DANMARKS FAUNA 4 G;:MANDAHL-BARTH BLØDDYR BE DER BLØDDYR DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING — Bd. 54 G. MANDAHL-BARTH bLØDDYR III FERSKVANDSBLØDDYR FERSKVANDSSNEGLENES ÆGKAPSLER VED POUL BONDESEN ÆLEEØJELSER SOGRETTEESER -TFEL C. M. STEENBERG: BLØDDYR I VED G. MANDAHL-BARTH I KOMMISSION HOS G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1949 JØDER T" br. iv 3%; n BES D 'M Se E, FF SÅ 7 gz Ll É- —- Mm É ? [ Ø ,” L kh) i Å ø ” i é 3 d E, T w Udgivet med Understø —… Carlsbergfondet - v u ' we nm . (| KØBENHAVN — BIANCO LUNO Indledning. Af Bløddyrenes 5 Klasser er de 3 (Skallus, Søtænder og Blæksprutter) udelukkende marine; mens de resterende 2 (Snegle og Muslinger) ogsaa findes i Ferskvand og for Sneglenes Vedkom- mende tillige paa Landjorden. De danske Fersk- vandsbløddyr, der skal behandles i dette Bind, udgør saaledes ikke en systematisk, men en bio- logisk Enhed; det er derfor ikke muligt at karak- terisere Ferskvandsbløddyrene i Forhold til de øvrige Bløddyr paa anden Maade end ved deres Opholdssted. Iøvrigt er det fælles for alle Fersk- vandsbløddyr, at de er skalbærende, endvidere at Skallen som Regel er lysere eller mørkere hornfarvet; ingen Ferskvandsbløddyr kan i Far- vepragt maale sig med de mere farvestraalende marine Arter. De fleste af de til Ferskvand knyt- tede Bløddyrfamilier er meget gamle og har en meget vid geografisk Udbredelse. Alle de danske Familier er saaledes udbredt over flere Verdens- dele, enkelte endog over dem alle. Næsten alle Arter indenfor en og samme Familie har et meget tydeligt Fællespræg, der gør, at man næsten altid med det samme kan henføre en Ferskvands- 1% 04: snegl eller -musling til Familie, hvor i Verden den saa end stammer fra. En almindelig Oversigt over Bløddyrenes (Mollusca) Bygning og Systematik er givet i Ind- ledningen til Danmarks Fauna Bd. 10, C.M. Steenberg: Bløddyr I, Landsnegle… Den her anvendte Systematik slutter sig nær til den af J. Thiele i Handbuch der systematischen Weichtierkunde I—II anvendte, kun er Opfattel- sen af Slægter og Underslægter undertiden noget afvigende. De mere eller mindre begrundede Angreb, der navnlig fra engelsk og amerikansk Side er rettet mod den almindeligt anvendte No- menklatur, er der i det store og hele ikke taget noget Hensyn til, da det ikke tjener noget fornuf- tigt Formaal at bytte om paa Navne, der i maaske 100 Aar har været i Brug for almindeligt kendte Dyr. Snegle (Gastropåda). En almindelig Oversigt over Sneglenes Bygning findes i Danmarks Fauna Bd. 10. Af de 3 Under- klasser, Sneglene deles i, er de 2, nemlig Forgæl- lesnegle (Prosobranchia) og Lungesnegle (Pul- monata) repræsenteret i Ferskvand, mens Sneg- lenes 3. Underklasse, Baggællesnegle (Opistho- branchia) udelukkende er marin (dog skal i nye- ste Tid en enkelt Art være fundet i en Bæk paa Amboina). Prosobrancherne og Pulmonaterne kan adskilles efter nedenstaaende Nøgle. Indvoldsnervestrengen x-formet krydset. 1—2 ægte Gæller. Oftest særkønnede; Hannen med ikke indkrængelig Penis. Et Skallaag (Operculum) br STE ASS 5 SS re ERE Prosobrånchia. Indvoldsnervestrengen ikke krydset. Ægte Gæller mangler; som Regel Lungeaandedræt. Hermaphro- diter med indkrængelig Penis. Operculum mangler. Pulmonåta. Det lettest tilgængelige Skelnemærke mellem Férskvandets Prosobrancher og Pulmonater haves i Tilstedeværelsen eller Manglen af et ægte Skal- laag (Operculum). 6 Forekomst. I næsten alle Slags ferske Vande kan man finde Snegle, kun i de sureste Moser og Søer og i de mest forurenede Vandløb og Damme mangler de; tillige kan en Del Arter leve i Brak- vand. Nogle ret faa Arter er bundet til bestemte Biotoper; men de fleste kan leve under meget for- skellige Kaar. Nogle — og det gælder navnlig For- gællesneglene — er knyttet til Bunden, hvor de findes enten frit krybende ovenpaa eller delvis nedgravet i det øverste Lag; mens andre (de fleste Lungesnegle) især findes paa og imellem Vandplanternes Blade og Stængler eller krybende paa Undersiden af Vandoverfladen. Ganske faa (Theodoxus, Ancylus) findes næsten udelukkende paa Sten. Ferskvandssneglenes Føde bestaar aldeles overvejende af Planter. De fleste Tever aksler kun faa, (især Lymnaea stagnalis) æder af de højere Planters Blade, dog mest naar disse er ved at falde hen. Nogle (navnlig mange Prosobran- cher) er vistnok først og fremmest Detritus- ædere. De store Prosobrancher som Viviparus- Arterne synes ikke at have nær saa stort Føde- behov som de store Pulmonater, der i Løbet af kort Tid kan sætte meget betydelige Foderkvan- titeter til Livs. De. fleste og. muligvis alles sore Ferskvandssnegle er, naar Lejlighed gives, tillige Aadselædere, men kun for Lymnaea stagnalis er det i Akvarier paavist, at den kan tage levende Dyr (Ferskvandspolypper, smaa Snegle, Orme 0:21): 7 Væxten hos Ferskvandssneglene afsluttes ikke som hos Landsneglene ved Kønsmodenhedens Indtræden. For de fleste Ferskvandssnegle gælder det, at kun de unge Dyr klarer Overvintringen, mens de ældre, der har forplantet sig, dør i Løbet af Vinteren. I det følgende Foraar begynder de unge Snegle at lægge Æg samtidig med, at de stadig voxer. De yngre Individers Ægkapsler indeholder som Regel færre Æg end de ældres af samme Årt. Som oftest vil Individer, der er klæk- ket tidligt paa Aaret, opnaa fuld Størrelse samme Aar og dø i Løbet af Vinteren, mens Individer, der er klækket sent paa Sommeren, vil overvintre. - De fleste Ferskvandssnegle bliver saaledes kun ca. 1 Aar, nemlig mindst ca. 8 Maaneder og højst ca. 16 Maaneder. Enkelte, som Lymnaea trunca- tula og L. glabra samt Anisus leucostoma, der lever paa Lokaliteter, som normalt tørrer helt ud om Sommeren, har vistnok som Regel endog 2 Generationer om Aaret, en Foraars- og en Efter- aarsgeneration. Kun Viviparus-Arterne og Planor- barius corneus synes i Naturen at blive 2—3 Aar. I Akvarier kan de ofte holdes længere; det samme gælder L. stagnalis, der i Naturen bliver omkring fSsÅdr; men Akvarier er holdt over 2-Aar Det sker undertiden, navnlig for Lymnaea-Arter, at de overlever den Vinter, hvor de normalt skulde dø, og fortsætter Livet i endnu en Væxtperiode, i hvilken de da lægger en halv til en hel Vinding til Skallen, der saaledes bliver langt større end det for Arten normale. 8 Snyltere. Naar mange Ferskvandssnegle lever længere i Akvarier end i Naturen, skyldes det sik- kert, at de i Akvarierne skaanes for de vold- somme Cercarieinfektioner, som de næsten uden Undtagelse udsættes for en eller flere Gange i Naturen. De fleste digene Ikter har som bekendt en Snegl som Mellemvært. Iktelarven (Miraci- dium) borer sig ind i en Snegl, sjældnere en Mus- ling, hvor den udvikler sig til en Sporocyst inde i eller imellem Sneglens Indvolde, oftest i Leve- ren. Derefter er Udviklingen forskellig hos de for- skellige Iktearter, men tilsidst dannes som Regel Cercarier, der er Larvestadiet til den egentlige Ikte. Disse Cercarier borer sig ud gennem Sneg- lens Kropvæg og kommer ofte ud i Kappehulen. Det er ofte utrolige Mængder af Cercarier, der er i en Snegl; det kan være saaledes, at Cercarierne (eller Sporocysterne) optager en større Plads i Sneglens Indvoldssæk end selve Indvoldene. For at opretholde Livet under en saa voldsom Infek- tion er Sneglen tvunget til stadig at nydanne Lever og andre livsvigtige Organer, hvorved Indvolds- sækken bliver stadig større og større; dette ind- virker igen paa Skallen, der ofte bliver større, undertiden bredere eller kantet. Nærmere Under- søgelser over Cercariernes Indflydelse paa Skal- formen er meget ønskelige. Trematoderne er utvivlsomt Ferskvandssneg- lenes værste Fjender; men adskillige andre Dyr kan være farlige for dem. Mange Fugle, navnlig Ænder, fortærer store Mængder af de mindre i) Ferskvandssnegle, det samme gælder Salaman- dre; derimod æder de danske Springpadder næppe større Mængder af Ferskvandssnegle, saa- ledes som det angives for den mellem-europæiske Rana ridibunda. Indenfor Insekterne er der flere, der helt eller delvis ernærer sig af Snegle. Larven til de store Vandkær (Hydrous) lever saaledes udelukkende af Ferskvandssnegle. Forskellige Fluearter af Familien Sciomyzidae parasiterer som Larver i Ferskvandssnegle. Vaarfluelarver (Slægten Limnophilus) bruger ofte store Mængder af mindre Snegle (og Muslinger) til Beklædning af deres Rør. Forskellige Orme lever for en stor Del af Snegle, f. ex. Bruskigler (Glossosiphonia), derimod lever den lille Oligochæt Chaetogaster lrmnacåe Baer; der ofte-fmdes ;r-storf Fall paa Kapperanden af vore Mose- og Skivesnegle, vist- mok især af/detCerearier:- der borer” sie ud af Smeslen Det ansivest endvidere; alter Ehuldyr (Proales ovicola Giard) snylter i Sneglens Æg- kapsler, hvilket ogsaa skal være Tilfældet med en Billelarve af Familien Haliplidae. Endelig kan ogsaa visse Alger være farlige for Sneglene, nemlig saadanne der voxer epiphytisk paa Sneglenes Skal. For det første sker der herved ofte en stærk Korrosion navnlig af Skallens ældre Dele, for det andet kan Algerne voxe til en saadan Størrelse, at de byder Bølger og Strøm en saa stor Angrebsflade, at Sneglen maa slippe Fodfæstet og bliver-revet med: Variabilitet. Ferskvandssneglene er i høj 10 Grad paavirkelige af deres Omgivelser. Der er næppe to Lokaliteter, hvor Mosesneglene (Lym- naea) har Skallen udviklet helt paa samme Maade; hos de øvrige Ferskvandssnegle er det knap saa udpræget, mindst hos f. ex. Bithynia og Valvata; men har man Ferskvandssnegle fra flere forskellige Lokaliteter blandet sammen, vil man næsten altid uden Vanskelighed kunne sor- tere dem efter Lokaliteterne. Hovedlinierne i denne økologiske Variation er: I surt og kalk- fattigt Vand har Ferskvandssneglene som Regel en tynd Skal, ofte opnaar de paa saadanne Loka- liteter heller ikke den samme Størrelse som andre Steder. I planterige Damme og mindre Søer har de fleste Arter deres Optimum; men mange bliver større i mindre Vandmængder, hvilket muligvis hænger sammen med, at Cercarieinfektionen her ofte er voldsommere. I meget smaa Vandmæng- der opstaar som Regel dværgagtige Pejusformer, der ogsaa kan dannes i Akvarier. I Brændings- zonen i større Søer opstaar ofte kortspirede, mere tykskallede Former. De Arter, der gaar ud i Brak- vand, bliver som Regel ikke saa store her som i rent Ferskvand. Foruden disse kaarbestemte Varieteter findes der hos mange af vore Fersk- vandssnegle tillige genetisk bestemte Varieteter. Ferskvandssneglenes Variabilitet er altsaa be- stemt af tre forskellige Faktorer eller rettere Fak- torgrupper, nemlig genetiske og almindelige øko- logiske Faktorer samt Parasitangreb. Betydningen af og Sammenspillet mellem disse tre Faktior- Jat grupper er langtfra klarlagt; i Øjeblikket ved vi ikke mere end, at alle tre Grupper kan spille en stor Rolle, saa nærmere Undersøgelser er i høj Grad ønskelige. Ferskvandssneglenes Udbredelse i Danmark er kun kendt i meget grove Træk, idet der hidtil kun har været faa herhjemme, der har beskæf- tiget sig mere indgaaende med disse Dyr. For- uden en Undersøgelse af deres rent geografiske Udbredelse her i Landet mangler vi en Række Undersøgelser gennem en længere Aarrække af Sneglefaunaen i enkelte Damme, Søer og Vand- løb til Paavisning af Svingninger i Faunaens Sammensætning. Det viser sig nemlig Gang paa Gang, at Arter, der paa en bestemt Lokalitet har været meget almindelige i mange Aar, pludseligt kan forsvinde helt, mens Arter, der hidtil har manglet, kan dukke op og i Løbet af faa Aar blive dominerende. Det sidste hænger sikkert sammen med Ferskvandssneglenes store Spred- ninesmulisheder, dels som Æg," dels: som unge eller endog voxne Dyr. Ægkapslerne kan anbringes paa mange forskellige faste Genstande, deriblandt Baade og Fiskemateriel, der under- tiden flyttes fra en Sø til en anden; undertiden anbringes de endog paa Fødderne af Fugle (Æn- der)! De flade, smaa Skivesnegle kan let hænge fast. i Fuglenes Fjerdragt; Acroloxus er fundet paa Vandkalves Dækvinger, og det er sket, at en Vadefugl har traadt paa en krybende Forgælle- snegl, der har trukket sig saa hurtigt ind i Skal- 12 len, at en af Fuglens Tæer er kommet i Klemme mellem Skallens Mundrand og Laaget, og at Sneglen paa den Maade er fulgt med Fuglen op i Luften. At Sneglenes Spredningsmuligheder fak- tisk er meget store, ses af den Kendsgerning, at nye Ferskvande som Mergelgrave og Tørvegrave meget hurtigt befolkes med forskellige Arter af Ferskvandssnegle. Det vil være af Værdi at faa undersøgt i hvilken Rækkefølge de forskellige Arter indfinder sig. Økonomisk Betydning har vore Fersk- vandssnegle i det store og hele ikke. Kun 2 af vore Arter kan undertiden gøre Skade, den ene, Lymnaea truncatula, ved at være Mellemvært for Faareflynderen eller Faarets Leverikte (Fasciola hepatica L.), den anden, L.pereger, ved at inde- holde et Giftstof, der, naar det kommer i Forbin- delse med Fisks (navnlig Ørreders) Gæller, virker som en ret stærk Nervegift, der i værste Tilfælde kan dræbe Fiskene i Løbet af faa Minut- ter. Som Regel er Sneglene dog ingen Fare for Fiskene, tværtimod, men Faren er til Stede i Til- fælde af, at Fisk anbringes i en ringe Vand- mængde, hvor der er mange Snegle, saaledes som det kan ske ved Udfiskning af Ørreddamme eller under Transport i Baljer og Spande. Fangsten af Ferskvandssnegle volder som Regel ingen Vanskeligheder. Paa lavt Vand vil de ofte kunne samles med Hænderne; men som oftest kan det betale sig at bruge en Ketsjer. I tæt 13 Vegetation, hvor Ketsjeren hurtigt bliver fyldt med Vandplanter, er det en god Taktik, at holde Ketsjerposen nede i Vandet og ryste Vandplan- terne kraftigt, hvorved de fleste Snegle (dog ikke Åeroloxus). slipper deres Tag: og” falder ned Posens Bund, hvor de let kan ses, naar Planterne fjernes. Paa dybere Vand maa man bruge et lille Skebenet eller "Skråaber PaarStedert hvor der findes mange Individer af mindre Årter i eller paa Bundens Mudder, kan en Sigte anvendes med Fordel. Ved Indsamling af Ferskvandssnegle tager man — naar ikke særlige Forhold gør sig gældende — kun de voxne Dyr, idet kun disse viser Årtens Udseende paa paagældende Sted. Den bedste Tid for Indsamlingen er Foraar og Efteraar. Ferskvandssneglene kan ligesom Landsneglene dræbes i kogende Vand; nemmere er det strax paa Stedet at komme dem i Glas med 50—60 "/, Alkohol; naar de har ligget et Døgn eller to heri, kan Kroppen som Regel let trækkes ud af Skallen med en Pincet eller en krogformet Naal. Ved de større Prosobrancher kan man stikke en Tændstik eller lignende ind mellem Skalmundingen og Operculum, da dette ellers lukker for tæt til, at Alkoholen kan trænge ind. Skal kun Skallerne gemmes, tørres de, efter at Bløddelene er fjernet, eller for de mindre Arters Vedkommende med Dyret i. I Tilfælde af at ogsaa Bløddelene skal gemmes, er det bedst at bedøve Sneglene, før de 14 dræbes. Dette kan ske, ved af man anbrmnser Sneglene i smaa Glas med en ringe Vandmængde og langsomt (i Løbet af flere Timer) draabevis tilsætter Alkohol, indtil de er bedøvede, hvorpaa man dræber dem i 50 "/, Alkohol. Efter nogle faa Timer til en Dag fører man dem over i 70 /, Fig. 1—2. Snegleskallens Maal. Se Texten. Alkohol, hvori de kan opbevares; men som Regel er det nødvendigt at udskifte Alkoholen efter 1—2 Døgns Forløb. I Stedet for Alkohol kan ogsaa anvendes 4 "/, Formol; men det er knap saa godt, fordi Formolen er tilbøjelig til at an- gribe Kalken i Snegleskallen. Da der er forskellige Maader at angive en Sneg- leskals Størrelse paa, vil det være hensigtsmæssigt her at gøre Rede for, hvorledes de for hver Art angivne Maal skal forstaas (Fig. 1—2). Højden af en Snegleskal er Afstanden mellem to parallele Bo Linier (a—b og c—d), der gaar gennem Skallens øverste og nederste Punkt, og som løber vinkelret paa Skalaxen. Skallens Bredde er Afstanden mel- lem to parallele Linier (a—c og b—d), der løber gennem Skallens yderste Punkter parallelt med Skalaxen. Bredden maales saaledes vinkelret paa Skalaxen og ikke, som Tilfældet ofte er hos Land- sneglene, parallelt med sidste Vinding. Grunden til at denne Metode ikke anvendes her, er at den vanskeligt lader sig prak- tisere paa høje ten- el- ler taarnformede Skaller. Mundingens Højde og Bredde maales paa sam- Fig. 3. Snegleskallens Vindin- ger. Se Texten. me Maade. Højden er Afstanden mellem d og f eller som i Fig. 2 mellem d og b, og Bredden Afstanden mellem e og d. Maalene tages sikrest med Skydelære. Ogsaa med Hensyn til at tælle Antallet af Vin- dinger er der forskellige Maader. Her bruges den, der er vist i Fig. 3. Figuren forestiller de øverste Vindinger i en Snegleskal. De prikkede Pile an- giver Tællingsretningen og den stiplede Linie Grænserne mellem de enkelte Vindinger. Tallene 1,2 08.3 angiver, "hvor henholdsvis 1., 2:-0g 3. Vinding slutter. 16 1. Underklasse Forgællesnegle (Prosobrånchia). Skallen meget forskelligt udviklet, meget sjæl- dent manglende (kun hos enkelte marine Arter). Skallaag (Operculum) næsten altid til Stede. Laaget, der kan være hornagtigt eller forkalket eller begge Dele, er spiralsnoet eller koncentrisk opbygget og sidder altid paa Rygsiden af den Fig. 4. Tværrække af tæniogloss Radula (Bithynia). bageste Del af Foden, der, naar Sneglen trækker sig ind i Skallen, bøjes om, saaledes at Laaget trækkes sidst ind. Laaget slutter som Regel nøje til de indvendige Vægge i den sidste Vinding lidt indenfor Mundingen, sjældnere som hos f. Ex. Bithynia til selve Mundranden; men i begge Til- fælde danner det et tæt og effektivt Lukke. Hovedet er forsynet med et Par Tentakler, der kan trækkes sammen, men ikke krænges ind. Ved Tentaklernes Basis findes hos de fleste et Par Øjne, der ikke sjældent sidder paa et lille Fremspring. Hovedet hyppigt snudeformet for- længet, ofte, men kun hos marine Årter, tillige for- synet med en Snabel. Mundhulen fortil og for- oven med en som Regel parret Kæbe og forneden med en Radula, hvis enkelte Tandrækker sjæl- 1% dent bestaar af saa mange Tænder som hos de fleste Pulmonater. Hos Hovedparten af Proso- brancherne findes saaledes kun 7 Tænder i hver Tværrække, nemlig 1 bred Midttand og paa hver Side 3 slanke Sidetænder (Tænioglossa, Fig. 4). Alle vore Ferskvandsprosobrancher er tænio- glosse, alene med Undtagelse af Theodoxus, der [| Fig. 5. Tværrække af rhipidogloss Radula (Theodoxus). 100 x. er rhipidogloss (Fig. 5), hvilket vil sige, at hver Tværrække i Radulaen bestaar af 1—flere Midt- tænder, 1 stor Mellemtand (Sideiand) og flere vifteformet ordnede, smalle Randtænder. I Mund- hulen udmunder som Regel tillige et Par mere eller mindre veludviklede Spytkirtler. Oesopha- gus er hyppigt noget udvidet og forsynet med Kirtelvæv Maven "staar 1 Forbindelse meden Fordøjelseskirtel (»Lever«, Hepatopankreas) og indeholder hos nogle en Krystalstav; selve Tar- men. er af vexlende Længde hos de forskellige Arter. Hos de laveststaaende Prosobrancher (Zeugobranchia, Diotocardia) findes i Kappe- hulen 2 fjerformede Gæller (Ctenidier), og sva- G. Mandahl-Barth ; Bløddyr III. 2 18 rende hertil har Hjertet 2 Forkamre:" Hjertet er omgivet af et Pericardium, der oprindeligt med 2 laterale Aabninger staar i Forbindelse med det dobbelte Excretionsorgan, Nephridiet (»Nyren«). Hos alle de højerestaaende Prosobrancher for- svinder højre Gælle og det dertil hørende højre Forkammer tillige med det højre Nephridium; hos venstresnoede Arter er det dog den venstre Sides Organer, der forsvinder. Nervesystemet bestaar oprindeligt af 3 Par Ganglier, Buccal-, - Cerebral- og Pleuralganglierne, der er grupperet omkring Svælget, samt af det uparrede Visceral- ganglie, der ligger oppe i Indvoldssækken; der- imod er der ikke udviklet specielle Pedalganglier, men Foden innerveres af et Par gangliøse Nerve- strænge (Pedalstrængene). Hos de højerestaaende findes derimod Pedalganglier og tillige et Par Parietalganglier. Hos de primitive Former er For- bindelserne mellem Ganglierne (Kommissurer og Konnektiver) meget lange, men efterhaanden for- kortes de, saaledes at Nervesystemet hos de højere udviklede i det store og hele ligger koncentreret omkring Svælget, dog er denne Koncentration hos Prosobrancherne aldrig saa stærk som hos Pul- monaterne. Langt de fleste Forgællesnegle er særkønnede, kun ganske faa (f. Ex. Valvata og Potamopyrgus) er Hermaphroditer. Kønskirtlen er altid uparret og ligger ret højt oppe i Indvoldssækken. Hos de primitive Former fungerer højre Nephridium som Udførselsvej for Kønsstofferne; hos de øvrige 3) udvikles en særlig Udførselsgang (hos Hunnen en Æggeleder (Oviduct), hos Hannen en Sæd- leder (Vas deferens)). Til Udførselsgangen kan være knyttet forskellige accessoriske Kirtler, blandt hvilke en Æggehvidekirtel som Regel er til Stede. De fleste Prosobrancher aflægger Æg- gene i Kapsler af forskelligt Udseende hos de for- skellige Slægter og Årter; men hos enkelte (f. Ex. Viviparus og Potamopyrgus) sker Æggets Udvik- ling i Moderdyret, der først lægger Ægget, naar det klækkes. De fleste marine Arter har et pela- gisk Larvestadium, den saakaldte Veligerlarve, der er udstyret med et fimreklædt Svømmesejl (Velam); men dette Stadium mangler hos de limniske Arter, eller Veligerlarven forbliver i Æg- kapslen indtil den har naaet Bundstadiet. I hver Æsgkapsel findes hos mange Prosobrancher tal- rige Æg, af hvilke de fleste ikke udvikles, men kur Hener" som Nærings for" Larven eller” Lar- verne. Prosobrancherne, der udgør den største af Sneglenes tre Underklasser, er aldeles overvej- ende marine, dog har en Del tilpasset sig til Livet paa Landjorden og relativt faa til Livet i Fersk- vand. Efter den almindeligt anvendte Systematik deles Prosobrancherne 1-3 "Ordener: Archaeo- gastropåda (= Aspidobranchia), Mesogastropoda og Stenoglossa, af hvilke den sidste udelukkende forekommer i Havet. Af Archaeogastropoderne har en enkelt Familie, Neritidae, hvortil den hjemlige Theodoxus hører, tilpasset sig til Livet 2% 20 i Brak- og Ferskvand. De øvrige Ferskvands- prosobrancher hører alle til Mesogastropoda. Fra danske ferske Vande kendes ialt 10 Prosobranch- Arter, fordelt paa 6 Slægter og 4 Familier. Oversigt over Familierne). 1. Skallen meget solid, med kun 3 hurtigt tiltagende Vindinger og meget lille Spir; Operculum paa In- dersiden med et Fremspring. Hjertet med 2 For- KAMRE SS ER re eger Ga see NE Neritidae S. 20. Skallen ret tynd med 4 eller flere Vindinger; Oper- culum uden indvendigt Fremspring. Hjertet med Forks mm mer DE ESSEN RENE 2 2. Skallen over 23 mm høj og med mere eller mindre ibndeliser Spin alb aan des eeeeeee Viviparidae S. 235. Skallen under 20 mm høj,normalt uden Spiralbaand 3. 3. Mundingen kredsrund; Operculum med tæt Spiral- struktur. Hermaphroditer med udstrækkelig, fjer- KORME LAG FLERE SE SEE EDEN Valvatidae S. 30. Mundingen ægformet eller tilspidset foroven ; Oper- culum med koncentrisk Struktur eller med faa Vindinger i Spiralen. Som Regel særkønnede og med indvendig, kamformet Gælle.. Hydrobiidae S. 36. 1. Familie Neritidae. Skallen solid, lav, ofte halvkugleformet eller omvendt baadformet, noget bilateralt symmetrisk, uden Navle og med faa, hurtigt tiltagende Vin- dinger.. De øvre indvendige Skillevægge er op- løste. Spiret meget lille, næsten vorteformet. 1) I denne som i de følgende Bestemmelsesnøgler tages der kun Hensyn til de danske Arter samt til de Arter, der muligvis vil kunne findes her i Landet. 21 Mundingen vid, halvkredsformet, med affladet, bred "Axerand 62 skarp Yderrand.… "Hos-«mange (tropiske) Arter er saavel Axeranden som Yder- randen forsynet med Tænder eller Knuder. Skal- lens Overflade hyppigst glat, sjældnere forsynet med Ribber eller -Forne: Operculumforkalket Fig. 6. Theodoxus fluviatilis. Hunlige Genitalorganer. ac acces- sorisk Kirtel, be Befrugtningslomme (Bursa copulatrix), od Ægge- leder (Oviduct), oo Ootyp, ov Ovarium, rc Sædgemme (Recepta- culum seminis), va Vagina. med spiralsnoet Struktur; paa Indersiden med et mere eller mindre veludviklet tandagtigt Frem- spring, der sriber inden om Axeranden: Hovedet stort og bredsnudet, med lange, tynde, tilspidsede Følehorn. Øjnene sidder paa smaa, taplignende Forhøjninger paa Følehornenes late- rale Basis. I den rummelige Kappehule findes en ved Basis fastvoxet Gælle med 2 Rækker Gælle- blade” Hjerter med2- ForkamreNephruidiet bestaar af en excretorisk Del og et Urinkammer. Mundhulen mangler egentlige Kæber. Radula er 22 rhipidogloss. Oesophagus er et langt og snævert Rør uden egentlig Kirteludvikling; Maven sæk- formet; den ret lange Tarm udmunder i højre Side af Kappehulen. Nervesystemet primitivtmed rebstigeformet Pedalnervesystem. Genitalorganer- ne komplicerede: Hos Hunnen (Fig. 6) findes Æggestok, Æggeleder og en saakaldt Ootyp, hvori ofte udmunder en Sæk, der indeholder Kalkkorn, samt en Spermatophorsæk, hvis forreste Afsnit tjener som Vagina, mens der fra Ooiypen gaar en særlig Gang til Overfladen, hvorigennem Æg- gene lægges. Hos mange findes yderligere paa en " Forbindelsesgang mellem Vagina og Ootypen et Receptaculum seminis, der endog kan have selv- stændig Udmunding, saaledes at der i det hele kan være 3 hunlige Kønsaabninger (Triauli), der alle findes i Nærheden af Gattet. Hos Hannen er Sædlederen meget lang og bugtet og danner et kirtelrigt Endeafsnit, i hvilket der ogsaa udmun- der en Sædlederkirtel (Prostata). Den hanlige Kønsaabning findes ved Siden af Gattet; herfra føres Sæden gennem en Rende til Parringsorganet (Penis), der sidder paa højre Side bagved Føle- hornet. Neritiderne er udbredt med talrige Arter over næsten hele Jorden, kun mangler de i Arktis og Antarktis. De optræder med den største Arts- og Formrigdom i Troperne. De fleste er marine Strandbeboere, men mange har søgt op i Flod- mundinger eller højere op og er blevet rene Ferskvandsdyr; enkelte er blevet Landsnegle. I Europa findes kun 2 Slægter, af hvilke den ene findes hos os. 1. Theodoxus Montfort. (Neritina Lamarck). Skallen halvkugleformet eller omvendt baad- formet, som Regel med lavt Spir og faa, hurtigt liltagende Nindinser; slat' og ofte: hyliet farvet. Axeranden bred og perlemorskinnende. Opercu- lum paa Yderranden med en hindeagtig Kant, der-olte”er afvigende farvet. Dyret med bredt, hjerteformet. Hoved og stor Mund med kraftige Læbefoldér. Foden kort og afrundet. Radula Fig. 5. Genitalorganerne hos Hunnen (Fig. 6) med 2 Kønsaabninger. Af denne Slægt kendes omkring 30 Arter i Europa, Nord- afrika og Vestasien. Hos os kun 1 Art. T. fluviåtilis (Linné). (Fig. 7). Skallen med knap 3 Vin- dinger, noget bilateralt symmetrisk, omvendt baadformet, glat, men ikke blank. Farven gullig, graalig eller grønlig med en meget karakteristisk mørkere Nettegning, hvis Farve varierer fra gullig, gennem rødlig til violet og blaasort. Maskevidden varierer en Del, saaledes at visse Skaller nær- mest er mørke med smaa Pletter eller endog helt sorte. Ikke sjældent varierer Nettegningen tillige i Styrke paa en saadan Maade, at Skallen faar afvexlende lyse og mørke Spiralbaand. Det lille, vorteformede Spir er som Regel stærkt korroderet. Mundingen er meget vid, bredere end høj, med skarp Mund- rand og bred, skarpkantet Axerand; paa næstsidste Vinding en stærk Callus. Operculum er gulligt med orangefarvet eller rød Yderrand. H. 5—8 mm, Br. 7—10 mm!?. T. fluviatilis kan paa Grund af sin ejendommelige Skal- 7) Paa Grund af den ejendommelige Skalform maales Theodoxus som Regel saaledes, at Bredden tages som Skallens største Ud- strækning parallelt med sidste Vinding og ikke som ellers Skallens største Udstrækning vinkelret paa Skalaxen. Højden er det største Maal vinkelret paa Bredden. 24 form og Farvetegning ikke forvexles med nøgen anden dansk Snegl. Laaget vil altid kunne kendes paa Fremspringet. Arten er meget variabel i Farve og tildels ogsaa i Størrelse; de forskellige Former har faaet Navne, til trods for at de er lidet konstante og næppe kan betragtes som Varieteter. De mere karakteristiske erf.trifasci- åtus Colbeau med tre mørke Spi- ralbaand; den findes navnlig i Søer. Endvidere f.nigréscens Colbeau, der er meget mørk, ofte ensfarvet sort; den hører hjemme i lav- Fig. 7. Theodoxus fluvia- vandede, stærkt strømmende Aaer tilis. 21/, x. og Bække. Endelig maa nævnes - var.littorålis Linné, der ligeledes er meget mørk og ofte mindre end Hovedformen; den er karakteristisk for Brakvand ved vore indre Kyster. Baade i Ferskvand og i Brakvand forekommer T. fluviatilis kun paa lavt Vand ikke langt fra Bredden; i vore større Søer er den almindelig og optræder her som et af Karakterdyrene i Bræn- dingszonen. : T. fluviatilis lægger Æggene i smaa, karakteristiske, næsten kredsrunde Kapsler, der afsættes paa Sten og Planter, sjæld- nere paa andre Individers Skal. I hver Kapsel findes flere Æg, men som Regel bliver kun et af disse til Larve, medens de andre tjener til Næring for Larven. Undertiden udvikles alle Æggene til Larver, der i saa Tilfælde er henvist til Kanni- balisme. I Ferskvand er saavel Kapsler som Ægantal større end i Brakvand. Larven er en Veligerlarve, men den for- bliver i Kapsien til Bundstadiet er naaet. Arten er almindelig i de fleste af vore større Søer og findes tillige i mange Aaer. Den er udbredt over det meste af Lan- det, men kendes dog ikke fra det egentlige Vendsyssel. Navn- lig påa Øerne findes den mange Steder som Strandsnegl; den synes at kunne itaale op til 13 ?/, Salt i Vandet. Udenfor Danmark findes den i næsten hele Europa; den mangler dog i den nordligste og sydligste Del samt i Donauomraadet. 25 2. Fam. Viviparidae. Skallen stor sæsformet tikkkesleformet med mere eller mindre aaben, undertiden helt lukket Naver 6-6 mere eller mindre Fhvækvede si: carinate Vindinger, hvis Overflade som Regel er glat uden anden Struktur end tætstillede, fine Til- Fig. 8. Viviparus viviparus. Tværrækker af Radula. væxtlinier; hos nogle findes dog Spiralstriber, undertiden med Knuder. Mundingen afrundet æg- formet, foroven ofte noget tilspidset, med sam- menhængende Mundrand, der som oftest er skarp og lige, sjældnere fortykket og ombøjet. Oper- culum tyndt, hornagtigt med excentrisk Kærne og koncentrisk Struktur. Dyret plumpt, med ret kort og bred Snude og 2 lange Følehorn, af hvilke det højre hos Hannen er noget omdannet og tjener som Parringsorgan. Øjnene sidder paa et Par korte Stilke ved Føle- hornenes laterale Basis. Nakken med to Side- lapper, af hvilke den højre er størst og oventil 26 rendeformet og fungerer som Aanderør. Foden stor og kraftig. Kappehulen, med en kamformet Gælle og et vulstformet Lugteorgan (Osphradium). Hjertet med 1 Forkammer. Kun venstre Nephri- Fig. 9. Viviparus fasciatus. Genitalorganer. Bogstaverne samme Betydning som i Fig. 6, desuden ga Æggehvidekirtel, p Penis, t Testikel, u Uterus, ud Sædleder (Vas deferens), us Sædblære (Vesicula seminalis). dium udviklet; det udmunder gennem en Urin- leder ved Kapperanden. I Nervesystemet ligger Pleuralganglierne tæt ved Cerebralganglierne; Visceralkommissuren er forbundet med Pallial- nerverne, der udspringer fra Pieuralganglierne; gangliøse Pedalstrenge med faa Kommissurer. Mundhulen med 2 lateraltstillede, ret smalle Kæ- ber og temmelig kort Radula (Fig. 8). 2 Spytkirt- 27 ler indmunder dorsolateralt bagtil i Mundhulen. Oesophagus lang og simpel; Maven tredelt; Tar- men lang og bugtet. Genitalorganerne (Fig. 9) bestaar hos Hunnen af Ovarium, Æggehvidekir- tel og Oviduct, hvis nederste, udvidede Del fun- gerer som Uterus, idet Vivipariderne er levende- fødende. Den øverste Del af Uterus er ombøjet og tjener som Receptaculum seminis. Hos Hannen findes en stor Testikel, hvorfra der udgaar en ret kort "Sædleder. bvis' Endeafsnit er, udyidet-og sandsynligvis fungerer som Prostata. Kønsaabnin- gen findes paa Spidsen af højre Følehorn i et lille Vedhæng, der er den egentlige Penis. Familien findes udelukkende i Ferskvand og lever i alle Verdensdele med Undtagelse af Sydamerika. Den deles i 7 Slægter, af hvilke Slægten Viviparus er langt den største; den er repræsenteret hos os med 2 Arter. 1. Viviparus Montffort. (Paludina Lamarck). Skallen mere eller mindre kegleformet, med eller uden Navle, glat eller sjældnere med Spiral- striber. Slægten, der er udbredt over den nordlige Halvkugle samt Afrika, omfatter et ret stort Antal Arter, der alle er lang- somme og træge Bunddyr, som hovedsageligt ernærer sig af Detritus. Hos os 2 Arter. Med Hensyn til Benævnelsen af disse 2 Arter har der hersket og hersker stadig den største Uklarhed, idet de forskellige Navne har været brugt snart til den ene og snart til den anden Art. Det er derfor nødven- digt ved Brug af Litteraturen at gøre sig klart, hvilken af Arterne det er, der af vedkommende Forfatter betegnes med dette eller hint Navn. Til alt Held volder Adskillelsen af de to Arter ingen Vanskelighed. 28 Oversigt over Arterne. Vindingerne stærkt hvælvede, adskilte af en dyb SømsEN avlen aaben se es REE 1. V. fasciåtus. Vindingerne affladede, Sømmen og Navlen lukket 2. V. viviparus. 1. V. fasciåtus (Muller) (—= lacustris Beck). (Fig. 10). Dyret mørkt graaligt eller brunligt med lysere Saal og talrige smaa messinggule eller røde Pletter paa Oversiden. Skallen ret tynd, bredt kegleformet med 6—7 meget stærkt hvælvede Vindinger, der er adskilte ved en meget dyb Søm. Apex til- spidset, vorteagtig; men ofte korroderet. Navlen aaben, sjæld- nere noget overdækket af den ombøjede Axerand. Mundingen ægformet med skarp, ikke ombøjet Yderrand. Strukturen bestaar af en som Regel fin Tværstribning, der kun ved større Væxtstandsninger og mod Mundingen paa den udvoxede Skal bliver grovere. Farven oftest olivengrøn eller mere brunlig med 3 mørkere Spiralbaand, af hvil- ke det øverste ofte er noget utyde- ligt. Ungerne har en Børsterække paa hver af de 2 øverste Baand. HESS (mm Bree sm V. fasciatus kan blandt de dan- ske Ferskvandssnegle kun forvexles med den efterfølgende Art, som den imidlertid altid let vil kunne kendes fra paa de mere konvexe Vindinger, den dybere Søm og den aabne Navle. Denne Art vexler en Del i Farve ikke alene fra Sted til Sted, men ofte ogsaa paa samme Lokalitet. h MVERS [NM Se ilt NH |) f b Fig. 10. Viviparus fasci- Man kan træffe alle Overgange fra atus. Nat. St. Exemplarer med næsten gul Bund- farve og skarpt tegnede, rødbrune Baand, gennem brune eller grønne til næsten helt sorte Indi- vider. Disse sidste (f. nigrescens Schlesch) er ejendommelige ved, at ogsaa Embryonerne er meget mørke. Ogsaa albi- 29 notiske Individer og Individer helt uden Baand kendes. Sandsynligvis er Skalfarven i nogen Grad afhængig af Lo- kalitetens Beskaffenhed, idet de lyseste Individer hovedsage- ligt findes paa lavt Vand i Søer med sandet Bund, mens de mørkere mest træffes paa Mudderbund; men det holder ikke Stik i alle Tilfælde. Ogsaa i Størrelse varierer Arten en Del: mindst synes den at blive, naar den undtagelsesvis lever i stærkt strømmende Vand (Lellinge Aa: H. 28 mm), størst i roligt Vand. Hannen bliver ikke helt saa stor som Hunnen, som den tillige kan kendes fra paa det omdannede højre Følehorn og den forholdsvis bredere Skal"). Hunnen har som Regel i hele Sommerhalvaaret Æg og Fostre i Uterus. Disse ligger i en Slags Ægkapsel, der brister under eller lige efter Fødselen. Antallet af tydelige Fostre i Uterus hos en stor Hun kan naa helt op til ca. 50, mens der i et mindre Antal Æg ikke er tyde- lige Fostre. Den nyfødte Unges Skal bestaar af 4 Vindinger og er ca. 7 mm bred. Det angives, at Hannen i Naturen kun bliver 1 Aar, mens Hunnerne skal kunne blive ca. 3; men efter Iagttagelser her i Landet (Kildesøen) ser det imidlertid ud til, at baade Hannen og Hunnen bliver ca. 2 Aar. I Akvarier er Arten holdt i 8—10 Aar. I Danmark er V. fasciatus kun almindelig paa Lolland- Falster og i det sydlige og sydvestlige Sjælland, ellers er den meget lokal i sin Udbredelse. Den kendes saaledes fra Møen og nogle faa Steder i den øvrige Del af Sjælland (Lellinge Aa, Ladegaardsaaen, Kildesøen, Holte og et Par af Hellebæk- Søerne). Derimod kendes den ikke fra de øvrige danske Øer. I Jylland er den fundet nogle Steder i Gudenaa og Nørre Aa samt i Sønderjylland. Sandsynligvis vil den kunne findes flere Steder; men da den ofte lever nedgravet i Dyndet, over- ses den let. Iøvrigt er den udbredt gennem store Dele af Mellemeuropa fra England og Frankrig til Forasien. Mod Nord gaar den til ca. 62” i Finland og mod Syd til Toscana. 2.- V.viviparus (Linné), (Fig. 11). Dyret som hos fore- gaaende. Skallen mere solid end hos foregaaende, mere rent 1) Af 49 Expl. fra Kildesøen var 24 Hanner og 25 Hunner. Han- nerne var gennemsnitligt 33,0 mm høje og 25,6 mm brede (Bredden = 77,6"/, af Højden), Hunnerne 37,7 mm høje og 27,6 mm brede (Bredden = 73,4 '/, af Højden). 30 kegleformet, med 53—6 ret flade Vindinger, adskilte ved en lav Søm. Apex afrundet. Navlen helt eller næsten helt lukket. Mundingen ægformet, oventil mere til- spidset end hos foregaaende. Mund- randen skarp. Skallens Struktur som hos V. fasciatus. Farven ret lys oliven- grøn eller -brun med 3 mere eller min- dre tydelige, brune Spiralbaand, der paa Skallens blaalige Inderside fremtræder mere rødlige; men Skallens Yderside er ofte. dækket af en mørk Belæg- ning. Ungerne mangler Børsterne paa de 2 øverste Spiralbaand. H. 30—33 mm, Br. 20—25 mm. N «eg SÅN Fig. 11. Viviparus Bog viviparus. Nat. St. V. viviparus kan kun forvexles. med foregaaende, som den let kan kendes fra paa de fladere Vindinger, den afrundede Apex og den lukkede Navle. I Levevis adskiller denne Art sig fra foregaaende ved i højere Grad at være en Flod- og Aaform. De nyfødte Unger er lidt mindre end hos V. fasciatus. Den kendes herfra Landet kun fra Jylland, hvor den lever i Gudenaa og Nørre Aa nærved Randers. Fra ældre Tid angives den fra Hanherred og fra Æbeltoft, men er ikke siden fundet her, og det er tvivl- somt, om den nogensinde har levet paa disse Steder. Dens øvrige Udbredelse er omtrent som foregaaendes, kun gaar den højere mod Nord og ikke saa langt mod Syd; den mangler saaledes i Alperne og i Østrig-Ungarn, men findes atter i Jugoslavien og Walakiet. 3. Fam. Valvatidae. Skallen af forskellig Højde, ligefra skiveformet til ret højt kegleformet, som Regel med aaben Navle. 3—5 Vindinger, der som Regel har et cir- kelrundt Tværsnit. Sømmen dyb. Mundingen kredsrund, med skarp og sammenhængende, 31 ikke sjældent fri Mundrand. Operculum ligeledes kredsrundt, hornagtigt, ikke forkalket og med en svag Indsænkning paa Midten; dets Struktur be- staar af en tæt Spiralsnoning omkring en cen- drak kerne: Hovedet med ret lang Snude og to lange, runde, tilspidsede Følehorn, der sidder tæt sam- men. Øjnene findes paa Oversiden af Følehor- nenes Basis. Foden fortil bred med laterale, noget REN Fig. 12. Valvata piscinalis. Centraltanden og 1. Sidetand i Radulaen. bagud krummede Fremspring, bagtil bredt af- rundet. Kappen har paa højre Side et traadformet Vedhæns dersom Reselter skudt frem naar Dyre er 1" Bevæselse "Der samme sælder”den store, fjerformede Gælle, der sidder paa venstre Side £ Kappehulen: "Hjertet med fr Forkam mer: Nephridiet bestaar af en kortere proximal og en længere distal Del, der udmunder foran Gællen. Mundhulen med et Par laterale Kæber og en kort tæniogloss Radula med kamformede Tæn- der — (Fis 1P)-FTo anse uregelmæssige-Spyl- kirtler indmunder bagtil i Mundhulen. Oeso- phagus simpelt rørformet; Maven kun lidet ud- videt; Tarmen ret kort med Udmunding til højre 32 i Kappehulen. I Nervesystemet er Pleuralgang- lierne smeltede sammen med Cerebralganglierne Pleuroparietalkonnektiverne korte; Pedalgang- lierne veludviklede, med enkelt Komissur. Geni- talorganerne (Fig. 13): Hermaphroditisk Køns- kirtel, hvis Udførselsgang deler sig i en hanlig Fig. 13. Valvata piscinalis. Genitalorganerne. Bogstaverne samme Betydning som i Fig. 6 -og 9, desuden dh hermaphroditisk Køns- gang (Ductus hermaphroditicus), gh hermaphroditisk Kønskirtel, gn Skalkirtel, pr Sædlederkirtel (Prostata). og en hunlig Del. Den hunlige Udførselsgang dan- ner et Sædgemme (Receptaculum seminis) og en kort Vagina, hvori indmunder en Æggehvide- kirtel og en Skalkirtel, der ligger tæt op ad Sæd- gemmet. Den hanlige Kønsvej bestaar af en Sæd- leder med en veludviklet Prostata, som udmun- der i Penis, der ligger under det højre Følehorn. Æggene aflægges i smaa kuglerunde eller pølse- 33 formede og paa Enden stillede Kapsler, der kun indeholder faa Æg. En enkelt (ikke dansk) Art er levendefødende. Valvaterne er udbredt i Ferskvand over hele den nordlige Halvkugle. Til Familien hører 2 (eller 3) Slægter, af hvilke den ene, selve Slægten Valvata, omfatter næsten alle Arterne; kun den er repræsenteret hos os. 1. Valvåta O. F. Muller. Med Familiens Karakterer. Slægten, der forekommer baade i stillestaaende og i rindende Vand, deles i en Række Underslægter, af hvilke nogle kun findes i Baikal- og Ochridasøen. Iøvrigt er Slæg- ten udbredt over Nordamerika, Europa, Nordafrika og Nord- asien. Fra Danmark kendes tre Arter. Oversigt over Arterne. 1. Skallen 2—3,3 mm bred, skiveformet med helt MadtrS DIES SOE NR SEE ERE Rs ISEVE rs ba Skallen 4 mm bred eller mere, med mere eller min- dre højt Spir, menikke skiveformet.............. ØR 2. Spiret lavt; Skallen dobbelt saa bred som høj, Højden ca. 2 mm. Navlen meget aaben........ 2. V. macråstoma. Spiret højere; Skallen omtrent saa høj som bred eller højere; Højden 4—11 mm. Navlen snæver. . 3. V. piscinålis. 1. V. criståta O. F. Miller. (Fig. 14). Dyret mørkt blaa- graat eller næsten sort med lysere Fod, Følehorn og Vedhæng. Skallen lille, skiveformet med 3—4 i Tværsnit kredsrunde Vindinger; paa Oversiden plan eller noget indsænket, paa Undersiden konkav (meget vid Navle); fint og noget uregel- mæssigt stribet, lysere eller mørkere hornfarvet, noget glin- G. Mandahl-Barth : Bløddyr III. i 5 34 sende, men ofte dækket af en mørk Belægning. Sidste Vin- ding noget udvidet mod Mundingen, der er kredsrund, med skarp, sammenhængende og under- tiden fri Rand, der paa den helt ud- voxede Skal ofte er mørktfarvet. H. 1—1,3 mm, Br. 2,5—3,5 mm. Fie TA: Valvata er V. cristata kan kun forvexles med stata..8 x. de smaa Skivesnegle (Gyraulus), fra hvilke den dog altid hurtigt vil kunne kendes paa Laaget og den kredsformede, sammenhængende Mundrand. Arten er lidet variabel; den kan variere lidt i Farve og Størrelse, og ikke helt sjældent træffes deforme Individer med Vindingerne mere eller mindre uregelmæssigt oprullede eller med sidste Vinding løsnet paa et længere Stykke. Den findes især i stillestaaende Vand, baade i ganske smaa Damme og i roligere Partier af større Søer, og er udbredt over hele Landet, hvor den kun mangler paa de mindste Øer. Iøvrigt er den udbredt over det meste af Europa og Nordasien, mod Syd naar den til Nordspanien, Toscana og Makedonien og mod Nord til Jåmtland og Arkangelsk. É 2. V. macråstoma (Steenbuch) Mårch (= pulchélla Stu- der). (Fig. 15). Dyret paa Oversiden mørk brunlig eller graa; Foden lysere. Skallen lille, med 4 runde, hurtigt tiltagende Vindinger, meget lavt Spir og aaben Navle; fint og regelmæs- sigt stribet, lyst hornfarvet, un- dertiden noget grønlig, ret blank og skinnende, men som Regel dækket af et mørkt Overtræk. Sidste Vinding ret stærkt ud- videt mod Mundingen, der er kredsrund med skarp og sam- menhængende Rand. H. 2 mm, Fig. 15. Valvata macro- Br354 mm stoma: 5 V. macrostoma kan kun for- vexles med de andre Valvata-Arter, fra hvilke den kan ken- des ved de i Oversigten givne Karakterer. 35 Arten findes især i planterige, dyndede Grøfter og Sumpe eller i oversvømmede, sumpede Strækninger ved Bredden af større Søer. Den er her i Landet sjælden, idet den kun kendes fra nogle faa Steder paa Sjælland (Frederiksdal, Holte, Sjælsø, Sorø, Slagelse og Rude) samt fra Odense. Sandsynligvis er den dog mere udbredt. Fra den skandinaviske Halvø kendes den kun fra den sydligste Del af Sverige samt fra en isoleret Forekomst i Jåmtland. Den har iøvrigt en mærkelig spredt Forekomst gennem det meste af Europa og Sibirien. 3. V. piscinålis (O. F. Muller). (Fig. 16—17). Dyret med lysegraa Fod og mørk brungraa eller graaviolet Ryg og Hoved. Skallen bredt kegleformet med 4—5 runde eller noget affla- dede Vindinger og temmelig snæver, undertiden næsten lukket Navle. Strukturen bestaar af en fin og skarp, ofte noget uregel- mæssig Ribbestribning, der er mere fremtrædende end hos de andre Arter af Slægten; desuden findes en mere eller mindre tydelig Spiralstribning. Skallen med svag Glans, der ofte-dækkes af en mørk Belægning. Farven gullig, brunlig eller grønlig. Mundingen ikke helt kredsrund, idet den er ubetydeligt højere end bred og undertiden svagt tilspidset opefter. H. 4—8 mm, Br. 5—6 mm. V. piscinalis vil som Regel ikke kunne forvexles med nogen | anden dansk Ferskvandssnegl. Unge Exemplarer eller lav- Fig. 16. Valvata piscinalis, Fig. 17. Valvata piscinalis, fk by. ÆSKE fantignd: 35 spirede Former vil maaske kunne forvexles med foregaaende ; men Størrelsen, det højere Spir og den snævrere Navle er gode og som Regel sikre Kendetegn. De høj-spirede Former kan 3+ 36 altid kendes fra Bithynia paa det mere afrundede Spir og det spiralsnoede Operculum. Det er den almindeligste af vore Valvata-Arter; den kan leve i næsten alle Slags ferske Vande og er i Overensstemmelse hermed ret variabel. Der kendes herfra Landet følgende For- mer foruden den typiske, hvor Højden og Bredden er omtrent lige store (ca. 53 mm): f. pusilla Miller. 4—4,5 Vindinger, af hvilke den næst- sidste er meget konvex, mens den sidste navnlig paa Under- siden er affladet. Navlen snæver, cylindrisk. Højde og Bredde omtrent ens, men kun 3,5—4 mm. f. alpéstris Kuster. Nedtrykt kugleformet med lavt Spir og meget konvexe Vindinger og meget dyb Søm. Mundranden ofte fri. Navlen perspektivisk, meget bredere end hos den typiske Form. H. 4—5 mm, Br. 5—6,5 mm. f. åntiqu a Sowerby. (Fig. 17). Skallen med højt keglefor- met Spir og 35—6 langsomt tiltagende Vindinger. Mundingen ofte fri, lavere end Spiret. Navlen snæver, ofte delvis lukket. H. indtil 11 mm, Br. indtil 8 mm. De to sidstnævnte Former er af mange, navnlig ældre Forfattere regnet for selvstændige Arter; men de er ved jævne Overgange forbundet med den typiske Form. Arten kendes fra hele Landet med Undtagelse af de mindre Øer og er de fleste Steder almindelig. f. pusilla angives fra Dam- hussøen, Susaa, Halleby Aa, Faarup Sø og Rindsholm; f. alpestris fra Gudenaa og Jegerum Kanal, og f. antiqua kendes fra de fleste af vore større Søer, hvor den er den Snegl, der gaar længst ud (ca. 18 m); derimod er den sjælden paa lavt Vand, hvor den som Regel afløses af den typiske Form. Udenfor Danmark kendes Arten fra næsten hele Europa samt fra Vest- og Nordasien. 3. Fam. Hydrobiidae. Familien omfatter mest smaa eller meget smaa Former, kun faa bliver mellemstore. Skallen med mere eller mindre højt Spir, ægformet til taarn- 37 former" som Regel slat skunthosenkelte smed Ribber, undertiden med en eller flere Børste- rækker. Navlen snæver eller hyppigere lukket. Mundingen pæreformet elier afrundet ægformet NS voltgs Fig. 18. Bithynia tentaculata. Genitalorganer. Bogstaverne samme Betydning som i Fig. 6, 9 og 13, desuden fi Flagellum. u Ende- kirtel »Uterus». med sammenhængende, hos mange noget for- tykket Rand. Operculum mest hornagtigt og spi- ralsnoet, hos nogle dog forkalket og med kon- centrisk Struktur. Dyret som Regel med en ret kort og bred, bas til afrundet eller noget tilspidset Fod. Hovedet med kortere eller længere Snude og lange, runde, tilspidsede Følehorn; Øjnene sidder (saavidt de 38 findes) bagtil paa Følehornenes Basis. Kappen uden traadformet Vedhæng. I Kappehulen findes hos de fleste langs Rectum en mere eller mindre bred, kamformet Gælle, der ikke kan skydes ud af Kappehulen. .Hjéætet med 17 Forkammer Mundhulen med 2 lodret stillede laterale Kæber og en ret svagt udviklet tæniogloss Radula, hvis Tænder er grovere. eller finere" kamdete Spy kirtlerne simpelt sækformede. Oesophagus ret lang; Maveafsnittet stort, undertiden med en Krystalstav. Nervesystemet er ret koncentreret i Svælgringen; Pedalganglierne ofte med smaa accessoriske Ganglier. Kønnene som Regel ad- skilte, enkelte er dog Hermaphroditer. Genital- organerne (Fig. 18) bestaar hos Hunnerne af en Æggestok og en lang Æggeleder med en accesso- risk Kirtel og et lille Receptaculum seminis samt en stor Endekirtel, hvis Funktion er ukendt; den hunlige Kønsaabning findes paa højre Side under Kapperanden. Hos Hannen har Sædlederen som Regel en veludviklet Kirtel (Prostata). Penis ligger i Nakkeregionens Midte eller paa højre Side bag Følehornet og er hos nogle delt i den egentlige Penis og den saakaldte Kirtelpenis, i hvilken der udmunder en accessorisk Kirtel (Flagellum). En Del Hydrobiider er vivipare, hos de øvrige lægges Æggene i. Kapsler af meget forskellig Form. Familien er udbredt over hele Jorden og findes mest i Ferskvand, enkelte Arter lever dog i Brak- eller Saltvand eller har tilpasset sig til Livet paa Landjorden. Familien er overordentlig slægts- og artsrig og deles i en Række (7—8) Underfamilier, af hvilke 2 (Hydrobiinae og Bithyniinae) er 39 repræsenteret hos os. De systematiske Forhold indenfor denne store Familie er endnu langtfra tilfredsstillende ud- redet. De danske Arter hører til 3 Slægter, mens endnu 1 muligvis vil kunne findes hos os. Oversigt over Slægterne. 1. Skallen tilspidset kegleformet, med 5—6 regel- mæssiøt trltagende AVindinsers 0, BER LS EAER 2. Skallen nedtrykt kugleformet med 4—5 Vindin- ger, af hvilke den sidste er meget stor og udgør næsten rhele”Skalen er Siege Bb oslnpkuss sa: 2. Skallens Højde mindre end 5 mm; Operculum tyndt og hornagtigt, med spiralsnoet Struktur.... 3. Skallen mere end 5 mm høj; Operculum forkalket os medskoncentrisk Sr uk tur 2 3 BE hy nrarsÅ4A 3. Skallen 4—5 mm høj, med tilspidset Spir og ca. GAVNER SEES: 5 FE SEEST RER is Potamopyrsus Sy 39 Skallen 3—3,5 mm høj, med afrundet Apex og ca. SAA AES ET SE EDEN SEE 2. Marstonidpsis S. 41. 1. Potamopyrgus Stimpson. Skallen lille, kegleformet til taarnformet, med stærkt hvælvede Vindinger, der undertiden har en Kant paa den øverste Del. Kanten kan være forsynet med en ofte stedvis afbrudt Børsterække. Navlen helt eller delvis lukket. Mundingen som Regel med skarp, undertiden noget fortykket, sam- menhængende Rand. Operculum tyndt og horn- agtigt med faa Vindinger i Spiralen. Radulss Midtland med "2 eller flere pasale Spidser, en Hovedspids og nogle faa Sidespidser; Sidetænderne kamformede. De hertil hørende Arter er levendefødende og nogle er protandriske Hermaphroditer. Slægten er især udbredt paa 40 den sydlige Halvkugle og i Troperne, navnlig i Mellem- og Sydamerika. Hos os 1 Art, der indtil videre maa henføres til denne Slægt, som den stemmer overens med i alle Slægts- karaktererne. Tidligere henregnedes den ofte til Slægten Hydråé- bia Hartmann, der hos os kun kendes fra Salt- og Brakvand. 1. P.jenkinsi (Smith) (= crystallinus Pfeiffer ?). (Fig. 19). Dyret blaagraat paa Ryg og Hoved, lysere paa Siderne og næsten hvid paa Foden. Skallen tilspidset kegleformet, med ca. 6 hvælvede Vindin- ger, der undertiden, men navnlig hos Dyr i Brakvand, har en børstebærende Skulder- kant. Sømmen dyb. Vindingerne tiltager betydeligt i Størrelse ned mod Mundin- gen, der er oval, højere end bred, og har en sammenhængende, undertiden fri Rand, Bird. Polamo. der er noget fortykket og som Regel er pyrgus jenkinsi. mørkere end den øvrige Del af Skallen. En 5 x. Navle findes ikke. Skallen oftest lyst horn- farvet, men er som Regel dækket af en mørk, næsten sort Belægning. H. 4—5 mm, Br. 2,5—3 mm. Denne Art kan minde noget om en lille Lymnaea trunca- tula, som den imidlertid let vil kunne kendes fra paa den sammenhængende Mundrand og paa Laaget; muligvis kan den ogsaa forvexles med Bithynia leachii, som imidlertid er større, har Navle og et koncentrisk Laag. P. jenkinsi formerer sig vistnok overvejende partheno- genetisk, men nyere Undersøgelser har dog vist, at den under- tiden er protandrisk Hermaphrodit; endvidere er den levende- fødende. Den findes især i Brakvand paa indtil 13 /, Salt og er paa saadanne Steder i mange af vore Fjorde meget almin- delig; men desuden er den i de allersidste Aar fundet i rent Ferskvand i Jylland (Egaa og Binderup Aa og nogle Steder i Vestjylland). Den har i mange Aar været kendt fra Sankel- marksøen lige syd for den dansk-tyske Grænse. Udenfor Dan- mark kendes den fra Ferskvand i England, Irland, Holland, Belgien, Nordtyskland, Sverige og Randstaterne. Der foreligger en meget stor Literatur om denne Art, idet den åf nogle opfattes som en Mutant af Saltvandssneglen 41 Hydrobia acuta (Draparnaud), der skulde opstaa, naar Vandet paa Levestedet blev for brakt, medens andre hævder, at det er en oprindeligt vestindisk Art (P. crystallinus Pfeiffer), der i forrige Aarhundrede skulde være indslæbt til England, hvor- fra den saa skulde have bredt sig videre. Ingen af disse Teorier er imidlertid helt tilfredsstillende; mod den første taler det, at den i Skalform, Radula og Viviparitet stemmer overens med de andre Potamopyrgus-Arter og adskiller sig betydeligt fra Slægten Hydrobia, medens det paa den anden Side kan se ud, som om den kan opstaa af Hydrobia acuta, saaledes i Ringkøbing Fjord i Begyndelsen af Brakvandsperioden, da den efter Hvide Sande-Kanalens Lukning i Løbet af faa Aar bredte sig over næsten hele Fjorden, mens H. acuta, der tid- ligere havde været meget almindelig, samtidig forsvandt. Man kan dog næppe helt udelukke den Mulighed, at den tid- ligere har været til Stede i en beskeden Mængde, som saa ved de ændrede Levevilkaar har formeret sig voldsomt. Mod Teorien om, at den skulde være indslæbt, taler det, at den er fundet subfossilt i holocæne Aflejringer bl.a. i England. Det vil sikkert være rimeligst, indtil Spørgsmaalet er endeligt løst, at opfatte den som en Art af Slægten Potamopyrgus. 2. Marstoniopsis Regteren Altena. Skallen lille, næsten cylindrisk, taarnformet, med 5 hvælvede, ved en dyb Søm adskilte Vin- dinger og but Apex. Mundingen afrundet æg- formet, højere end bred, næsten lodret med sam- menhængende, undertiden fri Kand. Navlen snæ- ver. Operculum med faa Vindinger, tyndt, horn- agtigt og paa Ydersiden svagt konkavt. Dyret med middellange Følehorn, paa hvis laterale” Basis "Øjnene er placerede Radu: Midttandens Basalplade paa hver Side med 2 Spidser; paa hver Side af Hovedspidsen findes ca. 4 Sidespidser; de inderste Sidetænder med Hovedspids og ca. 3 indre og ydre Sidespidser. De yderste Sidetænder kamformede med talrige 42 (20—30) fine Spidser. Hannerne med Kirtelpenis. Æsgkapslerne er let kendelige, idet de har en basal Ring og paa Oversiden en tydelig Køl. Hver Kap- sel indeholder som Regel kun 1 Æg. Slægten omfatter kun 1 Art, der ogsaa findes hos os. Den har tidligere været henregnet til forskellige Slægter (Hydrobia Hartmann, Bythinélla Moquin-Tandon og Amnicola Gould og Haldeman), fra hvilke den dog afviger i større eller mindre Grad. Sandsynligvis vil Slægten' Marstoniopsis faa et andet Omfang og muligvis ogsaa et andet Navn, naar flere af Fa- miliens mange Arter er blevet undersøgt. 1. M.stéinii(v. Martens) (= Bythinélla schåltzi Schmidt). (Fig. 20). Med Slægtens: Karakterer. H.2,5—3,5 mm, Br. - 1,5—1,9 mm. Denne Art vil paa Grund af sin ringe Størrelse og næsten cylindriske Skal næppe kunne forvexles med nogen anden dansk Ferskvandssnegl. i Den kan findes saavel i Søer som i Aaer. Her hjemme er den sikkert mere udbredt end de forholdsvis faa Fund lader formode, da den paa Grund af sin ringe Størrelse let vil blive overset. Den kendes fra en Del af Sjællands større Søer (Esrom Sø, Furesø, Lyngby Sø, Sorø Sø og Tissø) samt fra Susaaen, endvidere fra et Par af Silkeborgsøerne samt fra Aarhus Aa, Nørreaa og Allinge Aa; tillige findes den i den inderste Del af Randers Fjord og muligvis i Viborg Sø. - Udenfor Danmark kendes den fra Eng- land, Holland, det meste af Tyskland, Polen, Randstaterne, Sydfinland og den sydlige Del af Sverige indtil Uppland. Fra Norge kendes den ikke. Beslægtede med de 2 foregaaende Ar- ter er et Par smaa. Hydrobiider;tderser fundet i pleistocæne Aflejringer, men som Fig. 20. Marstoni- nu ikke mere lever her i Landet. opsis steini.. 8 x. i Belgråndia marginåta (Michaud). Skallen næsten cylindrisk med 5,5—6 konvexe Vindinger, der er adskilte ved en dyb Søm. Mundingen oval. H. 2-2,5 mm, 43 Br. lidt over 1mm. Arten er meget variabel og muligvis identisk med B. germånica Clessin, der er helt uddød, mens B. marginata findes recent nogle faa Steder i Sydfrankrig; tidligere fandtes den over store Dele af Vest- og Mellem- europa. I Danmark er den fundet i pleistocæne Aflejringer paa Sjælland og Fyen. Nematurélla runtoniåna Sandberger. Skallen solid, kegleformet med 5 ret konvexe Vindinger, af hvilke den sidste udgør ca. ”/. af hele Skallen. Mundingen oval med svagt for- tykket Rand. H. 3,5 mm, Br. 2 mm. Arten er helt uddød; formentlig nærstaaende Arter kendes recent fra det kaspiske Hav. Slægtens systematiske Stilling er ikke klarlagt; muligvis hører den ikke til Familien Hydrobiidae, men til Microme- laniidae. N. runtoniana er hos os fundet i pleistocæne Aflej- ringer paa Fyen. Lithoglyphus Hartmann. Skallen med lavt Spir og meget stor sidste Vin- ding; uden Navle. Mundingen stor, ægformet og skraat stillet med skarp Yderrand og en vel- udviklet Callus. Operculum tyndt, hornagtigt, med ca. 3 Vindinger. Radulaens Midttand med 3—4 Basaltænder paa hver Side, lang Hovedspids og faa Sidespidser. Penis ikke todelt. Slægten er især repræsenteret i Sydøsteuropa, en enkelt Art er dog udbredt over store Dele af Tyskland og Holland og vil muligvis kunne findes hos os. L. naticoides (Férussac) Pfeiffer. Skallen solid, næsten kugleformet med meget kort Spir og 4—5 Vindinger, der er affladede ved Sømmen, der er rendeformet. Skallen fint stri- bet, med svag Silkeglans og lys graagul. Mundingen ægformet, åd oventil tilspidset, meget skraat stillet og med en som Regel svær Callus paa næstsidste Vinding. H.8—11 mm, Br. 7—10 mm. Arten, der med sin ejendommelige Skalform næppe vil kunne forvexles med nogen af vore hjemlige Arter, holder til i Dyndet ved Bredden af større Aaer og Floder, sj. i Søer. Det er en østlig Art med Hovedudbredelse i Sydøsteuropa; men den synes at være i Begreb med at brede sig mod Nord og Vest; den er saaledes fundet bl. a. ved Berlin og Hamburg og i Kanaler i Brandenburg samt nogle Steder i Holland, hvorfor det ikke er helt udelukket, at den vil kunne findes hos os. 3. Bithynia Leach. Skallen kegleformet, glat og fint stribet, lyst hornfarvet, med eller oftere uden Navle og æg- formet Munding med sammenhængende, ofte noget fortykket Rand. Operculum forkalket, med koncentrisk Struktur, undertiden dog spiralsnoet i den excentriske, ikke indsænkede Kerne. Dyret lille, med veludviklet Snude og børste- formede Følehorn, paa hvis laterale Basis Øjnene er placerede. Foden kort og bredest fortil, bagtil afrundet. Kæben to-delt. Radula (Fig. 4): Midt- tanden med 3—4 Basaltænder paa hver Side, en stor Hovedspids og 3—4 Sidespidser, af hvilke de inderste er størst. Maven med Krystalstav. Genitalorganerne (Fig. 18): Hos Hunnen udmun- der Oviducten i en veludviklet Endekirtel; hos Hannen er Sædlederen meget lang og stærkt bug- tet, den udmunder i den to-delte Penis, som ligger i en Grube bag højre Følehorn. Æggene lægges i karakteristiske polygonale Kapsler i 2 eller 3 Rækker. 45 Slægten, der findes i Europa, Nordafrika og Asien, om- fatter omkring 30 Arter, af hvilke en Del er usikre; hos os kun 2, iøvrigt vidt udbredte Arter. Oversigt over Arterne, Større (som Regel ca. 10 mm høj), med ret flade Vindinger og lav Søm; Mundingen oventil til- SPIES SE SNS BE ESSEN SEE Er] resterne Mindre (ca. 6 mm høj), med stærkt hvælvede, trappeformet afsatte Vindinger og dyb Søm; Mun- dimsen koventilkkatrunde Resa 2. B. leachii. 1. B. tentaculåta (Linné). (Fig. 21). Dyret lysere eller mørkere graaligt, undertiden næsten sort med flere eller færre messingfarvede, smaa Pletter; |IKappen sortmarmoreret. Skallen kegleformet, uden Navle, med 5—6 noget hvælvede eller flade, fint stribede Vindinger, af hvilke den sidste er noget oppustet og udgør ca. Halvdelen af Skallens Højde. Mundin- gen ægformet, oventil noget tilspidset, med skarp og sam- menhængende Rand, der indvendigt kan være noget fortykket. H. 9—12 mm, Br. 6—8 mm. B. tentaculata er blandt vore Fersk- vandsprosobrancher let kendelig paa sin Størrelse og de ret flade Vindinger. Arten er lidet variabel: Farven kan vexle fra lysere til mørkere hornfar- vet, undertiden med et rødligt eller grønligt Anstrøg og Form og Størrelse SEE efter Spirets Højde. Yderpunkterne i FE 21. Bithynia Fre. Formvariationen er: taculata. 3 Xx. kæprodueta—Menke" der haret mere - udtrukket Spir og som Følge deraf mere hvælvede Vindinger; undertiden har den en halv til en hel Vinding mere, hvorved Højden kan stige til ca. 18 mm. f. codia Bourguinat, afrundet, kølleformet, med lavt og spidst Spir og stor, - oppustet sidste Vinding. zz—— z— df 46 B. tentaculata hører til vore almindeligste og mest udbredte Ferskvandssnegle; den mangler kun paa de fleste af vore mindre og mindste Øer. Den kan findes saavel i rindende Vand som i Damme og Søer, hvor den er truffet helt ud paa ca. 14 m's Dybde. f. producta findes enkeltvis mellem almin- delige B. tentaculata, og f. colpodia mest i Aaer og i Bræn- dingszonen i større Søer. Begge Former er som Regel stærkt inficerede med Cercarier, der maaske er Aarsagen til den for- andrede Skalform. Udenfor Danmark ken- des Arten fra næsten hele Europa, Nord- vestafrika og store Dele af Nordasien lige til Altai. 2. B. leachii (Sheppard). (Fig. 22). Mindre end foregaaende, men Dyret af samme Farve og Udseende. Skallen kegle- Å formet med 5 stærkt hvælvede, trappe- Fig. 22. Bithynia formet afsatte Vindinger, der er adskilte leachii. 3 x. ved en dyb Søm. Navlen ofte ikke helt "lukket. Mundingen mere afrundet end hos foregaaende og forholdsvis mindre, idet den kun udgør ca. en Tredjedel af hele Højden. H. 5—8 mm, Br. 4—6 mm. Ved sin mindre Størrelse, mere konvexe Vindinger og af- rundede Munding vil denne Art let kunne adskilles fra fore- gaaende. Døde Skaller, der mangler Operculum, vil muligvis kunne forvexles med Lymnaea truncatula, men vil kunne kendes fra denne paa den sammenhængende Mundrand og mere ovale Munding. Udover den typiske Form er der her i Landet kun truffet f. tråscheli Paasch, der er større og mere taarnformet end Hovedformen, tillige har den som Regel mere aaben Navle. Højden indtil 11 mm. Den svarer vistnok ganske til f. producta af foregaaende Art og findes som denne mest enkeltvis mellem typiske Exemplarer. Arten, der er hyppigst i stillestaaende Vand, har en lig- nende Udbredelse her i Landet som B. tentaculata, men den er sjældnere. Iøvrigt strækker dens Udbredelsesomraade sig fra Frankrig gennem Mellem- og Østeuropa til Nordasien; dog fin- des der større og mindre Strækninger indenfor dette Omraade, hvor den mangler, saaledes i Norge samt i Sverige nord for Dalarne. I Finland er den kun kendt fra den sydøstlige Del. 47 2. Underklasse Lungesnegle (Pulmonåta). En Oversigt over denne Underklasse findes i Danmarks Fauna, Bd. 10, S. 7—16. Her skal kun behandles den ene af de 2 Ordener, Pulmona- terne deles i, nemlig Basommatophora eller Fersk- vandslungesneglene, da den anden, Stylomma- føphoran ikke ser ”repræsenleret 1" Ferskvande 1. Orden Ferskvandslungesnegle (Basommat&phora). Denne Orden omfatter alle Ferskvandslunge- snegle samt en Del marine, æstuarine og terre- striske Arter. Skallen er hos Basommatéphorerne meget forskelligt udviklet: en Del har en lav hue- formet Skal, helt uden eller kun med svage Spor af Spiralsnoning; de øvrige har en veludviklet, spiralsnoet Skal, der kan være taarnformet eller lavere, gennem ægformet til skiveformet, hvor Vindingerne er oprullet i et Plan, ja, hos mange Skivesnegle (Planorbidae) sænkes Spiret ned under Mundingens Plan, saaledes at Skallen bliver omvendt kegleformet, og den bæres i saa Tilfælde omvendt, saa at Navlesiden bliver Over- side og den oprindelige Overside med det ned- sænkede Spir bliver Underside (Hyperstrophi). Der kendes saavel højresnoede som venstresno- ede Arter og Slægter; en enkelt Familie (Physidae) bestaar endog udelukkende af venstresnoede 48 Arter. Et Operculum mangler hos alle med Und- tagelse af den primitive og artsfattige, australske og østasiatiske Familie Amphibolidae. Skallen er som oftest lysere eller mørkere hornfarvet, kun indenfor de mere primitive Familier (Ellobiidae, Chilinidae o. e. a.) træffes noget spraglede Skal- ler, der har lysere eller mørkere Pletter eller Baand. Skallens Struktur er som Regel ogsaa lidet iøjnefaldende, idet den kun bestaar af en mere eller mindre regelmæssig Tværstribning (Tilvæxtlinier). Sjældnere træffes Spiralstribning eller forskelligt udformede Ribber. Mundingen har som oftest en skarp og ikke sammenhængende Mundrand. Hos mange Årter indenfor den æstiu- arine og terrestriske Familie Ellobiidae træffes dog en stærk Læbedannelse, ligesom der hos disse ofte er udviklet Tænder i Mundingen. Huden er hos Ferskvandslungesneglene glat, uden den karakteristiske Inddeling i polygonale Felter (»Hudvorter«), der findes hos Landlunge- sneglene. Hovedet bærer 2 sammentrækkelige, men ikke indkrængelige Følehorn, ved hvis Basis Øjnene sidder. Følehornene er hos de for- skellige Familier af meget forskellig Form. Kap- pen er noget indenfor Randen fastvoxet til Krop- pen i hele sin Udstrækning alene med Undtagelse af et lille Stykke, der fungerer som ÅAandehul (Pneumostom) og fører ind til Kappehulen, hvis Loft er: udviklet som” Lunge. "Hos Fanmahen Ancylidae er Kappehulen reduceret. Omkring Lungen løber et Ringkar, hvorfra det venøse 49 Blod kommer ud i Lungekarnettet. Herfra samles det: 1 en veludviklet "Lungeyvene, der/ fører: det videre tl'det af-Forkammer og ”Hjertekammer bestaaende Hjerte; der ligger 1; en - Hjertepose (Pericardium) bagtil i Kappehulen. Hos mange Basommatophorer er udviklet sekundære Gæller, der kan optage den i Vandet opløste Ilt. Bagtil i Kappehulen og tæt op til Pericardiet ligger det uparrede Nephridium (5>Nyren«), der hos Ello- biidae er simpelt sækformet, medens dens for- reste Del hos de højere Basommatophorer er for- længet og mangler excretorisk Epithel; dette Af- snit fungerer som Urinkammer. Mundhulen har fortil og dorsalt en halvmaane- formet Kæber der er slatseller fint 'smibet: hos Lymnaeidae og Planorbidae har Kæben et Par laterale, lodretstaaende Forlængelser; hos Ancy- lidae bestaar Kæben af talrige smaa, smalle, løst sammenhængende Plader. Radula med talrige Tværrækker, der som Regel bestaar af et større Antal Tænder. Hos Physidae (og hos Familierne Chilinidae og Latiidae, der kun findes paa den sydlige Halvkugle) er KRækkerne V-formede, medens de hos de øvrige er næsten lige. I hver Række findes en Midttand (Centraltand, Rachis- tand), og paa hver Side af denne et Antal Side- tænder (Lateraltænder) og Randtænder (Margi- naltænder). Hver Tand har oprindeligt en Hoved- spids (Mesocon) og en Inder- og en Yderspids " (Endocon og Exocon); men hos de fleste er Tænderne ændrede paa forskellig Maade. Bagtil G. Mandahl-Barth: Bløddyr III. 4 50 i Mundhulen udmunder et Par oftest. lappede Spytkirtler. Oesophagus simpelt rørformet i alle Tilfælde i dets forreste Del, for hos mange .er Oesophagus bagtil udvidet til en Slags Kro, der ligger umiddelbart foran den som Regel musku- løse Tykkemave, i hvilken der ofte findes Sands- korn, som hjælper til ved Fødens Findeling; bag Tyggemaven ligger den egentlige Mave, i hvis bageste Del Levergangene indmunder. »Leveren« (bedre Midttarmkirtel eller Hepatopankreas) er hos Basommatophorerne som hos alle Lunge- snegle meget veludviklet og udfylder den øverste Del af Skallen. Nervesystemet hos Basommatophorerne viser en jævn Udviklingsrække fra primitive Former med lange Forbindelser meliem Ganglierne og endog tydelig Chiastoneuri til højere udviklede Former med forkortede Kommissurer og Konnec- tiver. Basommatophorerne er uden Undtagelse Her- maphroditer og har som Regel kompliceret byg- gede Genitalorganer med en hanlig og en hunlig Kønsaabning, der som oftest ligger langt fra hin- anden, den hanlige forrest. Den hermaphroditiske Kønskirtel er ofte helt indlejret i Leveren. Æg og Sæd passerer gennem en fælles Udførselsgang, der ofte er stærkt bugtet og forsynet med flere smaa Sædblærer (Vesiculae seminales); derpaa deler den sig i en hanlig og en hunlig Udførsels- vej. I den hunlige findes en Æggehvidekirtel, en ofte kirtelrig Oviduct, der gaar jævnt over i o1 Vagina, og nær Kønsaabningen, der som Regel findes under Kapperanden paa Siden” af Dyret, ef nere eller umindre: Disse Linier angiver imidlertid kun Perioder med ringe eller ingen Væxt, som næppe altid alene indtræf- fer om Vinteren, hvorfor Angivelsen af en Mus- lings Alder efter Antallet af Aarringe maa tages med et. vist Forbehold. Saa meget viser disse Eiaier imidlertid at der unge Nåjadevoxer stærkt i hver Væxtperiode, og at Tilvæxten senere aftager betydeligt. Hvor gamle, Najaderne kan blive, er ikke ganske opklaret. Anodonta og Unio bliver normalt vistnok 10—12 Aar, mens der for Margaritana opgives 60 Aar eller mere. Kønsmodenheden synes at indtræde i det 4. eller 5. Aar. ”De fleste Nåajader er normaltsær- kønnede og er det vistnok altid i bevæget Vand. Men derser rl hE ar Najader dere Ex ved Afspærring af en Flodarm eller Aabugtning kom- mer til at leve i roligt Vand, efterhaanden bliver Fermapbroduter: "Denne Ændring "sker ved, Fat Hannerne først forsvinder, derefter aftager Antal- let af rene Hunner, medens samtidig Antallet af Hunner med noget Testisvæv tiltager og til sidst (i Løbet af hundrede Aar eller mere) findes kun eller næsten kun Hermaphroditer. Samtidig plejer Størrelsen af de enkelte Dyr at tiltage. Najaderne er som Regel mærkværdig fri for Parasiter. Cercarier udvikles langt sjældnere i de store Ferskvandsmuslinger end i Sneglene, der- imod finder man jævnligt smaa brogede Vand- mider af Slægten Åtax som Parasiter i Muslin- gerne, endvidere visse Trematoder (Aspidoga- 122 ster), der tilbringer hele deres Liv i Muslingernes Nephridium og Pericardium. Den lille Karpefisk, Blaafisken (Rhodeus amarus (Bloch)), der ikke findes hos os, lægger sine Æg i Gællerne hos Anodonta og navnlig Unio, hvor Ungerne ogsaa udvikles. Najaderne findes baade i rindende Vand og i Damme og Søer, Unio-Arterne mest hvor Vandet er i Bevægelse; det samme gælder i endnu højere Grad Margaritana, medens de store AÅnodonter især forekommer i Damme og smaa Søer. De er alle meget paavirkelige af Omgivelserne, og som Regel har de enkelte Søers eller Aaers Bestande et Fællespræg, der adskiller dem fra andre Bestande. Her i Landet har Najaderne ingen økonomisk Betydning, bortset fra de forholdsvis faa værdi- fulde Perler. der er fundet hos Margaritana og hos Unio crassus. I Udlandet derimod drives der nogle Steder rationelt Perlefiskeri, eller Skallerne bruges til Fremstilling af Perlemorsknapper, hvil- ket navnlig sker i U.S.A. og i Kina. Enkelte Steder spises Dyrene. I de Søer og Damme, hvor Najaderne er til Stede i store Mængder, spiller de sikkert en stor økologisk Rolle, for som Wesen- berg-Lund skriver: ... »af alle Dammenes Orga- nismer er disse Dammuslinger Vandmassernes mest effektive Filtratorer«. For visse nordameri- kanske Årter er det beregnet, at der passerer 30—40 Liter Vand gennem hver Musling i Døgnet. Alt hvad der kommer ind i Muslingen med Aan- 123 dingsvandet af ufordøjelige Partikler, udstødes igen indhyllet i Slim, saaledes at Muslingerne i høj Grad medvirker til at binde Dyndet. Fangsten af Najaderne er som Regel ikke van- skelig; mange Steder kan de samles direkte med Hænderne eller paa lidt dybere Vand ved Hjælp af en solid Ketsjer. De fleste findes paa mindre end 2 m's Dybde, men de kan gaa ud til ca. 7 m, hvorfor det kan blive nødvendigt at anvende en Skraber. Skal kun Skallerne bruges, er det bedst strax paa Stedet af fjerne Bløddelene, hvilket er let, naar man med en tyndbladet, skarp Kniv har overskaaret de to Lukkemuskler, hvorved Skal- lerne aabner sig. Mindre godt er det at koge Mus- lingerne til de slipper Skallen, da der herved ofte opstaar Spændinger i Skallerne, saa at de før eller senere springer, naar de udsættes for Temperatur- forandringer. Underordenen Schizodonta deles i 5 Familier, hvoraf 1 (Trigoniidae) er marin og kun omfatter ganske faa recente Arter; de 4 andre, der tilsammen kaldes Najader, er ude- lukkende limniske og omfatter tilsammen ca. 1500 Arter eller en Femtedel af alle nulevende Muslinger. Af disse 4 Familier forekommer de 2 kun i Troperne og paa den sydlige Halv- kugle og de 2 andre (Margaritanidae og Unionidae) næsten kun paa den nordlige Halvkugle. Disse 2 er begge repræsen- terede hos os. Oversigt over Familierne. Lateraltænderne svagt udviklede eller helt mang- lende. De indre Gæller ikke sammenvoxede bag Foden. Glochidierne, der mangler Kroge, udvikles i alle 4 Gælleblade ........ 1. Margaritanidae S.124 De bageste Lateraltænder veludviklede eller Hæng- slet helt uden Tænder. De indre Gæller sammen- 124 voxede bag Foden til et Diaphragma. Glochidierne, der har ventrale Kroge, udvikles kun i de ydre GXNEE 5) ERE n in SEERNE SR NERE mes 2. Unionidae S.127 1. Fam. Margaritanidae. Skallen kraftig, aflang, ofte nyreformet, fortil afrundet, bagtil noget tilspidset, med lidet frem- trædende, ofte afslidte Umboner og ikke særlig fremtrædende koncentrisk Struktur. Højre Skal med 1, venstre Skal med 2 mere eller mindre veludviklede Hovedtænder; de bageste Side- tænder stærkt reducerede eller helt manglende. Forreste Lukkemuskelmærke med talrige frem- springende, smaa Lister; det bageste glat med mørkt markerede Tilvæxtlinier. Gællerne ikke sammenvoxede bag Foden til et Diaphragma; det yderste Gælleblad kun fortil fastvoxet til Kappen. Kapperandene bagtil ikke sammenvoxede mellem Supraanalaabningen og Analaabningen. Glochidierne, der udvikles i alle 4 Gæller, mangler Kroge i Skallens Underrand. De snylter især paa Gællerne af forskellige Fisk. Familien omfatter kun 1 Slægt. 1. Margaritåna Schumacher. (Margaritifera Schumacher non Humphrey). Slægten omfatter kun faa Arter, der alle findes paa den nordlige Halvkugle. Hos os kun 1 Art. 1. M. margaritifera (Linné), Flodperlemuslingen. (Fig. 65). Skallen kraftig, ret sammentrykt, som voxen oftest Hk || l | | | | rd > ANNES = PEGE SÅ NR > Er £ 4 OM MUN — | Æ 3 ENG == FEE ES i G H EET "hl == SE SIS YIS FN) - dj dg ===z GE / p z ; GG f I F i ANNREN H i NN (ll (-- R i y ; W hi | (i [ | NRU ON HEND Flodperlemusling (Margaritana margaritifera). Nat. St. Fig. 65. 126 nyreformet, meget mørk, næsten sort, med afslidte Umboner, der staar nær Forenden, og svagt markerede Tilvæxtlinier. Indersiden med stærk Perlemorsglans og som Regel tillige med saakaldte »Oliepletter«. Hængslet uden Lateraltænder. L. 120, H. 52, Br. 32 mm. i Flodperlemuslingen kan kun tænkes forvexlet med Arter af Slægten Unio (især U. crassus), men det svagere Hængsel uden Lateraltænder og den sammentrykte, mørke, ofte nyre- formede Skal gør den let kendelig. Flodperlemuslingen kan kun trives i rindende Vand, der ikke indeholder ret meget Kalk, d. v. s. Vandløb, der kommer fra Urfjeld eller Heder. Den voxer i Naturen vistnok over- ordentligt langsomt") og kan blive meget gammel, sikkert omkring 60 Aar og maaske mere. Kønsmodenheden indtræder senere hos Margaritana end hos Unioniderne, ofte først i 20 Aars Alderen. Forplantningen sker om Sommeren; Udvik- lingen i Moderdyrets Gæller varer kun ca. 4 Uger, og Ynglen udstødes i Juli-August. Frugtbarheden er meget stor, hvert hunligt Individ producerer flere Hundrede Tusind Glochidier, der er meget smaa. Glochidierne snylter især paa Elritse og Ørred. Flodperlemuslingen er et overordentlig stationært Dyr, der ofte tilbringer hele Livet paa samme Sted i Aaens Bund, helst hvor denne bestaar af Grus, og hvor der er stærk Strøm; kun undtagelsesvis pløjer den sig frem gennem Bunden som vore andre Najader. Den indeholder undertiden værdi- fulde Perler. Disse dannes ved, at en lille Gruppe Epithelceller fra Kappens Overflade kommer ind i Bindevævet, hvor de danner Perlemor. Hvad der foraarsager Epithelcellernes Løs- rivelse, vides ikke med Sikkerhed, men det sker sandsynligvis ved, at Snyltere (f. Ex. Cercarier) borer sig ind i Epithelet. Det er kun faa Individer, der indeholder Perler, og det er kun nogle faa af disse igen, der er værdifulde. Da Varde Aa i 1929 blev reguleret, blev en lang Strækning af Aaen mudret op, og det viste sig da, at der fandtes ca. 5 Muslinger pr. løbende 1) Et Exemplar fra Sneum Aa, der var 130 mm langt, blev holdt i et stort Akvarium med gennemstrømmende Vand i knap 2 Aar og var da blevet 145 mm langt! 127 Meter. De opmudrede Muslinger blev naturligvis undersøgt, og de indeholdt Perler til en samlet Værdi af ca. 15 000 Kr. I de senere Aar er Flodperlemuslingen gaaet stærkt tilbage i Varde Aa; men blev i 1910—12 udsat i Skern Aa, Sne- um Aa og i Kongeaaen. Artens Forekomst her i Landet er muligvis af reliktær Natur, idet den bortset fra en Forekomst paa Luneburger Hede ikke findes i det mellemeuropæiske Lavland. Dens Udbredelsesomraade er delt i to, det ene omfatter Nordeuropa, Rusland og det nordlige Asien samt Dele af Nordamerika, det andet Mellemeuropas Bjergegne. Den gaar meget højt mod Nord, idet den findes nord for Polarkredsen. 2. Fam. Unionidae. Skallen mere eller mindre sammentrykt, oval til aflang, sjældnere trekantet eller af anden Form, hos nogle meget tyk og solid, hos andre ganske tynd, med glat, oftest brunlig Yderside med mere eller mindre fremtrædende Tilvæxtlinier, sjæld- nere tillige med Knuder eller anden Skulptur. Umbonerne som Regel ikke særlig fremtrædende, ofte med en fra den øvrige Skal afvigende Skulp- lur. Højre Skal med 1 Hovedtand og bag den 1 Sidetand, venstre Skal med 2 mere eller mindre sammenhængende Hovedtænder og 2 Sidetæn- der, sjældnere er Hængslet helt uden Tænder. Begge Lukkemuskelmærker glatte. Den ydre Gælle sammenvoxet med Kappen; de indre Gæller bagtil sammenvoxede til et Dia- phragma mellem Branchial- og Analaabningen. Kapperandene voxede sammen mellem Anal- og Supraanalaabningen. Glochidierne udvikles som 128 Regel kun i de ydre Gæller og har hos de fleste ventrale Kroge. Familien, der omfatter et lille Hundrede Slægter, deles i 3 Underfamilier, af hvilke de 2 (Unioninae og Anodontinae) er holarktiske og repræsenteret hos os med 1 Slægt hver, den tredje (Lampsilinae) er indskrænket til Nord- og Mellem- amerika. Oversigt over Slægterne, Skallen kraftig og solid med veludviklede Hængsel- hænders Se Re SS RL ES SNE RISE MEE SES ESSENS 1. Unio S.128 Skallen oftest tynd, altid uden Hængseltænder 2. Anodånta S.134 1. Unio Retzius. Skallen ret tykvægget til meget solid, ægformet eller mere langstrakt, som Regel ret buget, fortil kantet-afrundet, bagtil oftest mere tilspidset. Umbonerne langt fortil, mere eller mindre frem- trædende, ofte korroderede, men ellers med en karakteristisk Skulptur af bueformet ordnede Knuder. Hængslet med veludviklede Tænder; højre Hovedtand furet paa Oversiden, men iøv- rigt af forskellig Form. Venstreskallens 2 Hoved- tænder mere eller mindre vidt adskilte. Lateral- tænderne lange og listeformede. Glochidierne, der kun udvikles i de ydre Gæl- ler, er ca. 0,23 mm lange og har en Krog paa de næsten ligesidet-trekantede Skallers Underrand samt en ganske kort Larvetraad. De snylter især paa Gællerne hos forskellige Fisk. Forplantnin- gen sker om Foraaret, og Ynglen opbevares i Gællerne i et Par Maaneder. 129 Slægten, der indeholder et ret betydeligt Antal Arter, er holarktisk. Hos os findes 3 Arter, der som Regel let vil kunne kendes fra hinanden efter nedenstaaende Oversigt; men undertiden træffes Individer, der forener 2 Arters Karakterer og sikkert maa opfattes som Bastarder. Bastarder mellem U. pictorum og U. tumidus er ikke helt sjældne, hvorimod Bastarder mellem en af disse og U. crassus kun kendes i faa Exemplarer. Oversigt af Arterne. 1. Skallen som Regel med parallel Over- og Under- rand. Højre Hovedtand tynd; bageste venstre Hovedtand meget mindre end den forreste (Fig. 66) ls UL, PIG O RUE Skallen med buet Overrand og lige eller buet Un- derrand. Højre Hovedtand kraftig; venstre Skals 2 Hovedtænder lige kraftige, eller den bageste Krak es PERS NE ESS ERE ÅR El cnr SEE een Nes rer er 2 Fig. 66—68. Venstre Skals Hovedtænder set fra oven. 66. Unio pictorum, 67. U. tumidus, 68 U. crassus. Nat. St. 2. Umbonerne ret fremtrædende; Skallen bagtil til- spidset. Venstre Skals Hovedtænder pladeformede og sammenstødende (Fig. 67) ........ 2. U.tumidus. G. Mandahl-DLarih: Bløddyr III. 9 130 Umbonerne lidet fremtrædende; Skallen bagtil oftest afrundet. Venstre Skals Hovedtænder knu- deformede og helt adskilte (Fig. 68) .... 3. U. cråssus. 1. U. pictorum (Linné), Malermusling. (Fig. 69). Skallen som Regel mere end dobbelt saa lang som høj. Overranden lige, paa Overgangen til den næsten lodrette og lige Forrand Sr , Sr == >= Fig. 69. Malermusling (Unio pictorum). Nat. St. med en næsten ret Vinkel, bagtil med en stump Vinkel. Underranden paa en lang Strækning lige eller ganske svagt konvex, bagtil hurtigt opstigende. Umbonerne ret fremtræ- dende, paa voxne Skaller oftest korroderede, men ellers med en karakteristisk Skulptur bestaaende af to Rækker smaa, ikke sammenhængende Knuder, der ofte er ordnede radiært. Hængslet med spinkle, lidet fremragende Tænder. I højre Skal er Hovedtanden lang og sammentrykt, noget kantet, paa Oversiden skraat stribet og med takket Rand. I venstre Skal to lange, næsten sammenhængende, sammentrykte, skarpe Hovedtænder, af hvilke den forreste er meget større end den bageste. Begge er fint stribede paa Oversiden og med takket Rand. Undertiden er den bageste, venstre Hovedtand næsten rudimentær. Skallen udvendigt som Regel ret lys gullig eller brunlig, sjældnere grønlig, med mørkebrune »Aarringe«; paa Indersiden hvid med Perlemorsglans. Størrelsen vexler meget, f. Ex. L. 78 H. 36 og Br. 25mm eller L. 114 H. 44 Br. 33 mm. 31 Malermuslingen kan kun forvexles med vore andre Unio- Arter, men den lille bageste Hovedtand i venstre Skal er et sikkert Kendetegn; ofte vil den allerede kunne kendes paa den langstrakte Skal med parallel Over- og Underrand Det er en meget variabel Art, og der er i Tidens Løb beskre- vet et stort Antal »Varieteter«, af hvilke dog de fleste er økolo- giske Reaktionsformer. Paa mudret Bund udvikles saaledes ofte Former med forlænget, undertiden noget nedadbøjet bageste Del (f. åreca Held); modsat kan den paa stenet Bund undertiden optræde med forkortet Skal. f. limåsus Nilsson er bagtil bredt afrundet. Malermuslingen findes i Jylland, paa Sjælland, Fyen og Lolland-Falster og er ingenlunde sjælden. Paa de mindre Øer mangler den. Den kan findes baade i Aaer og i større og mindre Søer; i de sidste bliver den størst. Iøvrigt strækker dens Udbredelsesomraade sig over det meste af Europa nord for Alperne samt over Vest- og Nordasien; paa den pyrenæiske Halvø findes særlige Racer og i Italien en meget nærstaaende Art. 2. U.tumidus (Retzius). (Fig. 70). Skallen trekantet til tilspidset ægformet ofte noget oppustet under de fremtræ- dende Umboøner. Overranden noget huet, uden tydelig Vinkel Fig. 70. -Unio tumidus. Nat. St. mod den buede Forrand, der i en stor og jævn Bue gaar over i den konvexe Underrand. Den bageste Del af Skallen tilspid- set kegleformet. Umbonalskulpturen bestaar af 2—4 Rækker (SE 132 af ret grove, siksakformede, forhøjede Linier, der danner V- eller W-formede Figurer. Hængslet kraftigere end hos fore- gaaende, og Tænderne er tykkere. I venstre Skal er Hoved- tænderne, der kun er adskilte ved en smal Fure, lige kraftige. Skallen paa Ydersiden oftest mørkebrun eller mørk oliven- farvet; yngre Skaller ofte med radiære, grønne Straaler. Inder- siden hvid eller blaalig, ofte med svag Perlemorsglans. L. 70, ENNS OBE Em meer ERA OBS U. tumidus vil ofte kunne kendes fra de -andre Arter af Slægten paa den tilspidset-ægformede Skal alene; de to lige kraftige Hovedtænder i venstre Skal er et sikkert Kendetegn mod foregaaende og det smalle Mellemrum imellem dem mod efterfølgende Art. Lige som foregaaende er U. tumidus ret variabel, og da den undertiden i Formen kan ligne vore to andre Arter af Slægten i megen høj Grad, bør man altid ved Bestemmelsen undersøge Hængslet. De vigtigste her fra Landet kendte For- mer er: f. conus Spengler, der bagtil er rent kegleformet, f. mulleri Rossmaessler med kort ægformet Skal og f. lacu- stris Rossmaessler med lige Underrand. De er forbundet ind- byrdes og med f. typica ved jævne Overgange. U. tumidus har en lignende Udbredelse her i Landet baade geografisk og økologisk som Malermuslingen, som den ofte findes sammen med. Variationen indenfor de to Arter er paa samme Lokalitet som Regel parallel. Ogsaa i det øvrige Europa falder dens Udbredelse sammen med Malermuslingens, dog mangler U. tumidus i Spanien. 3. U. cråssus (Retzius). (Fig. 71). Skallen som Regel meget solid og tung, afrundet, oval eller elliptisk, ret kort, ca. dobbelt saa lang som høj eller kortere, noget buget,, med lidet fremtrædende, oftest korroderede Umboner. Overranden svagt buet, fortil og bagtil uden tydelige Hjørner mod For- og Bagrand, der som Regel begge i en jævn Bue gaar over i den lige (sjældnere svagt buede) Underrand. Skallens største Længde ligger nær Underranden. Umbonalskulpturen bestaar af tætstaaende, koncentriske, rynkede Folder. Hængslet kraf- 133 tigt, med stumpt kegleformede Hovedtænder, der i venstre Skal er adskilt ved en ret bred Forbybning og stillede mere bag hinanden end hos de to foregaaende Arter. Skallen ud- vendigt mørkebrun eller oftest næsten sort, indvendigt hvid eller laxefarvet. Dyret selv er lyst graaligt eller laxefarvet, svarende til Skallens indvendige Farve. Farven er ikke afhæn- Fig. 71. Unio crassus. Nat. St. sis kal kKkønne B/O REESE BEES PARRE OS REFI Br29mm! U. crassus vil blandt vore Unio-Arter som Regel strax kunne kendes paa den afrundede, solide Skal med lidet frem- trædende Umboner. I Tvivls Tilfælde afgiver de kegleformede, tydeligt adskilte Hovedtænder i venstre Skal et sikkert Kende- tegn. Arten deles sædvanligt i 4 geografiske Racer, af hvilke det er Nominatformen, der findes hos os. En særlig Lokalrace, var. pseudolittorålis Clessin (= var. måximus Kobelt), findes i Nordslesvig; den er mere langstrakt og mere afrundet bagtil end U. c. crassus og kan desuden blive større (indtil 93 mm lang). En økologisk Form er derimodf.rhomboideus (Schroe- ter) Israél, der er kortere og højere end den typiske Form (E. 63 og H. 41 mm eller L. 54 og H. 37 mm). Den findes paa stenet Bund i stærk strømmende Vand (Lyngbygaard Aa ved Aarslev). U. crassus er knyttet til rindende Vand og findes 134 navnlig paa Steder, hvor Strømmen er stærk. Dens Forekomst her i Landet er ret spredt. Den kendes fra Sønderjylland og Østjylland (Bygholm Aa og Lyngbygaard Aa), endvidere fra en Del Aaløb paa Fyn samt fra Sjælland (Susaa og Ringsted Aa med Tilløb). Udenfor Danmark kendes U. c. crassus fra det nordtyske Lavland, Østersølandene, Skandinavien og Rusland, mens U. c. batåvus Maton & Rackett erstatter den i Vest- europa fra Spanien til Belgien og Rhinen, U. c. cythérea Kister i Sydtyskland, Schweiz og Østrig og endelig U. c. bos- niénsis Mållendorf i Sydøsteuropa. 2. Anodonta Lamarck. Skallen som Regel tynd og ret skrøbelig, mere eller mindre ægformet, ofte med sammentrykt, tydeligt Skjold bag Umbonerne, der er meget lidt fremtrædende. Lukkemuskelmærkerne svage. Hængslet helt uden Tænder. Hos de drægtige Hunner er Vandrørene i de ydre Gæller, der alene tjener til Opbevaring af Ynglen, ved lodrette Septer delt i 3 Rør, af hvilke det midterste fungerer som »Rugehule«, mens de 2 andre, de sekundære Vandrør, bruges til Vand- cirkulation omkring Rugehulen, naar den inde- holder Æg eller Unger. Naar Anodonta i Modsæt- ning til Unio har udviklet sekundære. Vandrør, er Aarsagen sikkert den lange Periode, i hvilken Anodonta-Ynglen opbevares i Gællerne, idet de alle- rede i Eftersommeren modne Glochidier forbliver i Moderdyrets Gæller til det følgende Foraar. Glochidien er 0,35 mm lang; dens Skal er ulige- sidet trekantet, idet Forranden er lidt længere end Bagranden, og den har lignende ventrale Kroge som hos Unio. Larvetraaden er af forskellig 135 Længde hos de forskellige Arter. Glochidiernc snylter i Overhuden paa forskellige Fisk, mest påa Finnerne. Slægten, der er temmelig artsrig, er udbredt over Nord- og Mellemamerika, Asien og Europa. I Mellemeuropa 2 eller 3 Arter, der ogsaa findes hos os. De er delt i en Række Under- arter og Varieteter, der tidligere og undertiden stadig op- fattes som selvstændige Arter. Oversigt over Arter og Underarter. 1. Overranden lige, parallel med Skallens Længde- axe; Skulpturen paa ikke afslidte Umboner bestaar af ret regelmæssige, koncentriske Volde, der løber parallelt mede bilvæstlinierne (Fl) REE FSA eyoneaeyenea Overranden skraa i Forhold til Skallens Længde- axe; Umbonalskulpturen bestaar af bølgeformede 74 Fig. 72—74. Umbonalskulptur hos Anodonta. 72. A. c. cygnea, 73. 3 A-c. anatina, 74. A. complanata. 2 Xx. 136 Volde, der ikke følger Tilvæxtlinierne. Længden oftest under 100 EN SS es SNE SNE DERES SER el 2. Skallen fortil ret høj, bredt afrundet, som Regel ret buget. Umbonalskulpturen (Fig. 73) bestaar af SHOOTER SEVEN SEE SEENE 1. A. cygnea anatina. Skallen sammentrykt, fortil meget lav, tilspidset afrundet, stærkt opstigende fra Underranden. Umbonalskulpturen (Fig. 74) bestaar af 4—5 Volde eller korte Rækker af Knuder 2. A. complanåta. 1. A. cygnea (Linné), Dammusling. Skallen tyndvægget, middelstor til meget stor, hos voxne Individer mere eller mindre buget, men sammentrykt hos Ungerne. Skulpturen paa ikke afslidte Umboner bestaar af $—10 tætstaaende, op- højede Volde. Farven udvendigt gullig eller lysere eller mør- kere brun, sjældnere grønlig, paa Indersiden hvid eller blaa- lig med ret stærk Perlemorsglans. Analaabningen uden Papil- ler, glat eller krenuleret. Glochidierne med ret flade Skaller, der har en stor ventral Krog, samt med en lang Larvetraad. Dammuslingen er meget variabel og har tidligere været opdelt i et meget stort Antal Arter og Varieteter, der nu alle samles i 2 Formkredse, der af nogle opfattes som Racer eller Underarter, af andre som selvstændige Arter. Der vil næppe nogensinde blive Enighed om Spørgsmaalet. De to Formkredse staar i alle Tilfælde hinanden meget nær, og da man under- tiden finder Bestande af Dammuslinger, som staar midt imel- lem de to Grupper, forekommer det Forfatteren rimeligst at opfatte de to Formkredse som Underarter eller økologiske Racer. a. A.c. cygnea (Linné). Stor Dammusling. (Fig. 75). Skallen oftest meget stor og tyndvægget; Overranden lige og parallel med Skallens Længdeaxe, uden eller næsten uden Skjold (den bag Umbonerne liggende, sammentrykte Del af Skallen). Skallens Forende bredt afrundet, med jævn bue- formet Overgang til den stærkt konvexe Underrand. Umbo- nalskulpturen bestaar af 8—10 næsten regelmæssige, sjæld- nere svagt bølgeformede Volde, der i det store og hele løber 137 | FEB EGE MOS Fa = SNSSES S RV RE AN N N NAR NU R N.N N SAR NV RN MAN WR AN NY AN Å, AW Q | AW AK ML "MAN NV AN VD Ii Y ng Hm 2 ROS == — WW = N — RY s XR. SE RR DS Rn AX > En = SQ S N S SEN SS Fig. 75. Anodonta cygnea cygnea. (Oy D BØ £ É ; 4 14) J- X eææ== = LEGEDE SØS GEP SØ DOP D DUS DDT SF nr cd , GE j, ; ; 2 y "(4 , Lg = ze GEDSS SDU) BJJ DOG TV UI DY fo] == = = SEE Å , G, EVA ILT JSG GYS BO MET DRS A/B eN - = — = BE. SEES CSE DES PI] Ø FØLT] HE] SQ RSESR = 3 z FÆLG OD ØDE DØYGD I SØ) 0) 4] = — —5 DE SGD Ø 5, SØGE, 6; LID, = == GE ZER ESP SN SØGOJOD S = u = PESES GÉ ØDE OLE SDU] 1: = SE É SGL ; BE DILDO L = = GE S G EJ SØ / DD SR 5. x LØ É 7, SSSE == = z HUGGE Død LG ”. f LØD = gg > —= DR SES SS SIS ED LG i DD = ø rr gE BEGDE Å É Ø — E GELSE ZE EGE SOSLG sø Nat. St. 138 parallelt med Tilvæxtlinierne. Længden hyppigst indtil 160 mm, men kan stige til over 200 mm; Højden ca. halvt saa stor som Længden eller lidt mere. Å. c. cygnea kan blandt vore Ferskvandsmuslinger kun forvexles med de to efterfølgende, som den som Regel let vil kunne kendes fra paa sin Størrelse og den horizontale Overrand og den regelmæssige, koncentriske Umbonalskulptur. Den typiske Form, der er kort i Skallen, findes især i større, dybe Damme med leret Bund, men kan ogsaa forekomme i langsomt rindende Vand. Under optimale Kaar udvikles f. stagnålis Gmelin, der kun adskiller sig fra den typiske Form ved at være større (indtil 230 mm lang). I Damme med dyndet Bund udvikles f. zellénsis Gmelin, hvis Skal er mere end dobbelt saa lang som høj, endvidere er Underranden lige og parallel med Overranden. Den store Dammusling kendes her fra Landet med Sikkerhed fra Øst-, Midt- og Sønderjylland, Fyen, Sjælland, Møen, Lolland, Falster og Bornholm; men findes sikkert flere Steder, dog synes den at mangle paa de mindre Øer. Udenfor Danmark findes den i næsten hele Europa, hvor den kun mangler i den nordligste Del samt i højereliggende Bjergegne. I Sydeuropa, Nord- afrika, Vest- og Nordasien samt i det vestlige Nordamerika findes andre Racer af A. cygnea. Fig. 76. Anodonta cygnea anatina, f. typ. Nat. St. - b. A.c. anatina (Linné) (= A. piscinålis Nilsson). Lille Dammusling. (Fig. 76—77). Skallen mindre end høs foregaa- 139 ende, rhombisk eller mere ægformet, med skraatstillet Over- rand og mere eller mindre højt Skjold, hvis Bagrand som Regel er tydeligt konkavt. Underranden konvex og jævnt buet, bagtil opstigende uden tydeligt Hjørne. Forranden bredt afrundet, men forholdsvis lavere end hos foregaaende. Skulpturen paa ikke afslidte Umboner bestaar af $—10 uregel- Fig. 77. Anodonta cygnea anatina, f. piscinalis. Nat. St. mæssige, bølgeformede Volde, der løber paa skraa af Tilvæxt- linierne og fortaber sig mod Overranden. Længden er oftest 70—90 mm, men kan stige indtil ca. 140 mm; Højden ca. Z/. ” af Længden. Den lille Dammusling er som Regel let kendelig paa den skraa Ryglinie og den bredt afrundede Forende, men kan i extreme Tilfælde minde stærkt om baade den foregaaende og den efterfølgende, fra hvilke den saa maa adskilles ved Umbo- nalskulpturen. Den er yderst variabel; de fleste af de opstillede Varieteter og Former er sikkert kaarbestemte, men der er ingen Tvivl om, at ogsaa genetiske Faktorer kan spille ind. Ellers kan man vanskeligt forstaa, at den f. Ex. ser helt forskellig ud i Furesø og Sjælsø, mens f. Ex. Formen i Bagsværd Sø indtil Forvex- ling ligner Hald Sø-Formen. De vigtigste af de danske Varie- teter og Former er: 140 f. typica. Ret lille, afrundet-oval med lavt Skjold. Findes baade i Aaer og i større Søer. var. piscinålis Nilsson (Fig. 77). Skallen kortere og højere med ret tydeligt til meget tydeligt Skjold. Forekommer især i større Søer med Sandbund. f. ventricoésa C. Pfeiffer. Mere langstrakt og buget end foregaaende. Findes især i Damme og mindre Søer med noget dyndet Bund. I stærkt dyndet Bund udvikles f.rostråta Held, der er mere udtrukket bastil. f. lacustrina Clessin. Meget kort, afrundet trekantet eller næsten kredsrund. Reaktionsform fra.Brændingszonen i større, navnlig jyske Søer. Den lille Dammusling er her i Landet almindeligere end den store og findes i højere Grad end denne ogsaa i rindende Vand. Den kendes fra hele Jylland, fra Fyen, Sjælland, Lol- land-Falster, Møen og Samsø, hvorimod det er usikkert om den findes paa Bornholm. Udenfor Danmark har den en lig- nende Udbredelse som A. c. cygnea. 3. A. (Pseudanodonta) complanåta (Ziegler) Rossmaess- ler (= minima Millet?). (Fig. 78). Skallen ret lille, sammen- trykt, næsten elliptisk, kun ved Enden af den noget opsti- gende og svagt konvexe Overrand med et mere eller mindre fremtrædende Hjørne; Skjoldet meget lille; Forranden stærkt buet, næsten tilspidset; Underranden konvex, fortil stærkt opstigende i en lang Bue. Umbonalskulpturen ofte utydelig paa Grund af Korrosion, men den bestaar af ret faa (4—5), ikke helt koncentriske Rækker af Knuder. Skallens Overflade hos yngre Individer grøn med gullige eller brune Væxtstands- ningslinier; hos ældre Individer er Skallen oftest mørkebrun og stærkt korroderet. Længden er hyppigst omkring 70 mm (f. Ex. L. 70, H. 40, Br. 18 mm), men kan stige til lidt over 90 mm. Glochidierne mangler Larvetraaden. A. complanata kan kun forvexles med den typiske A. c. anatina, som den dog som Regel let vil kunne kendes fra paa den sammentrykte Skal med den fortil langt opstigende Un- derrand samt paa Umbonalskulpturen. 141 Arten er opdelt i en Række geografiske Racer; den hos os forekommende henføres til A.c. kléttii Rossmaessler, mens Nominatformen hører hjemme i Donauomraadet. Det er dog tvivlsomt, om denne Opdeling i Racer er berettiget. Fra engelsk Side har man ment, at Rhinracen (A. c. elongata Hol- landre) skulde være identisk med Anodanta minima Millet, Fig. 78. Anodonta complanata. Nat. St. hvilket Navn er ældre end A. complanata, og som Følge deraf skulde erstatte det. Det er dog ikke ganske udelukket, at Millets Art er en A. cygnea anatina, hvorfor det synes lidt meningsløst at ville forkaste det i mere end hundrede Aar brugte Navn A. complanata. AÅ. complanata, der her i Landet er lidet variabel, er langt sjældnere end A. cygnea. Den findes især i rindende Vand, men forekommer tillige i mange af de Søer, Aaerne strømmer igennem. Den er ret almindelig i Gudenaaomraadet og findes i mange af de hertil hørende Søer. Endvidere kendes den fra Viborg Sø samt fra Vest- og Midtsjælland (Tissø, Skarritsø, Susaa, Tjustrup Sø, Sorø Sø o.s. v.). Den angives tillige fra Hofmansgave paa Fyen. Exemplaret, der ligger til Grund for denne Angivelse, findes i Naturh. Museum, Aarhus; det er et enkelt monstrøst Individ, der viser Tilknytning baade til A. complanata og AÅA. cygnea anatina, men da ÅA. complanata iøvrigt ikke er kendt fra Fyen, er der størst Sandsynlighed for at det drejer sig om en abnorm A. c. anatina. Artens Ud- 142 bredelse strækker sig iøvrigt over det meste af Mellem- europa, fra Frankrig til Vestrusland og Ungarn og fra Donau til Sydsverige. 2. Underorden Heteroddnta. Hænsgslet som Regel veludviklet, med faa Kar- dinaltænder og foran og bagved disse mere eller mindre fremtrædende Lateraltænder. To Lukke- muskler og mere eller mindre sammenvoxede Kapperande, der bagtil ofte danner kortere eller længere Siphoner. Underordnen omfatter 34 Familier, der aldeles over- vejende er marine, kun 4—5 Familier er helt eller -delvist lacustrine. I Nutiden er 2 Familier Sphaeriidae og Dreissenidae, repræsenteret hos os i Ferskvand, mens en 3. Corbiculidae er fundet i diluviale Aflejringer. Oversigt over Familierne. 1. Umbonerne nær Midten af Skallen eller længere tilbage; Hængslet med veludviklede Tænder..... 2: Umbonerne rykket helt frem i Forenden; Hæng- slet uden ænder ere 3. Dreissenidae S. 172 2. Skallen kraftig, paa hver Side med 3 Hovedtænder 1. Corbiculidae S. 142 Skallen som Regel lille og tynd, paa hver Side højst med 2 Kardinaltænder... 2. Sphaeriidae S. 143 Ej 1. Fam. Corbiculidae. Skallen solid, æquilateral, koncentrisk ribbet. Hænsgslet paa hver Side med 3 kraftige, indbyrdes divergerende Kardinaltænder. 143 Familien omfatter talrige Arter, der er udbredt over Tro- perne og Subtroperne; 2 Arter findes i den sydligste Del af Europa. Den ene af disse, Corbicula fluminålis O. F. Miller, der bliver 20—26 mm lang og høj, er fundet i diluviale Af- lejringer i Sydsjælland og i Københavns Frihavn. Arten lever nu i Landene omkring Sortehavet, Nordøstafrika og i det sydvestlige Asien. 2. Fam. Sphaeriidae. Skallen som Regel lille og tynd, oftest med æg- formet eller afrundet trekantet Omrids. Umbo- nerne omtrent i Skallens Midte eller længere tilbage. Hængslet (Fig. 79) ofte ret spinkelt. I højre Skal findes tilsyneladende kun 1 Kardinal- tand (C3z), der er vinkelformet, buet eller lige, men som i Virkeligheden er dannet af 2 sammen- voxede Tænder; i venstre Skal 2 Kardinaltænder, der ligger henholdsvis under (c,) og over (Cc) højre Skals Kardinaltand. I højre Skal findes 2 forreste (a; og az) og 2 bageste Lateraltænder (pi 0g p3), medens venstre Skal kun har 1 for reste (a2) og 1 bageste Sidetand (p2), der i den lukkede Skal ligger imellem højre Skals Side- lænder. Baandet (Ligamentet), der ligger i en Fig. 79. Hængslet hos Pisidium. a forreste Lateraltænder, c Hoved- tænder, L Ligamentgruben, p bageste Lateraltænder, U Umbo. 144 Grube (Ligamentgruben), er som Regel over- dækket af Skalranden og derfor ikke synligt ude- fra. Skallen med svagere eller stærkere koncen- trisk Struktur og i Modsætning til Najadernes Skal saa at sige aldrig korroderet. Skallens Inder- side uden Perlemorsglans. Kapperanden glat, mere eller mindre sammen- voxet; bagtil danner den som Regel 2 korte Siphoner, oftest uden Papiller. Fortil findes en større ikke sammenvoxet Strækning, Pedal- aabningen, derpaa følger en kortere eller læn- gere Sammenvoxning, Præsiphonalsuturen, foran Branchialaabningen, hvorefter der kommer end- nu en Sammenvoxning, Intersiphonalsuturen, imellem Branchial- og Analaabningen, bag hvil- ken Kapperandene altid er voxede sammen. Undertiden (Neopisidium) mangler Præsiphonal- suturen. Foden kan strækkes meget langt ud, den er normalt sammentrykt, men ved Krybning paa fast Underlag (eller under Overfladen) kan den afflades paa Undersiden, saa den minder om Sneglenes Fod. 2 Par Gæller, af hvilke de yderste er meget mindre end de inderste, hos enkelte (Neopisidium) mangler de helt. Gællerne er foroven udadtil voxet fast til Kappen og indad- til til Indvoldssækken; bagtil danner de ved en indbyrdes Sammenvoxning et Diaphragma, der adskiller det indstrømmende og udstrømmende Vand. Hjertet ligger dorsalt og bagtil, indesluttet i et stort Pericardium, under hvilket Nephridierne ligger som et Par lange, snoede Rør med Udmun- 145 ding bagtil. Kønsorganerne bestaar af en parret hermaphroditisk Kønskirtel, hvis forreste Del er hanlig, mens den bageste Del er udviklet til Ova- rium, og en hermaphroditisk Kønsgang, der ud- munder bagtil under Nephridierne nær disses Udmunding. De befrugtede Æg opbevares i sær- lige Hulrum, Rugesække, i de indre Gællers late- rale Blad, og her udvikles de. Antallet af Æg eller Unger i Gællerne er ikke særligt stort, fra et Par Siukker uksomkrineg en Snes: sjældent flere: Ungerne sprænger, efterhaanden som de voxer til, Rugesækkene, men forbliver stadig i Moder- dyres Gæller hl 'de' har'naaet'ea ren Fjerdedel af Moderens Størrelse og er næsten kønsmodne ved »Fødslen«, som sker gennem den stærkt ud- videlige Analsipho. Sphaeriiderne lever i Bundens allerøverste Lag, ofte mel- lem visne Blade eller mellem Rødder, eller frit ovenpaa den mellem Vandplanter, som de endog kan klatre op paa; under- tiden kan man endog se dem paa Sneglevis krybe hen under Vandoverfladen. De lever som de fleste andre Muslinger af Detritus og smaa Alger. Familien omfatter 3 eller 4 Slægter, af hvilke 2, Pisidium og Sphaerium, der begge har en me- get vid Udbredelse, er repræsenteret hos os. Oversigt over Slægterne. Umbonerne bag Midten; Skallen hyppigst under 35 mm lang; en enkelt Art med koncentriske Rib- Tre tg 11 00 (4 19 [ ler ED Sø ES SSR BESES Ms 1. Pisidium S. 146 Umbonerne midtstillede eller foran Midten; Skal- len som Regel over 9 mm lang ... 2. Sphaerium S. 166 G. Mandahl-Barth: Bløddyr III. 10 146 1. Pisidium C. Pfeiffer, Ærtemusling. Skallen oftest lille til meget lille, som Regel med Umbonerne tydeligt bag Midten og forkortet bage- ste Del, hvorved de Organer, der ligger i denne Del, er trængt stærkt sammen. og nedefter Fig. 80. Pisidium cinereum. Venstre Skal og venstre Side af Kappen fjernet. A, forreste og A, bageste Lukkemuskel, An Analaabning, B Branchialaabning, F Fod, G, indre og G, ydre Gælle, H Peri- cardium, J Intersiphonalsutur, L »Lever«, Lf Læbefolider, N Ne- phridium, P Pedalaabning, Pr Præsiphonalsutur. (Efter Odhner, noget ændret). (Fig. 80); saaledes staar Gællernes Åxe næsten lod- ret, hvorved de enkelte Gælletraades Forløb bliver næsten horizontal; endvidere er den bageste Luk- kemuskel rykket længere ned og staar mere ven- tralt end den forreste, og Siphonerne er ikke placerede i Bagranden, men findes paa Over- gangen mellem Bagrand og Underrand. De ydre Gæller, der paa Grund af Organernes Forskyd- ning ligger bag de indre, er svagt udviklet og 147 mangler ganske hos enkelte Arter (Underslægten Neopisidium Odhner), hos hvilke en Præsipho- nalsutur heller ikke findes. Vandindstrømningen hos disse sker gennem Pedalaabningen. Pisidierne har af alle Ferskvandsmuslinger den største Tilpasning til Livet under forskellige Kaar; de kan findes overalt, hvor der er Fersk- vand, fra de dybeste Søbunde til Pytter næsten uden Vand; visse Arter kan træffes mellem fug- tige Blade eller i vaadt Mos paa Grænsen mellem Land og Vand. Slægten er udbredt over hele Jorden sor der?er beskrevet et'stort Antab Arter: Paa Grund af deres som Regel ringe Størrelse og ofte betydelige Variabilitet er de meget vanskelige at bestemme, og deres systematiske Forhold er endnu langtfra tilfredsstillende udredet. For de nord- og mellemeuropæiske Arters Vedkom- mende er Systematiken nogenlunde klarlagt tak- ket være Stelfox, Favre, Odhner o. a.7). Pisidierne bestemmes først og fremmest efter Skallens Form og Struktur, dernæst efter Hæng- slets og Hængseltændernes Udvikling. Hertil er en Lupe som Regel ikke tilstrækkelig, men man maa anvende et Mikroskop, helst et binokulært Ste- reomikroskop. For at kunne se Hængseltænderne er det nødvendigt at aabne Skallerne, hvilket med nogen Øvelse kan gøres med et Barberblad, og rense dem omhyggeligt. Man kan ogsaa lægge de lukkede Skaller i Klornatron eller koge dem i en 1) Prof. C. M. Steenbergs efterladte Pisidiesamling og Optegnel- ser vedrørende Pisidier har været mig til stor Hjælp under Bearbej- delsen af denne vanskelige Slægt. 05 148 Opløsning af Kaliumhydroxyd, hvorved Skal- lerne aabner sig, og alle de organiske Rester gaar i Opløsning. Det betaler sig, hvis man jævnligt skal bestemme Pisidier, at opklæbe nogle faa, omhyggeligt rensede, typiske Exemplarer af hver Årt paa Objektglas, saa man altid har Sammen- ligningsmateriale parat. Foruden Skalkarakterer kan ogsaa — som paavist af Odhner — forskellige anatomiske Karakterer bruges til Bestemmelsen, saaledes navnlig Kapperandenes Sammenvox- ninger og Gællernes og Nephridiernes Bygning. Flere af disse Karakterer er imidlertid under- kastet en ret betydelig individuel Variation, og da de for de fleste vil være endnu vanskeligere tilgængelige end Skalkaraktererne, er Hoved- vægten her lagt paa disse sidste. Undersøger man Pisidiefaunaen paa en be- stemt Lokalitet, bør man altid søge at samle et betydeligt Antal Exemplarer, dels fordi mange af Årterne er meget variable, dels fordi man først hjemme kan bestemme dem sikkert til Art, og kun ved Indsamling af et større Materiale har man Chance for at faa de sjældne Arter med. Til Indsamling af Pisidier paa lavt Vand lønner det sig at bruge en Ketsjer, hvis Pose eller Pose- bund bestaar af finmasket Traadnet, saaledes at Ketsjeren samtidig kan bruges som Fangstred- skab og som Sigte. Det er mest formaalstjenligt at lade Rammen lave af svært Zink eller Flad- jern, der bøjes i Firkant og med Stangen fastgjort i det ene Hjørne. Herved opnaar man, at Ketsje- 149 ren med en ret stor Flade kan »skumme« Bun- dens Overflade. Naar man i en Aa eller Bæk fører en saadan Ketsjer mod Strømmen, bliver Materialet automatisk sigtet med det samme, alt det fine Dynd og Sand skylles bort, mens Pisidi- erne bliver holdt tilbage sammen med Grus, Pinde o. s. v. Større Sten, Pinde o. lign. sorterer man fra paa Stedet, mens Resten bringes hjem i et Glas eller en Blikdaase til nærmere Sortering. Denne kan med nogen Øvelse ske ved en Slags Slemning i en flad Skaal, hvorved man faa kan Pisidierne skilt fra det tungere Sand og Grus. Pisidierne kommes i Alkohol (70 ?/,) og opbeva- res heri, eller de kan tørres efter nogle faa Døgns Ophold i Alkoholen. Oversigt over Årterne. 1. Skallen stor (7—11 mm lang), med kraftig, noget uregelmæssig koncentrisk Struktur. Hængslet Fer ab ere ENES ae EA REE ERE ET SEE RENSE SES SER PR Skallen lille, oftest under 5, højst 8 mm lang; Strukturen som Regel fin, i modsat Fald er Skallen FIN der ANS re NS ES RE EEN 3. 2. 9—11 mm lang og ca. $ mm høj; Umbonerne med finere Struktur end den øvrige Skal .... 1. P. åmnicum. Ca. 8 mm lang og 6—7 mm høj; Umbonerne med lige saa kraftig Struktur som den øvrige Skal.... EP SeLesS sin 3. Umbonerne normalt med en Fold, Appendiculum 4. Umbonerne altid uden Appendiculum.......... 6. 4. Skallen over 3 mm lang, ægformet-trekantet.... 5. Skallen under 2 mm lang, afrundet-firkantet...…. 4. P. moitessieriånum. Gt 10. 1 150 Skallen skævt ægformet, silkeglinsende, fint ribbe- stribet; Overranden ret lang og Hængslet ikke paa- faldende KERES RES SER, 2. P. henslowånum: Skallen trekantet, med kort Overrand og ret fjernt- staaende, koncentriske Ribber, Hængslet meget KEANE SR BEEN SEE SS Ka eENkaa es 3. P. supinum. Skallen oppustet, rhombisk eller skævt trapez- formet, med parallel Over- og Underrand ; Hængslet svagt i Midten, kraftigere ved Lateraltænderne 5. P. milium. Skallen trekantet, ægformet eller oval, med buet Underrands Se 3 SR Sko Are EESERERER 1: Hængslet meget kraftigt, navnlig ved Lateral- tænderne stresse Tre OR EEN ERE 8. Hængslet ikke paafaldende kraftigt............. SB Skallen under 2,5 mm lang, aflang ægformet; c, er Mæs ten se ESS ER SEER P.ten Ulmer Skallen 2,5—4 mm lang, aflang trekantet; c, er vinkelbøretr ere 2543..P: cinéreum ponderosume Skallen med kraftig Ribbestruktur, i Omrids regel- mæssigt oval med lidet fremtrædende Umboner, stærkt skinnende. Hængslet ret kraftigt, c, fortil lige, bagtil vinkelbøjet og fortykket 7. P. pulchéllum. Skallens koncentriske Struktur! finere eee ere 10. Hængslet væsentligt kortere end Halvdelen af Skallens Længde. p, fortil som Regel med en For- tykkelse (»Pseudocallus«), hvorved den næsten smelter sammen med p;. Skallen omtrent kuglefor- met, dog med meget fremtrædende Umboner.... 9: Probtusåle! Hængslet ca. halvt saa langt som Skallen eller længere= pl uden Pseudeo Calls eee SEER ise Ligamentgruben ventraltstillet paa Hængselran- den, "der udsør ca: 2/, "af Skallens Længde treer t P. vincentiånum. Ligamentgruben medialt stillet. Hængslet udgør højst 2/. afsLængdem ss 75 SEES BURE. RAR AFS ESSENSEN 12: 151 iP S kalken snæesten æg mater SON ARE læ Wmbonerne tydelig bas Mid ten 15: 13. Skallen næsten kugleformet. Ligamentgruben meget kort. Svage Hjørner mellem Overranden og Hor osB arrene re ERE GÆR ib En Tem Skallen sammentrykt, mindre oppustet. Ligament- gruben ikke paafaldende kort; ingen Hjørner ved Ogre rande re AE de: SER ae TE see 14. 14. Hængslet med en knudeformet Callus mellem Ligamentet og p, og P,. Skallen sammentrykt, med brede, lidet fremragende Umboner 10. P. personåtum. Hængslet uden Callus. Skallen noget oppustet, stærkt skinnende, ofte med 3—5 markerede Linier omkremskUmb oner ne Se SE SEP red dlmn 15. Skallen med tydelige Hjørner paa Overgangen mellem Overranden og For- og Bagrand......... fi6e Skaller kar un det uden Et ører es ole 16. Skallen høj og skæv. a, og pz; divergerer tydeligt TRE EB ER COSTA] Dre 17 KEE Re ST ae SEE SEE SE SS re: SEP Ile bore Skallen kantet-oval. Højre Skals forreste og bageste Side fændere parallelle REESE P. convéntus. 17. Skallen sammentrykt, i Omrids ægformet-trekan- fer lejosessom Regel vinkelbøjete IS PSernereum: Sao PS Eee RR SSL IS SEN AES RR SEA TER 8: 18. Skallen næsten kugleformet, med Umbonerne lidt baåstMidtenrscectoskeAvankelb øje bes RR f3FPScinéreum steenbui chi Skallen langstrakt ægformet, næsten cylindrisk, med Umbonerne nær Bagenden; c, lige eller svagt ITIL FKE ORDE BEES SER Dr te Es Sr IPR Pub Er une um Ep råamnrenm (OSSE Muller) (Flor SsL)Skallen'storfret buget, med kun lidt fremragende Umboner, der sidder noget bag Midten. Overfladen kraftigt og noget uregelmæssigt rib- bet, undtagen paa Umbonerne, hvor Strukturen er finere; imellem Ribberne findes en finere koncentrisk Stribning. Skinnende gulgraa eller graabrun, ofte med en lysere Rand- 152 zone. Hængslet ret kraftigt, c, bøjet i en spids Vinkel og bagtil gaffeldelt; Lateraltænderne langt fjernede fra Hoved- tænderne. Ligamentgruben er bred og dobbelt saa lang som p2: Præsiphonalsuturen kort, paa Længde med eller lidt længere end Branchialaabningen. L. ca. 10, H. 8, Br. 6 mm. P. amnicum er blandt vore Pisidier let kendelig paa sin Størrelse og den spidsvinklede c,; fra Sphae- rium, som den ligner i Størrelse, kan den kendes paa, at Umbonerne sidder bag Midten, samt paa Struk- turen. var. tenuilineåtum Odhner. Skallen tyndere og Strukturen meget finere. Denne Varietet er endnu ikke fundet i Danmark, men da den forekommer i Fig. 81. Pisidium amnicum. 3 X. Å $ SSG Foroven Hængslet stærkere for- Sverige, vil den muligvis størret. kunne findes her. f. elongåtum Baudon. Skallen mere langstrakt og med mere fremtrædende Umboner end hos den typiske P. amnicum. Arten findes paa lavt Vand, dels i større Søer dels i Aaer og Bække, og den foretrækker en sandet eller gruset Bund. Den kendes fra det meste af Jylland, fra Fyen og fra Sjælland, men er ikke særlig almindelig. Udenfor Danmark kendes den fra det meste af Europa (i Sverige til 69”? n. Br.) samt fra Nordafrika og Sibirien. ft P. clessini Neumayr (—= astartoides Sandberger). En helt uddød Art, der minder meget om foregaaende, men kun bliver ca. $ mm lang; den er kortere i Formen, mere afrundet oval og har færre, men kraftigere Ribber, der i Modsætning til P. amnicum ogsaa findes paa Umbonerne. Den er fundet i 153 pleistocæne Aflejringer ved Førslevgaard og København. Iøvrigt kendes den fra lignende Aflejringer fra det meste af Mellemeuropa samt fra Rumænien og Sibirien. 2. P. henslowånum Sheppard. (Fig. 82). Skallen tynd- vægget, mere eller mindre oppustet, skævt ægformet ; Umbo- nerne ved ”/, af Skallens Længde, koniske og noget fremragende, men ikke op- pustede og forsynede med en skarp, skraa Fold, Appendi- culum. Overranden suden skarpe Hjørner ved For- og Bagrand. Overfladen fint ribbestribet, noget silkeglin- sende, gullig eller graalig. Hængslet ret kraftigt; c, svagt buet til stumpvinklet, bagtil fortykket og mere eller mindre gaffeldelt; c, vinkelbøjet og c, næsten lige. Lateraltænderne kraftige, i Fig. 82. Pisidium henslowanum. ret stor Afstand fra Kardi- 8 x. Foroven Hængslet stærkere naltænderne. Ligamentgru- forstørret. ben ret smal og ca. halv- anden Gang saa lang som p4. L. indtil 5,5, H. til 4,3 og Br. til 3,2 mm, men oftest mindre. Præsiphonalsuturen kort, kun lidt længere end Branchialaabningen. Nephridiernes Dorsal- lobus ringformet eller hesteskoformet. Arten kan som Regel let kendes paa den ægformede, tynd- væggede Skal og de tydelige Umbonalfolder. Undertiden (f. inappendiculåtum Moquin-Tandon) mangler disse, og saa kan den være vanskelig at adskille fra andre Arter, navn- lig P, cinéreum; men i dette Tilfælde er den lange, smalle Ligamentgrube et godt Kendetegn. P. henslowanum forekommer mest i Søer, hvor den kan findes paa alle Dybder, men kan tillige findes i Aaer, dog som 154 Regel kun i roligere Afsnit. Den kendes fra næsten hele Jyl- land, fra Fyen og Sjælland, men er endnu ikke fundet paa de mindre Øer. Udenfor Danmark findes den i det meste af Europa, dog ikke i Italien, Karpatheromraadet og Balkan, samt i Vestasien. 3. P. supinum A. Schmidt. (Fig. 83). Skallen solid, tre- kantet og konvex; Umbonerne ved Z/, af Skallens Længde, med stump og skraatstillet Fold. Overranden meget kort og buet. Overfladen med stumpe, ret fjernt staaende, kraftige, koncentriske Ribber og fint stribede Mellemrum, ikke skin- nende, gullig eller brunlig. Hængslet meget kraftigt, især ved Lateraltænderne, der staar tæt ved Kardinaltænderne. c, Fig. 83. Pisidium supinum. 9 x. Foroven Hængslet stærkere for- størret. stumpvinklet, forreste Del lang og tynd, bageste Del kort, tyk og kantet, undertiden noget spaltet. Ligamentgruben bred og ca. saa lang som p,. L. 4,5 H. 4,0 Br. 3 mm. £55 Den solide trekantede Skal i Forbindelse med det kraftige Hængsel og Umbonalfolden gør som Regel denne Art let kendelig. Undertiden (f.inappendiculåtum Baudon)mang- ler Umbonalfolden, hvorved den kommer til at ligne P. ciné- reum ponderåsum, som den vil kunne adskilles fra ved den grovere Struktur. Det angives fra Udlandet, at P.supinum især findes i Floder; her hjemme synes den navnligt at forekomme i større Søer, sjældnere i Aaer. Den kendes fra Øst- og Midtjylland, Nordsjælland og Lolland. Den angives iøvrigt fra det meste af Mellemeuropa, indtil 60” n. Br. i Skandinavien og mod Øst indtil Volga. 4. P. moitessieriånum Paladilhe (= torquåtum Stel- fox = parvulum Woodward non Clessin). (Fig. 84). Skallen Fig. 84. Pisidium moitessierianum. 15 x. Foroven Hængslet stærkere forstørret. lille , buget, afrundet -firkantet og næsten æquilateral. Umbo- nerne med en lav, ret ventralt stillet Fold, der er parallel med Væxtlinierne, og som ikke kan ses fra Skallens Inderside. 156 Overfladen meget fint, tæt og regelmæssigt stribet. Hængslet meget kraftigt især ved Lateraltænderne; c, vinkelbøjet, bag- til gaffeldelt. Ligamentgruben paa Længde med p;. L. 1,5, H. 1,35, Br. 1 mm. Bageste Gælle mangler; ingen Sammen- voxning foran Branchialaabningen, der gaar i et med Pedal- aabningen (Neopisidium). Denne Art er let kendelig paa sin ringe Størrelse, afrundet firkantede Form, kraftige Hængsei og Folden paa Umbonerne. Den kendes kun fra faa Steder i Danmark, Hastrup Sø i Østjylland, Furesø, Farumsø, Damhussø og Sortedamsø i Nordsjælland og Tjustrup-Bavelse Sø og Susaa i Sydsjælland. Den vil sikkert kunne findes flere Steder. Dens øvrige Udbre- delse er daarligt kendt, men den strækker sig sikkert over hele Mellem- og Østeuropa. P. tenuilineåtum Stelfox. Ligner foregaaende, men mangler Umbonalfolden og er desuden lidt længere i Formen. Hængslet er ligeledes meget kraftigt, navnlig ved Lateral- tænderne, men c; er næsten lige; L-2/27 HOBE ESKE Arten er endnu ikke fundet i Danmark, men den findes her sikkert. Den er kendt fra England, Holland, Sydsverige, Tyskland, Schweiz og Sydrusland. Det angives fra Udlandet, at den især findes i rindende Vand. 5. P. milium Held. (Fig. 85). Skallen rhombisk eller skævt trapezformet, oppustet og med fremtrædende, oppu- stede Umboner, der sidder lidt bag Midten. Over- og Under- rand som Regel kun svagt buede, næsten parallele, ofte med tydelige Hjørner ved Overgangene til For- og Bagrand. Overfladen mere eller mindre regelmæssigt stribet, skinnende, gulhvid til rødbrun. Hængslet ret svagt, navnlig paa Midten, medens det ved Lateraltænderne er kraftigere. c, næsten lige, spinkel og kun bagtil noget fortykket. Ligamentgruben lidt længere end p;. Størrelsen indtil L. 3,3, H. 2,8 og Br. 2,4 mm. Pedalaabningen kort, ikke længere end Præsiphonalsuturen. Forreste Lukkemuskel meget stor halvmaaneformet; bageste Lukkemuskel mindre og mere ventralt liggende end hos vore andre Pisidier. ILGDY) Skallens ejendommelige Form i Forbindelse med det karak- teristiske paa Midten svage Hængsel gør som Regel denne Art let kendelig. f. pulchelloides Kuiper har en kraftigere Struktur, idet den er koncentrisk ribbet omtrent som P. pulchellum, som den kan være vanskelig at kende fra, navnlig naar den rhombiske Form er mindre udpræget; men Hængslet har den karak- teristiske svage Midterdel me- dens det hos P. pulchellum er lige kraftigt i hele sin Ud- strækning. Favre har beskrevet en Form af P. milium, som han kalder pseudosphaerium, og som af Kuiper og v. Benthem Jutting opfattes som en særlig Art. Den ligner Unger af Sphaerium EL UENS DE Er GE SN er nem ALS X spinklere Hængsel'og en mere Foroven Hængslet stærkere afrundet Skal end Hovedfor- forstørret. men. Den er i de senere Aar fundet i Holland og Nordtyskland og subfossilt i Tøvelde- klint og den vil muligvis ogsaa kunne findes recent hos os. P. milium kan findes i næsten alle Slags Ferskvand fra smaa Grøfter og Damme til store Søer og Aaer og er vist- nok udbredt over hele Landet. Udenfor Danmark er den kendt fra det meste af Mellem- og Nordeuropa fra Posletten og til Island og 69? n. Br. i Skandinavien og fra Vestfrankrig til Transkaukasien. 6. P. hibérnicum Westerlund. (Fig. 86). Skallen omtrent æquilateral, meget oppustet, med fremtrædende Umboner. Overranden med svage, men tydelige Hjørner ved Overgangen til For- og Bagrand. Umbonerne tæt og regelmæssigt stribet, medens den øvrige Skal er tæt, men uregelmæssigt stribet. Ungeskallen ofte hueformet afsat. Hængslet kortere end Halv- 158 delen af Skallens Længde. c, lang, næsten lige; Lateral- tænderne korte og kraftige. Ligamentgruben meget kortere end p;. L. 3,5, H. 3, Br. 2,5—3 mm. Pedalaabningen strækker sig langt tilbage paa Bekostning af Præsiphonalsuturen. P. hibernicum vil som Regel let kunne kendes fra vore øvrige Pisidier paa den oppustede (»kugleformede«), næsten ægquilaterale Skal. . Fig. 86. Pisidium hiberni- Fig. 87. Pisidium pulchellum. 10 x. cum. 9 x. Foroven Hængs- sForoven Hængslet stærkere for- let stærkere forstørret. størret. Her i Landet er Arten kun fundet faa Steder; den angives fra Susaa og Esrum Sø paa Sjælland og fra nogle Steder paa Fyen; men den findes sikkert flere Steder. Subfossil kendes den fra Møen. Ogsaa dens øvrige Udbredelse er daarligt kendt; der foreligger spredte Angivelser fra det vestlige Mellem- europa samt fra Alperne, Nordtyskland og Sverige (indtil GATE BED) 7. P. pulchéllum Jenyns. (Fig. 87). Skallen regelmæs- sigt oval med lidet fremtrædende Umboner lidt bag Midten. Overfladen som Regel kraftigt og regeimæssigt ribbet, stærkt skinnende, gullig eller rødbrun. Hængslet ret kraftigt, knapt 159 halvt saa langt som hele Skallen. c, fortil lige, bagtil med en nedadbøjet, ofte gaffeldelt, kort Fortykkelse. Ligamentgruben forholdsvis bred, lidt kortere end p;. Størrelsen ret varierende, indtil L. 4, H. 3,5, Br. 3 mm. Præsiphonalsuturen saa lang som eller lidt længere end Branchial- og Analaabningen til- sammen. P. pulchellum vil som Regel være let at kende paa den regelmæssigt ovale Skaalform og kraftige Struktur. Under- tiden er Ribberne svagere udviklet, og i saa Tilfælde kan den have meget Lighed med P. nitidum; men den mangler dog altid de for denne Art karakteristiske Linier omkring Umbo, tillige er Hængslet hos P. pulchellum ikke svagere paa Midten. Arten findes saavel i Damme og Søer som i Aaer og Bække, ofte paa ganske lavt Vand. Den kendes fra det meste af Jylland, fra Fyen og fra Nordsjælland, men vil sandsynligvis kunne findes mange andre Steder. Dens øvrige Udbre- delse er vest- og nordeuro- pæisk: fra Katalonien og Island til Moskva og Un- garn og fra Mellemtyskland bes Ans BES yerree: SPS lilljeborsir Cles- sin. (Fig. 88). Skallen ret høj, buet, noget kantet og skæv og med tydelige Hjør- ner mellem Overranden og For- og Bagrand. Umbo- nerne ret fremtrædende, men ikke oppustede, ved ca. ”/, af Skallens Længde. Overfladen tæt og uregel- mæssigt ribbet med en fi- $ ELM ke] Se: Fig. 88. Pisidium lilljeborgii. 9 x. nere Stribning mellem Rib- Foroven Hængslet stærkere for- berne.. Hængslet kraftigt; størret. Cz buet, bagtil fortykket og ofte gaffeldelt; a, og pz meget korte og tydeligt divergerende fra a; og p;. Ligamentgruben meget smal, tydeligt længere 160 end p;. Størrelsen indtil: L. 4,5, H. 3,7 og Br. 2,8 mm. Pedal- aabningen stor; Præsiphonalsuturen kun ubetydeligt længere end Branchialaabningen. Nephridiernes Dorsallobus kvadra- tisk, delt ved en ofte buet Fure i to ulige Halvdele. Den høje, kantede Skal med tydelige Hjørner og de diver- gerende Lateraltænder gør denne Art let kendelig. P. lilljeborgii findes især i Søer, hos os kendes den foreløbig kun fra nogle midtjyske Søer (Hampensø og Almindsø) og fra Esrum Sø i Nordsjælland. Paa Taasinge er den fundet i ud- tørrende Pytter, hvilket er en usædvanlig Biotop for denne Art. Det er en nordisk-alpin Art, der kendes fra Skandinavien, Island, Færøerne, Storbritannien, Nordtyskland og Alperne. P. conventus Clessin. Skallen lille, sammentrykt, tynd- vægget, kantet-afrundet, med meget lidt fremtrædende Um- boner. Overranden med Hjørner. Hænsslet langt og spinkelt. Overfladen fint stribet. L. indtil 3,5 mm, men oftest kun ca. 2,5 eller mindre. Bageste Gælle og Præsiphonalsuturen mangler. Det er en arktisk-alpin Art, der næppe vil kunne findes hos os, men da den findes i de dybe britiske og svenske Søer (som Relikt?) tages den med for Fuldstændig- hedens Skyld. 9. P. obtusåle C. Pfeif- fer. (Fig. 89). Skallen oftest kugleformet oppustet med meget fremtrædende, brede og oppustede Umboner, der == sidder lidt bag Midten. Naar Fig. 89. Pisidium obtusale. 9 X. der ses bort fra Umbonerne, Foroven Hængslet stærkere forst. er Skallen regelmæssigt æg- formet i Omrids. Umboner- ne er glatte eller noget porøse, medens Resten af Skallen er fint og oftest uregelmæssigt stribet, ret skinnende, gullig eller 161 brunlig. Hængslet er meget kort, kun ”/. af Skallens Længde, og spinkelt. c, kort og næsten lige; p, fortil med en Fortyk- kelse (»Pseudocallus) hvorved den næsten smelter sammen med p;. Undertiden er Pseudocallus daarligt udviklet. Liga- mentgruben paa Længde med p;. Størrelsen indtil: L. 3,5, HRPSSKOS Br 2 Am ms men oftest noge Mindre: Det sikreste Kendetegn paa denne Art er det meget korte Hængsel med Pseudocallus, der dog kan mangle. Ofte kan den kendes habituelt paa den næsten kuglerunde Skal med de meget fremtrædende Umboner. var. scholtzii Clessin. Mindre, endnu mere oppustet og med forkortet bageste Del. Pejusform fra ganske smaa Pytter, y ar. lappånicum Clessin er endnu mindre og bredere end høj og lang, med meget brede, oppustede Umboner, der sidder meget langt tilbage, og markerede Væxtstandsnings- linier. Den angives subfossilt fra ældre alluviale Aflejringer ved København og findes recent i det nordligste Skandinavien. Denne Art findes især i smaa Damme og Grøfter, sjældnere i større Søer; den findes ofte i Foraarspytter sammen med Aplexa og Anisus leuco- stoma. Den er sikkert ud- bredt over hele Landet. Iøvrigt er den kendt fra hele Mellem- og Nordeuro- pa til det højeste Nord, mod Syd til Norditalien. 1O0ÆEPFpersond tum Malm. (Fig. 90). Skallen ægformet, uden Hjørner, næsten ægquilateral, ret sammentrykt, med lidet fremtrædende, brede Um- boner. Overfladen meget i Fig. 90. Pisidium personatum. 9 x. fint og tæt stribet, med Foroven Hængslet stærkere forst. mat Glans, halvgennem- sigtig og lyst hornfarvet. Hængslet tydeligt længere end Halvdelen af Skallens Længde; c, krummet, bagtil ofte gaffel- G. Mandahl-Barth : Bløddyr III. skil 162 delt. Foran p, og p; en rund, calløs Knude. Ligamentgruben bred og næsten halvanden Gang saa lang som p,. L. 3,5, H. 3, Br. 2,2 mm. Bageste Gælle meget lille "og smal fPræ= siphonalsuturen lidt længere end Branchialaabningen. P. personatum, der habituelt kan ligne unge Exemplarer af P. cinereum i høj Grad, kan altid bestemmes sikkert paa Knuden foran de bageste Lateraltænder. Arten findes især i smaa Vandsamlinger, baade i Foøraars- pytter og i Kilder. Dens Udbredelse her i Landet er daarligt kendt, da den tidligere er blevet blandet sammen med P. cine- reum og P. nitidum. Den kendes med Sikkerhed fra Himmer- land, Øst-, Midt- og Sønderjylland, Fyen og Sjælland, men er sandsynligvis udbredt over hele Landet. Dens øvrige Udbre- delse er ligeledes daarligt kendt, men sandsynligvis er den udbredt over det meste af Europa. 11. P. nitidum Jenyns. (Fig. 91). Skallen afrundet-æg- formet med lidet fremtrædende Umboner lidt bag Midten. Ungeskallen ofte omgivet af 3—5 koncentriske, regelmæssige Striber eller Furer; den øvrige Del af Skallen fint ribbestribet, stærkt skinnende, gullig eller lyst rødlig. Hængslet ret svagt, navnlig paa Midten. " c, svagt buet; ret lange La- teraltænder, der staar fjernt fra Hovedtænderne. Ligamentgruben kort og bred, tydeligt kortere end Pr: L:3,57 HS SEBBE PEN eller der omkring. I Mod- sætning til alle vore andre Pisidier "har SPS en tragtformet Branchial- sipho med foldet Rand. Den afrundede Ægform Fig. 91. Pisidium nitidum. 9 x. og de lidet fremtrædende Foroven Hængslet stærkere forst. Umboner, der ofte er om- givet af 3—5 koncentri- ske Striber, i Forbindelse med den stærkt skinnende Over- flade gør som Regel denne Art let kendelig. Overfladisk kan 163 den minde en Del om P. personatum, men mangler altid denne Arts karakteristiske Knuder foran de bageste Lateraltænder. var. pusillum Gmelin?) adskiller sig fra den typiske Form ved at være mere rent oval og mere ægquilateral samt ved tat" Elænsslet er lidt spinklere. Arten findes baade i stil- lestaaende og rindende Vand og er en af vore almindelig- ste Arter, der sikkert er ud- bredt over hele Landet. Iøv- ristler "den kendt fra” hele Europa indtil 70”? n. Br. og store Dele af Vest- og Nord- asien. IE PSU DE Une tu m Malm (Fig. 92). Skallen me- Fig. 92. Pisidium subtruncatum. get oppustet, langstrakt æg- 9 x. Foroven Hængslet stærkere formet, stærkt inæquilateral forstørret. med Umbonerne ved /. af Skallens Længde. Skallen i Tværsnit ofte næsten cylindrisk. Overfladen fint koncentrisk, men noget uregelmæssigt stri- bet, med mat Glans og gullig eller brunlig. Hængslet ret kort, mindre end Halvdelen af Skallens. Længde. c, svagt buet, bag- til skraat affaldende. Ligamentgruben lang og bred, tydeligt lænsere end pt ænder ind ÆRE ES 2 os Brit 258 mm Pedalaabningen naar kun til midt paa Underranden, idet Præsiphonalsuturen er lang. Arten er ret variabel og ikke altid let at kende; men som Regel er den næsten cylindriske Skal med de langt tilbage siddende Umboner et sikkert Kendetegn. Er disse Kendetegn mindre udprægede, kan den have stor Lighed med P. cinereum, 1) Under Navnet P. pusillum skjuler sig 2 Årter, nemlig P. pusil- lum Gmelin, der er en Form af P. nitidum, og P. pusillum Jenyns, der er en Form af eller snarere identisk med P. personatum. I den ældre Litteratur er det snart den ene og snart den anden Art, der er betegnet med Navnet, og meget ofte er det ikke muligt at afgøre, hvilken af Arterne, der er ment. Ved P. pusillum forstod man blot ret tyndskallede og sammentrykte, næsten ægquilaterale Pisidier. la eg 164 og man maa i saa Fald ty til Karaktererne i Hængslet, navnlig Formen af c,; men da P. cinereum imidlertid netop varierer en Del paa dette Punkt, maa man altid saa vidt muligt under- søge flere Exemplarer. Et andet Kendetegn har man i Formen af Gælleungernes Skal, der hos P. subtruncatum er kredsrund, men hos P. cinereum aflang. Arten, der kan forekomme i næsten alle Slags ferske Vande, er sikkert udbredt over hele Landet, selv om den endnu ikke er paavist i Vendsyssel og paa flere af de mindre Øer. Iøvrigt strækker dens Udbredelsesomraade sig fra Katalonien og Skotland til Ungarn og Samara og fra Alperne til 65 "/,? n. Br. i Sverige. 13. P. cinéreum Alder (= P. casertånum Poli). (Fig. 93). Skallen meget variabel, som Regel kort ægformet eller noget trekantet og ret sammentrykt med lidet fremtrædende Um- boner lidt bag Midten af Skallen> Overfladen fint og tæt stribet, uden eller med meget svag Silkeglans, gullig eller graalig hornfarvet. Hængslet ret kraftigt, navnlig ved Lateral- tænderne, der er brede og kraftige. c, og c, oftest vinkelbøjede, sjældnere bugtede eller næsten lige. Ligamentgruben bred og paa Længde med eller ubetydeligt kortere end p;. Størrelsen vexler meset "FEST ESS G HI SE Br SE mme eres H. 4,0, Br. 3,0 mm eller endnu større. Arten er meget variabel og derfor vanskelig at karakterisere. De mest konstante Kendetegn findes i Hængslet, navnlig i Formen af c, og Cc, og i Lateraltændernes kraftige Udvikling. var. steenbuchii Møller (globulåre Clessin). Skallen meget buget, næsten kuglerund og med spinklere Hængsel. Findes især i Foraarspytter. Ved en overfladisk Betragtning kan den let forvexles med P. obtusale, men Hængslet er længere og kraftigere og mangler Pseudocallus. var. ponderoåsum Stelfox. Skallen mere trekantet og solid, og Hængslet meget kraftigere end hos f. typ. Træffes næsten udelukkende i større Søer. Denne Varietet kan minde om P. supinum, men mangler Appendiculum og har en finere Skalstruktur. 165 P. cinereum er sikkert vor almindeligste Art af Slægten. Den er udbredt over hele Landet og kan findes i næsten alle Slags ferske Vande fra de mindste Pytter og til vore dybeste Søbunde samt i”Bække og Aaer. De 2 anførte Va- rieteter opfattes af mange som selvstændige Arter, men de synes at være forhundne med den typiske Form ved jævne Fig. 93. Pisidium cinereum. 9 x. Foroven Hængslet stærkere forstørret. Overgange og maa vistnok betragtes som økologiske Racer. Det er en palæarktisk Art, hvis Udbredelsesomraade stræk- ker sig over hele Europa, Nordafrika og Vest- og Nordasien. + P. vincentiånum Woodward. (Fig. 94). Skallen lille, afrundet trekantet, noget oppustet, fint stribet. Hængslet meget langt, ca. ?/, af Skallens Længde, kraftigt, men indbug- tet ved Kardinaltænderne og navnlig ved Ligamentgruben, der ligger mere ventralt end hos nogen anden Art af Slægten og kun er helt synlig, naar man ser op mod Hængselranden 166 over Skallens: Underrand. L. og H. ca. 3 mm; Br'lidk over PATNITL: Arten angives fra ældre alluviale Aflejringer ved Køben- havn. Den kendes ligeledes subfossilt fra England, Belgien, Frankrig og Schweiz, medens dens nuværende Udbredelses- omraade strækker sig fra Sydøsteuropa og ind i Asien. Fig. 94. Pisidium vincentianum. 8 x. Foroven Hængslet stærkere forstørret. 2. Sphaerium Scopoli, Bønnemusling. Skallen lille eller middelstor, med Umbonerne midtstillede eller lidt. foran Midten; mereteller mindre tyndvægget og fint stribet eller med kraf- tigere koncentrisk Struktur. Hængslet hos nogle kraftigt, hos andre spinkelt. Kapperanden danner bagtil 2 forneden sam- menvoxede, men udefter divergerende Siphoner. De ydre Gæller meget mindre end dende Slægten, der indeholder flere Underslægter og et ret betyde- ligt Antal Arter, er udbredt i Ferskvand over Nord- og Mellemamerika, Europa, Afrika og Asien. Arterne lever dels i Bunden, dels klatrende rundt paa Vandplanter eller mellem Sten og Rødder. 167 Oversigt cver Arterne. 1. Skallen stor, over 18 mm lang, ret solid, som ung stribet senere” med" Ribbestruktur SEERE Sr vre Sale nd er MS mm SS EA NE ER RER Pl 2. Tykskallet, koncentrisk ribbet og med ret svært Ekenss ele REISE IE RR SA ENS SRESENe ee S. sålidum. Skallen tyndvægget, med finere Struktur og spin- ice HEE æn es EJER rer ESS ERE KA RENEE SDS SES Mr 3. 3. Umbonerne bredt afrundet; Skallen i Omrids. æg- KOR ME ESS SEES SS SEE SS ERE RENSES SEE DE NET d. Umbonerne tutagtigt fremstaaende; Skallen i Omridss kantet-afrunde te ss 3mSsbaenstre: 4. Umbonerne lave og noget oppustede; i venstre Skal dækker c, kun ca. Halvdelen af den vinkel- Højelse SEE FRE RSEE TE SENSE TE SSR EDC OT Re me Umbonerne koniske, ikke oppustede; c, dækker helkelermnæstensheltidenfomtren Hils eee 2 SKeRrS Cake 1. S. (Sphaeriåstrum) rivicola (Lamarck). (Fig. 95). Den største Art. Skallen ægformet eller svagt trekantet med lidet Fig. 95. Sphaerium rivicola. 2 x. fremtrædende, midtstillede, noget fremadvendende, brede Umboner. Skallens forreste Del noget lavere end den bageste 168 Del. Ligamentet synligt udefra. Strukturen bestaar paa Skal- lens ældste Del af en fin Stribning, der nedefter efterhaanden bliver grovere for til sidst at danne kraftige koncentriske Ribber. Farven udvendigt lysere eller oftere mørk brun, mere eller mindre blank. Indvendigt er Skallen blaahvid. L. 22, H. 17,5, Br. 13,5 mm eller der omkring. Denne Art, der paa Grund af sin Størrelse ikke kan for- vexles med vore andre Ferskvandsmuslinger, angives fra Vidaa ved Tønder, endvidere findes paa zoologisk Museum i København et Par Skaller, der stammer fra C. M. Poulsens Samling, og som efter Etiketten skulde være fundet i Han- herred. Der foreligger dog sikkert en Etiketteforbytning. Da den er fundet i Trave og Eideren, er det ikke usandsynligt at den findes i nogle af de sønderjyske Aaer, men nye Fund er ønskelige. Det angives fra Udlandet, at denne Art især findes i Floder, ofte i Sprækker i Bropiller og Stensætninger, men ogsaa kan findes i Søer. Den kendes i hele Omraadet fra Frankrig til Syd- og Mellemrusland og fra Alperne til 57 7/,? n. Br.i Randstaterne. S. (Cyrenåstrum) sålidum Normand. Skallen lille, solid, ret sammentrykt, kraftigt og regelmæssigt koncentrisk ribbet og med ret fremtrædende Umboner. Hængslet kraftigere end hos de andre Arter af Slægten. Farven gulgraa eller hornbrun, ret blank. L. 11, H. 8$—9, Br. 6,5 mm. Arten, der kan minde om P. amnicum, men har midtstil- lede Umboner, er endnu ikke fundet hos os. Den lever imidler- tid saa nær som i Eideren ved Rendsburg og flere andre Steder i Nordtyskland, saa det skulde ikke være helt udelukket, at den ogsaa vil kunne findes her. Den holder mest til i Sandet i Floder og Aaer og findes sjældent i større Antal. Den har omtrent samme Udbredelse som foregaaende Art. 2. S. (Sphaerium) céårneum (Linné). (Fig. 96). Skallen lille, tyndvægget, oppustet, undertiden næsten kuglerund, fint, men noget ujævnt koncentrisk stribet, i Omrids .ægfor- met afrundet, forreste Del lidt lavere end bageste og med brede, lave Umboner. Overranden buet; Bagranden mere eller mindre stejlt nedløbende, saaledes at Skallens bageste Punkt 169 ligger under Midtlinien. Underranden svagt buet eller næsten lige, fortil opstigende. Hænsslet spinkel Farven gulgraa eller mere brunlig, ofte med afvex- lende lysere og mørkere Bælter eller med lys Rand, uden eller med svag Silkeglans. L. 13, H. 10,5, Br. 8,5 mm eller lidt mindre. S. corneum eller Bønnemus- lingen er blandt vore mindre Ferskvandsmuslinger let kendelig paa den glatte, oppustede Skal med brede, lave, midtstillede Um- boner. Den varierer en Del. De forskellige Former kan samles i to Grupper, der kan opfattes som økologiske Racer. a. S. Ccorneum corneum (Fig. 96 øverst). Skallen oppustet til næsten kugleformet med noget oppustede Umboner og afrundet te ØL ae Skalomrids. I Hænsgslet (Fig. 97 nikke Børm. melder LE øverst) er c, som Regel buet eller scaldianum. vinkelbøjet og kun halvvejs over- dækket af c,. Hertil hører følgende bumer der er forbundne indbyrdes ved jævne Overgange: f. firmum Clessin. Næsten kuglerund, med ret solid Skal og meget brede Umboner. L. 9, H. 8, Br. 8 mm. f. nucleus Studer. Som foregaaende, men mindre og lidt mindre oppustet. É f. lacustre Draparnaud. Tyndskallet og sammentrykt, i Omrids lidt kantet. En Pejusform, der ligner Unger af den typiske Form. L. 8, H. 6, Br. 4,5 mm. b. S. corneum scaldiånum (Normand). (Fig. 96 ne- derst). Skallen lidt mere solid, mindre oppustet og med koni- ske, ikke oppustede Umboner, der er rykket lidt frem foran Midten. Skallens Omrids noget kantet, med mere eller mindre tydelige Hjørner ved Overrandens Overgang i For- og Bag- Fig. 96. Sphaerium cor- 1570 rand og endnu tydeligere mellem Bagrand og Underrand. I Hængslet (Fig. 97 nederst) er c, helt eller næsten helt lige, og c, strækker sig hen over den bageste Del af c,. Størrelsen Ex LPPSEHSTO Br &mms men otte mindre f. mamillånum Westerlund. Skallen set fra Enden kile- Fig. 97. Den-midterste Del af Hængslet i venstre Skal hos Sphaerium c. corneum (foroven) og S.c. scaldianun (forneden). c, og €4 de to Hovedtænder, L Ligamentgruben. formet afsmaldnende nedefter; Ungeskallen næsten vandret, tydeligt afsat fra den øvrige Del af Skallen. S. c. corneum med tilhørende Former finder man næsten udelukkende i stillestaaende Vand, medens S. c. scaldianum er knyttet til rindende Vand. Begge Formgrupper er udbredt over hele Landet og de fleste Steder meget almindelige. Nominatformen kan leve i stillestaaende Vand af meget for- skellig Størrelse, fra store Søer (hvor dog ogsaa S. c. scaldia- num kan findes) ned til ganske smaa Mosehuller og Grøfter, hvor den kan være til Stede i saa store Mængder, at Bunden synes brolagt med den. Artens Udbredelsesomraade strækker sig over næsten hele Europa og Vest- og Nordasien indtil Balkalsøen. Mod Nord gaar den op til det nordlige Skandinavien og mod Syd til Mellemitalien. 3. S. (Musculium) lacustre (0. F. Miller) (= Cyclas caly- culåta Draparnaud). (Fig. 98). Skallen meget tyndvægget og 15/4 skrøbelig, som Regel stærkt sammentrykt og med tutagtigt fremspringende, smalt kegleformede Umboner, hvis ældste Del (Ungeskallen, Umbonalhuen) er tydeligt afsat fra og ofte af anden (mørkere) Farve end den øvrige Skal. Naar der ses bort fra Umbonerne, er Skallen afrundet trapezformet med bios 98 Sphere sense Ka ES ty pb var stem etvar ryckholti. Foroven set fra venstre Side, forneden set bagfra. tydelige Hjørner for Enderne af den næsten lige Overrand og som Regel ogsaa ved Overgangen fra Underrand til Bagrand. Hængslet svagere end hos foregaaende. Overfladen fint og noget uensartet stribet, med mat Silkeglans og lyst graalig, srønlis eller brunes ESS UEFA Br mm men otte mindre. Den sammentrykte, kantede Skal med de tutagtige Umbo- ner gør denne Art let kendelig blandt alle vore Ferskvands- muslinger. Foruden den typiske Form kendes 2 Varieteter eller Racer, hvis systematiske Værdi ikke er klarlagt. Her anføres de som Varieteter, i det de ikke kan opfattes som økologiske Racer, da de ofte forekommer sammen. Den typiske Form har en sammentrykt Skal med tydeligt firkantet Omrids og horizontalt stillede Umbonalhuer. Maalene 1 172 som angivet ovenfor. Hertil slutter sig f. brochøoniånum Bourguignat, der bliver lidt større, har et endnu mere kantet Omrids og skraat stillede Umbonalhuer. v ar. stéini A. Schmidt. (Fig. 98b). Skallen i Omrids mere afrundet, næsten uden Hjørner. Umbonerne ved Basis bredere og med skraat stillede Huer. L. 8,3, H.7,0, Br. 4,5 mm, undertiden lidt større. | var. ryckholti Normand. (Fig. 98c). Skallen mindre og mere tykvægget, afrundet trekantet, foroven oppustet, ned- efter mod Underranden kileformet afsmaldnende. Umbonerne meget store, med noget skraat stillet Hue. L. 6,6, H. 6,2, Br. 5,3 mm, men ofte mindre. Arten hører hjemme i Sumpe, Grøfter og Smaadamme, men kan ogsaa findes i stille Bugter i langsomt strømmende Aaer. Den er fundet i alle Dele af Danmark, men alle Vegne temmelig spredt og langt sjældnere end S. corneum. Dette hænger muligvis sammen med, at den især holder til nede i Bundens øverste Lag og i mindre Gad end Bønnemuslingen klatrer op paa Vandplanter o. lign. og derfor lettere undgaar Opmærksomheden. Udenfor Danmark findes den i næsten hele Europa fra Mellemitalien til Mellemskandinavien og i det nordlige Asien lige til Amur. 3. Fam. Dreissenidae. Skallen tilspidset trekantet eller aflang, med Umbonerne helt eller næsten helt fremme i For- enden; Oversiden hvælvet og mere eller mindre sammentrykt, Undersiden affladet. Højre Skals Underrand griber som Regel lidt ind over venstre Skals, undtagen paa en kort Strækning paa Mid- ten, hvor der findes en Indbugtning (til Byssus- traadene). Ligamentet dækket. Hængslet uden Tænder; i Forenden nær Spidsen sidder påa hver Side et lille Septum, der tjener til Fæste for den forreste Lukkemuskel. Udvendigt med vel- 1575 udviklet Periostracum, indvendigt uden Perle- morsglans. Kappens Rande sammenvoxede paa nær en lille Pedalaabning og de to Siphonalaabninger, der findes paa korte Siphoner, af hvilke den nederste (Branchialsiphonen) er den største og besat med Papiller langs Randen. De yd- re Gæller er noget større end detindre kodenter lille Fsvagt udviklet og med Byssuskirtel. Kønnene adskilte. Æggene ud- stødes i smaa, løst sammen- hængende Klum per frit mr Vans 112; 29: BT elSS6na po= lymorpha. Larve. det, hvor de udvikler sig til (Efter Meisenheimer). fritsvømmende Larver, gan- ske som hos de fleste marine Muslinger. Det fritsvømmende Stadium (Fig. 99) varer kun kort (hos Vandremuslingen ca. 8 Dage), hvorpaa Lar- ven synker til Bunds og i nogen Tid kryber rundt, før den fæster sig med Byssus. Det voxne Dyr sid- der fæstet med et stort Antal Traade (100—200). Familien, der staar ret isoleret i Systemet, omfatter ude- lukkende Ferskvands- og Brakvandsarter og er udbredt i Europa, Asien, Afrika og Amerika. Familien bestaar kun af 2 Slægter, af hvilke den ene endnu ikke er kommet til Dan- mark, men muligvis engang vil dukke op her, mens den anden har været repræsenteret i den danske Fauna i snart 100 Aar. Oversigt over Slægterne. Septerne indvendigt uden laterale Fremspring... Dreisséna. Septerne med laterale "Frems prins ER Conserrar 1. Dreisséna v. Beneden, Vandremusling. (Dreissénsia auct.) Skallen ret solid, trekantet, med bred og flad Underside, der ved en ret skarp Kant er adskilt fra den øvrige Skal. De tilspidsede Umboner noget nedadbøjede. Indvendigt i Forenden i hver Skal med et lodret Septum uden lateralt Frem- spring. Skallens forreste Del glat, bagtil og paa Undersiden med grovere Tilvæxtlinier. Fra det palæarktiske Omraade kendes en lille halv Snes Arter, hvis Udviklingscentrum ligger omkring det sorte og det kaspiske Hav. En af disse Arter, Vandremuslingen (D. polymårpha) bredte sig i første Halvdel af forrige Aar- hundrede ud over Mellemeuropa og kom ogsaa til Danmark. 1. D. polymårpha (Pallas), Vandremuslingen. (Fig. 100). Skallen som ung ret høj, med stejlt opstigende forreste Ryg- linie, der med en næsten ret Vinkel gaar over i den buede Bagrand. Paa gamle Skaller er hele Ryglinien fra Umbo til Skallens bageste Del jævnt buet. Unge Skaller har en jævn, glat Overflade med fine Tilvæxtlinier, Farven oftest grønlig med mørke Siksaklinier, medens de ældre Skaller er grovere i Fig. 100. Vandremusling (Dreissena polymorpha). 12 x. Strukturen og som Regel ensfarvet mørkebrune. Længden overstiger som oftest ikke 30 mm og H.er da ca. 15 og Br. ca. 18 mm, men i sjældne Tilfælde kan den -blive betydeligt 175 større (et Exemplar fra IKastelsgraven i København er saaledes 49,5 mm langt). Vandremuslingen, der ikke kan forvexles med nogen anden Ferskvandsmusling, blev første Gang konstateret her i Landet i 1843 i Ladegaardsaaen, hvorfra den bredte sig til Søerne i København, i 1915 paavistes den i Furesøen, i 1922—23 i Esrum Sø, i 1939 er den kommet til Susaaen og Tjustrup- Bavelse Sø, og den angives nu ligeledes fra Tissø. Udenfor Sjælland er den endnu ikke kommet. Denne voldsomme Udvi- delse af Artens oprindelige Udbredelsesomraade (Floderne til det sorte Hav og det kaspiske Hav) hænger sikkert sammen med det fritsvømmende Larvestadium samt det — og det er maaske det vigtigste — at de første Bundstadier ofte sætter sig paa Drivtømmer, Baade, Fiskeredskaber o. lign., og naar disse flyttes fra det ene Vand til det andet, vil der meget hurtigt kunne udvikles en Bestand af Vandremuslinger. Hvor hurtigt dette sker, har man set i Balatonsøen, hvor der i 1933 blev sat 10 Stykker ud, og hvor man allerede i 1937 maatte regne med 20—30 000 pr. mZ?. Congéria Partsch. Skallen mere afrundet og lavere end hos Dreissena og med et pladeformet Fremspring paa Septernes Yderside. Slægten, der er udbredt over Mellemamerika, Vestafrika, Østasien og Fidjiøerne, er i Europa repræsenteret med 1 Art. C. cochleåta (Nyst). Som ung noget trekantet, som ældre mere aflang oval, noget inæquivalv. Tilvæxtlinierne staar paa Midten af Siderne noget bladagtigt frem. Farven mørk brun- lig, ofte med lyse radiære Straaler, Længden indtil 22 mm Højden her ÆBredden Fl sea mme Arten er indslæbt til Nordfrankrig, Belgien og Holiand og er nu i de allersidste Aar dukket op i Kielerkanalen, hvorfor den muligvis ogsaa vil komme til Danmark. Den er kun kendt fra Brakvand; i Holland findes den i Vand med et Klorind- indhold paa mellem 1900 og 5100 mg pr. Liter. Artens oprin- delige Hjemsted kendes ikke med Sikkerhed, men formodes at være Vestafrika. ÆGKAPSLER AF POUL BONDESEN Indledning. Ferskvandssneglenes Ægmasser har med en enkelt Undtagelse, Theodoxus fluviatilis (L.), som fælles Præg en overordentlig stor Gennemsig- tighed, som gør det muligt at iagttage selv meget fine Strukturer og at følge Ægceller og Embryo- ners Udvikling indenfor Omhylningerne. Da Dannelsesmaaden, Formen og Strukturen des- uden er meget varierende, er Studiet af Ægmas- serne og deres lovmæssige Opbygning et særlig interessant Emne inden for Ferskvandssneglenes Biologi. Ægcelledannelsen (oogenesis) er kendt hos Lymnaea stagnalis (L.) og Valvataeben voksende Ægcelle (oocyt) omgives af Hjælpe- celler, et enlaget Æggestoksepithel (Follikelepi- thel), som tilfører Næring. Den modne Ægcelle (ooiden eller vitellus) er næppe som tidligere antaget nøgen, men omgives af en yderst. fin 1877 plasmatisk Hinde (Blommehinde eller Mem- brana vitellina) dannet af Ægcellen selv: den saakaldte primære Omhylning. Hos Ferskvandssneglene er der ikke med Sik- kerhed paavist Chorion-Dannelse eller sekun- dær Omhylning dannet af omgivende Hjælpe- celler: Ægcellen omgives hos alle Ferskvandssnegle ved sin Passage gennem Kønsorganernes Udfør- selsgange af Æggehvide eller en æggehvideholdig Grundmasse og af en enkelt eller flere Omhyl- ninger. Hos langt de fleste Ferskvandssnegle, nem- lig alle Lungesneglene, omgives Ægcellen og Æg- gehviden af en Æggehvidehinde eller tertiær Omhylning af 1. Orden (Membrana in- terna). Hos Pulmonatfamilierne Lymnaeidae og Physidae forekommer endnu en Omhylning, en tertiær Omhylning af 2. Orden (Mem- brana externa) let kendelig paa en fin Lamel- struktur (se Fig. 1). En Fortsættelse af denne Omhylning danner Æsgstrengene (Fila ovi). Hos Lungesneglene kan Ægcellen med Ægge- hvide og Æggehvidehinden opfattes som Ægget (ovum) og udgør den Næringsmængde, som staar til Embryonets Disposition indtil Klæknin- gen. Ægcellen med eller uden Omhylninger kan nu være indlejret i en Grundsubstans omgivet af en tertiær Omhylning af 3. Orden, Kapsel- hinde eller Kokonvæg. I Modsætning til f. Ex. Ravsneglenes (Succineidae, Stylommatd- G. Mandahl-Barth : Bløddyr III. 12 178 phora) Ægmasser — som jævnlig kan forekomme under Vand — hvor de enkelte Æg sammenhol- des af en fælles Gelésubstans uden Omhylning, kan Ferskvandssneglenes Ægmasser med deres faste Vægge, den for hver Art karakteristiske Op- bygning og særlige Bygningstræk i Forbindelse med Udkrybningen af de klækkede Unger, bedst betegnes som Kapsler (Capsulæ veræ iflg. Nekrassow). Blandt Forgællesneglene træffes Kapsel-Koko- ner hos Theodoxus fluviatilis (L.) (Fig. 2) og Valvata-Arterne (Fig. 3). Her ligger Ægcellerne uden særlige tertiære Omhylninger (af 1. og 2. Orden) i en flydende, æggehvideholdig Grund- masse omgivet af en Kokonvæg. Hos Bithynia- Årterne og Marstoniopsis steini (v. Martens) er Ægcellen omgivet af en Omhylning, som mulig- vis svarer til de ovennævnte tertiære Omhylnin- ger af 3. Orden. Hos Bithynia (Fig. 5) aflægges de enkelte Kapsler i to-tre Rækker som en sam- menhængende Masse (betegnes af Nekrassow med det uheldige Navn Capsula falsa.) Foruden den tertiære Omhylning, Kapselhin- den eller Kokonvæggen, kan den interne Kapsel yderligere omgives af Sekret fra Fodkirtlen, saa- " kaldt quartær Omhylning. Hos en Række marine Forgællesnegle (Stenoglossa), hvor Kapselkokonen sidder fastheftet til Underlaget med en Fodplade, optages den interne bløde Kapsel i den bageste Fodsaalskirtel hvor den formes og hærdes, sandsynligvis ved Hjælp af et Lyrrmerrældæ j 857710 Fe 1. CXL- Plystdæ Plazrorbidæ Arnrcytidæe Fig. 1. Skematiske Figurer af Hovedtyperne af Ferskvandslungesneglenes Ægkapsler. C. int.: Tertiær Omhylning af 3. Orden. C. ext.: Quartær Omh. F. c.: Kapselstreng. F. 0.: Ægstreng. M. int.: Membrana interna ell. Æggehvidehinden. M. ext.: Membrana externa ell. Ægstrengshin- den. P.gel.: Gelékappen. S.0.: Laagsømmen.T.: Terminaludløber. 12. 180 Sekret fra Kirtlen. Derefter presses Kapslen til Underlaget. Der er dog ikke paavist en ny, quartær Omhylning. Hos det lille Albuskæl, Åcmaea testudinalis Mull. ligger Æggene regelmæssigt i eet Lag omgivet af en tynd Slim, som udskilles af Fodsaalen. (Willcox 1905). Hos de hueformede Lungesnegle Ancylidae er nu paåavist en quartær Omhylning, som frem- kommer ved, at Dyret anbringer sig over Kaps- len med hele Fodsaalen, hvorefter Kirtelsekret gydes ud over Kapslen, som formes og trykkes fast til Underlaget. ; Med Hensyn til den finere Kapselbygning er denne bedst kendt for Lungesneglenes Vedkom- mende. Da Bygningsforholdene her spiller en stor Rolle ved Bestemmelsen af Lungesneglenes Kapsler, skal de omtales lidt udførligere. (Se Fig. 1). Hos en Del Årter af Lymnaeidaåae ud- gaar der Strenge fra Kapselvæggens Inderside; disse Kapselstrenge (Fila capsulæ) kan være af forskellig Tykkelse og danner sammenhængende Skillevægge hos Myxas glutinosa (Mull.), (Fig. 15). Æggenes Placering i Kapslerne har i flere Tilfælde kunnet føres tilbage til særlige Byg- ningsforhold i Kønsorganernes Udførselsgange kombineret med Aflægningsmaaden. Der kan saaledes skelnes mellem to Hovedtyper: 1) Æg- gene har været eller er endnu forbundet med hinanden ved Ægstrenge, som danner en Fort- sættelse af Membrana externa: Physidae og Lymnaeidae. Hos Lymnaeidae, hvor Æg- 181 strengene kan være kraftigt udviklet, kan paa-— vises en proptrækkersnoet Ægplacering indenfor Kapselcylinderen. 2) Æggene normalt uden Æg- strenge og Membrana externa. Æggene ligger hos Planorbidae i 2—3 Rækker, sjældnere i enttRækker (smaa tKkapsler): hos Arne ylus er Æggene altid placeret i én Række, medens de hos Acroloxus tilsyneladende ligger uden Orden. Ligeledes afhængig af Organbygningen og Af- lægningsmaaden fremkommer to Hovedtyper af Kapsler indenfor Lungesneglene: 1) Kapslen højt hvælvet, cylinderformet mere eller mindre krummet eller; hvor det drejer sig om Kapsler med faa Æg i, oval. Foden medvirker ikke ved Formningen af Kapslen (Lymnaeidae og Phy- sidae). 2) Kapslen svagt hvælvet, spiraldannet (Planorbidae og Ancylus) eller ovalrhombe- formet (AeroFosus): Foden medvirker ved Formningen af Kapslen. Fælles for alle Lungesneglene er den altid til- stedeværende karakteristiske Afslutning paa Kap- slen, Terminaludløberen (Exitus terminalis). Kapslen kan være mere eller mindre trukket ud mentkudter Rør eller'en brands Denne DJ sal Kapslen er som Regel yderst karakteristisk og spiller en stor Rolle ved Orientering af Kapslen. Denne tænkes anbragt hvilende paa Underlaget med Begyndelsespunktet, Initialpunktet, ven- dende nedad. At denne Orienteringsmaade er den naturligste følser bla var at Lymnæerne ved 182 Aflægning paa et lodretstaaende Underlag almin- deligvis bevæger sig opad; Initialpunktet kommer da til at ligge nederst. Terminaludløberen vil nu, hvor Kapslen er krum eller spiralsnoet — og forudsat at Aflægningen foregaar uden Hindringer — pege til højre (med Uret) hos venstresnoede Snegle (Kønsaabningen til venstre), idet Dyret under Aflægningen drejer bort fra Kapslen, d.v.s. i dette Tilfælde til højre: Physidae, Planor- bidaåe og -Ancylus: fluviatilis "Mulle tEkøs højresnoede peger Terminaludløberen til venstre (mod Uret): Lymnaeidae, (se Fig. 13). Ungernes Udkrybning af Kapslerne foregaar i de fleste Tilfælde ved Hjælp af særligt præfor- merede Anordninger. Hos Bithynia kryber Ungerne ud gennem Loftet af Kapslerne, idet der fremkommer en oval Laagdannelse, som falder af. Hos Valvata piscinalis (Mull.). (Fig. 3, til højre) og Theodoxus fluviatilis (L.) (Fig. 2) brister Kapslen efter en præformeret Linie, der deler Kapsel-Kokonen i to Halvdele, et Forhold, som kendes fra mange marine Prosobranch- Kapsler. Efter Gennemgnavning eller Sprængning af Æggets Omhylninger træffes hos Lungesneglene kun simpel Gennemgnavning af Kapselvæggen hos Physiderne. Hos Lymnæerne finder Udkryb- ningen fortrinsvis Sted gennem Terminaludlø- beren, som hos denne Familie danner en ofte” lang, tilspidsende Kanal. Denne Udkrybnings- maade bevirker, at Tømningen af Kapslen kan strække sig over flere Dage. Hos Planorberne 183 brister Kapslen efter en præformeret Linie, Laag- sømmen (Sutura operculata), der enten strækker sig som en Stribe hen over Kapslens Overside eller følger Kapslens Yderrand. Kapslen aabner sig med et Laag, som hænger fast til Bunden ved Hjælp af et Hængsel. Denne Meka- nisme fremkommer ved, at Kapslens Endeafsnit lægges hen over Begyndelsesdelen, saa der paa dette Sted vanskeligt kan fremkomme et Brud. Afhængig af om denne Ombøjning bliver mere eller mindre fuldstændig kan der skelnes mellem en tilliggende eller fri Terminaludløber. En lig- nende Mekanisme findes hos Ancylus fluvia- tilis Mull., blot er Laagsømmen af anden Op- rindelse som Følge af Tilkomsten af Fodkirtel- sekret og Formning under Foden. Iøvrigt hen- vises hl fear Side 179: Ferskvandssneglenes Æglægningsperioder i Na- turen er kun ufuldstændig kendt; de fleste Iagt- tagelser er gjort paa Dyr i Akvarier. Man kan — afhængig af Temperaturforholdene — træffe frisk aflagte Ægkapsler fra Midten af April til Slutnin- gen af Oktober. Hvis Forholdene er gunstige kan enkelte Arter begynde Æglægningen noget tid- ligere (Ex Eymnacea truncatula (Mull.) i Februar. og Ancylus fluviatilis Mull; i Slut- ningen af Marts "og "Besyndelsen af April): -1 Indendørs-Akvarier kan Formeringsperioden for- længes betydeligt til begge Sider og flere af de indslæbte Akvariesnegle aflægger Ægkapsler næ- sten hele Aaret rundt. For to af de danske Årters 184 Vedkommende ved man med Sikkerhed, at de er eenaarige: Myxas glutinosa (Mull.) og Ancylus fluviatilis Mull. Hos den sidste Art aflægges kun Ægkapsler af overvintrede, udvoxne Individer. De fleste Kapsler lader sig bestemme efter en forsigtig Afpræparering ved Hjælp af en fin Skalpel. Kapslerne af Fam. Ancylidae lader sig imidlertid ikke afpræparere uden at gaa i Stykker. Hvis de findes aflagt paa Plantedele, kan de gøres gennemskinnelige ved forsigtig Afskrabning af Plante- vævet fra Bagsiden. Theodoxus fluviatilis-Kapsler aflagt paa Sten maa først bores løs ved Hjælp af en kraftig Naal (fx. en Grammofonstift). Hvis det drejer sig om nylig aflagte Kapsler af denne Art, kan man kun faa Ægceller eller Larven ud gennem en Aabning, som skæres i Bunden af Kapslen. Paa senere Stadier kan Larven udpræpareres ved, at Laag- halvdelen løsnes langs den præformerede Søm. Et nærmere Studium af Ferskvandssneglenes Kapsler lader sig ikke gøre uden en særlig Teknik. For at kunne analysere alle finere Strukturer og for at bevare Terminaludløber 0. lign. vil det i de fleste Tilfælde være en Nødvendighed, at Kapslen er aflagt paa Glas. Arter fra stillestaaende Vand holdes da bedst i Glasakvarier med dobbelte Vægge. De inderste løse Vægge skal bestaa af ganske tyndt Glas, som fastholdes til Akvarievæggene ved Hjælp af Klemmer. Kapsler, som aflæg- ges paa de løse Vægge, kan nu efter Udskæring af omkring- værende Glas i halv Objektglasstørrelse studeres under Mikro- skop. Glasstykket anbringes bedst i en lille Petriskaal med saa meget Vand i, at Kapslen er helt neddykket. Vand- immersionslinse er kun en Fordel, men er ikke absolut nød- vendig. Til Snegle fra rindende Vand — først og fremmest Ancylus fluviatilis Mull. — anvendes smaa Jerntraads- beholdere (Maskevidde 1—2 mm) som anbragt i Stativ hænger ned i en dyb emailleret Bakke under en stadig Strøm af frisk Vand. I Traadnetbeholderen anbringes et Par Objektglas- 185 stykker, og efter at et mindre Antal Dyr er anbragt. paa Glas- stykkerne dækkes Beholdernes Aabning med en tynd Glas- plade. De paa denne Maade aflagte Ægkapsler egner -sig som »levende Præparater« fortrinligt til videnskabelige Under- søgelser eller som Demonstrations-Objekt i Forbindelse med Biologi-Undervisning. Som fikseret Materiale opbevares Kapslerne bedst i 4/, Formalin — evt. tilsat lidt Glycerin. Alle Figurer er tegnet efter Ekspl. aflagt paa fladt Under- lag, idet mere afvigende Forhold optræder, naar Kapslen aflægges snoet omkring Plantestængler eller lign. I Bestem- melsesnøglen er ligeledes kun taget Hensyn til dette Forhold. Bestemmelsesnøgle over Ferskvandssneglenes Ægkapsler. (Flg. danske Ferskvandssnegle indgaar ikke i Bestemmel- sesnøglen, enten fordi de er vivipare: Potamorpyrgus jenkinsi (Smith), Viviparus viviparus (L.) og V. fascia- tus (Mill.), eller fordi deres Forplantningsbiologi er ukendt: Valvata macrostoma (Steenb.) Mørch., Anisus vorti- culus (Troschel), G. laevis (Alder), og G. riparius (Wstld.)). 1. Uigennemsigtig, fritstaaende Kapselkokon. Næsten kugleformet, hvidgul eller brunlig med ækvatorial anret REE Theodoxus fluviatilis (L.) (S. 190). Gennemsigtige Kapselkokoner eller Kapsler. .... 2. 2 britstaaende Kapselkokoner sees Valbvaraees: Kapsler tet ly EU ders eres 4. 3. Kapslen pølseformet med kort Snabel ved den frie Ende. Ægcellerne mørke Valvata cristata Mull. (S. 191). Kapslen kugleformet med meridional Linie. Æg- cellerne grønlige... Valvata piscinalis (Mull.) (S. 192). 4. Kapslen urglasformet. Indeholder normalt kun een JE seelletuden PÆssehvidehind seere ES Hydrobiidae i Ferskvand. 5. Kapslen langstrakt cylinderformet, lige eller krum, 186 spiralsnoet eller oval-rhombisk. Indeholder alm. flere end een Ægcelle altid med Æggehvidehinde Pulmonata (Fig. 9). 7. Enkeltliggende Kapsel med meridional frem- springende. Liste; 125 SR SEE BER Era Marstoniopsis steinii v. Martens. (S. 193). Kapslerne ligger tæt op til hinanden og danner en sammenhængende Masse. Aabner sig med ovalt | 61 E se Seer SEEREN SEERE SERENE i. oc 6. Kapslerne polygonale; de midterste langstrakt- rektangulære ....Bithynia tentaculata (L.) (S. 194). Kapslerne svagt polygonale, rundagtige. Kapsel- rækken slankere end hos foregaaende Art....... Bithynia leachii (Sheppard). (S.195). Kapslen geléagtig, højt hvælvet (konveks). Med faa Æg: langstrakt-oval. Med flere Æg: cylinderformet lige eller mere eller mindre krum. Afsluttes med en fri Terminaludløber. (Fig. 1, T). Æggene med Membranafinterna og extern eee 8. Kapslen fast og lavt hvælvet (flad). Terminaludlø- beren hyppigst tilliggende, sjælden fri. Æggene uden Mixternd i SEER SE SES ERE RER 18. Terminaludløberen aaben, i de fleste Tilfælde vel- udviklet. Kapslen drejer mod venstre. Membrana externa tyndvægget, opbygget af fine, næppe syn- lige, Lamellerne NE AES Lymnaeidae. 9. Terminaludløberen lukket, som Regel kun svagt udviklet. Kapslen drejer mod højre. Membrana externa veludviklet, med grovere og finere Lamel- LEE RE ED SEE ESP DERS SENE S SERENE SEE TEN VS ES] Physidae. 16. Æggene 1.2—3. Lag) vs. 33) SS oe oe 10. Æggene i eet Lag. Siksak-Placering?) .…......... IDG Æggene tilsyneladende med uregelmæssig Place- ring. Faa eller ingen Æg- og Kapselstrenge...... 11. Æggene med regelmæssig Placering: Proptrækker- 1) Undtagelsesvis (smaa Kapsler) i eet Lag. ?) Undtagelsesvis (store Kapsler) i to Lag. TT: 13. 14. k6: 187 snoning, som giver sig til Kende ved at Æggene ligger i skraa Rækker op gennem Kapslen. Talrige veludviklede Æg- og Kapselstrenge 2:.2:..2222- 15: Lille rundagtig eller kort, svagt krummet Kapsel. Ofte med paaklæbende Fremmedlegemer........ Lymnaea truncatula (Muill.) (S. 199). Større langstrakt Kapsel med tydelig Krumning.. 12. Smal med svag Krumning og bølgeformede Lang- STE FE) SEES ANSER me SER Lymnaea glabra (Mull.) (S. 200). Bredere med stærk Krumning. Langsiderne kun medfsvarere HU dbustminsger SE SE RES Lymnaea palustris (Mill.) (S. 201). Lang, kun svagt krummet Kapsel med lange Æg- strenge og tynde uregelmæssigt grenede Kapsel- Sense ES Lymnaea stagnalis (L.) (S. 203). Stærkt krummet Kapsel med korte Ægstrenge. 14. Tynde, uregelmæssigt gaffelgrenede Kapselstrenge. Ofte sløjfeformet Tegning paa M. interna ....... Lymnaea pereger (Mull.) (S. 203). Svære regelmæssigt gaffelgrenede Kapselstrenge. Ofte seglformet Tegning paa M. interna ........ Lymnaea auricularia (L.) (S. 204). Uden Kapselstrenge. Lymnaea columella Say. (S. 202). Med kraftige Kapselstrenge udviklet som Skille- vægge mellen FÆsgen es ME er SS Saa ork fe ERE Myxas glutinosa (Muill.) (S. 206). Membrana externa deles af en grovere Lamel i to Zoner. Kapslen uregelmæssig, klumpet, tynd- SD EN Er Ene ser Aplexa hypnorum (L.) (S.196). Membrana externa med flere grovere Lameller. Kapslen tyk se HE EDI SAREEN are ii/2 Kapslen oval, sjælden krummet. Ægstørrelsen uden Minta es SOME AI RES et PRhysa formen aks SSO) ”Kapslen som Regel krummet. Ægstørrelsen uden Meter so SSO Sme 583) SEES DE SRED ESS Physa heterostropha Say. (S.198). 18. 19) 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 188 Kapslen spiralsnoet uden quartær Omhylning (Fodkirtelsekret) SENER ERE 19. Planorbidae. Kapslen spiralsnoet eller oval-rhombeformet uden Krumning. Med quartær Omhylning............ Ancylidae 31. Stor Kapsel. $—30 mm” Længde; med kraftig Spiralstruktur. Æggene rødlige..... egen ER Planorbarius corneus (L.) (S.208). Kapsler under 8 mm” Længde; med utydelig eller uden Spiralstruktur.: Æggene gullige............ 20. Middelstore Kapsler, 5—8 mm” Længde ........ le Smaa Kapsler, 0,8—6 mm” Længde............ 24. Med lang tilliggende Terminaludløber. Laagsøm- men indenfor Kapsleranden, overdækker ikke Få DYST TE) ol SEERE SNE SER RE SES ESSENS SSR EET oo oo 22. Med kort, fri — sjældent tilliggende — Terminal- udløber. Uden synlig Laagsøm eller denne over- dækker Æggene. es i fS nn aber Bar SA SES ERE EREE RE RERSRESNER 23. Kapslen oval-rundagtig. Ægstørrelse: 1,25 x 1,02 10 DU 90 ULEVE SEJ BEDES ke Helisoma tenue (Philippi) (S. 208). Kapslen aflang. Ægstørrelse: 0,90 x 0,78 mm Australorbis bahiensis (Dunker) (S. 209). Tydelig Laagsøm, som forløber henover yderste Ægrække. Æggene polygonale, overlejrer ikke hmanden ere Planorbis planorbis (L.) (S.210). Laagsøm ikke synlig; forløber langs Kapselran- den. Æggene ret uregelmæssige, overlejrer hinanden ... Planorbis carinatus (Mull.) (S.211). Kapslen cirkelrund. Kun 1—2 Æg pr. Kapsel. Gyraulus crista (L.) (S.214). Kapslen sjældent cirkelrund. Flere end to Æg pr. Kaps ESS ØE SEEREN ENES SENSE 25. Med lang, oftest tilliggende Terminaludløber. Æg- gsenerundagtige LE ALS Si SE OS Bl BRA SESRESER 26. Med kort, enten fri eller tilliggende Terminal- udløber. Æggene rundagtige eller polygonale..... 20) Rektansulære Kapsler SE SD RE MSESESRER 2: 27. 28. 29. 30. 31. 189 Uregelmæssige, bredt krummede Kapsler..... —…. 28. Laagsømmen kraftig, bugtet; overdækker yderste Ya Dag elle 18 DNS ERE ERE ER RREDE Ans us vorter (() (SPD Laagsømmen yderst fin, simpel; overdækker ikke Æosene seere Anisus leucostoma (Millet) (S. 212). Laagsømmen tydelig, forløber over Æggene..... Amisuscontortus (2) (S2215) Ingen synlig Laagsøm; forløber langs Kapsel- Banden sees ET DEERE Anisus spirorbist (ES) (SI242): Med kort, oftest fri Terminaludløber. Alm. nyre- formet Kapsel. Laagsømmen forløber over Æg- sene pÆøsenerkundastee SR RES STEN SR SEE MIE: Gyraulus albus (Mull.) (S. 213). Med kort, tilliggende Terminaludløber. Oval-rund- agtig Kapsel. Laagsømmen forløber langs Kapsel- randen zPo bys oma Æ SE re IS ERA ER ER IEEE 30. størrelse: 0,55 0 AN SES MESSE TERE Hippeutis complanatus (Drap.) (S. PAlLSYE AdsSEØørrelS es OSS ÆSKE OG 2 am mr NS Ree Segmentina nitida (Muill.) (S. 216). Kapslen spiralsnoet. Terminaludløberen helt til- liggende. Laagsømmen i den quartære Omhylning udenfor den interne Kapsel. De store, polygonale Agar regelmæssig oOverle jrin REE NERE ER NENS RE Ancylus fluviatilis Mull. (S.217). Kapslen oval-rhombeformet. Terminaludløberen kort og fri. Ingen synlig Laagsøm. De smaa, ovale Æg uderregelmæssigFOyverlej rime eee Acroloxus lacustris (L.) (S. 219). 190 Gastropoda. Prosobranchia. Neritidae. Theodoxus Montfort. 1. Theodoxus fluviatilis (L.) (Fig. 2). Nærmest kugle- formet, fritstaaende Kapselkokon lidt affladet paa den fast- siddende Del med en ækvatorialt forløbende Linie, som deler Kapselkokonen i to omtrent lige store Skaale. Uigennemsigtig, hvidgul (frisklagte Kapsler) — brunlig (ældre K.). Ydersiden — navnlig Laaghalvdelen — beklædt med talrige smaa Frem- medlegemer — mest Sandskorn — hidrørende fra Tarmkana- len. De overordentlig smaa Ægceller (110—150 u i Diam.) ligger i en fælles æggehvideagtig Grundmasse. Normalt udvik- les kun een af Ægcellerne til en Veligerlarve, som ernærer sig af de øvrige uudviklede — de saakaldte Næringsæg. Alle Zzrezre. Fig. 2. Theodoxus fluviatilis (L.). Set fra Siden. Ægceller udstøder Pollegemer, og i enkelte Tilfælde er iagttaget en Udvikling af samtlige Ægceller til Larver, som da ernærer sig kannibalistisk. Larven er moden til Klækning, naar den r91 sidste Rest af Velum er forsvundet. Reduktionen af dette Organ tager forskellig Tid, afhængigt af den tilstedeværende Næringsmængde, d. v.s. jo større Næringsmængde, des læn- gere Tid varer det, før Larven naar det frie Bundstadium, og des større bliver dette Stadium. En Bundstadielarve i Brak- vand, hvor Kapslerne er mindre og indeholder færre Nærings- æg end i Ferskvand, ligger saaledes nærmere det frie pelagiske Stadium end en tilsvarende Larve fra Ferskvand. Kapselstørrelse: I Brakvand: 0,6—0,9 mm. I Ferskvand: ULD en ' Ægcelleantal: I Brakvand: 50—80. I Ferskvand: 70—150. Kapslerne afsættes i Ferskvand almindeligvis paa Sten, sjældnere paa Artsfællers Skaller. I Brakvand kan man hyp- pigt træffe Kapselkokonerne siddende fastklæbet til Blære- tang (Fucus vesicuiosus), hvis løsrevne Skuddele er et vigtigt Spredningsmiddel for Arten. Valvatidae. Valvata. O.F. Muller. Opretstaaende Kapsel- kokoner fæstnet til Underlaget med en kort Stilk. Den nærmere Bygning af Kapselkokonerne i denne Slægt er ikke kendt, men det maa for- modes, at det ogsaa her drejer sig om en Dannelse bestaaende af to Halvdele. Ægcellerne (360—320 x 230—220 u) omgivet af en Omhylning med snoet Traadforlængelse. Det drejer sig her antage- lig om en primær Omhylning (Membrana vitellina). 1. Valvata cristata (Muill.) (Fig. 3 til venstre). Kapsel- kokonen pølseformet med en kort, tykvægget Snabel ved den 192 frie Ende. De mørke Ægceller udfylder næsten hele Omhyl- ningen. Udkrybningsmaaden ukendt. Kapselstørrelse: 1,2 x 0,4 mm. Ægcelleantal: 2—4. 2. Valvata piscinalis (Mull.) (Fig. 3, til højre). Kapsel- kokonen kugleformet med tyndere Kapselvæg end foregaa- Fig. 3. Valvata cristata (Mull.) (til venstre) 45 x og V. pisci- nalis (Mull.) (til højre) 25 x. (Efter Nekrassow.) ende Arts. Kapselvæggen med stribet Struktur og en segl- formet, meridionalt forløbende Linie. De gulgrønne Ægceller udfylder næsten hele Omhylningen. Under Udviklingen sker visse Omdannelser af Omhylningen, hvorved den udvides betydeligt. Udkrybningen foregaar ved at den præformerede Linie aabner sig og deler Kapslen i to Halvkugler. Kapselstørrelse: ca. 1,3 mm. Ægcelleantal: 16—50. 193 Hydrobiidae. Marstoniopsis Regteren Altena. 1. Marstoniopsis steinii (v. Martens.) Lille Kapsel af Form som en halveret Linse omgivet af en ret bred Kapsel- Zirumn. Fig. 4. Marstoniopsis steinii (v. Martens). Set fra oven og fra Siden. (Orig. efter Mat. inds. af Mag. S. A. Boisen Bennike). bræmme og med en meridionalt forløbende Liste. Indeholder kun een Ægcelle. Kapslens Oprindelse og Udkrybningsmaaden ukendt. Kapselstørrelse: ca. 1mm. Ægcelleantal: 1. G. Mandahl-Barth . Bløddyr III. 13 194 Bithynia. Leach. De oprindelig cirkelrunde Ægkapsler aflægges i kortere eller længere Ræk- ker, 2—3 ved Siden af hinanden. Ægkapslerne føres under Æglægningen ved Hjælp af Fimre- bevægelse fremefter over Fodens Overside og dernæst gennem en af Dyret dannet Fodfold til Fodens Underside. (Ankel 1936). Ægkapslerne lægges tæt op til hinanden og danner ved Berø- ringsstederne polygonale Grænseflader, medens de fritliggende Ydersider forbliver buede. Hver enkelt Kapsel omgives af en bred Kapselbræmme, antagelig fremkommet ved Fodens Tryk mod Kapselvæggen. De enkelte Kapsler lader sig skille fra hinanden, naar Ægmassen er frisklagt. Kun een Ægcelle i hver Kapsel. Klækkes ved at Un- gerne kryber ud gennem en Aabning i Kapslens Tag. Her dannes, naar Ungerne er modne til Klækning, en lille oval Plade begrænset af en hvidlig Ring, som aabner sig laagagtigt. (Den ældre Opfattelse af Enkeltelementerne i Ægmas- sen som Æg kan næppe opretholdes. Smlgn. Marstoniopsis steinii (v. Martens) og andre Arter af Hydrobiidae, hvor Kapslerne ogsaa kun indeholder een Ægcelle). 1. Bithynia tentaculata (L.) (Fig. 5, til venstre). Kapslerne stærkt polygonale, femkantede med den frie Side udbuet, hvilket giver navnlig de midterste Kapsler i Rækken et langstrakt-rektangulært Udseende. Ægmassens Størrelse: 10—15 mm L. Kapselstørrelse: 1,5 x 1,2 mm. Ægcelleantal: 1. Antal sammenhængende Kapsler: 10—70. 195 2. Bithynia leachii (Sheppard) (Fig. 5, til højre). Kaps- lerne meget lig foregaaende Arts. Kapslerne med smallere Kapselbræmme; har i højere Grad bevaret deres oprindelige cirkelformede Form. Sammenlignes en Ægleg af hver af de breeds Zrr2.272. Fig. 5. Bithynia tentaculata (L.) (til venstre) og B.leachii (Sheppard) (til højre). to Bithynia-Arter med omtrent samme Kapselantal, vil B. leachii-Legen være den længste og smalleste trods den mindre Kapselstørrelse. (Se Fig. 5). Ægmassens Størrelse: ca. 5—8 mm. Kapselstørrelse: 1,0 x 0,9 mm. Ægcelleantal: 1. Antal sammenhængende Kapsler: 4—30. 196 Pulmonåta. Basommatophora. Physidae. Høje konvekse, tykvæggede Kapsler, ofte noget uregelmæssige. Kapslernes yderste Zone blød geléagtig, fremkommet ved Vand- optagelse umiddelbart efter Æglægningen (Gelé- kappen). Tager let imod Sandskorn og Smuds- partikler. Mindre Kapsler med faa Æg i uden Krumning, større Kapsler drejer med Uret. Ter- minaludløber sjældent paaviselig. Æggene uregel- mæssige, ovale med Ægtegninger paa Æggets Bagende. Membrana externa veludviklet, op- bygget af finere og grovere Lameller. Ungernes Udkrybning foregaar ved direkte Gennemgnav- ning af Kapselvæggens Tag, umiddelbart over Æggene. Aplexa Fleming. 1. Aplexa hypnorum (L.) (Fig. 6). Kapslen ofte af et uregelmæssigt, klumpet Udseende. Med et Ægantal paa op til omkring 7 er Kapslens Form oval; med over 8 Æg svagt krummet. Orienteres Kapslen med den tykke Begyndelsesdel nedad, vil Terminaludløberen og dermed Kapslens konkave Side vende mod højre (med Uret). Ægget uregelmæssigt, af langstrakt oval Form. Membrana externa veludviklet og delt af en særlig kraftig Lamel i Midten i to Zoner, en indre, fint stribet og en ydre, der giver sig til Kende ved en grovere Stribning. Kapselstørrelse: Til ca. 8 mm” L. 197 Æsstørrelse: 1,21 x 0,93 mm. Æsgantal: 4—20. Forekommer foruden paa Blade og Grene ogsaa aflagt paa Bunden. Physa Draparnaud. 1. Physa fontinalis (L.) (Fig. 7). Kapslen med tykkere Væg end hos foregaaende. Krumning fremkommer først ved et langt større Antal Æg end hos Aplexa hypnorum (L.). Æggene overlejrer ofte hinanden. Ægget afsluttes med kort JZoreire. Z772271. Fig. 6. Fig77. Fig. 6. Aplexa hypnorum (L.). Fig. 7. Physa fontinalis (L.). 198 "Hals. Membrana externa opbygget af fine Lameller med flere grovere Lameller imellem. Kapselstørrelse: Til ca. 10 mm” L. Æsgstørrelse: 1,08 x 0,75 mm. Ægantal; 1—20. Fig. 8. Physa heterostropha (Say). 2. Physa heterostropha (Say) (Fig. 8). Kapslen ligner meget foregaaende Arts. Ofte større Ægantal. Drejer tydeligt med Uret. Terminaludløberen bedre udviklet. Ægget lille og ret regelmæssigt. M.externa af lign. Bygning som hos Physa fontinalis (L.). Kapselstørrelse: Til ca. 6 mm” L. Ægstørrelse: 0,68 x 0,54 mm. Ægantal: 25—48. Lymnaeidae. Almindeligvis langstrakte tykvæggede Kaps- ler med ret blød geléagtig Zone, frem- kommet ligesom hos Physiderne ved Vand- 199 optagelse (Gelékappen). Ret udsat for Angreb af Snyltere, Algebevoksninger o. lign. Mere eller mindre udpræget Drejning mod Uret. Terminal- udløberen oftest langstrakt og aaben, d. v. s. kun lukket med Grundsubstans. Æggene regelmæs- sige, ovale, ofte med karakteristisk Ægtegning paa M'interna MSexterna' svagere udviklet end hos Physiderne. Ungernes Udkrybning foregaar over længere Tidsrum gennem Terminaludløbe- ren: Lymnaea Lamarck. 1. Lymnaea (Galba) truncatula (Mull.) (Fig. 9). Smaa rundagtige eller ovale Kapsler oftest kun med svag Krumning og faa Æg. Tyndvægget. Som Regel med vedhængende Sands- MENER LEJ 2772772. Fig. 9. Lymnaea truncatula (Mull.). korn eller Smudspartikler. Uregelmæssig Ægplacering. Ingen Æg- eller Kapselstrenge. M. externa ret veludviklet. Kapselstørrelse: Til ca. 4 mm” L. | Æsgstørrelse: 0,60 x 0,40 mm. Ægantal: 3—16. 200 2. Lymnaea (Stagnicola) glabra (Mull:) (Fig. 10, til venstre). Langstrakt, smal Kapsel med bølgeformede Lang- sider. Udbugtninger udfor Æggene. Ingen Æg- eller Kapsel- strenge. Uregelmæssig Ægplacering. M. externa tyndvægget. Kapselstørrelse: Til ca. 10 mm” L. Æsgstørrelse: 0,62 x 0,40 mm. Ægantal: 4— over 30. Alm. 12—18. Fig. 10. Lymnaea glabra (Mull.) (til venstre) og L. palustris (Mull.) (til højre). 201 3. Lymnaea (Stagnicola) palustris (Mull.) (Fig. 10, til højre). Kapslen ligner meget foregaaende Arts, men er bredere og har mere udpræget Krumning. Langsiderne kun med svage Udbugtninger. Som Regel ingen Æg- eller Kapselstrenge. Uregelmæssig Ægplacering. M. externa tyndvægget. Kapselstørrelse: Til ca. 12 mm” L. Æsgstørrelse: 0,84 x 0,58 mm. Ægantal: 10—90, alm. 10—40. LLLLLLLLLIJ Szrezre. Fig. 11. Lymnaea columella Say. - 202 4. Lymnaea (Pseudosuccinea) columella Say (Fig.11). Langstrakt, svagt krummet Kapsel med overordentlig tyk Kapselvæg ofte bredt ud over Underlaget som en- bred Bræmme. Terminaludløber kort og vidhalset. Æggene lange, smalt ovale. Alm. i eet Lag, alternerende. Tyndvægget, næppe synlig M. externa med svag, kort Ægstreng. Kapselstrenge mangler. | Kapselstørrelse: Til ca. 18 mw” L. Ægstørrelse: 0.90 X 0,50 mm. Ægantal: 11—40. Sneglen er nem at holde i Akvarier; bliver hurtig køns- moden og producerer et stort Antal Æg, som klækkes efter kort Tid, 16—17 Dage. FSA Se gnope dt vdo ST Pv 0 Ø ø ove røg eoT, ? 23078: 47097090 95,0 brod, æ » a 3 å kl Ny åk id >] Fig. 12. Lymnaea stagnalis (L.). A Begyndelsesdel af Kapsel. B Endeafsnit af Kapsel. C Kapsel i nat. Størr. 203 5. Lymnaea (Lymnaea) stagnalis (L.) (Fig. 12). Lang- strakt, kun svagt krummet Kapsel med lige Langsider. Initial- punktet fortsætter i smal Bundsøm. Lang, ret vidhalset Ter- minaludløber. Æggene i 2—3 Lag i ret regelmæssig Placering. Ægtegning paa M.interna kan forekomme. M. externa veludviklet. Ægstrengene lange, forløbende fra Æg til Æg eller heftende sig til Kapselvæggen. NA bare dele fine og uregel- mæssigt grenede. Kapselstørrelse: Til ca. 50 mm” L. Ægstørrelse: 1,37 x 1,0 mm. Ægantal: 10—275. Hyppigt ligger Antallet omkr. 100. 6. Lymnaea (Radix) pereger (Muill.) (Fig. 13). Lang- strakt, oftest stærkt krummet Kapsel med svagt buede Lang- sider. Indeholder Kapslen kun faa Æg (op til ca. 10) er For- men oval; stiger Antallet over 15—16 Stk., begynder Kapslen at krumme svagt. Lang, tynd — ofte traadformet — Terminal- Fig. 13. Lymnaea pereger (Mull.). Fotografi af to Kapsler aflagt paa samme Glasstykke. Drejer begge til venstre (mod Uret). udløber. Kapselvæggen solid med veludviklede, gaffelgrenede Kapselstrenge. Smaa Kapsler, f. Eks. fra Hungerformer i rin- dende Vand, med særlig kraftig Forgrening af Kapselstrengene. Æggene ovale, i regelmæssig Ægplacering. Alm. i to Lag 204 med proptrækkersnoet Ægplacering; i eet Lag: Siksak-Pla- cering. Ægtegningen paa M.interna er hyppigt en lang- strakt Sløjfe. M. externa som hos L. stagnalis (L.), men med kortere og finere Ægstrenge. Kapselstørrelse: Til ca. 60 mm” L. Æsstørrelse: 1,09 x 0,79 mm. Ægantal: 1—350. I Brakvand (Bornholm): sj. over 20 (Johnsen 1946). I rindende Vand: sj. over 70, alm. 10—30. 7. Lymnaea (Radix) auricularia (L.) (Fig. 14). Stor, krummet Kapsel med betydeligt Ægantal. Kapselvæggen solid med ret regelmæssig Længdestribning. Langsiderne buer ud ved Æggenes Tryk mod Væggene. Terminaludløber lang og tynd. Kapselstrengene kraftige, gaffelgrenede som hos fore- Fig. 14. Lymnaea auricularia (L.). (Endeafsnit af Kapsel). Den proptrækkersnoede Linie angiver Æggenes Placering. Lign. Kapselbygning, men knap saa regelmæssig hos L. pereger (Mill.). 205 gaaende, men med større Regelmæssighed. Æggene ovale i proptrækkersnoet Placering (to Lag). M. interna med lang, seglformet Ægtegning (se Fig. 1). M. externa som hos L. pereger Mill, ligeledes med fine, korte Ægstrenge. Årrerre. Fig. 15. Myxas glutinosa (Miill.). 206 Kapselstørrelse: Til ca. 70 mw” L. Æsgstørrelse: 1,08 x 0,74 mm. Ægantal: op til omkring 475. Baade denne og foregaaende Arts Kapsler kan huse Hjul- dyr og Billeæg (Haliplidae.). Myxas Sowerby. 1. Myxas glutinosa (Mill.) (Fig. 15). Bred, kun svagt krummet Kapsel. Mere fast og solid (elastisk) end Lymnæa- Slægtens Kapsler. Kapselvæggen tyk med 5—6 kraftige Længdestriber. Langsiderne buer regelmæssigt udfor Æggene. IXapselstrengene sammenløbende, danner Skillevægge mellem Æggene. Ægget stort, ovalt-kugleformet med næppe synlig M. externa og fine, korte Ægstrenge. Æggene kun i eet Lag, alternerende. Kapselstørrelse: Til ca. 30 mm” L. Ægstørrelse: 1,60 x 1,35 mm. Ægantal: fra 5—60. Planorbidae. Cirkelformet-ovale eller rektangulære, lavt hvælvede Kapsler aflagt i Spiral med Drejning med Uret. Foden tager Del i Formningen af Kapslen — muligvis under Udskillelse af et Sekret, som medvirker til Kapslens Hærdning. En quartær Omhylning er ikke paavist med Sik- kerhed. Kapslerne er tyndvæggede med en fast, hindeagtig Overflade, som yder god Beskyttelse mod Snylteres Angreb og vanskeliggør Tilklæb- ning af Fremmedlegemer. Terminaludløberen lukket, fri eller bøjet ind til Kapslens Begyndel- sesdel (tilliggende). En præformeret Laagsøm Fig. 16. Planorbarius corneus (L.). langs Kapslens konvekse Rand. Æggene kun med M. interna, som i denne Familie er solid og ret uelastisk; (falder hos flere Arter ikke sammen ved Klækningen). Ægtegninger paa M.interna 208 sjældne. Ungernes Udkrybning sker paa kort Tid gennem en Laagdannelse fremkommet ved Brist- ning af Laagsømmen. Planorbarius Froriep. ff Planorbarius corneus () "(Fios16) EF StorkovdE rektangulær Kapsel med kraftig Spiralstruktur, dels dybere- gaaende Lameller, dels i Centraldelen overfladiske Fordyb- ninger. En tynd, paa ældre Kapsler afskallende Hinde paa Kapslens Overflade er antagelig dannet ved Kapslens Hærd- ning. Laagsømmen langs Kapslens konvekse Rand kan ikke skelnes fra Lamellerne. Terminaludløberen lang og tilliggende. Æggene-i 2—3 Rækker med rødligfarvet Æggehvide. Æggene rundagtige, overlejrer sjældent hinanden. Kapselstørrelse: 8—30 mm L. Ægstørrelse: 1,68X 1,50 mm. Ægantal: 1—130. Alm. 30—50. Helisoma Swainson. 1. Helisoma tenue (Philippi) (Fig. 17). Middelstor Kap- sel af oval-rundagtig Form. Terminaludløberen lang og helt Jrrerrt… Fig. 17. Helisoma tenue (Philippi). 209 tilliggende. Laagsømmen falder sammen med Kapslens Yder- rand. En ualmindelig bred Bræmme omgiver hele Kapslen. Æggene svagt polygonale i 1—2 Rækker. Kapselstørrelse: Til ca. 8 mm” L. Ægstørrelse: 1,25 x 1,02 mm. Ægantal: 4—0ver 30. Australorbis Pilsabry. 1. Australorbis bahiensis (Dunker) (Fig. 18). Middel- stor, aflang Kapsel. Terminaludløberen lang og helt tilliggende. Fig. 18. Australorbis bahiensis (Dunker). Laagsømmen forløber 0,05—0,08 mm indenfor Kapselranden. Overdækker ikke Æggene. Æggene er svagt polygonale, ligger i 1—2 Rækker ud for hinandens Mellemrum og overlejrer G. Mandahl-Barth : Bløddyr Ill. 14 210 hinanden lidt. Æggenes Yderrand aftegner en tydelig bugtet linie i Kapselgrundmassen, Kapselstørrelse: Til ca. 7 mm” L. Æsgstørrelse: 0,78X 0,68 mm. Ægantal: 3—30. Planorbis Geoffroy. 1. Planorbis planorbis (L.) (Fig. 19A). Middelstor Kapsel med kort, oftestfritliggende Terminaludløber. Laag- sømmen kraftig, forløber 0,35—0,6 mm indenfor Kapslens Årrezre Fig. 19. A Planorbis planorbis (L.). B Pl. carinatus (Mull.) konvekse Rand. Overdækker yderste Ægrække. Æggene poly- gonale, ligger i 2 Rækker ud for hinandens Mellemrum og overlejrer ikke hinanden. Navnlig de første Æg i Kapslen tilspidset i Æglægningsretningen. PAU Kapselstørrelse: Til ca. $ mm” L. Æsgstørrelse: 0,78 x 0,68 mm. Ægantal: 3—30. AD banorbdbisearimåt us (Mu) (Fr LOS B PR MiddeE stor Kapsel med tyk, fritliggende Terminaludløber som hos foregaaende Art. Laagsøm er ikke konstateret. Kapslen aab- ner sig antagelig langs den konvekse Rand. De lidt uregel- mæssige aflange Æg ligger i to Rækker og overlejrer hinanden — ofte parvis. Å Kapselstørrelse: Til ca. 8 mm” L. Æsstørrelse: 0,86X 0,68 mm. Ægantal: 4—28. AÅnisus Studer. 1. Anisus (Anisus) vortex (L.) (Fig. 20). Lille, rektan- gulær Kapsel med tilliggende Terminaludløber. Den karak- teristiske bugtede Laagsøm strækker sig henover Æggenes Yderrand, 0,2—0,5 mm fra Kapslens konvekse Rand. Æggene Fis:205: Anrsus vortex (.) I DE er rundagtige, ligger i 1—2 Rækker og overdækker mere eller mindre hinanden. Er ofte placeret ualmindelig langt indenfor Kapselranden. Kapselstørrelse: Til ca. 5 mm” L. Æsgstørrelse: 0,76 x 0,60 mm. Ægantal: 2—20. 2. Anisus (Anisus) leucostoma (Millet) (Fig. 21). Lille, rektangulær Kapsel med tilliggende Terminaludløber. Laag- Zrmezre. Fig. 21. Anisus leucostoma (Millet). sømmen yderst fin, 0,08—0,15 mm fra Kapslens konvekse Rand; den strækker sig ikke henover Æggene. Æggene rund- agtige, ligger i een Række og overlejrer hinanden mere eller mindre. De ligger ret nær Kapselranden. Kapselstørrelse: Til ca. 3 mm” L. Ægstørrelse: 0,63 x 0,48 mm. Ægantal: 2—8. 3. Anisus (Anisus) spirorbis (L.) (Fig. 22). Lille, uregel- mæssig ofte noget krummet Kapsel. Terminaludløberen til- 213 liggende. Laagsøm ikke konstateret. De rundagtige Æg ligger i een Række og overlejrer hinanden med en smal Kant. Er som hos foregaaende Art placeret nær Kapselranden. Kapselstørrelse: Til 2 mm” L. Æsgstørrelse: 0,62 x 0,48 mm. Ægantal: 2—35. Zzrerz?e. direzre. Fig. 22. Fig. 23. Fig. 22. Anisus spirorbis (L.). Fig. 23. Anisus contortus (L.). 4. Anisus (Bathyomphalus) contortus (L.) (Fig. 23). Lille, bred,, krummet Kapsel. Terminaludløberen tilliggende eller hyppigere trukket bredt takket ud. Laagsømmen er tydelig og strækker sig henover Æggene ca. 0,2 mm fra Kapsel- randen. Kapselstørrelse: Til ca. 2 mm” L. Æsgstørrelse: 7,10 Xx 0,54 mm. Ægantal: 2—8. Gyraulus ÅAgassiz. 1. Gyraulus (Gyraulus) albus (Mull.) (Fig. 24). Lille, oftest nyreformet Kapsel. Terminaludløberen som Regel fri, trukket ud i Takker. Laagsømmen kraftig, forløber over 214 Æggene langs Kapslens konvekse Rand i en Afstand fra 0,15— 0,353 mm. Æggene rundagtige i 1—2 Rækker. De overlejrer hinanden med en bred Kant uden nogen regelmæssig Orden. Kapselstørrelse: Til ca. 3 mm” L. Æsgstørrelse: 0,73 x 0,50 mm. Ægantal: 2—16. Z77877t- Fig. 24. Gyraulus albus (Mull.). Kapsler med forskellig Grad af Udfladning under Formningen. (Mest til venstre, mindst til højre). 2. Gyraulus (Armiger) crista (L.) (Fig. 25). Lille, cirkel- rund Kapsel uden tydelig Terminaludløber. Laagsømmen VIZZI LEA Fig. 25. Gyrauluscrista (£.). 215 falder omtrent sammen med Kapselranden. Som Regel kun eet Æg, undertiden to. Kapselstørrelse: Til ca. 1mm” L. É Æsgstørrelse: 0,55—0,46 mm. Ægantal: 1—2. Hippeutis (Agassiz) Charpenltier. 1. Hippeutis complanatus (Drap.) (Fig. 26). Lille, oval- rundagtig Kapsel med kort tilliggende Terminaludløber. Laagsømmen er tydelig og ligger udenom Æggene uden at strække sig henover disse, 0,1—0,3 mm fra Kapselranden. Æggene ligger i 1—2 Rækker, er svagt polygonale og overlej- rer hinanden i ret regelmæssig Orden. Kapselstørrelse: Til ca. 3 mm” L. Z7rezr. Fig. 26. Hippeutis complanatus (Drap.). I Kapslens Ende- afsnit ses extrakapsulære Æg. 216 Ægstørrelse: 0,55 x 0,47 mm. Ægantal: 2—235. Segmentina Fleming. Segmentina nitida (Muill.) (Fig. 27). Lille, oval-rund- agtig Kapsel med kort tilliggende, sjældnere fri Terminal- Lene dn Z77272. Fig. 27. Segmentinanitida (Mill.). Øverst: Kapsel set fra Siden. Nederst: K. set fra oven. udløber. Laagsømmen veludviklet, strækker sig ikke henover Æggene, men følger Kapselranden, ca. 0,05—0,08 mm fra denne. De særligt store Æg er tydeligt polygonale, ligger i 1—2 Rækker og overlejrer hinanden i ret regelmæssig Orden paa lign. Maade som hos foregaaende Art. Kapselstørrelse: Til ca. 4 mm” L. Ægstørrelse: 0,85 x 0,63 mm. Ægantal: 3—11. PET Amncylrdæe: Ancylus O. F. Muller. Cirkelformet-ovale Kapsler. Kapslerne ligesom hos Planorbidae tyndvæggede, lavt hvælvede, drejende i en "Spiral med Uret (Æggelederen munder til venstre). 'Terminaludløberen helt til- liggende og lukket. Laagsømmen langs Kapsel- randen fremkommet ved Fodkantens Pres under Formningen. En quartær Omhylning (Fodkirtel- sekret) dækker selve Kapslen. Denne ydre Om- hylning kan altid kendes fra den egentlige interne Kapselomhylning påa en fin, kornet Struktur og en uregelmæssig, ofte stærkt udtunget Kontur. Yder fortrinlig Beskyttelse mod Snyltere og Frem- medlegemer. Æggene med tyndvægget, overor- dentlig elastisk Membran, som falder helt sam- men ved Klækningen. Tegninger paa Æggehvide- hinden sjældne. Ungernes Udkrybning sker paa kort Tid ved, at Kapslen aabner sig laagagtigt langs den præformerede Laagsøm. 1. Ancylus fluviatilis Mull.. Lille, oval-cirkelrund Kapsel med lang tilliggende Terminaludløber. Laagsømmen ses som en bred dobbeltkonturet Linie, der — i Modsæt- ning til Forholdet hos Planorbidae — ligger udenfor den tertiære Kapsels Rand. Fodkirtelomhylningen danner en ofte bredt udtunget Bræmme. Bagtil kan denne Bræmme naa en Bredde af over 1 mm. Fodkirtlen kan undertiden afsætte et Mærke, der ses som en ca. 0,4 mm bred Tunge almindeligvis pegende fremad i Æglægningsretningen. De overordentlig regelmæssige, store Æg er i isoleret Tilstand omtrent cirkel- formede, men i Kapsler med flere Æg er de af polygonal Form. 218 De ligger altid i een Række med fuldstændig regelmæssig Overlejring. Naar Kapslen ses fra den hvælvede Overside: 1. Æg øverst, 2. Ægs Forkant under 1. Ægs Bagkant etc. 1mm. Fig. 28. Ancylus fluviatilis Mill. Øverst: Kapsel aflagt paa Glasstykke, set fra Hængselsiden. Nederst: K. set ovenfra. Kapselstørrelse: Alm. omkr. 3,3 x 2,8 mm. Største maalte Kapsel: 4,5 x 4,2 mm. Ægstørrelse: 1,42 x 1,20 mm. Ægantal: 1—10, alm. 5—6 i den optimale Del af Æglæg- ningsperioden. Kapslerne aflægges hyppigst paa Undersiden af Sten i rin- dende Vand. Fra April til Midten af August. Udviklingstiden er ofte over 1 Maaned. 249 Acroloxus Beck. Cirkelrunde eller rektangulære-rhombiske Kap- sler. Tyndvæggede og lavt hvælvede. Kapslen af- lagt som en simpel Beholder uden Krumning eller Spiraldrejning. Terminaludløberen fri. Laagsøm er ikke konstateret. Den egentlige Kapsel dækkes af en quartær Omhylning (Fodkirtelsekret) kende- lig paa en kornet Struktur, ikke saa tæt kornet som hos Anc.: Tluviatilis: Mull: Yderkonturen af den quartære Omhylning kun lidt udtunget. Æggene tyndvæggede, falder helt sammen ved Klækningen; Udkrybningsmaaden ikke iagttaget. 1. Acroloxus lacustris (L.). Lille oval-rhombisk Kap- sel. Terminaludløberen fri, tornformet afsat fra Kapslen. Fra Fig. 29. Acroloxus lacustris (L.). Terminaludløber pegende nedad. 220 Terminaludløberen breder en karakteristisk Radiærstribning sig vifteformet ud over Kapslen. En Laagsøm er ikke kon- stateret. Fodkirtelomhylningen danner en bred, kun bagtil svagt udtunget Bræmme om selve Kapslen. Fodkirtlen kan undertiden afsætte et Mærke, der ses som en ca. 0,2—0,3 mm bred Tunge almindeligvis pegende modsat Ædlægningsretnin- gen. De smaa uregelmæssige, ovale Æg ligger uden anden Orden end en vis trinvis Placering (Etager) i Aflægningsret- ningen. Kapselstørrelse: Til ca. 4 mm” L. Ægstørrelse: 0,8 Xx 0,47 mm. Ægantal: 1—12. Alm. 8—10. TILFØJELSER OG RETTELSER TIL C. M. STEENBERG: BLØDDYR I (Danmarks Fauna Bind 10, 1911). i VED G. MANDAHL-BARTH I de snart 40 Aar, der er gaaet, siden Bindet med Landsnegle udkom, er vort Kendskab til disse Dyrs Udbredelse og Systematik blevet væ- sentligt forøget, endvidere er der sket saa mange Ændringer i Nomenklaturen, at Bindet kun med Vanskelighed lader sig benytte sammen med den nyere udenlandske Litteratur. Efterfølgende kort- fattede Oversigt skulde bøde herpaa. Navnene og Sidetallene i Parentes henviser naturligvis til Landsneglebindet. 1. Underklasse Forgællesnegle (Prosobrånchia) (p. 204). 1. Familie Pomatiasidae. Familien Cyclostomatidae (p. 205) er nu delt 1 flere Familier, af hvilke kun Pomatiasidae er repræsenteret i Danmark. SAD D 1. Pomåtias Studer (= Ericia Moq.-Tand., p. 206). P. élegans (Miller). - Recent er Arten kun med Sikker- hed kendt fra Æbelø, Lundeborg, Sydvestkysten af Sjæl- land og fra Flatø i Guldborgsund. Subfossil kendes den fra flere Steder i Jylland og paa Øerne. 2. Familie Acmidae (p. 210). Acme Hartmann A. (p. 211). Platyla polita Hartman. Ogsaa fra Herlufsholm Skov, Grænge Skov (Lolland), Als og det sydøstlige Sønderjylland. 3. Familie Assimineidae. Assiminea Leach (p. 213). Å. grayana (Leach) Fleming (p. 213) findes stadig ved Ydre Bjerrum og er endvidere fundet ved Højer og Emmerlev. 2. Underklasse Lungesnegle (Pulmonåta). 1. Orden Basommatophora (p. 199). 1. Carychium Muller (p. 201). H. Watson, Cambridge, har gjort mig opmærk- som paa, at de mellemeuropæiske Carychier om- fatter 2 Arter. En Undersøgelse af de danske Carychier bekræfter denne Opfattelse. De 2 Arter, der begge er udbredt over hele Landet, kan be- stemmes efter følgende Oversigt over Carychium. Skallen knap dobbelt saa høj som bred, ægformet, noget oppustet, med 4!/, jævnt hvælvede Vin- dinger. Mundingens Yderrand som Regel jævnt buet og ret smal. Finder især i Enge og Moser, Fils Æ PD LPAO SS S AES SER EEN SEN C. minium Mull. Skallen mere end dobbelt saa høj som bred, næsten cylindrisk, med 5!/, stærkere Vindinger. Mun- dingen snævrere end hos foregaaende og med bredere og mere kantet Yderrand. Findes mest i Skove, Fig. 6 b, p. 240.. C. tridentåtum Risso. 2. Phytia Gray (= ÅAlexia. (Leach) Gray, p. 203). Ph. myosåtis (Drap.) findes stadig ved Bjørnemose og er desuden fundet ved Graasten Nor. 2. Orden Stylommatophora (p. 16). 1. Familie Succineidae (p. 185). Succineider kan kun bestemmes med Sikker- hed efter Anatomien (Quick). Der er hidtil paa- vist 4 Arter 1 Danmark, medens en 5., Quick- élla arenåria (Bouch.), højst sandsynligt vil kunne findes her. De kan bestemmes efter følgende å . Oversigt over Succineidae. 1. Penisskede og Epiphallus mangler. Vagina ikke længere end bred. Radula med lige mange La- teral- og Marginaltænder .... Quickélla arenåria. Penisskede og Epiphallus til Stede. Vagina læn- gere end bred. Radula med mindst dobbelt saa mange Marginaltænder som Lateraltænder.... 2. "2. Epiphallus ligger oprullet i Toppen af Penisskeden. Penis med Appendix. Radula med 4—5 Gange saa mange Marginaltænder som Lateraltænder 3. Epiphallus ligger i lige Forlængelse af Penis og helt eller delvis uden for Penisskeden. Intet ry Q arenarig BØ OVONge TØ Spfeifferé > etegærns Fig. 1. Den nederste Del af Genitalorganerne hos Succinea og Quickella. Efter Quick. I Midten forneden den øverste Del af Pe- nisskeden aabnet. ap Appendix, ep Epiphallus, ol den frie Oviduct, pe Penisskeden, pe Penis, pr Prostata, rp Penisretraktoren, rs Re- ceptaculum seminis, va Vagina, vd Vas deferens. Appendix. Radula med dobbelt saa mange Marginaltænder som Lateraltænder .......... 3. Vagina 2—3 Gange saa lang som bred og lige. Kæben lys. Skallen som Regel lyst ravfarvet. HodemFsradkellerssor rer Succinea pfeifferi. Vagina 5—6 Gange saa lang som bred og noget bugtet. Kæben mørk. Skallen som Regel dybt ravkarvett Roden hvidsmereee Succinea élegans. 225 4. Lille. Skallens Munding udgør kun ca. Halvdelen af Højden. Kæben uden Folder... Succinea oblånga. Stor. Mundingen udgør ca. ?”/, af Højden. Kæben medkbydelrsent older rer Succinea putris. S. elegans Risso er først i 1947 med Sikkerhed paavist i Danmark (Tystrup Sø, Odhner) senere er den fundet ved Holte og ved Sorø Sø, men den findes sikkert flere andre Steder. Den og S. pfeifferi.henføres ofte til en særlig Slægt Oxyloma Westerlund. Et meget stort Exemplar af S. oblonga (Højden 11,2 mm) fra Børglum Kloster indeholdt Leucochloridium paradoxum. 2. Familie Cochlicopidae (= Ferussaciidae part., p. 180). 1. Cochlicopa Risso (p. 181). C. lubrica (Mull.). De smaa, mere cylindriske Former (var. minima Siem. og nilssoni Malm, p. 183) bør vistnok opfattes som en særlig Art C. minima Siem. 3. Familie Vertiginidae (= Pupidae p. 151). 1. Columélla Westerlund (= Sphyradium Charpz- ps k75): C.edéntula var. columélla Mart. (p. 176) opfattes nu som en arktisk-alpin Race. De danske Exemplarer, der har været henregnet hertil (fra Havnø og fra Silkeborg), er særlig veludviklede Stykker af var. turritélla Wstld., der end- videre kendes fra Odense og Høskoven ved Aarhus. 2. Truncatellina Lowe (= Isthmia Gray, p. 169). 1. T. cylindrica (Fér.) (= I. minutissima Hartm., p. 171). Ogsaa paa Bornholm, Møen, Fæjø, Langeland og Ærø. G. Mandahl-Barth : Bløddyr ll. 15 226 2. T. costulåta (Nilsson) (p. 170). Ogsaa Bornholm, Lange- land, Møen og Nordfalster samt flere Steder paa Sjælland (Tissø, Nykøbing S). 3. Vertigo Muller (p. 154). 1. V.antivertigo (Drap.) (p. 159). Ogsaa Lolland og Sønderjylland. 2. V. moulinsiåna (Dupuy) (p. 160). Ogsaa flere Steder paa Fyen, Langeland og Loliand. Subfossilt i Nordsjælland. 3. V.lilljebårgi Westerlund (p. 159 Fodnoten) (Fig. 2). Ligner V. antivertigo, men er mindre, med svagere indtrykt Fig. 2. Vertigo lilljeborgi. Fig. 3. Vertigo ronnebyensis. TA SS FS Yderrand og bredere og fladere Nakkefure; Mundingen har kun 4—5 Tænder (V,, Å,, G; og G, samt eventuelt B). Højden 2 mm, Bredden 1,3 mm. Denne Art, der kendes fra Sverige, Norge, Finland, Rus- land og Irland, er i Danmark kun fundet ved Skernaa. 4. V.ronnebyénsis Westerlund. Skallen aflang ægformet, fint stribet, gulbrun, næsten uden Glans. 5—35-7/, ret flade Vindinger. Mundingens Yderrand oventil buet, derefter lige, ikke eller kun svagt udvidet. Læben tynd. 3—4 Tænder (V.,, Å, og G; samt undertiden ogsaa G,). Højden 2—2,5 mm, Bredden 1,25—1,50 mm. Angives fra Fyen (Vejlby Skov) og Æbelø. Den kendes iøvrigt fra Rusland, Randstaterne, Polen, Nordtyskland og Sydsverige, men overalt spredt og sjældent. Er muligvis en sydlig Race af V.årctica Wallenberg. ADEN 5. V. pygmaåaea (Drap.) (p. 161). Ogsaa Sønderjylland, Vendsyssel, Vestjylland og Anholt. 6. V.substriåta Jeffr. (p. 162). Ogsaa Bornholm. 7. V. alpéstris Alder (p. 164). Ogsaa Bornholm. Subfos- silt fra Kildekalk ved Kagerup. 8. V. genésii Gredler (= V. alpestris var. shuttlewor- thiana Charp., p. 164). Ogsaa Østjylland. 9. V. pusilla Muller (p. 165): Ogsaa paa Fyen, Langeland, Lolland, Falster og Bornholm. ; 10. V..-(Vertillay angustior Jeffir. (p: 166). Ogsaa recent paa Bornholm. ÆPupilla Leach (p: 1712): FÆPSmuscorum (FJ) (pp 1753) EE venstresnøet "Exemplar fra Christianshavns Vold. 5. Lauria Gray (p. 167). FEER eylindråceea (Dar Costa)” Spredt "1 Østjylland” fra Grænsen til Mariager, Sydsjælland, Falster, Møen og Born- holm. Exemplarer helt uden Vinkeltanden kendes fra Born- holm, Møen og Christiansø. 6. Chondrina Reichenb. (= Modicella Ad., bp 177) 1. Ch. cliénta Wstld. (= Modicella avenacea Brug., p. 178). Ikke genfundet og maa stryges af den danske Fauna. 4. Familie Valloniidae (= Helicidae part., p. 384—87). De hertil hørende Slægter og Arter slutter sig i Anatomien nær til Familien Vertiginidae. 1. Acanthinula Beck (p. 84). 1. A. (Spermødea) lamellåta (Jeffr.) (p. 84). Ogsaa Søn- derjylland, Als, Lolland og Turø. 2. A. (Acanthinula) aculeåta (Mull.) (p. 85). Østjylland og Øerne til Bornholm. 15% 228 2. Vallénia Risso (p. 86). Af denne Slægt har vi 3 Arter, af hvilke den ene ikke tidligere har været rigtigt anerkendt. De kan bestemmes efter nedenstaaende Oversigt over Vallonia. 1. Sidste Vinding ved Mundingen brat stigende. Skal- len som oftest med tilbagebøjede, hindeagtige Ribber og af en lys, brunlig Farve. Skalbredden varierer fra 2,2—2,9 mm og er gennemsnitlig PAR SYES 1 MUN T BES ESSEN PER SELE ASER Se Ene V. costå tar (Miu Sidste Vinding ikke nedstigende. Skallen uden Ribber 'og oftest DVI AA 5 SEN He eE ROME EREER 2. 2. Mundranden skarpt tilbagebøjet. Næsten 31/, Vin- dinger. Navlen regelmæssigt spiralsnoet. Skal- bredden varierer mellem 2,2 og 2,9 mm, gennem- snitligt 2,4 mm. Findes kun paa fugtige Lokaliteter og er ikke almindelig (Fig. 7a, PEP O) SEES SR V. pulchélla (Mull.). Mundranden ikke tilbagebøjet, men fortykket; sidste Vinding noget trompetformet udvidet mod Mundingen. Kun ganske lidt over 3 Vin- dinger. Navlen til at begynde med regelmæssigt spiralsnoet, ved sidste Vinding uregelmæssigt udvidet mod Mundingen. Skalbredden varierer mellem 2,0 og 2,5 mm, gennemsnitligt 2,2 mm. Findes især paa tørre Lokaliteter og er vor almin- deligste Art (Fig. 7 b, p. 240) V. excéntricaSterki. 5. Familie Enidae (= Buliminidae, p. 121). 1. Ena (Leach) Turton (= Buliminus EbhrenbS p51229): 1. E. obscura (Mull.) (p. 122). Var. albina Moq.-Tand. med hvidlig, halvgennemsigtig Skal er fundet paa Falster (Vaalse). 229 6. Familie Clausiliidae (p. 123). Den gamle Slægt Clausilia s.l. deles nu i en lang Række Slægter; de danske Arter grupperer sig saaledes: 1. Iphigéna Gray (= Pirostoma v. Vest, p.144) med følgende Arter: 1. I. ventricésa (Drap.) (p. 144). 2. I. lineolåta (Held) (p. 147). Udbredt paa Fyen, end- videre paa Langeland og ved Aabenraa og Graasten. 3. I. plicåtula (Drap.) (p. 148). Dens Forekomst i Dan- mark er meget spredt og pletvis. 2 .ClausiliarDrap:(Kuzmieia Brus, p: 138); ligeledes med 3 Arter: 1. G. bidentåta (Strøm) (p. 140). 2. C. dubia Drap. (p. 142). Kendes i Danmark kun med Sikkerhed fra Møens Klint. - 3. C. pumila (Ziegl.) Pfr. (p. 142). De fleste danske Exem- plarer tilhører den nordlige Race C. p. sejuncta Schm., men typiske Exemplarer med sammenhængende øvre Lamel og Spirallamel er dog fundet flere Steder i Nordsjælland samt ved Stubbekøbing. Et højresnoet Exemplar er fundet i Moes- gaard Skov ved Aarhus. NB! Angivelsen om Forekomsten af C. pårvula Studer ved Lundtofte beror paa en Fejltagelse fra H. Sell, og Arten maa stryges af den danske Fauna. 3. Laciniåria Hartmann (= Alinda Boettger, p- 135) med 2 Arter: 1. L. plicåta (Drap.) (p. 135). Ogsaa fra Falster og Fænø, derimod ikke genfundet i Nordsjælland. 2. L. biplicåta (Mont.) (p. 137). Ogsaa paa Fyen. De 230 gamle Angivelser fra Nordsjælland (bortset fra Citadellet) maa tages med Forbehold, da Arten aldrig er genfundet. 4. Baålea Gray (p. 149). 1. B. pervérsa (L.) (p. 150). Ogsaa paa Langeland, Læsø, Hirtsholmene, Aalborg og Djursland. 5. Cochlodina Férussac (= Clausiliastra Mlildff., p. 133). 1. C.laminåta (Mont.) (p. 133). Albinoformen findes spredt og enkeltvis de fleste Steder, hvor Arten forekommer. 7. Familie Ferussaciidae (p. 180 part.). 1. Caecilioides Hermannsen (p. 183). 1. C. acicula (Mull.) (p. 184). Ogsaa fra Fyen, Møen og Hillerød. 8. Familie Endodontidae (p. 75). 1. Pinctum Morse (p. 75). 1. P. pygmaeum (Drap.) (p. 76). Skalbredden som Regel mellem 1,3 og 1,6 mm, kun sjældent 1,75 mm. 2. Discus Fitzinger (= »Pyramidula«, p. 76). 1. D.rotundåtus (Muill.) (p. 77). Foruden var. albus Moq.-Tand. er følgende Varieteter fundet i Danmark: Var. globdsus Friedel. Mindre, med mere hvælvet Spir. Var. rufulus Moq.-Tand. Skallen ensfarvet brun. Var. turtéåni Fleming. Med fladt Spir og langsomt til- tagende Vindinger. Endelig er et venstresnoet Exemplar fundet subfossilt ved Kalundborg. 2. D.ruderåtus (Studer) (p. 78). Findes næppe recent i Danmark. 231 9. Familie Zonitidae (p. 44 part.). 1 VV rrers bit (ps 50): IVER er ss kana MT) 50) 2 VE Contråacta Westerlund (p"50%som var). Kun ea: 4,5 Vindinger. Kendes fra Midt- og Østjylland, Fyen, Lange- land, Møen, Sjælland og Bornholm. Aa Retinella (Shuttlew.) Fischer (£ Hlyalinia park pp 5 D) EB Snitidula(Drap) (ps: 56) "Det er tviylsomt"om var: nitens« (p. 57) er identisk med den sydligere R. nitens Mich., selv om den kan ligne den i høj Grad. 2. R. pura (Alder) (p. 58). Subfossilt ved Kalundborg. 5 Perpolta-Pisbry ("Hvalnia part): FPohammøénis (Strøm) (=£ FH-Ttadiatula Alder; p59). Ogsaa Vendsyssel, Sønderjylland, Langeland, Lolland og Møen. Var. viridula Menke har en grønlig-hvid Skal. 2. P. petronélla (Charp.) (p. 59 som var. af foregaaende). Bredden 4—4,5 mm, Højden 2,1—2,3 mm. Øst- og Midtjyl- land, Fyen og Sjælland, men meget stedegen. 4 Oæychilus Fitzinser (="Hyalimia part. p: 57). FROM aller) pE) 2. O:draparnåldi (Beck) (=< Hyalinia lucida Drap., p. 35). København, Odense, Bogense og Samsø. 3. O. alliårium (Miller) (p. 56). Subfossilt ved Kalundborg. 5. Zonitoides Lehmann (p. 60). 1. Z.nitidus (Muller) (p. 60). Et venstresnoet Exemplar fundet paa Vaarsø i Horsens Fjord. 10. Familie Vitrinidae. b-Vitrina Drap: (pp 26) V. pellucida (Mull.). 11. Familie Ariophantidae. 1. Euconulus Reinhardt (= Conulus Fitz., p. 48). 1. E. fuålvus (Mull.) (p. 49) = E. trochiformis (Mont.). 12. Familie Arionidae (p. 61). 1. Arion Fér. (p. 62). isaer (Ep 65) 2. A.rufus (L.), der har samme Form som A. ater, men bliver større og har en lysende rød eller rødgul Farve, er ud- sat flere Steder i Danmark: Silkeborg (de udsatte Exemplarer stammer fra Harzen), Frederiksborg og Fredensborg ved Hillerød, Holte og Amager. Fornylig har Quick paavist ana- tomiske Forskelligheder mellem den sorte og den røde Skov- … snegl. Yderligere har det vist sig, at A. rufus ogsaa kan være brun eller endog sort, saa at den har ganske samme Ud- seende som A. ater. Det lettest anvendelige Skelnemærke mellem de to Arter er Kønsatriet (p. 66, Fig. 58), hvis ydre Del a” hos A. ater er længere end den indre a'”, medens det omvendte er Tilfældet hos A. rufus. Ofte vil man alene paa Størrelsen kunne skelne mellem de to arter, idet A. ater som Regel kun bliver mellem 10 og 12 cm lang, medens A. rufus bliver 13—15 og undertiden helt op til 20 cm lang. 3. A.subfuscus (Drap.) (p. 67). 4. A. circumscriptus Johnst. (p.71). Bestaar her i Landet af 2 Smaaarter eller Racer: En større og lysere, der som Regel har et gulligt Sidebaand (= A. fasciåtus Nilsson), og en mindre og mørkere, mere rent graa Form (= A. circum- scriptus s. str.). 5. A.horténsis Fér. (p. 72). Har i de senere Aar bredt sig stærkt: København og Omegn, Samsø, Sønderborg, Aarhus og Bornholm. 6. A.intermédius Normand (= A. minimus, p. 73). Ogsaa Sønderjylland, Nordsjælland, Falster og Bornholm. 233 13. Familie Limacidae (p. 24). 1. Limaæ Linné (p: 26). Esmanns EN pp 2N)Eundet "alle Eandsdele: 2. L. cinéreo-niger Wolf (p. 30). Alle Landsdele. 3. L. flåvus L. (p. 35). Ogsaa Aalborg, Randers, Silke- borg, Odense, Næstved, Nykøbing F, Bornholm og Samsø. 4. L.tenéllus (Muller) (p. 33). Ogsaa Fyen, Lolland, Falster og Møen. 2. Lehmånnia Heynemann (= Limax part., p. 24). 1. L. marginåta (Mull.)(= Limax arborum B.—C., p. 37). 3. Agriolimax Mørch (p. 39) = Deroceras Raf.? 1. A. agréstis (L.) (p. 40). Omfatter 2 Arter, dels den typiske A. agrestis, der er 30—40 mm lang og som Regel ensfarvet hvidgul eller lysebrun, sjældnere med enkelte mørke Streger, dels 2. A.reticulåtus (Miller), der er 50—60 mm lang, gullig, brunlig eller graalig med mørke Pletter og Streger, der paa Siderne ofte danner et netformet Mønster. Begge Arter er sikkert udbredt over hele Landet, men nærmere Oplysninger mangler. Undertiden kan de to Arter være vanskelige at adskille efter Udseendet, og man maa i saa Tilfælde ty til Anatomien. Et let og sikkert Kendetegn er her, at Kønskirtlen hos A. agrestis er overlejret af Lever og Tarm, saa at den er helt eller næsten helt dækket, medens den hos A. reticulatus er næsten helt fri. 3. A. laevis (Miller) (p. 42). Sikkert udbredt over hele Landet. 14. Familie Eulotidae, (Helicidae part.). FE ulotasHatm (p88). 1. E. fruticum (Mill.). Gennemsnitsstørrelsen for danske Exemplarer er 18X15 mm, men de mindste er kun 15 mm 234 brede og de største er over 21 mm. var. conoidea Wstld. har Højde og Bredde lige store. Efter Skallens Farve kan man skelne mellem var. cinérea Poiret, der er meget lyst horn- farvet, var. rufula Drap.,…der er hornbrun;Fvarfrabelke Pfr., der er livlig rød, og endelig den meget mørke brune eller rødlige var. fuscoésa Pfr. De kan alle være ensfarvede eller med et mørkere Spiralbaand. 15. Familie Helicidae (p. 79-partå) Ek. Helieella -Fér.-(p-590 TEE caperåta (Mont:). (- HH interseeta Porse pal Meget udbredt paa Øerne (Sjælland, Møen, Falster, Lolland, Fyen, Ærø, Als, Langeland og Samsø). I Jylland kendes den fra den sydøstlige Del og fra Aalborg. Middelstørrelsen for dan- ske Exemplarer er ca. 8,5.X 5,5 mm, men enkelte Steder er fun- det Exemplarer paa 11—13 mm's Bredde. Farven er meget variabel, men det er vanskeligt at afgrænse specielle Varieteter. Meget karakteristisk er var. gigåxii Pfr., der har en lavere Skal, mere aaben Navle og finere Ribbestribning end Hoved- formen. Var. gigaxii findes paa Østmøen. 2. H.candidula (Studer) (p. 92). Almindelig paa Møen. Middelstørrelsen er 7,0 x4,4 mm. De største Exemplarer er 10x7 mm og er oftest ensfarvet hvide; de kan muligvis hen- regnes til var. gratibsa Studer. De mindste er kun 5,3 xXx 3,4 mm. Sammen med Hovedformen, men sjældnere findes var. bizonata Locard, hvor Skallen er brun og noget gennem- sigtig, undtagen langs Periferien, der er hvid og uigennemsisgtig. 3. H. ericetorum- (Miller) (pm 929" i Findes i en Koloni paa Charlottenlund ZZ Fort, hvor: den blev" paavist i dtee Fig. 4. Helicella Sikkert indslæbt. Herfra er den udsat candidula. 3x. ved Lyngby, Herlufsholm og Stege. De danske Exemplarer er mellem 9,6 og 15,2 mm brede og saaledes væsentlig mindre end tyske og franske, der kan blive indtil ca. 253 mm brede. 235 4. H. conspurcåta (Draparnaud) (p. 91). Et enkelt, utvivlsomt indslæbt Exemplar er fundet ved Ermelunden. 2. Monacha Fitzinger (Théba Risso). Skallen lille til middelstor, lavt kugleformet, sjældnere linseformet, lyst hornfarvet, hvidlig eller graalig, ofte med 1-flere hvide Baand. Nav- len snæver eller lukket. Mundingen indvendigt med Læbe. Højre Øjestilkretraktor krydser ikke Genitalorganerne. Penis uden Retraktor. Pilsæk- ken rudimentær. Genitalorganerne med et Ved- hæng nær Kønsaabningen. Slægten deles i 5 Underslægter, der undertiden opfattes som selvstændige Slægter, og bestaar af omkring 35 Arter, der er udbredt i Syd- og Mellemeuropa, Nordafrika og Lille- asien. Hos os kun 1 (indslæbt) Art. 1. M. cartusiåna (Miller). Skallen nedtrykt kugleformet med ganske lavt Spir, bestaaende af 6—6,5 afrundede Vin- dinger. Sidste Vinding hurtigt tiltagende mod Mundingen, der er stor, bredere end høj og mindre skraat stillet end hos de fleste andre Helicider. Navlen meget snæver. Farven hvidlig eller brunlig med Ssutydelige hvide 0Længdebaand. Fig. 5. Monacha Mundranden brun og Læben lyst kød- cartusiana. 2Xx. farvet eller gullig. Middelstørrelsen for danske Exemplarer: 10,8 x 6,8 mm; største Exemplar 14,9 x 8,9 mm, mindste (var. pårva Porro) 7,4 x 5,2 mm. Denne Art, der er almindelig udbredt i Mellem- og Syd- europa, findes indslæbt paa Charlottenlund Fort, hvor den fore- kommer sammen med Helicella ericetorum, men i mindre Antal. 3 frede Hartmann (— Hyeromia pått; p-95): 1. T. hispida (L.) (p. 95). Var. plåna = var. depréssula Dum: "& Mort: i 236 4. Perforatélla Schluter (= Hygromia (Mona- cha + Dibothrion)), p. 99—100. 1. P. (Perforatélla) bidens (Chemn.). Bredden 6,2—9,7 mm, Højden 5,0—6,8 mm. Findes ikke mere i Charlottenlund, Ordrup og Ermelunden. Flere Steder paa Sjælland, Fyen, Lolland og Møen. 2. P. (Monachoides) incarnåta (Miller). Bredden 11—16 mm, Højden 8$—11 mm; Middelstørrelsen 14—9,5 mm. 5. Euomphålia Wstld. (= Helicella part. p. 93). 1. E. strigélla (Drap.). Unge Dyr har ofte en .haaret Skal. Var. strigéllula Hartm. med en Bredde paa 12—13 mm kendes fra Samsø. 6. Helicodønta Fér. (p. 94). 1. H. obvoluta (Muiull.). Arten findes recent i Klusrisholz ved Flensborg Fjord lige syd for Grænsen. Ogsaa subfossil ved Kalundborg. 7. Helicigona (Fér.) Risso (p. 101). 1. H. (Helicigona) lapicida (L.) (p. 102). Middelstørrelsen for danske Exemplarer er 16,5 x 7,5 mm (største Exemplar 19,1x9,1 mm, mindste 14,0x 5,3 mm). Udover den hvide Form (var. albélla L.) kendes her fra Landet var. medel- padénsis Clessin, der er mindre end den typiske Form og med helt plant Spir, samt var. nigréscens Taylor med næsten ensfarvet, meget mørk Skal. 2. H. (Ariånta) arbustårum (L.) (p. 103). Middelstør- relsen for danske Exemplarer er 21,0x 17,0 mm. Var. 9—11 (p. 104—05) udgaar. 8. Cepaea Held (= Helix (Tachea), p. 105—116). 1. C. horténsis (Miller) (p. 108). Den almindeligste af de to danske Cepaea-Arter. Middelstørrelsen 19,2 x 13,7 mm (Bredden 14—23, Højden 9—18 mm). 237 2. C.nemorålis (L.) (p. 112). Ikke helt saa udbredt som C. hortensis og hvor de to Arter forekommer sammen er den som Regel ikke helt saa talrig som denne. Middelstørrelsen 22,5 x 16,7 mm (Bredden 15,7—27 (30), Højden 12,3— 24,0 mm). De 2 Cepaea-Arter er overmaade variable. Hovedparten af Varieteterne har (endnu) ingen videnskabelig Interesse? ; men da de er i høj Kurs hos Samlere, og da der er sket væsentlige Ændringer i Nomenklaturen siden 1911, skal om- staaende tabellariske Oversigt over de vigtigste Varieteter gives. 9. Hélix Linné (p. 116—121). 1. H. (Cryptéomphalus) aspérsa Mull. Kolonien paa Chri- stianshavns Vold er gaaet til Grunde, men Individer herfra er udsat paa Samsø, ved Jyllinge og ved Stege. 2. H. (H.) pomåtia L. Ogsaa paa Møen, Samsø og flere af de sydfynske Øer. Udover de p. 118 nævnte Varieteter er følgende fundet i Danmark: var. pårva Porro. Bredden omkring 35 mm. var. gigåntea Porro. Bredden over 50 mm. var. depréssa Buchner. Skallen med nedtrykt Spir og aaben Navle. var. scalåris Mull. Skallen scalarid. var. pomåria Mill. Venstresnoet. var. ténuis Baud. Skallen meget tynd. var. ålbida Moq.-Tand. Skallen hvidlig (ikke at forvexle med ældre afslidte og derfor hvide Skaller. 1 C. nemoralis var. interrupta Moq.-Tand. er i Danmark ind- skrænket til Lolland, Falster, Møen og Sydsjælland samt Omegnen af Sønderborg. i 8 3 0 Ls 2 "did BJvUlgIvwrq "How Y ung stiqyIrqIe oo) suadseindind OSSTY BIJBATIO "II Bouby)sed "put L-"bowW 81li9ArJad "pub L-"bD0W eriapnys Opneg BIqQNI "pnegq BasQI "J0”) BIJUBINY "Id bII9qNI '”JIT SUSITAOABTJ OssTg eINnITI9 IT "II SUIIS9JNT '"”JIT SU9aasSaqTe "puel-'bow Burlqye bordA) "POSM B99VATTO "PDSM Bautysed "pueL-"bom | eruopneq TAL BUIoBJ[T[ "II BJBUIBIUIT "PIJSAA SUIISØJITA "Id BIYNT "07 epiqlvqns "ord eqIY PIAy aqæT "4JØøW pPUuBIpunw ' PIAU HH 19AJBH SUSgZUIPUNW 19JJa uniqindind 41ØN UNIQUSATIO unIqorue)sey Bl[oqesT JoJfe uniqyne) JOTOTA STJPØT IØ BsSON JoAIPJosSUuBIo JOAJBJPØY STJUØJS JoJ[o UØJ$ nr) Inseens IngaSÆT PIA U39JSÆN PrAU H9H :aAJejpung sUaJJeysS I19JJA SITEIOWIoU "”) STSUBJIOU "”) ”Iojrv-eadan aysuep ap Soy Iaw1oq 30 19799118 A 9s8n8rA ap 1940 181S19AQ) "IJ BIJSTUTS "IJ STIBJBIS "pneq BJeurwnde SOTET ealdsouøjd | "90 BJYSTITTUILN | wlewW 8so1apuod | "pue L-"bow suoaongfad | "pueL-"bO0W I0UTruw | og 1olvw 259 "Id YqIVISDSeJ TØ. BJBUOZOJ[BAU "pub L-"b0OW Bprinf "pueL-"bow eJdnilioyur "DIT BJVTISBJ DIT IOTIOJU09 (eJyrqeJorstu) "dX) 'j TÅerL Bblbiqefodasn] "Tæl, BlbIqeB[0o9dB[OTA "OM Blviqe[oaso I "490N BJvIqE[0o9yn] "Jog BSIOIJSTUTS "IJ STIB[BJS 'ssaT) BaployuyIory "pneq essardap "”PDSM 8lyrogioad 90") BSSBJID "put L-"boWN BUBTroTAopnI[ "pub L-"bO0W I0Urw ”puweL-"bow 1ol(ewi TABL eqyvrosej "IIISOBIN BJOJTUBLB "pub L-"bDOW BpIIn[ IE eN NE TONE "DIT bIVITISEJ IT IOI[O0JIU0I (epriq4y =) "mOg Bosny TABL BJBITY[099BI[OTA IOJABL, BJBIqeJ[oasor JoOUusalJsUu9A praæejeJdS poiq wos føy ves Jspurmw UoaJfexysS ' uds PEN PIW aTAEN Uaqtt poajW leyS Sun) $0 1099 Tex S $1)8Tswrouu9g 30 pU£XT, asToLdøJSs [ewiou Jopun aSTOTTØJS TeWII0ou 19AQ : aSTJJIØJS dO VWIIOH SUoJJBySsyS 19JJH puveeq[bloJjrdoq YPIAH puveg ounmPbÅrg puvegq oapoloquawsid J88AS puveq alpniqJv puvegq oafewiou pony puveq uapn : auopuveg J0JJH JI0os U9JSÆN ; uniq BILVT STIpØq mo 240 Fig. 6. a. Carychium minimum. b. C. tridentatum. 11 x. Se Side 222, Qg Fis 7 a. Vallonia pulchella. hh. V. excentrica. 8 x. Se Side 228, Literatur. E. André: Contribution å Panatomie et å la physiologie des Ancylus lacustris et fluviatilis. Rev. Suisse de Zool. 1. 1893. F. C. Baker: The Molluscan Family Planorbidae. Urbana194535. G. Balsløv og S. Kjerulf Petersen: Bidrag til Kendskabet til den recente Molluskfauna i Fyns Stift. Vidensk. Medd. fra "Dansk' naturh. Foren: 101.1937: — Samme II. Ibid. 107. 1944. K. Berg: Studies on the Bottom Animals of Esrom Lake. Kgl. Danske Vid. Selsk. Skr. Nat.-math. 9. Rk. 8. 1938. F. Bernard: Recherches sur Valvata piscinalis. Bull. Scient. ARMEN BDO H. H. Bloomer: Notes on the sex of Anodonta. (Flere Afhand- linger). Proc. Malac. Soc. 1930—39. — The british species of Anodonta Lamarck and their Varieties. Journ. of Conch. 21. 1938. C. R. Boettger: Basommatophora. Die Tierwelt der Nord- und OSSE EDER DE DA SELE P. Bondesen: A Comparative morphological-biological ana- lysis of the egg-capsules of freshwater pulmonate gastro- podes. Natura Jutlandica 1949. O. Buchner: Beitråge zur Kenntnis des Baues einheimischen Planorbiden. Jahresh. Ver. vaterl. Naturk. Wirttemberg. 47. Jahg. 1891. S. Clessin: Deutsche Excursions-Molluskenfauna. 2. Aufl. Nurnberg. 1884. P. Ehrmann: Mollusken (Weichtiere). Die Tierwelt Mittel- europas. II, 1. Leipzig 1933. A..E. Ellis: British Snails. Oxford 1926. — Freshwater Bivalves. Synopses of the British Fauna 4—35. London 1946—47. J. Favre: Les Mollusques du Bassin de Geneve. Mém. Soc. phys. et hist. nat. Geneve. 40. 1927. AÅ. Feddersen: Til Bløddyrfaunaen omkring Viborg. Indbydel- sesskrift til Viborg Kathedralskoles aarlige Examina. 1863. G. Mandahl-Barth ; Bløddyr Ill. 16 242 S. Feliksiak: Uber Biologie und Morphologie der Mantel- schnecke, Radix glutinosa (0. F. Muller). Z00olJahrb! AbDE F-Sysbs72=1959 L. Germain: Mollusques terrestres et fluviatiles. Faune de France 21—22. Paris 1931. D. Geyer: Die Weichtiere Deutschlands. Stuttgart 1909: — Unsere Land- und Susswasser-Mollusken. 3. Ausg. Stutt- sart 1927 W. Harms: Uber die postembryonale Entwicklung von Ano- donta piscinalis. Zool. Anz. 31. 1907. — Die postembryonale Entwicklung von Unio pictorum und | UStumidusslbrdt S24908: Helveg Jespersen, P.: Ecological and Zoogeographical Studies on the Land- and Freshwater Molluscs of the South Funen Archipelago. Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. 108. 1945. B. Hubendick: Die Artabgrenzung bei den schwedischen Lymnaeiden der Radix-Gruppe. Ark. får Zool. 37 A. 1945. — Die Verbreitungsverhåltnisse der limnischen Gastronoden in Sudschweden. Zool. Bidrag Uppsala 24. 1947. K. Isager og P. Nielsen: Bløddyr fra Ry- og Silkeborgegnen. Flora og Fauna 1923. W. Israél: Biologie der europåischen Siusswassermuscheln. SEnbtsartktors: L. L. Jacobson: Bidrag til Bléddyrenes Anatomie og Physio- logie. Vid. Sel. phys. og math. Skr. 3. 1828. C. F. Jensen: Ferskvandssnegle i Skernaadeltaet. Flora og Fauna 1946. A.C: Johansen: Bidrag til vore Ferskvandsmolluskers Biologi. Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. 50. 1899. — Om den fossile kvartære Molluskfauna i Danmark og dens Relationer til Forandringer i Klimaet. København 1904. — Note on the Danish Species of Pisidium. Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. 66. 1914. — Bløddyrene i Randers Fjord. Randers Fjords Natur- historie. København 1918. — og H. Lynge: Om Land- og Ferskvandsmolluskerne i holocæne Lag ved Strandgaarden, S. S. O. for Kalundborg, og deres Vidnesbyrd om Klimaforandringer. Medd. Dansk seorRorensSSELOET I T. van Benthem Jutting: Gastropoda Prosobranchia et Pul- monata. Fauna van Nederland. Leiden 1933. — Lamellibranchia. Ibid. 1943. A. S. Kennard, A. E. Salisbury and B. B. Woodward: Notes on the British postpliocene Unionidae. Proc. Malac. Soc, 16. 1925: lle As År P: N. G: W. ER: 243 Kløcker: Skalbærende Land- og Ferskvandssnegle fra Stub- bekøbing og Omegn. Flora og Fauna 1911. W. Malm: Om svenska Landt- och Sétvattens Mollusker, med sårskilt afseende på de arter og former som forekomma i grannskapet af Christiansstad och Gåtheborg. Gåtheborg kgl. vet. och vetth. samh. handl. 3. 1855. . Mandahl-Barth: Den samsøske øgruppes land- og fersk- vandsmollusker. Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. 98. 1934. Moquin-Tandon: Histoire naturelle des mollusques terre- stres et fluviatiles de France. Paris 1855. . A. L. Mørch: Synopsis molluscorum terrestrium et fluvia- tilium Daniae. Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. 20 TS6GÆ . D. Nekrassow, Vergleichende Morphologie der Laiche von Stisswasser-Gastropoden. Zeitschr. Morph. Okol. Tiere. 13. 1928. Nielsen: Fortegnelse over Molluskfaunaen ved Næstved. Flora og Fauna 1917. Hj. Odhner: Die Molluskenfauna des Tåkern. Sjon-Tåkerns Fauna och Flora, 8. Stockholm 1929. Uber Pisidien aus Sud-Schweden. Ark. for Zool. 32A 1940. M. Poulsen: Bornholms Land- og Ferskvands-Bløddyr. Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. 30. 1874. Roszkowski: Contribution å Pétude des Limnées du Lac Léman. Rev. Suisse de Zool. 22. 1914. Schlesch: Revidiertes Verzeichnis der dånischen Land- und Susswassermollusken mit ihrer Verbreitung. Arch. f. Mol- luskenkunde. 66. 1934. 1.—3. Tillæg ibid. 68, 1936, 70, 1938708774:1942: Pisidium (Neopisidium) vincentianum B.B. Woodw. in altalluvialen Ablagerungen des fruheren »Lersø« in Kopen- hagen (Dånemark). Ibid. 75. 1943. . Sell: Beitråge zur Kenntniss der Molluskenfauna Dåne- marks. Nachrichtsbl. d. deutsch. Malak. Ges. 35. 1903. . Soos: Morphologie und Histologie des Geschlechtsappara- tes der ungarischen Planorbis-Arten. Allatt. Koåzlemenyek 32095: . Spårck: Om Margaritana margaritifera (L.) som relikt i Vestjylland. Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. 90. 1931. . M. Steenberg: Om Margaritana margaritifera L. fra Vardeaa - samt om et lille Mollusksamfund fra Ribe Marsk. Ibid. 68. 1917. — Furesøens Molluskfauna. In C. Wesenberg-Lund: Furesø- studier: "Ko Danske Vid" Selsk Skr RK23 3 19147: 16= 244 A. W. Stelfox: The Pisidium Fauna of the Grand Junction canal in Hertshire and Buckshire. Journ. of Conch. 15. LØ J. Thiele: Handbuch der systematischen Weichtierkunde 1—2. Jena 1931—35. Hj. Ussing: Planorbis corneus L.i Gudenaaomraadet ved Randers. Flora og Fauna 1926. C. Wesenberg-Lund: Ferskvandsfaunaen biologisk belyst, 2. København 1937. C. A. Westerlund: Sveriges, Norges och Danmarks Land- och Sétvatten-Mollusker. Lund 1873. — Synopsis Molluscorum sextramarinorum SScandinaviae. Acta Soc. Fauna et Flora Fennica 13. 1897. B. B. Woodward: Catalogue of the British Species of Pisidium. London 1913. Literatur til Tillæget. H. Lohmander: Gåteborgs Musei Årstryck 1936—37. H.E. Quick: The Anatomy of British Succineae. Proc. Mal. Soc. London 1933. — Årion ater (L) aud A.rufus (L.) in Britain and their Specific Differences. J. of Conch. 1947. H. Schlesch: Zur Molluskenfauna Måens. Arch. f. Moll. 1943. C. M. Steenberg: Verzeichnis der Landschnecken Dånemarks. Nachr. Bl. D. Mal. Ges. 1913. Fr. Økland: Die Verbreitung der Landgastropoden Norwe- gens. Vid.-Acad. Skrifter I. M.-N. Kl. 1925. Navnefortegnelse. Navnefortegnelse for Tillæget se Side 248. (Synonymer er trykt med Kursiv). (Sidehenvisningerne i Kursiv gælder Ægkapslerne). Acephala Acroloxus... acconicus esser acuta see tøs ele alpesEris SES FE mee renee Amphipeplea .... Santa) ER ere ae ek ample sas ampullacea 5 2. BUST DUN Fe Er D Ancylastrum .... Ancylidae... 108 Aneyhisss LE Anisus Amons ro Fe ER 750 PI VED <> ESSENSEN 59 Årmiger .…. aslarfoides 2: auricularia ... 74 Australorbis.. 86 bahiensis .... 86 Baltica see Basommatophora 47 Side Bathyomphalus 96: 213 Belgrandia ..... 42, Bitbynia 00448192 Brava 114 borealis (Lymnaea stagnalis)..... 76 borealis (Gyraulus) 101 brochonianum ... 172 1030 1 ERE area ERE ds 58 Bythinelasske 43, Bønnemusling ... 166 calyeulata SKE 170 casertanum ...... 164 Carimatus so eT Chartehs ESS 96 Cimer er KEE 164 clessini (Pisidium) 152 clessini (Segmentina 15 TUB ED ene 107 clessiniana 2.2 69 Cocea 175 COA ESS 45 COPA ss 76 columella .... 70 202 complanata (Ano- don ssrss 140 Side complanatus (Hippeutis) 105 215 compressuskssers 95 Congeria SM 17/5 contortus .5321967273 CON USERS NAME DES 132 conventus ...... 160 Corbin ret 143 Corbiculidae .... 142 Gorehuis <<: sære 84 corneum (Sphae- FAM) AS ERE 168 corneus (Planor- banimus) FREE SS 20S COrLVUSs AES SERER 69 CTLASSUS I RE IS? Cis basere TOSEP2T2 cristata (Valvata) 395193 cristatus (Gyraulus) 104 erystallinuss FRE 40 (Håb El EG sene ag MORE 70 Cyelas ENESTE 166 OVS STR 135 Cyrenastrum .... 168 Dammusling .... 136 disSPar ss SKS RS 97 distinguenda . 107 Side Dreissenar: 7% 174 Dreissenidae .... 172 Dreissensia 174 UDSET 90 ecarinatus .....: 89 elongata (Ano- donta compla- Mata) EGE 141 elongatum (Pisi- dium amnicum) 152 elophila (Lymnaea stagnalis)..... 78 elophilus (Planor- barius corneus) 86 Eulamellibranchia 114 fasciatus "LSE 28 firm um FEE 169 Flodperlemusling 124 fluminalis ....... 143 fluviatilis( Ancylus) 15118217 fluviatilis (Theo- doxus).... 23 190 fontanus eres 105 fontinalis (Lymnaea pereger) ...... 73 fontinalis (Physa) 57 197 Forgællesnegle... 16 huses seere 70 Gabs LSE 65 199 ginsivatrsereee 67 glaber (Gyraulus) 102 glabra Lymnaea) 67 200 globulare FE 164 glutinosa .... 79 206 gredleri SKS 101 Gyraulnsereee 97 213 Gyrorbis ut JESSE 91 hartmannkee 73 246 Side Helisoma .... 87 208 henslowanum ... 153 Heterodonta .... 142 heterostropha. 59 198 hibernicum ..... 157 Hippeutis ... 104 215 hispidus SART 100 Hydrobra esse 41 Hydrobiidae. . 36 193 hypnorum.... 56 196 imbricatus ...... 104 inappendiculatum (Pis.hen slowan- UN) LE SEERNE 153 inappendiculatum (Pis. supinum).. 155 Intl ba ERE 73 Jenkins eee 40 KLEE SATSE 141 lacustre (Sphaeri- 100.09) RRS EEN EEESES 170 lacustre (Sphaeri- um corneum) .. 169 lacustrina ....... 140 lacustris( Acrolox- US) Rag 113 219 lacustris (Lymnaea stagnalis) ..... 78 lacustris (Unio tu- midus) 7.253 132 lacustris (Vivipa- TUSE 28 lådevis ranks 102 Fasotis se 75 Lamellibranchia . 114 lapponicum ..... 161 leachii. ss 46 195 lemniscatus ..... 100 leucostoma... 93 212 lilljeborgii ...... 159 limophilus ...... 100 limosa (Lymnaea) 72 Side limosus (Unio pic- torum) SER 1% | Lithoglyphus.... 43 littoraliss seere 24 Lungesnegle .... 47 Lymnaea .... 63 199 Lymnaeidae.. 59 198 macrostoma..... 34 major see BREST 51) Malermusling ... 130 mamillanum .... 170 Margaritana..... 124 Margaritanidae .. 124 margaritifera .... 124 marginata (Bel- grandia)...... 42 marginatus (Pla- norbis)y eee 88 Marstoniopsis. 41 193 MAaxTmM use SERSRESE 133 mMilium SE 156 minima (Lymnaea truncatula) ... 66 minima (Ano- dont) ERE 140 minor: SSR 56 moitessierianum . 155 moquinianus .... 113 Mosesnegle...... 59 miulleri sc 132 Muslinger ....... 114 Myxassusn mer 78 206 naticoides....... 43 Nematurella .... 43 Neopisidium .... 147 Neritidae .... 20 190 Neritina Ree 25 nigrescens (Theo- doxus fluviatilis) 24 nigrescens (Vivi- parus fasciatus) 28 nitida (Segmen- tina) re 107 216 Side nitidum (Pisidium) 162 HULE USE SER 169 ODlons an 66 ODS ar SNE 73 obfusaler ere 160 OVA REESE, 72 Paludinmaesss et 27 Ppalustris FRE 68 201 Par asp ERE 91 DOrDU um 155 ) DEDE GE ER DE ER 73 pereser SÆR 171 203 peers ES 71 personatum ..... 161 PhySsaese STA SED 7 EPhysidae sr 535196 pretorumerrnee 130 PINS IS ESS 86 piscinalis (Anodonta) 140 piscinalis (Valvata) 325192 Pis SS 146 Planorbarius . 84 208 Planorbidae . 80 206 Plsmorbiskr es? 10 planorbis .... 88 210 polymorpha ..... 174 ponderosum .... 164 Potamopyrgus... 39 producta (Bithynia tentaculata) .. 45 producta (Lymnaea stagnalis)..... 76 Prosobranchia 16 7190 Pseudanodonta .. 140 pseudolittoralis .. 133 pseudosphaerium 157 Pseudosuccinea 70 202 pulchella(Valvata) 34 pulchelloides .... 157 pulchellum (Pisidium) 158 247 Side Pulmonata... 47 196 pusilla (Valvata). 36 pusillum (Pisidium) 163 Rade se 105205 rhomboideus .... 133 Tiparius sn ERRSE 102 Tiv colaen 167 rossmaessleri .... 101 Tostrata SSR 140 rolundatasseeneese 93 runtoniana...... 43 mye khoeeere 172 scaldianum ..... 169 Schizodonta..... 115 scholtzi (Marstoniopsis) 42 scholtzi (Pisidium obtusale) ..... 161 Segmentina . 106 216 Skivesnegle ..... 80 Sold um see 168 Sphaeriastrum... 167 Sphaeriidae ..... 143 Sphaerium ...... 166 spinulosus ...... 104 Spræralinag isse 91 spirorbis..... 22 stagnalis (Lymnaea) 75 203 stagnalis (Anodonta- cygnea) ...... 138 Stagnicola ... 67 200 steenbuchii ..... 164 steinii (Marstoniopsis) 42 193 steinii (Sphaerium lacustre) rer 1872 stelmachaetius .. 100 SELOSME 101 subtruncatum ... 163 subulata Side SES Imre eee 73 SPIN UT SNE 154 tenelus: Sesigsne 100 tentaculata .. 45 194 tenuilineatum (Pisi- (0 015 la 1) SENER R SEER 156 tenuilineatum (Pisi- dium amnicum) 152 tenue MS ØR 87 208 Theodoxus ... 23 190 torquatum ....... 155 trifasciatus...... 24 Tropidiscus Æt 87 broschelbas ST æ 46 truncatula ... 65 799 tumida (Lymnaea auriculalaria).. 75 tumidus (Unio).. 131 bursidas SEER 76 burrre un eee 70 umbilicatus...... 88 LØD at ko Ene een LEE 128 Unionidae ...... 127 Valkvatakeses: 53 Lo Valvatidae... 30 191 Vandremusling .. 174 variegataæ si 2 76 ventricosa (Åno- donta anatina) 140 ventricosa (Lym- naeatruncatula) 66 vincentianum ... 165 Viviparidae ..... 25 Viviparus....... 27 Vviviparus eee 29 MOLE Er 94 211 vort culus seere 96 Vulsarisn ere 76 zellensis ........ 138 Ærtemusling .... 146 Navnefortegnelse for Tillæget. Synonymer er trykt med Kursiv. Side Acanthinula..... BØG AGT UN ERE 230 73 TATE CORR IE ARE FEE 222 Acme see 222 ace ae eee 227 arres bisse mee 233 Agriolimax...... 233 Areas SES, 223 VVT 9 00 1 IEEE SER e 229 albarium ARE 231 alpestris sne 227 angusHior mee 227 antivertigo...... 226 arbormmn 2 SES 233 arbustorum ..... 236 ACE TEE SNE SE age 226 arena se ere 223 Arhanmtaie ves 236 ANES 7227 SE jeres 128 Bl 232 Arionidae 473.38 PÆPS Ariophantidae ... 232 aspersasvsolse re 237 Assiminea....... 222 Assimineidae .... 222 ALERT Sra4å FSA GA 232 Abriculidae CE 222 AVENACEA. 28. PAT IE Bale en 230 Basommatophora 222 Bidens”> FEE 236 bidentata ser 229 biplaner Buliminidae.... Bulb mimnus re Caecilioides .... Candidula se Caperala LEE: Cartusianmass Garychium :... cCellarium. 252 Cepåaca 53% kr cinereo-niger .... circumscriptus... Gus: te Clausiliastra.... Clausiliidae .... Clients SSD Cochlicopa ..... Cochlicopidae ... Cochlodina..... Columella...... conspurcata .... contract SKS Cornus CoSskabann E EE Costume Cryptomphalus .. crystallina ..... Cyclostomatidae . . cylindracea .... cylindriea Side Side Deroceras RE 233 Dibothrion re 236 Diseus sr 230 draparnaldrerree 25 dubia sk sree 229 eden 225 elegans (Poma- bias 53 RR 222 elegans (Succinea) 224 Ellobiidae....... 222 Ena Nee 228 Enid 228 Endodontidae ... 230 ericetorum ...... 234 Ericia RER 222 Euconulusmree 232 Eulots Ære 233 Eulotidaersree 233 Euomphalia..... 236 excentrica RER 228 faseiatuss er 232 Ferussaciidae.... 230 Ferussaciidae .... 225 flavus Er 233 fruticumn see 233 fulvus SEE 232 genesil SER 227 gig axil SEE 234 grayana see 222. Side hammonis ASS: 231 FHebeelha ss SEE 234 Eleheidae…… MS: 234 Elkshesonassrso 236 Helicodonta..... 236 era Dee NS DR 37 La HIS] S YE CBE Rer re RE 235 hortensis (Arion). 232 hortensis (CGepaed) 7: 236 JE NV CTR E TL SERENE ERESEEE 231 Hygromia ss 235 merne see 236 intermedius ..... 232 Inters eee 234 iphsena SAD PD ES 111 0U0 OEØERSREE NSSS! 225 VEG 47 OKI URE renen 229 Bend 182220 beviserne AED 233 kamelatd 759.32: 227 Fam 230 pia E 236 EIDE SE EPER PDS Eebmannia 2.575 233 lilljeborge 2: 4; 226 Ejmacidae 252073: 233 TBA BLE DEERE SENSE 233 I BAG Tr 74 2 ae FEE ERR SSE 233 hine SR 229 Fibrater 225 TESTEN ET ER DS KEE RE Ad 231 Har maka 233 Ma IS 52 233 minima (Cochli- COPIER AE 223 minimum (Cary- Chin) re. 223 minimus (Arion). 232 minutissima ..... 225 Side ModicellatER RE PEPSI Monacehassrrære 235 IMonaehaseeree 236 Monachoides .... 236 moulinsiana ..... 226 Mus Corum 227 myvosohs ses 223 nemoraliseensrree PD AD HT HUN 5 BAS OR er Gene JS I BIEL S AGERE Poi oDlons aser 225 Obscure 228 obvolntas meer 236 Oxychilus 37 231 Orson arr 225 Pavia es 229 elite te er ktr 231 Perforatella ..... 236 berpolitaerr re ER I perverså sie 230 petronella AS 231 plerter rr: 224 Phyto 223 Pirostomag ES 229 Bly seEeR 222 Plata LE SE: 229 10175 5 11 EY RE Tren 229 POL Seere 222 Bom aka sr SS 236 Pommes 222 Pomatiasidae.... 221 Prosobranchia ... 221 Puch ME 228 Pulmona tas eg 222 IA SEN BES 229 Banens 230 I 2R fg at | RS RES REB NEON 227 Pupidae 344. 225 PIA ENEDES SEE 231 Side [DUT SE RESET RE 225 pygmaea (Vertigo) 227 pygmaea S(Punc- bun ASSENS 230 Pyramidula es," 230 Omickelat see 223 Tadralunlasesk SER PEN! Retinella ....... 231 reticulatus ...... 233 ronnebyensis .... 226 rotundatus 5.25 230 ruderatus .....…. 230 BUUS SE SNE RE 232 shuttleworthiana .. 227 Spermodear ss 229 Sphyradium ..... 25 spre lage Se 236 Stylommatophora -223 subfuscus: 32 232 SDS ER 227 Sucemerse see 224 Succineidae ..... 223 Kacheat ESS 236 fenellus 55235 233 hede SAS EB ere ra see 235 tridentatum..... 223 frøchiformis 2 232 Truncatellina...:. 225 Vallonraseeseeee 228 Valloniidae...... 229 VEnErIcCOosa le. 7. 229 Vertiginidae..... PIPAS) Verners ie 226 Var bredte san BSN Viral: Pol Vitrmidae 2:25; 231 Lond SR 231 Zonitoides ...... 231 sg DE - d NR, Irene >> re nr - ret g. reg 2 å y y oe nr Xa 3 er Ba ante ks szr- 0713; TE ae "Tag, " pe bx ” F5 > CL oem res renee i er SE ale Sek Te se res ae 2 xs fr FG Fyr TAS Seror å e = . ET ER ER sled ; REDER SD = re ss REDE sne "ne SSB ner ar: Ma >> 064 '-- LTL w ER ”" å Te ore era i es CR.k Fer bø dr 0 Sl Kan 0 va r: ? mors PEST ra ene Sets ed JE men sa 805 RES NSERSE Ss FERSK rdl or er TITS tær dt » — k == un ii seg » in «eg ES Xi 5 ” == E > VT æter x ad a n =I ele, =a god 27 ”i g ” ag rer & RE 3 me er fe- Ni iz æ sxtn £ As w i 3 - 393 = bg OS are mi et rer og É = Sen ED > me 7 aner; ken sk de md: sæ mt md ere see ag Æ z REED Sam ae sø - 0780 - 4 =. SECT SA — n CSC eee rs et er RR ER FLS . 5 É ” i ” Pe -(P=dr 0. m= = ag ø- men eee É: O er ea rn ræs REST ; ist 350 OSS ERE LAVES ERE EN Pe La av ænee "em R mer 2 feltet be øm mæ, <. Sezer a seen red 7 & sn - Pe gt ed ar. fem, Cd te mee SE sr RDS 10 SE SR RTE ABE rs treer dy meme RSS dark ri z ” sl 4 SER ør 0 -& p isaer E de. > er SS SE