fa: sg | å ig V Te X OR HAN SEN as ken FA He Sa DT EL DSR DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 50 VICTOR HANSEN FEEL LER i neren LARVERNE VED SV. G. LARSSON MED 166 AFBILDNINGER "I KOMMISSION HOS 'G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN : 1945 Udgivet med Støtte af Carlsbergfondet og Arbejdsministeriet, Beskæftigelsescentralen, i Henhold til Lov Nr. 284 af 30. Juni 1941. KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S Lej Heteréomera. Hovedet ikke snudeformet forlænget (undtagen hos Slægten Rhinosimus i Familien Salpingidae). Strubepladen tydelig, idet Strubesømmene er ad- skilte. Følehornene som Regel 11-leddede, oftest "simple, men undertiden - kølleformede, savtak- kede eller kamdannede. Pronotums Sidekanter hos nogle Familier tydeligt afsatte, i hvert Fald . bagtil, hos andre forsvundne, idet Overfladen - gaar jævnt over i Siderne. Fødderne heteromere, sdsyvse For og Mellemfødderne femled- dede, Bagfødderne fireleddede. De forreste Hofteskaale bagtil aabne eller lukkede. Baghof- terne uden Laardækker. Flyvevingernes 3. og 4. Hovedaare (Radius og Media) hver med en tilbageløbende Gren, der udadtil er forbundet med Hovedaaren; de to nævnte Hovedaarer og Grene ikke forbundne ved Tværaarer (Flyve- vinger af saakaldt Cantharidetype). Nervesyste- met ikke, eller ikke stærkt, koncentreret. Tarm- kanalen med 6 eller undtagelsesvis kun 4 Mal- pighiske Rør; Testikler med siddende Follikler | og. med 72 eller -3 Par -Bikirtler. Heteromererne, der hører til- den største af ERE 1% srt de AM - elller - LIBRAM VV 4 Billernes to Underordener, Polyphaga (Hetero- phaga, Cantharoidea), har gennem lange Tider været anerkendt af de systematiske Forfattere som en selvstændig Gruppe, særlig karakteriseret ved det iøjnefaldende Kendetegn, der ogsaa har givet Gruppen Navn (heteromer = uligeleddet), nemlig de femleddede For- og Mellemfødder og de fireleddede Bagfødder. Dette Kendetegn er i den Grad konstant, at der vistnok kun kendes een eneste Heteromerart, den amerikanske Mo- phon tinctipennis Champ., som — endda kun hos Hannen — afviger ved fireleddede For- fødder. Blandt Billerne udenfor Heteromerernes Gruppe er det nævnte Ledantal i Fødderne (5, 5, 4) meget sjældent, men forekommer dog i vor Fauna hos Familierne Silphidae") (Slægterne Liodes og Cyrtusa samt Hannerne i Slægterne Anisotoma og Ågathidium), Histeridae”) (Slæg- ten Acritus), Nitidulidae (Hanner af Slægten Rhizophagus), Cucujidae (Hanner af Slægterne Pediacus og Laemophloeus) og Erotylidae (Han- ner af Slægterne Henoticus, Micrambe, Crypto- phagus, Emphylus, Antherophagus og Caeno- scelis). ; I ydre Form viser Heteromergruppens fuld- voksne Dyr ikke megen Ensartethed, tværtimod findes der indenfor denne Gruppe vidt forskel- lige Former, der ofte minder om Årter i andre Billegrupper. Saaledes minder Hypophloeus om 7) Se Danmarks Fauna, Biller V, p. 134, 156, 157 og 161. ?) Se Danmarks Fauna, Biller V, p. 247. 5 - Colydiider eller Nitidulider, Tribolium om Cryp- tophagider, Eledona om Ciider, Tetratoma om Erotylider, Oedemera og Nacerda om Cantha- rider og Rhinosimus om Rhinomacer blandt Snudebillerne. Selv indenfor den samme Hete- romerfamilie, saasom Familien Tenebrionidae forekommer saadanne stærkt forskellige Former. Som Følge af dette Forhold har man sammen- lignet Heteromererne med Pungdyrene blandt Pattedyrene. Det er da ogsaa i nyere Tid blevet bestridt, at Heteromergruppens Familier indbyrdes er saa nær beslægtede, at det er berettiget at samle dem i en særskilt Gruppe. Det er særlig Studiet af Larverne, der tyder i Retning af, at Familiernes indbyrdes Slægtskab ikke er saa nært, som man hidtil har antaget. De fleste Heteromerer er Planteædere. Nogle lever i gamle Træstammer, i tørre Grene eller ved Planterødder, andre i Kompost eller paa Stranden under” Tang, - atter. andre 1 -Syampe, især i Træsvampe. Nogle Arter er Rovdyr, der jager trægnavende Insekter i disses Gange. Mange Årter søger til Blomster, f. Eks. af Hvid- tjørn. En Oversigt over Heteromererne efter deres " Levevis findes bag i Bindet. Indenfor Familien Tenebrionidae inde et forholdsvis stort Antal Arter, hvis egentlige Hjem- sted. er fremmede Lande, men som gennem " Handelen er blevet udbredt over Størstedelen af Jorden og derfor benævnes kosmopolitiske Arter. 6 Disse Arter findes ofte kun påa Steder, hvor de Varer, med hvilke de indføres, opbevares og kan da betegnes som synantrope Arter (Arter, der lever i Nærheden af Mennesker). Altid er dette dog ikke Tilfældet, idet vi — i hvert Fald indenfor andre Billegrupper — har indførte Arter, der efterhaanden har bredt sig saaledes, at de ogsaa forekommer i den frie Natur (f. Eks. Coninomus nodifer Westw. i Familien Lathri- diidae). I saa Fald maa Arten naturligvis siges at være kommet til at høre til Landets egentlige Fauna, men i andre Tilfælde vil det ofte være en ren Skønssag, om man vil mene dette. Hvor Arten ikke yngler her i Landet, vil der i hvert Fald ikke være Grund til at optage den i den danske Fauna, og som Følge heraf kan man bortse fra adskillige ganske tilfældige Fund af Arter, der i isolerede Tilfælde under særlige For- hold er kommet levende hertil med en eller anden Sending, men som forsvinder. lige saa pludseligt, som de kom. Heteromerernes Præparation er gennemgaa- ende ret let. Dog er der Grund til. at gøre opmærk- som paa, at Følehorn og Ben selv hos mange af de større Arter er meget skrøbelige, idet Ledføj- ningen er meget løs. Præparation af Hannens Parringsorgan er kun nødvendig i Slægten Mor-" della. For adskillige Arter, ganske særlig for Arterne i Slægten Anaspis, findes vigtige sekun- dære Kønsmærker, der letter Artsadskillelsen, 7 paa Bugleddene, og af disse Arter bør man der- for præparere Haneksemplarer med Bugen op- ad. Arter med stærkt hvælvet Underside, saasom Anaspider og Mordellider, kan undertiden være tilbøjelige til, naar de klæbes op påa Kartonen, at vælte om paa Siden, men Præparationen lettes da ved, at Hovedet strækkes godt fremad. Dette bør forøvrigt altid gøres ogsaa ved andre Årter, og Kæbepalperne bør præpareres frem, da de ofte viser gode Artskarakterer eller sekundære Kønsmærker. I Slægten Salpingus bør Kindbak- kerne præpareres. frem og” skilles åd, for at Indersidens Tænder -kan undersøges. Oliebil- lernes Bagkrop maa skæres op langs Undersidens Midte, renses godt for Indholdet og derpaa ud- fyldes med Vat. | Bestemmelsen af Heteromererne er som Regel ikke særlig vanskelig. Mest Besvær volder nogle af Arterne indenfor Familierne Anaspidae, Mor- dellidae og Salpingidae. Af Heteromerer er der hidtil fundet 134 Arter i Danmark. Nogle Arter, der kan ventes fundne herhjemme, idet de f. Eks. forekommer i Skaane eller Hamburgegnen, er medtaget og opført uden Nummer. For de dånske Arter er det opgivet, om de er fundet i Jylland (J), paa Øerne (Ø) og paa Bornholm (B). Ved Øerne forstaas i denne Forbindelse Langeland, Ærø, Fyn, Lol- land, Falster, Møen og Sjælland med tilliggende " mindre Øer. 8 Oversigt over Familierne. 1. Pronotum uden afsatte Sidekanter, idet dets Over- flade gaar jævnt over i dets Sider........... 2. Pronotum med tydeligt afsatte Sidekanter, i hvert Fald basis is SAS Rs SEE ER 10. 2. Pronotum bagtil saa bredt som Vingedækkerne over Skuldrene; Vingedækkerne (hos den danske : Slægt) stærkt tilspidsede, gabende (Fig. 21). Følehornene kamdannede ($) eller savtak- KEdS (OVER REN NERE SES 9. Rhipiphoridae (p. 53). a. Cpaftfrum Hallomenu3 Fig. 1. Forbrystet af Opatrum (a) og Hallomenus (b). H, Forhofteskaalen. Pronotum bagtil smallere end Vingedækkerne over Skuldrenet sin KS ENS RER NE USER Bk 3. Oversiden med lang, tæt, udstaaende Behaaring. De. forreste Hofteskaale bagtil lukkede (som Bie ba) ae RAR LAN .. 13. Lagriidae (p. 100). Oversiden ikke med tæt, lang, udstaaende Be- haaring. De forreste Hofteskaale bagtil aabne (som Fig. 1,b)..... EL EU SKE NSSS DEDE SLADRER SES NAR Å. 4. Hovedet ikke brat, halsformet indsnøret bagtil. Vingedækkerne med Punktrækker eller op- højede Længderibber AN AR ERE RE UR 5. Hovedet bagtil brat, halsformet indsnøret. Vinge- dækkerne uden Punktrækker................ The 5. Kroppen flad. Vingedækkerne dybt længdefurede (Fig. 8). Længde 7,5—16 mm.. 2. Pythidae (p. 20). Kroppen ikke flad. Vingedækkerne ikke dybt længdefurede 10. 11. 9 Følehornene lange og tynde, traadformede. Vinge- dækkerne med ophøjede Længderibber, uden Punktrækker. Større Former, 5—13 mm 1. Oedeméridae (p. 10). Følehornene kortere, mod Spidsen fortykkede. Vingedækkerne med Punktrækker, men uden ophøjede Længderibber. Mindre Former, 2,5— ER DDU 0 ERE RERER SPREE BESET SEM 3. Salpingidae (p. 21). Større Former, S—32 MM Da Se RADER 8 Mindre Former, 1,7—4,5 mm.........20rr00e… 9 Vingedækkerne ensfarvet røde. Næstsidste Fod- led tvelapper ERE 4. Pyrochréidae (p. 31). Vingedækkerne. anderledes farvede, ofte metal- liske. Næstsidste Fodled ikke tvelappet i 8. Melbidae (p. 48). Halsen kort, mindst halvt saa bred som Hovedet (Fig. 14). Bagføddernes 1. Led meget længere end de følgende Led tilsammen (Fig. 14) 6. Adéridae (p. 34). Halsen kun c. !/, Gang saa bred som Hovedet (Fig. 17). Bagføddernes 1. Led i det højeste lidt længere end de følgende Led tilsammen (rss) FS SRP DE SE 7. Anthicidae (p. 39). - Hovedets Sidekanter udvidede foran Øjnene og dækkende Følehornenes Indledningssted (Fig. 60). De forreste Hofteskaale bagtil lukkede (Fig. 1, a). Forhofterne kugleformede. Kløerne Spenser 15. Tenebribnidae (p. 116). Følehornenes Indledningssted synligt, naar Ho- vedet betragtes fra oven. Forhofterne tapfor- mets rens badende rn ES Sen BA i: Kløerne paa Indersiden tæt tandede (Fig. 2, a). De "forreste Hofteskaale bagtil lukkede (som re ae RE 14. Allectlidae (p. 101). — Kløerne ikke tæt tandede paa Indersiden. De forreste Hofteskaale bagtil aabne (Fig. 1,b)... 12. 10 12 Bagkroppens sidste Rygled (Pygidium) trukket ud i en lang Spids, der ikke dækkes af Vinge- dækkerne (Fig. 25 og 26). Bagbenene kraftigt udviklede Springben...... 10. Mordéllidae (p. 55). Pysidium simpelt MISES ER NSSS ESE EKSEM ES SSER 13. a Tlycetoch Åå Osphya ea Conopalp ART Fig. 2. Bagkløer af Mycetochara (a) og Osphya (b) og Forkløer af Conopalpus (Cc). 13. Hovedet bagtil ikke brat afskaaret og kantet, ikke stilket; Øjnenes Forrand ikke eller kun lidt indbugtet…....... 12. Serropålpidae (p. 80). Hovedet bagtil brat afskaaret og kantet, kun forbundet med Forbrystet ved en tynd Stilk (set fra Undersiden); Øjnenes Forrand dybt Ih aige I BYG Fo Ergo HERREN SEERE DRE SOE ESSEN ESS BANE BENE SE En re er 14. 14. Bagfødderne længere end Bagskinnebenene. Vinge- dækkernes Skulptur bestaaende af fine, regel- mæssige Tværrækker af Punkter og fine Tvær- Jirmher re ene ES ER BARS JGNRER 11. Anåspidae (p. 66). Bagfødderne ikke længere end Bagskinnebenene. Vingedækkernes Punktur uregelmæssig, Punk- terneikke ordnet i Tværrækker. 5.Scraptiidae (p. 33). 1. Familie Oedeméridae. Forhofteskaalene bagtil aabne (som Fig. 1, b), Forhofterne tapformet fremstaaende. Hovedet fremstrakt, bag Øjnene jævnt tilsmalnet, uden udpræget halsformet Indsnøring; Følehornene lange og tynde, traadformede. Pronotum uden afsatte Sidekanter, smallere end Vingedækkerne 134 over Skuldrene. Vingedækkerne med ophøjede Længderibber, uden Punktrækker. Kroppen i Reglen meget langstrakt, Benene oftest lange og slanke, Baglaarene undertiden stærkt fortykkede hos Hannen (nogle Oedemera-Arter). De danske Årter 5—13 mm lange. Af Arterne træffes Nacerda melanura især paa Bolværkstræ, de andre Arter hyppigst paa Blomster. Oversigt over Slægterne. de Øjnenes Forrand med en tydelig . Indbugtning. Vingedækkerne hvert med 4 Længderibber (bortset fra Sømkanten), den 3. Ribbe under- 15 0 Vera I Cat Ta NR FAY 0 CO) Kro2l] 82 Fo EH IBSEN 55 Rs Seele S 5 HE eee 2. Øjnenes Forrand uden Indbugtning............ 35 2. Vingedækkerne rødgule, med sort Spids I Nacérdal(p: 11): Vingedækkerne mørkt metalfarvede, 2. Ascléra (p. 12). 3. Vingedækkerne hvert med 4 Længderibber (bort- set fra- Sømkanten) 2: 3; Chrysåanthid (p- 14); Vingedækkerne hvert med 3 Længderibber (bort- sebkra, Sømkanten) RSS Ane demeral (ps 16): 1. Nacérda Steph. Adskilt fra de følgende Slægter ved, at Føle- "hornene ikke hos begge Køn, men kun hos ? er 11-leddede, hos g 12-leddede. Øjnenes Forrand med en tydelig Indbugtning. Vingedækkerne rødgule, med sort Spids, hvert, bortset fra Søm- kanten, med 4 fine Længderibber, den 3. fortil . udvisket, den 4. begyndende under Skulderen og nærmet Sideranden ret stærkt. 12 i. Nomelantra LL. (Fig. 3). Rødgul, Vingedækkernes Spids og delvis Undersiden sort, Pronotum ofte mørkt paa Siderne. Benene ofte delvis mørke. Hoved og Pronotum fint 1 OB tæt punkterede, ret SS DE blanke, Vingedækkerne AN Ø.…… tæt og meget fint punk- AN | terede og — især hos 9 — mindre blanke. Længde 9—13 mm. åd: Følehornene 12-led- dede (hos 9 11-leddede). Kroppen smallere, Øjne- ne større. Sidste Ryg- og Bugled med en dyb Ind- skæring i Midten. Udbredt og ikke ret sjælden, især i Havnebyer (J, Ø). Den træffes lø- bende fremme "om Dagen paa Bolværkstræ, Bølge- brydere o. lign. Juni, Juli, Okt., især i Juli. Larven lever i mørt Træ (baade Naale- og Løvtræ), der periodevis beskylles af Havvandet (jvf. p. 169). 2. Ascléra Steph. Fig. 3. Nacerda melanura gg. X4//,…. Øjnenes Forrand med tydelig Indbugt- ning. Pronotum ikke længere end bredt, bredest foran Midten, indsnøret foran Roden, Siderne for- tilrundede, bagtilindbuede. Vingedækkerne hvert, bortset fra Sømkanten, med 4 Længderibber, af hvilke den 4. begynder under Skulderen og er nærmet Sideranden stærkt. 13 . Arterne træffes især paa Blomster. Larverne - lever i fugtigt, trøsket Ved af Løvtræer, f. Eks. Bøg, Ask, Elm og Poppel. Oversigt over Arterne. FAP omotum Frø de SET RSS l. sånguinicollis. Pronotum metalblaat eller -grønt........... 5 ARATSEPÆ 2. Vingedækkerne ret blanke, Behaaringen spredt og yderst kort og utydelig, overalt bagudrettet. . 2. cCyånea. Vingedækkerne ret matte, Behaaringen tættere og længere, meget tydelig, paa de to inderste Ribbemellemrum skraat udadrettet 3. cineråscens. 1. A. sanguinicéllis Fabr. Sort, Oversiden med tem- melig mat, grønligt eller blaaligt Metalskær, Pronotum rød- gult, de inderste Følehornsled paa Ydersiden rødgule. Pro- notum med tre dybe Gruber, en bagtil foran Scutellum og en midt paa hver Side. Vingedækkernes Længderibber kraf- tigere end hos de to følgende. Længde 8—12 mm. zR: Kæbepalpernes Endeled bredest nær Roden (hos 2 bredest omtrent i Midten). re Meget sjælden (J. Ø). Kun fundet ved Silkeborg, ved Bi- strup nær Laurbjerg (1 Stk. ketset Z/,) og i Næsbyholm Skov paa Sjælland (1 Stk. siddende paa en Elmestamme 7Z/, og 1 Stk. ketset 5/,). Den angives at søge til Blomster, f. Eks. af Hvidtjørn og Hæg, og er i Udlandet klækket af en hul Askegren. . 2. A.cyånea Fabr. (coerulea auct.). (Fig. 4). Sort, Oversiden smukt metalblaa, -blaagrøn eller -violet, med ret stærk Glans, de inderste Følehornsled paa Ydersiden rødgule. Pronotum lidt. bredere end langt, Overfladen med uregel- mæssige Indtryk. Vingedækkerne tæt punkterede. Længde 6-10; 00 g og 9 som hos den foregaaende. 14 Udbredt, men ikke særlig hyppig (J, Ø). Paa Blomster, især af Hvidtjørn, Maj—Juni. Hyppigst og talrigst i vore sydligere Egne. Larver og Imagines er fundet i Antal i No- vember i en fældet Bøg i Dyre- haven. 3. A.cineråscens Pand. Nær- staaende til den foregaaende, men let at kende fra den ved de i Over- sigten nævnte Kendemærker. End- videre er Følehornene længere og Vingedækkerne mere langstrakte. Længde 7—11 mm. berg åg og 2 som A. sanguinicollis. Sjælden og stedegen, som Regel kun enkeltvis, hyppigst i vore syd- lige Egne (J. Ø). Sønderskov paa Als, Skaføgaard; Ryde,. Maribo, Grænge Skov, "Sundby Storskov, Hildesvig, Herlufsholm, Bornakke Skov, Næsbyholm, Fakse, Tureby, Køge Aas. Paa Eg og paa Blom- ster, især af Hvidtjørn, Maj—Juni. 3. Chrysanthia Schmidt. Øjnenes” "Forrand uden Indbugtning. Pronotum lidt længere end bredt, bredest foran Midten, Siderne fortil rundede, bagtil indbuede. Vingedækkerne hvert, bortset fra Sømkanten, med 4 Længde- ribber, af hvilke den 4. udgaar fra Skulder- bulen og er adskilt ret langt fra Sideranden. Fig. 4. Asclera cyanea OSSE Oversigt over Arterne. 1. Benene overvejende rødgule. Pronotum uden eller med meget svage Sideindtryk.......... 1. viridis. Benene sorte, kun Forskinnebenene oftest lyse, Pronotum med et tydeligt Indtryk paa hver SLA KARET DSE TREERE SÅRE RE SE RSS ERE REREREN viridissima. Flo 1. Chr. viridis Schmidt. (Fig. 5). Oversiden smukt metal- grøn eller gylden, Følehornene eller deres Rod og Benene rødgule, Laarene mod Spidsen, Skinnebensspidserne og Fød- derne ofte mørkere. Pronotum uden eller med ganske svagt antydet Midtfure og Sideind- tryk, ofte med et Indtryk foran Scutellum, Forranden i Midten ikke eller sjældent svagt ind- buet.Vingedækkerne tæt punkte- rede, Behaaringen stærkt skraat udadrettet, set i Profil lidt op- adrettet. Længde 5—8 mm. åg: Sidste Bugleds Bagrand i Midten med en trekantet Ind- skæring. Baghofterne simple. Sjælden (J, Ø). Frøslev Plan- tage, Jørgensgaard Skov; Taa- singe; Nordsjælland, hvor den i de senere Aar har bredt sig stærkt; meget almindelig i Tis- vilde Hegn. Paa Blomster, især af .Kurvblomstrede, f. Eks. Røl- like (Achillea millefolium), Juni —Sept., især i Juli. Fig. 5. Chrysanthia [Chr.. viridissima L. Lig- viridis 2. X6. ner den foregaaende, men ad- skiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotum oftest har en tydelig Midtfure og i Midten tydeligt indbuet Forrand, at Vingedækkernes Be- haaring ikke er nær saa stærkt udadrettet og set i Profil næsten helt nedliggende, at. Størrelsen er gennemsnitlig lidt større og Farven oftest stærkere græsgrøn — sjældent blaa- grøn eller gylden — og at Hannens sekundære Kønsmærker er afvigende. Længde 6—10 mm. åg: Sidste Bugleds Bagrand i Midten med en trekantet Indskæring. Baghofterne med en bagudrettet Tand. Denne Art, der bl. a. er fundet i Sverrig (f. Eks. Blekinge) og Nordtyskland, kunde muligvis findes ogsaa hos os. Den 16 træffes i Højsommeren i Skovegne paa Blomster, især af Skærmblomstrede.] Å. Ordemera Oliv. Øjnene stærkt hvælvede og fremspringende, deres Forrand uden Indbugtning. Vingedæk- kerne bagud stærkt eller ret stærkt tilsmalnede og oftest gabende, hvert med 3 Længderibber, af hvilke den 1. er forkortet bagtil og den. 3. begynder under Skulderen og er nærmet Side- randen meget stærkt eller endog bagtil forenet med denne. Arterne træffes paa Blomster. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Grundfarve gul..... SEERE SNE PR Vingedækkerne mørke, med grønligt eller blaaligt Metalskær..... ÆDES MESSER REE SDN VELSET SSR Te BE 2. Vingedækkernes Rod og Spids ikke mørke 1. femoråta. Vingedækkernes Rod og Spids samt Sømkant og Sidekant sorte......... BR E RE . 2. subulåta. 3. Pronotum, rødgult........ SEE DEREK 3. créceicéllis. Pronotum af samme Farve som Vingedækkerne 4. 4. Forbenene brungule, Laarene ofte delvis mørke flåvipes. Forbenene Mørke Si ES i RE eee ES ENSE SE 5. Oversiden med kraftig Metalglans. Hvert Vinge- dække bagud stærkt tilsmalnet, i Midten meget smallere end over Skuldrene. Længde 8—11 mm 4. nobilis. Oversiden med ret mat, mørkt grønligt eller blaa- ligt Metalskær. Hvert Vingedække bagud kun svagt tilsmalnet, i Midten kun ubetydeligt smallere end over Skuldrene .............:.. H6: 17 6. Baglaarene ret stærkt fortykkede (Fig. 7). Længde 5. viréscens dd. Fig. 6. Venstre Bagben af Oedemera nobilis (coerulea) & (a) og Oed. lurida $ (b). 7. Bagskinnebenenes Spids paa Indersiden med en lille krum Torn (Fig. 6, b). Længde 5—7 mm. 6. lurida Z. Bagskinnebenene uden saadan Torn ........... 8. 8. Større, 7—11 mm. Sidste Bugled bredere end "langt, ensfarvet mørkt eller med et utydeligt og vagt afgrænset lysere Parti i Midten lidt foran Basranden MA SEERE: 5. viréscens Q. Mindre, 5—7 mm. Sidste Bugled c. saa langt som bredt, i Midten med et gult, tydeligt afgrænset Længdeparti, der strækker sig frem til nær Roden af heddet 22 JL] Sea BER 6. lårida 2. 1. Oed. femoråta Scop. (flavéscens L.). Let kendelig paa Farven. Sort, med mørkt, blaagrønt Metalskær, Vinge- dækkerne gule, Sideranden undertiden smalt mørk, - Føle- hornenes 1. og 2. Led lyse paa Undersiden, Bugen under- tiden delvis lys. Vingedækkerne bagud stærkt tilsmalnede Victor Hansen: Heteromerer. i 2 18 allerede fra forreste Tredjedel, saa at Sømmen gaber stærkt, den yderste Længderibbe bagtil forenet med Sidekanten. Længde 8—10 mm. : g: Baglaar og Bagskinneben stærkt fortykkede. Udbredt, men ikke almindelig, hyppigst i vore sydlige Egne (J, Ø). Paa Blomster, f. Eks. af Skærmblomstrede, især i Løvskov. Juni—Juli. 2. Oed. subulåta Oliv. Nærstaaende til den foregaaende, men let kendelig fra denne, saavel som fra alle de andre Arter ved, at de gule Vingedækker har smalt sorte Yder- rande og Spids samt sort Rod, Skulderbulerne indbefattet. Endvidere er Vingedækkerne forholdsvis længere og endnu stærkere tilsmalnede end hos den foregaaende og Følehornene helt sorte. Længde 8—10 mm. Øg: Baglaar og Bagskinneben tydeligt fortykkede, men mindre stærkt end hos den foregaaende. Af denne Art kendes kun et enkelt dansk Eks eg fundet for mange Aar siden ved Horsens. 3. Oed. créceicéllis Gyll. Let kendelig paa Farven. Mørkt metalblaa eller "-blaagrøn, Pronotum rødgult, Føle- hornene helt eller delvis, samt Forskinnében og -fødder, undertiden ogsaa de andre Fødder og Mellemskinnebenene brungule. Vingedækkerne bagud kun svagt tilsmalnede, den yderste Længderibbe ogsaa bagtil adskilt fra Sidekanten. Længde 7—9 mm. gg: Baglaar og Bagskinneben ret stærkt fortykkede. Sjælden (Ø). Faaborg, Nordfyn; Vordingborg, Præstø, Lyngby Mose (i Antal i Blomster af Ranunculus), Luknam ved Holte, Kalundborg. Paa Blomster, især vistnok paa fugtig Bund. Juni—Aug., hyppigst i Slutningen af Juni. [Oed. flåvipes Fabr. Let kendelig fra de foregaaende ved Kroppens Farve og fra de følgende ved de lyse Forben. Metalgrønlig, Følehornsroden paa Undersiden og Forbenene brungule, Laarene ofte delvis mørke. Vingedækkerne for- 19 holdsvis korte, bagud stærkt tilsmalnede, den yderste Længde- ribbe ogsaa bagtil adskilt fra Sidekanten. Længde 5—9 mm. gg: Baglaar og Bagskinneben stærkt fortykkede. Denne Art, der bl. a. er fundet i Skaane, kunde muligvis træffes ogsaa hos os. Den træffes paa Blomster, især af Kurv- blomstrede og Skærmblomstrede.] 4. Oed. nåbilis Scop. (coerulea L.). Smukt og meget kraftigt metalblaa eller -grøn. Vingedækkerne bagud stærkt tilsmalnede, den yderste Længderibbe forenes lidt foran Spidsen med Sidekanten. Længde $—11 mm. gg: Baglaar og Bagskinneben meget stærkt fortykkede (Fig. 6, a). Sjælden (J, Ø, B). Halk Havskrænt; Taasinge, Langeland ; Stensgaard pr. Harpelunde, Nordfalster, Grønnehave Skov ved Nykøbing S., Højesand ved Rørvig; Rabekke Skov og Kanegaard Skov ved Rønne. Paa Blomster paa solaaben Bund. Maj—Juli. Larven vistnok i Stængler af urteagtige Planter. ? 5. Oed. viréscens L. (Fig. 7). Mørkt, temmelig mat metalgrønlig eller -blaalig. Vingedækkerne bagud kun svagt tilsmalnede, den yderste Længderibbe bagtil forenet med Side- kanten. Længde 7—11 mm. k åg: Baglaar og Bagskinneben ret . stærkt fortykkede. 5. Bugled meget kortere end 4., et 6. Bugled, der er- spaltet til Roden eér synligt. P: Bagbenene simple. 5. Bugled f bredere end langt, ikke kortere end 4. Led, undertiden med et utydeligt og vagt afgrænset lysere Parti i den Fordybning, der findes i Midten lidt- foran Bagranden; et 6. Bugled ikke Ga 3 Fig. 7. Oedemera synligt. , virescens g. X4.. 20 Almindelig (J, Ø). Paa Blomster. Maj—Aug. Larver er fundet i visne Stængler af Dunhammer (Typha) i April og klækket midt i Maj. Larven er ogsaa en enkelt Gang fundet i en vissen Stængel af Jordskok (Helianthus tuberosus). 6. Oed. luårida Marsh. Denne Art ligner den foregaaende stærkt, men er næsten altid straks kendelig fra den ved ringere Størrelse og adskilles endvidere let fra den ved de sekundære Kønsmærker. Længde 5—7 mm. &g: Baglaar og Bagskinneben ikke tydeligt fortykkede, de sidstes Spids paa Indersiden med en lille, krum Torn (Fig. 6, b). Bugleddene som hos OQed. virescens I. 2: Bagbenene simple. 5. Bugled c. saa langt som bredt, ikke kortere end 4. Led, i Midten med et gult, tydeligt af- grænset Længdeparti, der strækker sig frem til nær Roden af Leddet og kan se ud som en Spalte. Almindelig (J, Ø, B). Paa Blomster. Maj—Aug. Larver er fundet i visne Stængler af Hjortetrøst (Eupatorium cinna- binum) i Maj og angives ogsaa at forekomme i Stængler af Brandbæger (Senecio) og Knopurt (Centaurea). 2. Familie Pythidae. Adskilt fra den følgende Familie ved, at Stør- relsen er betydeligere (den danske Art 7,5—16 mm), at Kroppen oftest er flad, og at Vingedæk- kerne er dybt længdefurede. Følehornene ret - kraftige, mod Spidsen svagt og jævnt fortykkede. Pronotum meget bredere end langt, paa hver Side med en dyb Længdegrube. Vinsede ks Eg bredest langt bag Midten. 1. Pytho Fabr. Kroppen flad, nøgen. Benene slanke. 1. P. depréssus L. (Fig. 8). Stærkt varierende i Farve, oftest sort, undertiden i større eller mindre Udstrækning BØR brun, Følehorn og Ben brunrøde, de sidste ofte delvis mørke, - Oversiden, især Vingedækkerne, med smukt blaat eller grøn- ligt Metalskær, der dog hos lyse Individer er svagere eller næsten forsvundet. Pronotum be- tydelig bredere end langt, bredest langt foran Midten, bagtil ret stærkt tilsmalnet. Vingedækkerne i Længdefurerne fint punkterede, Mellemrummene kølformet op- højede. Længde 7,5—16 mm. g: Forfødderne yderst svagt og utydeligt udvidede. Følehor- nene lidt længere end hos 2. Ha- gen med en lille børstebærende Grube. Bugen lidt tættere og finere punkteret end hos 9%. ; Sjælden (J, Ø, B). Stursbøl Plantage; Gelsskov, Rudeskov, Tisvilde Hegn, Hornbæk Plantage; Skoven ved Hasle Teglværk. Un- der Fyrrebark, ofte i Antal. Imago klækkes om Efteraaret og over- vintrer. Fig. 8. Pytho depressus åd SX 4. 3. Familie Salpingidae. Forhofteskaalene bagtil aabne, Forhofterne tapformet fremstaaende. Hovedet ikke brat, halsformet indsnøret bagtil, Følehornene mod Spidsen fortykkede, ofte med tydeligt afsat Kølle. Pronotum uden afsatte Sidekanter, smallere end Vingedækkerne over Skuldrene. Vingedækkerne med Punktstriber eller -rækker, men uden op- højede Længderibber eller dybe Længdefurer. Kroppen ret hvælvet. De danske Arter - har 22 simpelt næstsidste Fodled og ikke tydeligt tandede Kløer og er 2,5—4,5 mm lange. Arterne træffes især paa eller under Barken af gamle, ud- gaaede Grene og Stammer og antages at være Rovdyr. I hvert Fald de fleste Arter overvintrer som Imago. Oversigt over Slægterne. 1. Pronotums Sider tydeligt tandede (Fig. 9) 1. Lissodéma (p. 22). Pronotums Sider ikke tandede .......2r0rre… ØDE Rs 2. Hovedet ikke snudeformet forlænget 2. Salpingus (p. 24). Hovedet tydeligt snudeformet forlænget (Fig. LOF ost Fig, VA) AL SES KEGE 3. Rhinésimus (p. 29). 1. Lissodéma Curt. Hovedet ikke snudeformet forlænget, Føle- hornene med tydeligt afsat, 3-leddet Kølle. Pro- notums Sider med 3—5 tydelige Tænder. Oversigt over Arterne. É 1. Pronotums Sidetænder fine, den bageste fjernet langt fra Baghjørnet. Vingedækkerne tvefarvede 1. quådripustulåtum. Pronotums Sidetænder, særlig de 2—3 bageste, kraftige, den bageste kun ganske lidt fjernet fra Baghjørnet. Vingedækkerne ensfarvede 2. CUrTSOT.: 1. L. quådripustulåtum Marsh. (Fig. 9). Gulbrun, Vingedækkerne sorte eller brune med lyst Rodparti og en lys Plet bag Midten, den lyse Farve er varierende i Udstræk- ning og breder sig undertiden stærkt. Følehornenes 9—10. Led tydeligt længere end brede. Pronotum rigéligt saa bredt som langt, ret kraftigt og yderst tæt punkteret paa hver 23 Side med 3—5 fine Tænder, Siderne bagtil tydeligt indbuede. Vingedækkerne bagud noget udvidede. Punkturen uregel- mæssig, men dog med Tendens til Stribedannelse. Længde 2,5—3,3 mm. åg: Fødderne svagt udvidede, Skinnebenene lidt kraftigere, Føle- hornene lidt længere. Ikke særlig sjælden, hyppigst i vore sydligere Egne (J, Ø, B); paa udgaaede Grene af Løvtræer, især talrig paa Risgærder paa Lolland- Falster; undertiden under Bark eller krybende fremme paa gamle Stam- mer paa borebilleangrebne Partier uden Bark. Juni—Juli, især i Juni. 2. L. cuårsor Gyll. Ensfarvet brun eller brunsort. Følehornenes 9. og 10. Led ikke eller næppe længere end — Fig. 9. Lissodema qua- brede. Øjnene stærkere hvælvede dripustulatum. x 14. end hos den foregaaende. Prono- Å tum noget bredere end langt, Punkturen næppe helt saa tæt som hos den foregaaende, paa hver Side med 4—5 kraf- tige Tænder. Vingedækkerne smallere, længere og mere pa- rallelsidede end hos den foregaaende med mere regelmæssig Punktstribedannelse. Længde 2,5—3,6 mm. åg: Som den foregaaende. Saavel Farven som Pronotums Sidetænder er — ligesom hos den foregaaende Art — stærkt varierende og Tænderne ikke altid symmetrisk anbragt. Som Regel har Pronotum "paa hver Side 5 Tænder, af hvilke de forreste er svagest, men undertiden er Antallet kun 4, der parvis er nærmet til hinanden og i Midten adskilt ved et ret langt Mellemrum. Denne Form (L. kirkae Donisth.) er ikke skarpt adskilt fra den femtandede Form og utvivlsomt ikke artsforskellig fra denne. ; Udbredt, men sjælden (J, Ø, B). Draved, Eisbøl, Kolding, Faarup Sø; »Engene« ved Svendborg, Korup Skov, Bregninge 24 paa Taasinge, Tranekær; Herlufsholm, Sorø, Knabstrup, Bog- næs, Ermelundens Sydkant, Malmmosevej og Luknam ved Holte, Rudeskov, Jægerspris Nordskov; Svartingedalen paa Bornholm. Bankes af udgaaede Grene paa forskellige Løv- træer, saasom Ask, Elm og Røn, især Ask. Juli—Sept., hyp- pigst i Juli og Beg. af August. 2. Salpingus Gyll. Hovedet ikke snudeformet forlænget, Føle- hornene mod Spidsen jævnt fortykkede eller med mere eller mindre tydeligt afsat Kølle. Pronotum mere eller mindre hjerteformet, dets Sider utandede. Hannen er kendelig ved svagt, men tydeligt udvidede Forfødder. Ved Præparationen bør Kindbakkerne saa vidt muligt trækkes fremad og udad, for at Tænderne paa Indersiden kan undersøges. Oversigt over Arterne. 1. Pandens Sidekanter konvergerende fremefter lige til Forranden i omtrent rette eller lidt buede Linier; Overlæben kort, ikke længere end 2. Følehornsled og over dobbelt saa bred som lang (Fig. 10, a). Vingedækkerne uden stærkt udpræget Tværindtryk bag Roden........... Pde ce R.vir:dipennis 2. Scastaneu3 & S.foveolati> Fig. 10. Hoved og Pronotum af Salpingus castaneus (a), S. foveo- latus (b) og Rhinosimus viridipennis (c). 25 Pandens Sidekanter foran Følehornenes Indled- ningssted stærkt indbuede og derpaa diver- gerende fremefter til Forranden; Overlæben meget længere end 2. Følehornsled, ikke nær dobbelt saa bred som lang (Fig. 10, b). Vinge- dækkerne med et tydeligt Tværindtryk bag Roden og tillige med et Indtryk ved Scutellum, saa at der dannes et buleformet ophøjet Parti HER TE O (o RE DES MEE EK ETe SES BEDE BENE EDER US 4. Oversiden ensfarvet gulbrun. 7. Følehornsled betydeligt bredere end 6., 8. Led ikke tydeligt smaller sea rr EEC as aneus. I hvert Fald Hoved og Pronotum sort eller mørke- brunt. 7. Følehornsled ikke "eller kun lidt bredere end 6., 8. Led betydeligt smallere end 9. 3. Oversiden blankt sort eller brunsort, Laar og Skinneben sorte eller brunsorte, Følehorns- køllen sort. Pronotum tydeligt bredere end langt (som c. 25 til c. 18). Vingedækkerne for- holdsvisshidt bredere FSR FE SE SEEREN SR ater: Vingedækkerne som Regel lysere eller mørkere brunlige, med svagt Metalskær, Benene lysere, Skinnebenene brungule, Følehornskøllen brun- lig, kun lidt mørkere end Svøben. Pronotum " kun lidt bredere end langt (som c. 25 til c. 21). Vingedækkerne forholdsvis lidt smallere .... 2. reyi. Hoved og Pronotum ret kraftigt, ikke ret tæt punkterede. Pronotums bredeste Sted ligger nær- mere Midten end Forranden. Vingedækkernes Punktrækker med ikke særlig kraftige og ikke ret tæt stillede Punkter. Kindbakkerne paa , Indersiden med" 6-Tænder 2 252 4. foveolåtus. Hoved og Pronotum meget kraftigt og tæt punk- terede. Pronotums bredeste Sted ligger nær-. mere -Forranden end Midten. Vingedækkernes Punktrækker med meget kraftige og tætstillede Punkter. Kindbakkernes Inderside med c.11 Harder se ES RE mer re 7] 5. gabriéli. 26 1. Underslægt Sphaeriéstes Steph. Overlæben kort, ikke længere end 2. Føle- hornsled, over dobbelt saa bred som lang. Pan- dens Sidekanter konvergerende fremefter, ikke stærkt indbuede foran Følehornenes SIndled- ningssted (Fig. 10, a). Kindbakkerne paa Im dersiden med 4 Tæn- der. Vingedækkernes yderste Punktrække, der begynder under Skulderbulen, i hele sin Udstrækning stribe- formet fordybet og bag- til forenet med Side- kanten, Mellemrummet mellem Striben og Side- kanten vulstformet op- højet. Fig. 11. Salpingus castaneus ?. X 15. 1. S. caståneus Panz. (Fig.11). Kendelig paa Farven og den brede Overlæbe. Ensfarvet brungul, næsten uden Metalskær. Pronotum kun lidt bredere end langt, bredest nær ved Forranden, Oversiden kun bagtil i Midten med et Par smaa Gruber, Punkturen ret tæt og kraftig. Vingedæk- kerne bag Roden og ved Scutellum kun meget svagt ind- trykt ved Roden, derfor kun meget svagt buleformet op- højede. Længde 3—3,3 mm. Udbredt og ikke særlig sjælden (J, Ø, B). Paa udgaaede Grene af "Fyr. Maj—Juni, Sept. PAT "2. Underslægt Salpingus s. str. Overlæben og Pandens Sidekanter som hos den foregaaende Underslægt. Vingedækkernes yderste Punktrække, bortset fra den allerforreste Del, ikke stribeformet fordybet, bagtil ikke for- enet med Sidekanten, Mellemrummet mellem den nævnte Punktrække og Sidekanten ikke vulstformet ophøjet. 2. S. reyi Abeille. Sammen med den følgende kendelig paa den brede Overlæbe og de lige foran beskrevne Kende- mærker paa Vingedækkerne. Brunsort, Vingedækkerne oftest noget lysere, Oversiden med meget svagt, bronzeagtigt Metalskær, Følehorn og Ben brungule, de første mod Spidsen og Laarene ofte lidt mørkere. 8. Følehornsled tydeligt bredere end 7. Led, dannende en Overgang til den treleddede Kølle. Kindbakkernes Inderside med 4 Tænder. Pronotum bredest lidt bag Forranden, ret kraftigt og tæt punkteret, oftest med et svagt Indtryk paa hver Side foran Midten og et Par svage Rodindtryk. Vingedækkerne som Regel med et meget svagt Tværindtryk bag Roden. Længde 2,5—3,5 mm. Udbredt, men sjælden (J, Ø, B). Esbjerg, -Ondrup ved Odder, Funder (i Antal paa udgaaede Enebærgrene); Fyn; Lolland-Falster, især paa Risgærder, Nordsjælland; Born- holm. Juli—Aug. 3. S. åter Payk. (åter Seidl:M. Yderst nærstaaende til . den foregaaende og ofte vanskelig at kende fra den, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. " Endvidere er Følehornenes treleddede Kølle som Regel tydeligere afsat, idet 8. Led kun er lidt bredere end 7. og ikke danner en saa tydelig Overgang til Køllen, Pronotum oftest lidt tættere punkteret og Vingedækkerne uden noget tydeligt Tværindtryk bag Roden. Længde 2,5—3,5 mm. " Af denne Art kendes kun to danske Eksemplarer, det ene nedbanket af udgaaede Pilegrene i Lersøen, d. 2?8/, 1898, 28 det andet ketset i Sydkanten af Gelsskov, d. "”/, 1944, Arten angives i Udlandet at være fundet under Bark af unge brandlidte Graner, sjældnere under Bark af. Fyr og Birk. 3. Underslægt Rabd& c erus Muls. Overlæben meget længere end 2. Følehornsled, ikke nær dobbelt saa bred som lang. Pandens Sidekanter foran Følehornenes Indledningssted stærkt indbuede og derpaa divergerende frem- efter (Fig. 10, b). Kindbakkerne med mindst 6 Tænder paa Indersiden. Vingedækkerne med et tydeligt Indtryk bag Roden og tillige med et Indtryk ved Scutellum, saa at der dannes et buleformet ophøjet Parti ved Roden, den yderste Punktrække og Mellemrummet mellem den og Sidekanten som hos Underslægten Sphaeriestes. 4. S. foveolåtus Ljungh. Let kendelig paa Pronotums Karakterer, Overlæbens Form og Farve og Kindbakkernes c. 6-tandede Inderside. Sort eller brun, Oversiden med mørkt bronzefarvet eller grønligt Metalskær, Følehorn og Ben brun- gule, de første mod Spidsen og ofte Laarene mørkere. 6. Føle- hornsled lidt bredere end 5. Led, 7. Led betydelig bredere end 6. og kun lidt eller næppe smallere end de 4 yderste, ligebrede Led. Overlæben brungul, c.”/, Gang bredere end lang. Pronotum omtrent -/, Gang bredere end langt, bredest lidt foran Midten og herfra tilsmalnet stærkt baade frem- efter og bagud, saa at Siderne næsten er stumpvinklede, Overfladen med 4 stærkere eller svagere Indtryk, 2 paa Siden foran Midten og et Par lidt foran Roden. Vingedæk- ; kerne højere hvælvede end hos de foregaaende. Længde 2,5—3,8 mm. ; Udbredt, men sjælden (J, Ø). Draved Skov, Als, Aabenraa, Tørning, Estrup Skov, Brakør; Odense; Christianssæde, Maglemerskoven, Sundby Storskov, Lindeskov; Boserup, 29 Ermelunden, Dyrehaven, Rudeskov, Søllerød Kirkeskov. Paa udgaaede Grene og Stammer af Løvtræer, f. Eks. unge Ege og Bøge, især om Efteraaret. Undertiden talrig om For- aaret, sværmende til solbeskinnede Brændestabler. 5. S. gabriéli Gerh. Let kendelig paa Pronotums tætte og meget kraftige Punktur, Overlæbens Form og Farve og Kindbakkernes c. 11-tandede Inderside. Nærstaaende til den foregaaende, men kendelig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Overlæben er sort eller brun, lidt mindre tværbred og kraftigere punkteret, at Vingedæk- kerne er betydelig længere og fladere, og at Størrelsen gen- nemsnitlig er betydeligere. Følehornenes 7. Led er næppe smallere end de følgende Led, og 6. Led betydelig bredere end 5. og kun lidt eller næppe smallere end 7. Længde 3—4 mm. i Meget sjælden (J, Ø). Nørholm Skov, Ørn Sø (ketset i Antal under El og Birk, ””/,,), Silkeborg, Vang Skov; Holme- gaards Mose, Luknam ved Holte, Lille Hareskov, Ryget Skov, Store Dyrehave. Oftest ved Ketsning i Oktober, men ogsaa under Ellebark sammen med Barkbillen Dryocoetes alni Georg i Marts—Maj. I Udlandet ogsaa i gamle Grene af Elm og Lind. 3. Rhindsimus Latr. Hovedet snudeformet forlænget (Fig. 10, c og 12), Følehornene med 4—35-leddet, mere eller mindre tydeligt afsat Kølle. Pronotums Sider utandede. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum og Vingedækkerne ensfarvede, med mørkt bronzefarvet eller grønlig Metalglans... i FE plane østris. Pronotum Srødgult, Vingedækkerne metalblaa og DES SERENE VET aL NS Re SEER ra NREN Pe SER 2 SES ESE RR NSSS ERB ER 2. 2. Snuden. (regnet fra FRED Forrand) meget 1 DE NER 10 Fl syv. Fe (] ER 21 61 2)) FERRRR ERE ERR DER 2..Tuficollis. Snuden (regnet fra Øjnenes Forrand) ikke længere ed Bred (Fi ANE] SNE SS 3. viridipénnis. 30 1. Rh. planiréstris Fabr. Sort eller brun, Oversiden med mørkt bronzefarvet eller grønligt Metalskær, Føle- hornssveøben, Benene og Snuden brungule. Snuden lidt længere end bred, meget kortere og bredere end hos Rh. ruficollis, men lidt længere og smallere end hos Rh. viridi- pennis. Følehornene med tydeligt afsat, 4-leddet Kølle. Pronotum rigelig saa bredt som langt. Længde 3—3,5 mm. Almindelig (J, Ø, B). Paa udgaaede Grene af Løvtræer og under Løvtræbark. Overvintrer som Imago og træffes hyppigst Foraar og Efteraar. 2. Rh. ruficéllis L. (Fig, 12). Rødgul, Undersiden ofte helt eller delvis mørk, Følehornene lidt mørkere mod Spidsen, Hovedet ofte mørkt bagtil, Vinge- dækkerne smukt metalblaa eller -grønne. Følehornene med mindre tydeligt afsat 4-leddet Kølle, idet 7. Led danner en Overgang. Snu- den c. dobbelt saa lang som bred, i Midten tilsmalnet. Pronotum no- get bredere end langt, bredere end Hovedet over Øjnene. Længde 3,3—4,5 mm. Som den foregaaende, men ikke saa almindelig (J, Ø, By. 3. Rh. viridipennis Lalr Farven som hos den foregaaende, dog er Hovedet altid lyst og Følehornene brunsorte med lysere Rod. Følehornene kortere og meget Fig. 12. Rhinosimus kraftigere end hos den foregaaende, ruficollis. xX 12. mod Spidsen jævnt fortykkede, 3.—10. Led tværbrede, Endeleddet meget kortere end hos den foregaaende. Snuden c. saa lang som bred (Fig. 10, c). Pronotum c. saa langt som bredt, kun ube- tydelig bredere end Hovedet over Øjnene. Længde 2,5—3,5 mm. 3: Forfødderne ganske lidt udvidede. 31 Sjælden (Ø, B). Svendboørgegnen, Tranekær; Lølland- Fålster; Tisvilde; Børnholm (bl. a. Hammeren). Paa ud- - gaaede Løvtrægrene, ofte talrig paa Risgærder. Maj—Juni, Oktbr. 4. Familie Pyrochréidae. (Kardinalbiller). Let kendelig ved den betydelige Størrelse (8—15 mm) og de brede, flade, ensfarvet røde Vingedækker, der er bredest langt bag Midten. Forhofteskaalene bagtil aabne (som Fig. 1, b), Forhofterne tapformet fremstaaende. Hovedet bagtil stærkt halsformet indsnøret; Følehornene kamdannede (3) eller savtakkede (9). Pronotum uden afsatte Sidekanter, meget bredere end langt, med stærkt rundede Sider, bagtil smallere end Vingedækkerne over Skuldrene. Næstsidste Fodled tvelappet, Kløerne ved Roden med en ganske lille Tand. 1. Pyrochréa Geoffr. Kroppen temmelig flad, bredest langt bag Midten. Benene slanke. Arterne træffes fremme paa Blomster eller paa Stubbe og Stammer. Larverne under Bark af Stubbe eller udgaaede Stammer af Løvtræer. Oversigt over Arterne. 1. Hoved og Scutellum røde.......... 2. sérraticérnis. Hoved og Seujellum sørke 22205222 574 2. 2. Pronotum ensfarvet rødt. Vingedækkerne uden Længdefurer. Længde 14—15 mm..... 1. coccinea. Pronotum rødt, med en sørt Midtplet. Vinge- dækkerne med brede, svage Længdefurer. Længde Er ES URERS ER DSE ØRER 3. péctinicérnis. 32 1. P. coccinea L. (Fig. 13). Sort, Pronotum og Vinge- dækkerne smukt skarlagenrøde, fint og tæt nedliggende, lyst behaarede. Hovedet bredest bag Øjnene. Pronotum i det højeste med svage Sideindtryk, Midtfuren mere eller mindre fin. Vingedækkerne tæt og yderst fint punkterede. Længde 14—15 mm. &g: Følehornenes Kamdannelser længere og smallere, Pandens Midterindtryk dybere og tættere behaaret. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Paa Blomster, især af Hvidtjørn og Skærmblomstrede, og paa Stub- be og døde Stammer i Løvtræ, især Bøg. Juni. 2. P. sérraticornis Scop. Nærstaaende til den foregaaende, men let at kende fra den ved, ) at Hoved og Scutellum samt For- Fig. 13. Pyrochroa ; brystet er røde. Endvidere er Coccineal 335 2178: Pronotums Midtfure og Sideind- : tryk stærkere, -Vingedækkernes Punktur lidt mindre fin, Hovedets og Scutellums Behaaring lys, ikke sort, og Størrelsen ringere. Længde 10—14 mm. gå: Som den foregaaende. Temmelig sjælden, hyppigst i vore sydlige Egne (J, Ø, B). Den lever som den foregaaende, men foretrækker vistnok Ask. Maj—Juni. 3. P. péctinicé&rnis L. Sort, Pronotum.… og Vingedæk- kerne brungule, det første med sort Midtplet. Hovedet bredest over Øjnene. Pronotum med en Midtgrube og svage Side- indtryk. Vingedækkerne hvert med en bred, svag Længde- fure og med antydede Længderibber, Behaaringen ikke helt nedliggende. Længde 8—9 mm. åg: Følehornenes Kamdannelser meget længere og tyndere . 33 end hos 2 (og end hos de to foregaaende Arters 33). Panden … bagtil med to store, dybe Gruber, indbyrdes adskilt ved en Længdekøl. Sjælden, hyppigst i vore sydlige Egne (J, Ø). Draved Skov, Estrup Skov, Avnsbjerg Skov, Lindum, Salling, Hals Nørre- skov; udbredt paa Lolland; Holmegaards Mose, Thureby. Tages hyppigst ved Ketsning under Birk i Juni. Larven er taget i April—Maj under Bark af udgaaede Birkestammer og -stubbe, men ogsaa i Eg, Avnbøg og El. 5. Familie Scraptiidae. I de fleste Karakterer overensstemmende med Familien Anaspidae, men adskilt fra den ved, at Bagfødderne ikke er længere end Bagskinne- benene, og åt- Vingedækkernes. Punktur er uregelmæssig, ikke ordnet i Tværrækker. 1:"Serd pia Lair. I Form mindende om Anaspis. Hovedet meget smallere end Pronotum, dette c. dobbelt saa bredt som langt, bredest ved Roden, fremefter stærkt. tilsmalnet, Siderne rundede. Vingedæk- kerne meget langstrakte, kun ganske lidt bredere end Pronotum. 1. Ser. faåscula Gyll. Brun, Hovedet mørkere, Benene brungule, Oversiden fint, ikke helt nedliggende, gulligt be- haaret. Hovedet uden Tindinger, idet Øjnene naar helt til- bage til Bagranden af Hovedet. "Pronotum og Vingedæk- kerne uregelmæssigt, ret kraftigt kornet-punkterede. Længde 2,3—2,5 mm: 2 . åd: Sidste Bugleds Bagrand i Midten indbuet. Af denne Art kendes kun nogle faa danske Eksemplarer, klækkede af Løvtræved fra Omegnen af Nykøbing F, Arten Victor Hansen : Heteromerer. 3 34 angives at leve paa Svampe paa udgaaede Grene og at sværme midt i Juli. I Sverrig er den klækket af mørt Egeved, hvor den levede sammen med Pentaphyllus testaceus og Eledona agaricola. I England er den fundet i hule Træer (Bøg, 3, Ask, beboet af Myren Lasius brunneus eller fuliginosus, 72/,) ved at afbørste Veddet i Hulheden eller afbanke Grene og Skrub i Hulheden; den sværmede i Parring om Aftenen. 6. Familie Adéridae. (Hylophilidae). Nærstaaende til den følgende Familie, men adskilt fra den ved, at Halsen er kort og mindst halvt saa bred som Hovedet og i Reglen trukket ind i Forbryststykket, samt at Bagføddernes 1. Led er meget længere end de følgende Led tilsammen (Fig. 14). Endvidere er Hovedets Bag- hjørner (undtagen hos Aderus nigrinus) mere eller mindre skarpe og Følehornene ikke altid traadformede” De her” behandlede Te 7. Følehornene sorte, i det hat de inderste Leds Rod og Spids lidt lysere. Laarene helt eller overvejende sorte. Vingedækkerne sorte med æ. humilis & 1nstabi!/ts e gursgut!ius f Fig. 17. Hoved og Pronotum af Anthicus humilis (a), instabilis (b) og quisquilius (Cc). rød Tegning. Hoved og Pronotum ret fint og meget tæt punkterede, Hovedet uden glat, blankt Længdemidtparti SEE RE ane ESSEN SN 4. antherinus. Følehornene helt eller mod Roden lyse NREN 8. Hovedets Bagrand buet, Øjnene stærkt hvælvede (Fig. 17, b). Hannens Bagskinneben stærkt ud- vide des (Fis ASS) HS REE BTS. 3. inståbilis. Hovedets Bagrand i Midten omtrent ret, Øjnene mindre stærkt hvælvede. Hannens Bagskinne- Ben Simple LKR ME san ke S Rehe SSR KERES NENS 2) Hovedet med yderst tæt Punktur, uden glat, blankt Længdemidtparti, Punkterne aflange, stresastigens HILSNER SE eN ER ERE ENGE KE RSD gråcilis. Hovedet tæt og kraftigst ere i hvert Fald - fortil med et glat, blankt Længdemidtparti;- Punkterne normale, runde 43 10:'Sftørre 5,64 5 mm … 7: Følehornsled tydeligt kenserekendsbre dte redde Rs 9. sellåtus. Mindre, 1,7—2,2 mm. 7. Følehornsled ikke eller næppeslængere end" bredt 33 SEE 8. flåvipes. [A. hispidus Rossi. Let kendelig ved, at Oversiden samt Skinneben og Laar er beklædt med meget lang, spredt ud- staaende Behaaring, og ved Farven. Blankt sort, Følehorn og Ben samt Pronotum helt eller bagtil rødgule, Laarene ofte mørkere, Vingedækkerne lige bag Roden med et klart gult Tværbaand. Oversiden kraftigt og ret tæt punkteret, med spredt, kortere, nedliggende Behaaring, foruden de lange, udstaaende Haar. Længde 2—2,6 mm. Denne Art, der bl. a. er fundet i Skaane, kunde muligvis træffes ogsaa hos os. Den er i Tyskland fundet paa sandet Flodbred under Pileløv og ved Randen af en Kalkgrube i kiselholdigt Sand.] 1. A. bifasciåtus Rossi. Let kendelig ved, at. Over- siden — men ikke Benene — er forsynet med ret lang, spredt, udstaaende Behaaring, foruden den spredte, korte, nedlig- gende, meget utydelige Behaaring. Blankt sort, Følehorn og Ben rødlige eller brunlige, Laarene mørkere, Pronotum ofte lidt lysere for- og bagtil, Vingedækkerne hvert med to rød- gule, oftest lidt tværbrede, ret klart afgrænsede Pletter, den ene bag Skuldrene, den anden lidt bag Midten. Oversidens Punktur ikke ret tæt, paa Hoved og Pronotum, der i Bunden er fint mikrochagrinerede, ret fin, paa NEL ENE noget kraftigere. Længde 2—2,5 mm. i GE Pygidium stærkere hvælvet end hos 2. 5. Bugleds Bagrand afstudset (hos 9 rundet), et 6. Bugled, med ind- buet Bagrand, synligt (hos 2 ikke synligt). Å Meget sjælden (Ø, B). Stranden ved Køge, København (i Plantemuld), ved Taarnby paa SK STAR (i Kompost); Rønne (under FARS) Sept.—Okt. "2. A. humilis Germ. Let kendelig ved Hovedets og Pro- notums Form (Fig. 17, a). Stærkt varierende i Farve, oftest 44 brunlig, undertiden næsten sort, Hovedet som Regel mør- kest, Vingedækkerne hyppigt med et udvisket Tværbaand i Midten, Følehorn og Ben brungule, de første mørkere mod Spidsen. Oversiden ret kraftigt, paa Hoved og Pronotum temmelig tæt, paa Vingedækkerne mindre tæt punkteret. Pronotum hjerteformet, lidt længere end bredt, bagud stærkt tilsmalnet til lidt foran Roden og herfra til Roden atter lidt udvidet, Roden i Midten med to smaa Knuder. Længde 2—2,5 mm. "dg: 5. Bugleds Basra i Midten med en Indbugtning (?). Af denne Art kendes kun nogle faa danske Eksemplarer, fundet for mange Aar siden paa Vesterfælled ved Køben- havn. Arten lever paa Saltbund. 3. A. inståbilis Schmidt. Kendelig ved de stærkt hvæl- vede Øjne og Hovedets ogsaa i Midten tydeligt buede Bag- rand (Fig. 17, b). Blankt brun, ofte delvis eller helt mørkere eller endog næsten sort, Følehorn og Ben brungule, Laarene oftest mørkere. Oversidens Punktur ret. kraftig og temmelig tæt. Hoved og Pronotum ikke mikrochagrinerede i Bunden, Hovedet i det højeste fortil med et utydeligt afgrænset Bla Længdemidtparti. Længde 2,5—3 mm. gg: Bagskinnebenene mod Spidsen stærkt udvidede (saa brede som Laarene) og paa Overfladen udhulede (Fig. 15, a). Foruden ved de stærkt hvælvede Øjne adskiller Arten sig fra A. ater og antherinus ved de ensfarvet brungule Føle- horn, fra A. floralis og quisquilius ved tyndere Følehorn meget kraftigere punkteret, i Bunden ikke mikrochagrineret Hoved og Pronotum og manglende Knuder paa Vingedæk- kernes Rod, fra A. sellatus ved ringere Størrelse og meget mindre tæt Punktur paa Hoved og Pronotum og fra A. flavipes ligeledes ved mindre tæt punkteret Hoved og Pro- notum og meget slankere Følehorn. Hannen er straks kendelig ved de ejendommeligt formede Bagskinneben. Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø), især paa Strand- bredder under Tang eller ved Planterødder. Fakkegrav, Juels- minde, Saxild Strand, Langeland, Korshavn ved Odense. 45 Fjord, Æbelø; Roden Fed, Hildesvig, Dillet paa- Falster, Vejlø Bugt, Korsør Nor, Asnæs, Refsnæs, Odsherred, Jægers- pris, Lynæs. April—Sept. [A. gråcilis Panz. Let kendelig ved Hovedets og Prono- tums yderst tætte, ligesom naaleridsede Punktur. Sort, Vingedækkerne brungule med en mørk Sideplet lidt bag Midten, ofte ogsaa- med mørk Søm og Siderand, Følehorn og Ben brungule, de første mørkere mod . Spidsen. Længde 2,8—3,3 mm. ' Denne Art, der forekommer paa grusede Strandbredder under Tang, og som bl. a. er fundet i det sydlige Holsten og i Bohuslen i Sverrig, kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 4. A. antherinus L. (Fig. 18). Let kendelig ved de sorte, i det højeste ved Roden lidt lysere Følehorn, de tvefarvede Vingedækker og den yderst ensartet tætte, forholdsvis fine Punktur paa. Hoved og Pro- notum, der ikke er mikrocha- grinerede i Bunden. Sort, Vin- gedækkerne med rødgul Teg- ning, der varierer betydeligt i Udstrækning og bestaar af en stor Plet bag Skulderen og et bredt, ved Sømmen udvidet Fællestværbaand bag Midten; Følehornenes 3—4 inderste Led oftest lidt lysere ved Rod og Spids, Skinneben og Fødder hyppigt brunlige eller rød- gule. Vingedækkernes Punktur betydeligt kraftigere end Pro-. notums. Længde 3—3,5 mm. åg: For-. og Mellemskinne- benene (de sidste tydeligst) paa Indersiden ved Spidsen med å - Fig. 18. Anthicus en lille, fin, spids Tand. antherinus 9. X 14. 46 Temmelig almindelig (J, Ø) paa Sandbund især paa Stranden under Tang eller ved Planterødder og paa Bred- derne af større Søer. Febr.—Sept. 5. A. åter Panz. Let kendelig paa Farven. Ensfarvet sort, Benene. undertiden delvis brune. Hoved og Pronotum ret tæt, ikke særlig kraftigt punkterede, i Bunden fint mikro- chagrinerede. Øjnene mindre og Tindingerne længere end hos de nærstaaende Arter. Vingedækkerne tæt og meget kraftigt punkterede. Længde 3—3,5 mm. ' åg: Skinnebenene (de to bageste Par tydeligst) paa Inder- siden ved Spidsen med en lille, spids Tand. Pygidium i Midten med en rund, tæt behaaret Grube. i Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø); paa fugtig Bund jsær paa Stranden under Tang eller ved Planterødder. April— Sept. 6. A. florålis L. Denne og den følgende Art udmærker sig ved, at Vingedækkerne ved Roden nær Scutellum hvert har en lille flad, blank Knude (ses bedst skraat bagud fra Siden) og bag denne et Tværindtryk; yderligere er A. floralis kendelig ved, at Pronotum fortil i Midten har to smaa, tæt- stillede Knuder. Sort eller brunsort, Pronotum helt eller bagtil og Vingedækkernes Rod samt Følehorn og Ben brun- gule, Følehornene mod Spidsen og Laarene ofte mørkere. Oversiden ret fint punkteret. Hoved og Pronotum i Bunden fint mikrochagrinerede, Hovedet tydeligt bredere end Pro- notum og tydeligt bredere end langt. Længde 3—3,5 mm. Øg: Pygidium meget stærkere hvælvet end hos 2 (ses bedst fra Siden). ; Meget almindelig (J, Ø, B) i Kompost og Gødningsbunker. Juni—Okt. ; 7. AÅ. quisquilius Thoms. (formicårius auct.). Yderst nærstaaende til den foregaaende, men let kendelig fra den ved, at Pronotum mangler Knuder. Endvidere er Kroppen noget smallere, Oversiden som Følge af tættere Punktur og- 47 tydeligere Behaaring ofte noget mindre blank, Hovedet næppe bredere end Pronotum og c. saa bredt som langt og É Vingedækkernes Tværindtryk svagere. Længde 3—3,5 mm. åg: Som den foregaaende. Som den foregaaende (J, Ø). 8. A. flåvipes Panz. Vor mindste Art, kendelig foruden ved den ringe Størrelse ved Hovedets og Pronotums tætte og kraftige Punktur og de forholdsvis korte Følehorn, hvis 3 næstyderste Led er lidt tværbrede.… Farven varierende, lysere eller mørkere brun eller brunsort, Hoved og Pronotum oftest mørkest, Følehorn og Ben brungule, de sidste, eller dog deres Laar undertiden mørkere. Hovedet i Midten i hvert Fald fortil med et glat Længdeparti. Pronotum lidt bredere end langt. Vingedækkerne forholdsvis brede, tæt og kraftigt punkterede, meget tydeligt, graagult behaarede. Længde 1,7—2,2 mm. g &g: Som A. floralis. Almindelig (J, Ø, B) paa sandede Strand-, Sø- og ÅAa- bredder. Maj—Sept. 9. A. sellåtus Panz. Vor største Art, kendelig ved Stør- relsen og ved Hovedets og Pronotums kraftige og yderst tætte Punktur, der paa Hovedet er afbrudt i Midten af et glat, oftest gennemgaaende Længdeparti. Sort, Vingedæk- kerne rødgule, i Midten med et bredt, mørkt Tværbaand, der undertiden helt eller delvis forsvinder, undertiden breder sig og suppleres med et mørkt Scutellarparti; Følehorn og Ben rødgule. Følehornene slanke. Pronotum tydeligt bredere end langt. Vingedækkerne forholdsvis brede, ret kraftigt og tæt punkterede, tydeligt, graagult, ikke fuldstændigt nedliggende behaarede. Længde 3,6—4,5 mm. å: Som A: floralis. Sjælden (J, Ø, B). Paa sandede Strand- og Søbredder under Tang eller ved Planterødder. Halk Strand; Ærø, Dillet paa Falster, Svinø Strand, Tissø; Sose Odde. Maj—Juni. 48 Sa Borre Thoms. Nærstaaende til den foregaaende Slægt, men adskilt fra den ved, at Hovedet bagtil er forsynet med en kort, dyb Længdemidtfure, og at For- skinnebenenes Spids paa Ydersiden er trukket ud i en lang Torn (Fig. 15, b). Flyvevingerne stærkt forkortede. 1. E. bimaculåtus Illig. Bleggul, Undersiden hyppigt delvis mørkere, Vingedækkerne bag Midten hvert med en lille mørk Plet, der undertiden forsvinder, men undertiden forlænges bagud mod Sømmen. Oversiden meget fint og lidet tæt punkteret, tydeligt, nedliggende, hvidgraat behaaret. Hovedet med meget store Øjne og forholdsvis korte Tin- dinger. Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne kortere, bredere og med stærkere rundede Sider end hos nogen af Anthicus- Arterne. Længde 3—3,5 mm. Temmelig sjælden (J, Ø, B). I Klitter ved Roden af Klit- græs. Fanø, Høbjerg syd for Grenaa, Blokhus, Lønstrup, Skagen; Ærø; udfor Roden Skov, Dillet paa Falster; Tisvilde; Arnager. Marts—Juli, Okt., talrigst i Juni. 8. Familie Melbidae. Forhofteskaalene bagtil åabne, Forhofterne tapformet fremstaaende. Hovedet udvidet bag Øjnene og her mindst saa bredt som Pronotum, derpaa brat, halsformet indsnøret (Fig. 19. og 20); Følehornene ikke kamdannede og ikke ud- præget savtakkede. Pronotum uden afsatte Side- kanter, bagtil smallere end Vingedækkerne over Skuldrene. De danske Arter 10—32 mm lange. Larverne snylter hos enlige Bier. 49 Oversigt over Slægterne. 1. Vingedækkerne slutter ikke paa sædvanlig Maade, til hinanden med Søm mod Søm, idet den ene ved Roden dækker den anden, medens de bagud divergerer stærkt (Fig. 19) ....... 1. Mélo€é (p. 49). Vingedækkerne i hvert Fald fortil sluttende til hinanden med Søm mod Søm..............- 2. 2. Vingedækkerne metalgrønne, ikke divergerende TEE REDE JERNES SSESE SSI DN EGER ER: BE ES Eb A Lp. 51). Vingedækkerne gule, bagud divergerende 3. Åpalus (p. 52). H-Meloe E. (Oliebille). Let kendelig fra alle vore andre Billeslægter ved den store, plumpe Krop med de bagtil gabende Vingedækker, som ikke dækker Bag- kroppen helt, og af hvilke den ene fortil ligger lidt hen over den anden. Flyvevinger mangler. Bagkroppen især hos 2 stor og plump. Arterne er Foraars- eller Forsommerdyr, der træffes kry- bende fremme paa Jordbunden i Solskin, især om Formid- dagen, eller nedfaldne i Sand- eller Grushuller. Om Arternes Levevis se nedenfor i Larveafsnittet. Oversigt over Arterne. 1. Oversiden metalgrøn og kobberfarvet. Pronotum fladt, Siderne næppe rundede ...... 1. variegåtus. Oversiden metalblaa eller -violet eller næsten sort. Pronotum hvælvet, med rundede Sider.. 2. 2. Pronotum mindst dobbelt saa bredt som langt. Følehornenes 8.—10. Led ikke væsentlig kortere eller smallere end 3.—5. Led. See sER 4. brevicdllis. Pronotum ikke nær dobbelt saa bredt som langt. | Følehornenes 8.—10. Led meget kortere og smal- kleredendrs SE ED ES SAD EN EN GR 3. Victor Hansen: Heteromerer. 4 50 3. Pronotums Rod i det højeste med et svagt af- grænset Tværindtryk, Bagranden omtrent ret eller i Midten svagt indbuet. Oversiden i Reglen sort med kun meget svagt mørkeblaat Skær 2. proscarabaeus. Pronotums Rod med et tydeligt afgrænset Tvær- indtryk, Bagranden i Midten tydeligt stump- vinklet indskaaret. Oversiden i Reglen med kraftigt blaat Metalskær............ 3. violåceus. 1. M. våriegåtus Donov. Let kendelig ved de i Over- sigten nævnte Kendemærker samt ved Hovedets og Prono- tums kraftige og meget tætte Punktur. Følehornene ret korte, 8.—10. Led næppe kortere og kun lidt smallere end 3.—5. Led. Pronotum meget bredere end langt, bredest foran Midten, Forhjørnerne tydeligere afsat end hos de følgende, Bag- randen urandet. Benene ret korte. Længde 11—38 mm. Udbredt (J, Ø), men ret sjælden og oftest kun enkeltvis; hyppigere i Jylland end paa Øerne. Paa sandede Overdrev og Fælleder, paa Heder og i Klitter. Af Lokaliteter kan nævnes: Husby Klit, Bramminge—Funderegnen; Ristinge Klint; Slagelse, Refsnæs, Raageleje. April—Juni. 2. M. proscarabaeus L. Sort, Oversiden som Regel med kun svagt, :mørkeblaat Skær. Følehornene temmelig lange, tykkest i Midten. Hoved og Pronotum ret kraftigt og tæt punkterede, det sidste kun lidt bredere end langt, bredest i eller lidt foran Midten, Bagranden fint randet. Vingedæk- kerne ret kraftigt rynkede. Længde 13—32 mm. åd: Følehornene i Midten udadbøjede idet 6. og 7. Led er stærkt sammentrykte og buede og 6. Led indleddet paa Ydersiden af 5. Led. (Hanner med simple Føléhorn fore- kommer dog i Udlandet). Temmelig almindelig (J, Ø), paa aaben, græsklædt Bund. Maj—Juni. Angives at snylte hos Bierne Anthophora retusa og acervorum, i Sverrig hos Andrena jacobi. 3. M. violåceus Marsh. (Fig. 19). Adskilt fra den fore- o1 gaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Hoved og Pronotum er finere punkteret, Pronotum smal- ” lere, Vingedækkerne svagere rynkede og Følehornenes 3.—35. Led oftest lidt længere og slan- kere. Længde 10—32 mm. å:"Som den foregaaende. Temmelig almindelig (J, Ø), paa aaben, græsklædt Bund. I Jylland mindre, i Nordsjæl- land mere hyppig end den fore- gaaende. Maj—Juni. 4. M. brevicoéllis Panz. Let kendelig fra de foregaaende ved det meget stærkt tvær- brede, næsten nyreformede Pro- notum, hvis fintrandede Bag- rand ligger meget dybere end Pronotums Overflade, og hvis Sider bagtil er stærkt buet- Fig. Fe FADER: udvidede, fra M. proscara- violaceus &. X 21/,. baeus yderligere ved Farven og : mindre tæt og kraftigt punkteret Hoved og Pronotum og fra de to foregaaende yderligere ved kortere, i Midten ikke fortykkede, hos begge Køn simple Følehorn. Oversiden i Reglen med tydeligt blaat Metalskær. Længde 8—20 mm. Temmelig sjælden (J, Ø), hyppigst i Jylland (f. Eks. Halk, Esbjerg, Rye, Viborg, Aalborg); Ristinge Klint, Høje Møen (Høvblege) i Antal, >%/,, Hunosøgaard), Vordingborgegnen, Donse, Rørvig. April—Juni. Angives at snylte hos Bien Tra- chusa serratulae. ; 2 Løjtta Fabr. (Spansk Flue)… " Kroppen langstrakt, ret parallelsidet, stærkt metalfarvet. Pronotum med udstaaende For- Ed 52 hjørner. Vingedækkerne normale. Benene lange og slanke. 1. L. vesicatbria L. (Fig. 20). Metalgrøn, undertiden med ER En Skær, Følehornene, undtagen de inderste Led, sorte. Hovedet lidt bredere end Pronotum, bredest bagtil. Pronotum tilsmalnet bagud. Vingedækkerne fint rynkede, hvert med 3 svage Længde- ribber. Længde 12—21 mm. åg: Følehornene meget læn- gere end (hos 2 c. saa lange som) … Pronotums dobbelte Bredde. Forføddernes 1. Led og xForskinnebenenes Ende- spore stærkt udvidede. Mel- lem- og Bagfødderne længere end hos 2. Udbredt, men meget sted- egen (J, Ø, B). Nørholm, Mat- trup Skov, Stensballe Skov; Svendborg, Vester Ulslev, Fugl- sang (Lolland), Nyraad, Tuel Sø, Sorgenfri, Ryget Skov, ; Lillerød, Holbæk, Færgelunden Fig. 20. Lytta og Jægerspris Nordskov, Fre- vesicatoria d. X 21/2. deriksværk, Tisvilde; Knud- sker. Paa Ask, sjældnere paa Liguster, Syren, Hyld og Gedeblad, undertiden i stort An- tal. Juni—Juli, en enkelt Gang i Antal i August. 3. Åpalus Fabr. Let kendelig fra de to foregaaende Re. ved, at de gule Vingedækker fortil slutter sammen, Søm mod Søm, men bagud divergerer temmelig stærkt. Benene lange og kraftige. 53 1. A. bimaculåtus L. Sort eller sortbrun, Bugen delvis lysere, Vingedækkerne gule, nær Spidsen hvert med en rund, mørk Plet, der undertiden kan mangle. Hoved og Pronotum fint og tæt punkterede og langt, sort behaarede. Vingedæk- kerne over Skuldrene c. dobbelt saa brede som Pronotum, hvert med 3 svage Længderibber. Længde 10—12 mm. gg: Følehornene lidt (hos 2 meget) kortere end Kroppen. Herhjemme hidtil kun fundet ved Skagen (1 -Eksemplar tæt ved Fyret, d. 22/, 1914; et dødt Eksemplar mellem Højen og Fyret, d. ?"/, 1915), og i Søndre Miler, nordvest for Fjerrits- lev (et dødt Eksemplar og et Eksemplar flyvende lavt hen over Sandet, Kl. 16 i mildt Solskinsvejr, d. /, 1944). Angives at snylte hos Bien Colletes cunicularia. .9. Familie Rhipiphoridae. Forhofteskaalene bagtil aabne, Forhofterne tapformet fremstaaende. Hovedet stærkt nedad- bøjet, Følehornene hos $ kamdannede, hos 9 savtakkede. Pronotum uden afsatte Sidekanter, bredest bagtil og her saa bredt som Vingedæk- kerne over Skuldrene, Bagranden tvebusgtet. 1. Metoecus Gerst. Øjnene ikke udrandede. Følehornene kam- dannede. Pronotum i det højeste lidt bredere end langt, med en meget dyb Længdemidtfure, Roden i Midten stærkt bagudtrukket, saa at Scutellum dækkes. Vingedækkerne ikke for- kortede, kun berørende hinanden ved. Roden, … bagud stærkt tilsmalnede, såa at Flyvevingerne er synlige imellem dem. Benene meget lange. Fr appens Underside højt hvælvet. 54 1. M. parad&xus L. (Fig. 21). Sort, Pronotum paa hver Side med en rødgul Rodplet, endvidere er undertiden (hos os vistnok altid Hannen og kun (denne) Vingedækkerne rød- gule med sort Spids og undertiden (hos os vistnok altid Fig. 21. Metoecus paradoxus åg. X 4. Hunnen og kun denne) Bugen rødgul. Vingedækkerne hvert med en Længdefordybning. Længde 3—12 mm. … & å: Følehornenes Kamdannelser meget længere end hos 9 (Fig. 21), jfr. endvidere om Farven ovenfor. Hidtil kun fundet paa Sjælland, men antagelig mere ud- bredt. Krageskov ved Køge, Korsør Skov, Kongelunden, 55 Charlottenlund, Taarbæk, Dyrehaven, Frederiksdal, Gels- 'skov, Rudeskov, Donse, Hillerød. Yngler hos Gedehamse (Vespa vulgaris og germanica); oftest ketset enkeltvis, under- tiden iagttaget siddende paa Egestammer sent paa Aftenen; klækket i Antal af udgravede og hjembragte Gedehamse- reder. Aug.—Sept. Foruden Efteraarsgenerationen angives der at forekomme en mindre Sommergeneration. 10. Familie Mordeéllidae. (Brodbiller). Nærstaaende til den følgende Familie, men adskilt fra denne ved, at Øjnenes Forrand ikke er indbugtet, at Pygidium er trukket ud i en lang Spids, der ikke dækkes af Vingedækkerne (Fig. 25 og 26), og at Benene er kraftigt udviklede til Springben. Arterne er Solskinsdyr, der træffes paa Blomster eller (Tomoxia) paa Stubbe. De er hurtige og sky Dyr, der tager let til Vingerne. Ved Præparationen bør Hovedet strækkes godt fremad og Kæbepalperne, der ofte frem- byder vigtige Kendemærker, bør ligeledes trækkes frem, saa at ogsaa Rodleddet bliver synligt. Arternes Længde er maalt fra det fremstrakte Hoveds Forrand til Pygidiums Spids. Oversigt over Slægterne. 1. Bagskinnebenenes Yderflade med mindst 3 Ind- kærvninger (Fig. 22,b ogc). 3. Mordellistena (p.61). .( Bagskinnebenenes Yderflade kun med en enkelt, kort Indkærvning nær Spidsranden og parallel se duidennes (kro DSA) SELE SØN SR Sr SEE DD 2. Scutellum firekantet, Bagranden lidt indbuet ' (Fig. 24, a). Følehornenes Endeled paa Inder- 56 siden mod Spidsen med en Indbugtning (Fig. PD EVER ER KEDEDE SET SES SR SEE ES ES ENSNET EN KS 1. Tom&dxia (p. 56). Scutellum trekantet eller med jævnt rundede Sider, ikke indbugtet bagtil (Fig. 24, b). Føle- hornenes Endeled simpelt (Fig. 23, b) 2. Mordélla (p. 57). & /. parvala 4 tt; /7.pumilæ a. TTaculea)a Fig. 22. Venstre Bagskinneben set fra Ydersiden af Mordella aculeata (a), Mordellistena parvula (b) og M. pumila (c). 1. Tomoxia Costa. Meget nærstaaende til den følgende Slægt, men adskilt fra den (saavel som fra Mordellistena) ved, at Scutellum er firekantet, med lidt indbuet Bagrand (Fig. 24, a), at. Følehornenes Endeled paa Indersiden mod Spidsen er indbugtet (Fig. Day 2), og at Oversiden er betydene kraftigere punkteret. a. Jomoxia Are & MHordella az. Tom. &. Mord Fee Fig. 23 og 24. Følehornsspids og.Scutellum af Tomoxia (a) og Mordella (b). sod 1. T. biguttåta Gyll. (Fig. 25). Sort, ret mat, ret tæt, nedliggende behaaret, Behaaringen paa Undersiden sølvgraa, : paa Oversiden dels brunlig dels sølvgraa, den sidstnævnte paa hvert af Vingedækkerne dannende en lys Plet lidt bag Midten. Længde 6,5—8 mm. åg: Forskinnebenene indad- krummede. Forlaarene langs Underkanten med en Bræmme af fine lange, lyse Haar. Føle- hornene længere og slankere. Udbredt, men ikke helt al- mindelig (J, Ø, B). Paa Blom- ster,” især af Hvidtjørn, eller paa Stubbe. Larven i mørt, antagelig mycelieholdigt Ved, f. Eks. af Bøg og Gran. Arten er vistnok hyppigst i vore syd- lige Egne, men er ogsaa fore- kommet hyppigt f. Eks. i Silke- Fig. 25. Tomoxia borgegnen og i Dyrehaven. biguttata gg. X 6. 2. Mordélla L. Scutellum trekantet eller med jævnt rundede Sider, uden indbugtet Spids (Fig. 24, b). Føle- hornenes Endeled simpelt (Fig. 23,b). Bag- skinnebenenes Yderflade kun med en enkelt, kort Indkærvning nær Spidsranden og parallel med denne (Fig. 22, a). Oversigt over Arterne. 1. Pygidium kun ganske lidt længere.end ved Roden I bredt. Vingedækkerne med mange smaa, lyse Haarpletter. Mindre, 4—5 mm.......... macul&sa. Pygidium mindst «dobbelt saa langt som ved ) 58 Roden bredt. Vingedækkerne uden eller med 2 lyse Haarpletter. Større, 6,3—9,3 mm...... 2. 2. .5. Følehornsled kun lidt bredere end 4. Vinge- dækkerne med pletvis graalig eller gullig Be- haaring, der bl.a. danner en stor Plet paa hvert af dem lidt bag Midten, meget sjældent ensfarvet graaligt eller gulligt behaarede. fasciåta. 5. Følehornsled meget bredere end 4. Vingedæk- kerne mørkebrunt eller sort behaarede, uden lystrTaanple bas Midten RR Re MERE RR mt." 3. Hannens Forlaar ensfarvet sorte eller brune. Hunnens Pygidium mere pludseligt tilsmalnet og med smallere Spids .......... 2. holomelaåena. Hannens Forlaar gule med mørkere Spids og oftest mørkere Yderside. Hunnens Pygidium mere jævnt tilsmalnet, med bredere Spids.. 1. aculeåta. [M. maculé&sa Naezen. Sort, Følehornenes Rod ofte noget lysere, Oversiden med mørk Behaaring, der har et violet Skær, Pronotums Rod og en Dobbeltplet foran denne, samt Scutellum og et stort Antal smaa, runde Pletter paa Vinge- dækkerne med lys, sølvgraa Behaaring. Længde 4—5 mm. gg: Kæbepalperne længere behaarede… Denne Art opgives bl.a. at være fundet i Skaane. Den forekommer især i Svampen Korkhat (Lenzites) paa gamle Granstubbe, men angives ogsaa at leve paa Svampebey okse; Eg og at søge til Blomster. M. fasciåta Fabr. Eksemplarer. med normal Haarfarve- tegning ligner stærkt Tomoxia biguttata, men adskilles let fra denne Art ved Scutellums Form og ved lys Følehorns- rod. Længde 7—9,5 mm. å: Forlaar og Kæbepalper med lange udstaaende Haar. Kæbepalpernes Endeled og Forføddernes 1. Led udvidede. Denne Art, der bl. a. er fundet i Skaane og i Hamburg- egnen, kunde muligvis træffes ogsaa hos os, snarest maaske i det sydlige Jylland (iflg. en usikker Angivelse skal den være, fundet ved Sønderborg). Den træffes paa BIGMISbEn, f. Eks. af Mjødurt (Spiraea ulmaria) i Juni og Juli.] 59 … 1. M. aculeåta L. (Fig. 26). Sort, Oversidens Behaaring sort eller mørkebrun, oftest med grønligt Skær, Scutellum aldrig lysere behaaret. Pygidium, især hos 2, ret jævnt til- smalnet, ikke særlig stærkt tilspidset. Længde 6,5—8 mm. | b. holom a. avul Fig. 27. Penis af Mordella acu- leata (a) og ho- Fig. 26. Mordella aculeata gg. Xx 7. lomelaena (b). åg: Følehøornenes Rod og Kæbepalperne lysere, de sidstes Rodled kun lidt bredere end hos 2. Forlaarene gule med mørkere Spids og oftest mørkere Yderside, Forskinnebenene indadbuede. Penis smal med udvidet Spidsparti, men uden Udvidelse længere tilbage (Fig. 27, a). | Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Paa Blomster, især af Kurvblomstrede. Eksemplarer foreligger fra Rye Nørre- skov; Lolland (Guldborg og Sundby Storskov) samt fra Tis- … vilde Hegn og Grib Skov. Antagelig udbredt. Især i Juni og Juli. Larven angives at være fundet dels i Stængler af Planter, hørende til de Kurvblomstrede og til Nellikefamilien, dels i dødt Ved. ; : i 60 [M. leucåspis Kiister, der bl. a. afviger fra M. aculeata ved lysere, brunlig Behaaring paa Vingedækkerne, lyst be- haaret Scutellum, svagt konkav (ikke ret eller svagt kon- veks) Endekant paa Kæbepalpernes Endeled hos g, mang- lende mørk Tegning paa Forlaarenes Yderside hos $ og parallelsidet Spidsparti paa Penis, er bl.a. fundet i Ham- burgegnen, men ikke i Sverrig eller Norge. Da de fleste af Skelnemærkerne synes at være underkastet betydelig Varia- tion, er det tvivlsomt, om M. leucaspis kan betragtes som en god Art.] 2. M. holomelaena Apfelb. Meget nærstaaende til M. aculeata, men adskilt fra den for Hannens Vedkommende ved de nedenfor nævnte Kendetegn, og for Hunnens Ved- kommende ved mere pludseligt tilsmalnet, spidsere Pygidium. Endvidere mangler Oversidens Behaaring som Regel — men ikke altid — det grønlige Skær, Scutellum er ofte lyst be- haaret og Kroppen oftest lidt plumpere. Længde 6,5—8 mm. g: Følehornenes Rod og Kæbepalperne kun ubetydeligt lysere, de sidstes Rodled fladtrykt og udvidet, meget bredere end hos 9. Forlaarene ikke tydeligt tvefarvede, men ofte brunlige. Penis med udvidet Spidsparti og Midtparti (Fig. 27,b). De danske Eksemplarer af M. aculeata og holomelaena synes at -variere betydeligt med Hensyn til flere af de af- gørende Kendemærker, og det kan ikke med Sikkerhed anses for fastslaaet, at disse to Formers Artsberettigelse kan op- retholdes for vor Faunas Vedkommende. I det hele taget kan Spørgsmaalet om Artsadskillelsen indenfor aculeata- Gruppen ikke endnu anses for tilfredsstillende løst, idet flere af Formerne (jfr. foran om M. leucaspis eg nedenfor om M. brevicauda) med Hensyn til mange af Kendemær- kerne varierer betydeligt indenfor samme Faunaomraade, og Formernes Adskillelse yderligere vanskeliggøres, naar Materiale fra større Dele af Europa inddrages under Under- søgelserne. ; Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Paa Blomster, vist- nok især af Kurvblomstrede. Eksemplarer foreligger fra Rye- 61 Nørreskov, Kølske Krat, Øland i Limfjorden, Svendborg, Hesbjerg og Fruens Bøge ved Odense. [M. brevicauda Costa, der bl. a. afviger fra M. holome- laena ved ringere Størrelse, lysere, brunlig Behaaring paa Vingedækkerne, særlig langs Sømmen, noget lysere Forlaar, lysere 1. og 2. Kæbepalpeled hos $ og noget kortere Ende- "kant paa 3. Kæbepalpeled hos &, er bl. a. fundet i Hamburg- egnen, men ikke i Sverrig eller Norge. Da flere af Skelnemær- kerne synes at- vartere betydeligt, er det tvivlsomt, om M. brevicauda kan betragtes som en god Art.] 3. Mordellistena Costa. Meget nærstaaende til den foregaaende Slægt, men adskilt fra den ved, at Bagskinnebenenes Yderflade er forsynet med mindst 3 Indkærv- unser (Fre. 22 bBL508 -€). Arterne træffes især paa Blomster. Larverne lever dels i Stænglerne af urteagtige Planter, dels i dødt Ved. Oversigt over Arterne. 1. Over- eller Undersiden af Kroppen med mere "eller mindre udbredt rød eller gul Tegning. Længde 4,8—6,8 mm ....….. KEE EK SE BRED sa Kroppen — undertiden med Undtagelse af. det meget smalle Mundskjold — ensfarvet sort. Færd SS TS EDGE eE 4. 2. Hovedet undtagen det meget smalle Mundskjold og Munddelene sort. Vingedækkerne ensfarvet sorte. Bugen helt eller delvis rød. Mellemlaar og -skinneben sorte eller brune... 1. abdominålis. Hovedets forreste Del rødgul til bag Følehornenes Indledningssted. Vingedækkerne lyse eller lysteg- nede, i modsat Fald Bugen sort. Mellembenene hen. REE rate ENERET rr Fan T År Sr rer VE 62 Sy Følehornene mørkere mod" Spidsen. Længde BESES MM SE ENN SE SEEREN SER 3. humerålis. Følehornene omtrent ensfarvet gule. Længde AGES GA BDR Yo Ar SE RE RES .…... 2. variegåta. 4. De 3—4 inderste Følehornsled rødgule eller brun- røde. Pronotums Baghjørner, set fra Siden, meget stumpvinklede. Bagskinnebenenes Yder- flade med 3 Indkærvninger, af hvilke den forreste er længere end Skinnebenets halve Bredde (Fig. 22, b). Længde 3—3,8 mm 4. bervue Følehornene ensfarvet sorte. Pronotums Bag- hjørner, set fra Siden, retvinklede eller noget stumpvinklede. Ingen af Bagskinnebenenes 3—3 Indkærvninger længere end Skinnebenets halverBredde: (Fis ZAR CO) RE De KEE Hales SE 5. Mindre 3—3,8 mm. Kæbepalpernes Endeled over 3 Gange saa langt som bredt, Indersiden jævnt Huset (Fist FS AD) ESKE SE NKERS UAE ISAR 5. perrisi. Større, 4,53—6 mm. Kæbepalpernes Endeled c. dobbelt saa langt som bredt, Indersiden tyde- list vinkelforme ti (FS KO) FE ER SEERE BAGE 6. Pygidium mindst dobbelt saa langt som sidste Bugled. Kroppen lidt smallere ......... 6. pumila. Pygidium ikke dobbelt saa.langt som sidste Bug- led. Kroppen lidt bredere......... 7. brevicauda. 1. M.abdominålis Fabr. Let kendelig paa Farven. Sort, Oversidens Behaaring silkeagtig, ofte med violet Skær. Pronotum hos 2 rødgult, hos g sort eller sortbrunt, Bugen rødgul, hos & fortil mørkere, Følehornenes Rod og For- benene rødgule eller hos $ gulbrune, de øvrige Ben brune, oftest med lidt lysere Fødder. Bagskinnebenenes Yderflade med 3—4 korte Indkærvninger. Længde 5,5—6,5 mm. gg: Kæbepalpernes Endeled paa Ydersiden med en lang dyb Grube, jfr. endvidere om Farven ovenfor. Udbredt, men sjælden (J, Ø), hyppigst i vore sydlige Egne. Fredsted, Kolding, Vejle, Fakkegrav; Langeland, Faaborg, 63 Taasinge, Turø; Lolland-Falster, Sydsjælland, Svenstrup ved Borup Station, Bognæs. Paa Blomster, f. Eks. af Skærmblom- . strede. Maj—Juli, i Antal midt i Juni. 2. M. variegåta Fabr. (laterålis Oliv.). Brunsort eller mørkebrun, Hovedets forreste Parti, ofte Pronotums Sider, især fortil, og et Længdebaand paa Vingedækkerne, stræk- kende sig fra Skulderpartiet skraat bagud ind mod Sømmen til bag Midten (undertiden dog indskrænket til en kortere Skulderplet) gule, Bugleddenes Bagrand ofte lysere, Føle- horn og Ben gule, Bagbenene ofte delvis mørkere. Bagskinne- benenes Yderflade med 3 Indkærvninger, der er ret korte, parallelle med eller kun lidt mere skraa end Skinnebenets Bagrand. Længde 4,8—6 mm. gå: Følehornene lidt længere. Forskinnebenene lidt længere og lidt tydeligere indadbuede. Kæbepalpeleddene bredere, 1.. og 2. Led stærkt fladtrykte med skarptrandede Kanter. Sjælden og stedegen (J, Ø), kun fundet i vore sydlige Egne. Draved Skov, Gram; Taasinge, Lolland-Falster (paa Risgærder), Herlufsholm. Paa Blomster f. Eks. af Mjødurt (Spiraea ulmaria), Angelik (Angelica silvestris) og Baldrian (Valeriana). Juni—Aug., i Antal d. ”/,. 3. M. humerålis L. Meget nærstaaende til den fore- gaaende, men adskilt fra den ved, at Følehornene er mørkere mod Spidsen, at Bagskinnebenenes to forreste Indkærvninger er lidt længere og betydelig mere skraa end Skinnebenets Bagrand, og at Arten er gennemgaaende lidt større og bredere. "Pronotum er ofte helt gult og Vingedækkernes lyse Tegning er hyppigt indskrænket til en kort Skulderplet, men breder sig dog ikke sjældent, saa at Tegningen ligner normalt farvede Eksemplarer af M. variegata. Længde 5,3—6,8 mm. gg: Følehornene lidt længere. Forskinnebenene lidt længere og lidt tydeligere indadbuede. Kæbepalpernes 1. og 2. Led ikke saa stærkt fladtrykte som hos A. variegata å. De foreliggende danske Eksemplarer har ensfarvet gult Pronotum og er som Følge heraf let kendelige fra den fore- gaaende Art. X 64 Meget sjælden (Ø). Kun fundet paa Lolland: Bremersvold (banket af et Risgærde, Sept.), Roden Skov, Frejlev (klækket af Risgærdestof, Juni). Den angives at søge til Blomster, saasom Mjødurt (Spiraea ulmaria). 4. M. pårvula Gyll. Sort, Mundskjoldet ofte lysere, de 3—4 inderste Følehornsled rødgule eller brunrøde. Adskilt fra de tre følgende Arter ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker samt ved meget tyndere Følehorn, hvis 2. og 3. Led er tydeligt længere end brede, og ved meget mere iøjnefal- cc pumila då a parvula 9 perrisi & Fig. 28. Hoved af Mordellistena parvula 9 (a) og perrisi $ (b) samt højre Kæbepalpe af M. pumila g. dende Behaaring paa Oversiden, som derved faar et tydeligt graaligt Skær, fra M. perrisi yderligere ved Kæbepalpernes anderledes formede Endeled, der er c. 21/, Gang saa langt som bredt, bredest foran Midten og paa Indersiden stump- vinklet (Fig. 28, a), samt ved at Hovedet er tydeligt bredere end langt og har mindre stærkt rundet Bagrand, og fra M. pumila og brevicauda yderligere ved ringere Størrelse og oftest lidt slankere Endeled paa- Hee bereg Længde 3—3,8 mm. åg: Følehornene længere. Forskinnebenene kraftigere og lidt længere. Forlaarene paa Forsiden oftest lysere. Kæbe- palpernes Endeled oftest lidt bredere end hos 2. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Især paa sandet og gruset Bund, paa Blomster. Juni—Juli. Larven angives at leve.i Stænglerne af Bynke (Artemisia campestris) og Baldrian (Valeriana dioeca). 5. M.perrisi Muls. (reetångula Thoms., engelhårti Schilsky). Adskilt fra M. parvula og de to følgende ved, at 65 Hovedet (Overlæben indbefattet) er c. saa langt som bredt "og dets Bagrand stærkere rundet, saa at Formen bliver næsten cirkelrund (Fig. 28,b) samt ved, at Kæbepalpernes Endeled er over 3 Gange saa langt som bredt, paa Inder- siden ikke vinkelformet, men jævnt buet (Fig. 28, b), fra M. parvula tillige ved de under denne anførte Kendemærker og fra de to følgende tillige ved ringere Størrelse. Følehor- nenes 2. Led c. saa langt som bredt, 3. Led lidt tværbredt. Bagskinnebenenes Yderflade med 3 korte Indkærvninger. Længde 3—3,8 mm. åg: Kæbepalperne lidt kraftigere, Følehornene lidt længere og kraftigere, 6.—10. Led lidt længere end (hos 2 c. saa lange som) brede. Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø). Halk, Hansted Skov; Øjesø i Djursland, Thorsager, Femmøller, Lindum; Strødam, Hornbæk, Tisvilde. Især paa solaaben, sandet eller gruset Bund, paa Blomster, særlig af Blaamunke (Jasione montana), men ogsaa f. Eks. af Høgeurt (Hieracium). Juni— Juli. 6. M. pumila Gyll. Adskilt fra begge de to foregaaende Arter ved betydeligere Størrelse og ved de ovenfor under de nævnte Arter anførte Kendetegn. Følehornenes 2. og 3. Led ikke eller ganske lidt længere end brede. Pronotum, set fra Siden, som Regel med bagtil lidt indbuede Siderande, dets Bagrand paa hver Side som Regel dybt indbuet og det bagudtrukne Midtparti oftest i Midten svagt indbuet (disse Kendetegn varierer dog ikke ubetydeligt). Bagskinnebenenes "Yderside med 3—5 korte Indkærvninger (Fig. 22, c). Længde 4,5—5,8 mm. i .Ø: Forlaarene langs Underkanten med en Bræmme af fine, ret lange, lyse Haar. Eibredr men ikke almindelig (J, Ø, B). "Især paa solaaben Bund, paa Blomster, f. Eks. af Skærmblomstrede og Tjære- nellike (Viscaria vulgaris). RUD DE: Larven i Stænglerne af Bynke (Artemisia). "1.M. Emira Boh. Ligner den forksrrekde meget stærkt og er kun adskilt fra den ved vage Kendemærker. Victor Hansen: Heteromerer. 5 66 Den er gennemsnitligt lidt større, af lidt bredere og lidt mere plump Kropsform og har kortere Pygidium. Længde 5—6 mm. gg: Forlaarene langs Undersiden med en Bræmme af fine, lange, lyse Haar. Af denne Art foreligger kun et enkelt dansk Eksemplar taget paa Halk Havskrænt d. "5/, 1933. Den stemmer antagelig i Levevis overens med den foregaaende. 11. Familie Anåspidae. | Forhofteskaalene bagtil aabne, Forhofterne tapformet fremstaaende. Hovedet bagtil brat af- skaaret og kantet, kun forbundet med For- brystet ved en tynd Stilk (ses fra Undersiden); . Øjnenes Forrand dybt indbugtet. Pronotum med tydeligt afsatte Sidekanter. Vingedækkernes Skulptur bestaaende af fine, regelmæssige Tvær- rækker af Punkter og fine Tværlinier. Kløerne fine, simple. Bagbenene svagt udviklede til Springben, Bagfødderne længere end Bagskinne- benene. Kroppen meget langstrakt, bagud i Reglen langt tilspidset, Oversiden noget hvælvet, Undersiden højt hvælvet, næsten kølformet sam- mentrykt. Pygidium simpelt. 1. Anaåspis Geoffr. Bagskinnebenene kortere end Bagføddernes 1. + 2. Led og bredest ved Spidsen, Bagføddernes 1.—3. Led udvidet mod Spidsen. dennes. Yder- vinkel spids. Arterne varierer undertiden Belydehe i i Farve, og Farvetegningen er derfor kun delvis anvendelig 67 ved Bestemmelsen. For Hannerne, der oftest er . kendelige ved udvidede Forfødder eller paa Indersiden indbuede Mellemskinneben, findes hyppigt udmærkede Artskendetegn paa Bugen. Arterne forekommer paa Blomster, ofte massevis; de er livlige Solskinsdyr, der hurtigt tager til Vingerne. Larverne til de fleste Arter lever vistnok i trøsket Ved; en enkelt (A. frontalis) er ogsaa klækket af Stænglerne af pe LE Lose (Eupatorium cannabinum). Ved Præparationen bør Hovedet strækkes godt fremad og ogsaa Kæbepalperne, der undertiden frembyder Arts- eller Kønskarakterer, bør trækkes godt frem. Følehornene, der er noget fladtrykte, bør — som altid, hvor dette er Tilfældet — præ- pareres saaledes, at Leddenes største Bredde kan iagttages. Af Hannen bør et Eksemplar op- klæbes paa Ryggen, for at man kan undersøge de vigtige Kendemærker paa Bugleddene. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Sidedækker bagud ret kort til- "smalnede, kun naaende til 1. Bugled. Kroppen bred. Oversiden sort. Hannens Bugled uden VedhærsE sEDSS SED DIR] brunnipes. Vingedækkernes Sidedækker bagud langt til- smalnede, naaende i hvert Fald til 3. Bugled. Kerøppen smallere ES ASS STENSEN SADEL 2. PE EFlovedet helt-eller delvis? Mørk Es SE Se 3. Hovedet helt rødt eller gult. Pronotum helt eller overvejende røde eler ole ER SES ASE 10. 3. Vingedækkerne med mere eller mindre udbredt gul Tegning. Pronotum ikke ensfarvet rødgult 6. humerålis. Vingedækkerne ensfarvet sorte eller brunsorte .. ne , 5? 68 4. Hovedet undtagen Overlæben og de øvrige Mund- dele: sort: Promo um SorE ENS ES SB PRES DENON y Hovedet forhibtkyse. EA SEE RE SER TESKE STEEN 6. 5. Kroppen bredere, Oversiden længere behaaret, Vingedækkernes Tværstribning kraftigere. Hannens 3. Bugled med Vedhæng (Fig. 29, k). Mindre" 2385-30 FE SEERNE 10:rTufilabris Kroppen smallere, Oversiden kortere behaaret, 2 frontalis b schilskyana 2 hk. fFlava AD i; Ccostalt PASEN ”a rufilabris ) Fig. 29. De sidste Bugled hos g af Anaspis frontalis (a), schilskyana (b), regimbarti (c), ruficollis (d), thøracica (e), humeralis (f), macu- lata (g), flava (h), costai (i). og rufilabris (k). 69 Vingedækkernes Tværstribning finere. Han- nens Bugled uden Vedhæng. Større, 3,5—4,5 LET 1 8 lag BEER SER SOREN SNE SANS ERE SEE SNERRE melandstoma. 6. Vingedækkernes Behaaring tvefarvet, udadtil gullig, men paa et ret skarpt afgrænset Parti langs Sømmen og paa Spidspartiet sort og utydelig. Pronotum rødt, Benene rødgule, med mørkere Skinnebens- og Fodledspidser 3.regimbårti. Vingedækkernes Behaaring ensfarvet........... 1: a frentalis &- schøfskuana Fig. 30. Pronotum set fra venstre Side af Anaspis frontalis (a) og schilskyana (b). Pronotum ensfarvet rødt, Benene rødgule med mørkere Skinnebens- og Fodledspidser 4. ruficodllis. Pronotum sort, undertiden delvis eller helt brun- ligt, i hvert Fald Bagbenene helt eller over- ejen mmBEk eN ae ORE SES REE ER ESE 8. 8. Pronotum set fra Siden med bagtil tydeligt ind- buede Sider (Fig. 30, b), som Regel mørkt med mibredB LYSER eR Sider SER SEE SEK 2. schilskyåna. Pronotum set fra Siden med bagtil ikke eller. næppe indbuede Sider (Fig. 30, a), som Regel EnNSFARVEE ES ORE NS SENE LEE SR ms] 9. Vingedækkerne med fine Tværlinier mellem de haarbærende Punkt-Tværstriber (Fig. 31). Føle- Fig. 31. Vingedækkernes Skulptur hos Anaspis frontalis. a, Tværlinierne mellem de haarbærende Punkt-Tværstriber. 70 hornene tydeligt udvidede mod Spidsen, 9. og 10. Led ikke eller kun meget lidt længere end brede (Fig. 32, a)....:...: SUSER FREE ASER 1. frontålis. " afrontalisg bh flavaå Fig. 32. Følehorn af Anaspis frontalis g (a) og flava &$ (b). Vingedækkerne uden Tværlinier mellem Punkt- Tværstriberne. Følehornene mod Spidsen kun ganske svagt udvidede, 9. og 10. Der betydelig længere end brede ........... HORSE —..: garneysi. 10. Undersiden gul, de tre sidste Bugled sjældent mørke. Oversiden gul 5. thoråcica ab. latipålpis. Undersiden over ejende MØRK 3 SE Es SAADE iltes &. thoracica 2 "2 fFlavad Fig. 33. Højre Kæbepalpespids af Anaspis thoracica 2 (a) og flava & (b). 11. Kæbepalpernes Endeled paa Indersiden omtrent retvinklet (Fig. 33,a). 'Vingedækkerne sorte eller brungule med mørkere Rod og Spids "5. thoråcica. Kæbepalpernes Endeled paa Indersiden meget stumpvinklet (Fig. 33, b).....…. SMEDET Er ES Er IP 71 12. Følehornenes 6. Led omtrent dobbelt saa langt ' som bredt, 7. Led betydelig smallere end 10. Led, kun de 3 eller 4 yderste Led mørke. Mindre 223 SISSE SITES 7. maculåta. Følehornenes 6. Led i det højeste lidt længere end bredt, 7. Led ikke eller næppe smallere end 10. Led (Fig. 32, b), i hvert Fald de 5 yder- trrste Led mørke: "Større, 2,8—4,5 MM LS. 13. 13. Følehornene med 6-leddet Kølle, til hvilken 5. Led danner en Overgang (Fig. 32,b). Han- nens Bug uden Vedhæng. Vingedækkerne oftest TE Sat TVEDE ERE RER De S SEES ESEEEEE e EL FINERE 8. flåva. Følehornene med 5-leddet Kølle, til hvilken 6. Led danner en Overgang. Hannens 3. og 4. Bugled med Vedhæng. Vingedækkerne oftest brune eller sorte..... ye ves SE E sae SHE: 9. cåstai. 1. Underslægt Anåspis s. str. Følehornenes 6.—10. Led hvert for sig bredest ved eller ganske nær ved Spidsen (Fig. 32, a). Vingedækkernes Sidedækker bagud langt til- smalnede, naaende i hvert Fald til 3. Bugled. 1. A. frontålis L. (Fig. 34). Sort, Pandens forreste Del, " Munddelene og de 4—5 inderste Følehornsled rødgule, For- benene oftest brungule, Pronotums Forhjørner undertiden lysere, meget sjældent skal ogsaa et bredt Parti langs Siderne kunne være lyst. Af Mellemskinnebenenes Endesporer er den ene omtrent dobbelt saa lang som den anden. Længde 3—4,5 mm. ; å: Forfødderne stærkt udvidede. Forskinnebenene ikke, … Mellemskinnebenene næppe indbuede paa Indersiden mod Spidsen. 3. Bugleds Bagrand i Midten med to tætstaaende, lange, kraftige, ved Spidsen indadbøjede Vedhæng, 4. Bug- 72 led uden Vedhæng, 5. Bugled i Midten stærkt fordybet, Bag- randen i Midten med en dyb Indskæring (Fig. 29, a). Fra de andre mørktfarvede Arter adskiller A. frontalis sig ved Vingedækkernes Mikroskulptur, der har fine Tværlinier mellem de haarbærende Punkt- Tværstriber (Fig. 31), et Kende- tegn, der ikke findes - hos nogen af vore andre Arter, di hvert Fald ikke nær saa tydeligt udpræget. Fra A. rufi- labris, sammen med hvilken den ofte forekommer, skelnes den ved de under A. rufilabris anførte Kendetegn. Almindelig (J, Ø, B). Paa Blomster, f. Eks. af Hvidtjørn, Mjødurt (Spiraea) og Skærm- blomstrede. Maj—Juli. [A. garneysi Fowler. Me- get nærstaaende til den. fore- gaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Fig. 34. Anaspis Kendetegn og ved Hannens se- frontalis g. Xx 10. kundære Kønsmærker. Længde : 3—3,5 mm. åg: Forfødderne svagt udvidede. 3. Bugleds Bagrand i Midten bagudtrukket, med to langt adskilte, kraftige Ved- hæng, der naar tilbage til Bugens Spids, og mellem Ved- hængene indbuet; 4. Bugleds Bagrand med to langt adskilte, korte, brede og flade Vedhæng; 6. Bugleds Bagrand i Midten med en dyb og bred, buet Indskæring. Denne fra England beskrevne Art er ogsaa fundet i Sverrig (Skaane, Kullen) og kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 2. A.schilskyåna Cziki (mårginicéllis Håk. Lindb.). Sort, Pandens forreste Parti, Munddelene, Følehornenes 4—5 inderste Led og Forbenene rødgule, Mellem- og Bag- 73 benene oftest brunlige, de sidste mørkest, Mellemlaarene næsten altid lyst brungule. Pronotum normalt mørkebrunt med bredt lysere, brungule Sider, undertiden omtrent ens- farvet brunligt. Følehornene slanke, mod Spidsen svagere udvidede end hos A. frontalis (men dog lidt mere end hos A. garneysi), 9%. og 10. Led oftest lidt længere end brede. Længde 2,7—3,5 mm. åd: Forfødderne meget svagt udvidede, ikke bredere end hos A. frontalis 2, For- og Mellemskinnebenene paa Inder- siden. mod Spidsen tydeligt indbuede. 3. Bugleds Bagrand i Midten med to tætstaaende, lange, smalle Vedhæng, 4. Bug- leds Bagrand i Midten med to tætstillede, meget korte Ved- hæng (skjult under 3. Bugleds Vedhæng), 5. Bugled i Midten svagt længdekølet, Bagranden i Midten med en dyb, vinkel- formet Indskæring (Fig. 29, b). 2: Forfødderne smalle, meget smallere end hos A. fron- talis 2, For- og Mellemskinneben simple. Adskilles fra de to foregaaende ved Pronotums, fra Siden set, bagtil tydeligt indbuede Sider (Fig. 30, b), fra A. fron- talis yderligere ved normal Mikroskulptur paa Vingedæk- kerne, slankere Følehorn og andre sekundære Kønsmærker hos begge Køn. Iøvrigt er normalt farvede Eksemplarer let kendelige alene paa Farven og de slanke Følehorn. Sjælden, hidtil kun fundet paa Sjælland: Svenstrup ved Borup Station, Boserup (?2/,), Dyrehaven. Især paa blom- strende Hvidtjørn, der staar nær gamle Ege. Juni. Larven er fundet i halvtørt, rødmuldet Egeved i Jan. og klækket i April. 3. A.regimbårti Schilsky. Sort, Pandens forreste Del, Munddelene, Pronotum, Følehornenes Rod og Benene rød- gule, Skinnebenenes og Fodleddenes Spidser mørkere. Vinge- dækkernes Behaaring gullig, men paa et ret skarpt afgrænset Parti langs Sømmen og paa Spidspartiet sort og utydelig. Længde 2,8—3,8 mm. ) Me 3a åd: Kroppen smallere og Pronotum mindre stærkt tvær- bredt end hos Q. Forfødderne ikke udvidede, For- og Mellem- skinnebenene paa Indersiden mod Spidsen næppe indbuede. 74 3. Bugleds Bagrand i Midten med to adskilte, i inderste Tredjedel stærkt udadkrummede, bagud konvergerende Ved- hæng, der naar tilbage forbi Bugens Spids, 4. Bugleds Bag- rand i Midten med to langt adskilte, korte, brede og flade, tilspidsede Vedhæng, 5. Bugled i Midten. indtrykt, Bag- randen med en dyb, vinkelformet Indskæring (Fig. 29, c). Denne og den følgende Art er kendelige fra alle de andre Arter ved Oversidens Farve. Fra den følgende, saavel som fra alle de andre Arter adskilles denne Art let ved Vinge- dækkernes tvefarvede Behaaring, der ses bedst, naar Dyret betragtes fra oven og lidt bagfra. i Sjælden (Ø). Lohals, Æbelø; Bremersvold (i Antal paa Blomster af Skærmblomstrede under gamle Ege); Knuds- hoved ved Vordingborg, Liselund paa Møen. Juni—Juli. Paa Blomster, bl. a. af Hvidtjørn og paa ideonsd en Løvtræ- grene. 4. A.ruficollis Fabr. Meget nærstaaende til den fore- gaaende, men adskilt fra den ved Vingedækkernes ensfarvede, gullige Behaaring, lidt kraftigere Følehorn og Hannens sekundære Kønsmærker. Længde 2—3 mm. åg: Forfødderne meget svagt udvidede. For- og Mellem- skinnebenenes Inderside mod Spidsen næppe indbuet. Bugen som hos den foregaaendes 3, dog er 3. Bugleds Ved- hæng kortere, ikke naaende helt tilbage til 5. Bugleds Bag- rand, og mindre stærkt udadkrummede, Krumningen jævn, ikke stærkest i inderste Tredjedel (Fig. 29, d). Denne Art er herhjemme hidtil kun fundet ved Sønder- borg for mange Aar siden. 5. A.thoråcica L. Sort, Hoved, Munddelene, Pronotum, Følehornenes Rod og Benene rødgule, Pronotum undertiden med en mørkere Midtplet, Bagbenene ofte helt eller delvis mørkere; hos ab.gerhårdti Schilsky er Vingedækkerne rød- gule, oftest med mørkt Rod- og Spidsparti. Kæbepalpernes Endeled paa Indersiden omtrent retvinklet (Fig. 33, a). Mellemskinnebenenes 2 Endesporer ulige lange... Længde 2,3—3,8 mm. 75 … g: Forfødderne svagt udvidede, smallere end Forskinne- … benenes Bredde ved Spidsen, For- og Mellemskinnebenenes Inderside mod Spidsen tydeligt indbuet (Fig. 35, a). 3. Bug- leds Bagrand i Midten med to tætstaaende, lange, smalle Ved- hæng, der naar tilbage til Bugens Spids, 4. Bugleds Bagrand i Mid- ten med tor "meget korte bet FN EVE SE staaende Vedhæng, 5. Bugledss 72 Bagrand i Midten med en dyb, vinkelformet SIndskæring (Fig. 297 'e): Som Følge af Farven kan denne Art ikke forveksles med andre Fig. 35. Højre Mellem- Arter end med A. flava, hvis — skinneben af Anaspis Hovedform ligner A. thoracica " thoracica & (a) og ab. gerhardti, medens A. flava flava & (b). ab. schilskyi ligner A. thoracica's Hovedform, og med A. costai. Fra begge disse Arter ken- des A.thoracica dog let for Hannens Vedkommende ved Følehornenes Bygning (se Underslægtskaraktererne) og de sekundære Kønsmærker paa Ben og Bug og for begge Køns Vedkommende ved den omtrent retvinklede Inderside af Kæbepalpernes Endeled (Fig. 33, a). i Udbredt og temmelig almindelig (J, Ø, B). Paa Blomster, Maj—Juli. Larven angives at leve i Ved. Eksemplarer med lys Overside og overvejende lys Under- side danner antagelig Formen latipalpis Schilsky, der næppe er artsforskellig fra A. thoracica. Denne Form er ikke fundet hos os, men bl. a. i Hamburgegnen (nedbanket i Juni af blomstrende Hvidtjørn, staaende i Nærheden af Ege, og i Juli— Aug. af tørre Egegrene): 6. A. humerålis Fabr. (geoffroyi Miller). Sort, Vinge- dækkerne hvert med en stor gul Skulderplet, ofte tillige med en stor gul Plet bagtil; undertiden breder den gule Farve 76 sig stærkere og udbreder sig ogsaa til Pronotum (men ikke til Hovedet), saa at Pronotums mørke Farve indskrænkes til en Midtplet. Følehornenes Rod og — overvejende. eller dog delvis — Forbenene, undertiden ogsaa de øvrige Ben, lyse. Mellemskinnebenenes 2 Endesporer omtrent lige lange, forholdsvis korte. Længde 2,5—3 mm. åg: Forfødderne noget udvidede, Forskinnebenene ikke, Mellemskinnebenene tydeligt indbuede påa Indersiden mod Spidsen. 3. Bugled simpelt, 4. Bugleds Bagrand i Midten med en kort, i Spidsen indbuet Forlængelse, 5. Bugléds Bag- rand i Midten med en dyb, meget smal Indskæring (Fig. 29, f). Let kendelig paa Farven, idet selv de lysest tegnede Eksemplarer bevarer den mørke Farve paa Hovedet og der- ved adskiller sig fra den følgende Art. Hyppig i vore sydlige Egne, men sjælden mod Nord (J, Ø, B). Paa Blomster, især af Hvidtjørn, Juni—Juli. 7. ÅA. maculåta Geoffr. Fourc. Bleggul, Undersiden og de 3—4 yderste Følehornsled sorte, Skinnebenenes og Fod- leddenes Spidser oftest mørke. Vingedækkerne hvert med en mørk Midtplet og med mørkt Scutellarparti og en mørk Fællesplet paa Sømmen bag Midten; den mørke Tegning er vagt afgrænset, varierende i Udbredelse og undertiden næsten forsvundet. Mellemskinnebenenes 2 Endesporer omtrent lige lange, forholdsvis korte. Længde 2,2—3 mm. Øg: Følehornene længere end hos 9. Forfødderne stærkt udvidede, Mellemskinnebenenes Inderside mod Spidsen tydeligt indbuet. 3. Bugleds Bagrand i Midten med to tætstaaende lange, smalle Vedhæng, 4. Bugleds Bågrand i Midten med to tætstillede, meget korte og lidet iøjnefaldende Vedhæng, 5. Bugled fortil i Midten med en dyb Længdegrube, Bag- randen i Midten med en ret smal, trekantet Indskæring (Fig. 29, f). | Normalt farvede Eksemplarer kan ikke forveksles med nøgen af de andre Arter; Eksemplarer uden tydelig mørk Tegning paa Vingedækkerne adskilles fra A. thoracica ab. gerhardti og fra A. flava”s Hovedform ved, at kun de. 3 eller 77 A (hos de to andre mindst de 5) yderste Følehornsled er mørke og ved lige lange Endesporer paa Mellemskinnebenene, " fra den førstnævnte tillige ved stumpvinklet Inderside paa Kæbepalpernes Endeled og fra den sidstnævnte tillige ved Følehornenes Bygning, jfr. Oversigten. Hyppig i vore sydlige Egne, men sjælden mod Nord (J, Ø). Paa Blomster, især af Hvidtjørn. Juni. 2. Underslægt Nåssipa Emery. Følehornenes 6.—10. Led hos Hannen hvert for sig bredest i eller nærved Midten og derfra betydeligt tilsmalnet baade mod Rod og Spids (Fig. 32, b), hos Hunnen oftest bredest nærmere Spidsen og derfor ikke altid tydeligt forskellige fra Formen hos Arterne i forrige Underslægt. Vingedækkernes Sidedækker bagud langt til- smalnede, naaende i hvert Fald til 3. Bugled. 8. A.flåva L. Rødgul, Undersiden og de 5 eller 6 yderste Følehornsled sorte, Skinnebenenes og Fodleddenes Spidser ofte mørkere, Bagbenene undertiden mørke i større Udstræk- ning; "Vingedækkerne ofte mørke mod Spidsen, sjældnere (ab. schilskyi Pic) er Vingedækkerne helt brunsorte eller brune (hos os især eller maaske udelukkende 2). Følehornenes " 6.—11. Led lige brede, dannende en Kølle, til hvilken 5. Led danner Overgangen. Mellemskinnebenenes 2 Endesporer ulige lange. Længde 3—4 mm. "2: Forfødderne betydeligt udvidede, saa brede som Skinne- benenes Bredde ved Spidsen; Forskinnebenene næppe, Mel- lemskinnebenene. ikke indbuede paa Indersiden mod Spidsen (Fig. 35, b). Bugen uden Vedhæng, 5. Bugleds Bagrand i " Midten Sid et dybt smalt Indsnit, der naar frem til Leddets Midte og derfra fortsættes HELE s som en dyb smal mina er fure ÅER 29, h). 18 Udbredt og ret almindelig (Ek Ø). Paa Blomster, f. Eks. af Skærmblomstrede. Maj—Aug. 9. A. coéostai Emery. Nærstaaende til den foregaaende, med hvis ab. schilskyi den oftest stemmer overens i Farve, men adskilt fra den ved, at Følehornskøllen kun er 5-leddet, idet 6. Led danner en Overgang, gennemsnitlig lidt ringere Størrelse, og for Hannens Vedkommende ved de sekundære Kønsmærker. Undertiden er Vingedækkerne delvis — især ved Skuldrene — lysere, meget sjældent helt lyse. BEER 2,8—3,6 mm. g: Forfødderne svagt udvidede, smallere end Skinne- benenes Bredde ved Spidsen, For- og Mellemskinnebenene næppe indbuede paa Indersiden mod Spidsen. 3. Bugleds Bagrand i Midten med to tætstaaende lange, smalle Ved- hæng, 4. Bugleds Bagrand i Midten med to kortere Vedhæng, der naar næsten lige saa langt tilbage mod Bugens Spids som 3. Bugleds Vedhæng, 5. Bugleds Bagrand i Midten simpel (Fig. 29, i). Fra A. thoracica. adskilles Arten let bl.a. ved. ER vinklet Inderside paa Kæbepalpernes Endeled. Denne Årt er hidtil kun fundet i Haderslevegnen (ved Rævkær, 21/.), paa Lolland (i Frejlev Skov, ”/,) og ved Sølle- rød (Maj). Muligvis. har den været overset og vil vise sig at være udbrédt i vore sydlige Egne. 10. A. rufilåbris Gyll. Sort, Munddelene (med Over- læben) og de 4—5 inderste Følehornsled, rødgule, Forbenene, undertiden ogsaa de øvrige Ben. delvis lyse. Mellemskinne- benenes 2 Endesporer kun lidt forskellige i Længde. Længde 2,5—3,5 mm. &: Forfødderne stærkt udvidede. Bork i ben ede ikke, Mellemskinnebenene tydeligt indbuede paa Indersiden, mod Spidsen. 3. Bugleds Bagrand i Midten med to tætstaaende lange, smalle Vedhæng, 4. Bugled simpelt, 5. Bugleds Bag- rand i Midten med et dybt, smalt Indsnit, der naar næsten helt frem til Leddets Rod (Fig. 29, k). Adskilles fra A. frontalis ved Vingedækkernes Skulptur, 19 det helt sorte Hoved (bortset fra Overlæben og de øvrige Munddele) og de i. Længde kun lidet forskellige Endesporer paa Mellemskinnebenene samt for Hannens Vedkommende ved de sekundære Kønsmærker, bl. a. ved 6.—10. Følehorns- leds Form (se foran Side 77). Ogsaa hos 2 er disse Led noget forskelligt formede hos de to Arter, idet de hos A. frontalis er stærkere og mere jævnt tilsmalnede mod Leddets Rod end hos A. rufilabris. Denne Art er gennemsnitligt betydelig mindre end A. frontalis. Almindelig (J, Ø,B). Paa Blomster, f. Eks. af Hvidtjørn, Mjødurt og Skærmblomstrede. April—Sept. Larven er fundet i raaddent Egetræ (klækket 2?8/,) og sammen med Imagines i en nedfalden, gammel Elmegren i Veddet lige under Barken. [A. melanéstoma Costa. Meget nærstaaende til den fore- gaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Længde 3,5—4,53 mm. gg: Forfødderne stærkt udvidede. Bugen uden Vedhæng, 5. Bugleds Bagrand i Midten med en dyb Indskæring, der naar helt frem til Leddets Rod. "Denne Art er bl.a. fundet i Hamburgegnen og kunde muligvis træffes ogsaa hos os. 3. Underslægt Silåria Muls. Følehornenes 6.—10. Led hvert for sig bredest ved eller nær ved Spidsen. Vingedækkernes Sidedækker bagud kort tilsmalnede, kun naaende til 1. Bugled. A.brunnipes Muls. Let kendelig ved Underslægtens Karakterer. Sort, Følehornenes Rod og Munddelene samt ofte i større eller mindre Udstrækning Benene lyse. Følehornene forholdsvis korte. Mellemskinnebenenes Endesporer omtrent lige lange. Længde 2,3—2,6 mm. g: Forfødderne næppe udvidede, 1. Led lidt "krummet ved Roden. Bugen uden Vedhæng, 3.—5. Led stærkt sammen- 80 trykte WE langs Midten derfor noget kølformede, 5. Leds Bag- rand i Midten med en trekantet, lidet dyb Indskæring. Denne Art, der bl. a. er fundet i Skaane og i Hamburg- egnen, kunde muligvis ogsaa træffes hos os. Den angives at forekomme allerede tidligt paa Forsommeren, hyppigt i Sel- skab med A. rufilabris, f. Eks. paa blomstrende Slaaen, men er i Sverrig ogsaa taget i Begyndelsen af Juli.] 12. Familie Serropålpidae. (Melandryidae). Forhofteskaalene bagtil aabne, Forhofterne tapformet fremstaaende. Hovedet bagtil ikke brat afskaaret og kantet, ikke stilket; Øjnenes Forrand ikke eller kun lidet indbugtet. Pronotum med tydeligt afsatte Sidekanter, i hvert Fald bag- til. Kløerne (hos de danske Slægter) simple eller (hos Conopalpus og Osphya) med en enkelt Tand. Kroppen oftest langstrakt, Oversiden aldrig helt nøgen. Pygidium simpelt. . Oversigt over Slægterne. 1. Bagskinnebenene ikke længere end 1. Fodled, med to omtrent lige lange Endesporer, der er næsten saa lange som Bagskinnebenet (Fig. 36) 2. Orchésia (p. 84). Bagskinnebenene betydelig længere end 1. Fod- led, Endesporerne meget kortere end Bagskinne- Denne NSA ENES SEE NE ESKE ASS SER SERGE 2: Pol, E SE holsene med tydelig afsat 4-leddet Kølle. i 1. Tetråtoma HE: 82). Følehornene traadformede eller jævnt fortykkede . MoOdSpPIdS EN SEE SES SEEGER er ER SD) 3. Følehornene 10-leddede. Øjnene med tæt, ud- - BR staaende Behaaring. Kløerne med en skarp Tand paa Indersiden (Fig. 2,c, Side 10) ..... 9. Conopålpus (p. 97). Hølehornene ledede SETS 4. Fig. 36. Højre Bagfod af -Orchesia. Kløerne med en kraftig Tand paa Indersiden og en mindre Tand paa Ydersiden (Fig. 2,b, - Side 10). Følehornene lange og meget tynde. Fæneder GE mm ES SESTRL SE 10. Osphya (p. 98). Kløerne simple eller med en utydelig Tand ved TSUN KEN ER ENE Nr DENE SER FESD E REED HEL er SENERE foer DE …. Oversiden nedliggende behaaret og med spredte, . lange, opstaaende Haar. Længde 2—3 mm ... X5) 6 Caridina (p92) Oversiden nedliggende behaaret, uden lange op- staaende Haar SS ESME BANDS ASS EESNS Re Re 6. Pronotums Rod paa hver Side med en Grube. Mænd Rs FS AN ET es ne Es 72 == Pronotums Rod uden nogen Grube paa hver Side. Længde 2,5—4 mm... SEER SER KURE FEDELERE 9: Vingedækkerne med tydelige, ophøjede Længde- ribber. Længde 9—15 mm... 8. Melåndrya (p. 95). Vingedækkerne uden ophøjede Længderibber.. ende BES ner REE so RAND DS 8 … Pronotum meget bredere end langt, bredest om- trent ved Roden, tilsmalnet stærkt fremefter. Victor Hansen: Heteromerer. " 6 82 Vingedækkerne ofte med lys Skulderplet, men uden mørke Tværbaand, meget fint punkterede 3. Hallémenus (p. 87). Pronotum ikke eller kun ganske lidt bredere end langt. Vingedækkerne med et eller flere mørke " Tværbaand, ret kraftigt punktered e......... 7. Hypulus (p. 93). 9. Mellemskinnebenenes Endesporer noget længere end Bagskinnebenenés. Pronotums Rod ikke ; 2 fa (0 KS ANERSEA ØER SE TERRE SELE SS De SED SES SEE 4. Aniséxya (p. 89). Mellemskinnebenenes Endesporer ikke længere end Bagskinnebenenes. Pronotums Rod med en yderst fin Randlinie ......... 5. Åbdera (p. 90). 1. Tetraåtoma Fabr. Adskilt fra alle de andre Slægter ved den kraftige, 4-leddede Følehornskølle i Forbindelse med de korte Endesporer paa Bagskinnebenene. Kroppen bredere end hos andre Slægter, højt hvælvet. Pronotum meget bredere end langt. Vingedækkerne kun lidt bredere end Pronotum, uregelmæssigt punkterede, uden Punktstriber. Forhofterne adskilt fra hinanden. Arterne er baade som fuldvoksne Dyr og som Larver knyttede til Træsvamp. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne rødgult og sort tegnede ...3. åncora. Vingedækkerne ensfarvede, metalblaa eller -sort- SrØøRne ae EN HS are MER SEER HADE HRG HEGER NS Di 2. Pronotum rødgult, Vingedækkerne metalblaa ... 1. fungérum. Pronotum og Vingedækkerne metallisk sortgrønne Er Ah bå 2. desmarésti. 83 TT Er DRE ENDE Fabr. (Fig. 37). Oversiden meget kort og utydeligt behaaret, mørkt metalblaa eller -violetblaa, Pro- notum, Ben og Følehorn rødgule, de sidste med mørk Køle. Pronotum kraftigt og ikke særlig tæt,Vingedækkerne kraftigt ogret tæt punkterede. Længde 4—4,5mm Udbredt, men ikke helt al- mindelig (J, Ø). Paa Stammer og Stubbe af Løvtræer, i Træ- svampe, bl. a. Polyporus squa- mosus og P. sulphureus. Imago træffes baade Foraar og Efter- aar og overvintrer. Overvintrende Larver er ogsaa iagttaget; de forpuppede sig i April —Maj, og Imago fremkom i Maj. 2. T.desmarésti Latr. Smal- lere end de to andre Arter. Oversiden tydelig, graagult be- haaret, metallisk sortgrøn, Føle- horn og Ben brune eller brun- sorte. Pronotum og Vingedæk- i | Fig. 37. Tetratoma kerne tæt og ret kraftigt punk- fungorum. Xx 10. terede. Længde 3,5—4,53 mm. Meget sjælden (J, Ø). Mattrup (Aug.); Bognæs, Charlotten- lund, Dyrehaven. Paa udgaaede Grene af gamle, levende Ege, paa Svampene Stereum hirsutum og Corticium quercinum, maaske ogsaa paa Stereum rugosum. Aug.—Okt. 3. T.åncora Fabr. Oversiden meget kort og utydeligt behaaret, rødgul, Pronotums Midtparti ofte mørkere, Vinge- dækkerne med sort Tegning, der varierer stærkt, idet den snart er indskrænket til en stor Tværplet paa hvert Vinge- dække, snart breder sig, saa at Grundfarven bliver sort, og den rødgule Farve indskrænkes til 5 Pletter paa hvert Vinge- dække. Følehorn og Ben rødgule, de førstes Kølle, der er . slankere end hos de to andre Arter, oftest mørkere. Pro- notum og Vingedækkerne med ret kraftig og ret tæt Punktur. sæede 3—3,5 mm. SEERE 6= 84 Sjælden og stedegen, hyppigst-i vore sydlige Egne (J, Ø). Rævkær, Styding, Tørning, Estrup Skov, Seest v. f. Kol- ding; Svendborgegnen, Morud . Skov ved Langesø (Fyn); Lolland-Falster; Ledreborg, Skjoldnæsholm, Hvalsø. Paa svampede Grene især af Løvtræer (bl. a. Bøg, Eg, Birk, Pil, Ahorn), men ogsaa af Fyr og Gran. Maj—Juli, Sept.—Okt. Imago overvintrer antagelig. 2. Orchésia Latr. Adskilt fra alle de andre Slægter ved, at Bag- skinnebenene ikke er længere end 1. Fodled. og forsynede med to omtrent lige lange Endesporer, der er næsten saa lange som Bagskinnebenet (Fig. 36). Kroppen smal, hvælvet, Oversiden ned- liggende behaaret. Hovedet nedadbøjet, Føle- hornene med mere eller mindre tydeligt afsat Kølle. Pronotum bagtil saa bredt som Vingedæk- kerne og sluttende tæt til disse, tilsmalnet stærkt fremefter, Siderne kun bagtil tydeligt kantede. Vingedækkerne uden Punktstriber. Forhofterne adskilt fra hinanden. | Hos Hannen er Forfødderne bredere end hos Hunnen. Arterne er knyttede til Træsvamp. De kan ved Hjælp af Bagbenene springe kraftigt og langt. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne ensfarvet brune eller brunsorte.. 2. Vingedækkerne sort- og gulttegnede ........... Å. 2. Den korteste "Afstand mellem Øjnene omtrent 3/, Gang saa stor som Afstanden mellem Føle- hornenes Indledning (Fig. 38, b). Længde 3,3— Done 1 OND RØRE SES YEN SERENE SKE ER NG HERE TERESA SN ER ans 2. minor. Den korteste Afstand mellem Øjnene kun rigeligt 1/, Gang eller c. !/, Gang saa stor som Af- 85 standen mellem Følehornenes Indledning (Fig. 38 la) Længde 475 mm 115 Es BENN SUR 3. 3. Følehornskøllen 3-leddet (Fig. 39)......... 1. micans. Følehornskøllen 4-leddet (Fig. 39)....... luteipålpis. . å minor 2 miCcans Fig. 38. Hoved af Orchesia micans (a) og minor (b). futerpalp1s milcarns Fig. 39. Venstre Følehorn af Orchesia luteipalpis og micans. 4. Vingedækkerne i forreste Halvdel kun med eet, meget bredt, sort Tværbaand. Mindre, 3,5—3,7 mm, og smallere. Følehornskøllen smallere ... gå 3. fasciåta. Vingedækkerne i forreste Halvdel med 2 smalle Tværbaand, der ofte er indbyrdes forbundne, saa at de indeslutter en gul Plet (Fig. 40)... Større, 4—5 mm, og bredere. Følehornskøllen reddere see SR DSE SS RYE SDK 4. undulåta. 86 1. O. micans Panz. Brun eller brunsort, Følehorn og Ben lysere brune, de første med lysere Endeled. Følehorns- køllen kraftig, tydeligt 3-leddet, idet 8. Led er smallere og meget kortere end 9. (Fig. 39). Afstanden mellem Øjnene kun rigelig ”/, Gang saa stor som Afstanden mellem Føle- hornenes Indledning (Fig. 38, a). Pronotum og Vingedæk- kerne ret fint og tæt punkterede. Længde 4—5 mm. Udbredt og temmelig almindelig (J, Ø). I Træsvampe paa Løvtræer især i Polyporus radiatus paa El. April—Okt., klækket i Maj—Juni. I England er Arten ogsaa fundet i Svampene Fistulina hepatica, Polyporus giganteus og. P. dryadeus. [O. luteipålpis. Muls: Meget- nærstaaende til den fore- gaaende, men adskilt fra den ved, at Følehornskøllen er 4-leddet, idet 8. Led ikke eller næppe er smallere og kortere end 9. (Fig. 39), at Afstanden mellem Øjnene er lidt større, c. halvt saa stor som Afstanden mellem Følehornenes Ind- ledning, at Vingedækkerne er lidt smallere, og at Kæbe- palpernes Endeled er lidt længere. Længde 4—5 mm. Denne Art, der bl. a. er fundet ved Hamburg (i Svamp paa El) og i det sydøstlige Norge, kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 2. O. minor Walk. Adskilt fra de to foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved meget slankere Følehorn med smallere Kølle (der er tydeligt 4-leddet) og ved finere Punktur paa Pronotum og Vingedækkerne. Længde 3,3—3,5 mm. ! Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Paa svampede Grene eller Stammer af Løvtræer, f. Eks. Eg og Ask. Ape | —Sept. 3. O.fasciåta Illig. Hoved og Pronotum brune eller sorte, det sidste ofte delvis lysere, Vingedækkerne sorte, hvert med en gul Plet foran Spidsen og to gule Tværbaand, det ene i Midten, det andet ved Roden; Midterbaandet er oftest udadtil forlænget fremefter og forenet med "Rod- Er … baandet, og dette er ofte afbrudt i Midten. Benene brungule eller brune, Følehornene brune med lysere Rod og Endeled, " Køllen 4-leddet, ikke tydeligt afsat. Længde 3,5—3,7 mm. Sjælden (J, Ø). Estrup Skov, Silkeborg, Hald Egeskov; Dyrehaven, Rudeskov, Brødeskov, Gribskov, Jægerspris Nordskov, Tisvilde Hegn, Hornbæk. Paa svampede Grene af Løv- eller Naaletræer, bl. a. Birk. Juni—Sept., talrigst i Sept. 4. O.undulåta Kr. (Fig. 40). Hoved og Pronotum gul- brune ofte delvis mørkere, Vingedækkerne gule, med en sort Spidsplet, et bredt sort Tværbaand bag Midten og to smalle, indbyrdes ofte forbundne sorte Tværbaand foran Midten. Be- nene brungule eller brune, Følehornene brune, med lysere Rod og Endeled, Køllen 4-led- det, ikke ret tydeligt afsat. Længde 4—5 mm. Sjælden (J, Ø, B). Frøslev, Draved Skov, Ulfslyst ved Haderslev, Estrup Skov, Trel- de Skov, Rye Nørreskov, Had- sten, Hald Nørreskov, Lin- dum Skov; "”Svendborgegnen ; Bremersvold, Roden og Frej- lev Skove (paa Risgærder), Køge; Almindingen og flere Steder paa Bornholm. Paa svampede Grene bl.a. af Eg " og Bøg. April—Juli, Sept. I : England er den fundet i Svam- Fig. 40. Orchesia undulata. pen Polyporus giganteus. Xx 10. dL Hall6menus Panz. Kroppen smal og hvælvet, Oversiden nedlig- gende behaaret. Hovedet noget fremstrakt, Føle- hornene næppe fortykkede mod Spidsen. Prono- tum bagtil omtrent saa bredt som Vingedækkerne, 88 fremefter stærkt tilsmalnet, Siderne stærkt run- dede, fuldstændig kantede, Roden paa hver Side med en Grube. Vingedækkerne ofte med anty- dede Længdestriber. Forhofterne adskilt fra hin- anden. | Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne med fine Punktrækker i de svagt fordybede Længdestriber. Gennemsnitligt større, SES EEG MENS ne eN HUR AO NRO REE 1. binotåtus. Vingedækkerne uden Punktrækker i de kun meget svagt antydede Længdestriber. Gennemsnitligt Mindre 35 DM AE EL NR ESS D KN! 2. axillåris. 1. H. binotåtus Quens. (Fig. 41). Lysere eller mørkere brun, Pronotum oftest med to vagt afgrænsede, mørke Længdebaand, Vingedækkernes Skuldre oftest- lidt lysere. Pronotum med to ret smaa Rodgruber, Bagranden tydeligt tvebugtet, Baghjørnerne ret- vinklede.Vingedækkerne meget tæt og fint kornet-punkterede, tæt og yderst fint behaarede… Længde 3,5—6 mm. ; Temmelig sjælden (J, Ø). Eisbøl, Nørholm Skov, Byg- holm, Elbæk Strandskov, Aal- borg; Lolland; Raadmands- haven ved Næstved, Køben- havn, Dyrehaven (i Svampen Polyporus sulphureus i en hul Eg), Gelsskov, Luknam ved Holte, Gribskov. Paa Svamp paa Stubbe og Stammer af Fig. 41. Hallomenus bino- Løv- og Naaletræer. Maj—Aug., tatus. X 10. " hyppigst i Juli—Aug. 89 . 2. H. axillåris Illig. Meget nærstaaende til den fore- gaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotums Rodgruber er større, dets Bagrand næppe tvebugtet og dets Baghjørner lidt stumpvinklede, at Vingedækkerne er tydeligt grovere og mindre tæt kornet-punkterede og deres Behaaring grovere, længere og mindre tæt, at Oversidens Farve er mørkere, idet særlig Pronotum er ensfarvet mørkebrunt, og at Vingedæk- kerne har tydeligere fremtrædende lyse Skulderpletter som Følge af den mørke Grundfarve. Længde 3—35,3 mm. Kun fundet i Gribskov (1 Stk. ketset ved Kagerup, ”/,, nogle faa Stkr. i Svamp paa Bøg ved Storkevad, 73/,) og i Jægerspris Nordskov i Svamp (Polyporus betulinus) paa Birk i Selskab med Diaperis boleti (5 Stkr. d. ?5/, 1944). I Ud- landet er Arten fundet paa Svamp paa Gran og skimlet Grantræ. 4. Anisoxya Muls. Nærstaaende til den følgende Slægt, men ad- skilt fra den ved, at Mellemskinnebenenes Ende- sporer er meget længere end Bagskinnebenenes, at Pronotums Rod ikke er randet, og at For- brystet foran Forhofterne er dybt nedsænket og forkortet. Mellemskinnebenene tydeligt indad- krummede, Mellem- og Bagfødderne meget lange, "de første lidt længere end de sidste. "1. A.fuscula Illig. Aflang, højt hvælvet, næsten cylin- drisk. Lysere eller mørkere brun, Følehorn og Ben lysere, de første mørke mod Spidsen. Pronotum kun c. ”/, bredere end langt, fint kornet. Vingedækkerne fint kornede, meget langt tilsmalnede bagud, idet de er bredest lidt bag Roden. RD 2,5—4 mm. ”= Ø:. Skinnebenene lidt kraftigere, Fødderne lidt længere, de forreste udvidede. 90 Sjælden og kun fundet i vore sydlige Egne (J, Ø). Sønder- skov paa Als (i Antal paa udgaaede Poppelgrene, "1/,) Gyl- lingnæs, Taasinge, Thurø, Langeland, Sydfyn; Lolland- Falster (talrig paa Risgærder), Bognæs (paa tørre Ege- og Poppelgrene). Juni—Juli, hyppigst i Juli. Larven er i Ud- landet fundet i udgaaede Grene af Løvtræer, f. Eks. Hassel og Æbletræ; den forpupper sig i Grenene. De Åbdera Steph. Kroppen i Form mindende om Orchesia. Over- siden nedliggende behaaret. Følehornene ikke eller kun ubetydeligt fortykkede mod Spidsen. Pronotums Sider fuldstændig kantede, Roden uden Grube. Vingedækkerne uden Længdestriber. Forhofterne berørende hinanden. Mellem- og Bagskinnebenenes Endesporer fine og meget korte. | Hos Hannen er Forfødderne udvidede. Arterne er knyttede til Træsvamp. Oversigt over Arterne. lg Vingedækkerne Ane ofte med lysere Skuldre. : 1. affinis. Vingedækkerne sort- og gultegnede ............ 2. 2. Pronotum rødgult med et bredt, sort Tværbaand, Vingedækkerne rødgule, med to takkede, sorte Værd aan sn nr RØE RES ENE ES SD ONE PSG 2. flexudsa. Pronotum sort, Vingedækkerne sorte, med to " takkede, gule Tværbaand.......... 3. biflexudsa. 1. A. affinis Payk. Mat brun, Pronotum for- og bagtil samt oftest Vingedækkernes Skulderparti lysere, Følehorn og Ben brungule. Følehornenes 3. Led c. dobbelt saa langt som 2. Pronotum c. ”/, bredere end langt, bredest omtrent ved Roden og stærkt tilsmalnet fremefter, ligesom Vinge- SE dækkerne yderst fint chagrineret, men ikke synligt punkteret. "Længde 2,5—3,5 mm. Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø). Af Findesteder kan nævnes: Hytterkobbel (ved Hoptrup), Rye, Silkeborg, Agdrup Krat; Boserup, Dyrehaven, Holte. I Træsvamp paa El og Bøg og under svampet Bark, hyppigst paa El. Maj, Aug. Klækket i Antal i Maj. Fig. 42. Abdera flexuosa Fig. 43. Abdera biflexuosa KEE va een Hi tø EK 13: 2. A. flexubsa Payk. (Fig. 42). Ligner den foregaaende, men adskilles let fra den ved Farven og tydelig, omend meget fin, kornet Punktur paa Oversiden. Rødgul, Pronotum i Midten med et bredt sort Tværbaand, Vingedækkerne med to skarpt takkede, sorte Tværbaand, Følehornene sorte, med lys Rod og Spids. Pronotum med en tydelig Længdemidt-. fure. Længde 3—4 mm. : Som den foregaaende og ofte sammen med den (J, Ø, B). Hyppigst i Træsvamp paa El. Maj—Juli. Klækket i April, Maj og Juli. ; barber 7 3. A. biflexubsa Curt. (Fig. 43). Adskilt fra de to fore- 92 gaaende ved Tegningen samt ved, at Følehornenes 3. Led kun er ganske lidt længere end 2., at Pronotum kun er ganske lidt bredere end langt, bredest omtrent i Midten, bagtil lidt, fortil stærkere tilsmalnet, at Vingedækkerne er tydeligt ud- videde bag Midten, og at Oversiden er fint kornet tvær- rynket punkteret. Sort eller brunsort, Vingedækkerne med to takkede, undertiden i Pletter opløste, gule Tværbaand, det ene foran, det andet bag Midten, Benene lysere eller mørkere brune, Følehornene brunsorte med lysere Rod. Kroppen meget slankere end hos de to foregaaende. LÆænSnE 2,53—3,53 mM. Meget sjælden (Ø). Taasinge, Turø Østerskov, Svendborg- egnen; Redsle Skov. Påa solbeskinnede, svampebevoksede Egegrene. Juni—Aug., i Antal i Juli. I Udlandet er Larven fundet i Svampen Corticium quercinum paa Es; Arten er ogsaa klækket af Grene af Sølvpoppel. 6. Caridina Seidl. Adskilt fra alle de nærstaaende Slægter ved, at Oversiden foruden den nedliggende Behaaring har spredte, lange, opstaaende Haar. Meget nær- staaende til Abdera, men adskilt- ved, at Pro- notum er meget bredere og dets Forrand mindre stærkt rundet, og at Oversiden er meget kraftigere punkteret. 1. C.triguttåta Gyll. Aflang, hvælvet. Sort eller sort- brun, Vingedækkerne foran Midten hvert med en brungul Plet, og foran Spidsen paa Sømmen med en fælles brungul Plet, der ofte er forlænget fremefter langs Sømmen; hyppigt breder den lyse Tegning sig, saa at den bliver den over- vejende og ogsaa udstrækkes til Pronotum. Følehorn brun- lige eller brunsorte med lysere Rod, Benene brunlige. Føle- hornenes 3. Led kun lidt længere end 2. Led. Pronotum og Vingedækkerne tæt og ret kraftigt punkterede, de sidste 93 omtrent parallelsidede eller ganske lidt udvidede til bag " Midten. Længde 2—3 mm. gg: Forfødderne svagt udvidede. Meget sjælden (J, Ø, B). Femmøller; Tisvilde Hegn, Hornbæk; Bornholm (Onsbæk, Arnager). Under svampebe- vokset Fyrrebark, ofte i Antal. Juni—Juli. - [Xylita Payk. Adskilt fra Abdera ved, at Oversidens Be- haaring er lidt skraat opstaaende, at Kæbepal- pernes Endeled er stærkt økseformet, at Føle- hornene er tydeligt udvidede mod Spidsen, og at Størrelsen er betydeligere. X.laevigåta Hellenius: Sortbrun, Vingedækkerne oftest lysere, Følehorn og Ben rødbrune, Laarene mørkere. Pro- notum noget bredere end langt, Forranden stærkt rundet, ikke randet, Punkturen tæt og kraftig. Vingedækkerne mindre tæt og kraftigt punkterede. Længde 6—9 mm. Øg: Forfødderne noget udvidede. Kæbepalpernes Endeled kraftigere. Enkelte Eksemplarer er fundne paa Havnepladser i Kø- benhavn, indført med Naaletræ fra Nabolandene. Da Arten bl. a. er fundet i Mecklenburg og i Halland, kunde den mulig- vis træffes ogsaa hos os. Den lever under Bark af Gran- og Fyrrestubbe og døde Stammer, og skal ogsaa være fundet paa Birk.] 7." Hypulus Payk: .Kendelig ved de kraftige, mod Spidsen ikke eller næppe fortykkede Følehorn, de ret kraftige Ben, det ikke eller næppe tværbrede, ret kraf- "tigt og tæt punkterede Pronotum, som har en stor Rodgrube paa hver Side og kun bagtil tydeligt kantede Sider. Kroppen aflang, Behaaringen ned- 94 liggende. Vingedækkerne tæt og ret kraftigt punk- terede, uden Længdestriber. Forhofterne be- rørende hinanden. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum ved Roden ikke smallere end fremefter, Rodgruberne lange, naaende frem forbi Pro- notums Midte. Vingedækkerne med dyb Søm- SEEDEDE are ane SEKTEN ER RENS ENE 1. quercinus. Pronotum bredest lidt foran Midten, tydeligt til- smalnet bagud, Rodgruberne kortere, ikke nær naaende frem til Pronotums Midte. Vinge- dækkerne uden dyb Sømstribe...... 2. bifasciåtus. 1. H. quercinus Quens. (Fig. 44). Sort, Følehorn og Ben brungule, Vingedækkerne brungule, med en sort Scutellar- plet, 2 sorte Tværbaand, af hvilke det bageste, men ikke det forreste naar ind til Søm- men, og en sort Spidsplet. Pro- notum ganske lidt bredere end: langt, Siderne bagtil ikke eller svagt indbuede. Længde 5—6 mm. g: Forfødderne lidt udvi- dede. Sjælden (J, Ø): Bygholm, Gyllingnæs, Lindum; Chri- stianssæde Skov, Nykøbing F.; Boserup og Jægerspris (i Ege- stubbe). Den lever i — ofte meget haardt — Egeved og kan undertiden ketses. April—Juni. I Udlandet er den ogsaa fun- det i Ahorn og Kastanie og i Træsvampe. 2 NE bifaselatus Fabrs Fig. 44. Hypulus quercinus. « VE sy Brunrød, Hovedets bageste Del,. 95 en Tværplet fortil paa Pronotum, et bredt Tværbaand paa Vingedækkerne bag Midten og en Plet paa deres Spids — meget sjældent tillige en antydet Tværplet foran Midten — sorte eller sortbrune. Pronotum c. saa bredt som langt, Siderne bagtil tydeligt indbuede. Vingedækkerne lidt længere til- spidsede end hos den foregaaende. Længde 4,5—7 mm. gg: Forfødderne noget udvidede. Sjælden (J, Ø, B). Østjylland; Lolland (f. Eks. Frejlev), Falster (f. Eks. Korselitse Skov); Møen, Sydsjælland, Char- lottenlund,. Klampenborg, Gelsskov, Ravneholm, Tulstrup Hegn; Almindingen. I gamle Elle- og Hasselstubbe; ogsaa i stort Antal paa svampede Grene i Skovbunden. Maj—Juni. I Udlandet er Larven fundet i muldet Poppelved (Populus dilatata) og Imago i stort Antal, overvintrende i Barken af tynde, møre Rodstokke af unge Elle. 8. Melåndrya Fabr. Let kendelig ved den betydelige Størrelse og Vingedækkernes ophøjede Længderibber. Føle- hornene ret kraftige, ikke fortykkede mod Spidsen. Pronotum forholdsvis fladt, tilsmalnet fremefter, paa hver Side med en Grube, Siderne kun bagtil tydeligt kantede. Oversiden nedlig- gende behaaret. Forhofterne berørende Er mer Benene ret kraftige. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne metalblaa eller -blaagrønne. Pro- notum meget bredere end langt, fremefter stærkt tilsmalnet. Længde 10—15 mm ......: ig 2. caraboides. Vingedækkeme sorte; 2.2: 5 Rene ENE ERE lor LA 2. Vingedækkerne betydeligt udvidede bag Midten, hvert med 8—10 fordybede Striber. Pronotum. noget bredere end langt fremefter noget til- smalnet. Større, 10—15 ne se ESS dåbia. 96 Vingedækkerne ikke tydeligt udvidede bag Midten, hvert med 4 kraftige, stærkt fordybede Striber. Pronotum meget bredere end langt, fremefter stærkt tilsmalnet. Mindre, 9—10 mm... 3. barbåta. 1. M. dubia Schall. (canaliculåta Fabr.). Let kendelig fra de to følgende ved, at Pronotum er mindre stærkt tvær- bredt og dets Sidegruber meget kraftigere, bagtil naaende helt ud til Sideranden. og fremefter naaende forbi Pronotums Midte. Sort, Følehornenes Spids og Fødderne lysere. Pro- notum fint punkteret, Rodpartiet i Midten med et kraftigt Tværindtryk og bag dette stærkt ophøjet, Midtfuren i Reglen kraftig. Vingedækkerne fint punkterede, bredest langt bag Midten og her meget bredere end Pronotum, hvert med 10 Længderibber af hvilke hver anden er kraftig og hver- anden svag eller helt udvisket. Længde 10—15 mm. åg: Forfødderne noget ud- videde. Sjælden (Ø).Nakskov, Kjeld- skov, Christianssæde SSkov, Maglemerskov, Aahaven ved Maribo, Roden Skov, Redsle . Skov, Stubbekøbing; Boserup. I og paa Stammer, Stubbe og Grene af Løvtræer, f. Eks. Eg, Lind, Hassel, Avnbøg, Bøg og Birk. Klækket af Hassel-. grene. Maj—Juni. 2. M. carabocides L. (Fig. 45). Sort, Følehornenes yderste Spids og ofte Fødderne, helt eller delvis, lysere, Oversiden, især Vingedækkerne med blaat eller sblaagrønt Metalskær. Pronotum fint punkteret, uden Midtfure, Rodgruberne ret korte. Vingedækkerne == fint Fig.45. Melandrya caraboides. ; ere, x 4. punkterede, udvidede bag Mid- 97 ten og her bredest, hvert med 8—10 fordybede Striber, Mel- lemrummene ribbeformet ophøjede, de afvekslende næppe stærkere. Længde 10—15 mm. g: Forfødderne noget udvidede. Udbredt, men ret sjælden, hyppigst i vore sydlige Egne (J, Ø). I og paa Stubbe, Stammer og Grene af Løvtræer, f. Eks. Bøg, Eg og El. Maj—Juli, hyppigst i Juni. Pupper og friskklækkede Imagines er fundet i Stubbe af unge Ege i Slutningen af Maj; i de nærmest paafølgende Dage kom Dyrene frem i det fri. 3. M.barbåta &Fabr. (flavicérnis Duftschm.). Let kendelig fra de to foregaaende ved, at Vingedækkerne er smallere, bag Midten næppe udvidede, og hvert forsynede med 4 meget kraftige, fortil forkortede Striber, hvis Mellem- rum er brede og stærkt hvælvede. Sort, Følehornene mod Spidsen og Fødderne lysere, undertiden er Følehorn og Ben i større Udstrækning lyse. Pronotum fint punkteret, med svag Midtfure, Sidegruberne naaende frem c. til Midten. Vingedækkerne fint punkterede. Længde 9—10 mm. g: Forfødderne noget udvidede. Meget sjælden (Ø). Søholt ved Maribo (i Askestub), Magle- merskov, Hydeskov, Sundby Storskov (banket af Eg), Frejlev Skov, Pomle Nakke, Gaabense, Stenskov ved Næstved. I og paa Stubbe af Løvtræer, f. Eks. Bøg og Ask. Juni—Juli, især i Juni. : 9. Conopålpus Gyll. Adskilt fra alle de andre Slægter (og fra alle vore andre Heteromerer) ved, at Følehornene er 10-leddede, og sammen med den følgende Slægt udmærket ved de paa Indersiden med en kraftig Tand forsynede Kløer (Fig. 2, c, Side 10). "Kroppen ret hvælvet. Oversiden med opstaaende Behaaring. Øjnene med tæt, udstaaende Be- haaring. Følehornene ikke fortykkede mod Spid- Victor Hansen : "Heteromerer. 7 98 sen. Pronotum meget bredere end langt, med fuldstændig kantede Sider; Vingedækkerne uden Længdestriber. Forhofterne berørende hinanden. Minder i Habitus noget om Blødvingerne i Familien Cantharidae. 1. C.teståceus Oliv. (Fig. 46). Hovedformen ensfarvet " rødgul med sorte Øjne og sorte Følehorn med lys Rod, ab. flavicollis Gyll. sort eller sortbrun, Forbrystet, Prono- tum, Følehornenes Rod og Be- nene rødgule. Pronotum ret fint og tæt punkteret, kun lidt smallere end Vingedæk- kerne, disse langstrakte, Punk- 3 ; turen uregelmæssig og noget == E aN kraftigere end — Pronotums. N Længde 6—7 mm. RH Øg: Øjnene større og Føle- & … hornene lidt længere end hos 9. ad RÅ SJ > XY Ø ed i Å Udbredt og ikke sjælden | (J, Ø). Paa Egegrene og Ege- VA i løv i Juni og Juli. Larven le- Fa ØR ver i mørt Ved af Løvtræ, f. Å Å Eks. i nedfaldne Bøge- og Ege- g grene. Forpupning er iagttaget Fig. 46. Conopalpus testa- si April, Imagos Fremkonmst i CEUS ØR XT Slutningen af April. 10. Osphya Illig. Nærstaaende til den foregaaende Slægt, men adskilt fra den ved, at Følehornene er 11-leddede og meget tyndere,. at Øjnene er nøgne, at Over- sidens Behaaring er nedliggende, og at Kløerne 99 har en Tand baade paa Indersiden og paa Yder- siden (Fig. 2, b, Side 10). 1. O. bipunctåta Fabr. (Fig. 47). Pronotum bredere end langt, bagtil noget, fortil stærkere tilsmalnet, Siderne stærkt rundede, Punkturen fin og tæt. Vingedækkerne lang- strakte, ret fint og yderst tæt punkterede. Længde 6—1i mm. åg: Hovedet fortil rød- gult, bagtil sort; Pronotum sort med smalt rødgule Si- der eller rødgult med to store sorte Pletter, adskilt indbyrdes ved en smal Længdemidtstribe og dæk- kende Størstedelen af Pro- notum,Vingedækkerne sorte med smalt rødgule Yder- rande, .Behaaringen hvid- graa, paa et ret skarpt af- grænset Parti langs Yder- siden og Spidsen = sort. Føléehornene sorte med lys Rod, Benene rødlige, Laar- spids, Skinnebensspids og — rod og … Fødder sorte: " Baglaar og Bagskinneben — Fig. 47. Osphya bipunctata 8. stærkt fortykkede, de sid-" SÆRER ste ved Roden = stærkt bøjede og ved Spidsen frakke bt ud i en : lang indadrettet Torn (Fig. 47). ; 2: Brungul, Heseder bageste Parti, to i SLorrEre vari- erende Pletter paa Pronotum og Vingedækkernes- Rod og Spids sorte. Følehorn sorte eller sortbrune, lysere mod Roden, Benenes Farve omtrent som hos åg. Følehornene kortere end TID 100 hos g. Vingedækkerne noget bredere end hos $, bagud noget udvidede. Arten er i Udlandet yderst varierende i Farvetegning, men de danske Eksemplarer varierer kun forholdsvis lidt og afviger kun meget sjældent i væsentlig Grad fra den oven- for givne Beskrivelse. Kun fundet paa Lolland-Falster (Merritsskov, enkeltvis, Redsle Skov i Antal paa blomstrende Hvidtjørn). Juni. I Udlandet er Arten fundet friskklækket i Maj i en udgaaet Gren af Hvidtjørn. 13. Familie Lagriidae. Adskilt fra de to følgende Familier (Alleculidae og Tenebrionidae) ved, at Pronotums Sider er afrundede, uden afsatte Sidekanter, og fra alle de foregaaende Familier ved, at Forhofteskaalene bagtil er lukkede. Kløerne simple. Oversiden med lang, tæt, udstaaende Behaaring. Hos den danske Art er Følehornenes Endeled 3 ($) eller 2 E Gange saa langt som næstsidste Led. REEL agro Faber Hovedet c. saa bredt som Pronotum, Øjnenes Forrand indbugtet, Følehornene næppe fortyk- kede mod Spidsen. Pronotum c. saa langt som bredt. Vingedækkerne over Skuldrene meget bredere end Pronotum, uregelmæssigt punk- terede. Benene ret slanke. 1. L. hirta L. (Fig. 48). Blankt sort,. Vingedækkerne brun- gule. Pronotum ikke ret tæt punkteret. Vingedækkerne meget tæt punkterede, ofte med svagt antydede Længderibber. Længde 7—10 mm. i i 101 g: Følehornene længere, Endeleddet c. 3 (hos 2 c. 2) 'Gange saa langt som næstsidste Led. Øjnene større og Panden imellem dem meget smallere end hos 9. Vingedækkerne meget smallere og Fødderne længere end hos 2. - Fig. 48. Lagria hirta 9. X 3. Meget almindelig (J, Ø, B). Paa temmelig tør, baade solaaben og halvskygget Bund. Juni—Okt., hyppigst i Juli — Aug. Ketses ofte i lav Vegetation. Larven under nedfal- dent Løv af forskellige Buske. ) 14. Familie Alleculidae. Nærstaaende til Familien Tenebrionidae, men adskilt fra den saavel som fra alle de øvrige Familier ved, at Kløerne paa Indersiden er tæt tandede (Fig. 2, a, Side 10). Følehornenes Ind- ledningssted synligt, naar Hovedet betragtes fra oven. Forhofteskaalene bagtil lukkede;" Forhof- terne tapformet fremstaaende. Pronotum i hvert 102 Fald bagtil med tydeligt afsatte Sidekanter. Over- siden behaaret, undtagen hos Gonodera. Føle- hornene oftest ret lange og slanke. Oversigt over Slægterne. 1. Oversiden nøgen............. . 5. Gonådera (p. 109). Oversidens Benaane ESS SE ENE SE RE SEN RRTER Pas 2. Undersiden overvejende gul. Øjnenes Forrand | kun yderst svagt indbuet .. 8. Cteniopus (p. 114). Undersiden sort eller brun. Øjnenes Forrand dybt eller ret dybtrindbue ta en eN 3. 3. Pronotums Baghjørner spidsvinklede (Fig. 53), dets Sider kun randede bagtil. Vingedækkerne mørkegule, Benene sorte. 4. Pseudocistéla (p.107). Pronotums Baghjørner ikke spidsvinklede, i mod- sat Fald Siderne randede ogsaa fortil. Vinge- dækkerne ikke mørkegule, i modsat Fald Benene LYS I SE ANE ENE EE EE RSNDE KE ne SEERE 30 4. Næstsidste Fodled med en Forlængelse, "der stræk- ker sig frem under Kloleddet (Fig. 49)....... DE Næstsidste Fodled simpelt ........... Boone me 7. Fig. 49. De yderste Led af højre Forfod af Prionychus. 5... Pronotum kun lidt eller noget bredere end langt, ikke halvcirkelformet, i bageste Halvdel kun svagt tilsmalnet fremefter, kun lidt bredere end Hovedet. Vingedækkerne med kraftige j Punktstnib eres RES SMEERER SATTE eu ap: 103). Pronotum meéget bredere end langt, omtrent halvcirkelformet, tilsmalnet stærkt fremefter fra eller omtrent fra Roden, c. dobbelt saa bredt som Hovedet ............ SSR FAE NEDEN -6. 103 6. Større, 10—14 mm. Vingedækkernes Punktstriber tydelige ogsaa fortil. Følehornene ret korte, kraftige. Oversidens Behaaring mørk, lidet iøjnefaldende FS RER 2 Pridmychus (p: 105). — Mindre, 8—9 mm. Vingedækkernes Punktstriber fortil meget svage. Følehornene ret lange, slanke. Oversidens Behaaring gul, meget tydelig ..... or Elymendlr (pr 07): 7... Pronotum c. dobbelt saa bredt som Hovedet, mat som Følge af fin, tæt, silkeagtig Behaaring. Vingedækkerne fortil uden eller med kun meget fine Bank ES Er er ES SE 6GÆ-Tso0mrras (p:.110). Pronotum ikke nær dobbelt saa bredt som Hovedet, ret blankt, tyndt behaaret. Vingedækkerne med kratbioe Pimkistriber 1 /Mbyecetochara (p4111). 1. Allécula Fabr. Kroppen aflang, sort eller brun, Oversiden fint nedliggende hbehaaret. Følehornene lange og slanke. Kæbepalpernes Endeled stærkt økseformet, med en Længdefordyb- ning paa Endefladen (Fig. 50). Pro- none lidt eller noget bredere end langt, kun lidt bredere end Hovedet, i bageste Halvdel kun svagt tilsmal- ; net fremefter, Siderne randede i hele ng Sy deres Udstrækning. Vingedækkerne bepalpe af over "Skuldrene tydeligt" bredere end PE FOG Pronotum, med kraftige Punktstriber. i Næstsidste Fodled med en Forlængelse, der stræk- "ker sig frem under Kloleddet (som Fig. 49). ; Arterne er vistnok Aften- eller Natdyr og træffes kun sjældent fremme, men kan dog undertiden nedbankes. af udgaaede Grene. De søger til Lys. Larverne i hule Løvtræer. 104 Oversigt over Arterne. 1. Følehorn og Ben brungule................ 1. mårio. Følehorn sorte eller brunsorte, Ben brunsorte eller mørkebrune.......... EEN FRE AS Sa 2. rhenåna. 1. A. mério Fabr. Sort eller mørkebrun, Følehorn og Ben brungule, de sidste ofte lysere end Følehornene. Pronotum noget bredere end langt, meget tæt punkteret. Vingedæk- kernes Punktstriber —et fint punkterede, Stribemellemrum- mene fint punkterede. Længde 6—8 mm. | &g: Kroppen smallere, Pronotum lidt mindre tværbredt. Øjnene større, Afstanden mellem dem kun c. -/, (hos 9 be- tydeligt mere) af Hovedets Bredde over Øjnene. Følehornene længere og kraftigere, 4. Led c. 1?/, (hos 9 c. 17/,) Gang saa langt som 3. Led. Sjælden (Ø). Aalholm, Sund- by Storskov, Nykøbing F.; Næstved, Sorø, Boserup, Bog- næs, Dyrehaven, Gribskov, Jægerspris. I hule Træer i dødt, halvtørt Ved, vistnok fortrins- vis Eg. Juni— Juli. I Udlandet ogsaa fundet i Bøg, Ask og Kastanie. Ved Klækning, der er ret let, kommer Imago i Reglen frem i Tiden fra midt i Juni til midt i Juli. 2. A. rhenåna Bach (Fig. 51). Meget nærstaaende. til den foregaaende, men adskilt fra den ved meget mørkere Følehorn og Ben, lidt bredere Krop (især hos 2) lidt mere tværbredt Pronotum, der er lidt mindre tæt punkteret, og hvis Rod paa hver Side har Fig. 51. Allecula rhenana 9. x 5. et svagt, skraat Indtryk, bag 105 Midten lidt stærkere udvidede Vingedækker, der har noget kraftigere "Punkter i Punktstriberne, og forholdsvis lidt ” kortere og bredere 3. Følehornsled. Længde 6—9 mm. g: Omtrent som anført under A. morio, dog er 4. Føle- hornsled omtrent dobbelt (hos 29 c. 1!/, Gang) saa langt som 3. Led. : Sjældnere end den foregaaende (Ø). Hestehaven ved Tranekær; Bognæs, Frederiksdal, Dyrehaven, Sjælsølund. I hule Bøge, i dødt Ved. Ved Klækning, der er ret let, kommer Imago i Reglen frem i Tiden fra midt i Juni til midt i Juli. 2. Priconychus Sol. (Éryx Steph.) Kroppen bredere end hos nogen af de andre Slægter. Iøvrigt nærstaaende til Allecula, men adskilt fra denne Slægt ved, at Følehornene er kortere og bredere, svagt savtakkede og Kæbe- palpernes Endeled mindre udpræget økseformet, at Pronotum er over dobbelt saa bredt som langt, c. dobbelt saa bredt som Hovedet, omtrent halv- cirkelformet, bagtil kun ganske lidt smallere end Vingedækkerne over Skuldrene, med spids- vinklet anlagte, men paa "Spidsen afrundede Baghjørner, og at Vingedækkernes Punktstriber er finere og deres Stribemellemrum meget kraf- tigere punkterede. Oversiden med kort, mørk, lidet iøjnefaldende Behaaring. Oversigt over Arterne. 1. Afstanden mellem Forhofternes Forrand og For- brystets Forrand c. halvt saa stor som. For- hoftens Længde. Pronotums Forrand (bag Ho- "vedet) urandet og afstudset, saa at den ikke 106. gaar i eet med Sidernes Runding. Oversiden Med SsVae GLANS rr re TA OKAS REN 1.…åter Afstanden mellem Forhofternes Forrand og For- brystets Forrand kun c. "/, saa stor som For- hoftens Længde. Pronotums Forrand som " Regel randet, ikke afstudset, men rundet i eet med Sidernes Runding. Oversiden med noget tydeliserenrGlans SBAS bra SUSE ES RR melanårius. 1. P. åter Fabr. (Fig. 52). Oval, ret hvælvet. Sort, .Fød- derne, sjældnere Benene i større Udstrækning, brune. Pro- notum og Vingedækkerne med yderst fin, mikroskopisk Chagrine- ring. Pronotum tæt og ret fint |, punkteret. Vingedækkernes Stribe- mellemrum fint og ret tæt punk- terede. Længde 12—14 mm. Udbredt og ikke ret sjælden (J, Ø). I Løvskove, hvor den yngler i gamle Træers Muld, især i Muldlag under Fuglereder. Juni— Aug., hyppigst i Juni. Ved Klæk- ning, som er let, kommer Imago i Reglen frem i -Juni—Juli. Arten flyver om Natten. [P. melanårius Germ. Yderst nærstaaende til den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker Fig. 52. Prionychus ater. x 3. " samt ved, at Pronotums Bag- hjørner er lidt skarpere og Over- siden uden Mikroskulptur. Længde 10—12 mm. Denne Art, der i Levevis antagelig stemmer overens med den foregaaende, er bl. a. fundet i Skaane og vil muligvis kunne træffes ogsaa hos os.] 107 3. Hymendlia Muls. Nærstaaende til Prionychus, men adskilt fra denne Slægt ved, at Kroppen er lidt mindre bred, at Følehornene er længere og meget tyndere, at Pronotums Baghjørner er retvinklede og kun ganske lidt afrundede, at Vingedækkernes Punkt- striber kun er tydelige bagtil, men fortil. meget svage eller udviskede, og at Oversidens Be- haaring er tættere, gul og meget tydelig. JOE rufipes Fabr. Aflangt oval, ret hvælvet. Sort eller. brun, Følehornene brunlige, Benene brungule. Pro- notum fint og- tæt punkteret. Vingedækkernes Punktstriber fine, fortil og mod Siderne svage eller udviskede, Stribe- mellemrummene ret fint og ret tæt punkterede. Længde 8—9 mm. ; å: Øjnene meget større end hos 9, Afstanden mellem dem rigelig 7/, (hos 2 omtrent halvt) saa stor som Hovedets Bredde over Øjnene. Følehornene omtrent saa lange som (hos 2 meget kortere end) Kroppen, 4. Led over 3 Gange (hos 2 kun omtrent 1!/, Gang) saa langt som 3. Led. Fødderne længere end hos 2. | Meget sjælden (Ø, B). Ristinge Klint paa Langeland (en Del Eksemplarer dels banket af Buske og Træer, dels fundet .under Bynke (Artemisia campestris) i Tiden 6.—149. Juli); Bornholm (1 Eksemplar). Arten angives at søge til Blomster. Larven angives at leve paa Sandbund ved Rødderne af Bynke. ; 4. Pseudocistéla Crotch. Denne. og de følgende Slægter adskiller sig fra "de foregaaende ved, at næstsidste Fodled er simpelt. Følehornene savtakkede, lange, hos &g meget lange. Pronotum meget bredere end langt, 108 omtrent dobbelt saa bredt som Hovedet, stærkt tilsmalnet fremefter helt fra Roden, Baghjør- nerne spidsvinklede, Siderne kun randede bagtil (i Modsætning til alle de andre Slægter undtagen Mycetochara). Vingedækkerne mørkegule, med fine, tydelige Punktstriber. Oversiden med fin og tæt, gul, noget silkeagtig Behaaring. 1. Ps. ceramboides L. (Fig. 53). Aflang, hvælvet. Sort, Vingedækkerne mørkegule (meget sjældent kan ogsaa Prono- Fig. 53. Pseudocistela ceramboi- des &. X 4. tum, Scutellum og For- bryst være mørkegule: ab. serråta Chevr.). Pronotum fint og tæt punkteret. "— Vingedæk- kerne bredest bag Mid- ten, Stribemellemrum- mene yderst fint og utydeligt, noget kornet punkterede. Længde 10 —12 mm. [ &: Kroppen slankere. Øjnene meget større end hos 2, Afstanden mel- lem dem kun c. ”/, (hos " €& næsten halvt) saa stor som Hovedets Bredde over Øjnene. Følehor- nene kun. lidt (hos 2 meget) kortere end Kroppen, 4.—10. Leds Inderside tydeligt (hos . Q ikke) konkav, 4. Led er (hos OFRES S DRE Gang saa langt som "3. Led. - 109 Temmelig sjælden (J, Ø, B), hyppigere paa Øerne end i Jylland. Af Findesteder kan nævnes: Lange Skov ved Brørup, ” Silkeborgegnen; Æbelø; Lolland-Falster; Syd- og Nordsjæl- land, Møen; Rø paa Bornholm. Oftest i halvtørre, rødmuldede Ellestubbe, men ogsaa i Eg. Kan undertiden bankes af Træer og Buske. Juni. 5. Gonodera Muls. Oversiden blank og, i Modsætning til alle de andre Slægter, nøgen. Følehornene slanke og lange, hos $ meget lange. Pronotum betydelig bre- dere end langt, i bageste Halvdel kun meget svagt, derefter stærkt tilsmalnet fremefter, Siderne fuld- stændig randede. Vinge- dækkerne med kraftige Punktstriber. Næstsidste Fodled simpelt. 1. G. luperus Hhbst. (Fig. 54). Aflang, hvælvet. Blankt sort, undertiden er Vingedæk- kerne (ab. ferruginea Fabr.) eller hele Oversiden (ab. ca- stånea Marsh.) brun, Føle- horn eller deres Rod og "Ben brungule. Pronotum ret fint og tæt punkteret. Vinge- dækkernes =Stribemellemrum ret fint og spredt punkterede. Længde 6,5—9 mm. åg: Kroppen lidt slankere. Øjnene større end hos 29, Af- "standen mellem dem rigelig 1/, (hos -2 rigelig halvt) saa stor som sHovedets Bredde , Fig. 54.. Gonodera luperus g. over Øjnene. Følehornene kun SÆES : 110 lidt (hos 2 betydelig) kortere end Kroppen, 4. Led c. dob- belt (hos 2 c. 17/, Gang) saa langt som 3. Led. Fødderne længere end hos 2, de forreste svagt udvidede. Hyppig i de sydlige Dele af Øerne, men iøvrigt sjælden (J, Ø). Den træffes i Solskin paa Blomster, især af Hvid- tjørn. Juni— Juli. 6. Issmira Muls. Kendelig blandt Arterne med simpelt næst- sidste Fodled ved, at Vingedækkernes Punkt- striber kun bagtil er nogenlunde tydelige, men fortil mere eller mindre udviskede. Oversiden med fin og tæt, silkeagtig Behaaring. Følehornene slanke. Pronotum .meget bredere end langt, c. dob- belt saa bredt som Ho- vedet, omtrent halvcir- kelformet, Siderne fuld- stændig randede. LÆ mur as (255) Aflang, hvælvet. Sort med gul- brune Vingedækker, underti- den "helt sort (ab. matura Fabr.) eller helt gulbrun (ab. evonymi Fabr.) eller -gul- brun med rødgult Pronotum (ab. thoråcica Fabr.); Føle- horn og Ben brungule, de før- ste mod Spidsen og Fødderne ofte mørkere. Hoved og Prono- tum matte, Vingedækkerne . med svag Glans. Pronotum Fig. 55. Isomira murina. SAKSE fint og yderst tæt punkteret. Er ER Vingedækkerne tæt og meget fint, ofte antydet tværrynket punkterede. Længde. 4,5—5,5 mm. Almindelig (J, Ø, B). Paa solaaben, sandet eller gruset Bund; ketses ofte i lav Vegetation. Juni—Juli. 12 Mycelochaåra: Berk: Kroppen mere langstrakt end hos de 5 fore- gaaende Slægter, Grundfarven sort eller brun, Oversiden med ikke helt nedliggende, skraat bagudrettet Behaaring. Følehornene ret kraftige, tykkest i "Midten, med udstaaende Haar i hvert Fald ved Ledspidserne. Pronotum noget bredere end langt, .ikke nær dobbelt saa bredt som Hovedet, Baghjørnerne ikke spidsvinklede, Si- dernes Randing mere eller mindre utydelig fortil. Vingedækkerne med tydelige Punktstriber. Næst- sidste Fodled simpelt. Første Oversigt over Arterne. fXEorhofterne berøren de fhinanden SSR RER Pl Forhofterne tydeligt adskilt krat hm andens FR d: 2. Vingedækkerne med en iøjnefaldende, gul, ret skarpt afgrænset Skulderplet. Pronotum bety- deligt smallere end Vingedækkerne over Skul- drene, ikke særlig tæt punkteret, Roden paa hver Side med en ret dyb Grube. Følehorn og Ben gule. Mindre, 4—6 mm....... SEE LEAVE D ES: Vingedækkerne uden eller. med en brungul, vagt afgrænset Skulderplet. Pronotum kun lidt smalleré end Vingedækkerne over Skuldrene, tæt punkteret, Roden paa hver Side uden eller med en svag Grube. Følehorn og Ben brungule feller! brune. Større, 60 mm VV 2. axillåris. 112 3. Vingedækkerne ensfarvet sorte ......... 3. lineåris. Vingedækkerne med en gul Skulderplet 4. humerålis. Anden Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne med en lys Skulderplet ......... 2: ; Vingedækkerne ensfarvede ES SE re NE LINER 4. 2. Følehornene sortbrune, oftest med lysere Rod. Benene brungule eller brune med mørkere Laar. Længde ASE SR SEES NER 4. humerålis. Følehorn og Ben omtrent ensfarvede, gule eller . Brune SES le EET ne Elers EN. MEL ERE ERUSDEER 3 3. Vingedækkernes Skulderplet gul, ret skarpt af- grænset. Følehorn og Ben gule. Længde 4—6 mm 1. flåvipes. Vingedækkernes Skulderplet brungul, vagt. af- grænset, Følehorn og Ben brungule eller brune. æn eRk mm REESE ER SEERE 2. axillåris. 4. Pronotum c. saa bredt som Vingedækkerne over Skuldrene, bagtil tilsmalnet og med indbugtede Sider. Længde 5—7 mm ............ 3. lineåris 2. Pronotums Sider ikke indbugtede.............. 5. 5. Pronotum betydeligt smallere end Vingedækkerne over Skuldrene, med 2. tydelige Rodgruber og en tydelig Længdemidtfure. Længde 5—7 mm ; 3. lineåris Øg. Pronotum kun lidt smallere end Vingedækkerne over Skuldrene, uden tydelig Midtfure og uden eller med kun svage Rodgruber. Længde 6—9 1000 TØS STS Sr SEERNES eet ae 2. axillåris ab. morio. 1. M. flåvipes Fabr. Kendelig ved Vingedækkernes store, gule, ret skarpt afgrænsede Skulderplet og de næsten ens- farvet gule Følehorn og Ben. Oversidens Grundfarve blankt sort, Undersiden overvejende gul. Pronotum noget bredere end langt. Vingedækkernes Stribemellemrum ret spredt punkterede. Længde 4—6 mm. &. Kroppen lidt smallere, Pronotum bagud ikke eller kun 113 ganske lidt (hos 9 tydeligt) tilsmalnet, oftest med antydet Midtfure. Øjnene større, Følehorn og Fødder længere end hos 2. Meget sjælden (J, Ø). Rye Nørreskov (1 Eksemplar paa en Birkebusk), Hald Nørreskov (1 Eksemplar paa Bævre- asp); København, Frederiksdal (i en Bøgestub). I Udlandet fundet i gamle, hule Løvtræer, f. Eks. Bævreasp, Birk, Eg, Ask, Lind og Pil, især hvor der er reven, eller paa Træsvampe. 2. M. axillåris Payk. Større end de andre Arter og iøvrigt kendelig ved det stærkt tværbrede, tæt punkterede Pronotum, hvis Rodgruber er svage eller manglende, og de i Stribemellemrummene ret tæt punkterede Vingedækker. Sort. eller brunsort, Vingedækkerne med en brungul, vagt afgrænset Skulderplet, der undertiden (ab. morio Redtb.) mangler, Følehorn og Ben brungule eller brune, de første ofte med mørkere Midtparti. Længde 6—9 mm. g: Kroppen lidt smallere og Pronotum lidt mindre tvær- bredt end hos 9. Hovedet over Øjnene c. 21/, (hos 9 c. 12/,) Gang saa bredt som Panden mellem Øjnene. Fødderne ganske lidt-længere end hos 2. Sjælden og kun fundet paa Øerne. Tranekær; Riserup (Falster); Lorup Overdrev, Dyrehaven, Frederiksdal, Sjælsø- lund. I hule Træer, hos os især i Bøg, men ogsaa fundet i andre Løvtræer, f. Eks. Ask. I Dyrehaven er Larven ofte fundet i rødligt, ret blødt, halvfugtigt Bøgeved sammen. med Snudebillerne Rhyncolus turbatus Schønh. og lignarius Marsh. Ved Klækning, som er ret let, kommer Imago i Reglen - frem i Tiden fra midt i Maj til midt i Juni. 3. M. lineåris Illig. (Fig. 56). Kendelig ved Størrelsen i Forbindelse med den ensfarvet sorte Overside, de ensfarvet rødgule Ben og de mørkebrune Følehorn med rødgul Rod og Spids samt ved mere opstaaende Behaaring og betydelig større ydre Kønsforskel ,end hos de andre Arter. Pronotum . med en tydelig Rodgrube paa hver Side og med mere eller mindre tydelig Midtfure, dets Punktur ikke særlig tæt. Vinge- dækkernes Stribemellemrum ret spredt punkterede. Længde 53—7 mm. VER HEnsene He fer ørmerer 8 114 Øg: Øjnene større og Panden mellem dem smallere end hos 9. Pronotum betydelig smallere end Vingedækkerne over Skul- drene, ikke tilsmalnet bagud. Vingedækkerne meget mere langstrakte og Følehorn og Ben tydeligt længere end hos 2. » 2: Pronotum c. saa bredt som Vingedækkerne over Skuldrene, stærkere hvælvet end hos &, bag- til tydeligt tilsmalnet, Siderne bagtil tydeligt indbugtede. Udbredt og ikke sjælden (J, Ø). Oftest, under Bark paa muld- nende Stammer og Stubbe af Løvtræer. Juni—Juli. Larven an- gives at leve af trægnavende In- sekters Ekskrementer. 4. M. humerålis. Fabr. Kende- lig ved Vingedækkernes gule, ikke saa skarpt som hos M. flavipes af- MES grænsede Skulderplet, de sort- Fig. SR TAS ÆR brune, ved Roden oftest lysere linearis g. X 7. Følehorn, de brungule eller brune Ben med mørkere Laar og den ringe Størrelse. Promot um noget tilsmalnet bagud, Punkturen ret kraftig, ikke særlig tæt, Vingedækkernes Stribemellemrum ret spredt punkterede. Længde 4—5 mm. ; j gg: Kroppen lidt slankere, Øjnene lidt større. og Følehorn og Fødder lidt længere end hos 2. Kun fundet i Kølske Krat i Vendsyssel (nogle Eksem- plarer i Birk, 4. og 11. Maj 1893). I Udlandet er Arten fundet i tørt Muld i hul Ask, i Birkestubbe og under Birkebark, samt i El og Eg og i Træsvampe. 8. Cteniopus Sol. Kroppen langstrakt, overvejende gul, Over siden. fint behaaret. Øjnenes Forrand, i Mod- 115 sætning. til alle de andre Slægter, kun yderst svagt indbuet. Følehornene slanke. Pronotum ikke dobbelt saa bredt som Hovedet, bagud lidt tilsmalnet, Siderne fuldstændigt randede. Vinge- dækkerne med meget fine, men tydelige Punkt- striber. Næstsidste Fodled simpelt. 1. Ct. flåvus Scop. (sulphureus L.). (Fig. 57). Meget aflang, noget hvælvet. Svovlgul, Følehorn og Fødder ofte mørke, undertiden ogsaa Hoved og Pronotum eller endog Vingedækkerne helt. eller del- vis mørke. Pronotum. fint og meget tæt punkteret. Vinge- dækkerne meget fint og tæt punkterede. Længde 7—9 mm. åg: Følehornene kun lidt (hos 2 meget) kortere end Kroppen, 3. Led c. dobbelt (hos 2 rige- ligt 1"/, Gang) saa langt som 2. Led. Kæbepalperne meget kraftigere og Fødderne længere end hos 2. Pronotum paa hver Side med en ret svag (hos ? med en dyb) Grube. Udbredt, men stedegen og … ikke almindelig (J, Ø, B). Af Findesteder kan anføres: Halk, Aarhus, Samsø, Aalsø, Aalborg, Svinkløv, Skagen; Ristinge Klint (Langeland); Lolland; Møen, Vordingborg, Boserup, Bognæs, Refsnæs, Veddinge Bakker, Lynæs, Rørvig; flere Steder paa Bornholm. Påa sol- . aaben, sandet eller gruset Bund, ogsaa i Klitter. Slutningen af Juni—Juli, ofte i stort Antal. Tages ved Ketsning og paa Fig. 57. Cteniopus flavus g. Blomster. ; SSR sg 116 15. Familie Tenebribnidae. (Skyggebiller). Adskilt fra alle de foregaaende Familier ved, at Hovedets Sidekanter er udvidede foran Øjnene, og at Følehornene er indleddede under denne Udvidelse, saa at deres Indledningssted ikke er synligt fra oven (Fig. 60). Forhofteskaalene er bagtil lukkede ligesom hos de to foregaaende Familier, men i Modsætning til alle de øvrige Familier. Forhofterne kugleformede. Pronotum med tydeligt afsatte Sidekanter. Kløerne simple. Kroppen oftest hvælvet, Oversiden nøgen eller (Opatrum) næsten nøgen, undtagen hos Penta- phyllus og Alphitophagus. Følehornene oftest ret korte og kraftige. Slægterne indenfor denne Familie viser for de fuldvoksne Dyrs Vedkommende meget forskel- lige Former, men er dog utvivlsomt indbyrdes nær beslægtede og med Rette forenede i een Familie, hvilket ogsaa bekræftes ved de betyde- lige Overensstemmelser mellem de forskellige Slægters Larveformer. Blandt vore Skyggebillearter er der et forholdsvis stort Antal Arter, der er indført i den danske Fauna gennem Handelen m. v., og som har bredt sig over Størstedelen af den civiliserede Verden (kosmopolitiske Arter), og af hvilke flere kun træffes i eller i Nærheden af menneskelige Virksom- heder (synantrope Arter), jfr. foran Side 5—6. ; Oversigt over Slægterne. 1. Mindre, 1,5—2 mm. Ensfarvet brungul. Oversiden : fint, nedliggende behaaret 15. Pentaphyllus (p. 136). Større, 2,2—31 mm. Oversiden nøgen, undtagen 117 hos den tvefarvede Alphitophagus og den sorte OP ED SEES PNRRE 3 FRE BE SARR AE HED Pk Pronotum ikke eller næppe bredere end langt. Kroppen smal, parallelsidet, cylindrisk. Vinge- dækkerne bagtil noget afstudsede, Pygidium udækket (Fig. 74) ...... 16. Hypophloeus (p. 137). Pronotum betydelig bredere end langt, i modsat Fald Pygidium dækket af Vingedækkerne.... 3. .…. Vingedækkerne sorte, med rød Spids. Pronotum rødt. Længde 5,5—6 mm 13. Hoplocéphala (p.135). Vingedækkerne anderledes farvede............. 4. Vingedækkerne sorte eller sortbrune, med to lyse Tværbaand og oftest tillige en lys Spidsplet.. 5. Vingedækkerne ensfarvede eller brungule med mørkere. Pletter (Pale) KE SS ES: 6. Større, 6—8 mm. Kroppenmeget højt hvælvet. Over- siden nøgen. 5.—10. Følehornsled over dobbelt saa brede som lange (Fig. 70) 10. Diåperis (p. 132). … Mindre, 2,2—2,5 mm. Kroppen ikke stærkt hvælvet. Oversiden fint behaaret. 6.—10. Følehornsled lidt bredere end lange 14. Alphitéphagus (p. 135). Oversiden med tydeligt Metalskær. Kroppen oval, hvælvet. Pronotum bredest ved Roden herfra tilsmalnet betydeligt fremefter ............. DST 0 Oversiden uden Metals kar SEERE SEERE 8: Pronotums Bagrand omtrent ret, dets Forhjørner fremspringende (Fig. 71). Oversiden med mørkt bronzeagtigt eller grønligt Metalskær. Længde AE SE SEES Eee EN 11. Seaphidema (p. 133). Pronotums Bagrand stærkt tvebugtet, Forhjør- nerne næppe fremspringende (Fig. 72).. Over- siden med blaavielet Metalskær. Længde 6—7,5 ITU DD LE ar SAFE så Sen Er sal BP Lt de ma (ps 134): .. Vingedækkerne med VLængderækker af store | Kuiider (Fig. I. BARE 26 4 Opatrum (p:125). Vingedækkerne uden saadanne Knuder......... i) . Vingedækkerne i Stribemellemrummene med 10. 11. 12. 13. 118 skarpe, ophøjede Længderibber. Pronotums Sider stærkere eller svagere tandede eller karvede 10. Vingedækkerne (bortset fra Tribolium) uden skarpe,. ophøjede 0Længderibber. Pronotums Siders SIM PIET Es NEN SENERE ES Se aen RANE 12. Hovedet med 6 opstaaende Tænder eller Takker; Pronotums Sider stærkt tandede (Fig. 58). Længde 2,2—3 mm...... 8. Eledoné&prius (p. 130). Fig. 58. Hoved og Pronotum af Eledonoprius armatus g. Hovedet uden opstaaende Tænder eller Takker; Pronotums Sider svagt tandede eller karvede eller fakkedes en Re NEN Re etar KDE SOM alle Pronotums Sider bagtil stærkt indbugtede, Bag- hjørnerne spidsvinklede (Fig. 69). Større, 6—7 MINNS FA SEES RER Sr neR 7. Bolitéphagus (p. 129). Pronotums Sider ikke indbuede bagtil, Baghjør- nerne stumpvinklede. Mindre, 2,8—3,2 mm .. 9. Elédona (p. 131). Forskinnebenene paa Ydersiden nær Spidsen med en mægtig, trekantet Tand og bag denne med nogle smaa, men tydelige Tænder (Fig. 59, a). Vingedækkerne uden tydelige Længdestriber, men med uregelmæssige Fordybninger (Fig. 65). Længde 3,5—4,5 mm ...... 3. Melånimon (p. 125). Forskinnebenene paa Ydersiden uden eller med flere. omtrent lige store Tænder ............. Sk Forskinnebenene paa Ydersiden med flere kraf-. tige Tænder (Fig. 77). Vingedækkerne med dybe Punktstriber. Længde 10—11,5 mm 21. Ulåma (p. 147). . 19 Forskinnebenene paa Ydersiden uden eller med yderst. fine. Tænder. 2440222 KEE EUR Are, 14. 14. Større, 20—31 mm. 3. Følehornsled over 3 Gange saa langt som 2. Led (Fig. 62). Vingedækkerne bagtil trukket ud i en Spids (Fig. 63), uden tydelige Længdestriber .......... F-Blapsi(p-121). Mindre, ikke over 8,5 mm, i modsat Fald (Tene- brio, 14—18 mm) Vingedækkerne med tyde- É Phylar a. ”elanimon Fig. 59. Højre Forskinneben af Melanimon tibiale (a) : og Phylan gibbus (b). lige Punktstriber. 3. Følehornsled ikke 3 Gange saa langt som 2. Led. Vingedækkerne ikke trukket ud Mens PISK KEE eN SES NE Ee 15: 15. Bagfødderne c. saa lange som Bagskinnebenene, ” deres 2. og 3. Led betydelig længere end brede (Fig. 68). Vingedækkerne uden tydelige Punkt- Bekker RES ADS KER. 5. Crypticus (p. 127): Bagfødderne tydeligt kortere end Bagskinne- benene, deres 2. og 3. Led ikke tydeligt længere end brede. Vingedækkerne med tydelige Punkt- TÆKKER Er RENE FESD ES SEE VEJES STUER SANSER 16. 16. Forskinnebenene meget stærkt udvidede mod Spidsen og her c. halvt saa brede som Skinne- benets Længde (Fig. 59, b). Længde 5,5—8,5 mm. 17. Forskinnebenene mindre stærkt udvidede mod Spidsen og her ikke halvt saa brede som Skinne- benet æde der SEE SE Mr ae are ep ER 17; 18. 120 Kroppen sort. Pronotum tilsmalnet bagtil (Fig. 64) 2. Phylan (p. 124). Kroppen brungul. Pronotum ikke tilsmalnet bagtil - 6. Phaléria (p. 128). Større, 14—18 mm). Forskinnebenene betydeligt indadkrummede (Fig. 79).... 23. Tenébrio (p. 149). & rib confusam å Irib. caslaneum 2 Lalhelicus d Gnathocerus Fig. 60. Hoved af Tribolium confusum (a), T. castaneum (b). 19. 20. Lathelicus oryzae (c) og Gnathocerus cornutus (d). Mindre, 2,5—6 mm. Forskinnebenene ikke eller (Alphitobius) i det højeste ganske svagt indad- krumme den SS SE SEE DRESS ASERNE LAS CISENSER 19. Følehornene kortere end Hovedets Længde, Ende- leddet meget smallere end 8. Led (Fig. 60, c). Længde 2,5—3 mm ...... 17. Lathéticus (p. 140; Følehornene længere end Hovedets Længde, Ende- leddet ikke smallere end 8.Led......... URSERSE 24 0) Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt, tilsmalnet stærkere fortil end bagtil, Bagranden stærkt tvebugtet (Fig. 78). Længde 4,5—6 mm 22. Alphitébius (P: 148). 1) Jfr. endvidere Helops (nedenfor p. 151), der er Fennuke fra de følgende Slægter ved betydeligere Størrelse (mindst 8 mm) og fra Tenebrio ved simple Forskinneben og lange Følehorn. . ) 121 Pronotum ikke dobbelt saa bredt som langt, ikke væsentligt stærkere tilsmalnet fortil end bagtil, Bagranden ikke eller kun svagt tvebugtet. læne de EEG MIE ENEDES SEDs PA: 21. Bagbenenes 1. Led ikke dobbelt saa langt som bredt, kortere enå 2. —+ 3. Led, Kloleddet mindst saa langt som de 3 andre Led tilsammen (Fig. 61, a). Længde 2,5—3 mm 18. Palbrus (p. 142). Bagbenenes 1. Led mindst dobbelt saa langt som bredt, c. saa langt som 2. + 3. Led, Kloleddet a. Salorus Fig. 61. Venstre Bagfod af Palorus (a) og Tribolium (b). kortere end de 3 andre Led tilsammen (Fig. OD) Lens se Mm ES ER ASER See 22. 22.. Følehørnenes 9. og 10. Led omtrent dobbelt saa brede som lange og dobbelt saa brede som Sal LE KEE DE FAD) ES ERE REE 19. Tribblium (p. 143). Følehornenes 9. og 10. Led ikke nær dobbelt saa brede som lange og ikke nær dobbelt saa brede som 5. Led (Fig. 60, d).. 20. Gnathåcerus (p. 146). 1. Blaps Fabr. (Dødningebille). Let kendelig ved den betydelige Størrelse (20—31 mm), det meget lange 3. Følehornsled, "der er over 3 Gange saa langt som 2. Led, og de bagtil i en Spids udtrukne Vingedækker, der mangler tydelige Længdestriber. Kroppen dybt- 122 sort, Oversiden med mat, fedtet Glans. Føle- hornene svagt fortykkede mod Spidsen. Oversigt over Arterne. 1. Følehornenes 5.—7. Led ikke eller kun lidt længere end brede, 8.—10. Led tydeligt bredere end lange (Fig. 62, a). Kroppen bredere ... 1. lethifera. æ. lelhifera £ 2 morlisaga 2 Fig. 62. Venstre Følehorn af Blaps lethifera 9 (a) og mortisaga 2 (b). Følehornenes 5.—7. Led c. "/, Gang længere end brede, 8.—10. Led ikke bredere end lange (Fig. 62, b). Kroppen. smallere....... 2. mortisåga. 1. B.lethifera Marsh. (Fig. 63). Kroppen bred og plump, sort. Pronotum over ”/, Gang bredere end langt, bredest lidt foran Midten, Siderne betydeligt rundede, Punkturen som Regel tæt og ret kraftig. Vingedækkernes Punktur som Bebel tydelig kornet. Længde 20—27 mm. g: Vingedækkernes udtrukne Spidsparti kort, men tydeligt (hos 2 meget kortere). Bugen med en gul Haarplet mellem 1. og 2. Bugied. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). I Kældere, Stalde og Udhuse, undertiden i Antal. Juli—Aug., Okt. Larven er fundet i Aug., forpuppede sig 17. Sept. og klækkedes 19. Okt. 123 2. B. mortisåga L. Let kendelig fra den foregaaende ved Følehornenes Bygning, den betydelig smallere og slankere Krop og de bagtil længere tilspidsede Vingedækker. Prono- tum c. 1/,/bredere end langt, bredest langt foran Midten, Siderne i bageste Halvdel næppe rundede. Oversidens Punktur Fig. 63. Blaps lethifera g. x 2. " som Regel meget finere end hos den foregaaende og paa Vingedækkerne ikke kornet. Benene noget slankere end hos den foregaaende. Længde 20—31 mm. .&g: Vingedækkernes udtrukne Spidsparti ret langt (hos 2 oftest kortere). Bugen med en gul Haarplet mellem 1. og 2. Bugled. j : Udbredt, men sjældnere end den foregaaende (J ØJ)- AF Findesteder kan. nævnes: Randers; Odense; Nysted, Gaa- bense, Vordingborg, Holsteinsborg, Køge, København, Hørs- holm. Paa lignende Steder som den foregaaende. Juli—Aug. 124 [B. gigas L., der udmærker sig ved betydelig Størrelse (30—38 mm) og paa Siderne stærkt rundet, i Midten bredest Pronotum, og B. mucronåta Latr., der kendes paa meget lange og slanke Ben, bagud næppe tilsmalnet Prono- tum, der er meget smallere end Vingedækkerne, forholdsvis lidt ringe Størrelse (20—24 mm) og Mangel af Haarplet paa Bugen hos &, er fundne synanthropt bl. a. i Nordtyskland, men yngler ikke hos os, hvorimod der af den sidstnævnte en enkelt Gang er fundet et indført Eksemplar i -Rønne.] 2. Phylan Steph. Kroppen sort. Øjnene fuldstændig delt i to Dele af Hovedets Sidekant. Følehornene korte, kun svagt fortykkede mod Spidsen. Pronotum tværbredt, omtrent saa bredt som Vingedækkerne, Siderne bagtil tydeligt indbuede, Baghjørnerne skarpt retvinklede. Vingedækkerne med kraftige Punktstriber. Benene kraf- tige, Forskinnebenene me- get stærkt udvidede mod Spidsen (Fig. 59,b). 1. Ph. gibbus Fabr. (Fig. 64). Sort. Kroppen hvælvet. Hoved og Pronotum tæt, delvis rynket punk- teret. Vingedækkernes Stribemel- lemrum punkterede,. de afveks- lende stærkere hvælvede. VRE 7,5—8,5 mM. &: Forfødderne stærkt udvidede. Baglaarenes Underside i Rodhalv- delen samt Mellem- og Bagskinne- benenes Inderside med tæt gul Fig. 64. Phylan gibbus g. 2 i SIR Behaaring. 125 me Så og stedegen (J, Ø, B). Paa Sandbund i Nærheden af Havet; hist og her i Jyllands Klitegne, langs Falsters Øst- ” kyst (Bøtø), langs Nordsjællands Kyst og paa Bornholm. Juni, Aug. Larver, Pupper og nyklækkede Imagines er fundet under Bynke (Artemisia campestris) 11. Aug. 3. Melanimon Stev. Let kendelig paa Forskinnebenenes Form (Fig. 59, a).: Kroppen sort. Øjnene næsten delt i 2 Dele af Hovedets Sidekant. Følehornene korte, med bred, 3-leddet Kølle. Pronotum tværbredt, saa bredt som LE ENØ Siderne bagtil ind- buede, Baghjørnerne skarpt retvinklede. Vingedækkerne uden tydelige Længdestriber, men med uregelmæssige als dybninger. 1. M. tibiåle Fabr. (Fig. 65). Sort. Kroppen højt hvælvet, tem- melig parallelsidet. Pronotum tæt punkteret, med nogle smaa, blanke, lidt ophøjede Flader.Vingedækkerne med tæt, uregelmæssig Punktur, og store, uregelmæssige Fordybninger. Fig. 65. Melanimon Længde 3,5—4,5 mm. å tibiale. x 9. åg: Forfødderne tydeligt udvidede. Udbredt og temmelig hyppig, men noget stedegen (J, Ø, B). Paa solaaben, tør Sand- eller Grusbund. Maj—Juni. Larven angives bl. a. at leve i Rensdyrlav (Lichen rangiferinus) og paa Rødder af Fyr. ; 4. Opatrum Fåbr. Kroppen sort, Oversiden med spredte, yderst korte, næppe synlige Haar. Følehornene korte, 126 mod Spidsen noget udvidede. Pronotum tvær- bredt, c. saa bredt som Vingedækkerne, For- randen dybt indbuet, Bagranden tvebugtet, Bag- hjørnerne bagudtrukne, ret- eller spidsvinklede. Vingedækkerne med Længderækker af store Knuder, de afvekslende Stribemellemrum stær- kere hvælvede. Forskinnébenenes Spids paa Ydersiden fremstaaende. | Larverne lever maaske hos Myrer, især Formica rufa. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum uden tydelige, glatte Flader. Forskinne- benenes Spids paa Ydersiden kun svagt tand- formet fremspringende (Fig. 66,b).. 1. sabuléåsum. a riparlu re hb sabuloser7e Fig. 66. Højre Forben af Opatrum riparium (a) og sabulosum (b). Pronotum med 4 mere eller mindre udprægede, glatte Flader, to smaa tætstillede, undertiden sammenflydende, lidt foran Scutellum og to større, indbyrdes længere adskilte, lidt foran Midten. Forskinnebenenes Spids paa Ydersiden stærkere tandformet fremspringende (Fig. 66, a) 2. ripårium. 127 1. O.sabulåsum L. (Fig. 67). Oversiden ret hvælvet, mat sort, tæt beklædt med smaa blanke Korn. Pronotum meget bredere end langt, Forhjørnerne ret tydeligt afsat. Vingedækkernes afvekslende, højere hvælvede Stribemellem- rum som Regel matte. Længde 7—10 mm. åg: 1.—3. Bugled i Midten med et Indtryk. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Især paa solaaben Sand- og Grusbund. April—Aug. Lar- ven findes ved Planterødder, som den fortærer, og er i Ud- landet undertiden optraadt som Skadedyr paa Korn, Vin, To- bak, Lucerne o. lign. Imago er klækket i Slutningen af Aug. 2. O. ripårium Scriba. Me- get nærstaaende til den fore- Fig. 67. Opatrum sabulosum. gaaende, men adskilt fra den KO: ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotum bagtil oftest er noget tydeligere tilsmalnet og dets Forhjørner mere afrundede, og at vVingedækkernes afvekslende, højere hvælvede Stribe- mellemrum er noget blankere. Længde 7—9 mm. ” å: 1.—3. Bugled i Midten med et Indtryk. Mellemskinne- benene paa Indersiden ved Spidsen lidt udvidede. Hidtil kun fundet paa Sjælland, men muligvis overset. Holmegaards Mose, AGES Arten foretrækker vistnok Ler- bund. Maj— Okt. 5seryplicus. Lair: Kroppen sort, Oversiden med mat Glans. Føle- hornene lange og slanke, de yderste Led ikke tværbrede. Pronotum lidt bredere end (3) eller 128 saa bredt som (2) Vingedækkerne, bredest nær ved Roden, fremefter stærkt tilsmalnet. Vinge- dækkerne uden tydelige Punktrækker. Benene meget slanke, Forskinnebenene smalle, kun svagt udvidede mod Spidsen, Bagfødderne c. saa lange som Bagskinnebenene, . deres 2. og 3. Led betyde- lig længere end brede. 1. Cr. quisquilius L. (Fig. 68). Kroppen aflangt oval, i Form meget mindende om Løbebilleslægterne Amara og Harpalus, sort, Benene sort- brune med lysere Fødder. Ho- ved og Pronotum fint og meget tæt punkterede. Vingedækkerne lidt mindre fint og mindre tæt punkterede. Længde 6—7 mm. åg: Vingedækkerne smallere end (hos 9 saa brede som) Pronotum bagud tilsmalnede. "Følehorn og Fødder længere end hos 29. Kæbepalpernes Endeled stærkt, økseformet udvidet. i Almindelig (J, Ø, B). Paa Sand- og Hedebund. Maj—Ausg. Larven i Sandet ved Planterødder. f Fig. 68. Crypticus quisquilius dx 6: 6. Phaléria Latr. Let kendelig paa den brungule, brede, ovale, højt hvælvede Krop. Følehornene korte, mod Spidsen betydelig fortykkede. Pronotum bagtil omtrent parallelsidet, fremefter tilsmalnet, Roden 129 paa hver Side med en lille Længdefure, Bag- . hjørnerne omtrent retvinklede. Vingedækkerne med tydelige Punktstriber. Forskinnebenene mod Spidsen meget stærkt udvidede (omtrent som 512.5975). 1. Ph. cadaverina Fabr. Brungul, ret mat,. undertiden med mørkere, vagt afgrænsede Pletter eller med mørkere Hoved og Pronotum. Hoved tæt, ikke særlig fint punkteret. Pronotum fint og ret tæt punkteret, meget bredere end langt. Vingedækkerne lidt bredere end Pronotum, Stribe- mellemrummene fint og ret tæt punkterede. Længde 5,5—7 mm. &g: Forføddernes 1.—3. Led udvidede. Sjælden og meget stedegen (J, Ø). Tranum Strand, Løkken, Anholt; Ristinge Strand; Tisvilde. Paa sandede Strandbredder, undertiden i Antal, nedgravet i Sandet under Tang, under- tiden paa Fugle- eller Fiskeaadsel. Maj—Juli. 7. Bolitophagus Illig. Kroppen sort. Hovedet stærkt udvidet foran Øjnene, Følehornene ret lange, betydeligt ud- videde mod Spidsen. Pronotum med tvebugtet Forrand, Forhjørnerne stærkt fremspringende, Siderne karvede (takkede), bagtil indbugtede, Baghjørnerne meget spidsvinklede. Vingedæk- kerne med kraftige Punktrækker, Mellemrum- mene med fine, skarpe, ophøjede Længderibber. Benene ret lange, Laarene ragende langt udenfor Kroppens Sider. | 1. B.reticulåtus Panz. (Fig. 69). Sort, Hoved og Pro- notum matte, Vingedækkerne noget blanke. Hoved og Pro- notum ret groft og meget tæt punkterede, det sidste meget Victor Hansen: Heteromerer. 9 130 - bredere end langt. Vingedækkerne aflange, temmelig paral- lelsidede. Længde. 6—7 mm. —… g: Mellem- og Bagskinnebenenes Spids paa Indersiden med en ganske kort Torn. Fig. 69. Boletophagus reticulatus… x 7. ebelden og stedegen (J, Ø). I ældre Tid var den ret hyppig i, Skovene omkring Rye og Silkeborg og i Nord- og Sydsjæl- land; i de senere Aar er den fundet i Holmegaards Mose, Gribskov og Tisvilde Hegn, alle disse Steder i stort Antal i Tøndersvamp : (Polyporus fomentarius) paa Birkestammer. Den forekommer ogsaa i samme Svamp paa Bøg. April—Juli, Sept., Dec. Klækket i Aug. I Slutningen af Maj er Larver, Pupper og Imagines fundet sammen. 8. Eledonoprius Reitt. Nærstaaende til den foregaaende og den efter- følgende Slægt, men adskilt fra dem begge 131 (saavel som fra alle de andre Slægter) ved, at Hovedet og Pronotum er forsynet med opstaa- ende Tænder (Takker, Knuder), at Pronotums Sider er stærkt tandede (ogsaa Hovedets og Vingedækkernes Sider er, omend svagere, tan- dede), og at Benene er kortere, fra Boletophagus yderligere ved den ringe Størrelse og "simpelt, tværbredt Pronotum. 1. E. armåtus Panz. Aflang, ret parallelsidet, hvælvet, lysere eller mørkere brun, lidt blank. Hovedet: med 2 op- staaende Tænder fortil og 4 paa Panden (Fig. 58, p. 118). Pronotum c. dobbelt saa bredt som langt, groft punkteret og med opstaaende Takker eller Knuder. Vingedækkernes Punktrækker kraftige, de ophøjede Længderibber med op- staaende trekantede Takker. Længde 2,2—3 mm. | d: Hovedets to forreste Tænder meget længere end hos 2 (Fig. 58). Meget sjælden (Ø). Søholt paa Lolland (klækket i Mængde af Svamp fra en hul Bøg); Skoven omkring Skarritsø og Lerchenborg Dyrehave (i Træsvampe paa lEgestammer). Juni— Aug. ; 9. Elédona Latr. Nærstaaende til Boletophagus, men adskilt fra denne Slægt ved, at Pronotums Sider ikke er indbuede bagtil, dets Forhjørner mindre stærkt fremspringende, og dets Baghjørner stumpvink- lede, samt ved udvendig oe Skinne- bensepidsers 1. E.agaricola Hbst. Aflang, ret parallelsidet,- hvælvet, mat sort eller sørtbrun, Følehorn, Ben og Pronotums Side- rande brunlige. Hoved og Pronotum meget tæt og ret kraftigt : : ai "132 punkterede, det sidste meget bredere end langt. Vingedæk- kerne med ret kraftige Punktrækker, Længderibberne fine. Længde 2,8—3,2 mm. ; Øg: Mundskjoldets Forrand noget opadbøjet og paa hver Side med et Indhak, Panden indenfor Øjet med en kraftig (hos 2 svagere) ophøjet Kam. Pronotum bredere end hos 2 og med stærkere rundede Sider. Mellem- og Bagskinnebenenes udvendige Spidstorn meget kortere end hos 2. Sjælden og stedegen (J, Ø). Vejle, Skovene omkring Rye og Silkeborg; Sundby Storskov, Sorø Sønderskov, Bognæs, Charlottenlund Skov, Dyrehaven, Brede. I Svampen Poly- porus sulphureus paa gamle Ege, en enkelt Gang i Træsvamp paa El. April—Maj, Juli, Sept. Larven er fundet i Maj, for- puppede sig 10. Juni og klækkedes 21. Juni. Larver, Pupper og friskklækkede Imagines er fundet samtidig. i stort Antal 12.—16. Sept. 10. Diaperis Muller. Let kendelig fra alle de andre Slægter ved den bredt ovale, yderst stærkt hvælvede Krop, de tvefarvede Vingedæk- ker og de meget stærkt tværbrede 5.—10. Føle- hornsled.Vingedækkerne med. tydelige Punkistri- ber. Benene ret slanke. 1. D. boléti L. (Fig. 70). - Blankt sort, Forlaarene under- tiden lysere, Vingedækkerne med to takkede rødgule Tvær- baand, : det ene ved Roden, undertiden manglende, rødgul Fig. 70. "Diaperis boleti. x 6. Spidsplet. Pronotum fint og det andet bag Midten, og en, 133 ret spredt punkteret. Vingedækkernes Stribemellemrum yderst fint og ret spredt punkterede. Længde 6—8 mm. åg: Forføddernes Kløer lidt længere og kraftigere end hos 2. Sjælden (J, Ø, B). Skovene omkring Rye og Silkeborg; Tranekær, Søholt ved Maribo, Sundby Storskov; Holmegaards Mose, Ringsted Kloster (i et hult Elmetræ), Gribskov, Tis- vilde Hegn, Jægerspris Nordskov; Rosmandebæk paa Born- holm. I Træsvampe, især Polyporus betulinus paa Birke- stammer, ofte i stort. Antal. Maj—Juli, Sept. Friskklækkede Imagines er fundet 5. Sept. ne 'Sed pe ide Redtb. Let kendelig fra alle de andre Slægter ved Oversidens mørkt bronzeagtige eller grønlige Metalskær. Kroppen ægformet, hvælvet. Føle- hornene ret lange, mod Spidsen betydelig for- tykkede. Pronotum fremefter stærkt tilsmalnet, Forhjørnerne frem- springende, Baghjør- nerne lidt spidsvink- lede, Roden omtrent ret. Vingedækkerne med 7 tydelige Punkt- striber. Beneneslanke. 1. Sc. metållicum Fabr. (Fig. 71). Brunrød, Følehor- nene oftest mørkere mod Spidsen, Oversiden med bronzeagtigt eller grønligt …. Metalskær. Hovedet ret fint og tæt punkteret. Prono- tum ret fint og ikke særlig tæt punkteret. Vingedæk- > i Fig. DL; Scaphidema metallicum. kerne bredest foran Mid- x 10. 134 ten, bagud langt tilsmalnede, Stribemellemrummene ret fint og spredt punkterede. Længde 4—5 mm. Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø, B). I Muld under Løvtræers Bark, i svampet Ved og under henmuldnende, svampede Kvasbunker og Risgærder; ogsaa fundet dybt i Løvmuld i Skovbunden. April—Aug., Nov. Overvintrer som Imago. ; 12. Platydema Cast. Adskilt fra den foregaaende Slægt ved betyde- ligere Størrelse, blaaviolet Metalskær paa Over- siden, næppe fremspringende Forhjørner og " stærkt tvebugtet Bagrand paa Pronotum og 8 tydelige Punktstriber paa Vingedækkerne. 1. Pl. violåceum Fabr. (Fig. 72). Sortbrun, Fødderne lysere, Oversiden med blaaviolet eller blaat Metalskær. Hoved og Pronotum fint og ret tæt punkterede, Pronotums Rod oftest med et uregelmæssigt Indtryk paa hver Side. Vingedækkerne bredest i eller bag Midten, bagud bredere rundede end hos den foregaaen- de Art, Punktstriberne meget finere end hos denne, Stribe- mellemrummene yderst fint og ret tæt punkterede. Længde 6—7,5 mm. Sjælden (J, Ø). Sønderskov. paa Als, Draved Skov, Ulfs- lyst ved Haderslev, Rødding, Estrup Skov, Nørholm Skov, Mattrup Skov, Brakør, Sød- ringholm, Bjørum Skov; Kjeld Skov, Knudshoved ved Vor- dingborg, Sorø, Bognæs, Char- Fig. 72. Platydema viola- lottenlund Skov, Dyrehaven, ceum. X 6. Gelsskov, Hillerød, Jægers-" 135 pris, Lerchenborg Dyrehave. Under svampet Bark paa ud- gaaede Egegrene og -stammer, en enkelt Gang under Bøge- bark og Mos paa Ahorn. Marts—Juli, Okt.—Dec: Overvintrer som Imago. Larven er fundet i Juli, forpuppede sig d. 6. Aug. og klækkedes d. 20. Aug. 13. Hoplocéphala Cast. Let kendelig paa Farven (rødt Hoved og Pronotum, sorte Vingedækker med rød Spids). Kroppen aflang, hvælvet. Følehornene betydeligt udvidede mod Spidsen. Vingedækkerne med kraftige Punktstriber. Benene ret slanke. 1. H. haemorrhoidålis Fabr. Rustrød, Vingedækkerne blankt sorte med rød Spids. Pronotum bredere end langt, fortil lidt, bagtil meget lidt tilsmalnet, For- og Baghjørnerne afrundede, Punkturen ret fin og ikke meget tæt. Vingedæk- kerne lange, over 3 Gange saa lange som Pronotum, temmelig parallelsidede i omtrent de forreste 2 .Tredjedele, Stribe- mellemrummene fint og ret spredt punkterede. Længde 5,5—6 mm. gå: Mundskjoldets Forrand oftest med to smaa Tænder, Panden paa hver Side indenfor Øjet med et opstaaende, kortere eller længere Horn og bag disse med en.dyb Midt- grube. ALVE HE: Denne Art blev i Slutningen af det 18. Aarhundrede ret ofte fundet i Skovene omkring Næstved, Slagelse og Sorø i Træsvampe, men er ikke senere genfundet: herhjemme. Den angives at leve i Svamp paa Bøg, Birk, Bævreasp og. Eg, bl. a. i Polyporus fomentarius paa Birk. — 14. Alphitéphagus Steph. Let. kendelig fra alle de andre Slægter. ved den. fint og kort, nedliggende behaarede og tve- farvede Overside. Følehornene ret lange, mod 136 Spidsen tydeligt fortykkede, 6.—10. Led kun lidt tværbrede. Pronotum bredest langt bag Midten bagtil lidt, fortil stærkt tilsmalnet. Vingedæk- kerne med fine Punktstriber. Benene slanke. .1. A. bifasciåtus Say. Aflangt oval, ret svagt hvælvet. Rustrød, Hovedet bagtil og Pronotum ofte fortil mørkere, Vingedækkerne sortbrune, to Tværbaand, et foran og et bag Midten, og en, undertiden forsvunden, Spidsplet gule. Hoved og Pronotum fint og ret tæt punkterede. Vingedækkernes Stribemellemrum spredt og yderst fint og utydeligt punk- terede. Længde 2,2—2,5 mm. gå: Mundskjoldet ophøjet, adskilt ved en dyb Fure fra Panden, denne bag Furen i Midten med to smaa, tætstillede Længdeknuder og paa hver Side med et trekantet Fremspring. Dels fundet synantropt bl. a. i København (i Bagerier og Majsoplag), dels i det fri: Dyrehaven (1 Eksemplar under en nedfalden Træsvamp, 26. Aug.); Stranden nord og syd for Rønne (2 Eksemplarer under Tang, 12. og 13. Juni). I Udlandet er den fundet i svampet Ved og i henmuldnende Plantedele. 15. Pentaphyllus Latr. Let kendelig fra alle de andre Slægter ved den fint og nedliggende behaarede Overside, den brungule Farve og den ringe Størrelse. Føle- hornene med 5-leddet Kølle. Pronotum bredest ved Roden, fremefter betydeligt tilsmalnet. Vinge- dækkerne uden tydelige Punktstriber. Benene slanke og ret korte. 1. P.teståceus Hellw. (Fig. 73). Oval, svagt hvælvet. Brungul, fint og tæt punkteret, fint og: kort nedliggende, lyst behaaret. Pronotum bagtil saa bredt som Vingedækkerne, disse fortil omtrent parallelsidede, bagud rundet tilspidsede Længde 1,5—2 mm. 137 … Meget sjælden (Ø). Kun funden i Dyrehaven (klækket af Eg og fundet i Svamp paa Eg) og ved Brede (i Mængde ” i en gammel Eg). April—Juni, Sept. I Udlandet er Larver og Imagines fundet i Muldet i gamle, svampebevoksede Træ- stammer og i løst, svampet Ved, hyppigst i gamle, levende Ege, men ogsaa i Kræge og Pil. Fig. 73. Pentaphyllus testaceus. X 22. 16. Hypophløéus Fabr. Kendelig ved den smalle, parallelsidede, cylin- driske Krop, det ikke eller næppe tværbrede Pronotum og de bagtil lidt afstudsede Vinge- dækker, som ikke dækker Pygidium. Kroppen . ens- eller tvefarvet. Følehornene korte (men dog længere end Hovedets Længde) og meget brede, mod Spidsen noget fortykkede. Vingedækkerne med eller uden tydelige Punktstriber.… Oversigt over Arterne. ., 1. Vingedækkernes forreste Del brun eller brungul, deres: bageste "Del sortes Al SE SE SEERE ESS DE Vingedækkerne ensfarvede eller med mørk Søm- : MPI SETS EO KEDEDE TES REESE JE SEE BERETTE OS: 3: 138 2. Pronotum sort eller brunsort....... ud. 2. fasciåtus: Pronotumsrø der un SIDE es en bicolor. 3. Oversiden tvefarvet, idet Vingedækkernes Grund- farve er tydeligt lysere end Hoved og Pronotum. Fænsdet 253) BD) Mm EN SS REESE BASE SEE Å. Oversiden ensfarvet brune SS SAS ERE N SE MEE 5 4. Pronotum lidt længere end bredt. Mindre, 2,5—2,8…. mm. Vingedækkerne ensfarvet brungule. Krop- BEN SMADRE SE SEERE RES aen 3. lineåris. Pronotum saa langt som bredt. Større, 3—3,5 mm. Vingedækkerne oftest med en mørk Sømplet. Kroppenibre deres RENEE END SESSER suturålis. 5. Vingedækkerne med tydelige Punktstriber. Større, 5—6 mm. Pronotum længere end bredt 1. unicolor. Vingedækkerne uden tydelige Punktstriber!).. Mindre 34 5 MEE DUER, ae SESKOR "6. Pronotums Forrand paa hver Side lidt indbuet indenfor Forhjørnerne, disse derfor retvinklede. SLØR ES 3; SE SM SR REESE DEER fråxini. Pronotums Forrand uden tydelig Indbugtning indenfor Forhjørnerne, disse stumpvinklede. Mindre3——559); MM HÆS SA SES DERE SAS AAL RER pini. FEET: unicolor Piller (Fig. 74). Let kendelig. fra de føl- gende Arter ved, at Vingedækkerne, undtagen helt bagtil, er tydeligt rækkepunkterede og i Punktrækkernes Mellemrum forsynede med en uregelmæssig Række finere Punkter, samt ved den betydeligere Størrelse og iøvrigt udmærket ved Farven og ved, at Pronotum er betydeligt længere end bredt og dets Sider kun meget svagt rundede. Blankt rødbrun. Pronotums Punktur ret fin og tæt. Længde 5—6 mm. Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø). Fakkegrav, Skovene omkring Rye og Silkeborg (under Bøgebark), Skørping (talrig i Bøge- og Granstubbe); Lolland; Dyrehaven, Storkevad, Lerchenborg. I Bøg, Birk og Gran og ved Træsvampe. Maj, 1) Paa Vingedækkerne ses derimod ofte Rækker af mørke Pletter i Kitinen; disse Pletter maa ikke forveksles med Overfladens for- dybede Punkter. - 139 Juli—Okt. I Udlandet er den fundet ig Gangene af Barkbillen Xyloterus line- ” atus Ol. [H. fråxini Kugel. Blandt de ens- farvet brune Arter kendelig ved, at Pronotum er saa langt som bredt og dets Forhjørner skarpt retvinklede som Følge af en Indbugtning paa hver Side af Forranden. Oversiden fint og ret tæt punkteret, Punkturen paa Vingedæk- kerne uregelmæssig, kun- hist og her noget rækkevis ordnet. Længde 3,5— Aben. Denne Art, der bl. a. er fundet i Skaane, kunde muligvis træffes hos os. Den findes især under Bark af staaende Fyrre, sjældnere Graner, bl.a. i Gangene af Barkbillerne Ips sexdentatus Borner, Orthotomicus låricis Fabr. og Pityogenes quadridens Hart. Angives ogsaa fundet i Eg og Ask. Fig. 74. Hypophloeus unicolor. X 8. H. pini Panz. Meget nærstaaende til den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker samt ved, at Vingedækkerne er lidt længere og smallere. Længde 3—3,5 mm. Denne Art, der bl. a. er fundet i Lubeckegnen under Fyrre- bark i April, kunde muligvis træffes ogsaa hos os. H. suturålis Payk. Som Regel let kendelig ved Farven, idet Hoved og Pronotum er brune og Vingedækkerne lysere, brungule, med en, undertiden svag eller forsvindende, lang Sømplet i Midten, sjældent ogsaa med en smal, mørk Side- stribe. Pronotum omtrent som hos H. pini. Vingedækkernes . Punktur kraftig, oftest indadtil, langs Sømmen, tydeligt rækkevis ordnet... Længde 3—3,5 mm. SES " Eksemplarer, der ikke har Hoved og Pronotum tydeligt mørkere end Vingedækkerne, ligner H. fraxini, men kendes 140 fra denne ved Vingedækkernes kraftigere og indadtil række- vise Punktur. Denne Art, der bl. a. er fundet i Tyskland og i Småland, kunde muligvis træffes ogsaa hos os. Den træffes under Bark af staaende, oftest, brandlidte Graner, bl.a. i Gangene af Barkbillen Ips typographus L.; en enkelt Gang under Fyrre- bark.] 2. H.fasciåtus Fabr. Kendelig paa Farven. Hoved og Pronotum sorte eller sortbrune, Vingedækkerne sorte, fortil brungule til lidt foran Midten, Følehorn brunlige, Ben rød- lige. Pronotum oftest rigeligt saa langt som bredt, Siderne tydeligt rundede, Punkturen ret kraftig og tæt. Vingedæk- kernes Punktur ofte antydet rækkevis ordnet. Længde 3—3,5 mm. Sjælden (Ø). Bremersvold, Midtlolland, Sundby Storskov, Lindeskov; Svenstrup ved Borup Station, Bognæs. Paa gamle, levende Egestammer paa borebilleangrebne Partier uden Bark, krybende ind og ud af Borehullerne. Juni—Juli. [H. bicolor Oliv. Adskilt fra den foregaaende ved lysere, brunt Hoved og Pronotum, bredere Krop, lidt: kortere Pro- notum og lidt tættere og kraftigere Punktur paa Vingedæk- kerne. Længde 3,5—4 mm. Denne Art kunde muligvis træffes hos os. Den er bl. a. fundet i Sverrig (f. Eks. Skaane) under Bark af Birk, Bævre- asp, Eg og Elm (i Gangene af Barkbillen Scolytus scolytus F.) og i Hamburgegnen under Bark af Eg, El og Elm.] 3. H. lineåris Fabr. Let kendelig ved den ringe Størrelse, den smalle Krop og Farven. Hoved og Pronotum sorte eller sortbrune, Vingedækkerne samt Følehorn og Ben brungule. Pronotums Sider noget rundede. Punkturen paa Pronotum ret fin og tæt, paa Vingedækkerne lidt finere, ofte antydet rækkevis ordnet. Længde 2,5—2,8 mm. Udbredt, men temmelig sjælden. Synes at have bredt sig herhjemme i de senere Aar (J, Ø). Esbjerg Nørreskov, Varde søndre Plantage, Femmøller; Bøtø, Hydeskov, Donse, Tis- 141 vilde Hegn og Asserbo Plantage, Hornbæk. Under Fyrrebark og ved Bankning af nedfaldne Fyrregrene. Den lever i Gangene af Barkbillen Pityogenes bidentatus Hbst., hvis Larver den fortærer; træffes ofte sammen med Cryptophagus cylindrus Kies. Maj—Juli, Aug.—Sept. 7. Lathéticus Waterh. Adskilt fra den foregaaende Slægt ved, at Kroppen er fladere, Pygidium dækket, Føle- hornene kortere end Hovedets Længde og Ho- vedet større, kun lidt smallere end Pronotum, og fra de 3 følgende Slægter ved de korte Følehorn, hvis Endeled er meget smallere end 8. Led "(Fig. 60, c), den smallere Krop og det kun meget lidt tværbrede Pronotum. Følehornene med 5-leddet Kølle, 7.—10. Led meget stærkt tvær- brede. Hovedet stort, kun lidt kortere end Prono- tum, Forranden svagt indbuet (Fig. 60, c, p. 120). Vingedækkerne med ret fine Punktstriber, Mel- lemrummene uden Længdekøle. Bagbenenes 1. Led ikke dobbelt saa langt som bredt, kortere end 2. —+ 3. Led, Kloleddet c. saa langt som de 3 andre Led tilsammen. 1. L. oryzae Waterh. Langstrakt, ret flad, gulbrun, ret blank. Pronotum bagtil ganske lidt tilsmalnet, Siderne kun meget svagt rundede, Punkturen ret fin og tæt. Vingedæk- kerne næppe. bredere end Prønotum, parallelsidede. Længde 2,5—3 mm. fe Synantrop (Ø). Bl. a. i København (i Sorg Mehnøller og Risoplag, Sept.—Okt.). 142 18. Palorus Muls. Adskilt fra den foregaaende Slægt ved kortere Følehorn, hvis Endeled ikke er smallere end 8. Led, meget mindre Hoved, der er meget smal- lére og meget kortere end Pronotum, lidt bredere Krop og mere tværbredt Pronotum, fra Tribo- lium ved, at Følehornene mod Spidsen kun er svagt fortykkede, fra Gnathocerus ved kortere og tykkere Følehorn, hvis 4.—10. Led er meget stærkere tværbrede, og fra begge de sidstnævnte Slægter ved, at Bagbenenes 1. Led ikke er dob- belt saa langt som bredt, kortere end 2. + 3. Led og deres Kloled mindst saa langt som de 3 andre Led tilsammen. (Fig. 61,.a, p. 121). Oversigt over Arterne. 1. Hovedets udvidede Kant fortsættes bagud hen- over Øjet til dettes Midte, saa at Øjet delvis skjules fra oven ...... HED REE DOG 2. subdepréæssus. Hovedets udvidede Kant fortsættes bagud kun til Øjets Forrand, saa at Øjet er helt synligt brag oven EEN LE VOR RASER ME SES INSEE 2. Hovedet fortil paa det udvidede Parti paa hver Side med et kraftigt Længdeindtryk, der be grænser Mundskjoldet, Hovedets Forrand. lidt indskaaret. udfor Længdeindtrykkene, saa at den bliver tvebugtet. Pronotums Punktur tæt og g Kkraktisi SSR SE SR Se Re ENN EL be SEM ES depréssus. Hovedet fortil paa det udvidede Parti kun med to ” svage Længdeindtryk, Forranden ikke tvebugtet.: Pronotums Punktur især i Midten mindre tæt og kraftig DER DSE AEG I ratzeburgi.. 143 1. P.ratzeburgi Wissm. Langstrakt, ikke ret stærkt hvælvet, temmelig ligebred, brunrød. Pronotum noget bredere ” end langt, bagud lidt tilsmalnet, Punkturen i Midten finere og mere spredt end paa Siderne. Vingedækkerne med ret fine. Punktstriber, Mellemrummene med en Række meget fine Punkter. Længde 2,5—3 mm. Synantrop (Ø). København. I Bagerier og Kornoplag. Maj. I Udlandet er den ogsaa fundet i det fri under Ege- og Bøgebark. 2. P.subdepréssus Woll. Meget nærstaaende til den foregaaende, men adskilt fra den ved det i Oversigten nævnte Kendemærke. Længde 2,5—3 mm. Synantrop (Ø). København. I Bagerier og Kornoplag. Aug. [P. depréssus. Fabr. "Nærstaaende.…. til de foregaaende, men adskilt fra dem ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker, fra P. ratzeburgi yderligere ved, at Følehornene er lidt mere udvidede mod Spidsen, og at Vingedækkernes Punktrækker oftest er lidt kraftigere. Længde 2,5—3 mm. Arten optræder i Skandinavien i to Former, en lidt større og mørkere Hovedform, der oftest har en Dobbeltrække af fine Punkter i Vingedækkernes 3. Stribemellemrum, og en lidt mindre og lysere Form, formiceticola Munster, oftest med enkelt Punktrække ogsaa i 3. Stribemellemrum. Hovedformen forekommer under Egebark, medens den mindre Form udelukkende er fundet i Tuerne af Formica .Tufa.] . 19. Tribblium Mac Leay. Kroppen aflang, ret flad, brun eller sort. Føle- hornene mod Spidsen betydeligt fortykkede eller med tydelig Kølle, 9. og 10. Led omtrent dobbelt "saa brede som lange og dobbélt saa brede som 5. Led. Pronotum tværbredt, men ikke dobbelt saa bredt som langt, ikke væsentlig stærkere til- 144 smalnet fortil end bagtil, Bagranden ikke eller kun svagt tvebugtet. Vingedækkerne med tyde- lige Punktstriber, Mellemrummene eller i hvert Fald de ydre af dem, langs Midten med en mere eller mindre tydelig Længdekøl. Bagfødderne kortere end Bagskinnebenene, 1. Led mindst dobbelt saa langt som bredt, c. saa langt som 2. + 3. Led, Kloleddet kortere end de 3 andre Led tilsammen (Fig. 61, b, p. 121). Oversigt over Arterne. 1. Følehornene med tydeligt afsat, treleddet Kølle CEFSSIDSE) ESS EEER DENE RE SERENE NSSS UNDER SSR 2,2. Følehornene mod Spidsen jævnt fortykkede, uden tydeligt afsat Kølle (Fig. 75, b) ...….... 3. æt. casfaneum é& confusum Fig. 75. Venstre Følehorn af Tribolium castaneum (a) og confusum (b). 2. Brun eller gulbrun, mindre, 3—3,5 mm. Prono- tums Sider ikke indbuede bagtil ... 1. caståneum. Sort eller sortbrun, større, 4—5 mm. Pronotums . Sider tydeligt indbuede bagtil, foran Baghjør- NEN SEERE SSR Ea DE EEG gear een Ye ERE ENNS ERs mådens. 3. Brun eller brungul, mindre, 3,3—4 mm. Hovedets udvidede Siderand vinkelformet fremspringende foran Øjét (Fig. 60, a, p. 120). Pronotum ikke særlig kraftigt punkteret 1. SER TE 2. confusum. 145 Sort eller sortbrun, større, 5—6 mm. Hovedets udvidede Siderand ikke vinkelformet fremstaa- ende foran Øjnene (som Fig. 60, b). Pronotum meget groft punkteret............. 3. destructor. 1. T.caståneum Hbst. Brun eller brungul, Oversiden ikke ret blank. Hovedets udvidede Siderand afrundet foran Øjnene (Fig. 60, b, p. 120). Pronotum bredest c. i Midten, med temmelig afrundede Forhjørner, bagud kun lidt til- smalnet. Vingedækkernes ydre Stribemellemrum kun svagt kølede. Længde 3—3,5 mm. Synantrop (J,. Ø). Esbjerg, Aarhus (Palmeoliefabrikken); København. I Bagerier, Ris- og Majsoplag, Droguerier m. m. I Udlandet er den ogsaa undertiden fundet i det fri under Bark. Juni—Sept. [T. mådens Charp. Adskilt fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt betydelig bredere Krop (hvilket ogsaa adskiller den fra de to følgende), tyde- lige, lidt fremtrukne Forhjørner paa Pronotum og kraftigere Længdekøle paa Vingedækkerne. Længde 4—5 mm. . Arten, der forekommer synantropt forskellige Steder i Europa, kunde muligvis træffes ogsaa - hos os.] 2. T. confusum Duval. (Fig. 76). Nærstaaende til T. castaneum, men adskilt fra den (saavel som fra de to andre Arter) ved de foran Øjnene vinkelformet fremspringende Side- rande paa Hovedet (Fig. 60, a, p. 120) og ved lidt blankere Overside samt ved, at Pronotum er bredest foran Midten, og lidt mere tilsmalnet bagud, at Vingedækkernes Længdekøle paa de "ydre Stribemellemrum er lidt stærkere, og at Følehornene ikke har tydeligt af- sat Kølle (Fig.75, b). Længde 3,3-4 mm. Fig. 76. Tribolium con- fusum. X- 14. Victor Hansen: Heteromerer, j ] 10 146 Synantrop (J, Ø). Bl. a. i Esbjerg, Horsens, Aarhus (Palme- oliefabrikken); Maribo, Nykøbing F., København, Holbæk. Paa lignende Steder som den foregaaende. Juli—Nov. 3. T. destructor Uyttenb. Adskilt fra T. castaneum og confusum ved den sorte eller sortbrune Farve og den be- tydelige Størrelse, fra T. madens ved betydelig smallere Krop, bagtil ikke indbuede Sider paa Pronotum og mod Spidsen jævnt fortykkede Følehorn, og fra dem alle 3 ved grovere Punktur paa Hoved og Pronotum. Længde 5—6 mm. Synantrop. Hidtil kun fundet et Par Gange i København (Aug.). I Udlandet er den optråadt som Skadedyr i Frøoplag. 20. Gnathåcerus Thunb. Nærstaaende til den foregaaende Slægt, men adskilt fra den ved, at Følehornene er længere og mod Spidsen kun svagt fortykkede, 9. og 10. Led ikke nær dobbelt saa brede som lange og ikke nær dobbelt saa brede som 5. Led (Fig. 60,d,. p. 120), og at Vingedækkernes Stribemellemrum ikke er kølede, samt ved Hannens sekundære Kønsmærker. 1. G. cornutus Fabr. Temmelig bred og parallelsidet, lidet hvælvet. Brunrød. Pronotum betydelig bredere end langt, bagud noget tilsmalnet, Siderne lidt rundede, Bag- hjørnerne skarpt retvinklede, Punkturen ret fin og tæt. Vingedækkerne i det højeste saa brede som Pronotum, Punkt- rækkerne fine, Mellemrummene spredt og yderst fint punk- terede. Længde 3,5—4,5 mm. ' g: Kindbakkerne stærkt forlængede, noget opadbøjede, Hovedets Forrand stærkt tvebugtet, dets Sider stærkt ud- videde, Panden med to trekantede, fremadrettede Knuder (Fig. 60, d, p. 120). 147 …… Synantrop (J, Ø). Bl. a. i København (i Bagerier, Juli) og Holbæk (Juni). . 21. Uloma Cast. Let kendelig paa Forskinnebenenes kraftigt tandede Yderside (Fig. 77) og den betydelige Størrelse. Kroppen blank, brun, aflang, ret parallelsidet, hvælvet. Følehornene kraftige, ret korte, mod Spidsen tydeligt fortykkede. Vinge- dækkerne med dybe Punkistriber. 1. U. culinåris L. (Fig. 77). Blank, lyst brun. Pronotum bredere end langt, fortil noget, bagtil ganske lidt (4) eller ikke (9) tilsmalnet, Siderne run- dede, Bagranden randet, Punk- turen ret fin, ikke særlig tæt. Vingedækkerne langstrakte, Stribe- mellemrummene spredt og yderst fint og svagt punkterede. Længde 10—11,5 mm. gg: Pronotum fortil i Midten med et Tværindtryk, paa hver Side af dette med en lille Knude, … og bag Irnidtrykket med to, ret tætstillede Knuder. " For mange Aar siden fundet sparsomt i Skovene omkring Sorø og Næstved. I 1931 og senere er den fundet i Dyrehaven i Larve- gange af Bøghjorten (Dorcus pa- rallelopipedus), flere Gange i stort Antal. Jan.—Marts, Aug. I Udlan- z AE det forekommer den især under SES: Granbark, men ogsaa under Bark af Eg og Pil; i Sverrig findes den nu mest i Savsmuldsdynger. Larven er fundet i Sept.—Okt. , 10= Fig. 77. Uloma culinaris g. 148 22. Alphitobius Steph. Kroppen aflangt oval. Følehornene korte, mod Spidsen noget fortykkede. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt, Bagranden stærkt tvebugtet. Vingedækkerne med tydelige Punkt- striber. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum bagtil tydeligt tilsmalnet, Punkturen ensartet, tæt og ret kraftig. Forskinnebenene mod Spidsen noget udvidede, deres Yderside næppe synligt tornet.............. 1. laevigåtus. , Pronotum bagtil ikke tilsmalnet, Punkturen paa Siderne ret kraftig og tæt, men paa Midtpartiet meget finere og mere spredt. Forskinnebenene stærkt udvidede mod Spidsen, deres Yderside fintstornet SSO S SEE IRSK BEDES 2. diaperinus. "1. A.laevigåtus Fabr. (ovåtus Reitt.) (Fig. 78). Sort eller sortbrun. Pronotums Sider" ret jævnt rundede. Vingedæk- kernes Stribemellemrum ret tæt punkterede. Længde 4,5—5 mm. - Synantrop (J, Ø).' Aarhus å Palmeoliefabrikken); København (i Bagerier). Juli, Sept. 2. A. diaperinus Panz. (pi- ceus Reitt.). Adskilt fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved blankere Overside, bagtil næppe rundede Sider paa Pronotum, fortil mere spredt punkterede Stribemellemrum paa Vingedæk- Fig. 78. Alphitobius laevi- gatus. X 9. 149 kerne og betydeligere Størrelse. Farven varierende fra sort … til rødbrun. Længde 5,5—6 mm. Synantrop (J, Ø). Aarhus (i Palmeoliefabrikken); Rud- købing, København (i Bagerier). Juli—Sept. 2353: Tenebrio LL. (Melskrubbe). Store Arter, 14—18 mm. Kroppen aflang, tem- melig parallelsidet, ikke ret stærkt hvælvet. Føle- hornene ret korte, mod Spidsen kun svagt for- tykkede.. Scutellum meget bredere end langt. Vingedækkerne med Punktstriber. Forskinne- benene tydeligt indadkrummede, stærkest hos F. Oversigt over Arterne. 1. . Oversiden med fedtet Glans. Følehornenes Ende- led tydeligt længere end næstsidste Led, c. saa langt som bredt.............. Se ss 1. molitor. " Oversiden mat. Følehornenes Endeled ikke længere end næstsidste Led, som Regel tydeligt bredere ends lang ESSENS IU eee er sRa nere ere SEE Jo Se NS ar fe U ENE TE 2. 2. Pronotum med tydelige, fladt afsatte Siderande, der er c. saa brede som de mellemste Følehorns- leds Bredde, dets Punktur tæt. Vingedækkernes Stribemellemrum yderst fint kornet-punkterede. Strubens Forrand paa hver Side tandformet fremspringende....... USE ØE SERENE 2. opåcus. Pronotums Siderande yderst smalt afsatte, dets " Punktur yderst tæt, saa at Mellemrummene mellem Punkterne er indskrænket til skarpe Køle. Vingedækkernes Stribemellemrum kornede . og med en Række større Korn. Strubens Forrand uden tandformede Fremspring........ 3. obscturus. 150 1. T. målitor L. (Alm. Melskrubbe). (Fig. 79). Sort eller. sortbrun, Oversiden uden tydelig Mikrochagrinering, Føle- horn og. Ben ofte noget lysere. Pro- notum meget bredere end langt, bagud tydeligt tilsmalnet, Siderne bagtil ikke eller ganske lidt ind- buede. Siderandene smalt afsatte, Baghjørnerne lidt. stumpvinklede eller omtrent retvinklede, Punk- turen tæt. Vingedækkernes Stribe- mellemrum med simpel, ikke kor- net, fin og tæt Punktur, ofte noget rynkede. Strubens Forrand uden tandformede Fremspring. Længde 14—16 mm. &: Forbenene forlængede, med tykkere Laar og stærkere krummede Fig. 79. Tenebrio mo- Skinneben end hos 2. HE ØR ves Almindelig (J, Ø). I Huse i Brød- og Melaffald; ogsaa fundet i det fri i hule Træer (bl. a. i em Fuglerede) i Nærheden af beboede Steder, f. Eks. i Dyrehaven, ved Skarritsø og paa Strødam. . Juni— Aug. , 2. T. opåcus Duftschm. Adskilt fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved mikrocha- grineret Overside, oftest noget mindre tværbredt Pronotum med meget bredere afsatte Siderande og oftest mere frem- springende Forhjørner, bagtil, lige foran Baghjørnerne, tydeligt indbuede Sider og derfor mere udstaaende, noget spidsvinklede Baghjørner, fint kornet-punkterede Stribemellemrum paa Vingedækkerne og paa hver Side tandformet fremspringende Strubeforrand. Længde 16—18 mm. åg: Som den foregaaende. Meget sjælden (Ø). Lolland (i gamle Ege); Vinstrup Over- drev ved Fuglebjerg (for mange Aar siden, i gamle Ege), Jægerspris (i Smuld i gamle Ege og under Egebark, samt i gamle Bøgestubbe). Maj—Juli, hyppigst i Juni. Larven er fundet i Maj, forpuppede sig 18. Juni og klækkedes 4. Juli. 151 3. T. obscurus Fabr. Adskilt fra de foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker og ved meget finere Punkt- striber paa Vingedækkerne, fra T.molitor yderligere ved oftest noget mindre tværbredt, meget tættere punkteret Pronotum og anden Skulptur paa Vingedækkerne, og fra T. opacus yderligere ved mindre fremtrukne Forhjørner og bagtil ikke eller kun svagt indbuede Sider paa Pronotum. Længde 16—18 mm. &: Som T. molitor. Synantrop (Ø). Odense (i Antal), København (et enkelt Eksemplar). I Mel- og Kornoplag og lignende Steder. Maj. [Hélops Goeze. Kkendels paa den aflange Krop, de lange, "slanke, mod Spidsen kun svagt fortykkede Føle- horn, de rækkepunkterede mr Er og den betydelige Størrelse. H.låevioctostriåtus Goeze. Blankt sortbrun, med svag Metalglans, Følehorn og Ben og ofte ogsaa Undersiden lysere. Pronotum tværbredt. Vingedækkerne med fine, men kraftigt punkterede Striber, Mellemrummene flade, kraftigt - punk- terede. Kroppen i Form mindende om Amara aulica anes Længde 8—11 mm. gg: For- og Mellemfødderne stærkt udvidede. Denne Art, der bl.a. er fundet i Hamburgegnen, skal i ældre Tid være taget i Skovsmuld i Omegnen af Flensborg. Den angives at leve under Barken af og i Veddet af Stubbe, bl. a. af Fyr.] Alle Afbildninger er originåle, tegnede efter Naturen af Forfatteren. Larver. Af Sv. G. Larsson. Heteromera er en Gruppe af Billefamilier, hvis Samhørighed alene ud fra Imagomorfo- logien ofte har været diskuteret"). Fælles for de voksne Biller er først og fremmest det karakteri- stiske Antal Fodled: 5, 5, 4, den Egenskab, der har givet Gruppen Navn; desuden er der stor Lighed paa andre Punkter mellem en Del af Familierne, medens andre er saa afvigende, at det absolut retfærdiggør den Tvivl, der saa ofte har været udtalt om Gruppens naturlige Helhed. Efterhaanden har man lært flere og flere af Larverne at kende, man kender nu Repræsen- tanter for samtlige danske Familier, og man kunde saa vente, at dette forøgede Kendskab vilde klare Spørgsmaalet. Det har det imidlertid ikke; her som blandi Imagines, blot maaske endnu grellere, finder man blandt nogle slaaende Lighed, medens andre viser i hvert Fald tilsyne- ladende afgørende Forskelligheder fra Resten. Det ser ud, som om man for at naa til en naturlig 1) Se nærmere p. 4. 153 Afgørelse bliver nødt til at inddrage de Biller, -der nu behandles under Fællesbetegnelsen Cla- vicornia, samt enkelte andre i Diskussionen, og saa lade alle Fordomme hvile. Det er det, som Bøving & Craighead saa fortjenstfuldt har gjort paa rent larvemorfologisk Grundlag; herved er de kommet til det Resultat, at de fleste hetero- mere Familier faktisk er nært knyttede til hin- anden, men at der i samme Gruppe, Cucujoi- dea, tillige maa optages næsten alle Clavicor-. nia (undtagne er Ciidae og Ostomidae, der begge sammen med Dermestidae, Malachi- dae, Dasytidae, Cleridae og Corynetidae samles i Familiegruppen Cleroidea). Udenfor denne Fællesgruppe stiller disse to Forfattere Familiegruppen Meloidea, der omfatter Me- loidae og Rhipiphoridae, samt Mordelloi- dea med eneste Familie Mordellidae, der her alene omfatter Slægterne Tomoxia, Mordella "og Mordellistena, medens Anaspis henføres til sin egen Familie, Anaspidae, der ligesom de øvrige Heteromerer henregnes til Cucujoidea. En Bog som Danmarks Fauna maa imidlertid af praktiske Grunde følge det gængse System og kan. ikke i sin Opstilling tage særligt Hensyn til Eks- perimenter, om hvis endelige Resultat det endnu. er for tidligt at dømme. Af de nævnte Grunde kan de heteromere Lar- ver ikke karakteriseres under et, men maa gen- nem en Bestemmelsesnøgle hver for sig udtages af hele Billesystemet. 154 Oversigt over Familierne. 1. Benet uden for Knæleddet med 3 Afsnit: Skinne- ben, Fod og 1—2 Kløer (Fig. 1a) (Adéphaga) Cicindélidae, Caråbidae, Haliplidae, Dy- tiscidae, Gyrinidae. ; Benet uden for Knæleddet med kun 2 Afsnit: Skinneben (Tibiotarsus) og et enkelt Kloled (Fig. 1b)!). Benene-er-hos mange Former redu- cerede eller mangler helt (Polyphaga)...... Øs Fig. 1. Ben af: a. Haliplus confinis Steph. (Haliplidae); b. Galop ron reticulatum F. (Lycidae). (Bøving & Craighead.) 2. Selvstændig Overlæbe findes?)............ STER DES GE Selvstændig Overlæbe mangler; i Stedet er Pande- randen udformet til et helrandet eller mere eller mindre takket Nasale ..... Far SETS TES SA NER Staphylinidae pars,Pselåphidae,Scydmaåe- nidae, Corylophidae, Histéridae, Hydro- philidae pars, Elatéridae, Throéscidae, Me- låsidae, Canthåridae, Lampyridae, Drili- daåe, Lycidae. : 1) Rovbilleslægten Bledius (med 1 Klo) og Meloidernes Tri- ungulinlarver (tilsyneladende med 2 eller 3 Kløer, af hvilke de overkomplette imidlertid er specielt udviklede Børster eller Ved- hæng af særlig Art) har dog mere eller mindre tydeligt 3 Afsnit. , Å 2?) Den adskillende Søm er meget utydelig eller delvis manglende. hos Meligetinae. Hos nogle Triungulinlarver er Overlæben bøjet ind paa Undersiden af Panden og er usynlig fra oven. . 155 3. Cercer tilleddede, almindeligvis bevægelige...... 'Staphylinidaepars,Silphidae, Leptinidae, Ptiliidae, Scaphidiidae, Hydrophilidae pars. Cercerne fast tilvoksede eller manglende ....... 4. Ganske smaa, oftest flade Larver med veludviklede Lemmer, hvis Hofter er bredt adskilte i Midt- linien (Fig. 23). Der er. enten tilsyneladende 3 Kløer, idet 2 Børster ved Grunden af Kloen er store og klolignende (ikke udpræget hos Lytta "og Meloe brevicollis), eller der er udviklet en særlig stor og flad Udvækst ved Grunden af Kloen. Følehørnenes Endeled med en lang Børste paa Spidsen. Cercer mangler, men er- stattes af et Par særlig kraftige Buster (Triun- Slintarver) SEES ES KESEREES REM GE Earvertanderledes SE FR SE SUE SES me Æg 5, Kloleddet oftest tydeligt med 2 store Børster, saa, Benene tilsyneladende er 3-kloede (Fig. 20a), eller disse Børster er svagere, saa Kloleddet er næsten normalt (Fig. 20b)... 8. Melbidae (p. " Kloleddet med en særlig, stor og flad Udvækst ved Grunden, saa det tilsyneladende har 2 ulige 191). store Kløer (Fig. 29) ... 9. Rhipiphåridae (p. 202). 6. Bagsiden af Kindbakkerne med 2 paafaldende lange, piskeformede Børster; eller uden saa- danne, men i saa Fald er Kindbakkerne kødede og kun fastere kitiniserede ved Basis eller ved baade Basis og Spids. Med eller uden Cercer. Højst 3—4 mm lange ............. Lathridiidae. …… Kindbakker anderledes ............ BEER SE SED 7. 9. Bagkropsled med 2 fast tilvoksede, ubevægelige Cercer, der undertiden blot er ganske smaa Torne «eller Knuder ........… DE re BLE SEE 9. Bagkropsled ULEr CereeD)SEEEEIESSEE ER 1) Hos Cassidinae har Larverne lange, oereehenende Ud- vækster pa 8. Bagkropsled. 156 8. Kæberne med baade Galea og Lacinia udviklet til lange, slanke Vedhæng af Længde med Kæbe- palpen og 2. Følehornsled; 4. Følehornsled er en Vorte paa Spidsen af 3. Cercerne er ganske korte og langt fjernet fra hinanden ........ DasciHidae. Ovennævnte Karakterkombination findes ikke .. 9. 9. Epicranialsutur?) tydelig uden Frempræparation akdkkovedet HA aa SEE SEN ÅRE SEES ERE 10. Epicranialsutur mangler, eller den er ganske kort | og kun tydelig ved Frempræparation af Hovedet 16. "10. Frontalsuturer!) findes.............. 18 DE SME KENTO Frontalsuturer mangler. De bløde Larver er ud- - rustet med parrede Rygvorter paa de forreste Bagkropsled, og Cercerne sidder meget tæt sam- men 10. Mordéllidae pars (Mordellistena) BG NEDIITDE 11. Bagskinneben mindst 3 Gange saa lange som deres største Bredde FS SEERE AES SES BE FSR AE VEL SEE se) LØ/S Bagskinneben højst lidt over dobbelt saa lange som deres største Bredde ............. FEER Ad SY 12. Overlæben mere end dobbelt saa bred som lang. Cercerne sidder ikke særlig tæt sammen. 2. Føle- hornsled ikke særlig stort og langstrakt...... Derméstidae pars, Dasytidae, Malachiidae. Overlæben ikke nær dobbelt saa bred som lang. De smaa Cercer sidder ganske tæt sammen. Føle- hornene tilsyneladende 2-leddede, idet 3. Led er reduceret til en ganske lille Knap paa Spidsen af det meget store og langstrakte 2. Led ....... 2 13. Lagriidae (p. 225). 13. Følehornsvedhænget meget stort, omtrent af . Længde med 1. og 2. Følehornsled tilsammen; det korte 3. Følehornsled ender med en lang og kraftig Terminalbørste. Larverne oftest meget smaa, højst 5 mm lange .......... BUNDS TES Ciidae. ly Den uparrede Søm bag Frontale. 2) De parrede Sømme paa Hovedets Overside: 14. 15. 16. 17. 157 Følehornsvedhænget ganske lille, kortere end det lille 3. Følehornsled, der ikke bærer nogen paa- faldende lang Terminalbørste................ 14. Larverne bløde i hvert Fald paa Undersiden, under- tiden med Klatrevorter fortil paa Ryg og Bug. Underlæbens Mentum (Fig. 3) fast tilvokset med kun Spidsen fri, eller meget lille, eller utydeligt ved Sammensmeltning med de omliggende Dele 12. Serropålpidae pars (p. 212). Larverne oftest ret fast kitiniserede, uden Klatre- vorter (ligner ofte habituelt Elateride-Larverne). Underlæbens Mentum frit i større Udstrækning, ofte helt til Basis, altid veludviklet og tydeligt 15. Bagkropsleddenes Kitinisering ringformet, idet Rygskjold og Bugskjold uden Afbrydelse eller Søm er sammenvoksede med hinanden. Cercerne overordentlig "smaa DES SOS ARTI Tr 14. Alleculidae pars (Cteniopus) (p. 226). " Paa Bagkroppen er Ryg- og Bugskjolde adskilte fra hinanden, i hvert Fald ved en Søm; Kroppen bliverderved: idtramladet SS AP SREPÆN SOE MRS: 15. Tenebrib6nidae pars (p. 237). Ben enten mangler, eller Afstanden mellem dem er mindst 3 Benlængder. Kroppen, der i hvert "Fald bortset fra Forbrystleddet mangler Kitin- plader, er udstyret med Klatrevorter ........ i Cerambycidae pars. Ben findes altid, deres indbyrdes Afstand tydeligt mindre end 3 Benlængder. Klatrevorter findes MS SRRRE LS NEDEN ES KME FS TEE RENSES SVT SEER ESSENS BR al 17: Kæbernes Tyggeflige seerne krummede og til- "spidsede (Fig. 2a). Smaa Larver, højst 6—7 mm, oftestmese mindes SR rer EEN ASER RER OR Monotomidae, Rhizophågidae, Cryptophå- … gidae pars, Cucujidae pars. Kæbernes Tyggeflige rundet afskaarne, ikke SØEl " formet tilspidsede, undertiden dog med en indad- 158 krummet Spore (Lacinia) paa Indersiden tæt ved Spidsen (Fig. 2b og c). Smaa eller store a b c Fig. 2." Kæber af: a. Cryptophagus saginatus Sturm. (Crypto- phagidae);. b. Anaspis sp. (Anaspidae); c. Rhinosimus ruficollis L. (Salpingidae). (Bøving & Craighead.) 18. Gula findes som selvstændig Kitinisering paa Ho- vedets-Underside (ESF I) SS See RER SS Ostomåtidae, Corynétidae, Cléridae. En selvstændig Gularplade mangler, hvor Gula findes, er det helt sammenvokset med det foran- liggende ”Submentumns SS SEES SSR SEE SE SE 19. 19. Underlæbens Mentum (Fig. 3) fast tilvokset med mm MENER ER /A BA aeg mmm, Fig. 3. Thanasimus formicarius L. (Cleridae). Hovedet set fra Undersiden. — lp. Præmentum; m. Mentum; st. Stipes maxillaris; sm. Submentum; c. Cardo maxillaris; g. Gula. (Kemner). 20. 21. 22. 23. 24. 1159 kun Spidsen fri, eller det er meget lille, eller utydeligt ved Sammenvoksning med de omlig- gende Dele. Larverne højst 8 mm, oftest betyde- lis mm dre RS ENE SE NEN SEERE eler Prostéåmidae, Cucujidae pars, Nitidulidae, Erotylidae, Phalåcridae. Underlæbens Mentum frit i større Udstrækning, ofte helt til Basis, altid veludviklet og tydeligt. JEarvernesmaateller”størr er SEES al Larverne paafaldende flade, eller Cercerne er brede CSE SFE NES SS RE SE ra ER SSR ARE: Larverne .af almindelig Bygning, og Cercerne har kun et enkelt Horn, men vel undertiden større Ser mdr EK Ed ES SES 8. Bagkropsled midest længere end RENS FØDTE SER OE« : 4. Pyrochroidae (p. 8. Bagkropsled paa det nærmeste af Længde med 7. Store Arter med jævnt tilspidsede Cercer ...... ; 2. Pythidae (p. Smaa Arter (højst 5—6 mm) med brede, 2-hornede Ceres rear re Re 3. Salpingidae (p. "Kæbepalpernes 3. Led tydeligt mindre end 2. Spi- rakler bifore. De ensfarvede Cercer har for- holdsvis store Knuder, og paa Rygskjoldet paa 9. Bagkropsled danner. Knuderne en eller to 20. 21. 23. 178). DØ 173). 175). mere eller mindre fremtrædende Rækker Butyridae. Kæbepalpernes 3. Led saa langt som eller længere end 2. Spirakler annulære eller bifore. Cercer ensfarvede eller tofarvede og højst med mindre Knuder paa. Ydersiden, og paa Rygskjoldet paa 9. Bagkropsled er der højst enkelte mindre Knu- der, der aldrig staar i Tyærrækker: 50544852 Cercerne tydeligt tofarvede. Kun. en enkelt Ocel paa hver Side, eller Larverne er helt blinde. 24. 6. Adéridae (p. 186, 187), 7.Anthicidae (p. 186, 188), 11. Anåspidae (p. 186, 190). Cercerne ensfarvede. Flere Oceller paa hver Side. . Colydiidae, Mycetophågidae. j 160 25. Ben mangler fuldstændig, derimod findes der ofte Klatrevorter eller gangvortelignende Udvækster Cerambycidae pars, Chrysomélidae pars, Platystomidae pars, Curculibnidae, Scoly- "tidae, Bupréstidae. Ben findes altid, selv om de undertiden er meget stærkt rudimentære, endog bredere ved Grunden end lange og helt uanvendelige til deres sædvan- lige Funktion..... Ser AES REE SE BASERE 26. 26. Følehornene piskeformede, idet Endeleddet er op- løst i mange, mindst ca. 30 Led. Larverne lever ENKE 1 (0 RE REGSREE SE SRI ES Ene ORE SS] SRRE SDR SE Helådidae. Følehornene med højst 4 Led........000042… 27. 27. Hovedet helt skjult under Forbrystet; Larven flad, bænkebideragtig og altid uden lange, tornfor- mede Udvækster. Findes i livligt rindende Vand Eubriidae?). Hovedet som Regel ikke skjult helt under For- brystet; i modsat Fald er der paa Kroppens Sider lange, tornformede, delvist forgrenede Ul dvæksterr ERA ere Eee Er ERE 28. 28. 8. Bagkropsled med to kraftige Kitinsporer, der . er hule Forlængelser af 8. og eneste aabne Spi- rakelpar. Larverne lever paa undersøiske Dele af. Vandplanter ............ Chrysomélidae pars. 8. Bagkropsled uden saadanne Sporer .......... PADE: 29. Legemet ret; Bagkropsspidsen. ofte udformet som »ELtersky deres ASSR EEN SD UEESEE FOR e fe eee eN: 30. Legemet i hvert Fald fortil ere »Efter- skyder« er aldrig. udviklet .................… 45. 30. 9. Bagkropsled paa Undersiden med en oplukkelig Klap, Operculum, der har sit Hængsel fortil .. Hélmidae, Dryobpidae. 9. Bagkropsled uden Operculum ...........:... Så 1) Da denne Familie blev behandlet i Danmarks Fauna i Biller Ø IX, Blødvinger, Klannere m. m., var Larven til.den ukendt. 2) Paa den i Kakerlakker snyltende Rhipiphoride, Rhipidius pectinicornis Thunb., kan Kroppen være rettet næsten helt ud. Bil SPAR 33. 34. 35. 36. 37. 161 Ned ad Bagkroppens Ryg findes enkelte Børste- rækker, der hver paa hvert Led har en Børste, der sidder paa en Vorte, og hvis Længde over- skrider Længden af det paagældende Led; Be- haaringen er iøvrigt ubetydelig ...... Eucinétidae. Behaaringen anderledes 2.5.0. de eee. 2 32. Larverne med 2 lange, cercelignende Vedhæng paa 8. Bagkropsled,, hvis Spirakler mangler. Torn- formede Udvækster Bo Kroppens Sider ..... Chrysomélidae pars. Larverne uden lange Vedhæng paa 8. Pesgkropsled, mens me ES PIN AK LEE AE i De ed R Sd SE ege, 3: Afstanden mellem Benene paa samme Led mindst 3 Benlængder. Munddelene fremadrettede. Krop- pen, der i hvert Fald bortset fra Forbrystet mangler Kitinplader, er udstyret med Klatre- ENE Ep SEER BAREN FAR IN FNS ADD Cerambycidae pars. Afstanden mellem Benene paa samme Led ikke nær "3 Benlængder; i modsat Fald er? Munddelene mere eller mindre tydeligt nedadrettede. Klatrevor- tersindes undertiden ss 3 BEES ASS ES 34. 8. Bagkropsled endestillet med fri Bagrand, 9. se Kkropsledsrnd imens Nosodéndridae, Chrysomélidae pars. 8. Bagkropsled ikke endestillet med fri Bagrand, 9. Bagkropsled er ikke rudimentært, men i hvert Fald af normal Størrelse i Forhold til 8...... 35. 10. Bagkropsled med en blød, endestillet, uparret,. 2-leddet og retraktil Forlængelse .: Heterocéridae. 10. Bagkropsled anderledes...............2224… 36. Kroppen ender med et stort, aflangt Vedhæng paa 9. Bagkropsled; det er mere end dobbelt saa langt som bredt og skjuler fuldstændigt det meget. lille 10. ERNA: (Fig. 13 og 14) . 5 Scråptidae Ge 184). Bagkroppen uden ssrlom Meh AL BER Alle Kropsled med veludviklede Rygskjolde, der : Victor Hansen: Heteromerer. - ; 11 38. 39. 40. 41. 42. 162 helt eller dog omtrent dækker Oversiden; ofte tillige med veludviklede Bugskjolde.......... 38. Rygskjolde mangler, eller de dækker i hvert Fald ikke mær helexO versiden SS NER 40. Kraftigt behaarede Larver ...... Derméstidae pars. Langstrakte Larver med kun ganske enkelte Børster AE ESS DE ENE SØDERE er BøRL ES ESF SEER 39. Kindbakkernes Yderkant fortil med en skarp Rand, længere bagtil med en Hulning og uden børste- klædt Bule. 1. Benpar er tydeligt kraftigere end de efterfølgende. 9. Bagkropsled er bredt af- rundet uden Torne, Lister eller lignende Ujævn- heder; det er blankt, næsten nøgent og kraftigt kitiniseret. Kroppen er altid cylindrisk....... 14. Alleculidae pars (p. 226). Kindbakkernes Yderkant anderledes. Naar 1. Ben- par tydeligt er kraftigere end de efterfølgende, er 9. Bagkropsled kun undtagelsesvist bredt af- rundet, men er forsynet med Lister, Torne eller store Gruber, eller det er blødhudet; ellers er det altid forsynet med en eller flere kraftige Torne. Kroppen er mere eller mindre affladet, aldrig . helt cylindrisk. 15. Tenebribnidåe pars (p. 237). "Forbrystet er som en nedslaaet Hætte hvælvet op bag Hovedet, tydeligt højere end Mellem- brystet. Munddelene er nedadrettede. Vor al- mindeligste Art har i Bagenden en uparret Hale- torn, der gør 9. Bagkropsled godt og vel saa langt som de 3 foregaaende Led tilsammen .. Lymexilbnidae. Forbrystet anderledes. En meget lang, uparret Haletorn/ findes aldrig 25 ADS saas SE SE AE 41. Kroppen udstyret med meget lange, opstaaende, grenede Børster paa Ryg og Sider .......... Coccinéllidae pars. Kroppen uden saadanne Børster ....... Kure NBA Kraniet med Epicranialsutur, men uden Frontal- 43. 44. 45. 46. 163 suturer. Ben rudimentære, det inderste Led mindst halvt. saa langt som den øvrige Del af Benet. Bagkroppen ender i en enkelt Torn, der oftest er mere eller mindre dybt spaltet i Spidsen 10. Mordéllidae pars (p. 207). Ovennævnte Kombination af Egenskaber findesikke 43. Frontalsuturerne er tydelige bagtil, men kan ikke erkendes helt frem til Panderanden, de er ret- liniede og danner sammen en Vinkel paa 60—80?. Larverne er bløde, mangler Bugskjolde og som Regel ogsaa Rygskjolde; Brystleddene og et Antal af Bagkropsleddene er hos mange Arter almindeligvis baade paa Ryg og Bug udstyret med Vorter eller Tornefelter, der staar i Bevæ- gselsens Tjeneste. Følehornene 3-leddede. Ofte forholdsvis” store Arter 25 0 10 SEE na Dee 44. Ovennævnte Karakterkombination findes ikke. Larverne altid uden Gang- eller Klatrevorter med tilhørende Børstefelter ..........:.....… Silvånidae, Sphindidae,, Cryptophågidae pars, Nitidulidae pars, Chrysomélidae pars, Endomychidae pars, Coccinéllidae pars. Gattet er en Tværspalte, der ligger paa Undersiden af Bagkropsspidsen ...... 1. Oedeméridae (p. 165). Gattet er kredsrundt og endestillet; i modsat Fald ender Bagkroppen med en uparret Udvækst.... 12. Serropålpidae pars (p. 212). Alle Kropsled med veludviklede Rygskjolde, der helt eller saa godt som helt dækker Kroppens OVEr Side SEE SEE SEN Rs DREJ kkereRe Byrrhidae. Rygskjolde mangler, eller de JREREr ikke nær hele Oversiden ....... Es ES ENE 46. Sr: og 10. Bagkropsled af omtrent samme "Længde. Følehorn og Ben veludviklede ...... Lucånidae, Scarabaeidae. 11" 47. 48. 49. 50. 164 9. Bagkropsled er daarligere udviklet end 8., ofte er det rudimentært, men dog længere end det altid rudimentære 10. Led. Følehorn og Ben oftest'ret”svast udviklede ” HOS REESE Hovedets Akse danner en oftest næsten ret Vinkel paa.Kroppens AKS SR ERR EN SE ESS REE "= Hovedets og Kroppens Akser er omtrent ens- rettede; Hovedet er delvis trukket ind i For- brystet. Kindbakkerne utandede med oftest ske- formet udhulet Ende adel i eee Lyctidae,- Bruchidae, Bos brrob ide Alle Hovedets og Kroppens Vedhæng reducerede og uegnede til deres sædvanlige Brug, ja Følehorn, Kæber og Underlæbe kan end ikke erkendes. Det lille Hoved er med Undtagelse af Kindbakkerne ikke kraftigere farvet end den øvrige Krop. Ryggen af de forreste Kropsled er forsynet med kraktise ”Valke DSE: DER STAN Sr PR re FE SKER SEERE 9. Rhipiphoridae (Ernæringslarve) (p. Ovennævnte Karakterkombination findes ikke .. Alle Hovedets Vedhæng og Benene er ubevægelige, stift udstaaende Vedhæng, der er uanvendelige i Brug, og som ofte er reduceret til vorteagtige Udvækster (Fig. 27). Hovedet er ikke kraftigere kitiniseret end Kroppen, heller ikke for Kind- bakkernes Vedkommende ..….....0r0ereeeee 8. Melbidae (Skinpuppe) (p. Hovedets og Kroppens Vedhæng er fuldt funktions- dygtige, og Hovedet er i hvert Fald for Kind- bakkernes Vedkommende kraftigere farvet end Kroppen Re SE SANSERNE ERNE ER SEE SE Frontale utydeligt, kort og tværbredt; Frontal- suturer utydelige eller manglende, Epicranial- 202). 49. 191). 50. 1) Afvigende fra denne Beskrivelse, der alene refererer til den eneste danske Art, er Ernæringslarven til Rhipidius pectini- cornis, der kan findes snyltende i Kakerlakker om Bord paa Skibe fra Orienten (se nærmere Beskrivelse Side 206). 51. 52. 33. 165 sutur mere eller mindre utydelig eller helt mang- lende pe ETA ERR Ptinidae, Anob Kraniet sædvanligvis med tydelige Suturer og velafsrænseE krone RE REDET BREDDE Kæben med vidt adskilt Galea og Lacinia. Ben vansketsmad ss EN BØ ESKE 554 Platyståmidae Kæbens Tyggeflig udelt, eller en Deling i Galea og Lacinia kun markeret ved en utydelig Grænse- Minnie SS SEE N ERE SEES BESES SE SEN ET JERES NE sly 4 Oceller eller mere paa hver Side. Bagkroppen bagtil sækformet og opsvulmet (dækket af et af Larven lavet Hylster) ...... Chrysomélidae Højst en enkelt Ocel paa hver Side, ofte er Lar- verne helt blinde. Bagkroppen ikke fortykket Læbepalpen bestaar kun af et enkelt Led. Ryg- skjoldet paa Forbrystet er lidt kraftigere kiti- niseret end den øvrige Krop, det er gulligt som iidae. ol: pars. 52. pars. 53. "Hovedet; ingen andre Kitinplader' lader sig. erkende. Mindre Larve, der som voksen er CASE INN SE ER ES SD RES Chrysomélidae Den korte Læbepalpe bestaar altid af 2 Led. Ryg- skjoldet paa Forbrystet er næppe kraftigere … kitiniseret end den øvrige Krop og tydeligt lysere pars. end det ret svagt kitiniserede Hoved. Større . Larver, der som voksne bliver meget mere end Smm STS 8. Melbidae (Ernæringslarve) (p 1. Oedeméridae. 5591). Det er langstrakte, blødhudede, cylindriske Larver, der ofte er forsynede med gangvorte- lignende Udvækster paa de forreste Bagkropsled. Hovedet er tværbredt, oftest med rundede Sider; Epicranialsuturen er snart forholdsvis lang, snart 166 næsten manglende, og Frontale, der er bredest mellem Følehornene, smalner jævnt og ensartet til fra for til bag, idet Frontalsuturerne, som helt Nacerda melanura L. (Boas). mangler fortil ved Panderanden, er retliniede; paa Undersiden er der et ganske kort, med Submentum sam- menvokset, kødet Gula. Epistoma er adskilt fra Frontale ved en tydelig Søm, og ogsaa Overlæben er selvstæn- dig. Øjnene er under alle Omstændig- heder reducerede, enten i Udviklings- grad eller i Antal, og hos nogle mang- ler de helt; Synsapparatet naar sin højeste Udvikling, hvor der er 5 Ocel- ler paa hver Side i 2 Rækker med 3 i den forreste og 2 i den bageste. Føle- hornene er 3-leddede og korte. Kind- bakkerne har et kraftigt Molarparti og foran dette et svagere skeformet Parti med flertandet Skærerand. Kæben er kort og kødet, hos de danske Former med udelt, i Spidsen skraat afskaa- ret Tyggeflig; Palpen er 3-leddet. Underlæben bestaar af Submentum, Mentum og Præmentum; det sidstnævnte er kort og bærer den temmelig store, kødede Tunge og de 2-leddede Læbepalper. Kroppens Kitiniserin- ger er yderst svage, og kun hos faa Slægter er det muligt at skelne flere af Plåderne; hos nogle Former er Brystleddene og de forreste Bagkrops- led bredere end de efterfølgende Led, ogdeer i. 1267 saa Fald udrustet med Klatrevorter, mere eller mindre fremtrædende Partier, paa Rygsiden og med gangvortelignende Udvækster paa Bugsiden; i dette Tilfælde er de omtalte Rygvorter i arts- bestemte Felter forsynede med et stort Antal smaa, kraftige, skraat bagudrettede Torne, og paa Indersiden af de gangvortelignende Ud- vækster er der et Felt med lignende Torne. Spi- raklerne er af den annulære Type. Bagkrops- spidsen er simpelt afrundet, og Gattet er en Tvær- spalte paa Undersiden af Bagkropsspidsen. Cer- cer mangler hos alle danske- Arter, men hos Calopus serraticornis L., der f. Eks. findes i Tyskland, og som ogsaa er taget i Sverige, er der 2 ret slanke, bagudrettede, opadkrummede Cercer. Benene er ret veludviklede, men sidder temmelig langt fra hinanden. Larverne er kendt til Repræsentanter for alle de i Danmark forekommende Slægter. Denne Families Udviklingsstadier er vistnok aldrig frit- levende, men maa enten søges i gammelt Ved — de Arter, der har Klatrevorter — eller i Marvhulen af Plantestængler af højst forskellig Art, Urter saavel som forveddede Kviste — de Arter, der ikke har Klatrevorter. Oversigt over Slægterne. 1. Gangvortelignende Udvækster findes paa Under- "siden af 2 eller 3 af de forreste Bagkropsled.. 2. Gangvortelignende Udvækster findes ikke paa Bagkroppens Underside ...... RRS 4. Oedémera. 2. Gangvortelignende Udvækster findes paa Under- siden af 3. og 4., men aldrig paa. Undersiden af 52 Baskropsled 50 Be REE ARBOE 1. Nacérda. 168 Gangvortelignende Udvækster findes paa Under- siden af saavel 2. som 3. og 4. Bagkropsled.. 3. 3. Felter med Klatrevorter findes paa Oversiden af de 3 forreste Bagkropsled ............ 2. Ascléra. Felter med Klatrevorter findes kun paa Oversiden af de 2 forreste Bagkropsled ..... 3. Chrysånthia. 1. Nacérda Steph. 1. N. melanura L. (Bolværksbillen) (Fig. 4). Eneste danske Art. Hovedet, Brystet og de to forreste Bagkropsled er tyde- ligt bredere end de efterfølgende Led. Paa Hovedet er Epi- cranialsuturen ganske kort, næsten helt manglende. Øjnene er ganske svagt udviklede og er sikkert kun i Stand til at opfatte Lys eller Mørke; der er 5 Oceller paa hver Side, men de er reducerede til ganske ubetydeligt smaa Pigmentpletter, af hvilke de 3 i forreste Række sidder saa tæt, at de berører hinanden; de 2 bagved siddende berører ligeledes hinanden. Følehornene er relativt slanke, 2. Led er henved 4 Gange saa langt som tykt. Paa Præmentum sidder der en stor, lang- strakt Tunge. Paa Rygsiden er der Tornefelter, som sidder paa lave, flade Forhøjninger paa Brystleddene og paa de 2 forreste Bagkropsled; de 4 forreste Tornefelter er smalt af- brudte i Leddenes Midtlinie, kun det 5., det paa 2. Bagkrops- led, strækker sig som en uparret Dannelse fra den ene Side til den anden (Fig. 5a); paa Bugsiden er der gangvortelignende Udvækster paa 2. og 3. Bagkropsled. Længde 15—25 mm. Noget sikkert om, hvorlænge denne Art er om sin Ud- vikling, kan ikke siges, men det, at man paa samme Tid kan finde Larver af højst forskellig Størrelse, gør det sand- synligst, at Generationen er paa mere end et Aar. Pupper kan tages i Løbet af Sommeren, men er særlig hyppige i Forsommeren. Larven er Vedæder og lever i Træværk, vistnok langt overvejende i Fyr, men er dog ogsaa taget i andre Træsorter f. Eks. i Eg; den lever kun i dødt Ved, men det skal være temmelig friskt og ikke i henfaldende Tilstand; den er aldrig taget i uforarbejdet Træ i Skoven, men kun i Tømmer og kun hvor ganske bestemte økologiske Forhold gør sig gældende. Nacerda-Larven stiller først og fremmest . 12169 Krav om, at det Træværk, den skal kunne leve i, aldrig maa blive tørt;:dens Angreb naar derfor heller aldrig ret højt fra > Jordoverfladen, næppe 30 cm, og den findes fortrinsvis, hvor to Træflader ligger hen over hinanden og saaledes beskytter hinanden mod Afdampning. Artens danske Navn, Bolværks- billen, er en udmærket Betegnelse, der netop viser hen til dette biologiske Træk, idet de passende Betingelser til baade Fugtighed og Ernæring først og fremmest findes i Havne- omraader, hvor Bolværkerne ofte er udsat for svære og be- kostelige Angreb. For saa vidt kan det siges at være mærkeligt, at Arten hører til paa denne Lokalitet, som den er meget ømfindtlig over for Saltvandet, men den findes da heller aldrig a. b. Fig. 5. 2. Bagkropsled set fra Oversiden af: a. Nacerda "…… melanura L.; b. Asclera cyanea Fabr. under den daglige Højvandslinie. Foruden i Bolværkstømmer er Larven fundet i Træværk i Drivhushylder, i Kælderbjælker i et Hus, i Gulvplankerne i et Vognskur, ved en enkelt Lejlighed i Jernbanesveller (i Frihavnen) samt - paa nogle faa andre Lokaliteter. Bi Aseléra” Steph. Af denne Slægts 3 danske Arter kendes kun Larven tlvden ene "Rimeligvis? høner "Arterne hinanden saa meget, at nedenstaaende Beskri- velse nærmest er at opfatte som en Slægtsbeskri- velse. Larverne til denne Slægt lever ligesom Nacerda-Larven i og af dødt Træ, de lever dog ikke i Tømmer, men i Træet, som det staar i Skov og Hegn. Om Arterne foretrækker særlige ""Træsorter, eller om de kan leve i et større Antal, ved man ikke, da man i det hele taget kun har ganske faa Oplysninger at holde sig til. Larven til Asclera cyanea er i Frankrig taget under Poppelbark og her i Landet i Bøg (23. November) 170 og i ikke nærmere bestemt dødt Ved, medens Imagines af A. sanguinicollis dels er klækket af Ask, dels er blevet taget paa en Elmestamme. Overvintringen finder antagelig Sted paa Larvestadiet med paafølgende Forpupning i det tidlige Foraar, men sikre Data har man ikke. 1. A.cyånea Fabr. Hovedet, Brystet og de to forreste Bag- kropsled er noget bredere end de efterfølgende Led. Hovedets Epicranialsutur er ganske kort, dog noget længere end hos foregaaende Art. Ocelgrupperne er som hos Nacerda mela- nura, men de er om muligt endnu svagere udviklet, og er kun erkendelige ved kraftig Forstørrelse. Følehornene er ret slanke, 2. Led er ca. 3 Gange saa langt som tykt. Præmentum bærer ikke nogen Tunge. Paa Rygsiden er der Tornefelter paa Brystleddene og paa de 3 forreste Bagkropsled, og alle Tornefelterne er afbrudte i Midten, for Bagkropsfelternes Vedkommende temmelig bredt (Fig. 5b); paa Bagkroppens Underside er der gangvortelignende Udvækster paa 2., 3. og 4. Led. Længde 10—18 mm. 3. Chrysaånthia Schmidt. Larven til denne Slægts eneste danske Art er ukendt, .men der foreligger en meget gammel Beskrivelse af Chr. viridissima L. (Westwood 1839), efter hvilken man sikkert ogsaa vil kunne genkende den danske Art. | Om dette gamle Larvefund hedder det, at Larven blev taget paa den udsvedende Saft af en beskadiget Poppel. Ifølge Beskrivelsen stem- mer Chrysanthia-Larven imidlertid saa godt overens med Larverne af Nacerda og særlig Asclera, at man maa have Lov til at tro, at den ogsaa i sin Biologi slutter sig nær til disse Slægter, og at Fundet paå den udsvedende Saft. 27.1 nærmest beror paa en Tilfældighed. Nærmere ".Oplysninger om Slægtens Udviklingsbiologi fore- ligger ikke. [C. viridissima L. Hovedet anføres at være lidt bredere end de øvrige Led, der bliver gradvis smallere fra Brystet til Bagkropsspidsen. Følehornene er forholdsvis slanke. Paa de 5 forreste Kropsled er der paa Oversiden en dobbelt Række af smaa, ovale, tornebesatte Felter, og paa 2.—4. Bagkropsled er. der gangvortelignende Udvækster paa Undersiden.] 4. Oedémera Oliv. Larverne er paa det nærmeste ligebrede fra for til bag, de er lidt kraftigere kitiniserede end de foregaaende Slægter, og paa friskt Materiale kan i hvert Fald Rygskjoldene skelnes. Frontale er meget kort, saaledes at Epicranialsuturen her er meget længere end hos Familiens øvrige Slægter. Der er 2 veludviklede, med Linser ud- styrede Oceller paa hver Side, heraf sidder den - ene lige bag, den anden lige under Følehorns- fæstet. Følehornene er forholdsvis korte, 2. Led er godt og vel dobbelt saa langt som tykt og rigeligt dobbelt saa langt som 1. Led. Præmentum bærer ikke nogen Tunge. Paa Rygsiden er der ingen særlige Tornefelter, ligesom der heller ikke er. udviklet gangvortelignende Udvækster paa Bagkroppens Underside. Af de 6 danske Arter findes der i Litteraturen Beskrivelser af de 3, nemlig O. eroceieollis Gyll., O. viréscens L. og O. lårida Marsh., men disse Beskrivelser er saa enslydende, at det 172 ikke er muligt at skelne imellem dem; i Zoologisk Museums Samlinger i København er de to sidst- nævnte Arter repræsenteret; efter disse Eksem- plarer adskiller de to Arter sig maaske ved For- | men paa sidste Rygskjolds Profil, idet denne er mere hvælvet hos lurida end hos virescens, saaledes som det fremgaar af Fig. 6, men dette Forhold er mu- ligvis beroende paa indi- viduel Variation inden for Arterne og saaledes uden Betydning som Skelne- mærke. Endelig er vires- cens (ca. 12—18 mm) be- tydelig større end lurida Fig. 6. Bagkropsspidsen i Profil .af: a. Oedemera vire- (ca. VÆ I mm). scens L.; b. O. lurida Marsh. Oplysningerne om Oedeme- ra-Larvernes Biologi er højst forskellige. Om 0. croceicollis og O.flavipes faar man at vide, at de lever i Veddet af døde Træer, altsaa paa samme Maade som de foregaaende Slægter; derimod hedder det om O. virescens og O. lurida samt nogle ubestemte eller frem- mede Arter, at de lever i Stængler af forskellige urteagtige Planter, der nævnes bl.a. Circium palustre (O. sp.), Spartium junceum (O. nobilis), Aconitum napellus (O. viréscens), Typha (O. virescens), Senecio nemoralis (O. lurida), Eupa- torium (O. lurida) og Centaurea scabiosa (O. lurida). O. virescens lever ifølge Schiødte under Bark. Disse meget forskellige Oplysninger giver daarligt et Billede. af Slægtens Levevis, men de kan dog suppleres med følgende. Oedemera-Larven er meget mere bevægelig end Larverne til de forannævnte Slægter, og den er ikke paa samme Maade afpasset til Livet i selvgnavede Gange i dødt Ved. Endvidere | har alle de Larver, der hidtil er fundet, været fuldvoksne og rede til Forpupning, saa man ikke har nogen Sikkerhed for, 1173 at de ak er fundet paa den Biotop, de er vokset op paa, - eller om det blot er et Sted, hvor de har søgt sig passende ” Lejlighed til Forpupning; bl. a. synes de stærkt afvigende Oplysninger om O. virescens at støtte denne sidste For- modning. Forpupningen finder Sted i Løbet af Foraaret. 2. Pythidae. Stærkt affladede Larver med parallelt løbende Sider og korte, fast kitiniserede Cercer. Det fremadrettede Hoved er tværbredt, det mangler Epicranialsutur; Frontale har -et veludviklet, fortil indsnøret Apicalparti; paa Kraniets Under- side ert der "et oftest rel "bredt ”Gula, "der 1 'det mindste hos nogle Former er sammenvokset med Submentum. Fortil paa Hovedet er der en frit bevægelig Overlæbe; Epistoma er ubevægeligt og uden Søm sammenvokset med Frontale. Ocel- grupperne har hver 5 Oceller, og Følehornene er korte og 3-leddede. Kindbakkerne har kraftigt Molarparti og flertandet Spids. Kæberne er ret korte og noget fyldige, de er afrundede eller af- stumpede i Spidsen og forsynet med en kort og tyk, afstumpet, krummet Lacinia; Kæbepalpen. er " 3-leddet. I Underlæben findes baade Submentum, Mentum og Præmentum; Tungen er stor og tyk Læbepalperne er 2-leddede. Kropsleddene er alle tværbrede; hvert Bagkropsled har 4 Kitinplader, en Rygplade, en Bugplade og en venstre og højre Sideplade; Bagkropsspiraklerne sidder i Side- "pladerne. Spiraklerne er af den annulære Type. De sidste Bagkropsled er ejendommelige i deres Udformning; 9. Bagkropsled bærer de jævnt til- 174 spidsede, kraftige, men forholdsvis korte Cercer, der er rettet omtrent lige bagud; paa Undersiden er dette Leds Bugskjold spaltet i Midten (primært er alle Bugskjolde parrede), og de to Halvdele, der er betydeligt reducerede, er trykket ud til Siderne, saaledes at 10. Bagkropsleds Bugskjold grænser op til det paa 8. Led; dette 10. Bugskjold kan mere eller mindre fuldstændigt dække en Grube i 9. Led, i hvilket det iøvrigt kun svagt udviklede 10. Led er indtrækkeligt. 10. Bagkrops Bugskjold er hos Pytho fortil bevæbnet med en Fig. 7. Pytho de- pressus L. Række Torne. De udadrettede Ben sid- der langt fra hinanden, de er fæstede helt ude til Siden. 1. Pytho Fabr. - Eneste danske Slægt. Cercerne er kraftige og ret korte; de sidder langt fra hinanden, og deres Ydersider gaar i Forlængelse af Kroppens Sider; de er kegleformet tilspidsede og lige bag- udrettede. Kun en dansk Art. 1. P. depréssus L. Fra de øvrige nordiske Arter kan den kendes paa Bygningen af 9. Bagkropsled. De 2 Par Torne, der findes paa Cercernes Inderside er lige store. Paa Leddets Overside findes der en Række tandagtige Knu- der, ialt ca. 12(—14), der paa det nærmeste er lige store og ordnede i en regelmæssig Bue fra den ene Cerce til den anden. Længde 10—20 mm. i 175 Larven til denne Art lever i Vækstlaget mellem Bark og Ved paa forskellige Naaletræer, først og fremmest paa Skov- - fyr; Pytho-Arterne hører til de sidste Barkinsekter, der hjemsøger den døde Stamme eller Stub, og Æggene lægges almindeligvis i andre Insekters, oftest Barkbillers, Flyve- huller. Herfra gnaver saa de smaa Larver deres Ædegange ud i det resterende alle- rede godt mørnede Kambium, som de i Løbet af deres Opvækst kan naa at gøre et kraftigt Indhug i. Hvor Pytho-Lar- verne forekommer, er der som Regel mange af dem, og hvor de er tilstræk- kelig mange, æder de Barken helt blank paa Indersiden; naar Pytho derfor for- lader en Stub eller Stamme, saa sidder Barken helt løs og kan ikke skabe Livs- betingelser for nye Generationer af kam- biumædende Insekter. Man ved ikke med Sikkerhed, hvor lang Tid, der gaar til en Generation, men man kan til en- : hver Tid finde Larver af højst forskellig SPEER RÅ SSG Størrelse, saa det sandsynligste er, at der kræves mindst 2 Aar hertil. Forpupnin- gen finder Sted i Juli-August, men om Æglægningen finder Sted om Efteraaret eller først næste Foraar vides ikke sikkert; ganske vist over- vintrer et Antal Imagines, men de er sandsynligvis færdige med deres Æglægning og venter kun paa at dø af Alderdom. pressus L. Bag- kropsspidsen fra Undersiden. 3. Salpingidae. Mere eller mindre stærkt affladede Larver med parallelt løbende Sider og korte, fast kitiniserede Cercer. Det fremadrettede Hoved er tværbredt og mangler Epicranialsutur; Frontale har et vel- "udviklet, fortil indsnøret Apicalparti; paa Kra- niets Underside er der et oftest ret bredt Gula, der i det mindste hos nogle Former er sammen- vokset med Submentum. Fortil paa Hovedet er der en frit bevægelig Overlæbe; Epistoma er lige- ledes frit adskilt fra Frontale ved en Søm. Ocel- 176 grupperne har hver 5 Oceller, og Følehornene er korte og 3-leddede. Kindbakkerne har kraftigt Molarparti og flertandet Spids. Kæberne er ret korte og noget fyldige, de er afrundede eller af- stumpede i Spidsen; Kæbepalpen er 3-leddet. I Underlæben findes baade Submentum, Mentum og Præmentum, men Tunge mangler; Læbepal- perne er 2-leddede. Kropsleddene er alle tvær- brede; Kitinen er bleg og blød, saa det ikke er let at skelne de enkelte Kitinskjolde fra hinanden. Spiraklerne er af den bifore Type. Cercerne er kraftige, men forholdsvis korte, de er brede og 2-hornede. De temmelig udadrettede Ben sidder - langt fra hinanden, og er fæstede helt ude til Siden. - Smaa Arter, der højst bliver 5—6 mm lange. Af de 3 danske Slægter kendes kun Larver til den ene, men formodentlig ligner alle hinanden overordentlig meget. 1. Rhindsimus Latr. Larverne er mindre fladtrykte end -Pytho- Larverne. Epistoma er meget bredt og velafgræn- set fra Frontale ved en tydelig Søm. Følehornene ér korte; Basalleddet er ikke nær dobbelt saa langt som tykt, hos de kendte Arter ca. saa langt som tykt. Cercerne er korte og kraftige og især meget brede, de er udstyret med 2 Horn, af hvilke det ene er udad-opad-krummet eller blot opadkrummet, medens det andet er indadkrum- met og omtrent berører det tilsvarende fra den anden Cerce; de to Horn er omtrent lige kraftige E hos de kendte Arter. Der findes ingen særlig Ud- 177 rustning af Torne paa de sidste Bagkropsled - hverken paa Over- eller Undersiden. kun kendes til 2 af de 10 beslæg- tede Arter, er det formaalsløst at opstille en særlig Bestemmelsesnøgle. Udviklingsbiologien til Rhinosimus og de med den nært beslægtede Lissodema og Sal- pingus er som Helhed meget daarligt kendt, men ikke saa lidt tyder paa, at den er ens inden for denne Slægtsgruppe: Arterne lever som Imagines under Bark, især i Barkbille- gange, og det er ogsaa her, at man har fun- det de hidtil kendte Larver. Gruppen er som Helhed knyttet til Løvtræer, og de enkelte Arter synes ikke at være særlig fast knyttet til en enkelt Træsort, men kan 'tillige mere "eller mindre hyppigt tages paa andre Træer; kun forholdsvis sjældent finder man dem paa Naaletræer, og kun faa Arter, først og frem- mest Salpingus-Arter, findes almindeligt eller endog overvejende paa Former af denne Plantegruppe. Rhinosimus- Gruppen anføres at være insectivor og navnlig at leve af Bark- "billernes Yngel. Imagines kan træffes hele Aaret, og hvornaar Æglægningen finder Sted kan ikke siges; rimeligvis falder Larveudvik- lingen hos nogle Arter i Sommermaanederne, medens andre overvintrer paa Larvestadiet. Af Forpupninger kendes kun en enkelt, hvor en ruficollis-Larve, der blev indsamlet i Slutningen af September, forpuppede sig 6. November samme Aar; men denne isolerede Notits giver ingen Oplysning af reel Værdi. kan siges med Sikkerhed, maa man formode, nen er enaarig. Da Larven Fig. 9. Rhinosimus ruficollis L. (Bøving & " Craighead). Uden at det at Generatio- 1. R. ruficéllis L. Larven er som Helhed forholdsvis robust. Hovedet er bredest langt bag Midten, tæt foran Bag- randen. Forbrystets Sider er parallelle. De ydre 'Cercehorn er tydeligt. noget udadrettede, og Aabningen mellem de. indre er overordentlig lille (Fig. 10a); Cercernes Yderside er om- trent helt glat, højst ganske fint kreneleret.…… Victor Hansen: Heteromerer, 19 178 2. R.planiréstris Fabr. Larven er lidt slankere end den foregaaende. Hovedet har mere jævnt rundede Sider og er derved bredest forholdsvis tæt bag Midten. Forbrystets Sider er ikke helt parallelle, idet Afstanden mellem Forhjørnerne er lidt større end mellem Baghjørnerne, saaledes at Ryg- skjoldet bliver svagt hjerteformet. De ydre Cercehorn er Fig. 10. Bagkropsspidsen fra Oversiden af: a. Rhinosimus ruficollis L.; b. R. planirostris Fabr. praktisk talt slet ikke udadrettede, og Aabningen mellem de indre er lidt større end hos foregaaende (Fig. 10b); paa Cer- cernes Yderside er der (1—2) smaa, børstebærende Knuder. 4, Pyrochroidae. (Kardinalbiller). 1. Pyrochroa Geoffr. »" Eneste danske Slægt. Disse Larver er let kende- lige fra de fleste andre Billelarver paa deres ejen- dommelige Ydre. Det er bortset fra de yngre Stadier mellemstore eller endda store Larver:; de er stærkt affladede og i Bagkropsspidsen. forsynet med kraftige, bagudrettede Cercer. Det fremad- rettede Hoved er bredt, selve Kraniekapslen er paa det nærmeste dobbelt saa bred som lang; 179 det har stærkt rundede Sider og er meget bredere - over Midten. end fortil og bagtil. Frontale har en ganske lille Forpart, der uden adskillende Søm fortil fortsætter sig i Epistoma; Apicaldelen er veludviklet, bagtil noget bredere end mellem Øjnene, Overlæben er ikke fuldt dobbelt saa bred som lang, den er oftest paa For- randen forsynet med 2 flade Ud- skæringer, der er symmetriske med hinanden. Paa Undersiden AS er Kraniets to Sidedele adskilt , af et forholdsvis bredt Gula, der AR b dog er helt sammensmeltet med 7 EN Submentum uden Antydning af Søm. Der er 4 (eller 5) smaa spredtsiddende Oceller paa hver Side af Hovedet, de sidder tæt bag Følehornsbasis, men er ofte vanskelige at se. Følehornene er 3-leddede. Kindbakkerne har t. et kraftigt Tyggeparti ved Grun- ES "den og i Spidsen nogle faa Tæn- | METER der, der sidder oven over hinanden, og af hvilke de to øverste er de største. Paa Kæberne er Stipites veludviklede og noget kødede, Tygge- fligen er afstudset og mere eller mindre af- rundet, og paa Indersiden tæt foran Spidsen sidder der en kraftig, noget krummet Torn, der er Lacinia; Palperne er 3-leddede og ret korte. Underlæben er som Helhed kort og tyk; . 127 180 den falder i flere Afsnit, af hvilke det bageste, Submentum, som nævnt er helt sammenvokset med Gula; Præmentum er meget kort og bredt og bærer fortil den meget kraftigt udviklede Tunge, der baade er længere og tykkere end de ganske korte, 2-leddede Læbepalper. Kroppen er stærkt affladet og har paa det nærmeste parallelle Sider; alle Leddene er tydeligt tværbrede; med Undtagelse af 8. Bagkropsled, der hos vore to Årter er mindst saa langt som bredt, og hos alle tre Arter tydeligt længere end noget af de fore- gaaende Led. Kroppen er næsten helt omgivet af et Kitinpanser, der ganske vist ikke er særlig kraftigt, hvorfor Larverne er gullige undtagen Kindbakker, Kløer og Cercer, der er brunlige; paa Bagkropsleddene kan man paa hvert Led kun erkende 4 Kitinplader, der indbyrdes kun er adskilt ved ganske smalle Ledsømme, et Ryg- skjold, et Bugskjold og et Sideskjold paa hver Side. De annulære Spirakler sidder i Sideskjol- dene. Meget ejendommeligt er 9. Bagkropsled bygget; Leddet er, Cercerne ikke medregnet, tydeligt kortere end 8. Led; Rygskjoldet er stort og brunligt kitiniseret, det naar bagtil ind paa Leddets Underside og bærer i sine Baghjørner et Par kraltise Cercer der oftest ertkesleformede . men som hos en enkelt af vore Arter er krum- mede;- Sideskjoldene er smaa, med Rygskjoldet sammenvoksede Kitinplader, og Bugskjoldet er delt i to smaa, trekantede Plader, der sidder fortil paa Leddet paa Siderne af 10. Leds Bugskjold. 82 Paa Undersiden er 9. Led grubeformet udhulet - og giver herved Plads for 10. Led, hvis Ryg- og Sidedele er ganske korte, ringformede og indtrækkelige, medens Bugskjoldet er en bred og temmelig stor, firkantet Plade, der fortil og paa Siderne er forsynet med en enkelt Række korte, kraftige Torne. Benene sidder helt ude paa Siden af Leddene, de er udadrettede med korte, men meget kraftige Led. Larverne kendes til alle 3 danske Årter. ; De forskellige Arter af Kardinalbiller fører paa det nær- meste samme Levevis. Sværmetiden falder i Maj og tildels i Juni, og i Løbet af denne Tid aflægges Æggene i eller paa Stubbe og udgaaede Træer, langt overvejende Løvtræer, af passende Størrelse og Alder og altid med paasiddende Bark; da man ofte finder et stort Antal Larver paa samme Udvik- lingstrin paa samme ret snævre Parti af en Træstub, er der Grund til at formode, at Æggene aflægges i Kuld, eventuelt alle paa en Gang, og ikke enkeltvis. Larverne lever i det døde og henfaldende Vækstlag mellem Ved og Bark og ernærer sig sikkert hovedsagelig af dette, sandsynligvis overvejende direkte, men vel ogsaa i nogen Grad i Form af andre Larvers Ekskrementer; deres Gangsystemer er ikke isolerede, men findes paa Steder, hvor andre Insektlarver i Forvejen har gennemført deres Udvikling; derimod synes Larverne ikke, saaledes som man tidligere mente, at leve af Rov. Om den Tid, Larverne behøver for at udvikle sig, foreligger der højst forskellige Oplysninger, nogle anfører dem som 1-aarige, " andre som fleraarige; at dømme efter den store Forskel, der er paa Størrelsen af Larver, der er samlet i samme Periode, maa man dog formode, at de i det mindste som Regel bruger mere end et Aar til deres Udvikling. I Løbet af April for- pupper de voksne Larver sig under Barken, og 2—3 Uger senere er det nye Kuld Imagines rede til Sommerens Liv. - Oversigt over Arterne. i Cercernerette; kegleformede REESE SEL SE SED ERNE DE Cercerne indadkrummede, forholdsvis lange og : — spinkle (Fig. 12€) ...:.. ERE ETS 3. péctinicérnis. 182 2. Spiraklerne paa 8. Bagkropsled sidder omtrent i en Diameters Afstand fra Leddets Siderand. Det mellem Cercerne synlige Kitinfremspring er en simpel, temmelig fremspringende Knude. Tor- nene paa sidste Bugskjolds For- og Siderand til- … tager jævnt i Styrke fra Midten og udefter (Fig. 12b) 2. sérraticornis. Fig. 12. Bagkropsspidsen fra Undersiden af: a. Pyrochroa coccinea L.; b. P. serraticornis Scop.; c. P. pectinicornis L. Spiraklerne paa 8. Bagkropsled sidder helt ude ved Leddets Siderand. Det mellem Cercerne synlige Kitinfremspring er bredt og fladt og forsynet med en mere eller mindre flad og undertiden utydelig Indskæring i Midten. Tornene paa sidste Bug- skjolds' For- og Siderand er af meget forskellig Størrelse, og smaa og store Torne sidder imellem hinanden. (Fig: TA) PER SER SER RE 1. coccinea. 1. P. coccinea L. Følehornene er forholdsvis slanke, 1. Led er mere end dobbelt saa langt som tykt. 8. Bagkrops- led er rigeligt saa langt som bredt og har forholdsvis stærkt rundede Sider; bagtil paa Sidepladerne sidder der en lille, men tydelig Knude. Spiraklerne sidder helt ude ved Leddets Siderand. Rygskjoldet paa 9. Bagkropsled har kraftigt run- dede, brede Sideudvækster, og: Leddets Siderande er ret "183 stærkt krummede; Cercerne er kraftige, kegleformede, bagud- rettede Udvækster, og det Kitinfremspring, der er synligt ” imellem dem, er bredt og med en mere eller mindre flad og undertiden utydelig, halvkredsformet Indskæring i Midten. Tornene paa For- og Siderand af sidste Bugskjold er af meget forskellig Størrelse, og smaa og store Torne sidder imellem hinanden. Længde 30—35 mm. 2. P. sérraticérnis Scop. Følehornene er forholdsvis plumpe, 1. Led er ikke fuldt dobbelt saa langt som tykt. 8. Bagkropsled er rigeligt saa langt som bredt og har lidt svagere rundede Sider end foregaaende Art; den lille Knude bagtil paa. Leddets Sideplader er almindeligvis meget ube- tydelig, eller den mangler helt. Spiraklerne paa 8. Bagkropsled sidder ikke helt ude ved Leddets Siderand, men i ca. en Dia- meters Afstand. Rygskjoldet paa 9%. Bagkropsled har forholds- vis smalle Sideudvækster, og Leddets Siderande, der ved Basis af Cercerne er udstyret med en lille Tand, er forholdsvis svagt krummede; Cercerne er kraftige, kegleformede, bagud- rettede Udvækster, og det Kitinfremspring, der er synligt imellem dem, er en simpel, temmelig fremspringende Knude uden nogen Form for Indsnit. Tornene paa For- og Siderand af sidste Bugskjold tiltager jævnt i Størrelse fra Midten og udefter, og Nabotornene afviger ikke nævneværdigt i Størrelse indbyrdes. Længde 20—30 mm. 3. P. péctinicérnis L. Følehornene er forholdsvis slanke, 1. Led er mere end dobbelt paa langt som tykt. 8. Bagkropsled er tydeligt kortere end bredt og har næsten retliniede Sider, der ikke er forsynet med nogen Knude bagtil. Spiraklerne paa 8. Bagkropsled sidder helt ude ved Leddets Siderand og betydelig længere fremme mod Leddets Midte end hos de to foregaaende Arter. Rygskjoldet paa 9. Bagkropsled har skarpt afsatte Sideudvækster; Cercerne er forholdsvis lange og spinkle og jævnt indadkrummede, omtrent som paa Tangen hos en Ørentvist; de er ikke udstyret med særlige Torne; mellem Cercerne er der ingen særlig Udvækst, højst en ganske 184 flad Bule. Tornene paa For- og Siderand af sidste Bugskjold. er svagere end hos de foregaaende Arter og af ensartet Stør- relse, blot er Siderandens Torne noget større end Forrandens. Længde 15—20 mm. 5. Scraptiidae. Larverne til denne Familie er let kendelige paa Bygningen af 9. Bagkropsled, der er forsynet med en. stor, uparret, bagudrettet Udvækst. 1. Scråptia Latr. Eneste danske Slægt. Hovedet, der er ganske svagt tværbredt, mangler Epicranialsutur og er. paa Undersiden udstyret med et Gula; Frontale har en meget stor Apicaldel, der ved et vinkel- formet Knæk paa Frontalsuturerne er adskilt fra den forholdsvis meget svagere. udviklede Forpart; denne er ved en ret .svag Søm adskilt fra Epistoma, der igen bærer den velafgrænsede Overlæbe. Ocel- ler mansler, "eller "de er hvert Fald ikke synlige. De 3-leddede Følehorn er forholdsvis slanke, hvad der især skyldes 2. Led, der hos den dånske Art er 2—3 Gange saa langt som tykt. Kind- bakkerne har ret veludviklet Molardel og 3-tandet Spidsedel. Fig. 13. Scraptia - Kæberne har korte" og. tykke sericea Melsh.. (Bø- SE z i ving & Craighead). Stipites: med ret svagt udviklet,… 185 udelt Tyggeflig og en tyk, 3-leddet Palpe. Under- læben er kødfuld med særlig stort Mentum, lille Præmentum og en meget stor Tunge, der dog ikke er fuldt saa lang som de 2-leddede Læbepalper. Kroppen, der kun aftager lidt i Tykkelse bagud, er tilsyneladende kun temmelig svagt kitiniseret, men den er udstyret med en tynd og aaben Be- sætning af lange Haar. Bagtil paa 9. Bagkropsled findes der et stort og tykt, uparret Vedhæng, der er bevægeligt forbundet med det bærende" Led; dette Vedhæng er hos den dan- Fig. 14. ske Art paa det nærmeste Scraptia sericea Melsh. flanst- g : r En amerikansk Art. Ene lt; det skjule; Bagkropsspidsen i Profil. helt.det meget lille 10. Led. (Bøving & Craighead). Af den eneste danske Art findes der en gammel Beskrivelse (Perris, 1877), men desuden er der beskrevet en meget nær- staaende amerikansk Art, fra hvilken de med- følgende Figurer hidrører. 1. S. fuscula Muller. Bygning som Slægten. Længde 5 mm. Kendskabet til Artens Biologi er højst ufuldstændigt. Den "lever vistnok som Larve i mere holdbare Svampe paa ud- gaaede Grene, og det angives, at den "ofte forekommer i Træer, hvor der tillige er Myrer; der nævnes i denne For- bindelse Orangemyren, Lasius fuliginosus, der netop ofte anlægger sine Reder i Huler i gamle, døende Træer. I Myre- boerne hører den til de taalte Gæster, Synøkerne, idet Synet af den ikke har nogen nævneværdig Indflydelse paa Myrernes Temperament. Parringen er i England iagttaget i Midten af Juli. Klee 186 6. Adéridae, 7. Anthicidae og 11. Anåspidae. Larverne til disse 3 Grupper staar hinanden saa nær, at det ikke blot er umuligt at adskille dem som Helhed, men at det endda er forbundet Fig. 15. a. Anthicus sp.; b. Anaspis frontalis L. med store Vanskeligheder at skelne Arter inden for en Gruppe fra hinanden indbyrdes saavel som fra Arter af de andre Grupper. Det er langstrakte Larver, der ofte er tydeligt bredere over Bagkroppen end over Brystet, og som altid er for- synede med opadkrogede, 2-farvede Cercer. Hovedet er noget bredere end langt, det har svagt rundede Sider og ganske lille eller helt manglende Epicranialsu- tur; paa Undersiden, findes der et Gula. Frontale har et stort Apicalparti, der ved et skarpt Knæk paa Fron- talsuturerne er adskilt fra Forpartiet; Epistoma er ikke selvstændigt, eller det er kun helt ude til Siderne adskilt fra Frontale med Resterne af en Søm; derimod er den ret brede Overlæbe velaf- grænset. Øjnene er ret svagt udviklede, der findes som Regel paa hver Side af Hovedet en temmelig . j stor Pigmentplet, der vistnok bestaar af flere Ocel- 187 ler, men hos nogle mangler ogsaa den. De 3-led- .dede Følehorn er ret korte, 2. Led er længst. Kind- bakkerne er udrustet med et meget kraftigt Molar- parti, og Spidsedelen er plump med nogle faa, stumpe Tænder. Paa Kæberne er Tyggefligen sim- pel, i Spidsen lige eller noget skraat afskaaret, men. Lacinia er dog afsat som en større eller mindre, krum Spore paa Indersiden tæt ved Spidsen; de korte Palper er 3-leddede. Paa Underlæben er der en kort, men tyk Tunge; Læbepalperne er 2-leddede. Paa Kroppen er Kitiniseringen ret svag, hos de fleste er man dog i Stand til at skelne de enkelte Rygskjolde. Spiraklerne er ring- formede (annulære). Siderne paa Bagkroppens 9. Led konvergerer temmelig stærkt bagud, hvor de fortsættes ud i de 2 Cercers Ydersider. Cercerne er lige bagudrettede, men stærkt opadkrummede og ejendommelige ved deres Farve; det er nemlig kun den yderste Del af dem, der er stærkere - kitiniseret og dermed har faaet en. kraftigere Farve, hele det inderste Stykke har den samme svage Kitinfarve som Rygskjoldene iøvrigt; Græn- sen mellem de to Farveomraader er skarp. 10. Bagkropsled er ganske lille. Benene er som Regel af normal Længde, men temmelig kraftige. 6. Adéridae (Euglénidae). Om denne. Familie findes kan en kort Notits i Bøving & Craighead (p. 39), ifølge hvilken den paa ss af Undersøgelser over Åderus popul!- 188 neus Panz. (en af de danske Arter) ikke kan skelnes fra ÅAnthicus- Larven. Længde 4—5 mm. Larverne synes at være Svampeædere, men samtidig at være knyttet til udgaaet Træ, rimeligvis kun Løvtræer; i hvert Fald har man i Sverige taget Larver, der dog ikke er blevet beskrevet, af A. pentatomus. paa en hvid, lavlig- nende Svamp paa udgaaet Stamme af Bævreasp. 7. Anthicidae. Denne Familie kan gennemgaaende kendes fra Anaspis paa, at Kroppen er mere ligebred. fra for til bag, at den frie Del af Kæbens Tyggeflig er forholdsvis kort, vistnok altid bredere end lang, samt at Lacinia er mindre kraftigt udviklet, men muligvis vil et udvidet Kendskab til disse Biller vise, at end ikke disse Forskelle er generelle. | 1. Notéxus Geoffr. Larven kendes til den eneste danske Art. 1. N. monéceros L. Denne Larve kendes let fra saavel Anthicus-Larven som Anaspis-Larven paa sin Størrelse Fig. 16. Bagkropsspidsen i Profil af: a. Notoxus monoceros L.; b. Anthicus sp.; c. Anaspis frontalis L. : :189 og paa, at den helt mangler Oceller. Cercerne er næsten glatte, "har kun paa Ydersiden enkelte svage Knuder, og de er kraf- tigt opadkrummede. Længde ca. 7 mm. Biologien er næsten ukendt. Man finder Larven paa de samme sandede Lokaliteter som Imago; de opgives at leve af Svampesporer, men er ogsaa taget paa døde Oliebiller, og man har set dem tage Triungulinlarver. Klækning er fore- taget i Juli. 2. Ånthicus Payk. Larverne til denne Slægt kendes fra Notoxus- Larven paa, at den er forsynet med en oftest Fig."17.” Bagkropsspidsen set fra Oversiden af: a. Anthicus sp.; b. A. antherinus L. "kraftig Øjeplet paa hver Side af Hovedet. Fra ÅAnaspis-Larverne kan de gennemgaaende ken- des paa de ovennævnte Karakterer; endvidere sidder Cercerne gennemgaaende med ganske lidt større indbyrdes Afstand, hvorved Mellemrum- met bliver lidt bredere, og de er som Regel for- synet med flere og større Knuder og Ujævnheder, men ogsaa "disse Karakterer er usikre. Længde ca.5 mm. 190. Anthicus-Larvens Biologi er praktisk talt ukendt, en enkelt Art, A. antherinus, er taget under Tang paa Strand- bred, og flere andre maa sikkert kunne samles paa tilsvarende Steder, medens andre snarere er at finde i Kompost og Muld. Sandsynligvis er alle de Anthicus-lignende Larver, der findes under Træbark og lignende Steder, enten Aderus-Larver eller snarere Anaspis-Larver. Føden er ukendt. Larverne maa sandsynligvis søges om Sommeren. 1. A. antherinus L. (Se Fig. 17b). 2. A.sp. (Se Fig. 17a). 11. Anaspidae. Disse Larver kan adskilles fra Notoxus- Larven ved at have en Pigmentplet paa hver Side af Hovedet. Fra Anthicus-Larverne kan man gennemgaaende, omend med Usikkerhed kende dem paa, at Bagkroppen er relativ meget bredere end Brystet, samt paa, at den frie Del af Kæbernes Tyggeflig, der vistnok altid er længere end bred, er forsynet med en gennemgaaende kraftigere og tydeligere Lacinia. Endvidere ser det ud, som om Cercerne almindeligvis sidder noget tættere sammen, saaledes at Rummet mellem dem bliver smallere, og at deres Overflade i ringere Grad er forsynet med Knuder og Ujævnheder. Længde 4—7 mm. j Ogsaa til denne Slægt er Udviklingsbiologien saa godt som ukendt. Den. hyppigst anførte Lokalitet for Larverne er trøsket Træ, men de er ogsaa taget i Svampe, saa det er muligt, at Svampe er deres egentlige Næringsemne. Desuden anføres de engang som klækket af Stænglerne af Hjortetrøst (A. frontalis), hvad der viser, at i det mindste denne Art ogsaa kan færdes uden for det gamle Ved og de dertil knyttede Svampe. Med nogenlunde Sikkerhed maa man vel kunne sige, at de Larver, der tages ved Strandbredder og paa lignende 191 Lokaliteter, ikke er Anaspis-, men Anthicus-Larver. Imago er" klækket til de 3 nedennævnte Arter; A. rufilabris er -klækket om Efteraaret og om Vinteren, medens A. frontalis og A. schilskyana i de faa kendte Tilfælde har forvandlet sig om Foraaret; Udviklingstiderne synes saaledes at være forskellige fra Art til Art. rd c Fig. 18. Bagkropsspidsen set fra Oversiden af: a. Anaspis rufilabris Gyll.; b. A. frontalis L.; c. A. schilskyana Cziki. 1. A. rufilabris Gyll. (Se Fig. 18a). ZA frontalis £:4(Se"Fig: 18b). — 3. A. schilskyana Cziki. (Se Fig. 18c). "8. Mel&idae. (Oliebiller, Plasterbiller). Hos Oliebillerne og deres beslægtede har man en ganske særlig kompliceret Forvandling, den saakaldte Hypermetamorfose, hvor der foruden 192 Puppestadiet er indskudt yderligere et ubevæge- ligt Stadie, Skinpuppestadiet. Familien har paa Larvestadiet flere fra hinanden helt forskellige Udviklingstrin: 1) Triungulin-Larven, der er af den campodeoide Type, 2) 1. Ædelarve, der er eruciform, og som omfatter 3 Hudskifte- stadier, 3) Skinpuppen, der er en Larve af den -eruciførme Type, men med stærkt redu- cerede Lemmer og Munddele, 4) 2. Ædelarve, der ligeledes er eruciform, og først saa. kommer det ægte Puppestadie. . Triungulin-Larven er højst " nogle faa mm lang; den er som Regel ganske flad med vidt "spredte Ben, hos andre dog af en mere normal campodeoid Es "… Type. Hovedet er af forskellig es ar er orm] hos nogle er det pre ve af Meloé sp. (pro- $ scarabaeus-Typen).. bredt, hos andre er det omtrent RR RE trekantet og mere langstrakt, "godt og vel saa langt som bredt; det har en fast Kitinkapsel med baade Frontalsuturer og Epicranialsutur udviklet, og paa Undersiden er der indskudt et Gula mel- lem Kraniets Sidedele. Epistoma er helt sam- mensmeltet med Frontale eller dog kun adskilt fra dette ved en svag og utydelig Søm. Der imod er Overlæben selvstændig; hos mange er 193 den synlig fra Oversiden, hvorimod den hos andre er bøjet ind paa Kraniets Underside og saaledes, set fra Oversiden, skjult af Epistoma. Øjnene er forskelligt udviklede. Følehornene er 3-leddede; de har et ganske kort, ringformet Basalled, hvor- mmodsde”2 yderste "1 livert Fald 2. Led; er be- tydelig slankere; i Spidsen sidder der en kraftig Endebørste. Munddelene er som Helhed svagt udviklede; Kindbakkerne er særligt karakteri- serede ved deres spidst knivformede Spidsedel; Kæberne har højst en ganske svagt udviklet, altid udelt Tyggeflig, medens den 3-leddede Kæbe- palpe er forholdsvis veludviklet. Paa Underlæben kan man skelne de sædvanlige 3 Afsnit, Præ- mentum, Mentum og Submentum; Palperne er 2-leddede og forholdsvis kraftige, og en Tunge er saa godt som slet ikke udviklet. Kroppen er stort set lige bred fra Hoved til næstsidste Led, hos nogle er Bagkroppen dog lidt bredere over " Midten end for og bag. Som Regel er Behaaringen rel svag, 1-enkelte Tilfælde-er Haårené dog uid- viklet til kraftige Børster. De enkelte Kropsringe har et tydeligt Rygskjold og som Regel tillige et mere eller mindre kraftigt Bugskjold. De ring- formede Spirakler sidder inde i Rygskjoldenes Sideafsnit. 10. Bagkropsled er svagt udviklet, og i hvert Fald hos de danske Former er det ikke udviklet til Analrør. Cercer mangler, men i Bag- kropsspidsen sidder der 2 eller'4 særlig kraftige, cercelignende Børster. Benene er lange og tillige som Regel meget kraftige; de sidder hos de fleste Victor Hansen: Heteromerer. 13 194 Arter langt ude til Siden, og da de tilmed ofte er udadrettede og har meget flade Laar, faar de Larverne til at se meget bredere og fladere ud, end de faktisk er; navnlig Laar og Skinneben er Fig. 20. Fod af: a. Meloé proscarabaeus L.; b. Lytta vesicatoria L. (Fig. a. Bø- ving & Craighead). veludviklede; Kloleddet er kraftigt, det er enten langt og slankt med enkelte for- holdsvis normale Børster (Fig. :20.b),- eller derer aflangt og næsten bladfor- - met affladet, noget udvidet udefter (Fig. 20a); i sidst- nævnte Tilfælde er det ved Grunden udstyret med en. meget kraftig og omtrent lige saa lang Børste paa hver Side, saaledes at det ser ud, som om Benene er 3-kloede; det er denne Egenskab, der har givet dette Larvestadie Navnet Triungulinstadiet (det 3-kloede Stadie). f Oversigt over Triungulin-Larverne. Tydeligt mere end 2 mm lange, mørkt farvede Lar- ver med 4 store Halebørster; Hovedet bredest over Baghjørnerne ......... "3. Méloé variegåtus. Næppe mere end 2 mm långe, ofte meget mindre, lyse Larver med kun 2 store Halebørster; Ho- vedet som Regel bredest over Midten ....... SDKA Ganske lille Art, højst 1mm; Hovedet aflangt trekantet, tydeligt bredest bag Øjnene. Føden kun med ægte Klo ........ 4. Mélo€ brevicollis. Større Arter; Hovedet i hvert Fald såa bredt som langt, firkantet, bredest over eller foran Midten 3. Fladtrykte Larver med" udadrettede, tilsyne- 195 ladende 3-kloede Ben; Bugskjoldene tydeligt udviklede, omend svagere end Rygskjoldene..… 4. Larverne er mindre fladtrykte, og Benene, der kun er eenkloede, er mere normaltstillede og ikke paafaldende udadrettede; Bugskjolde mangler helt, hvorimod Rygskjoldene er veludviklede 5: Lytta vesicatoria: 4. Spiraklerne paa 1. Bagkropsled sidder tæt ved Sideranden og tydeligt nærmere ved Bagranden "Fig. 21. 1. Bagkropsled set fra Oversiden af: a. Meloé violaceus Marsh.; b. M. proscarabaeus L. end ved Forranden (Fig. 21a); sidste Bagkrops- led har kun svagt rundede, næsten. parallelle SKA ER ASERNE FE le ES, ØRNE, 2. Méloé violåceus. Spiraklerne paa 1. Bagkropsled er tydeligt fjernet —— fra Sideranden, og de sidder omtrent lige langt fra Leddets Forrand og Bagrand (Fig. 21b). Sidste Bagkropsled har stærkere rundede Sider og er tydeligt smallest bagtil 1. Méloé proscarabaeus. 1. Méloé proscarabaeus L. Fladtrykte, gullige Larver. " Hovedet er tværbredt. Overlæben er synlig fra Oversiden. Der er paa hver Side en meget stor Piemeniplet, der vistnok bestaar af flere . sammen- smeltede Oceller; Linse mangler. Følehornene er forholdsvis korte, 2. Led er langt det kraftigste. Bag- kroppen er ganske svagt bredere over Midten end for og bag, den har tyde- "Fig. 22. Meloe proscarabaeus L. Hoved fra Oversiden. (Bøving & Craighead). 13= 196 ligt udviklede Bugskjolde; Spiraklerne paa 1. Led er tydeligt fjernet fra Siderandene og sidder omtrent lige langt fra Led- dets Forrand og Bagrand; sidste Led har forholdsvis stærkt rundede Sider og er tydeligt smallest bagtil; der er 2 lange cercelignende Børster. Skinnebenene er helt rette. Længde ca. 2 mm. 2. Méloé violåceus Marsh. er overordentlig vanskelig at adskille fra foregaaende Art. Spiraklerne paa 1. Bagkropsled er dog rykket længere ud mod Baghjørnerne og sidder derfor nærmere ved Leddets Bagrand end ved dets Forrand. Dertil har sidste Bagkropsled næsten parallelle, kun ganske svagt rundede Sider. Skinnebenene er ikke fuldstændig rette, men har en ganske svag Krumning imod deres Under- og Inder- side. Længde ca. 2 mm. ; ' : 3. Méloé variegåtus Donov. Forholdsvis store Larver, Fig. 23. Meloé variega- tus Donov. fra Under- siden (Bøving & Craighead). der allerede ved deres mørke, ofte næsten sorte Farve og meget kraftige Behaaring er lette at kende fra de øvrige Arter. Hovedet er bredest over Baghjørnerne og spidser stærkt til fremefter, saa det bliver trekantet. Overlæben er ikke synlig fra Over- siden, idet den er drejet- ind paa Hovedets Underside. Der er som hos M. proscarabaeus en meget stor, sammensat Pigmentplet uden Linse paa hver Side af Hovedet. Følehor- nene er slanke, 1. Led er ringformet, men 2. og 3. Led er hver for sig flere Gange saa lange som tykke. Fortil paa Hovedets Spids er der en kort Bræmme af meget kraftige og stive Børster, 4 forholdsvis lange Børster og i hvert af Mellemrummene mel- lem disse en kortere. "Kroppens Kitin- plader er meget kraftige og udstyret BES med ganske særligt veludviklede Børster; Bagkroppen er … tydeligt bredest over Midten, og den eri Spidsen forsynet med 4 lange, cercelignende Børster. Der er tilsyneladende 3 Kløer paa hvert Ben. Længde ca. 3 mm. 4. Méloé brevicéllis Panz. Ganske lille, temmelig svagt farvet Larve, der ikke er nær saa fladtrykt som de foregaaende Arter. Hovedet er aflangt, nærmest trekantet, idet det er bredest bagtil. Overlæben er ikke synlig : fra Oversiden. Der er som hos M. pro- scarabaeus en stor, sammensat Pig- mentplet uden Linse paa hver Side af Hovedet. Følehornene er ret slanke; det er det næstsidste Led, der er særlig lang- strakt, det er flere Gange saa langt som tykt og svagt kølleformet. Paa Kæbe- palperne er Endeleddet særlig langt og slankt. Kroppen er anderledes formet end. hos de foregaaende Arter, den er bredest lidt bag Midten, og derfra bliver den jævnt smallere bagud, den bærer i Spidsen 2 forholdsvis svage, cercelignende Børster og er iøvrigt kun svagt behaaret ; Rygskjoldenes Kitin er tydelig kraftigere end Bugskjoldenes. Benene er meget slanke, især gælder dette Skinnebenet og " Kloleddet, der er simpelt tilspidset. og ikke affladet udefter; Benene er ikke til- syneladende 3-kloede, idet de to Børster, der hos de fore- gaaende Arter danner de uægte Sidekløer, her er meget svage, ”= kun ca. halvt saa lange som den egentlige Klo og er fæstet et godt Stykke fra dennes Basis; de er meget vanskelige at faa Øje paa, selv ved ret kraftig Forstørrelse. Længde un- … der 1 mm. Fig. 24. Meloé:bre- vicollis Panz. 3. Lytta vesicatéria L. (Spansk Flue). Denne Larve er langt mere oprindelig i hele sin Fremtoning end de ægte 198 Méloé-Larver, rent habituelt minder den meget om en lille Rovbillelarve. Hovedet er svagt tværbredt med tydelige Suturer og med velafsat. Overlæbe; ogsaa Epistoma kan er- kendes, men hvis det er afgrænset fra Frontale ved en Søm, saa er denne i hvert Fald meget svag og utydelig. Øjnene bestaar af en enkelt ret stor Ocel med veludviklet Linse paa hver Side af. Hovedet. Paa Følehornene er de to inderste Led korte, og navnlig 2. Led er forholdsvis tykt, derimod er det børstebærende Endeled forholdsvis meget langt og slankt, flere Gange længere end tykt; Følehornsvedhæn- Fig. 25. Lytta vesica- —= get er meget stort og tykt. Kindbak- toria L. "kerne er noget anderledes bygget end hos Méloé-Larverne, men er mere almindeligt formede, de er synlige fra Oversiden og ikke skjult under Overlæben. Paa Kæberne er Tyggefligen meget svag, og Kæbepalperne er temmelig fortykkede udefter. Krop- pen, der paa det nærmeste er lige bred fra for til bag, har veludviklede Rygskjolde, hvorimod Bugskjoldene mangler; der er 2 cercelignende Bør- ster i Bagkropsspidsen. Benene er slanke og temmelig lange, de er udstyret med en enkelt meget slank Klo, medens de Børster, der hos Mélo€é-Arterne bliver kloagtige, kun er lidt kraftigere udviklede RØD end de øvrige Børster (Fig. 20 b). gg 2 ÆRS Længde godt og vel 1 mm. "Fig, 26. 1. Ædelarvesta- die af den udenlandske EET Sk MORER : Art og Slægt Epicauta 2. Udviklingstrin (Fig. 26, der vittata Fabr. (Bøving & dog forestiller en udenlandsk Art). Craighead). 199 Dette Stadium, 1. Ædelarvestadie, er lidet kendt, og man er i hvert Fald ikke i Stand til at adskille de enkelte Arter fra hinanden. Nu minder Oliebillelarven mest af alt om en mindre Torbistlarve, den er krummet og har en klodset Krop med temmelig svagt kitiniseret Hoved og helt uden Kitinskjolde paa Kropsleddene. Hovedet, der er svagt tvær- bredt og med tydelig Overlæbe, er udrustet med ret svage, men fuldt ud brugelige Munddele og Følehorn, men Øjnene mangler vistnok helt, i hvert Fald hos Méloé. Benene er korte og svage, men med alle de sædvanlige Led og fuldt ud funktionsdygtige. Behaaringen er meget sparsom, og der findes ingen Cercer eller cercelignende Haar i Bagenden. 2. Udviklingstrin omfatter 3 Hudskiftestadier. 1585: Udviklingstrin (Fig. 27). Dette Larvestadie, Skinpuppen, omfatter kun et enkelt Hudskifte, hvor Larven ikke er i Stand til at foretage sin sædvanlige Funktion, at æde. Habi- tuelt minder det meget om det fore- ' gaaende, fra hvilket det først og fremmest adskiller sig ved, at saavel Følehorn, Munddele som Ben kun er højst ufuldkomment udviklede, det er vorteformede Udvækster, der ikke paa nogen Maade er i Stand til at opfylde de Krav, der sædvanligvis stilles til dem. Øjnene mangler helt, i. hvert Fald hos Méloé. Huden fra foregaaende Stadie omslutter ofte . delvis Bagkroppen. 4. Udviklingstrin er praktisk talt identisk med 2. Udviklingstrin. Lar- ven er her torbistlarvelignende med svage, men funktionsdygtige Føle- horn, Munddele og Ben. É £ Fig. 27. Skindpuppe af Plasterbillernes.- Udviklingsbiologi Meloé sp. (? proscara- er som antydet ud over det sædvan- baeus L.). 200 lige og ligner egentlig kun det, vi finder hos den efterfølgende Familie, Rhipiphoridae, samt hos den mærkelige Insektor- den Strepsiptera, der almindeligvis betragtes som nært knyt- tet til Billerne, ja undertiden direkte betragtes som dannende en Familiekreds sammen med de to hernævnte Billefamilier. De danske Oliebiller, der regnes her udelukkende med Slægten Meloé, er alle Foraarsdyr, der kommer frem, endnu før Skoven springer ud, og som har déres Kulmination i Maj og tildels i Juni, hvorimod det hører til Sjældenhederne at træffe dem senere paa Sømmeren. Naar Oliebillerne kommer frem, begynder der for dem en travl Tid, idet de i Løbet af kort Tid skal producere en meget stor Ægmasse; de fortærer med glubende Appetit af de foraarsunge Urter af meget for- skellig Art, og i Løbet af de kommende Unger svulmer Hun- nernes Bagkrop meget stærkt op. Efter Parringen graver Hunnen sig, hvor Jorden er tilstrækkelig blød, en Grube, der er saa stor, at den kan sænke sin omfangsrige Bagkrop helt ned i den, derpaa følger selve Æglægningen, og bagefter skubber den Gruben til med den opgravede Jord. Denne Proces kan den gentage flere Gange, og hver Gang lægger den omkring et Tusind Æg; dette Antal finder man hos den almindelige Art M. proscarabaeus, medens M. variegatus, hvis Triungulinlarve jo ogsaa er større, synes at lægge færre Æg, man har i et enkelt Tilfælde talt 520 Æg i et enkelt Kuld. Æggene er gullige og meget langstrakte og i Overensstemmelse med deres store Antal er de forholdsvis smaa. Faa Dage efter at Æggene er lagt, klækkes de, og de smaa Triungulinlarver arbejder sig op af Jorden og op paa Urte- vegetationen, hvor de efterhaanden samler sig paa de højeste Punkter, nemlig Blomsterne, Anemoner, Mælkebøtter og andre af Foraarets hvide og gule Flora. Paa samme Tid gaar en lang Række andre Insekter i Arbejde, og blandt dem har adskillige enlige Bier just nu gravet deres Redegange og er ved at fylde Kamrene med Honning til Foder for deres Yngel, og denne Honning maa hentes netop i de samme Blomster, som huser Triungulinlarverne. Disse livlige Larver har imid- lertid ikke slaaet sig néd paa Blomsterne for stedse, deres næste Opgave er at entre en af de enlige Bier og komme med den hjem til Bireden; her forlader den Bien, naar denne lægger sit Æg. Blandt Triungulinernes Værtsbier nævnes Slægterne Anthophora, Anthrena, Eucera, Osmia, Halictus, Colletes og Trachusa, men de kan utvivlsomt ogsaa leve hos andre end de her nævnte Slægter. De fører som Helhed en meget udsat Tilværelse, men det vanskeligste for dem er vel nok det at finde den rette Vært, for mange Insekter besøger Blomsterne, og Larverne er ikke i Stand til at vælge og vrage, men klatrer op paa det første det bedste. 201 Derfor kan man i Løbet af Forsommeren finde Triungulin- larver paa mange forskellige Insekter, som ikke kan yde dem passende Livsbetingelser; man finder dem f. Eks. paa Hon- ningbier, i hvis Stader de aarligt drukner i Massevis i Hon- ningcellerne, samt paa Hanbier, Snyltebier og Fluer, ja selv paa Biller kan man finde dem. Triungulinen forlader alminde- ligvis først Bien, naar Ægget er lagt; den entrer saa over paa dette og undgaar derved at komme i Berøring med Hon- ningen, og det er det, der er Aarsagen til, at Billelarven ikke kan klare sig hos Honningbierne, hvor der ikke er Æg i de honningfyldte Celler. Derefter lukker Bien for Cellen, og Dyret ser ikke Dagens Lys igen før det næste Foraar. De Triungulinlarver, der ikke har Heldet med sig, kan man finde paa Bier og Fluer til langt hen paa Sommeren; en Del af disse Efternølere skyldes dog muligvis forsinkede Kuld Æg. Det første, Triungulinlarven foretager sig, efter at Bicellen er lukket, er at skære Hul paa Biægget og æde. dets Indhold, og derefter skifter den Hud og bliver til den torbistlignende Larve af 1. Ædestadium. Den begynder straks at æde løs af Honningen og tager saa hurtigt til i Vækst, at den en Maaneds Tid senere i Løbet af 3 Hudskifter naar: sin fulde Størrelse. Saa skifter den atter Hud og bliver til Skinpuppen; i dette Hvilestadie, hvor den ikke tager Næring til sig, og: hvor den næppe er i Stand til at bevæge sig eller i hvert Fald ikke kan forlade den Plet, den ligger paa, tilbringer den en Del af den varmeste Sommer. Derpaa skifter den Hud endnu en Gang og bliver igen torbistagtig (2. Ædestadie), og i den efterfølgende Tid fortærer den de sidste Rester af Honningen. Saa først, naar vi er kommet hen mod Efteraaret, forpupper den sig, og som Puppe overvintrer den"). I det tidligste Foraar klækkes saa Imago, der kommer frem i Dagens Lys, naar den er fuldt udhærdet,. og naar Solen skinner til- strækkelig varmt paa Jorden over dens Celle. Saaledes er Udviklingshistorien normalt hos M. proscara- baeus og vistnok hos M. violaceus, medens der er enkelte Af- vigelser herfra hos de to andre Arter. Det drejer sig om den Tid, hvor Triungulinerne færdes paa Bierne. Medens de to først- nævnte ikke paa nogen Maade gør Bierne Fortræd, men kun færdes paa deres lodne Krop, hvor de alene holder sig fast med Kløerne, saa borer M. variegatus og M. brevicollis deres tilspidsede Hoveder ind i de tynde Ledhude, saa de direkte kommer til at optræde som Snyltere. Derved opnaar de ikke blot et sikrere Fæste paa Bien, men de opnaar tillige at kunne holde sig i Live i længere Tid paa dette Udviklingstrin og .derved at faa større Mulighed for at komme frem til en i de rigtige Værtbier. 1). Kan vistnok ogsaa ske paa Skindpuppestadiet. 202 Den spanske Flue afviger i sin Biologi paa forskellig Vis fra Oliebillerne. Her falder Imagos Parrings- og Ædetid langt senere paa Aaret, nemlig omkring Midsommer. Den er udstyret med Flyvevinger og ikke jordbunden som Oliebillerne, og i Forbindelse hermed staar, at den lever af Bladene af for- skellige Løvtræer, hvor den særlig synes at foretrække Oliven- familien (Ask, Liguster, Syren o.a.). Æggene lægges paa Jorden, men Triungulinlarverne af denne Slægt søger ikke op paa Blomsterne og derfra paa Bierne for paa den Maade at naa frem til Maalet, de arbejder sig derimod frem gennem Mulden til de selv finder en passende Birede, eller til de om- kommer, den Skæbne, der bliver langt de fleste af dem til Del. Naar Triungulinen finder en Biréde, hvor den er i Stand til at fortsætte sin Udvikling, skifter den Hud og bliver torbistlignende, og paa dette Stadium tømmer den Cellen for Honning; derefter graver den sig lidt dybere ned i Jorden, hvor den skifter Hud og bliver til Skinpuppen, der overvintrer. Det følgende Foraar sker den afsluttende Del af Forvandlingen. Om Slægten Apalus F. er vor Viden yderst ringe. Den har Triungulinlarve og Hypermetamorfose som Meloe og Lytta, men til Enkelthederne kender man intet. Som Vært anføres Colletes cunicularius. Parring og Forplantning sker meget tidligt paa Foraaret, allerede i Marts-April. 9. Rhipiphoridae. Denne Billegruppe slutter sig i de fleste Hen- seender nær til Plasterbillerne, ikke blot i Byg- ningstræk, men ogsaa i Levevis. Den er her i Landet kun repræsenteret ved en enkelt Slægt med en enkelt Art (se dog ogsaa nedennævnte Rhipidius pectinicornis). . 1. Metoecus Gerst. 1. M. paradéxus L. Da Linné gav denne Art Navnet paradoxus, kendte han kun Imago, der jo som det. frem- gaar af Imagobeskrivelserne faktisk i høj Grad fortjener dette Navn, men om han havde kendt Artens Udviklingshistorie, - 203 kunde han ikke have givet et bedre Navn. Ligesom Olie- -billerne har ogsaa Rhipiphoriderne en Triungulinlarve og en Ernæringslarve, men de har ikke noget Skinpuppestadie. Triungulinlarven!) minder i de fleste Træk om Plasterbillernes Triun- guliner, den adskiller sig navnlig ved Kloleddets Udformning. Den er kraf- tigt kitiniseret og bredest over Hoved og Bryst, medens Bagkroppen smal- ner jævnt til bagud. Hovedet, der er noget bredere end langt, har et bredt Gularfelt. Der er 2 linsebærende Ocel- ler paa hver Side af Hovedet. Føle- hornene er slanke, de har et ganske kort 1. Led, medens 2. og 3. Led hver. for sig er flere Gange saa lange som tykke; i Spidsen af 3. Led sidder der en lang og kraftig Børste. Munddelene er svagt udviklede; kraftigst er de krumme og meget spidse Kindbakker og Kæbepalperne. Kroppen har vel- udviklede Kitinskjolde, baade Ryg- og Bugskjolde samt en Række smaa Sideskjolde. Spiraklerne sidder paa Sideskjoldene. Paa 9. Bagkropsled er Rygskjoldet trekantet, der findes ingen "Cercer, men to bagudrettede cercelig-. nende Børster; 10. Bagkropsled sidder … paa Undersiden af 9., det er udstyret med 2 stilkede Hefteskiver, som er af. ikke ringe Betydning for Larvens Færden; naar den hefter sig fast med Fig. 28.Triungulinlarve af Metoecus paradoxus L.; kun Hoved samt Ryg- og Sideskjolde er tegnet (Chapman). dem er den i Stand til at slippe helt med Benene og rejse … Kroppen lodret i Vejret og kan paa denne Maade finde Fod- fæste, hvor den ellers vilde have vanskeligt ved at finde frem. Benene er ret svage med flade og brede Laar og ganske tynde 1) Beskrevet efter Chapman 1870. 204 Skinneben; i Spidsen af Skinnebenene sidder der et ganske kort, men kraftigt Kloled og et Par korte, tykke Torne, men desuden er der et mærkeligt bladformet Organ, der rager langt Fig. 29. Foden af den udenlandske Rhipipho- rus solidaginis Pierce; t. Kloen (Bøving & Craighead): ud over selve Kloleddet (Fig. 29). Da Larven i Løbet af Væksten spiles meget stærkt op maa den bløde Led- hud mellem de enkelte Kitinskjolde være meget rigelig og elastisk. Længde ca. 1/, mm. Ernæringslarven er maddikeagtig, den er helt bleg med Undtagelse af Kindbakkekrogene, og minder i det hele meget om en Hvepselarve. Hovedet er lille og ganske blegt ; det har en veludviklet Overlæbe, der er krummet ned over Mundåabningen, og desuden er der ret svage og meget spidse Kindbakker; derimod mangler baade Øjne, Følehorn, Kæber og Underlæbe helt. Kroppen er tykkest over Brystet og bliver derfra jævnt smallere bagud, den er forholdsvis flad og krum, navnlig er den krum fortil, svagest hos de unge Larver og Fig. 30. Metoecus paradoxus L.: a. Ædelarven; b. den stærkt . opsvulmede Triungulinlarve (Chapman). ; 205 meget kraftigere hos de ældre, hvor Hovedet endda er drejet helt med paa Undersiden og bagudrettet. Fortil er der delvis "parrede Valke paa Kroppens Overside. Cercer findes ikke. Benene er ganske svagt udviklede, det er 3-leddede, vistnok ubevægelige og ubrugelige Vorter paa Undersiden af Brystet. Ernæringslarven omfatter efter gamle Undersøgelser kun 2 Hudskiftestadier, men muligvis er et eller flere Hudskifter blevet overset. Længde ca. 11 mm i krum Tilstand. … Metoecus-Larvens mærkelige Udvikling er endnu ikke belyst i alle Enkeltheder, og de Oplysninger, der findes, stammer alle fra Dyr, der er iagttagne eller indsamlede i Sensommermaanederne. Man har i Juli Maaned truffet en fritlevende Triungulinlarve (den eneste, der endnu er set) i et Hvepsebo. Det næste Udviklingstrin, man kender, er lige- ledes Triunguliner, men nu er de ikke mere fritlevende, men findes fortil i Krophulen paa fuldvoksne Gedehamselarver, før disse endnu har spundet Laag over deres Celler; Triungulin- larven er altsaa paa en eller anden Maade trængt ind i Hvepse- larven og optræder som Endoparasit. I de kommende Dage vokser den meget kraftigt, og dens Ledhude spiles meget stærkt paa samme Maade som hos Termitdronningen og hos visse Myrer og Lopper, den vokser fra ca. 7/, mm til ca. 47/, mm uden Hudskifte (Fig. 30b); naar Værtlarven saa har lukket sin Celle, borer den. sig ud, som Regel gennem 3. Brystled, og samtidig skifter den Hud, saaledes at den gamle Hud bliver siddende som en Prop i det Saar, som den jo nødven- digvis maa paaføre sin Vært. Ved dette Hudskifte ændrer Larven totalt Udseende og bliver den egentlige Ernærings- larve (Fig. 30a). Denne optræder fra nu af kun som Ecto- parasit, den griber fat i Værtens -Skulder med sine spidse Kindbakker, og igennem det frembragte Saar pumper den . Hvepsens Legemsvæske. over i sin egen Tarmkanal, senere æder den, efter endnu engang at have skiftet Hud, direkte løs paa de mere faste Organer, og til sidst er der praktisk talt intet tilbage af Værten. Hele denne Proces varer en halv Snes Dage, saa forpupper den sig, og efter atter en halv Snes Dages Forløb klækkes den nye Bille — kun et Par Dage senere end den Hvepsegeneration, som dens Offer hørte til. Saa forlader den Hvepseboet, og i den. følgende Tid, den Tid, hvor man hyppigst tager Imago, finder Parringen Sted, der- - efter lægges Æggene i gamle Stød eller lignende Steder, hvor- " efter Billen dør. Der lægges mange Æg omend ikke saa mange ”= som hos Meloiderne; de er smaa, lyse og langstraktovale. Æggenes videre Skæbne kendes ikke, men man formoder, at 206 Fosterstadiet gennemløbes allerede om Efteraaret, og at den spæde Triungulin overvintrer i fuldbaaren Tilstand, men inde i Æggeskallen, som saa først skulde briste det kommende Foraar. Hvorledes Triungulinerne kommer ned i Hvepseboet, ved man heller ikke, men man antager, at de selv arbejder sig frem gennem Jorden eller det møre Træ paa samme Maade som Lytta-Larven, og Hvepseboer findes jo netop ofte paa denne Lokalitet. At de, som det er formodet, skulde entre de voksne Hvepse, naar de kommer for at hente Vedmasse til deres Bygningsværker, er lidet sandsynligt, da de jo saa maatte være lige saa hyppige i frithængende Reder som i de i Jorden byggede, men de findes netop kun i de sidstnævnte. Formodningen om, at Metoecus skulde have 2 Generationer aarligt, er ikke bevist, men den lyder sandsynlig; i saa Fald skulde Foraarstriungulinerne - give den -individfattige For- sommergeneration, der igen skulde være Forældre til den individrige Efteraarsgeneration. At Foraarstriungulinerne saa har en meget større Dødelighed end Sommertriungulinerne er ganske selvfølgeligt; først og fremmest skal de som Æg eller Larve klare sig igennem et Tidsrum paa henved Z/, Aar, medens Sommerlarverne kun skal klare sig i højst et Par Uger, men ogsaa den Omstændighed er der, at Sommer- generationen kan lægge sine Æg umiddelbart i Nærheden af det Hvepsebo, hvor de selv er klækket, og saaledes have stor Sandsynlighed for at finde sin Vært, médens det langt fra er sikkert, om der ogsaa i det kommende Aar vil være noget Bo paa det samme Sted eller i Nærheden. Endelig er Hvepse- boerne meget mindre om Foraaret og indeholder langt færre Hvepselarver end senere paa Sommeren. Rhipidius péctinicérnis Thunb. er en lille,- højst be- synderlig Rhipiphoride, der lejlighedsvis vil kunne tages paa danske Skibe i Indiensfart. Billen hører til i Sydøstasien; dens Larve snylter i Kakerlakker, og den findes derfor ogsaa ombord paa Skibe i disse Farvande. Billerne lægger deres Æg der, hvor baade de selv og Kakerlakkerne færdes, og de lægger dem ikke samlede, men enkeltvis. Derefter er der et Hul i Kendskabet til Artens Biologi, idet det næste Stadie, man kender, er maddikeagtige Larver i Kakerlakkernes Krophule. Man maa dog have Lov til at antage, at der ud af Æggene, som overalt hos de Rhipiphorider hvis Ægklæk- ning man kender, kommer en Triungulinlarve, som i Hoved- trækkene ligner Metoecus-Triungulinen, og denne Larve af 1. Stadie maa paa en eller anden Maade krybe op paa en forbipasserende Kakerlak og derefter trænge ind igennem dens Kitin i en af Ledhudene. I Kakerlakken maa den såa formentlig skifte Hud og blive til Ernæringslarve. Denne er 207 i mange Henseender forskellig fra Ernæringslarven hos Me- toecus,. den har saaledes ikke Kindbakker, men Følehorn, … Underlæbe (eller Kæber?) med store 3-leddede Palper og ret veludviklede Ben med tydeligt Kloled; endvidere har de paa Oversiden af Hoved og Brystled nogle fine Kitinlister, der dog er meget vanskelige at faa Øje paa. I dette Stadium sker hele Opvæksten. Naar Larven er fuldvoksen, borer den sig antagelig ved Hjælp af de nævnte Kitinlister ud af Kaker- lakken, hvorefter den forpupper sig, og kort efter kommer den voksne Bille frem, og Livscyclus er sluttet. Der findes i hver angreben Kakerlak snart kun en, snart flere snyltende Billeiarver; det højeste Antal Snyltere, man har iagttaget i samme Vært, er 5. 10. Mordellidae. (Brodbiller.)- ! Brodbillerne”) er blege, noget maddikeagtige Larver, hvor kun Hovedet og Bagkroppens par- rede eller uparrede Endevedhæng er kraftigere kitiniserede. Hovedets Længdeakse danner en næsten ret Vinkel med Kroppens, saaledes at Munddelene bliver nedadrettede, det har en. tydelig Epicranialsutur, hvorimod Frontalsuturer ganske mangler, saa Frontale helt er sammen- smeltet med Kraniets Sidehalvdele; paa Hovedets Underside er Kraniedelene forholdsvis vidt. ad- skilte ved et blødhudet Part, hvor det ikke er muligt at skelne noget egentligt Gula. Synet er meget svagt udviklet; der findes højst 5 ganske smaa Oceller paa hver Side af Hovedet tæt bag Kindbakkeroden, og i hvert Fald hos Tomoxia er de forsynet med ganske fine Linser. Føle- hornene er ganske korte, de er 3-leddede, men 'Endeleddet er mikroskopisk lille og kun synligt id) Navnet skyldes den karakteristiske Haletorn, som Imagines er i Besiddelse af. Eg 208. ved stærk Forstørrelse. Kindbakkerne er korte, kraftige og trekantede med stor Molardel og utandet eller kun forholdsvis svagt tandet Spidse- del. Kæberne er ligeledes meget korte, navnlig er den udelte Tyggeflig og den 2- eller 3-leddede Palpe svagt ud- viklede og afstumpede. Under- læben er blød og tyk med stærkt reduceret Præmentum og næsten mikroskopisk smaa, 2-leddede Palper. Kroppen, der foruden paa 9. Bagkropsled højst har svage Kitindannelser paa Oversiden af Forbrystet, er ganske bleg og blød, den er altid trind, hos nogle temmelig kort, hos andre mere langstrakt; den er mere eller min- dre iøjnefaldende udstyret med Klatrevorter paa forskellig Maade, nogle har temmelig store, frem- Fig. 31. Tor bi- Springende Rygvorter paa et An- guttata Gyll. (Boas). tal af Bagkropsleddene,.medens | der hos andre er udviklet Klatre- vorter paa Siden af Kropsleddene efter helt det samme System som Træbukkelarvernes Ryg- og Bugvorter; kun undtagelsesvis er ingen af Delene udviklet. 9. Bagkropsled bærer i sin simpleste Form 2 smaa, torn- eller krogformede Cercer, der sidder ganske tæt ved hinanden; hos andre er disse Cercer rykket saa tæt sammen, at de rent morfo- logisk fremtræder som en uparret Haletorn, der 209 i Spidsen enten er mere eller mindre tydeligt tospaltet eller lige afskaaret. 10. Bagkropsled er meget stærkt reduceret, stærkest hos dem med uparret Haletorn. Spiraklerne er af den annulære Type. Benene er meget stærkt reducerede; de er korte med utydelig Leddeling og vistnok redu- ceret Ledantal, i hvert Fald mangler der altid en tydelig Klo; de er sandsynligvis ubevægelige og under alle Omstændigheder ubrugelige til Gang. Larver kendes af alle de danske Slægter. Larverne lever under alle Omstændigheder skjult, snart findes de i Træsvampe eller i mørkt, henfaldende Ved (de tykke Arter), snart i Urtestængler (de slanke Arter). Oversigt over Slægterne. 1. 9. Bagkropsled med 2 korte, tætsiddende Cercer . (Fig. 33). Fremtrædende Rygvorter findes som Regel paa de 6 forreste Bagkropsled HEER ds Ty k 3,. Mordellistena. 9. Bagkropsled ender i en uparret Endetorn (Fig. 31), der hos nogle er svagt spaltet i Spidsen. Fremtrædende Rygvorter findes aldrig ....... 803 2. Bagkroppens Endetorn er ganske svagt kløftet i Spidsen. Benene utydelig 5-leddede ... 1. Tom&xia. Bagkroppens Endetorn er lige afskaaret i Spidsen. Der kan kun skelnes 2 Ledi Benene ..... 2. Mordélla. 1. Tomoxia Costa. Milde meget om Frebulketarrer men er næsten helt trinde og kan desuden let kendes paa den lange Epicranialsutur, de nedadrettede Munddele og Haletornen. Kroppen er forholdsvis tyk og udstyret med forskellige Ha Klatrevorter; Victor Hansen: Heteromerer. 14 210 de, der sidder paa Siden af de 8 forreste Bag- kropsled, er langt de kraftigste, de bestaar af en skraatstillet Fure og et Par kraftige, muskuløse Valke; paa Oversiden af Brystleddene og de 7 forreste Bagkropsled findes der 2 Rækker noget svagere Klatre- vorter, der paa Forbrystet er udformet som smaa kitinøse Knuder; ingen af Klatrevor- terne er udstyret med Torne LSE, Reg eller andre Haardannelser. pen fra Oversiden Be-— 97 Bagkropsled. er kegleformet mærk de smaa Kitin- og besat med et stort Antal - Te lee korte, kraftige Kitintorne; det ender 1-'en uparret Haletorn, der i Spidsen er forsynet med et svagt vinkelformet Indsnit. Be- nene er utydelig 5-leddede. Kun en dansk Art. 1. T. biguttåta Gyll. Som Slægten. Længde 10—12 mm. Larven lever i henfaldende Træ af meget forskellig Art, baade Løvtræ og” Naaletræ. Den findes vistnok kun i Ved, der er gennemvokset af Svampemycelier, og det er temmelig sikkert af disse, den lever. Imago klækkes i Juni. 2. Mordélla L. Larverne til denne Slægt er praktisk talt iden- tiske med Tomoxia-Larven; de er noget kortere og tykkere og adskiller sig tillige ved Haletornen, der er lige afskaaret uden noget vinkelformet Indsnit. Der kan kun skelnes 2 Led i Benene. Sidstnævnte Karakterer gælder muligvis kun for SFT M.maculosa Nåz. Der foreligger ældre Beskri- - velser af flere Arter deriblandt ogsaa danske, men de er saa enslydende, at det ikke med dem som Basis er muligt at skelne de enkelte Arter fra hinanden endsige opstille Bestemmelses- nøgler. Det er muligt, at de smaa Kitinkorn paa Oversiden af Forbrystet og Ocellernes Antal og Stilling vil vise sig at give brugbare Artskendetegn. M. aculeåta L. er beskrevet af Erichson (1842), M. maculdsa Nåz. af Letzner (1856) og Saalas (1923) og M. fasciåta F. af Xambeu (1894—97). Nærmere biologiske Oplysninger faar man sikrest om M. maculosa, der af Saalas anføres som Larve at leve først i Svampen Leuzitinå saepiaria paa Granstubbe, senere i det henfaldende Granved, hvor det er gennemvokset af denne Svamps Mycelie, og deres Gangsystemer er her som Regel - af ret overfladisk Karakter. M. aculeata L. anføres at leve som Larve dels i Stængler af forskellige Arter af Kurveblom- strede og Arter inden for Nellikefamilien, dels i henfaldende Ved; disse Oplysninger kan dog næppe begge være rigtige. Forpupning er iagttaget i Begyndelsen af Juli. 3. Mordellistena Costa. Denne Larve kendes allerede habituelt fra de foregaaende Slægter, idet den er betydelig slan- "kere og ikke er forsynet med uparret Haletorn… De Klatrevorter, der hos Tomoxia var saa vel- udviklede paa Siden af Bagkropsleddene, mang- ler her; eller "de er 1-hyert Fald kun svagt ud- viklede og vanskelige at se, derimod er Klatre- vorterne paa Rygsiden hos nogle Arter meget store og fremtrædende paa de 6 forreste Bag- kropsled. 9. Bagkropsled spidser nok til bagud, og de smaa Cercer sidder meget tæt sammen, 14+ 212 men. de smelter aldrig sammen til en fælles uparret Haletorn; hos nogle Arter er Leddet til- lige udrustet med et Antal Torne som hos To- moxia, men de er som Regel betydelig finere end hos denne Slægt. Benene er utydeligt 5-led- dede. Det er ikke muligt at op- Fig. 33. Mordeli- Stille en nogenlunde sikker Be- POSE Een stemmelsesnøgle efter de i Litte- kropsled (Perris).. rTaturen værende Beskrivelser og , Notater. Fig. 33 er Reproduktion af en gammel Figur af Bagkropsspidsen af M. pumila Gyll. : Biologien synes at være noget anderledes end hos de foran- nævnte Slægter, idet Larverne lever i Stænglerne af forskellige urteagtige Planter, kraftige Urter som f. Eks... Hjortetrøst, Tidsler, Cikorie, Bynke, Gulerod, Slangehals, Sæbeurt og Hamp og vistnok uden særlig Hensyntagen til disse Planters syste- matiske Stilling. M. abdominalis Fabr. anføres atleve i El og M. brevicauda: Boh. i Rødderne af Snerre, men begge disse Oplysninger og navnlig den første bør tages med Forbehold. 11. Anåspidae. Se nærmere Side 186 og 190. 12. Serropålpidae. Bløde og blege Larver, der ofte har nogen habituel Lighed med Træbukke-Larver. Hovedet, der oftest er mere eller mindre inddraget i For- brystleddet, er bredere end langt med saavel Frontalsuturer som Epicranialsutur, den sidst- nævnte er dog hos flere næsten skjult af For- brystleddets Nakkehud; paa Undersiden. findes. 213 et mere eller mindre blødhudet Gula. Baade Epi- " stoma og Overlæbe er selvstændige. Synet er gen- nemgaaende meget daarligt udviklet; der er, hvor det er bedst udviklet, 5 Oceller paa hver Side, heraf 3 i en forreste Række og"2 bagved (Fig. 35), men hos de fleste er Antallet reduceret, og de enkelte Oceller er ganske smaa Pigmentpletter, som det oftest er næsten umuligt at se; enkelte Arter er. vistnok helt blinde. "Følehornene er ganske korte og tykke. Munddelene er fremad- rettede. De trekantede Kindbakker er korte og kraftige med veludviklet Molardel og oftest nogle faa kraftige Tænder i Spidsen. Kæbe og Under- læbe er korte, tykke og kødede; Kæbernes Tygge- flig er. fortil bredt afrundet eller afstumpet, den er uspaltet eller en Spaltning er dog meget van- skelig at erkende; baade de 3-leddede Kæbe- palper og de 2-leddede Læbepalper er smaa og korte; en Tunge findes som Regel, den er oftest tyk og forholdsvis kort. Hovedet er oftest kun blegt kitiniseret, i hvert Fald bagtil. Paa Kroppen er der som Regel slet ikke udviklet Kitinplader, . højst er der udviklet Rygskjolde (Tetratoma); der er derimod ofte paa Oversiden. og Undersiden udviklet Klatrevorter af samme Art som dem, der findes hos Træbukke-Larverne. Gattet er en kredsrund Aabning paa Bagkropsspidsen. Spi- raklerne er af den ringformede Type (annulære), men ofte mere eller mindre ovale. Cercerne mangler som Regel; hvor de findes er de oftest korte og krogformede. Benene er ret svage og | 214 sidder temmelig langt fra hinanden. Larven ken- des til alle de.danske Slægter med Undtagelse af Caridina. Oversigt over Slægterne. PENGE SIRENE SES REN MEE ER TOG SEES As ERR PR Gercer-mansler i FS ERE HESS NEDE SER ERES Å. 2. Cercerne og 9. Bagkropsled uden Knuder eller enkelte grovere Kitinkorn, men vel med talrige (mere end 8) fine Kitinkorn især paa Rygskjoldet : 2. Hallémenus (p. 216). Cercerne og undertiden tillige 9. Bagkropsled med tilsammen højst 6—8 større Kitinkorn, Knuder j ellerSEkstråahorn AES I BESRE DS SES ÆDER ERE 3. 3. Cercerne med en grov Knude paa Bagsiden nær Spidsen, desuden med nogle mindre Kitinkorn ved Basis (Fig. 36)........ 1. Tetråtoma (p. 215). Cercerne med en grov Knude paa Indersiden nær ; Basis, men iøvrigt uden Knuder (Fig. 38)... Xylita (p. 217). 4. Mere eller mindre kraftige Klatrevorter findes paa Brystet og paa de 6 forreste Bagkropsled. 9. Bag- kropsled altid uden uparret Vedhæng...... BENS DN: Klatrevorter mangler het SLAGS EGE 5. Smaa Arter (højst 7 mm). Hovedets Sider næsten retliniede og kun HE svagt fremefter (SU SR TOGES SANGER SRR SEE ENN ERESED STEN HERE ES St SEES DE, 6. Store Arter, hvor Hovedets Sider er kraftigt run- dede og stærkt konvergerende fremefter (Fig. 43) 12 6. Kindbakker tydeligt 2-spidsede.. 5. Åbdera (p. 219). Kindbakker ikke eller næppe 2-spidsede........ i 4. Aniséxia (p. 219). 7. Forbrystet tydeligt bredere end Mellembrystet (Fig. 42). De 6 forreste Bagkropsled med Klatre- vorter paa Undersiden .... 7. Melåndrya (p. 221). Forbrystet næppe bredere end Mellembrystet. Kun 215 de forreste Bagkropsled med Klatrevorter paa Udsen re sas RS 6.. Hypulus (p. 220). ” 8. Overlæben bred, tydelig bredere end Epistoma fortil. Bagkroppen næsten altid med en uparret, bagudrettet Forlængelse paa 9. Bagkropsled. 2 Oceller paa hver Side af Hovedet oloslerske 2. 242;" 87 '07.e 8. Conopålpus (p. 222) og maaske 9. Osphya (p. 223). Overlæben tydeligt smallere end Epistoma. 9. Bag- kropsled uden uparret Forlængelse. 5 Oceller paa hver Side af Hovedet... 3. Orchésia (p. 218). 1. Tetratoma Fabr. Larven kendes kun til en af de 3 danske Arter, men Larverne er sikkert meget ens baade i Byg- ning og Levevis, og man vil mu- ligvis i Virkeligheden ikke paa nedenstaaende Beskrivelse kunne adskille den beskrevne Årt fra de ukendte. 1. T. fungé6rum Fabr. Forholdsvis korte og brede Larver uden Klatrevorter, men med brunligt kitiniserede Rygskjolde og uregelmæssigt formede Cercer. Hovedet er kort og bredt med kort Epicranial- "sutur og stærkt rundede Sider. Der er paa hver Side af Hovedet 5 med Linser forsynede Oceller, arrangeret i Forhold til hinanden som vist paa Fig. 35. Føle- hornene er ret veludviklede, men brede, Endeleddet er længst. Kæbernes Tyggeflig er bredt afrundet i Spidsen. Rygskjoldene - Fig. 34. Tetratoma frmgoram Fabr. "er smalle Kitinbroer, der gaar fra den ene Side til den anden. 9. Bagkropsled bærer 2 kraftige, men temmelig korte Cercer, der dog. kun er kraftigt kitiniserede i den yderste Halvdel; "216 de rager lige i Vejret, og paa Bagsiden af den noget fremad- bøjede Spids er der en Udvidelse, der giver Cercen nøgen Lighed med en Støvle; ved Roden af Cercerne sidder der e) G) Fig. 35. Tetratoma fun- Fig. 36. Tetratoma fungo- gorum Fabr.; venstre rum Fabr.; Bagkrops- Sides Ocelgruppe. : spidsen fra Siden. yderligere - nogle Knuder, en bagudvendende og en udad- vendende paa hver, og paa Rygskjoldet tæt foran Cercerne sidder der endnu 2 smaa Kitinknuder. Benene er. kraftigere end hos de fleste andre Serropalpider. Længde 6—7 mm. ; Larverne, der lever i Træsvamp (Polyporus), overvintrer som ganske smaa, men forpupper sig allerede i April—Maj. 2. Hallomenus Panz. Af denne Slægts 2 danske Arter er Larven til den ene, H. binotatus, kendt fra gammel Tid (Perris, 1855). 1. H. binotåtus Quens. (humeralis Fabr., Panz., bipunctatus Payk.). Ret langstrakt Larve med kraftige, bagud regeil- mæssigt opadkrummede Cercer. Hovedet er noget bredere end langt med kort Epicranial- sutur og stærkt rundede Sider. Der er paa få hver Side af Hovedet 5 med Linser forsynede Fig. 37. Hallome- (celler. Paa Følehornene er de to yderste ER TR AS Led omtrent lige. lange, begge er lidt Quens. (Perris). i længere, -end det næstsidste Led er tykt. Kindbakkerne er forholdsvis slanke og 2-spidsede. Kæbernes Tyggeflig er udelt og simpelt- afrundet i Spidsen. "Tunge 249 mangler vistnok. Brystleddene og de forreste 6 Bagkropsled er blege og kun ganske svagt kitiniserede, Ryg- og Bugskjolde — kan ikke erkendes; paa Oversiden af 7. og 8. Bagkropsled er der et kraftigere kitiniseret, men dog ikke fra Omgivelserne skarpt afgrænset Tværbælte, der antagelig svarer til Ryg- skjoldet. 9. Bagkropsled er stærkere kitiniseret og udstyret med 2 veludviklede Cercer, der sidder langt fra hinanden og er lige bagudrettede med en jævn og ret kraftig Opadkrum- ning; Rygskjoldet og tildels Cercernes Basis er forsynet med en Del smaa Kitinkorn, men der er ingen større Ujævnheder. Benene er forholdsvis veludviklede. Længde 83—10 mm. Udviklingen finder Sted i Træsvampe (Polyporus- Arter). — Payk. iD. laevigåta Hellenius. Larven til denne Art, der rimeligvis er den eneste af Slægten, som kan forventes fundet i Danmark, kan kendes fra de øvrige Sérropalpider paa de korte, brede Cercer (Fig. 38). Det er en forholdsvis slank og ligebred Larve, hvis temmelig lille Hoved er noget tværbredt og med stærkt rundede Sider. Der er 5 Oceller paa hver Side af Hovedet, men hos ældre Larver er de ofte mere eller n [ mindre vanskelige at.faa Øje paa. Følehornene er korte, men forholds- Fig. 38. Xylita laevi- vis slanke. Kindbakkerne er korte = gata Hell. ;9.Bagkrops- led set fra Oversiden. og kun svagt 2-spidsede. Kæbernes (Saalas). "Tyggeflig er udelt og temmelig bredt rundet i Spidsen. Kroppen er svagt kitiniseret og gullig, kun Cercerne er mørkt og kraftigt kitiniserede; fortil paa Oversiden af Mellem- og Bagbryst og de forreste Bagkropsled er der en Tværrække af forholdsvis kraftige Kitintorne. Det glatte 9. Bagkropsled bliver noget smallere bagud mod Cercerne, hvis egentlige Horn er bagudrettet og kraftigt opadkrummet ; paa Indersiden har det imidlertid en meget kraftig, men kort Indergren, der bevirker, at Rummet mellem Cercerne faar 218 den paa Fig. 38 anførte Form. Benene, er korte og tykke. Længde ca. 12 mm. Larven lever i Stubbe fortrinsvis af Gran og Fyr, men ogsaa undertiden i forskellige Løvtræstubbe, hvor den især findes i Overgangszonen mellem det henfaldende Ved og det, der endnu har bevaret sin faste Konsistens: Man har i Finland fundet Pupper i Juli og August, og efter de i dette Land gjorte Larvefund maa man formode, at der gaar mindst to Aar til hver Generation.] 3. Orchésia Latr. Ret korte og tykke, men forholdsvis ligebrede Larver uden Cercer og uden særligt udformede Klatrevorter paa Ryg og Bug. Man kender Larven til 2 af de 4 danske Arter. 1. O. micans Panz. Hovedet er tværbredt med. stærkt rundede Sider og forholdsvis veludviklet Epicranialsutur. Der er paa hver Side af Hovedet 5 Oceller, der dog ofte er vanske- lige at se. Følehornene er meget korte, næppe halvt saa lange som KÆDE Dalnerne og de er tilsyneladende kun 2-leddede, idet det yderste Led er næsten usyn- ligt lille. Kindbakkerne er kraftige og tydeligt 2-spidsede. Kæbernes Tyggeflig er udelt og temmelig bredt rundet i Spidsen; Kæbepalperne er Fig. 39. Orchesia mi- forholdsvis langstrakte. Kroppen er cans Panz.; Bagkrops- 1elt blødhudet og gullighvid; den har spidsen set fra Over- É Sider - ikke Ryg- og Bugklatrevorter, men Leddenes Sidevalke er store og staar sikkert i Bevægelsens Tjeneste paa en tilsvarende Maade; Cercer mangler som nævnt helt. Af Spiraklerne indtager Parret paa 8. Bagkropsled én Særstilling, idet de sidder i Spidsen af 2 korte Rør, der er omtrent saa lange som tykke (Fig. 39). Benene er forholdsvis svage. Længde ca. 7 mm. Larven lever i Fyrsvampe og andre Træsvampe af for- skellig Art. De overvintrer og Hages klækkes i Løbet af ABIES] 219 2. O. fasciåta Illig. Denne Art afviger i enhver Henseende kun ganske lidt fra den foregaaende. Af de faa mulige For- 'skelle kan nævnes, at Kæbernes Tyggeflig er noget kortere og bredere (hos fasciata ca. 1!/, Gang saa lang som bred og hos micans ca. dobbelt saa lang som bred); dernæst er Benene noget længere behaaret. Længde ca. 6—7 mm. I Levevis afviger Larven næppe fra O. micans. 4. Ånisoxya Muls. Til Larven af den eneste danske Art af denne Slægt findes der en gammel, mangelfuld Beskri- velse (Perris, 1877). A. fuscula Illig. Denne Larve adskiller sig kun yderst lidt fra den efterfølgende Art, Abdera flexuosa. Der er 5 .Oceller paa hver Side af Hovedet. Kindbakkerne er simpelt tilspidsede og ikke med 2-delt Spids. Kæbernes Tyggeflig er udelt, temmelig slank og afrundet i Spidsen. Kroppen er helt blødhudet med Klatrevorter paa de 8 forreste Bagkropsled, saavel paa Rygsiden som paa Bugsiden; Cercer mangler. Længde 4—5 mm. Larven lever i udgaaede Grene af forskellige Træer og — Buske (Ægte Kastanie, Robinie, Hassel, Æble o. a.), hvor den ogsaa forpupper sig. 5. Åbdera Steph. Inden for denne Slægt kender man kun Larven til en af de danske Arter, men desuden er der til andre Arter forskellige biologiske Notitser, der viser, at Slægten er meget ensartet, i hvert Fald i biologisk Henseende. MSDAS flexudsa Payk. En lille, ret ligebred Larve uden Cercer: Hovedet ér noget tværbredt med kun ganske svagt s 220 krummede Sider, der kun er temmelig svagt konvergerende fremefter, og ret veludviklet Epicranialsutur; det er temmelig stærkt indtrukket i Forbrystet. Der er 5 Oceller paa hver Side af Hovedet. Følehor- nene er ret korte, men tyde- ligt 3-leddede, de er fæstede langt ude til Siden og dækker intet af Kindbakkeroden, naar Hovedet ses fra Oversiden. Fig. 40. Abdera flexuosa Payk.; Kindbakkerne er ret spinkle, Hovedet set fra oven og i Profil. lidt længere end ved Grunden brede og udstyret med 2 Ende- tænder, af hvilke den øvre ganske vist er betydelig mindre end den nedre. Kæbernes Tyggeflig er udelt, slank og afrundet i Spidsen. Kroppen er helt blødhudet og forsynet med ret svage Klatrevorter paa Oversiden af de 7 forreste og paa Undersiden af de 6 forreste Bagkropsled. Cercer MAnBIES: Benene er forholdsvis svage. Længde 6—7 mm. Larven lever som hos saa mange andre Serropalpider i forskellige 'Træsvampe, overvejende Polyporus-Arter,' i hvilke den overvintrer; Forvandlingen til Imago finder Sted i det paafølgende Foraar. 6. Hypulus Payk. es Blege, blødhudede, ligebrede Larver uden Cercer, men med veludviklede Klatrevorter paa Ryg- og Bugsiden. Hovedet ér tydeligt tværbredt med stærkt rundede Sider og stærkt tilsmalnende fremefter; Epicranialsuturen er ret kort og oftest skjult, da Hovedet.i Hvile er trukket temmelig stærkt ind i Forbrystleddet. Der er paa hver Side af Hovedet 5 Oceller, der dog ofte er vanskelige at faa Øje paa. Følehornene er kraftige, men temmelig korte i Forhold til deres Tykkelse. Kindbakkerne er tydeligt 2-spidsede. Paa Kæ- 221 berne er Tyggefligen temmelig lang og slank og i Spidsen bredt afrundet. Forbrystet er ikke eller næppe bredere end de følgende Led. Paa Bag- kroppen er der veludviklede Klatrevorter paa Oversiden af de 7 forreste og paa Un- dersiden af de 6 forreste Led; paa Brystets Overside er der ligeledes Klatrevorter, men de er betydelig sva- Seere,” Benene er ret svage. . Larverne kendes til begge Fig. 41. Bagkropsspidsen de i Danmark . forekom- Fy ER mende Arter, H. quercinus Quens.; b. H. bifascia- Quens. og H. bifasciatus ed, Fabr., de ligner hinanden til Forveksling, men kan muligvis kendes paa Formen af sidste Bagkrops- led; .saaledes som det fremgaar af Fig. 41. Længde (af begge Arter) 8—12 mm. Larverne lever i helt mørt Ved (overvejende eller maaske udelukkende Løvtræ), der vistnok altid er. gennemvokset af Svampemycelier; man har ogsaa fundet dem i Træsvampe. Larverne forvandler sig om Efteraaret, og de unge Imagines —. overvintrer i HL gede 1. Melaåandrya Fabr. -Af denne Slægts 3 danske Arter kendes Larven til den ene, men Arterne er rimeligvis meget ens og vanskelige at adskille fra hinanden. 1. M. caraboides L. Bleg, blødhudet Larve, der i. høj Grad ligner en Træbukkelarve; den har veludviklede Klatre- vorter paa Ryg og Bug, men mangler Cercer. Hovedet er 222. tydeligt tværbredt med kraftigt rundede Sider og stærkt til- smalnende fortil; det har en forholdsvis veludviklet Epi- cranialsutur, der er synlig, selv naar Hovedet er trukket Fig. 42. Melandrya caraboides L. temmelig dybt ind i Forbrystleddet. Der "er 5 meget svage, næsten usynlige Ocel- ler paåa hver Side af Hovedet. Følehornene er meget korte og svage, men alle 3 Led er dog tydelige. Kindbakkerne er 2-spid- sede. Påa Kæberne er Tyggefligen ret langstrakt, i Spidsen er den skraat af- skaaret og yderst noget afrundet. For- brystet er tydeligt bredere end de efter- følgende Led. Paa Bagkroppen er der veludviklede Klatrevorter paa saavel Oversiden som Undersiden af de 6 forre- ste Bagkropsled og mindre tydelige Vor- ter paa Brystleddene, derimod er der ikke Klatrevorter paa Oversiden af 7. Bag- kropsled. Benene er ret svage. Længde 15—25 mm. ; " Larven maa søges i Stubbe af forskel- lige Løvtræer. Overvintringen sker paa Larvestadiet med Forvandling om. Foraaret. 8. Conopålpus Gyll. Larven er kendt til Slægtens eneste danske Art. 1. C. teståceus L. Langstrakte, bløde, ligebrede Larver uden tydelige Klatrevorter, men som Regel med et undret Vedhæng i Bagkropsspid- sen. Hovedet er tydeligt tværbredt smed kraftigt rundede Sider, der er stærkt konvergerende fremefter; der er en tydelig, men ret kort Epicranialsutur. Over- Fig. 43. Conopalpus testaceus L.; Hovedet i Profil og fra Oversiden. : 223 læben er meget bred, bredere end Epistoma fortil og bredest paa Midten. Øjnene er meget svage, og Ocellerne er ” tætstillede og delvis sammensmeltede, saa det ser ud, som om der kun er 1 eller 2 paa hver Side af Hovedet, medens der faktisk er 5 som hos alle de an- dre Serropalpider (Forholdet er dog en hel Del varierende fra Individ til Individ). Paa Følehornene er de to inderste Led veludviklede og hver for sig længere end tykke, hvorimod Endeleddet er en ganske kort kegle- formet Tap. Kindbakkerne er 2-spid- Fig. 44. Conopalpus sede. Kæbernes Tyggeflig er meget testaceus L.; 9. Bag- bred og lige afskaaret i Spidsen; den == kropsled fra Oversiden. er ret dybt kløftet i en Galea og en Lacinia, der dog er meget tætstillede og delvis ligger hen over hinanden ved Grunden. Kroppen er tilsyneladende uden Klatrevorter; ved nøjere Eftersyn vil man dog kunne erkende saadanne paa Ryggen af Mellem- og Bagbryst og paa de forreste. Bagkropsled, hvor de er tydeligst paa Over- siden. Bagkroppen ender som Regel, men ikke altid i en ejen- dommelig uparret, cylindrisk Udvækst, der er lige afskaaret i Spidsen, hvor den er udrustet med en kraftigere Kitinring og er noget udhulet. Gattet er spalteformet i Modsætning til hos de foregaaende Arter. Benene er ret svage. Bønede 10—12 mm. i Larven lever i raaddent Træ, vistnok udelukkende Løvtræ. " Den overvintrer og forvandler sig om Foraaret, ofte ret tidligt. 9: Øsph ya Illig. Meng til den danske Årt er ukendt, men den kendes derimod til en amerikansk Art, O. luteus Horn; af denne Form foreligger der en Række Figurer, af hvilke en aftrykkes her; der er dog ingen Habitusfigur og ingen supplerende Tekst. 224 Det fremgaar, at den staar Conopalpus meget nær, saa nær, at de muligvis er vanskelige at skelne fra hinanden. Hovedet er stærkt tvær- bredt og med kraftigt rundede Sider, der er tyde- ligt konvergerende fremefter. Kindbakkerne er kraftige og 3-spidsede. Kæber- nes Tyggeflig er meget bred og lige afskaaret i Spidsen; den er ret dybt kløftet i en Fig. 45. Osphya luteus Galea og en Lacinia, der er SR Meer ae saa tætstillede, at de i temme- dersiden (Bøving & lig stor Udstrækning ligger hen re eg over hinanden. Der findes i hvert Fald ingen Klatrevorter paa 7.—9. Bagkrops- led, og efter det iøvrigt nære Slægtskab med Co- nopalpus maa man formode, at de enten helt mangler eller dog er ganske svagt udviklede. Bagkroppen ender i hvert Fald paa det afbildede Individ i en uparret, cylindrisk, i Spidsen lige afskaaret Udvækst, fuldstændig lignende den, der som Regel findes hos Conopalpus testa- ceus. Gattet er spalteformet. Benene er harmo- nisk byggede, men vistnok ret svage. Af den danske Art, O. bipunctata Fabr., har man i Tysk- land fundet nyklækkede Imagines i udgaaede Tjørnegrene i Midten af Maj; man maa altsaa antage, at Arten ligesom . adskillige andre Serropalpider overvintrer som Larve og for- vandler sig i det paafølgende Foraar. Endvidere maa man formode, at Larven hører til dem, der lever i dødt Ved, og ikke til dem, der lever i Svampe. A2D lå | 13. Lagriidae. LIDBRA: dig 1. Lågria Fabr. P» KN E kendt til den eneste danske ATX zæ > arven er sa KEE RER EEEREE kort: ligebred Larve med Cercer og temmelig tæt og lang Behaaring. Hovedet er tværbredt med jævnt rundede Sider; Epicranialsuturen er veludviklet, hvad der ogsaa er Tilfældet med Frontalsutu- rerne, der dog mangler fortil. Paa Under- siden er Kraniets Sidedele bagtil adskilt ved et tydeligt og selvstændigt Gula. Over- læbe og Epistoma er begge veladskilte og Overlæben ca. dobbelt saa bred som lang. Der er paa hver Side af Hovedet 5 "veludviklede Oceller, der er udstyrede med tydelige Linser. De 3-leddede Følehorn er karakteristiske ved det meget lange mellemste Led, der er ca. 4 Gange saa langt som tykt; det inderste Led er kort og ringformet, medens Endeleddet er en ganske kort Kegle. Kindbakkerne er korte og kraftige med ret blød og lys Kiti- nisering ved Basis, fremtrædende Molar- del og 3 store Tænder i Spidsen. Kæber og Underlæbe er tykke, korte og bløde; Kæbernes Tyggeflig er udelt og afrundet i Spidsen; Palpen "er 3-leddet. Læbepalperne er 2-leddede, og mellem dem er der en ret kort og spids Tunge. Kroppens Kitinskjolde er ret veludviklede baade paa Over- siden og paa Undersiden, og de bærer en forholdsvis tæt og langhaaret Pels. 9. Bagkropsled er kegleformet tilspidset og i SE SEES ÆN bagtil forsynet med 2 korte, "SER RT So hed RÅ KASSER kraftigt kitiniserede Cercer, der "den og i Profil. - sidder ganske tæt sammen, Fig. 46. Lagria hirta L.. Victor Hansen: Heteromerer. ; £5 226 de er helt rette og lige bagud-opadrettede. 10. 'Bagkropsled er helt reduceret; Gattet er en Tværspalte. Spiraklerne er af den annulære Type. Benene er veludviklede. Længde 10— 15 mm. Larven lever i Udkanten af Beplantninger, Skov, Krat eller Have, hvor den findes i Jordoverfladen under Løv og lignende. Den overvintrer og forvandler sig om Foraaret. 11 Allende Larverne til denne Familie er meget ensartede; de er alle mere eller mindre fast kitiniserede, de er cylindriske og langstrakte og minder saaledes habituelt mest af alt om Melorme eller Smelder- larver. Hovedets Længdeakse gaar i Forlængelse af Kroppens Længde- akse, saa Munddelene er fremad- rettede; det er saa langt som bredt eller noget tværbredt og har for- holdsvis svagt rundede Sider; Over- sidens Sømme er tydelige, ogsaa Sømmene mellem Frontale og Epi- stoma, og paa Undersiden er der indskudt et selvstændigt Gula, Over- læben er selvstændig og oftest mere end dobbelt saa bred som lang. Ocellerne sidder tæt sammen, saa deres Antal ofte er vanskeligt at afgøre, men Grundtallet er 5; Lin- ser mangler oftest, maaske altid. Følehornene er forholdsvis lang- Fig. 48. Allecula strakte, idet begge de to store Basal- rhenana Bach. SUT SMAR i RES SENN led er længere end, ja ikke sjældent 227 meget længere end tykke; Endeleddet er meget lille, næsten stiftformet. Kindbakkerne er korte og kraftige, de har et stort Molarparti og en 2- eller 3-tandet Spidsedel; Kindbakkernes Rygside af- giver et godt Skelnemærke fra de nærbeslægtede " Tenebrionider; den er noget udhulet i sin basale Halvdel og er her uden børstebærende Knude, me- dens den yderste Halvdel er kølet, næsten kniv- formet. Kæberne har udelt, oftest skraat afskaaret Tyggeflig, der er besat med en eller flere Rækker af kraftige, undertiden næsten tornformede Børster; Kæbepalpen er 3-leddet og veludviklet. Paa Un- derlæben er Submentum, Mentum og Præmentum veladskilte; der er i Spidsen en spinkel Tunge, der dog hos mange er temmelig langstrakt, og ret veludviklede Læbepalper. Kroppen er cylindrisk ; de enkelte Led er ringformede, som Regel med en tydelig Søm mellem Rygplade og Bugplade; i Rygpladen indgaar ogsaa Sidepladerne, saaledes at Spiraklerne tilsyneladende kommer til at sidde inde paa selve Rygskjoldet. 9. Bagkropsled er simpelt afrundet uden Cercer eller anden Be- " væbning, kun hos Cteniopus flavus er der 2 smaa Spidser, utvivlsomt Rudimenter af Cer- cerne:10.-Bagkropsled ser reduceret, . men som oftest udstyret med en parret Efterskyder. Benene er fremadrettede paa en ejendommelig Maade omtrent som hos Vaarfluelarver; de er kraftige, "navnlig Forbenene, der er paafaldende stærkere udviklet end Mellem- og Bagben. Af Larverne til de 8 danske Slægter er kun Gonodera- Larven 15 228 helt ukendt, men den gamle Beskrivelse, der fore- ligger af Hymenalia-Larven, er dog saa util- strækkelig, at det ikke er muligt med den som Basis at indføre denne Slægt i Slægtsnøglen. Oversigt over Slægterne, 1. Hvert af Bagkropsleddene er omsluttet af en fast Kitinisering, hvor der ingen synlig Søm er mel- lem Ryg- og Bugplade. 2 korte Kitintorne i Bagkropsspidsen ........... 7. Cteniopus (p. 235). Paa Bagkropsleddene er Ryg- og Bugplader i hvert Fald ved en fin Søm adskilt fra hinanden. 3 kropsspidsen helt ubevæbnet .............:..- 2: 2. 1. Følehornsled er meget kortere end 2..:...... DE 1. Følehornsled er saa langt som 2. eller dog kun db Kortere SUE SEN ERE ER er ENE SENE ENER 4. 3. Bagskinnebenenes Inderkant med mindst 3 Børster ; 1. Allécula (p. 229). Bagskinnebenenes Inderkant med kun 2 Børster . 6. Mycetéåchara (p. 234). 4. 10. Bagkropsled nærmest blæreformet fremtræ- dende (Fig. 50) ...... "4. Pseudocistéla!) (p. 232). 10. Bagkropsled ikke blæreformet fremtrædende, ; men mere eller mindre affladet......... SER SESEED: 5. 9. Bagkropsled forholdsvis spidst, ligeligt og tem- melig stærkt tilspidset i hele sin Længde. (Fig. 49) . Kraftigt byggede Larver ... 2. Pribnychus (p. 230). 9. Bagkropsled kun svagt tilspidset i Største- delen af sin Længde, men bredt afrundet og af- stumpet i Spidsen (Fig. 51). Slankt byggede BARNES SEERE NEN NS ER 5. Iséåmira (p. 232). 1) Efter Imago-Systematikken har man Grund til at vente, at ; baade Hymenålia-Larven og "Gonodera-Larven efter her- værende. Nøgle vil blive bestemt til Pseudocistela. 229 Fr sPÆlecula' Fabr: Ocellerne sidder tæt sammen i Række eller Klump og er forholdsvis svagt udviklede, omend tydelige. 2. Følehornsled er tydeligt længere end 1. Hovedets Underside er som Kroppen iøvrigt kun ganske svagt behaaret. 9. Bagkropsled er kegle- formet, let affladet og forholdsvis bredt afrundet i Spidsen, det mangler Cercer og enhver anden Form for Bevyæbming. totalt; blof-er:. der nogle enkelte temmelig lange Børster. Bugskjoldet paa 10. Bagkropsled er noget, men ikke ret meget bredere end langt, det har ret tydeligt rundede Sider, der konvergerer bagud, og omtrent lige afskaaret, men ganske svagt 3-bølget Bagrand. Forbenene er ret svage, kun forholdsvis lidt kraf- tigere end Mellem- og Bagbenene, paa Forbenenes Underkant er der 2 ret kraftige Torne paa Laa- rene og 5—7 paa Skinnebenene og paa Bag- benenes Underkant 3—5 Børster paa Laarene og oftest 5—7 paa Skinnebenene. Larverne kendes til begge de danske Arter, men de kan kun med stor Vanskelighed kendes fra hinanden. Oversigt over Arterne. "1. Ledringene er alle glinsende og ensartet punk- terede. Forholdsvis stor Larve, indtil 22 mm.. z 1. A. mério Fabr. Rygskjoldene paa Brystleddene og Ledringene paa de 7 forreste Bagkropsled forholdsvis matte og tæt besat med fine Tværridser, kun 8. og 9. Bag- i kropsled er ret blanke og punkterede. Gennem- — gaaende mindre Larver, indtil 16 mm lange SETS A SYGE SEE GERT E SEree 2. A. rhenåna Bach. 230 Allecula-Larverne lever i. Ved af forskellige Løvtræer, men i Ved, der er ved at falde hen, og som er gennemvokset af Svampemycelier. Larven overvintrer og forpupper sig vistnok ret sent om Foraaret eller i Løbet af Forsommeren. 28 Pribnychus Sol. 1. P. åter Fabr., eneste danske Art. Hovedets Overside er paafaldende mørkere end Undersiden, og den mørke og den lyse Farve er ret skarpt afgrænsede fra hinanden. Arten er blind, i hvert Fald som voksen Larve, hvor det ikke er muligt at erkende Oceller paa Hovedets Sider. 2. Følehornsled er ikke eller næppe længere end 1. Følehorn, Munddele og Gula har for Størstedelen den samme mørke Farve som Hovedets Overside eller er dog kun lidt lysere end denne, og de er saaledes betydelig mørkere end Kraniehalvdelenes Underside. Behaaringen paa Hovedets Underside er ligesom paa Larven iøvrigt kun svag. 9. Bagkropsled er kegleformet, let affladet og forholdsvis spidst afrundet, det er helt uden. Ujævnheder og mangler ogsaa fuldstændigt Cercer. Bugskjoldet paa 10. Bagkropsled er tydeligt tværbredt med ret kraftigt rundede Sider, der er stærkt konvergerende bagud; Bagranden er ret- liniet eller en ganske lille Smule konkav, og i Baghjørnerne stikker Parapodierne frem som et Par smaa Horn paa Bug- skjoldet, naar 10. Bagkropsled er ude af Funktion og inde- lukket i sin Kapsel. Forbenene er meget kraftigere end Mel-. lem- og Bagbenene; paa Forbenenes Underkant er der 3 kraftige Torne paa Laarene og 6—7 paa Skinnebenene, og paa Bagbenenes Underkant er der et tilsvarende Antal ret svage Haar eller Børster. Længde indtil 35 mm. Fig. 49. Prionychus ater Fabr. Bagkropsspidsen: a. set i Profil; - b. fra Undersiden. (a. Korschefsky). 231 Iagttagelser over Artens Biologi er gjort af H. O. Holste- broe. Larven findes i rød- og brunmuldede Træer (Løvtræer og maaske imindre Udstrækning Naaletræer), hvor det vistnok er Svampemycelier, der gennemvokser Veddet, der er det egentlige Fødeemne, saaledes æder de lige gerne og tilsyne- ladende med samme Gavn andre Larvers Ekskrementer, som den i Forvejen urørte Vedmasse. Hvor Larverne af Eremiten (Osmoderma eremita L.) findes, er der saaledes meget hyppigt tillige Prionychus-Larver, uden at de to Arter paa nogen Maade generer hinanden. Larvelivet synes: at være af lang, men vekslende Varighed, saaledes er 3 tilsyneladende halvvoksne Larver, der blev stillet til Klækning i 1885, først udviklet til Imagines i 1887 (lille Eksemplar), 1889 (middel- stort Eksemplar) og 1890 (særlig stort Eksemplar); der blev kun iagttaget eet Hudskifte om Aaret. Forpupningen finder normalt Sted i Juni, og Imago kommer frem et Par Uger senere. ; | 3. Hymendlia. Muls. 1. H. rufipes Fabr. Denne den eneste danske Art er tillige den eneste Art inden for Slægten, der hidtil er beskrevet som Larve (Mulsant 1856), men denne Beskrivelse er paa Grund af Alleculidelarvernes store indbyrdes Lighed og paa Trods af sin Udførlighed saare mangelfuld og fortæller egentlig blot, at Hymenalia-Larven ligner de andre til Forveksling. Der er imidlertid Grund til ud fra imagosystematiske Betragt- ninger at tro, at den først og fremmest ligner Prionychus- Larven. Længde næppe over 15 mm. De biologiske Oplysninger, der foreligger om Arten, er højst forskellige; Mulsant meddeler, at han har taget Larven i Kastaniestubbe, hvor den levede af Ved, at den med andre Ord fører en lignende Levevis som Prionychus. Senere er Larven blevet genfundet af Perris (1877), der fortæller, at .han har taget den ved Rødderne af Bynke (Artemisia campestris) paa Sandbund. Da… Imago ofte træffes ved -sidstnævnte Plante, er formodentlig Perris' Bestemmelse rigtig, medens Mulsant sandsynligvis har haft en anden Larve for sig (? Prionychus). Gonådera Muls. Larven til denne Slægt i dens nuværende Be- tydning er ukendt. - 232 4. Pseudocistéla Crotch. 1. P. ceramboides L., eneste danske Art. Oceller findes, vistnok i fuldt Antal, men de er i hvert Fald hos den voksne Larve svage og delvis skjulte under den ret kraftige Kitin. De to inderste Følehornsled er omtrent lige store, 2. Led dog som Regel lidt længere end 1. Det ensfarvede Hoved er paa Undersiden som paa Kroppen iøvrigt kun ganske svagt behaaret. 9. Bagkropsled er kegleformet, noget affladet og temmelig spidst, det er helt glat og mangler saaledes ogsaa Cercer. Bugskjoldet paa 10. Bagkropsled ligger ikke i Hvilen, naar Leddet iøvrigt er trukket ind, omtrent i Plan med de omgivende Dele af 8. og 9. Led, men er tydeligt hævet over disse (Fig. 50), næsten blæreformet opsvulmet; det er stærkt tværbredt, fortil henimod dob- belt saa bredt som langt, det Ba rn har rundede Sider, der konver- — gerer stærkt fremefter, og om- Fig, 50. Pseu Eee ceram- frent lige afskaaret eller ganske boides L.; Bagkropsspidsen Svagt konkav Bagrand, hvor set fra Siden (Korschefsky). Spidserne af +Parapodierne i Hvilen træder frem som smaa Baghorn. Forbenene er meget kraftigere end Mellem- og Bag- benene; paa Forbenenes Underkant er der 7—8 ret svage og uregelmæssigt stillede Børster paa Laaret; paa Skinnebenet er der et tilsvarende Antal, af hvilke de yderste 6, der er meget kraftige, sidder i nøjagtig Række; paa Bagbenene er der lidt færre Børster, og de er meget svagere. Længde højst 30 mm. Larven slutter sig i biologisk Henseende nær til Prio- nychus-Larven; den er fleraarig ligesom denne, og den findes ogsaa i rødmuldet Eg. Larven forpupper sig først paa Som- meren, og Imago kommer frem 2—3 Uger senere. 5. Isbmira Muls… 1. I. murina L., eneste danske Art. Der findes paa Køben- havns zoologiske Museum et Par Larver, der sandsynligvis tilhører denne Art, men Bestemmelsens Rigtighed er ikke 5233 absolut sikker, omend overvejende sandsynlig"). Der er flere ” Oceller (? 5) paa hver Side af Hovedet, men de er meget tæt- stillede og virker som en enkelt, langagtig Pigmentplet. Paa Følehornene er de to inderste Led paa det nærmeste lige lange, og 2. Led er næsten draabeformet udvidet mod Spidsen. I Modsætning til den næsten helt haarløse Krop er der paa Hove- det en Del udstaaende Børster; nogle kraftige, tornformede, men forholdsvis korte paa Overlæ- i ben, et Par meget lange, næsten traadformede paa Oversiden. af Kindbakkebasis og en halv Er ktr TEL KRUSE lg Fig. 51. Isomira murina L. (?); temmelig lange paa Undersiden, Bagkropsspidsen set i Profil fordelt paa Kæber og Under- (Korschefsky). læbe; Hovedet er saaledes meget mere behaaret end hos nogen af de foran behandlede Former, medens det paa den anden Side ikke er nær saa kraftigt behaaret som hos Cteniopus-Larven. 9. Bagkropsled er forholdsvis svagt tilspidset, noget affladet og bredt afrundet i Spidsen, det er helt uden Ujævnheder og mangler ogsaa fuldstændigt Cercer, men bagtil paa Oversiden sidder der 2 temmelig lange og spinkle, udstaaende Haar. Bugskjoldet … paa 10. Bagkropsled er tydeligt tværbredt med ret svagt rundede, fremefter konvergerende Sider; Bagranden er ret- liniet eller ganske lidt konkav, og de skarpe Baghjørner for- stærkes i Hvilen yderligere af Parapodiernes Spidser, der rager bagud som ganske korte Horn. Forbenene er meget kraftigere end Mellem- og Bagbenene; paa Forbenenes Under- kant er der paa Laaret en kort, kraftig, kegleformet Torn og en ret lang og spinkel Børste, og paa Skinnebenet er der 6 kraftige Torne paa Række og nogle faa spinklere Børster, … der sidder mere uregelmæssigt; paa Bagbenenes Underkant er der kun fine Børster, et Par Stykker paa Laaret og rd paa Skinnebenet. Længde højst 13 mm. De Larver, der ligger til Grund for denne Beskriycise er taget i August i en sandet Jordbrink ved Refsnæs sammen 1) Efter Findestedet kan det være Hymenalia- Larven. 234 med Larver af Crypticus quisquilius L. og Cteniopus flavus Scop. Da Larven er fuldvoksen og hører til en lang- somt voksende Billegruppe, og da Imagines har deres Periode lige midt paa Sommeren, er det sandsynligst, at ogsaa denne Art er flere Aar om sin Udvikling, i hvert Fald 2 Aar. 6. Mycetéchara Berth. Der er flere (? 5) tætsiddende Oceller paa hver Side af Hovedet, men den derfra stammende Pigmentplet er ofte vanskelig at faa Øje paa hos ældre Larver. Følehornsleddene er tydeligt af forskellig Længde, idet 2. Led hos den voksne Larve er"ca.17/, "Gang saa -Janst som TFRBedt Behaaringen paa Hovedets Underside er ligesom | a paa Larven iøvrigt kun svag. " 9. Bagkropsled er relativt kor- tere end hos de foranbehand- lede Slægter, det er keglefor- met, temmelig stærkt affladet ne: He og forholdsvis spidst afrundet, kropsspidsen Pro" det serv helt uden Djæynherder og mangler ogsaa fuldstændigt Cercer, men har en Del fine og temmelig lange, udstaaende Haar i den yderste Del. Bugskjoldet paa 10. Bagkropsled er kun lidt bredere end langt, de jævnt rundede Sider gaar i eet med den konvekst rundede Bagrand uden egentlige Bag- hjørner, kun danner under Hvilen Parapodierne ganské korte Horn, der kommer til at virke som Baghjørner. Forbenene er kun lidt kraftigere end Mellem- og Bagbenene; paa Underkanten af F or— benene er der 2—3 ret svage Børster baade paa 2: ” - - i P ERE ET NEN 235 " Laarene og paa Skinnebenene, og paa Bag- benenes Underkant er der et tilsvarende Antal endnu lidt finere Børster. Larverne kendes til flere af de danske Arter, men Ligheden i Beskri- velserne er meget stor og viser ingen reelle For- skelle; i Københavns zoologiske Museum er der Materiale af Arterne M. axillaris og M. line- arms, mende erikke'eller næppe mulbet åt erkende nogen Forskel paa de to Larver. Muligvis kan dog de to Arter skelnes efter følgende Be- stemmelsesnøgle: 1. Epistoma og Overlæbe har samme Farve som Kindbakkerne og er tydeligt mørkere end Kra- niet. Overlæben har tydeligt konveks Forrand og er næppe fuldt dobbelt saa bred som lang. ene de SEE am SEE LEE 2. Mylineaåris ls. Epistoma og Overlæbe er sammen med Kindbak- kernes Rod kun ganske lidt mørkere end Kra- niet. Overlæben har kun ganske svagt konveks Forrand og er rigeligt dobbelt saa bred som lang. HE ngde 9 mm ANER 1. M. axillåris Payk. Larverne lever i henfaldende Ved af saavel Løvtræ som Naaletræ, de danske Arter dog praktisk talt udelukkende af Løvtræ. Det er sandsynligt, at de ligesom de øvrige i Ved " levende Alleculidelarver først og fremmest er afhængige af de i Veddet værende Svampemycelier. Forpupningen finder Sted i Løbet af Foraaret, og i Juni forlader de unge Imagines deres Puppeleje. Larven er antagelig mere end et Aar om sin Udvikling. . Cteniopus Sol. Kendes ret let fra alle de foregaaende Slægter påa, at Kroppens Kitinringe er fuldstændige uden Sidesømme mellem Ryg- og Bugplade. Larven kendes til den eneste danske Art. 236 1. C. flåvus Scop. Hovedet udmærker sig først og frem- mest ved sin rige Besætning af Haar og Børster, medens selve Kroppen er næsten helt nøgen; paa Hovedets Overside er der Fig. 53. Cteniopus fla- vus Scop.; Hovedet i Profil. kun faa, ret svage Haar, men desuden er der nogle ret korte, meget kraftige, søjleformede, i Spidsen afstudsede Børster, en paa hver Side af Epi- stoma, en paa Bagkanten af hver Kindbakke tæt ved Basis, 3 midt paa Overlæbens Overside og en Række, der er noget spinklere og længere, paa Overlæbens sForflade; Under- siden er besat med et stort Antal temmelig lange og stive Børster især paa Kinderne, Kæberne og Underlæben. Ocellerne er sammenklumpede til en lille, men tydelig Pigmentplet paa hver Side af Hovedet. Føle- hornene er veludviklede med kølleformet 2. Led, der er lidt længere end 1. Led. 9%. Bagkropsled aftager kun lidt i Tykkelse bagud indtil kort foran den bredt afrundede Spids; det er helt glat og næsten uden Børster, men der er Cercer, 2 ganske smaa, kraftigt farvede Kitinkorn paa Oversiden langt tilbage paa Leddet. Bugskjoldet paa 10. Bagkropsled er bredt, mindst dobbelt saa bredt som langt, og det er jævnt halvkredsfor- met rundet fra den ene Side til den anden; Parapodierne rager ikke frem. under Hvilen, deres Udviklingsgrad - er ukendt, og muligvis er de svagere udviklet end hos de foregaaende Slægter; herpaa kan Artens Bevæge- maade bl. a. tyde, idet den ikke be- væger sig paa den livlige, smuttende Maade som de øvrige danske Alle- culidelarver, men paa en ret lang- somt krybende Maade. Styrkeforskel- len mellem de meget kraftige Forben og de meget svage Mellem- og Bagben Fig. 54. Cteniopus fla- vus Scop.; Bagkrops- " spidsen fra Oversiden . og i Profil. 237 er her større end hos nogen af de andre danske Former; paa Forbenenes Underkant er der paa Hofteringene 1—2 og paa " Laarene 2—3 ganske korte og meget tykke og kraftige Torne og paa Skinne- benene 6—8 overvejende meget kraftige Børster, medens der paa Bagbenenes Underkant kun er nogle svage Haar. Længde højst 20 mm. Larven findes i Jorden paa solaaben, Fig. 55. Cteniopus gruset eller sandet Bund, ofte i Klitter flavus Scop.; For- eller ved Klinter og Strandbrinker. Den = ben (Korschefsky). formodes at være mere end et Aar om sin Udvikling. Puppetiden ligger rimeligvis engang i Løbet af Foraaret. : 15. Tenebribnidae. (Skyggebiller.) . Larverne til Tenebrioniderne, Skyggebillerne, er vel gennemgaaende ret ensartede, men der er dog en betydelig større Variation end inden for den foregaaende Familie. De er mere eller mindre langstrakte, men næsten altid noget affladede, ikke sjældent noget afsmalnende bagud og aldrig helt cylindriske som Alleculidelarverne, som de fleste af dem iøvrigt ligner overordentlig meget; ogsaa med Smelderlarverne er Ligheden meget stor, men Tilstedeværelsen af en Overlæbe viser straks, at det er en Skyggebillelarve og ikke en Smelderlarve. Hovedets Længdeakse gaar som Regel paa det nærmeste i Forlængelse af Kroppens … Længdeakse, Msaa unddelene stort set bliver fremadrettede, kun hos enkelte mindre typiske Former er Hovedet mere ludende; det er oftest 238 tydeligt tværbredt med mere eller mindre stærkt rundede Sider; Oversidens Sømme er tydelige, ogsaa Sømmen mellem Frontale og Epistoma, og paa Undersiden er der indskudt et oftest selv- stændigt Gula. Overlæben er selv- stændig og oftest mere end dobbelt saa bred som lang. Ocellerne sid- der tæt sammen, saa deres Antal ofte er vanskeligt at afgøre, men Grundtallet er 5, ikke sjældent maångler”'de; helt, og Arterne Rer blinde; Linser mangler i hvert Fald som Regel: Følehornene va- rierer ret betydeligt, snart er baade 1. og 2. Led langstrakte og velud- viklede, "snart "ér Led ganske kort, eller Følehornene er det som Helhed; 3. Følehornsled er dog mæ IØ ÅR altid lille og stiftformet. Kindbak- (Korschersky). kerne er korte og kråltige,de harer stort Molarparti og en snart utan- det, snart 2- eller 3-tandet Spidsedel; Kindbakker- nes Rygside er varierende, men aldrig som hos Alleculiderne, den er aldrig paa en Gang kølet i Spidsedelen og udhulet ved Basis; Kindbakkernes Roddel er oftest kun lidt mørkere kitiniseret end selve Kraniet. Kæberne har udelt Tyggeflig, hvis. Form varierer; Kæbepalpen er 3-leddet. Under- læben har 2-leddet Palpe, medens Tungen snart mangler, snart er stor og kødet, men oftest ind- tager et Mellemstadie mellem disse Yderpunkter; - 2.39 Submentum, Mentum og Præmentum er ind- ”byrdes veladskilte, men hos nogle Former er Sømmen mellem Submentum og Gula vanskelig at faa Øje paa, eller den mangler helt. Kroppen er altid noget affladet, aldrig helt cylindrisk, og der er altid i det mindste en tydelig Søm mellem Rygskjold og Bugskjold paa det enkelte Led: Sidepladerne indgaar som oftest i Rygpladerne, saaledes at ogsaa Spiraklerne, der er af den annulære Type, tilsyneladende faar deres Plads i disse, men hos nogle er der en mere eller mindre tydelig Adskillelse mellem disse Kitinplader. 9. Bagkropsled er underkastet en meget stor Varia- tion; det er dog altid paa en eller anden Maade udrustet med Torne eller med erkendelige Cercer. 10. Bagkropsled er mere eller mindre reduceret, men er dog ofte bedre udviklet end hos Alleculide- larverne; Udviklingen af en Efterskyder varierer stærkt: Benene er veludviklede, .og hos en Del er Forbenene betydelig kraftigere end Mellem- og Bagbenene; Benene er ofte mere eller mindre tydeligt fremadrettede paa samme ejendommelige Maade som hos Alleculidelarverne. Larven er mere eller mindre fuldstændigt kendt til alle de 23 danske Slægter. " Arternes Levevis er meget forskellig, nogle lever i hen- faldende Ved eller i Træsvampe, andre i sandet eller gruset Jord, meget ofte i umiddelbar Nærhed af Havstrand, og et ikke ringe Antal gennemløber deres Udvikling i Beholdnin- ger af Korn- og Melvarer, hvor de ofte kan Bee som alvorlige Skadedyr. 240 Oversigt over Slægterne. Forbenene tydeligt marie, end Mellem- og Bag- DENE Es KAGE SER ESS REE REED SES rn AES NREN Forben ikke eller næppe kraftigere end Mellem- os Babe nen ea TE RE RE See ELSE SEE ØE SE ApSøSeneR Bagkropsspidsen meget bredt afrundet og aldrig trukket ud srene SPIS SENERE SES er NSEE Bagkropsspidsen mere tilspidset afrundet le trukket ud i en eller flere Spidser......... re 9. Bagkropsled paa Oversiden med en stor,. flad Grube, der er omgivet af en Liste med 4 smaa Knuder paa (Fig. 61) ........ 5. Phaléria (p. 9. Bagkropsled uden saadan Grube, men med 2 kraftige Torne (Fig. 59) ... 3. Melånimon (p: Det bredt rundede 9. Bagkropsled kun med en enkelt uparret Spids (Fig. 56)... 1. Blåps (p. Det mere tilspidset afrundede 9. Bagkropsled med mindst 2 Torne 1"Spidsen” ASSER SEER 9. Bagkropsled med 2 store Torne (Fig. 85)..... 23. Tenébrio (p. 9. Bagkropsled med mindst 4 Torne ........... 9. Bagkropsled med 4 kraftige, lige lange Torne (ES OR) RER EDEN 6. Crypticus (p. 9. Bagkropsled med mere end 4 kraftige Torne, eller det er uregelmæssigt besat med He, Børster ST ES anede SIDES ER eee KS rede FOER: 9. Bagkropsled med 7—10 Torne, der er ordnet i en regelmæssig Halvkreds paa Spidsen af Leddet (Fig. 58). Undersiden er svagt behaaret ...... 2. Phylan (p. 9. Bagkropsled med mindst 10, mindre regelmæs- sigt ordnede Torne (Fig. 60). Undersiden stærkt Behar et SE MEE AE SN gø Å. Opatrum (p. BagkKropsleddene tæt besat med store Navlepunk- ter, Bagkropsspidsen bredt afrundet, næsten. halvkugleformet (Fig. 78)...... 20. Uloma (p. Bagkroppen uden store Navlepunkter. 9. Bag- 10. IE il 15: 14. 15: 16: 17: 241 kropsled oftest mere eller mindre tilspidset og udrustet med Torne eller Børster 9. Bagkropsled altid med 2 Horn.............. 9. Bagkropsled bredt afrundet, eller det løber ud BLENRIS PISSE SNS SERENE RS SN SME ds Begge Horn sidder paa samme Udvækst. Lar- ven kraftigt kitiniseret (brun) såede øllet oe lee Or RE TT YA TEN MAT IV RET TE ) 13. Scaphidema (p. Hornene adskilte, omend de ofte sidder tæt ved mandens ENS REESE DE SER NE FLER REAS Cercerne sidder langt fra hinanden, Mellemrummet mellem dem bredt trapezformet (Fig. 64) 7. Bolitéphagus (p. Cercerne sidder tæt sammen, Mellemrummet mel- - lem dem oftest et vinkelformet Indsnit ...... Cercerne tydeligt afsat fra Rygskjoldet ........ Cercerne gaar bredt over i Rygskjoldet og er ikke særligt! afgrænsede SSRI 19. Palbrus (p Cercerne som paa Fig. 75 eller rykket endnu en lille Smule fra hinanden. Forholdsvis store Arter, inde AO mm 2 2 abs 18. Tribblium (p. 'Cercerne væsentligt anderledes, bl.a. tydeligt kortere. Forholdsvis smaa Arter, højst 5—6 mm baner NES SYS nd 17. Lathéticus (p. dø) . Bagkropsled mere eller mindre bredt afrundet =Baskropsled tydeligt: tilspidset MESSER 9. Bagkropsled med tydeligt afgrænset, ret kraftigt kitiniseret Rygskjold. Paa Leddenes Sider er dertenkeltesmeset lange? laane ERNE SEE 9. Bagkropsled uden tydeligt afgrænset Rygskjold, det er svagt kitiniseret og hvidligt, og 10. Led sidder spår sSpidsens addet ESS EEN: 2. Følehornsled 2—3 Gange saa langt som tykt ; 15. Pentaphyllus (p. Le) 2. Følehornsled kun 1"/,—2 Gange saa langt som bykerne SDN TREER 22. Hypophloeus (p. 9. Bagkropsled bagtil med et smalt Tornefeit. VieI0E Hansen: Heteromerer. HO, 258). SE 251). 12. 13. 266). 263). 262). 15. 19. 16. ve 260). 271). 16 242 1. Følehornsled forholdsvis slankt og højst halvt saa langt som 2. Led.. 10. Diåperis (p. 255). 9. Bagkropsled bagtil glat uden Tornefelt ...... 18. 18. Følehornsvedhænget paa Længde med 3. Føle- hornsled. Kloleddet langstrakt og. forholdsvis sva krummet EN ER 9. Elédona (p. 254). Følehornsvedhænget lidt længere end 3. Følehorns- led (Fig. 65). Kloleddet forholdsvis kraftigt og stærkere krummet ...... 8. Eledon&éprius (p. 253). 19. Tornene paa 9. Bagkropsled meget korte og van skelige at faa Øje paa (Fig. 68). Kraftigt kiti- niseret, brun Larve .... 12. Piatydema (p. 257)!). Torne og Børster paa 9. Bagkropsled veludviklede OS LEDTE AKSE TE RES EN aL rer SEE TO Ra Rab AKSE aa) ES SEREERRE) 20. 20. 9. Bagkropsled med mange Torne og Børster (Fig. 79). 1. Følehornsled mere end halvt saa Vans Es on REED EESR 21. Alphit&bius (p. 269). 9. Bagkropsled kun med faa Torne og Børster. ; 1. Følehornsled ikke fuldt halvt saa langt som 2. 21. 21. 9. Bagkropsled med en enkelt, brodformet Ende- torn (Fig. 70). Skinnebenene med 2 Børster .. , 14. Alphitéphagus (p. 259). 9. Bagkropsled med 4 Torne tæt ved Endetornen (Fig. 72). Skinnebenene med 5—6 Børster :... 16. Gnathåcerus (p. 261). 1. Blåps Fabr. (Dødningebille). . Dødningebillerne har store, ret brede, grove Larver (Fig. 56), der er ligebrede fra for til bag og kraftigt kitiniserede baade paa Ryg og Bug; de er temmelig flade, og Bagkroppen enderien . kraftig uparret Torn. Hovedet er ca. 1!/, Gang 1) og rimeligvis tillige 11. Hoplocépala (p. 256). 243 "saa bredt som langt, men da det er trukket temmelig langt ind i Forbrystet, synes det endnu bredere; Suturerne staar tydeligt, men Epicranial- suturen er ganske kort og som Regel skjult. Over- læben er meget bred ligesom Epistoma, der ved en, særlig fremtrædende Sutur er adskilt fra Fron- tale. Arterne er helt blinde, og der, hvor Ocel- grupperne skulde have været, er der udviklet et mere eller mindre tydeligt Felt af store og grove Børster. Følehornene er. veludviklede, de to første —= Led er dobbelt saa lange som tykke 'eller endnu længere, blot” 575757 Blaps lethiferå er Endeleddet mikroskopisk de- ældre Larver noget svære at se, da de er skjult under den relativ tykke Kitin. Følehornene er som hos de nærmest foregaaende Slægter, høs nogle Arter er 4. Led- dog noget mere langstrakt. Kroppen er paa det nærmeste ligebred, over de sidste Led smalner Bagkrop- pen dog tydeligt til mod Spidsen; Fig. 73. Tribolium den. er ret kraftigt kitiniseret paa SEERNE: Oversiden, svagere paa Under- Sået siden, og der sidder en Del lange, bløde, ud- "staaende Haar ned langs Siderne. 9. Bagkrops- led er- helt "slat: men forsynet med: -2:-store og 264 kraftigt kitiniserede Cercer, der er meget spidse og lige bagudrettede med let opadkrummede Spidser; kun hos enkelte Former har de en svagt udaddrejende Tendens. Bugskjoldet til 10. Bagkropsled er ret stærkt tværbredt med svagt, men tydeligt konvekse Sider, der konver- gerer bagud og i bredt rundede Baghjørner mødes med den ligeledes ret fladt konvekse Bagrand; Parapodierne er ret store og kan helt skjules i 10. Led; dette kan derimod højst delvis dækkes af 8. Leds Bugskjold. Benene er paa det nær- meste ensartet udviklede. Slægtens Arter ligner hinanden meget og kan kun med Vanskelighed og nogen Usikkerhed kendes fra hinanden efter medfølgende Artsnøgle. Larverne kendes til alle de danske Arter. GE Ogsaa i Levevis slutter Arterne sig meget nær til hinanden. De lever her i Landet udelukkende synantropt og findes særlig hyppigt i Frøoplag af forskellig Art, men ikke mindst. hvor det drejer sig om Oliefrugter; desuden kan man træffe dem i Korn- og Melvarer, Brød, forskellige Kolonial- og Apo- tekervarer og mere undtagelsesvis i Stoffer af dyrisk Oprin- delse som f. Eks. døde Insekter, Uldvarer og Klæde. T. casta- neum kan gennemløbe sin Udvikling paa en 6 Ugers Tid og kan opnaa 4—6 Generationer i Løbet af et Aar; noget lignende er Tilfældet med T. confusum og sandsynligvis ogsaa med de øvrige Arter. Oversigt over Arterne, 1. Cercerne sidder saa tæt sammen, at de ved Basis berører hinanden eller dog kun er ganske lidt adskilte fra hinanden (Fig. 75 og 76). Mindre Larver, højst 83 mm lange...........2200044… $22 Cercerne sidder noget længere fra hinanden, Af- standen mellem dem er paa det nærmeste saa stor - 265 som en Cerce er bred ved Grunden. Gennem- gaaende større Larver, indtil 10 mm lange ... 3. 2. Overlæben paa hver Side med et temmelig tæt Fig. 74. Tribolium castaneum Hhbst.; Overlæbe (Korschefsky). behaaret Børstefelt. Cercerne er forholdsvis slanke; deres udvendige Sider er set fra Oversiden gennemgaaende tydeligt konkave (ETS 275) ENKER ANE SE 1. T. caståneum Hbst. Fig. 75. Tribolium castaneum Hbst.; rr fra Oversiden og i Profil. Overlæben kun med faa Børster, der er jævnt for- delt. Sammenlignet med foregaaende Art er Cercerne mindre slanke, baade lidt kortere og lidt tykkere ved Basis; deres udvendige Sider er sæ 76. Tribolium confusum Duv:: Bagkropsspidsen fra i Oversiden og i Profil. 266 set fra Oversiden gennemgaaende retliniede eller mindre tydeligt konkave (Fig. 76) ........... | : 2. T. confuisum Duv. 3. 3. Følehornsled er kortere end Udsnittet paa In- dersiden i Spidsen af 2. Følehornsled; 1. Føle- hornsled udgør omtrent Z/, af 2. Leds Længde. . T. mådens Chap. 3. Følehornsled er længere end Udsnittet paa In- dersiden i Spidsen af DÅ Følehornsled; 1. Føle- hornsled er ca. halvt saa langt som 2. Led... ; 3. T. destråctor Uytt. 19. Palbrus Muls. Denne Larve er fast kitiniseret, men trods det meget lys; i Modsætning til de øvrige fast kitini- serede Larver er den ikke ligebred fra for til bag, men tydeligt bredest over Midten, hvorfra den aftager jævnt i Tykkelse, i mindre Grad fremefter og stærkest bagud, hvor Kroppens Sider ender i de 2 smaa, meget tætstillede Cercer. Be- haaringen er meget sparsom. Morfologisk kender man kun Larven til den ene af de to danske Arter, men der foreligger biologiske Oplysninger. til dem begge. De to Arter maa dog formodes at ligne hinanden overordentlig meget. 1. P. subdepréssus Woll. Hovedet er nærmest rekt- angulært med svagt rundede Sider; Epicranialsuturen er tydelig, men ret kort og skjules for en stor Del under For- brystleddets Rygskjold. Øjne mangler (eller de skjules under den forholdsvis tykke Kitin). Følehornene er veludviklede; 1. Led er godt og vel saa tykt som langt og ca. halvt saa langt som 2. Led, der er svagt fortykket udefter; Endeleddet er veludviklet, ca. halvt saa langt som 2. Led; Følehorns- 267 vedhænget mangler. Det forholdsvis lille 9. Bagkropsled er noget affladet og glat, bortset fra Tilstedeværelsen af 2 ganske korte, meget tætstillede Cercer; set fra Oversiden er Leddet tydeligt bredere end langt og trekantet med svagt konvekst rundede Sider, . / men Cercerne ses ikke, da de er rettet lige i Vejret; i Profil er Leddet navn- lig mod Spidsen stærkt opadkrummet (Fig.77). Bugskjoldet til 10. Bagkropsled er tydeligt tværbredt, det har omtrent retliniede Sider, der konvergerer frem- efter, hvor de i bredt rundede Bag- hjørner gaar over i den retliniede eller ganske svagt konvekse Bagrand; de Fig. 77. ret veludviklede Parapodier kan sikkert Palorus subdepres- trækkes helt i Skjul under Hvilen, men Se ae krops spidsen i Profil. 10. Bugskjold er for Størstedelen frit- liggende. Benene er alle lige kraftige og uden paafaldende Børstebesætning. Længde højst 6 mm. Her i Landet er denne Art i hvert Fald hidtil kun kendt som synantrop i Bagerier og Kornoplag, men allerede i Mellemeuropa er den desuden et Frilandsdyr, der holder til i trøsket Løvtræ (særlig Eg og Bøg), iTræsvampe og i Slim- svampe. j | 2..P: ratzeburgi Wissm. Ogsaa denne Art er synantrop og udvikler sig i Depoter af vegetabilske Næringsmidler og Foderstoffer; desuden kan den i Mellemeuropa findes paa tilsvarende Frilandslokaliteter som foregaaende Art. 20. Ulbma Cast. Meget let kendelige, cylindriske Larver, hvis 9. Bagkropsled ligner en halv Citron, og hvis Rygside og Bagkropsspids er besat med. grove " Navlepunkter. Larven "kendes til den eneste danske Art. 268 1. U. culinåris L. Hovedet er ret lille, tykt og rund- agtigt, det er tværbredt, men Frontale er aflangt, saa Frontal- suturerne bliver lange og Epicranialsuturen ganske kort, saa den ikke ses paa den friske, ikke udspilede Larve. Ocelgrupper mangler i hvert Fald hos de voksne Larver helt (eller maaske de skjules under den tykke Kitin). Følehornene er korte og tykke, 1. Led er ringformet, meget tykkere end langt, 2. Led er ca. halvanden Gang saa langt som tykt, tykkere i Enden end ved Basis, og 3. Led er ganske lille og stiftformet med en lang Børste i Spid- sen; Følehornsvedhæn- get mangler. Kroppen er helt cylindrisk, men der er en tydelig, dog ret fin Søm mellem de store Rygskjolde, der hvælver sig helt ned til Fig. 78. Uloma culinaris L.; Bagkrops- É spidsen fra Oversiden og i Profil. Larvens Underside, og de langt mindre og kun svagt hvælvede Bugskjolde; Kroppen er ligesom Larven iøv- rigt meget svagt, udstaaende behaaret, men paa Rygsiden af Hoved, Bryst og de 8 forreste Bagkropsled er der en tæt Besætning af store, grove Navlepunkter; paa 9. Bagkropsled er der Navlepunkter paa hele, Leddets Overflade. 9. Bag- kropsled er halvkugleformet eller ligner snarere en halv Citron, idet der lige i Bagkropsspidsen er en lille Knude, der svarer til den uparrede Torn, som findes hos en Del andre Tene- brionidelarver. 10. Bagkropsled er meget stærkt reduceret, det er tværbredt, en næsten vorteformet Dannelse, der sidder mellem 8. og 9. Led, og naar Leddene er trukket sammen, er det helt skjult; Bugskjoldet er halvmaaneformet, og Para- podierne mangler vistnok helt. Benene er ensartet bygget, de er veludviklede og robuste, navnlig er Hofterne store, og de er rigeligt forsynet med korte og kraftige, men FEmnatEree spidse Tornebørster. Længde 18—20 mm. Uloma-Larven er herhjemme først og fremmest taget i gamle, delvis udgaaede Bøge, hvor der samtidigt var Dorcus- 269 Larver i meget stort Antal; andre Steder har man fortrinsvis fundet dem i Grantræ i samme Grad af Henfald, hvor der var mange Træbukkelarver, og man antager almindeligvis, at den lever af disse andre Larvers Ekskrementer og Gnav- spaaner. Helt afvigende fra denne Levevis har man i Mellem- europa konstateret Larven som Skadedyr paa Kødvarer og Grynvarer. Arten overvintrer i hvert Fald en Gang som voksen Larve, men Imago er ogsaa overvintrende, saa Livs- cyklus maa formodes at være mindst 2-aarig. 21. Alphitébius Steph. Relativ korte og brede, temmelig flade Larver, der bagtil tager jævnt af i Tykkelse gennem de sidste 3—4 Led. Oversidens Kitiniseringer er gen- nemgaaende paafaldende mørkere end Under- sidens, i hvert Fald paa friskt Materiale. Bortset fra 9. Bagkropsled er de kun tyndt besat med udstaaende Haar. Hovedet er meget tværbredt med svagt rundede Sider, der konvergerer tem- melig meget fremefter; Epicranialsuturen er kort og skjules sædvanligvis i Folden under Forbryst- leddets Rygskjold. Ocellerne er paa hver Side af Hovedet samlet i en enkelt Øjenplet, der som Regel er langagtig; hos enkelte voksne Individer mangler Oceller helt, men maaske drejer det sig her om Larver, der er lige ved at skulde forpuppe sig, saa Blindheden kun har været af ganske kort Varighed. Følehornene er ret veludviklede; 2. Led er længst, fra 17/,—2 Gange saa langt som tykt og ganske lidt tykkere i Spidsen end ved Grunden; Endeleddet er meget lille, og Følehorns- vedhænget mangler. Det kun ganske svagt af- fladede 9. Bagkropsled er trekantet og ender i en enkelt uparret, brodagtig Torn, der ligesom 270 Leddets Spids er noget opadkrummet; desuden er der bagtil paa Leddets Rand og ofte tillige paa de tilstødende Dele af Over- og Undersiden en Del torneagtige Børster foruden den alminde- lige, temmelig rigelige Udrustning af lange, ud- staaende Haar. Bugskjoldet paa 10. Bagkropsled er meget bredt med omtrent retliniede, bagud noget konvergerende Siderande, der i ret bredt rundede Baghjørner gaar over i den ligeledes næsten retliniede Bagrand; de veludviklede Para- podier er indtrækkelige, men Leddet kan ikke som Helhed skjules under 8. Leds Bugskjold. Benene er lige store og forsynet med kraftige, torneagtige Børster. Larverne kendes til begge de danske Arter. Slægtens Arter er herhjemme udelukkende taget synan- tropt, men naar man kommer længere sydpaa i Europa, kan man ogsaa træffe dem i fri Natur, vistnok under lignende Forhold som foregaaende Art. Synantropt finder man dem i Korn- og Melvarer af forskellig Slags, i Kakao, Oliefrø og sikkert ogsaa paa mange andre tilsvarende Næringssubstrater ; de foretrækker at Varerne er noget skimlede, og herved røber de deres oprindelige Natur som Mycelieædere. Man har ogsaa fundet dem paa døde Insekter. I hvert Fald A. laevigatus har een aarlig Generation, men dette er temmelig sikkert ogsaa Tilfældet for den anden Arts Vedkommende. Oversigt over Arterne. 1. Paa hver Side af Bugskjoldene, nær ved Randen er der kun 2 Børster. Oversidens Kitin er meget lys undtagen paa Hovedet og de sidste Bag- kropsled, og den er højst ganske svagt 2-farvet paa det enkelte Led. 9%. Bagkropsled er tydeligt bredere end langt; de torneagtige Børster sidder fortrinsvis i og tæt ved Leddets Rand og er oftest 271 længere end HudElordEen (Fig. 79). Længde ca. ITT SEE DE SNE SE FNS ES 2. A. laevigåtus Fabr. Paa hver Side af Bugskjoldene, nær ved Randen er der 7—10 ret kraftige Børster, der ofte er af Fig. 79. Alphitobius laevigatus F.; Bagkropsspidsen fra Oversiden og i Profil. meget forskellig Længde. Oversidens Kitin er meget kraftigt farvet, ogsaa paa de mellemste Led, og den er tydeligt 2-farvet paa det enkelte Led. 9. Bagkropsled er godt og vel saa langt som Fig. 80. Alphitobius diaperinus Panz.; Bagkropsspidsen fra Oversiden og i. Profil. bredt; de torneagtige Børster sidder ikke blot i Nærheden af Leddets Rand, men tillige i stor Udstrækning paa Leddets Over- og Underside, og de er oftest kortere end den lange, kraftige Endetorn (Fig. 80). Længde ca. 15 mm ......: ; 1. A. diaperinus Panz. 22. Hypophloeus Fabr. "Larverne til denne Slægt afviger habituelt ret betydeligt fra de øvrige Tenebrionidelarver. Det 272 er mere eller mindre affladede Larver med paa det nærmeste parallelle Sider, der først konver- gerer paa de bageste 2—3 Led ; Bagkroppen af- sluttes med det meget brede og korte, bagtil mere ; eller mindre jævnt afrundede 9. Bagkropsled. Farven varierer, dog er Undersiden altid ganske lys og kun svagt kitiniseret; paa Oversiden er Kitinfarven svagest paa Midten, men selv der er den hos visse Arter forholdsvis kraftig og ganske tydelig, medens andre mørkere Tone er vanskelig at se, endog paa Bagkropsspidsen, hvor den normalt er kraftigst. Behaarin- gen er sparsom og stort set be- Fig. 81. melig kraftige og lange Børster ned Hypophloeus sp. ; ; nor BE langs Kroppens Sider og noget tæt- Hovedet er meget bredt med ret svagt rundede Sider og kort Epicranialsutur, der oftest skjules under Forbrystleddets Rygskjold. Øjnene er vel- udviklede, og Ocellerne er enten ordnet i en Stribe eller i en aflang Gruppe. Følehornene er forholdsvis veludviklede; 1. Led er stærkt tvær- bredt, 2. Led er 11/,—2 Gange saa langt som tykt, enten helt cylindrisk eller svagt kølleformet, og 3. Led er ganske kort og relativ tykt; Føle- hornsvedhæng mangler. 9. Bagkropsled er om- Arter er saa svagt farvede, at den grænset til nogle udstaaende, tem- tere paa Randen af 9. Bagkropsled. Se ET ET Er FIN 273 -trent dobbelt såa bredt som langt; det mere eller mindre kraftigt kitiniserede Rygskjold dækker, ligesom iøvrigt ogsaa alle de foransiddende Ryg- skjolde, nøjagtigt Leddets Overside, det er bagtil ret stærkt skraanende mod Bagranden, der ligger i Plan med Larvens Underside; Bagranden er enten regelmæssigt afrundet, eller den er gan- ske svagt tilspidset med jævnt konvekst run- dede Sider; Leddet er helt uden Cercer, Torne eller andre Udvækster. Undersiden af 9. Bag- kropsled er blødhudet som hele den øvrige Un- derside, og Leddet rager kun ganske lidt ud over det ligeledes bløde 10. Led. Benene er svage og helt uden særlig karakteristiske Børster eller Haar. Længde højst 8—10 mm, oftest 4—6 mm. Larverne er kendt til alle 3 danske Arter. Ogsaa i Levevis er Larverne til disse Arter indbyrdes meget ens og samtidig meget afvigende fra de øvrige Tene- brionider. De er nemlig Rovdyr, der fortrinsvis lever af Bark- billeyngel, i hvert Fald tilsyneladende uden at være henvist til specielle Barkbillearter. Man finder den oftest under Barken paa de angrebne Partier, og man finder dem baade i Løvtræer og i Naaletræer. Puppetiden er for H. linearis August-Sep- tember, og det samme er sandsynligvis ogsaa Tilfældet for de andre Arters Vedkommende. Oversigt over Arterne. 1. Oversiden mørktfarvet, meget mørkere end Under- SD ME TIN re SE SENE I SEES Ps DERS SSR Es SS ERER SEERE ES 2. Oversiden lys, kun ker lidt mørkere end Under- SIG TT 9 MR SENER HEDEN KE GET DE SØEN ANSE BESS Ene 2. fasciåtus. 2. 2. Følehornsled svagt, men tydéligt udvidet mod SPILS er ARE FS RSS LA Bra Te Fede 3. unicolor. 2. Følehornsled helt cylindrisk, ikke udvidet mod Spidsen ae HEADS SES re eet es 1. lineåris. Victor Hansen: Heteromerer. 18 274 1. H. lineåris Fabr. Oversiden overalt meget kraftigt far- vet, kun ganske lidt lysere paa bageste Halvdel af hvert af de ; | Fig. 82. Bagkropsspidsen fra Oversiden af: a. Hypophloeus linearis Fabr.; b. H. fasciatus Fabr. mellemste Led. Ocellerne sidder alle i en enkelt Række. 2. Følehornsled er helt cylindrisk, slet ikke udvidet udefter. Bagranden paa 9. Bagkropsled er omtrent regelmæssigt afrundet uden Tilløb til Tilspidsning (Fig. 82a). Længde 4—5 mm. 2. H.fasciåtus Fabr. Oversiden er næsten helt bleg, højst de bageste Led har en noget kraftigere Kitin- : farve. Ocellerne er ordnet i en aflang Fig. 83. Hypophloeus Gruppe, men ikke i en enkelt Række; Tau babr PSB Sel NO celler fra bageste Række sidder kropsspidsen i Profil. : nemlig ikke som hos foregaaende Art lige over øverste Ocel i forreste Række, men lige bag denne. 2. Følehornsled er svagt, men absolut tydeligt udvidet mod Spidsen. Bagranden af 9. Bagkropsled er ikke helt regel- mæssigt afrundet, men er ganske svagt tilspidset med jævnt og ret svagt konvekst rundede Sider (Fig. 82b). Længde 4,5—6 mm. Larven til denne Art er fejlagtigt af Schiødte (1877) blevet beskrevet som Larven til H. bicolor Oliv., en Fejl, der herfra er gaaet over i hele den efterfølgende Litteratur. 3. H. unicolor Pill. (Efter Perris 1877). . Oversiden er kraftigt farvet som hos H. linearis. Ocellerne er ordnet i 2 Rækker påa samme Maade som hos H. fasciatus. 2. Føle- hornsled er noget kølleformet. Randen af 9. Bagkropsled? Længde ca. 8 mm. 275 25 "TenebrioL. (Melorm eller Melskrubbe). Denne Slægt omfatter kun støre Arter, hvis Larver er ret fast kitiniserede, lidt svagere paa Undersiden end paa Oversiden; i velnæret Tj;jl- stand er de omtrent cylindriske, men under Sult flades Undersiden af og synker delvist ind. Hovedet er tværbredt og forholdsvis afrundet, det har en temmelig lang Epicranial- sutur, der dog for en stor Del skju- les under Forbrystleddets Rygskjold. " Ocellerneer paa hver Side af Hovedet ordnet i 2 Længdestriber, en forreste med 3 og en bageste med 2 Oceller; Punktøjnene sidder meget tæt op ad hinanden i den enkelte Række, hvorimod Afstanden mellem de 2 Grupper er stor; det er ofte van- skeligt at finde Ocellerne, ja hos store Larver er det som Regel umu- ligt. Paa Følehornene er 1. Led for- Fig. 84. Tene- brio molitor L. (Korschefsky). holdsvis langt, under alle Omstændigheder længere end tykt, hos nogle henimod dobbelt saa langt som "tykt; 2. Led er længst, fra kun lidt længere end "1. Led til mere end dobbelt saa langt som dette; det er noget fortykket udefter og bærer paa sin Spids "det lille. Endeled, men ikke noget Følehorns- vedhæng; Udviklingen af Følehornenes enkelte " Dele er dog underkastet en Del Variation, ogsaa inden for den enkelte Art. Paa Kropsleddene er 18% 276 Sideskjoldene ikke blot tydeligt adskilt fra Bugskjoldene, men tillige ved en Søm fra Ryg- skjoldene; Spiraklerne, der varierer i Form og Størrelse, sidder fortil paa Sideskjoldene i kortere eller længere Afstand fra denne Søm..9. Bag- kropsled er ret. kort kegleformet, let affladet og med svagt opadkrummet Tendens; paa Spidsen bærer det 2 korte, tornformede Cercer, der er opadrettede og ganske svagt divergerende bagud, og desuden er der paa hver Side 2 korte, torne- agtige Børster. 10. Bagkropsled er ganske kort, dets Bugskjold er halvmaaneformet, mere end dobbelt saa bredt som langt og i indtrukket Til- stand blot at se som en Kitinliste bag 8. Leds Bagrand; Parapodierne kan trækkes helt ind, saa kun deres Spidser er synlige som Pletter. Benene er, ret kraftige med Børster, der ogsaa inden for den enkelte Art er ret varierende i- Antal og Udformning; Forbenene er noget kraf- tigere end Mellem- og Bagbenene, men ikke i samme paafaldende Grad, som man i Regelen finder det hos de i Sandjord levende Former. Farven er forskellig, men karakteristisk for År- terne. Behaaringen er meget sparsom, noget tættere paa 9. Bagkropsled. Larverne til de 3 danske Arter kendes alle og bliver paa det nær- meste lige lange, 30—35 mm, ligesom de ogsaa iøvrigt ligner hinanden meget. I Levevis varierer de tilsyneladende ret betydeligt, idet nogle findes under Bark og i formuldnende Ved, medens andre optræder som alvorlige Skadedyr; faktisk er det dog, at de.alle kan leve paa den førstnævnte Lokalitet, der saaledes ÅL d maa betragtes som den oprindelige for Slægten, men herfra er saa nogle af Arterne gaaet over til at blive generende i Depoter af Gryn- og Melvarer, især paa Steder, hvor For- holdene paa Friland er vanskelige eller helt umulige for dem. Oversigt over Arterne. 1. 9. Bagkropsled er forholdsvis kort (Fig. 85), i Profil er den fast kitiniserede Del tydelig højere end lang, Cercerne ikke medregnet. Larven gullig med rødlige Tegninger .......... 1. målitor. SETBN Fig. 85. Tenebrio molitor L.; Bagkropsspidsen fra -Oversiden og fra Siden (hældende noget med Undersiden opad). " 9. Bagkropsled længere, i Profil er den fast kitini- serede Del i hvert Fald saa lang som høj og oftest lidt længere, selv naar Cercerne ikke med- ; regnes . BUN ERR EET EN ASE HS EDDA ER re 2. Set fra Oversiden spidser 9. Bagkropsled jævnt til med oftest retliniede Sider (Fig. 86). Cercerne sidder forholdsvis langt fra hinanden. Larven mørk, brunlig med graalig Tone...... 2. obsctrus. Set fra Oversiden spidser 9. Bagkropsled ikke jævnt til, men har navnlig bagtil stærkere run- dede Sider (Fig. 87). Cercerne sidder forholdsvis tæt ved hinanden. Larvens Farve? (rødlig-gul?) MAL 3. opåcus. 1. T. målitor L., Melskrubbens Larve, Melormen. Denne Larve er i levende Live ganske lys, gullig med rødlige Teg- . ninger. De store Spirakler er ovale og sidder forholdsvis tæt ved Sideskjoldets Overrand, idet. de højst er fjernet med en halv Diameter fra denne. 9. Bagkropsled er forholdsvis kort; set i Profil er den fast kitiniserede Del tydeligt højere end 278 lang, Cercerne ikke medregnet, og set fra Oversiden er samme Stykke henimod dobbelt saa bredt. som langt. Cercerne sidder forholdsvis tæt sammen, og den bageste torneagtige Børste sidder omtrent lige midt mellem Cercerne og den anden.. Melormen er først og fremmest kendt som Skadedyr; det er især Forraad af Korn- og Melvarer, den angriber, og den foretrækker dem, naar de ikke er helt velbevarede, men mere eller mindre beskadigede af Fugt o.l. eller blandet med for- skellige Fremmedlegemer, der paa Forhaand gør Stofferne uegnet til Menneskeføde; dermed være ikke sagt, at de for- sager de ubeskadigede Varer. De er derfor hyppigst i Møller, Meludsalg og Bagerier, men hører til den Del af vor Fauna, der faar øget Hyppighed og Udbredelse under en Krigstid med dens Beredskabslagre. Foruden paa de her nævnte Lokaliteter kan man ogsaa finde dem i Dueslag, Kaninhuse og under lignende Forhold, og i'det fri har man taget dem i Fuglereder og i henfaldende Ved i gamle Løvtræer eller under Barken paa disse. I det fri-kan Arten ikke gennemløbe sin Udvikling paa mindre end eet Aar, og den kræver vel som Regel 2 Aar eller maaske endnu mere, men i Hus paa opvarmede Lokaliteter som i Bagerier er den i Stand til at udvikle sig noget hurtigere; den behøver her kun 6—8 Maa- neder til en Generations Udvikling, naar Temperaturforholdene er optimale d. v. s. 25—27? C. Dette Forhold har man for- staaet at udnytte, idet man ved at dyrke Melskrubben under passende Forhold er i Stand til at sikre sig værdifuld animalsk Føde til forskellige Burfugle og Akvariefisk; en Melormekultur i et Glas eller en Blikspand af passende Format med nogle gamle Klude eller Papirstumper blandet med Havregryn eller tilsvarende Kornprodukter kan forny sig selv gennem flere Aar, naar der blot ikke drives Rovdrift paa den. 2. T. obscurus Fabr. Denne Larve er som levende mørk, nærmest brunlig med graalig Tone, og er altsaa i. denne Til- stand meget let at kende fra ovenstaaende gullige Art. Spirak- lerne varierer ret betydeligt i Størrelse, de er relativ størst hos større Larver, hvor de er forholdsvis langstrakte, omend des altid er noget kortere og bredere end hos T. målitor, og sidder noget længere fra Sideskjoldets Overrand end hos denne; høs de lidt mindre Larver er de meget kortovale, næsten kredsrunde og i' hvert Fald paa de mellemste og bageste Led fjernet med mindst sin længste Diameter fra det 279 bærende Skjolds Overrand. 9. Bagkropsled er forholdsvis langt; set i Profil'er den fast kitiniserede Del i hvert Fald saa lang som høj og oftest lidt længere, selv naar Cercerne ikke regnes med, og set fra Oversiden er samme Stykke ikke nær dobbelt saa bredt som langt og spidser jævnt til med oftest næsten retliniede eller kun svagt buede Sider. Cercerne Fig. 86. Tenebrio obscurus Fabr.; Bagkropsspidsen fra Oversiden og i Profil. sidder forholdsvis langt fra hinanden, og Afstanden mellem de 2 Tornebørster paa samme Side er større end mellem den bageste og Cercen. Denne Art er som Larve kun taget en enkelt Gang her- hjemme, og den optraadte i dette Tilfælde som Skadedyr paa lignende Maade som den almindelige Melorm, men den kan tillige optræde som Frilandsart, og allerede i Tyskland er det almindeligst at træffe den under disse Betingelser, muldet Ved i gamle Løvtræer. : 3. T. opåcus Duft. Farven paa denne Larve i levende Tilstand er ukendt, men at dømme efter det gamle Sprit- materiale er den snarest rødlig eller gulbrun med rødlig Tone. Spiraklerne er kredsrunde eller næsten kredsrunde og sidder i godt og vel en Diameters Afstand fra Sideskjoldenes Over- Fig. 87. Tenebrio opacus Duft. ; Bagkropsspidsen fra Oversiden og i Profil. ; 280 rand; højst de forreste Spirakler er noget aflange og rykket noget nærmere mod Overranden. 9. Bagkropsled er forholdsvis langt; set i Profil er den fast kitiniserede Del i hvert Fald saa lang som høj og oftest lidt længere, selv naar Cercerne ikke regnes med, og set fra Oversiden er samme Stykke ikke nær dobbelt saa bredt som langt; Leddet spidser ikke jævnt til bagud, men har navnlig bagtil temmelig stærkt konvekst rundede Sider. Cercerne sidder forholdsvis tæt sammen, og Afstanden mellem de-2 Tornebørster paa samme Side er større end mellem den bageste og Cercen. Denne Art kendes kun fra Friland, hvor den findes i gamle, delvist formuldede Løvtræer, hvorimod den ikke kendes som Skadedyr. Puppe er iagttaget lige ved Midsommer. Apfelb. Berth. Boh. Cast. Charp. Curt. Donov. Duftschm. Fabr. Fourc. Geoffr. Gerh. Germ. Forkortede Forfatternavne. KEE EET ENE NETTE EET eter Apfelbeck. Muls. Berthold. Oliv. Boheman. Pand. Castelnau. Panz. Charpentier. Payk. Curtis. Quens. Donovan. Redtb. Duftschmid. Reitt. Fabricius. Schall. Fourcroy. Scop. Geoffroy. Seidl. Gerhardt. Sol. Germar. Steph. Gerståcker. Stev. Gyllenhal. Thoms. Hellwig. Thunb. Herbst. Uyttenb. Illiger. Kraatz. Walk. Kugelann. Waterh. Latreille. Westw. Lindberg. Wissm. Linné. Woll. Marsham. Litteratur. Imagines. VEL EEN EEN ESER Mulsant. Olivier. Pandellé. Panzer. Paykull. Quensel. Redtenbacher. Reitter. Schaller. Scopoli. Seidlitz. Solier. Stephens. Steven. Thomson. Thunberg. Uyttenboo- gaart. Walker. Waterhouse. Westwood. Wissmann. Wollaston. V. Apfelbeck: Revision der palaearktischen Mordella-Arten aus der aculeata-Gruppe. Annales Mus. Nat. Hung. XII, p. 605—622, 1914. - V. Bergsøe: Fra Mark og Skov I, p. 211—214 (Meloé), 1915. J. E. V. Boas: Forstzoologi, p. 264—267 (Nacerda), 1923: F. Borchmann & H. Gebien: Heteromera [Fortegnelse over 282 Hamburgegnens Arter]. Verhdl. des Vereins fur wissen- schaftl. Unterhaltung zu Hamburg, Bind 27, 1939. K. Ermisch: Mordelliden des Niederelbegebietes und Hol- steins. Entom. Blåtter, 1940 p. 85 ff. W. Hellén: Catalogus coleopterorum Daniae et Fennoscandiae, auctoribus Victor Hansen, W. Hellén, EG Jansson, Th. Munster, A. Strand, 1939. A. Horion: Nachtrag zu Fauna emGae von Edmund Reitter, 1935. Anton Jansson: Afhandlinger i Svensk Entom. Tidsskr. 1921 (Salpingus), 1923 (Hylophilus) og 1925 (Anthicus, og Palorus). Carl H. Lindroth: Svensk Insektfauna, 9. Bind Heteromera, 1933. Ths. Munster: Afhandlinger i Norsk Entom. Tidsskr. 1921 (Palorus) og 1928 (Opatrum). E. Reitter: Fauna Germanica, III. Bind, 1911. : J. Schilsky: Die Kåfer Europas (von Kuster und Kraatz) Bind 31 (1895) og 35 (1899): Anaspidae og Mordellidae. G. Seidlitz: Naturgeschichte der sInsecten Deutschlands, Bind V, 1. og 2. Halvdel, 1898, 1899, 1920. E. Suenson: Entom. Medd., 13. Bind, 1919, p. 17—22: (Me- toecus). Uyttenboogaart: Entom. Blåtter 1934, p. 20—31 (Er bo Ham A. West: Fortegnelse over Danmarks Biller. Entom. Medd., 21. Bind, 1940—41 (Arterne Nr. 2244—2373). A. Winkler: Catalogus coleopterorum regionis palaearcticae, 1924—32. Larver. J. E. V. Boas: Dansk Forstzoologi. 2. Udg. København 1924. A.G. Bøving & F.C. Craighead: Larvae of Coleoptera. Brooklyn 1931. g T. Algernon Chapman: Some facts towards a life-history of Rhipiphorus paradoxus. Ann. Mag. Nat. Hist. (4) 6, 1870. — On the oviposition of Metoecus (Rhipiphorus) paradoxus. Ent. Monthly Mag. (2) 2, 1891. Auguste Cros: Sur les larves primaires des Meleidae. Ann. Soc. Ent. France. 98, 1929. ; — Biologie des Méloés. Ann. Sci. Nat. Zool. 14, 1931. Joseph Gené: Mémoire pour servir a FPhistoire naturelle de TP” Apalus bimaculatus et des Cantharidies en général. Ann. Sci. Nat. 23, 1831. Georg Hachfeld: Uber die Primårlarve der Meloé brevicollis 283 Panz. und uber die bis jetzt bekannten Primårlarven deutscher Meloiden. Zeitschr. Insektenbiol. 26, 1931. R. Kørschefsky: Bestimmungstabelle der bekanntesten deut- schen 'Tenebrioniden- und Alleculiden-Larven. SArb. physiol. angew. Ent. 10, 1943. J. P. Kryger: Biologiske Oplysninger om nogle nye eller sjældne Billelarver. I. Ent. Medd. 10, 1914. II. Ibid. TI UDAD — & H. P. Sønderup: Biologiske Iagttagelser over 200 Arter af danske Billelarver. I. Ent. Medd. 22, 1940. IT. Ibid. 24, 1944. ; Sv. G. Larsson: Danske Billelarver. Bestemmelsesnøgle til Familie. Ent. Medd. 22, 1942. Carl H. Lindroth: Olikfotade baggar. Heteromera. Svensk ; Insektfauna Skalbaggar, Coleoptera 9, Støckholm 1933. É. Mulsarit: Pectinipedes. Hist. Nat. Col. France 6, 1856. Andrew Murray: Conclusion of the history of the wasp and ” Rhipiphorus paradoxus, with description and figure of the grub of the latter. Ann. Mag. Nat. Hist. (4) 6, 1870. É. Perris: Histoire des Insectes du Pin maritime. Ann. Soc. Ent. France 1852—62. — Larves de Coléoptéres. Paris 1877. Uunio Saalas: Die Fichtenkåfer- Finnlands. I—II. Helsinki 1917 & 1923. J.C. Schiødte: De Metamorphosi Eleutherathorum Observa- tiones: Bidrag til Insekternes Udviklingshistorie. IX. Naturhist. Tidsskr. (3) 11,1877—78. X. Ibid. (3) 12, 1880. W. Schlick: Biologiske Bidrag I—III. Ent. Medd. 1, 1894; SSO MEETS 97 ; £ | Georg von Seidlitz: Tenebrionidae, Alleculidae,. Lagriidae, Melandryidae, Oedemeridae. .Erichson: Naturgesch. d. Ins. Deutschl. V, 1893—1920. ' R. H. Stamm: Å new find of RØRhipidius pectinicornis Thbg. (Symbius blattarum Sund.). Ent. Medd. 19. 1935—36. C. Urban: Uber das Leben und--die Larve von Opatrum riparium Scriba. Ent. Bl. 29, 1933. " August West: Fortegnelse over Danmarks Biller. Ent. Medd. ; 21, 1940—41. J. O. Westwood: An Mr dueHen to the modern classification of Insects. I. London 1839. Fr. Zacher: Die Vorrats-, Speicher- und Materialschådlinge und ihre. Bekåmpfung. Berlin 1927. — Haltung und Zichtung von Vorratsschådlingen. " Abder- haldens Handb. biol. Arbeitsmethoden 9, 1933. Oversigt over Heteromerernes Forekomst. Nedenstaaende Oversigt maa ikke opfattes som udtømmende, men kun som vejledende. I. Paa Stammer og Stubbe, Side Asclera sanguinicollis (Elm, Ask) — cyanea (Bøg) — cinerascens (Eg)...... Pytho depressus (under BYE rebark) …ssee6esese6eee Birk, Salpingus ater (Pil, Gran, Fyr) — foveolatus (Bøg, Eg).. — gabrieli (El, Elm, Lind) Rhinosimus-Arterne....... Pyrochroa coccinea (bl. a. Bø ANSER — serraticornis (bl. a. Ask) — pectinicornis (Birk, Eg, El, Avnbøg) Scraptia fuscula- (Eg, Bøg, Ask) Aderus populneus (Eg, Pil, Lind, Platan) — oculatus (Eg) ........ — pentatomus: (Hassel, Asp, Birk ES SSR — nigrinus (Naaletræ)... Tomoxia bucephala....... Mordella maculosa (Gran, Eg) …666606e0eee6eedeee i Ved eller under Bark. Xylita laevigata (Gran, Fyr, Birk) SS SNS RER RER Hypulus quercinus (navnlig Eg, ogsaa Ahorn og Ka- stanie) — bifasciatus (El, Hassel, Poppel) AS RER Melandrya dubia (Eg, Lind, Hassel, . Avnbøg, Bøg, BIER) SE FE SS EDEN — caraboides (Bøg, Eg, El) , — barbata (Bøg, Ask, Eg) Conopalpus testaceus (navn- lig Eg) Osphya bipunctata ERE tjørn) Allecula morio (Eg, Ask, Kastanie) — rhenana (Bøg) Prionychus ater rr mellan es ESS ; ceramboides - Pseudocistela (El, Eg) Mycetochara-Arterne...... Scaphidema metallicum ... Platydema violaceum (navn- lig Eg) " Alphitophagus bifasciatus. . Side 93; 94 94 96 96 7 Pentaphyllus testaceus ((a hva al hd To) Bb SØESERE ES Hypophloeus-Arterne Palorus depressus (Eg).. 285 Side 143 Uloma culinaris (navnlig BØD) REE TA RE SER SE: Tenebrio opacus (Eg, Bøg). Helops laevioctostriatus ... II. Paa Bolværkstræ. Nacerda melanura........ 12 Side 150 151 III. Paa eller under gamle Grene (f. Eks. Risgærder). Lissodema quadripustula- — cursor (navnlig Ask).. Salpingus castaneus (Fyr) . DS oe EEN — ater (Pil, Birk, Gran, LS) ERE RRS TES — foveolatus Er Bo) — gabrieli.(El, Elm, Lind) Rhinosimus-Arterne....... Scraptia fuscula (Eg, Bøg, SS] LØ) ES PE EE SENSE ASER SE: " Aderus populneus (Eg, Pil, Enden) SS: Side Aderus oculatus (Eg) ..... — pentatomus (Hassel, BSPE BER BSK: Anisoxya fuscula (bl. a. Eg og Poppen) ISEN Hypulus bifasciatus (Eg, Hassel Poppel) FA: Melandrya-Arterne........ Conopalpus testaceus (navn- BESES) EEK SEES: Scaphidema metallicum ... IV. Knyttede til Svamp. Scraptia fuscula.......... Mordella maculosa (navnlig Lenzites) Tetratoma fungorum (bl. a. Polyporus squamosus og sulphureus) "— desmaresti hirsutum og rugosum samt Corticium (nere SHU ns paa ES) ze) — åncora Orchesia micans …se06eseseesee…s "(navnlig (Stereum |, Side 83 Polyporus radiatus paa El, ogsaa Fistulina he- patica, Polyporus gigan- teus og dryadeus).... Orchesia luteipalpis ==” Ok NAT 0 EA SEE Er ANKER BESES ar — undulata Hallomenus binotatus..... — axillaris (bl. a. Polypo- SerUs-betulin us) aser Abdera affinis (især paa El) Side Side 286 Side Abdera flexuosa (især paa ID] NAR EPE Eder BLEE 91 — biflexuosa == (Corticium quercinum paa Eg)... 91 Caridina triguttata (svampet Fyrrebark) SE AASE 92 Mycetochara flavipes...... 112 — humeralis............ 114 Bolitophagus reticulatus (Polyporus fomentarius) 129 Eledonoprius armatus..... 131 " Eledona agaricola (Polypo- … rus sulphureus paa Eg) 131 Side Diaperis boleti (Polyporus betulinus paa Birk)... 132 Scaphidema metallicum ... 133 Platydema violaceum (især i svampet Egebark).... 134 Hoplocephala shåaemorrhoi- dalis (bl. a. Polyporus fomentarius) ......... 135 Alphitophagus bifasciatus . 136 Pentaphyllus testaceus.... 136 Hypophloeus unicolor..... 138 V. I Kompost og Gødning. Side Aderus populneus ........ 36 Anthicus bifasciatus ...... 43 VER Paa Blomster. Side Asclera-Arterne......... HEER 24 Chrysanthia-Arterne ...... 14 Oedemera-Arterne ........ 16 Pyrochroa-Arterne........ 31 Tomoxia biguttata ....... 56 Mordella-Arterne ......... SGAR Mordellistena-Arterne ..... 61 VIL Paa Løv. Side Asclera cinerascens (Eg)... 14 Lytta vesicatoria (navnlig VENS ES) HS SE PR SEERDE STENEN AMEN HEN NS 52 Conopalpus testaceus (Eg). 98 Side Anthicus floralis.......... 46 — quisquilius........... 46 Side Anaspis-Arterne ........…. 66 Osphya bipunctata … (Hvid- jø i RENEE ENE re LOLONR Hymenalia rufipes.......: 107: Gonodera luperus (navnlig Hvidtjørn)...........- 109 Cteniopus flavus.......... 114 Side Hymenalia rufipes...... En 07" Pseudocistela cerambøides . 108 Mycetochara flavipes...... 112 — VIII. Ved Ketsning. Side Salpingus gabrieli ........ 29 Aderus-Arterne........... 34 Bagrianbimta es e eRe 101 Side ” Isomira murina .......... 110 . Cteniopus flavus.......... 114 — 287 IX. Paa Sand- og Grusbund. 2 Side Side Notoxus monoceros....... 40 Isomira murina .......... 110 Anthicus hispidus ........ AB ENG tenropus havns SEEREN 114 Melo€é variegatus ......... SO EP hy an edb es Se er 124 SDTV OMI S ERE 51 Melanimon tibiale ........ 125 Easrras hinta SE EBA 100 | Opatrum sabulosum ...... 127 " Hymenalia rufipes........ 107 | Crypticus quisquilius...... 128 X. I Klitter. Side Side Eonius bimaculatus....... 48. .Cteniopus. flavus:222122... 114 Phylans sb bus SEER 124 Apalus bimaculatus....... 53 XI. Paa Strandbredder under Tang og ved Planterødder. Side i Siae Anthicus bifasciatus ...... 43 Anthicus-atersiseltrausdie 46 Ren en U SES SEE SEE 43 LANDE SETE BESES ER 47 INS CADIEIS LESS LER 44 SEALS ER RE 47 ER CIS SAR ERE ER SIE 45 | Phaleria cadaverina....... 129 ——ranthermus-s VIG 45 XII. Paa Lerbund. Opatrum riparium SAL DE SN IRGSE 127 XIIL Paa Søbredder. Side Side Anthicus antherinus ...... Are tPAnthicussselafus rr 47 Et dL PAY OVS SE FREE DN SEE Er ER REE Se 47 SEER SE XIV. Hos Myrer. Side Side Scrap brag hus Cala: 3350 Palorusydepressus VSSE 143. XV. Snyltere hos Bier og Hvepse. ERE Side gå Side Melot-Arterne ............ 49 | Metoecus paradoxus ..... VV DJ Apalus bimaculatus....... 53 . 288 XVI. I Kældere, Stalde og Udhuse. Side Blaps-Arterne ..........…… 122 XVII. Synantrope Arter. Side Side Alphitophagus bifasciatus.. 136 | Gnathocerus cornutus..... 146 Latheticus oryzae ........ 141 | Alphitobius-Arterne....... 148 Palorus ratzeburgi........ 143. | Tenebrio molitor ......... 150 — subdepressus. .......: TAS — obscurus....... BSA EET GT Tribolium-Arterne ........ 143 1. Familier, Underfamilier, Slægter og Underslægter. Abdera Aderidae........ Aderus .......… Allecula Alleculidae...... Alphitobius Alphitophagus... Anaspidae ATIASPISE at T.G Anaspis s. str.... Anisoxya Anthicidae AntbiGUus us SS ” Apalus skere ere relep.e al et es ele] er skørcer uk erle Blaps Bolitophagus .... Caenocorse Caridina Chrysanthia..... Conopalpus Crypticus Ctenjiopus Diaperis HEledona SS — Eledonoprius .... Eonius Eryx Gnathocerus .. Gonodera Haållomenus …. … ….……6………… esse es s…56060e… Navnefortegnelse. (Synonymer er trykt med Kursiv.) Side 121 129 142 97 127 114 132 131 130 48 105 .… 146 109 87 Helops Hoplocephala ... Hylophilus ...... Hymenalia RENEE Hypophloeus .... Hypulus Isomira.....- ER: Lytta Melandrya Melandryidae.... Melanimon ...... Melo€é ……sse… eee Metoecus Mordellidae Mordellistena ... Mycetochara .... Nacerda Notoxus ……0es0se Victor Hansen: Heteromerer. Hylophilidae..... ; Meloidae......…. | Mordella....... BR Nassipa........… å Side PalorUs sn eee Pentaphyllus .... Phaleria Phylan Platydema Prionychus...... Pseudocistela.... Pyrochroa Pyrochroidae.... Pythidae Pytho Rabocerus Rhinosimus Rhipiphoridae ... Salpingidae Salpingus Salpingus s. str... Scaphidema Scraptia Scraptiidae...... Serropalpidae ... Sara ss Se Sphaeriestes..... Tenebrio....... i Tenebrionidae . .. ss ……………… ss e…0…s…0 ……………. …smsse…s…e 290 2. Arter og Varieteter. Side Side Side abdominalis ..... 62 culinaris .....:.. 147 holomelaena..... 60 aculéatåa 255.77 59 CUrsSOorSASISESE ED 3 humeralis (An.) . 75 abiinis RES 90 | cyanea 7..." " 13 . humeralis (Mord.) 63 agaricola........ 131 depressus (Pal.).. 143 humeralis (Myc.). 114 anCcoTra.........… 83 | depressus (Py.).. 20 | humilis ......... 43 antherinus ..... 45 | desmaresti ...... 83 | instabilis..... SAA ater (Ant.)...... 46 destructor ...... 146 kirkae SSR D ater (Pr.).....: ".. 106 diaperinus ...... 148 laevigata (Xyl.).… 93 aier (Salp.) ..... 27 ub Se 96 laevigatus ”(Al.).. 148 alter (Salp.)...... 27 engelharti ....... 64 laevioctostriatus . 151 'axillaris (Hall.).. 89 evonymi ....... 110 lateralis 25 Le 563 axillaris (Myc.).. 113 fasciata (M.) .... 58 latipalpis ....... 75 barbata........- 97 fasciata (O.) .... 86 lethifera ........ 122 Bicolor 3575-7150 140 fasciatus (Hyp.) . 140 leucaspis...... BSK Nr 610, bifasciatus (Al1.).. 136 femorata........ 17 linearis (Hyp.) .. 140 bifasciatus (Ant.). 43 ferruginea....... 109 linearis (Myc.)... 113: bifasciatus (Hyp.) 94 Hava rsusasSeENgE FAG luperuss SEER 109 biflexuosa ....... 91 flavescens ....... 57 Juxidå 150 SRRE 2058 biguttata ASE 57 flavicollis ....... 98 luteipalpis ...... 86 bimaculatus (Ap.) 53 flavicornis....... 97 maculata ...... SE TD) bimaculatus flavipes (Ant.)..: 47…| maculosa ....... 58 (Gon) E 48 | flavipes (Myc.) .. 112 | madens......... 145 binotatus ...... … 88 flavipes (Oed.) .. 18 marginicollis .... 72 bipunctata ...... JON Klavs REESE 115; 1" måaura. 5805 KOR Boletir sk SSL 152 flex hos ss TEE 91 |! melanarius ...... 106 brevicauda (M.).. 61 | floralis.......... 46 | melanestoma .... 79 brevicauda (Mst.) 65 formicarius...... 46 melankrå 5508 12 brevicollis....... 31 formiceticola .... 143 metallicum ...... 133 brunnipes ....... TAS) foveolatus ...... 28 MICAnS zen 86. cadaverina ...... 129 FRASER 139 minor 1. SHS SIER 86 canaliculata ..... 96" | frontalis AS IIE 71 molitor 2; ENE 150 caraboides ...... 96 fungorum ....... 83 monoceros ...... 40 castanea (Gon.):. 109 fuscula (An.).... 89 morio (Al.) ..... 104 castaneum (Tr.). . 145 fuscula (Scr.).... 33 morio (Myc.).... 113 castaneus (S.)... 26 sabriel NAS PENS 29 mortisaga ......- 123 ceramboides..... 108 Sarneysi ss... ML mucronata ....- Sa 2 cinerascens...... HÆS HE geof frogu SSR Fo mAUrind NSSS - 110 Coteihea SEN 32 serhardti. 2.350 74 NIGTINUS 232480 38 coerulea (A.) .... 13 gabbUus user 124 | nobilis.......... 19 coerulea (Oed.) .. 19 BISASK LT SEEREN 124 obscurus ...2% 2. 151 CORIUS UR SEE 145 SRACTLES 25 OASE SEE 45 oculatus ......... 36 Corhutus ILSE 146 haemorrhoidalis . 135 OPUS ANS RENE 150 COST Re KRONER 78 Ht SERENE 1100 OTYZae.. Aus ASEAN croceicollis ....... 18 hISPIdUS 737 03 43 OVS ALS ERE 148 EEN] Rg ; EET STERN iassstsal Lang tt 5 FA GSR HR BEY ESS FSA Sy JADE 291 Side Side Side paradoxus ...... 54 | regimbarti ...... Øe SKU ALS, SEN, 139 Parvula di. AGES 64 reticulatus ...... 129 testaceus (Con.).. 98 pectinicornis .... 32 BENTE eee alle PAT testaceus (Pent.). 136 pentatomus ..... 38 Thenanats SENSE 104 thoracica (An.).. 74 PDELFISI AGE FRE 64 5611] 2 digt HD 0 10 TORRES SN SR 127 thoracica (Is.)... 110 plceus RRS 148 ruficollis (An.)... 74 jr TS UVENNER fase 125 BID SKR Sø 139 ruficollis (Rh.) .. 30 riet 92 planirostris...... 30 rufilabrise SS ARS 78 undulata........ 87 populneus....... 36 Bumper 107 Ude OR 3 2103: 138 proscarabaeus ... 50 sabulosum ...... 127 variegata (Mord.) 63 OLED a 04 d Ko EROS RER 65 sanguinicollis.... 13 variegatus (M.).. 50 pygmaeus....... SI schilskyana ..... 72 vesicatoria ...... DØ quadripustulatum s22 SCRIISKYL na EPE violaceum (P1.).. 134 quercinus ....... 94 selatusussr sa 47 violaceus (M.)... 50 quisquilius (Ant.) 46 serraticornis..... SAN | FEVITESCENS TU quisquilius (Cr.).. 128 subdepressus .... 143 viridipennis ..... 30 ratzeburgi ...... 143 SES SEE 18 VIII Se, EU BES: 15 reciangula.….. 2. 64 sulphureus ...... 115 viridissima ...... 15 dr larmer: VEN Side Side Ander Stephan LS POS KA Palus SE abe ELERS SE ED, 202 er fler uosa Payk: Er. 2109 Asclera Step ERE 169 ENGE ETERN akser het re 186, 187 — cyvyanea Fab ss. 170 Aderus populnecus Panz. ..... STE VB ap SE DER RS REM NE ESS 242 Alec Fab gr, 85559909 —" lethifera-Marsh.:::..:. 244 — 1030 to OVRE] SE | 0) BEES ES ERSE SE SES 229 Bolitophagus 18. 1589002 725 1 —= rhenana Bach. ...... 229 — reticulatus L... 251 Ale eu ERE SR 226 Bolværksbille rn AARIS RASER 168. "Alphitobius Steph. ....:..... 269 Brodbiler SN SEENDE 207 : — diaperinus Panz.. 271 Chrysanthia Schmidt ........ 170 == laevigatus. Fabr. . 271 — viridissima L. ... 171 Alphitophagus Steph......... 259. | Conopalpus GYL 1.2.040..5. 222 —= bifasciatus Say. 259 — testaceus L. SED Anas ide REESE: 186190 Cry pics Bar ASS S ESS 250 Anas pis: frontakis Essen, 191 — "quisquilius L. ..... 2350 2 rufilabris Gyll. ...... 191 Clemiopus" So es Ana 255 — schilskyana Cziki.... 191" — flavus "Stop 32 236 Anisoxya Mus SSD (23 KS) Diaperis Maler ss SIDER 255 Fs— fuseula 128 219 — Bolet LASERE treere 255 Aakhicidae rs STE 186, 188 "| Eledona Latr. ..... SR ERESE 254 Amt bicus Pay ÆT Rn 189 — … agaricola Hbst. .…... 254 re aberne RE 190 | Eledonoprius Reitt. ......:.. 253 > 0 BE ere MERE SKADE 190 FE armatus Panz. . 253 19= Gnathocerus Thunb.......... cornutus Fabr... Hallomenus Panz............ : binotatus Quens.. Hoplocephala Cast........... — haemorrhoi- . dalis Fabr... EFlymenah ar Muller SAS RER rufipes Fabr. ..... Hypophloeus Fabr........... faseiatus Fabr. . linearis Fabr. .. unicolor Pill. ... HypulussePavke REDE SS SENØSE bifasciatus Fabr. ... quercinus Quens. ... Isomimras Mus. Ser så ae Burnima E SE SSLRREG Kardinalbiler SERENE RIDERS I BYS El EN 1] Oå PSR os EAR Fe NS aner are ae SE es Latheticus Waterh........... — oryzae Waterh. ... Lytta vesicatoria L..... Melander FabrEE eE caraboides L...... Melanimon Stev......... ESLORt ' tibiale Fabr. ..... NIEL O ES LEE ne brevicollis: Panz. 3332: — … proscarabaeus L....... variegatus Donov..... re violaceus . Marsh. ...... Meloidae ……eseemeeeeeeeeerse…e MetoeeusiD ele SEEREN: paradoxus L....... Mordet ES ESS SENE DER aeuleafa Be iasciata Fabr....... maculosa Nåtz. ] at be] LEE DSE he ES DE REE Fe ; 197, Mordellistena abdominalis Fabr. brevicauda Boh. pumila Gyll. ... Mycetochara Berth. ......... axillaris Payk. … linearis Illig. ... NacerdasSteph ss ne mellan urna Es EON OOS USE OFRE Oedemera - Ol see ER flavipes Fabr...... lurida Marsh. ..... nobilis Scop....... virescens L....:..- Oedemeridae Olieb ile pe RR eee Opatrum Fabrss HA SeeeRE riparium Scriba .... sabulosum L....... Orchesias bat eee å fasciata Illig. micans Panz........ Osphya Illig. ......... SNS JRES bipunctata Fabr. .... Palorus Mus morer sene ratzeburgi Wissm. ... suhdepressus Woll. .. Pentaphyllus Latr. .......... Phalerraska tre re es cadaverina Fabr. ... Phylansstep SES SEER Så gibbus Fabr. ........- Plasterbiller ; Platydemar Cast SENSE violaceum Fabr. .: Prionychus Sol DRESS ater Fabrik Pseudocistela Crotch......... ceramboides L.. Pyrochroa Geoffr. see coccinea L.....….….. croceicollis Gyll. SNG luteus- Horn 200578 ; testaceus Hellw.. 232 178 182 Pyrochroa pectinicornis L.... 183 — serraticornis Scop.. 183 Pyrochr odder SFS PS REE EA 1548 By hidaes ERESEREEDEESESETE 173 PyEho Fab EA DERES 174 FRE ep EeSs SES ES EERERSEER 174 Rhinosimus Latr. ....2...…. 176 — planirostris Fabr. 178 — ruticolis EL Ses 1574 Rhipidius pectinicornis Thunb. 206 Rhipiphoridae sa Ike 202 Salpmsidae så snes de lnnrk 155 Scaphidema Redtb. ......... 258 — metallicum . Fabr. 258 Sera aa ENE ENES HORTRG 184 — fuscula Miller. ...…. 185 Ser ap ere AD NES Be SSA Serropalpidae sn ener ER NET DÅ] BP/ Skyggebiller ........ NEMLSEDEe He 237 i Side Spansk Ehe SARA SSG 197202 ene NE SKE an ae e S las 275 — MORMOR SEA, 277 — obscurus Fabr. ..... 278 — opaåageus Dut: 15271279 Fene Droner me 237 ketratoma Fab aa ne 215 — fungorum Fabr. .. 215 Bom ora CoskrrBEREde Eds 209 — bist kata Gys ESS RO Fribolum: Mae Eeay 222202 263 — castaneum Hhbst. .. 265 — …… confusum Duv..... 266 — destructor Uytt.... 266 — madens Chap...... 266 Hlonmranas EEN FEER Bas 267 ETAS DE SEE NDG 268 Sy ay kiss SAR ARE E 217 — laevigata Hellenius ... 217 FRE FREE BEEN EET SETE FS RANDEN ENEDES Ate » FERESEISS Pet SEER PR ss ere PELS JES SS FS SYS STE So