— DANMARKS | "ELISE WESENBERG-LUND … | PØLSEORME i DDD DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN. DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Vo SÅRE Er ELISE WESENBERG-LUND PØLSEORME (GEPHYREA) SIPUNCULIDER, PRIAPULIDER, — ECHIURIDER G. E: C. GADS FORLAG — HSØBEN ETA YNs 1939 : É . i BIANCO LUNO A/S. KBHVN. pa d kt a . é N d i 5 ” é - i - p. ( 2 Mig i bj 6 = '- g kr É nm Indledning. De tre, udelukkende marine Dyregrupper, som her er Genstand for fælles Bearbejdelse, udgør tilsammen den Klasse, som Quatrefages (1847) kaldte Gephyrea, og som paa Dansk er blevet kaldt Pølseorme. Quatre- fages mente, at de slog Bro (gefyra =—= Bro) mellem Orme og Straaledyr p. Gr. a. visse Lighedspunkter med baade Ormes og Søpølsers Anatomi og Biologi. Paa Grund af deres bilaterale Bygning anbragtes de blandt Ormene og deltes i børstebærende Gephyreer (Gephyrea armata: Echiurider) og børsteløse Gephyreer (G. inermia: Sipun- culider og Priapulider). Senere Undersøgelser har vist, at de tre Grupper i Virkeligheden kun har lidet — maaske intet — med hinanden at gøre i systematisk Henseende, ligesom deres Tilknytning til andre Dyregrupper har været — og er — stærkt omdisputeret. Af praktiske Grunde bearbejdes de dog endnu ofte under eet. Efter den Syste- matik, der her følges, deles Gruppen i to Ordener: Si- punculoidea, der rummer Familierne Sipunculidæ og Priapulidæ, og Echiuroidea, der kun omfatter Familen Echiuridæ. Oversigt over Ordnerne. Udkrængelig Snabel; Munden paa Spidsen af denne; ingen Børster; ingen rectale Blind- SEERE ET RE Te Sipunculoidea (S. 4). Ingen udkrængelig Snabel; i Forenden et Ved- hæng, ved hvis Grund Munden ligger; 2 krog- formede Børster ventralt fortil, 2 Blindsække BR RUSH US FERRSEs U Echiuroidea (S. 42). 1= 56636 Orden Sipunculoidea. Oversigt over Familierne. Tentakler eller Tentakelpuder paa Spidsen af Snablen; Tarmen meget længere end Krop- pen, danner Slynger; Gattet ikke i Bagenden; .et Par eller et enkelt Segmentalorgan 1 Sipunculidæ /(S. 4). Ingen Tentakler eller Tentakelpuder; Tarmen . ca. Kroppens Længde, ikke i Slynger; Gattet i Bagenden; Mund og Svælg med talrige Tæn- der; Segmentalorganer mangler 2 Priapulidæ (S. 35). 1. Familie Sipunctulidæ. Kroppen valseformet, sjeldnere kugle- eller pæreformet, mere eller mindre tilspidset bagtil, ofte beklædt med Papiller, som altid er stærkest udviklet omkring Bagenden og ved Grunden af Snablen og undertiden mangler paa det mellem- liggende Stykke. Farven er — maaske som Til- pasning til Opholdsstederne — mest brunlig, gul- lig, hvid, graa; hos mindre Former er Huden tynd og gennemsigtig, saa de indre Organer skinner igennem. En Snabel, ofte af betydelig Længde og stærkt formændrende, er til Stede, til Tider besat med Kroge i Spidsen. Den kan af stærke Retrak- tormuskler trækkes helt ind i Kroppen. Mund- aabningen paa dens Spids. Omkring (eller hos Physcosoma oven over) Munden en Krans af Tentakler, hvis Antal varierer med Art og Alder. Nogle Arter mangler Tentakler, men har i Stedet 5 pudeformet lappede Organer omkring Munden. Tentaklerne er trekantede, den skarpeste Kant ven- ”- der indefter mod Munden, de to mere afrundede udad; Fimrebeklædning kun paa den distale ydre | Kant; de tjener til at gribe Føden og som Føle- orgåner, da de'er-rige paa Nerveender. Fimre- bevægelsen er for ringe til at spille nogen Rolle ved Næringsoptagelsen; ved at frembringe Vand- cirkulation staar den snarere i Aandedrættets Tje- neste. Paa Dorsalsiden, lidt under Snabelgrunden, ligger Gattet (hos Onchnesoma dog langt ude paa Snablen) og omtrent i Niveau med dette, men latero-ventralt, findes fager. sr (Aabningen) for Segmentalorganerne. "Hudmuskelsækken bestaar af flg. Lag: 1. en Kutikula, der kan være lokalt fortykket og især i Bagenden opnaa en anselig Tykkelse; den er dan- met af det underliggende Lag: 2. Hypo- eller Epi- dermis, et Cylinderepithel, rigt paa de saa syste- ”matisk vigtige Hudlegemer. 3. den bindevævsagtige Kutis. 4. et Ring-, 5. et Diagonal- og 6. et Længde- muskellag; dette sidste er snart sammenhængende, snart delt i Længdemuskelbundter. Inderst ligger 7. et tyndt Krophuleepithel, Peritoneum, hist og her fimrebeklædt. — De nævnte Hudlegemer er runde eller -ovale Organer, der ofte trænger imd i Papillerne, De indeholder Kirtler med kornet Indhold, der udtømmes gennem en som Regel centralt mundende Gang. Til deres basale Del gaaar en Nerve; de er derfor sikkert kombinerede Kirtel- og Sanseorganer. Hos visse Former er der 46 paavist Elementer, som er sammenlignet med højere Dyrs Lugteepithel og Smagsløg. Oftest 2 eller 1 Par Snabelretraktorer. Er der 2 Par, udspringer det længste Par fra Ven- Fig. 1. Phascolosoma margari- taceum, aabnet i Rygsiden. r: Snabel, afskaaret. oe, d: Spiserør og Tarmspiral. bf, bf,, bf,, bf,: Muskler, der fæster Tarmen til Kropvæggen. dv: Tarmdivertikel. spm: Spindel- muskel. n: Nervestreng. g: Kønsorgan. vr, dr: ventrale og dorsale Retraktorer. sg: Segmentalorgaån. ctg: kontrak- tilt Kar. (Fischer). tralsiden, det korteste fra Dorsalsiden; er der kun 1"Pars ver defsalid der ventrale, der bibeholdes. 1 eller 2 uparrede. Re- traktorer hos Phasco- lion og Onchnesoma. En rummelig Krophule fyldt med Krophulevæd- ske, hvori flyder talrige Celler, som paa konser- verede Dyr kan samle sig som tykke Belægninger omkring Indvoldene. En Del af Cellerne indehol- der et jernholdigt Ægge- hvidestof, Hæmarythrin, som spiller en respirato- risk Rolle; det er mørkt il iltet'omaffarvet 1-afiltet Tilstand. Snart fritsvøm- mende, "snart" fæstet Hil Fordøjelseskanalen findes de saakaldte ,Urner" eller »agglutinerende Organer" (mikroskopiske), som ved deres Fimrebevægelser 7 griber Affaldsstoffer, der er opslemmede i Coelom- vædsken, og agglutinerer dem til brunlige Klum- - per, der skaffes bort gennem Segmentalorganerne (Cuénot 1902). Fordøjelseskanalen (fig. 1), der altid er betyde- ligt længere end Kroppen, bestaar af 1. et langt Spiserør, til hvis forreste Ende Retraktorerne fæst- ner sig, 2. Tarmen, der ligger enten i uregelmæs- sige Slynger eller danner en i sig selv tilbage- løbende Spiral, samt 3. en kort Endetarm, der munder ved Basis af Snablen (hos Onchnesoma nær Spidsen af Snablen). Talrige fine Traade hæf- ter Tarmen til Kropvæggen; Endetarmen hæftes ofte af et ret bredt Mesenterium. Gennem Tarm- spiralen strækker sig en tynd Muskeltraad (Spin- delmuskel), som sjældent er hæftet bagtil, men som sender Sidegrene ud til Støtte for Tarmvin- "dingerne. Tarmspiralen ledsages i hele sit Forløb af en fimreklædt Fure, i hvilken der aldrig findes " Tarmindhold. Den begynder ved Bagenden af Spise- røret og ender i en lille Blære (Divertikel) paa Endetarmen tæt ved det Sted, hvor denne træder ud af Tarmspiralen. Furens Funktion er ukendt; maaske Tarmaandedræt. | Det lukkede Karsystem bestaar af en Ring- kanal ved Grunden af Tentakelkronen, hvorfra der gaar Kar ud i Tentaklerne, samt et enkelt eller dobbelt kontraktiit Kar (Polisk Kanal), der repræ- senterer Hjertet. Det følger den forreste Del af For- døjelseskanalen og ender blindt foran Tarmspiralen. Hos Phascolosoma procerum Moeb. bærer det 8 talrige Blindsække. Karsystemet indeholder de samme Bestanddele som Krophulevædsken (dog er der aldrig paavist nogen aaben Forbindelse mel- lem Krophule og Karsystem); det spiller derfor ingen Rolle som Cirkulationsorgan. Ved Kontrak- tion og Udvidelse af det kontraktile Kar henholds- vis fyldes og tømmes d. v. s. strækkes og slappes Tentaklerne. Organet har derfor Lighed med Pig- hudenes Vandkanalsystem. Særlige Aandedrætsorganer mangler. Tentakler- nes Vægge er for tykke til, at de kan fungere som saadanne. Hos nogle Slægter (Sipunculus .0. a.) findes der Kanaler i Huden (Integumental- kanaler), som staar i Forbindelse med Krophulen og sandsynligvis muliggør et Hudaandedræt. De mangler hos tyndhudede Former, hos hvilke Luft- skiftet sikkert foregaar gennem hele Legemets — Overflade... Nervesystemet bestaar af en tolappet ,Hjerne", der ligger op til Spisérøret i Vinklen mellem de ventrale Retraktorers Fæster. Den sender talrige Nerver til Tentaklerne, Mundfeltet og Tarmkana- len samt to stærke Sidenerver, der omringer Svæl- get og fortsætter sig ventralt i den lange, uleddede Bugnervestreng, hvorfra talrige Sidegrene gaar ud i Kropvæggen. Den naar hos visse Arter ikke helt ud i Bagenden. — Som Sanseorganer tydes to Pigmentpletter i Hjernen (Øjepletter), de kolbe- formede Nerveender i Huden samt Fimreorganer i den dorsale Del af Tentakelkronen. Som Exkretionsorganer fungerer Segmentalor- 9 ganerne (Nephridier), der er parrede (uparrede hos Onchnesoma og Phascolion), og hvis ydre Aab- ning (Nephroporus) ligger ventro-lateralt i Niveau med Gattet. Den indre, fimreklædte, tragt- eller rendeformede Aabning (Nephrostomet), der ligger tæt ved den ydre Aabning, griber Affaldsstoffer samt Kønsstofferne og fører dem ud gennem Po- ren. Organerne er enten helt frie eller ved Hjælp af Mesenterier helt eller delvis fæstet til Krop-" væggen. Sipunculiderne er særkønnede. Kønsstofferne dannes i en Fold af Peritoneum, der som et fryn- set Baand ligger ved Grunden -af de ventrale Re- "traktorer. Kønsstofferne falder ud i Krophulen og føres ud i Vandet gennem Segmentalorganerne, der i Sexualperioden er helt udspilede af Æg eller Sperma. | ; Udviklingen sker gennem en Metamorfose; Lar- verne er pelagiske, mest primitive hos Phascolosoma- Arterne, hvor de er typiske Trochophora”er med saavel (omend svagtudviklet) præoral som postoral Fimrekrans og Antydning af Leddeling i den bagerste Del. Gennem- gaaende er dog Udviklingen mangelfuldt kendt hos de fleste Slægter, kun hos Sipunculus er den fuldt ud- redet. Sipunculus-larven viser en videre Udvikling end de øvrige Slægter, og Larven afviger paa vigtige Punkter fra Børsteormenes Trochophora. Den er: kendetegnet ved . Reduktion af det præorale Parti og Bortfald af-den forreste ; Fimrekrans; derimod er den postanale Del, i hvilken Tarmkanal og Snabelretraktorer. trænger. ned, stærkt ud- viklet. Bag den postorale Fimrekrans markerer en Ind- snøring Adskillelse mellem For- og Bagende. Et Ring- muskelbaand bagved Fimrekransén tjener som Bevægel- 10 sesorgan. Kun eet Par Nephridier, Metanephridierne, er til Stede. É Fylogeni. Af de fleste Fylogenetikere opfattes Si- punculiderne som en isoleret staaende Dyregruppe, ud- sprunget fra den hypothetiske Stamform Trochozoon i Nær- heden af Molluskernes og AÅnnelidernes Stamtræ. At de fylogenetisk set maa være af stor Ælde ses ikke blot af 1. deres Udvikling men ogsaa af 2. deres kosmopoli- tiske Udbredelse, 3. at adskillige Arter er bipolare og 4. at de allerede optræder i Kambrium (Walcott). Udbredelse og Biologi. Sipunculiderne er alle knyttede til Havbunden. Nogle Arter hører hjemme paa dyndet og leret Bund, andre paa sandet og stenet. Nogle (Phascolion og Åspidosiphon) lever inde i tomme Sneglehuse (Dentalium, Turritella, Littorina o.a.) og Orme- rør. Adskillige Arter finder man i Afskyllet af Laminariahap- terer, Sabellaria- og Ascidiekolonier etc., og de er saaledes littorale Former. Langt de fleste er tropiske Former, der især er Koralrevsbeboere, dog træffes et ikke helt ringe Antal eurytherme Slægter og Arter i arktiske og antark- tiske Omraader. Den danske Fauna er en Blandingsfauna af nordlige og sydlige Arter. Som arktiske Elementer maa Ph. margaritaceum, minutum og Phascolion strombi betragtes, medens Sipunculus nudus, Aspi- dosiphon- og Physcosoma-Arterne samt Phascolo- "soma vulgare, der alle er almindelige i Middelhavet, langs Frankrigs og Storbritanniens Kyster og har deres Nordgrænse i vore Farvande og det sydlige, norske Golf- strømsomraade, er vandret ind Syd fra. Aarsagen til visse AÅrters store Udbredelse maa søges i det Faktum, at de har pelagiske Larver, som netop er fundet i større Mæng- der i de store Haves Strømomraader, i Florida- og Guinea-. strømmen, sydlige Passatdrift i Atlanterhavet etc. å Adskillige af de nordiske Arter viser en enorm Va- riationsevne, hvilket er Aarsag til vanskelig Afgrænsning af Arterne og den deraf følgende meget indviklede Syno- kl nymik, der hersker indenfor denne Dyregruppe. Plastiske Arter er f. Eks. Phascolion strombi, Ph. margari- taceum og Ph. minutum; for den sidstes Vedkom- mende hænger Variabiliteten maaske sammen med, at der hos den findes en Tendens til kolonivis Sammen- hoben med andre Arter og derfor en Mulighed for Ba- stardering. Sipunculider træffes overalt i danske Farvande med Undtagelse af Østersøen, hvilket viser, at de ikke er uføl- somme overfor Vandets Saltholdighed. De er ofte vanske- lige at faa fat paa p. Gr. a. deres Faatallighed, og fordi de dynd- og sandboende Former sidder saa dybt i Havbun- den, at de kun faas op med Bundhenteren. Bevægelsen foregaar som hos. andre gravende Dyr med Hudmuskelsæk ved rhytmisk Kontraktion og Slap- … pelse af Længde- og Ringmuskellaget. Snablen tager kun ringe Del i Dyrets Boren sig Vej gennem Bunden; dens Kroge, som, naar den er udstrakt, er rejst paa Højkant, virker sikkert til Fastholdelse (f. Eks. mod. Bølgeslaget.). Arter, der graver i fint Ler og Dynd, har gennemgaaende en lang og lidet muskuløs Snabel; modsat hos Sand- og Grusbeboere. ; Alle Sipunculider er Detritus- og Mikrosædere. Store Mængder af Havbundens Bestanddele passerer deres Tarm- kanal; mikroskopiske Organismer samt henfaldende dy- riske og plantiske Stoffer tilbageholdes og fordøjes. Man har sammenlignet Gephyreernes og andre slamædende Bundformers (Søpølsers og Søpindsvins) Virksomhed i Havbunden med Regnormens Virksomhed i Muldjorden. — Selv tjener de til Føde for Aktinier, Krebsdyr og ad- skillige Fisk. Regenerationsevnen er ringe; Tab af Snablen med- fører i hvert Fald uvægerligt Døden. Adskillige Parasitter er iagttagne, saaledes Infusorier, Flagellater, Gregariner, en Turbellarie, en Cercarie, en Nematode, endog et endoparasitisk Krebsdyr. Paa dem vokser ofte Bryozoer, især Entoprocter. Kommensalisme 12 er iagttaget for enkelte Arters Vedkommende med Poly- chæten Syllis cornuta Rtke. (p. 30). Konservering og Dissektion. Da adskillige af Sipunculidernes systematiske Karakterer ligger i de ana- tomiske Forhold, er det næsten altid nødvendigt at under- søge deres indre Bygning. Ligeledes letter det Bestemmel- sen at have at gøre med Dyr med udstrakt Snabel. For at opnaa et godt Resultat gaar man bedst frem paa følgende Maade: Dyrene anbringes i en Skaal med Havvand. De bedøves ved langsom Tilsætning af smaa Mængder Alko- hol eller af Mentholkrystaller. Saa snart de hører op med at reagere nævneværdig paa Berøring, rettes de ud i en flad Skaal, og 70% Alkohol hældes over. Smaa Former kan lægges paa en Glasplade og rettes ud ved at stryge . dem langs Siderne med to stive Børster dyppet i Alkohol. Efter 12—24 Timers Forløb bør Dyrene føres over i en ny 70'/0—90"/o Alkohol. Nogle Dage senere er et nyt Skifte tilraadeligt. Er Dyrene dræbt i Formalin, bør de snarest føres over i Alkohol. Er en nøjere Undersøgelse paakrævet, er Perenyis Vædske et bedre Fixeringsmiddel (40 cm? stærk Salpetersyre, 300 cm” 90/4 Alkohol, 1/2» g Kromsyrekrystaller, 660 cm” Vand). Efter Bedøvelsen an- bringes Dyrene direkte i denne Vædske; kun hvis de viser Tendens til Skrumpning dræbes de først i 50—70 Alkohol. Til histologiske Undersøgelser anbefales Fixering i Bouins "Vædske (15- Dele mættet Pikrinsyreopløsning, 5 Dele Formalin og 1 Del Eddikesyre) eller i Zenkers Vædske (5 g Sublimat, 5 cm” Iseddike, 2 g Kaliumbikromat, 1 g Natriumsulfat, 95 cm” Vand). — Ved Anatomeringen aabnes Dyrene i Rygsiden, dog ikke i Midtlinien, bredes ud og fæstnes med Naale i en Voksbakke med Vand. Krophulen skylles varsomt fri for Blodlegemer, Kønsstof- fer og Tarmindhold (hvis Tarmen er beskadiget) ved Hjælp af en fin Straale fra en Sprøjteflaske. 13 Arter kendt fra danske Farvande; 4 kan yderligere forventes. Oversigt over Slægterne. 1. (To Skjolde, det ene omkring Gattet, det andet i Bagenden. Snablen udspringer excentrisk, ventralt for Analskioldet..... 1. Aspidosiphon). Ingen Skjolde, Snablen udspringer centrisk... 2. 2... Længdemuskulaturen delt i Muskelbundter ... 3. Længdemuskulaturen kontinuerlig............ 4. 3." (Tentakelkronen dorsalt for Mundaabningen; Le- 'gemet dækket med Papiller; Snablen med KROER ENERET Bk SMS Te Me Fa Faa 2 PRhyseosoma). Tentakelkronen omkring Munden; Legemet uden Papiller; Snablen mangler Kroge.. 1 eller 2 Par Retraktor- Tarm i lang Spiral med Spindel- BASER: 4. Phascoloséma. 1 eller 2 (uparrede) Retrak- 4... 2 Segmentalorganer; muskler; MUSKEL EET arr 1 Segmentalorgan; INS TpUn em læs: torer; Tarm i faa uregelmæssige Slynger uden Spindelmuskel SUSE 5. Gattet ved Grunden af Snablen. es Pias scol om Gattet nær Spidsen af Snablen; smaa Former; Snablen 3—4 Gange Kroppens Længde 6. Onchnesd&dma. [1. Aspidosiphon Diesing 1851. Skjold omkring Legemets Bagende og paa Dorsalsiden omkring Gattet. Snablen meget tyndere end Kroppen, ud- springer excentrisk under Analskjoldet. 1. Aspidosiphon clavåtus (de Blainville 1827). (A. mulleri Diesing 1851. A. miråbilis Théel 1875. Å. ar- måtum Koren & Danielssen 1881). Legemet brunligt; Skjoldene mørkere; ; Længde af Krop- pen 1—3 cm; Snablen ca. det dobbelte. Analskjoldet gru- bet, Terminalskjoldet med 16—18 radiære Furer. Hu- den stærkt vortet; Snablen meget lang og tynd, kornet ved Basis, besat med mikro- skopiske Kroge ordnede i uregelmæssige Ringe. Kro- gene i de distale ca. 10 Rin- ge undertiden med en lille … Sidetand indenfor Spidsen … (i hvert Fald hos nogle In- divider). Hudlegemerne om- givet af talrige smaa Ki- tinplader. Ca. 12 smaa Ten- takler. Længdemuskellaget kontinuerligt, men si den Fig. 2. Aspidosiphon clavatus. (Théel 1905). forreste Del med Tendens til at spalte ud. i adskilte Strenge; paa Analskjoldets Inderside hæfter sig 11—15 14 anastomoserende Muskler. Et Par Snabelretraktorer, der er sammenvoksede i den forreste >/3 af deres. Forløb, hæfter sig ventralt paa Terminalskjoldet. Kønsorganerne ligger altsaa meget langt tilbage i Kroppen. Gennem Tarm- spiralens ca. 30 Vindinger strækker en Spindelmuskel sig, som hæfter sig dorsalt eller centralt paa Terminalskjol- dets Inderside. De to Segmentalorganer er i hele deres Længde (eller den forreste ”/3) hæftet til Kropvæggen med talrige Mesenterialbaand. Findes i tomme Snegleskaller eller Ormerør, i gen- nemhullede Sten,.i Koraller etc. Naar Snablen trækkes ind, lukker det forreste Skjold for Huset som et Opercu- lum. I Modsætning til Phascolion strombi gør Aspidosi- phon ikke Skalrummet mindre ved at tapetsere det smed Ler etc. Ganske vist finder man ofte Mundingen stoppet - til med Ler, igennem hvilket Snablen rager ud; dette er imidlertid sikkert tilfældigt; Lerpartiklerne er aldrig klæ- ." bet sammen af Sekret. Arten kan træffes med STE COrT- nuta Rtke. som Kommensal. Et enkelt Individ er en Gang taget ved Bohuslens Kyst. Den findes ved Norges Vestkyst (Bergen), ved Shet- landsøerne og er den almindeligste Sipunculide ved Stor- britanniens Vestkyst paa dybere Vand. Slægten er vidt udbredt i subtropiske og tropiske Havel. [E. Physcosåma Selenka 1897. Munden omgivet af en ring- " formet Krave, som medio-dorsalt er afbrudt af et stærkt, fimreklædt Sanseorgan (Nuchalorgan). Tenta- kelkronen, dorsalt for Munden, Fig. 3. Physcosoma granu- danner en omtrent lukket Ring, latum; Spidsen af Snab- hvis frie Ender slutter sig til Nu- len. t: Tentakler. m: calorganets Sider. Legemet be- Mund. D, V: Ryg- og SUE Bude Rk oe ore klædt med større eller mindre nede i Ringe. (Théel 1905). Papiller, Snablen med Ringe af Kroge. Længdemuskulaturen i Mu- skelbundter.: 4 Retraktorer. 1 Par Segmentalorganer fæstet til Kropvæggen. Æggene ovale. ; ie > "1. Physcoséma granulåtum (Leuckart 1828). Farven varierende, graa, brun, gullig; mørkest ved Bag- enden og ved Snablens Grund. Snablens Rygside med mørke Tværstriber. Udseendet stærkt varierende med Kontraktionstilstanden. Maximalstørrelse i fuldt udstrakt Tilstand ca. 10—11 cm; Snabel og Krop omtrent lige lange. Huden oversaaet med Papiller, halvkugleformede midt påa Kroppen, spidse, kegleformede i For- og Bagende. Kirtlens Udførselsgang i et lyst, af smaa Plader omgivet, centralt Parti. Snablens sorte Kroge ordnet i Ringe, hvis Antal varierer med Alderen, hos unge Dyr ca.60, hos ældre ca. 15. Krogene stærkt krummede, hule, tværstribede ved Grunden, med bagudbøjet Spids undertiden med Side- tand. Antallet af Tentakler ca. 12 hos unge, ca. 26 hos gamle Individer. 18—28 Længdemuskler, oftest 24—25, som især hos ældre Individer anastomoserer. 4 Snabel- retraktorer, som parvis snart forener sig; det dorsale Par udspringer forrest i, det ventrale bagerst i Kroppens midterste Trediedel. Tarmspiralen med 6—12 Dobbeltvin- dinger, fæstede til Kropvæggen med Muskelbaand. Spin- delmusklen fæstet i Bagenden. De to Segmentalorganer fastgjorte i deres forreste Halvdel. Typisk littoral Form, særlig knyttet til Tidevandszonen under eller i Sten, mellem Lithothamnion etc. Den almin- deligste littorale Sipunculide ved Storbritanniens Vestkyst. Er taget en enkelt Gang ved Norges Vestkyst (Bergen Fjord). Kan forventes at findes i Skagerak. Iøvrigt lusita- nisk, mediterran, subtropisk -og tropisk Udbredelse. Det enkelte Individ fra Norges Vestkyst er af Théel (1905) bestemt som Physcosoma lovéni (Kor. & Dan.), der nu almindeligvis betragtes som identisk med P. granula- tum (Leuck.).] 3. Sipunculus Linné 1766. Munden omgivet af en fliget Membran, der løber ud i talrige, flade Tentakler forsynet med " Længdefurer, visende ind mod Munden. Kroge paa Snablen og Papiller paa Kroppen mangler. Længde- muskulaturen delt i Strenge, imellem hvilke fin- des Kanaler, der gennem Porer er i Forbindelse med Coelomet (Integumentalkanaler). Ringmusku- 16 laturen ogsaa delt i Strenge. Huden derfor tyde- ligt kvadreret. Tarmkanalen hæftet til Kropvæggen med talrige Muskelbaand. Stærkt reduceret Spin- delmuskel, som ikke hæfter sig bagtil. I den forreste Del af Kroppen er Bugnervestrengen frigjort fra Kropvæggen, kun forbundet med den ved lange Sidenerver, der dels gaar til Huden og dels til Tarmkanalens forreste Afsnit. Intet Nuchalorgan. 2 Poliske Kanaler langs Spiserøret. Segmental- organerne frie. Æggene runde. Store Formers Oversigt over Arterne. 1... 32 (30—33) Længdemuskler, Retraktorernes Ba- sis spænder over 6—7 Længdemuskler; Bag- ENTEN Kar Et SE rr Kan EL KRDRD YE l. S. nuådus L. (24 (22—24) Længdemuskler; Retraktorernes Ba-. sis spænder over 3—4 Længdemuskler; Bag- ENTEN ED] ANSE ERE AR S. norvégicus Dan.) 1. Sipånculus nådus Linné 1766. Kroppen ca. 25 cm. Snablen ca. ”/; heraf, ved Basis tæt besat med store, bagudvendende, kirtelrige Papiller. Foran denne Zone et glat Bælte og lige under Tentakelkronen et Bælte med mikroskopiske, fimreklædte Sansepapiller. Tentakelkronens dorsale Lapper stærkest udviklet, ialt ca. 12 Lapper. Krop- pen uden Papiller, oftest med 32 Længdefurer og talrige Ringfurer, svarende til Antallet af henholdsvis Længde- og Ringmuskler. Furerne danner aflangt firkantede Felter (Integumentalfelter). Bagenden har kun Længdefurer, der ikke helt naar Spidsen. Farven rødlig, gullig, ofte iri- serende. De 4 veladskilte Retraktorer udspringer omtrent i samme Niveau med brede Fæster. De. ventrale udsprin- ger fra 1. til 8., de dorsale fra 9. til 13. Muskelbundt talt ud fra Bugnervestrengen. Endetarmen med Divertikel og to kirtelformede Organer, hvis Lumen staar i Forbindelse med Tarmfuren; ukendt Funktion. Tarmspiralens Muskel 17 udspringer tæt foran Gattet. Segmentalorganerne naar kun til Retraktorernes Fæster; munder foran Gattet mellem 4. og 5. Længdemuskel. Sipunculus nudus træffes i fint Sand og Ler paa ringe Dybde. Fundet i Nordsøen, hvor den dog sikkert er meget sjælden. Storbritanniens, Hollands, Belgiens Kyster. Vid subtropisk og tropisk Udbredelse; omtrent Kosmopolit. [2. Sipunculus norvégicus Danielssen 1868. (S. priapuloides Kor. & Dan. 1875, Phallosåma priapuloides Levinsen 1883). Kroppen 10—12 cm, ofte betydeligt mindre; Snablen ca. ”/s heraf, besat med store Papiller, ingen Kroge. Krop- pen oftest med 22—24 Længdefurer; Huden ogsaa her delt i Integumentalfelter. Bagenden (Glans) er glat og hos ældre Former tydeligt afsat fra Kroppen ved en ringfor- met Vold, som paa Ventralsiden, hvor Bugnervestrengen : Fig. 4. Sipunculus norvegicus (E. Wes.-Lund. 1939). "Elise Wesenberg-Lund: Pølseorme. ; 2 18 løber, fortsætter sig som en Fure ud paa det glatte Parti. 4 Retraktorer, hvis Basis spænder over 3—4 (sjeldnere 1—2) Længdemuskler. De ventrale udspringer fra 2. til 5., de dorsale fra 6. til 9. Bundt. Endetarm med Divertikel og to kirtelagtige Organer som hos forrige Art. Tarmspiralens Muskel hæfter sig tæt foran Gattet til den samme Muskel som den, Gattet ligger i. Segmentalorganerne munder foran Gattet. — Farven er grønlig-blaalig; mindre Former gen- nemsigtige. Lever paa blød Bund; almindelig i Ve rlnrkes Fjerde; kan ventes at forekomme i Skagerak og maaske i Nord- søen. Yderligere kendt fra Island, subtropiske og tropiske Dele af Atlanten og Stillehavet.] | 4. Phascolosoma Leuckart 1828. Munden omgivet af talrige i en enkelt eller flere koncentriske Ringe ordnede Tentakler (hos enkelte Arter reduceret til smaa Lapper),. som medio-dorsalt er afbrudt af en fimreklædt Pude, Nuchalorganet (Sanseorgan? reducerede Tentak- ler?); Længdemusklerne kontinuerlige. Tarmspira- len med talrige Dobbeltvindinger; Spindelmusklen ikke fæstet. bagtil, men kun lige foran Gattet. 1 eller 2 Par Retraktorer. 2 frie Segmentalorganer. Æggene kuglerunde. Oversigt over Arterne. 1. 4 Retraktormuskler, to dorsale, to. ventrale ... 2. 2 Retraktormuskler, de ventrale ofte mere eller mindrestorene de Fe 5 DE SR En PRESSER DRE 4. 2 RT Oore mangle res NE 5] 3. P. margaritåceum. KROLEHHIGSTEd SE EA NES SE SER: I: 3... Hud med fremtrædende Papiller ved Kroppens Bagende og Snabelgrunden. Krogene uregel- MÆæSssIg LES DRE AE REE Re SE ENE 1. P, vulgåre. Hud glat; Krogene i talrige, tydelige, lukkede Ringer SR NS SR SSR: 2: P-telongå tina 4. Kontraktilt Kar med Blindsække; 28—40 Ten-. 19 takler; Kroge mangler; Retraktorerne adskilte; ; Fæsterne nær ved Bagenden ... 4. P, procérum. Kontraktilt Kar mangler Blindsække ......... "5,… Huden med store, brune Papiller, ikke gennem- sigtis: Farven Mørke ss SE sæbe teremita Huden tynd, ofte gennemsigtig, uden tydelige Papillerstret smaa kornet SSR SDR. 6. 6. Tentakler (20—24) tydeligt til Stede; kraftige, svagtkrummede Kroge i 10—14 Ringe; Snab- len ca. "/s af Dyrets Længde: Retraktormusk- lerne frie; Fæsterne midt paa Kroppen 6. P. abyssårum. Tentakelkronen reduceret til en lappet Pude; Retraktormusklerne mere eller mindre for- enede; Fæsterne midt paa eller bagved Krop- PERS EMI AE ME ES ES KEE ME AES ERA D ER LTL T. Tee Dapiller tydelige SS Bare 8. P. improvisum. Papiller meget smaa, næsten usynlige........ 8. 8. (Snablen betydeligt længere end Kroppen, om- trent traadtynd, med talrige Rækker af tæt- liggende, trekantede Kroge..... T. Ph ølacråle): Snablen kortere end eller kun meget lidt læn- gere end Kroppen; Kroge snart til Stede, snartsmanglende rs FRE 9. P. mintutum. 1. Phascolosoma vulgåre (de Blainville 1827). (Ph. dubium, låteum, vålidum Théel 1875. Ph. papillbsum Kor. & Dan. 1877). —… Legemet valseformet, graaligt, ofte brunligt i Bag- enden og ved Grunden af Snablen, hvor Hudens Papiller tillige er størst. Iøvrigt er Hudens Udseende, Farven, Størrelsen, Formen uhyre varierende. Det glatte Midter- parti viser under Lup en Mængde smaa Prikker 9: Kirtler. Snablen omtrent saa lang som Kroppen, har nær sin Spids et. Bælte af mørke, uregelmæssigt spredte, svagt krummede Kroge. Antallet af Tentakler vekslende (16—40; " hos meget store Former angives 84). Totallængde fra faa cm til ca. 18 cm. De ventrale Retraktorer fæster sig i den midterste Trediedels forreste Del, de dorsale mellem de ventrales Fæster og Gattet. De forener sig parvis langt ude i Snablen. Segmentalorganerne helt fri, udmunder lidt foran Gattet. | ØE 20 Lever frit i dyndet og leret Bund, især paa ringe Dybder; er almindelig i vore Farvande (især i østlige Kattegat); forekommer ikke i Østersøen. Huden, især de papilløse Bælter, meget ofte besat med en Entoproct, Loxosoma phascolosomatum C. Vogt; i Tarmens forreste Del findes næsten altid en holotrich Infusorie, Cryptochilum == cuénoti ER Florent, og i- Tarmslyngerne ofte rr Gregariner og rhabdocoele Turbel- larier. — Der foreligger Undersø- gelser over Artens - Forplantnings- forhold. De modne Æg- og Sperma- masser løsner sig fra Kimepitelet i Efteraars- og Vintermaanederne, og den følgende Sommer træffes Æg af alle Størrelser i Krophulen; i Sen- sommeren udstødes Kønsstofferne gennem Segmentalorganerne. Der maa foregaa en Sortering mellem modne og umodne Kønsceller, idet kun de modne opfanges af Fimre- Fig. 5. Phascolosoma = tragtene. Før Udstødelsen af Køns- vulgare. Udstrakt Sna- stoffer fyldes Segmentalorganerne bel med Tentakelkro- smed Vædske (sandsynligvis Hav- ne og uregelmæssigt == vand), hvilket bevirker, at Organerne . ørdnede Kroge. (Théel bliver dobbelt saa store som nor- 1905). malt (Gerould). Disse Iagttagelser gælder sikkert ogsaa vore andre | Phascolosoma-ÅAÅrter; i hvert Fald ses hos dem alle, at Seg- mentalorganerne altid er meget stærkt. udvidede hos Indi- vider med modne Kønsstoffer. Udbredt fra Grønland, nordlige Atlanterhav, gennem Middelhavet til Singapore og PAIN An Es, 2. Phascolosåma elongåtum Keferstein 1862. Legemet valseformet, langstrakt, indtil 10 cm langt, hyp- pigst 5—6 cm, ofte graaligt eller svagt rosa eller perle- morsglinsende, gennemsigtigt, stærkt tilspidset bagtil. Hu- den uden Papiller; under Lup ses spredte runde eller ovale Kirtler. Snablen kortere end Kroppen, dens Kroge i tydelige, lukkede, tæt ved hinanden liggende Ringe i Antal af 8—16, færrest hos gamle Individer; Ringene re- duceres bagfra. Tentakelkronen veludviklet, maximalt med 21 ca. 26 Tentakler. Tarmspiralen med indtil 50 Vindinger, De 4" Retraktormuskler vokser parvis sammen helt ude .i Snablen. De dorsale fæster sig tæt bagved Gattet, de ventrale i midterste Trediedel. Fig. 6. Phascolosoma elongatum. Ud- Fig. 7. Phascolosoma strakt Snabel med Tentakelkrone og elongatum. Kroge ordnede i Ringe. (Théel 1905). (Théel 1905). Træffes ofte sammen med Ph. vulgare; er især hyp- pig mellem Zosterarødder og i leret Sand. Er aldrig be- vokset med Loxosomer. Langt mere begrænset Udbredelse end foregaaende Art. Almindelig ved Sveriges Vestkyst og i østlige Katte- gat. Europas Vestkyst. Er bundet til Littoralregionen. Phascoloséåma margaritåceum (Sars 1851). (Ph. " (Stephanoståma) hanséni (Dan. & Kor. 1881) Théel 1905. Ph. trybåmi Théel 1905. Ph. oerstédi Keferst. 1865, Théel 1875. Ph. fålgens + Ph. ålbidum Théel 1875. Ph. margari- tåceum Sars var. trybåmi- Théel.. W. Fischer 1923). Legemet valseformet, mere eller mindre tilspidset bag- til, varierende i Længde fra faa cm til ca. 20. Farven snart "99 graabrun, gulbrun, snart silkeglinsende graahvid, under- tiden opaliserende med blaalig "Farve. Hos mørke Indi- Fig. 8. Phascolo- soma margaritace- um. (Théel 1905). vider er Bagende og Snabelbasis mør- kere end det øvrige Legeme. Snablen betydeligt længere end Kroppen. Hu- den undertiden gennemsigtig, tæt be- sat med smaa, kun ved stærk Forstør- relse synlige, stilkede Papiller med en Kirtel i Basis. Tentaklerne i Bundter, hvoraf der findes 10—12 primære: et dorsalt, et ventralt og 3—4 laterale i hver Side. Hos ældre Individer optræ- der mellem disse Tentakelbundter min- dre Bundter af 2. og 3. Orden. Antallet af Tentakler kan derved blive betyde- ligt (mere end 100). Længdemuskula- turen kontinuerlig; 4 Retraktorer; de dorsale fæster sig omtrent i Midten af Kroppens forreste Trediedel, de ven- trale som Regel i Midten af midterste Trediedel, men ofte er Fæsterne rykket betydeligt fremefter, endog ind i forreste Trediedel. Tarmspiralen med indtil 30 Vindinger. Spindel- musklen fæstet tæt ved Gattet, Endetarmen tillige ved et stærkt, baandformet Mesenterium. 3 uparrede, lange Muskler holder Spiralens øverste Vindinger hæf- tet til Kropvæggen. Tarmdiver- tiklen som Regel skjult af de forreste Vindinger. Segmental- organerne relativt korte, udmun- der lidt foran Gattet. Det fremgaar af ovenstaa- ende, at Årten er stærkt vari- Fig. 9. Phascolosoma mar- garitaceum. Højre Side af Tentakelkronen. D: Ryg- side. V: Bugside. m: Mund. (Théel 1905). 23 erende ikke blot m. H. t. ydre, men ogsaa til systematisk vigtige indre Karakterer (3: Muskelfæsternes Beliggenhed). Heri Aarsagen til den indviklede Synonymik. En lignende Variationsvidde træffes kun hos Ph. minutum og Phasco- lion strombi. Almindeligst i Skagerak og Kattegat, DR i Øre- sund og Nordsøen; hører hjemme paa leret og dyndet Bund. Vid Udbre- delse i Atlanterhavet. Bipolar. Gen- nemgaaende en Lavvandsform (inden- for 200 m Kurven). 4. Phascolosåma procérum Moebius 1875 (Ph. pyrifåorme Théel 1875). Legemet langstrakt, kølle- eter . pæreformet, hvidligt, gulligt, svagt gennemsigtigt. Kroppen indtil 2 cm lang, Snablen over- gaar langt denne i Længde (2 til 4 Gan- ge), mangler -Kroge, gaar jævnt over i Kroppen. Tentakler- ne indtil ca. 40 i Antal, ordnede i 6 Grupper; Nuchalor- ganet tolappet. Hu- den dels med smaa, spredte Papiller, tæt- test samlet ved Bag- enden, dels med fi- Fig. 10. Phascolo- s Sy soma procerum. sne Zigzaglinier. Let (Théel 1905). kendelig ved sin in- Fig. 11. Phascolosoma dre Anatomi. 2 Re- procerum. vr: ventrale traktorer, der hæfter sig ventralt tæt Refraktorer. oe: Spise- rør.v:Udposninger paa ved Bagenden. Tarmspiralen med ret Get kontraktile Kar. faa Vindinger (ca. 16). Kontraktile Kar i: Tarm. (Théel 1905). 24 med talrige smaa Udposninger, Blindsække, der tiltager i Størrelse bagtil (findes ikke hos nogen anden dansk Sipunculide (Fig. 11). + Spredt i alle vore Farvande undtagen Bælthavet og Østersøen. Exklusivt knyttet til blød Ler- og Dyndbund. Typisk keltisk Udbredelse. 5. Phascoloséåma eremfita (Sars 1851) (Ph. boreåle Keferst. 1865 og Théel 1875). Legemet valseformet, bagtil afrundet; Er ca. 10— 50'mm. Farven mørkebrun, mørkest i Bagenden og ved Snabelbasis. Snabel og Krop omtrent lige lange. Kroge … mangler. Huden med fine Tværrynker, der bagtil ofte krydses af en Længdestribning, hvorved den bliver delt i mere eller mindre tydeligt rudeformede Felter. Huden tæt besat med mørke Papiller, der, naar de er helt ud- strakt, giver Overfladen et loddent Udseende. Undertiden dækket med gulbrune Kutikularskæl. De to ventrale Re- traktorer fæster sig i midterste Trediedel. Tarmspiralen lang, dens Vindinger ret uregelmæs- sige, de fæstes foran til Kropvæg- gen af 2 fine Muskler; Spindelmusk- len ikke fæstet bagtil. De to Seg- mentalorganer korte, frithængende, undertiden orangegule, udmunder i Niveau med Gattet. Er kun taget en enkelt Gang i Nordsøen. Øvrige Udbredelse ark- tisk, især i Atlanterhavets arktiske Del. Ikke cirkumpolar. Bipolar. 6. Phascolosåma abysså6- rum Koren & Danielssen 1875 og ; 1877. Fig. 12. Phascolosoma Har stor ydre Lighed med Ph. abyssorum. Forenden i É aabnet. elongatum. Legemet cylindrisk, ca. (E. Wes.-Lund 1933). 30 mm; Snablen ca. 10 mm. Huden 25 glat, uden ægte Papiller, men med Kirtler især ved Snabel- grunden og Bagenden. Tentaklerne korte, tykke, sjeldnere "spidse, 12—24; under dem 10—14 Ringe af store, svagt krummede, brune Kroge. Mellem Krogbæltet og Tentakel- kronen et kort, glat Stykke. 2 Retraktorer, der fæster sig omtrent midt i Kroppen og først forener sig ude i Snab- len. 2 frie Segmentalorganer, der udmunder i samme Ni- veau som Tarmen. Tarmspiralen med mange Vindinger, ikke fæstet i Bagenden. Endetarmen fæstet til Kropvæg- gen med bredt Mesenterium. Kontraktilt Kar til Stede, Fundet en enkelt Gang i Nordsøen, desuden ved Ir- land, i Kanalen og ved Bergen. Kan forventes at fore- komme i Skagerak. Kan tænkes at være overset hid- til paa Grund af sin Lighed med Ph. elongatum. Hører hjemme paa stenet eller sandet Bund i Huller i Sten etc. Oprindelig beskrevet fra Bergen, hvor den er fundet i de ,,Furer, som Cliona abyssorum borer paa Lima excavataf (Théel 1905 p. 78). [7. Phascoloséma glaciåle (Danielssen & Koren 1881). ; Legemet valseformet, meget lang- strakt. Snablen ca. dobbelt saa lang som Kroppen (Eks. Kroppen 12 mm, Snablen 24 mm). Gennemsnitsmaal kan ikke opgives; Arten utilstrække- lig kendt. Snablen, der er tydelig af- sat fra Kroppen, er traadformet, piske- snærtagtig; ender i en Skive, - der mangler ægte Tentakler, men har —= knudeformede Fremspring. Kroge til Stede? Huden glat, uden Papiller, hvid, gennemsigtig. 2 Segmentalorga- ner; 2 ventrale Retraktorer, der ud- His: BEPEASCOIGS oma springer i midterste Trediedel og hur- glaciale. tigt forener sig. (E. Wes.-Luind 1932). 26 Årten er en nordatlantisk Dybhavsform, men skal (efter Roule 1896) være taget ved Frankrigs Vestkyst. Der er saaledes en Mulighed for, at den kan forekomme i Nordsøen eller Skagerak]. 8. Phascoloséma improvisum Théel 1905. Legemet langstrakt, slankt, ca. 15 mm, hvoraf Snablen udgør ca. Halvdelen. Kroppen svagt tilspidset bagtil. Ægte Tentakler mangler; Munden omgivet af faa uregelmæs- sige Fremspring. Huden hvidlig-blaalig med tydelige Pa- piller især ved Bagenden og paa Snablen. Kroge som Regel til Stede. De ventrale Retraktorer fæster sig lige bag Kroppens Midte eller lidt længere tilbage. Tarmspi- ” ralen med ca. 16 Vindinger; Spindelmusklen ikke fæstet bagtil. 2 frie Segmentalorganer, der udmunder lidt bag ved Gattet. Arten ligner Ph. minutum meget, hvorfor den da og- saa ofte er blevet slaaet sammen med den. Tilstedeværel- sen af de store Papiller er Aarsagen til, at den oprethol- des af nogle Forfattere. De nordlige Exemplarer har langt større Papiller end Kattegatsformerne; vi har her mulig- - vis med biologiske Varieteter at gøre, idet-den nordiske Form, der er Dybhavsbeboer, lever i Rør (af Foraminife- rer) og derfor har Brug for Fasthæftningspapiller; vor hjemlige Lavtvandsform er hidtil kun kendt fritlevende. Oprindelig beskrevet fra Bohuslåns Kyst; senere fun- det flere Steder i Kattegat. Enkelte spredte Fund fra Nord- atlanten lader formode, at den er betydeligt mere almin- delig end hidtil antaget. Paa Grund af sin store Lighed med Ph. minutum er den sikkert ofte blevet forvekslet med den. 9. Phascolosåbma mintatum Keferstein 1862 (Si- punculus johnståni Forbes 1841. Petalbstoma minutum . Keferstein 1865. Phascolosoma sabellåriæ Théel 1905. P. ånceps Théel 1905). Legemet langstrakt, valseformet, fra faa mm til ca. 15 mm. Farven hvidlig, blaalig eller gullig; Huden. gen- ! | 27 nemsigtig, ofte perlemorsglinsende med ganske smaa Pa- piller, som er tydeligst i Bagenden og ved Snabelgrunden. Snablen, der har samme Længde som Kroppen, er tynd, ofte lidt opsvulmet lige under Mundskiven. Ingen Ten- takelkrone, i Stedet brede, blad- eller pudeformede Frem- spring, hvoraf de dorsale er størst. Undertiden et Bælte af uregelmæssigt ordnede, i Antal stærkt varierende, svagt krummede Kroge, som dog omtrent lige saa ofte kan mangle. De to ventrale Retraktorer fæ- ster sig i midterste Trediedel af É Kroppen, snart fortil og snart bag- ÅÆ Er til. De smelter som Regel sammen FEET lidt førend de forener sig med Spi-… Fig. 14. Phascolosoma minutum. Snabelspids serøret; ogsaa dette Forhold er dog Ed Krone "08 radi- . meget variabelt; til Tider er de for- menfære Tentakler: enet helt til Basis, saa der tilsyne- (Théel 1905). ladende kun er een Retraktor. Tar- men med 7—15 Vindinger; Spindelmusklen ikke fæstet bagtil. Divertikel tæt ved Gattet. Segmentalorganerne korte, sækformede, frie; udmunder bagved Gattet. Paul (1910) mener at have fundet Æg og Sæd i samme Individs Krophule; Arten skulde altsaa være Hermafro- dit. Dette er ikke trods talrige Undersøgelser blevet be- kræftet og maa anses for yderst tvivlsomt. (Hermafrodi- tisme er ikke med Sikkerhed paavist hos Sipunculider). Artens store Variationsvidde har gjort Opstillingen af en sikker Diagnose meget vanskelig. Aarsagen til den rige Variation saavel i ydre som indre Karåkterer kan maaske søges i det Forhold, at den ofte findes i større Antal paa stærkt begrænsede Omraader, saa der er rig Mulighed for Dannelse af Kombinationsvariationer. Almindelig især paa Grundene i sydlige og østlige Kattegat; kendt fra Nordsøen. Træffes paa sandet og ste- net Bund, sjeldnere paa Lerbund. Lever mellem AÅlge- hapterer, i Hulheder i Sten og fritstaaende Klipper mel- lem Polychætrør, Lophelia etc. Lavtvandsform. Vid Udbredelse i arktiske, boreale og lusitaniske Dele af Atlanterhavet. Bipolar. De arktiske Former, der er Dyb- 28 havsformer, er som Regel Rørbeboere i Sneglehuse eller Rør bygget op af Foraminiferskaller, Papillerne, der hos hos disse Former spiller en Rolle som Fasthæftningsor- ganer, er derfor større end hos de fritlevende Lavtvands- former. I Tarmkanalen fandt Théel (1905) en Snylter — eller Kommensal — som i Form og Bevægelse minder om Nematoder. i 5. Phascélion Théel 1875. Smaa asymmetriske Sipunculider, der lever i Snegleskaller, Ormerør eller selvlavede Rør. Krop- formen tilpasset til Boligens Form. Huden med " meget store, undertiden ejendommeligt formede Papiller. Kroge til Stede; Tentakelkronen af Phas- colosoma-typen. Længdemuskulatur kontinuerlig; '2 uparrede Retraktorer, opstaaet ved Sammen- smeltning af det ventrale og det dorsale Par. Tar- men danner uregelmæssige Slynger før den gaar over i en kort Spiral, som dog kan mangle. 1 Seg- mentalorgan (højre). Et uparret, kontraktilt Kar. Oversigt over Arterne. Bagved Kroppens Midte et Bælte af mørke, hesteskoformede Papiller ....... l. Ph. stråmbi. Hesteskoformede Papiller mangler 2. Ph. tuberculdsum. 1. Phascélion stråmbi (Montagu 1804) (Sipåncu- lus bernhårdus Forbes 1841. S. conchårum Ørsted 1844. S. cementårium de Quatrefages 1865. Phascélion spitz- bergénsis Théel 1875). y Arten er uhyre varierende i Farve, Størrelse og i Hudens Beskaffenhed. Legemet er krummet, endog spi- ralsnoet, hvis Boligen er et snoet Sneglehus, ret, hvis den er et Dentalium-, et Pectinaria- eller et Hydroides- 29 rør. Længde 1,5—5,6 cm. Snablen indtil det dobbelte af Legeméts Længde. Farven gullig, graalig, hvidlig, brun- lig, som Regel med et mørkere Bælte lidt indenfor Bag- endens Spids samt ved Snabelgrunden. Huden, undertiden gennemsigtig, tæt besat med Papiller, ofte synlige for det blotte Øje, og størst i de mørke Regioner. Karakteristiske er de store Papiller i det bagerste mørke Bælte, paa Toppen forsy- nede med en hesteskoformet, brun Kuti- kularfortykkelse, som tjener til Fasthol- delse i Huset. Veludviklede, lange, sylfor- mede Tentakler, 14—44 i Antal varierende med Alderen. Snablen ofte med en blære- agtig Oppustning bagved Tentakelkronen. Talrige svagt krummede Torne uregel- mæssigt spredt i et Bælte bag Tentak- lerne. Længdemuskulaturen kontinuerlig. 2 uparrede Retraktorer, den dorsale langt stærkere udviklet end den ventrale; den dorsale har enkelt eller svagt kløftet Fæ- ste, der viser, at den er opstaaet ved Sam- mensmeltning af 2; den fæster sig omtrent i Bagkropsspidsen. Den ventrale meget spinklere, har altid to Rødder, der hæfter Fig AS Phas- sig bagved det Sted, hvor Nervestrengen- - colion strombi. ender, lidt foran den dorsales Fæste. Geni- (Théel 1905). talorganet ligger asymmetrisk ved Grun- den af den ventrale Retraktor og strækker sig bueformet fremefter paa den ene Side af Nervestrengen. Kønsmo- den i Aug.—Sept. Kun højre Segmentalorgan til Stede, munder bagved Gattet. Tarmen danner et Antal uregel- " mæssige Slynger, ofte 5, førend den gaar over i en kort Spiral. DE Ph. strombi er en meget plastisk Art; Form og An- tal af hesteskoformede Papiller og Hudkirtler kan saa- ledes variere stærkt. Snart kan Papillerne ses med det blotte Øje, snart kun med ret stærk Forstørrelse. Hos 30 nogle Individer ligger de tæt ved Siden af hinanden; hos andre med store Mellemrum; snart er de runde, snart Fig. 16. Phascolion strombi, aabnet. t. s: Tentakelkrone. oe: Spiserør. n. st: Segmen- talorgan. v.r; d.r: ventrale og dorsale Retraktor. n. c: Ner- vestreng. dv: Divertikel. an: Gat. (E. Wes.-Lund 1929). ovale. Paa Grund heraf er der opstillet talrige Varieteter (bl. " a. Gerould 1913); hvorvidt de skal betragtes som andet end Modifikationer, er et aabent Spørgsmaal. Arten er den hyppigste Sipunculide i vore Farvande, især hvor Bunden bestaar af Sand og Ler med tomme Snegleskaller. Hyppigst paa Grundene i Kattegat. Findes i alle Slags Snegleskaller, for- trinsvis Turritella, Nassa, Li- torina, Natica, Aporrhais; me- get almindelig i Dentalium, ligesaa i forskellige Polychæt- rør f. Eks. forskellige Serpu- lide- og Pectinariaarters. Er der ingen passende Bolig for- haanden, bygger den sig selv af kalkholdigt Ler et skrøbe- ligt Rør aabent i begge En- der. Huset tapetseres indven- digt med et Lag fint Ler eller Sand, hvis Partikler holdes sammen med Sekret,- saa- ledes at Hulrummet nøje sva- rer til Kroppens Form. Et af Ph. strombi beboet Sneglehus kendes let paa det cirkelrunde Hul midt i Proppen i Skal- munden. Dyret ligger paa Havbunden eller lidt nedgra- vet i denne med Snablen ud- strakt i sin fulde Længde og med den svajende fra Side til Side eller rodende i Bun- den for at finde Føde. Ikke sjeldent lever der sammen med den i Huset en Polychæt, Syllis cornuta Rtk., der har sit private, excentrisk beliggende Indgangshul. Under- i sj ålene een nederen ER SEEGER et NES 31 tiden findes den i Sneglehuse beboet af Eremitkrebs. Den bor da.i de øverste Vindinger og har sit Hul paa en af disse. Ofte er den bevokset med Endoprocter, der især har sat sig fast i de mørktfarvede, mest papilløse Partier, og ofte er Skallerne bevokset med Svampe, f. Eks. Ficu- lina ficus, sjeldneré med Epizoanthus. Vid geografisk Udbredelse især i nordlige Atlanter- hav. Bipolar. Hyppigst paa lavt Vand fra faa m indtil 2—300 m Kurven; kendes ogsaa fra større Dybder. 2. Phascélion tuberculdsum Théel 1875. (Phas- colosåma pållidum Koren & Danielssen 1875 og 1877. Ph. p. var. verrucédsum do. 1877). Ligner foregaaende Art meget; adskiller sig i det ydre fra den ved at mangle de hesteskoformede Papiller, samt i at hele Legemet er dækket af store, tætstaaende Papil- ler, særlig fremtrædende ved Snabelbasis og i Bagenden, hvor Huden synes lodden. Størrelse som Ph. strombi. Farven graalig, brunlig; Huden undertiden halvgennem- sigtig. Tentaklerne korte, plumpe, færre i Tal end hos Ph. strombi. Snablens Krog- bælte samme Beliggenhed og Udstrækning som hos denne, men Krogene har anden Form, er meget stærkt krummede; Retrak- forerne er fæstet et Stykke foran Bagenden, den ventrale og dorsale omtrent lige stærkt udviklet. Spiserøret kort; Tarmkanalen dan- ner en stor Bugt i sit første Stykke; Resten er uregelmæssigt slynget; kun den sidste Del har faa, uregelmæssige Spiralsnoninger. ac, Endetarmen er fæstet til Kropvæggen ved sæ im adskillige Mesenterialmuskler. Phascolion : tuberculosum. Arten er langt sjeldnere og Udbredel- (Théel 1905). sesomraadet mere indskrænket end Tilfæl- det er med Ph. strombi. Findes som denne i Kattegat paa leret og sandet Bund; bebor tomme Rør og Skaller. Kendt fra Skandinaviens Vestkyst (lavt Vand) samt i faa Exem- plarer fra Nord-Atlanten (dybere Vand). 32 6. Onchnesoma Koren & Danielssen 1875. De hidtil kendte mindste Sipunculider; Slæg- ten rummer kun 2 Årter, begge i danske Far- vande. Legemet kugle- eller. pæreformet; Snablen flere Gange. Legemets Længde: Huden glat hos den ene, dækket af Kutikularskæl hos den anden Art. Tentaklerne faa og smaa eller erstattet af en lappet Mundskive. Kroge mangler. Længdemuskula- turen kontinuerlig; een Retraktor- muskel, maaske opstaaet af to, da den ved sit Fæste undertiden viser en svag Spaltning i to Rødder. Tarmen med to—tre uregelmæs- Fig. 18. Onchnesoma sige Slynger, før den gaar over (The 1908). i Tarmspiralen. Spindelmuskel mangler; muskuløse Traade fæster Tarmkandlen til Kropvæggen. Gattet forskudt ud paa Snablen. 1 Segmentalorgan paa højre Side af Nervestrengen. Oversigt over Arterne. Huden glat. $—9 smaa Tentakler. Farven graa- lig-grønlig. Legemet bagtil svagt tilspidset 1. O. steenstrupi. Huden beklædt med Kutikularskæl. Tentakler mangler. Farven rustbrun. Legemet bagtil af- LUNE SEE EN SSR SREN SAS ER 2. O. squamåtum. 1. Onchnesoma steenstrupi Koren & Danielssen - 1875 og 1877. (Sipunculus pyrifårmis Danielssen 1859) Kroppen pæreformet; 2—5 mm lang; Snablen indtil 8 Gange Kroppens Længde. Farven hos levende Dyr grøn- "33 lig, hos konserverede graalig-hvid med rødligt Anstrøg. Fra Bagendens Spids strækker sig op til omkring Krop- pens? Midte 20—30 fine, lyse Længdestriber; Forenden viser derimod retikulær Struktur. Striberne dannes af gan- ske smaa Kutikularskæl. De findes ogsaa paa Snablen, hvor de danner Længdestriber. Rigtige Papiller findes Fig. 19. Onchnesoma steenstrupi, Forenden. -td: Tentakelpude. m: Mund. nc: Nervestreng. rm: Retraktormuskel. oe: Spiserør. r: Endetarm. a: -Gat. (Théel 1905). spredt mellem Skællene, men kun synlige ved meget stærk Forstørrelse. Tentakler mangler. Munden omgivet af en Skive. Een lang Retraktormuskel med Fæste i Bag- kropsspidsen og fortil i Spiserørets Væg. Tarmens løse Slynger gaar over i en af talrige Vindinger bestaaende Spiral. Rektum lang og snæver, løber parallelt med Spise- røret, munder lidt bagved Mundskiven paa en lille Papil. " Segmentalorganet angives snart at være frit, snart BE til Kropvæggen. Arten er kendt saavel fra Kattegat, Skagerak som Nordsøen paa leret og dyndet Bund; forekommer ofte i større Antal indenfor et begrænset Omraade. Hører hjemme paa forholdvis lavt Vand. "Elise Wesenberg-Lund: Pølseorme. dj 3 34 Udbredelse: Skandinaviske Vestkyst. Atlantiske Oceans boreale og lusitaniske Omraade. Vestlige Middelhav. 2. Onchnes&åma squamåtum (Koren & Danielssen 1875 og 1877) (Phascoloséma olivåceum Sars 1868. Phas- colosbma squamåtum Koren & Danielssen 1875 og 1877. Phascolion squamåtum Selenka 1885). Kroppen kølleformet eller som en kort, tyk Pølse, ikke tilspidset bagtil. Længde 2—7 mm. Snablen 3—4 Gange saa lang. Farven paa levende Individer brun eller rustrød, paa konserverede mere graalig. Snåblen lysere end Krop- pen. Huden. dækket af tætsiddende, store Kutikularskæl af forskellig Form og Størrelse; deres frie Rand vender bagud. Hos unge Individer ses det, at Skællene er ordnede i Længderækker. Imellem Skællene ses under Mikroskop Papiller med tilhørende Kirtler. 8—9 ! æn korte, fingerformede Tentakler omgiver Fie el Onehnesorme Munden. Een Retraktor, der hæfter sig i squamatum. Snablen > sammentrukket.. Bagenden med et enkelt bredt Fæste, (Théel 1905). der undertiden viser en svag Kløvning i to Rødder. Den er paa et langt Stykke sammenknyttet med Spiserøret. Tarmen danner først et Par store Slynger, gaar dernæst over i en af 10—20 Dob- beltvindinger opbygget Spiral og til sidst i en lang Ende- tarm, der ender långt ude paa Snablen; en tydelig Diver- tikel paa Overgangen mellem Tarm og Endetarm. Et enkelt, frithængende Segmentalorgan, ofte orangefarvet. SK 2 DA Arten er kendt fra Nordsøen og Skagerak og nordlige Kattegat; lever paa blød Bund. Har sandsynligvis sin Nordgrænse ved Lofoten. Forekommer langs den euro- . pæiske Vestkyst til Spanien. Lavtvandsform. : DL sØ 2. Familie Priaptlidæ. Priapuliderne danner en meget lille Gruppe (2 Slægter, begge i vore Farvande). Hører hjemme i kolde og tempererede Have. Legemet er valse- formet, delt i Snabel, Krop og Halevedhæng (dette sidste mangler dog hos Slægten Halicryptus). Ten- takler mangler. Munden paa Spidsen af den ud- krængelige Snabel. Mund og Svælg besat med kon- centriske Ringe af stærke, trespidsede Tænder, der aftager i Størrelse bagtil, og hvoraf de forreste rager ud af Munden. Mundpartiet er adskilt fra Snablens øvrige Del af en ringformet Fure. Snab- "len med 25 Længderækker af Torne, Kroppen med et stort Antal Ringfurer og besat med uregelmæs- sigt spredte Torne. Bugsiden markeret af en lys Linie, i hvilken Bugnervestrengen løber. Fordøjel- seskanalen falder i 3 Afsnit: et muskuløst Svælg, en lige Tarm og en kort Endetarm. Gattet termi- nalt. Fimrerende og Divertikel mangler, Blodkar- system og Segmentalorganer ligeledes. Nervesy- stemet primitivt, bestaar af Svælgring, der ligger i ovennævnte Fure, der adskiller Mundfelt fra Snabel, og Bugnervestrengen. Svælgringen mang- ler Ganglier (,Hjerne”), men udsender 4 Hoved- stammer til Mund og Svælg foruden Bugnerve- ”" strengen, der løber mellem Epidermis og Ring- muskulaturen; fra den gaar talrige Sidegrene ud i Kropvæggen, passerer Mellemrummene mellem Ringmusklerne og ender ude i Hudens Papil- ler, der sandsynligvis fungerer som Føleorganer. ne på 36 Andre Sanseorganer ukendte. Særkønnede. 2 tem- melig lange Kønsorganer, der munder med hver sin Aabning til højre og venstre for Gattet. De fungerer tillige som Excretionsorganer og er derfor blevet sammenlignet med Fladormenes Urogenital- apparat. Kropvæggen bestaar yderst af en Epi- dermis og inderst af en tynd Kutis. Imellem disse to Lag ligger Ring- og Længdemuskulatur. Diago- nalmuskulatur mangler. Imellem Længdemusklerne findes Kanaler, der gennem Spalter mellem Ring- musklerne staar i Forbindelse med Krophulen. Biologi. Priapuliderne er træge Bundformer, der ved Ind- og Udkrængning af Snablen og ved Kontraktion og Slappelse af Hudmuskelsækken baner sig Vej:i Hav- bundens Ler eller Dynd. Udkrængningen af Snablen og for Priapulus? Vedkommende Udstrækningen af Haleved- hænget sker ved, at Kropvædsken ved Muskelkontraktion presses ud i de paagældende Legemsdele. Begge Slægter lever af Plantedele og Detritus, men ogsaa af dyrisk Føde; ofte findes nemlig Polychætbørster, Holothuriekalklege- mer etc. i Tarmkanalen, hvilket tyder paa, at de tillige er Rovdyr. Det er iagttaget, at Priapuliderne har bidt sig fast i Orme og Synaptider méd deres stærke Tænder. Deres Krav til Ilt og Saltholdighed er ret ringe, størst for Priapulus? Vedkommende. De findes ret langt ind i Østersøen, ofte paa svovlbrinteholdig Bund. De er lette at holde i Akvarier og meget sejglivede. Forplantnings- forholdene ufuldstændigt kendt. Kønsmodenheden indtræ- der i Forsommeren. Æggene er kuglerunde med kornet Protoplasma og stor, klar Kærne, der udvikler sig til en - excentrisk liggende Kimplet. Priapulus-Larven er ukendt; Halicryptus-Larven kendt (?). 2 Arter kendt fra danske Farvande. 37 "Oversigt over Slægterne. Halevedhæng ILES FEET HASS TAKE AT 1. Priåpulus. Haålevedhæng mangler MS SHA pteSs: 1. Pridpulus Lamarck 1816. I' Bagenden 1 (eller 2) Halevedhæng"), der be- staar af en Stamme, der aabner sig ind i Krop- hulen, og som er tæt besat med talrige, pølsefor- mede, indtil 5 mm lange Blærer, der atter aabner sig ind i Stammen; fungerer sandsynligvis som Gæller. Længdemuskulaturen ersdelrr Sense: Lange og korte Retraktorer. I de første 5—7 Ringe … alternerer Tænderne regelmæssigt med hinanden; i.de øvrige Ringe staar de uregelmæssigt. Kun een Art hos os. 1. Priåpulus caudåtus Lamarck 1816 (Pr. glåndifer Ehlers 1862. Pr. brevicaudåtus do. Pr. multidentåtus Moe- bius 1871. Pr, caud. var. antårticus Michaelsen 1899). Legemet pølseformet; Totallængde 2—18 cm. Far- ven rødbrun; Spiritusexemplarer gullige. Legemet falder i 3 Afsnit: Snabel, Krop, Halevedhæng. Snablen tønde- formet, tykkere end Kroppen; ca. ”/s af dennes Længde; kan krænges helt ind i Kroppen; afsat fra denne ved en ringformet Indsnøring. Munden ligger paa Enden af Snab- len omgivet af 7 Ringe stærke, brune, fremadrettede Tæn- der, der staar i Hjørnerne af 7 Femkanter, saaledes be- "liggende for hinanden, at Tænderne danner 10 Længde- " rækker. Tænderne i yderste Femkant mindre end dem i 2. og 3. Femkant. Hver Tand bestaar af en stor, mere eller mindre krummet Midterspids med 3—5 mindre Spidser paa hver Side. Mundfeltet afsat fra Snablen ved en ring- formet Fure. Snablen bærer 25 Længderibber, der ind- 1)- To hos den arktiske Art Pr. bicaudatus Kor. & Dan. 38 byrdes har samme Afstand; kun de to ventrale ligger ganske tæt op til hinanden; imellem dem løber Bugnerve- strengen. Ribberne dannes af tætstaaende, kegleformede, Fig. 21. Priapulus cauda- tus, fra Bugsiden. (E. Wes.-Lund 1930). lige store Papiller”), ud af hvilke der rager en Stift, der opfattes som Sanseorgan. — Kroppen som Regel med 37—40 ringformede Fu- rer, der bærer faa, spredte Torne. Paa Bugsiden betegner en hvidlig Stribe Nervestrengens Plads. Bag- til erstattes Ringfurerne af en Vold af store, lyse Vorter, afbrudt ven- tralt af. Nervestrengen. — Hale- vedhænget omtrent ”"/+ af Krop- længden, men fyldes det med Vædske, saa det strækkes ud, er det betydeligt længere end Krop- pen. Det er kontraktilt, men kan ikke krænges ind i Kroppen som Snablen. Det sidder terminalt og og fortrænger Gattet lidt til Dor- salsiden. Det er tæt besat med pølseformede, tyndhudede Blærer, hvis yderste Del bærer smaa spredte Papiller”), og som gen- nem Vedhængets Stammes Hul- hed staar i Forbindelse med Krop- hulen. Paa Overgangen mellem denne og Vedhænget findes en diaphragmalignende Muskel. Ved- hænget fungerer som Aandedræts- organ. Tarmen løber i omtrent lige Linje fra Mund til Gat. Svælgets Inderside besat med talrige smaa, spredtstaaende Tænder. 8 langé Retraktormuskler fæster sig til Kropvæg-.- gen omtrent midt paa Kroppen, medens 25 korte fæster 1) Ulige store hos Pr. bicaudatus Kor. & Dan. f ?) Hos Pr. bicaudatus er Papillerne samlet i Kranse paa Blærens Spids. ålene slene sine dntn kk esEEE ndks EEN EET ETT ET REREE, 39 sig paa Overgangen mellem Snabel og Krop. Fortil fæster alle sig i Svælgets Væg. De lange tjener til Tilbagetræk- .ning af Snablen, de korte kun til Bevægelse af Tænderne. Længdemuskulaturen sondret i Strenge. Gonaderne, hvis fimreklædte Udførselsgange tillige fungerer som Exkre- tionsorganer, ligger paa hver Side af Tarmkanalen som store, kirtelagtige Sække, der udmunder paa hver Side af Gattet. Særkønnet. Forplantning og Udvikling ukendt. Pr. caudatus lever i dyndet og leret Bund, som den graver sig Vej igennem med voldsomme, krampagtige Sæt; Snablen virker som et Stempel. I Akvarier, hvor den er let at holde, ses den ofte danne sig et U-formet Rør, i hvis Bund den ligger, som Regel med Halevedhænget lige ragende frit op i Vandet. I Rørets Vægge udskilles intet Sekret; de skrider derfor let sammen i løst, sand- blandet Ler, medens de bliver staaende i det fede, stive Ler, som Arten netop fortrinsvis bebor. Ikke sjeldent faar man Dyr, der mangler Halevedhænget, op i Bund- henteren; de dør hurtigt, ligesom de Individer, paa hvem det skæres af. Det kan altsaa ikke regenerere og er livs- vigtigt. Mangler det, skyldes det sikkert, at Bundfisk (f. Eks. Fladfisk) har snappet det af. Arten findes ikke sjeldent i Maveindholdet hos Fisk. I Sommermaaånederne er Hud- skifte iagttaget. .… Årtens Udbredelse i vore Farvande er betinget af Saltholdigheden, idet den ikke gaar længere ind i Øster- søen end til Gotland (0,9"/0), samt af Bundforholdene; den træffes kun, hvor Bunden er Ler, eller hvor Sandets Lerindhold er stort. Den er almindelig i Østersøen, Bælt- farvandet, Smaalandshavet, mere sporadisk i Kattegat og Nordsøen. Udbredelse: Cirkumpolar paa den nordlige Halvkugle. Bipolar. Linné angiver, at den er fundet i Middelhavet og det indiske Ocean, hvor den- ikke mere forekommer. " Er Linnés Angivelse rigtig, har vi her at gøre med en Art, hvis Udbredelsesomraade er blevet stærkt indskræn- ket i de sidste Par Hundrede Aar. Af mange Dyregeogra- fer og Fylogenetikere opfattes den da ogsaa som en gammel og uddøende Art. 40 2. Halicryptus v. Siebold. Halevedhæng mangler. Længdemuskulatur kon- tinuerlig. Kun korte Retraktorer. I de første 3—4 Ringe alternerer Tænderne regelmæssigt med hin- anden. I de øvrige staar de uden Orden. Kun een Årt. | 1. Halicryptus spinulåsus v. Siebold 1849. Legemet afrundet i begge Ender, valseformet, delt i 2 Afsnit: Snabel og Krop. Længde 1,5—5 cm. Bredde 1//—1 cm. Farven rødbrun, kødfarvet; Spriteksemplarer graagule eller rødlige. Snablen, der gaar jævnt over i Kroppen og ikke er afsat fra denne ved en Ringfure som hos Priapulus, paå Tykkelse med eller lidt tyndere end Kroppen og betydelig kortere end den; har 25 Længderækker af Torne. Omkring Munden 3 Kredse af Tænder staaende i Hjør- nd rende saa der dannes 10 Længde- rækker. Bag de 3 første Kredse tal- rige uregelmæssigt ordnede Tæn- der, der strækker sig langt ned i Svælget. Den enkelte Tand med en stor Midterspids, der paa hver pen med ca. 100 Ringfurer, ret tæt Hi: 4 pllalleryptds spå besat med Papiller. Gattet termi- nulosus, fra Bugsiden. (E. Wes.-Lund 1930). nalt med en særlig stor Torn paa "—… hver Side. Længdemuskulaturen kontinuerlig. 10 korte Retraktorer, der fortil insererer paa Svælget, bagtil paa Grænsen mellem Kroppens første og anden Trediedel. Tarmen lige, ikke fasthæftet til- Krop- nerne af 3 Femkanter og alterne- Side, har 2—4 Smaaspidser. Krop- ER TT Te 41 væggen med Muskelbaand. Nervestrengen synlig gennem Hudmuskelsækken. Gonaderne store, undertiden rigt gre- .nede Organer, der strækker sig paa hver Side af Tarmen omtrent gennem hele Krophulen og munder symmetrisk paa hver Side af Gattet. Udviklingen er (maaske) delvis kendt. 1913 beskrev Hamarsten en Larve, han havde fundet sammen med voksne Halicryptusindivider i Dyndet i Stockholms Skær- gaard, og som han formodede var Halicryptuslarven. Den kendetegnes ved 2 aflange, elliptiske Skalier, hvis Rande forbindes af tynde Kitinmembraner, dan- nende et gennemsigtigt Panser omkring Kroppen. Bagtil løber Skallerne ud i 2 lange Torne. Larven er ikke fundet senere. H. spinulosus lever paa leret Bund; særlig almindelig i stift, mørkt, svovl- brintestinkende Ler. Graver sig bugtede Gange gennem Overfladen ved Ind- og Udkrængninger af Snablen. I Akvarier, hvor den holder sig levende i mange Maaneder, ser man den ligge enten med Munden lige i Overfladen eller nok saa ofte svagt krummet i en Bue, saa begge Ender lige rager op i Vandet. — I Som- mermaanederne afkaster Halicryptus Ku- tikulaen, der først løsner sig omkring - Bagenden, efterhaanden omkring hele. Kroppen, saa Dyret til sidst ligger frit i et Hylster. I Løbet af nogle Dage be- frier det sig for Huden, som tillige om- fatter et Stykke af Svælgets Kutikula med tilhørende Tænder. j Almindelig i sydlige Dele af Bælt- . farvandet og Sundet samt i Østersøen . fra Kieler Bugt til den Finske Havbugt og Stockholms Skærgaard. Dens Krav til Saltholdighed er saaledes svage. Ho- vedudbredelsesomraadet er de arktiske Have, hvor -den kendes fra Grønland og øst om til Novaja Semlja. Dens spredte Optræden udenfor dette Omraade (Hornefjord . (S. Island), Trondheimfjord, Gåteborg Skærgaard samt vore Farvande) maa opfattes som. Reliktforekomster. Fig. 23. Halicryp- tus spinulosus i Hudskifte. (Orig.). 149 2. Orden Echiuroidea. Ordenen omfatter kun een Familie: 1. Familie Echitridæ. Legemet valseformet, undertiden med forskel- ligt formede Papiller ordnede i Ringe, hvilket kan tydes som Mindelser om en fylogenetisk set tid- . ligere Segmentering. Legemet deles i Krop og Hovedlap, ofte kaldet Snabel; denne dog ikke ho- … molog med Sipunculidernes Snabel, men dannet af Larvens Prostomium; den kan ikke trækkes ind i Kroppen, selv om den er meget kontraktil og form- foranderlig; er halvrendeformet, aaben paa Ven- tralsiden, hvor den er beklædt med Fimrehaar; er rig paa Bindevæv og Muskeltraade, der løber i alle Retninger. Hos Echiurus, Thalassema og Hamingia er den svagt udbredt i Spidsen og bredt afskaaret, hos Bonellia spaltet i to lange Flige. . Munden ved Basis af Snablen. Ofte stærke Far- ver. Hamingia og Bonellia grønne (Farvestoffet Bonellein, tidligere identificeret med Klorofyl); Thalassema meget broget, grøn i forskellige Nu- ancer, mørkerød, orangegul etc. Snablen ofte an- derledes farvet end Kroppen. Paa Ventralsiden langt fortil 2 stærke, krumme, guldglinsende Kroge (undt. Hamingia ?), undertiden med bagvedliggende - Erstatningskroge. De kan tillige med Slægten Echi- urus” Børster i Bagenden som Følge af Bygning 43 og Dannelsesmaade helt homologiseres med Poly- chætbørster. Disse Kroge har givet Anledning til, "at Gruppen fik Navnet Gephyrea armata. I Nær- Fig. 24. .Thalassema neptuni, aabnet i Rygsiden. 1: Snabel. i: ring- formet Kar omkring b: Interbasalmuskel. d, e: Kar. c: Udvidelse paa Rygkarret. j: Opsvulmning paa Tarmkanalens forreste Del: »Mave". o: Kønsorgan, skjulende nederste Del af Bugnervestrengen. t: Rektalblindsække, dækket med Fimretragte. s: Begyndelsen, s”: Slutningen af s”: Kollateral-Tarmen. n: forreste venstre Seg- : mentalorgan. (Cuénot). DA heden af Ventralkrogene Aabningerne for Segmen- talorganerne. Gattet i Bagenden. Tarmkanalen ud- fylder med mange uregelmæssige Vindinger den store Krophule; er med talrige Muskelbaand fæstet til Kropvæggen. Et ret langt og tykvægget Spise- rør gaar ved en maveagtig Opsvulmning over i den lange og tyndvæggede Midtertarm, der paa sin Ventralside er forsynet med en Fimrerende, der ender i en lille Divertikel tæt ved Gattet. En for Echiuriderne (samt for visse Søpindsvin og " capitelliforme Polychæter) karakteristisk Dannelse "er en Kollateral-Tarm eller Sipho, der begynder tæt bagved ,,Mavenf, løber parallelt med Tarmen og holder op lidt før Gattet; Funktion ukendt. Som sidste Afsnit en kort Endetarm, i hvilken to enten enkelt rørformede eller rigt forgrenede Anail- sække udmunder, hvis Overflade eller Grenspidser- er tæt besat med Fimretragte, der aabner sig i Krophulen. Deres Funktion er ikke helt klar; de blev tidligere betragtet som Gæller, nu nærmest som et Sæt bagerste Segmentalorganer (væsentlig paa Grund af deres Udvikling). De dannes nemlig hos Larven' ikke som Udposninger fra Tarmen, men paa samme Maade som de forreste Segmen- talorganer, blot her i bagerste Segment. Det lukkede Karsystem bestaar af et Rygkar og et Bugkar. Det kontraktile Rygkar, der har en hjerteagtig Udvidelse, løber langs Dorsalsiden af den forreste Del af Tarmkanalen, hvorpaa det træ- der ud i Snablen, hvis hele Længde det gennem- løber i Midtlinien. I Spidsen deler det sig i 2 AE TE FIE 45 Grene, der løber tilbage i Snabelrandene. Ved Snablens Grund forener de sig efter at have om- ringet Spiserøret og fortsætter som det ventrale Kar, der løber langs Bugnervetraadens Dorsalside og ender blindt i Bindevævet, der omgiver Go- naden… Den føromtalte hjerteagtige Udvidelse paa Rygkarret er bagtil tvedelt; dets Grene omslutter Tarm og Sipho, og i Niveau med Segmentalorga- nerne munder de ud i Bugkarret. Hos Echiurus omringer dette Kar den stærke Muskel, som gaar fra Basis af den ene Bugkrog til den anden (Inter- basalmuskelen). Karsystemet har ingen Forbindelse med Krophulen; Blodvædsken er farveløs, inde- " holder kun Leukocyter; Krophulevædsken har til- lige kærneløse Blodlegemer med Hæmoglobin. Særlige Aandedrætsorganer findes ikke") — Nerve- systemet bestaar af Svælgring og Bugnervestreng. Ved Snablens Basis deler Bugnerven sig i 2 Grene, der løber langs med Snablens Randkar, og som forener sig igen ude i Spidsen. Der dannes altsaa i Snablen en vidt aaben Nervering, som kan op- fattes som en Svælgring, for saa vidt som hele den ventralt rettede Snabelaabning kan betragtes som Fordøjelseskanalens forreste Afsnit, nemlig en vid Mundaabning. Som hele Resten af Nervesystemet viser Svælgringen ingen Ganglieknuder — altsaa — Hjerne mangler. Bugnervestrengen er heftet til Krophuleepithelet med talrige mesenteriale Baand; den udsender parrede Sidenerver, som hos nogle 1) Hos nogle tropiske Thalassema-Arter fungerer de frynsede Snabel- rande.maaske som Gæller. 46 — sandsynligvis alle — Arter løber ud i Hud- muskelsækken og forener sig dorsalt, saa de dan- ner Ringe. Herfra gaar der Nervetraade ud i Pa- pillerne. Andre Sanseorganer, mangler. Antallet af Segmentalorganer er hos de europæ- iske Årter 1—3 Par”); Slægten Bonellia har normalt kun eet uparret. Nephridierne er langstrakte Sække, som tæt ved deres ydre Aabning har en tragt- formet indre Aabning, enten omgivet af en kruset Krave eller forsynet med to lange, snoede Flige. - Deres Funktion er en dobbelt; de tjener som Ud- førselsgange dels for Kønsstofferne og dels for Affaldsstoffer. Echiuriderne er særkønnede. Kønsorganet upar- ret, ligger som en aflang Opsvulmning langs den bagerste Ende af Bugnervestrengen, opstaaet af den Del af Peritonealepithelet, der ligger op til denne. Kønsstofferne falder ud i Krophulen, gribes af Seg- mentalorganernes Fimretragte og føres — hos Ar- ter uden Kønsdimorfi — herfra, naar de er fuldt modne, ud i Havet, hvor Befrugtningen finder Sted. De to Køn er ens af Størrelse og Skikkelse und- tagen hos Slægterne Hamingia og Bonellia, hvis Hanner er mikroskopiske, planarielignende Dværg-- hanner, der lever paa Hunnens Snabel, i dennes »Mave" eller Segmentalorgan(er) [se nærmere un- der Slægterne]. Hos dem foregaar BER KS alaee an sandsynligvis i Nephridierne. y Kropvæggen bestaar yderst af en Kutikula og en Epidermis, der er bygget op af AREALER 1y Visse tropiske Arter har flere Hundrede Par. 47 en tynd Kutis samt et Ring-, et mellemste Længde- og et inderste Skraamuskellag, som beklædes af " Peritonealepitelet. Længdemuskulaturen kan være kontinuerlig eller delt op i Bundter. Huden er rig paa Kirtler, der staar særlig tæt paa Papillerne; adskilige saa store, at de trænger ned i Kutis. Embryologi og Forplantning. Den fritsvømmende Larve er en typisk Trochophora. Munden ligger ventralt, Gattet terminalt; foran Munden en enradet, præoral, bag ved en dobbeltradet, postoral Fimrekrans. Den præanale Fimrekrans har — omend kun svagt udviklet — spillet en Rolle i fylogenetiske Spekulationer (fordi den ogsaa forekommer hos Polychættrochophora'er). Tarmens 3 Af- snit erkendes tidligt. I Bagenden udskiller sig paa et tid- ligt Stadium en Gruppe É Mesodermceller, Meso- dermstriberne, foran hvilke der -opstaar et Par midlertidige Pro- nephridier., I Lighed med Polychættrocho- phoraen bliver Echiu- ridelarven, naar den vokser, delt i et Antal Segmenter (15 hos Echi- urus, 11 hos Thalas- sema) der opstaar ved, at Mesodermstriberne Fig. 25. -a: Metatrochophora, b: æl- JER dre Larve af Echiurus. (b, set fra i lEtldeler SE ENES HEE Siden) SP: Isseplade. G: larvalt An- rum bliver til Coelom- læg til ,,Hjerne”, VG: Bugnervestreng. sække, der holdes ad- …Prw, Pow: Præorale og Postorale skilte ved Dissepimen- Fimrekrans. KN: Pronephridium. AS: ter. Nervestrengen op- .Rektale Blindsække. SC: Svælgnerve- É: 2 : PB ring. O: Mund. M: Tarm. H: Bug- staar af. parvise, i Ek- kroge. BK: Bagerste Børstekranse.… todermen dannede For- A: Gat. (Fischer). 48 tykkelser, der antager Form af 2. parallele Strenge, dér længe beholder deres segmenterede Karakter. Den indre Leddeling kan spores i det Ydre, først som segmentale Fimrekranse, senere som grønne Pigmentringe, der følger Segmentgrænserne. I -dette Stadium har. Larven stor Lig- hed med Polychætlarverne. Under Metamorfosen bliver hos Echiuriderne Fim- rekransen paa 14. og 15. Segment til Børstekransene. Hver Børste dannes som hos Polychæterne af en enkelt Celle. Den grønne Pigmentering forsvinder; Hudpapillerne an- lægges i Ringe, der taler deres tydelige Sprog om op- rindelig Metameri, selv efter at Dissepimenterne, altsaa indre Segmentering, er forsvundet. Pronephridierne hører op med at fungere, og samtidig anlægges Analsækkene. Legemet faar ved Længdestrækning sin endelige Form, og Prostomiet udvikles til Snabel. Biologi. Echiuriderne er alle som voksne knyttet til Havbunden. Bonellia og Thalassema lever i Huler i Sten, Klipper, Koraller etc. Echiurus og Hamingia graver sig Gange i Sand, faa — maaske ingen — er knyttet til Ler- og Dyndbund. De sidder ofte ret dybt, er derfor vanske- lige at faa fat paa; talrige Arter er da ogsaa opstillet paa et enkelt Individ og ikke genfundet siden; Muligheder for at drage generelle Slutninger angaaende geografisk Ud- bredelse m. m. er derfor for mange Arters Vedkommende udelukket. De er endvidere vanskelige at faa hele op i Bundhenteren; ofte faar man kun Snablen; der er næppe Tale om AÅutotomi; thi rives den af ved Grunden, betyder det Sultedød; bliver noget tilbage, heler Saaret, og mulig- vis finder Regeneration Sted. I Akvarier ser man, at Dy- rene næsten ustandseligt forandrer Form ved stærke Kon- traktioner af Hudmuskelsækken. Igennem hele Kroppen gaar ligesom en peristaltisk Bevægelse. Snablen, der øjen-" synligt er meget sensitiv, kan strækkes enormt ud; hos Bonellia viridis fra faa cm til ca. 1!/> m. Foruden at være Føleorgan og anvendes til Næringsoptagelse er Snablen 9 Bevægelsesorgan. Dyrene forandrer ofte Opholdssted, og det er iagttaget, at naar de søger efter nye Huller og . Sprækker i Sten etc., er det med Snablen, de finder dem, og de kryber ind med den forrest; ved Kontraktion af .den trækkes Kroppen efter, og vel ankommet i Hulen vender de sig om, saa Snablen kommer til at rage ud af Indgangen; derpaa undersøges de nye Omgivelser med den. Under Drejningen er Ventralkrogene virksomme: Echiuridernes Føde er døde, organiske Bestanddele og ikke sjeldent levende, fastsiddende Dyr (Ascidier f. Eks.), som rives løs med Snablen. I Modsætning til Sipuncu- liderne er de kun i yderst sjeldne Tilfælde Detritusædere. Til Trods for at Echiuriderne ustandseligt er i Be- vægelse, er deres Spredningsevne dog ringe. Den vide Udbredelse, som visse af de velkendte Arter (Bonellia viridis, Echiurus echiurus o. a.) alligevel har, skyldes sik- kert bl. a. den Omstændighed, at Larverne er pelagiske og ikke sjeldent træffes i Havstrømmenes Plankton. "Adskillige Arter spiller en Rolle som Fiskeføde. De findes ofte ved Maveundersøgelser hos Kuller, Fladfisk 0. a. Nordsøfiskerne (især de tyske) bruger i stor Ud- strækning Echiurus echiurus som Madding. … Konservering og Dissektion. Echiuriderne er meget vanskelige at konservere. For den rigtige Bestem- melse er det for mange Arters Vedkommende nødvendigt at anatomere dem; derfor er en ordentlig Konservering af stor Betydning. De bedøves først for at faa dem til at strække sig ud, f. Eks. med Menthol; konserveres i For- malinsprit, Pereny”s Vædske eller Picroformol (Bouin's Vædske, spec. til histologiske Undersøgelser). Formol alene er ikke formaalstjenstlig. Injektion er nødvendig. — Ved Anatomering lukkes de op i Rygsiden. Ved Rensningen af Krophulen maa Forsigtighed udvises; Tarm, Segmen- talorganer, Analsække er meget tyndhudede. 3 Arter kendt fra vore Farvande; yderligere 2 kan forventes. . ; Oversigt over Slægterne. 1.…. Hovedlappen (Snablen) fortil afrundet eller svagt ER SE ES] øre TT ER se SOERA SØDERE SEES BES SR DS Pl … Elise Wesenberg-Lund: Pølseorme. : 4 50 Hovedlappen dybt gaffeldelt i 2 Arme. 2 ven- trale Kroge fortil, ingen Børstekrans i Bag- enden; enkelt Segmentalorgan (Uterus) 4. Bonéllia. 2. 2 ventrale Kroge fortil; 1—2 Børstekranse i Bagenden; parrede Segmentalorganer 1. Echitrus. 2 ventrale Kroge fortil; ingen Børstekranse i Bagenden; parrede Segmentalorganer 2. Thalasséma. (Hverken ventrale Kroge eller Børster i Bag- enden (OSS) Sr SE ED 3. Hamingia). 1. Echiirus Guérin-Méneville 1831. Snablen rendeformet, lidt bredere fortil, lige afskaaret; langt fortil paa Bugsiden, tæt ved hver Side af Nervestrengen, 2 store, retraktile, krumme, guldglinsende Kroge. I Bagenden 1—2 paa Ven- tralsiden afbrudte Ringe af lange, guldglinsende Børster. 2—3 Par Segmentalorganer. De to Køn er ens. Kun een Art i Omraadet. 1. Echidrus echidrus (Pallas 1766) (Holothuria for- cipåtus Fabricius 1780. Thalasséma vulgåris Savigny 1809. Bonéllia fabricii Diesing 1851. Echidrus pallåsi Guérin- Méneville 1831. E. lutkéni Diesing 1859. E. gaertneri de Quatrefages 1865). : Legemet valseformet; inklusive Snablen indtil 15—20 cm langt"). Farven graa-gul-hvidlig; Snablen gullig med mørkere Striber paa Indersiden og en orangefarvet Papil ved Grunden. Spriteksemplarer ensfarvede gulhvide. Hu- den tynd og gennemsigtig, besat med ringformet ordnede Papiller, ialt 20—24 Ringe af store, hvide Papiller; mellem hver af dem 3—5 Ringe mindre. I Niveau med 3. Række 1) Maalene her — som hos alle Echiurider — har iøvrigt ringe diag-—… nostisk.Værdi p. G. af Legemets store Køontraktionsevne og den forskellige Virkning af de forskellige Bedøvelses- og. Kønserveringsmidler. 51 af de store Papiller sidder Ventralkrogene, der ved Hjælp af Interbasalmuskler kan trækkes ind eller spærres ud - fra hinanden; ved deres Grund Erstatningskroge. Anal- børsterne i Niveau med de to ba- ksersfe "Kredse ar Papiller, "0 Ringe, vidt aabne paa Bugsiden. I øverste Række 7—9 (oftest 7) i ba- gerste 5—8 (oftest 6) Børster. Er- statningsbørster ved Grunden. 2 Par Segmentalorganer, hvis ydre Aabninger ligger bag Bugkrogene. Analsækkene brune, ugrenede, med enkeltstaaende Fimretragte. Æg- gene runde, aflægges suns ye g vis om Vinteren. Arten lever i U- (eller L-) for-- mede Rør eller Gange i Sandet; de udgraves ved Hjælp af Børsterne og ved hurtige Kontraktioner af Kropvæggen. Hyppigt skiftes Op- holdssted. Som Regel sidder Dy- Tet nær Rørets Munding og stræk- ker Snablen ud i alle Retninger; ved det mindste Tegn paa noget foruroligende trækker det sig sam- men og gaar dybere ned i Røret, der kan naa en Længde af omtrent "/» m. Perianalbørsterne, der vil- kaarligt kan strækkes ud og træk- kes ind, tillader Dyret at holde sig fast overalt i Røret, Dettes Vægge er imprægnerede med Slim, som dels hindrer Sandet i at skride sammen, dels gør dem glatte. E. echiurus findes i alle dan- ske Farvande undtagen i Øster- Fig. 26. Echiurus echiu- rus. r: Snabel. hk: Bug- kroge. sg: Segmentalor- ganernes Aabning. pr: Papilkrans. b: Børste- kranse. (Fischer). søen, og er absolut den almindeligste danske Echiuride. I Sundet gaar den saa langt Syd paa som udfor Taarbæk; i Store Bælt til Linien Nyborg—Korsør; ret almindelig i Kattegat, Skagerak og Nordsøen. Har en vid Udbredelse i den nordlige Del af Atlanterhavet og Stillehavet. Fra sit 4% 52 arktiske Centrum skyder den sig i begge disse Verdens- have Syd paa til ca. 50? NBr. Gennemgaaende Lavtvands- form. « 2. Thalasséma Gaertner 1774. Legemet langstrakt, valseformet; Ventralkroge til Stede. Perianalbørster mangler. Snablen rør- eller rendeformet, fortil skovlformet udbredt, un- dertiden ganske svagt kløftet. Legemet dækket med Papiller, der som Regel ikke danner lukkede Ringe. 1—2 Par Segmentalorganer hos de her i Betragtning kommende Arter. Analsække grenede eller rørformede. De to Køn ens. Een Art (muligvis 2) i Omraadet. Oversigt over Arterne. (Totallængde indtil 7 cm; Snablen gulbrun, For- kroppen blaalig eller orange, Bagkroppen hvid- lig; 2 Par Segmentalorganer; Analsækkene lange msrenede Rør seer FEER et En Totallængde indtil 25 cm (40 cm?); Farve grøn; 1 Par Segmentalorganer; Analsække fjerfor- METER SER SEE NE SS SE NESS 2 hs Tankestent [1. Thalassémå neptuni Gaertner 1774. Legemet meget kontraktilt og formforanderligt. 2—7 cm. I udstrakt Tilstand er Snablen 3 Gange saa lang som Kroppen, i sammentrukket kun et lille Vedhæng med krusede Rande. Kroppens forreste Del blaalig eller orange- gul, den bagerste hvid og uigennemsigtig, medens Midter- partiet er graat eller lyserødt og gennemsigtigt. Snablen gul eller brunlig. Legemet dækket af Papiller, særlig store og tætstillede omkring Bagenden. Længdemuskula- turen kontinuerlig; en Interbasalmuskel mellem Ventral- krogene. Lille Divertikel paa Rektum. 2 Par Segmental-- organer, hvis indre Aabning er trukket ud i 2 lange kon-" traktile Spiraler. Analsækkene lange, ugrenede Rør. Lever i Huller i Sten, ofte i Gange boret ud af Bore- muslingen Gastrochæna. Naar Dyret trækkes ud af sin 53 Bolig, er dets Overflade dækket af et tykt, farveløst, klæb- rigt Slimlag. Arten er hidtil ikke fundet i danske Have, men er almindelig i Kanalen og ved Storbritanniens Kyster. Kan forventes at findes i den sydlige Del af Nord- søen. Har en udpræget lusitanisk Udbredelse.] 2. Th. lankésteri Herdman 1897. (PTh. gigas Muller 1852). Det stærkt kontraktile Legeme maaler indtil 25 cm. Er Arten — hvad meget taler for — identisk med Th. gigas Mill.”), opnaar den en Længde af indtil 40 cm. Far- ven er stærkt grøn, men hvid hos konserverede Dyr; Pigmentet er opløseligt i Formol. Spidsen af Snablen glat med ganske svag Antydning af Tvekløvning. Huden vor- tet. Interbasalmuskel til Stede. Analsækkene fjerformede, ao: en Midterstamme med ugrenede Sidegrene. Alle hid- til beskrevne Individer Hunner; muligvis eksisterer der Kønsdimorfi. Taget i faa Eksemplarer i DELE hes Udbredelse: Irske Hav; Triest? [Det angives bl. a. af W. Fischer i ,,Tierwelt der Nord- u. Ostsee”, at Thalasséma faex Selenka er taget i Nordsøen udfor Bergen, 60? 34" N 42 40” E. Dette beror paa en Fejltagelse, der oprindelig stammer fra Selenka 1885. Findestedet er 4740” W (Vest for Shetlandsøerne). Denne problematiske Art, der maaske senere er fundet (E. W.-L. 1932), kan næppe forventes at forekomme i vore Farvande.l] [3. Hamingia Danielssen & Koren 1881. Snablen svagt kløftet i Spidsen, af samme Længde som Kroppen. & med, Y uden Ventralkroge. 1 Par Seg- mentalorganer, som munder (hos 2) ud paa to smaa Pa- piller langt fortil paa Bugsiden. Hannen mikroskopisk; parasitisk i eller paa Hunnen. 1 Art i Omraadet. 1) Eneste Forskel mellem de to Arter: Snablen hos Th: gigas lidt mere tvekløftet. Kendt fra Middelhavet. E 54 1. Hamingia årctica Danielssen & Koren 1881. (H. glaciålis Horst 1881). i 2. Totallængde 5—12 cm. Huden glat eller med smaa Papiller paa forreste og bagerste Del af Kroppen. Snabel af samme Længde som Kroppen, haivrendeformet. Farven grøn. Længdemuskulaturen kontinuerlig. Spiserøret med en ringformet, stribet Opsvulmning. Den lange, tyndvæg- . Fig. 28. Hamingia arctica. Fig. 27. Hamingia arctica. Segmentalorganerne fyldt med (E. Wes.-Lund 1934). Æg. (E..Wes.-Lund 1934). gede, bugtede Fordøjelseskanal fæstet til Kropvæggen af talrige fine Muskler. Analsække ret korte, buskformede, med mange fine Forgreninger; i Enden af hver en stor Fimretragt. 2 Segmentalorganer munder lige bagved Sna- belbasis; bønneformede med Konkaviteterne vendt mod hinanden. Den indre Aabning paa Enden af et kort Rør omgivet af en kruset Krave. gg. Fimreklædt, planarieagtig; 2—3 mm lang med to Ventralkroge; iøvrigt lidet kendt. Kun fundet ialt i faa Eksemplarer, alle fra en Udvidelse af Hunnens Svælg. Ikke fundet i de egentlige danske Farvande, men kan formodes at forekomme i Skagerak. Kendt fra Mundingen af Hardangerfjord. Vid Udbredelse i arktiske og subark- tiske Have.] 55 4. Bonéllia Rolando 1821. i Legemet med uregelmæssigt spredte Papiller; Snablen ret dybt tvedelt i Spidsen; kan strækkes - enormt ud (ca. 10 Gange Kroppens Længde). Ven- tralkroge til Stede hos Hunnen, mangler hos Han- nen; Perianalbørster mangler hos begge Køn. Farve grøn. 1 stort uparret Segmentalorgan, fungerende som og sædvanligt betegnet Uterus. Analsækkene grenede. Udpræget Kønsdimorfi. Hannen Dværg- form, planarieagtig, lever paa Hunnens Snabel eller idens-sSpiserør eller Uferrs:z Een fAÅrt 1-Omraadet. 1. Bonéllia viridis Rolando 1821. 2. Legemet 8—15 cm langt, valseformet; Huden dæk- ket med mørke Papiller, ofte gennemsigtig især i den midterste Del af Kroppen. Snablen ved Grunden rørfor- met, iøvrigt rendeformet; i Spidsen delt i to lange Arme, der snor sig proptrækkeragtigt indefter. Kan strækkes ud til en Længde af over en Meter. Randene af Snablen og »ArmenefF med en kruset, ophøjet Vold, hvori Nerve- og Karstammer løber. Langs dens ventrale Midtlinie en fimre- klædt Rende, som, naar Snabelrandene lægges op til hin- anden, faar Form som et Rør, der ved sin proximale Ende munder ud i Munden. Farven er stærkt grøn (Farvestoffet Bonellein, opløseligt i Sprit og Formalin; konserverede Dyr derfor farveløse). 2 smaa, guldglinsende, retraktile Ven- tralbørster nærved Snabelbasis. Tarmen lang, uregelmæs- ” sigt bugtet, hæftet til Kropvæggen med fine Muskler, meget tyndvægget, brister let ved Dissektionen, hvorved Krop- hulen fyldes -med utallige smaa, stavformede Ekskrement- klumper. Analsækkene korte, buskede Organer med en Fimretragt paa hver Grenspids. Det enkelte, store, under- tiden oppustede Segmentalorgan, Uterus, som Regel paa 56 venstre Side af Nervestrengen (set indefra) med stor ind- vendig Munding (Nephrostom) med kraveformet krusede Rande; udmunder tæt ved Ventralkrogene (til højre for Nervestrengen, set udefra); er stærkt udvideligt; naar det er fyldt med Æg, naar det omtrent Bagenden. — Køns- —… organets Beliggenhed som hos alle Echiurider, men medens de løsnede Celler udvikler sig til Æg (eller Sper- matozoer) hos Echiurus og Thalasse- ma, løsner der sig hos Bonellia Celle- grupper, i hvilke en af Cellerne vokser paa Bekostning af de andre og udvikler sig til Ægget. (Det samme er sandsyn- ligvis Forholdet hos Hamingia). Be- frugtningen menes at foregaa i Uterus. gg er planarieagtig, 0,5—2 mm lang, dorsoventralt affladet, grønlig. Kropvæggen bestaar af en Kutikula, en Epidermis med Fimrebeklædning og Slimkirtler og af Ring- og Læng- demuskler. En Krophule er udviklet, men naar ikke ud i For- og Bagende, der er udfyldt med et tykt Lag Binde- Y væv. Tarmkanalen degenereret, mang- Er 20 Bonclke vre ler Mund og Gat, har Form som en dis. Hun. (Cuénot). lukket Sæk og indeholder Fedtdraa- ber, som tjener til Reservenæring. Der,.hvor Spiserør og Mundaabning skulde forventes at være, findes mærkeligt nok Vas deferens og dennes ud- vendige Aabning. — Karsystem mangler. Bugnervestren- gen antyder bilateral Symmetri ved en svag dørsal Længde- fure. — To Segmentalorganer (Metanephridier), det ven- stre større end det højre; ligger i forreste Part af den bagerste Trediedel af Kroppen; udmunder begge paa Ven- tralsiden. Kønscellerne dannes i Peritoneum, falder ud i Krophulen, hvor de findes i Smaaklumper, der opfanges af den lange, med stor Fimretragt forsynede Vas deferens, san BEDS S7 NA da t H Fig. 30. Bonellia viridis: Hun, aabnet. ph: Svælg. v: Kar. i: Tarm. ai: Kollateral-Tarm. aa: Endetarmsvedhæng. n: Nervestreng. gb: Æggestok. s: Segmentalorgan. f: dettes indre Aabning. bh: Ba- | sis af Bugkrogene. -(Théel 1906). : der udmunder i Forenden"). — Hannerne findes i et Antal af 2—18 i Hunnens Svælg eller Uterus; tillige kan de findes som smaa, grønne Skæl paa Hunnens Snabel. y 1) Af ældre Forfattere tydes Segmentalorganerne som homologe med Analsækkene og Vas deferens som homolog med Uterus. 58 Gennem en Række højst interessante Forsøg af Baltzer (1914 og senere) er det konstateret, at Udviklingen af Bo- nellialarven til Han ikke er genotypisk bestemt, men skyldes de ydre Kaars Indflydelse. Hannen er fremgaaet TDRS LITT KESSLERS S ESS Ti 390 KOETEDE nx om vo > 10,8, rs UD ST RE REE Fig. 31. Bonellia viridis. Hansa: Sædeeller der træder ud af Kønsaabnin- venreby DE den likkede Tarms For- og Bagende. c: grønne Vandreceller. d: Bindevæv. e: fimreklædte Epidermisceller. i: Tarmen (sort) Kønskirte kd dennes indre Aabning med Fimretragt. m, n: venstre og højre Nephridium. r: Spermaceller i Krophulen. o: Krophule. (Fischer). af en Larve, som er blevet hem- met i sin Udvikling, idet den in- differente Bonellialarve først be- gynder sin Uddifferentiering i hanlig Retning fra det Øjeblik den befinder sig som Ektopara- sit paa Snablen af en gammel Hun. Dette bevises blandt andet af det Forhold, at hvis man løs- ner en Larve, hvis hanlige Ud- vikling er begyndt, fra Hunnens Snabel, kan Hermafroditisme fremkaldes. Baltzer har paavist, at Larven optager Stoffer fra Hunnen gennem Huden. Han drager deraf den Slutning, at disse Stoffer. dels er kønsbestem- mende Faktorer, dels at de vir- ker som Giftstoffer, der hemmer en videre Udvikling af Larven. Hannen skulde altsaa være at opfatte som en neotænisk Hem- ningform, som i somatisk Orga- nisation staar langt tilbage for Hunnen. Fodringsforsøg udført paa forskellige Dyr (Protozoer, Tubificider, Daphnier, Haletud- ser, voksne Bonelliahunner) har godtgjort, at Bonellias Snabel og Kropvæg virkelig indeholder Stoffer, der er giftige. : Arten findes aldrig fritlevende. Den bebor Huler i Sten, Klip- per, Koraller etc. Er ret almin- delig langs den svenske Kattegats- og Skagerakkyst og Norges Syd- og Vestkyst. Har iøvrigt en vid, men saa vidt vides diskontinuerlig Udbredelse i Atlanterhavet (fra Skandinaven til Azorerne, Middelhavet) og i det indiske Hav og Stillehavet. Litteratur. Baltzer, 1914. Die Bestimmung des Geschlechts nebst einer Analyse des Geschlechtsdimorphismus bei Bo- nellia. Mitt. Zool. Stat. Neapel. 22 p. 1. Broeke, Å. ten. 1929. Sipunculoidea u. Echiuroidea. Die Tierwelt Deutschlands. 15 p. 157. Cuénot, L. 1902. Organes agglutinants et organes cilio- phagocytaires. Arch. Zool. exp. 3. ser. 10 p. 79. — 1922. Sipunculiens, Echiuriens, Priapuliens. Faune de France 4. Fischer, W. 1923. Echiuridæ, Sipunculidæ, Priapulidæ. Die Tierwelt der Nord- u. Ostsee. Lief 1. Teil VId. Gerould, J. 1913. The Sipunculids of the eastern coast of North America. Proc. U.S. Nat. Mus. 44 p. 373. Hamarsten, O. 1913. Beitråge zur Entwicklung von Hali- cryptus spinulosus v. Sieb. Zool. Anz. 41 p. 501. Paul, G. 1910. Petalostoma minutum Kef. u. verwandte Arten. Zool. Jahrb. Abt. f. Anat. 29. Southern, R. 1913. Gephyrea of the coasts SE Ireland. Fisheries Ireland, Sci. Invest. No. 3. Théel, H. 1905 og 1906. Northern and arctic invertebrates I Sipunculids, II Priapulids, Echiurids. Kungl. Sven- ska Vet.-Akad. Handl. 39 og 40. Wesenberg-Lund, Elise. 1929. 1. Some remarks on the biology and anatomy of the genus Priapulus and its distribution in Danish and adjacent waters. Vid. Medd. 88 p. 165. — 1929. 2. Some anatomical features subject to vari- ation in Phascolion Strombi (Mont.) ibid. p. 155. — 1932. Gephyrea. The Godthaab Expedition 1928. Medd. om Grønl. 79. — 1939. Gephyreans from Swedish waters. Gøteb. kungl. Vet.- och Vitterhets- Samhålles Handl. V, Ser. B Vol. 6. . , Navnefortegnelse. (Synonymer er trykt med Kursiv). FOR dnert Familier og Slægter. Side Aspidosiphon..... 13 Bonellrasserree 55 Bonellia (fabricii). 50 Echitridæ 1775 42 Echittroldea sære 42 EO DIIS ES ERR 50 Halicryptus ..... 40 Elam moi 33 Halotivrta sees 50 Onchnesoma ..... 32 Petalostoma ...... 26 Phallosoma ...... 17 Phascolronemrmree 28 2 Side abyssorum....... 24 Albidum te 21 ANCODSER SEN SS 26 antarelieus ene 37 EKO DIO ber SEN ne DE 54 armani 13 bernhardus....... 28 boreale de 24 brevicaudatus .... 37 CAN AETS EEN SM Clavalusre see 13 concharum ...... FR28 cæmentarium ..... 28 dub RENE 19 CORSA ER NE 50 elongatum ...... 20 DDT, UND ARE EET AR, 24 KADELCU ERR ERE 50 Fase AE use re Re hen 53 forerpalus NNE 50 ler SER RER ENS gaerimertn snes 50 Side " Phascolion (sqama- bg RE RE ERNE 34 Phascolosoma .... 18 Phascolosoma . (oli- LACES REE 34 Phascolosoma (pal- Idun See 31 Phascolosoma (squamatum) ..… 34 Physcosøma .…..… . 14 Priapulidæ ...... 35 Priaptilis rese 35 Sipunculidæ...... 4 Sipunculoidea .... 4 Sipunculus Sipunculus (bern- hardus) ..... VP E Sipunculus ( john- Arter og Varieteter. Side Sigas KEE ASA ER SS Ølacrale Renee ER 25 glacialis (Hamingia) 54 lander esterne 37 ”granulatum .....: 15 Manson eee 21 improvisum ..... 26 Johnsioni eee 26 lankes tere 53 boven tee ser, MENS 15 lutenum are 19 lulkere rs ER BEER SN) margaritaceum ... 21 me ED ED le rss rLE0 26 mia Dis een 13 ler RR Abs 13 multidentatus .... 37 MED EN ER EEDREE DØ norvegicus ...... 17 MUUS SE Ar SERENE 16 OerSledT KA BAN 21 olivaceum........ 34 SIOAT) ASSER 26 Sipunculus (pyri- formis) use en 32 Stephanostoma ..; 21 Thalassema ...... 52 Thalassema (vul- garis)) "ARE 50 Side Pallas eg 90 pallidum RER 31 papillosum....... 19 priapuloides….... 17 procerum esse pyriforme 0 SSRFØSEE pyriformis .… ; SNS Sabellaric RENEE 26 spinulosus ......: 40 spitzbergensis .... 28 - squamatum ...... 34 steenstrupi. er strom pi teen KØBERE: trybomr SENERE 21 tuberculosum .... 31 validum ERR BENE IS) VeFFUCOSUNT ERE SIE Viridis" ske sr SOE vulgare TERE 1988: vulgaris (Thalas- sema ) RER KN 5 ng HAGEN i SE Wad Ayn Sy