DANMARKS FAUNA 79 KNUD TEL MALET Kakerlakker Græshopper og Ørentviste XXVII G-E-C GADS FORLAG i na rf ae A (j = 5 BP my SL TEN i sk På SE Da ØRE kv te we i SER ” Pr bmymped byder mt å (4 k i Ære [| AAA b- af "3%« - i UNA ' myl sd Søt VW | EN iht BE iv Sys Sl tin Fa) ak) FX be i "I gl Ø tå 8 AT. MEST dg 2", 2. brede UPON —g FRR AS Aloe W ry dat 186 ht KN É CRT rr y mkeg NULSNG 1 NEL, ran i 54, 3-4 (S ey n [| AT in " ""Vås '; U AX, F6 Er d Syg Ma: É SERGE: ÆRMET eee sa Se ig, og k f el RU "Re Denn , i; 2 n U tg My Fr OMK AB AE. ER. (i U KEY v £ BE 7 D2 I DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 79 RRNUD IH.,. HOLST KAKERLAKKER GRÆSHOPPER OG ØRENTVISTE XXVII MED 76 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G-E-C GADS FORLAG -. KØBENHAVN 1970 Udgivet med støtte af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet Redaktion: Bent Muus KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S Forord De tre insektgrupper: kakerlakker, græshopper og ørentviste er tidligere behandlet i »Danmarks Fauna«, bind 6, af Esben Petersen (1909). Efter 60 års forløb foreligger der en ændret systematik og et bedre kend- skab til disse dyrs biologi og udbredelse, som berettiger udsendelsen af et nyt bind. Det gælder især inden for græshoppeordenen, hvor man, takket være den nyere teknik inden for lydforskningen, kan benytte »sangen« til at klassificere og bestemme arterne. Dette har især haft betydning inden for markgræshopperne, hvor den gamle »Danmarks Fauna« ikke kan bruges til nøjagtig bestemmelse af de arter, man dengang satte ind under slægten: Stenobothrus. Desuden er flere nye arter op- daget i vor fauna. I de senere år er foretaget en del indsamlinger med særligt henblik på denne bog. Stud. scient. Peter Esbjerg har især foretaget indsamlinger i Vendsyssel, Thy og Himmerland og forfatteren i Sydsjælland, Møn, Fal- ster, Lolland, Langeland, Vest- og Sønderjylland og steder i Midt- og Nordjylland. Desuden har mag. scient. Ole Bøggild foretaget indsamlinger flere steder i landet især i Himmerland. Endelig er samlingerne i Zoologisk Museum og Århus Naturhistoriske Museum gennem- gået og her må især fremhæves indsamlinger af Esben- Petersen, dr. phil. Sv. G. Larsson og viceskoleinspektør K. O. Leth (København) og lærer J. Kr. Findal's og mag. scient. Palle Johnsen's samlinger (Århus). Der foreligger således et ret stort materiale som grundlag i for dette bind af »Danmarks Fauna«, indsamlet over alle dele af landet. I Sverige har især phil. dr. Kjell Ander beskæftiget sig med disse dyregrupper, og i Slesvig og Holsten dr. Herbert Weidner og Carl Lunau. Desuden har forfatteren foretaget indsamlinger i Sles- vig og Holsten og besøgt det entomologiske institut i Lund, hvor den skånske samling er gennemgået. Det foreliggende bind af »Danmarks Fauna« kan også bruges i Norge, Sverige, Sydslesvig og Holsten, idet dyr, der forekommer i disse lande, er medtaget bortset fra nogle enkelte arter fra de skandinaviske fjelde. Herved kommer den foreliggende bog til at omhandle størstedelen af Nordeuropas kakerlakker, græshopper og ørentviste, og den kan derved danne grundlaget for videre europæiske studier. Under beskrivelserne er kun medtaget de træk, som karakteriserer de pågældende dyregrupper, og som har betydning for systematikken. Alment om insekternes bygning henvises til Sv. G. Larsson (1966): Insekter, og til større udenlandske håndbøger. I beskrivelserne er danske anatomiske navne foretrukket fremfor latin- ske i den udstrækning, de er entydige. Latinske er anvendt, hvor de skønnes bedre egnet end danske. Dog er alle anatomiske navne defineret, således at bogen kan bruges uden specielt kendskab til insekter- nes bygning. Hvor intet andet er angivet, er dyrenes længde målt til bagkroppens spids uden hensyn til cerci, lægge- brod, tang etc. Figurerne er originale bortset fra fig. 21, 38 og 72. Habitustegningerne af de enkelte dyr er udført af Grete Lyneborg, medens de øvrige er forfatterens. En tak må rettes til Japetus Steenstrup's legat, der har ydet støtte til indsamlingsrejserne i Danmark, og o til Statens almindelige Videnskabsfond, der har be- kostet bearbejdningen af Zoologisk Museum's samling. Desuden takkes cand. scient. Axel Michelsen, Zoofysio- logisk Laboratorium, hos hvem oscillogrammerne er indspillet, og dr. phil. Poul Bondesen, Århus, hos hvem sonogrammer er indspillet. Endelig takkes alle de, der har tilsendt mig dyr fra alle dele af landet. En særlig tak rettes til dr. phil. Anker Nielsen og dr. phil. S. L. Tuxen, der har vejledet og rådet, og til Kim Holst — min rejsefælle på mange ekskursioner. Hareskov, maj 1969. Knud Th. Holst. N Å | BR rug nd å Arla si Roses få kæle STS jagte parrer i i Wi i BG anti. Hr AN tå EN sad GE E sin sål) == rrren Ed bu ELLA i tb sab ulkenlide hilebed dg: ide megt : I KL, i i i ka miu trale z SM br udhuggede eg mel mee styker åd klkg i i nt sasimacisiyd talk SUK ELLE Lr de le there det vero dahdrrsanndtelen Fepnne un sø: == LE i AN i Å åt syg 181 mas Kv ;SÅSD lunge: maner i N" FR i Å N KLA É å Er z ae ” k HK i 1 ( sn | i å [ ski | | al ; i j ii OOEÆG Batt ir A ml.f | H 5 år | "4 k e (N lå HA Ud N U ' É i d i L 3 19 - P U rr TØR SOE "7 i ) | n i: åre p "dre ' i fi 2 rar i md kg a in y "nm le så ) ALT LA i ca b] knuste snkede herr KLUS i ie MR SAL 1 sb N': å GÆNS fi K, i N da UD i 4. MÅ T' KN i ud) n —— ZONER AL we i ”- É uden nt ce uidlelte Tr É Te ge j utan ÅD mye RE Steel inte i i J, ve i bln is Kakerlakker (Blattodea) De hjemlige kakerlakker kan bl. a. kendes på: Krop- pen er bred og fladtrykt, hovedet er helt eller næsten helt skjult af pronotum (forbrystets rygplade), hofterne er brede, og ben og antenner er lange. Benene er udad- rettede, og kakerlakkerne er gode løbere. Størrelsen kan variere meget. De tropiske arter kan være meget store. Laboratoriedyret Blaberus paraboli- cus, der stammer fra Sydamerika, bliver 6—7 cm langt fra hoved til vingespids. I en anden sydamerikansk slægt, Megaloblatta, kan findes arter, der bliver op til 10 cm lange. De indslæbte og indførte arter i Danmark er almindeligvis af størrelsesordenen 20—35 mm, me- dens de hjemlige, fritlevende arter må betegnes som middelstore til ret små dyr, der aldrig bliver over 10 mm lange. Hovedet (caput) er lille, og munddelene er nedad- rettede (hypognat eller orthognat hovedstilling). Det er trekantet og ret fladt. Issen er ofte forsynet med en midtersøm. Sideøjnene (facetøfnene, oculi) er ofte nyreformede og bredere opefter mod issen og smal- lere nedefter. Antennerne er indleddet tæt ved øjne- nes inderside. De er lange, trådformede og bliver lidt tyndere mod spidsen. De kan være dobbelt så lange som kroppen. De har stor betydning som orienterings- organer, specielt da kakerlakkerne er mørkedyr. De parrede biøjne (ocelli) ligger tæt ved øjnene og over antennernes indledning, hvor de almindeligvis frem- 8 træder som et par lyse pletter. Det uparrede biøje (pandeøje, ocellus) mangler. Munddelene består af: Overlæbe (labrum), kindbakker (mandibulae), kæber (maxillae), hver med en femgrenet palpe og underlæbe (labium) med to treleddede palper. På kæber, under- læbe og palper sidder en del sanseceller, der har betyd- ning for dyret, når det løber og søger efter føde. De er da tæt ved underlaget og i ustandselig bevægelse. Pronotum (forbrystets rygplade) er bred, skivefor- met og mere eller mindre trekantet med afrundede hjørner. Kanterne er frie, og det er medvirkende til at give kakerlakkerne det brede udseende. Hos de hjem- lige, fritlevende arter og hos Blattella germanica (den almindelige kakerlak) er siderne gennemsigtige. Meso- og metanotum (mellem- og bagbrystets rygplader) er ret veludviklede, og de har hos arter med stærkt redu- cerede vinger samme bredde som pronotum, hvilket er fremkommet ved, at siderne er frie som pronotums sider. Benene er temmelig lange og enkelt byggede. Det bageste par ben er noget længere end de to forreste par. Et ben består af: hofte (coxa), der er kraftigt ud- viklet og bred, hoftering (trochanter), der er lille, lår (femur), skinneben (tibia) og fod (tarsus). Låret og skinnebenet er omtrent lige lange og bærer næsten altid lange torne. Foden er 5-leddet, og det første led er betydeligt længere end de efterfølgende. Hver af de fire, første fodled bærer nogle små trædepuder (euplan- tulae) og det sidste led har et par kløer, hvor imellem der kan sidde en fri plade (arolium) og/eller to blad- agtige vedhæng (pulvili). Disse indretninger gør, at kakerlakkerne kan klatre endog op ad glatte vægge. De kan skyde en betydelig fart (se under Blattella ger- manica). Ved løb drejes hofterne, så fødderne når læn- 9 gere ud, og kakerlakkerne kan herved tage længere skridt. Almindeligvis er kakerlakkerne også i stand til at springe. I leddet mellem skinneben og fod sidder en særlig bremseanordning, der består af en elastisk hud, som kan presses hårdt mod underlaget. antenne isse (vertex) pronotum remmen å ) i mesonotum analfeldt 6: analribbe HA 'N forvinge | 4 PA i Å FG | ES ! | > "TI rygkirtel baglår (meta-femur) W ss, ES E i cercus bagskinneben "ARU (meta-tibia) | subgenitalplade bagfod Ø Å med en stylus (meta-tarsus) ' Fig" TT Kakerlak 3. Vinger er næsten altid til stede, selvom de kan være mere eller mindre veludviklede. Ofte er hunnernes vin- ger kortere end hannernes, og undertiden reduceres de til små lapper. Flere arter er ganske gode flyvere. Det er dog sjældent at iagttage dem flyvende. Vingerne kan også bruges som bæreplaner ved spring. Forvingerne (tegmina undertiden kaldet elytra) har et veludviklet ribbenet, som det også kendes hos græs- hopperne, men hvor flere af ribberne hos kakerlakkerne kun er lidt fremtrædende. Det mest karakteristiske er, at costa løber i forranden (et præcostalfelt er ikke til stede), og at analribben er tydelig, nedsænket i en fure 10 og mere eller mindre kraftigt krummet mod bagranden, hvorved analfeltet bliver halvcirkelformet (Ectobius) eller langstrakt (Blattella). Forvingerne har et blad- agtigt udseende, der fremkommer ved, at radius løber omtrent midt i vingen og sender mange grene til for- randen. Noget tilsvarende gælder for cubitus-1, der sender mange grene til bagranden. Bagvingerne (alae) ligger i hvilestillingen sammenfol- det under forvingerne. De er klare og tyndhudede, og analfeltet er meget stort. Bagkroppen (abdomen) er temmelig bred og bredt tilhæftet brystet. Den består af 10 rygplader (terga), der hos arter med rudimentære vinger er kraftigt sklerotiserede. Den 10. rygplade er forlænget og danner supra-analpladen (pladen over anus), der ved basis bærer et par cerci (halenokker). Cerci er leddelte og består sædvanligvis af 8—15 led. Da de bærer sanseorga- ner, kan de med en vis ret kaldes »abdominalantenner«. Hos hannerne af Ectobius (skovkakerlakkerne) og Blat- tella germanica (den almindelige kakerlak) findes nogle højt specialiserede kirtler: rygkirtlerne, der ligger som en fordybning på 7.rygplade (Ectobius) og 7. og 8. ryg- plade (B. germanica). De kan være mere eller mindre dybe og have forskellige former (fig. 4). De har be- tydning ved at stimulere hunnen under parringen. Antallet af bugplader (sterna) er hos hannen 9, hos hunnen 7. Den sidste plade hos begge køn er sub- genitalpladen (pladen under genitalierne), der hos hannen bærer styli (grifler). Styli kan være velud- viklede og til stede i et antal af to, men de kan også være reducerede til små, knopagtige dannelser, hvoraf kun én er til stede (Ectobius). Undertiden er de helt forsvundet. Den 1. bugplade er reduceret til en lille plade. 11 Kopulationsorganet er asymmetrisk og kompliceret bygget. Undertiden ses penis ragende et godt stykke ud over subgenitalpladen. Hos Ectobius (skovkakerlak- kerne) er det den venstre, der er veludviklet, og den er lang, tynd og i spidsen krogformet, medens den højre er reduceret. Et mindre læggerør, ovipositor, er til stede. 0.5cm Se oM, B Fig. 2. A: Blatta orientalis, voksen 92 med reducerede vinger (a). B: Periplaneta americana, nymfe med vingeanlæg (b). A Det består af seks valver og når ikke uden for subgeni- talpladen. En nærmere beskrivelse af disse organer menes at falde uden for denne bogs rammer. Almindeligvis er hannen slank med lige sider, me- dens hunnen er bred med buede sider. Ofte er vinge- længderne også forskellige hos de to køn, idet hannen har længere vinger end hunnen. Antallet af nymfestadier kan variere ikke alene fra art til art, men også inden for de enkelte arter. Sædvan- ligvis er antallet omkring seks. Undertiden forveksles voksne, der har rudimentære vinger, med nymfer, der bærer vingeanlæg, Men nymferne kan altid kendes på, at kønsorganerne er uudviklede, og at vingeanlæggene tydeligt ses som udvoksninger fra meso- og metathorax (fig. 2). 12 Æggene bliver altid afsat i en ægkapsel (oothek), som består af hærdnet sekret, der stammer fra nogle indvendige kirtler med udførselsgange i de hunlige kønsveje. Allerede få dage efter befrugtningen begyn- der 3. til 7. bagkropsled at blive bredere. Nogen tid efter åbner analregionen sig, så gattet bliver synligt, hvorefter ægkapslen langsomt vokser ud. Dannelsen Dee: | Fig. 3. Ægkapsel (oothek) af Blattella germanica. Kapslen er 7—8 mm lang. rygkøl varer 16—24 timer. Æggene placeres i små rum i sekret- massen, efterhånden som sekretet fra kirtlen træder frem og hærdnes. I begyndelsen er ægkapslen hvidlig, men den antager snart brune eller sortagtige farver. Hos nogle arter lægges den ofte på et beskyttet sted få dage efter dannelsen, medens den hos andre bæres indtil æggene klækkes (B. germanica). Hos udenlandske arter kendes eksempler på, at ægkapslen udvikles i moderen, og at nymferne selv kravler ud. Æsgkapslen (fig. 3) er altid mere eller mindre sam- menpresset, og enderne er afrundede eller skarpt af- skårne. De enkelte ægrum ses udadtil som nogle tvær- furer. Den opadvendende rygkøl er markeret ved en tandet søm. Ved klækningen kommer nymferne ud gennem rygkølen, der revner på langs. Undertiden drejes ægkapslen, medens moderen bærer den, så ryg- kølen bliver sidevendt (B. germanica). Den nedadven- 13 dende del af ægkapslen har en siksak-linie, hvor tvær- furerne mødes. Æggene er godt beskyttede i kapslen. Det er vist, at kapslen kan modstå saltsyre og baser. En hun kan danne flere ægkapsler i løbet af sit liv (5—10 hos B. germanica). Ved klækningen fremkommer en vermiform nymfe, der ikke er homolog med den tilsvarende hos græshopperne. Når den når frem til overfladen sprænges huden. Fra Nordeuropa kendes tre fritlevende arter, fra Mellemeuropa 13 arter. Antallet af kendte arter er ca. 3.000. De har deres hovedudbredelse i den tropiske zone. Underordenen deles i 9 familier, hvoraf to er repræ- senterede i den danske fauna. Hver af disse deles i en række underfamilier, som dog ikke vil blive nærmere omtalt. Oversigt over slægterne. 1. Hannens subgenitalplade asymmetrisk og med en lille stylus. Hunnens subgenitalplade er ikke tagformet. Mellemstore til små arter (under 15 mm KERN anse st ele ae ertaend s)e Erå 2. Hannens subgenitalplade symmetrisk og med to lige store styli. Hunnens subgenitalplade er tagformet. Store dyr (over"18:mm lange).........:: 3 2. Baglårets underside med 2—3 endetorne Ectobius p. 20. Baglåret med mange torne på undersiden Blattella p. 26. 3. For- og bagvinger veludviklede. De når læn- gere ud end bagkroppens spids Periplaneta p. 31. 14 For- og bagvingerne er hos hannen veludvik- lede, men når ikke længere ud end bagkrop- pens spids, medens de hos hunnen er redu- cerede til små lapper... Blatta p. 28. Biologi. Kakerlakkerne findes især på skyggefulde steder og vil almindeligvis holde sig skjult om dagen f. eks. mellem løv, under sten og i mos og barkrevner. Flere sydlige arter har endog tilpasset sig livet i huler. Artsrigdommen er især stor i tropiske regnskove med en bemærkelsesværdig overvægt i den nye verden. Selvom de fugtigvarme skove er kakerlakkernes egent- lige hjemsted, er flere arter tilpasset ørkener og busk- stepper. Vor hjemlige Ectobius panzeri findes i Dan- mark og Slesvig kun i kystklitter. Flere indslæbte arter har vist en udmærket tilpasning til indendørslivet, især på steder, hvor der er varmt og rigelig adgang til fødevarer (køkkener, hoteller, restauranter, bagerier). Undertiden ses de også på lossepladser, men rimeligvis kan de ikke overvintre der. Føden er både vegetabilsk og animalsk. De fritlevende, nordeuropæiske kakerlakker er brune til sortbrune, hvilket giver dem en udmærket beskyttelse. De indslæbte kan byde på yderligere variation i sorte og gule farver. Panchlora (den cuban- ske kakerlak) er et eksempel på en indslæbt grøn kakerlak. Da kakerlakkerne er nemme at holde i fangenskab ilaboratorier, er der foretaget en del forsøg vedrørende deres aktivitetsrytme og orientering. Det er især Blat- tella germanica (den almindelige kakerlak), Periplaneta americana (den amerikanske kakerlak) og Blatta orien- 15 talis (den orientalske kakerlak), som har været de fore- trukne forsøgsdyr. … Deres aktivitet begynder om aftenen, og den varer to til tre timer, hvorefter den aftager henimod midnat, hvor en stilstand indtræder. Om morgenen kommer der igen en kort aktivitetsperiode. Al aktivitet er indstillet om dagen, hvor dyret holder sig skjult. Denne aktivi- tetsrytme er delvis uafhængig af lyset. Dyr holdt i helt mørke eller helt lys vil opføre sig på samme måde, som under de naturlige betingelser. Ombyttes dag og nat ved kunstlys, vil de dog efter 2—4 dage indstille sig på en ny døgnrytme, der svarer til de ydre forhold. Tem- peraturen synes ingen indflydelse at have på døgnryt- men undtagen ved lave temperaturer omkring fryse- punktet. Hvis dyr holdes på disse temperaturer i nogle timer, får de forskudt deres døgnrytme det tilsvarende antal timer. Forsøg har vist, at der fra en nerveknude under svælget udskilles et hormon, der har betydning for aktivitetsrytmen. Kakerlakker har nogen orienteringsevne og hukom- melse. Forsøg har vist, at kakerlakker kan dresseres til at løbe i bestemte retninger i simple labyrinter. Der var individuelle forskelle på indlæringen, der ikke var bestemt af alder og køn. Amputeres antennerne, mister de evnen til at finde vej, hvorimod øjnene synes at have mindre betydning. Parringen er beskrevet indgående hos de samme tre arter, som blev omtalt i det foregående. Hos Blattella germanica er den første kontakt mellem kønnene, at antennerne rører hinanden. Herefter vender hannen sig omkring, rejser vingerne lodret i vejret, hvorved bagkroppens rygside med rygkirtlen bliver synlig. Herefter begynder hannen at skyde sig ind under hun- nen. Hunnen kommer herved med sin mund i forbin- 16 delse med hannens rygkirtel, hvorfra der flyder sekret. Antennerne er i stadig kontakt med hinanden, idet hannens er bagudrettede og hunnens fremadrettede. Efter kort tids forløb rykker hannen baglæns og søger at bringe de to bagkropsspidser i forbindelse med hin- anden. Hunnens hoved befinder sig nu lige bag han- nens oprejste vinger. Antennekontakten bibeholdes indtil penis er forankret i hunnens genitalregion. Her- efter drejer hannen sig ud, så hovederne bliver modsat- rettet. Parringen varer ca. en halv time. Denne kopu- lationsstilling er den almindeligste hos kakerlakkerne. Spermatozoerne afgives i en spermatophor. Indledningen til parringen kan fremvise flere varia- tioner. Hos Periplaneta americana udsender en for- plantningsmoden hun seksualstoffer, der udskilles gen- nem cuticulaen. Duftstofferne bliver hovedsageligt opfanget af hannens antenner. De udløser en aktivitet, hvorved hannen med antennerne søger at nå frem til duftkilden. Befrugtede hunner og nymfer udsender ingen duftstoffer. Når hunnen er fundet, begynder hannen at beføle den, svirrer herefter kraftigt med vingerne og indleder dernæst parringen ved at skyde bagkropsspidsen ind under hunnen fra siden. Hos B. orientalis sværmer hannen omkring hunnen inden par- ringen begyndes. Hos de fritlevende kakerlakker kan overvintringen finde sted i æg- eller nymfestadiet. De indendørsleven- de kakerlakker har ikke noget decideret hvilestadium. Udviklingen vil dog gå langsommere ved lavere tem- peratur. Indslæbte kakerlakker. Bortset fra billerne er kakerlakkerne de insekter, der hyppigst indslæbes med varer. Det drejer sig især om 17 frugt fra varmere lande. Årsagen til, at netop kakerlak- kerne spredes så viden om, er sikkert deres aktivitet i mørke og deres evne til at presse sig ind i små revner. Om dagen vil de da blive transporteret til lagerpladser, om bord i skibe, til grønthandlere etc. Desuden vil ægkapslerne også kunne spredes viden om, som fund af nymfer kunne tyde på. En komplet liste over hvilke arter, der indslæbes, kan ikke opstilles. Men nogle arter går stadig igen og findes fra tid til anden her i landet især i havne og hos grønthandlere. Foruden slægterne Blattella, Blatta og Periplaneta, der er behandlet i det systematiske afsnit, da de hører til de indendørslevende, drejer det sig om følgende arter: 1. Henschoutedenia flexivitta (Walker). Farven er lysebrun. Pronotum har en hesteskoformet sort teg- ning, der vender åbningen bagud. Vinger er veludvik- lede. Længde: 25—37 mm. Den indslæbes især med bananer fra Afrika (Congo, De canariske Øer). 2. Panchlora spp. (cubakakerlakker). De er ens- farvede grønne. Vingerne er veludviklede. Flere arter af denne slægt bliver indslæbt fra Cuba, Syd- og Mel- lemamerika. Den almindeligst indslæbte er P. peruana Sauss, der er 14—18 mm lang. 3. Nyctibora laevigata (Beauvois). Farven er rødbrun med et gult bånd langs prototums forreste kant og sider, der fortsætter i forvingernes forrand i halv- delen af vingen. Vinger veludviklede. Længde: 28—35 mm. Importeres ofte med bananer fra De vestindiske Øer. 4. Nauphoeta cinerea (Olivier). Farven er lysebrun. På pronotum har den en karakteristisk sort, marmo- reret tegning. Vingerne kan være af forskellige længder, men de når som regel bagkroppens spids. Længde: Knud Th. Holst: Kakerlakker 2 18 25—30 mm. Dens hjemsted er muligvis Afrika, men den er spredt til store dele af den tropiske verden, hvorfra den ofte importeres med frugt især bananer. 5. Blaberus parabolicus Walker. Grundfarven gullig og mat skinnende. Pronotum med et sort parti på den midterste del. Ben sortbrune. Forvingerne kan have varierende sorte partier. En stor kakerlak: 6—7 cm fra hoved til vingespids. Denne store sydamerikanske kakerlak hører ikke til de egentlige indslæbte, men den har i de senere år fået en vis udbredelse som »husdyr« og laboratoriedyr. Indsamling, præparation, fangenskab og bekæmpelse. De tre fritlevende nordeuropæiske arter kan være noget svære at fange, idet de er i ustandselig bevæ- gelse. Desuden vil de omgående søge at gemme sig bort når de føler sig truede. Den bedste fangstmetode er at sætte et præparatglas ned over dem. Den samme meto- de kan bruges ved fangst af de indendørs levende kaker- lakker. Disse opsøger gerne varme steder i nærheden af f. eks. fyr og varmerør. De kan også fanges i fælder, hvor man udnytter deres forkærlighed for søde sager. Et syltetøjsglas med sukkerlokning, som det bruges til sommerfugle, eller lidt sukker og øl er en udmærket fælde. Randen må indfedtes med et tyndt lag vaseline 5 cm bredt, hvis man ønsker at fange Blattella germa- nica, eller en sluseanordning, hvis man også ønsker andre kakerlakker. Aflivningen finder sted, som nævnt under græshop- per. Kakerlakker ses ofte fastlimede på et stykke kar- ton. Man bliver herved forhindret i at se dyrets under- 19 side. En bedre metode er derfor at opklæbe dyret på et trekantet stykke karton, hvor det smalle stykke af kartonet er fæstnet på dyrets underside. Insektnålen stikkes gennem det brede stykke. Dyrene kan også nåles igennem pronotums midte nær bagranden, men der er da en tendens til at bagkroppen brækker af p.g.a. bagendens overvægt. De kan også nåles gennem mesonotum, hvorved vægten bliver mere jævnt fordelt. Man må dog sørge for ikke at nåle gennem vingerne. Iøvrigt bør vingerne hos hannen spredes så meget ud til siderne, at rygkirtlen kan iagttages. Flere indslæbte arter er lette at holde i fangenskab, hvilket har medført, at de ofte bruges som laboratorie- dyr. Foderet plejer ikke at være noget problem, idet de praktisk taget er altædende: brød, ost, banan, salat, andre insekter etc. De kan holdes i glaskar eller insekta- rier. Bunden bør dækkes af et ca. én centimeter tykt lag tørvesmuld eller savsmuld. Desuden må man sørge for, at de har et sted, hvor de kan gemme sig. Medens der er foretaget en del biologiske iagttagelser på de indendørslevende arter gælder det samme ikke vore fritlevende arter. I varme lande kan kakerlakkerne forekomme i uhyre mængder og være meget plagsomme. Det gælder især i havnebyer, men også indendørs i køkkener, spise- kamre etc. De angriber sjældent mennesker, men der er observeret tilfælde, hvor de med deres bid har over- ført sygdomme. I Nordeuropa kan de være til nogen gene, idet det er uhygiejnisk at have dem sammen med madvarer, som de spiser af og afsætter deres ekskre- menter på. Desuden afgiver de en ubehagelig lugt. En nærmere instruktion om bekæmpelsen kan fås ved hen- vendelse til Statens Skadedyrslaboratorium. 2% 20 1. familie: Blattellidae. (Ectobiidae). Sædvanligvis middelstore til ret små dyr. Vinger er for det meste veludviklede, men kan hos hunnerne være reducerede til små lapper. Rygkirtler er sæd- vanligvis tilstede hos hannerne. Subgenitalpladen er ofte hos hannen asymmetrisk og bærer to uens store styli eller en enkelt stylus. Styli kan også helt mangle. Meget artsrig gruppe, der er udbredt over hele jor- den. 1. Ectobius Stephens, 1835. (Skovkakerlakker). Forvingerne når hos hannen bagkroppens spids eller forbi denne, medens de hos hunnen sædvanligvis er kortere. I hvilestillingen når begge par forvinger ikke tæt sammen fortil, hvorved der dannes et lille åbent trekantet felt tæt op til pronotums bagrand. Bagvin- gerne er veludviklede eller forkortede. Det sidstnævnte ofte hos hunnen. Baglårets underside bærer 2—3 lange torne nær skinnebenets tilledning. Forvingernes anal- ribbe er tydelig, nedsænket i en fure og kraftig krum- met, hvorved analfeltet bliver halvcirkelformet. Han- nens 7. rygplade er forsynet med rygkirtel. Subgenital- pladen bærer en enkelt, knopagtig stylus. Oversigt over arterne. se) 1. Rygkirtel uden tuberkel (fig. 4 B) 2. sylvestris p. 23. Rygkirtel med en tuberkel (fig. 4A og CC)... 2. 21 2. Rygkirtlens tuberkel stor (fig. 4A). Middel- stor art (mindst 8 mm lang) 1. lapponicus p. 22. Rygkirtlens tuberkel lille (fig. 4C). Ret lille art (højst 7 mm lang) ...... 3. panzeri p. 23. 6. rygplade 0.25mm C Fig. 4. Rygkirtler af slægten: Ectobius, $. A: E. lapponicus. B: E. silvestris, C.E. panzer, rr, 1. Forvingerne korte og bagtil bredt afskåret HERVED 2300 ;O2 VAR ERR ro) 3. panzeri p. 23. Forvingerne bagtil rundagtigt tilspidsede... 2. 2. Forvingerne når bagkroppens spids eller er lidt kortere eller længere. Pronotums midte sædvanligvis lysebrun .. 1. lapponicus p. 22. Forvingerne når til bagkroppens midte eller lidt over denne (man bør være opmærksom på indskrumpede eksemplarer i samlinger). Pronotums midte sædvanligvis mørkebrun HER ORE FEE Dyr då bal 2. silvestris p. 23. 22 1. E. lapponicus (Linné), den almindelige skov- kakerlak. &. Hovedet er sort til brunt. Pronotum er sort til mørkebrunt bortset fra de gennemsigtige siderande. Forvingerne er lancetformede og når ud over bag- kroppens spids. De er lysebrune af farve og over- strøet med mange, små, brune pletter. Ben og cerci er brune til sorte. Subgenitalpladens ene stylus er ret stor og rundagtig. Rygkirtlen er ret lille, oval og for- synet med en veludviklet tap, der ofte har en synlig længdefure. ?. Den er lysere end hannen. Pronotum er lysebrun med klare rande. Forvingerne når til bagkroppens spids eller er kun lidt kortere end denne, og de er overstrøede med mange, små brune pletter. Bagkrop- pens længde kan variere indenfor det enkelte individ afhængig af fødeoptagelse, og af om hunnen bærer æg- kapsel. Ben gule. Længde: 3 8—13 mm; 2 6—10 mm. Rimeligvis 5—6 nymfestadier. Æsgkapslen er 3-4 mm lang, brun og uden længderiller. Den findes på mange forskellige lokaliteter (skove, heder, i græs, etc.), hvor den almindeligvis opholder sig ved jorden. Den kan også træffes oppe i træer og buske og det gælder især hannen, der er en ganske god flyver. . Under kopulationen er kønnene modsat rettet. Æg- kapslen bliver almindeligvis båret i to til tre dage — undertiden længere — inden den bliver lagt. Overvint- ringen finder sted i nymfestadiet, og den voksne frem- kommer i forsommeren. Nymferne klækkes hen på sensommeren. Udbredelse: Meget almindelig over hele landet. Når mod nord til Lapland og mod syd til Middelha- 23 vet. Sydlige England. Når mod øst ind i Sovjet. I Lap- land optræder den som »husdyr« i lappernes koter. 2. E. silvestris (Poda). Arten forveksles undertiden med E. lapponicus, som den overfladisk set ligner. &. Hovedet brunt til sort med et gult bånd på issens bageste del nær pronotum. Pronotum er sort til mørkebrunt bortset fra de gennemsigtige siderande. Subgenitalpladens ene stylus er lille, kegleformet og med afrundet spids. Rygkirtlen er stor, afrundet og dyb og uden tap. Rygkirtlens bagrand er let fortykket, noget lys og i midten med en meget, lille tuberkel. 2. Pronotum er hovedsagelig sort til mørkebrun med lyse rande. Hovedet har samme mørke farve som pronotums midte. Forvingerne når til bagkroppens midte eller lidt der ud over, men aldrig til bagkrop- pens spids. De er tilspidsede. Længde: g 9—13 mm; 2 6—10 mm. Æsgkapslen er 3—4 mm lang, sort til mørkebrun og med dybe længderiller. Den kan findes på de samme lokaliteter som E. lapponicus. Udbredelse: I Danmark er den kun fundet i Jylland syd for Limfjorden. Den synes at være særlig alminde- lig i Silkeborgskovene, plantagerne ved Herning, på Mols og i Sønderjylland (eks. Frøslev, Draved). Mulig- vis er der tale om en nyindvandrer, siden den endnu ikke er fundet på øerne. Kendes ikke fra Sverige og Norge. I Sydslesvig findes den rimeligvis. Kendt fra Hamburgs omegn. Spredt forekommende i Mellemeuropa og Frankrig. Ikke fun- det på De britiske Øer. Italien. Nordafrika. 31 E. panzeri Stephens (Fig. 5 og 6). Den mindste art indenfor slægten. 24 gå. Grundfarven kan variere fra lysebrun til mørke- brun. Pronotum lys og den midterste del mere eller mindre brunplettet, hvor det brune kan fordele sig i to større, langstrakte pletter. Randene lyse. Forvin- Fig. 5. Ectobius panzeri &, x8. gerne når ud over bagkroppens spids. De er lancet- formede og brunplettede. Benene er gule, brune eller sorte. Cerci brune eller sorte. Subgenitalpladens ene stylus er relativ stor, rundagtig. Rygkirtlen ret lille, omtrent cirkelformet og med en lille tap. 2. Den kan fremvise den samme farvevariation som hannen. Forvingerne er korte, når kun til bagkroppens midte og er brede bagtil. Længde: 3 5—7 mm; 9 4,5—7 mm. 25 Hos nymferne er brystets overside lysegul med to brede, brune længdebånd på pro- og mesonotum, der bagest er afbrudt og forbundet. På bagkroppens over- side anes ligeledes to længdebånd. Ægkapslen er 2—3 mm lang, brun og uden længde- riller. Fig. 6. Ectobius panzeri 2, x8. Den kan findes i såvel hvide som grå klitter og på de bagvedliggende heder (Nordeuropa). Den er også fundet i skove (Mellemeuropa). Hannen er iagttaget flyvende. Udbredelse: I Danmark har denne kakerlak en me- get begrænset udbredelse, idet den kun er fundet ved vestkysten ved Ringkøbing Fjord og sydpå: Sønder- vig, Årgab, Henne, Skallingen, Esbjerg, Fanø og Rømø. Den synes til gengæld ikke at være sjæl- den her. 26 Fra Sverige og Norge kendes arten ikke. I Sydslesvig er den fundet flere steder på øen Sild og er rimeligvis almindelig overalt på De frisiske Øer, og de danske forekomster må betragtes som de hidtil nordligste, kendte udløbere af dens udbredelsesområde. Spredt forekommende i Mellemeuropa, Frankrig, sydlige Eng- land, Wales, Krim i Sovjet. 2. Blattella Caudell, 1903. (Phyllodromia Serville, 1839). Middelstore dyr. Forvingerne når ud over bagkrop- pens spids og af samme længde hos begge køn. Anal- ribben er tydelig, nedsænket i en fure og mindre krum- met end hos Ectobius, hvorved analfeltet bliver lang- strakt. Vingerne er helt sammenstødende. Baglårene er på undersiden forsynet med flere, lange torne. Subgenitalpladen hos hannen med en enkelt, veludvik- let, men lille stylus. Hannen bærer rygkirtel på 7. og 8. rygplade. Supra-analpladen er forlænget især hos hannen. B. germanica (Linné), den almindelige kakerlak, den tyske kakerlak. Grundfarven er gulbrun, men farverne kan variere. De kan være lyse eller gå over i det rød- ligbrune. Pronotum har to symmetriske, mørkere længdebånd. Længde: 3 2 10—13 mm. Antallet af nymfestadier er sædvanligvis seks, men kan variere fra 6—11. Almindeligvis stiger antallet af stadier med ugunstige ydre betingelser. De unge nym- fer er mørkebrune med en stor lysegul stribe på pro- notum. I løbet af nymfeudviklingen vil de mørke sider danne de to længdebånd, som er så karakteristiske for den voksne. 27 Ægkapslen er 7—8 mm lang og ca. 3 mm bred. Den indeholder almindeligvis 35—45 æg, men større antal er også iagttaget. I varmere lande (f. eks. Sydeuropa) kan dyret færdes udendørs, medens det i Nordeuropa kun er fundet indendørs i køkkener, restauranter, hoteller, bagerier, lagerrum etc. Tidligere var arten meget almindelig, medens den i dag med den bedre hygiejne og bekæm- pelsesmetoderne (insekticider) er taget stærkt af. Den har en stor formeringsevne som i nogen grad er betinget af ydertemperaturen. Ved almindelig stue- temperatur finder klækningen sted efter at hunnen har båret ægkapslen i 4—6 uger, men ved højere temperatur bliver perioden mindre. Ægkapslen bliver sædvanligvis først afsat få dage før æggene klækkes, men æggene kan også blive klækket endnu medens hunnen bærer ægkapslen. Den vil da bære den tomme ægkapsel endnu i nogle dage før den kastes. Hvis ægkapslen fjernes fra en hun, nogen tid før den normalt ville have kastet den, udebliver klækningen. Den kan dog finde sted, hvis kapslen anbringes i fugtig og ikke for varm luft, men kun hvis der er højst ”/, af perioden tilbage. Ægkapslen bliver båret med kølen sidevendt. Hos alle undersøgte danske eksemplarer har kølen været drejet til højre, men den kan også være venstrevendt, som det er iagttaget andre steder i Europa. Ved almindelig stuetemperatur forløber der 1—2 måneder mellem dan- nelsen af hver ægkapsel, men ved højere temperatur forløber der kun nogle uger. En hun producerer 3—7 ægkapsler i sit liv (12 er dog iagttaget). Nymferne udvikler sig i løbet af 2—4 måneder ved almindelig stuetemperatur. De voksne lever almindeligvis i 5—8 måneder, men i særlig varme omgivelser kan levealde- ren blive reduceret til 3-4 måneder. 28 Den almindelige kakerlak er et livligt dyr, der kan bevæge sig meget hurtigt. Der er målt en hastighed på 29 cm i sekundet. Flyveevnen er god, selv om det er sjældent at se den bruge vingerne. Ved sprøjtning med insekticider er masseflugt iagttaget. Under spring bruges vingerne ofte. Udbredelse: Kosmopolit. Den menes at stamme fra Middelhavslandene. Den blev første gang observeret i Danmark omkr. 1760, hvor den blev fundet i Køben- havn. Den angives at være ført hertil med skibe fra Kina. I Sverige kendtes den ikke på Linnfé's tid. Først i midten af forrige århundrede angives den som fore- kommende i større havnebyer. I Mellemeuropa synes den indslæbt fra syd i løbet af forrige århundrede, altså langt senere, end den nåede til Danmark. For- uden at blive kaldt den tyske kakerlak har den haft andre tilnavne: Russere (i Schlesien), Preussere (i Rus- land), Franskmænd (i Sydvesttyskland), Schwabere (i Nordtyskland). 2. familie: Blattidae. Sædvanligvis middelstore til store dyr. Vingerne kan være af meget forskellig længde eller helt mangle. Subgenitalpladen er symmetrisk og med to styli hos hannen. En artsrig og for det meste tropisk gruppe. 1. Blatta Linné, 1758. Forvingerne veludviklede hos hannen, men når ikke bagkroppens spids, medens de hos hunnen er reducere- de til et par sidestillede lapper. Bagvingerne er vel- udviklede hos hannen og meget stærkt reducerede hos hunnen. Store dyr (over 18 mm lange). 29 B. orientalis Linné, den orientalske kakerlak (Fig. 7). Den er let kendelig på sin størrelse, farverne og vinger- nes udformning. Farverne varierer kun lidt. Hannen er ensfarvet rødbrun, og hunnen er ensfarvet sortbrun til sort. Fig. 7. Blatta orientalis , x2,5. Længde: g 2 18—28 mm. Nymferne er af samme farve som de voksne. 6—12 nymfestadier. Ægkapslen er 7—10 mm lang og indeholder alminde- ligvis 16 æg. Lige efter dannelsen er den lyserød, her- 30 efter bliver den rødbrun og efter at den er lagt mørkner den yderligere. Denne kakerlak kan findes under de samme betin- gelser som B. germanica og kan være lige så almindelig. Om dagen holder den sig ofte skjult. Den er som B. germanica et livligt dyr. Æsgkapslen bæres i 1—2 dage, undertiden længere, inden den lægges. Den lægges på en varm plads, og hunnen kan beskytte den med sand, støv eller sekret- dannelser fra munden. Klækningen finder sted 2—3 må- neder efter, men der kan også gå kortere tid ved højere temperaturer (5—6 uger). Nymfeudviklingen tager 7—10 måneder afhængigt af temperaturen. I lokaler, hvor temperaturen er forskellig sommer og vinter, vil ud- viklingen blive forlænget i vinterperioden og gå hurti- gere i sommerperioden. Levealderen er 7 måneder i kølige omgivelser og 2—4 måneder i varme. En hun kan nå at producere 5—10 ægkapsler i hele sit liv. Jomfru- fødsler er iagttaget i kulturer. Udbredelse: Kosmopolit. Dens oprindelige udbre- delse er ukendt, men p.g.a. fossilfund menes den enten at stamme fra Nordafrika, Krim, hvor den er fritle- vende i skove, eller tropisk Asien. Til De nordiske Lande synes den dels at være indslæbt over land sydfra med varer, dels med skibsfarten i midten af 1700-tallet. Til Finland nåede den frem sydfra gennem Rusland (muligvis stammende fra Krim) og var allerede i 1700- tallet almindelig i de finske badstuer. Herfra nåede den til Stockholm, samtidig med, at den blev observe- ret i flere større havnebyer i De nordiske Lande. I dag vil den kunne findes overalt og den findes ofte i impor- terede varepartier. 31 2. Periplaneta Burmeister, 1838. Såvel forvinger som bagvinger er veludviklede og når ud over bagkroppens spids. Store dyr (over 20 mm). Oversigt over arterne. Supra-analpladens indsnit bagtil dybt. Forvingerne forrand uden gul stribe 1samericanap:31. Supra-analpladens indsnit bagtil lille. Forvingernes forrand med gul stribe 2. australasiae p. 31. 1. P. americana (Linné), den amerikanske kakerlak. Grundfarven er rødligbrun. Pronotum har en ofte uklar, gullig ring, hvor den mørke farve fordeler sig i midten og langs bagranden. Forvingerne er ensfarve- de brune. Supra-analpladen har bagtil et dybt indsnit. Længde: 3 2 23—32 mm. Nymferne er grumset brune og med lysere og mør- kere partier. 6—18 larvestadier. Æsgkapslen er 8—12 mm lang. Udbredelse: Kosmopolit. Dyret bliver fra tid til anden indslæbt med varer især fra tropiske egne, men kan kun overleve i Nordeuropa på særlig varme steder (f. eks. væksthuse, bagerier). I ældre tider blev den især indslæbt med sukker fra Sydamerika og Vestin- dien — heraf navnet. Måske er den kommet fra Afrika med slaveskibene til Amerika inden den nåede til Europa, men noget om dens oprindelige hjemsted kan ikke siges. 2. P. australasiae (Fabricius), den australske kaker- lak. Grundfarven er rødligbrun til mørkebrun. Prono- tum har en klar, tydelig, gullig ring, hvor den mørke 32 farve fordeler sig i midten og langs bagranden. For- vingerne har en lysegul stribe langs den basale del af forranden. Supra-analpladens indsnit bagtil er lille. Længde: g 2 23—30 mm. Larverne kan i de første stadier kendes på, at meso- notum og 2. bagkropsled har et gulligt tværbånd. I de senere stadier udvikles den lyse ring på pronotum, og desuden findes der en række lyse, gullige pletter langs kanten på hvert af bagkroppens rygled (terga). 9 larve- stadier er iagttaget, men antallet kan rimeligvis variere Ægkapsel: 9—10 mm lang. Udbredelse: Kosmopolit. Kan findes overalt i tro- perne. Oprindeligt hjemsted ukendt. Indslæbes fra tid til anden med skibe og ofte med bananladninger. Græshopper (Orthoptera, Saltatoria). De hjemlige græshopper er for det meste middelstore til store insekter med en sammentrykt eller valseformet krop og tydeligt udviklede springben. De er således altid let kendelige ikke alene gennem deres udseende, men også på måden de bevæger sig. Dog gives der undtagelser fra denne gængse type. Et eksempel herpå er jordkrebsen (Gryllotalpa gryllotalpa) fra vor egen fauna, og andre eksempler kendes fra Sydeuropa og fremmede verdensdele. Hovedet er forholdsvis stort og er vinkelret stillet i forhold til den øvrige krop, hvorved munddelene bli- ver nedadrettede (hypognat eller orthognat hovedstil- ling). Forbrystet (prothorax) er frit bevægeligt og altid betydeligt større end de efterfølgende brystled (meso- og metathorax), der er fast sammenvoksede. Pronotum (forbrystets rygplade) er bøjet ned i to sidelapper (paranota), hvorved det får en saddelagtig form. Side- lapperne er adskilt fra pronotums overside enten ved en kant eller en afrunding, og de er mere eller mindre sammenvoksede med forbrystets sidestykker (pleura), som de delvis skjuler (cryptopleuri 2: pleura ligger for størstedelen inde i prothorax). Benene er ensartet byg- get. Dog er forlemmerne hos den allerede nævnte jord- krebs, der i flere henseender afviger i bygningen fra sine nærmeste slægtninge p.g.a. sin tilpasning til et underjordisk liv, udformet som graveben. Hofterne er mellemstore, frie og vidt adskilte. Foden består af tre Knud Th. Holst: Kakerlakker 3 34 eller fire led. Forvingernes costalribbe er rykket tilbage fra forranden, således at der fremkommer et præcostal- felt, der i forvingens hvilestilling vender nedad og lig- ger langs kroppens side. Bagkroppen har ti synlige ryg- plader, hvoraf den 10. rygplade bærer et par uleddede cerci (halenokker). Hannens kopulationsorgan er sym- metrisk og hunnen bærer et læggerør (ovipositor), hvormed æggene placeres i jord, mellem planter eller i planter. Et karakteristisk træk hos græshopperne er, at de ofte frembringer lyde, sædvanligvis ved at gnide kitin- dele mod hinanden eller ved at banke i underlaget. Ofte findes der særligt udformede lydfrembringende organer, der er specielt bygget hos de forskellige grup- per. Indenfor underordenen Ensifera, der bl. a. rummer løvgræshopper og fårekyllinger, gnides forvingerne mod hinanden, og hos Caelifera, der bl. a. rummer mark- græshopperne, bliver hos de fleste danske arter bag- benet gnedet mod forvingen i hvilestillingen. Denne slags lydfrembringende organer kaldes stridulations- organer, og græshopperne stridulerer, når de to kitin- dele gnides mod hinanden. Almindeligvis siger man, at græshopperne synger. Græshopperne er ofte forsynet med høreorganer, de såkaldte tympanalorganer, der udadtil viser sig med en trommehinde, der i de fleste tilfælde er mere eller mindre dækket af et låg, hvorved der dannes en trom- mehule. Disse tympanalorganer kan sidde forskellige steder afhængig af, hvilken græshoppegruppe det dre- jer sig om. Hos Ensifera sidder der ofte et par tromme- hinder på hver side af forskinnebenets sider, og hos Caelifera et par på 1. bagkropsleds sider. Nymferne har stor lighed med de voksne (ufuldstæn- dig udvikling). Antallet af nymfestadier kan være 35 højst forskelligt ikke alene fra gruppe til gruppe, men inden for samme art. En særlig interesse er knyttet til udviklingen af vin- gerne. De første anlæg dannes sædvanligvis i 2. eller 3. nymfestadium som små nedadrettede lapper fra meso- og metanotums (mellem- og bagbrystets ryg- pladers) bageste rand. I de efterfølgende stadier bliver Fig. 8. Nymfe af Decticus verrucivorus &, x1,5. disse vingeanlæg stadig større indtil et af de sidste stadier, hvor der sker en påfaldende ændring. Begge vingeanlæggene drejer sig med et hudskifte om deres akse opefter, således at indersiden kommer til at vende udad og forkanten opefter. Bagvingeanlæggene kom- mer derved til at dække forvingeanlæggene. En nymfe i et af de sidste nymfestadier kan overfladisk set ligne en voksen med reducerede vinger, men takket være bagvingeanlæggenes karakteristiske udseende og place- ring, kan nymfer altid kendes fra voksne med reduce- rede vinger (fig. 8 sammenlignet med f. eks. fig. 24). Ved det sidste hudskifte drejes vingerne i deres hæng- sel, således at de kommer til at ligge normalt med for- randene nedad langs siderne og bagrandene sammen- stødende på rygsiden. 3% 36 Fra Danmark kendes 33 græshoppearter og fra Nord- europa omtrent 435 arter, hvilket kun er et lille antal sammenlignet med Mellem-, Øst- og Sydeuropa. Fra Mellemeuropa kendes omtrent 150 arter og fra hele Frankrig omkring 200 arter. Årsagen til det større artsantal i sydligere og østligere egne må tilskrives de højere sommertemperaturer og det større antal sol- skinstimer om sommeren. Det danske, atlantiske klima synes ikke at være velegnet for græshopper, der mere end de fleste andre insekter er meget kuldefølsomme. Antallet af kendte græshoppearter er ca. 17.000. Ordenen deles i tre underordner: Grylloblattinea, Ensifera og Caelifera, der er ret forskellige både med hensyn til bygning og biologi. Især afvigende fra den gængse græshoppetype er Grylloblattinea. Dyrene in- denfor denne gruppe er vingeløse og har reducerede øjne. Benene er udviklet som løbeben. Pronotums side- lapper er kun lidt udviklede, således at forbrystets sidestykker (pleura) bliver frie. Men visse bygnings- træk indenfor bl. a. brystet (thorax) gør det muligt at placere dem blandt græshopperne. Om gruppen skal betragtes som primitiv kan diskuteres. Der kendes fem arter fra Canada, California, Japan og Manchuriet, hvor de lever alpint under stene eller i tætte skove. Under beskrivelserne er der ikke taget hensyn til denne gruppe. Tilbage bliver Ensifera og Caelifera. Oversigt over underordnerne. Antennerne længere end kroppen (Gryllotalpa dog undtaget. Hos denne er forbenene omdan- net til graveben). Tympanalorganet sidder på på første par bens skinneben. Stridulationsor- ganet sidder på den bageste del af forvingen og almindeligvis kun hos hannen. Læggerøret er 37 udviklet til en læggebrod. Overvejende kød- ædere, men tager også plantekost. Opholder sig fortrinsvis i buske og krat. Stridulationen er almindeligvis høj og sammenflydende eller ly- der som en tikken. Ensifera (græshopper med lange antenner) p. 44. Antennerne kortere end kroppen. Et par tympa- nalorganer sidder på første bagkropsled. Sæd- vanligvis kan begge køn stridulere. Stridulatio- nen kan frembringes på forskellige måder; al- mindeligvis stryges bagben mod forvinger i hvilestillingen. Læggerøret er udviklet til to par synlige og korte klapper. Bagkroppen kan under æglægningen forlænges kraftigt. Plante- ædere. Opholder sig fortrinsvis i græs. Stridu- lationen er almindeligvis lav og sammenfly- dende, kraftigst hos hannen. Caelifera (græshopper med korte antenner) p. 111. Indsamling, præparation og fangenskab. De fleste nordeuropæiske græshopper er forholdsvis lette at fange, og til fangsten bruges almindeligvis et insektnet. Undertiden kan det være hensigtsmæssigt at bruge hænderne i tæt vegetation, hvor insektnettet vanskeligt kan nå ind. En anden fangstmetode er at lirke et lille præparatglas ned over dyret. Den kan med held anvendes overfor mindre markgræshopper og torngræshopper (Tetrigidae). Forudsætningen for en god fangst er, at vejret er solrigt og gerne også varmt. Er vejret derimod regnfuldt og køligt, søger græshop- perne ned i vegetationen og er vanskelige at finde p.g.a. deres gode evne til at camouflere sig. 38 Græshopper kan praktisk taget findes overalt: Klit- ter, heder, enge, grøftekanter, skovbryn, skovlysninger etc., men inde i skyggefulde skove findes de aldrig. Markgræshopper kan ofte fanges i stort tal ved ketsj- ning i græs og anden lav vegetation. Mange af de små markgræshopper (Omocestus, Chorthippus) ser ret ens ud i vegetationen, og det kan være nødvendigt at have græshoppen i hånden til bestemmelse. En udmærket metode er at fylde insektnettet med dyr, og da tage dem op en efter en til undersøgelse. Hvis man er en sikker kender af græshoppestemmer, kan man ofte fastslå, hvilke arter, der lever på lokaliteten uden at have set dem. Det kræver rutine at lytte sig frem til græshopperne, men har man f. eks. i nogen tid hørt den almindelige markgræshoppe synge, er det forholds- vis let at fastslå, når man har en anden art for sig. Mange løvgræshopper kan også fanges ved ketsjning, men aldrig i så stort tal som markgræshopperne. Det vil mest blive arter der lever ved jorden, samt nymfer af træ- og busklevende former, der i nymfestadierne ofte holder sig til jorden. Nedbankning af løvgræshop- per er en udmærket fangstmetode. Der .er stor forskel på løv- og markgræshoppernes sang. Det er svært at definere forskellen, men løvgræs- hoppernes sang er ofte kraftigere end markgræshopper- nes, eller den lyder som en tikken. De store løvgræs- hopper, såsom vore Tettigonia-arter og vortebideren (Decticus verrucivorus), findes bedst ved at nærme sig dyrene under stridulationen. Det gælder om at nærme sig en syngende han med forsigtighed, og stå helt stille, når den holder pause. På den måde kan man ofte komme tæt ind på dyret (ca. en halv meter). Alligevel kan den være svær at få øje på, så godt er den camou- fleret. Det er oftest vingebevægelserne, som røber den. 39 Herefter bør man se nøje efter, om der ikke sidder en hun i nærheden, då disse kan være vanskelige at få fat på. Ofte kan man gå helt hen til dyret, tage det med hænderne eller vippe den ned i insektnettet. Er den først forstyrret, vil den søge ned i tættere vege- tation og forsvinde. Kun meget sjældent flyver den bort. Sædvanligvis begynder græshopperne deres sang efter St. Hans, når fuglene er ved at indstille deres. Under indfangningen bør man så vidt muligt sørge for at få et eksemplar af begge køn, især for mark- græshoppernes vedkommende, da det ofte vil lette bestemmelsen. Aflivningen kan finde sted på de sædvanlige måder i et cyankaliumglas eller i et glas med æter, eddikeæter etc. Dyrene må ikke svømme i æteren eller eddikeæte- ren, da de derved kan blive røde. Ved fangst og afliv- ning har græshopperne for vane at brække sig, derfor bør man ikke komme for mange i samme giftglas. Ved at anbringe et stykke avis eller trækpapir, der regelmæssigt fornys, i bunden af glasset, kan man for- hindre en større tilsøling af giftglas og dyr. Ligesom for biller og sommerfugles vedkommende, kan græs- hopperne tørres og gemmes til senere opblødning. Ved indsamling på længere rejser er det meget praktisk at lægge dyrene i præparatglas, der forsynes med vat- propper. Eventuelt kan glassene stå åbne i ca. et døgn, for at dyrene bedre kan tørre. Der anbringes et dyr i hvert glas og vatpropperne fugtes med eddikeæter, hvis dampe dræber svampesporer i glasset. Dyrene bør helst ligge fastklemt, da de ved at rasle kan afbrække antenneled eller lemmer. Dyrene kan også opbevares i 709%/, alkohol og senere tørres. De bliver da ofte blege eller røde. Nymfer opbevares bedst i spiritus p.g.a. 40 deres tyndere kitindele. I glycerol-alkohol forbliver dyrene mere bøjelige. Et fund er intet værd uden omhyggelig etikettering. På et lille stykke karton eller tykt papir anføres finde- sted, dato og finderens navn. Ofte kan et findested (f. eks. Maglemose, Skovby) være umuligt at genfinde for andre, hvorfor et nærmere større stednavn også bør anføres. Græshoppen nåles sædvanligvis gennem pronotums bageste del lidt til højre for midterkølen. Vinger bør udspiles, da mange arter bestemmes på vingemønstre og bagvingernes farve. For at spare plads kan man nøjes med at udspile den ene sides vinger og da sæd- vanligvis den højre. Udspilingen kan foregå på et spile- bræt som hos sommerfugle. Ben og antenner rettes ud. Hos løvgræshopper og fårekyllinger lægges antennerne bagud over ryggen, men mån bør passe på, at de ikke når højere op, end at man kan få fat i insektnålen. Bagbenene kan sættes på et stykke karton på tværs af spilebrættets rille. Hos større arter (f. eks.Tettigo- nia-arterne og Decticus) bør bagkroppens bløddele ud- tages og erstattes med vandsugende vat. Det gøres nemmest ved at klippe eller skære en revne på bag- kroppens underside uden at beskadige subgenitalpla- den. Det bør gøres kort tid efter, at dyret er aflivet, da bagkroppen kan rådne eller skrumpe. Hos mark- græshopperne bør bagbenene anbringes således at øre- åbningen på første bagkropsled kan ses. Undertiden kan det være nødvendigt at ændre på f. eks. ben- eller vingestillinger for at iagttage nogle detaljer under bestemmelsen. En hurtig opblødning kan foretages ved at indsprøjte Barbers vædske i brystet med en tynd kanyle. Nogle minutter efter kan ændringen foretages. 41 For flere markgræshopper indenfor underfamilien: Acridinae, kan det være af betydning for bestemmelsen at kende antallet af tappe på baglårets inderside. Det er disse tappe der gnides mod forvingerne under stri- dulationen. Ønsker man at kende antallet af tappe, må man afnippe bagbenet. Senere kan bagbenet fast- limes på et lille stykke karton med indersiden opefter. Antallet af tappe kan da passende skrives på cartonet. Et præparat, hvor tappene tydeligt kan erkendes, kan fremstilles på følgende måde: Baglåret lægges i 59%/, kaliumhydroxydopløsning i ca. én dag, herefter skylles det i destilleret vand i én til to dage (udskiftes 1—2 gange) og lægges herefter i 709%, alkohol, hvorefter tappene tydeligt kan ses i et mikroskop ved lav for- størrelse (25 x). Et gemmepræparat kan fremstilles ved at indstøbe benet i canadabalsam. Det er omtrent den samme metode som anvendes ved fremstilling af præ- parater af kønsorganerne hos sommerfugle og fluer (beskrevet hos Lyneborg, Tovinger, Danmarks Fauna 66). Metoden kan også anvendes ved præparation af de sklerotiserede dele, der findes i forbindelse med hannens kopulationsorgan. Metoden er anvendt såvel indenfor Ensifera som Caelifera. Hos løvgræshopper har den såkaldte titillator betyd- ning for bestemmelsen. Den kan iagttages ved nedbøj- ning af subgenitalpladen (nærmere i afsnittet: Ensife- ra) og er let at udtage med en pincet, når den frigøres bagtil med en skalpel eller en saks. På tørre dyr i sam- linger kan bagkroppens spids neddyppes i 50?/, alkohol i ca. en time, hvorefter præparationen kan finde sted, uden at den øvrige del af græshoppen tager skade. Bagkroppens spids bør føres tilbage til sit oprindelige udseende efter udtagelsen af titillatoren. En anden metode til opblødning af bagkroppen er pådrypning af 42 kogende vand, men man skal passe på ikke at over- spule hele dyret, og en tredie metode er indsprøjtnin- gen af Barbers vædske. Titillatoren kan bagefter op- klæbes på pap, der anbringes på insektnålen, eller der kan fremstilles et gemmepræparat som ovenfor beskre- vet Hvis de præparede græshopper straks efter udspilin- gen anbringes på et tørt, varmt sted, er der gode mulig- heder for, at de beholder deres farver. Det er især løvgræshopperne, som har en tilbøjelighed til at miste farverne. Under bestemmelsen er en lup ofte nødvendig. Et binokulært præparations-mikroskop kan også være nødvendigt for at iagttage visse detaljer. Fangenskab. Såvel løvgræshopper, fårekyllinger som markgræshopper er lette at have i bure, uanset om de holdes indendørs eller udendørs på altaner eller i ha- ver. De er meget livlige, og det er interessant at følge dem gennem deres udvikling fra de kommer ud af ægget, som meget små nymfer, og til de dør. For vore hjem- lige arters vedkommende har man endog rige mulig- heder for at gøre en del nye iagttagelser, da flere sider af deres biologi er ret ukendt. Burene må naturligvis tilpasses dyrenes størrelse, så de ubesværet kan bevæge sig og springe. Et gammelt akvarium kan ombygges til et insektarium. En af si- derne erstattes med finmasket trådvæv eller teryline, ligesom det foroven dækkes med samme stof. Hvis man tænker på at udklække larver i buret, må man indrette maskestørrelsen i stoffet herefter. Desuden bør man bore et hul i akvariets bund, så vandet kan løbe ud ved overvanding eller på regnvejrsdage. Indgangen til insektariet bør være i en af siderne. Teryline'et kan evt. formes som en muffe, der lukkes med en elastik 43 eller et stykke ståltråd. Åbner man foroven, har dyrene en tilbøjelighed til at springe ud. Ønsker man at foto- grafere dyrene, kan buret indrettes således, at en glas- side kan skydes til side, for det er kun sjældent, at græshopperne bemærker forandringen, hvis det gøres med tilstrækkelig forsigtighed. I bunden lægges sand, sandblandet muld eller muld afhængig af dyrenes krav til omgivelserne. Det samme gælder beplantningen, hvor nogle af dyrene kræver tæt vegetation, medens andre skal have ubeplantede partier, hvor de kan sidde og sole sig. Det må påregnes, at lufttemperaturen i buret i fuld sol kan stige adskillige grader over den udenfor, og at man meget nemt kan få skabt et »ørken- klima« inde i buret, som vore hjemlige græshopper naturligvis ikke er tilpasset. Har man sans for indret- ningen af buret med planter, grene, sten etc., kan man få et lille stykke smuk natur. Dertil kommer, at græs- hopper absolut ikke er kedelige at have som »husdyr«. Løvgræshopper er hovedsagelig kødædere, men de lever også af nogen plantekost. De store arter kan fodres med melorme, små markgræshopper etc., me- dens de små arter må have bladlus, smålarver etc. De foretrækker sarte og saftige plantedele såsom kron- blade, mælkebøtteblade eller små stykker æble. Fåre- kyllinger er nemme at holde. På grund af sangen bliver de i Sydeuropa og Østasien forhandlet i bure, der er udformet som små huse eller som mindre »fuglebure«. Markgræshopperne er planteædere. Det bedste er at lægge en græstørv ind til dem, som udskiftes med en ny, når græshopperne har ædt alt det grønne. Vedrø- rende biologi henvises til beskrivelserne under de en- kelte dyr. Græshopper er iøvrigt udmærkede fødeemner for flere af de krybdyr, som det er blevet så almindeligt 44 at holde i fangenskab i de senere år. I vintersæsonen dør vore almindelige, hjemlige græshopper, og selv indendørs kan man næppe holde dem i live længere end ind i november måned. Æggene udvikler sig først efter en hvileperiode (diapause). Denne kan dog for- kortes ved at anbringe jorden med æg eller kapsler i et køleskab. Et bedre fødeemne for terrariedyr har man fundet i ørkenvandregræshoppen (Schistocerca gregaria) (p. 144). Fordelen ved at bruge ørkenvandre- græshoppen er, at æggene ingen diapause har, og at man således kan have levende dyr hele året rundt. Den kræver dog temperaturer på 25—35” C for at yngle. Det kan klares med et varmelegeme eller en almindelig elektrisk pære, der hænger ned i buret. Ved optimale temperaturer er generationslængden ca. otte uger. Bunden i insektariet dækkes med et 5—6 cm tykt lag sand til æglægningen. Som foder kan bruges spiret hvede, græs, salat og hvedeklid. 1. underorden: Ensifera. Græshopper med lange antenner. Hovedet (fig. 9) er temmelig stort. En særlig inter- esse er knyttet til bygningen af partiet mellem anten- ner og øjne, hvor issen (vertex) mødes med panden (frons). Issen vil fortil mellem antennerne ofte hæve sig til et mere eller mindre fremstående parti, der be- nævnes isselisten, som på siderne bærer de parrede biøjne (pandeøjne, ocelli). I litteraturen benævnes isse- listen (fastigium verticis) ofte kun ved navnet: fastigi- um. Isselisten anses oprindeligt at være anlagt som en parret tuberkeldannelse, som det kendes hos Rhaphi- dophoridae (hule- og væksthusgræshopper) (fig. 26). 45 Den er så senere i udviklingen sammensmeltet til en uparret, men for det meste furet isseliste. Den kan være smal og fremspringende og blive tap- eller torn- formet, som det f. eks. kendes fra Conocephalinae, Me- set bagd vel dr isse(vertex) isseliste (fastigium verticis) 1. antenneled biøje(ocellus) pandeliste (fastigium frontis) pande (frons) mundskjold (clypeus) overlæbe (labrum) kindbakke (mandibulus) kæbepalpe underlæbepalpe Fig. 9. Hoved af løvgræshoppe. coneminae og Tettigoninae (de store grønne løvgræs- hopper), eller den kan være bred og mindre fremtræ- dende som hos Decticinae (vortebider, buskgræshoppe etc.). Hos Gryllidae (fårekyllinger) er den for det meste kun lidt fremspringende og afrundet, selv om den godt kan være fremadhvælvet. Panden (frons) bærer opefter en mere eller mindre fremstående pandeliste (fastigium frontis), der mellem antennerne mødes med isselisten. Den bærer på midten det uparrede biøje (pandeøje, ocellus). Pandelisten kan være fremtrædende som isse- 46 listen. Den kan opefter ende i en mindre tuberkel således, at de to lister hver bærer en tuberkel, hvor de mødes (Leptophyes). De to lister kan være helt sammen- vokset, som det kendes hos Grylloidea (fårekyllinger og jordkrebs). De tre biøjne kan være mere eller mindre reduceret. Hos Gryllotalpa mangler det uparrede pande- øje helt. Sideøjnene (facetøjnene, oculi) kan være fremstå- ende og kugleformede som hos Phaneropterinae (krum- knivgræshopperne) og Tettigoniinae (de store grønne løvgræshopper), tilliggende og ovale som hos Decticinae (vortebider, buskgræshoppe etc.) og tilliggende og cir- kulære som hos Gryllus (markfårekyllinger). Et karakteristisk træk for Ensifera er de lange, trådformede antenner, der er længere end kroppen og består af mange led (fig. 10). Det er ikke ualminde- ligt med antennelængder, der er 2—3 gange kroppens længde, og der kendes eksempler på antenner, der bli- ver næsten ti gange så lange som kroppen. Disse meget lange antenner kan iagttages hos Rhaphidophoridae (fig. 25), hvor det måske er en tilpasning til arternes levevis i mørke (huleformer, natdyr i væksthuse). Et eksempel på meget korte antenner kendes fra Gryllo- talpa, hvor det er en tilpasning til underjordisk liv. Antennerne er almindeligvis indleddet mellem øjnene nær deres underkant, og kan være nærmere eller fjer- nere stillet hinanden afhængig af pande- og isselistens bredde. Munddelene består af: Overlæbe (labrum), kindbak- ker (mandibulae), kæber (maxillae), hver med en fem- leddet palpe og underlæbe (labium) med to treleddede palper. Brystet (thorax) består, som hos alle insekter, af tre led: for-, mellem- og bagbryst (pro-, meso- og meta- 47 thorax). Betegnelserne for de dele, der er knyttet til et af de tre brystled bærer forstavelserne for-, mellem- eller bag- (pro-, meso- eller meta-), f. eks. mellemfoden, bagskinnebenet, pronotum (forbrystets rygplade). Pronotums karakteristiske saddelformede bygning hos græshopper er allerede nævnt. Almindeligvis er pronotum noget forlænget bagud over de efterfølgende brystled, hvorved forvingernes tilfæstning ofte skjules (fig. 10). Pronotum kan bære en midterkøl, der almin- deligvis ikke er særlig fremtrædende. Sidelapperne (paranota) kan være mere eller mindre lodret stillet og slutter ofte med en vulstagtig rand, der kan være sammenvokset med sidestykkerne (pleura) eller være fri. Det sidste er det almindeligste hos vore hjemlige græshopper. Hos den meget specialiserede Gryllotalpa har disse sidelapper udviklet sig kolossalt, hvorved pronotum kommer til at omslutte hele forbrystet som en cylinder bortset fra undersiden, hvor de kraftige, tæt sammenrykkede graveben optager det meste af pladsen. Hos tropiske arter kan pronotum antage helt fantastiske former med omvoksninger, bladagtige dan- nelser, torne etc. Prosternum (forbrystets bugplade) er temmeligt bredt og med vidt adskilte hofter (bortset fra den lige nævnte Gryllotalpa), hvor imellem der kan sidde et par nedadrettede torne (Tettigonia, Gampsocleis). Noget til- svarende gælder for meso- og metasternum, hvor tor- nene er udviklede til pladeformede lapper — et par på hvert led. Benene er normalt bygget med hofte (coxa), hofte- ring (trochanter), lår (femur), skinneben (tibia) og fod (tarsus). 1. og 2. par ben er af samme størrelse og nor- malt udviklet bortset fra specialiserede arter (Gryllo- talpa), medens 3. par ben er udviklet som springben. 48 Hofterne er kortere end brede hos Tettigonioidea (løv- græshopper), medens de er længere end brede hos Gryl- loidea (fårekyllinger og jordkrebs) og Gryllacridoidea. Hofteringen er mere eller mindre reduceret og sammen- bygget med låret. Fødderne består af fire led hos Tetti- gonioidea og Gryllacridoidea, medens de består af tre led hos Grylloidea. De er almindeligvis fladtrykte, men kan også være sammentrykte som hos Rhaphidophori- dae (hule- og væksthusgræshopper) (fig. 27). Fodens sidste led er forsynet med et par kløer. Fodens under- side kan være forsynet med en række stive børster (Grylloidea) eller med mere eller mindre udviklede trædepuder (Tettigonioidea), der kan være udviklede som hæftelapper. Særlig interesse er her knyttet til bagfodens 1. led (fig. 14), der hos Tettigonia viridissima (den store, grønne løvgræshoppe) har veludviklede men ubevægelige hæftelapper, medens det hos gruppen Decticinae (vortebider, buskgræshoppe etc.) bærer lange bevægelige hæftelapper. På springbenene er låret særligt kraftigt bygget, medens skinnebenet er langt og svagt og på oversiden armeret med en lang række torne. Desuden er bag- skinnebenet ved foden forsynet med nogle særlige, ned- adrettede torne, de såkaldte sporer (calcaria), der giver et godt fodfæste under springet. Når Ensifera springer, er det ofte nogle små, korte hop. Det kan forklares ved, at springbenene er tilleddet kroppen langt fra tyngde- punktet, hvorved kroppen under springet bliver næsten vertikalt stillet i modsætning til forholdet hos Caeli- fera. Forskinnebenet (protibia) bærer tympanalorganet (fig. 15), som på hvert af forskinnebenets sider har en trommehinde, der hos visse underfamilier (Meconemi- nae, Phaneropterinae) ses tydeligt, men som hos de 49 "palsdo1yseq oauoaJTeJlaqele 'poal]sÅ1q Ja auoT Te] Jawoy '& addoysælgaøT "QI "SIT apedyjeJiuabgqns Sn)4a) bene fibek (ex0de)jaWw )31joybeq > SEK SJ. Ø (eiqnosd) iv S»vllez ' UaqauuIysSJoj gnaven) LES NI ANS ole > SUOJ ske ig, FF eet sæd pe (elqiyejaw) (m] uaqauulysbeq A i ég Noa JA (unwajejaw) er Eta) 1816eq DE auua)ue wn)ououd. Knud Th. Holst: Kakerlakker 50 fleste andre underfamilier er forsynet med et låg, der har sit udspring forneden. Herved dannes en tromme- hule (»øregang«). Indgangene til disse trommehuler kan ses som to længdespalter på forskinnebenets over- side. Placeringen af tympanalorganet på forskinnebenene giver Ensifera en udmærket retningsbestemmelse til f. eks. en syngende han. Forskinnebenets bygning har betydning for systema- tikken. Det kan være trindt (Conocephalinae) eller for- synet med furer eller køle. Desuden kan antallet af torne på oversiden variere, og det kan være af betyd- ning, om der findes en endetorn på oversiden nær foden. Hos de fleste Ensifera er vingerne veludviklede. Dog findes der i den europæiske fauna en del underfamilier (Phaneropterinae, Decticinae), hvor flere af arterne har forkortede eller stærkt reducerede vinger. Rhaphi- dophoridae (hule- og væksthusgræshopper) mangler helt vinger. Hos arter med stærkt reducerede vinger er der hos hunnerne ofte kun ganske små rester tilbage, medens hannernes vinger ikke er reduceret mere, end at stri- dulationsorganet er bevaret, som det f. eks. kendes fra Pholidoptera griseoaptera (buskgræshoppen). Det er sjældent at se Ensifera flyve, selv i de tilfælde, hvor vingerne er så lange, at de rager ud over bagkroppens spids. Som regel er de dårlige flyvere. Det er blevet forklaret ved, at vingernes ledforbindelser til brystet er mindre udviklet end hos Caelifera, som er bedre flyvere. Forvingerne (tegmina, benævnes undertiden ved elytra) er hos europæiske arter i reglen lange, smalle og skindagtige hos Tettigonioidea (løvgræshopper) eller 51 (0) 87503 ej IaqqIl Top ud 1988)pow (æJd) )[ojje]sodæld a10)s Jap Je 30 USSUIA I Jprw Juanmnwo $0 uawwæes Jæ] 19881 snipel go e1soaqns Je 'sapJÆys Jaq "apuaaspn 187)8epejq 79 Jsowæu løj BJOJISUF SOY aUJ0ZUIAJIOJ 'Suluar]sjeapsuæl aJs1øJs uap Iey ap 30 VIN HAJIOJ ISSTYJBIY (ng) e]sodqns 80 (4) snipel Ja Joqqil oasstp Jy "(vz) sreue "7 (VI) sreue "I fgurids -pn sorjæj pawu (?n9) g-snyrqna 20 (In) [-snyiqna '(qW) erpaw 1or1aJsod ua 30 (VAD BIPAUI IOII9JUB Ua I do sajap uaspidsagulra pow Iop '() erpaw fJoqqil ao I do safap uaspidsasula pow $0 JAB4Uoy 19)1æsy1oj Iop '(S4q) 10)aas snipel ua 30 "uaspidsagUrA bowW 3) 91lp 19)4æsJioj Wos f("q) T-snipel ua I do safap uaspidsoagula pow op () sniper '(98) eJsoaqns f(7) e]son) "& ewissiprra BIUu0$11J93L Je ogulaloj olføH "IT (314 Elnasdw dlna vw da no Vz VW Zno lm Ww Å.& 52 korte, brede og skindagtige hos Gryllidae (fårekyllin- ger). De har betydning som dækvinger for bagvingerne, som bærere af stridulationsorganet og medvirker under flugten som bæreflader. Forvingernes ribbenet ses på fig. 11. Bagvingerne (alea) ligger i hvilestillingen sammen- foldet under forvingerne. De er klare, tyndhudede og består af de samme ribber som forvingerne. De deles op i to felter: det smalle præanalfelt og det omfangs- rige analfelt, som bliver plisséagtig sammenfoldet un- der præanalfeltet i hvilen. Forvingerne er i hvilestillingen knækkede lidt bag cubitus-1 (Cu;), således at vingen kommer til at bestå af en sidestillet del: præcubitaldelen og en rygstillet del: postcubitaldelen. De to dele står næsten vinkelret på hinanden, og derfor kan kun den sidestillede præcu- bitaldel iagttages på fig. 10. De rygstillede postcubital- dele fra begge forvingerne vil bag pronotum lappe ind over hinanden, og ved at bevæge forvingerne ud og ind vil kitindele kunne gnide mod hinanden (stridula- tion). Det er netop her, at det orthodokse stridulations- organ (lydfrembringende organ) hos Ensifera befinder sig. Almindeligvis findes stridulationsorganet kun hos hannen, som det er tilfældet hos alle nordeuropæi- ske arter, men i Mellem- og Sydeuropa kendes et eks- empel på at begge køn har stridulationsorgan: Ephip- piger, der er kendt, som den, der »skælder ud«, hvis den fanges. Under stridulationen løftes vingerne lidt i vejret, og det er tydeligt at se, at græshoppen stridu- lerer. De ribber der indgår i stridulationsorganet er meget vanskelige at tyde og føre tilbage til det egent- lige ribbenet. Mange anskuelser har været fremme om tydningen. Det har f. eks. været diskuteret, om det er de samme omdannelser, som har fundet sted hos Tetti- 93 gonioidea (løvgræshopper) som hos Grylloidea (fårekyl- linger og jordkrebs). I denne fremstilling vil Ragge (1955) blive fulgt. Stridulationsorganet (fig. 12) består af to dele: En fil (pars stridens) på Cu, (andre mener Se MA MP+ CU42 Cu É ' 1b filen | skraber spejlet Cup (pars stridens) (plectrum) (speculum) F—————] 1cm c 0. MM. Cu (plectrum) g filen 2A USET 1cm ES (pårs stridens) Fig. 12. A: Basis af venstre og højre forvinge af Tettigonia viridissima, den store grønne løvgræshoppe gg. B: Højre for- vinge af Acheta domestica, husfårekyllingen 3. Forklaring i teksten. den skal tydes som 1A), som bærer en række parallelt- stillede tværribber og en skraber (plectrum) på bag- randen. Lyden opstår ved, at skraber løber over fil, når de to vingedele gnides mod hinanden. Hos Tetti- gonioidea er den postcubitale den lille, og filen findes 54 på den venstre vinge med de paralleltstillede tværrib- ber nedad, medens skraberen sidder på den højre vinge. Desuden er den højre vinge forsynet med en stor næsten cirkelformet og meget klar og gennemsigtig membran, der kaldes spejlet (speculum). En tilsvaren- de dannelse findes på venstre vinge, men den er pig- menteret og ikke gennemsigtig som spejlet. Hidtil har man ment, at spejlet havde betydning som lydforstær- ker, men dens funktion er ret ukendt. Hos Tettigonioi- dea ligger venstre forvinges postcubitaldel over den højre. Hos Grylloidea (fårekyllinger og jordkrebs) er den postcubitale del stor, hvorved vingerne bliver bredere, og når dertil kommer, at forvingerne også er kortere end hos Tettigonioidea, betyder det, at fåre- kyllinger kommer til at ligne små kasser. Hos Grylloidea er begge forvingerne forsynet med en fil og en skraber, men i modsætning til Tettigonioidea er det næsten altid højre forvinge, som ligger over venstre. Desuden er stridulationsorganet rykket længere udad mod vinge- spidsen omtrent til midten af vingen. Stridulations- organet anses for at være mere primitivt hos Grylloidea end hos Tettigonioidea. Som argumentation herfor kan bl. a. anføres, at hvis forvingerne, inden de bliver hær- dede efter hudskiftet, ombyttes, således at venstre vinge kommer til at ligge over højre, vil fårekyllingerne alligevel kunne stridulere, selv om den frembragte lyd er mindre kraftig end ved normal placering af vin- gerne. Bagkroppen (abdomen) er næsten altid temmelig stor og er bredt tilhæftet brystet. Den består af 10 synlige rygplader (terga), der er betydeligt mere hvælvede end bugpladerne. Den 10. rygplade bærer et par uleddede cerci (halenokker), der er korte og ikke bøjelige hos Tettigonioidea, medens de hos Gryllacridoidea og Gryl- 55 loidea er lange og bøjelige. Hannen har 9 bugplader, hvor den niende er subgenitalpladen (pladen under genitalierne), der hos Tettigonioidea (mangler hos Pha- neropterinae) og Gryllacridoidea bærer to styli (grifler). Styli mangler hos Grylloidea. Hunnen har 7 bugplader og foruden dem, findes der en ofte lille subgenitalplade ved basis af læggebrodden. Den benævnes undertiden det 8. bugled, hvilket må anses for at være ukorrekt udfra anlægget af denne plade. Hunnen bærer ingen styli. Gattet (anus) sidder på undersiden af 10. rygled og er omgivet af tre valver: 1 øvre (epiproct) og to nedre (paraprocter), der kan nå mere eller mindre frem under 10. rygplade. Den øvre valve menes at være identisk med 11. rygled. Kopulationsorganet har ikke en egentlig penis, men består af symmetriske, membranøse valver, der om- giver udmundingen af sædgangen (ductus ejaculato- rius) på indersiden af 9. bugled (subgenitalpladen). Til kopulationsorganet må også regnes de ofte forekom- mende sklerotiserede dele (pseudoepiphallus, epiphal- lus eller også kaldet pseudosterit), der er fastsiddende bag og over de membranøse valver. Hos Tettigonioidea (løvgræshopper) benævnes pseudoepiphallus: titillator, der består af to frie eller mindre sammenvoksede stave, der er fastsiddende bagtil og rager frem over valverne. Kopulationsorganet ligger normalt skjult bag subgeni- talpladen, men kan iagttages ved at bøje denne nedad. Titillator har stor betydning for bestemmelsen. Præ- paration af titillator se under afsnittet: Indsamling, præparation og fangenskab. Læggerøret (ovipositor) er udformet som en lang læggebrod, der har sit udspring i 8. og 9. led. Lægge- brodden består af tre par valver hos Tettigonioidea 56 (løvgræshopper) og Gryllacridoidea: ét par øvre, ét par nedre og et par indre. De øvre og nedre valver er placeret yderst, og de er lange og skjuler de indre og meget kortere valver. Hos Gryllidae (fårekyllinger) består læggebrodden kun af de ydre valver, medens de indre ikke er tilstede. Læggebroddens valver bliver holdt sammen af tunger og er fuget ind i hinanden. Brodden kan være mere eller mindre lang, tynd eller bred og være stærkt krummet eller næsten lige. Dens form har ofte stor betydning for systematikken. Hos Gryllotalpidae (jordkrebs) er læggerøret helt redu- eeret. Hannen og hunnen kan bl. a. kendes fra hinanden ved, at hunnen bærer en synlig læggebrod. En undta- gelse er Gryllotalpa. Antallet af nymfestadier kan variere ikke alene fra art til art, men tilsyneladende også indenfor de enkelte arter. Sædvanligvis ligger antallet af nymfestadier på 5 eller 6. Ved klækningen fremkommer den så- kaldte vermiforme nymfe. Den er omgivet af en tynd, gennemsigtig hinde, der brister, når nymfen når frem til jordoverfladen. For at komme frem til overfladen udfører den ormeagtige bevægelser. Man har vedtaget at kalde det nymfestadium, som fremkommer efter, at den vermiforme nymfes hud er sprængt, før det 1. nymfestadium. De første vingeanlæg fremkommer i 2. eller 3. stadium, og vingeanlæggene er drejet opefter i de to sidste stadier. Æggene lægges enkeltvis og kan have flere forskel- lige former. Sædvanligvis er de ovale og mere eller mindre cylindriske. Hos Phaneropterinae (krumkniv- græshopper) er æggene meget flade. Underordenen deles i tre overfamilier, der alle har repræsentanter i Nordeuropa. 57 Oversigt over overfamilierne. 1. Fødderne med 3 led. Kroppen valseformet. Forvingernes bageste del (postcubitaldelen) eg ORE neg eee enge Grylloidea p. 101. Fødderne med 4 led. Kroppen sammentrykt 2. 2. Fødderne lange og sammentrykte. Cerci lange og bøjelige. Vingeløs. Uden tympanalorga- ner på forskinnebenene. Gryllacridoidea, Rhaphidophoridae p. 96. Fødderne korte og fladtrykte. Cerci korte og ikke bøjelige. Altid vinget i det mindste som rudimenter. Forvingernes bageste del (postcubital-delen) lille. Tympanalorganer tilstede på forskinnebenene Tettigonioidea p. 65. Biologi. Ensifera findes sædvanligvis i træer, buske, dværg- buske og højt græs. De der når højest til vejrs i træ- kroner er Tettigonia viridissima (den store grønne løv- græshoppe) og Meconema thalassina (egegræshoppen). Noget tættere ved jorden i krat kan Tettigonia viridis- sima også findes tillige med Leptophyes punctatissima ((krumknivgræshoppen), Tettigonia cantans (den syn- gende løvgræshoppe), Decticus verrucivorus (vortebi- deren) og Pholidoptera griseoaptera (buskgræshoppen). På lettere jorde med græs, lyng og krat kan man finde Decticus verrucivorus, Metrioptera brachyptera, M. roe- seli, M. bicolor, Platycleis denticulata og Gryllus campe- stris (markfårekyllingen). I klitter kan følgende optræ- de: Platycleis denticulata, Gryllus campestris, Decticus verrucivorus, Conocephalus dorsalis (sivgræshoppen). Den sidstnævnte kan tillige findes i strandenge. Metri- 58 optera bracyptera og M. roeseli kan også findes på mere fugtig bund i f. eks. moser. Tachycines asynamorus (væksthusgræshoppen) og Acheta domestica (husfåre- kyllingen) hører til de indførte arter, som findes inden- dørs. Gravende i jord som en muldvarp kan man finde den meget specialiserede Gryllotalpa gryllotalpa (jord- krebsen). Det er sjældent, at Ensifera bliver indslæbt. Føden er overvejende dyrisk, og afhængig af græs- hoppens størrelse kan den fortære markgræshopper, larver, bladlus 0.1. Ofte bruges forbenene både til fangst og senere til fastholdelse af byttet under fortæringen, og her har den god brug for de kraftige torne, der ofte sidder på forskinnebenet. Også kindbakkerne kan bru- ges til at gribe dyr med, men det drejer sig da især om mindre dyr. Forstyrres græshoppen under sit måltid bærer den byttet bort i kindbakkerne. Tidligere troede man, at Ensifera udelukkende var kødædere, men det har vist sig, at de ind imellem også tager plantekost. Det drejer sig især om saftige plantedele (blomsternes kronblade, mælkebøtteblade). En løvgræshoppe, der overvejende er vegetarianer, er Leptophyes punctatis- sima. Farverne kan variere i det grønne, gule, brune, grå og sorte. Helt sort er markfårekyllingen, der er blankt skinnende. En helt grøn græshoppe er krumknivgræs- hoppen mens buskgræshoppen er brunlig. Da krum- knivgræshoppen lever mellem grønne løvblade og busk- græshoppen ofte lever på jorden mellem nedfaldent løv er de hver for sig godt camoufleret. Det samme gælder også de øvrige løvgræshopper, der ofte er for- synet med rygstriber i en anden farve end det øvrige dyr. Hos den store grønne løvgræshoppe er rygsiden brunfarvet. Farverne er fint afstemte efter omgivelser- ne, og det gør, at græshopperne er vanskelige at finde, 59 specielt da de ofte sidder helt stille, når de bliver skræmt. Hvis man har registreret en syngende græs- hoppehan i en bestemt busk, kan den være meget svær at få øje på selv på meget kort afstand. Stridulationen hos løvgræshopperne kan lyde meget forskellig, hvorfor en fælles karakteristik ikke kan gives. Stridulationen kan være meget kraftig og sam- menflydende, eller den kan lyde som en tikken, dikken eller en svag knitren. Hos de hjemlige løvgræshopper er det kun hannerne, der synger for at lokke hunnerne til sig. Sangen, kaldesangen, er den eneste sang, som løvgræshopperne frembringer. Undertiden synger løv- græshopperne vekselsang, idet to hanner skiftes til at synge. Frekvensen ligger på 4.000—100.000 Hz (Hertz), der er en betegnelse for antal svingninger pr. sek. Et normalt menneskeligt øre kan opfatte svingninger på 20—20.000 Hz. Vi kan altså normalt kun høre den nederste del af frekvensområdet, der af os opfattes som høje toner. Da høreevnens øvre grænse ofte fal- der med alderen, er der mange ældre mennesker, der ikke længere kan høre græshoppernes sang. Fårekyllingernes stridulation lyder ofte som spæde fløjtetoner. Frekvensen ligger på 2.000—6.000 Hz, altså meget lavere end før løvgræshoppernes vedkom- mende, og alle svingningerne ligger indenfor det fre- kvensområde, vi normalt kan opfatte. Fårekyllin- gerne kan synge på forskellige måder. Hannen synger først sin kaldesang, hvormed den lokker hunnen til sig. Når de to køn har fået kontakt, går han over i friersangen, der ofte er lidt svagere end kaldesangen. Fra tid til anden går der mode i at holde fårekyllin- ger i små bure p.g.a. deres sang. Stridulationen kan beskrives på forskellige måder, og almindeligvis ses den beskrevet ved hvor mange sit, 60 tik, etc., der fremkommer pr. sekund, og om lyden falder eller stiger. Disse beskrivelser vil også blive anvendt her. Men med den nyere teknik indenfor lyd- forskningen, kan man idag få et visuelt billede af lyden ved at afbilde den på en skærm i et oscilloskop. Lyden sendes pr. mikrofon ind i oscilloskopet, og herved får man lyden afbildet i det såkaldte oscillogram. Oscillo- grammerne afbildes på en sort skærm som lysende kurver, der står stille eller bevæger sig hen over skær- men. Oscillogrammets lodrette udsving — amplituden — er et mål for lydstyrken. På figur 13 ses oscillogram- mer af nordiske løvgræshopper og fårekyllinger. Oscillo- skopet var i dette tilfælde indrettet således, at udsvin- gene aftegnedes af et lysende punkt, som bevæger sig op og ned på skærmen, medens en filmstrimmel bevæ- gedes forbi med en hastighed på ca. 10 cm pr. sekund. Lad os f. eks. se på oscillogrammet af sivgræshoppen. Det består af det man kalder en række chirps, der i den første halvdel af oscillogrammet er brede og sam- menflydende, og i den sidste halvdel korte og veladskil- te. Hvorledes lyder nu sangen for det menneskelige øre? Den veksler mellem to lyde, der kan gentages med sekunders mellemrum. Den første lyder som en hvislen, og den anden som en dikken. Det er netop disse Fig. 13. Oscillogrammer af nordiske løvgræshopper og fårekyl- linger. $. A: Conocephalus dorsalis (sivgræshoppen). B: Tetti- gonia viridissima (store grønne løvgræshoppe). C: Tettigonia cantans (syngende græshoppe). D: Decticus verrucivorus (vor- tebideren). E: Platycleis denticulata. F: Metrioptera bicolor. G: Metrioptera roeseli. H: Metrioptera brachyptera (lynggræs- hoppen). I: Pholidoptera griseoaptera (buskgræshoppen). K: Gryllus campestris (markfårekyllingen). Alle dyrene er fan- get i Danmark bortset fra Metrioptera bicolor, der er fanget i Holsten, og Gryllus campestris, der er fanget i Norditalien ved Aosta. 1 sek. (ca. 10 cm) af oscillogrammerne er afbildet. 62 lyde, som kan ses på oscillogrammet i de enkelte chirps, og havde oscillogrammet været tilstrækkeligt langt, ville man også have set, hvorledes de to typer chirps hele tiden veksler. Ved et chirp forstås den lyd, der fremkommer ved et enkelt anslag af stridu- lationsorganet. Det er sædvanligvis det korteste ryt- meelement i sangen, der kan skelnes af det menneske- lige øre. I nogle tilfælde har man filmet vingernes ar- bejde under stridulationen samtidig med lydoptagel- sen, og det har da vist sig, at lyden hos det undersøgte dyr: Ephippiger bitterensis hovedsagelig frembringes ved lukningen af vingerne. Et enkelt chirp kan bestå af flere dele, der ikke kan opfattes af det menneske- lige øre. De kaldes stavelser, og kan fremkomme ved en rykvis lukning af vingerne. Hvert chirp består af en række udsving, der svarer til, at oscilloskopets ly- sende plet har bevæget sig op og ned. Disse enkelte udsving kaldes impulserne. De to typer chirps hos C. dorsalis siges hver at være samlet i strofer, der ud- gør hele motivet. Hos T. viridissima ses et eksempel på chirps, der består af to stavelser. De betegnelser, der her er anvendt ved beskrivelsen af græshoppesangen, er ikke entydige hos de forskel- lige forfattere. Især er betegnelserne impuls og chirp brugt ved flere sider af sangen. De betegnelser, der her er anvendt, bruges også af Tuxen (1964): impulser, der kan danne stavelser, der kan være fraserede og sammen- sættes til chirps, der ligeledes kan være fraserede og sam- mensættes til strofer, motiver eller sekvenser, der udgør sangen. 63 Da det ofte er vanskeligt at beskrive græshoppernes sang i ord anses det for praktisk at afbilde den skema- tisk, som det er vist for løvgræshopper og fårekyllin- gers vedkommende på side 219. En tilsvarende ske- matisk fremstilling af sangen hos markgræshopperne kan findes på side 221. Det er kun kaldesangen, som gengives på disse figurer, og de er konstrueret ud fra oscillogrammerne. Ved at sammenligne disse sangdia- grammer med oscillogrammerne vil man se, at de er meget forenklede. Hensigten med sangdiagrammerne er, at man samtidig med læsningen af beskrivelserne af sangen under de enkelte arter, nemt kan slå op og få rytmen i sangen. Ved kaldesangen er det hannen, der søger at lokke hunnen til sig. I dagevis kan den samme han sidde på næsten samme sted og synge sin serenade og vente på, at en kønsmoden hun skal dukke op. Hvis han ikke har heldet med sig, kan han søge andre steder hen i nabolaget. Det almindeligste er, som her nævnt, at hunnen opsøger hannen. Kopulationen indledes ved, at hannen med sin bag- kropsspids nærmer sig hunnens subgenitalplade ved basis af læggebrodden. Det kan kun gøres nedefra, da læggebrodden er »i vejen«. Fastholdelsen sker alminde- ligvis ved at hannens cerci griber om hunnens bagkrops- spids og ved at de kitindele (titillator, pseudoepiphal- lus), der findes i forbindelse med hannens kopulations- organ, nedsænkes i hunnens genitalsæk. Under kopulationen kan kønnene indtage de mest mærkværdige stillinger. Hannen står omvendt på ho- vedet i forhold til hunnen, der sidder med hovedet opad. Deres lange lemmer stritter ud til siderne, hvor de holder fast i vegetationen, eller hannen kan med nogle af sine ben holde fast i hunnen, f. eks. i lægge- 64 brodden, og hunnen kan holde fast i hannens bagben. Denne parringsstilling kan f. eks. iagttages hos vorte- bideren og den store grønne løvgræshoppe. Hos krum- knivgræshoppen skyder hannen sig ind under hunnen, og kopulationen foregår med hunnen siddende over hannen. Hos fårekyllingerne finder parringen sted på en lignende måde. Parringen varer kun få mi- nutter. Sædcellerne afgives i en spermatofor, der kan være ret forskellig i udseende hos de forskellige arter. Sper- matoforen er omgivet af et skumagtigt sekret, der be- tegnes: spermatophylax. Det ses som store hvide drå- ber ved læggebroddens basis. Efter endt parring bøjer hunnen hovedet ned mod bagkropsspidsen, idet hun krummer sig helt sammen, og æder spermatophylax. Det kan tage timer. Til slut æder hun sædvanligvis også det tomme hylster fra spermatoforen, efter at sædcellerne er optaget. Hos løvgræshopperne kan hannen som allerede nævnt kun synge sin kaldesang, men hos fårekyllingen vil hannen, når en hun er lokket til og er tilstrækkelig nær, gå over i en friersang, der er svagere, men hvor de enkelte chirps er mere sammenflydende. Under frier- sangen kravler hunnen op på hannen bagfra, og han skyder sig ind under hunnen. Hos løvgræhopperne lægges æggene hen på sensom- meren, og de overvintrer og klækkes næste år i begyn- delsen af sommeren. Hos fårekyllingerne finder over- vintringen sted i et af de sidste larvestadier. Æggene placeres v.h.a. læggebrodden almindeligvis i jorden, men de kan også afsættes i forskellige plantedele, som det f. eks. kendes fra Leptophyes punctatissima, Cono- cephalus dorsalis og Platycleis denticulata. Almindelig- vis lægger en hun 50—100 æg i løbet af sit liv. 65 1. overfamilie: Tettigonioidea. (Løvgræshopper). Antennerne er lange og tynde. Foden er fladtrykt og består af 4 led. Forskinnebenene sædvanligvis med tympanalorganer. Hofterne kortere end brede. Vin- ger er veludviklede eller mere eller mindre reducerede, men de mangler aldrig. Forvingernes postcubitaldel (rygstillede del) er lille og bærer stridulationsorganet. Venstre forvinge bærer filen (pars stridens) og ligger over højre forvinge, der bærer skraber (plectrum) og spejlet (speculum). Cerci er temmelig korte og ikke bøjelige. Hannens subgenitalplade bærer sædvanligvis styli. Læggebrodden er almindeligvis lang, og den består af 3 par valver. Kopulationsorganet er symme- trisk og består af membranøse valver, og en titillator er ofte til stede. Omfatter kun én meget omfangsrig familie. 1. familie: Tettigoniidae. Oversigt over underfamilierne. 1. 1. og 2. fodled uden sidefurer (fig. 14 A). For- og mellemskinneben med en længdefure på Oversiden... 0088 Phaneropterinae p. 67. 1. og 2. fodled med sidefurer (fig. 14 B og C). For- og mellemskinneben uden længdefure EET EG 2. 2. Forskinnebenenes trommehinder utildække- gs TS As Meconeminae p. 69. Forskinnebenenes trommehinder tildækkede GREB DEDE RI SIN SE Ga 2 SAR ås 3. Forskinnebenet trindt og uden torne på over- sidenilfigs. 415- BI) i Conocephalinae p. 72. Knud Th. Holst: Kakerlakker 5 66 Fig. 14. Bagfødder af A: Leptophyes punctatissima, B: Tetti- gonia viridissima og C: Decticus verrucivorus. h: bevægelige hæftelapper. s: sidefurer. u: ubevægelige hæftelapper. A B Fig. 15. Forskinneben af A: Meconema thalasina, B: Conoce- phalus dorsalis og C og D: Tettigonia viridissima. A, B og C er set fra siden, D fra oven. e: endetorn på oversiden. i: ind- gang til trommehule. 1: længdefure. t: trommehinde. Forskinneben med en længdefure på hver af siderne og med en endetorn på oversiden (gr 150G. og Fist 00.4 da FEER ni) odde Å. 67 4. Bagføddernes 1. led mangler bevægelige hæf- telapper på undersiden (ofte forsynet med ubevægelige hæftelapper) (fig. 14 B) Tettigoniinae p. 76. Bagføddernes 1. led er på undersiden forsynet med 2 lange, bevægelige hæftelapper (fig. TD REN REESE KER ETS SENESTE Decticinae p. 81. 1. underfamilie: Phaneropterinae. (Krumknivgræshopper). Hovedet er afrundet og øjnene små og fremstående. For- og mellemskinneben er på oversiden forsynet med en længdefure, og forskinnebenet har utildækkede trommehinder. 1. og 2. fodled mangler sidefurer. Han- nen mangler styli. De europæiske arter er sædvanligvis langbenede dyr med reducerede vinger. Kun én slægt i Nordeuropa. I Mellem-, Syd- og Øst- europa er gruppen rigt repræsenteret. 1. Leptophyes Fieber, 1852. Benene er lange og tynde. Vingerne er reducerede. Pande- og isselisten er hver forsynet med en knopagtig opsvulmning, hvor de mødes mellem øjnene. Hannens cerci er lige og mod spidsen bøjet som en krog. Lægge- brodden er kort, bred og kraftig opadbøjet som en krum kniv. Den er mod spidsen fint tandet. 1. L. punctatissima (Bosc). (Fig. 16). Pronotums bagrand er let opadbøjet og rager lidt ud over vinger- ne, der hos begge køn er reducerede til små lapper. Forvingerne er lidt større hos hannen end hos hunnen. Bagvingerne er mindre end forvingerne hos begge køn. Grøn med fin sort-rød punktering. Bagkroppens over- 5» 68 side brunlig. Antennerne gulgrønne og sortringede. Som levende et smukt dyr, der desværre ofte mister farverne ved præparation. Dog vil den sort-røde punk- tering ofte kunne iagttages. Længde: 3 9—16 mm; 9 11—17 mm; læggebrod 6,5— 1 mk Seks nymfestadier er iagttaget. Æg er orange til brune med et hvidligt overfladelag. De er ovale og meget flade, 3,5 mm lange og 1,5 mm brede. Opholder sig et stykke over jorden i buske, de neder- ste dele af løvtræer og på stauder. Ofte findes græshop- pen i levende hegn, skovbryn, haver og gartnerier. I Sønderjylland er den fundet på ørnebregner og mel- lem brombær- og humleranker. Ved Hald er den fundet i egekrat. Ofte opholder den sig på blomster (f. eks. roser), der kan bære mærker af dens bid. Om efteråret kan græshoppen søge højere til vejrs op i trækronerne. Den er især aktiv i skumringen, medens den om dagen ofte sidder stille og soler sig. Planteæder, men tager rimeligvis også mindre dyr. Stridulationen består af en række enkeltlyde, som kan gentages med vekslende rytme afhængig af tem- peraturen. Den er ganske svag og kan høres i ca. 75 cm's afstand som en svag knitren. Æggene afsættes enkeltvis i plantestængler og bark- revner på unge træer og buske. Måske kan græshoppens forekomst i trætoppe om efteråret sættes i forbindelse med æglægningen. Æggene har en god mulighed for at blive spredt med afskårne grene og stauder fra gart- nerier. Under æglægningen krummer hunnen sig helt sammen og griber med munddelene omkring lægge- brodden nær basis. Nymfen er et rent bunddyr og betydelig mere aktiv 69 om dagen end den voksne. De første nymfer klækkes i maj, og nymfer er iagttaget helt til slutningen af august. Imago er fundet fra midt i juli til slutningen af september. Udbredelse: I Danmark er den især fundet i den sydligste del af landet på Møn, Falster, Lolland, Lange- land, Fyn og i Sønderjylland ved Flensborg Fjord. Fra Fig. 16. Leptophyes punctatissima 2, x2. forrige århundrede kendes dyret fra Rønne, Køben- havns omegn og Århus. Desuden er den fundet ved Hald. I Skåne er den fundet på Kullen og ved Båstad, og fra det øvrige Sverige kendes den fra Halland, Små- land, Oland, Gotland, Bohuslån og endelig er den fun- det ved Gåteborg. Norges sydlige kystegne (Østfol, Akershus, Telemark ved Kragerø, Aust-Agder, Vest- Agder). Holsten ved Rendsborg og Hamburg. Hoved- sagelig i den vestlige og sydlige del af Europa. Tysk- land, Benelux. Sydlige del af De britiske Øer. Frankrig. Når mod vest til Kaukasus. 2. underfamilie: Meconeminae. Øjnene er små, kuglerunde og fremstående. Forskin- nebenet har på hver side en fure, der opadtil afsluttes 70 med en utildækket trommehinde. Forskinnebenenes distale ende uden endetorne foroven. 1. og 2. fodled med fin tværfure på hver side. Bagskinnebens distale ende med 2 endetorne foroven og 2 sporer forneden. Stridulationsorgan mangler. Prosternum uden nedad- rettede torne. Kun én slægt og én art i Nordeuropa. I Europa fem arter fordelt på to slægter. Enkelte stærkt lokaliserede slægter findes i Afrika og Asien. 1. Meconema Serville, 1831. Benene er lange og tynde. Antenner over dobbelt så lange som kroppen. Vingerne er veludviklede eller re- ducerede. Pandelisten knopagtig opsvulmet mellem øjnene. Pronotum cylindrisk udformet og uden køle. Hannens cerci er lange, lige, børsteformede og let krummede. Læggebrodden er omtrent så lang som bag- kroppen, utandet og svagt krummet. 1. M. thalassina (De Geer) (varium Fabricius), ege- græshoppen. (Fig. 17). Sart lysegrøn, sjældent gullig. Veludviklede vinger, der når bagknæene. Antennerne gule med brune ringe og pletter. Fødder og skinneben gule. En gul til brun stribe når fra issen over pronotum til forvingernes bagrand. Pronotums bageste del for- synet med to sorte punkter. Længde: gg 12—15 mm; 2 11—16 mm; læggebrod 8— 9 mm. Fem nymfestadier er iagttaget. Æg lysebrune, ovale og noget affladede. 3x1 mm. En typisk træform, der hovedsagelig opholder sig på eg, men også træffes på andre løvtræer (hassel, lind, æble, elm, løn) og endog på fyr. Den synes mest at være knyttet til trægrupper og enkelttræer i f. eks. 71 parker, haver, alleer og levende hegn og mindre til skove og skovbryn. Den kan virke træg om dagen. Hvis man søger at fange den, vil den prøve at undvige og kravle bort. Om aftenen og natten er den aktiv og løber og springer på grene og løv. Den flyver gerne og Fig. 17. Mecomama thalassina 9, x2,5. synes at kunne løfte sig uden indledende spring. Den søger ofte mod lys og kommer tit ind gennem åbne vin- duer hen på sensommeren. Anses for at være mere kød- æder end planteæder. Lever af smådyr (larver, lus etc.), friske løvblade og søde stoffer (kirsebær, honningdug). Hannen har ikke udviklet stridulationsorgan, men frembringer lyd ved at slå bagbenene mod underlaget. Denne trommen kommer til at lyde forskelligt afhæn- gig af underlaget. Den lyder almindeligvis som: trrrr.. ERE SEITE... TILT... UT... der undertiden kan høres i en afstand af nogle meter. Under tromningen bøjes hovedet og brystet lidt fremover, vingerne løftes vinkelret opefter, bagbenene klemmes mod bagkrop- pen, og bagkrop og bagben bevæges op og ned. Trom- 12 ningen begynder om aftenen og kan under gunstige betingelser vare til solopgang. Nærmer en hun sig, lægger hannen bagkroppen fladt mod underlaget og rejser vingerne frem over hovedet, så de danner en vinkel på 120” med bagkroppen. Kopulationen kan herefter finde sted. Den varer 10—15 minutter. Hannen ligger under hunnen og fastholder hunnen i læggebrod- dens spids med kindbakkerne. Æggene anbringes i barkrevner, tomme galler etc., og måske er det derfor, at den foretrækker eg fremfor andre træer og ældre træer fremfor yngre. Nymfen opholder sig især på buske, høje stauder eller de nederste dele af trækronerne. De første nymfer klækkes i maj, og nymfer er iagttaget til august måned. Imago kan optræde fra midt i august og til langt ind i oktober. Udbredelse: Meget almindelig i Nordsjælland og ret almindelig i det øvrige land bortset fra Vest- og Nord- jylland. Græshoppen er ikke fundet nord for en linie mellem Esbjerg og Mariager, men dyret forekommer rimeligvis også her. I de tempererede dele af Europa. Sydsverige (Skåne, Halland, Blekinge, Oland, Ostergåtland). Slesvig, Hol- sten. Mellemeuropa. Sydlige dele af De britiske Øer. Frankrig. Sovjet. I Sydeuropa afløses den af M. meri- dionale. 3. underfamilie: Conocephalinae. Øjnene er små, kuglerunde og fremstående. Tromme- hinder tildækkede. Forskinnebenene er trinde eller fure- de på den ene side, og de er for oven uden torne. 1. og 2. fodled med fin sidefure på hver side. Bagskinnebe- nenes distale ende har forneden fire sporer, hvoraf de 713 midterste er små. Pandelisten er meget kraftigt op- svulmet mellem antennerne. Kun én slægt og én art i Nordeuropa. I Europa findes ca. fem arter fordelt på tre slægter, hvoraf én dog er en væksthusform fundet på orkideer i Berlin i 30-erne (tilsyneladende indslæbt fra Sydamerika). Flere slæg- ter er talrigt repræsenteret i tropiske egne. 1. Conocephalus Thunberg, 1815. (Xiphidium Burmeister, 1838). Bagbene er lange og tynde. Ganske vist er de udvik- let som springben, men låret er mod spidsen spinkelt bygget. Vingerne er veludviklede eller reducerede. Pro- sternum med to nedadrettede torne, mesosternum med to spidse lapper og metasternum med to afrundede lapper. Læggebroddens bygning varierer både med hensyn til længde og krumning. Cerci hos hannen keg- leformede, lige og hver med én indadrettet tand (evt. to tænder). 1. C. dorsalis (Latreille), sivgræshoppen. (Fig. 18 og 13 A). Forvingerne når til midten af bagkroppen hos hunnen og lidt over midten hos hannen. Lysegrøn med en bred, brun til sort (evt. rødlig) rygstribe, der dækker panden, pronotums rygside og den bageste del af for- vingerne. Øjne brune. Antenner brune med sorte ringe. Ben fint sort punkteret. Bagkroppens underside gul, grøn til brun. Læggebrodden lang og jævnt opadkrum- met. Længde: 3 11—15 mm; 29 12—18 mm; læggebrod 8—9 mm. Fem nymfestadier er iagttaget. Æg brunlige, aflange og pølseformede. 5—6x1 mm. Ægantallet pr. hun kan nå op på omtrent 100 stykker. 74 Græshoppen er kun iagttaget i nærheden af vore kyster. Den er især knyttet til sumpvegetation (strand- kogleaks, strandsvingel, siv og tagrør) i strandenge, ved kanaler og åudløb, ved laguner og i marskegne, men den kan også findes i lavt græs og i såvel grå som hvide klitter. Når den sidder på strå og græsblade, er den godt camoufleret. Den sidder tæt ind til planterne med antenner og forreste benpar strakt fremefter og det bageste benpar bagud. Græshoppens grønne farve med den brune rygstribe gør, at den ikke er til at få øje på. Bliver den forstyrret, kryber den over på den modsatte side af det strå eller græsblad, hvorpå den sidder, men ved overhængende fare springer den bort. På varme dage er den meget livlig. Den lever af små- insekter (cikader, fluer, myg, larver) og af saftige plantedele. Stridulationen er let, sart og tydelig og den veksler mellem to melodier, der gentages med få sekunders mellemrum uden pause. Den ene melodi lyder som en hvislen og den anden som en dikken: SiSiSiSiSiSiSiSi ir viddddddådddd Det er iagttaget, at hunnen afsætter sine æg i sumpplanternes stængler. Muligvis kan også andre planters stængler bruges. Før æglægningen finder sted, bider hunnen et hul i stænglen, og presser her- efter læggebrodden ind i hullet. Der lægges ét æg i hvert hul, men flere æg kan godt afsættes på samme stængel. De første nymfer klækkes i maj, og nymfer kan iagt- tages helt til slutningen af august. Den voksne optræ- der fra juli til ind i oktober. Udbredelse: På de steder, hvor dyret optræder, er den almindelig. I Danmark er den især fundet ved kysterne: Amager, Køge Bugt, Storstrømmen, Ulfs- 75 sund, Grønsund, syd for Guldborg, Nakskov Fjord, Dybsø Fjord ved Næstved, Skælskør, Korsør, ved Halleby Å, Bognæs, Esbønderup i Nordsjælland. Ende- lig kendes to fund fra forrige århundrede ved Strand- møllen og Charlottenlund. Fra Bornholm kendes den fra Tejn, Dueodde og nord for Rønne. Bagenkop på Langeland. Tåsinge. Ved Flensborg Fjord. I marsk- Fig. 18. Conocephalus dorsalis $, x3. egnene ved Rømødæmningens østlige del og kammer- slusen ved Ribe. Nymindestrømmen. Norsminde syd for Århus. Rønnerne ved Frederikshavn. Hirsholmene. Anholt. Den kan sikkert findes almindeligt på langt flere lokaliteter. Hovedsagelig kendt fra Nordvesteuropa. Ved Skånes kyster er den almindelig, og den når langs den svenske vestkyst til Géteborg. Den kan rimeligvis også findes i Bohuslån, da den er fundet i Østfol ved Oslofjord. Langs den svenske østkyst når den til lidt forbi Stock- holm. Gotland. Oland. Finland. I Slesvig er den fundet ved Slien. I Holsten er den fundet flere steder langs Elben i nærheden af Hamburg. Ved Luiubeck. Nord- tyskland. England, Wales. Nordfrankrig. Sjælden i Mellemeuropa. Når mod øst til Moskva. 16 4. underfamilie: Tettigoniinae. Øjnene er små, kugleformede og fremstående. Pan- delisten kraftig fremspringende og lige så bred eller kun lidt bredere end det første antenneled. Tromme- hinder tildækkede. Forskinnebenene er furede på begge sider, og på deres overside findes 3 torne, hvoraf den øverste sidder lige under øret, og den nederste er en endetorn. 1. og 2. fodled med sidefurer. Bagskinnebe- nenes distale ende med to endetorne foroven og 4 sporer forneden, hvoraf de to midterste er små. Bagføddernes første led mangler bevægelige hæftelapper, men kan være forsynet med veludviklede, ubevægelige hæfte- lapper som hos Tettigonia viridissima (fig. 14 B). Pro- sternum er forsynet med to neadrettede torne. Meso- og metasternum er hver forsynet med et par lapper. Kun én slægt med to arter i Nordeuropa. En ikke særlig talrig gruppe, der har sin udbredelse i tempere- rede og subtropiske dele af Europa, Afrika og Asien, hvor den er repræsenteret med ca. 20 arter. 1. Tettigonia Linné, 1758. (Locusta de Geer 1773). Pronotum glat uden sidekanter. For- og bagvinger er længere end bagkroppen. Cerci er hos hannen lige eller lidt krummede og er tæt ved roden hver forsynet med en indadrettet, knopagtig tand. Læggebrodden er lang og er enten noget krummet eller lige. Farverne er meget ens hos de to hjemlige arter. Oversigt over arterne. 1. Forvingerne når langt ud over bagknæene. Læggebrod forneden svagt nedadbuet. 1. viridissima. 17 2. Forvingerne når kun lidt ud over bagknæ- bre Lægdgebrod lige AU. AN ERBJUDA GS 2. cantans. 1. T. viridissima Linné, den store, grønne Løvgræs- hoppe (Fig. 13 B). Størstedelen af dyret er grønt. Over- siden er dog forsynet med et brunt til rødbrunt (even- tuelt sort) længdebånd, der når fra hovedets isse og ud på forvingernes rygstillede dele. Forvingerne er smalle i sammenligning med den efterfølgende arts, og han- nens stridulationsorgan fylder en sjettedel af forvin- gernes rygstillede del (postcubitale del). For- og bag- vingerne når i hvilestillingen langt ud over bagkroppen. Bagvingerne er klare. Antennerne er brune eller grøn- ne. Ben undertiden gullige. Hannens cerci lange og når langt ud over styli. Læggebrodden forneden svagt nedadbuet. Længde: g 2 25—35 mm; læggebrod 22—253 mm. Antallet af nymfestadier synes at kunne svinge mel- lem 6 og 9. Almindeligvis anses 8 stadier at være det almindeligste. Æg mørkegrå, ovale og let fladtrykte. 5,3 mm lange og 1,5 mm brede. Opholder sig i træer og buske og desuden på høje urter (f. eks. tidsler), som de ofte sidder i toppen af. Græshoppen søger altid så højt op som muligt bort- set fra hunnen under æglægningen. Dog opholder den sig ikke gerne i de øverste dele af træerne. Det er sjæl- dent, man ser den flyve. Den foretrækker at kravle fremfor at flyve. Føler den sig truet, kravler den ind mellem blade, hvor den er godt camoufleret. Ved at tirre den, kan man få den til at flyve, hvis temperatu- ren er tilstrækkelig høj. Flyvningen indledes med et spring. Dens flugt er ofte nogle få meter, men den kan flyve op til 100 m og måske mere. Flyvende flokke er 78 sjældne gange iagttaget. Den findes på marker og i skovbryn, enge, klitter og haver. Græshoppen er mest aktiv fra om eftermiddagen til langt ud på natten, hvor også stridulationen finder sted. Overvejende kød- æder. Byttet gribes med benene og kindbakkerne. Plantekosten består især af saftige blade (mælkebøtte, blosterblade). Stridulationen er høj og kan høres i en afstand af ca. 200 m. Den består af en serie kraftige enkeltstød, som selv ved høj temperatur aldrig flyder sammen. Hvert stød er henimod slutningen en smule faldende. Antallet af stød ligger på 12—15 pr. sek., men ved lavere temperaturer bliver rytmen langsommere. Den kan synge længe og vedvarende med pauser på 3—20 sekunder. Den er meget stationær, og den samme han kan sidde i det samme træ aften efter aften og synge. Ofte er der en lille forskel på stemmerne, og med lidt rutine kan man lære de enkelte hanner at kende på deres stemmeføring. Stridulationen begynder hen på eftermiddagen og kan vare ved hele natten igennem til få timer før solopgang. Stridulationen sættes igang med det svindende dagslys og stopper, når temperatu- ren når ned under de 12—15”? C. På særlig varme dage kan sangen undtagelsesvis begynde tidligere. Æggene lægges i jorden enkeltvis eller 2—4 sammen. Det samlede ægantal er 70—100. De første nymfer klækkes i maj, og nymfer er iagt- taget til henimod slutningen af juli måned. Nymfen opholder sig mere i den lavere vegetation end den voksne. Imago er fundet fra juli til september. Udbredelse: Meget almindelig på Bornholm, Sjæl- land, Møn, Falster, Lolland, Fyn med sydlige øer, Anholt, Læsø, i Østjylland og mellem Frederiks- havn og Sæby. Endelig er den fanget ved Lønstrup i 79 "7x 'P suejued eluosnm aL '6I "314 dz W ”/ AL LG É : fg FN (VILE pE: 80 Vendsyssel. Den synes at mangle i Midt- og Vest- jylland. Mod nord når den til Svealand og det sydøstlige Norge. Det vestligste fund fra Norge er fra Aust- Agder. I Slesvig og Holsten er den almindelig. Sydlige England og Wales. Almindelig i det øvrige Europa. Nordafrika. Sovjet. Forasien. 2. T. cantans (Fuessly), den syngende løvgræshoppe. (Fig. 19 og 13 C). Farverne ligner meget den foregående arts, idet den er grøn med brunlig overside. Forvinger- ne er brede, og hannens stridulationsorgan fylder mere hos denne art end den foregående, da det udgør en fjerdedel af forvingernes rygstillede del (postcubitale del). For- og bagvingerne når kun lidt ud over bag- knæene. Bagvingerne er klare. Hannens cerci rager kun lidt ud over styli. Læggebrodden er lige. Længde: 3 2 22—33 mm; læggebrod 22—31 mm. Kendskabet til nymfeudviklingen er ringe. Den vil rimeligvis minde meget om den foregående arts. Opholder sig i træer og buske (hassel, ribs, tjørn etc.) og i græs og på urter (tidsel, kartoffel, roe, klø- ver etc.), hvor den ofte sidder i toppen. Græshoppen kan findes i haver, parker, levende hegn, skovbryn og grøftekanter og på marker. Den går 2—3 m op i vege- tationen. Aktiviteten og stridulationen begynder tid- ligere på eftermiddagen end hos den foregående årt. Stridulationen er meget høj og kan høres i flere hund- rede meters afstand. De enkelte stød vil ved høje tem- peraturer flyde sammen til en enkelt, skarp og gennem- trængende skrigen, der kan holdes i 1—6 sekunder. Ved lavere temperaturer kan det være svært at kende forskel på sangen hos T. viridissima og T. cantans, men cantans har en uren, klirrende biklang og mangler den 81 langsomt faldende tone ved hvert stød, som er så karakteristisk for viridissima. Den kan findes til hen i september måned. Udbredelse: Den blev første gang fanget i 1936 ved Åbenrå, hvor den er observeret siden 1920. Fra forrige århundrede kendes den fra Holsten. Rimeligvis drejer det sig om en nyinvandrer. Den kendes fra følgende lokaliteter: Åbenrå, omegnen af Vejle, Knudmose ved Herning, Knebel på Mols, egnen omkr. Brenderup og Harndrup på NV-Fyn, Gammeldam på SV-Fyn, Tå- singe og Svanninge Bakker. Fra Sverige og Norge kendes arten ikke. I Hol- sten er den meget almindelig omkring Luiubeck og mod vest til Oldesloe og Segeberg og mod nord i et bredt bælte over Neustadt til egnen omkring Olden- burg. Den er især kendt fra tempererede dele af Europa og Sovjet. 5. underfamilie: Decticinae. Øjnene er store, ovale og kun lidt fremstående. Pandelisten er afrundet og meget bredere end 1. an- tenneled. Forskinnebenet er furet på begge sider. Trom- mehinder er tildækkede. 1. og 2. fodled med sidefurer. Bagskinnebenenes distale ende med to endetorne for- oven og 2 til 4 sporer forneden. Bagføddernes første led er på undersiden forsynet med 2 lange, bevægelige hæftelapper. Prosternum har kun sjældent nedadret- tede torne. Meso- og metasternum har hver et par lapper, der kan være mere eller mindre sammenvokset. Vinger kan være veludviklede, men ofte er de også reducerede. Fem slægter med syv arter i Nordeuropa. En for- holdsvis talrig gruppe (ca. 400 arter), der hovedsagelig Knud Th. Holst: Kakerlakker 6 82 er udbredt i tempererede og subtropiske dele af Europa og Asien. 1. Forvingerne længere end bagkroppen ..... 2. Forvingerne kortere end bagkroppen ..... 4. 2. Prosternum med to lange torne 2. Gampsocleis p. 85. Prosternum mangler torne 5. 2.7: 5 CSS 3. 3. Pronotum med en midterkøl i hele sin længde Længden er 24 mm eller mere 1. Decticus p. 82. Pronotums bageste del med en midterkøl. Længden overstiger sjældent 20 mm 3. Platyvchers:p.:/85. 4. Forvingerne dækker ca. halvdelen af bag- kromben NINE DE BÅS 4. Metrioptera p. 88. Forvinger korte og skælagtige 5. Pholidoptera p. 95. 1. Decticus Serville, 1831. Store dyr med veludviklede vinger. Pronotum er foroven plan, og den har midterkøl i hele sin længde. Prosternum uden torne. Bagskinnebenene bærer 4 sporer. Bagføddernes hæftelapper er kortere end det første fodled. Hannens cerci har hver en indadrettet tand. Den 10. rygplade (tergit) hos hannen er kløvet og danner to bagudrettede lapper. Læggebrodden er svagt opadbøjet og mod spidsen fint tandet. 1. D. verrucivorus (Linné), vortebideren. (Fig. 8, 20 og 13 D). Vingerne når mindre end en trediedel ud over bagkroppens spids. Bagkroppen kan dog hos hunner før æglægningen været meget opsvulmet, hvorved vin- gerne kun når omtrent til bagkropsspidsen. Pronotum har sidekøle. Farverne kan variere meget. Almindelig- 83 "gx '& SNIOATONIIBA SnoTJ90T F= «ere - 7 DIAL SE 227 ig ged Ø 3 væ AT NI Øe z-— => -— Og "STA - - - > 6G+ 84 vis er dyrene grønne med brune pletter på vinger og bagkrop, men de kan også være helt grønne, eller de kan være mere eller mindre brune. Selv sorte og røde dyr er iagttaget. Længde: 3 2 24—45 mm; læggebrod 17—26 mm. Sandsynligvis seks nymfestadier. Æg er gråbrune, ovale og let fladtrykte. 5x2 mm. Forekommer på såvel tørre som fugtige steder på marker, heder og i enge og grøftekanter. Den opholder sig især i den lave vegetation og kravler ikke højt op i træer og buske. Det er sjældent, at den er iagttaget flyvende, og den foretrækker at kravle bort, hvis den føler sig truet. Ved at tirre den kan man få den til at flyve, såfremt temperaturen er tilstrækkelig høj. Den kan flyve 20—30 m med hængende bagben. Vortebide- ren er ikke den udprægede kødæder, som navnet siger. Det stammer rimeligvis fra Mellemsverige, hvor Linné havde iagttaget, hvordan bønderne lod dem bide hul på deres vabler og drikke den udtrædende lymfe. Den kan tage larver, markgræshopper etc., som den gri- ber med forbenene eller kindbakkerne. Hvis den går, bærer den byttet i kindbakkerne. Plantekosten be- står især af saftige blade, f. eks. mælkebøtter og kronblade. Stridulationen består af en række høje, kraftige en- keltstød, der bliver hyppigere ved stigende temperatu- rer. Hvert stød lyder som en uren, hæs og kort afbrudt tone. Stridulationen og aktiviteten begynder om for- middagen og fortsætter til hen på eftermiddagen. Stridulationen finder kun sted ved temperaturer over 23—25" C, som om sommeren ofte forekommer ved jordoverfladen, hvor græshoppen opholder sig. Æggene lægges enkeltvis i jorden. Det samlede antal svinger, men er sædvanligvis over 50. 85 De første nymfer klækkes i maj, og nymfer er iagt- taget til begyndelsen af august. Nymfen lever de samme steder som den voksne. Den voksne kan findes fra begyndelsen af juli til ind i september. Udbredelse: Kan findes overalt i landet og er mere eller mindre almindelig fra egn til egn. På den skandinaviske Halvø når den mod nord til Lapland, men den kendes ikke fra den norske vestkyst. Europa. Sovjet. I Middelhavslandene bliver den ofte afløst af den større, brune D. albifrons. Mod vest synes D. verrucivorus at blive mere sjælden. Således er den kun fundet få steder på De britiske Øer. 2. Gampsocleis Fieber, 1852. Vinger fuldkomne. Prosterum med to lange torne. Cerci hos han kegleformede, lige. Læggebrod svagt nedadbøjet, og spidsen skråt afskåret. 1. G. glabra (Herbst). Grøn eller gul med brune og gule partier. Længde: 3 2 20—26 mm. En typisk kontinental art, hvis hovedudbredelse er stepperne i Sydøsteuropa og Sovjet. Den kan dog findes spredt forekommende i Vesteuropa. Den er fundet flere steder i knæhøjt krat i Naturpark Line- burger Heide og kan tænkes at optræde i Sønder- jylland. 3. Platycleis Fieber, 1852. Middelstore dyr med veludviklede vinger, der når et stykke ud over bagkroppens spids. Pronotum er for- oven plan, og den bageste del har midterkøl. Prosternum uden torne. Bagføddernes hæftelapper er kortere end 86 det 1. fodled. Bagskinnebenene bærer 4 sporer. Han- nens cerci kegleformede, lige og hver forsynet med en indadrettet tand. Læggebrodden er let til stærkt opad- bøjet og mod spidsen brun til sortfarvet. På undersiden er den fint tandet mod spidsen. Titillator består af to stykker. 1. P. denticulata (Panzer) (P. grisea Fabricius part.) (Fig. 13 E). Grundfarven er brunlig med vekslende kraftigfarvede partier i brunt og sort. Bagkroppens underside er gullig til grønlig. Baglårenes yderside er forsynet med en mørkere længdestribe. Vingerne er gennemsigtige. Forvingerne har brune pletter, bag- vingerne er en anelse grønlige ved basis. Hunnens sub- genitalplade er hjerteformet og folder efter midterkø- len. Læggebrodden er let opadbøjet. Længde: 3 9 16—23 mm; læggebrod 8—11 mm. Sandsynligvis seks nymfestadier. Æg er mørkegrå og aflange. 4,5x1 mm. Græshoppen optræder i flere underarter, hvor den der forekommer i Nordeuropa hører til: denticu- lata. Den er særdeles varmekrævende, og opholder sig tæt ved jorden på lave planter (græs, lyng, marehalm etc.) eller på klipper, sten og nøgent sand på solekspo- nerede steder. Den findes på strandbredder, i klit- og hedevegetation, i skovbryn og på åbne partier i skove (brandbælter i nåleskove). Bliver den forstyrret krav- ler den ind i vegetationen, hvor den er godt camoufle- ret, men den kan, mere end det er almindeligt hos løvgræshopper, vælge at flyve bort. Den er set flyve én til to meter. Den lever af småinsekter (larver, blad- lus etc.) og sarte plantedele. Stridulationen består af en lang række chirps, der 87 gentages med vekslende rytme afhængig af tempe- raturen. Hvert chirp lyder som et »si-i-it« eller »si-i-i-it«, hvor man kan skelne tre eller fire stavelser. Den stridulerer såvel om dagen som om natten. Æg kan lægges på forskellige steder. I revner på tørre plantestængler, træstubbe etc. og i fast jord, der er beskyttet af et lavt mosdække. Det samlede antal æg er 50—60. De første nymfer klækkes i maj (undertiden i slut- ningen af april) og nymfer er iagttaget til slutningen af juli. Nymfen opholder sig på de samme steder som imago. Imago er fundet fra juli til oktober. Udbredelse: Almindelig i Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage, hvor den er fanget siden 1843. Den findes såvel i klitterne som ved veje og stier og i brandbælter i selve skoven. Desuden kendes den fra Bavnebjerg på Refsnæs, Kongens Enghave og Anholt. På Bornholm kendes den fra adskillige lokaliteter inklusive Christi- ansø. Fra Skåne kendes den fra Kullen, Kåseberga i SØ- Skåne og Iventofta i kystegnene ved Kristiansstad. Pletvis i kystegnene i Blekinge, Småland, Ostergåtland, nordlige Halland, i grænseegnene mellem Norge og Sverige og ved Risør i Aust-Agder i Sydnorge. Flere steder på Oland (karakterdyr for Alvaret) og Gotland. Ålandsøerne. I Holsten er den fanget flere steder mellem Lubeck og Lauenburg ved Ratzeburg (Salemer Heide), syd for Målin (Gåttin, Langenlehstener Tannen) og ved Geest- hach ved Elben. Tyskland. Schweiz. Sydlige England og Wales. Frankrig. Spanien. Portugal. Marokko. Mod øst erstattes den af P. grisea. 88 4. Metrioptera Wesmael, 1838. Tidligere blev denne slægt slået sammen med Platy- cleis, med hvem den har mange kendetegn fælles. Det, der bl. a. adskiller Metrioptera fra Platycleis, er at forvingerne ikke når længere ud end til midten af bag- kroppen, at de ikke er brunplettede, og at bagvingerne er meget kortere end forvingerne. Dog kan der under- A B Cc Fig. 21. Bagender af hunner. A: Metrioptera bicolor. B: M. roeseli og C: M. brachyptera (Efter Chopard). tiden hos nogle arter optræde langvingede former. Zeuner (1941) inddeler slægten i en række underslæg- ter, om hvis berettigelse, der hersker megen tvivl. Underslægternes navne er anført i parentes. Oversigt over arterne. Læggebrodden er kort og næsten vinkelret op- adbøjet (fig. 21 A). Cerci når hos hannen lidt længere bagud en subgenitalplade med styli, og hver cercus bærer en indadrettet tand tæt ved spidsen (fig. 22 A). Desuden er hannens sidste rygplade (nr. 10) dybt kløftet i.' bicolor p'89. Læggebrodden er kun lidt længere end prono- tum og kraftigt men regelmæssigt opadbøjet (fig. 21 B). Cerci når hos hannen lidt længere bagud end subgenitalplade med styli, og hver cercus bærer en indadrettet tand i den sidste 89 trediedel (fig. 22 B). Desuden er hannens sid- ste rygplade (nr. 10) kun lidt kløftet (ses ikke BEER] 1000 3 9 Na AES ens 2. roeseli p. 90. Læggebrodden er næsten dobbelt så lang som pronotum og svagt opadbøjet (fig. 21 C). Cerci er hos hannen kortere end subgenital- cercus subgenital- plade RR Å zv g (wo SS vw D A B C Fig. 22. Bagender af hanner. A: Metrioptera bicolor. B: M. roeseli og C: M. brachyptera. plade med styli, og hver cercus bærer en ind- adrettet tand på midten (fig. 22 C). Desuden er hannens sidste rygplade (nr. 10) dybt kløf- re tir ERE SEE ER 3. brachyptera p. 93. 1. M. (sectio Bicolorana) bicolor (Philippi). Fig. 13 F). Hovedfarverne er lysegrønne til gullige. Hun- nens forvinger er brede og ægformede i modsætning til de andre arter indenfor denne slægt, hvor forvingerne er lancetformede. Subgenitalpladen er hos hunnen regelmæssigt hvælvet, lang og smal og bagtil med kun et lille indsnit. Den bærer ingen længdekøl. Lægge- brodden er kort og næsten vinkelret opadbøjet. Cerci når hos hannen lidt længere bagud end subgenital- plade med styli, og hver cercus bærer en indadrettet tand tæt ved spidsen. Desuden er hannens sidste ryg- plade (nr. 10) dybt kløftet bagtil. 90 Længde: &g 2 12—16 mm; læggebrod 8—10 mm. Den kan findes mellem planter på tørre og varme steder. Stridulationen består af en lang række hurtige chirps, der lyder som »dit-dit-dit ...« (ca. 15 dit pr. sek. ved 20” C), der godt kan erkendes, men er svære at få tal på. Oscillogrammet afslører, at hvert chirp består af tre stavelser, som det menneskelige øre ikke kan adskille. Flere chirps er samlet i strofer, som kan være af forskellig længde. Ved høje temperaturer vil de enkelte strofer flyde sammen og stridulationen kan da minde om vortebiderens. Den er ikke fundet i Danmark. I Skåne er den fundet flere gange ved Vomb ved Vombsjån. I Holsten er den fundet i nærheden af Moålln og syd herfor på særlig soleksponerede steder med hedelyng, gyvel og græs eller i tættere krat (Grambek, Goåttin, Langenlehsten, Segrahn, Sterley). Den er et udpræget steppedyr, der har sin hoved- udbredelse mod øst (Sovjet, Mongoliet), og mod vest når ind i Frankrig. Desuden findes den i Sydeuropa. 2. M. (sectio Roeseliana) roeseli (Hagenbach) (brevi- pennis Charpentier). (Fig. 23 og 13 G). Grundfarven er gulbrun eller gulgrøn med vekslende sorte og gule partier. Pronotums sidelapper har skarpt afgrænsede lyse rande i gult eller rødt. Baglårets yderside bærer en mørk, takket længdestribe. Vingerne er gennemsig- tige og brunfarvede. Subgenitalpladen er hos hunnen forsynet med en længdekøl og er bagtil spaltet i ”/, af pladens længde. Læggebrodden er kun lidt længere end pronotum og kraftig, men regelmæssigt opadbøjet. Cerci når hos hannen lidt længere bagud end subgeni- px '& T[aS90I] B19)d0OI AN "gg "314 — 92 talplade med styli, og hver cercus bærer en indadrettet tand i den sidste trediedel. Desuden er hannens sidste rygplade (nr. 10) kun lidt kløftet bagtil. Undertiden optræder former med mere veludviklede vinger blandt de typiske. Forvingerne kan være læn- gere end bagkroppen eller for- og bagvingerne kan være meget længere end bagkroppen (Falster 1965). Længde: g$-12—15 mm; 9% 14—18 mm; læggebrod 6—8 mm. Seks nymfestadier er iagttaget. Æg er brune og aflange. 4,53 mm lange og 1 mm brede. | Den findes på såvel tørre som fugtige steder i mere eller mindre tæt krat. Den kendes fra moser (Herning), skovenge (Lolland) og grå klitter (Falster). Den søger ofte ind i tættere plantevækst, hvor fugtigheden er større. De langvingede former må formodes at kunne flyve. Den kan på varme dage være meget aktiv. Næringen synes hovedsagelig at bestå af saftige plante- dele. Stridulationen består af en lang række strofer, som kan være af forskellige længde og gentages med for- skellig rytme. Stroferne vil ved høj temperatur flyde sammen til én lang strofe. De enkelte chirps kommer med et antal på 20—25 pr. sek. De lyder som en lang række efter hinanden følgende »sir«, der er noget sam- menflydende og ikke til at få tal på. Den kan høres hele dagen igennem. Æg lægges i stængler. I svage stængler kan æggene lægges enkeltvis, medens de i tykkere ofte lægges flere samlet. Nymfer vil kunne iagttages fra maj til juli. Den voksne optræder fra juli til oktober. Udbredelse: Den er i Danmark kun kendt fra ganske 93 få steder. Marielyst Strand og Bøtø på Falster i græs og i grå klit foran og bagved dæmningen. Knudmose syd for Herning. Fra forrige århundrede kendes dyret fra skovenge på Lolland. I Holsten er den fundet flere steder syd for Lubeck, hvor den er almindelig omkring og syd for Ratzeburg og Målln. Desuden er den fundet i den østlige del af Hamburg (Boberg, Lohbruigge) og den nordlige del (Duvenstedter Brook). Spredt forekommende i det sydlige og østlige England. Mellemeuropa. Frankrig. Sydeuropa. Sovjet. Indslæbt til Quebec i Canada og har bl. a. bredt sig til USA. 3. M. (sectio Metrioptera) brachyptera (Linné), lyng- græshoppen (Fig. 13 H). Grundfarven er mørkebrun med grønne partier, der kan være mere eller mindre fremtrædende eller undertiden helt mangle. Sædvan- ligvis er issen, pronotums overside og forvingernes for- og bagrande græsgrønne. Pronotums sidelapper har for det meste en lysegul bagrand, der undertiden kan nå frem til den forreste rand. Baglårets yderside bærer en mørk, ofte takket længdestribe. Subgenitalpladen er hos hunnen regelmæssig hvælvet, lang og smal og bagtil kun med et lille indsnit. Den bærer ingen læng- dekøl. Læggebrodden er næsten dobbelt så lang som pronotum og er svagt opadbøjet. Cerci er hos hannen kortere end subgenitalplade med styli, og hver cercus bærer en indadrettet tand på midten. Desuden er hannens sidste rygplade (nr. 10) dybt kløftet bagtil. Sjældent optræder former med veludviklede vinger. Længde g 2 12—16 mm; læggebrod 8—10 mm. Seks nymfestadier er iagttaget. Æg er mørkebrune og noget ovale. 4x1 mm. En både varme- og fugtighedskrævende art, der kan 94 findes på såvel tørre som fugtige steder. Ofte foretræk- ker den steder, hvor sump- og hedevegetation veksler, således at den har mulighed for at vælge den fugtighed og varme, der passer den bedst. Almindelig i skovenge. De langvingede former bruger vingerne, når de bliver tvunget til at hoppe fra stor højde. Sandsynligvis flyver de også under normale forhold. Kan på varme dage være meget aktiv. Næringen er småinsekter etc. og saftige plantedele. Stridulationen består af en lang række chirps, der kan gentages med vekslende rytme afhængig af tem- peraturen. Hvert chirp lyder som et »sir«, hvori man kan skelne tre stavelser. Den stridulerer både om dagen og om natten. Det er iagttaget i fangenskab, at græshoppen lægger æg i jorden og på planter. De første nymfer klækkes i maj, og nymfer er iagt- taget til begyndelsen af august. De opholder sig de samme steder som de voksne. Den voksne findes fra juli til slutningen af august, sjældent helt til oktober. Udbredelse: Meget almindelig i Nord-, Midt- og Vestjylland. I Østjylland er den fundet enkelte ste- der ved Sønderborg og i egnen nord for Kalø Vig. Almindelig i Nordsjælland i skovenge. Skjoldnæsholm i Midtsjælland. Fra Fyn og Bornholm kendes dyret ikke. Almindelig flere steder i Skåne. På Den skandinavi- ske Halvø når dyret mod nord til Lapland, men den kendes ikke fra det vestlige Norge bortset fra den syd- ligste del (Rogaland). Finland. Almindelig i det sydlige Holsten. I tempereret Europa og Asien. Alperne dan- ner sydgrænsen. Spredt forekommende i Frankrig og på De britiske Øer (England, Wales, sydligste Skot- land). 95 5. Pholidoptera Wesmael, 1838. (Thamnotrizon Fischer, 1853). Middelstore dyr med korte, skælagtige forvinger. Pronotum er glat med afrundede sider (en midterkøl er sjældent tilstede). De skælformede forvinger er del- vis skjult af pronotums bageste rand. Hunnens for- vinger anes lige bag pronotums bagrand, medens han- nens når længere ud. Prosternum bærer ingen torne. Bagføddernes hæftelapper er kun lidt kortere end det første fodled. Bagskinnebenene bære 4 sporer. Hannens cerci er kegleformede, lige og hver forsynet med en lille, indadrettet torn. Læggebrodden er utandet og let til kraftig krummet. Titillator består af et sykke. 1. P. griseoaptera (De Geer) (cinereus Gmelin), busk- græshoppen. (Fig. 24 og 13 I). Grundfarven er brunlig, men farverne kan variere noget med overgange til det rødlige og sorte. Hovedet er marmoreret. Issen og pro- notums overside er farvet lysere brune. Pronotums sidelapper har hver bagtil ofte et sortfarvet parti, og dens kant bærer en fin gul linie. Benene er marmore- rede. Baglårene er på ydersiden forsynet med et sort længdebånd. Bagkroppens underside gullig. Lægge- brodden er kraftigt opadbøjet. Hunnens subgenital- plade er foldet efter en midterlinie, således at den kom- mer til at bestå af to runde lapper. Hannens cerci bærer hver en indadrettet torn nær basis. Længde: g 29 13—20 mm; læggebrod 9—11 mm. Sandsynligvis seks nymfestadier. Æggene er lysebrune og noget ovale. 3—4,5x1 mm. Den opholder sig tæt ved jorden og kan findes i haver, parker, grøftekanter, levende hegn, skovbryn, skovlysninger og andet krat. Den findes på steder, 96 hvor lyset ikke er for intenst. Den opholder sig især i den lave vegetation og kravler sjældent højere op end to meter. Føden består af larver og andre insekter og plantekosten af græs, mælkebøtteblade, blosterblade etc. Stridulationen består af en række ret høje »sit«, som gentages med vekslende rytme og med fra et til flere sekunders mellemrum. Ved lavere temperaturer bliver stødet længere: »siit«. Det er almindeligst at finde den stridulerende fra om eftermiddagen til lidt ud på natten. Æg lægges i jorden eller i barkrevner og råddent træ eller i andre smååbninger. De første nymfer klækkes i maj, og er iagttaget til og med juli måned. Nymfen opholder sig mere ved jordoverfladen end den voksne. De første voksne er fundet i juli, og det er almindeligt at høre dem stridu- lere til langt ind i oktober. Udbredelse: Meget almindelig i Østjylland og på øerne. I Vestjylland er den kun fundet på Ribeegnen og i Nordjylland kun ved Blokhus. Den kendes ikke fra Læsø og Anholt. Kendes fra flere steder i Skåne. I Sverige når den mod nord til og med Svealand. I Norge er den kun fundet i de sydøstlige dele i dalene. Finland. Østlige Slesvig og almindelig i østlige og sydlige Holsten. Sydlige England og Wales. Frankrig især mod nord. Mellem- og Sydeuropa. Sovjet. 2. overfamilie: Gryllacridoidea. Antenner lange og tynde. Foden består af 4 led. Tympanalorganer mangler. Stridulationsorganer mang- ler også, selv hos de arter, der lever i tropiske egne og har veludviklede vinger. Hvorledes de to køn finder 97 "gx '& blajdeoastig e1aydopHoygq 'p7 "SL Kakerlakker Knud Th. Holst 98 hinanden vides ikke. Hofterne er længere end brede. Cerci er lange og bøjelige hos begge køn. Styli er sæd- vanligvis tilstede hos hannen. Læggebrodden er lang og består af 3 par valver. Kopulationsorganet er sym- metrisk, og en pseudoepiphallus kan være til stede. Den er da simpelt bygget. Fremtræder som en primitiv gruppe, der står mellem Grylloidea (fårekyllinger) og Tettigonioidea (løvgræs- hopper). Indenfor denne overfamilie er opstillet fem familier. Gruppen er overvejende tropisk. 1. familie: Rhaphidophoridae. (Hule- og væksthusgræshopper). Altid vingeløs. Ben, antenner og palper meget lange. Fod forlænget og sammentrykt. Meso- og metanotum ligner bagkropsled. På isselisten mellem øjnene to små, trekantede tuberkler (fig. 26). Brunlige eller gullige arter, der især opholder sig i huler, i skyggefulde skove, under løv og sten og i vækst- huse. I Sydeuropa flere fritlevende arter. Hos os én art knyttet til drivhuse. Tachycines Adelung, 1902. T. asynamorus Adelung (Diestrammena marmorata De Haan, D. unicolor Br. v, W., D. japanaica Blatsch.), væksthusgræshoppen. (Fig. 25, 26 og 27). Grundfarven er gulbrun med vekslende mørke og lyse partier. Cerci næsten 10 mm lange hos begge køn og mod spidsen noget opadbøjede. Styli mangler hos hannen. Lægge- brodden næsten lige og kun ubetydeligt opadkrummet. Længde: g 9 12—17 mm; læggebrod 11—12 mm. 99 Ti nymfestadier er iagttaget. Æggene er hvide og noget ovale. 2—2,5x 1,2 mm. Væksthusgræshoppen lever som navnet siger i vin- terhaver, drivhuse og botaniske haver. Den kan træffes udendørs forår og sommer, men kan ikke overvintre her. Det er et udpræget skumrings- og natdyr, der om Fig. 25. Tachycines asynamorus 92, x1,2. dagen holder sig skjult. Undertiden bliver den forveks- let med en edderkop p.g.a. sine lange ben. Den kan springe op til 1,5 m. Den lever overvejende af dyrisk føde f. eks. bladlus. Den fortærer også ådsler og arts- fæller. Den indtager dog også plantekost, navnlig hvis der er mangel på dyrisk føde. For at udviklingen kan gennemføres kræver den blandet animalsk og vegeta- bilsk føde samt vand. Utvivlsomt gør den en del nytte i væksthusene ved at fortære snyltere f. eks. bladlus, på den anden side kan den undertiden optræde i så store mængder, at den gør skade på planteafgrøderne f. eks. på kimplanter og Chrysantemumblonster. Nogen form for lydfrembringelse kendes ikke. Æg lægges i jorden enten enkeltvis eller nogle styk- ker samlet. Klækningen tager 2—4 måneder afhængig af temperaturen. Æglægningen begynder kort tid efter det sidste hudskifte. Det er iagttaget at en hun har 7 + 100 lagt op til 50 æg på en nat. En enkelt hun kan lægge op til 1.000 æg eller mere i løbet af sit liv afhængigt af temperaturen. Nymfeudviklingen tager 4—7 måneder også afhæn- gigt af temperaturen. Da vinger ikke udvikles kan de parret tuberkel biøje(ocel) 1.antenneled Fig. 27. Bagfoden af Tachycines asynamorus, øverst: set fra oven og nederst: set fra siden. enkelte nymfestadier være lidt vanskelige at kende fra hinanden, men hos hunnen får man et mål herfor ved at iagttage læggebroddens størrelse. Væksthusgræshoppen er nem at holde i fangenskab og er velegnet til laboratorieforsøg. 101 Udbredelse: Den menes at have sit hjemsted i Kina, hvorfra den er indslæbt til Europa i slutningen af for- rige århundrede (Prag 1891, Hamburg 1892, St. Peters- borg 1902, hvor den første gang blev beskrevet). Den har bredt sig til stort set hele Europa, hvor den i vækst- huse kan være ret almindelig. Kosmopolit. 3. overfamilie: Grylloidea. Kroppen er mere eller mindre valseformet (hos syd- lige arter dog også ægformet). Antennerne er lange og tynde bortset fra de meget specialiserede Gryllotalpi- dae, hvor de er børsteformede. Pronotum uden midter- eller sidekøle. Sternalpladerne (brystets bugplader) er flade og uden torne og lapper. Foden består af 3 led, og hofterne er længere end brede. Forskinnebenene sædvanligvis med tympanalorganer med åbne tromme- huler, således at trommehinden kan ses. Hos de to nordeuropæiske fårekyllinger har forskinnebenet to trommehinder: en mindre på indersiden og en større på ydersiden, medens jordkrebsen kun har én tildækket trommehule på indersiden. Forvingernes postcubital- del (rygstillede del) er stor og opfyldt af stridulations- organet (fig. 12 B). Såvel højre som venstre forvinge bærer skraber (plectrum) og fil (pars stridens). Højre forvinges postcubitaldel ligger over venstres. Cerci er lange og bøjelige. Subgenitalpladen bærer ingen styli hverken hos hannen eller hunnen. Læggebrodden er veludviklet hos Gryllidae og mangler hos Gryllotalpidae. Den består af 2 par valver. Kopulationsorganet er symmetrisk, og pseudoepiphallus er undertiden meget kompliceret bygget. Denne overfamilie opdeles i to familier, der begge 102 er repræsenteret i Nordeuropa dog kun med tre arter. I sydligere lande stiger artsantallet betydeligt, især i troperne. Oversigt over familier og slægter. 1. Antennerne korte. Forlemmerne omdannet til graveben. Pronotum kraftigt opsvul- met... Gryllotalpidae, Gryllotalpa p. 108. Antennerne lange og trådformede. Forlem- mer og Pronotum af sædvanlig bygning Gryllidåe " 2. 2. OPEN dTAPVERN SOE 5, RED Fab å Gryllus p. 102. Grande VEN SNE ISIN Acheta p. 105. 1. familie: Gryllidae. (Fårekyllinger). Mellemstore til små dyr. Hovedet kugleformet. An- tennerne er lange og tynde. Læggebrodden er for det meste lang, smal, cylindrisk og glat, skinnende. Bag- benene er for det meste udviklede som springben. Familien opdeles i en række underfamilier, som dog ikke vil blive nærmere omtalt her. Familien har ca. 2.000 arter. 1. Gryllus Linné, 1758. (Acheta Linné, 1758, Liogryllus Sauss, 1877). Ret plumpe arter. De tre biøjne ligger på en ret linie. Forskinnebenet er forsynet med to trommehinder. G. campestris Linné, markfårekyllingen. (Fig. 28 og 13K). Grundfarven er sort og p.g.a. den sparsomme behåring sort glinsende. Forvingerne er brunlige dog ved grunden gullige. Baglåret er rødt på undersiden 103 og på indersiden. Hovedet er stort og bredere end pronotum — især hos hannen. Pronotum er lidt bredere fortil end bagtil. Forvingerne når til bagkroppens spids, (TTLKKEZKITTT? gad 72 gid <22 501 …” Q 22) ) Fig. 28. Gryllus campestris $, x2,5. og bagvingerne er kortere end forvingerne. Sjældent er iagttaget former, hvor bagvingerne når ud over bag- kroppens spids. Længde: $ 9% 17-26 mm; læggebrod 12—18 mm. 11 nymfestadier er iagttaget. 104 Markfårekyllingen holder især til på varme og tørre steder på heder, i klitter, i skovlysninger, på sandede græsmarker og på sydvendte skråninger. Arten bor i selvgravede huler, hvor hannerne ofte sidder i åbningen og stridulerer. Hvis den skræmmes vil den hurtigt smutte ned i sin hule. Man kan ofte få den ud ved at stikke et græsstrå ned i hulen og da hurtigt trække det op. Fårekyllingen vil da ofte følge med, da den bider fast i det irriterende græsstrå. Markfårekyllingen er både plante- og kødæder. I fangenskab kan den holdes udelukkende på græs og salat. Stridulationen er meget kraftig og består af 1—6 chirps pr. sekund (almindeligvis 3—4 chirps pr. sekund). Hvert chirp består af tre eller fire stavelser, som ikke kan skelnes af det menneskelige øre. Når der er mange dyr sammen kan de lave et forfærdeligt spektakkel. I varmt vejr vil markfårekyllingen synge næsten hele døgnet bortset fra en pause ved solopgang. I koldt vejr indstilles sangen. Hannen begynder sin kaldesang alle- rede fra tidlig maj, og den kan vare ved hele juni måned med. Enkelte kan dog fortsætte ind i juli. Æggene lægges maj—juli, og en enkelt hun kan lægge flere hundrede æg. De klækkes i løbet af 2—4 uger, og nymferne vokser sig store i løbet af sommeren, idet de passerer de fleste af nymfestadierne. De voksne dør i løbet af sommeren. Nymferne kan findes i græs og mellem sten sædvanligvis på særligt soleksponerede steder. Overvintringen synes at finde sted i 10. nymfe- stadium. Før overvintringen skal finde sted graver den velvoksne nymfe en underjordisk hule. Den bruger for- lemmerne og sine meget store kindbakker som gravered- skaber, og den løse jord smides bagud mellem bene- ne. Gangen når almindeligvis en længde på 30—40 cm, og den kan nå ned i en dybde af 30 cm. Om foråret 105 finder det sidste hudskifte sted. Medens den voksne han ofte bliver i sin hule, begiver hunnen sig på van- dring for at opsøge en syngende han. Ofte bliver hun- nen i hannens hule også efter den første parring. Hun- nen placerer tit sine æg i jorden lige udenfor hulen. Man har aldrig set hunnerne selv bygge en hule. Udbredelse: I Danmark er markfårekyllingen kun fundet på Bornholm. Det ældste fund stammer fra Galløkken ved Rønne (1897). I 1947 var dyret kendt flere steder langs sydkysten fra lidt vest for Rønne lufthavn og til Dueodde, og i de efterfølgende år var den almindelig på flyvepladsen. Den er desuden fanget i 1943, og det formodes, at dyret har optråddt på øen fra 1943 og omtrent til 1957 (Arne Larsen). Der har hersket megen uenighed om, hvorvidt markfårekyllin- gen fra tid til anden er blevet indslæbt til Bornholm østfra — sidste gang under den russiske besættelse af øen (Arne Larsen), eller om der findes en lille bestand, som i 1943—57 blev særlig stor. Hvis det sidste er rig- tigt, må fårekyllingen på Bornholm betragtes som en varmtidsrelikt (R. Spårck). Fra Sverige og Norge kendes dyret ikke. I Holsten er den fundet ved Liubeck og flere steder syd for Luibeck ved Ratzeburg (eks. Salemer Moor), MållIn (eks. Dru- sensee), Lauenburg og Geesthacht. Sydengland. Mel- lem-, Øst- og Sydeuropa. Nordafrika. Forasien. 2. Acheta Fabricius, 1775. (Gryllus Linné, 1758; Gryllulus Uvarov, 1935). Slankere end foregående slægt. De tre biøjne ligger i spidserne af en trekant. Baglåret noget kortere end hos foregående slægt. Forskinnebenet er forsynet med to trommehinder. 106 A. domestica (Linné), husfårekyllingen. (Fig. 29). Grundfarven er gullig med flere brune pletter især på hovedet og pronotum. Således bærer issen to brunlige tværfurer: én mellem øjnene og en anden bagtil nær pronotum. Panden er overvejende brunlig med lysere partier ind imellem, og pronotum bærer foroven nogle brunlige tegninger. Forvingerne når omtrent til bag- kropsspidsen, sjældent ud over denne. Bagvingerne når langt ud over bagkropsspidsen, hvor de er sam- menfoldet på en sådan måde, at de ligner to snore. Læggebrodden er lang. Længde: $ 2 16-20 mm; læggebrod 11—15 mm. Antallet af nymfestadier kan variere. 7—13 er kon- stateret. Æggene måler 2x 0,25 mm. Husfårekyllingen kan findes indendørs i boliger, ba- gerier, restauranter, væksthuse etc. og udendørs på lossepladser, hvor den kan være meget almindelig. Den synes i nogen grad at blive fortrængt, hvor der findes indendørs kakerlakker. Den er ret hurtig i sine bevægelser — hurtigere end markfårekyllingen, og kan være vanskelig at fange. Det er kun sjældent man har set den gøre brug af sine lange flyvevinger og da kun på særlig varme steder. Undertiden ses den udendørs om sommeren tæt ved boliger. Den er næsten alt- ædende (mel, brød og andet køkkenaffald; desuden tekstiler, papir, læder, døde dyr etc.). Den kan ud- mærket grave sig en hule i jord ligesom markfåre- kyllingen, men indendørs vil den som regel opholde sig i revner og sprækker. Den har en udpræget natlig levevis. Stridulationen er knapt så kraftig som hos mark- fårekyllingen, og den består af ét til flere chirps pr. sekund afhængig af temperaturen. Den synger i reglen 107 Å Ø - cØ / — IK ælg ll: FE LEE ar see ER, Fig. 29. Acheta domestica Z, x2. 108 om aftenen og natten, men den er også hørt syngende om dagen på lossepladser på meget varme dage. Medens de fårekyllinger, der lever indendørs, i deres udvikling er uafhængige af årstiderne, vil de udendørs- levende fårekyllinger i nogen grad være afhængige af ydertemperaturerne. På lossepladserne synes de at kunne overleve vinteren i ægstadiet, og selv nymfer og voksne er iagttaget om vinteren, når ydertempera- turerne har været under nulpunktet, idet de lever nede i affaldsdyngen, hvor gæringsprocesserne giver højere temperaturer. En enkelt hun lægger sædvanligvis 200—300 æg, undtagelsesvis over 1.000 stykker. De kan lægges i jord eller afsættes i gulvsprækker, revner etc. Æggene har ingen diapause, og klækningen finder sted 2—3 måneder senere ved almindelig stuetemperatur. Ved meget høje temperaturer kan klækningen finde sted 7—14 dage efter, at æggene er lagt. Nymfeudviklingen varer 5—8 måneder ved almindelig stuetemperatur (30—40 dage ved høje temperaturer). Udvikling og levealder er i det hele taget meget afhængig af temperaturen. Udbredelse: Kosmopolit. Dens hjemsted er rimelig- vis Nordafrika og Forasien, hvor den findes naturligt, og hvorfra den er indslæbt til Europa, rimeligvis sam- tidig med den tyske kakerlak. 2. familie: Gryllotalpidae. (Jordkrebs). For det meste store dyr. Hovedet er nærmest kegle- formet, og munddelene er fremadrettede (prognat ho- vedstilling). Antennerne er korte, men har mange an- tenneled, som hos de øvrige Ensifera. Pronotum er kraftig opsvulmet, og dens sidelapper har helt omvok- 109 set forbrystet. Derved kommer pronotum til at om- slutte forbrystet som en cylinder bortset fra undersi- den, hvor de kraftige og tætsammenstillede graveben er indleddet. 1. par ben er udformet som graveben, der støttes af forbrystets kraftige muskulatur. Bag- lemmerne er ikke udformet som springben, men som løbeben. Bagvingerne er for det meste længere end for- vingerne. Læggebrod ikke til stede. Af de ovennævnte træk vil det fremgå, at det der frem for alt karakteriserer gruppen er dens tilpasning til det underjordiske og gravende liv. (Nogle tilsvaren- de specialiseringer findes også inden for Caelifera). Dog er tilpasningen ikke større end, at jordkrebsene også færdes over jorden dels flyvende og dels løbende, og endelig er øjne tilstede. Familien har ca. 50 arter. Gryllotalpa Latreille, 1802). G. gryllotalpa (Linné), almindelig jordkrebs. (Fig. 30). Farven er brunlig, og kroppen er dækket af et tæt, filtet hårlag. Forvingerne er korte. Bagvingerne når lidt ud over bagkroppens spids, og er udenfor forvin- gerne sammenfoldet og ligner to snore. Da hunnen ingen læggebrod har, kan kønnene være svære at kende fra hinanden. Hannen kendes fra hun- nen ved, at den har et veludviklet stridulationsorgan, der kan kendes på det karakteristiske trekantede felt, hvori filen indgår (fig. 12 B). Længde: 3 2 35—50 mm. Antallet af iagttagne nymfestadier varierer fra 5 tm 70: Æggene er ca. 2 mm lange, rødgule. Jordkrebsen findes især på fugtige steder i enge og i nærheden af åer, søer og moser. Den kan også forekom- 110 me i haver og parker og da ofte på steder, der vandes kraftig, eller i mistbænke og drivhuse. Desuden er den iagttaget i grøfter ved veje og på marker. Den opholder sig især i sine gange, som den graver på kryds og tværs under jordoverfladen, og som kan ligge i forskellig dybde, hvilket rimeligvis afhænger af fugtigheden. Den kan også færdes over jorden både løbende og flyvende. Med sine løbeben kan den skyde en ret pæn fart. Dens flugt er støjende og noget klodset, og den flyver ofte tæt ved jordoverfladen. Det er konstateret, at den er en udmærket svømmer. Det nævnes ofte, at jordkrebsen gør skade ved at æde planterødder. Det er lidt ukorrekt, da den over- vejende lever af dyrisk føde (insektlarver, regnorme, pupper, etc.), men hvor den er talrig vil den ved sin gravende virksomhed og overbidning af rødder, der er i vejen, kunne gøre nogen skade. I de senere år kendes ingen eksempler på masseoptræden af jordkrebs i Dan- mark. Stridulationen er meget høj og lyder som en vedva- rende snurren. Under stridulationen sidder hannen ved en åbning ned til gangsystemet, således at den bageste del af dyret kan ses. Den stridulerer især sent på eftermiddagen og om aftenen. Parringen vil rimeligvis for Nordeuropas vedkom- mende finde sted fra maj til juli og måske ind i august. Æggene lægges samme år, og de udvikles uden dia- pause i løbet af nogle uger, hvorefter klækningen finder sted. Nymfeudviklingen tager hos os rimeligvis to år, men varer i sydligere egne kun et år. Æggene lægges i et lille ægkammer, der kan befinde sig i forskellig dybde rimeligvis afhængig af fugtighe- den. Æggene lægges over nogle uger på gulvet af æg- kammeret, der sædvanligvis rummer 100—300 æg. Mo- 111 deren bevogter æggene, som hun passer og slikker, således at de ikke mugner, hvilket vil ske, hvis hun fjernes. Nymferne lever i begyndelsen af humus og smårødder under bevogtning af deres moder. Nymferne vil også til tider komme op over jorden. Udbredelse: I Danmark især fundet almindeligt på Sjælland (eks.: Strødam, Kattehale Mose, Klampen- Re Sy feer km Fig. 30. Gryllotalpa gryllotalpa, x1,2. borg, Hellerup, Helsingør, Frederiksdal, Kalundborg). Desuden på Møn, Lolland og Falster (eks.: Gedser). På Bornholm kendes den fra Arnager, og fra Fyn fra Æbelø og desuden nogle gamle fund fra forrige århund- rede på Sydfyn. Fra Jylland kendes den kun fra forrige århundrede fra Silkeborg og egnen nord for Kalø Vig. I Sverige kendes den kun fra Skåne, Halland, Ble- kinge, Småland og Oland. I Skåne er den især fundet mellem Kristiansstad og Sålvesborg og ved Angelholm. I Norge er gjort et enkelt fund i et gartneri i Stavan- ger. Muligvis findes her en bestand skabt ved indslæb- ning. Den kendes både fra Slesvig (eks.: Eckernfårde) og flere steder fra Holsten og Hamborg. Europa. Nord- afrika. Vest- og Centralasien. Sovjet. 2. underorden: Caelifera. Græshopper med korte antenner. Hovedet (caput) (fig. 31) er, som hos Ensifera, tem- meligt stort og bredt og indeholder kindbakkernes 112 kraftige muskulatur. Munddelene er bygget som hos Ensifera. De er dog hos Caelifera udformet til at knuse plantedele med og ikke som hos Ensifera, hvor de hovedsageligt er beregnet til at gribe og skære med. Pandelisten (fastigium frontis) og isselisten (fastigium verticis) er almindeligvis sammenvokset til en bred og fremspringende køl (sammenlign Ensifera p. 44). Pan- delisten er almindeligvis furet på langs, og i furen sid- der det uparrede biøje (pandeøje, ocel). Isselisten kan være noget opadhvælvet, eller den kan være flad. Des- uden kan den forreste del af isselisten være forsynet med en fure eller en køl. På isselistens sider sidder der for det meste et par issegruber (foveolea temperale), der kan have flere forskellige former: trekantede, fir- kantede, femkantede eller ovale. På hovedets forside mellem øjnene sidder det aerodynamiske organ, som består af fem par små partier med grupper af sanse- hår, som har betydning for orientering under flugten. Organet kan stimuleres ved en kraftig luftstrøm f. eks. ved at puste, hvorefter nogle græshopper giver sig til at bruge vingerne, selv om man har et fast tag i dyret. Vinklen mellem pande og isse kan være ret, som det er tilfældet hos de fleste Oedipodinae, eller spids som hos f. eks. Gomphocerinae (fig. 32). Denne vinkel kan blive endnu mere spids ved en kraftig forlængelse af partiet mellem øjnene. En ganske mærkværdig hoved- form er udviklet hos den i Sydeuropa forekommende Acrida turrita (næsegræshoppen), hvor partiet bag øjnene er kraftigt forlænget, så hovedet får et kegle- formet udseende. I spidsen sidder de fladtrykte anten- ner og øjnene. Tidligere gav slægten Acrida navn til underfamilien: Acridinae i hvilken de fleste af Nord- europas græshopper var placeret. Slægten er nu udspal- 113 s x% An (Tr E— Sl É tværfure sidekøl isse(vertex) isseliste issegrube biøje(ocel) antenne Knud Th. Holst: Kakerlakker pande (frons) Fig. 31. Hoved og pronotum af markgræshoppe 114 tet og anbragt med nøgle andre slægter i Acridinae, medens hovedgruppen hedder: Gomphocerinae. Sideøjnene (facetøjnene, oøculi) er ret støre øg uregel- mæssig ovale. De parrede biøjne (pandeøjne, øcelli) sidder tæt ved sideøjnenes inderside. Et karakteristisk træk før Caelifera er de kørte an- tenner med et fåtal af led. De er før det meste tråd- formede, men kan have mange forskellige førmer. Blandt Nordeuropas græshopper kendes arter med kølleførmede antenner (Myrmeleotettix fig. 49). Pronotum (forbrystets rygplade) (fig. 31) er bygget omtrent søm nævnt under Ensifera. En midterkøl er ofte udviklet, øg den kan være mere eller mindre frem- trædende. Høs nogle grupper kan den være udviklet til en kraftig opadhvælvet kam. Midterkølen kan være hel eller gennembrudt af indtil tre tværfurer, hvoraf den bageste er særlig tydelig. Den deler pronotum op i to næsten lige store dele: en prozone forrest og en meta- zone bagest. På overgangen mellem proønotums øverste del øg sidelapperne findes på hver side en sidekøl, der kan være vinkelformet bøjet som vist på figuren eller lige. Også høs Caelifera kan prøonotum antage de helt fantastiske former. Som eksempel kan nævnes vore hjemlige, små Tetrix-arter (tørngræshopper), hvoør pro- notums bagrand er kraftig forlænget ud over bagkrop- pen, hvis spids de høs nøgle arter (fig. 43) kan nå langt ud over. Samtidig sker der en reduktion af forvingerne, der mister deres funktion som dækvinger ved dannel- sen af den tagformede pronøtumforlængelse. Derimod er bagvingerne ofte veludviklede. Sternum (fig. 33) er temmelig bredt, og hofterne er vidt adskilte. Prøsternum førbrystets bugplade kan midt mellem hofterne bære en tuberkel (tu) eller lille tap (Calliptaminae, Cyrtacanthacridinae), der kan have 115 forskellige førmer. De to efterfølgende brystplader (meso- og metasternum) danner sammen med 1. bug- plade (1. sternit) et kraftig sklerotiseret bugskjold, som af suturer (furer) er delt op i en række mere eller mindre tydelige plader. Ligesom det blev nævnt under Ensi- fera bærer meso- og metasternum også hos Caelifera tympanalorgan baglår (metafemur) (høreorgan) bagskinneben (metatibia) bagfoød (metatarsus) øvre valve (epiproct) S NU øvre klap nedre klap edre valve (paraproct) bugskjold subgenitalplade cercus Fig. 32. Markgræshoppe 2. Rømertallene er brystled, araber- tallene bagkropsled. et par pladeformede dannelser. De er dog her nedsæn- ket i den sclerotiserede plade som nogle lober. Meso- sternum er bagtil begrænset af mesøfurcal-suturen (ms), i hvilken der ligger tre fordybninger. Bag denne befin- der mesosternal-løberne sig (msl). Metasternum er bag- til mod 1. bugplade begrænset af metafurcal-suturen (mt), i hvilken der ligger fordybninger, og bag denne ligger nedsænket i 1. bugplade metasternal-loberne (mtl). Forløbet af disse suturer er af systematisk be- tydning. Benene er stort set bygget som nævnt under Ensi- fera. Fødderne er treleddede (se dog under Tetrix) og bærer på undersiden trædepuder (plantulae). Mellem kløerne sidder en bladformet midterlap (arolium eller pulvillus), som det ikke er ualmindeligt hos insekterne. Arolium er almindeligvis stor hos arter, der lever på g= 116 planter, og meget lille hos arter, der lever på jorden. Caelifera er gennemgående udmærkede til at springe i modsætning til Ensifera. Det kan forklares ved, at springbenene er tilleddet kroppen tæt ved tyngdepunk- tu prosternum mesosternum mellemben metasternum 1. bugplade (1. sternit) Fig. 33. Sternum (brystets underside) og den forreste del af bagkroppen af Calliptamus italicus. Forklaring i teksten. tet, hvorved kroppen under springet bliver vertikalt stillet i luften. Vingerne er almindeligvis veludviklede, og Caelifera er gennemgående bedre flyvere end Ensifera. Vingernes ledforbindelser til brystet er bedre udviklet hos Caeli- fera end Ensifera. Flyveevnen er iøvrigt meget varie- rende indenfor Caelifera, med vandregræshopperne som langdistanceflyvere, der kan holde sig flere timer i luften, til de hjemlige, små markgræshopper, der selv på varme dage under gunstigste betingelser kun flyver et kort stykke (se nærmere under de enkelte arter). Nogle enkelte eksempler på vingereduktion kendes fra Nordeuropa (fig. 70). Af ribbenettet ses, at det især er den distale del (fjernest stillede del) af forvingen som 117 er reduceret. Samtidig sker der ofte en reduktion og forenkling af ribbenettet. Tetrix”s forvinger er som allerede omtalt, reduceret. Forvingerne (tegmina, benævnes undertiden elytra) er i reglen lange, smalle og skindagtige og kun med et lille præcostalfelt,. Forvingernes ribbenet (fig. 34) har stor betydning for bestemmelsen: Costa (C); subcosta præ C cos Sc sub R rad M med 2A 1A anal Cu eub CU; CUu4c Cup MP+CU42 mellemribben(intercalata) hos Oedipodinae Fig. 34. Skema af forvinge. Forklaring i teksten. (Sc); radius (R), der mod vingespidsen deles op i en radius-1 (R,), som fortsætter direkte mod vingespid- sen, og en radius sector (R,), der fortsætter konkavt og mod vingespidsen deles op i flere ribber; media (M), der mod vingespidsen deles op i en anterior media (MA) og en posteria media (MP); cubitus-1 (Cu,) og cubitus-2 (Cu,) med fælles udspring; 1. analis (1A); 2. analis (2A), der også kaldes axillaris. Mellem ribber- ne ligger en række felter, der har fået navn efter den forrest liggende ribbe: Præcostalfeltet (præ) foran costa; costalfeltet (cos) mellem costa og subcosta; sub- costalfeltet (sub) mellem subcosta og radius; radial- feltet (rad) mellem radius og media; medialfeltet (med) mellem media og cubitus-1, der hos nogle grupper har en mellemribbe (vena intercalata), som det er tilfælde hos Oedipodinae. Medialfeltet er distalt afgrænset af posterior media (MP) og cubitus-1 (Cu,); analfeltet 118 (anal) bag 1. og 2. analis. De ribber, der har den største længdeafstivning er subcosta og radius. Bagvingerne (alea) ligger i hvilestillingen sammen- foldet under forvingerne. De er klare, tyndhudede og har de samme ribber som forvingerne tillige med nogle ekstra analribber, hvoraf der er fem ialt. Bagkroppen (abdomen) er næsten altid temmelig stor og bredt tilfæstet brystet. Den består af 10 rygplader (terga), der er betydeligt mere hvælvede end bugpla- derne. Den 10. rygplade (helt korrekt 11. rygplade — se nedenfor !) bærer et par uleddede cerci (halenokker), der almindeligvis er små og koniske, men som hos hannen kan antage mange forskellige former, som det f. eks. kendes fra Calliptamus (p. 142), hvor de er kraf- tigt udviklede, og hvor deres specielle funktion er ukendt. Hannen har 9 bugplader, hvor den niende er subgenitalpladen (pladen under genitalierne), der er kraftigt udviklet og opadbøjet. Hunnen har 8 bug- plader, hvoraf den ottende er subgenitalpladen, der er meget længere end bred. Styli er ikke tilstede. Særlig interesse er knyttet til 1. bagkropsled, der på hver side bærer tympanalorganet (høreorganet), der udadtil ses som en mere eller mindre dækket eller udækket trommehinde (fig. 35). Placeringen af tympanalorga- nerne giver en udmærket retningsbestemmelse på lange afstande, medens græshoppen har svært ved at orien- tere sig på korte afstande mod en lydkilde (f. eks. en syngende han). På korte afstande får øjnene da betyd- ning for græshoppens orientering. Gattet (anus) sidder på 10. rygled og er omgivet af tre valver: én øvre (epiproct) og to nedre (paraproct). Den øvre sidder i forlængelse af bagkroppens sidste rygplade og ligger som en lap mellem de to, korte cerci (set fra oven). De nedre sidder herunder og på siden 119 og hver noget dækket af en cercus. Den øvre valve menes at være identisk med 12. rygled. Det 11. rygled forsvinder under udviklingen og er sammenvokset med 10. rygled. Undertiden ses det, at den øvre valve bliver betegnet som det 11. rygled, og de nedre valver som det 11. bugled. DR 0.2cm ze RT] A B G Fig. 35. Venstre øreåbning af tre markgræshopper. A: Meco- stethus grossus, ikke tildækket. B: Chorthippus apricarius, ”/, tildækket. C: Chorthippus brunneus, ”/, tildækket. Kopulationsorganet består både af en penis og en række membranøse og sklerotiserede dele (Phallus- komplekset), som er et ovalt sklerotiseret legeme, der er nemt at udtage af bagkroppens spids, hvorefter det kan præpareres, som angivet under afsnittet: Indsam- ling, præparation og fangenskab. Selve penis består af nogle kraftigt, sklerotiserede dannelser og er. stærkt krummet. Den ligger bag subgenitalpladen og under en tynd hud (pallium), som sidder bagest og øverst på subgenitalpladen (fig. 36). Ved at trække subgenital- pladen med pallium tilbage vil penis kunne iagttages. Den bageste del af penis er støttet af en række mere eller mindre sklerotiserede dele. Hele dette phallus kompleks (penis med sklerotiserede dele) kan nemt udtages med en fin nål. Øverst dorsalt ligger epiphallus, der er en kraftig sklerotiseret dannelse, som kan være plade- eller broformet, og som har betydning for systematiken. 120 Læggerøret (ovipositor), der har sit udspring i 8. og 9. led, består af tre klapper: et øvre, et nedre og et indre par. De sidstnævnte er rudimentære og findes ved basis mellem de øvre og nedre klapper og kan ikke ses udefra. Indefter støttes læggeklapperne af en række sklerotiserede dele, hvoraf én er synlig foran de nedre klapper (fig. 32). øvre valve (epiproct) SØer pallium cercus NV subgenital- ED plade pE hade Fig. 36. Bagkropsspids af markgræshoppe I. Stridulationen kan frembringes på vidt forskellige måder i modsætning til de ensifere græshopper, der stridulerer i forbindelse med forvingernes stridulations- organ. Hos Caelifera består stridulationsorganet af to dele: en skraber, der er en fremstående hård kant, og en fil, der består af en række tappe eller knuder. Stridulatio- nen fremkaldes ved, at skraber løber over fil, hvorved der fremkommer vibrationer. Skraber og fil kan sidde forskellige steder. For Nordeuropas græshoppers ved- kommende er de to dele knyttet til baglårenes inder- side og forvingernes overside. Stridulationen består i, at bagbenene bevæges op og ned, hvorved baglåret gnides mod forvingerne i hvilestillingen. Derved op- står der vibrationer i forvingerne, som rimeligvis for- størres af det resonansrum, der er lukket inde bag for- 121 vingerne. Caelifera kan deles ind i to grupper afhængigt af, hvor skraber og fil sidder. Hos Gomphocerinae — de almindelige små græshop- per — er det radius i forvingerne, der fungerer som skraber, medens filen (også kaldet »musiklisten«) sidder på baglårets inderside (fig. 37). Forvingerne har en Fig. 37. Indersiden af venstre bagben af markgræshoppe fra underfamilien: Gomphocerinae, $. Forklaring i teksten. tagagtig form med radius som tagryggen. Filen kan variere i længde i forhold til baglåret. Hos nogle slæg- ter er den ?/, af hele baglårets længde og hos andre er den "/, af baglårets længde. Iøvrigt varierer antallet af tappe i filen og tætheden af tappene hos de enkelte arter. Disse kendetegn bruges ofte til sikker artsbe- stemmelse, især indenfor nærbeslægtede arter af slæg- ten Chorthippus, hvor det ofte er nødvendig at studere filen nærmere. Det gøres bedst ved ca. 50 ganges for- størrelse, men mindre forstørrelser kan også bruges (se iøvrigt under afsnittet: Indsamling, præparation og fangenskab). Både hannen og hunnen kan stridulere, selv om sangen er noget svagere hos hunnen. Tapantal- let hos de to køn er omtrent det samme indenfor samme 122 art, selvom tappene hos hunnen er meget mindre end hos hannen. Tappenes tæthed varierer på filen, idet tappene er tættest stillet i den basale del (b). Inden for de enkelte arter kan der findes en geografisk variation i tappenes bygning og antal. Det angivne antal tappe under de enkelte arter refererer til danske dyr, hvis materialet har været tilstrækkeligt stort. Om dannel- sen af tappene hersker der nogen usikkerhed, men meget tyder på, at det er omdannede hår. Det her beskrevne stridulationsorgan er karakteristisk for un- derfamilien: Gomphocerinae, hvorved den også kendes fra Oedopodinae (se p. 127). Hos underfamilien Oedipodinae findes et stridula- tionsorgan, der på en måde kan betegnes som det om- vendte af det, der findes hos Gomphocerinae, idet skraberen er en skarp kant på indersiden af baglåret, og filen sidder på mellemribben (vena intercalata) i medialfeltet (fig. 34), der normalt ikke er tilstede hos Gomphocerinae. Filen består af en række ensartede knuder. Dette stridulationsorgan er ikke et absolut kendetegn for Oedipodinae, idet nogle arter mangler stridulationsorgan og flere slægter har en speciel stri- dulation, som det f. eks. kendes fra Locusta migratoria (europæiske vandregræshoppe), der gnider vingerne mod anden. Hos Schistocerca gregaria (ørkenvandre- græshoppen) er det igattaget, at den kan stridulere ved at gnide begge par vinger mod hinanden, uden at de er specielt udformet hertil. Hos familien: Tetrigidae (torngræshopper) bevæger dyrene bagbenene op og ned som om de stridulerede, men de er helt stumme, hvil- ket også understreges ved, at tympanalorganet mang- ler. Hos Calliptamus italicus (italienske græshoppe) gnides kindbakkerne mod hinanden. De to køn kan altid kendes fra hinanden ved, at 123 hunnen har to par læggeklapper, som ganske vist kan være trukket ind, så kun spidserne er synlige, men et let tryk på bagkroppen vil få dem frem, medens han- nen kendes på den store subgenitalplade, der går over og opefter i pallium. Desuden er hunnen sædvanligvis større end hannen. Den vermiforme nymfe ligner den tilsvarende hos Ensifera, og den må som der betragtes som det 1. nym- festadium, idet den er udformet som nymfe og ikke som foster. Den er omgivet af en tynd og gennemsigtig hinde, der brister, når den når op til jordoverfladen. For at komme frem udfører den vermiforme nymfe ormeagtige bevægelser. Man har dog vedtaget, at det 1. nymfestadium er det, som fremkommer efter, at den vermiforme nymfes hud er sprængt. Antallet af nymfestadier kan variere, men synes at være konstant indenfor de enkelte arter. Det laveste antal nymfestadier (4) findes bl. a. hos vore hjemlige, små markgræshopper (f. eks. Chorthippus, Omocestus). En bestemmelsesnøgle er opstillet af Richards og Wa- loff (1954) for de britiske arters vedkommende. De har ligeledes opstillet en nøgle over de enkelte arter til de forskellige nymfestadier. Den skønnes at være for spe- ciel for »Danmarks Fauna«. Her bringes et modificeret uddrag af nøglen til de fire larvestadier: 1. Enten er vinger ikke udviklet eller de findes som to små nedadrettede lapper på meso- ESKE Ah ons sr ss kals led ale sa Ja ds od Vinger med ribber kan send De er dre- jet om deres længdeakse, så bagvingen liggen-uden på forvingenie bi 302. Ål ski I 2. Hovedet er stort og kugleformet, og side- øjnene er usædvanlig store. Pronotum er 124 kortere end hovedet fra isse til mund 1. nymfestadium. Hovedet med sideøjnene er af normal stør- relse i forhold til den øvrige del af dyret. Pronotums længde er omtrent den samme somt: hovedet la srygeg 2. nymfestadium. 3. Bagvingerne er kortere end pronotum, og de når ikke ud over 1. bagkropsleds ryg- ; st F —… SRSRERER PERSERNE EEN EESTE SE AES STANLEY SLÆT TR Å. Bagvingerne er lidt længere end pronotum og når i det mindste til den bageste del af Bb roede FERIE 4. nymfestadium. 4. Bagvingerne er lidt længere end forvingerne 3. nymfestadium. For- og bagvingerne er hos hunnen omtrent af samme længde, hos hannen er forvin- gerne lidt længere end bagvingerne 4. nymfestadium Ch. longicornis og formodentlig også Ch. montanus. Ch. longicornis (enggræshoppen) og Ch. montanus har som voksne forkortede vinger. Lejlighedsvis bliver der hos Ch. longicornis indskudt et ekstra nymfesta- dium mellem 2. og 3. stadium. Det ligner stadium nr. 2, men er større. Dette stadium er der ikke taget hen- syn til i nøglen. Som det ses af ovenstående er de største spring i udviklingen ved hudskifterne mellem 2. og 3. nymfe- stadium og mellem det 4. (sidste) og den voksne. Hos de græshopper der har 5 nymfestadier er det mellem det 2. og 3., der er indskudt et stadium, medens karak- tererne for de to første og de to sidste stort set er de samme. Eksempler på græshopper med fem nymfe- 125 stadier er: Ørkenvandregræshoppen, den almindelige vandregræshoppe og hannen af den italienske græs- hoppe. For sidstnævntes vedkommende har hunnen seks nymfestadier. Et sådant forhold er dog ikke noget særsyn, men kendes også hos andre græshoppearter. Det kendes f. eks. inden for vor hjemlige Tetrix-arter, hvor hannen har fem og hunnen seks nymfestadier. En nøgle til bestemmelse af disse er opstillet af Farrow (1964). Iøvrigt henvises til afsnittet under Tetrix. Æggene er cylinderformede til ovale, og de anbringes flere sammen i en ægkapsel, der kan afsættes i jorden eller mellem planter. Under æglægningen fremkommer der et sekret fra nogle kirtler i bagkroppen, som størk- ner omkring æggene. Ægkapslerne (fig. 38) har forskel- ligt udseende hos de enkelte arter. Æggene kan være stillet skråt eller lige i forhold til kapslens længdeakse. Ydervæggen kan bestå af hærdnet sekret alene, sekret med plantefragmenter eller sekret med jordpartikler. Foroven kan kapslen være forsynet med et låg. Dens indre struktur kan være et blødt eller svampet sekret, der i nogle tilfælde danner lameller omkring æggene. Disse kendetegn kan bruges til- bestemmelse foruden selve æggets bygning. Hos Tetrix afsættes æggene i grupper sammenholdt af et sekret, men en egentlig ægkapsel er der ikke tale om. Der henvises iøvigt til omtalen under selve gruppen. I mange tilfælde opdeles arterne i flere underarter. Disse er kort omtalt under beskrivelserne under de enkelte arter. De underarter som ikke findes i Europa, findes især i Centralasiens bjerge eller i Østasien. Caelifera deles op i flere overfamilier, hvoraf tre kan være af interesse: Tridactyloidea (markgræshop- pernes jordkrebs), Tetrigoidea (torngræshopper) og Acridoidea (markgræshopper). Tridactyloidea har, lige- 126 Mecostethus grossus Omocestus viridulus Myrmeleotettix maculatus SX ( må ka HNø=z N te Smm. Chorthippus brunneus — Ch. albomarginatus Ch. longicornis Fig. 38. Ægkapsler af markgræshopper (Efter Richards og Waloff). som Gryllotalpidae specialiseret sig til et gravende og underjordisk liv. Gruppen har ingen repræsentanter i Nordeuropa, men kan findes i Sydeuropa og pletvis i det sydlige Mellemeuropa, hvor den kan træffes langs flodbredder. De øvrige overfamilier har repræsentanter i Nordeuropa. 127 Oversigt over overfamilier, familier og underfamilier. 1. Pronotum kraftig forlænget bagud over bag- kroppen (fig. 41 A og 42 A). Små dyr. Tetrigoidea (torngræshopper), Tetrigidaep. 134. Pronotum normalt udviklet. Middelstore til store dyr. Acridoidea (markgræs- hopper). Acrididae p. 142) 2. Prosternum med en kegleformet tap mellem ERE NNE ig. FIFO VUE PUDE SN 3. Prosternum uden kegleformet tap mellem HEE RE FEATURE BISSEN 5. Pronotum med sidekøle. Calliptaminae p. 142. FROROUIM uden sidekøle HALS TITLER Å. Vinger veludviklede. De mesosternale lober » lange og rektangulære Cyrtacanthacridinae p. 143. Vinger er reduceret til små lapper. De meso- sternalelober er afrundede Catantopinaep. 144. Mellemribben (vena intercalata) i medial- feltet veludviklet, i det mindste hos han- nen, og bærer for mange arters vedkom- mende filen. Pande og isse danner almin- deligvis en ret vinkel i forhold til hinanden og bagvingerne er ofte kraftigt farvede. (Mecostethus eneste undtagelse i Nord- europa, og den kan da kendes på at isse- gruberne er trekantede)..Oedipodinae p. 145. Mellemribben (vena intercalata) mangler. Filen sidder på baglårets inderside. Pande og isse danner en spids vinkel i forhold til hinanden (fig. 32). Bagvingerne er klare og gennemsigtige. Issegruberne er firkan- BURE FRIGG ss ER Gomphocerinae p. 157. 128 Biologi. Markgræshopper findes tæt ved jordoverfladen i lav vegetation eller på den bare jord, men kun på steder, hvor solen kan nå frem. Her kan de sædvanligvis findes i store mængder. Selv arter, der regnes for sjældne, kan på stærkt lokaliserede steder findes i et stort antal. Man kan ofte finde en tydelig sammenhæng mel- lem græshoppepopulationernes forekomst og plante- væksten. De enkelte arters krav til varme og fugtighed spiller dog også en vigtig rolle for den lokale udbredelse, men hvilken af disse to faktorer, der er den væsentlig- ste, kan det være vanskeligt at afgøre. På bakkeskrå- ninger, f. eks. ved vejgennemskæringer, er det alminde- lig forneden at finde Chorthippus longicornis (enggræs- hoppen) eventuelt sammen med Omocestus viridulus, der findes almindeligt på fugtige steder, højere oppe Ch. brunneus (almindelige markgræshoppe) og øverst Ch. biguttulus, der er den mest tørkekrævende art af de fire her nævnte arter. Ch. brunneus kan også gå lidt ind i den nederste del af »biguttulus-zonen« og i den øverste del af »longicorniszonen«. Såfremt de øverste dele af skråningen er meget tørre med sandet jord, kan Myrmeleotettix maculatus (køllegræshoppen) findes her. Hvis sommeren bliver tør, vil zonerne for- skyde sig nedefter, og bliver den fugtig opefter, idet græshopperne foretager mindre vandringer. Ofte vari- erer livsbetingelserne indenfor de enkelte lokaliteter betydeligt, og nedenstående skal kun betragtes som en grov oversigt, hvor de nævnte arter ikke altid be- høver at findes sammen. Ved søer og åer og i moser og enge kan følgende findes: Tetrix subulata, Mecostethus grossus (sumpgræs- hoppen), Omocestus viridulus, Chorthippus longicornis 129 (enggræshoppen) og på knapt så fugtige steder Tetrix undulata (almindelige torngræshoppe). I skovbryn og skovlysninger: Tetrix undulata, Omocestus viridulus og Ch. brunneus (almindelige markgræshoppe). I grøfte- kanter og anden form for vedvarende græs: O. viri- dulus, Ch. brunneus, Ch. biguttulus, Ch. apricarius og Ch. longicornis. På heder og steder med lette jorde: Bryodema tuberculata (hedeskratten), Myrmeleotettix maculatus (køllegræshoppen), O. viridulus, O. haemorr hoidalis (Mols) og Ch. brunneus. Grå og hvide klitter: Ch. brunneus, Ch. vagans (Skagen), Ch. albomarginatus og Myrmeleotettix maculatus. Undertiden ses Caelifera indslæbt. Føden består af plantekost. En undersøgelse hos nogle af de almindelige arter indenfor familien Gom- phocerinae har vist, at de fortrinsvis æder græs. Bla- dene angribes fra siden, og tygningen foregår hurtigt. Tetrix spiser ofte alger, laver og mos. Farverne kan i flere tilfælde variere betydeligt. Der henvises til de enkelte arter. Farvemønstrene synes i nogle tilfælde at være arveligt betingede, da grønne og brune fra samme lokalitet i hvert fald gennem et par generationer i fangenskab beholdt farven uanset om- givelsernes farve. Farvekombinationerne i en populati- on synes også på samme sted at være konstant fra år til år, dog med en variation, der er betinget af milieuet. Det er f. eks. konstateret (Richards og Waloff 1954), at de grønne farver blev mindre hyppige året efter en tør sommer, hvor plantevæksten delvis visner, medens de brunlige blev hyppigere. Forklaringen kan meget vel være, at færre grønne overlever den tørre sommer, da de brunlige omgivelser ikke giver dem nogen beskyt- telse overfor fjender blandt synsdyrene. Almindeligvis må det dog siges at markgræshoppernes farver er fint Knud Th. Holst: Kakerlakker 9 130 afstemte efter omgivelserne. Det er konstateret, at den bl. a. i Sydeuropa forekommende Acrida turrita (næse- græshoppen), der blev omtalt i indledningen til Caeli- fera, kan forandre farve med et hudskifte afhængig af hvilken jordbund, den befinder sig på. Rimeligvis kan også andre arter forandre farver. Mange gange sker der mindre ændringer i farverne hos nogle arter f. eks. Ch. longicornis og Ch. brunneus med udviklingen fra nymfe, voksen og til kønsmoden voksen. Sædvanligvis får de rødlige eller gullige partier med alderen. Hos vandregræshopperne er der ofte en betydelig farveforskel mellem den gregære og solitære fase (p. 147), som det dog vil føre for vidt at komme ind på her. Vedrørende vandregræshoppernes inter- essante biologi må henvises til de bøger og artikler, der er nævnt i litteraturlisten. Stridulationen er for de fleste nordeuropæiske arters vedkommende lav og mere eller mindre sammenfly- dende. Den lyder som en sitren. Hvorledes oscillogrammerne fremstilles, og sangdia- grammerne tegnes, er beskrevet i det biologiske afsnit under Ensifera (p. 62). Ligeledes er begreberne chirp, strofe, stavelse etc. defineret på samme sted, og de anvendes her hos Acridoidea (markgræshopperne) på samme måde. Frekvensen (antal svingninger pr. sek.) ligger på 4.000—40.000 Hz. Markgræshopperne når ikke så høje frekvenser som løvgræshopperne, og fårekyl- lingerne har et endnu lavere og mere begrænset fre- Fig. 39. Oscillogrammer af nordiske markgræshopper 3, A: Omocestus viridulus. B: Chorthippus brunneus (almindelig markgræshoppe). C: Ch. mollis. D: Ch. biguttulus (1. strofe). E: Ch. apricarius. F: Ch. albomarginatus. G: Ch. dorsatus. H: Ch. longicornis (enggræshoppen). I: Myrmeleotettix macula- tus. 1 sek. (ca. 10 cm) af oscillogrammerne er afbildet. 131 132 kvensområde. For de nordeuropæiske arters vedkom- mende er det næsten udelukkende indenfor underfa- milien Gomphocerinae, at stridulationen foregår ved, at filen på baglårets inderside gnides mod forvinger- nes radialribbe. Ligesom i afsnittet Ensifera er det kun kaldesangen, der omtales her og afbildes i oscillogrammerne (fig. 39) og i sangdiagrammerne bagest i bogen. Nogle af markgræshopperne kan være svære at be- stemme. Det gælder f. eks. Chorthippus brunneus, Ch. mollis og Ch. biguttulus, hvis artsforskellighed har været betvivlet. Oscillogrammerne viser dog tydeligt, at det er tre vel adskilte arter. Hos de fleste markgræshopper kan både hannen og hunnen synge. Når hannen synger sin kaldesang, af- venter han hunnens svar. Hunnen svarer, hvis hun er modtagelig for parring, og der vil da opstå en veksel- sang mellem de to køn, medens de søger at få kontakt med hinanden. Hannen er sædvanligvis den mest ak- tive. Når de kan se hinanden, går hannen fra kalde- sangen over til friersangen, der hos Ch. brunneus (al- mindelige markgræshoppe) betyder, at de enkelte chirp følger hurtigere efter hinanden. Hvis hunnen forholder sig roligt under dette frieri, vil hannen plud- selig springe op på ryggen af hende samtidig med, at han udstøder et »ji« (Ch. brunneus), der er blevet kaldt triumfsangen. Hvis springet lykkes, vil han indlede parringen og nærme sin bagkropsspids til hunnens. Sædcellerne afgives i en spermatophor. Hvis hun under parringen bliver urolig, synger han en beroligende parringssang. Foruden dette udvalg af melodier kan en markgræshoppe synge vekselsang med en anden han, og kommer de for nær hinanden, går sangen over i en såkaldt rivalsang. 133 Ægkapslerne afsættes almindeligvis i jorden. men kan også afsættes mellem planter. Hunnen bruger læggerørets klapper til at grave med, idet klapperne stikkes ned i jorden samlet, hvorefter de åbnes så jorden skubbes til side. Efterhånden graver bagkrop- pen sig længere og længere ned samtidig med, at den forlænges kraftigt. Hver ægkapsel indeholder hos de almindelige små markgræshopper i familien Gompho- cerinae 6—15 æg, hvilket er et ret beskedent antal i sammenligning med f. eks. ørkenvandregræshoppen, hvor antallet sædvanligvis ligger omkring 50. Hos Ch. brunneus er det konstateret, at en hun kan afsætte op til 19 kapsler. Hos Schistocerca gregaria indtil 11 kapsler. Overvintringen finder hos markgræshopperne sted i ægstadiet, og æggene klækkes i maj. Markgræshopper er iagttaget til ind i oktober, sjældent november. Torngræshopper overvintrer i nymfestadiet. 1. overfamilie: Tetrigoidea. (Torngræshopper). På grund af sin afvigende bygning er gruppen ud- spaltet som en selvstændig overfamilie af Acridoidea. Følgende træk kan fremhæves: Brystet har en speciel bygning, Phallus-komplekset er ikke homologt med det tilsvarende hos Acridoidea, for- og mellemfødderne består af to led og midterlappen (arolium) mellem kløerne er ikke tilstede. Af nedenstående beskrivelse vil iøvrigt også fremgå, at gruppen er ret speciel. Den omfatter flere familier, hvoraf kun én i Nord- europa. | 134 1. familie: Tetrigidae. Små insekter. Pronotums bygning er ret mærkvær- dig, da den bagtil er forlænget ud over bagkroppen. Forlængelsen dækker bagkroppen og når hos alle nord- lige arter ud over dennes spids. Den bærer en mere eller mindre fremstående midterkøl. Pronotum og pro- sternum er forlænget fremefter, så hovedet kommer til at sidde omgivet af en krave, der især er veludviklet omkring munden. Forvingerne er små lapper, idet deres normale mission hos græshopper som beskyttere af bagvingerne er bortfaldet med pronotumforlængelsens udvikling. Bagvingerne er mere eller mindre veludvik- lede (flere ikke nordlige arter har reducerede vinger). Tympanal- og stridulationsorganer er ikke fundet, selv om dyrene undertiden bevæger bagbenene op og ned, som om de stridulerede. Læggerørets fire klapper er lange og takkede. Subgenitalpladen hos hannen er temmelig lang og bådformet. Tetrix Latreille, 1802. (Acrydium Geoffroy 1762, Tettix Charpentier 1841). Små, kraftigtbyggede, kortlemmede dyr. Huden er kornet, ru og med veludviklede kitindannelser, blandt hvilke den ovennævnte forlængelse af pronotums bag- rand er den mærkværdigste. Pronotums sidelapper har ved bagranden to lapper (nymfer kun én). Mere eller mindre ensfarvede dyr, der kan have en betydelig farvevariation: sort, grå, brun, rød-brun, gullig og grøn- lig. Pronotum har ofte på sin forreste del to mørke pletter, der er placeret på hver side af midterkølen. Antallet af nymfestadier er hos hannen fem, hos hunnen seks. De to første og de tre sidste nymfestadier 135 er homologe hos de to køn, medens det 3. nymfestadium hos hunnen ingen homolog har hos hannen. Vingean- læggene vil allerede kunne iagttages i 1. nymfestadium, hvor de ligger som små lober fra meso- og metanotum ned langs brystets sider. I de efterfølgende to stadier hos hannen og tre stadier hos hunnen vokser anlæggene nedad. Først i 4. og 5. stadium hos hannen og 5. og 6. stadium hos hunnen drejes vingeanlæggene bagud Fig. 40. Æg af Tetrix undulata. (Efter Ragge). og vokser ud over bagkroppen. For at kunne iagttage vingeanlæggene er det nødvendigt at skære pronotum- forlængelsen af, da de ligger skjult bag denne bortset fra den nederste del af bagvingerne i de sidste nymfe- stadier. Nymfer vil kunne kendes på, at pronotums sidelapper bagtil kun er forsynet med én lap, og at forvingerne er skjult af pronotumforlængelsen. (En bestemmelsesnøgle til de forskellige nymfestadier er opstillet af Farrow 1964). Æggene (fig. 40) afviger i udseende fra markgræs- hoppernes ved at have et horn i toppen. De lægges i grupper på 10—20 og er sammenholdt af et sekret. Gruppen danner dog ikke en ægkapsel som hos mark- græshopperne. Torngræshopperne lever tæt ved jorden og foretræk- ker almindeligvis fugtige steder. De opholder sig især på lave planter (mos, græs etc.) eller på den nøgne jord (f. eks. sand). Nymferne lever de samme steder som de voksne. Føden består sædvanligvis af fine plan- tedele (mos, alger), men græs kan også indtages. De 136 foretrækker sædvanligvis solrige steder og er mest aktive om dagen. I deres udvikling afviger de betydeligt fra mark- græshopperne idet de ikke overvintrer som æg. Æggene lægges i løbet af sommeren i småfordybninger i jorden, i mospuder, barkrevner etc. De udvikler sig i løbet af AU 0.5cm 0.5 cm Fig. 41. Tetrix undulata. 3—4 uger til nymfer, som overvintrer i de sidste nymfe- stadier i mospuder, græstuer eller under sten. De tid- ligt klækkede nymfer kan i løbet af vinteren udvikle sig til voksne, eller i sjældne tilfælde kan de nå at blive voksne samme år (f. eks. T. undulata); de bliver da først kønsmodne den efterfølgende sommer. Tetrix kan findes fremme allerede i slutningen af april, men mere almindeligt i maj. Slægten er udbredt over hele jorden. Oversigt over arterne. 1. Pronotums overside lige og midterkølen SYSeL AVU 05" sne ns 1. subulata p. 137. Pronotum opadhvælvet, tagformet og med en Krag KREERET 5 Sne RE LES 2. 137 2. Forholdsvis slankt byggede dyr (fig. 41 A). Pronotum set fra siden knapt så kraftigt opadkrummet. Baglåret er tre gange så langt som bredt (fig. 41 B). Bagvingernes ydre rand jævnt buet ... 2. undulata p. 139. Kraftigt byggede dyr (fig. 42 A). Pronotum set fra siden stærkt opadkrummet. Bag- baglår B g 0.5 cm Fig. 42. Tetrix bipunctata. låret er mindre end tre gange så langt som bredt (fig. 42 B). Bagvingernes ydre rand bølgeformet 3. Antennerne omtrent så lange som forlåret, og de midterste led 2 gange så lange som RER] orde kg 3. bipunctata p. 140. Antennerne er 1!/, gang så lange som forlå- ret, og de midterste led er omtrent 3!/, gang så lange som brede... 4. nutans p. 141. 1. T. subulata (Linné). (Fig. 43). Farverne kan va- riere betydeligt. Pronotum når forbi bagkroppens spids til ud over midten af bagskinnebenene. Dens 138 overside er lige og midterkølen er svagt udviklet. De bageste par vinger er veludviklede, og når i det mind- ste pronotums spids. Afstanden mellem øjnene er bre- dere end et øje, og isselisten når længere frem end øjnene. Den furede pandeliste er lodretstillet og ikke Fig. 43. Tetrix subulata 2, x5. synlig fra oven. Mellemlårets over- og underside er set fra siden lige. Længde til pronotums bageste spids: $ 9—12 mm; Q 11—15 mm. Undertiden kan arten findes i en form, hvor prono- tum er kortere og ikke når længere ud end bagknæene, og bagvingerne ligeledes korte og ikke når pronotums spids. Denne form kan overfladisk set minde om T. un- dulata. ] Den foretrækker almindeligvis fugtige steder og be- finder sig ofte i nærheden af søer og vandløb. Den kan løbe på vandet og endog dykke. Flyveevnen er god, og den kan flyve flere meter i kurver. Udbredelse: Spredt forekommende i Danmark, hvor den især er fundet almindeligt på Bornholm. Det er den Tetrix, som har den største udbredelse. Mod nord når den til Lapland. Sydlige del af De bri- tiske Øer. Europa, Nordafrika, Forasien, Sovjetunio- nen og Nordamerika. 139 2. T. undulata (Sowerby), (vittata (Zetterstedt), kief- feri (Saulcy)), almindelig torngræshoppe. (Fig. 44). Noget robust i bygningen men dog slankere end de to efterfølgende arter. Farverne varierer betydeligt. Pronotum er tagformet opadhvælvet og med en kraf- Fig. 44. Tetrix undulata 9, x5. tig, udviklet midterkøl, hvis øverste kant set fra siden er forholdsvis lige. Pronotum når almindeligvis ikke ud over bagknæene. Bagvingerne er omtrent to gange så lange som forvingerne, og de når ikke pronotum- forlængelsens spids. Baglåret er smalt (tre gange så langt som bredt). Panden og issen er vinkelret stillet i forhold til hinanden, og overgangen mellem dem er noget afrundet. De midterste antenneled er ca. tre gange så lange som brede. Længde til pronotums bageste spids: $ 2 8—15 mm. Flere former er beskrevet med forskellige længder af pronotum og bagvingerne. Desuden kan antennernes længde variere ved at antenneleddene er længere eller kortere. Meget tyder på, at det er ydre forhold der bestemmer antennelængden, idet individer der lever på fugtige steder, gennemgående har kortere antenner, end de der lever på tørre steder. Den kan ofte findes i ret stort antal i skovlysninger 140 og skovbryn mellem blade, i græs og ved mospuder. I enge og moser og desuden på ret tørre steder. Udbredelse: Fundet i alle dele af landet. Det er den almindeligste Tetrix-art i Nordvesteuropa. I Sverige når den mod nord til Dalarne. Sydnorge (ved Bergen, Sørlandet og omkring Oslofjord). Ålandsøerne i Fin- land. Nordvesttyskland. De britiske Øer. Mod syd mere sjælden og pletvis forekommende. 3. T. bipunctata (Linné), (kraussi (Saulcy)). Robust og kraftig i bygningen. Farverne kan variere betyde- ligt. Pronotum er tagformet, opadhvælvet og med en kraftig, udviklet midterkøl, hvis øverste kant set fra siden er stærkt opadkrummet. Pronotum når alminde- ligvis ikke ud over bagknæene. Pronotums forrand er set fra oven vinkelformet. Baglåret er bredt (mindre end tre gang så langt som bredt). Vinklen mellem pan- de og isse er lidt stump (meget nær vinkelret), og over- gangen mellem dem er temmelig afrundet. Isselisten er fremefter noget fremspringende set fra oven. An- tennerne er omtrent lige så lange som første par bens lår, og deres midterste led er næsten to gange så lange som brede. Bagvingernes ydre rand er bøjleformet. Længde til pronotums bageste spids: $ $ 8—11 mm. To former er beskrevet: Kraussi, hvor bagvingerne er to gange så lange som forvingerne, og bipunctata, hvor bagvingerne er næsten tre gange så lange som forvingerne. Foretrækker noget tørre og varme steder, især i for- bindelse med træbevoksninger. Udbredelse: I Danmark er arten fanget ved HJjart- bro sydvest for Vojens i Sønderjylland. Hele Sverige, Norge og Finland. I Skåne er den fun- det flere steder (Nosaby, Reslåv, Farstorp, Degeberga). 141 Mellemeuropa. I bjergene i Sydeuropa. I det øvrige Europa spredt forekommende. Almindelig i europæisk Sovjets nordlige og mellemste dele. Når mod øst til Mongoliet og nordlige Kina. Nordamerika. 4. T. nutans (Hagenbach), (tenuicornis (Sahlberg)). Robust og kraftig i bygningen. Farverne kan variere betydeligt. Pronotum er tagformet opadhvælvet og med en kraftigt udviklet midterkøl, hvis øverste kant set fra siden er stærkt opadkrummet. Pronotum når almindeligvis ikke ud over bagknæene. Pronotums for- rand er set fra oven rundagtig. Baglåret er bredt (mindre end tre gange så langt som bredt). Panden og issen er meget nær vinkelret stillet i forhold til hinan- den, og overgangen mellem dem er temmelig afrundet. Isselisten er fremefter noget kort og stump set fra oven. Antennerne er 1!/, gang så lange som forlåret, og de midterste led er omtrent 3!/, gange så lange som brede. Bagvingerne når omtrent pronotumforlængelsens spids. Længde til pronotums bageste spids: $ 9 9,5—10 mm. Arten deles op i to underarter: nutans, hvor anten- nernes midterste led er mindst fire gange så lange som brede, og tenuicornis, hvor de omtrent er 3 gange så lange som brede. Foretrækker en bund med sparsom bevoksning. Er taget f. eks. i ungkulturer i skove, på klipper eller på sumpede steder. Udbredelse: Ikke fundet i Danmark, Sverige og Norge. I Holsten er den taget syd for Lubeck ved Altmålln. Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika (?), Forasien og sydlige del af Sovjet (nutans). Sydlige Finland, største delen af europæisk Sovjet bortset fra de nordligste og sydligste dele, Sibirien og Kaukasus (tenuicornis). 142 2. overfamilie: Acridoidea. (Markgræshopper). Græshopperne indenfor denne gruppe er af sædvan- lig bygning. Gruppen omfatter flere familier, hvoraf kun én er repræsenteret i Nordeuropa: Acrididae, der omfatter en del underfamilier, som tidligere blev anset for at være familier. 1. familie: Acrididae. Tympalorganet er sædvanligvis tilstede. Hver af underfamilierne har en eller anden form for stridu- lation. Epiphallus er for det meste broformet, men undertiden pladeformet. Denne familie er den mest artsrige indenfor Caeli- fera, og tillige den mest varierede. Den er udbredt over hele jorden. 1. underfamilie: Calliptaminae. Mellemstore til små dyr. Panden er almindeligvis lodret stillet. Pronotum med midterkøl og sidekøle, hvoraf ingen af dem er særligt fremtrædende. Proster- num med en kegleformet tap mellem forhofterne. De mesosternale lober er korte og afrundede (fig. 33). Bag- låret er kort og bredt. De sidste rygplader hos hannen er kraftigt opsvulmede, og hannens cerci er meget lan- ge, sammenpressede og tanglignende. Epiphallus plade- eller trapezformet. Intet specialiseret stridulationsor- gan. Omfatter omtrent tyve slægter i Afrika, Indien og de varmere dele af Europa. Tidligere blev denne underfamilie slået sammen 143 med de to efterfølgende og flere andre til familien: Catantopidae. Calliptamus Serville, 1831. 1. C. italicus (Linné), italiensk græshoppe. Vinger veludviklede. Forvingerne brunplettede. Bagvingerne gennemsigtige og ved basis rødlige. Middelstore dyr ($ 15—23 mm; 2 23—34 mm.). Hjemsted: Middelhavslandene, Mellem- og Syd- europa. Arten kan danne sværme og »vandre«. Kan anrette ret betydelige skader. Undertiden indslæbt f. eks. med bilkørere fra syd. 2. underfamilie: Cyrtacanthacridinae. Mellemstore til store dyr. Panden er almindeligvis lodret stillet. Midterkøl ofte tilstede, men sidekøle mangler. Prosternum med en kegleformet tap mellem forhofterne. De mesosternale lober er lange og rekt- angulære. Vinger er sjældent reducerede. Ephiphallus er broformet. Intet specialiseret stridulationsorgan. Omfatter omtrent 30 slægter, der er udbredt i tropi- ske og subtropiske egne over hele jorden. 1. Anacridium Uvwarov, 1922. 1. A. aegyptium (Linné), den ægyptiske græshoppe. Vinger veludviklede. Pronotum noget sammentrykt i prozonen, og oversiden med en kraftig, gullig midter- køl, der er gennembrudt af tre tværfurer. Bagvingerne grålige. Temmelig store dyr ($ 32—45 mm; 2 50—66 mm). Hjemsted: Middelhavslandene. Danner ikke sværme og »vandrer« ikke. Undertiden indslæbt. 144 2. Schistocerca Stål, 1873. 1. S. gregaria (Forskål), ørkenvandregræshoppen. Vinger veludviklede. Pronotum kraftig sammentrykt i prozonen. Bagvinger klare og lidt rødlige. Kan op- træde i tre faser: gregaria, solitaria og transiens. Tem- melig store dyr (3 46-55 mm; 9 53—62 mm). Kan stri- dulere ved at gnide forvingerne mod hinanden. Hjemsted: Nordafrika, Forasien til nordlige India. Kan optræde i sværme på millioner af dyr, der kan flyve (»vandre«) over store afstande og anrette bety- delige skader. Enkelte individer er undertiden nået frem til den sydlige del af De britiske Øer. På Zoologisk Museum i København står et eksemplar, der er fanget på Samsø. Efter etiketten at dømme er fundet ret gam- melt (17- eller 18-hundredtallet). Etiketteringen kan være forkert, men på den anden side, kan dyret godt være indvandret hertil via Vesteuropa. 3. underfamilie: Catantopinae. Mellemstore til store dyr. Panden er almindeligvis lodret stillet. Pronotum er sædvanligvis uden køle. Prosternum med en kegleformet tap mellem forhof- terne. De mesosternale lober er afrundede. Vinger kan variere meget i længden. Ephiphallus er broformet. Intet specielt stridulationsorgan. En meget omfattende og stærkt varieret gruppe, der findes udbredt over det meste af jorden. 1. Podisma Latreille, 1829. 1. P. pedestris (Linné). Grundfarven rødbrun. Vin- ger reducerede til små lapper, men undertiden optræ- der former med lange vinger. Hannens subgenitalplade 145 er lang og tilspidset. Middelstore dyr ($ 15—22 mm; 2 22—30 mm). I græs, hedekrat og enge i skove og bjergegne. Udbredelse: Ikke fundet i Danmark, men pletvis forekommende på Den skandinaviske Halvø fra nord til syd. Finland. Mellemeuropa ofte i bjergegne. Sovjet- unionen bortset fra de sydligste dele. Mongoliet. 4. underfamilie: Oedipodinae. Ret store til store dyr med mere eller mindre brun- plettede forvinger af kroppens farve og ofte med kraf- tigt farvede bagvinger. Hvis issegruber er tilstede, er de tre- eller femkantede. Pande og isse danner en ret vinkel i forhold til hinanden (i Nordeuropa er Meco- stethus den eneste undtagelse). Prosternum bærer ikke en nedadrettet tap mellem forhofterne. Huden er sæd- vanligvis ru og nubret. Hos de arter, hvor stridulations- organ er udviklet, sidder filen på mellemribben i for- vingernes medialfelt (vena intercalata), og skraber sid- der på baglårets inderside. Epiphallus er broformet. Udbredt over hele jorden og er især almindelig i varme og tørre klimater. I Europa er gruppen rigt repræsenteret i Middelhavsområdet og i Østeuropa. Oversigt over slægterne. 1. Pande og isse danner en spids vinkel i for- hold til hinanden.... 6. Mecostethus p. 155. Pande og isse danner en ret vinkel i forhold HEER I 0. as sm kie PR ROS Ds 2. 2. Pronotums midterkøl kun svagt antydet i ihtbkronen 221800 5. Sphingonotus p. 154. Pronotum med veludviklet midterkøl..... 3. Knud Th. Holst: Kakerlakker 10 146 3. Pronotums midterkøl kraftigt udviklet, op- adhvælvet og ikke gennembrudt af nogen trærlfute .5G..sx0ds I Aage 7 1. Psophus p. 146. Pronotums midterkøl gennembrudt af mindst én tværfare 2530. 2551. base Bun 4. 4. Pronotums midterkøl gennembrudt af én tværfing. sisl .ataullbys, 415 RS, TORE 5. Pronotums midterkøl gennembrudt af flere DE gt 13 JERNE NERE ERNE 4. Bryodema p. 151. 5. Baglårets øverste kant fint tandet og regel- mæsdiet buer is BR 2. Locusta p. 147. Baglårets øverste kant utandet og et stykke bag midten pludselig faldende 3. Oedipoda p. 150. 1. Psophus Fieber, 1853. Issegruberne mangler. Pronotums midterkøl opad- hvælvet og ikke gennembrudt af tværfurer. De tilstede- værende tværfurer ender i en fordybning midt på pro- notum nær midterkølen. Baglårets øverste kant lige og utandet. Vingerne veludviklede, og når hos hannen ud over bagkroppens spids, medens de hos hunnen er lidt kortere. P. stridulus (Linné), den trommende græshoppe. Farverne kan variere mellem sort, gråbrun, rød og gul- brun. Forvingerne med lysere pletter. Bagvingerne lyserøde med sorte til sortbrune spidser. Længde: 3 23—253 mm; 9 26—40 mm. Den er særdeles varmekrævende og findes hovedsa- geligt i hedeegne. Hannen flyver villigt, når den jages op, og under flugten fremkommer en karakteristisk, trommende lyd. 147 Udbredelse: I ældre dansk litteratur nævnes arten som forekommende i Danmark og især kendt fra Nordsjælland. Angivelserne må dog betragtes som tvivlsomme, og muligvis har den aldrig levet her, da der ikke eksisterer eksemplarer herfra. Med sin karakteristiske fremtoning vil den næppe kunne over- ses. I Sydsverige er arten pletvis forekommende (Skåne, Oland, Blekinge, Småland, Oster- og Våstergåtland, Bohuslån, Dalsland, Nårke, Séodermanland, Upland, Vårmland og Dalarne). I Skåne er den fundet flere gange i den nordøstlige del ved Kristiansstad (Vånga, Yngsj6&). Desuden kendes den fra Munka-Ljungby ved Ångelholm og Farstorp n.f. Eslåv. På Oland fin- des den på alvaren. Sydøstlige Norge. Finland. Fun- det flere steder på nordtyske heder omend spredt. Mel- lemeuropa. Frankrig, Sovjet bortset fra de nordligste og sydligste dele. Kaukasus. Mongoliet. Manchuriet. Korea. 2. Locusta Linné, 1758. (Pachytylus Fieber, 1853). Issegruberne trekantede, flade og noget utydelige. Pronotums midterkøl er mere eller mindre fremsprin- gende og gennembrudt af én tværfure. Vingerne vel- udviklede, og når ud over bagknæene. Bagvingerne er gennemsigtige, noget gullige og uden kraftige farver eller mørke bånd (spidsen noget røgfarvet). Baglårenes overkant lige og let tandet. Store dyr. 1. L. migratoria Linné, den almindelige vandregræs- hoppe. Den kan optræde i tre faser, hvoraf den ene er en overgangsfase (transiens), og de to andre er hoved- faserne (solitaria og gregaria). Hovedfaserne er så for- 10+ 148 skellige, at de tidligere blev anset for at repræsentere to arter. Oversigt over faserne. 1. Pronotums midterkøl fremspringende og op- adhvælvet. Pronotum er indsnævret fortil, og forranden løber ud i en spids la. phasis solitaria. Pronotums midterkøl lige eller lidt nedad- krummet. Pronotum er kun lidt indsnæv- ret fortil, og forranden er lige 1b. phasis gregaria. 1a. phasis solitaria (den solitære eller fastboende fase). Farverne kan variere, men sædvanligvis er grøn- ne og i nogen grad brune farver dominerende. Prono- tum er relativ lang, indsnævret fortil og prozonen er længere end metazonen. Set fra siden er midterkølen fremspringende og opadhvælvet, og pronotums for- og bagrand løber vinkelformet ud i nogle spidser. Issen er flad og uden eller kun med en svagt udviklet mid- terkøl. Forvingerne er lidt kortere end hos den gregære fase og med talrige små, brune pletter. Bagskinnebene- nes farver varierer. De to køn er meget forskellige i størrelsen ($ 29—37 mm; 29 35—51 mm). 1b. phasis gregaria (den gregære eller sværmende fase). Farverne kan variere, men de grå, gule og brune dominerer. Pronotum er relativ kort og fortil kun lidt indsnævret. Prozonen er kortere end metazonen. Set fra siden er midterkølen lige eller lidt nedadkrummet. Pronotums forrand er lige, og bagranden danner knapt så spids en vinkel som hos den solitære fase. Issen er opadhvælvet og bærer en midterkøl. Forvingerne er 149 lidt længere end hos den solitære fase og brunplettede. Bagskinnebenene er gule. Springbenene er knapt så kraftigt udviklede som hos den solitære fase. De to Køn er omtrent af samme størrelse ($% 35—50 mm; 9 42—55 mm). Fig. 45. Locusta migratoria's udbrudsarealer, og dens van- dringsveje mod Vesteuropa. (Efter Waloff). Det er den art blandt vandregræshopperne, der har den største udbredelse. Den findes i Afrika, Europa, Asien og det nordlige Australien. Mod nord når den omtrent til polarkredsen. I en stor del af dette område er dyret dog kun fundet som lejlighedsvis gæst både i den gregære og solitære fase. Den almindelige vandregræshoppe har udspaltet sig i flere racer, hvoraf kun én træffes i Nordeuropa: Locusta migratoria migratoria (den europæiske eller asiatiske vandregræshoppe). Den hører naturligt hjem- me i floddalene og deltaerne ved Det sorte Hav, Det kaspiske Hav og Aralsøen, hvor sværmdannelse kan 150 finde sted. Tidligere blev Europa hjemsøgt af græs- hoppesværme (fig. 45), men sværmdannelsen er nu under kontrol. Isolerede populationer af solitære van- dregræshopper findes rundt omkring i Europa, hvor klimaet er gunstigt, men de kan ikke danne sværme her. Undertiden fanges Locusta m. migratoria i de nordi- ske lande såvel i den solitære som gregære fase i enkelte eksemplarer. De menes at komme fra Donaudeltaet, der har den største population ved Sortehavet. 3. Oedipoda Latreille, 1829. Issegruberne er uregelmæssigt tre- eller femkantede. Pronotums midterkøl tydeligt delt af én tværfure. Vinger veludviklede, og når ud over bagknæene. Bag- vingerne for det meste kraftigt farvede i rødt, blåt eller gult og med et sort kantbånd. Baglårets øverste kant er utandet og er lidt bag midten kraftigt nedadbøjet. Oversigt over arterne. 1. Bagvingerne blå med sort kantbånd 1. caerulescens. Bagvingerne røde med sort kantbånd 2. germanica. 1. O. caerulescens (Linné), den blåvingede ørkengræs- hoppe. Bagvingerne blå med et sort kantbånd, der nær forranden er forlænget kileagtig mod vingernes basis. Midterkølen er noget højere i prozonen end i metazo- nen. Dyret kan variere betydeligt i farverne fra helt lys til sort afhængig af, hvilken jordbund den lever på. Den er således godt camoufleret og opdages sædvanlig- vis først, når den jages op og flyver bort kendelig på 151 sine kraftigt blåfarvede bagvinger. Arten opspaltes i flere underarter. Længde: g$ 15—21 mm; 2 22—28 mm. Den kan findes i meget tørre områder på mere eller mindre vegetationsløse steder ofte på stenet eller san- det jordbund (heder, klitter, stenbrud etc.). Udbredelse: Fundet ved Sønderborg i forrige århund- rede (3 ekspl.). I Sverige kendes den fra Halland på Såro& (2 ekspl.) fra forrige århundrede. I Holsten er den fundet syd for Neuminster (Segeberger Heide), flere steder omkr. Libeck, syd for Ratzeburg og Målln (eks.: Dargow, Grambek, Gåttin, Roseburg) og ved Elben vest for Lauenburg. Desuden er den fundet ved Billstedt i Hamburg. Mellemeuropa. Mellemste og syd- ligste Sovjet. Meget almindelig i Middelhavslandene og Forasien. Østlige Kina. 2. O. germanica (Latreille), den rødvingede tørke- græshoppe. Bagvingerne røde med et sort kantbånd, der nær forranden er forlænget kileagtigt mod vinger- nes basis. Midterkøl højere i prozonen end i metazonen. Farvevariation og camouflage som hos foregående art. Arten opspaltes i flere underarter. Længde: g 15—21 mm; 2 22—28 mm. Udbredelse: Kan findes sammen med den foregående art, men er knapt så almindelig og når ikke så langt mod nord. Nordgrænsen ligger i det mellemste Tysk- land. Ikke kendt fra Danmark. 4. Bryodema Fieber, 1853. Issegruberne store og noget utydeligt afgrænsede. Vinger veludviklede, og når ud over bagknæene. For- vingerne med en ufuldstændig mellemribbe i medial- 152 feltet. Bagvingernes analribber skiftevis kraftigt for- tykkede og normalt udviklede. Pronotums midterkøl svagt udviklet og gennembrudt af to tværfurer. Meta- zonen meget større end prozonen. Baglårets øverste kant utandet og lige. B. tuberculata (Fabricius), hedeskratten. (Fig. 46). Hovedet og pronotum er ru og nubret. Grundfarven er gråbrun til gullig med vekslende, kraftigt farvede partier. Undertiden kan nogle af de lysere partier være grønne. Bagvingernes inderste dele er kraftigt rødfar- vede (især tværribberne), og de er udadtil afgrænsede af et mørkt, brunfarvet parti. Bagvingespidserne er gennemsigtige med brune ribber. Baglårene er gulbrune og har foroven to mørke pletter. Bagskinnebenene er gule. Længde: 3 27—31 mm; 2 33—36 mm. Arten opdeles i en række underarter, hvor den i Europa forekommende hører til: tuberculata. Hedeskratten er fra gammel tid nævnt, som fore- kommende i Jyllands sandede egne (Fabricius). Den er fundet på hedeflader med lav plantevækst bestående af små lyngplanter, spæde gyvelbuske, melbærris, rev- ling, forskellige kurveblomster og græsser. Mellem og under disse planter fandtes bare pletter samt mos- og lavbevoksninger (Nørgaard 1942). Beskrivelsen stam- mer fra Tandrup Hede ved Urhøje, hvor græshoppen var meget almindelig på nogle få hundrede m?, Dens farver gør, at den er godt camoufleret i hedevegeta- tionen, hvori den »trykker« sig, men kommer man for tæt, flyver den op med en skrattende, metallisk lyd, medens de røde bagvinger samtidig syner. Den kan flyve lange strækninger (op til et halvt hundrede me- ter), men tilbagelægger sædvanligvis mindre afstande. 153 Flyvehøjden er almindeligvis 1—1,6 m, men den kan undertiden nå over fem meter til vejrs. Under flugten skifter aktiv flugt med svævning. Når vingerne bevæ- ges fremkommer den skrattende lyd ved, at bagvinger- ne slås nedad og måske sammen. Især synes den forre- mr US SKSSK CXå Fig. 46. Bryodema tuberculata &, x1,2. ste del af bagvingerne at have betydning for denne skratten. Under svævningen er bagvingerne mere eller mindre sammenslået. Det er almindeligvis hannen, der flyver, medens hunnen flyver sjældnere og kun kortere strækninger. Den skratter for det meste kun i begyndelsen af flugten og noget svagere end han- nen. Stridulationen består af stumme op- og nedadgående bevægelser af bagbenene, der undertiden ledsages af et sik, når de berører bagvingerne (mellemribbe mang- ler). 154 Udbredelse: Gennem årene er adskillige lokaliteter fundet, der viser at græshoppen har haft sin udbredelse i Jylland nord for en linie Varde-Kolding og til det sydlige Vendsyssel. Den har været i stærk tilbagegang med hedens opdyrkning, og måske findes den ikke mere i vor fauna. Den er fundet: Ved Varde Å (Abildhede 1949, Ansager 1911, Høllund), Henne ved Varde (1896), pletvis i Midtjylland (Silkeborg 1941, Herning, Torsted, Vind Sande 1871), syd for Skive (Hjelm Hede 1870), ved Viborg (1904), syd for Lemvig (Rom Hede 1904), Glyngøre på Salling (ca. 1908), Mors (1811), vestlige Himmerland (Tandrup Hede v. Urhøje 1941, Gatten Hede 1904, Ovtrup Hede 1938, Løgstør 1939), Nibe, østlige Himmerland (Lille Vildmose 1891, Als Odde v. Mariager Fjord 1916), nord for Limfjorden (Hammer Bakker 1899, Bejstrup 1912, ø.f. Tisted 1901) og endelig ved Ebeltoft (Skersø 1908). I det fore- gående er året for det seneste fund angivet. Fra Sverige kendes arten fra Olands alvar. Finland. Den er fundet i Slesvig (2 ekspl.) og flere gange ved Hamburg i det forrige århundrede. Det nærmeste sted den kendes i dag syd for Danmark er Luneburger Heide. Pletvis forekommende i Mellemeuropa. Hoved- udbredelsen ligger i Sovjet og tempereret Østasien. 5. Sphingonotus Fieber, 1852. Issegruberne trekantede og aflange. Vinger veludvik- lede og når ud over bagknæene. Pronotums forreste del kraftigt indsnøret og med tre tværfurer. Midter- kølen kun tilstede i metazonen og kun lidt fremstående. S. coerulans (Linné), den blåvingede steppegræs- hoppe. Bagvingerne blå ensfarvede og gennemsigtige. Den inderste del af baglåret med et lyst bånd. 155 Arten deles i en række underarter, hvor den nordiske synes at høre til: cyanopterus, der har en antydning af tværbånd på bagvingerne. Underarten angives at have følgende længder: $ 15—19 mm; 29 20—25 mm. Den kan findes på tørre steder i klitter, stepper etc., hvor vegetationen er spredt. Den anses for at være stepperelikt i Mellem- og Nordeuropa. Udbredelse: Ikke fundet i Danmark. I Sverige findes den på Oland og Gotland's alvar. Desuden er den fun- det i Bohuslån og på Goåteborgegnen. I Sydnorge er den fundet ved Oslofjorden i Østfold og ved Skagerraks kyst mellem Kragerø og Tvedestrand. Finland. I Hol- sten er den fundet ved Rothenhausen ved Trittau (1888) og ved Grambek syd for Målln (1946 og 1947). Desuden var den tidligere kendt fra Hamburg. Mellem- europa. Vestlige Sovjet. Middelhavslandene. 6. Mecostethus Fieber, 1852. (Stetheophyma Fischer, 1853). Issegruberne trekantede. Pronotum ikke indsnøret på midten. Pronotums overside bærer én midterkøl og to næsten lige sidekøle, der er bredere og mindre frem- trædende end midterkølen. Vinger når ud over bag- knæene. Mellemribben (vena intercalata) i meridian- feltet lige, klart fremtrædende og nærmere cubitus end media. Subgenitalpladen hos hannen kegleformet. Læggerørets klapper lange. De almindelige træk viser mod tGomphocerinae, men mellemribben er fremtrædende og bærer tappe- ne, der regnes for et væsentligt kendetegn for Oedi- podinae. M. grossus (Linné), sumpgræshoppen. (Fig. 47). Grundfarven er olivengrøn, der dog kan gå over i det 156 gullige eller brunlige. Pronotums sidekøle er sortbrune. Forvingernes ribbenet er mellem radius og cubitus sortbrunt, og kraftigst farvet ved basis. Forvingerne er langs forranden forsynet med en gul stribe. Bagvin- gerne er klare med et sortbrunt ribbenet på den forre- Fig. 47. Mecostethus grossus 2, x 2. ste del. Baglårenes undersider er røde, bagknæene er sorte, og bagskinnebenene er svovlgule med sorte torne. Længde: 3 12—14 mm; 9 22—39 mm. Ægkapslerne er 10—16 mm lange, og overfladen be- står af hærdnet sekret. Kapslen kan indeholde op til 40 æg, der er skråt stillet i forhold til kapslens længde- retning. Æggenes konturer er synlige gennem overfla- den. Æggene er 6,1—7 mm lange, rødbrune og med en sekskantet struktur (fig. 38). Sumpgræshoppen opholder sig på fugtige, græsbe- voksede steder i enge og ved søer og åbredder. Den er ikke fundet i tagrør og ikke i højmoser. Om sumpen er omgivet af skov eller åbent land synes ingen indfly- delse at have på dyrets forekomst. På varme dage fly- ver den villigt. Det er iagttaget, at hannen kan flyve 20—30 m. Stridulationen er af en ganske speciel karakter. Kaldesangen frembringes ved at endetornene på et af bagskinnebenene — sjældent dem begge — slår mod den fjerneste del (distale del) af forvingerne i hvilestillin- 157 gen. Herved fremkommer et lille skarpt »tik«, som sæd- vanligvis gentages i serier med to til tre »tik« pr. sek. Der er ingen forskel på, om det er højre eller venstre bagben, der bruges og græshoppen kan vilkårligt skifte mellem de to bagben under stridulationen. Dog bevæ- ges begge ben altid op og ned samtidig. En anden sang høres når hannen og hunnen mødes. Den er svag og lyder som et »yrr«. Ægkapslerne afsættes i jord eller græstuer. Udbredelse: Ret almindelig i Danmark omend spredt forekommende. Den er især fundet i Midtjylland omkr. Gudenåen og Skernåen. Flere steder i Sønderjylland. Nord for Assens. Tåsinge. Ved Guldborg på Lolland. Ulfshale. Flere steder i Nordsjælland. Ved Bramsnæs- vig. Nogle steder på Bornholm. Hele Skandinavien. Slesvig. Holsten. Sydengland og Syd- og Vestirland. Tempereret Europa og Åsien. 5. underfamilie: Gomphocerinae. Middelstore dyr. Farverne kan variere betydeligt. Forvingerne ofte ufarvede eller svagt farvede, gennem- sigtige og med et tydeligt markeret ribbenet. Bagvin- vingerne ufarvede og gennemsigtige. Issegruberne mangler eller er firkantede. Pande og isse danner en spids vinkel i forhold til hinanden. Prosternum bærer ikke en nedadrettet tap mellem forhofterne. Under- familiens bedste kendetegn er stridulationsorganet, hvor filen sidder på baglårets inderside, og skraberen er forvingernes radialribbe. Forvingernes medialfelt har ingen mellemribbe. Epiphallus er broformet. Udbredt over hele jorden bortset fra Madagascar og Australien. Det er denne gruppe blandt markgræshop- perne der dominerer i Europas temperede, fugtige egne. 158 Oversigt over slægterne. 1. Issegruber mangler (fig. 51) 1. Chrysochraon p. 159. fssegrudber Ulsted. ora IN DENDE SEE INN 2. od ? Fig. 48. Antenner af Chorthippus brunneus. 2. Antériner trådformede. (fig: 48) "1 aser dL Antenner kølleformede, set fra siden, især tydeligt hos harme BE 493 0 FEE 6. mad Fig. 49. Antenner af Myrmeleottix maculatus. 3. Forvingernes forreste rand lige (fig. 50 A) . Å. Forvingernes forreste rand ved basis med en mindre udvidelse (fig. 50 By. een od. 4. Læggerørets klapper hver forsynet med en tand (fig. 53). Sidekøle regelmæssigt ind- adbøjede (største bredde mellem dem er 159 1,25—1,5 gange større end smalleste sted) 2. Stenobothrus p. 160. Læggerørets klapper utandede. Sidekøle vin- kelformede indadbøjede (største bredde mellem dem er 2—3 gange større end det smalleste sted)........ 3. Omocestus p. 162. ERE" Saa Es Fig. 50. Forvinger af markgræshopper. 5. Forvingernes cubitus 1 og 2 sammenvokset og medialfeltet meget kraftigt udvidet hos kaninen (fig. 58) .:... 4. Stauroderus p. 168. Forvingernes cubitus 1 og 2 adskilte (hos CR. apricarius dog sammenvoksede bortset fra det første stykke efter udspringet), og medialfeltet noget eller slet ikke udvidet 5, Ghorthippus. p, 169. 6. Forvingernes forreste rand lige (fig. 50 A) 6. Myrmeleotettix p. 187. Forvingernes forreste rand nær basis med en mindre udvidelse (fig. 50 B) 7. Gomphocerippus p. 188. 1. Chrysochraon Fischer, 1853. Issegruber mangler. Antennerne trådformede. Pro- notums sidekøle svagt udviklede og næsten lige. Han- 160 nens forvinger brede, afrundede og når omtrent til bagkropsspidsen, medens hunnens er kortere og lancet- formede. Bagvingerne kraftigt reducerede hos begge køn. Læggerørets klapper korte og utandede. Hannens subgenitalplade spids og kegleformet. 0.5cm Fig. 51. Hoved af Chrysochraon dispar. C. dispar (Germar). (Fig. 51). Lysegrøn, gul eller brun. Længde: g 16—19 mm; 9 23—26 mm. Arten opdeles i to underarter, hvor den i Europa forekommende hører til dispar. På fugtige steder i krat og skovlysninger, men kan også findes på mere åbne steder med hedeagtig vege- tation. Udbredelse: Ikke fundet i Danmark. Fra Sverige kendes den fra Gotland, Oland og Våstmanland og enten fra Nårke eller Uppland. Finland. I Holsten ved stranden n. f. Lubeck og ved Genin s. f. Lubeck. Mel- lemeuropa. Frankrig. Sovjet. 2. Stenobothrus Fischer, 1853. Issegruberne smalle og rektangulære. Antennerne trådformede. Pronotums sidekøle svagt, vinkelformet indadbøjede (den største bredde mellem dem er 1,25— 161 1,5 gange større end det smalleste sted). Forvingernes forreste rand lige uden nogen udvidelse ved basis. Gruppens vigtigste kendetegn er, at læggerørets klap- per hver bærer en tand. RÆV sæ En g, ai mær NER Er Mi A IEEE NEAL IEEE 4/17, ET HIS; KL UI FEREE SE, Cut + Cu» med Fig. 52. Forvinge af Stenobothrus lineatus &, x6. 1. S. lineatus (Panzer). (Fig. 52, 53 og 54). Farverne kan variere betydeligt fra grøn, gul, brun til rød. For- vingerne er brede og når kun lidt længere ud end bagkroppens spids. Forvingernes medialfelt (med) er N 0.25 cm / Fig. 53. Læggerørets klapper af Stenobothrus lineatus. kraftigt udvidet, og cubitus-1 og cubitus-2 er sammen- voksede. Længde: $ 16—18 mm; 9 21—24 mm. På tørre steder f. eks. i skovlysninger og på heder. Udbredelse: Ikke fundet i Danmark, Norge og Sve- rige. I Holsten er den fundet ved Neumiinster (Sege- Knud Th. Holst: Kakerlakker 14 162 berger Heide). Desuden er den meget almindelig i et bælte fra Ratzeburg, over Målln til Lauenburg og videre vestpå til Hamburg. Sydengland. Frankrig. Mellemeuropa. Sovjet. Mongoliet. 0.5 cm Fig. 54. Pronotum set fra oven af Stenobothrus lineatus. 2. S. stigmaticus (Rambur). Farverne kan variere mellem grønt og brunt. Forvingerne er smalle og når hos hannen omtrent til bagkroppens spids eller lidt længere, medens de er kortere hos hunnen. Forvinger- nes cubitus-1 og cubitus-2 er adskilte. En lille art. Længde: 3 11—15 mm; 9% 15—20 mm. På mere tørre og varmere steder end den foregå- ende art. Den kan f. eks. findes på sandet jord, i lys- ninger, i plantager og på heder. Udbredelse: Ikke fundet i Danmark, Sverige og Norge. I Holsten kendes græshoppen fra flere steder ved Målln syd for Lubeck. På de britiske Øer er den kun fundet på øen Man. Udbredt i Europa og Sovjet, bortset fra de nordligste egne. 3. Omocestus Bolivar, 1878. Issegruberne smalle og rektangulære. Antenner tråd- formede. Forvingernes forreste rand lige, uden nogen udvidelse ved basis. Forvingernes medialfelt er ikke udvidet. Pronotums sidekøle mere eller mindre vinkel- 163 formet indadbøjet (den største bredde mellem dem er 2—3 gange større end det smalleste sted). Læggerørets klapper utandede. Issens forreste del kan have en længdekøl (fig. 55 A) hos nogle arter. Den kan under- 1cm Fig. 55. Hoved og pronotum af A: Omocestus viridulus og B: O. haemorrhoidalis. tiden være svær at se, hvis hovedets forreste del er slidt. Dette kan afgøres ved at iagttage om issegru- bernes kanter er nedslidte. Længdekølen kan altid føles med en fin præparernål, og ses ved kraftigt sidelys eller ved stor forstørrelse i et mikroskop. Oversigt over arterne. 1. Pronotums sidekøle er rundagtigt indadbø- jede i prozonen, og issen er forsynet med en længdefure (fig. 55 A). Læggerørets klap- per lange som subgenitalpladen (fig. 56 A). Bagkropsspidsen aldrig rød. Palperne ens- ledes ss ean ks buk 1. viridulus p. 164. 11+ 164 2. Pronotums sidekøle er rundagtig indadbø- jet i prozonen, og issen er ikke forsynet med en længdefure. Læggerørets klapper korte (fig. 56 B). Bagkropsspidsen hos hannen rød både foroven og forneden. Palpernes sidste led mere eller mindre BURE 2 ANNE ONS GAR 2. ventralis p. 166. F————————————— 0.5 cm Fig. 56. Læggerørets klapper af A: Omocestus viridulus og B: O. haemorrhoidalis. 3. Pronotums sidekøle er vinkelformet indad- bøjede i prozonen, og issen er ikke forsynet med en længdefure (fig. 55 B). Lægge- rørets klapper korte (fig. 56 B). Bagkrops- " spidsen hos hannen rød foroven. Palperne ensfarvede 2272) 3. atm orrhoidalis p, 167. 1. O. viridulus (Linné). (Fig. 57, fig. 55 A, fig. 56 A og fig. 39 A). Den er almindeligvis olivengrøn med brune til gule sider. Dog forekommer også helt grøn- ne, brune eller gule dyr. Øjnene små. Pronotums side- køle rundagtigt indadbøjede i prozonen. Issen med 165 længdefure. Læggerørets klapper lange som subgeni- talpladen. Pandelistens nederste del forsynet med en fure. Forvingerne når ud over bagknæene eller til bag- knæene. Bagvingerne røgagtigt farvede. Antal tappe i filen: $ 100—140; 2 90—135. Længde: g 13—15 mm; 9% 20—24 mm. Ægkapslerne er 7—12,5 mm lange og overfladen be- står af et hærdnet sekret. Kapslen kan indeholde op til 10 æg, der er skråtstillede i forhold til kapslens længde- TERESE ARTER = ØD DILD SALE SER KIRSHELER KER SE > er: BDS= RSS ErS re 8? Sd mat VA FSR CSR FE EGER Fig. 57. Forvinge af Omocestus viridulus $, x7. retning. Æggene er 4—4,6 mm lange, snavset hvidlig- brune med en fin struktur (fig. 38). Lynggræshoppen findes hovedsagelig på noget fug- tige steder, men kan dog også findes på mere tørre lokaliteter. Den findes ofte i selskab med Metrioptera brachyptera. Den kan findes i lysninger i skove og i plantager (eks. Nord- og Vestjylland), i enge, i grøfte- kanter, hvor den kan være meget almindelig og på fugtige heder. Hannen flyver livligt på varme dage og er meget aktiv, medens hunnen holder sig mere i ro. Stridulationen minder om en tikken: siksiksik..., og hver strofe varer 10—12 sekunder, undertiden læn- gere (op til et minut). Begyndelsen af strofen er svag, hvorefter den stiger i løbet af nogle sekunder til fuld styrke. Afslutningen er brat. Efter endt strofe kan den flyve eller springe til et nyt sted, hvor strofen gentages. Den har en meget tidlig udvikling. De første nymfer 166 kan fremkomme i maj, hvis foråret er varmt. Ofte dør den allerede i løbet af september. Ægkapslerne afsættes ved basis af græstuer og over- vintrer. Udbredelse: Lynggræshoppen kan findes overalt i landet. Den er særlig almindelig på Bornholm, i Nord- sjælland og overalt i Jylland, medens den er mindre almindelig i Sydsjælland, på de sydlige øer og Fyn. På Den skandinaviske Halvø når den mod nord til Lapland. Tempereret Europa og Asien. 2. O. ventralis (Zetterstedt) (rufipes (Zetterstedt)). Farverne er omtrent som hos den foregående art, dog er mørke former mere almindelige. Øjnene store. Pro- notums sidekøle rundagtigt indadbøjede i prozonen. Issen uden længdefure. Læggerørets klapper kortere end subgenitalpladen. Palpernes sidste led enten helt hvide eller hvide med mørke ringe. Den øvrige del af palpen mørk. Forvingerne når ud over bagknæene eller til bagknæene. Bagvingerne røgagtigt farvede. Antal tappe i filen: $ 90—130; 2 90—120. Længde: g 12—17 mm; 9 18—20 mm. Den foretrækker tørre lokaliteter, men kan også findes på fugtige. Stridulationen minder meget om den foregående arts (O. viridulus), men den er svagere og strofen er knapt så lang (5—6 sekunder). Det er tilsyneladende en tidlig art, men lidt senere end O. viridulus. Æsgkapslerne lægges i jorden. Udbredelse: Den er endnu ikke med sikkerhed kon- stateret i Danmark. Fra Skåne kendes dyret fra flere lokaliteter, desuden er den pletvis forekommende over hele Sydsverige. Sydlige Norge. I Slesvig og Holsten 167 er den ikke fundet. Pletvis forekommende i Mellem- europa. Sydlige England og Wales. Frankrig. Middel- havslandene. Sovjet. 3. O. haemorrhoidalis (Charpentier). (Fig. 55 B og fig. 56 B). Den er almindeligvis olivengrøn på rygsiden og har gule til brune sider. Helt grønne og helt gul- brune former forekommer dog også. I Sverige er den hovedsagelig mørkegrå. I forvingernes forreste del er ribbenettet brunt med enkelte brune pletter, medens ribberne i den bageste del er grønne (hos grønne dyr) eller brune (hos brune dyr). Forvingerne når ikke ud over bagknæene. Bagvingerne er klare. Øjnene store. Pronotums sidekøle er vinkelformet indadbøjede i pro- zonen. Issen uden længdefure. Læggerørets klapper er kortere end subgenitalpladen. Bagkropsspidsen er hos hannen rød foroven. Antal tappe i filen: $% 120—165; 9% 100—150. Længde: 3 11—13 mm; % 16—19 mm. (Mindre end de to foregående arter). Arten opdeles i to underarter, hvor den i Europa forekommende hører til: haemorrhoidalis. Den lever på heder og tørre græsarealer. I Danmark og Nordtyskland findes den på solrige, sandede steder, og i Sverige på varmeabsorberende kalkklipper. Stridulationen minder ikke om de to foregående ar- ters. Den minder noget om Chorthippus biguttulus's sang, men mangler dennes metalliske, skingrende bi- klang. En strofe varer henved 3 sekunder. Udbredelse: Almindelig flere steder på Mols: Strand- kær (Molslaboratoriet) neden for byen på skrænterne til det marine forland og i bakkerne nord for byen, ved Toggerbo og ved Viderup. Endelig er græshoppen fundet på Ellemands Bjerg på Helgenæs og på Læsø. 168 I Sverige er den fundet flere steder på Olands alvar og ligeledes flere steder på Gotland og Fårån. I Skåne er den fundet ved Bosjokloster. Desuden kendes den fra Våstergåtland på Kinekullens taffelbjerg, hvor den er sjælden. I Holsten er den fundet flere steder ved og syd for Lubeck og i egnen omkring Neumiinster. STUNT are TET TT mus KØR. amt OS BEN RER EAN SEN MUS essre: SLIT ILTTEE ESS Is HEE Cu +CUz Fig. 58. Forvinge af Stauroderus scalaris &, x4. Spredt forekommende i Mellemeuropa. Frankrig, Spa- nien. Portugal. Italien. Balkan. Hovedudbredelsen lig- ger mod øst i Sovjetunionen. De nordiske forekomster må betragtes som relikter fra borealtid. 4. Stauroderus Bolivar, 1897. Issegruberne smalle og rektangulære. Antennerne trådformede. Forvingernes forreste rand har en mindre udvidelse ved basis, og cubitus-1 og cubitus-2 er sam- voksede. Forvingernes medial- og costalfelter hos han- nen er meget kraftigt udvidede og med regelmæssige, parallelle tværribber. Disse brede felter gør, at for- vingerne bliver brede. Pronotums sidekøle lidt vinkel- formet indadbøjede. Læggerørets klapper utandede. St. scalaris (Fischer-Waldheim) (morio (Charpenti- er)). (Fig. 58). Farverne kan variere fra brunt til rød- 169 gult. Bagskinnebenene er røde til rødgule, og forvin- gerne er brune med kraftigt farvede brune spidser. Længde: 3 18—22 mm; 2 23—29 mm. Arten opdeles i to underarter, hvor den i Europa forekommende er scalaris. På enge og heder. Findes ofte i bjergegne. Udbredelse: Ikke fundet i Danmark. I Sverige ken- des græshoppen fra Øland. Pletvis forekommende i Tyskland, Polen og Frankrig. Almindelig i Alperne. Sovjet. 5. Chorthippus Fieber, 1852. Issegruberne smalle og rektangulære. Antennerne trådformede. Forvingernes forreste rand med en min- dre udvidelse ved basis (den kan dog være svagt ud- viklet eller undertiden mangle hos Ch. apricarius 2 og Ch. albomarginatus 3). Cubitus-1 og cubitus-2 er aldrig sammenvoksede bortset fra Ch. apricarius, hvor de dog er adskilte til et stykke efter deres udspring. Medial- felt er ikke kraftigt udvidet (noget udvidet hos Ch. apricarius). Costalfeltet er hos hannen udvidet og sky- der sig fremefter og fortrænger præcostalfeltet, der derved bliver kort. Hos hunnen er forvingernes costal- felt normalt knapt så udvidet, og præcostalfeltet er langt og forlænget mod vingespidsen. Læggerørets klapper er utandede. Formen på pronotums sidekøle har ført til, at Cho- pard har delt slægten i to underslægter: Glyptobo- thrus, hvor sidekølene er vinkelformet indadbøjede i prozonen og stærkt divergerende i metazonen, og Chor- thippus, hvor sidekølene er lige eller lidt indadkrum- mede. Underslægtens navne er anført i parentes. Nogle af arterne kan være vanskelige at kende fra "hinanden. Dette gælder især arterne Ch. brunneus, Ch. 170 biguttulus og Ch. mollis, hvor hannerne kan være van- skelige at bestemme og hunnerne næsten umulige, hvis ikke tapantallet i filen kendes. Arterne Ch. longicornis og Ch. montanus kan også være svære at adskille. At det drejer sig om forskellige arter fremgår bl. a. tyde- ligt af dyrenes sang. En rigt repræsenteret gruppe i Europa. Oversigt over arterne. 1. Sidekølene vinkelformet indadbøjede (fig. 59 A og B). (Underslægten: Glyptobothrus Chopard) 2. Sidekølene lige eller indadkrummede (fig. 59 C). (Underslægten: Chorthippus Fieber).. 6. 2. Prozonen kortere end metazonen (fig. 59 A). Tympanalorganet ”/, tildækket (fig. 35C) 3. Prozonen få mm længere end metazonen (fig. 59 B). Tympanalorganet ”/, tildækket (fig. SBS) zoo mom. JsgoæekiE 0 elle 57 3. Forvingerne hos hannen brede ved, at costal- feltet er kraftigt udvidet, og subcostal- feltet er noget udvidet (fig. 64). Hannen med 80—130 tappe i filen. Hunnen med 75—120 tappe i filen.... 3. biguttulus p. 176. Forvingerne ikke bredre end sædvanlig ... 4. 4. Forvingerne hos hannen er ved spidsen %/, så bred som på det bredeste sted (fig. 60). Forvingerne er hos hannen 13—15 mm og hos hunnen 19—21 mm. Hannen med 45— 90 tappe i filen. Hunnen med 50—90 tappe been JL Mu hikormete 1. brunneus p. 172. 171 Forvingerne er ved spidsen ”/, så bred som på det bredeste sted (fig. 63). Forvingerne er hos hannen 10—13 mm og hos hunnen 13—15 mm. Hannen med 100—135 tappe i filen. Hunnen med 85—120 tappe i filen 2. mollis p. 174. Å B C 5 = Fig. 59. Pronotum set fra oven af A: Ch. brunneus, B: Ch. apricarius og C: Ch. longicornis. Alle hanner. 5. Forvingerne cubitus-1 og cubitus-2 adskilte. Medialfeltet ikke udvidet (fig. 65) 4. vagans p. 178. Forvingernes cubitus-1 og cubitus-2 sam- menvoksede bortset fra det første stykke efter udspringet. Medialfeltet udvidet nå PETE DESSERTER SER Svipriearmkdsp. 179. 6: Begge par vinger veludviklede ........... z. Bagvingerne hos begge køn tydeligt kortere end forvingerne. Forvingerne når hos han- nen bagkropsspidsen eller er kortere, og de er hos hunnen lappeformede ........ 8. 7. Sidekølene næsten lige og kun svagt udad- bøjede bagtil. Radius er S-formet opad- bøjet og media krummer nedefter, hvor- ved radialfeltet nær vingespidsen bliver bredt (18:67) 4 16 albomarginatus p. 181; Sidekølene kun lidt inadbøjede. Radius er 172 ikke S-formet opadbøjet (fig. 68) ”wdorsatusip. 183 8. Pronotums tværfure ligge få mm bag mid- ten (fig. 59 C) Bagvingerne når omtrent til midten af forvingerne. Læggerørets klapperskorte. 25.375 8. longicornis p. 184. cosS ETEEEJE ØS DLE an nn: Er =— D EET TERE Fr == SES FS EEN One "set REE Fig. 60. Forvinge af Chorthippus brunneus F, x8. Pronotums tværfure ligge i midten. Bagvin- gerne når omtrent til den sidste fjerdedel af forvingerne. Læggerørets klapper lange 2;møntanus-p. 186. 1. Ch. (Glyptobothrus) brunneus (Thunberg) (Bicolor (Charpentier)), den almindelige markgræshoppe. (Fig. 60, 61, 62 og 39 B). Farverne kan variere betydeligt: grøn, gul, brun, rød, grå og sort. Dyrene kan være helt ensfarvede eller mere eller mindre brogede. Sidekølene er vinkelformet indadbøjede. Pronotums tværfure ligger lidt foran midten, således at prozonen bliver kortere end metazonen. Forvingerne er smalle og deres længde kan variere noget, men de når sædvanligvis ud over bagknæene. Costalfeltet (cos) hos hannen er mere eller mindre fremspringende og kan i nogle tilfælde minde om Ch. biguttulus” costalfelt. Sædvanligvis er costa 173 lige, hvor den møder subcosta efter præcostalfeltet, men undertiden danner den et mindre knæk. Hannens forvinger er ved spidsen Z/, så bred som det bredeste sted. Tympanalorganet er ”/, tildækket (fig. 35 C). Bagkroppens spids er hos hannen ofte rød. Antal tappe i filen: $ 45—90; 2 50—70. Længde: g 13—17 mm; 2 19—24 mm. Forvingernes længde: 3 13—15 mm; 2 19—21 mm. Bl gær BER ze SETT TE SES = se DN Dogg, NE STN EST TSED Fig. 61. Forvinge af Chorthippus brunneus 9, x7. Æsgkapslerne er 11,5—16 mm lange, cylinderformede eller langstrakte med lige eller krumme sider og opad forsynet med et rundt låg. Kapslens overflade består af hærdnet sekret og jord. Kapslen kan indeholde op til 14 æg, der er skråtstillede i forhold til kapslens længderetning. Æggene er 3,9—4,5 mm lange og har glat overflade (fig. 38). Arten opdeles i en række underarter, hvoraf den der findes i Europa almindeligvis tilhører: brunneus, me- dens den der findes i Sydfinland, er angivet at tilhøre: brevis. Den almindelige markgræshoppe kan findes på man- ge forskellige biotoper bortset fra de helt tørre og meget fugtige. Kan findes i grøftekanter, på grå klitter, un- dertiden også mellem marehalm og hjælme, overbevok- sede klinter og skrænter, stendiger, skovbryn, lysnin- ger i skove, fugtige heder og i enge, hvor græsset ikke 174 er for saftigt og frodigt. På varme dage er den meget aktiv. Hannen flyver livligere end hunnen, og den kan under flugten ændre retning. Stridulationen består af en række korte chirps, der hver varer lidt mindre end et halvt sekund, og som Fig. 62. Chorthippus brunneus 9, x3. kan gentages med 1—2 sekunders mellemrum. Hele strofen består af 6—12 chirps, der kan gentages med vekslende rytme. Ægkapslerne lægges i jorden lige under overfladen. Æggene klækkes i maj-juni (almindeligvis juni). Den voksne fremkommer i juli-august, og den kan leve til ind i oktober. Udbredelse: Den almindeligste markgræshoppe i Nordeuropa. Europa. Nordafrika og tempereret og subtropisk Asien. 2. Ch. (Glyptobothrus) mollis (Charpentier). (Fig. 63 og 39 C). Farverne kan variere omtrent som hos Ch. brunneus. Sidekølene er vinkelformet indadbøjede. Pro- notums tværfure ligger lidt foran midten, således at 175 prozonen bliver kortere end metazonen. Forvingerne når sædvanligvis lidt ud over bagknæene. Forvingerne er smalle og hos hannen er vingespidsen halvt så bred som det bredeste sted. Tympanalorganet er ”/, tildæk- ket. Bagkroppens spids er ofte rødfarvet (nordiske eksemplarer). Antal tappe i filen: $ 100—135; 2 85—125. Længde: gg 12,53—14 mm; 9 17—18 mm. Forvingernes længde: 3 10—13 mm; 2 13—15 mm. Eg i STAT mm RR RG = rr c al Sell LF FFLTTT | anna, BE UT D [DI SE ES BO. LULU rn KEE Fig. 63. Forvinge af Chorthippus mollis $, x7. Arten opdeles i to underarter, hvor den der findes i Europa tilhører: mollis. Den findes på såvel noget tørre som fugtige steder. I Nordeuropa især på tørre steder, f. eks. bakkeskrå- ninger. Indlandsklitter, heder, ved strande, moser og skovbryn. I sin biologi minder arten om Ch. brunneus. Stridulationen består af en række korte chirps, der næsten flyder sammen og kommer med en hyppighed på 3—5 chirps pr. sek. Hele strofen består af 40—60 enkeltlyde, og den varer almindeligvis 15—25 sek. De første chirps i strofen er svage, men de stiger hurtigt til fuld styrke, der lyder som en zitren, der henimod slutningen går over i en kraftig snærrende lyd, der er strofens højdepunkt. Strofen afsluttes med 2—4 svage chirps. Udbredelse: I Danmark er den hidtil kun fundet i 176 Sønderjylland ved Ribe og ved Søgård nær Kliplev syd for Åbenrå. I Skåne er arten ikke med sikkerhed konstateret. I Slesvig er den fundet i den vestlige del nogle få kilo- meter syd for grænsen ved Suderluigum og syd for Leck ved Enge. I Holsten flere steder i Hamburg og Lubeck's omegn, desuden i et skovbryn i den sydlige del af Forst Neumiinster og ved Goåttin s.f. Målln. Tyskland, Frankrig, Italien, Balkan og rimeligvis flere andre lande i Europa. Sovjetunionen. 3. Ch. (Glyptobothrus) biguttulus (Linné). (Fig. 64 og 39 D). Farverne varierer omtrent som hos Ch. brunne- us. Sidekølene er vinkelformet indadbøjede. Pronotums tværfure ligger lidt foran midten, således at prozonen bliver kortere end metazonen. Forvingerne når sæd- vanligvis lidt ud over bagknæene. Forvingernes costal- og subcostalfelt (cos og sub) er hos hannen kraftigt ud- videt, hvorved vingen bliver bred. Costa danner sæd- vanligvis et knæk, hvor den møder subcosta efter præ- costalfeltet. Hannens forvinger er ved spidsen halvt så brede som det bredeste sted. Tympanalorganet er 2/, tildækket. Bagkroppens spids er hos hannen ofte rød. Antal tappe i filen: $% 80—130; 9 75—120. Længde: 3 13—15 mm; 2 17—22 mm. Arten opdeles i flere underarter, hvor den der findes i Europa tilhører: biguttulus. Den findes på let tørre ofte sandede og soleksponere- de steder med en bevoksning af f. eks. harekløver, gul snerre, bakkenellike og hvene. Eksempelvis kan den findes på fynske stendiger, stejle skrænter ved vej- gennemskæringer og i skovlysninger. I sin biologi min- der dyret om Ch. brunneus. 177 Stridulationen består af motiver, der kan gentages med lange eller korte pauser. Hvert motiv består af 3—6 strofer, hvor det almindeligste er tre strofer, som det er afbildet i lyddiagrammet. Den første strofe er den længste (ca. 2 sek.), knap 1 sekund efter følger den næste, der er lidt kortere (ca. 1,5 sek.) og omtrent 2 sub SEJ ) ERE RD ice SS ERE — SEES LESS SEES e RE ar, = , === > =2Z == SEE DEERE SEES Fig. 64. Forvinge af Chorthippus biguttulus &, x7. sekunder herefter følger den sidste strofe, der er af samme varighed som den foregående (ca. 1,5 sek.). De første chirps i stroferne er svage, medens de senere er kraftige og har en karakteristisk, metallisk klang. Chirpene gentages med en rytme på ca. 20 chirps pr. sek., der nok kan erkendes, men er svære at få tal på. Costalfeltets størrelse i forvingerne hos hannen har sikkert betydning for klangkarakteren. Udbredelse: I Danmark forekommer den pletvis over hele landet bortset fra Vendsyssel og de vestlige Lim- fjordsegne, hvor den ikke er konstateret. Fra Bornholm kendes den kun fra Dueodde. Den synes at være særlig almindelig på Djursland og Århusegnen. I Sverige når arten mod nord til Dalarna. Desuden er den konstateret i Ångermanland, men ikke på Got- land. I Norge er den konstateret i den sydlige og østlige del, og muligvis findes den også nordligere. Slesvig og Holsten. "Udbredt over hele Mellemeuropa, hvor den flere ste- Knud Th. Holst: Kakerlakker 12 178 der er mere almindelig end Ch. brunneus. Sydeuropa. Nordafrika. Sovjet helt til Stillehavet. 4. Ch. (Glyptobothrus) vagans (Eversman). (Fig. 65). Farverne kan variere i gult, brunt eller gråt. Sidekø- lene er vinkelformet indadbøjede. Pronotums tvær- ERE SS FSSVENRRRE SVARES ESS SEE ESSS SIS YRSA HEN SSR SER DG Cul Cu2 Fig. 65. Forvinge af Chorthippus vagans g, x7. fure ligge lidt bag midten, således at prozonen bliver længere end metazonen. Forvingerne når hos hannen lidt ud over bagkroppens spids, men uden at nå bag- knæene, medens de hos hunnen er lidt kortere. For- vingernes costalfelt er hos hannen kun lidt fremsprin- gende, og cubitus-1 og cubitus-2 er vidt adskilte. Tym- panalorganet er "/, tildækket, således at trommehinden tydeligt kan ses. Antal tappe i filen: $ 120—180; 2 120—160. Længde: gå 12—16 mm; 2 16—22 mm. Den findes på sandede jorde i grå og hvide klitter, på heder og i lysninger i plantager. Den kan findes på nøgen sandjord, men er mere almindelig i lyng og tørkepræget græsvegetation. Den findes ofte sammen med Myrmeleotettix maculatus (køllegræshoppen). I sin udvikling minder den om de øvrige Chorthippus- arter. Stridulationen består af en lang række korte chirps (3—8 pr. sek.), der lyder som en kradsen. Strofen varer 179 fra 3—10 sekunder og gentages med vekslende rytme. Sangen minder noget om Ch. longicornis (enggræshop- pen), men hver strofe varer længere og er mere ens- artet fra starten. Udbredelse: I Danmark fundet almindeligt om- kring Skagen i klitplantagerne (Skagen, Bunken, Ål- bæk), og på hederne og i klitterne (Råbjerg Mile, Grenen). Den er ikke fundet i Norge, Sverige og i Slesvig og Holsten. I Mellemeuropa spredt forekommende (bl. a. Harzen). På De britiske Øer er den fundet på heder i Dorset og South Hampshire. Sydeuropa. Lilleasien. Vestlige del af Sovjet. 5. Ch. (Glyptobothrus) apricarius (Linné). (Fig. 66, 39 E og 35 B). Sædvanligvis gul til brunfarvet med mere eller mindre udbredte mørkere partier. Sidekølene er vinkelformet indadbøjede. Pronotums tværfure lig- ger lidt bag midten, således at prozonen bliver længere end metazonen. Forvingerne når hos hunnen sjældent ud over bagkroppens spids, medens de hos hannen når til bagknæene. Den lille udvidelse ved basis af for- vingerne er knapt så veludviklet som hos de øvrige Chorthippus-arter, hvor den især hos hunnen er svagt udviklet eller undertiden mangler. Forvingernes cubi- tus-1 og cubitus-2 er sammenvokset bortset fra det første stykke efter udspringet. Forvingernes medial- felt og costalfelt er udvidet, hvorved vingerne bliver brede. Især hos hannen er disse felter veludviklede, og de bærer regelmæssige og parallelle tværribber, medens de hos hunnen er knapt så kraftig udvidet og har et uregelmæssigt ribbenet. Tympanalorganet er 1/, tildækket, således at trommehinden tydeligt kan ses. 12» 180 Antal tappe i filen: $ 130—200; 2 135—175. Længde: g 14—16 mm; 2 18—22 mm. Denne art adskiller sig i sin bygning i flere henseender fra de øvrige arter indenfor Chorthippus. Arten opdeles i flere underarter, hvor den der findes i Europa tilhører: apricarius. [DDIS 17 TED Cu; +Cuz Fig. 66. Forvinge af Chorthippus apricarius Z, x7. Den kan være meget almindelig i grøftekanter og på steder med vedvarende græs, og et lidt tørkeagtigt præg. Taget på sandede jorde (Djursland, Fyn), men også på lerede jorde (Lolland). I sin udvikling minder den om de øvrige Chorthippus-arter. Stridulationen indledes med nogle næsten uhørlige chirps. At dyret er begyndt stridulationen ses bedst på, at bagbenene bevæges op og ned. Efter nogle sekunders forløb begynder den egentlige stridulation, der i løbet af ca. 5 sek. stiger til fuld styrke. Denne del af strofen kan vare op til 45 sek., og lyder som et siD-siD-siD-. Disse chirps gentages med en rytme på 3—5 pr. sek., og er meget særprægede, således at arten er nem at ken- de på lyden. Udbredelse: I Danmark fundet meget almindeligt i et bælte fra det sydligste Sjælland over Bogø, Falster, Langeland, Tåsinge og til Sydfyn (syd for linien Ny- borg-Odense-Bogense). Desuden fanget ved Åbenrå, 181 Skanderborg, nord for Århus, Mols og ved Grenå. Ikke fundet på Bornholm. I Sverige kendes den fra: Skåne, Halland, Blekinge, Småland, Ostergåtland og Oland. Ikke fundet i Norge og Finland. I Slesvig kendes den fra egnen omkring Eckernførde og Rendsburg. I Holsten almindelig flere steder nord og vest for Lubeck (Neuminster, Segeberg, Neustadt, Oldenburg). Hamburgegnen. Mellemeuropa. Sjælden i Frankrig. Mangler i Italien. Balkan. Lille- asien. Sovjet. Nordkina. 6. Ch. (Chorthippus) albomarginatus (De Geer) (ele- gans (Charpentier)). (Fig. 67 og 39 F). Dyrene kan være helt ensfarvede eller mere eller mindre brogede med gult, brunt eller grønt. Sidekølene er næsten lige og kun meget svagt udadbøjede bagtil. Forvingerne når hos begge køn lidt ud over bagkroppens spids. Den mindre udvidelse.ved basis af forvingerne er knapt så veludviklet, som hos de øvrige Chorthippus-arter, og er især hos hannen svagt udviklet eller mangler. Forvingernes radius og media løber efter udspringet tæt sammen indtil midten af vingen, hvorefter radius bøjer S-formet fremefter og media krummer bagud, således at radialfeltet bliver bredt og med regelmæs- sige, parallelle, tværribber. Udvidelsen af radialfeltet er mest fremtrædende hos hannen. Forvingernes costal- felt er hos hannen ikke meget fremtrædende. Tympanal- organet "/, tildækket, således at trommehinden tyde- ligt kan ses. Læggerørets klapper med krumme spidser. Antal tappe i filen: $ 2 100—130. Længde: g 12—16 mm; 2? 17-20 mm. Æsgkapslerne er 7,5—12 mm lange, uregelmæssige af form og uden låg. Kapslens overflade består af hærdnet sekret. Kapslen kan indeholde op til 10 æg, der er 182 skråtstillede i forhold til kapslens længderetning. Æg- gene er 3,8—4,5 mm lange med glat overflade (fig. 38). Arten opdeles i flere underarter, hvor den der findes i Europa tilhører: albomarginatus. Den findes almindeligt ved vore kyster og opholder sig sædvanligvis i de grå klitter, selvom den kan træffes Fig. 67. Forvinge af Chorthippus albomaginatus &, x7. i hvide klitter og i vedvarende græs (vejrabatter etc.). Undertiden på mere fugtige steder (strandenge, moser etc.). På Sjælland, Lolland og Falster ofte i selskab med Conocephalus dorsalis, og i Vestjylland ofte sam- men med Omocestus viridulus. Forvingerne er kortere end f. eks. hos Ch. brunneus. Især hannen er dog iagt- taget flyvende. Stridulationen består af en række bløde, snurrende chirps, der varer !/,—3 sek. og gentages med ca. 2 sek.'s mellemrum. Strofen består af 2—6 chirps. Æsgkapslerne afsættes ved basis af græsstængler. I sin udvikling minder den om de øvrige Chorthippus- arter. Udbredelse: Almindelig overalt ved vore kyster. Dog er den på Bornholm fundet over hele øen, og i Vest- jylland op til 20 km fra nærmeste kystlinie. I Sverige når den mod nord til Dalarne og Hålsing- land. I Norge findes den i kystegnene ved Oslofjord og Skagerak. Slesvig. Holsten. Mellemeuropa, men kan i nogle egne være sjælden. 183 Sydlige dele af De britiske Øer. Frankrig. Sjældnere i Sydeuropa. Marokko. Lilleasien. Persien. Sovjetunio- nen, hvor den især optræder på grænsen mellem skov og steppe, og hvor den sammen med Gomphocerus sibi- ricus kan anrette betydelige skader på afgrøderne. Nordkina. Tr TT 7 TSG AA SIF Fig. 68. Forvinge af Chorthippus dorsatus $, x 7. 7. Ch. (Chorthippus) dorsatus (Zetterstedt). (Fig. 68 og 39 G). Farverne kan variere. De almindeligste farver er gul, brun eller grøn. Sidekølene er lidt indadbøjede. Forvingerne når omtrent til bagknæene, og radialfeltet er af normal størrelse. Tympanalorganet er "/., tildæk- ket, således at trommehinden tydeligt kan ses. Lægge- rørets klapper er korte, og med nogle bøjede spidser. Antal tappe i filen: 3% 90—150; 29 100—140. Længde: g 14—18 mm; 2 19—26 mm. Arten opdeles i flere underarter, hvor den i Nordeuro- pa hører til: dorsatus. Den kan findes i enge og på lette jorder med spredt græs og lyngbevoksning såsom græsskråninger i skov- lysninger. Den er iagttaget flyvende. I sin udvikling minder den om de øvrige Chortippus-arter. Stridulationen består af en række korte strofer, der kan vare fra 1—3 sekunder, og som gentages med få sekunders mellemrum. Hver strofe består af 5—6 chirps pr. sek., hvor de 4—5 første er korte og det sidste er langt og hårdt klingende. Strofen lyder omtrent som: 184 sammenflydende og de to første lidt svagere end de efterfølgende. Udbredelse: Spredt forekommende i Danmark. Fra Bornholm kendes et enkelt fund fra forrige århundrede. Kendes fra flere steder på Sjælland. Lolland og Falster. == —— FE TT I FL SSR 5 =-—=—=—=R NV ETERN UT ISS RENEE man in EF KRABI ) Fig. 69. Forvinge af Chorthippus longicornis & x7. Assens på Fyn. I Jylland især fundet på Silkeborg- egnen. Desuden ved Århus, Skive, Vejle, Kolding, Flensburg og på Als. I Skåne er den fundet bl. a. ved Malm&é, Lund og Ringsjon. Spredt forekommende i det øvrige Sydsverige: Ble- kinge, Småland, Oland, Ostergåtland, Bohuslån, Dals- land (?). Ikke fundet i Norge og Finland. I Slesvig fundet på Sild og syd for Tønder. I Holsten ved Luibeck og især ved Hamburg og Lauenburg. Mellemeuropa. Frankrig. Sydeuropa. Nordafrika. Lilleasien. Sovjet. Manchuriet. Nordkina. 8. Ch. (Chorthippus) longicornis (Latreille) (paralle- lus (Zetterstedt)), enggræshoppen. (Fig. 69, 70 og 39 H) Farverne kan variere betydeligt: grøn, gul, brun, rød. Sidekølene er kun lidt indadkrummede. Pronotums tværfure ligger lidt bag midten, således at prozonen bliver få millimeter længere end metazonen. Forvin- gerne når hos hannen omtrent bagkropsspidsen eller er lidt kortere, bagvingerne omtrent til midten af forvin- 185 gerne (bagvingerne kan ses gennem de gennemsigtige forvinger). Hunnens forvinger er lappeformede og når ikke bagkroppens midte. Tympanalorganet er "/, til- dækket, således at trommehinden tydeligt kan ses. Læggerørets klapper er korte. Fig. 70. Chorthippus longicornis 29, x3. Antal tappe i filen: $ 70—130; 2 65—115. Længde: g 10—16 mm; 9% 16—23 mm. Æsgkapslerne er 5,1—13,2 mm lange, pæreformede, og ender opefter i en spids. Kapslens overflade består af hærdnet sekret og jord. Den kan indeholde op til 10 æg, der er skråtstillede i forhold til kapslens længde- retning. Æggene er 3,4—4,1 mm lange med grov hexa- gonal struktur (fig. 38). Arten deles i flere underarter, hvor den der findes i Europa tilhører: longicornis. Enggræshoppen er meget almindelig i saftig og let fugtigt græs i grøftekanter, ved foden af bakker, i enge og ved å- og søbredder. Stridulationen består af enkelte strofer, der kan gen- tages med vekslende rytme. Hver strofe varer 1—3 se- kunder, længst ved lav temperatur. Stroferne består af en række chirps (ca. 10 pr. sek.), der i nogen grad 186 er sammenflydende, men godt kan erkendes som nogle skrat, der begynder svagt og derefter stiger jævnt. Æsgkapslerne lægges i jorden lige under overfladen. I sin udvikling minder den om de øvrige Chorthippus- arter. Dog er et ekstra nymfestadium konstateret mel- lem 2. og 3. stadium. Udbredelse: Meget almindelig overalt i Danmark bortset fra egnene nord for Limfjorden. Den synes helt at mangle på flere øer (Samsø, Anholt, Læsø, Born- holm), hvilket kunne tyde på en sen indvandring. I Sverige når den til lidt nord for de store søer. Dog er den ikke konstateret på Oland og Gotland. I Syd- norge er den fundet i egnen omkring Oslo og Drammen og pletvis ved sydkysten til egnen omkring Stavanger. Finland. Slesvig og Holsten. De britiske Øer bortset fra Irland. Frankrig. Enkelte steder i Sydeuropa. Lilleasien. Persien. Sovjet. Mongo- liet. Indslæbt til Alaska. 9. Ch. (Chorthippus) montanus (Charpentier). Den ligner meget den foregående art både hvad farver og bygning angår. Det bedste kendetegn er, at læggerørets klapper er lange. Eventuelt er der et større antal tappe i filen. Iøvrigt må fremhæves som specielle, men ikke absolut sikre træk: Pronotums tværfure ligger oftest i midten, således at prozonen og metazonen bliver lige store. Hannens forvinger når længere ud end bagkrop- pens spids, og bagvingerne er lange og når ud til for- vingernes sidste fjerdedel. Hunnens forvinger er af- rundede i spidsen og dækker henimod ”/, af bag- kroppen. Antal tappe i filen: $ 105—170; 9 105—165. Længde: g 10—16 mm; 2 16—22 mm. Arten er i Mellemeuropa kendt fra sumpede steder, 187 ofte sammen med Mecostethus grossus (sumpgræshop- pen). I Sverige er den fundet i højmoser. Udbredelse: Ikke fundet i Danmark, Slesvig og Hol- sten. I Sverige kendt fra hele Skåne, Småland, Bohus- lån, Dalsland og især fra området nord for Dalarne til Lapland. Rimeligvis findes den også i Norge. Den skandinaviske Ch. montanus har noget kortere vinger end den mellemeuropæiske. Mellemeuropas bjergegne. Nordlige del af europæisk Sovjet. Sibirien. Mongoliet. Manchuriet. Nord Kina. 6. Myrmeleotettix Bolivar, 1914. (Gomphocerus Thunberg, 1815). Issegruberne smalle og rektangulære. Antennerne kølleformede set fra siden, tydeligst hos hannen. Nym- fernes antenner er fladtrykte ved basis. Forvingernes rand lige uden nogen udvidelse ved basis, og medial- og costalfeltet er ikke kraftigt udvidet. Forvingerne kommer derved til at ligne forvingerne hos slægten Omocestus. Pronotums sidekøle er kraftigt vinkelfor- met indadbøjede. Læggerørets klapper utandede. M. maculatus (Thunberg), køllegræshoppen. (Fig. 39 I). Farven kan variere meget. Rødt, brunt, grønt, gult og sort fordeler sig ofte i marmorerede partier. Pandefuren er noget nedsænket omkring biøjet. Han- nens antenner omtrent af samme længde som hoved og pronotum. Pronotums tværfure ligger i midten. Han- nens bagkropsspids rød. Antal tappe i filen: $ 125—200; 29 115—160. Længde: $ 12—13 mm; 9 14—16 mm. Ægkapslerne er 6—10,5 mm lange, langstrakte, sæd- vanligvis med krumme sider og opefter uden låg. Kaps- 188 lens overflade består af hærdnet sekret og jord. Den kan indeholde op til seks æg, der er skråt stillede i for- hold til kapslens længderetning. Æggene er ca. 4mm lange med glat overflade (fig. 38). Køllegræshoppen opholder sig på åbne sandpartier i plantager, i såvel hvide som grå klitter og på heder. Den findes dog altid i nærheden af vegetation. Bliver jordbunden for fugtig kan dyret ikke trives. Ægkaps- lerne lægges i jorden lige under overfladen. I sin ud- vikling minder den meget om arterne indenfor Chor- thippus-slægten (se f. eks. Ch. brunneus). Stridulationen består af 10—30 snurrende eller svir- rende chirps, der følger hurtigt efter hinanden, og som i begyndelsen er svage og derefter langsomt tiltager i styrke. Hele strofen varer 10—15 sekunder. Strofen gen- tages med uregelmæssige mellemrum. Udbredelse: Dyret er almindeligt overalt i Danmark, hvor egnede lokaliteter findes. Europa, mod nord til Lapland. Nordafrika. Lilleasien og Sovjet. 7. Gomphocerippus Roberts, 1941. (Gomphocerus Thunberg, 1815). Pandegruberne smalle og rektangulære. Antennerne kølleformede set fra siden, tydeligst hos hannen. For- vingernes forreste rand med en mindre udvidelse ved basis, costalfeltet er fremspringende. Forvingerne kom- mer derved til at ligne forvingerne hos slægten: Chort- hippus. Pronotums sidekøle indadkrummede. Lægge- rørets klapper utandede. 1. G. rufus (Linné). Farven kan variere meget. Brystet kraftigt behåret. Køllens sidste led ender i en spids. Antennerne mørke bortset fra den yderste del af køllen, der er lys. 189 Antal tappe i filen: $ 140—240; 2 130—200. Længde: gg 14—18 mm; 2 17—24 mm. Den er ikke så tørkepræget som Myrmeleotettix macu- latus. Den findes især på græsområder i skovlysninger og skovbryn, sjældent på fugtige biotoper og i for tæt vegetation. Udbredelse: Ikke fundet i Danmark og Nordtysk- land, men findes udbredt nord og syd herfor. I Skåne er den fundet flere steder bl. a. ved Skåralid og Kulla Gunnarstorp. Iøvrigt kendes den fra Mellem- og Nord- sverige, Lapland, Norge og Finland. Udbredt i Mellem- europa, Frankrig, sydlige del af England og Wales. Sovjet. Manchuriet. Nordkina. Ørentviste. (Dermaptera). Ørentviste er med deres tang og slanke, mere eller mindre fladtrykte krop letkendelige dyr, der jorden over ikke byder på større variation. Hovedet er mere eller mindre hjerteformet, frit og letbevægeligt, og munddelene er fremadrettede (prog- nat hovedstilling). Det er fladtrykt, og især issen (vertex) er relativ flad. En midtersøm deler issen op i to dele, og kan fortil grene sig i to pandesømme, der løber til hvert sit øje. Pandesømmene kan have for- skelligt forløb, og løber ikke altid sammen med issens midtersøm. Sideøjnene (facetøjnene, oculi) er temme- lig store og kun svagt fremspringende. Parrede biøjne (ocelli) er ikke udviklede, og det uparrede biøje (ocel- lus) er reduceret til en lille lys plet, som ofte kan iagt- tages i midten af panden. Antennerne er trådformede og omtrent halvt så lange som dyret. De består af tydeligt adskilte led, hvor første led er stort, medens andet er meget lille. Munddelene er bidende og består af: Overlæbe (labrum), kindbakker (mandibulae), kæber (maxillae) hver med en femleddet palpe og underlæben (labium) med to treleddede palper. Pronotum (forbrystets rygplade) er flad og har ofte form som en kvadratisk plade med afrundede hjørne og en mere eller mindre buet bagrand. Siderne og den bageste del er frie og når længere ud end forbrystet. Vingerne er meget ejendommeligt udformede (fig. re 191 Forvingerne er korte, skælformede og stive dækvin- ger. De består af et rygstykke (den bageste del af vingen), der ligger som en bred plade hen over den forreste del af bagkroppen, og et mindre sidestykke, der er vinkelret stillet i forhold til rygstykket. På figur oC) RR ”Z antenne Me dø isse(vertex) BR >. RR sa DSN gg NZ forben GK (- k |, Bee gl rele ra pronotum un GØR dækvinge æn Na meltemben re Br WE —€-mellemben Rak Å BENN ØGE aN | i PrÉretrri N flyvevinge DE SPORER & c—— d vingeskæl ” BESS ag ÅN GØR snober 9 10 n Fig 71 sØrentvist S: 72 skal dækvingen tænkes rettet ud. I dækvingerne kan påvises ribber, der menes at være identiske med subcosta (Su), med radius (R) eller media og med ana- lis (A). Radius ligger i knækket mellem ryg- og bug- stykke. På den ribbe, som tydes som analis, sidder på undersiden en række små, kraftige tænder, der kan gribe ind i en tilsvarende række tænder på midten af metasternum. Her danner de to rækker tænder, der 192 svarer til hver sin dækvinge, en V-formet figur med en mellemliggende fordybning. Dækvingen kan ved hjælp af denne mekanisme »låses fast«, og flyvevingen herved fastholdes i hvilestillingen. Bagvingerne er udformede som flyvevinger. De er halvcirkelformede og består af en forreste, mindre del: præ-analfeltet (remigium), der ligger langs vingens for- rand. Det er sklerotiseret og danner grundstammen i vingen, hvorpå den større, bageste del: analfeltet (van- nium) er fæstet. Dette er hindeagtigt og tyndt og dan- ner den egentlige flyvevinge. Præ-analfeltet består af en række mindre plader og få store. I feltet kan føl- gende ribber påvises: Subcosta (Sc), undertiden radius (R) og 1. analis (A,). Costa (C) menes at være reduceret til et par små plader i forranden. I forlængelse af præ-analfeltet ligger en lang, tilspidset kitinplade: apikalskællet, der er hængselagtigt forbundet med præ-analfeltet. Analfeltet består af en række radialt- løbende, sekundære ribber, der yderst nær bagranden er forbundet med en tværribbe (T), der har en stabili- serende betydning. Når de større flyvevinger skal an- bringes under de skælagtige dækvinger, må de sammen- foldes flere gange, og det er en kompliceret proces. De stiplede linier på figur 72 er foldningslinier. Først foldes vingen vifteformet sammen til nr. 1, dernæst bøjes den yderste rand ind under efter linien nr. 2, idet der på hver ribbe findes et »led« (1). Endelig bøjes den resterende del på langs efter linien nr. 3 og i dette tilfælde også ind under, og til sidst drejes den tre gange sammenklappede vinge ind under dækvingerne, som herefter kan »låses fast«. Kun en mindre del: vingeskæl- let rager udenfor. Flere ørentviste har reducerede vin- ger eller vinger kan helt mangle. Benene er ensartede korte gangben. Hoftern2 er 193 middelstore, låret er noget kraftigere bygget end skin- nebenet, og foden består af tre led. Bagkroppen er for det meste slank, langstrakt og mod spidsen noget tykkere. Den består af 11 led, hvor det 11. led almindeligvis anses for at være den lille og apikal skællet Fig. 72. Dæk- og flyvevinge af Forficula auricularia. (Efter Henson). ubetydelige tap, der ligger mellem tangarmene. Ryg- pladerne (terga) dækker med siderne de tilsvarende bugplader (sterna) på en sådan måde, at sideskjoldene mangler. Herved bliver bagkroppen en sluttet enhed, og det er bl. a. medvirkende til bagkroppens store be- vægelighed. Desuden dækker rygpladerne teglstens- agtigt ind over hinanden, og noget tilsvarende gælder for bugpladerne. Nogle af ryg- og bugpladerne kan være reducerede, evt. nedsænkede i bagkroppen og dækket af de øvrige plader. Der er en tydelig køns- Knud Th. Holst: Kakerlakker 13 194 dimorfi til stede, idet nogle plader er dækket og redu- ceret hos hunnen, medens de er veludviklede hos han- nen. Hannen har 10 synlige og fri rygplader og 8 bug- plader, medens hunnen har 8 rygplader og 6 bugpla- der. Den sidste rygplade er hos hunnen nr. 10 ligesom hos hannen, men rygplade nr. 8 og 9 er hos hunnen nedsænket i bagkroppen, hvorved 7. og 10. rygplade kommer til at støde op til hinanden. Hos vingede arter er rygplade nr. 1 helt skjult af såvel flyve- som dækvinger, og den kommer til at ligne et brystled (glat og ubehåret). På 3. og 4. rygled vil der hos nogle arter være et par små sidefolder, der nemt kan iagtta- ges uden forstørrelse. Under disse sidefolder ligger stinkkirtler, som kan udskille en ildelugtende vædske, der rimeligvis har defensiv betydning. Den 10. rygplade er stor — især hos hannen — og langt tilbage under den sidder gattet (anus). Det kan være omgivet af forskellige klapper: pygidium, metapygidi- um og telson. De har haft betydning for inddelingen af ørentvistene i overfamilier. Tangen, der er det mest karakteristiske for øren- tvistene, er omdannede cerci (fig. 76). Hannens tang er almindeligvis mere krummet og noget større end hunnens, medens tangarmene hos hunnen sædvanligvis er lige og ligner en pincet med indadkrummede spidser. Nymferne har sædvanligvis lige tangarme, og det har givet anledning til nogen fejlbestemmelse, idet larver af f. eks. Forficula auricularia (almindelig ørentvist) er blevet bestemt til hunner af ikke vingede ørentviste f. eks. Chelidurella acanthophygia (skovørentvisten) (fig. 74). Tangens form og størrelse kan variere bety- deligt hos den almindelige ørentvist, som det ses af fig. 76. Hvis ernæringsforholdene er gode og kon- kurrencen lille vil tangen blive lang og kraftigt bygget. 195 Tangens anvendelse har ofte været meget diskuteret, men at den bruges som våben, kan der ikke herske nogen tvivl om. Hos Forficula auricularia er det iagt- taget at den bruges som kølle f. eks. overfor artsfræn- der i overbefolkede kulturer. Desuden vil dyret ofte stille sig i true-positur, hvis man søger at gribe det, og i hånden vil det prøve at knibe med den, hvilket man dog knapt nok kan mærke. Under parringen bru- ges tangen til at løfte hunnens bagkrop. Muligvis har den betydning ved ud- og sammenfoldning af flyve- vingerne (Labia minor), og hos Labidura riparia er det iagttaget, at den griber sit bytte med tangen og fører det frem til munden. Styli (grifler) er ikke til stede. Kopulationsorganet minder meget om billernes. Hos primitive familier (f. eks. Labiduridae) består det af to penes, medens der hos mere specialiserede familier har fundet reduktioner sted, således at den ene penis er lille eller helt mangler. Et læggerør (ovipositor) findes ikke hos europæiske ørentviste. Hos primitive arter er fundet et reduceret læggerør, der udgår fra 8. og 9. led. Antallet af nymfestadier er fem hos Forficula auri- cularia. Det første nymfestadium er af kort varighed. I de senere stadier udvikles vingeanlæggene som små udposninger fra meso- og metasternum. Antallet af æg, der lægges af F. auricularia, ligger omkring 35—50 stykker, medens det hos den større Labidura riparia (sandørentvisten) er omkring 60—70. Hos F. auricularia er æggene 1,3—1,4 mm lange, ovale, glatte og hvidlige og med tydelig perlemorsglans. Der kendes ca. 1.200 arter, hvoraf de fleste er udbredt i troperne, medens antallet er lille i tempererede egne. Således kendes der kun ca. 7 arter fra Nordeuropa. 13+ 196 I Sydeuropa er artsantallet noget større, f. eks. er der konstateret 18 arter i Frankrigs fauna. Ørentvistene deles i tre underordner: Forficulinea (de almindelige ørentviste), der er udbredt over hele jorden, Arixeniinea med to arter i området Indonesien og Malacca, der er fundet på flagermusen Chreiromeles torquatus, og Hemimerinea med syv arter i tropisk Afrika, der ligesom den foregående gruppe er fundet på et pattedyr, i dette tilfælde på Cricetomys gambianus (hamsterrotten). I den foregående beskrivelse af øren- tviste (Dermaptera) er det kun Forficulinea (de almin- delige ørentviste), der er taget i betragtning. De to andre underordner er ret afvigende i bygningen. Forficulinea (de almindelige ørentviste) deles fra gammel tid i to overfamilier: Labiduroidea og Forficu- loidea, der hver indeholder flere familier. Underfami- lierne er ikke omtalt her. Med den ringe artsrigdom, hvormed ørentvistene op- træder i Nordeuropa, skønnes det udenfor denne bogs ramme at give nøgler til overfamilier og familier, hvor- for arterne bestemmes direkte. Ørentvistene er ikke vanskelig at bestemme, men det skal påpeges, at nøg- lerne er beregnet på voksne individer. Oversigt over arterne. 1. Dækvinger mangler ........ Anisolabis p. 201. Dækvinger tilstede (hos Chelidurella redu- cerede og sammenvoksede med brystet Er STE Y > SETE SØER E ARE SE SYNES ES ER SEER SAN ST VST 2. 2. Flyvevingerne rager frem bag dækvingerne som små skæl (vingeskællene).......... 3: Flyvevingerne mangler helt eller er skjult under! dækvingerne 143 oils FRE 5. 197 3. 3. og 4. rygplade (tergit) uden sidefolder. Antennerne består af 25—30 led. Stor art (13—26 mm) ...... Labidura riparia p. 202. 3. og 4. rygplade hver med et par sidefolder. Antennerne med 12—15 led ............ Å. 4. Meget lille art (5—6 mm). 2. fodled cylin- HERREN FT, GE 1 SØ Labia minor p. 205. Mellemstor art (10—14 mm). 2. fodled hjerte- Formetsob 2 Forficula auricularia p. 210. 5. Dækvinger veludviklede Apterygida albipennis p. 209. Dækvinger reducerede og sammenvoksede med mesonotum Chelidurella acanthopygia p. 207. Biologi. Ørentvistene er udprægede natdyr, der om dagen opholder sig skjult i nedfaldent løv, barkrevner og under sten og træstykker. De findes almindeligvis på fugtige steder. Det gælder også sandørentvisten, idet gangene den graver i klitterne, når ned i sandets fug- tigere dele. Bliver de forstyrret, søger de så hurtigt som muligt igen at komme i skjul. Eventuelt lader de sig falde til jorden. Deres forkærlighed for at søge ind i folks øregange er folkesnak. Ved mørkets frembrud kommer de frem og kravler op i vegetationen eller ud i trækronerne for at søge næring. Ørentvistene må almindeligvis betegnes som alt- ædende, dog er sandørentvisten overvejende kødæder, medens den almindelige ørentvist overvejende er plan- teæder. Undertiden forekommer F. auricularia i så store mængder i gartnerier, at den gør skade, idet den 198 spiser af salatblade, kartofler, blomsterknopper etc. Også i frugtplantager kendes eksempler på, at øren- tviste har gjort skade. I det efterfølgende er udviklingen beskrevet hos den almindelige ørentvist, hvor den er bedst kendt. Det må formodes i store træk også at gælde for de øvrige ørentviste. Parringen finder sted om efteråret. Kønnene har under parringen hovederne modsatrettede, og hunnens tang ligger hen over hannens ryg, medens hannens befinder sig let åben under hunnens bug. Det er iagt- taget, at hannen bruger tangen til at løfte den bage- ste del af hunnens bagkrop, så kønsåbningerne kan komme i forbindelse med hinanden. En han uden tang eller med en defekt tang er ikke i stand til at parre sig. Senere på efteråret går ørentvistene i vinterhi i jorden eller i råddent træ f. eks. træstubbe. Almindeligvis ud- graver hunnerne sig en hule, der kan ligge i en 5—15 cm's dybde og ofte under en sten eller et stykke træ. Det tager hunnen nogle døgn at udgrave hulen. Den arbejder især om natten, og jordpartiklerne bæres bort i munden. Undertiden benytter den sig af regnorme- gange eller forladte småhuler. Under overvintringen får hunnen sædvanligvis selskab af en han. Det har vist sig, at et par ofte overlever overvintringen bedre end en hun alene. De er meget robuste, og kan både tåle lave temperaturer og overleve en kortvarig over- svømmelse af hulen. I det tidlige forår forlader hannen hulen, og kort tid efter begynder hunnen på æglægningen, der i reglen strækker sig over et par dage. Hunnen bliver hos æggene, som passes og plejes. De bliver slikket, så der ikke kommer til at gro skimmelsvampe på dem, døde 199 æg bliver ædt, eller æggene transporteres til et andet sted, hvor luftfugtigheden er mere passende, eller hvor de er bedre beskyttede. De bæres i munden. Når æggene er klækket ophører hunnens yngelpleje. Almindeligvis lever hun en kort tid sammen med ynglen, inden hun dør. Børnene fortærer herefter deres moder. I august er den nye generation blevet voksen, og kan på dette tidspunkt optræde meget almindeligt. Indsamling, præparation og fangenskab. Ørentvistene kan om dagen opsøges i deres skjule- steder. Om natten vil man ofte få dem i nettet ved ketching i græs og anden lav vegetation, ligesom de ofte møder frem ved sukkerlokning. Den almindelige ørentvist er udbredt over hele landet, og den er ikke svær at få fat på. Andre ørentviste kan nedbankes fra træer (skovørentvisten og buskørentvisten). Den lille ørentvist findes ofte i nærheden af møddinger og ko- kasser eller nede i dem. Sandørentvisten kan findes i klitter, hvor dens tilstedeværelse ofte afsløres af de trekantede åbninger, der fører ned til gangene. Aflivningen kan finde sted som nævnt under græs- hopper. Almindeligvis opklæbes ørentvistene på et stykke karton eller bedre på et trekantet stykke kar- ton, hvor det smalle stykke af kartonet fastklæbes på brystets underside, hvorved man også har mulighed for at iagttage dyrets underside. Insektnålen stikkes herefter igennem kartonet. Ørentvisten kan også nåles direkte, og insektnålen stikkes da gennem højre dæk- vinge. Ørentvistene er lette at bestemme, undertiden un- der anvendelse af en lup eller eventuelt et mikroskop. 200 Fangenskab: Ørentvistene er lette at holde i fangen- skab, selv om de måske er mindre underholdende p.g.a. deres natlige levevis. Til gengæld har man mu- ligheder for at gøre en del nye biologiske iagttagelser og måske nyopdagelser, da ørentvistenes biologi ikke er så godt kendt, når man dog fraregner den alminde- lige ørentvist (F. auricularia) De kan holdes i ret små beholdere (syltetøjsglas, petriskåle), gamle akvarier med ventilation eller insektarier. Hunnerne kan man få til at lægge æg i fangenskab. Det sker ved at an- bringe kønsmodne, befrugtede hunner i petriskåle, hvor bunden er dækket med et stykke filtrerpapir eller end- nu bedre et tyndt lag jord. Bedre resultater opnås i større skåle med en diameter på 15—20 cm udstyret med et jordlag på ca. 3 cm dybde. Her kan hunnen på næsten naturlig vis grave en hule i jorden og lægge æg. For at lette iagttagelsen kan man med en finger trykke en fordybning på 2—3 cm i jorden, anbringe den gravide hun i hulen og lukke hullet med en lille flad sten. Ofte vil hunnerne godtage dette arrangement, og man kan nu ved at lette stenen følge æglægningen og den videre udvikling. Ved dyrkning af ørentviste må man altid sørge for god plads, ellers trives de ikke. Dyr i hudskifte vil som regel blive ædt af de øvrige ørentviste, og døde- ligheden i overfyldte kulturer vil være meget høj. Som foder kan man med fordel bruge salatblade, kål og overskårne gulerødder. Nu og da kan man fodre med frugt eller nyligt dræbte insekter som f. eks. græshop- per. Lysforholdene synes ikke at spille nogen afgørende rolle i forbindelse med dyrkningen, men hvis kulturen står meget lyst, kan man etablere kunstige gemmeste- der for ørentvistene ved at anbringe noget sammen- krøllet papir eller bølgepap i buret. Den relative luft- 201 fugtighed må gerne ligge på omkring 80 9%/, og tempe- raturen på 22—25" C. (Overgaard Nielsen, 1966, Natur og Museum). Overvintringen kan finde sted udendørs i en urte- potte tildækket med trådvæv som nedgraves og til- dækkes med blade. Overorden: Forficulinea. 1. overfamilie: Labiduroidea. Flyvevingernes analribber uden tværforbindende ribber. Kopulationsorganet er parret og to penes er til stede. Metapygidium og telson optræder som ad- skilte klapper. 1. familie: Labiduridae. Hovedformen er noget rundagtig. Lårbenet er ikke sammenpresset. Metapygidium og telson er reducerede. Tangarmene kan være fladtrykte eller cylindriske, evt. med trekantet tværsnit. 1. Anisolabis Fieber, 1853. Kroppen er aflang, sammentrykt og set fra oven noget rundagtig. Antennerne er snor- eller trådformede og består af 15—25 led. Pronotum trapezformet med den smalle side fortil. Dæk- og flyvevinger mangler. 3. og 4. bagkropsled med eller uden sidefolder på oversiden. Hannens tang er ved basis udvidet og utandet, og tangarmene er halvcirkelformet indad- krummede. Højre tangarm er kraftigere krummet end venstre. Hunnens tang er næsten lige, spidsen er let buet. 202 1. A. annulipes (Lucas). Benene med en brun ring, antennerne mørkebrune. Mellemstore dyr (9—14 mm). Udbredt i tropiske og subtropiske egne over hele jorden. Naturligt forekommende i Middelhavslandene. Undertiden indslæbt. 2. A.maritima (Bonelli). Antenner og ben ensfar- vede gule. Store dyr (15—20 mm). Udbredt i tropiske og subtropiske egne over hele jorden. Naturligt forekommende i Middelhavslandene. Undertiden indslæbt. 2. Labidura Leach, 1815. Kroppen er aflang og sammentrykt. Antennerne består af 20—36 led, hvor 3. led er omtrent lige så langt som 1., mens 4. led er kort som led nr. 2. Pronotum er kvadratisk. 1. fodled er meget længere end hver af de to efterfølgende led, hvorved fødderne bliver lange. 3. og 4. rygplade uden sidefolder. L. riparia (Pallas), sandørentvisten. (Fig. 73). Denne ørentvist vil altid tiltrække sig opmærksomhed p.g.a. sin størrelse og sit opholdssted. Farverne kan variere meget indenfor gult og brunsort. Hos danske eksem- plarer er grundfarven bleggul med en mørkebrun, bred rygstribe på bagkroppen og mørkebrune forvinger og øjne. 10. rygplade bærer to små, bagudrettede torne, der er mest veludviklede hos hannen. Dæk- og flyve- vinger er veludviklede. Hannens tang har svagt krum- mede tangarme, der bærer en lille, indadrettet tand lidt bag midten. Tangarmene berører ikke hinanden ved basis. Hunnens tang har næsten lige tangarme med indadkrummede spidser. 203 Længde: gg 2 13—26 mm. Tangens længde: 3 6—11 mm; 2 4,5—6 mm. Arten kan findes på sandede steder i klitter, grus- grave og skrænter såvel ved havet som inde i land. Fig. 73. Labidura riparia &, x4. Den opholder sig for det meste i sandet, hvor den graver lange gange. Selvom den holder til på ret tørre steder, kræver den som alle ørentviste adgang til fug- tighed. Den kan findes forskellige steder fra år til år indenfor samme lokalitet afhængig af bl. a. fugtighe- 204 den. Gangene kan blive op til to meter lange. De an- lægges ofte i fint sand, og styrkes evt. med spyt for at hindre sammenstyrtninger. Formiddag og eftermiddag sidder ørentvisten i åbningen med antennerne ude i det fri, medens den ved middagstid søger ind i sine gange. Der befinder sig almindeligvis kun ét dyr i hvert gangsystem. Gangene når ofte 30—40 cm ned under overfladen. Begyndelsen af gangen går stejlt nedefter (ca. 457). Sandørentvistens tilstedeværelse kan ofte ses af de karakteristisk formede nedgangshuller til gang- systemet, der er trekantede med en grundlinie på lidt over 1/, cm. Føden består overvejende af animalsk kost (insekt- larver, edderkopper etc.). Det er iagttaget, at øren- tvisten kan gribe byttet med tangen og føre det over ryggen til munden. Overvintringen finder sted i et overvintringsrør, der kan gå ned i 2 m's dybde, og hvor flere dyr kan finde sammen. Ofte arrangerer de sig under sten eller bræd- der. Parring, æglægning og udvikling foregår som hos den almindelige ørentvist. Udbredelse: I Danmark er sandørentvisten fun- det to gange: Ved Mogenstrup Ås, Sydsjælland (6 $F, 7 29) under brædder i bunden af en grusgrav og ca. 600 m SSØ for Anholt Fyr (&) i en erosionsskrænt i en solbeskinnet hvid klit med hjælme og strand- mandstro. Fra Sverige og Norge kendes den ikke. I Holsten er den fundet i Boberg klitter øst for Hamburg, men da disse er ved at blive ødelagt ved Hamburgs vækst, har man udsat ørentvisten i Holmer Sandberge vest for Hamburg nær Wendel. Desuden er den fundet flere steder ved Østersøen (Rugen, Gdynia, Kaliningrad) og i de nordtyske og polske smeltevandsdale. I Mellem- 205 europa ved Donausystemet. Sydengland. Franske og spanske atlanterhavskyst. Sydeuropa. Sovjet. Sahara ved Atlasbjergene. Iøvrigt næsten kosmopolit. 2. overfamilie: Forficuloidea. Flyvevinger med tværforbindende ribber. På fig. 72 ses tværribben (T). Kopulationsorganet er uparret, og én penis er til stede. Metapygidium og telson er dege- nereret. Denne gruppe indeholder størstedelen af arterne blandt ørentvistene. 1. familie: Labiidae. Antenner med højst 25 led. 2. fodled er cylindrisk. Låret er ikke sammenpresset. Labia Leach, 1813. Antennernes 3., 4. og 5. led er lige lange. Pronotum er lidt længere end bredt og bagtil krummet. 3. og 4. rygplade hver med et par sidefolder. L. minor (Linné), den lille ørentvist. Denne lille art kan let kendes på sin størrelse, og den kan ikke for- veksles med nymfer af andre arter, da såvel dæk- som flyvevinger er veludviklede. Dækvingerne er rødbrune og dobbelt så lange som brede. Grundfarven er gulbrun, og dyrets fine behåring gør, at den får et gyldent skær. Benene er gule og antennerne brune med gule spidser. Hannens subgenitalplade er i midten forsynet med en kraftigt udviklet tand. Hannens tangarme er svagt krummede og rører ikke hinanden ved basis. På inder- siden er de fint tandede. Hunnens tangarme er lige og 206 rører hinanden i hele deres længde i sammenklappet tilstand bortset fra spidserne, der er krummede og krydser hinanden. Tangarmenes inderside hos hunnen utandede. Længde: &g 2 4,5—5,5 mm. Tangens længde: 3 1,5—2,5 mm; 9 0,8—1,5 mm. Det er tilsyneladende et varmekrævende dyr. Den træffes ofte i mistbænke, ved møddinger og i og ved kokasser og kompostbunker, hvor den ofte bliver for- vekslet med rovbiller, som den overfladisk set ligner. Desuden kan den opholde sig på træer og i buske. Den findes på marker, i landsbyer, ved skove og kyster. Den kan træffes flyvende om dagen, men den er tiere iagttaget flyvende om aftenen, hvor den søger mod lys. Under sin flugt bliver den også ofte forvekslet med rovbiller. Før flugten bøjer den bagkroppen opad og fremefter, og tangen føres ind under dækvingerne. Herefter foldes flyvevingerne ud. Den samme bevægel- se udføres efter endt flyvning når flyvevingerne foldes sammen. Det er dog usikkert om tangen virkelig bruges til at folde flyvevingerne ind og ud med. Den kan overvintre i kompostbunker eller under mos og lyng. Udbredelse: I Danmark findes kun spredte efterret- ninger om dyret. Muligvis findes den ikke i Midt-, Vest- og Nordjylland. Den er fundet flere steder i Øst- jylland (Als, ved Flensborg Fjord, Haderslev, Vejle, Odder, Mols), ved Odense, syd for Korsør, Nordfalster og Nordsjælland. Kendes ikke fra Bornholm. Den er fundet i de fleste svenske landskaber endog i Lapland. Sydøstlige Norge. Finland. Holsten. Flere steder ved Hamburg. Europa. Nordasien. Afrika. Nord- og Sydamerika. 207 2. familie: Forficulidae. Antennerne med højst 12 til 15 led, hvor det 4. led er lige så langt som det 3. eller lidt kortere. Dækvinger er sædvanligvis til stede. 2. fodled hjerteformet. Bene- ne er sammenpresset. Bagkroppen og tangens form kan variere betydeligt. 1. Chelidurella Verhoeff, 1902. Antennerne med 14 led. Pronotum er bredere end langt og med buet bagrand. Dækvingerne er reduce- rede til to mindre lapper, der er fastvokset til meso- thorax, der er synlig foran dækvingerne som et lille trekantet parti. Hannens tangarme er halvcirkelfor- mede og ikke sammenstødende ved basis. Hunnens tangarme næsten lige. C. acanthopygia (Géné), skovørentvisten. (Fig. 74). Grundfarven er rødlig, gul til brun. Det 11. bagkrops- led er synligt mellem tangarmene, og hos hannen sær- ligt veludviklet og kraftigt. Dækvingerne er reducerede til to mindre lapper, der er fastvokset til mesothorax. Hannens tangarme er halvcirkelformede, glatte og ikke sammenstødende ved basis. Nogle former er forsynet med en mindre tand foroven nær basis, medens den mangler hos andre. Hunnens tangarme er lige med krummede spidser. Længde: 3 6—10 mm; 2 6—13 mm. Tang: & 3,5—5 mm; 2—2,5 mm. Denne art er især knyttet til løvskove, hvor den opholder sig i træerne. Vinteren tilbringer den i ned- faldent løv, under sten etc. Æglægningen synes hoved- sagelig at finde sted om foråret. Udviklingen rime- ligvis som hos den almindelige ørentvist. Undertiden 208 forveksles arten med nymfer af den almindelige øren- tvist. Udbredelse: I Danmark er den fundet på Bornholm, Møn, Falster, Lolland, Sydsjælland, Nordsjælland, i Fig. 74. Chelidurella acanthopygia &, x5. Sønderjylland, ved Århus, Silkeborg og mellem Ålborg og Sæby. Rimeligvis kan den findes i de fleste af vore skove. I Sverige når den mod nord ind i Dalarne. I Norge kun fundet ved Lunner nord for Oslo. Slesvig, Holsten. 209 Europa bortset fra de sydligste dele. En typisk Mellem- " og tildels Nordeuropæisk art. 2. Apterygida Westwood, 1840. Antenner med 12 led. Pronotum nærmest kvadra- tisk med buet bagrand. Dækvingerne er. veludvik- lede og frie, længere end brede. Flyvevingerne meget 0.5 cm Fig. 75. Tangen af Apterygida albipennis $. korte. Hannens tangarme kun lidt krummede og ikke sammenstødende ved basis. Hunnens tangarme næsten lige. A. albipennis (Charpentier), (medina (Hagenbach)), buskørentvisten. (Fig. 75). Grundfarven er gul til rød- brun. Benene er lysere end kroppen og det samme kan også være tilfældet med dækvinger, pronotum, hoved og tang. Det 11. bagkropsled er synligt mellem tang- armene, og er særlig veludviklet og bredt hos hannen. Dækvingerne er veludviklede, længere end brede, og de skjuler helt de reducerede flyvevinger. Hannens tang er lang og svagt krummet, med en kraftig tand på midten og en mindre nær basis. De to tangarme rører ikke hinanden ved basis. Hunnens tangarme er lige med krumme spidser. Længde: &$ 2 6—10 mm. Knud Th. Holst: Kakerlakker 14 210 Tangens længde: gg 3,0—5,0 mm; 2 ca. 2,5 mm. Den findes især i buske og træer og på stauder. Den kan findes i åbne landskaber, i skovbryn, langs åer og i haver. Overvintrer under sten, nedfaldent løv eller ijordhuler. I næringsoptagelse og udvikling minder den om den almindelige ørentvist. Udbredelse: I Danmark har den omtrent samme ud- bredelse som Labia minor (den lille ørentvist). Den er således ikke fundet i Midt-, Vest- og Nordjylland. I Østjylland taget ved Århus, mellem Kolding og Ha- derslev, nord og syd for Åbenrå og på Als. Tåsinge. Mellem Odense og Nyborg. Falster. Nordsjælland. Bornholm. Fra Sverige kendes den fra Skåne, Blekinge, Oland, Gotland og Upland. Ikke kendt fra Norge og Finland. Holsten. Flere steder ved Hamburg. Udbredt over store dele af Europa. 3. Forficula Linné, 1758. Antennerne 13—15 leddede. Pronotum nærmest kva- dratisk med buet bagrand. Dækvinger er veludviklede. Flyvevinger tilstede eller mangler. Hannens tang kan være mere eller mindre lang. Den er buet, og de to tangarme er ved basis brede og berører hinanden. Hunnens tangarme er næsten lige. F. auricularia Linné, den almindelige ørentvist. (Fig. 76 og 72). Grundfarven er rødbrun. Hovedet rust- rødt. Antennerne og benene gullige. Pronotum er sort med gullige siderande. Flyvevinger er veludviklede. Dækvinger og vingeskæl er noget gullige. Det 11. bag- kropsled er synligt mellem tangarmene, men ikke sær- lig bredt. Hannens tang kan variere betydeligt i såvel størrelse som form, men fælles for de forskellige tang- 211 former er, at tangarmene er sammenstødende ved basis. Hunnens tangarme er lige med indadkrummede spidser. Længde: g 2 10—14 mm. Tangens længde: 3 4—9 mm; 2 3,5—5 mm. FIVE OM Fig. 76. Tangformer af Forficula auricularia. Målestok 0,5 cm. Øverst: larve, hun, han; nederst: hanner. Den almindelige ørentvist kan næsten findes overalt bortset fra den tætteste skov. Den er særlig almindelig i haver, gartnerier, frugtplantager, og den bliver her- ved en typisk kulturfølger. Vedrørende dyrets udvikling henvises til det biolo- giske afsnit. Udbredelse: Kosmopolit. 14” Navneregister Latinske navne (synonymer = kursiv) Side Ce byd A ut, 4 ig re - HNERSr ÅR ARR 207 ARR NS SIOE SNO 102 Ale BE Es 105 ARRENE 00505070 112, 130 AFMA 0 on RE 142 ÅAeridinde versa dots 112 AÅcridoldea… 4 uses 142 P.V aq 51" 1» VARER RESNDER Kran 134 BEREDT SEN SENERE 143 BROR 5 egg sl a 85 ADDED, 6,55 + 3 Kerd 209 albomarginatus........ 181 ameneana… 0750: JOR 31 Anah Nes 143 Anke SENE ET 201 Bars El JS Båg 202 BEFICAFNE. 0 5 stn Mal 179 ARTER BIARE 5 5 rate 209 Årixeniinea.........:. 196 ASYRSMOTES LK. 05-56 98 auricularissound. suge SUSETAIESTRE . 215 urne 31 bicolor (Chorthippus) ... 172 bicolor (Metrioptera) ... 89 BiICDIOFRNÅ s 25 sure sk ud 89 le agere i, Belle sheet 176 bind etatd ide SSD 140 bitterensiss.. i i sygt serne 62 Blans 2 STE sande 18 BE SD AR UREN 26 Blatolideki …… lsnsseor & 7 [nt 1, SF lene PRS SER AS 28 BIERNE » 5430 RER 20 Side BEES 3 Cr LØN 28 brkehynteris. 73k. JE 93 brevipennis. ; Nuser 90 inge HERRER SR er 2 DN: 173 BUNDS. GE OGE 1724 Broen 2.1507000, 23 151 Chelileras Årtier 111 CRerunieseehs 2 363773 150 Calintamihec. 720 142 Galina es Sk 143 CANDESINRS SMS ERE 102 CR REREES 6 ra ERE 80 Cåtantopidae varsu0st, 143 Catantopinge., …… 565 2 144 URSIIGUFeNa . 55 47k RER 207 CGhørthippus. SSR, FAM 169 Ghrysochrson 3%. 000 2 159 BIDER. 0 SE 0 scan El 17 GERE RER. sr As RoN FUERE SELE ØD 95 BOSERNINB 5. renee RAE R 154 Conocephalinae...... .…. 72 Conocephalus.......... 73 CVABODLEr US 5 rr en AN 155 Cyrtacanthacridinae.... 143 Becticinae ls ISAR GE GEN 81 Deeticisssr5l5 bragte 82 UENLICUIRER ae ss 86 DENDE STAGES 190 Dlestrammentkis sid 98 HIS. ns eN ar rene 160 FL LT I RRS ER ERNE KRING. real å FEET 75 T BAPRRRRRNRRERRER ER FEEDS rene es jee sn as snes RER se sd see de BEER ss oe se eee BEES 5 al s 20 ske ane Forhenlids 0 ate me Forieuhdae 2 5557 Koriieulmea . . eroti tee Forhenlojdea..…........- RRDEOCIEES 1 ls suse germanica (Blatella).... germanica (Oedipoda) .. re sees ss Glyptobothrus......... Gommhocermae....…... Gomphocerrippus...... Gomphocerus (Gomphocerippus) ... Gomphocerus (Myrmeleotettix) .... rr se rrets 3 VRE UrFlkeridoidea..…....… 2, JUR GryHoblattinea........ Je HARRØRRERERERRERRRRRRER ERE S es evsée ERE RB GEN HDLAlDIGREe ......... nn ERP ROERE rr me + Fatal BE hand si ged haemorrhoidalis........ Hemimerinea.......... Henschoutedenia....... ER Bk dan 157 188 188 102 143 Side JERES. este 98 ENERET 139 KAREN SSE SS ANIRS syalor 140 I fro 1 7 > FREERERE SS RENRESSSS SSR ER 205 HAD ULAS 5 .6']… AGERE 202 Fabiduridae… 1. 830 201 LEabiduroidea sirene 201 Fabudae 455 skete 205 REVISED 5. bleer 17 HIDE ES 5, nl 22 LERLODDYES + ri 67 HEATH 53 ease ERNE 161 KR Sel "pr | AGERE SEN ES BRENT RTE: 102 EO ERE ER SS SDITA 70 Bocuse 147 KEEP 2 7 enn RÅ 184 RAGE ES rr ER NA 187 ELLEN gl HET fr 2 7 15 BROERNE SE RRS 202 BEF MOT OLA; 4 rer rer 98 Meconema 106. reden 70 Meconeminae….... 3 69 NECOSE ERE 0 AR 155 HERE NSSS DÆNSSORS 209 Megaloblatia. 5%, 30900 7 meridionale . 2... 777) 72 Metrioptera, 8/00 93! 88 Era tors … REDEN 147 LT TE TOT ERR tESERSee "0 2 SLET 205 i 52, AIT MERE SEES RRS ar UR SELE RNEN 174 THOR AUS ends 186 TIE OT ca 7 FARE EARER SNEEN DO SERRSREØR ISEN 168 Myrmeleotetlix ........ 187 BEERDHOSEA 22 200 dede 17 BLADE" 2 3. 3 ole eter 144 NERE DOPAH… . … sein arge 17 ER 0 usle 150 UDE INTET ko 145 Uma ES ANN NESKS 162 OPERA 3. 3 Sne 29 DELhoptera....[.[.[.dl 0 33 Side Packages rer 4 FAR 147 FERIE sik ENE 17 FREE S 4% ve 56 AE 23 Bafabolhets 454555 KR 18 Bare 5] ad sk en 184 PUREBENIE 575 his 46 Fa EN 144 PER planet 05.05470 31 BE ANA 255 mn ARTE 17 Pliiåaneropterinae 030: 67 Pielidopterd . 55 ER 95 Phyullodromid. 453000 26 BPintyeleisn sur ss HUN 85 POS ENN vs 1 FYL ORE 144 PEDE soner es RR 146 Puhetatisskmes sv. AVE 67 Rhaphidophoridae..... 98 Ba Lg FOSSARSESNEEBSEE ATTS Lr 202 FORE 3 237 EDEL 90 FUER 5277 90 KERES SIG oa dar ære 166 5 HL ENDEN ae TINEN 188 BANER 22] sorten 33 um I sm FASER ES Free 168 BER LOTEP ER. 2 52 1 144 REE suser skN dal 183 SEVERIN 37 ror etereE 23 Spimgonotus.. . 756 154 Sar der. sons 168 SUENODOTKTUS 570 see 160 SEEREN ERA, 27234 de 155 Danske Side Buskgræsboppe 3.2: 95 Buskørentvisti us? 209 Egegræshoppe 12417655 70 EnESræshoppe. 2,5: 184 Fiårekvilinger…….[|[|.[.x54ge 102 Side stigmatieus sn 162 SLA UESG 2 x %. 00 hm ARME 146 Sub s 3e, 5 5 5 FE NREER 137 TREN 1: 1.5 NE SEES 98 FEDERER INTER RER 141 HERE ST EL RENSE 134 eliten. 5, ØER 133 IE EEER 2 725 SENE NEN MEN 134 BELEHSORENNG 2 5 SENSE 76 Telligonidet', 1: I 65 TEL SONIRNE, 1. SSTISS 76 Tet eohioiden FEE 65 ELLE MAPS 213 NREN SN 134 halse +; Fr TS 70 THamMMOlFiSoR TSAR 95 Tridactyloided; IFK 125 tuberculata Se ENS 1752 BEM ANS UN SERENE 112, 130 ET ae rr reen 139 IL EOT DRs KE ARVE arne 98 bs 2 LN HR ANS Seele Barn 178 DELER DD 1 7 TONERNES Be ben nen 70 BG Sa 7 UL By fe | JU SAGER osssed serbere dene sal. 166 VerruCIvoru sr NEEER 82 viæældissimas NE SERER GP BD at 70 5] 1 1 SØRRRARERÆESR Seenered] son' 164 BR REDRER 1 SN. SNE STOR 3 MC RR aen 139 AE SLS SS STS 78 navne Side Græshopper 2 20 ss ES 33 Græshoppe, italiensk ... 143 Græshoppe, trøommende. 146 Græshoppe, ægyptisk... 143 Hedeskratte so odiiGes 152 Hulegræshopper.….... 98 Husfårekylling…—…….... .…. 106 Side mr. FENSRNERERERRRRRRRER 108 Jøordkrebs, almindelig... 109 om, … > SNERRE ii Kakerlak, almindelig... 26 Kakerlak, amerikansk .. 31 Kakerlak, australsk.... 31 NERERIAk, cubansk. ..... 17 Kakerlak, orientalsk.... 29 Kakeriak, tysk ...….... 26 Krumknivgræshopper .. 67 Køllegræshoppe........ 187 Lynggræshoppe........ 93 Lovgeræshopper........ 65 Løvgræshoppe, stor grøn 77 Løvgræshoppe, syngende 80 Markgræshopper....... 142 Markgræshoppe, MENTES... 172 Markfårekylling........ 102 Næsegræshoppe.... 112, 130 SERONrEen tvist... 202 BENELESHOpPPE. ........: 13 SKoOvkakerlakker....... 20 Side Skovkakerlak, IDEER 22 SKOVSFERLVISE ore 207 Steppegræshoppe, BLANDE 2 een 154 sumpgræshoppe 5.68. 155 Torngræshopper 3. 52 133 Torngræshoppe, almindelige: ill. T 199 Tørkegræshoppe, FAVNE, 480 207 151 Vandregræshoppe, alminde NNE SR, 147 Vandregræshoppe, PUNGENS 5 149 Nb ders . UB, 82 Væksthusgræshopper... 98 Væksthusgræshoppe.... 98 ENE ERISEE —… sense Rs 190 Ørentvist, almindelig... 210 PE REVISE ie: ass 205 Ørkengræshoppe, ARRANER ER 00 vi pr øse 150 Ørkenvandregræshoppe. 144 Litteratur. Ander, Kjell, 1953: Catalogus Insectorum Sueciae. V. Orthop- tera (Dermaptera, Blattoidea, Saltatoria). Opuscula Ento- mologica. — 1949: Die boreoalpinen Orthopteren Europas. Opus. Ent. — 1949: Omocestus haemorrhoidalis Carp. in Schweden. Opus. Ent. — 1949: Rassenbildung und Variabilitåt bei der skandina- vischen Platycleis denticulata Panz. (Salt. Tettig.). Kungl. Fysio. Sålls. Lund. — 1945: Catalogus Insectorum Sueciae. V. Orthoptera. Opus. Ent. Bei-Bienko, G. Ya. og Mishchenko, L. L., 1951 (eng. udg. 1963—64): Locusts and Grasshoppers of the U.S.S.R. and Adjacent Countries: I og II. Keys Fauna U.S.S.R., Israel, Pro. Scient. Transl. Beier, M., 1955—64: Embioidea, Orthopteroidea og Blattop- teroidea. Bronns Klassen und Ordnungen des Tierreichs. V. III. 6 Buch. 1.—5. Lieferung. Chopard, Lucien, 1951: Orthopteroides. Faune de France. — 1943: Orthopteroides de P”Afrique du Nord. Faune de PEmpire frangcais. Dirsh, V. M., 1965: The African Genera of Acridoidea. Petersen, Esben, 1909: Ørentviste, Kakerlakker og Græshopper (Orthopterer). Danmarks Fauna. Farrow, R. A., 1964: The Post-embryonic Development of the External Genitalia of Tetrix Latreille (Orthoptera: Tetri- gidae). An. Mag. Nat. Hist. Gåtz, W., 1966: Orthoptera — Geradfligler. Die Tierwelt Mittel- europas IV — Neubearbeitung Lief. 2 (Heft VI). Harz, Kurt, 1957: Die Geradfligler Mitteleuropas. Holst, Knud Th., 1966: Vandregræshopper i Europa. Naturens Verden. — 1959: Vandregræshopper. Faglig Læsning. — 1969: The distribution of Orthoptera in Denmark, Scania and Schleswig-Holstein. Entomologiske Meddelelser. Knaben, Nils, 1943: Oversikt over Norges Orthoptera. Bergen Museums Årbog. Larsen, Arne, 1944: Markfaarekyllingen (Gryllus campestris) paa Bornholm. Flora og Fauna. 217 Larsson, Sv. G., 1966: Insekter. Almindelig del. Danmarks Fauna. Lunau, Carl, 1950: Zur Heuschreckenfauna Schleswig-Hol- steins. Schr. Nat. Ver. Schl.-Holst. Nørgaard, Edwin, 1942: Bidrag til hedeskrattens biologi. (Bryo- dema tuberculata F.). Flora og Fauna. Ragge, David R., 1965: Grasshoppers, Crickets and Cockroaches of the British Isles. Wayside and Woodland Series. Richards, O. W. og Waloff, N., 1954: Studies on the Biology and Population Dynamics of British Grasshoppers. Anti- Locust Bull. Tuxen, S. L., 1964: Insektstemmer. Dyrenes Liv. Uvarov, Boris, 1966: Grasshoppers and Locusts. A Handbook of General Acridology. I. Weidner, Herbert, 1938: Die Geradflugler (Orthopteroiden und Blattoidea) der Nordmark und Nordwest-Deutschlands. Verh. Ver. naturw. Heim. Hbg. 218 Sangdiagrammer af løvgræshopper og fårekyllinger: frak Få få WD FH O oo OS ØM GER WWW N . Leptophyes punctatissima, krumknivgræshoppe. . Conocephalus dorsalis, sivgræshoppe. . Tettigonia viridissima, stor grøn løvgræshoppe. T. cantans, syngende løvgræshoppe. Decticus verrucivorus, vortebider. . Platycleis denticulata. . Metrioptera bicolor. . M. roeseli. . M. brachyptera, lynggræshoppe. . Pholidoptera griseoaptera, buskgræshoppe. . Gryllus campestris, markfårekylling. . Acheta domestica, husfårekylling. 13. Gryllotalpa gryllotalpa, jordkrebs. 1, 12 og 13 efter beskrivelser, resten orig. i [IE | [mk Inn | LN || | | É 7. ireren DEL | ti | Et rt 220 Sangdiagrammer af markgræshopper: HEN Mecostethus grossus, sumpgræshoppe. Omocestus viridulus. O. ventralis. Chorthippus brunneus, almindelig markgræshoppe. Ch. mollis. Ch. biguttulus. Ch. vagans. Ch. apricarius. Ch. albomarginatus. Ch. dorsatus. . Ch. longicornis, enggræshoppe. 12. Myrmeleotettix maculatus, køllegræshoppe. DR nl Er eee] med SR se - Få på må &Q& 1, 3 og 7 efter beskrivelser, resten orig. uke sån (ne rel vlrtidydeds sa M AN "444 HUE i | (a MET Th MON EL MM HAL flg, Lak, mælk | | ANG årgangen, LYN irutil motett 's sort TULA (28 URE RS sing! us 1747 ONE by (NT by Pe R »Å og veg i mig HEM la rÅr FARM &, MOGK $,: ” SA 18.745 annen, hh UN fl HLN "ng | | ilt (| HDD Hittttitat: HH HD HHHHHN H y ilt | | Hi HIH Ull ty [lt tilt (Ita it " il i ii Hi i HID (HHH It DD | il ilt tt | (lil fil Mil ilt f ti || HH ! titit Hi th fil Hi HHH HA EH BD illH HHH ll (l Fi HH HHH UN anven mm mær mee i i ll i 4 || i HH Vi ill HHD Uly Un HH BØD ill Hit UDV tj É RUDD fi til (ilt y ørn li ' 1 lm [lil tt Il il! tig Wi i Iller pørtsen mme - mm = rem spor egne una ee ere g— ———- tere z mass … (lt MH! lil HUD == — ——3 == sneen = ren == mn en pr meme —- å Er - - = =— — == = se NSSS sa =ssrs maa mm mer TS - - == — — == - ma == — = == mms DS —= —— mee Tee men —= == —- versa — -— al >= "550 — men spm ———- — me nen s—n RE ns RE sner z — — == - 7 z —— — re mdr : === rr ens reersg == —=—=— hennes smed ———— — DR ——= — i i! | (i Hi HHH HUN Ul il 1 == === ——— — mme Hi (Hi | il Ki jk Hi 44; "Al 8,1) HU HUH I | Un. FN HUNAN ll | All | HAN fl HLN Her HLN NR NERE il in fh HHH HHH | IM hk Het filt fh HL i (ft ID RDL | HtttitH i HERRE ENE LIR HL HELLA Fh HHH | | 1 fil HA TH [ER UFFE IM IN EHEE | UDDH UHHE HLA AHH AH AH ID, (liter HUND I ID it ri | | JN filt | til HF HELEN: i HHH ti till Fil | [HH | Mi il it i! [hl li Un UD n AHHHHHHUR HED HHH S Hik UHA Ht ifl Ht tall tt NHH | tittel tir (KTM HA HUE ME | FRH HHH HH NHH HF Ha 14 HUME i HLN NH fil: | 1 ii NH Å I mt ft MH MH lt |! | in UMH il j i HTH HH (N Hil HHH ERR f HHNDRLR HH (li till i il HH il "Han filt 1jt filt Hil HL HHELM HE HI | i | i KH HL i i tid HHH I HHH Hit Hi litt (ll HF HTEHT NM UDD LL NM fh HM KAL HEH NH that Than | | fi ft DH FN HEL Arr HHH I ilt MIN HOME EHA TEL DDIS EHE HHD HENNE ALENE HEER ne tit | | HH HHH | ' j Hi 'H tg | Å i Ht HL! HIL ML il ill Hi li ' i in WH slit i j fi fg | i i! (MH M tin HRM i AL UN il lin id! it 'v 1 i 4; i ft UR HIH j it Hjt Uret HEHE | TH HLN HH (| HANE i ! ift [| H | 4 | Hi i i ii all i HULER fit | fill Hit HH | HH titttig fun UN, Mi El Hits bit | | fi lil ftkttitg i NA j ig! |Hj ' i HULE HHH i lt in LAN HH (lå: | ( i | HH HHH i Hal: MH HAL il HHH till (HH HH "HL HHH Kitt hast ill: HIT UK NHH HE HAN [IN y LH) HR ti ll ill [i HULEN NE FH EN HE i UTAKA RHEL HHH HH HE | HHH HHH UHA IHR ! [| i] 3 ii ' ! Hil ' UETHE HHH ! | INRAND Hank år (i HttH HR sik NHH HHH i" ft flg Hj HR i NH ll! flg MH i ff DD | HM (HHH filt HET tt | Mi Mi [| Mm in tt HH 4 Hih HK: U i IN 44! HH j DM lil flig hl Ht HH! UHF ER Ut flig tit HHH ill Ht fill | i! HUD HULL HA gg tt fi HHH || utan ll! Hatte HH | (HL Wi i HH HE fi Nil | HUN "HL | Hi HHH REHN ! FREHELET HI (å