G.E.C GADS FORLAG » >> Sr Sene Æ Nu) Sy RET; FRE > att TUN | | på 4 e| = I HH == - | == — —=— By JU BLOK" PØL AG BR) Vin JR Sr Rg DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING z=Bd;607 NEPHYDSEN METNERTZ NÆASSKORPTON ER SU MEJERE (PSEUDOSCORPIONIDEA OG OPILIONES) I KOMMISSION HOS . E.C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1962 Udgivet med støtte af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S INDHOLDSFORTEGNELSE Side BENE OEM EN FARE SR UR IGOLDFOGER SOE T 5 re gr øen KAR SEEREN ES ESTER SEERE SS MER REST ESS DRE FREE KERES 7 MERE ERE TERE JOSE ID ENTEN RETTE SEE 53 7 Bukke eter rene JET Aonebiavstone ser 378 LeG 39 BREEINEEE 00s s bre Falsled iel sk Bede bertanes 40 BRENNER ES ca Mal So sten la: Afetr andlhrser mee Føns melse KAR 46 BE Ser ene ke sk SNS se ele 56 RS rr TV REGERER ARIRRNSE SES RER as SERSDERERE RSD LPS ESS E 60 BEER ERE] 33 las EA re Loe SU Fole HL TAL RER SEG aner É 63 BEER es Sy GR REN NE BA RENNES EL NA lse] rar ER 96 EDT 5 FØRERERESESEETE Hoop sr SS UENS] SYES SET ESrag KORS EDERER RRS SR SØS ere, 110 HR NERE HR SNE NE SER REE NNE FANE RI Sem 110 HEE 1 3 RE ele Ree MERNE Re 134 ERE REE REE ERNE 136 ENE REKEENERLESEN AASE NEEDS EA AAEN 139 NREN RINDER BRNO DEE DD Ce KASSEN 143 se RT ak SGL - BSA SES LT JS ERESN LT SPL KDE A NESRBEE SÆRT LEO SE FEE FORD 187 ele ns sne BÅS age cen rs MES DREERERERERE fe ARR LDS RA BR 192 80573 ie mee ul bl HT SMS Arm y 2 > æE my RS (5 75 RELER sg LD 5; MADS Me MMDAT Ho: SAS åg i El | v c gule VALE brY ræ | i i SER dig ke i ER INK EN ad NT teret anken se . i i É ALLES Borte JåE BE li: RER ” 6 L å at i isklbdern . u es hi srt 80 Ud a å fi N ylsl Shiro | dr pres" 4 Le nete Porte i an '$ bye t/ (sen 3 Pi Å É lg BME. ar || by i i . 39 ps LÆRES ul CF ÆDE & i É unergvd nb SA | É ntsbbte ekte les SS GE INDLEDNING Hos mejere og mosskorpioner er ligesom hos de øv- rige spindlere hovedet og forkroppen vokset sammen til en Cephalothorax, hvorpå der findes 2 par mund- dele og fire par ben. Bagkroppen er leddelt og bredt fæstet til forkroppen. Et trachésystem er til stede. Mosskorpionerne har klosakse såvel på første par munddele som på andet par, medens mejerne kun har klosakse på første par og andet par udviklet som lem- melignende palper. På grundlag af vort nuværende kendskab til mos- skorpionernes og mejernes udbredelse i Danmark kan der ikke med sikkerhed udledes noget om deres nord- lige eller øst-vestlige grænser for deres udbredelses- område; kun kendskabet til deres udbredelse i vore nabolande kan give en antydning deraf. I Danmark er der hidtil fundet mosskorpioner på ca. 400—500 loka- liteter og mejere på ca. 3600—3700 lokaliteter (heri ikke medregnet det hos os fundne materiale, der findes på udenlandske musæer). Samtlige hidtidige fund er præ- get mere af biotopernes karakter end af geografiske afgrænsninger. Undersøgelsen af et større antal nye lokaliteter er særdeles påkrævet og kan måske give større klarhed over spørgsmålet om grænseområder. bargadsdnt Sa y SAT H" två noe yyi iel naira lbrrodesor un FOT | formede hraderr fir ræisret gå (åd (SALE yt nes 7 HK Tu ag Ctabrift 9 firrovred kro dtoledarn sim shvivd 2 nose » osgqgqonulagtl And kg st gd0 fn sbote 1 TT NEOSUNDST 'H noge 1 fé | vig tæret hd. foybglsraeridt må se SER HAND ridende sgtynbord ae hshork in (d 100 14 Hobbsu tasl-inne MO bi sg fobi gø tun SINE sær, Ned rug sier sbynrmg ni: ork 1 annen breve hov milhedig Lr RE mol tam ogtohogdhn e meat mr. HO esse br rt 30 fonde aaben ti ådrinsslig forn St ab; jøbendhu. ertsk 30t sener al Dav -Fag salfs eg: årov-t akratdbi smed DE Brda nød ob 2 1 kb unlnberrre ne oven bunde Ve TEN On mm. et vorvokg% MARET JO ob fit blgd dsb 78 ér VST ALTRE gude OOCE-DORE BE JA sbyetå Bo SNE skåne md lakker fader ed par 480 bsergorbsri es sv amt salt LUE ARE TE sårlbualrrsbn s ve. het noted nor dgojold Iron 149- na stede 54. In nye fgoru tobitt vuratelun riste re get dl MOS tovarrden vivdbine 2% HEHE ES 7 85 radon ne neg arsele tre barns særeje de) EVN Mosskorpioner. Pseudoscorpionidea. Mosskorpionerne er spindeldyr, hvis ydre er karak- teriseret ved en cephalothorax og en 11—12 leddet ab- domen. Af lemmevedhæng er der forfra og bagtil 1 par 2-leddede klosaksformede chelicerer, 1 par kraftige pedipalper eller palper, der ender med klosakse samt 4 par ganglemmer. Der er 4, 2 eller ingen øjne til stede. I den indre bygning er mosskorpionerne karakteri- seret ved tilstedeværelsen af tracheer, spindekirtler samt giftkirtler. Spindekirtlerne ligger i cephalothorax og udmunder på den frie (bevægelige) chelicerefinger. Giftkirtlerne ligger i pedipalpens fingre eller både i hånd og fingre og udmunder gennem en gifttand på spidsen af disse. Mosskorpionernes ydre opbygning. Cephalothorax består af hovedet og den forreste del af kroppen. Herfra udgår samtlige lemmevedhæng. Chelicererne og til dels også pedipalperne er fremadret- tede; ganglemmerne er rettet ud mod siden. Dorsalt er cephalothorax forsynet med et udelt kri- tinpanser, på hvis forreste halvdel de på det nærmeste sidestillede mere eller mindre stærkt hvælvede øjne sidder. Kitinpladen kan være forsynet med 1—2 tvær- furer, der dog ikke har noget som helst med dyrets segmentering at gøre. 8 Kitinpladens og dermed cephalothorax” form og om- rids kan være meget forskellig. Hos danske slægter fin- des med henblik herpå 4 karakteristiske typer. En rektangulær, fortil bredest cephalothorax findes hos Chthoniidae, en rektangulær cephalothorax, hvis panderand kun er lidt kortere end bagranden, findes hos Neobisiidae, en fortil stærkt sammenløbende cephalothorax forekommer hos Cheiridiidae og en mere eller mindre halvkredsformet, afrundet, ofte svagt sammenløbende cephalothorax er typisk hos Cheliferidae og Chernetidae. Visse Obisium- og Chtonius-arter har et lille, trekantet fremspring (Epistom) midt på den forreste rand af cephalothorax. Der findes intet sternum på undersiden af cephalo- thorax; dog kan der findes en ubetydelig rest af et sternum bl. a. hos chthoniderne; dette består da af en. uanselig kitinplade mellem 3. 0g 4. benparts coxae. De indre organer i cephalothorax er dog ikke ubeskyttede, da ganglemmernes overordentligt stærkt udviklede coxae sammen med pedipalpernes coxae dækker hele undersiden af cephalothorax (fig. 1). Abdomen. Cephalothorax går jævnt over i den af- fladede ofte brede bagkrop. Set ovenfra kan konturen af cephalothorax med abdomen variere stærkt hos de forskellige '' systematiske grupper: Neo bisifderne cheliferiderneros'chernetiderne er således uret slanke, chéiridiiderne ogrgarypørderne omtrent pæreformede, og hos visse fremmede former kan bag- kroppens kontur være næsten kredsformet. Bagkrop- pen består af 12 segmenter, hvoraf de 11 er veludvik- let, det 12. et rudimentært -analsegment: Undertiden (hos Cheiridium Menge) kan der ske en sådan for- skydning, at også det 11. segment ikke ses ovenfra. Fig. 1. Chelifer cancroides (L.). A = dorsalsiden; B = ventralsiden; I—IV = ganglemmer; C = cephalothorax; Ch = chelicerer; Co = coxa; Tr = trochanter; Fe = femur; Ti = tibia; H = palpehånd; F = palpefinger; BF = basifemur; TF = telofemur; T,—-T,, = ter- siter; S7-S,79-— sterniter: Ta ="tarsus; Cy"="cylindrisk organ. (Efter Max Beier). På dorsal- og ventralsiden markeres segmenterne ved kitinplader, henholdsvis tergiter og sterniter. Disse er forbundet ved den bløde ledhud. Den tilsvarende bløde hud på siderne mellem tergiterne og sterniterne kaldes pleuralmembranen ; denne er særlig fremtrædende ved udspilet bagkrop. Hos adskillige former er såvel ter- giterne som sterniterne delt i henholdsvis den dorsale og den ventrale medianlinie (Cheliferidae m. fl.). Den 1. sternit er altid stærkt reduceret, ja, oftest helt forsvundet. 2. og 3. sternit er især hos hannen stærkt omdannet og indgår i genitalfeltet. Abdomen kan i for- hold til cephalothorax bevæge sig i op- og nedadgående retning. Bevægelsen finder sædvanligvis kun sted mel- lem cephalothorax og 1. abdominalsegment. Lemmevedhæng. Med undtagelse af chelicererne, der er 2-leddede, har alle lemmer 6 eller 7 led. Ledsam- 10 mensmeltning forekommer sjældent. Chelicererne er placeret på den forreste ende af cephalothorax og er rettet lige fremefter og ses i deres fulde udstrækning fra dorsalsiden. De to led i chelicererne danner en klo- saks. Stammen eller hånden løber medialt ud i en til- 6; Fig. 2. Chthonius tetrachelatus (Preyssl.). Chelicere set fra undersiden. Si = serrula interior; Se = serrula exterior; Fl = flagellum; S = spindeknuden. spidset forlængelse, den faste finger. Andet led, den frie eller bevægelige finger, er indleddet på stammens laterale hjørne og kan bevæge sig ind mod den faste finger. Chelicererne er ret forskellige i enkelte bygnings- træk, men i hovedtrækkene har de en fælles plan (fig. 2 og fig. 3). Ud over at være gribeorganer er chelicererne et pud- seorgan, sanse- og spindeorgan. Til varetagelsen af 13 disse funktioner findes flere mere eller mindre stærkt specialicerede vedhæng. Som gribeorgan fungerer de to fingre; hver af disse ender i en indad bøjet spids og kraftig terminaltand. Hos Neobisiidae og Chtho- niidae (fig. 2), der er primitive former, er fingrenes Åb ! Fig. 3. Allochernes wideri (C. L. Koch). Venstre chelicere fra under- siden. Le = lamina exterior; Si = serrula interior; Se = serrula exterior; Fl = flagellum; G = galea; Sa = subapikaltand. indre rand forsynet medien række tænders Høs f.eks: Clyernetidae og Cheliferidae€ (fig:.3), der er højere (mere specialiserede) udviklede, rykker disse marginal- tænder længere ud mod spidsen af fingrene. På den faste finger spores en del reducerede tænder i den di- stale del lige bag terminaltanden. På den frie finger rykker tænderne ligeledes frem, reduceres og smelter 12 sammen til en subapikaltand; en sekundær reduktion af denne tand forekommer f. eks. hos Cheiridiidae. På undersiden af hånden ud for basis af den frie finger findes flagellum, der består af en gruppe bevæ- gelige børster. Hos de ovennævnte primitive former er der et større antal børster til stede (indtil ca. 12), ofte samlet i en dusk (fig. 2). Hos de nævnte, mere specia- liserede former, findes der kun 3—4 børster, stillet i en række. Den forreste (eller de to forreste) børster hos chernetider og cheliférider kan være ensidigt tandet (Fig. 3). I andre tilfælde er tænderne tynde og trådformede, og børsterne er da ensidigt fjerformede (Chthonius ischnocheles, fig. 25 A). Flagellums funktion kendes ikke; der er muligvis tale om et føle- organ. På den ydre rand af den faste finger findes en smal vingeagtig udvidelse kaldet lamina exterior; den sav- nes. hos. Chthonius og Neobisium, men er altid til stede hos Chernes- og Chelifer-arterne (fe 2 og 3). Lige inden for tandrækken på undersiden af den faste finger udgår en hindeagtig membran, serrula in- terior, hvis frie rand hos primitive former (Chthonius, Neobisium) er mere eller mindre regelmæssig fliget Hos de højest specialiserede former (Cheiridium, Chelifer; Chernes) er den kaudaledel med-de'tiek hørende flige omformet til en bred og udelt lamel, den distale del har udviklet sig til små, brede flige, hvis rand — væsentligt den kaudale — er forsynet med fine tænder; den forreste flig er slank, fremadrettet og altid ensidigt tandet. På den frie fingers underside findes en tilsvarende dannelse, serrula exterior, der ligeledes er membranøs. Den 'er: delt-i' talrige, som regel 'tætstillede; F'spidsen afrundede flige, så hele dannelsen minder en del om 13 en kam. De forreste flige er længst. Hos de primitive forme er dens distale ende heller ikke vokset sammen med fingeren, medens membranen hos de speciali- serede former i hele sin længde er vokset fast til fingeren (fig; 2 0og! fig. 3).: Nderligere er: dens proxi- male flige (2—3) ofte længere end de øvrige. Serrula exterior er bevægelig i sit udspring, så hele lamellem kan bevæge sig udad og indad. Serrula interiors og serrula exteriors funktion er ikke helt klarlagt, men en af opgaverne er utvivlsomt at virke som pudse- organ. Det er således iagttaget, at såvel pedipalpe- fingrene som 1. benpar ofte føres ind mellem chelice- rernes fingre. Spindekirtlerne udmunder distalt på chelicerens frie finger på den ydre krumning lidt bag ved terminaltan- den. Hos primitive former, chthoniider og neobi- siider, munder spindekirtlerne direkte på en kitin- forhøjning, spindeknuden (fig. 2 og 17). Hos de aller- fleste grupper udgår der fra samme sted på den frie finger et klart og gennemsigtigt organ, galea (fig. 3). Galea er højst forskellig i bygning, når man tager samtlige systematiske grupper i betragtning, men hos de danske former er galea mere eller mindre grenet i den distale del; der kan forekomme 6—8 tilspidsede, ofte udspærrede flige. Galea er sædvanlig mindre og har færre; flige: hos Ssendhos!9: På dorsalsiden af hånden og fingrene findes der nogle få børster. Således findes der distalt på den frie finger nær den indre rand en middellang børste, på basis af den faste finger 2 lange børster og på hånden 3—4 (eller flere) kortere børster, af hvilke 1—2 kan være tandede (fig. 3). Hos de i Danmark forekommende slægter Chthonius og Neobisium kan børsternes 14 antal være forøget (Neobisium muscorum) eller reduceret (fig. 2 og 30). Pedipalperne (Palperne) udmærker sig ved deres ab- solutte og relative størrelse; det er langt det kraftigste lemmepar. Palperne består altid af 6 ledstykker (fig. 1 A): hofte (coxa), hoftering (trochanter), lår (femur), skinneben (tibia), hånden og den frie finger (de 2 tar- salled). De to tarsalled danner en meget kraftig klo- saks, i hvilken den frie finger udgår fra undersiden af hånden. Pedipalpernes coxae udgår fra undersiden af cephalothorax i kranial fortsættelse af ganglemmernes hofter. Palpecoxa er rettet stærkt fremefter og er tyde- lig større end ganglemmernes coxae (fig. 1 B). Særligt specialiserede, kraniomedialt beliggende dele af palpe- coxa spiller en rolle ved fødeoptagelsen. Det 2. led i pedipalpen, trochanter, er kort kølleformet. Proximalt har trochanter en ret tydelig stilk, og den opsvulmede del har oftest 1—2 kaudalt stillede knuder. Det føl- gende led, femur, er hyppigst langt og slankt, proximalt med en mere eller mindre tydeligt afsat stilk. Det 4. led, tibia, varierer en del i længde og tykkelse. I almindelighed er tibia kortere end femur. Eksempel- vis kan nævnes, at tibia er lang og slank hos Cheli- feridae (fig. 1 Å og fig. 58 A, Chelifer cancroides (L)), forholdsvis tykkere hos Dactylochelifer la- treillei(Leach) og betydelig kortere hos Chthonius og Neobisium (fig. 26 og 31); hos de to sidste er tibia skævt bægerformet; ellers er tibia også indsnævret i den distale ende. Første tarsalled: Stammen eller hånden har en tynd, meget skarpt afsat stilk. Selve hånden er altid meget kraftig og hyppigst stærkt opsvulmet. Dens distale ende fortsætter sig dorsalt i et slankt, kraftigt frem- 15 ie stk Fig. 4. Pedipalpeklosakse. A = Chthonius tetrachelatus (Preyssl.); B = Neobisium muscorum (Leach); C = Microbisium suecicum Lohmander; D = Larca lata (H. J. Hansen); E = Lamprochernes chyzeri (Tomåsvary); F = Dactylochelifer latreillei (Leach). De lange børster er sansehår (trichobothrier). spring, den faste finger; ventralt på håndens distale ende er 2. tarsalled, den frie finger, indleddet. Begge fingrene er på det nærmeste af samme længde og form. Den frie finger er indleddet på hånden med 2 condyler og bevæger sig derfor mod den faste finger som bladet i en saks. Fingrene er sædvanlig bøjet lidt i medial retning (sé; fig. 1 og 4). De kan i form variere: fra 16 lange og slanke til korte og tykke. Det første er til- fældet hos de danske Chthonius-arter; de øvrige danske arter indtager en mellemstilling. Hos de fleste primitive former berører fingrenes skærerand hinan- den i hele deres længde ved lukning af saksen, hos andre former når skæreranden ikke sammen i hele dens udstrækning; her må dog tilføjes, at der i den henseende kan være forskel hos hanner og hunner. Fingrenes mediale rand er forsynet med en række tænder. Disse er som regel lige store, dog med ringe reduktion i størrelse for de forrestes og bagestes ved- kommende. De kan være omtrent trekantede (Neo- bisium), eller selve spidsen kan være mere eller min- dre reduceret og forskudt hen til tandens bageste kant, så tanden nærmer sig en rektangulær form (fig. AC og D). Undertiden kan tænderne være reduceret og smel- tet sammen til en skarp kant. Nogle former (cherne- tiderne) har yderligere et antal, i række-staende; accessoriske tænder såvel uden for som inden for den egentlige tandrække. Disse accessoriske tænder er sik- kert ikke ægte tænder, men blot kegleformede kitin- fremspring (fig. 37C og 43B). Hver af pedipalpefingrene ender med en meget kraftig og indadbøjet terminaltand. Hos mange former er der kun tale om en simpel terminaltand, hos andre kan den ene eller begge terminaltænder være gennem- boret af en kanal, der er udførselskanal for en gift- kirtel, der 'entén' ligger i selye figeren: eller stræk ker sig helt tilbage i;hånden (fig. 4F-og 19). Hos de danske familier findes giftkirtlen kun i den frie finger hos .Chernetidaé, op kuntisden faste finger hos Neobisiidae;;Hos Cheliferidac udmunder'der”'en giftkirtel både i den frie og den faste fingers terminal- tand. I tilknytning til gifttanden findes der altid et ig tyndt, slankt og gennemsigtigt kitinvedhæng, lamina defensor, der er af omtrent samme længde som gift- tanden, og som udspringer lige bag denne og lægger sig op mod den. Pedipalpehånden er forsynet med for- skellige børster: simple børster, tandede børster samt sansehår. Pedipalperne er både gribe- og forsvarsredskaber, og det er derfor mest formålstjenligt, at de er bevægelige i mere end et plan. Dette opnås ved, at trochanter er indleddet på coxa med een condyl, femur på trochan- ter med to condyler og tibia på femur med een condyl. Ganglemmerne. Ganglemmerne består af 7 led: coxa, trochanter, femur med 2 led, tibia samt tarsus med 2 led. 'Sekundært kamdefo-led) i femur og :dé to/ledsi tarsus smelte sammen hos højere udviklede former. Ganglemmerne hos disse består da af 6 eller 5 led. Hos Neobisiides og Garypides har alle ganglem- merne 7 léd;-hos Chthoniides er tafsus 1-leddet på de to forreste benpar, 2-leddet på de to bageste. Gang- lemmerne har altså hos disse henholdsvis 6 og 7 led. Cheliferides har 6 led på alle ganglemmer, idet de 2 led i tarsus er smeltet sammen også på de bageste ben; og hos Cheiridiides er tillige de to led i femur sammensmeltet, så ganglemmerne hos disse kun har led, DE to forreste benpar er som regel tydeligt for- skellige fra de to bageste par (fig. 5). De 4 par coxae dækker sammen med pedipalpernes coxae så at sige hele den ventrale side af cephalothorax og støder sammen i ventromedianlinien og overflødig- gør tilstedeværelsen af en sternum. Alle coxae står i åben forbindelse med det indre i cephalothorax, og de er radiært stillet i forhold til midtlinien. De er tillige alle af samme ydre form med undtagelse af 4. benpars Meinertz: Mosskorpioner og Mejere. 2 18 coxae hos hannen hos Cheliferidae (fig. 1 B og 54A). Disse har en kaudalt vendende konkavitet, og virker derigennem som en sekundær kønskarakter. På de tre første coxae kan der findes de såkaldte coæxaltorne; det er ofte fjerformede børster, der er af systematisk betydning. Hos de i Danmark forekommende familier findes coxaltorne kun hos Chthoniidae. Det efter- følgende led, trochanter, er sædvanlig kort og ret kraftigt. Femur består som anført af 2 ledstykker. Det proxi- male stykke kaldes basifemur (femur 1, pars basalis, trochantin), det distale stykke, telofemur (femur 2, patella). På 1. og 2. benpar optræder disse 2 ledstykker altid tydeligere som selvstændige led end på 3. og 4. benpar. Hos Chthoniides og Neobisiides samt hos nogle Garypides er basi- og telofemur på de to for- reste benpar ledforbundet med hinanden, og basifemur er sædvanlig det længste ledstykke (fig. 5 A og B). Hos alle Cheliferides (fig. 5C) samt hos nogle Gary- pides bliver basifemur kortere end telofemur. På de to bageste benpar er basifemur altid kortere end telo- femur og hos ingen af de danske former kan de to led- stykker bevæges mod hinanden. Grænsen mellem de to ledstykker viser sig kun som en overfladisk grænse- linie. Muskulaturen viser, at femur i det indre ikke giver nogen antydning af, at der oprindelig har været tale om to ledstykker. Hos de mere specialiserede for- mer, Garypides og Cheliferides står grænselinien skråt på femurs længdeakse, hos Chthoniides og Neobisiides derimod vinkelret på længdeaksen. Hos Cheiridiides er femur på alle ganglemmerne udelt (fig. 5 D); grænselinien er næsten helt forsvundet. Tibia udviser ikke nogen særlig specialisering og minder i udseende om tarsalleddene. Der findes 2 tar- 19 Fig. 5. 1. og 4. gangben. A: Neobisium muscorum (Leach); B: Chtho- nius ischnocheles (Hermann); C: Allochernes wideri (C. L. Koch); DS Cheridium muscorum Leach. '= C'= cCoxa Tr '="trochantér; F, og F, = henholdsvis basi- og telofemur; F = femur; Ti = tibia; Ta — tarsus:; Ta, 02 Ta, —. de +40 led-1i tarsus. salled hos de primitive familier: Neobisiides og Garypides. Hos Chthoniides er der 2 tarsalled på bagbenene og 1 på forbenene, og hos alle de øvrige grupper, hvoraf/Cheridiides og Cheliferides er 9% 20 repræsenteret i Danmark, er de to ledstykker smeltet sammen til 1 tarsalled. gt Spidsen af tarsus er skråt afskåret og er fortsat af et lille ledstykke kaldet praetarsus -(fig. 6, 7 og 8). Fig. 6. Chelifer cancroides (L.). Fodspids på første benpar. Klo med bitand. Fig. 7. Dactylochelifer latreillei Fig. 8. Lamprochernes nodosus (Leach). Fodspids på 1. ben- (Schrank). Fodspids på 4. ben- par. Klo med kam hos gg. par. Simple kløer. Praetarsus bærer på sin frie ende et par kløer og mel- lem disse et tyndhudet, gennemsigtigt og tragtformet vedhæng, arolium, formentlig et hefteorgan. Hos de allerfleste former er kløerne simple, men der kan fore- komme bitænder, kamagtige dannelser på siden af kloen 'ete. 21 | Kutikula og kutikulardannelser. Her skal kun anføres, at kutikulaen på dorsalsiden af Cephalothorax såvel som tergiter, sterniter, palper og lemmer er stærkt kitiniseret, medens ledhuden samt pleuralmembranen er bløde. Pleuralmembranen kan være meget fint gra- nuleret eller være i besiddelse af en fin stribning. Krop- pens og pedipalpernes hårde kitinplader er næsten helt Fig. 9. Dactylochelifer latreillei (Leach). I = 1. gangben; IV = 4. gangben; K = kutikularstruktur på femur. glatte hos Chthoniides og Neobisiides. Hos de øvrige grupper er kutikulaen småknudret, og hos en- kelte arter kan der forekomme større knuder på Cepha- lothorax. Ganglemmerne og palperne er ofte forsynet med en skælstruktur, der kan variere fra næsten usyn- lig til groft storskællet (fig. 9). Hårenes form og størrelse er overordentlig forskellig. Den-simpleste:; type er den almindelige, tynde og; til- spidsede børste. Denne type børster er den almindeligst forekommende hos de to ovennævnte primitive fami- lier. Disse simple børster forekommer også hos de mere specialiserede former, men her sædvanlig på bestemte steder, således mere eller mindre ensidigt på gang- 22 lemmerne, på disses hofter og især på hofteringene, på undersiden af kroppen og visse steder på pedipalperne. Hertil også de tidligere omtalte simple børster på chelicererne. Afvigende fra disse simple børster er de mere eller mindre udpræget tenformede børster, der kan forekomme hos visse former (eks. Larca, fig. 10). Børster af mere kompliceret bygning forekommer almindeligt hos de mere specialiserede former. De Fig. 10. Larca lata (H. J. Hansen). I = 1. gangben; IV —= 4. gang- ben; B = tenformede børster fra gangbenene. simpleste af de komplicerede børster har form som en simpel børste med få, små og spinkle tænder (fig..9). I det næste trin er børsterne noget kortere og lidt tyk- kere i den distale ende end ved basis, fordi de 2—4 ret tydelige tænder er samlet nær spidsen. I de følgende trin bliver børsterne kortere og kraftigere og synes ved ringe forstørrelse at være kølleformede, hvorfor da også dette udtryk er almindeligt anvendt i litteraturen. Ved større forstørrelser viser disse børster sig at have en kort, kraftig, basal stamme, der ret hurtigt udvider sig og grener sig mere eller mindre stærkt ud mod spidsen, næsten som tæerne på svømmefuglenes fød- Fig. 11. Toxochernes panzeri (C. L. Koch). I = 1. gangben; IV = 4. gangben; B = børste af »svømmefodstypen«. Fig. 12. Chernes cimicoides (Fabricius). I = 1. gangben; IV = 4. gangben; B = børstetyper på gangbenene; de to til højre af »svømmefodstypen«. 24 der (årefod); i sin mest typiske skikkelse har en sådan børste »svømmehud mellem tæerne«. Udtrykket bør- ster af svømmefodstypen henviser hertil (fig. 12). De her nævnte børster er ikke simple forlængelser af kuti- kulaen, men ret selvstændige dannelser, der ved basis er omgivet af en ringformet kutikularvold (fig. 11). Hertil kommer de tidligere omtalte coxaltorne samt de senere under nervesystemet nævnte sansehår. Fig. 13. Centralnervesystemet hos mosskorpioner. A: fra siden; B: fra oven. 1—4 = nerver til ganglemmerne; P = nerve til pedipal- pen; C = nerve til cheliceren; NA = abdominalnerver; S$S = syns- nerve. O = oesophagus (efter Hanstrom fra »Handbuch d. Zool.«). Centralnervesystemet. Centralnervesystemet er meget stærkt koncentreret og plactret i den forreste der af cephalothorax (fig. 13). Det består af øvre og nedre svælgganglie samt samtlige thorakal- og abdominalgang- lier, alle. sammensmeltet til en masse; der gennembry- des af spiserøret. Hjernemassen udsender fortil nerver til overlæbe, øjne, chelicerer og pedipalper, lateralt nerver til ganglemmerne og bagtil abdominalnerverne. Sanseorganer. Øjnene kan som nævnt helt mangle, men er de til stede, findes.de altid i-et antal af 2' eller 25 4. De bedst udviklede øjne findes hos mosskorpioner med 2 par øjne. De har over øjet en klar kutikular- fortykkelse (linse) og inden for denne et epithelcellelag (en slags glaslegeme). Indenfor følger en retina med få store celler, mellem hvis proximale del stavene findes. Fig. 14. Sansehår (trichobothrier) hos mosskorpioner. Optisk snit gennem et sansehår siddende i en bægerformet fordybning i kutiku- laen (efter Max Beier, »Handb. d. Zool.«). Inderst afsluttes øjet af et kraftigt tapet. Synsnerven træder ind i øjet fra siden lige under epithelet. Trichobothrier er sansehår (følehår), der overvejende er knyttet til pedipalpens fingre. Deres antal og pla- cering er ret konstant for de systematiske grupper, og de har derfor betydning for systematikken (fig. 14). Det typiske antal er 12 med 8 på den faste pedipal- pefinger og 4 på den frie. I sjældne tilfælde kan der forekomme et enkelt sansehår mere på den frie eller faste finger hos arter, hvor antallet ellers konstant er 26 8+4. Hos visse fremmede former kan der forekomme en normal reduktion til 10 sansehår eller en forøgelse helt op til omkring 30. Hos mange arter findes der lignende sansehår dels på sidste abdominalsegment (fig. 40B og 42B) og på 3. og 4. benpars Tibia og Tarsus (fig. 5). Sansehårene er bevægelige ved deres basis og sidder i en bæger- eller krukkeformet fordybning i huden (fig. 14). Disse sansehår fungerer utvivlsomt som føle- hår, men det er ikke usandsynligt, at de tillige er lyd- modtagende organer. Af andre sanseorganer må nævnes de af H. J. Hansen opdagede sanseorganer (sense-spots) indenfor famili- erne Chernetidae og Cheliferidae. De findes un- dertiden i stort antal på pedipalpefingrene. De er små, kegleformede hulheder, der gennembryder kutikulaen. Keglespidsen vender udefter og er lukket med en tynd hinde, på hvis inderside der findes en fin »sansestift«. Funktion ukendt. De lyriforme organer er fine, spalteformede sanse- organer i integumentet. De kan findes så at sige over- alt på dyrets overflade og er oftest ordnet på en be- stemt måde. På cephalothorax findes de således nær bagranden, omkring tværfurerne og øjnene, på lem- merne omkring leddene og på tergiterne nær børsterne. Disse organers funktion er ikke sikkert klarlagt, men de synes — gennem deres nerveforsyning — at være sanseorganer. Hos underordenen Cheleferinae Beier forekom- mer der hos & den såkaldte coxalsæk. Denne er en ind- sænkning (hulhed) medialt på 4. benpars Coxae, og den står i forbindelse med omverdenen gennem en snæver åbning (fig. 1 og 54A). Coxalsækken opfattedes tidligere oftest som et sanseorgan, men senere under- 27 søgelser har vist, at organet har sekretorisk funktion, og at de lange fine børster i sækkens lumen ikke er sansehår, men blot er hår, der leder sekretet bort fra kirtelcellerne. Det er derfor mest sandsynligt, at coxal- sækkene fungerer som duftorgan, og deres placering nær kønsfeltet lader formode en vis forbindelse med kønsvirksomheden. Fordøjelseskanalen. Selve mundåbningen omgives ventralt af et par tyggefliglignende forlængelser, der Fig. 15. Pseudoscorpionidae. Tværsnit gennem sugemaven. L = lumen; M.c.p. og M.d.p. henholdsvis musculus compressor pharyngis og m. dillatator pharyngis (efter Chamberlin fra »Handb. d. Zool.«). udgår fra pedipalpernes Coxae, og dorsalt af en slank overlæbe. På indersiden er begge læberne forsynet med tværløbende riller, der er fint tandet eller forsynet med børster. Det efterfølgende stykke af svælget er udvidet til en sugemave eller rettere en svælgpumpe. Fra svælgpumpens centrale hulrum udgår der 4 vingefor- mede udvidelser, 2 i dorso-lateral og 2 i ventro-lateral retning (fig. 15). Til væggene i disse vingeformede ud- videlser er der knyttet muskler, der er i stand til at få hele apparatet til at virke som en sugepumpe. Svælg- pumpens lumen fortsættes i det tynde spiserør, der 28 trænger gennem hjernemassen mellem øvre- og nedre svælgganglie (fig. 13). Bag hjernen fortsætter spiserøret sig i midttarmen. Fra den forreste del af midttarmen udgår der flere blindsække, de forreste fremefter og ud til siden, den bageste svinger bagud o£ er deltieresafsnit: hent UKt Xl Fig. 16. Skema over fordøjelseskanalen hos mosskorpioner. C = cephalothorax; I—XI = bagkropsled; S = svælgpumpe; Sp = spise- rør; Mt = midttarm; UKt = udposninger fra kirteltarmen (efter Max Vachon, »Traité de Zool.«). kommer yderlig en uparret ventral blindsæk (fig. 16). Den forreste del af midttarmen kaldes undertiden kir- teltarmen. Det er især her, fødens behandling foregår. Den egentlige fordøjelse synes at foregå intracellulært i kirteltarmens store celler. Ufordøjelige dele udstødes af disse celler og føres videre ind i den egentlige midt- tarm, der afsluttes med en udvidelse, kloakblæren, 29 hvor ekskrementbollerne formes. Derpå følger en kort ektodermal endetarm, der udmunder på det reduce- rede 12. abdominalsegment. Kirteltyper: Spindekirtler (fig. 17 og 18). Hos de unge dyr og hos 29 er spindekirtlerne veludviklede, medens de hos den voksne $ ofte reduceres stærkt. De ligger i chelicererne og dorsalt i den forreste del af cephalo- el Fig. 17. Spindeapparatet hos mosskorpioner. a: fra en chthoniide; b: fra Neobisium; c: fra Halobisium. — M = muskel; S$ = spinde- kirtelens udførselsgange; O = spindekirtel (efter Chamberlin fra »Handb. d. Zo0o0ol.«). thorax; Undertiden kan de nå helt ind'i det forreste par abdominalsegmenter. Spindekirtlerne har en kom- pliceret bygning og munder med flere parallelt forlø- bende udførselsgange i fine porer på spidsen af den frie finger. Udmundingsfeltet ligger på rundingen lige proximalet for terminaltanden. Udmundingsfeltet er oftest udformet til et særligt spindeapparat. Hos de fleste chthoniider og hos mange neobisiider be- står spindeapparatet af en lav, aflang forhøjning (fig. 17), medens det hos alle andre former har udviklet sig til den tidligere omtalte galea. Hos de førstnævnte munder spindekirtlerne i fine porer på forhøjningen, 30 hos de øvrige på spidsen af hver af galea's forgrenin- ger (fig. 18). Hos 299 er der sædvanlig 5—8 grene på galea, hos && færre. Spindekirtlerne har ikke selv- stændige muskler. Sekretet presses ud ved hjælp af bevægelser i den nærmestliggende skeletmuskulatur. Fig. 18. Chelicere af Lamprochernes godfreyi (Kew). a = 2%; b=—"'øalea Rå: Giftkirtler. Af de danske former er slægten Chthonius den eneste, der ikke har giftkirtler. Giftkirtlerne er som tidligere nævnt anbragt i pedipalpernes fingre enten i den frie finger eller i den faste finger eller i begge fingre. Giftkirtlen ligger i palpefingeren, men kan strække sig helt ind i hånden (fig. 19). Giftkirtlen og dens udfør- selsgang kan have en ret kompliceret bygning. Selve udførselskanalen udmunder på ydersiden af gifttan- den lidt oven for spidsen. Der er delte anskuelser om, hvorvidt kirtelsekretet har nogen giftvirkning eller ikke. Coæxalkirtler. Disse kirtler anses for de vigtigste 31 B C Fig. 19. Pseudoscorpionider. Klosakse med giftkirtler. A = Cordy- lochernes; B = Shrawana; C = Neobisium; G = giftkirtler (efter Max Vachon, »Traité de Zool.«). ekskretionsorganer. De ligger i cephalothorax ventralt for den forreste del af midttarmen. Det er stærkt snoede, rørformede kirtler, der udmunder på bagsiden af 3. ben- pars coxae. Yderligere har visse nephrocyter i cephalo- thorax samt tarmepithelet ekskretorisk funktion. Karsystemet. Hjertet er beliggende dorsalt i de 5 første abdominalsegmenter (fig. 20). Bagtil ender det Fig. 20. Neobisium sylvaticum. Hjertet hos et ungt dyr. I—IV = 1.—4. bagkropsegment. Pilene angiver blodstrømmens retning (efter Winkler fra »Handb. d. Zool.«). 32 med 3 lapper, og i hver af vinklerne mellem lapperne findes der et ostie; fortil går hjertet over i en aorta, der når frem til hjernemassen. Hjertet er tyndvægget, forsynet med et tyndt muskellag og omgivet af en meget tyndvægget hjertesæk. Det pumper ved kon- traktionen blodet frem i aorta, og ved den efterføl- gende udvidelse optages blod fra hjertesækken. Blodet løber fra aorta ud i krophulen i cephalothorax, herfra til bagkroppen, hvorfra det fortsætter ind i hjerte- sækken. Åndedrættet. Åndedrættet foregår gennem tracheer (fig. 21A og B). Af disse er der fire stammer, der ud- munder på overfladen i 2 par stigmer. Stigmerne er placeret lateralt ved bagranden af 3. og 4. abdominal- segments sterniter. Åndehullet er sædvanlig spaltefor- met og forsynet med muskler til at lukke og åbne spal- ten. Hovedstammerne er ugrenede og ret korte. Det bageste par er de korteste og svageste, og det forreste par når oftest kun et kort stykke ind i cephalothorax. Kun hovedstammerne har spiralfortykkelse i væggen. Kapillærerne udspringer som en dusk fra den terminale del af hovedstammen. Forplantning. Kønsforskelle er sjældne og savnes næsten altid helt hos primitive former (Chthoniides og: Neobisiides); Hos: højére/ former ter udett hes Cheliferides, at der kan forekomme let iagttagelige kønsforskelle. Hos mange Cheliferides er den late- rale rand på de forreste abdominaltergiter trukket ud i en køl hos &, så sidekonturen her bliver savtakket (fig. 58A). En anden og iøvrigt almindelig forskel på åg og 2 er denne, at galea er kraftigere og-stærkere for- grenet hos 9'end hos. (fig. 18). Hos nøgle former er palpen slankere hos 3 end hos 2, og hos & hos Dacty- 33 Fig. 21. Trachésystem hos Pseudoscorpionidea. A: Chelifer cancroides (L.); T = forreste og bageste trachéstamme; S,—-S, = 2.—4. sternit; c = coxalsækkens åbning på 4. coxa. B = højre, forreste traché- stamme hos Apochthonius (efter Chamberlin fra »Handb. d. Zool.«. lochelifer Beier er tarsus og kloen på forbenene af afvigende bygning; kloen har således en bitand eller er forsynet med en kamlignende dannelse (fig. 7). Hos & hos Chelifer har coxa IV en bagudvendt tydelig konkavitet (fig. 54A). De hanlige kønsorganer udmunder med en tvær- spalte; mellem 2. og. 3.-sternit. Dijsse; to. sterniter er omdannet til genitalplader og er stærkest kitiniseret hos højere former. Bagranden af 2. sternit er konvex på midten og konkav ud mod siderne; forranden på 3. sternit har modsat en konkavitet på midten og er konvex ud mod siderne (fig. 54A), så de to sammenstø- dende rande passer sammen i form. De ydre kønsor- ganer er af ektodermal oprindelse og består af en kitin- Meinertz: Mosskorpioner og Mejere. 3 34 klædt hulhed af kompliceret bygning. Dette kammer er ved en kitinliste delt i et forkammer og et inden for liggende genitalkammer, uterus masculinus externus, på hvis kaudale væg de store accessoriske kønskirtler FSR zz gP vd gp, Fi: | vd se Fig. 22. Chelifer cancroides. A: Parasagittalsnit gennem genital- kammeret. B: tværsnit gennem forreste del af genitalkammeret. — dd og vd = henholdsvis den dorsale og ventrale divertikel i genital- kammeret; L, og L, = lateraldivertiklen; se = ejakulationsfure; V.d. = vas deferens; K,-K, = kirtler; F, og F, = folder i genital- kammeret; gp; og gp, = forreste og bageste genitalplade (efter Vachon fra »Handb. d. Z0o0l.«). (sekret til spermatoforer) udmunder (fig. 22). Testik- len udmunder med en parret vas deferens i en ejaku- lationsfure, der ender i et rum, uterus masculinus internus. Denne står i åben forbindelse med ut. masc. externus. På vas deferens findes der en udvidelse, 35 Fig. 23. Skema af kønsorganer hos mosskorpioner. A: Neobisium muscorum Leach, &. B: Skema over de hunlige kønsorganer. — 1-4 = bikirtler (acc. kønskirtler); rs; og rs, = dele af vesicula semi- nalis; T = testis; ovd = æggeleder; gk = genitalkammer; a og b = accessoriske kønskirtler; O = ovariet (efter Vachon fra »Handb. d. Zool.«). vesicula seminalis. Af de ovennævnte bikirtler findes ca. 5 par (fig. 23 A), hvoraf de fleste er sækformede, og deres vægge indeholder et mere eller mindre tykt lag kirtelepithel. Det er ikke altid, at alle 5 par kirtler er til stede, eller at de alle er funktionsdygtige. Bikirt- lernes sekret spiller utvivlsomt en stor rolle ved dan- nelsen af spermatoforer. Disse er af kompliceret byg- ning. De kan bestå af en på underlaget fastklæbet, 3+ 36 lang stilk, hvis frie ende er udformet som en sperma- bærer, hvorpå kapslen med spermaen er anbragt. På bagvæggen af uterus masculinus udmunder hos GCGheliferinea et pår hule, cylindriske sække ae lindriske ørgåner; der kan krænges lanst ud. af kønsspalten (fig. 1, 54 A og 60B). De cylindriske organer er tidligere opfattet som en modifikation af de laterale bikirtler, men da de kan findes sammen Fig. 24. Dactylochelifer latreillei (Leach). Rugepose med æg. med de laterale bikirtler, må de opfattes som en selv- stændig dannelse. De spiller en rolle under parrings- processen. De hunlige kønsorganer (fig. 23 B) er af simplere bygning end de hanlige. Ovariet er aflangt, drueklase- formet. Æggelederen er som sædlederen parret og åb- ner.sig enten med to åbninger eller ved en:fælles; kort æggeleder i vagina, der en er indfoldning ved bagran- den af 2. sternit. Ved æggelederens indmundingssted findes en. parret ellér' upårret 'receplåctlum somre I vagina udmunder et par mediankirtler og et par lateralkirtler, Sekretet fra 'de sidste spilleren rolle ved dannelsen af »rugeposen«. Den færdige rugepose (fig. 24) 37 består af en tynd, gennemsigtig og modstandsdygtig hinde, der delvis omslutter æggene. Den er fæstet på undersiden af hunnen og står i åben forbindelse med kønsvejen. I ovariet findes sekretoriske celler, der af- sondrer en næringsvædske, der optages af embryo- nerne. Fødeoptagelsen. De iagttagelser (Hulsen, Kåstner og Vachon), der er gjort over fødeoptagelsen, d.v. s. fangst og sønderdeling, går ud på, at byttet gribes med pedipalpernes klosakse, hvor- efter disse fører det ind til chelicererne. Byttet er oftest mider samt andre bløde spindeldyr og insekter af lignende størrelses- orden. Chelicererne findeler byttet eller klipper hul på det og presser indholdet ud og ælter det til en tyk vælling, der føres ind mellem over- og underlæben og videre ved hjælp af svælg- pumpen ind i midttarmen. Spindeapparatet. Spindeorganet bruges til fremstilling af spind til forskellige formål som overvintringsreder, yngle- reder og reder, hvori hudskiftet foregår. Disse reder har form som en halvkugle og er fastklæbet på underlaget (sten, bark, vægge etc.) og har en diameter fra 2—10 mm. Mange arter an- vender også fremmedlegemer i spindet, så det kommer til at ligne omgivelserne. Om en iagttagelse over redens fremstilling hos Dendrochernes cyrneus (L. Koch) beretter Kew føl- gende: Kort før hudskiftet løber dyret rundt for at finde et sted til at bygge reden på. På det udvalgte sted bygger det en kredsformet vold af små fremmedlegemer, som det spinder sammen. Under denne proces berører dyret hele tiden dele af indersiden af volden med galea og fører således spindetråden fra sted til sted. Når alle egnede fremmedlegemer inden for volden er brugt, rækker det ud over volden med sine pedi- palper og henter nyt materiale ind til yderligere opbygning. På denne måde bliver efterhånden alt byggemateriale uden for volden fjernet i pedipalpernes rækkevidde. På dette sta- dium går dyret uden for volden for at hente mere materiale, som det tager med palpens klosaks og fører det ind til cheli- cererne. Disse placerer så det nye materiale på volden. Der 38 fortsættes på denne måde indtil reden lukkes over dyret. Derpå spinder det et tæt spind såvel på indersiden af reden som på underlaget. Hele dette arbejde kan tage fra een til flere dage. Overvintringsreden bygges på samme måde, men slutresultatet bliver en mere solid rede. Ægaflægningen finder sted ca. en måned efter parringen, sædvanlig i maj, juni. Ved æglægningen glider ægget forbi åbningen i receptaculum seminis og bliver befrugtet, hvor- efter det glider ned i rugeposen. Der lægges et varierende antal æg, og de bæres af 29 i hele yngleperioden (fig. 24). Parringslegen. Der er hos flere arter iagttaget en parringsleg i forbindelse med afsætningen af spermatoforen og sædover- føringen. Således fortæller M. Vachon (1938) om Chelifer cancroides L.: Under parringslegen står 2 ganske ubevæge- lig med pedipalperne trukket tilbage over ryggen. å står foran 2, og parringsdansen består væsentligt i cirkelformede bevægelser med palperne samt vibrationer af kroppen og rytmiske sammentrækninger af abdomen. Under denne dans er de cylindriske organer krænget ud og strakt fremefter (fig. 1). Under dansen dannes spermatoforen i genitalkamme- ret, og herefter følger den egentlige parringsakt. 3% trykker sig ned mod underlaget, afsætter den stilkede spermatofor, hæver sig op, rykker noget tilbage og venter, til 9, der nu opgiver sin passivitet, går hen over spermatoforen og lukker sin kønsåbning ned over sædkapslen og ligesom optager denne. I samme øjeblik nærmer Z sig 2 og griber den om palpen. Når dyrene derefter fjerner sig, efterlader de spermatoforen med den tomme spermabærer. Kew har på samme måde iagttaget parringslegen hos Dendrochernes cyrneus (L. Koch) og Dactylochelifer latreillei (Leach). Om D. cyrneus fortæller Kew følgende: Begge køn står over for hinanden og udfører svingende be- vægelser med palperne. Derpå griber Z med sin ene klosaks om en af 2's palpehænder, som den holder fast under hele akten. $ går nu frem og tilbage og udfører bevægelser med den frie palpe og med forbenene. Da 2 er fastlåset til $, gør den gangbevægelserne med. På et eller andet tidspunkt af- 39 sætter 3 på underlaget en dråbe, der trækkes ud til en sper- matoforstilk. Derpå udskilles fra kønsåbningen en glinsende dråbe, der indeholder sædmassen, og som afsættes på spidsen af stilken. Nu går 3 nogle skridt tilbage og trækker 2 med sig, til dennes genitalåbning befinder sig lige over sædkapslen ; genitalåbningen lukker sig om sædmassen, og denne optages. I samme øjeblik begynder 9 at gå baglæns, å følger rask efter og skyder forreste del af sin cephalothorax ind under 2. Dyrene bliver stående i denne stilling nogen tid, hvorefter g hæver sig op igen, og den sidste del af akten, nemlig afsætning af en ny spermatofor m.v. gentages flere gange. Hos D. latreillei (Leach) griber % med begge klosakse om begge ?'s hænder. Efter en tids dans slipper $ hunnens palper, men dansen fortsættes. Spermatoforen dannes som hos D.cyrneus, 29 rykker frem, til dens genitalåbning er lige over sædmassen. I samme øjeblik skubber 3 sin Cephalo- thorax ind under 2, griber med sine forben, hvis tarser og kløer er særlig specialiseret med henblik på denne proces, omkring forranden af 2%s genitalåbning og ligesom trækker den ned over sædmassen. Kew iagttog ikke hos denne art nogen gentagelse af denne del af processen. Den systematiske inddeling. Ordenen Pseudoscorpionidea deles efter Max Beier (1932 i »Das Tierreich« og 1931—1941 i »Handbuch der Zoologie«) i 3 underordner: Chthoniinea, Neobi- siinea og Cheliferinea. De to første grupper om- fatter de primitive former, den sidste de mere specia- licerede former. De fremhævede familier i den efterfølgende oversigt over de systematiske grupper er repræsenteret i Dan- mark. I. Chthoniinea Beier: Dithidae, Chthoniidae. II. Neobisiinea Beier: 1. Neobisiides: Neobisiidae, Syarinidae, Ideoroncidae. 40 2. Garypides: Menthidae, Olpiidae, Garypidae. 3. Feaellides: Synsphyronidae, Pseudogarypi- dae, Feaellidae. III. Cheliferinea Beier: 1. Cheiridiides: Cheiridiidae, Sternophoridae. 2. Cheliferides: Atemnidae, Chernetidae, Myrmochernetidae, Cheliferidae. Oversigt over underordner. Cephalothorax med parallelle siderande eller smallere bagtil end fortil. 4 øjne. Store chelicerer, uden galea (danske arter), den distale ende af serrula fri. Tarsus på de to forreste benpar 1-leddet, på de to bageste ERE PANSER LA NER ll KANTER 1. 'Chthoniica (p.40) Cephalothorax med parallelle siderande eller afsmalnet fortil. 4 (danske arter), 2 eller ingen øjne. Oftest store chelicerer med eller uden galea, den distale ende af serrula fri. Tarsus på alle ganglemmer 2-leddet (dan- SIGE KO RENER) MESSE. SEAN LER TE REDE 2. Neobisimea (p!/45), Cephalothorax med 1 eller 2 tværfurer, fortil afrundet, undertiden afsmalnet. 2 eller ingen øjne. Chelice- rerné er små. 'Serrula exterior fastvokset 1 hele sut længde; galea tilstede. Tarsus på alle ganglemmer KRAER NG EUS KR RED ÆRE 3. Cheliferinea (pS9) 1. underorden Chthoniinea. I Danmark kun repræsenteret ved familien Chtho- niidae. Chthoniidae. Cephalothorax bredest fortil; nær sideranden findes fortil 2 par øjne. Afstanden mellem øjnene i hvert par er lig eller større end øjets diameter (fig. 26, 27). Stig- merne tværstillede. Chelicererne store; den distale ende 41 af serrula fri (fig. 25A). Pedipalpens hånd og fingre er slankere end hos de fleste øvrige her i landet fore- kommende arter (fig. 253B). Tarsus på de to forreste benpar er 1-leddet, medens tarsus på de langt krafti- gere bageste benpar, er. 2-leddet,…. Krop og lemmer er forsynet med simple børster. Basifemur på bageste Fig. 25. Mosskorpioner. A: Chthonius ischnocheles (Hermann), ven- stre chelicere fra undersiden. — B: Cht. ischnocheles, pedipalpens klosaks; K = kutikularstruktur på hånden. — C: Chthonius tetrache- latus (Preyssl.). I. og IV. = 1. og 2. benpar, F, og F, = basi- og telo- femur; T, = distale fodled. i benpar er betydelig kortere end telofemur (fig. 25C og 53 B). Ingen sekundære kønsforskelle. I Danmark kun slægten Chthonius C. L. Koch repræsenteret. Chihøntus GG. 5; Koch, Cephalothorax smallest bagtil. Epistom tilstede eller mangler. Øjne tilstede (danske arter) eller mangler. Få børster på pedipalperne; fingrene med tætstillede eller spredtstillede tænder. De to bageste hoftepar med fjérformede,. spredtstillede. coxalbørster. 2 arter. i Danmark. 42 Oversigt over arterne. 1. Chephalothorax med lille epistom, lidt stærkere af- smalnet bagtil end hos efterfølgende art; bagran- den med 4 kraftige børster. Afstanden mellem øjnene er 2—3 gange så stor som øjets diameter. Skæreranden på pedipalpernes fingre savtakket Tor 5 XR SRENDRDRT SURT SD ERER 1. :ischnochéles (pp. 423), 2. Chephalothorax uden epistom, bagranden med 2 kraftige børster. Afstanden mellem øjnene næ- sten lig øjets diameter. Pedipalpens hånd har et tværindtryk et stykke før basis af den faste fin- ger (ses ved drejning under mikroskopet). Fing- renes skærerand med spredtstillede tænder (fig. SIND: KODEN SENESTE, SER 2. tetrachelåtus (p. 44). 1.Chthøéniusischnochéles (Herm,) (= CC: ray L. Koch) (fig. 5B, 25A/'B, 26). Cephålothorax "brun, ca. så lang; som bred, tydelig afsmalnet bagtil; bagranden med 4 kraftige bør- ster. Afstanden mellem øjnene 2—3 gange øjets diameter. Chelicererne rødbrune, pedipalperne og tergiterne lysere. Bag- randen af tergiterne forsynet med 2—3 par børster. På cepha- lothorax, ganglemmerne, (chelicererne) og pedipalpens hånd findes en tydelig skælstruktur, hvis enkelte skæl har frie rande (forstørrelse 66—270 gange) (fig. 25B), og som bevirker, at håndens kontur bliver svagt og fint takket. Ganglemmerne tiltager stærkt bagtil i størrelse (1:1,36). Femur er især på 4. benpar meget tyk og kraftig, og basifemur er meget kor- tere end telofemur (fig. 5 B). Chelicererne er svagere skællet; på oversiden findes der 3 lange børster, een på hver finger og een nær basis af den faste finger. Den faste fingers tænder kraftige. Spindekirtlen udmunder på en fremtrædende spinde- knude på den frie fingers konvexe side nær endetanden. Ser- rula exterior med et langt frit stykke og mange slanke flige. Serrula interior spinklere og med færre flige. Flagellum er pla- ceret ligesom serrulae på undersiden af cheliceren ved basis af den faste finger (fig. 25A) og består af et bundt (ca. 9) lange, finthårede børster siddende i et aflangt udspringstfelt. 43 Pedipalpernes fingre er meget slanke, ca. 1,75 gange længere end hånden. Fingrenes skærende rand er savtakket. På den fri finger aftager tænderne tydeligt i størrelse mod basis. Den frie finger har 4 og den faste 8 sansehår, og midt på hånden findes 2 sansehår (fig. 25 B). Der findes ingen giftkirtel i pedi- pa perne. Forreste par gangben (fig. 5B) består af 6 led, idet de to tarsalled er helt sammensmeltede. Femurs 2 ledstykker: / Fig. 26. Chthonius ischnocheles (Hermann). Dorsalsiden af cephalo- thorax. basi- og telofemur er forbundet med et virkeligt led. Bageste par gangben har 7 led, da der findes to tarsalled. Hver af disse har et sansehår lidt bag midten. Den meget kraftige femur er delt i basi- og telofemur ved en fure, men der er ingen led- forbindelse og derfor kun tale om eet ledstykke. Arten opnår en længde paa 2,5 mm. Den er kun fundet sporadisk i Danmark: i og omkring København i affald og i bøgeløv, på Saltholm, i Midt- og Syd- sjælland og på Møen i bøgeløv. Af Lohmander er den yder- ligere fundet i Jylland, Sønderjylland, Fyn, Langeland, alle fundene nær kyster og overvejende i nedfaldet løv. Det er muligt, at arten oprindelig er indslæbt, men alle fundene tyder på, at den har fundet egnede livsbetingelser i det fri, 44 og at den derfor nu må anses som hørende til vort lands fauna. Der foreligger også fund fra Sydskandinavien, men her opfat- tes arten som indslæbt (Lohm.). I Vesttyskland er den fundet i den sydlige del, men efter de danske fund at dømme vil den formentlig kunne findes i den øvrige del af landet. I England og Irland forekommer arten delvis synanthrop. 2... Chthonius tetrachelåtus (Preygsl )uhe: SAA 25 27). Pigmentet lysere end hos foregående art, næsten ens- artet gulbrunt, uden — som hos foregående art — stor forskel Fig.27. Chthonius tetrachelatus (Preyssl.). Dorsalsiden af cephalo- thorax med chelicerer og pedipalper. mellem chelicerer, og cephalothorax, pedipalper og tergiter, Cephalothorax uden epistom, svagere afsmalnet bagtil end hos Ch. ischnocheles, bagranden med 2 børster; afstanden mellem øjnene lig øjets diameter. Bagranden af tergiterne of- test med 2 børster. Kutikulaens skælstruktur er af samme størrelsesorden som hos foregående art, men skællene er til- trykte, og deres kontur er meget vanskelig at erkende; kon- turen på pedipalpens hånd er ikke takket. Ganglemmerne tiltager knap så stærk i størrelse bagtil som hos foregående art (1:1, 28). Femur: på 4/ benparser snæsten lige så, kraftig som hos Ch.ischnocheles; basi- og telofemur som hos denne (fig. 25 C). Chelicererne er på. oversiden forsynet med 3 længere børster, een på hver finger og een lidt bag flagellum. 45 Begge fingre har kraftige tænder på skæreranden. Spinde- knuden på den frie finger er mere fremtrædende end hos Ch.ischnocheles. Serrula exterior et interior som hos fore- gående art, medens flagellum består af et bundt (ca. 8) tæt- stillede, lange børster med slanke tænder (fig. 2). Serrulae findes på undersiden af de to fingre nær skæreranden; flagel- lum er placeret på håndens underside nær basis af den faste finger. Pedipalpens hånd har et tværindtryk et stykke prox- imalt for"båsis. afoden faste finger (fig: 4A). (Fingrene er næsten ligeså slanke som hos Ch. ischnocheles. Hånd: finger = 1:1,35. Dé kegleformede, fjerntstillede tænder står vinkelret på skæreranden. Den frie finger har 4, den faste 8 sansehår, og hånden har 2 sansehår lige proximalt for tvær- indtrykket. Det forreste par ganglemmer som hos Ch. isch- nocheles med kun et tarsalled (fig. 25 C). Bageste par gang- lemmer med to tarsalled, hvert med et sansehår lidt bag midten; basi- og telofemur uden ledforbindelse, men med Eværfire; Kroplængde: ca. 2 mm. Den forekommer på Bornholm og Møen. Den er tidligere taget på Fyen og i København i varmehuse. På Fyen er den også fundet på en enkelt lokalitet i det fri (Lohmander). I Jylland er den taget syd for Åbenrå og nær Hals. De fleste af fundene tyder på, at arten hører hjemme i vor oprindelige fauna. Den er således fundet under sten (hyppigst på Born- holm), i stengærder, opskyl på strand og i løv i skovbund samt i enkelte væksthuse. I nabolandene er den fundet i den sydlige halvdel af Sverrig og ved den østlige kyst i Norge samt i Vesttyskland. Arten forekommer i England og Irland. 2. underorden Neobisiinea. I Danmark repræsenteret ved 2 familier: Neobisiidae og Garypidae. Oversigt over familierne. 1. Cephalothorax rektangulær el. kvadratisk, abdo- men ikke eller kun lidt bredere end cephalothorax 46 (fig. 29). Den frie finger på chelicererne med tæn- der på hele skæreranden eller i det mindste på dennes distale halvdel. Kun den faste finger på pedipalperne med giftapparat 1. Neobisiidae (p. 46). 2. Cephalothorax indsnævret fortil (trekantet eller trapezformet). Abdomen meget bredere end cephalothorax (fig. 34). Skæreranden på cheli- cerens frie finger uden tænder, dog 2 stumpe tænder bag den indbøjede endetand. Begge fingre på pedipalpen forsynet med giftapparat 2 Garypidacup 56); 1. familie Neobisiidae. Cephalothorax uden tværfurer, rektangulær eller kvadratisk, ikke bredere fortil end bagtil, oftest med epistom. 2 par øjne (fig. 29). Tarsus på alle ganglem- mer med 2 led. Den distale ende af serrula fri (fig. 30). Spindeknude eller galea på chelicerens fri finger, og fingrenes skærerand tydelige tandet i det mindste i den distale del (fig. 28C). Kun pedipalpens faste finger med giftapparat. Pedipalpefingrenes tænder oftest tæt- stillede og ensartede i størrelse (fig. AB og C). Femur på de 2 første benpar 2-leddet, og leddet er bøjeligt. På de to bageste benpar har femur mellem basi- og telofemur kun en skillelinie, og denne står vinkelret på leddets længdeakse (fig. 5A, og 28A og B). Denne familie er hos''os "repræsenteret med to slægter: Neobisium Chamb. og Microbisium Chamb. Den første af disse har 8+4 sansehår på pedipalpens fingre, og fingrene er længere end hånden. Microbisium har kun 7+ 3 sansehår på palpefingrene, og fingrene er kortere eller højest så lange som hånden. FF g. 28. Mosskorpioner. A: Microbisium brevifemoratum (Ellingsen). — 1. og 4. gangben. B: Microbisium suecicum Lohmander, 1. og 4. gangben. — C: M. suecicum. FF og BF = henholdsvis chelicerens faste og bevægelige finger. Oversigt over underfamilierne. Den første underfamilie er i Danmark repræsenteret ved de to ovennævnte slægter, medens repræsentanter for Ideobisiinae endnu ikke er fundet hos os, men både i Norge og Finland. De to underfamilier adskilles lettest på følgende karakterer: 1. Galea mangler; chelicerens frie finger med mere eller mindre afrundet spindeknude a. Neobisiinae (p. 47). 2. Galea tilstede, bestående af simple eller forgrenede, gennemsigtige fremspring (den i Norge og Fin- land fundne art har ingen øjne) b. Ideobisiinae (p. 56). 1. underfamilie Neobisiinae. Oversigt over slægter og arter. 1. Længdeforholdet mellem pedipalpens hånd og fingre som 1:1,3. Der findes 8 + 4 sansehår på pedipalpens fingre. Tænderne på pedipalpens faste finger er ikke lige store. I den distale ”/, 48 findes med 2—3 tænders mellemrum indskudt mogle større spidse tænder (fe; AB) mild 5 2. Pedipalpens hånd og fingre er lige lange, eller fing- rene er kortere end hånden. 7 + 3 sansehår på pedipalpens fingre. Tænderne på pedipalpens faste finger lige store (1. 06: og: 32B) 80; 42 3; 2. Femur på pedipalpen længere end cephalothorax og har på ydersiden en lang, lav konkavitet. Tibias distale ledudskæring når midten af led- dets inderside (stilken fraregnet). Stor art, ind- til 3 mm. Oversiden stærkt farvet, mørk gullig- brunt (fig. 29)....1. Neobisium muscorum (ps 48) 3. Cephalothorax lidt længere end bred. Pedipalpens hånd lige så lang som fingrene (1:1). Pedipalpens femur kortere end cephalothorax. Tibias distale ledudskæring er kun ”"/, af leddets inderside (stilken fraregnet). Middelstor art, indtil 2,4 mm. Oversiden mørkebrun, pedipalper og chelicerer lysere, rødbrunlige (fig. 31) 2 Microbifsitm brexvifemordtum ps Cephalothorax næsten så lang som bred. Pedipal- pens hånd lidt længere end fingrene (1:0,9), femur så lang som cephalothorax. Tibias distale ledudskæring når midten af leddets inderside (stilken Traréenet). "Lille art, ca; 1,8 mm; Over= siden svagere farvet, grå gullig (fig. 33 A) 3. Microbisium suécicum (p./ Sk 1. Neobisium. 1. Neobisium. muscorum. (Leach). (fig.4 B, 5 A, 23 A; 29, 30). Cephalothorax så lang som bred, bagranden lidt bre- dere end forranden. Epistom mangler eller er kun antydet som en lille stumpvinklet spids. Afstanden mellem øjnene er mindre end øjets diameter, og det samme gælder for de for- reste øjnes afstand fra panderanden. For- og bagkrop sæd- vanlig mørk gulligbrun. Chelicerer og pedipalper gulbrune, 49 ganglemmerne lyse og gullige. Børsterne alle simple, både på krop og lemmer; på bagkroppen er de overvejende placeret nær bagranden af tergiterne, og de er længst på de bageste led. De lange børster (4 + 2) på 11. tergit og tilsvarende sternit kan formentlig opfattes som sansehår. Chelicererne store, tilsammen næsten så brede som forranden på cephalo- Fig. 29. Neobisium muscorum (Leach). thorax" (fig; 30). .D6fo serrulae ser: placeret: på undersiden, af fingrene; de har mange flige. Serrula exterior vender på det nærmeste nedad med fligene, medens S. interior nærmer sig horisontalplanet, og dens flige er ikke tandet. Fingrenes skære- Fand”ier forsynet med. ret: store. tænder,/ mellem . hvilke-.der findes enkelte små (fig. 30). Kun den distale halvdel af den frie finger har tænder. Spindeknuden er lav og stor. På Over- siden af chelicererne findes 3 lange børster (sansehår); een nær spidsen på den frie finger og to nær basis af den faste finger. Yderligere findes der på hånden sædvanlig 5 kortere Meinertz: Mosskorpioner og Mejere. 4 30 børster. Ved basis af den faste fingers underside findes flagel- lum, der består af en række børster, af hvilke de proximale er kortest og de distale fint og ensidigt tandet i deres yderste del. Pedipalperne. Hånden er tydelig kortere end fingrene (1:1,3). Hånd og fingre er ret stærk indad og opad krummet (fig. 4 B), og håndens inderside er stærkere hvælvet end Fig. 30. Neobisium muscorum (Leach). Venstre chelicere set fra oversiden; Fl = flagellum. ydersiden. På den fri fingers skærerand sidder der en række tætstillede, lave tænder, på den faste fingers en række tæt- stillede, noget større tænder; mod spidsen findes der med 2—3 tænders mellemrum 4—5 enkeltstående større tænder. Kun den faste finger har giftapparat og stærkt indbøjet endetand, hvori giftkanalen udmunder. Den faste finger er forsynet med 8, den frie med 4 sansehår. Tibias distale led- udskæring når midten af leddets inderside (stilken fraregnet). Femur er længere end cephalothorax, svagt nubret, og yder- siden er svagt konkav på midten. Ganglemmerne tiltager i længde bagtil (1:1,47), men femur ikke nær så kraftig som 51 hos Chthonius. Tarsus med 2 led. Adskillelsen mellem basi- og telofemur på 4. benpar er kun markeret med en fin linie ca. vinkelret på midten af femur (fig. 5 A). Det 4. benpar har midt på yderste, samt ved basis af inderste tarsalled et langt sansehår, på tibia står sansehåret på den proximale halvdel. Neobisium muscorum er blank og skinnende. Selv ved stærk forstørrelse synes kulikularstruktur at mangle. Ujævn- heder findes bl. a. i forbindelse med børsterne, f. eks. tydeligt på pedipalpens femur; på chelicererne og på pedipalpernes fingre kan ved stærk forstørrelse iagttages en finkornet struk- tur, og enkelte steder kan der spores meget svage skælkontu- rer, og på pedipalpehåndens stilk findes en tydelig skælstruk- tur visende korte brede skæl. Længde: 3 mm. Denne art er langt den almindeligste i Danmark. Den er fundet så at sige overalt i landet. Den er alm. på Øerne og i Midt- og Østjylland. I Vestjylland er den fundet i Nr. Nis- sum og ved Esbjerg, men vil rimeligvis kunne findes sporadisk overalt i denne landsdel. De allerfleste fund er gjort i skove, sædvanligvis ved sigtning af løv, nåle, mos og rådne træstød, men arten er også taget under sten, træstykker og grene. I nabolandene forekommer arten almindeligt i Sverrig og Norge samt overalt i Vesttyskland. 2. Microbisium. 2. Microbisium brevifemoråtum (Ellingsen) (fig. 28 A, 31, 32). Chephalothorax lidt længere end bred, med tydelig epistom. Afstanden mellem forreste og bageste øje er ca. det halve af øjets diameter, og afstanden fra forreste øje til pande- randen er lig med eller lidt større end øjets diameter. Krop, pedipalper og chelicerer er glatte og glinsende. Chephalothorax er mørkebrun, tergiterne har samme farvetone, men er lysere. Chelicerer og pedipalper er også af en lysere, men rødbrunlig tone; ganglemmerne hvidgullige. Såvel krop som lemmer er forsynet med simple børster; de står spredt på cephalothorax, på tergiter og sterniter overvejende nær bagranden; børsterne AF 2 bliver længere bagtil, og de lange børster på 11. tergit og til- svarende sternit er formentlig sansehår (4 + 2). Chelicererne store, næsten så brede som panderanden på cephalothorax (fig. 31). Tænderne på fingrenes skærerand er små og uens i størrelse. Den frie finger har tænder på de distale ?/,. På under- siden af chelicererne ses serrulae og flagellum. Serrula exterior er fri i sin distale del (fig. 32 A), og .den har ca. 20 slanke Fig. 31. Microbisium brevifemoratum (Ellingsen). flige. Serrula interior er fast i næsten hele sin længde, den har ca.;12 kort tilspidsede flige, -hvis;bagrånd er ilint:tåndetr den distale del. Flagellum ved basis af den faste finger består af en længderække af 7 kraftige børster, hvoraf den forreste (eller ;de 2. forreste) er fint tandet. På. oversiden af den frie finger findes distalt en kort og kraftig børste, to længere børster ses ved basis af den faste finger, og på hånden er der placeret .3 børster: een ud for.den frie-og to udi for.den faste finger. Spindeknuden er stor, men lavere end hos Neobisium muscorum. Pedipalperne. Hånden ligeså lang som fingrene (1:1). Hånd og fingre er forholdsvis kraftigere og kortere end hos Neobisåum- muscorum, (fig. 4-B og fig-32,B) ;orikke 53 så stærkt krummet. Håndens bredde i forhold til længden af hånd med fingre og stilk er 1:2,6. Fingrenes skærerand er i næsten hele deres længde forsynet med en række tætstillede, ensartede tænder. Kun den faste finger har giftapparat. Ende- tanden på begge fingre er så stærkt indadbøjet,at de står vinkel- ret på fingrenes længdeakse. Hos Neobisium muscorum er R— Fig. 32. Microbisium brevifemoratum (Ellingsen). A = cheliceren; F = en flig fra serrula interior; B: pedipalpehånden. detteskun. tilfældet på:.den, faste finger; På den, frie ;finger findes 3 rækkestillede sansehår, på den faste finger ialt 7 sansehår. Tibias distale ledudskæring er kun ca. ”/, af leddets inderside (stilken fraregnet). Femur kortere end cephalo- thorax. Ganglemmerne (fig. 28 A) tiltager bagtil næsten lige så meget i længde som hos Neobisium muscorum. Tarsus med 2 led. Femur på bageste benpar er delt i basi-telofemur ved en fin linie vinkelret på midten. Femurs bredde:længde = 1:3,14. På yderste tarsalled findes et sansehår lidt før midten, på det proximale led står sansehåret ret tæt ved leddets basis, på tibia står det omtrent midt på leddet. Kulikular- 54 strukturen stemmer overens med, hvad der er angivet for Neobisium muscorum's vedkommende. Længde: 2,4 mm. Om dens forekomst her i landet vides næsten intet. Loh- mander har fundet den i sphagnum på en enkelt lokalitet på Fyn (nær Brahetrolleborg). I Sverige er den ret almindelig, og den forekommer næsten kun på sphagnum-biotoper. Den forekommer ligeledes i det sydøstlige Norge og i Nordtyskland. [3. Microbisium suécicum Lohmander (= M.parvulum suecicum Lohmander 1945) (fig. 4 C, 28 B C, 33 A). Cepha- lothorax næsten så lang som bred, Epistom lille, men tydelig. Knap en halv øjediameters afstand mellem hvert øje i de 2 par. Afstanden fra det forreste øje til panderanden er mindre end øjets diameter (ses fra siden og lidt fra oven). Krop og mundlemmer glatte og glinsende, ingen synlig kulikularstruk- tur (forstørrelse 280 x). Dorsalsiden og chelicererne er lysere end hos M. brevifemoratum, nærmest graagullig, pedipal- perne med noget renere farvetone, ganglemmerne hvidgule. Børsterne som hos M.brevifemoratum. Chelicererne store, næsten så brede som forkanten af cepha- lothorax (fig. 33 A). Tænderne på fingrenes skærerand er større end hos M.brevifemoratum og næsten ens i stør- relse. Serrulae ligeledes som hos denne, og ligeledes også med fint tandet bagrand på fligene i serrula interior. Den frie fingers spindeknude lav (og kantet, fig. 28 C). Flagellum består af en længderække på 7 børster, de bageste små, de forreste 3 (4) fint tandede på forranden. Børsten på den frie finger ikke så langt fortil som hos M.brevifemoratum; børsterne på hånden og den faste finger som hos denne. Pedipalperne (fig. 4 C). Hånden lige så lang eller lidt længere end fingrene (ca. 1:0,9); men forholdsvis bredere end hos M. brevifemoratum. Håndens bredde i forhold til længden af hånd med fingre og stilk er 1:2. Fingrenes skærerand med tænder og indbøjet endetand som hos M. brevifemoratum. Den faste finger med giftapparat. Samme antal sansehår og næsten samme placering af disse som hos M. brevifemora- tum. Tibias distale ledudskæring ca.?/, af leddets inderside Fig. 33. A = Microbisium suecicum Lohmander. — B = Micro- creagris strandi (E11.); h = venstre pedipalpe fra ydersiden. (stilk fraregnet). Femur kun lidt kortere end cephalothorax. Ganglemmerne tiltager bagtil næsten lige så meget i længde som hos N.muscorum. Tarsus med 2 led. På 4. benpar er grænsen mellem basi- og telofemur markeret ved en tynd linie. Femur tydelig bredere end hos M.brevifemoratum (bredde'længde = 12,6) (fig. 28 A "og 28 B). Der findes' et sansehår på midten af tibia, på det proximale og distale tarselled sidder sansehåret henholdsvis nær basis og ca. ”/, ledlængde fra basis. Længde: 1,8 mm. Der vides intet om dens forekomst her i landet; men det er sandsynligt, at den vil kunne findes hos os, da den er taget adskillige steder i Sverige (Lohmander) såvel i løv- som i lyse nåleskove i løv, mos og nåle; heri afviger den fra M. brevi- femoratum, der hyppigst findes på sphagnum-biotoper. BO 2. underfamilie Ideobisiinae. Microcreagris stråndi (Ellingsen) (fig. 33 B). Denne ert har stor ydre lighed med Neobisium. Omtrent kvadratisk ephalaothorax, intet epistom, mangler øjne; hår og børster simple; pedipalpen med 8 + 4 sansehår på fingrene. Cheli- cerens faste finger med en lang række tydelige, trekantede ikke tætstillede tænder; den frie finger har lignende, men slankere og tættere stillede tænder. Serrula ext. med talrige, ret lange flige. Galea med tre flige. På ganglemmerne har tarsus I et sansehår ca. ?”/, fra basis, tibia IV et langt sansehår lige proximait for midten. Arten er fundet i Norge (Hallingdal og Erfjord) og i Fin- land. Den er hidtil ikke taget i Danmark, men dens forekomst her vil ikke være usandsynlig. 2. familie Garypidae. Denne familie er karakteriseret ved den fortil ind- snævrede cephalothorax og den brede ægformede ab- domen, hvorved kroppen får en pæreformet kontur; 4 øjne. Oversiden af palperne tydeligt kornet. Begge fingre på pedipalperne har giftapparat; ofte reduceret antal sansehår. Chelicerernes frie finger uden tænder (se dog .fig,.35). på, skareranden. "Lamellerne i. serrnla interior er i den proximale del sammenvokset med hinanden og danner en tynd membran som hos cheli- feriderne.. Familien er:hersidandet kun repræsenteret ved ten slæt: Larca"Chamb:; Lårea Chamhb: Cephalothorax smallest fortil, 2 tværfurer. Flagel- lum med 4 (3) børster. Pedipalpens børster lancet- eller tenformet, dens frie finger med 2 sansehår (fig. 4D). Basifemur kortere end telofemur på 3. og 4. par gang- lemmer. (fig: 10). Kun 1. art. her i landet: 7 Lårcalåsta (HJ. Hansen) (fig. :4.D;.10, 34, 35). -Cephalo- thorax indsnævret fortil, mat, småknudret. Panderanden svagt konkav. To par tætstillede øjne, af hvilke det forreste er mindst og det bageste stærkest hvælvet. Øjnenes afstand fra panderanden mindst det dobbelte af øjets diameter. Cephalothorax med et mediant svagt længdeindtryk bag panderanden samt to (en) svage tværfurer: en på midten og en nær bagranden. Forkrop gulligbrun, mundlemmerne lige så —= FEAR OR ÆR | ) S Fr PE NØ Fig. 34. Larca lata (H. J. Hansen). mørke, men rødligbrune; tergitterne matte, grågule. De 8 (eller 2:—8.) forreste tergitter er delt i midtlinien (fig. 34). Krop og lemmer er forsynet med korte, ret spredtstillede, lancetformede; ” tendannede” eller” simple ” børster (fig. 10). Chelicererne er forholdsvis små, men er tilsammen omtrent lige så brede som den iøvrigt smalle panderand. Overfladen viser: svage spor efter. en skælstruktur: Der findes få (ca,4), men tydelige tænder på den faste fingers skærerand, medens der — ud over to små tænder bagved den indbøjede endetand — ingen tænder findes på den frie finger. Den faste finger har en slamina Lexterior. »L setrula exteriori når ;indskæringerne mellem fligene næsten til basis, og de proximale flige meget længere end de distale (fig. 35). Serrula interior er fri distalt og har en lang slank, tandet endeflig, der efterfølges af 3 brede, tandede flige. De efterfølgende flige er sammensmeltede og danner en bred membran. Flagellum, der er placeret prox- 58 imalt for midten af den frie finger, består af en række på 3 tætstillede, ulige lange børster, hvoraf de to forreste er spredt tandede. Der findes ingen spindeknude (Neobisiidae) på den frie finger, men på dens plads findes et organ: Galea, gennem hvilken udførselsgangene for spindekirtlen forløber. Galea er slank, gennemsigtig, i spidsen delt i 3 små forlæn- Fig. 35. Larca lata (H. J. Hansen). Chelicere set fra undersiden. gelser. På oversiden af chelicererne sidder flere børster: 1 nær den frie fingers spids, 2 på den faste finger og 3 på hånden. Pedipalperne: Hånden lang og slank med næsten parallelle sider. Fingrene er kortere end hånden (1:1,25). Håndens over- flade er så stærkt knudret, at det ses på håndens kontur (forst. 66 x) (fig. 4 D). Hos unge individer er knuderne mere skælagtige. Fingrenes skærerand er forsynet med tætstillede, korte tænder. På den frie og faste finger findes der henholds- vis 2 og 7 sansehår. Tibia, femur og trochanter er som hånden knudret på overfladen. Tibia er kølleformet, femur længere 59 end cephalothorax. Ganglemmernes overfladestruktur består af skælagtige knuder (ses på konturerne fig. 10), og lemmernes længde tiltager stærkt bagtil (1:1,46). To tarsalled tilstede. På de to forreste lemmer består femur af et længere grundled og et kortere og tykkere endeled. På 3. og 4. par lemmer udgør længden af basifemur knapt ”/, af telofemurs længde. Larca lata er kun taget nogle få gange her i landet i tiden fra sidste halvdel af forrige århundrede til 1939. Den er fundet i Jægerspris Nordskov flere gange, i Dyrehaven og ved Langensø på Fyn. I Sverige er den fundet på Gotland. Danmark og Sverige er de eneste lande, Larca lata hidtil er fundet (Lohmander meddeler i brev (?"/, 60) at have ind- samlet et stort materiale af Larca lata taget på mange lokaliteter fordelt over Sydsverige op til Uppsala). 3. Underorden Cheliferinea. Denne store underorden deles i to overfamilier: Cheridiides og Cheliferides. I Danmark findes der repræsentanter for følgende familier: Cheiridiidae, Chernetidae og Chelife- rada 6. Oversigt over overfamilierne. 1. Femur på alle ganglemmerne udelte; på de 2 for- reste benpar findes der intet spor (dansk art) eller ubetydelige spor efter en tidligere deling i en. basi- og tleloljemur.….. 1. Gheiridiides (p. 59), 2. Femur på de to forreste par ganglemmer tydeligt delt i en basi- og telofemur, og på de to bageste par findes kun en grænselinie mellem de to sam- mensmeltede ledstykker.... 2. Cheliferides (p. 62). 1. Overfamilie Cheiridiides. Denne overfamilie er her i landet kun repræsenteret ved en enkelt art hørende til familien Cheridiidae Chamb. 60 Cheiridiidae. Cephalothorax granuleret, fortil smal og kantet- afrundet, panderanden udrandet. Der findes en meget tydelig tværfure (fig. 36). Børsterne undertiden kølle- formet. Lamina exterior på chelicererne veludviklet, flagellum med 2—3 børster. Fast palpefinger med gift- apparat. Benene 5- el. 6-leddet. Femur er enten udelt (fig. 5D) eller er delt i basi- og telofemur, og i sidste fald står delingslinien skråt på leddets længdeakse. Coxae berører næsten hinanden i midtlinien. To under- familier, af hvilke kun Cheridiinae er repræsenteret hos os. Cheiridiinae. Chephalothorax med el. uden øjne. Børsterne små, tandet eller større, kølleformet, altid bøjet. Tergiterne delt. Anus ventralt. Flagellum med 3 børster. Femur er på alle lemmer udelt eller højest med en meget utydelig deling. Tarsus kortere eller højest så lang som tibia. I Danmark kun en art. Til denne underfamilie hører også slægten Apocheiridium, af hvilken arten A. ferum (E.Sim.) er taget i Finland og i Pommern. Den er kendt fra Sydfrankrig, Schweiz, Italien og Sardinien. Den synes efter fundene i Nordeuropa at være østlig form, der muligvis kan dukke op hos os. 1. Cheiridium Menge. Cephalothorax synes delt i hoved og bryst på grund af den meget tydelige tværfure, og den laterale kontur fremhæver dette forhold (fig. 36). 2 små øjne. Overfladen jævnt knudret. Børsterne små og højest fint tandet, ofte bøjede. Fra oversiden ses kun 10 ab- dominaltergiter, alle delte. Galea lille med 2—3 små tænder på spidsen (fejlagtigt angivet som ugrenet hos Beier 1932). Flagellum med 3 utandede børster, den forreste kan dog være fint tandet på forkanten og er så tyk som de to øvrige tilsammen. Pedipalpens tro- 61 Chanter med 2 kraftige, bagudrettede knuder; jævn overgang (stump vinkel) mellem femur og dens stilk; den bevægelige palpefinger med 2 sansehår. Femur på gangbenene udelt. Cheiridium muscérum (Leach) (fig. 5 D, 36). Hele lege- met har en karakteristisk pæreformet kontur, bredest over den bageste del af kroppen. Cephalothorax kortere end bred- Fig. 36. Cheiridium muscorum Leach. De to punkterede sansehår udgår fra den frie finger, de øvrige fra den faste finger. den målt ved bagranden (1:1,3), bagranden er ca. 4 gange så lang som den svagt udrandede forrand. På dorsalsiden af cephalothorax findes kun een, men meget tydelig tværfure, der tilsyneladende deler cephalothorax i hoved og bryst. Overfladen mat, tæt kornet. Pedipalper og cephalothorax kun lidt mørkere end abdomen. På oversiden af abdomen ses kun 10 tergitter, der alle er delt i midtlinien. Der er i det ydre kun ringe forskel mellem 3 og 9. Chelicererne er meget små, deres samlede bredde ikke større end den smalle forrand på cephalo- thorax. Lamina exterior og serrula interior tilstede, serrula exterior med 9 flige. Flagellum med ca. 3 børster, af hvilke den forreste kan ivære fint tandet og er lige så tyk som de 62 øvrige tilsammen. De to børster på den faste finger meget lange. Galea med 2—3 små Tænder i spidsen (3). Overfladen uden synlig skælstruktur. Pedipalperne: Hånden og fingrene omtrent af samme længde, knapt så slanke som f. eks. hos Ch. cancroides. Tandrækken når ikke til fingrenes basis, den frie finger med 2 sansebørster, den faste med 7. Tibia tykkest over midten; femurs bagrand kun svagt buet, jævn overgang fra stilk til skaft. Palpens trochanter med skarpt afsat, slank og kort stilk, og begge de kaudale knuder stærkt fremtrædende (fig. 36). Pedipalpernes overflade med en tæt småknudret skælstruktur. Ganglemmerne: Tarsus 1-leddet, uden fremtrædende sansehår. Femur ikke delt i to afsnit (fig. 5 D). Alle kløer er simple. Ganglemmernes overflade- struktur så knudret-skællet, at konturen bliver tydelig tandet. Skællene store og lette at iagttage selv helt ud på tarsus. Denne art synes at være udpræget kosmopolitisk. Den er fundet i alle vore nabolande: Norge, Sverige, Finland, Tysk- land. I Danmark er den kun fundet få gange, men en nærmere eftersøgning vil rimeligvis vise, at dens udbredelse er større end hidtil vist. Den findes i tilknytning til mennesker, såvel i boliger som i andre bygninger, såsom under tapet, brædder, i hø og affald og i fuglereder m. v. 2. overfamilie Cheliferides. Denne overfamilie er her i landet repræsenteret ved to af dens fire familier, nemlig ved familierne: Cherne- tidae Chamb. og Cheliferidae Hagen. Oversigt over familierne. 1. Palpefingrene har inden for tandrækken en eller flere accessoriske tænder (fig. 37). Cephalothorax med 1 eller 2 tydelige tværfurer. Øjne mangler, lys øjenplet kan forekomme 1. Chernetidae (p. 63). 2. Palpefingrene uden accessoriske tænder inden for tandrækken. Cephalothorax med 2 tværfurer. De i Danmark forekommende arter med et par Så)" FØRES ERE FØRE FIRE ENE DSE SANSER 2. Cheliferidaec(p. 96). 63 1. familie Chernetidae. Cephalothorax sædvanlig længere end bred, fortil afrundet og med 1 eller 2 tydelige tværfurer; under- tiden er bageste tværfure utydelig. Øjne mangler hos alle danske arter, undertiden dog en lys øjenplet. Ter- giterne er delt i midtlinien, de forreste og det sidste kan være udelt. Kroppen er glat eller kornet. Børsterne Fig. 37. Klosakse af A: Allochernes dubius (Cambridge). b = børste. B: Lamprochernes nodesus (Schrank); C: Toæzochernes panzeri (C. L. Koch). på krop og palper er oftest kølleformede, men kan være simple. Pedipalperne er kraftige, og kun den frie finger har giftkirtel. Begge fingre har en eller flere accessori- ske tænder indenfor tandrækken; den faste finger har 8, den frie finger 4 sansehår. Tarsus IV med eller uden sansehår. Kløerne simple eller tandet. Oversigt over slægterne. 1. Kroppen glinsende, glat, ikke kornet. Kun den forreste (sjældnere også den bageste) tværfure på cephalothorax tydelig; den bageste utydelig eller mangler. Børsterne på kroppen og palperne simple eller fint tandede. Tibia IV med, sjældnere 64 uden sansehår (Anthrenochernes). Flagellum med 3 børster; tarsus IV med et sansehår på den PROS ale harer Ro SDS LEAR ABER PAR Krop og børster som ovenfor. Stor art, 4—5 mm, tydelig øjeplet, meget plump pedipalpehånd. Tarsus IV med et sansehår på den distale ”"/,. Flagellum med 4 børster 74iDendrøchérnes (Ccyrneus)(p.:95): Kroppen mat, tydeligt kornet. Begge tværfurer på cephalothorax tydelige; sjældnere er den bageste mindre tydelig. Børsterne på kroppen og pal- perne oftest tandede og mere eller mindre tyde- ligt kølleformede, sjældent kun tandede. Tibia IV uden sansehår. Serrula interior med 4 tandede Mee RASKE es se ALENE Ild aa ØR 3: Kun forreste tværfure på cephalothorax, den bage- ste utydelig eller mangler. Tibia IV med sanse- hår. Serrula interior distalt med 5 tandede flige (fig. 38). Pedipalpefinger med 1 accessorisk tand inden for tandrækken (fig. 37 B) 1.-Lamprochérnes (p165): Begge tværfurer på cephalothorax tydelige. Tibia IV uden sansehår. Serrula interior med 4 tandede flige. Pedipalpefinger med ca. 5 accessoriske tænder inden for tandrækken 2; Anthrenochérnes (p,.7A):. Pedipalpefingrene med 1 accessorisk tand inden for tandrækken (fig. 43 B. og 45 A). Øjne og øjenplet mangler. Børsterne på kroppen og palperne tandede og mere eller mindre kølle- formede. Sansehår på 11. abdominalsegment til- stede eller mangler. "Tarsus: TV med eller uden sansehår. Flagellum med:3 børster. De Å. Pedipalpefingrene med en række accessoriske tæn- der inden for «tandrækken (fig:37.C'' og 52 B). Øjne mangler altid, øjenplet mangler oftest. Børsterne på kroppen og palperne oftest tydeligt 65 kølleformede, sjældnere blot tandede. Sansehår på 11. abdominalsegment til stede. Tarsus IV med eller uden sansehår. Flagellum med 3 eller BME NER RSS oase se kenneler fire rr sed o. 4. Tarsus IV med sansehår (fig. 43 C). 11. abdominal- segment med sansehår (fig. 44). Børsterne på krop- pen og pedipalperne ret lange, tandede eller svagt kalleformede. 2655: 3. Pselaphochérnes (p. 76): Tarsus IV uden sansehår (fig. 45 C). 11. abdominal- segment med eller uden sansehår. Børsterne på kroppen og pedipalperne tandede, oftest tydeligt kølleformede (fig, 46)... 4. Allochérnes (p. 79). 5. Overfladen på kroppen svagt småknudret. Øjne mangler, øjenplet tilstede eller mangler. De to tværfurer på cephalothorax begge tydelige eller kun den forreste tydelig. Børsterne på kroppen og pedipalperne tandede eller mere eller mindre kølleformede, hos danske arter tydeligt kølle- formede. Tarsus IV med eller uden sansehår. Flagellum med 4 børster (fig. 49 B). Pedipalpe- hånden slankere end hos Chernes, stilken fra- regnet ca. 2,8 gange så lang som bred. Palpe- fingrene så lange som eller lidt længere end GE tt kan 1) FERM SSP Eo Fee SEES 5.)Toxochérnes (p. 86). Overfladen på cephalothorax med bitavlelignende struktur og 2 tydelige tværfurer. Øjne eller øjenplet mangler. Børsterne på kroppen og pedipalperne udpræget kølleformede. Tarsus IV uden sansehår. Flagellum med 3 børster (fig. 52 A). Pedipalpehånden kraftig, stilk fraregnet, da ca. 2,5 gange så lang som bred. Palpefingrene kortere end. hånd — stilk 5 445 s.Chernes (p. 92). 1. Lamprochérnes Tomåsvary. Cephalothorax længere end bred med afrundet eller meget svagt kantet panderand; omtrent midt på dor- Meinertz: Mosskorpioner og Mejere. 5 66 salsiden findes en meget tydelig og skarpt afsat tvær- fure samt nær bagranden en svag og utydelig tværfure, der kan være helt forsvundet (L. godfreyi (Kew)). Oversiden er mat-glinsende. Øjne mangler, men der kan være lyse, ikke hvælvede pletter i stedet. Tergi- terne er delt i midtlinien; den sidste og de første ter- giter kan dog være udelte. Børsterne såvel på kroppen Fig. 38. Mosskorpioner. A: Chelicere hos Lamprochernes chyzeri (Tomåsvary). B: Lamprochernes nodosus (Schrank), chelicere. C: Klosaks hos Lamprochernes godfreyi (Kew). som på lemmerne er lange; de er simple, d.v.s. til- spidsede — sjældnere fint tandede. Sansehår på 11.bag- kropsled (fig. 40 og 42). Galea er stærkt grenet;”1"hvert' fald" hos ”htinnen; Serrula exterior med 16—20 flige, serrula interior distalt med 5 tandede flige. Flagellum med 3 børster, den for- reste med tandet forkant (fig. 18 og fig. 38 A, B). Pedi- palpens frie finger med, den faste uden giftapparat ; begge fingre med accessoriske tænder uden for skære- randen (fig. 4E, 37B og 38C). På 4. benpar findes 1 sansehår distalt på tibia, og på tarsus ligeledes 1 san- 67 sehår, men placeret på ledstykkets proximale halvdel (fig. 39). Tarsus 1-leddet. Kløerne simple (fig. 8). Der er kun ringe sekundær kønsforskel. Oversigt over arterne. 1. Panderanden på cephalothorax ikke jævnt afrun- det, både midterfeltet og sidefelterne er noget Fig. 39. Ganglemmer hos mosskorpioner. — AÅ: Lamprochernes chyzeri (Tomåsvary). b = børste. — B: Lamp. nodosus (Schrank). — C: Lamp. godfreyi (Kew). I = 1. benpar; IV = 4. benpar. affladet (fig. 40 A). På dorsalsiden findes om- trent på midten en meget tydelig tværfure og en svag og utydelig fure nær bagranden. De to kaudale knuder på pedipalpens trochanter er veludviklede og med omtrent retvinklet hjørne (fig. 40 A). Palpefemur stærkt hvælvet på yder- siden, bredest bag midten og går jævnt over i stilken. Sansehåret på tarsus IV er placeret på den proximale halvdel (fig. 39 A). Sansehår på 11. bagkropsled (fig. 40 B). Grænselinien mellem basi- og telofemur på 4. benpar står tydelig skråt på lænsdeaksens. 21402. lathyaeri (p. 68). 5% 68 Panderanden på cephalothorax jævnt halvkreds- formet. På dorsalsiden findes omtrent på midten en meget tydelig tværfure og ingen eller en svag og utydelig fure nær bagranden. De to kaudale knuder på pedipalpens trochanter har tydeligt afrundede hjørner (fig. 41 og 42 A). Palpefemur er skarpt afsat. mod stilken. …… 0. 2: sun EKO År 2. Sansehåret på tarsus IV er fæstet på den proxi- male trediedel (fig. 39 B). Den kaudale tværfure på cephalothorax er svag og utydelig (som hos L. chyzeri (Tom.)). 4 lange sansehår på, 11.ster- BL. 0074 på VE tere. 500; 2. nodøsus (p./70). Sansehåret på tarsus IV er fæstet nærmere midten (på mellemste trediedel) (fig. 39C). Grænselinien mellem basi- og telofemur på 4. benpar er min- dre skrå end hos de to ovennævnte arter. Ingen kaudal tværfure på cephalothorax. 4 lange san- séhår på 11. stermt' samt'4. på. 1L.tersit De mediale sansehår på tergiten er tættere stillet nd hos Kodos, Ms DR 3. godfreyl (pp: 724 1. Lamprochérnes chyzeri (Tornåsvary) (fig. 4E, 38A, 39A, 40). Chephalathorax længere end bred (1,3:1). Den forreste rand ikke regelmæssigt afrundet; både midterfeltet og hjørnerne er noget affladet (fig. 40A). Oversiden med to furer, af hvilke den forreste er dyb og skarp, den bageste svag og utydelig. Overfladen er ligesom på bagkroppen mat- glinsende, forsynet med få dels simple, dels svagt i spidsen tandede børster. Chephalothorax og pedipalperne mørkbrune med rødlig tone, tergiterne brune, ganglemmerne og chelice- rerne lysere. Tergiterne er delt i midtlinien, dog kan de to for- reste samt 11. være udelte eller utydeligt delte. Chelicererne er små, udgør i bredde tilsammen ca. ”/, af bagranden på cephalothorax. Lamina externa på den faste finger tydelig. Serrula interior distalt med 5 tandede flige og basalt med en bred udelt lamel (fig.:38 A). Serrula exterior med ca.17 aflange lapper, hvoraf de 2—3 bageste er lidt længere end de øvrige. 69 Flagellum består af 3 på række stillede børster; den forreste af disse er længst og tydeligt tandet på forkanten). Fingrenes tænder som hos L.nodosus. Galea med 6—8 flige (9). De tre børster (2 nær basis af den faste finger, 1 distalt på den frie finger) på dorsalsiden af fingrene er lange og slanke; på hån- den findes der 3—4 korte børster, af hvilke 1 el. 2 er tandede nær spidsen. Håndens overflade er svagt skællet. Pedipalperne: Fig. 40. A: Lamprochernes chyzeri (Tomåsvary). — B: Sansehårene på bagkroppens sidste led hos L. chyzeri. Hånden længere end bred (3:2), stilken fraregnet, jævnt buet på ydersiden. Den frie finger omtrent lige så lang som hånd + stilk (fig. 4E). Fingrenes skærerand er forsynet med tænder omtrent til basis. Den frie finger har en accessorisk tand på indersiden nær skæreranden. Den faste finger har i sin distale halvdel 4 accessoriske tænder på ydersiden tæt op mod skære- randen. Den frie finger er forsynet med 4 trichobothrier, den faste med 8. Overfladen af hånd og finger er småknudret lige- som de øvrige led i pedipalpen. Børsterne simple eller sjæld- nere svagt tandede nær spidsen. Tibea stærkt hvælvet på inder- siden, mindre stærkt på ydersiden. Femur stærkt hvælvet på ydersiden, bredest bag midten. Trochanters to knuder er vel- 70 udviklede, begge med retvinklet spids; set ovenfra rager den øvre knude længst ud (fig. 40A). Ganglemmerne tiltager i længde bagtil (2:3). 1. benpars femur tydelig tvedelt, basi- femur kortere end telofemur (4:7); — 4. benpars tarsus og tibia er på ydersiden forsynet med et sansehår, på tarsus på den proximale ”/, på tibia nær den distale ende (fig. 39A). Skillelinien mellem basi- og telofemur er skråt stillet. Telo- femur mindst dobbelt så lang som basifemur (2.3:1). Gang- lemmernes børster er overvejende simple; på ydersiden af led- stykkerne findes der dog et anseligt antal i spidsen svagt tan- dede børster (fig. 39A). Overfladen med svag, men tydelig skælstruktur. Bagkroppen. På bagranden af tergiterne findes en række simple børster. På midten af hver tergit (undt. de forreste) findes der en 1. børste tæt ved den dorsale midtlinie. På 11. tergit findes der 2 lange medialt stillede sansehår (fig. 40B). På den tilsvarende sternit findes der 4 sansehår, to mediale og to laterale. Opnår en længde på: indtil 2,5 mm. Arten må her i landet betragtes som en synanthrop art. Den er fundet i København og Nordsjælland, i haver, i kompost og lignende steder; et par fund er dog gjort i det fri. Lomander har fundet arten på Gotland og i Sydsverige, altid under bark på syge eller døde bævreaspe. Beier (1932. II) angiver følgende europæisk udbredelse for arten: Italien, Schweiz, Sydslavien, Rumænien, Ungarn samt England. Yderligere foreligger der fund fra Letland og Estland. (2. Lamprochérnés noddsus "(Schrank) (ig. :5 737] 38B, 39B, 41). Cephalothorax kun lidt længere end bred (1,1:1). Panderanden afrundet som hos L. godfreye. Oversiden med een bred og tydelig tværfure omtrent på midten, samt bag denne en svag og utydelig tværfure som hos L.chyzeri (fig. 41). Dorsalsiden af cephalothorax og abdomen er mat- glinsende, meget svagt kornet. Cephalothorax og pedipalperne er rødbrune, kun lidt mørkere end tergiterne. Ganglemmerne meget lysere, brunlige. Tergiterne er delt i midtlinien, dog kan de to første og 11. tergit være udelte. Chelicererne (fig. 38 B) er små og udgør tilsammen i bredde mindre end halvdelen af bagranden på cephalothorax. Lamina externa og serrula in- 71 terior som høs L. chyzeri. Serrula exterior med indtil 17 aflange lapper, af hvilke 2—3 bageste er længst. Flagellum tom hos L. chyzeri, men forreste børste har spinklere tæn- der end høs denne. Galea er mere stump end hos slægtens to øvrige arter og er forsynet med ca. 5 grene. Den frie fingers terminal- og subapikaltand er omtrent lige store, den faste fingers tænder er lidet fremtrædende, bortset fra terminal- Fig. 41. Lamprochernes nødøsus (Schrank). tanden, der ligesom L. chyzeri og L. godfreyi har 3 fine takker på indersiden. De 3 lange børster på dorsalsiden af fingrene som hos L. chyzeri. På hånden findes der ud for den frie finger 1 kortere børste, og ud for den faste finger 2 børster, alle simple eller højest med et par meget fine tæn- der nær spidsen. Pedipalperne. Hånden (fig. 37 B) længere end bred (7:5), stilken fraregnet, næsten flad på ydersiden. Den frie finger lidt længere end hånd + stilk. Fingrenes skærerand med tænder omtrent til basis. Den frie finger har ligesom de to øvrige arter en accessorisk tand på indersiden nær skære- randen; den faste finger har distalt på ydersiden nær skære- 12 randen 3—4 accessoriske tænder. Trichobothrier (4 + 8) som hos L. chyzeri. Overfladen på pedipalperne er fint knudret. Håndens og fingrenes børster er simple, sjældent med en svag tand nær spidsen. Tibia lidt stærkere hvælvet både på inder- og ydersiden. end hos L. chyzgeri.… Femur skarpt. afsat:som hos L. godfreyi. Trochanters knuder afrundet (fig. 41). Gang- lemmerne tiltager i længde bagtil (4:7). Kløerne simple (fig. 8). Første benpars femur tydeligt tvedelte, telofemur omtrent dobbelt så lang som basifemur. 4. benpars tarsus og tibia hver forsynet med et sansehår, på tibia distalt og på tarsus proximalt. Håret på tarsus deler denne både hos L. nodosus og L. chyzeri i forholdet 3:8 (fig. 39 B). Grænselinien mellem telo- og basifemur på 4. benpar omtrent som hos L. godfreyi. Længdeforhold mellem de to ledstykker som hos L. chyzeri. Ganglemmernes børster er overvejende simple, sjældnere med fine tænder nær spidsen. Bagkroppen. Børsterne på bagkrops- ringene som hos L. chyzeri. Bageste sternit med 4 lange føle- hår. Tergiten ligeledes med 4 lange følehår, men de 2 mediale er ikke stillet så tæt som hos L. godfreyi. L. nodosus er hidtil ikke fundet i Danmark, ej heller i Norge og Finland, men den er fundet flere steder i Sverige under sådanne forhold, at det må formodes, at den også kan træffes i Danmark. Den er således fundet i kompost, mist- bænke samt fastklamret på ben hos fluer. Den er fundet ad- skillige steder i Tyskland, forekommer iøvrigt i adskillige europæiske lande, samt Nordafrika. Den synes i Europa over- vejende at være knyttet til gartnerier og lignende virksom- heder.] 3. Lamprochérnes godfreyi (Kew) (fig. 18, 38C, 390, 42A, B). Cephalothorax længere end bred (1,25:1). Pande- randen jævnt afrundet. Oversiden er forsynet med een bred og tydelig tværfure, og der er ikke som hos L. chyzeri an- tydet nogen fure bagved denne. Dorsalsiden på cephalothorax er ligesom på abdomen mat-glinsende, svagt kornet. De få børster er korte og sædvanlig simple. Pedipalperne og cepha- lothorax er rødbrune, mørkere end de brunlige tergiter, gang- lemmerne bleggule. Tergiterne er delt i midtlinien, den første (og 11.) dog oftest meget utydeligt delt. Chelicererne er små, 73 udgør tilsammen mindre end det halve af bagranden på cephalothørax. Lamina externe på den faste finger er mindre og kortere end hos L. chyzeri. Serrula interior som hos L. chyzeri. Serrula exteriør med indtil 20 aflange lapper, af hvilke den bageste er næsten dobbelt så lang som de øvrige. Flagellum som hos L. chyzeri, men den forreste børste har Fig. 42. A: Lamprochernes godfreyi (Kew). — B: Sansehår på bag- kroppens sidste led hos L. godfreyi. færre tænder (fig. 18 og 38A). Galea har hos 9 ca. 6 grene i spidsen, høs 3 oftest kun 3 grene (fig. 18b). Tænderne på fingrene som høs L. nodosus. De 3 lange (2 + 1) børster på fingrene som høs L. chyzeri. Hånden med 3 korte, simple børster, hvoraf den mediale kan være svagt tandet. Ingen synlig overfladestruktur på hånden. Pedipalperne. Hånden længere end bred (7:5) (stilken fraregnet), fladere på ydersiden end høs L. chyzeri (fig. 38C). Den frie finger omtrent lige så lang som hånden +— stilk. Fingrenes skærerand med tænder 14 omtrent til basis. Den frie finger har ligesom L. chyzéri en accessorisk tand på indersiden nær skæreranden, og den faste finger har i sin distale halvdel 3—4 sådanne tænder på yder- siden ligeledes tæt op mod skæreranden. Trichobothrier som hos L. chyzeri. Overfladen på pedipalpen er småknudret. Håndens og fingrenes børster er simple, sjældent med en meget svag tand. Tibia omtrent som hos L. chyzeri. Femur skar- pére afsat: mod stilken end hos L. chyzeri' (ig: 42068 40 A). Trochanters to knuder med afrundede hjørner, og den øvre knude rager — set ovenfra — ikke ud over den nedre. Ganglemmerne tiltager i længde bagtil (2:3). 1. benpars femur tydelig todelt, telofemur ca. dobbelt så lang som basifemur. 4. benpars tarsus og tibia hver forsynet med et sansehår pla- ceret som høs L. chyzeri og L. nodosus. Dog er håret på tarsus placeret på den mellemste "/,. Håret deler tarsus i for- holdet 7:11. Grænsen mellem basi- og telofemur mindre skrå end hos L. chyzeri- (fig. 39G”og "39 AA); og"længdeforholdet mellem basi- og telofemur ca. 1:2,6. Ganglemmernes børster er overvejende simple; hvor der findes tænder, er disse små og spinkle, og børsterne bliver ikke derved kølleformede. Bag- kroppen (fig. 42 B). Børstebeklædningen som hos L. chyzeri. Både på 11.tergit og 11. sternit findes der 4 sansehår; de 2 mediale sansehår på tergiten er tættere stillet end hos L. nodosus. Lamprochernes godfreyi er Kun taget nogle få gange her i landet (København) under lignende forhold som L. chyzeri. Den er rimeligvis en synanthrop form; der er dog nogen sandsynlighed for, at den kan findes på andre lokali- teter. 2. Anthrenochérnes Lohmander 1939. Cephalothorax glinsende, længere end bred, fortil afrundet; to tydelige tværfurer. Øjne eller øjenpletter mangler. Tergiterne — undtagen den sidste. — delt, Børsterne på krop og pedipalper ret lange, tilspidsede, ofte fint tandede i spidsen, aldrig kølleformede. Chelicererne: Flagellum med 3 børster, den forreste størst og ensidigt tandet. Galea grenet; serrula exterior 15 med 18 flige. Serrula interior med 4 tandede flige. Pedipalperne forholdsvis kraftige; kun den frie finger synes at have giftapparat; begge fingre med accesso- riske tænder uden for skæreranden. Sansehåret på tarsus IV står mellem basis og midten af leddet; tibia IV uden sansehår. Kun 1 art i Danmark. 1. Anthrenochérnes stéllae Lohmander. Che- phalothorax og abdominaltergitterne gråbrune, pedi- palperne orangerødlige, gangbenene meget lyse, svagt rødliggråbrune. Ud over karaktererne nævnt under slægten følgende:” XI. tergit og--sternit hver med 4 lange sansehår. Begge palpefingre med 4—6 (5) acces- soriske tænder. Største kroplængde hos 92 ca. 2,6 mm (se iøvrigt slægtskaraktererne). Denne art er 1938 taget i Sverige (Gåteborg) i adskillige eksemplarer (i en brevlig meddelelse af 1956 giver Lohmander den oplysning, at arten ikke er taget siden). I Danmark er den (9) fundet i Jægersborg Dyrehave i 1886 sammen med Pselaphochernes scorpioides, Allochernes wideri, Taxochernes pangeri og Larta-lata;Eohmander frem- hæver, at selv om arten i flere henseender, især børstebeklæd- ningen på krop og palper, viser stor overensstemmelse med slægten Lamprochernes, så kan den ikke uden videre pla- ceres i denne slægt på grundlag af Beiers afgrænsning af slæg- ten. Sansehårene på pedipalpefingrene har en afvigende pla- cering, og cephalothorax har.2 tydelige tværfurer; 'Tibia IV er også uden sansehår. Genitalapparatet hos hannen stemmer ikke overens med de nordiske Lamprochernes-arters, men viser stor lighed med genitalapparatet hos Pselaphochernes scorpioides. Af disse grunde opfører Lohmander den nye art, Anthrenochernes stellae Lobhm. under en ny slægt. Lohmander har senere på min anmodning undersøgt antallet af tandede flige på serrula interior hos denne art og fundet, at dette var 4, altså som hos Pselaphochernes og ikke som hos Lamprochernes, der har 5 sådanne flige. På grundlag af dette i forbindelse med de øvrige karakterier hos A. stellae vil jeg anse Lohmanders opstilling af en ny slægt fuldt for- svarligt. 16 3!:- Pselaphochérnes+Befer. Cephaålothorax lærigere' end bred, med"2"Tydehss tværfurer, den bageste svagest. Overfladen groft kor- net. Der findes hverken øjne eller øjenpletter. Tergi- terne; kornet, "den milthnien ; "sidste teret mer sansehår. Børsterne på kroppen og pedipalperne er Fig. 43. Pselaphochernes scorpioides (Hermann). A = chelicere; B = klosaks; C: I og IV = 1. og 4. gangben. lange, tandede og svagt kølleformede. Flagellum med 3. børster. Pedipalperne ret kraftige, overfladen kornet. Den frie finger oftest længere end hånden. På begge fingre findes der medialt for skæreranden kun 1 accessorisk tand. Den faste finger er ligesom den frie forsynet med en gifttand. Tarsus 1-leddet. Kløerne simple og 4. benpars tar- sus er forsynet med et sansehår på proximale halvdel. Kun 1 art er fundet i Danmark. 1. Pselaphochérnes 'scorpiocoides. (Hermann) (fig 43; 44). Cephalothorax længere end bred (4:3); panderanden af- | rundet; overfladen med 2 tydelige tværfurer. Cephalothorax og pedipalperne brune, tergiterne lidt lysere; ganglemmer og chelicerer blege. Børsterne overvejende »kølleformede«. Over- fladen mat, knudret. Tergiterne, med undtagelse af den sidste, delt i midtlinien. Ringe sekundær kønsforskel. Chelicererne SELE Fig. 44. Pselaphochernes scorpioides (Hermann). (fig. 43A) små, tilsammen i bredde mindre end ”/, af bag- randen på cephalothorax. Lamina externa på den faste finger veludviklet. Serrula interior med 4 tandede flige, bagtil fortsat af en bred lamel. Serrula'exterior med ca: 17 aflange flige, af hvilke den bageste er længst. Flagellum består af 3 i række stillede børster, af hvilke den forreste er længst og meget kraftig og groft tandet på den forreste kants distale ”/,. Den frie fingers terminal- og subterminaltand omtrent lige store. Galea hos 2 stor, udbredt og med ca. 6 flige. På dorsalsiden af fingrene: 1 børste distalt på den frie finger, 2 lange ved basis 78 af den faste finger; på håndens dorsalside findes der 1 børste ud for den frie finger, 2 ud for den faste finger. Den yderste af disse er altid, den inderste ofte, tandet i spidsen. Pedipalperne har tydelig kornet overfladestruktur også på coxa. Hånden slank, længere end bred (5:3), stilk fraregnet, flad på yderkan- ten (underkanten). Den frie finger ca. så lang som hånden uden stilk (fig. 43 B). Fingrenes skærerand med tænder omtrent til basis. Både den faste og den frie finger har midt på den distale halvdel en accessorisk tand inden for tandrækken, begge fing- rene har desuden 5—8 accessoriske tænder lige uden for skære- randen. Den frie finger har 4 (5), den faste 8 (9) trichobothrier. Hån- dens børster er dels simple, dels »kølleformede«. Pedipalperne er i det hele mere robuste end f. eks. hos A. wideri. 'Tibia ér stærk hvælvet på indersiden, forholdet mellem bredde og længde uden stilk som 1:1,4. Femur stærk men jævnt hvælvet på ydersiden; forhold mellem bredde og længde som 1:1,9. Trochanterknuderne afrundede. Ganglemmerne (fig. 43C) til- tager i længde bagtil (ca. 2:3). På 1. benpar er længdeforhol- det mellem basi- og telofemur ca. 1:2, på 4. benpar 1:3. Der findes 1 langt sansehår lidt proximalt for midten af 4. tarsus, men ingen på tibia. Børsterne er dels simple, dels svagt tan- dede nær spidsen, dels tydeligt kølleformede, dels som en af- stumpet svømmefodstype; overfladestrukturen skællet. Sidste tergit (fig. 44) er forsynet med 2 lateralt stillede sansehår på bagkanten, sidste sternit ligeledes med 2 lataraltstillede sanse- hår på bagkanten samt 2 medialt stillede midt på pladen. Alle de øvrige børster på dette led er »kølleformede«. De øvrige halve tergiter er forsynet med indtil 7 »kølleformede« børster. Længde: ,ca..2 mm. Arten er fundet her i landet på Sjælland, Møn, Lolland, Bornholm og i Nordjylland. En stor del af fundene stammer fra bygninger, gartnerier, væksthuse, kompost og viser, at den optræder udpræget synanthropt, men den er tillige fun- det i det fri under sten, under bark på kastanie og bøg, i trøsket bøgetræ, egetræ og poppel; i et enkelt tilfælde er den fundet i sigtning fra et spidsmusebo. Den er fundet ret udbredt i den sydlige del af Sverige, ligesom den gennem et par fund 79 er påvist i Norge. Den er tillige fundet i Letland og Tyskland. Findestederne svarer til de danske, men der angives tillige, at den er taget i myre- og humleboer. 4. Allochérnes Beier. Cephalothorax længere end bred, 2 tydelige tvær- furer; overfladen oftest groft kornet. Både øjne og øjenpletter mangler. Tergiterne kornede, delte i midt- linien; sidste tergit dog udelt. Børsterne på kroppen og pedipalperne er tandede, mere eller mindre stærkt kølleformede. Flagellum med 3 børster. Pedipalperne jævnt slanke med kornet over- flade. Den faste finger såvel som den frie forsynet med gifttand. Antallet af accessoriske tænder undertiden reduceret. Tarsus på 4. benpar uden sansehår. Oversigt over arterne. 1. Cephalothorax med 2 tydelige tværfurer. XI. ab- dommalserment uden sansehar 000805 kikke å år Den bageste tværfure på cephalothorax mindre tydelig. XI. abdominalsegment med sansehår: sidste tergit med 2, sidste sternit med 4 sanse- hår. Femur, tibia og tarsus på 4. benpar 3 gange så lange som brede. Længden af basi- og telo- femur. på 1:-benpar-som 2:33... 3. dubius (p. 84). Sidste tergit og sternit hver med 2 sansehår. Fe- mur, tibia og tarsus mere end 4 gange så lange som brede. Længden af basi- og telofemur på i sbeltpar ;som (ås ss 4. peregrinus (p. 86). 2. Panderanden svagt men tydeligt kantet (fig. 46). Forholdet mellem pedipalpehåndens bredde og længde (stilken fraregnet) er hos g 1,40 og hos 2 1,63. (De tilsvarende tal for hånd + fingre — stilk er: % 3,00 og 2 3,40). Længde/bredde på palpefemur uden stilk er hos 3 2,20 og hos 2 2,62. Palpefemurs indre rand flad eller svagt 80 konkav på de distale ”/,. Den frie palpefinger med 2—3 (sj. 1 eller 4), den faste med 3 (2) sj. 4 accessoriske tænder uden for tandrækken 1. mwideridp-8n: Panderanden næsten ikke kantet (fig. 47A). For- holdet mellem bredde og længde (stilk fraregnet) på pedipalpehånden er hos Z 1,67 og hos 2 1,50. (De tilsvarende tal for hånd og fingre — stilk er hos 2 3,15). Længde/bredde på palpefemur uden stilk er høs $ 3,17 og hos 92 2,53. Palpefemurs indre rand tydeligt konkav. Den frie palpefinger med 4 (5), den faste med 4 accessoriske tænder uden” for Lander KLA 2. pbwelli (p. 83). Slægten Allochernes deles af Beier i. 2. underslægfer: Allochernes og Toxochernes. De to underslægter karak- teriseres ved følgende: Subgen. Allochernes: Overfladen groft kornet. Bør- sternes på kroppen og pedipalperne oftest tydeligt køl- leformede. Reduceret antal accessoriske tænder på pal- pefingrene. Den frie finger uden eller med kun 1 medial accessorisk tand (fig. 45A). Subgen. Toxochernes: Pedipalpen kraftigere end hos den ovennævnte subgen. Børsterne på kroppen og pedi- palperne oftest kun svagt kølleformede. Antallet af accessoriske tænder på pedipalpens fingre ikke redu- ceret (fig,.37 0). Max Beier opfører under underslægten Allochernes føl- gende i' Danmark-'Torekommendevarter: Abwiderk (CE. Koch) og A. powelli (Kew). (Her må uden "i: 1939 af Loh- mander beskrevne nye art Allochernes peregrinus Lohm. indordnes. AÅ. peregrinus kan muligvis også forekomme hos os; den er efter Lohmanders opfattelse en tilfældig indført art). I underslægten Toxochernes opfører Beier — i Danmark forekommende eller muligt forekommende arter — T. pan- zeri (C. L; Køch), 'T; dubitis(Cambr) samt T. migrimanus (E1.). 81 Efter Lohmanders opfattelse”) (1939) bør T. dubius (se fig”37A) samt Ajwideri'og Å. powelli efter Beiers egne diagnoser for de to underslægter indordnes under slægten Allochernes og T. panzeri samt eventuelt T. nigrimanus under slægten Toxochernes, hvorved Beiers 2 underslægter ophøjes til slægter. 1;xA Høchérnes wideri (C:L..Koch),(fig..3, 56,45;.46). Cephalothorax lidt bredere end lang; panderanden let kantet. Fig. 45. A: Allochernes wideri (C. L. Koch), pedipalpefingrene. Bi: Allochernes dubius (Cambridge), den frie chelicerefinger. C: A. dubius, 1. og 4. gangben. Oversiden med 2 tydelige tværfurer. Cephalothorax og pedi- palperne rødbrune; tergiterne lysere og ganglemmer og che- licerer bleggule. Børsterne overvejende »kølleformede« (svøm- mefodstypen, fig. 12). Overfladen på cephalothorax, tergi- terne og pedipalperne er mat-glinsende, besat med regelmæssigt placerede, tætstillede små knuder. Tergiterne er, med undta- gelse af den sidste, delt i midtlinien. Øjne mangler. Ringe sekundær kønsforskel, dog er pedipalperne forholdsvis kraf- tigere (og lidt kortere) hos $ end hos 2. Chelicerernes bredde tilsammen udgør kun ”/, af bagranden på cephalothorax. Lamnha externe (fig73) på den faste finger ikke længere: end fingeren. Serrula interior som hos Toxochernes med 4 tandede +) Forfatteren har samme opfattelse af T. (A.) dubius” systema- tiske stilling som Lohmander, jævnfør fig. 37 A og teksten side 85. Meinertz; Mosskorpioner og Mejere. 6 82 flige bagtil fortsat af en bred lamel. Serrula exterior med 14— 16 aflange flige, den bageste længst. Flagellum består af 3 rækkestillede børster, af hvilke den forreste er længst og groft tandet på den forreste kant. Galea med ca. 5 flige. Den frie fingers terminaltand kun lidt større end subterminaltanden. Følgende børster findes på dorsalsiden: ved basis af den faste finger 2 lange børster, distalt på den frie finger 1 (2) kortere børste og på hånden ud for den faste finger 2 kortere børster, Fig. 46. Allochernes wideri (C. L. Koch). af hvilke den nærmest randen altid er tandet, den anden kan være tandet; ud for den frie finger 1 simpel børste. Pedipal- perne (fig. 45A og 46). Hånden ikke så bred som lang (for- hold hos g 1,40, hos 2 1,63), stilk fraregnet). Den frie finger lige så lang som hånd uden stilk. Fingrenes skærerand med tænder omtrent til basis. Såvel den faste som den frie finger har på den distale halvdel 1 accessorisk tand inden for tand- rækken, og den faste finger har tillige 3 accessoriske tænder lige udenfor tandrækken, den frie finger 2—3 sådanne tænder. Den frie finger har 4 (5), den faste 8 trichobothrier. De øvrige børster på fingrene er simple, dog findes der en del »køllefor- mede« børster på ydersiden af den faste finger. På hånden og de øvrige palpeled er der mange »kølleformede« børster vari- erende fra 2—3 simpelt tandede til den 5—6 tandede svømme- fodlignende børster. Tibias ydre rand jævnt konvex, inder- randens kontur er flad på den distale halvdel. Forholdet mel- lem længden u. stilk og bredden er 2,25. Femurs indre rand 83 er flad eller svagt konkav i de distale ”/,. Samtlige ledstykker (også coxa) har småknudret overfladestruktur. Ganglemmerne (fig. 5C) tiltager i længde bagud (2:3). Kløerne simple. Tarsus 1-leddet. Tibia konkav på den distale halvdel af den ydre rand, mest udpræget på 1. benpar. På første benpar er længdefor- holdet mellem basi- og telofemur som 5:8, på 4. benpar som Fig. 47. Allochernes powelli (Kew). A = cephalothorax og venstre pedipalpe; B = spidsen af chelicerernes fingre. 1:3. Intet sansehår på 4. tibia. Børsterne er dels simple, dels »kølleformede«, overvejende af svømmefodstypen med indtil 7 tænder. Overfladestrukturen er tydelig skællet. Skællene så store, at lemmernes konturlinie bliver tandet. Såvel sidste tergit som sidste sternit er uden sansehår; der findes kun »kølleformede« børster på 11.led. A. wideri kan opnå en størrelse på indtil 2,7 mm. Arten er udbredt over det meste al Europa. Her i landet er den fundet på Sjælland, Lolland, et par af fundene i gamle egetræer og i myreboer. Arten forekommer ligeledes i Sverige. 2. Allochérnes powelli (Kew) (fig. 47). Cephalothorax så lang som bred eller lidt længere end bred. Panderanden 67 84 mindre kantet end hos A. wideri. Oversiden med 2 tydelige tværfurer. Børsterne på oversiden af dyret er overvejende »kølleformede«, men synes at være mindre og knap så talrige som hos A. wideri. Overfladestrukturen ganske som hos denne, men med færre og mindre børster på dorsalsiden. Øjne mang- ler. Pedipalperne er hos 92 mere robust end hos $, altså modsat A. wideri. Chelicererne som hos A. wideri, i bredde tilsam- men ca. ”/, af bagranden på cephalothorax. Galea med 6 tæn- der. Terminal- og subterminaltanden lige store. Pedipalperne. Hånden ikke så bred som lang (forhold hos $ 1,67, hos 2 1,5). Både den faste og den frie finger har en accessorisk tand lige indenfor skæreranden ganske som hos A. wideri; desuden findes der på begge fingres distale halvdel 4 accessoriske tæn- der lige udenfor skæreranden. Pedipalpernes tibia og femur i form som hos A. wideri, men forranden på femur tydeligere konkav. Ganglemmer og abdomen som hos A. wideri. Om artens udbredelse kendes næsten intet for Danmarks vedkommende. Der er kun taget et enkelt par i et bageri i Aalborg. I England synes den derimod at være mere udbredt end dens nære slægtning, A.wideri,og synes i modsætning til denne at være udpræget synantrop. Arten er ikke hidtil taget i de øvrige skandinaviske lande. 3. Allochérnes.dubius (Cambridge) (fig. 37A, 45B, 48). Cephalothorax kun lidt længere end bred, panderanden ret jævnt afrundet. Oversiden med 2 tværfurer af hvilke den for- reste er tydeligst. Børsterne på oversiden af dyret overvejende »kølleformede«. Overfladen på cephalothorax og tergiterne er mat eller svagt glinsende og småknudret. Tergiterne er — und- tagen den sidste — delt i midtlinien. Der er færre børster på bagranden af tergiterne end hos A. wideri. Øjne mangler. Ringe sekundær kønsforskel. Bagranden af cephalothorax ca. 2,5 gange så bred som chelicererne tilsammen. Lamina externa på chelicerens faste finger veludviklet. Serrula interior med 4 tandede flige; den fortsættes bagud af den brede lamel, hvis rand er svagt tunget. Den faste fingers tænder er svagere end hos A. wideri. Serrula exterior med ca. 15—18 aflange flige, af hvilke de to bageste er mere tilspidsede og tydeligt længere 85 end de øvrige (fig. 45 B). Flagellum består af 3 i række stillede børster; den forreste af disse længst og tydeligt tandet i den distale del. Galea noget sammentrykt og med 5—6 flige. Den frie fingers terminal- og subterminaltand omtrent lige store. På dorsalsiden findes 1 børste distalt på den frie finger, 2 ved basis af den faste finger, 2 kortere børster på hånden ud for Fig. 48. Allochernes dubius (Chambridge). — A = cephalothorax og venstre pedipalpe; B = chelicere. den faste finger (disse kan begge være »kølledannede«) og 1 udfor den frie finger. Pedipalperne, (37A).. Hånden. ikke så bred som lang (forholdet 1,5—1,7), stilk fraregnet; den frie finger lige så lang som hånden uden stilk. Fingrenes skærerand når omtrent til basis. Begge fingrene har på den distale halvdel en accessorisk tand indenfor skæreranden. Den frie og den faste finger har indtil 6 accessoriske tænder lige udenfor skære- randen. (Det angives, at dette antal er fra 3—9, men er sæd- vanlig ret stort). Den frie finger har 4 og den faste finger 8 trichobothrier. På hånden findes der talrige »kølleformede« 86 børster af svømmefodstypen. Tibias ydre rand er proximalt næsten helt flad; stilken forholdsvis lang. Femurs indre rand er konkav på de distale ”/,, dens ydre rand konvex; forholdet mellem femurs længde og bredde, stilken fraregnet, varierer lidt (3,0 til 2,8). Samtlige ledstykker, også coxa, har småknud- ret overflade. Ganglemmerne (fig. 45C) tiltager i længde bagtil (5:5). Kløerne simple. Tarsus 1-leddet. På 1. benpar er længde- forholdet mellem basi- og telofemur som 2:3, på 4. benpar som 2:5. Intet sansehår på 4. tibia og 4. tarsus. Børsterne dels simple, dels »kølleformede« (svømmefodstypen). Overflade- strukturen skællet, tydeligst på femur. På sidste tergit findes 2 lange, lateralt stillede sansehår nær bagranden og på sidste sternit 4 sansehår; de øvrige børster er her »kølleformede«. Allochernes dubius kan opnå en størrelse på godt 1,5 mm. Arten er fundet adskillige steder her i landet: Bornholm, Sjælland, Møn, Fyn og Nordjylland. I den sydlige halvdel af Sverige er den ligeledes taget mange steder. Den forekom- mer ligeledes i England, men i Norge, Finland og Tyskland er den ikke påvist endnu. Hos os er den fundet i løv, under sten og i myreboer; den forekommer hyppigst i løvskove så vel med muld- som med morbund. [4. Allochérnes peregrinus Lohmander. Denne art står nær A. dubius (Cambr.). Den afviger fra denne ved følgende: Pedipalpens frie finger kortere end hånden uden stilk; hån- dens ydre kontur næsten lige, indre kontur mindre udpræget konvex end hos A. dubius. På 4. gangben er femur 4,1, tibia 4,4 og tarsus 5,3 gange så lang som bred, og forholdet mellem basi- og telofemur på 1. par gangben ca. 4:9. De tilsvarende tal hos A. dubius er 3,5—3—3,3 og 2:3. Tarsus har på midten en forlænget, slank, tandet børste. Sidste tergit og sternit hver med 2 sansehår; hos A. dubius findes henholdsvis 2 og 4 sansehår. En enkelt 2 fundet 1932 i Sverige ved Stockholm.] 5. Toxochérnes Beier. Oversigt over arterne. 1. Cephalothorax med 2 tydelige tværfurer. Hverken øjne eller øjepletter til stede. Serrula exterior 87 med ca. 18 flige. Flagellum med 4 rækkestillede børster, hvoraf de 2 forreste er tandede. Begge pedipalpefingrene med en række (5—6) accesso- riske tænder inden for tandrækken (fig. 37C); tibia flad eller svagt konkav på den distale del af indersiden (fig. 49A). Ganglemmerne slan- kere end hos efterfølgende art. Tarsus IV med et sansehår på den distale ”/, (fig. 11). De to me- diale sansehår på sidste sternit tætstillede 1. pånzeri (p. 87). Bageste tværfure på cephalothorax mindre tydelig end den forreste. Øjeplet antydet. Serrula ex- terior med 13—14 flige. Fingrene på pedipal- perne med færre accessoriske tænder (ca. 3 på hver finger) inden for tandrækken (fig. 51 B). Tibia stærkt hvælvet på indersiden. Ganglem- merne kraftigere end hos T. panzeri. Tarsus IV uden sansehår (fig. 50B). De to mediale sanse- hår på sidste sternit ikke så tæt stillet som hos SER REE 0 DSN RR RR DR 2. nigrimanus (p. 89). 1. Toxochérnes pånzeri (C. L. Koch) (fig. 11, 370, 49). Cephalothorax lidt længere end bred (6:5), panderanden af- rundet, og oversiden med 2 tydelige tværfurer. Cephalothorax og pedipalperne rødbrune, abdominaltergiterne lidt lysere og ganglemmer og chelicerer bleggule. Børsterne overvejende »kølleformede«. Overfladestrukturen matglinsende, svagt små- knudret. Tergiterne er delt i midtlinien. 11. tergit dog udelt. Øjne mangler. Ringe sekundær kønsforskel. Chelicererne er små, tilsammen i bredde mindre end ”/, af bagranden på cephalothorax. Den faste fingers lamina externa lang, begyn- der allerede på hånden. Serrula interior med 4 tandede flige fortsat af en bred lamel. Serrula exterior med ca. 18 aflange flige, der tiltager i længde bagtil. Flagellum består af 3—4 på række stillede børster; de to forreste af disse længst og den forreste af dem altid forsynet med tænder på forranden, sjæl- dent også den følgende. Galea ender med 6—7 flige. Den frie 88 fingers terminaltand større end subterminaltanden. Tænderne på den faste finger betydeligt større end hos Lamprocher- nes. Børsten nær den distale ende på den frie finger og de to basale børster på den faste finger er typiske. Af de 3 øvrige børster på oversiden af chelicererne sidder de 2 på hånden B Fig. 49. Toxochernes panzeri (C. L. Koch). A: Dorsalsiden; b = sidste sternit med sansehår. B: Chelicere set fra undersiden. ud; for:den faste.finger,;den tredie ud.for;den frie finger; Bør- sten nærmest randen ud for den faste finger altid tandet i spidsen. Pedipalperne (fig. 37 C;o0og 49 A).. Hånden. ikke..så bred som lang (3:4) (stilken fraregnet), næsten flad på yder- siden, svagere ;hvælvet! på indersiden end. hos, Chernes cimioides. Den frie finger lidt længere end hånd +— stilk. Fingrenes skærerand med tænder næsten helt til basis. Begge fingrene har på indersiden en række accessoriske tænder (fig. 37 C). Den frie finger har 4, den faste 8 (9) trichobothrier. De øvrige børster på fingrene er simple, dog findes der på den faste finger en del tandede børster på ydersiden. Hånden og 89 de øvrige palpeled er ligeledes forsynet med talrige »kølle- formede« børster (svømmefodstypen). Tibia jævnt konvex på ydersiden og lige eller svagt konkav på den distale del af indersiden. Femurs proximale bagrand og stilken danner en vinkel på højst 90”, den distale del af femurs indre kontur flad eller svagt konkav. Trochanters nedre knude rager — set ovenfra — længst ud. Ganglemmerne (fig. 11) tiltager i længde bagtil (3:5). Kløerne simple, tarsus 1-leddet. Grænsen mellem 1. benpars basi- og telofemur skrå, længdeforholdet mellem ledstykkerne 2:3. Grænselinien mellem de tilsvarende led- stykker i 4. benpar er mindre skrå; deres længdeforhold 2:35. Tarsus på 4. benpar forsynet med 1 sansehår på grænsen mellem den distale og den mellemste trediedel. Ganglemmer- nes børster er dels simple, dels »kølleformede« af lignende type som hos Chernes cimicoides. Sidste tergit med 2 lateralt stillede sansehår på bagranden, og sidste sternit har 2 lateralt stillede sansehår på bagranden samt midt på pladen 2 medialt stillede (fig. 49 A). Børsterne på de øvrige tergitter sidder nær bagranden og er alle »kølleformede«. Toxochernes panzeri kan opnå en størrelse på næsten 3 mm. I Danmark er arten fundet i og omkring København, Dyrehaven, andre steder på Sjælland, Falster, Lolland, Lange- land, Mols, n.f. Århus. Findestederne har været fuglereder, under træstykke ved stald, under sække og affald, hul bøg, overvejende nær vore boliger. I nabolandene er den fundet udbredt over den sydlige halvdel af Sverige. Den forekommer i Mellemeuropa og er også taget i Letland. AntToxochérnesnigcrimanus (Ellingsen) (fig: 50, SU) Cephalothorax lige så bred som lang. Panderanden med svagt affladede hjørner. Af de to tværfurer på dorsalsiden er den forreste tydelig, den bageste er mindre fremtrædende end hos. T;panzeri: Pedipalperne rødbrune, cephalothorax ;og tergitterne mørkbrune, ganglemmerne gulbrune og lysere end chelicererne. Børsterne er overvejende »køliedannede«. Over- fladestrukturen mat, finkornet. Tergitterne er delt i midt- linien; Fl stergit) dog udelt.« «Øjeplet: «antydet (fig. 50 A). 90 Chelicererne (fig. 51 A) små, i bredde tilsammen ca. ”/, af bag- randen på cephalothorax. Lamina externe og serrula interior som hos T.panzeri. Serrula exterior med kun 13—14 flige, af hvilke de to bageste er længst. Flagellum består af 4 række- stillede børster, af hvilke den forreste kun har et par meget små tænder på forranden; børsternes relative længde som Fig. 50. Toæxochernes nigrimanus (Ellingsen). A: Cephalothorax med venstre pedipalpe; a = sidste tergit med sansehår. — B: I og IV = 1. og 4. gangben; b = børstetyper. hos T. panzeri, idet de to forreste er omtrent dobbelt så lange som de bageste. Galea ender med 6—7 flige. Den frie fingers terminaltand større end subterminaltanden. Tænderne på den faste finger tydelige, men svagere end hos T. panzeri. Fingrenes lange børster og håndens 3 lidt kortere børster som hos T. panzeri. Pedipalperne (fig. 51 B). Hånden længere end bred (3:2), stilken -fraregnet, og .som hos T. panzeri ret flad på ydersiden. Den: frie finger er så lang som eller længere end hånd — stilk. Fingrenes skærerand med tænder omtrent til basis. Begge fingrene har på indersiden en række RE == 91 accessoriske tænder (færre end hos T.panzeri!). Fingrene har det typiske antal trichobothrier (8 + 4); de øvrige børster på fingrene er simple, døg enkelte tandede børster på yder- randen af den faste finger. Hånden og de øvrige palpeled er Fig. 51. Toæochernes nigrimanus (Ellingsen). A = chelicere; B = pedipalpehånd. forsynet med tandede børster. Tibia er jævnt konvex på ydersiden og, modsat T.panzeri, stærkt hvælvet på inder- siden. Femurs proximale bagrand og stilken danner en af- rundet vinkel på over 90”, den indre sides kontur som hos T. panzeri. De to knuder på trochanter når lige langt bagud. Ganglemmerne ((fig. 50 B) tiltager i længde bagtil (8:11). Kløerne simple, tarsus 1-leddet. Grænsen mellem basi- og telofemur på 1. og 4. benpar som hos T. panzeri. På 1. ben- par er forholdet mellem de to ledstykker 4:7, på 4. benpar 92 1:2. Lemmerne er forholdsvis kortere og kraftigere end hos T. panzeri. 4. tarsus uden sansehår. Ganglemmernes børster er dels simple, dels »kølleformede« af samme type som hos T. panzeri. Sidste tergit med 2 lateralt stillede sansehår på bagranden (samt adskillige kølleformede børster på pladen). Sidste sternit med 2 lateralt stillede sansebørster på bagran- den og 2 midt på pladen, dog ikke tæt mod midtlinien som hos T. panzeri. Børsterne på de øvrige tergitter som høs T-panzeri Arten er hidtil ikke fundet i Danmark, men da den er fundet såvel i det sydlige Norge som i Sverige, er det ikke usandsynligt, at den også kan findes i Danmark. I Sverige er den fundet under Bark på stammer og stubbe og under løv og sten. Efter Lohmander foretrækker arten lun bund i lyse, tørre skove. Arten synes at stå meget nær den alpine- subalpine T. montigenus ( = Chelifer montigenus E. Simon).] 6. Chernes-Menge. Cephalothorax længere end bred, overfladen tydelig granuleret. Ingen øjenpletter, eller øjne. Tergiterne granulerede, "délte med undtagelse af' den sidste, der mangler sansehår (?), dog sansehår hos den danske art. Børsterne mere eller mindre udpræget køllefor- mede (også »Svømmefodstypen«). Palperne kraftige, og fingrene med accessoriske tænder inden for tandræk- ken. Kun den bevægelige finger med giftkirtel. Flagel- lum har 3 børster; den distale sammentrykt og tandet på forkanten (fig: 532A og.B). Tarsus TV uden'sanse= hår. Til denne slægt hører også Chernes Tåasropnrras Cooreman, fundet i Belgien og beskrevet af Jéan Cooreman 1947. Arten er endnu ikke fundet i Dan- mark, men. da den.er fundet 1.Skaane. (Meddelelse 1 brev fra Hans Lohmander) hos Lasius fuliginosus, er det ikke usandsynligt, at den også forekommer in- denfor det danske faunaområde. 93 1. Chernes cimicoides (Fabricius) (fig. 12, 56, 53).; Ce- phalothorax kun ubetydeligt længere end bred. Panderanden kantet. Oversiden med to tydelige tværfurer. Cephalothorax og pedipalperne er mørk-rødbrune, abdominaltergiterne brune men noget lysere end cephalothorax. Ganglemmerne vari- erer fra gullige til brunlige. Børsterne er næsten overalt på dyret udpræget kølleformede med jævnt spredt placering Fig. 52. Chernes cimicoides (Fabricius). A = chelicere; B = pedi- palpehånd. på cephalothorax. Overfladestrukturen bestående af små gru- ber, ved stærk forstørrelse minder strukturen om en bitavle. Tergiterne er delt i midtlinien, 11: tergit dog udelt. Ringe sekundær kønsforskel. Chelicererne små, tilsammen i bredde højst ”/, af bagranden på cephalothorax. Lamina externe lang. Serrula interior med 4 tandede flige, fortsat af en bred lamel. Serrula exterior med ca. 13 aflange flige, der kun til- tager svagt i længde bagtil (fig. 52 A). Den bageste flig kan være betydelig længere end de øvrige og fliget i spidsen. Flagellum består af 3 rækkestillede børster, af hvilke den for- reste er længst, sammentrykt (langagtig pladeformet) og for- synet med lange tænder på de distale ”/, af forkanten. Under- 94 tiden kan den mellemste børste have et par små tænder på den forreste rand. Galea er forsynet med ca. 6 flige. Den frie fingers terminal- og subterminaltand omtrent lige store. Den faste fingers tænder er mere fremtrædende end hos Lampro- chernes. De lange børster på dorsalsiden typiske, medens de tre børster på dorsalsiden af hånden er bredt tandede i spid- sen (»kølleformede) (fig. 52 A). Pedipalperne (fig. 52 B og 53). Fig. 53. Chernes cimicoides (Fabricius). a: sidste sternit og tergit med sansehår, set fra ventralsiden. Hånden længere end bred (7:5) (stilken fraregnet), noget fladtrykt på ydersiden, hvælvet på indersiden. Den frie finger kortere end hånd — stilk (ca. 6:7). Fingrenes skærerand for- synet med tænder næsten helt til basis. Både den frie og den faste finger har på indersiden en række (4—6) spredtstillede accessoriske tænder. et: stykke,inden for; skæréranden:;Fæt ved skæreranden findes på ydersiden mindre, spredtstillede accessoriske tænder. Den frie finger har 4, den faste 8 tricho- bothrier. De øvrige børster på palpefingrene er simple, dog findes der 3—4 »kølleformede« børster på den faste fingers yderside (overside). Den del af hånden, der bærer den faste 95 finger, er ligesom de øvrige palpeled forsynet med »køllefor- mede« børster, medens der er simple børster på hånden ud for den frie finger. Tibia har stærkt hvælvet inderside; ydersiden proximalt ret flad (fig. 53). Femur let afsmalnet distalt; inder- siden her tydelig konkav. Trochanterknuderne afrundede. Ganglemmerne (fig. 12) tiltager i længde bagtil (2:3). Kløerne simple. Tarsus 1-leddet. Grænsen mellem 1. benpars basi- og telofemur skrå, de to ledstykkers indbyrdes længdeforhold som 1:2. Grænselinien mellem de tilsvarende stykker i 4. ben- par ligeledes skrå. Stykkernes længdeforhold 3:7. Tarsus uden sansehår. Børstebeklædningen består dels af simple børster, dels af »kølleformede« børster (udvidede mod spidsen), der ved forstørrelse viser sig at bestå af flere typer: dels med korte, kraftige tænder mod spidsen, dels med overgange til børster, der minder om en stiliseret svømmefod. På 11. tergit findes 2 lateralt stillede sansehår (fig. 53), og på den tilsva- rende sternit findes der 2 laterale og undertiden 2 mediale (på ældre spritmateriale er disse hår ofte afstødte). Chernes cimicoides kan opnå en størrelse på 2,8 mm. Arten er ret almindelig udbredt i det meste af Europa. I "Danmark er den taget på Bornholm, Sjælland, Falster, Lol- land, Møn og i Jylland. Flere af fundene er gjort i myretuer, trøsket træ og hule træer. I Sydsverige, hvorfra der foreligger mange fund, er den hyppigst taget under bark på træstubbe, og dette vil formentlig vise sig at være tilfældet også i Dan- mark. Den er tillige fundet i Norge, Finland og Letland. 7... Dendrochérnes Beier. Cephalothorax så bred som lang, granuleret, med 2 tydelige tværfurer. Øjenpletter svage (!) eller mang- ler. Tergiterne (undt. 11. tergit) granuleret. Børster på krop og palper tandet, ikke kølleformede. Pedipal- perne meget kraftige, fint kornede; fingrene med en række accessoriske tænder inden for tandrækken. Tar- sus på 4. benpar med et distalt stillet sansehår. 1. Dendrochérnes :cyrneus (L. Koch). Af artskarak- terer kan fremhæves følgende: På hver halvtergit 9 mar- 96 ginalbørster. Serrula exterior med ca. 25 flige; flagellum med 4 børster. af hvilke den forreste er tandet. Galea med 6 flige. Pedipalpen usædvanlig kraftig, glinsende, trochanter med stor knude; femur 2,4 gange, tibia 1,8 gange saa lang som bred. Hånden 1,8 (29) til 2 ($) gange så lang som bred. Fingrene tydeligt kortere end hånden uden stilk. Tarsus IV med sansehaar Z/, fra basis. Sidste tergit med 2, sidste sternit med 4 sansehaar. Stor art 4—5 mm lang. D.cyrneus' er udbredt over største parten "af" Europa: den forekommer hyppigst i skove oftest under bark, men kan også forekomme synanthropt. Arten er fundet i Norge, Mel- lemsverige, Finland og i Tyskland (og England). Det vil ikke være usandsynligt, at den af og til vil kunne optræde synan- thropt her i landet.] 2. familie Cheriferidae. Cephalothorax så lang som eller noget længere end bred og med 2 tværfurer; øjne eller øjenpletter tilstede. Tergiterne næsten altid delt. Integumentet kornet, ofte også med lidt større knuder. Børsterne på krop og palper tandede eller kølleformede. Flagellum med 3—5 børster. Palperne oftest slanke, begge med giftkirtel; fingrene uden accessoriske tænder og med 12 sanse- hår. Tarsus 1-leddet. Coxa IV hos Ø undertiden med coxalsæk. De cylindriske organer tilstede eller mang- ler. Familien deles i 2 underfamilier Withiinae og Cheliferinae. Oversigt over underfamilierne. 1. Flagellum med 4—5 børster (fig. 54 C); hannens sterniter med særlige børstefelter; Coxa IV sim- pel. De cylindriske organer hos & ikke tilstede, og coxalsæk mangler. Kløerne simple, også på hannens, hennes 10, less 1. Withiinae (pr. 97). 2. Flagellum med 3 børster; hannens sterniter uden børstefelter. Coxa IV hos & bagtil oftest konkav; de cylindriske organer hos & tilstede, og coxal- 97 sæk oftest tilstede (fig. 54 A og B). Kløerne oftest spaltet eller med accessorisk tand (fig. 6); kløerne hos $ altid asymmetrisk udviklet 2xChelifeérinae-(p. 100) 1. Underfamilie Withiinae. Cephalothorax længere end bred, granuleret, 2 tvær- furer. Øjne eller øjenpletter tilstede... Tergiterne delt, Fig. 54. A: Chelifer cancroides (L.), de to bageste coxae hos & B: Ch. cancroides (L.), chelicere, $. C: Withius subruber (E. Simon) chelicere. de forreste undertiden udelt. Børsterne på krop og palper tandet eller kølleformet. Flagellum med 4 (5) børster. Begge palpefingre med giftkirtel, ingen acces- soriske tænder. Hos g ingen coxalsække eller cylindri- ske organer. Femur I med vinkelret grænse mellem basi- og telofemur. Kløerne simple hos $. Withius Kew. Cephalothorax længere end bred, bagtil med paral- lelle. sider (1); granuleret;.2 tydelige.tværfurer, Et par øjne, tilstede». Tergiterne,.delte, eranulerede,.$. uden sidekøle. Børsterne tandet på krop og palper. Flagel- Meinertz: Mosskorpioner og Mejere. | 98 lum med 4 børster. Palperne ret slanke, granulerede, omtrent ens hos 3 og 2. Begge palpefingre med gift- apparat, ingen accessoriske tænder. Grænsen mellem basi- og telofemur på 4. benpar kun markeret ved en svag søm. Tarsus IV med sansehår på midten af leddet. Fig. 55. Withius subruber (E. Simon). — A: pedipalpehånden. B: 1. og 4. gangben samt en børste. Withius subruber (E. Simon) (fig. 55, 56). Cephalothorax lidt længere end bred (1,4:1), fortil med afrundet panderand. Dorsalsiden med 2 skarpe og tydelige tværfurer. Overfladen er mat, regelmæssigt finkornet. Et par tydeligt hvælvede øjne. Cephalothorax og pedipalperne mørkt rødbrune. Ter- giterne er alle delt i midtlinien, mørkebrune, hver med en tværrække af lyse, runde pletter (6—8), i hvilke der står en kraftig og kølleformet børste. Chelicerer og ganglemmer lyse. Børsterne på krop og lemmer er dels simple, dels »køllefor- mede«. Disse børster er korte på cephalothorax, længere på tergiterne. Sidste tergit med sansehår. Chelicererne små; deres bredde tilsammen mindre end ”/, af bagranden på cephalo- 99 thorax. Den faste finger med stor Lamina exterior; på den distale del af skæreranden findes 3 (4) tydelige tænder og lige bag endetanden 2—3 små spidse tænder (fig. 54 C). På den frie finger findes ingen tænder, kun en knude bag ende- tanden. Serrula interior har distalt 4 frie, tandede flige, resten Fig. 56. Withius subruber (E. Simon). Venstre børste fra cephalo- thorax, højre fra tergit. Den lille fig. til venstre er trochanterknuden set lige ovenfra. er' smeltet sammen til en bred membran. Serrula exterior dybt fliget og de to bageste flige længst. Flagellum med 4 i række stillede kraftige børster, af hvilke den forreste er tyde- ligt tandet. Galea er ret kort, med 4—5 korte flige i spidsen. På oversiden af chelicererne findes der 1 børste nær spidsen af den frie finger, 2 ved basis af den faste finger og 1 tandet børste på hånden (fig. 54 C). Ingen synlig skælstruktur på hånden. Pedipalperne (fig. 55 A). Kort og kraftig hånd og fingre. Fingrene tydeligt kortere end hånden (stilken fra- regnet). Overfladen fint knudret, skælstruktur. Fingre med giftapparat. De fleste børster er simple, kun få, slanke og flerspidsede børster. Den faste finger med 8, den frie med 4 7% 100 sansehår. Tibia kølleformet, stærkest hvælvet på indersiden, femur kortere end cephalothorax. Forranden er lige, midter- ste felt af bagranden parallel med forranden. Stilken skarpt afsat. Børsterne i pedipalpens proximale led overvejende »kølleformede«. Ganglemmerne tiltager i længde bagtil (1:1,3). Overfladen skællet, især tydeligt på de proximale ledstykker, på hvilke konturerne viser sig takkede. Tarsus med kun et led. Femur kraftigt på alle benene; såvel leddet på 1. benpars femur som skillelinien mellem basi- og telofemur på 4. benpar står omtrent vinkelret på leddets længdeakse (fig. 55 B). For- holdet mellem basi- og telofemur på 4. benpar er lig 1:2,8. Børsterne er dels "simple, dels tandede. Tarsus IN mede sansehår lidt distalt for midten. Denne art er her i landet kun taget ved København og ved Nyborg og under sådanne forhold, at den må antages at være indslæbt. Den er ikke fundet i Norge og Sverige, men flere steder i Tyskland, samt i Schweiz og i England. 2. underfamilie Cheliferinae. Cephalothorax længere end bred, mere eller mindre kornet, 2 tværfarer; Øjne tilstede, Tergiterne delt Børsterne på krop og palper tandet, ofte kølleformet. Flagellum med 3 børster. Palperne oftest slanke, uden accessoriske tænder; begge fingre med giftapparat. Grænselinien mellem basi- og telofemur skrå; subter- minalbørsten på tarsus ofte tandet; kløerne ofte med bitand. Hos gg er coxalsække og cylindriske organer oftest tilstede. Oversigt over slægterne (danske arter). 1. Cephalothorax kornet og lateralt med grovere knuder. Panderand lige på midten (fig. 58 A). Pedipalpehånden og fingrene slanke og lige lange; tibia slank, 'vlængde/bredde = 8:11, Sansehår distalt på tarsus IV; alle kløer med bitand (fig. 6) 1: Chélifer caneroides(p023 101 Cephalothorax lateralt uden grove knuder. Pande- rand afrundet (fig. 59 A og 60 A). Pedipalpe- nen FERRARI SSR BRENT Fans væ 2. Cephalothorax mat kornet. Pedipalpehånden så lang som eller lidt kortere end fingrene; tibia kraftig, længde/bredde = 2,5:1. Tarsus IV uden Fig. 57. Chelifer cancroides (L.). A: pedipalpehånd. B: I og IV = 1. og 4. ganglem; b = børste. sansehår. Kløerne uden bitand, & dog med pudseklo på tarsus I (fig. 7) 3: Dåaectylochélifer (latréillei) (p. 106): Cephalothorax mat glinsende. Palpehånden så lang som eller længere end fingrene; tibia kraftig, længde/bredde = 3:1. Tarsus IV med sansehår nær midten. Kløerne med stor bitand 2skophochérnes: (depréæssus) (p-105): 1.""Cheltjer EL.) Geofir. Cephalothorax længere end bred, tæt kornet med spredte, grovere knuder; 2 tydelige tværfurer, Et par øjne tilstede; Pergiterne (undt. de forreste) delte .og hos gg har de tydelige sidekøle (fig. 58A). Flagellum 102 med 3 børster. Begge palpefingre med giftapparat; ingen accessoriske tænder. Coxa IV hos 3 med kaudal konkavitet (fig. 54A og 60B). Subterminalbørsten på tarsus IV tandet; kort sansehår distalt på tarsus IV; kløerne med bitand (fig. 59D). 1..Chéliferseanceroides (L.) (fig; 1, 6,.21,.23254, 57,883; Siderandene på cephalothorax sammenløbende fortil; den lige panderand knap ”/, af bagranden. Der findes to dybe og ret skarpt afgrænsede tværfurer på dorsalsiden af cephalothorax. Overfladen er såvel som på tergiterne besat med tætstillede små knuder. Ud mod siderandene findes der større, tilspid- sede og spredtstillede knuder. Der findes kun to øjne, hvis afstand fra panderanden er lidt større end øjets diameter. Cephalothorax og tergiterne brune; ganglemmerne og cheli- cererne sædvanlig lysbrune. Tergiterne, der også har skællet struktur (stærk forstørrelse), er delt i midtlinien; dog er ofte 1. og 2. tergit udelt, Sterniterne;bag:genitalfeltet er ligeledes delt i midtlinien. Børsterne på krop og lemmer er ganske korte, noget vifteformet udbredte (fig. 57 B), tjældnere simple. Hos Chelifer cancroides findes der en ret udpræget køns- forskel. Hos & er sideranden på bagkroppen tydeligt sav- takket, hos 2 utakket; hos $ har 4. coxa en kaudal konkavi- tet, og nær dens basis ses coxalsækkens åbning; desuden ses de indtrukne cylindriske organer tydeligt gennem 3. sternit (fig. 54 A og 58 A). Som hos flere andre former når skære- randene hos 3 ikke helt sammen på midten ved lukning af pedipalpens fingre. Chelicererne er små, udgør tilsammen i bredde kun ca. ”/, af bagranden på cephalothorax. Hånden med svag, tiltrykt skælstruktur. Den faste finger har en tydelig Lamina exterior, og der findes kun nogle få tænder på den distale halvdel af skæreranden. Skæreranden på den frie finger ingen tænder; subterminaltanden lille. Serrula interior har distalt 4 frie, finttandede lapper, medens de bageste lapper er vokset sammen til en bred membran. Fligene i Serrula ex- terior er længst bagtil, og indskæringerne mellem dem når næsten til basis. Flagellum består af en række på 3 kraftige 103 børster, hvoraf den distale er tandet på forkanten. Der findes 4 lange børster på oversiden af chelicererne: 1 distalt på den frie finger, 2 ved basis af den faste finger, 1 på hånden nær Fig. 58. Chelifer cancroides (L.). A: gg. B: Chelicerens frie finger hos 2. basis af den frie finger; desuden findes der midt på hånden 1 kølleformet, i spidsen tandet, kort børste (fig. 54 B). Galea hos gå med 3 flige og hos 92 med 5 flige i spidsen (fig. 54 B og 58 B). Pedipalperne (fig. 57 A og 58 A). Hånd og fingre slanke og lige lange, småknudret med skælstruktur især på stilken. Skæreranden på fingrene med små tænder med skråt 104 bagudrettet spids. Giftapparat i begge fingre. Der findes 8 sansehår på den faste finger og 4 på den frie. Børsterne på fingrene oftest simple, på hånden overvejende svagt kølle- formede (tandet i spidsen). Tibia slank, svagt kølleformet, konvex på ydersiden, længere end hånden. Femur lidt længere end cephalothorax med svagt konkav forkant. Ganglemmer- nes overfladestruktur består af tydelige og brede skæl, hver endende med en knude. Knuderne viser sig som en tandet kontur på de proximale ledstykker. Lemmernes længde til- tager bagtil (1:1,4). Tarsus 1-leddet. Femur på de to forreste par gamglemmer er 2-leddet, og leddet står skråt. På de 2 bageste par ganglemmer er grænsen mellem basi- og telofemur kun en tynd, skråtstillet linie (fig. 57 B); forholdet mellem basi- og telofemurs længde som 1:4. På lemmerne findes der foruden simple børster talrige svagt vifteformet udbredt, i spidsen tandede børster af samme type som på tergiterne. Kløerne på lemmerne er alle forsynet med en tydelig bitand (fig. 6). Kort sansebørste distalt på tarsus IV (er ofte afstødt i spritmateriale). Chelifer 10: tørgitvem kredstafupliadet 113 omkring gatåbningen. Denne anordning kaldes corona analis. Hos Nemastoma er de topografiske forhold prin- cipielt de samme; dog kan man ved drægtighed, eller efter at det har indtaget en større fødemængde, finde VIId VIN v-IXv Fig. 63. Nemastoma lugubre-bimaculatum (Fabr.). Abdomen set fra ventralsiden visende corona analis. II v-IXv = 2.—9. sternit; VI d-—X d = 6.-10. tergit. abdomen så udvidet, at også 7. og 8. tergit ses fra dorsalsiden (fig. 63 og 79). Lemmevedhæng. Af lemmevedhæng findes der et par chelicerer, et par pedipalper eller palper samt fire par ganglemmer. Chelicererne er 3-leddede og sidder foran mundåbningen. Grundleddet er rettet fremefter, og 2. og 3…led, der:danner en klosaks, er rettet nedad. Det 2. led har på det mediale hjørne en kraftig forlængelse, Meinertz: Mosskorpioner og Mejere, 8 114 den faste finger, og 3. led er indleddet på det laterale hjørne af 2. led. Dette led kaldes den frie eller bevæge- lige finger og er af samme størrelse eller lidt større end den faste finger. Principielt er chelicererne af meget ensartet bygning. I detaljer findes der bygningstræk, der er karakteristiske for enkelte arter eller slægter og dermed anvendelige til bestemmelsesarbejdet. Hos Fig. 64. A = højre chelicere hos Liobunum rotundum (Latreille). B — venstre chelicere hos Opilio parietinus (De Geer). C = venstre chelicere hos Mitopus morio (Fabricius). nogle former er hannens chelicerer større end hun- nens, og hos Ischyropsalidae har begge køn meget store chelicerer: Chelicererne, der ikke er forsynet med giftkirtler eller spindekirtler, anvendes overvejende til behand- lingen af byttet: til at gribe, fastholde, dræbe og søn- derdele byttet med samt til at føre fødedelene hen til mundåbningen. De er langt simplere bygget end hos mosskorpionerne, idet der hverken findes nogen ser- rula exterior, serrula interior, flagellum eller galea. Derimod findes der på fingrenes skærerand en række 115 tætstillede tænder af lidt forskellig form. Ofte er tæn- derne trekantede med lidt bagudbøjet spids. Denne tandtype går over i den trapezoide type, hos hvilken den enkelte tand i profil danner et trapez ofte med det bageste hjørne trukket lidt bagud. Disse to typer kan forekomme hos samme individ (fig. 64A). Hos andre kan der i tandrækken med nogle tænders mellemrum Fig. 65. A = højre chelicere hos Nemastoma lugubre-bimaculatum (Fabricius). B = Pedipalpe hos Trogulus tricarinatus (L.); co = coxa; fr. ==; troehanter:; f =- femur:; p-= -patellb; ft: = tibiaj tar= tarsus: C: Pedipalpe hos Liobunum hassiae Ad. Muller. være indskudt en større tand (fig. 64B og C). Fælles for alle danske Phalangiidae er, at den bageste tand på begge fingrene er den største. Den er oftest trekan- tet og undertiden med mere end een spids. Spidsen af fingrene er krummet indad og virker som en slags terminaltand. Tandrækken hos Nemastoma afviger tydeligt fra phalangiidernes. Både den frie og den faste fingers terminaltand er kun svagt krummet, og bag den faste fingers terminaltand findes to hårde, pigmenterede, trekantede tænder (fig. 65 A). Bag den frie fingers ter- minaltand findes kun een sådan tand. De øvrige tæn- g+ 116 der på begge fingre er klare, lange og slanke og til- spidsede. Hos Trogulus er hånden meget slank (fig. 78C). Terminaltænderne er slanke, bag den faste fin- gers terminaltand findes ligesom hos Nemastoma to trekantede. tænder, og: bag den frie fingersTen star; sammentrykt, trekantet og svagt pigmenteret tand. De efterfølgende tænder som hos Nemastoma. Pedipalperne er i modsætning til mosskorpionernes små og uden klosaks (fig. 65B, C). De ligner gang- lemmerne, men er meget mindre. Coxa er forsynet med en medialt rettet, oftest bred tyggeflig. Pedipalperne består foruden af hoften (Coxa) desuden af hoftering (Trochanter), lår (Femur), knæ (Patella), skinneben (Tibia) og fod (Tarsus). Femur og tarsus er sædvanlig de længste ledstykker. De er ofte bevæbnet med tappe, torne eller »tænderg som ofte ér gode, systematiske karakterer. Kloen på tarsus er oftest simpel af byg- ning, men kan være forsynet med kamstillede tænder som f. eks. hos Liobunum. Hos,,Nemastoma (lig: 67B) har tarsus ingen endeklo og samtlige led med undtagelse af coxa og trochanter er forsynet med kug- lehår. Hos den voksne Trogulus er pedipalperne meget uanselige. Hos visse fremmede former er pedi- palperne ofte udviklet til en slags »rovben« med kraftig endeklo og anden bevæbning i form af torne og pigge (Laniatores). Ganglemmerne. Ganglemmerne er hos alle danske Phalangiidae mange gange længere end kroppen, andet benpar længst. De består af: coxa, trochånter; femur,. patella, tibia, metatarsus;og tarsus, Goxajer det kraftigste ledstykke; den korte, tykke trochanter er mindre end coxa, og af de tre efterfølgende ledstykker er femur og tibia lange, patella kortere, alle mere eller VI; mindre kantede og ofte forsynet med torne, børster eller hår. Metatarsus er lang og består af et langt, tyndt ledstykke, der oftest kun er forsynet med en fin hår- beklædning samt med fine børster. I den distale ende ses ofte nogle få lysere tværstriber, der antyder en led- deling (uægte led). Tarsus er hos alle danske Pha- Ch Fig. 66. A = 4. højre fod af Phalangium opilio L. B = Ventralsiden af cephalothorax hos Ph. opilio L. (3). — Ch = chelicerens grundled ; Pp, 1 og 2 = henholdsvis coxa på pedipalpen, 1. og 2. gangben; Ol = overlæbe; Ul = underlæbe; Pt, a og b = pedipalpens, 1. og 2. gangbens tyggeflig. langiidage meget lang og 'delt italrige småled, 'og endeleddet kun forsynet med een klo (fig. 66 A). — Hos Nemastoma er fganglemmerne: noget: kortere, men består ellers af de samme ledstykker. Der ses ofte flere uægte led distalt på metatarsus, især på bageste ben- par. Hos Trogulus er ganglemmerne kraftige, men korte; andet og fjerde par længst, metatarsus altid med en hæl, der er tydeligst på 1. og 2. benpar; iøvrigt har 1:05 2/tarsis- kun; 2 led, og på:2. tarsuis er kloen TYS meget lille; på de øvrige ganglemmer er den betydelig større (fig. 69B). Hos de fleste phalangiider har både 1. og 2. coxa en veludviklet, medialt rettet tyggeflig, medens der hos Trogulus og Nemastoma kun findes tyggeflig på 1. coxa (fig. 66 B). Å Fig. 67. A = kuglehår hos Nemastoma (efter Rimsky-Korsakow fra »Handbuch d. Zool.«, noget ændret). B: Endeleddet af højre pedi- palpe hos Nemastoma lugubre-bimaculatum (Fabricius); børster og kuglehår kun indtegnet langs randen. Kutikula og kutikulardannelser. Hos Phalangiidae, der overvejende har et blødt kitinskelet, finder man ikke nogen særlig overfladestruktur som hos mange pseudoscorpionider; af og til kan der dog findes spor af skælstruktur. Derimod findes hos Dyspnoi (Tro- gulus, Nemastoma) en meget karakteristisk kutiku- larstruktur. Således er både kroppen og størsteparten af lemmerne hos Trogulus forsynet med regelmæssige, tætstillede, runde knuder, der hver indeholder en kirtel, der udskiller et klæbrigt sekret. På lignende måde er v19 kroppen hos Nemastoma tæt besat med småknuder, der er meget små på sterniterne, større på tergiterne, på hvilke de største knuder sidder i en række på bagran- den. Hos Nemastoma findes på pedipalpen, undta- gen på dennes coxa og trochanter, nogle ejendomme- lige kuglehår (fig. 67A og B). De er talrigest på tarsus og tibia. De består af et hult skaft, der i nærheden af spidsen er omgivet af en flad, skålformet skærm med konkaviteten i distal retning. Ved basis står skaftet i forbindelse med en kirtel, hvis sekret flyder gennem skaftet og ud gennem skærmen og samler sig i en dråbe omkring skærmen. Hårets spids rager ud gennem drå- ben. Efter hudskifterne er der ingen sekretdråbe om ORK Bremd Men On zeer k eQ MIL ege Ågerup set ag MA es keklkørn das Pernod B Fig. 68. A = 4. højre femur set forfra (distalt mod venstre). O.t., fra Oligolophus tridens( C. L. Koch). — O.h., fra O. hansenii (Kraepe- lin). — O.a., fra O. agrestis (Meade). — L.I., fra Lacinius ephippiatus (C. L. Koch). — B = pandetorne, til venstre hos Oligolophus tridens (C. L. Koch), til højre hos Lacinius ephippiatus (C. L. Koch). 120 skærmen; den gendannes først nogen tid efter hud- skiftet (fig. 67A, B)Khnuder; torne) børster og hår hos Phalangiidae er af ret ensartet type. Knuderne fort- sætter oftest i en kort torn. Meget ofte forekommer knuder i en række omtrent midt på 1.—7. abdominal- tergit samt på de to bageste thoracaltergiter. Den for- reste del af cephalothorax er forsynet med uregelmæs- sigt stillede knuder. Det er for danske formers ved- kommende tilfældet hos Phalangiinae (fig. 62A) og de-flesterGlig ophinae,'medens der ingenisådanme knuder findes hos Liobuninae (fig. 95A). På gang- lemmerne findes kraftige torne på femur, patella og tibia. De sidder i en række langs kanterne hos Pha- langiinae og Oligophinae (fig. 68A), medens de hos Liobuninae (fig. 94) sidder spredte. Almindelig- vis findes tæt op ad; hver torn en kort børste. Høs mange arter findes kraftige torne langs sideranden af cephalothorax (undtagen hos Liobuninae). Ligeledes findes der hyppigt karakteristiske torne mellem øje- højen og panderanden. De kan have form som de sæd- vanlige torne, men er lidt større, og de kan være høje, slanke, kegleformede torne med en børste på spidsen. Disse torne er almindeligt forekommende hos Oligo- phinae (fig. 68B). Torne af denne bygning kan også forekomme hos samme underfamilie på pedipalpens femur, trochanter og coxa (fig. 69A). Også hos Tro- gulus (fig. 69B) findes sådanne torne, væsentligst på ganglemmernes femur. De står altid som en kam på femurs dorsale kant; og de er særlig: høje pat fear: Tornene er næsten. cylindriske smed: "afrundet ende, hvorpå der sidder en stærkt distalt krummet børste. Nervesystemet. Det centrale nervesystem består af det øvre svælgganglie, det nedre svælgganglie samt 121 Fig. 69. A: Odiellus palpinalis (Herbst); højre pedipalpe fra lateral- siden, 1.c. = højre 1. gangbenscoxa set bagfra. B: Trogulus tricari- natus (L.); 1 = højre 1. gangben set forfra; 2 = 2. højre fod; Mt = metatarsus; Ta = tarsus; C = calcaneus. bagkropsgangliet. Det øvre svælgganglie er de sam- mensmeltede ganglier fra segmenterne foran mund- åbningen, nedre svælgganglie er dannet af forkroppens og de forreste abdominalsegmenters ganglier, og bag- kropsgangliet af de øvrige bagkropsegmenters gang- lier. De to førstnævnte ganglier er sammensmeltede og gennembrudt af spiserøret; bagkropsgangliet er lille og ligger i abdomen (fig. 70). Sanseorganer. På cephalothorax findes den oftest stærkt fremtrædende øjehøj, på hvilken de forholdsvis store, lateralt”stillede øjne er anbragt, Øjet består: af en stærkt hvælvet linse, der indad er dækket af et undertiden lidet fremtrædende glaslegeme. Dette er af- grænset fra den lysopfattende del, retina, af en tynd membran. Linsen er er kutikularfortykkelse, medens 122 glaslegemet består af omdannede epitelceller. Celle- kernerne ligger i retinacellernes basale del, der fort- sætter i nervus opticus. Følesansen synes i særlig grad at være knyttet til lemmerne, i-særdeleshed til;2, par gangben, hvilket Ofir Ø FOR k å ”-OVWNEÆ i Å GG ,” Fig. 70. Centralnervesystem hos Opiliones. A: Phalangium opilio L.; hjernen set forfra. Ø.s. og N.s. = øvre og nedre svælgganglie; Sn = synsnerve; C = nerve til chelicere; B.1. = Nerve til 1. gangben. Bg = bagkropsganglie (efter Loman fra »Handkb. d. Zool.«). B: Det centrale nervesystem hos Opilio parietinus (De Geer). Øs og Ns som ovenfor; Ch, Pp, 1—4 = nerver til chelicere, pedipalpe og 1.—4. gangben. bl. a. viser sig ved stadige, følende bevægelser under gang og løb. Følesansen er også af betydning ved byt- tets findeling. På benene og på kroppen forekommer sansehår. Sansestifter er til stede på tyggefligene (smagceller). Ligesom hos mosskorpioner forekommer der hos mejerne lyriforme organer i form af snævre 123 spalter i integumentet. Spalterne forekommer ikke i så stort antal som hos mosskorpionerne. De kan fore- komme på gangbenenes trochanter og chelicerernes grundled samlet i gruppe, ellers findes de enkeltvis spredt over lemmer og krop. Betydning ukendt. Fig. 71. Fordøjelseskanalen hos Opilio parietinus (De Geer). — A = mediant længdesnit gennem kroppen; B = midttarmens divertikler set fra dorsalsiden; M = mund; O og U = over- og underlæbe; Mf og Mb = forreste og bageste afsnit af midttarmen; E = endetarm; H = hjerte; L = læggerør; Ch = chelicere; Pp = pedipalpe; 1, 2, 3 = 1., 2. og 3. divertikels forgreninger (efter Kåstner fra »Handb. d. Zo0ol.«, let ændret). Fordøjelseskanalen. Mundåbningen ligger skjult mel- lem pedipalpernes og 1. benpars tyggeflige. Disse tyg- geflige afgrænser det præorale rum foran den egentlige mundåbning, der begrænses af en fortil tilspidset over- læbe (epipharynx) neden for chelicererne samt bagtil af en ventral hudfold, der danner underlæben (fig. 66 B). Fordøjelseskanalen kan deles i tre afsnit: fortarm, midttarm og endetarm, af hvilke den første og den sidste er beklædt med kitin. Fortarmen er et langt, 124 tyndt rør med 6 dybe længdefurer. Denne del af for- døjelseskanalen er af næsten ensartet udseende hos samtlige grupper, medens mellemtarmen er under- kastet sen ret; betydelig variation. Fælles er: dog, vat mellemtarmen er delt i to afsnit og forsynet med tre par blindsække (fig. 71A og B). Blindsækkene udgår fra forreste afsnit; bageste afsnit fortsættes i endetar- TC år IC ler had" Fig. 72. Skema over coxalkirtlen hos Opiliones. — 1 c-4 c = 1.—4.'coxa; T.=strachéstamme;s' S -=" sacetulus: Sa = samlegåns: alko == abdominale og thoracale del af labyrinten; Ug = udførselsgang; B = beholder (efter Kåstner fra »Handb. d. Zool.«). men. Blindsækkene udfylder størsteparten af kroppen og når ofte også ind i coxae. Disse primære blindsække er;hos mange arter helt eller delvis spaltet i fleregrene: Ekskretionsorganer. Af egentlige ekskretionsorganer findes kun coxalkirtlerne, der er kompliceret byggede organer. Der findes kun 1. par;!og ide udmunder mel lem 3. og 4. coxa. De består af en sacculus, en samle- gang, en labyrint, en beholder og en udførselsgang (fig. 72). Sacculus er omtrent pæreformet, og fra denne går der et meget tyndt rør (samlegang) ind i bagkrop- 125 pen, hvor det munder i labyrinten. Labyrinten er et meget langt rør, der dels ligger i bagkroppen, dels i den bageste del af cephalothorax. Den munder i en aflang beholder, og fra denne beholder udgår udfør- selsgangen. Af andre organer med ekskretorisk funk- tion findes nephrocyter overalt i legemet samt peri- neuralorganer, små legemer, hvis celler også er i stand til at optage og opmagasinere faste partikler. Hos Phalangium og Opilio findes der således fire par af disse organer, topografisk i tilknytning til nervestam- mer. Kirteltyper. Hos alle mejere findes et par stinkkirtler, der hos de fleste hos os forekommende arter udmunder lateralt på forranden af cephalothorax. Udmundings- feltet er ovalt og omgivet af en kitinvold. Selve kirtel- åbningen er en spalte placeret tæt op mod den mediale del af kitinvolden. Om stinkkirtlernes funktion og be- tydning vides kun lidt, men det synes, som om de træder i funktion ved fare. — Af hudkirtler kan frem- hæves hudkirtlerne hos Trogulus. De tidligere nævnte tætstillede, runde knuder er alle hule og står i forbin- delse med en vid, hul kanal i kutikulaen. Begge hul- heder er fyldt med celler, der udskiller det klæbrige sekret, der gennem fine porer mellem knuderne kom- mer ud på dyrets overflade. Til hudkirtlerne kan også henføres de tidligere nævnte kuglehår hos Nema- stoma. Karsystemet. Hjertet er rørformet og ligger fortil og helt dorsalt i bagkroppen. Væggen indeholder yderst et længdemuskellag og inderst et ringmuskellag. Der findes et par ostier på hver side af hjertet. Hjertet fortsættes både fortil og bagtil af en arterie. Begge arterier er ved deres udspring ligesom ostierne forsy- 126 net med en klap til regulering af blodstrømmen. Når hjertet udvider sig, lukkes arterieklapperne, og blodet strømmer fra hjertesækken gennem ostierne ind i hjer- tet. Ved den påfølgende kontraktion af hjertet lukkes ostiernes klapper, og blodet presses ud i arterierne. Blodet indeholder næringsstoffer og blodlegemer. Fig. 73. A: Stigme i furen mellem 4. coxa og bagkrop hos Liobunum rotundum (Latreille). B: 'Trachéhovedstammerne og de groveste for- greninger hos Opilio parietinus (De Geer) (let ændret efter Kåstner fra »Handb. d. Zo0ol.«). ' Åndedrættet. Åndedrætsorganet hos Opiliones be- står af et trachésystem. Hovedstammerne udmunder med et stigme på hver side af bagkroppen. Hos de dan- ske: arter, der alle "findes indem-for :Dyspnoi "og Eupnoi, ligger de aflange, næsten spalteformede stig- mer skjult i en fure mellem 4. coxa og bagkropsvæg- gen. Hos de første er åbningen beskyttet af et gitter (fig. 73A og B): De to'stigmer fører hver ind til en kraftig trachéhovedstamme, der overvejende ligger i 127 cephalothorax. Fra disse to hovedstammer trænger der finere trachéforgreninger ud i legemet. Man må antage, at iltforsyningen foregår ved diffusion gennem stigmerne, da der ingen åndedrætsmuskler findes; for- mentlig sker der dog nogen ventilation under påvirk- ning af krop- og lemmemusklerne. od Fig. 74. A: Phalangium opilio L. Øverste fig. set fra bagsiden, neder- ste fra forsiden. P = patella; T = tibia; Ta = tarsus. B: Nemastoma lugubre-bimaculatum (Fabricius). Højre chelicere hos gg og 2 set fra medialfladen. Ud over de to nævnte stigmer findes der hos Eup- noi, men ikke hos Dyspnoi, et par accessoriske stig- mer på hver tibia, 1 distalt og 1 proximalt. Det er kredsformede åbninger på 20—40 xu (fig. 74A). Sekundære kønskarakterer. Hos flere former kan man på specielle karakterer let fastslå kønnet, hos andre findes ingen sekundære kønskarakterer. Hvor der er 128 forskel til stede på kønnene, er det hannen, der har et eller andet organ udformet på særlig måde. For dan- ske formers vedkommende finder man ingen sekun- dære kønskarakterer hos Trogulus; hos Nemasto- ma lugubre-bimaculatum findes der på den for- reste ende af chelicerernes grundled en dorsal, frem- adrettet, afrundet tap (fig. 74B). Inden for Phalan- giidae findes flere eksempler på sekundære køns- karakterer: Phalangium opilio Lin. (fig, 89) har et kraftigt, opadrettet horn på chelicerens 2. led; Pla- tybunus triangularis (Herbst) har på den distale ende af samme led en trekantet, delvis udadrettet tand (fig. 92D) samt på pedipalpens patella og tibia et distalt, afrundet fremspring (fig. 92B); indenfor slægten Liobunum forekommer også sekundære kønskarakterer, der dog er mindre fremtrædende end de ovenfor nævnte. Inden for underfamilien Oiigophinae, hvis dan- ske arter overvejende er mindre former, findes ingen eller kun lidet udprægede kønskarakterer. Kønsorganerne. Den primære kønsåbning ligger mel- lem 1. og 2. sternit. 2. og 3. sternit er som tidligere nævnt sammenvokset og skudt frem mellem coxa hen over den reducerede 1. sternit og dækker således den primære kønsåbning. De hunlige kønsorganer (fig. 75A, B, C) hos Pha- langiidae består af et U-formet ovarium beliggende ventralt for fordøjelseskanalen. Hver ende af ovariet fortsætter i en fremad forløbende ægleder. Æglederne svinger fortil omkring tracheernes hovedstamme og går ind mod midten, hvor de forenes til et langt rør, uterus internus femininus. Denne består af en behol- der til de modne æg samt et langt. tyndt rør, der fort- 129 BOSE EET EH NNE] SER ——— mm ne STUE SEERE RE] v n i=za = z = == ang Es RU | sK sa 8) sa 4 Sa Ma ME | Bug Fun VM San EVSn JE ER NE RE ROR Ma 2” R ES N4RR 213 RR ed NS ng 4Sotg ENVEME ELIE E-brle KR (> S [m se en 3 rv ESSNy, BENa NA hd sK el SS a ØS AVSESHER ) SEER — HAG ae ae 2 y NS kk MYER Ea. g nåes Ers så ED BA Meinertz: Mosskorpioner øg Mejere, 130 sætter i læggerøret. Læggerøret er indsænket i en skede dannet ud fra den primære kønsåbning. Skeden går langt ind i bagkroppen; i bunden krænges den om og danner et fremadrettet rør; på spidsen af røret sker der atter en indkrængning, der i det indre af røret mødes med æglederen. Skeden, uterus externus, kræn- ges ud under æglægningen og forlænger derved lægge- røret. Læggerøret er langt og består af mange led. Det ender med to sidelapper, der omslutter rørets åbning. På den ydre side har sidelapperne nær spidsen en halvkugleformet forhøjning, der er tæt besat med børster. Lapperne indeholder kirtler samt et sæd- gemme, receptaculum seminis (fig. 76). De hanlige kønsorganer er i store træk bygget som de hunlige. Testiklerne danner et U-formet (juv.) eller Z-formet (ad.) rør. Fra begge udgår der en vas defe- rens, der har samme forløb som æglederne. De to sæd- ledere forener sig til en uparret uterus internus mascu- linus til opbevaring af sæden. Penis ligger ligesom læggerøret i en indkrængning, uterus externus. Både læggerøret og penis kan føres langt ud af den primære kønsåbning på grund af den udkrængelige uterus"exterdus: Hos Opiliones er penis — i modsætning til de øvrige ordner inden for arachnider — et ægte parringsorgan. Det er af ret varierende bygning hos de forskellige underordner. Hos Phalangiidae består penis af to dele, nemlig et langt grundled, corpus penis, der fort- sættes af det indleddede penishoved. Corpus penis er hos de forskellige arter af lidt forskellig form. Almin- deligvis er den proximale del kølleformet udvidet, den distale del slank. Penishovedet er i hvile bøjet helt eller delvis ind mod den dorsale side af corpus; det er omtrent trekantet, og det fortsættes i et børsteformet 131 Fig. 76. A: Phalangium opilio L. — B: Platybunus triangularis (Herbst). P = penis; t = tværsnit af penis; L = spidsen af lægge- røret. rør (fig. 76A, B). Ductus ejaculatorius gennemløber hele penis og udmunder på spidsen af det børstefor- mede rør. Fødeoptagelsen. Man kender kun lidt til mejernes fødeem- ner, fangst og fødeoptagelse. Byttet sønderdeles af chelicerernes klosakse, og pedipalpernes og 1. benpars tyggeflige behandler fødevællingen og fører den til mundåbningen. Der foreligger kun få meddelelser om mejernes fødeemner. I det fri er de fundet i færd med at spise af forskellige insekter, spindeldyr, stykker af regnorme m.m. For enkelte arters vedkommende er det iagttaget, at de har taget levende bytte (Platybunus bucephalus, Phalangium opilio, Liobunum rotun- dum). I fangenskab har man fået mejere til at spise såvel dyrisk føde som planteføde. Selve jagten på og fortæringen af levende bytte er også iagttaget, og Kåstner beretter om en Platybunus-art, der gav sig i kast med en mere end 2 cm lang insektlarve. 9+ 132 Parringslegen. Parringslegen (Opilio, Mitopus) er be- skrevet af Menge, de Graaf og Henking. Efter Menge fører åg i parringstiden ofte tilsyneladende hårde kampe mod hin- anden. De angriber med chelicererne samt med de spidse, hornagtige fremspring på disse, hvis $ har sådanne. Efter par- ringen sidder 3 ikke sjældent på hunnens ryg, og herfra ind- leder den en voldsom kamp med altfor nærgående hanner. — Selve parringen indledes med, at hannen nærmer sig hunnen forfra og berører den med små bevægelser af 2. benpar. Er Fig. 77. Parringsstilling hos Phalangium opilio L. hunnen parringsmoden, bliver den stående. Derefter går han- nen så langt ind mellem hunnens 1. benpar, at den med sine pedipalper kan holde fast om basis af disse. Stående således over for hinanden spærrer hunnen sine chelicerer fra hinanden, og hannen fører parringsorganet ind mellem disse og videre ind i hunnens kønsåbning. Efter parringen glider parrings- organet tilbage i penisskeden. Denne parringsproces foretages flere gange med få minutters mellemrum (fig. 77). Æglægningen. Æggene aflægges i hobe og altid på skjulte steder, i jord, under mos, i defekt murværk, revner og spræk- ker etc. Efter Henking foregår æglægningen på følgende måde. Med sit lange læggerør afsøger hunnen underlaget, til den fin- der et passende sted. Derpå skyder den læggerøret dybt ned mellem jordpartikler, formuldende plantedele, grus, helst på passende fugtige steder. De kugleformede æg, der er lidt større end kanalen i læggerøret, klemmes ovale under deres passage gennem kanalen. Æggene glider gennem læggerøret i en jævn 133 strøm og antager efter æglægningen atter kugleform. Antallet af æg kan være ret stort, for store arters vedkommende hen mod 2—300. Ungdomsformer, hudskifte. De ganske unge individer ligner i store træk de voksne, men adskillige af de karakterer, der karakteriserer de voksne, er ikke til stede eller så lidet ud- prægede, at bestemmelsesarbejdet ofte umuliggøres selv for unge individer fra forskellige slægter. Først efter adskillige hudskifter og efter 6 til 9 måneders forløb opnås det køns- modne stadium. Hos de ganske unge individer er genital- klappen næsten ikke til at konstatere. Hos ældre juv. kan genitalklappen iagttages, men den når ikke frem til 2. benpars tyggeflig, ligesom der heller ikke er nogen spalte ind til køns- åbningen. Hos ad. når genitalklappen frem til nævnte tygge- flig, og spalten til kønsåbningen er til stede. Når hudskiftet skal finde sted, finder dyret et passende, beskyttet sted (Stipperger). Den holder sig fast på underlaget med 1.,.3..0g 4..-benpar. På .dettetidspunkt:er den. gamle kitin på kroppen begyndt at løsne sig, hvilket viser sig ved ændrin- ger i farverne, der bliver blegere.- Efter kraftige bevægelser løsnes kitinen endnu mere og brister oven for coxa og cheli- cererne. Derpå gøres kroppen fri af kitinhuden, derefter fri- gøres chelicererne, pedipalperne og ganglemmerne i den nævnte rækkefølge. Opholdssteder. Med henblik på danske arter kan nævnes, at Trogulus og Nemastoma udelukkende findes i. eller på jordbunden mellem løv og kviste m.v. Alle de øvrige arter forekommer også på jordbunden, men mange af disse går op i vegetationen. Således vil adskillige repræsentanter for Oli- gophinae kun tages ved ketsning i urteagtig vegetation. De store former (Liobuninae, Phalangiinae) kan ofte findes højt oppe i buske, på træstammer, på husvægge og lignende steder. Ofte synes de at være selskabelige, idet der på et mindre område kan findes adskillige individer samlet, men med få undtagelser er det snarere det egnede opholdssted, der fører dyrene sammen. 134 Alder og årstid. Under indsamlingen af danske phalangiider og det følgende bestemmelsesarbejde viser det sig, at man finder de fleste arter som juv. om foråret og sommeren. Først hen på eftersommeren og om efteråret finder man flest voksne, et forhold der vanskeliggør bestemmelsesarbejdet. Således er Phalangium opilio, Opilio parietinus og Mitopus morio hos os udprægede sensommer- og efterårsformer. Ungerne kommer frem om foråret. Andre arter når tidligere frem til kønsmodenhed; dette gælder især de mindre arter inden for Oligophinae. I mod- sætning til ovennævnte kan den eneste danske repræsentant for slægten Nemastoma findes kønsmoden hele året. Den systematiske inddeling. Ordenen Opiliones deles efter C.-F. Roewer (1923 i »Die Weberknechte der Erde«) og efter A. Kåstner (1931—1941 i »Handbuch der Zoologie«) i 3 under- ordner: Cyphophthalmi, Laniatores og Palpatores. De fremhævede familier i nedenstående oversigt over de systematiske grupper er repræsenteret i Danmark. 1. Cyphophthålmi. 2. Laniatéres. 3. Palpatéres. 1. Tribus Dyspnoi. 1. Trogulidae. 2... Nemastomdtidae. 3. Ischyropsålidae. 2. Tribus Eupnoi. 1. Phalangiidae. 1. Underfam. Sclerosomatinae. Å: » Oligophinae. SØ ”» Phalangiinae. 4 » Leptobuninae. as » Liobuninae. 6. ” Gagrellinae. 135 Underorden Palpatores. Da der her i landet hidtil kun er fundet repræsen- tanter for underordenen Palpatores ses i følgende liste bort fra de øvrige underordner. Efter Hansen og Sørensen deles underordenen Palpatores i 2 store grupper: 1. Tribus Dyspnoi og 2. Tribus Eupnoi. 1. Pedipalpens tarsus altid længere end dens tibia og altid med en tydelig endeklo. 2. benpars tyggeflig lang, slank og tværstillet, placeret lige foran genitalpladen. På hver af gangbenenes tibia 2 accessonske Sig mMmer rn 3-3. 2. Eupnoi. 2. Pedipalpens tarsus altid kortere end dens tibia og enten uden eller med en meget lille endeklo. 2. benpars tyggellig er énten "meget lille ellér mangler. Accessoriske stigmer på gangbenene Te ES set RUNER ds Sens RE er set bet TO sd 1. Dyspnoi. 1. tribus Dyøspnoi. Ud over de nævnte karakterer kan fremhæves, at skæreranden på chelicererne er forsynet med lange, slanke pigmentløse tænder, at tyggefligen på 2. coxa er lille eller: mangler, og at stigmernes er beskyttet med et gitter, samt at læggerøret er Kort og enten ikke er leddelt (ringet) eller kun udviser svage spor derpå. Oversigt over familierne. 1. Cephalothorax med fremspringende frontalplade (fig. 78 A) bestående af 2 krumme fremspring, hvis indre rand er forsynet med vandrette, tæt- stillede og medialtrettede tænder. Såvel pladen som hele dyret dækket af smudspartikler. Tar- sus på 2. gangben højest med 3 led (fig. 69 B). Øjnene ligger tæt op mod panderanden 1. Fam. Trogulidae (p. 136); 136 2. Cephalothorax uden fremspringende frontalplade. Tarsus på 2. gangben altid med mere end 5 led. Forreste og bageste rand på gangbenenes coxæ med en tydelig række knuder. Øjehøjen lav, når ikke panderanden (fig. 79 A) 2. Fam. Nemastomåtidae (p. 139). 1. familie Trogulidae. I Danmark repræsenteret ved 1 slægt. Ek. "Trogtlus Latr: Foruden de ovennævnte familiekarakterer kan frem- hæves den langstrakte krop, der ligesom benene er tæt beklædt med små, tydelige vorter eller knuder. Disse indeholder kirtler, der' udskiller et klæbrigt sekret; hvori små smudspartikler sætter sig fast og camouflerer dyret." Sterniterne med er'"median søm "ie 78 B). Gangbenenés- metatarsus. méd”en tydelig afsat; "slat calcaneéus (fig: 69 BB) T årti Danmark: Frogulus tricarin åtus, (£,), (52.65. Bz -69;B 1/78); Krop pen. fladfrykt, aflang; slank, ca. 7.mm…lang, bredest: over midten af bagkroppen. Kroppens siderande fortil konverge- rende. Både kroppen og ganglemmerne med undtagelse af tarsalleddene tæt besat med små runde knuder. Disse knuder indeholder hver en "kirtel, -der- afsondrer "et: klæbrigt sekret. Dette sekret bevirker, at talrige småpartikler fra jordbunden klæber sig fast på hele overfladen af dyret, der derved camou- fleres. På den forreste- rand af cephalothorax findes et par fremadrettede og indadkrummede, seglformede udvækster, hvis spidser næsten rører hinanden (fig. 78 A). Både på deres ydre og indre rand findes en række tætstillede, slanke tænder. Tænderne på den. indre rand når hinanden i. midtlinien. På den ydre rand er de mere eller mindre nedadbøjet. Hele orga- net er ligesom den øvrige del af dyret dækket med smuds- 137 partikler og optræder af den grund som en tilsyneladende udelt frontplade. Øjnene sidder ved grunden af denne plade, og øjehøjen er lidet fremtrædende. Cephalothorax samt 1.—5. abdominaltergit er sammenvokset til en ensartet plade med kun svage spor (tværstriber). af leddeling (fig. 78 A). Den / Le <ØJ (frinindk ALS Fig. 78. Trogulus tricarinatus (L.). A = dorsalsiden. B = Bagkroppens underside med corona analis. C = højre chelicere fra undersiden. II vV-IX v = 2.—9. abdominalsternit. II dQ—-X d = 2.—10. tergit. 6. abdominaltergit kan ses fra dorsalsiden, hvis midtlinie er markeret ved en længdestribe. De følgende tergiter (7.—10.) er rykket ned på ventralsiden og danner sammen med sidste sternit corona analis (fig. 78 B). 6.—10. tergit er forbundet ved en blød ledhud. På ventralsiden ses 2. og 3. sternit, der som hos de øvrige mejere er vokset sammen til genitalpladen og skudt frem mellem coxae; 4.—7. sternit er forbundet ved led- hud og forsynet med en tydelig medianfure, 8. og 9. er af ringe størrelse og danner tilsammen en lille plade beliggende lige 138 foran gattet. Chelicererne (fig. 78C). Både chelicererne og pedi- palperne er dækket af frontalpladen. Chelicerernes grundled er fremadrettet; klosaksene er slanke og nedadrettet. Den frie finger er indleddet på 2. leds laterale hjørne. Begge fingrene har en slank, kun svagt krummet terminaltand. Den faste finger har bag terminaltanden to stumpe, hårde og pigmen- terede tænder og bag disse ca. 25 klare, afrundet-tilspidsede, sammentrykte flige eller tænder efterfulgt af nogle lave, ufuld- stændige tænder. Denne tandrække skrider et stykke ind på bagsiden af fingeren. Den frie fingers terminaltand efterfølges af en stor, sammentrykt, trekantet tand; derpå følger ca. 25 tænder som på den faste finger. Denne tandrække, der også ender med nogle ufuldstændige tænder, er placeret på fingerens indre rand (fig. 78C). Pedipalperne er forholdsvis små hos den voksne Trogulus. Coxa er forsynet med en stor tyggeflig, der på randen og fladen er meget fint tandet. Trochanter slank. Tarsus består kun af et kort, kloløst ledstykke (fig. 65 B). Ganglemmerne korte, ca. 5—8—6—7,5 mm, tæt besat med små knuder. Coxa kort, kantet, med få korte og kraftige torne. Femur med en kam af sammentrykte i spidsen afrundede torne på den dorsale rand. Disse torne er særligt høje og kraftige på 1. femur og betydeligt lavere på de øvrige. Samtlige torne har på spidsen en distalt bøjet, kort børste (fig. 69B). Den distale ende af metatarsus, calcaneus, er ligesom tarsalleddene glat og kun fint håret. Tarsus på alle benene består af 2 led. På 2. tarsus er grundleddet højest 2/, gange så langt som bredt og endeleddet dobbelt så langt som grundleddet. Endeleddet er forsynet med en lille og meget spinkel. klo, medens 1., 3, og 4. tarsus har en kraftig klo. Den ikke kønsmodne Trogulus adskiller sig på flere punkter fra det voksne dyr. Således er den mediale rand på de to seglformede udvækster uden de slanke, tætstillede tænder. Desuden er pedipalperne relativt store og dækkes ikke helt af frontalpladen, og den sammen- trykte tornrække på 2.—4. femur er forholdsvis høj. 7Trogulus er af farve grågul til gråbrun. Arten opholder sig under fugtigt løv og mos. Den er kun fundet nøgle få steder her i landet. Efter H.J. Hansen er 139 den fundet ved Rø på Bornholm og ved Maribo på Lolland i forrige århundrede. Af Meinertz er den taget på Langeland i Lindelse skov i mos — sydøst for Præstø i skov under løv — og på Møns Klint. Den er på disse tre lokaliteter taget ved sigtning. Den er yderligere taget på to lokaliteter på Ærø, og den vil rimeligvis kunne tages adskillige andre steder her i landet, således meddeler Lohmander om fund i Nørreskov ved Kolding samt ved Vejle fjord, tillige at den er fundet i Sverige. Den forekommer i Tyskland fra Slesvig Holsten til Alperne. 2. familie Nemastomåtidae. Denne familie er kun i Danmark repræsenteret ved slægten ”Nemastoma C.L. Koch med kun 142) art(er). 1. Nemåstoma C. L. Koch. Ud over de i nøglen nævnte familiekarakterer kan fremhæves den sammentrængte krop med det hårde hudskelet. De har forholdsvis længere gangben end troguliderne. Dorsalsiden består af en hård plade dan- net af cephalothorax og de 5 forreste abdominalter- giter. De efterfølgende led er adskilt ved en blød led- hud og tildels rykket ned på bugsiden. Som hos Trogulus danner de sidste led en corona analis om gatåbningen. Stinkkirtlen er skjult under sideranden på cephalothorax. På pedipalperne er de distale led forsynet med særlige hår, kaldet kuglehår. Tarsus på ganglemmerne består af mange led, og ganglemmernes metatarsus er uden calcaneus. 1. Nemåstoma lugubre-bimaculatum (Fabricius) (fig. 63, 65A, 67B, 74B, 79, 80). Kroppen er kort og sammen- trængt, 2—2,5 mm lang. Cephalothorax med ujævnt afrundet panderand. Farven varierer fra mørkebrun til sort. På ryg- siden af Cephalothorax findes to store, sølvglinsende hvide pletter. Øjehøjen er lavere og mindre skarpt afgrænset end hos Phalangiidae. Rygsiden består af en hård plade, scutum, 140 der er dannet af cephalothorax og de 5 forreste, sammenvok- sede abdominaltergiter. En fin tværstribning antyder antallet af de sammenvoksede tergiter. De øvrige abdominalled er for- bundet med den bløde, noget udvidelige ledhud. Den 6. og 7. tergit er synlig fra dorsalsiden (fig. 79), medens 8.—10. er rykket ned på ventralsiden, hvor de sammen med sidste ster- nit danner corona analis omkring gatåbningen ligesom hos Fig.79. Nemastoma lugubre-bimaculatum (Fabricius). A = dorsalsiden. =B: 24; Temur (1;.2/3) VEd os VITd —=6- 027: teret Trogulus (fig. 63 og 78 B). Hele oversiden, også øjehøjen, er for- synet med tætstillede, små knuder, der på bagranden af 5.—7.led er stærkt fremtrædende. På "ventralsiden er 2: og 3) sternit vokset sammen til genitalpladen og skudt frem mellem coxae. De øvrige abdominalsterniter er forbundet med ledhud. 8. (9.) sternit er lille og ligger lige foran gattet. Når bagkroppen er fyldt med æg eller efter rigelig fødeoptagelse, udvider ledhuden sig, så samtlige tergiter kan ses fra dorsalsiden. Chelicererne er korte, kraftige og stærkt pigmenteret. Grundleddet hos han- nen afviger fra hunnens ved en kort og kraftig tap dorsalt på leddets distale ende (fig. 74B). Den faste finger er ved basis forsynet med en børste. Terminaltanden, der kun er svagt krummet, og de to efterfølgende, trekantede tænder kraftige 141 og stærkt pigmenteret. Disse efterfølges på skæreranden af en række slanke, tilspidsede, omtrent lige lange pigmentfri tæn- der, ca. 16, hvoraf de tre bageste er sammenvokset ved basis. Den frie finger har kun een trekantet, pigmenteret tand bag terminaltanden. De efterfølgende, pigmentløse tænder (ca. 20) på skæreranden er distalt lidt kortere og kraftigere end de tilsvarende på den faste finger (fig. 65 A). Pedipalperne er sim- Fig. 80. Nemastoma lugubre-bimaculatum (Fabricius). Penis samt spidsen af læggerøret. pelt bygget og har ingen endeklo. Alle leddene undtagen coxa og trochanter er forsynet med kuglehår (fig. 67A), der er tal- rigst på tarsus og tibia. Mellem kuglehårene findes en del al- mindelige, noget længere hår (fig. 67 B). Ganglemmerne for- holdsvis længere end hos Trogulus. De er, undtagen på tarsus, forsynet med talrige, tætstillede småknuder. På coxa er knu- derne store og kantede (fig. 79A). På femur findes nogle (1—3) lyse indsnøringer »uægte led« nær basis (fig. 79 B). Tarsus for- synet med en simpel klo. Parringsorganet er langt, slankt og stærkt pigmenteret. Terminalkrogen har tre krumme, børste- 142 lignende flige ved basis. Læggerøret er forholdsvis kort, ingen eller utydelig leddeling. Den kugleformede, børstebeklædte forhøjning på lateralsiden af endelapperne er i modsætning til phalangiiderne ikke tilstede (fig. 80). De unge individer er sædvanlig lysere end de voksne. De er let kendelige, da de som de voksne har to lyse pletter på cephalothorax. Nemastoma lugubre bimaculatum forekommer al- mindeligt i vore skove under mos og mere eller mindre fugtig løv, under grene, træstykker, sten m.v. Man kan træffe kønsmodne individer største parten af året og unger fra juli til september. De tages lettest ved sigtning. Den forekommer almindeligt på Øerne og i hele det øst- lige Jylland og pletvis i Vestjylland. I store træk falder ud- bredelsesområdet sammen med de områder, hvor der findes løvskove og blandingsskove. Arten er udbredt over hele det vestlige Europa, indbefattet den sydlige del af Sverige. Arten er desuden fundet i Island, på Færøerne, i England og i Norge, samt den sydlige halvdel af Finland. 2. Nemastoma chrysomelas (Hermann) afviger fra N. lugubre-bimaculatum ved følgende: Cephalothorax og de 5 første abdominaltergiter er omrandet med køle af knu- der; 4 sølvglinsende pletter på cephalothorax samt en median række på abdominaltergiterne; hannen har ikke alene som hos N. lugubre-bimaculatum en tap distalt på chelicerens grundled, men har tillige en fremadrettet spids tap ved basis af: 2, led, N. chrysomelas er sikkert en sjældent forekommende art. Om dens udbredelse her i landet kendes intet ud over en brevlig meddelelse af 2-/, 1960 fra Lohmander, der oplyser, at han har fundet denne art i Grimstrup samt på nogle andre lokaliteter i Vestjylland. 2. tribus Eupnoi. Foruden de i nøglen nævnte karakterer må frem- hæves enkelte andre. Chelecerernes tænder på skære- randen er korte, kraftige og pigmenterede. Tygge- fligen på 2. coxa lang og bevægelig. Stigmernes åbning 143 uden gitter. Læggerøret er langt, leddelt i hele sin længde, og endelapperne er dannet af de 3 første led. Corona analis mangler. I denne fribus findes kun en familie, Phalangiidae, der er delt i 6 underfamilier, blandt hvilke der hos os findes repræsentanter for Oligophinae, Phalangiinae og Liobuninae. 1. familie Phalangiidae. Oversigt over underfamilierne. 1. Pedipalpens klo med tænder (fig. 65 C) 37 Liobuntinaec' (p. 176). Pedipalben med simpel klo (fig. S5C). rer 2. 2. Chelicerernes grundled med en fremadrettet torn be delen DAP RAE 1. Oligophinae (p. 143). Chelicerernes grundled uden sådan torn 2"Phalangitnaec (p. 161). 1. underfamilie Oligophinae. Arterne i denne underfamilie er karakteriseret ved en kraftig tornbevæbning, ofte med særlig fremtræ- dende torne mellem panderanden og øjehøjen. Pande- tornene og tornene på pedipalperne afgiver ret ofte ret gode artskarakterer; det samme gælder i nogen grad også parringsorganets form. De to bageste tho- racaltergiter og abdominaltergiterne afgrænset ved tværfurer. Corona analis mangler. Stinkkirtler syn- lige fra dorsalsiden. Chelicerens grundled med en frem- adrettet krog på ventralsiden. Hos de unge dyr er de hos de voksne anvendelige bestemmelseskarakterer meget udflydende og varierende. De får først de typi- ske karakterer ved sidste hudskifte. Det er derfor umuligt at bestemme de helt unge dyr til art (slægt); 144 det er endog meget vanskeligt at bestemme dem selv lige før sidste hudskifte. Oversigt over slægterne. 1. Rummet mellem øjehøjen og panderanden med små, 'ensartede torne (fig SLA) (1. Mitopos (p.t) Rummet mellem øjehøjen og panderanden med torne af varierende størrelse og altid med 3 lange torne nær panderandeh (8. SAN IT. INS 2. 2. Pedipalpens femur på undersiden med høje, hvide tappe, der bærer en sort børste på spidsen ... aL Pedipalpens femur på undersiden med simple, sorte børster, eventuelt stående på en lav knude 2. Olig6lophus (p.147). 3. Pedipalpefemurs hvide tappe med børster tilsam- men omtrent halvt så lange som femur er høj (HE, STU) sort: aan akser bal 3-Laectnius (p5155); Pedipalpefemurs hvide tappe med børster tilsam- men så lange (el. længere) end femurs højde ER HEE EN RS OR, SEEREN 4. Odiélhrs "(pi F5S8E 1: "Mifopus "Thorell: Mellem øjehøjen og panderanden findes kun små børstebesatte knuder af samme udseende som de øv- rige knuder på cephalothorax. Øjehøjen med ganske små knuder langs øjnenes mediale rand. Den ventrale kant af palpefemur kun forsynet med små børster. Hos 3 findes på undersiden af pedipalpens tarsus en række småknuder. Kun een art i Danmark. 1. Mitopus mårio (Fabricius) (fig. 64C, 81, 82). Krop- længden hos Z ca. 6 mm, hos 9 6—8 mm. Lemmernes længde hos Z: Pp. 5 — 21 — 34 — 23 — 33 mm; hos 2 noget kortere. Mitopus morio varierer meget stærkt både i ydre form og sært farve; 145 Fig. 81. Mitopus morio (Fabricius). A = dorsalsiden. — B = højre pedipalpe set forfra (medialt). Dorsalsiden er både hos $ og 2 forsynet med små, hvide, kegleformede torne med en kort slank, sort spids. Mellem øje- højen og den svagt konkave panderand findes en gruppe af disse torne, og mellem øjehøjen og de store stinkkirtler findes få, spredte torne. Langs sideranden af cephalothorax findes der kun enkelte, men lidt større torne. På de to bageste thora- kalled samt på de fleste abdominaltergiter findes ligeledes en række torne. Hos Z er saddelen sortbrun og strækker sig lige fra panderanden til sidste fra oversiden synlige bagkropsled (fig. 81A). Den er indsnævret ved overgangen fra for- til bagkrop og når på de sidste bagkropsled helt ud til sideran- dene. Uden for saddelen findes hist og her brune pletter. Egentlig er saddelen ret smal på hele bagkroppen, hvilket ses på sjældent forekommende $$ med mange hvide pletter. Det er de sorte sidefelter på bageste del af abdomen, der er smeltet sammen med saddelen og giver den dens karakteristi- ske brede udseende. Tornene i tværrækkerne på cephalothorax Meinertz: Mosskorpioner og Mejere. 10 146 og abdomen er helt hvide med sort spids og står som helt hvide punkter på den sorte baggrund. Denne tegning er meget konstant hos J. Hos 2 varierer oversiden stærkt med hensyn til farve og rygtegning. Den kan have en saddel, der er næsten lige så stærkt farvet som hannens, men i så fald er den meget smal- lere. Hunnen kan også være broget, overvejende i brunt på hele dorsalsiden, og helt uden eller kun stedvis med svagt an- tydet saddel. En gullig-gråhvid farve med en afbleget, men tydelig saddeltegning er ikke ualmindelig; sjældnere er den samme blege farve uden antydning af saddel. Øjehøjen hos begge køn tværoval i omkreds, gullighvid. Hvert øje omgivet af en smal sort ring. På ventralsiden af abdomen danner 2. og 3. sternit den fremskudte genitalplade, og 7. sternit ligger lige foran gattet. Chelicererne. Grundleddet hvidgult med en brun uregelmæssig plet på oversiden. På midten af den ven- trale side findes en fremadrettet, krummet krog. Den faste finger på klosaksen er kortest. Skærerandenes tænder sort- brune og noget afrundet, den bageste størst. I tandrækken på den faste finger findes indskudt nogle større tænder, i hvis mellemrum der findes 2—3 af de små tænder. Der er færre store tænder på den frie finger (fig. 64C). Pedipalperne. 'Tyggefligen ved basis med to hvide tappe med børster. Femurs ventrale rand med stive, vinkelret udstående børster på sorte småknu- der. Patella og den distale ende af femur sortbrun. Tarsus hos å med kegleformede, kraftige, små knuder eller tænder på den proximale halvdel af den ventrale rand (fig. 81B). Disse knu- der findes ikke hos 9. Ganglemmerne. Femur hos Z brun, pa- tella sortbrun, tibia brun med lys ring neden for midten. Tarsus bleggullig. Bevæbningen med torne er noget forskellig på de 4 gangben. Ledstykkerne er typisk femkantede med torne eller børster på kanterne. Alle torne har sort spids. Hos 2 er lemmerne lysere; tornbevæbningen som hos $. Parrings- organet. Skaftets proximale halvdel gråbrun, distale del lys, siderandene lige før endeleddet med en spinkel, sort, lateral plet. Skaftet tykkest ved basis, kølleformet; ventralsiden kon- vex fra side til side; dorsalsiden flad, proximalt dog konvex. 147 Endeleddet affladet bredt, den tornagtige endekrog mørk. Læggerøret af sædvanlig type (fig. 82). Farven er brun; ved strækning ses der lyse ringe. Mitopus morio forekommer almindeligt over alt her i landet, også i Vestjylland. Dens almindeligste forekomst- steder er skove og omkring boliger. I løv og nåleskove kan den tages i græs, vissent løv, mos, stubbe, under grene, i Fig. 82. Mitopus morio (Fabricius). Penis med tværsnitbilleder samt læggerørets endeafsnit. stengærder samt i vegetationen, hvor den kan tages ved ketsning. Nær beboelser findes den ofte i græs ved husmure, i stengærder, stendynger og affaldsdynger o.s.v. De voksne træffes i eftersommeren og efteråret. Den forekommer almin- deligt på hele den nordlige halvkugle, i Sverige findes den overalt, og i Finland er den også alm. nord for polarcirklen. 2. Oligélophus C. L. Koch. Alle af denne slægt har nær midten af panderanden en tværrække af 3 hvide, kegleformede tappe, på hvis spids der findes en kort, sort torn. Pedipalperne korte 10= 148 og tynde; femur uden torne, højest med meget små knuder med børste. Ganglemmerne uden tydelige torne. I Danmark 3 arter, der er vanskelige at be- stemme, da de fleste artskarakterer varierer ret stærkt. Ved bestemmelsen må man derfor søge at finde over- ensstemmelse med flere karakterer. Det vil også i mange tilfælde ikke være muligt at bestemme unge individer. Oversigt over arterne. 1. De tre pandetorne står i 1 række og er omtrent lige store; bag disse ofte et par mindre torne (fig. 83 A). Øjehøjen med median ofte mørk længdefure. Øjnene omgivet af en kreds af hvide tappe hver med en mørk børste. Står tap- pene på hvid bund, dannes en hvid ring om øjet. Pedipalpens patella længere end dens spids er bred. Pedipalpetarsus hos % med 1—2 rækker små tænder på undersiden. Ingen accessorisk tand på forsiden af chelicerens frie finger hos JF. Femur og tibia på ganglemmerne (fig. 68 A) kan- tede og med både børster og hår på kanterne. Penis slank, ca. 15 gange længere end basis er bred (He: 56 AN atorcrhvegse » sorgisntnt l.tridens (pp. 149) 2. De tre pandetorne står i 1 række og med konver- gerende spidser; bag disse en kreds af mindre torne (fig. 83 B). Øjehøjen med længdefure, der typisk er sort, men kan variere til næsten hvidt. Øjnene omgivet af få hvide torne oftest adskilt fra hinanden ved mørke mellemrum. Pedipal- pens patella så lang som bred. Pedipalpetarsus hos 3 med 1 række små, slanke, kegleformede tænder på undersiden. Hos 3 en accessorisk tand på forsiden chelicerens frie finger (fig. 84 B). Femur på 2—4. gangben lidt afrundet og ikke så kantet som tibia; kun hår på kanterne (fig. 68 A). 149 Penis kraftig, 5—6 gange længere end bred ved Baser SB) DN BÆNEE anhansenii (pp Y51), 3.… Den: midterste af. de tre pandetørne er størst og står lidt foran de øvrige; ofte 2 mindre torne bag disse (fig. 83C). Øjehøjen uden median længde- fure; feltet mellem øjnene oftest sølvglinsende. Oftest uden hvide torne el. knuder omkring Fig. 83. A: Oligolophus tridens (C. L. Koch). B: O. hansenii (Krae- pelin). C: O. agrestis (Meade). øjnene, sædvanlig kun meget små børster tilbage. Pedipalpens patella kun lidt længere end dens spids er bred. Pedipalpetarsus hos $ med flere rækker små tænder på undersiden. Ingen acces- sorisk tand på chelicerens frie finger; spidsen af fingeren stærkt krummet. Femur på 2.—4. gang- ben:' med. afrundede kanter: (fig. 68 A);. tibia kantet, kun hår på kanterne. Penis meget slank, med løgformet basis (fig. 86C). 2 med udrandet BED ba NEED, STE RÅBER, 3 acgréstis (p. 154). 11,0 s0olophos riders (GE: Koch) (fig, 68A, BB; 83A, 34A,,85A,:86A). Kroplængde; hos 3 ca. 4; hos 2 ca. 5 mm. Ganglemmernes længde ca. 7— 15 —9 — 13 mm. Oversiden er 150 hos & (fig. 83 A) forsynet med små, spidse torne, disse er hos C oftest meget svagere. Foran øjehøjen tæt ved panderanden findes 3 i tværrække stående, høje lyse tappe med børste på spidsen. Tappene kan variere noget i størrelse og udseende (fig. 68 B), men den midterste tap er sjældent slankere end de øvrige (sml. Lacinius). Bag disse står en ofte uregelmæssig kreds af meget mindre tappe. Spredt på den forreste del af cephalotorax findes en del små torne, og på abdominaltergi- terne og de to bageste torakalled findes en tværrække af disse torne. Saddelen er bred på cephalothorax, smalner ind mod grænsen til abdomen og har på denne næsten parallelle sider; den ender skarpt afskåret midt på 5. abdominalled. Saddelen hos å er typisk omtrent ensfarvet mørkbrun, men kan under- tiden være spættet; hos 9 har saddelen oftest så store lyse pletter, at den bliver lidet fremtrædende eller helt forsvinder. Grundfarven grågullig. Øjehøjen se nøglen. Chelicererne. Basal- leddet med en tydelig, fremadrettet krog på undersiden. Skære- randenes tænder sortbrune og afrundede; ofte lidt »afslidte«; bageste tand stor (fig. 84A). Pedipalperne. Knæleddet læn- gere end distalt bredt og med en ubetydelig udvidelse på det distale, mediale hjørne. Tarsus hos % med 1—2 rækker små spidse tænder på undersiden (fig. 85 A). Undersiden af femur med ret lange sorte børster oftest stående på en ganske lille sort, kegleformet fod. Ganglemmerne. Femur og tibia med hver 2 mere eller mindre fremtrædende mørke ringe; både femur og tibia er femkantede og forsynet med både børster og hår på kanterne (fig. 68A). Hos 2 er ganglemmerne som hos 3, dog sædvanlig blegere. Parringsorganet. Skaftet langt og slank, sortbrun på de basale ”/,, hvidgullig mod spidsen, ca. 15 gange længere end basis er bred. Både ventral og dorsalsiden er kon- vex fra side til side undtagen på dorsalsiden nær spidsen, hvor den bliver plan. Endeleddet kun lidt bredere end skaftets distale ende. Læggerøret af sædvanlig type (fig. 86A). Oligolophus tridens forekommer almindeligt overalt her i landet. Dens almindeligste forekomststeder er skove, vej- grøfter og omkring boliger. Den tages hyppigst ved sigtning af løv, nåle og mos i skove og ved ketsning i vegetationen ved veje og grøfter. Ved boliger o. 1. er den ligeledes alminde- 151 lig forekommende, således i græs ved husmure, i affaldsdynger, stendynger m.v. De voksne træffes sidst på sommeren og hen i efteråret. Den forekommer tillige i Sverige, Norge, det syd- lige Island, i Finland fra Åland til det sydlige Lapland, England og hele Mellemeuropa til Alperne. 2. Oligélophus hansénii (Kraepelin) (fig. 68A, 83B, 84B, 85B, 86B). Kroplængde hos g ca. 4, hos 2 ca. 5,5 mm. Ganglemmernes længde ca. 9 — 18 — 10 — 13 mm. Oversiden er Fig. 84. A: Chelicere hos Oligolophus tridens (C. L. Koch) (3). B: O. hansenii (Kraepelin), højre chelicere hos g. C: O. agrestis (Meade), højre chelicere hos g og c: Chelicerens grundled set fra siden. både hos 3 og 29 forsynet med små, spidse torne. Foran øje- højen tæt op mod panderanden findes en tværrække af 3 kraf- tige hvide tappe med en børste på spidsen; den midterste størst. Tappene afviger fra de tilsvarende hos O. tridens ved at være sammenstødende ved basis og ved de oftest sam- menløbende spidser. Bag disse findes oftest en kreds af lig- nende, men meget mindre tappe (fig. 83 B) (ret stor variation). På hvert abdominalled samt på de to bageste thoracalled fin- des en række små torne eller knuder. På den forreste del af cephalothorax findes ligeledes en del spredtstående torne. Saddelen er af form og farve omtrent som hos O. tridens, 152 men er i reglen mindre dominerende på grund af lyse pletter; den når ofte helt til 6. bagkropsled. Grundfarven hvidlig. Øjnene omgivet af hvide torne, der af og til kan nå sammen og danne en lys øjering, ligesom også medialfeltet kan være hvidt. Se iøvrigt nøglen. Chelicererne. Grundleddet med fremad bøjet krog på undersiden. Den frie finger hos $ med en ganske lille accessorisk tand (fig. 84 B) på forsiden nær basis (mindre end hos Lacinius), skæreranden med nogle store tænder, ler ken = - V / "4 LÅ Fig. 85. Højre pedipalper set forfra (medialt). A: Oligolophus tridens (C. L. Koch). B: O. hansenii (Kraepelin). C: O. agrestis (Meade). i hvis mellemrum, der findes 1—3 små tænder. På den faste finger er tænderne af uens størrelse. Pedipalperne. Patella kort, ikke længere end dens distale ende er bred. Undersiden af femur og trocanter er forsynet med mørke børster stående hver på en lille, lav, kegleformet fod. Hos åg har tarsus på undersiden 1 række små, slanke, kegleformede tænder (fig. 85 B). Ganglemmerne. Femur og tibia hos begge køn med 2 mørke ringe på hvidlig bund. Ringen sædvanlig klarere og mere fremtrædende end hos O. tridens. Tibia skarpkantet ; femur på 2.—4. gangben med afrundede kanter; kun hår på kanterne (fig. 68A). Parringsorganet. Skaftet kraftigt, lige, 5—6 gange længere end bred ved basis. Det er gulbrunt på dorsalsiden, hvidgult på ventralsiden. Ventral- og dorsalsiden konvex fra side til side; dorsalsiden tillige ujævnt konvex i ÉN Fig. 86. A: Oligolophus tridens (C. L. Koch). B: O. hansenii (Krae- pelin). C: O. agrestis (Meade). — L = læggerør; P = penis. længderetningen. Endeleddets siderande sammenklemt ved basis. — Læggerøret typisk (fig. 836 B). Ungdomsformerme er nogenlunde let kendelige på de hvidlige, sammenløbende pan- detappe, pedipalpernes korte patella og de oftest tydeligt rin- gede ganglemmer. De bliver kønsmodne i september—oktober. Ologolophus hansenii forekommer spredt ud over hele landet, men er ikke nær så. hyppig som 0, tridens.…. Dens almindeligste forekomststeder er skove, vejgrøfter og om- kring boliger. Den er hyppigt fundet i affaldsdynger og sten- 154 dynger; den tages også hyppigt ved sigtning af mos og løv, i græs i vejgrøfter, ved husmure, havegærder, vejtræer samt ved ketsning i vegetation. Dens i øjeblikket kendte udbre- delsesområde er Nordtyskland, Sverige og Danmark. 3. Oligélophus agréstis (Meade) (fig. 68A, 68B, 83C, 84C, 85C, 86C). Kroplængde hos ca. 3,5, hos 9 ca. 5,5 mm. Ganglemmernes længde ca. 8 — 16 — 9 — 13 mm, men er iøvrigt noget varierende. Oversiden er ligesom hos de to foregående arter forsynet med små, spidse torne, der i reglen er langt mindre fremtrædende end hos disse. Foran øjøhøjen nær pan- deranden findes tre hvidlige tappe af hvilke den midterste er størst og står lidt foran de to øvrige. Bag disse tappe findes ofte et par (el. flere) meget mindre tappe (fig. 84C). På de to bageste thorakalled og på abdominalleddene findes en række små torne eller spidse knuder. På den forreste del af cephalo- thorax findes en del spredte torne. I modsætning til O. tridens og O. hansenii er saddelen på bagkroppen bredest over 3.—4. led; ofte store sølvagtige pletter i saddelen. Øjehøjen sølvglinsende, næsten eller helt uden knuder; på disses plads kan findes meget små børster. Se iøvrigt nøglen. Chelicererne. Grundleddets underside med en skarp udvækst, ikke krog- formet fremadrettet. Fingrene stærkt krummet ud af tegnin- gens plan (fig. 84C). Den frie fingers spids også stærkt krum- met mod medialplanet. Skærerandene på fingrene med en uregelmæssig »savtandsrække«. Pedipalperne. Pedipalpetarsus hos 3 med flere rækker, små, brune, slanke tænder på inder- og undersiden (fig. 85C). Femur proximalt på undersiden med nogle få (4—5) meget små hvide tappe, hver bærende en børste; distalt findes kun børster. Distalt på undersiden af trochanter. 3—4 lignende tappe. Hos 2 ingen tænder på tarsus og ofte færre tappe på femur og trochanter, genitalklappen udrandet. Ganglemmerne,. Femur og tibia ringet; ringene rødbrune. Femur med afrundede kanter, der er besat med en række spredte hår. Tibia kantet (fig. 68A). Parringsorganet. Skaftet afviger i udseende tydeligt fra skaftet hos O. tridens og O. hansenii. Det er langt, slankt og fladt og har en løg- formet opsvulmet basis. Farven er brunsort. Endeleddet ikke 155 bredere end skaftet. Æggelederen typisk (fig. 86 C). Ungdoms- formerne har ofte uregelmæssige pandetappe, den midterste ofte forholdsvis kraftigere end hos voksne. Femur tydeligere kantet, pigmenteringen tydeligere, forhøjninger og torne tyde- ligere og pigmentet rødligt brunt. Saddelen som hos den voksne. Oligolophus agrestis er taget på langt færre lokaliteter end .O. hansenii og O.tridens. Den er taget på- spredte lokaliteter over hele Jylland. Desuden er den konstateret enkelte steder på Øerne. Dens forekomststeder afviger ikke meget fra de to foregående Arter. Den er taget hyppigst ved ketsning i vegetation og fundet både i nåle- og løvskove samt under affald o.l. ved boliger. Foruden i Danmark er den også taget flere steder i det sydlige Sverige. Dens udbredelsesom- råde er Mellemeuropa til Alperne. 3. Lacinius Thorell. Denne slægt har for de fleste arters vedkommende kun tre, lange, slanke tappe nær panderanden. Øje- højen med en kreds af tydelige tappe om hvert øje. Pedipalpen kort; undersiden af dens femur og tro- chanter altid forsynet med hvide tappe, og Tarsus er hos &g forsynet med små tænder på undersiden, delvis også på indersiden. Oftest rækkestillede torne på kan- terne af ganglemmerne, især på femur og patella. I Danmark hidtil kun 1 art af denne slægt. Oversigt over arterne. 1. Alle adbominaltergiter uden eller med tværrække af svage småknuder. Gangbenenes tibia kun med KME DERS EER 55 ass 2. ephippiåtus (p. 156). 2. Alle abdominaltergiter med tværrækker af tænder eller tydelige, tilspidsede knuder. Gangbenenes tibia og patella med børstebærende, hvide tappe. Lyhørridus (p:156). 156 kLLacinius horridus (Panz)vLaciniis hornet viger fra L. ephippiatus væsentligt ved sin langt kraftigere tornbevæbning (se nøglen), ved at de tre pandetorne er af samme størrelse: 3 ca. 6,5—7 mm, 2 ca. 7,5—9 mm. Lacinus horridus er hidtil ikke fundet i Danmark, men er efter Lohmander taget flere steder i den sydlige del af Sverige. I Finland er den fundet på Åland og ved Helsingfors. I syd strækker dens udbredelsesområde fra Holsten til Al- perne. Dens opholdssteder er overvejende skovbund og lav vegetation. Efter det angivne udbredelsesområde må det anses for sandsynligt, at arten også vil kunne forekomme i Dan- mark. 2. Låacinius ephippiådtus (CE Koch) (fg. GEA BESA Kroplængde hos & ca.4, hos 2 6 mm. Ganglemmerne ca. 7 — 12 — 8 — 10 mm. Dorsalsiden hos $ og 92 med små, hvide torne med kort sort børste. Langs panderanden foran øjehøjen en tværrække (sjældent står den midterste en ubetydelighed foran de øvrige) på tre lange, slanke, undertiden hvide tappe med sort spids (fig. 68 B). Den midterste tap er slankere end de to sidetappe. Bag de tre pandetappe findes en halvkreds af lignende men mindre tappe (3—7). Øjehøjen med lav, median længdefure; øjnene omgivet af en kreds (4—6) store, hvide torne med sort spids. Feltet mellem basis af tornene ofte hvidt, så der dannes en hvid ring om hvert øje. Det mediane længde- felt kan være ret lyst, men ofte dominerer sorte pigmentkorn, så det bliver gråhvidt eller næsten sort. Variationen strækker sig fra hvid øjekrans med sortbrun bund til hvid øjekrans med rent hvid eller sølvglinsende bund. Spredt på den forreste del af cephalothorax findes en del små torne, og på de to bageste thoracalled samt på de 4—5 forreste abdominaltergiter findes en tværrække af disse torne. Saddelen hos 3 er mørkebrun, lysere foran og latralt for øjehøjen, hos 2 lys og oftest kun antydet ud mod tegningens rand. Den er som hos O. tridens udbredt over hele den forreste del af cephalothorax, smalnet af mod overgangen til abdomen. På abdomen forløber den med parallelle sider og slutter midt på 5. abdominaltergit. Kroppens bundfarve hvidgullig (fig. 87A). Chelicererne med en fremadrettet krog på ventralsiden af grundleddet. Hos g Fig. 87. Lacinius ephippiatus (C. L. Koch). A: & set fra dorsalsiden. B = højre chelicere hos g set forfra. C = højre pedipalpe hos $ set forfra (medialt). D: L = spidsen af læggerøret; P = penis med tre tværsnit. 158 findes der nær basis på forsiden af klosaksens frie finger en stor fremad-udad- og lidt opadrettet tand eller krog med sort spids (fig. 87 B). Tænderne på den faste fingers skærerand min- der om en række uregelmæssige savtænder; på den frie finger er den bageste tand stor, de øvrige med afstumpet el. afskåret spids. Hos 2 er tænderne på den frie finger omtrent lige af- skåret. Pedipalperne med brune pletter ($). På undersiden af femur findes både hos $ og 2 nogle (7—10) lange hvide tappe hver med en kraftig, sort børste. De længste tappe udgør fra 1/,—1/, af femurs bredde. Distalt på undersiden af trochanter findes ca. 4 af disse tappe. Pedipalpetarsus hos & har på undersiden 1—2 rækker små, sorte, trekantede tænder (fig.87C). Ganglemmerne sædvanlig svagt ringede; mest fremtrædende er en mørk ring distalt på tibia. Både hos 3 og 2 findes på den tydeligt femkantede femur og på patella en række tydelige torne med sort spids på kanterne. Tornene afveksler med korte børster og er kraftigst hos & (fig. 68A). Parrings- organet minder i form om parringsorganet hos O. tridens, men skaftet er lidt kraftigere og mere udpræget kølleformet, hvidgulligt; endeleddet ikke bredere end skaftet. Læggerøret typisk (fig. 87D). Lacinius ephippiatus forekommer almindeligt næsten overalt i landet. De færreste fund er gjort i det vestlige og sydvestlige Jylland. Den findes på samme biotoper som O. tridens. Den tages især ved sigtning af løv og nåle, ved ketsning i vegetation og i græs ved mur. Den forekommer også ret almindeligt i stengærder, stendynger, under affald, samt i skovbunden. Den er kønsmoden sidst på sommeren og om efteråret. Den er udbredt i Mellemeuropa og Italien, og for- uden i Danmark er den taget overalt på Færøerne og i Island, i det sydlige Finland og i Sverige. 4. Odiéllus Roewer. Panderanden med tre lange tappe. Hvert øje om- givet af en ring af forholdsvis lange tappe. Pedipal- perne korte; femur altid med tænder eller tappe. Pedi- palpetarsus hos $ med en række små, kegleformede 159 Fig. 88. Odiellus palpinalis (Herbst). A: & set fra dorsalsiden. B —= højre chelicere hos & set forfra. C = profil af cephalothorax, ad hos voksne g, ju hos unge. D: L = spidsen af læggerøret; P = penis set fra siden og fra dorsalsiden. 160 torne. Ganglemmerne lange og tynde, uden kraftige torne og børster. Kun een art i Danmark. Odiéllus palpinålis (Herbst) (fig. 69A, 88). Kroplængde hos & 3, hos'9 ca..5 mm "'Ganslemmerne c2/10—7 1 15 mm. Dorsalsiden både hos 3 og 9 uden torne og tydelige børster. De 3 pandetappe er tydeligt længere end hos Oli- golophus og Lacinius. Den midterste tap er oftest indtil en halv gang længere end de to sidetappe; ingen torne bagved pandetappene. På øjehøjen er feltet mellem øjnene hvidligt. Omkring hvert øje findes en kreds af uligelange, hvide tappe (ca. 4) med kort børste; den 2. tap er længst, de øvrige i af- tagende størrelse (fig. 88 A og C). Sideranden på cephalothorax er forsynet med 1—2 lange tappe mellem hofteringene; disse tappe er forlænget med en torn el. kraftig børste. Den domi- nerende farve er grågul, marmoreret med hvidt og brunt. Saddelen hos $ kun lidet fremtrædende, afbleges hurtigt i alko- hol. Den indsnævres stærkt ved overgangen til bagkroppen og har bølgede siderande; den slutter midt på 6. abdominal- tergit. Hunnen har mere udflydende og blegere saddel (fig. 88A). Chelicererne. Ingen tydelig fremadrettet krog på ventralsiden af grundleddet, ofte kun en konvexitet. Klosaksefingrenes skærerand med en mere eller mindre jævnt savtakket tand- række, i hvilke den bageste tand er størst (fig. 88B). Pedi- palperne er korte. Hos både 3 og 2 findes der på undersiden af trochanter og femur både korte og lange, hvide tappe med lang børste på spidsen. De lange tappe mindst så lange som femur er bred. På tibia findes der 3 sådanne tappe, 2 store og 1 mindre. Både på patella og femur er det distale, mediale hjørne trukket ud i en forlængelse, der er forsynet med nogle kraftige mørke børster. På undersiden af tarsus hos & findes en række små kegleformede tænder (fig. 69A). Ganglemmerne. Såvel femur som tibia er næsten trinde på alle lemmer. De to tappe distalt på 1., 3. og 4. femur og patella er sædvanlig mere fremtrædende end hos dé øvrige danske slægter i denne underfamilie. Hår og børster er lidet fremtrædende. På under- siden (og ydersiden) af 1. coxa (fig. 69A) findes talrige store, 161 hvide tappe med en endestillet børste; på 2. og 3. coxa aftager disse tappe stærkt i størrelse, og de er helt forsvundet på 4. coxa. Parringsorganet. Skaftet er ret kraftigt, set fra siden kølleformet; set fra oven svagt indsnævret proximalt for mid- ten; mod basis udvider det sig så stærkt, at det bliver næsten 3 gange bredere end ved den distale ende. Endeleddet ikke bredere end skaftet. Læggerøret typisk (fig. 88D). De unge individer er let kendelige på følgende: Den midterste pandetap lang, sidetappene korte; 2. tap på øjehøjen er forholdsvis læn- gere end hos de voksne (fig. 88C); tappene på pedipalpen er relativt store, ligeså de distale tappe på ganglemmernes femur og patella. Farven er mere marmoreret end hos de voksne. Den bliver kønsmoden først på efteråret. Odiellus palpinalis er taget på spredte lokaliteter over hele landet. Den forekommer hyppigst i såvel løvskove som blandingsskove i vådt løv, mos og nåle, hvorfor den lettest tages ved sigtning; den kan også tages under grene og i og ved stubbe. Den forekommer ligeledes af og til under affald ved boliger, men må betragtes som en art, der overvejende hører skoven til. Foruden i Danmark er den taget i den syd- lige del af Sverige. Artens udbredelsesområde er Mellemeuropa indtil Alperne. 2. underfamilie Phalangiinae. Denne underfamilie omfatter nogle af vore mest kendte mejere. Ligesom hos Oligophinae er 299 van- Sskeligere at bestemme "end SS." AP underfåmiliens karakterer kan fremhæves følgende: De to bageste thoracalsegmenter samt abdominalsegmenterne er af- grænset ved tværfurer (danske arter). Det 9. abdomi- nalsegment mangler, corona analis mangler. Stink- kirtlerne kan ses fra dorsalsiden. Pedipalpens grund- led uden fremadrettet krog på undersiden, og kloen på tarsus simpel. Ganglemmerne lange; coxa uden knuderække på for- eller bagkanten. Meinertz: Mosskorpioner og Mejere. kl 162 Oversigt over slægterne. 1. På lamellen mellem panderand og chelicererne to små, hvide torne (tappe) med sort spids (fig. 62A). Tydelige, uregelmæssige stående torne mellem øjehøj og panderand; øjehøjen middel- stor og afstanden til panderanden mindst så stor som dens længde. Ganglemmernes femur alle med rækker af store, hvide torne med sort spids (størst hos 3), og ingen torne uden for rækkerne. Hos Z er chelicerens 2. led forsynet med et kraf- tigt, opadrettet horn, og grundleddet er dorsalt besat med små torne (fig. 89). Pedipalperne hos & er lange og benlignende (fig. 90 B) 1. Phalångium (p. 163). Ingen torne på lamellen mellem panderand og che- BER: bre SES ms bude SAFE ABE & DNK RR 2. 2. Øjehøjen tværoval eller lige så lang som bred. Mellem øjehøj og panderand to rækker tydelige torne; længdefeltet mellem rækkerne uden torne; øjehøjen middelstor, og afstanden til pande- randen ligeså stor eller større end dens længde (fig. 91 A). Pedipalperne korte, uden forlængelse distalt på patellas mediale hjørne, og dens femur uden eller højest med lave, hvide tappe. Femur på ganglemmerne trinde; tornene små og på 1. femur hos & også torne uden for rækkerne; ingen eller kun svage torne på 1. femur hos 2 2. Owflic (DTS Mellem øjehøj og panderand ingen eller kun få, ganske små torne. Øjehøjen stor, afstanden til panderand kun halvdelen af dens længde (fig. 96 A). Pedipalpens patella distalt med en tyde- lig, tæt behåret medial forlængelse; femur bærer på undersiden ret store, hvide tappe af vekslende længde og med sort spids (fig. 92 B). Chelicerer- nes 2.led hos 3 med et fremadrettet og udad- 163 rettet, kegleformet fremspring. Femur på gang- lemmerne trinde, tornede i rækkerne; ingen torne uden for rækkerne... 3. Platybunus (p. 173). Ingen torne på lamellen mellem panderand og Chelicerer, derimod en lang, slank torn midt på selve panderanden. Øjehøjen meget høj og stor med bred median fure; hvert øje omgivet af en krans af meget lange og slanke torne. De hvide tappe på undersiden af pedipalpefemur lige så lange eller længere end femur er tyk. Der er 2 lange torne på den distale ende af ganglemmer- nes femur og patella 4. Megabunus (diadéma) (p. 175). 1. Phalångium Linne. Øjehøjen lige så bred som lang, fjernet fra pande- randen med mindst sin egen længde; hvert øje omgi- vet af en krans af torne. Tornene mellem øjehøj og panderand uregelmæssigt placeret. To torne på lamel- len mellem chelicererne og panderand. Chelicererne hos $ med horn, og pedipalperne oftest meget lange. Kun 1 art i Danmark (fig. 62A og 89). Phalångium opilio L: (fg.:62, 66, 70'A, 744, 75,76 AÅ, 77, 89, 90). Kroplængden hos g 5—6 mm, hos 29 kan krop- længden i æglægningsperioden overstige 8 mm. Lemmerne hos åg: Pp. ca. 16 mm — ganglemmerne 26 — 42 — 26 — 35 mm el. mere; hos 2 er de tilsvarende tal ca. 6 — 22 — 38 — 24 — 32 mm. Dorsalsiden af cephalothorax, chelicerernes grundled og ab- domen er hos 3 forsynet med tydelige, hvide torne med sort spids. De to sidste thoracalled samt mindst de 6 første ab- dominaltergiter har hver en tværrække af disse torne. Hos 2 er tornene mindre. De nævnte led er desuden afgrænset ved mere eller mindre tydelige furer. Stinkkirtlerne meget tyde- lige. Øjehøjen hvidlig og kredsformet, hvert øje er omgivet af en kreds af store torne eller tappe. Saddelen, der er grå- Sha 164 brun, indsnævres ved overgangen til abdomen, udvider sig igen mellem 2. og 3. samt midt på 5. abdominalled. Foran og på siderne af øjehøjen er saddelen oftest udflydende på grund af lyse pletter. Hos 2 er saddelen som hos $, blot lidt smallere. Genitalpladen når frem til 2. coxa. 4.—7. bagkropssternit tyde- ligt afgrænset (fig. 62 B). Chelicererne hos 3 med opadrettet, kegleformet horn på 2. led (fig. 89). Fingrenes skærerand for- Fig. 89. Phalangium opilio L., $ set fra siden. Ol = overlæbe; Pt, a og b = tyggefligene på henholdsvis pedipalpe og 1. og 2. gang- ben; G = genitalklappen. synet med en kraftig tandrække. Tænderne, som hos mange mejere, næsten sorte; på den faste findes nogle store tænder, i hvis mellemrum der står flere ganske små tænder. Den frie finger har tætstillede tænder af ujævn størrelse; den sidste trekantet og meget stor og efterfølges af en skarp konkavitet i selve skæreranden (fig. 90 A). Spidsen af den frie finger med stærkere bøjning end på den faste finger. Skæreranden hos 2 som hos ZZ. Pedipalperne (fig. 90 B) er hos $ meget lange, hos 2 korte. Især en femur af en betydelig længde. Ingen tænder på undersiden af tarsus. Ganglemmernes coxa og trochanter kun med børster. Femur, patelle og tibia er kantet og på kanterne af femur og patelle findes en række kraftige torne, der er kraftigst hos $; tibia kun med længdestriber af 165 børster, på 1. tibia dog de sædvanlige torne på de to indre kanter. Tarsus med fin, tæt behåring samt få børster ved den distale ende af de mange led. Farven brun hos &, lidt lysere hos 29. Hos Z kan femur I og II være helt sortbrune, iøvrigt mørkbrune ben; undertiden er alle benene brune eller sjæld- Fig. 90. Phalangium opilio L. &. — A = højre chelicere set forfra; B = højre pedipalpe set forfra (medialt); C = coxa; tr = tro- Chanter; f = femur; p = patella; ti < tibia; ta = tarsus. nere mørk gulbrune; hos 2 er alle ganglemmerne gullige. Parringsorganet er gulligt med en fin, varierende brunlig kant på de distale ?/,. Skaftet er langt, kraftigt og kølleformet og af særlig udformning. De proximale ”/, har et trekantet tvær- snit, proximalt omtrent som en ligesidet trekant, midten af skaftet er højt sammentrykt trekantet tværsnit. Den distale 1/, af skaftet bliver pludselig fladtrykt, ventralsiden konvex, dorsalsiden konkav i tværsnit. Endeleddet ret stort. Lægge- røret typisk (fig. 76 A). De unge å er ofte utydelige i ryggens 166 tegning, og det dorsalt rettede horn på chelicererne er kortere og næppe antydet hos ganske unge individer. De to torne på lamellen mellem panderand og chelicerernes basis udvikles også sent. Man finder voksne individer sidst på sommeren. Phalangium opilio er meget almindelig og udbredt over hele landet. Man finder den oftest nær boliger: i græs op mod mur, stengærder om haver og kirkegårde, under affald og i stendynger ved huse og på marker samt i huse, stalde og skure. Desuden kan den tages ret hyppigt i græs ved foden af vejtræer, sjældnere ved ketsning i vegetation. Derimod forekommer den sjældnere i skove. I vore nabolande er den taget i den sydlige del af Finland, Sverige og Norge. Den er udbredt over Europa, Sibirien, Lilleasien, Nordafrika; fore- kommer også i Nordamerika. 2… Opilio Herbst. Øjehøjen oftest lidt bredere end lang og dens længde er næsten altid mindre end afstanden til panderanden ; tornrække om hvert øje. Ingen torne på lamellem mel- lem panderand og chelicerernes basis. Mellem øjehøj og panderand torne eller knuder. Pedipalperne korte, uden distal forlængelse på patelle og femur. Gang- lemmerne oftest meget lange. 2 arter i Danmark. Oversigt over arterne. 1. 1. femur lang, slank og ikke tykkere på midten end ved enderne; ganglemmerne lange; øjehøjen oftest tydelig tværoval; ca. 5—7 torne i hver øjekrans, der oftest begynder foran øjet; på cephalothorax typisk 1 tydelig torn lige lateralt for hvert øje. Den distale, udvidede ende på penisskaftet med 2 dorsalt vendende, skålfor- mede fordybninger kun say 5.opariétinus: (p5162) 2. 1. femur ret kort, tykkest på midten, tenformet; ganglemmerne tydeligt meget kortere end hos foregående; øjehøjen næsten lige så lang som bred og med omtrent lige forrand; ca. 3 torne i 167 hver øjekrans, der sjældent begynder foran øjet; på cephalothorax lateralt for hvert øje 1 mindre torn (ca. 60 9/,), eller tornene forekommer i føl- gende antal på venstre/højre side: 2 + 1, 1 + 2, 2 +42 (ialt"éa. 307,), 342, 341 eller: 0 + 0 (resten). Den distale, noget udvidede ende på penisskaftet med 2 aflange, ventralt vendende fordybninger, der hver overdækkes af en række meget fine børster, der udgår fra længdefeltet mellem fordybningerne....... 2 såxatilis (p. 71). 1. Opilio pariétinus (De: Geer), -1778(fig. 64 B, 70 B, 71, 73 B, 91). Kroplængden hos 3 3,5—7,5 mm, hos 2 5—8 mm. Pedipalperne 5—6 mm. Ganglemmerne hos 3: 30 — 52 — 30 — 40 mm, hos 2 lidt kortere. Dorsalsiden af cephalothorax med tydelige torne, der på de to sidste thoracalled danner en tvær- række. Foran øjehøjen findes to længdegrupper af torne ad- skilt af et mediant længdefelt uden torne. På hver side af øjehøjen 1 tydelig torn. Øjehøjen er tværoval. Tornkransene om øjnene hos 3 hver med ca. 6 torne, hos 2 med ca. 5. Bag- kroppens led er afgrænset ved fine tværstriber, og på hvert led findes en række torne, der er lidt svagere end på cephalo- thorax; hos 9 er disse torne ofte næsten helt forsvundet. Rygsiden er sædvanlig meget broget, og saddeltegningen der- ved mindre fremtrædende end hos Ph. opilio, ofte utydelig. På bagkroppen har saddelen takket sidekontur, hannen har ikke sjældent en svag, ofte ufuldstændig median stribe af lyse pletter. 929 er oftest mørkere end I, og den lyse mediane stribe er sædvanlig mere fremtrædende; dette er også tilfældet hos ungerne (fig. 91 A). Chelicererne hos % uden horn. Klo- saksens faste finger har på skæreranden nogle kraftige, af- rundede tænder, mellem hvilke der er indskudt 1—2 ganske små tænder (fig. 64 B). Forranden på den bageste og største tand er fintandet. Tænderne på den frie finger er ligeledes af vekslende størrelse og svagt afrundede; den bageste tand er stor, men ikke som hos Ph. opilio med nogen skarpt afgrænset konkavitet i skæreranden. Spidsen af fingeren er omtrent 168 Fig. 91. Opilio parietinus (De Geer). — A: & set fra dorsalsiden. B = højre pedipalpe hos gg set forfra (medialt). C: L = spidsen af lægge- røret; P = penis set fra siden og fra dorsalsiden samt 3 tværsnit. Opilio saxatilis C. Koch. — D = forreste del af cephalothorax. E = højre pedipalpe set forfra (medialt). F: 1 = første gangben med femur, patella og tibia; 2 = andet gangben med femur, patella og et stykke af tibia. G = penis set fra siden og fra ventralsiden samt 3 tværsnit. 170 lige så stærkt indadkrummet som hos Ph. opilio. Hos 2 som hos 3. Pedipalperne korte. Hos & findes på dorsalsiden af femur, patella og tibia talrige sortbrune torne, størst og flest på femur. På undertiden af femur kan der findes indtil to rækker uregelmæssigt og spredt stillede, vinkelret udstående og ikke særligt dominerende tappe mellem mange vinkelret udstående børster, der står på små forhøjninger. Individuelt kan denne bevæbning være så svag, at den er vanskelig at erkende. På undersiden af tibia kan der findes nogle få af disse tappe. På undersiden af tarsus findes talrige ganske små, kegleformede tænder. Pedipalpen hos 2 er kun forsynet med børster og hår (fig. 91 B). Ganglemmerne hos 3 gulbrunlige, ikke eller utydeligt ringede. Hos 2 er lemmerne set med blotte øje tydeligt ringede; 1. og 3. femur med 2 mørke ringe, på 2. og 4. er kun den distale ring tydelig. Tibia har på alle ben 2 mørke ringe. Ringningen hos ungerne som hos 2. Hos begge køn og hos ungerne findes der på coxa 2—3 aflange brune pletter. Alle benene med slank femur. Femur, patella og tibia undtagen 4. tibia forsynet med torne, der er placeret i 5 ræk- ker. 1.—3. metatarsus med torne på undersiden, 4. metatarsus ubevæbnet. Hos 29 er femora forsynet med torne, alle de øvrige led ubevæbnet. Parringsorganet er hvidgulligt, ca. 2,7 mm langt (fig. 91 C). Set fra siden er skaftet tyndt, krum- met stærkt konvex mod ventralsiden. Set fra den dorsale eller ventrale side er de proximale ”/, af skaftet kølleformet, kraftig og med konvexe siderande. Skaftet er smallest lidt inde på den distale ”/,. Mindste bredde forholder sig til største som 1:2,8. På den distale ende har skaftet en tydelig udvidelse. Set fra dorsalsiden består denne udvidelse af 2 ovale, skål- formede fordybninger adskilte af en median længdekøl (fig. 91 C). Endeleddet har, set fra siden, parallelle rande. — Lægge- røret typisk. De unge individer ligner 929, men kan være vanskelige at bestemme, især når de har ligget i alkohol i nogen tid; dog vil de brune pletter på coxa næsten altid kunne spores. Oversiden er brun med en mængde små hvide pletter, især kan en lidt større hvid plet midt på hver af de 6 første abdominaltergiter optræde som en lys median længde- 171 stribe. Ganglemmerne er mere udpræget ringede (brunt og hvidt) end hos de voksne, og de er, ligesom dorsalsiden, helt eller næsten helt uden torne. De mangler altså alle de i slægts- nøglen angivne karakterer undtagen øjehøjens form og af- stand fra panderanden og (artsnøglen) 1. femurs form. Opilio parietinus er meget almindelig og forekommer over hele landet; dog er den hidtil taget på forholdsvis få lokaliteter i det midterste Jylland. Man finder den, ligesom Ph. opilo, ofte ved og i boliger: i huse og skure, i græs mod mur, i stengærder om haver og kirkegårde, i stendynger og affald ved huse og på marker, i vegetation ved foden af vej- træer m. v. Derimod forekommer den sjældent i skove. Den er udbredt i Europa, dele af Asien og Nordamerika. I vore nabolande er den taget i Sverige og det sydlige og mellemste Finland; men da: 'Oszparietinus og;;0: saxatilis, hidtil er betragtet som een art og opført under navnet O. parietinus (De Geer), ved man intet om forholdet mellem disse to arters udbredelsesområde, ligesom man heller ikke ved, om de som hos os er nogenlunde jævnbyrdige i hyppighed. 2 Opidorysaxdtilis CsKoch, 1839 (18.91 D EF G): Kroplængde hos g 3,5—4,0 mm, hos 2 4,5—5,0 mm. Ganglem- mernes længde ca. 15 — 25 — 14 — 20 mm. Kroppen hos FZ bro- get på dorsalsiden; pigmentet sortbrunt, men blandet med talrige sølvhvide større eller mindre pletter. En lys median stribe strækker sig fra øjehøjen til bagkropsspidsen. Striben, der består af en lys plet på hver tergit, kan undertiden være ret svag, næsten udvisket. Saddeltegningen udgår fra øje- højen; den er sjældent let at erkende, oftest forsvundet på grund af den brogede overside eller kun antydet. 29 som hos 33, men har ofte ligesom ungerne en tydeligere median- stribe. På dorsalside af kroppen er alle torne sølvhvide med sortbrun spids. Hos & findes der bag øjehøjen 2 tværrækker af tydelige torne. Feltet mellem øjehøj og panderand som hos O. parietinus. På hver side af øjehøjen 1—2 torne (se arts- nøglen). Øjehøjen oftest lige så lang som bred og med næsten lige forkant. Hos $ er der gennemsnitlig 3, hos 2 sædvanligt 2—3 torne tilstede i hver øjekrans. Hos & findes en tværrække af torne på hver af de 6 forreste abdominalled; hos 2 er ab- 172 domen oftest helt uden tornrækker, ligesom de to bageste thoracalled enten er uden torne eller har usædvanlig små torne (fig. 91 D). Chelicererne hos 3 uden horn. Den distale 1/, af klosaksens fingre samt tandrækken sortbrun. Tænderne afrundet trekantede, små, men med 1—3 tænders mellemrum findes en større tand. Den bageste tand trekantet og meget stor, især på den frie finger. Hun som han. Pedipalperne korte. Hos Z findes på dorsalsiden af femur, patella og tibia talrige sortbrune torne, størst og flest på femur. På undersiden af femur findes mange kegleformede og vinkelret udstående, lyse tappe; flere, større og mere konstante end hos O. parietinus. De fleste af keglerne er på den ene side forsynet med en kort, sort børste; sjældnere er børsten endestillet. På undersiden af tibia findes 6—7 lignende, men oftest lidt mindre tappe. Tarsus som hos O. parietinus. Pedipalpen hos 2 ubevæbnet (fig. 91 E). Ganglemmerne. Grundfarven er hos begge køn hvidgullig og alle lemmerne ringede med mørkbrunt; størst kontrast hos 2 mellem de lyse og mørke ringe. På tibia er begge de mørke ringe tydelige, på femur kun den mørke, distale ring tydelig. På undersiden af coxa findes 2—3 brune, oftest korte, brede og lidt uregelmæssige pletter. Ungerne som de voksne. Hos O.saxatilis afviger 1. femur fra foregående art ved at være kraftig, tykkest over midten, tydeligt tendan- net; 3. femur svagere tendannet, medens 2.—4. femur er tynde og slanke (fig. 91 F). Femur, patella og 1. og 3. tibia med torne i 5 rækker, 2. og 4. tibia og metatarsus ubevæbnet. Hos 22 er femur bevæbnet, alle de øvrige led i ganglemmerne ubevæbnet. Parringsorganet er grågulligt, ca. 2 mm langt (fig. 91./G) Set fra siden ver skaftet tyndt; krummet ;mindre stærkt mod ventralsiden end hos O. parietinus. Set fra den dorsale eller ventrale side er den proximale halvdel af skaftet kraftig, kølleformet, med konvexe siderande. Skaftet ind- snævres distalt, så det lidt foran midten kun er halvt så bredt som på dets bredeste sted. På den distale !/, udvides skaftet atter og opnår en bredde på 1!/, gange dets smalleste sted. Denne udvidelse består, set fra ventralsiden, af 2 aflange, skarpt afgrænsede lave fordybninger, adskilt ved en lav 173 længdekøl. Fra kølens siderande udgår en række latero- kranialt rettede, svagt krummede børster hen over fordyb- ningen. Derved opstår der to kamre på undersiden af den distale ende af skaftet, afgrænset nedadtil af børsterækkerne. Endeleddet typisk. — Læggerøret som hos foregående art. Ungerne omtrent som 29, men mere brogede, og den dorsale, lyse medianstribe træder oftest klarere frem for det blotte øje. Der findes ingen torne på oversiden af kroppen, højest en antydning af disse ved panderanden. Ganglemmerne stærkt ringede, helt eller næsten helt uden torne. Men når ungerne ikke er alt for små, kan de identificeres på deres 1. femur, der 'er- mere eller: mindresfenformet; Opilio saxatilis er meget almindelig og vil rimeligvis kunne findes over hele landet. Den forekommer almindeligt på øerne. I Jylland er den hidtil taget overalt syd for Kolding- Varde, samt ved Horsens og Randers fjord og i det vestlige Thv:….Den tages ofte sammen: med O. parietinus. og lever på lignende lokaliteter. Om denne arts forekomst i vore nabolande vides intet med sikkerhed, da den dér hidtil er blevet bestemt som Opilio parietinus (De Geer). Br Pla CI TE.K och. Øjehøjen stor, lidt bredere end lang, kun fjernet fra panderanden med højest sin halve længde; bred, dyb længdefure mellem øjnene, der hver er omgivet af en kreds af kraftige torne. Ingen torne på lamellem mel- lem panderand og basis af chelicererne. Cephalothorax foran øjnene med el. uden knuder eller torne, abdo- men uden store torne. Chelicerens 2. led sjældent med horn. Pedipalperne korte, patella distalt med medial, behåret forlængelse» Kun:1'artvi Danmark. Platybunus triangulåris (Herbst) (fig. 76 B, 92). Krop- længden hos 3 ca. 4 mm, hos 2 ca. 6 mm. hos Z: Pp. 4 mm — 1.—4. gangben ca. 14 — 27 — 16 — 23 mm, Hos 29: 5 mm — 14 — 27 — 17 — 253 mm. På kroppens overside forekommer torne i ringe antal; de er tydeligst på cephalothorax, vanskeligt at 174 erkende på abdomen (fig. 92 A). Hvert øje er omgivet af ca. 10 kraftige, hvide torne med sort spids. Grænsen mellem ab- domen og cephalothorax samt mellem de to bageste thoracal- led tydelig, medens grænsen mellem de 6 forreste bagkropsled på dorsalsiden kun er antydet. Saddeltegningen forsvinder let i alkohol. Den er bredest på cephalothorax, smallest på ab- domen med en. mindre, lateral udvidelse på 2. 0g 5. led: Grundfarven på rygsiden er gulbrunlig, saddelen matbrun, Fig. 92. Platybunus triangularis (Herbst). A: & set fra dorsalsiden. B = venstre pedipalpe hos $ set forfra (medialt). C = venstre chelicere hos & set forfra. D = højre chelicere hos g set skråt fra oven og lidt medialt. på cephalothårax plettet. Stinkkirtlerne store. Chelicerernes 2.led distalt forsynet med et fremad-udadrettet kegleformet fremspring, der gør % hos denne art meget kendelig (fig. 92 C og D). Klosaksens skærerand har mere eller mindre afrundede tænder. På begge fingre findes ca. 5 lidt større tænder, mellem hvilke der er anbragt 1—4 ganske små tænder. Bag den sidste tand på den frie finger findes en lille, ikke skarpt afgrænset konkavitet (fig. 92 C). Pedipalperne er meget karakteristiske og omtrent ens hos 3 og 2. Distalt på det mediale hjørne af patelle er der udviklet en stærkt behåret forlængelse; på femur (også antydet på tibia) et tilsvarende, men kun knudeformet fremspring. På undersiden af femur findes en del hvide, kegleformede tappe af vekslende længde og med børste på spidsen; på undersiden af tibia er der placeret 1—2 af sådanne tappe. Undersiden af tarsus hos 3 med flere rækker ganske 175 små kegleformede tappe (fig. 92 B). Ganglemmerne bleggule. Leddene trinde, på femur rækker af spinkle torne, ingen torne uden for rækkerne og ingen torne på de øvrige led. Parringsorganet har et langt, tyndt skaft, hvis proximale tykke, kølleformede del kun udgør ”/, af længden (fig. 76 B). I tværsnit er skaftet konvex på ventralsiden, på dorsalsiden svagt konvex i køllen, næsten plan på midten og svagt kon- kav nær endeleddet. Endeleddet forholdsvis stort. Læggerøret typisk. Platybunus triangularis forekommer spredt over store dele af landet. Såvidt vides er den hidtil ikke taget nord for Limfjorden og i Sydvestjylland. Den kan tages ved boliger sammen med Ph. opilio og O.parietinus, men den fore- kommer hyppigst i løv- og nåleskove, hvor den bl.a. kan tages ved sigtning af løv, mos og nåle. Desuden tages den ofte ved ketsning i vegetationen i vejgrøfter, ved skovveje o.l. steder. Ad. Maj-Juli. Dens udbredelsesområde strækker sig fra Skandinavien, Færøerne og Island over Europa til Balkan. I Finland er den taget i den sydlige og mellemste del. 4. Megabunus Meade. 1. Megabunus diadéma (Fabricius). Kroplængde 3—5 mm. Dorsalsiden glat, uden knuder eller torne, kun med en tværrække af meget små knuder på cephalothorax bag øje- højen. Øjehøjen usædvanlig stor med bred median længde- fure. Hvert øje er omgivet af en krans af meget lange, slanke torne. Midt på panderanden een slank, noget mindre torn. Pedipalpernes coxa, trochanter og især femur på undersiden forsynet med lange, hvide, sortspidsede torne, hvis længde på femur overstiger dennes tykkelse. På det indre, distale hjørne af patella findes et kraftigt, fremadrettet fremspring, der når lidt ud over midten af tibia; et lignende, men meget kortere og mere medialt rettet fremspring findes distalt på tibia. Ganglemmernes femur og patella er dorsalt på den distale ende forsynet med to torne, der er jungggd: end led- stykkerne er tykke. Megabunus diadema er ikke med sikkerhed fundet i det egentlige Danmark. Ovenstående beskrivelse er udført 176 på grundlag af en 2 fundet i Zoologisk Museums (København) materiale af danske Mejere i et samleglas uden etikette sam- men med O. tridens (C. I. Koch). Arten er fundet i Island af C.H. Lindroth'i 1929, 'Den'er ligeledes fundet på Fer øerne (Strømø). Efter Roewer desuden i Norge, England, Frankrig og Færøerne. 3. underfamilie Liobuninae. De to bageste thoracaltergiter afgrænset ved tyde- lige tværfurer, ligesom der også er en tydelig tværfure mellem cephalothorax og abdomen. Hos $ er i hvert fald de 5 første tergiter sammenvoksede til en mere eller mindre tydelig plade kun med svage spor efter tergiterne; hos"9 er 'dér tydeligere -tværfurer mellem tergiterne. Stinkkirtlerne synlige på dorsalsiden. Krop- pen meget sjældent forsynet med knuder eller torne. 1.—4 coxa uden, med el. delvis med en knuderække. Chelicerens grundled ligesom hos Oligophinae med en fremadrettet krog på ventralsiden. Pedipalpekloen med kamformet stillede tænder. Ganglemmerne tynde og meget lange. Endeleddet på parringsorganet strakt lige ud. I Danmark to slægter. Oversigt over slægterne. 1. Knuderækker på for- eller bagkanten af: en veller flere coxae. L. rupestre "dog af -.0og til næsten leder SADEL RENTRED SEER Liobunum 2. Ingen knuder eller knuderækker på coxae... Nelima 1... Liobinim CC. TKO Øjehøjen sædvanlig kredsformet; ingen tænder el. småknuder omkring øjnene (danske arter). Dorsal- siden uden torne eller knuder. 1.-4. coxa med en knu- derække både på for- og bagkanten, undertiden kun 177 knuder på 1. og 4. coxa og da kun på forkanten af første og på bagkanten af 4. coxa, sjældnere slet ingen knuder på 4. coxa. Chelicerernes klosakse typiske; pedipalperne små, gåanglemmerne trinde. 3—4 arter i Danmark. Oversigt over arterne. 1. 1.4. trochanter mørkebrun, coxa- blégsul; 222 2. 1.—4. trochanter bleggul. Øjehøjen så lang som bred; øjnene med sort ring og mørk median længdefelt. Bagranden af 4. coxa hos & og 2 undertiden uden, men oftest med en knude- række med varierende antal knuder. Ingen knuderække på 2. og 3. coxa. Pedipalpefemur på undersiden hos $ med mange hvide tappe uden børste (fig. 95 B), hos 2 med få; tarsus uden tænder på undersiden. Penisskaftet stærkt udvidet på den distale ”"/,, og den distale slanke ende før endeleddet ikke længere end bred (fig. 95 C). Femur, patelle og tibia på ganglemmerne distalt mørkebrune med hvid ring eller plet på den distale ende. Saddeltegningen mørkbrun ed ANSE DIE 0 0 hb Serees ss tuopestre (p181): 2. Øjehøjen omtrent så lang som bred; hvert øje omgivet af en sortbrun ring; det mediane længde- felt hvidligt eller gulligt (hos $ dog ofte mørkt). 1.—4. coxa med en knuderække på forkanten; 4. coxa med og 3. coxa uden knuderække på bagkanten (fig. 94 A). Pedipalpens femur hos å& med et par rækker kegleformede tappe på undersiden; tarsus med en tandrække på under- siden. Penisskaftets distale /, tydeligt udvidet, omtrent 2!/, gange så bred som skaftet på det smalleste sted; den distale, slanke ende før ende- leddet lang, mindst 3 gange så lang som bred RRS BIN SSI OØSNER 1. rotundum (p. 178). Meinertz: Mosskorpioner og Mejere. 12 178 Øjehøjen tværoval; hvert øje omgivet af en hvid ring, det mediane længdefelt mere eller mindre mørkt. 4. coxa kun med knuderække på bag- kanten, 3. coxa uden knuderække på for- eller bagkanten. Pedipalpen (3 og 2) uden keglefor- mede tappe på undersiden af femur, patella og tibia; tarsus hos $ med en række tænder på Fig. 93. Liobunum rotundum (Latreille). A: & set fra dorsalsiden. B = højre pedipalpe hos g set forfra (medialt) samt detailfigur af kloen. undersiden (fig. 65 C). Penisskaftet distalt jævnt udvidet, ikke over 2 gange så bredt som skaftet på det smalleste sted; ingen distal, slank ende før endeleddet (fig. 97 C)....….... 3. håssiae (p. 183). Øjehøjen med en hvid ring om hvert øje; foran øjehøjen en hvidlig plet (9). Ingen knuderække på bagkanten af 4. coxa.... 4. blackwålli (p. 186). 1. Liobunum rotundum (Latreille) (fig. 64 A, 73 A, 93, 94). Kroplængde hos g 3—4, hos 9 ca. 6 mm. Pedipalperne ca. 3,5 mm; ganglemmerne hos & 30 — 53 — 32 — 44 mm, hos 2 29 — 50 — 32 — 42 mm. Dorsalsiden er ganske fint kornet, næsten glat. De forreste bagkropstergiter er hos & vokset 179 sammen til en plade; oversiden af kroppen er lys gulbrun, kun langs kanten af cephalothorax findes stedvis lidt sort- brunt pigment; en egentlig saddeltegning findes ikke, kun en ganske svag antydning af saddel. Hos 9 er grundfarven bleggul, mørkbrun mellem øjehøj og panderand, saddelteg- ningen mørkbrun. Bagkropstergiterne ikke sammenvokset. Co: 1 AMNAN Nan 277-— 22% 20011711 Fig. 94. Liobunum rotundum (Latreille). A: $; F = femur, T = tibia, Co = 4. venstre coxa. — B: P = penis set fra siden og fra dorsalsiden; L = den distale ende af læggerøret. Øjnene omgivet af en sortbrun ring, den mediane længde- stribe mellem øjnene sædvanlig hvid eller dog lys. Stink- kirtlerne små (fig. 93 A). Chelicererne (fig. 64 A). Klosaksene typiske, ofte tænder med afskåret spids. Skæreranden på den frie finger med et forholdsvis langt, tandløst stykke bagtil. Pedipalperne er lysgule med sortbrun patella og med mørk- brun felt på oversiden distalt på femur. Kloen med slanke kamdannede tænder (ca. 8), der er længst distalt på kloen. På samtlige ledstykker, undt. coxa, findes der udstående børster samt talrige nedliggende hår, begge talrigst på de i ig 180 distale led. Hos 3 findes et par rækker kegleformede, hvide tappe uden børste på undersiden af femur, en enkelt på patella og nogle få på tibia (fig. 93 B); på undersiden af den proximale del af tarsus findes en række korte, spidse tænder. Disse tappe og tænder mangler hos 9. Ganglemmerne er alle trinde, hos 3% mørkebrune uden lyse ringe, trokanter mørk- brun, coxa lysgul. Under stærk forstørrelse ses på femur og især på tibia talrige, uregelmæssigt ordnede og ofte afbrudte, smalle, gullige tværstriber, der står i relation til børster og torne (fig. 94 A). På femur tydelige, korte og kraftige torne, på tibia spinklere og færre torne. Lige distalt for hver torn står der en omtrent vinkelret udstående børste, der er lidt længere end tornen. På tarsus findes lignende børster. Den øvrige beklædning består af nedliggende, meget korte hår. Kløerne simple. Hos & har 1.—4. coxa en knuderække på for- kanten og 1., 2. (små og utydelige) og 4. tillige en knuderække på bagkanten (fig. 94 A). Hos 9 ingen knuderække på bag- kanten af 2. og 3. coxa, og næsten ingen torne på tibia. Farven lysere, tibia og femur med en lysere distal ende. Parrings- organet er glat og glinsende; på ventralsiden mere eller mindre konvex fra side til side. En del af den distale halvdel af skaftet udvider sig så stærkt til siderne, at dét'her bliver 2!/,-gange så bredt som skaftet på dets smalleste sted. Den distale ende foran udvidelsen er tynd og her mere end 3 gange så lang som bred (fig. 94 B). Endeleddet uden tydelig ledforbindelse, og endekrogen synes at være en jævn fortsættelse af endeleddet. Læggerøret er typisk. De halvkugleformede, børstebeklædte legemer på endeleddet er højere end hos Phalangiinae, ligesom også børsterne på de 3 distale ledstykker er forholdsvis længere. Liobunum rotundum er almindeligt forekommende i største parten af landet, dog hidtil hyppigst fundet på Øerne og i Østjylland. Den kan tages både ved beboelser, i skove og på marker: på mur, i græs ind mod mur, under affald og i stendynger ved huse, i haver og på marker, i vegetation i vejgrøfter, i såvel løv- som nåleskove, ved ketsning i skov- vegetation, i græs ved vejtræer o.s.v. Den er ikke som O. parietinus overvejende knyttet til beboelser. Dens ud- bredelsesområde strækker sig over Europa og Nordafrika. 181 Fig. 95. Liobunum rupesire (Herbst). A: & set fra dorsalsiden. B = venstre pedipalpe hos &g set forfra (medialt) samt detailfigur af kloen. C: P = penis fra siden og fra dorsalsiden; L = den distale ende af læggerøret. 2. Liobunum rupéstre (Herbst) (fig. 95, 96). Kroplængde hos $ 4—4,5 mm, hos 2 5,5—6 mm. Pedipalpelængden hos begge køn 4 mm. Ganglemmerne hos & ca. 37 — 60 — 40 — 50 mm, hos 2 28 — 50 — 30 — 40 mm, men længden kan variere 182 en del. Dorsalsiden mat; hos $ er kroppens overside mørk- brun, noget broget på cephalothorax, oftest med brun plet mellem øjehøj og panderand; saddeltegningen strækker sig over alle led; ud mod siderne er den lysere og ikke skarpt afgrænset. 2 med smal saddeltegning på abdomens 6 første tergiter og mørkebrune pletter ud mod siderne; de sidste tergiter med mørkt tværbånd og ofte med hvidlige pletter. Hos 3 er de forreste abdominaltergiter sammenvokset, hos 29 en tydelig fure mellem alle tergiter. Øjehøjen så lang som bred; Fig. 96. Liobunum rupestre (Herbst), $. A: Chelicerens grundled set fra siden. B = højre chelicere hos &g set forfra. hvert øje med mørk ring og mørk median længdefelt. Stink- kirtlerne små (fig. 95 A). Chelicererne hos $ afviger kun lidt fra L.rotundum's; dog findes der nær basis på ydersiden af den faste finger et lille, men tydeligt, afstumpet kegleformet fremspring. Chelicererne lyse og gullige (fig. 96 A og B). Pedipalperne mørkbrune, tarsus dog lysgullig; kloen med 5—7 tænder. Femur hos $ med 2-flere rækker hvide, kegle- formede børsteløse tappe på undersiden, ofte en enkelt distal tap på patella og ingen på tibia. Tarsus uden tandrække på undersiden. Hos 2 findes på femur kun 4—5 undertiden sort- brune tappe i een række (fig. 95 B). Ganglemmerne hos trinde og ensfarvet mørkebrune. Coxa og trochanter begge bleggule. Femur, patella og tibia lidt lysere helt ude på den distale ende; hvid ledhud. Talrige sortbrune, korte torne på femur ordnet omtrent som hos L.rotundum; vinkelret ud- 183 stående børste foran eller lidt til siden for hver torn; disse børster findes også i fåtal uden forbindelse med tornene; en lignende ordning af torne og børster findes på undersiden af patella og på siden og undersiden af tibia. Hos 9 er ganglem- merne som hos 3; dog er den distale ende af femur, patella og tibia helt hvid, så benene for det blotte øje er skarpt ringede. Knuderækkerne på coxae varierer en del hos L. rupestre. Således findes der ingen knuderække på 2. og 3. coxa hverken hos & eller 2; hos $ kan 4. coxa have fra 0—2 knuder i rækken på forkanten og på bagkanten fra 0—7 knu- der; hos 2 er de tilsvarende tal på 4. coxa 0—3 og 0—8 knuder. Parringsorganet (fig. 95 C). Skaftets ventrale side er kun svagt konvex fra side til side. Den distale del af skaftet er udvidet så stærkt til siderne, at det her bliver mindst 3 gange så bredt som skaftet på det smalleste sted. Denne distale udvidelse er tydeligt skarpere afgrænset end hos L.rotundum og L. hassiae. Den distale ende foran udvidelsen er tynd og ikke længere end bred (fig. 95 C). Endeleddet uden tydelig ledforbindelse med skaftet, og endekrogen bøjer svagt i ven- tral retning. Læggerøret typisk, dog kan endeleddet være ret stærkt udvidet bag de halvkugleformede, bebørstede legemer. De unge individers ringede ben, pedipalpernes farve (mørk patella og mørk distale ende på femur) og den 9-lignende rygtegning giver nogenlunde sikre bestemmelseskarakterer. De bliver kønsmodne sidst på sommeren og først på efteråret. Liobunum rupestre er taget på adskillige lokaliteter spredt over hele landet (hidtil dog ikke på Fyn). Den er over- vejende knyttet til bebyggelser: stendynger ved gårde, under affald ved bygninger og på marker, stengærder, i huse; den tages kun sjældent i skove. Dens udbredelsesområde er Dan- mark, det sydlige Sverige, det sydlige Finland, Vest- og Mellemeuropa samt Italien. 3. Liobunum håssiae A. Muller (fig. 97). Kroplængde hos å ca. 3 mm, hos 2 ca. 5mm. Ganglemmerne hos Å ca. 26 — 46 — 27 — 40, hos 2 ca. 25 — 43 — 26 — 33 mm. Hos & er kroppens overside gulbrun, langs randen på cephalothorax dog noget mørkebrunt pigment; ingen saddeltegning. Cuticu- 184 laen med meget finkornet struktur. De forreste abdominal- tergiter sammenvokset. Hos 2 afviger dorsalsiden ved rigeli- gere mørkbrunt pigment, på cephalothorax ret udbredt med lyst felt foran øjehøjen, på abdomen med en tydelig saddel- tegning på de 4—5 forreste tergiter, der her ikke er sammen- vokset. Øjehøjen tværoval, hvid ring om hvert øje, det medi- ane længdefelt mørkt. Stinkkirtlerne meget små (fig. 97E). Chelicererne typisk. Skærerandenes tænder med afskåret spids. På den frie finger findes der flere tænder (13) end hos L. ro- tundum (9) og L. rupestre (10) (fig. 97B). Pedipalperne. Ingen hvide, kegleformede tappe på femur, patella eller tibia, kun børster. Kloen med 8—9 lange tænder i kammen. Hos & findes 1—2 rækker korte spidse tænder på undersiden af tarsus (fig. 65C). Ganglemmerne. Coxa bleg, trochanter mørkbrun, kraftigst på for- og bagkant. De øvrige led er alle trinde som hos de ovennævnte arter, og er hos 3 brunlige, hos 2 antydet ringede. Kun femur med torne i rækker; tornene er langt mindre end hos de to foregående arter, men de udstående børster er placeret som hos disse. Hos begge køn findes ingen knuderække på 3. coxa hverken på for- eller bagkanten, der- imod findes der en knuderække på bagkanten af 4. coxa; en svagere knuderække findes på forkanten af 1. coxa, også en sådan, sædvanlig meget svag, på 2. coxa. Parringsorganet. Skaf- tet kraftigt, den tyndeste del proximalt for midten, den distale udvidelse jævn, ikke så skarpt afsat som hos L. rotundum og L. rupestre. Den distale udvidelse kun ca. 2 gange så bred som skaftet på det smalleste sted. Ingen smal, distal ende foran udvidelsen. Endeleddet uden tydelig ledforbin- delse; endekrogen bøjet svagt mod ventralsiden. Læggerøret typisk. Endeleddet noget udvidet bag de børsteklædte, halv- kugle-ormede legemer (fig. 97C). De unge individer har hvid ring om øjnene, ringede ben og knuderække på bagkanten af 4. coxa (større unger). I følge Kåstner skal Roewer senere være kommet til den opfattelse, at det er usikkert, om L. hassiae kan opfattes som en »god« art. — Tages der hensyn til penusskaftet, pedipalperne, øjehøjen samt knnderækkerne på coxae, må arten dog utvivlsomt opfattes som en sikker art. 185 Fig.97. Liobunum hassiae Ad. Muller. A: & set fra dorsalsiden. B = højre chelicere hos & set forfra. C: P = penis set fra siden og fra dorsalsiden; L = den distale ende af læggerøret. 186 Liobunum hassiae forekommer ret sjældent her i landet; den er væsentlig taget på Øerne og i den sydlige del af Jylland. Den er taget såvel i skove som ved beboelser; i skove i løv og mos, i græs ved vejtræ og under grene; ved beboelser i stendynger, under affald, i vegetation mod husmur, i haver 0o.s.v. Der foreligger kun lidt om dens udbredelsesområde. Foruden i Danmark er den hidtil taget flere steder i det syd- lige Sverige og i Tyskland. 4. Liobunum blackwålli Meade. Kroplængde Å ca. 3—4 mm, Q ca. 5—6 mm; ganglemmerne ca. 25 — 50 — 26 38 mm. Farven som hos L. hassiae. Hvert øje omgivet af en hvid ring; det mediane længdefelt mellem øjnene mørkt. Meta- tarsus og tarsus med brede, mørke ringe. Kun 1. og 2. coxa med en knuderække på forkanten; 4. coxa uden knuderække på bagkanten. Efter H. J. Hansen er den taget i flere lands- dele, tildels sammen med L. rotundum. Roewer angiver, at dens udbredelsesområde omfatter England, Frankrig, Hol- land, Tyskland, Danmark og Østrig. I følge Kåstner (1928) skal Roewer have meddelt denne, at det er usikkert, om L. blackwalli kan betragtes som en »god« art. Ingen af de af H. J. Hansen behandlede eksemplarer er bevaret ud over et eksemplar, der kunne bestemmes til L. hassiae. Det vil derfor være af stor interesse at finde voksne eksemplarer af slægten Liobunum, 1) hvor der ikke findes nogen knuderække på bagkanten af 4. coxa eventuelt i forbindelse med brede mørke ringe på Metatarsus og tarsus, og 2) hvor hvert øje er omgivet af en hvid ring. Hansen nævner følgende lokaliteter: Roden og Freilev skov, Jægersborg Dyrehave, Greisdal og Brænderup på Fyn. 2. Nelima Roewer. Denne slægt afviger kun i ringe grad fra slægten Liobunum Dog finder man ingen knuderækker eller knuder på for- eller bagkanten af coxae. Parringsorganet på den i Danmark fundne art er af samme type som hos Liobunum. Nelima silvatica (Simon) (fig. 98). Kroplængde hos & 3—4 mm, hos 2 ca. 5—6 mm. Pedipalperne omtrent 3 mm; 187 Fig. 98. Nelima silvatica (Simon). A = set fra dorsalsiden. B = venstre pedipalpe hos & fra indersiden. C = venstre chelicere hos $ set fra undersiden. D = penis set fra dorsalsiden. E = venstre coxa. 188 ganglemmerne hos g ca. 20—34—21—28 mm, hos 2 ca. 17—26— 15—22 mm. Dorsalsiden meget tæt og fintkornet hos &, svagere hos 2. De forreste bagkropstergiter er hos $, ligesom hos Lio- bunum, vokset sammen til en plade. Dorsalsiden er knapt så lys som hos L. rotundum; langs den forreste rand af Cephalo- thorax samt på udbugtningerne mellem coxae brune små- pletter, der fortsættes langs sideranden på abdomen. Bag øje- højene findes to tværstriber af spredte brune pletter. Foran øjehøjen findes en y-formet sølvhvid plet. På den øvrige del af Cephalothorax findes ligeledes en del sølvhvide pletter, der bag øjehøjen danner et par afbrudte tværstriber. På bagkrop- pen findes der en uregelmæssig paramediant stillet sølvhvid plet på hver led, og disse omrander en antydet saddel. Hos 2 er disse sølvhvide pletter mere fremtrædende og plet- terne på bagkroppen er forbundet to og to på tværs med en stribe af lignende pletter. På 5. tergit dominerer sølvpletterne. Øjehøjen omtrent så bred som lang. Hvert øje er omgivet af en meget smal, sort ring. Feltet mellem øjnene er sølvhvidt. Langs øjeranden findes en række ganske fine, korte torne (stærk forstørrelse); nogle enkelte meget fine børster i det sølv- hvide felt. Stinkkirtlerne er meget små. Chelicererne (fig. 98C) har på undersiden af grundleddet en fremadrettet krog ligesom hos Liobunum og Oligophinae. Klo- saksene typiske, omtrent som hos Liobunum. Tænderne noget afskårne, svagt bagudbøjede. Pedipalperne (fig. 98 B) er hos $ hvidgule, hårede, især på spidsen af Tarsus; svagt brunlige lateralt på femur og patella. Hos 2 er femur og patella lidt mørkere. Hos & findes en række små, mørke tappe, ca. 5, på undersiden af femur, et par på patella, og på tibia 2 rækker samt på tarsus en enkelt række meget små tappe. Hos 2 findes ingen tappe, men både hos g og C har kloen på tarsus korte omtrent lige store kamdannede tænder. Ganglemmerne trinde, hos 3 brune og hos 9 lidt lysere. Hos 2 er der dorsalt på den distale ende af femur, patella og tibia en sølvhvid plet, der hos $ kun er antydet eller helt for- svundet. Ingen eller kun antydning af lyse tværstriber på bene- ne (se L. rotumdum); tydeligst på 2. femur. På femur små, 189 tydelige, korte, kraftige og mørke torne eller tænder, få eller ingen på de øvrige ledstykker. Distalt for eller ved siden af hver torn findes en næsten vinkelret udstående sort børste, der er lidt længere end tornen. Hårbeklædning som hos L. rotumdum. Coxa både hos $ og 2 bleggule og adskiller sig fra slægten Liobunum ved ikke at have knuderækker hverken på for- eller bagkanten (sml. fig. 98 E med fig. 94 A). Derimod er samtlige coxae hos begge køn forsynet med spredte, korte, ud- stående sorte børster, og der kan undertiden findes en mere eller mindre tydelig distal pigmentplet. Parringsorganet er glat og glinsende, hvidgulligt. Dorsal- siden og ventralsiden er svagt konvex fra side til side. Skaftet består af to afsnit, det proximale med parallelle siderande, og det distale afsnit, der er ret stærkt udvidet. Længdeforholdet mellem de to afsnit lig 4:3, og breddeforholdet som 3:5. Ende- afsnittet er halvt så langt som det proximale afsnit og er ka- rakteristisk ved en svag konkavitet på begge siderande. Det er ligesom hos Liobunum hassiae uden tydelig ledforbindelse med den øvrige del af organet. Parringsorganet afviger fra de tre Liobunum-arter ved følgende: Den udvidede ende af skaftet er mindre end to gange så bred som den proximale del mod 2, 2,5 og 3 gange hos de tre nævnte arter, den proxi- male del af skaftet har parallelle siderande, og endeleddet har siderande med en konkavitet. Læggerøret typisk. Nclima silvatica er endnu kun taget på få lokaliteter her i landet (Meinertz). I Vendsyssel: ved Hov, Sæbygaard og Frederikshavn; i Vestjylland: ved Nissum Fjord. I brev har Hans Lohmander meddelt, at have fundet arten på nogle lokaliteter i Jylland og på øerne; ingen lokalitetsangi- velser. LITTERATUR Beier, M.: 1931—1941, Pseudoscorpionidea — Afterscorpione. — Handbuch der Zoologie, Bd. III, 2. Hålfte, 1. Teil. — 1932, Pseudoscorpionidea I, II. — Das Tierreich. Berland, L.: 1949, Ordre des Opilions. — Traité de Zoologie, JA MR: Hansen, H. J.: 1884, Mejere og Mosskorpioner. — Natur- historisk Tidsskrift, 3. Række, Bd. 14. — 1885, Spindeldyr. — Zoologia Danica. Henriksen, Kai L.: 1929, Opiliones and Chernetes. — Zoology of the Faroes. — 1932, Islåndische Spinnentiere. I. Opiliones. — Gåteborgs Kungl. Vet. o. Vitt. Handlingar. — 19—, Arachnida. I. Opiliones. — Goåteborgs Kungl. Vet. 0. Vitt..Handlingar,;. Femte Fåljden; Ser. B-BL. No, 4, Kew,: 1. W.:z. 1912, On. the Pairing of Pseudoscorpipns. — Proceedings of the Zoological Society of London, Vol. 1. Kåstner, A.: 1928, Opiliones (Weberknecht, Kanker). — Die Tierwelt Deutschlands. — 1929, Moos- oder Afterskorpione. — Die Tierwelt Mittel- europas, Bd. III, Spinnentiere. — 1931, Biologische Beobachtungen .an Phalangiiden. — Zoologischer Anzeiger, Bd. 95. — 1931—1941, Opiliones Sundevall-Weberknechte. — Hand- bueh der Zoolosie Bd IT 2 Hale,” T. Teil: — 1933, Verdauungs- und Atemorgane der Weberknechte, Opilio parietinus de Geer und Phalangium opilio L. — Zeitschr. f. Morphologie und Okologie der Tiere, Bd. 27. Lohmander, H.: 19—, Naturhistoriska Museet, Beråttelse for År 1936—1938, Gåteborgs Musei Årstryck. — 1939, Zur Kenntnis der Pseudoskorpionfauna Schwedens. — Entomologisk Tidsskrift, Uppsala. — 1939, Zwei neue Chernetiden der nordwesteuropåischen Fauna. — Medd. från Gåteborgs Musei Zool. Avdelning 82, Ser. BB, Bd. 6 No — 19—, Gåteborgs Museum Zoologiska Avdelningen. Be- råttelse for År 1939, 1942, 1944 og 1945. 191 Lohmander, H.: 1945, Arachnologische Fragmente. — Medd. från Goteborgs Musei Zool. Avdelning, 111, Ser. B, Bd.3, N0.3: — 19—, Faunistiskt Fåltarbete, 1949, 1951, 1952, 1953, 1955 og 1957. — Gåteborgs Musei Årstryck. Miiller, A.: 1916, Eine neue Opilionidenart aus Frankfurts Umgebung. — Bericht d. Senckenb. Naturgesellsch. in Frankfurt a. Main, Bd. 46. Roewer, C.-F.: 1923, Die Weberknechte der Erde. — 1929, Weberknechte oder Afterspinnen. — Die Tierwelt Mitteleuropas, Bd. III. Spinnentiere. Schenkel, E.: 1928, Pseudoscorpionida (Afterscorpione). — Die Tierwelt Deutschlands. Simon, F., 1879: Opiliones Sundevall. Les Arachnides de France, 7. Vachon, M.: 1949, Ordre des Pseudoscorpions. — Traité de Løologie; T. VIL With, C. J.: 1907, An Account of the Indian false-scorpions together with Studies on the Anatomy and Classification of the Order. — Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 7. REVO III: Navnefortegnelse. (Synonymer er trykt med kursiv). Mosskorpioner. vorden, underorden); overfamilier, Familier underfamilrer'oe Sætter, Side Allochernes ..... 79 Anthrenochernes. 74 Cheiridiidae. .... 60 Cheiridiides ..... 59 Cheiridiinae. .... 60 Cheiridmam 50 60 Ehlers Arr sk 101 Cheliferidae ..... 96 Cheliferides ..... 62 Cheliferinae 23. 100 Cheliferinea ..... 59 Side brevifemoratum . 51 cancroides” 2 … 2% 102 Chyzerl- sårer 68 cimicoides 15,57 93 Cyrnens 15555. 48 95 depressus 133574 105 JUDIUS 3 5 84 SøodireviL søster (72 ischnochéles..... 42 Side Chernhessrdk« 92 Chernétidae . … 2.63 Chthoniidae..... 40 Chthoniinea 5. 40 Chthonusss"t . 65 41 Dactylochelifer .. 106 Dendrochernes .. 95 Garypidae 305552 56 Ideobisiinae..... 56 Lamprochernes.. 65 areas ar As 56 2. Årter. Side der ng Es 57 latrellenssondsks 106 muscorum …… .:.. 48, 61 hierimånus sas 89 hodosus. TES 70 panzer. 4706307 87 jo Ta DE DRED 5 7 9 TERRE 54 beregrinusss 1.105 86 Bowen tardei 83 Mejere. Side Lophochernes ... 104 Microbisium..... 31 Neobisiidae ..... 46 Neobisiinae ..... 47 Neobisiinea ..... 45 Neobisium 74 48 Pselaphochernes . 76 Toxochernes .... 86 Withinae si 55456 97 Withius 97 Side 101) 0 BEREGNET ERNE ES Sr 42 scorpioides ...... 76 stele 035 fir subruber 2338307 98 See ser 20 > SR tetrachelatus. ... 44 widerigu vie fald 81 1. Orden, underordner; tribussfamilfer os slægten Side BSN Se 135 FADØL 3 758 se ale 142 Fase SSG 155 Side Liobuninde 4756 176 Lobo un 57 7 176 Bees FIE 198 Side Oligophinae..... 143 Oligolophus ..... 147 ODD SES Ad 166 Side Opiliones 2 2..543 110 Megabunus...... 145 Mitopus 4 500 e 144 Nemastoma ..... 139 Nemastomatidae. 139 Side ASPESstIS dene 154 blaekwali, 005 186 chrysomelas..... 142 iadema 350070 775 ephippiatus ..... 156 Hansen ,.0.00506 151 hak 5.7 183 Side Nelma rede 186 Palpatores ...... 135 Phalangiidae .... 143 Phalangiinae .... 161 Phalangium . 163 2. Arter. Side horridus 1590037 156 lugubre-bimacula- HET Emo eN ER SR SER 139 FOTO Lard 144 OBH 3 Ea Sen 163 palpinalis 225000 160 Parents 3875; 167 Side Platybunus ..... 173 MI A ' i "ag åd: || LJ É r Y "I ni a LÆ (RS i Ni eti / gr y. HAN kg ' AT ' RY ; j K "Abt, Å VT NNA GREN i ri i "" 4 SKP i W G då BUR TAO AE NM ] 4 får i i i tigt ( 12 ! i LOLA n kb REN)! ki ig AV VU HE GA SADEN i i Mål Uni Y FRED LED MA Fron TER UNR ETERN 1 4 KRIG i, i ed STER F GV SA FERG "le ' Fw ny val X NOR het " MAREN "STAN FEER ASE AN SE TAS FITTED VST F. R USFTUR EOS EL SAN HF EØS CAT ORE NUNS OR Nys ÆEVD sy N i BAGS, y DT lv YE li Ty N ORY lg ke BL VK Hf "SN MON AN VAT SNORE y É LN « COOK NNANENE AW | N as N ANS nt NM NÅ SN A ES Q N WN AR Ko (Mm ØRNY » ( EN RC on AN N n N Å NWO MÅNER SNO NANG SANEN ASSER SYRE AMEN AN N SAR Å AN X AN MMA N SVSAMAN SANSSMAANK i, 'SSNRUW AV NSSS ANENRRNN, SARA , ' X ig SANNNNYNSSNRARRSRRRRRRRN SAMARA SNARERE SSR SÅR SND AN SSARREONNNSÅRRNRÅRSDARDDN SAN USA BNNSAJERNRRGS N ARN SANNERRYRNYRN 'SNSENNSØRNSS NASNNNORYRRRERNNANERERSENSENNRNNSRRRENNNRNNRNRRNENNS SSANERERNRRARS . i an d ANER ENN RÅ EON NDR NEN SØER NERE NY SÅN Nå KAN ENNR ANG £ ANA NÅ SÅR i A KNOL ANNA NAAR NDNESAR AD, - . R AW SORRY NS SYN SÅS AN ANA SNEEN NER NØRNEKR ORNE NSRRNER NS ÅER SER DS AND . MAR NOARNNAR Å NV BARN SANYA i N SNANNENS AVA RÅ NR i KRAN R NORS å SER N VARCAR . ENN NWYRSAN < ÅR SÅLES) & SN SÅ "A N, MLS NNA SANSER Å vw W SANS L g SNØN 'RKRÅANDE NR i KAREN ÅJ N eÅ SKN N RA i SORRY MAN A AN År ! NÅ N NASA MAN (RNORSNENEN AN ANN SÅR ARN AVN ARN Q ' AN NN N NAM N AWY NAV ANNXRON NSA ANSNSKRÅN SAM ANN AN NREN AN NRY Å SÅ AN ARN W En ALRKESKN aA SÅ VÅ A Å 1 SAN ROSA ON ARRNAN AR A < NA V ORE SEONEN N MANN RSNONERRWRORRRR MANN Ad AN KONE Å NANNA ÅD SM MNESNNRVRNG SNS LARNENSÅN 'SRNRRNGS SERENKSN SAMAR SØERNE SAWRARRNENREN MSN ROR SKRNRNENN FARRUNSN NA N SE NNN ANNE NEN NAR ANC SN MW WWW MANS CSNNERNNONNERRRNRRNRRNRNRRRERNNRNN x ol , k ASER SANNA Å X '« g Å ONE DSKANNA NÅ BERN ANA RAN SON RAN EN NAR SENNNN NÅR NINE NNE QW SNMNRSANS NNN N SAD, NAAR RNANRRIRØRNERRES SERENE NADNERREER SEKS NY SAN NON N N AW K MAN N ON AN ANA i X SAR AN RAMSANN AMS AN ANSASANSÅRNONS NRK SOON ONSRANSÅRRNRN ASEAN SMMVRMNONNARNENORNNRNARRNNRRNNRNRENERINNRRERRN Å SANNØRRRRRENS SN Q ad NER NV AN ON Q tg MAA ANSÅ MA NNA MG N ØM ARN Å SORSÅN NS n ANN AN ig NAR SMMÅ as VS SMK AN MRNANRENANNNN NON AAN NONSARN NON CM AVONANRNANSRRONRNANRERNEN ANA KNANNN CAN NÅR SANSÅ MAR Å (N NRÅ ANAN Å LÅ N ARVANSRÅN NBÅLSN AAN NMUSSKMSAAMMARAAMAEERERERRIOARRRR ASSAMMASANANER N SAMS SAANREENRNUYRENNN SMAASMAAN AQNNONREØRRERNANONNENNYRNNERRRNN MM Å MSN N MW NW N AV N SNW NWN ANRENRSNERRN AN! Å, ANER NEN NENS ÅR MW SNNNNNONNANNRRANRYRRANEN AND) N N W NNW SW NWRY NS MAN MM N A SAN Å na AND Å y 4) kr z / N AAN NSRNMNN i SAYNY MY Aj m Å, AN ANES i, NA N ANN M SARA SAW SANNA