FOR THE PEOPLE FOR EDVCATION FOR SCIENCE LIBRARY OF THE AMERICAN MUSEUM OF NATURAL HISTORY DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT 5q .^v.oé. [^ 15. AARGANG 1921 Redaktionen af foreliggende Bind er besørget af Docent R. H. STAMM. INDHOLD AF AARGANG 15. HÆFTE I, DECEMBER 1920. P. Jespersen: Nattergalen (Luscinia philomela, L.) i Danmark ... 1 C.A.Rasmussen: Om Forekomsten af Markpiberen (Anthus campestris) Vest for Isefjorden 25 Meddelelse angaaende Rejse- og Studiefondet 36 HÆFTE II, MAJ 1921. E. Lehn Schiøler : Sushkins Gaas, Anser neglectus, Sush. truffen i Danmark 37 E. Lehn Schiøler: Bartrams Klire, Barlramia longicauda (Bechst.) ny for Danmark 46 H. Chr. C. Mortensen : Mærkede Maager. Foreløbig Meddelelse . 47 Å. Vedel Tåning : Sortternen (Hgdrochelidon nigra, L.) i Danmark .... 49 Anmeldelser 66 HÆFTE III, SEPTEMBER 1921. P. Nielsen : Havørnens (Haliaétus albicilla) Udbredelse paa Island i de sidste 30 Aar 69 Axel Koefoed: Fuglelivet ved Holmslands Klit og Søndervig Strand i Juni 1918 83 C. E. Reventlow : Storkene paa Brahetrolleborg 87 O. Helms: H. Chr. C. Mortensen 93 J. Chr. E. Christiansen : P. W. Heiberg 97 Anmeldelser 99 HÆFTE IV, DECEMBER 1921. P. Freuchen : Fuglelivet i Nordvestgrønland 101 Foreningsmeddelelser 109 Ekskursioner 111 Medlemsliste 115 Index 124 ROAR CHRISTENSEN PHOT. NATTERGAL PAA REDEN. NATTERGALEN (LUSCINIA PHILOMELA, L.J I DANMARK P. JESPERSEN Den foreliggende Undersøgelse over Nattergalens Udbredelse i Danmark er væsentlig baseret paa Materiale, der er indsamlet ved Udsendelse af Spørgeskemaer til en Række fugleinteresserede Mennesker her i Landet. Skemaerne blev i April 1917 udsendt af Foreningen »Ornithologia«, en mindre Kreds af yngre Ornithologer. Foruden om Nattergalen ønskedes der samtidig Oplysninger om Sortterne (Sterna nigra), Graagaas (Anser cinereus) og Knopsvane (Cygnus olor). Saasnart Materialet for de øvrige Arters Vedkommende er blevet bearbejdet, vil Resultaterne blive offentliggjort i nærværende Tidsskrift. Ligesom ved tidligere Lejligheder1 mødte vor Opfordring om 1 Følgende Arbejder er tidligere publiceret her i Tidsskriftet: P. Jes- persen: Noddekrigens (Nucifraga caryocatactes) Indvandring i Danmark i Efteraaret 1911. Aarg. VII, pag. 97. P. Jespersen: Nøddekrige (Nucifraga caryocatactes) ynglende i Danmark i Sommeren 1912. Aarg. VII, pag. 165. S. M. Saxtorph: Silkehalen, Ampelis garrulus i Danmark Vinteren 1913 — 14. 1 Oplysninger megen Velvillie, saaledes at vi ialt har modtaget Meddelelser fra 89 fugleinteresserede Mennesker i alle Egne af Landet, og det er mig en Glæde her at bringe en Tak til enhver, der har bidraget med Oplysninger saavel til dette Arbejde som til de følgende Arbejder om de nævnte Arters Udbredelse her i Landet Følgende har indsendt Meddelelser: Chr. Andersen, Skytte Tranekjær; H. Arctander, Kredslæge, Storehedinge: Kr. Bar fod, Pastor, Hjørlunde; A P. Bendixen, Postmester, Vestervig C. Benzon, Jagtjunker, Majaslund, Regstrup; O.V.Bertelsen Lærer, Glumsø Realskole; Chr. Buus, Proprietær, Kbhvn. O. V. Bølling, Skovrider, Hanneslund, Stensgaard; Roar Chri stensen, Dyrlæge,1 Kbhvn.; R. Christiani, Næstved; Chr Christiansen, Læge, Skelskør; Chr. Christiansen, Lærer Svingelbjerg, Farsø; N. Christiansen, kgl. Portner, Gentofte V.Christiansen, Skovrider, Dyrehavegaard, Kirkeby; J. Chr Clausen, Pastor, Korinth; J. Clausen, Sagfører, Esbjerg Chr. Cridland, Dyrlæge, Holbæk; W. Dinesen, Godsejer Skjørringe; K. El mq vist, Tandlæge, Vordingborg; I. D. Fri derichsen, Godsejer, Høvængegaard, Nysted; H. Godske Nielsen, Direktør, Silkeborg; A. Hagerup, Arkitekt, Kolding Amor Hansen, cand. pharm., Holstebro; And. L.Hansen Gaardejer, Kregome; H. P. Hansen, Konservator, Herning J. Hansen, Postekspedient, Nexø; M.Ewald Hansen, Typo graf, Aarhus; P. Heiberg, Stiftsfysikus, Petersdal, Rindsholm O Helms, Overlæge, Nakkebølle Sanatorium; T. Helms, stud med., Kbhvn.; H. A. Hila rius- Kalkau, Oberstløjtnant, Kbhvn. J. Irminger, Stationsforstander, Assens; J. P. C. Ja ri und Lærer, Kallundborg; P.Jensen, Uggerby Klitplantage, Hjørring R. Jensen, Lærer, Ærøskøbing; J. Jeppesen, Forstander Sbiby; K Jespersen, Forvalter, Schelenborg, Martofte; P.Jes persen, mag. scient., Kbhvn.; R.Johnsen, Lærer, Uggerslev Th. Jørgensen, Skorstensfejermester. Horsens; M. Klinge Forretningsfører, Randers; V. S. Knudsen, Lærer, Aarhus Aarg. IX, pag. 182. P. Jespersen: Nøddekrigens (Nucifraga caryocatactes) Indvandring i Danmark i Efteraaret 1913. Aarg. IX, pag. 198. Å.Vedel Tåning: Storken (Ciconia alba) i Danmark. Aarg. XI, pag. 49. 1 Det skyldes Dyrlæge Roar Chri sten sen1 s velvillige Imødekommenhed, at Afhandlingen uden særlig Udgift for Foreningen har kunnet ledsages af *-' Billeder; i den Anledninu tillader man sig herved at rette en Tak saavel til Ur. Dyrlægen som til G. E C. Gad's Forlag (Red.). Axel Koefoed, Kontorchef, Kbhvn.; P. Kræmer, Husejer, Langaa; C. S. Larsen, Grosserer, Faaborg; V. Larsen, Skov- rider, Wedellsborg, Ejby; H. Leth, Inspektør, Ebberødgaard, Birkerød; de Lichtenberg, Godsejer, Hessel, Grenaa; P. Mad- sen, Læge, Taasinge; Majgaard, Lærer, Alminde, Kolding; A. L. V. Manniche, Konservator, Kbhvn.; C. Michaelsen, Lærer, Skibby; H. Chr. C. Mortensen, Overlærer, Viborg; A. Mourier-Petersen, Godsejer, Rugaard, Hyllested; Th. Nielsen, Direktør, Rønne; Nielsen, Overjæger, Svenstrup, Borup; J. N. Nyholm, Proprietær, Liselund, Stubbekøbing; Joh. P. Nørgaard, Boghandler, Kbhvn.; C. Chr. Olsen, Ty- pograf, Nykøbing F. ; O.C.Olsen, Sognefoged, Kollekildegaard, Esrom ; R. J u 1. 0 1 s e n , Fuldmægtig, Kbhvn. ; H.G.Oppermann, Skovrider, Visborggaard, Hadsund; A. Pedersen, Gaardejer, Risegaard, Lou; M. Petersen, Lærer, Ærøskøbing; O. G. Pe- tersen, Professor, Kbhvn.; R. P. Rand løv, Gaardejer, Skander- borg; C. A. Rasmussen, Lærer, Kbhvn.; H. P. Rasmussen, Konservator, Kbhvn.; E. Rendtorff, Lærer, Korsør; G. Rend- torff, Læge, Viborg; H. Riis, Tandlæge, Hobro; H. Rosen- krantz, Baron, Guldborg; J.Rossen, Læge, Bjerringbro; S. M. Saxtor ph, Reservelæge, Nakkebølle Sanatorium; S.Scavenius, cand. jur., Klintholm, Borre; H. Smidt-Hansen, Lærer, Sdr. Felding, Troldhede; C. Sehested t J uul, Hofjægermester, Ravn- holt ; A. E. Sibbernsen, Apotheker, Vester Skerninge ; P.Skov- gaard, Kunstmaler, Viborg; R. H. Stamm, Docent, Kbhvn.; T. Strange, Landbrugskandidat, Helnæs, Ebberup; L. H. Sø- rensen-Brems, Dyrlæge, Hobro; Å. Vedel Tåning, mag. scient., Kbhvn.; Tauborg, Lærer, Øster Assels, Nykøbing Mors; P. E. Thomsen, Forpagter, Bisgaard pr. Koldby (Samsø); H. Thorsøe, kgl. Skovfoged, Lille Bøgeskov, Ringsted; V. Wahl, Pastor, Arninge, Nakskov; A. Valentiner, Forpagter, Margrethe- lund, Fakse; V. Weibiill, Kontorchef, Kbhvn. ; C. Weismann, Skovrider, Skørping; H.Winge, Viceinspector, Hellerup; L. J. Østergaard, Førstelærer, Blenstrup, Skørping. I den følgende Fremstilling er væsentlig kun medtaget Op- lysninger af ældre Dato, hvor saadanne har særlig Interesse. Dette gælder i første Række for Jyllands Vedkommende. Fra den foreliggende Litteratur er i Almindelighed kun medtaget Notitser, der kan have nogen historisk Interesse. Ved Museums- amanuensis, mag. se. R. Hørring' s Velvilje har jeg haft Lejlig- l* 4 hed til at gennemse Zoologisk Museums Samling af Manuskripter med ornithologisk Indhold. Det vil formentlig, her være berettiget at indføre en kritisk Bemærkning vedrørende den ældre Litteratur, som Professor O. G. Petersen velvilligst har henledet min Opmærksomhed paa. I Kjærbølling »Danmarks Fugle« findes, saavel i 1. som 2. Udgave1, følgende Bemærkning: »men Faber (Ornith. Noticer, pag. 23) benægter, besynderligt nok, dens Forekomst, ikke blot i Danmark, men ogsaa i Sverrig og Holland«. Dette beror paa en Misforstaaelse fra Kjærbøllings Side; thi hos Faber betegner Sylvia philomela den sydlige Nattergal ligesom hos Nilsson (Ornith. suecica I, Hafniæ 1817, pag. 199), medens den nordlige Nattergal hedder Sylvia luscinia. Faber nævner over- hovedet ikke i sine Noticer2 den nordlige Nattergal og kun den sydlige N. i en kritisk Bemærkning til Teilmann. Professor O. G. Petersen ejede imidlertid et Ekspl. af Fabers Noticer, hvor Faber har gjort nogle haandskrevne Tilføjelser, og bl. a. denne: »Sylvia luscinia. Sjelden om Horsens. I Krattet ved Serritslevgaard hørte jeg i Sommeren 1823 denne skjønne Sanger.« Denne Notits gælder altsaa den nordlige Nattergal (Luscinia philomela) og viser, at Faber meget vel har haft sin Opmærksomhed henvendt paa denne Art. SJÆLLAND Nattergalen maa siges at være en almindeligt forekommende Ynglefugl i langt de fleste Egne af Sjælland. Paa adskillige Lokaliteter optræder den i talrig Mængde, og adskillige Steder synes den at være tiltagende i Antal i de senere Aar. Nordsjælland. I de nordsjællandske Skove og Krat, hvor Forholdene er egnede for Nattergalen, forefindes den overalt almindeligt. De indkomne Oplysninger tyder saa godt som alle paa dette, og det kan formentlig i al Almindelighed siges, at den Mængde, hvori Nattergalen forekommer i de forskellige Egne af Nordsjælland, i alt væsentlig er afhængig af de for denne Fugl mere eller mindre tiltalende Naturforhold paa de respektive Lokaliteter. 1 N. Kjærbolling »Danmarks Fugle«, Kbhvn. 1852, pag. 172; 2. Udg. »Skandinaviens Fugle« ved Jonas Collin, Kbhvn. 1875 — 77, pag. 290. 2 Fr. Faber: Ornithologiske Noticer som Bidrag til Danmarks Fauna. Aarhus 1824. Om Nattergalens Forekomst i Nordsjælland foreligger følgende Oplysninger: I Egnen omkring Esrom er den tiltaget meget i de senere Aar. Reden er fundet baade paa Jorden og i lave Buske (O. C. Olsen). — S. M. Saxtorph meddeler følgende: »I Egnen nærmest om Hillerød optræder den meget vekslende. Det ene Aar kan man træffe mange Par (ca. 6 — 8), andre Aar er der kun 2 — 3 Par. Konstant træffes den i Slotshaven, Jægerbakken og en Mose ved Tirsdagsskoven. Talrig i 1917. Hørte den desuden (2—3 Par) ved Nøddebo og Esrom Søs sydlige Hjørne. Endvidere et Par ved Søens Nordspids. Paa min Egn er den absolut ikke aftaget. Den holder mest til, hvor der er lavt, noget sumpet og rigelig Underbevoksning. En høj skraanende Skrænt med Buske og tæt Plantevækst under større Træer med sumpede Strækninger neden for Skraaningen er ideelt.« Fra Kregome ved Frederiksværk skriver Gaardejer And. L. Hansen: »For 10 Aar siden ynglede et Par her i Haven, men da Ungerne omtrent var flyvestærke, tog nogle Katte Yngelen, ialt 5 Stkr. Denne Fugl yngler derimod i Frederiksværk Skov (Arresødal) og i Heegaards Have i 1916.« Pastor Barfod, Hjørlunde, skriver: »Luscinia philomela er her paa Egnen almindeligt ynglende; omkring Farum og Fure Sø maa den betegnes som talrigt ynglende. Er i Løbet af de 16 Aar, jeg har boet her, tiltaget i Antal; yngler baade i Moser, Haver og Skove; dog skal de to sidstnævnte Lokaliteter helst være lavtliggende og i Nærheden af Sump eller Vand.« Om Nattergalens Forekomst i Egnen omkring Edelgave (Smørum Sogn) giver Arkitekt A. Hagerup nogle Oplysninger af ældre Dato. I Tidsrummet 1868 — 86 fandtes Nattergalen kun ynglende der nogle faa Aar (1874 — 75?), da der fandtes 3—5 Par, men ellers blev den kun truffet en Gang eller to paa Træk, men ikke ynglende i det lange Tidsrum. Omkring Ebberødgaard ved Birkerød findes den almindeligt ynglende, men det angives, at den tidligere skal have ynglet talrigere i Anstaltens Have og Park (H. Leth). — Portner N. Christiansen opgiver at have fundet Nattergalen ynglende følgende Steder: En Have paa Sofievej, Charlottenlund; talrig i Ermelunden, Sorgenfri Slotspark og langs Aaen til Raavad, i nogle Moser ved Øverød, langs Prinsessestien fra Lyngby til Frederiksdal, 2 Par i Kildeskoven ved Gentofte, mange Par rundt 6 omkring Søndersø og flere Par i Magle Mose ved Vedbæk. Vedrørende Ynglepladserne oplyses følgende: »Den ynder at anbringe sin Rede i Brændenælder og Tjørne og ynder meget moseagtig Jord. Reden findes i Elle- og Hasselstubbe, ogsaa i tætte Sideskud paa Træer. 2 å 3 Meter oppe har jeg fundet Reden.« — Omkring Søndersø forekommer Nattergalen i talrig Mængde som Ynglefugl. Lærer C. A. Rasmussen giver følgende Beskrivelse: »I 1907 fandtes i Haverne rundt om Jonstrup Seminarium 10 Par. Ved Søndersø var der flere endnu. Det var morsomt i de stille Nætter at høre Sangen fra de fjerne Sangere ved Søen som Ekko af Fuglene i Haverne. Det kunde til Tider knibe med at falde i Søvn om Natten, naar Nattergalene rigtig stemte i. Det er jo ogsaa her Digteren har skrevet: »Jeg kunde slet ikke sove for Nattergalens Røst ...... Fuglen var i 1907 yderst almindelig derude. Der er ikke faa nu heller; men det synes mig, at Antallet er blevet mindre.« Kjøbenhavn og Omegn. Nattergalen er som bekendt en almindelig Ynglefugl i Kjøbenhavns umiddelbare Omegn. Ved- rørende Forholdene omkring Klampenborg skriver Oberstløjtnant Hilarius-Kalkau saaledes : »Omkring Klampenborg, specielt Chri- stiansholmskvarteret, er Nattergalen overordentlig talrig. Langs Markvejen Nord om Ordrup Krat og Mose, Sønden om Erme- lunden til Ermelundshuset ynglede der 1913 og 1914 over 20 Par og mange Par i nærmeste Omegn og i selve Ermelunden. Nætterne i disse Aar lød Sangen i Maj Maaned uafbrudt fra mange Steder, og der var ikke langt mellem Parrene. Reden saas almindelig, oftest paa Jorden eller paa Rødder, der krøb langs Jorden, men dog en Gang over 2 Alen oppe i en Tjørne- hæk. Paa Grund af Rydningen af en stor Tjørnehæk og af alt Buskads i Mosen aftog Nattergalen betydeligt i Tal paa de nævnte Steder — Rydningen var foranlediget ved Fæstningens Beredskab. Der var kun 3 Par i 1915 og 1916, men paa den anden Side var der kommet flere i selve Dyrehaven i den ind- hegnede Opvækst, naar der blot var Vand i Nærheden.« »Nattergalen optræder desuden i enkelte Par spredt over hele Villakvarteret mellem Rødeporthus og Bernstorff Slotspark« (R. H. Stamm). Viceinspector H. Winge meddeler følgende: »Nattergalen findes i Egnen (o: Kjøbenhavn og Omegn, særlig Byens nordlige Omgivelser) ret talrig som ynglende. Den holder mest til i Haver, men findes ogsaa i Krat, i Skov og Mose. I min egen Have i Hellerup ynglede den i 1912 og 1913, begge Gange med Held, skjønt Rederne var byggede paa tilsyneladende aldeles dumdristige Steder. I Haven viser den sig ellers næsten aarlig, men kun som Gjæst. Siden 70'erne i forrige Hundredaar er ROAR CHRISTENSEN PHOT. REDE AF NATTERGAL. den ved Byens Væxt fortrængt fra adskillige Ynglesteder, men alt i alt kan den neppe siges at være aftagen i Tal.« Nattergalens almindelige Forekomst i Frederiksberg Have, Søndermarken og især paa Vester Kirkegaard1 er jo ret bekendt. I Fælledparken forekommer den ligeledes talrigt og er tiltaget i Antal (T. Helms), og yngler talrigt langs Damhussøens vestre Side i Gartnerier o. lign. (Roar Christensen). I Krattene langs Refshalevejen bag Orlogsværftet har jeg truffet den almindeligt i hele Yngletiden (P. Jespersen). Konservator H. P. Rasmussen anfører den som ynglende i Kolonihaverne ved Borups Allé, hvor der formentlig i 1917 holdt to Par til. Endvidere findes den ynglende paa Amager, hvor R. H. Slamm 1 A. Koefoed, Dansk ornith. Foren. Tidsskr., Aarg. IV, pag. 62—63. »gennem en lang Aarrække stadig har hørt enkelte Par nær »Faste Batteri« i Krattet ved Indgangen til Skydebanerne«; frem- deles er et Par i de senere Aar truffet ynglende i Anlægget ved Dragør (C. A. Rasmussen). Konservator A. L. V. Manniche sammenfatter sit Indtryk af Nattergalens Forekomst i følgende almindelige Betragtninger: »Nattergalen er efter mine Erfaringer almindeligere nu end tid- ligere. Dette gælder alle de Steder, hvor jeg træffer den ynglende.« Om Nattergalens Forekomst i Kjøbenhavn i ældre Tid skriver Carl Gram (»Fuglelivet i København og Omegn for halvhundrede Aar siden«, Dansk ornith. Foren. Tidsskr., Aarg. III, pag. 33) følgende: »Af Sangfuglene var Nattergalen (Luscinia philomela) overordentlig stærkt repræsenteret. Gik man en Sommeraften en Tur paa Volden, eller ud langs Ladegaardsaaen til Rolighed, hvor Sygehjemmet nu ligger, eller gennem Castellet til Classens Have, havde man næsten uafbrudt den dejligste Nattergaleconcert, saavelsom i Søndermarken, Frederiksberg Have og Kirkegaardene.« J. C. H. Fischer skriver i »Anden Fortsættelse af Iagttagelser over Danmarks Fugle med særligt Hensyn til Vendsyssel« (Naturh. Tidsskr., III. Række, 8. Bd., 1872—73, pag. 465) følgende om Nattergalen: »I Kjøbenhavns nærmeste Omegn er Natter- galen efterhaanden blevet næsten en Sjældenhed. Den har f. Ex. før opholdt sig aarligt i Frederiksberg Have og Søndermarken; men det er ikke mere Tilfældet. Efterat mindst i 10 Aar ingen Nattergal havde ladet sig høre der, indfandt sig pludselig en Fugl noget ind i Juni 1869, en Maaned efter den almindelige Trækketid. Denne har vistnok bosat sig der; thi i de to følgende Aar havde vi atter en Fugl at glæde os over; men i 1872 ude- blev den.« Der har saaledes muligvis været en Aarrække, hvor Natter- galen viste sig sparsomt enkelte Steder i Kjøbenhavn og dens Omegn, men at den dog var almindelig flere Steder viser følgende historiske Oplysninger, som Professor O. G. Petersen beredvilligt har tilstillet mig: »Jeg mindes, at Nattergalen var i Frederiks- berg Have i Slutningen af 70'erne eller Begyndelsen af 80'erne1. Men hvad jeg ved god Besked med er, at den i Slutningen af 60'erne og Begyndelsen af 70'erne var almindelig omkring ved Stadsgraven. Det var de idylliske Tider, da man kunde gaa 1 »I Slutningen af 80'erne hørte jeg den. omend ikke almindeligt, i Frede- riksberg Have og i Søndermarken* (R. H. Stamm). 9 inde i Teglgaardsstræde eller i GI. Frederiksborggade og høre den synge (ikke fra Bur). Og hvad Terrænet udenfor Frederiks- borggade angaar, kan jeg bestemt tidfæste den til f. Eks. 1872 — 74, de Aar, i hvilke den ny botaniske Have blev anlagt. I Frede- riksberg Have og Søndermarken er den iøvrigt meget sjældnere nu, end den var en Overgang. I Landbohøjskolens Have har jeg haft min Gang fra V± 1893, men der hørte jeg ikke noget til den før 1904; det Aar og det følgende og af og til senere har den holdt til der, ligesom andensteds i det omgivende Kvarter, mindre, forekommer det mig dog, i de senere Aar.« Ro skil de- Egnen. Flere Par er fundet ynglende i en Mose ved Roskilde og i et Tjørnekrat paa Skrænterne langs Roskilde Fjord lige til Bognæs Skov (N. Christiansen). Vedrørende Nattergalens Forekomst i Egnen omkring Skibby paa Hornsherred giver Lærer C. Michaelsen følgende Oplysninger : »Luscinia philomela har siden 1870 hvert Aar været at høre og se i Skovbæltet mellem Lindegaarden1 og Krabbesholm samt paa Lindegaardens Mose, de saakaldte Numre. Lokaliterne er begge Steder ideelle: Højskov, megen Underskov og Vand. Det tør vistnok anses for utvivlsomt, at den stadig yngler paa disse Steder, skønt jeg ikke har eftersøgt eller tilfældig truffet dens Reder. Kun een Gang — 1875 el. 1876 — har jeg opsøgt dens Rede med 4 Æg i Skibby Præstegaardshave, hvor Æggene des- værre røvedes af en Dreng. Flere Gange har jeg i 70'erne prøvet at tælle de syngende Hanner i Halvdelen af nævnte Skovbælte, nemlig Partiet mellem Lindegaarden og Landevejen ved Høne- pilsbroen, og her ment at kunne notere 7 — 9 Stykker, hvorved jeg dog var klar over, at det var umuligt bestemt at konstatere Antallet, da Fuglene flyttede sig; men da saa mange kunde træffes paa en Strækning af henimod 1 km, og der vistnok var ligesaa mange mellem Hønepilsbroen og Krabbesholm (vel ogsaa henimod 1 km) samt paa Lindegaardsmosen, tør den stemples som talrigt forekommende i 70'erne og vistnok indtil de seneste Aar. Anderledes i Aar (1917), da der kun er bemærket 4 — 5. Rimeligvis har en storstilet Træfældning gjort Opholdsstedet mindre tiltrækkende.« 1 »Om den ualmindeligt rige Nattergalesang ved Lindegaarden netop i Begyndelsen af 70'erne har Traditionen i min Familie ogsaa bevaret Erindringen« (R. H. Stamm). 10 Holbæk- Egnen. Medens Dyrlæge Chr. Cridland betegner Nattergalen som almindeligt ynglende og nærmest tiltaget i Tal i Holbæks Omegn, karakteriserer Jagtjunker C. Benzon den som ret sparsomt ynglende og i stærk Aftagende i de sidste 30 Aar i Egnen omkring Regstrup (mellem Holbæk og Jyderup). — Paa Ourø i Isefjorden har Nattergalen indtil for nylig ynglet i en Aarrække. Proprietær Chr. Buus giver følgende Beretning om dens Forekomst paa Øen: »Nattergalen ynglede i flere Aar i min Have, kun et Par. Paa en med Tjørn bevokset Skrænt i Nærheden ynglede 2 Par ligeledes i flere Aar. Da jeg fældede nogle store gamle Pile i Haven, forlod den Haven som Yngle- plads, men ynglede paa Skrænten i nogle Aar derefter. Da en Del af Tjørnene blev ryddede for 3 Aar siden af min Eftermand, forlod Nattergalen helt Ejendommen og er ikke hørt senere. Nattergalen har ikke været andre Steder paa Ourø i de 19 Aar, jeg har boet der, og i de første Aar fandtes den heller ikke paa Øen. Jeg antager, den har ynglet ca. 15 Aar paa Anneksgaarden indtil 1914.« Kallundborg - Egnen. Findes ret almindeligt ynglende. »Mærkværdigvis findes den ikke paa Asnæs, hverken i Lerchen- borg Have eller Skovene. Jeg har aldrig iagttaget den der, og Overjægeren og andre, jeg har talt med desangaaende, er af samme Mening« (J. P. C. Jarlund). Korsør- Egnen. Findes almindeligt ynglende (E. Rendtorff). Sorø- Egnen. Yngler hvert Aar i Skovene omkring Sorø. I de sidste Aar har der ynglet 2 Par i Nærheden af Skovfoged- boligen i Lille Bøgeskov (H. Thorsøe). I Maj 1919 hørte jeg adskillige Nattergale i Skovene ved Tystrup Sø, Syd for Sorø (P. Jespersen). Ved Sorø ynglede den ikke eller kun sparsomt 1868 — 74; siden er den bleven almindelig (A. Hagerup). Ringsted- Egnen. Antallet paa ynglende Par i Krat ved Borup Sø og i Skovene omkring Svenstrup opgives til ca. 8 Par (Overjæger Nielsen). — Dens almindelige Forekomst omkring Borup meddeles endvidere af Læge G. Rendtorff. S kels kør- Egnen. Almindelig som ynglende (Chr. Chri- stiansen). 11 Paa Dansk ornithologisk Forenings Udflugter den 13. Juni 1909 og 28. Maj 1911 hørtes Nattergalen paa Øen Egholm i Storebælt udfor Skelskør (Aarg. III, pag. XV og Aarg. V, pag. XV). Næst ved -Egnen. Findes talrig som ynglende i Skovene omkring Næstved, men synes noget aftaget i Tal paa Grund af Skovenes mere forstmæssige Behandling (V. Weibiill, T. Helms). — Ved Lou, omtrent midt mellem Næstved og Præstø, opgives den som sparsomt og ret ustadigt ynglende i flere Lunde og Haver. Flere Ynglesteder er opgivet i de senere Aar (A. Pedersen). Haslev- Egnen. Overlæge O. Helms skriver vedrørende Nattergalens Forekomst omkring Haslev 1894—1908 følgende i nærværende Tidsskrifts Aarg. X, pag. 60: »Nogle faa Par ynglede i Haslev Orned og i større Parker og Haver i Haslevegnen; det Sted, hvor den fandtes i størst Tal, var omkring Gisselfeld, hvor de talrige Søer og den fugtige Underskov øjensynlig tiltalte den. I Træktiden fra lidt hen i Maj til først i Juni hørtes den synge rundt om ved Haslev i Smaaskove og større Haver, men det var Fugle, der snart igen forsvandt.« Fakse-Egnen. Ret almindelig som ynglende (A. Valentiner) ; ligeledes ved Vemmetofte Strand (R. H. Stamm). Storehedinge- Egnen. Findes ikke talrigt, men dog nogen- lunde almindeligt som ynglende. Ynglesteder: Haven i Søholm, Gjorslev og Seinehusgaard. Har ikke truffet den ynglende i Skovene (H. Arctander). Vordingborg-Egnen. Findes almindeligt, paa flere Steder talrigt som ynglende. Den skifter noget, idet der ofte, hvor der et Aar har ynglet mange, næste Aar kun yngler et enkelt Par, og omvendt. Som særlige Ynglepladser opgives: Oringe Halvø, Rosenfeldt Skovene samt Stensby Skov (K. Elmquist). — Fore- kommer i stor Mængde paa Oringe. »I de 4—5 første Aar, jeg var der (1904 — 10), talrig, senere almindelig som ynglende. Aftaget i Antal.« (H. Leth.) MØEN Findes ret almindeligt som ynglende (S. Scavenius). FALSTER I Omegnen af Stubbekøbing opgives Nattergalen som »vistnok ret sparsomt ynglende« (J. N. Nyholm). — Angaaende Natter- 12 galens Forekomst i Omegnen af Skjørringe (Nordfalster) skriver Godsejer W. Dinesen: »Har opholdt sig talrigt hvert Aar baade i Have, Mose og Skov, men det forekom mig, at den var be- tydelig aftaget i Sommeren 1917 — her var kun 1 Par i Haven mod altid ellers 3 og kun en enkelt udenom.« — I Egnen om- kring Dalbygaard i det nordlige Falster yngler hvert Aar 3 — 4 Par. Den findes ligeledes ved Næsgaard (K. Jespersen). I Egnen omkring Nykøbing findes Nattergalen almindeligt ynglende i flere af Skovene. Af Lokaliteter nævnes Kohaveskov, Bangsebroskov og formentlig Hamborgskoven samt enkelte Haver i Nærheden af Nykøbing (C. Chr. Olsen). LAALAND Sakskøbing-Egnen. I den nordøstlige Del af Laaland findes Nattergalen ret talrigt ynglende. Baron H. Bosenkrantz, Guldborg, skriver: »Nattergalen yngler overalt paa denne Egn af Laaland, men hvert Aar gentager det sig, at den først lader sig høre i »Kroskoven« ved Guldborg mindst 1 Uge efter, at den har be- gyndt »at slaa« i de andre Skove. Gennemsnitsdatoen i de sidste 10 å 12 Aar er: 10. Maj ved Guldborg, hvorimod 2. a 3. Maj ved Orebygaard. Paa fugtige Steder i tætte Krat holder den sig stadig; naar et saadant Krat behandles forstmæssigt og udtyndes, flytter Fuglen.« — Paa Laaland over for Nykøbing yngler Natter- galen aarligt bl. a. i Lunden ved Færgegaarden, Sundby og i Holten ved Nagelsti (C. Chr. Olsen). Nysted- Egnen. I Egnen omkring Nysted forekommer Natter- galen som ynglende, men ikke talrigt (I. D. Friderichsen). Maribo- Egnen. I Egnen ved Maribo er den meget almin- delig, maaske ingen Steder saa talrig som paa Borgø (O. G. Pe- tersen). Nattergalen er talrig omkring Maribo Sø og paa Smaa- øerne i denne. Den skov- og buskbevoksede Borgø kaldes for »Nattergaleøen« (C. Chr. Olsen). Nakskov- Egnen. Pastor V.Wahl giver følgende Beskrivelse af Nattergalens Forekomst i Egnen omkring Arninge, Syd for Nakskov: »I Arninge Sogn (omtrent 2400 Tdr. Land) holder Nattergalen til paa mindst 4 — 5 Steder. Den er ikke hvert Aar i min Have, som, hvor stor og kraftig den end er (med Kirke- 13 gaarden og tilstødende Smaahaver omtrent 3 Tdr. Land), dog mangler Vand. Derimod er der en betydeligt mindre Have 5 — 600 Alen herfra, hvor der er en lille mudret Dam, og der holder den oftere til end hos os, og i to andre Haver her i Sognet, hvor den er stadigere end hos os, er der ogsaa en Dam i Haven. I Omegnen hører jeg den stadigt i Vestenskov og Dannemare Præstegaardshaver og i Rudbjærggaards store Have i Tillidse Sogn. I alle disse Haver er der mer eller mindre stillestaaende Vand. Hvert Aar forekommer den ogsaa i Svingelen (Nakskov Lystskov), hvor der ogsaa er Vand. Fra 1906 til 1909 hørte vi lidt eller snarere intet til Nattergalen i min Have; det var kolde Somre 1907 — 09 ligesom i 1916, da den var her, men, kun sang lidt.« BORNHOLM »Nattergalen, Luscinia philomela, er over alt paa Bornholm meget talrig, hvilket rimeligvis skyldes de her forefindende spredte Smaaskove og Krat, dels, at her ingen Smaarovdyr findes, som ellers vilde ødelægge Unger og Æg. Jeg har ofte Sommer- aftener paa et Sted kunnet samtidig høre indtil 6 Nattergale synge. Dens bornholmske Navn er »Fjældstauning«.« (J. Hansen). — L. Jensen-Tusch anfører for Bornholm særlig Almindingen (Dansk ornith. Foren. Tidsskr. Aarg. I, pag. 159): »Nattergalen er almindelig som ynglende. » — At Nattergalen utvivlsomt længe har været talrig paa Bornholm, viser følgende Meddelelse fra 18631: »Den nordlige Nattergal, Bornholmernes Fjeldstavn (Sylvia philomela) er ustridigt Øens første ornithologiske Pry- delse, og skal det Sted, hvor en Fugl yngler i størst Antal, bære Navn af dens egentlige Hjem, maa udenfor al Tvivl Bornholm have Ret til at kaldes Philomelas 0; thi Nattergalen er neppe noget andet Sted paa Jorden saa talrig som her.« Fischer op- giver det ynglende Antal Nattergale i 1862 til ca. 20 Par, og idet han benævner den som forholdsvis svagt repræsenteret i Al- mindingen, skriver han videre: »I de mindre Skove derimod er den særdeles talrig, og der findes i flere af disse ikke blot et større Antal end i Almindingen, men i enkelte maaske endog flere Gange saa mange.« 1 J. C. H. Fischer: Nogle Iagttagelser over Bornholms Fugle. Naturh. Tidsskr. III. Række, 2. Bind, 1863—64, pag. 68. 14 FYEN Odense-Egnen og Nord fy en. I Omegnen af Odense og i store Dele af Nordfyen findes Nattergalen almindeligt ynglende. I Odenses Omegn er den utvivlsomt tiltaget i Antal i de sidste 15 — 20 Aar. Den holder særlig til i Udkanten af Smaaskove, i store Haver og i større Elle- og Birkekrat. Den foretrækker især sumpede Strækninger til Ynglepladser. I Egnen umiddelbart Nord for Odense, hvor der findes mange Smaaskove, har jeg paa en enkelt Lokalitet samtidig hørt 5 — 6 syngende Nattergale paa stille Aftener og Nætter i Maj og Juni. Det hører til Sjæl- denhederne at høre Nattergalen synge i Tidsrummet mellem Kl. 10 Formd. og Kl. 4 Eftmd. Den begynder om Morgenen noget inden Solens Opgang, og det er meget almindeligt at høre dens velkendte Sang ved 11— 12 Tiden om Aftenen. Nattergalen findes i saa godt som alle Smaaskovene umiddelbart omkring Odense, desuden har jeg hørt Nattergalen i Skovene ved Langesø, Hesbjerg, Søndersø, Einsidelsborg, Hofmansgave og Ulriksholm (P. Jespersen). Paa Hindsholm findes Nattergalen næppe i den nordligste Del af Halvøen, men et enkelt Par holder til i Mosegaardsskoven ved Dalby (K. Jespersen). Ringe- Egnen. Omkring Ravnholt meddeler Hofjægermester C. Sehestedt Juul, at Nattergalen kun findes sparsomt som yng- lende, og at der hverken er Fremgang eller Tilbagegang at spore i dens Forekomst. Assens- Egnen. I Egnen omkring Assens findes Nattergalen i hvert Fald kun sparsomt ynglende, og det angives, at den er aftaget i Mængde i de senere Aar (J. Irminger). — Ved Wedells- borg findes den derimod almindeligt ynglende, men er formentlig aftaget i Antal (V. Larsen). — Paa Helnæs, der strækker sig ud i Lille Bælt Syd for Assens, opgives det ynglende Antal til 8 å 10 Par, et Tal, der nærmest maa betegnes som konstant (T. Strange). Faaborg-Egnen. Medens Nattergalen angives at være spar- somt ynglende og aftagende i Mængde Nord for Faaborg (W. Bølling), opføres den som almindeligt ynglende omkring Byen (G. S. Larsen) og i Omegnen af Nakkebølle (O. Helms). Paa 15 sidstnævnte Lokalitet er den tiltaget i Antal. — I Egnen omkring Korinth findes den ret almindeligt ynglende. I Foraaret 1917 var den tilsyneladende aftaget i Antal (J. Chr. Clausen). Svendborg- Egnen. Der foreligger kun Oplysninger fra Egnen Vest for Svendborg, og der synes Nattergalen at være talrigt ynglende, og dens Mængde maa nærmest karakteriseres som konstant (V. Christiansen, A. E. Sibbernsen). TAASINGE Nattergalen yngler almindeligt paa Øen, og Antallet maa nærmest anses for uforandret i de sidste 4 Aar (P. Madsen). ÆRØ Paa Ærø findes Nattergalen som ynglende, men kun i spar- somt Antal, og det angives, at den er aftagende i Mængde (R. Jensen, M. Petersen). LANGELAND Findes ret almindeligt ynglende omkring Tranekjær i Haver og ung Opvækst, mest paa fugtig Bund (Chr. Andersen). VEST-JYLLAND Es bjerg -Egnen. »Jeg har aldrig hørt Tale om Fuglen her paa Egnen« (J. Clausen). — Paa ornithologiske Ekskursioner i Esbjergs Omegn og paa Fanø i en længere Aarrække har jeg aldrig truffet Nattergalen, og den er saa vidt mig bekendt aldrig truffet der paa Træk (P. Jespersen). Skjern-Egnen: Forekommer ikke i Egnen om Sdr. Felding pr. Troldhede (H. Smidt-Hansen). Ringkøbi n g- Egnen. Er aldrig truffet i Egnen omkring Staby pr. Ulfborg (J. Jeppesen). Holstebro- Egnen. Nattergalen er ikke iagttaget i Egnen ■omkring Holstebro i Aarene 1916 — 1918 (Amor Hansen). Herning-Egnen. Forekommer ikke (H. P. Hansen). 16 MORS Forekommer ikke paa Mors (Tauborg). THY Forefindes hverken ynglende eller paa Træk (H. E. Hansen, A. P. Bendixen). — I Thy forekom Nattergalen ganske sikkert ikke i Aarene 1868—1879 (P. Heiberg). VENDSYSSEL Forekommer ikke i Hjørring-Egnen (P. Jensen) eller i Egnen omkring Pandrup (Chr. Christiansen). — Jeg har i intet Tilfælde hørt om dens Forekomst i Aalborg eller Hjørring Amter (R. Chri- stiani). Professor O. G. Petersen skriver i Artiklen »Fra Notitsbogen« (Dansk ornith. Foren. Tidsskr. Aarg. III, pag. 139 — 40) følgende: »En Nattergal iagttaget ved Ellinggaard i Vendsyssel ved Frede- rikshavn (Hjørring Amtstidende 1884, Nyholm). Hvorledes staar det til med Kendskabet til Nattergalens Forekomst N. for Lim- fjorden? Der siges nok, at den ikke yngler der, men blot Iagt- tagelsen af den maa vel være en Begivenhed, siden den er kommet i Avisen.« — Da denne Meddelelse alene skyldes en Avisnotits, vil det dog sikkert være berettiget at ytre nogen Tvivl med Hensyn til dens Rigtighed. Det viser sig ret ofte, at Folk forveksler Sangdrossel eller Gulbug med Nattergal. HIMMERLAND Nattergalen vides aldrig med Sikkerhed at være truffet yng- lende i Himmerland, og Oplysninger om dens Forekomst paa Træk er yderst sparsomme. Rent negative Oplysninger om dens Forekomst foreligger fra følgende: det nordvestlige Himmerland (Å. Vedel Tåning), Svingelbjærg (Chr. Christiansen), Blenstrup (L. J. Østergaard), Skørping (C. Weismann), Hobro (L. H.Sørensen- Brems) samt Tandlæge H. Riis, der skriver: »I de 15 Aar, jeg har boet her i Hobro, har jeg aldrig iagttaget Luscinia philomela hverken ynglende eller paa Træk.« Den eneste positive Oplysning om dens Forekomst — for- 17 mentlig kun paa Træk — stammer fra Skovrider H. G. Opper- mann, Visborggaard, der giver følgende Meddelelse: »I 1911 saa jeg en Nattergal, der sad og sang i Nærheden af Visborggaard. Om Aftenen blev den atter hørt, men siden er der hverken hørt eller set Nattergale her. Beliggenheden maa være for nordlig, da her ellers er alle mulige Betingelser for dens Trivsel (Vand, Tjørnekrat o. s. v.)«. LIVØ Paa Øen Livø i Limfjorden er Nattergalen hverken set eller hørt (H. Leth). ØST-JYLLAND Ran der s- Egnen. Enkelte Aar — med adskillige Aars Mel- lemrum — er en enkelt Fugl eller et enkelt Par set og hørt paa Randers Kirkegaard. Om den har ynglet, vides ikke. Den maa betegnes som »Tilfældig Gæst« (M. Klinge). — Cand. pharm. Amor Hansen har hverken hørt eller set Nattergalen i Randers og Omegn i Aarene 1906—1912. Det Omraade, der i nævnte Tidsrum er undersøgt, omfatter det nordlige Djursland sydpaa fra Randers og Gudenaaen og Vest paa til omkring Bjerringbro. Der foreligger ikke sikre Oplysninger om, at Nattergalen har ynglet i Egnen omkring Randers, og den synes kun undtagelsesvis at forekomme paa Træk. Af Interesse er dog følgende Med- delelser af ældre Dato. Niels Hedin skriver i »Flora og Fauna« 1905, pag. 31 : »Af denne Sanger kan der engang imellem komme et Eksemplar her til Anlæggene, saaledes i 1901, da den opholdt sig i hele Yngletiden, dels paa Kirkegaarden, dels i Tøjhushaven.« — I nærværende Tidsskrifts III. Aarg. (1908—09), pag. 162, findes føl- gende Meddelelse: »I tidligere Tid anførtes det, at Nordgrænsen for Nattergalens Ynglen i Jylland var Aarhus, men i de senere Aar træffes den øjensynligt adskilligt nordligere. Saaledes med- deler Godsejer A. Estrup, at der i Aar ved Ryomgaard i Marie Magdalene Sogn, Randers Amt, er hørt tre forskellige Nattergale.« La ngaa- Egnen. I Egnen omkring Langaa maa Nattergalen ligeledes siges kun at forekomme som en tilfældig Gæst paa Træk. Der foreligger ingen sikre Oplysninger om dens Ynglen i Omegnen, og følgende Meddelelser vil vise, hvor tilfældig dens 2 18 Forekomst er. - - »Forekommer ikke paa Egnen. For ca. 20 Aar siden, før jeg blev bosiddende i Langaa, hørte jeg, at Nattergalen skulde yngle i »De danske Statsbaner«s Planteskole ved Langaa Station, men jeg har ikke kunnet faa konstateret, om det passede« (P. Kræmer). — »I de 30 Aar, jeg har boet her, har jeg kun 2 Gange hørt den i Bjerring Egeskov. Maaske den ynglede her det ene Aar.« (J. Rossen). Vi borg- Egnen. Det er ikke lykkedes mig at skaffe sikre Oplysninger om Nattergalens Forekomst i Egnen omkring Viborg, og dens eventuelle Forekomst maa sikkert betegnes som ganske tilfældig. Da det jo er af stor Betydning at fastslaa Nattergalens nordlige Udbredelsesomraade her i Landet, har jeg henvendt mig til forskellige Ornithologer for at skaffe Oplysninger til Veje vedrørende Egnen omkring Viborg. Læge G. Rendtorff meddeler, at Nattergalen efter Sigende fandtes i Aaret 1900 ved Gaarden Skovsgaard, l/i Mil uden for Viborg. »Der blev skrevet meget om den i de lokale Blade, og Folk valfartede milevidt fra til Stedet for at høre den synge.« Meddeleren har dog ikke selv hørt Nattergalen paa nævnte Sted og tør derfor ikke indestaa for Meddelelsens Rigtighed. Alt synes da ogsaa at tyde paa, at der paa nævnte Sted er sket en Forveksling med en anden Fugl. Overlærer H. Chr. C. Mortensen, Viborg, er af den Mening, at den omtalte Sanger har været en Sangdrossel (Tnrdus musicus), og giver følgende Oplysning: »Nattergalen findes ikke nævnt i mine Notebøger fra Viborg gennem 30 Aar, saa jeg mener at kunne sige, at den ikke findes her.« Fhv. Stiftsfysikus Dr. med. P. Heiberg stiller sig ligeledes meget skeptisk over for det nævnte Tilfælde af Nattergalens Fore- komst ved Skovsgaard og betegner Meddelelsen som meget upaa- lidelig. »Det er jo muligt, at det aldeles ikke har været Natter- galen, som Folk hørte og beundrede, det kan jo have været Syluia hypolais, der — som bekendt — ofte synger om Aftenen og en Del af Natten. S. hypolais er ikke ualmindelig i Viborg- Egnen. Personlig har jeg ikke hørt eller set Nattergalen her i Egnen, siden jeg 1879 kom hertil.« Desuden meddeler baade cand. pharm. Amor Hansen, der har opholdt sig i Viborg fra 1912 — 16, og Kunstmaler P.Skovgaard, at de hverken har hørt eller set noget til Nattergalen i Viborg- Egnen. 19 Grenaa- Egnen. Forekommer ikke paa Egnen omkring Vejlby ved Grenaa (R. Johnsen). — R. Christiani skriver; »Lus- cinia philomela hørte jeg en Gang i 1890erne i Hessel Have ved Grenaa. Aaret i Forvejen skal den have ynglet paa Nabogaarden Katholm. I en Aarrække derefter udeblev den fra Egnen; om den i de senere Aar atter er iagttaget der, ved jeg ikke.« — Godsejer de Lichtenberg, Hessel pr. Grenaa, giver nedenstaaende interessante historiske Oplysninger: »Jeg har hørt den i flere Aar; den sang i 4 Dage, 8 Dage, 14 Dage. I 1889 hørte jeg 2 Sangere, den ene en slet Sanger, den anden en god Sanger; de havde Unger her. I 1890 var her ogsaa en god Sanger, som altid sad paa samme Gren som den gode Sanger Aaret før, hvorfor jeg antog, det var den samme Fugl ; den havde Unger her; i September døde en af Ungerne. Siden 1890 har den været her flere Gange; Dagenes Antal har været variabelt; under- tiden har den ynglet her. I 1866 sang den paa Balskov og Ommestrup ved Mørke, og den ynglede der. Paa Bjørnholm har der en Sommer været 4 Sangere og en anden Gang 2 Sangere og af og til 1 eller flere Sangere.« Æ beltoft- Egnen. I Lyngsbækgaard Skov ved Æbeltoft hørtes en Nattergal 1. Juni 1913 og ved Stubbesø (N. for Æbeltoft) høres den hvert Aar (R. Thygesen i Dansk ornith. Foren. Tidsskr. Aarg. VIII, pag. 230). — Godsejer A. Mourier-Petersen, Rugaard, har velvilligst tilsendt mig følgende Oplysninger: »Nattergalen har jeg ikke i mange Aar hørt her paa Rugaard. Den sidste Gang jeg mindes, at Nattergalen var her i længere Tid, var ganske sikkert Sommeren 1898, da den var i noget Buskads lige uden for Hovedbygningen ; om den rugede her, ved jeg ikke. Siden har jeg mærkelig nok aldrig hørt den her, hvorimod der før 1898 ret ofte blev hørt Nattergal om Sommeren.« Silkeborg- Egnen. »Den forekommer slet ikke i denne Egn; Nætterne er vist for kolde. Jeg har aldrig hørt den, og Folk siger ogsaa, at den aldrig har været her« (H. Godske-Nielsen). Aarhus-Egnen. I Egnen omkring Aarhus findes Nattergalen ynglende, men øjensynlig kun i sparsomt Antal. Lærer V. S. Knudsen, der anser den for at være aftaget i Antal i de senere Aar, skriver følgende om dens Forekomst omkring Aarhus: 2* 20 »Endnu i 1907 var der til Stadighed i Rugetiden 2 Nattergale paa Knudres Bakke og en enkelt i Sydenden af Riis Skov. Man kan vel saa gaa ud fra, at der har været lige saa mange Reder som syngende Hanner. Fra Knudres Bakke er Nattergalen for- svunden; vist ogsaa i Riis Skov. Endnu synger den i Marselis- borg Skov S. for Aarhus og i den lille Høskov ved Viby. Des- uden enkelte — ja maaske kun 1 — i et lille Krat med høje Nælder som »Underskov« beliggende tæt ved Aarhus Aa nær Traktørstedet Fiskerhuset. I Skoven ved Constantinsborg (ved Brabrand Sø) og ved Stautrup (en Station paa Hammelbanen) mener jeg ogsaa at have hørt Nattergalen, men jeg tør ikke sige det bestemt.« Ved ovennævnte Traktørsted Fiskerhuset og i »Mølleengen« tæt ved var der i 1911 — 14 mindst 4 — 5 Par (R. Jul. Olsen). Skanderborg-Egnen. Forekommer som sparsomt ynglende og synes hverken at være aftaget eller tiltaget i Antal. I 1882 var den særdeles talrig og fandtes i Egnen omkring Taaning i et Antal af mindst en halv Snes Par. Ellers høres normalt 1 — 3 syngende Hanner (R. P. Randløv). - At den i 1882 var talrig, meddeler ligeledes Branddirektør H.F. E. Justesen, Ringkøbing, i »Ornis« II (II Jahresbericht (1884) iiber die ornithologischen Beobachtungsstationen in Danemark), der skriver: »Im Silden und Westen von Skanderborg sehr zahlreich im Jahre 1882.« Godsejer P. Herse h end meddeler i J. Collin »Bidrag til Kundskaben om Danmarks Fugle« 2det Suppl. til »Skandinaviens Fugle« Kbhvn. 1888, pag. 55: »Ved Herschendsgave, hvor Nat- tergalen ikke tidligere fandtes, har den i de senere Aar indfundet sig temmelig regelmæssigt1. Ved Skaarup i Omegnen af Her- schendsgave fandtes dens Rede i 1880 umiddelbart paa Jorden.« Hors en s- Egnen. I Brædstrupegnen, omtrent midt mellem Horsens og Silkeborg, opgives det, at Nattergalen ikke forekommer som ynglende (O. V. Berthelsen). - - I Horsens umiddelbare Nær- hed viser Nattergalen sig kun paa Træk og i sparsomt AntaL 1 P. Herschend: »Iagttagelser over Danmarks Fuglefauna med særligt Hensyn til Egnen mellem Horsens og Aarhus«, Horsens 1884, indeholder folgende Meddelelse: »I de sidste Somre har der været Nattergale her paa Egnen, og; har jeg hørt den synge i Herschendsgave Kallehaveskov, ved Ringkloster Aat og flere andre Steder.« 21 Den eneste Yngleplads i Nærheden af Horsens er Vorsø i Horsens Fjord, hvor der i Almindelighed findes et eller to Par ynglende hver Sommer (Th. Jørgensen). Af Oplysninger af ældre Dato foreligger følgende: »Har for faa Aar siden ynglet i Haven paa Nøttrupgaard i den sydlige Del af Bjerre Herred (Aage Steenstrup)1.« — »Skal for ikke særlig mange Aar siden have ynglet i Haven ved Herregaarden Boller og har efter paalidelig Angivelse opholdt sig og muligvis ynglet i Thyrsted 1901 2.« — A. H. Faber hørte Nattergalen synge flere Steder i 1894 ved Horsens, bl. a. i Caroline Amalie Lund lige uden for Byen, hvor Reden fandtes3. Vej le- Egnen. Trods ivrig Søgen var Nattergalen ikke at træffe i Juni 1917 i Vejles nærmeste Omegn (Å.Vedel Tåning). A. H. Faber skriver 1898, at Nattergalen ikke er nogen stadig Gæst i Horsens — Vejle Egnen, idet den i enkelte Aar slet ikke findes der, medens den i andre træffes ynglende flere Steder. »Den 7. Maj 81 hørte jeg den synge i Skyttehusets Have ved Vejle. I Juni 1892 sang den i nogen Tid hver Aften i Træerne paa den gamle Kirkegaard ved Vejle. Lokaliteterne egnede sig dog ikke til Yngleplads, da der var altfor aabent, saa det har maaske kun været en enlig Han. Derimod var den i 1894 mere almin- delig i Egnen. Den sang og ynglede sikkert ogsaa i Rugballe- gaards Have og ved Lerbæk.« Nattergalen synes saaledes efter de foreliggende Meddelelser ingenlunde at være almindelig i Vejle- og Horsens-Egnen. At det imidlertid ikke skyldes en Tilbagegang i nyere Tid, synes følgende Meddelelse i Kjærbølling »Danmarks Fugle«, 1852, pag. 172 at tyde paa: »I Jylland findes hverken denne eller følgende [Luscinia vera] i Vejle- eller Horsens-Egnen, saa ind- bydende Localiteterne ellers synes at være.« Kolding- Egnen. I Egnen omkring Almind, Nord for Kol- ding, findes Nattergalen ikke ynglende og er heller ikke iagttaget paa Træk (Maigaard). — Arkitekt Hagerup, Kolding, giver føl- 1 Fr. Georgsen: »Nogle ornithologiske Notitser fra Horsensegnen«:, Flora og Fauna, 1901, pag. 52. 2 Fr. Georgsen: »Iagttagelser gennem Sommeren 1901 og 1902«, Flora og Fauna, 1902, pag. 104. 3 A. H. Faber: Optegnelser om Vejle- og Horsensegnens Fuglefauna i Aarene 1875—1897, Aarhus 1898, pag. 37. 22 gende interessante Oplysninger om dens Forekomst i Kolding- Egnen: »I 1893 (da jeg lige var flyttet til Kolding) fandt jeg Nattergalens Rede 12. Juni med 5 smaa Unger ved en lille Lund »Alpedalen« ved Kolding Aa, 3 km Vest for Kolding. Næste Aar 16. Juni fandt jeg samme Sted Parret med en nys udfløjet Unge. Ellers har jeg ikke konstateret Ynglen her. Der byggedes — vist i 1895 — en Restauration i Alpedalen; den fordrev maaske Fuglen. I Aarene kort herefter traf jeg den to Steder ved Kolding Fjords Nordside, 2 å 3 km Øst for Kolding, under Omstændigheder, som tydede paa Ynglen. — Vist kun paa Træk har jeg hørt den i Højgaards Have (Dalby Sogn), 5 km S. for Kolding, i Marielund ved Kolding, og i 1916 i Hulskov ved Nørre Bjert, 6 km Øst for Byen. Egnens Folk sagde i 1912, at den ynglede i et Krat ved Hejls Mejeri (15 km S. for Kolding). For ca. 15 Aar siden stod der i Avisen, at den ynglede i Ferup (Krat?), 6 km N.V. for Kolding. Sv. Mørk-Hansen (Red. af »Naturen og Mennesket«) sagde 17. Maj 1893, at den havde ynglet i Vonsild Præstegaardshave (gode Lokaliteter) og maaske i Marie- lund. En gammel Bonde i Felsted (mellem Haderslev og Aa- benraa) fortalte i 1893, at den ynglede der paa Egnen.« I Forbindelse hermed er det af Interesse at citere følgende Meddelelse i Kjærbølling: »Danmarks Fugle« , 1852, pag. 172: »I Haven ved Snoghøj og paa flere Steder i det Slesvigske, f. Eks. paa Als, har jeg selv havt Lejlighed til at iagttage den.« SAMSØ »Findes ikke ynglende. Af og til hører man en og anden fortælle, at nu er den »rigtige« Nattergal kommen — jeg har boet her siden 1891, og hører hvert Aar Nattergalen paa Lolland- Falster; den findes ikke her.« (P. E. Thomsen). Man vil af nedenstaaende Kort, hvor Nattergalens Forekomst er afsat ved forskellige Signaturer, faa en Oversigt over dens Udbredelse her i Landet. I store Træk viser dens Udbredelse, at den forekommer al- mindeligt ynglende paa Øerne, undtagen paa Samsø, Anholt og Læsø, hvor den ikke vides at være truffet. Hertil kommer 23 Nattergalens Udbredelse i Danmark, ynglende. 0: undertiden paa Træk eller meget sjældent ynglende. -}-: findes hverken paa Træk eller ynglende. endvidere, hvad der ikke ses paa Kortet, at den optræder som almindeligt, ja paa mange Steder endog som talrigt, ynglende paa Bornholm. I Jylland forekommer den kun, som konstant yng- lende, i Egnen omkring Horsens, Skanderborg og Aarhus. En enkelt Gang er den truffet ynglende saavel Nord som Syd for dette Omraade, men alle Oplysninger tyder paa, at det maa 24 henregnes til Undtagelserne. Paa Træk ses den ogsaa kun for- holdsvis sjældent uden for det nævnte Omraade. Adskillige Oplysninger tyder dog paa, at den viser sig noget hyppigere paa Træk Syd for dette Omraade end Nord for Aarhus, hvor den utvivlsomt, saavel som paa Djursland, nærmest maa betegnes som »tilfældig Gæst«. Paa Træk er den udelukkende iagttaget i de østlige Egne af Jylland, og i hele Vestjylland samt Nord for Limfjorden vides Nattergalen aldrig med Sikkerhed at være truffet. Nattergalens Udbredelse her i Landet har saaledes en ud- præget østlig Karakter og frembyder det interessante, at dens Forekomst i Jylland repræsenterer det nordvestlige Hjørne af dens Udbredelse i Europa. I denne Forbindelse er det af Interesse at se, ved hvilke Fyr Nattergalen er faldet i Træktiden. Følgende Oversigt viser Fald af Nattergale ved danske Fyr i Aarene 1882 — 1918: 1882 u/5 Stevns 1885 6/5 Stevns 1896 3/9 Gedser Rev 1905 7/5 Schultz Grund 1909 24/s Kjels Nor 28/s Hammeren 23/9 Kjels Nor 1912 . 16/5 Gedser Rev 2 •ae & ._ !/ fa. -C t» 42 " I H s ; it ■ M Fig. 7 Graagaas, Vestnorge. Svenska Vetenskaps-Akad. Handl., Bdt. 36, No. 9, Side 50 — 51 (Stkhlm. 1903) har henledet Opmærksomheden paa For- skellighederne i Benbygningen hos disse to Gæs, der nu almin- deligt opfattes som Arter. En Gennemgang af det ret store Stof af Skeletter af begge Arter, som haves til Raadighed, bekræfter ganske vist Kolthoffs Formodning om, at et større Stof end det, han raadede over, vilde vise, at ikke alle de af ham angivne »Karaktårer« vare »fullt konstanta«, men i Hovedsagen bekræftes 43 Fig. 8 Fig. 9 Graagaas, Danmark. Graagaas, Vestnorge. det, at hos brachgrhyncus er Brystbenskammen (crista stemi) højere i Forhold til Brystbenets Længde, Bækkenet noget mere hvælvet og kort og Næseaabningerne (i Kraniet) ikke blot absolut men ogsaa forholdsvis mindre. Disse af Kolthoff paapegede Egenskaber give Skelettet nogen Lighed med Knortegaasens; her til kommer, at Næsekirtlerne hos den kortnæbbede Gaas1 ere betydeligt mere udviklede end hos Sædgaasen2, og selv om 1 Se Fig. 3, Side 40. 2 Se Fig. 4, Side 40. 44 de paa ingen Maade naa en saadan Udvikling som hos Bram-3 og Knort egaas4, have de dog præget Kraniets Form ikke blot ved at efterlade Mærker, men ogsaa ved at foraarsage nogen Indsnævring af Panden mellem Øjenhulerne. Dette ses saa godt som ikke hos Sædgæs, men lignende Forandringer i Kraniet kunne ses hos den grønlandske Stokand5, visse Racer af Edder- fuglen, og et Kranie af en Graagaas, Anser fems fra Vestnorge (maaske er den af Brehm i Handb. Naturg. Vogel Deutsch- lands, pag. 836 (1831) (Kiisten Norwegens) beskrevne Anser syluestris en virkelig kendelig Race af Graagaasen og skulde altsaa hedde Anser fems syluestris eller A. anser sylvestris Br.) viste en betydelig Udvikling af Næsekirtlerne6 og efter disses Fjærnelse en stærk Indsnævring af Panden7 mellem Øjenhulerne. Det kan næppe betvivles, at der er en Sammenhæng mellem Levemaaden og Udviklingen af disse Næsekirtler, og at en mere maritim Livsførelse tilskynder eller nødvendiggør deres Vækst. Den kortnæbbede Gaas's i Forhold til Kroppen mindre Hoved og navnlig Næb er da rimeligvis Udtryk for, at denne Art »græsser« (af bider Græs) mindre end til Eks. Sædgaasen og er ved at slaa ind paa at søge sin Næring mere i Vandet, maaske paa Knortegaasens Vis; paa lignende Maade kan Forandringen tænkes opstaaet i Kraniet hos de ved det salte Atlanterhavsvand paa Norges Vestkyst levende Graagæs (hos danske Graagæs er Næsekirtlernes Indtryk7 ofte kun ganske svagt antydet), og naar hertil kommer, at ikke faa Forhold i det Ydre (Fjerdragt og Benfarve) nærme den kortnæbbede Gaas til Graagaasen, synes der ikke at være nogen Grund til at opfatte den som en Race af Sædgaasen. Med den ny Anser neglectns er Ligheden altsaa, bortset fra Næb og Benfarve, ikke stor. Denne minder i det Ydre meget mere om Sædgaasen, saa meget, at det efter de hidtil sete Stykker at dømme næppe vil være let i alle Tilfælde at genkende Sushkins Gaasen efter tørre Skind. At Hovedet paa Gaasen fra Ballum er meget mørkt, er vist nok, men baade Sædgæs og kortnæbbede Gæs have meget mørke Hoveder, naar de først paa Vinteren lige have fældet, saa det kan for denne Egenskabs Vedkommende højst siges at dreje sig 3 Se Fig. 2, Side 40. 4 Se Fig. 1, Side 40. 5 Se Fig. 5 og 6, Side 41. 6 Se Fig. 7, Side 42. 7 Se Fig. 9 og 8, Side 43. 45 om en ganske ringe, næppe altid kendelig Gradsforskel i Farve. Det samme gælder de graabrune Rande paa Ryggens og Krop- pens Sidefjer; de kunne maaske siges at være lidt mørkere end hos Sædgæs i samme Alder og fra samme Aarslid, men Forskellen er kun højst ubetydelig. En lidt mere kendelig For- skel i Farve viser sig i Armsvingfjerenes store Dækfjer, der falde noget mere i det Graalige — uden at naa den graablaalige Tone, som de paagældende Fjer have hos brachyrhyncus — end hos Sædgæs, der have disse Dækfjer mere brunlige. Endelig synes Vingens smaa Dækfjer at være af en mørk askegraalig — ikke brunlig Farve som hos Sædgæs — , men da Fuglen paa dette Sted er noget i Fældning, træder dette Forhold ikke helt tydeligt frem. I Størrelse falder Rallum Gaasen ganske inden for Maalene af sædvanlige Sædgæs, og dens Vinge: 465 mm, Næb 56,5 mm og Mellemfod 80 mm stemme paa det nøjeste med de af Alphéraky 1. c. opgivne Størrelsesforhold. Omkring Næbbet ses nogle smaa hvide Fjerpartier, ganske som de kunne ses hos Sædgæs, kortnæbbede Gæs og stundom hos Graagæs. Hvad Næsekirtler, Hovedform og Skeletdele angaar, slutter Sushkins Gaas sig — saavidt der efter et enkelt Stykke kan dømmes — nærmest til Sædgaasen. Naar her har været brugt Betegnelsen Sædgæs, er dermed ment Anser fabalis Lath. uden Hensyn til Næbfarve eller -form, idet ingen af de Skelnemærker, der have været nævnte som særkendende for en » arvensis« i Modsætning til en »segetum«, have vist sig at holde Stik i en Række af 106 Stykker, som foreligge i min Samling. Det er ganske vist, at Fugle, der fuldtud svare til Beskrivelsen af de to Former, findes, men alle mulige Overgangsformer forekomme i Flæng og deriblandt ganske unge Fugle med meget lyst og andre med meget mørkt Næb; end ikke Næbneglens sorte Farve er konstant, — den har jo givet Anledning til Opstilling af Slægten Melanonyx (Buturlin) — , idet Sædgæs med helt eller delvis lys Negl ganske jævnligt forekomme. Man kunde naturligvis mene, at der længere øst paa i Asien kunde findes en Form, der konstant havde overvejende mørkt Næb, men den Omstændighed, at ogsaa de lyse Partier paa Næbbet hos brachyrhyncus veksle ganske betydeligt i Udstræk- ning, taler ikke til Gunst for en saadan Formodning, og desuden har Prof. E. Lønnberg i en lille Afhandling i »The Zoologist« : On the Variation of the Bean-Goose, tydeligt vist, hvor 46 lidet de angivne Skelnemærker ere til at lide paa for svenske Sædgæs's Vedkommende. Det vil efter det foreliggende ikke være let at afgøre, om Sushkins Gaas bør opfattes som en Art eller en Race; i sidste Tilfælde synes det at ligge nærmest at opfatte den som hørende til Sædgæssene; indtil nu er det foreliggende Stof utilstrækkeligt til at dømme om Sagen. Men det staar fast, at denne Form, Art elle Race, har vist sig her i Danmark. BARTRAMS KLIRE, BARTRAMIA LONGICAUDA (BECHST.) NY FOR DANMARK AF E. LEHN SCHIOLER Den 5te November 1920 fandtes en Bartrams Klire mellem nogle Bekkasiner og Brokfugle hos en Vildthandler her i Byen. Den var indsendt fra Vestjylland, fra Tim, hvor den var skudt et Par Dage i Forvejen. Den var meget forskudt men ganske frisk, saa at Benenes gule Farve var tydeligt fremtrædende, og Kønsbestemmelsen kunde lettelig foretages; det var en ung Hun med tynd og ret Ægleder. Arten er tilforn truffen i Europa, et Par Gange i Italien og paa Malta, desuden 11 Gange i England (siden 1851), i næsten alle Tilfælde sent om Efteraaret ligesom her. Dens Hjem er i Amerika, hvor den jmgler fra det nordvest- lige Alaska »southern Mackenzie, central Keewatin, central Wis- consin, southern Michigan, southern Ontario, and southern Maine to southern Oregon, northern Utah, central Oklahoma, southern Missouri, southern Indiana, and northern Virginia; winters on the pampas of South America to Argentina; in migration occurs north to Newfoundland and in Europe; accidental in Australia«. (Check-List of North American Birds. Third Ed. New York 1910). Arten staar Klirerne nær; ved sin lange Hale minder den om Mudderkliren og dennes amerikanske Slægtning A. macularia 47 (L.); den kan kendes paa de tydelige Tværstriber, der findes paa Svingfjerenes (særlig 1stes) Inderfaner. Dens Skelet minder meget om Klirernes, særlig er Brystbenet temmelig ligt den grøn- benede Klires; Dragten ligner en Del de unge Brushøns's. Det er første Gang, Bartrams Kliren har vist sig i Danmark. MÆRKEDE MAAGER FORELØBIG MEDDELELSE AF H. CHR. C. MORTENSEN Da jeg sandsynligvis i nogen Tid ikke vil faa Lejlighed til at beskæftige mig med Arkivet til min Maagemærkning, skønt jeg i adskillige Aar har skyldt flere Herrer Regnskab for Re- sultaterne af den, da de nemlig velvilligst havde tilbudt deres Hjælp og arbejdet for mig, skriver jeg foreløbig disse Linier. Ringsætningerne er foretaget i Aarene 1910 — 1914 inkl., hoved- sagelig af Direktør Rubow, Overlæge Helms, Adjunkt Ferdi- nand, samt daværende Stud. med. Saxtorph og Lærer Tåning. Egholm ligger ud for Skjelskør, Enø ud for Susaaens Ud- løb, Halvøen Tipperne skyder sig Nord paa i den sydligste Ende af Ringkjøbing Fjord, og Vilsted Sø findes oppe ad Løg- stør til. Fuglenes Findesteder er paa de tre Lister angivet omtrentligt; bag ved hvert af dem er i Parentes sat et Tal, der nogenlunde angiver Maagens Alder, udtrykt i Maaneder, da den blev fundet. Den var ikke udvokset, da den blev mærket. HAVMAAGE (Lams argentatus). a. Egholm— Agersø Sund (2). d. Egholm — Kolding (8). b. » — Skjelskør (9872). e. » — Assens (5). c. » —Korsør (3). f. » -Slien (8). STORMMAAGE (Lams canus). 1. Enø— Næstved (2V2). 14. Egholm— Zuidersøen (4). 2. Egholm— Kjøge (4V2). 15. » — . — (31 V»). 3. » —Ringsted (4V2). 16. » — Vestflanderns Kyst 4. » —Korsør (21/«). (3). 48 5. Egholm — Egholm (571,.'). 17. Egholm — Dunkerque (71/?). 6. » -Vejle (3). 18. » — Boulogne (6). 7. » -Esbjerg (3). 19. » —Le Havre (8). 8. » — Faaborg (2). 20. » — Caen (5). 9. » —Slien (4). 21. » — St. Malo (Bretagne) 10. » — Kielerfjord (5). (10). 11. Enø— -Helgoland (4). 22. » — St. Malo (Bretagne) 12. Eghol m— Helgoland (3). (?)• 13. » — GroningensKyst(6). HÆTTEMAAGE (Lams ridibundus). I. Egholm— Vordingborg (7). IX. Egholm— Thamesbugten II. » —Middelfart (3). (6). III. Tipperne— Skive Fjord (3). X. » — Sammes Mun- IV. » — SkjernAaa(lV2). ding (101/*). V. » — Bingkjøbing XI. » — Le Havre Fjord (1). XII. Faaborg Sund— Cherbourg VI. » — Groningens (S1/*)- Kyst (4). XIII. Egholm — Loires Munding VII. Vilsted Sø— The Wash (4). (61/*). VIII. Egholm— S. 0. for The XIV. Faaborg Sund— Valencia- Wash (40V2). bugten (71/*)- Af de mærkede Maager har altsaa Havmaagen (L. argentatus) praktisk talt i Aarenes Løb ikke forladt Danmarks Farvande, Storm maagen (L. canus) og Hættemaagen (L. ridibundus) er begge, efter at have strejfet noget om her hjemme, slaaet ind paa Kystvejen mod Sydvest. Stormmaagen har kunnet følges til »Kanalen«, ud mod Atlanterhavets Kyst, Hættemaagen til Middelhavet. Viborg, 5. Marts 1921. A ' , ' &: ■ 7 N •;v \. .--• S? ROAR CHRISTENSEN PH/3T. SORTTERNK GAAR PAA REDEN SKJERNAAENS DELTA SORTTERNEN (HYDROCHELIDON NIGRA, L.J I DANMARK VED Å. VEDEL TÅNING Oluf Winge skriver 18861: »Ved Udtørring og Afvanding, ved Opdyrkning eller Bebyggelse af øde Strækninger, miste Vand- fuglene det ene Tilhold efter det andet, og de faa yderst sjelden noget i Stedet. Naar en Skov ryddes, plantes maaske en anden; men naar en Sø udtørres, dannes der ikke en ny. Og naar en Skov ryddes, ville mange af dens Beboere finde deres Ophold i Haver og Hegn paa Skovens Plads; den udtørrede Søs gamle Indbyggere maa forsvinde. I Danmark bliver den Ting særlig følelig, fordi Vandfugle udgjøre en stor Del af vor Fugleverden og tildels ere dens ejendommeligste Medlemmer, saaledes især vore mange Arter af Hjejle- og Sneppefamilien, af Maager og Terner, af Lappedykkere o. s. v.« Denne udtalelse finder i meget høj grad sin anvendelse på vel en af de smukkeste, mest karakteristiske af de fugle, som 1 Oluf Winge: Jægernes skadelige Dyr. Kbhvn. 1886. p. 84; 2. Udg. Kbhvn. 1911, p. 77. 50 i vort land frem for alt er knyttet til de stille, rørkransede ferske vande, hvor frodig vegetation søger langt ud over vand- spejlet, den iltre, lille sortterne. Når man fra sin barndom blandt de utallige minder fra jydske moser og småsøer har mindet om sortternen på solvarme junidage, mindet om den lille terne, der derude i søkanten, hvor man stadig måtte vogte på hver nuance i vegetationen som tilkende- givelse af muligt »bundløse« mudderdyb, med utrolig hidsighed fortalte en, at delte var dens domæne, dens domæne fra ur- gammel tid, at her tålte den kun, hvem den fandt ufarlige, og blandt disse absolut ikke mennesket, mennesket, som den hadede næsten mere end rørskovens røvere — da er det med vemod, at man nu besøger de gamle steder, der i bagende sol ligger gispende tørre og ikke mere er hjem for denne skønne lille flyver. Dens menneskehad synes dybt begrundet; hvor mennesket opnår at kunne gå sorgløst uden frygt for hængesæk og mudder- dyb, der er ikke mere hjem for sortternen. Og derfor ind- skrænkes dens områder her i landet år for år ved kultiverings- arbejderne; en del falder dog vel også for skydevåben. Denne sidste årsag til sortternens aftagen turde dog med rette sættes i anden række og sine steder helt ud af række, og sortternen kan takke sin lidenhed derfor; den er ikke som æde værd et skud krudt. Endnu er den dog sine steder stadig en af de typiske fugle ved vore ferske vande, og det er da naturligt, inden det bliver for sent, at kaste et blik ud over landet for at se, hvor vi endnu har sortternen sommermånederne igennem, fra omkring første maj til hen mod september. Det er ikke meningen her at søge skildret sortternens liv sommeren igennem under vor himmel, skønt den særdeles interessante lille fugl fortjente at tages op til biologisk behandling, medens den endnu flakser ret talrigt om over vandspejlet sine steder i landet1; her vil vi kun for- søge at give et bidrag til belysning af artens udbredelse mod nordvest i Europa. I »Den Danske Atlas« af Erich Pontoppidan nævnes (Bd. I, 1763) i listen over danske fugle også denne art, »sort- kirren«, men for øvrigt finder vi kun yderst lidt i litteraturen 1 I denne forbindelse maa henvises til det smukke værk af Bengt Berg: Sallsynta Fåglar (Stockholm 1916); »svarttårnan« har her sin plads p. 57 — 72, hvor adskillige fremragende fotografier viser dens liv på Oland. 51 om den op gennem tiderne. Ch. Teilmann siger (1823)1 om »Blaaternen«, at den er meget almindelig. »Kommer i Slutnin- gen af Mai, drager bort i September. Forsamler sig til den Tid i talløse Hobe, nær Strandkanten.« Og Fr. Faber meddeler (1828) 2 fra sin kendte Nordjyllandsrejse i 1827, at Sterna nigra var almindelig i Garbo-Søe, »den nordligste Søe i Jylland«, og »i den største Mængde« ved Lægind-Søe, Mors. Da N. Kjær- bølling (Danmarks Fugle, Kbbvn. 1852) angiver, at »den findes overalt her i Landet ved Moser, Aaer, Damme og Søer«, kan vi sikkert gå ud fra, at sortternen i tidligere dage har været en af vore ferske vandes mest typiske sommerbeboere. Den befinder sig for øvrigt, som adskillige andre af vore fuglearter, her i landet i det nordvestligste hjørne af sit ud- bredningsområde; i Norge viser den sig hvert år på Jåderen, men er dog ikke fundet ynglende inden for landets grænser; i Sverige har den ynglet op til Uppland, men er nu aftaget så stærkt, at Oland og Gotland vist må betegnes som dens sidste sikre fæstninger der; i England, hvor det sidste ynglende par iagttoges i Norfolk 1858, er den som bekendt nu udryddet som ynglefugl — et tab, som engelske ornithologer dybt beklager. Gennem Europa findes den da mod syd ynglende til Middel- havet, og i Asien skal dens yngleområde nå over det kaspiske hav ind til Vestturkestan. Vil vi da danne os et billede af, hvorledes sortternens ud- bredelse nu er inden for vore gamle grænser (det har desværre været mig umuligt at få sikre og detaillerede oplysninger fra Sønderjylland), så giver efterfølgende mange oplysninger fra 1917 os følgende: I det vestligste Jylland, Mors medregnet, er arten ret alminde- lig alle steder, hvor lokaliteterne er passende for den, og den endnu har absolut fred; dette gælder dog kun til Hanherred- egnen, idet den ind i Vendsyssel er sjælden som ynglende. Be- væger vi os mod øst i Jylland, bliver den efterhånden spar- sommere og sparsommere; kun hist og her finder vi enkelte mindre kolonier eller enkelte par. Kattegatsøerne mangler den ganske. Fyn synes kun med sikkerhed at have et ynglested 1 Forsøg til en Beskrivelse af Danmarks og Islands Fugle eller Haandbog i det danske Veideværk. Ribe 1823, p. 155. 2 Kort Efterretning om en zoologisk Rejse til det nordligste Jylland i Som- meren 1827. Tidsskr. f. Naturvid. Rd. 5. 1828, p. 249 og p. 255. 32 på Jyllandssiden; Lolland — Falster har nogle få ynglesteder, Sjælland ligeledes; på Møen og Bornholm mangler den ganske som ynglefugl. Selvfølgelig har vi ikke ved vore oplysninger, samlet sammen landet rundt, kunnet få alt med; ja, vi håber, at der er mange flere spredte ynglepladser i større moser, ved rørkransede søer; men vi tror dog at kunne fastslå, at det an- tal prøver paa udbredelsen, vi har landet over, er tilstrække- ligt til at give os et billede, som i de store træk er rigtigt. For- uden de nedenfor meddelte oplysninger har vi gjort så udstrakt brug af det sidste halvhundrede års lokalfaunistiske beskri- velser1, som det har været muligt; og resultatet af dette synes ganske at berettige til at fremhæve det ovenanførte om sortter- nens nuværende udbredelse. En sammenligning med tidligere angivelser af ynglende par paa bestemte lokaliteter viser endvidere, at den sine steder er helt forsvundet, andre steder er aftaget uhyre stærkt; her kan f. eks. nævnes Vilsted sø i Himmerland, hvor A. T. Hagerup 17. maj 1885 saa »Sterna nigra i hundredevis«, og hvor vi 28. juni 1918 kun så 2 sortterner. Man må imidlertid i denne for- bindelse, selv om det desværre ikke kan reducere sortternens aftagen til noget tilsyneladende, huske, at denne lille terne kan være ret sporadisk i sin optræden ; eet år kan der på en loka- litet være en del ynglende, næste år slet ingen, næste igen nogle, så flere, o. s. v. ; en iagttagelsesrække gennem flere år over bestemte kolonier viser dog en sørgeligt tydelig Aftagen. Som bemærket er reden vel oftest anbragt på næsten util- gængelige steder, i mudrede småsøer, på vegetation i kanten af søer, på små mudderholme i dybe, vandfyldte tørvegrave og lignende steder. Hagerup nævner således2, at han har fundet reder, som var svømmende, »saa løst bygget, at man maatte undre sig over, at de ikke var blevne revet i Stykker af Bøl- gerne3.« Dog må det fremhæves, at hvor sortternen finder ab- 1 Desværre giver hverken de indhentede meddelelser af nyere data eller den danske ornithologiske litteratur videre af interessantere biologiske oplys- ninger. Vi må her tillige gøre opmærksom på, at iagttagelser med dato af forekomst fra egne, hvor sortternen ikke yngler, ikke specielt er sogt samlet sammen. 2 Vorkommen der Seeschwalben und Mowen in Jiitland. »Ornith. Monats- schrift«. XIX. 1894, p. 157. 3 Ligeledes nævner A. Ditlevsen i Roar Christensen: Billeder af Dansk 53 solut ro, der tilpasser den sig let efter forholdene. Dette viser sig f. eks. på de ganske små holme, der ligger i Husby sø, kun omgivet af spredte og ret lave tagrør (Phragmiles commu- nis) ; her er rederne anbragt i holmens periferi tæt ved vandet, men på ganske fast bund, og her består reden kun af få sammenlagte plantedele (M. Klinge, D. o. F. T. 1913 — 14): »Re- derne laa alle paa Kanten af Holmen (c. 10 X 15 m), saa yder- ligt og saa lavt, som de paa nogen Maade kunde komme.« Vi besøgte selv stedet i juni 1917 og fandt det også da således. Langt tydeligere viser det sig ved den ganske mærkelige yngle- plads, som C. A. Rasmussen nævner fra Bøtø nor, ud for Fiske- bæk: »Disse Reder var bygget paa Stene, der lige netop ragede op over Vandspejlet. Reden bestod egentlig kun af en Krans af Vandplanter, der forhindrede Æggene i at trille ned.« Man mindes herved eksempler på, at rovfugle i Nordamerika er fundet byggende på hegnspæle, storke på telefonpæle i egne, hvor der var føde og fred; og det nævnte om sortternens be- synderlige ynglepladser ved Bøtø nor er da atter et bevis på fuglenes vidunderlige evne til at bruge de forhold, som byder sig — blot de har fred. Det vil være naturligt i denne forbindelse at betragte de op- lysninger, som foreligger her fra landet om de andre arter af den naturligt afgrænsede gruppe terner, som F. Boiei 1822 udskilte under navnet Hydrochelidon. I den gamle verden fore- kommer foruden sortternen, H. nigra (L. 1758), tillige den hvid- vingede terne, H. leucoptera (Schinz 1815) [syn.: H. fissipes (Pall.)], og den hvidskæggede terne, H. hybrida (Pall. 1811) [syn.: H. leu- copareia (Tern.)]. Begge arter er sjældne gæster i Tyskland; dog er den hvidvingede terne truffet ynglende i Bayern ; for øvrigt findes arterne i det sydlige Europa og mod øst langt ind i Asien. Når man betænker, at begge disse arter en enkelt gang er truffet i den nye verden, i Nordamerika og i Vestindien, så vilde det ikke undre, om de lidt hyppigere aflagde besøg hos os. Dette synes dog ikke at være tilfældet, eller måske det snarere hænger således sammen, at ornithologerne ikke har været til- strækkelig opmærksomme på, at disse to arter kunde træffes her. Fugleliv, II. Kbhvn. 1912, at man i Søborg Mose ofte skal finde Hederne paa de svømmende Bladrosetter af Krebseklo (Stratiotes aloides). — (Red.) 5 54 Hydrochelidon leucoptera angives af H. Winge (1907) som »Tilfældig Gjæst fra Syd- eller Sydøst-Europa«. Denne angivelse refererer sig til en iagttagelse af H. Winge selv, som denne har været så elskværdig at overlade mig: »16de Juni 1875 fløj en Hvidvinget Terne omkring over Søborg Mose ved Kjøbenhavn sammen med mange Moseterner; næste Dag var den ikke at se.« Den angives desuden for c. 85 år siden at være iagttaget af N. Kjærbølling, som den 10. maj 1835 så tre i selskab med sortterner ved Trappeskov på Ærø. Rigtigheden heraf bestyrkes derved, at der kort tid senere, 1. juni 1835, blev set to stykker i Skåne (Sv. Nilsson). Den større og kraftigere art Hydrochelidon hybrida, let kende- lig i den udfarvede dragt på det hvide »skæg« og det blod- røde næb, er hidtil ikke truffet inden for den i 50 år gældende landsgrænse; arten er indført i den danske ornithologi af Fr. Faber 18241: »At Recensenten [Faber] til de angivne Tærner kan føie Sterna leucopareia som dansk, skylde vi Herr Stadt- secretair Bennicke, der i sin Fuglesamling opbevarer et Ex- emplar af denne Art, som er skudt i December Maaned ved Slesvig.« Dette skete, ifølge Kjærbølling (1852) p. 331 : 16. decbr. 1822 ved 5° kulde. Når vi hertil føjer, at den nearktiske region har en form af den palæarktiske H. nigra (H. nigra var. surinamensis (Gniel, 1788)), som næppe skiller sig fra H. nigra i andet end den tydeligt mør- kere fjerklædning, har vi nævnt arterne af denne lille gruppe terner. Ha ger up angiver 1894, i det ovennævnte udmærkede ar- bejde om Jyllands måger og terner p. 157, at sortternen er en hyppigere ynglefugl end dværgternen i Jylland. Ifølge mit skøn må dværgternen nu anses for at være talrigere her i landet end sortternen ; den første yngler vel nok i de allerfleste til- fælde mere spredt end den sidste; men netop derfor tror jeg, at der alt i alt er flere af dem landet over end af sortternen; men i 1894 har forholdet sikkert i Jylland været som fremhævet af Hagerup. Når H. Winge i 1907 betegner sortternen som »ret almindelig som ynglende«, så kunde man på den tid endnu bruge denne betegnelse, specielt i Jylland; nu må følgende korte udtryk for tilstanden i Danmark anses for rigtigere: I det vest- lige Jylland endnu temmelig almindelig som ynglende; i det øv- rige Danmark ret sjælden som ynglende. 1 Ornithologiske Noticer som Bidrag til Danmarks Fauna. Aarhuus 1824, p. 44. 55 I det følgende sammenstiller vi da det, som nu vides om sortternen her i landet, dels på grundlag af oplysninger, særlig fra 1917, indsamlede af privatforeningen »Ornithologia«1, dels på grundlag af dansk faunistisk litteratur. I. VENDSYSSEL I Vendsyssel er sortternen åbenbart sjælden som ynglende. Fr. Faber omtaler den som almindelig i den nu udtørrede Gårdbo sø, hvor den ikke nu synes at forekomme. Juli 1919 traf vi den ikke ved småsøerne i Raabjergegnen og lignende steder. Cand. pharm. Niels Hedin (Hjørring) skriver: »Her i Vendsyssel — Vildmosen, Gaardbosøcgnen, Kær Herred ikke med- regnet; de Steder har jeg ikke besøgt — findes den ikke, højst ganske enkeltvis, som tilfældig Gæst.« I Vildmosen findes enkelte små kolonier, men den er her i aftagende (Chr. Christiansen). For øvrigt ingen oplysninger herfra om ynglepladser for tiden. (P. Jensen, Uggerby plantage). II. HANHERRED, THY, MORS OG SALLING ' Bevæger vi os fra Vendsyssel ind i Hanherred, begynder ar- ten at blive almindeligere; vi så, at allerede Vildmosen kunde opvise enkelte små kolonier; i Hanherred traf vi den omkring 1910 ynglende enkeltvis eller dog kun få par sammen flere steder. I vejlerne vil den sikkert være at træffe endnu flere steder. Kommer vi til Thy, da træffer vi den (1917) som ynglefugl på passende lokaliteter. (Den synes dog her i de sidste par år at være aftaget stærkt, idet mag. se. T. Lakjer i juni 1919 på eks- kursioner til forskellige søer i Thy kun så ganske enkelte sort- terner.) »Meget talrig og ynglende i Thy i de fleste Kær og Mose- huller samt Smaasøer« (A. P. Bendixen); men den aftager også her: »I Vang Sø, ca. 2 Mil fra Thisted, ynglede Sortternerne meget talrigt for faa Aar siden; den lille Sø husede c. 40 Par. Nu er Søen udtørret og Fuglene alle forsvundne. Ligeledes før 1 Fortegnelse over meddelere findes i P. Jespersens undersøgelse over nat- tergalens udbredelse her i landet, dette bind, p. 2. 5* 56 Vandretten til Bro Mølle blev solgt, var den yderst talrig Øst for Thisted i Hillerslev og Kaastrup Kær; den var bosat saa at sige i alle Tørvegravene; i de smaa Tørvegrave var kun et enkelt Par, men i en stor Tørvegrav med en lille Holm kunde man finde Rederne ganske tæt, hver Plads var optaget, ofte 20 — 30 Par paa et Sted. Nu da Vandstanden er sænket og Gravene for tørre, er der kun et enkelt Par hist og her. Reden er i Almin- delighed temmelig vanskelig at komme til, som oftest i Hænge- dynd, og er derfor fra Naturens Haand skærmet mod Efterstræ- belse.« (M. Ewald Hansen). P. Heiberg angiver (Thylands Fugle, 1886, p. 35), at »Blaa- Tar« er meget hyppig, og han har heroppe fundet reden »frit svømmende«. A. H. Faber1 fortæller, at han på en ekskur- sion den 20.— 24. maj 1884 »mellem Hurup og Vestervig kom . . . forbi flere smaa Hedekjær, over hvilke den lille skrigende Mose- terne fløj omkring . . .«, at han i engene ved Ørum sø traf »nogle sorte Terner«, ved Voldum sø »mange sorte Terner« og ligeledes traf dem ved Gyrup sø og Ove sø; ved denne sidste traf SM. Saxtorph 1910 kun få par. Th. N. Krabbe så den 1886 i mængde ved Voldum sø (endnu den 25. aug. nogle unge fugle her) og ikke få stykker i Hil- lerslev kær2. På Mors er den at træffe ynglende i de fleste kær og moser, Glomstrup vig, Ørding kær, Frøslev kær, Solbjerg kær o. s. v., formentlig også i vandhullerne på Nordmors. Den yngler så- vel enkeltvis som i kolonier. For få år siden talte kolonien i Glomstrup vig c. 50 par, 1916 var kolonien der ikke; ingen kolonier større end den omtalte er set (Johs. Tauborg). Den er tydeligt i aftagende også her paa grund af kulturarbejder. A. H. Faber nævner den i »Morsø's Fugle« (1887, p. 33 — 34) som ynglende i mængde på Mors, dels på utilgængelige steder, dels med rederne »kunstløst sammenlagte af lidt Straa paa bløde, men dog tilgængelige Steder i Tørvemoserne3.« Vi har allerede nævnt, at Fr. Faber omtaler den fra Lægind sø »i den største Mængde« i 1827. På Venø synes den kun at forekomme på træk4. 1 »Flora og Fauna« 1895; se også: II. Jahresber. 1884. Ornis II. 1. 3 Oluf Winge: 4. Report on Birds in Denmark, 1886. Ornis 1888, p. 417. 3 Se også: 3. Report etc. Ornis 1886, p. 43. 4 Chr. Christiansen. »Flora og Fauna«. XI. 1909. 57 Fra Salling haves kun få oplysninger, og dette er så meget mere at beklage, som vi vilde have interesse af at vide, hvor hyppigt den findes her — som overgang mod det fattigere Himmer- land. Da vi 29. juni 1917 besøgte Sønderlem vig, fandt vi ikke dens rede, men må dog angive den som muligvis ynglende her. A. H. Faber fandt mange ynglende i 1884 og 1885 ved Ny-Spøttrup sø1. Paa Livø ynglede den ikke i 1911 — 15, kun enkelte eksem- plarer blev set her (H. Leth); her er dog hellerikke nogen pas- sende ynglepladser for den. III. HIMMERLAND Kun fra det nordvestlige Himmerland haves der oplysninger om ynglepladser, særlig den ved Vilsted sø, sydøst for Løgstør. Forskellige meddelere fra Himmerland angiver den som ikke ynglende, men vel at se på træk [R. Christiani (Aalborgegnen), C. Weismann og L. J. Østergaard (Skørpingegnen), Chr. Christian- sen (Farsøegnen), L. H. Sørensen-Brems og H. Riis (Hobroegnen), H. G. Oppermann (Visborggård)]. Fra Vilsted sø haves som allerede tidligere berørt gode op- lysninger gennem en række år. Afdøde arkitekt A.T. Hagerup havde med stor elskværdighed stillet nogle dagbogsoptegnelser herfra til vor disposition2. Den 17. maj 1885 traf han på en rotur på søen sortterner i hundredevis; den 23. juni sås kolonien paa utilgængeligt hængedynd; det lykkedes dog hverken denne gang eller den 5. juli at komme til kolonien ved udløbet fra søen mod sydvest, derimod fandtes 5. juli i østsiden af søen, hvor der var en mængde ængstelige sortterner, en i en sivo flydende rede med to små unger. Der mentes at yngle c. 50 par. Mellem 1885 og 1906 fandt forskellige kultiveringsfore- tagender sted af engene om søen. I 1906 var sortternen allerede aftaget stærkt (A. V. T.), og efter de sidste store tørlægningsarbejder omkring 1912, hvorved største parten af søen inddroges til kulturenge, forsvandt den næsten ganske, så vi f. eks. 28. juni 1918 kun så to sortter- ner her, og vi ved ikke, om de ynglede her dette år. 1 2. Jahresbericht (1884) etc. og 3. Report etc. Ornis 1885 og 1886. 2 Disse er kort gengivne i 3. Report etc. Ornis 1886, p. 43. 58 Tidligere, indtil ca. 1910, ynglede den også enkelte steder i moserne og på Lendrup sandø ved Løgstør i nogle dyndede smådamme med kogleaksbevoksning langs kanterne; men den findes der ikke mere. Dens aftagen skyldes i allerførste række udtørring af kærene. Rederne fandtes altid på sumpet, util- gængelig grund. A. T. Hagerup traf 14. juni 1885 to par ynglende i Nørre- kærenge, øst for Aggersund, hvor der året forud ingen fandtes1. Der er dog ikke tvivl om, at den flere steder i Himmerland som andre steder i landet endnu findes ynglende i enkelte par i moser, ved smådamme og lignende steder, ikke bemærket af ornithologer. IV. VESTJYLLAND Ved de mange små og større søer langs Jyllands vestkyst har sortternen sine hovedtilholdssteder her i landet; vi har allerede set dette for Thys vedkommende, og længere mod syd er forholdene meget lig de der omtalte. I sidste halvdel af juni 1917 besøgte vi Vestjylland fra Blåvandshuk til Limfjor- den og traf sortternen almindelig alle steder, hvor lokaliteterne passede for den. Rederne anbragtes dels sine steder på util- gængelige, dyndede steder, f. eks. Engsø ved Vejrs, dels sine steder på ganske fast bund, f. eks. de små holme ved Husby sø. Vi traf den følgende steder: Engsø ved Vejrs: mindst fire par; ynglende i Filsø: antal ikke bestemt; Ringkjøbing fjords nordende: antal ikke bestemt; Stadil fjord: antal ikke bestemt; Husby sø (på holmene): særlig mange; Nissum fjords syd- ende: antal ikke bestemt; Indfjorden (ved Nissum fjords nord- ende): antal ikke bestemt; den sås ikke ved Ferring sø, men her var der næppe særlig passende steder for den. Nogle af disse ynglesteder er nævnt i litteraturen, og andre ynglesteder kan tilføjes, f. eks. Skjernådeltaet2, i engene syd for Ringkjøbing fjord (H. Winge, S. M. Saxtorph). P. G. Ralfe, fra Isle of Man, traf på en ekskursion den 5. juni 1912 i 1 Report etc. Ornis 1886, p. 43. 2 En Række fortræffelige Fotografier af Fuglen paa Reden fra denne Lo- kalitet, optaget af Dyrlæge Roar Christensen, findes i dennes »Billeder af Dansk Fugleliv« II, Kbhvn. 1912; for Tilladelsen til i foreliggende Afhandling at benytte et af disse Billeder skal man herved udtale Foreningens bedste Tak. — (Red.) 59 Skjernådalen ved Tarm en koloni på godt en halv snes par, hvis reder var ret let tilgængelige. Lokalkendte iagttagere an- giver, at sortternen er i aftagende (J. Jeppesen). Men i det store og hele er den dog her endnu ret talrig. Så snart vi kommer længere ind i landet, bliver den dog sparsom, kun enkeltvis optrædende. I juni 1917 traf vi nogle få ved Flyndersø, men om arten ynglede her, ved vi ikke. Ved Herning er det tvivl- somt, om den yngler (H. P. Hansen), ligeledes flere andre ste- der (Sdr. Felding, Troldhede (H. Smidt- Hansen), Esbjergegnen (J. Clausen)). I litteraturen omtales den flere steder fra Vestjylland. H. Us- sing traf den på Tipperne (Flora og Fauna. IX. 1907, p. 70); M. Klinge besøgte Husby sø og så her 23 reder med 1 — -3, oftest 3 æg i hver (D. o. F. T. VIII. 1913—14). Ynglende sort- terner ved Skjernåens munding nævnes i Vid. Medd. Nat. For. 1907, Bd. 59, p. VIII, men antal o. 1. angives ikke. Dette yngle- sted nævnes også af S. H. A. Rambusch (Studier over Ring- kjøbing Fjord, Kbhvn. 1900, p. 133). Den angives i Skjernå- dalen at findes i »stort Antal«; »Rugepladserne er Smaasøerne, hvor Æggene lægges paa flydende Underlag af Flodvrag eller Planterødder.« Almindelig i Ribeegnen1. V. ØSTJYLLAND Mod øst i Jylland bliver sortternen fåtallig. Ved Viborg lindes sortternen ynglende; i 1914 sås nogle par yngle i en lille mose c. 800 m S. for Romlund; men næste år (1915) sås ingen her. I 1915 sås enkelte, vist kun to par, ved en lille mose nær Løgstørvejen c. 5 km fra Viborg, men rederne fandtes ikke (P. Skovgaard). At den er fåtallig paa egnen angives også af G. Rendtorff. I Vindum mose har der i mange år ynglet to par (J. Rossen)2. Ved Randers fjord og Gudenåens nederste løb findes den enkeltvis, dog sjælden og ustadig ynglende. Den har ynglet i koloni i True sø N.V. for Randers, vistnok c. 20 par'. Søen er nu under udtørring; da den passeredes i slut- ningen af maj 1917, sås ingen sortterner (M. Klinge). Om for- holdene ved Randers fjord kan hertil føjes følgende af nyere 1 H. Lange : Fugleliv i Ribes Omegn. Viborg 1919, p. 51. * Se også 4. Report etc. Ornis 1888, p. 417, hvor sortternen nævnes fra Viborgegnen, og 5. Report etc. Ornis 1890, p. 36 (ynglende ved Ved so). 3 Se også D. o. F. T. V. 1910—11. p. 170. 60 dato fra M. Klinges arbejde »Fuglelivet i Randers Fjorddal«1, hvorved ældre litteratur herfra bliver nævnt: »Forøvrigt synes denne Art at have kendt bedre Dage ved Randers Fjord, thi den nævnes af F ene ker fra 18722 sammen med de andre Terner, idet han anfører: »Af Terner forekommer paa Fjorden og Aaen: Sterna macrura og Sterna hirundo samt Sterna nigra, som ynglende.« Hvor hyppig den har været paa daværende Tidspunkt, angives altsaa ikke, men det fremgaar dog nærmest af Beretningen, at han ikke har hen- regnet den blandt de sjældnere Fugle. Hed in kender der- imod ikke Fuglen fra 1899 — 19043, og selv har jeg kun set den nogle faa Gange med Aars Mellemrum. En enkelt Gang har jeg truffet den ynglende, nemlig 20. Juni 1909, da et Par havde bygget Rede paa svømmende Plantedele i Tebbestrup Bredning.« Klinge mener, at årsagen til, at den er så sjælden i disse egne som ynglefugl, er mangel på gæstfrihed, jægernes skyde- lyst. I Skanderborgegnen skal den findes ynglende, men noget nærmere herom vides ikke (R. P. Randlev). Af ældre dato fra denne egn har H. Rosenkrantz meddelt følgende: »I en lille Sø ved »Sophiendal« pr. Skanderborg, der hed »Pittersø«, ynglede den i Aarene til c. 1885 i stort Antal; men Vandstanden sæn- kedes, og Fuglen forsvandt som Ynglefugl.« Den synes altså efter det foregaaende i Østjylland at være en sjælden ynglefugl; flertallet af meddelere herfra angiver deri da også som ikke ynglende (Langå (P. Kræmer); Vejlby ved Grenå (R. Johnsen); Silkeborg (H. Godske- Nielsen); Århus4 (V. S. Knudsen); Brædstrup (O. V. Bertelsen); Horsens (Th. Jør- gensen); Kolding5 (Maigaard)). Følgende litteraturnotitser findes fra disse egne: Fra Viborgegnen fortæller J. D. Christiansen6: »Sort Terne yngler talrig ved flere dyndrige Søer og Damme, f. Eks. Breds- 1 Randers Fjords Naturhistorie. Kbhvn. 1918, p 484. 2 Naturh. Tidsskr. 3. R., 8. Bd. 1872— 73, p. 446. 3 Fra Mariagerfjord nævner han derimod denne ligesom Sterna hirundo og Sterna macrura som »hyppigere jmglende«. Flora og Fauna. VII. 1905. 4 Træffes af og til på Århus bugt. Flora og Fauna. XIV. 1912. 5 Herfra nævner Hagerup den også kun på træk. D. o. F. T., V. 1910 —11, p. 170; VI. 1911—12, p. 174. 6 Viborg Omegns Fugle. Viborg 1890, p. 43. 61 gaard Sø, Vejrum Sø, Højbjerg Mølledam o. fl. St. Ikke sjeldent forsvinder den pludselig fra et Sted, men kommer igjen inden faa Aars Forløb. I Bredsgaard Sø ynglede der saaledes 1887 omtrent 30 Par; Aaret efter fandtes der ikke et eneste Par yng- lende, hvorimod den i 1889 igjen ynglede talrig der.« A. H. Faber1 traf den ikke ynglende ved Horsens og Vejle, men så den af og til sidst på sommeren. Fr. Georgsen næv- ner den ikke fra Horsensegnen (Flora og Fauna 1901 og 1902). Fra Uldumegnen omtaler K. Kristensen (Flora og Fauna 1899) sortternen som almindelig; men det fremgår ikke, om arten ynglede på egnen; at den mentes at varsle regn eller storm, kunde tyde på, at dette ikke var tilfældet. N. Larsen skriver (Flora og Fauna 1901, p. 43) fra egnen om Ejstrup pr. Nørresnede: »Sortternen har tidligere ynglet ved Eistrup Sø, men ikke i de sidste 10 Aar; derimod fandt jeg den ynglende ved Halle Sø pr. Brædstrup i Sommeren 1894; en hel Koloni har ynglet ved denne Sø siden.« Den findes næppe her mere (se ovenfor). VI. LÆSØ, ANHOLT OG SAMSØ På ingen af disse øer er arten i de senere år fundet yng- lende (N. Hedin); paa træk ses den nu og da paa Samsø (P. E. Thomsen), og her har den f. eks. i 1880 ynglet i Bjørnemose (A. H. Faber)2. Fr. Faber angiver i »Tidsskr. f. Naturvid.« Bd. 4, 1824, at arten på Samsø ynglede ved næsten hver dam. VII. FYN OG OMLIGGENDE ØER Som i Østjylland findes sortternen også på øerne kun ganske spredt; på Fyn synes den således særdeles sjælden som ynglefugl, men har dog åbenbart været talrigere tidligere. Fra selve Fyen har vi kun modtaget oplysning om et enkelt ynglested, nemlig ved Gamborg; her skal tidligere have været en koloni, men nu yngler den her vistnok kun enkeltvis (Vilh. Larsen). Paa »Sundet« ved Fåborg har den tidligere været al- mindelig, men om den har ynglet her, vides ikke; nu ses den 1 Vejle- og Horsensegnens Fuglefauna. Aarhus 1898, p. 59. 3 1. Jahresbericht (1883) uber die orn. Beobachtungsstationen in Danemark. Ornis. 1885. 62 meget sjældent her (C. S. Larsen)1. Ved Odense fjord er den ikke iagttaget gennem en længere årrække (P. Jespersen), dog er det vist sikkert, at den har ynglet i Østrupgårds inddæmning (Otterup), idet dyrlæge G. Grill gennem en række år herfra an- giver ankomstdata2. Grill skriver i beskrivelsen af fuglelivet herfra i »Naturen og Mennesket« 1895, p. 320: »Den lille muntre, sorte Terne tumlede sig over Vandspejlet«; P. Jespersen bemær- ker hertil: »Største Delen af Inddæmningen er nu (1919) Eng. Jeg har aldrig truffet Sterna nigra paa mine Ture dertil inden for Aarene c. 1910 — 1917.« Selv på træk synes den nu at være en sjælden gæst på Fyn; f. eks. har O. Helm s (D. o. F. T, XII. 1918) ved Nakkebølle kun set den to gange med års mel- lemrum. Imidlertid er flere meddelere fra Fyn ret reserverede med hensyn til deres udtalelser angående sortternen som ynglefugl (»næppe ynglende« o. 1.), så den forekommer måske ubemærket nogle steder. Meddelelser er modtaget fra Ringeegnen (C. Sehe- stedt Juul), Assensegnen (J. Irminger, T. Strange), Nakkebølle (O. Helms), Svendborg (V. Christiansen). På Lyø er den iagttaget flere gange og yngler formentlig i nogle mosehuller nær stranden; den er kun iagttaget enkeltvis (J. Chr. Clausen). På Tåsinge findes den ikke ynglende, men nogle få ses dog til visse tider i »Vejlen« (P. Madsen, V. Chri- stiansen). Paa Ærø skal den i våde somre kunne yngle f. eks. i noret ved Borgnæs; nu kun enkeltvis, medens den for c. 40 år siden fandtes i små kolonier, f. eks. i Birkemose ved Skovby. På træk forekommer den stadig på Ærø (R. Jensen, M. Petersen). Paa Langeland yngler den ikke, men viser sig på trækket engang imellem (Chr. Andersen). VIII. SJÆLLAND OG OMLIGGENDE ØER I Kjøbenhavns umiddelbare omegn findes sortternen som en ikke helt sjælden ynglefugl, idet den lindes eller dog i de aller- sidste år fandtes i Søborg eller Utterslev mose, ved Damhus- søen, i Egby mose ved Glostrup og muligvis enkelte steder i voldgraven ved fæstningslinien. H. Winge fortæller om sort- 1 Se også D. o. F. T. I. 1906—07, p. 161. 2 »Skandinaviens Fugle«. Ved Jonas Collin. 1875— 77, p. 598. Suppl. II. 1888. 63 ternen i Søborg mose: »I sidste Fjerdedel af forrige Hnndredaar var den talrig her; senere er den indskrænket. Sikre Oplysnin- ger om dens Tal har jeg kun sjelden kunnet give; noget vej- ledende er dog følgende: i Mosens vestligste Del, hvor Hoved- mængden af Moseternerne havde Tilhold, talte jeg den 31te Maj 1891 mindst 40 i Flok; samme Sted var der 6 sammen 8de og 10de Juni 1916.« Der synes her at forekomme godt en halv snes par ynglende spredt over søen (1917); dette antal skal i de se- neste år have været nogenlunde konstant. I omegnen af Dam- hussøen er der truffet ganske enkelte ynglende par; i Egby mose slog arten sig i 1916 ned som ynglende; der ynglede dette år vist op mod en snes par her. (Roar Christiansen, N. Christiansen, A. L. W. Manniche, C. A. Rasmussen, H. P. Rasmussen, G. Rend- torff, V. Weibiill). Søborg mose er naturligvis nævnt flere gange i den faunistiske, ornithologiske litteratur; noget nyt til det an førte giver det dog ikke1. Nord for Kjøbenhavn, i det hele taget i Nordsjælland, findes sortternen ikke som ynglefugl, men kan en sjælden gang vise sig på efterårstrækket (S. M. Saxtorph, H. A. Hilarius-Kalkau, O. C. Olsen, H. Leth). I Horns herred har den tidligere ynglet i Selsø sø, men forholdene her har ikke kunnet oplyses for tiden (C. Michaelsen). Af sikre ynglepladser på Sjælland er da kun tilbage at nævne Saltbækvig og Rye mose, nær Tissø. I Saltbækvig var der i 1915 og 1916 c. 12-15 ynglende par i den nordre del; men efter den tid (1917 — 18) synes den at være stærkt aftaget, skønt der hver- ken samles æg eller skydes efter dem heroppe (E. Lehn Schiøler). I Rye mose ved Gjørlev har der de sidste 12 — 14 år ynglet 3 — 4 par (N. Christiansen). Det må dog bemærkes, at på Gaunø og Enø har sortternen tidligere ynglet, og endnu ses fugle her i yngletiden, så man kan formode, at den endnu her har en yngleplads (V. Weibiill, H. Godske-Nielsen). I Røgesø sø (se også D. o. F. T. XI. 1916 — 17) har der tidligere været en koloni, og i Kjøng mose (Lundby-Sværd- borg moser) har den været meget almindelig; men begge steder er den forsvundet og ses nu kun af og til, f. eks. i Sallerup nor (A. Pedersen, K. Elmquist). På Tjøkholmene ved udløbet af 1 H. 1. Elwes: Field-notes on the Birds of Denmark. The Ibis. (4) Vol. IV. 1880, p. 396. I. Jahresbericht. Ornis 1885. I), o. F. T. II. 1907—08. VI. 1911—12, p. 174 (N. Christiansen). 64 Tudeå, N. for Korsør, er den truffet for en del år siden, men det er ukendt, om den ynglede her (H. Thorsøe). Forøvrigt er der i meddelelserne fra Sjælland kun en enkelt notits om sortterne på træk. Holbæk1 (Chr. Cridland), Majaslund pr. Regstrup (C. Benzon), Ourø (Chr. Buus), Korsør (E. Rendtorff), Sorø (H. Thorsøe), Borup ved Ringsted (Nielsen), Skjelskør (Chr. Christiansen), Fakse (A. Valentiner), Storehedinge (H. Arctander), Oringe (H. Leth). På Møen findes sortternen ikke ynglende (S. Scavenius). K. Barfod nævner 1892 kolonien i Kjøng nor2; i mindre an- tal har sortternen ynglet ved Vejlø og Abbednæs (H. Grønvold, R. Olsen) !. Orla Bock nævner den som set ved Haraldsted sø; men det synes at fremgå, at det var på tilfældige besøg4. På træk er den set på Avedøre holme (H.Pedersen, D. o. F. T. 1915 — 16). På Amager har Th. N. Krabbe en enkelt gang truffet et eksemplar (1887) 5. Jørg. Jørgensen har ved Magleby strand kun set to eksemplarer af den på træk (1915 og 1916). IX. LOLLAND-FALSTER På Lolland yngler på »Mågeøen« i Maribo sø nogle få par; der synes i de sidste år at være samme antal (J. O. Fri- derichsen). I »Lammehave« ved Arninge (Nakskov) ses sortternen af og til, men det er ukendt, om den yngler her eller ej (V. Wahl). Ligeledes er det usikkert, om den yngler ved Majbølle bugt, hvor den enkelte somre er iagttaget ret jævnlig (C. Chr. Olsen). Desværre er der kun få meddelelser fra Lolland; af særlig in- teresse vilde det være at kende de nuværende forhold ved Nak- skov6 og Rødby fjord7; imidlertid synes sortternen i det hele at være en sjælden fugl her; således skriver H. Rosenkrantz: 1 Se også Dansk Jagttidende, 1890, p. 62. 2 Sydsjællands Fugle. Viborg 1892, p. 40 samt »Ornis 1890, p. 36; se også G. Scholten: Fuglelivet i Vordingborgegnen og Sydsjælland. Vordingborg 1916. 3 Næstvedegnens Fugle. Viborg 1893, p. 46. 4 Flora og Fauna. 1900. 5 5. Report etc. Ornis. 1890, p. 36. G I Nakskov Indrefjord har den, som det fremgår af afdøde landbrugs- kandidat Chr. Benthin' s paa Zoologisk Museum i Kjobenhavn opbevarede dagbog, i hvert tilfælde 1897 ynglet i stort antal. 7 V. Wahl nævner den fra Hodby fjord på forårstræk (D. o. F. T. VI. 1911—12, p. 174). 65 »Det hører til de store Sjældenheder at se Sortternen paa Lol- land; en enkelt Gang dog endnu ved »Borgø«, ved »Engestofte« og omkring Holmene ved »Søholt«, men yngle der gjør den næppe.« (Se dog ovenfor). På Nordfalster synes den ikke at kendes som ynglende (J. N. Nyholm, C. Chr. Olsen, C.A.Rasmussen); på Sydfalster findes den derimod endnu, og her har den tidligere været meget talrig (Kr. Barfod, C. Chr. Olsen, C. A. Rasmussen). Sidstnævnte meddeler, at i 1903, 1904 og 1905 fandtes flere mindre kolonier i Bøtø nor; den 3. juni 1903 sås således ud for Fiskebæk en koloni på c. 10 par. »I 1916 besøgte jeg Noret den 13. Juni; der saas et Par Terner hist og her, men jeg fik det Indtryk, at der ingen Kolonier fandtes dette Aar.« X. BORNHOLM Her findes den ikke ynglende og har vist ikke nogensinde været truffet ynglende (Jakob Hansen). J. C. H. Fischer an- giver (Nat. Tidsskr. 3. R., 2. Bd. 1863—64), at han ikke har truffet nogen terner på Bornholm. Vi må her fremhæve den store andel, som de mange med- delere har i, at dette lille arbejde kommer frem, og bringe dem en tak for den interesse, de har vist ved at indsende oplys- ninger; samtidig kan tilføjes, at korrigerende og supplerende oplysninger til dette arbejde så vel som i det hele taget med- delelser om terner og måger her i landet også i fremtiden meget gerne modtages af forfatteren. Det er vort håb, at der derved efterhånden vil kunne blive tilvejebragt et så fyldigt materiale, at vort ønske om at lade denne afhandling efterfølges af en række andre meddelelser om udbredelsen af de øvrige terner og måger i Danmark vil kunne blive virkeliggjort. Sluttelig turde det være på sin plads stærkt at pointere netop meddelernes store andel i kompilatoriske arbejder af denne art som af beslægtede, f. eks. ringmærkningsarbejder; uden in- teresseret hjælp fra mange sider vilde sådanne arbejder være ganske umuliggjorte; et orkester er nu engang ikke et orkester, hvis musikerne mangler; dirigenten gør det sandelig ikke alene! 66 Det vil måske nu og da irritere lidt at få henvendelse så om oplysning om dette, så om hint; men man må håbe, at de mange naturinteresserede landet over også i fremtiden vil an- vende den synsmåde, at de ved omhyggelig besvarelse af hen- vendelserne giver et bidrag til dansk faunistisk viden, som netop kun de kan give, og herved, foruden den glæde, de selv per- sonlig har ved at iagttage naturforeteelser, opnår at føje noget til vor viden om Danmarks dyreverden. ANMELDELSER. HERMAN SCHALOW: BEITRÅGE ZUR VOGELFAUNA DER MARK BRANDENBURG. MED 1 FOTOGRAVURE OG 13 TAVLER I LYS- TRYK, 601 S. (Berlin 1019). Schalows Arbejde er en Lokalfauna, men unægtelig af en særlig Art. Den er for det første Resultatet af Forf.s egne 50-aarige Iagt- tagelser, supplerede med Meddelelser fra trykte og utrykte Kilder, fra saa at sige alle, der har givet sig af med Mark Brandenburgs Fauna. At der har kunnet blive en anseelig Bog ud af det, vil ikke undre, naar man betænker, at det Omraade, som behandles, er ca. 40000 km2, med en Befolkning af 4 Millioner (Berlin ikke medregnet), og at der inden for dette Omraade findes saa højst forskellige Jord- bunds- og Bevoksningsforhold som de mægtige Fyrreskove Nord for Berlin, det sumpede Havelland mod Vest og Spreewalds Løvskove og Enge ned mod Sachsens Grændser. Men man faar i Bogen langt mere end en faunistisk Skildring. Et Kapitel handler om den fau- nistiske Ornithologis Historie i Brandenburg med Omtale af en Mængde yngre og ældre Ornithologer, som har virket her; hertil slutter sig en fuldstændig Bibliografi, der tager alt med, hvad der er skrevet af ornithologisk fra den paagældende Egn, saavel særlige Værker som Tidsskriftsartikler og mindre Meddelelser. Den egentlige faunistiske Del indtager det halve af Værket og omfatter 294 Arter, hvis Forekomst og Udbredelse gennemgaas. I de følgende Kapitler behandles brandenburgske Samlinger af Æg og Fugle, endvidere Folkenavne og Folketro om Fuglene der. De sidste 100 Sider op- tages af Biografier af en halv Snes af de Ornithologer, der har levet og virket i Brandenburg, og til en Del af hvilke Forfatteren har staaet i personligt Forhold. Man læser her om Carl Bolle, den første Skildrer af de kanariske Øers Ornithologi og Kanariefuglen i dens Hjemstavn, følger hans Livsbane fra hans gentagne Rejser til de kanariske Øer til hans Køb af Øen Scharfenberg i Tegeler- søen, hvor han byggede sig et pragtfuldt Slot i sit tredsindstyvende 67 Aar og henlevede sine sidste, paa mange Maader sørgelige, Alder- domsaar; interessant er ogsaa Beskrivelsen af den bekendte Forst- zoolog Bernard Altum, der samtidig med at være ordinær Pro- fessor ved Forstakademiet i Eberswalde tillige stadig virkede i sit oprindelige Kald som katholsk Præst; endvidere læser man om Kriiger-Welth usen, en af Europas største Ægsamlere, om Alex- ander Bau, der besørgede en ny Udgave af Friederichs be- kendte Fuglebog, o. fl. Bogen er udarbejdet med beundringsværdig Flid og bærer Mærke af Forfatterens overordentlige Kundskaber, ikke mindst i den orni- thologiske Litteratur. Den vil være et Mindesmærke for og et Kilde- skrift om Brandenburgs Fuglefauna og er tillige et smukt Vidnes- byrd om den Energi og Arbejdslyst, som endnu besjæler Forf., der længst har overskredet de 70. q jj SVENSKA FÅGLAR EFTER NATUREN OGH PÅ STEN RITADE AF M. OCH W. von WRIGHT; MED TEXT AF PROFESSOR EINAR LONNRERG. HÆFTE 1-17. PR. 3 KR. PR. HÆFTE. (Ivar Barn-sen, Stockholm). Af dette Pragtværk i Folio er nu udkommet 17 Hæfter, hvilket skulde være ca. en Tredjedel; man behøver ikke at være stor Spaa- mand for at være klar over, at der bliver flere end de oprindelig beregnede 50 Hæfter. Billederne er Brødrene von Wrights pragt- fulde, gamle Litografier, gengivne med Farver; hvert Billede er det en Nydelse at betragte, og den Maade, hvorpaa hver Fjer og hver Enkelthed fremtræder, er beundringsværdig; overgaas kan disse Billeder næppe, og man forstaar Fristelsen til at udgive dem igen; som Illustrationer til en Fuglefauna har de selvfølgelig den Mangel, at Fuglen i Almindelighed kun afbildes i en enkelt Dragt. Professor Lønnbergs Tekst giver alt, hvad der med Bimelighed kan forlanges i en Haandbog om svenske Fugle. Den behandler Systematiken, gaar ind paa Baeerne og giver for hver enkelt Art og Bace fyldestgørende Meddelelser om Fjerdragt, Udbredelse og Biologi; for mange vil det sikkert være kærkomment, at Etymologien baade af de svenske og de systematiske Navne omhyggeligt udredes. Fuglenes Forekomst i Danmark behandles selvfølgeligt mindre ind- gaaende, men danske Læsere vil kunne have megen Glæde baade af Billeder og Tekst, præget som denne er af Forfatterens Kend- skab, ikke blot til Sveriges Fugle, men til hele Ornithologien. O. H. POUL ROSENIUS: SVERIGES FÅGLAR OCH FÅGELBON. BIND I, HÆFTE 1—27. 412 S. TEKST MED 127 TAVLER. PR. 67 KR. 50 ØRE. (C. W. Gleerup, Lund). Et Værk, der i sit Anlæg svarer til Rosenius's, findes vist ikke inden for den hele ornithologiske Litteratur. En Mand med den 68 rigeste personlige Erfaring, med indgaaende Kendskab og glødende Kærlighed til sit Emne, en højt kultiveret og kundskabsrig Mand har her paataget sig at beskrive Livs- og Yngleforhold hos alle sit Lands Fugle og har illustreret Værket med sine egne pragtfulde fotografiske Optagelser. At se det udkomne igennem betyder ikke blot, at man øger sit Kendskab til Fuglenes Reder og Æg, men i en Række skønne Billeder føres man gennem hele Sveriges Natur, fra Skaanes frugtbare Marker til Lapmarkens øde Egne. Det nu afsluttede Bind omhandler Spurvefuglene; hver Art be- handles indgaaende; dens Livsforhold, Sang, Redebygning osv. skildres i et skønt, lyrisk Sprog, og for Fuglens Udbredelse i Sverige gøres omhyggelig Rede; i et særligt — med Petit trykt — Afsnit er samlet det mere tørre men overordentlig værdifulde, videnskabelige Stof: Yngletider, Redens Form og Bestanddele, Æggenes Tal, Størrelse, Udseende og Vægt, alt paa Grundlag af et meget stort Materiale. Til Beskrivelsen af hver Art hører 3 Billeder; først det Terrain, hvor Fuglen bygger, dernæst Reden med nærmeste Omgivelser og endelig selve Reden med Æggene i meget nær naturlig Størrelse. Fotografierne er ypperlige; gengivne, som de er, paa glittet Karton i Fototypi, kommer hver Plet paa Ægget, hvert Straa i Reden og hvert Blad i Omgivelserne til sin fuldeste Ret. Systematik er der ikke gjort meget ud af, og Beskrivelse af Fuglene lindes ikke; maaske har dette været følt som et Savn, i hvert Tilfælde meddeles nu fra Forlaget, at der vil komme farve- lagte Tavler af de i Værket omhandlede Arter, udførte efter Origi- naler af Swenander. For 8 Aar siden begyndte Værket at udkomme, lovedes færdigt paa 8 Aar, med ialt 50 Hæfter; at det ikke er blevet færdigt under Krigens Aar vil ikke undre nogen, saa lidt som, at de 50 Hæfter næppe vil slaa til; mere Forbauselse vækker det unægtelig, at det stadig kan leveres til en Pris af 2 Kr. 50 Øre pr. Hæfte. Rosenius's Arbejde vil altid være en rig Kilde til Kundskab om de nordiske Fugles Liv, fremfor alt deres Yngleforhold; da, praktisk talt, Sveriges og Danmarks Fugle er de samme, kan Bogen paa det varmeste anbefales alle danske Fuglevenner Det er kun glædeligt, at det at interessere sig for Fugle her i Danmark ikke længere er ensbetydende med at samle paa Æg; men der findes dog talrige ældre og yngre Ornithologer, der er begyndt som Ægsamlere og endnu ikke har mistet Kærligheden til Beder og Æg; hvilken Fylde af Viden og Kundskab vil ikke Rosenius's Bog kunne yde dem ! Men enhver med en Smule Interesse for Fugle vil kunne glæde sig over den, og man kan ønske den en adskilligt større Udbredelse her i Landet end hidtil, hvor Tidsskriftets Eksemplar omtrent har været det eneste, soni fandtes. q u HAVØRNENS (HALIAÉTUS ALBICILLAJ UDBREDELSE PAA ISLAND I DE SIDSTE 30 AAR P. NIELSEN Forhv. Faktor, EYRARBAKKI Ved Lov af 10. November 1913 om »Fredning af Fugle og deres Æg« paa Island var Ørnen fredet for første Gang, men kun for et Tidsrum af 5 Aar, eller til 1919. I et lokalt Blad »Su5urland«, der paa den Tid udgaves i Eyrarbakki, gjorde jeg nogle Bemærkninger til denne Fredningslov og paaviste blandt andet, at en Fredningstid af 5 Aar var alt for kort for Ørnens Vedkommende, eftersom den ved Lovens Ikrafttræden var bleven saare faatallig paa Island, ligesom andre Steder i de nordlige Lande. Jeg havde næsten ventet, at den islandske Begering vilde fremkomme med Forslag til det Sommeren 1919 forsamlede Alting om en forlænget Fredningstid for Ørnen. Da dette ikke skete, og da der heller ikke fra nogen af Tingets Medlemmer var fremkommet Forslag i den Betning, efter at over Halvdelen af Tingtiden var forløben, tillod jeg mig i »Morgunbla5i5« af 2. August 1919 at henlede rette Vedkommendes Opmærksomhed paa Sagen og havde den Tilfredsstillelse, at 2 Medlemmer af Altingets nederste Afdeling, Benedikt Sveinsson og Sveinn Olafsson, fremsatte Forslag om at forlænge Fredningstiden for Havørnen i de næste 20 Aar eller til 1940. De samme Tingmænd fremsatte samtidig Forslag om ogsaa at frede Jagtfalken (Falco gyrfalco), der tidligere var fredløs, i 10 Aar eller til 1930. Forslaget om Ørnens forlængede Fredningstid synes ikke at have mødt særlig Modstand i Tinget og vedtoges med stor Majoritet i begge Afdelinger. Derimod stødte Forslaget om Fal- kens Fredning paa Modstand i Tingets nederste Afdeling, medens det blev vedtaget i øverste. 6 70 Ved Forhandling mellem begge Afdelinger blev det endelige Resultat dog, at ogsaa Jagtfalken er fredet til 1930. For at dræbe disse Fugle eller tage deres Æg er fastsat en Bøde af 500 Kr. Hvorvidt min Henstilling i »Morgunblafiifl« om Nødvendig- heden af Havørnens Fredning har medvirket til det endelige Resultat, skal jeg ikke kunne sige; rimeligvis har de Mænd, der fremsatte Forslaget i Tinget, selv haft Initiativet, men bortset derfra, vil enhver, der interesserer sig for vore Rovfugles Bevaring, være det islandske Alting forbunden for dets Fredning af Havørnen paa Island i de næste 20 Aar. Blot at Frednings- bestemmelsen ikke kommer for sent, og at de faa Ørne, der endnu kan være ilive, ikke dræbes ved at æde de forgiftede Ryper og andet forgiftet Åadsel, der mange Steder udlægges for at udrydde Ræven, der, vel ikke uden Grund, beskyldes for at an- rette Skade blandt Faarene — en Beskyldning der desværre ogsaa er rettet mod Ørnen, dog i mindre Grad. For i Fremtiden at have Kendskab til hvilken Indflydelse de 20 Aars Fredning vil faa paa Ørnens Formerelse, vilde det være af Interesse nogenlunde at have Rede paa, hvormange Ørne der endnu ere ilive paa Island. Jeg har forsøgt at faa dette Spørgs- maal besvaret ved at henvende mig til 60 af Landets Sognefor- standere (isl. hreppstjorar) og 25 Medlemmer af Islands natur- historiske Forening, bosiddende i de Egne, hvor jeg antog, at Ørnen nu maatte have eller tidligere har haft Tilhold, med Anmodning om Oplysninger om dens Udbredelse i Fortid og Nutid. Jeg har haft den Tilfredsstillelse at faa de fleste af mine Forespørgsler besvarede, og det er disse Oplysninger i Forbin- delse med egne Iagttagelser, som jeg herved tillader mig at fremlægge, ordnede efter Islands 20 Sysler. Fra Arilds Tid har Havørnen haft hjemme paa Island; der- for taler de mange Stednavne, hvis Oprindelse staa i Forbindelse med Ørne, saasom: Arnarbæli, Arnarfell, Arnarvatn o.fl., der forekomme overalt paa Øen. Paa sin Udforskningsrejse gennem Island 1752—57 (Sorø 1772) traf Eggert Olafsson Ørnen mange Steder; dog omtaler han den ikke i sin Beskrivelse af Østlandets Fugle, men der er næppe Tvivl om, at den ogsaa har 71 haft hjemme der paa den Tid, hvilket ogsaa flere Stednavne tyde paa. Han anfører tillige, at der kun findes »een eeneste« Art af Ørne paa Island. I de første 20 Aar efter at Meddeleren kom til Island (1872), passerede Ørnen om Vinteren, naar Indsøer og Elve var belagte med Is, næsten daglig Handelsstedet Eyrarbakki paa sin Flugt langs Kysten for at søge Føde. Paa Tilbageturen hen paa Efter- middagen var den stundom saa overmættet, at den med korte Mellemrum maatte hvile sig paa Strandbredden, før den naaede sit Nattek varter i Fjeldene Vest for Olfusaa. Ved en saadan Lejlighed erholdt jeg for c. 30 Aar siden et levende Eksemplar, som jeg holdt i Fangenskab et halvt Aarstid og derpaa skænkede til Zoologisk Have i Kjøbenhavn. I de sidste 20 å 25 Aar er der ingen Ørne set ved Eyrarbakki. 1. ÅRNES-SYSSEL. I Arnes-Syssel har Havørnen i en nær Fortid ynglet i mindst 5 Sogne (Hreppar): Grafnings-, fJingvalla-, Grimsnes-, Olfus- og Selvogshreppum. Dette er naturligt, eftersom der alle disse Steder findes flere store Indsøer og Aaløb, der til alle Tider ere rige paa Foreller. Olfusaa (Hvitaa) er om Sommeren rig paa Laks, og flere Steder, navnlig i Olfus, forekommer Aal af enorm. Stør- relse og Vægt — indtil 4 kg. Ørnen har derfor altid haft gode Forraadskamre i dette Syssel. Kun om Vinteren, naar Ind- søer og Aaløb ere belagte med Is, kan det engang imellem komme til at skorte paa naturlig Føde paa de sædvanlige Steder. I ældre Tider har Ørnen under saadanne Forhold søgt sin daglige Føde langs Bredderne af det nærliggende Atlanterhav. I de senere Aar, efter 1892, da der flere Steder paabegyndtes Udlægning af forgiftede Ryper og andet forgiftet Aadsel, hvori er lagt Stryknin til Udryddelse af Ræve, har Ørnen i strænge Tider uden Tvivl slaaet sig paa denne dræbende Føde, thi det er en Kendsgerning, at siden den Tid er Antallet af Ørne aftaget Aar efter Aar i foruroligende Grad, og vedbliver Udlæggelsen af Rævegift paa samme Maade som hidtil, vil Ørnens Saga paa Island være ude efter ganske faa Aars Forløb. I Grafningshrepp ynglede for 20 a 30 Aar tilbage i det mindste 3 Par Ørne aarlig. I de senere Aar er de forsvundne lidt efter lidt, og i flere Aar var der kun et Par tilbage. Nu er ogsaa dette Par forsvundet efter at have ynglet sidste Gang 6* 72 1914. Min Meddeler forsikrer, at alle disse Ørne ere dræbte af Rævegift; ingen af dem har været skudte, og det vides kun i efternævnte Tilfælde, at et Par har været forulempet i Yngletiden. Paa en lille Holm i »Ålftavatn« havde i umindelige Tider aarlig ynglet et Par Ørne, indtil Ejeren af Holmen for c. 20 Aar siden, efterat Ørnen havde taget et nyfødt Lam fra ham, borttog Æggene og fuldstændig ødelagde Reden. Dette havde dog kun til Følge, at Ørneparret næste Aar flyttede over til det lige overfor liggende »Ingolfsfell«, hvor de siden ynglede de næste 10 Aar. I de sidste 8 å 10 Aar er der ingen Ørne set der eller i Nær- heden, uden at man kender Grunden til deres Forsvinden, men blot formoder, at Forgiftning er Aarsagen. Som en Mærkelighed kan anføres, at der paa den samme lille Holm samtidig ynglede et Par Sangsvaner saa at sige Side om Side med Ørnen uden at blive forulempet af Naboskabet. I »Arnarfell« ved Pingvallavatn har et Par Ørne aarlig ynglet indtil Slutningen af forrige Aarhundrede — sidste Gang 1899. I dette Aarhundrede er der sjælden set Ørne ved Ping- velli. Den sidste saas i Efteraaret 1918 flyve over Pingvallavatn fra Øst til Vest, og dette har vistnok været en af Ørnene fra Grimsnes. I Griinsneshreppur har Ørnen i forrige Tider ynglet baade i Bygden og Almindingen. I Bygden ynglede den sidste Gang 1915 og det sidste Par i Almindingen 1918. Efter den Tid er der ikke set Ørne i Grimsnes. I Almindingen er der fundet døde Ørne, og det anses for vist, at de ere døde af Rævegift. I Nupafell i Ølfus har et Par Ørne ynglet aarlig indtil for faa Aar siden. Sidste Gang de ynglede der, var vistnok 1916. Efter den Tid er der ingen Ørne set ved Nupafell før nu i For- aaret (1920), da der saas to flyve omkring Fjeldet. De har dog ikke ynglet der i Aar. 1906 ynglede Ørnen endnu i Fjeldet »Langahlid« i Selv og, hvor dens Rede med 2 Æg blev funden 15. Maj. 2. KJOSAR- OG GULLBRINGU-SYSSEL. Fra Arilds Tid har 2 Par Ørne ynglet i Nærheden af Havne- fjord, det ene Par i »Valahnukum«*) ved Helgafell, det andet i »Storhof5a«*), noget vestligere. *) Dette er formodentlig de samme Steder, hvor Faber (Prodromus der islåndischen Ornithologie, Kbhvn. 1822, S. 1-2) fandt Havørnen ynglende 25. Juni og 5. Juli 1821. 73 I Storhof5a ynglede det der hjemmehørende Par sidst 1908, i Valahnukum sidst 1909. Efter den Tid er der sjælden set Ørne i den Egn. Endskjønt der ikke er funden døde Ørne disse Steder eller i Nærheden, er den almindelige Mening dog, at det er Rævegiften, der har udryddet dem. I Lågafellshomrum i llfarsfelli havde et Par Ørne ynglet aarlig indtil 1915. Dette Aar blev Hunnen fanget levende paa Foranledning af en Kjøbmand i Reykjavik, og efter den Tid har der ingen Ørne ynglet i l lfarsfelli. Kort efter sidste Aarhundredskifte saas der ofte et Par Ørne ved »Grafarvog«. En af dem slog engang ned paa et Faar og rev det tildøde. I Foraaret 1904 dræbte Ørnen et Moderfaar fra Bonden paa Grafarholti. At Faareejerne ikke oftere vilde finde sig i en saadan Behandling fra Ørnens Side er forstaaeligt, og der blev foranstaltet en Jagt paa de 2 Ørne, men det lykkedes ikke at komme dem paa Skudhold, uagtet der blev forsøgt derpaa i 2 Dage. Efter den Tid ere Faarene ved Grafarvog dog ikke blevne forulempede af Ørne. 3. BORGARFJARDAR-SYSSEL. Ved Mundingen af Langavatn i Ålftaneshrepps Alminding har et Par Ørne ynglet aarlig, indtil for c. 30 Aar siden, og i mange Aar boede et andet Par paa Strokk — en Klippe ved Mundingen af Langaa i Borgarhrepp. Dette Ørnepar blev imid- lertid fordreven og Reden brændt for omtrent 25 Aar siden. »Arnarstapi« er Navnet paa en Klippe, der ligger i Midten af Borgarhrepp, men det er ikke sandsynligt, at Ørne nogensinde har ynglet der. Nu ses der sjælden Ørne i Borgarhrepp; dog saas der en sidste Vinter (1920), men dette betragtedes ogsaa som en stor Begivenhed. For faa Aar tilbage ynglede et Par Ørne i Årdalsgili i Andakyl. Den sidste af disse blev skudt ved Mundingen af Hvitaa, medens den var paa Fiskefangst. I Begyndelsen af Aarhundredet ynglede et Par Ørne i »Hest- fjall«. Sidste Gang, de havde Rede, var vistnok 1907. Endvidere har jeg Meddelelse om, at Ørnen har jmglet i Kistuhofda, og at der for nogle Aar siden saas fire Ørne flyve deromkring. 3 af disse blev skudt, og Skindet af den ene opbevares paa »Hvann- eyri«. Tidligere saas der ofte Ørne i Skorradalshrepp, men ikke siden 1917. 74 4. MYRA-SYSSEL. For 35 Aar siden, da jeg lod anstille Undersøgelser om islandske Fugle, ynglede der ingen Ørne i Mvra- Syssel, men de saas af og til streife omkring. I Aar meddeles fra Hvitårsicmhrepp, at det ikke vides, at Ørne nogensinde har ynglet der. Engang imellem er der set en enkelt Ørn, men yderst sjældent i de sidste 20 Aar. Derimod har et Par Havørne indtil for faa Aar siden ynglet paa den saakaldte Trold kirke paa Holtevardehede, en Fjeld- klippe omtrent midt paa Heden. Om de yngler der endnu, vides ikke med Vished, men der ses om Sommeren ofte Ørne ved den østenfor liggende Hrutafjordsaa, og der menes, at de har Hjemstavn paa førnævnte Fjeldklippe. 5. SNÆFELLSNES- OG HNAPPADALS-SYSSEL. I Helgafellssveit ynglede omkring 1890 i det mindste 4 Par Havørne aarlig. De 3 Reder var tilgængelige, og det blev anset som en hellig Pligt at ødelægge dem. Det vides da heller ikke, at der i de sidst forløbne 20 Aar har ynglet Ørne paa den Egn. Man har ofte bemærket, at Ørne slog sig paa giftigt Aadsel, og min Meddeler fandt engang 2 døde Ørne ved et saadant. Engang fandt han 2 Ørne, der var saa syge af Gift, at han næsten kunde tage dem med Hænderne. En anden Gang fangede han en Ørn, der ligeledes var syg af Gift. Denne Ørn blev plejet og kureret. Efter at den var bleven frisk, blev den sluppen løs og var lykkelig ved sin Frihed. Tidligere har Rovfuglene været noget nærgaaende og skade- lige for Beboerne ved Bredebugten, ved at slaa ned paa Faar og Lam og vække Forstyrrelse i Ederfuglekolonierne m. m., hvorfor der omkring 1890 af Beboerne ved Bredefjord blev dannet et Selskab, »VargafélagiS«, med det Formaal at udrydde alle skadelige Fugle, saasom Ørne, Falke, Kjover og Maager. Blandt flere mindre Præmier betalte Selskabet saaledes 20 Kr. for enhver skudt Ørn. Der var naturligvis flere, der fristedes af en saa stor Belønning, og der blev da ogsaa skudt en Del Ørne. Skøndt dette jo var en hurtigere og lidt mere human Maade at udrydde Rovfuglene paa end ved den afskyelige Giftmetode, har det sikkert ogsaa medvirket til, at Ørnene saa hurtigt aftog i Antal og nu i de sidste Aartier saa sjældent ses omkring Bredefjord. Maaske fortryder nu flere, at de i deres Ungdom har medvirket 75 til at udrydde en saa stolt Fugl som Ørnen, der tidligere livede saa prægtigt op i Landskabet. I mangfoldige Aar var der ikke set Ørne i Helgafellssveit, indtil Sommeren 1919, da der saas en ensom Ørn engang imellem flyve over Herredet; men nu i Foraaret (1920) er der set 2 Ørne sammen, som menes at være parrede og at have Rede i »Narfeyr- arhli5« i Skogarstrandarhrepp.*) I Sta5arsveit har der ikke i Mands Minde ynglet Ørne, og de ses der meget sjældent; højst en enkelt Ørn en eller to Gange om Aaret. 6. DALA-SYSSEL. For 30 til 40 Aar siden ynglede der Ørne i Hvammshreppur ved Hvammsfjord, og de opholdt sig der til Stadighed. Paa samme Tid saas Ørne ofte passere andre Hreppar i Syslet paa Vej til deres Jagtfelter; men de har næppe ynglet andre Steder end ved Hvammsfjord. I Aar har jeg ingen Efterretninger om Ørne fra Dala- Syssel; men der er vistnok ingen Tvivl om, at de ere udryddede. 7. BARDASTRANDAR-SYSSEL. For 20 til 30 Aar siden ynglede der i Bar5astrandarhrepp 3 Par Havørne. Det sidst tilbageblevne Par ynglede endnu 1920 ved »Kjalkafjord«. En Ørn, der ved Aarhundredskiftet havde Ophold i Nærheden af Gaarden Hagi i samme Hrepp, blev skudt 1905. I Slutningen af forrige Aarhundrede, da der endnu betaltes Præmie for skudte Rovfugle, blev der i BarSastrandarhrepp skudt 3 eller 4 Ørne. Paa Sta5ardranga i Reykholahrepp har et Ørnepar ynglet i mange Aar, men hvilket Aar, de ynglede der sidst, er mig ubekendt. I Flateyj ar hrepp ved man ikke, at Havørne nogensinde har ynglet, men denne Hrepp omfatter heller ikke uden en Gruppe Øer i Bredebugten, og Havørnen vælger helst sin Rede- plads, hvor den har nem Adgang til Ferskvands -Indsøer med rigelig Fisk til Føde for sig selv og Ungerne. *) Senere har jeg erholdt Meddelelse om, at et Par Ørne har ynglet i Skogar- strandarhrepp 1920. 76 8. ISAFJARDAR-SYSSEL. Tidligere har Havørnen ynglet mange Steder ved Isefjordsdyb (Isafjar5ardjiip), en lang og bred Fjord, der afsætter en hel Række Sidefjorde, ialt 8 — 9, alle i sydvestlig Retning. Desværre har der i de fleste Hreppar, hvor den har ynglet, været udlagt Rævegift, og dette har selvfølgelig foraarsaget mange Ørnes Død. Det synes dog, at Udlægning af Gift i de sidste Aar flere Steder er aftaget noget, navnlig ved Rredefjord, og vedbliver dette, kan man haabe, at Ørnen saadanne Steder har en Fremtid for sig. Indtil omkring 1910 har et Par Ørne omtrent aarlig haft Rede i Almindingen ved Hestfjord, en Sidefjord fra Isefjordsdyb; men i de sidste 10 Aar har der ingen Ørne ynglet der. Fra omkring 1880 og formodentlig nogle Aar ind i dette Aar- hundrede besøgte 1 a 2 Ørne næsten aarlig i Yngletiden den lille 0 »Vigr«, der har et ret betydeligt Ederfuglevarp. I de sidst forløbne 12 å 14 Aar er der imidlertid ikke set Ørne ved Øen, indtil nu i Foraaret (1920), da der igen saas 2 flyvende derover. Der er næppe Tvivl om, at Ørnene ved Isefjordsdyb ere udryddede ved Gift; saa meget er vist, at de, siden man begyndte paa at udlægge Gift for Ræve, ere aftagne i Antal Aar efter Aar. I Reykjarfjardarhrepp har et Par Ørne ynglet i mang- foldige Aar, og de har ligeledes haft Rede der i Aar. løvrigt hjemsøger Ørne ofte denne Hrepp, og nu sidste Foraar saas de stundom lire i Følge; men der er kun et Sted i Hreppen, hvor de bygger Rede, nemlig i »Arnarstapi« ved den inderste Fjord. Ronden paa den nærliggende Gaard »Eyri«, der ligger omtrent ved Enden af Fjorden, siger, at Reden er anlagt saaledes, at man næsten kan gaa lige til den. Sidste Foraar var Ørnene forøvrigt noget nærgaaende mod Ronden paa Eyri, idet de røvede nogle Lam fra ham, men han modstod Fristelsen til at hævne sig, og det er at haabe, at dette Ørnepar, der i saa mange Aar har ynglet paa Arnastapi, frem- deles maa fortsætte i Fred paa samme Sted. Dette skulde man kunne vente, i al Fald de første 20 Aar, eller saalænge Ørnen er fredet ved Lov. I M os v allahre pp varder en Del Ørne omkring 1860 — 70, og jeg ved, at der endnu ynglede 2 Par 1879. Efter den Tid for- mindskedes Antallet, og nu er der i mange Aar ingen Ørne set i Mosvallahrepp; den sidste saas 1887. 77 9. STRANDA-SYSSEL. I Kaldran a neshrepp er det nu en ren Sjældenhed at se Ørne, men ved Aarhundredskiftet saas de ikke saa sjælden svæve over dette Herred. 1859 ynglede et Par i Fjældranden ovenfor Gaarden »Kaldrananes«. EfterdenTid har der ingen ynglet. I Arnes hrepp ynglede der Ørne før i Tiden, men ikke siden 1881, og den sidste Ørn saas 1902. Fra omkring 1878 til 1895 ynglede der aarlig et Par Ørne paa den saakaldte »Arnarblettur« i Nærheden af »SkriQnesenni« i Ospakseyrarhrepp. Fra en Skrænt ovenfor Redestedet saas der som oftest om Foraaret 2 Æg i Reden. Et Aar saas der 3 Unger, hvoraf den ene var betydelig større end sine Medsøskende. Ungerne blev dræbte og den ene af de gamle Ørne skudt paa Fjældkanten i Nærheden af Reden. Paa den Tid betaltes der Præmie for alle Rovfugle, der dræbtes i Nærheden af Ederfug- lenes Rugepladser. For Ørne var Præmien 12 Kr. pr. Hoved. Efter den Tid blev der i mange Aar ikke set Ørne der i Nærheden indtil Sommeren 1920, da der igen saas 2 ved den inderste Ende af Bitrufjord. Paa »Gu51augshof5i« ved Mundingen af Hrutafjord ynglede der et Par Havørne indtil Slutningen af forrige Aarhundrede, men de blev vistnok dræbt før Aarhundredskiftet paa Foran- staltning af et Selskab, der omkring 1890 blev stiftet i det Øje- med at værne Ederfuglevarpene mod Rovfugle. Sommeren 1910 saas der endnu flere Gange Havørne ved Kjørseyri, der ligger ved det indre af Hrutafjord. For flere Aar tilbage ynglede der aarlig et Par Havørne i »Ennishofåa« mellem Kollafjord og Bitrufjord. Sidste Gang, de ynglede der, var omkring 1890. Æggene i den tilgængelige Rede blev dette Aar ødelagt og begge Fugle skudte. 10. HUNAVATNS-SYSSEL. I dette Syssel var Havørnen for 35 Aar siden Standfugl, men faatallig. Den har i tidligere Tid ynglet paa »Bålkastaåanes« mel- lem Mi5fjor5ur og Hrutafjor5ur, men det sidste Par blev vistnok dræbt omkring 1890. 11. SKAGAFJARDAR-SYSSEL. 1 toråarhofSa i Ripurhrepp har der for mange Aar siden ynglet et Par Ørne, men der er ingen set i de sidste 20 78 Aar. Omkring 1890 blev der i Nærheden dræbt 3 Ørne ved et Ederfuglevarp hvor der var udlagt Gift for Rovfugle, især Ravne. 2 af Ørnene blev fundne levende men magtesløse af Gift og blev derfor skudte. I Fellshrepp er der i Mands Minde ikke set Ørne. 12. EYJAFJARhAR-SYSSEL, Omkring 1880 ynglede et Par Ørne i Nærheden af Akureyri og et andet Par i t>6roddssta5ahrepp, men i de sidste 30 å 35 Aar har der ingen Ørne ynglet disse Steder. Paa »Grimsey« har Havørnen formodentlig aldrig ynglet, men den ses engang imellem ved Fuglebjergene om Foraaret, men kun en ad Gangen, og Opholdet er i Reglen kun 2 Dage. En opholdt sig dog til Stadighed en Ugestid sidste Vinter (1920). 13. SUt)URi>INGEYJAR-SYSSEL. Ved Myvatn ynglede der 2 eller 3 Par Ørne indtil lidt før Aarhundredets Slutning. Nu er der i mange Aar kun set 1 Ørn ved Myvatn, og denne kommer regelmæssigt hvert Foraar, naar Isen begynder at tø op paa Søerne, men Opholdet er sjælden af længere Varighed. Den saas ogsaa sidste Foraar (1920). Stednavne som Arnarbæli o. fl. paa nogle Klipper og Fjeld- kløfter i Laxår dalen tyder paa, at Ørne ogsaa engang har haft hjemme der, men hvorlænge det er siden, er der ingen, der nu ved Besked om, og det er 12 til 14 Aar, siden de sidste Ørne saas. I Reykdælahrepp, Husavikurhrepp og nærliggende Herreder har der ingen Ørne ynglet i Mands Minde, og de ses næsten aldrig i de sidste Aar. 14. NORDURl>INGEYJAR-SYSSEL. Omkring 1870 ynglede et Par Havørne i Fjeldet »Gefla« paa »Melrakkaslette«, vistnok de nordligst redebyggende Ørne paa Island. De ynglede der uforstyrrede i flere Aar, indtil de begyndte at røve Lam fra Beboerne paa de i Nærheden liggende Gaarde, hvorfor de blev dræbte. Nu har der i mange Aar ikke ynglet Ørne i Prestholahrepp, men de ses dog engang imellem, uden at de opholde sig længere end en, højst to Dage ad Gangen. En Vinter mellem 1880—90 fandt en Dreng i Konfirmations- alderen, der var paa Rypejagt, en syg Ørn, der antagelig havde 79 ædt forgiftede Ryper. Ørnen anfaldt Drengen og fæstede Kløerne i Benene paa ham, og kun ved at give den et Skud Hagl i Hovedet lykkedes det Drengen at befri sig. 15. NORBURMl'LA-SYSSEL. Paa Østlandet har Havørnen vistnok altid været faatallig, og i Norfturmulasyssel har den formodentlig aldrig ynglet. Der findes mig bekendt heller ingen Stednavne, der kan tyde derpaa. Overhovedet ses der sjældent Ørne i dette Syssel, men det vides dog, at der to Gange er dreven nylig døde Ørne op fra Søen - ved Borgarfjord 1910 og 1917 — , og alt tyder paa, at de ere døde af Gift. I Sey5isfj arSarhrepp og deromkring er der ikke set Ørne i de sidste 20 til 30 Aar. 16. SUBURMULA-SYSSEL. Paa de Fjelde og Almindinger, der omgive »Mjoafjord«, har der ikke ynglet Ørne i Mands Minde, men nogle Stednavne hen- tyde til, at de engang har opholdt sig der. Paa Arnå r brik, en ubestigelig Klippe yderlig i Fjorden, skal Ørne saaledes efter Sagnet have haft Rede i Fortiden. Arnarbol, en Klippe ved Søen i Nærheden af Gaarden »Firdi«, tyder efter Navnet ogsaa paa, at Ørne engang har haft Ophold der. løvrigt ses der i de senere Aar sjældent Ørne ved Mjoafjord, medens de tidligere ofte saas om Vinteren, indtil omkring Aar- hundredskiftet, men det er nu 8 til 10 Aar, siden de sidst saas deromkring. Ved Faskrudsfjord og Omegn er der heller ikke set Ørne i mange Aar. For 30 til 40 Aar siden ynglede der et Par Ørne i »Fossårfell« ved Berufjord; men omkring 1890 blev der i Nærheden deraf, hvor en Ederfuglekoloni havde Yngleplads, udlagt Gift for Rov- fugle, hvilket havde til Følge, at Ørnene forsvandt, og siden har der ikke ynglet Ørne i Fossårfell. De første 10 Aar af dette Aarhundrede var Ørne endnu aar- lige Sommergæster ved Berufjord og opholdt sig der stundom en hel Maaned eller længere i Yngletiden. Desuden saas de ofte paa kortere Besøg til andre Aarstider. I de senere Aar ses de sjældnere; i Fjor 3 Gange, men i Sommer kun 1 Gang. 80 17. AUSTURSKAPTAFELLS-SYSSEL Et Par Havørne havde fra gammel Tid ynglet i Fjældet »Vestra horn« ved Hornefjord, indtil den ene Fugl i Begyn- delsen af Aarhundredet blev dræbt af forgiftet Aadsel, der var udlagt for Ræve. Siden har ingen Ørne haft Rede der eller i Nærheden. I Borgarhafnarhrepp er der enkelte Gange set Ørne flyve over, men der er ingen, der ved, at de nogensinde har ynglet der. Der findes heller ingen Indsøer eller Aaløb i denne Hrepp, der ligger mellem den store »Vatnajøkel« og Havet. 18. VESTURSKAPTAFELLS-SYSSEL. Omkring Aarhundredskiftet ynglede der vistnok 2 Par Ørne i Vesturskaptafellssyssel, men ingen i de sidste 15 Aar. I de senere Aar er der enkeltvis set Ørne engang imellem. 19. RANGÅRVALLA-SYSSEL. I August 1884 fandt jeg Havørnens Redeplads i en øde Egn ved nogle fiskerige Indsøer, der ligger c. 40 km Nordøst for »Hekla«*). Ungerne havde forladt Reden, men det kunde tydelig ses, at denne havde været benyttet samme Sommer. Henry I. Pearson fandt Reden samme Sted Sommeren 1894**), og 18. Juni var der i Reden 2 Dununger, hvoraf den ene var betydelig større end den anden. Forellefiskere, der aarlig, Sommer og Efteraar, reiser ind til Fiskevandene for at fiske, har meddelt mig, at Ørneparret endnu ynglede paa samme Sted »Arnarsetri« ved »Skålavatn«, 1899 og 1901, men ikke 1900. Da Fiskerne de 2 førstnævnte Aar i Slutningen af Juni kom til Skålavatn, indeholdt Reden 2 nyligt udklækkede Unger. I den Ugestid, de opholdt sig ved Vandet og drev Fiskeriet, tilsaa de daglig Ørnereden, hvor den ene Unge voksede godt og trivedes udmærket, medens den anden vedblev at være lille og forkuet. Om Efteraaret, da Fiskerne igen kom til Fiskevandene, saas der kun 1 Unge sammen med For- ældrene, medens Hovedet af den anden henlaa udenfor Reden. *) Dansk ornith. Foren. Tidsskrift, 13. Aarg., H. I-II, S. 34. "*) The Ibis, April 1895, S. 238. 81 Gamle Mænd, der i Aartier har besøgt Fiskevandene i disse Egne, paastaa ogsaa, at de aldrig om Efteraaret har set mere end 1 Unge sammen med det gamle Ørnepar*). Sidste Gang, Havørnen har ynglet ved Skålavatn, er vistnok 1907 eller 1908. Ved den Tid paabegyndtes der ogsaa Udlægning af Gift for Ræve i denne Egn, og Ørnene har rimeligvis slaaet sig paa denne dødbringende Føde, naar Indsøerne om Vinteren var belagt med Is. Saalænge Søerne var isfri, har Ørnene sikkert ikke forladt deres Sommeropholdssted, og det var da ogsaa kun om Vinteren, at de tidligere engang imellem saas i Bygderne og gjorde sig bemærkede ved at røve enkelte Lam. Paa en ubestigelig Klippe, »Arnarpufu« i »Hvammsnupur« under Eyjafjøllum, havde et Par Ørne ynglet i mangfoldige Aar indtil omkring 1890. Nogle sige, at ved den Tid blev de begge fundne døde efter en Orkan('?); i alt Fald har der ikke ynglet Ørne i Hvammsnupur siden 1890. Det synes dog, at Ørne til Tider ikke har været sjældne under Eyjafjøllum; saaledes saas der en Vinter 5 forsamlede om en død Lom. 1917 saa man igen af og til 2 Ørne flyve under Fjeldet, men ingen har lagt Mærke til, at de har gjort Forsøg paa at yngle. Paalidelige Mænd, der ere nøje kendte i de Egne, hvor Rævegiften udlægges, udsige, at det er af denne Gift, Ørnene dræbes. De har fundet Levninger af omkomne Ørne i Nærheden af de Steder, hvor Giften var udlagt. 20. VESTMANNAEYJAR. Paa Vestmannøerne har der vistnok aldrig ynglet Ørne, og der findes ingen Stednavne, der give Formodning derom. Med flere Aars Mellemrum ses der engang imellem en Ørn 1 å 2 Dage, beskæftiget med at fange Søfugle; især er det Stormfuglen (Fulmaras glacialis), det gaar ud over. Denne kommer ofte — for- modentlig af Nysgerrighed — Ørnen saa nær, at den blivet et let Bytte, idet Ørnen griber den med Kløerne. *) Dette lader formode at Havørnen stundom kun fremfører en levedygtig Unge. See ogsaa Faber, »Prodromus« Side 2. Desuden indtræffer det Tilfælde vistnok ikke sjældent, at et af Æggene i Kuldet ikke er befrugtet. 82 Havørnens Udbredelse de sidste 30 Aar: 1890 1900 1910 Yng- lende Par Yng- lende Par Yng- lende Par 1920 1920 Yng- lende Par Antal Indi- vider ialt Arnes-Syssel Kjosar og Gullbringu-Syssel BorgarfjarSar-Syssel Myra-Syssel Snæfellsnes og H nappadals-Syssel Dala-S3rssel BarSastrandar-Syssel Isafjar<3ar- Syssel Stranda-S3'ssel Hiinavatns-Syssel Skagafjaroar-Syssel Eyjafjaråar-Syssel Su5ur]iingeyjar-Syssel Nor3ur|>ingeyjar-Syssel NorSurmula-Syssel SuSurmiila-Syssel Austurskaptafells-Syssel Vesturskaptafells-Sj'ssel Rangårvalla-Syssel Vestmannaeyjar 11 24 11 18 Af det foregaaende vil det ses, at den nærmeste Aarsag til Havørnens Udryddelse paa Island er Giften, der har været ud- lagt for Ræve, men som Ørnene i strænge Vintre, naar Indsøerne vare tillagte med Is, have slaaet sig paa, og hvorved de have tilsat Livet. Der er nu ialt 18 Ørne i Live, men af disse har kun 3 Par ynglet i Aar. Muligvis ere de øvrige 10 Individer endnu for unge til at parre sig og kan derfor maaske faa Yngel senere, hvis de forbliver i Live. Det kan jo ogsaa tænkes, at der af de 10 er flere af det ene Køn end af det andet, hvorved Yngleforholdet kan forrykkes. Endnu er der dog saa mange Havørne til paa Island, at Arten kan vedligeholdes og forøges, hvis de faar Lov at leve ; men vedbliver Udlægningen af Gift for Ræve og Rovfugle som hidtil, kan man forudse, at Ørnens Saga er ude paa Island efter 83 faa Aars Forløb. Nu er der flere Islændere, der mener, at Ud- lægningen af Gift for Ræve, der i Begyndelsen gjorde stor Nytte, ikke mere svarer til Hensigten. Rævene ere blevne saa kloge eller forsigtige, at de ikke tage de Ryper, hvori der er lagt Gift, eller ogsaa kun de Dele af Fuglen, som Giften ikke har paa- virket. Viser dette sig at være rigtigt, kan man vente, at Gift- udlægning bliver forbudt med Lov. Sker dette snart, er der en Mulighed for, at Ørnen endnu har en Fremtid for sig. FUGLELIVET VED HOLMSLANDS KLIT OG SØNDERVIG STRAND I JUNI 1918 AF AXEL KOEFOED Igennem mange Aar har jeg tilbragt min Sommerferie paa Søndervig Badehotel, mest i Forsommeren, men det er i Aar første Gang, at jeg har konstateret følgende Sangere som yng- lende Fugle. I en lille Plantage, beliggende ved en Arm af. Stadil Fjord, iagttog jeg saaledes af Havesanger (Sylvia hortensis) 2 Reder, af Munk (Sylvia atricapillaj 1 Rede, samt af Tornsanger (Sylvia cinerea) 2 Reder. Underligt nok var der kun 2 å 3 Æg i hver Rede, medens ellers det almindelige Antal er 5 å 6 Æg. Dette kan muligvis ligge i, at det har været meget gamle eller første Gang ynglende Fugle, eller muligvis skyldes det, at der er sparsommere med Føde paa Vestkysten end paa Øerne. Dette Fund beviser, at Sangere kan trives i dette barske Klima, naar der blot findes Skovvegetation, selv om denne er sparsom ; Plantagen her er efter vestjydske Forhold ret stor og ca. 16 Aar gammel. Der fandtes saavel smaa som større Fyrre- og Grantræer og enkelte Bøgetræer. I Plantagen fandt jeg end- videre 2 Reder af Solsort (Tnrdus merula) med 4 Æg i hver. Gøgen (Cuculus canorus) opholdt sig ret hyppigt i Plantagen, men dens Æg fandtes ikke i Sangernes Reder. Gøgen er ellers 84 meget almindelig der paa Egnen; jeg konstaterede saaledes paa en Formiddagskøretur fra Hotellet til Hvide Sande — en Vej- længde af omtrent 16 km — ca. 30 Individer; disse var lette at faa Øje paa selv paa lang Afstand, da de i Mangel af Træer havde valgt Telefontraadene til Hvile- og Udkigspladser. Jeg antager, at Gøgen her, som saa mange Steder i Jylland, bruger Engpiber (Anthus pratensis) og Gul Vipstjert (Motacilla flava) som Plejeforældre; af disse findes her utroligt mange Par langs de dybe Grøfter og de store Engdrag. Nogle Vogterdrenge, hvem jeg spurgte, om de aldrig havde fundet et Gøgeæg, naar de flyttede Kreaturerne, svarede, at de enkelte Gange havde fundet »Kukmandens Lægæg« i den Gule Vipstjerts, men oftest i Lærkens Rede i »æ Bjerg«. Selv har jeg aldrig fundet Gøgens Æg der paa Egnen, omend jeg har undersøgt en Mængde Reder. Meget hyppigt flyver Gøgen i Klitterne og vælger til Hvileplads de højeste Klitter eller Pæle, som hist og her findes i Klitrækkerne. Jeg har ofte set Gøgen forfulgt af Smaafugle som Engpiber, Gul Vipstjert og enkelte Gange af Sanglærken, men tilsyneladende paa en venskabelig Maade; dette, gaar man jo ud fra, beviser, at Gøgen har villet lægge sit Æg i nævnte Fugles Reder og der- for bliver forfulgt. Gulbug (Hy polais icterina) har alle de Aar, jeg har været paa Vestkysten, optraadt som en meget almindelig Ynglefugl, hvorfor den maa antages at være særlig haardfør. Man ser og hører den omtrent ved hver Station, man passerer, naar der blot findes lidt Trævegetation, den kan anbringe sin Rede i; ligeledes ved Gaarde, hvor der findes lidt Have. Sivsanger (Acrocephahis phragmitis) er ligeledes ret almin- delig som ynglende i Mosedragene. Forstuesvale (Hirundo rustica), Stær (Sturmis vulgaris) og Skovspurv (Passer mon- tanus) træffes ligeledes ynglende ved de fleste Gaarde og Huse. I Klitterne og paa Markerne yngler uhyre Mængder af Lærken (Alauda arvensis); det var ejendommeligt oppe i Klitterne at se, hvorledes den altid forstod at finde fast Bund som Plads for Reden; denne var oftest anbragt op ad en Marehalmtot, saaledes at Sandet ikke saa let kunde fyge sammen over den. Irisk (Cannabina linota) er ligeledes ret almindelig; jeg fandt flere Reder med 5 a 6 Æg i Smaagranerne i de spredte smaa Plantager. Ved Fjorden har jeg ofte set Rør høgen (Circus æruginosus) 85 flyve til og fra Reden, som findes ude i Rørene; ligeledes hører man ofte det ejendommelige Brøl fra Rørdrummen (Botaurus stellaris), der minder orn den hule Lyd, som fremkommer, naar man blæser ned i en tom Flaske. Blishønen (Fulica atra) er meget almindelig som ynglende; derimod har jeg kun set enkelte Par af Rørhønen (Gallinula chloropus) og Vandriksen (Rallns aquaticus). Viben (Vanellus cristatus) yngler meget al- mindeligt paa Engene. Rødben (Totanus calidris) er ogsaa ret almindelig, hvorimod der kun findes enkelte Par af Rylen (Tringa alpina) som ynglende; Horse gj øg (Gallinago scolopa- cina) er ligeledes en ret almindelig Ynglefugl. Storken (Ciconia alba) var, som saa mange Steder før, en almindelig Ynglefugl paa Vestkysten; dette ses blandt andet af de mange gamle Reder, som endnu findes paa Gaardene. De store Mosedrag har ogsaa været et godt Opholdssted for den, men nu findes der kun et Par tilbage. Tinksmed (Totanus glareola) findes enkeltvis som ynglende oppe i Lyngen; jeg saa tre Par med Unger. Præste- krave (Ægialitis hiaticula) er yderst almindelig nede ved Havet; man ser og hører den ustandseligt, naar den paa sin gratiøse Maade løber langs Stranden og i Klitrækken. Selv i stærk Storm har jeg set den paa en forbavsende behændig Maade afparere Vindens Kast og Bølgerne, naar den løb i Vandkanten for at finde Smaadyr. Den forstaar altid at anbringe sin Rede saa langt tilbage fra Havet, at dette ikke kan naa den. I Modsætning her- til anbringer Dvergternen (Sterna minuta), hvoraf der hvert Aar findes en betydelig Koloni, ofte sin Rede midtvejs mellem Klitterne og Havet, som derved i Storm ofte bortfører hele Ynge- len. Saaledes saa jeg efter en Storm i Aar Æg i Snesevis, stærkt rugede, ligge ødelagte i den opskyllede Tang, og Fuglene fløj sørgende og skrigende hen over Ødelæggelsen. Interessant var det at observere, hvorledes Ternerne under Minesprængningerne — hvoraf der fandt mange Sted — fløj op fra Reden ved det øredøvende Brag af Sprængningen, for straks efter atter igen at gaa ned paa Reden. Af andre Maage- og Ternearter tror jeg ikke, der findes flere som ynglende paa dette Sted, hvorimod man ofte ser Hættemaage (Lams ridibundus), Splitterne (Sterna cantiaca) og Sand terne (Sterna anglica) ved Fjorden, formentlig stammende fra Kolonierne ved Tipperne. Havmaagen (Lams argentatus) ses daglig flyve langs Klitrækken. Stokand (Anas boscas), Krikand (Anas crecca), Atling (Anas qverqvednla) og 7 86 Skeand (Anas clypeata) ses ofte flyve ved Fjorden og yngler sikkert ogsaa der; oppe i Klitterne fandt jeg 2 Reder af Stok- anden med stærkt rugede Æg. Hen paa Eftermiddagen saa jeg ofte store Flokke af Stokandrikker, som lagde sig ude paa Havet; de blev ved at komme Nord fra og var formentlig Andrikker, hvis Hunner ynglede i de store Mose- og Rørstrækninger ved Stadil og Nissum Fjord. Agerhøne (Perdix cinerea) har jeg hvert Aar set med Unger i Klitterne. Om Efteraaret gaar der et stort Træk sydpaa af S torspove (Numenius arqvatus), og langs Havet er der et enestaaende Træk af Vadere, som kommer Nord fra for sydgaaende. Dette er navn- lig uhyre Flokke af Strandskaden (Hæmatopus ostreologus) store Flokke af Islandsk Ryle (Tringa canutas), af hvilke jeg dog kun har set unge Fugle, Ryle (Tringa alpina), Krum næbbet Ryle (Tringa subarqvata), Stenvender (Strepsilas interpres), Præstekrave (Ægialitis hiaticula) og Selning (Calidris arenaria), af hvilken sidste jeg hovedsagelig har set unge Fugle. Ved Fjorden har jeg paa Træk set enkelte unge Fugle af Sort klire (Totanus fusens) og Hvid klire (Totanus glottis). Denne barske Egn med sin fattige Vegetation har saaledes, som man vil se af ovenstaaende, efter Forholdene et ret rigt Fugleliv, som det er interessant at iagttage. STORKENE PAA BRAHETROLLEBORG AF C. E. REVENTLOW Paa den vestre Fløj af Brahetrolleborg Slot ligger Storke- reden; den kan paavises tilbage til det 18de Aarhundrede og har sandsynligvis været der lange Tider før. Jeg selv har kendt og iagttaget den og dens Beboere, fra jeg var lille Dreng. Det har altid været en Fryd, naar Storkene kom, og med Spænding overværedes de ofte store Kampe om Reden; senere kom den Fornøjelse at se Ungerne vokse op og gøre de første Flyveforsøg, og sluttelig saa man dem kredse om Slottets og Kirkens Byg- ninger, til de paa Eftersommeren rejste bort. Den gamle Storke- rede laa paa Skorstenen nærmest Gavlen mod Gaardsiden, men i Vinteren 1877 opstod en Morgen Skorstensild, som ødelagde den, hvorefter Godsforvalter Lorentzen resolut anlagde en ny paa et særskilt Stillads paa Taget ved Siden af, som Storkene straks om Foraaret tog i Besiddelse. I Tidens Løb voksede den til saadanne Dimensioner, at den var lige saa høj som Skorstenen og hældede mere og mere ud mod Landevejen. Enden blev da ogsaa, at Reden, kort før Storkenes Afrejse i Sommeren 1915, styrtede sammen. Storkene blev ikke bange, men opholdt sig i nærmeste Nærhed, medens en ny Rede — med solide Funda- menter paa Loftet — blev anbragt paa det gamle Sted, hvorefter de straks tog den i Besiddelse, før de rejste bort. Storkene plejer at komme i første Halvdel af April; i de senere Aar er de en Gang begge kommet paa en og samme Eftermiddag, men oftest har der været 8 — 12 Dage imellem deres Komme. Jeg mener, at Hannen er noget større end Hunnen, men hvilken der kommer først, har jeg ikke med Sikkerhed kunnet finde ud af. Desværre tager Storkene her paa Egnen stærkt af, og der er i en Mils Omkreds vist intet andet Storke- par end vort. 7* 88 Afrejsen sker den 25. eller 26. August; for et Par Aar siden var det mærkeligt nok den 1. September. Storkene har gennemgaaende haft 2 a 3 Unger, en enkelt Gang kun 1. Men mellem 1906—1911 var der et Par Storke, der hvert Aar først kom i Maj og aldrig rugede, men kun benyttede Reden til Nattekvarter. Heldigvis kom et andet Par i første Halvdel af April 1911, og siden har der været Storkeunger hvert Aar. Reden her har altid været meget yndet af Storkene, — saa der i Særdeleshed forhen — da der fandtes mange Storke her paa Egnen — jævnlig førtes hidsige Kampe om dens Besiddelse. Ved saadanne Lejligheder var de fleste af Gaardens Beboere interesserede Tilskuere. Det er før sket, at der endogsaa har været Blodpletter fra Storkenes Kamp paa Sengetøj, der var lagt ud i Gaarden til Luftning. Flere Gange er Æggene blevet ødelagte af fjendtlige Storke, der for et Øjeblik har kunnet for- drive Hunnen fra Reden, før hendes Mage har kunnet naa at komme til Undsætning. I 1916, da vore Storke allerede havde ruget i flere Uger, blev de pludselig angrebet af 5 fremmede Storke, og da Overmagten var saa stor, at vi med Rette kunde befrygte fuldstændig Øde- læggelse af Yngelen, skød Dr. Deichmann — efter Opfordring — efter de fremmede Storke, hvorved en blev skudt. Vore egne Storke brød sig ikke om Skuddene, men saa roligt til. Vi havde den Glæde, at der det Aar blev udruget tre Unger. Vi har ofte fundet en udkastet, nyfødt Storkeunge i Gaarden under Reden, ligesom der ogsaa er fundet døde Snoge og Hugorme samme- steds. Et Aar for nogen Tid tilbage havde vi et meget morsomt Tilfælde ved Storkenes Afrejse. Det var en smuk, varm Aften sidst i August, hvor et større Selskab var samlet foran Veran- daen i Haven, da jeg pludselig saa op paa Hovedfløjens Renais- sancegavl og til min Forbavselse iagttog, at der paa hvert Fremspring og paa de forskellige Kugleornamenter stod Storke, ganske symmetrisk, som om de med Villie var sat op til Deko- ration. Ved at kaste et Blik over de øvrige Fløje saa jeg Storke paa alle Fremspring og Skorstene saavel paa Slottet som paa Kirken. Kun paa den Fløj, hvor Storkereden fandtes, var der ingen, undtagen vore egne, som stod paa Reden. De stod alle ubevægelige, mange paa et Ben. Paa de omkringliggende Avls- 89 bygninger og Huse stod ogsaa Storke, saa jeg maa antage, at Storkene har samlet sig her før deres Rejse sydpaa. Næste Morgen tidligt fløj de alle bort — vore egne ogsaa. To Gange er det sket i min Tid, at næsten flyvefærdige Storkeunger er faldet ned i Gaarden. Det skete første Gang i 1904; vi havde den Gang tre Storkeunger, og pludselig spadserede en af dem rundt i Gaarden; den var ikke bange for hverken Mennesker eller Dyr, og Hundene gjorde den ikke noget; den forsøgte at flyve op i Reden igen, men kunde ikke; saa fik vi Fiskeren til at fodre den med Smaafisk, som den slugte med Begærlighed, og den følgende Dag, da Fodringen atter fandt Sted, fløj dens to Søskende ned fra Reden og lod sig ligeledes fodre; nu blev samtlige tre Storkeunger paa Jorden og spadserede rundt i Gaarden og nærmeste Have; de var saa tamme, at man kunde gaa dem ganske nær, men dog ikke røre ved dem. Foto- grafen tog fire morsomme Billeder af dem. Da de nu i ca. 14 Dage havde gaaet omkring paa den Maade og undertiden fløjet lidt, forsvandt de til almindelig Tid med de gamle. Anden Gang var 1919. Der var to Unger i Reden, og en Formiddag blev der pludselig meldt, at en Stork spadserede frem og tilbage i Gaarden foran Kirken. Det viste sig at være den ene af Ungerne, som begge havde gjort mindre Flyveøvelser i de sidste Dage. Vi tænkte først, at den muligvis paa en eller anden Maade havde slaaet sig, men det syntes ikke at være Tilfældet. Den var saa tam, at man kunde gaa helt hen til den og klappe den, ja endogsaa bære den, hvilket vi straks gjorde for at forsøge at faa den op i Reden igen. Murermesteren, som tilfældigt var til Stede, gik op paa Loftet med den og anbragte en Stige op ad Tegltaget i Nærheden af Reden; der var ingen gamle Storke hjemme, saa han fik den uforstyrret løftet over Redens Kant ind til den anden Unge. Men efter nogle Dages Forløb var Storkeungen igen en Morgen i Gaarden, og saa opgav vi at sætte den op i Reden mere. Samme Dag, da vi spiste til Middag, hørte vi nogen banke paa Spisestuedøren, der vender ud til Haven, og da Tjeneren lukkede op, skred Storken gravitetisk ind til os og gik uden at bekymre sig om de mange Mennesker og en Del Gravhunde rundt om Bordet og stillede sig til sidst under Anretterbordet. Efter at vi i nogen Tid havde betragtet den, medens vi spiste, og den havde spankuleret lidt omkring i Stuen, blev den baaret ud i Gaarden. Storken vænnede sig hurtigt til 90 91 92 sin nye Levemaade; den gik gerne om Morgenen tidligt op og ned i Gaarden langs Kirkemuren, og senere paa Dagen opholdt den sig mest paa Plænen foran Slottet. Den blev fodret af Fiskeren ved hans Hus og stillede altid paa Klokkeslet der. Nede hos Fiskeren stod et Kyllingebur, hvor den ofte betragtede Kyllingerne med spændt Opmærksomhed; dog har jeg aldrig set den hugge efter dem. Den slugte en Masse Fisk ved sine Maaltider. Om Aftenen gik den, til at begynde med, hver Dag op ad Bagtrappen ved Kirken til en Repos mellem første og anden Sal, hvor den satte sig til Ro for Natten, hvorefter den om Morgenen tidlig spadserede ned igen og ud i Gaarden. Senere hen fløj den, naar det om Aftenen var godt Vejr, op paa Reden og blev der om Natten; var det derimod daarligt Vejr, gik den altid op ad Trappen til sit gamle Nattekvarter. De andre Storke var imidlertid fløjet, saa vi gik ud fra, at vort Plejebarn kom til at overvintre her; den befandt sig mere og mere vel og fløj ogsaa undertiden lidt om Dagen, og efter som Tiden gik, brugte den altid sjældnere sit Nattekvarter, men foretrak Storkereden. Imidlertid begyndte det at blive Efteraar, og da vi var bange for, at Storken ikke kunde taale at overvintre i Reden, besluttede vi at fange den og anbringe den i Kostalden. Efter ved Fodring at have lokket den i Retning af Avlsgaarden i nogle Dage, indfangede vi den med en Ketscher og anbragte den i den lille Kostald. Vi var nu kommet midt i Oktober Maaned og mente, at dette var den eneste Udvej til at holde Liv i den. Der kom imidlertid en Hindring, vi ikke havde beregnet, idet Storken haardnakket vægrede sig ved at tage nogensomhelst Føde til sig, og da den efter nogle Dages Forløb endnu ikke havde villet æde, maatte vi, hvor nødigt vi end vilde, slippe den ud igen. Et Øjeblik efter spiste den med god Appetit 18 Fisk, som blev bragt den, og herefter opholdt den sig mest ved Par- ken i Nærheden af Avlsgaarden, hvor den blev fodret. Den var blevet noget mere sky og foretog længere Flyveture. Efter to Dages Forløb fløj den pludselig bort i sydvestlig Retning ad Faaborg til, ad hvilken Vej Storkene altid forlader os. H. CHR. C. MORTENSEN 27. AUG. 1856 — 7. JUNI 1921 Tanken om at skaffe Klarhed over, hvor Trækfuglene drog hen om Vinteren, og hvilken Vej de fulgte, har altid beskæftiget Ornithologerne. En Del af de Spørgsmaal, der knytter sig hertil, kan løses ved den af Mortensen angivne Ringmærkning, og nogle af dem er allerede løste af ham selv og andre, der har fulgt hans Anvisninger. Intet Under at næppe nogen dansk Ornitho- logs Navn i Udlandet havde den Klang som Mortensens. Spørgsmaalet om at mærke Trækfuglene paa en eller anden Maade og derved udforske deres Rejsers Vej og Maal var i og for sig gammelt, men oftest var det blevet ved Tanken eller højst ved enkelte, ret naive og upraktiske Forsøg. Mortensens Fortjeneste er, at han førte Tanken ud i Praksis; han mærkede et stort Antal Fugle om Foden med en Aluminiumring stemplet med hans Adresse, slap derpaa Fuglene løs og søgte at faa de saa- ledes mærkede Fugle tilbage. Det sidste opnaaede han dels ved at gøre sine Forsøg bekendte i ornithologiske og andre Tids- skrifter, dels gennem Dagspressen rundt om i Verden. I 1899 begyndte hans Ringmærkningsforsøg, og han fortsatte dem uaf- brudt til sin Død. Selv naaede han med Assistance af en Del andre Ornithologer her i Landet at faa mærket ialt (5000 Fugle; hvad der efter hans Metode er mærket i Udlandet, løber vist op over 100,000. De ydre Rammer i hans Liv er snart givne: Hans Christian Cornelius Mortensen var født paa Jonstrup den 27. August 1856, hvor hans Fader, den bekendte Botaniker Hans Mortensen, 94 var Lærer ved Seminariet. Efter Studieaarene og adskillige Aars Lærervirksomhed i København kom han i 1888 til Viborg, hvor han levede Resten af sit Liv som Adjunkt, senere Overlærer ved Kathedralskolen. Og til Viborg og Omegn var for en meget stor Del hans Ringmærkningsforsøg knyttede. Efterhaanden som de skred frem, optog de mere og mere Tid, og de Indberetninger om mærkede Fugle, der kom hjem fra Udlandet, krævede en vidtløftig Korrespondance; heri som i alt sit skriftlige Arbejde havde han en virksom Støtte i sin Hustru Ingeborg Lemming Mortensen. Beundringsværdigt er det, hvad Mortensen naaede at faa udrettet, naar man betænker, at hans Helbred i en lang Aarrække var skrøbeligt og stærkt nedsatte hans Arbejdsevne; i de sidste Aar gik det stadig ned ad Bakke med Helbredet. I 1919 tog han sin Afsked fra Skolevirksomheden og den 7. Juni 1921 døde han som Følge af et apoplektisk Anfald. Det var nu ikke alene som Genstand for Ringmærkningen, at Fuglene interesserede Mortensen. Hans Kærlighed til dem og Syslen med dem stammede fra hans alier tidligste Aar; hans første Arbejde om Fuglene, en Vejledning i at præparere Fugle- skind, udkom 1889. Da han kom til Viborg, husede denne By foruden ham 2 andre kendte Ornithologer, Heiberg og Hage- ru p, og sammen med dem og Forfatteren af denne Artikel havde han i nogle Aar en ornithologisk Læseforening. Det var naturligt, at Oprettelsen af D. O. F. i høj Grad interesserede ham ; han deltog i og talte ved den konstituerende Generalforsamling og virkede ivrigt for Foreningen ved Omtale i Pressen og paa anden Vis; talrige var de Indmeldelser af Medlemmer, der skyldtes ham. De fleste Resultater af hans Ringmærkningsforsøg fremkom ogsaa i Foreningens Tidsskrift, hvor de hørte til det mest læste Stof. Mortensen skrev livligt, var ikke bange for en vis Bredde i sine Arbejder, som nok kunde skabe nogen Uoverensstemmelse med Redaktionen, men sikkert var til Glæde for Læserne ; hvor- ledes Beretningerne om de enkelte Fugles Skæbne naaede ham, kunde undertiden forme sig som hele smaa Romaner. De Ar- tikler, der saaledes er fremkommet her i Tidsskriftet, indeholder, foruden en fyldig Redegørelse for hele Ringmærkningens Histo- rie, Technik og Fremtrængen overalt i Verden, Resultaterne om de enkelte Arter; hans Arbejde om de ringmærkede Storke vil være alle Medlemmer i frisk Minde. Den daglige Lærergerning optog det meste af Mortensens Tid; 95 hvad der blev tilovers herfra, var der fuld Anvendelse for paa mange Maader. Det var en anselig Række Afhandlinger, han i Aarenes Løb naaede at faa skrevet, dels af videnskabelig Art dels mere populære. I det hele var han ivrig for at sprede Kundskab om Naturen ud i videre Kredse; herom vidner det, at han i en Aarrække var Formand for »Folkelig Universitets- forening i Viborg«, og herom taler de mange Artikler, han skrev dels i adskillige af Landets Dagblade, dels i »Frem«, »Gads danske Magasin« og »Dyrevennen«. Under Verdenskrigen udret- tede han et stort Arbejde ved at virke som neutralt Mellemled mellem dem, der gav sig af med Ringmærkning i de krigsførende Lande; bedre end nogen Beskrivelse af dette Arbejde taler herom hans egne Ord i et Par Breve til en Ven. Den 25. Septem- ber 1918 skriver han: »I denne Tid bliver jeg klemt, navnlig fra Tyskland, fra Fuglemærkningsstationerne, for at skaffe Under- retning om mærkede Fugle fra et krigsførende Land til et andet. Jeg har skrevet for Rossitten1) til Finland, Nordrusland, Sydrus- land, England — for Helgoland til England, Portugal og Natal — for Ungarn (Budapest) til England osv. osv. I fjor spurgte Helgo- land2) (for Tiden i Oldenburg), om jeg ikke havde nogen Bekendt i Kanton, saa jeg kunde skaffe at vide, hvor Dr. Weigold3) var bleven af. Jeg skrev derover (efter en Adresse opgivet af en god Ven af mig i Østas. Komp.'s Tjeneste), og et halvt Aars Tid efter fik jeg Brev først fra Købmanden i Kanton, at han endog blot en Time efter Modtagelsen af mit Brev havde »placeret« den tyske Doktor som Lærer ved den tysk-kinesiske Missionsskole i Kanton, og kort efter fra Doktoren selv med Skrivelser til hans Forældre og videnskabelige Anstalter i Tyskland. — Nu har jeg senere haft Tryksager til Forsendelse til ham fra Prof. Reichenow og Breve fra hans Slægt (Faderen er død, medens han har været borte) Alt saadan noget tager den Smule Tid, jeg har til Raadighed udenfor Skolen « *) Fugleiagttagelsesstationen Rossitten paa Kurische Nehrung. 2) Ved »Helgoland« menes den derværende biologiske Station, som ved Kri- gens Begyndelse, da alle civile førtes bort fra Helgoland, fik Sæde i Oldenburg. 8) Dr. Hugo Weigold, en yngre tysk Zoolog, havde i en Aarrække været ansat ved den biologiske Station paa Helgoland, havde under sit Ophold der ivrigt studeret de interessante Trækforhold paa Øen og ringmærket en Mængde Fugle, hvilket havde bragt ham i Forbindelse med Mortensen. I 1913 havde han begivet sig paa en ornithologisk Forskningsrejse til Kina og stod just i Begreb med at rejse hjem i 1914, da Krigen brød ud og tvang ham til at blive. 96 I Brev af 2. December 1918 staar bl. a. »..-.. skrevet for- skellige Breve til Udlandet, navnlig Vogelwarte Rossitten, Biolo- gische Anstalt auf Helgoland, Ung. ornithol. Centrale og Mr. With er by i London har skrevet til mig; men ogsaa fra andre Steder fik jeg Brev, saaledes fra Prof. Palmen i Helsing- fors, men hans Breve holdt pludseligt op, og jeg har skrevet flere Gange til ham uden at faa Svar Mellem disse Mennesker, tilhørende fjendtlige Nationer har jeg været Mellemmand i ornithologiske Anliggender, f. Eks. be- sørget Tryksager til dem — ja ogsaa fra en Tysker, der sidder i engelsk Krigsfangenskab i Pieter Maritzburg (Natal, Sydafrika), fra en Englænder i Portugal har jeg hørt, ikke at tale om fra flere Godsejere i Rusland, bl. a. fra Hr. Falz-Fein, der havde et Gods i Ukraine, hvor han bl. a. havde indrettet et mange Hundrede Tdr. Land stort Stykke af Steppen til »fredet Land« med Antiloper, Trapper, Vildgæs og -Ænder « De vigtigste af Mortensens Arbejder om Fugle er følgende: 1. Anvisning til at udstoppe og opbevare Fugleskind, der ikke ønskes opstillede (Adolf Jacobsen, Viborg 1889). 2. Biologiske Noticer om Stæren (Naturen og Mennesket, Bd. 9, 1893). 3. En mærket Stork (Vor Jord [Frem], Aarg. 7, 1904). 4. Stæren , Myreløven og andre Skitser fra Dyrelivet (Tillge, Kbhvn. 1905). 5. Mærkede Trækfugle (Gads danske Magasin, 1907). 6. Munkefugl (Sylvia atricapilla) efteraarsforsinket (D. O. F.'s Tids- skr., Bd. 1, 1906-07). 7. Bingfugle (Ibid., Bd. 1, 1906-07). 8. Teal (Anas crecca) in winter (Vidensk. Medd. Nat. Foren., 1908). 9. Et Besøg hos den sorte Stork (Gads danske Magasin, 1908). 10. Fangst af Stære til Mærkning (D. O. F.'s Tidsskr., Bd. 3, 1908-09). 11. Nogle danske Bovfuglekulds Størrelse (Ibid., Bd. 4, 1909—10). 12. Meddelelse om nogle Bingfugle (Ibid., Bd. 5, 1910-11). 13. Fra Bingmærkningsstationen i Viborg (Ibid., Bd. 6, 1911—12). Heri historisk Oversigt over Bingmærkningen og indgaaende Be- skrivelse af hele Arbejdet dermed. 14. Smaa Billeder fra Musevaagens Liv. (Fra Naturens Værk- sted, 1914). 15. Mærkede Spidsænder (D. O. F.'s Tidsskr., Bd. 8, 1913-14). 16. Mærkede Storke (Ibid., Bd. 14, 1920-21). 17. Foreløbig Meddelelse om mærkede Maager (Ibid., Bd. 15, 1921). 97 Ved sin Død efterlod han et næsten fuldendt Arbejde om ringmærkede Maager og adskilligt Materiale bl. a. om ringmær- kede Hejrer; begge disse Arbejder vil antagelig fremkomme her i Tidsskriftet. Ofte hænder det, naar en Mand bryder en ny Bane, at hans Arbejde senere viser sig tilgængeligt for Ændringer og Forbed- ringer, og tilsidst i høj Grad fjærner sig fra det oprindelige; saaledes er det ikke gaaet med Ringmærkningen; økonomisk Fordel eller ydre Udmærkelser skaffede den ikke sin Ophavs- mand, men han kunde have den Tilfredsstillelse, at hans Frem- gangsmaade, endnu medens han levede, blev taget op, i alt væ- sentligt uforandret, Verden over, og at han talte Disciple og Efterlignere blandt Ornithologer i alle Lande. Til Ringmærk- ningen og de Resultater, den har bragt og i Fremtiden bringer, vil H. Chr. C. Mortensens Navn stedse være knyttet. O. HELMS. P. W. HEIBERG STIFTSFYSIKUS, DR. MED. 24. JULI 1840 — 22. JUNI 1920 Med Dr. Heiberg, der døde sidste Sommer i en Alder af 80 Aar, forsvandt ikke blot en af Jyllands berømteste Læger, men tillige en fremragende Ornitholog. Udrustet med en glimrende Fysik, stor og fuld af Kraft, som han var, med et ukueligt Ar- bejdsmod og med en glødende Interesse for sit Fag og for Naturen, navnlig Fuglelivet, kom Heiberg i 1868 til Thisted, hvor han virkede til 1879. Som den Pioner for den moderne Kirurgi, han var, skulde man synes, at hans Lægegerning maatte have slugt al hans Tid. Men Heiberg kunde faa Tid til alt, hvad han vilde. Og han vilde gaa paa Jagt, og han vilde kende Egnens Fugleliv. At det sidste lykkedes næsten til Fuldkommenhed, fremgaar tydeligt af hans lille Bog — Thylands Fugle — der udkom i Viborg 1886. Selv den, der aldrig har været i Thy, vil ved Læsning af denne Bog komme til at elske Landet med den mægtige, storslaaede Natur og det rige Fugleliv, der beskrives 98 saa indgaaende, at man faar et udmærket Billede deraf. Stor Betydning fik denne Heibergs Bog ved at være et værdigt Eksempel til Efterfølgelse for Fuglekendere i andre Egne af Landet, og i de følgende Aar saa en hel Række af Lokalfaunaer Dagens Lys. I over 40 Aar boede Heiberg i Viborg eller dens nærmeste Omegn. Her gav han sig væsentlig kun i sine Ferier af med ornithologiske Iagttagelser, men formaaede andre Fuglevenner, der havde bedre Lejlighed til daglig at færdes i Naturen, til at gøre faunistiske Iagttagelser og notere dem op. Det var en Fest at fortælle Heiberg en Oplevelse fra Fugle- verdenen eller endnu mere at faa ham med paa en Ekskursion. Det kunde adsprede og glæde ham midt i det alvorligste Arbejde. Da jeg for en Snes Aar siden var Reservelæge hos Heiberg, stod vi nogle Gange op Kl. 2 en Foraarsnat for at tage en lille Tur for at se paa Fugle. Heiberg var paa en saadan Tur næsten barnlig glad og oprømt. Vi kom hjem Kl. ca. 5 om Morgenen, og saa gik Reservelægen i Seng, medens Overlægen satte sig til sit Arbejde. Hans Arbejdstid varede nemlig regelmæssigt fra Kl. 5 Morgen til 9 Aften! Sine sidste Aar boede Heiberg paa sit Landsted Petersdal ved Hald Sø. Her imellem Hedebakker, der var delvis bevoksede med Egekrat og Naaletræer, hvor Smaabækkene rislede i de dybe Slugter, boede Jægeren og Naturvennen Aaret rundt, efter at Lægen var holdt op med sin rastløse Virken; her fandt han i sin høje Alderdom Reder af Mudderklire og Isfugl. Iagttagelser i Naturen var altid Kilden til Heibergs største og bedste Glæder. J. CHR. E. CHRISTIANSEN. 99 ANMELDELSER. EDUARD PAULTRATZ: ENTWURF FUR EIN INTERNATIONALES NATUR- SCHUTZGESETZ ANLÅSSLICH DER FRIEDENSVERHANDLUNGEN IM JAHRE 1919. (Salzburg 1919). For at benytte den Lejlighed til internationale Forhandlinger, som Fredskonferensen 1919 frembød, har Lederen af »Institut fur Vogel- kunde und Vogelschutz in Salzburg«, E. P. Tratz, udgivet et Skrift, der fremsætter en meget dristig Plan for Fuglebeskyttelse i Evropa. Tanken er, at en interevropæisk Kongres skal ordne Fredningsbestemmelser for alle Lande i Evropa, samt lede Forvaltningen af visse Beskyttel- sesomraader. Disse Naturfredningsdistrikter, navnlig for Fuglefred- ning, bør først og fremmest dannes i Rumænien, Bulgarien, Polen og Motenegro og skal betragtes som international Ejendom. De skal være saa store og righoldige som muligt, men skal dog fastlægges med tilbørligt Hensyn til Sundhedsfare samt til, hvorvidt Grunden skal opdyrkes eller bebygges. Komiteen skal holde Kontrol med Fredningsomraadet, udgive Aarsskrift og i videst muligt Omfang støtte ornithologiske Undersøgelser paa Omraaderne. Landskaber, som allerede nu er fredede, skal ikke overgaa til international Ejendom under Komiteen, men forbliver i privat eller offentlig Eje. E. P. Tratz begynder sit Forslag med en Redegørelse for Hoved- tankerne om Fuglebeskyttelse. Det viser sig, at Synspunkterne ofte er forskellige fra dem, man almindeligt hylder i vort Land. »Det er almindeligt og videnskabeligt fastslaaet, at de i Evropa ynglende insektædende Trækfugle i paafaldende Grad aftager.« I Danmark vilde mange maaske opstille den modsatte Paastand, at Sangfuglene vokser i Tal og breder sig. Tratz finder Aarsagen til Fuglenes Af- tagen i den italienske Massefangst og ønsker, som rimeligt er, denne Nedslagtning fuldstændig afbrudt ved internationalt Forbud imod Fangst af Fugle paa Trækket. Kun ved Skydning skal det være tilladt at dræbe af de gennemrejsende Fugleskarer. Ogsaa Andefangsten i Fuglekøjerne omtaler han som forkastelig, men et Forbud som dette vil ogsaa standse den »Jagt«, som f. Eks. i Limfjorden og ved Fanø- Mandø drives paa Ænder og Gæs, idet Fuglene hildes i udspændte Bundgarn og drukner. Med udmærket Opfindsomhed tilbyder han paa Stedet de italienske Erhvervsfangstmænd Erstatning gennem Spurve-Redetaarne og Kaninavl. Spurve-Redetaarnene opbygges med en Mængde Redehuller, som man fra det indre kan tilse, og Ejeren skal kunne opnaa en betydelig Fortjeneste ved at borttage og sælge de voksne Spurveunger. Den evropæiske Komite skal ordne Fred- ningsbestemmelserne, idet en fælles Lov bør gælde for Hovedmassen af Fugle, og Lokallove kan billiges for enkelte jagtbare eller skadelige Arter. Forslaget deler Fuglene i absolut skadelige, skadelige, nyttige og indifferente Fugle. Til de under visse Forhold absolut skadelige 100 regnes kun Duehøg, graa og sort Krage, Raage, Hus- og Skovspurv. Det bør være tilladt at fange disse med Fælder og Snarer, og deres Rede med Yngel bør man frit kunne ødelægge; derimod maa ingen af alle de andre Fugle ombringes paa disse Maader. Til skadelige Fugle henregnes følgende: Toppet Lappedykker, Sølv- og Svartbagmaage, Skarv, Skallesluger, Rlishøne, Sort Stork, Fiskehejre, Vandrefalk, Spurvehøg, Rjergugle, Skovskade, Kærnebider, Korsnæb, »men af kulturelle og ideelle Grunde skal disse nyde en betinget Reskyttelse«, d. v. s. de maa kun efter speciel Tilladelse fra Centralkomiteen dræbes, f. Eks. til Forhandling som Hattepynt. Alle ikke nævnte Fugle regnes for enten nyttige (herunder Storm- og Hættemaage) eller indifferente (herunder Stær, Allike, Skade, Ørne og Ringdue). De skal alle ifølge deres Stilling i Naturens Husholdning fredes, men kan dog i de enkelte Lande jages med Skydevaaben i begrænset Tid, dersom Jagtfordel kræver dette Hensyn. Men paa enhver anden Maade og til enhver anden Tid maa der være strængt Forbud mod at forulempe Fuglene. Naar det østerrigske Forslag har omtrent den her fremstillede Form, maa der nødvendigvis rejse sig mange forskellige Indvendinger mod Enkelthederne deri; forskellige Egne, endog blot inden for et lille Omraade som Danmark, har ganske forskellige Interesser, som der maa tages Hensyn til, for at den mest retfærdige Middelvej kan blive fundet. Men Hovedtanken er god, og den kan utvivlsomt danne Grundlaget for en storstilet og derfor virkningsfuld Fuglebeskyttelse i Fremtiden. Selve det Maal, som Tratz peger paa, at faa al Masse- fangst forbudt samt alle Fugle fredede, saalænge Tilladelse til at jage dem ikke er givet af en evropæisk Kommission af Fuglekyndige, er værd at stile imod. Fredningsbestræbelserne er i vore Dage spredt Fægtning, men den evropæiske Kommission vil med den størst mulige Sikkerhed kunne undersøge og se, hvad der er Fuglenes Tarv, og saaledes lede Foranstaltninger til deres Reskyttelse. Det er muligt, at en saadan Enhedsplan for Evropa med Tiden kan gennemføres; en Regyndelse fra 1902 findes allerede i »Pariser Fuglebeskyttelses-Konventionen«, derer afsluttet mellem Relgien, Frank- rig, Grækenland, Portugal, Sverige, Schweiz, Spanien, T}rskland, Østrig- Ungarn, og værner Fugle, der betragtes som nyttige for Landbruget. Men under de nuværende spændte Forhold vil denne mindre væsent- lige Del af Fredslutningsarbejdet vanskeligt blive hørt, saa længe den kun er fremsat fra et af de overvundne Lande. Et stærkt Stød fremad vilde det være, om »neutrale« eller endog »allierede« Fugle- venner optog Sagen til Drøftelse og bragte den til almindelig Kundskab. Man maa derfor ønske, at danske Naturkyndige maa tage fat paa denne Opgave, som det vil være saa lønnende og tilfredsstillende at faa løst. Lad derfor de smaa Vanskeligheder ligge og lad Ideen faa Plads og Fremgang og finde den praktiske Udformning, som danske Forhold kræver. HALFDAN LANGE. TH. N. KRABBE PHOT. FUGLELIVET I NORDVESTGRØNLAND. IAGTTAGELSER FRA MIT VINDUE AF P. FREUCHEN. Mit Hus i Thule, paa 76°35'n. Br., er for Tiden det nord- ligste paa Kloden; det ligger tilfældigvis nøjagtigt paa samme Breddegrad, hvor vi opholdt os med Danmark-Ekspeditionen, men Fuglelivet er her langt rigere. Stedet, hvor Huset er hyg- get, ligger ved North Star Bay, og er udvalgt af Læge Th. N. Krabbe til Missionsstation. Han har følgelig navnlig taget hy- giejniske Forhold, Vindforhold, Havneforhold osv. i Betragtning, men maaske er det hans ornithologiske Instinkt, der har gjort, at det bedste Sted i Distriktet til at iagttage Fugle netop er Vin- duet her. Jeg bor ved en lille Sidefjord til Walshholme Sound (Hav- nen) ved en 1 km bred Tange, der forbinder en bredere Halvø med Fastlandet. Paa begge Sider hæver sig stejle 200 m høje Fjælde; lige ovenfor fører en vandrig Dal op til Indlandsisen; selve Stedet er en jævn Slette med et Par Kær og en Del Græs neden for Fjældskraaningerne. Det er et dejligt Sted. 8 102 Den første Fugl, vi ser, naar Lyset er ved at bryde frem, er Ravnen (Connis corax). Den er her hele Vinteren og ophol- der sig dels ved de aabne Køddepoter paa Isen, dels langs de almindeligt benyttede Færdselsveje, hvor den lever af Hunde- ekskrementer. Da Hundene altid begynder at lette sig om Mor- genen, naar man kører ud paa Fangst, ligger Isen paa Havnen fuld af Ravneføde, ligesom Kødstykker altid staar stillet op her. Vi har altid denne Fugl her indtil Marts, naar den følger Is- bjørnen paa Fangst. Et Par bygger i Fj ældet til venstre for mig og har Æg allerede sidst i April. Lige overfor paa den anden Side af Havnen bor et Par lyse Islandsfalke (Falco gyrfalco). Vi har daglig Fornøjelsen af at se de to Familier slaas. Ingen af Fuglene er de stærkeste, men i de 8 Aar, jeg har boet her, har Kampen dog daglig staaet paa, idet Ravnene jager Falkene, naar de er to mod een og omvendt. Naar en af Parterne kom- mer hjem for nær over til den anden Side, kommer Modstan- deren farende som en Trold af en Æske, og Slagsmaalet be- gynder. Senere hen har Ravnen Fordelen, da den er først færdig med sine Unger. Falkene respekterer disse, men Ravnen gør ikke Gengæld, men er meget ond ved Falkeungerne, medens de endnu, efter at kunne flyve, opholder sig ved Reden og fodres af de gamle. Hvorfor de bor her, over 25 km fra de nærmeste Fuglefjælde, vides ikke, da de begge lever af disses Reboere; men vist er det, at de ikke tillader andre at slaa sig ned i de samme Fjælde. Hvert Aar kommer der andre og ser paa Lej- lighed ved Siden af, men bliver jaget væk af de først ankomne Par. Om det er de gamle, ved jeg ikke. Indtil Søkongerne (Mergulus alle) kommer, lever Falken af Malemukker (Fulmarus glacialis), som kommer til Saunders 0 e. 25. April. Falken er her c. 1. Maj. Saa snart der viser sig aabne Revner i Fjæren, kommer Havlitten (Pagonetta glacialis) parvis dukkende op. 6 — 7 Par holder til her i Havnen, og deres Stemmer: a-an-ga lyder helt fornøjeligt, naar de flyver frem og tilbage langs Land. Naar Søerne oppe i Landet bliver isfrie, flytter nogle derop og bliver der. Her bliver Ungerne, i Modsætning til hvad- Manniche om- taler, oppe i Søerne, indtil de rejser. Nogle Havlitpar bliver dog her nede ved det salte Vand; to Reder har jeg set samme Sted tre Aar i Træk, en ved et Elvleje, en lige over en Rrink imellem 103 nogle Græstørv. Hannen opholder sig et Par Dage ved Reden eller uden for og forsvinder saa. Vi er nu i Begyndelsen af Juni og ser saa jævnlig lige ved Huset baade Bramgæs (Anser leucopsis) og Knortegæs (Anser lor(jvatus) græsse paa en lille Mose med meget Græs. De flyver snart igen, idet de er paa Vej længere op i Landet til nogle Søer der. Men vor fineste Fugl, Snegaasen (Anser hyperborens hjpicus) beholder vi. En dejlig Fugl er den at se paa Vingerne, og majestætisk er den, naar den spadserer paa Sletten. Jeg troede, da jeg kom hertil, at den var sjælden, og bad Eskimoerne om ikke at skyde de gamle. Der yngler i Reglen 4 — 5 Par i Dalen lige ovenfor, men de kommer i den første Tid daglig herover og spiser. Gæslingerne brugte vi saa nogle af i Skibstiden, idet Skibsfolkene, der altid vil laane Bøssen og paa Jagt, blev vist der over. Ifjor kom midt i Rugetiden et Par hver Dage i 3 — 4 Dage flagrende rundt paa Stedet og forsvandt derpaa. Rimelig- vis havde Ræven taget Æggene. I 1917 havde jeg den Glæde at se Efteraarstrækket her fra Huset. Der var maaske 200 Fugle, der slog sig ned her paa Sletten og lavede et saadant Spektakel, at vi derved blev opmærksomme paa dem. De dækkede en stor Flade, der var helt hvid og mindede mig om Drengeaarene, naar Fiskehandleren hjemme importerede nogle hundrede polske Gæs. Nogle løse Hunde hørte naturligvis ogsaa deres Gækken, styrtede til, og fik Flokken paa Vingerne. De forsvandt bag Fjældet, inden de rigtig var kommet i Orden i Flugten. Det var den 9. September. Ellers plejer Trækket at foregaa bag Fjæl- dene langs Indlandsisen. Men det var en lille Afvigelse fra den kronologiske Orden. Vi er stadig i Juni, før Isen er brudt op. Nu kommer Havternen (Sterna macrura). Det er vor Ynd- lingsfugl og den eneste, der af Eskimoerne nogenlunde bevidst fredes, fordi man saa dejligt kan tørre Kød, hvor den bygger. Den æder nemlig ikke paa Land (kaster man derimod et Stykke Spæk i Vandet, tager den det) og holder Ravne og Maager borte. Naar vi ser den første Gang, farer vi derfor alle ud og raaber en Formular til den, som i Oversættelse lyder: »Du lille, som staar stille og basker i Luften, vil du spise et lille Stykke Spæk?« Derefter passer den godt paa vort Kød, der ligger til Tørring paa Klippen. Naar Isen gaar bort, kommer Ternerne ikke ind 8* 104 pan Havnen, men holder sig ved sine Ynglepladser. Som et lille Bevis paa, hvor højt Eskimoerne staar i Kultur, kan jeg fortælle, at da jeg kom herop, og vi fik en Glohus frem, for- klarede en af Eskimoerne mig, at Ternerne om Vinteren opholdt sig ved Ildlandet ifølge de nyeste Efterretninger. Er det mon rigtigt? Medens Isen endnu ligger, har vi ogsaa et Par Kjover eller to ved Huset. Jeg antager efter Halens Form, at det er Lestris parasitica, men Tarsus og Skafterne paa Svingfjerene følger ikke den Regel, der er opstillet i Salmonsens Leksikon, som er det eneste, jeg har at rette mig efter. De skydes uden Skaansel, da de tager vore Ederfugle ud af Snarerne. Nu har Snespurven (Emberiza nivalis) allerede Æg, og da jeg fodrer den, saa længe den er her, har vi trods ret ugunstige Forhold 8—10 Par lige i Nærheden. Jeg brygger af 10 Pund Malt ad Gangen, og det kan de, naar Ungerne er store, have godt af i c. 14 Dage, men saa er Bunken væk. Et Par ynglede i 1917 i den Stenbunke, der ligger under Thermometerskabet, saa jeg saa jo til dem 3 Gange om Dagen, naar jeg var hjemme. I den varmeste Sommertid forsmaar Snespurven ganske mit Foder, sikkert fordi der er Insekter nok, men hen paa Efter- sommeren kommer de i desto større Tal. Den 21. September 1917, efter at vi havde haft 14 — 15° Kulde i nogle Uger, var her endnu en Snes Stykker. De sidder om Natten paa Stigerne, der hænger paa Luvsiden af Udhuset. For at de kunde have Læ, flyttede jeg Stigerne om paa den anden Side; men det syntes de ikke om, og der blev nu en heftig Strid om Pladserne paa de Spiger, Stigerne havde hængt paa. Altsaa maatte disse tilbage igen. Jeg er ikke helt sikker paa, at det er rigtigt at fortsætte Fodringen saa længe, da sikkert mange af Ungerne bliver her for længe af den Grund; det tyndede svært ud imellem dem. Men netop samtidig saa jeg Falken her ved Huset; maaske den bliver her ogsaa for deres Skyld. Men tilbage til Foraaret. Hvert Aar, allerede i Maj, kommer der i Smaaflokke paa 5—7 Stykker en hel Del Graasiskener (Cannabum linaria); de bliver her et Par Dage, nyder godt af Fodringen og forsvinder. Hvor de bliver af, ved jeg ikke; jeg har aldrig set Æg eller Unger af dem, men da de kommer hertil igen sidst i August, er det vel ikke vanskeligt at regne ud, al de gaar længere Nord paa, saaledes som jeg ogsaa har fundet 105 det paa den 1. Thuleekspedition1. Det kan da ikke passe, naar der i Salmonsens Leksikon staar, at den skal have en Busk at hygge i, for saadanne findes ikke. Mærkeligt nok kommer Graa- siskenen af og til her om Vinteren med Sydøststorme, disse Føhnvinde, der midt i Vinterens Hjerte kan give os Tøvejr. Blandt Grønlænderne gaar derfor ogsaa en Fortælling om, at den skulde bore sig ned i Jorden og ligge i Dvale der. Dog har jeg ingen truffet, som selv troede derpaa. Jeg tror kun, at den lyse Bace findes her; jeg har da ikke set nogen, jeg vilde antage for den mørke. En skøn Morgen vaagner vi op ved en Fløjten og Syngen. Det er alle vore Naboer, de smaa Vadere, der melder sig. Sten- vender (Strepsilas interpres), Præstekrave (Ægialitis hiaticula) og Sortgraa Byle (Tringa maritima) optræder i størst Tal, og af dem er igen Stenvenderen den hyppigste; desuden ses nogle enkelte Byler (Tringa alpina) og Selninger (Calidris arenaria) og desuden en eller to andre smaa Vadere, jeg ikke kender. Lidt for sig selv, men dog ogsaa i Selskabet, er den Islandske Ryle (Tringa canutus). Jeg har liggende Kær paa begge Sider af og bagved Huset. Ved Hjælp af en lille Dæmning har jeg faaet Kæret paa den ene Side til stadig at være oversvømmet, og der vokser nu det dejligste Græs. Jeg sætter saa af og til forskel- lige Smaadyr, som tages med Planktonnet i en nærliggende lille Sø, ud deri, og nu har jeg derfor en hel Fuglekoloni paa Stedet. Bag Huset risler Vandet ned, og der er i Juli Maaned og tildels i August et rigt Flor af Blomster, blandt hvilke Fuglene holder til. I Yngletiden trækker Sandløberen dog bort, men kommer igen med Ungerne. Af den Islandske Ryle yngler kun et Par ved hvert Kær; et Par holder til her. Kød kan disse Vadere ikke spise; Spæk, som paa de Tider ligger allevegne paa Jorden, kan de derimod gøre noget ved, og de flokkes derfor om det. Jeg har i den senere Tid opdaget, at Kød, behandlet i en Kødmaskine, rigtig er noget for dem, og de fortærer store Mængder deraf. Hele Sommeren har vi dem løbende her; meget tillidsfulde og løbende ind mellem Hundene, som staar bundne, er de til megen Glæde for mig. Saa snart Isen bryder op paa Havnen, hvad der sædvanligt sker den 1. August eller lidt før, indfinder Søfuglene sig. Graa- maagen (Lams glaiicusj og Hvidvinget Maage (Larus leucopterus) 1 Meddelelser om Grønland, Vol. LI, Side 407. 106 kommer daglig ind og ser efter, om der er noget at gøre, men sejler afsted igen ud til Søkongefjeldene. Ismaagen (Lams ebur- neus), som er den hyppigste før Isens Opbrud, bliver nu sjæld- nere. Den er graadigere end Graamaagen, eller maaske sporer den blot bedre; i alt Fald fanges den langt hyppigere her paa Havnen af Kvinderne i Rævesakse paa Isen. Tatteratten (Lams tridactylus) kommer af og til ind fra Saunders 0, hvor den ruger. Ederfuglen (Somateria mollissima) har nu Unger og gaar i Vandet med dem. Der ruger temmelig mange i Dalen lige over for mit Hus, og nu slaas Mødrene om Ungerne; det ender altid med, at enkelte faar 12 — 14 Stykker hver og de fleste slet ingen. Jeg har lagt Mærke til, at Ungerne helst vil være i en stor Flok; hvis derfor en Moder med 3 — 4 Ællinger møder en anden med 10 — 12, kan hun være sikker paa, at hendes egne faa søger der- hen, hvor der formodentlig er mere Sjov, selv om dette er paa Bekostning af Nattevarmen. Om Aftenen trækker Ederfugle ud og ind langs Kysten og tværs over den lille Halvø ; de kan sky- des ret ofte her fra Huset, idet de flyver over dette. Om Aftenen i denne Sommertid kommer nogle Par Lommer (Colymbus septentrionalis) oppe fra Søerne ned paa Havnen, hvor de ligger og skriger uhyggeligt; naar de flyver, lader de derimod kun deres kra — kra — kra høre. Det er vist dem, der ikke har faaet Unger, der kommer herned; Fugle med Unger har jeg nemlig stadig set oppe i Søerne. Nogle Lomvier (Uria arra) — muligvis Hanner — er her ogsaa altid til Stadighed at se, men er det Stormvejr, kommer store Mængder af dem her ind paa Havnen. De ligger saa paa Vandet, til de er drevet helt ned i den ene Ende af Havnen, hvorefter de paa en Gang flyver op til Luvart og igen begynder at drive ad Læ til. Søkongen (Merguhis alle) mindes jeg aldrig at have set herinde. Malemukken (Fulmams glacialis) kommer heller ikke uden særlig Anledning, men driver en død Sæl eller Hvalros ind, er der altid Masser af Malemukker med. Ja, hvis man for- ankrer et Stykke Spæk lidt ude i Vandet, varer det ikke mange Timer, før de har opdaget det og kommer. Der er dog ellers 40 km til deres Rugeplads, der vender bort her fra Stedet. Hen paa Efteraaret. inden Fjorden sidst i September fryser til, er de unge Tejster (Cepphus grylle) store, og der følger altid en eller to med hvert Isfjeld, der driver ind paa Havnen. Det 107 er en meget talrig Fugl, men da den lever for adspredt til at kunne tages med Ketsjer, og den ikke er stor nok til at betale et Skud, faar den altid Lov at leve i Fred heroppe. Der dræ- bes vist af Mennesker her ikke ti om Aaret. I de sidste Dage, vi har aabent Vand, kommer altid vældige Skarer Havlitter (Pagonetta glacialis) trækkende nordfra og slaar sig ned paa Havnen for en halv eller hel Dag. De er meget sky og ikke til at komme paa Skudhold. Nu er det paa den Tid, at Søkongerne (Mergulus alle) der- ude i Fjeldene ved Kysten rejser bort, og samme Dag, de er borte, har jeg Falken her jagende efter vore Vadere og Sne- spurvene, der holder til ved Huset. Vaderne er nu forstærkede med Ungerne, men Falken tager mange. Samtidig er Knorte- gæssene (Anser torqvatus) udvoksede og kommer hertil, hvor de gaar og græsser, inden de trækker sydover; vi faar saaledes vore Julegæs paa denne Tid ; da det imidlertid længe har været Frost- vejr, holder de sig godt. Men snart er det forbi for dette Aar, og vi har kun Ravnen tilbage. Ja, det er dog hændet, i 1911, at vi har set Ryper (La- gopus mutus) fra Vinduet; det Aar var imidlertid et Rypeaar: vi fik 1080 paa en Uge. Men siden har der ikke været Ryper at skaffe, hverken her eller andre Steder i Distriktet. Ravnen er vor eneste Standfugl, men snart er det jo saa mørkt og Vinduerne forøvrigt ogsaa tilfrosne, saa der ikke er mere at se derfra. Ja, det var kun i store Træk de almindeligste Ting heroppe; gaar man ud i Marken, er der jo flere og interessantere Arter, som muligvis en rigtig Ornitholog kunde have Udbytte af at komme op og se paa. Hjerterum har jeg, — og saa følger der jo altid Husrum med — , naar det bare ikke bliver en af dem, der slaar for meget ihjel. Thule, i November 1917. TILFØJELSE. Som Følge af, at Skib fra Danmark udeblev, laa ovenstaaende Meddelelse endnu et Aar senere hos Forfatteren i Thule; i et Brev, der paa det Tids- punkt blev vedlagt, gøres nogle Tilføjelser, blandt andet om FORSKELLIGE ULYKKER, DER HAR RAMT FUGLENE. Det begyndte i Oktober 1917. Da slog en Flok Tatteratter paa flere tusind Stykker sig ned ved Kap Seddon i Melville- 108 bugten, radmagre og ude af Stand til at flyve længere. De døde alle, dels af sig selv, dels dræbtes de af Eskimoerne og brugtes til Hundefoder. Hvor de kom fra, ved jeg ikke; Tatteratterne heroppe fløj bort sidst i August. Sommeren 1918 har været enestaaende i Mands Minde: Kulde og Sne stadig væk. Isen i Melvillebugten og i Fjordene brød ikke op, og Søerne tøede ikke op. Allerede i Juni fandt vi c. 200 Islandsryler døde, sultede ihjel. De andre Rylearter døde ogsaa i stort Tal ; Stenvenderen klarede sig bedst, dernæst Præste- kraven, men ingen af dem ynglede; ejheller Lommer, Terner eller Havlitter, og Ederfuglene kun paa de yderste Øer, der blev isfri — et stort Tab for F'olk, som skulde have Æg. Søkongerne ynglede kun i ringe Antal, eller rettere i forholdsvis ringe Antal. De der ikke ynglede, fløj tidligt bort, som de plejer; de andre rejste den 2. September. Graamaagen ynglede kun sparsomt, derimod var Lomvierne upaavirkede eller endog meget talrige, og det samme gjaldt Tejsterne. Men alt i alt var det i alle Retninger en bedrøvelig Sommer. Mærkeligt nok ynglede der her et Par Stenpikkere (Saxicola oenanthe), en Fugl, som jeg aldrig før har set heroppe. De havde Rede i et tomt Vinterhus og fik fire Unger, der alle kom paa Vingerne. Som Kuriosum kan endelig meddeles, at vi har haft en Snespurv her ved Huset indtil 15. November; da havde vi Sne- storm, og senere har vi ikke set den. Det er godt klaret, naar man betænker, at Solen forsvinder her den 19. Oktober, og vi har haft -f- 39° C. Vi har ikke fodret den, da vi intet ejer af Planteføde efter 2 Aars Udeblivelse af Skib, men den har natur- ligvis nydt godt af Læ under Tagskægget. Thule, 21. November 1918. 109 FORENINGSMEDDELELSER. GENERALFORSAMLING 1920. »Dansk ornithologisk Forening« s Generalforsamling afholdtes Lør- dag den 23. Oktober i Grundtvigs Hus. Der mødte 29 Medlemmer; til Dirigent valgtes Læge Th. N. Krabbe. Beretningen om Aarets Virksomhed afgaves — idet Formanden som Følge af Sygdom var forhindret i at være tilstede — af Næst- formanden, Fuldmægtig R. Jul. Olsen. Der var i Aarets Løb af- holdt 2 Møder og foretaget 2 Ekskursioner. Det var ønskeligt, om Antallet af Møder i det kommende Aar kunde forøges, saaledes at bl. a. den gamle Tanke om en successiv Gennemgang af Danmarks Fugle kunde blive virkeliggjort; imidlertid var Lejen af et passende Lokale altfor høj for Foreningens Kasse, saaledes at alt i Virkelig- heden afhang af, om det kunde lykkes paa anden Maade at skaffe Foreningen Husly. Det meddeltes dernæst, at Redaktøren, Overlæge Helm s, ønskede at nedlægge sit Hverv som Tidsskriftets Redaktør, og paa Forenin- gens Vegne udtaltes en Tak for det store og udmærkede Arbejde, Overlægen paa denne Maade lige siden Foreningens Stiftelse havde udført for Foreningen. Forsamlingen gav, ved at rejse sig, sin Til- slutning til disse Udtalelser. Endelig mindedes Foreningens mangeaarige Medlem, Kontorchef Jansen, der var afgaaet ved Døden. Kassereren, Fuldmægtig Spåth, gav en Oversigt over Regnskabet, der paa sædvanlig Maade havde været fremlagt til Eftersyn og var godkendt af Revisor. De stadigt voksende Udgifter til Trykning og til Porto gav sig desværre kun altfor tydeligt Udtryk; man maatte i Fremtiden søge at spare paa alle Maader. Decharge gaves. Af Bestyrelsen afgik efter Tur E. Lehn Schiøler, Axel Koe- foed og R. Jul. Olsen, der alle genvalgtes. Angaaende Rejse- og Studiefondet oplyste Docent Stamm, at dettes Kapital i Øjeblikket var 751 Kr. Endelig drøftedes et Forslag af Hr. P. Gleerup angaaende en av Udgave af Kjærbølling — en Tanke, hvis Realisation dog utvivl- somt for Tiden vilde være meget vanskelig — samt et Forslag af Læge Krabbe om Bekendtgørelse af Tidspunktet for Ekskursio- nernes Afholdelse. Efter en Diskussion, hvori bl. a. Magister Vedel Tåning, Fuldmægtig R. Jul. Olsen, Kommunelærer Rasmussen, Distriktslæge Arctander og Proprietær Buus deltog, vedtoges det, at man, for at spare overflødige Portoudgifter, foreløbig skulde ordne Sagen saaledes, at de Medlemmer, der ønskede at deltage i Ekskursionerne, desangaaende skulde sende Meddelelse til Læge Krabbe; senere hen vilde de saa paa sædvanlig Vis faa Meddelelse om Ekskursionerne. Generalforsamlingen sluttet. 110 MØDER. Ved Professor, Dr. phil. Ad. S. Jensens Velvilje fik Foreningen Tilladelse lil at benytte til sine Møder Universitetets zoologiske Studie- samling, Nørregade 10; i Tidspunktet Januar— April 1921 afholdtes saa følgende 4 Møder. Lørdag den 15. Januar gav Formanden, Veksellerer E. Lehn Schiøler en Meddelelse om 3 for Danmark nye Fuglearter, Sush- kins Gaas (Anser neglectus), Bartrams Klire (Bartramia longicauda) og Sodfarvet Skraape (Puf/iiuis grisens), samt fremviste de 2 først- nævnte, der er i hans Eje; sidstnævnte findes derimod paa Zoolo- gisk Museum. Lørdag den 12. Februar gennemgik Fuldmægtig R. Jul. Olsen de danske Vipstjert- og Piberarter. Lørdag den 12. Marts holdt Formanden et Foredrag om de danske Svømmeænder og deres forskellige Dragter og oplyste delte ved Forevisning af talrige Skind fra sin egen Samling. Lørdag den 9. April paabegyndte Fuldmægtig R. Jul. Olsen en Gennemgang af de danske Sangere (.Slægten Sylvia). Saavel til dette Møde som til Mødet den 12. Februar havde Zoo- logisk Museum velvilligst stillet til Raadighed en Række opstillede Fugle og Skind af de omtalte Arter. GENERALFORSAMLING 1921. »Dansk ornithologisk Forening«s Generalforsamling afholdtes den 22. Oktober i Grundtvigs Hus. Der var mødt c. 15 Medlemmer. Til Dirigent valgtes Læge Th. N. Krabbe, der først i varmt følte Ord mindedes det Tab, som Formanden og Foreningen nylig havde lidt ved Fru E. D. Lehn Schiølers Død. Aarsberetningen afgaves derefter af Næstformanden, Fuldmægtig R. Jul. Olsen. Der var afholdt 4 Møder, idet Foreningen ved Professor, Dr. phil. Ad. S. Jensens Velvilje havde faaet Lov til at benytte Universitetets zoologiske Studiesamlings Lokaler. Samtidig rettedes en Opfordring til Medlemmerne om nu, da Hensynet til Lokale ikke mere hindrede Møders Afholdelse, at møde frem med Foredrag. Af Ekskursioner havde der været afholdt 4, og en speciel Tak rettedes dels til Direktør M anni c h e, dels, og navnlig, til Læge Krabbe for det betydelige Arbejde, han stadig udførte gennem sin omhyggelige Planlæggelse af disse. Med Tidsskriftet, hvis Redaktion var overtaget af Docent Stam m, var der sket den Forandring, at dets Aargange for Fremtiden vil følge Kalenderaaret; dette kan, af bibliografiske Grunde, kun betegnes som det eneste rimelige. Fra Landbrugsministeriet havde Foreningen modtaget en Fore- spørgsel om, hvorvidt den kunde bidrage en aarlig Sum til Gen- oprettelsen af Fuglefristedet paa den lille O Jordsand, der ligger mellem Nordenden af Sylt og Slesvig. Fuglelivet her havde tidligere 111 været fredet af en Forening i Hamborg, men i de urolige Krigsaar havde Fredningen kun været lidet effektiv. Fredningen vilde nu koste 1500 Kr. aarligt; heraf skulde Staten udrede 1200 Kr., medens Foreningen mente at kunne skalle Resten. Sagen synes dog fore- løbig at være stillet i Bero. Foreningen tæller i Øjeblikket 420 Medlemmer; den har i Aarets Løb ved Dødsfald mistet fhv. Overlærer i Viborg H. Chr. C. Mor- tensen; død er endvidere den blandt et ældre Slægtled af Ornitho- loger velkendte Dyrlæge C. Grill i Otterup. Kassereren, Fuldmægtig Spåth, forelagde derefter Regnskabet, der var godkendt af Revisor og paa sædvanlig Maade havde hen- ligget til Eftersyn; det viste Fremgang i Forhold til det foregaaende Aars, en Omstændighed, der navnlig skyldtes, at de udsendte Hæfter af Tidsskriftet med Vilje var holdt saa smaa som muligt. Decharge gaves. Af Bestyrelsens Medlemmer afgik efter Tur Fuldmægtig Spåth og Docent Stamm, der begge genvalgtes. Om Rejse- og Studiefondet meddelte Docent Stamm, at dette i Øjeblikket ejer 845 Kr. Sluttelig behandledes et Forslag, der var indsendt af Fuldmægtig R. Jul. Olsen, og som gik ud paa, at første Sætning i Lovenes § 3 fremtidig skulde have følgende Ordlyd: Bestyrelsen, der vælges af Generalforsamlingen, bestaar af indtil 6 Medlemmer. Denne Ændring, der motiveredes ved, at det af flere Grunde vilde være praktisk, om der kunde komme mere intim Føling mellem Bestyrelsen og Ekskur- sionsudvalget, og at dette bedst kunde opnaas derved, at Udvalgets Formand, Læge Krabbe, optoges i Bestyrelsen, vedtoges enstem- migt, og samtidig indvalgtes Læge Krabbe i Bestyrelsen. Generalforsamlingen sluttet. EKSKURSIONER. UDFLUGT TIL SKOVENE VED FURESØEN OG FARUM 20. FEBR. 1921. Om Morgenen Kl. ca. 8 afgik Deltagerne, hvis Antal senere for- øgedes og blev 27, fra Nordbanegaarden med Tog til Lyngby, hvorfra man ad Prinsessestien og langs Aaen i Frederiksdal Skov begav sig til Frederiksdal Kro, hvor man indtog Frokost. Turen fortsattes derefter gennem Aasevang og Nørreskov til Fiskebæk, hvorfra nogle straks tog hjem, medens Deltagerne iøvrigt spredte sig en Del i den nordligste Del af Nørreskov. Ved Fiskebækbroen havde man det Held at træffe en Vandstær. Paa Grund af den nævnte Spredning af Deltagerne kom desværre kun en Tredjedel af disse til at nyde Synet af denne sparsomt forekommende Fugl, som i dette Tilfælde lod sig beskue i lang Tid og paa særdeles nært Hold, flyvende, siddende og et Øjeblik svømmende i den smalle Aa mellem Farumsø og Furesø. Endvidere skal særligt nævnes, at man i Furesøen saa Stor Skallesluger og Stor Lappedykker og i Frederiksdal Skov Dompap 112 og Grønsisken. Hjemturen foregik med Tog fra Farum Vejret havde været straalende fint og fuldkommen foraarsagtigt, og det ornitholo- giske Udbytte særdeles tilfredsstillende. Med Sikkerhed iagttoges følgende 30 Arter: Stokand (Anas boscas) mange, Troldand (Fuligula cristata) mange. Hvinand (Clangula glaiwion) mange, Stor Skallesluger (Mergas men/anser) nogle, Stor Lappedykker (Podicipes cristatas) 4 sammen, Hættemaage (Lams ridibundns) nogle faa, Stormmaage (Lams canus) nogle, Stor Flagspætte (Dendrocopus major) Par Stk., Skovskade (Garmlus glandarius) 1 , Skade (Pica ca udata) 1, Allike (Connis moncdula) en Del, Krage (Corvus cornix) en Del, Spætmejse (Sitta europæa) nogle faa, Lærke (Alauda arvensis) nogle (Sang hørt Par Gange), Gærdesmutte (Troglodytes parinilus) Par Stykker, Træpikker (Certhia familiaris) nogle, Vandstær (Cinclus aquaticus) 1 (se Bern. ovenfor), Musvit (Pams major) en Del, Blaa- mejse (Parus coeruleus) en Del, Graamejse (Pams palustris) nogle faa, Halemejse (Acredula caudata) Flok paa henved 20, Fuglekonge (Regulus crislatus) en Del, Solsort (Turdus merula) nogle, Husspurv (Passer domestieus) en Del, Bogfinke (Fringilla coelebs) en Del, Grøn- sisken (Chrysomilris spinus) to anselige Flokke, Stillids (Carduelis elegans) nogle, Svenske (Ligurinus chloris) nogle faa, Dompap (Pgr- rhula vulgaris) nogle, Gulspurv (Emberiza citrinella) en Del (Sang hørt nogle Gange). Om Eftermiddagen ved 6 Tiden var Størsteparten af Deltagerne atter i Kjøbenhavn. Th. N. Krabbe. UDFLUGT TIL SGBORG (UTTERSLEV) MOSE 22. APRIL 1921. Om Morgenen ved 81/-! Tiden samledes Deltagerne, hvis Antal blev 28, ved Apoteket i Utterslev, hvorfra man under Direktør Manniches Ledelse begav sig ned til Mosens sydvestlige Del, fra hvis sydlige Bred man iagttog de forbitrækkende Fugle samt paa- hørte et særdeles orienterende Foredrag af Overretssagfører C. Becker om Mosens Historie saavel i faunistisk som især i administrativ Henseende. Man gik saa henad Formiddagen op i Utterslev, hvor man i et Traktørsted nød sin Frokost, hvorefter man atter gik ned til samme Sted i Mosen og blev færget over til dens nordre Bred, og Turen gik nu langs denne til Brønshøj. Samtidig havde flere af Deltagerne i smaa Hold gjort Ture ud i Mosens mere eller mindre aabne Vand i en Pram, staget af Mosens Opsynsmand, som kunde vise adskillige Lappedykker-Beder inde i Børene. Hen paa Efter- middagen spredtes Deltagerne, idet et mindre Antal begav sig til Damhussøen, medens de fleste fra Brønshøj tog tilbage til Byen. Vejret havde været fint, og det ornithologiske Udbytte upaaklageligt, uagtet Mosens i Aar ualmindelig stærke Børbevoksning — idet Børene i den forgangne milde Vinter uden forsvarligt Islæg ikke havde kunnet skæres — sikkert forhindrede en Del Iagttagelser. Som en ikke ringe Mærkelighed fortjener det vist at nævnes, at hverken Forstuesvale eller Bysvale saas. 113 Følgende 36 Arter iagttoges med Sikkerhed: Krikand (Anas crecca) 1, Atling (Anas qnerquedula) mange, Stokand (Anas boscas) mange, Skeand (Anas clypeata) en Del, Troldand (Fnligiila cristata) mange, Taffeland (Fiiligula ferina) særdeles mange, Graagaas (Anser cinereus) 4 set samtidig, Sorthalset Lappedykker (Podicipes niyricollisj nogle faa, Graastrubet Lappedykker (Podicipes griseigena) en Del samt nogle Reder med Æg, Stor Lappedykker (Podicipes cristatns) nogle faa, Rørhøne (Gallinula chloropus) Par Stk., Blishøne (Fnlica atra) sær- deles mange, Vibe (Vanellus cristatns) mange samt 1 Rede med Æg, Svaleklire (Totanus ochropus) 1, Rødben (Totanns calidris) Par Stk., Horsegøg (Gallinago scolopacina) nogle faa, Hættemaage (Larns ridi- bnndiis) Mængde, Stork (Ciconia alba) 1, Skade (Pica candata) Par Stk., Raage (Corvns frugilegus) 1 + 1, Krage (Coruns cornix) nogle faa, Digesvale (Hirundo riparia) 3 + 2, Lærke (Alauda arvensis) en Del, Stær (Sturnus unlgaris) en Del, Musvit (Pams major) Par Stk., Engpiber (Anthus pratensis) Par Stk., Hvid Vipstjert (Motacilla alba) 1, Sangdrossel (Turdus mnsicus) 1, Solsort (Turdus merula) nogle, Hus- spurv (Passer domesticus) en Del, Skovspurv (Passer montanus) 3 sammen, Stillids (Carduelis elegans) 2 sammen, Svenske (Liguriniis chloris) Par Stk., Irisk (Cannabina linota) 2 anselige Flokke, Rørspurv (Emberiza schoeniclus) Par Stk., Gulspurv (Emberiza citrinella) 1. - Desuden saas en lille Rovfugl (vistnok Spurvehøg). Om Eftermiddagen ved 4—5 Tiden var de fleste Deltagere atter i Kjøbenhavn. Th. N. Krabbe. UDFLUGT TIL DYREHAVEN 29. MAJ 1921. Om Morgenen Kl. 8V2 mødtes de 24 Deltagere paa Strandvejen ved Bellevue. Turen gik ind i Dyrehaven, gennem Ulvedalene og - herfra delt i to Trupper — videre til Fortunen. Efter Frokosthvil her fortsattes gennem Ermelunden til Rødeporthus, hvor Selskabet tildels opløstes, og hvorfra Størsteparten vendte tilbage til Byen. Vejret var fint, og det ornithologiske Udbytte jevnt godt. Følgende 35 Arter iagttoges med Sikkerhed: Lille Lappedykker (Tachybaptes minor) 1 Par i Hovmarksmosen, Blishøne (Fulica atra) 1 Par med 8 Unger i Fortunsøen, Huldue (Columba oenas) 1, Ring- due (Columba palumbus) en Del, Gøg (Cuculus canorus) nogle, Stor Flagspætte (Dendrocopns major) 1 samt 1 Par ved Redehul, Allike (Corvus moncdula) mange, Krage (Corvns cornix) nogle, Tornskade (Lanins collgrio) 1, Forstuesvale (Hirundo rustica) nogle, Spætmejse (Silla europæa) nogle, Stær (Sturnus vulgaris) mange, Gærdesmulte (Troglodytes parvulus) nogle, Træpikker (Certhia familiaris) Par Stk., Musvit (Pams major) en Del, Blaamejse (Pams coeruleus) Par Stk. + 1 Rede med Unger, Gærdesanger (Sylvia curruca) Par Stk., Munk (Sylvia alricapilla) nogle, Havesanger (Sylvia hortensis) Par Stk., Gul- bug (Hypolais icterinaj Par Stk., Kærsanger (Acrocephalus palustris) 1, Løvsanger (Phyllopseustes Irocliilus) nogle, Grøn Lovsanger (Phyllo- 114 pseastes sibilatrix) en Del, Skovpiber (Anthus arboreus) nogle, Hvid Vipstjert (Motacilla alba) nogle faa, Sangdrossel (Turdus musicus) mange, Solsort (Turdus merula) mange, Rødkælk (Erithacus rubecula) mange, Nattergal (Lusciuia j>hilomela) en Del 4- 1 Rede med 4 Æg, Broget Fluesnapper (Muscicapa atricapilla) en Del, Husspurv (Passer domesticus) en Del, Bogfinke (Friugilla coelebs) mange, Kærnebider (Goceolhraustes vulgaris) 2 sammen, Svenske (Ligurinus chloris) Par Stk., Gulspurv (Emberiza citriuella) nogle. Om Eftermiddagen ved 41/? Tiden var de fleste Deltagere atter i Kjøbenhavn. Th K Krabbe. UDFLUGT TIL KONGELUNDEN OG AMAGERS SYDKYST 7. AUG. 1921. Udflugten skulde egentlig have været til Saltholm, men p. G. a. Storm maatte Planen opgives. Deltagerne, 10 i Tallet, som om Morgenen mødtes paa Amagerbro Station, besluttede sig saa til en anden Tur og afgik med Tog 840 til St. Magleby. Herfra gik man ad Landevejen til Kongelunden, hvor man spiste Frokost, hvorefter Turen fortsattes langs Amagers Sydkyst ud til Allandshage og derpaa videre mod Øst, stadig mere eller mindre langs Strandkanten, for tilsidst atter at ende ved St. Magleby, hvorfra man med Tog tog til- bage til Amagerbro Station. Det var hele Dagen vestlig Storm med et Par Regnbyger, som selvfølgelig lagde ornithologiske Iagttagelser og Brugen af Kikkert store Hindringer i Vejen. Udbyttet blev dog saaledes, at ingen af Deltagerne fortrød Turen. Der iagttoges med Sikkerhed følgende 38 Arter: Krikand (Anas crecca) en Del, Stokand (Anas boscas) mange, Vibe (Vanellus cristulus) en stor Flok, Stor Præstekrave (Ægialitis hiaticula) mange, Strand- skade (Hæmatopus ostreologus) nogle faa, Mudderklire (Actitis hijpo- leucd) 14-1, Tinksmed (Totanus glareola) nogle, Svaleklire (Tolanus ochropus) nogle, Hvidklire (Totanus gloltis) Par Stk., Ryle (Tringa alpina) Masser, Islandsk Ryle (Tringa canutus) 2 sammen, Horsegøg (Gallinqgo scolopacina) 14 1, Hættemaage (Larus ridibundus) en Del, Stormmaage (Larus canus) mange, Svartbag (Larus niarinus) nogle, Dværgterne (Sterna minuta) 2 sammen, Terne (Sterna hirundo, dog muligt macrura) Par Stk., Hejre (Ardea cinerea) 1, Mursvale (Cypselus apus) 1, Skovskade (Garrulus glandarius) 1, Skade (Pica eaudata) 5 sammen, Krage (Corvus cornix) 3 sammen, Digesvale (Hirundo riparia) mange, Bysvale (Hirundo urbica) mange, Forstuesvale (Hirundo ru- slica) mange, Lærke (Alauda arvensis) mange, Stær (Sturnus vulgaris) nogle, Træpikker (Cerlhia familiaris) 1, Musvit (Pams major) Par Stk., Gærdesanger (Sylvia curruca) 1, Engpiber (Anthus pratensis) mange, Hvid Vipstjert (Motacilla alba) 1, Graa Fluesnapper (Muscicuj)a grisola) 1, Husspurv (Passer domesticus) mange, Bogfinke (Fringilla coelebs) 1, Irisk (Cannabina linota) mange, Rørspurv (Emberiza schoe- niclus) 1, Gulspurv (Emberiza citriuella) nogle. Om Aftenen ved 7 Tiden var man alter i Kjøbenhavn. Th. N. Krabbe. 115 MEDLEMSFORTEGNELSE. ÆRESMEDLEM Hans kongelige Højhed Prins Knud. Ahlefeldt-Laurvig-Bille, F. P., Hofjægermester, Greve, Fjællebro, Rudme. Albrechtsen, Fr. , Skovfogedassistent, Kongelunden, St. Magleby, Amager. Ancher, R., Hotelejer, Rønne. Andersen, A., cand. pharm., Riserup Apothek, Nørre Alslev, Falster. Andersen, Plantør, Bøtøgaard, Gedser. Andersen, C. E.. Pastor, Voldgade 1, Sønderborg. Anthon, E., Frøken, Helgolandsgade 93, B. Arctander, H., fhv. Distriktslæge, St. Paulsvej 1, Hellerup. Aren holt, L., Lædervarehandler, GI. Kongevej 157. Balslev, H., cand. theol., Ubberup pr. Værslev. Balslev, V., cand. mag., Set. Knudsvej 3, V. Bang, T., Overlærer, Nykøbing F. Bangert, C, fhv. Kontorchef, Henningsensvej 10, Hellerup. Bardenfleth, K. S., mag. scient, Adjunkt, Hvidebjergvej, Hørsholm. Barfod, A., cand. jur., Politifuldmægtig, Hjørring. Barfod, K., Sognepræst, Hjørlunde, Slangerup. Bartholin, Th., cand. mag., Uraniavej 19, V. Bauder, C., Veksellerer, GI. Torv 10—12, K. Begtrup-Hansen, Th., Overlæge, Dr. med., Silkeborg Sanatorium. Bendixen, A. P., Postmester, Vestervig. Berner-Schilden- Holsten, A , Lensbaron, Holstenshus, Faaborg. Bertelsen, Realskolelærer, Tordenskjoldsgade 21, Aarhus. Be rtelsen, A., Distriktslæge, Umanak, Grønland. Bing, J. H., Skolediscipel, Hospitalet, Bispebjerg. Blangstrup, C., Kaptajn, Strandvej 83 A., Str. Bloch, O., Professor, Dr. med., Ny Toldbodgade 57, K. Blædel, H., eksam. Faglærerinde, Hostrupsvej 62, V. Boldt, R., Trafikassistent, Skelskør. Bonnier, Alb. , Public House, New York. Borch, S., Distriktslæge, Allinge. Bornem ann, C. v., stud. mag., St. Annæplads 11, K. Brandt, J., Gaardejer, Frejlev. Breyen, P., Brygmester, Vodrofsvej 25, V. Brock, J., Kontorchef, Dr. Tværgade 82, K. Brodersen, H., Tømrermester, Østersøgade 104, 0. Brodersen, B. A., Dyrlæge, Vester Skerninge. Brøn niche, J., Forvalter, Kristineberg, Skovvangsvej, Aarhus. 116 Bryn dum, E., cand. theol., Vejrø, Oxbøl. Buus, Chr., fhv. Proprietær, Dr. Abildgaards Allé 9, V. Bølling, O. V., Skovrider, Hanneslund, Millinge. Christensen, H. Chr., Maskinmester, Sanatoriet ved Nakkebølle- fjord, Pejrup. Christensen, Th., Kontorchef, Jægersborg Allé 3, Charlottenlund. Christian i, A., Disponent, Jernbanetorvet 4, Kristiania. Christiani, Chr., Landbrugskandidat, Bølling Sø, Engesvang. Christiani, B., Vesterbrogade 64, Aarhus. Christiansen, Chr., Læge, Skelskør. Christiansen, H., Købmand, Muckadell Birks Kontor, Faaborg. Christiansen, J. P., Telegrafist, Peking, Kina. Christiansen, M., Dyrlæge, Dr. Abildgaards Allé 144, V. Christiansen, N., fhv. kgl. Portner, Anemonevej 38, Gentofte. Christiansen, O. Bye, Veksellerer, Classensgade 17, 0. Clausen, J., Sagfører, Esbjerg. Clausen, J. C, Sognepræst, Korinth. Clausen, V., Skovrider, Planteskolen, Korinth. Cleaver, G. E., Sproglærer, Gothersgade 149, K. Copmann, P., Skovrider, Linalyst, Lejre. Cridland, Chr., Dyrlæge, Holbæk. Cridland, B., Hovedkasserer, Kochsvej 113, V. Dahlgreen, H., Tandlæge, Tordenskjoldsgade 24, K. Dalsgaard, S. C, Sygehuslæge, Fjerritslev. Damkier, J., cand. j ur., Aalholm pr. Nysted. Dannes kjold-Samsøe, Aage, Greve, Brattingsborg, Kold by. Ditlevsen, A., mag. scient., Bengtasvej 2 A, Hellerup. Ditlevsen, T. H., Museumsamanuensis, Annasvej 14, Hellerup. Dreyer, M. C, Postmester, Nykøbing F. Drewsen, C. C, Fabrikant, Østergade 1, K. Dulau & C o., Antikvarboghandel, Soho Square 37, London W. Dybwads Boghandel, Kristiania. Eckardt, K., cand. phil., Pileallé 8, Holte. Edwards, E. F., Ingeniør, Marievej 19, Hellerup. Einarsson, M., Dyrlæge, Beykjavik. Eltzholz, Frøken, Færgegaarden, Kallehave. Errboe, P., Skovrider, Ditlevslyst, Korinth. Errboe, B., Havearkitekt, C. W. E. Knutsvej 18 B, Hellerup. Estrup, A., Godsejer, Enebo pr. Pindstrup. Estrup, J., cand. phil., Kongsdal pr. Mørkøv. Fabricius, O., konst. Skovrider, Arresødal, Frederiksværk. Falbe-Hansen, A., Fuldmægtig, Cort Adelersgade l3, K. Ferdinand, J., Adjunkt, Herlufsholm, Næstved. Fibiger, J., Professor, Dr. med., Frederik V.s Vej, 0. Fischer, C. W., Statspolitibetjent, Svendborg. Fischer, J. P. Mynster, Assistent, Aagade 98 4, N. Fløystrup, A., Prof., Dr. med., Stockholmsgade 41, 0. Fløystrup, C. G., Handelsgartner, Nørrebrogade 36. 117 Fogtmann, Th., Skolen, Gislinge. Fontenay, J. P. le Sage de, Skovrider. Humleore, Kværkeby. French, J., Kunstmaler, Sortkær, Kvissel. Freuchen, P., Kap York, Grønland. Friderichsen, J. D., Godsejer, Høvængegaard, Nysted. Friderichsen. E.. Skolebestyrer, Kalkbrænderivej 12, 0 Frijs, M. Krag-Juel -Vind-, Lensgreve, Frijsenborg, Hammel. Frost-Hansen, KV., Ingeniør, cand. polyt., Foraarsvej 20, Char- lottenlund. Frydenlund, J. N. S., Ingeniør, cand. polyt, Godthaabsvej 77, F. Gad, A., Grosserer, GI. Kongevej 64, V. Gad, C. A. J., Grosserer, Nøjsomhedsvej 91, 0. Galle, K., cand. polyt., Fabriksinspektør, Hasseris, Aalborg. Gammelgaard, T., Banken, Frederikssund. Gengler, J., Dr. med., Oberstabsarzt, Friedrichsstrasse 1, Erlangen. Gjelberg-H ansen, Læge, Skjoldsgade 7, 0. Gjellerup, J., Boghandler, Sølvgade 87, K. Gleerup, P., Vendersgade 23, Randers. Godske-Nielsen, H., Driftsbestyrer, Papirfabrikken. Silkeborg. Gottlieb, E., Læge, Vesterbrogade 33, V. Graae, G. A., Skolediscipel, Christiansvej 27, Charlottenlund. Gram, C, Jågmåstare, Vindeln, Sverige. Gram, E., cand. mag., Plantepatologisk Forsøgsanstalt, Lyngby. Gram, R. S., Højesteretspræsident, Kastelsvej 19, 0. Gransted t, C. E., Konservator, Engelholm. Sverige. Granvik, H, Amanuensis, Fredsgatan 31, Malmo, Sverige. Grevenkop-Castenskiol d, H., Kammerherre, Gesandt, 29 Pont Street, London, S. W. Grill, Th., Læge, Vinderup. Groothoff, A., Kammerherre, fhv. Amtmand, Sorø. Grundtvig, M., Frk., N.Farimagsgade 722, K. Griiner> M., Underinspektrice, Frederiksberg Hospital. Grønbech, J., cand. pharm., GI. Mønt 12, K. Gylling, O., Konservator, Museet, Malmo, Sverige. Gøtzche, H., cand. theol., Adjunkt, Danmarksgade 65, Fredericia. Haase, O., Unter den Linden 39, Berlin N. W. 7. Hage, C, Boghandler, GI. Mønt 1, K. Hage, G., Grosserer, Jernbanevej 20, Klampenborg. Hald, O., Dyrlæge, Rolighedsvej 20 x. Hammer, K., Læge, »Home«, Holte. Hansen, CF., Stabslæge, Bredgade 42, K. Hansen, Ellen, Frøken, Gentoftevej 6, Gentofte. Hansen, Erik, Sigridsvej 16, Hellerup. Hansen, Fr., Maskinbogtrykker, Sandstræde, Næstved. Hansen, HP., Konservator, Herning. Hansen, Laur., Ingeniør, Marievej 15, Hellerup. Hansen, S., Godsejer, Bredeløkke, St. Hedinge. Hansen, Vald., Lærer, Svaneke. 9 118 Harboe, J. Chr. , Forvalter, Petersgaard, Langebæk. H artert, E., Phil. Dr., Zoological Museum, Tring, Herts, England. Havmøller, R., Forstassistent, 0. K., Bandon, Siam. Heilbuth, A., Frue, Søholm, Lyngbyvej, Str. Heilbuth, H., Direktør, Vintappergaarden, Lyngby. Heilbuth, W. Student, Søholm, Lyngbyvej, Str. Heilmann, A., Forstkandidat, 0. K., Holbergsgade 2,K. Heilmann, Chr., Proprietær, Tammestrup, Skanderborg. Helm s, G., Overretssagfører, Vester Voldgade 117, B. Helm s, J., Professor, Landbohøjskolen, Biilowsvej, V. Helm s, O., Overlæge, Sanatoriet ved Nakkebøllefjord, Pejrup. Helms, T., stud. med., Forchhammersvej 16:j, V. Helweg, J., Dr. med., Torvegade 25, C. Henriksen, H., Redaktør, Nørre Søgade 37 A, K. Henriques, G., Grosserer, Nyhavn 63, K. Henriques, L., Sortedamsdossering 25, N. Hertz, R., Overlæge, Kysthospitalet, Kalundborg. Hilarius-Kalkau, H. A., Oberstløjtnant, Dr. Priemesvej 7, V. Hiller up, Th., Overretssagfører, Gyldenløvesgade 162, K. Hillerup, A., Godsejer, GI. Kristineberg, Nykøbing F. Hjorth, Chr., Adjunkt, Sorø. Holck, W., Østerbrogade 96 3, 0. Holstein, V., Forstkandidat, Einsiedelsborg pr. Kappendrup. Huus, H., Apotheker, Ægirsgade 55, L. Hvass, H. H., Birkedommer, Aarhus. Hvass, J. A., Forststuderende, N.Farimagsgade 114, K. Hviid, P., Snedker, Jeberg, Langaa. Højer, J., Frøken, Præstøvej 15, Næstved. Hør ring, O., Læge, Hauchsvej 20 4, V. Hørring, R., Museumsamanuensis, Rahbeks Allé 32 St., V. Høst, Fr., Sognepræst, Sølvested Præstegaard, Glamsbjerg. Høst & Søn, Boghandel, Bredgade 35. Ingemann, S., Forststuderende, Rungsted. Irminger, J.. Stationsforstander, Ehlersvej 18, Hellerup. Jacobsen, A., Ingeniør, cand. polyt., Skovgaard, Hjørlunde, Slangerup. Jacobsen, Chr. S., Tapethandler, Bredgade 36, K. Jacobsen, E., Landmand, Skovgaard, Hjørlunde, Slangerup. Jacob son, D. E., Professor, Dr. med., Frederiksberg Allé 42 A., V. Jahn, K. B., Læge, Sejrø, Kalundborg. Jakobsen, A., Naturaliehandler, Frederiksborggade 5, K. Jensen, Ad. S., Professor, Dr. phil., Sortedamsdossering 45, N. Jensen, Magn., Fabrikant, Vesterbrogade 82, V. Jensen, M., Skovrider, Bude. Jensen, O. Chr., Læge, Sorø. Jeppesen, J. K., Lærer, Sejerslev Skole, Nykøbing M. Jerk, O., cand. phil., Kregome. Jespersen, P., mag. scient., Dr. Dagmars Allé 22 2. Valby. Johannsen, K., Herredsfuldmægtig, Lille Maglekildevej 6, Boskilde. 119 Johansen, G. S., Apotheker, Faaborg. Johnsen, S., Konservator, Museet, Bergen, Norge. J ågerski 61 d, L. A., Professor, Museet. Go teborg, Sverige. Jørgensen, A., Læge, Bramminge. Jørgensen, J. P., Landmand, Store Magleby, Amager. Jørgensen, K., Apotheker, Rønne. Kali, R., Oberst, Prinsesse Maries Allé 11, V. Kihl strøm, W., Fotograf, Østerbrogade 27, 0. Kindt, S., Forstkandidat, Næsbyholm pr. Sorø. Kirschner, Aa. , Inspektør, Tagesmindevej, Gentofte. Kirschner, A. M., Fru, Tagesmindevej, Gentofte. Kirkegaard, J., Lærer, cand. phil., Arnesvej 20, Brønshøj. Kjøbenhavns Kommunebibliotheker. Klinge, M., Forretningsfører, Tøjhushavevej 6, Randers. Klocker, A., Laboratorieforstander, Mynstersvej 191, V. Knudtzon, N. H., Grosserer, Zoar, Fredensborg. Knuth, H., Greve, Rosendal, Fakse. Koefoed, A., Kontorchef,, Smallegade 56, F. Koefoed, J. P., Sagfører, Svaneke. Koefoed-Hansen, Forstmester, Reykjavik. Kongstad, Chr., Hovedkasserer, Landmandsbanken, Kjøbenhavn. Konradsen, O. G., Skovrider, Søgaard, Vesterborg, Nakskov. Kornerup, L., Frk., Gammeltoftsgade 20 4, K. Krabbe, Th. N., Læge, Geysers Allé 2, S. Krarup, L., Forstkandidat, Njalsgade 55, R. Krebs, A., Gymnasieelev, Ellevadsvej 2, Charlottenlund. Krog, A., Professor, Smallegade 45, F. K ruger, Chr., Onsgaardsvej 5, Hellerup. Kyhn, K., Maler, Jægerhuset, Aaderup, Næstved. Lakjer, T., mag. scient., Sølvgade 361. Landbrugsministeriet, Kancellibygningen, K. Landmark, A., Fiskeriinspektør, Kristiania, Norge. Lange, H., stud. theol., Regensen, Købmagergade, K. Lange, J. E., Lærer, Husmandsskolen, Odense. Larsen, C. S., Forstkandidat, Grosserer, Faaborg. Larsen Larsen Larsen Larsen Larsen Larsen Larsen Larsen J., Godsejer, Gaardbogaard, Aalbæk. Jens, Kommunelærer, Villa »Korlund«, Aalborg. J., Grosserer, Villa »Rudehøj«, Holte. Joh s. , Konservator, Store Torv 10, Aarhus. Joh s., Kunstmaler, Kerteminde. J. K., Gymnasiast, Statsskolen, Birkerød. Unmack, cand.jur., Dommerkontoret, Aarhus. V., Skovrider, Rørdam, Eiby. Larsson, Fr., Godsforvalter, Christinehof, Lofvestad, Sverige. A., Frk., Vejlø Præstegaard, Næstved. P. H., Skovrider, Glorup, Svindinge. G., Læge, Guldsmedegade 22 2, Aarhus. Lassen Lassen Lasson Lauritzen, H., Overretssagfører, Dyvekes Allé 9, S. 120 Lawaetz, N. E., Gymnasiast, Holmegaard pr. Olstrup. Lehn, CL., Sognepræst, Hørby, Holbæk. Lerche, Chr., Lensgreve, cand. jur., Lerchenborg, Kalundborg. Leth, H., Inspektør, Ebberødgaard, Birkerød. Lie-Pettersen, O. J., Slettebaksvej 146, Bergen, Norge. Lindebod, H., cand. pharm., Olfert Fischersgade 104. Lippert, C. L., Lærer, Musse, Nysted. Loh mander, H., Skolegatan 3, Lund, Sverige. Lund, A., Ingeniør, Randers. Lund, G., Skovrider, Borgergade 32, Horsens. Lunds Universitetsbibliotek. Lutken, O., stud. art., Engskiftevej 4, Str. Luttichau, H., Hofjægermester, Tjele, Viborg. Løvengreen, P., Direktør, Dr. Olgasvej 30 St., F. Max Gill. University Librarian, Montreal, Canada. Madsen, C., cand. polyt., Harsdorffsvej 13, V. Madsen, E., Skolediscipel, Harsdorffsvej 13, V. Madsen, P., Læge, Landet, Taasinge. Madvig, E., Arkitekt, Frederiksberg Allé 12 3. V. Mai re, D. F. le, Godsejer, Frederiksdal pr. Harpelunde. Malling, O., Læge, Stubbekøbing. Malssen, J. T. M. v., Obrechtstraat 518, Haag, Holland. Manniche, A. L. V., Direktør, Konservator, Nyelandsvej 69, F. Mecr, G. v. d., Bosboorn, Toussaintstraat 301, Amsterdam. Michaelsen, C., Lærer, Skibby. Michelsen, P. U., Kaptajn, Hofjuvelerer, Bredgade 11. Mogensen, J., Skelhøje Station. Mogensen, P., Grosserer, 0. Farimagsgade 75 l, 0. Monrad, F. D., Skovrider, Selund, Skanderborg. Mortensen, J. Lemming, Enke efter Overl., Villa »Takken«, Viborg. Mortensen, R. C., Skoleinspektør, Enghaveplads 21. B. Mourier-Petersen, F., Godsejer, Sallerupgaard, Lundby. Mundt, K. H., Skovrider, Fredskovsminde, Sorø. Museum zoologicum universitatis. Helsingfors. Museum, Zoologisk, Tøien, Kristiania. Muller, V., Læge, Køge. Møhl-Hansen, K., Kunstmaler, Kanslergade 3, 0. Møller, E., Frue, Jeppes Allé, Bispebjerg. Møller, J. M., Adjunkt, Pontoppidansgade 24 3, Aarhus. Naturhistorisk Forening for Aalborg, ved Adjunkt Bøje, Aalborg. Neergaard, Edv., Godsejer, Førslevgaard, Fuglebjerg. Neergaard-Petersen, C, Kontorchef, Peder Skramsgade 23*, K. New York Public Library, 476, 5th Avenue, B. W. Nielsen, A., Forststudere'nde, Sirandvej 96, Hellerup. Nielsen, A., Købmand, Strandgaarden, Budkøbing. Nielsen, C, Komponist, Nørrebrogade 20 i. Nielsen, Edv., Grosserer, Farvergade 10 B. Nielsen, Fr. , Apotheker, Varde. 121 Nielsen, L.., Direktør, Øselsgade 25, S. Nielsen, P., fhv. Faktor, Eyrarbakki, Island. Nielsen, R., Lærer, Realskolen, Tranekjær. Nielsen, Th., Direktør, Rønne. Nielsen, V., Forpagter, Gjorslev, Storehedinge. Nielsen, V., Skovrider, Katterød. Nordiska Bokhandeln, Stockholm. Nykøbing Kathedralskole, Falster. Ny q vist, H., Regimentslåkare, Jonkoping, Sverige. Oberholser, H. C, 2805, 18th St. N. W., Washington D. C, U. S. A. Oldenborg, Th., Overlæge, Julemærkesanatoriet, Kolding. Olesen, A., Sagfører, Nørre Sundby. Olsen, C, Plantør, Emmedsbo, Gjerrild. Olsen, C, Typograf, Kohavevej 261, Nykøbing F. Olsen, J., Stationsforstander, Ollerup, Fyen. Olsen, K., Lærer, Hjallerup. Olsen, R. Jul., Fuldmægtig, Rebekkavej 442, Hellerup. Oppermann, H. G., Skovrider, Benzon, Gjerrild. Ottosen, R. F., Skovrider, Sønderby, Lemvig. Pal s by, L., Veksellerer, Svanemøllevej 43, Str. Pedersen, A., Gaardejer, Risegaard. Lou. Pedersen, H., Gaardejer, Høje Steenstrup, Fyen. Pedersen, H., fhv. Hørkræmmer, Istedgade 50, B. Pedersen, H., Kontorchef, Dosseringen 50 2. Pedersen, La ur. . cand. mag., Set. Annægade 38 B, Helsingør. Petersen, A., Rothesgade 15, 0. Petersen Petersen Petersen Petersen Petersen Petersen Petersen Petersen Petersen Petersen Petersen C, Nørrevang, Skelund. E., Strandvej 1691, Hellerup. Holger, Lærer, Frederikssund. J., fhv. Kolonibestyrer, Kagerup pr. Taastrup. J. Tang, Dalum Landbrugsskole, Hjallelse. J. V., kgl. Bygningsinspektør, Frederiksgade 18, Odense. N., Maskinassistent, Sakskøbing. N. C , Fabrikant, Clædensgade 6, Flensburg. O. G., Professor, Dr. phil., Martensens Allé 32, V. S. P., Assistent, Smallegade 20 B3, F. Lærer, Faksegade 131, 0. Pirtzel, A., Apotheker, Helsingør. Pirtzel, K., Frøken, Helsingør. Poulsen, C. A., Direktør, cand. polyt., Smallegade 45, F. Poulsen, H., Vexellerer, Amager Boulevard 1294. Poulsen, V., Overlæge, Dr. med., N. Farimagsgade l1, K. Priors Boghandel, Købmagergade 52, K. Provstgaard-Jensen, Tømrer, Strandby, Stavning, Skjern. Ralfe, P. G., Stanley House, Castletown, Isle of Man. Rand løv, B. P., Gaardejer, Skanderborg. Rasmussen, C. A., Kommunelærer, Østergade 42, Faaborg. Rasmussen, S., cand. pharm., Apotheket, Mariager. 122 Reedtz-Thott, K. T. O., Gehejmekonferensraad, Kammerherre, Gaunø, Næstved. Rendtorff, E., Lærer, cand. phil., Korsør. Rendtorff, G., Læge, Fischersgade 2, Randers. Rendtorff, J., Frk., Roghandelen, Fjerritslev. Rendahl, H., Fil. licent, Riksmuseum, Stockholm. Richelieu, L. de. Landbrugskandidat, Kokkedal. Riis, H., Tandlæge, Hobro. Riis, J. A., Postkontrollør, Horsens. Riksmuseum, Stockholm. Rosenius, P., Dr., Malmo, Sverige. Rosen krantz, H., Baron, Guldborg, Nørre Alslev. Rosenørn-Lehn, F., Lensbaron, Orebygaard, Sakskøbing. Rossen, J., Læge, Bjerringbro. Rubow, C, Direktør, Strandvej 182, Charlottenlund. Rømeling, C. W. von, Toldassistent, Løjtnant, Vardegade 19, 0. Rømeling, E. von, Tandlæge, Køge. Salomonsen, K., Dr. med., J. E. Ohlsensgade 17, 0. Sander, H. S., Kaptajn, Christian IXs Gade 8. Saxild, E., stud. polyt, Østersøgade 32*, 0. Saxkjær, G., Løjtnant, Nørrebrogade 25, N. Saxtorph, S. M., Reservelæge, Sanatoriet v. Nakkebøllefjord, Pejrup. Scavenius, S., cand. jur., Klintholm, Borre. Schaanning, H. Tho. L., Konservator, Museet, Stavanger. Schaarup, C, Afdelingschef, Jacob Danefærdsvej 122, V. Schalow, H., Professor, 50 Hohenzollerndamm, Grunewald, Berlin. Scheel, J. E. C, Konservator, Carit Etlarsvej 5 B St, V. Scheel, H., Kunstmaler, Carit Etlarsvej 5 B St., V. Scheel, O., Greve, Kaptajn, Tværvej 15, Klampenborg. Schiøler, E. Lehn, Veksellerer. Uraniavej 14—16, V. Schiøler, E. Th., Student, Uraniavej 14-16, V. Schiøler, I.Lehn, Overretssagfører, Holmens Kanal 22, K. Scholten, G. von, Kammerjunker, Premierløjtnant, Vesterbrogade 1791. Schougaard, S. N., Skovkasserer, Vidtskue, Bryrup. Schou-Jensen, Læge, Ulbølle. Schaffer, E., Læge, Nørrebrogade 1681, N. S ch af fer, K., Overlæge, Kysthospitalet, Juelsminde. Seedorf, M., fhv. Stiftsfysikus, Nørregade 63, Odense. Sehested, Aa., Bankassistent, Holsteinsgade 25. Sehestedt Juul, C, Hofjægermester, Ravnholt, Ørbæk. Sibbernsen, Apotheker, Vesterskerninge. Sixhøi, J. C, Adjunkt, Viborg. Skjold, C, stud. mag., Rørholmsgade 20 2, K. Skovgaard, P., Kunstmaler, Mogensgade 32, Viborg. Sonnenborg, O., Slagtermester, Faaborg. Spanding, H., fhv. Bankdirektør, Henningsens Allé 66, Hellerup. Spåth, J, Fuldmægtig, GI. Kongevej 1253, V. Staggemeier, A., Læge, Faaborg. 123 Stamm, R. H., Docent, Hovmarksvej 26, Charlottenlund. Steenberg, C. M., mag. scient., Assistent, Petersborgvej 6, 0. Steenberg, J., Frue, Petersborgvej 6, 0. Steen s trup, E., cand. polyt., Slesvigsgade, Viborg. Stein, J., Overlæge, Alm. Hospital. Kjøbenhavn, N. Stockfleth, V., Læge, Martinsvej 8. Stokkebye, P., Grosserer, Puggaardsgade 4, B. Strange, F. V., Snedkermester, Allégade 9, Horsens. Strubberg, A., cand. mag., Havnegade 49 4, K. Strøyer, A., Konservator, GI. Kongevej 89 2, V. Suhr, P.O., Veksellerer, Annasvej 7, Hellerup. Suhr, S., Fru, Annasvej 7, Hellerup. Suomalainen, E. W., mag. phil., Pori, (Bjorneborg), Finland. Svanholm, P., Overretssagfører, Østeraagade 6, Aalborg. Svendsen, J., Konsul, Ahlmans Allé 2, Hellerup. Sæmundsson, B., Overlærer, Reykjavik. Sørensen, Aabo, Konservator, Silkeborg. Tåning, A. V., mag. scient, Allégade *1 5 A4, F. Teisen, K., Etatsraad, N. W. Gadesvej, Fredensborg. Thomsen, Th., Lærer, Kåre Skole pr. Ørsted. Thorsøe, H., fhv. kgl. Skovfoged, Lynge, Sorø. Thorup, N., Skolediscipel, Sortedamsdossering 79 A4, 0. Thorup, V., Byretsdommer, Sortedamsdossering 79 A4, 0. Ticehurst, N. F., Phil. Dr., Grove House, Lowestoft, England. Toftgaard-Hansen, Købmand, Køge. Traustedt, Læge, Gjedsted. Treschow, H., Hofjægermester, St. Annæplads 7, K. Trier, J., Overretssagf., Clausensvej 24, Gentofte. Trier, S., Frk., Linnésgade 62, K. Trier, Th., Veksellerer, Højbroplads 6, K. T ulstrup, N., Store Kjeldsgade 5, Viborg. Tvede, K., Frk., Carit Etlarsvej 11, V. Valentiner, A., Forpagter, Boholte, Thureby. Wandall, J. S., Overlæge, Nørregade 28, K. Wedege, S., Bogtrykker, Walkendorfsgade 7, K. Wedel, P., Notarius publicus, Classensgade 34, 0. Wedell-Wedellsborg, G., Baron, Kammerh. Hellerupgaard, Hellerup. Weibiill, V.. Kontorchef, Torvegade 25, C. Weis, H., Forstkandidat, Kathrinevej 15, Hellerup. Weismann, C., Skovrider, Skørping. Wesenberg Lund, C., Dr. phil., Slotsgade 10, Hillerød. Wilhjelm, M. H., Kontorchef. Nørregade 20 3, K. Wilmann, B., Tandlæge, Florø, Norge. Windeballe, C. N., Konservator, Fredericia. Winge, H., mag. scient., Viceinspector, Lemchesvej 21, Hellerup. Winkel, P., Ingeniør, cand. polyt., Milnersvej 8, Hillerød. Zoologisk Have, Direktør Dreyer, Valby. Østergaard, L. J., Førstelærer, Blenstrup, Skørping. INDEX I. SYSTEMATISKE NAVNE Acredula caudata 112. Acrocephalus palustris 113. — phragmitis 84. Actitis bypoleuca 114. macularia 46. Alauda arvensis 29. 33, 34, 84, 112, 113. 114. Anas boscas 33. 41, 44, 85, 112, 113, 114. — clypeata 86, 113. - crecca 85, 113. 114. — querquedula 85, 113. Anser arvensis 45. — brachyrhyncus 37. — cinereus 113. - fabalis 37. — ferus 37. - hyperboreus typicus 103. — leucopsis 40, 44, 103. — neglectus 37. — segetum 37. - sylvestris 44. — torquatus 40, 44, 103. 107. Anthus arboreus 33, 114. — campestris 25. - pratensis 35, 84, 113, 114. Ardea cinerea 114. Bartramia longicauda 46. Botaurns stellaris 85. Calidris arenaria 86, 105. Cannabina linaria 104. — linota 34, 84, 113, 114. Carduelis elegans 112, 113. Cbrysomitris spinus 112. Cepphus grylle 106 Certhia familiaris 112, 113, 114. Ciconia alba 85, 87, 113. Cinclus aquaticus 111. Circus æruginosus 84. Clangula glaucion 112. Coccotbraustes vulgaris 114. Columba oenas 113. — palumbus 113. Colymbus septentrionalis 106, 108. Corvus corax 102. — cornix 112. 113, 114. — frugilegus 33, 113. monedula 112, 113. Cuculus canorus 83, 113. Cypselus apus 33, 114. Dendrocopus major 112, 113. Emberiza citrinella 20, 33, 34, 112, 113. 114. - miliaria 33, 34. — nivalis 104, 108. - schoeniclus 113, 114. Erithacus rubecula 114. Falco gyrfalco 69. 102. — subbuteo 35. — tinnunculus 34. — a-salon 34. Fringilla coelebs 112. 114. Fulica atra 85, 113 Fuligula cristata 112, 113. - ferina 113. - marila 35. Fulmarus glacialis 81, 102. 106. Gallinago scolopacina 85, 113. 114. Gallinula chloropus 85, 113. Garrulns glandarius 112. 114. Haliaetus albicilla 69. Hirnndo riparia 29, 33, 34. 113, 114. 125 Hirundo rustica 29, 33, 84, 113, 114. — urbica 33, 114. Hydrochelidon fissipes 53. — hybrida 53. — leucopareia 53. - leucoptera 53. — nigra 49. — var. surinamensis 54. Hypolais icterina 18, 84, 113. Hæmatopus ostreologus 30, 34, 35, 86. 114. Lagopus mutus 107. Lanius collyrio 29, 33, 34, 35, 113. Larus argentatus 30, 33, 35, 47, 85. — canus 30, 33, 34, 35, 47, 112, 114. — eburneus 106. — glaucus 105, 108. — leucopterus 105. — rnarinus 114. — ridibundus 33, 34, 35, 48, 85, 112, 113, 114. — tridactylus 106, 107. Lestris parasitica 104. Ligurinus chloris 112. 113, 114. Linota cannabina, se Cannabina linota. Luscinia philomela 1, 114. — vera 4, 21. Mergulus alle 102, 106, 108. Mergus merganser 112. — serrator 33, 34. Motacilla alba 33. 113, 114. — flava 34, 84. iMuscicapa atricapilla 114. — grisola 114. Numenius arquatus 34, 35, 86. Pagonetta glacialis 102, 107, 108. Parus coeruleus 112, 113. — major 112, 113. 114. — palustris 112. Passer domesticus 112. 113, 114. — montanus 84, 113. Perdix cinerea 35, 86. Phyllopseustes sibilatrix 113. — trochilus 113. Pica caudata 112, 113, 114. Podicipes cristatus 112, 113. — griseigena 113. — nigricollis 113. Praticola rubetra 33. Pyrrhula vulgaris 112. Rallus aquaticus 85. Regulus cristatus 112. Saxicola oenanthe 29, 33, 34, 108. Sitta evropæa 112, 113. Somateria mollissima 106, 108. Sterna, se ogsaa Ftydrochelidon. — anglica 85. — cantiaca 33, 34, 85. - hirundo 30, 34, 60, 114. — macrura 60, 103, 108. — minuta 30, 34, 85, 114. Strepsilas interpres 86, 105, 108. Sturnus vulgaris 84, 113. 114. S3rlvia atricapilla 83, 113. — cinerea 29. 33, 83. — curruca 113, 114. — hortensis 34, 83, 113. — hypolais se Hypolais icterina. Tachybaptes minor 113. Tadorna vulpanser 30. Totanus calidris 33, 35. 85. 113. — fuscus 86. — glareola 85, 114. — glottis 86. 114. — ochropus 113, 114. Tringa alpina 35, 85, 86, 105, 114. — canutus 86, 105, 108, 114. — maritima 105. — subarquata 86. Troglodytes parvulus 112, 113. Turdus merula 29, 83, 112, 113, 114. - musicus 18, 113, 114. Uria arra 106, 108. Vanellus cristatus 33. 34, 85, 113, 114. Ægialitis hiaticula 29, 33, 34, 35, 85, 86, 105, 108, 114. 126 II. DANSKE NAVNE Agerhøne .'55, 8(5. Allike 112, 113. Atling 85, 113. Bjergand 35. Blaamejse 112, 113. Blishøne 85, 113. Bogfinke 112, 114. Bomlærke 33, 34. Bramgaas 40, 44, 103. Bynkefugl 33. Bysvale 33, 114. Digesmutte 29, 33, 34. Digesvale 29, 113, 114. Dompap 112. Dværgfalk 34. Dværgterne 30, 34, 85. 114. Ederfugl 106, 108. Engpiber 35, 84, 113, 114. Flagspætte, stor 112, 113. Fluesnapper, broget 114. — graa 114. Forstuesvale 29, 33, 84, 113, 114. F uglekonge 112. Gaas, kortnæbbet 37. — Sushkins 37. Graaand 33. Graagaas 38, 113. Graamaage 105, 108. Graamejse 112. Graasisken 104. Gravand 30. Grønsisken 112. Gulbug 18, 84, 113. Gulspurv 29, 33, 34, 112. 113, 114. Gærdesanger 113, 114. Gærdesmutte 112, 113 Gøg, 83, 113. Halemejse 112. Havesanger 34, 83, 113. Havlit 102. 107, 108. Havmaage 47, 85. Havterne 103, 108. Havørn 69. Hejre 114. Horsegøg 85, 113. 114. Huldue 113. Husspurv 112, 113. 114. Hvidklire 86, 114. Hvinand 112. Hættemaage 33, 34, 35, 48, 85, 112. 113, 114. Irisk 84, 113, 114. Islandsfalk 102. Ismaage 106. Jagtfalk 69. Jordsvale 33, 34. Kjove 104. Klire, Bartrams 46. Knortegaas 40, 44, 103. 107. Krage 112, 113, 114. Krikand 85, 113, 114. Kærsanger 113. Kernebider 114. Lappedykker, graastrubet 113. — lille 113. — sorthalset 113. — stor 112, 113. Lom, rødstrubet 106, 108. Lomvie 106, 108. Lærke 29, 33, 34. 84, 112, 113, 114. Lærkefalk 35. Løvsanger 113. — grøn 113. Maage, hvidvinget 105. Malemuk 102, 106. Markpiber 25. Mudderklire 114. Munk 83, 113. Mursejler 33. 127 Mursvale 114. Musvit 112, 113, 114. Nattergal 1, 114. — sydlig 4. Præstekrave 29, 33, 34, 35, 85, 86, 105, 108, 114. Raage 33, 113. Ravn 102. Ringdue 113. Ryle 35, 85, 86, 105, 114. — islandsk 86, 105, 108, 114. — krumnæbbet 86. — sortgraa 105. Rype 107. Rødben 33, 35, 85, 113. Rødkælk 114. Rørdrum 85. Rørhøg 84. Rørhøne 85, 113. Rørspurv 113, 114. Sandterne 85. Sangdrossel 18, 113, 114. Selning 86, 105. Sivsanger 84. Skade 112, 113, 114. Skallesluger, stor 112. — toppet 33, 34. Skeand 86, 113. Skovpiber 114. Skovskade 112, 114. Skovspurv 84, 113. Snegaas 103. Snespurv 104, 108. Solsort 29, 83, 112, 113, 114. Sortklire 86. Sortterne 49. Splitterne 33, 34, 85. Spætmejse 112, 113. Stenpikker 108. Stenvender 86, 105, 108. Stillids 112. 113. Stokand 41. 44, 85, 112, 113, 114. Stork 85, 87, 113. Stormfugl 81. Stormmaage 30, 33, 34, 35, 47, 112. 114. Storspove 34, 35, 86. Strandskade 29, 34, 35, 86, 114. Stær 84, 113, 114. Svaleklire 113, 114. Svartbag 114. Svenske 112, 113. 114. Sædgaas 37. Søkonge 102, 106, 108. Sølvmaage 30, 33, 35. Taarnfalk 34. Taffeland 113. Tatterat 106, 107. Tejste 106. Terne 30, 34. — hvidskægget 53. — hvidvinget 53. Tinksmed 85, 114. Tornirisk 34. Tornsanger 29, 33, 83. Tornskade 29, 33, 34, 35, 113. Troldand 112, 113. Træpiber 33. Træpikker 112, 113, 114. Vandrikse 85. Vandstær 111. Vibe 33, 34, 85, 113, 114. Vipstjert, hvid 33, 113. 114. — gul 34, 84. An die Tauschverbindungen. Alle 4 Hefte jedes Jahrganges dieser Zeitschrift werden kiinftig auf einmal am Ende des Jahres den Tauschverbindungen zugehen. Man wird gebeten, die Zusendungen fur den Verein kiinftig an DOCENT R. H. STAMM, Stormgade 5, Kopenhagen B, adres- sieren zu wollen. Aux relations d'échange, Les 4 livraisons, formant un volume de notre journal, seront distribuées dans la suite simultanément vers la fin de l'année. On est prié d'adresser å Mr. R. H. STAMM, Stormgade 5, Copenhague B, les livres destinés pour notre société. In future the 4 parts of each volume of this journal will be sent together at the end of the year. Papers, sent in exchange to the society, are to be adressed to R. H. STAMM, LECTURER, Stormgade 5, Copenhagen, B. DANSK ORNITHOLOGISK FORENING KJØBENHAVN, DANMARK. 15. AARGANG HÆFTE I DANSK ORNTTHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT Kjøbenhavn REDIGERET AF R. H. STAMM December 1920 INDHOLDSFORTEGNELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 15, HÆFTE I. P.Jespersen: Nattergalen (Luscinia philomela, L.) i Danmark... 1 C. A. Rasmussen: Om Forekomsten af Markpiberen (Anthus cam- pestris) Vest for Isefjorden 25 Meddelelse angaaende Rejse- og Studiefondet 36 MEDDELELSE TIL FORENINGENS MEDLEMMER ANGAAENDE EKSKURSIONERNE Paa Grund af de stedse stigende Tryknings- og Porto- udgifter vil der — i Henhold til, hvad der blev foreslaaet paa sidste Generalforsamling — i al Fald foreløbig ikke blive udsendt Brevkort om Ekskursionerne i samme Om- fang som tidligere. I den Anledning anmodes de Medlemmer, som i det kommende Aar kunde ønske at deltage i Ekskursionerne, om ved et Brevkort at give Meddelelse herom til Ekskur- sionsudvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe, Geysers Allé 2, Kbhvn., S. Disse Medlemmer vil derefter paa sædvanlig Vis faa tilstillet nærmere Underretning om de eventuelle Ekskur- sioner. 15. A ÅRGANG HÆFTE II DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT REDIGERET AF R. H. STAMM Maj 1921 I N DHOLD S FORTEGN E LS E. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 15, HÆFTE II. •E.Lehn Schiøler: Sushkins Gaas, Anser neg lectus, Sush. truffen i Danmark 37 E. Lehn Schiøler: Bartrams Klire, Bartramia longicauda (Bechst.) ny for Danmark 46 H. Chr. C. Mortensen: Mærkede Maager. Foreløbig Meddelelse. 47 A. Vedel Tåning: Sortternen (Hgdrochelidon nigra, L.) i Danmark 49 Anmeldelser 66 MEDDELELSE TIL FORENINGENS MEDLEMMER ANGAAENDE EKSKURSIONERNE Paa Grund af de stedse stigende Tryknings- og Porto- udgifter vil der — i Henhold til, hvad der blev foreslaaet paa sidste Generalforsamling — i al Fald foreløbig ikke blive udsendt Brevkort om Ekskursionerne i samme Om- fang som tidligere. I den Anledning anmodes de Medlemmer, som i det kommende Aar kunde ønske at deltage i Ekskursionerne, om ved et Brevkort at give Meddelelse heroin til Ekskur- sionsudvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe, Geysers Allé 2, Kbhvn., S. Disse Medlemmer vil derefter paa sædvanlig Vis faa tilstillet nærmere Underretning om de eventuelle Ekskur- sioner. 15. AARGANG HÆFTE III DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT REDIGERET AF R. H. STAMM September 1921 INDHOLDSFORTEGNELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 15, HÆFTE III. P. Nielsen: Havørnens (Haliaétus albicilla) Udbredelse paa Island i de sidste 30 Aar 69 Axel Koefoed: Fuglelivet ved Holmslands Klit og Søndervig Strand i Juni 1918 83 C. E. Reventlow: Storkene paa Brahetrolleborg 87 O. Helms: H. Chr. C. Mortensen 93 J. Chr. E. Christiansen: P. W. Heiberg 97 Anmeldelser 99 Bedes bemærket! Ved en F'ejl fra Bogbinderens Side mangler i enkelte Eksemplarer af forrige Hæfte paa Side 66 Begyndelsen af »An- meldelser«. Saadanne Hæfter bedes ombyttede ved Henvendelse til Foreningens Kasserer. 15. AARGANG HÆFTE IV DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT ti* ''-< • 'tS^.^r, REDIGERET AF R. H. STAMM December 1921 INDHOLDSFORTEGN ELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 15, HÆFTE IV. P. Freuchen: Fuglelivet i Nordvestgrønland 101 foreningsmeddelelser 109 Ekskursioner 111 Medlemsliste 115 Index 124 R. COLLETT NORGES FUGLE Udgivet af Universitetsstipendiat ØRJAN OLSEN Under Medvirkning af Fiskeriinspektør A. LANDMARK Norges Fugle udgør et stateligt Værk paa ialt 1750 Sider, fordelt paa 3 Bind. Foruden en Del Billeder i Teksten findes ikke mindre end 106 Tavler i Tontryk, fremstillende forskellige Fugle i deres naturlige Omgivelser, dels efter Professor Colletts mesterlige Fotografier, dels efter de livlige og karakteristiske biologiske Grupper paa Tøiens zoologiske Museum. Værket beskriver alle i Norge levende Fuglearter og giver Oplysninger om deres Levemaade, Udbredelse og Ejendomme- ligheder. Norges Fugle koster i hæftet Stand 85 (norske) Kroner, indbundet i 3 solide Buckram Shirtingbind 100 (norske) Kroner. For at gøre Anskaffelsen lettere, er det ordnet saaledes, at man gennem nærmeste Boghandler kan faa det hele Værk straks, og, om man ønsker det, betale det i maanedlige Rater. H. ASCHEHOUG & CO. KRYSTALGADE 16 KJOBENHAVN K. TIL MEDLEMMERNE. Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendt til Forman- den, Veksellerer E. Lehn Schiøler. Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendt til Redaktøren, Docent R. H. Stamm. Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen bedes' sendt til Kassereren, Fuldmægtig J. Spåth. Meddelelser om Flytning bedes tilstillet Kassereren. Ekskurs ionsudvalget bestaar af Læge Th. N. Krabbe, Di- rektør A. L. V. Manniche og Docent R. H. Stamm. Forslag til Ekskursioner bedes sendt til Udvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe. Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, faa 25 Særtryk gratis. Af Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift er 1. og 2. Aar- gang udsolgt; iøvrigt kan 3—9 Aargang faas for 10 Kr. pr. Stk., 10—14 Aargang for 8 Kr. pr. Stk., naar Henvendelse derom sker til Kassereren, Fuldmægtig J. Spåth, Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24, Kbhvn., K. Tidsskriftets 2 første Aargange eller enkelte Hæfter af disse købes af Kassereren. Indmeldelse i Foreningen kan ske til et af Bestyrelsens Medlemmer. Medlemsbidraget er 8 Kr. aarligt (heri indbefattet Betaling for Tids- skriftet), for udenlandske Medlemmer 10 Kr. E. LEHN SCHIØLER, R. JUL. OLSEN, Formand, Næstformand, Uraniavej 14 — 16, V. Rebekkavej 44, Hellerup. A. KOEFOED, TH. N. KRABBE, R. H. STAMM, Smallegade 56 3, F. Geysers Allé 2, S. Hovmarksvej 26, Charlottenlund J. SPÅTH, Kasserer, Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24, K, Tidsskrifter, trykte Afhandlinger o. 1., der sendes til Foreningen, bedes fremtidig adresseret til Formanden. I indeværende Vinterhalvaar holder Foreningen Møde den 2. Lørdag i hver Maaned indtil April incl. ; Møderne holdes i Uni- versitetetets zoologiske Studiesamling, Nørregade 101. MEDDELELSE TIL FORENINGENS MEDLEMMER ANGAAENDE EKSKURSIONERNE Paa Grund af de stedse stigende Tryknings- og Porto- udgifter vil der — i Henhold^til, r hvadfder blev foreslaaet paa sidste Generalforsamling — i al Fald^ foreløbig ikke blive udsendt Brevkort om Ekskursionerne i samme Om- fang som tidligere. I den Anledning anmodes de Medlemmer, som i det kommende Aar kunde ønske at deltage^ i Ekskursionerne, om ved et Brevkort at give Meddelelse herom til Ekskur- sionsudvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe, Geysers Allé 2, Kbhvn., S. Disse Medlemmer vil derefter paa sædvanlig Vis faa tilstillet nærmereJUnderretning om de eventuelle Ekskur- sioner. F.HENDRIKSENS Isproduktions -/atelier •KI9BENHAVN- STOR MC ADE 12 . K. ^*^3r^i^***gCÉ,**^-^i,ir PRISMEKIKKERT, 8x, RODENSTOCK, SOM NY, ER BILLIGT TIL^SALG HOS FULDMÆGTIG R. JUL. OLSEN, REBEKKAVEJ 442, HELLERUP. H. H.Thieles Bogtrykkeri. Kobenhavn TIL MEDLEMMERNE. Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendt til Forman- den, Veksellerer E. Lehn Schiøler, Uraniavej 14—16, V. Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendt til Docent R. H. Stam ni. Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen bedes sendt til Kassereren, Fuldmægtig J. Spåth, Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24, K. Meddelelser om Flytning bedes tilstillet Kassereren. Ekskursionsudvalget bestaar af Læge Th. N. Krabbe, Kon- servator A. L. V. Manniche og Docent R. H. Stamm. Forslag til Ekskursioner bedes sendt til Udvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe, Geysers Allé 2, S. Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, faa 25 Særtryk gratis. Af Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift er 1. og 2. Aar- gang udsolgt; iøvrigt kan 3—9 Aargang faas for 10 Kr. pr. Stk., 10—14 Aargang for 8 Kr. pr. Stk., naar Henvendelse derom sker til Kassereren, Fuldmægtig J. Spåth, Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24, Kbhvn., K. Tidsskriftets 2 første Aargange eller enkelte Hæfter af disse købes af Kassereren. Indmeldelse i Foreningen kan ske til et af Bestyrelsens Medlemmer. Medlemsbidraget er 8 Kr. aarligt (heri indbefattet Betaling for Tids- skriftet), for udenlandske Medlemmer 10 Kr. E. LEHN SCHIØLER, R. JUL. OLSEN, Formand, Næstformand, Uraniavej 14 — 16, V. Københavnsvej 1, Hellerup. A. KOEFOED, J. SPÅTH, R. H. STAMM, Smallegade 56 3, F. Kasserer, Hovmarksvej 26, Charlottenlund. Niels Hemmingsensgade 24, K. Tidsskrifter, trykte Afhandlinger o. 1., der sendes til Foreningen, bedes fremtidig adresseret til Formanden. MEDDELELSE TIL FORENINGENS MEDLEMMER ANGAAENDE EKSKURSIONERNE Paa Grund af de stedse stigende Tryknings- og Porto- udgifter vil der — i Henhold til, hvad der blev foreslaaet paa sidste Generalforsamling — i al Fald foreløbig ikke blive udsendt Brevkort om Ekskursionerne i samme Om- fang som tidligere. I den Anledning anmodes de Medlemmer, som i det kommende Aar kunde ønske at deltage i Ekskursionerne, om ved et Brevkort at give Meddelelse herom til Ekskur- sionsudvalgets Formand, Læge 77?. N. Krabbe, Geysers Allé 2, Kbhvn., S. Disse Medlemmer vil derefter paa sædvanlig Vis faa tilstillet nærmere Underretning om de eventuelle Ekskur- sioner. F.HENDRIKSENS If c pro du Ut ion s -/^telter •KIOBENHAVN- STORMGADE 12. K * «. & NATUREN ILLUSTRERET MAANEDSSKRIFT FOR POPULÆR NATURVIDENSKAB Utgit af Bergens Museum. — Redigeret af Prof. Jens Holmboe med Bistand af Prof. Dr. August Brinkmann, Prof. Dr. Bjørn Helland Hansen og Prof. Dr. Carl Fred. Kolderup. Pris 8 Kr. aarlig. Kommissionær for Danmark: Lehmann & Stage, Kbhvn. H H.Thieles Bogtrykkeri. København TIL MEDLEMMERNE. Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendt til Forman- den, Veksellerer E. LehnSchiøler, Uraniavej 14—16, V. Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendt til Docent R. H. Stamm. Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen bedes sendt til Kassereren, Fuldmægtig J. Spåth, Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24, K. Meddelelser om Flytning bedes tilstillet Kassereren. Ekskursionsudvalget bestaar af Læge Th. N. Krabbe, Kon- servator A. L. V. Manniche og Docent R. H. Stamm. Forslag til Ekskursioner bedes sendt til Udvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe, Geysers Allé 2, S. Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, faa 25 Særtryk gratis. Af Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift er 1. og 2. Aar- gang udsolgt; iøvrigt kan 3—9 Aargang faas for 10 Kr. pr. Stk., 10—14 Aargang for 8 Kr. pr. Stk., naar Henvendelse derom sker til Kassereren, Fuldmægtig J. Spåth, Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24, Kbhvn., K. Tidsskriftets 2 første Aargange eller enkelte Hæfter af disse købes af Kassereren. Indmeldelse i Foreningen kan ske til et af Bestyrelsens Medlemmer. Medlemsbidraget er 8 Kr. aarligt (heri indbefattet Betaling for Tids- skriftet), for udenlandske Medlemmer 10 Kr. E. LEHN SCHIØLER, R. JUL. OLSEN, Formand, Næstformand, Uraniavej 14—16, V. Københavnsvej 1, Hellerup. A. KOEFOED, J. SPÅTH, R. H. STAMM, Smallegade 56 3, F. Kasserer, Hovmarksvej 26, Charlottenlund. Niels Hemmingsensgade 24, K. Tidsskrifter, trykte Afhandlinger o. 1., der sendes til Foreningen bedes fremtidig adresseret til Formanden. ABONNER PAA » DANSKE FUGLE « Organ for DANSK ORNITHOLOGISK CENTRAL. DER UDKOMMER AARLIG 2 HÆFTER TIL PRIS 4 KR. PR. AARGANG 1. Hæfte indeholdt en Oversigt over de Opgaver, D. O. C. er i Gang med samt D. O. C.s Ringmærkningslister indtil 1919 incl. Endvidere Storkens Føde særlig belyst gennem dens Gylp og Fuglelivet i Viborgegnen — en Lokalfauna, der fort- sættes gennem nogle Hæfter, endelig nogle Data om Danske Fugle fra Chr. Reimers Samling. 2. Hæfte indeholder Fortsættelse af Fuglelivet i Viborgegnen samt Duejagt i Sydvest-Frankrig, nogle Oplysninger fra Ringmærkningen og nogle jydske Skov- hornuglers Gylp, en Undersøgelse af godt 6000 Gylp. Danske Fugle bestilles hos P.SKOVGAARD Mogensgade 32. Viborg. F.HENDRIKSENS l^e pro duk I ion s -/atelier •KieBENHAVN- STORMGADE 12 . K. « «L& ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH. De kæmpemæssigt stigende Priser paa Papir og Tryk har nødsaget mig til foreløbig at ophøre med Udgivelsen af Tidsskriftet. Af de hidtil udkomne 29 Aargangé er 1, 11 — 13, 15 og 17 udsolgte; de øvrige kan faas til en Pris af 8 Sh. pr. Aargang. v. TSCHUSI zu SCHMIDHOFFEN Tannenhof bei Hallein (Salzburg), tysk Østerrig. II. N.'lhidN Bogtrykkeri. Købanhavn TIL MEDLEMMERNE. Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendt til Forman- den, Veksellerer E.Lehn Schiøler, Uraniavej 14—16, V. Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendt til Docent R. H. Stamm. Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen bedes sendt til Kassereren, Fuldmægtig J. Spåth, Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24, K. Meddelelser om Flytning bedes tilstillet Kassereren. Ekskursionsudvalget bestaar af Læge Th. N. Krabbe', Kon- servator A. L. V. Manniche og Docent R. H. Stamm. Forslag til Ekskursioner bedes sendt til Udvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe, Geysers Allé 2, S. Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, faa 25 Særtryk gratis. Af Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift er 1. og 2. Aar- gang udsolgt; iøvrigt kan 3—9 Aargang faas for 10 Kr. pr. Stk., 10—14 Aargang for 8 Kr. pr. Stk., naar Henvendelse derom sker til Kassereren, Fuldmægtig J. Spåth, Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24, Kbhvn., K. Tidsskriftets 2 første Aargange eller enkelte Hæfter af disse købes af Kassereren. Indmeldelse i Foreningen kan ske tiletaf Bestyrelsens Medlemmer. Medlemsbidraget er 8 Kr. aarligt (heri indbefattet Betaling for Tids- skriftet), for udenlandske Medlemmer 10 Kr. E. LEHN SCHIØLER, R. JUL. OLSEN, Formand, Næstformand, Uraniavej 14 — 16, V. Københavnsvej 1, Hellerup. A. KOEFOED, J. SI^ÅTH, R. H. STAMM, Smallegade 56 3, F. Kasserer, Hovmarksvej 26, Charlottenlund Niels Hemmingsensgade 24, K. Tidsskrifter, trykte Afhandlinger o. 1., der sendes til Foreningen, bedes fremtidig adresseret til Formanden. R. HØRRING: DANMARKS FUGLE I. Andelugle og Hønsefugle. Med 82 Afbildninger. „ . , . Hele Bogens Anlæg er saaledes, at den bør finde Vej ikke blot til alle, der i nogen Grad giver sig af med Studiet af Fugle, men til langt videre Kredse; til den, der paa sin Morgenvandring passerer Sortedamssøens rige Fugleliv og glæder sig over det, til Landmanden, der har nogle Ænder ynglende i sin Mose, til Fiskeren, der paa Havet ser Dykændernes Skarer. Det er et meget stort og særdeles omhyggeligt Arbejde, der ligger til Grund for Bogen." 0. H. Pris: 4 Kr. 50 Øre, indb. 6 Kr. Faas i alle Boglader. G. E. C. Gads Forlag. .*** F.HENDRIKSENS T^e pro du kl ion s -/^telter •KieBENHAVN- STOR MGADE 12 . K. aaæ ffrw~Fi jrafe v*.t\t1? iMMl^ååfeSiJtA NATUREN ILLUSTRERET MAANEDSSKRIFT FOR POPULÆR NATURVIDENSKAB Utgit af Bergens Museum. — Redigeret af Prof. Jens Holmboe med Bistand af Prof. Dr. August Brinkmann, Prof. Dr. Bjørn Helland Hansen og Prof. Dr. Carl Fred. Kolderup. Pris 8 Kr. aarlig. Kommissionær for Danmark: Lehmann & Stage, Kbhvn. H. H.Thieles Bogtrykkeri. København i