige Porer. — Bugpladens Siderande omtrent rette, bagtil konvergerende. — Sidste Benpar meget længere end næstsidste, hos 2 tyndere, sparsomt besat med lange Haar, Kloen med en lille Basaltand; hos g tykkere, Kloen med en lille eller meget lille Basaltand- Udbredt og almindelig i hele Landet, paa fugtige, træbevoksede Steder, 2. Scolibplanes Bergsøe & Meinert. Kroppen afsmalnet for og bag, Hovedet meget lille; Antennerne traadformede. Overlæben er delt i 3 Dele; Midtstykket er en meget stor, halvcirkelformet Plade, hvis frie, tan- dede Rand vender fortil; Sidedelene er korte, rette Stave uden Vedhæng. Kindbakken med 1 Kamblad; Midtkæberne uden Palpelapper, 2. og 3. Led skilt eller sammen- voksede. X Kæbeføddernes Hofter mangler Kitinlister; deres Klo med en meget stor Basaltand. Basal- skjoldet stort, dets Sider parallele, ikke konver- gerende fortil; det overdækker ofte Hovedets Bagrand (omvendt af Forh. hos Geophilus). Ventralporerne er samlede i et smalt Tvær- baand foran Skjoldets Bagrand. Rygskjoldene oftest uiden-Enrer 143 Bageste Benpar 7-leddede, korte, hos $ meget svære; Hofterne med flere eller færre fint mun- dende Porer. — Analporer findes. Af denne artsrige Slægt findes 3 danske Arter. Oversigt over Arterne. 1. 35—45 mm lang, 2,4 mm bred. Bageste benbæ- rende Segments Sideskjolde hver med mange (16—40) Porer. 47—53 Benpar. 3. Sc. cråssipes. 20—25 mm lang, 0,75—1,2 mm bred. Bageste benbærende Segments Sideskjolde hver med fxa(lrøjestre de S)E Por er EET ERE 2% 2. 39—43 (sj. 47) Benpar. 1,2 mm bred. Hoved- pladen bredere end lang.... 2. Sc. acuminåtus. 47—51 Benpar. 0,75 mm bred. Hovedpladens Længde og Bredde lige store. 1. Sc. maritimus. 1. Sc. maritimus Leach. Slank, fortil kun ganske lidt afsmalnende, bagtil mere; 20—22 mm lang, 0,75 mm bred, $ med 47, 92 med 47— 51 Benpar. Farven brungul med mørkere Hoved og Mund- dele; Behaaringen tættere, længere og mere strittende end hos de to følgende Arter. Kæbefødderne naaer i lukket Tilstand ikke Panderan- den; Kloens Basaltand temmelig kraftig; de sammenvok- sede Hofter ikke punkterede, beklædt med lange Haar, Forranden udbredt, men uden Tænder. Hovedskjoldet er lige saa bredt som langt, børste- klædt. — Antennerne temmelig lange, "/1—/11 af Krop- længden. Rygskjoldene uden Skulptur, haarede. Spirak- lerne er store og runde. Bugskjoldene forsynet med en stor Midtergrube, som dog paa de midterste Plader er udvisket. — Benene temmelig lange og slanke, beklædt med lange, stive, ret tæt staaende Haar. Sidste benbærende Segments Sideskjolde glatte, men med lange og tætstillede Børster, med faa (indtil 15) 144 Porer; Bugpladen bred, Siderne bagtil konvergerende. Det sidste Benpar er kortere end det næstsidste, med udstaa- ende Børster; %s er tynde, $”s temmelig tykke, tæt haarede. Denne" Art er sikkert udbredt over større Dele af Landet, end de foreliggende Fund lader antage; kun 3 Lokaliteter kendes, alle fra den østlige Del af Landet: Møens Klint, under Sten i Havstokken; Stevns Klint, under samme Forhold; Masnedssund, i Bolværket i Havnen. 2. Sc. acuminåtus Leach. Temmelig slank, afsmalnet for og bag, især fortil; 20—25 mm lang og indt. 1,2 mm bred; 39—41 Benpar hos $, 41—47 hos 2. Farven er brungul, nedenunder gul. Behaaringen er lang, spredt. Kæbefødderne naaer i lukket Tilstand ikke Panderan- den; Hofterne fortil udrandede, uden Tænder; Basalskjol- det er lige saa bredt og halvt saa langt som 1. Rygskjold. Hovedskjoldet bredere end langt og sædv. bredere end 1.—4. Rygskjold. Antenner ret korte ”/11—/13 af Kroplængden. Rygskjoldene er glatte. Spirakler temmelig store, fortil smaa. Bugskjoldene fortil med 3 Længdefurer, bagtil blot med 1 saadan. Benene er lange, ikke særlig tynde, sparsomt besat med stive, udstaaende Børster. Sidste benbærende Segments Sideskjolde glatte, meget fortykkede, med faa (i sjældne Tilf. dog op til 18) og ulige store, sædvanligvis smaa Porer. — Sidste Benpar er lidt kortere end næstsidste; hos 9 er de tynde, hos g svære. Her i Landet er denne Art kun fundet en enkelt Gang, ved Nykøbing F. 3. Sc..cråssipes C. L. Koch H(Fisesog Mindre kraftig, bagtil og (især) fortil afsmalnet, kort og spredt haaret. 35(3)—45 (9) mm lang, indtil 2,4 (9) mm bred; $ med 47—51 Benpar, 2 med 47—53:7—Farven 145 brungul-gul, med en smal Rygstribe af mørkere Farve, Bugskjoldene hvide, spredt behaarede. Kæbefødderne naaer i lukket Tilstand ikke Panderan- den, deres Klo er sortebrun; de sammenvoksede Hofter ret korte, brede, Forranden svagt udrandet, uden Tænder, bagtil med en let Medianfure. Basalskjoldet saa bredt som og omtr, saa langt som 1. Rygskjold. Hovedet er meget lille, Hovedpladen bredere end lang. Antennerne er noget fortykkede, Længden varierende, 11 —/19, oftest dog "/9—"/12 af Kroppens Længde. Rygskjoldene er glatte. Spirakler meget store, runde. Bugskjoldene med to Sidegruber, bagtil oftest med et Par Fig. 89. Sc. crassipes C. L. Koch, $ (Efter C. L. Koch). runde, rødgule Pletter, adskilte ved en smal, rødliggul Længdefure. — Benene lange, ret svære. Sidste benbærende Segments Sideskjolde ret glatte, med talrige (16—40 0. fl.), smaa Porer; hos 29 mere eller mindre behaarede; Bugpladen er forlænget, Siderandene bagtil konvergerende. Sidste Benpar oftest lidt kortere end de øvrige Ben, hos $ er de overordentlig svære, mere eller mindre kølleformede., Denne Art er som dansk kun kendt fra forskellige Steder i Københavns nærmeste Omegn. 3. Pachymérium C. L. Koch. Huden ret stærkt kitiniseret, hvorved Dyrene af denne Slægt faar et langt mørkere Udseende end alle andre danske Geophilider. Povl Hammer: Tusindben. 10 146 Hovedet stort, Hovedpladen betydelig længere end bred; Kæbefødderne store, Kløerne rager langt frem foran Panderanden; Trochantero-præfemur og Kloleddet, og for det meste ogsaa Hofternes For- rand med kraftige Tænder; Kitinlinier meget utydelige og ofte ganske manglende; Grænsen mellem Kæbeføddernes Hofter og Sideskjolde helt påa Siden af Dyret, parailelt med dets Længde- akse. Basalskjoldet er smalt. Ventralporerne er ofte ordnede i 4 Hobe, nær hver sit Hjørne af Bugskjoldet. Det ,sidstef Bugskjold smalt, sidste Benpars Hofter for oven og for neden med talrige, frit mundende Porer, Denne Slægt omfatter en lille Snes Årter, hvoraf 1 findes i Danmark. P. ferrugineum C. L. Koch. (Fig. 90). [Geophilus ferr. Bergsøe & Meinert 1866, Meinert 1870, Stuxberg 1871.] Temmelig slank, 32 ($)—44 (9) mm lang, indtil 1,5 mm bred (9; & med 41—55, 2 med 43—57 Benpar. Farven smuk rødbrun, hvad der kendetegner denne Årt fra alle andre danske Geophilider. Hovedet med Munddelene er mørkere brunt, Kæbefodskloen i Spidsen næsten sort, medens Antennerne er af Kroppens Farve. Behaaringen er meget spredt, Børsterne meget lange og tynde. Kæbefødderne er svære, temmelig tæt punkterede, Kløerne rager langt frem foran Panderanden; de sammen- voksede Hofter mindre brede, deres Forrand med to smaa, tydelige Tænder; to fine, afkortede Kitinlinier fin- des (dog først synlige efter Kogning med Kali); første Tarsalled med en Tand; Kloen med en stor Basaltand. 147 Hovedskjoldet ca. ”/3 længere end bredt, grovt og aabent punkteret; Basalskjoldet mindre bredt, Præbasal- skjoldet ikke synligt. — Antennerne ”/1—'"/10 af Kroplæng- den, altsaa temmelig lange. Rygskjoldene er tæt og groft punkterede, med to Længdefurer og to svage. Gruber. — Spiraklerne er, med Undtagelse af 1. og 2. Par, smaa, runde. — Bugskjol- dene med en median Fure; Ventralporerne danner paa NEDE Rs SEd Fie 00SE PS ferruameum te Koch (Efter kCEKoeh) 2.—12. Segment en temmelig bred Stribe foran Bagran- den (Porerne er dog enkeltvis ret utydelige); fra 13. Seg- ment deler dette Baand sig i to Hobe, som findes til næst- sidste benbærende Segment. — Benene er ret lange, de forreste er de tykkeste. Sidste benbærende Segments Sideskjolde med spredte, lange Børster, foroven og forneden med talrige smaa Porer; Bugskjoldets Sider afrundede, bagtil konverge- rende. — Sidste Benpar meget længere end det næst- sidste, sparsomt beklædt med lange Haar; Kloen med en lille Basaltand; hos 9 tynde, $s temmelig svære. Meget almindelig og udbredt over hele Landet, især talrig paa græsklædte Holme og Strækninger langs Ky- sten. oz 148 2. Orden. Scolopendromorpha. Legemet kraftigere, mere sammentrængt end hos den foregaaende Orden. Størrelsen meget varierende: 15—265 mm. Be- nene er meget længere end hos Geophilomorpha, Dyrene ver” gode Løbere F2SHElNErRR2 7 Kropssegmenter med 21 eller 23 Par Gangben. ER seer Spirakler findes sædvan- lans Newp. Segment set fra ligvis paa hvertandet Led, be- Rygsiden, med 1 Tergit og gyndende paa Nr. 4. 2 Mellemtergiter. i ( Arare) Mellemtergiterne er mere eller mindre tydelige, størst hos vor hjemlige Slægt (Fig. 91). Mellemsterni- terne er tvedelte og hver Halvdel sædvanligvis atter delt i to. Baade Mellemtergit og -sternit mangler paa Kæbefodsseg- mentet og paa 1. og sidste gangbenbærende Segment. — Kæbefodstergiten af forskel- lig Udvikling, de øvrige Ryg- skjolde sædvanligvis omtrent ens, den der tilhører 1. ben- bærende Segment anvendes Fig. 92. Cryptops anomolans i g Newport. Midtkæberne. i Systematiken under Nav- (Efter Attems). net ,Halsskjoldet"”. Rygskjoldene er iøvrigt forsynede med to pa- rallele Længdefurer; saadanne findes ogsaa paa 149 Bugskjoldene, eller de er her (som hos Cryptopi- dae) erstattet af en midtløbende Længdefure. I de bløde Sidehude findes hos mange Former kun faa og svage Stigmeskjolde; men iøvrigt optræ- der Sidepladerne — og især de, der omgiver Hofterne paa mange E P 8 Fig.[93. Scolop. cin- forskellige Maader. gulata Latr. Prætar- Benene, og især det sidste Par, Sys af Bagkæberne. (Efter Attems). forsynede med kraftige Torne. Tar- susS bestaar af 1 eller 2 Led, som hyppigt bærer Meller" 2 Sporer; desuden findes 1 eller 2. klo- agtige Sporer paa Prætarsus. — Sidste Benpar uden Trochanter, med store Coxo- pleurer, som er gennemborede Fig. 94. Cryptops ano- 2f talrige Kirtelaabninger; end- molans Newp. videre udviser de stor Mangfol- eee: dighed i deres Forsyning med Tænder og Torne, i Leddenes indbyrdes Størrelse etc. Antennerne er hos en enkelt Slægt 11-led- dede, ellers 17—34-leddede, mere eller mindre konstant for den enkelte Art. — Qceller til Stede i et Antal af 4 eller mangler. — Over- læben (Fig. 94) dybt indbugtet, med en stærk Midtertand. — Kindbakkerne (Fig. 76 S. 114) Fig. 95. Scolop. cingulata med haarbærende Puder, kraf- Latr. Bagkæberne. tige Bidetænder og lange, i (Efter Attems). flere Rækker staaende, kraftige Børster. — Midt- kæberne (Fig. 92) med rudimentært Bugskjold. 150 Hofterne ligger tæt op mod hinanden, er enten blot ved Grunden, eller fuldstændigt sammenvok- sede. Telopoditen er toleddet. — Bagkæberne (Fig. 95) med blød Sternit, der ikke er sammen- vokset med Hofterne. Disse er indbyrdes for- bundne ved en smal Bro. Telopoditen bestaar af 3 større Led, samt Prætarsus, der er udstyret med Spidser (Fig. 93). . Hele Genitalregionen er hos det voksne Dyr skudt ind i det sidste benbærende Segment; Bug- skjoldet mangler, og kun en lille Prægenitalsternit er til Stede, hos $ bærer den undertiden et Par korte Styli. — Analsegmentet er sædvanligvis heller ikke synligt udefra. Denne Orden, som i Sammenligning med den fore- gaaende er meget formfattig, deles i to Familier: Secolo- pendridae og Cryptopidae; denne sidste er ene om at re- præsentere Scolopendromorpherne i de nordeuropæiske Dele af den palæarktiske Region. 1. Fam. Cryptopidae. Uden Øjne eller Øjepletter. Kæbeføddernes Hofter uden Tandplade, Randen lige, eller svagt fremadbuet, børsteklædt. Bugskjoldene med en Midtfure, undertiden. ogsaa. med" "entttværfirge! Mellemsterniternes Halvdele ikke delte, Mellem- tergiterne sædv. veludviklede. Med 21 Benpar (de 19 forreste med eenleddet Tarsus). Sidste benbæ- rende Segment ikke forlænget, dets Ben lange og slanke, Coxopleurerne uden Udvækst. Af denne Familie 1 dansk Slægt. 151 1. Cryptops Leach. Kroppen lang, smal, geophiluslignende, uden Øjne og uden afdelt Pandeplade. Antennerne er 17-leddede, 7/5 af Kroplængden. Kroppen bestaar aks 2 Eed: Kindbakkerne med mange, lange, bladformede Børster, ordnede i Rækker eller Kamme. — Midt- kæbernes sidste Led har Forranden omgivet af et indvendig aabent Gærde af Børster, som udefter samler sig i en enkelt, tæt, kamformet Række; forneden dannes Gærdet af 3—4 tætte Rækker af korte, blad- eller stiftformede Børster. Coxallap- perne er temmelig smaa, spidse og næsten nøgne, paa Undersiden blot med 3 lange Børster. — Bag- kæberne med det sædvanlige Antal, her ret korte, Led, i Enden med en spids Klo, som paa Inder- siden har en bladformet, afrundet Udvækst. Sidste Led med en tæt Række krogbøjede, utydelig tan- dede Børster. — Kæbeføddernes udvidede Hofter fortil svagt afrundede, uden Tænder, men med faa, lange Børster i Kanten. De 21 Benpar er 5-leddede, det bageste dog ” 6-leddet. 9 Par Spirakler findes. Af denne Slægt optræder 1 Art i Danmark. Cr. horténsis Leach. (Fig. 96). [Cr. agilis Meinert 1868, Stuxberg 1871.] Slank, for og bagtil lidt afsmalnet, 15—25 mm lang, 1,2—1,8 mm bred; Farven gul-rustfarvet, Hoved og Bag- ende ofte mørkere farvet; temmelig glinsende og som oftest tydelig behaaret. 52 Hovedet, ,i det mindste lige saa langt som bredt. Ån- tennernes Længde ca. ”/3 af Kroppens. Kæbeføddernes Hofter fortil svagt udrandede, … forsynet med fine Kitin- lister, der sædv. bærer. 8—10 meget tynde, men stive Børster, Kløerne stærkt krummede og naaer i lukket Til- stand ikke Panderanden. Basalskjoldet er aldrig synligt. 1. Rygskjold dækker Bagranden af Hovedet, er glat, glinsende, kun i Midten lidt ujævnt. De øvrige Ryg- skjolde med to tydelige Længdefurer; foruden disse kan findes andre, svagere Furer eller Længdegruber. XY i = Ny Y Es ss SR SED de FOR GE AT DER NSSS. KREEP Rrr eres Bu, Su ae K v FA L FE S=SSgÆ 1 DE FAST ES TD lÆVÆr SE SØ) HE ge DE 55 EET EN Å NR OSTE: BST DELE KR FE 7258 ar JE PJ: re GE eg Fe v22 Kw HT FE REN NE Y VA LYNX SS SSUS SS, RSS É SEE ERE EJ: n kJ RK Fig. 96. Cryptops hortensis Leach. (Efter C. L. Koch). 1. Bugskjold er meget kort, de øvrige er af kvadra- tisk eller trapezoid Form, stærkt glinsende og hver med en median Længdefure, som sjældent naar For- og Bag- randen; vinkelret paa denne Fure og dannende et + med denne, staar en anden Fure. — Bageste Bugskjold smalt, en Ubetydelighed bredere end langt. Bagranden lige af- skaaret, med afrundede Hjørner. — Mellemsterniter mangler. Benene er ret lange, alle med enkel, svagt krummet Klo. 1. Par mindre end de øvrige, som tiltager jævnt i Længde bagtil. Analbenene er mere end ”"/4 af Kroppens Længde, meget længere og sværere end de øvrige Ben. 1. Tarsalled har paa Grænsen mellem Inder- og Under- side 7—8—9 Savtænder. Det temmelig lange Endeled er indsnøret ved Grunden, nedadtil med en skarp Køl, der ender i en tynd Klo. De forreste Spirakler er ovale, temmelig store, de 153 øvrige er smaa, runde. ,,Sidstef Segments Pleural- eller Sideporer runde, i et Antal af 30—70 danner de et ovalt Kelr Ydre Genitalvedhæng mangler, en Adskillelse af de to Køn er derfor vanskelig. 2: Forreste Krophalvdel bred, større Antal Pleuralporer; gg: temmelig smal Forkrop, ringere Antal Pleuralporer, næstsidste Benpar sværere og længere end det tredjesidste. Denne Art forekommer i Bøgeskovene paa Møen, Lolland og Falster; endvidere er den kendt fra Rosen- borg Have og Botanisk Have i København; et Fund af nyere Dato ved Vallø lader ane en Udbredelse over Syd- sjælland. 3. Orden. Lithobioméårpha. Legemet mindre langstrakt, Huden mere eller mindre mørkt brun, stærkt kitiniseret; 15 Par lange, kraftige Ben, som gør Dyret til en fortrin- lig Løber. De 15 gangbenbærende Segmenter med afveks- lende store og smaa Rygskjolde. Kæbefodssegmen- tets Rygskjold er lille, tæt forbundet med det føl- gende; foruden denne er Rygskjoldene Nr. 3,5, 7, 10, 12, 14, 16 meget mindre end de øvrige. Af Spirakler kan nogle mangle, dog er de paa 4. og li. Segment altid til Stede. Antennerne med 13 til over 100 ensartede Led, forsynede med Sansehaar, nogle med tapfor- mede Sanseorganer. — Qceller er sædvanligvis fin Stede: Mundaabningen findes langt bag Hovedets For- rand. Kindbakkens 2 Afsnit er indbyrdes fuld- stændigt sammenvoksede. 154 Midtkæbernes Bugskjold meget lille; Hofterne kun ved Basis forbundne med hinanden; Hofte- lapperne er simple (Fig. 97). — Bagkæbernes Hof- ter sammenvokset med Sterniten til et ,,Coxo- sternum" (Fig. 78 S. 116). Telopoditen bestaar af 3—4 Led og en kloformet Prætarsus. — Kæbe- føddernes Bugskjold er ganske reduceret; Hofte- lapperne uden bevægelige Bør- ster, men med faster Tænder: Tarsus og Prætarsus er sam- Fig. 97. Polybothrus fas- DEN EESE ciatus C. L. Koch. Midt- Paa Undersiden af Hofterne kæberne. (Efter Attems). af de sædvanligvis 4 sidste Par Gangben findes Mundingen af nogle Hoftekirtler; Anordningen af disse har stor Betydning for Sy- stematiken, idet det dog maa erindres, at de som Årtskarakterer kun er anvendelige paa voksne Individer; Ungerne har som nævnt S. 122 et rin- gere Antal Porer. Det til sidste benbærende Kropled hørende Rygskjold er meget lille, for det meste skjult under det foregaaende. Genitalregionen (17. og 18. Segment) har et fælles, stort Rygskjold, Prægenitalsegmentet med et stort Bugskjold, som bærer Gonopoderne; hos g er disse 1—4-leddede, ofte af Form som uan- selige Knopper, hos 2 er det store 3-leddede Dan- nelser, som tilsammen danner en Tang, og hvis Basalled bærer et Par Sporer. Genitalsegmentet er stærkt reduceret, bærer ikke Gonopoder; men hos.g en stor Penis: 155 Analsegmentets Rygskjold er normalt skubbet ind under Genitalregionens, men kan dog ogsaa være skudt frem. Larverne forlader Ægget med kun 7 Par Ben. Denne Orden deles i 4 Familier, hvoraf de to største, Lithobiidae og Henicopidae, optræder i Danmark. Oversigt over Familierne. 1. Gangbenssegments Bugskjold berører Kæbe- fodssegmentets Coxosternum. 3”s Gonopoder 1—2-leddede Grifler. Tibia er paa alle Benene uden Endetak. (Sædvanlig med flere Oceller) reol mkdrer 1. Gangbenssegments Bugskjold berører ikke Kæbefodssegmentets Coxosternum. gs Gono- poder 4-leddede, Endeleddet langt, børstefor- met. De forreste 11 til 14 Benpar har paa Ydersiden af. Tibia”s yderste Ende en tand- formet Tak (se Fig. 100). — (Kun een OQcel) 2. Henicopidae. 1. Fam. Lithobiidae. Øjnene i Nærheden af Pandepladens Rand. Kæbefodssegmentets Pleurer ikke ventralt sam- menstødende, dets Coxosternum berører 1. gang- benbærende Segments Bugskjold. De mindre Ryg- skjolde ikke saa dybt indskaarne, at de gør Ind- tryk af at bestaa af to Dele. Overlæbens Sidedele, som begrænser Bugten med Midtertanden, er indskaarne, saa at der paa hver Side af Midtertanden fremkommer en stump Tand. Kindbakken med en Række af behaarede Børster ved Siden af Bidetænderne. Alle Benene med et, for hver Art temmelig 156 konstant, Antal Torne; Hoftekirtler findes paa 12.—15. Benpar. Tibia uden tandformet Ydertak påa sin yderste Ende. Benenes Bevæbning med Torne eller Sporer er temmelig konstant fra Art til Art og anvendes derfor i Systematiken; Antallet er mindst paa det forreste Par Ben, tiltager jævnt bagud. 5. Led af Benet faar tidligst Sporer, herefter 4. 0. s. v. — [Naar det i de følgende Artsbeskrivelser angives: 1:Benpar- med"0, 1;1"Sporer betydersder aks: 3; Led. uden Sp.; 4. Led med 15 5 dkmedeel Spore. — Ligeledes: Sidste Benpar med 1, 2, 1, OFSp:: 2. Led med 1L3-Led met PSR Ed 1, 5. Led uden Sporer. — Paa sidste Benpar er Antallet af Sporer, som det vil fremgaa af Arts- beskrivelserne, mere eller mindre varierende.] Ogsaa Antallet af Hofteporerne, som findes paa 12.—15. Benpar, anvendes i Systematiken; ogsaa de varierer en Del. — [Har 12. Benpar 3 Porer,: ;13:.Bp-.4; 14. -Bp: 47 15: Br 3 san elves dette i Artsbeskrivelserne saaledes: 3, 4, 4, 3.] Spirakler. findes: påa 4. 6.,:1153130s 45E ser ment. — 3's Gonopoder er et Par lange 1—2- leddede Grifler. Hos den voksne mangler Anal- kirtler: Af denne Families mange Slægter findes den arts- rigeste paa dansk Faunaomraade. 1. Lithobius Leach. Overlæben er meget fint tilleddet til Mund- skjoldet, i Midten dybt indskaaret eller indbugtet 157 ost Bunden affBusten "forsynet" med'en stærk, kegleformet Tand. Paa Siderne af Overlæben findes en bred Frynse, som bestaar af mange Rækker Børster. Kindbakken har nedenfor og bag de store, dobbeltfligede Kitintænder en buet Række af lange, bladformede Børster. Bag den sidste Halvdel af denne Børsterække findes en anden Række af smukt grenede Børster. Midtkæberne har paa sit yderste Led en Halv- kreds af grenede Børster, som navnlig forneden omgiver den bløde Forende, paa hvilken der kun findes faa, simplere Børster; Coxallapperne er temmelig store, med samme Børsteklædning som Telopoditen. Kloen paa Bagkæbernes yderste Led er temme- lig kort og bred, indskaaren i 3—5 Flige, af hvilke den midterste er størst og længst. Antenneleddenes Antal varierer fra 20 til 60. — Ogsaa Antallet af Oceller er stærkt varierende, fra 1 til henimod 50 paa hver Side; sædvanligvis ceridesulise store. Spiraklerne er store og spalteformede, meget tydelige. Benene er temmelig lange, navnlig bagtil, Tarserne er alle 2-leddede. Af denne Slægt er 10 Arter kendt som danske. De fordeles sædvanligvis paa 3 Underslægter. Oversigt over Arterne. FROSNE os IS eller kune tog IS ER yøskjolds Baghjørner udtrukne til et Par Tænder 158 9., 11. og 13. Rygskjolds Bagrand skaaret lige af eller Baghjørnerne er afrundede (Undersl. AT CH TE hob MS) ERE 2 DE 77 AA BE RARE 2. Bagranden af 9., 11. og 13. Rygskjold sædvan- ligvis med kraftige Tænder (Underslægten LiTRODT ES) REESE NSA) 1 SAREEN Bagranden af 9. Rygskjold uden tydelige Tæn- der (Undersl. Hemilithåbius). 5. L. boreålis. 3. Forranden af Kæbeføddernes Hofter med 10— 13 Tænder. Mere end 20 Oceller påa hver Side. Mindst 15 mm lang...,.. 1. L. forficåtus. Forranden af Kæbeføddernes Hofter med 4 Tæn- der. Højest 15 Oceller paa hver Side. Ikke overklsmmklanse RE orme rer 4. Al BenparskSporersks es eee 3. L. glabråtus. FÆBenparssSpPorer:! OSSE SR ESS RNESRE 9: 5. Antennerne med 29—34 Led. 8—10 Oceller i Sækker 48 FANE for REE rl ASE ESSENS 2. L. ågilis. AÅntennerne med 41—50 Led. 4—8 Qceller i 2 (ES) FRÆKKE FE 3 LEE ARE SSR 4. L. intrépidus. 6. Antennerne med 20 Led. Analbenene med en- KOL KLON 2 ar BLE En. 3 0 se EAR ENDEN (2 Antennerne med mindst 29 Led. Analben med dobbelt KILO: 2. JSA ET VR GE PLC) SPRE HØ SNEE EAR SARRRENER 8. 7. 8—11 Oceller i 2—3 Længderækker. Hanlige Analben uden Fremspring paa Enden af DEF E AE VEI FELE NRK I. DERS 2 SET. FORESEES 6: LXeråssape's: 6—12 Oceller for største Delen kredsstillet om een eller 2 midtstillede. Hanlige Analben har påa Enden af 5. Led et kort, kegleformet, indad ragende Fremspring....... Tr Ecurtipes: 8.. 1—3 Oceller i en skraa Række. 5,5—8,5 mm IE fro KURSER Se EGEN SOE EST R EST ER TE SER Sar 9. L. microps. Mindst 7 Oceller. Ikke under 10 mm lange Former ÅSE eo SR sett seede BERØRER 9. Antennerne med 29—33 Led. 8—13 Oceller i SzRækKkEer rr NS As 8. L. erythrocéphalus. AÅntennerne med 40—50 Led. 7—9 Oceller, til- delsøkredsstille de eee lOLTEcalcaratas: 1. L. forficåtus Linné. (Fig. 98). Kraftig; oftest mørkt kastaniebrun, sjældent lysere, mere brungul; Bugskjolde og Ben er gule. — Rygskjol- denes Skulptur mere eller mindre ujævn, rynket, dog of- 159 test svag og uregelmæssig. Behaaringen er i Regelen meget svag, men undertiden tættere, stundom ret tæt og lang, navnlig bagtil paa Dyret. — Hovedet er stort, lidt længere end bredt. — 14—26 mm. Antennerne er temmelig lange, bestaar af 36—48 Led; de enkelte Led en Del afvekslende i Størrelse. Af Oceller findes 22—35, fordelt paa 5—8 Rækker; deres indbyrdes Stilling er meget varierende. Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 10—13 Tænder. Fig. 98. L. forficatus L. (Efter C. L. Koch). Hofteporer: 6, 6, 6, 5—12, 10,9,8 sædvanlig aflange, tværstillede; nogle smaa Porer ind mod Bugpladen be- varer ofte den runde Form. 1. Benpar har 2,3,2, sidste Benpar 1, 3, 3, 2 Sporer. Bageste Benpar lange, lidt opsvulmede, &s Genitalkløer er smalle, trekløvede, Sidetænderne ikke stærkt fremtrædende; Sporerne er korte, meget spidse, de inderste noget mindre end de yderste. Unge Individer er lette at identificere, da denne Art er ene om at have mere end 4 Tænder paa Forranden af Kæbefodshofterne. — Allerede naar Dyret er 4,5 mm langt og kun har 17—21 Antenneled, 4—5 OQOceller og 1 Hofte- pore har det 8 Tænder paa Kæbefodshofterne. Denne Årt er udbredt og uhyre almindelig over hele Landet, saavel i Skove som i fuldstændig skovløse Egne; den trives lige vel paa sandet Hedejord, paa dyrkede Marker og i Haver som i Skovbunden. Som vor største Chilopod forveksles den ikke let med nogen anden Art. ls agtiss C.E Ko Temmelig lyst brun, men Spidsen af Hovedet og største Delen af Antennerne og af Analbenene er sort- agtige. — … Rygskjoldene er dybt og tydeligt, men ikke regelmæssigt furede. Behaaringen er meget sparsom. — Hovedet er nærmest hjerteformet, saa bredt som, eller lidt bredere end, langt. — 9—11,5 mm. Antennerne er korte, bestaar af 29—34 Led, som gen- nemgaaende er korte, med endnu kortere Led parvis ind- strøede; sidste Led er oftest lidt længere end de to fore- gaaende tilsammen. Hvert Øje bestaar af 8—10 Oceller, førdelt paa 3 Rækker saaledes: bagtil en enkelt Ocel, den største; foran denne"de øvrige 1'3 Rækker: F2NSMÅREllerE SES MEEREllEer 3, 3, 2 eller 3, 3, 3 (øverste Række nævnt først). Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 4 Tænder. Hofteporerne er runde; der er 3, 4, 3, 3—3, 4, 4, 4. 1. Benpar med 0, 1, 1 Sporer; Analbenene med 1, 3, 2, 0. Bageste Benpar er korte, næppe opsvulmede. "&s Genitalkløer er temmelig brede, dybt trekløftede. Denne Art maa betegnes som sjælden i Danmark, uagtet den sikkert er udbredt over hele Landet. Meinert angiver Møen og Fyn som Findesteder; i nyere Tid er den fundet ved Frydensberg paa Østkysten af Djursland. — I Lohmanders store Materiale fra Bornholm findes den ikke. 340: elabråtus GE Korch Oftest brungul, meget ofte med en mørkere Længde- stribe ned ad Ryggens Midtlinie; denne Længdestribe fortsættes gerne henover den bageste Halvdel af Hovedet, paa hvis Sider der ogsaa findes en mørk Plet, som om- giver Øjnene og derfra fortsætter sig ned ad Rygskjolde- 161 nes Sider. — Rygskjoldene er næsten glatte, sædvanlig uden eller med ganske tynd Behaaring; bagtil kan denne være noget længere og tættere. — Hovedet er nærmest kvadratisk Dyret er 12-15 Mm langt: Antennerne bestaar af 34—42 Led, som næsten alle er meget korte, med noget længere Led indblandede; sid- ste Led oftest temmelig langt. "Af Oceller findes 10—15 fordelt i 3—4 Rækker, dog som sædvanlig med en enkelt større Ocel for sig selv bastilkkdeRøvrigeherkordnede: FSMSÆS Heller SM2 eller 4 4, 4, langt sjældnere 4, 4, 4, 1 eller 4, 4, 4, 2. Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 4 Tænder. Hlokteporerneterkrunde ts ESS OR OS EOS hos & 3, 4, 4, 3—4, 5, 5, 4. Paa 1. Benpar findes 3, 3, 1 Sporer, paa Analbenene 185820 051317371 Bageste Benpar korte, lidet opsvulmede. Os Genitalkløer er trekløvede, brede, Sidetænderne tydelige; Sporerne er spidse, kegledannede, de inderste altid mindre, ofte betydelig mindre end de yderste. Unge, 6,3 mm lange Individer med 24 Antenneled har 4 Oceller, hvoraf de 3 danner en Trekant. Udbredt over hele Landet, saavel i Skove og Haver, som paa Heder og Strandenge. Paa Bornholm findes den fortrinsvis langs Kysten. BRS NELS DI se Memnert: Lysere eller mørkere brun, falder mere eller mindre i det kastaniebrune; Benene er mørkere. — Rygskjoldene er næsten glatte, fortil særdeles sparsomt, bagtil noget tættere besat med korte Børster. — Hovedet rektangulært, Udæbrederetendidetter anset 10 12 mane Antennerne er temmelig lange, bestaar af 41—50 Led, som er temmelig korte, navnlig fra 4. til 10. ell. 12.; sidste Led oftest lidt længere end de to foregaaende til- sammen. Povl Hammer: Tusindben. lg 162 Af Oceller findes paa hver Side 4—8, ret store, i 2— 3 korte Rækker; de almindeligste Stillinger er 1—+ 2, 1 ellert2MPZKellert2M PMI Ellert PMR ElETHØR SEP: Forranden af Kæbeføddernes Hofter med 4 Tænder. Hofteporerne er runde; der findes 3, 4, 4, 3—4, 5, 5, 4. 1. Benpar med 0, 1, 1 Sporer, Analbenene med 1, 2, 1, 0—1, 3, 3, 0. Bageste Benpar korte, noget opsvulmede. es Genitalkløer er trekløvede; Sidetænderne er temme- lig smaa; Sporerne er korte, spidst kegledannede, de inder- ste næsten lige saa lange som de yderste. ; Denne Arts Udbredelse er kun ufuldstændig kendt. Den er taget i faa Eksemplarer ved Maribo, ved Helle- bæk og paa Kongsbjerg, Møen; endvidere foreligger den fra flere Lokaliteter paa Bornholm, spredt over hele Øen. 5. L. (Hemilith.) boreålis Meinert. Farven kastaniebrun eller gulbrun, sædvanligvis er Bugskjolde og Ben lysere farvet. — Rygskjoldenes Skulp- tur meget svag, bestaar bagtil af flade, næsten udviskede Korn, hvert med en fin Børste; Behaaringen som Helhed tynd. 9. Rygskjolds Bagrand lige afskaaret, yderst sjæl- dent udtrukne til et Par Tænder. — Hovedet nærmest hjerteformet, lidt bredere end langt. — Kroppens hele Længde er 10—12 mm. Antennerne er oftest temmelig korte; med 28—33 Led, som er ret lange, men med meget korte Led uregelmæs- sigt indstrøet; sidste Led er meget kort. ” Af Oceller findes 6—11 (oftest 9$—11) i 2—3 Rækker, f.Eks: "saaledes: 1 SI 2Teller 1 SSP ENE er ESS 2 eller I + 4, 3, 3. : Forranden af Kæbefodshofterne har 4 Tænder. Hofteporerne smaa eller meget smaa, runde, 3, 3, 3, 2—3, 4, 4, 4. 1: Benpar med 0, 1/1—1:72/ "1 Sporer) Analbenene MEE SKIS OSS ESS 163 Hunnens Genitalkløer er tydelig trekløftede; Sporerne er korte, spydformede, begge Par omtrent lige store. Denne Art kendes som dansk kun fra Bornholm, hvor den er fundet paa flere Lokaliteter. 6. L. (Archilith.) cråssipes L. Koch. — Rent gulbrun, eller oftest smukt kastaniebrun, lidt lysere paa Hovedet; Bugskjolde og Ben ogsaa lysere. — Rygskjoldene er meget svagt og ujævnt rynkede, uden Spor til indplantede Børster; derimod kan undertiden de bageste Ben, og især Analbenene, være meget tæt besat med Børster. — Hovedet er kvadratisk. — Alle Ryg- skjolde med afrundet eller ret Bagrandsvinkel. — 9— 13 mm lang. Antennerne er korte, bestaar af 20 Led, meget sjæl- dent 19 eller 21; de enkelte Led er temmelig lange, om- trent lige store, det yderste sædvanligvis forholdsvis kort. De 8—12 OQOceller staar i 2—3 Rækker, ofte noget uregelmæssigt, sædv. saaledes: 1—- 4, 3 ell. 4, 3, 2 eller 4, 4, 3. Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 4 smaa Tænder. Hofteporerneltertfrunde;t host Rindes FANS SNISEE SETS ÅRS EENOS ES RØN SNS 2 PRS NES MES 1. Benpar med 0, 2, I Sporer, Analbenene med 1,3,2,0. Sidste Benpar korte, opsvulmede. ?s Genitalkløer, som er. temmelig brede, tydeligt trekløftede; Sporerne er tykke, spyddannede, temmelig korte, de inderste betydelig mindre end de yderste. Unge Individer, 4,5—6 mm lange med 2 + 2 Oceller har allerede opnaaet det fulde Antal Led i Antennerne. L. crassipes forekommer over hele Landet, dog sæd- vanligvis kun i Skove, hvor den er vor alleralmindeligste og talrigeste Art. Ejendommeligt nok synes den at mangle paa Bornholm. 1 164 7-2: (Archilith.)-curtip'es CL KoSe [Lith. crassipes Meinert ex parte.f Glat og glinsende, med Undtagelse af de bageste Benpar svagt behaaret. Kastaniebrun, rødbrun eller gul- brun; Spidsen af Antennerne og de bageste Benpar mere rent gule; Hovedet lysere, mere rødligt end Kroppen. — 6,5—11 mm lang. Antennerne er korte, bestaar altid af 20 Led. 6—12 Oceller, hvoraf største Delen er stillede i en Kreds om een eller to midtstillede; bagved Kredsen endnu et Par Oceller. Denne Øjestilling er dog ofte min- dre tydelig, og Ocellerne sidder da i 2—3, omend uregel- mæssige Længderækker, som hos foregaaende Årt. Forranden af Kæbefodshofterne med 4 kraftige Tænder. — Ålle Rygskjolde med afrundet eller ret Bagrandsvinkel. Hofteporerne er runde, findes i et Antal af indtil AA SNONElIEr ASAA ÆRE] er SAMER EBenpar har FEE S porer Analbenenet hare OFTEST : De to sidste Benpar korte eller meget korte, især hos & opsvulmede. De hanlige Analben har paa Enden af det 5. Led et kort, kegleformet Fremspring, der som en Spore rager indad og bagud. — Hunnens Genitalvedhæng med 2— 2 spidse Sporer; Genitalkloen tokløvet. Unge Individer paa 4—7 mm's Længde har 3—6 QOcel- lerfortir=20ced iPAntennerne! Denne Art træffes paa samme Lokaliteter som den foregaaende; hos Meinert indgaar den i denne. Der fore- ligger ingen danske Fund fra de senere Aar; men da den er udbredt i Sverige og Tyskland, vil den antagelig være at finde hos os. 8. L.(Archilith) erythrocephalusieseekocte Lyst rødbrun, Hovedet noget mere rødligt og dets forreste Rand sædvanlig meget mørkere, næsten sort; 165 Bugskjolde og Ben blegere. — Rygskjoldene er meget svagt bulede og uden Behaaring, kun paa de bageste fin- des faa og spredte Børster indplantede. — Hovedet kva- dratisk eller mere hjerteformet, lidt bredere end langt. — 10—15 mm lang. Antennerne er korte, sammensat af 29—33 Led, som er temmelig korte, især 4.—10.; det yderste Led ikke saa langt som de to foregaaende tilsammen. Dets -TSKOcellerFstaar SR ækker MI SES IEEEllEer SNS eler AA TS eller AAA: Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 4 Tænder. Hofteporerne er runde; hos 2 findes der 3, 4, 4, 3— SSR NOS STS) ANS) 33 ÆT S: fEBenpammedslesEN Sporer FAmnalbenenermedskes RO TESS 151. Bageste Benpar korte, kun lidt opsvulmede. Os Genitalkløer er tydeligt trekløvede; Sporerne er tykke, spydformede, de inderste tydeligt mindre end de yderste. Yngre, blot 6 mm lange Individer med kun 2— 2 Oceller har næsten fuldt Antal Led i Åntennerne: 24—28. Om denne Art siger Meinert: ,,En temmelig udbredt og almindelig Årt, som dog synes at være hyppigere paa Øerne end i Jylland, hvorfra jeg kun har optegnet eet Emndestedt (Frederikshavn) SS Senereferiden taget bl Far i Jylland ved Raabjerg Mile og paa en lige saa tør og sandet Lokalitet ved Tisvilde Hegn. Paa Bornholm er den temmelig udbredt. SES C(Arcehilith:) microps Meinert: Smukt blommegul, Spidsen af For- og Bagkroppen som oftest noget mørkere; Bugskjoldene er lysere, Be- nene hvidgule. — Rygskjoldene mangler ganske Skulptur og Behaaring. — Hovedet hjerteformet, lidt bredere end Fans SS 8 SEM mM Antennerne er korte, bestaar af 29—40 Led, som til- dels er meget korte; disse korte Led er uregelmæssigt 166 indstrøede mellem de øvrige; det yderste Led er sædvan- lig saa langt som de tre foregaaende tilsammen. Af Qceller findes paa hver Side kun 1—3, i en skraa Række; de er altid meget smaa og staar saa tæt sammen i en ret Linie, at de er vanskelige at skelne fra hinanden. Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 4 Tænder. Hofteporerne er runde, der findes 2, 2,2,2—2, 3, 3, 2. 1. Benpar med 0, 0, 0—0, 1, 1 Sporer, Analbenene med 1,0, 0, 0—1, 3, 2, 0. — Sporerne er ofte meget utydelige. Analbenenes Biklo er tit rent forsvundet. Bageste Benpar korte, ret stærkt opsvulmede. 2s Genitalkløer dybt trekløftede, meget brede; Spo- rerne er meget tynde, næsten børsteformede, de yderste mere end dobbelt saa store som de inderste. Denne vor mindste Art er ikke oprindelig i den dan- ske Fauna, men stammer fra S.-Europa. Den er da ogsaa kun fundet paa Kulturlokaliteter, saasom Haver og Gart- nerier, paa Bornholm samt i Rosenborg Have og i Bøo- tanisk Have i København. 10. L. (Archilith.) calcaråtus C. L. Koch. Oftest mørkere, sj. lysere gulbrun, med en mørk Stribe ned ad Ryggen; denne Stribe kan være saa bred at Dyret næsten bliver sort; er dette sidste ikke Tilfæl- det, træder Hovedet ved sin mørkt begbrune Farve i skarp Modsætning til den øvrige Del af Dyret; Bugskjolde og Ben (m. Undt. af de yderste Led) blegere. — Rygskjolde- nes Skulptur og Behaaring er meget svag. — Hovedet rundt, saa bredt som langt. — 11—14 mm lang. AÅntennerne er temmelig lange, bestaar af 40—50 korte Led; indimellem er blandet nogle meget korte, næ- sten skiveformede Led; yderste Led er af Længde med de to foregaaende tilsammen. De 7—9 OQOceller er ordnede paa en fra de øvrige Arter afvigende Maade i to Sideoceller og Resten grupperet i en Kreds omkring en midtstillet. Forranden af Kæbeføddernes Hofter med 4 Tænder. 167 Hofteporerne er runde, hos 2 findes 2, 2,2,2—2, 3, AR SERINOSKEEIS PT SSP PN SS 32. 1. Benpar med 0, 0, 0 Sporer, Analbenene med 1,1,1,0. Bageste Benpar korte, mere eller mindre opsvulmet. &'s Analben har paa 4. Led en indadvendende, mere eller mindre tydelig Udvækst. es Genitalkløer er tokløvede, smalle; Sporerne er korte, spidse, de inderste meget mindre end de yderste. Yngre, 6,5 mm lange Individer med 26—27 Ant.led, har 4—5 Qceller i en enkelt, noget buet Linie; hos $ er — Udvæksten paa Analbenene endnu ikke udviklet. Denne Art er lige saa udbredt som L. crassipes og findes paa de samme Lokaliteter, men optræder dog langt- fra saa talrigt som denne. I de bornholmske Naaleskove og Lyngbakker er den meget almindelig. 2. Fam. Henicopidae. 1. gangbenbærende Segments Bugskjold be- rører ikke Kæbeføddernes Hofter. gs Gonopoder er 4-leddede, Endeleddet langt, børsteformet. Tibia har paa de 11—14 første Benpar paa Ydersiden af sin distale Rand en Tak (Fig. 100). Overlæbens Sidedele er uden Indsnit; Kind- bakkerne uden behaarede Børster. Spirakler findes altid paa 4. og 11. Segment, kan ogsaa forekomme paa 2., 6., 9., 13. og 15. Segment. Eg Benene er oftest uden Torne eller Sporer. Af denne Familie findes 1 Slægt i Danmark. 1. Lamictes Meinert. Overlæben fri, i Midten med en dyb Indbugt- ning, i hvis Bund der sidder en kraftig Tand; 168 paa Siden af Bugten en Beklædning af simple Haar, ofte ogsaa større, griffelformede Børster eller mindre saadanne, beklædte med Haar. Kindbakkens frie Rand er in- derst udformet som en kraftig Skærerand med en Række stærke Tænder; paa hver Side af den en Række mindre Tænder (Fig. 99). Fig. 99. Lamyctes si- ; nnata At£. Kindbak: ==! derst paa Randen entsSamlime kens Skærerand. lange, svære Børster. (FR HEE Grundleddet af Midtkæbernes Telopodit sammensmeltet med Hoftelappen, som er besat med simple Børster; Telopoditens distale Led med baade svære, behaarede og med simple Børster. Bagkæbernes Klo er 5-delt. [SE Paa hver Side af Hovedet , findes kun 1 Ocel. — 24 eller Fig. 100. Lamyctes ca- ere Aner KR, Att. Den yderste el af et Ben. NB Tak- Tarsus er paa 1.—12. Ben- ken paa Tibias distale par 1-leddet, paa 13.—15. 2- Ende: (FS leddet, Kloen med 2 Bikløer. Alle Ben uden Spo- rer. 12.—15. Par med Hofteporer. Kloen, hvormed ?%s ydre Genitalier ender, er trind, spidst udløbende, uden nogen Flig paa Siderne. Af denne Slægts 26 Arter tilhører 1 den danske Fauna. 1. L. fulvicé&årnis Meinert. Gulbrun, eller oftest kastaniebrun, mørkere eller ly- sere, navnlig er Hovedet fortil ofte meget mørkt; Anten- 169 nerne er gule eller lyst brungule; Bugskjolde og Ben of- test graalige. — Rygskjoldenes Skulptur og Behaaring er meget svag. — Hovedet er nærmest hjerteformet, omtrent saa langt som bredt. — 8—11 mm lang. Antennerne er korte, tykke, bestaar af 24—29 Led, som tiltager i Længde mod Antennernes Spids; sidste Led lidt mindre end de to foregaaende tilsammen. Kun-1 Ocel, som er meget stor, oval, tværstillet. " Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 6 Tænder. 9., 11., 13. Rygskjolds Baghjørner er tandformet for- længede. Holfteporerneferfrundenrdertfindest 2 PSP SK AN TSA Fig. 101. Scutigera Templetoni Humbert. (Efter Humbert). Bageste Benpar korte, lidet eller ikke opsvulmede. Analbenenes 1. Led uden Sporer. Os Genitalkløer er trinde, spidst udløbende, uden nogen Sideflig; Sporerne er smaa, tynde, ofte lidt krogede; de inderste tydeligt mindre end de yderste. Denne Årt findes udbredt over hele Landet, der an- gives fortrinsvis i Hedeegne; forekommer dog uhyre faa- tallig, tages som Regel enkeltvis. [4£. Orden. Scutigeromorpha. S. 123 er det nævnt, at vor Chilopodfauna savner Repræsentanter for Ordenen Scutigeromorpha. Meinert fortæller dog om et enkelt Fund af Scutigera fåorceps Raff.: taget i et Hus paa Nørrebroes Dosse- ring ved København af Hr. Galschiøt", 170 Senere er en anden Art, Scutigera coleoptråta L., taget, ogsaa blot i eet Eksemplar, i et Korkskæreri i København. ; Den første af disse Arter er hjemmehørende i det sydlige N.-Amerika, den anden i Middelhavslandene. Fig. 101 viser en typisk Repræsentant for denne Orden]. Litteraturfortegnelse. 1. Hovedværker om Tusindben. Attems, C.: Progoneata. Chilopoda. — I Handbuch der Zoologie, gegrundet von Dr. W. Kliikenthal. 1926. Bronn, H. G.: Klassen und Ordnungen des Thier-Reichs. Bd. 5, Abt. 2: Myriopoda. Buch 1: Chilopoda 1902— 25. Buch 2: Diplopoda 1926—28. Koch, C. L.: Die Myriapoden I—II. 1863. Latzel, R.: Die Myriopoden der åsterreich-ungarischen Monarchie. I—II. 1880—84. ES ya pilsy ra Hansen, H.J.: The Genera and Species of the Order Symphyla. — Quarterl. Journ. micr. Science. New Ser. Vol. 47. 1904. Bagnall, R. S.: On the Classification of the Order Sym- phyla. — The Journ. Linn. Soc. Zoology. Vol. XXXITI. 1911—16. 3. Pauropoda. Hansen, H.J.: On the Genera and Species of the Order Pauropoda. — Vidensk. Medd. Nat. For. Kbhvn. 1901. udk. 1902. 4. Diplopoda. Brolemann, H. W. et Lichtenstein, J. L.: Les Vulves des Diplopodes. — Arch. zool. expér. et génér. T. 58. os 5320: Lohmander, H.: Gåteborgtraktens Myriopoder. Diplopo- derna. — Gåteborgtraktens Natur. Gåteborg 1923. — Sveriges Diplopoder. Gåteb. Kungl. Vetensk. Vitterh. Samhålles Handl. 4. Bd. 30. Nr. 2. 1925. Meinert, Fr.: Danmarks Chilognather. — Naturhist. Tids- skr. 3. R. V. Bd. 1868—69. 172 "Meinert, Fr.: Polyzonium germanicum. Tillæg til Danm. Chilogn. —- Nat. Tidsskr. 3. R. VI. Bd. 1870. Porath, C. O. v.: Nya bidrag till skandinaviska halvåns myriopodologi. — Entom. Tidskr. Stockholm. X. 1889. Schubart, O.: Die Diplopodenfauna Schleswig-Holsteins. Zool. Jahrbucher Abt. f. Syst. etc. Bd. 49. 1925. —- Die Diplopodenfauna Dånemarks. — Entom. Medd. 16. Bd. 1926. Stuxberg, AÅ.: Bidrag till Skandinaviens Myriopodologi. — Ofvers. kungl. Vetensk.-Akad. Forhandl. 1870. Verhoeff, K W.: Die Diplopoden Deutschlands. 1910—14. 5. Chilopoda. Åttems, C.: Synopsis der Geophiliden. — Zool. fahrb. Abt. fÆSystetenderkhiereis edo Bergsøe, V. og Meinert, Fr.: Danmarks Geophiler. — Nat. Tidsskr. 3. R. IV. B. 1866. Porath; C. O. v.: Nya bidrag till skandinaviska halvåns myriopodologi. — Entom. Tidskr. Stockholm. X. 1889. Meinert, Fr.: Danmarks Scolopendrer og Lithobier. — Nat. Tidsskr. 3. R. V. 1868—69. — Myriapoda Musæi Haun. I. Geophili II. Lithobiini. Ibis ER SAVE VIN ES TE 722 — Myriap. Mus. Haun. III. — Vidsk. Medd. Nat. For. Kbhvn. 1884—86. i Stuxberg, A.: Bidrag till Skandinaviens Myriopodologi. — Ofvers. kungl. Vetensk.-Akad. Fårhandl. 1871. — Genera et species Lithoboidarum. — Ibid. 1875. Ved Udarbejdelsen af nærværende Værk har Forf. ved elskværdig Imødekommenhed fra Hr. Hans Lohmander, Goteborg, haft Adgang til at benytte de endnu ikke publi- cerede Resultater af L.s Indsamlinger fra Bornholm i Efteraaret 1930, Indsamlinger, der er saa omfattende, at de udgør Hovedkilden til vort Kendskab til Bornholms Myriopodfauna og gør denne Ø til den, hvad Tusindben angaar, bedst undersøgte Del af vort Land. 1575 Navnefortegnelse. (Synonymer er trykte med Cursiv). I: Klasser, Under KONES ESEESE Bu IS TE, Sslærstertor Underslægter: Side Arciboreoiulus 5.5. 74 Archilithobius.... 158, 163 fø. ARS ES ES. slee 106 Bland ESS SLA 62 Blans ES 5 am) 2 BORES OS ST as 75 Brachydesmus Es 49 Brachydulus SD 101 Criloomathas sg 40 Crop oa ar sno: 12 Cone muser, 66 Colobognatha 2.555 108 Craspedosomar sr sr 58 GCraspedosomidae FEE ST Crypfopidae TR elg 150 EPO SEE BE Sy Si Cylndromlus 3 80 DiOPOodaR ES DEL I 26 DB lo les Es 88 GEDE DASE ss Geophilomorphåa 5. 125 Geo pins SES 5 134 Glomemdae EST SETS 42 Cllorrens Fr DNNEEN 43 lem iithob us) ISS 62 Elenicopidae FH En 167 Elmander 126 Emmantara mn NT. LØS) ISOBELES 5 25 ES ER PR EDER 64 TJEK DE SL re 76 lomme ae DE SS 61 UNITS FRESKER SEE gr es 90 Side JEa Myte SEERE "SENER 167 IEEDTOT UI S ER SEERE 95 IE ptop hyle 104 IEFrrhobidae rese sene 55 BFithobromorprassses seet 153 Hi NOD IU S SE SE SER ER 156 Mer oils Fe ESSENS 100 NOMASOm ae see fee NEL 65 Nem atophoramereeesseee 56 NOPOMMUS SS ER RE 68 Oniscomorph aner 41 ONTS CUS ERE EN SEE ME SE: 44 DP ydlers FRR RE Se RS 98 Opisthand samer 45 Opisthosoneat aner HZ BPachym enim 145 Paradesm us Fr RSS SD BANK OP Oder ere eee 14 Paunropo daer 17 Batrop us eee RE MADS: 20 Polydesmidacssessrere 48 Folndesm older 46 Polydesmus eee teter 50 Bolyke ni ae Feer esser 37 BONKE NUS GÆS ES: SLS ØE 3m Bolyzonidae mere 109 BOVZON UNE 110 Brogone at er 4 Broferandsiase ere 45 Profe ro ulus rer ere 70 BESES porn aha 30) SOREN DYLANS EEN MEE 131 Side Side Sehendylidae eee FSOFHEScutirerelli daer 10 Sermip ae use seek 137, 139 | Scutigeromorpha ........ 169 Scohoplane seere ere 142 Scyton tusse 54 SCOLO pen dk ANER SENER 385 HFStigmatozaster Heer 129 Scolopendkre lammer 9, 11 Stylopauropus .......... 18 Scolopendrellidae........ BT "Symphyl se 4 "Scolopendromorpha...... FÆSE ESymphylel are 8 SOUL E FAR SE ES REE 169 | Uncine FS SPRE RRRERISSNER: 78 SCutinere lakeres eee: 11 IT. Årter og Underarter. Side Side am aus es er 144 fulyicornis 5. 2 eee 168 agilis (Cryptops) ........ KOM) Sas cu 0 FREE SSRESER 70 agilis (Lithobius)........ 160 | genuinus (Julus terrestris). 91 AUTA SEA Ls ERE 68 | genuinus (Cyl. nitidus)... 88 BORES Als Ar See rel erar KO2R Hermann eee 111 Oritannicus EEK 5 re 84, | glabratus eee see 160 CAlCALIAS ALE RE TES SEE ER: 166 gracilis (Paradesmus) .... 55 caldaria (Scutigerella) .... 13 | gracilis (Pauropus) …..... 25 caldarium (Himantarium).. 128 | guttulatus.............. Nm carpophasusee seere TS AhHorfensis rese 151 COLEO Pr ta ASE "ATA ONE SE = KE D.d (Sa er, 21 Com plant us eres EnER: Sy illyricus balticus......... Si condylogastereee eee ISO Hymnen ra 11 COrIaCe US REE See De DÅ ul IAtTE DI AUS SER SENERE 161 crassipes (Lithobius). 163, 164 | laeticollis.............. 100 crassipest (Scolfoplanes) ERE AE ae visne ERE 88 CURES SA Eee EVE 1.64. Tagurus HE 0 Re ene 38 danieks ere rr SENE ERR TES: 221! latistridlussese et SER ERRER 84 dentre dl anser eee 53 ronlger Kr. SER SSRRRESRR 93 ONE SEE Sae RE SEER SIDE HDD D LE (ERE CUS REESE 44 CLEEF CUSTER EET SELE ere 138" linearisk is 75 MERE REE 137 erythroce phase 164 tt ttoralises Eee 103 joller (FOTS) 575 adds 575te OTTOS Bl ondmensis eee 81 fallaxt (Ophymlus) ere VS EJ onsicornis teens 141 HaSsClaku se ERR ERR 91, 102 | luscus (Cylindroiulus) .. 82, 88 ferrueme nt mee eee 146 læscust (J mus) ere 82, 84 KOS ALS 3 SES FEE EARL 18 ||marsginata. eee 44 FOLCED SER SA SET RE MISES 169 maritim us ES rerseen 143 FOREST S ER SES SN en 158 mic rops SE SEERE 165 NODE OGS KEE SEE SERENE 7 MINUtUuSs 2 55, SER 97 RISUS KESSLER TE DERS 82. | nanum;s 31 55 SO sake 104 he mid Side MemorensSIs er. sn, 1152 mid uSs ke DUER SEES 86 OVS REEKS is aar 38 PAN ANS EEN MTG 74 Palmas ERE as 67 Dansommer 89 PEduned ads ERE 19 Benlcelaldss se sn Ds 38 TMDSTIS 2" re ERNE EEN ERE 98 proximus (Geophilus) .... 140 proximus (Leptoiulus).... 95 pulchelas ERE sat Dre 68 bunt 85, 86 BUSSE REEL Do 103 Rawlmsier ESS 59 HEST ONS eee 91 SADUS US SSD us 106 SCAN Im avi USE ERE 93 SONS SE Nr, 92 SPMISILE ALS ERE SEE; 65 Side Silvan mme Kenn 85 STILLES She ST RD] rå Fan 59 SIE ANS 33 ane åd mrav be 102 SOSU Es SELE Sa 139 subtermane use 129 STUD EUS tee ER SES NE NER 68 SUPPE RULS SE SEES RESEN DN tag 49 ENES sr ERE DE re TiD FERFES ILSE ENESTE TE EDER 91 LerkeSTKIS BEES Ey ENNS ASERNE 93 trilobatus buekkensis ..... 95 truncorum (Cylindroiulus). 88 truncorum (Geophilus) ... 136 VASADLIVA USERS NNE 95 VET CO RIS Ree ED eoR DER 65 VENUS TILS KU SSERSENSREE VON Se 68 vulgaris (Pauropus)...... PS: vulgaris (Symphylella) ... 9 mmolters AOF] [URE RES ER 102 ØOTNAELLSE SKEER AS) es SE BAGER 44 SEES FÉ == 3 > mig pe. BAS Kk i sr? i il i ør HAN OR L ST) (låg ENG SANSKNSE NONNE NA ARE HUE RENS GER td i t yt i AN et, Frist SÅ, $ i RERER NRA BYER AV) AK KHAN Å fi FÅ )i SAYS NY 2,75 KÆR y ÉK FAD IR CAN n8D) BR sk: vie Kg nl AES SS VERHNDIN 3 NME And SNS W / BED EK RON HSG w SN ANSE Ku FRI Kr "|| Bil nn k E NL E HASS UN NØR w