v»J?^v^^~■'>^■/^V-'^- J-y^^j';Ki\. FORTHE PEOPLE FOR EDVCATION FOR SCIENCE LIBRARY OF THE AMERICAN MUSEUM OF NATURAL HISTORY A.l DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT 4*^r .^(jfs EjøbenhavD REDIGERET AF O. HELMS 1913-1914 /é.éj^/jj"^^^ INDHOLD AF AARGANG 8. HÆFTE I— II. Vor nuværende Viden om Fuglenes Afstamning. Andet Afsnit: Fuglelig- heder blandt Fortidsøgler. Af Gerhard Heilmann 1 HÆFTE III. Om Forskellen mellem den danske Duehøg og den typiske Astiir pahim- bariiis L. Af E. Lehn Schiøler. (Med 1 farvetrykt Tavle) 93 Mærkede Spidsænder. Af H. Chr. C. Mortensen 113 Nogle Optegnelser fra Egnen omkring Skaføgaard. Af A. Estrup 159 En Dag paa Husby Sø. Af M. Klinge 164 Fuglelivet paa og omkring Skydebanerne paa Amager Vinteren 1913 — 14, iagttaget fra 25 Oktober 1913— 15 Januar 1914. Af Peter Skovgaard.. 169 Lidt om F'uglelivet ved Hadsund i Vinteren 1913 — 14. Af Helge Svendsen 173 Gustav Kolthoff. Af O. II 175 ANMELDELSER. Brehms »Tierleben«, 4de Oplag, 4 — 7 Bd. »Vogel«, 176; Francois Heatherleg: The peregrine falcon at the Eyrie, 179; Anton Reichenow: Die Vogel. Hand- buch der systematischen Ornithologie, 182; Ernst Hartert, F. C. R. Jourdain, N.F. Ticehnrst og H. F. Witherbg : A Handlist of British Birds, 183; Poul Ro- senius: Sveriges Fåglar och Fågelbon, 184; Videnskabelige Meddelelser fra Dansk naturhistorisk Forening i København, 185; Journal fiir Ornithologie. 60. Aargang, 185; Einar Lonnberg : Birds collected by the swedish zoological Expedition to British East Africa 1911, 186. FORENINGSMEDDELELSER. >D. o. F.s* Generalforsamling, I; Foredrag i »D. o. F., I; Opfordring til Medlemmerne om at give Oplysning om Nøddekrige og Silkehale, II; Til Medlemmerne, II. HÆFTE IV. Reder og Æg af nordamerikanske Kolibrier (Trochili). Af Dr. R. W. Shu- feldi. (Med Tavle II -VIII) 187 Nyere Meddelelser om danske Fugle, indsendt til »D. o. F.Ornithopoda« o: de med Fuglefod, uagtet deres Fod, som vi snart skal se, er mindre fugleagtig end de førstes. Vi vil derfor ikke her ben\'tte disse vildledende Betegnelser. Fig. 55. Dolkfinger (Igiianodon), saaledes som den maa antages at have be- væget sig paa Juratidens Stepper. Det fremgaar, af dens noget drøvtyggeragtige Hovedskal (Fig. 82 D) og Tænder, at den var en udpræget Planteæder; dens Mundspalte er derfor gjort betydelig mindre end hos Nutidskrybdyr. En af de tidligst kendte Kæmpeøgler var Iguanodon, Dyret med Leguantænder, som det kaldtes efter de første sparsomme Levninger, der fandtes i England. Senere, i 1873, blev ikke min- dre end 23 næsten fuldstændige Skeletter fundet ved Bernissart i Belgien. Syv af disse er nu opstillet i Bryssels Museum og Dyrets Bygning saaledes kendt i alle Enkeltheder. Da dets Tæn- der (Fig. 86 I), der minder svagt om Leguanens (Iguana, et Nu- tidskrybdyr, Fig. 86 L) ved deres savtakkede Rand, er fælles for hele Familien og da Øglens mest fremtrædende Ejendommelighed er, at Tommelen helt er omdannet til et dolkformet Forsvars- vaaben (Fig. 54), vil det være meget mere betegnende paa Dansk at kalde den Dolkfinger (Iguanodon Bernissartensis). Det var store, plumpe, planteædende Dyr af en Længde mellem 5 og 18 Meter. De bevægede sig alene paa Bagbenene, gaaende eller 12 løbende, uden al Halen be- rørte Jorden, hvilket frem- gaar af de fundne Fodspor (Fig. 54). Naar Øglen var i Hvile, støttede den sig naturligvis til sin svære Hale. For de Læsere, der ikke forniaar gennem Ske- lettet at danne sig en Fore- stilling om Dolkfinger, har jeg tegnet dens ydre Skik- kelse (Fig. 55), saaledes som den maa antages at have set ud i levende Live. Hvad der navnlig inter- esserer os her er Bække- net, hvis Tydning i mange Aar har beskæftiget ud- nicierkede Forskere. Det kan af Fig. 56 ses, at det frem- byder ikke ringe Lighed med de ældste Fuglebække- ner, idet Hoftebenet stræk- ker sig meget længere baade fortil og bagud end hos en almindelig Øgle. Ligeledes er der to bagudrettede Ben ligesom i Fuglebækkenet, men det nederste {pp) af Fig. 56. Højre Bækkenhalvdel af: A Dolkfinger ^^^^^ ^^' i^ke hele Bære- Igiiaiwdon, (Dollo): B Oldfugl, Archæopte- knoglen (pubis), saaledes rgx (Dames); C Apatoniis (Marsh): D som llOS Fuglene; Største- Foster af Emu. Dromæus (W. P. Pycraft) parten af denne er som ogEHox,e, Galhis dom.; i Hoftehen (iliiim), Jj^^.^ j^^^ Krybdvr frem- is Sædeben (ischium). p Bæreknogle (pnbis), ~^-r>\ c ui pp dennes Forlængelse bagud (postpubis), adrettet (Fig. .)7 B). Saa blev pr. pe. Processus pcctinealis. det formodet, at der allige- vel skulde være fuldstæn- dig Overensstemmelse med Fuglebækkenet paa den Maade, at den egentlige Øgle-Bæreknogle var hos Fuglene svundet ind til en lille Fremragning, Processus pectinealis (D og E pr. pe.). Man 13 var allerede inde paa Spekulationer om Fuglenes Afstamning ad denne Vej, da det opklaredes, at Pr. pectinealis hos Fuglene ikke var en Del af Bæreknoglen (piibis), men derimod tilhørte Hoftebenet (iliiiin), hvilket kan ses af Fig. 56 D. Desuden blev det ved E. Mehnerts Fosterundersøgelser paavist, at P'uglenes Bæreknogle oprindelig er fremadrettet (Fig. 57), men i Løbet af Fosterudviklingen foretager den en Drej- ning bagud, og er altsaa i Virkeligheden ganske overensstemmende (homolog) med Krybdyrenes Bæreknogle. Postpubis hos Bagbærerne maa derfor nærmest anses for at være opstaaet ved en Konvergens (se S. 54) gennem en tobenet Bevægelsesmaade, som har nærmet sig Fuglenes. Dette er naturligvis i og for sig interessant, men det frembyder intet Holdepunkt for Fugle- nes Afstamning fra disse Øgler. Dolkfingerens Fodskelet viser ogsaa en stærk Tilpasning til den tobenede Gang. Som allerede i første Afsnit (S. 24) beskre- vet er Fuglenes Fodrodsknogler (tarsiis) samvokset dels med nederste Ende af Fig. 57. A Hojre Hækken- halvdel af et Fuglefoster (efter iM e h n e r t) ; B af Kodtlænger, Allosauriis agilis,en tobenet Rovøgle tilhorende Forbærernes Underorden (Præpubici) ; Bogstaver som tidligere (efter M arsh). Skinnebenet, dels med øverste Del af Mel- lemfoden, og Hælledet findes derfor mellem Skinneben (tibio- tarsiisj og Mellemfod ( tarsometatarsiisj . En Begyndelse til denne Særformning trætfer vi ogsaa hos Dolkfinger, idet de kropnære (proksimale) Fodrodsknogler er ubevægeligt indkilede i nedre Ende af Skinneben og Lægben (Fig. 58), og de kropfjærne (distale) be- staar af tre (2, 3 og 4) lave pladeformede men dog endnu frie Ben- stykker. Det er ogsaa meget oplysende at sammenligne med Flo- den af en Pengvin Fig. 58. Højre Fodrod og dens Omgivelser af Dolkfinger. Igua- nodon. F Lægben (/iftuZaj) T Skin- neben (tibiaj. De kropnære Fod- rodsknogler er f fibularc, i inter- medium, t tibiule og c centrale, der er sammensmeltede som Fi- guren viser; af den kropfjærne Række er kun 2, 3 og 4 tilbage, svarende til Mellemfodsknoglerne 1, II, III og IV (efter Dollo). 14 (Fig. 59), hvori de tre Mellemfodsknogler ganske tydeligt kan skælnes. At den samme Brug af Foden kan frembringe en ret ensartet Omformning af dens enkelte Dele, viser ogsaa Dolkfingerens Mellemfodsknogler. Den midterste (III) ligger nemlig saaledes, at dens Akse ikke er parallel med de to ydres, men dan- ner en Vinkel dermed, idet nederste Ende springer frem og øverste gaar tilbage. Samme Forhold træffer vi jo netop hos Fuglene. Men i Retning af Fuglelighed er dette dog intet imod, hvad enkelte Forbærere (Præpiibici) blandt Kæmpeøglerne fremviser. Naar man be- tragter Knoglerne i Foden af Fuglemime (Or- nitliomimus altus) skulde man næppe tro, at de tilhørte et Krybdyr, saa fugleagtigt er det hele blevet (Fig. 60). Her er de kropnære Fodrods- knogler helt samfæstede med Skinneben og Læg- ben (Fig. 64 D), og Mellemfoden paa Vej til at blive ganske ensartet med Fuglenes. Man sammenligne blot med den Fod af en Moaart (PalapteryxJ, som jeg, efter Owen, har tegnet ved Siden af. Fuglen er plumpere i Bygning end Fuglemime, men Tæernes hele Karakter, deres Forkortning og Forholdet mellem de enkelte Taaleds Størrelse og Antal er rentud forbløffende ens hos Fuglen og Krybdyret. De tre Mellemfodsknoglers Samvoksning er fuld- byrdet hos Fuglen, men Beliggenheden ellers nøjagtig den samme hos begge; se blot paa Kalkunens Mellemfod (C) hvor anden og fjerde Knogle berører hinanden foroven, medens tredje ligger bagved, ganske som hos Fuglemime. Ogsaa Midtertaaen (tredje) har udviklet sig til en helt fugleagtig Løbetaa, og Ledforbindel- serne, der i Padder og Krybdyrs Lemmer for det meste er Kug- leled, er her gaaet over til at blive Hængselled ligesom hos Fuglene, hvilket gør Foden fastere, stivere og sikrere. Femte Mellemfodsknogle er hos Fuglemime vanslægtet til en lille Stump, af første er endnu kun fundet en ubetydelig Rest. Disse Træk angiver tydeligt, at de tobenede Kæmpeøglers Fod har gennemgaaet en Tilpasning til Gang og Løb, der aaben- bart er gaaet i samme Retning som Fuglenes. Lad os engang holde et lille Rundskue over Løbefugle for Fig. 59. Venstre Fod af Pengvin (Apteiwdgtes) efter Brehm. 15 at se, hvilke Forandringer der indtræder i deres Baglem. Vi kommer først til at tænke paa de mest udprægede Løbere, Strudsfuglene (Ratitæ), dernæst paa Trapper (Otididæ) og Tra- ner (GriiidæJ, forskellige Fugle af Familien Charadriidæ, f. Eks. Slægten Ørkenløbere (Cursoriiis), Underfamilien Vandløbere (Tringi- næ), Trielen (Oedicnemiis crepitans) og de mærkelige Stylteløbere (Hi- mantopnsj , endelig blandt Rovfug- lene Sekretæren (Seipentarius secre- tarius). Det tydeligste Billed af Omform- ningen faar vi af Baglemmets Skelet hos den hurtigste og mest særpræ- gede Løbefugl, Strudsen (Fig. 61). Paafaldende er her Mellemfodens (tarsometatarsiis) betydelige Forlæn- gelse; den er næsten ligesaa lang som Skinnebenet (tibiotarsiis), me- dens Laarbenet (femur) er forholds- vis kort. Hos dens Slægtning Kæm- pemoa, Dinornis maximus, er Mel- lemfoden ikke nær saa lang i For- hold til de andre Knogler, — Fuglen har aabenbart ikke løbet saa godt som Strudsen. Og naar vi ser paa den plumpe Pachyornis elephantopiis (Fig. 50), hvis Mellemfod er ganske kort, er vi ikke i Tvivl om, at den har været mere smaatgaaende. Hos Rovtranen, Phororhacus (Fig. 49), fmdes et lignende Forhold som hos Strudsen, og dette er et gennem- gaaende Træk hos gode Løbere. Det ligger jo ogsaa i Sagens Na- tur, at et længere Ben sætter Fuglen i Stand til at tage længere Skridt og saaledes komme hurtigere afsted. En Del Fugle har dog opnaaet For- længelse af Skinneben og Mellemfod Fig. 60. A Hojre Fod og dens tre Tæer (A t) set fra udvendige Side af Fuglemime (Ornithomi- miis ciltiis) efter L. M. Lambe, B af en Art Moa (Palapteryx robustiis) efter Owen; 2 — 4, an- den— fjerde Taa, C Mellemfoden af en ung Kalkun (Mclecujris gallopavo) efter Marsh, og D anden og fjerde Taa af Lille Moa (Dinornis parvus) set fra Siden, efter Owen. ^^ 16 /^^ for bekvemmere al kunne vade og fiske i grundet Vand, saaledes Stork, Hejre, Flamingo, Ibis o. 1. Hos Fugle, der løber paa mere tør Hund, indtræder der i Regelen en Forkortning af Tæerne (Fig. 4J^, 44 og 49), som kan stige til fuldstændigt Svind. Det er jo nemlig ogsaa en Fordel for dem at have saa lille en Gnidningsflade mod Jorden, som muligt. Strudsen har kun to Tæer, tredje og fjerde, tilbage, — et Forhold, som vi tidligere omtalte under regressiv Udvikling (S. 56). Tredje er den egentlige Løbetaa hos denne P'ugl, fjerde benyttes kun som Støtte, naar Strudsen staar stille. At første Taa mistes helt er ikke ualmindeligt hos Løbefugle. Naar den er tilstede, ansættes den i Regelen højt oppe, saaledes at den ikke berører Jor- den, da den er uden Nytte under Gangen (Fig. 43, 49, 61). Hos Tranerne, der har en lang Mellemfod, sidder den lille, korte første Taa saa højt oppe, at den ikke rører Jorden. Rylernes første Taa kan dog sætte Spor af Neglens Spids; deres Mellemfod er ogsaa kun middelhøj. Trappe, Ørkenløber, Selning, Triel og Stylteløber har helt mistet første Taa, — de hører til »Fugle med manglende Bagtaa«, som der saa vittigt stod i vor gamle Skolezoologi. Sekretæren (Fig. 44) har aaben- bart endnu Brug for sin Bagtaa til Fasthol- delse af Byttet; den sidder i Højde med de andre tre. Ingen Løbefugl bevæger sig udelukkende i Spring, saaledes som f. Eks. Springmus og Kænguru. Benene bevæges skiftevis, ikke samlede; kun Spurven løber ikke paa Jorden, men hopper. Sol- sorten kan hoppe, men løber mest. Om en sydafrikansk Fugl af Spurvestørrelse, som flyver meget daarligt og ugerne, siges der: »Denne mærkelige Fugl findes udelukkende paa stenstrøede Bjærgsider, hvor den kan hoppe fra Khppe til Klippe uden at være nødt til at krydse aaben Mark. Ved mindste Støj skjuler den sig eller springer fra Sten til Sten med en saa overordentlig Hurtighed, at den mere ligner en Gummibold end en Fugl, thi Fig. 61. Bagleni S af Struds (Striithio camc- liis) og M af Kæmpe- moa (Dinornis maxi- mus), begge er for- mindskede i samme Forhold, f Laarbeii (fcmur), tm Mellem- fod ( larsomctatarsiis). 17 der er ikke noget synligt Mellemrum mellem Slutningen af det ene Hop og Begyndelsen af det næste, og det Stykke, som Fug- len kan klare med et enkelt Hop, maa ses, for at man kan tro det muligt« (Beebe: The Bird, S. 392). Fuglens Navn er ikke anført; jeg vil nærmest gætte paa en Art Stenpikker (Saxivola) eller Pragtdrossel (Pitta). Om den første af disse siger Nau- Fig. 62. Skelet af Prj'dnæb fCompsog nathus longipcs), tegnet som opstillet efter Gengivelsen af Fossilet hos v. Nopcsa, samt Gengisning af Dyrets ydre Form. M venstre Fod af Maageunge (Larus) og P af Prydnæb. T Skinneben (tibia). F Lægben (fihiila). t Fodrod (tarsiis), I — IV Mellemfodsknogler, 1 — 4 Tæer. mann, at den hopper afsted med saa korte og hurtige Spring, at den synes at rulle hen over Jorden, og om Pittaen fortæller Brehm, at dens Bevægelser er højst yndefulde, samt at den hopper paa Jorden med store Spring; tre Arter findes i det tro- piske Afrika. — Efter Brehm er Strudsen i Stand til at springe over et halvanden Meter højt Traadnet, men den gør det paa den Maade, at den stemmer den ene Fod mod Gitteret i dettes halve Højde og svinger det andet Ben over. En bred Vandgroft springer Strudsen med Lethed over; enten standser den et Øje- blik ved Bredden og hopper over med samlede Ben, eller den hopper kun paa et Ben, medens den holder det andet ind til Kroppen. Selv naar Fuglene saaledes tvinges til at foretage Spring, har deres Bevægelsesmaade aabenbart som Begel en an- den Karakter end de springende Pattedyrs. 2 18 Det vilde derfor være morsomt, hvis vi kunde skaffe os at vide, hvorledes de tobenede Kæmpeøgler bevægede sig. For at undersøge dette kan vi sammenbolde deres Fodskelet med de Fodspor, som findes i Triasdannelser fra Nordamerika, England og Sachsen. Allerførst maa vi dog se lidt paa deres Benbygning i det hele taget. Fuglemime (Ornithomimus) og Fuglerøver (Ornithole- stes), begge meget fugleagtige Forbærere (Præpubici) fra forskellige Tider af Nordamerikas Kridt, tilhører FamiHen Compsognaihidæ. Deres nære Slægtning Pryd næb (Compsog nathus longipesj fra den øvre Jura i Bayern, er en af de mindste Kæmpeøgler, man kender; den var ikke større end en Kat. Fig. 62 vil give en god Forestilling om Dyret og dets ret betydelige Fugleligheder. Hele den nydelige lille Øgles Benbygning er slank og elegant, alle Knoglerne hule. Armen, med den trefingrede Haand, er ikke mere end halv saa lang som Baglemmet. Kraniet frembyder efter F. v. Nopcsas Undersøgelser endog i sin Basis stærke F'ugleligheder. Tibiale lægger sig med sin opstigende Gren, in- termedium, tæt op langs Forsiden af Skinnebenet ligesom hos Fuglemime (Fig. 64 D); den kropfjærne Række af Fodrodsknogler bestaar ogsaa hos Prydnæb af 3 tj^nde, flade Knogler, som vi saa det hos Dolkfinger (Fig. 58). Første Taa findes endnu, men er højt ansat, de tre Mellemfodsknogler II, III og IV er fugle- agtigt lange; af første er der kun to smaa Stumper tilbage (F. V. Hu ene). Allerede i Juratiden var altsaa denne Omformning af Fod og Haand foregaaet; men hos de tobenede Forbærere fra Trias er dette Særstræv endnu ikke saa stærkt fremtrædende. Oldtand, Thecodontosaurus antifri Fantasi«;. I Peabod}^ Museet ved Yale Universitetet findes nemlig et opstillet fuldstændigt Skelet af denne Kæmpeøgle. Derefter har man dannet en plastisk Model i Vs nat. St., idet man, under Prof. R. S. Lulls Ledelse, efter Knoglernes Form, deres Tappe og Fremragninger og ved Sammenligning med NutidskrybdjT har kunnet anbringe de enkelte Muskler paa Skelettet i deres virkelige Stillinger og Forhold og saaledes efterhaanden har kunnet bygge Dyret op. Den for et Krybdyr mærkelige Sojlestilling af Baglemmerne, hvilket angives af Knæleddets Forhold, giver den et noget elefantagtigt Udseende. Den høje, smalle Form. sammen med den lave Forpart, antj'der, at det ikke var noget Steppedjr, men at det levede i Skove, hvor det rimeligvis nedslugte store Masser af bløde, saftige Blade; Tænderne i dets Mund var svage og Hovedet overordentlig lille. Den meget kraftige Hale var bevæbnet med otte 50 — 60 cm. lange Torne og udgjorde saaledes, sammen med Ryggens enorme Benplader, et meget virk- ningsfuldt Forsvarsvaaben mod de tobenede Rovøgler. — Forf. har efter Foto- grafier formet en Model, hvorefter Dyret er tegnet. 3* 36 kan aflæses det oprindelige Antal Fingerknogler i hver Finger af en primitiv Krybdyrhaand ( Palæohatteria) ; det er fra første til femte Finger 2, 3, 4, 5, 8. Hos F'orbæreren Greslijosaiinis (en Plateosaurier fra Trias) er Tallene 2, 3, 4, 5 2, Ijerde og femte Finger stærkt i Svind. Men hos Fuglerøver (OrnitholestesJ er disse to Fingre borte, og Fingerknoglernes Antal i de tre tilbage- værende Fingre er ligesom hos Oldfuglen 2, 3, 4. Desuden er hos begge anden Finger den længste. En mere slaaende Lighed kan ikke godt tænkes. Den lange anden Finger er et genneni- gaaende Træk hos Forbærerne, naar da ikke hele Haanden er ved at svinde, saaledes som vi ser det hos Tyranøglen [Tyranno- saiiriis Fig. 75), der er en af denne Udviklingslinjes sidste Skud. Denne Overensstemmelse siger os paa den anden Side, at de tre Fingre i Fuglehaanden efter al Rimelighed er første, anden og tredje. Der hersker nemlig en ret betydelig Uenighed mellem Videnskabsmænd om dette, ogsaa for nærværende Undersøgelse, vigtige Spørgsmaal, som vi i næste Afsnit skal vende tilbage til. Ved Fosterundersøgelser af Leighton, Mehnert og Norsa er der, nemlig fremsat den Mulighed, at det kunde være anden, tredje og fjerde Finger. Hos et Kyllingefoster, der har været ruget i 6 Dage, ender Forlemmet med en spadeformet Udbred- ning, som er Anlægget til Haanden. Fra denne vokser samtidig fem Fingerstraaler ud, og i hver af disse findes et hindeagtigt Skeletelement, der dog snart forsvinder i første og femte Straale. Saaledes siger Mehnert og Norsa, idet det dog maa tilføjes, at mere end et Anlæg til første og femte Mellemhaandsben mener de ikke at have fundet. Leighton, der særlig har undersøgt Fosteret af Tærnen, Sterna Wilsonii, kunde hos denne kun finde et lille Anlæg til femte Mellemhaandsben, men ingen Rest af første, og efter Fingrenes Stilling til Haand roden tyder han dem som 2, 3, 4 og 5. Enkelthederne er jo paa dette tidlige Foster- stadium ikke lette at granfæste, og da de sammenlignende ana- tomiske Resultater staar i absolut Modstrid dermed, kan der næppe foreløbig siges noget afgørende derom. Fosterundersøgel- sen skulde altsaa bevise, at Svindet begynder med første Finger, og derpaa kommer Turen til femte, medens den sammenlignende Anatomi med stor Bestemthed siger: Svindet begj^'nder fra den udvendige (ulnare) Side med femte Finger og fortsættes med fjerde. F. v. Huene, hvis omhyggelige Undersøgelser af Kæmpe- øglerne fra Trias hviler paa et meget stort fossilt Materiale, siger 37 om deres Haand (se Fig. 4() H og Fig. 63 A): »I Haanden er de tre første Fingre kraftigst udviklede, de sidste er smaa og den femte endog rudimentær; Tommelen har den største Klo«. Hos tobenede Kæmpeøgler fra en senere Tid f. Eks. Kødflænger (Allo- s(tiiriis) findes kun en lille Rest af fjerde Finger, medens femte er tabt. Hos Prydnæb (CompsognathiisJ og Fuglerøver (Ornitho- Fig. 4(5. A Haand af Palæohaltvria, en primitiv Øgle fra Perm; af tre Kæmpe- øgler: B Greshjosaurus, Forbærer fra Trias, C Næbsnude, Claosauriis, Hagbærer fra Kridt, D Fuglerøver, Ornitholeslcs, Forbærer fra tidlig Kridt; endelig tre Fugle, K Oldfugl, Archæoptenjx, F ung Struds og G Ravn, Jura og Nutid. For at lette Oversigten er Mellemhaandskngl. gjort sorte: Tallene angiver Fingrene. lestes) er der, som vi har set, kun de tre første Fingre tilbage. Det kan derfor siges at være udenfor al Tvivl, at Svindet hos disse Øgler er foregaaet fra den udvendige Side med femte Finger først. Og naar nu Oldfuglens Haand viser ganske det samme Antal af Fingerknogler, Fingre og samme Længdefor- hold af disse, synes man berettiget til at slutte, at Svindet hos denne er foregaaet paa samme Maade. Hvis Oldfuglens Fingre var anden, tredje og fjerde, skulde den have mistet ét Led paa hver Finger, hvilket ogsaa klinger usandsynligt. Sammenligner vi hele Forlemmet hos Forbærer og Oldfugl i Forhold til deres Krop, bliver Overensstemmelsen ganske vist ikke slet saa stor, men dette har sin Aarsag i, at Forlemmet hos Fuglen er et Organ, der er stærkt i Brug, en Støtte for Faldskærmsfladen, og det strækkes derfor saa meget som muligt i Længden for at forøge denne, medens det hos Øglen er op- hørt med at være Fremdrivningsorgan og derfor mindre benyttet. Alligevel synes Ensartetheden i Bygning forbavsende, naar vi 38 sammenholder de to Skeletter i Fig. 80. Man skulde ikke tro, at de tilhørte to saa forskellige Klasser af Dyreverdenen som Krybdyr og Fugle, og dette ses endnu tydeligere, naar man Fig. 80. Sammenligning mellem Skeletterne af Krybdyr og Fugl. en Lober og en Flyver. Øverst Fuglerover. Ornitholcstcs Hermaimi (efter Osborn""; nederst Oldfuglen, Arcliæopterijx macrurn. Bogstaverne som i Fig. 81. kaster et Blik paa Fig. 81, der fremstiller Benbygningen i to Dyr indenfor samme Klasse, en Flyver og en Ikketlyver ligesom Fig. 80. Jeg kunde have gjort F'orholdet endnu grellere ved at sætte Skelettet af en Hval op i Stedet for Hesten, men jeg har blot villet gøre opmærksom paa den helt forskellige Udvikling af Forlemmets enkelte Dele hos en Svæver og en Løber indenfor Pattedyrene. Se hvilken ganske eventyrlig Forlængelse navnlig 89 Underarm og Haand har opnaaet hos Flagermusen i Forhold til Kroppen, og det uagtet Hestens Lemmer ogsaa er forlængede paa (irund af dens Bevægelsesmaade. I Flagermusens Under- Kig. 81. Sammenligning mellem to Pattedyrskeletter, en Flyver og en Løber; overst Flagermus, nederst Væddelobshest (Opstillet i Amer. Mus. Nat. Hist.), h Overarm (hiimerus), ms tredje Mellemhaandsknogle (nietacarpus fertius), r Spoleben (radius), s Skulderblad (scapidaj, u Albuben (iilnaj, 3 tredje Finger. arm er Albubenet (iilna) i Regelen stærkt i Svind, men den har til Gengæld alle sine fem Fingre i Behold, medens Hesten kun bevæger sig paa Spidsen af tredje Finger og iøvrigt blot har et Par Mellemhaandsben tilbage af sin Haand (se Fig. 45). Old- fuglens Haand er ikke nær saa forlænget i Forhold til Fugle- røverens, som Flagermusens er det i Forhold til Hestens. Medens Baglemmerne hos de to første ogsaa er væsentlig ens, er de af 40 Fig. 82. A Hovedskal af Palæohal- teria longicandata en primitiv Øgle fra Perm (efter J a e k e 1 og C r e d n e r), B af Forbæreren Platcosaunis Rei- nigeri fra Trias (efter E. Fraas). C af Oldfuglen. Aichæoptery.v macr- nra (tildels efter D a m e s) og D af Bag- bæreren Dolkfinger, Igiianodoi} fra Kridt (efter Dollo og Fotografi). V Frontale, Jug Jugale, L Lacr\'male, Mx Maxillare, N Nasale, Nb Næsebiil. O Øjebule (orbita), P Parietale, Pf Præfrontale, Pm Præmaxillare, I^o Postorbitale, Pro Præorbitalaabning, Q Quadratum, Qj Quadratojugale, S Squamosum, Set. Sklerotikaring. — C er i nat.St., de andre stærkt mind- skede; i B er en Del Tænder borte. helt forskellig Karakter hos de to sidste. Flagermusens Baghen er som Støtte for Flyvehiiden drejet op i det vandrette Plan i Modsætning til Hestens; den er i Besiddelse af alle sine fem Tæer, og den har desuden udviklet en Spore, som heller ikke findes hos Hesten. Efter disse Billeder skulde man snarest tro, at Oldfugl og Øgle tilhørte samme Dyreklasse, men Hest og Flagermus to for- skellige. En meget væsentlig Forskel mellem Fugle og Kæmpeøgler er den, at de sidste mangler Nøgle- hen , saa meget mere som det netop er i denne Knogle, at det første Forheningscentrum hos Fuglefostret viser sig. Til Gen- gæld er baade Oldfugl og P'or- bærer i Besiddelse af Bugribhen (gastralia se Fig. 63 A og 75 A). Desuden er disse Øglers Knogler overordentlig hule, ikke alene Lemmernes, men endog hele R^'g- raden kan være saa gennemtrængt af Hulheder, at der ikke bliver stort andet end en Benskal til- bage af Hvirvlerne (Lydekker). Hos Bagbærerne, der alle var ret svære Planteædere, er kun Lem- mernes Knogler hule og har vel sagtens været marvfyldte. De to- benede Forbærere derimod var udprægede Rovdyr, forsynede med skarpe Tænder og svære Kløer; de hule Knogler har gjort dem yderligere lette og behændige. Tid- ligere (S. 8) er omtalt, at der hos 41 Kæmpeøglerne kunde findes langt flere samfæstede Bækken- hvirvler end hos Oldfuglen: den havde ogsaa Halsribben hge- som disse. Endog Hovedskallen er ikke uden Lighedspunkter. I Fig. 82 har jeg opstillet Oldfuglens Kranium midt imellem en Triasfor- bærers og en Bagbærers, og det ligner utvivlsomt Forbærerens mest. Som man vil se, tilhører Præorbitalaabningen ikke det primitive Krybdyrkranium (A), det er en senere Dannelse. Den findes hos de fleste Kæmpeøgler, hos Urkrokodiller (Parasuchiaj, Flyveøgler og Fugle. Hos de fleste Bagbærere er den meget lille, hos Dolkfinger næsten helt svunden. Dette sidste Kranium (D) gør i det hele taget Indtrykket af at være meget stærkere særformet (specialiseret) end Forbærerens (B), og den betydelige Omformning skyldes sikkert Dyrets Ernæring. De meget talrige, ensartede, tætsiddende Tænder (Fig. 86 I), der ved Tandrækkernes Gnidning mod hinanden danner en jævn, stærkt afslidt Flade, siger os med Sikkerhed, at Dyret var Planteæder, ja efter L. Dollos Undersøgelser synes den endog at have været i Besiddelse af en lang Gribetunge ligesom Girafferne. Hovedskallens Udseende minder ogsaa om Drøvtyggerne; der mangler Tænder i forreste Del af Kæberne, og Pm-Mx-Jug-Qj, der hos B omtrent danner en ret Linje, slaar hos D bagtil en stor Bugt nedad. Dette skyldes den meget stærke Omformning og Forskydning af Qua- dratum (Ledben) Quadrato- jugale, Jugale og Øjehule og tyder paa, at der har maattet skaffes Plads og solid Tilhæftning for kraf- tige Tyggemuskler. Saa det er jo rimeligt nok, at der ikke kan være nogen Lig- hed med Oldfuglens Ho- vedskal. Derimod er Lig- heden med B ikke ringe. Dette danner ogsaa en ret Vinkel med Halsen, Vinge- og Ledben er forskydelige, og J. Versluys har paa- vist, at ved Forskydning af Vingebenene fortil kunde Fig. 83. Hudstykke af Flailnælh Tracbodon. 42 adskillige Forbærere løfte Overkæbe og Næseparli, idel der er en Ledlbrbindelse (mellem Præfrontale og Sui)raorbitale) i Kra- nietaget. Noget lignende findes jo hos mange Fugle. Underkæ- bens to Grene var forbunden med Brusk ligesom hos Tandtærne {Ichthijornis S. 22). I det hele taget kan den længe fastholdte Paastand om Fug- lenes nære Slægtskab med Bagbærerne, som man jo kaldte ^Oniithopoda«, ikke mere opretholdes; nogle af Lighedspunkterne viste sig at bero paa Fejltagelser, andre skyldtes udelukkende en Konvergens. Men den lader til at være ligesaa vanskelig at blive kvit som Husnissen, der altid er med paa Flyttelæsset og dukker op, naar mindst man venter det. Et vidunderligt Eks- empel har jeg fundet i »Extinct Animals« (London 1909), som er skrevet af »Director of the Natural History Department of the British Museum«, E. Ray Lankester. I denne Bog staar der S. 202: »In faet it is now certain that reptiles similar to the Iguanodon were the stock from which birds have been derived, the front limb having be- come probably first a swim- ming flipper or paddle, and Ihen later an organ for bea- ting the air and raising the creature out of the water for a brief tlight. From such a beginning came the fea- ther-bearing wing of modern birds«. Det er aabenbart en Tanketorsk , der forsøger sig som Flyvefisk, men som ikke engang er naaet til den Gren, hvorpaa Kragen har siddet. Et interessant Billede af, hvorledes en Bagbærers Ho- vedskal gennem en særlig fugleagtig Xæringsoptagelse kan blive Genstand for en .-,.,„,„ ,,,,-,,, , T I ; andelignende Omformning rif,'. 84. Hovedskal at rladnæh, i rac/jorto/) n,/ro/.//KS efter E.D.Cope, oj; af Skeand. (Flg-^^^^)^ giver OS Kæmpe- Anas clypcata, begge set fra oven. Øglen Flad næb, Trciclwdon 43 Fig. 85. Gengisning af Fladiiæb, Tracliodoii inirabilis, efter et Maleri i American Museum of Natural Histor\' af C. R. Knight. mirahilis. Den har efter de fundne Skeletter aabenbart under Kridtperioden været talrig i det vestlige Nordamerika, og Fundet af et næsten mumieagtigt, vel bevaret Eksemplar har bragt os et særligt indgaaende Kendskab til Dyret. Huden var besat med smaa, uregelmæssige, hornklædte Benplader (Fig. 83), og den har i sit Ydre og i Bevægelsesmaade lignet Dolkfinger. Men den tilbragte sikkert sin meste Tid i Vandet, hvor den svømmede om ved Hjælp af sin overordentlig kraftige Hale, medens den holdt Ligevægten med de smaa Forlemmer, hvis Hænder havde Svømmehud mellem Fingrene. Det mærkeligste ved Fladnæb var dog dens Hoved, hvis Kæber rummede en ganske fabelagtig Ladning Tænder. Der blev Plads til dem paa den Maade, at de var ret smaa og ordnede saaledes, at der kunde være indtil otte Tandrækker i hver Kæbe, den ene ovenover den anden. Natur- ligvis var ikke alle otte i Brug paa en Gang; de rykkede op i Tyggefladen efterhaanden som Sliddet krævede det. Hver Over- kæbe indeholdt 630, hver Underkæbe 406, og Dyret var saaledes i det hele udrustet med ikke mindre end 2072 Tænder. 44 Af Fig. 80 vil man faa en tydelig Forestilling om, hvorledes disse sad i Kæberne, og det ses desuden, at de var en stærkere Særformning af den Tandstilling, vi træffer hos Dolkfinger. Vi har allerede set, hvorledes Bagbærerne i mange Retninger var stærkere specialiserede end Forbærerne, navnlig har deres Over- gang til Plantenæring bidraget dertil. F. v. Huene mener, at de allerede tidligt i Trias maa have udskilt sig fra Forbærerne, og at de nedstammer fra primitive Thekodontosaurier. Disse Kæmpe- øglers Tandforhold (Fig. 63) var jo som tidligere nævnt meget nær ved de ældste Fugles, og det er nu interessant at se, hvor- ledes denne Omformning af Bagbærernes Tænder frembyder en Art Parallel til det Forhold, vi har set hos Fuglene. S. 53 om- talte jeg Tændernes Stilling hos Kridtlom (Hesperornis) som holkodont og fremhævede i Modsætning til Prof. Marsh, at denne Tandform syntes at have udviklet sig fra den thekodonte hos Oldfuglen. Her ser vi nu, at de i hver sin Tandgrube siddende Tænder hos Thekodontosaurierne (Fig. 63) endnu er bevaret i Klatreøglens (Hijpsilophodon) Mellemkæbe (præmaxilla) , idet Tænderne her ogsaa sidder i tydelig adskilte Tandgruber, er spidse, sammentrykte, glatte og med Erstatningstand paa Indsiden. Forreste Del af Underkæben er tandløs. Men Klatreøglens Kæbe- tænder derimod har allerede en stærk Lighed med Dolkfmgerens. De sidder i en enkelt Række, men ikke mere i adskilte Tand- gruber, idet de Benlister, som fra begge Sider adskiller Tand- rødderne, ikke naar sammen (J.W. Hulke). Der fremkommer altsaa et noget lignende Billed, som det vi saa af Kridtlommens Underkæbe (Fig. 21). Erstatningstanden udvikler sig imellem dem, der er i Brug (Fig. 86 Hb). Dette Forhold er det samme hos Dolkfinger, og her findes, som det vil ses af det opmejslede Kæbestykke (I), flere Rækker af Erstatningstænder. Hos Flad- næb sidder disse Erstatningstænder i saa mange Rækker, at der fremkommer et ganske regelmæssigt Mønster af Spydblade (Ti). Tyggefladen (T2) med de afslidte Tænder var skraatstillet (Ts), saaledes, at den i Overkæben vendte indad, i Underkæben udad; to til tre Tandrækker var samtidig i Brug. Det afbildede Tvær- snit af Kæberne (T 3) viser den dybe Fællesfure, hvori Tænderne var anbragt, og vi ser altsaa her ligesom hos Fugle (og Hval- øgler) det samme Forløb af Tandstillingens Omformning, fra den thekodonte til den holkodonte. Hos Nutidens Leguan (Igiiana), hvis Tænder skulde ligne Dolkfingerens (Igiianodon) er Tand- 45 Fig. 86. H Tænder af Klatreøgle, Hijpsilophodon Foxi efter J. W. Hulke, 1 af Dolkfinger. Iguanodon Bernissarteiisis, efter Dollo, T af Fladnæb, Tracbodon. efter L. M. Lambe og Leidy, alle tre Bagbærere rPos^/nifo/ci) og L af Leguan, Iguana, et Nutidskrybdj'r; ved Roden af to af Tænderne ses en Erstatnings- tand. Hl Tand fra Mellemkæben (præinaxillaj, set fra Fladen og fra Kanten, Hs Tand fra Kæben (muxilla) , Hs to Tænder fra Kæben med en frembry- dende Erstatningstand imellem sig. I Underkæbestykke set invendig fra; Kæ- bens tynde Indervæg er fjærnet, saa at man ser Erstatningstænderne. Ti Un- derkæbetænder set invendig fra, T2et lille Stykke af Tyggefladen, Ta Tværsnit af Overkæbe O og Underkæbe U, hvis indvendige Side er tilvenstre, a afslidt Tand. t Erstatningstand, e Emalje. Té og Ts to Tænder lidt under nat. St. T4 er set fra Siden; den har siddet i Kæben omtrent som ai i Tværsnittet. stillingen en hel anden. Den kaldes pleurodont og Tænderne sidder paa Kæbens Indside (L). Det fremgaar med Sikkerhed af Tænderne hos Fladnæb, at den var en Planteæder, som knuste og malede Næringsstofferne i sin Tandkværn. Og at det var Vandplanter, den aad, kan man se af dens Mellemkæbe, der var tandløs og formet ganske som en Skeands. Vi er derfor ikke i Tvivl om, at den ligesom denne Fugl gennemsnadrede Vandet og delikaterede sig med, hvad der var af raaddent og levende (Fig. 85). Det er Skade, at Hr. Lankester ikke har udtalt sig om Fladnæb. Han vilde ellers nok have givet os et Billede af Dyret, staaende i Vand til midt paa Livet, medens det viftede og viftede med sine Forlemmer saa længe, indtil der voksede Svingfjer ud paa Kanten af Luf- ferne »raising the creature out of the water for a brief flight«. — Vi véd jo fra Pengvinen, at Udviklingen gaar lige den mod- 46 satte Vej ; naar Lemmet anvendes som LufTe, mister det netop Fjerene. Men nu de tobenede Forbæreie, der mindede om Fuglene i saa mange Henseender! Lad os engang ganske kort gentage de Lighedspunkter, vi nylig har set. Fire fuldkommen fugleagtige Tæer fandtes, deriblandt en Bagtaa som hos Fuglene, og denne viste ligesom hos disse Tilbøjelighed til helt at forsvinde. Mellemfoden kunde være overordentlig fugleagtig, lang og tynd og med en Knoglestilling, der var ganske ens hos begge. Midt i Fodroden Dannelsen af et Hælled, saa at de kropnære Fodrodsknogler voksede sammen med Skinnebenets Ende. Længdeforholdene mellem Laar, Skin- neben og Mellemfod det samme hos begge; Baglemmet i det hele taget fugleagtigt forlænget, med samme Bevægelsesmaade paa Jorden og samme Fodspor. Bækkenet som hos Fuglefostret og med mange samfæstede Bækkenhvirvler; lang Hale hos begge. Haanden kunde være nøjagtig som hos Oldfuglen med det samme Antal Fingerknogler, de samme Fingre og samme Længdeforhold mellem disse. Hvirvlerne var tvehule hos de ældste Forbærere, Tænder og Bugribben ligesom hos Oldfuglen. Knoglernes Hul- hed dreven til det yderste; Kraniet kunde være fugleagtigt endog i sin Basis, det dannede en ret Vinkel med Halsen, som bar Halsribben; der er stor Præorbitalaabning. Led- og Vingeben forskydelige. Underkæbens Grene forbundne ved Brusk. Det er saa overvældende og betydelige Lighedspunkter, at man kunde fristes til al udbr^^de: »Mein Liebchen was willst Du denn mehr!« thi naar man overser nogle ubetydelige Af- vigelser og Mangler, synes det næsten, som om Forbærer og Fugl er ved at dække hinanden fuldstændig. Skulde vi saaledes allerede i første Omgang have haft det utrolige Held med os, at vi har fundet det rette? Skal vi i lyrisk Henrykkelse gribe Barnetrompeten ved vort Bælte og trutte en Sejersfanfare? — Nej, lad os foreløbig lade Lyriken hvile og se ganske nøgternt paa Sagerne. Thi vi har jo endnu ikke klaret os, hvad det er, vi ønsker at finde. Vi maa i Tankerne gaa bagom eller forud for Oldfuglen og forsøge at forestille os, hvorledes Skelettet i store Træk maatte være hos det Væsen, vi vilde kalde en Fugleane. Allerførst maa vi gøre os det klart, at vi ikke blandt Dyre- former, der allerede i en eller anden Retning frembyder Billedet af et udviklet Særstræv, kan vente at trætfe Fuglenes Forfædre; 47 vi maa søge til primitive, lidet særprægede Væsner. Alle de stærkt egenarlede Kæmpeøgleformer er derved udelukkede. At Prydnæb, Fuglerøver og Fuglemime med de ganske fugle- agtige Baglemmer har udviklet sig fra primitive Thekodontosau- rier, er ovenfor nævnt. Dette fører os til det Baglem, vi ser i Fig. 63. Tillige maa vi erindre, at Fuglemime endnu sent i Kridt- tiden ikke var naaet til et Samfæst af de tre Mellemfodsknogler, medens Oldfuglen allerede i Jura havde gennemført dette. Vi maa derfor i Trias kræve en betydelig længere og slankere Mel- lemfod end hos Teratosaurus (Fig. 64 C) f. Eks. og tillige en større, kraftigere udviklet første Taa, og ikke en, der, som her, er paa Veje til at blive overflødig. Derimod kunde femte Taa godt være helt borte. Fodrod, Skinneben, Lægben og Laarben passer om- trent med, hvad vi vilde vente at finde hos en Fugleane. — Men nu Bækkenet! Det bestaar her af tre Elementer, et Hofte- ben op mod Rygraden, en Bæreknogle, der vender fortil og et Sædeben bagtil, medens hos Oldfuglen begge de to sidste alle- rede var bagudrettede. Vi har set, at hos Bagbærerne sendte Bæreknoglen en Forlængelse bagud (Fig. 56 A), hvorved det hele fik en ganske overfladisk Fuglelighed. Det var et Konvergens- fænomen, og selv om enkelte Forfattere kaldte Forlængelsen for den egenthge Bæreknogle, kom den forreste Del dog stadig i Vejen, — det vilde ikke blive til et Fuglebækken. Men det var altsaa det mest fugleagtige, der kunde udvikle sig ud fra det Bækken, vi træffer hos Thekodontosaurierne. Af Fig. 57 saa vi Ligheden mellem dette Bækken og Fuglefostrets, hvis Bære- knogle dog paa et meget tidligt Stadium drejede sig bagud. I Trias vilde vi derfor hos en Fugleane ikke mere vente at finde et saa øgleagtigt Bækken. Bæreknoglen maatte være mer eller mindre bagudrettet, eller i det mindste paa Vej til at blive det. Af noget saadant findes ingen Antydning hos Thekodontosaurierne. Bækkenet hos disse Triasøgler har det ikke været mig helt let at forstaa i dets Knogleforbindelser, thi dels har v. Hu ene kun tegnet det samlet op i Profil, saaledes, som vi ser det i Fig. 63 A og 77 A, dels er Bækkenknoglerne i de afbildede Fos- silier som oftest ret søndrede, selv om der findes Stykker, der viser, hvorledes de to Bæreknogler — og Sædebenene — var samfæstede i Midtlinjen. Alligevel var det mig ikke muligt at faa et samlet Billed ud deraf. Nu er for mig Bækkenet, næst efter Kraniet maaske, det interessanteste Stykke i hele Skelettet, 48 fordi her (særlig hos tobenede) findes Brændpunlvtet for Kroppens Støtte og Ligevægt under (iang, Løb eller Svømning, og dette Knogleparti faar derved en stærkt særpræget Omformning, der fortæller saa meget om Dyrets Liv og Bevægelser (se f. Eks. Hesperornis og Fuglebækkenet i det hele taget). Jeg fandt da paa at modellere^ det for at naa til en Forstaaelse, og ved at tegne efter denne Model har jeg kunnet give en mere rumlig FremstiUing af dette Bækken, saaledes at Læseren ved at se paa Fig. 87 vel næppe vil have nogen Vanskelighed ved at for- staa det. Mærkelig er navnlig Bæreknoglen, der lige under Hullet (foramen obtiiratorium) er bøjet og vreden om sin egen Akse, saa at hele det nederste flade Parti ligger i et andet Plan og sammen med Bæreknoglen paa den anden Side danner en bred, flad Rende, som vender lige fortil. Sædebenene ender mere stav- formet, men er ogsaa i det kropfjærne Parti samfæstede i Midt- linjen. Det synes en ret umulig Tanke, at Fuglebækkenet skulde kunne være opstaaet ved en Omformning af dette Bækken. Hele Hvirvelsøjlen passer derimod i store Træk; Halen dog næppe saa stærkt udviklet og rimeligvis med mindre øvre og nedre Buer paa Hvirvlerne. Hovedskallen er det vanskeligt at sige noget bestemt om, da vi ikke fra Oldfuglen kender dens Enkeltheder tilstrækkeligt, og vi endnu ikke har anstillet en nøjere Sammenligning mellem et Øgle- og et Fuglekranium, saa- ledes som der senere vil blive Lejlighed til. Præorbitalaabning maatte naturligvis findes og Tænderne være af lignende Art som Oldfuglens. Ligeledes vilde den Benbro, der hos Krybdyr ad- skiller øvre og nedre Tindingegrube, rimeligvis være svunden. ^ For at faa Grundlaget først, begyndte jeg med de to samfæstede Bækken- hvirvler og Hoftebenene, saaledes som Tavle VII i F. v. H uenes Værk: »Die Dinosaurier der europåischen Triasformation t viser disse af Platcosaunis Rei- nigeri, set fra oven i V2 nat. St. Det gik ogsaa godt nok til at begynde med, da der paa andre Tavler findes ret ubeskadigede Hofteben, set fra Siden. Lige- ledes modellerede jeg Bæreknogle og Sædeben for sig. Men da jeg skulde til at sætte det hele sammen, viste det sig at være ganske umuligt; de fire nederste Knogler vilde slet ikke passe til Hoftebenene. Da jeg længe havde maset der- med, gik det dog op for mig, at Teksten til Tavle VII maatte være urigtig, idet det, der stod angivet som Bagenden af Bækkenet i Virkeligheden var For- enden og omvendt. Ingen kan jo undgaa Fejl og jeg venter heller ikke selv at slippe igennem dette omfattende Æmne uden saadanne. En Fejl indlober naturligvis let i et saa stort og iøvrigt meget omhj'ggeligt Værk som v. Huenes med 111 Tavler og 351 Tekstbilleder, men det forøger dog Vanskeligheden, naar man netop træffer paa at begynde med det forkerte. — Derefter var Resten let. 49 Tilbage har vi endnu Forlemmet, der er som en Prøvesten for hele vor Undersøgelse. Kunde Kæmpeøglernes Forlem have udviklet sig til en Vinge? Vi saa af Fig. 80, hvor stor Ligheden med Oldfuglen var, fordi dennes Arm og Haand jo syntes mær- kelig lidet fugleagtige, og hvis de var fundne uden Fjer, vilde vel næppe nogen have tydet dem som Vinge. Forlemmet hos Fuglerøver er forholdsvis større end hos de andre tobenede For- bærere og O s bom har givet den Navnet Ornitholestes (oversat: Fuglerøver), fordi han tænkte sig, at den be- nyttede sine lange Fing- re og stærke Kløer til dermed at gribe Sam- tidens daarligt flyven- de Fugle. Men Fugle- røver nedstammer fra primitive Thekodonto- saurier og vi vender dermed tilbage til F'or- lemmet i Fig. 63. Her er dette vel betydelig Fig- 87. Bækken af en Forbærer fra Trias, set større i Forhold til ^^^ *° forskellige Sider; il Hofteben (^jZzo), is Sæ- T, , . X" j deben fiscbia) , p Bæreknogle Cpiibisl. Det er Baglemmet, men fierde ^ -.^ ^, ' , ., , ,*^„ ^1 , ^ . ■' tegnet etter plastisk Model formet efter de af og femte Finger alle- F. v. Hue ne afb. Fossilier; se iøvrigt Fodnoten, rede i Svind, hvilket kun kunde passe under den Forudsætning, at Oldfuglens tre Fingre er første, anden og tredje. Men dette véd vi jo ikke endnu med absolut Sikkerhed. Derimod har vi hos Fuglefostret set ligesom et Glimt af den femlingrede Haand og denne maatte vi da kræve hos en Fugleane med i det mindste fire vel ud- viklede Fingre. Dette passer saaledes ikke med Triaskæmpe- øglerne, og naar vi ser paa det øvrige Forlem, træffer vi langt betydeligere Afvigelser. Jeg sagde S. 13, at Oldfuglens Forlemmer næsten mere min- dede om Abearme end om Vinger, og det er da navnlig den betydelige Længde af Arm og Haand, der frembringer denne flygtige Lighed. Men Forlængelsen skyldes sikkert ikke alene en Strækning for at forøge Faldskærmsfladens Støtteknogler; Armen har, før den udelukkende blev tagen i Brug som Vinge, utvivlsomt ogsaa været benyttet under Klatring i Træer. Old- 4 50 fuglens frie Fingre og vel udviklede Kløer beviser dette. Fugle- anen maatte vi derfor udstyre med Arme, af ret. betydelig Længde, og fremfor alt maatte det Knoglebælte, der forbinder dem med Kroppen, være uden Brist. Her er det navnlig, at Kæmpeøglerne svigter. Lad gaa med Brystbenet, der hos disse hovedsagelig er brusket, undertiden med to forbenede Sidestykker. Naar vi er kommen igennem tredje Afsnit, vil vi bedre forstaa, at dette ikke frembyder nogen Hindring. Skulderbladet kunde maaske ogsaa nok omformes i Fugleretning, men Ravnenæbsbenene næppe. De er beskrevet under Oldtand (Fig. 68 A) og har ikke den allerfjærneste Lighed med Fuglenes (se ogsaa Fig. 54 A co). Værst er dog den fuldstændige Mangel af Nøgleben (claviciila) hos alle Kæmpeøgler. At Flugt er mulig uden Nøgleben viser Flyveøglerne (Pterosauria), som dog ikke har formaaet at frem- bringe nogen direkte Erstatning for denne Knogle, og vi ser deri en Bekræftelse af D ol lo s Lov, at det engang mistede ikke kan faas tilbage. Strudsfuglene (Ratitæ) har opgivet Flyvningen og dermed Benyttelsen af Nøglebenene, men med Undtagelse af enkelte Papegøjer, hos hvilke det er svagt eller ufuldkomment, har alle flyvende Fugle denne Knogle, der altsaa oprindehg til- hører Fugleskelettet. Den fandtes hos Oldfuglen og genfindes endog hos den ganske vingeløse Kridtlom (Hesperornis Fig. 24). Naar den derfor mangler hos Kæmpeøglerne, er Fuglenes direkte Afstamning fra disse dermed umuliggjort. Paa denne lille, ele- gant svungne Dobbeltknogle (fiirciila) faldt altsaa det hele; en Fugleane kan ikke undvære et Nøgleben. Men lad os opgøre Resultatet af denne foreløbige Undersøgelse: Fuglene kan ikke nedstamme fra nogen af de Kæmpeøgler, vi kender; de betydelige Ligheder imellem dem skyldes dels Kon- vergens paa Grund af samme Bevægelsesmaade og opret, tobenet Gang, dels dog ogsaa virkeligt Slægtskab af ret dybtgaaende Art. Idet vi altsaa hvisker til os selv: »Tampen brænder!« vil vi ad helt nye Stier forsøge at trænge ind i det Fortidsmørke, som endnu dækker vore Ønskers Maal. PARASUCHIA (ET DINOSAURIA?). Der findes nemlig ogsaa andre uddøde KrybdjT, som har overordentlig mange Træk fælles med Fuglene. I Fig. 3 har jeg opstillet Hovedskallen af Aetosaiirus ferratiis (oversat: jærn- klædt Ørneøgle) til Sammenligning med Oldfuglens, og jeg frem- 51 hævede paa dette Sted, at der var langt større Lighed mellem Kranierne af disse to end mellem Oldfuglens og en Nutidsfugls. Overensstemmelsen er jo ogsaa meget mere paafaldende end mellem de i Fig. 82 afbildede Kranier. Hele det fortil tilspidsede Snudeparti, Beliggenheden og Formen af Næsehul, Præorbital- aabning og Øjehule, tildels ogsaa forskellige Knoglers indbyrdes Stilling, de spidse, glatte, kegleformede Tænder, siddende i Tand- gruber, — alt dette er saa at sige ganske ens hos Oldfugl og Ørneøgle. Og der vilde sikkert kunne findes endnu flere Lig- hedspunkter, hvis Oldfuglens Kranium var i en bedre bevaret Tilstand. Den her nævnte Øgle tilhører en Krybdyrorden, som hedder Parasuchia, og som vi vil kalde Urkrokodiller. Denne Orden har man delt i to Familier, som begge er fuldstændig uddøde. Den første af disse indbefatter store, ved Konvergens ret krokodil- agtige Øgler og har meget tidligt i Trias udskilt sig fra Hoved- stammen (F. V. Huene). Den anden kaldes Aetosauridae efter Ørneøglen og bestaar af mindre, tildels panserklædte Øgler, som i mange Retninger er mere oprindelige i deres Bygning end Kæmpeøglerne, men den rummer temmelig forskelligartede Grup- per og maa vistnok adskilles i flere Familier, naar Enkelthederne bliver bedre kendt. Disse Urkrokodiller er i Besiddelse af Nøgleben, hvilket sær- ligt maa fremhæves som Modsætning til Kæmpeøgler, Krokodiller og Flyveøgler, med hvilke de iøvrigt frembyder adskillige Lig- hedspunkter. Deres Hvirvler er tvehule eller flade. I Fig. 88 er gengivet Hovedskallen af Ornithosuchiis Woodwardi, som tilhører den anden Familie, og ved Siden af har jeg tegnet Kraniet af en Alk (AIca torda), da Oldfuglens er for mangelfuldt bevaret til en nøjere Sammenligning. De fleste Læsere vil vel sagtens ved første Øjekast synes, at disse to Kranier ikke i mindste Maade ligner hinanden. For at forstaa, at de virkelig gør det, bliver man nødt til at sætte sig ind i de enkelte Knoglers Stil- hng og indbyrdes Forhold. Det ser saa vanskeligt ud med de mange underlige Navne; men ofrer man blot et Par Minutter paa at gennemgaa dem et Par Gange (Fig. 88 og 89), vil det hele være lært, og man opnaar derved et dybere Indblik i og en Forstaaelse af de vidunderlige Slægtskabsforhold i Dyreverdenen. Den væsentligste Forskel mellem Kranierne er Hjærnens enorme Udvikling hos Fuglen og den dermed følgende Udvidelse af de 4* omsluttende Knogler; nogle har bredt sig stærkt, andre er skudt tilside og har faaet en anden Stilling eller er svundet helt. De tre Aabninger (Nh, Pro og O) er i Størrelsesforhold, Be- liggenhed og omsluttende Knogler ganske som hos Oldfuglen (Fig. 82). Hos Nulidsfugle er Præorbitalaabningen ofte den mind- ste, og den er for det meste ikke adskilt fra Øjehulen ved nogen Benbro mellem L og J. Oldfuglen har dog haft en saadan, og den genfindes ligeledes hos de i Fig. 20 afbildede Fuglekranier, samt hos en Del andre f. Eks. Pengvin og Skarv. Hos Skonæb (Balæniceps) og Uglesvale (Podargusj er Broen mellem L og Mx. Ejendommeligt for Krybdyrenes Kranium er to andre Aabninger, de saakaldte Tindingehuller, et øvre og et nedre, der ikke findes hos Fuglene. Det nedre (n T) har hos Ornitliosiichiis en lidt ual- mindelig Form, og det øverste (ø T) ligger saa højt oppe paa Kraniet, at man ikke kan se det i Sidestillingen. For at vise dem begge samtidig har jeg i Fig. 88 ogsaa anbragt Kraniet af Hatteria (Sphenodon), et Nutidskrybdyr af oldgammel Slægt, fra hvilken Urkrokodillerne menes at nedstamme. Man vil se, at de to Tindingehuller adskilles af en Benbro mellem Po (eller tillige Ptf) og S. Den er svunden hos F'uglen, men hvor den rimeligvis engang i Fortiden har været, er angivet ved punkte- rede Linjer baade i Isse- og Profilstillingen af Alkekraniet. Fra Øjeaabningen adskilles nedre Tindingegrube ved en Benbro mellem Po og J; den er ligeledes paa Fuglekraniet angivet ved punkterede Linjer. Hos en Underorden blandt Krybdyrene, Fir- benene (Lacertilia) mangler altid den Benbro, der danner neder- ste Begrænsning af nedre Tindingegrube; den bestaar af J og Qj (se Fig. 89, 6), det er Kindbuen hos Fuglene. Undertiden mangler ogsaa Broen Po S hos Firbenene. Naar disse Benbroer saaledes kan svinde hos selve Krybdyrene, kan det ikke undre os, at to af dem ikke mere findes hos Fuglene; Hjærnekassens Udvidelse og rimeligvis ogsaa andre særlige Udviklingsforhold har gjort dem overflødige. En anden Forskel mellem Ornithosiuhiis og Alken er, at Pm paa Kraniets Overside kun ses som en lille Spids, men denne skyder sig dog ind mellem Næsebenene ligesom hos Fuglen. Hos andre Krybdyr kan denne Mellemkæbe dog naa en meget betydelig Udstrækning, se saaledes Hovedskallen af Nyctosaiirus i Fig. 99, hvor Pm sender en lang Tunge helt op mellem Pande- benene (F). løvrigt vil man ved at gennemgaa de øvrige Knogler 53 se, at de ligger ganske ens hos Fuglen og Krybdj-ret, forbavsende ens, naar man tager den uhyre Afstand af Aarenes Millioner med i Be- tragtning. Dette er næsten i endnu højere Grad Tilfældet, naar vi ser paa Kraniets Under- side (Fig. 89). Jeg har her maattet tage en af de mere krokodilagtige Parasuchier til Sammenligning, da Ho- vedskallens Underside hos Ornithosiichiis og de øvrige Aétosaurier kun er delvis bevaret. Ved Siden af dette er anbragt to meget forskel- lige Fuglekranier: af en »Sneppestruds«, Kivien og Gejrfuglens Kranium, et sjæl- dent og kostbart Stykke. Des- uden ses Hovedskaller af tre forskelligartede Nutidskryb- dyr. Krokodillen er vel nok den, der har fjærnet sig mest fra den mere oprindelige Knoglestilling, som Mesorhi- nus frembyder. Men af denne sidste er Fuglekraniet jo saa at sige en tro Kopi. Bille- derne taler her for sig selv, og jeg maa bede Læseren gennemgaa Rækkefølgen Pm, Mx, J, Qj, Q, Pt, Pa og sam- menligne. Læg Mærke til, hvorledes Pt og Pa hos Ki- vien er stillet ganske som hos Mesorhiniis, og Vomer er hos denne Fugl krybdyragtigt udbredt, medens vi hos Gejrfuglen Fig. 88. Sammenligning mellem Kranierne af Alk, Alca torda, 1 og 2 og Ornithosuchiis Woodwardi fra Trias (efter E. T. Newton) 3 og 4, set fra Siden (1 og 3) og fra oven (2 og 4), samt Kranium af Hatteria, Sphen- odon (efter Zittel) 5. F Frontale, J Ju- gale, L Lacrymale. Mx Maxillare, N Nasale, Nh Næsehul, O Orbita (Øjeaabning). P Pa- rietale, Pm Præmaxillare, Po Postorbitale, Pfr. Præfrontale. Pro Præorbitalaabning, Ptf Postfrontale , Q Quadratum . Qj Qua- dratoj ugale, S Squamosum; n T nedre og o T ovre Tindingehul. Angaaende de punk- terede Linjer i 1 og 2 se Teksten. 54 ser denne Knogles almindelige Stilling hos Fuglene; den er stillet paa Højkant og indtager et noget dybere Leje. En lignende Stil- ling af Vomer findes iøvrigt hos Proterosuchus. Læg ogsaa Mærke til, hvorledes de to Vinger fra Bsh støtter sig op til Pt ligesom hos Firbenet (6). Kivien er ganske vist en i flere Retninger meget specialiseret Form, men den har som de øvrige Strudsfugle i andre Henseender bevaret et stærkt Oldpræg. Hvis vi havde været saa heldige at kende Undersiden af Oldfuglens Hovedskal, vilde disse forskellige Ligheder sikkert have vist sig endnu tydeligere for vort Blik. — En Knogle, som er særlig og karakteristisk for Krybdyret, er Transversum (T), der strækker sig mellem Pt og .1, Mx. Det er hos Fuglene gaaet med denne, ligesom med de andre Benbroer, vi tidligere har nævnt. Hvor meget nærmere Fuglens Kranium staar Krybdyrets end Paddens og Pattedyrets, vil vi bedre forstaa efter at have gennemgaaet fjerde Afsnit. Hvad der ogsaa hos enkelte Urkrokodiller peger i Fugleret- ning er Baglemmernes Udvikling, navnlig de paafaldende lange og lidet krybdyragtige Mellemfodsknogler. Jeg kan her præsen- tere Læseren for en mærkelig Skabning, der har faaet Navnet Scleromochhis (Fig. 90, 1), hvis Knogler er slanke, fine og uden stærkt Særpræg. Deres Form maa nærmest siges at være ret karakterløs. Der er fire samfæstede Bækkenhvirvler og Hofte- benene forlængede for- og bagud; Baglemmerne meget slanke. Det tynde Lægben ligger tæt op til Skinnebenet. Fodrodsknog- 1erne er ikke alle tydelige, men de fh'e Mellemfodsben, som al- tid findes samlede, har en paafaldende Længde, der minder stærkt om Fuglefostrets Mellemfod. Der er ret talrige Bugribben (ikke medtagne i Fig.), men noget egentligt Hudpanser synes ikke at have været tilstede. Den meget lille Haand viser dog ingen Fuglelighed. Ganske vist er der kun fundet tre Fingre, af hvilke anden er længst (F. v. Hu ene), men det hele er for smaat i For- hold til Fuglens Forlem. Dyret har rimeligvis bevæget sig i Hop, vel næppe som en Frø, thi i saa Tilfælde vilde den lange Hale have været overflødig. Man maa antage, at den ogsaa under- tiden har rettet Kroppen op til tobenet Gang, uagtet Laarbenet ikke bærer Præget af stærke Muskeltilheftninger. Fodroden synes ogsaa at frembyde en noget anden Udvikling end hos de tobe- nede Kæmpeøgler. F. v. Hu ene har paavist, at Forholdene i dens Ganeparti, navnlig de indre Næsebors StilUng, angiver dens nære Slægtskab med Ornithosuchus. DO Fig. 89. 1 Kranium af Mesorhinns Fraasi, fra Trias (efter O. Jaeliel), 2 af Gejrfugl, Alca impennis (tegnet efter Ekspl. paa zool. Museum), 3 af Kivi, Apte- ryx, i af ung Krokodil (efter Wiedersheim). 5 af Hatteria, Sphenodon {efter Zittel), 6 af det grønne Firben, Lacerta viridis (efter Wiedersheim), alle set fra Undersiden. Bo Basioccipitale, Bsh Basisphenoideum, C Condylus (Nakke- ledknude), J Jugale, Mx Maxillare (Overkæbe), Pa Palatinum (Ganeben), Pm Præmaxillare (Mellemkæbe), Pt Pterj'goideum (Vingeben), Q Quadratum (Led- ben), Qj Quadratojugale, S Squamosum (Skælben), T Transversum, V Vomer. Da man af Fig. 90 kun kan se øverste Kant af Hoftebenet hos Scleromochlus, er i Fig. 91, 1 gengivet Bækkenet af Ornitho- suchus, der i sin Form var meget nær ved førstnævntes. Det minder en Del om Thekodontosauriernes, men Bæreknoglen (pubis) er længere og ikke nær saa bred i sin kropfjærne (distale) Ende, som hos disse. Hvis den blot var drejet bagud, vilde den ikke være saa lidt fugleagtig. Dette Bækken adskiller sig meget 56 fra det, som Øineøglen har (Fig. 91, 2 og 3), og som i flere Hen- seender ligner Krokodillernes eller nærmer sig til det oprindelige Krybdyrbækken (Fig. 91, 4). Her er der ikke den allerfjærneste Fuglelighed. Betegnende for Scleromochlus er det, at A. Smith-Wood- ward, som først beskrev Dyret, ansaa det for at være en pri- mitiv Kæmpeøgle. I mange Enkeltheder ligner den ogsaa disse, og jeg har derfor i Fig. 90 til Sammenligning anbragt den vist- nok ældste Kæmpeøgle, Springeren Saltopus Elginensis, der er fundet i samme engelske Triaslag som Scleromochlus. Væsentlige Partier af den mangler desværre helt, saaledes Hoved, Hals, Hænder, største Del af Skulderblad og Overarm, de fleste Rib- ben, Tæerne og en Del Halehvirvler. Saltopus har fire samfæ- stede Bækkenhvirvler, og den overordentlig langstrakte Mellem- fod er ogsaa her paafaldende. Kun tre Mellemfodsknogler er fundet, men der har muligvis været en fjerde ogsaa. Da Laar- knoglen heller ikke hos Saltopus viser særlige Fremragninger for Muskeltilheftninger, er det næppe sandsynligt, at Øglen har haft en oprejst Gang; men den staar maaske paa Overgangen til at opnaa dette. Paa den anden Side skulde man netop tro, at den lange Mellemfod var frembragt ved Gang og Løb paa to Ben, ligesom hos de senere Former af Kæmpeøgler. Ved Sammenligning med Skelettet af Thecodontosaurus antiquus (Fig. 63), der ligesom Saltopus er fra Midten af Triastiden, ses det let, at disse Øgler har udviklet sig i en noget forskellig Ret- ning, idet Baglemmerne er meget stærkere forlængede hos den sidste. Saltopus og Scleromochlus synes at være Mellemformer, der i nogle Henseender har udviklet sig i fugleagtig Retning, men hvis øvrige Benbygning ikke har været gunstig for en højere Udformning. Deres Efterkommere er derfor uddøde uden at give Liv til nogen særpræget Dyreklasse. Saadanne Forsøg fra Na- turens Haand træfTes hyppigt op gennem hele Dyrestammen. Som en anden Mellemform kan vi rimeligvis ogsaa betragte den i Fig. 90, 3 afbildede »letfodede Øgle fra Holj^oke«, Podoke- sauras Holyokensis, fundet i Connecticutdalens Triaslag. Den blev 1911 beskrevet i The American Journ. of Science af Mignon Talbot, som havde opdaget Fossilet ved Stenpladens Spaltning. En Del af Skelettet var endnu skjult i Pladen og ikke udpræ- pareret, saa Miss Talbot gengiver kun, hvad der ses liggende overfladisk i Stenen. Desværre mangler liere særlig betydnings- 57 fulde Dele (Kranium, Hals, Underarm, Haand, Hofteben og Tæer), og Bestemmelsen af Dyret er derfor noget usikker; men hvad der lindes, er iøvrigt mærkeligt nok. Hoftebenet er skjult af højre Laarben, saa dets Form kan ikke ses, men Sædebenet minder ikke saa lidt om primitive Thekodontosauriers (Miss Tal- k ^ Vf»^ Fig. 90. 1 Scleromochliis Taylori fra Englands Trias (efter A. Smith-Wood- ward og F.v. Huene), 2 Saltopus Elginensis fra Englands Trias, tegnet efter F. V. Huene s Gengivelse af Fossilet. Hoved, Hals, Hænder, Tæer og enkelte andre Knogler er ikke fundne. 3 Podokesaiirus Hohjokensis fra Nordamerikas Trias (efter M.Talbot); for Pladsens Skyld er Halen anbragt i en anden Stil- ling end ved Fundet (se Fig. 93). Nh Næsehul, O Øjehule, Pro Præorbitalaab- ning, CO Ravnenæbsben (coracoideumj , cæ Ribben (costæj, d Finger (digitus), f Laarben (femiirj, fi Lægben (fibiila), g Bugribben (gastralia), h Overarm (hiimeriis), il Hofteben (iliiimj, is Sædeben (ischiumj, mt Mellemfod (metatar- siis), p Bæreknogle (pubisj , r Spoleben (radius), s Skulderblad (scapula), t Skinneben (tibia), ta Fodrod (tarsusj, u Albuben (ulnaj. bot sammenligner her med Prydnæb, Compsog nathus); iøvrigt ogsaa om Oldfuglens (Fig. 56). Mest ejendommelig er dog Bære- knoglen (p), der ved sin ganske paafaldende Længde og Tyndhed faar en stærk Lighed med Oldfuglens. Denne Fugl nævner Miss Talbot dog slet ikke; hun anser nærmest Dyret for at være en Forbærer blandt Kæmpeøglerne, thi Bæreknoglen ligger gan- 58 Fig. 91. 1 Hojre Bækkenhalvdel af Ornithosuchus Woodwardi (efter E. T. Newton), 2 og 3 Bækken af Ørne- øgle. Actosaiinis, set fra hojre Side og fra Bugsiden (efter E. Fraas), 4 Bækken set fra Bugsiden af Pa- læohatteria fra Permtiden (efter Z ittel); il Hofteben (ilium), is Sæde- ben (ischium), p Bæreknogle (piibis). ske vist løsreven fra de andre Bæk- kenben , men dog fremadrettet, løvrigt ligner den jo ikke i mind- ste Maade Bæreknoglen hos Tri- askæmpeøglerne, selv om den tegnes op fremadrettet. (Fig. 87 og 92, 2). Skinneben og Lægben er som hos Scleromochliis, ligesaa de lange, tynde Mellemfodsknogler. Længdeforholdene af Laarben, Skinneben og Mellemfod er noget nær som hos Oldfuglen, blot er Mellemfoden lidt længere hos den letfodede Øgle. Og naar vi tegner Baglemmerne op ved Siden af hinanden (Fig. 92), idet vi drejer Øglens Bæreknogle bagud, er Lig- heden meget betydelig. Forholdet er egentlig ganske saaledes, som vi vilde vente at træffe det hos en Fugleane. Den Del af det søn- derbrudte Skulderparti, som jeg har betegnet med co ligner neder- ste (sternale) Del af Ravnenæbs- benet hos en Fugl, ogsaa Over- armsbenet ligner, ja selv Hale- hvirvlerne minder om Oldfuglens. Der er desuden Bugribben (g), Knoglerne er hule, Hvirvlerne tve- hule, kort sagt Fuglelighederne er ganske overordentlige. Der er egentlig intet, som modsiger, at det har været en meget primitiv Før-Fugl (Pro-Avis) med endnu ikke samfæstede Mellemfods- knogler. Det eneste skulde da være den korte Finger med Klo (d), hvis det iøvrigt er en Finger og ikke en Del af en Taa. Hvis Kranium, Brystben og Nøgleben fnides i Stenen, vil disse Knogler kunne afgøre Sagen. Efter at ovenstaaende var nedskrevet og Sætningen af dette Afsnit allerede paabegyndt, har den bekendte Fugleosteolog Dr. R. W. Shufeldt i Washington godhedsfuldt skaffet mig nogle liere Oplysninger om dette mærkehge Fossil, der var overgivet Peabody 59 Museet ved Yale Universitetet i New Haven til yderligere Un- dersøgelse. Han har sendt fire Fotografier af Fossilet, taget af Dr. Talbot, medens det endnu var urørt. To af disse er gen- givet i Fig. 93 og 94 ; det sidste har ikke tidligere været repro- duceret, og Retten til denne Gengivelse skyldes ikke alene særlig Elskværdighed fra Dr. Tal hot s Side, men ogsaa en speciel Til- ladelse fra iMount Holyoke College. Desuden medfulgte Pro- fessor Dr. R. S. Lu Ils Manuskript til Beskrivelsen af Podoke- saiirus, samt dennes Originaltegning til en Rekonstruktion af Dyret (Fig. 95 A). Tilladelsen til Offentliggørelsen af begge Dele skyldes ikke blot en ganske enestaaende Imødekommenhed fra Dr. Lulls Side, men ogsaa særlig Tilladelse fra Prof. Schuchert og Prof. William North Rice, Director of the Connecticut Geological and Natural History Survey. Dr. Lulls Afhandling, hvori denne Be- skrivelse af Podokesaunis findes, vil nemlig først blive trykt til Efteraaret og fremkomme under Titelen : The Life of the Connecticut Trias« i en Bulletin of the Connecticut Geol. and Nat. Hist. Survey. For denne store Elskværdighed og uvurderlige Hjælp, som jeg har mod- taget fra ovennævnte Videnskabsmænd, særlig fra Dr. R. W. S h u f e I d t , er det mig kært at udtale min lijærteligsteTak. Pladsen tillader desværre ikke Gen- givelsen af hele Dr. Lulls Manuskript. Største Parten maa jeg nøjes med at referere, men de vigtigste Dele, som staar mellem Anførselstegn, er saa vidt mulig ordret Oversættelse. Afhandlingen udfylder den Beskri- velse, som Dr. Talbot har givet af Podokesaurus , efter at Øglens skøre Knogler nu er udløst af Stenen. Nogle smaa Benstykker, der laa et Stykke fra Kroppen (ses paa Fig. 93 lige ved øverste Del af Halen), og som allerede Dr. Talbot havde antaget for Kranie- Fig. 92. 1 Bækken og Baglem af Podokesaunis Holyokensis. 2 Bækken af samme med Bæreknoglen fremadrettet. 3 Bækken og Baglem af Old- fuglen, Archæopteryx macr- iira. Denne Tegning var re- produceret før R. S. L u 1 1 s Be- skrivelse ankom fra Amerika. Sc;2^ 60 Fig. 93. Et Stykke af Sandstenspladen fra Trias med de bevarede Rester af Podokesaiinis Hohjo- kensis Talbot, endnu ganske urørt, som den blev funden 1910. Her gengivet efter Fotografi med særlig Tilladelse fra Dr. Mignon Talbot og Mount Holyoke College. knogler, var det ikke muligt at be- stemme nøjagtigt. Men da de viser sig som tvesidet symmetriske med en midt- stillet Fure (siilciisj, er det mest sand- sjailigt, at de tilhører Kranietaget og kan maaske betegnes som Pande- og Næseben. Andre Rester af Hovedskal- len fandtes ikke. »Hvirvelsøjlen. Antallet af Hvirvler før Bækkenet er 15V2 (2V2 findes i en anden Sten); af disse vilde jeg kalde de 12 for Ryghvirvler og Resten Hals- hvirvler. Der er imidlertid i det mind- ste en, maaske to Ryghvirvler til, før vi naar til Bækkenpartiet, hvilket mu- ligvis vil bringe Antallet op til 14 Ryg- og rimeligvis 11 Halshvirvler, medregnet Atlas [den øverste]. Dette vilde give i alt 24 Hvirvler før Sakrum, sammen- lignet med 26 hos Compsog nathus (Marsh) og 28 i Osborns Beregning for Ornitholestes«. Dr. Lu 11 mener, at Halen (Fig. 93) virkelig ligger i sin rigtige Stilling i Forhold til Kroppen, og at det mel- lemliggende blot er borte. Der ses smaa Bensplinter af de manglende Hvirvler i Stenen. I den kropfjærne Ende af Halen kunde yderligere blottes 12 Hvirv- ler, og Halen var saaledes meget lang. Dr. Lull har derfor i sin Tegning (Fig. 95 A) angivet 46 Halehvirvler, sammenlignet med 44 hos Ornitholestes (Osborn) og 37 i Compsog nathus (Marsh). Halshvirvlerne er relativt store og lange, og forsynede med grif- felformede (»styliform«) Halsribben ligesom hos Compsognathas. 61 Fig. 94. Den fugleagtige Bæreknogle (piihisj af Triasøglen Podokesauriis Holyokcnsis Talbot, her gengivet efter Foto- grafi med særlig Tilladelse fra Dr. Mignon Talbot og Mount Holyoke College; endnu urørt, omtrent nat. St. Den kropnære Ende er nederst; se Fig. 90, 3 og 93. De to Benstykker der ses forn.t.h. er Mellemfodskngl.af hojre Fod. Hvorledes Hvirvelsøjlen iøvrigt var, vil fremgaa af Dr. Lulls Tegning. »Forholdene i den restaurerede Rygrad, maalt paa en Bue, er: Halsen 130 mm, Ryggen 170 mm, Sakrum 45 mm og Halen 730 mm, hvilket giver en formodet Længde af 1150 mm for hele Dyret, Hovedet medregnet, sammenlignet med 2220 mm for Ornitholestes og 608 mm for Compsognathus (Marsh)«, Det Ben, der i Afbildningen af Podokesaiirus Fig. 90 er betegnet med co, mener Dr. Lu 11 virkelig er Ravnenæbsben, men siger, at det er stillet lodret mod Stenens Brudflade, saa at det ses i Tværsnit og saaledes fremviser sin indre svampede Bygning. En Knogle med meget usikre Omrids er muligvis et Skulderblad. »Overarmen ligner ganske Ornitholestes' med Undtagelse af, at den bevarede radiale Kam ikke er saa høj. Den giver ikke saa stærkt et Indtryk af Muskelkraft, som den tilsvarende hos Anchisauriis solus, der uden Tvivl var et langt mere paagaaende (»aggressive«) Dyr, uagtet det viser mindre Tilpasning til Løb end Podokesauriis. Haanden hos Podokesauriis er mere Comp- sognathus- end Ornitholestes- lignende; men den sidstes Haand viser ogsaa en sjælden Særprægning«. »Bækkenet er i høj Grad ejendommeligt, særlig Bæreknoglen, der, som Dr. Talbot har sagt, ligner den tilsvarende hos en Dinosaur fra Wiirtemberg, som snart vil blive beskrevet af Fra as. Der er intet Spor af Hoftebenet (ilium). Det, som blev antaget for et saadant [Fig. 90, 3, il?], har vist sig at være en Del af venstre Skinneben ftibiaj, brudt paa en saadan Maade, at den yderst tynde Væg dukker frem som en smal Linje«. »Bæreknoglen (piibis) ligger omtrent i Stilling; den er el overordentlig langt Ben, der udvider sig baade ved den krop- 02 nære og kropfjærne Ende. Set fra Kanten, saaledes som det dukkede frem fra Stenen, syntes Benets Skaft overmaade tyndt, men den senere Bearbejdning af Fossilet viste, at det paa Midten havde en Bredde af mindst 6 mm, eller maaske lidt mere, saa at det frembyder noget af den pladelignende Udvidning, der ses hos Ammosaurus, dog med en Fremragning, der begrænser den kropnære Udstrækning af Obturatorfuren (»obturator notch«) som hos Anchisaiiriis cohirus, snarere end et udpræget Foramen oh- turatorium«. [Beliggenheden af dette Hul (foramen) i Bæreknoglen hos en Forbærer ses tydeligt af Fig. 77 A og Fig. 871. »Hele Bæreknoglens Længde er 95 mm, den kropfjærne Udbredning er 10 mm i Tværmaal«. Sædebenet (ischiiim) kunde blottes i hele sin Længde, som er 55 mm. »Det ligner mere det tilsvarende hos Compsog nathus end hos Ornitholestes, men viser ingen udpræget Forskel fra nogen af dem«. »Laarben, Skinneben og Lægben er som beskrevet af Miss T al- bo t. Mellemfodsknoglerne af højre Ben er bragt for Dagen, og de er saa tæt sammenpressede, at de danner en forunderlig fast samlet Masse (»so closely appressed together as to form a won- derfully compact structure«), endog endnu stærkere end Marsh har beskrevet det hos Ornithomimus. Der er tilsyneladende ingen virkelig Sammenvoksning til en enkelt Knogle (»no actual fusion into a cannon bone«), hvilket stedse vil angive en udpræget Forskel mellem Kæmpeøgler og Fugle«. »De fremdragne Mellemfodsknogler er 3 i Tal, uden Spor af den første. Den kan dog iøvrigt have været tilstede, skøndt første Taa altid var ude af Brug, at dømme efter de hertil hen- førte Fodspor. Mellemfodens Længde er 75 mm; de tre samlede Knogler er paa Midten 9 mm, den tredje alene har en Bredde af 4 mm. Den kropnære Taaknogle af tredje Taa er 18 mm lang«. »Jeg har sammenlignet Fodspor af Grallator ciirsoriiis [Fig. 73 k] med Fod og Skridt (»stride«) af Podokesaurus, og der er tilsyne- ladende Overensstemmelse. Grallator cursorius er en hyppig Art, der meget ofte ses sammen med det store Spor Otozonm modii fra Stenbruddet i South Hadley, saa at Sammenligningen er be- rettiget saa vel geologisk og geografisk som anatomisk«. »I min Rekonstruktion af Podokesaurus har jeg tilføjet Hoved- skallen, Hofteben og nogle faa andre manglende Enkeltheder fra Compsognathus, der, selv om den ikke er samtidig, dog er den 63 nærmeste i Tid og en konservativ Type. Podokesaiirus var aaben- bart en smækker Løber af kødædende Levevis, men dens Spin- kelhed, der var gunstig for hurtige Bevægelser, gjorde, at den maatte nøjes med svagere Bytte. Af dette viser de forskellige Newark-Fodspor en stor Overflødighed. At den var nær beslægtet Fig. 95. A Rekonstruktion af Skelet og Legemsomrids af Triasøgien Podoke- saiirus Holyokensis efter R. S. Lulls Originaltegning, der vil fremkomme i >The Life of the Connecticut Trias«, her gengivet med særlig Tilladelse fra Professor William North Rice, Director of the Connecticut Geologicai and Natural History Survey. For Pladsens Skyld er Halsen her stillet lidt mere lodret, og Enden af Halen bojet fremefter; den er paa R. S. Lulls Tegning naturligvis rettet bagud. Til Sammenligning er anbragt R Omrids af Anchi- saiiriis coluriis fra Amerikas Trias; C Omrids af Plateosaiirus Reinigeri og D af Thecodontosaiirus antiquns fra Europas Trias; alle tre efter F. v. Huene. R, C og D er langt stærkere mindskede end A ; C mest. med den Gruppe, der senere dannes af Ornitholestes og Ornitho- mimiis synes sikkert; jeg ser i Virkeligheden intet Træk, som kan udelukke den fra at være mer eller mindre direkte Stam- fader til disse senere amerikanske Efterkommere«. Saaledes er Professor Lulls Beskrivelse af Podokesaurus. Uagtet den indeholder flere nye og sikre Enkeltheder, saa viser den dog i høj Grad Fossilets Ufuldstændighed, idet meget vig- 64 tige Partier ikke er fundet i Stenen og saaledes heller ikke om- talt. Foruden Kranium og Hofteben (ilium) tænker jeg her paa Brystben (sterniim), Nøgleben (davicaln) og Underarm. Man savner ogsaa en sikker Angivelse af, hvad der er fundet af Haand og Fod. Om de tre Mellem fodsknogler (metatarsalia) siges der, at de er endnu mere sammenpressede end hos Orni- thomimiis (Fig. 60). Men man kunde alligevel meget have ønsket en nøjagtigere Karakteristik af deres indbyrdes Stilling, om de nærmest ligger parallelle, saaledes som hos de andre Triaskæmpe- øgler, eller om Stillingen er som i Fuglenes Mellemfod. Efter Prof. Lul Is Tegning synes det første at have været Tilfældet. Det virker unægtelig ret overraskende hos en Kæmpeøgle fra Trias at træffe en endnu mere sammenpresset Mellemfod end dens formodede Efterkommer Ornithomimiis mange Millioner Aar senere skulde være i Besiddelse af. Hos en virkelig Efterkommer 2ii Podokesaiirus maatte man paa dette sene Tidspunkt vente en fuldstændig Fuglemellemfod. Fodrodens (tarsus) Forhold er ikke omtalt; de vilde have været af stor Interesse. Dr. Lul Is Anbringelse af Bæreknoglen (pubis) virker ikke overbevisende. Tværtimod synes hans Angivelse at gøre det end mere sandsynligt, at den er bragt helt ud af Stilling, idet Hofte- ben og det nærmeste Parti af Halen ganske mangler og saa- ledes maa være fjærnet, inden Knoglerne dækkedes af Sandet. Dr. R. W. Shufeldt formoder (i et Brev), at Øglen har været et yngre Individ, hos hvilket der endnu ikke var indtraadt en fuld- stændig Forbening i Hofteskaalen mellem Bæreknoglen og Hofte- og Sædeben, saa at den første har kunnet forskydes uden at blive brudt. Dette synes rimeligt nok. En Bæreknogle, der rager frem til Dyrets Brystparti, virker ogsaa lidet troværdig. Hvis Podokesanriis skal være Stamfader til Familien Compsognaihidæ, saa maa Bæreknoglen i Tidernes Løb have været Genstand for et stærkt Svind, og Forlemmet, som aabenbart allerede er i Svind, maa have ophørt dermed og være tiltaget i Længde. Ingen af Delene lyder videre sandsynligt, thi nogensomhelst Grund til saadanne P'orandringer forefindes ikke. Mærkeligt er det, at An- tallet af Hvirvler før Bækkenet (24) stemmer nøje overens med Antallet hos Oldfuglen (se S. 7). Hvorledes det nu end forholder sig med disse Enkeltheder, saa giver Dr. Lu Ils Rekonstruktion os en god Forestilling om Forholdene i DjTets Krop, og om dets lette og slanke Byg- 65 ning^. Navnlig de meget lange og fugleagtige Baglemmer er jo forbavsende. Podokesaunis er vistnok det tidligst kendte Hvirveldj'r, som uden al Tvivl stadigt bevægede sig i oprejst Stilling paa to Ben. Man regner, at der er hengaaet 10 Millioner Aar siden Trias- tidens Begrundelse, og at dette Afsnit af Jordens Udvikling havde en Varighed af 2V 2 Millioner Aar. Denne saakaldte Kæmpeøgle er da en stor Mærkelighed i saa tidlig en Jordperiode. Thi det stærke Særpræg i flere af dens Knogler fjærner den ret betyde- ligt fra Slægtskabet med de Thekodontosaurier og Plateosaurier, som V. Huene har beskrevet (se Fig. 63 og 95 B, C og D), og disse vilde, hvis Podokesaurus er en Kæmpeøgle, altsaa ikke kunne danne Kæmpeøglernes Stamme, som denne Forfatter me- ner. Den kan maaske sammenfattes med Saltopiis (Fig. 90, 2), men slutter sig muligvis ogsaa nærmere til Parasuchierne (se Bækkenet Fig. 91, 1). Fossiliernes Mangelfuldhed gør det dog vanskeligt at udtale noget bestemt derom. Hverken Dr. Talbot eller Professor Lull nævner Saltopiis eller Parasuchierne til Sammenligning, end sige da Oldfuglen. Men efter hvad der ovenfor er udviklet, synes det dog tyde- ligt, at der i Triastiden fandtes Kæmpeøgler (Dinosauria) og Ur- krokodiller (Parasuchia), som det er vanskeligt at holde ude fra hinanden, fordi de frembyder stærke indbyrdes Ligheder tillige- med adskillige fugleagtige Træk. De staar aabenbart hinanden meget nær i Udspring og synes at være Grene, der udgaar fra en fælles Stamme tidligt i Trias eller maaske allerede i Perm- tiden. Hvorledes Fuglene muligvis nærmer sig til denne Stamme, skal vi forsøge at udrede i femte Afsnit. Før vi naar saa vidt, har vi dog endnu mange andre inter- essante Ting at gøre os bekendt med. Maaske andre Former ogsaa slutter sig til denne Fællesstamme og kan klare vort Blik for de endnu uforstaaelige Overgange. Vi vil da først sætte os lidt ind i Legemets Bygningsforhold hos de Krybdyr, der engang paa mægtige Vinger gennemskar Lufthavet ligesom Fuglene nu. ^ Da Fig. 68 har været en sen og vanskelig Tegning at udfore, trak det saa længe ud med Fuldendelsen, at det lykkedes mig at faa anbragt en Gengis- ning af Podokesaurus derpaa efter Dr. LuUs Rekonstruktion. Den er ligesom de øvrige Øgler paa dette Billed forst modelleret i Plastelin for at faa de rette Forhold i Kroppen. Forlemmerne har jeg dog gjort lidt længere i Betragtning af den tidlige Jordperiode, og fordi Underarmens Længde jo ikke er sikker. 66 PTEROSAURIA Baade i Europa og Amerika er der fundet adskillige næsten fuldstændige Skeletter af Flyveøgler (PterosaiiriaJ. Fra Triastiden foreligger kun faa og usikre Rester af disse mærkelige Krybdyr, der i Jura opnaar deres største Blomstring, medens de i Kridt- tiden udvikler barokke Kæmpeformer med uhyre Vingefang. I Slutningen af denne Jordperio- de uddøde de saa uden Efter- kommere, efterat have levet i mindst seks Millioner Aar. Som flyvende Krybdyr frembyder de for vort Æmne en særlig Inter- esse, idet deres Udvikling i mange Retninger løber parallel med Fuglenes, og de viser os Flyveævnens Uddannelse paa en ny og overraskende Maade. Flyveøglerne danner to vel adskilte Underordener, som vi vil kalde Langhaler (Rham- phorhynchoideaj og Korthaler (Ptero(lactyloidea) , thi Halen var meget lang hos den første Gruppe (Fig. 96), men ganske kort hos den anden (Fig. 5). En yderligere Forskel er Flyvefin- gerens, Mellemhaandsbenenes og Baglemmernes Længde; Langhalerne havde desuden vel adskilte Næse- og Præorbitalaabninger (Fig. 97, 1), medens disse flød sammen hos Korthalerne (Fig. 97, 2). Formningen af Brystbenet var heller ikke ens hos de to Grupper. Disse For- skelligheder vil tydeligt fremgaa af de vedføjede Billeder. Hovedskallen er stor, som oftest med langstrakte Kæber, og løber i Reglen ud i en Spids ligesom et Fuglenæb: dens Stilling paa Halsen er retvinklet ligesom hos Fuglene, dens Knogler stærkt samfæstede, og hyppigst kan Sømmene imellem dem ikke ses. Hjærnehulheden er ganske vist lille i Forhold til Fuglens, men som Krybdyrhjærne er den stor, og der er i Beliggenheden af de enkelte Hjærnedele den mest slaaende Lighed med Fugle- Fig. 5. Skelet af Korthalen Pterodaclijhis spectabilis fra Bayerns Jiiraskifer (efter H. V. M eyer). Af Bækkenet ses et Hofte- ben tilvenstre for Hvirvelsøjlen ; tilhøjre derfor ligger Dj'rets venstre Bæreknogle. 67 Fig. 96. Skelet med del- vis bevaret Flyvehud af Gemmings Langhale, Rhamphorhynchus Gem- mingi, noget skematisk Rekonstruktion af E. v. Stromer; c Haandrod (carpus) , CO Ravnenæbs- ben (coracoideiim), f Laar- ben (femurj, h Overarms- ben (hiimeriis), i Hofteben (iliunij, is Sædeben (ischi- iim) , mc Mellemhaand (metacarpiis) , mt Mellem- fod (metatarsiis), p Bære- knogle (pubis), ru Under- arm (radius, iilna), s Skul- derblad (scapiilu) se Se- samknogle, t Skinneben (tibia), ta Fodrod (tarsusj, Q Ledben (qiiadratumj . hjærnen; den er gan- ske ulig enhver Kryb- dyrhjærne. Vi har jo desuden i første Af- snit set, hvor Hlle en Hjærne Kridttidens Fugle havde (Fig. 16 og 22). Efter Newton har Hjærnen hos Lang- halen Scaphog nathus Purdoni en vis Lig- hed med Kridtlom 'ens ( H esperor nis J og han siger, at den staar midt imellem Fuglens og Krybdyrets. I Øjehulen findes i Regelen en Ring af Benplader (Skleroti- karing) ligesom hos Fuglene, og de to foranliggende Aabninger, Pro og Nh, har en lignende Beliggenhed som hos disse (sig. Fig. 97, 1, Fig. 82 C og Fig. 88, 1). Mellemkæben (Pm) har ligesom hos mange Nutidsfugle en stor Udstrækning (Fig. 99) og Under- kæbens to Grene er fast forbundne (Fig. 97, 3 og 4). Spidse kegle- 68 dannede Tænder, der sidder i en enkelt Række Tandgruber langs Kæberandene, havde de ældste Fugle jo ogsaa, men Tænderne er hos Flj'veøglerne i Regelen længere og mere uensartede baade i Form og indbyrdes Afstand. Men da Flj'veøglerne havde levet gennem adskillige Millioner af Aar, blev Tænderne efterhaanden overllødige, og hos de senere (yngste) Former fra Kridttiden træffer vi et spidst, tandløst og derfor rimeligvis hornklædt Fuglenæb F'ig. 97. 1 Hovedskal af Langhalen Campylogna- thiis Zitteli, fra Jura, 2 af Korthalen Pterodaclyhis siieviciis, 3 Underkæbe af Langhalen Dori/g nathus banthensis og 4 af Kort- halen Ptcrodactylns suevi- ciis begge set fra neden. Alle Figurer efter F. Plie- ninger, enkelte Ting dog ændrede. F Frontale. J Ju- gale. LLacrymale, MxMax- illare, N Nasale, Nh Næse- hul, O Orbita, P Parietale. Pm Præmaxillare. Pc Post- orbitale, Prf Præfrontale, Pro Præorbitalaabning, Ptf Postfrontale, Q Quadratum, Qj Quadratojugale. S Squamosum; nT nedre, øT øvre Tindingehul. (Fig. 99 og 104). Meget taler desuden for, at der hos liere af disse ogsaa fandtes en Strubesæk ligesom hos Pelikanerne. Efter at have set alt dette maa man næsten spørge: men er der da slet intet, hvorved Flyveøglernes Kranium adskiller sig fra Fuglenes? Jo der er! F. Plieninger udtaler (Palæontogra- phica 1895, S. 222) som Forskel mellem Fugle og Flyveøgler bl. a., at hos de første ligger Underkæbeleddet bag Øjehulen (»Die Einlenkung des Unterkiefers an den Schådel liegt bei V6- geln hinter der Augenhohle«), medens det hos Flyveøglerne ligger under denne (»unter der Augenhohle, was iibrigens allen Ptero- sauriern mehr oder weniger eigenthumlich gewesen zu sein scheint«). Dette synes ogsaa at være rigtigt, naar man f. Eks. sammenligner Kranierne i Fig. 20 og 88, 1 med Fig. 97, 2. Men naar Plieninger i Palæontographica 1907, S. 296, idet han frem- hæver, at Flyveøglernes Kranium i flere Retninger ligner Fugle- 69 nes, tilføjer: »wåhrend dagegen die so weit vorgeschobene Stel- lung des Gelenks fur den Unterkiefer an Vogeln nicht beobach- tet ist«, saa kan man ikke andet end protestere paa Fuglenes Vegne. En saa afgørende Udtalelse er ikke berettiget. Thi, som det hedder hos Chr. Richardt: »I Luften ses en Sneppe o. s. v.« og Fig. 98 viser, hvorledes dens Hovedskal præsenterer sig efter at have været paa Middagsbordet. Det er et af de allermærke- Fig. 98. 1 Hovedskal af Strandskade, Hæmatopiis ostreologus og 2 af Skov- sneppe, Scolopax rusticula. Næbbene er afskaarne. A Underkæbeleddet, O Orbita. I 2 er en Del af Ledbenet, Q, skjult bag den brede Benbro, der afslutter Øjehulen fortil. 3 Ledbenet og dets Omgivelser set nedefra af Skovsneppe ; Bo Basioccipi- tale, Bah Basisphenoideum. Pt Ptery- goideum, Q Quadratum. Qj Quadrato- jugale, S Squamosum. ligste Fuglekranier i sin stærke og udprægede Særformning. Underkæbeleddet (A) ligger hos Sneppen endog et godt Stykke foran Øjehulen, og vi maa gaa til de seneste Kridttidsformer blandt Flyveøglerne for at finde noget lignende (Fig. 104). Lad os et Øjeblik dvæle ved dette, da det afgiver et morsomt Eks- empel paa tilsyneladende parallel Tilpasning. Hos de fleste Fugle ligger Underkæbeleddet bag Øjehulen og dette synes ogsaa at have været Tilfældet hos de ældste Lang- haler, som f. Eks. Dimorphodon macronyx, hvis uhyre og ba- rokke Kranium Pladsen desværre ikke tillader at afbilde. Lige- ledes ses dette, omend lidt mere fremskudt, hos Campylog nathus Zitteli (Fig. 97, 1). Ledbenet f quadratum) staar hos de ældste Former nemlig omtrent lodret, og de har i dette, som i andet, lignet Triaskæmpeøglerne (se Fig. 82 B), medens dets nederste Ende hos de yngste skydes mere og mere fortil, saa at Knoglen efterhaanden indtager en næsten vandret Stilling (Fig. 96, 97, 2 og 104). Herved vandrer Underkæbeleddet naturligvis fremefter. Denne Forskydning kan nu ogsaa iagttages hos Fugle. Hos en Del af disse Hgger Kæbeleddet under den bageste Del af Øje- hulen, som det vil ses hos en Due (Fig. 3 C). Andre Charadrii- formes, navnlig flere Charadiidæ har det liggende mer eller min- dre midt under Øjehulen f. Eks. Strandskaden (Fig. 98, 1), indtil 70 det hos Sneppen naar sin mest yderliggaaende Form. Ledbenets Forandring fra en lodret til en mere skraatliggende Stilling kan lydeligt iagttages ved at sammenholde Fig. 20 og 98, 2. Enhver, der har beskæftiget sig med Fugle, vil naturligvis med Lethed kunne besvare Spørgsmaalet, hvorfor Sneppens Kranium har faaet en saa ejendommelig Form. Naar Fuglen staar med sit Næb dybt nede i den bløde Bund, har den følt Trang til at kunne se, hvad der foregaar ovenover og bagved den, kort sagt til at have »Øjne i Nakken«. Gennem Aartusin- ders Beflitning har den da ogsaa opnaaet dette, og Hjærnen, som oprindeligt optog Pladsen, har maattet kravle helt ned paa Kraniets Underside, har skudt Skælbenet (sqiiamosiim) fremefter og med dette ogsaa Ledbenet (qiiadrahim) og Underkæbeleddet. Rimeligvis har dog ogsaa andre Aarsager været medvirkende, thi hos Strandskaden ser vi Kæbeleddet undervejs fremefter, uden at Hjærnen følger med. En anden Afvigelse mellem Flyveøgler og Fugle udtaler F. Plieninger saaledes: »An Reptilien erinnert dagegen das am Schådel unbev^^eglich befestigte Quadratbein, ein Verhalten, wel- ches gegenuber dem Vogelschådel einen scharfen Unterschied ergibt«. Dette er sikkert rigtigt i al Almindelighed. Men dels véd man jo ikke, om Ledbenet var bevægeligt hos Oldfuglen, dels er Nutidsfuglenes Hovedskaller næppe undersøgt tilstrække- ligt til, at der kan siges noget endeligt derom. I det mindste synes Bevægeligheden af Sneppens Ledben at være i høj Grad indskrænket, idet der baade fra Squamosum og fra Basioccipi- tale lægger sig Benbuer tæt op mod dets smallere Midje (Fig. 98, 3). Mulig hænger dette dog sammen med Sneppens særlige Ævne til at løfte Spidsen af Overnæbbet. Flyveøglernes Næringssøgen var, som vi senere skal se, en helt anden end Sneppens, og nogen direkte Parallel kan derfor ikke drages imellem dem. Hjærnen er hos Flyveøglerne bleven paa sin Plads, men Ledbenet har strakt sig, og Squamosum er fjærnet stærkt fra sin oprindelige Stilling (se Fig. 97, 1 og 2). Derved har ogsaa de to Tindingehuller, der, som vi tidligere har set, er ejendommelige for Krybdyr, maattet forandre Form og Stilling, saa at deres Karakter som saadanne efterhaanden mere og mere forsvinder, og hos Topnakke (Pteranodon) er der, praktisk talt, ikke ret meget tilbage af dem. Paavisning af nogen fremragende Forskellighed mellem Flyve- 71 3 Fig. 99. 1 Kranium af Korthalen Nyctosaiiriis gracilis fra ovre Kansaskridt set fra neden, 2 af samme set fra oven (efter S. W. Wiliston). 3 Kranium af Hejre, Ardea cinerea, set fra neden, 4 af samme set fra oven. Bo Basioccipitale, Bsh Basisplienoideum, F Frontale, J Jugale. Mx Maxillare, N Nasale, P Parietale, Pa Palatinum. Pm Præmaxillare, Prf Præfrontale. Pt Pterygoideum, Ptf. Postfron- tale, Q Quadratum, Qj Quadratoj ugale, S Squamosum. T Transversum, V Vomer. Øglers og Fugles Kranier opnaaede vi saaledes ikke ad denne Vej. Naar vi imidlertid betragter Fig. 99 opdager vi dog straks en saadan. Ganske vist gør Hovedskallens ydre Kontur ved et flygtigt Blik et stærkt fugleagtigt Indtryk, men de enkelte Knog- lers Form og Stilling viser, at Flyveøglerne er inde paa et ud- 72 præget Særstræv, der fører helt bort fra Fuglekarakteren. Trans- versum (T) er ikke stort, men det er der dog og dermed Etiketten : Krybdyr. De øvrige Knogleelementer forefindes naturligvis hos begge; men deres Linjer er svungne paa forskellig Maade, giver saa at sige Udtryk for to hinanden fjærntliggende Stilarter: Fuglens ligesom renere og klarere i sin enkle Linjevirkning, Flyveøglens mere barbarisk. Se hvorledes de to Ganeben (Pa) hos den sidste er skudt ud til Siderne og lægger sig tæt op ad Mx, saa at der dannes en stor Aabning i Midtlinjen, hvorved næsten alle Knogler faar en hel anden Stilling end hos Fuglen. Der fremkommer herved en noget forvirret Samling af større og mindre Huller mellem Knoglerne, hvor Fuglen kun har en enkelt stor Aabning paa hver Side. Hovedskallen af Mesorhinus Fraasi staar, som vi har set (Fig. 89), Fuglekraniet meget nær- mere end Nyctosaiirns. Ogsaa ved at sammenligne Kraniernes Overside vil man let opdage de væsentlige Forskelligheder. Imidlertid maa man tage i Betragtning, at hvad der ses i Fig. 99 er Endepunkterne af en lang Udvikling gennem Millioner af Aar. Hvis vi var saa hel- dige at kende Undersiden af Oldfuglens Kranium og Undersiden af et af de ældste Flyveøglekranier fra tidlig Jura, vilde disse utvivlsomt ligne hinanden meget mere. Men saadanne Fund er endnu ikke gjort. Underkæben (Fig. 97, 3 og 4), som ligner Fugle- nes en hel Del, er dog ikke forlænget bagved Ledforbindelsen saaledes som hos Fuglene. I Modsætning til Flyveøglens og Fuglens Kranium er det op- lysende at betragte Hovedskallen af en Flagermus (Fig. 100), som ved Bevægelsen i Luften ikke i mindste Maade er bleven om- formet i Fugleretning. Flyveøglernes Krop er lille i F'orhold til Vinger og Hoved. Deres Hals- og Krophvirvler er forhule (prokøle). Halehvirvlerne derimod tvehule ligesom hos Oldfugl og Tandtærne. Langs Hale- hvirvlerne ligger der hos Langha- lerne forbenede Baand (Fig 96); det samme er af Dames paavist hos Oldfuglen. Halsribben fmdes, og de ligner Fuglenes, ligesaa Ribben og ,.,,„. Bugribben. At Ribbenene ikke har hig. 100. Kranier af to forskellige ^ , ., i Flagermus, Picropus jubatus og Krogtappe, betyder vel ikke noget Molossiis iirsiniis (efter Brehm). væsentligt ; saadanne fandtes jo heller 73 stede med Skinnebenet. Men de fem Mellemfodsknogler (meta- tarsalia) hndes altid tydeligt adskilte; de er svage og ligner ikke i mindste Maade Fuglens stærke, samfæstede Mellemfod. De endnu svagere Tæer er ofte saa afstumpede, at de kun har ét Led, undertiden mangler de ogsaa Kløerne. Der er aldrig ved Flyveøglernes Skeletter fundet Rester eller Aftryk af nogensomhelst Hudbeklædning. Uagtet kun dette ne- gative Vidnesbyrd foreligger, er man alligevel berettiget til at slutte, at deres Hud var nøgen. Thi den fine Solnhofen Skifer, hvori adskillige Skeletter er fundne og som saa tydeligt har be- varet Aftryk af Fjerklædningen hos de to Eksemplarer af Old- fuglen, vilde ogsaa have vist os Skæl eller andre Huddannelser hos Flyveøglerne, hvis de havde haft saadanne. Endog Aftryk af smaa Folder i deres Vingehud kan ses. Thi adskillige Langhaler har man fundet med mer eller mindre vel bevaret Vingehud. Mærkeligt nok ingen Korthaler, uagtet det med tilstrækkelig Tydelighed fremgaar af deres Skelet, at de ikke har manglet Flyvehud. Hos Langhalerne var Vingerne overordentlig lange og smalle, med indtil en Meters Vingefang. Den stive Hale bestod af c. 40 Hvirvler og endte med et aflangt bladformet, vandret staaende Ror, der var udspændt mellem meget fine Hvirveltappe. Der kendes ingen helt tandløse Lang- haler, og de havde ikke over 4 samfæstede Bækkenhvirvler. Korthalerne var af en noget anden Type. De optræder i den øvre Jura som gennemgaaende ret smaa Former med korte, brede Vinger og en ubetydelig Stump Hale. Deres Flyvefinger er forholdsvis kun halv saa lang som Langhalernes. Mange af disse nydelige Smaaflyvere var paa Størrelse med Spurv og Drossel, andre havde dog et Vingefang som større Rovfugle. Men i Løbet af Kridttiden gennemgik denne Gruppe en ganske overraskende Udvikling, hvorom den her afbildede Topnakke, Pteranodon (Fig. 104) giver en Forestilling. Kæberne ender i et langt, spidst, tandløst Fuglenæb, og fra Issen rejser der sig en mægtig Benkam, hvis Formaal er ukendt. Mulig har den virket som Ror for denne uhyre Flyvemaskine, der jo manglede Lang- halernes Styreindretning. Kammen fandtes iøvrigt kun i denne mest særprægede Underfamilie; hos Nyctosannis (Fig. 99) findes den ikke. De længere Baglemmer hos Korthalerne er efter F. Plieningers Mening fremkaldt ved Mangel paa Hale og har rimeligvis været benyttet til at styre med. De mange (6 — 10) 77 samfæstede Bækkenhvirvler, det helt forsvundne Lægben og Samvoksningen af de kropnære Fodrodsknogler med nederste Ende af Skinnebenet tyder paa en vis Omformning af Baglem- merne i Fugleretning. Men Skulderbladets mærkelige Ledfor- bindelse med Hvirvelsøjlen viser en Særform, som ingen Fugl endnu er naaet til. Flyvefingerens Længde var vokset til det uhyre hos de yngste Korthaler. Topnakken har et Vingefang af c. 7 m, men en Kort- Fig. 104. Skelet af Topnakken Pferanodon (efter Eaton), højre Side er ikke fremstillet. Øverst tilhøjre ses Skulderbækkenet (notariiim) alene; 1 Ledskaal for Skulderbladet. R Ribben, T de samfæstede Torntappe, Tv Benlisten der forbinder Tværtappene. hale fundet ved Greenwood havde 9 m Vingefang, medens Vin- gerne paa den største Fugl, Kondoren (Sarcorhamphiis gryphusj, kun spænder 2^4 m ; — hvor lille vilde den ikke have set ud ved Siden af en saadan Flyveøgle. Det er derfor rimeligt, at disse mægtige Vinger fordrede et solidt Støttepunkt i Kroppen for at kunne holdes udspændt under Flugten. Dette opnaas ved en udstrakt Sammensmeltning af Ryghvirvlerne, idet ikke alene Hvirvellegemerne er samfæstede, men baade Torn- og Tværtappe er forbundet med Benhster. Hos Topnakkefamilien rykker des- uden Skulderbladet helt op til Torntappene og ender med et kugleformet Ledhoved, der glider i en skaalformet Ledgrube paa Benlisten (Fig. 104). Denne i hele Dyreverdenen enestaaende Indretning har man kaldet for »Skulderbækken« (notariiim J. 78 Eaton, som har skrevet om Topnakken, har dog gjort op- mærksom paa, at enkelte Fugle ligesom har paabegyndt Udform- ningen af et saadant Skulderbækken. Hos Fregatfuglene, hvor man nærmest skulde vente at træffe det, lindes det ikke, deri- mod er der en Antydning af det hos enkelte Maage- og Ande- fugle (Lams glaiicns og Oedemia nigra), men stærkest udviklet er det hos den vilde Kalkun, Meleagris gallopavo (Fig. 105). Tvær- og Torntappe er her sammensmeltede ligesom hos Top- nakke, men Skulderbladet træder ikke i Ledforbindelse dermed. Dette er i ganske korte Træk, hvad vi ved om disse mærke-, lige Øgler. Overordentlig interessant vilde det nu være, hvis vi deraf kunde drage nogen Slutning angaaende deres Bevægelser, Ernæring, Fordøjelse, Aandedræt, Forplantning o. lign.; kort sagt, om vi formaaede at danne os et nogenlunde paalideligt Billede af deres Liv og Færden. Lad os engang forsøge derpaa. Deres Skeletdele er ganske overvejende fundet i maritime Dannelser, i Havets Aflejringer altsaa. Dette gælder Bayerns Juraskifer, og det samme er Tilfældet med de tilsvarende Lag i England, Schwaben og Nordamerika. Resterne af de 465 Indi- vider af Topnakke (Pteranodon), som findes i Yale Universitetets Museum, stammer ifølge Eaton alle fra det øvre Kridt i Kan- sas, der skyldes Havaflejringer, som er dannet langt fra Kysterne, da Levninger af Kystformer aldrig er fundet deri. Dette tyder utvivlsomt paa, at Fh'veøglerne hovedsagelig hentede deres Føde ude paa Havet, og denne kan da næppe have bestaaet i andet end Fisk. Naar vi desuden hører, at sønderbrudte Knogler af Flyveøgler er fundet i Svaneøglers (Plesiosauriis) Maveindhold (B. Brown), saa træder Billedet af en Stj'rtedykker os endnu nærmere. Mærkeligt er det ogsaa, at Flyveøglernes Brystben mest ligner Skarvens og Sulens (Fig. 101). Brehm siger om Sulen (^S«/a bassana), at den er en Mester i Flyvning; til at svømme beslutter den sig sjældnere, maaske kun for at hvile en Tid, idet den lader sig drive med Vinden. Efter nogle hurtigt paa hinanden følgende Vingeslag glider Sulen en Tidlang pilsnart gennem Luften, flagrende, svævende, kresende, drejende sig uden Vingeslag, eller ilende hurtigt fremad; snart tæt over Vandet, snart i betydelige Højder. Har den opdaget en Fisk, hæver den sig et Stj'kke højere i Luften og styrter sig da saa hurtigt lodret ned i Dybet, at man næppe kan følge dens Bevægelser med Øjnene. Efter faa Sekunders 79 •) Forløb viser den sig pludseligt igen paa Vandets Overflade med en Opdrift, der er saa stærk som en luftfyldt Blæres. Den dykker kun, naar den er paa Vingerne, og den kan naa 15 — 35 m Dybde. — Skarven dykker fra Vandets Overflade, svøm- mende efter Byttet, og benytter altsaa mest Fød- derne. Men da man ikke har noget Bevis for, at Flyveøglerne havde Svømmehud mellem Tæerne og kunde dykke paa denne Maade, vil vi se, hvor- ledes ikke svømmende Fugle bærer sig ad. Nilsson fortæller om Haxørnen (Haliaetiis al- bicilla), at den undertiden lægger sig paa Havover- fladen for at hvile, som om den var en Svømme- fugl, og den bliver liggende der saa længe, det behager den. Naar den vil flyve op, retter den Vingerne lodret i Vejret og løfter sig fra Vandet med et eneste Vingeslag. Havørnen er en Styrte- dykker og Brehm siger om Haliaétiis vocifer, at den støder højt oppe fra Luften og dykker efter Fisken dybt ned i Vandet, hvorfra den atter hæ- ver sig med vældige Vingeslag. Om Fiskeørnen gris gaiiopavo, (Pandion haliaetiis) staar der sammesteds, at naar set fra oven, for den har faaet Øje paa en Fisk, styrter den sig ^* ^'^^ ^^S" hurtigt med fremstrakte Kløer i skraa Retning ^"^^ '^"^, sammensmel- ned mod Vandet, forsvinder under Bølgerne, ar- ^^^^ Torn- og bejder sig raskt op igen, løfter sig ved Hjælp af Tværtappe (ef- et Par lette, elastiske Vingeslag mod Vandoverfla- ter Eaton), den, ryster Draaberne af F'jerene og flyver videre. Flyveøglerne greb naturligvis ikke som Havørnen Byttet med Kløerne, — dertil var disse for svage — , men med Næbbet ligesom Sulen og tænker vi os disse to Fugles Flugt og Fangstmaade forenede, har vi paa det nærmeste et Billede af, hvorledes disse Øgler jagede. Karakteristisk er det ogsaa, at Næbbet hos Kridt- tidens Flyveøgler er formet ganske som hos Fugle, der ved hurtigt Fremstød af Hovedet griber deres Bytte i Vand, saasom Stork, Hejre og Slangehalsfugl, der har slanke, pyramideformede Næb. En lignende Art Næb trælfes ogsaa hos Styrtedykkere, som Tropikfugl, Sule og Isfugl. Hos adskillige Langhaler er Under- kæbens Spids tydelig nedadbøjet, og disse maa vi rimeligvis forestille os pløjende Vandets Overflade, ligesom Saksnæbbet Fig. 105. Ryghvirvler og Bækken af vild Kalkun, Melea- 80 (Rhynchops) gør det. Deres Flyveævne var utvivlsomt meget fremragende. Tabet af Tænderne hos Korthalerne hænger rimeligvis ogsaa sammen med Fiskenæringen ude paa det aabne Hav, idet Tæn- derne maa antages at have hindret dem i at sluge Fisken let og hurtigt. I flere Enkeltheder ligner Flyveøglerne Krokodillerne, og disse Krybdyrs Fordøjelsesorganer nærmer sig Fuglenes mest. Nu er det jo indlysende, at Flyveøglerne som Luftdyr og Havsejlere ikke har kunnet fordøje efter den saa at sige typiske Krybdyr- recept, efter hvilken der paa én Gang indtages en uhyre Lad- ning Føde, hvorpaa en dvask Fordøjelsesdvale indtræder. Det vil ikke være uberettiget at slutte, at deres Stofskifte har været hurtigt og kraftigt ligesom Fuglenes, samt at Mave og Tarm har mindet om disses. Et andet Forhold gør dette end mere sandsynligt. Bygningen af Flyveøglernes Knogler er i høj Grad fuglelignende. I British Museum findes et Overarmsben, hvis Brudflade viser den faste, haarde Knogleskals overordentlige Tyndhed, og der ses ligeledes Spor af de fine indre Støttebjælker. Knoglerne var hule og kunde fyldes med Luft gennem smaa Aabninger ligesom hos Fuglene. Disse Aabninger er sædvanlig større end Fuglenes, men deres Form og Stilling paa Knoglen er ens hos begge. Man har tidligere antaget, at Fuglens Luftsække og hule Knogler havde det Formaal at gøre den lettere under Flugten. Naturligvis er en hul Knogle ogsaa lettere end en massiv eller marvfyldt, medens Styrken kan være den samme; desuden be- virker Fuglens fyldige Fjerklædning, at den indtager et stort Rumfang i Forhold til sin Vægt og derved, ifølge Mekanikens Love, formindsker sin Faldhastighed. Men Luftsækkene i og for sig gør den ikke lettere, thi som bekendt taber et Legeme i Luft eller Vand saa meget af sin absolute Vægt {:>: Vægten i et lufttomt Rum), som den fortrængte Luft eller Vandmasse vejer. Naar et Dyr altsaa forstørrer sit Rumfang ved at optage en vis Mængde Luft, saa fortrænger det selvfølgelig ogsaa en tilsvarende større Luftmængde, men dets absolute Vægt tiltager ogsaa med Vægten af denne Luftmasse. Det vil altsaa i Virkeligheden sige, at dets Overvægt forbliver den samme. Ganske vist gør Fuglens Legemsvarme den optagne Luft lettere derved, at denne udvider sig, men dette har saa ringe Betydning, at det for en Fugl paa 81 1 kg ikke beløber sig til mere end 0,i g (Hesse), altsaa en Ti- tusindedel af Legemsvægten. Optagelsen af nogle faa Bygkorn vil udslette dette Vægttab. Hvis Flyveøglerne derfor som nu- levende Krybdyr var koldblodede (vekselvarme), vilde de saa- ledes ikke engang have haft Nytten af denne ringe Lettelse. Nej, den Mængde Luftrum, som fv'lder Fuglens Krophule i alle Retninger og trænger ind mellem Indvoldene, er betinget af Flyvebevægelsen og forenkler Aandedrættet under selve Farten. Krybdyrenes Aandedræt foregaar ved Hjælp af de bevægelige Ribben; naar disse løftes, udvides Krophulen og der suges Luft ind i Lungerne. En mere udviklet Form af denne Indaandings- maade findes hos en Fugl, der ikke er paa Vingerne, thi idet den Vinkel, der dannes af Ribbenenes to sammenstødende Styk- ker, forstørres, fjærnes Brystbenet fra Hvirvelsøjlen og Krophulen udvides. Men vi har jo hørt, at hos Flyveøglerne bestod Bryst- ribbenene netop af de samme to Stykker som hos Fuglene: deres Indaandning har da utvivlsomt været ganske som Fuglens. I fjerde Afsnit vil Fuglenes Aandedræt blive mere udførligt omtalt og belyst ved Billeder. Her maa det være nok at sige, at Luften ved Indaandingen fylder de fint byggede Lunger og gaar ind i Luftsækkene; ved Udaandingen strømmer den fra Luftsækkene gennem Lungerne. Iltholdig Luft kommer altsaa til to Gange at passere Lungerne, og den udnyttes derved i en ganske overordentlig Grad. Men under Flugten er Indaandingen stærkt besværet af den ydre Brystmuskulatur og Aandedrættet foregaar derfor paa en noget anden Maade, hvad man ved For- søg har godtgjort. Idet Fuglen bevæger sig gennem Luften med stor Fart, føres en kraftig Luftstrøm mod dens Næsebor og blæser Luftsækkene op. Disse tømmes rimeligvis igen ved Sam- mentrækning af Bugmusklerne; direkte Iagttagelse af dette sidste foreligger ikke (Hesse). Da nu Flyveøglernes Knogler har været luftfyldte, da de har haft et fugleagtigt Brystben med tilsvarende Ribben, kan der næppe heller være nogen Tvivl om, at de ogsaa i Krophulen har haft Luftsække ligesom Fuglene. Hos Sulen (Sula bassana) breder disse sig saa stærkt under Huden, at denne kun paa Laarene og Brystet hænger sammen med Musklerne, og der er jo en vis Rimelighed for, at Flyveøglerne var Styrtedykkere lige- som denne Fugl. Saadanne Udposninger fra Lungen findes selv hos Nutidskrybdyr f. Eks. Kamæleonerne. Iltningen af Flyve- 6 82 øglernes Blod har saaledes nok været i høj Grad intensiv. Meget kraftige Muskler bevægede de mægtige Vinger. Som før udviklet er det sandsynligt, at de havde et hurtigt Stofskifte. Alt dette frembringer forøget Egenvarme, og det vil ikke være uberettiget deraf at drage den Slutning, at deres Legemstemperatur var be- tydeligt højere end Omgivelsernes, eller at de i det mindste har været paa Vej til at blive varmblodede (stedsevarme). Dette passer ogsaa godt med, at deres Hjærne i Udvikling nærmede sig Fuglekarakteren. Vi véd jo, at hos Thunfisken (Thynnus mediterraneils), der hører til de kraftigste Svømmere, er Blod- varmen 10^ C højere end det omgivende Medium, og det samme er Tilfældet med Kæmpeslangerne under Udrugningen af deres Æg. Paa den anden Side er det ved A. Sutherlands Under- søgelser af det australske Myrepindsvin (Echidna) godtgjort, at dets Legemstemperatur kan veksle i den Grad efter Omgivelserne, at dets Egenvarme en kold Morgen kun var 22*^, men en hed Middag 36,6*^. En saadan Skabning kan næppe regnes til de stedsevarme. Nogen skarp Adskillelse mellem de vekselvarme og de stedsevarme Dyr er der saaledes ikke. Ganske vist var Flyveøglernes Hud rimeligvis nøgen, men der findes jo ogsaa adskillige haarløse Pattedyr. Der kan ikke være noget i Vejen for at antage, at Flyveøglernes Egenvarme var beskyttet af et Fedtlag under Huden ligesom hos disse. Om deres Forplantning kan der endnu ikke siges noget be- stemt. Naar Fuglene lægger Æg og ikke føder levende Unger, saa er det rimeligvis, fordi det vilde tynge dem for meget under Flugten paa én Gang at have flere Fostre i Krophulen. Men Flagermusen føder jo levende Unger, og Moderen flyver endog temmelig længe omkring med disse. Begge Muligheder lader sig derfor tænke overfor Flyveøglerne, men det er ikke usandsynligt, at senere Fund vil kunne oplyse os om det rette. Man har fun- det fossile Æg, der kunde bestemmes som tilhørende Skildpad- der, og af Hvaløgler (IchthyosaiiriisJ foreligger talrige Fund med Fostre i Krophulen, saa at det med Sikkerhed kan siges, at de fødte levende Unger. Noget saadant er ikke fundet i Flyveøgle- skeletter. Et Spørgsmaal, hvorom der endnu ikke er opnaaet fuld Enig- hed blandt Videnskabsmænd, er, hvorledes disse Øgler bevægede sig paa Jorden. Den engelske Professor H. G. Seeley, som i c. 40 Aar har studeret F'lyveøgler, er kommet til det Resultat, at 83 de gik omkring paa deres fire Ben ligesom højbenede Pattedyr; han sammenligner endog deres Lemmer med Hjortens (»the limbs are as long, proportionately, and graceful as those of a Deer«. Dragons of the air, S. 35). Han har tegnet talrige Rekonstruk- tioner af dem, og ved Betragtning af Fig. 106 vil vistnok ogsaa enhver indrømme, at netop det yndefulde er lykkedes godt for ham. Gasellens Ynde er her forenet med Pelikanens Skønhed. Fig. 106. Professor Seeleys Gengisning af to Korthaler Pterodactyhis Fraasi og Pt. longirostris. Et Eks. paa mindre sandsynlig videnskabelig Rekonstruktion. For at naa til dette smukke Resultat maa han ogsaa anstille lidt vovede osteologiske Sammenligninger. Det Laarben, som er gengivet i Fig. 103, 7, afbilder han sammen med Laaret af en Bjørn og af et Myrepindsvin (Echidna) , og han drager deraf den Slutning, at Flyveøglernes Laarknogle var stillet ligesom Pattedyrenes, ja at de endog var noget kalveknæede (»a tendency to a knock-kneed approximation of the lower ends of the thigh bones«, 1. c. S. 101). Det ejendommeligste ved denne Knogle, lige- som ved 5 og 6, synes nu at være det, at dens Ledflade mod Hofteskaalen er endestillet, hvilket man skulde tro maatte be- tinge en mere vandret Stilling af Benet, lige ud til Siden. Myre- pindsvinets Laarben har ligeledes en endestillet Ledflade, men Stillingen af dette Dyrs Laar er da ogsaa nærmest krybdyragtig, vandret og noget bagud, medens Stillingen hos Pattedyr i Al- mindelighed er mere lodret og fremadrettet. Myrepindsvinet er desuden et udpræget Gravedyr, saa det Resultat, Prof. Seeley faar ud af Sammenligningen, er end mere mærkeligt. Det synes næsten som om denne lærde Professor, ved gennem Aartier at 6* 84 stirre paa de døde Ben, har mistet Sansen for det levende Dyrs Bevægelser. Thi naar selv Pattedyr, som er udrustede med Flyvehud, ikke mere er i Stand til at gaa som deres højbenede Klassefæller, synes det en vovet Paastand, at netoj) Krybdyr har gjort det i den samme Situation Fig. 81 viser, hvorledes Flagermusens Baglemmer er stillet i Forhold til Hestens; enhver har vel desuden set en Flagermus kravle ubehjælpsomt afsted, og der foreligger talrige Øjebliks- fotografier, som fremstiller dette saa tydeligt, at al j'^derligere Drøftelse deraf vil være overflødig. Vi skal om lidt omtale Flagre- dyrene, men lad os allerede nu høre, hvad der staar hos Brehm om Kaguangen (Galeopitheciis volans Fig. 108, 4): Jagor, som havde fanget en paa Philippinerne, beretter om den, at den laa med Bugen mod Jorden, idet alle fire Lemmer var udstrakte, og hoppede saa, uden at rette sig i Vejret med korte, tunge Spring hen til den nærmeste Væg, hvor den forsøgte at kravle op. Moseley siger om en anden, som han saa oppe i et Træ: »den bevægede sig paa Træet stødvis i en slæbende Gangart, idet den aabenbart skubbede sig fremad ved en Række korte Spring«. Det synes at være saare langt fra det yndefulde, og dette Pattedyr er dog udrustet med temmelig lange Lemmer og har ikke nogen langstrakt Flyvefmger at slæbe omkring med. Om et Flyveegern fra Liberia (Anomaliirus Fig. 108, 3) skriver Sir Harry Johnston (Liberia, S. 694): »Det springer let fra Træ til Træ, sejlende eller svævende gennem Luften, men paa Jorden er det fuldkommen hjælpeløst. Naar Dyret klatrer op i et Træ, bevæger det sig ligesom en Maalerlarve, idet Bagparten skydes fremad med Ryggen krummet; desuden faar det et sikkert Fæste ved Hjælp af de skarpkantede Skæl, som det har paa Undersiden af Haleroden«, Ved Sammenligning med de nuværende Flagredyr maa man anse det for utvivlsomt, at Flyveøglernes Faldhud ogsaa strakte sig til Baglemmerne, ja hos flere har man fundet en tydelig Sesamknogle, udgaaende fra Foden, til at spænde denne Del af Huden med. Prof. Seeley har paa sine Rekonstruktioner helt maattet udelade dette Parti af Flyvehuden for at kunne faa Øglerne opstillet som Pattedyr. Alt tyder saaledes paa, at vi maa opgive denne sjældne Forening af Gaselle og Pelikan. Andre Videnskabsmænd er da ogsaa af en hel anden Mening end Prof. Seeley. S. W. Wil lis ton siger under Omtalen af Laar- 85 benet hos Pteranodon og Nyctosaiirus (Fig. 103, 5 og 6): »Hvis Dyret var firbenet, maa det have bevæget sig i en kravlende Stilling, med begge Arme og Ben vidt udstrakte« og E. v. Stro- mer, der ogsaa ret indgaaende har studeret Flyveøgler, skriver: »De mærkelige Dyr, som vel nok kunde krybe omkring med tilbageslaaet Flyvefinger og hvile sig ophængt ved Fingerkløerne, bevægede sig hovedsagelig flyvende«. Flyveøglernes Baglem har ikke udviklet nogen Særform; som Støtte for Kroppen er det vedbleven at være svagt. Det er, som om Særstrævet med Udviklingen af Forlemmet til Flyveorgan har lagt Beslag paa alle deres Kræfter, thi Flyveøglerne har al- drig opnaaet den Arbejdsdeling mellem For- og Baglemmer, som er Fugleklassens Styrke. De har sikkert ikke kunnet gaa oprejst, hoppe, eller løbe saaledes som Fuglene. Karakterejendommelighederne hos de to Grupper af Flj'^ve- øgler har utvivlsomt ogsaa præget deres Flugt. Den ret korte og lidet stramme Yderfinger hos Korthalerne (Fig. 5) sammen- lignet med den lange, stive, let krummede hos Langhalerne be- tegner allerede tydeligt Forskellen. Hertil kommer de brede Vingeflader hos de første og de smalle Vingesejl hos de andre, samt en ganske forskellig Udvikling af Halen. Tegner vi derefter de to Typer op, faar vi Langhalen som en udpræget Sejler eller Glideflyver, medens Korthalen aabenbart har maattet nøjes med en tung, noget usikker Flagreflugt. Langhalens Flugtsilhouet minder stærkt om Mursvalens (Cypselus apiisj. Tydeligere bliver maaske Forholdet, naar vi tænker paa Vingerne af to forskellige Flagermus, hvis Flyveævne vi kender. Den smalvingede Brun- flagermus (Vesperiigo noctulaj er den hurtigste af alle Flagermus; den flyver højt og lavt, kan under Flugten foretage pludselige Vendinger med vidunderlig Nøjagtighed, svirrer omkring de højeste Trætoppe, forfølger snart i store Siksaklinjer et Insekt, snart svæver den flere Meter fremad uden Vingeslag. Den snor sig saa behændigt gennem Luften, at den undgaar alle Angreb; selv den hurtige Lærkefalk (Falco subbiiteo), som dog kan gøre en Svale til Bytte, formaar ikke at gribe den. Den bredvingedes (Vespertilio murinus) F\\xgi ser mere ubehændig og vaklende ud; den flyver mest lavt og trættes ret hurtigt. Endda er Forskellen mellem disse to Flagermus langt mindre end mellem en Lang- hale og en Korthale, saa vi kan deraf let slutte os til, hvilke overlegne Flyvere Langhalerne har været. Mod Slutningen af 86 Kridttiden havde Korthaleine jo imidlertid ved Forlængelse af Flyvefingeren opnaaet en lang og smal Vingeflade, som efter al Rimelighed har gjort dem til de mest fremragende Glideflyvere, der nogensinde har levet. I Fig. 107 har jeg anbragt Flugtbilleder af en insektædende og en frugtædende Flagermus til Sammenligning med Flyve- øglernes. Af Flagermusenes Tænder og adskillige andre Forhold fremgaar det med stor Tydelighed, at de frugtædende er en mere specialiseret Gruppe, der gennem Tilpasning til en anden Art af Næring har udviklet sig af de insektædende, som danner den oprindelige Stamme; der er endog fundet en Overgangsform imellem dem (Lydekker). Som alt nævnet er Langhalerne utvivlsomt de ældste Former af Flyveøgler; Korthalerne danner en senere, mere særpræget Type. Nu er det mærkeligt at se, at baade hos Flagermus og Flyveøgler er de tidligste Former ud- rustede med lang Hale, medens denne hos de yngre er ganske kort, idet baade Halehvirvlernes Længde og Antal formindskes i en overordentlig Grad. — Det maa aabenbart i mange Ret- ninger have været ubekvemt med den lange Hale under Flyv- ningen, siden de yngre Særformer hos begge Arter af Flyvedyr har mistet den. Ganske det samme Forhold findes, som tidligere fremhævet, hos Fuglene, idet disse har opgivet den lange Hale, som Oldfuglen var i Besiddelse af. Vi har nu, ganske kort, set Flyveøglerne efter indvendig og udvendig, saa vidt det var muligt paa Grundlag af de forelig- gende Fund. Efter hvad man kender til Udviklingens Veje og Maal, er det ganske udelukket, at Fuglene kan nedstamme fra saa stærkt særprægede Væsner som Flyveøglerne. Et Forlem, som har gennemgaaet en meget betydelig Specialisering for at dygtiggøres til en bestemt Art af Bevægelse, kan ikke paa ny omformes efter en helt anden Plan for at opnaa ganske den samme Færdighed. Da Oldfuglen havde lang Hale, er Kortha- lerne dermed udelukkede som deres Stamfædre. De forsvundne Nøgleben vilde alene være nok til at umuliggøre en Afstamning. Men vi lærer af Flyveøglernes Tilpasning til Flugt, i hvilken Grad et Krybdyrskelet kan være Genstand for en saa dybtgaaende Omformning, at store Partier maa siges helt at have mistet Krj'bdyr kar akteren, medens andre har bevaret den. Vi vil derfor ikke have nogen Vanskelighed ved at tænke os, at der fra et endnu heldigere Udgangspunkt i 87 Fig. 107. Sammenligning mellem Flugtbilleder af Flyveogler. Fugle og Flager- mus. 1 Gemmings Langhale, Rhamphorhynchus Geinmingi, 2 Korthalen. Ptero- (inctylus spectabilis, 3 Mursvale, Cypsehis apiis, 4 Digesvale, Hinindo riparia, 5 Rovtærne, Sterna caspia, 6 Ride, Rissa tridactyla, 7 Kolibri. 8 Frugtædende Flagermus, Epomophorns (hos de frugtædende F. er Halen meget kort eller mangler helt), 9 Insektædende F'lagermus, Rhinolophiis. 3, 4. 7, 9 er set oven- fra, 1, 2, 5, 6, 8 fra neden. Størrelsesforholdene vilkaarlige. Krybdyrstammen kan være fremstaaet Væsner, som paa alle Punkter har formaaet at udforme sig langt ud over Krybdyr- typen. Desuden er det interessant at se, hvorledes ensartede Dele af det samme Lem kan omformes paa overordentlig forskellig Maade for at opnaa Flyveævne. Forlemmet bestaar hos de tre Former af flyvende Hvirveldyr af et Overarmsben, to Underarms- ben, nogle Haandrods- og Mellemhaandsknogler, samt Fingerled. Hos Flyveøglen og Flagermusen dannes Flyvefladen af en Hud- fold, der hos den første holdes udspændt ved Hjælp af én Finger, medens hos den anden fire Fingre anvendes dertil. Desuden støttes den hos begge af de øvrige Armknogler og Kroppen. Hos Fuglen derimod benyttes kun Underarm og Haand som Vingestøtte, Overarmen deltager ikke direkte deri, og Flyvefladen udgøres ikke af Huden, men frembringes af en sekundær Over- hudsdannelse, Svingfjerene. — Det fremgaar ogsaa heraf, at de 88 ensartede Støtteknogler er det oprindelige, en Arv fra Forfædrene, og at de tre Omformninger af det givne (irundlag er opstaaet selvstændigt, hver for sig; — den ene kan ikke være fremgaaet af den anden. Der er ikke fundet nogen Overgangsform mellem Flyveøglerne og de øvrige Krybdyr, saa man ved ikke bestemt, ad hvilken Vej de har opnaaet deres Flyvefærdighed. Det samme er Til- fældet med Flagermusene. Der er fundet en Del fossile Knogler af disse, men deres Fingerled havde allerede opnaaet den samme Længde som Nutidsformernes. Imidlertid findes der i helt andre Pattedyrfamilier og -ordener ikke faa Slægter, som aabenbart har paabegyndt Udviklingen af en Flj^vehud, der endnu ikke kan benyttes til aktiv Flugt, men nærmest er en Faldskærm under lange Spring. Ved at betragte disse Dyr vil det blive os klart, hvorledes Flyvehuden kan have udviklet sig hos Flyveøgler og Flagermus. Naar vort almindelige Egern (Sciiirns viilgaris) springer fra Træ til Træ, spreder den alle fire Lemmer ud fra Kroppen og styrer Farten med sin buskede Hale. Er denne afskaaret, kan Dyret næppe springe halvt saa langt. Egernet har lange Haar paa Siderne af Kroppen, og det samme findes i endnu højere Grad hos den smukke, afrikanske Colobusabe, men nogen Hud- fold har endnu ikke udviklet sig hos disse Dyr. Antydning af en saadan viser derimod en Halvabe (Propitheciis coronatiis) fra Madagaskar, og endnu tydeligere Hudfolder, ligesom den første Begyndelse til Faldskærm, ses hos Satansaben (Pithecia satanas), langs Krop, Arm og Haand. Adskillige smaa Pungdyr har alle- rede en tydelig Faldskærm, f. Eks. det i Fig. 108, 1 afbildede Flyvepungegern eller Sukkeregern (Petaunis sciurus) fra Østau- stralien. Her er Faldhuden temmelig bred og strækker sig fra Haand til Fod, medens der næppe er Antydning af nogen saa- dan foran Armen og bagved Baglemmet. Men hos det virkelige P'lyveegern (Pteromys petaiirista) eller Taguan, en ostindisk Gnaver, er der ogsaa udviklet Faldhud mellem Haandrod og Hals og mellem Fod og Halerod (Fig. 108, 2). Et ganske mærke- ligt Særstræv findes hos en anden egernlignende Gnaver (Ano- maliiriis FraseriJ fra Vestafrika (Liberia). Her er Sidehuden støttet af en fra Albuen udgaaende Bruskstav og opnaar derved en be- tydelig større Flade (3). Den mest fuldkomne Faldskærm trælfer vi dog hos den meget ejendommelige Kaguang (Galeopithecus 89 Dolans), der findes paa Øerne i Ostindien. Den staar noget en- som i Systemet, da den hverken tilhører Halvaber, Flagermus,, Rovdyr, Pungdyr eller Insektædere, men danner en særlig Orden. Som det vil ses af Billedet (4), strækker Flagrehuden hos dette Dyr sig meget langt frem paa Halsen, og bagtil er Halen helt indesluttet deri. Som noget, der heller ikke findes hos de andre Faldskærmsdyr, lægger vi desuden Mærke til, at ogsaa Fingre Fig. 108. Fire forskellige Flagre- eller Svævedyr: 1 Flj'vepungegerii, Petauriis sciiinis fra Østaustralien, 2 Flyveegevn, Pteromys petaiirista fra Ostindien (begge efter W. Haacke), 3 Anomalunis Fraseri fra Liberia, iliaguang, Galeopitheciis vohins, fra Ostindien, set fra Bugsiden; den har en Unge ved Brystet. og Tæer er indenfor Faldhuden. Kaguangen mangler ikke an- det end forlængede Fingerled for helt at ligne en Flagermus. Om alle disse Dyr gælder det, at de lever deres Liv alene i Træer; de svæver i vældige Spring fra Gren til Gren eller fra Toppen af et Træ til Foden af et andet og klatrer øjeblikkelig op ad Stammen paa dette. Kaguangen kan fra 14 m Højde foretage Spring af 70 m Længde (Wallace). Vi ser af det her fremsatte, hvorledes denne Svævefærdighed har udviklet sig selvstændigt hos forskellige Dyr i de forskelhgste Egne af Jorden, og Udviklingens Vej bliver herved tydelig. Først fremtræder Faldhuden paa Kroppens Sider imellem Lemmerne, senere forøges den bagud og fortil og endelig indbefattes Tæer og Fingre ogsaa deri. Ligesom vi kan tænke os Anlægget til en 90 Flagermus omtrent i Kaguangens Skikkelse, saaledes er det afrikanske Flyveegern ( Anomalurus) naaet et Stykke henad Vejen mod en lignende Art af Vinge, som vi træffer hos Flyve- øglerne. Blot har disse sidste haft den heldigere Indskydelse at udvikle den yderste Finger som Støtte for Flyvehuden og ikke nogen Sporebrusk fra Albubenet. Hos Flagermusfostre viser Flyvehuden sig ogsaa først mellem Krop og Lemmer og fremtræder sidst mellem Fingrene (se Bil- ledet i tredje Afsnit). Dette synes ligeledes at tyde paa, at den her angivne Udviklingsvej virkelig er den i Tidernes Løb til- bagelagte. Om Fuglens fjerklædte Vinge er opstaaet med en Faldhud som Overgangsled, er det naturligvis nu vanskeligt at afgøre. Faktisk har Fuglene jo et Stykke Hud udspændt i Vinklen mellem Over- og Underarm, og en meget fin Hud forbinder ligeledes Svingfjerenes Skafter. Det er som Helhed slet ikke saa ringe en Hudflade; men naar vi ser paa Vingen af vor almindelige Høne, som jeg har tegnet op i Fig. 109, 1, saa er det paafaldende, at der mellem Krop og Overarm kun findes en ringe Antydning af en Hudfold oppe i Armhulen. Efter det ovenfor anførte om Svævedyrene skulde vi netop vente at træffe en Faldhud her, paa det Sted, hvor den plejer at udvikle sig først. At den dog kan findes hos en Fugl ses af Fig. 109, 2, hvor denne Hudfold er saa stærkt udviklet, at den strækker sig over de to Tredje- dele af Overarmen. Strudsene er jo i mange Henseender An- tikviteter, selv om de i andre har gennemgaaet en stærkere Særformning end de øvrige Fugle. Deres Vinge med de tre syn- lige Fingre tyder paa, at de ret tidligt i Udviklingen har opgivet at flyve, og denne Faldhud mellem Krop og Overarm er muligvis en endnu bevaret Rest fra hin Tid. Det er saaledes ikke usand- synligt, at de første Fugle havde en Hud udspændt mellem Krop og Forlem og mellem Over- og Underarm, og at der her- fra udvoksede stærke Fjer, som efterhaanden gjorde en Del af Faldhuden overflødig. Naar vi ser paa Skiferpladen med Archæopteryx Siemensi Dames (Fig. 2), synes det paafaldende, at begge Hænders Finger- stilling er saa ens. Det kan dog forklares ganske naturligt ved, at de Svingfjer, som har været fæstede til anden og tredje Mel- lemhaandsknogle har holdt disse to Fingre i samme Stilling. Dette vil forstaas af Fig. G, hvor Fingrene blot for Tydeligheds 91 Skyld er holdt ude fra hinanden. Men nogle Forfattere (R. S. Wray og O. Ah el) har alligevel antydet den Mulighed, at Fing- rene kan have været forbundne med en mellemliggende Hud, og Fuglens Vinge skulde altsaa efter dette være begyndt som en Art Flagermusvinge i det smaa. For en Fugl som Oldfuglen med vel udviklede Svingfjer skulde man dog nærmest tro, at en saadan Smule Fingerhud maatte være ganske betydningsløs Fig. 109. 1 Højre Vinge af en Høne (Gallus dom.) berøvet Fjerene for at vi.se Faldliuden. Den er tegnet med gennemfaldende Lys, saa at Ben, Musliler. Sener o. lign. ses som mørke Partier. 2 Højre Vinge af en ung Struds (Strnthio danaoides Shelly) fra Kilima-ndjaro, tegnet af Sir Harry Jolinston. i Forhold til Fjerenes Bærekraft. Om den har været der eller ikke, kan naturligvis ingen nu afgøre med nogenlunde Sikker- hed; der er ikke iagttaget noget Aftrj^k af den paa Skiferpladen. — Fingrenes Stilling hos den Korthale, der er afbildet i Fig. 5 er iøvrigt ogsaa nøjagtig ens i begge Hænder, og her véd man dog, at der efter al Rimelighed ingen Flyvehud fandtes; paa den anden Side ser vi, at Kaguangen er i Besiddelse af en Hud mellem Fingrene. Et kan vi dog sikkert udlede af, hvad vi nu har set hos Flagredyrene, nemlig, at Fuglenes Forfædre har levet i Træer, thi kun under saadanne Forhold kan Uddannelsen af en Fald- skærmsflade — enten den nu er af Hud eller Fjer — blive til Nytte for Individet. Dette bevises ogsaa baade af den Haand og den Fod, vi finder hos Oldfuglen. Hermed er vi naaet igennem Beskrivelsen af de uddøde Fugle og de Foiiidskrybdyr, som i deres Benbygning frembyder mer 92 eller mindre fremtrædende Fugleligheder. Vi fandl ikke noget Krybdyr, hvis hele Skelet slod saa nær ved Oldfuglens, at der kunde være Tale om en direkte Nedstam ning. Dog maa vi her erindre ikke alene de fundne Fossiliers ofte saare mangelfulde Bevarelse, men ogsaa at der hidtil kun er fundet Rester af en uendelig ringe Del af de Dyreformer, der har levet gennem Aarenes Millioner. — Naar vi derimod ser bort fra det enkelte Individ, eller fra den enkelte Krybdyrorden, og i Tankerne fore- stiller os Skeletdelene sammenlignede hver for sig, saa kan vi ikke andet end indrømme, at der saa godt som paa intet Punkt, lige fra Hoved til Hale, fandtes virkelig dybtgaaende Uligheder. Flere af Lighederne skyldes maaske tildels Konvergens, men de er alligevel af en saa paafaldende Art, at man vanskeligt kan forklare dem uden som Arv fra en fælles Stamme. Et saadant lille Træk som Fuglenes hule Knogler, der skulde synes opslaaet ved Tilpasning til Bevægelsen i Luften, og som man hos Flyve- øglerne er tilbøjelig til at regne for et Konvergensfænomen, dette Træk træffer vi i udpræget Grad hos Forbærere og Urkrokodiller, hvor Konvergens er ganske udelukket. Saadanne Samklange synes at tyde paa en fælles Arv. Jeg har allerede under Kæmpeøglerne givet en Beskrivelse af, hvorledes Skelettet i store Træk maatte være hos det Krybdyr, vi vilde kalde en Fugleane. Det faldt i adskillige Retninger sammen med det hos tidlige Kæmpeøgler (Præpnhici) forefundne. Tager vi Urkrokodillerne med, faar vi største Parten af Mang- lerne udfyldt, og Flyveøglerne har lært os, i hvilken overordentlig Grad et Krybdyrskelet formaar at omforme sig gennem ydre Tilpasning. Imidlertid er alt dette langtfra tilstrækkeligt til, at vi kan drage sikre Slutninger deraf. Kun i saare sjældne Tilfælde er Rester af Bløddele bevaret i Fossilierne. Vi maa derfor under- søge disse hos de nulevende Dyr for at se, om der ogsaa her skulde findes væsentlige Lighedspunkter mellem de to Klasser. Ligeledes er Kundskaben om de allerførste Stadier, som det unge Levevæsen gennemgaar, af megen Vigtighed for vort Æmne. Vi begynder da i næste Kapitel med Fosterudviklingen, som vil aabenbare os et i høj Grad spændende Afsnit af Fuglenes Historie. Det er Mulighedernes og Antydningernes Land og rummer hele den ufærdige Forms Mystik. D. O. F. T. AAKG. VIII, TAVLE I. 9 juv. 9 juv. Trondhjem, Norge 18. 10. 1913 DUEHØGE Astur palumbarius Amager, Danmark 25. 8. 1904 OM FORSKELLEN MELLEM DEN DANSKE DUEHØG OG DEN TYPISKE ASTUR PALUMBARIUS L. E. LEHN SCHIØLER. MED TAVLE I. Undersøger man en Række unge Duehøge fra Danmark, vil det være let at se, at man har to nogenlunde skarpt adskilte Farvetyper for sig, en brunlig og en graalig. Den brunlige er navnlig i de første Efteraarsmaaneder Au- gust, September meget kraftigt farvet; mørkebrun paa Ryggen og lyst rustfarvet paa Bryst og Bug, men falmende i Vinterens og Foraarets Løb saaledes, at dens Underside sluttelig inden Fældningen over i første voksne, bredt tværstribede Dragt er bleven betydelig blegere, næsten gulgraalig. Den graalige er meget lysere, næsten hvid paa Undersiden med et svagt gulligt Skær, der i Aarets Løb helt forsvinder. Forskellen træder da naturligvis tydeligst frem, naar man sam- menligner Fugle af de to Typer fra samme Aarslid. Tilvejebragt Stof fra Norge har gjort det klart, at de graa Høge, som vi i det følgende skulle se, stamme fra Egne, der ligge Nord for Danmark, vel særlig fra den skandinaviske Halvø, medens de brune ere de her i Landet og nærmeste Egne t. Eks. Skaane fødte. Foruden Forskellen i Farve viser der sig ogsaa en Forskel i Buksernes Tegning, idet disse hos unge danske Duehøge oftest ere helt uplettede paa Indsiden og kun svagt stribede paa Udsiden — undertiden slet ikke — medens de hos graalige, nordlige Høge ere mere eller mindre kraftigt plettede eller stribede baade paa Ud- og Indside. Endnu ikke flyvefær- dige men dog helt fjerklædte unge Duehøge fra danske Reder ere meget brunlige i Farven med Bukserne som ovenfor nævnt; unge, nogle faa Maaneder gamle. Høge fra Norge ere ganske graalige med stærkt plettede Bukser. Endelig viser det sig, at de skandinaviske Duehøge gennemsnitlig ere noget større end de danske, og dette gælder baade for unge og gamle Fugles Ved- kommende. 7 94 De i LileraUiren hidtil givne Beskrivelser af unge Duehøges Farve veksle noget, tildels vel fordi man i sydligere Egne har haft haade indfødte og trækkende Fugle for sig. Linné, der i Systema Naturae Ed. X. 1758 først S. 89 har be- skreven den unge Duehøg, Falco gentilis, og senere S. 91 den udfarvede Fugl under Navnet Falco palumbarius, siger om først- nævnte: »corpore cinereo maciilis fuscisa. Fra 1810 findes i Frederik Christian Kielsens, Fuglenes Na- turhistorie (Kbhvn.) en Beskrivelse af »Slet Ørnen«, Falco palum- barius, »Saaledes ser den ud« (den gamle Fugl), siges der S. 122, y'\ sin mandbare Alder; thi før den naar denne, er den mere guulagtig paa Underlivet, hvilket har givet Anledning til, at man har anseet den unge Duefalk for en særskilt Art«. Kammerjunker og Jægermester Charles Teilmann skriver, Forsøg til en Beskrivelse af Danmarks og Islands Fugle eller Haandbog i det danske Veideværk, Ribe 1823, Side 8: »Den Unge (Hønsehøg) i Efteraaret har hvidgraat Øje. Underdeelen rødguul med brune Stræger«. Sv. Nilsson skriver, Svensk Ornithologi forstå Bandet, Lund 1824 Side 33 — 34, om den unge Fugl i første Aar: »Inunder år grundfårgen hvilagtig stotande i rodbrunt ned långsgaaende morkbruna flåekar« ... og i Anmærkningen Side 34 tilføjes: »om varan, redan i April månad borgar fjåderymsningen, då, melian de fjådrar paa undra kroppsdelarna, som characterisera den yngre foglen (neml. ockergula med morkbruna långsflåckar) fram- komma hvita fjådrar med morkbruna tvårstrek«. I Handbuch der Naturgeschichte alier Vogel Deutschlands, Ilmenau 1831, nævner C. L. Brehm to Former af Duehøgen: der deutsche Habicht, Astiir gallinariim, og der nordische Habicht, Astur palumbarius. Førstnævnte har »der Scheitel des platten Schådels oline deutliche Buckel«, hos sidstnævnte har »der Schådel zwei deutliche Buckel«. De ere hinanden »in der Grosse, Gestalt und Farbe ganz åhnlich«. Om Ungfuglens Dragt siges: . . . »der braune Ol)erk6r|)er mit rostgelben Kanten und Flecken, und der roslrothliche, spåtcr rostrothlichweisse Unterkorper mit braunen Långeflecken besetz«. Dette skulde altsaa gælde bægge Formers Ungfugle, jfr. ovenfor: »in der Grosse« osv., men som vi skulle se, passer dette ikke; vi ville senere vende tilbage til denne Brehm'ske Beskrivelse. Fyldigere Oplysninger findes i »VoUståndiges Handbuch der 95 Naturgeschichte der Vogel Europas« af Dr. Constanlin Lambert Gloger, Breslau 1834. Den unge Fugl beskrives Side 47 saaledes: »Oberseile durchaus dunkelbraun, die Scheitel- und Riicken* federn schmal hellrostbriiunlich . . ., die Steisz- und Halsfedern breit zimmetbraun gekantet . . . Unterhalb blass rostrothlich, oder zulelzt rothlichweiss .... auf den Hosen sehr schmalen, pfeil- forniigen Langsflecke auf jeder Feder«. Side 48 findes en i denne Sammenhæng meget interessant Fodnote. »Unter rauheren at- mosphårischen Verhaltnissen aber als die unsrigen sind«, skriver Gloger, »unterliegt die Fårbung des Hiihnerhabichts sehr auf- fallenden, entgegengesetzt-klimatischen Abweichungen, bei welchen immer mehr Weiss zum Vorscheine kommt. Indess beginnen entweder selbst diese Veriinderungen schon urspriinglich in un- serem Vaterlande; oder es finden sich dergleichen, anderswo er- zeugte Varietåten wenigstens auf ihren Wanderungen bei uns ein, Manche von ihnen erscheinen im jiingeren Lebensalter in einem Gewande von folgender Farbe und Zeichnung: Unterleib weiss mit schwarzbraunen Schaftflecken, die nach dem Bauche und auf den unteren Schwanzdecken breiter, in den Weichen spatelformig, auf den Hosen aber zu schmalen Streifen werden; . . . Oberriicken und Schultern braun, mit schmalen blassrost- gelblichen Riindern . . . Man hat solche einzeln in der Mark und anderen deutschen Provinzen, viel ofter in Scandinavien vorge- funden. Andere, die auch schon Schlesien lieferte, nåherten sich diesen bloss, so dass sie zwischen ihnen und den gewohnlich gefårblen in der Mitte standen«. I skandinavisk Fauna 1. Bandet Lund 1858 (tredje Upplagen) Side 40 beskriver Sv. Nilsson den unge Fugl med de samme Ord som før nævnt og i de Illumin. fig. pi. 110, findes en Af- bildning, som nærmest ligner en nordlig Fugl. Carl J. Sundevall betegner i »Svenska Foglarna«, Stockholm 1856, 1 — 2 Side 218 »hela undersidan« som »gulhvit« ; den paa Tavle XXVn afbildede unge Fugl er sikkert nordlig. Magnus von Wright, Finlands Foglar Helsingfors 1859, 1. Side 11 — 12, betegner Undersidens Farve som »Ijust ockergul«. Side 12 siges: »byxorna åfven med långa morka flåekar«; om dette ogsaa gælder Buksernes Indside, fremgaar ikke. Dresser, Birds of Europe Vol. V. Side 588, beskriver en ung Han fra Wermland, Sweden. Om Undersiden siges: »underparts white with a warm butfy tinge, closely marked with elongated 9(^ drop-shaped stripes of brown«. Videre tilføjes Side 589: »The young also diiTer greatly in shade, some being very dark, and otliers very light, some with the underparts white with only small markings, and others with underparts pale rufous with large and bold markings«. Hos Kjærbølling, Skandinaviens Fugle 2den Udgave ved Jonas Collin Kbhvn. 1875 — 77 belegnes Underkroppen hos unge Fugle som »rødagtig hvid med mørkebrune Længdepletter«. O. von Riesenthal, Die Raubvogel Deutschlands Cassel 1876, beskriver Ungfuglens Underside saaledes: »die ganze Unterseite des Vogels ist gelblichweiss, die Federn haben sich nach der Spitze hin verbreiternde, dunkelbraune Schaftflecke«. I Nordens Fåglar af G. Kolthoff och L. A. Jågerskiold Stock- holm 1898 siges om de unge Fugle: »under hvitgula med svart- bruna långsflackar«. I den nye Udgave af Naumanns Naturgesch. der Vogel Mittel- europas beskrives de paagældende Partier hos den unge Fugl saaledes, Bd. V Side 262: »Brust, Bauch, Schenkel und die Deckfedern unter dem Fliigel sehr bleich zimtbraun oder weiss mit Rostrothlich stark iiberlaufen«. Til Undersøgelse ved Udarbejdelsen af nærværende lille Af- handling har nedennævnte Stof været til Raadighed: I Zoologisk Museum: 3 næppe flyvefærdige Unger, 16 unge og 16 gamle Fugle. I egen Samling: 9 Dununger, 1 næppe flyvefærdig Unge, 24 unge og 12 gamle Fugle. Desuden har Apotheker Pirtzel og F'orststuderende H. Weis venligst laant mig til Eftersyn et Par unge og en gammel Fugl. Jeg bringer herved saavel Museet som ovennævnte Herrer min Tak for Hjælpen. lait have saaledes 84 Stykker foreligget, et ret betydeligt Stof af en Fugl som Duehøgen. Antallet af rugende danske Fugle var for nogle Aar siden gaaet ned i en betænkelig Grad, men der synes nu at være nogen Fremgang at spore i Bestanden; Æren herfor tilkommer rimeligvis, i hvert Fald for en Del, Dansk Jagtforening, der har ophørt at betale Præmie for denne og andre Rovfugles Nedlæggelse. En væsentlig Del af Museets Stof stammer fra »Præmie-Tiden«, erhvervet gennem Konservator Scheel; af de i min egen Samling fra Danmark stammende Stykker er omtrent Halvdelen tagen i Saks. 97 Vi skulle i det følgende først betragte de unge Fugle lidt nær- mere; en kort Beskrivelse af de enkelte Stykker hidsættes; Maa- lene ere tagne paa Vingen (fra Haandled til Vingespids) og Næb- bet (med Passer fra Vokshudens Forkant paa Overnæbbets Ryg til dettes Spids). UNGE FUGLE. 1. $ Bregentved ^Ve 1874. En halvvoksen Unge, Hale og Vinger ikke helt udvoksede. Paa Bugen endnu en Del Dun; Undersidens længdestribede Fjer af kraftig rustbrun Farve, Ryg- siden med gulbrune Kanter overalt paa de brune Fjer. Læggene gulbrune, Indsiderne endnu næsten helt dunklædte, en enkelt frembrydende Fjer viser fin sort Skaftstribe; Udsidernes Fjer med fine Længdestriber. 2. 5 Storskoven, Flauenskjold ^^/e 1899 og 3. ?(?) — — - — ligne bægge ganske foregaaende; de ere lidt større, men have dog endnu ikke kun- net flyve. Indsiden af deres »Bukser« er endnu i Dun, Udsiden med smalle Længdestriber. 4. c? Grib Skov, Sjælland V? 1909. Lige flyvefærdig; i Hen- seende til Farve og Buksernes Tegning ligner den ganske de foregaaende. 5. $ Wedellsborg, Fyen "/s 1904. Undersiden har en varm, gulbrun Farve, Rygsiden mørkebrun med rustgule Fjerkanter. De lyse Kanter paa Nakkens og Baghalsens Fjer særlig kraftigt rustbrune. Buksernes Udside med nogle faa Længdepletter, Ind- siden ganske uplettet. Næb 25,5 mm. Vinge 347 mm. 6. ^ Løvenborg, Sjælland '^/s 1900. Ganske som 5. Næb 20,5 mm. Vinge 319 mm. 7. $ Konradsminde pr. Arden, Jylland ^Vs 1909. Svarer ganske til 5 og 6, Undersiden lidt lysere i Farvetone, Buksernes Udside endnu svagere stribet. Næb 25 mm. Vinge 355 mm. 8. $ Egelund, Fredensborg, Sjælland ^Vs 1913. Ganske som 7. Næb 24 mm. Vinge 356 mm. 98 9. $ Kongelunden, Amager ^Vs 1904. Ligner ganske de fore- gaaende; detle er den paa Tavlen afbildede danske Fugl. Næb 25 mm. Vinge 364 mm. 10. ^ Hrahe Trolleborg, F'yen ^"/s 1910. Som foregaaende. Næb 21 mm. Vinge 320 mm. 11. 5 Wedellsborg, Fyen ^9 1899. Som foregaaende, men denne Fugls Bukser ere helt ustribede. Næb 25 mm. Vinge 352 mm. 12. ^ Knuthenborg Park, Lolland ^Va 1909. Som foregaa- ende, Undersiden noget kraftigere brunlig. Buksernes Udside noget længdestribet, Indsiden ikke. Næb 20,5 mm. Vinge 312 mm. 13. ^ Kongelunden, Amager ^^/a 1861. Undersiden hvidlig med svagt gulligt Skær. Bukserne af samme Farve; Udsiderne ere kraftigt længdestribede, idet Striben langs Fjerens Midtribbe udbreder sig draabeformigt mod Fjerens Spids; Indsiderne jævnt plettede. Fuglens Overside er graaligere og de lyse Fjerkanter mere hvidgule end rustgule; sammenholdes Fuglen med en vit- terlig dansk fra samme Tid, træder Farveforskellen tydeligt frem, særlig for Nakkens og Baghalsens Vedkommende. Næb 23 mm. Vinge 321 mm. 14. c? Gryde Mølle pr. Svebølle, Sjælland 29/9 1909. Fuglens Underside noget lysere end hos de foregaaende med Undtagelse af 13, Bukserne dog rustbrunlige med Længdestribning paa Ud- siden og Indsiden næsten uplettet. Næb 22 mm. Vinge 328 mm. 15. J* Fredensborg, Sjælland ^^h 1912. Meget brunligere end 14, men knap saa kraftigt farvet som 12. Bukserne svagt stri- bede paa Indsiden. Næb 22 mm. Vinge 310 mm. 16. <^ Svenstrup, Sjælland ^Vio 1912. Ganske som 14. Buk- sernes Udside dog kun svagt længdestribet, Indsiden ustribet. Næb 21 mm. Vinge 331 mm. 99 17. 9 Trondhjeni Omegn, Norge 'Vio 1913. Et meget stort Dyr med hvidlig Underside med svagt gulligt Skær, Bukserne stærkt længde[)lettede i)aa Udsiden og med mange rundagtige Pletter paa Indsiden. Ryggens brune Farve er meget graaligere end hos en vitterlig dansk Fugl, og de lyse Fjerkanter ere hvid- graa ikke rustguUige. Det er denne Høg, som lindes afbildet paa Tavlen. Næb 26 mm. Vinge 375 mm. 18. ^ Trondhjem Omegn Oktober 1910. Ligner i Farve ganske foregaaende. Undersiden dog uden gulligt Skær. Buk- sernes Udside lintstribet, Indsiden plettet. Næb 21 mm. Vinge 338 mm. 19. 5 Trondhjem Omegn 1910. Som 17, men lidt gulligere paa Undersiden, og Oversidens lyse Fjerkanter ere ogsaa mere gullige end graalige. Buksernes Indside er stribet. Næb 28 mm. Vinge 379 mm. 20. c? Grib Skov, Sjælland ^^/lo 1913. Ikke nær saa kraftig brunlig som en udpræget dansk Fugl, men dog meget varmere i Farve end en indfødt norsk t. Eks. senere nævnte J* fra Trond- hjem ^Vii 1913. Buksernes Udside plettet, Indsiden næsten ikke. Næb 22 mm. Vinge 318 mm. 21. ^ Gryde Mølle pr. Svebølle, Sjælland ^Viol 913. Omtrent som foregaaende. Bukserne lidt brunligere end Bryst og Bug; deres Udside er længdestribet, Indsiden uplettet. Næb 23 mm. Vinge 321 mm. 22. c? Gisselfelt, Sjælland ^Vu 1912. Graalig Rygside og hvid- lig Underside som hos en norsk Fugl. Bukserne plettede baade paa Ud- og Indside, dog ikke saa stærkt som det kan ses hos nordiske Høge. Næb 22,5 mm. Vinge 323 mm. 23. ^ Gisselfelt, Sjælland ^o/n 1912. Som foregaaende, Bag- halsens Fjerkanter lidt brunligere. Næb 22 mm. Vinge 335 mm. 100 24. cf Løvenborg, Sjælland ^i/u 1908. Nærmest som 20. Næb 21 mm. Vinge 334 mm. 25. cf Thureby, Sjælland ^i/a 1895. Lidt brunligere baade paa Ryg- og Bugside end foregaaende. Buksernes Udside ret kraftigt længdestribet (Striberne med bredere nedadvendte Spid- ser, draabeformige), Indsiden uplettet. Næb 22 mm. Vinge 318 mm. 26. c? Trondhjem Omegn, Norge ^Vn 1913. Sammenlignes en Fugl som denne med en indfødt dansk, er Farveforskellen særdeles iøjenfaldende; dens kølige hvidgraa og graabrune Far- ver stikke stærkt af mod den danske Fugls gulbrune og brune; dens Bukser ere desuden meget stærkt plettede, særlig paa Indsiden. Næb 21,5 mm. Vinge 316 mm. 27. (^ Bregentved, Sjælland, ult. November 1896. Undersiden hvidgraa. Oversiden graabrun med en Del hvidgraa Fjerpartier; Bukserne plettede paa baade Ud- og Indside. Næb 23 mm. Vinge 332 mm. 28. c? Knuthenborg Lolland, December 1895. Ligner nær- mest 23, dog have Buksernes Udside kun nogle ganske faa fine Længdestriber, Indsiderne ingen. Næb 22 mm. Vinge 312 mm. 29. c? Asserbo Plantage, Sjælland ^/i2 1892. Noget graaligere baade paa Ryg- og Bugside end foregaaende. Bukserne noget brunligere i Farve end Brystets og Bugens Fjer; Udsiden længde- plettet (Pielterne noget draabeformige), Indsiden svagt stribet; nogle, første voksne Dragt tilhørende, tværstribede Fjer ere komne frem ved Hælledet. Næb 21,5 mm. Vinge 325 mm. 30. c? Sjælland, December 1894. Som foregaaende; For- vingens smaa DækQers lyse Kanter dog mere rustbrunlige. Buk- sernes Udside længdestribet, Indsiden tydelig plettet. Næb 22 mm. Vinge 327 mm. 101 31. ? Kongelunden, Amager ^^jvi 1861. Som 29, dog er Buk- sernes F'arve ganske som Brystets og Bugens. Baade Ud- og Indside længdestribet. Næb 25 mm. Vinge 365 mm. 32. S' Bregentved, Sjælland ^^/i2 1896. Undersiden hvidgraa, Oversiden graabrun. Bukserne stærkt plettede paa baade Ud- og Indside. Næb 28 mm. Vinge 334 mm, 33. ? Trondhjem, Norge Vi 1914. Meget graalig Overside, Undersiden hvid med svagt gulligt Skær; Bukserne lidt kraftigere i Farven end Bugfjerene, tydeligt plettede paa baade Ud- og Indside, om end ikke saa kraftigt som hos 17. Næb 28 mm. Vinge 371 mm. 34. c? Wedellsborg, Fyen ^o/i i906. Kraftigt brunlig farvet paa baade Ryg- og Bugside; Fjerene ere ikke meget falmede. Buksernes Udside længdestribet, Indsiden uplettet. Udpræget dansk. Næb 20,5 mm. Vinge 315 mm. 35. ? Amager ^Vs 1903. Ligner ganske 17 (? Trondhjem Omegn ^^/lo 1913), Undersiden maaske lidt graaligere, Bukserne stærkt plettede. Næb 26 mm. Vinge 354 mm. 36. c? Kongelunden, Amager ^Va 1903. Som foregaaende, Bukserne lidt mindre stærkt plettede. Næb 23 mm. Vinge 323 mm. 37. ^ Arden, Jylland ^^s 1910. Den brune Oversides lyse Fjerkanter ere nærmest — for saa vidt de ikke ere falmede — rustbrune. Undersiden falmet gulbrunlig; Bukserne^ have be- varet den brunlige Farve og ere paa Udsiden fint længdestribede, paa Indsiden uplettede. Næb 21,5 mm. Vinge 312 mm. 38. c? Gryde Mølle pr. Svebølle, Sjælland 21/3 1908. Over- siden graabrunlig, de lyse Fjerkanter graahvide. Undersiden ^ De ere jo i Hvile og Flugt oftest skjulte under BugQerene og derfor mindre udsatte for at falme. 102 ganske hvidgraa, ogsaa Bukserne, der er kraftigt længdestribede paa Udsiden og plettede paa Indsiden. Næb 22 mm. Vinge 335 mm. 39. (^ Ourupgaard, Falster ^^/s 1898. Oversiden graabrun, Hag- halsens Fjerkanter dog ret rustbrune. Undersiden nærmest graa- lig, Bukserne med brunlig F'arvetone, draabeplettede paa Udsiden, uplettede paa Indsiden, livor dog nogle enkelte tværstribede Fjer ere komne frem. Næb 21,5 mm. Vinge 320 mm. 40. (^ Palsgaard, Jylland ^Vs 1913. Ganske som 37. Næb 22,5 mm. Vinge 310 mm. 41. c? Knuthenborg Park, Lolland ^^k 1908. Falmet brunlig Over- og Underside, Bukserne lidt kraftigere farvede (mindre falmede), udvendig længdestribede, indvendig uplettede. Næb 21,5 mm. Vinge 311 mm. 42. (^ Gryde Mølle pr. Svebølle, Sjælland ^Vs 1909. Som fore- gaaende; nogle faa tværstribede Fjer ere fremkomne, tilhørende første voksne Dragt. Næb 23 mm. Vinge 327 mm. 43. ^ Wedellsborg, Fyen Ve 1907. Falmet, men det er tyde- ligt, at Fuglen har været meget brunlig. Bukserne ere endnu varmt brunlige, plettede paa Udsiden, uplettede paa Indsiden. Næb 21 mm. Vinge 302 mm. 44. cT Wedellsborg, Fyen Vv 1907. Halvt i Ungedragt, halvt i første voksne, bredt tværstribede Dragt. De tilbageværende Fjer af Ungedragten vise, at Fuglen har været meget brunlig; Buksernes Udside har været fint længdestribet, Indsiden uplettet. Næb 22 mm. Vinge 308 mm. 45. c? Wedellsborg, Fyen ^Vs 1904. Saa godt som helt i første voksne, bredt tværstribede Dragt. De faa tilbagesiddende længdeplettede Bryst- og Bugfjer ere brunlige. Bukserne ere næsten færdigfældede, Indsiden har tilsyneladende været uplettet. Næb 22,5 mm. Vinge 285 mm. 103 Mellem Dunnnger fra danske, norske og svenske Reder er ingen Forskel at se. 39 Æg fra danske Reder have en gennemsnitlig Størrelse af Længde 58,4 mm. Bredde 44,1 mm. Største Maal — 60 - _ 48 - Mindste — . . . . — 53 - — 43 39 Æg fra skandinaviske Reder: (58" eller nordligere) Længde 59 mm. Bredde 45,5 mm. Største Maal — 66 - — 44 Mindste — — 54 - — 46 For Laan af Æg og Maalopgaver skylder jeg Herrer A. Koe- foed, N. Kristiansen og Herr R. Nilsson, Malmø Tak. Som det vil bemærkes, er foranstaaende Række af unge Duehøge ordnede efter Dato, saaledes at vi i to Henseender faa et Billede af Fuglens Udseende gennem første Leveaar. Bortses nu — i denne Sammenhæng — fra de i Norge nedlagte Stykker, viser det sig, at vi i Juni, Juli og August Maaneder have ude- lukkende brunlige Stykker med mere eller mindre svagt (eller slet ikke) plettede Bukser for os; disse tilhøre aabenbart, jfr. Redeungerne, den indfødte danske Bestand. I September Maa- ned begynde de graalige Høge med plettede Bukser at dukke op, og de findes her gennem de følgende Vintermaaneder indtil Slutningen af Marts. Ind imellem dem findes enkelte Stykker af udpræget dansk Udseende og desuden en Del, som nærmest ere Mellemformer. Fra April, Maj Juni, Juli og August Maaneder findes igen kun udpræget danske Stykker. Duehøgen er jo ikke meget tilbøjelig til at trække her i Lan- det; de gamle Fugle ere rent ud Standfugle; Ungerne strejfe derimod omkring, naar de ikke længere behøve Forældrenes Omsorg, men langt fjærne de sig vist almindeligvis ikke fra Fødestedet. Forholdet er aabenbart omtrent det samme i vore nordlige Nabolande, Sverige og Norge, jfr. saaledes Kolthoff och Jiiger- skiold (Nordens Fåglar), Pieske (Saugethiere und Vogel der Kola- Halbinsel) og Nilsson, som skriver 1. c. Side 54: »Under hosten infinner sig en mångd af de yngre på skånska Slåttbygden ; men vid den striingare koldens annalkande forsvinna de och vandra 104 då troligen åt sydligare lander. Endast de iildre tyckas blifva qvar hos oss under den kallaste vintren . . .« det er rimeligvis disse Ungfugle, som besøge os om Vinteren. Collett (Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92 Side 164) kalder den »Sta- tionær i Landets Kysttrakter lige op i Finmarken; i de indre østlige Dele ere de fleste Individer forsvundne om Vinteren«. H. Tho. L. Schaanning skriver: (Østfinmarkens fuglefauna Side 53 — 54) »Hønsehoken ruger hist og her i de furubevoksede Dele af Sydvaranger, saaledes aarlig ved Tsjoalmejavre, Kobbefos og Hestefos i Pasvikdalen. Meget almindelig er den i øvre Pas- vik under hosttrækket fra midt i august til sidst i september. Senest har jeg iagttaget den 29de oktober 1905, da et individ blev fanget i en rypesnare, hvor den daglig i længere tid havde forgrebet sig paa de fangne ryper. Midtvinters har jeg seet den en enkelt gang i februar 1906, og muligens er de ældre fugle stationære i trakten«. Vi kunde da under saadanne Forhold ikke vente at se Græn- sen mellem de to Former trukken ganske skarpt op blandt de her i Landet forekommende Stykker; det er ganske naturligt, at vi fra Syd- og Mellemsverige faa Besøg af Mellemformer; men sammenholdes en nordlig Fugl med en udpræget dansk, er Forskellen, som ogsaa Tavlen viser, iøjenfaldende nok. Dele vi Stykkerne i den foreliggende Række efter Farven og Buksernes Tegning i nordlige og danske, viser der sig, som det af nedenstaaende Maaloversigt vil ses, ogsaa en Forskel i Størrelse. Danske Hanner: ^'Jl^^ Næb mm mm Løvenborg ^lyj^ jggs 334 2I Svenstrup ^Vio 1912 331 21 Gryde Mølle ^9/^ jgøg 328 22 — — ^Vs 1909 327 23 — — 29/^^ 1908 321 23 Ourupgaard 'Vs 1898 320 21,5 Brahe Trolleborg . . ^»/s 1910 320 21 Løvenborg ^Vs 1900 319 20,5 Thureby ^Vn 1895 318 22 Grib Skov >7io 1913 318 22 Wedellsborg 20/^ 1906 315 20,5 Knuthenborg Dec. 1895 312 22 Arden ^Vs 1910 312 21,5 105 Vinge Næb mm Knuthenborg 'Vs 1909 312 20,5 — ^V4 1908 311 21,5 Palsgaard ^Vs 1910 310 22,5 Fredensborg ^o/g 1912 3IO 22 Wedellsborg V? 1907 808 22 — Ve 1907 302 21 — ^Vs 1904 285 22,5 Gennemsnil 315,7 21,7 Nordiske Hanner: '^'•"f ^æb mm mm Gryde Mølle 21/3 jgos 335 22 Gisselfelt 2o/,il912 335 22 Bregentved ^Vu' 1896 334 22,5 — Nov. 1896 332 23 Trondhjem Okt. 1910 328 21 Sjælland Dec. 1894 327 22 Asserbo Plantage . . V12 1892 325 21,5 Kongelunden ^Vs 1903 323 23 Gisselfelt ^Vh 1912 323 22,5 Kongelunden ^Vo 1861 321 23 Trondhjem ^^In 1913 316 21,5 Gennemsnit 327,2 22,2 Danske Hunner: Vin^^ ^^^ mm mm Kongelunden 25/. 1904 354 25 Fredensborg ^Vs 1913 356 24 Konradsminde ^Vs 1899 355 25 Wedellsborg Va 1899 352 25 — ^Vs 1904 347 25,5 Gennemsnit 354,8 24,9 Nordiske Hunner: ^'"8^ Næb mm mm Trondhjem 1910 379 28 — iVio 1913 375 26 — Vi 1914 371 28 Kongelunden ^2/12 1861 365 25 Amager ^Vs 1903 354 26 Gennemsnit 368,8 26,6 106 Indskrænkes Sammenligningen til at gælde aldeles udpræ- gede danske Stykker og saadanne, der ere skudte i Norge (de Trondhjemske Stykker) bliver Forskellen endnu tydeligere. Gen- nemsnittet bliver da for: 11 danske Hanner 310,2 21,4 2 norske — 322 21,3 5 danske Hunner 354,8 24,9 3 norske — 375 27,3 1. o" juv. 30/8 1910 Brahe Trolleborg, Fyen. Fig. 1. 2. c? juv. -Vil 1913 Trondhjem Omegn. Sammenholdes Brystben af de to Racer, faas ogsaa et godt Indtryk af Størrelsesforskellen. Paa Fig. 1 ses: \. (^ Brahe Trolle- borg, Fyen ^Vs 1910, en udpræget dansk Fugl men dog lidt over Middelstørrelse; dens Vinge er 320 mm, Middeltallet for Vinge- længden af danske Hanner 315 mm, eller maaske rettere 310 mm jfr. foranstaaende. 2. (^ Trondhjem Omegn ^Vn 1913 er noget under Middel- størrelse af nordiske Stykker, Middeltallet for Vingelængden af nordiske Høge er jo 327 mm (322 mm) og dens Vinge maaler kun 316 mm. 107 Den er altsaa den mindste af Fuglene i foranstaaende Række af nordiske Hanner, og dog er Brystbenet tydeligt større end den danske Fugls. Paa Fig. 2 ses: 1. ? ^h 1899 Wedellsborg, Fyen og 2. ? Vi 1914 Trondhjem; de ere bægge Middelstørrelsen ganske nær, deres Vinger maale henholdsvis 352 og 371 mm. -»c V' 1. 9 juv. 79 isyy Wedellsborg, Fyen. Fig. 2. ■*.. 2 V juv. Vi 1914 Trondhjem Omegn. GAMLE FUGLE. 30 Stykker have foreligget; heraf 4 skudte i Norge, 4 i Sve- rige, 6 i Danmark paa Ynglested og 16 i Træktiden. Om disse sidste kan ikke med Sikkerhed siges, hvor de ere fødte. I Farve og Tegning har det nemlig ikke været muligt at op- dage nogen Forskel hos voksne Fugle, og selv om Størrelsen viser sig at være betydeligere for de nordiskes Vedkommende, er den dog ikke saa fast, at man med Sikkerhed kan træfTe en Afgørelse i de enkelte Tilfælde. 108 Af de 8 skandinaviske Stykker ere 4 Hanner i mindst 3dje Aar, 1 i 2det Aar, 1 Hun i 2det og 2 i mindst 3dje Aar. Hannerne maale: '^l^f Næh mm mm Øvre Pasvik (3dje Aar) ^Ve 1904 335 23 Trondlijem ( - - ) ^^Ixo 1913 332 23 Småland { - - ) ^a/i 1904 ' 330 23 Trondlijem (- - ) 'Vu 1911 329 22 — (2det - ) ^7ii 1913 326 23 Gennemsnit 330,4 22,8 Hunnerne maale: '^»"g^ Næb mm mm Engelholm, Sverige (3dje Aar) ^^ 1912 382 26 Enkjøping — (2det - ) ^i/e 1913 371 26 Sodra Småland . . . (3dje - ) ^°/i 1912 367 27 Gennemsnit 373,3 26,3 I »Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92« Side 164 op- giver Prof. CoUett nedenstaaende Vinge-Maal, »tagne af ældre ud- farvede Individer« : Lister .... ? 1^12 1888 384 mm Urskoug . . 5 28/11 1884 382 - - .. ? Vil 1883 375 - Vaage ? V4 1885 375 - Skien ? =^V5 1886 374 - Solor ? 26/11 1892 365 - Gennemsnit . 375,8 - Vaug, Valders ^ ^^li^ 1887 325 mm som man ser, godt stemmende med ovenanførte Maal. Af de danske Hanner ere 2 i 2det, 1 i mindst 3dje Aar; af Hunnerne 2 i 2det, 1 mindst i 3dje Aar. Hannerne maale: Wedellsborg (2det Aar) ^s/s 1906 Stenderup . (3dje - ) ^V* 1887 Møen (2det - )Aprill854 306 Gennemsnit 312,7 21,7 Vinge Næb mm mm 317 23 315 21 306 21 109 Hunnerne maale: Danmark (3dje Aar) ^^e 1898 Harager Hegn .... (2det - ) ^^'5 1903 Wedellsborg (2det - ) V12 1908 Vinge Næb mm mm 364 26 361 27 358 27 Gennemsnit 361 26,7 Af de 16 i Træktiden skudte Duehøge ere 13 Hanner, som maale: Bregentved (mindst 3dje Aar Næsbyholm ( — Gisselfelt ( — Asserbo (2det . ( — 3die (2det • ( - 3dje Maarsø Egebæksvang . . . , Bregentved , Lilliendal, Møen , Gisselfelt Fakkegrav, Vejle, Sjælland Knuthenborg . . . . Banders (2det ( — 3die ( - ( - 3dje 3 ere Hunner, som maale: Kongelunden (mindst 3dje Aar Ourupgaard, Falster (2det Klelund pr. Holsted ( - Oktbr. 20/3 28/10 Novbr. 28/u Oktbr. ^2 2Vl2 Vs Oktbr. Marts 1^2 1896 1913 1909 1892 1907 1893 1896 1909 1913 1909 1861 1908 1909 Vinge mm 332 331 330 328 328 326 322 322 319 318 314 313 312 Næb mm 22,5 24 23 23 21,5 23 21,5 20 22,5 22 22 23 23 12/12 1861 365 27 2^11 1908 364 24 18/2 1909 359 25,5 Efter Maalene at dømme er omtrent Halvdelen af Hannerne og alle Hunnerne danske eller sydsvenske. Af foranstaaende fremgaar, at vi her i Landet kunne træffe to Former af Duehøgen, en sydlig, dansk eller sydsvensk, og en nordlig o: den typiske; Mellemformer ere i Træktiden hyppigt forekommende, den udpræget nordlige sjældent. (? juv. ^Vs 1903 Amager). Gaa vi ud fra, at Linné som Grundlag for sin Falco gentilis har haft en ung nordlig Duehøg for sig, kunde til Beskrivelsen føjes: . . . bracca parte externa striata, interna aut maculata aiit striata. Formentlig bør den her i Landet rugende Duehøg fremtidig føre det Brehm'ske Navn »gallinarum« og altsaa kaldes Astur 8 110 palumbarius gallinarum. Jeg har ikke haft tysk-fødte Duehøge til Eftersyn, men Beskrivelsen af unge Fugle i Handbuch der Naturgesch. aller Vogel Deutschlands pag. 84 tyder paa, at disse ligne danske. Som før nævnt skelner Brehm mellem »der deutsche« og »der nordische Habicht«. Om førstnævnte siges 1. c. pag. 83 — 84: »Ueber den Augen ein lichter Streif. die Steuer- und Schwungfedern gebåndert, der Scheitel des platten Schådels ohne deutliche Buckel; Lange 21" — 26". Im Jugendkleide ist der Schnabel, das Auge die Wachs- und Fusshaut biasser, der braune Oberkorper mit rostgelben Kanten und Flecken, und der rost- rothliche, spåter rostrothlichweisse Unterkorper mit brauen Långeflecken besetzt«. Om sidstnævnte, pag. 84 — 85: »Ueber den Auge ein lichter Streif, die Steuer- und Schwungfedern gebåndert, der Scheitel hat zwei deutliche Buckel; Lange 21" — 26". Er ist dem vorher- gehenden in der Grosse, Gestalt und Farbe ganz åhnlich^ unter- scheidet sich aber untruglich von ihm durch die Schådelbildung. Bei Nr. 1 ist der Kopf lang, platt, flach gefurcht, auf dem Scheitel nur mit niedrigen Bukkeln bezetzt. Bei Nr. 2 hingegen ist der Kopf kurz, erhoht, tief gefurcht, und hat auf dem Scheitel 2 hohe Buckel. Dieses Kennzeichen ist ganz untruglich und auch an den ausgestopften Vogeln zu bemerken. Gewohnlich hat der nordische Habicht auch einen schonern aschblauen Anflug als der deutsche, aber fast immer weniger deutliche Binden an den Schwung- und Schwanzfedern«. Vi have set, at Brehms Udtalelser om Farve og Størrelse ikke ere rigtige; hvis han med sin »nordische Habicht« har ment den typiske, gælder det om den unge Fugl, at den er gennemsnitlig større og blegere i Farve end hans »gallinarum«, om den udfarvede, at den er større end denne. Den udfarvede nordiske Høg skulde desuden have »einen schonern aschblauen Anflug als der deutsche, aber fast immer weniger deutliche Bin- den an den Schwung- und Schwanzfedern«. Om baade den skandinaviske og den danske Duehøg gælder, at de i 2det Aar ere bredt tværstribede paa Bryst- og Bug og brune paa Ryggen; de have i denne Alder tydelige, og lige tyde- lige, Baand paa Hale og Svingfjer. I 3dje Aar ere de mere fint tværstribede paa Bryst og Bug og blaa paa Ryggen^; for de til SammenHgning foreliggende Stykkers Vedkommende lige blaa; ^ stykker i Overgangsdragt fra 2det til 3dje Aar foreligge. 111 Halens og Svingfjerenes Tværbaand synes mindre tydelige, ja kunne — med Undtagelse af et mørkt, hvidkantet Endebaand paa Halen — mangle helt hos meget fmt tværstribede Stykker, men ogsaa dette gælder baade danske og skandinaviske Stykker. Hos en dansk Han i mindst 3dje Aar (Stenderup ^V* 1887) kan saaledes kun ses et mørkt Endebaand paa den sammenfoldede Hales Overside; hos to lige saa fint tværstribede Hanner fra Sverige og Norge (Småland ^Vi 1904 og Trondhjem ^e/^o 1913) findes henholdsvis to og tre Tværbaand foruden Endebaandet; hos en Han, i mindst 3dje Aar (Næsbyholm, Sjælland ^Vs 1913) — en af de 16 jfr. foranstaaende — er intet Tværbaand at op- dage, end ikke naar Halen udbredes, og det mørke Endebaand kan kun lige skimtes; efter Størrelsen at dømme er det rimeligt at tro, at den er nordisk. Det ligger nær at tro, at de forsvindende Tværbaand er et Alderstegn, indtrædende naar Fuglen er mindst 4 — 5 Aar gammel eller ældre, og der kan i hvert Fald efter det foreliggende ikke bygges noget paa dette Skelnemærke. Tilbage bliver dette »Kennzeichen«, som er »ganz untruglich und auch an den ausgestopften Vogeln zu bemerken«, o: »2 hohe Buckel« hos den nordiske Høg, og kun lave hos y>gallinariim«. Paa de opstillede udstoppede Stykker (næsten en Snes), som have været til Raadighed, er ingen saadan Forskel at opdage, og det tør med nogen Grund formodes, at de paagældende sven- ske, norske og danske Taxidermister have været uden Paavirk- ning af den Brehm'ske Udtalelse af 1831. Undersøgelse af en Del Hovedskaller i Zoologisk Museum og egen Samling har vist, at to »Buckel« nok kunne erkendes, tydeligst hos gamle Fugle, næsten ikke hos yngre, men skønt de saaledes undersøgte (tal- rige) Skeletter ikke have været ledsagede af mere indgaaende Oplysninger om Fuglenes Maal, Dragtbeskrivelser o. s. v., synes det i hvert Fald indtil videre utilraadeligt at tillægge dette »Kennzeichen« nogen Vægt. Viser det sig imidlertid, at Brehms »deutsche Habicht« er den samme som den danske, bør denne, som sagt, kaldes Astiir palumbariiis gallinarum, ellers burde den vel have sit eget Navn; om den gælder i hvert Fald, at den er quam formå typica paulo minor; jiiv. colore rufescente, bracca interdum immaculata, saepe parte externa paulum, interna vix striata. At Duehøgen som nogenlunde vel udpræget Standfugl kan 112 vise Tilbøjelighed til at danne Racer, er let forstaaeligt, og en mere indgaaende Undersøgelse end nærværende af Stof fra t. Eks. Finland, Rusland, Tyskland og sydligere Egne vilde sikkert være af megen Interesse. Foreløbig synes meget at tyde paa, at Duehøgen fra sit sydligere Hjem tiltager i Størrelse jo læn- gere den kommer mod Nord og naar sin største Vækst ved Nordgrænsen for sin Udbredelse, maaske paa Grund af den let- lere Adgang til Næring der (Ryper og andre Hønsefugle). At den samtidig bliver blegere i Farve viser, at den i denne Hen- seende til en vis Grad har maattet dele Skæbne med saa mange andre Dyreformer, der fra sydlige, solrigere Egne have bredt sig mod Nord for at søge Hjem i arktiske og subarktiske Lande. MÆRKEDE SPIDSÆNDER. AF H. CHR. C. MORTENSEN. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. Billede 1. Grundrids af en >Køje«. A Dam. B Kanal, overspændt med Næt. B' Tæmmekanal. C Ruse. D Skodde, der kan lukke for den snævre Ende af Tæmmekanalen. E Tæmmekasse, der kan sættes i For- bindelse med Tæmmekanalen. F Buskads, (inderste Rand). smaa Træer ^. Efter at de nemlig har Dammen, svømmer de sammen med ^ »Fra Fuglemærkningsstationen i Viborg«. Tidsskrift VI (1912) S. 98. — »Ringfugle« D. O. »Nogle danske Rovfuglekulds Størrelse«. D. O. »Teal in winter«. Vidensk. Medd. fra Naturh. (anmeldt i D. O. F.'s Tidsskr. III S. 124). - Se i øvrigt Rambusch: »Fuglekøjerne nesket« 1896 S. 291-301 og V. R. M. ^Fuglekøj »Hunden« for 13 August 1907. S. 121—126. I Tilslutning til flere tid- ligere Beretninger ^, som jeg har aflagt, skal her gives en Meddelelse om 67 mærkede Spidsænder. De hører til et Parti paa 320 Stk., som ved velvil- lig Understøttelse af Carls- bergfondet er erhvervet i Treaaret 1908—1910 fra Fuglekøjer paa Fanø. Her fanges hvert Efteraar Æn- der i Tusindvis, naar de er fløjet fra de lavvande- de Strækninger (Vaderne) mellem Fanø og Jylland ind i Køjens Dam, der ligger hyggelig gemt i en hlle Lund af Buske og drukket og vadsket sig i nogle Lokkeænder, som Dansk ornithologisk Forenings F.s Tidsskr. I (1907) S. 144. — F.'s Tidsskr. IV (1910) S. 33. — Forening, Kbhvn. 1908. S. 127 paa Fanø« i »Naturen og Men- er paa Fanø« i Maanedsskriftet 114 de forefinder der, ind i en Kanal, som er overspændt med et Næt; her er Lokkeænderne vant til at finde Æde (Byg, der strøs til dem). Fra denne Kanal jages de saa op i en Grøft, som lige- ledes er overdækket med et Næt, og som ender i en Ruse, der kan lukkes op, saaledes at de Ænder, der er faret ind i den, kan tages ud. Hvert Efteraar maa en Del Vildænder gøres til Lokkeænder, og dette gaar for sig paa følgende Maade. Først mærkes de ved en Rift i Svømmehuden, for at man kan kende og skaane dem, hvis de senere skulde blive fanget i en Køje; derefter stækkes de paa den ene Vinge og anbringes i et Inde- lukke (»Tæmmekassen«), hvor der er god Plads til en Snes Ænder eller mere. Det er en højloftet Udbygning fra en af Kanalerne (»Tæmmekanalen«), forsynet med Bassin og med et Vindue af Jerntraadsnæt oppe ved Taget paa den ene Side. Her oppe fra kastes der Byg ned til Ænderne, som maa opholde sig der nogen Tid, fra 10 Dage til 3 Uger, indtil de ikke længer er bange for at æde Byg, mens Køjemanden ser derpaa. Saa lukkes de ud i den snævre Ende af Kanalen (der, saa længe Ænderne skal være i den, er aflukket fra den bredere ved en skraat stillet Skodde, som Vildænderne kan flyve over ude fra, naar de vil ind i Ka- nalen, medens de stækkede Ænder ikke kan komme op over den, ud i Dammen) og vænnes til at finde Byg, naar det strøs ud til dem, hvad enten Kornene falder paa det tørre eller i Vandet og synker til Bunds. Efter en to, tre Ugers Forløb har de lært at lade være med at løbe op i Rusen og blive fanget sammen med Vildænderne, der jages derop, og nu kan de saa lukkes ud i Dammen, der er indhegnet med et Jerntraadsnæt. Her opholder de sig saa om Vinteren og næste Foraar og Sommer, idet de flere Gange om Dagen søger ind i Kanalerne for at faa Æde. Saa snart de, et Aars Tid efter, at de blev stækket, i September, Oktober Maaned har faaet ny Svingfjer, flyver de med Vildæn- derne, der aflægger Besøg i Køjen, ud paa de lavvandede, i Ebbetiden tørlagte Havstrækninger mellem Fanø og Sønderjyl- land (Køjemændene kalder dem derfor nu »Flyveænder«), men vender idelig tilbage til det gode Madsted i Kanalerne inde i Køjen, fulgt af bestandig ny Ænder, som derved lokkes i Fordærv. Naar Frosten saa kommer i Oktober — November Maaned, følger de fleste af Flyveænderne med de Vildandeskarer, der undgik at blive fangede, til mildere Egne. De Spidsænder, der omtales i det følgende, er nu enten 115 1) mærket kort efter Fangsten af mig selv — nogle af dem har ligget i en Sæk Natten over og ventet paa mig — og de er saa sluppet løs med det samme; eller 2) mærket af en af Køjemændene N. J. Anthonisen eller J. M. Knudsen. Men af disse sidste er nogle fanget og mærket, mens de var i Fælding — det hænder, at Vildænderne taber alle deres Sving- fjer, mens de er i Besøg i Køjen. De har saa opholdt sig i Køjens Dam en kort Tid, i Reglen indtil de har faaet ny Sving- fjer, og er saa fløjet bort. Andre er gjort til »Lokkeænder« og er derefter blevet »Flyve- ænder« ; de har altsaa opholdt sig i Køjens Dam Vinteren over og er først fløjet bort et Aar efter at de er mærkede. Der kunde maaske gøres Indvendinger imod, at »Flyveænder« (altsaa frit flyvende Lokkeænder) benyttes som Forsøgsfugle ; det kunde nemlig siges, at saadanne Fugle ikke er absolut vilde, og at man altsaa ikke kan stole paa, at de vil forholde sig ganske som deres Kammerater. Jeg vil dertil svare, at Flyveænderne ikke er paavirkede af Mennesker paa anden Maade, end at de har vænnet sig til at blive fodrede af een bestemt Mand, nemlig Køjemanden; ham kender de, og ham er de ikke bange for; de svømmer endog efter ham, naar de ser ham, fordi de har lagt Mærke til, at der drysser Æde fra hans Haand ned i Vandet til dem. Men det er kun denne ene Mand, de viser sig tiflidsfulde imod, og det oven i Købet kun, naar han har et ganske be- stemt Udseende; tager han f. Eks. en Dag en anden Hue paa end den sædvanlige (ikke at tale om en Frakke af en anden Farve), saa anerkender Ænderne ham ikke mere som ufarlig, men flygter, naar han viser sig. Saa snart de har tabt de stæk- kede Svingfjer og faaet ny i Stedet, flyver de frit, hvor hen de vil, med Kammeraterne og er altsaa nu lige saa »vilde« som f. Eks. Stære eller Storke, der ogsaa til en vis Grad har vænnet sig til at se Mennesker, og som lader dem komme sig faa Meter nær, ja gaar efter Plovmanden (ligesom Lokkeænderne følger den fodrende Køjemand), fordi de har lagt Mærke til, at der kan falde noget spiseligt af til dem der. Det har da ogsaa vist sig, at der er kommet Efterretninger om baade »Flyveænder« og deres helt vilde Kammerater fra de samme Vinterkvarterer o: Fuglene har fulgtes ad. Om det nu er den ene eller den anden af dem, der har vist Vej, er lige- 116 gyldigt: Flyveænderne kan ikke have taget Skade paa deres Sanser eller paa deres Modtagelighed for meteorologiske eller andre Paavirkninger, fordi de har været tvunget til at opholde sig i en Dam ude i Naturen et Aars Tid, — ja selv om de har gaaet i et stort Bur derude en Maaned eller halvanden af Tiden. De er for øvrig saa faa i Tal, fylder saa lidt i de store Ande- flokke, at der vel ikke er stor Sandsynlighed for, at det just bliver dem, der kommer til at føre. Hvis de førte, vilde de vel blot blive ved med at trække Kammeraterne til Køjerne, selv om Vinteren. Som før nævnt, er der hidtil blevet mærket 320 voksne Spidsænder, og der er indtil Udgangen af Aaret 1913 kommet Bud om 67 af dem o: godt 20 pCt. Jeg har i det følgende ord- net disse Ænder efter deres Genfangst-Datum. Der kan mod denne Ordning, indvendes, at Vintermaanederne ikke hvert Aar er ens, og at man faar et bedre Billede af Vejrforholdenes Indfly- delse paa Ændernes Valg af Opholdssted ved at efterse hvert Aars Høst af dræbte Ringænder for sig. Jeg har derfor paa Side 139 ordnet de dræbte Ænder efter deres Genfangst-Aar. Og endelig vil man ved Hjælp af Fortegnelsen Side 141 og Side 142 faa en Oversigt over Ændernes Genfangst-Steder. DE MELDTE, MÆRKEDE SPIDSÆNDER, ORDNEDE EFTER GENFANGST-DATUM. Ænderne er mærket af mig selv eller af en af Køjemændene N. J. Anthonisen og J. M. Knudsen i, »Gamle Køje« og »Knudsens Køje« ved Albuebugten paa Østsiden af Fanø {55^ 23' n. Br. og 8« 25' 0. L. (Gr.)) i de tre Efteraar 1908—1910. Der er tildelt hver af Ænderne mindst tre Stykker Tekst: Det første Stykke begynder med det Tal, hvorunder Anden er opført paa Kortet Side 142. Derefter følger det Nummer, der stod stemplet paa Fuglens Ring sammen med et Kontrolbogstav (der er uden Interesse for denne Afhandling og derfor udeladt) og min Adresse. (At Meddeleren uden Opfordring opgiver Kon- trolbogstavet rigtigt, sammen med Andens Nummer, er jo i og for sig tilstrækkehgt Bevis for, at der ikke foreligger nogen Mystifika- tion, men som yderligere Sikkerhed har han i de fleste Tilfælde, efter Opfordring af mig, indsendt et Blyantsaftryk af Ringen eller muHg Ringen selv, helst siddende urørt paa Fuglens Fod). 117 Efter Andens Løbenummer følger, hvor det i Farten har kunnet af- gøres sikkert, Angivelse af P'uglens Alder^ og Køn, og derefter Datum for Mærkningen, der, naar ikke andet meddeles, er udført af mig selv. S.V ■"%, Billede 2. Spidsand Nr. 331 flyver ud i den vide Verden. I andet Stykke opgives, hvor Anden er genfunden, først i grove Træk, ved Hjælp af Navne, som enhver kender, derefter nøjagtigere, med Stednavne, der kun findes paa udførligere Kort, og Stykket ender med Findestedets geografiske Bredde og Længde (der er tilstræbt op- givet med en Nøjagtighed af 1 Minut), samt Datum for Fundet. ^ De unge Ænder har, indtil første Fælding, en Kløft i Enden af deres Styrefjer, fordi Dunspidsen, som Skaftet endte med, er falden af. 118 I tredie (og maaske fjerde) Stykke opføres Meddelernes Navne og Adresser, i den Orden, hvori Meddelelserne for hver And er indløbet. Og mulig følger derefter endnu nogle Oplysninger, der ved- rører Fundet. Altsaa : 1. Nr. 245. (Ung). Mærket 22 Sept. 1908 af Køjemand Knud- sen. Stækket og sat i Køjens Tæmmekasse, men undveget derfra. Skudt en Maaneds Tid efter Mærkningen, »med Slagfjerene paa den højre Vinge afklippede«, paa den østre Side af Far- vandet mellem Fanø og Jylland (55° 23' n. Br. og 8^ 35' 0. L. (Gr.)) Oktober 1908. Se »Viborg Stiftstidende« for 21 Okt. 1908 (efter »Ribe Stiftstidende«). 2. Nr. 390. (Ung). Mærket 20 Okt. 1908. Genfanget og atter sluppet to Dage efter Mærkningen i den samme Køje, hvori den var fanget første Gang (55 ** 23' n. Br. og 8« 25' ø. L. (Gr.)) 22 Okt. 1908. Meldt af Køjemand Knudsen (Sønderho, Fanø). 3. Nr. 297. (Ung). Mærket 6 Okt. 1908 af Køjemand Anthoni- sen. Stækket. Tilbragte ca. 10 + 14 Dage henholdsvis i Tæmme- kasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyvedygtig i Efteraaret 1909. Fanget igen og sluppet i en Køje tæt ved den, hvori den var fanget første Gang (55» 23' n. Br. og 8*^ 25' ø. L. (Gr.)) 27 Okt. 1909. Meldt af Køjemand Knudsen (Sønderho, Fanø). 4. Nr. 506. (Ung?). Mærket 18 Okt. 1909. Fanget i Køjen paa Amrum (54*^ 40' n. Br. og 8" 20' ø. L. (Gr.)) 28 Okt. 1909. Meldt af Strandfoged J. W. Jensen (Nebel, Amrum). 5. Nr. 315. (Gammel d'). Mærket 19 Okt. 1908. Fanget fire Aar efter Mærkningen paa Nordsiden af Føhr, i Akrumer Køje (54« 45' n. Br. og 8« 32' ø. L. (Gr.)) 31 Okt. 1912. Meldt af Vildande-Konserves-Fabrikant Heinr. Boysen (Wyk, Føhr). 119 6. Nr. 386. Mærket 20 Okt. 1908. Fanget i en Køje paa Føhr (54 <> 45' n. Br. og 8° 32' ø. L. (Gr.)) Efteraar 1910. Meldt af Overlærer C. J. Christiansen (Wyk, Føhr). 7. Nr. 440. (Ung), Mærket 17 Okt. 1909 af Køjemand An- thonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 + 14 Dage henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyve- dygtig i Efteraaret 1910. Genfanget i en Køje paa Føhr (54« 45' n. Br. og 8^ 32' ø. L. (Gr.)) Efteraar 1910. Meldt af Overlærer C. J. Christiansen (Wyk, Føhr). 8. Nr. 227. ($ ^. Har et tidligere Aar været fanget i samme Køje som nu. Blev den Gang stækket og mærket i Svømme- huden som Lokkeand, sad derefter i Tæmmekasse og Tæmme- kanal c. 3 H- 3 Uger og blev saa lukket ud i Køjens Dam, hvor den tilbragte Tiden, til den blev flyvedygtig). Mærket 20 Sept. 1908 af Køjemand Knudsen. Knækkede en Vinge ved at flyve mod en Telefontraad i Nær- heden af Køjerne paa Fanø (550 23' n. Br. og 8<> 25' ø. L. (Gr.)) Efteraar 1912. Meldt af Køjemand Anthonisen (Sønderho, Fanø). 9. Nr. 516. (c?. Har en Gang været fanget i »Ternedal Køje« i Nærheden af »Gamle Køje«, hvor den nu blev fanget. Blev den Gang stækket og mærket i Svømmehuden som Lokkeand, der- efter sat i Tæmmekasse og senere lukket ud i Køjens Dam, hvor den tilbragte Tiden, til den blev flyvedygtig). Mærkel 18 Okt. 1909. Dræbt af en I^ækat i »Albue Køje« (ligeledes i Nærheden af »Gamle Køje« paa Fanø (55 « 23' n. Br. og 8« 25' ø. L. (Gr.)) Efteraar 1912. Meldt af Køjemand Anthonisen (Sønderho, Fanø). 10. Nr. 352. (Gammel ^^). Mærket 20 Okt. 1908. Skudt i Nærheden af Valencia, S. V. for Albufera, ved Sol- lana (39 <^ 14' n. Br. og 0<> 23' v. L. (Gr.)) 15 Nov. 1910. Meldt af Markis de Ezenarro (Plaza de la Constitucion 4, Valencia, Espana). ^ Kønnet opgivet af Knudsen. ^ Kønnet opgivet af de Ezenarro. 120 Ringen gik desværre tabt, inden jeg fik noget Aftryk af den, men der er ingen Tvivl om, at Nummeret er rigtig opgivet; det var nemt at huske, eftersom det var det følgende efter det, som bares af en anden And, der tidligere var skudt ved Soliana, og hvis Ring opbevares af Markis de Ezenarro. (Se 24). Det er mulig paa sin tredie Rejse til Sydeuropa (maaske til Albufera), efter at den fik Ring paa, at denne And omkom. Spidsænderne yngler jo ikke dernede. 11. Nr. 497. (Født 1909. Fanget i p:fteraaret 1909; stækket. Tilbragte c. 3 4- 3 Uger i Tæmmekasse og Tæmmekanal; blev derefter lukket ud i Køjens Dam, Genfanget og) mærket 7. Aug. 1910 af Køjemand Knudsen og straks sluppet ud i Dammen igen. Flyvedygtig i Efteraaret 1910. Taget og stfaks sluppet igen i en Køje paa Føhr (54*^ 45' n. Br. og 8« 32' ø. L. (Gr.)) 17 Nov. 1910. Meldt af Køjemand Martin Friedrichsen (Borgsum, Føhr). 12. Nr. 543. (Gammel ^). Mærket 19 Okt. 1909. Fanget i en Køje ved Maas, en halv Snes km N. 0. for 's Hertogenbosch (51° 41' n. Br. og 5« 18' ø. L. (Gr.)) 17 Nov. 1909. Meldt af Køjeejer Gostelie Rz^ (Havensingel 12, 's Hertogen- bosch, Nederland). 13. Nr. 366. (Ung). Mærket 20 Okt. 1908. Skudt mellem Moray Firth og Dornoch Firth, S. 0. for Edderton, ved Loch Uaine (57° 48' n. Br. og 4<^ 8' v. L. (Gr.)) 20 Nov. 1908. Meldt af Hr. A. Mac Leod (Edderton, Ross-shire, Scotland). Tilfældet blev omtalt i forskellige Blade; saaledes er et Ud- klip af »The Northern Chronicle« (Scotland) for 25 Nov. 1908 tilsendt mig af Pastor Donald Macrae (The Manse, Edderton) og et Udkhp af »The Field« for 5 Dec. 1908 af Hr. S. Jaffé (Rittergut Sandfort, Osnabruck) og Partikulier George Lindesay (København). 14. Nr. 385. (?2). Mærket 20 Okt. 1908. Skudt af Hr. Champaud fra Triaize ved Lucon 26 km N. N. V. for La Rochelle i Les marais de Triaize (46° 23' n. Br. og 1« 12' V. L. (Gr.)) 21 Nov. 1909. ^ Rz betyder Søn (zoon) af R. (Gostelie). ' Kønnet opgivet af Brasil. 121 Meldt af Professor Brasil (Laboratoire de Zoologie, l'Uni- versité, Caen, France) og af Konservator L. Berjonneau (Rue Carnot 70, Poitiers), der havde Anden til Udstopning for Jægeren. 15. Nr. 358. (?i). Mærket 20 Okt. 1908. Taget og atter sluppet i den samme Køje, den for fire Aar siden var fanget i (55<> 23' n. Br. og 8^ 25' ø. L. (Gr.)) 17 Sept. 1912. Meldt af Køjemand Knudsen (Sønderho, Fanø). Derefter skudt S. V. for Bordeaux i Bassin d'Arcachon paa en lille 0, ile des oiseaux (44« 42' n. Br. og P 10' v. L. (Gr.)) 30 Nov. 1912. Meldt af Hr. P. Ser van (323 B'^ de Caudéran, Bordeaux, France). 358 befandt sig, da den blev skudt, i Følge med to Hanner (der ogsaa blev dræbt, men ikke bar noget Mærke). Hr. Servan meddeler, at den smagte rigtig godt, da den blev rettet an, og tilføjer: »Man skulde ikke have troet, at den var saa gammel«. Fire Aar er vel i øvrigt ikke nogen Alder for en Spidsand. 16. Nr. 231. (Ung $2). Mærket 21 Sept. 1908 af Køjemand Knudsen. Stækket. Tilbragte c. 3 + 3 Uger henholdsvis i Tæmme- kasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyvedygtig i Efteraaret 1909. Fanget i en Køje ved Maas, en halv Snes km N. 0. for 's Hertogenbosch (51 <> 41' n. Br. og 5° 18' ø. L. (Gr.)) c. 9 Dec. 1909. Meldt af Køjeejer J. F. Gostelie (Havensingel 12, 's Hertogen- bosch, Nederland). 17. Nr. 266. (Ung c? % Mærket 1 Okt. 1908 af Køjemand Anthonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 + 14 Dage henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyve- dygtig i Efteraaret 1909. Skudt ved Shannons Munding, i Clonderalaw Bay (52*^ 36' n. Br. og 9° 18' v. L. (Gr.)) 10 Dec. 1909. Meldt af Hr. A. J. Boger (Wolsdon, Antony, Devonport, England). Anden var sammen med flere andre Spidsænder. ^ Kønnet opgivet af Knudsen. ^ Kønnet opgivet af Gostelie. * Kønnet opgivet af Boger. 122 18. Nr. 431. (Ung). Mærket 4 Okt. 1909 af Køjemand An- thonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 + 14 Dage henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyve- dygtig i Efteraaret 1910. Skudt en Snes km S. S. 0. for Valencia, i Nærheden af Cullera (39^ 10' n. Br. og O" 16' v. L. (Gr.)) 11 Dec. 1910. Meldt af Hr. Miguel Cotino (La Esmeralda, Bajada de San Francisco 34, Valencia, Espana) Formand for Jagtselskabet »La Piula«. Skibsmægler Carlos C h r i s t e n s e n (Cullera) sendte ogsaa Meddelelse om Nr. 431, ligeledes Markis de Ezenarro (Valencia) (der vedlagde et Udklip af Dagbladet »Las Provincias« for 13 Dec. 1910 angaaende Sagen) og Formanden for det kgl. Brevdueselskab »La Paloma Mensajera«, Hr. S. A. Estopina (Rue Santa Ana B, Valencia). Anden var, da den blev skudt, i Følge med to af de Spids- ænder, der i Tusindvis opholdt sig paa Stedet. 19. Nr. 504. (Gammel c?). Mærket 18 Okt. 1909. Skudt i N. 0. Frankrig, nær ved Belgiens Sydvest- grænse, tæt N. 0. for Condé, i en Sump, der har dannet sig i en Sænkning i Jordsmonnet, som er foraarsaget ved Undermi- nering for at bryde Kul. Sumpens Navn er Chabaud Latou^ (50« 28' n. Br. og 3° 37' ø. L. (Gr.)) 24 Dec. 1909. Meldt af Hr. Francois Rousseau (Condé sur l'Escaut, Nord, France). Oplysninger om Terrænforhold m. m. er venligst sendt mig af Brødrene Direktør Louis Rousseau (Institution du Pa- rangon, Joinville-le-Pont, Seine) og Dr. jur. Paul Rousseau (Valenciennes). Anden var i Følge med fem andre Spidsænder. Vejret havde hidtil været meget mildt i Dpt. Nord. 19A. 1 Nr. 512. (Ung?). Mærket 18 Okt. 1909. Skudt paa Vest-Frankrigs Kyst, mellem Rochefort og La Roe helle, i Nærheden af de store Mosedrag Nord for Rochefort, ved Fouras (45« 59' n. Br. og 1 » 6' v. L. (Gr.)) 27 Dec. 1913. Meldt af Hr. Gazin (Treuil-Bussac, pres Fouras, Charente- Inférieure, France), der havde læst om mit Mærkningsforsøg i »Le chasseur Francais de St. Etienne« for Juli 1913. ' Meddelelsen om denne And indløb, efter at Kortet (S. 142) var tegnet ; dens Lobenummer kunde derfor ikke blive i Flugt med de ovrige. 123 Hr. Gazin indsendte en lille Notice om Fangsten til «Le Chas- seur Francais », Febr. 1914, og jeg fik efter den Meddelelser derom baade fra Hr. Henry Taylor (Rue des Jardins 12, St. Brieuc, Cotes du-Nord, France) og fra Prof. A. Mathey-Dupraz (Colombier, Suisse). Denne And undgik altsaa Bøsserne fire Aar længere end dens Kammerater 19 og 20, der blev mærket samme Dag som den. 20. Nr. 510. (Ung J*). Mærket 18 Okt. 1909. Taget og atter sluppet i den samme Køje, hvori den var fanget første Gang, for ni Dage siden (55 ** 23' n. Br. og 8« 25' 0. L. (Gr.)) 27 Okt. 1909. Meldt af Fangstmand Knudsen (Sønderho, Fanø). Derefter fanget i Gelderland, i Nærheden af Maas, ved Maas- bommel (5P 50' n. Br. og 5« 28' ø. L. (Gr.)) 31 Dec. 1909. Meldt af Hr. A. H. Brand (Voorstraat 78—80, Dordrecht, Nederland). Denne And var altsaa ikke naaet saa langt frem som dens Kammerat 19. 21. Nr. 213 (? 1). Mærket 17 Sept. 1908 af Køjemand Knudsen. Den var — uden Tvivl under sit Ophold i Køjens Dam — blevet ude afstand til at flyve, paa Grund af Svingfjersfælding, men mentes at kunne være flyvedygtig igen i Løbet af en fjorten Dages Tid og blev derfor efter Mærkningen sluppet ud i Køjedammen igen. Skudt i det sydvestlige Frankrig, midtvejs mellem Bayonne og Toulouse, paa en oversvømmet Eng ved et Tilløb til Adours Biflod Arros, ved Navn Artet (43° 32' n. Br. og 0^5' ø. L. (Gr.)) 3 Jan. 1909. Meldt af Sagførerfuldmægtig Maurice Pérés (Mirande, Gers, France). Denne And indløb der usædvanlig mange Meddelelser om. Fra Mirande fik jeg tilsendt et Ekspl. af Søndagsbladet »Le Messager de Mirande« for 10 Jan. 1909 med Omtale af Begiven- heden, og derefter fik jeg Blade eller Udklip sendt fra følgende: Hr. Robert Behrend (Sekretær ved det danske Konsulat i Bordeaux) og Hr. E. Boucher (Apoteker i Arés, Gironde), der begge tilstillede mig »La petite Gironde« for 9. Jan. 09, Hr. Paul ^ Kønnet opgivet af Knudsen. 124 Lafourcade (Café Daroles, Auch, Gers) der sendte Udklip af »l'Avenir republicain« for c. 10. Jan. 09), Villa Jules, (Cannes), Hr. O. Grove (Seclin, Nord), Fabrikant Spreckelsen (Viborg) og Redaktionen af »Vort Land« (København), der alle sendte »L'Echo de Paris« eller Udklip deraf. Hr. O. Grove er mulig en Dansk, der var paa Gennemrejse i Seclin; jeg fik i alt Fald min Takskrivelse til ham tilbagesendt fra Seclin med Post- væsenets Paaskrift: »Ubekendt«. Udklippet, som jeg fik af Fa- brikant Spreckelsen, var sendt fra Paris til en ung fransk Dame, der den Gang var i Besøg i København hos en Kusine af Fa- brikanten. Bladet havde i sin Notice skrevet, at Echo de Paris jo læstes allevegne, og at det skulde glæde Redaktionen, om Meddelelsen naaede den Viborgenser, der havde udsendt Anden. Jeg maa jo sige, at jeg ikke noksom kan paaskønne mine Med- menneskers Opmærksomhed med at være mig behjælpelig! Ogsaa danske Blade optog Noticen, saaledes »Vort Land« (15 Jan. 09) og derefter »Viborg Stiftstidende« (16 Jan. 09) o.s.v. I de franske Blade kaldtes Anden »sarcelle« (Krikand, Anas crecca), og jeg kunde derfor ikke nøjes med, hvad jeg ellers plejer at være tilfreds med, nemlig at faa sendt et Aftryk af Ringen. Hr. Pérés var da saa venlig paa min Anmodning at tilsende mig Foden (der heldigvis var blevet skaaret af Fuglen) med Ringen paa, saa jeg kunde konstatere, at der ikke var noget galt paa Færde, men at det virkelig var en Spidsand, det drejede sig om, saaledes som det efter min Notebog skulde være. Hr. Robert Behrend (Bordeaux) var derefter saa venlig, under Overskriften »Les Surprises de la Chasse« at skrive en Notice i »La petite Gironde« (et Blad, der bl. a. er meget udbredt i Syd-Frankrig) for 24 Jan. 1909, hvori der gøres Rede for mit Ringmærkningsforsøg og opfordres til at fremkomme med mulig ikke indsendte Oplysninger om andre skudte Ringfugle. 22. Nr. 395. (Er en Gang blevet fanget i en Køje, slækket, mærket i Svømmehuden som Lokkeand, sat i Tæmmekasse og senere lukket ud i Køjens Dam, hvor den har tilbragt Tiden, til den blev flyvedygtig). Mærket 3 Sept. 1909 af Køjemand Knudsen. Fanget i en Køje V. for Rotterdam, mellem Vlaardingen og Maassluis (51« 51' n. Br. og 4« 18' ø. L. (Gr.)) 5 Jan. 1911. Meldt af Køjemand J. van der Mout (Zuidbuurt, Maasland, Nederland). 125 23. Nr. 335. (Ung, mærkelig lille af Vækst). Mærket 19 Okt. 1908. Skudt i Nærheden af Valencia bugten. Syd for Albufera (se S. 147), ved Algemesi (39*^ 12' n. Br. og 0° 27' v. L. (Gr.)) 5 Jan. 1909. Meldt af Hr. Federico T. Palavicino (kgl. dansk Vice- konsul i Valencia, Espana). 24. Nr. 351. ($ i). Mærket 20 Okt. 1908. Skudt i Nærheden af Valenciabugten, S. V. for Albufera (se S. 147), paa en oversvømmet Rismark ved Sollana (39 '^ 16' n. Br. og O« 24' v. L. (Gr.)) 9 Jan. 1909. Meldt af Markis de Ezenarro (Plaza de la Constitucion 4, Valencia, Espafia). Anden var i Følge med fem andre Spidsænder. 25. Nr. 540. (Gammel c?)- Mærket 19 Okt. 1909. Skudt i Provinsen Ferrara, S. V. for Valli di Comacchio, tæt ved S. Biagio, i en oversvømmet Lavning, Valle di canne (440 35/ n. Br. og W 52' 0. L. (Gr.)) 27 Jan. 1913. Meldt af Hr. Primo Magnani (S. Biagio d'Argenta, Provin- cia di Ferrara, Italia). 26. Nr. 559. (Indfanget som ung i Efteraaret 1909 af Køje- mand Knudsen. Stækket. Tilbragte c. 3 + 3 Uger henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev gen- fanget og) mærket 14 Aug. 1910 af Køjemand Knudsen. Blev sluppet ud i Dammen igen og har været flyvedygtig i Efter- aaret 1910. Fanget i en Køje i Zeeland paa Øen Schouwen ved Elle- meet (510 42' n. Br. og 3« 43' 0. L. (Gr.)) 4 Febr. 1912. Meldt af Dr. E. D. van Oort (Leiden, Nederland). 27. Nr. 488. (Ung). Mærket 30 Okt. 1909 af Køjemand Knud- sen. Stækket. Tilbragte c. 3 -}- 3 Uger henholdsvis i Tæmme- kasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyvedygtig i Efter- aaret 1910. ^ Kønnet opgivet af de Ezenarro. 126 Skudt af en kroatisk Bonde, Gavde Manzoni, 0. for Istrien paa Øen Krk (Veglia) i en Malariesump ved Navn Ponikve (45^ 5' n. Br. og 14" 34' ø. L. (Gr.)) 13 Febr. 1911. Meldt af Dr. Jos. Palcic (Ordinariatus Episcopalis Veglensis, Kiistenland, Oesterreich-Ungarn). 28. Nr. 371. (Ung). Mærket 20 Okt. 1908. Skudt ved Dordognes Udløb i Gironde uden for Byen Bourg, paa en af de mange smaa, langstrakte Øer, som Gironde er rig paa, ilot de Croute (45° 2' n. Br. og 0° 34' v. L. (Gr.)) 14 Febr. 1909. Meldt af Hr. Francois Daleau (Bourg-sur-Gir£)nde, France). 29. Nr. 373. (? '). Mærket 20 Okt. 1908. Dræbt i Provinsen Valencia, ved Sollana (se S. 148) (39" 14' n. Br. og O" 23' v. L. (Gr.)) 14 Febr. 1909. Meldt af Markis de Ezenarro (Plaza de la Constitucion 4, Valencia). Denne And, der blev mærket, sluppet og skudt samtidig med den foregaaende, var altsaa kommet noget længere mod Syd end denne. Den opbevares udstoppet af Markis de Ezenarro. 30. Nr. 518. Mærket 18 Okt. 1909. Fanget i en Køje i Nærheden af Maas Vest for 's Hertogen- bosch, tæt ved Vlijmen (51 » 42' n. Br. og 5" 13' ø. L. (Gr.)) 15 Febr. 1910. Meldt af Hr. A. F. Mommersteeg (Vlijmen, Noord Brabant, Nederland). 31. Nr. 400. (Ung). Mærket 1 Sept. 1909 af Køjemand An- thonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 + 14 Dage henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyve- dygtig i Efteraaret 1910. Skudt 0. for Caiais, i en Fiskedam nær ved Floden Aa, ikke langt fra S. Folquin (SO" 57' n. Br. og 2° 4' ø. L. (Gr.)) 21 Febr. 1911. Meldt af Hr. B erlette (Bourbourg, Nord, France). Den var i Følge med tre andre Spidsænder, en Han og to Hunner. ^ Kønnet opgivet af de Ezenarro. 127 32. Nr. 353. (Ung cT)- Mærket 20 Okt. 1098. Skudt fra Skydehytte tæt ved Ferrara paa et oversvømmet Sted ved Navn »Valle uccellino« (»Fugledalen«) (44^ 50' n. Br. og 11« 38' 0. L. (Gr.)) 25 Febr. 1911. Meldt af Hr. Paolo Zanardi (Impresa lavori pubblici, Fer- rara, Italia). Ogsaa fra Jægeren selv, Hr. Rag. Gav. Adriano Ravegnani (Direttore amministrativo nel Gonsorzio Idraulico II circondario, Ferrara), indløb Meddelelse om Fangsten. Valle uccellino ligger tør om Sommeren, men staar paa Grund af sin lave Beliggenhed under Vand baade om Foraaret og Efter- aaret og er da meget søgt af Vandfugle. Nr. 353 var i Følge med mange andre Spidsænder. 33. Nr. 376. (Ung c?). Mærket 20 Okt. 1908. Skudt paa Vestsiden af Lionbugten, en halv Snes km inde i Landet, N. 0. for Narbonne, paa en oversvømmet Eng, mellem Vinhaver ved Coursan (43 « 14' n. Br. og 3«^ 3' ø. L. (Gr.)) 28 Febr. 1912. Meldt af Gartner Elie Martinoles (Quai de la revolution 4, Coursan, Aude, France). Anden var sammen med fem andre Spidsænder. Hr. Marti- noles skrev en lille Notice om Begivenheden og indrykkede den i flere Blade, som »Le chasseur francais«, »La Depeche«, »Le petit Meridional« og »Le petit Marseillais». UdkHp af sidst nævnte Blad blev mig venligst tilsendt fra det danske Udenrigs- ministeriums Konsulent i Pressesager, Dr. phil. Aa. Friis, og fra nu afdøde Kammerherre Krabbe, der den Gang opholdt sig i Hyéres. 34. Nr. 549. (Indfanget som ung i Efteraaret 1909 af Køje- mand Knudsen. Stækket. Tilbragte c. 3 + 3 Uger henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal, og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev gen- fanget og) mærket 11 Aug. 1910 af Køjemand Knudsen. Blev derefter sluppet ud i Dammen igen og har været flyvedygtig i Efteraaret 1910. Skudt af en professionel Jæger i Nærheden afGuadalquivirs Udløb, paa Isla mayor ^ (»Den store 0«) (37« 5' n. Br. og 6" 12' V. L. (Gr.)) 3 Marts 1912. ^ Se: Edmundo Noel, Las mårgenes del Guadalquivir. Sevilla 1890. 9* 128 Meldt af Hr. J. Raoul Noel (Reyes Catolicos 25, Sevilla, Espana). Isla mayor, der oniflydes af to Arme af Guadalquivir, udgør en Del af de udstrakte Sumpstrækninger »Las Marismas« ved Guadalquivirs Munding. Her er ogsaa en af mine mærkede Krikænder omkommet ^ 35. Nr. 336. Mærket 19 Okt. lcS90. Skudt af en Jæger ved Navn Attilio Mazzotti tæt ved Adria- terhavet, 0. for Ravenna, ved Udløbet af »Fiumi uniti« (»de forenede Floder« Montone og Ronco) i et Fladvand mellem Klitterne, der dannes ved Flodtid og kaldes »Venarina« (44^ 25' n. Br. og 12° 11' ø. L. (Gr.)) 4 Marts 1909. Meldt af Købmand Giuseppe Gasperini (Via Rattazzi 1, Ravenna, Italia). Anden var i Flok med andre Spidsænder. E. Ninni har omtalt den i »Avicula« (et italiensk ornithologisk Tidsskrift, der indtil for nylig udkom i Siena) Maj 1910. S. 71. 36. Nr. 531. (Ung). Mærket 19 Okt. 1909. Skudt ved den inderste Ende af Gir onde paa oversvømmet Terræn i Nærheden af Brand Saint Louis (45** 10' n. Br. og 0^ 40' V. L. (Gr.)) 4 Marts 1910. Meldt af Hr. Celestin Rennaud (Brand pr. Etauliers, Gi- ronde, France). Anden var sammen med en halv Snes andre Spidsænder. Hr. Rennaud er en gemytlig Mand; han anmelder mig Fuglen med følgende Ord: »Min Kompliment for Opdrætteisen af Deres fortræffelige »And; vi har lige spist den til Frokost og jeg har vædet den »med nogle Glas gammel Bordeaux- Vin. Jeg beklager, at De »er saa langt borte; ellers kunde vi have klinket med hin- » anden«. 37. Nr. 542. (Gammel ?). Mærket 19 Okt. 1909. Vingeskudt i en Sump ud mod Adriaterhavet (eller rettere ud til den Del deraf, der kaldes Canale di Traii) Vest for Spalato, i Nærheden af Trau (43" 32' n. Br. og 16« 16' ø. L. (Gr.)) 5 Marts 1911. 1 Se Vidensk. Medd. fra naturhist. Forening i Kbhvn. 1908: H. Chr. C. Mor- tensen. Teal in winter p. 130, D^ 129 Meldt af Fabrikejer Lorenzo Gilardi (Spalato, Dalmatien, Oesterreich-Ungarn). Meddelelse indløb ogsaa fra Dr. Nick Gi- vovich (Spalato). Anden var i Følge med en Han af samme Art. Omend den efter Skuddet var ude af Stand til at flyve, var den dog kun let saaret (ved det ene Haandled). Det ødelagte Stykke af Vingen blev da klippet fra, hvorefter Anden blev holdt i Fangenskab en fjorten Dages Tid og Ringen taget af, for at der kunde laves et Aftryk af den til mig. Den 21 Marts 1911 undslap Anden (altsaa uden Mærke) og var, skønt der blev ledt efter den en hel Dag, ikke mere til at finde. 38. Nr. 503. (Ung ?). Mærket 18 Okt. 1909. Skudt i den vestre Del af Lagunepartiet ved Venezia, i Valle 1 Averto (45" 22' n. Br. og 12" 12' ø. L. (Gr.)) 7 Marts 1910. Meldt af Jagt-Ornithologen, Greve E. Ninni (alla Maddalena 2139, Palazzo Erizzo, Venezia, ItaliaV Ogsaa Meddelelse fra Hr. Cesare Traldi (af Skibsekviperingsfirmaet »Brødr. Traldi«, Venezia), der havde skudt Anden. Anden var sammen med en 5-6 andre Spidsænder. Skindet blev udstoppet og findes nu i Grev Ninnis Samling. En Med- delelse om Fangsten (og Opfordring til at indsende Meddelelse om andre eventuelle Fund af Ringfugle), skrevet af E. Ninni, findes i det ornithologiske Tidsskrift »Avicula« for Maj 1910 S. 71—72. 39. Nr. 338. (Ung ?). Mærket 19 Okt. 1908. Skudt godt et Hundrede Kilometer 0. S. 0. for Paris paa en stor Engstrækning (sat under Vand af Aube (Biflod til Seine)), ved Navn »La Piéce Quarante« (48" 32' n. Br. og 3° 54' ø. L. (Gr.)) 10 Marts 1910. Meldt af Proprietær Alexandre Ségaut (Longueville pr. Méry sur Seine, Aube, France). Anden var i Følge med fire andre Vildænder. 40. Nr. 525. (Gammel ?). Mærket 19 Okt. 1909. Skudt c. 150 km 0. for Paris paa en af de store Enge, der findes langs med Marne, og som om Foraaret staar under Vand (48^ 58' n. Br. og 4" 14' ø. L. (Gr.)) 11 Marts 1911. * Ved »Valle« (egl. »Dal«) forstaas her et indelukket Areal, oversvommet af Havvand og henlagt til Fiskeri og Jagt. 130 Meldt af Hr. Alexandre Godart (Rue du College 23, Chålons sur Marne, France). Anden, der blev skudt fra en Skydehytte, var i Følge med en anden Spidsand, Han, der var meget sky og ikke vilde komme paa Skudhold. 41. Nr. 372. (Ung ^). Mærket 20 Okt. 1908. Skudt midt i Apenninerne, Ø.S. 0. for Perugia, paa en Eng i Nærheden af Colfiorito(430 1' n. Br. og 120 53'ø. L. (Gr.)) 12 Marts 1910. Meldt af Hr. Amerigo Bartolomei (Colfiorito pr. Foligno, Umbria, Italia). Colfiorito er en Landsby med C. 1000 Indb., der ligger i et Pas paa Toppen af Apenninerne henved 800 Meter over Havet, hvorfor Klimaet kan blive temmelig barsk. I de Dage, da 372 blev skudt, blæste der en kraftig Vind fra N. 0. ; Temperaturen var omkring O", og det sneede stærkt. Anden var sammen med 15 andre Spidsænder. Ringen blev taget af den og var endnu i Behold, da Jægeren underrettede mig om Fangsten, men blev borte for ham, inden han modtog min Anmodning om et Aftryk af den. 42. Nr. 214. (Ung). Mærket 18 Sept. 1908 af Køjemand Knudsen. Stækket og sat i Tæmmekanalen, hvorfra den efter nogen Tids Forløb er lukket ud i Køjens Dam. Her har den saa opholdt sig, til den er blevet flyvedygtig i Efteraaret 1909. Skudt godt 150 km N.Ø. for Paris, i Nærheden af St. Quentin, i en Dam ved et Tilløb til Seinens Biflod Oise, tæt ved Boué (50*^ 1' n. Br. og 3« 42' ø. L. (Gr.)) 13 Marts 1910. Meldt af Retsf uld mægtig Jourdain (Le Nouvion en Thiérache, Aisne, France). 43. Nr. 442. (Ung ? i). Mærket 7 Okt. 1909 af Køjemand Anthonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 4- 14 Dage henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyve- dygtig i Efteraaret 1910. Skudt en Snes Kilometer N. V. for Napoli, ved Mundingen af Volturno (41« 1' n. Br. og 13'^ 56' ø. L. (Gr.)) 14 Marts 1911. Meldt af Kavaleri-Kaptajn Luciano Torcigliani (Capua pr. Castel Volturno, Italia). ' Kønnet opgivet af Torcigliani. 131 44. Nr. 537. (?). Mærket 19 Okt. 1909, saa sent paa Aftenen, at det var helt mørkt, da den blev sluppet. Skudt omtrent midt mellem Torino og Milano, tæt ved Palestro, i et inddæmmet Areal ved Floden Sesia (Biflod til Po) (45« 17' n. Br. og S^ 32' ø. L. (Gr.)) 20 Marts 1910. Meldt af Hr. Carlo Rovatti (Banca Commerciale Italiana, Torino, Italia). Ogsaa Meddelelse fra Jægeren, Hr. Pietro Delpiano (Vercelli) og Hr. Lu i gi Boffo (Vercelli) Skuddet kom fra en Bøsse med en Kaliber af 38 mm, og sammen med 537 dræbtes to andre Spidsandehunner (Anas acuta) og tre Skeænder (Anas clypeataj. 45. Nr. 362. (Ung ^). Mærket 20 Okt. 1908. Skudt i Færd med at søge Føde paa en oversvømmet Ris- mark en halv Snes Kilometer N. V. for Padova, i Nærheden af Villaranza, ved en lille Biflod til Brenta (45 « 29' n. Br. og IP 48' 0. L. (Gr.)) 26 Marts 1911. Meldt af Hr. Luigi Mazzucato og af Jægeren, Hr. Gio- vanni Giaretta (begge fra Villafranca Padovana, Italia). Anden var sammen med tre andre Spidsænder, hvoraf den ene (?) blev skudt. 46. Nr. 283. (Ung). Mærket 5 Okt. 1908 af Køjemand An- thonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 -f 14 Dage henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyve- dygtig i Efteraaret 1909. Fanget i en Køje ved Maas, en halv Snes Kilometer N. 0. for 's Hertogenbosch (51" 41' n. Br. og 5« 18' ø. L. (Gr.)) i Marts eller April 1911. Meldt af Køjeejer Gostelie (Havensingel 12, 's Hertogenbosch, Nederland). 47. Nr. 374. (Ung (^). Mærket 20 Okt. 1908. Fanget i en Køje ved Maas, en halv Snes Kilometer N. 0. for 's Hertogenbosch (5P 41' n. Br. og 5^ 18' ø. L. (Gr.)) i Marts eller April 1911. Meldt af Køjeejer Gostelie (Havensingel 12, 's Hertogenbosch, Nederland. 132 48. Nr. 361. Mærket 20 Okt. 1908. Fundet død i den nordøstre Del af Irland, ved Vestsiden af Lough Neagh (54 <> 34' n. Br. og 6° 35' v. L. (Gr.)) i Beg. af April 1909. Meldt af Hr. Hugh White (Brookend, Ardboe, Stewartstown, Co. Tyrone, Ireland). Det er noget sent paa Aaret, . at Anden har opholdt sig i Ir- land; det kunde maaske tænkes, at den har været anskudt og derved er blevet hindret i al følge med Kammeraterne. 49. Nr. 519. (Gammel c^). Mærket 19 Okt. 1909. Skudt c. 37 km V. S. V. for Helsingfors, i en lille, lavvan- det og rørbevokset Vig med Brakvand N. for Kalfø (60° 3' n. Br. og 24° 19 0. L. (Gr.)) 24 April 1910. Meldt af Professor J. E. Bosberg (Helsingfors, Finland); siden har jeg faaet Meddelelse fra Jægeren, Fisker K. Emil Bostrøm (Pikkala, Kalfø, Kåla St. Finland), der opbevarer Fuglen ud- stoppet. Mag. phil. E. W. Suomalainen (Åbo, Finland) var saa venlig at oplyse mig om Kalføs Beliggenhed m. m. 50. Nr. 313. (Gammel ^). Mærket 19 Okt. 1908. Skudt i Busland paa Østsiden af Ural bjergene (0. for Perm) ved Floden Tagil, i Nærheden af Bjergværkerne ved Nisjnij Tagil (57*^ 56' n. Br. og 59° 51' ø. L. (Gr.)) 29 April 1910. Meldt af Hr. Ivanivanovitsj Bo broff (Nisjnij Tagil, Bussia). Hr. Bobroff, der ansaa Ringens Adresse for utilstrækkelig, skrev foruden Adressen et Par Ord til vor Postmester uden paa Konvolutten og bad ham aabne den. I Brevet anføres følgende Motivering dertil: »Da jeg ved, at der intetsteds kommer saa mange Mennesker sammen, som paa Poststationerne, beder jeg Dem indtrængende om at udbrede Efterretningen (om denne And); maaske kommer der et Menneske, som ved noget om Ringen«. Et frisk lille Pust helt ovre fra Halvasien! Da Brevet imidlertid var skrevet paa Bussisk, som ingen forstod her, gled det uaabnet gennem Posthuset og kom i mine Hænder efter den miskendte Adresse alene. Hr. Forststuderende Arn. Stamm i St. Petersborg har været saa god at oversætte det for mig. 51. Nr. 402. (Ungc^^). Mærket 8 Okt. 1909 af Køjemand Anthonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 + 14 Dage henholdsvis i ^ Kønnet opgivet af Divoff. 133 Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flj've- dygtig i Efteraaret 1910. Skudt i det vestlige Rusland i Nærheden af limen Sø, ikke langt fra Novgorod (58« 31' n. Br. og 8P 17' ø. L. (Gr.)) 2 Maj 1913. Meldt af Hr. M. M. Divoff (Bestyrelsen for de kejserlige Ejendomme, Novgorod, Russia). 52. Nr. 398. (J* i). (Er en Gang fanget i en Køje, stækket, mærket som Lokkeand, sat i Tæmmekasse og Tæmmekanal og derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyvedygtig). Mærket 4 Okt. 1909 af Køjemand Knudsen. Skudt af Bonden Tschuprotf nær ved Floden Petschora, ved Bifloden Pischma, omtrent der, hvor Pischma og Zylma flyder sammen, inden de forenede træder ud i Petschora (65"^ 26' n. Br. og 52*^ 7' ø. L. (Gr.)) 10 Maj 1910. Om denne And flk jeg Meddelelse fra flere Sider. Først fra Hr. Serge Kercelli (Vétérinaire Inspecteur, rue des Postes, St. Petersbourg), senere fra Prof. Thi ene man n (Rossitten) (efter et Tidsskrift, der udgives af »La société d'Archangel pour l'étude du Nord de la Russie« (Den Archangelske Forening til Udforsk- ning af det nordlige Rusland)) og Legationssekretær J. C. Kruse ved det danske Udenrigsministerium, der havde faaet en Med- delelse fra den kgl. Konsul i Archangelsk (efter nys nævnte Tids- skrift). Anden blev fremdeles omtalt i Dagspressen. Af Mellem- skoleelev H. V. Johansen (Viborg) fik jeg et Udklip af »Aarhus Stiftstidende« for 5 Juli 1910 efter det russiske Blad »Swiet«, og af Adjunkt Hammer (Viborg) et Udklip af det dansk-ame- rikanske »Dannevirke« (27 Juli 1910), der udkommer i Jowa (ligeledes efter »Swiet«). Fru Astrid Boisen f. Melskens (Ny- borg) og Kommunelærerinde Frk. Landt (Viborg) sendte mig Udklip af »Politiken« for 10 Aug. 1910, og fra »Politiken« s Redaktion modtog jeg det Udklip af »Archangelskija Vjedomosti«, som laa til Grund for »Politiken« s Notice, og som var sendt af en af dette Blads Læsere i Rusland. 53. Nr. 233. (Ung). Mærket 22 Sept. 1908 af Køjemand Knudsen. Stækket. Tilbragte c. 3 -f- 3 Uger henholdsvis i Tæmme- ^ Kønnet opgivet af Thienemann. 134 kasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyvedygtig i Efter- aaret 1909. Skudt et godt Hundrede Kilometer Syd for den nordlige Polarkreds 0. for det hvide Hav i Nærheden af Mesen ^ (65 '^ 49' n. Br. og 44« 14' ø. L. (Gr.)) 10 Maj 1910. Meldt af Hr. Galakronoff (Mesen, Archangelsk, Russia). Senere indløb Meddelelse fra Prof. Thienemann (Rossitten), der havde faaet Underretningen fra Prof. D. von Kaygorodoff (St. Petersborg Forst-Institut). Denne And, der blev skudt samme Dag som 52, var paa sin Vej mod Ynglepladserne ikke kommet saa langt Øst paa — der mangler endda mer end 300 km — som den, men den var naaet noget nærmere til den nordlige Polarkreds og til de store, skovløse Tundraer. For at faa nærmere Underretning om Fundet, skrev jeg til den elskværdige Meddeler, og da hans Navn ikke var let læse- ligt, kalkerede jeg det, som jeg undertiden ved lignende Lejlig- heder med Held har gjort, uden paa Konvoluten, i det Haab, at Postvæsenet i Mesen vilde kunde tyde det. Men desværre har det sandsynligvis ikke været i Stand dertil; jeg fik i alt Fald aldrig noget Svar. (Senere har en polsk Dame, Frøken Nagorska, læst Navnet for mig, saaledes som det er meddelt ovenfor). 54. Nr. 281. (Ung). Mærket 5 Okt. 1908 af Køjemand An- thonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 + 14 Dage henholdsvis i Tæmme- kasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyvedygtig i Efteraaret 1909. Skudt Østen for det hvide Hav, i Nærheden af Byen Mesen ^ (65« 49' n. Br. og 44° 14' ø. L. (Gr.)) mulig i Beg. af Maj 1910. Meldt af Hr. Derkowsky (Mesen, Archangelsk, Russia); Brevkortet er dateret 18 Maj 1910. "55. Nr. 486. (Ung ^ ^). Mærket 30 Okt. 1909 af Køjemand Knudsen. Stækket. Sat i Tæmmekasse og Tæmmekanal. Den 10 Dec. 1909 blev den lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyvedygtig i Efteraaret 1910. ' Samme Steds som 54. - Samme Steds som 53. ^ Kønnet opgivet af Knudsen. 135 Fanget og sluppet igen i den samme Køje, hvor den var fanget første Gang (55" 23' n. Br. og 8« 25' ø. L. (Gr.)) 26 Maj 1913. Meldt af Køjemand Knudsen (Sønderho, Fanø). 56. Nr. 278. (Ung ? ^). Mærket 4 Okt. 1908 af Køjemand Anthonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 + 14 Dage henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyve- dygtig i Efteraaret 1909. Skudt Nord for den nordlige Polarkreds i Nærheden af Petschoras Udløb, i Timan-Tundraen c. 8 km. V. for Byen Oksina (67« 36' n. Br. og 52 " 30' ø. L. (Gr.)) 29 Maj 1911. Meldt af Dyrlæge K. W. Rodionoff (Bakteriologisk Labora- torium, Archangelsk, Russia), der forøvrig opgiver Fangstdagen til at være 23 Maj. Da jeg skrev op til »La Société d'Archangel pour l'Etude du Nord de la Russie« for at bede dette Selskab meddele mig mulige Tilfælde af Fangst af en af mine mærkede Ænder, sendte man mig derfra Meddelelse om denne And, med Opgivelse af, at den var skudt 29 Maj 1911. Senere fik jeg fra Professor T bie nemann Underretning om, at Nr. 278 (i Følge Prof. D. V. Kaygorodoff (St. Petersborg Forst -Institut) var blevet omtalt i de russiske »Ornithologische Mitteilungen«, 1912, Nr. 1, og paa min Forespørgsel var Prof. Kaygorodoff saa venlig at meddele mig, at denne Opgivelse var taget fra Meddelelserne fra den Archangelske Forening til Udforskning af det nordlige Rusland 1911 Nr. 17; Anden omtales her som »formodentlig Anas crecca L.«. 57. Nr. 286. (Ung). Mærket 5 Okt. 1908 af Køjemand An- thonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 + 14 Dage henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, men er sluppet ud derfra og er gaaet bort til det godt 10 km brede, lavvandede Farvand, der skiller Fanø fra Jylland. Fanget paa Jyllands Kyst, lige over for det Sted, hvor den var bleven mærket, en halv Snes Kilometer N. V. for Ribe, ved Stranden ud for Vilslev Enge (55 " 23' n. Br. og 8« 40' ø. L. (Gr.)) 18 Juh 1909. ^ Kønnet opgivet af den Archangelske Forening til Udforskning af det nordlige Rusland. 136 Jeg fandt en Meddelelse i »Viborg Stiftstidende« 3 Aug. 1909 efter »Ribe Stiftstidende« 2 Aug. 1909 og skrev ned til Gaardejer Anton Iversen, (Gredsted, GredstedbroSt.), der havde faaet fat paa Anden; han meddelte mig da, at den var stækket og derfor kunde fanges. 58. Nr. 299. (Ung). Mærket 6 Okt. 1908 af Køjemand An- thonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 + 14 Dage henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, men er ligesom 57 sluppet ud derfra. Fanget (endnu ude af Stand til at flyve) c. 15 km S. 0. for det Sted, hvor den var mærket, paa den anden Side af det godt og vel en halv Snes Kilometer brede lavvandede Farvand, som adskiller Fanø fra Jylland, ved Stranden ud for Ribe (55^ 22' n. Br. og 8*^ 40' ø. L. (Gr.)) 18 JuH 1909. Meldt af Frk. Hansine Møller (Præstegade, Ribe). Anden er fanget samme Dag som 57, men lidt længere mod Syd. 59. Nr. 288. (Ung). Mærket 6 Okt. 1908 af Køjemand An- thonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 4- 14 Dage henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyve- dygtig i Efteraaret 1909. Skudt ved Dwinas Munding i det hvide Hav ved den nedlagte Fæstning Nowo Dwinskaja (64*^ 44' n. Br. og 40° 17' 0. L. (Gr.)) 24 Juli 1910. Meldt af Professor Palmen (Helsingfors), der havde læst om Fangsten i Meddelelserne fra den Archangelske Forening til Ud- forskning af det nordHge Rusland for August 1910. Det opgives her, at Fuglen er skudt af Hr. Petroff i Solombola (Forstad til Archangelsk), og at den var »meget mager«, hvad der mulig kan tyde paa, at den havde ruget (sign. 62). 60. Nr. 380. (Ung ?). Mærket 20 Okt. 1908. Skudt c. 150 km N. 0. for Kijew, i en Mose ved Lands- byen Bilmatschevka, lidt S. for Borsna (5P 15' n. Br. og 32° 22' 0. L. (Gr.)) 29 Juli 1909. Meldt af Hr. V. Onufrieff (Itschna,Guvernement Tschernigow, Russia). I Mosen, der ligger umiddelbart op til Landsbyen, er der i Følge Hr. Onufrieff fuldt op af baade tamme og vilde Ænder. Nr. 380 var i Følge med to Ænder »af en anden Art«. 137 Det har undret mig at faa Meddelelse om en Spidsand, mær- ket paa Fanø, fra dette Sted i Rusland, men jeg vil foreløbig afholde mig fra at gisse, ad hvilken Vej den er kommet derind. Hr. Onufrieff mener, at der yngler Spidsænder i Guvernementet Tschernigow , og Nr. 380 kan jo, efter den Tid, den er truffet paa ved Borsna, godt have gjort det. Hr. Onufrieff skrev en Notice om F'angsten til et russisk Tidsskrift for Jagt og opgav der min Adresse, men jeg har ikke siden hørt fra den Egn. 61. Nr. . .0. (? 1). Mærket i et af Efteraarene 1908—1910 incl. Skudt i Nærheden af det nordlige Ishav, paa Nordkysten af Rusland, et Stykke 0. for det hvide Hav, nær ved en Arm af Tschesskaja Bugten ved Navn Indiga Bugt, ved Floden Worei (670 40' n. Br. og 49« 38' ø. L. (Gr.)) 28 å 31 Juli 1912. Meldt af Forststuderende Hr. Sudarikoff (Jagtforeningen af Studenter ved Forstinstitutet i St. Petersborg). Anden, der var temmelig mager (sign. 62) havde et Kuld halvvoksne Ællinger med sig. Den Samojede, der gjorde Fuglen i Stand, saa Ringen, tog den af og rettede den ud. Desværre er den senere gaaet midt over, saaledes at jeg kun fik den ene Halvdel tilsendt og derfor ikke kan meddele Andens Nummer. 62. Nr. 230. (? 2. Er et tidhgere Aar blevet fanget i »Albue Køje« paa Fanø i Nærheden af »Gamle Køje«, hvor den nu blev taget. Blev den Gang stækket og mærket i Svømmehuden som Lokke- and. Sad i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har tilbragt Tiden, til den blev flyvedygtig). Mærket 21 Sept. 1908 af Køjemand Knudsen. Skudt i Finland, 20 km N. for den nordlige Polarkreds, jaget op fra en Eng ved Kemi-Elven, lige over for Kemijårvi Kirkeby (66« 42' n. Br. og 27 « 28' 0. L. (Gr.)) 4 Aug. 1909. MeldtafHr. Kalle K er kel å (Kemijårvi, Uleåborgs Lån, Finland). Anden havde to store, dog ikke flyvefærdige Unger med sig og var noget mager »sandsynligvis fordi den havde ruget« skriver Hr. Kerkeia (sign. 59 og 61). 63. Nr. 238. (Ung). Mærket 22 Sept. 1908 af Køjemand Knudsen. Stækket. Tilbragte c.3 -f 3 Uger henholdsvis i Tæmme- ^ Kønnet opgivet af Sudarikoff. ^ Kønnet opgivet af Knudsen. 138 kasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyvedygtigiEfteraaret 1909. Skudt af David Johansson i Mellemsverige, ved Sydkysten af Hjiilmaren, c. 20 km 0. S. 0. for Ørebro, ved Biskopsvrak 590 13' n. Br. og 15« 31' 0. L. (Gr.)) August 1912. Meldt af Redaktionen af »Nerikes Allehanda«, der havde en Notice derom 4 Sept. 1913. Fra Hr. David Johans- son fik jeg senere meddelt, at Anden, der blev skudt svømmende i Hjalmaren, havde seks Unger med sig. 64. Nr. 289. (Ung). Mærket 6 Okt. 1908 af Køjemand An- thonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 4- 14 Dage henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvorfra den er sluppet ud. Skudt ved Slesvigs Kyst, Øst for Komø, ud for Byen Brøns (55« 12' n: Br. og 8« 11' 0. L. (Gr.)) 10 Aug. 1909. Meldt af Bager Ole Olsen (Brøns, Slesvig). 65. Nr. 383. Mærket 20 Okt. 1908. Skudt i Syd-Sverige, ved Kalmar-Sund, i Nærheden af Påskallavik (57« 10' n. Br. og 16« 30' 0. L. (Gr.)) i Sept.(?) 1909. Meldt af Hr. Carl Bjørk (Vånevik, Påskallavik, Sverige) den 12 Sept. 1909. Datum for Fangsten har ikke kunnet oplyses. 66. Nr. 271. (Ung). Mærket 1 Okt. 1908 af Køjemand An- thonisen. Stækket. Tilbragte c. 10 + 14 Dage henholdsvis i Tæmmekasse og Tæmmekanal og blev derefter lukket ud i Køjens Dam, hvor den saa har opholdt sig, til den blev flyve- dygtig i Efteraaret 1909. Skudt i finsk Lapland, 200 km Nord for den nordlige Polar- kreds, i Enontekis Sogn ved den Wuontisjårvi By (der er flere af sammeNavn),somhar68«27'n.Br.og23«57'ø.L.(Gr.))iSept.(?)1912. Meldt af Forstmester Justus Montell (Muonio, Lapland). Ringen blev forevist Forstmesteren under et Besøg, han gjorde i Wuontisjårvi By i September 1912, men han føler sig ikke overbevist om, at den opgivne Tid for Fangsten er den rigtige, da Jagtloven just ikke overholdes strengt af Menigmand; det kan godt tænkes, at Fuglen er skudt tidligere paa Aaret, før Jagten er gaaet ind, men det har jo ingen Betydning for denne Afhandling; der er ingen Tvivl om, at Anden har været ved Wuontisjårvi for at yngle. 139 DE MELDTE, MÆRKEDE SPIDSÆNDER, ORDNEDE EFTER GENFANGST-AAR. (Geografisk Længde er angivet efter Greenwich). 1908 Oktober 55« 23' n. Rr 8« 35' ø. L.. . 22— 550 23'n. Rr 80 25'ø. L... 20 November 57° 48' n. Rr 4^ 8' v. L.. . 1 2 13 3 Januar 43" 5 — 39° 9 — 39'' 14 Februar 45° 2 14 — 390 4 Marts 44° Reg. April 54« 18 Juli 550 18 — 550 29 — 51 o 4 August 66« 10 — 55 <> September 57 " 27 Oktober 55" 27 — 550 28 — 540 17 November 51 « 21 46" 9 December 51« 10 24 31 52° 50« 51« 32' 12' 16' 2' 14' 25' 34' 23' 22' 15' 42' 12' 10' 23' 23' 40' 41' 23' 41' 36' 28' 50' 909 n. Rr O« 5 n. Rr 0^ 27 n. Rr O« 24 n. Rr O« 34 n. Rr O« 23 n. Rr 12« 11 n. Rr 6« 35 n.Rr 8« 40 n. Rr 8« 40 n.Rr 32« 22 n.Rr 27« 28 n.Rr 8« 11 n.Rr 16« 30 n.Rr 8« 25 n.Rr 8« 25 n.Rr 8« 20 n.Rr 5« 18 n.Rr 1« 12 n.Rr 5« 18 n.Rr 9« 18 n.Rr 3« 37 n.Rr 5« 28 0. L.. V. L., V. L., V. L. V. L. 0. L. V. L. 0. L. 0. L. 0. L. 0. L. 0. L. 0. L. 0. L. 0. L. 0. L. 0. L. V. L. 0. L. , V. L. 0. L. 0. L. 21 23 24 28 29 35 48 57 58 60 62 64 65 20 3 4 12 14 16 17 19 20 15 Februar 51« 4 Marts 45« 7 — 45« 10 — 12 — 42' 10' 22' 1910 n.Rr 5« n.Rr O« n.Rr 12« 13' 40' 12' 0. L. V. L. 0. L. 48« 32' n.Rr 3« 54' 0. L. 43« 1' n.Rr 12« 53' 0. L. 30 36 38 39 41 140 13 Marts 50*^ 1' n. Br 3<> 42' ø. L 42 20 — 45« 17' n. Br 8° 32' ø. L 44 24 April 60« 3' n. Br 24° 19' ø. L 49 10 Maj 65" 26' 10 — 65« 49' Maj 65« 49' 24 Juli 64« 44' Efteraar 54*> 45' — 54« 45' 15 November 39« 14' 17 — 54« 45' 11 December 39« 10' n. Br.. .. .. 59« 51' 0. L.... .. 50 n. Br. . . . ..52« 7' 0. L., . . .. 52 n. Br.... .. 44« 14' 0. L.... .. 53 n. Br. . . . .. 44« 14' 0. L.... .. 54 n. Br.. .. .. 40« 17' 0. L.... .. 59 n. Br. . . . .. 8« 32' 0. L.... .. 6 n. Br.. .. .. 8« 32' 0. L.... .. 7 n. Br. . . . .. 0« 23' V. L. . . . .. 10 n. Br. . . . .. 8« 32' 0. L.... .. 11 n. Br. . . . .. 0« 16' V. L.... .. 18 1911 5 Januar . . 51« 51' n. Br.. . . .. 4« 18' 0. L. . . . .. 22 13 Februar . . 45« 5' n. Br.... .. 14« 34' 0. L.... .. 27 21 — . . 50« 57' n. Br. . . . .. 2« 4' 0. L.. . . .. 31 25 — . . 44« 50' n. Br. . . . .. 11« 38' 0. L.. . . .. 32 5 Marts . . 43« 32' n. Br. . . . .. 16« 16' 0. L.... .. 37 11 — . . 48« 58' n. Br. . . . .. 4« 14' 0. L.. . . .. 40 14 — .. 41« 1' n. Br. . . . .. 13« 56' 0. L. . . . .. 43 26 — . . 45« 29' n. Br. . . . .. 11« 48' 0. L.... .. 45 Marts eller April . . . . 51« 41' n. Br. . . . .. 5« 18' 0. L. . . . .. 46 — - — . . . . 51« 41' n. Br. . . . .. 5« 18' 0. L.... .. 47 29 Maj . . 67« 36' ] n. Br. . . . 1912 .. 52« 30' 0. L.... .. 56 4 Februar ..51« 42' n. Br. . . . .. 3« 43' 0. L.... .. 26 28 — .. 43« 14' n. Br.... .. 3« 3' 0. L.... .. 33 3 Marts ..37« 5' n. Br.. . . .. 6« 12' V. L. . . . .. 34 Juli ..67« 40' n. Br. . . . .. 49« 38' 0. L.. . . .. 61 August . . 59« 13' n. Br. . . . .. 15« 31' 0. L.... .. 63 September . . 68« 27' n. Br.... .. 23« 57' 0. L.... . 66 17 — .. 55« 23' n. Br. . . . .. 8« 25' 0. L.... .. 15 31 Oktober . . 54« 45' n. Br. . . . .. 8« 32' 0. L.... .. 5 Efteraar .. 55« 23' 11. Br. . . . .. 8« 25' 0. L.... .. 8 — .. 55« 23' n. Br.... .. 8« 25' 0. L.... .. 9 30 November .. 44« 42' n. Br... . .. 1« 10' V. L. . . . .. 15 141 1913 27 Januar 44« 35' n. Br ll«^ 52' ø. L 25 2 Maj 58" 31' n. Br 31M7' ø. L 51 26 — 55« 23' n. Br S" 25' ø. L 55 27 December 45« 59' n. Br 1 « 6' v. L. . . . 19 A Naar man lader Blikket løbe ned ad de Kolonner, der an- giver geografisk Bredde, ser man vel i store Træk en bølgeformig Bevægelse af Andeflokkene Nord paa eller Syd paa, men Flok- kene er bredt ud over store Strækninger. Det har jo dernæst vist sig, at de enkelte Ænder, der en Gang har været sammeu (som altsaa f. Eks. er mærket paa en og samme Dag) ingenlunde altid følges ad paa deres Rejse. DE MELDTE, MÆRKEDE SPIDSÆNDER, ORDNEDE EFTER GENFANGST-STED. Himlens vilde Fugle er jo uafhængige af politiske Grænser. Om Landet kaldes Danmark, Rusland eller Spanien, er dem ligegyldigt, naar det blot byder dem noget at æde, Vand til at pjaske sig i og en vindskærmet Plet, hvor de kan sove i Fred. Men for den Læser, der er mere fortrolig med de politiske Rigers Udstrækning end med geografisk Bredde- og Længdean- givelse, anføres Ænderne her (under Henvisning til Kortet S. 142 med dets Datumer), ordnede indenfor Landegrænser: England, se Irland og Skotland. Fanø (med den jydske Kyst ligeoverfor): 1, 2, 3, 8, 9, 15, 20, 55, 57 og 58. Finland: 49, 62, 66. Frankrig: 14, 15, 19, 19 A, 21, 28, 31, 33, 36, 39, 40, 42. Frisiske Øer (med den slesvigske Kyst ligeoverfoij : 4, 5, 6, 7, 11, 64. (Se endvidere Fanø). Holland: 12, 16, 20, 22, 26, 30, 46, 47. Irland: 17, 48. Italien: 25, 32, 35, 38, 41, 43, 44, 45. Rusland: 50, 51, 52, 53, 54, 56. 59, 60, 61. (Se endvi- dere Finland). Skotland: 13. Spanien: 10, 18, 23, 24, 29, 34. Sverige: 63, 65. Østerrig-Ungarsk Kystland: 27, 37. 10 142 Billede 3. Kortskitse med Angivelse af de Steder, hvorfra de mærkede Spids- ænder er meldt. (De opførte Numre er de samme som S. 118 — 138. Tidsangivelserne for Rus- lands Vedkommende er efter saakaldt »ny Stil«, altsaa samme Datum, som vi an- giver her i Danmark). ^ (Fanø og den lige overfor liggende Kyst af Jylland): 1, 2, 3, 8, 9, 15, 20, 55, 57, 58. F (Andre Frisiske Øer og Slesvigs Kyst): 4, 5, 6, 7, 11, 64. M (Egne ved Maas): 12, 16, 30, 46, 47. S (Soliana): 10, 24, 29. 1 * X 1908 21 3 1909 44 20 III 1910 2 * 22 X 1908 22 5 1911 45 26 III 1911 3 * 27 X 1909 23 5 1909 46 M III el. IV 1911 4 * 28 X 1909 24 S 9 1909 47 M III el. IV 1911 5 F 31 X 1912 25 27 1913 48 IV 1909 6 F Efteraar 1910 26 4 1912 49 24 IV 1910 7 F Efteraar 1910 27 13 1911 50 29 IV 1910 8 * Efteraar 1912 28 14 1909 51 2 V 1913 9 * Efteraar 1912 29 S 14 1909 52 10 V 1910 10 S 15 XI 1910 30 M 15 1910 53 10 V 1910 11 F 17 XI 1910 31 21 1911 54 V 1910 12 M 17 XI 1909 32 25 1911 55 * 26 V 1913 13 20 XI 1908 33 28 1912 56 29 V 1911 14 21 Xi 1909 34 3 1912 57 * 18 VII 1909 15 * 17 IX 1912 35 4 1909 58 * 18 VII 1909 og 30 XI 1912 36 4 1910 59 24 VII 1910 16 M 9 XII 1909 37 5 1911 60 29 VII 1909 17 10 XII 1909 38 7 1910 61 VII 1912 18 11 XII 1910 39 10 1910 62 4 VIII 1909 19 24 XII 1913 40 11 1911 63 VIII 1912 19A 27 XII 1909 41 12 1910 64 F 10 VIII 1909 20 * 27 X 1909 42 13 1910 65 IX 1909 og 31 XII 1909 43 14 1911 66 IX 1912 143 I HVILKE MAANEDER OPHOLDER SPIDSÆNDERNE SIG I DE LANDE, SOM DE RESØGER? Paa de Spørgeark, som jeg har udsendt, naar nogen har meldt mig en skudt Spidsand, findes ogsaa Spørgsmaal om, paa hvilke Tider Spidsænderne opholder sig i Meddelerens Egn. Mange Jægere har besvaret disse Spørgsmaal, og deres Svar sammenstilles da her. De kan i alt Fald, indtil videnskabeHge Undersøgelser foreligger, give et foreløbigt Rillede i grove Træk af Forholdene. Til Fanø (VIII — ^) kommer Spidsænderne i August-Septem- ber Maaned og bliver til midt i November. (Meddelt af Køje- mand Anthonisen Sønderho). Paa Amrum (^'— y) indfinder Spidsænderne sig midt i Au- gust, og de bliver der til Midten af November. Adskillige af de først ankommende er magre (mulig Hunner, der har haft Æg og Ællinger at passe?), ^ men de æder sig snart fede ude paa Vaderne (den dyndede Havbund, som Vandet løber bort fra i Ebbetiden). (Strandfoged J.W.Jensen, Nebel). Irland (y — III). Ved Mundingen af Shannon er der mange Spidsænder fra Slutningen af September til Marts Maaned [Boger Skotland (X — XI og III). Spidsænderne ses, om end ikke i stort Tal, i Oktober og November, og de ankommer om Efter- aaret langs Landets Kyst fra Syd. I stor Mængde træffes de i Marts Maaned, sammen med Pibeænder. Undertiden bliver de paa Stedet om Sommeren og yngler. [Mac Leod (13)). Holland (X — XII og II — IV). Spidsænderne ankommer midt i Oktober eller (ved daarligt Vejr) endnu tidligere. (J. van der Mout (22)). De ses endnu i Nov. og Dec. saa længe som Vejret ikke bliver koldt, ja kan ved stadig mildt Vejr endog overvintre [Mommer- steeg (30)). Ved Frostvejr forsvinder de, men viser sig igen, saa snart Vandene bliver aabne i Februar og Marts, ja træffes endog, hvis Vejret er koldt, til sidst i April. [Gostelie (12)). Frankrig. 1) (Nordlig Del X — Frostperiode og II — III). Spidsænderne ankommer ved Udgangen af Sept. og bliver, til Frosten kommer. Saa forsvinder de, for atter at vise sig i Februar-Marts. [Ber- "■ Sign. 62. 10* 144 lette (31)). De er hyppigere paa Tilbagerejsen om Foraaret end paa Udrejsen om Efteraaret {Godart (40)), [Jourdain (42)) og [Francois Rousseau (19)). 2) Midten af Vestkysten (XI — XII og III^ — IV). Spidsænderne ankommer i November-December, men overvintrer ikke, flyver videre, og viser sig først igen om Foraaret, i Marts-April. [Bra- sil (14)). 3) Sydlig Del (XI og "-'J). Kun faa om Efteraaret i No- vember Maaned men mange om Foraaret, fra midt i Februar til hen i April. {Martinoles (33)). Ved første Øjekast synes det mærkeligt, at Spidsænderne, som det fra flere Sider meddeles, ikke er saa hyppige om Efter- aaret, da de kommer fra Ynglepladserne med alle de unge, som i Foraaret, da de vender tilbage fra Vinteropholdsstederne, hvor der ustandselig er skudt løs paa dem. Hr. Godart (40) mener, at det kommer af, at Oversvømmelserne om Efteraaret er min- dre udstrakte end efter Regnen om Vinteren. I Virkeligheden er der naturligvis færre Ænder om Foraaret; men de, der er tilbage, kommer da mere ud for Bøsserne end om Efteraaret. Spanien. 1) Valencia (IX og X — II og III). Ænderne ankommer til Albufera ^ allerede i Sept.-Okt. Maaned, hvad jo er tidligt imod det, der opgives for Vest- og Sydfrankrigs Vedkommende, og bliver i Vinterkvarter der til Febr.-Marts, hvis der da ikke i Mellemtiden indtræffer Frost, som lægger et tyndt Isdække over de udstrakte Vandflader; sker dette, flyver de længere Syd paa. {De Ezenarro (24)) og {Miguel Cotino (18)). 2) »Las Marismas« ved Udløbet af Guadalquivir (XII — IV). Spidsænderne opgives at opholde sig her fra December til April. (J. Raoul Noel (34)). Italien. Nordlig Del. 1) Vercelli (mellem Torino og Milano) (VIII— X og III— IV). Spidsænderne overvintrer ikke, men forekommer, ligesom i Frankrig, paa Træk, Efteraar og Foraar. {Pietro Delpiano (44)). 2) Padova (III). Spidsænderne ses mest om Foraaret, særlig i Marts, men ikke hyppigt. {Giovanni Giaretta (45)). 3) Venezia ("^l^-XI og II -y). Dobbelttræk: Efteraarstræk især i Okt. og Nov., Foraarstræk i Februar og Marts. Det kan hænde, at nogle Spidsænder overvintrer. {E. Ninni (38)). 1 Se Side 148. 145 4) Ferrara (III). Der ses ikke mange Spidsænder om Efter- aaret: enkelte kan iagttages om Vinteren, naar der ikke er Is, men de fleste ses om Foraaret, til Slutningen af Marts. [Paolo Zanardi (32) og Primo Magnani (25)). 5) Ravenna (XI— XII og III— IV). Dobbelttræk; enkelte kan overvintre. [G. Gasperini (35)). Mellemste Del. 1) Um brien (XI og III). Dobbelttræk, hovedsagelig i No- vember og Marts. {Amerigo Bartolomei (41)). 2) V o 1 1 u r n o. Spidsænder forekommer kun sparsomt om Efter- aaret, men de er almindelige om Foraaret {Luciano Torcigliani {4S)). Dalmatien. Kun faa Spidsænder om Efteraaret; de overvintrer ikke. Om Foraaret er der flere af dem. [Lorenzo Gilardi (37)). Jeg er i Reglen hurtig og let kommet i Forbindelse med Jægere paa Spidsændernes Vej Sydvest paa fra Danmark, og de har næsten altid besvaret mine Breve overordentlig venligt; en beklager endog, at vi sidder saa langt fra hinanden, at vi ikke kan drikke et Glas Vin sammen, — en anden opfordrer mig til endelig at komme og besøge ham, hvis jeg kommer til hans Land. Derimod har jeg haft megen Vanskelighed ved at faa Svar fra Nord- Øst, særlig fra Rusland. Jeg har ganske vist jævnlig faaet Ande-Breve paa Russisk, men da jeg desværre ikke forstaar dette Sprog, har jeg maattet svare paa Tysk, Fransk og Engelsk. Og mine Anmodninger paa disse Sprog om nær- mere Oplysninger er i Reglen blevet ubesvarede. Kun eet Sted fra har jeg en fugleinteresseret Friluftsmands Svar, nemlig fra Finland, fra Kemi- Elven ved den nordlige Polarkreds (y"~t)- Her indtræffer Spidsænderne i Slutningen af Maj og bliver til Begyndelsen af Oktober. {Kerkelå (62)). Fra den nordøstlige Del af Rusland (V — VII), Egnene ud mod det hvide Hav og det nordlige Ishav, foreligger Meddelelser om Spidsænder, der er skudt i Maj (52, 53, 54, 56) og Juli (59, 61), altsaa i Yngletiden. De skudte Spidsænder tegner følgende Billede af deres Liv: 1) Ynglesteder til helt op i det nordøstligste Europa, om- kring den nordlige Polarkreds. 2) Vinterophold i Kystlande Syd for 40" n. Br. 3) Rejse: Langsomt frem og tilbage gennem Vesteuropas Kystlande. 146 Billede 4. Bugten »Anse de TAiguil- lon«, omgivet af Moser, der er gen- nemskaaret af Kanaler. (Disse er for Tydeligheds Skyld tegnet for brede). HVILKE SLAGS STEDER OPSØGER SPIDSÆNDERNE PAA DERES REJSE? Det er naturligvis den samme Art Steder, der tiltaler Æn- derne, hvor i Europa de saa finder dem. Man høre: Holland: Spidsænderne kom- mer, saa snart som Markerne bliver oversvømmede af Vand [Gostelie (12.)) Irland: I Mundingen af Shan- non samles Spidsænder med Krik- ænder og Pibeænder paa de mud- rede Flader, der ligger tørre i Ebbetiden. {Boger (17)). Frankrig: 1) Nord og Øst om Bugten »Anse de l'Aiguillon« (N. for la Ro- chelle) strækker sig en Snes Kilo- meter ind i Landet mægtige Mose- og Engstrækninger »Les Marais«, der efter hollandsk Mønster er gennemskaaret med Kanaler paa Kryds og tværs og desuden bl. a. gennemstrømmes af Floden Sévre Niortaise. Vældige Arealer sættes her om Vinteren under Vand og danner da »en uhyre Vandflade, hvoraf kun hist og her nogle Engstumper rager op«. [Brasil{\4)). At her saa er Vandfugle i Overflødig- hed er selvsagt. 2) B a s s i n d ' A r c a c h o n er en Strand- sø S. V. for Bordeaux med Diametre paa c. 12 og 17 km. Den ligger i Læ for Vestenstormene bag en Landtunge, men har aaben Forbindelse med Atlanterha- vet ved Sydenden af Tungen, og denne Bill. 5. Bassin d'Arcachon med Munding er saa bred, at Vandet i Bas- »iledesoiseaux« (»Fugleøen«)- sinet er salt. Den største Dybde er hen- ved 20 m, men mange Steder er der kun 10 a 5 m dybt. Is er næsten ukendt. Bunden er mange Steder mudret, og langs med Bredderne afveksler Enge med Fiskedamme, Fyrretræsplantager og Olivenhaver, En lille 0 i Bassinet kaldes ile des oiseaux. Her samles Tusinder af Gæs, Ænder og andre Vandfugle, særlig naar det bliver koldt. (P. Servan (15)). 147 3) Coursan (Aude), N. 0. for Narbonne. I Slutningen af Marts, efter megen Regn og Oversvømmelse, er her mange Spidsænder. Étang de Gruisson og Etang de Capestang flyder saa sammen over Enge og Vinhaver, hvor Vandet vadsker Saltet ud af Jor- den og dræber Rodlusene (Phylloxera). Ænderne kommer ude fra Havet (Lionbugten) med Østenvind og Regn og flyver tilbage til Havet igen, naar det bliver Tørrevejr med vestlig Vind. {Martinoles (33)). I Italien træffes Spidsænderne paa lignende LokaHteter, som der i det foregaaende er givet Eksempler paa. Valle Uccellino staar saaledes under Vand Foraar og Efteraar [Paolo Zanardi (32)). Og om Bassin d'Arcachon minder Valli di Comacchio, ud mod Adriaterhavet, Syd for Pos Udløb. Denne store Sam- ling af Bassiner (»Valle«, Pluralis »Valli«, betyder egentlig »Dal«) maaler mod Vest en 10-15 km fra Nord til Syd, men forlænger sig ovre mod Øst til c. 28 km ; dens vest-østlige Udstrækning er c. 25 km, og Vandfladen er skilt fra Adriaterhavet ved en Land- tange, der kun er faa Kilometer bred og flere Steder gennem- skaaret af Kanaler. Vandet er salt (fordi det staar i direkte For- bindelse med Havet, der ved Flodtid sender sine Vande ind i Bassinet (E. Ninni) og kun i sjældne Tilfælde lægger der sig en tynd Isskorpe over det. Det er kun et Par Meter dybt, og Bun- den er mudret. Langs Bredderne vokser allehaande Sumpplanter {Primo Magnani (25)). ET VINTERKVARTER FOR SPIDSÆNDFR. Ved Albu f er a de Valencia (S. for Byen Valencia) synes forskellige danske Vandfugle at overvintre; jeg har saaledes faaet Bud derfra baade om Spidsand (Anas acuta), Hættemaage (Lams ridibundus) og Hejre (Ardea cinerea). En lille Beskrivelse af denne Lokalitet tør derfor være paa sin Plads her; Beretningen afgives paa Grundlag af Oplysninger fra Markis de Ezenarro i Valencia, en Mand, der har vist den største Interesse for mit Fuglemærkningsforsøg, og som jeg skylder stor Tak for Utrætte- lighed i at hjælpe mig med at skaffe de Efterretninger til Veje, som jeg har haft Brug for. Albufera er en Strandsø (Navnet »Albufera« betyder »Sø«) ved Valenciabugten, noget i Lighed med vor Ringkøbing Fjord, som den saa ud, inden Gennemskæringen ved Hvide Sande dannedes. 148 Søen er rundagtig af P'onn, med en Diameter af c. 6 km. Den adskilles fra Middelhavet (Valenciabugten) ved en smal Land- strimmel, som ud mod Havet bestaar af nøgne Klitter, men ind mod Søen er beplantet med Fyrretræer, der for Tiden har naaet en Højde af 6 — 8 m. I ældre Tider var Søen meget længere og havde aaben Forbindelse med Havet mod S. 0. (i Stielers Handatlas fra 1868, der har benyttet et Kort fra 1829, ses Udløbet endnu); men i vore Dage findes der paa dette Sted to Kanaler, »Perello«, med en Bredde af c. 50 m mod Syd, og »Perellonet« (næsten 100 m bred) henved 4 km nordligere, Disse Kanaler er ud mod Havet forsynet med Stigbord, der lukkes ved Højvande, for at der ikke skal trænge noget salt Vand ind igennem dem. Søen faar Tilløb fra mange Smaastrømme og menes desuden at have Kilder i Bunden; den har derfor fersk Vand og ligger aldrig tør, men Dybden er for øvrigt kun ringe, V2 — IV2 m. Langs med Bredderne og ellers rundt omkring findes store Rør- strækninger. Op til Søen grænser lavt liggende Landstrøg, og paa dem dyrkes der Ris; — et Par Steder er der en lille Sam- ling Hytter, hvor der bor Fiskere, som har Arbejde paa Søen eller ude paa Middelhavet. Naar Rishøsten er forbi, lukker man for Søens Afløb til Havet. Albufera gaar da over sine Bredder og oversvømmer Rismarkerne, saa der dannes uoverskuelige Vand- og Sumpstrækninger (»pantanos«), der holder sig hele Vinteren igennem og kun sjældent dækkes af Is, omend Tem- peraturen om Natten nu og da kan gaa ned under Nul. Enhver, der kender lidt til Naturen, vil vide, at saadanne Lokaliteter som de beskrevne er noget for Vandfugle, og det er da ogsaa Titusinder af Svømmere (bl. a. Spidsænder) og Vadere, der i skylignende Flokke samles her ved Efteraarstid og derefter forbliver paa de gode Madsteder hele Vinteren. {De Ezenarro (24)). Billede 6. Albufera de Valencia (sValencias Sø«). Det kvadrerede Terræn er Rismar- ker, det prikkede er Klit. EN YNGLEPLADS FOR SPIDSÆNDER. En Trækfugl som en Spidsand fører, som det fremgaar af det foregaaende (og som man da for øvrig længe har vidst), en 149 meget omflakkende Tilværelse. Man har sammenlignet en saa- dan Fugls Liv med Nomadens, og det passer vel ogsaa ganske godt: den har ikke noget egentligt Hjem. Eller man kunde maa- ske sige: den har to Hjem, et Sommerhjem mod Nord og et Vinterhjem mod Syd, og en god Del af Aaret bruger den til at rejse frem og tilbage mellem sine Hjem. Fastest er den knyttet til Sommerhjemmet, hvor Hunnerne et Par Maaneder igennem, for at passe Æg og Unger, opholder sig paa et Omraade, der maa være ret indskrænket for et vinget Væsen. Og her har Fuglen vel ogsaa mest Fred — som man skal have det i sit Hjem — hvad enten den nu er kommen til Steder, hvor der ikke er mange Mennesker, eller fordi de Mennesker, som er der, dog lader den i Ro lige i Yngletiden. Jeg har ingen Jægers Beskrivelse af Spidsændernes Yngle- pladser paa de russiske Tundraer; — at de yngler der, er der vel ingen Tvivl om (se f. Eks. 61), — men fra Bøger ved man jo ogsaa ret godt, hvorledes der ser ud inde paa en Tundra. Derimod har jeg fra Hr. Kerkelå i Kemijårvi en Beskrivelse af en Yngleplads i Finland, Udt Nord for den nordlige Polar- kreds, ved Kemi-E^lven. Her er mange Vildænder. Hr. Kerkelå meddeler, at han paa en lille Tur en Morgen i Begyndelsen af August 1909 saa flere Hundrede Spidsænder. Og Graaænder (Anas boscas), Krikænder (Anas crecca) og især Pibeænder (Anas Penelope) er der endnu flere af. Hr. Kerkelå skriver nu: »Kemi-Elven, der Sønden for Kemijårvi Kirkeby (paa Andrées Handatlas betegnet som Kemitråsk) udvider sig til en Sø, gaar hvert Foraar over sine Bredder, saaledes at der langs med den dannes store Enge, der gødes af det Slam, som Vandet med- fører, og som giver rigeligt med Hø (300 — 350 svenske Lispund pr. Tønde Land). Elvdalen er 2 km bred eller endnu bredere, og langs dens lave Bredder vokser der »sjogrås« og »vass« (Siv og Rør) i det kun ^/2 — IV2 Meter dybe Vand. Ude i Elven fmdes langstrakte Holme (af indtil et Par Kilometers Længde) med Enge og Smaasumpe paa, og imellem Holmene er der undertiden ikke mere end c. ^/2 Meter Vand, saa der ikke er til at komme frem med Baad. Paa disse Holme og paa Engene langs Elven er der ypper- lige Bo- og Gemmesteder for Vandfugle, der da ogsaa yngler der i store Masser«. [Kerkelå (62)). 150 JAGT PAA SPIDSÆNDERNE. En Spidsands Liv er de fleste Dage af Aaret en uafbrudt Række af Livsfarer; overalt omkring og under sig kan den plud- selig og uformodentlig se et dræbende Ildsvælg aabne sig. Intet Under da, at de Ænder, der har været med til at se Glimtet og høre Knaldet, samt til at se Kammerater blive liggende hjælpe- løse paa Pladsen, for Fremtiden bliver dobbelt opmærksomme, og at de flygter ved den mindste Antydning af Fare. Køjemæn- dene paa Fanø meddeler, at Ænderne flyver op fra Køjens Dam, naar der falder et Skud, selv om det er langt borte; hvis det en stille Aften er saa fjernt, at det kun lyder som et svagt Smæld, bliver de maaske først liggende et Øjeblik, parate til hurtig Udrykning, men kommer der saa et lille Smæk til, pja- sker de rappende op. Paa Ynglepladserne, der ofte findes i tyndt befolkede Egne, efterstræbes Spidsænderne, heldigvis for Artens Bestaaen, ikke saa voldsomt. Men des flere omkommer der paa de andre Tider af Aaret. I Danmark fanges Ænderne om Efteraaret i Køjer paa Fanø, og en Del bliver desuden skudt, men vel ikke saa mange, at det kan have synderligt at sige. I Tyskland findes Køjer baade paa Føhr, Amrum, Pelworm og Nordstrand. I Holland er der Masser af Køjer, hvor Fangsten foregaar baade om Efteraaret og i det tidlige Foraar, ved koldt Vejr til langt ind i April Maaned. I England er ogsaa en Del Køjer, men i de europæiske Lande længere Syd paa drives Jagten paa anden Maade. I Frankrig er der, som vi har set, flere Steder vidtstrakte Samlingspladser for Vildænderne, og her skydes de i store Mængder. Paa de smaa Øer i Gironde, N. for Bordeaux, jager man dem om Natten paa følgende Maade. Et stort tomt Vinfad lægges paa Jorden og graves i denne Stilling lidt ned, saaledes at En- derne af det bliver Gavle i en lille Hytte. Gennem et Hul, som saves foroven, altsaa paa Siden af Vinfadet, kommer man ind i Hytten. I den ene Gavl (og maaske flere andre Steder) laves en vandret Skydespalte, hvorigennem en Bøsse af svær Kaliber kan stikkes. Foran dette Skydeskaar har man gravet en lille Dam, i hvilken der tøjres nogle tæmmede Vildænder. I hver Tønde er der saa to Jægere, hvoraf den ene har Vagt, medens 151 den anden sover paa Sivmaatterne, der er bredt ud over Sandet inde i Tønden; de skyder i Reglen en 5 a 6, men undertiden indtil 25 Ænder paa en Nat. {Dalean (28)). 1 Nærheden af Bordeaux har man ude i Moserne bygget be- kvemt indrettede Skydehytter, der endog staar i telefonisk For- bindelse med hinanden. (Daleaiu. Ved Bassin d'Arcachon (se S. 146) fangede man tidligere mange Ænder ved Hjælp af store, lodretstillede Næt, der for- neden dannede en Slags Lomme, som Ænderne kom ned i, naar de var fløjet mod Nættene. Men denne Jagt er nu gaaet af Brug, fordi Ænderne ikke er saa talrige som før. (Daleau). Spanien. Der er tidligere (S. 147) givet en Beskrivelse af Albufera de Valencia, hvor saa mange Vandfugle overvintrer. At der her drives Jagt i stor Maalestok er ikke til at undres over. Spidsænderne spreder sig paa de oversvømmede Rismarker omkring Albufera om Natten for at faa Føde, og de lokkes da ved udstrøet, uskallet Ris hen til Garn, der kan slaas over dem ved Hjælp af et Reb, som gaar ind i en Hytte, hvor Jægeren sidder i Skjul; — et halvt Hundrede Ænder (af forskellige Arter) kan saadan et Næt tage paa en Nat. I de første Morgentimer vender Ænderne fra de mest lav- vandede Steder tilbage til Søen og de oversvømmede Strækninger (»Pantanos«), der omgiver den og modtages da der med fuld Salut. Forskellige Jagtselskaber, f. F]ks. fra Valencia, har lejet store Strækninger baade af selve Albufera og af »Pantanos«; hver Mand faar Brev paa sit Stykke. Jægeren stages saa et Par Timer før Solopgang ud til sin Post i en fladbundet Pram; et tomt Vinfad er sat fast i den dyndede Bund ved Hjælp af fire Stokke; i Tønden er anbragt et Sæde og uden paa den er bundet Rør o. 1. som Skjul. Naar nu en Flok Lokkeænder af Træ er tøjret tæt op til Tønden, tager Jægeren Plads i denne, medens Pram- føreren gemmer sig med Fartøjet i Rørene i Nærheden for at være ved Haanden til at samle dræbte og anskudte Ænder op, — og Forestillingen kan begynde. Store Mængder Fugle dræbes saadan en Dag; 200 — 300 Stk. er det ikke ualmindeligt, at hver Jæger faar for sin Part. Heldigvis for Ænderne er der ikke Jagt hele Ugen igennem; hver Lørdag gaar det løs, de andre Dage er der Fred. [De Ezenarro (24)). Det er store Strækninger af Landet omkring Albufera, der sættes under Vand. Forbi Soliana og helt ned ad Cullera til, en 152 god halv Snes Kilometer fra Søens sydlige Ende, oversvømmes Markerne, saa der bliver en Flade paa 60 — 70,000 Hektar af fersk Vand med en Dybde af 80 — 90 cm. Jagtparterne (»puestos« o: »Poster«) er paa c. 200 Hektar hver, og Tønden, der er c. l,i m høj og altsaa rager en 20-30 cm op over Vandfladen, anbringes midt i hver Parcel paa sine fire lange Ben, der er skruet paa den øverste Rand af Tønden og derfra skræver ned i den bløde Bund. {Cotino (18)). Der sættes fremdeles hist og her I.øbedoner for Ænderne. Italien. Ogsaa her tyndes Ændernes Skarer ud. Et Par Meddelelser fra italienske Jægere vil vise det. I Podalen er Bifloden Sesia inddiget ved Byen Palestro for at holde Vandet tilbage for Agerdyrkningens Skyld, og her sam- les, navnlig om Foraaret, en uhyre Mængde Vildænder, der jages fra store fladbundede Baade, overdækkede med Vandplanter, som langsomt styres hen mod Andeflokkene, der ligger paa Van- det. Paa 100 å 120 Meters Afstand løsner Skytten et Skud med den 50 til 80 kg vægtige Andekanon, der staar paa et Drejestativ i Bunden af Baaden og har en Kaliber af 38 mm, hvorefter han og hans Hjælper hurtigst mulig ror hen til Stedet for at samle de dræbte Ænder op og skyde de anskudte ihjel med en al- mindelig Jagtbøsse. {Delpiano (44)). Ved Venezia foregaar Jagten som »Caccia di botte«, (Tønde- jagt), altsaa fra en stor Tønde, der er nedgravet i Dyndet, støttet af tre Pæle og ombunden med Sumpplanter. Inden for Bøsse- skuds Afstand anbringes Lokkeænder af Træ; Skytten lader sig sætte ud til Tønden ved første Morgengry og kan da i Løbet af Morgentimerne skyde et Par Hundrede Ænder. Meddeleren skød endog en Gang 345 Ænder paa een Dag, (Pibeænder (A. Penelopej, Krikænder (A.crecca), Skeænder (A. clypeata) og Spidsænder (01. acuta)). Pibeænder og Krikænder er der flest af. [E. Ninni (38)). Et meget stort Antal Spidsænder bliver dræbt i Valli di Co- macchio (se S. 147). Ænderne opholder sig om Dagen ude i Adri- aterhavet, men kommer om Natten ind til de lavvandede Steder, »Valli«, for at æde og jages da med Bøsse. [Gasparini (35)). Naar man nu summerer de Tusinder af Ænder op, der hvert Aar fanges i Køjerne og dertil lægger dem, der skydes og fanges i sydligere Lande, maa man virkelig forbavses over, at der endnu 153 Billede 7. Fangst af Ænder i Næt paa oversvømmede Rismarker ved Albufera de Valencia. Den ene af Mændene rækker en sprællende Spidsand frem. En anden Spidsand stikker Hovedet ud gennem Nættet. I Baggrunden ses nogle af de Hytter, hvorfra man ved Hjælp af et Reb kan slaa Fangstnættet over Ænderne. (Efter et Billede i Ugebladet Æetras y figurasc (for 11 Marts 1911), der er sendt mig fra Markis de Ezenarro). 154 hvert nyt Efteraar kan være »Skyer« af Ænder tilbage. Men disse Fugle formerer sig jo stærkt og liar mange Steder frede- lige Ynglepladser; — hvor dette er, vil man ved denne Afhand- ling have faaet et lille Fingerpeg om for Spidsandens (Anas aciita) Vedkommende. Men man skulde jo alligevel ikke synes, at det kunde blive ved at gaa, og forskellige Jægere har da ogsaa meddelt mig, at Ænderne ikke forekommer saa talrigt som tidligere paa deres Egn. {Godart (40), Daleaii (S. 151) o. fl.). Naar det nu efterhaanden viser sig, at Andeflokkene tyndes kendeligt ud, vil der ikke være andet for — hvis man da ønsker dem bevarede — end at indføre internationale Frednings- bestemmelser. I Øjeblikket vil det vistnok være ret umuligt at faa dette i Stand, men under et stærkt Pres af Fare for Æn- dernes Forsvinden vil det vel en Gang kunne lade sig gøre. TIL SLUT maa det være mig tilladt at udtale min hjærteligste Tak til alle dem, baade herhjemme og rundt omkring i det øvrige Eu- ropa, der paa en eller anden Maade har gjort det muligt for mig at faa disse Linier skrevet. Først og fremmest rettes Takken til Carlsbergfondet, uden hvis Støtte Andeforsøget ikke havde kunnet gøres. Og dernæst til Køjemændene N. J. Anthonisen og J. M. Knudsen, som med stor Interesse har deltaget i Mærk- ningen af Ænderne, og som beredvillig og uden at trættes har besvaret mine mange Spørgsmaal. Min Kollega, Adjunkt Sixhøi her i Viborg, samt nys afdøde kgl. dansk Konsul Skram i Havre og Sekretær ved det kgl. danske Konsulat i Bordeaux, Hr. Behrend, er jeg taknemlig for venligst ydet Oversættelses- arbejde. Og mangfoldige andre føler jeg mig forbunden. Min bedste Tak til hver især! RESUMÉ. PILETS MARQUÉS, Introduction^ (p. 113—116). Pendant les autoranes 1908, 1909 & 1910, 320 pilets (Anas acuta) ont été marqués å Tune des pattes par ' Voir la liste des traités p. 113. >Fra Fuglemærkningsstationen i Viborgs (»Quelques détails de la station pour le marquage des oiseaux å Viborg«) est suivi d'un resumé en anglais. 155 un anneau portant mon adresse; la Fondation Carlsberg a couvert les frais y relatifs. Jusqu'au 31 Décembre 1913, j'ai re^u communi- catinos au sujet de 67 de ces canards. Tous avaient été marqués dans l'ile de Fano, aprés y avoir été attrappés å l'aide d'un »Køje* (canardiére). Sur le plan schématique p. 113 A représente un étang, B des canaux recouverts de filets dans lesquels les canards sont attirés par des appeaux; chaque canal aboutit å une nasse (C). La partie étroite de B ^ peut étre séparée de l'autre partie par une porte å glissiére (D). E est un »Tæmmekasse«, petit bassin ou les canards nouvellement pris et rognés restent de 10 å 20 jours (jusqu'å ce qu'ils consentent å manger de l'orge en présence du gardien de la canardiére); alors seulement, on les laisse entrer dans la partie étroite de B^ »Tæmme- kanalen«, ou ils séjournent de 2 å 3 semaines, jusqu'å ce qu'ils aient appris å ne plus entrer dans la nasse qui termine le canal, avec les canards sauvages qu'on y chasse. On les met ensuite dans l'étang A ou, tout en continuant å étre nourris dans les canaux, ils passent å peu pres un an, jusqu'å ce qu'ils redeviennent capables de voler. Alors ils émigrent, mais se souvenant toujours de la bonne nourriture de la canardiére, ils y reviennent d'année en année, ac- compagnés souvent de nouveaux canards, qui sont capturés å leur tour. Des 67 pilets mentionnés plus haut, 28 étaient de ces appeaux, habitués ainsi å voir le gardien de la canardiére et å manger le grain qu'il leur jetait dans le canal, tout en restant d'ailleurs aussi »sauvages« que les étourneaux, les mouettes et les cigognes qui suivent le laboureur pour ramasser des vers de terre. Leur faculté sensitive et leur sensibilité aux conditions météorologiques n'ont pas souffert. Ces anciens appeaux sont si peu nombreux par rapport å leurs camarades de voyage qu'il n'est guére vraisemblable que ce soit eux qui dirigent les autres oiseaux de passage (s'ils les guidaient, ils ne feraient probablement que continuer å mener le vol aux canardiéres, méme en hiver). Ils peuvent done servir å nous renseigner sur les routes de migration, etc, aussi bien que les canards complétement sauvages. Les pilets signalés, catalogués suivant la date deleur capture (p. 116—138). Il est accordé å chaque canard trois para- graphes au moins: 1) Numéro du canard correspondant å la carte p. 142, numéro que portait la bague, (åge du canard au moment du marquage, sexe) et date du marquage. 2) Nom,latitude et longitude du lieu de capture et date de la capture. 3) (et peut-étre 4) Noms et adresses des informateurs dans l'ordre OU les informations sont arrivées. Viennent ensuite d'autres renseignements. Les pilets signalés, cataloqués suivant l'an (p. 139) et le lieu de leur capture (p. 141). Pendant quels mois les canards séj ournent-ils dans les pays qu'ils visit ent? (p. 143—145). Plusieurs chasseurs m'ont 156 communiqué les mois pendant lesquels les pllets séjournent dans leurs contrées, et en attendant des rechfrches scientifiques, ces Communica- tions peuvent bien nous dépeindre å grands traits l'état des choses. Apres le nom du pays, les mois sont indiqués entre parenthéses au moyen de chifTres romains, par exeniple ^ premiere moitié d'Oc- tobre, 2 derniére moitié de Novembre. Aussi bien de la France que de l'Italie on me dit que les canards sont plus nombreux au printemps qu'en automne, probablement parce que les inondations sont plus fréquentes au printemps. Les canards tues retracent le tableau suivant de leur vie: 1) Lieux de couvaison au N. E. (méme au nord du cercle polaire arctique). 2) Quartier d'hivernage: cotes sur la mer, au sud de 40^ lat. N. (et en Irlande?). 3) Voyages: lents, aller et retour le long des cotes de l'Europe occidentale. Quels sont les endroits préféres par les pilets pendant leurs migrations? (p. 146). Prairies et champs inondés (fig. 4), terrains marécageux pres de la mer se desséchant a marée basse, lacs séparés de la mer par un isthme (fig. 5) etc. Un quartier d'hivernage des pilets (p. 147). L Albufera de Valencia (v. fig. 6) est un lac situé dans la partie est de l'Espagne å environ 39^ ^/2 lat. N. Un isthme, coupé par des canaux-a-écluses, le sépare de la Méditerranée. Le diametre de la superficie du lac est d'environ 6 km. Son eau est douce et peu profonde; les bords sont couverts de roseaux. Ce lac est entouré de riziéres basses submer- gées en hiver. Parfois la temperature peut descendre au-dessous de zéro pendant la nuit, mais en general l'eau n'est couverte que pour peu de temps d'une mince croute de glace (Marquis de Ezenarro, Valencia). Un lieu de couvaison pour les pilets (p. 148). Les pilets nichent tres souvent en Finlande; voici un exemple de se pays: La riviére de Kemi déborde tous les printemps et forme par ce fait de vastes prairies ou l'herbe abonde. Il y a dans cette riviére des ilots de quelques kilometres de longueur également couverts de prairies et de petits marais. Entre les ilots la profondeur de l'eau n'est souvent que de 50 centimétres, de sorte qu'un bateau y avance difficilement. Les palmipédes trouvent. tant sur les ilots que dans les prairies qui bordent la riviére, des cachettes excellentes pour faire leur nids (Kerkelå (62)). La chasse aux pilets (p. 150 — 154). Les pilets donnent un roti délicieux; aussi sont- ils ardemment poursuivis. On en prend tous les ans par milliers dans les canardiéres de l'ile de Fano et dans plusieurs des iles de la Nord-Frise, en Hollande et en Angle- terre. Beaucoup sont tues au fusil. Aux environs de Bordeaux, la chasse se fait au moyen de tonnes enfoncées en partie aux bords des lacs et des riviéres pres desquels on attache les appeaux (Daleau (28)). 157 Dans l'Albufera de Valencia et dans ses environs, les tonnes sont placées dans l'eau basse, eouverles de plantes aquatiques de sorte (jue le chasseur puisse y étre suffisaniment caché. Il peut, å l'aide de ses appeaux en bois, tuer quelques centaines de canards de dif- férentes espéces au cours d une journée. Pendant la nuit, on attire parfois les canards dans des nasses au moj^en de riz; en d'autres endroits on les prend au lacet (de Ezenarro (24)). Dans la plaine du P6, les chasseurs ont la coutume par-ci par-lå de diriger lentement une barque, couverte de plantes de marais, vers les bandes de canards posées sur l'eau; puis, å plus de 100 metres de distance, ils tirent å l'aide d'un petit canon-fusil du calibre de 38 mm (Delpiano (44)). Dans le voisinage de Venise, la chasse se fait le plus souvent comme «caccia di botte» (chasse å la tonne); lå aussi, un seul chasseur peut tuer quelques centaines de canards dans le courant dune matinée (Ninni (38)). Des quantités enormes de canards périssent ainsi chaque année et, méme s'il existe des endroits ou ils peuvent couver assez tran- quillement, il est evident que, tot ou tard, l'importance des vols di- minuera. Aussi serait-il bon de prendre des mes ures in- ternationales pour leur protection. En terminant, j'adresse mes plus vifs remerciements å tous ceux — depuis les cotes de la Mer Glaciale du Nord jusqu' å la Méditer- rannée — qui m'ont réjoui par une lettre d'aspeet étranger et qui ont bien voulu ensuite remplir mes questionnaires. J'espere qu'en revanche, å l'aide des cartes ci-jointes, etc, ils auront quelque plaisir å étudier ce mémoire qui est un des resultats de notre collaboration. La traduction des mots suivants étant donnée, on pourra com- prendre le chapitre principal p. 116 — 138 et quelques autres passages. The translation of the following words wlll make it possible to understand the chief chapter p. 116 — 138 and some other passages. Die Ubersetzung folgender Worter wird jedem nicht nur das Hauptkapitel p. 116 — 138, sondern auch mehrere anderen Punkte ver- ståndlich machen. j Frangais English Deutsch Almindelig nombreux common allgemein Buskads buisson shrub Gebusch Dage jours days Tage Dam étang pond Teich Efteraar automne autumn Herbst Fanget pris caught gefangen Faa peu de few wenige 11 158 Fraiifais English Deutsch Flere davantage more niehrere Flyvedygtig capable de voler capable of flying llugfåhig F'oraar printemps spring Fruhling Frost gelée frost Frost Gammel adulte adult alt Genfanget repris recaught wieder gefangen Jæger chasseur sportsman Jager Klit dune down Dune Køjemand gardien de la canardiére. decoyman Kojenwårter Køjens Dam l'étang de la ca- nardiére pondofthedecoy Teich der Koje Lokkeand appeau decoy duck Lockente Lukket ud mis dans let out hinausgelassen Meddelelse information information Auskunft Meldt af signalé par reported by gemeldet von Mellemste Del partie moyenne middle part mittlerer Teil Midten af Vest- partie moyenne middle ofthe we- mittlerer Teil kysten de la cote occi- dentale stern shore der Westkuste Mose marais bog Moor Mærket af marqué par Marked by markiert von Nordlig Del le Nord thenorthernpart nordlicher Teil Og et and und Rismarker riziéres ricefields Reisfelder Ruse nasse weel Reuse Rusland Russie Russia Rusland Skodde porte å glissiére sliding door Schiebtiir Skudt af tué par shot by geschossen von Sluppet relaché released losgelassen Spanien Espagne Spain Spanien Sparsomt rare scant}"^ spårlich, selten Spidsand pilet pintail Spiessente Stækket rogné the wings cut dieFlugelgestutzt Sydlig Del le Sud thesouthernpart Sudlicher Teil Taget pris caught gefangen Tæmmekanal compartnients where the ducks Raumlichkeiten,wo die Enten verblei- voir p. 155. stav till tlicy will eat barley in the presence ofthe de- ben. bis sie in der Anwesenheit d.Koj- enwårters fressen Tæmmekasse co3'man(p.ll3,fig.l) wollen(p.ll3, fig.l) Uger semaines weeks Wochen Ung jeune young Jung c? måle male Månnchen ? femelle female Weibchen 159 INDHOLD AF ARTIKLEN »MÆRKEDE SPIDSÆNDER«. Side 1. Indledende Bemærkninger 11,'} 2. De meldte, mærkede Spidsænder, ordnede efter Genfangst-Datum .... 11(5 3. De meldte, mærkede Spidsænder, ordnede efter Genfangst-Aar 139 4. De meldte, mærkede Spidsænder, ordnede efter Genfangst-Sted 141 Kortskitse med Angivelse af de Steder, hvorfra de mærkede Spidsæn- der er meldt 142 5. I hvilke Maaneder opholder Spidsænderne sig i de Lande, som de be- søger? 143 6. Hvilke Slags Steder opsøger Spidsænderne paa deres Rejse? 146 7. Et Vinterkvarter for Spidsænder 147 8. En Yngleplads for Spidsænder 148 9. Jagt paa Spidsænderne 150 Resumé paa Fransk 154 NOGLE OPTEGNELSER FRA EGNEN OMKRING SKAFØGAARD. AF A. ESTRUP. Naar jeg fremsender disse en Lægmands spredte Iagttagelser over Fuglelivet i min Hjemstedsegn, er det i Haab om, at i det mindste nogle af Tidsskriftets Læsere kan have Interesse af at høre lidt om Fuglefaunaen i en, rigtignok temmelig stærkt be- grænset. Egn af Danmark beliggende 30 km Vest for Grenaa, dels Nord og dels Syd for det store Eng- og Mosedrag, som danner en Fortsættelse af Kolindsund. Paa Grund af Egnens Natur: Store sammenhængende Skov- strækninger med meget blandede Bevoksninger, mere isolerede mindre Skove, vidtstrakte Eng- og Mosedrag, Sandmark og Mark af bedre Beskaffenhed, Aa og Sø, huser den et ret anseeligt Antal Fuglearter, uden vistnok dog paa nogen Maade i den Retning at udmærke sig fremfor saa mange andre Egne i vort Land. Igennem den Aarrække, i hvilken mine Iagttagelser har strakt sig, er der sket betydelige Forandringer, idet nogle Arter ere forsvundne som Ynglefugle, andre tagne stærkt af i Antal af Individer, atter andre tiltagne noget, samt nogle faa nye tilkomne. Jeg skal altsaa gøre et Forsøg paa at nævne de Fuglearter, som jeg med temmelig stor Sikkerhed ved hører hjemme her i Egnen, som jeg i al Fald Aar efter Aar ser her i Yngletiden, men for 11* 160 Sylviernes Vedkommende, som jeg ikke har ret meget Kendskab til, er Listen vistnok meget ufuldkommen. For at begynde med Dagrovfuglene er her egentlig kun fire Arter, der optræder som Ynglefugle, nemlig adskillige Par Taarn- falke (Falco tinnunciilus), flere Par Spurvehøge (Accipiler nisus), nogle faa Par af den almindelige Musevaage (Biiteo viilgaris), samt endelig Lærkefalken (Falco siihbiiteo), som i al Fald under- tiden yngler her. Hvad angaar Musevaagen, da kan jeg desværre trods Fredningen ikke faa den bragt op til mere end højst to Par. Indtil for tre-frre Aar siden udrugede Hønsehøgen (Astiir pa- lumbarius) hvert Aar Unger her i Skoven, men da den gamle Rede, som i Aarenes Løb var bleven af meget stort Omfang, blæste ned, byggedes der vel atter en Rede et Par Hundrede Alen fra den gamle Redeplads, men saa vidt jeg ved, blev de her udrugede Unger bortskudte paa Reden, og siden da har Hønse- høgen ikke optraadt som Ynglefugl; men jeg ser den nu og da. Af Uglearter yngler her den lille Hornugle (Otiis vulgarisj, Sløruglen (Strix fiammea) og den almindelige Natugle (Syrnium aliicoj, men med Uglerne er Tilfældet det samme som med Muse- vaagen, at de trods den absolute og stærke Fredning og ellers gode Livsbetingelser i den ca. 700 ha store Skov tage af i Antal. Andre Rovfugle tror jeg ikke, at der yngler her, men jeg ser jo af og til andre Arter, saaledes Hvepsevaagen (Pernis apivorusj, den laadenbenede Musevaage (Biiteo lagopus) samt Glenten (Mil- viis ictinus), men i de senere Aar kun yderst sjældent. For 50- 60 Aar siden har her ynglet en Ørn (Havørn?). I Firserne i forrige Aarhundrede ynglede Flodørnen (Pandion haliaetiis) i Skovene ved Skaføgaard, men forsvandt hurtig, og det samme var Tilfældet med enkelte Par Kjærhøge, som rugede ved Skafø- gaard Sø. Flodørnen har jeg dog senere undertiden set »fiske« i ovennævnte Sø. Af Kragefugle j'ngler her den graa Krage (Corviis cornixj, Raagen (Corviis frngilegus) og Skovskaden (Garriilus glandarius) meget almindelig, den almindelige Skade (Pica caiidata) og Al- liken (Corvus monediilaj sjælden. Skovskaden tager stærkt til trods Forfølgelse; jeg anser den for en skadelig Fugl baade som Rederøver, Bæræder og Opæder af udsaaede Agern og Bog; om den Gavn, den muligvis gør paa anden Maade, kan opveje Ska- den, er vist meget tvivlsomt. Skønt den er en smuk og morsom Fugl, er jeg dog helst fri for at have den i overvældende Antal, 161 og det samme er Tilfældet med den graa Krage og Raagen, den graa Krage som Ægæder og Ødelægger af Harekillinger og Fugle- yngel saavel vilde som tamme, og Raagen som Ødelægger af enhver Nydelse ved at færdes i de Skove, hvor der er Koloni af disse Fugle, samt, som jeg tror, af Træerne, i hvilke de bygge. Ravnen (Coroiis corax) har i de sidste 25 Aar ikke j'nglet her, og saa vidt jeg ved, yngler den nu kun et enkelt Sted i Egnen taget i videre Betydning, og her nyder den absolut Fred. En Fugl, som kendelig er taget til i Antal, og som nu optræder som Ynglefugl, er Grønspætten (Geciniis viridis). Jeg skylder denne Tiltagen for en Del den mindre glædelige Aarsag, at en Mængde Skovfyr er bleven angreben af Barkbiller, hvis Larver jo ere kærkommen Føde for Spætterne. Min Fuglevenlighed udstrækker sig dog ikke dertil, at jeg ikke bortskaffer de insektangrebne Træer, hvorimod jeg paa an- den Maade sørger for Spætternes og andre Fugles Trivsel ved, hvor det blot nogenlunde kan forsvares forstmæssig, at jeg ved Gennemhugning lader de Træer staa, i hvilke jeg ved, at der ruger Fugle, ligesom jeg ogsaa skaaner Rønnebærtræet, samt den her saa hyppige Enebærbusk, som jo er saa nyttig for mange Dyr. 1 det hele taget tror jeg, at man uden at skade Skovdriften ved lignende Forholdsregler kan hjælpe til mange Fugles Trivsel. De to almindelige Flagspættearter (Piciis major og P. medias) findes her ligeledes, men varierende i Antal i de forskellige Aar, i de senere Aar maaske knap saa mange som tidligere, muligvis hidrørende fra, at der nu i en længere Aar- række har været en ualmindelig Mangel paa Kogler paa Naale- træerne. Gøgen (Ciicnhis canoriis) er almindelig, den ynder meget at opholde sig i Tørvemoserne, hvor man tit ser den sidde paa Tørveskruerne. Træløberen (Certhia familiaris) og Spætmejsen (Sitta europæa) ere almindelig forekommende. Skønt jeg af og til ser Isfuglen (Alcedo ispida), tør jeg dog ikke udtale nogen Mening om, hvorvidt den optræder som ynglende. Stæren (Stnrniis vulgaris) er her som næsten alle Steder meget hyppig baade som Skovfugl og »Husfugl«. Om Efteraaret samles Stærene fra en meget vid Omkreds for at tage Nattesæde i Rørene i Skaføgaard Sø, og de samles der i et enormt stort Antal. Ogsaa Svalerne ynde at slaa sig til Ro der for Natten. Natravnen (Caprimulgus eiiropæus) er meget almindelig, og om Sommeraftenerne ser og hører jeg den overalt, navnlig ved 162 de store Ijmgbevoksede Moser, som findes omkring i Skoven. Dens Stemme, som Kjærbølling sammenligner med en Roks Snurren, forekommer mig snarere at ligne den Lyd, som man kunde tænke sig frembragt af en kæmpestor Frø. En af de Fugle, som jeg holder mest af at iagttage, er Mur- svalen (Ci)pseliis apiisj med dens pragtfulde og udholdende Hugt. Den findes i stort, og som det forekommer mig, i til- tagende Antal ved nogle af de gamle Herregaardsbygninger og bygger her under Tagstenene. Forstuesvalen (Hirundo riisticaj er almindelig, men aftagende i Antal, det samme er Tilfældet med Digesvalen (Hirundo ripariaj, hvorimod Bysvalen (Hiriindo iir- bicaj tilsyneladende optræder i samme, maaske dog lidt mindre, Antal end tidligere. Den graa Fluesnapper (Muscicapa grisola) er hyppig fore- kommende, den brogede Fluesnapper (Muscicapa atricapilla) mindre hyppig. Rødrygget Tornskade (Laniiis collyrio) er almindelig, dog af- tagende i Antal. Af Droslerne yngle Solsorten (Tnrdiis meriila) og Sangdroslen (Tiirdiis nmsiciis) overalt, hvorimod Misteldroslens (Tiirdiis vis- civonis) Ynglen her paa Egnen er bunden til bestemte Lokali- teter. Om Kjærbøllings Beskrivelse af denne Fugls Yndhngs Ynglesteder har almen Gyldighed, nemlig, at den ynder Skove med gamle Ege til Randtræer, ved jeg ikke, men her paa Egnen passer det, idet jeg aldrig her om Sommeren har set denne Fugl i Løvskove, som mangle Egetræer. Det er dog muligvis en Til- fældighed. Den hvide Vipstjert (Motacilla albaj er ret almindelig, men aftagende i Antal, hvorimod den gule Vipstjert (Motacilla flava) i de senere Aar har været fuldstændig forsvunden fra denne Egn. Engpiberen (Anthiis pratensis) findes, om just ikke meget talrig, hvorimod baade den graa og den brunstrubede Digesmutte (Saxicola oenanthe og Pratincola rubetra) optræde i et ret stort Antal. Munkefuglen (Sijlvia atricapilla) og Løvsange- ren (Phyllopseiistes trochiliis) ere hyppige, derimod findes der kun faa Par af Havesangeren (Sylvia hortensis). Rødstjerten (Ruticilla phoenicura) er ret almindelig. Rødkælken (Erithacus rnbecula) er hyppig og tiltagende i xVntal, og dette er ogsaa Tilfældet med Gærdesmutten. Ved Skaføgaard Sø yngler Rørsangeren (Acroce- phalus arundinaceus) meget almindelig. Brunellens (Accentor 163 modalaris) Rede har jeg adskillige Gange funden og altid i 25- 30-aarige Rødgran-Bevoksning. Af Mejserne yngle her Musvitten (Pams major), Blaamejsen (Parus coeruleus), Sumpmejsen (Pams paliistris), muligvis Sort- mejsen (Pams ater) samt endelig Halemejsen (Acrediila caudataj, hvis Rede jeg ofte har fundet. Den gultoppede Fuglekonge (Regnliis cristatusj er meget hyppig i Granskovene. M Sang- lærker (Alaiida arvensis) er her et stort Antal, og Hedelærken (Alaiida arborea) findes ligeledes og er egentlig ret hj^ppig fore- kommende, men dens Opholdssted er her ligesom Misteldroslens begrænset til bestemte Lokaliteter: bedre Sandmarker helst med fleraarigt Græslæg, som grænser op til Skov eller ung Plantning. Toplærken (Alaiida cristata) findes, men er ikke meget almindelig. Kornværlingen (Emberiza miliaria) og Gulspurven (Emberiza citrinella) er talrige, og Rørværlingen (Emberiza schoenicliis) findes overalt, hvor der gror Rør, Siv eller lignende. Husspurven (Passer domesticus) er selvfølgelig talrigt repræsenteret, og det samme er Tilfældet med Skovspurven (Passer montanus), Bog- finken (Fringilla coelebs), Grønirisk (Liguriniis chloris), Tornirisk (Cannabina linota) og Stillids (Cardiielis elegans). Ringduen (Columba paliimbus) optræder i Mængde og er stærkt tiltagende. Agerhønen (Perdix cinerea) er almindelig. Efter at Urfuglen (Tetrao tetrix) i en meget lang Aarrække havde været forsvunden fra Egnen, blev der for mellem 20^ — 30 Aar siden gjort Forsøg med Udsættelse af disse Fugle, og Forsøget er for saa vidt lyk- kedes, som her paa sine Steder stadig er en Bestand, der maa- ske er i svag Tiltagen. For nogle Aar siden blev der ogsaa gjort Forsøg med Ud- sættelse af Tjur (Tetrao iirogallus) paa en Ejendom ca. 7 km Nord her for, og der er af og til ogsaa set et Eksemplar af denne Fugl her i Skoven, uden at jeg derfor dog tør regne den for Standfugl her. »Vilde« Fasaner forefindes spredt hist og her. De egentlige Vadefugles Repræsentanter indskrænker sig vistnok kun til Vi- ben (Vanelliis cristatus), den dobbelte Bekkasin (Gallinago scolo- pacina) samt den hvide Stork (Ciconia alba). Den sorte Stork (Ciconia nigra) er forlængst forsvunden som Ynglefugl her paa Egnen, og dens Saga er vist desværre snart forbi her i Landet dels paa Grund af den tiltagende Kultur, men ogsaa for en stor Del paa Grund af hensynsløse Ægsamlere. Vagtelkongen (Crex 164 pratensis) har i det mindste indtil for et Par Aar siden optraadt som 5'nglende, men fremdeles yngler her Vandrixe (Ralliis aqua- ticiis), Plettet Sumphøne (Porzana maruetta), Grønbenet Rørhøne (Galliniila chloropiis), som er hyppig, samt Blishøne (Fiilica atra), som i nogle Aar optræder i store Mængder, for maaske i næste Aar kun at være foatallige, og naar jeg saa til Slut nævner nogle ganske faa, undertiden kun et, Par af den toppede Lappedj'kker (Podicipes cristalns), som først for faa Aar siden viste sig, samt mange Graaænder (Anas boscas), tror jeg, at kunne slutte Listen over Arter, som jeg med nogenlunde Vished ved yngle her i min nærmeste Egn, og jeg kommer saa til et Tal af 75, men til dette Tal maa uden al Tvivl lægges adskillige Arter af Sylvier. Jeg omtalte ovenfor, hvorledes man kan fremme Skovfuglenes Trivsel ved forskellige Foranstaltninger, men endnu mere tak- nemligt er det at indrette Fristeder for Vandfugle, og et slaaende Eksempel herpaa er den oftere nævnte ca. 22 ha store Skafø- gaard Sø, hvor Fuglelivet faar Lov til at passe sig selv og ny- der absolut Fredning, idet der sjældent bliver løsnet et Skud paa Søen eller paa dens med Siv og Rør bevoksede Bredder. Graaanden er stærkest repræsenteret og findes i et meget stort Antal; dernæst kommer Blishønen; naar denne kun op- træder i et moderat Antal, gør den ikke megen Fortræd, men som jeg ovenfor nævnte, kan den undertiden optræde i store Masser, og da foruroliger den, kivagtig og urolig som den er, de andre Vandfugle, men virker jo ret oplivende paa Vandfladen. Om Efteraaret lige til Isdækket er Søen overfyldt af Ænder; navnlig Graaænder og Krikænder (Anas crecca), men ogsaa andre Andearter søge dertil. Undertiden, saaledes som i denne Vinter, ses ogsaa Sangsvaner (Cygnus mucicus), maaske tiltrukne af den store Flok af tamme Svaner, saa denne smukke af Skov omgivne Sø frembyder et højst fornøjeligt Syn for en Fugleelsker. EN DAG PAA HUSBY SØ. AF M. KLINGE. Ser man paa Kortet over Ringkøbing Amt, finder man mel- lem Nissum Fjord og Stadil Fjord to smaa Søer, Husby Sø, ogsaa kaldet Staby Sø, og Nørresø, adskilte ved en lille Holm, 165 Kølsholmen. Paa enkelte Kort ser man Husby-Søen angivet som udtørret, paa andre ikke, det afhænger af, paa hvilket Tidspunkt Kortet blev udgivet, thi Søen var udtørret engang. Paa den tid- ligere Søbund kunde for en Menneskealder siden paa enkelte Steder ses en frodig Kærhavre, men Omkostningerne ved at kul- tivere Jorden og holde Vandet borte var for store; Pumpevær- kerne gik omsider i Staa, Vandet stod ind, og nu har vi Husb}'- Søen igen. Kommer man dertil fra det højere liggende Terrain ved Staby, ser man Husby-Søen i Forgrunden; den fremtræder som en ejendommelig Blanding af Vand og Land, thi hist og her i Søen findes flere smaa Holme, og de omkranses alle, lige- som hele Søen, af et ret bredt Bælte af tyndtvoksende Rokker og Rør. Ud over Kølsholmen ser man Nørresøens blanke Vand- flade, dannende et samlet Hele, og i Baggrunden ligger Højde- draget med Landsbyerne Vedersø og Husby. I Horisonten tegner sig mod Vest Vesterhavsklitternes uregelmæssige Toppe. Et præg- tigt Billede af Vesteregnen danner det hele, og solbeskinnet og tiltalende laa det, da A. Koefoed og jeg om Morgenen 1 Juni 1913 naaede dertil for at tilbringe Dagen derude paa Søen. Vi havde trufl"et Aftale med en gammel Fisker og Jæger herom nogle Dage forinden, og alt var rede ved vor Ankomst, saa vi snart kunde gaa i Baaden. Ganske ukendt med Forholdene, som vi var, overlod vi det helt til Fiskeren at bestemme Turen, og han satte straks Kursen ud mod Holmene. Undervejs dertil tog vi dog en lille Afstikker ind i Rørene, der baade var saa lave og saa spredtvoksende, at de kunde overskues i forholdsvis stor Udstrækning. Vi saa her flere Reder af Blishøne (Fiilica atra) og af Lappedykker, alle svømmende Reder paa V2— Im Vand; de indeholdt Æg, og Lappedykkeren havde efter Sædvane omhyggeligt tildækket sine Æg med Plantedele, forinden den forlod Reden. Fuglene havde derimod søgt Skjul; dem mærkede vi kun lidt til; men en en- kelt Blishøne gik dog nu og da paa Vingerne eller forraadte med sin Stemme sit Opholdssted, ligesom enkelte Par af Lappe- dykkerne var søgt ud paa dybere Vand. Kun Toppet Lappedyk- ker (Podicipes cristatus) saa vi; men en Rede, som indeholdt 4 Æg, bestemte Koefoed efter Æggenes Størrelse som tilhørende Rødhalset Lappedykker (Podicipes griseigena). Afstanden til den første Holm var kun nogle faa Hundrede Meter, men alt laa roligt og fredeligt hen; Fuglene maatte utvivl- 166 somt være vante til Færdsel. Først da vi naaede ind til Rørene, som omgiver Holmen, og søgte efter en passende Landingsplads, kom der Uro over dem, og de kom os ængstelige i Møde; thi nu forstod de, at Besøget denne Gang gialdt dem. Først kom Rødben og Vibe, dernæst Kobbersneppe, medens nogle Brus- kokke, der opholdt sig paa Holmen, fandt det raadeligst helt at forsvinde. Og nu kredsede en ung Maage hen over Baaden. »Dværgmaagen« udbryder Koefoed, og det viste sig at være rig- tigt; det var Dværgmaagen, vi havde for os, og der var flere derinde over Øen. Det var mere, end vi havde ventet; alene at se den her, forekom os at være Udbj^tte nok for hele Dagen. Vi lagde nu til og kom i Land, og medens vi to Gange van- drede Øen rundt, foretog vi Optællingen: ca. 10 Par Rødben (Totanus calidrisj, ca. 10 Par Ryler (Tringa alpina), 2 — 3 Par Kobbersnepper (Limosa ægocephala), ret mange Viber (Vanellus cristatus), 2 Par Hætteterner (Sterna hirundo), ca. 4 Par Hætte- maager (Larus ridibundus) og 7 — 8 eller højst 10 Par Dværg- maager (Larus minutus). Særlig Dværgmaagen ønskede vi nøje Tal paa og navnlig de ynglende Fugle; men det viste sig ret vanskeligt, thi ikke alene kredsede unge og gamle Fugle imellem hverandre, men lidt efter lidt blev der færre og færre, idet en Del af dem forlod Øen og drog ud over Vandet. Vi havde imidlertid naaet Tallet 18 — 20 Fugle, gamle og unge tilsammen, og da vi senere passerede Øen paa ganske nært Hold og paany fik Fuglene op, naaede vi samme Tal. Af Reder saa vi Kobber- sneppens med 4 Æg samt 6 Reder af Dværgmaagen, nemlig en med 3 Æg, to med 2 Æg og tre med 1 Æg. Dværgmaagen var altsaa i Færd med Æglægningen; alle dens Reder laa paa Øens laveste Dele, ret nær ved Vandet; de havde i Udseende og Stør- relse megen Lighed med Hætteternens. Af Rylen saa vi Dun- unger løbende i Græsset. Dermed var vi færdige med første Holm, og vi satte Kursen mod Holm Nr. 2 ; anden Benævnelse havde vi ikke paa dem ; thi de er, saa vidt jeg ved, alle navnløse. Men en ret uheldig Benævnelse viste det sig at være, naar vi i Længden skulde holde dem ude fra hinanden, og vi fandt da ogsaa snart en bedre, for os langt mere betegnende. Det var »Maageholmen«, vi forlod, og det var »Klireholmen«, vi begav os til, thi her var det Rødbenet Klire, der havde Herredømmet. Vi talte ca. 12 Par og fandt desuden 2 Reder af Hætteternen med 1 og 3 Æg. Og- 167 saa et Par Moseterner viste sig, men det var vist kun Udsen- dinge, der havde til Opgave, at se os lidt nærmere an, thi den næste Holm, der stod for Tur, tilhørte Moseternen (Sterna nigrcu. En lille, lav Holm var det, kun ca. 10X15 m, netop egnet for Ternerne og ikke større, end at de med forenede Kræfter med Lethed kunde gøre sig til Eneherrer. Rederne laa alle paa Kanten af Holmen, saa yderligt og saa lavt, som de paa nogen Maade kunde komme. Vi talte Øen rundt ialt 23, der alle indeholdt fra 1—3 Æg, de fleste dog 3. Derfra tog vi til Holm Nr. 4; den laa ganske nær ved Land, var noget højere end de øvrige og som Følge deraf mere tør, og den syntes i det hele ikke i særlig Grad at tiltale Fuglene. Vi saa 2 Bruskokke, nogle faa Viber, ca. o Par Rødben, 1 Par Hættemaager samt en Graaand (Anas boscas) rugende paa 9 Æg. Kun en Holm var nu tilbage »Terneholmen«, særlig beboet af Hætteterner og Rødben. Af Rødben saa vi en enkelt Rede med 1 Æg, af Ternen derimod flere, der alle indeholdt 3 Æg. Ogsaa nogle enkelte Par Hættemaager og Viber holdt til paa Øen, og medens vi gjorde Frokostophold her, havde* vi en lille Visit af 2 unge Dværgmaager derovre fra Maageholmen. Nu var vi altsaa færdige med Holmene, og vi havde dermed set det meste af, hvad der var at se, men en Ting undrede os, nemlig at vi havde truffet saa faa Ænder. Foruden den rugende Graaand havde vi kun set 3 Spidsænder (Anas aciita) og 3 Han- ner af Pibeanden (Anas penelops) , der svømmede i Nærheden af Maageholmen, og dog kunde der ikke være Tvivl om, at Søen maatte afgive fortrinlige Ynglepladser for Ænder. Vor Fører meddelte os da ogsaa, at der som Regel blev udruget et eller flere Kuld paa hver af Holmene; han havde nogle faa Dage forinden set 3 Reder af Skeanden (Anas clypeataj, den ene med 4 Æg, de to andre med ca. 10, men den mest yndede Yngle- plads for Ænderne var dog det sumpede Terrain syd og sydøst for Søen, og han foreslog derfor, at vi nu tog dertil. Vi sam- tykkede heri, men da vi naaede derover, viste det sig dog snart, at Terrainet var os for sumpet at færdes i, og vi fik derfor ikke noget særligt Udbytte, men vi trøstede os med, at Aarstiden jo ogsaa var for fremskreden til at søge efter Ænder; de fleste maatte sandsynligvis ligge med deres Ællinger gemte derinde i Rørene og Sumpene. Adskillige Moseterner beboede Sumpen: vi kunde tælle indtil 40 Fugle flyvende om os, og over Eng- græsset fløj Rødben, Brushøner og Dobbelt Bekkasin (Gallinago 168 scolopacina). Af de to sidstnævnte fandt vi Rede med 4 Æg. Ogsaa af Smaafugle var der mange. Gul Vipstjert (Motacilla flavaj, Sivsanger (Acrocephahis phragmitis) og Rørspurv (Emberiza schoenicliis) var talrige, og vi saa deres Reder med haade Æg og Unger; Engpiber (Anthiis pratensis) og Sanglærke (Alaiida arvensis) var ret almindelige. Disse Arter havde vi ogsaa truffet derude paa Holmene, men i betydeligt ringere Antal. Men Dagen var langtfra til Ende endnu, og vi raadslog der- for om, hvad vi nu skulde gøre. Resultatet blev: »Til Kølshol- men« Skellet mod Nørresøen. Ganske vist var der noget langt derover, men Sejlet blev sat til, og det hjalp. Vi vilde se de mange Kobbersnepper, som skulde bo derovre, og vi saa dem ogsaa; de mødte ved vor Landingsplads, en halv Snes Stykker i Tallet, og i Følge med nogle Viber og Rødben fulgte de os nu overalt, hvor vi gik. »Forstaar De, hvad de siger« spørger Koefoed, »de siger: Gaa-da-væk, Gaa-da-væk, . . .« og jeg maatte indrømme, det lød meget troværdigt, men vi ænsede det ikke; vi fortsatte over Holmen til Nørresøens Bred, da en pibende Lyd og et Plask i Vandet bragte os en Hilsen fra Skydebanen derovre ved Vedersø. «En vildfarende Kugle« siger Fiskeren, »men det betyder intet, de gaar ellers i Vandet længe forinden«, men da en ny vildfarende nogle Øjeblikke efter hvislende pas- serede Holmen i Mandshøjde kun faa Skridt fra os, fandt vi det dog raadeligst at lytte til Kobbersneppens Opfordring. Vi forlod derfor Holmen og styrede mod Hjemmet. Besøget paa Søen var nu til Ende, og Gyderne toges i Brug, men da vi ved 6-Tiden naaede Engdraget ved Madum Aa, gjorde vi Holdt. Og medens vi tilbringer nogle Øjeblikke her, ser vi Viberne svinge sig over Engen, og Moseternerne svæve over Grøfterne derude mod Søen, medens Bekkasinen høres højt fra Luften. Hættemaager flyver forbi paa Vej til Ynglepladserne mod Sydvest, et Par Sandterner (Sterna anglica) kommer fra Syd, vel fra Ringkøbing Fjord; de er paa Langfart endnu saa sent, og oppe fra Engen kommer et lille Selskab af Dværgmaager, 5 gamle Fugle, velsagtens Hanner; de har nok tilbragt Dagen deroppe langs Madum Aa, men nu gaar det hjemad; de pas- serer Broen og følger Aaen, snart er de over Aaskrænten, snart nede efter Bytte, kun langsomt gaar det fremad, men omsider forsvinder de dog helt. Og da maatte ogsaa vi af Sted for at naa til Stationsbyen, thi det var sidste Dag af en tre Dages Ferie. 169 FUGLELIVET PAA OG OMKRING SKYDEBANERNE PAA AMAGER VINTEREN 1913—14, IAGTTAGET FRA 25 OKTOBER 1913—15 JANUAR 1914. PETER SKOVGAARD. Maaske er det at udmale et Paradis, hvori andre ikke faar Lejlighed til at kigge ind, naar jeg skildrer netop Fuglelivet paa Skydebanerne, men paa den anden Side er det jo ogsaa noget paa denne Maade at faa et Indblik i Fuglelivet der. Terrainet er udmærket egnet for et rigt Fugleliv; Voldene, som løber i sydlig Retning med en indbyrdes Afstand af ca. 50 m, er omkring 2 m høje og beplantede mest med Hvidtjørn. Der er Læ for næsten alle Vinde og ikke meget befærdet. Hvidtjørnens Frugter, Græs- og Tidselfrø er Føde for en Del Fugle, andre kan finde Smaadyr i Barken paa de mange Buske, og endelig finder andre langs de mange Grøfter smaa Vanddyr, Myg, Vandplanters Frø o. 1. Terrainet er temmelig isoleret som Bevoksning betragtet, be- grænset af Amager Fælled, Kalvebodstrand, Opfyldningerne og Faste Batteri. Den nordligste Del af Skydebanerne gaar i et med en gammel Frugthave. Fuglene vil jeg dele i de daglige Fugle og Gæsterne. De daglige Fugle vil jeg blot nævne og for et Par enkelte fremhæve det særlige eller mærkelige ved deres Forekomst her. Graaspurv (Passer domesticiis), Skovspurv (Passer montaniisj, Bogfinke (Fringilla coelebs), Grønirisk (Ligurinus chloris) særlig talrig. Stillids (Cardiielis elegans) forholdsvis meget talrig, Gul- spurv (Emberiza citrinella), Gærdesmutte (Troglodytes parviihis), Fuglekonge (Regulus cristatus), Solsort (Tiirdiis merula) talrig, Rødkælk (Erithaciis riibecida) talrig, Musvit (Pams major), Blaa- mejse (Pams coernleiis), Graakrage (Corvus cornix), Hættemaage (Lams ridibiindus) og Stormmaage (Lams canus). Til de daglige Fugle maa endvidere regnes 3 Toplærker (Alauda cristata), som snart saas her og snart paa Veje og Pladser i Omegnen, hvor de ugenert trippede om paa nært Hold, desuden 4 Stære (Star nus imlgaris), hvoraf en anskudt i Vingen, 170 men dog flyvedygtig. Maaske kan i denne Omstændighed søges (irunden til, at denne lille »Familie« er overvintret. En Piber var der ogsaa, jeg har dømt den til at være en Eng- piber (Anthus pratensis), men der var for mange, til at det kan være en enkelt' tilfældigt overvintrende, og i alle de Værker, jeg har haft Adgang til, angives den som Trækfugl, hvorimod dette synes at stride. Om jeg skal regne de to Kærnebidere (Coccothraustes viilgarisj, som var der, med til de daglige P'ugle eller Gæsterne, kan jeg ikke afgøre, de kan jo være begge Dele, men opførte sig for- sigtig nok til at være stedkendte. Af Gæsterne vil jeg først nævne en Skovhornugle (Otiis vul- garis), der fra Begyndelsen af November til midt i December saas af og til. Den var ikke sky, men holdt ikke af, at man stillede sig op for at se paa den, hvorimod man kunde gaa lige tæt forbi den, uden at det generede den. Der har nok været rigeligt for den at leve af baade Smaafugle og Mus. I denne Forbindelse vil jeg nævne, at jeg 6 December fangede en Dværgmus ^ og 16 December tog en Husmus fra en Brud. Uglen sad gerne paa en vandret Gren tæt over Jorden paa en af Voldskraaningerne, eller sommetider paa selve Jorden, hvor den næsten ikke var til at skelne fra det omkringstaaende visne Græs. Fløj den op, fløj den ikke ret langt, helst lavt langs Grøften, gik man efter, fløj den gerne tilbage, omtrent til hvor den først fløj op. Vindrosler (Turdus iliacus) var der en Del af, de var øjen- synlig kommet før jeg, for fra den første Dag hørte man deres Skrig og saa dem skræmte flyve bort fra Buskene, længe før man kom dem nær nok til at have Fornøjelse af at se dem. Af og til saas nogle enkelte (indtil 3) Sjæggere (Turdus pilarisj flyve op samtidig med Vindroslerne; alle Droslerne var meget sky. Efter Frosten i Slutningen af December Maaned var der flere Vindrosler end før, og Sjæggerne var der i Snesevis; de var heller ikke saa sky som Droslerne tidligere, men holdt dog ikke af at blive betragtede paa nært Hold. Det varede ikke ret længe, før de var lige saa sky som de tidligere. En lille Finke, som ogsaa kom før jeg, voldte mig en Del Hovedbrud, jeg kendte nemlig ikke dens Stemme. Den fløj i *■ I Winges Liste angives at enkelte kunne ses om Vinteren. ' Første Gang Dværgmus er iagttaget paa den sjællandske Øgruppe. 171 Begj'ndelsen i store Flokke, men kom aldrig paa nært Hold. De sad og pillede Frø i Toppen af fodhøje Planter paa Opfyld- ningerne udenfor Skydebanerne og paa Amager Fælled, ligesaa paa selve Skydebanerne i vild Gulerod eller en lignende Skærm- plante. En Dag, 18 November, blev der fundet en lille Graasisken (Cannabina linaria), saa vidste jeg Besked. Dens Størrelse og Farve passede med Fuglene i Flokkene. Senere saas de mere spredt, to eller tre sammen fløj de omkring og pillede Frø i Grøfterne, og deres Kvidren hørte snart med til det daglige og blev velkendt. 17 December fandtes atter en død. Nogle Dompaper (Pyrrhiila viilgaris) bragte Afveksling ind i Fuglelivet; saaledes en <^ 6 November, tre 10 Oktober, en c^ og en 5 22 November; deres dybe klagende Fløjt trængte igen- nem paa lang Afstand, saa de røbede sig, længe før der var Tale om at se dem. Det var morsomt at se dem i Flugt, det saa ud, som om Halen fulgte efter uden Forbindelse med den øvrige Krop, det var nok, fordi den hvide Halerod faldt sam- men med Luften. De var mere sky, end Dompaper plejer at være, saa de havde maaske allerede været i Landet i nogen Tid og lært Menneskene at kende. 1 November hørte jeg en fra tidligere Tid velkendt Trille- fløjtetone fra Luften og saa op; der fløj en Flok paa 15 Silke- haler (Ampelis garriila), de mindede meget om Stære i Størrelsen, de spidse Vinger og at de fløj i Flok, men der var dog Tegn nok at identificere dem paa. De slog sig ned i Hvidtjørnebuskene noget borte. Det var de første Silkehaler, jeg saa, men siden kom de til at høre med til de Fugle, der oplivede mest med deres smukke Farver og klare Fløjt. De var morsomme at iagttage, de holdt mest til paa 3 bestemte Steder — selvfølgelig hvor der var rigeligt at spise — og det var en Fornøjelse at iagttage den Sindsro, hvormed de lod det ene »Kødbær« for- svinde efter det andet. En enkelt Gang kunde de stoppe op, kigge paa mig, udstøde deres Fløjt og saa fortsætte Ædegildet. Gik man for nær, blev de urolige, og efter gentagne Triller lettede snart en, snart en anden, tilsidst hele Flokken. De kunde saa sidde paa nogle nøgne Grene i Toppen af en Pilebusk for at se, om nu ikke den Fredsforstyrrer vilde fortrække, eller om de var nødt til at søge til et af deres andre Spisekamre. 172 Der kom større og mindre Flokke. Den første var paa 15, nogle Dage senere kom en paa 30, saa en Dag en enlig Fugl. Fra 9 December var der en Flok paa 13, som holdt sig i nogen Tid, dog saa jeg 11 December kun 2, og 15 December 1. 20 De- cember var der 2 Flokke, en paa 2 og en paa 18 Eksemplarer. Det var jo ikke hver Dag, man fik dem at se, maaske har de haft andre Steder at skifte med. Pifter Jul saas de mere spredt, sjeldent mere end et Par Stykker sammen. En enkelt Flok Kvækerfmker (Fringilla montifringilla) paa en god halv Snes Stykker viste sig 19 November; i Stormen strøg de lavt henover Amager Fælled. Da vi begyndte at skyde 6 December, lettede langt borte en Flok Fugle, som jeg ikke havde set før; de holdt til paa de fugtige Dele af Amager Fælled og saas fra den Dag jævnlig, snart paa de tilfrosne Smaapytter ilende omkring efter, jeg ved ikke hvad, snart flyvende kvidrende i Flokke. De var lyse un- derneden og mindede i deres Løben omkring om smaa Vade- fugle. Først 4 Januar fik jeg min Formodning om, at det var Snespurve (Emberiza nivalis), stadfæstet, idet jeg fandt en død og fangede en med brækket Vinge, da jeg gik ud for at skaffe Klarhed i Sagen paa de Steder, hvor jeg vidste, at de holdt til. Der fløj ogsaa en Del op, men ikke saa store Flokke som tid- ligere. Endelig saas af og til en Træløber (Certhia familiaris) en- trende omkring paa Stammerne i den gamle Frugthave, og en stor Flagspætte (Dendrocopus major) viste sig den 10 Januar. Det var morsomt at se Virkningen af Fuglebesøget paa Hvid- tjørnen; da jeg begyndte at iagttage, var den rød af Bær, dette holdt sig ret uforandret til først i December, idet hvad der var af Fugle før den Tid ikke formaaede at tynde kendeligt ud; men saa svandt det i Løbet af December og Begyndelsen af Januar, efter at de store Drosselflokke var kommet, saa man næsten fra Dag til Dag saa Forskellen. Man siger jo, at naar de vilde Buske bærer megen Frugt, bliver det en streng Vinter, og begrunder dette med, at Fuglene maa have denne for at overleve Vinteren. I Aar Jiar der været saa megen vild Frugt, som jeg ikke har set før, men det er mere resulteret i et rigt Fuglebesøg end i en særlig streng Vinter. Om Besøget har været ligesaa stort i Landets andre Egne, ved jeg ikke, dog er det at formode, da jeg allerede i Begyndelsen i7:i af Oktober saa mange Flokke Kvækere omkring Viborg og 28 December omkring Hillerød saa en Del Kvækere, mange Dom- paper, enkelte Kærnebidere og en Nøddekrige (Nucifraga caryo- catactes), samt hørte, at en temmelig stor Flok Silkehaler havde opholdt sig der i Begrundelsen af December. LIDT OM FUGLELIVET VED HADSUND I VINTEREN 1913—14. AF HELGE SVENDSEN. Som Indledning skal jeg meddele, at der til min Ejendom foruden en ret stor Have, et mindre Stykke Mark og Fjordeng hører ca. 110 ha Skov. Denne strækker sig næsten ind til Had- sund langs med Mariager Fjord og adskilles fra denne ved en smal Strimmel Eng. I Kanten af Skoven ligger den Vej, som jeg næsten daglig passerer, og hvor jeg har en særdeles god Lejlighed til at fryde mig over det — særlig i denne Vinter — ualmindelig rige Fugleliv. Skoven bestaar hovedsagelig af gamle Bøge, yngre og ældre Gran, Bjærgfyr og særlig langs omtalte Vej gamle El og forskellige andre Træarter og Buske. Sidste Aar var godt Frøaar navnlig for Bøgens og Ellens Vedkommende. Rovfuglene er jo ikke stærkt repræsenterede om Vinteren. Medens jeg om Sommeren har et Par rugende Musvaager, Lærke- og Taarnfalke at more mig over, ser jeg i denne Tid kun lidt til Rovfugle. En Aften lige i Skumringen i Januar Maaned kom en Musvaage lige over Hovedet paa mig forfulgt af en stærkt udskældende Vandrefalk. Spurvehøgen ser jeg dog tidt, ligesom Natuglen er almindelig. En desværre sjælden Gæst er Havørnen. I den ca 15 km herfra liggende Skov — Havnø Launkær — har Havørnen i mange Aar ruget, undertiden 3 Par, og blev af Eje- ren fredet paa det omhyggehgste; men desværre har Gift og Bly bevirket, at de nu er ganske forsvundet. For et Par Aar siden blev der ved Indløbet til Fjorden dræbt 2 Ørne. Den ene — en gammel Han og et stort smukt Eksemplar, har jeg selv faaet udstoppet; men det er unægtelig et adskilligt skønnere Syn at se denne stolte og mægtige Fugl sejle hen over Skoven, — et 12 174 Syn, jeg adskillige Gange har nydt. Tidlig i Foraaret 1913 var et Par i Færd med at lave til Rugning, da den ene pludselig forsvandt, og den eneste, der nu er tilbage, ses kun sjældent. Hvad der særlig ved Vintertid præger Fuglelivet her, er de mange nordiske Fugle, der holder Vinter her, og da særlig de vældige Flokke af Kvækerfinker. I tusindvis er de her i Aar. Allerede paa lang Afstand kan man høre deres Puslen og Raslen i Skovbunden, hvor de søger Føde for saa med vældig Susen at gaa til Vejrs, naar man kommer for nær. Dompapen, som har været her siden sidst i Oktober, er jo langt fra talrig, her er dog ikke saa faa, og de gør for Resten ikke saa ganske lidt Fortræd ved at æde en Masse Blomsterknopper af Kirsebær og Syren. Korsnæb har jeg kun set en Gang i Aar og kun i 2 Eksemplarer. De plejer ellers at være her i Smaaflokke det meste af Vinteren. Af Sidensvanser har jeg i længere Tid haft en Flok paa 8 — 10 Stkr. Andre nordiske Skovfugle, tror jeg ikke, her er. Af vore egne Skovfugle kan jeg nævne: Kragen, Skaden, Skov- skaden, Solsort, Bogfinke, Graa-, Skov- og Gul-Spurv, Musvit, Blaamejse, Sumpmejse, Sortmejse, Halemejse, Fuglekonge, Gærde- smutte, Rødkælk, Grønsisken, Stillids, Spætter. Grønspætten ser jeg tidt ude paa Engen, hvor den hopper rundt paa Jorden med morsomme lange Spring, og tidt flyver den helt ned til Fjordkanten. For to Aar siden fandt jeg dens Rede her i Skoven i en raadden Bøgestub; der var store Unger deri, der holdt et frygteligt Spektakel, da jeg pirrede ved dem. Endelig Træpikkeren og Spætmejsen. Ringduen har været her hele Vinteren og fraadset i den rigelige Bøgeolden. Undertiden ser jeg Flokke paa flere Hundrede Duer flyve hen over Skoven. Stæren har ogsaa været her hele Vinteren ; men den har navnlig holdt til ved det i Hadsund værende Slagteri. Den 4 Februar sad den dog og fløjtede uden for sin Kasse her paa Huset. Paa Gaden i Hadsund ser jeg daghg Toplærken søge sin Føde sam- men med Spurvene. Sjældnere ser jeg Nøddekrige, Graairisk, Tornirisk, Isfugl (nede ved Fjorden), Sjægger og Kirsebærfugl. Hejren er en fast Beboer her om Vinteren. I den nærliggende Visborggaard-Skov findes stor Hejrekoloni, hvorfra de kommer trækkende langs Fjorden og tager Ophold her i de store Graner. Hvad monstro de lever af, naar alt er dækket af Is og Sne? 175 Store Flokke af Raager kommer i disse Dage trækkende forbi. Kolonier findes her i Nærheden i Vivebrogaard Skov. Paa selve Fjorden findes selvfølgelig en Mængde forskellige Fugle; men min Viden paa Svømmefugleomraadet er for ringe til, at jeg vil gaa nærmere ind paa en Beskrivelse af disse. Kun maa jeg nævne at store Flokke af Svaner i Vinter daglig lod deres monotone Sang høre, naar de kom svævende ned langs Fjorden eller hen over Skoven. GUSTAF KOLTHOFF. Den Betydning, Gustaf KolthofF har haft for Ornithologien, ligger væsentlig i den Iver og Utrættelighed, hvormed han har søgt at bringe Kendskabet til og Kundskaben om Fugle ud til Almenheden. At han har haft Held i saa Henseende, kan ikke bestrides; to Værker — hvor vidt forskellige de end er — vil til alle Tider bære Vidnesbyrd herom; det er hans »Nordens Fåglar« og de biologiske Museer i Stockholm og Upsala. Sverig havde i Nilssons og Sunde valls Fugleværker gode illustrerede Haandbøger i Landets Fuglefauna, men dels var de forældede, og dels var Tekslen til Sundevalls Værk aldrig fuldført. Paa Grundlag af Billederne i dette sidste Værk udgav Kolthoff i 1895 — 99 sammen med L. Jågerskiold Værket Nordens Fåglar, hvortil han for den væsentligste Del selv skrev Teksten. Dette Arbejde er udsolgt, og en ny Udgave med Olof Gyllings yp- perlige Billeder var just begyndt, da Døden bortrev Kolthoff. Ved Indretningen af de biologiske Museer i Stockholm og Upsala har Kolthoff haft Anvendelse for sit nøje Kendskab til Naturen, sine ypperlige Gaver som Konservator og for sin kunst- neriske Sans. I en By saa rig paa Seværdigheder som Stockholm regnes det biologiske Museum dog altid blandt de Ting, en fremmed bør se, og naar man ellers kun kender de beskedne biologiske Grupper, der findes rundt om i Museerne, forbavses man unægtelig over det storslaaede Arrangement med Hundredevis af prægtigt opstillede Fugle med Reder og Yngel i naturlige Om- givelser, som KolthofF har skaffet Stockholm. I det nyere bio- logiske Museum i Upsala er han paa adskiUige Punkter kom- men Naturen endnu nærmere; han har paa dette Omraade været en Foregangsmand, som det vil være vanskeligt at overtræffe. 12* 176 Kolthoff var født i 1845 og naaede en Alder af 68 Aar; fra 1878 var han Konservator ved Upsala Universitet og foretog under denne Virksomhed forskellige længere Rejser, var bl. a. med Nordenskjold og Nathorst paa Spits])ergen og i Grøn- land, og ledede selv i Aaret 1900 en Ekspedition til disse Egne. Om Resultatet af disse forskellige Ekspeditioner, har han givet indgaaende Beretninger, ligesom han har udgivet forskellige Bøger med populære zoologiske Skildringer. Gennem alt, hvad Kolthoff har virket, har han lagt for Dagen sin Kærlighed til og Forstaaelse af den levende Natur, og hans Navn vil til alle Tider have god Klang hos alle dem, der i de nordiske Lande sysler med Fugle. O. H. ANMELDELSER. BREHM'S ^TIERLEBEN« (4te Autl., 4—7 Band Vogel«, Wien u. Leipzig, 1911 — 13.) Det berømte Værk, Bretims »Tierleben« udkommer for Tiden i en 4de Udgave. Med »Tierleben« menes her den saakaldte store Brehm s Grundlaget for alle andre, mere eller mindre forkortede Udgaver, fremkomne baade paa Tysk og i næsten alle europæiske Sprog; af danske foreligger adskillige, den sidste er 3 Binds Ud- gaven fra Julius Schiøtts Frem«. En Brehm-Dj'rker kan ikke nøjes med at eje eller i al Fald kende en enkelt af de store Udgaver. I Tekst og Billeder adskiller de sig stærkt fra hverandre, men den nye Fjerdeudgave er dog langt mere afvigende fra de ældre, end disse er indbyrdes afvigende. Kun de to første Udgaver er ledede af Brehm selv, de følgende fremkommer efter hans Død. Den nj^e Brehm er forsaavidt en Jubilæumsudgave, som Første- udgaven saa Lyset for omtrent 50 Aar siden i Aarene 1863—69. Den omfattede 6 Bind, de to følgende var hver paa 10 Bind, den sidste vil blive paa ialt 13 Bind. Der udsendes et Bind ad Gangen i tvangfri Rækkefølge, men blandt de til Dato fremkomne 7 Bind, findes de, som alene har Interesse paa dette Sted, de fire Bind »Fugle«. Paa en Maade er Fuglene« Kærnen i Brehms Værk, da han lige- som sin Fader, gamle Brehm«, egentlig var Ornitholog, Forfatter til »Gefangene Vogel« og andre Specialværker; paa dette Omraade ydede Hovedredaktøren af »Dyrenes Liv« sit betydeligste, personlige Ind- skud, og det er derfor lærerigt at lægge Mærke til, hvormeget den nye Udgave lader blive tilbage af den oprindelige Brehm«. 177 Teksten er i Hovedsagen redigeret af Leipziger Professoren W. Marshall, som inden sin Død 1907 havde lagt Stoffet tilrette; hans Efterfølgere som Die Vogel s Redaktører, F. Hempelman n og O. zur Strassen har haft et forholdsvis let Arbejde. Først og fremmest er der vendt op og ned paa selve Systemet. Som overalt i den nye Tierleben indledes med de lavere Former, afsluttes med de efter vor Mening højest staaende. Fuglene er maaske den Dyreklasse, som regnes for at være den vanskeligste at sætte i et naturligt System. I Førsteudgaven indledede Brehm med Papegøjerne, Fugleverdenens Aber ., og afsluttede med de fiskelignende Pingviner. 2den og 3dje Udgave begynder med Rovfuglene, medens Pingvinerne fremdeles saltes nederst. Nu, da da uddøde Former i Modsætning til tidligere, er tagne med, staar selvfølgeligt Archæopteryx og de øvrige Øglefugle i Spidsen, derefter følger de nulevende og forsvundne Strudsfugle, saa kommer Lappedykkere og Lommer, først efter disse optræder Pingvinerne, der følges af Skarver og Stormfugle. 4de Bind om- fatter Spurvefuglene, hvoriblandt atter Lærkerne staar sidst og øverst paa Trinstigen. Her i Danmark, hvor Lærken vel nok kan siges at være Nationalfugl , kan ingen have noget at indvende mod, at selve Videnskaben sætter den højest af samtlige Fugle. Brehms Enkeltskildringer af mange Hovedarter er gennemgaaende forkortede. Saaledes fylder Hvid Stork 6V2 Side i 3dje Udgave men nøjes nu med 4. Kondoren er indskrænket fra 3 til 2 Sider o. s. f. Brehms farverige Stil er unægtelig ofte meget ordrig og Grundig- heden større end de fleste Læsere paaskønner, men enhver Forkor- telse lader dog uundgaaeligt et og andet gaa tabt, som vil savnes. De mange indflettede Vers af hans Yndlings-Digtere, særlig Ruckert, er næsten alle strøgne, hele Tonen bleven mere nøgtern, slutter nøjere om Æmnet, og særligt paa ét Punkt er Ændringerne afgjort til det Gode. Det var ret tilfældigt, hvad Brehm tog med og udelukkede af eksisterende Former, men den nye Fremstilling har ikke tilladt større Huller. Ogsaa Tamdyrene fremdrages og ved enhver Hovedart næv- nes — for de europæiske Fugles Vedkommende — de væsentligste Underarter, Lokalarter eller hvad man nu vil kalde dem. Tierleben - er bleven en virkelig Lærebog i Zoologi, saa meget mere som de anatomiske Forhold, som tidligere var Bogens svage Side, ikke læn- gere behandles som et nødvendigt Onde, selv om de kun skildres ganske kort. Selvfølgeligt ser en dansk Læser efter sine egne Vinduer, skønt en Verdens-Zoologi ikke kan ventes at tage videre Hensyn til vort lille Land. Paa adskillige Steder er dog Lejlighed til enten at glæde sig over nøjagtigt givne Oplysninger eller ærgre sig over mere eller mindre vildledende Meddelelser. Første Gang »Die Vogel« nævner Danmark eller rettere vort Folk. er det et Sted. hvor man ikke paa Forhaand kunde vente Omtale. Under Moa fuglene siges for de nyzelandske Arters Vedkommende, 178 at man linder deres Æggeskaller i Affald fra de gamle Maoriers Maaltider, die dem beruhmten Køkkenmøddingen der Danen der Steinzeit entsprechen . Dette vilde have frydet gamle Japetus Steenstrup, hvis Navn iøvrigt trælles under Gejrfuglen, hvor Skildringen delvis bj^gger paa den danske Naturforskers Afhandling. Det høj nordiske Fugleliv giver ganske selvfølgeligt oftere Lejlighed til at fremdrage baade vor Søsterstat Island (tør man sige saa?) som navnlig Grønland. Danmark i snævrere Forstand optræder nu og da i de zoogeografiske Afsnit men henføres oftest til Mellemeuropa' eller muligt »Skandinavien-; hvortil det regnes lader sig ikke afgøre i de enkelte Tilfælde. Den nyere, danske, ornithologiske Litteratur synes Redaktionen ret ukendt, og man træfler derfor Vildfarelser, som lige fra første Udgave gaar troligt igen i dem alle, eller fordums, nu forældede. Sandheder. Den sorte Stork omtales som en in Danemark ge- eigneten Ortes i'iberall forekommende Ynglefugl, mildest talt en Overdrivelse. Og at Glenten ikke længere er »in Danemark iiber alle Inseln verbreitets ved alle herhjemme. Den nye Brehm er velkendt med Rovfuglenes rivende Tilbagegang i Tyskland, men har ikke faaet Øjet op for, at det samme Forhold finder Sted i det lille Naboland. At den nordlige Nattergal nævnes som den her i Landet almindeligste Art, er forsaavidt sandt nok, som det er tvivl- somt, hvorvidt den sydlige overhovedet findes indenfor vort Lands nuværende Grænser. De smaa Lande maa her, som saa ofte, finde sig i en stifmoderlig Behandling, og formodentlig vil Omtalen af den belgiske, hollandske, græske og montenegrinske Fauna kunne give Grund til lignende Kritik som den danske. Ikke mindst er fjerde Brehm fornyet som Billedværk. Værket har jo vundet Berømmelse ikke alene som Tekst- men fuldt saa meget som Billedbog. Afbildninger genfindes i ethvert Konversations- leksikon ikke mindre end i Skolebøgerne. De har øvet stor Indfly- delse paa den naturhistoriske Billedkunst. Saa rædselsfulde Afbild- ninger som i »Liitken« og endnu ældre Haandbøger i Zoologi taales ikke længer. Af Førsteudgavens Billeder træffes kun ganske enkelte i den 4de, hvis Billedstof omfatter baade Træsnit, Farvetryk og Gengivelser efter Fotografier. Eksempelvis rummer Fuglenes første Bind 100 Træsnit- billeder i Teksten, 27 ufarvede og 27 farvede Helsidestavler, og de følgende er ligesaa rigt udstyrede. Farvetavlerne er en Fryd for Øjet, egentlig er jo Afbildninger i Sort og Hvidt, ikke mindst af Fugle, meget ufuldkomne Gengivelser; ikke alene saa straalende Væsner som Kolibrier og Paradisfugle er det umuligt at give en tydelig Forestil- ling om uden Farver, det samme gælder ogsaa vore egne, langt mere beskedne Mejser, Ænder, Spætter og andre nordiske Fugle. Naar kommer dog den lykkelige Time, hvor Kjærbøllings Atlas' har faaet en værdig Efterfølger? Brehms »Tierleben« er forlængst kommen over det Standpunkt, 179 hvor Zoologerne kun regnede den for en Morskabsbog til Brug for den modnere Ungdom. Det er meget betegnende, at første Udgaven ikke findes paa vore store, offentlige Biblioteker, hvorimod 2den og 3dje træff"es paa Kgl. og Universitetsbiblioteket, medens »Brehm« stadig manglede i Landbohøjskolens Bogsamling. Den nu udkommende fjerde Udgave (foruden Fuglene er til Dato, Januar 1914, udsendt 1 Bind Pattedyr, 2 Bd. Krybdyr-Padder), findes saavel paa Universitetets Bibliotek som Landbohøjskolens, her endda forsaavidt i to Eksemplarer som ogsaa Prof. Boas' Studie- bibliotek huser en »Brehm«. Landbohøjskolens Eksemplar er frem- stillet i Læsestuen og laanes vist allerede flittigt ud: som bekendt kan ogsaa Bøgerne udlaanes til Interesserede udenfor Hovedstaden. Selv at købe et saa kostbart Værk kan de færreste overkomme, skønt Prisen, 12 Mk. pr. Bind, er forholdsvis meget lav. Bindene sælges kun indbundne, men heldigvis er der intet at udsætte paa den tyske Bogbinders smagfulde, solide Arbejde. Hermed være den nye > Brehm < venligst anbefalet til alle Dyre- men navnligt enhver Fuglevens Op- mærksomhed. ANDREAS MADSEN. FRANCOIS HEATHERLEY: »THE PEREGRINE FALCOX AT THE EYRIE« (Country Life's Forlag, London 1913). 1 en pragtfuld Bog, ca. 70 Sider Kvartformat, har Forfatteren givet en Beskrivelse af 3 Aars Iagttagelser fra en Vandrefalks Rede, ledsaget af 30 store Fotografler. Det er den Slags Bøger, som desværre ikke ser Lyset i vort lille Land, bl. a. af den Grund, at der ikke er Købere nok, til at Udgivel- sen kan betale sig, endsige til at Forfatteren kan faa noget for sit Arbejde. Bogen har en Dedication, som det vilde være Synd ikke at ci- tere, den lyder saaledes: Denne Bog dediceres til alle Ægsamlere, i det Haab, at de en skønne Dag maa opdage, at Skallen ikke er den vigtigste Del af en Fugls Æg<, hvilket hidsættes til venlig Eftertanke for alle Oologer. Forfatteren hader af et godt Hjerte disse, han giver Fuglevenner det Raad, at naar de skulde træffe paa en sjelden Fugls Rede, som der kunde være Fare for skulde blive opdaget af Ægsamlere, skal man med en Blækstift kradse lidt Streger paa Æggene; saa er de ubrugelige for Samlere, men Fuglen forstyrres ikke af Stregerne. Han fortæller, at Ægsamlere undertiden giver sig ud for Fuglefotografer, for paa den Maade at skaffe sig Adgang til fredede Steder. En Vagtsmand paa et saadant Sted opdagede, at den saakaldte Fuglefotograf havde fyldt sit Kamera med stjaalne Æg, og at det ligefrem var indrettet dertil. Han fortæller ogsaa en Historie, om hvorledes en af hans Venner narrede to saadanne Røvere. Han traf dem paa en Kro i North- humberland, og flk at vide, at de var ude efter Falkeæg. Han gjorde 180 sig gode Venner med dem og fulgtes den næste Dag med dem til Reden, hvori der var to Æg. Han fik dem nu overtalt til at vente med at tage Æggene, indtil Falken havde lagt alle sine 4 Æg, skaf- fede sig imidlertid nogle smaa Hønseæg, kogte dem med Løgskaller, saa de fik den rette Farve, lagde dem i Reden i Stedet for de ægte den Dag, Samlerne kom, saa at de tog Hønseæggene og henrykte rejste tilbage til London — for at blæse deres haardkogte Æg ud. Mr. Heatherley er saa forsigtig ikke at sige, hvor Fotografierne er taget, formodentlig er det paa en lille skotsk Klippeø. Han be- gyndte i 1910, men kom først, da Ungerne var udrugede. Efter med meget Besvær at have faaet Fotografiteltet anbragt oppe paa Klippen paa et saa risikabelt Sted, at hans Venner, der skulde hjælpe ham med Iagttagelserne, nægtede at opholde sig der, fik han efter en Nats Ophold i Teltet den næste Morgen nogle Fotografier af Ungerne. Men da disse paa Pladerne ikke var blevet større end Spyfluer og derfor ubrugelige, maatte Teltet flyttes. Der indtraadte saa daarligt Vejr en Uge, og da han kom igen, var Ungerne flyvefærdige, saa det Aar gik tabt. I 1911 var der midt i April 4 Æg i Reden, og desuden paa en Naboø en anden Rede ogsaa med 4 Æg. Men de rare Ægsamlere havde fundet Sporet, Forfatteren havde endnu ikke praktiseret sin gode Ide med Blækstiften, saa Redeplyndreren havde tømt den ene Rede og taget 2 Æg af den anden. Men af de resterende to fik han heller ikke gode Resultater; en ny Lukker paa Fotografiapparatet viste sig at virke daarligt, der indtraadte uheldigt Vejr, og Ungerne forlod Reden en Uge tidligere end beregnet, rimeligvis fordi der kun var to, saa at de havde faaet rigeligere Føde og derfor udviklet sig hurtigere. Endelig i 1912 gik det, som det skulde. Den 7 April var der 1 Æg i Reden, den 11 var der 4 Æg. Den 14 Maj var Æggene endnu ikke udrugede, men 18 Maj var der 4 Unger. Fra den 20 Maj var nu Reden under uafbrudt Iagttagelse i 13 Dage og Nætter af For- fatteren og fire Venner, derefter med Mellemrum, til Ungerne fløj bort. Hanfalken er betydeligt mindre end Hunfalken, den kaldes paa Engelsk the Tiercel«, fordi den skønnes en Trediedel mindre end Hunnen. Iagttagerne gjorde nu straks den Opdagelse, at med Und- tagelse af de første Par Dage rugede Hunnen ikke Ungerne, det blev Hannens Pligt at passe disse, medens Hunnen gik paa Jagt og overtog hele Arbejdet med at skaffe Maden til Familien. Hannen derimod opholdt sig ved Reden, ventende paa, at Hunnen bragte Maden, fodrende Ungerne dermed, og rugende dem. Naar Hunnen kom med Byttet og kom i Nærheden af Reden, gav hun Signal, Hannen fløj til Vejrs op til hende, tog i Luften Byttet fra hendes Klør over i sine og fløj derefter ned til Reden med det. Hvad Un- gerne levnede blev hans Maaltid. Der bragtes dem følgende Mad: Solsort, Vagtelkonge, tam Kylling, Lærke, Due, Topskarveunge. Graa- irisk, Regnspove, Søpapegøje, Rotte, Alk, Drossel, Turteldue. Seks til 181 ti Gange om Dagen bragte Hunnen Mad, det længste Mellemrum var altid midt paa Dagen. Alt gik normalt i Reden fra 20 til 28 Maj, da der indtraadte noget mærkeligt. F'orfalteren var selv paa Vagt fra den 27 om Eft. og mener, at Ungerne den 28 inden Kl. 7 Morgen havde faaet 2 Maaltider. Men derefter standsede Madtilførslen, Hunnen blev borte. Op paa Formiddagen blev Ungerne sultne og beg3'ndte at lede efter gamle Madrester ved Reden. Henad Middagstid kalder baade Han- nen og Ungerne efter Mad, men Hunnen viser sig stadig ikke; Kl. 1^/* forlader Hannen Reden og kommer tilbage Kl. 1^/2 med en Søpape- gøje, som de alle deler. Allerede Kl. 2^/2 skriger baade Hannen og Ungerne efter Mad igjen, men Leverandøren kommer stadig ikke. og Resten af Dagen vanker ingen Mad. Hannen synes ikke at have Lyst til at skaffe saadan. Den 29 Maj oprandt med fuldstændig Hungersnød i Hjemmet. Hannen fløj jevnlig bort men bragte ingen Mad hjem. Endelig Kl. 3 bragte han en tam Kylling, — da havde de sultet i over 24 Timer, — men saa vankede der ikke mere den Dag. Den 30 om Morgenen ganske tidlig fløj han flere Gange bort, men først Kl. 6 Morgen kom han hjem med en Drossel, som han sandsj'nligvis ikke selv havde fanget; kort forinden havde han kaldt efter Mad som ellers, naar Hunnen kom i Nærheden. Kl. 6^/2 kom endelig en Hunfalk, satte sig paa Klippen og havde Foder med. Iagttageren blev saa glad ved at se Hunfalken igen, at han glemte at se efter, hvad Byttet bestod af. Hun gav det til Hannen og blev siddende og saa paa, at han fodrede Ungerne. Kl. 7^^ bragte hun igen Mad, en Drossel; Kl. 7^° bragte hun atter en Drossel, men denne vilde hun ikke aflevere, og Hannen maatte slaas med hende om den. Iagttagerne diskuterede naturligvis bagefter stærkt, hvad der kunde være Grunden til Hunnens lange Fraværelse. Ingen af dem er i Stand til at sige, om den Hun, der kom den 30 Maj var den oprindelige eller en ny. Forfatteren selv mener, at det var en ny, som Hannen havde formaaet til at gøre Tjeneste, men fører intet Bevis derfor. Det eneste, han kan anføre, er, at da den formentlige ny Hun tredie Gang bragte Mad, vilde den ikke aflevere det til Hannen før efter Slagsmaal. Det er vel meget tvivlsomt, om Hannen virkelig skulde have fundet en ugift Hun og faaet hende til at være Adoptivmoder for Børnene. Det er ikke sikkert, at Moderen er død, det kan godt skyldes tvingende Grunde, at hun har været borte i 2 Døgn. Hun kan være bleven syg og kommet sig igen, hun kan være kommen til Skade under Jagten efter Bytte, maaske bleven anskudt, eller faaet en Vingeforvridning, en Muskelsprængning eller lignende, som er helet efter 2 Dages Forløb. Skønt vel i de fleste Tilfælde en syg eller anskudt Fugl hurtigt dør, saa har man dog set Eksempler paa, at de kommer sig. Forfatteren fortæller selv et Sted i Bogen. at. 7 Juni, altsaa da Ungerne var ca. 3 Uger, fik de en Solsorthun til Mad. En af Ungerne tog den helt for sin egen Mund, men da den 182 kom til Indvoldene og havde taget en Tarm i Munden, tyggede den lidt paa den, slap den saa, som om den smagte ilde og gik bort fra Maden. En anden Unge gik saa løs paa Indvoldene, men efter at have spist deraf i 5 Minutter, gik den fra det og kastede op 3 a 4 (iange. Den havde altsaa faaet en Forgiftning; noget lignende kan vel hænde med en voksen Fugl og gøre den syg et Par Dage. Skri- veren heraf erindrer et Fugleulykkestilfælde her paa Egholm, hvor en Stormmaage sad bundet til en Busk ved paa en ganske uforklarlig Maade at have faaet en tynd Gren slynget i en veritabel enkelt Knude om den højre Vinge ovenfor Haandsvingfjerene; desuden havde den faaet disse vendt helt rundt, saa at Spidserne eller Enderne af Sving- fjerene laa mod Fuglens fials pegende mod Næbet. Det hele saa saa forvredet ud, at man skulde antage Helbredelse for ganske ude- lukket. Efter at være befriet kunde den da ej heller bruge Vingen, og man satte den derfor ind i en Stald for at forsøge, om den kunde opfodres og blive tam. Den næste Dag kunde den heller ikke flyve; for at friske den lidt blev den lagt i et stort Vandingstrug, og her vaskede og pjaskede den sig med Liv og Lyst. Anden Dag gik det ligesaa. Tredie Dagen, da den havde vasket sig og derefter pudset og pillet sig paa Gaardspladsen, og skulde jages ind i Stalden igen. bredte den Vingerne og svævede rolig bort over Hovederne paa os, hen til Kolonien, hen til sin Rede. Havde der siddet en Fuglefoto- graf ved dens Rede, havde han vel ogsaa forgæves brudt sit Hoved med, hvor den ene af Forældrene var blevet af, og om den Fugl, der efter 3 Dages Forløb kom til Reden, var den gamle Fugl eller en ny Ægtemage. C. RUBOW. ANTON REICHENOW: DIE VOGEL. H ANDBUCH DER SYSTEMATISCHEN ORNITHOLOGIE. (Bd. I. 529 S. Ferdinand Enke. Stuttgart 1913). For den, der har Mammon nok og tilstrækkelig lang Levetid, vil det ikke blive vanskeligt at faa en Oversigt over vort nuværende Kendskab til samtlige Fuglegrupper og Arter, idet der for Tiden ud- kommer ikke mindre end to Værker, der i største Udførlighed be- handler Fuglenes Systematik, Genera aviiim', som redigeres fra Belgien, og Afdelingen Fugle i det tyske Kæmpeværk »Das Tierreich« . Men det har lange Udsigter, for noget af disse Arbejder bliver fær- digt, og enhver, der har Brug for en — omend mere kortfattet — Haandbog i Fuglesystematik, vil med Glæde hilse Reichenow's Værk, der til en overkommelig Pris (ca. 30 Mk.) giver, hvad man med Rimelighed kan forlange. 1ste Bind foreligger, 2det skal udkomme i Sommeren 1914. Hvad Hensigten med Bogen er, siger R. selv i Fortalen, hvoraf gengives følgende: Den skal paa en almen forstaaelig Maade give Vejledning i Ornithologien, give Oplysning om de Dele af Fuglenes Legeme, der har Betvdning for den systematiske Adskillelse af For- 183 merne, forklare alle de Fagudtryk, der overhovedet er nødvendige til Forstaaelse af ornithologiske Værker, beskrive samtlige de for Tiden bekendte større Grupper, Ordener, Familier og deres Under- afdelinger, ogsaa beskrive de fuldgyldige og skarpt udprægede Arter, og dog gøre opmærksom paa de mindre udprægede ved Omtalen af de nærmest beslægtede Former. . . . imidlertid er samtlige europæi- ske Fugle beskrevne, endvidere de i de tyske Kolonier forekom- mende Arter saa fuldstændigt som mulig og ellers alle andre vig- tigere Arter'. Den almindelige Del er paa 68 Sider; at der paa dette Rum kun kan findes det allernødtørftigste af Fuglenes Anatomi, Biologi, Ind- deling o. s. V. er givet. I den systematiske Del gives forud for hver enkelt Familie en Beskrivelse af dens Kendetegn, Biologi, Udbredelse o. s. V., medens der for Slægter og Arter kun medtages den syste- matiske Beskrivelse og Udbredelsen. Den moderne Adskillelse af Arterne i talrige Racer saavelsom Trenavnsbetegnelsen ligger Reiche- novs^ fjærnt, og han drager direkte til Felts herimod, saavelsom mod den stadige Indførelse af nye Navne for Slægter og Arter. Ogsaa i Opstilling af de forskellige Grupper er R. meget konservativ og føl- ger det af ham selv tidligere opstillede System , hvorefter f Eks. Svømmefuglene udgør en afsluttet Gruppe eller Række, Vadefuglene i den oprindelige Linné'ske Betydning en anden. R.'s Bog er ikke Morskabslæsning, men den vil være en nyttig Haandbog for den, der vil vide nærmere Besked om en eller anden Fuglegruppe. Udstyrelsen er tiltalende og det første Bind indeholder 185 Tekstbilleder af forskellige Dele af Fugle, mest Hoveder. O. H. ERNST HARTERT, F. C. R. JOURDAIX, X. F. TICEHURST & H. F. WITHERBY: A HAND-LIST OP BRITISH BIRDS. (Witherby & Co., London 1912. 237 S., 7 sh. 6 d.j. Den, der ønsker en Bog med de mest moderne Navne paa Fugle, med nøje Adskillelse af Underarter eller geografiske Racer og med Trenavnsbetegnelsen gennemført, kan det anbefales at købe de engelske Forfatteres »Hand-list«; den behandler vel kun Fuglene paa de bri- tiske Øer, men det vil dog i Hovedsagen sige Nord- og Mellemeuro- pas Fugle. løvrigt er Bogen, som ogsaa Titelen siger, ikke stort mere end en Liste; den giver Fuglens Navn med nogle Synonymer og omtaler dens Forekomst dels paa de britiske Øer dels — ret summarisk — i den øvrige Del af Verden. Naar man skal tage Hensyn til og kende de forskellige Racer, bliver Ornithologien ikke saa let som forhen; det nytter ikke mere i England at sige, at man har set en Graasisken; man maa kunne gøre Rede for, hvilken af de 6 dér forekommende Racer det har været. Det viser sig, at baade større og mindre Øer præger de der forekommende Standfugle, saa de kan beskrives som særlige Racer; 184 foruden den typiske Vandstær, der kun lejlighedsvis er truffet i Storbritannien, er der baade en enf*elsk og en irsk Race; Gærde- smutten har, foruden den typiske Form , en Race paa St. Kilda og en paa Shetlandsøerne. Jævnlig forfærdes man over, hvad den moderne Nomenclatur kan føre til; naar en Ryle hedder Erolia og en Sortklire Tringa enjthropns, er det ikke længere helt let at følge med. Forfatterne skyer end ikke at lade saavel Slægts- som Arts- og Racenavn være ens. Gallinafjo yallinago gallinago som Navn for en Bekkasin klinger sikkert besynderligt i manges Øren, og Troglodytes troglodyles tro- glodytes synes bedre egnet til Tungegymnastik end til at betegne en Gærdesmutte. q j^ PAUL ROSENIUS: SVERIGES FÅGLAR OCH FÅGELBON. C.W. K. Gleerups Forlag. Lund 1913. Hæfte 1. Atter et stort anlagt, smukt udstyret Fugleværk fra Sverig i stateligt Folioformat med koloreret Omslagsbillede af Liljefors. For- dyber man sig nærmere i Hæftet, ser man snart, at vi her har faaet et Værk, hvortil intet tilsvarende findes i den nordiske Literatur, og som man maa hilse med den største Glæde. Forf. skriver i For- ordet, at det er hans Hensigt, »i Ord och bild och i en på Arternas naturlige Samhorighet grundat ordningsfoljd skildra samtlige de i Sverige hackende fåglarnas liv och forhållanden framfor allt under fortplantningstiden«. Dette gennemføres da ved en Forening af Bil leder og Tekst. For hver Art er der 2 eller 3 Gengivelser efter Fotografier; det ene Billede viser Omgivelserne, hvori Fuglen yngler, eller rettere, et Stykke af den paagældende Egn; det andet Redens nærmeste Omgivelser; det tredje Reden selv med Æg. Rosenius' Evner som Fotograf er velkendte. Gengivelserne er smukt udførte i stort Format (ITVa X I2V2 cm), saa man med Fornøjelse fordyber sig i hvert enkelt Billede. Teksten er ganske ejendommelig. Øverst et Navn, svensk og systematisk, det er alt, hvad der er ofret herpaa, og saa midt ind i Fuglenes Liv. Beskrivelse af Fuglen findes der intet af. Ofte ind- ledes Teksten med et højstemt Stykke — man kan vel næsten kalde det et Prosadigt — til Fuglens Pris, derpaa kommer en nærmere Redegørelse for dens Livsforhold, behandlet paa en frisk og for- nøjelig Maade i en ejendommelig, lyrisk Stil; alt hvad der angaar Yngleforholdene, er særlig indgaaende skildret; sluttelig findes i et Stykke med Petit de mere tørre Kendsgerninger om Æggenes Ud- seende, Størrelse, Vægt o. s. v. Teksten er tiltalende at læse; en mindre poetisk Natur vil med nogen Spænding afvente, hvorvidt F'orfatterens Stil kan holde sig i samme I^øjde, ogsaa naar man naaer til de mindre opflammende Arter. Værket vil udkomme i Løbet af 8 Aar med ialt 50 Hæfter a 2 Kr. 50 Øre; noget meget lukrativt Foretagende bliver det næppe. 185 men man maa haabe, at et Arbejde som dette, der har Bud ikke blot til de særlig fuglekyndige, men til alle, der har nogen Interesse for Fugle, maa komme vidt omkring i de nordiske Lande. O. H. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER FRA DANSK NATURHISTORISK FORENING I KOBENHAVN. Bind 65. 1913. Af ornithologiske Afhandlinger indeholder Bindet to. Under Titlen »Zoologiske Meddelelser fra Island« giver B. Sæmundsson foruden Beretning om forskellige Fisk ogsaa Meddelelser om for Island nye eller sjældne Arter af Fugle. Af Arter nye for Landet nævnes Gul Vipstjert (Motacilla flava), Korsnæb (Loxia ciirvirostra), Kobbersnæppe (Limosa lapponica), Hættemaage (Lams ridibundiis) og Dværgmaage (Lams niinutiis). Hættemaagen synes endda at have ynglet og i det hele ikke at findes ganske sjældent. Af sjældnere Arter omtales Gøg (Cuciiliis canoms), Silkehale (Ampelis garmla) og en Sylina, hvis Art det dog ikke lykkedes at bestemme; det er første Gang, at Slægten overhovedet er repræsenteret paa Island. Den anden ornithologiske Afhandling er »Fuglene ved de danske Fyr 11912. SOteAarsberetning om danske Fugle«. Ved R. Horring. Den adskiller sig fra sine talrige Forgængere ved, at Kortet over Fyrene er udeladt, har ellers samme Ordning som tidligere. Der faldt i 1912 ved Fyrene ca. 2000 Fugle, hvoraf til Zoologisk Museum indsendtes 1012 af 76 Arter, heraf tre, Thors- hane [Phalaropiis fiilicariiis), Tredækker (Gallinago major) og Lille Kjove (Lestris longicaiida), som ikke var faldne i Løbet af de fore- gaaende 26 Aar. — Naar Afsnittet »Meddelelser om mindre alminde- lige, danske Fugle« foruden 3 af de Arter, der faldt ved Fyrene, kun har 3 andre Arter (om 2 af hvilke endda Meddelelsen ogsaa er sendt til Offentliggørelse andetsteds), synes det egentlig med Rime- lighed at kunne udgaa. O. H. JOURNAL FUR ORNITHOLOGIE. 60. Aargang. Red. af Prof. Dr, Ant. Reichenow. Det er en anseelig Aarrække »J. f. O.« kan se tilbage paa; det udgives af og tjener som Medlemsblad for > Deutsche ornithologische Gesellschaft«, Tysklands ledende ornithologiske Forening, der iøvrigt ikke tæller overdrevent mange Medlemmer, hvortil vel nok bidrager det høje Aarskontingent (20 Mk.). Aargangen indeholder ikke mange, men ret store Artikler, væsentlig af faunistisk Natur. Som sædvanlig fylder Aarsberetningen fra »Vogelwarte Rossitten« godt, over 100 Sider. Fugleiagttagelsesstationen Rossitten paa den Kurische Nehrung er grundlagt og drives af »Deutsche ornithologische Gesellschaft« med Statstilskud, ledes af Dr. Thie nemann. Thienemann er en af dem, der først og ivrigst har optaget H. Chr. C. Mortensens Ringmærk- 186 ning af Fugle, og der er fra Vogehvarle Rossitlen udført et over- ordentligt Arbejde i saa Henseende, hvorom Beretningen meddeler. Den unge energiske Helgolænder-Ornitholog, Hugo Weigold skriver under Overskriften »Zur Ornithologie Nordwestmesopotamiens und Innersyriens« om en ornithologisk Forskningsrejse, han i Marts- April gjorde i disse øde, hidtil ikke ornithologisk undersøgte Egne, hvis sparsomme Fugleliv han nøje beskriver. Denne Egn af Kloden sj^nes at have særlig Tiltrækning for de tyske Ornithologer, thi Grev O. Zedlitz giver en vidtløftig Beskrivelse af sit ornithologiske Strejf- tog »Fra Suez til Sankt Catharine Kloster«, og N. Sarudny og M. Harms beretter udførligt om »Nogle Fugle fra Persien«. Man føler sig derefter helt hjemlig tilmode ved at læse Werner Hagen's lille Beretning om »Fugletrækket ved Liibeck 1911«; næsten unød- vendigt at bemærke, at han ogsaa giver sig af med Ringmærkning af Fugle. — Aargangen indeholder desuden Beretning om Foreningens Møder, der afholdes en Gang maanedlig fra September til April, og om Aarsmødet, der afholdes vekslende Steder i Tyskland, i 1911 i Eberswalde fra 7—9 Oktober. O. H. BIRDS COLLECTED BY THE SWEDISH ZOOLOGICAL EXPEDITION TO BRITISH EAST AFRICA 1911. By Einar Lonnberg. (Kungl. Svenska Vetenskapsakademiens Handlingar. Bd. 47 Nr. 5. Stockholm 1912). Ekspeditionen blev foretaget i de første 4 Maaneder af 1911, og Afhandlingens første Del giver en Beskrivelse af de berejste Land- skaber og deres Fugleliv; i den specielle Del omtales nærmere de indsamlede Arter. Nogle Gengivelser efter Fotografier giver en Fore- stilling om de besøgte Egnes Udseende, medens et Par smukke, farve- trykte Tavler viser nogle af de sjældnere Arter, som blev trufne paa Turen. O. H. AARG. VIII. TAVI.E II 187 REDER OG ÆG AF NORDAMERIKANSKE KOLIBRIER (TROGHILI). AF Dr. r. w. shufeldt, WASHINGTON, DC. r. S. A MED TAVLE II— VIII. (OVERSAT EFTER FORFATTERENS MANUSKRIPT AF GERHARD HEILMANN). Efter de seneste officielle »Lister« findes der i Nordamerikas Avifauna, nord for den mexikanske Grænse, tolv Slægter af Ko- librier {Trochili), nemlig: Engenes (1 Art), Cyanolæmus (1 Art), Archilochus (2 Arter), Calypte (2 Arter), Selasphorus (3 Arter), Atthis (1 Art), Stelliila (1 Art), Calothorax (1 Art), Amizilis (1 Un- derart), Uranomitra (1 Art), Basilinna (2 Arter) og Cynanthus med 1 Art. Med andre Ord, der forekommer 16 Arter og 1 Underart indenfor de Forenede Staters Grænser. Disse udgør kun en meget lille Del af hele Gruppen, naar vi ser, at Sharpe anførte 638 Arter og udelod et stort Antal Underarter. Elliot optegnede 426 Arter og Sal vin 480, den første indbefattede dem i 125, og den sidste i 127 Slægter. Meget har der været skrevet om denne Gruppe af diminutive Fugleformer, og, som man kunde vente, en god Del deraf har amerikanske Ornithologer ydet, skønt ikke saa meget som euro- pæiske Forfattere. Jeg henviser særlig til Værker af Audebert og Vieillot, Lesson, Jardine, Gould, Martin, Sclater, Salvin, og andre, medens D. G. Elliots Værk vistnok er det betydeligste og mest omfattende af de amerikanske Forfatteres. Kolibrier ligner hverandre meget i deres Levevis, uagtet Ar- terne af nogle Slægter frembyder Ejendommeligheder, som ikke findes hos andre. Grunden til dette er, at Omgivelserne under- tiden er vidt forskellige. Nogle Arter gaar højt op i Bjærgene; andre vandrer langt mod Nord, medens andre igen findes paa Ørkenens Grænse. Disse Fugle lægger altid to elliptiske, rent hvide Æg, uden Pletter af nogen Art. I de fleste Tilfælde er disse Æg usædvanlig store for den Fugl, der lægger dem. For at tage et Gennemsnits- eksempel, saa finder vi, at Hannen af den rubinstrubede Kolibri {Archilochus colubris) er 82 mm lang, og Artens Æg 12,7 X 8,4 mm, 13 188 medens den over 127 mm lange Sejler [Chæhira pelagica) lægger Æg, som kun maaler 17,8 X 13,4 mm. Coues siger, at de sidste er »sammenknebet elliptiske«, — med andre Ord ligesom Kolibriernes, en Angivelse, som er ganske urigtig, da denne Sejler, ligesom de øvrige Cijpseli, lægger æg- formede Æg. En Sammenligning af alle de Kolibriæg, som Videnskaben kender, viser, at der kun er en meget ringe P'orskel imellem dem. Naturligvis varierer de i Størrelse, idet nogle Arters er betydelig større end andres. Chester Reed, som har maalt Æggene af alle vore Kolibriarter, siger i sin værdifulde Bog: »North American Birds Eggs«, at Æggene af Archilochus alexandri, Selasphorus platycercus og S. ru fus, Basilinna xantusi og lache latirostris ikke kan skælnes fra hverandre. De følgende Maal i Millimeter vil vise, hvor nær de andre Arters Æg staar hinanden i Størrelse: Bugenes fulgens 16,5 X 10 Coeligena clemensiæ 16,5 X 10 Archilochus colubris 12,t X 8,4 — alexandri 12,t X 8,4 Calypte costæ 12 X 8 — anna 12,? X 7,6 Selasphorus alleni 12,7 X 8 Stellula calliope 1 1,4 X 7,6 Mange af disse Æg ses i Rederne, som er afbildet paa de Tavler, der ledsager denne Artikel; de er i naturlig Størrelse. Der har været offentliggjort et stort Antal F'otografier efter Kolibrireder af forskellige Arter i dette Land, men kun en ringe Del af dem er af nogen videnskabelig Værdi. Jeg tror derfor, at de her paa Tavlerne gengivne Eksempler vil være af særlig Interesse. De Malerier og Tegninger af Kolibrireder, som er fremkommet i det forrige Aarhundrede, har i intet Tilfælde været synderlig tilfredsstillende, thi selv under gunstige Forhold er det meget vanskelige Genstande at fremstille. Alexander Wilson, som kun kendte én Art af Nordamerikanske Kolibrier, siger i sin »Ame- rican Ornithology« : »Omkring den 25de April ankommer Koli- brien i Regelen til Pennsylvanien, og omkring 10de Maj begynder den at bygge Rede. Denne er sædvanligvis fæstet til Oversiden af en vandret Gren, ikke mellem Kvistene, men paa selve Grenen. AARG. VIII, TAVLE III 189 Jeg har kendt Tilfælde, hvor den var anbragt paa Siden af en gammel, mosgroet Stamme, og andre, hvor den var heftet til en frodig Stængel eller Urt i Haven: men saadanne Tilfælde er sjældne. I Skovene vælger den meget ofte en lille Hvideg til Redested, og i Frugthaven benytter den et Pæretræ dertil. Grenen er sjælden mere end ti Fod (c. 3 m) fra Jorden. Reden er omtrent en »inch« (25 mm) i Diameter og lige saa meget i Dybde. En helt færdigbygget ligger netop foran mig, og de Stoffer, hvoraf den er sammensat, er følgende: Smaastykker af en blaa- grøn Lavart, som vokser paa gamle Træer og Hegn, danner den jalerste Beklædning og er tæt paaklistrede med Fuglens Spyt, saaledes at de giver det hele Fasthed og Tæthed, samt holder Fugtigheden ude. Indenfor disse er der tykke, sammenflettede Lag af fine Vingefrø, tæt sammenlagte; og tilsidst den dunede Filt fra det store Kongelys og fra Bladstilkene af den alminde- lige Bregne, som udforer det hele. Redens Grundlag er fortsat rundt om Grenen og er saa nøje fæstet dertil, at den, set fra neden, nærmest synes en mosset Knude eller Fremragning. Der er to rent hvide Æg, som er lige tykke i begge Ender.« Wilson omtaler ikke Æggenes Størrelse her; ellers giver hans udmærkede Beskrivelse af disse og af Archilochus colubris Rede os en nøjagtig Forestilling om begge i et stort Antal Tilfælde. Til nærværende Artikel har jeg samlet henimod et Dusin Reder og Æg af disse Arter, og nogle af dem er afbildede paa Tavlerne. I nogle Tilfælde har Fuglen benyttet Spindevæv til at fæste Reden til den Gren, hvorpaa den er bygget. Undertiden er Reden anbragt i en lille Grenkløft, eller den kan være bygget paa et Underlag af betydelig Tykkelse (Fig. o). Ofte er Reden meget flad (Fig. 9 og 10), eller den kan være af ringe Størrelse; jeg har aldrig set A. colubris bygge en meget dyb Rede, som andre Arter undertiden gør (Fig. 11). Audubon beskriver fire Kolibriarter som hørende til de For- enede Staters Avifauna; en Art {Trochilus mango) er ikke optaget i denne Fortegnelse. For hver af de tre øvrige {Archilochus co- lubris, Calypte anna og Selasphorus alleni) giver han en Afbild- ning af Reden, som er ganske god for A. colubris Vedkommende, men ret middelmaadig for de to andres. Om A. colubris skriver han: »Denne Kolibris Rede er af den fineste Bygning; Ud- siden er dannet af en lys, graa Lav, der findes paa Trægrene eller paa frønnede Gærdestave, og som er saa pænt anbragt rundt 13* 190 om hele Reden, at denne paa nogen Afstand synes en Del af Grenen selv. Disse smaa Stykker Lav er paaklistrede med Fug- lens Spyt. Den derpaa følgende Beklædning er lavet af uldagtige Bestanddele, og det Indre af silkelignende Trævler fra forskellige Planter, alle overordentlig fine og bløde. Som en Modsigelse af den Regel i Naturen, at jo mindre Art, desto større Antal Æg, lægger Fuglen paa dette bekvemme Leje kun to Æg, som er rent hvide og næsten ægformede«. (Vol. IV. pp. 192, 193). Det bedste ved Beskrivelsen af denne Arts Rede er, at Audu- bon lagde Mærke til, at disse Bygmestre undertiden anbragte Lavstykker paa selve Grenen rundt om Redens Fod, saa at det hele derved mere kom til at ligne en Knude eller Fremragning fra Træet selv, men slet ikke en Rede. Det er Kolibrierne af Slægten Archilochus, som benytter disse mere end Arterne af andre Slægter, — saa vidt som jeg har iagttaget det. Da Thomas Nuttall vendte tilbage vestfra, over- bragte han Audubon et Eksemplar af Annakolibriens {Calypte anna) Rede, og Audubon beskrev den saaledes: »Den er fæstet til en lille Gren og til adskillige Blade fra en Kvist, som udgaar fra denne; Bladene er øjensynligt bøjet nedad i denne Hensigt. Den er meget lille, selv efter Fuglens Størrelse, idet den er V/2 »inch« (38 mm) høj og 1^4 (32 mm) bred ved den udvendige Rand, medens dens indre Tværmaal er ^^12 (21 mm) og dens Dybde ^^/24 (18 mm). Den er kegleformet og dannet af uldne Dun, tilsyneladende fra en Pileart, blandet med Skæl af Rakler og nogle faa Fjer, og udforet med de samme Stoffer. De to Æg er rent hvide, næsten ellipseformede, ^/i2 »inch« (10,7 mm) lange og ^^/48 (7 mm) i deres største Bredde«. (Vol. V. p. 188). Saa vidt jeg kan erindre, har jeg aldrig selv set en Rede af Calypte anna, men til denne Artikel har jeg liggende tre— fire Reder af Calypte costæ foran mig (T. II, T. IV Fig. 7 og T. VI Fig. 15). Den, der er afbildet paa Tavle II, er det skønneste lille Stykke Bygningskunst og meget snildt anbragt paa Grenen, som Fuglen har udvalgt dertil. Der er adskillige Frø af for- skellig Slags indvævede i dens Bestanddele, saavelsom lette Barkstykker, Fibre af blødt Træ o. lign. Den er næsten halv- kugleformet, men lidt fladtrykt. Den, der ses i Fig. 7 paa Tavle IV, er større og smukt anbragt over den hule Stængel af et eller andet Rør. I Bygning er den mest sammensat, thi Smaastykker af visne Blade er indarbejdede gennem hele Massen. De holdes AARG. VIII, TAVLE IV ^- 7 ' \ 191 sammen og i Stilling ved Fuglens Spyt og ved de dunede Dele af flyvende Frø, ikke ulig Løvetandens. Dens Udforing er mager og synes at bestaa af Bomuldstræets Dun. Undertiden bygger denne Art i en Kløft af to — tre Grene, saaledes som det er vist i Fig. 15 paa Tavle VI, og dette Eksemplar har ikke nogen særlig Udpolstring. Den er muligvis bygget af en Fugl i det første Aar, thi jeg tror, at Kolibrier, som er fem og seks Aar gamle eller ældre, bygger mere udarbejdede Reder end de, der forsøger det for første Gang. Dette gælder rimeligvis ogsaa for andre Fugle. Reed siger om Caiypte costæ, at den altid bj^gger i Grenkløfter og i Regelen nær ved Jorden eller sjældent seks Fod (180 cm) over denne. Han beskriver Reder af denne Art som »ofte ud- foret med bløde Fjer«. Intet af de tre Eksemplarer, som er af- bildet i denne Artikel, har Fjer blandt sine Bestanddele, men dette beviser kun, at der findes Undtagelser fra Regelen. Archilochus alexandri bygger en Rede, som slet ikke ligner dens østlige Slægtnings, A. cohibris, thi den er i Regelen ikke dækket med Lavarter. De to Eksemplarer (Fig. 2 og 3) er nogle nydelige Smaasager, svampede i Bygning, lyse i Farve, fine og uldne af Udseende. Fig. 21 paa Tavle VIII synes at være bygget af sarte, lysfarvede Svampestykker, medens Fig. 19 ser ud, som om den var lavet af Bomuld, med nogle faa, bittesmaa Stykker af visne Blade og Frøbælge imellem, hovedsagelig hvor den er fæstet til Grenen. Denne Art bygger sjældent mere end ti Fod (3 m) fra Jorden, i Al- mindelighed paa smaa Grene, og meget ofte i en Kløft af to Kviste. Rede og Redebygning hos Selasphoriis platycercus er ganske som hos Rubinstrube {A. cohibris), om end ikke altid ; thi i det herværende Eksemplar (Fig. 11) er der intet Lav fæstet til Over- fladen, og den meget lette Rede er hovedsagelig dannet af smaa, tynde Barkstrimler og udforet med hvide, uldagtige Plantetrævler. Dens Aabning er meget indsnevret foroven. Reed siger om Selasphoriis ru fus, at »den bygger Rede paa meget forskelligartede Steder og i ringe Højde, saaledes paa Ranker, Buske og lavt hængende Trægrene. Reden er dannet af Plantefibre dækket med Spindevæv og ofte med Lav«. Sela- sphoriis alleni laver en Rede, der meget ligner denne, som det vil ses af Fig. 8 paa Tavle IV. Allens Kolibri bygger iøvrigt undertiden en meget større og sværere Rede, som den kan fæste til en meget spinkel Kvist, som vist i Fig. 18 paa Tavle VII. 192 Vor mindste Kolibri i de Forenede Stater er Galliope {Stelliila calliope), og den bygger sin Rede paa alle Slags Steder. Somme Tider finder vi den ikke ret højt over Jorden i en Busk, men Fuglen kan ogsaa vælge et højt Naaletræ og bygge den mange Fod over Jorden. En saadan Rede ses i Fig. 12 paa Tavle V, og den er meget behændigt fæstet til Grenens Overside; nogle af Naalene paa Siden og bagved er omhyggeligt indarbejdet i Byg- værket. Indvendig er den udforet med Plantedun, medens det Ydre er lavet af Barkstrimler af Rør og Planter, Frø og Trævler, der for det meste har graabrune P'arver. Det har sikkert været vanskeligt at opdage denne Rede fra Jorden. Jeg har aldrig selv undersøgt Reder af Slægterne Amazalia, Basilinna og lache; men Reed angiver for Basilinna xantusi, at »Reden ligner andre Kolibriers« og for lache latirostris, at den ligner den Rede, som bygges af Brunrød Kolibri. Der findes en Rede af B. xantusi i de Forenede Staters Nationalmuseums Sam- ling (No, 18563), hvor der i det hele taget forefindes et stort Antal Kolibrireder, deriblandt nogle meget interessante. Et Stykke viser fire Reder af Stelliila calliope paa én Gren, en paa den ene Side af en Kvist, forenet med tre andre paa den anden Side, og af disse sidste er den ene bygget ovenpaa den anden. De er uden Tvivl bleven byggede gennem flere Aar. En Rede, bygget af en anden Fugl af samme Art, sidder paa en død Fyrrekogle, som er fæstet til Grenen, med andre Kogler lige underneden, hvilket gør Reden meget vanskelig at opdage (Gat. No. 21758). Denne Kolibri tager tilsyneladende ofte sin Til- flugt til dette Forsøg paa Mimicry, thi et andet Eksempel paa dette findes i Samlingens No. 21759. Her finder vi ogsaa Reden af lache latirostris (No. 17890), men den frister ikke til nogen yderligere Beskrivelse udover det, som ovenfor er sagt. Mange af de Reder, som bygges af Arterne fra Sydamerika og Vestindien, er sikkert mærkelige nok, men en Beskrivelse af disse falder udenfor denne Artikels Grænser. løvrigt vil de nord- amerikanske Formers Reder, som er beskrevne og afbildede paa de medfølgende Tavler, give et klart Begreb om Udseendet og Karakteren af disse mærkelige Stykker Bygningskunst, som er frembragt af Arter fra Gruppens nordlige Omraade. Alle Æggene i hele Samlingen ligner hverandre meget. AAliG. VIII, TAVLE V 193 FORKLARING AF TAVLERNE. (Alle Figurerne paa Tavlerne er efter Fotografier, som Forfatteren har taget direkte efter de forskellige Eksemplarer, og de er alle i naturlig Størrelse). Tavle II. Fig. 1. Rede og Æg af Costa's Kolibri {Calypte costæ). Fundet 4de Juni 1901 i Lakeside, San Diego, Californien af A. M. Ingersoli. Reden paa en Gren af en Cypres fem Fod (150 cm) over Jorden. Rugning begvndt. Tavle III. Fig. 2. Rede og Æg af Sorthagct Kolibri (Archilochus alexandri). Fundet 4de Juni 1893 i San Diego, Californien af A. M. Ingersoli. 2 Æg. Reden paa en lille Gren af et ungt Morbærfigentræ i en Pilebevoksning omtrent fem Fod (150 cm) over Jorden. Rugning begyndt. — Fig. 3. Rede og Æg af Sorlhaget Kolibri {Archilochus alexandri). Fundet af A. M. Ingersoli 4de Juni 1893. 2 friske Æg. Reden var to Fod (60 cm) oppe paa en Gren af et Morbærfigentræ. — Fig. 4. Rede og Æg af Calliopekolibri (Stellula calliope). Fundet af A. O. Treganza 15de Juli 1908 ved Brighton, Wasatch, Utah. 2 friske Æg. Fuglen iagttaget paa Reden, som var lavet af Bomulds- dun med en Beklædning af Mos og anbragt langt ude paa en vandret Gren af et Naaletræ omtrent tyve Fod (6 m) fra Jorden. »Hunnen kunde let have været fanget, da den forblev paa Reden, selv medens Æggene blev fjærnede«. — Fig. 5. Rede og Æg af Rubinstrubet Ko- libri {Archilochus colubris). Fundet af Edward I. Court, 21de Maj 1897 paa Mount Pleasant, Columbia. 2 friske Æg. Reden paa Grenen af en Hvideg 25 Fod (7V2 m) fra Jorden. Tavle IV. Fig. 6. Rede af Rubinstrubet Kolibri {Archilochus colubris). Fun- det af Edward I. Court, 27de Maj 1900 ved Fairy Landing, Virginia. 2 Æg; Rugning begyndt. »Reden lavet af Dun fra Egeblade og dækket med Lav; anbragt paa en lav Egegren. — Fig. 7. Rede og Æg af Costas Kolibri {Calypte costæ). Fundet af O. W. Owen, 21de Maj 1896, Santa Barbara, Californien. 2 friske Æg. Reden paa en Urtestængel over en Kløft; lavet af Stoffer fra en Salviebusk (typisk), seks Fod (180 cm) fra Jorden«. Samlet for W^. L. Chambers. — Fig. 8. Rede og Æg af Allens Kolibri {Selasphorus alleni). Fundet af John. M. Davis, 29de April 1905 ved Arcata, Humboldt, Californien. 2 Æg; Rugning begyndt. »Reden anbragt i en lille Gran, to Fod (60 cm) fra Jorden i en lille Lund paa en Avlsgaard en »mile« (1,61 km) fra Bygrænsen«. — Fig. 9. Rede og Æg af Rubinstrubet Kolibri {Archi- lochus colubris). Fundet af Edward J. Court, 21de Maj 1899 paa Mount Pleasant, Columbia. 2 friske Æg. »Reden lavet af Dun fra Bladene af Rødeg og dækket med Lav; fæstet til Grenene med Spin- devæv«. — Fig. 10. Rede og Æg af Bredstjærtet Kolibri {Selasphorus 194 plalycerciis). Fundet af Edward Treganza, 2den August 1908 ved Brighton, Wasatch, Utah. 2 friske Æg. »Reden anbragt paa en Gren af et Naaletræ, der hang ud over en Bæk, ti Fod (3 m) oppe.« — Fig. 11. Rede og Æg af Rubinstrubet Kohbri (Archilochiis coliibris). Fundet af Edward J. Court 10de Juni 1897, paa Mount Pleasant, Columbia. 2 Æg; Rugning begyndt. Tyve Fod (6 m) fra Jorden i en Hvideg; Hun paa Reden. Tavle V. Fig. 12. Rede og Æg af Calliopekolibri (Stelliila calliope). Fundet af A. O. Treganza, 8de Juli 1908 ved Brighton, Utah. 2 friske Æg. »Rede paa en Gren af et Naaletræ omtrent tyve Fod (6 m) oppe«. Reden opdagedes ved at en Sorthovedet Skovskade var i Færd med at forstyrre Fuglen paa Reden. — Fig. 13. Rede og Æg af Rubin- strubet Kolibri (Archilochus coluhris). Fundet af Ed. J. og Fred. Court, 19de Juni 1901, paa Mount Pleasant, Columbia. 2 friske Æg. — Fig. 14. Rede og Æg af Sorthaget Kolibri (Archilochus alexandri). Fundet af A. M. Ingersoli, 30 April 1901, ved Lakeside, San Diego, Californien; 2 friske Æg. »Reden anbragt otte Fod (240 cm) fra Jorden paa en lavere Gren af et stort Morbærfigentræ i en Flodseng«. Smig. med Fig. 17. Tavle VI. Fig. 15. Rede af Costas Kolibri {Calypte costæ). Æg i Samlingen. Fundet af A. M. Ingersoll, 16de April 1893 ved San Diego, Californien. 2 friske Æg. »Reden i et Salviekrat«. — Fig. 16. Rede af Allens Kolibri (Selasphoriis alleni). Fundet af John. M. Davis, Ilte Juni, ved Arcata, Humboldt, Californien. 2 Æg, Rugning begyndt. E. J. Courts Samling. Reden paa en Gren af den almindelige røde Havehindbær {Riihiis idæiis). — Fig. 17. Rede og Æg af Sorthaget Kolibri {Archilochus alexandri). Fundet af A. O. Treganza, 29de Juli 1898 ved Salt Lake, Utah. 2 friske Æg. »Anbragt i et Æbletræ paa en Gren omtrent otte Fod (240 cm) oppe. Smig. med Fig. 14. Tavle Vil. Fig. 18. Rede af Allens Kolibri (Selasphoriis alleni). Indeholdt 2 Æg; Rugning begyndt. Fundet af John. M. Davis fra Eureka, Ca- lifornien, 2den Maj 1912. »Reden var anbragt paa en udgaaet Gren af en lille hvid Fyr, otte Fod (240 cm) oppe, fundet i et Kratparti, nær ved Showers Avlsgaard ved Elk River, seks Mil (9,66 km) fra ovennævnte; Rede med Kuld. Tavle VIII. Fig. 19. Rede og Æg af Sorthaget Kolibri {Archilochus alexandri). Fundet af A. M. Ingersoll, 8de Maj 1902, ved Lakeside, San Diego, Californien. 2 friske Æg. »Reden anbragt .syv Fod (210 cm) over Jorden paa en lavere Gren af et stort Bomuldstræ«. — Fig. 20. Rede og Æg af Bredstjærtet Kolibri {Selasphoriis platycercus). 2 friske Æg. AAUG. VIII. TAVLE VI J^3^1^ AAltO. VIII, TAVI.E VII AAHG. VIII, TAVLE VIII 195 Fundet af A. O. Trcganza 12te Juli 1908, ved Brighton, Wasatch, Utah. »Reden paa en lille Naaletræsgren hængende lavt ud over en Bæk. Lavet af Pileuld og dækket med Mos. Bredstjærten synes at foretrække saadanne Steder, som omtalt, om end enkelte sj'ntes at vælge Ynglepladser fjærnt fra rindende Vand.« — Fig. 21. Rede og Æg af Sorthaget Kolibri .Archiloclms alexxindri); 2 friske Æg. Fundet af A. M. Ingersoll, 4de Juni 1893 ved San Diego, Californien. ^Reden paa en Gren af et Morbærfigentræ omtrent seks Fod (180 cm) overjorden.« (Dr. R. W. Shufeldt. som venligst har sendt Tidsskriftet denne lille Artikel, er en amerikansk Videnskabsmand, der navnlig har beskæftiget sig med Fuglenes Osteologi (Benbygningslære). Saaledes nævner Gadow i Bindet > Vogel« af »Bronns Klassen und Ordnungen des Tierreichs 1891« ikke mindre end 25 Afhand- linger af ham om dette Æmne, og han har siden da ogsaa inddraget Amerikas fossile Fuglefauna under sit Omraade. Han regnes for meget fremragende in- denfor den sammenlignende Osteologi, og de amerikanske Museer sender ham alle deres fossile Fugleknogler til Undersøgelse. To større Afhandlinger om disse fra 1913 indeholder c. 675 Billeder af fossile Fugleknogler efter Forfatterens egne Fotografier, og han har beskrevet adskillige nje Arter og Slægter. Han udarbejder for øjeblikket en F'uglesj'stematik paa Grundlag af sammenlignende Osteologi. Om selve Kolibrierne har Shufeldt i »Proceedings of the Zoologicai Societ}' of London 1885« skrevet en større, smukt illustreret Artikel, hvori han sammenligner deres Benbygning med Sejlernes (Cijpselidæ) og Natravnenes (Caprimulgidæ). Der findes desuden talrige Afhandlinger af ham i forskellige Tidsskrifter, og han var Medarbejder ved Newtons »Dictionary of Birds, 1896«. G. H.). NYERE MEDDELELSER OM DANSKE FUGLE INDSENDTE TIL »D. O. F «s TIDSSKRIFT I 1912—14. SAMMENSTILLEDE AF O. HELMS. Som en Fortsættelse af de tidligere »Mindre Meddelelser« fremtræder disse »Nyere Meddelelser«, der væsentlig er afsluttede med Aaret 1913. De samme Principer er fulgte som tidligere, og jeg kan herom henvise til, hvad jeg skrev som Indledning til »Mindre Meddelelser« Aargang 6, Hæfte II— III. Mit eget Ar- bejde ved Sammenstillingen af Meddelelserne har væsentligst været at ordne dem, idet jeg de fleste Steder benytter den ori- ginale Ordlyd. Hensigten med disse nyere Meddelelser er og maa være en dobbelt. Dels skal der i dem kunne optages biologiske lagt- 196 tageiser, der er for smaa til at optræde som Hovedartikler, dels skal der herunder samles, hvad Nyt af Interesse de sidste Aar har hragt om dansk Fuglefauna. Gennem Meddelelserne hringes Oplysning om sjældnere Gæ- ster her i Landet, om nogle Arters Udhredelse og Fremtrængen, andre Arters Aftagen, saaledes at man gennem dem kan holdes oplyst om de i Danmarks Fuglefauna indtrædende Forandringer. Heri ser jeg for en stor Del Meddelelsernes hlivende Betydning, og det maa haabes, at de stadig maa blive fyldigere. Ved hver Meddelelse er anført Meddelerens Navn, og neden- staaende Liste angiver Stilling og Bopæl for dem, der har ydet Bidrag. Er intet Navn anført, er Ordene mine egne. Andersen, N., Plantør, Bøtøgaard, Falster. Brink, H., Gaardejer, Tarm, Jylland. Christiani, R., Forpagter, Bølling Sø, Jylland. Ditlevsen, A., mag. se. Hellerup. Estrup, A., Godsejer, Enebo, Pindstrup, Jylland. Eckardt, stud. med., Helleruj). Ewald-Hansen, M., Typograf, Thisted. Fabricius, O., Forstkandidat, København. Fløystrup, A., Professor, Overlæge, København. Friderichsen, J. D., Godsejer, Høvængegaard, Lolland. Hagerup, A., Arkitekt, Kolding. Hammer, Kaj, stud. med., Holte. Hansen, Amor, cand. pharm., Randers. Helms, O., Overlæge, NakkebøUefjord, Fyn. Høegh-Guldberg, O., Læge, Aarhus. Jespersen, L., Gymnasiast, Karolinekilde, Odense. Jørgensen, Th., Skorstensfejermester, Horsens. Klinge, M., Forretningsfører, Randers. Koefoed, A., Revisor, København. Kramer, P., Husejer, Langaa. Lakjer, Tage, Gymnasiast, Hellerup. Larsen, Joliannes, Kunstmaler, Kerteminde. Larsen, C. S., Forstkandidat, Faaborg. Lehn Schiøler, E., Veksellerer, København. Lehn Schiøler, J., Overinspektør, Brahetrolleborg, Fyn. Manniche, A. L. V., Konservator, København. Meyer, Johannes, Student, København. 197 iMogensen, Johan, Skelhøje, Jylland. Moltke, Otto, Greve, Nørager, Olsen, Carl Chr., Typograf, Nykøbing F. Olsen, R. Jul., Fuldmægtig ved Statsbanerne, København. Rasmussen, C. A., Kommunelærer, København. Rasmussen, H. P., Konservator, København. Rasmussen, N. P., Malermester, København. Saxtorph, S. M., stud. med., København. Scholten, G., Premierløjtnant, København. Simonsen, B., Skovrider, Søgaard adel. Gods, Slesvig. Skovgaard, E. N., Gymnasiast, Hillerød. Skovgaard, Peter, Premierløjtnant, Viborg. Stamm, R. H., Docent, mag. se, København. Strøyer, A., Konservator, København. Svendsen, Helge, Bankdirektør, Hadsund. Tauborg, Lærer, Øster Assels, Mors. Thaaning, A. V., stud. mag., København. Thomsen, Th.. Lærer, København. Thygesen, Forstassistent, Egsmark pr. Grenaa. Valentiner, A., Forpagter, Margrethenlund, Fakse. W^eibiill, Kontorchef i Justitsministeriet, København. Weismann, C, Skovrider, Skørping. PIBESVANE (Cygniis minorj. »En af mine Brødre har flere Gange udenfor Guldborg iagttaget Pibesvaner samtidig med andre Svaner og skød for nogle Aar siden sent paa Efteraaret en Svane af kun 4 kg Vægt. For et Par Aar siden iagttog han paa Guld- borgsund 4 meget smaa Svaner (2 gamle og 2 unge), hvoraf 2 nedlagdes. Et Eksemplar blev i Januar 1913 skudt af en Fi- sker ved Falster. (Carl Chr. Olsen). — En udfarvet Hun blev skudt i Fiil Sø omkring 18 December 1913 og af Kunstmaler Johannes Larsen sendt til E. Lehn Schiøler, der senere fik 3, skudte sammen med 4 andre i Fiil Sø 15 Marts 1914. TROLDAND fFuIigula cristata). I Københavns Søer har der jævnlig om Vinteren været truffet Dykænder af forskellig Slags, og i de senere Aaringer er Graaænderne optraadt der i større Tal. Dykænder i større Mængder har aldrig indfundet sig før i Vintren 1912. Lidt hen i Januar blev det Frostvejr, og i de første 6 Dage af Februar var det den strængeste Kuldeperiode, vi havde haft i mange Aar, hvorefter Vejret ret pludseligt slog 198 om med Temperatur omkring 0. Under den haarde Frost viste sig talrige Troldænder i Sortedamssøen, saa at Hættemaagerne ikke mere blev eneraadende; ogsaa andetsteds hændte det, at Dykænder i større Tal uanfægtet lagde sig ind i Havnene, ube- kymrede om Trafik og Menneskers Nærhed. I København saa jeg Troldænderne midt i Februar; men Meddeleiserne om deres Forekomst skyldes iøvrigt Student Johannes Mejser, hvis Beretning lyder saaledes: ;De første Troldænder saas i Sorte- damssøen 4 Februar; der liavde inden den Tid været Graaænder i mindre Tal. De første Dage var der kun faa Troldænder, men snart kom der store Flokke, og nu (22 Februar) beløber deres Antal sig til 150 — 200. De var ikke nær saa sky som Graa- ænderne men fandt sig snart til rette i den østlige Ende af Søen i det varme Vand ^ ganske tæt ved Bredden; ofte svømmede de i Flok, kunde ogsaa ses parvis, men næsten aldrig enkeltvis. Antallet af Hanner var større end af Hunner. Laa der en ved Iskanten, kunde man se dem alle dykke ned, ind under Isen og komme op med Fisk i Næbbet. I de første 2 — 3 Dage tog de ikke Brød men lærte det snart, og nu slaas de om Brødet saa godt som Maagerne; man kan ogsaa se dem svømme søgende omkring paa Bunden og en Gang imellem se dem komme op med noget af Bundvegetationen, som de nøje undersøger. I den sidste Tid er der ogsaa kastet Ærter og Majs ud til dem, hvil- ket straks synker til Bunds og derfor ikke kan tages af Maa- gerne; jeg har dog heller ikke set Ænderne æde det; saavidt jeg kan se, kan Ænderne ikke æde under Vandet, men maa op til Overfladen for at sluge, hvad de har fundet nede i Vandet. De kan holde sig under Vandet omtrent 30 Sekunder; ved Svøm- ning under Vandet bruger de kun Fødderne og maa for at holde sig nede svømme i skraa Stilling med Halen opad; hører de op at svømme, gaar de straks tilvejrs. I de første Dage var For- holdet mellem Hættemaagerne og Troldænderne godt, men nu er der kommen Brødnid imellem dem, og saasnart en Troldand viser sig med Føde i Næbbet, farer der en Maage hen og hak- ker den i Hovedet; det sker imidlertid kun, naar en And er alene, ikke naar de ligger i Flok. — I Modsætning til Maagerne, der flyver bort om Eftermiddagen, bliver Ænderne Natten over midt ude paa Søen. Paa Peblingesøen, der er helt tillagt, og hvor ^ Soen holdes her stadig" aaben. idet det varme Spildevand fra Østre Elek- tricitetsværk løber ud her. 199 der er en Masse Maager, ses ikke en eneste And.« I et senere Brev berettes om Troldændernes videre Skæbne: »I de første Dage af Marts steg Ændernes Tal jævnt her i Søerne, hvilket sandsynligvis kom af, at flere og flere opdagede dette Tilflugts- sted, medens Sundet og Bælterne endnu tildels var isfyldte. Ændernes Tal steg til henved 250; i den sidste Tid laa der ikke mange nede, hvor det varme Vand strømmer ud, men de holdt sig samlede i en stor Flok midt ude paa Søen ; om Natten søgte flere hen til de to Svanereder. Da Sundet begyndte at blive is- frit, sank Ændernes Tal hurtigt i Løbet af en halv Snes Dage, og ved de fire sidste Tællinger var der 150, 100, 25 og 4, det sidste Tal 11 Marts, hvorefter ingen flere saas.« Iagttageren meddeler endvidere, at Graaænderne holdt sig i Søen lige saa længe som Troldænderne, og at der først i Marts kom en Blishøne (Fulica atra), der syntes at indgyde Trold- ænderne stor Skræk. Det blev fortalt fra flere Sider, at der skulde have været Sortænder i Søen, ligesom ogsaa Taffeland skulde være iagttaget, men han saa dem ikke selv. I Ørsteds- parken var der i den sidste Tid en Del Troldænder, men ikke i nær saa stort Tal som i Sortedam ssøen. Om Forholdene i Aarhus Havn paa samme Tid beretter R. Jul- Olsen følgende: »8 Februar, Kl. 5 Em., +1°. 1 Aarhus søndre Havn, hvor Isen er brudt, saa at der findes store isfri Omraader, ligger en Mængde Dykænder, flest Bjergænder (Fiiligiila marilaj, men omtrent lige saa mange Troldænder, desuden 2 Taffelænder (Fiiligiila ferina), gamle Hanner, 2 Hvinænder (Clangula glaii- cion) en yngre Han og en Hun. De fleste opholder sig omkring to store Fortøjningsbøjer, ved hvilke de stadig dykker; rimeligvis sidder der Muslinger paa disse. Tæt ved et af Bolværkerne ligger en lille Flok for sig bestaaende af 1 Troldand, gammel Han, 2 Hunner og 3 Hvinænder, Hunner; de dykker tæt inde ved Bol- værket, hvorpaa der sandsynligvis ogsaa sidder Muslinger. Fuglene er meget tillidsfulde og flytter sig kun lidt for Damp- baadene. En Toppet Skallesluger (Mergus serrator) kommer svøm- mende fra Havnemundingen ind i søndre Havnebassin. Mange Hættemaager fLarus ridibundiisj saavel unge som gamle stod paa Isen, ligeledes en Del Slormmaager fLarus caniisj. 23 Februar. Vejret mildt, Taage. Ænderne har stadig op- holdt sig i Havnen, klag talte jeg 80, hvoraf den overvejende Del var Troldænder, de øvrige Bjergænder. 200 26 Februar. Frost med Temperatur ved O eller ganske lidt derunder. 29 Bjergænder, udfarvede Hanner og 10 Hunner, ellers ingen Fugle. 1 Hvinand, ung Han og 1 Taffeland, udfarvet Han. Fuglene stadig meget tillidsfulde. 28 Februar. Vejret mildt, Solskin. I søndre Havnebassin 2 Taffelænder, udfarvede Hanner samt 1 Hun; ud for den søndre Mole i det endnu ufuldførte nye søndre Havnebassin 6 udfarvede Hanner og 8 Hunner eller unge Fugle af Bjergand. — Havnen saa godt som isfri. — Senere har jeg ikke set Ænderne i Havnen.« Endelig har jeg selv en ganske tilsvarende Iagttagelse fra Nyborg Havn 14 Februar 1912, altsaa under den samme Isperi- ode; den lyder efter min Dagbog saaledes: »I Havnerenden, der var fuld af løs Is, fandtes Hættemaagerne i Hundredevis, flest gamle, nogle unge; enkelte var lige begyndt at faa noget af den sorte Hætte; nogle enkelte Stormmaager (Lams canus), gamle og unge, 2 gamle Sølvmaager (Lams argentatiisj i Vinter- dragt. En Blishøne gik blandt de andre Fugle paa Isen eller svømmede i Vaagerne. Lige ved Færgelejet og inde i Havnen laa Troldænder i Flokkevis ; en enkelt Flok talte 35, hvoraf om- trent Halvdelen var gamle Hanner. Blandt Troldænderne fand- tes 2 Bjergænder. Ænderne var fuldstændig tamme, laa lige ved Færgelejet i faa Meters Afstand, ganske uanfægtede af Mennesker, der kom i Nærheden, eller Skibe, der sejlede. (O. Helm s). Lehnsgreve A. DanneskjoldSamsø meddeler, at Troldanden iaar har ynglet ved Gisselfeld. Formodning herom har længe været næret, men først iaar lykkedes det at faa Spørgsmaalet klaret. En Hun med 11 Ællinger saas 23 Juni og en anden med 7, 1 Juli 1914. HVIDØJET AND (Fiiligula nyroca). E. Lehn Schiøler fik fra Overjæger E. Lave, Wedellsborg (Fyn), en Han af denne Art skudt paa en Andejagt paa nævnte Gods 16 Juli 1909. Den var i Fældning fra Pragtdragt til Sommerdragt; Svingtjcrene mangler, den »roer«. Vægt 519 g. HAVLIT (Pagonetta glacialis). G. Scholten skød i Begyn- delsen af August 1913 en afslaaet Han og Hun i Agnø Fjord (Sydvestsjælland). EDERFUGL (Somateria mollissima). 26 December 1912 blev der ved Faaborg skudt en Ederfugl, Hun, der manglede Tæer og Svømmehud paa den ene Fod. Begge Fødderne blev mig sendt af C. S. Larsen; den venstre Fod var fuldstændig normal, 201 hvorimod Tæerne paa højre Fod paa nær Antydning af Bagtaa manglede; det saa ud, som om der var gjort en Amputation om- trent 1 cm oppe paa Løbet. Der var dannet en fuldstændig huddækket Amputationsstump, saa Fuglen maa have levet og kunnet klare sig med den ene Fod, hvad dog er ganske ejen- dommeligt hos en Fugl der er henvist til at søge Føde ved Dykning. En Novemberaften i 1910 henad Kl. 12, under ganske rolige Vejrforhold, sad en Ederfugl, gammel Han, i Vindueskarmen i et oplyst Kælderværelse i min Bolig her paa Sanatoriet. Den var tilsyneladende fuldstændig uskadt; den lod sig tage med Hænderne uden Modstand og uden Forsøg paa at flygte. Jeg satte den i Hønsegaarden og fodrede den med Muslinger, som den begærligt spiste, men efter nogle Dages Forløb døde den. (O. H e 1 m s). »Igaar, den 20 Juni, forbavsedes jeg ved at se en Ederfugl ganske rolig svømme om i Dammen her i Haven (Nørager, Sjæl- land). For nogle Aar tilbage saa jeg en, der havde sat sig til Ro paa et Gjærde paa aaben Mark (først i August). Begge har tilsyneladende været unge Fugle.« (Otto Moltke). S. M. Saxtorph fandt i en Vildthandel i København 2 De- cember 1911 en omtrent udfarvet Hanederfugl vistnok i tredje Aar, med en sort V- formet Tegning paa Struben; det sorte V var ganske tydeligt og begge Grenene ret skarpe, bestaaende af matgraa Fjer. — A. Thaaning købte en ganske lignende Han til E. Lehn Schiøler hos en Vildthandler paa Frederiksberg; Fuglen var skudt 28 November 1913 ved Hundested; efter Ske- lettet at dømme var det en Fugl i tredje Aar. Disse to Fugle har intet at gøre med den udprægede Sort -V- Ederfugl (Soma- teria mollissima v. nigriim) fra Nordamerika. Det sorte V er et Tilbageslagsfænomen, som optræder hos danske, svenske, norske, islandske og Dressers Ederfugle, kort sagt hos alle Former af Somateria mollissima. (E. Lehn Schiøler). LILLE SKALLESLUGER (Mergus albelliis). S. M. Saxtorph saa 27 November 1913 i Farum Sø tre Eksemplarer, der laa et lille Stykke borte fra en Flok Troldænder og en halv Snes Top- pet Skallesluger. STOR SKALLESLUGER (Mergus merganser). »Yngler an- tagelig en Gang imellem i Nærheden af Guldborgsund. En Flok paa henved 10 blev saaledes truffet 5 September 1897 paa Bred- 202 ningen S. for Nykøbing F., 3 af dem blev skudte. 10 August 1904 traf jeg i Majbølle Bugt et Kuld paa 6 fuldstændig llyve- dygtige Ænder, hvoraf 2 nedlagdes. Endvidere iagttog en af mine Brødre 16 Juli 1912 en større Flok unge Ænder, hvoraf nogle nedlagdes, ved Vigsø (Guldborgland),« (Carl Chr. Olsen). TOPPET SKALLESLUGER (Mergiis serratorj. I Bugten ud for min Bolig paa Sanatoriet ved Nakkebølletjord laa midt i November 1912 stadig en Flok Toppet Skallesluger, mest Hun- ner og yngre Hanner kun med en enkelt gammel Han imellem ; sammen med dem, saa at de tilsj^neladende udgjorde en Flok, laa stadig nogle Hættemaager. Fuglene laa tilsyneladende meget fredeligt sammen, men Freden var dog ikke saa stor, som det saa ud til. Skalleslugerne fiskede ivrigt smaa sprællende Fisk, vistnok Hundestejler, som de fangede under Vandet, kom op med i Næbbet og hurtigt slugte, ivrigt forfulgte af Maagerne. Maagerne lister sig svømmende bagpaa Skalleslugerne eller flyver ned i Hovedet paa dem; er Skalleslugeren under Vandet, holder Maagen sig ofte svævende over det Sted, hvor den kan se Skalle- slugeren komme op, og styrter sig da ned over den. Skalle- slugeren basker, naar den forfølges, henad Vandfladen, og dyk- ker lilsidst under, naar den ikke mener paa anden Maade at kunne befri sig fra Forfølgeren; under Vandet kan Skalleslugeren øjensynlig ikke sluge sit Bytte. løvrigl synes hele denne Jagt at være ganske brødløs for Maagerne; i hvert Tilfælde har jeg aldrig set en Maage faa en Fisk fra en af Skalleslugerne ikke en Gang være nær derved. (O. Helm s). GRAAGAAS (Anser cinereiis). Yngler hvert Aar i Bagsværd Sø. (G. Scholten.) Samme Meddeler traf den afslaaet 20 Juli 1913 ved Agnø (mellem Vordingborg og Gaunø), og saa 8 Dage senere inde i Fjorden en hel Flok. — Midt i Juli 1913 saas en ret stor Flok paa Egholm i Storebælt, hvor de hvert Aar paa denne Tid skal træffes talrigt. Utvivlsomt kommer de fra Sjæl- lands Kyst, hvor de bl. a. ved Borreby (ved Skelskør Fjord) og i Holsteinborg Nor yngler ret talrigt. Paa Sydfyn yngler Graa- gaasen i ret stort Tal i flere Søer saaledes Arreskov Sø (ved Korinth) og Hvidkildesøerne (ved Svendborg). (O. Helm s.) BRAMGAAS (Anser lencopsis). »Den 30 Oktober 1913 skød Trafikassistent Henriksen, Skjelby, en Bramgaas her i Bøtø Nor ud af en Flok paa 15 — 16 Stykker, som da de blev for- 203 styrrede i deres Ophold her paa Marken, trak hen over ham, som befandt sig i en Pram ude paa Noret. Flokken har ikke været set her siden. Ifølge Kjærbølling har Bramgaasen tidligere været saa almin- delig her paa Falsters Sydspids, at den endog ødelagde Græs- gangene. — Gamle Folks Fortællinger her paa Stedet, om at det i sin Tid, da Bønderne ikke havde Jagtretten paa deres Marker, var nødvendigt i Saatiden at jage »Skraakkerne« bort fra de ny- saaede Marker, da de ellers opsamlede Saakornet, refererer sig uden Tvivl ogsaa til Bramgaasen, det anførte Navn dannet efter Lyden af dens Stemme. Mærkeligt nok, at medens Graagæs og Sædgæs fremdeles hvert Aar indfinder sig her, og en enkelt Gang nogle Blisgæs er skudte her, saa har jeg i de 35 Aar, jeg har været Jagtbetjent her, kun en Gang tidligere set en eneste Bramgaas, som opholdt sig imel- lem en Flok Sædgæs.« (N. Andersen). URFUGL (Tetrao tetrix). »Naar man blader igennem Aar- gangene af »D. O. F«'s Tidsskrift, vil man omtrent i hvert Hæfte finde de sørgelige Meddelelser om snart den ene snart den an- den Fuglearts rivende Tilbagegang eller undertiden totale For- svinden fra vor Fauna. Nogle enkelte af vore Fuglearter viser dog, begrundet paa forskellige Forhold, en modsat Tendens, saa- ledes kan nævnes Urfuglen, som synes at udvide sit Omraade, og som i alt Fald paa denne Egn (Bølling Sø, Jylland) trods haard Forfølgelse tager til i Tal. Da jeg for 13 Aar siden kom her til Egnen, var den sjælden; en Mil Vest herfor i Stendals- gaard Skovdistrikt og i de store Plantager 1 V2 Mil Syd herfor fandtes adskillige, desuden enkelte Kuld spredt omkring i de større Hedestrækninger og navnlig i de store Hedemoser, fordi disse ofte er ret vanskelig tilgængelige for Mennesker: maaske ogsaa fordi der er nok saa megen Føde at finde samt Vand. Her paa Ejendommen saa jeg den ikke i mange Aar. Nu er Forholdet et andet: ikke at den er almindelig, thi hvad der er jagtbart kan overhovedet ikke være almindeligt paa en Egn, hvor der er omtrent lige saa mange Jægere som Stykker Vildt, men mange Steder, hvor der den Gang rugede et Kuld paa en større Hedestrækning, ruger der nu to. I denne Ejendoms umiddelbare Nærhed rugede i Fjor to Kuld, og det er et ret dagligdags Syn at se Urfugle her nu. De 14 204 bliver efterstræbt haardt nok; tiltrods for alle F'redningsbestem- melser skyder Landbefolkningen dem lige til Jul, naar Harejag- ten ophører, og de skyder Høner saavelsom Haner uden Blusel. Naturligvis hjælper Fredningsbestemmelserne alligevel, idet kun Hannen maa forhandles den korte Tid, og hvad der ikke kan omsættes i klingende Mønt, taber jo for mange sin Tiltræknings- kraft. At Urfuglen dog kan holde sig ligger i de gode Frednings- forhold, der findes paa de store Plantagearealer, hvorfra Over- skudet breder sig ud over det dyrkede Land, og saa Fuglenes uhyre Forsigtighed. Det er kun sjældent, en Jæger kommer den udvoksne Fugl paa Skud ; og naar den letter, flyver den ofte saa langt, at videre Forfølgelse er haabløs. For et Par Aar siden gik jeg en Efteraarsdag selvanden paa Jagt i Them Sogn og saa en Flok Urfugle paa omtrent 70 lette og flyve ind over St. Hjal- lund Plantager; de lettede for os paa en Afstand, som vi anslog til at være 800 m; om vi ogsaa havde haft Lov til at jage dem, havde deres Skyhed dog betaget os enhver Lyst til videre For- følgelse.« (R. Christiani). VAGTEL (Cotiirnix communisj. Ynglede paa Christianshøjs Marker (Sydsjælland) i Somrene 1905 — 6. Andet Aar var der 2 Kuld; er ikke senere iagttaget der. (A. Valen tin er). LILLE LAPPEDYKKER (Tachybaptes minorj. »Den 12 Juni 1913 gik jeg en Tur ud i Nørrestrand, et temmelig stort Vand, der staar i Forbindelse med Horsens Fjord. Det er nærmest Brakvand, da der løber en større Aa ud deri, og hele Vandet er omgivet af Bevoksninger med Rør og andre Planter. Jeg gik for at finde en Rørsangerrede, da jeg pludselig mellem Sivene stødte paa en Sammenhobning af Plantedele; først trode jeg, det var en gammel Blishønerede, og vilde gaa videre, men idet jeg helt uvilkaarlig med min Stok kradsede op i den, kom der Æg til Syne. Reden var den lille Lappedykkers, og den havde dækket sine 5 Æg, som var ganske varme, da den hørte, jeg kom. Dækningen bestod af Planter, som var hentet op fra Bunden, og den har sandsynhgvis haft en Bunke liggende paa Redens Kant til dette Brug. Redens Diameter var foroven 20 cm, forneden 42 cm, og den stod paa 80 cm Vand, omgivet af mere end mandshøje Siv, af hvis Blade samt af Planter fra Bun- den, den havde bygget.« (Tb. Jørgensen). 205 HORNET LAPPEDYKKER (Podicipes aiiritusj. Ung Hun skudt i Køgebugt 5 Oktober 1913 (A. L.V. Manniche). — Skudt paa Guldborgsund 1 Januar 1903, 21 Oktober 1906, i December s. A. og i Efteraaret 1908. Det har udelukkende været unge Fugle. (Carl Chr. Olsen). POLx4RLOM (Colymbiis arcticiis). »Skudt ved Nykøbing F. 1 Januar 1898 (i Overgangsdragt) og 9 Januar s. A. (en ung Fugl); November s. A. paa Bredningen (S. for Nykøbing) af en Flok paa 3; sammesteds skudt 25 November 1899 (i Sommerdragt). Ved Guldborg skudt i December 1901 og i November 1904 og ved Nykøbing F. i December s. A, En Fugl i ren Sommerdragt blev i April 1906 skudt udfor Sydøstlolland; skudt ved Guld- borg i December 1909. En gammel Fugl i Vinterdragt skudt ved Nykøbing i December 1910 og et Eksemplar i næsten ren Sommerdragt ved Falsler i December 1912. Konservator O. Nielsen, Nykøbing, har i 1913 haft et Eksemplar i ren Sommer- dragt til Udstopning fra Sydøstlolland.« (Carl Chr. Olsen). — Ung Hun blev skudt 7 Februar 1912 paa Rosendal Marker ved Fakse ca. 4 km fra Stranden; det ene Ben stærkt beskadi- get og deformt. (A. Valentiner). STOR STORMSVALE (Procellaria leucorrhoa). Konservator O. Nielsen, Nykøbing F., modtog 2 December 1911 et Eksem- plar til Udstopning fra Gedser. (Carl Chr. Olsen). SKRAAPE (Puffmus anglorum). Ung Hun skudt ved Feb- bersted Strand 3 September 1910. Findes i Valentiners Samling. (A. Valentiner). — Gammel Hun fanget om Bord paa et Skib i Kattegat 18 September 1912. (A. L. V. Manniche). RØRHØNE (Gallinula chloropusj. »I Vinteren 1911—12 saas to Rørhøns i Østre Anlæg i Kjøbenhavn. De observeredes før- ste Gang i Begyndelsen af December og forsvandt i Begyndelsen af April (den sidste set 12 April). Indtil Nytaar var Vejret mildt, og de saas da snart vadende mellem Rørene, snart svømmende udenfor disse paa det aabne Vand. — Lidt ind i Januar be- gyndte Frosten, og snart var Vandet dækket af tyk Is og denne igjen af et højt Lag Sne. Det var da vanskeligt for Rørhønsene at finde Føde, saa meget mere som der ved Midten af Maane- den fandt Rørskær Sted, og da Kulden i Begyndelsen af Februar blev meget betydelig (-r- 15 — 16''), led de utAåvlsomt en Del og fandt næppe tilstrækkelig Føde ved det meget lille Vandløb, der 14* 206 endnu var aabent; og da ogsaa dette frøs til, blev de fodret med Brød af de Spadserende og opholdt sig saa timevis siddende sammenkrøbne i Buskene, ligesom de tilbragte Natten i Træerne, især de store Tjørnebuske, ofte i 3 — 4 m Højde, hvortil de fløj op nede fra Isen. Da Isen i Slutningen af Februar var borte, overnattede de paa smaa vandomflydte Tuer, eller, da disse ved indtrædende Højvande forsvandt, paa et i Vandet liggende Brædt eller en flydende Bunke tørre Rør.« (A. Fløystrup). Adskillige overvintrede ved Randers 1912 — 13. I Frostdagene i Januar og Februar var den ret talrig ved Oust Mølle ved Ran- ders, hvor den søgte Føde ved det aabne Vand ved Boringerne til Randers Vandværk. (M. Klinge). »Den ynglede i 1911 i næsten hver eneste Mergelgrav og Mosehul her paa Fakseegnen. Nu i Foraaret (1913) fandtes en Rede bygget mellem Pilegrene ca. 30 cm over Vandet. Dette forklares saaledes: Da Reden blev bygget, laa den i Vandskor- pen, men i Løbet af 14 Dage sank Vandet stærkt, og Reden blev efterhaanden helt fri af dette, men Fuglen fortsatte Rugningen og fik Unger.« (A. Valentiner). I hvor stor Mængde den kan overvintre ses af det Tal, hvori L. Jespersen fandt den tilført Odense Torv i Januar og Fe- bruar 1912; 6 Januar var der 1, 20 Januar 13 og 10 Februar 6. De tillidsfulde Fugle har selvfølgelig under den da herskende Frostperiode samlet sig ved aabne Bækløb og Kildevæld, hvor de er bleven et let Bytte. »13 August 1913 saa min Pige i Gaarden (der er beliggende midt i Kolding) en ung Grønbenet Rørhøne. Da hun nærmede sig, fløj den op paa Brædtet udenfor Dueslaget; men da Duerne huggede efter den, kom den igjen ned i Gaarden og flygtede ind i Vadskehuset, hvor hun fangede den og derefter bragte mig den. Den saa frisk og sund ud. Da den laa i min Haand, gjorde den intet Forsøg paa at slippe fri men lukkede halvvejs Øjnene og lod Hovedet synke, saa at jeg tænkte »om et Øjeblik dør den«. Jeg gik med den ned til Slotssøen (hvor Arten yng- ler) og gyngede den op og ned i den aabne Haand for at faa den til at flyve. Da dette Forsøg slog Fejl, lagde jeg den ned paa Jorden, lige ved Vandet. Den laa et Øjeblik ubevægelig; men ganske pludselig rettede den sig op og fløj lavt over Søen og kastede sig paa Vandet ved Sivene paa den modsatte Bred. 207 Vinden var N. V. 2, og det havde regnet om Natten.« (A. Ha- gerup). TRAPPE (Otis tarda). A. Valentiner saa en paa sin Mark (Margrethenlund ved Fakse) 24 Juli 1913. Han blev den først var, imedens den gik i ca. 200 m Afstand, hvorefter den flyvende passerede ham i ca. 80 m Afstand. »Med rolige Vingeslag i ele- gant Flugt fløj den forbi i straalende Solskin, saa jeg tydelig kunde se alle Farverne. Halsen var fuldt udstrakt og saa ret tynd ud, ligesom Hovedet ogsaa var lille. Vingerne var meget brede. Vingeslagene rolige og regelmæssige. Fuglen mindede i Flugten meget om en Tjurhøne, kun at Vingeslagene maaske var noget langsommere.« — Senere paa Aaret, 28 August, blev en Trappe skudt ved Bøtø (Falster) af Jæger Petersen, Ourup- gaard og Plantør N.Andersen, Bøtøgaard. Den færdedes mel- lem en Flok Hejrer (N. Andersen). ^ TRANFZ (Grus cinerea). Adskillige Steder i Landet er det hyp- pigt nok at se Traner trækkende over, sjældnere ser man Fug- lene slaa sig til Ro her for en kortere Tid. G. Scholten med- deler, at Distriktsjæger Miihldorff, Vallø, i Tiden fra 15 — 16 April til midt i Maj 1912 har set ca. 50 Traner trækkende nord- paa over Skovene, kredsende og trompetende. De kom i Flokke paa 5 — 6 Stkr. Hvert Aar paa samme Tid har Distriktsjægeren set Traner paa Træk en Gang en Flok paa 30, gennemsnitlig hvert Aar ca. 100. — A. Valentin er har i sin Samling en ung Hun skudt 15 September 1911 paa Rosendal (ved Fakse) af Skytte Hansen. — A. Ejstrup saa en Dag i første Halvdel af Juni 1912 en Flok paa 6, der i ca. 30 m Afstand stod paa en Mark ved Skaføgaard (mellem Randers og Grenaa). — C. W^eis- mann saa den i 90'erne hyppigt paa Lolland, for et Par Aar siden i September ved Skørping. 5 September 1913 gik jeg en Tur i Inddæmningen ved Nakke- bøllefjord og saa her en stor Flok Viber paa flere Hundrede fly- vende og sammen med dem nogle store Fugle, I Kikkerten erkendte jeg hurtig, at de 4 af dem var Hejrer, men den femte kendte jeg ikke straks, blev imidlertid hurtig klar over, at det var en Trane. Tranen fløj først noget sammen med Viberne, sluttede ^ Meddelelsen har været offentliggjort i »Dansk Jagttidende«, September 1913. Det anføres her fejlagtigt, at det var mellem en Flok Gæs, Fuglen op- holdt sig. 208 sig derefter til Hejrerne, hvorpaa de satte sig sammen paa en Eng, saa jeg havde god Lejlighed til at iagttage dem. Hejrerne sad ubevægelige i deres mærkelige Stillinger med Halsen krum- met og Næbbet næsten lige i Vejret, medens Tranen spadserede omkring i lidt Afstand fra dem. Fjerbusken paa Halen var ty- dehg at se. I omtrent et Kvarter iagttog jeg den; saa kom en Mand gaaende, og herved opskræmmedes baade Hejrer og Trane; de fløj op sammen, kredsede stadig højere og højere over Mosen og fløj derpaa imod Nord. Det var morsomt at se Forskellen paa Tranen og Hejrerne i Flugten; medens de gik sammen paa Jorden, var det navnlig Forskellen i Størrelse, der paa Afstand var paafaldende, men Flugtbilledet var saa vidt forskelligt, at ikke den mest uøvede kunde tage fejl. Hvad Størrelsen angaar, er jo allerede Tranen en Kæmpe imod Hejrerne, og den lange lige fremstrakte Hals gav et helt andet Flugtbillede end Hejrer- nes i Flugten saa ejendommelig knækkede Hals. Ogsaa Vinger- nes Udseende var i Flugten helt forskellig; Hejrernes Vinger er under Flugten stærkt hvælvede og ikke helt udspilede, medens Tranens Vinger derimod var strakt helt ud, saaledes at der var en tydelig Afstand imellem de enkelte Haandsvingfjer. (O. Helm s). »I Slutningen af April 1908 (d. 21de?) gik et stort Trane- træk henover Jonstrup (Nordsjælland). Den første Flok, jeg saa, var paa ca. 75. Da jeg blev gjort opmærksom paa Fuglene, kredsede de i ringe Højde (70 — 150 m) rundt mellem hverandre over en lille Mose tæt ved Seminariet og lod stadig deres trom- petlignende Skrig høre. Da de havde fløjet rundt saaledes en Stund, ordnede de sig i en buet Linje og fløj bort mod N. V. De var næppe forsvundne, før en endnu større Flok paa over 100 Individer fløj over i samme Retning som de første. Bag- efter kom der igjen en mindre Flok paa 6 — 7 Stykker.« (C. A. Rasmussen). — E. Lehn Schiøler saa 21 April 1912 en Hok flyvende i nordlig Retning over Gundsømagle Holme (Nordsjæl- land); to saas senere gaaende i Engene; ogsaa disse fløj bort mod Nord. VIBE (Vanelliis cristatiis). »En hvid, næsten renhvid, Vibe har nu i 3 Aar ynglet paa samme Mark her i 0. Assels (Mors) med ikke over 100 m mellem de forskellige Redepladser. I Aar havde den kun 3 Æg; Hannen er af alm. F'arve. En Dag i Foraaret stod Ejerens lille Søn paa 12 Aar i Gaarden og saa da, at en Lækat listede sig hen til Viben, der laa og rugede. Baade 209 Vibe og Lækat kunde let ses paa Pløjejorden; Drengen tog sin Hund med derop, og Hunden bed Lækatten ihjel, men da havde den taget det ene Æg fra Viben. Af de to tiloversblevne Æg blev der to Unger men af sædvanlig Farve.« (Ta uborg). HJEJLE (Charadriiis pliwialis). »I Oktober Maaned 1912 blev der i Nærheden af Skjoldborg i Thy skudt en Hjejle med 3 Ben, idet den foruden de normale havde endnu et, som saa ud, som det udgik fra Halehvirvlerne. Det tredie Ben, som var temmelig udviklet, hang og dinglede og generede øjensynlig Fug- len meget, bl. a. var Underhaledækfjerene ganske tilsølede af Fuglens Ekskrementer. Fuglen, der var en gammel Hun, saa dog ikke ud til nogensinde at have ynglet.« (M. Evald Hansen). LILLE PRÆSTEKRAVE (Ægialitis minor). »Ved Udløbet af Kolding Aa ynglede i 1913 et Par; jeg gjorde ved Reden føl- gende Iagttagelser: 28 Juni Morgen, nylig udskrabet Redeskaal 29 Juni Fm. Kl. 11 1 Æg 1 Juli Fm. Kl. 8,30 2 Æg 2 » » » » 3 Æg 3 » » » » 3 Æg, » » Em. » 6 4 Æg 21 » » » » endnu 4 Æg 23 » » » » kun 3 Æg 25 » » » » 3 Æg, » » Em. » 6 2 Æg og 1 Unge 26 » » » » 1 Æg og 1 Unge, Ægget ikke ret varmt 28 » Reden tom. Jeg kom i den følgende Tid næsten daghg ved Reden, og de gamle teede sig meget ængstelige, men jeg saa ingen af Ungerne før 15 August, da de næsten var fuldvoksne. Et andet Par, der samtidig ynglede N. for Kolding Havn, var lidt tidligere paa Færde. Den 24 Juli saa jeg der en gammel Fugl og 3 omtrent 5 Dage gamle Unger; de løb alle rask om- kring og samledes efterhaanden hos Moderen (?) og krøb ind under denne ganske som Kyllinger under en Høne. De sad der helt dækkede, indtil jeg kom dem omtrent 50 Skridt nær. Saa løb Moderen tavs bort i en Retning, og Ungerne krøb i Skjul 210 forskellige Steder. Skøndt jeg ledte i flere Minuter, og Plante- væksten var sparsom, fandt jeg ingen af dem; saa godt havde de forstaaet at skjule sig.« (A. Hagerup). KOBBERSNÆPPE (Limosa lappouica). »Viser sig meget faa- tallig og uregelmæssig i Egnen ved Nykøbing F. Selv har jeg kun set den et Par Gange; saaledes i September 1908 en Flok paa 8. Den er skudt ved Guldborgsund 4 September 1898 (i Sommerdragt), 13 August 1899 en Fugl i Overgangsdragt, i samme Maaned en Fugl i Sommerdragt ved Hjelm, i 1904 en ung Fugl, i August 1906 2 i ren Sommerdragt paa Bøtø, i September 1908 en ved Nykøbing. To Fugle, hvoraf den ene var i Sommer- dragt den anden i Overgangsdragt, blev skudt samtidig i Nær- heden af Guldborg i August 1913.« (Carl Chr. Olsen). STORSPOVE (Numenius arqvatus). »Da det antagelig er mange ubekendt, at en Del Spover allerede i Juni Maaned trækker mod Syd, skal jeg anføre, at jeg iagttog et ligefremt Træk af Storspover 22 Juni 1912, da jeg paa et Feriebesøg i Næstved cyklede til Karrebæksminde og derfra gik en Tur om- kring paa Enø. Vejret var frisk sydvestlig Kuling med opklar- ende Graavejr, som op paa Dagen gik over til Solskin. Ved Middagstid blev jeg opmærksom paa Spovefløjt og saa da en Flok paa 8—9 Stykker, som i den sædvanHge støtte Rejsefart fortsatte mod Sydvest ud over Smaalandshavet. Det undrede mig noget, men større blev min Forbavselse, da jeg kort efter fik Øje paa en Flok paa 20 og noget efter atter saa en Flok paa 20 og en paa 4. Trækket foregik livligt ved 2-Tiden; ved 4 — 5 Tiden kom Fuglene med længere Mellemrum, ligesom ingen større Flokke saas. Der noteredes Flokke med følgende Antal : 8—9, 20, 20, 4, ?, 11, 1, 2, 3, 2, 6, 1, 2, 2, 5. I 1907 saa jeg allerede 14 Juni ved Nykøbing F. 4 Storspover trækkende mod S. V.« (Carl Chr. Olsen). KLIRER (Totaniis). Klirerne hører vel til de almindelige Fugle paa Trækket, men at se alle de her i Landet forekom- mende Arter samtidig, endda paa et meget lille Omraade er næppe almindeligt. 17 August 1912 var jeg sammen med R. Jul. Olsen en Tur omkring i Nærheden af NakkebøUefjord. Bl. a. afsøgte vi et Mosedrag paa ca. 5 ha, udgørende en Del af en større sumpet Engstrækning, der gaar ud til Stranden. Mosen bestaar mest af Strandeng, i hvilken findes talrige vandfyldte, 211 hist og her rørbevoksede, Huller. Der saas i Løbet af en halv Times Tid foruden adskillige andre Svømme- og Vadefugle føl- gende Klirer: Enkelte Rødben (Totanus calidrisj, en Sortklire (Totaniis fuscnsj gik inde i Mosen; vi iagttog den længe, medens den vadede i et lille Vandhul; da den skrigende fløj op, efter- lignede jeg ved Fløjten dens Skrig; maaske hidlokket herafkom en anden Sortklire ude fra Stranden og satte sig i Strandkanten. Nogle Hvidklirer (Totanns glottis) saas i Mosen, ligeledes nogle Mudderklirer (Aditis hypoleucus) ; af Svaleklirer (Totanus ochropus) fløj en eller to op let kendelige paa den hvide Bagryg, medens der af Tinksmedklirer (Totanus glareola) var 7 — 8, der holdt sig sammen i Selskaber paa 2 eller 3, og opskræmmede vedblev at kredse om Mosen (O. Helm s). — »Sortklire var i Efteraaret 1912 ret talrig ved Ringkøbing Fjord. 20 August saa jeg mindst en halv Snes Stykker der og skød en ung Han og en ung Hun, der samtidig kom flyvende forbi.« (R. Jul. Olsen). — Carl Chr. Olsen saa 18 August 1912 en Flok Sorlklirer, som løb omkring paa Strandbredden udfor Hjelm. — Mudderkliren ynglede atter iaar (1913) i Rold Skov, havde 5 Æg. (C. Weismann). KLYDE ( Recurvirosira avocetta). I Slutningen af Maj 1913 var der paa Y.n& (Sydvestsjælland) kun 12 Par Klyder, der alle havde spraaede Æg eller lige udfaldne Unger (V. Weibiill). — G. Scholten traf midt i Juli 1913 ofte paa Agnø (mellem Vor- dingborg og Gaunø) i Strandkanten en Flok Klyder, der antage- Hg i 3 Kuld er udruget ved Gaunø Fjord. ISLANDSK RYLE (Tringa canutusj. »Iagttages nu og da paa Høsttrækket saa vel i Sommer- som i Vinterdragt. Om For- aaret har jeg kun en Gang bemærket den, idet jeg 3 Juni 1899 ved Solnedgang saa en Sværm paa ca. 150, som under en mange- strubet Pibekoncert gentagne Gange fløj frem og tilbage over Sundet tæt ved Nykøbing F., hvor de vakte megen Opmærk- somhed hos Iagttagerne, indtil Fuglene forsvandt lavt over Mar- ken i nordlig Retning.« (Carl Chr. Olsen). KRUMNÆBBET RYLE (Tringa subarquata). Ustadigt fore- kommende ved Nykøbing F. En Dag i August 1887 saa jeg 3 Flokke, hvoraf en Fugl blev skudt. I Sommerdragt er den skudt paa Sundet i August 1889 og i Juli 1897. I Juli 1911 saa jeg ved Hasselø, S. for Nykøbing F., 5 i Sommerdragt, og 23 August 212 s. A. iagttog jeg paa en drivende Tangtlage en Flok paa ca. 30, hvoraf nogle nedlagdes.« (Carl Chr. Olsen). ODINSHANE (Phalaropiis hyperboreus). To unge Hunner blev skudte paa Avedøre Holme (ved København) 3 August 1911 og 25 August 1912. (A. L. V. Manniche). SNÆPPE (Scolopax riisticiila). C. Weismann traf 6 Maj 1912 i Rold Skov en Snæppe med to næsten flyvefærdige Unger, der endnu havde Rester af Dunfjerene. — »En ca. 14 Dage gam- mel Unge blev ved et Uheld dræbt paa Svenstrup pr. Borup først i Maj 1913. Samtidig skal et Kuld Snæppeunger (4) af lig- nende Alder være set paa Bregentved. Hvis man regner Snæp- pens Rugetid til ca. 3 Uger, maa de paagjældende Ynglepar have begyndt Æglægningen allerede i Slutningen af Marts — altsaa paa en Tid, hvor Skovsnæppen her i Landet just i særlig Grad er Genstand for Jagt.« (A. L. V. Manniche). DVÆRGMAAGE (Larus miniihis). H. Brink meddeler føl- gende om Iagttagelse af Dværgmaager i Engene ved Skernaaen : »I de 15 Aar, jeg har boet her, har jeg tidligere kun set 3 Dværg- maager herinde over Engene. 16 Maj 1912 saa jeg en stor Flok kredse rundt i Luften og fange Insekter; desuden var der en Del Moseterner og Hættemaager, de sidste stærkt blandede med Dværgmaagerne. De første Dværgmaager saa jeg Kl. 10^/2; da jeg Kl. 12 gik hjem til Middag, var der lige mangej. Kl. 2 var der kun nogle faa tilbage. 18 Maj saa jeg igjen en Del, ikke saa mange som den 16de, men dog for mange til at tælle. 20 Maj hørte jeg dem men saa dem ikke; endvidere saas 22 Maj 9, 24 Maj 5, 4 Juni 8 og 5 Juni 3 Dværgmaager paa samme Sted ved Skernaa; 13 Juni saas mange, og det var de sidste. 1 Juni tog jeg til Klægbanken, hvor jeg havde Haab om at træffe den i Masse, men til min Skuffelse var der kun en lille Koloni paa 8 — 10 Par, ellers kun Hættemaager, en lille Koloni Splitterner (Sterna cantiaca) paa ca. 40 Par. Sandternen (Sterna anglica), ynglede ikke, kun enkelte saas.« — Ung Han skudt i Køgebugt 16 November 1913. (A. L. V. Manniche). HÆTTEMAAGE (Larus ridibiindiis). Fra H. Brink er mod- taget en Bolle, opgylpet af Hættemaage, bestaaende af Skaller og Avner af Korn, vistnok Rug. Meddeleren skriver, at Bollen var helt smuk, da den var frisk, men saasnart Solen skinnede lidt, faldt den fra hinanden. — At Krager ikke er velsete af 213 ynglende Maager er kendt nok ; følgende Iagttagelse viser, at Maagerne ikke altid nøjes med at flyve efter og forfølge Kra- gerne: »Ved en Udflugt til Øen Lindholm ved Lollands Sydkyst forleden Sommer fik jeg Øje paa et Par Krager, som holdt sig skjult i Kronen af en stor Hvidtjørn. Jeg forsøgte at jage Kra- gerne bort ved at klappe i Hænderne, men de blev siddende. Først da jeg kastede Sten efter dem, maatte de afsted og fløj ud over Vandet, men i samme Øjeblik kom en Snes Hættemaager flyvende fra Øen, og under høje Skrig huggede de ned efter Hovederne paa Kragerne og tvang dem tilsidst ud i Vandel, hvor de to Æggerøvere ynkeligt omkom.« (J. D. Friderichsen). I vore Tider, da der efter H. Chr. C. Mortensens System rundlom i Verden mærkes en Mængde Fugle med Ring om Foden, kan det ikke undre, at der jævnlig her i Landet træffes nogle, der er mærkede andetsteds; Hættemaagen er vel nok en af de Fugle, der er mærket i størst Tal, lettilgængelige som Un- gerne oftest er. Til Tidsskriftet er indgaaet følgende Beretninger: H. P. Rasmussen fik en ung Fugl, som 29 September 1912 var skudt ved Valby (ved København); om højre Fod havde den en Ring, hvori var stemplet : Vogelwarte Rossitten Germania 98 48; ifølge Meddelelse fra Prof. Thienemann , Leder af Vogel- warte Rossitten, var den mærket der 9 Juli 1912 som ung, endnu ikke flyvedygtig Fugl. — Helge Svendsen beretter om en, som var fundet død ved Mariagerfjord i Januar 1914 og var mærket med Rossittens Ring Nr. 20253. Ogsaa den stammede fra Ros- sitten, var mærket der 18 Juli 1913. PZndelig giver A. Hagerup følgende Meddelelse: »I Kolding Avis for 26 Januar 1914 stod >der: »En Maage med en Ring om Benet. Rentier Degn af Kibæk fandt i Lørdags (24 Januar 1914) paa Kolding Fjord en skudt Maage med en Ring om Benet. Ringen havde følgende Inskription: Vogelwarte Rossitten Germania Nr. 5823.« Det lyk- kedes mig ikke at faa Fuglen eller Ringen at se; Degn havde givet den bort til Udstopning; men jeg sendte Underretning til Rossitten og fik Svar fra Vogelwarte Helgoland (der i Begyndelsen brugte Rossittens Ringe). Det var en Hættemaage, der blev mærket 25 Juni 1911 i Slesvig. Der tilføjes, at unge Hætte- maager fra det samme Ynglested til samme Tid er bleven skudte i Sydfrankrig og Spanien.« SILDEMAAGE fLarus fuscus). »31 Marts 1912 iagttog jeg 3 ved Aflandshage paa Amager«. (Kaj Hammer). — »To fulgte 214 Malmødamperen 5 November 1913 fra Middelgrunden mod Sve- rig. De var ikke saa tillidsfulde som Hættemaagerne men kom dog et Par Gange saa nær (ca. 15 m), at jeg tydeligt kunde se de citrongule Ben.« (Tage Lakjer). GRAAMAAGE (Larus glaiicus). Da jeg 27 Januar 1913 sej- lede med Færgen fra Korsør til Nyborg, fulgte som sædvanlig talrige Maager efter Skibet. Straks da vi kom ud fra Korsør Havn, var der Stormmaager {Lams caims) i stort Tal, unge og gamle, en enkelt gammel Hættemaage (Larus ridibiindiis) i Vin- terdragt, en gammel og ung Sølvmaage (Larus argeutatus) og en ung Graamaage (Larus glaucusj. Denne fulgte Færgen hele Vejen over Bæltet, forsvandt dog af og til en kortere Tid. Den slog ned efter Brød som Stormmaagerne og holdt sig som disse svæ- vende ganske nær over Skibets Agterende, saa den undertiden var mig paa 5 — 10 m Afstand. Af og til lagde den sig alene i Kølvandet. — Senere kom foruden de nævnte Arter en gammel Svartbag (Larus marinus) til. Ved Indsejlingen til Nyborg for- svandt alle de ledsagende Maager, og istedet optraadte Hætte- maager i stort Tal følgende Skibet (O. Helm s). KJOVE (Lestris parasitica). 21 September 1912 blev en le- veret Konservator O. Nielsen, Nykøbing F. til Udstopning. (Carl Chr. Olsen). SØ KONGE (Mergulus alle). »En ung herboende Fisker for- talte iaftes, at et Par mærkelige Fugle hele Sommeren havde opholdt sig ved Hesterodde (Sydspidsen af Mors). Han var end- ogsaa tilbøjelig til at tro, at de havde ynglet der, skjøndt han ingen Rede havde kunnet finde; han havde første Gang set dem 10 Maj 1912. Han beskrev Fuglenes Udseende, og da jeg ikke kunde nøjes med hans Beskrivelse og førte ham ind til min Samling, for at han der kunde finde lignende Fugle, pegede han paa Søkongen og sagde: »Der staar den jo!« Da jeg stillede mig endnu mere tvivlende, sagde han, at den ene af Fuglene nu var død og den anden i de seneste Dage bleven borte; den døde havde han for nylig set ligge paa Stranden. Jeg bad om at faa den at se, hvor raadden den end var, hvis han kunde finde den. — laften kom han med den — det var ganske rigtig Søkongen.« (Ta uborg). HEJRE (Ardea cinerea). Paa Aalholm paa Lolland blev i Februar 1913 skudt 3 Hejrer paa samme Dag, der ved Under- 215 søgelse viste sig at have Kro og Spiserør helt fj^ldt med Mus og Rotter men ingen Fiskerester (^S. M. Saxtorph). — I 1911 byg- gede 2 Par i en af Skovene under Høvængegaard (ved Nysted), i 1912 var der 4 Reder i 1913 seks. To Steder har Hejren Rede i samme Træ, de andre to Reder er i hver sit Træ. Fuglene fredes her. (J. D. F riderichsen). RØRDRUM (Botaurus stellarisj. Naturforholdene bevirker, at der efterhaanden kun er meget faa Steder her i Landet, hvor Rørdrummen kan yngle, og Menneskene udretter, hvad de for- maar for at udrydde denne ejendommelige Fugl. En blev skudt i Fiilsø (Vestjylland) August 1911 (G. Scholten), en anden ved Bal- lerup s. A. (G. Scholten). — A.Valentin er beretter om en ung Han skudt ved Saltbæk Vig (Nordvestsjælland) 20 August 1913 og en anden, gammel Hun, skudt ved Thisted 26 August s. A. — A. Koefoed har modtaget en ung Hun skudt ved Ringkøbing 28 August 1913, og Klinge fik en, der var fundet død med Skud- saar mellem Uggelhøje og Voer (Randers Fjord) 10 August 1913. STORK (Ciconia alba). »Paa Bispegaardens Tag i Viborg tæt opad Domkirken, findes en Storkerede; af en eller anden Grund, maaske fordi Ungerne som saa mange andre Storkepars her i Viborg regnede ihjel en kold Junidag (1913), fik dette Storke- par pludselig Lyst til midt paa Sommeren at grundlægge et nyt Hjem og valgte til Redeplads Skorstenen paa et nærliggende Hus. Denne Skorsten, der er af den portallignende overbyggede Type, har jeg ofte tidligere set dem bruge som Hvileplads. Den findes ca. 100 m fra mine Vinduer, og ofte har jeg glædet mig ved Synet af den smukke Fugl, naar den efter endt Dagværk tog Afsked med den synkende Sol, og rolig og harmonisk teg- nede sig mod den lyse Aftenhimmel. De første Ris og Grene raslede ubarmhjertigt ned, medens Bygmesteren saa langeligt efter dem, men der blev nu hurtigt rakt den en hjælpende Haand i Form af en Ramme, der lagdes ovenpaa Skorstenen og søm- medes godt fast til den. Nu tog Arbejdet først Fart, og begge Fugle slæbte Redemateriale op, medens der knævredes og bask- edes. Senere standsede Arbejdet noget, og jeg saa i Reglen kun en Fugl i Reden. Med min Kikkert for Øjnene har jeg ofte haft megen Fornøjelse af at se, hvorledes den i halve Timer rettede paa Grenene og stadig flyttede om paa nogle langstraaede Græs- tørv, der var lagt i Redens Bund. Arbejdet blev dog hyppigt 216 afbrudt af smaa Pauser, naar den interesseret kiggede ned paa Gaden for at betragte et Par Hunde, der sloges, eller dybsindigt fulgte en tudende og raslende Bil med Øjnene. Reden vil an- tagelig staa færdig, naar den Dag kommer, da Storkene begynder deres Rejse Syd paa, og selv om Storken ofte ses at udbedre og rette paa sin gamle Rede Sommeren igennem, maa det dog vel siges at være ret usædvanligt at se den paabegynde og fuldføre en ny Rede saa sent paa Aaret.« (Amor Hansen). — 21 Sep- tember 1913 kom i 400 m Højde Kl. 2 Em. en Stork flyvende fra N. N. O. over Kolding; lige over Byen gav den sig til at kredse. (A. Hagerup). SORT STORK (Ciconia nigra). »Min gamle Ven den sorte Stork, som jeg hver Sommer i de sidste 7 Aar har haft den Glæde at besøge, har ogsaa holdt Flyttedag iaar 1913. 1 4 Aar boede den nær ved Skovsøen (Randers), men sidste Vinter blæ- ste Reden ned, og en ny var i Foraaret bygget noget længere borte fra Søen i en ret aaben Skovpart bestaaende af gamle Birke og Egetræer. Da jeg var ved Reden i 1912, anede jeg for- øvrigt Katastrofen. Den sorte Stork nøjes nemlig ikke med at udbedre sin Rede, naar den om P'oraaret slaar sig ned i sin gamle Skov. Den bygger hvert Aar et anseeligt Lag nye Grene og Kviste ovenpaa de gamle af Vinteren medtagne og anbringer nyt grønt Mos, før Æggene lægges. Derved opnaar Reden med Aarene en saa skæbnesvanger Højde, at den til Slut vælter ned en skøn Dag, naar Efteraarstormen blæser sin Retræte igennem Skoven. Første Gang, jeg saa Reden, laa den ikke langt fra Skovens Skovridergaard i en prægtig gammel Bøg ca. 10 m oppe og 1^4 m ude paa en af de nederste Grene. Her blæste den ned i 1908. Derfra flyttedes den til Skovsøen, hvor den anbragtes i en yngre Eg ca. 12 m oppe og mærkeligt nok tæt ind til Stam- men. Her laa den paa en kraftig Gren , der næsten helt nede ved Træet udsendte en tyk Sidegren. Reden var aldeles rund som et Møllehjul, og havde i Sommeren 1912 naaet en Højde af 30 ctm. Til Trods for den Støtte, den har haft af selve Træ- stammen, har den ikke kunnet staa Vinteren igennem men var falden ned. Den nye Rede laa i en ca. 70 Aar gammel Eg, kun 8 m oppe, og mindst 2 m ude fra Stammen, lige over den spidse Vinkel, hvor en gatfeldelt Grens Ben stødte sammen. Det er næ- sten uforstaaeligt, at Storken havde kunnet anbringe det grove Redemateriale paa et saa indskrænket Underlag, og meget var 217 der ogsaa faldet ned for den, før Reden havde opnaaet den til- strækkelige Stabilitet. Mellem de tabte Grene og Kviste laa iaar Resterne af et Æg. Det er første Gang, jeg har set et Æg kastet ud af Reden, og jeg er af den Formening, at Storkene har tabt det. De sidste 4 Aar har den hvert Foraar haft 5 Æg i Reden, hvoraf der i Reglen kom 4 Unger, et Aar endogsaa 5. Iaar fandtes der kun 4 Æg, som den Dag, da jeg var ved Reden, alle 4 lige skulde til at briste.« (Amor Hansen). — Den sorte Stork, som Æggene blev røvet fra ifjor, 1911, har forladt Reden. Der ruger 8 Par her (Rold Skove) iaar.« (C. Weismann). SKARV (Phalacrocorax carbo). J. Lehn Schiøler havde for- talt mig, at han adskillige Gange paa forskellige Aarstider, ogsaa i Sommermaanederne, havde set Skarver udfor Indsejlingen til Nakskov Fjord. Da jeg 22 Oktober 1913 kom sejlende fra Lan- geland til Nakskov, stod jeg paa Dækket og passede paa for at faa dem at se. De var der ogsaa ganske rigtig, lige udenfor Fjordens Munding; de sad paa Bundgarnspæle, delte i 2 Flokke, lidt fra hinanden, omtrent 30 i den ene Flok, 20 i den anden. (O. Helm s). — »En skudt 31 Oktober 1912 ved Vigsø (Guld- borgsund), og fra Hasselø (S. for Nykøbing F.) modtog Konser- vator O. Nielsen en Fugl 18 Juli 1913. 1 August s. A. saa jeg 3 trække langs Guldborgsund. En Del blev i Begyndelsen af August s. A. iagttaget paa Pæle ved Langeland.« (Carl Chr. Olsen). TOPSKARV (Phalacrocorax gracnlus). »Af Topskarver er der i denne Vinter 1912—13 truffet 3 Eksemplarer, 2 udfarvede, og en ung Fugl; den ene fandtes død ved Havkysten.« (M. Evald Hansen). — En ung Han blev skudt i Kalveboderne 9 Februar 1913. (A. L.V. Manniche). SULE (Siila bassanaj. »I Løbet af Efteraaret og Vinteren (1912—13) er der i Omegnen af Thisted fanget og skudt ikke saa faa Suler, baade udfarvede og yngre Individer. De fleste blev fangede af Havfiskerne i deres Garn og bragte til Thisted i levende Tilstand. De var meget bidske og bed vældigt fra sig, naar man kom i Nærheden af dem, efter først at have udstødt en advarende, snorkende Lyd. I Kjærbøllings »Skandinaviens Fugle« staar, at Sulens Iris er gul; jeg kan imidlertid fastslaa, at den er fuldstændig hvid.« (M. Evald Hansen). 218 VANDREFALK (Falco peregrimis). »En ung Han blev skudt 27 August 1913 ved Kongelunden paa Amager. (A. Koefoed). — 2 blev skudte og senere 1 set ved Nakkebølle (Sj'^dfyn) i Efter- aaret 1913; den plejer at holde til hver Vinter i Inddæmningen her, hvorom de talrige Skeletter af Ænder og andre Fugle, som kan træffes omkring Mosen, bærer tilstrækkeligt Vidnesbyrd. (O. Helm s). — En gammel Fugl skudt paa Ravnholt ved Ørbæk (Fyn) 18 Februar 1914. (A. Koefoed). JAGTFALK (Falco gijrfalco). Et smukt Eksemplar af den skandinaviske Jagtfalk blev i November 1912 skudt paa Raaby Hede ved Ribe. Fuglen, der var en gammel Hun, findes i Køb- mand Reimers Samling i Viborg. (Amor Hansen). KONGEØRN (Aqiiila fiilva). Ung Hun blev skudt 30 Sep- tember 1913 paa Ravnholt, Fyn. (A. Koefoed). HAVØRN (Haliaehis albicilla). 23 Oktober 1913 blev der ved en Klapjagt i Arnager Lyng ved Rønne (Bornholm) skudt en ung Hun. (A. Strøyer). — »Foruden flere unge Fugle her fra Landet fmdes i min Samling en meget smuk gammel Hun, med helt hvid Hale, skudt paa Bregentved 16 Marts 1909.« (A. Va- lentine r). GLENTE (Milvus idinus). Skudt ved Einsiedelsborg (Fyn) i Marts 1912 (G. Scholten), ved Gjorslev (ved Storehedinge) 9 April 1913 (A. Koefoed), set ved Esrom Sø August 1908 (E. N. Skovgaard), ynglende i en Skov i Nordsjælland i Maj 1912 (A. Koefoed). - I August 1913 modtog Konservator O. Niel- sen, Nykøbing F., et Eksemplar fra Bøtø. (Carl Chr. Olsen). DUEHØG (Astiir palumbariiis) . »Jeg havde igaar (16 Juni 1912) en stor Glæde, idet en Duehøg, som i 2 Aar havde været uden Mage, viste sig gift i Aar. Ægteparret havde bygget sig en helt ny Rede lige ved Siden af den gamle og havde deri i hvert Fald én, næsten flyvefærdig Unge; jeg saa Hunnen, der ængsteligt skrigende fløj omkring. Den gjorde et meget ung- dommeligt Indtryk. Det var iøvrigt en meget interessant Tur, jeg havde igaar, idet jeg saa baade Hvepsevaage og (vistnok) Lærkefalk ved Reden foruden selvfølgelig Musvaagen. Jeg traf tillige 3 Nøddekriger -^ — — samt selvfølgeHg som iaar alle Vegne, hvor der er Gran, en Familie Korsnæb.« (V. Weibiill). 219 FISKEØRN (Pandion haliaetus). En gammel Han, skudt 15 Oktober 1912, ved Arresø, Frederiksværk (A. Koefoed), en ung Hun skudt 8 September 1913 i Vester Egede (Sydsjælland) (A. Strøyer), skudt i Rold Skove først i Maj 1912, hvor den havde opholdt sig i nogen Tid ved Karpedammene; den ses her hvert Foraar og Efteraar (C. Weismann). — Ses hvert Aar i Sep- tember ved Ebeltoft Vig, altid enkeltvis. De synes at opholde sig her noget, før de drager videre. (R. Thygesen). — I 1889 byggede 3 Par paa Guldborgland (Lolland). (C. Weismann). — Konservator O. Nielsen modtog i September 1912 2 Eksemplarer fra Sydfalster. (Carl Chr. Olsen). — »Den 24 August 1913 Kl. ca. 3 om Eftermiddagen var jeg ude i Baad paa Lyngby Sø (ca. 11 km N. f. København). Paa en Gang fik jeg Øje paa en Fiskeørn, der kom flyvende over Søens vestlige Hjørne oppe ved Frederiksdal. Den fløj frem i en Højde af vel ca. 20 m over Søen. Snart fløj den lige frem over den aabne Vandflade, snart op over Aakandebæltet. Flere Gange var den Baaden meget nær, vel i en Afstand af ca. 80 — 100 m. Den var ikke sky; for- uden min Baad laa flere andre Baade rundt omkring, og Damp- baaden sejlede over Søen. Ørnens Vingeslag var rolige: kun over ganske korte Strækninger sejlede den paa Vingerne. Ofte bøjede den, ligesom Ternerne, Hovedet ned for at spejde i Vandet. Et Par Gange løftede den sig et lille Stykke højere op og stod stille i Luften med bøjet Hoved og lidt hurtigere Vingeslag som Ter- nerne, naar de spejder efter Bytte. Dog var dens Vingeslag i denne Situation ikke nær saa hurtige som Ternernes; den stod heller ikke stille i Luften saa længe, som Ternerne ofte staar, vel kun et Par Sekunder. Fra denne Stilling slog den nu ned. Først »kæntrede« den sig ned, idet den kastede sig paa Siden med næsten helt spilede Vinger, saaledes at den ene udspændte Vinge vendte Spidsen nedad mod Vandet, den anden Vinge Spidsen opad i Luften. Paa denne Maade styrtede den flere Meter gennem Luften, kom saa igen paa »ret Køl« og dalede videre et lille Stykke med Bugsiden nedad. Saa stod den igen stille et Øjeblik i Luften, vel for yderligere at iagttage. Tilsidst skød den, med Hovedet rettet skraat fremad og nedad, ca. 4 m nedad mod Vandet; Vingerne var nu næsten bøjede helt ind i Hvilestilling. Bevægelsesretningen dette sidste Stykke Vej dan- nede en Vinkel med Vandet paa ca. 70 •^. Altid slog den dette sidste Stykke Vej saaledes skraat frem og ned, aldrig lodret som 15 220 Ternerne. .leg Iror ikke, at Hovedet ramte Vandfladen først; snarest naaede den ned samtidigt omtrent med Hoved og Bug. Den naaede Vandet med et mægtigt Pladsk, saa Vandsprøjtet slog over 1 m i Vejret. Om den kom helt under Vandet, kunde jeg ikke se. En Gang, da den slog ned bag de meterhøje Kogle- aks, som vokser i Søen, stod Vandsprøjtet over dem. Pladsket fra Nedslaget kunde høres langt omkring. Efter Nedslaget hæ- vede den sig i hurtig, lidt flagrende, Flugt for snart efter at jage videre i lange Stræk over Søen. En (iang efter Nedslaget saa jeg, den rejste sig i Luften. Bytte fik den, saa vidt jeg kunde se, ikke. Jeg saa den dykke 5 Gange i Løbet af 15 Minutter. Den gennemfløj store Strækninger af Søen paa sin Jagt, var først helt oppe ved Frederiksdalsiden, kort efter paa den anden Side over Søens Sydøsthjørne, saa igen ad Frederiksdal til, hvor den til sidst forsvandt, vist ude over Bagsværd Sø; her var jeg des- værre forhindret i at følge den.« (A. Ditlevsen). PERLEUGLE (Nyctale fnnerea). Fundet død i en Have ved Klampenborg i Sommeren 1902. (G. Scholten). — Konservator O. Nielsen, Nykøbing F., modtog i Efteraaret 1912 tre til Ud- stopning fra Bøtø. (Carl Chr. Olsen). NATUGLE (Syrniiim aluco). »Natuglen fandt jeg i Foraaret (1913) ynglende midt inde i en Grantykning (ved Viborg) ikke mindre end 30 cm nede under Jordsmonnet i en Hule under en ældgammel, trøsket Egestub. Ved at jeg gik hen over Stedet, fløj Uglen op fra Hulen og røbede sin Rede. Her har den sikkert ynglet en Aarrække, da Skovfogden paa Stedet i mange Aar har hørt den i den Afdeling af Granskoven uden at have vidst, at den ynglede der.« (Amor Hansen). TURTELDUE (Tiirtiir aiiritiis). K. Eckardt saa en i forst- botanisk Have i Charlottenlund 25 April 1913. — B. Simonsen saa en 14 Juli 1912. Den sad paa Jorden i Hjul Sø, en Lav- mose paa ca. 90 ha tilhørende Søgaard Gods (ved Kliplev, Sles- vig). Den lod sig ikke komme nær, men flyttede sig stadig ud i Mosen, idet den lettede ca. 100 m hver Gang. RINGDUE (Cohimba palnmbiis). »13 og 14 September 1913 saa jeg en Fugl paa Rede i en høj Fyr i en Plantage ved Vi- borg; den laa saa fast, at den først lettede, da jeg i Nabotræet var den 2 — 3 m nær. Desværre var det mig umuligt at faa Blik 221 ind i Reden, saa jeg ved ikke, om det var stærkt rugede Æg eller meget smaa Unger, den laa paa, men for begge Dele er det vist et meget sent Tidspunkt.« (P. Skovgaard). MURSVALE (Cijpselns apiisj. Om Aftenen 8 August 1912 (det havde øsregnet hele Dagen) fløj en Flok paa henved en Snes omkring Sanatoriet ved Nakkebøllefjord, holdt sig mest oppe om- kring Dampskorstenen, hvor de af og til hvilede sig. Morgenen efter fandtes paa forskellige Steder af Sanatoriet liggende 4 af Fuglene, en død, de andre meget forkomne, saa de lod sig tage med Hæn- derne; de blev tagne ind i Værelserne og rettede sig snart, saa at de fløj rask bort, da der aabnedes for dem. (O. Helm s). ELLEKRAGE (Coracias garrula). En smuk gammel Hun blev skudt ved Rindsholm (ved Viborg) 24 Oktober 1913. Den var kun paa Stedet i 3 Dage. (Amor Hansen). ISFUGL (Alcedo ispidaj. »Meget almindelig omkring Viborg, ved Aaerne og de talrige gamle Vandmøller. Skovfoged Nielsen, Palstrup, fandt saaledes dens Rede i Juli 1912 ved den lille Aa, der løber langs Foden af Palstrup Skov. Reden laa i en lille Fordybning under en Busk i Aabrinken og indeholdt 5 Æg. Selv har jeg iaar (1913) hele Sommeren set den ved den store Vandmølledam ved Bruunshaab Klædefabrik uden dog at kunne opdage dens Yngleplads. Ligeledes saa jeg først i Juli Maaned en Isfugl med 4 Unger efter sig ved Aaen, der gennemløber Borrits Skov. Det var et pragtfuldt Syn at se de 5 smaa Fugle med de smukke metalglindsende Farver svirre afsted i Solskin- net. De unges Farver syntes ikke meget forskellige fra den gamle Fugls, snarere noget dybere. Ungerne gjorde Indtryk af at være kortere, ligesom mere buttede end de gamle.« (Amor Hansen). Isfuglen er almindelig nok her paa Sydfyn, men det er dog næppe ofte, man faar saa god Lejlighed til at iagttage den, som jeg havde i September — Oktober 1911, da der i lang Tid daglig saas Isfugle ved Stranden lige ud for mine Vinduer. 6 Septem- ber viste den sig første Gang, sad paa en lille Sten ved Stran- den; jeg slog da nogle Pæle ned i Strandkanten med passende Afstand, og Fuglen benyttede sig straks af dem; den var her nu hver Dag at se, og 14 September fik den Selskab, thi medens jeg stod og iagttog den, kom der 2 til flyvende og satte sig tæt ved. I hele September og ind i Oktober kunde jeg saa at sige daglig se en eller to, og Vinteren igennem var der stadig en at 15* 222 se i Inddæmningen tæt herved. — Medens Isfuglen i Alminde- lighed er ret sky, (ik jeg i Septemher 191. 'i Lejlighed til at be- tragte den paa meget nært Hold; jeg stod ved Stranden, og en Isfugl kom da flyvende tæt forbi mig, drejede af og fløj ud og satte sig i Badehuset, der er aabent ud imod Søen, og midt i hvilket der er et aabent Bassin ; jeg listede mig ud ad Broen, aabnede forsigtigt Døren til Badehuset, hvorved Fuglen fløj op, holdt sig lidt svævende over Bassinet, og derpaa satte sig paa et udspændt Reb, næppe 3 m fra mig; i et Par Minutter sad den ganske stille og lod sig betragte. (O. Helms). GØG (Cnciiliis canorus). »10 Juni 1912 saa jeg en Gøg hoppe omkring paa Opfyldningen ved Horsens Havn; i Nærheden af den løb en Gul Vipstjert, men desværre var jeg saa langt fra Fuglene, at jeg ikke med Nøjagtighed kunde følge deres Bevæ- gelser. Dagen efter fandt jeg Vipstjertens Rede med 5 Æg, + Gøgeægget. Reden var anbragt i en Fordybning ind under Jor- den, saa Gøgen absolut ikke kunde komme til at ligge paa Reden; den maa have lagt Ægget paa Jorden og derpaa med Næbbet lagt det ind i Reden. Det vilde være interessant at faa at vide, hvorledes Gøgen finder en saadan Rede; om Plejemode- ren frivillig viser den Reden, eller om den lægger sig paa Reden for at værge den for Gøgen og netop derved viser, hvor den er.« (Th. Jørgensen). GRØNSPÆTTE (Gecinus viridis). Grønspætten er ikke sjel- den ved Ebeltoft Vig. Dens let kendelige Stemme er en ikke usædvanlig Lyd at høre i Skoven. (R. Thygesen). — R. Jul. Olsen saa en Grønspætte i Stenalt Skov ved Ørsted 11 Maj 1913; han har iøvrigt ikke truffet Arten i nogen af Skovene Syd for Aarhus. HÆRFUGL (Upiipa epops). Skudt paa Einsiedelsborg (Fyn) i April 1912. (G. Scholten). — Skudt i November 1912 i Bor- rits Skov (ved Viborg). Den findes udstoppet hos Gaardejer P. Jensen Smed i Tind. (Amor Hansen). — En gammel Han fra Lyngby ved Bedsted, Thisted, skudt 17 Oktober 1909, findes i Valentiners Samhng (A. Valentiner). — En Hun skudt i Valby Hegn ved Helsinge 27 Oktober 1912; en ung Hun skudt 9 September 1912 ved Fiil Sø. (E. Lehn Schiøler). — Carl Chr. Olsen saa en ved Nykøbing F. i Juni eller Juli 1913. 223 NØDDEKRIGE (Niicifraga caryocatactesj. Som bekendt var der i Efteraaret 1913 alter en stor Indvandring af Nøddekriger her i Landet. Adskillige Meddelelser herom er tilstillede Redaktionen, der har ladet dem gaa videre til C. A. Rasmussen, der samler Oplysninger fra hele Landet til nærmere Bearbejdelse og senere Offentliggørelse her i Tidsskriftet. RAVN (Corvus corax). At Ravnens Ynglesteder her i Lan- det kun er faa, er velkendt; hvorledes det forholder sig med Ravnen som Strejffugl her Efteraar og Vinter, tør jeg ikke sige, men de paafaldende faa Meddelelser, man faar om den, tyder paa, at den nu overhovedet er sjælden her i Landet. G. Schol- ten meddeler, at Kaptain Stiirup i Foraaret 1912 saa 5 Ravne sidde sammen paa en Mark ved Vestfronten, og at en Ravn blev skudt U Oktober 1912 ved Hammel, Jylland. SORTKRAGE (Corvus coronej. En gammel Han blev skudt paa Avedøre Holme 5 Oktober 1911. (A. L. V. Manniche). STOR TORNSKADE (Laniiis excubitor). Det forholder sig med denne Art vel nærmest saaledes, at den Efteraar og Vinter igennem er ret almindelig over den største Part af Landet. C. Weismann angiver, at den daglig ses om Efteraaret og ofte om Vinteren og Foraaret i Skovene omkring Skørping (Jylland). — A. Valentiner har i Vinteren 1912 — 13 set den 3 Gange i Egnen omkring Fakse. PIROL (Oriohis galhula). Synes at holde sig paa sine gamle Ynglesteder her i Landet, Lolland, Langeland, Vordingborgegnen og Ribe men ikke at trænge synderligt videre. 30 Juni 1912 hørte jeg i min Have en, der fløjtede ^/2 Snes Gange. (O. Helm s). SILKEHALE (Ampelis garrula). I Efteraaret 1913 var der en usædvanlig stor Indvandring her i Landet, sikkert den stør- ste i den ornithologisk-historiske Tid; fra alle Egne berettedes om det store Tal af Silkehaler. De Meddelelser, der er indgaa- ede til Redaktionen, er sendt videre til C. A. Rasmussen til Sammenstilling og senere OiTentliggørelse her i Tidsskriftet. FORSTUESVALE (Hirundo rustica). »For ca. 40—50 Aar siden var det meget almindeligt, at Svalen byggede Rede i Skorstenene i Byerne; næsten hver Dag, naar jeg var paa Arbejde, saa jeg en Svalerede anbragt i en saadan, og den var som oftest anbragt i et Hjørne, helst paa en fremspringende Sten, men ogsaa ofte 224 ovenpaa Kakkelovnsrør. Jeg har tidt siddet ganske stille og set paa Svalen, naar den hyggede eller rugede, og den passede roligt begge Beskæftigelser, skønt mit Ansigt kun var fjernet 30 cm fra den, ja ofte henyttede den mit Hoved til at tage en lille Hvile paa, inden den foretog Op- eller Nedstigningen. Naar jeg traf en saadan Svale, forsømte jeg altid min Pligt og kom ikke høj- ere op den Gang for ikke at fylde Reden med Sod eller Sand. Det, der altid forundrede mig, var, at Svalen kunde flyve lodret tilvejrs, thi jeg har ofte fundet Reder saa langt nede, at den skulde flyve 6 — 7 m, før den kom ovenud. Naar den fløj tilvejrs, hørtes en dundrende Lyd i Skorstenen, saadant Spektakel gjorde den med Vingerne, og den Tur op og ned maatte den ofte gøre, særlig naar den havde Unger. — Den Gang brugte Folk altid kun Brænde og Tørv som Brændsel, Kul var kun indført gan- ske faa Steder, og Cokes kendtes ikke. Brænde og Tørv afsæt- ter altid en fast Sod, som Lak eller Beg, men den generede ikke Svalen, og det gjorde heller ikke Røgen, der tidt har bragt mine Øjne til at løbe i Vand; med Svalens var der aldrig noget i Vejen. En Svalerede anbragt i en Skorsten , hvori der fyredes fra Køkkener, saa meget kuriøs ud ; hele Reden, som altid var aaben foroven, blev overtrukket med et Lag Sod, som om den var sortlakeret ; de Hestehaar og Straa, som Fuglen havde be- nyttet til Reden, og som kunde hænge rundt om den, var sorte og stive, og saa tykke som Seglgarn. Saa fik Kullene Indpas, og saa forsvandt Svalerne, skønt modstræbende. Kul afsætter en Sod, der er let og fin som Mel, og den maa have generet Sva- lerne for meget, særlig naar den lagde sig i Reden mellem Æg- gene , og Røgen har sikkert ogsaa været dem utaalelig. Nu er jeg overbevist om, at der ikke findes en eneste Svalerede i nogen Skorsten i Horsens.« (Th. Jørgensen). Tage Lakjer meddeler følgende om en meget sent paa Aaret iagttaget Svale: »I Efteraaret 1913 forsvandt Svalerne forholdsvis tidligt fra Hellerupegnen; 13 Oktober var de tilsyneladende alle bortrejst; stor var derfor min Forbavselse, da jeg 23 November saa en ung Forstuesvale i Skovshoved. Jeg kom spadserende ud ad Strandvejen, da jeg pludsehgt Kl. 12,i ved »Øresundshøj« saa Svalen komme flyvende fra Øresund ind over Land, den slog en stor Bue og fløj atter mod Stranden. Jeg gik straks derned, men fik ikke mere Øje paa den; da den var mig nær- mest, var Afstanden næppe mere end 10 m. Kl. 3,i6 samme Dag 225 saa jeg ved Enden af Søbakkevej atter en ung Forstuesvale, sik- kert den samme som før: den kom inde fra Land og fløj mod Stranden; jeg saa den ikke senere; saavidt jeg kunde se, var der intet i Vejen med dens Flyveevne.« O. Høegh-Guldberg giver følgende Beretning om et Par Svaler, som han iagttog paa Munkebjerg Hotel (ved Vejle) fra 16 til 25 Juni: »Mit Værelse i Gavlen paa 2den Sal mod Øst havde en Dør ud til en lille Altan, og paa en Bjælke over denne var Svalereden anbragt, ikke klinet op til en lodret Flade men liggende ovenpaa Bjælken. Naar jeg stod paa Altanen, var de gamle Fugle sky, og saa fandt jeg paa at sætte et lille Bord ud paa Altanen, paa dette et stort Barberspejl; saa kunde jeg sid- dende lige indenfor Døren nøjagtigt se alt, hvad der foregik; Afstanden var kun ca. 3 m. Mange Timer i adskillige Dage sad jeg da her men begyndte desværre for sent paa Optegnelserne. Straks den første Dag saa jeg, at Forældrene opførte sig for- skelligt: Hunsvalen satte sig ufravigeligt ovenpaa Bjælken og fodrede vekselvis den hende nærmeste Unge og den midterste — der var nemlig 3 Unger i Reden — Hansvalen hang altid i Kløerne paa den modsatte Side og fodrede den Unge, som var den nærmest, og ligeledes den i Midten. Saadan foregik det med ufravigelig Regelmæssighed, og hvem kan vel tvivle paa, at det skete saadan efter Aftale. Altid saa jeg samtidig 3 gule Gab over Redens Kant, naar en af Forældrene kom, og hvor hyp- pigt Fodringen fandt Sted, vil ses neden for. Jeg sad med Papir og Blyant, og mit Uhr laa paa Bordet foran mig. Hyppigst kunde jeg ikke se, hvad Forældrene bragte, men — antagelig hver 4' — 5' Gang — havde de i Næbbet en hvid Genstand, om- trent af Størrelse som en 25 Øre, vel sagtens en lille Sommer- fugl. I Tiden fra Kl. 12,ii til Kl. 1 altsaa i 49 Minutter fodrede de 2 Svaler ialt 36 Gange.« BJÆRGLÆRKE (Alaiida alpestris). Efter M. Evald Han- sen findes den hvert Aar i Thistedegnen, blev ogsaa i Vinteren 1912—13 set i store Flokke paa Hanstholmen. GÆRDESMUTTE (Troglodytes parvuliis). »25 Maj 1913 fandt jeg Gærdesmuttens Rede bygget paa en meget ejendommelig Maade. Den havde nemlig benyttet en Gulspurverede til Under- lag og derover lavet det sædvanlige hvælvede Laag af tørt Mos. 226 Reden, der sad ca. IV2 m oppe i en tæt Hvidgran, fik derved nogen Lighed med Fuglens almindelige grønne, mosbyggede Rede. Hullet paa Siden var dog meget større og mere uregelmæssigt end normalt, saa man ude fra let kunde overse Indholdet, der udgjorde 6 Æg. Indvendig var Reden stærkt udforet med Fjer og Dun.« (Amor Hansen). VANDSTÆR (Cincliis aqiiaticiis). I Virkeligheden er vel Vand- stæren en ganske almindelig Fugl om Vinteren her i Landet. C. Weismann meddeler, at den er almindelig i Rold Skove. M. Klinge modtog en Hun, som 31 Januar 1913 var skudtved Oust Mølle ved Randers, saa en ved Granslevaaen i Bidstrup Skov ved Laurberg (Jylland) 6 April 1913. — Da jeg boede i Haslev fra 1894 til 1908, kom jeg jævnlig om Vinteren til Her- lufsholm og saa da ofte Vandstæren ved en af de store Broer, der lige ved Herlufsholm fører over Susaaen; fra min Søn, der nu er Elev paa Herlufsholm, faar jeg i de senere Aar stadig Be- retninger om, at Vandstæren trofast holder til Vinteren igennem paa samme Sted. (O. Helm s). — En Vandstær opholdt sig det meste af Vinteren 1911 — 12 ved Blaabæk Aa ca. 3 km Øst for Fakse. Først da Aaen frøs helt til, forlod den Stedet; November og December 1912 var den der atter og blev ofte iagttaget. (A. Valentiner). — K. Eckardt saa en ved Fiskebæk (ved Farum) 16 November 1913. SORTMEJSE (Pams aterj. P. Skovgaard saa en i Rosen- vænget ved København 15 Oktober 1903 og 9 September 1907; han meddeler, at den ved Viborg er omtrent saa almindelig som Musvitten. TOPMEJSE (Pams cristatus). At Topmejsen bliver en al- mindeligere Fugl her i Landet, kan man ikke nære nogen Tvivl om efter de Beretninger, der kommer om den. R. Thygesen saa den i Sommeren 1913 i Ry Nørreskov ved Ry Station; den var her en almindehg Fugl; R. H. Stamm traf 27 Januar i Midtjylland, Stenholt Skov, nær BølHng Sø, en lille Flok; Jul. Olsen saa en 24 Maj 1913 i Viborg Krat; Amor Hansen traf dem 24 Marts 1913 i større Mængde i Stendalsgaard Plantage (Midtjylland), hvor de trak omkring i Flokke paa 20—30 Styk- ker; samme Sted har Johan Mogensen første Gang set den i Sommeren 1905 og fandt dens Rede her i Sommeren 1907 i et 227 hult Træ. — C. Weismann skriver 3 Januar 1914: »Topmejsen ser jeg nu næsten daglig; man ser den jo forøvrigt ikke meget men hører den saa meget mere.« (Rold Skove). — P. Skov- gaard saa 1 Juli 1913 to i Viborg Hedeplantage, 17 Juli samme- steds 7 i Flok, deriblandt unge Fugle; 30 Juli atter en ved Vi- borg. HALEMEJSE (Acredula caiidata). 11 Marts 1913 blev der bragt Læge Møl mark i Odense en Halemejse, der sammen med en Fugl af samme Art var trutfen paa Gaden i Odense, og da den blev forfulgt flygtede ind i et Biograftheater, hvor den blev fanget. Den blev sat i Bur men var meget urolig og døde Dagen efter. (O. Helm s). HØGESANGER (Sylvia nisoria). »Er i 1913 fundet yng- lende 3 Steder i Viborgs Omegn. Fuglen saas og hørtes synge første Gang 1 Juni ved Randrup Mose ca. 4 km Øst for Viborg. Her fandtes senere 2 Reder, nemHg 5 og 10 Juni, begge indehol- dende 5 Æg. Omtrent paa samme Tid fandtes en Rede ca. 12 km Nord for Viborg ved Fiskbæk Enge. Alle 3 Reder sad i forkrøblede Ellebuske kun omkring 1 m fra Jorden. I de to førstnævnte Reder kom Ungerne til Verden, ved den sidste blev Fuglen hverken hørt eller set og Rugning ikke paabegyndt. I de 6 Aar 1906-12, jeg opholdt mig i Randers, har jeg aldrig hørt eller set Høgesangeren i Randersegnen. Den er dog funden ynglende en Gang der, nemHg 1 Juli 1909 i et lille Krat ved Landsbyen Febbertrup, 3 km Vest for Randers. Reden sad ca. 2 m oppe i en Busk, der var omslynget af en pragtfuld, blomstrende Kaprifolieranke. Den var imidlertid for- styrret, længe før jeg fandt den, sandsynligvis ved Plukning af Kaprifoheblomsterne, idet der kun fandtes 1 Æg i Reden, me- dens der paa Jorden under Buskene laa 1 helt og 2-3 ituslaa- ede Æg. (Amor Hansen). KÆRSANGER (Acrocephalus palnstrisj, RØRSANGER (Acro- cephalus arimdinaceus). A. Koefoed fandt i en større Mose nogle Mil fra København følgende Reder, dels med Æg, dels med Unger: 12 Juni 1912, 14 Reder af Kærsanger, 3 Juh 1912, 32 Reder af Rørsanger. GRANSANGER (Phyllopseiistes riifiis). 23 Juni og 7 JuH 1912 sang den flittigt i en Granplantning i Skoven Nakkebølle Ene- 228 mærke. (O. Helm s). — 18 September 1913 hørte O. Fabricius den synge i Søholt Skov, Boller ved Horsens. FUGLEKONGE (Regiiliis cristalusj. Sammenholdt med det tid- ligere anførte om Halemejsen, der fandtes paa (iaden i Odense, vil følgende lille Meddelelse være af Interesse: »13 Oktober 1913 Mor- gen Kl. 1^/2 fandtes paa Nørregade (København) Strækningen fra Frue Kirke til Gammeltorv en Gultoppet Fuglekonge - tilsyne- ladende ubeskadiget; den bed temmelig haardt i min F'inger, dog henved 20 Minutter efter var den død«. (N. P. Rasmussen). »15 Maj 1912 fandt jeg Reden af Fuglekongen omtrent fær- dig. 30 Maj saa jeg til Reden, og da var der 1 Æg, der rime- ligvis var lagt samme Dag; begge Fuglene var til Stede. Denne Rede frembød i flere Henseender særlig Interesse. For det før- ste var begge Fugle optagne af Redebygningen ; hos de Fugle- konger, jeg har iagttaget under Redebygningen, har dette kun en Gang før været Tilfældet, ellers er det Hunnen alene, der bygger; for det andet var Reden anbragt saa lavt, at jeg kunde staa paa Jorden og naa den; i Almindelighed befinder den sig i en Højde af 5 — 7 m eller endnu højere, og for det tredje havde det kolde Vejr fuldstændig afbrudt Æglægningen til 30 Maj, da vi igien fik mildt Vejr.« (Th. Jørgensen). SKÆRPIBER (Anthiis obscuriis). Th. Thomsen indsendte til Redaktionen 2 skudte Eksemplarer med følgende Oplysninger: »Det delvis skindlagte Eksemplar er skudt 19 Januar 1912 ved Tørring Strand (Nordvestsiden af Randers Fjord). I Vintertiden (Januar — Februar) var disse Fugle hyppige Gæster ved Aalestan- gernes Huller i Isen, hvor de undersøgte de med Aalejernet op- trukne Planter osv. ; de var meget tillidsfulde; det andet Eks- emplar er skudt paa Strandengene sammesteds 18 Marts 1912.« GUL VIPSTJERT (nordlige Race) (Motacilla flava var bove- alis). Utvivlsomt forekommer hvert Aar mange Fugle af denne Race her i Landet, men de undgaar jo let Opmærksomheden; T. Lakjer saa sammen med Viceinspektør H. Winge en, der 14 Maj 1912 ved Øregaard Søerne ved Hellerup løb om sammen med Gule Vipstjerter af den typiske Form og med Hvide Vip- stjerter. O. Helm s saa en ved Nakkebølleljord 12 Maj s. A. ; E. Lehn Schiøler fik en Han skudt ved Lou Station (Syd- sjælland) 18 Maj 1913. 229 HVID VIPSTJERT (Motacilla albaj. »Udenfor »Langaa Ce- mentvarefabrik« havde i Sommeren 1913 et Par Hvid Vipstjert bygget Rede paa en Stabel Tagsten under en skraat opstillet Sten. Da Tagstenene skulde bortkøres, havde Fuglene Æg; efter- som Stenene blev borttagne, blev Reden flyttet længere hen paa Stabelen, og Fuglene fulgte med. Dette gentog sig flere Gange, og Æggene blev udrugede, men nogle Dage efter Udrugningen, da Ejeren af Stenene vilde vise mig Reden, var dog alle Un- gerne døde.« (P. Kramer). MISTELDROSSEL ^rwrf/us viscivonis). Amor Hansen fandt den i 1913 ret almindeligt ynglende ved Viborg, særligt i Plan- tagen Vest paa, ligesom ogsaa dens Rede er fundet i Havndal Plantage. RINGDROSSEL rTiirdm torqvatiis). P. Skovgaard saa 27 April 1905 en Han i Rosenvænget ved København. SORTSTRURET DIGESMUTTE rPratincola nihicula). Kaj Hammer saa 4 Maj 1913 ved Køge Landevej lidt Syd for Taa- strup 2, der sad paa Telegraftraadene ca. 150 m fra hinanden; de var meget tillidsfulde, saa at han kunde springe af Cyklen og staa umiddelbart under dem og betragte dem. RØDSTJERT (Ruticilla phoeniciira). »Kom regelmæssigt hvert F'or- og Efteraar paa Træk igennem Rosenvænget, hvor den op- holdt sig i nogen Tid. Det var karakteristisk, at om Foraaret saa man baade de beskedent farvede Hunner og Hannerne med deres iøjnefaldende Farvepragt, medens om Efteraaret alle var beskedent farvede; har der været fuldvoksne Hanner imellem, har de i hvert Fald været saa sky, at man aldrig fik dem at se. 1903. Kom 1 Maj, blev til 14 Juni; kom igjen 25 August, blev til 11 Oktober. 1904. Kom 24 April, blev til 26 Maj; kom igjen 28 August, blev til 20 September. 1905. Kom 30 April, blev til 23 Maj ; kom igjen 31 August, blev til 25 September. 1906. Kom 7 Maj, ynglede i Rosenvænget; flyvefærdige Unger (3) 23 Juni. 1907. Kom 7 Maj; kom om Efteraaret 19 August, blev til 22 September. 1908. Kom 2 Maj.« (P.Skovgaard). 230 A. Koefoed fandt i 1912 en Rede med Æg i en Mejsekasse i Haveselskabets Have i København ; de (5 Unger saas senere i længere Tid flyve rundt i Haven med de gamle F'ugle. SORT RØDSTJERT (Riituilla litysj. Æn gammel Hun fra Ræhr (Thisted), skudt (> April 1909, findes i min Samling.« (A. Valen tin er). — P. Skovgaard saa en ved Geværfabriken paa Amager 14 Oktober 1904. — V. Weibiill iagttog den i Maj — Juni 1914 i København og beretter herom følgende: »1 Maj saa jeg en pragtfuld og meget sort Han. 2 Dage efter var den der igen, blev saa borte nogen Tid. men kom igen 25 Maj og saas derefter daglig; 29 Maj saa jeg første Gang Hunnen, den var øjensynlig lige kommen. Hannen viste den mest udprægede Glæde ; før havde den ikke sunget, nu kvidrede den ustandselig paa sin lille Melodi, jagede efter Hunnen snart oppe, snart nede, siddende paa et Plankeværk, en Sten eller en Bænk, saa ned paa Jorden for at fange Insekter; de 5 næste Dage var ingen af Fuglene her, men 4 Juni var de her igen og har siden (Brevet er skrevet 15 Juni) stadig været her. De første Dage efter Til- bagekomsten sang Hannen næsten ikke; nu sidder den daglig paa en Skorsten og synger. Hunnen ses i Reglen kun i Mid- dagstimerne, oftest sammen med Hannen. Redebygning har jeg intet set til, men der er overvejende Sandsynlighed for, at de yngler; gode Redesteder er her nok af« I senere Brev med- deles, at Hunnen saas 20 Juli fodrende en Unge. BLAAKÆLK (Cyaneciila suecica). Magister R. H. Stamm traf en Blaakælk (med helt blaa Strube uden Plet) 20 Maj 1912 ved en Markvej ved Amager Fælled. — A. Valentiner har i sin Samling to Fugle af den typiske Form, den ene en gammel udfarvet Han fra Ræhr (ved Thisted) skudt 15 Maj 1910 og en Hun ogsaa fra Ræhr, fanget 16 Maj 1912. NATTERGAL (Liiscinia philomela). R. Thygesen hørte en synge i Lyngsbækgaard Skov ved Ebeltoft 1 Juni 1913. Ved Stubbesø (N. for Ebeltoft) høres den hvert Aar. BROGET FLUESNAPPER (Miiscicapa atricapilla). »Den og Rødstjerten var som sammenhørende, idet deres Besøg i Rosen- vænget (ved København) faldt til de samme Tider. Fluesnap- perne var i Reglen overlegne i Tal og langt mindre sky, saa man af begge Grunde saa mere til dem : 231 1903. Kom 3 Maj, blev til 26 Maj: kom igen 25 August, blev til 20 September. 1904. Kom 2 Maj^ blev til 20 Maj; kom igen 19 August, blev til 2 September. 1905. Kom 5 Maj, blev til 24 Maj ; kom igen 28 August, blev til 11 September. 1906. Kom 10 Maj, blev til 13 Maj. 1907. Kom 7 Maj ; kom igen 19 August, blev til 7 September. 1908. Kom 2 Maj. (P.Skovgaard). KVÆKER (Fringilla montifringilla). P. Skovgaard skød en fuldvoksen Hun 21 Juni 1904 i Rosenvænget (ved København). KIRSEBÆRFUGL (Coccothraiistes vulgaris). A. Koe foed fandt i 1911 og 1914 en Rede af denne Fugl paa Frederiksberg i en privat Have. — »Før 1908 var det yderst sjældent, at en enkelt Fugl viste sig i Rosenvænget (ved København) ved Vintertide, men fra det Aar saas den hyppigere og hyppigere om Vinteren til langt hen i Foraaret; saaledes saas i Vinteren 1912 fem Eks- emplarer, der holdt sig længe, i hvert Fald enkelte af dem saas endnu sidst i April Maaned 1913, efter hvilken Tid jeg ikke havde Lejlighed til at iagttage dem. Denne Vinter (1913 — 14) er den ogsaa Gæst i Rosenvænget.« (P. Skovgaard). — M. Klinge saa en Flok paa henved 20 i Værum Krat ved Randers 14 og 21 Januar 1912. GRAASISKEN (Caimabina linaria). 5 November 1913 sad i de høje Birketræer ved Nakkebølle Sanatorium en Flok paa mellem 100 og 150; de pillede ivrigt Frøet af Birkekoglerne, saa det føg omkring i Luften; af og til fløj hele Flokken kvidrende bort for meget snart efter at vende tilbage. Den næste Dag var Fuglene borte. — løvrigt har Graasiskenen efter Meddelelser flere Steder fra været talrig mange Steder i Landet i Efteraaret 1913. (O. Helm s). KROGNÆB (Pinicola eniicleator ) . P. Skovgaard saa en Flok paa henved 10 Stykker i Botanisk Have i Dagene fra 25 August til 17 September 1903. DOMPAP (Pyrrhiila vulgaris). Efteraaret 1913 bragte i det hele Skarer af nordiske Arter her til Landet, og alle Vegne fra 232 meldes ogsaa om, at Dompaper saas i stor Mængde allerede fra tidligt paa Efteraaret; de synes at have været almindelige i de allerfleste Egne af Landet. HORTULAN (Emheriza hortiilamu. En Hun blev skudt 16 Maj 1913 ved Lou Station (Sydsjælland). (E. Lehn Schiøler). — Kaj Hammer saa 4 Maj 1913 Hdt Nord for Korporalskroen (ved København — Køge Landevejen) en lille Flok paa 5—6 Stykker. LAPLANDS-VERLING (Emberiza lapponicaj. A. Valentiner fik en Han i Vinterdragt skudt i Januar 1913 ved Ræhr (ved Thisted). E.Lehn Schiøler skød 12 April 1912 paa Eskildø i Roskilde Fjord en udfarvet gammel Han; Fuglen sad paa en Hegnspæl nær Stranden og var den eneste, der blev set. 233 LIDT OM EDERFUGLEN, SOMATERIA MOLLISSIMA L., OG NOGLE AF DENS RACER. (FORTSÆTTELSE FRA D. O. F. T.s '1. AARGANG, 3. HÆFTE). AF E. LEHN SCHIØLER. MED TEGNINGER AF GERHARD HEILMANN Af de øvrige 7 Racer, som Brehm \. c. har opstillet, er det naturligt først at betragte den norske Ederfugl, Somateria Nor- ivegica Br. ; det er Nr. 2 i Rækken, og der gives følgende Be- skrivelse af den: »Der ziemlich lange Schnabel ist hinten stark erhoht, vom Ende seiner langen Arme bis zur Spitze beim Månn- chen 39'", beim Weibchen 36'" lang, mit einem mittelgrossen Haken ; die Stirn ist hoch; 14 Steuerfedern.« »Sie ist«, siges der videre, »etwas kleiner als die vorhergehende (den danske), 2" kiirzer und 3" schmåler, hat merklich kleinere Fiisse, einen kiirzern Schnabel, und unterscheidet sich vorzugs- weise durch den an der Wurzel viel hohern Schnabel und die viel hohere Stirn, welche bei Nr. 1 niedrig ist und bis hinter das Auge reichende Leisten hat, die bei Nr. 2 sich kaum bis an die Mitte des Auges erstrecken.« Fælles med den tidligere (D. O. F. T., 2den Aarg., Side 147^ — 149) omtalte Somateria platyiiros (Brehms Race Nr. 3) og forresten ogsaa med Somateria Faeroeensis (Brehms Race Nr. 4) skulde den iøvrigt have Tilbøjeligheden til at vise sig ved Helsingør om Vinteren. Naar her i det følgende tales om norske Ederfugle, menes udelukkende Fugle fra Norges Vest- og Nordkyst, idet de langs Kattegats og Skageraks norske Kyster ynglende Fugle sikkert, ligesom de her i Landet og langs Sveriges sydlige Vest- og Øst- kyst rugende, tilhøre Artens typiske Form. NORSKE EDERFUGLE. Til Undersøgelse har foreligget fra egen Samling: 1 Dunælling, 8 unge Hanner i 1ste, 7 i 2det, 6 i 3dje og 9 i mindst 4de Aar; hertil o Skeletter. 10 Hunner i 1ste, 4 i 2det og 5 i 3dje Aar; 234 hertil 5 Skeletter. Desuden har Christiania Museet venligst laant mig til Eftersyn 9 Ællinger samt 6 unge Hanner i 1ste og 1 gam- mel Han i 4de Aar, hvorfor jeg herved bringer min Tak. ÆLLINGER. Norske Ællinger have en brunligere Farvetone end danske. Stor er Forskellen ikke, og navnlig ere Rygsiderne omtrent ens; tydeligst falder P'orskellen i Øjnene for Bugsidens Vedkommende; den er hos norske Ællinger brungraa, hos danske hvidgraa. I det Hele er Forskellen mellem lyst og mørkt mere udvisket hos den norske Ælling i min Samling ((^, Brono ved Trondhjem, ^Vt 190(); nogle faa Dage gammel) end hos danske, og tydeligst Fig. 6. 20/, 1906. Trondhjem. I-"ig. 7. ^/-^ 1905. Danmark. kommer dette til Udtryk paa Hovedet, hvor den lyse Stribe over Øjet næppe er saa lys og Kinden langt fra saa mørk som hos danske Ællinger. Ovenstaaende Fig. 6 og 7 ville give en Fore- stilling herom. H. Grønvolds Billede af en britisk Ælling i I. G. Millais: Bri- tish Diving Ducks, Vol. II (London 1913") stemmer nøje med Ud- seendet af ovennævnte norske. Om de fra Christiania Museet laante Ællinger, 5 fra Tamsø i Porsangerfjord ^Ve 1898 og 2 fra Borgevær, Lofoten ^^/o 1901 — alle spæde — gælder det samme; de ere paa Rygsiden omtrent af samme Farve som danske, paa Bugsiden mere brunliggraa. Et Par større Ællinger med frem- brydende Fjer fra Jæderen ^^/i 1892 og ^ 7 1903 ere ganske graa- lige som Følge af Dunenes Falmen; de ligne ganske danske Ællinger i tilsvarende Alder. UNGE HUNNER. De foreliggende 10 unge Hunner ere, jfr. nedenstaaende Maal- oversigt, alle fra Januar og Februar Maaneder o: de ere, naar 235 man regner med 1ste Juli som Fødselsdag for Ællingerne (her tales jo ikke om sydnorske Fugle), ca. 7 — 8 Mdr. gi., jfr. Collett, Mindre Medd. vedr. Norges Fugle, 1881—92, Side 279. Alle have de naturligvis ungdommelig Vinge uden hvide Tværbaand om Spejlet, deres Halefjer ere tildels fældede, men de have alle en og anden (nogle alle) ungdommehg HaleQer med fortykket Spids tilbagesiddende. Paa Bug og Bryst findes Ungedragtens Fjer hos dem alle; de fleste have fældet Hovedets Fjer, to have endnu det graalige Hoved med stærkt stribede Kinder, som tilhører den rene Ungedragt. Paa Ryg og Forhals, og hos to paa Krop- siderne, ere nye brune Fjer fremkomne. Sammenholdes de med jævnaldrende danske (de 14 i D. O. F. T.'s 2. Aarg. , 1907—08, Side 120 — 121 nævnte og 4 senere tilkomne) ere de vel knapt saa langt fremme i Fældningen som disse; i Farven paa Ryg og Hoved er ingen Forskel at opdage; derimod kan det nok siges, at de lyse Kanter paa Bugens Fjer, som tilhøre Ungedragten, ere mere graahvidlige hos danske Fugle, men graagullige hos de norske. I Størrelse staa de, som Maaloversigten viser, lidt tilbage for danske. Som. moll. norvegica, unge Hunner i 1ste Aar. 5 0 to c •a _ c I3 jr; _ "3 ■a 0 s "tc I-? ,;Sa: 'i;=s c: e3 C -. *- "O . — aj . *^ es -z pil 1 a a 93 s a a. c a g* ■s o ag c 0 I- c« c 0 n^ c — 0 S -, « i B S 2 > 0 u ■o c c o ■BO C II Z g. 111 01 ^ "OJD lil > z z 1^ 3. il r=^ inm mm mm mm mm mm mm mm mm mm "/i 08 Trondhjem i 274 53 72 36,5 39 20 54 81,5 84 66 V2O8 — 272 49 66 33,5 35 18,5 51 77 80 63 V2 08 — 270 52 71 35,5 39 19 50 76 78 63 7^08 — 270 51,5 70 34,5 39 18 52 77 79 62 "/i 08 — 270 51 67 34 36 17 50 77 77 62 »»/i 08 — 269 51 69 34 36,5 20 52 76 78 63 3»/i 08 — 268 51 69 35 36 19 51 79 81 64 ^0/1 08 — 267 52 70 34 39 19 50 76 78 63,5 "O/l 08 — 266 50,5 71 35,5 39 21 50 76 78 61 "/i 08 — 254 52 71 36 37 19,5 53 [ 76 78 62 Ge inemsnit. . . 268 51,3 69,6 34,9' 37,6 19,1 51,3 77,2 79,1 63 16 236 HUNNER I ANDET AAR. De lire Hunner i denne Alder stode ved Begyndelsen af deres første Yngletid. De ere i F'arve i alt væsentlig som de danske paa samme Alderstrin, dog synes Ryggens Fjer at have smallere brune Kanter, saaledes at en større Part af Fjerens sorte Del lades til Syne; det ser da ud, som om de danske ere mere brune, men Farvetonen er som sagt den samme. Medens man jævnligt hos danske Fugle ser den graabrune Bug forsynet med Tvær- striber eller halvmaaneformede Pletter (iøvrigt hyppigere i højere Alder), vise de 4 foreliggende norske en mere ensfarvet, jævnt mørkebrun Bug. Spejlets hvide Indfatning er hos de norske lidt mindre iøjnefaldende end hos danske. Som. moll: norvegica, Hunner i 2det Aar. - V SS •c s este len jer- til nd •j_-3 ?, o c ■Str. S ^ 1 0) 0- « i; C« ISO 8i es 0. lå a o t/3 .a i 5 f Z 5 u ^ a' C8 T-O c os E Cl C3 cs i > i .S > i: «o Spi( ise n fr. paa ens "3 "3 ? •a c c ■BO C 'rif is? ■5 = = S - V > z" z ^^-iS-- gr mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm ^V4 13 Trondhjeni 1783 278 51 67 34,5 36,5 17,5 52 76 77 61,5 ^«/4 10 — 1668 273 45 61 31 35 16,5 48 75 78 59 2'/3 08 Christianssund ' — 272 48,5 66 34 1 35,5 18 47 71 73,5 59 Vs08 Trondhjem — 264 46 63 32 37 18 48,5 71 74 60 Gennemsnit. . . — 271,8 47,6 64,3 32.9 36 17,5 48,9 73,3 75,6 60 HUNNER I MINDST TREDJE AAR. De foreliggende 5 Fugle ere regnede som mindst treaarige; de ere tilsendte mig friske, og jeg har selv undersøgt Køns- organerne, der viste, at de alle havde ynglet i det mindste én Gang; Brystbenene og øvrige Knogler ere meget kraftige og af samme Udseende som jævnaldrende danske Hunners, men noget mindre; særlig kraftigt og stort er Skelettet af $ ^V* 1910 Trond- hjem, og denne Fugl, der tilHge, jfr. Maaloversigten, er den største, viser ogsaa den skønneste Dragt; den er da rimeligvis noget ældre end regnet. 237 Om de øvrige 4 gælder omtrent det samme som om de to- aarige Fugle; de gøre Indtryk af at være lidt mørkere end de danske, men i denne og senere Alder er ogsaa den brune Farve hos danske Stykker ikke blot mere udbredt (fremtrædende), men ogsaa lysere, livligere i Tone end hos norske. Kun den førom- talte Hun (-^4 1910) kan nogenlunde i Skønhed komme paa Højde med en treaarig dansk, men den staar meget tilbage for en fire- aarig eller ældre dansk Fugl. Den har hele Bugen tværbaandet, medens de øvrige treaarige norske Fugle have ensfarvet Bug. Som. moll. norvegica, H unner i mindst 3dje Aar. = 0, II o c ■a c 1 g a7 « 1 •c -æ "0 V v'^ o-c« ^ X _ a. = 5 !l i« S'S -s ■o CO «0 §•0 ce 'a. g 2 SS, a nj c« .c c o forr i Par bage S E 13 a 5 u ' > C 1" la ■o ■o. s '- •ac J5 ^ tanden frs rænse pa æbfligens ■3 S ■3 > •0 c ^ ajti. z ^ BJbZ •i ^Z z z'^ <: =''- < gr mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm -«/4 10 Trondhjem 2488 294 56,5 77 38 42 23 53 76 80 64 ^0/3 10 — 1945 287 48 66 35 35,5 20 52 80 81 64 '-/2 14 — 2195 279 56 74 38 41 18 48 78 77 62 '^U 10 — 2140 275 47,0 64,5 35 33 19 48 75 76 61 "/4 13 — 2393 268 47 65 34 32 19,5 50 72 73 59 Gennemsnit. . . — 280,6 51 1 69,3 36 36,7 19,9 50,2 76,2 77,4 62 UNGE HANNER I FØRSTE AAR. Disse unge Fugle vise de forskeUige Overgå ngsdragter, som den unge Han-Ederfugl kan have gennem sit første Leveaar; de svare i denne Henseende til danske, fra hvilke de iøvrigt kun kunne adskilles ved deres ringere Størrelse, og ved at de lyse Kanter paa Bugens Fjer, som tilhøre Ungedragten, ligesom hos Hunnerne ere af en mere gulgraa Farve end hos danske Hanner, der have de paagældende Fjerkanter mere hvidgraa. HANNER I ANDET AAR. 7 Stykker foreligge, alle i Sommerdragt; for de tre's Ved- kommende ere Svingfjerene endnu ikke voksede ud til deres fulde Størrelse. De ere i denne Dragt som danske Fugle; det 16* 238 Som. moll. noruegica, unge Hanner i 1ste Aar. = c ii c 23 hl li ^ s i?— es 1 ,o c -e b CO .o ja C •=0 s •S " ■s 1^ K Sgf > Si z |£7 < «iZ < mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm "»/lOS Trondhjem 278 51 70 35 40 21 51 79 81 63 "/i 08 — 277 50 69,5 34 40 20,5 52 78 80 63 "o/i 08 — 276 56 73 35 40 20 49 77 79 62 ^Vi 08 — 275 54 76 38 41,5 23 54 80,5 83 66 ''•»/io93 Stenkjær 275 52 70 36 37 19,5 53 79 81 66 Vi 92 Inderøen, Trond- hjemsfjord 274 56 73 36,5 40 18,5 51,5 77,5 79,5 63 *63 «/6 11 Trondhjem 273 48 66 33,5 37 19 50 79 81 ^*h 98 Stenkjær 270 56 70 36 37 16 54 81 82 66 *Vi 92 — 269 56 72 36 39 18 53 78,5 80 63 »/i 92 — 268,5 51 68 35 37 19 54 80 81 65 ''O/s 93 Trondhjem ! 263 48 66 32 36 18 53 76 78 63,5 »/s 07 — ! 262 51 67 35 35 17 55 78,5 80 63 2'/i 08 — 260 55 75 38 40,5 20 54 79 82 65 "/s 07 — . 259 50,5 66 34 35 18 56 78 80 64 Gennemsnit. . . 269,9 52,5 69,7 35,3 38,2 19,1 52,8 78,6 80,5 63.9 kan niaaske nok siges, at de mørke Partier paa Forvinge og krumme Armsvingfjer ere noget mere i Overvægt over de hvide, end Tilfældet almindeligvis er hos danske Stykker i samme Alder, men stor er Forskellen ikke. HANNER I TREDJE AAR. Af de 7 Hanner i denne Alder ere de 6 i Pragtdragt, en med et tydeligt V paa Struben og 1 i Sommerdragt; hos dem alle gaar den sorte Farve paa Overgumpen et godt Stykke op over Ryggen. I Farve ere de ganske som danske, og de Stykker, jeg har modtaget friske, have haft — skønt de altsaa havde været døde i flere Dage — en Næb- og Benfarve, som ikke var meget svagere, end den ses hos danske Fugle og noget stærkere end Farven hos den paa Tavle XVIII i Prof. Konigs Avifauna Spitzbergensis afbildede norske Han. 239 Som. moll. norvegica, Hanner i 2det Aar, - 73 c i=i ■S o = -CC 0 Æ o c« 11 n a SS _ 0. c a c/u ~Z forrest Niebsid bageste forrest 1 Pande bageste ■s .o 1 es 5 E B 5 u 5 a ¥ •O 0) •a ~ ti ?3 ES S TS J-.S c/: S ti; ?* i 0 cflc nS-S <- a g s S >• e C & c ja '^ 2-g 2g ■S 4) lil lit > z Z z* •2&Z •< • mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm "/9 11 Smølen, Trondhjem 283 53,5 72 35 40,5 18,5 55 82 85 67 "/9 11 — — 275 53 71,5 33 41 19 53 82 84 65 '*h 11 — — 274 52 70 34,5 38 19 52 82 83 65 '*/9 11 — — 273 53 71 36 38 20,5 53 81 80 66 "/9 11 — 55 72 35 40,5 23 52 83 84 67 */ioll — 54 71 36,5 39,5 19 53 81 83 66 ^Vs 11 - - — 49 68 33 38 20 54 79 80 63 Gennemsnit. . . 276,3 52,8 70,8 34,7 39,4 19,9 53,1 81,4 82,7 65,6 Fælles for dem alle er, at Næbfligene ikke ere nær saa brede og store, som de ses hos typiske Fugle; i Forbindelse hermed kan nævnes, at Fjergrænsen paa Næbsiden nærmest maa betegnes som dannende en brækket Linie; se D. O. F. T., Side 136 — 137, Fig. 4 og 5. Som. moll. norvegica, Hanner i 3dje Aar. = II ■c _ c S'S ~- ? å=i - "S 0 S -CC oE ! « S * \, =« Si _ a. il sen til f paa Næ i forrest Næbsid bageste t = « 1 C a 0 1 es B u es 3. > 5 s „ ^ S ■c "9 > c c- C i: ^ in c s Si c O-S Kl s S >* 130 S J3 .2; S'^ lil ■§ fc,ai '' Sfc. Z Z z- ^Sz ^.^ gr mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm 26/4 10 Trondhjem 2368 294 55,5 74 37 42 19 51 82 83,5 65 ^®/3 08 Chrlstianssund — 291 49 70 35 39 21 51 75 74 63 *»/3 10 Trondhjem 2033 287 56 75 37,5 39,0 20 49 78 79 62 1V2 14 — 2380 287 52 74 36 40,5 ! 22,5 52 80 82 64 ^8/ii02 — — 284 50 74 36 41 25 52,5 84 85 66 i«/u02 - — 284 50 69 33 40 21 51,5 75 77 62 "/9 11 - — 273 55 73 35,5 42 19 52 81 82 64,5 Gennemsnit. . . 285,7 52,5 72,7 35,7' 40,6 ! 21 51,3 79,3 80,4 63,8 240 HANNER I FJERDE AAR. En af disse 10 Hanner er i Sommerdragt (^Vs 1911 jfr- Maal- oversigt), Resten i Pragtdragt. I Farve ere de ganske som danske, men deres ringere Størrelse er paafaldende ved første Øjekast, og Næbfligene ere som hos treaarige Hanner af langt ringere Udvikling end hos danske Fugle; desuden er Fjergrænsen paa Næbsiden oftest »knækket«. Hos baade tre- og fireaarige Hanner ere de krumme, hvide Armsvingfjer bredere og større end de oftest ses hos danske. Som. moll. noruegica, Hanner i 4de Aar. - Is c .^=1 7, -CC t^ ^S=S ^;^ S: di > c — a .s ^1 il C5 0] i: - Sz 1 - ■5. S ■52 Z z '^s? H- J2 az c2 -"z gr mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Vs03 Tro nd hjem — 296 54 76 37 44 23,5 56 82 84 67 *«/4 13 — 2230 291 56,5 72 36,5 39 18 53,5 81 82 65 V2O8 — — 290 49 69 31,5 40 21,5 50 79 79 65 i«/8 08 Christianssund 289 52 72 38 38 20 54 80 82 64 l«/9 11 Trondhjem — 289 59 75 37 41 20 53,5 84 85 68 ^y* 13 — 2252 288 56 75 37,5 42 20,5 53 78 80 67 ^«/4 13 — 2229 286 50 69,5 35 38 18 55,5 78 82 67 "/s 08 Christianssund — 285 54 72 36 40 20 54 79 81,5 63,5 Vi 92 Trondhjem — 282 53 71,5 34 40 20 52 76 78 64 ^V* 13 — 2165 279 54 75 36,5 40 20 55 79,5 81 63 Gennemsnit. . . — 287,5 53,8 72,7 35,9 40,2 20,2 53,7 79,7 81,5 65,4 Af foranstaaende fremgaar, at den vest- og nordnorske Eder- fugl er lidt mindre end den typiske. En Sammenstillen af Maalene af Vinger og Fødder er foretagen nedenfor: 1ste Aar: Vinge mm Mellem fod mm Mellemtaa nmi Ydertaa mm Indertaa mm Norske Hunner. . 268 51,3 77,2 79,1 63 Typiske — 272.6 51 78,2 79 63 Norske Hanner. . 269,9 52,8 78,6 80,5 63,9 Typiske — 281,6 54,3 83 84,7 67,4 241 2det Aar: Vinge mm Mellemfod mm Mellemtaa mm Vdertaa mm Indertaa mm Norske Hunner. . 271,8 48,9 73,3 75,6 60 Typiske — 279,5 50,6 78,3 79,6 64,3 Norske Hanner. . 276,3 53,1 81,4 82,7 65.6 Typiske — 290.2 54,4 84.5 85.2 68,3 3dje Aar: Norske Hunner. . 281 50,8 75.8 77.5 62 Typiske — . . 289,5 52,3 80,1 81.7 65,4 Norske Hanner. . 285,7 51 ,3 79.3 80,4 63,8 Typiske — 296,3 54,4 82,9 84,3 67,6 4de Aar: Norske Hanner. . 287,5 53,7 79,7 81,5 65,4 Typiske — 300,4 55,3 84,3 86 68 1 Avifauna Spitzbergensis findes Side 236 (Spezieller Teil, bearbeitet von Dr. O. le Roi) Maalopgave over nogle norske Hanner, der vise følgende Maal: 287,7 53,3 Prof. Collett opgiver 285 for to Hanner, og hans Gennemsnitsmaal af 4 Hunner er. . . . 286,6. For de norske Hanners Vedkommende gælder da, at Vingen gennemsnitlig vokser ca. 0,8 cm fra 1ste til 2det Aar, ca. 1 cm fra 2det til 3dje Aar og kun 2 mm fra 3dje til 4de Aar. Om Mellemfod og Tæer gælder, at de vokse lidt fra 1ste til 2det Aar (som hos danske); fra 2det til 3dje Aar gaa de lidt tilbage — underligt nok, ganske som hos danske; fra 3dje til 4de Aar vokse de en Smule. For Hunnernes Vedkommende er Forholdet det, at Vingen gennemsnitlig vokser fra 1ste til 3dje Aar 1,3 cm, altsaa lidt mindre end hos danske. Fødderne gaa lidt tilbage fra 1ste til 2det Aar og vokse lidt fra 2det til 3dje Aar uden dog at naa tilbage til Størrelsen i 1ste Aar. Brehms Udtalelse om den ringere Størrelse bekræfter sig altsaa, ogsaa for Føddernes Vedkommende. I Prof. Konigs Avifauna Spitzbergensis, Spezieller Teil, Side 234, siger Dr. le Roi: »Bei dem schwierigen Studium der Eiderenten scheint uns vornehmlich die Beriicksichtigung dreier Momente geeignet, mit Sicherheit die einzelnen géographischen Formen 242 gegeneinander abzugrenzen. Es sind dies: 1 die Fårbung der Vogel, 2 ihre Grosse und 3 die Befiederungsverhåltnisse an der Schnabelwurzel«. Side 239 siges videre: »Die europåischen Vogel sind als Somateria mollissinia zu bezeichnen, da Linné die Art Yon Schweden beschrieb«. Forf. af delle Arbejde, der iøvrigt nalurligvis særlig, og med beundringsværdig Grundighed og Omhu, beskæftiger sig med Spitzbergens Ederfugl, synes altsaa ikke til- bøjelig til at anerkende den Brehm'ske Race Som. moll. norvegica, men der siges dog sluttelig Side 243: »Soimiteria moUissima be- wohnt ganz Skandinavien, ebenso Island, Jan Mayen, Grenland, Franz Josef-Land und Nowaja Semlja als Brutvogel. Welche Subspezies jedoch in diesen einzelnen Gegenden leben, steht fur die meisten noch nicht fest, da zurzeit noch kein zur Klårung dieser schwierigen Fragen ausreichendes Material in den Samml- ungen vorliegt«. J. G. Millais siger i Vol. II af »British Diving Ducks« Side 3 om Som. moll. norvegica: »This bird seems to be identical with Som. moll. danica which is resident on the coasts of Denmark and (!) Jutland«; men senere paa samme Side siges om »norve- gica« : smaller than the typical Swedish birds, but equal to the British race in size«. Nogen Forskel mellem danske og typiske Fugle findes ikke. Ederfugle fra Sveriges Vest- og Østkyst synes ganske ens og aldeles som Ynglefugle fra Saltholm, Samsø og andre danske Ynglepladser. Vi vide næppe med Sikkerhed, hvilken Ederfugl Linné havde for sig, da han først beskrev Fuglen i 1756, men vi maa gaa ud fra, at det var en svensk, og da delte altsaa bliver den typiske, og da de danske ikke ere til at skelne fra denne, kan der for Skandinaviens Vedkommende kun være Tale om to Ederfugle, den typiske og — hvis man vil anerkende Brehms Race — den vestnorske. Millais Bemærkning om, at sidstnævnte »winters along the coast of Europe and occasionally is met with far inland«, bør da maaske snarere henføres til den typiske Ederfugl, thi efter alle Beretninger at dømme er den vestnorske Ederfugl Standfugl, se f. Eks. Collett: Mindre Medd. vedr. Norges F'ugle, 1881 — 92, Side 284. »Vinteren«, siges der, »tilbringe de fleste ved de ydre Havskjær, hvor Brændingerne ofte gaa højt over Holmerne, og hvor, som ovenfor nævnt, mange slaaes ihjel under høj Sø mod Klipperne. En Del overvintre ogsaa i den indre Skjærgaard; de ligge gærne paa Land den mørkeste Del af Natten, men ere ved første Dagsskjær atter paa 243 Søen«. Om den typiske Ederfugl derimod siger Kolthoff och Jågerskiold (Nordens Fåglar, Side 268): »Från norra Ostersjon flyttar ejdern i regel i september och oktober månader och åter- kommer i april. Vid vår vestra kust dåremot ofvervintrar han, såvida ej hafvets islåggning fordrifver honom.« Vi have set, at Brehms Udtalelse om den ringere Størrelse hos den norske Ederfugl har fundet Bekræftelse ved nærværende Undersøgelse; hvad nu Næbbet angaar, siges der 1. c. Side 892, at den har »einen kiirzern Schnabel, und unterscheidet sich vorzugsweise durch den an der Wurzel viel hohern Schnabel und die viel hohere Stirn, welche bei Nr. 1 {Som. moll. danica Br. = typica L.) niedrig ist und bis hinter das Auge reichende Leisten hat, die bei Nr. 2 sich kaum bis an die Mitte des Augen er- strecken « . Af de foran opgivne Maal fremgaar, at man med Rette kan sige, at »norvegica's« Næb er kortere; derimod har jeg aldrig set nogen Ederfugl noget Steds fra, om hvilken der kunde siges, at dens »Leisten« naaede til »hinter das Auge« eller til Midten af samme, og det tør vist betvivles, at et saadant Syn overhovedet nogensinde er set. ^ Næbfligene hos den foreliggende Række af norske Hanner ere gennemgaaende smallere og mere spidst endende end hos tj'piske Hanner, og denne Forskel er ret iøjnefaldende; desuden synes Næbryggen hos typiske Hanner oftest mere krum end hos norske, hos hvilke den snarere er svajet (let konkav) end retlinet (se t. Eks. Billedet i »Avifauna Spitzberg.«, Tab. XVHI.); Grænse- linien for Fjerene paa Næbsiden er — vel i Sammenhæng med de smallere Næbflige — i Regelen »knækket«, en Egenskab, der vel tør anses for oprindelig, da den næsten altid optræder hos Hunner og yngre Fugle. Se D. O. F. T., x-Varg. H, Side 136, Fig. 4 og 5). Endelig er Næbbets Negl gennemgaaende mere krum og nedbøjet over Undernæbbet, end Tilfældet er hos typiske Eder- fugle. Omstaaende Billeder giver en Forestilling om Forskellen i ^ Maaske har Brehm med »Leisten« ikke ment Næbfligene: disse omtales jo som Næbbets lange >Arnie« (le Roi kalder dem 1. c. »SeitenzipfeUy. Muligvis har han tænkt paa Taarebenenes smaa 2Horn' fseFig. .")); under Larus fuscus 1. c. Side 747, 748 og 749 nævner han næmilig ogsaa > Leisten«. Betegnelsen synes noget uklar, og i hvert Fald er Udtalelsen for Ederfuglenes Vedkommende misvisende. 244 Hovedets Udseende hos typiske og vestnorske Hanner. Fig. 8 er tegnet efter en mig af Hr. Professor, Dr. L. A. Jiigerskiold frisk tilsendt Han, skudt ca. ^% 1914 i Goteborgs Skærgaard. Jeg bringer herved Professoren min Tak for denne Hjælp. Fuglen var skønt udfarvet og efter Skelettets Udvikling at dømme mindst ca. 4 Aar gammel: det var en ynglende Han med .J*««^-' Fig. 8. Som. moll. typicu L. C? 20,., liU4. Goteborgs Skærgaard. (Noget formindsket). stærk opsvulmede Testes (af Stærægs Størrelse) ; dens Vinge maalte 305 mm. Fig. 9 er tegnet efter en mig fra Trondhjem frisk tilsendt Han, fanget ^^2 1914. Fuglen er efter sit Udseende og Skelet at dømme ca. 3^2 Aar gammel: den har et smalt sort V paa Struben; dens Vinge maalte 287 mm. Selv om disse to Hanner ikke ere ganske jævnaldrende, give de dog hver for sig et godt Udtryk for Udseendet i al Almin- delighed af voksne Hanner af de to Racer. Man kan ikke und- gaa at lægge Mærke til, at »norvegica« virkelig, som Brehm siger, har »hohere Stirn, welche bei Nr. 1 (typica) niedrig ist. Aarsagen hertil er den stærkere Udvikling af Næsekirtlerne hos de vestnorske Ederfugle. Hos Ederfuglen ligge disse Kirtler over og mellem Øjnene paa Pandebenet {os frontale), i hvilket de frembringe tydelige Fordybninger. Tegningerne Fig. 10 og 11 af Hovedskaller vise, at disse Fordybninger have en større Udstrækning hos vestnorske 245 Ederfugle end hos typiske, og navnlig strække Fordybningerne sig længere frem i den Del af Næsebenene (os nasale), som ligger hen over Pandebenets forreste Del. De smaa Benfremspring paa Taarebenets bageste Del foran Øjnene ere — formodentlig for at give bedre Plads til Kirtlerne, der ogsaa opadtil ere større og der- RETTELSE Side 245 staar under Fie. 9: , ^ er den Formindsket i samme Forhold som Fis. 2: .. • tjener ^^^' st Hdt Formindsket i samme Forhold som Fis. 8. " ^amme Elaaede og 17. vikling 3r om- vendt har maaske Østersøvandets ringere Saltholdighed mulig- gjort en Tilbagegang paa dette Omraade hos den typiske Eder- fugl. De Fugle, hvis Hovedskaller ere afbildede, ere: en gammel, fuldt udfarvet typisk Han fra Øresund (Febr. 1899) og en gammel, fuldt udfarvet Han af Racen norvegica Br. fra Trondhjem ('^°/3 1914); sidstnævnte vejede 2300 gr; dens Vinge maalte 291 mm; Fjergrænsen paa Næbsiden var »knækket« og Næbfligene smalle; Testes noget opsvulmede. 244 Hovedets Udseende hos typiske og vestnorske Hanner. Fig. 8 er tegnet efter en mig af Hr. Professor. Dr. L. A. Jiigerskiold frisk tilsendt Han, skudt ca. ^o/s 1914 i Goteborgs Skærgaard. Jeg bringer herved Professoren min Tak for denne Hjælp. Fuglen var skønt udfarvet og efter Skelettets Udvikling at dømme mindst ca. 4 Aar gammel: det var en ynglende Han med stærk o 305 mn Fig. Han, 1 at døn Strubei Seh de do£ delighed af voksne Hanner af de to Racer. Man kan ikke und- gaa at lægge Mærke til, at »norvegica« virkelig, som Brehm siger, har »hohere Stirn, welche bei Nr. 1 (typica) niedrig ist. Aarsagen hertil er den stærkere Udvikling af Næsekirtlerne hos de vestnorske Ederfugle. Hos Ederfuglen ligge disse Kirtler over og mellem Øjnene paa Pandebenet (os frontale), i hvilket de frembringe tydelige Fordybninger. Tegningerne Fig. 10 og 11 af Hovedskaller vise, at disse Fordybninger have en større Udstrækning hos vestnorske 245 Ederfugle end hos tj^piske, og navnlig strække Fordybningerne sig længere frem i den Del af Næsebenene (os nasale), som ligger hen over Pandebenets forreste Del. De smaa Benfremspring paa Taarebenets bageste Del foran Øjnene ere — formodentlig for at give bedre Plads til Kirtlerne, der ogsaa opadtil ere større og der- "^ Fig. 9. .Som. moU. norvegica Br. C? 'V2 191'1. Trondhjems Omegn. (Formindsket i samme Forhold som Fig. 2). ved hæve Pandehuden lidt — mere opadrettede. Endelig er den lille Benkam, der paa Taarebenets (os lacrymale) Underside tjener til Støtte for Kirtlernes Udførselsgang til Næsehulen, oftest lidt mere udviklet hos norvegica end hos typica. Vi genfinde det samme Forhold hos færøiske Ederfugle, hvorfor en Afbildning af flaaede Hoveder med paasiddende Kirtler findes Side 259, Pig. 16 og 17. Muligvis hidrører denne Næsekirtlernes stærkere Udvikling fra Nord- og Atlanterhavsvandets .større Saltholdighed, eller om- vendt har maaske Østersøvandets ringere Saltholdighed mulig- gjort en Tilbagegang paa dette Omraade hos den typiske Eder- fugl. De Fugle, hvis Hovedskaller ere afbildede, ere: en gammel, fuldt udfarvet typisk Han fra Øresund (Febr. 1899) og en gammel, fuldt udfarvet Han af Racen norvegica Br. fra Trondhjem {^'^/s 1914); sidstnævnte vejede 2300 gr; dens Vinge maalte 291 mm; Fjergrænsen paa Næbsiden var »knækket« og Næbfligene smalle; Testes noget opsvulmede. 246 All i alt synes der da at være tilstrækkelig Grund til at op- retholde den Brehm'ske Race »norvegica«. Ællingen er i F'arve mere udvisket end den typiske; unge Fugle ligeledes. Hunnerne ere i Farve gennemgaaende mere brune end rødbrune, som typiske, med mindre tydelig hvid Spejlindfatning. Udfarvede Hanner ere i Farve som typiske, men have oftest bredere og længere krumme Armsvingfjer end disse; Fjergrænsen paa Næbsiden er oftest »knækket« , og Næbfligene ere gennemgaaende smallere og mere spidst endende. Hovedets Form er i det Hele — dette gældende for begge Køn i alle Aldre — noget afvigende fra den typiske Ederfugls, idet Næbryggen er lidt konkav, hvor den hos den typiske snarest er krum, og Panden synes højere, beroende paa den stærkere Udvikling af Næsekirtlerne hos den norske end hos den typiske. Vest- og nordnorske Ederfugle ere gennemsnitlig lidt mindre end typiske. FÆRØISKE EDERFUGLE. Den tjerde af Brehm nævnte Race er Somateria Faeroeensis; om denne siges der 1. c. Pag. 893: »Der Schnabel ist lang und schmal, an seinen Armen merklich erhoht, vom Anfange derselben bis zur Spitze beim Månnchen 37'" beim Weibchen 36'" lang mit einem grossen Haken; der Scheitel ist viel niedriger als die erhohten Stirnseiten; 14 Steuerfedern«. Den skal desuden være »merklich kleiner« end de foregaaende (Danica o: typica, Nor- vegica og platyuros), fra hvilke den ogsaa skal adskille sig »durch ihren schmalen Schnabel, die långeren Schwingenspitzen und den sehr niedrigen Scheitel, welcher viel tiefer als die bis an die Mitte des Auges reichenden Stirnleisten steht, wie durch die Zeichnung des jungen Weibchens. Dieses hat nichts von Rost- farbe, wie bei den vorhergehenden Arten, sondern ein ganz dunkles Kleid, welches sich von dem sehr dunkelgefårbten Månnchen nur dadurch unterscheidet, dass die Seiten des Kopfs nicht schwarzlich sondern tiefgrau sind. Auch das junge Månnchen weicht darin von dem vorhergehenden ab, dass sich die schwårz- liche Farbe der Kopfseiten nicht iiber den Hals herab erstreckt.« Til Undersøgelse har foreligget nedennævnte Stof: 1 Dunælling, 5 unge Hunner (hertil 2 Skeletter), 7 Hunner i 2det Aar (hertil 4 Skeletter), 4 Hunner i mindst 3dje Aar (hertil 3 Skeletter); 5 unge Hanner (hertil 1 Skelet) 7 Hanner i 2det Aar (hertil 1 Skelet) og 247 Fig. 10. Som. moll. typica. C? Øresund Februar 1899. Som. moll. norvegica. C? Trondhjem ^o/g 1914. Hovedskaller sete ovenfra. Fig. 11. Samme Hovedskaller sete fra Siden. 248 16 i mindst .'Jdje Aar (hertil 7 Skeletter); af disse Stykker findes 9 i zoologisk Museum, Resten i min egen Samling. Duna'llingen (Nolsø ^/t 08) ligner nærmest en norsk, men den er noget mørkere, baade paa Bug- og Rygside; den er betydelig mørkere end danske (typiske) Ællinger ikke blot paa Bugen, hvor Forskellen er særdeles tydelig, men ogsaa paa Ryggen, som er næsten helt sort. UNGE HUNNER. Brehm har Ret, naar han siger, at den unge færøiske Hun- ederfugl er vidt forskellig fra unge Hunner af de andre Racer; den er meget mørkere; hans Bemærkning om, at den kun kan adskilles fra den ligeledes meget mørke unge Han ved dennes sorte Hovedsider (Kinder), er dog for saa vidt ikke rigtig, som bægge, inden Fældningen fra den rene Ungedragt, have Kinder der ere »tiefgrau«. Først naar denne første — eller om man vil, anden - — Fældning paa Hovedet er tilendebragt gælder Brehms Udsagn, idet Hannens Kinder da blive sorte som hos typiske Ederfugle, medens Hunnens blive stribede paa mørkebrun Grund. En ung Hun fra Nolsø (^Va 06) ser saaledes ud: Ryggen er matsort med ganske smalle olivenbrunlige Fjerkanter, der næsten ganske forsvinde paa Overgumpen men træde lidt tydeligere frem paa Overhaledækfjerene. Paa Forvingens smaa Dækfjer ere de olivenbrune Fjerkanter saa smalle og lidet fremtrædende, at de paa en kortere Afstand slet ikke ses; Vingen synes da helt sort. Paa Brystet ere Fjerene olivenbrunt og sort tværstribede, og da Bugens Fjer ere saa at sige ensfarvet graabrune, dannes et brunligt, tværstribet Brj^stbælte svarende til den voksne Hans flødefarvede, dog naturligvis i jævnere Overgang til Bugens Fjer; disse ere mørkere graa end hos norske og typiske Ederfugle. Paa Hovedet er Fældningen begyndt; Kindernes mørkegraa Fjer ere ved at blive erstattede af stribede brunsorte Fjer i hvilke det mørke Parti (Midtstriben) er større end det brunlige: paa Fjerene over og bag Øjet ere de brunlige Partier saaledes i Overvægt, at der dannes en mod Omgivelserne lysere fremtrædende Øjestribe. Pande og Isse ere saa godt som helt sorte med svag violet Glans. Hos en anden ung Hun ha Nolsø (^^lo 06) er Fældningen ikke nær saa vidt fremskreden paa Hovedet; paa Ryg, Vinger, Skul- derfjer og Overgump ere olivenbrune Fjerkanter næsten ikke til at se, saa F'uglen er saa godt som ensfarvet sort paa hele Over- 249 siden; da ogsaa de brune Partier paa Brystets Fjer ere mindre (remtrædende, gør den alt i alt Indtryk af at være meget mørk. Hunnen fra Klaksvig (^/e 09), jfr. nedenstaaende Maaloversigt, er ca. 11 Maaneder gammel; den har paa Hoved og R3'g faaet de nye Fjer, som første Aars langsomme Fældning bringer den unge Ederfugl, men de ere naturligvis stærkt falmede. Den ungdommelige Vinge ser meget slidt og falmet ud, og Halen ses at bestaa halvt af slidte, ungdommelige Fjer, hvoraf næsten kun Ribberne ere tilbage, og halvt af nye. Bugen er ensfarvet graa; paa Grund af Falmning noget lysere end hos de unge Hunner fra Efteraarsmaanederne. Paa Hovedet ere Kinderne graalige med mørke Længdestriber, Issen mørkt graasort med svag brun- violet Tone. Fuglen ligner i denne Dragt noget mere andre unge Hunederfugle, men der er dog en stor Forskel at se, naar man sammenligner den med en jævnaldrende dansk (t. Eks. ^ ^V5 00 Saltholm); baade Hoved og Vinger ere meget mørkere, og de brune Fjerkanter paa Ryggen smallere og mattere i Farve end hos den danske Fugl. Desuden er Forskellen i Størrelse meget paafaldende; Fuglen, der tilsendtes mig formalinindsprøjtet af Distriktslæge Jensen, vejede 1619 gr. Den unge Hun fra Nolsø, (/V4 14, se Maaloversigten), der ogsaa tilsendtes mig frisk, vejede 1610 gr. Nedenstaaende Maal give en Forestilling om disse Fugles ringe Størrelse. Som. moU. faeroeensis, unge Hunner i 1ste Aar. S s 2e i. _ n Fjer- til and ■B 0 = -CC å^ 0) S« 0, C« il i^ = z f'åt 2 =-K •a a s c. •S «" c s o 8i « o D. ^ 2 C i: = 5* a «J5 E _5 ■c c j=.*P a a 0) s tto C > ja •" z Z 1-2. Z^ "2 az mm mm mm mm mm 1 mm mm mm mm mm Ve 09 Klaksvig 262 49 67 36 34 18,5 49 79 78 62 'Vé 14 Nolsø 257 49 63 36 31 16 49 75 77 63 'Vs 06 — 253 49 65 36 33 17,5 48,5 72 73,5 57,5 i«/io 06 — 253 45 62 35 30 17 47,5 70,5 71 58 "/i 98 - 245 47 62 33 31 16 48 65 67 54 Gennemsnit. . . 254 47,8 63,8 35,2 31,8 17 48,4 72,3 73,3 58,9 250 HUNNER I ANDET AAR. Af de 7 foreliggende Stykker har Distriktslæge Jensen venligst sendt mig de 3 formalinindsprøjtede (se Maaloversigten: Klaksvig ^Vi 09, ^* 1 09 og Ve 09): ogsaa Hunnen fra Nolsø (^^ 4 14) kom mig frisk i Hænde. De to Stykker fra Klaksvig "/i 09 og Nolsø- Hunnen (^V^ 14) havde aldeles rette og tynde Ægledere, der aaben- bart aldrig havde været benyttede. Fuglenes ringe Størrelse er straks iøjnefaldende; iøvrigt vise de alle ensfarvet mørk Bug, Stykkerne skudte ^Vi, * 2 og ^^4 næsten sodbrun. Paa Hovedet er Farven hos de i Vinter- og Foraarsmaanederne skudte Stykker kraftig brun, Kinderne stærkt stribede; Issen mørk men med tydeligt brunkantede Fjer, hvis sorte Midtstribe har svag violet Glans. Den hvide Spejlindfatning er endnu svagere fremtrædende end hos norske Stykker. Hunnen fra Klaksvig (^/e 09) er stærkt falmet, men dog meget mørkere end typiske Fugle i tilsvarende Alder og Tilstand; den var aabenbart i Begreb med at yngle; den vejede 2223 gr: Hun- nerne ^Vi 09 Klaksvig og ^V* 14 Nolsø henholdsvis 1760, 1703 og 1737 gr. Som. moll. faeroeensis, Hunner i 2det Aar. ■g T3 c s ja e l'jer- en til Rand e Fjer- n til Rand ■^3 ot g2 B a is III ■g C5 B a s cg S& U '^ CZ1.0 0 a ■^z s ™ ca •« U u s- I-S > i B ■5, c å 2 « = c 2 i52 4! ■0 >< 1 > au. z Z ^^Z < mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm "/i 09 Klaksvig 266 47,5 63 35,5 30 15 48 67 73 57,6 Ve 09 — 265 48 63 34 33 16 49,5 75 77 60 "/4 14 Nolsø 263 50 66 35 35 17 50 75 77 62,5 ^Vs 06 — 260 44 60,5 35 30 18 48 70 72 58 V4O6 — 259 48 62 36 31 15 48 68 73 57 "/i 09 Klaksvig 253 47 62 34 33 17,5 49,5 71 72 58 V. 08 Nolsø 252 47,5 62,5 34 32 16,5 49,5 76 75 62 Genn emsnit. . . 259,7 47,4 62,7 34,8 32 16,4 48,9 71,7 74,1 59,3 251 HUNNER I TREDJE AAR. 4 Stykker i denne (eller højere) Alder foreligge; af disse har jeg modtaget de to (''/é 09 og ^^4 14) friske og selv undersøgt Kønsorganerne. Hos bægge vare Æglederne brede, bugtede og nedsunkne, saaledes at man altsaa med Sikkerhed kunde slutte, at Fuglene havde lagt Æg mindst én Gang. Fuglene gøre alle et meget mørkt Indtryk, særlig Hunnen fra Klaksvig ^,4 09; dens Ryg er mørkt sodbrun, og Fjerene have næsten opgivet at have brune Kanter, Bugen er ensfarvet mørkebrun, næsten sort, ligesaa Kropsidernes Fjer, der have ganske smalle, mørkt oliven- brune Fjerkanter; af Spejlets hvide Indfatning er næsten intet tilbage, kun nogle faa graahvide Pletter ses paa de paagældende Fjers Spidser. Hvad Hovedet angaar, ere Kinderne tæt længde- stribede, foran Øjnene næsten helt sodbrune, saa smalle ere Fjerenes lyse Kanter her; Issen er sodbrunsort med svag violet Glans. Dens Vægt var 1857 gr, som det ses (jfr. D. O. F. T. 2 Aarg. Side 128) betydeligt under Gennemsnitsvægten for jævnaldrende typiske Hunner: 2208,5 gr. Hunnen fra Nolsø ^V* 14 er ikke slet saa mørk i Farve, men dog meget mørkere end typiske Hunner; ogsaa denne havde nedsunken Ægleder. Dens Vægt var 1800 gr. De to andre Hunner ligne sidstnævnte. Som. moll. faeroeensis, Hunner i mindst 3dje Aar. V « „ i-~ .. = S ^5 c CO V £3 [T/ c Li. "■ « ■S S c -(S o .c 1) S * „=« Haandl espids sen til f paa Pa c « forrest Næbsic bageste 1 forrest 1 Pande bageste ■o S « es > ^ g « c c o-S '"Z *g 1 ■3 s ■p ■a s B .a.™ 2 o:^ •3 5 1 g K > SCL. z Is: V^ mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm «/4 09 Klaksvig 268 49 63,5 35,5 33,5 17 49 74 77,5 60 ^Vi 14 Nolso 267 46 61 34 29,5 16,5 51 68 70 57 "/* 14 264 48 64 35 31 17 48 71 73 57 2«/5 00 - 260 46,5 61 34,5 29,5 14,5 48 70 72 57 Gennemsnit. . . 264,8 47,4 62,4 34,8 30,9 16,1 49 70,1 73 57,8 17 252 UNGE HANNER I FØRSTE AAR. Tre af de fem foreliggende unge Hanner ere i ren Ungedragt; de ere meget mørkere end danske Hanner i tilsvarende Dragt, og navnlig er Forvingen næsten ensfarvet graa, idet svagt oliven- graa Kanter paa Fjerene kun lige kunne skimtes; lyse Kanter paa Bugens Fjer findes hos et af Stykkerne, men de ere brun- lige, ikke hvidgraa som hos danske; hos det andet ere de næppe til at se og hos det tredje mangle de helt. Hannen fra Nolsøvig ^5 06 (se Maaloversigten) er i samme Dragt som J* ^^A Tavle VHI D. O. F. T. 2. Aarg. dog med den Forskel, at næslen ingen sorte Fjer ere fremkomne paa Bugen, hvor Ungedragtens Fjer ere gensiddende saa godt som uden lyse Kanter. Den sorte Farve paa Kinder og Baghals er lige saa udbredt som hos den danske Fugl, og da det samme gælder for Hannen fra Klaksvig V* 09, er den Brehm'ske Iagttagelse paa dette Omraade (se foran) vist ikke rigtig. Som. moll. faeroeensis, unge Hanner i 1ste Aar, - 2 = ■g sl .i,— c !=■§ "2 0 c -e ^S ^ =£ Sl. ~ o f "0 Ol to c c/l .a ■5 3 u 2 "O ii 2i = s ■c s 5 E es 1 s es u « > > ag es « «2 C S c •^ åg ? z S ? •a c c Æ.*f cs a " o-H" --• g ^ to c ■9 « 5 ii% lil > z Z z* "2 5lZ t'i gr min mm mm mm mm mm mm mm mm mm ^V« 06 Nolsø — 262 52,5 70 37 37 19 51 72 72,5 60 Ve 06 Nolsøvig — 250 50 66 34 35 17 49 72 75 60 ^Vs 06 Nolsø — 243 49,5 65 35 34 17,5 48 71 72,5 58 «/4 09 Klaksvig 1612 238 47 63 35,5 34 19 48 71 72 58 V9O6 Nolsø — 234 44 60 33 29 17 48 68 70 56 Genr emsnit. . — 245,4 48,6 64,8 34,9 33,8 17,9 48,8 70,8 72,4 58.4 HANNER I ANDET AAR. De syv foreliggende Hanner i denne Alder ere noget mere prægede som toaarige end typiske Stykker. Vi have set, at de norske Ederfugle i denne Alder gennemgaaende vare lidt mere brogede, mindre nær den helt voksne Dragt end typiske, og dette gælder i endnu højere Grad om disse færøiske. Navnlig 253 hos Hannen fra Nolsø (^ 2 08) er Forvingen næsten helt graabrun, kun et Hlle hvidbroget Parti ses tværs over Vingen, ganske som hos en toaarig Somaleria spectabilis: de krumme Armsvingfjer ere helt sorte, vise kun ved Roden et lille hvidgraat Parti. Hos de øvrige er Forholdet ikke slet saa fremtrædende, de minde mere om norske. Hannen, skudt ^4 06 paa Nolsø, har Spidsen af et sort V svagt antj^det paa Struben. Som. tnoll. faeroeensis, Hanner i 2det Aar. til S ^ ■o c £ c .^51 .4=1 ■g ^1 cl ^c43 te« MJ3 S 5 forres 1 Pand bageste T3 E s es 1 1 u CO ^ S n ,„ u ^ s TS ■- > C^ p c/: c «i = c"S 2 >- c ASf a H « j, IX S) Æ.Si, •2 « lil lll > z z å^ =saz r^ mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm >V2 05 Nolsø 270 50 68 35 38 19 51,5 76 77 60 «/2 08 — 268 51 72 37 38,5 21 51 77 79 63 •»/12 97 — 263 48,5 66 34 34,5 19 51 73 75 61 April? 00 — 262 44 63 35 30,5 19,5 50 74 76 60 10/4 00 — 257 53 69 37 37 17 52 78 80 64,5 ">/6 14 — 254 45,5 56 35 36 22 48 76 77 62 */4 06 — 250 49 69 36 37 21 51 76 77,5 63 Gennemsnit. . . 260 48,7 66,1 35,6 36 18,3 50,6 75,5 77,3 62,5 HANNER I TREDJE AAR. Disse 16 Hanner, af hvilke en er i Sommerdragt, ere ikke i Farve forskellige fra typiske Stykker, kun den sorte Kalot paa Hovedet syntes gennemgaaende lidt mindre. De ere iøjnefaldende smaa og deres Næbflige kortere og spid- sere endende end hos typiske og norske. Fjergrænsen paa Næb- siden er i udpræget Grad »knækket«, endnu tydeligere end hos norske, og det samme gælder baade unge og gamle Hunner, de unge Hanner og Hannerne i 2det Aar. Fjerenes Fremtrængen paa Næbsiden i Forhold til Næseborets Stilling er, uafhængigt heraf, svingende ligesom hos norske Ederfugle; snart gaa Fjerene frem til under Midten af Næseboret, snart naa de kun godt dets Bagrand. 17* 254 Da kun et ringe Antal Skeletter har foreligget til disse Fugle, er intet Forsøg gjort paa al skelne mellem 3-aarige og ældre Fugle. Maalene af de 16 Stykker findes nedenfor. .Som. moll. I'deroeensis, Hanner i 3dje Aar. 1 ■2 r c - o: ^= 1 ?! " Si2 ' |1 e Fjcr- n til Rand 1 §2 a Q. IH M 5z c« ■^2 oj £ "0 ii |l| 5 1 5 3 a £.5 > w 0. Is fi XJ.2, Z IS 4; S •S — ■5. s s o-s c „ u 1 1 c V BO B « 1=0 !- -OD Z* Afstande gr;i-nsi Næbflig mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm «/9 07 Nolsø 284 51 71,5 34,5 39 21 54,5 78 80 62,5 ^«/4 06 — 282 55,5 72 40 37,5 19 52 80 82 67 '0/* 00 — 278 49 70 36 37 21,5 53 76 78 62 V* 09 Klaksvig 274 52 70 38 36,5 19,5 54 78 81 64 6/i 07 Nolsø 272 51 67 36 34 17 50 75 77 62 »Va 09 Klaksvig 272 52 70 36,5 37 20 51 75 76,5 61 «/e 09 - 272 48 70 37 36 22 55,5 74 77 63 "/i 09 270 48,5 67 36 35 19 50 73,5 74 60,5 'Vii 97 NolsG 269 48 68,5 35 36,5 20 52 73,5 76,5 61.5 ^«/6 14 — 269 50 67 35 36 19,5 51 74 72 ()0 ^Vii 05 — 268 51 68 36 35 19 52 76,5 77,0 61 "/6 14 — 267 53 68 37 35,5 17,5 53 78 79 62,5 "/4 14 — 265 45,5 63 33 33 18 49 72,5 74 59 ^74 14 — 264 48 64,5 35 33 16 51,5 74 75 62 Vi2 02 — 264 47,5 63,5 34,5 32 16 53 76 78 61 »o/e 14 — 260 48 68 37 35 22 52 78 79 63 Gennemsnit. . . 270.6 49,9 68 36 35,5 19,1 52,1 75,8 77,3 62 Den færøiske Race er Dværgen blandt Ederfugle. Et større Stof end det foreliggende havde været ønskeligt for Ensartet- hedens Skyld; men nedenstaaende Sammenstilling af typiske og færøiske Maal give dog et godt og vistnok i det væsentlige sik- kert Billede af Størrelsesforholdet. 1ste Aar: Færøiske Hunner. . Typiske — Færøiske Hanner. . Typiske — \'inge Mcllemfod Mellemlaa Ydertaa Indertaa mm nmi mm mm mm 254 48,4 72,3 73,3 58,9 272,6 51 78,2 79 63 245 48.8 70,8 72.4 58.4 281.5 54,3 83 84.7 67.4 255 2det Aar: Vinge mm Mellemfod mm Mellemtaa mm Ydertaa mm Indertaa mm Færøiske Hunner, . 259,7 48,9 71,7 74,1 59,3 Typiske — . . 279,5 50,6 78,3 79,6 64,3 Færøiske Hanner. . 260 50,6 75,5 77,3 62,5 Typiske — . . 290.2 54,4 84.6 85,2 68,8 3dje — 4de Aar: F'ærøiske Hunner. . 264,8 49 70,1 73 57,8 Typiske |3.A. |4.A. 289,5 291 52,8 52,3 80,1 80 81,7 81 65,4 64,7 Færøiske Hanner. . 270,6 52,4 75,8 77,3 62 Typiske (3.A. (4.A. 296,3 300.4 54,4 55,3 82,9 84,3 84,3 86 67,6 68" For de færøiske Hanners Vedkommende gælder da, at Vingen vokser 1,5 cm fra 1ste til 2det Aar og 1 cm fra 2det til 3dje, ialt 2^/2 cm; Tæerne vokse 5 mm i Løbet af 1ste Aar og staa derefter stille. Hos Hunnerne vokser Vingen 0,6 cm fra 1ste til 2det Aar og 0,5 cm fra 2det til 3dje, ialt ca. 1 cm. Tæerne forandre sig saa at sige ikke fra 1ste til 2det Aar, og fra 2det til 3dje gaa de lidt tilbage. Til yderligere Oplysning om Forskellen i Krop- og Lemme- størrelse tjene omstaaende Fig. 12 og 13 af Brystben, Armknogler, Laar- og Ravnenæbsben af en typisk og færøisk Ederfugl; først- nævnte er J* (Vn 05) Korshage, Danmark; dens Vinge maalte 301 mm, o : paa det nærmeste Gennemsnitsmaal for gamle typiske Hanner; sidstnævnte er en fuldt udfarvet ^ i^^ji 14) Nolsø, Fær- øerne; dens Vinge maalte 265 mm, lidt under Gennemsnitsmaal for færøiske Hanner. Knoglerne ere tegnede i naturlig Størrelse og formindskede (af Pladshensyn) lige meget. Hvad Næbstørrelsen angaar, vise jo Maalene tydeligt, at den er betydelig ringere end hos typiske Fugle. Man kan ogsaa nok give Brehm Ret i, at Næbbet ser smallere ud, men det er svært at afgøre, om dets Smalhed er bleven større, end den naturligt maatte blive paa Grund af Næbbets Formindskelse i det Hele. Som omstaaende Fig. 14 og 15 vise, ere Næbfligene endnu smallere end hos norske; som sagt ved Beskrivelsen af de norske Eder- fugle har Bemærkningen om »Stirnleisten, die bis an die Mitte des Auges reichen« , intet med Virkeligheden at gøre. — (Om- 256 staaende Hoved af en færøisk Ederl'ugl er tegnet efter den samme Han, hvis Knogler ere afbildede paa Side 257). I-ig. 12. Som. nioll. tijinca L. ^ ■'/ii 1905. Danmark, st Brystben, h Overarm, co Havnenæbsben, f Laarben. (Lidt formindskede). Panden er derimod høj som hos Som. inoll. norvegica , og Aarsagen er den stærke Udvikhng af Næsekirtlerne jfr. om- staaende Fig. 16 og 17. Den tyi)iske Han er den samme som findes afbildet (inden Flaaningen) paa Side 258; den færoiske Han var i 2det Aar 257 ca. 23 Mdr. gammel; dens Vinge maalte 254 mm, dens Vægt var 1812 gr; dens Testes vare smaa. Forvingen i stor Udstrækning brunsort, med kun faa hvidbrogede Fjer, de krumme Armsving- fjer hovedsagelig sorte. I Svingfjerenes Længde i Forhold til Halen har det ikke Fig. 13. Som. moll. faeroeensis Br. r^ "/4 191-*- Nolsø, Færaerne. (Samme Formindskelse som Fig. 12. Bogstaverne have samme Betydning). været muligt at se nogen Forskel mellem færøiske , norske og typiske Ederfugle — Brehm taler jo om »die långeren Schwingen- spitzen« — og hvad Halefjerenes Antal angaar, har det næsten altid vist sig at være 14 (en af de færøiske Fugle havde 12, en anden 15, i bægge Tilfælde vist paa Grund af Fældning). 258 Ogsaa den Breh m'ske Race » faeroeensis « synes da at være god nok. Ællingen er i Farve endnu mørkere, mere udvisket, end den norske; unge Fugle ere gennemgaaende meget mørkere end .^^ Fig. 14. Som. niull. typica L. r^ 20/. 1914 Ooteborgs Skærgaard. 1-ig. l.V Som njoll. faeroeensis Br. r^ "'4 1914. Nolso, Færøerne. (Samme Kormindskelse som Fig. U). baade norske og tj'piske. Hunnerne ere endnu mere mørke- brune end norske, undertiden belt sodbrune; Spejlind fatningen endnu utydeligere, i enkelte Tilfælde helt manglende. Udfarvede Hanner ere tegnede som typiske (og norske); de krumme Arm- svingfjer ere i Bredde og Længde som hos typiske Hanner (ikke 259 -^p' ^^' Fig. 16. Som. moll. Ujpica L. p? 20/, 1914. Gøteborgs Skærgaard. Som. moll. facroeensis Br. ^ lu/o 1914. Nolsø, Færøerne. (Formindskede lige meget). Fig. 17. Samme Hoveder, sete ovenfra. 260 længere og bredere som hos norske); Fjergrænsen paa Næbsiden er oftest »knækket« og Næbfligene i Regelen endnu smallere og mindre end hos norske. Hovedets Form er, tildels j)aavirket af Næsekirtlernes stække Udvikling, paa det nærmeste den samme som hos Racen >;norvegica«. Racen faeroeensis er meget lille. ISLANDSKE EDERFUGLE. Brehms femte Race, Somateria megdiiros, har tidligere været omtalt (D. O. F. T., 2. Aarg., Side 14()— 147), og vi kommer da til den sjette: Somateria Islandica. Om denne hedder det 1. c. pag. 895: »Der etwas lange Schnabel ist schmal, mittelhoch mit ziemlich hohen Armen und grossen Haken, beim Månnchen 36'" bis 37'" lang, der Scheitel kaum niedriger als die erhohten, den vorderen Augenliedrand nicht er reichenden Stirnleisten ; 14 Steuerfedern< . Den skal i Størrelse, Tegning og Næbbets Form ligne Nr. 5 {megauros), men adskille sig fra den ved at have to Halefjer mindre [megaiiros skulde jo have 16), og desuden skal den have »einen hohern Schnabel und Scheitel«. Mest skal den ligne Nr. 4, altsaa den færøiske, > aber ihr hoherer Scheitel, ihr iiber und vor den Nasenlochern niedriger Schnabel und die etwas geringere Grosse unterscheiden sie hinlånglich. Wegen ihres schmalen Schnabels und kleinen Umfangs ist sie auch mit Nr. 1 und 2 (Danica og Norwegica) nicht zu verwechseln. In ihrem Jugend- kleide unterscheidet sie sich von der zunåchst vorhergehenden durch die rostfarbige Stirn und die rostfarben- und schwarz- gesprenkelten Halsseiten « . Fra Island har foreligget til Undersøgelse: 26 Ællinger fra ganske spæde til halvt fjerklædte. 30 unge Hunner i 1ste Aar, 18 i 2det, 40 i 3dje og 13 i mindst 4de Aar. 48 unge Hanner i 1ste Aar, 28 i 2det, ol i 3dje og 55 i mindst 4de Aar. Til langt over Halvdelen af disse Fugle haves Skeletterne. ÆLLINGER. De islandske Ællinger adskille sig ved første Øjekast fra ty- piske, norske og færøiske; de ere langt lysere. Medens de typiske og de to andre Racers ere nærmest sorte eller mørkt olivenbrun- sorte med lysere eller mørkere graa Underside, ere de islandske paa Rygsiden lyst brungraa og paa Bugsiden hvidligt lysegraa. 261 Kinden er ogsaa meget lysere, og da det mørke Parti paa den tilmed er af langt ringere Udstrækning, er smallere, og da den lyse hvidlige Stribe over Øjet er bred og Strube og Hage tem- melig lyse, ser det næsten ud, som om Ællingen havde en mørk Stribe gennem Øjet. Paa hosstaaende Billede (Fig. 18) findes afbildet øverst en dansk, i Midten en islandsk og for neden en vestnorsk Æl- Islandske Ællinger ere alt- saa langt lysere end Ællingerne af de andre Racer, som have været behandlede i nærværende Arbejde, men de ere ganske af samme Farve som grønlandske Ællinger, og skulde altsaa svare til Billedet i D. O. F. T., 2. Aarg., Tavle VI. Farven paa denne Tavle er imidlertid desværre for de grønlandske Ællingers Vedkommende bleven for rød- brunlig; den er i Virkeligheden langt graaligere og noget lysere. UNGE HUNNER. Foruden de paa omstaaende Maaloversigt nævnte 24 unge Hunner findes 6 omtrent voksne Fugle, hvis Vinger dog ikke ere saa udviklede, at de have kunnet maales. De ere naturligvis i ren Ungedragt med en Del Dun tilbagesiddende paa Hals og Hoved. Stykkerne fra November Maaned (3dje, 7nde, 12te, 20nde og 24nde, jfr. Maaloversigten), vise allerede en Del nye Fjer frem- kommende paa Hoved, Ryg og Hals; Stykkerne fra December — Februar have næsten helt erstattet Ungedragtens Fjer med nj-^e paa de nævnte Steder, kun en enkelt har ogsaa faaet nye Fjer paa Forbrystet; derimod har ingen af disse unge Hunner fældet en eneste Bugfjer, og Stykkerne fra April, Maj, Juni Maaneder Norge. Fig. 18. Ællinger af Somateria mollissima. 262 Som. inoll. islandica, unge Hunner i 1ste Aar. = II J 5 •o c 25 Si c .0 E Is CIS a *— C3 — CL ■" CB a 03 c 01 •-Z -s 0 0 ?i -M si- 1 n C5 K = 1 s^ — CD VI Xi £ c. -^i 'Z s^a I 2 "u fc is ag a IA. 1" "z ~ ^ 'Z 5 > S > =" EB 41 (« c c — 0 = aj " c J3.*f K ?i 4" a, i=* 0 S iM c Z z - ■^^iz r-"^ mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Vn 11 Husavik 275 50,5 71 37 37 21 51 72 74 69 Vil 11 — 272 50 66 35,5 35 18 50,5 71 73 58 V2 09 — 272 49,5 67 34 36,5 19,5 51 75 75 61 «/- 12 268 47,5 65 36 35 18 49,5 72 73 61 >-/ii 09 — 265 47,5 67,5 35 34,5 21,5 53 74 75 62,5 "/« 12 264 47,5 67 36 35 21,5 48,5 72 72 60 «/6 08 — 264 47,5 65 35 33 20 52 74 75 60 ^Vii 09 — 263 48 67 37 35 20,5 51 73 73 58 1^4 09 — 263 47 65 36 33 19 50 74 75 60 2»/7 09 — 261 48 67 35,5 36 19 50 74 74,5 57 -75 09 — 259 50 67,5 35,5 35 18,5 48 75 75 60 V4 10 — 259 48 65 35,5 32 18 51 73 74 59 6/6 08 — 258 51,5 68 36,5 36 19 50 74 74 60 1-/2 09 — 258 49 65 36 34 17 49 71 72,5 59 '«/- 08 — 257 54 70 37 35 17,5 52 72 74 62 "/5 08 — 257 53 69,5 35 37,5 18 50 74 74 60 l*/6 10 — 257 51 65 35 34 16 51,5 71 72 58 -/12 09 — 257 50 67 36 34 19,5 49,5 70 72 58 75 08 — 257 49 62 34,5 32 15,5 50 73 75,5 59 -o/u 09 257 48,5 67 36,5 34 18,5 48,5 71 73 60 7i2 09 — 256 51 69,5 35 36 20 51,0 73 75 58,5 -8/5 09 — 256 51 68 37 34,5 18 49 72 72 57 V.. 09 — 254 49 65,5 36 34,5 20 51 73 73 59 -8/4 09 — 248 48 67 35 35,5 19,5 47 68 69 55 Gennemsnit . . 260,7 49,4 66,8 35,7 34,7 18,9 50,2 72,5 73,1 59,6 vise den ungdommelige Bug og de i Vinterens Løb erhvervede nye Fjer paa Hoved og Ryg mere eller mindre stærkt falmede. Endelig ere Stykkerne fra Juli Maaned 3'derligere falmede, og hos enkelte begynde det nye (2det) Aars BugQer at bryde frem; da disse Stykker endnu have deres første Vinge, ere de paa Maaloversigten regnede som etaarige, skønt de vel rimeligvis ere ca. 13 Mdr. gi. Den unge islandske Hunederfugl ligner meget den typiske, 263 dog er den, jfr. Maaloversigten, mindre, og de lyse Kanter paa Bryst- og Bugfjer ere mere olivengullige end hvidlige som hos t^'piske, og endelig naar den i Løbet af sit første Leveaar ikke saa langt frem i Fældning som typiske, der i Regelen erstatte næsten alle Ungedragtens Fjer, med Undtagelse af Vingen (og nogle Halefjer), med nye; hos den islandske fornyes aabenbart som Regel kun de samme Fjer-Partier, der hos Hanner ere Gen- stand for Sommerfældningen. Men Vingens smaa Dækfjer have tydelige olivenbrunlige Kanter, og de nye Fjers røde Farve er mere klar og minder ganske om typiske Fugles, ikke om norske og færøiskes: men mindre er den, og dette træder ogsaa tydeligt frem, naar man sammenligner Skeletterne af disse islandske Fugle med jævnaldrende typiskes, selv om Forskellen ikke er saa iøjnefaldende som mellem typiske og færøiske. HUNNER I ANDET AAR. Af de foreliggende 18 Hunner i denne Alder er en modtaget saltet (Vs 09); dens Ægleder havde endnu aldrig været benyttet, men Fuglen skulde vist have lagt Æg for første Gang paagæl- dende Aar; alle ligne de typiske Hunner men ere mindre. Farven er omtrent den samme og klarere end hos norske og navnlig færøiske Hunner i tilsvarende Alder. De hvide Vingebaand om Spejlet ere tydeligere, men knapt saa fremtrædende som hos typiske; hos nogle er Bugen ensfarvet, hos andre baandet. HUNNER I TREDJE AAR. Mellem de til denne Alder regnede og de 4-aarige er Adskil- lelsen foretagen efter Skeletterne, men maa dog siges væsentligt at bero paa et Skøn ; det har som forhen været ment bedre at regne for lidt end for meget, saa kun i de Tilfælde, hvor Ske- letterne have været meget kraftige, ere Fuglene regnede for 4-aarige. Kaster man et Blik hen over den foreliggende Række, som in- deholder Stykker fra næsten alle Aarets Maaneder, faar man det samme Indtryk som af typiske Hunner; i Farve komme de disse meget nær, enkelte have ustribede, helt rustrøde Kinder, og de fleste have baandet eller med halvmaaneformede Pletter forsynet Bug; de hvide Tværbaand over Vingen ere knapt saa fremtrædende som hos typiske Hunner, og Fuglene ere noget mindre; ogsaa Næbbets Størrelse er tydeligt ringere, men i Form er det ikke meget afvigende. 264 Som. moll. islandica, Hunner i 2det Aar. _ "O s iHi •r 11 u !5 ts« ti.- o il es k „S) c/3 c 1 ^å S «s, s S) c III lis " U OJ > Z Z !-■ ^&Z ^-^ mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm "/e 11 Husavik 289 50,5 68 39 33 20 54 76 77 62,5 Juli 07 — 284 49 64 35 32 17 53 76 77 57 -/: 10 — 283 51 68 37,5 34 17 50 78 78 62 Junil2 — 279 50 69 36 36 19 51 77 78 63 -/s 11 — 278 51 67 37 34 17 50 72 73 60 '/•.. 10 — 277 48 68 36 35 20,5 49 73 75 61 ^Vii 11 — 276 48 68 34 37 19,5 50,5 73 73 62 7io 09 — 275 52 68 34 35 17 51 72 73 61 »75 10 — 274 48,5 66 34 34,5 19,5 47,5 68,5 70 57 6/9 09 — 273 51 69 37 35 19,6 49,5 74 75 60,5 »/t 08 — 271 50 67 37 33,5 19,5 49,5 76,6 78 61 26/3 09 — 271 50 66,5 34 37 18,5 49 73,6 75 58 ^Vio 09 — 270 51 66,5 35 35,5 17 49,5 73 74 58 2 Ve 10 — 270 50 69,5 35,5 38 21 50 74 75 62 -/lo 09 — 269 49 68 35 36 19 50,5 75 77 59,5 »Vb 08 — 268 51 66 34,5 35 17 49 72 73 56 "/s 08 — 263 50 67,5 37 37 17,5 53 72 73,6 59 6/b 09 — 255 50,5 66 34 35,5 15 50 74 75 61 Gennemsnit. . . 273,6 50 67,3 35,6 35,2 18,9 50,3 73,9 75 60 Som. moll. islandica. Hunner i 8dje Aar. 2 o B 1 S q Fjer- til and Fjer- til and "S -b; «5=: „nO= 11 CO b = 1, c «e c -i Næb fra Spidsen æbfligens bageste *- S •j:Z c re V re »c re Pi ■S « •5;s « c- ■^ li? tanden fra forresi grænse paa Pande æbfligens bageste ■c i s re re S S z « ■o i" (S es 1 > |U. Z *sr s*^ % Z mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm ^h 09 Husavik 294 46,5 64 34 32 19,5 52 75 76 63 Vil 09 — 289 51 71 37 37 20 54 76 78 63 y* 11 — 289 48 66,5 38 31 19 53 74 74 60 Vs 09 — 288 53 71 36 38 20 50 73 75,5 59 265 Vingen fra Haandled lil Vingespids a S '^ li ■O .S!, Z ■B S •= » C 0 II en Æ || Si S z-g z Næb fra Spidsen lil forreste Fjergricnse paa Næbsiden Afstanden fra forreste i-'jer- grænse paa Næbsiden til Næbtligens bageste Rand Afstanden fra forreste Fjer- gni'nse paa Panden til Næbfligens bageste Rand Mellem fod 1 Mellemtaa Yderlaa es C9 u ■0 c mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm "/s 11 Husavik 287 52 69,5 38 34,5 19 51 71,5 72,5 59 *«/5 11 — 287 49 67 37 34,5 18,5 52 72 73,5 59 ^Vt 11 — 286 53 69,5 40,5 32,5 17 52 73,5 72 60 1-/11 09 — 286 48 69 37 35 21 52 77 78 61 -«/4 09 — 285 51 70 39 35 21 50 73 74 60 1/5 10 — 285 50 68 37 35 21 50 71 73 60 »«/7 08 — 284 48,0 69 36 37 22 51,5 78 79 61,5 "/i 09 — 282 52 72 38 36,5 21 50 73 75,5 60 Vu 11 — ! 282 51 69 36 36 20 51 74 74 61 «V8 09 — 281 57,5 69 36 37 22 50 77 74,5 58 V9 09 — 281 51 69 35 37 19 53 72,5 75 61 Vil 11 — 280 53 68 39 34 19 51 68 70 57,5 ^«/5 10 — 279 51 68 36 33,5 18 47,5 68 69 55 ^«/b 11 — 279 50 68 35 36 20,5 47 77 75 60 Ve 11 — 278 51 67 37 35 18 52 75 77 62 V7 10 — 278 49 65,5 35 33 18 48 71 70 56 *8/6 08 — 278 47 63 34 32 18,5 50 79 78 62 i'/s 08 — 277 49 68 35 37 20 49 71 73 59 19/^ 09 — 276 50,5 70 37,5 35 20 50 75 75 59 «/5 09 — 274 50 67 37 33 17 49 75 78 61,5. ^«/4 10 — 274 48,5 67 35,5 37 21,5 48 70 72,5 57 V4 11 — 273 49 65 37 35 18 52 74 75 60,5. l«/3 11 — 273 48,5 68 34 37 20 50 75 73 59 »V3 09 — 273 48 65,5 34 36 20 49 69 71 59 "/5 08 — i 273 47,5 69 32,5 39 21 50 70 72 58 -Vs 11 — 273 46,5 65 36 33 19 50 73 74 60 ^V2 11 — I 272 57 69,5 37 37 20 53 77 78 63 V2 10 — 268 49,5 63 34 34,5 16 50 70,5 71,5 57 ^Vs 11 — 267 53 65 36,5 32 15 51 72 73 57 *»/6 11 — 267 51 69 37 34 20 51 78 77 6a V2 09 — . 267 50 68 35 36 20 51,5 74 76 62 «8/6 08 266 50 67,5 33,5 36,5 16 48 78 78 65 22/6 09 — ' 266 49 65 33 34,5 16,5 48,5 73 73 56 "/5 09 — 266 47 68 34 35,6 19 50 70,5 71 59 22/3 11 — 263 52 68 38,5 32 17 50 74 74 59 >«/6 08 — 258 44 63 35,5 32 20 50 69 70 58 Genne ;msnit. . . 277,1 50,1 68,4 35,1 34,9 19,2 50,4 73,4 74,2 59,9 266 HUNNER I FJKHDE AAR. Det saimiie som ovenfor sagt om 3-aarige Fugle i F'orhold til typiske gælder om disse 13 Stykker; hos en enkelt, en af de rødeste og kraftigst farvede, mangle de hvide Vingebaand. .Som. moll. islandica, Hunner i 4de Aar. « ■3 o „ i ~ "3 «-■« 2 S ^ C v ■§ 1 b-3 ,0 = ■-(S ll 'tsl gi a a. la c« ja 5 J^ il 1 forrest Næbsid bageste i forrest 1 Pande Iiageste i> s a ~ i. S ■C u ae .2 S •o "Z ~ r "v 1 B > al is's ~ Oi C/3 C c "^o) s 1 C 21: •2 « III o w -i ■c c;= III > 8- Z 55 8;p z- ^&Z r- mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm "/u 09 Husavik 289 49 66 37 32 18 54 76 78 63 'V4 10 - 285 55 72,5 39 37 18 52 74 76 61,5 "/« 09 — 284 51 68 36 34 18 51 74 76 61 ^3 09 ; — 283 48 66 36,5 33 18 51 75 76 62 "/i 10 — 283 45 65 35 33 21,5 50 69 72 57 «/8 10 279 52 69 38,5 34 18 49 70 72 59 ^9/4 11 — 279 51 69,5 37 35 19,5 53 76 77 61,6 8/6 10 — 279 47 69,5 37,5 37 22,5 49 73 73 58 Vt 11 - 278 53 68 35,5 35 16,5 50,5 72 72 58,5 Vs 10 - 276 50 69 35,5 37 19,5 50,5 74 76 61 •Ve 10 — 270 50,5 69 35 38 19 48,5 70 73 57 "•/s 10 - 269 47 66 34 34 19 50 70 70 57 2«/io09 — 268 48 67 37 32 19 49 70 70 58 Gennemsnit . . . 278,6 49,7 68 36,4 34,7 19 50,6 72,5 74 59,6 UNGE HANNER I FØRSTE AAR. Omtrent det samme Antal (48) Hanner foreligger fra Island som fra Danmark (se D. O. F. T. Side 131—133): foruden de 48 paa Maaloversiglen nævnte findes 5 ganske unge Fugle, hvis Lemmer vare saa lidt udviklede, at det vilde virke forstyrrende paa (iennemsnitsmaalet at medtage dem. Som om Hunnerne gælder del, at disse unge Hanner meget ligne typiske; Bugens Fjer ere gulligt ikke hvidligt kantede som hos typiske, men ellers er kun Størrelsesforskellen j)aafaldende. I Rækken findes Stykker fra næsten alle Aarets Maaneder, og det ses deraf med Hensyn til Fældningen, at denne aabenbart 267 begynder lidt senere paa Island, som det af den lidt senere Yngletid kunde ventes, og det ses desuden, at de unge islandske Hanner ikke naa saa langt frem i Dragtskiftet som typiske; dette gælder naturligvis kun gennemsnitlig, enkelte naa at faa mange lyse Fjer paa Hoved, Bryst og Ryg, men hos ingen ses paa Bugen saa mange sorte Fjer som hos de paa Tavle VHI D. O. F. T., 2. Aarg. afbildede Stykker, skudte ^s/io, 24/3 13/^ ^g 9/^. ^jg se næsten alle paa Bugen ud som den paa nævnte Tavle afbildede Han, skudt ^Vi2. Brehms Bemærkning om den islandske Races »rostfarbige Stirn« og »schwarzgesprenkelten Halsseiten« er uden Betydning; alle unge Ederfuglehanner kunne paa Hovedets Over- side, Pande og Isse faa blaasorte Fjer med kanelbrune Spidser, der lidt efter hdt slides af (se D. O. F. T., 2. Aarg., Side 132); i den rene Ungedragt ere Hovedets Fjer graa, mørkest paa Isse og Pande. Som sagt, de unge islandske Hanner ligne typiske, men ere mindre; de ligne ogsaa norske, med hvilke de i Størrelse omtrent falde sammen; mindst ligne de færøiske. Som. moll. islandica, unge Hanner i 1ste Aar. 2 ■s c s a si ■a i) ,0 5 " CC 1- ta £■9 aj «s: „ c = «*« n c fli ■^ ^ ^, n '2. c a sz c a l/i .^ ii ■a 0 B CO iS s 2 a S S- sg, «^-S ,« es -^ B fe Si ■c ■5. S 00 c 2 ca „ C »s 2 « « c 01 4) "3 s "0 ■3 c 11 •2 iiS > Z z å-^ 35 t- Ji :5^z mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm 30/1 09 Husavik 283 55 74 39 39 20 54 77 79 63 ^Vs 10 — 283 52 71,5 37 39 20 53 79 81 66 "/u 09 — 281 53 74,5 38 40 22 53 75,5 79 62 ^Ve 09 — 281 52 71 37 38 20 54 78 79 64 *'/i2 08 — 277 55 72 38 37 19 52 80,5 81 61 "O/t 10 — 277 52 71 37 38 20 52 78 80,5 63 ^73 09 — 275 51.5 72 36 38 21 51 78,5 80 63 "/5 08 — 273 50 71 35.5 40 22,5 50,5 75 75,5 59 ^Vio 09 — 271 56,5 74 39 39,5 20 52 80 82 64,5 "/u 08 — 269 49 68 36 35 20 50 75 76,5 62,5 8/11 09 — 268 54 70 38 35 18 50 71 73 60,5 "/4 09 — 268 52 70 38 35 19,5 49 72 70 61 2«/ii 09 — 267 55,5 70 39 37 17 52 71 72 60 18 268 ' Vingen fra Haandled til Vingespids II i' li il •8 C -æ V Si il a » •t c z £ c ' l| = z c C3 'S. S « = Afstanden fra forreste Fjer- gra-nse paa Na'bsidon til Na-bfligens bageste Rand Afstanden fra forreste Fjer- grænse paa Panden til Næbfligens bageste Rand 1 1 ■3 s 5 5 os 5 u u cg a Z mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm 7; 08 Husavik 267 53 72 38 38,5 20,5 52 76 78,5 65 18/2 09 — 267 49 70 37 36 21 50 70 71 60 2»/io 09 — 266 55 73 39 39 20 51,5 79,5 78,5 63 »o/ii 08 — 266 53 73 38 38 21 51,5 74 75 61 ^"/ii 09 — 266 50 69,5 38 36 21 50 69 71 57 30/6 12 — 264 55 73 36 40 19,5 53 81 83 65 »«/6 08 — 264 49 69 37 36 22 48,5 73,5 73 60 »Vi 09 - 1 264 48 65 35,5 34 18,5 52 75 77 62 «»/6 09 — 264 47 70 36,5 37 23 52 78 76 62 'Ve 09 — 263 53 69 35,5 39 18 52 75,5 77 65 Ve 08 — 263 51 69 35 37 19 50,5 74 74 62 "/lO 11 — 262 57 76 40,5 41 21 51 77 80 61,5 «'/6 09 262 52 72 38,5 37,5 20 51 77,5 79,5 63,5 »8/5 09 — 262 51 70,5 36 36,0 22 51,5 76 76 58,5 »^4 09 — 262 51 67 36 35 16,5 50 76,5 76 61,5 Ve 09 — 261 55 71 39 36 19 52 76 77,5 64 Vs 09 — 261 52 70 37 37 20,5 50,5 78 79 61 Ve 09 — 261 50 73 37 39 23 51,5 80 80,5 64,5 1V2 09 — 260 53,5 70 36 38 18 49 76 78 62 *o/2 09 — 259 55 74 37 40 20 49 72 74 60 Ve 09 — 259 52,5 72 38,5 37 21 51 77 76 62 »Vil 09 — 259 51 70,5 35 39 21 53 75 76 62 iVi 09 — 259 50 67 35 36 19 50 74,6 72,5 60 'Vs 08 — 258 55 72,5 38,5 38 18 51,5 75 76,5 63 V2 09 -;- 257 51,5 69 38 35,5 19,5 49 73 75,5 60 V12 09 257 51 72 37 38 22 47 68 68 53 Vi2 09 — 257 47,6 68 34 36 22,5 48,5 70 70,5 55 2V2 09 255 51 72 37 39 21,5 46 72 74 60,5 V12 08 255 48 68 34,5 36 20 48 72 72 61 "/2 09 254 55,5 75 38 39 20 51 72,5 74,5 60 ^Vi 09 254 54 74 37,5 40 21 49 75 75 62 "/u 08 — 253 58 77 39 41 20 54 77,5 77 63 Vs 09 250 54 71 38 38 21 51 75 76 60,6 "/4 09 — 249 52 72 37 37 19,5 52 76,5 72 63 "/s 08 — — 51 1 '^ 37 37 21 52 78 82 65,5 Genn emsnit. . . 264,1 52,3 !71,2 1 ! 35,1 37,7 20,2 50,9 75,3 76,3 61,6 269 HANNER I ANDET AAR. Af de 28 Hanner i denne Alder er en tilsendt mig saltet (^/s 09 jfr. Maaloversigt) ; dens Skelet foreligger; af de øvrige 27 ere 10 i Sommerdragt, 4 af dem med endnu ikke udvoksede Vinger; Som. nioll. islandica, Hanner i 2det Aar. u II .0 c ■c c -05 <2 -^ e Fjer- | en til Rand e Ijer- n til Rand S'S CO o. = s il ti J2.S, Sii II, 0, a 5z ~ * »5 c n fra forrest paa Næbsid ens bageste n fra forrest ; paa Pande ens bageste 1 1 a es 1 ■3 es (S w 1 ■0 c G & c ^1 — -BL Isl -is > Si z z z- :2fez r^ mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Ve 09 Husavik 284 53 75 39 39 23 53 77,5 80 62 »8/ii 09 — 281 50 70,5 35,5 38,5 21 51 73 71 59 'Vio 08 280 50 75 37,5 41 25 52 79 81 65 28/2 09 — 277 53 71 36 39 22 50,5 78 81 63 ^^4 11 — 276 49 74 36,5 41 27 52 81 80 67 l»/2 10 — 276 48 69 36 38 23 52 78 77 63 V9 12 — 274 57,5 75 40 38 20 54 78 80 64,5 *»/* 09 — 274 57 76 40 40 20,5 51,5 73 76 61 Ve 10 — 274 51,5 75 38 40 24,5 53 78 81 65 »9/2 09 — 274 50,5 72 37 39 23 50 73 75 61 2«/io 09 — 273 55 75 37 41 21 52 76 78 67 "/s 11 — 273 54 72,5 37 39 22 52 77 78,5 61 >«/io 11 — 273 49 68 36,5 36 21 48 75 74 58 *V2 10 — 272 54 73 36,5 40 20 51 75,5 77 62 *9/5 12 — 271 51 71 36,5 39 22 49,5 75 77 59 ^*/9 09 — 271 49,5 71,5 37 40 22,5 52 78,5 80 63,5 6/5 09 — 269 54 71 37,5 37,5 19 51 75 76 60,5 9/6 09 — 269 53 72 38 38 20 52 76 78 62 "/12 09 — 268 52 71 35,5 38 19 53 78 80 66 9/9 09 — 268 50 70 36 37 21 49,5 78 77 61 Vt 08 — 265 52,5 72,5 37,5 38 23 49 72,5 73,5 58 Vi9 08 — 263 53 73 36 38,5 21,5 49 71 73 61 8/9 11 — 262 52,5 70 36 38 19,5 50 76 76,5 61 3«/6 08 — 262 47 64 34,5 33 18 50 75 75 60 Ve 10 — — 54 75 39 39 22 50 78,5 78 64,5 18/8 09 — — 54 73 39,5 36 20 52 82 81,5 63 -Vs 12 — — 52 71 37 37,5 22 51 77 79 63 V9 09 — — 48 68,5 37 35 22 51 78 80 62 Gennemsnit. . . 272 51,9 71,9 37,1 38,4 21,6 51,1 76,5 77,6 62,3 18* 270 disse vise endnu Rester af den unge (étaarige) Fugls Dragt. To af de tilbageværende 17 ere begyndte at gaa over i 2den Som- merdragt, en {^\lv2 09) har et tydeligt, stort, musegraat V paa Struben. Om dem alle gælder, at Forvinge og krumme Arm- svingfjer i mindre Grad ere brogede end Tilfældet er hos norske og færøiske Fugle o: hvide og sorte Partier paa Fjerene ere til Stede i omtrent lige stor Udstrækning som hos typiske, de mørke Partier ere ikke i Overvægt som hos norske og i endnu højere Grad hos færøiske. Ogsaa hvad Næbfligenes Udvikling angaar, minde de mere om typiske end om norske i tilsvarende Alder. Af Maaloversigten fremgaar, at de ere betydeligt mindre end typiske, lidt mindre end norske, og betydeligt større end færøiske. HANNER I TREDJE AAR. 51 Stykker foreligge, visende Fældningen fra 2det Aar ind i 2den Sommerdragt, fra denne til 1ste fuldstændige Pragtdragt og fra denne ind i 3dje Sommerdragt. I Pragtdragten ere disse Hanner i Farve ganske som typiske, norske og færøiske; to af den have utydelige sorte Ver; nogle have de krumme Armsvingfjer svagt sortspidsede og de fleste Forvingens Kant graabrunlig, alt som det kan ses hos typiske jævnaldrende Hanner; næsten alle have Fjergrænsens Forrand paa Næbsiden »knækket«; hos tre ses den at være omtrent ret, og hos disse ere Næbfligene ogsaa ret brede. I det Hele taget ere Næbfligene mere udviklede end hos norske Fugle, men de naa ikke op til den Størrelse, som kan ses hos typiske Stykker: selvfølgelig svinger dette Forhold noget hos islandske som hos typiske Ederfugle, og mere hos førstnævnte: saa smaa, smalle og spidst-endende Næbflige, som islandske kunne udvise, ses knapt nok hos unge (étaarige) typiske Hanner. I Juni ses de første Spor af den frembrydende 3dje Sommer- dragt; disse blive stedse tydeligere hos Stykkerne fra Juli Maa- ned, og hos Stykkerne fra August er Sommerdragten fuldstændig. Sammenligner man Stykkerne i denne Dragt med typiske og norske Fugle i Sommerdragt, kan man i Tegningen af de mørke Bryst- og Halsfjer se en ret fremtrædende Forskel; her tales om det Fjerparti, som erstatter Halsens hvide og Brystets flødefarvede Fjer i Pragldragten. Medens disse Fjer hos typiske og norske Hanner 1 som Regel ere mørkt sodbrune paa Halsen og sodbrune ' Det samiue jfælder den eneste i Sommerdragt fra Færoerne foreliggende Han. 271 paa Brystet med utydelig olivenbiun Tværstribning og jævnligt et lyst Midtparti paa Fjeren, ere de paagældende Fjer hos is- landske Hanner i Regelen saa bredt kantede med olivenbrunt, at man snarere vilde være tilbøjelig til at kalde dem olivenbrune med smalle sorte Tværbaand. Denne brune Farve paa Bryst- fjerene er ingenlunde saa kraftig eller af samme Tone som hos en Hun, men noget stærkere end hos en ung Han. I Størrelse staa disse islandske Hanner kun lidt tilbage for norske, men ere, som nedenstaaende Maal vise, meget mindre end typiske. Som. moll. islandica, Hanner i 3dje Aar. _ 1 £ •o c "m ° 1 sl t2 •^ 0, Sb= 0) C * es Pt g « ■S å •s *P 5z c a TS2 « ?f S'S 0 a ■SS <2 ** o^ 1 iC s IS es ■c (U D« CC C/3 XI |g. 2 CO t. C5 1 i! T3 ■o *- 41 5. Ji = «•£ «- Cg c es > Z Z 0/ .^ •2 &z < g so« mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Ve 11 Husavik 294 57,5 76 39 40,5 20 52 75 77 61 "/4 11 — 293 53,5 75 37 41 24 53,5 78 81 64 ^^3 09 — 293 53 73 37 39 22 55 77,5 78 65 "Vt 08 — 293 51,5 74 36 40,5 23 52 75 75 62 'Vs 08 — 293 50 70 34 40 22 54 76 77 63 12/11 09 — 292 47,5 69,5 35 37 22,5 56 77 78 64 «/7 09 — 291,5 48 71 35 40 24 53 78 80 64 Ve 11 — 291 58 78 39 41,5 22 52,5 76 77 63 2^5 09 — 291 54,5 74 36 44 22 53 77 76 64 */6 11 — 291 52 74 38,5 39 23 54 75 78 63 V8 12 — 289 53,5 75 38 39,5 21,5 54 78,5 81 65 ^3 09 — 289 51 72 37,5 38 22,5 55 80 82 66 "/3 09 — 288 54 76 38 40 24,6 54 78 80 64 ««/3 09 — 288 53,5 73 38 38 21,5 54 79 79 64 -«/4 09 — 288 52,5 74 38 39 24 49 70 72 60 ^Vi 11 288 50,5 72 35,5 40 23,5 51,5 76 78 64 Vs 12 — 286 57 76 38 42 22 51,5 76 78 62,5 ^•»/é 09 — 286 55 73 37 39 21 51 73 73 61 "/; 08 — 286 54 75 39 40 23,5 52 72 74 60 i»/ii 08 — 286 51,5 75 38 40 25 51 75 75 60 V3 09 — 286 50,5 74 35 42 26 49 75 74 63 "/7 09 — 285 55 72 36 40 20 52 74,5 75,5 61 Vs 09 — 285 50 71 37 37 22,5 51,5 75 76 63 272 - Sg e ii c .!=■§ 1 ^1 ,0 E — cg -3: u 2 i/ _ n ■o en « a - te i -S > c 5— a z: ^ ■" es e a i" c/3 u s S II -1 ~z m a ^^ a M c« c a 8 len fra forrest e paa Næbsid igens bageste len fra forrosl se paa Pande igens bageste ■o .2 es s 1 1 es es 5 •a c s n 1% lil lil > Z z l-^ %^-i j-^ mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm »«/7 12 Husavik 284 54 73 38 39 20 53,5 78 80 64 V4 09 — 284 50 70 36 38 21 51 77 78 64 "/6 08 — 283 51 67,5 38 37 19,5 49 73 75 59 28/4 09 — 283 49 72 35 40 25 52 75 77 62 V4 09 j — 283 46 71 35 39 25 50 73 76 59 1^4 09 — 281 50 71 36 39 21 52,5 76,5 77 62 Ve 09 — 281 49 69 37 36 21,5 50,5 75 76 63 8/4 11 — 280 51 72,5 38,5 37 25 54 79,5 80 61 «/4 09 — 279 53 75 37 42 25 52 74 75 62 "/4 09 — 279 50 73 37 39 24 52 73 73 60 "Vs 10 — 279 46 67 33 36 23 50 74 76 61 ^o/a 09 — 278 52 75 37 41 24 51 74 76,5 63 ''8/5 09 — 278 51 77 38 44 27 52 76 77 64 Vs 08 — 278 50 72 39 39 23,5 52 76 78 62 Vt 08 — 278 50 71 35,5 39 22 52 75 76 60 **/s 09 — 278 40 70 36 36,5 23 51 76 76 61,5 Ve 09 — 276 53 71 37 40 21 50 75 76 60 «8/6 09 — 276 50,5 71 35 39 22 49,5 73 72 60 Vs 09 — 276 50 70 37 36 20,5 52 73 73 61,5 V4 09 — 275 52 75,5 37 43,5 25 51 77 77 64.5 «V6 09 — 274 51 73 37 38,5 23 55 76 78 62 i»/3 09 — 269 48,5 70 35 39 22,5 52 75 77 62 "/e 09 — 262 49 71 36 39,5 23,5 48 72 73,5 59 V9 09 — — 53 72 38 37 22 51 73 75 61 »0/8 09 — — 51 73 39 37 23 54 79 79 66 "/s 09 — — 51 72 39,5 37 22 51 72 75 62 "/s 12 — — 50 70 33 40 21 53 77 78 63 »/9 12 — — 50 69 35 37 21,5 51 73 75 60 Gennemsnit. . . 283,5 51, s 72,5 35,4 39,?. 22 7 52,1 75,4 78,5 62,3 HANNER I FJERDE AAR. De til denne Alder regnede Fugle ere bestemte dels (og ho- vedsagelig) efter deres Skeletter og deis efter Dragten, idet det synes at holde Stik, at de mørke Partier paa Vingekanten for- svinde og paa Bagryg og Overgump indskrænkes meget, naar 273 Fuglen naar over 3 Aars Alderen, men det siger sig selv, at Sondringen mellem 3- og 4-aarige Fugle i nogen Maade maa bero paa Skøn. Udover det nævnte er der ingen Forskel at opdage i Dragten ; det om 3-aarige Hanners Sommerdragt sagte gælder ogsaa for dette Aldertrins Vedkommende; der er lidt mere Ensartethed i Næbfligenes Udvikling. Blandt de foreliggende 55 Stykker have to tydeligt V, og fire have mere eller mindre tydelige Antyd- ninger deraf. I Størrelse ere de omtrent lige med norske Hanner i 3dje Aar og staa lidt tilbage for jævnaldrende norske; de ere meget mindre end jævnaldrende typiske og naa ikke engang i Størrelse 2-aarige. Som. moll. islandica, Hanner i 4de Aar. - 0) 0) dj c 3 c .M-g isi 2 ^■2 u 2 .O Æ 'is^ ^g« 3 M -'1 ti i?? 11 oQ ja 2| s « n fra forrest paa Niebsid ens bageste n fra forrest paa Næbsid ens bageste 1 S m 2 C3 a c e S, c ^1 « 5i ■9 «; 01 „ IJC 5 g-a Sar. > Z Z |S7 I&z mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm ^3 09 Husavik 298 50 75 37,5 39,5 26 52 78 79 64 Ve 09 — 296 55,5 75 37 42 21 55 81 83 66 2^8 08 — 295 56 76 40 39 21 53 76 78 60 1^6 09 — i 295 51 72 35,5 39 22 52 78 78 63 25/4 09 — 294 56 78 38 43 23 55 78 78 66 »"/lo 09 — 293 56 73 37 39,5 19 52 78 80 65 8/4 09 — 293 55 78 37 43 25 53,5 79 81 67 «/7 10 — 292 52 74 37 41 22,5 51 75,5 77 64,5 Ve 09 — 292 47 69 35 37 24 53 77 78 64 Ve 08 — 291 54 74 37 40 22,5 52 78,5 79 63 i^/e 09 — 290 53 72 34 41 22 52 76,5 78 62 ^Vs 09 — 290 51 74 37,5 40 23 52,5 77 77 65 2«/3 09 — 290 49,5 72 36 38 23 51 76,5 77,5 65 V7 08 — 289 53 72 37,5 39 22 52 78,5 79 65 ^Vs 09 — 288 57 75 38 41 20 51,5 75 77 63 "/i2 09 — 288 52,5 71 38 38,5 21 50 76,5 77,5 65 28/4 09 — 288 56 79 40 40 24 52 77 79 63 »/- 09 — 288 54 75 40 39 23 52 79 80 63 Vs 09 — 287 57 78 39 44 22 50 75,5 77 64 "»/s 10 — 287 55 76 38 41 23 43 77 77 1 65 274 ■S 1' S s 2 S *■> c & c > Næb fra Spidsen til forreste Fjergrænse paa Panden Næb fra Spidsen til N:cbfligens bageste Rand Næb fra Spidsen til forreste Fjergra>nse paa Næbsiden Afstanden fra forreste l-Jer- gni'nsc paa Næbsiden til Næbfligens bageste Rand Afstanden fra forreste Fjer- grænse paa Panden til Næbfligens bageste Rand 1 i es ts E 41 "v CS 2 u 5 a es u S) C mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm "/6 08 Husavik 287 53 73 38 38 23 54 78 78 65 "/4 11 — 287 52,5 74 37 38,5 21 52,5 76,5 77 64 "/e 09 — 287 52 76 38 42 25 52,5 78 80 63 "/5 08 — 287 52 71 36 39 21 55 80 81 65 Juni 07 Øfjord 287 50,5 73 37 39 23,6 47 74 76 60 "/; 09 Husavik 286 55,5 75 39 41 21 53 74 76 64,5 Vs 08 — 286 55 74 36,5 41 21 49,5 79 80 63 "/lo 08 — 285 55 75 39 38 22 51,5 74 76 64 «/4 10 — 285 54 73 38 38 20,5 51 72 74 61,5 29/6 09 — 285 53 73 36 39 21 50 74 74,5 62 Ve 10 — 285 51,5 70 37 36,5 20 52 75 75 63 ''U 09 — 284 57 79 40 41 23 52 76 78 64 26/4 09 — 284 54 74 38 39 21 53,5 78 79 62 "/e 09 — 284 53,5 74 37 41 23 51 76 78 62 29/4 09 — 284 51,5 73 36 41,5 24,5 51 73 73,5 61 9/: 08 — 282 50 71 35,5 38,5 25 52 76,5 79 61 19/6 09 — 281 54 72 35 40 21 52 77 79 62 'Ve 09 — 281 53 74 38 40 21,5 52 77 78 62 "/e 09 281 50 73 35 41 24 51 79 80 65 «/7 09 — 281 50 71 34 41 24 52 73 75 61 28/6 09 — 281 50 70 36 38 21 51 77 76 64 19/7 09 — 280 54 75 36,5 41 21,5 50,5 75 76,5 61,6 19/6 12 — 280 50 69,5 35 38 22 53 76 77 63 so/t 08 — 279 55 72 36 38 18 52 75 76 63,6 2^9 09 — 279 51,5 75 37 42 25 52,5 76,5 77,5 62 V6 09 — 278 52 71 35 39 21 52 76 77 63 Vt 10 — 278 50 72 37 38 23 50 74 75 62 Ve 09 — 277 51 71 37 37,5 21 50 75 75,5 60 2«/6 11 — 277 51 69 35 39 20,5 51 75 76 61 9/6 09 — 277 49 65 34,5 35,5 20 57 84,5 85 66 s°/7 08 — 274 53 75 36,5 40,5 23 53 76 77,5 63 "/e 09 — 273 56 74 37 39,5 20 50 74 76 60 Ve 09 — 273 51 71 36,5 37 22 51 73 74 61,6 »Vt 09 — 270 52 69 37 37 20 52 76 76 62 'V9 21 — — 55 77 37 44 26 53 77 75 63 Gennemsnit. . . 285 52,9 73,3 36,9 39,7 22,2 51,8 76,5 77,6 63,2 275 Det viser sig da, at den islandske Ederfugl gennemsnitlig er en Ubetydelighed mindre end den norske, meget mindre end den typiske og større end den færøiske. Nedenstaaende Sammenligning mellem Maal af Vinger og Fødder for islandske og typiske Eder- fugles Vedkommende giver en Forestilling om Størrelsesforskellen. 1ste Aar: Vinge mm Mellemfod mm Mellem taa mm Ydertaa mm Indertaa mm Islandske Hunner . . 260,7 50,2 72,5 73,1 59,6 Typiske — . 272,6 51 78,2 79 63 Islandske Hanner . . 264,1 50,9 75,3 76,3 71,6 Tj'piske — . 281,5 54,3 83 84,7 67,4 2det Aar: Islandske Hunner . 273,6 50,3 73,9 75 60 Typiske — . 279,5 50,6 78,3 79,6 64,3 Islandske Hanner . 272 51,1 76,5 77,6 62,3 Typiske — . 290,2 54,4 84,5 85,2 68,3 3dje Aar: Islandske Hunner . . 277,1 50,4 73,4 74,2 59,9 Typiske — . 289,5 52,3 80,1 81,7 65,4 Islandske Hanner . . 283,5 52,1 75,4 78,5 62,3 Typiske — . 296,8 54,4 82,9 84,3 67,6 4de Aar: Islandske Hunner . . 278,6 50,6 72,6 74 59,6 Typiske — . 291 52,3 80 81 64,7 Islandske Hanner . . 285 51,8 76,5 77,6 63,2 Typiske — . 300,4 55,3 84,3 86 68 For de islandske Hunners Vedkommende gælder da, at Vingen gennemsnitlig vokser 1,3 cm fra 1ste til 2det Aar, ^/2 cm fra 2det til 3dje Aar og en Ubetydelighed (P/2 mm) fra 3dje til 4de Aar. Fødderne vokse lidt fra 1ste til 2det Aar; fra 2det til 3dje gaa de en Smule tilbage og fra 3dje til 4de Aar gaa de, med Undtagelse af Mellemfoden, tilbage til Størrelsen i 1ste Aar, kun Ydertaaen er vokset 1 mm. Hos Hannerne vokser Vingen gennemsnitlig 0,8 cm fra 1ste til 2det Aar, ca. 1 cm fra 2det til 3dje Aar og kun IV2 mm fra 3dje til 4de Aar, ganske som hos norske Hanner; den samlede Tilvækst er altsaa for Hanners og Hunners Vedkommende paa det nærmeste 2 cm, som hos typiske Hanner og Hunner. 276 Om Mellenifod og Tæer gælder, at førstnævnte vokser 1 mm fra 1ste til 4de Aar; i samme Tidsrum vokser Ydertaaen 2 mm, Inder- og Mellemtaaen hver 1,2 mm. Hvad Hoved og Næbform angaar, ligner den islandske Eder- fugl den norske og færøiske, dog med den Undtagelse, at Næb- fligene oftere end hos de to andre Racer i Udvikling kunne nærme sig de typiskes. Forreste Fjergrænse paa Næbsiden danner oftest en »knækket« Linie. Hovedskallens Form er præget af Næsekirtlerne paa ganske lignende Maade som hos norvegica og faeroeensis. Vi have set, at den islandske Ederfugl er mindre end den typiske; Maalene af Næb, Vinger og Fødder vise det, og ved en Sammenligning af de foreliggende talrige Skeletter med typiskes ses det ogsaa let, at Brystben, Lemmeknogler og Hovedskaller ere mindre, selv om Forskellen ikke er saa paafaldende som for den færøiske Races Vedkommende^. I Farve ere voksne Hanner i Pragtdragt som typiske, norske og færøiske ; i Hovedform ligne de sidstnævnte, men ikke typiske, og dette gælder ogsaa om Hunner og unge Fugle. I Sommerdragt vise islandske Hanner i højere Grad oliven- brunligt-kantede og tværstribede Brystfjer, end Tilfældet er hos ovennævnte Racer. Hunnerne ere gennemgaaende husere og kraftigere i den brune Farve end norske og færøiske og nærme sig i saa Henseende typiske mere end disse. Unge Fugle ere omtrent som norske. Mindst — ikke mest, som Brehm siger, — ligner den islandske Ederfugl den færøiske. Ællingerne af den islandske Ederfugl afvige meget betydeligt ved deres lysere, graalige Farve fra de hidtil undersøgte Racers: de ligne grønlandske Ederfugleællinger. Vi skulle komme tilbage til de islandske Ederfugle, ved Be- handlingen af de grønlandske. M I. G. Millaiss nylig udkomne »British Diving Ducks« findes Vol. II 8 Tavler, som vise Ederfuglens Fældning; de herpaa afbildede Fugle ere alle i min Samling og blandt de Stykker, som have ligget til Grund for nærværende lille Arbejde; det er let at skille de islandske ud ved deres ringere Størrelse; kun en enkelt af de smaa er grønlandsk. (Fortsættes). INDEX. Accenter modularis 162. Accipiter nisus IV, 160. Acredula caudata 163, 227. Acrocephalus arundinaceus 162. 227. — palustris 227. — phragmitis 168. Actitis hypoleucus 211. Aétosauridae 51. Aétosaurus ferratus 50. 58. Agerhøne 163. Alauda alpestris 225. — arborea 163. — arvensis 163, 168. — cristata 163, 169. Alca impennis 55. — torda IV, 51. 53. Alcedo ispida 161, 221. Alk IV, 51, 52, 53. Allike 160. Allosaurus agilis 13, 31. 37. Amazalia 192. Amizilis 187. Ammosaurus 62. Ampelis garrula II, 171, 185, 223. Anas acuta 131, 147. 152, 154, 167. — boscas III, 149, 164. — clypeata 42, 131, 152, 167. — crecca 124, 135, 149, 152, 164. — penelops 149, 152, 167. And, hvidøjet 200. Anchisaurus colurus 28, 30, 62, 63. — solus 61. Annakolibri 190. Anomalurus Fraseri 84, 88. 89. 90. Anomoepus 28. Anser cinereus 202. — leucopsis 202. — torquatus III. Anthus pratensis 162, 168, 170. — obscurus 228. Apatornis 12. Aptenodytes 14. Apteryx 55. Aquila fulva 218. Archilochus sp. 187, 190. — alexandri 188, 191, 193, 194, 195. — colubris 187, 188. 189. 191, 193. 194. Archæopteryx sp. 12, 37. — macrura 38, 40. 59. — Siemensii 90. Ardea cinerea 71, 74, 147, 214. Astur gallinarum 94. — nisus IV, 160. — palumbarius 93. 94, 160. 218. — — gallinarum 110, 111. Atthis 187. Balæniceps 52. Basilinna xantusi 187. 188, 192. Basiliscus 24. Basilosaurus 6. Bekkasin, dobbelt 163. 167. Bjergand 199. Bjerglærke 225. Blishøne 164, 165. 199. Blaakælk 230. Blaamejse 163, 169, 174. Bogfinke 163, 169, 174. Botaurus stellaris 215. Bramgaas 202. Brunelle 162. Brushøne 167. Buteo lagopus 160. — vulgaris IV, 160. Bysvale 162. 278 Calliope 192, 198. 194. Calothorax 187. Calypte ccstæ 187, 188, 190, 191. 193, 194. — aniia 188, 189, 190. Campylognathus Zitteli 68, 69, 73. Cannabiiia linaria 171, 231. — linota 163. Caprimulgidæ 195. Caprimulgus europæus 161. Carduelis elegans 163, 169. Casuarius 27. Certhia faniiliaris 161, 172. Charadriidæ 15, 69. Charadrius pluvialis 209. Chlampdosaurus Kingii 26, 27. (^hætura pelagica 188. Ciconia alba 29, 163, 215. — nigra 163, 216. Cinclus aquaticus 226. Clangula glaucion IV, 199. Claosaurus annectens 26, 34, 37. Coccothraustes vulgaris 170, 231. Coeligena clemensiæ 188. Columba domestica 29. — palumbus 163, 220. Colymbus arcticus 205. — septentrionalis IV. Compsognathidæ 18, 64. Compsognathus longipes 17, 18, 19. 37, 57. 60, 61, 62. Coracias garrula 221. Corvus corax 161, 223. — cornix IV, 160, 169. — corone 223. — frugilegus 29, 160. — monedula 160. Coturnix communis 204. Crex pratensis 163. Cuculus canorus 161, 185, 222. Cursorius 15. Cyanecula suecica 230. Cyanolæmus 187. Cygnus minor 197. Cygnus musicus 29, 164. Cynanthus 187. Cypselidae 188, 195. Cypselus apus 85. 87, 162, 221. Dendrocopus major 172. Dendrolagus >32. Digesmutte, brunstrubct 162. — , graa 162. — , sortstrubet 229. Digesvale 87, 162. Dimorphodon macronyx 69, 74. Dinornis maximus 15, 16. — parvus 15. Dinosauria 7, 50, 65. Diplodocus 7, 10. Dolkfinger 9, 11, 12, 13. 33. 44, 45. Dompap 171, 173, 174, 231. Dorygnathus banthensis 68. Dromæus 12. Due 29. Duehøg 93, 218. Dværgmaage 166, 185. 212. Echidna 82, 83. Ederfugl III. 200, 233. Egern 88. Ellekrage 221. Emberiza citrinella 163, 169. — hortulana 232. — lapponica 232. — miliaria 163. — nivalis 172. — schoeniclus 163, 168. Emu 12. Engpiber 162, 168, 170. Epomophorus 87. Erithacus rubecula 162. 169. Erolia 184. Eugenes fulgens 187. 188. Falco gentilis 94, 109. — gyrfalco 218. — palumbarius 94. — peregrinus 218. — subbuteo 85, 160. — tinnunculus 160. Fiskeorn 79, 160, 219. Firben 52. Fladnieb 41, 42. 43, 45. Flag.spætte. mellem 161. — , stor 161. 172. Flodfirben 26. 279 Flodørn 79. 160, 219. Fluesnapper, broget 162. 230. — , graa 162. Flyveegern 84, 88, 89, 90. Flyvepungegern 88, 89. Flyveøgler 50. Forstuesvale 162, 223. Fringilla coelebs 163. 169. — montifringilla 172, 231. Fuglekonge 163, 169, 174, 228. Fuglemime 14, 15, 18, 21. Fuglerøver 18, 19, 36, 37, 38, 49. Fulica atra 164, 165, 199. Fuligula cristata IV, 197. — ferina 199. — marila 199. — nyroca 200. Galeopithecus volans 84, 88. 89. Gallinago gallinago gallinago 184. — major 185. — scolopacina 163, 167. Gallinula chloropus 164, 205. Gallus domesticus 12. 29. 91. Garrulus glandarius 160, Gecinus viridis 161, 222. Gejrfugl 55. Glente 160. 178, 218. Graaand 111, 149, 164, 198. 199. Graagaas 202. 203. Graairisk 174. Graamaage 214. Graasisken 171, 231. Graaspurs' 169, 174. Grallator cursorius 28. 62. Grammatophora muricata 27. Gransanger 227. Greslyosaurus 36, 37. Gruidæ 15. Grus cinerea 207. Grønirisk 163, 169. Grønsisken 174. Grønspætte 161, 174, 222. Gulspurv 163, 169, 174. Gærdesmutte 169, 174, 225. Gog 161, 185, 222. Haematopus ostreologus III, 29, 69. Halemejse 163, 174, 227. Haliaétus albicilla 79, 218. — vocifer 79. Halvabe 88. Hatteria 52, 53, 55. 73. Havesanger 162. Havlit III. 200. Havørn 79. 173, 218. Hedelærke 163. Hejre 71. 74, 147, 174. 214. Hesperornis 44. 48, 50, 67. Himantopus sp. 15. Hirundo riparia 87, 162. — rustica 162. 223. — urbica 162. Hjejle 209. Hoatsin 21. Hornugle 160. Hortulan 232. Husspurv 163. Hvalogle 82. Hvepsevaage 160. Hvidklire 211. Hvinand IV, 199. Hypsilophodon Foxi 31. 32, 33, 34. 44, 45. Hærfugl 222. Hættemaage 147. 166, 169. 185. 199, 202, 212, 214. Hætteterne 166. Høgesanger 227. Høne 12, 29, 91. Hønsehøg 160. lache latirostris 188, 192. Ichthyornis dispar 19, 42. 74. Ichthyosaurus 82. Iguana 11, 44, 45. Iguanodon Bernissartensis 9, 11. 12, 13, 33, 40, 44, 45. Isfugl 161, 174, 221. lynx torquilla IV. Jagtfalk 218. Kaguang 84, 88, 89. Kalkun 15, 78. Kasuar 27. Kirsebærfugl 170, 173, 174, 231. Kivi 55. 280 Kjove 214. — , lille 185. Klatreøgle 32. 33, 34, 44, 45. Klyde 211. Knortegaas III, Kobbersneppe 166, 185, 210. Kolibri 87. 187. — , Allens 193, 194. — , bredstjærtet 193, 194. — , Costas 193, 194. — , rubinstrubet 187, 193, 194. — , sorthaget 193, 194, 195. Kondor 77. Kongeørn 218. Kornværling 163. Korsna-b 174, 185. Korthale 66, 68, 71, 73, 74, 75, 83, 87. Krage, graa IV, 160, 169, 174. Kraveøgle 26, 27. Kridtlom 44, 50, 67. Krikand 124. 149, 152, 164. Krognæb 231. Kvækerfinke 172, 173, 174, 231. Kæmpemoa 15, 16. Kæmpeøgle 7, 65, 73, 92. Kærnebider 170, 173, 174, 231. Kærsanger 227. Kodflænger 13, 31. 37. Lacerta viridis 24, 55. Lacertilia 52. Langhale 66, 67, 68, 73, 75, 87. Lanius collyrio 162. — excubitor 223. Laplands-Verling 232. Lappedykker, hornet 205. — , lille 204. — , rødhalset IV, 165. — , toppet 164, 165. Larus argentatus 200, 214. — canus III. 169, 185, 199, 200, 214. — fuscus 213, 243. — glaucus 78, 214. — marinus 214. — minutus 166, 212. — ridibnndus 147. 166, 169, 185, 199, 212, 214. Leguan 11, 44, 45. Lestris longicauda 185. — parasitica 214. Ligurinus ciiloris 163, 169. Limosa lapponica 185, 210. — ægocephala 166. Lom, rødstrubet IV. Loxia curvirostra 185. Luscinia philomela 230. Lærkefalk 85, 160, 173. Løvsanger 162. Marabustork 23. Melbournøgle 27. Meleagris gallopavo 15, 78. Mergulus alle 214. Mergus albellus 201. — merganser 201. — serrator IV, 199, 202. Mesorhinus Fraasi 53, 55, 72. Milvus ictinus 160, 218. Misteldrossel 162, 229. Moa 14, 15. — , lille 15. Molossus ursinus 72. Moseterne 167. Motacilla alba 162, 229. — flava 162, 168, 185. — — var. borealis 228. Mudderklire 211. Munk 162. Mursvale 85, 87, 162, 221. Muscicapa atricapilla 162, 230. — grisola 162. Musvaage IV, 160, 173. — , laadenbenet 160. Musvit 163, 169, 174. Natravn 161, 195. Nattergal, nordlig 178, 230. — , sydlig 178. Natugle 160, 173, 220. Nucifraga caryocatactes 174, 223. Numenius arquatus III, 210. Nyctale funerea 220. Nyctosaurus gracilis 52. 71, 72, 73. 75, 76, 85. Næbsnude 26. 34. 37. Nøddekrige 173, 174, 223. 281 Odinshane 29, 212. Oedicnemus crepitans 15. Oidemia nigra III, 78. Oldfugl 12, 37, 38. 40. Oldtand 18, 19, 23. Opisthocomus cristatus 21. Oriolus galbula 223. Ornithocheirus 75. Ornitholestes Hermanni 18, 19, 36, 37. 38. 49, 60, 61. 62, 63. Ornithomimus altus 14, 15, 18, 21, 62, 63, 64. Ornithopoda 11, 42. Ornithosuchus Woodwardi 51. 52. 53, 54. 55, 58. Otididæ 15. Otis tarda 207. Otozoum modii 62. Otus vulgaris 160, 170. Pachyornis elephantopus 15. Pagonetta glacialis III, 200. Palapteryx robustus 14, 15. Palæohatteria longicaudata 37, 40, 58. Pandion haliaétus 79, 160, 219. Parasuchia 41, 50, 51, 65. Parus ater 163, 226. — coeruleus 163, 169. — cristatus 226. — major 163, 169. — palustris 163. Passer domesticus 163, 169. — montanus 163, 169. Pengvin 14. Perdix cinerea 163. Perleugle 220. Pernis apivorus 160. Petaurus sciurus 88, 89. Phalacrocorax carbo 73, 217. — graculus 217. Phalaropus fulicarius 29, 185. — hyperboreus 26, 28, 29, 212. Phororhacus 15. Phyllopseustes rufus 227. — trochilus 162. Physignathus Lesueuri 26. Pibeand 149, 152, 167. Pibesvane 197. I Pica caudata 160. j Picus major 161. 172. I — medius 161. I Pinicola enucleator 231. ! Pirol 223. Pithecia satanas 88. '. Pitta 17. i Plateosaurus cloacinus 18, 19. — poligniensis 33. 1 — Reinigeri 40. 48, 63. ; Plesiosaurus 78. Podargus 52. Podicipes auritus 205. — cristatus 164, 165. — griseigena IV, 165. Podokesaurus Holyokensis 25, 56, 57, 59, 60, 61, 62. 63. 64, 65. Polarlom 205. Porzana maruetta 164. Pratincola rubetra 162. — rubicola 229. Pragtdrossel 17. Procellaria leucorrhoa 205. Propithecus coronatus 88. Proterosuchus 54. Protorosaurus Speneri 20, 21. Prj'dnæb 17, 18, 19, 37, 57. Præstekrave, lille 209. Pteranodon 70, 73, 75, 76, 77, 78, 85. Pteremys potaurista 88, 89. Pterodactyloidea 66. Pterodactylus Fraasi 83. — longirostris 83. — spectabilis 66. 87. — suevicus 68, 73. 74, 75. Pteropus jubatus 72, Pterosauria 50, 66. Puffinus anglorum 205. Pyrrhula vulgaris 171, 231. Raage 29. 160. Rallus aquaticus 164. Ratitæ 14. 50. Ravn 161, 223. Recurvirostra avocetta 211. Regulus cristatus 163, 169, 228. Rhamphorhynchoidea 66, Rhamphorhynchus Gemmingi 67, 73. 87. 282 Rlianipliorlij'nclnis Kokeni 7.'5, 75. Rliinolopluis 87. Hhyncliocephalia 21. Rhynchops 80. Ride 87. Riiifjdrosscl 229. Rintidue 16;^, 174, 220. Rissa tridactyla 87. Rovterne 87. Rovtrane 15. Rubinstrube 191. Ruticilla phoenicura 162, 229. — titys 230. Ryle, alm. 29, 166, 184. — , islandsk 211. — , krumnæbet 211. Rodben 166, 211. Rødkælk 162, 169, 174. Rødstjert 162. 229. — , sort 230. Rørdrum 215. Rorhone, grønbenet 164. 205. Rorsanger 162, 227. Rørværling 163, 168. Saksnæb 79. Salamander 21. Saltopus Elginensis 56. 57. Sandterne 168. 212. Sangdrossel 162. Sanglærke 163, 168. Sangiivane 29, 164. Sarcorhampbus gryphus 77. Satansabe 88. Saxicola sp. 17. — oenantbe 162. Scapbognatbus I^urdoni 67. Sciurus vulgaris 88. Scleromochlus Taylori 54, 55, 56, 57, 58. Scolopax rusticula 69, 212. Sejler 188. Sekretæren 15. Selaspborusalleni 188, 189, 191,193,194, — platycercus 188, 191, 193, 194. — rufus 188, 191. Serpentarius secretarius 15. Sidensvands II, 171, 173. 174, 185, 223 Sildemaage 213. Silkebale II. 171, 173, 174, 185. 223. Sitta europæa Kil. Sivsanger 168. Sjægger 170. 174. Skade 160, 174. Skallesluger, lille 201. — , stor 201. — , toppet IV, 199. 202. Skarv 73, 217. Skeand 42, 131. 152. 167. Skonæb 52. Skovhornugle 170. Skovsneppe 69, 212. Skovskade 160. 174. Skovspurv 163, 169, 174. Skraape 205. Skærpiber 228. Slørugle 160. Snespurv 172. Solsort 162, 169, 174. Somateria faenrensis 233, 247. — islandica 260. — megauros 260. — mollissima III, 200, 201, 233, 242, 261. — — danica 242. 243. — — faeræensis 249, 250. 251. 252, 253, 254. 257, 258, 259. — — islandica 262, 264. 266. 267. 269. 271. 273. — — norvegica 233, 235, 236. 237, 238, 239. 240, 242, 245, 246, 256. — — typica 243, 244. 245, 246. 256. 258, 259. — — V. nigrum 201. — platyuros 233. — spectabilis 253. Sortand III. Sortklire 184. 211. Sortkrage 223. Sortmejse 163, 174, 226. Spclerpes fuscus 21. Sphenodon 52. 53. 55. 73. Spidsand 113. 131, 139. 141. 142. 143. 146, 147. 148. 149, 150. 152, 154. 167. Splitterne 212. Springer 56. 283 Spurvehøg IV, 160, 173. Spætmejse 161, 174. Stegosaurus ungulatus 33, 35. Stellula calliope 187, 188, 192, 193, 194. Stenpikker 17. Stcrna anglica 168, 212. — cantiaca 212. — caspia 87. — hirundo 166. — nigra 167. — Wilsonii 36. Stillids 163, 169, 174. Stork, hvid 29, 163, 215 — , sort 163, 178. 216. Stormmaage III, 169, 199. 200, 214. Stormsvale, stor 205. Storspove IH, 210. Strandskade III. 29, 69. Strix flammea 160. Strudsfugle 15, 16, 21, 50, 91. Struthio camelus 16, 21. — danaoides 91. Stylteløber 15. Stær 161, 169, 174. Sturnus vulgaris 161, 169. Sula bassana 73, 78, 81, 217. Sule 73, 78, 81, 217. Sumpmejse 163, 174. Sumphøne, plettet 164. Svaleklire 211. Svartbag 214. Sylvia atricapilla 162. — hortensis 162. — nisoria 227. Syrnium aluco 160, 220. Sædgaas 203. Søkonge 214. Sølvmaage 200, 214. Taarnfalk 160, 173. Taffeland 199. Tandtærne, lille 19, 42, 74. Teratosaurus Trossingensis 20, 21, 47. Tetrao tetrix 163, 203. — urogallus 163. Thecodontosaurus antiquus 18, 19, 56. 63. Thekodontosaurier 18, 23. Theropoda 10. Thorshane 29, 185. Thunfisk 82. Thj'nnus mediterraneus 82. Tinksmedklire 211. Tjur 163. Toplærke 163, 169. 174. Topmejse 226. Topnakke 70, 75, 76. 77, 78. Topskarv 217. Tornirisk 163, 174. Tornskade, rødrygget 162. — , stor 223. Totanus calidris 166, 211. — fuscus 211. — glareola 211. — glottis 211. — ochropus 211. Trachodon mirabilis 41, 42, 43, 45. Trane 15, 207. Trappe 15, 207. Tredækker 185. Triceratops 73. Triel 15. Tringa alpina 29, 166. — canutus 211. — erythropus 184. — subarquata 211. Tringinæ 15. Trochili 187. Trochilus mango 189. Troglodytes parvulus 169, 225. — troglodytes troglodytes 184. Troldand IV, 197. Trækænguru 32. Træløber 161, 172. Træpikker 174. Turdus iliacus 170. — merula 162, 169. — musicus 162. — pilaris 170. — torquatus 229. — viscivorus 162, 229. Turteldue 220. Turtur auritus 220. Tveryg 33, 35. Tyrannosaurus rex 31, 36. Tyranøgle 31, 36. 284 Uglesvale 52. Upupa epops 222. Uranomitra 187. Urfugl 163, 203. Urkrokodiller 51, 65. Vagtel 204. Vagtelkonge 163. Vandlober 15. Vandrefalk 173, 179, 218. Vandrixe 164. Vandstær 226. Vanellus cristatus 163, 166, 208. Vendehals IV. Vespertilio murinus 85. Vesperugo noctula 85. Vibe 163, 166, 208. Vindrossel 170. Vipstjert, hvid 162, 229. — , gul 162, 168, 185. — , — (nordl. Race) 228. Zeuglodon 6. Ægialitis minor 209. Ørkenløber 15. Ørneøgle, jærnklædt 50, 58. FORENINGSMEDDELELSER. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS GENERALFORSAMLING. Den aarlige Generalforsamling afholdtes den 28. Oktober 1913, denne Gang i Citys Selskabslokaler. 49 Medlemmer var mødt. Gene- ralforsamlingen forløb som altid yderst fredeligt og varede næppe mere end et Kvarter. Formanden aflagde en kort Beretning om Aarets Forløb. Foreningen havde udgivet sit Tidsskrift og holdt Møder og Udflugter som sædvanlig. Medlemsantallet var i alt væsent- ligt som ved forrige Generalforsamling, og Foreningens økonomiske Tilstand gav ikke Anledning til Bekymringer af nogen Slags. Uden nogen Bemærkninger fra de mødte Medlemmer blev derefter General- forsamlingen hævet, og Overlæge Helm s holdt paa sin sædvanlige livlige Maade Auktion over en Del Bøger og Tidsskrifter, som For- eningen havde faaet til Anmeldelse eller som Bytte. Endelig sluttedes Mødet med, at Direktør Rubow fremviste sine ypperlige Maagebilleder i Lysbilleder. For Medlemmerne var det en stor Glæde at se disse dejlige Naturbilleder ovre fra Egholm, og navnlig for dem af Foreningens Medlemmer, der i sin Tid var med paa den yderst vellykkede Udflugt til Øen. var det en sand Fornøjelse at opfriske Sommerminder derovre fra. Endelig fik man ved Sj-net af nogle Fotografier af Ænder og Smaafugle Indtryk af, at Dir. Ru- bow ogsaa var ved at kaste sig over andre Motiver end netop Maagerne, hvad der jo kun kunde glæde alle. g jyj saXTORPH FOREDRAG I D. O. F.«. Den 15 December 1913 holdt Konservator A. L. V. Manniche Foredrag om Dyrelivet i Østgrønland; ca. 50 Medlemmer var mødt. Det interessante Foredrag, der ledsagedes af Lysbilleder, berettede om Hr. Manniches Oplevelser som Deltager i Danmarksekspeditionen til Nordøstgrønland, og skønt Indholdet i alt væsentligt var kendt for Medlemmerne gennem den i nærværende Tidsskrift tidligere frem- komne Afhandling, var det en stor Nydelse for de Tilstedeværende at følge Foredragsholderens livfulde Fremstilling af hans Færden mellem de vingede, lidet kendte Beboere af disse saa sjældent be- søgte Egne. £ L. S. Mandag den 16. Februar holdt Overlæge Helm s Foredrag om »Alke- fugle« ; henved 60 Medlemmer var mødte. Foredraget indlededes med en kort Oversigt over Fuglenes Systematik og Alkefuglenes Stilling heri, behandlede iøvrigt væsentligt de atlantiske Alkefugles Biologi og sluttede med en indgaaende Omtale af Gejrfuglen. — Foredraget illustreredes ved Materiale af Bøger, Billeder og en righoldig Samling af Skind og op- stillede Fugle, velvilligst udlaante fra E. Lehn Schiølers Samling. For de fynske Medlemmer af »D.o.F.« var det samme Foredrag holdt den 8. Februar i Odense, Tilhørernes Antal var her ca. 20. Lokale var vel- villigst overladt i en af Kommunens Skoler, ligesom et smukt Materiale af opstillede Fugle ved Byraadets Velvilje var udlaant fra Odense Museum. II OPFORDRINCi TIL MEDLEMMERNE OM AT GIVE OPLYSNING OM NØDDEKRIGE OG SILKEHALE. Da det fra forskellig Side er blevet oplyst, at Nøddekrigen igen 1913—1914 har vist sig ret talrig her i Landet, har Privat- foreningen »Ornithologia« besluttet at fortsætte Hr. Stud. mag. P. Je s- j) er se ns Indsamling af Oplj^sninger om denne Nøddekrigens Op- træden, og ligesom sidst ønskes særlig Meddelelse om det omtrent- lige Tidspunkt for Iagttagelserne og Antallet af sete Fugle, men i det hele taget ønskes saa mange Oplysninger som muligt, ogsaa biologiske. Da det ligeledes har vist sig, at Silkehalen (Sidensvansen) i Vinteren 1913—1914 har optraadt i særdeles stor Mængde, vilde det, da der muligvis kunde paavises Sammenhæng mellem disse Fugles Invasion, være af stor Interesse ogsaa om denne at faa saa fyldige Oplysninger som muligt. Resultalerne af Undersøgelsen vil som sidst fremkomme i D. o. F.'s Tidsskrift. Men da Resultatet af Undersøgelsen kun kan faa Værdi ved at være baseret paa saa mange og fyldige Oplysninger som muligt, beder vi alle Medlemmer saa vidt gørligt sende os Meddelelser. Oplysninger bedes velvilligst tilsendt Kommunelærer C. A. RASMUSSEN Østre Fasanvej 246 - L. TIL MEDLEMMERNE. Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendte til Forman- den, Veksellerer E. Lehn Schiøler, Fredericiagade 57^. Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendte til Redak- tøren, Overlæge Helms, Sanatoriet ved Nakkebølle Fjord pr. Pejrup. Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen bedes sendte til Kassereren, Revisor A. Koefoed, Smallegade 56^ Meddelelse om Flj'tning bedes tilstillet Kassereren. Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, gratis faa 25 Særtryk. Ny tiltrædende Medlemmer kan, saavidt Oplaget rækker, faa Tids- skriftets første Aargang for 10 Kr. (næsten udsolgt), anden Aargang for 6 Kr., tredje, fjerde, sjette og syvende for 4 Kr. hver. femte 5 Kr. Indmeldelse kan ske til et af Bestyrelsens Medlemmer, til Kreds- formændene eller Redaktøren. Medlemsbidraget er 4 Kr. aarlig, heri indbefattet Betaling for Foreningens Tidsskrift, for udenlandske Med- lemmer 5 Kr. E. LEHN SCHIØLER, A. HAGERUP, A. KOEFOED, Formand, N.TEStfoi-maml, Kasserer, Kjøbenhavn. Kolding Kjøbenhavn. P. JESPERSEN, R. JUL. OLSEN, Sekretær, Aarhus. Kjøbenhavn. III FORENINGSMEDDELELSER. mødp: i d. o. f. Mandag d. 20. April Kl. 8 aflioldles Møde i Citys Selskabslokaler. Ca. 50 Medlemmer var mødte. Stud. med. S. M. Saxtorph holdt et Foredrag med Titlen: »Hvide Sande og Fuglelivet i Ringkøbing Fjord«. Hvad man fik at høre her, var særdeles interessant, men overordentlig sørgeligt. Det tidligere saa rige Fugleliv paa Klæg- banken og Tipperne synes nu efter Gennemskæringen af Hvide Sande og den dermed følgende højere Vandstand i Ringkøbing Fjord at være saa at sige fuldstændig ødelagt. Foredraget vil senere blive offentliggjort her i Tidsskriftet. Derefter holdt Docent R. H. Stamm et Foredrag om: )En Som- merferie i Tyrol«. En Mængde fortræffelige Lysbilleder efter Fore- dragsholderens egne Fotografier illustrerede Foredraget paa det bedste. O. H. UDFLUGT I FARVANDENE SYD FOR FYN SØNDAG DEN 22. MARTS 1914. Selv om man bor lige ved Kysten og jævnlig faar Øje paa nogle af de F'uglearter, som færdes paa Vandet, ser man til daglig Brug dog langtfra alt. Maagerne holder til lige inde ved Stranden, Knorte- gæssene lægger sig ret nær ind under Land, en anskudt Lom eller Lomvie søger ind i en fredelig Krog, men om en Del andre Arter faar man kun Bud gennem Vildthandlernes Butiker eller Fiskernes Falbyden af deres Bytte af Fugle. For at se, hvorledes Fuglelivet ude til Søs tog sig ud, foretog fynske Medlemmer af »D. o. F.« i et Tal af 9 en Udflugt med Damp- baad udgaaende fra Faaborg Kl. 9. Vejret var ypperligt til Iagt- tagelser, vel noget diset, men Søen var spejlblank. Turen gik først over under Ærø, og Fugleliv var der overalt nok af. Knortegæs (Anser torqvatus) laa overalt paa hele Turen i større og mindre Flokke, ofte paa mange Hundrede. Graaænder (Anas boscas) saas hist og her, dog kun i ringe Tal. Ederfugle (Somateria mollissima) fandtes i Smaaflokke, og mange Steder lyste Havlitternes (Pagonetta glacialis) prægtige Farver op. Overalt paa Søen var der Fugleliv og nok at se. Udfor Ærøskøbing passeredes Dejrø, hvor de der ynglende Tusinder af Stormmaager (Larus canus) stod rundt om paa Grønsværet, medens Strandskader (Hæmatopus ostreologus) i ret stort Tal gik paa Stenene ved Søbredden sammen med enkelte Stor- spover (Numenius arquatus). Under en kort Landgang i Ærøskøbing glædede man sig over Stadens Seværdigheder, fik endog Tid til et lille Besøg paa Museet, men af ornithologisk Interesse fandtes kun lidet nævneværdigt, hvorfor Turen snart gik ud paa Havet igen, ned i Farvandet mellem Øerne Birkholm, Hjortholm, Egholm og Skarø. Herude saas de største Fugleflokke, Knortegæs i tætte Skarer, Sort- ænder (Oedemia niyraj i en enkelt stor Flok paa vel Tusind Stykker, IV medens en Flok af Ederfugle paa mange Hundrede lyste prægtigt i de Solglimt, som nu brød igennem. Den toppede Skallesluger (Mrr- giis scrrator) saas paa hele Turen liggende paa Soen eller flyvende i Smaallokke. Af Maager saas de almindelige Arter i ret stort Tal. F'lyvende Lommer var der ikke faa af, llcsl vistnok af den rød- strubede Lom ((lohjmbiis seplenlrioiKilisj. I Løbet af Vinteren har der i Farvandene her været store Flokke af Tordalk (Alca tordn): kun en eneste af disse Fugle saas. To Jægere i Motorbaad havde foruden de nævnte Arter skudt en Rødstrubet Lappedykker fPodicipes griseigena), af hvilke der Vinteren igennem skal findes ikke faa i Farvandene. Hele Dagen igennem trak Krager (Corvus cornix) i de sædvanlige smaa Selskaber lavt over i nordøstlig Retning. — Kl. 5 løb Damperen ind i Faaborg Havn efter en fornøjelig og udbytterig Tur. O. H. UDFLUGT TIL GRIB SKOV SØNDAG D. 3. MAJ. Henved 30 Medlemmer tog om Morgenen med Banen til Fre- densborg St. i udmærket Vejr. Turen gik langs Esrom Sø til Nøddebo Kro, hvor man spiste Frokost. Fra Nøddebo gik man igennem Grib Skov til Maarum St., hvor Turen afsluttedes, saa at man ved 7-Tiden var tilbage i København. lait iagttoges 44 Arter. I Søen saas enkelte Troldænder (Fuligula cristata) og en ung Hvin- and (Clangula glaiicion). I Grib Skov saas 2 Vendehalse (Jynx tor- quila), ligesom man hørte adskillige Musvaager (Biiteo viilgaris) skrige og saa en enkelt Spurvehøg (Astar nisus). TAGE LAKJER. NYE MEDLEMMER. Akademiske Bokhandeln, Helsingfors, Finland. Albrechtsen, Olaf, Kongelunden, Amager. Andresen, Kresten, stud. art., Ullerup. Sundeved, Slesvig. Branth, W., Skovrider, S. Elkær pr. Sulsted. Brock, Jørgen, Kontorchef, Dr. Tværgade 8. Dircks, A., Præparant, Ny Stensbakke 4, Trondhjem. Dircks, Johan, Præparant, Gyldenløvesgade 10, Trondhjem. Eckardt, K., stud. med., Hellerupvej 70, Hellerup. Falbe-Hansen, A., Fuldmægtig, V. Boulevard 34. Gad, G., Boghandler, Vimmelskaftet 32. Gram, Ernst, stud. mag., Regensen, VIII. Hansen, H., Cigarhandler, GI. Kongevej 49. Hansen, Jensenius, Forvalter, Adamsgade 24, Odense. Henningsen, Frk. Julie, Kommunelærerinde, Rosenørns Allé. Hinricksen, Frk. Aslaug, Trollesminde, Hillerød. Hornemann, Skovrider, Dalgaard pr. Tolne St. Hvass, Birkedommer, Faaborg. Hørring, O. F., Læge, Hauchsvej 20. Kihl strøm, W., Fotograf, Østerbrogade 27. Kriiger, Chr., Onsgaardsvej 5, Hellerup. Larsen, H. L., N. Frihavnsgade 21. Michelsen, P. U., Premierløjtnant, Kronprinsessegade 36. Nyqvist, H., Regimenlslæge, Fristad, Sverige. Randløv, R, T., Gaardejer, Skanderborg Amtstidende, Skanderborg. Seedorf, M., Stiftsfysikus, R. af Dbg., Odense. Schåffer, K., Reservelæge, Vejlefjord Sanatorium, Vejle. Schougaard, S. N., Skovkasserer, Vidtskue pr. Bryrup Si. Wilhjelm, M. H., kgl. Fuldmægtig, Sortedamsgade 3. Windeballe, C. N., Konservator, Fredericia. MEDDELELSE ERA RED. Den nu afsluttede Aargang af »D. o. F.s« Tidsskrift er med sit rige Billedstof og sine ca. 300 Sider den fyldigste, der endnu er kom- met, og overgaar i ret betydelig Grad, hvad der blev lovet ved Foreningens Stiftelse: Et Hæfte paa 16 Sider 4 Gange om Aaret. Medens man, da Foreningen dannedes, nærede nogen Frygt for, at der ikke i Længden skulde blive Stof nok til Tidsskriftet, er For- holdet nu saaledes, at adskillige Artikler, trods Tidsskriftets voksende Størrelse endnu ikke har kunnet optages men først vil komme frem i Aargang 9. TIL MEDLEMMERNE. Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendte til Forman- den, Veksellerer E. Lehn Schiøler, Fredericiagade 57^. Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendte til Redak- tøren, Overlæge Helm s. Sanatoriet ved Nakkebølle Fjord pr. Pejrup. Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen bedes sendte til Kassereren, Revisor A. Koefoed, Smallegade 56^. Meddelelse om Flytning bedes tilstillet Kassereren. Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, gratis faa 25 Særtryk. Ny tiltrædende Medlemmer kan, saavidt Oplaget rækker, faa Tids- skriftets første og anden Aargang for 10 Kr. (næsten udsolgt), tredje, Qerde, sjette og syvende for 4 Kr. hver. femte og ottende for 5 Kr. Indmeldelse kan ske til et af Bestyrelsens Medlemmer, til Kreds- formændene eller Redaktøren. Medlemsbidraget er 4 Kr. aarlig, heri indbefattet Betaling for Foreningens Tidsskrift, for udenlandske Med- lemmer 5 Kr. E. LEHN SCHIØLER, A. HAGERUP, A. KOEFOED, Formand, Næstformand, Kasserer, Kjøbenhavn. Kolding, Kjøbenhavn. P. JESPERSEN, R. JUL. OLSEN, Sekretær, Kjøbenhavn. Kjøbenhavn. 8. AARGANG HÆFTE'I— II DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT KjøbenhavQ REDIGERET AF O. HELMS Oktober 1913 c. B. MØLLER & Co. TOBAKSFABRIKANTER * UDSALG ØSTERGADE 1 PRISCURANT OVER EGNE CIGARETMÆRKER: Med Guld eller Kork Fleur d'Orient i Blik 20 Stkr. 1.00 Stambul — 20 - 0,50 Mekka — 20 - 0.30 Hafnia — 20 - 0.25 L'Empereur i Cartons 10 - 0.25 Marquis, stor — 100 - 1.20 Vicomte, lille — 100 - 1.00 Monacco, stor — 100 - 1.00 Kongo, lille . . i . . . — 10 - 0.10 Bouquet — 15 - 0.14 Zouav, sort Tobak — 15 - 0.10 Uncle Sam, Virginia Tobak — 10 - 0.10 ,Med Mundstykke Rose Special, lille — 100 - 1.20 Russia, let — 100 - 1.20 Nevsky, kraftig — 100 - 1.20 Reval — 100 - 1.00 Standard — 20 - 0.15 Rose Nr. 101 — 100 - 0.65 ZEITSCHRIFT FUR OOLOGIE UND ORNITHOLOGIE. Tidsskriftet, som særlig indeholder Artikler afoologisk Interesse, udkommer med et Hæfte paa et Ark hver Maaned. Pris 4 Mk. aarlig. Indmeldelse af Abonnement bedes sendt til Udgiveren: w. rOdiger, Eisenhammer bei Steinbusch, Neumark, Tyskland. ,,Messager ornithologique*\ „Ornithologische Mitteilungen'\ Udkommer 4 Gange aarlig med /o Numre efter Nytaar, to efter Sommerferien. Pris 4 Rbl. aarlig, 2 Rhl. halvaarlig, Enkeltnumre å 1 Rbl. Alle Forsendelser til „ORNITHOLOGISCHE MITTEILUNGEN" bedes til- stillet Redaktionen: G. J. Poliakow , Russiand, Postabteilung: Obiralowka, Moskau'er Gouvernement, Gut „Sawino". 8. AARGANG HÆFTE III DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT REDIGERET AF O. HELMS Ejøbenliavii April 1914 NORDENS FÅGLAR AF G. KOLTHOFF och L. A. JAGERSI^IOLD 1898 ønskes et godt, brugt Eksemplar med Pris opgivet til Kasserer AXEL KOEFOED SMALLEGADE 56 KJØBENHAVN ZEITSCHRIFT FUR OOLOGIE UND ORNITHOLOGIE. Tidsskriftet, som særlig indeholder Artikler af oologisk Interesse, udkommer med et Hæfte paa et Ark hver Maaned. Pris 4 Mk. aarlig. Indmeldelse af Abonnement bedes sendt til Udgiveren: w. rOdiger, Eisenhammer bel Steinbusch, Neumark, Tyskland. „Messager ornithologique'\ „Ornithologische Mitteilungen'\ Udkommer 4 Gange aarlig med to Numre efter Nytaar, to efter Sommerferien. Pris 4 Rbl. aarlig, 2 Rbl. halvaarlig, Enkeltnumre å 1 Rbl. Alle Forsendelser til „ORNITHOLOGISCHE MITTEILUNGEN" bedes til- stillet Redaktionen: G. J. Poliakow , Russiand, Postabteilung: Obiralowka, Moskau'er Gouvernement, Gut „Saivino". 8. AARGANG HÆFTE IV DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKrøFT REDIGERET AF O. HELMS August 1914 ZEITSCHRIFT FUR OOLOGIE UND ORNITHOLOGIE. Tidsskriftet, som særlig indeholder Artikler af oologisk Interesse, udkommer med et Hæfte paa et Ark hver Maaned. Pris 4 Mk. aarlig. Indmeldelse at Abonnement bedes sendt til Udgiveren: w. rCdiger, Eisenhammer bei Steinbusch, Neumark, Tyskland. „Messager ornithologique*\ „Ornithologische Mitteilungen''. Udkommer 4 Gange aarlig med to Numre efter Nytaar, to efter Sommerferien. Pris 4 Rbl. aarlig, 2 Rhl. halvaarlig. Enkeltnumre å 1 Rhl. Alle Forsendelser til „ORNITHOLOGISCHE MITTEILUNGEN" bedes til- stillet Redaktionen: G. J. Poliakoiv , Russiand, Postabteilung: Obiralowka, Moskau'er Gouvernement, Gut „Sawino". UDSTOPPEDE FUGLE. En Samling kunstnerisk udstoppede Fugle, ca. 150 Stkr., er af Mangel paa Plads til Salg straks hos Skomager HARTZ Houmeden, Randers. Nærmere Oplysninger sendes paa Forlangende. Sammesteds er et Aquarium billig til Salg, 36 X 18 Tommer. FUGLE-, REJSE-, MARINE- 06 TEATER-KIKKERTER med største Felt og reneste Optik, Zeiss, Busch, Goerz, Leitz etc. etc. med 3, 3V2, 4, 6, 8, 9, 10, 12 og 15 Gange Forstørrelse. Literattir tilsendes fra 15. INDHOLDSFORTEGNELSE DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 8, HÆFTE IV R. W. Shufeldt: Reder og Æg af nordamerikanske Kolibrier (Trochili) 187 O. Helms: Nyere Meddelelser om danske Fugle indsendte til D. o. F.'s Tidsskrift i 1912-14 195 E. Lehn Schiøler: Lidt om Ederfuglen (Somateria moUissima) og nogle af dens Racer. Med Tegninger af Gerhard Heil- mann. (Fortsat fra Aargang 2.) 232 Index 277 f0reningsmeddelelser iii Indholdsfortegnelse til Aargang 8. ARKTISKE, ISLANDSKE, GRØNLANDSKE FUGLESKIND GODT UDSTOPPEDE OG PRÆPAREREDE UNGER I DUN LEVERES TIL MEGET BILLIGE PRISER G. DINESEN, HUSAVIK, NORDISLAND. STØRSTE OQ ÆLDSTE NÅTURÅLIEHÅNDEL I DANMARK. GRUNDLAGT 1894. Vort store Lager af anatomiske samt zoologiske Præparater og etnografiske Genstande anbefales Interesserede. Fugle og Dyr udstoppes. A. JAKOBSENS NATURALIEHANDEL, FREDERIKSBORGGADE 5. KØBENHAVN. Telefon: Byen 2151y. Teleion: Byen 2151t HÆTTEMAAGEN Fotografier fra Egholm og København AF C RUBOW GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG jTlgJ^^ "»» '"^"/yj^^aBSBEaBE^ji^ W:'^?*7^ir7SjK'> Uta F.HENDRIKSENS T^cproduklions -y^ telter • -KieBENHAVN- * STOR MGADE 12 . K. uirH »• ■ *^^:1 litxzj'^.^Jkti^gl ..A*^^ r^^ÉtAj ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH. ORGAN Ft)R DAS PALÅARKTISCHE FAUNENGEBIET. „ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH", sotn udelukkende beskæftiger sig med den evropæiske, henholdsvis palæarkliske Fuglefauna, begynder med 1914 sin 25, Aargang. Den udkommer (paa tysk) aarlig i 6 Hefter paa 2'/a — 3 Ark, Prisen for en Aargang er ved direkte at indsende Beløbet 10 Rmk. , i Bog- handelen 12 Rmk. Læreanstalter faar Aargangen til nedsat Pris af 6 Rmk. (kun ved di- rekte Henvendelse). Prøvenummer sendes gratis og frankof Manuskripter, Tryksager, Annoncer og Indmeldelse af Abonnement bedes sendt direkte til Udgiveren, Victor Ritter von Tschusi zu Schmidhoffen, Villa Tånnenhof bei Hallein, Østrig. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT. Saa langt Rest- oplaget rækker, kan 1. og 2. Aargang faas for 10 Kr., 3., 4., 6. og 7. for 4 Kr., 5. og 8. for 5 Kr. ved Henvendelse til Kassereren AXEL KOEFOED, Smallegade Nr. 56^. II.U.Thl«LES lulCIKYKKKK'. KrtltKMiAV? FUGLE-, REJSE-, MARINE- 06 TEATER-KIKKERTER med største Felt og reneste Optik, Zeiss, Busch, Goerz, Leitz etc. etc. med 3, 3^2, 4, 6, 8, 9, 10, 12 og 15 Gange Forstørrelse. Literatur tilsendes fra 15, INDHOLDSFORTEGNELSE DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 8, HÆFTE III E. Lehn Schiøler: Om Forskellen mellem den danske Duehøg og den typiske Astur palumbarius L 93 H. Chr. c. Mortensen: Mærkede Spidsænder 113 A. Estrup: Nogle Optegnelser fra Egnen omkring Skaføgaard . . 159 M. Klinge: En Dag paa Husby Sø 164 Peter Skovgaard: Fuglelivet paa og omkring Skydebanerne paa Amager 1913— 14, iagttaget fra 25. Oktb. 1913— 15. Januar 1914 1(59 Helge Svendsen: Lidt om Fuglelivet ved Hadsund i Vinteren 1913-14 173 O. Helms: Gustaf Kolthoff 175 Anmeldelser , 176 Foreningsmeddelelser I ARKTISKE, ISLANDSKE, GRØNLANDSKE FUGLESKIND GODT UDSTOPPEDE OG PRÆPAREREDE UNGER I DUN LEVERES TIL MEGET BILLIGE PRISER G. DINESEN, HUSAVIK, NORDISLAND. STØRSTE OG ÆLDSTE NÅTDRALIEHANDEL I DANMARK. GRUNDLAGT 1894. Vort store Lager ai anatomiske samt zoologiske Præparater og etnografiske Genstande anbefales Interesserede. Fugle og Dyr udstoppes. A. JAKOBSENS NATURALIEHANDEL, FREDERIKSBORGGADE 5. KØBENHAVN. Teleion: Byen 2151y. Telefon: Byen 21 51 y HÆTTEMAAGEN Fotografier fra Egholm og København AF C RUBOW GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG F. HENDRIKSENS T^e produkt ion s -^tclicr • -KIGBENHAVN- * STOR M GADE 12 . K m^mmm^é^^^ ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH. ORGAN fOr das palåarktische faunengebiet. „ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH", som udelukkende beskæftiger sig med den evropæiske, henholdsvis palæarktiske Fuglefauna, begynder med 1914 sin 25, Aargang. Den udkommer (paa tysk) aarlig i 6 Hefter paa 27? — 3 Ark. Prisen for en Aargang er ved direkte at indsende Beløbet 10 Rmk. , i Bog- handelen 12 Rmk, Læreanstalter faar Aargangen til nedsat Pris af 6 Rmk. (kun ved di- rekte Henvendelse). Prøvenummer sendes gratis og franko. Manuskripter, Tryksager, Annoncer og Indmeldelse af Abonnement bedes sendt direkte til Udgiveren, Victor Ritter von Tschusi zu Schmidhoffen, Villa Tånnenhof bei Hallein, Østrig. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT. Saa langt Rest- oplaget rækker, kan i. Aargang laas for 10 Kr., 2. Aargang for 6 Kr., 3., 4., 6. og 7. for 4 Kr., 5. for 5 Kr. ved Henvendelse til Kassereren AXEL KOEFOED, Smallegade Nr. 56 ^ B. H. THIELES BOOTRYKKERI. KØDENHA FUSLE-, REJSE-, MARINE- OG TEÅTER-KIKEERTER med største Felt og reneste Optik, Zeiss, Busch, Goerz, Leitz etc. etc. med 3, 3V2, 4, 6, 8, 9, 10, 12 og 15 Gange Forstørrelse. Literatur tilsendes Ira 15. INDHOLDSFORTEGNELSE DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT , AARGANG 8, HÆFTE I— II Gerhard Heilmann: Vor nuværende Viden om Fuglenes Afstam- ning. Andet Afsnit 1 TIL DE NYE MEDLEMMER. Første Afsnit af »Vor nuværende Viden om Fuglenes Afstamning« findes i 7. Aarg. Hefte I-II og beskriver de ældste jordfundne Fugle. Den hele Afhandling vil i alt udgøre fem Afsnit. Tredje behandler Fosterudviklingen hos Fugle og Kryb- dyr, fjerde en anatomisk-biologisk Sammenlig- ning mellem de to Dyreklasser, og i femte vil fremkomme det endelige Resultat af Under- søgelsen. Red. ARKTISKE, ISLANDSKE, GRØNLANDSKE FUGLESKIND GODT UDSTOPPEDE OG PRÆPAREREDE UNGER I DUN LEVERES TIL MEGET BILLIGE PRISER G. DINESEN, HUS^VIK, NORDISLAND. STØRSTE OG ÆLDSTE NÅTURÅLIEHÅNDEL I DANMARK. GRUNDLAGT 1894. Vort store Lager af anatomiske samt zoologiske Præparater og etnografiske Genstande anbefales Interesserede. Fugle og Dyr udstoppes. A. JAKOBSENS NATURALIE HANDEL, FREDERIKSBORGGADE 5. KØBENHAVN. Telefon: Byen 21 51 y. Tcleion: Byen 21 51 y HÆTTEMAAGEN Fotografier fra Egholm og København AF C, RUBOW GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG F.HENDRIKSENS T^eprodukrions -/^lelter •KieBENHAVN- * STOR MGADE 12 . K. ORNITHOLOGISCHES JAfiRBUCH. ORGAN FUR DAS PALÅARKTISCHE FAUNENGEBIET, „Ornithologisches JAHRBUCH" som udelukkende beskæftiger sig med den evropæiske, henholdsvis palæarktiske Fuglefauna begynder med 1913 sin 24. Aargang. Den udkommer (paa tysk) aarlig i 6 Hefter, paa 2V2 — 3 Ark, Prisen for «n Aargang er ved direkte at indsende Beløbet 10 Rmk, , i Bog- handelen 12 Rmk, Læreanstalter faar Aargangen til nedsat Pris af 6 Rmk, (kun ved di- rekte Henvendelse). Prøvenummer sendes gratis og franko. Manuskripter, Tryksager, Annoncer og Indmeldelse af Abonnement bedes sendt direkte til Udgiveren, Victor Ritter von Tschusi zu Schmidhoffen, Villa Tånnenhof bei Hallein, Østrig. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT. Saa langt Rest- oplaget rækker, kan i. Aargang faas for 10 Kr., 2. Aargang for 6 Kr., 3., 4,, 6. og 7. for 4 Kr., 5. for 5 Kr. ved Henvendelse til Kassereren AXEL KOEFOED, Smallegade Nr. 56". H. U. THIELES UOOTBYKKERI. KØBKNHAVH