FOR THE PEOPLE FOR. EDVCATION FOR SCIENCE LIBRARY OF THE AMERICAN MUSEUM OF NATURAL HISTORY DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT >■« ,;/,v , ^<% *3£'i <> 4^ ^«s- Kjøbenhavn 16. AARGANG 1922 Redaktionen af foreliggende Bind er besørget af Docent R. H. STAMM. 15 -KMLc^ INDHOLD AF AARGANG 16. HÆFTE I— II, MAJ 1922. E. Lehn Schiøler: Nogle Tilføjelser og Bemærkninger til Listen over Dan- marks Fugle 1 E. W. Suomalainen : Johan Axel Palmen 56 R. Jul. Olsen : Jordsand som dansk Fuglefristed 59 A. Koefoed: Gøg og Sivsanger 62 Dansk ornithologisk Forenings Rejse- og Studiefond 63 Til Medlemmerne 64 HÆFTE III, SEPTEMBER 1922. M. Klinge : Skovsneppens Foraarstræk gennem Danmark 1922 65 H. Chr. C. Mortensen : Mærkede Maager 76 A. Hagerup : Lidt om Storken 89 J. Jørgensen: Mindre Meddelelser om Fuglelivet paa Amagers Sydspids (fortsættes i næste Hæfte) 92 HÆFTE IV, DECEMBER 1922. J.Jørgensen: Mindre Meddelelser om Fuglelivet paa Amagers Sydspids (Slutning) 97 H. Godske-Nielsen : Hvepsevaagen i Fangenskab 102 S. M. Saxtorph : Ringmærkede Hejrer 104 A. Koefoed: Iagttagelser over Høgesangeren (Sylvia nisoria) og Tornskaden (Lanius collyrio) paa Yngleplads 126 Foreningsmeddelelser 131 Index 144 Rettelse 148 NOGLE TILFØJELSER OG BEMÆRKNINGER TIL LISTEN OVER DANMARKS FUGLE. E. LEHN SCHIØLER. Et Tidsrum af 15 Aar er forløbet, siden den af H. Winge skrevne Liste over Danmarks Fugle fremkom i dette Tidsskrift. Disse Aar have kun tilført Listen et ringe Antal nye Arter (eller Racer) og, som det kunde ventes, hovedsagelig tilfældige Gæster; derimod er paa flere Omraader Kundskaben om Ar- ternes Forekomst og deres Former bleven noget forøget ved fortsatte Undersøgelser, men adskilligt, der trænger til Opklaring, staar endnu tilbage. Da saadanne Undersøgelser kræve lang Tid, blandt andet fordi Tilvejebringelsen af det nødvendige Stof maa foregaa med størst mulig Skaansomhed, vil det for- mentlig synes rimeligt paa dette Tidspunkt at samle og frem- føre de indtil nu indvundne Erfaringer, ikke mindst, fordi det vil kunne medføre fornyet Interesse for Faunaen og derved bi- drage til at henlede Opmærksomheden hos Fuglekyndige Landet over paa de endnu uløste Spørgsmaal. I det følgende er fulgt Winges Liste i D. O. F. T.'s 1ste Aar- gang samt de Numre, hvormed Fuglene deri ere betegnede. 1. ANAS CRECCA L., KRIKAND. Winge kalder den »ikke sjelden som ynglende«, og denne Betegnelse passer ganske vist til Forholdene, for saa vidt som denne Art forekommer spredt Landet over, men de fleste Steder — maaske med Undtagelse af Vestjylland — temmelig faatallig. Her i Danmark er Stok- anden, Anas boscas L., ubetinget den almindeligst forekommende Svømmeand som Ynglefugl ; efter den kommer Skeanden, Spa- tula clypeata (L.), dernæst Atling, Qiierquedula circia (L.) og Krikand, der i Antal vist staa omtrent lige; bægge kunne siges at være ret faatallige som Ynglefugle; endnu faatalligere som Ynglefugl er Spidsanden, Anas acuta L., og meget sjælden er Knaranden, Chaulelasmus streperus (L.). i De her ynglende Krikænder synes ofte smaa i Sammen- ligning med de paa Gennemrejse forekommende, men ved en til Undersøgelse af dette Forhold foretagen Gennemgang af et stort Stof (ca. 400 Stykker fra Danmark, Nord-Sverige, Island, Grønland og Japan) vise Gennemsnitsmaalene sig dog at falde sammen. 2. QUERQUEDULA CIRCIA (L.), ATLING. Se foran. 4. MARECA PENELOPS (L.), PIBEAND. Formodningen om, at Pibeanden skulde yngle her i Landet, har hidtil ikke fundet Bekræftelse; Andrikker i Sommerdragt, ogsaa »afslaaede«, og Fugle i Overgang dels fra første og dels fra anden Pragt- dragt til Sommerdragt, ses hver Sommer, men i næsten alle undersøgte Tilfælde har det vist sig at være let anskudte Fugle, der ikke have været i Stand til at følge de om Foraaret bort- dragende Skarer. 7. ANAS BOSCAS L., STOKAND. I Træktiden forekommer regelmæssigt en Stokand, der er større end den her ynglende; disse Fugle svare nogenlunde godt til Brehms Beskrivelse (Handb. Naturgeschichte alier Vogel Deutschlands, Ilmenau 1831, Side 862) af »die grosse Stockente«, Anas archiboscas. Denne skulde ganske vist bebo Færøerne »und andere nordliche Lander«1, og med Færøerne have de her om Efteraaret og Vinteren forekom- mende Stokænder sikkert intet at gøre; men de ligne ganske Stok- ænder fra det vestlige Rusland, idet de ikke blot, som Brehm skri- ver, ere større end vore (Vingen gennemsnitlig ca. 2 cm) men tillige graaligere i Farven hos unge Fugle, Hunner og Hanner i Sommer- dragt og grovere i Vatringen hos Hanner i Pragtdragt; ofte ses hos unge Hanner i første Pragtdragt sorte Pletter i det brune Brystskjolds Fjer; Panden er oftest smallere, i Overensstemmelse med Næsekirtlernes kraftigere Udvikling, men dog ikke saa smal som hos grønlandske Stokænder (se Fig. 5 og 6, Side 41, D. O. F.T., Aarg. XV.). Da man flere Steder her i Landet fanger Stokænder om Vinteren og stækker og krydser dem med vore vilde, er helt fyldest- 1 Brehm skriver 1. c. Side 863: »Sie bewohnt die mit Schilf, Grås, Binsen oder Gebiiseh bewachsenen sussen Gewåsser der Fåroer-Inseln und anderer nordlichen Lander«. . . . ikke Inseln, som Hartert skriver (Vogel der palii- arkt. Fauna, Heft X, Bd. II, Side 1308); da det af Sammenhængen fremgaar, at der med disse nordlige Lande hverken er ment Island eller Grønland, maa vel Udtrykket, hvis man overhovedet vil tillægge det Betydning, opfattes som pegende paa Skandinavien eller Nord-Husland. gørende Sammenligning i nogen Grad vanskeliggjort, men der kan dog næppe tvivles om, at nordøstlige Stokænder — forbundne ved en Række Mellemformer med danske (og mellemeuropæiske) — ere raceforskellige fra disse ; den typiske nord-svenske nærmer sig mest til de nord-østlige. For disse synes det med vor nuværende Kendskab til Sagen bekvemmest — hvis man vil give dem Navn — at beholde Brehms Betegnelse archiboscas, men maaske er dette Navn i Virkeligheden Synonym for boscas1 og et nyt at bringe i Anvendelse for den mellemevropæisk-danske Stokand. 14. FULIG ULA CRISTATA (RAY), TROLDAND. Breder sig som Ynglefugl; derimod har Formodningen om 15. FULIGULA MARILA (L.), BJERGANDENS Ynglen her i Landet ikke bekræftet sig. 16. FULIGULA FERINA (L.J, TAFFELANDEN kan nu siges at være en ganske jævnligt forekommende Ynglefugl. 26. MERGUS ALBELLUS L., LILLE SKALLESLUGER kan næppe med Rette kaldes »ret sjælden« Vintergæst; den fore- kommer regelmæssigt hvert Aar ved vore Kyster. 27. MERGUS MERGANSER L., STOR SKALLESLUGER. Maa stadig betegnes som sjælden Ynglefugl. Sikker Underretning fra senere og seneste Tid foreligger dog fra Sydsjælland og Møen. Efter 29. Anser fabalis Lath., Sædgaas er tilkommet foruden ANSER BRACHYRHYNCHUS BAILL., KORTNÆBBET GAAS, der nu opfattes som Art, ANSER NEGLECTUS SUSH., SUSHKINS GAAS, se D.O.F.T., Aarg. XV, Side 37 ff. ; desuden CYGNOPSIS CYGNOIDES (L.), SVANEGAAS, idet to Stykker af denne Art bleve skudte af en Pramskytte i Kalvebod Strand 12. Januar 1918 (jfr. D. O. F. T., Aarg. XII, Side VI). Der kan naturligvis næres Tvivl om, hvorvidt det drejer sig om virkelig vilde Fugle; men Dyrenes hele Tilstand gjorde det dqg saa over- vejende sandsynligt, at det hverken drejede sig om tamme eller forvildede Fugle, at det forekommer rigtigst at medregne Arten paa Listen over Danmarks Fugle, i Lighed med hvad der er gjort med Hensyn til den i Nordamerika hjemmehørende blaa- vingede And Querquediila discors (L.J. 42. PODICIPES NIGRICOLLIS BREHM, SORTHALSET LAPPEDYKKER. Som Ynglefugl i Vest- og Nordjylland kan 1 Nu plaiyrhynchos. 1* denne Lappedykker siges at være tiltagende i Antal, og den har i de senere Aar udbredt sig ogsaa til Øerne, hvor den bl. a. er funden ynglende baade i Saltbæk Vig ved Kallundborg, i Søborg Mose ved København og i Selsø Sø nær Roskilde. Efter 50. Paffinus anglorum (Temm.J, Skraape bliver at tilføje PU FFI NUS GRISEUS (GM.), SODFARVET SKRAAPE, jfr. 37te Fyrberetning ved R. Hørring 1919. Fuglen, »en udvoksen Han, fangedes i de første Dage af November 1920 i det sydlige Katte- gat, i Farvandet N. for Sjælland, ca. 10 Sømil V. for Kullen .... Arten, der er hjemmehørende i Sydhavet og kendes ynglende paa Øerne ved New Zealand, f. Eks. paa Chatham Øerne, viser sig i store Flokke i Stillehavet og ligeledes om Efteraaret ikke helt ualmindeligt i de nordlige Dele af Atlanterhavet; ses jævnligt ved Færøerne i August, September og Oktober og forekommer nu og da ved de brittiske Øer og i Nordsøen ; ogsaa ved Norges Kyst, paa Helgoland og langs Europas Vestkyster har den vist sig. Arten er ny for det egentlige Danmark.« 67. CHARADRIUS PLUVIALIS L., HJEJLE. »Ikke sjelden som ynglende. Trækfugl. Talrig paa Gjennemrejse.« De Hjejler, der ruge her i Landet, naa ikke saa højt i Ud- vikling af deres Yngledragt som typiske, svenske, Hjejler. De ligne aabenbart i denne Henseende ganske den af Mrs. Mei- nertzhagen (Rulletin Brit. Ornith. Club, CCLXII, Side 6) nys udskilte brittiske Form Char. apricarius oreophilos, der skal være forskellig fra den typiske ved, at Oversiden i Yngledragt er mørkere hos begge Køn, idet Fjerenes sorte Del er mere fremtrædende, fordi de gule Pletter ere mindre men varmere (richer) i Farve. Hos Hannen mangler det sorte Raand (under det hvide) ved Overnæbbets Rod, eller er kun svagt antydet; Tøjler, Pande og Øjestriber mere eller mindre gullige og plettede med sortebrunt ; Øredækfjerene og Kindens Fjer skulle ikke være saa sorte som hos typiske Hjejler, mere brunlige og med deres hvid- lige inderste Del kun ufuldstændig skjult; desuden ofte med gulligt Anstrøg. Det hvide Raand fra Nakken ned langs Halssiderne savnes eller er dog kun svagt antydet. Paa Rrystets Sider ere plettede gulligtgraa og hvide Fjer blandede. Hos Hunnen findes Nakkens og Halsens hvide Raand slet ikke; Rrystets Sider ere gullige, plettede med graabrunt, Undersiden som hos Hannen, men oftest med mindre sort; Størrelsen som hos den typiske Hjejle. De 8 danske Ynglefugle, 4 Hanner og 4 Hunner, der findes i min Samling (JJJ 27/s 1898, Molde 5A 1915) har Vingen 151 mm. I Danmark er da truffen : Fratercula arctica L., der ogsaa af og til driver død iland paa Jyllands Vestkyst, og Fratercula arctica grabae Brehm. 145. PHALACROCRORAX CARBO (L.), SKARV. »Harværetal- mindelig som ynglende, men er i nyeste Tid udryddet. Kom- mer endnu som Vintergjæst, i det hele faatallig, men paa sine Steder i større Tal; nogle ganske faa, ikke ynglende, at se om Sommeren. Fra Stenalder og Jernalder. De Skarver, der senest ynglede hos os, ikke Stenalderens Skarver, synes, at dømme efter de faa opbevarede Skind, at have været af en lille Race, i Modsætning til den større, mere nordiske.« De Skarver, der op til omkring Midten af forrige Aarhundrede ynglede hos os, skulde altsaa have været af en mindre Race, den, der af Brehm i 1824 kaldtes »subcormoranus« paa Grundlag af hollandske Stykker, af Nilsson i 1835 »medius«, paa Grund- lag af Skarver, der ynglede i Egetræer i Blekinge. Brehm skriver i 1831 (Handb. Naturg. Vogel Deutschl., Ilmenau 1831) — iøvrigt under den Form, han kaldte arboreus — at den indvandrede i Danmark omkring 1800 ; yderligere Oplysninger om dens Op- hold her i Landet findes hos Faber o. a. Nu er den som sagt ganske udryddet som ynglende, men det eneste kendte Stykke, der er opbevaret, en gammel Hun l/e 1856, skudt ved Dalund paa Fyen, findes paa Zoologisk Museum og svarer godt til de Beskrivelser, der gives af subcormoranus. Hvor Fuglen blev skudt, fandtes dog iflg. Meddelelse fra Konservator J. Scheel, hvis Fader skød den, ingen Koloni. Brehm nævner i det Hele 1. c. 4 Racer: 1. Carbo cormoranus Meyer (= Phal. c. carbo L.). En stor lang- og sværnæbbet Skarv, der bebor Island og Norge; undertiden kommer den »in der Jugend« til Nord- og Øster- søkysterne. »Gefieder glånzend blauschwarz. Oberkopf platt«. 2. Carbo glacialis Brehm. En lille Skarv med kortere Næb og Hale end Nr. 1 ; Hals og Underliv mere blaasort. I første og andet Aars brunlige Dragter lysere, Brystets Midte ofte uplettet hvid; desuden skulde den kunne skelnes »durch 26 den gewolblen Oberkopf«. »Sie lebt nordwestlich von Grøn- land an bis auf Fåroe, kommt im Winter nach Island und jung von Fåroe aus auch an die deutsche Kiiste der Nordsee«. 3. Carbo arboreus Brehm. Denne skulde have samme Størrelse som »glacialis«, altsaa være mindre end 1 og have kortere Næb men en lige saa lang Hale som cormoranus. Hvælvet Hoved skulde den have og iøvrigt kunne skelnes fra bægge »durch die Zeichnung des Jugend- und mittlern Kleides . . ; der Oberkorper åhnelt dem der vorhergehenden, der Unter- korper aber ist viel dunkler, langs seiner ganzen Mitte mit scharf begrenzten braunen Langenflecken besetzt. Im mitt- lern Kleide hat der Unterkorper braunschwarze und schwarz- braune Langenflecken. Sie ist seit 30 Jahren in Danemark eingewandert, fiihrt, da sie uberall verfolgt und vertrieben wird, ein zigeunerartiges Leben« .... 4. Carbo subcormoranus Brehm. Størrelsesforholdet mellem denne og Nr. 1 skulde være omtrent som mellem en Sort- krage (C. cornix corone) og en Ravn (Connis corax): den »un- terscheidet sich aber noch iiberdies von allen vorhergehenden durch den kiirzern Schnabel und den kleinen Haken an seiner Spitze, von Nr. 3 besonders auch durch den kiirzern Schwanz. Im Prachtkleide schillert das Schwarz weit we- niger in das Blauschwarze als bei Nr. 1 und 2, sondern fållt stark ins Blaugriine, und die weissen Federchen an dem Kopfe und Halse sind sehr lang. Sie lebt und briitet in Holland« .... Sikkert med Rette forener Hartert (Vogel der palaeark. Fauna, Side 1387) Brehms to første Former under Navnet Pha- lacrocorax carbo carbo L.; denne den typiske Form, er altsaa større end subcormoranus, udmærker sig ved dyb blaasort, næ- sten purpurblaa Glans paa Fjerene og ved sit lange, kraftige Næb, der fra Fjergrænsen ved Panden maaler 68 — 77 mm, under- tiden endog 82 mm. Vingen 340—360 mm. I min Samling findes fra Norges Vestkyst 8 gamle Hanner og 5 gamle Hunner (desuden Skeletter og Kranier); fra Island 3 gamle Hanner, 6 gamle Hunner og 12 yngre Hanner og Hun- ner; fra Færøerne 2 gamle Hanner, fra Skotland 2 gamle Hunner og fra Grønland 3 gamle Hanner, 4 gamle Hunner og 7 yngre Fugle. Gennemsnitsmaalene for disse Fugle ere: 27 Vinge Næb Mellemfod Norge dV ad 360 76 70 - ?? - 331 67,5 66 Island dV - 359 78 73 - ?? - 339 70 70 - dV juv. 360 76 71 - ?? - 350 69 73 Færøerne dV ad 365,5 82 75 Skotland ?? " 344 74 70,5 Grønland oV - 351 73 72 - ?? " 341 69 68 - c? og ? juv. 342 70 68 Alle de gamle Fugle i denne Række kunne siges at være dybt blaasorte i Fjerglansen; mellem grønlandske og de øvrige er ingen Forskel at opdage i saa Henseende. Unge Skarver i brunlig Dragt med hvid Underside findes baade fra Island og Grønland; den mørkeste yngre Fugl er fra Grønland. løvrigt skulle Skarver med hvid Underside ogsaa kunne ses paa Yngle- plads, jfr. British Birds Vol. III, IV og VI. Hvad Næbbets Sværhed angaar, er der en betydelig Sving- ning; de største og stærkeste Næb have de to færøiske Fugle, men næsten lige saa kraftige Næb ses hos islandske, norske og grønlandske Fugle; noget svagere se de skotske Fugles ud, — naturligvis sammenholdte med andre Hunners. Største og mindste Længde i denne Række er 85 mm hos en færøisk Han og 70 mm hos 1 norsk og 1 grønlandsk; for Hunnernes Ved- kommende 73 mm hos en grønlandsk og 65 mm hos en norsk. Største og mindste Vingelængde hos c? 370 (norsk) — 344 (norsk) — - ? 348 (islandsk) — 321 (norsk). Da nu for Tiden ingen Skarver yngle i Sverige (jfr. Hartert 1. c, Side 1387, Fodnote), anvendes Linnés Navn carbo for den paa Klipper ved det nordlige Atlanterhavs Kyster rugende Skarv; dens Yngleomraade strækker sig fra det nordøstlige Nordamerika (syd paa til Nova Scotia), Grønland, Island, Færøerne, de brit- tiske Øer, Norge og østpaa langs Ishavskysten, Kola o. s. v. Den mindre Form, subcormoramis , med hvilken Hartert forener Brehms arboreus, har Ynglepladser i Holland , Donau- egnene, Mellem- og Sydevropa, Østersøprovinserne og østpaa til 28 Central- eller Østasien. Dens Størrelse skulde iflg. Hartert være: Næb 65—70 mm, Vingen 330—356 mm, og desuden skulde den jo vise mere grønlig Glans paa Fjerene i Yngledragt. Naar dens Ynglepladser ligge Danmark saa nær som Østersøprovin- serne og t. Eks. Pommern og Mecklenburg, vilde det da ligge nær at vente, at denne lille Form var at finde mellem de her i Farvandene forekommende Skarver, men en Undersøgelse af Skarver, skudte i Danmark, giver ikke noget helt tilfredsstillende Svar paa Spørgsmaalet. For det første kan aabenbart den mindre Form, saavel som den store, svinge betydeligt i Størrelse. 1 Han og 2 Hunner i min Samling fra Rumænien maale: Vinge Næb Mellemfod J Maj 1906 359 63 68 ? - 1906 349 64,5 70 ? April 1913 334 69 66 Maal, der ikke vilde forbavse hos Fugle t. Eks. fra Norge; kun Næbbet hos Hannen synes virkeligt lille. Og desuden er det kun med nogen Anstrængelse, at Glansen hos disse rumænske Styk- ker kan erkendes som grønlig; maaske er dog Grunden den, at deres Yngledragt allerede er noget slidt. I vore Farvande, i Østersøen, Kattegat og Limfjorden, er Skarven om Vinteren ikke sjælden, og enkelte Stykker eller smaa Selskaber ses næsten hele Aaret rundt, de sidste oftest bestaaende af yngre Fugle. — Fra den vest-svenske Skærgaard findes i min Samling 8 Hunner og 1 Han i Parringsdragt; de ere skudte i Marts og April, nogle saa sent som 17. April og Hunnerne med saa svulmende Ægstokke1 og udvidede Ægledere, at Æglægning utvivlsomt var nær forestaaende. Disse Fugle maale gennemsnitlig: 8 ?? 334 mm 68 mm 67 mm 1 J< 352 - 75 - 70 - Største og mindste Næb hos £: 71 mm — 64 mm; Vinge 341 mm — 330 mm; som det ses Maal, der kunne passe nogenlunde til bægge Sider; da det hævdes, at Skarven ikke yngler i Sverige, maa disse Fugle altsaa have været paa Vandring, og det beror 1 En Hun havde Æg af en god Hasselnøds Størrelse. Næb Tarse 76 70 75 73 73 . 71 71,5 *69 29 da paa et Tilfælde om de blive skudte paa svensk eller dansk Søomraade. Af Farve ere de blaasorte. 3 gamle Hanner og 1 gammel Hun i den saakaldte Sommer- dragt med brunlig-hvid Hageplet og uden hvide Hoved- og Hals- fjer fra Danmark maale: Vinge c? Samsø 2Vn 1917 *353 J - 24/n 1917 355 c? Nakskov Fjord Dec. 1912 348 ?x Vejrø 30A 1914 331 Af disse kan Hannen fra Nakskov Fjord nok siges at være blaalig, skønt et let grønligt Skær kan ses i visse Belysninger; de to Hanner fra Samsø kunne med lige megen Ret kaldes grønlige eller blaalige, alt efter som de vendes i Lyset; kun Hunnen fra Vejrø kan siges at være grønlig, men dens Næb er temmelig kraftigt. 3 unge Fugle maale: ? Limfjorden 16h 1899 ? - 18/w 1912 c?2 Jægerspris 28/9 1912 Dalund Fuglen paa Zool. Museum, der er udpræget grønlig, maaler : ? ad Dalund Ve 1856 332 62 58 En gammel Han og en ung Fugl i Zool. Mus. fra Østpreussen og Brunsbiittel: g ad Østpreussen 333 63 56 juv. Brunsbiittel Juli 1825 329 59 50 14 udstoppede Hoveder og Kranier af gamle og yngre Fugle foreligge fra Kattegat (omkring Samsø); desværre er disse Fugle ikke kønsbestemte, og udover en Oplysning — som ikke findes i alle Tilfælde — om, hvorvidt Fuglen var »gammel« eller »ung«, vides intet; Næbmaalene ere (Næbskeden sidder paa): 1 Fuglen havde ynglet mindst én Gang; Ægleder bred, nedsunken. 2 Vist ca. 14 — 15 Maaneder gammel; altsåa i Begyndelsen af 2det Aar. 333 68,5 67,5 328 66 67 364 77 30 Samsø 8/n 1917 78,5 juv., 65 juv. - 24/n 1917 66, 67, 75, 68 - 14/i-> 1917 60, 59, 70, 64 12/s 1918 66 ad, 69 ad, 70 ad, 77 juv. Som det ses, ere nogle af disse Maal saa smaa, at de lade formode, at den lille Form virkelig endnu af og til besøger os. At den typiske Skarv kommer hertil, er sikkert; den unge Han fra Jægerspris er t. Eks. saa stor og sværnæbbet, at den maa anses for typisk. Om Skarven kan da siges, at den forekommer her i Landet i sin typiske Form , medens den mindre Form subcormoranus Brehm har ynglet her og vistnok af og til endnu forekommer her overvintrende eller oversomrende; desuden træffes Fugle, der maa regnes for Mellemformer mellem de to Racer. 153. FALCO PEREGRINUS TUNST., VANDREFALK. »Har ynglet faatallig i Landet, men er nu saa godt som udryddet. Ikke helt sjelden som Vintergjæst.« De Vandrefalke, der have ynglet eller endnu yngle her i Landet, synes, at dømme efter de faa sikre Ynglefugle, som foreligge, at være mere tilbøjelige til at have rødlig Underside end svenske og brittiske, dette særlig gældende Hunner; men ogsaa svenske Ynglefugle kunne være noget rødlige paa Under- siden. Skægstribens Rredde veksler aabenbart en Del hos Vandre- falken, men de faa danske Ynglefugle have bred Skægstribe, og det samme gælder Flertallet af saavel nord- som sydsvenske Ynglefugle (Prof. Lønnberg in litt.). Fuld Klarhed synes ikke at haves over Vandrefalkens nord- lige Racer; i 1884 skelnede M en z bi er i Ibis, Side 284— 85 (On the birds of European Russia north of the Caucasus) tre For- mer: Falco peregr. griseiventris Br., cornicum Br. og brevirostris Menzb.; men H artert forener dem alle under F. p. peregrinus Tunstall (1. c. Side 1043; terra typica: Grossbritanien), og ud- skiller en vestsibirisk-nordasiatisk Form, der fører Navnet F. p. calidus Lath. efter en i Indien skudt Vandrefalk, — vel altsaa Trækfugl — som Lath am beskriver i Suppl. Gen. Synops. 1787 Side 35; han siger: »this species inhabits India, and is called Behree« (meddelt Latham af Mr. Middleton). Iflg. Hartert skulde den kunne skelnes fra F. p. peregrinus, med hvilken den har Størrelse tilfælles, paa de lysere Hovedsider, »indeni der weisse 31 Streif hinter dem schwarzen Backenstreifen in der Regel inerk- lich weiter zum Auge hinreicht, beim <$ hochstens 1 cm schwarz lassend, der schwarze Bartstreif selbst aber schmåler ist, die Unterseite reiner weiss, seltener stark rotlich, fast immer we- niger mit Grau ubertuncht, Seitenbånderung schmåler, Kropfgegend weniger gefleckt. Oberseite oft etwas lichter.« Blandt de her i Landet forekommende Vandrefalke (i min Samling findes 60 gamle og unge Fugle) kan to nogenlunde adskilte Typer erkendes blandt de unge Fugle. Den ene er paa Ryggen mørk graabrunlig, har kun faa lyse Pletter i Nakken og har Undersiden tæt plettet, d. v. s. Længdestriben paa Bry- stets Fjer er saa bred, at kun smalle lyse Kanter lades til Syne; Skægstriben er oftest bred, men lader hos nogle et bredt lyst, dog plettet Parti, aabent for Halsens graahvide Farve. Denne Form synes hyppigst. Den anden er paa Ryggen lyst graabrunlig, og Fjerene have lyse gulgraa Kanter; i Nakken ses stærkt fremtrædende lyse Partier, Undersiden er smalstribet (i tre Tilfælde i stærkt ud- præget Grad), d. v. s. Brystfjerenes lyse Partier ere betydelig større, idet Længdestriben er smallere; Skægstriben er ikke saa bred som hos den mørkere Type, men svinger dog en Del i Udvikling. Men Mellemformer findes mellem disse to Typer, der kun i deres udprægede Skikkelse ere vel adskilte, og det samme gælder de unge Vandrefalke, der findes i Riksmuseet i Stockholm (Prof. Lønnberg in litt.). Skægstribens Udvikling synes i det Hele taget at være en ret variabel Karakter; i hvert Fald vise 47 unge Vandrefalke fra Vestgrønland af Racen F. p. anatum Bp. i min Samling store Forskelligheder i dette Forhold, idet nogle have saa brede mørke Skægstriber, at næsten hele Kindparliet om til Nakken er mørkt, medens andre have smallere Skægstriber, der lade en stor lys Bugt aaben. Men paa Oversiden ere de alle meget mørke, kunne næsten kaldes sorte, og have rustfarvede Fjerkanter; alle Undersidens og de fleste af Hovedets Fjer stærkt rustbrune; Halens Overside er oftest ensartet skifergraa (med lys Spids), i nogle Tilfælde ses dog brune Tværbaand; Underhale-Dækfjer enten tværstribede eller med trekantede Pletter med nedadvendt Spids. De ere saaledes mørkere end den mørkeste T}rpe, der forekommer her i Landet, og desuden mindre. Edwards har i 1743 i Nat Hist. Uncom. Birds 1—2 givet en Afbildning af 32 »the Black Hauk or Falcon«, der svarer ganske godt til den unge grønlandske Vandrefalks Udseende;« this Bird is a Native of Hudson's-Bay: it pitched on a Ship belonging to the Hud- son's-Bay Company in August 1739, as the Ship was returning Home, after they had got a pretty Way through the Straits to Sea« En ung Fugl fra Oban i Skotland (7A 1920 ^) kommer disse unge grønlandske Vandrefalke nogenlunde nær i Henseende til Undersidens Farve; dens Overside er ikke ganske saa mørk og Fjerenes Kanter paa Ryggen ikke saa rustfarvede, mere graalige; Skægstriben er smal. Dens Svingfjer ere ikke helt udvoksede. Ogsaa mellem voksne Vandrefalke her fra Landet kan nok skelnes to Typer, en med bred og en med smal Skægstribe, men de fleste staa midt imellem. For svenske Fugles Ved- kommende synes noget lignende at gælde; Prof. Lønnberg med- deler mig saaledes venligst (in litt.), at en gammel Fugl fra Bohusian »blott har en grund bukt in mellan det breda mu- staschstrecket och tinningen, och denna bukt utfylles af ask- grått, så at på naget afstand ser man alls ingen ljus inbukt- ning. En annan från Bohuslån har dåremot en ganska bred hvit bukt bakom det breda mustaschstrecket men dåre- mot år en g från Lappland, Jukkasjårvi, ånnu svartare med grundare bukt Detta ådagalågger att åfven i det nord- ligaste Sverige mycket svartkindada fåglar forekomma. A andra sidan skrifver Dr. H. Nyqvist till mig: »Af mina 16 vuxna pil- grimsfalkar har endast en ung hane från Skåne, dår han er fodd, så smala kindstreck, att han kan råknas til »calidus*. Alla de ofriga garn la, som åro från Våstergotland, hafva breda palissonger med rena hvita fålt bakom.« Denna sak år sålunda ganska variabel.« Ogsaa gamle grønlandske Vandrefalke1 (10 Hanner og 10 Hunner findes i min Samling) vise en ikke ringe Svingning i Skægstribens Udvikling; nogle have den bred, andre smal; af de 10 Hanner kunne 4 siges overhovedet ingen Skægstribe at have, idet hele Kindpartiet er mørkt skifersort. Da Hartert 1. c. Side 1047 nævner, at »anatum« skal være større end den nord- 1 Allerede i 1898 har Winge paapeget (Grønlands Fugle, Side 247), at den vestgrønlandske Vandrefalk mest nærmede sig Racen »anatum*. Fra Østgrøn- land er den »typiske« Vandrefalk nævnt (se t. Eks. O. Helms, D. O. F. T., 11. Aarg., Side 173—74). 33 og mellemevropæiske Vandrefalk og noget mørkere (dog ikke konstant) paa Ryggen, kan nævnes, at det her foreliggende Stof ikke bekræfter dette. Nogen nævneværdig Forskel i Rygfarve kan gennemgaaende ikke ses, og de grønlandske Vandrefalke ere ingenlunde større; det Stof, der findes paa Zool. Museum viser det samme; men fra »terra typica«, New-Jersey, er ganske vist ingen set. Blandt de i Danmark skudte gamle Falke findes kun et Par Stykker, der kunne siges at svare til Beskrivelsen af »calidus« ; dette gælder særlig om en Han (5/4 1910 Halvrimmen), der er temmelig lidt plettet paa Undersiden og har hele Forhals og Brystet øverste Del ustribet med svagt flødegult Skær, saaledes at den er en <$ fra Vestgrønland (3/6 1898) — som H artert siger 1. c. — »verzweifelt åhnlich«, men dens Kindparti er dog lysere. I høj Grad lig denne men med meget mørk Kind, bred Skæg- stribe og svag rustgul Farve paa den aldeles uplettede Forhals er en gammel <^, der med nogen Grund kan formodes at være dansk Ynglefugl ; en sikker Ynglefugl fra Stevns Klint (April 1902 $) er lige saa brunlig paa Undersiden som Billedet af Falco punicus, Mediterranean Peregrine, i Irby's Ornith. Straits of Gibraltar, og paa Ryggen mørkere; endnu brunligere er en gammel Hun fra Skelskør Omegn i friskfældet Dragt og med nedsunken Ægleder; Ryggen mørkt blaasort, Skægstribe bred. Skønt saaledes Forskellen mellem mørkeste og lyseste unge og mest hvidbugede og mest brunbugede gamle Fugle er iøjne- faldende nok, lader sig dog intet sige paa nærværende Tidspunkt efter det her foreliggende Stof om Vandrefalkens Racer, eller om deres Forekomst som ynglende eller paa Træk her i Landet. Det kan siges med temmelig Sikkerhed, at danske Ynglefugle adskille sig fra de her paa Besøg kommende Falke. En gammel Hun i Zool. Museum fra Storehedinge (vist Stevns Klint) 1/$ 19 med 3 næppe flyvefærdige Unger er saaledes brunlig paa Under- siden, dog noget falmet, og svarer aldeles til ovennævnte Hun- ner fra Stevns og Skelskør i min Samling. Ungerne ere saa brunlige paa Undersiden og have paa den mørke Overside og i Nakken saa tydeligt rustfarvede Fjerkanter og Fjer, at de i denne Henseende næsten naa unge »anatum«, og det samme gælder 4 fuldt udviklede unge Fugle i Zool. Museum (% Vemmetofte 18/io 1912, J< Nordfeldt, Møen 8/io 1909, 1914) ere saaledes næppe til at skelne fra skotske Sortmejser i min Samling (Ross Shire 28/i2 1912, 15/i 1915 og 22/i2 1920), men sjællandske minde mere om svenske; Kroppens Sidefjer ere dog næsten altid i nogen Grad gulligere, end Tilfældet er i den foreliggende Række svenske Skind, og de minde i denne Henseende om P. ater pekinensis (David). Hartert skriver 1. c, Side 357: »Im allgemeinen sind skandinavische, nordrussische, baltische und ostpreussische Stiicke auf dem Riicken am reinsten, deutsche, alpine, ita- lienische u. a. weniger rein grau, und man konnte daher vielleicht 48 eine mittel- und stideuropåische Subspezies (P. a. abietum (Brehm) abtrennen, doch scheint die individuelle Variation zu gross zu sein.« Mellemevropæiske Sortmejser have ikke kunnet sammen- lignes med danske, men det skulde dog — i det mindste efter danske Stykker at dømme — synes lige saa nærliggende at anerkende en vestevropæisk Race af denne Art som af Træløberen (C. fam. macrodactyla (Brehm)). 232. Pams palustris L.. GRAAMEJSE. »Ret almindelig som ynglende. Standfugl.« Ligesom der findes to hinanden meget lignende Træløber- Arter, saaledes findes der ogsaa to Sumpmejse-Arter, der ved et flygtigt Skøn ligne hinanden meget. Den ene Art har Glans paa Hovedets sorte Fjer, den anden ikke; de kaldes Pams palu- stris og Pams atricapillus, og af hver Art findes flere Racer. Matho vedede Graamejser, Par as atricapillus, ere hidtil ikke trufne her i Landet. Den typiske Graamejse, Pams palustris palustris L., er den svenske, altsaa med blanksorte Hovedfjer. Man har villet ad- skille de mellemevropæiske palustris fra de svenske under Navnet »communis« (Baldenstein); Graamejser fra Frankrig og Rhin- egnene ere kaldte longirostris (Kleinschm.), og endelig ere engelske Sumpmejser udskilte under Navnet P. palustris dresseri (Stejn.). Formen »communis* skulde adskille sig fra den svenske »durch dunklere, bråunlichere Oberseite (Hartert 1. c. Side 372); longi- rostris skulde være endnu mørkere paa Ryggen »besonders In- terscapulium und Biirzel mehr ins Olivenfarbene ziehend. Die Form kan wegen ihrer bedeutenderen Grosse nicht mit dresseri verwechselt werden, dagegen steht sie subpalustris1 so nahe, dass man schon eine Serie bei gutem Lichte vergleichen muss, ura die verschiedene Ruckenfårbung zu erfassen«; endelig er dresseri endnu mørkere brunlig og tillige mindre end de andre Former. Sammenlignes nu engelske Skind med svenske, er Forskellen ikke svær at se; men det har derimod ikke været muligt at se nogen Farveforskel mellem svenske (12 Stykker i min Samling), danske (40 fra Sjælland, 6 fra Fyen, 8 fra Jylland og en stor Række i Zool. Museum) og mellemevropæiske. Hr. Stresemann, 1 = communis Baldenstein. E. L. S. 49 der ogsaa af denne Art venligst har sendt mig Stof til Under- søgelse, skriver desangaaende 24/9 20 : »Was nun die subspezifische Stellung der danischen und schwedischen palustris betrifft, so bin ich jetzt auf Grund Ihrer schonen Serie frischverniauserten Individuen zu der Ansicht gek ommen, dass sich skandinavische Stucke nicht von mittel- deutschen und Alpenvogeln unterseheiden lassen, dass also die Trennung in palustris und communis ein Irrtum war, hervor- gerufen durch ungeniigendes Material. Die Schweden sind nach dem mir jetzt vorliegenden Material keineswegs bråunlicher auf der Oberseite. Sie waren also ganz im Recht, als Sie lhre schwedische Stucke communis nannten. Man sollte also, meine ich, diese weit verbreitete Rasse Parus palustris palustris oder Parus communis communis nennen, je nach dem Standpunkt, den man dem Linnéschen Namen gegeniiber einnimmt (vergl. meine Anm. in der Avif. Macedonica)«.1 Og nogle Dage senere (29/9 1920) endvidere: »Nachdem noch 8 weitere Nonnenmeisen aus Schweden, und zwar Mittelschweden, bei uns eingetroffen sind, war ich in der Lage im ganzem 19 schwedische Stucke mit einer sehr grossen Zahl bayrischer zu vergleichen. Es hat sich dabei vollkommen bestatigt, dass keinerlei Unterschiede be- stehen, weder in Fårbung noch in Grosse. Prof. Hellmayr ist ganz meiner Meinung.« Det har saaledes bekræftet sig, at vi her i Landet kun har den typiske Graameise, Parus palustris palustris L. 233. PARUS CRISTATUSL., TOPMEJSE. »Faatallig som yng- lende, i Jylland, bredende sig i Naaleskovene. Standfugl.« Ganske vist har kun et sparsomt Stof været til Raadighed af denne Art, ca. 15 Stykker fra Danmark og kun 6 fra Sverige og Finland, men det kan dog siges sikkert, at de danske Topmejser tilhøre den lidt brunligere mellemevropæiske Form, Parus cristatus mitratus (Brehm). 234. ACREDULA CAUDATA (L.J, HALEMEJSE. »Ret faatallig som ynglende. Standfugl. Den typiske Race i England kun tilfældig.« Blandt de henved 00 Halemejser fra Danmark i Zool. Mu- 1 Hr. Stresemann's Fodnote siger: »Ich verwerfe mit Kleinschmidt den Namen Parus palustris L., da aus der Beschreibung nicht ersichtlich ist, ob der Autor den Glanzkopf oder den Mattkopf gemeint hat.« 4 50 seum og min egen Samling, som jeg har kunnet undersøge (fra Sverige findes kun 5, fra England 2 af Racen rosea, fra Ru- mænien 2), findes nogle Stykker, gamle Fugle, med tydelige sorte Striber paa Hovedet, nogle med Tilløb dertil, men der kan ikke herske Tvivl om, at selv om saadanne af og til forekomme, ere de helt hvidhovedede langt i Overtal. Den typiske Aegithalos caudatus caudatus (L.), skal jo have et rigere Fjerlag end den mellemevropæiske Race A. c. europæus (Herm.J og desuden være kendelig paa hvide Kanter paa Haandsvingfjerenes Yderfaner og meget brede, hvide Kanter paa Armsvingfjerene, særlig de ba- geste. Man skulde altsaa vente at kunne se en rigere Fjerfylde hos svenske Halemejser end hos danske, saaledes som Tilfældet er hos t. Eks. svenske Flagspetter, men mellem de foreliggende svenske — de ere alle fra Egnen omkring Goteborg — og Ræk- ken af danske er ingen saadan Forskel at opdage, og hvad de hvide Kanter paa Haandsvingfjerene angaar, findes de ikke hos noget af de 5 svenske Stykker og heller ikke hos danske. Der- imod ses hvidt i vekslende Udstrækning paa Armsvingfjerene, dog uden at det synes at staa i Forbindelse med Alder eller Køn, thi hos 2 Hunner, begge med tynde, rette Ægledere, ere Armsvingfjerene hos den ene (2%o 1914, Pejrup, Fyen, helt hvid- hovedet) overvejende hvide, hos den anden (14/s 1921, Holte, Sjælland, svagt antydede Hovedstriber) ere de overvejende mørke. Hos et Par i Parring (Holte 1/s 1921), begge helt hvidhovedede, har Hunnen overvejende hvidt, Hannen mørkt paa Armsving- fjerene; en ganske tilsvarende Svingning i dette Forhold ses hos de svenske Stykker. Danske Halemejser i Parring have citrongule Øjenringe. De 2 engelske Halemejser af Racen A. c. rosens (Blyth) ere saa meget mørkere i det Hele, at de ikke let kunne forveksles med danske Halemejser med mørke Hovedstriber. Disse sidste ligne meget mere Formen europæus (Herm.), men det vil være nødvendigt at undersøge et større Stof fra Sverige, vist helst fra nordligere Yngleplads, førend en endelig Afgørelse træffes i dette Spørgsmaal, selv om den efter al Rimelighed vil falde ud til Fordel for Formen europæus. Fra Sierhagen ved Neustadt i Holsten skriver Hr. Stresemann 31/3 21 under et Resøg der: »Die Schwanzmeisen variieren genau wie im Rayern ; Individuen mit starken Rrauenstreifen sind håufig«. 51 249. PHYLLOPSEUSTES RUFUS(BECHST.), GRANSANGER. »Meget faatallig og vist ustadig som ynglende. Trækfugl. Ikke sjelden paa Gjennemrejse.« Sikre danske Ynglefugle have ikke foreligget; de gennemrej- sende Gransangere ere af Racen Phylloscopus collybita abietina (Niks.), som allerede sagt af Winge (D.O.F.T., Aarg. 14, Side 72). 255. ANTHUS AQVATICUS VAR. OBSCURUS (LATH.), SKÆRPIRER. »Ret faatallig som ynglende. Nærmest Trækfugl, tildels overvintrende.« Den Skærpiber, der ruger her i Landet, fører nu Navnet Anthus spinoletta littoralis, Brehm. Den er først beskrevet i 1823 i Lehrbuch der Naturg. aller europ. Vogel, Jena 1823, Bd. I, Side 239 , efter en gammel og en ung Han , begge skudte i Be- gyndelsen af Oktober 1822 af Schilling; disse kunne altsaa have været Fugle paa Træk, t. Eks. fra Ishavskysten og derfor muligvis ikke »littoralis«, saaledes som denne senere af Brehm opfattes i Handb. Naturg. Vogel Deutschl. 1831 , Side 231 : »er lebt an den hoben Sandklintufern einiger dånischer Inseln und kommt selten an den deutschen Kusten der Nordsee vor« , thi efter dette er altsaa den paa Øer i Kattegattet rugende Skærpiber den ægte littoralis. Brehms ovennævnte Udtryk hidrører fra hans Forbindelse med Faber, der i Juli 1824 foretog en Rejse til forskellige Øer i Kattegat (jfr. Tidsskr. f. Naturvid., IV, Nr. 10, 1824; se ogsaa Isis 1829 og Tidsskr. f. Naturvid., V, Nr. 13, 1827. Om Anthus rupestris), hvorfra han beskriver den danske Skær- piber, men efter Fugle, unge og gamle, fra Juli Maaned, saaledes at den for den danske Piber (o : Kattegatsformen) i de tidlige Foraarsmaaneder særegne svagt vinrødlige Farvetone paa Brystet ikke omtales. Denne Form synes at være den blandt Vand- piberens nordlige Racer, der staar selve Anthus spinoletta spino- letta (L.) nærmest; mørkere i Rygfarve, mere plettet paa Under- siden og uden rødlig Brystfarve er den engelske Form, Anthus spinoletta petrosus (Mont.) (tidligere obscurus Lath.), og endnu mørkere og stærkere plettet er Anthus spinoletta kleinschmidti Hart. fra Færøerne; denne er tillige større. 5 danske Hanner og 2 Hunner fra Redested have Vingen gennemsnitlig 90 mm og 8IV2 mm; 7 Hanner og 2 Hunner fra Ynglepladser i den vestsvenske Skærgaard maale gennemsnitlig 89 mm og 82 mm; 5 unge svenske Hanner, skudte ved Redested, men med den 4* 52 voksne Fugls Vinge (15/e 1920), maale 88 mm, Maal, der godt stemme med de af A. Christiani (D. O. F.T., 14. Aarg., Side 158) opgivne. Alle disse Ynglefugle, svenske saavel som danske, skudte mellem 24. Marts og 15. Juni, vise rødlig Farvetone paa Brystet; hos de senest samlede er Farven naturligvis stærkt bleget og afslidt. 22 færøiske Hanner og 6 Hunner have Vingen gennemsnitlig 93 mm og 89 mm; største Maal for Hanner 97 mm, for Hunner 91 mm, mindste 90 mm og 85 mm. De Skærpibere, der.ere trufne her i Landet paa Vandring om Foraaret, stemme i Størrelse overens med littoralis, men de ere, Hanner saavel som Hunner, uden rødlig Farve paa Brystet; de ligne i denne Henseende saavel som i Størrelse to Ynglefugle i min Samling (<^ + $) fra Murmankysten; ogsaa engelske Skær- pibere ligne de, men kun 5 have foreligget til Sammenligning. Disse stemme iøvrigt, hvad Maalene angaa, ganske med danske og svenske littoralis. Fugle, der kunde svare til A. Christianis Beskrivelse 1. c. af den vest-norske Skærpiber, Anthus spinoletta schiøleri Christiani, om hvilken iøvrigt Hartert (Vogel d. palaeark. Fauna', Bd. III, 3, Side 2096) siger: »Zu meinem grossen Bedauern kann ich die mir freundlichst i'ibersandten topotypischen Exemplare nicht von denen der Ostkiiste Schwedens usw. unterscheiden«, ere ikke hidtil trufne her i Landet. 258. MOTACILLA FLAVA TYPICA & VAR. BOREALIS, GUL VIPSTJERT. »Den typiske Race almindelig som ynglende. Trækfugl. I England kun tilfældig, dér erstattet af en anden Race. Racen borealis faatallig paa Gennemrejse. Findes ikke i England.« MOTACILLA FLAVA THUNBERGI BILLBERG, som den sorthovedede Vipstjert (tidligere kaldt borealis Sundev.) nu skal hedde, har vist sig at forekomme regelmæssigt og ret talrigt paa Trækket om Foraaret; Iagttagelser fra Efteraarstrækket foreligge, saa vidt vides, hidtil ikke. Desuden kan tilføjes som hidtil ikke nævnt fra Danmark: MOTACILLA FLAVA RAYI (BP.) , ENGELSK VIPSTJERT, hvis Forekomst er fastslaaet i mindst 3 Tilfælde: $ Zool. Museum, Sted og Dato ukendt; i min egen Samling en $, skudt 24/s 1912 ved Roskilde Fjord, og en Bibliotheca zoologica fenniae« (Acta soc. pro Fauna et Flora fennica, Vol. 24), Helsingfors 1909. 58 titser, der er trykt i Meddelelserne fra »Societas pro Fauna et Flora fennica«, og som dels behandler forskellige interessante Fund af Fugle, dels refererer nyere Undersøgelser over Fugle- trækket. Til den 2. ornithologiske Kongres i Buda-Pest 1891 udar- bejdede han en sammenfattende Oversigt over Kendskabet til Fugletrækket. Palmen indførte i Finland Mærkning af Fugle med Ringe efter Mortensen's Methode; et stort Antal — c. 6000 — Eks- emplarer er allerede blevet mærket i forskellige Dele af Landet. Han anlagde et stort Fuglearkiv — en Samling Udklip og skrift- lige Notitser angaaende finske Fugle. Til den nye Udgave af »Nordens få gi ar« redigerede han Fremstillingerne af Arternes Udbredelse i Finland. For den zoologiske Forskning og Undervisning ved Univer- sitetet i Helsingfors virkede Palmen paa mange Maader og ikke mindst gennem Grundlæggelsen af den zoologiske Station Tvår- minne paa Hangø Odde. Denne har været meget stærkt be- søgt af den studerende Ungdom og ejes nu af Universitetet, til hvilket Palmen testamenterede hele Stationen med tilhørende Landomraade, blandt andet henved 150 Holme og Skær i Havet. Paa hans Initiativ udkom det store Arbejde »Atlas ofver Finland« (1899 og 1910), som har gjort Finland mere kendt end noget andet Land i den civiliserede Verden. Palmen var nem- lig den utrættelige Sekretær i »Sållskapet for Finlands Geografi«, som udgav Atlasværket. I det nyligt 100-aarige »Societas pro Fauna et Flora fennica« var han Formand 1892—1919. I denne Bestilling arbejdede han med utrættelig Energi for Selskabets Formaal og Velfærd. Han var desuden Medlem og Æresmedlem i flere inden- og uden- landske Selskaber og Foreninger. Til Johan Axel Palmen, Forskeren, Fædrelandsvennen, Læreren og Kammeraten staar den videnskabelige og ganske i Særdeleshed den ornithologiske Verden, hans Fædreland, hans Elever og hans Venner i uudslettelig Taknemlighedsgæld. JORDSAND SOM DANSK FUGLEFRISTED Sammen med Nord-Slesvig kom den lille Holm Jordsand mellem Højer Sluse og Øen Silds Nordende atter tilbage til Danmark, og i »Dansk ornithologisk Forening« meldte Tanken sig om at fortsætte den af et tysk ornithologisk Selskab paa- begyndte og gennem en Række Aar gennemførte Fredning af Holmen som Fuglefristed. Efter Beretningen skulde der paa Holmen, der angives at være c. 8 Tdr. Land, før Krigen have ynglet Terner (Sterna macrnra og hirundo), Dværgterne (St. minnta), Splitterne (Si. cantiaca), Sølvmaage (Larus argentatns), Eder fugl (So- materia mollissima), Gravand (Tadorna vulpanser), Præste- krave (Ægialitis hiaticula), Hvidbrystet Præs te krave (Æ. cantiana), Strandskade (Hæmatopus ostreologus), Rødben (Totanus calidris), Lærke (Alauda arvensis) og Stær (Sturnus vulgaris), men da Bevogtningen af Holmen ikke opretholdtes gennem hele Krigsperioden, maatte det formodes, at den med Krigen følgende Lovløshed ogsaa havde haft uheldig Indvirkning paa, ja maaske ganske havde tilintetgjort de Resultater, som Fredlysningen efterhaanden havde tilvejebragt. Beretninger om Nedskydning til alle Tider af Fuglene og Plyndring af Rederne saavel paa Jordsand som paa Albuen paa Sild og andre Steder lød trøstesløse nok. For at undersøge Forholdene besøgte Foreningens Næstfor- mand Holmen midt i Maj Maaned 1921 og fandt Forholdene en hel Del bedre end befrygtet. Der saas et ret betydeligt Antal Havterner (Sterna macrnra), der endnu ikke havde begyndt Æglægningen, nogle Par Sølv- maager med Reder, mange Strandskader og Reder af samme, enkelte Dværgterner, Rødben, Lærker og Stære, altsaa væsentligt de samme Arter, som fandtes paa Holmen, da den som tysk Besiddelse var fredlyst (jfr. Ornithologische Monats- schrift, Aarg. 1904, 1907 etc). Omtrent samtidig med at Besty- relsen saaledes havde taget Sagen op til Undersøgelse, havde 60 en schweizisk ornithologisk Forening rettet en skriftlig Opfor- dring til Naturfredningsraadet om at sørge for, at Jordsands Fredning fortsattes under dansk Styre, og Raadet havde overfor Justitsministeriet anbefalet dette. I Slutningen af Juni Maaned 1921 henvendte Justitsministeriet sig til »Dansk ornithologisk Forening« med Forespørgsel om Foreningens Standpunkt til Sagen, og om den eventuelt vilde være villig til at deltage med 300 Kr. i Udgifterne ved Fredningen, der af stedlige Myndig- heder i Tønder Amt var beregnet til c. 1500 Kr., naar Staten og Amtet hver bidrog (300 Kr. Foreningens Bestyrelse tog ikke i Betænkning varmt at anbefale Sagen og paa Foreningens Vegne at erklære sig villig til at udrede det nævnte Beløb paa c. 300 Kr. I Henhold hertil er der paa indeværende Aars Finanslov be- villiget 600 Kroner som Statens Tilskud til Gennemførelse af Fuglenes Fredning paa Jordsand paa Betingelse af, at der af Tønder Amt ligeledes til samme Formaal ydes 600 Kroner, og at Dansk ornithologisk Forening paatager sig at drage Omsorg for Holmens Bevogtning og er villig til at udrede Resten af de hermed forbundne Omkostninger samt de Holmen paahvilende Skatter og Afgifter. Senere har man imidlertid bragt i Erfaring, at Statens Bidrag ikke kan ventes at blive mere end 300 Kroner, idet Tønder Amt, paa Grundlag af at Udgifterne ved Bevogtningen menes at blive væsentligt lavere end først anslaaet, har nedsat sit Bidrag til 300 Kroner. Da selve Bevogtningen antages at ville koste c. 600 Kroner, skal Foreningen udrede de øvrige Omkostninger ved Fredningen, nemlig Udgiften til ugentlig Forbindelse ved Baad mellem Holmen og Omverdenen, til Opsynsmandens Forsyning med Levnedsmidler i de c. 3 Maaneder, Bevogtningen varer, Istandsættelse af den paa Holmen værende Vogterhytte, der efter flere Aars Vanrøgt trænger til Eftersyn, Offentliggørelse i Omegnens Blade af neden- staaende Bekendtgørelse angaaende Holmens Fredning og Forbud mod at betræde den uden skriftlig Tilladelse fra Foreningen, m.m. — Foreningens almindelige Indtægter er ikke tilstrækkelige hertil, og Bestyrelsen retter derfor en indtrængende Anmodning til Medlemmerne om at tilvejebringe den omhandlede Sum ved frivillige Bidrag, der snarest bedes tilsendt Kassereren 1). x) Kassereren, Kontorchef Axel Koefoeds Adresse er Holmens Kanal 22 1, Kjøbenhavn, K. 61 Oprettelsen af fredlyste Ynglesteder for Fuglene er nu, hvor Kulturen paa saa talrige Omraader forringer Eksistensbetingel- serne for det oprindelige Dyre- og Planteliv, af saa afgørende Be- tydning for Bevarelse af Danmarks Fuglefauna, at Bestræbelser i saa Henseende burde finde den varmeste Støtte hos alle Venner af Fuglene, ja hos alle sande Venner af dansk Natur, eftersom Fuglenes Færden i saa høj Grad bidrager til at oplive Mark, Skov, Mose og Strand. Der vil senere blive aflagt Regnskab over Indlægter og Ud- gifter, og et eventuelt Overskud vil blive anvendt til Fuglefred- ning. Det bør i denne Forbindelse anføres, at Jordsand ejes af en Hamborger Købmand, Hr. Wasmuth, der velvilligst har stillet Holmen vederlagsfrit til Raadighed som Fuglefristed, en Imøde- kommenhed, hvorfor danske Naturvenner maa være ham tak- nemmelig, og at Hr. Wasmuth har forespurgt, om Foreningen ikke kunde ønske ved Køb at erhverve Holmen. R. JUL. OLSEN. BEKENDTGØRELSE OM FREDNING AF FUGLELIVET PAA ØEN JORDSAND. Efter Indstilling af Naturfredningsraadet bestemmer Justitsmini- steriet herved i Henhold til § 20 i Lov Nr. 245 af 8. Maj 1917 om Naturfredning, at det herefter forbydes alle og enhver paa Øen Jord- sand under Tønder Amt at ombringe eller indfange Fugle eller ind- samle Fugleæg. Det forbydes endvidere at betræde Øen uden særlig Tilladelse hertil fra »Dansk ornithologisk Forening« eller fra ved- kommende Politimester. Overtrædelser af nærværende Bekendtgørelses Bestemmelser straffes i Overensstemmelse med § 26 i Lov om Naturfredning med Bøder fra 10—1000 Kr. Denne Bekendtgørelse træder straks i Kraft. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab. JUSTITSMINISTERIET, DEN 29. APRIL 1922. SVENNING RYTTER. Sven Thomsen GØG OG SIVSANGER AF AXEL KOEFOED Torsdag den 26. Maj 1921 Kl. 97a Formiddag iagttog Drifts- bestyrer Breyen og undertegnede følgende ved Kanten af en Hede- og Engstrækning ved Vest Stadil pr. Tim Station. En Gøgehun (Cucuhis canorusj kom flyvende og satte sig paa el Pigtraadhegn, ved hvilket der stod nogle enkelte Vidie- buske; Gøgehunnen blev straks omsværmet af to smaa Sangere, som siden viste sig at være Sivsangere (Sylvia phragmitis). En Gøgehan indfandt sig kort efter og anbragte sig 10—15 m fra Hunnen, udstødende sit karakteristiske Kuk-kuk. Da Gøgehunnen saa sig iagttaget af os, fjernede den sig sammen med Hannen, men kom i Løbet af faa Minutter atter tilbage og anbragte sig paa samme Sted, hvor den i sin umiddelbare Nærhed meget interesseret spejdede efter en formentlig Rede, idet den stadig undersøgende saa til alle Sider og rakte Hals — tilsyneladende kendt med Stedet fra tidligere Besøg. Begge Sivsangerne ind- fandt sig straks, og Hunnen anbragte sig saa vidt muligt ved Siden af Gøgen paa Pigtraaden, men paa en venligt indsmigrende Maade, som Gøgen besvarede ved at strække sin Vinge ud imod den, hvilket paa ingen Maade kunde opfattes som uvenligt. En Engpiber (Anthus pratensis) nærmede sig og søgte til- syneladende at henlede Gøgens Opmærksomhed paa sig, men fløj kort efter bort. Lidt efter fløj Sivsangerhunnen ned i Græsset ved Siden af omtalte Busk ; Gøgen fulgte efter, og begge opholdt sig der 5 å 0 Minutter; derefter fløj Gøgen op igen, og tog atter Plads paa Pigtraaden, medens begge Sivsangere satte sig en paa hver Side af den. Under Nedflyvningen og Opholdet paa den for- mentlige Rede sang Sivsangerhannen, der stadig havde opholdt sig paa Pigtraadhegnet, enkelte Strofer. Gøgen sad saa lidt og ligesom pudsede sig, hvorefter den forsvandt. Sivsangerne fløj da ned paa den formentlige Rede som for at undersøge denne, men kort efter kom Hannen atter frem og satte sig paa Pigtraaden. 63 Forholdene tillod ikke en øjeblikkelig Undersøgelse af Stedet, og da jeg ved 7-Tiden om Aftenen atter besøgte det, lykkedes det mig ikke at finde Reden. Dagen efter blev Stedet nærmere undersøgt, og jeg fandt da i en Tue Sivsangerens Rede inde- holdende 5 frisklagte Æg. Begge Gøge, Han og Hun, opholdt sig atter i Nærheden af Reden, og Sivsangerne satte sig paa Pigtraaden, hvorefter den samme Scene gentog sig med gensidig indladende Venlighed. Gøgen havde sikkert udset sig denne Sivsangers Rede til Æg- lægning, men desværre tillod vort Ophold os ikke længere at fortsætte Iagttagelserne. Da Gøgens første Æg her i Landet som bekendt lægges de første Dage af Juni og kun sjældent er fundet de sidste Dage af Maj, kunde man ikke vente at finde det hos Plejeforældrene den 27. Maj ; derimod kan man af denne Iagttagelse sikkert drage den Slutning, at der bestaar et venligt — i alt Fald ikke fjendtligt — Forhold mellem Gøgen og de fremtidige Forsørgere af dens Æg, hvilket jeg ogsaa har iagttaget ved andre Lejlig- heder. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS REJSE- OG STUDIEFOND. Bestyrelsen foreslaar — ligesom forrige Aar — følgende Opgave til Løsning: Findes Markpiberen (Anthus campestris) endnu ynglende i Vendsyssel? (Jvf. Fr. Faber' s Meddelelse desangaaende i Tidsskrift for Naturvidenskaberne, 5. Bd., Side 250, Kbhvn. 1828). Ansøgninger om Understøttelse af Fondet bedes snarest tilsendt Formanden eller Redaktøren. TIL MEDLEMMERNE. Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendt til Forman- den, Veksellerer E.Lehn Schiøler. Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendt til Redaktøren , Docent R. H. Stamm. Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav .til Foreningen bedes sendt til Kassereren, Kontorchef Axel Koefoed. Meddelelser om Flytning samt om eventuelle Fejl i den sidste Medlemsliste bedes tilstillet Kassereren. Ekskursions udvalget bestaar af Læge Th. N. Krabbe, Di- rektør A. L. V. Manniche og Docent R. H. Stamm. Forslag til Ekskursioner bedes sendt til Udvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe. Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, faa 25 Særtryk gratis. Af Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift er 1. og 2. Aar- gang udsolgt; iøvrigt kan 3.-9. Aargang faas for 10 Kr. pr. Stk., 10.— 15. Aargang for 8 Kr. pr. Stk., naar Henvendelse derom sker til Kassereren, Kontorchef Axel Koefoed, Holmens Kanal 22, Kbhvn. K., Tlf. Central 6693. Tidsskriftets 2 første Aargange eller enkelte Hæfter af disse købes af Kassereren. Indmeldelse i Foreningen kan ske gennem et af Bestyrelsens Med- lemmer. Medlemsbidraget, hvori er indbefattet Betaling for Tidsskrif- tet, er aarligt for indenlandske Medlemmer 8 Kr., for udenlandske Medlemmer 10 Kr. E. LEHN SCHIØLER, R. JUL. OLSEN, Formand, Næstformand, Uraniavej 14 — 16, V. Rebekkavej 44, Hellerup. A. KOEFOED, TH. N. KRABBE, R. H. STAMM, Kasserer, Geysers Allé 2, S. Hovmarksvej 26, Charlottenlund. Holmens Kanal 22, K. Tidsskrifter, trykte Afhandlinger o. 1., der sendes til Foreningen, bedes fremtidig adresseret til Formanden. SKOVSNEPPENS FORAARSTRÆK GENNEM DANMARK 1922 AF M. KLINGE Den usædvanlig strenge Vinter 1922 kulminerede i Januar- Februar Maaned. Alle Fjorde og Vige var da efterhaanden blevet tillukkede af Is, Dampskibsfarten var indstillet gennem flere Uger, og Flyvepost var etableret mellem Sjælland og Jylland. I sidste Halvdel af Februar indtraadte noget mildere Vejr, Havisen gik i Drift, og da vi naaede til Maanedens Udgang, kunde Storebælts- Overfarten gennemføres uden væsentlige Hindringer. Allerede 26. Februar, samme Dag Postflyvningen mellem Kal- lundborg og Aarhus blev indstillet som overflødig, kunde man fryde sig over de første Foraarstegn. Lærken sang over Mar- kerne fra tidlig Morgen, Bomlærke, Gulspurv og Bogfinke op- holdt sig paa Gennemrejse flokkevis ved Vejene, Viben trak ved Middagstid mod Øst i smaa Selskaber paa 3 — 8 Fugle, og hen- imod Aften hørtes Stæren fløjte, og Solsorten sang for første Gang fra Byens Anlæg. De nærmest følgende Dage bragte nye Tegn paa, at Vinterens Magt maatte være brudt. De overvintrende Solsorter begyndte Parringsleg paa Hustagene, Byens Alliker vendte tilbage fra Vintertogterne, og de faa ankomne Stære tilsaa Redekasserne. Da vi naaede ind i Ugen 5. — 11. Marts, vendte Stæren tilbage i noget større Tal, gennemrejsende Smaaflokke af Ringdue, Dompap, Kernebider og Grønirisk drog om i Sko- vene, og Solsorten samt Mejserne, Musvit, Blaamejse, Sumpmejse og Sortmejse indfandt sig talrigt paa Vandring. Halemejsen pas- serede Skovene familievis, og Sangdroslen var begyndt at vise s*ig. Samtidig faldt det første Træk af SKOVSNEPPEN (SCO- LOPAX RUSTICULA). Der var Vaarbrud i Naturen, og dog var det Vinter endnu. Enkelte Tusindfryd stod med udfoldet Blomst, omend de ikke 5 66 havde formanet at udvikle Stilken, smaa Myggesværme var lokket frem og tumlede i Solen, og Mariehønerne myldrede ud fra Vinterhi i solopvarmede Sandbanker; men hvor Terrainet skraa- nede mod Nord, var Jordskorpen haard, og mange Steder laa Sogneveje hen i Morads, fordi Vandet fra den optøede Overflade ikke kunde komme gennem Frostlaget. At de smaa haardføre, delvis frøædende Fugle, som Vinterkulden havde tvunget bort, vilde benytte den første Lejlighed til Tilbagerejse, kunde paa Forhaand ventes, men at Skovsneppen, der maa søge sin Føde i Næbdybde i Jorden, indfandt sig paa saa tidligt et Tidspunkt, var næsten ufatteligt. Og det var ikke blot nogle enkelte For- løbertrupper, der var ankommet; der var faldet et betydeligt Træk. Af de til Dansk Jagtforening indsendte Oplysninger, offentlig- gjorte i »Dansk Jagttidende« Maj 1922, fremgaar, at Trækket maa være faldet jævnt over næsten hele den Del af Landet, Øerne og Østjylland, der almindeligt beæres af Fuglen paa dens Foraarsvandring. Baade fra Sjælland og Jylland foreligger Beret- ninger herom fra de Jægere, der var tidligt paa Færde. Forinden jeg gaar over til nærmere at udrede Trækket, spe- cielt dette Marts-Træk, vil jeg af Artiklen »Foraarets Sneppetræk« i »Dansk Jagttidende« uddrage følgende: ØEBNE. Lolland-Falster: Forløberne, »Blænkerne«, kom omkring 24. Marts, og med lidt Held kunde man træffe enkelte Fugle i de kommende Uger indtil 6. — 8. April, da der faldt Snepper efter V. S. V. Vind, men Trækket var spredt, og Fuglene var meget flygtige. Paasken svigtede. (Baron H. Bosenkrantz). Møen: Den første Sneppe blev skudt 15. Marts, og derefter daglig enkelte til 21. Marts. I April blev der daglig skudt Fugle til den 16. Kun 8. April var der mange. Snepperne var vilde. Paa Klintholm havde man de største Træk 24.-25. Marts, da der kun var faa paa Liselund. Men da Liselund 8. April havde sine fleste, havde Klintholm til Gengæld faa. Trækket var størst paa Østmøen, langt mindre mod Vest. (Hofjægermester, Baron F. Rosenkrantz). Lerchenborg: Der faldt et Træk 21. Marts, og 27. Marts kom der atter et lille Stænk, men Jagten har nærmest været indstillet siden. (Overjæger Lommer). 67 Lystrup og Jomfruens Egede ved Faxe: De første Snepper kom omkring 10. Marts, og Trækket sluttede med Paa- sken (13. April). Om et blot nogenlunde godt Træk kan der ikke tales. I Skovene Nord herfor og nærmere Kysten faldt der mange og gode Træk. (Skovrider Frederiksen). Gurre Skovdistrikt: Fra 18. Marts til 12. April var der stadig enkelte Snepper at finde, men afgjort Fugle, der havde flakket om i smaa Rejser under vanskelige Ernæringsforhold. Snepperne var magre, lette paa alle Maader. Den 13. April (Skærtorsdag) var der dog et godt Fald af kraftige og store Fugle, som ogsaa holdt bedre. Den 14. var de borte, og efter den 15. var Eftersøgning forgæves. (Statsskovrider, Jagtjunker Fal- kenberg). Klosterris Hegn: Det første Træk blev bemærket 14. Marts, og hver Dag til 20. Marts var der enkelte Snepper. Fra 20. Marts til 4. April var der tomt. Den 5. April faldt der et godt Træk og atter et den 8. Men 9. April var den bedste Dag med mange Fugle. Den 15. April var der atter et Træk, og den sidste Sneppe blev set den 24. (Direktør Wøldike Schmidt). Helsingør: Allerede de første Dage i Marts kunde man finde en enkelt Sneppe, men den 13. kom der et virkeligt Træk, som kastede en Del Fugle her. Om det var dette Træk, der blev liggende, eller der stadig kom enkelte nye Fugle, faar staa hen; men »vilde« var de. Den 28. Marts kom et nyt Træk, hvoraf en Del blev liggende, indtil der atter 4. April kom et ret stort Træk, og nu kom der Snepper hver Nat lige til den 15., aldrig overvættes mange, men dog hver Nat en Del. Saa holdt det pludselig op, men 21. — 29. April kom »Afrikanerne«, kastede hver Nat nogle Fugle, ikke mange. (Oberstløjtnant Appeldorn). JYLLAND. Skanderborg: I Ugen til 9. April faldt der her paa Egnen saa store Træk, at vel næppe nogen nulevende kan mindes noget lignende. I de forudgaaende 14 Dage havde der af og til været enkelte Blænkere, men saa spredt, at det nærmest var et Til- fælde, om man traf en Sneppe. I Paaskedagene var Snepperne saa godt som forsvundne. (R. P. Randløv). Silkeborg: Et stort Træk maa være faldet umiddelbart før 26. Marts, da der i en af Skovparterne blev rejst 14 — 15 Stk. 68 Fuglene var af den lille, mørke Varietet, og de var magre. (Drifts- bestyrer Godske-Nielsen). Kalø: Det første lille Træk naaede hertil 13. — 14. Marts. Den sidste Sneppe faldt 17. April. (Jægermester Engelbrekt-Olsen). Mejlgaard: Foraarstrækket begyndte 9. Marts, og endnu 20. April blev der skudt Snepper. I de sidste 34 Aar har intet Aar været saa godt som dette; der var Snepper hver Dag og ofte mange. Og det trods — eller maaske netop fordi — Vejret var saa daarligt som i Aar: tørt, klart, stærk Frost med Vind fra Nord eller Øst lige til 11. April. De bedste Dage var 7., 8., 9., 10. og 11. April. (Kammerherre Juel). Viborg: Et meget tidligt Træk faldt i Begyndelsen af Marts (5. Marts blev set 5 Fugle i Viborg Krat). Endvidere et større Træk 24. Marts og endelig 6. — 7. April. Imellem disse 3 Træk var der stadig Snepper i Skoven. (Oberstløjtnant Baron Wedell- Wedellsborg). Holstebro: Meddelelser i Brev (delvis indgaaet for sent til Optagelse i Jagttidendes Beretning): I Ugen 2. — 8. April var der Snepper i Plantagerne ved Holstebro, Lemvig og Ringkøbing. I Bøvling ved Vesterhavet blev 7. April set 15 — 16 Stk. Ved Ringkøbing var der ogsaa Snepper i Slutningen af Marts. (Redak- tør Frellesvig). Hadsund: Den første Sneppe blev bemærket 17. Marts; der- efter var der næsten hver Dag enkelte Fugle i Skoven. Hoved- trækket synes at være faldet 8.— 10. April. (Godsejer Neergaard- Petersen). Lindenborg: Første Træk kom 11. Marts; det var ret tal- rigt og blev vist liggende længe. I det hele taget er det vanske- ligt at sige, naar der i Marts kom nye Træk, maaske den 24. og 29.; der var Snepper hver Dag, men aldrig særlig mange. I April faldt der Træk den 3., 8., 9., og det sidste den 23. Træk- ket 8. — 9. var det største. Aftentrækket var godt til den 17. — 18. Marts ; derefter ophørte det helt til den 8. — 9. April. (Skov- rider C. Weismann). Aalborg: Natten til 3. April faldt der et større Træk efter stærk Sne, men Fuglene var ualmindelig sky. Hovedtrækkene menes faldne omkring 25. Marts og 9. April. Paa Vestkysten skal Trækket have været meget stort. (Overretssagfører Svan- holm). Oxholm: Egentlig store Træk er ikke iagttaget. De bedste 69 Dage var 8.-9., 22.-23., 26.-27. Marts samt 7.-8. April. (Gods- ejer Andersen). Frederikshavn: Omkring 23. — 24. Marts kom det første Træk, og Fuglene blev liggende. Den 7., 8., 9., 10., 11. og 12. April var der mange Snepper. Den 13., 14., 15. og 16. April nye Træk. Den 18. April ingen. Den 19. — 22. April var der godt med Snepper. Mange Snepper vestpaa i Aar. Mange ved Skagen i Paasken, 13. — 17. April. (Apoteker Thorv. Pedersen). Randers: Fra Randersegnen kan anføres: Det første Træk blev bemærket 12. Marts, hvorefter der var enkelte spredtliggende Snepper gennem Resten af Maaneden. 2. April faldt der et stort Træk, der blev liggende. Nye store Træk i Dagene 8. — 12. April. Fra 13. April kun enkelte Fugle. I Tiden 2. — 12. April var Fug- lene yderst sky. (Skolebestyrer Christensen-Dalsgaard, Ingeniør A. Lund, M. Klinge). Uagtet disse Iagttagelser kan synes at indeholde adskillige Uoverensstemmelser, falder de dog i Virkeligheden i nøje Sam- klang med hinanden og med, hvad jeg selv har set. Det første Træk faldt i Dagene op til 10. Marts, og det viser sig, at det var et stort Træk, thi selv om det ikke bragte noget stort Antal Fugle til bestemte snevre Omraader, saa spændte det til Gen- gæld over Størstedelen af Landet fra Syd til Nord. For de fleste kom det sikkert som en Overraskelse. Thi hvem havde ventet Sneppen i første Tredjedel af Marts efter saa haard en Vinter? Vel ved jeg, at den kyndige Sneppejæger sidder inde med mange Erfaringer og tillige forstaar at tage dem i Brug i sine Beregninger ud fra Vejr og Vind, men jeg ved ogsaa, at han efterhaanden har maattet gøre sig fortrolig med, at selv de mest sandsynlige Beregninger udmærket kan slaa fuldstændig fejl. Det er nok gaaet adskillige af dem, der paa den tidlige Martsdag tog Bøssen fra Knag, som det gik mig, da jeg den 12. Marts tog ud paa Sneppejagt. Da jeg saa den første Sneppe lette, opstod Tvivlen : Var det en Overligger fra Vinteren, eller var det den første af Foraarstrækket? Med den næste steg Sandsynligheden for Foraarstræk. Den tredje bragte Visheds- følelsen. Men hvorfor kom Fuglen paa det tidlige Tidspunkt? Skal det være muligt at finde nogen Forklaring herpaa, maa vi vide, 70 hvorledes Vejrforholdene stillede sig i de Dage, der gik forud derfor. Vi ved nemlig, at Sneppen staar klar til Afrejse fra Vinterkvarteret, naar vi gaar ind i Marts. Den venter da kun paa det Tidspunkt til Opbrud, da Rejsefeberen kommer over den under Paavirkning af Vejrliget paa dens Opholdssted. Om Rejsen skal blive let eller besværlig, om den skal vare kort eller længe, afhænger af Vejrliget i de Egne, Fuglen skal passere. Samler vi nu Vejrberetningerne fra Meteorologisk Institut fra Begyndelsen af Marts, vil vi for Mellem- og Sydevropas (Syd- frankrigs) Vedkommende se, at der i Dagene 2. — 5. Marts her- skede svage Vinde overvejende omkring V. og SV. med Aften- temperatur fra omkring 7° C. efterhaanden stigende til ca. 13°. For Sneppen var dette ingenlunde ugunstige Forhold, og det vilde være unaturligt, om ikke en Del Fugle skulde have ladet sig paavirke deraf og paabegyndt deres Vandring mod Nord. Men den 6. Marts er den Dag, der har sat Fart i Tingene. Tempera- turen steg da over hele Mellemevropa til ca. 15° C. Kl. 7 Aften, samtidig med, at næsten samtlige Stationer kunde melde svag S. — SV. Vind med skyet eller letskyet Himmel. Nordtyskland meldte svag V. med Aftentemperatur 8°. Den paafølgende Dag bragte pludselig Forandring for Mellemevropas Vedkommende; der indtraadte urolige Vindforhold med Middeltemperatur ca. 8°, og saaledes blev Vejret staaende i flere Dage. Det er indlysende, at det er Natten mellem 6. — 7. Marts, der har været afgørende for Trækket, thi Vejret var særdeles gun- stigt til at forcere Rejsen, og af Vejrberetningerne fremgaar, at Indvandringen til Danmark hovedsagelig maa være sket i Natten 8. — 9. Marts, da Vejrberetningen lød : svag SØ. Vind, graat eller Regn, ca. 4° C. I hvert Fald kan den vanskeligt være sket senere, thi den følgende Dag var vi inde i urolige Vindforhold med dalende Temperatur. Yderligere fremgaar af Beretningerne, at der absolut ikke er Grund til at tro, at Danmark skulde have beholdt alle de nordgaaende Snepper, der naaede at passere Landets Sydgrænse, thi Natten var gunstig for fortsat Rejse. Den sydlige Del af Skandinavien indtil en Linie trukket fra Bergen mod Sydøst til Gotland havde i de første Martsdage samme Varmegrad som Danmark og maa utvivlsomt have faaet sin be- tydelige Part af Trækket. Imidlertid var det skæbnesvangre Dage, disse Fugle gik ind til, thi ikke alene var de nordiske Lande efter den haarde Vinter 71 ganske uskikkede til at tage imod dem, men umiddelbart efter Trækket indtraadte vedvarende ugunstige Vejrforhold, der bevir- kede, at Fuglene blev tvunget til foreløbig at slaa sig til Ro og tage til Takke med Forholdene, som de var. Da gik det, som det almindeligt gaar, naar ugunstigt Vejrlig for en længere Periode tvinger Sneppen til at afbryde Foraarsrejsen: Parringsdriften dæmpes efterhaanden, og Kampen for Tilværelsen træder i For- grunden. Det første ydre Tegn herpaa er, at Fuglene spredes. Det sidste lyder maaske underligt for de fleste Iagttagere eftersom den gængse Mening vistnok er, at Sneppen om For- aaret kommer hertil enkeltvis eller parvis. Efter mine Erfaringer forholder det sig imidlertid ikke saaledes. Under Foraarstrækket kommer og afrejser Sneppen i Almindelighed i smaa Selskaber paa indtil 5 Individer, sjeldnere derover. Om det er Hunner, fulgt og omsværmet af Bejlere, har jeg ikke haft Lejlighed til at afgøre, men det er vel nok sandsynligt, at det er saaledes. De fleste Sneppejægere vil sikkert adskillige Gange have haft Lejlighed til at træffe saadanne smaa Rejsetrupper faa Timer efter, at de har slaaet sig ned i vore Skove, og er der tænkt nærmere over Sagen, vil der være lagt Mærke til, hvor forskel- ligt Fuglene kan optræde. Har Vejret været gunstigt og Rejsen let, er der Liv over Fuglene fra den tidlige Morgen; de er da hurtigt i Færd med at søge Føde, er lette paa Vingerne og lette til Bens, og det er vanskeligt at konstatere noget Sammenhold mellem dem; men har de været udsat for Strabadser, og er de trætte, kan de ofte tilbringe næsten hele den paafølgende Dag med Hvile. Man kan da finde dem tæt sammen paa det Sted, hvor de har kastet sig, ofte indenfor Afstande af ca. 100 Meter. De flyver nødigt op, og Flugten er tung og kort. Gaar man grundigt til Værks, vil man nu og da kunne fastslaa, at det en- kelte Individ har siddet Dagen igennem paa den samme lille Plet, undertiden paa kun 1 m2, thi Pladsen kan være overstænket af Fuglens Ekskrementer. De fleste Jægere vil sikkert ogsaa have bemærket, at Antallet af de rejste Fugle i en mindre, godt afsøgt Skovpart efter nyt ankommet Træk fra Syd meget ofte ligger omkring Tallet 5. Kommer man under Jagten op paa større Tal, har man haft ikke en, men to eller flere Rejsetrupper for sig. Kort Tid efter, at Trækket var faldet, maa Fuglene have følt, at det var trange Kaar, de gik ind til; thi Rejseselskaberne op- 72 løstes. Fuglene spredte sig omkring i Skovene, og fra nu af fik hver enkelt nok at gøre med at søge sit Udkomme. Som natur- ligt er, var det kun paa de gunstigste Lokaliteter, man herefter kunde vente at træffe Fuglene. De holdt til paa solbeskinnede Skovskraaninger, ved Afløb fra Skovvæld og paa lignende Steder, hvor der dog ogsaa var sløjt med Føden. De enkelte Individer, jeg fik Lejlighed til at undersøge, havde Maven næsten tom. Af foranstaaende Uddrag af Indberetningerne til Dansk Jagt- tidende ser vi derfor ogsaa, at de Jægere, der ikke naaede ud før omkring Midten af Marts, kun taler om enkelte spredtliggende Fugle. Man kaldte dem »Blænkere«, idet man gik ud fra, at det var Forløbere til det Hovedtræk, som maatte komme. Saaledes forløb Tiden indtil 20. Marts. Nogen større For- andring i Vejret var der ikke sket i dette Tidsrum. Vinden havde været skiftende, overvejende om Nord, og Gennemsnits- Aftentemperaturen, der 9. og 10. Marts laa ved Frysepunktet, var for Resten af Tiden mellem 2 — 4°. Først da vi naaede 20. Marts, indtraadte betydende Forandring, men desværre af en saadan Art, at den blev skæbnesvanger for Snepperne. Vinden gik da i NØ. over Jylland og det sydlige Skandinavien; det blæste op til haard eller stiv Kuling, og Temperaturen faldt. Den 20. Marts Kl. 7 Aften viste Termometret følgende Kulde- grader: Sydlige Norge 1 — 5, Sydsverrig 5 — 8, Danmark 1 — 3, og den 21. Marts: Sydsverrig 4 — 6, Danmark 1—3, hvorimod det sydlige Norge meldte 1° Varme. Med den 21. Marts fulgte roli- gere Vindforhold, og Kulden bevægede sig mod Syd til Mellem- evropa. Næppe havde Vinden lagt sig, før der var Snepper i Luften. For 23. og 24. Marts lyder Beretningerne paa adskillige Træk til forskellige Egne af Landet, og fra nu af indtil 29. Marts gaar der ikke en Dag, uden at der fra et eller andet Sted kan ind- berettes om nye Fugle (Lolland-Falster, Møen, Lerchenborg, Hel- singør, Silkeborg, Viborg, Ringkøbing, Lindenborg, Oxholm, Aal- borg, Frederikshavn). Men der syntes ikke at være Plan i disse Træk; det hele saa noget forvirret ud. Nogle Distrikter meldte Tilgang af Fugle, medens andre nærliggende meldte Afgang, og der var Egne, hvorfra Sneppen helt forsvandt. Men alt til Trods syntes man dog, enkelte Tvivlere undtaget, at være enige om, at det ventede store Hovedtræk nu endelig var begyndt. Dog var det langtfra saaledes. Vejret i Nordtyskland og i Mellem- 73 evropa i det hele, med streng Frost fra 21. — 25. Marts, var saa ugunstigt for Sneppetræk, som tænkes kunde, endog saa ugun- stigt, at det næsten tør siges med Sikkerhed, at der ikke kan være kommet en eneste Sneppe til Danmark fra Syd. Det, der skete i de sidste Martsdage som Følge af det bratte vinterlige Omslag i Vejret, var intet mindre end en Katastrofe for en stor Del af de Snepper, der i Dagene op til 10. Marts var naaet frem til Norden. Og det maa navnlig være Sydsverrigs Træk-Snepper, delvis Danmarks, der brød sammen. De to strenge Frostdage, 20. og 21. Marts, har været mere, end de kunde taale; der er opstaaet Panik blandt Fuglene, og det har haft et hastigt Tilbagetog til Følge. Alle de Træk, der i Dagene 22.-29. Marts er faldet over Øerne og Østjylland, sparsomt over Vestjylland, og som hovedsagelig straks efter Ankomsten gik videre, maa have været sydvest- og sydgaaende Træk. Fra 30. og 31. Marts samt 1. April foreligger ingen Beret- ninger, men i Nætterne til 2. og 3. April, da Vinden er svag nordlig, gaar nye betydelige Træk ind over Landet, navnlig til Jylland (Aalborg, Lindenborg, Randers, Holstebro, Bøvling, Lem- vig, Ringkøbing). Ogsaa da var Vejret i Mellemevropa af en saadan Beskaffenhed, Nordenvind og Nattefrost, at der ikke kan være Tale om Tilgang fra den Kant. Efter alt at dømme er det Syd-Norges Marts-Snepper, der efter de mange Frostnætter og yderligere Temperaturfald i Dagene 30. og 31. Marts i For- bindelse med Snefald kastes tilbage til Danmark. Og det er værd at lægge Mærke til , at disse sydgaaende Træk tydeligt fulgte Efteraarets Trækveje. Det var ikke alene Østjylland, der fik Indvandring, men Vestjylland, der ellers ikke er begunstiget af Sneppen ved Foraarstid, fik ogsaa sin store Part. Dette April- Tilbagetog fortsattes ikke længere mod Syd. Fuglene blev lig- gende i Danmark i flere Dage. Paa dette Tidspunkt, 3. April, var altsaa hele Marts-Trækket slaaet tilbage fra Skandinavien. En Del af Snepperne laa i Dan- mark, Størsteparten længere mod Syd. Men der var Uro over dem, og tiltrods for, at Vejret hos os holdt sig vinterligt indtil 11. April, med overvejende nordlige Vinde og med Aftentempe- ratur mellem 1—3 Grader, har de Fugle af Marts-Tilbagetoget, der var gaaet længere mod Syd, samt den Del af Marts-Trækket, der var blevet opholdt Syd for Danmark, ikke kunnet modstaa Paavirkningen af en betydelig Temperaturstigning, som begyndte 74 i Mellem- og Vestevropa 3. April — muligt de Egne, Fuglene paa det Tidspunkt opholdt sig i — , thi de paabegyndte en lang- som, nordgaaende Bevægelse. Navnlig i Dagene 7., 8. og 9. April anmeldes deres Ankomst til forskellige Egne af Landet (Lolland- Falster, Møen, Klosterris Hegn, Helsingør, Skanderborg, Randers, Mejlgaard, Viborg, Hadsund, Lindenborg, Oxholm, Aalborg, Frederikshavn), men medens Fuglene over Øerne straks har fortsat Rejsen videre til Sverrig, har Snepperne over Jylland paa Grund af de ugunstige nordlige Vinde ikke turdet indlade sig paa at sætte over Vandet. Den Del af Trækket, der efterhaanden naaede frem til Kysten paa Djursland og til det nordligste Jyl- land (Mejlgaard, Frederikshavn), blev liggende for at afvente et belejligt Øjeblik. Det kom med Nætterne til 12. og 13. April, da Vinden gik i Syd, og Temperaturen steg. Da lettede Marts- Snepperne overalt og tog Afsked med Danmark. Vi kan altsaa regne med, at vi i Tiden mellem 7. — 12. April har haft næsten hele Marts -Trækket liggende i Danmark, ikke alene de Fugle, der havde været fremme i Norden og derfra senere var slaaet tilbage, men ogsaa dem, der omkring 9. Marts har maattet afbryde Rejsen undervejs hertil. Det store Antal Fugle, som i de faa Dage passerede gennem Landet, navnlig gennem Jylland, viser nemlig tydeligt, at en stor Del af Trækket maa være afbrudt Syd for Danmark, sandsynligt i Tyskland, men i hvert Fald i Egne, hvor der, efter Fuglenes Tilstand at dømme, ikke er blevet budt dem væsentlig bedre Levevilkaar end her. Den gunstige Vejrforandring, som indtraadte med 12. April, Onsdagen før Paaske, holdt sig i 3 — 4 Døgn. Vinden var da sydlig over Størstedelen af Evropa, og Temperaturen var meget høj. Den 14. April Kl. 7 Aften meldte de tyske Stationer 15 — 20° C, og saaledes laa Temperaturen over hele Mellem- og Syd- evropa. Dette bevirkede, at Danmark ikke fik megen Glæde af det saa længe ventede Hovedtræk. Det maa være passeret over os i Nætterne mellem 12. — 15. April. Kun fra enkelte Dele af Landet indberettes om dette Træk (Møen, Gurre, Klosterris Hegn, Helsingør, Frederikshavn, Skagen), deriblandt navnlig fra det nordligste Jylland, der paa Grund af Overfarten over Skagerrak maa betragtes som Landets mest ugunstige Plads for Sneppen paa dens Foraarsvandring. Efter hver Nat er en Del Fugle naaet saa forsinket frem hertil, at de til Overfarten har maattet oppebie 75 den følgende Nat. Ogsaa i Tiden 19. — 22. April, da Vinden er nordlig og Vejret iøvrigt ugunstigt, samler nogle faa af Hoved- trækkets Efternølere sig der. I Dagene 23. — 29. April svinger Vinden om Syd, og det mindre Sluttræk, som næsten altid følger, maa have benyttet denne Lejlighed. Det angives kun fra Helsingør og Lindenborg, idet Sneppejagten paa det Tidspunkt var indstillet næsten overalt. Enhver, der fulgte Foraarets Sneppetræk med Interesse og saa de omtumlede Marts-Snepper, maa sikkert have haft sine Tanker derved, thi jo længere Tiden gik, desto mere præget blev Fuglene af Ængstelse og Uro. Navnlig i April var deres Op- førsel ganske forvirret; de fløj eller løb, saa snart de anede mindste Uraad, og de var saa aarvaagne og sky, at man sjeldent ser noget tilsvarende. Det var meget tydeligt at se, at der maatte være noget usædvanligt paa Færde; thi næsten hver eneste Fugl, der var paa Vingerne, bar Vidne derom. Men saa længe Træk- tiden var inde, var der ingen Mulighed for at naa frem til nær- mere Forstaaelse af Sagens rette Sammenhæng. Først senere hen ved Bearbejdelse af et passende Materiale, Vejrberetninger og Oplysninger fra forskellige Egne af Landet, kunde det maaske lykkes at faa Gaaden løst. Da jeg fattede den Tanke at gøre Forsøg herpaa og i den Anledning havde Brug for saa mange Oplysninger fra Landet som muligt, anmodede jeg Redaktør Frellesvig, Dansk Jagttidende, om at overlade mig de til Dansk Jagtforening indsendte Beretninger til Gennemsyn, og jeg bringer herved Redaktøren min Tak, fordi han saa uforbeholdent imøde- kom mig. Jeg haaber nu, at Arbejdet maa være udført saaledes, at det kan være af Interesse baade for Dansk ornithologisk For- enings og for Dansk Jagtforenings Medlemmer. Til Slut vil jeg fremføre, at det ikke alene var Sneppens Foraarsvandring, der blev paavirket af de unormale Vejrforhold i Marts og April 1922. Af min Dagbog fremgaar klart, at hele Foraarstrækkets Forløb gennem de to Maaneder nøje falder i Traad med det foran beskrevne. Trækket begynder i Slutningen af Februar og Begyndelsen af Marts, hvorefter det næsten helt stopper op for Resten af Marts Maaned. I Begyndelsen af April begynder adskillige Arter at liste sig frem, men først fra 12. April strømmer Fugleskarerne ind over Landet. 76 MÆRKEDE MAAGER EFTERLADT ARBEJDE AF H. CHR. C. MORTENSEN I Foraaret 1921 gav H. Chr. C. Mortensen her i Tidsskriftet (Rd. XV, Hft. 2, S. 47—48) en ganske kortfattet Reretning om Resul- taterne af Ringmærkninger af Maager, der paa hans Anmodning var foretaget paa forskellige, danske Ynglepladser: Egholm ved Skjel- skør, Sjælland; Enø ud for Susaaens Udløb, Sjælland; Halvøen Tip- perne i den sydligste Ende af Ringkøbing Fjord, Jylland, samt Vil- sted Sø nær Løgstør, Jylland. Ringsætningen var foretaget i Aarene 1910—14, hovedsagelig af Direktør Rubow, Overlæge Helm s, Ad- junkt Ferdinand, daværende Stud. med. Saxtorp h samt Lærer T å n i n g. Sygdom hindrede allerede dengang Mortensen i at give mere detaljerede Oplysninger; han syslede dog stadig med sit Materiale, og ved hans Død forelaa et nogenlunde færdigt Manuskript, der, takket være hans Hustru, Fru I. Lemming Mortensens Omsorg herved kan forelægges Tidsskriftets Læsere. (Red.) INDHOLDSFORTEGNELSE Havmaage (Lams argenfatus) a — f S. 76 Stormmaage (Lams canas) 1 — 22 - 78 Hættemaage (Lams ridibundus) I — XIV - 84 Resumé - 88 HAVMAAGE (Larus argentatus). a. Nr. 895. Mærket 19. Juli 1914 paa Egholm af Rubow. Skudt 23. Aug. 1914, ikke langt Syd for Fødeøen (55° 141/*' n. Br. og 11° 11' ø. L. (Gr.)), i Agersø Sund. Meddelelse fra Hr. Johannes Breum, Nørresøgade 25 B, St., København K. b. Nr. 830. Mærket 28. Juli 1912 paa Egholm af Rubow. I. Fanget 17. Juli 1913 i den søndre Del af Isefjorden, c. 10 k-m N. 0. for Holbæk (55° 42' n. Br. og 11° 43' ø. L. (Gr.)), ved den nordlige Side af Ovrø, i Sal vig. 77 Fiskeren havde sat Aalekroge, hvor Vandet kun var en lille halv Meter dybt; Nr. 830 var da slaaet ned — det hænder jævnlig, at der fanges Maager paa den Slags Kroge — og havde faaet en Snøre viklet om sin ene Fod. Den var i Fangenskab nogle Dage og aad i den Tid godt af de Smaafisk, der blev budt den. 21. Juli 1913 blev den sluppet ved Holbæk Fjord, med Ringen siddende urørt paa Foden. Den fløj da Øst paa. Meddelelse fra Fiskeforretningen ved N. Olsens Enke, Hol- bæk og Holbæk Amts Dagblad for 18. Juli 1913; de nær- mere Oplysninger stammer fra Fisker Jens Jakobsen, Ro- lighedsstrædet, Holbæk. II. Skudt efter 7 Aars Omflakken, godt 8 Aar gammel, i Begyndelsen af September 1920, ved Skjelskør (55° 15' n. Br. og 11° 1672' ø. L. (Gr.)). Meddelelse fra Hr. V. Carstensen, Isenkram -Centralen, Skjelskør. Der er c. 60 km i Luftlinie mellem Skjelskør og Holbæk. Maagen behøver altsaa ikke at være ret højt til Vejrs det ene Sted for at kunne se Vandet blinke paa det andet. Den kan jo godt være fløjet et Par Timer tværs over Landet, behøver ikke at have fulgt Sjællands Kyst rundt, omend dette vel er det rimeligste. c. Nr. 891. Mærket 19. Juli 1914 paa Egholm af Rubow. Skudt 18. Sept. 1914 ved Sjællands Vestkyst, en halv Snes km N. N. V. for Fødestedet, ved Korsør (55° 20' n. Br. og 11° 9' ø. L. (Gr.)). Meddelelse i »Korsør Avis« for 18. Sept. 1914. d. Nr. 897. Mærket 19. Juli 1914 paa Egholm af Rubow. Skudt 15. Febr. 1915 paa Østsiden af det sydligste Nørre- jylland, ved Mundingen af Kolding Fjord, i Nærheden af Skj ær- bæk (55° 31' n. Br. og 9° 371/«' ø. L. (Gr.)). Maagen blev spist, og Brevet stilet til Hr. Writeto Mortensen, men dette forvoldte ikke Postvæsenet nogen Besvær. Meddelelse fra Hr. Kristian Petersen, Skjærbæk pr. Tavlov. e. Nr. 831. Mærket 28. Juli 1912 paa Egholm af Rubow. Skudt 24. Nov. 1912 ved Vestsiden af Fyn, c. 4 km S. S. 0. for Assens (55° 16' n. Br. og 9° 531/«' ø. L. (Gr.)), ved Saltofte Strand (Lillebælt). Det blæste fra S. V., og Klokken var 10 Form. Nr. 831 kom alene, flyvende langs Strandkanten fra N. V., hen forbi en Klint, 78 hvor Skytten laa dækket bag et Hegn. Fuglen blev vingeskudt og styrtede i Vandet. Det viste sig, da den senere blev skaaret op, at den havde en Fiskekrog, 35X13 mm, uden Snøre eller Rest af Madding, siddende fast i Kraasevæggen. Krogen var hverken rusten eller anløbet og syntes foreløbig ikke at have gjort Fuglen Fortræd. Maagen blev spist. Meddelelse fra Gaardejer Rasmus Hansen, »Strandgaard«, Saltofte, Assens. f. Nr. 889. Mærket 15. Juli 1913 paa Egholm af Rubow. Fundet død 20. Febr. 1914 i den østlige Side af Provinsen Schleswig, c. 15 km S. S. V. for Byen Schleswig, S. V. for Kropp (54° 25' n. Br. og 9° 31' ø. L. (Gr.)), i Nærheden af Alt-Ben- nebek. Maagen laa ensom og flød i et Vandhul paa en Eng, c. 15 km fra den inderste Ende af Slien. Dens Mave var tom; mulig var den anskudt og havde fløjet omkring nogen Tid uden Æde. Landmanden, der fandt den paa sine Jorder, kendte den ikke, men da han syntes, den var pæn i sin graaspættede Dragt, be- stemte han, at den skulde stoppes ud. Da han derefter skrev til mig, viste det sig, hvor vanskeligt Folk har ved at opgive en Ringfugls Mærke, muligvis fordi de skriver efter Hukommelsen, ikke efter Ringen selv; han skrev nemlig 898 L, men da Kontrol- bogstavet ikke stemmede med, hvad der stod i Mærkningsbogen, var det tydeligt, at der maatte være noget galt, hvad jo ogsaa opklaredes senere, da Aftryk af Ringen blev sendt. Meddelelse fra Hr. Thomas Gri'inau, Alt-Bennebek, Post Kropp, Kreis Schleswig. STORMMAAGE (Lams canus). 1. Nr. 064. Mærket 23. Juni 1912 paa Enø (55° IOV2' n. Br. og 11° 40' 0. L. (Gr.)) af Ferdinand (ved Discipel Riis). Fanget anskudt 4. Sept. 1912 c. 6 km 0. S. 0. for Næstved (55° 14' n. Br. og 11° 46' 0. L. (Gr.)), c. 13 km 0. N. 0. for Føde- stedet, ved Brandelev. Meddelelse fra Gaardejer J. P. Petersen, Brandelev. 2. Nr. 828. Mærket 14. Juli 1911 paa Egholm af Rubow. Skudt c. 1. Nov. 1911 paa Østsiden af Sjælland, c. 4 km. S. for Kjøge (55° 27V2' n. Br. og 12° 11' 0. L. (Gr.)), ved Egøje. Det var Kl. c. 4 E., at Maagen kom flyvende sammen med 79 c. 30 Kammerater ud mod Kjøge Bugt, der kun var 2 km borte, hen over aaben Mark; den blev skudt ned. Meddelelse fra Lærer I ng vorsen, Egøje, Kjøge. 3. Nr. 821. Mærket 14. Juli 1911 paa Egholm af Rubow. Skudt i Nov. 1911, vistnok midt i Sjælland, c. 2 km Sønden for Ringsted (55° 267a' n. Br. og 11° 471/*' ø. L. (Gr.)), ved Høm Mølle. Meddelelse fra Fru Anna Findsen, Høm Mølle, Ringsted. 4. Nr. 860. Mærket 15. Juli 1913 paa Egholm af Rubow. Fundet anskudt 31. Aug. 1913 paa Vestsiden af Sjælland, en halv Snes km N. N. V. for sit Fødested tæt Norden for Korsør (55° 20' n. Br. og 11° 9' ø. L. (Gr.)). Meddelelse fra Frøken I. Bærentzen, Taarnborg, Korsør. 5. Nr. 836. Mærket 16. Juli 1912 paa Egholm af Rubow. Fanget 6. April 1917 paa sin Fødeø (55° 141/*' n. Br. og 11° 11' ø. L. (Gr.)). Maagen hang ved den venstre Vinge fast paa en Torn i en Slaaenbusk og kunde ikke gøre sig fri ved egen Hjælp1. Den blev befriet af Direktør Rubow og bragt i Hus, men var i Be- gyndelsen ret sløj , vilde ikke æde og lod den saarede Vinge hænge slapt; dog kunde det ikke føles, at der var noget galt i Ledene. Den kom imidlertid efterhaanden til Kræfter igen og blev efter Paaskeferiens Udløb taget med ind til Charlottenlund. »Den er hurtig blevet ret tam«, skriver Hr. Rubow, »bider »ikke mere, naar man tager den op, flytter, sig ikke mange »Tommer, naar man kommer tæt hen til den. Naar den om »Aftenen opholder sig paa Verandaen, og Døren staar aaben »ind til den oplyste Dagligstue, spadserer den undertiden ind »og ser til Familien. Den er ikke bange for Familiens Hund, »men flytter sig dog for den, rolig og med Værdighed. I det »hele taget viser den en mærkværdig Ro overfor alt, hvad der »passerer i dens Nærhed. »Den bader sig hver Dag, endog flere Gange, saa godt den »kan i sit Drikkekar, som kun er c. 12" i Diameter og 3" »dybt. En større Skaal med Vand i, som vi har sat ind til 1 Det hænder ogsaa, at f. Eks. Stære, ja selv saa kraftig en Fugl som en Stork, bliver hængende ved en Pig i en Pigtraad, og jeg har en Gang paa en lille 0, i Stavns Fjord paa Samsø, i et tæt Tjornekrat opjaget en Ringdue, som fløj meget daaiiigt og tumlende, muligvis ogsaa, fordi den havde faaet saaret •en Vinge paa Tjørnene. 80 »den, for at den bedre kan pjaske sig og maaske svømme »lidt, vil den ikke op i. »Den 28. April slap den uforvarende ud i Haven, men prø- »vede ikke paa at flyve, skønt der blev løbet efter den for at »fange den. »Den 30. April blev den sluppet ud paa en stor aaben Altan »udfor Husets 1ste Sal. Den viste ikke strax nogen Lyst til at »flyve bort, men et Par Timer efter, Kl. 11 om Formiddagen, »gik den ud mellem Rækværkets Tremmer, ud paa Kanten af »Altanen, bredte Vingerne ud og fløj et godt Stykke ud over »Øresund. Der lagde den sig, laa der i lang Tid og baskede »med Vingerne, formodentlig vaskede den sig grundigt, saa let- »tede den sig og fløj, tilsyneladende frisk og rask, Nord paa.« Denne Stormmaage var altsaa, henved fem Aar gammel, kom- met tilbage til sit Fødested, uden Tvivl for at yngle der; den var »i fineste Parringsdragt«. Dens Aluminiumring var meget slidt, navnlig var den næsten knivskarp forneden, men havde ikke gjort Foden nogen som helst Skade. Ringen laves jo med Forsæt noget rigelig, for at der kan blive skyllet godt ud, hvor den sidder paa Foden, og Mellemfoden svinder med Alderen noget ind, saa Ringen har altsaa gledet op og ned ad Tarsen. Der er ogsaa Forskel paa det anvendte Aluminium; noget er blødere, andet er haardere, hvad man lægger Mærke til, baade naar man filer Ringen, og naar man stempler den. Denne Ring har altsaa været af temmelig blødt Metal1; den vilde ikke have holdt ret mange Aar endnu. Den blev derfor taget af og er- stattet med en ny, som Maagen er fløjet med. 6. Nr. 582. Mærket 16. Juli 1910 paa Egholm af Rubow. Fanget saaret, midt i Sept. 1910, paa Østsiden af det sydlige Nørrejylland, ved Vejle Fjord, 4 km 0. for Vejle (55° 4272' n. Br. og 9° 32' ø. L. (Gr.)) neden for Brønd sodde. Maagen havde faaet højre Vinge brækket; om det var paa Grund af et Skud, eller fordi den var fløjet imod en Telefon- traad, vidstes ikke. Den sad paa en Tangbunke og lod sig viljeløst tage af en 11 Aars Dreng. Den blev derefter sat i en Kasse i en Hønseindhegning, blev lukket ud i denne, naar Høn- sene var der, og lod til — fraregnet at den ikke kunde flyve — at befinde sig meget vel. Den var i Fangenskab til 9. Nov. 1910 1 Men jeg har set andre Ringe, f. Eks. paa Storke og Hejrer, der har siddet paa Fuglenes Fod baade 5, 9 ja 13 Aar, uden at der er noget synligt Slid. 81 og blev efterhaanden alles Kæledægge. Direktør Rubow aftalte imens med Direktør Dreyer ved Zoologisk Have i København, at den skulde have Lov til at være der, til den døde; det vilde saa i alt Fald blive erfaret, hvor gammel den kunde blive. Men Dagen før den skulde sendes fra Vejle, faldt den uden nogen paaviselig Grund om og døde. Meddelelse fra Hr. M. Krintel, Bredballe Strand, Vejle. 7. Nr. 822. Mærket 14. Juli 1911 paa Egholm af Rubow. Fanget 21. Sept. 1911 c. 12 km 0. S. 0. for Esbjerg (55° 28' n. Br. og 8° 27' ø. L. (Gr.)) ved Darum. Meddelelse i Ribe Stiftstidende (efter »Landbodagbladet«) for 23. Sept. 1911. 8. Nr. 815. Mærket 14. Juli 1911 paa Egholm af Rubow. Fundet død 23. Aug. 1911 i det sydvestligste Fyen, c. 5 km V. N. V. for Faaborg (55° 51/2' n. Br. og 10° 1472' ø. L. (Gr.)) ved Horne. Meddelelse i »Faaborg Folketidende« for 24. Aug. 1911, tilsendt fra Redaktionssekretær Therkilsen, Viborg. 9. Nr. 583. Mærket 16. Juli 1910 paa Egholm af Rubow. Skudt Okt. 1910 i Østsiden af Provinsen Schleswig-Holstein, c. 6 km Norden for Sliens Udløb, c. 3 km fra Havet, ved Stende- rup (54° 44' n. Br. og 9° 56' ø. L. (Gr.)). Meddelelse i »Hejmdal« for 27. Okt. 1910. 10. Nr. 904. Mærket 23. Juli 1914 paa Egholm af Rubow. Skudt i Nov. 1914 i den nordøstlige Side af Holsten, ved Kielerkanalens Udløb i Kielerfjord, c. 11 km fra Havet, i Nær- heden af Holtenau (54° 23' n. Br. og. 10° 5' ø. L. (Gr.)). Meddelelse fra Rektor Chr. Christensen, Strandschule bei Friedrichsort, Prov. Schleswig-Holstein. 11. Nr. 061. Mærket 23. Juni 1912 paa Enø af Ferdinand (Disc. Castenskiold). Skudt 13. Okt. 1912 ved Helgoland (54° 11' n. Br. og 7° 54' ø. L. (Gr.)). Ringen blev afleveret paa Biologisk Anstalt; Fiskeren, der havde skudt Maagen sammen med 28 andre, opgav, at det var en Lams tridactylus (hvad der viste sig at være en Fejltagelse; denne Art yngler jo ikke en Gang her i Danmark). Han havde, som Meddeleren beklagende skriver, — man erindre, at det var paa Helgoland, at Gåtke i en Menneskealder gjorde sine berømte ornithologiske Iagttagelser — i øvrigt ikke anden Interesse af 6 82 Fangsten, hverken af Stedet, hvor Fuglen var fra eller andre Ting den vedrørende, end hvor mange Mark man vilde give ham for Ringen; Maagen selv var blevet spist. Meddelelse fra Dr. Hugo Weigold, Konigl. Biologische An- stalt, Helgoland. 12. Nr. 861. Mærket 15. Juli 1913 paa Egholm af Rubow. Skudt ll.Sept. 1913 paa Helgoland (54° 11' n. Br. og 7° 54' ø. L. (Gr.)). Udstoppet af Skytten, Præparator Charles Åuckens. Meddelelse fra Dr. H. Weigold, Konigl. Biologische Anstalt, Helgoland. 13. Nr. 802. Mærket 12. Juli 1911 paa Egholm af Rubow. Let anskudt 18. Dec. 1911 i det nordøstlige Holland, i Gro- ningen, en halv Snes km fra Nordsøen, Sønden for Uithuizen (53° 25' n. Br. og 6° 41' ø. L. (Gr.)) ved Eppenhuizen. Det var mildt Vintervejr, en Times Tid efter Middag. Fuglen stod sammen med flere andre Stormmaager paa en Eng. Den blev vingeskudt; Jægeren tog Ringen af den, men slap den saa, og efter nogle Dages Forløb fløj den sin Vej igen. Meddelelse fra J. R. Nienhuis, Eppenhuizen, Prov. Gronin- gen, Nederland. 14. Nr. 880. Mærket 18. Juli 1913 paa Egholm af Rubow. Skudt 26. Okt. 1913 i Holland, paa den vestlige Kyst af Zuidersøens nordlige Del, Syd for Øen Wieringen, i Nærheden af Ko Ih om (52° 48' n. Br. og 4° 54' ø. L. (Gr.)). Det var mildt Vejr (c. 15° C.), noget overskyet og ikke stærk Sydvest-Vind, og Klokken var c. 2 E. Stedet, hvor Maagen blev skudt, da den i Selskab med flere andre fløj hen over en nylig tilsaaet Hvedemark, ligger under Havets Overflade, saa Landet, er beskyttet mod Zuidersøen (der er c. 1 km borte) ved et Dige. Her er der Agerland; naar der pløjes, følger Maagerne efter Ploven ligesom her i Landet. Der var mange Maager og ogsaa en Del Krager den Dag, da 880 blev skudt. Stormmaagen yngler ikke der, men bl. a. paa de nordfrisiske Øer. Meddelelse fra Hr. P. A. Melchior, Kolhorn, Prov. Nord- Holland, Nederland. 15. Nr. 586. Mærket 16. Juli 1910 paa Egholm af Rubow. Fanget 4. Febr. 1913 i Holland, ved den østlige Kyst af Zuider Zee, tæt ved Vollenhove (52° 41' n. Br. og 5° 57' ø. L. (Gr;)). Meddelelse fra J. Smitt, Vollenhove, Overijssel, Nederland. 83 16. Nr. 807. Mærket 12. Juli 1911 paa Egholm af Rubow. Omkommet 13. Sept. 1911 ved den østlige Ende af Belgiens Kyst, c. 5 km N. 0. for Heyst (51° 3' n. Br. og 3° 14' ø. L. (Gr.)), i Nærheden af Fyrskibet Wielingen. Det var taaget og regnfuldt, da nogle Fiskere den nævnte Dag Kl. 7 om Morgenen var ude i deres Baad i Nærheden af Fyr- skibet, og under en Byge, hvorunder det blæste op til en hel Storm, fløj en Flok Maager forbi Baaden. En af dem, Nr. 807, blev af Vinden kastet imod Baadens Tovværk og stødte sig saa meget, at den kort efter døde. Ringen blev saa taget af, og den døde Maage kastet overbord. Fiskerne indleverede derefter Ringen paa Borgmesterkontoret i Heyst for at faa en Ducør, og da man der ikke antog den Adresse, som stod paa Ringen, for tilstræk- kelig, blev der skrevet til Borgmesterkontoret i Viborg, hvorfra jeg modtog Efterretningen. Meddelelse fra Borgmester Glud, Viborg, og Kommune- sekretær Louis du Bois, Heyst-sur-mer, Belgique. 17. Nr. 872. Mærket 19. Juli 1913 paa Egholm af Rubow. Skudt 3. Febr. 1914 i Frankrig, paa Nordvest-Siden c. 5 km S. 0. for Dunkerque, ved Warhem (50° 58' n. Br. og 2° 26' ø. L. (Gr.)). Det var c. 0° varmt og østlig Vind; Klokken var 1 E. Fuglen fløj hen over en lille Dam; den var alene. Meddelelse fra Bygnings-Entreprenør J. Choquel, La Made- leine, Nord, France. 18. Nr. 864. Mærket 19 Juli 1913 paa Egholm af Rubow. Skudt 24. Dec. 1913 i Frankrig, paa Nordvest-Siden, c. 7 km 0. S. 0. for Étaples (50° 31' n. Br. og 1° 38' ø. L. (Gr.)). Det var stille, mildt Vejr; Fuglen fløj Klokken 2 E. sammen med et Hundrede Kammerater hen over Markerne, c. 17 km fra Kanalen mellem England og Frankrig. Den blev tilberedt som Vildt og spist. Meddelelse fra Hr. Adolphe Pruvost Octor, Rue de rosa- mel, Étaples, Pas de Caiais, France. 19. Nr. 869. Mærket 19. Juli 1913 paa Egholm af Rubow. Skudt 15. Febr. 1914 ved Frankrigs Nordvestkyst, c. 15 km Sønden for Le Havre, paa Sydsiden af Seinebugten, ved Deau- ville (49° 21' n. Br. og 0° 4' ø. L. (Gr.)). Skuddet dræbte tre Stormmaager paa en Gang, men kun een bar Ring. Meddeleren var Abonnent paa »Le chasseur Fran- 6* 84 cais« og havde jævnlig set Ringfugle omtalt der, men han havde aldrig før selv skudt nogen. Meddelelse fra Hr. Charles Védie, Rue du Rac 30, Deau- ville sur mer, Calvados, France. 20. Nr. 817. Mærket 14. Juli 1911 paa Egholm af Ruhow. Skudt 24. Nov. 1911 i Frankrig, paa Nordvestkysten, 12 km N. N. 0. for Caen, i Nærheden af Ouistreham (49° 16' n. Rr. og 0° 16' v. L. (Gr.)), i Raie de Sallenelles. Det var •+• 1° C varmt og smukt Vejr med kraftig 0. N. 0.- Vind; Middagstid. Nr. 817 fløj sammen med en Del Hættemaager, og der var i øvrigt et stort Træk af Ænder og Gæs hen over Rugten. Denne beskylles i Flodtiden af Vandet, men Runden kommer frem i Ebbetiden, med mange Pytter paa. Meddelelse fra Hr. Albert Petit, 1. Pare de Montretout, St. Cloud (Seine-et-Oise), France. 21. Nr. 809. Mærket 12. Juli 1911 paa Egholm af Rubow. Fundet død 25. April 1912 i Frankrig, paa Nordvest- Siden, en halv Snes km Østen for St. Malo-Rugten, i Nærheden af Cou- tances (49° 3' n. Rr. og 1° 26' v. L. (Gr.)). Fuglen, der tilsyneladende var anskudt, laa i en sumpet Eng nær ved et Hus og blev fundet Kl. 8 om Morgenen af Manden derfra, da han var ude for at røgte sine Kreaturer. Han tog Ringen af, hvorpaa Maagen selv blev ædt af Katten. Meddelelse fra Proprietær Raoul Rlanchard, Cametours, Manche, France. 22. Nr. 868. Mærket 19. Juli 1813 paa Egholm af Rubow. Skudt 11. Jan. 1914 ved Frankrigs Nordvestkyst i en Udløber fra St. Malo-Rugten, Øst for St. Rrieuc (48° 28' n. Rr. og 2° 46' v. L. (Gr.)). Det var usædvanlig koldt; stærk Nordenvind; Klokken var 3 E. Maagen kom flyvende alene. Den blev stoppet ud og til- hører Jægeren, Magistrats-Sekretær Jean Quesseveur. Meddelelse fra Translatør Henry Taylor, St. Rrieuc, Cotes- du-Nord, France. HÆTTEMAAGE (Lams ridibundus) . I. Nr. 4125. Mærket 14. Juli 1913 paa Egholm af Rubow. Skudt 24. Januar 1914 Kl. 2 E. V« km Øst for Vordingborg (55° V«' n. Rr. og 11° 54*/*' 0. L. (Gr.)). 85 Maagen, der var i Følge med 3 andre Hættemaager, blev skudt fra Isen paa Fjorden. Den blev spist. Meddelelse fra Fisker Fredrik Hansen, Strandgade, Vor- dingborg. II. Nr. 4142. Mærket 24. Juni 1912 paa Tipperne af Saxtorph. Skudt i Sept. 1912 i det nordvestlige Fyn, c. 17 km S. 0. for Middelfart (55° 301/*' n. Br. og 9° 44' ø. L. (Gr.)) ved Høn- nerup. Meddelelse fra Cementvarefabrikant M.A.Jørgensen, Ejby. III. Nr. 4153. Mærket 28. Juni 1912 paa Halvøen »Anholt«, Tipperne af Saxtorph. Fundet saaret 15. Sept. 1912 Kl. 2 E. ikke langt fra Lim- fjorden, en 3-4 km V. for Skive Fjord i Nærheden af Lyby St. (56° 381/*' n. Br. og 9° V»' ø. L. (Gr.)), ved Lykkegaard. Maagen sad paa en Græsmark, tæt ved en lille Dam. Den ene Vinge var brækket, men om Fuglen var anskudt, eller den var fløjet mod en Telefontraad, kunde ikke afgøres. Meddelelse fra Hr. Andreas Lykke, Lykkegaard pr. Lyby. IV. Nr. 4183. Mærket 28. Juni 1912 paa Tippepolde af Saxtorph. Fanget 1. Aug. 1912 ved Skjernaaens Udløb (55° 54 V2' n. Br. og 8° 23' 0. L. (Gr.)) i Ringkjøbing Fjord, c. 9 km. 0. N. 0. for Fødestedet. Maagen var svømmet ind i en Fiskeruse. Meddelelse fra Hr. Laurids Bollerup, Lønborg pr. Tarm. V. Nr. 1084. Mærket 18. Juni 1911 paa Halvøen »Anholt«, Tipperne af H. Chr. C. Mortensen. Skudt 16. Juli 1911 en halv Snes km S. 0. for Fødestedet, c. 4 km fra Ringkjøbing Fjord, ved Hemmet (55° 51' n. Br. og 12° 30' 0. L. (Gr.)). Meddelelse i »Ringkjøbing Amts Dagblad« for 19. Juli 1911. VI. Nr. 1088. Mærket 18. Juni 1911 paa Tippepolde ved Ringkjøbing Fjord af H. Chr. C. Mortensen. Fanget 30. Sept. 1911 i det nordøstlige Holland, Prov. Groningen i Bugten Lauwers Zee, paa Vaderne ud for Ulrum (53° 2P/2' n. Br. og 6° 20' 0. L. (Gr.)). Der blæste pludselig en Storm med Regn op fra Nordøst, mens 1088 sammen med en Del andre Maager gik ind i et Fangstnæt, der var opstillet ude paa Vaderne langs den østre 86 Kyst af Bugten. Her er der to Gange om Dagen blankt Vand, men ved Ebbetid synker Vandet saa meget, at den bare, dyn- dede Bund kommer til Syne, naturligvis med Masser af smaa Damme og Pytter, hvor der er rigeligt med alle Slags Havdyr. Og her var der, bag ved Diget, der løber langs med Kysten, den omtalte Dag lidt Læ for den heftige Storm. Da Fangstmanden trak Nr. 10cS8 ud af Nættet, saa han Ringen; han vred den af, efter at have mærket sig Maagens Art, og puttede den i Lommen, medens han kastede den dræbte Fugl i Bunke med de andre. Skindet blev saa taget af og anvendt til Hattepynt, medens Kødet blev kasseret. .Da Fuglens Art og Kontrolbogstav passer med Nummeret i Mærkningsbogen, er der sikkert ingen Tvivl om Begivenhedens Paalidelighed, selv om mit Navn af Fangstmanden blev opgivet som »H. G. H. R. G. Meritensen«, hvad der havde til Følge, at Postvæsenet nær ikke havde fundet mig, og Ringen er gaaet tabt. Meddelelse fra H. D.Louwes, Westpolder, Ulrum, Prov. Gro- ningen, Nederland, og fra Prof. Thienem ann, Rossitten, til hvem Hr. Louwes havde skrevet samtidig med, at han sendte Underretningen til mig. VII. Nr. 4034. Mærket 3. Juli 1912 ved Vilsted Sø af Å. Tåning. Skudt Okt. 1912 paa Englands Østside, en halv Snes km. fra The Wash, tæt ved Boston (52° 59' n. Br. og 0° 28' v. L. (Gr.)). Maagen var i Færd med at samle Orm paa Marken. Meddelelse fra Henry Sharp jun., Dovvdy road, Sutterton near Boston, Lincolnshire, England. VIII. Nr. 4133. Mærket 14. Juli 1913 paa Eghol m af Rubow. Skudt C. Dec. 191(3 paa Englands Sydøstside mellem The Wash og Thamesbugten, 32 km N. 0. for Ipswich, paa Floden Alde, ved Aldeburgh (52° 9' n. Br. og 1° 36' ø. L. (Gr.). Meddelelse fra Chas.C.Clarke, Brudeneil Terrace, Aldeburgh, Suffolk, England. IX. Nr. 4131. Mærket 14. Juli 1913 paa Egholm af Rubow. Skudt 15. Dec. 1913 i Englands sydøstlige Del, Thamesbugten, et Par km N. 0. for Ramsgate tæt ved Broadslairs (51° 21' n. Br. og 1° 2(')' ø L. (Gr.)) paa Hope vi Ile Farms Jorder. Nr. 4131 fløj sammen med mange andre Hættemaager hen over nogle nylig tilsaaede Hvedemarker, og Maagerne blev af Ejeren mistænkt for at æde de spirende Hvedekorn. 87 Meddelelse fra Proprietær Thomas Pemble, Hopeville Farm, St. Peters, Kent, England. X. Nr. 1066. Mærket 16. Juli 1910 paa Egholm af Rubow. Fundet død, drivende i Vandet, 5. Maj 1911 ved Frankrigs Nordvest-Kyst, i den brede Munding af Floden Somme, tæt ved Odden Pointe du Hourdel (50° I2V2' n. Br. og 1° 34' 0. L. (Gr.)). Det var, da 1066 blev fundet, normal Varme, en halv Snes Grader C, ganske svag Søndenvind og diset, som det havde været de sidste fjorten Dage. Sommes Munding er meget bred og sandet, dog med engkransede Bredder i sin øvre Del. Den er et klassisk Vandrested for alskens Trækfugle, ogsaa for Hætte- maager, der undertiden bliver hele Oktober og November Maa- ned, ja langt ind i December, for at være med til Sildefangsten; dog menes det ikke, at de ligefrem tilbringer Vinteren der, og om de yngler i Omegnen, vides ikke bestemt. Meddelelse fra Dr. A. Cligny, Station aquicole de Boulogne- sur Mer, France XI. Nr. 4128. Mærket 14. Juli 1913 paa Egholm af Rubow. Fanget (af en Fisker) 7. Okt. 1913 ved Frankrigs Nordvest- Kyst, i Baie de Seine, ud for Le Havre (49° 30' n. Br. og 0° T 0. L. (Gr.)). Meddelelse fra Dansk Konsul Skram, Le Havre, France. XII. Nr. 4053. Mærket 10. Juli 1911 ved Faaborg Sund af Helms. Skudt 3. Marts 1912 i Frankrig, paa Nordvestsiden, 44 km S. 0. for Cherbourg, i Nærheden af Carentan (49° 18' n. Br. og 1° 14' v. L. (Gr.)) ved Beuzeville-la-Bastille. Det regnede og blæste ; Klokken var 3 E. Nr. 4053 var sam- men med mange andre Maager, hvoraf adskillige der var større end den, i en Mose, beskæftiget med at søge Føde. Denne Mose er c. 8 km fra Kanalen mellem England og Frankrig (»Baie de la Seine«) og den er Opholdssted, foruden for Maager, baade for Ænder, Gæs, Stære osv. — En større Maage faldt for samme Skud som 4053; begge blev spist. Meddelelse fra Murer Alexandre Valentin, Beuzeville-la- Bastille, Manche, France. XIII. Nr. 4126. Mærket 14. Juli 1913 paa Egholm af Rubow. Skudt 1. Jan. 1914 i Frankrig, ved Loires Munding, c. 4 km S. S. V. for Savenay (47° 22' n. Br. og 1° 57' v. L. (Gr.)) tæt ved Lavau. 88 Det var mildt Vejr med svag Vestenvind, og Nyaarsdag var i Færd med at bryde frem. Maagen stod alene i de store Eng- strækninger Nord for Loires brede Udløb ; en lille Flok Stære løb henne ved den. I de sidste otte Dages Tid var den jævnlig set der i Engene; den holdt sig for sig selv, havde ikke Lyst til at slutte sig til de mange andre Maager, der fløj i Nærheden, og den har vel altsaa været syg, maaske anskudt. Den blev stoppet ud. Meddelelse fra Tømmermester Fr. Glotin, Lavau par Savenay, Loire-Inférieure, France. XIV. Nr. 4054. Mærket 10. Juli 1911 ved Faaborg Sund af Helms. Fanget 29. Jan. 1912 paa Spaniens Østkyst, c. 25 km Sønden for Valencia (39° 26' n. Br. og 0° 22' v. L. (Gr.)) tæt ved Soliana. Det var smukt Vejr, 15 Grader C, sydlig Vind; Kl. 9 om Morgenen sad Maagen fanget i en Løbedone af Hestehaar ude ved nogle Rismarker, der var oversvømmede med fersk Vand fra Søen Albufera de Valencia. Her er der et udmærket Vinter- kvarter for Vade- og Svømmefugle1, og her holder bl. a. Hætte- maagerne hvert Aar til, fra November til ind i Marts Maaned; i Yngletiden er de der ikke. Meddelelse fra en Mand, der ikke opgav sit Navn, men fra Hamburg sendte et Eksemplar af »El Mercantil Valencia no« for 2. Febr. 1912, hvori der stod en Notits om Fangsten. Jeg skrev saa efter Bladets Opgivelse til Landmanden, Hr. Ram in Magroner Cl aver, Calle de Mingarro, Sollano, Valencia, Es- pana, der havde fanget Fuglen, og han henvendte sig atter til Markis de Ezenarro i Valencia, med hvem jeg tidligere havde været i Forbindelse i Anledning af mærkede Spidsænder. Mar- kisen rejste derefter ned til Sollano for om muligt at faa Fuglen sluppet igen med Ringen paa Foden, men det lykkedes ikke; Maagen var død efter nogle Dages Fangenskab. RESUMÉ. De anførte Beretninger om ringmærkede Maager viser, at Havmaagen (Lams argentatus) praktisk talt ikke har forladt Danmarks Farvande, medens Storm maagen (Lams canus) 1 Se udførligere: H. Chr. C. Mortensen, Mærkede Spidsænder, D. O. F.'s Tidsskr. 1913-1914 S. 147 og S. 153. 89 og Hætte maagen (Larus ridibundus) begge, efter at have strejfet noget om her hjemme, er slaaet ind paa Kystvejen mod Sydvest. Stormmaagen har kunnet følges til »Kanalen«, ud mod Atlanter- havets Kyst, Hættemaagen til Middelhavet. SUMMARY. The above records of ringed Gulls show that practically Silvery Gull (L. argentatus) has not left the shores of Denmark during these years, whereas Blue-footed Gull fL. canus) and Black-headed Gull (L. ridibundus), after strolling about for sorae time at home, have both departed along the coast to the southwest. It has been possible to trace L. canus to the Channel not far from the coast of the Atlantic, L. ridibundus as far as the Mediterranean. LIDT OM STORKEN (CICONIA ALBA) AF f A. HAGERUP Om Sommeren er den inderste, flade og mudrede Del af Kol- ding Fjord dækket af tæt »Andemad«. Her kan man endnu af og til se Storken paa Fiskefangst. En Aften i Juli 1916 saa jeg en saadan paa nært Hold. Storken gik spejdende i indtil 10 — 12 cm dybt Vand. Det varede aldrig længe, før den fik fat i en lille, vist omtrent 15 cm. lang Aal (eller Aalekvabbe?), som sprællede voldsomt. Storken forsøgte aldrig at sluge den straks, men fore- tog et ilsomt Tilbagetog til fast Land ; den ligefrem løb, hvad jeg ellers ikke har set den gøre. Først her, hvor Aalen ikke kunde smutte bort under »Andemaden«, blev den gentagne Gange lagt ned, taget op, vendt og drejet, for tilsidst at blive slugt. Mellem hver Fangst hengik højst 5 Minutter, og det meste af Tiden medgik fra Fangsten til Nedslugningen. Ligesom andre Steder er Storken ogsaa paa Koldingegnen aftaget stærkt i Antal i de senere Aar. Antallet af beboede Reder er næppe en Fjerdedel af, hvad det var for 20 Aar siden. Den 90 store Forsamling af Storke, hvorom jeg nu skal berette, maa derfor for største Delen stamme fra fjernere Egne. Den 18. August 1917 hørte jeg, at der for nogle Dage siden havde overnattet en Mængde Storke paa Vonsildgaard, ogsaa kaldet Sønderskovgaard, som ligger 7 km Syd for Kolding, temme- lig ensomt og omgivet af Marker og Skove, men uden større Moser i Nærheden. Stuehuset blev i 1916 ombygget og fik nyt Tegltag, hvis Rygning, med Fløje, er omtrent 30 m lang. Der er ingen Storkerede paa Taget og har ingen været, i hvert Fald i mange Aar, lige saa lidt som der vides noget om, at Gaarden tidligere har været benyttet til Soveplads for større Flokke af Storke. Fra Ejeren, Proprietær C. Wissing og Frue fik jeg følgende Beretning: Den 14. August samledes om Eftermiddagen ved 4-Tiden mange Storke paa Gaardens Marker. Ved 6-Tiden begyndte de at tage Plads paa Tagene. Kl. 8 var Tagene fuldt besatte; selv i et Træ i Gaarden stod en Stork, halvt skjult af Bladene. Skorstenene var særligt efterstræbte; paa hver af Stue- husets 4 Skorstene stod 1 Stork; paa en anden stod 3 Storke, paa en Tværlade 25; paa et mindre teglhængt Hus stod 1 paa Skorstenen i Midten og 4 paa hver Side. Kl. 10 stod de alle paa et Ben. Omtrent Kl. 4 næste Morgen forlod de Tagene og spredte sig over Markerne, hvor der om Formiddagen dog kun saaes en halv Snes Stykker. Om Eftermiddagen og Aftenen gen- toges Begivenhederne fra Dagen forud; omtrent det samme Antal overnattede, og saa vidt man skønnede, indtog de ogsaa ganske de samme Pladser. Der var denne Aften Selskab paa Gaarden i Anledning af Fruens Fødselsdag, og de mange Storke vakte selvfølgelig stor Opmærksomhed blandt Gæsterne. Den næste Nat, 16. — 17. August, overnattede omtrent 30 Storke, senere ingen. Jeg har selv kun een Gang to paa hinanden følgende Aftener set en saadan Storkeforsamling: Da jeg den 13. August 1892 om Aftenen Kl. 745 cyklede gennem Sønder Onsild, Syd for Hobro, stod der paa Kirkens Tag 20 Storke, deraf 5 paa Taarnet; des- uden taltes omtrent 20, dels staaende paa Byens Straatage og Skorstene, dels flyvende. Næste Aften Kl. 830 stod der 29 paa Kirkens Tag, deraf 7 paa Taarnet; desuden saaes over 20 dels flyvende, dels staaende paa Byens Straatage og Skorstene. Paa en Gaard stod 8, paa en anden 7 Storke. Lidt senere mødte jeg en forsinket Stork, som tløj mod Samlingsstedet. Af og til hørtes Knebren. Den 20. August om Aftenen Kl. 630 stod der 91 4 Storke paa Tage i Sønder Onsild, og den 28. August Kl. 545 — 600 stod 2 Storke paa en Rede i Handest, nær ved Sønder Onsild, 2 paa Tage i Nærheden og 1 paa en Mark. Den 16. August 1890 fortalte Arkitekt Aage Petersen mig, at han samme Dags Eftermiddag havde set en Flok paa omtrent 50 Storke kredse i temmelig stor Højde over Viborg og forsvinde imod Nord. I Dagene herefter saaes kun en enkelt, gammel Stork i Viborg. Den knebrede ofte og syntes svagelig ; den 18. August »laa den i Reden, og rejste sig vist ved Hjælp af Næbet« ; sidste Gang den blev set, var den 29. August. I 1891 saa jeg den 31. August for sidste Gang en Stork i Viborg. Under et Besøg paa Jensgaard ved Horsens i Juni 1918 for- talte Ejeren, Godsejer Poul Glud, mig, at han, da han en August- aften »for ikke ret mange Aar siden« kom hjem til Gaarden, saa denne befolket med Storke. Paa Skorstene og Tage taltes ialt 53. Noget saadant var ikke set der hverken før eller siden. Der er Storkerede paa Gaarden. Medens jeg er ved Storken, vil jeg fremdrage et Forhold, som s}mes ret ukendt. I Aarene mellem 1870 og 1880 tilbragte jeg ofte Sommerferierne paa Thurebyholm ved Kjøge. Paa Gaar- dens store straatækte Avlsbygninger ynglede 4 å 8 Par Storke. Paa den Tid var Ungerne jo flyvefærdige; men jeg saa dog mindst een Gang to Storke parre sig paa et af Tagene. I Vi- borg boede jeg nogle Aar i et Hus, paa hvis Tag et Par Storke ynglede. Fra den Tid har jeg den 22. Juli 1889 noteret: »Vort Storkepar parrede sig paa Philipsens (Naboens) Tag«. Under et Besøg 1893 i Felsted, Syd for Aabenraa, fortalte en ældre Gaard- ejer Iversen mig, at han kendte dette Forhold fra denne Egn. Mon det er almindelig kendt? MINDRE MEDDELELSER OM FUGLELIVET PAA AMAGERS SYDSPIDS JØRGEN JØRGENSEN STORE MAGLEBY FÆLLED Gang efter anden har jeg til Tidsskriftets Redaktion indsendt forskellige, spredte Meddelelser og Iagttagelser, navnlig vedrørende sjældnere forekommende Arter. Da man nu imidlertid har øn- sket, at disse Bidrag til Amagers Fuglefauna kunde fremkomme under et, har jeg herved samlet dem og yderligere forøget og suppleret dem med, hvad der senere er set. Det er min Hensigt engang senere at fremkomme med en samlet Oversigt over Amagers Fugle, men en saadan nødvendiggør endnu en Række Forundersøgelser. Utvivlsomt vil disse dog lønne sig; næppe noget Terrain vil sikkert allerede inden for et kortere Aaremaal i den Grad skifte Natur som netop Amager, der ligger saa nær ved Kjøbenhavn; adskillige Forskydninger har saaledes allerede i de senere Aar kunnet iagttages for Fug- lenes Vedkommende, navnlig som Følge af Kongelundens Aabning. Hvor intet andet udtrj'kkeligt meddeles, er Terrainet for Op- tegnelserne beliggende mellem Store Magleby og Aflandshage — en Pynt, som strækker sig ud i Stranden og ved almindelig Vandstand er omgivet af Vand til Siderne og derved afgiver en god Iagttagelsesplads for saavel Sø- som Vadefugle. Terrainet bestaar navnlig af flade Marker med Sandjord, mellem hvilke enkelte Hegn strækker sig; det gaar tæt ned til Stranden og er kun skilt fra denne ved et smalt Bælte af Syltenge, »Strand- lægget« ; forskellige Steder er Strandkanten desuden bevokset med Siv og Stargræsser, mellem hvilke adskillige Strand- og Vadefugle søger Opholdsplads under Trækket. TRANE (Grus cinerea). Hvert Foraar ser man Tranerne trækkende over Amager. I Kile kommer de i ofte ret store 93 Flokke ind fra Østersøen, udstødende deres ejendommelige Trom- petlyde, og fortsætter Trækket i nordlig Retning, hen over Nord- sjællands Skove og Søer, som om det er en gammel Rute, del- følges op mod Nordens Skove og Ynglepladserne. Enkelte Gange har jeg set Traner, som havde slaaet sig ned og gik og spad- serede i Strandkanten, men der var gerne kun enkelte eller faa Stykker sammen. Paa Jorden er den som i Flugten nem at skelne fra Hejren ved, at den har Halsen strakt, medens Hejren gerne har den sammentrukken. Flokke paa indtil 50 Stykker er ikke ualmindelige at se trække over; de virker imponerende ved den store Bredde, en saadan Flok kan have, især naar den flyver lavt. Den tidligste Iagttagelse af Foraarstrækket er en Flok paa 50 Stk. den 11. April 1921; ellers er det i Midten og Slutningen af April, at den almindeligt ses. POMERANSFUGL (Eudromias morineUus). Den 27. August 1917 saa jeg 1 Pomeransfugl flyve ind over Markerne, og om Af- tenen ligeledes 2 ved Aflandshage; disse fløj mod Syd ud over Køge Bugt. Samme Dag blev mig vist 4 Fugle, skudte ved Aflandshage af en Flok paa 10 Stk.; det var 3 unge og en gam- mel Fugl. Den 26. August 1918 saa jeg 1 og ligeledes den 29. Au- gust; begge fløj i vestlig Retning. I 1919 saa jeg den 14. August 2 Stk., 1 om Morgenen og 1 om Aftenen; den første var en gam- mel Fugl. Samme Aar den 9. September blev ligeledes 1 Stk. set. Det fortjener at bemærkes, at det altid, naar denne smukke Vader er set paa Træk, har været daarligt Vejr med Blæst og Regn; det synes, at det er dette, der medfører, at den slaas ud af sin vante Rute og viser sig ved Amagers Kyst. SORTKLIRE (Totanus fusens). Denne smukke Klire ses ikke ualmindeligt paa det sydlige Amager; den iagttages baade paa For- og Efteraarstrækket, men dog talrigst paa det sidste ; Trækket bestaar da navnlig af unge Fugle. Sidst i April og først i Maj ses de gamle Fugle paa Nordtræk. Ved Strænden kan den undertiden overraskes vadende mellem Stargræsserne, men da den er meget sky, faaes ikke meget at se af den. Er man heldig, kan man ved Solopgangstid se den stige til Vejrs og paa stive Vinger udstøde sin Parringssang, som den fylder Luften med under nordligere Himmelstrøg, og som hos os har sit Sidestykke hos Rødben (Totanus calidris). — Det samme har jeg under- tiden ogsaa hørt hos Hvidkliren (Totanus glottis). — Dens 94 Stemme under Opflyvningen og ogsaa under Flugten høres som et .kort »tjuit«, og dens Sang, som vel nærmest maa betegnes som Parringssang, mere langtrukkent som »rivite-rivite« ; dette svarer godt til Oplysningerne i H. Th. L. Schaan ning: »Norges Fuglefauna*. Sidst i Juni begynder de gamle Fugle at vende tilbage; de efterfølges senere af de unge, som til Tider er ret talrige paa Trækket; man kan saaledes paa gode Trækdage først i August se indtil 20 Stk. SORTGRAA RYLE (Tringa maritima). Denne haardføre Ryle ses saa godt som hver Vinter ved Aflandshage, ja selv i den strenge Vinter 1922 saa jeg i Januar nogle Stykker, som først fortrak, da Isen havde lukket for alle Muligheder for Føde. BREDNÆBET RYLE (Limicola pygmæa). Kærløberen eller Dyndløberen, som den almindeligt kaldes, ses hvert Aar i Juli og August paa Sydtræk ved St. Magleby Strand og Aflands- hage, hvor den meget tillidsfuld kan iagttages fouragerende i den raadne Tang, som ligger mellem de i Strandkanten voksende Græsvækster. I Flugten minder den en Del om Rylen (Tringa alpina), men dens Stemme lyder anderledes, hvorfor den nemt kendes, da den tidt lader sig høre. En Gang, den 16. Juli 1919, saa jeg 6 Kærløbere sammen ved Aflandshage; ellers er det mest enkelte eller faa Stk. sammen, man ser. DVERGMAAGE (Lams mimihis). Denne lille Maage har jeg set et Par Gange ved Amagers Sydkyst. Den 10. Marts 1918 op- holdt sig Syd for Kongelunden en gammel Fugl i Vinterdragt og en ung Fugl, som adskilte sig fra den første ved den mørke Kant i Halen. De holdt til sammen med Stormmaager (Lams canus) og Hættemaager (Lams ridibundus) , med hvilke de søgte efter Føde langs Vandkanten, som denne Dag var ca. 100 m fra Strandkanten. Den gamle Fugl var meget sky og fløj flere Gange langt ud over Kalvebodstrand for dog igen at vende til- bage og begynde Eftersøgningen efter Føde. Den 17. Marts saa jeg igen begge Fugle paa samme Lokalitet. SANDTERNE (Sterna anglica). Første Gang, jeg saa Sand- ternen paa Amager, var den 3. Juni 1918, da 1 Stk. iagttoges søgende Føde inde over Markerne; da dette gentog sig, var jeg paa det rene med, at det ikke var tilfældigt, men at jeg havde Ynglefugle for mig. Den 5. Juni 1919 saa jeg atter Sandternen 95 og ligeledes den 10. Juni, og da jeg den 22. Juni saa en flyve med Føde i Næbbet mod Kysten, var jeg sikker i min Sag, og det bekræftedes den 1. August, da jeg, paa en Tur langs Amagers Sydkyst sammen med kendte Ornithologer som Th. N. Krabbe, Hans Petersen og J. Spåth, saa en gammel Fugl made en Unge, som dog fulgte den gamle fra Sted til Sted. 1920 saa jeg ogsaa de gamle Fugle, men ingen Unger. 1921 var der flere, og det ser nu ud, som der yngler flere Par. Nævnes kan i denne Forbindelse, at Magister Å. Vedel Tåning den 5. Juni 1921 hørte den paa Saltholmen. 1922 blev den første set den 7. Maj, men om det har været Træk- eller Ynglefugle, skal ikke kunne siges; faa Dage efter saaes den hver Dag søgende Føde inde over Markerne. Det glædelige er, at den nu maa have slaaet sig til Ro paa disse Egne som Ynglefugl og hermed maa regnes som ny for det østlige Danmark. Det er ogsaa nu lykkedes mig at kon- statere dens Yngleplads, som dog ikke her skal røbes, da bitre Erfaringer haves, hvor saadant tidligere er gjort; Faunaen trues foruden nok paa disse Egne: Kongelundens Aabning og Inva- sionen paa Saltholmen — den sidste under Opraabet »Kjøben- havnere, lad os erobre Saltholmen«. HEDELÆRKE (Alauda arborea). Denne lille Lærke er meget almindelig paa Amager, navnlig paa Sydtræk; dog ses ogsaa nogle om Foraaret, og i milde Vintre træffes enkelte overvintrende. Naar jeg meddeler om denne Fugl, saa er det, fordi dens Al- mindelighed paa Trækket har været betvivlet; jeg har derfor opnoteret Trækket gennem nogle Aar, nemlig fra Oktober 1915 til Slutningen af Foraaret 1918. Da jeg til alle Tider af Dagen har færdedes ude, troer jeg nok at have faaet med det meste af, hvad der er trukket over. Særlig Interesse har denne Fugl ogsaa haft for mig, idet jeg paa D. o. F.s Udflugt til Saltholmen den 24. September 1916 saa en Hedelærke; denne blev dog ikke optaget paa Listen over de derovre sete Fugle, navnlig vel, fordi jeg dengang var ny og ukendt i Foreningen. Som det vil ses af Optegnelserne, er det navnlig om Efter- aaret, den ses trækkende ; dette skyldes maaske dels, at Træk- ruten kan være en anden end om Foraaret, men dernæst ogsaa, at de unge Fugle nu tæller med, og saa at Trækket strækker 96 sig over længere Tid. Dog fremgaar det af Optegnelserne, at ikke faa har lagt Ruten over Amager paa Foraarstrækket 1918. Efteraar 1915. 10/x. 5 fløj mod N. 13/x. Stor Flok mod S— V. 15/x. 1 hørtes, men blev ikke set paa Grund af Taage. 16/x. Mange fløj mod S. 19/x. Ca. 50 trak over mod S-V. 20/x. 2 trak over. 21 x. En Mængde (flere Hundrede) mod S— V. 22/x. 7 fløj mod V. 23/x. 20 set i en Flok mod S. 24/x. 2 sad paa Marken. 5/xi. 1 fløj mod S. Foraar 1916. (Jeg opholdt mig stadig i Store Magleby; derfor blev Resul- tatet saa ringe.) 30/hi. 1 set flyvende over Store Magleby mod N. Efteraar 1916. 22/,x. 1 fløj mod V. 24/ix. 1 set paa Saltholmen. (D. o. F.s Ekskursion.) 26/ix. 7 sad paa Marken. 2S/IX. 31 blev set og af flere hørtes den klokkelignende Kvidren, som Fuglen frembringer under Trækket; 23 taltes i en Flok. 29/ix. 18 fløj mod V; hørt blev flere. 30/]X. 2 sad paa Marken. 3/x. 1 sad paa Marken. 9/x. 29 mod S— V; 20 i en Flok, derefter 3 + 5+1. 10/x. 3 mod V. 14/x. Stort Træk hele Dagen; 51 i en Flok. 17/x. 7 mod S— V. Foraar 1917. 12/i. 1 hørt ved Stranden. u/i. 1 set ved Stranden, hvor den pillede i de over Sneen ra- gende Ukrudtsplanter; den var meget udmattet. 97 3% Set 1 flyve mod S— V. 8/m. 3 opholdt sig ved »Sandagergaard«, Aflandshage; de søgte Føde omkring Gaarden og blev endog set inde paa Gaards- pladsen; de opholdt sig ved denne Gaard indtil 13. Marts. 16/m. 2 set ved St. Magleby. 17/m. 1 set ved Aflandshage. 21/m. 1 set ved Kongelunden. Efteraar 1917. 2/x. 40 i en Flok sad paa Marken; fortsatte mod S. 3/x. Stort Træk, fordelt saaledes : 1 1 + 3 + 1 + 1 + ca. 30 + 1 + 17 + 1 + 1; af disse blev den sidste paa Grund af ind- trædende Mørke kun hørt. 4/x. 5 sad paa Marken. 5/x. 1+1 + 1 mod S. 7/x. 35 i en Flok om Formiddagen mod S. ; 40 i en Flok om Eftermiddagen set over Kongelunden. 9/x. 8 fløj ud over Sundet; 2 sad paa Marken. 10/x. 1 mod S. 12/x. Set Træk hele Formiddagen, saavel enkelte Fugle som Flokke paa indtil 100 Stk.; set ialt ca. 1000 Fugle. Om Eftermiddagen trak kun ganske faa. 16/x. 1+3 + 1+25 + 3 + 3 mod S— V. 19/x. 1 hørt. 21/x. 1 set mod S— V. 22/x. 16 opholdt sig paa Marken hele Formiddagen; om Efter- middagen stort Træk. 2 sad paa Telefontraadene. 23/x. 8 mod S-V. 25/x. 1 sad paa Marken. 26/x 10 sad paa Marken. 27/x. 1 sad paa Marken, fløj derefter mod V. 29/x. 4 trak mod S— V. Foraar 1918. 10/m. 2 mod N— 0 set ved Ullerup Strand. l7/m. 1 set ved »Raagaard«, fløj mod N — 0. 18/ni. 1 sad paa Marken, fløj derefter mod N — 0. 19/m. 1 mod N-Ø. 2%ii. 1 sad paa Marken, fløj derefter mod V; Vejret var taaget. 7 98 21/m 3 mod V; Taage. 22/nI. 1 sad paa Marken. 25/m. 6 sad paa Marken; Snestorm, hvorfor de søgte Læ ved Gaarden. 1 set ved Gaarden; Kulde. 8 mod N — 0 over Kongelunden. 4 sad paa Marken, fortsatte mod N — 0. RØDTOPPET FUGLEKONGE (Regulus ignicapillns). Paa en Tur i Kongelunden den 1. April 1918, sammen med Frits Al- brechtsen, saa jeg en Rødtoppet Fuglekonge; den opholdt sig i nogle smaa Graner sammen med en Flok Fuglekonger (Regulus cristatus). Den var ivrigt optaget af at fange Insekter, saa den lod sig iagttage paa kort Afstand. Ved at Solen skinnede, saaes den i fuld Relysning; derved lod den sig bestemt skelne fra den gultoppede Fuglekonge. SORTHOVEDET GUL VIPSTJERT (Motacilla flaua thunbergi Billberg). Denne smukke Vipstjert, der tidligere benævntes Mo- tacilla flava borealis, ses paa gode Trækdage sidst i Maj i stort Tal; den kommer i smaa Selskaber og sætter sig paa Marken nogen Tid for igen at forsvinde i nordøstlig Retning. Undertiden følger den Ploven og lader sig da iagttage paa kort Afstand. Angaaende dens Forekomst om Efteraaret udtaler E. Lehn Schiøler (i foreliggende Bind, S. 52): »Iagttagelser fra Efter- aarstrækket foreligge, saa vidt vides, hidtil ikke.« Hertil er at bemærke, at jeg i min lille Samling har en udvoksen J* — med lidt hvidt bag Øjet — fra den 20. August 1918. løvrigt ses om Efteraaret den sorthovedede, gule Vipstjert om ikke saa talrigt som paa Foraarstrækket saa dog ret jævnligt; navnlig bemærkes de gamle Fugle med det nu noget afblegede Hoved, medens Ungerne mere ligner den typiske Form ; dog kan man se nogle unge med svagt sodfarvede Kinder og Hætte. Sidst i August og først i September ser man dem paa Sydtræk; dette falder paa en Tid, hvor Stubmarken vendes, og man kan da fra Ploven iagttage dem i kort Afstand. I min Dagbog har jeg en Række spredte Optegnelser — at opnotere alt vilde jo være uoverkommeligt — , som her gengives efter Ordlyden i Bogen. 99 1918. Foraarstræk. 21/iv. Udvoksen . Æglægningen er aabenbart tilendebragt for nogle Uger siden. Æggeleden, der har været mægtig udvidet og opsvulmet, er ved at gaa »i Ro« igen. Æggestokken er arret. Skelettet er ogsaa undersøgt og i min Besiddelse; jeg har kun undersøgt faa Hejrer og kan derfor intet sige med Sikkerhed; jeg vilde formode, at Dyret, da der endnu i Brystbenet findes noget Blod, højst er 2 Aar gammelt, maaske fra ifjor. Til Op- lysning af Spørgsmaalet om, hvor gammel en Hejre skal være for at være kønsmoden, kan altsaa dette Stykke give et Vink. Det ligger nær at tro, at den er hjemmehørende i Jonstrup Vang Kolonien i Aar. Smaa Hejreunger og stærkt rugede, til- dels »spraaede« Æg er set for allerede 8 Dage siden her i Om- egnen af Student Weis.« Dræbt omtrent 2 Aar efter Mærkning. 668. Mærket 16. Maj 1912 af A. J. Skudt 17. Juli 1914 ved Boller Skov ved Horsens Fjord af Fisker C.Nielsen, Horsens. Den kom flyvende sammen med flere andre Hejrer ud fra Skoven. Meddeleren opgiver, at der yngler Hejrer i Skovene til Jensgaard, Tyrrestrup og Serridslevgaard. Dræbt godt 2 Aar efter Mærkning. 431. Mærket 17. Maj 1910 af G R. Skudt 22. Marts 1913 paa Alsønderup Enge (nær Arresø) af Hjulmand N.Nielsen, Alsønderup pr. Hillerød. Man skal sikkert være meget varsom med helt at stole paa de tilsendte Oplysninger; saaledes med- deles her, at Hejrerne ikke yngler i Nærheden trods det, at der er 2 Kolonier lige ved Arresø, nemlig den i Store Lyngby Skov og en i Nejede Vesterskov. Dræbt næsten 3 Aar efter Mærkning. 820. Mærket 16. Maj 1912 af P. J. Skudt 29. Marts 1915 ved Roskilde Fjord nær Frederikssund af Tandlæge H. Bo bjærg, Frederikssund. Fuglen blev sendt til Udstopning hos Konservator 113 Hansen, Herning, som meddeler, at det var en gammel, ud- farvet Han. Dræbt næsten 3 Aar efter Mærkning. 610. Mærket 13. Maj 1911 af A. J. Skudt 9. Juni 1914 i Store Lyngby Skov i den gamle Koloni af Proprietær P. Larsen, Søgaard, Brederød pr. Frederiksværk. Der foreligger desværre ikke nærmere Oplysninger. Dræbt 3 Aar efter Mærkning. 654. Mærket 25. Maj 1911 af S. M. S. Fundet som nylig dræbt 18. Juni 1916 ved Jægerspris (Hornsherred) af Prokurist N. Haf- tas, Kjøbenhavn. Omkommet 5 Aar efter Mærkning. 812. Mærket 16. Maj 1912 af A. J. Skudt 6. Juni 1918 i Øst- skov pr. Skibby (Hornsherred) af Forpagter O. Andersen, Es- kildsø pr. Skibby. Dræbt 6 Aar efter Mærkning. 811. Mærket 16. Maj 1912 af S. M. S. Skudt 28. April 1919 i Østskov pr. Skibby (Hornsherred) af Forpagter O.Andersen, Eskildsø pr. Skibby. Dræbt 7 Aar efter Mærkning. 603. Mærket 13. Maj 1911 af S. M. S. Skudt i Begyndelsen af April 1918 i Nærheden af Hillerød (Cyklesmed Schultz, Hillerød). Nærmere Oplysninger mangler. Dræbt 7 Aar efter Mærkning. 418. Mærket 17. Maj 1910 af S. M. S. Fanget 15. Juni 1918 i en Oddersaks i Stormose ved Maaløv (Sjælland) af Laurs Jensen, Stormosegaard pr. Maaløv. Omkommet 8 Aar efter Mærkning. Der er dræbt 12 Hejrer, som har levet længere end et Aar efter Mærkningen. 654 er skudt efter 5 Aars Forløb, 812 efter 6 Aar, 811 og 603 efter 7 Aar og 418 efter hele 8 Aar. Der er det bemærkelsesværdige ved dette Afsnit, at der findes ingen gamle Fugle, som er dræbt her i Landet om Vinteren. Man kunde fristes til at antage, at det kun var blandt de unge Fugle, at nogle overvintrede, medens de ældre altid trak bort. Man kan imidlertid ikke slutte noget bestemt af disse forholdsvis 114 lave Tal; men det synes at passe godt sammen med, at man vistnok hovedsageligt iagttager unge Fugle om Vinteren. De 9 af disse Fugle er omkommet paa et Tidspunkt, som ligger om- kring Yngletiden, og de er alle skudt i forholdsvis ringe Afstand fra Moderkolonien; ingen Afstand er i Luftlinien større end ca. 50 km. Det tyder meget stærkt paa, at et stort Antal af Fuglene stadig vender tilbage til enten selve den gamle Koloni eller nærmeste Egn for at yngle der. 610 er saaledes skudt i Kolonien godt 3 Aar efter, at den var blevet mærket. Af Inter- esse er 417, som viser, at en Hejre er yngledygtig i hvert Fald, naar den er 2 Aar gammel. En Del af disse Hejrer er skudte ved Roskilde Fjord eller i nogle Miles Afstand fra Kolonien; det drejer sig sikkert om Fugle, der har haft Rede i Store Lyngby Skov og blot været ude paa Fourageringstogter. Hele Roskilde Fjord maa betragtes som Spisekammer for Koloniens Beboere. Som en Ejendommelighed maa nævnes, at 811 og 812 blev skudte med 1 Aars Mellemrum paa samme Sted og af samme Jæger. 2 Hejrer er skudte paa Strejftogt om Sommeren (805 og 668), og en (430) er fra November Maaned, sandsynligvis omkommet paa Trækket mod Syd. HEJRER OMKOMMET I TYSKLAND. 405. Mærket 16. Maj 1910 af G. R. Skudt 26. Juni 1910 ved Vesterwohld bei Nordhastedt i Holsten, lidt ØSØ. for Heide, af Skolediscipel Konrad Lindemann sammesteds. Der med- deles, at Hejrerne kun sjældent overvintrer der paa Egnen; de kommer om Sommeren (405 angives lige at være ankommet!) og trækker bort om Efteraaret for igen at vise sig om For- aaret. Fuglen er udstoppet og findes i Skolens Samling i Heide. Dræbt godt 1 Maaned efter Mærkning. 404. Mærket 16. Maj 1910 af G. R. Skudt 2. Juli 1910 ved Grevesmiihlen i Mecklenburg, ca. 30 km NNV. for Schwerin. Meddelt af Revierforster A. Pr i es, Everstorf bei Grevesmiihlen. En Del Hejrer skal i milde Vintre være at se til Stadighed. Dræbt IV2 Maaned efter Mærkning. 389. Mærket 16. Maj 1910 af G. R. Skudt 23. Juli 1910 ved Balje, V. for Freiburg, nær Elben i Hannover. Stedet er lige 115 overfor Nord-Østersøkanalens vestlige Munding. Meddelt af Post- mester Hans Hansen, sammesteds. Dræbt 2 Maaneder efter Mærkning. 428. Mærket 17. Maj 1910 af G. R. Skudt 6. September 1910 ved en lille Biflod til Elben mellem Hamburg og Harburg. Meddelt af Rudolf Wilkens, Harburg. Hejren gjorde et ual- u 10 15 20 Ringmærkede Hejrer (Ardea cinerea), omkomne i Udlandet. + Ringmærkningsstedet. mindelig kraftigt Indtryk og var meget fed. Samme Dag blev 2 andre Hejrer dræbt. Stedet bestaar af 500 Hektar Eng, som gennemstrømmes af flere smaa Arme til Elben, og disse er overalt omgivet af Rørbevoksninger. Der skydes hvert Efteraar 20 — 30 Stkr. Enkelte overvintrer; men indtræffer Frost, saa Vandet fryser til, trækker de bort. Dræbt 4 Maaneder efter Mærkning. 425. Mærket 17. Maj 1910 af G. R. Fundet 10. September 1910 anskudt og død i en Frugthave i Neuenkirchen ved Hor- neburg i Hannover. Horneburg ligger ca. 30 km Vest for Har- burg ved en lille Biflod til Elben. Omkommet 4 Maaneder efter Mærkning. 116 396. Mærket 16. Maj 1910 af S. M. S. Skudt 5. Oktober 1910 ved Warwerort ved Busum af Købmand G. A. Ernst. War- werort er en lille Fiskerby ved Ditmarskerbugten imellem Bu- sum og Meldorf. Det berettes, at Hejrerne kommer ret talrigt i Oktober og ses trækkende over Bugten fra Nord til Syd. Kun enkelte overvintrer. Dræbt 5 Maaneder efter Mærkning. 802. Mærket 16. Maj 1912 af A. J. Skudt 23. November 1912 ved Tonning (Holsten) af Au g. Bruhn, Kleihorn bei Tonning. Der ses ikke noget regelmæssigt Træk; men om Efteraaret er Hejrerne ret almindelige, hvorimod de kun sjældent overvintrer. Dræbt 6 Maaneder efter Mærkning. 640. Mærket 13. Maj 1911 af S. M. S. Skudt 22. Januar 1912 ved Floden Trave paa Godset Wensin nær Segeberg i Holsten. Terrænet er lavt England omkring Floden. Der kommer hvert Efteraar en Del Hejrer, færre om Foraaret. Der angives, at de ikke overvintrer, hvilket lyder mærkeligt, da Fuglen er skudt i Januar, og det tilmed paa den Tid var koldt med Is overalt. Dræbt 8 Maaneder efter Mærkning. 677. Mærket 16. Maj 1912 af S. M. S. Skudt 16. December 1913 ved Elben nær Brunsbuttel, lige hvor Nord-Østersøkanalen munder ud, af August Zipfel, Brunsbiittelkoog. Om Efter- aaret ses der »Hundreder« af Hejrer; enkelte overvintrer. Dræbt l1/? Aar efter Mærkning. 397. Mærket 16. Maj 1910 af S. M. S. Skudt 17. Januar 1912 ved Gr. Fredensbeck i Hannover af Jagtinspektør Cl.Wiebusch. Stedet ligger ca. 7 km Sydvest for Stade, ikke langt fra Elben. Fuglen blev skudt ved en lille Aa, som ikke var tilfrossen. Der ses ofte Hejrer hele Vinteren igennem. Naar der træffes Hejrer paa Stedet, er det i Beglen Fugle, som er kommet oppe fra Elben. Dræbt godt IV2 Aar efter Mærkning. 633. Mærket 13. Maj 1911 af P. J. Skudt 19. Januar 1913 ved Elsdorf, Sydvest for Bendsborg af Hans Storm i Elsdorf. Hejren var alene, og det angives, at Fuglen overhovedet ses sjældent der og ikke overvintrer. Dræbt godt P/2 Aar efter Mærkning. 424. Mærket 17. Maj 1910 af G. B. Skudt 2. Marts 1912 i 117 Nærheden af Liineburg (Hannover) af H. Schlaack, Neulockstedt pr. Hamburg. Hejrerne skal ikke ses almindeligt der paa Egnen, men menes mere at komme paa tilfældigt Besøg oppe fra Elben. Dræbt omtrent 2 Aar efter Mærkning. 676. Mærket 16. Maj 1912 af A. J. Skudt 25. September 1920 ved Rellingen nær Pinneberg, Nordvest for Altona, ikke langt fra Elben. Hejrerne angives at overvintre paa Egnen. Meddelt af Fru Anna Potschke, Tolk. Dræbt 8V2 Aar efter Mærkning. 13 Hejrer er skudt i Tyskland. De stammer næsten alle fra et ret begrænset Omraade af Nordvesttyskland, væsentlig om- kring Elben. Allerede nu viser der sig den sydvestlige Retning, som de fleste af vore Trækfugle synes at benytte sig af. De dræbte Fugle stammer fra følgende Maaneder: 1 fra Juni, 2 fra Juli, 2 fra September, 2 fra Oktober, 1 fra November, 4 fra Januar og 1 fra Marts. De fleste er omkommet i første Leveaar, 3 efter 1V> Aars Forløb, 1 efter omtrent 2 Aar og en sidste efter godt 8 Aars Forløb. Det bemærkes, at i Yngletiden er kun skudt 1 Eksemplar, Nr. 424. Flertallet er skudt i Sommer- eller Efteraarsmaanederne. Efter Oplysningerne at dømme synes For- holdene med Hensyn til Overvintring at være som her i Landet. Flere angiver, at Hejrerne bliver der Vinteren over, naar det blot ikke er altfor koldt; andre meddeler, at de kun ser Fuglene Foraar og Efteraar. Der synes ikke at være mange Ynglepladser for den i de omtalte Egne. HEJRER OMKOMMET I HOLLAND. 635. Mærket 13. Maj 1911 af G. B. Skudt 21. November 1911 i en lille Skov ved Alfen ved Rijn, beliggende omtrent midt imellem Leyden og Utrecht, af J.Th. L. Withof-Keus, samme- steds. Der meddeles, at man der paa Egnen ser Hejrer hele Aaret, baade Sommer og Vinter; men de findes ikke ynglende. Da Fuglen blev skudt, var den i Selskab med en anden, som ogsaa blev skudt; men den havde intet Mærke. Dræbt 6 Maaneder efter Mærkning. 691. Mærket 16. Maj 1912 af S. M. S. Fundet død 22. Januar 1913 drivende i Vandet i en Aa 4 km Vest for Dwingeloo i Provinsen Drente. Meddelt af Overlærer E. J. Boneschanscher 118 i Dwingeloo. Fuglen var yderlig afmagret. Der trætfes mange Hejrer baade Foraar, Sommer og Efteraar, og de yngler i høje Graner i en nærliggende Skov. Træffes af og til om Vinteren. Omkommet ca. 7 Maaneder efter Mærkning. 615. Mærket 13. Maj 1911 af A. J. Fundet død 5. Februar 1912 ved Zuidersøen imellem Elburg og Kampen af Ger rit Berghuis, Oldebroek, Gelderland. Vinteren 1911 — 12 var som bekendt meget kold, og Meddeleren fandt Fuglen ihjelfrossen (eller sultet ihjel!) i 20 ° Kulde. Der blev fundet flere døde Hejrer (der var ikke længere aabent Vand noget Sted). Der skal ses mange Hejrer baade Foraar og Efteraar, ligesom de baade yngler og over- vintrer der. Omkommet ca. 9 Maaneder efter Mærkning. 630. Mærket 13. Maj 1911 af P. J. Fundet død sidst i Ja- nuar 1913 ved Staphorst i Provinsen Overijssel af E. Mulder, sammesteds. Efter Opgivelserne skal Hejrer være temmelig sjældne der paa Egnen og menes ikke at overvintre almindeligt. Omkommet godt lVa Aar efter Mærkning. 685. Mærket 16. Maj 1912 af P. J. Skudt 23. December 1913 ved Zuiddospe i Provinsen Zeeland nær den belgiske Grænse af Brygmester Eugéne Boelens, Lokeren, Belgien. Der meddeles, at Hejrerne er meget hyppige paa omtalte Egn; der træffes mange baade Foraar og Efteraar, og de baade yngler og overvintrer der. Dræbt ca. IV2 Aar efter Mærkning. 386. Mærket 16. Maj 1910 af G. R. Fundet nylig død 16. Marts 1912 paa Øen Texel. Nærmere Oplysninger foreligger ikke. Omkommet næsten 2 Aar efter Mærkning. I Holland er omkommet 6 Hejrer i Maanederne November, December, Januar, Februar og Marts. Det synes saaledes, som om det her væsentlig drejer sig om overvintrende Fugle. Der er ret mange, som øjensynligt er omkommet paa Grund af strenge meteorologiske Forhold med streng Frost og megen Is. De fleste Meddelere beretter, at Hejrerne ses der hele Vinteren. 119 HEJRER OMKOMMET I ENGLAND OG SKOTLAND. 403. Mærket 16. Maj 1910 af G. R. Skudt 17. Oktober 1910 ved Amesbury, 8 Miles Nord for Salisbury. Meddelt af Oberst Edmund Antrobus, sammesteds. Hejren blev skudt paa et Terræn, bestaaende af Enge og Damme, som bliver kunstigt forsynet med Vand fra anlagte Ledninger, og som bliver benyttet til Ørredopdræt og Ørred- fiskeri. Meddeleren er meget vred paa Hejrerne, som efter hans Mening gør overordentlig stor Skade paa Fiskebestanden. De skulde endog dræbe Ørreder paa 1 kg's Vægt; men disse Fisk var saa store, at Hejrerne ikke kunde sluge dem, men blot lod dem ligge efter at have spiddet dem (I). Hejrerne ses der hele Aaret rundt, men yngler ikke, da de bliver saa meget forfulgt. Dræbt 5 Maaneder efter Mærkning. 622. Mærket 25. Maj 1911 af G. B. Skudt 13. Oktober 1911 ved North Elmham i Norfolk afW. Bales Billingford, North Elmham. Fuglen blev skudt i en Mose, hvor den var sammen med en anden Hejre. Hejrer skal ikke ses hyppigt, mest om Efteraaret og Vinteren. Meddeleren ved ikke, om de yngler noget Sted i Nærheden. Dræbt 5 Maaneder efter Mærkning. 641. Mærket 13. Maj 1911 af S. M. S. Skudt 28. November 1911 i Højlandet nær Sterling, ved Firth of Forth, Skotland, af B. F. Watson, Fintry, Skotland. Nærmere Oplysninger fore- ligger ikke. Dræbt 6 Maaneder efter Mærkning. 671. Mærket 25. Maj 1911 af S. M. S. Skudt 24. Januar 1912 ved Uxbridge i Middlesex af T. B. Jarris i Uxbridge. Der blev berettet i »The Field« om Tilfældet, og der meddeles, at da Hejren blev skudt, gylpede den op »a trout of nearly V2 Ib in weight«. Fisken var levende »though it was slightly scored on the back«. Den blev sat i Vand og kom snart til Kræfter igen(!). Der træffes meget almindeligt Hejrer paa Stedet hele Aaret rundt, og de yngler der ogsaa. Dræbt 8 Maaneder efter Mærkning. I England og Skotland er omkommet 4 Fugle i Maanederne Oktober, November og Januar. Det er alle unge Fugle. 120 Nogen Interesse knytter der sig til 641, som er skudt helt oppe ved Firth of Forth; Stedet ligger noget uden for den ellers almindelig anvendte Trækvej. HEJRER OMKOMMET I FRANKRIG. 682. Mærket 16. Maj 1912 af P. J. Skudt 21. September 1912 af Landmand Marnet ved Ault, c. 15 km Syd for Udmundingen af Somme. Meddelt af Dr. Louis Rousseau, Joinville le Pont, Seine. Stedet, hvor Fuglen blev skudt, er umiddelbart ud til Kanalen, og Lokaliteten er meget sumpet og gennemfuret af Vandløb, som staar i Forbindelse med Somme. Dr. Rousseau beretter: »Om Efteraaret er Hejrerne lidet talrige paa denne Egn. Om Foraaret, særlig i April og Maj, kommer de i stort Antal, oftest 2 og 2 sammen, næsten aldrig et ulige Antal. Deres Fjerdragt er paa denne Aarstid meget smuk. Hejrerne kommer saa igen sidst i Juni og bliver her hele Juli igennem. De yngler her ikke, da her ikke er passende Ynglesteder; det er i Al- mindelighed unge Hejrer, man ser. De er her ikke om Vinteren; naar det i November og December er Frost, trækker de forbi lige imod Syd, og det er meget sjældent, at de skydes paa denne Aarstid. Hejrerne trækker i Reglen om Natten, og da udstøder de ofte deres Skrig.« Dræbt 4 Maaneder efter Mærkning. 698. Mærket 16. Maj 1912 af A. J. Skudt 10. Oktober 1912 ved l'Etang de Salces, Nord for Perpignan af Skræder Pin o Joseph. Stedet er ganske nær Middelhavskysten. Meddelt af Institutbestyrer A. Lacoste, St. Laurent-de-la-Salanque, Pyrénées Orientales. Dræbt 5 Maaneder efter Mærkning. 421. Mærket 17. Maj 1910 af G. R. Skudt 4. November 1910 ved Bourbourg (Dpt. du Nord) af Grosserer Mabille, Saust- Folquin par Sainte-Mariekerque (Pas de Caiais). Fuglen blev skudt nær Floden Aa (ikke langt fra Floden Lys) ved Bredden af en lille Dam. Hejrerne træffes meget talrige der navnlig i September og Oktober. Der oplyses intet om Yngleforhold eller Overvintring. Dræbt omtrent 8 Maaneder efter Mærkning. 652. Mærket 25. Maj 1911 af S. M. S. Skudt 4. Februar 1912 121 ved Beauvais, Dpt. de l'Oise (omtrent midt imellem Amiens og Paris). Meddelt af Overkirurg Lamotte, Beauvais. Fuglen blev skudt ved et lille Vandløb, der endnu ikke var tilfrosset, hvad ellers Moser og Enge var paa det Tidspunkt. Fuglene yngler ikke der paa Egnen, og ses i det hele ikke almindeligt. Er absolut sjælden om Vinteren. Dræbt 9 Maaneder efter Mærkning. 402. Mærket 16. Maj 1910 af G. R. Fundet død 12. Februar 1911 imellem Landivisiau og Sizun, Finistére, Bretagne. Med- delt af M. Dubris, Landivisiau. Paa de Spørgeskemaer, som altid blev udsendt til de for- skellige Meddelere, spurgtes altid, om Ringen havde beskadiget Foden paa -en eller anden Maade. I alle tidligere Tilfælde er dette Spørgsmaal besvaret benægtende; men denne Hejre blev fundet med » Ringbenet # brækket, og den havde aabenbart døjet meget af Sult, da den var fuldstændig afmagret. Selv om Mu- ligheden ikke kan udeJukkes i dette enkelte Tilfælde, at Ringen paa en eller anden Maade har bevirket Benbrudet, synes det dog mere sandsynligt, at Fuglen paa anden Maade er beskadiget, og at det tilfældigvis har ramt det Ben, hvorpaa Ringen sad. Meddeleren beretter, at Hejrer kun sjældent ses der paa Egnen; de yngler der ikke og overvintrer heller ikke. Omkommet 9 Maaneder efter Mærkning. 808. Mærket 16. Maj 1912 af S. M. S. Fundet død 15. August 1913 paa Strandbredden ved St. Aubin-sur-Mer, Calvados, af M. Ren n es, Boul.St. Germain, Paris. Fuglen havde tilsyneladende ikke lidt nogen Overlast, men var ret medtaget af Insekters Angreb. Omkommet ca. 15 Maaneder efter Mærkning. 626. Mærket 25. Maj 1911 af G. B. Skudt 5. Marts 1913 i St. Morel i Ardennerne og meddelt af Borgmester Remy Cuif. Nærmere Oplysninger haves ikke. Dræbt omtrent 2 Aar efter Mærkning. I Frankrig er omkommet 7 Hejrer i Maanederne August, September, Oktober, November, Februar og Marts. De 5 er unge Fugle, og kun 2 er over 1 Aar gamle. De fleste er omkommet i det nordlige og vestlige Frankrig; kun 698 naaede ned til Middelhavskysten. Efter Meddelelsen at dømme synes Hejrerne 122 ikke at være almindelige Vintergæster, i hvert Fald ikke i det nordlige af Landet. HEJRER OMKOMMET I SPANIEN. 393. Mærket 16. Maj 1910 af G. R. Skudt 5. August 1910 ved Villanueva del Rey ved Floden Guadiato (en Biflod til Guadal- quivir), Provinsen Cordoba, (38° 13' N. Br., 5° 8' V. L.). Med- delt af E og han K. Carmichael, Malaga. Stedet er højt be- liggende i Sierra Morena. Der var 2 Fugle sammen. Hejrer ses ret sjældent der paa Egnen og altid kun i faa Eksemplarer; de yngler der ikke. Man træffer dem kun i August, September og Oktober, men ikke om Vinteren, da Klimaet oppe i Bjergene er meget barskt. I det hele taget skal Lokaliteten ikke være vel egnet for Vadefugle; der findes ikke Sumpe eller Moser, kun store, strømmende Floder med ringe Fiskebestand og uden Vegetation ved Bredderne. Dræbt mindre end 3 Maaneder efter Mærkning. 830. Mærket 16. Maj 1912 af A. J. Skudt 29. September 1912 ved Floden Guadiana, nær Guarena (38° 52,7 N. Br., 6°2'V. L.) af Postmester Ricardo Gu er rer o. Stedet var en Mose, som var omgivet af Græsmarker og dyrkede Enge. Der blev set Hejrer i Tiden baade før og efter 29. September; men de ses aldrig talrige, er hyppigst Foraar og Efteraar. Hejrerne menes at komme fra Nord i Oktober Maaned, og igen i Marts drager de mod Nord. De yngler ikke der paa Egnen. Dræbt 4 Maaneder efter Mærkning. 667. Mærket 16. Maj 1912 af A. J. Skudt 28. September 1912 ved Albufera (S. for Valencia) af Ricardo Santa Elena. Med- delt af Le Marquis de Ezenarro, Valenzia. Fuglen blev skudt paa den smalle Tange imellem Middelhavet og Albufera- søen. Hejrer skal paa dette Sted i Egnen omkring Albufera ses i tusindvis; de kommer i September Maaned og bliver hele Vinteren til hen i Marts. De oversomrer ikke og yngler saa- ledes ikke. Meddeleren fortæller, at de ikke egentlig efterstræbes ; kun naar en Hejre tilfældig kommer inden for Skudvidde, skydes der efter den. Dræbt godt 4 Maaneder efter Mærkning. 683. Mærket 16. Maj 1912 af P. J. Skudt 14. Oktober 1914 123 ved Arahal, Sydøst for Sevilla af Fernando Soriano, Arahal. Der meddeles, at Hejrer ses hver Vinter i Provinsen Sevilla. Dræbt omtrent 2V2 Aar efter Mærkning. I Spanien er omkommet 4 Hejrer i Maanederne August, September og Oktober; de 3 er unge Fugle; 683 er skudt om- trent 2l/a Aar efter Mærkning. Det synes mærkeligt, at disse Meddelelser fra Spanien alle er fra de tidlige Efteraarsmaaneder og ikke en fra Vintertiden. Interessant er 393, som er skudt mindre end 3 Maaneder efter Mærkningen og i August Maaned, paa hvilken Tid der her i Landet endnu overalt træffes Hejrer. Der berettes fra flere Steder, at Hejrerne overvintrer talrigt i Spanien, ikke mindst synes dette at være Tilfældet ved Middel- havskysten. HEJRER OMKOMMET I PORTUGAL. 688. Mærket 16. Maj 1912 af G. B. Skudt 20. September 1912 ved Lagoa d'Obidos (ca. 100 km Nord for Lissabon). Meddelt af flere Herrer, bl. a. en Dansk, Axel Malmer i Lissabon. De nærmere Enkeltheder meddeltes af den danske Konsul i Lissabon, G. PintoBasto, som ogsaa velvilligst har ydet Hjælp i flere andre Tilfælde. Dræbt godt 4 Maaneder efter Mærkning. 637. Mærket 13. Maj 1911 af G. B. Skudt 7. Oktober 1911 ved Amarante (Nordøst for Oporto) ved Floden Tamega (Biflod til Douro). Meddelt af Wm. C. Tait, Oporto. Dræbt omtrent 5 Maaneder efter Mærkning. 632. Mærket 13. Maj 1911 af G. B. Skudt 25. December 1911 ved Obidos afJoas Pedro Soares. Meddelt af Wm. C. Tait i Oporto. Obidos ligger omtrent 100 km Nord for Lissabon. (Se ogsaa 688). Dræbt 7 Maaneder efter Mærkning. 668. Mærket 25. Maj 1911 af S. M. S. Skudt 15. Oktober 1912 ved Benavente (nær Tejo, c. 40 km NØ. for Lissabon) af Henry Bachofen. Terrænet, hvor Fuglen blev dræbt, er lavtliggende Eng, som om Vinteren er fuldstændig oversvømmet, og der op- holder sig da Mængder af Vandfugle. Hejrer træffes hele Aaret og yngler der ogsaa; de er dog talrigst om Vinteren. Med- 124 deleren fortæller, at i Portugal bruges »Fedtet« af Hejrer i me- dicinsk Øjemed og skal være særlig godt mod Rheumatisme! Dræbt ca. 16 Maaneder efter Mærkning. 642. Mærket 13. Maj 1911 af S. M. S. Skudt 21. November 1912 ved San Sil vestre i Dalen om M ondego Floden nærved Coimbra af Francisco Serråo i San Silvestre. Ifølge Jægerens Meddelelse forekommer Hejrerne ret ofte der paa Egnen, »en halv Snes Stj^kker ad Gangen«. De træffes fra September til April og yngler ikke paa Egnen. Dræbt ca. 16 Maaneder efter Mærkning. I Portugal er omkommet 5 Hejrer i Maanederne September, Oktober, November og December. De 3 er unge Fugle Der meddeles, at de overvintrer talrigt i Landet. HEJRER OMKOMMET FORSKELLIGE STEDER. 653. Mærket 25. Maj 1911 af S. M. S. Skudt 26. Februar 1914 i Algier ved Djidjelli (36° 50' N. Rr., 5° 50° 0. L.) omtrent lige ved Middelhavet. Meddeleren, Docteur Gi rar d, fortæller, at der træffes Mængder af Hejrer næsten hele Aaret, men flest Foraar og Efteraar. I Juli og August er Egnen ganske udtørret, og saa ses ingen Hejrer. De vides ikke at yngle noget Sted. Dræbt godt 21/2 Aar efter Mærkning. 409. Mærket 17. Maj 1910 af G. R. Skudt 28. Marts 1919 i Hartl Skoven ved Kismarton, nær Oedenburg i Ungarn (omtrent lige ved den østrigske Grænse, ikke langt fra Wien). Hejrer træffes meget almindeligt i Søer og Moser, navnlig om Foraaret; men de yngler der ikke. Dræbt omtrent 9 Aar efter Mærkning. 648. Mærket 25. Maj 1911 af S. M. S. Skudt 17. Juli 1911 ved Tomelilla (mellem Ystad og Cimbrishamn) i Skaane af Gustaf Roysen, samme Sted. Der skal ikke yngle Hejrer i Nærheden af Tomelilla; de ses i Tiden fra Marts til Oktober; der skydes kun faa Fugle, og 658 var alene, da den blev skudt. Dræbt knapt 2 Maaneder efter Mærkning. Hejre 653 er bemærkelsesværdig som den eneste »Afrikahejre«, omkommet lige paa den anden Side af Middelhavet. Der skal 125 overvintre mange Hejrer i Algier, og det maa sikkert antages, at ogsaa flere af de danske Fugle har naaet saa langt bort, uden at der er hørt fra dem. Hejre 409 kunde antages at have ynglet i Ungarn og tilhørt en Koloni i Nærheden; den er dræbt midt i Yngletiden og til- syneladende ganske uden for den sædvanlige sydvestlige Trækvej. Det kunde tænkes, at den 9 Aar gammel maaske havde »glemt« sit Fædreland og helt slaaet sig ned et andet Sted. 658, som er skudt i Skaane ikke 2 Maaneder efter Mærk- ningen, er et godt Bevis paa det tidligere anførte, at de unge Hejrer efter at have forladt Moderkolonien strejfer vidt omkring paa Sommertogt. Det Skøn, man kan danne sig, efter de her meddelte Resul- tater, om Hejrernes Træk, synes saaledes at være det, at disse Fugle følger den af de fleste »Ringfugle« benyttede Trækvej i sydvestlig Retning ned om Vesttyskland, Holland, Belgien, Eng- land, Frankrig, Spanien og Portugal. De er hyppigst truffet nær Havet eller ved store Floder, hvilket ogsaa er ganske naturligt efter Fuglens Levevis. Maaske en Del flere Oplysninger kunde fremskaffes ved fortsat Ringmærkning af Hejrer, men i det store og hele vil Resultaterne dog sikkert kun bekræfte, hvad vi nu allerede ved. Der er næppe Tvivl om, at der havde foreligget endnu flere Oplysninger om dræbte Hejrer, hvis ikke Verdens- krigen var kommet og havde sat en Stopper for næsten alt internationalt Samkvem. Man vil have lagt Mærke til, at der ikke er indkommet en eneste Meddelelse om dræbte Hejrer i alle Krigsaarene. SUMMARY. During the years 1910, 1911 and 1912 186 heron nestlings (Ardea cinerea) have been ringed in the heronry in Store Lyngby Skov in North -Sealand, Denmark. Untill 1922 \ve have got information of 70 killed birds. The informations have corae from the following countries: Denmark 29, Germany 12, Hol- land 6, France 7, Englaild 3, Scotland 1, Spain 4, Portugal 5, Algeria 1, Hungary 1 and Sweden 1. The heron seems to use the usual south-western passage line. Most of them have been 12(3 killed as young birds, yet a few of them several years (even 9 years after being ringed). In Denmark they have been killed during neaiiy all the months, even in winter time; a few have been killed as breeding birds either in the heronry in Store Lyngby Skov or just near it several years after the ringing. Many have been killed very early in the fall far away from the breeding plaee as no. 393 in Spain not three mouths after having left the nest. The herons seem to winter seattered over the western Europe; most often they are found in the moor districts near the ocean or at rivers (very numerous at Elben and at the rivers in Spain and Portugal). One has been killed in the mountains in Spain. IAGTTAGELSER OVER HØGESANGEREN, SYLVIA NISORIA OG TORNSKADEN, LANIUS COLLYRIO, PAA YNGLEPLADS. AF AXEL KOEFOED. I Pinsen 1922 tilbragte jeg tre Dage i Gilleleje og fik der Lejlig- hed til at anstille følgende Iagttagelser angaaende Høgesangeren. Den 3. Juni om Morgenen kom jeg, hvor jeg boede, ned i Haven, og hørte da Høgesangerens for mig velbekendte Sang; lidt efter saa jeg Fuglen, der sad i Toppen af et Grantræ. Da jeg nærmede mig Stedet, saa jeg ganske tydeligt dens vatrede Bryst; bange var den ikke, skønt jeg kom den ganske nær; sky er Fuglen altsaa ikke i Yngletiden, hvad jeg ogsaa ved flere Lejligheder har iagttaget, men det er en meget urolig Fugl, der stadig er i Bevægelse. Den fløj fra Gren til Gren lige i min Nærhed søgende efter Føde og stadig syngende, det sidste dog mest naar den tog Plads i Toppen af et eller andet Træ. Høge- sangeren's Sang minder en Del om Havesangeren's (Sylvia hor- tensis), men er kraftigere; dens ejendommeligt snerrende Varsels- skrig lød, naar en eller anden Fugl nærmede sig et bestemt Sted i Haven, hvor dens Bede senere viste sig at være, eller den 127 af en eller anden Grund følte sig usikker. Da jeg gik ud fra, at den paa den Tid af Sommeren havde Rede, søgte jeg den lille Have igjennem og fandt snart dens Rede, som var bygget i Midten af en høj Spiræabusk, c. 1 m fra Jorden. Hunnen laa paa Reden, som indeholdt 3 frisklagte Æg. Den 6. Juni var der yderligere kommet 2 Æg; 5 Æg er jo det almindelige Antal for Høgesangeren. I de tre Dage, jeg var i Gilleleje, havde jeg den Glæde at iagttage den smukke Sanger og fryde mig over dens herlige Sang; men samtidig var der nogle slemme Røvere, der holdt til i samme Have, og det var et Par Tornskader, (Lanius collyrio); disse Fugle havde den, navnlig Hannen, meget Resvær med at holde paa Afstand fra sin Rede; men saasnart en af Tornskaderne nærmede sig, var Høgesangeren der straks og jagede den væk, hvilket iøvrigt gik meget let for den, om end det skete mange Gange om Dagen. At Høgesangeren ikke holdt af Tornskaderne, kan jeg saa godt forstaa, idet jeg sammen med Hovedkasserer Kongstad saa følgende: Tornskadehannen kom flyvende med en c. 4 Dage gammel Unge i Næbet og anbragte denne i en lille Trækløft, hvorefter den med Næbet begyndte at hale i den. Da det formentlig ikke gik hurtigt nok for den, gav den et Skrig fra sig, og straks efter kom dens Mage flyvende og satte sig ved Siden af den, hvorefter begge Fuglene sled i den ulykkelige Unge; det lykkedes dem da ogsaa tildels at trække denne midt over, hvorefter de sad og aad hver sin Part. Ungen var formentlig af en Husspurv (Passer domesticus), idet en Han og en Hun af denne Art satte sig i Træet ved Siden af og skældte ud. Hele Ungen blev ikke fortæret med det samme, men i Løbet af Dagen vendte begge Tornskaderne tilbage til Træet og aad Resterne af den. Da jeg nødig vilde have, at Høgesangerens Unger skulde gaa samme Vej, naar de var udrugede, opsøgte jeg Tornskadens Rede, der fandtes i Hegnet af samme Have, 2 m oppe i et Elme- træ; den indeholdt 5 frisklagte, meget rødlige Æg med de sæd- vanlige store røde Pletter i den butte Ende. Jeg tog nu to af Æggene ud af Reden, da jeg gik ud fra, at Fuglene saa vilde forlade den; dette skete ogsaa og paa den mærkelige Maade, at Tornskadehunnen lidt efter kom flyvende med et af sine egne rødlige Æg i Næbet og fortærede dets Indhold i samme Træ- kløft, hvor Spurveungen var blevet parteret. For at være sikker i min Sag, gik jeg op til Tornskadens Rede; denne indeholdt 128 nu ganske rigtigt kun 2 Æg. Tornskadeparret viste sig ikke i Haven i den Tid, jeg var der; men om de senere er vendt til- bage, ved jeg ikke; ofte bygger denne Fugl jo ny Rede i Nær- heden, om den første Rede bliver ødelagt. Da det var af Interesse for mig at se, om der var flere Høge- sangere i Gilleleje, gik jeg langs flere af de levende Hegn, der findes der oppe; jeg fandt da ikke mindre end fire Reder til af Høgesangeren og stadig med et Par byggende Tornskader lige ved Siden af; begge Fuglearterne fandt rigelig Redeplads i de talrige Tjørne og Brombærranker. Høgesangeren havde ogsaa her 2 til 3 Æg; Tornskaden 5 til 6. Fuglen var saaledes al- mindeligt ynglende i Gillelejes nærmeste Omegn i Aar. Tornskaden er jo ellers hadet og skyet af alle Smaafugle, hvis Yngel den ofte røver, og man finder meget sjældent Reder af Smaafugle i Nærheden af dens Redeplads; hvad Grunden derfor kan være til, at Høgesangeren og Tornskaden bygger lige op ad hinanden, kan man ikke rigtig forstaa. Venskab kan det sikkert ikke være, idet jeg ogsaa her ved de fire andre Reder havde Lejlighed til at iagttage, at Høgesangerhannerne jagede Tornskaderne bort, naar de kom for nær deres Reder. Muligt er Aarsagen, at begge disse Arter finder samme Lokalitet særligt egnet til Redebygning. De Gange, jeg for flere Aar siden har haft Lejlighed til at tinde Høgesangerens Rede, har denne altid været anbragt i Tjørne- buske eller i Brombærranker i levende Hegn, ofte lavt eller c. 1 m fra Jorden. Reden er ret stor og fast bygget; udvendig bestaar den af ret tykke Græsrødder og Græsstraa, indvendig er den belagt med linere Rødder, Hestehaar og enkelte Uldtotter. Høge- sangerne er meget uforfærdede ved Reden og hopper ustandselig, rundt ved denne i Grenene, naar man vil undersøge Reden; det vilde saaledes være en let Sag at dræbe eller fange dem. I Modsætning til andre Fugle af Sangerslægten , der som Regel meget konstant Aar efter Aar bygger i samme Have eller Hegn, ja ofte i samme Busk, synes Høgesangeren ikke meget stedbunden her i Landet; lige saa hurtig, den har slaaet sig ned i en Egn, lige saa hurtig er den forsvunden igen; kun sjældent bygger den mere end to -tre Aar et Sted. Hvad Grunden kan være til dette, forstaar man ikke; det kan ikke ligge i, at Rederne er blevet ødelagte, da jeg har set flyvefærdige Unger ved dem; snarere maa det formentlig bero paa, at den Lokalitet, Fuglene 129 har valgt, ikke har tiltalt dem, eller at denne de følgende Aar har forandret sig. Tages Æggene fra dens Rede, finder man altid et Par Dage efter en ny Rede omtrent lige ved Siden af men denne indeholder da i Reglen kun 4 Æg. Denne smukke, kraftige Sanger maa siges at være om ikke sjælden, saa dog heller ikke helt almindelig her i Landet, idet man ikke ofte træffer den ; dette kan ikke skyldes, at den bliver overset, da dette vanskeligt lader sig gøre, dels paa Grund af dens Dragt og Størrelse, dels paa Grund af dens herlige Sang. I »Morsø's Fugle« udgivet af A. H. Faber 1887, hvor enkelte Par af Høgesangeren omtales ynglende paa Mors 1884 — 86, an- føres følgende: »Som en Sjældenhed kan jeg bemærke, at den Rede af Sylvia nisoria, som jeg fandt i 1884 med Unger, blev i 1885 udbedret og benyttet af et Par Lamas collurio, hvis Æg jeg fandt deri den 1. Juni.« Dette Tilfælde stemmer altsaa overens med mine Iagttagelser, at Høgesanger og Tornskade bruger samme Lokalitet. Arkitekt A. T. Hagerup har i D. o. F.s T., 1. Aarg., skrevet en Beretning om Høgesangeren; han nævner bl. a. i denne en Del Ynglesteder, spredte over hele Landet, og bemærker, at Høgesan- geren synes at være ret almindelig som Ynglefugl paa Vestkysten af Jylland. Han har ogsaa iagttaget det samme Forhold, at Høge- sanger og Tornskade ofte bygger Rede i Nærheden af hinanden. Foruden de af A. T. Hagerup anførte Iagttagelser om Høge- sangerens Ynglen er følgende mig bekendt: Professor O. G. Pe- tersen anfører den som ynglende ved Sorø 1865, D. o. F.s T., 3. Aarg. Amor Hansen anfører den som ynglende ved Ran- ders 1909, og ved Viborg1 tre forskellige Steder 1913, D. o. F.s T., 8. Aarg. H. F. Hage har truffet den ynglende ved Flensborg; Dato og Aar mangler, D. o. F.s T., 9. Aarg. P. Skovgaard har fundet dens Rede med Unger paa Fanø den 28. Juni 1916, D.o.F.sT, 11. Aarg. Selv har jeg i tidligere Aar fundet dens Rede, med Æg eller Unger, følgende Steder: Øverød ved Holte, 1905, 1 Par; Ørholm ved Holte, 1905, 1 Par; Dronninggaard Skov ved Holte i Aarene 1904 og 1905 samt 1907 og 1908, 2 Par; Valby Fælled 1908— 1910 samt 1912—1915, 4 Par; Kongelunden 1913, 1 Par. Paa disse 5 Steder har jeg ikke bemærket den senere, omend jeg 1 I »Viborg Omegns Fugle«, udgivet af J. D. Christian sen 1899, findes Sylvia nisoria derimod ikke nævnt. 9 130 gennem flere Aar i de følgende Tider har færdedes der; det fremgaar heraf, at Høgesangeren ofte skifter Ynglested1. Som Supplement til ovenstaaende Iagttagelser over Høge- sangerens Yngleforhold har endelig Stationsforstander R. Jul. Olsen i Brev venligst meddelt mig følgende: »I September 1898 flyttede jeg til Orehoved; min Bolig der laa i en c. 3 Tdr. Land stor, temmelig vanrøgtet Frugthave med mange Stikkelsbærbuske og andre Frugtbuske. I 1899 — ikke 1889, som i Hagerups Artikel angivet — ynglede et Par Høge- sangere i Haven; Reden var bygget i en Stikkelsbærbusk; i 1900 var der 2 Par i Haven, det ene Par havde Rede i en Stikkels- bærbusk, omtrent hvor Reden fandtes i 1899, det andet Par i det om Haven plantede Læbælte, der bestod af Gran, Hvidtjørn, Hassel o. a. I et lille Æbletræ faa Alen fra den førstnævnte Rede havde en Tornskade sin Rede, og Høgesangerne eller deres Unger blev ikke fortrædiget af Tornskadeparret. I 1901 skiftede Haven Ejer og blev sat i gartnermæssig Stand. Høgesangerne — samt adskillige andre Fugle — flyttede bort fra Haven, og et Par fandt Yngleplads i et større Slaaenbuskkrat, der laa c. 1 km borte, og hvori det ogsaa havde Rede det følgende Aar 1902. I Aarene 1903 — 1908 iagttog jeg ikke Høgesangeren i Orehoveds Om- egn, skønt der ikke syntes at mangle passende Lokaliteter for Arten. Høgesangerens Sang har, synes jeg, Lighed saavel med Have- sangerens som med Tornsangerens, eller, maaske rigtigere, inde- holder den Strofer af begge disse Fugles Sang. Om Tornsangeren minder den endvidere ved som hin ofte under Sang at flagre tilvejrs fra en Busk eller et lille Træ og stadig syngende at dale ned igen. I 1913 iagttog jeg i Juli Maaned paa en kratbevokset Skrænt ved Aarhus, ikke langt fra Byen, et Par Høgesangere med Unger. Endvidere vil jeg under Hensyn til, at Høgesangeren synes at være ret almindelig Ynglefugl langs Jyllands Vestkyst, meddele, at jeg midt i Maj 1921 — et ualmindelig varmt Foraar — iagttog en syn- gende Han paa Øen Sild i Eidumer Fuglekøje, der ligger ganske tæt ved Vesterhavet. Fuglen synes herefter at være ret haardfør.« 1 Paa Eno, nær Karebæksminde. i et meget ejendommeligt, fælledagtigt Terræn, bevokset med spredte, mægtige Tjørnebuske, iagttog jeg — i Selskab med A. Christiani og Jobs. Ferdinand — den 4. Juni 1911 en Hoge- sangerhan ; utvivlsomt drejer det sig ogsaa her om en Fugl paa Ynglested. (Red.) 131 FORENINGSMEDDELELSER. MØDER. I Tidsrummet Januar— April 1922 afholdtes 4 Møder; som Lokale hertil benyttedes Universitetets zoologiske Studiesamling, Nørregade 10, der ved Professor, Dr. Ad. S. Jensens Velvilje var stillet til Foreningens Raadighed. Lørdag den 14. Januar fortsatte Fuldmægtig R. Jul. Olsen sin Gennemgang af de danske Sangere (Slægterne Sylvia, Phyllo- pseustes, Hypolais, Acrocephalus og Locustella). Lørdag den 11. Februar gav Fuldmægtig R. Jul. Olsen en Skildring af Rovternen (Sterna caspia) som dansk Ynglefugl og af dens tidligere store Ynglekoloni paa Øen Sild. Lørdag den 11. Marts fremviste Overlæge O. Helms en rig- holdig Samling Skind af Fugle fra Si am og knyttede dertil føl- gende Meddelelse (Autoreferat): Maaske en og anden kunde tænke: »Hvad Interesse har vi af at høre om Siams Fugle, oven i Købet af en Mand, der ikke selv har været der?« Og sandt nok, naar man stilles over for en større Sam- ling af siamesiske Fugle, saa betages man først og fremmest af det paafaldende i Formerne og af en Farvepragt, vi ikke er vante til; men ser man lidt nøjere til, vil man dog møde meget, som ikke er helt ukendt, ja endog kan forefalde ganske hjemligt. De Fugleskind, der fremvises i Aften, tilhører ialt ca. 150 Arter og er tilvejebragte af to danske i Siam: R. Havmøller i Bandon, som maaske nogle kender her fra Foreningen, af hvilken han er mangeaarigt Medlem, og L. Bisgaard-Thomsen i Bangkok. Trods den nære Forbindelse, Danmark har med Siam, er et Par Bemærkninger om dette Rige maaske ikke overflødige. Det ligger i Bagindien, strækkende sig ned paa Malakkahalvøen med Sydspidsen naaende ned mod Æquator og er altsaa et rent Tropeland. Det er af Størrelse som Frankrig og har 6 Millioner Indbyggere. Natur- forholdene i dette udstrakte Rige er højst forskellige. Egnen om- kring Hovedstaden Bangkok, Sletten ved Floden Menams Udløb, er for en stor Del opdyrket. Det samme gælder Egnen om Byen Ban- don paa Malakkahalvøen, hvorfra den største Del af de fremviste Fugle stammer. Det er en vandrig, opdyrket Egn, gennemstrømmet af Bandonfloden med dens talrige Bifloder. Men store Strækninger af Siam er uopdyrket Sump og Urskov, medens der andre Steder findes store Bjærgpartier. I zoogeografisk Henseende hører Siam til den indiske Region, der omfatter Indien, Sydkina, Java, Sumatra og Borneo og er skarpt adskilt fra den i geografisk Henseende tilgrændsende australske Re- gion. Hele Regionen er uhyre rig paa Fugle saavel Arter som In- divider ; derimod findes i det hele kun to Fuglefamilier, der udeluk- kende hører hjemme her, Brednæbbene (Eurylæmidæ) og Bladfuglene (Phyllornithidæ), begge hørende til Spurvefuglene i videste Forstand. 9* 132 I Siam er Fuglelivet rigt; mindst 800 Arter kendes herfra og mange af dem i flere Racer. Selvfølgelig staar en stor Del af Siams Fugle ret fjærnt fra, hvad vi er vante til at træffe i Danmark, men den indiske Region grænser dog til den store palæarktiske, hvoraf Europa er en Provins og Danmark en ubetydelig Plet. Mange Fa- milier er fælles for de to Regioner, ogsaa mange Slægter, og selv adskillige Arter er udbredte over det meste af begge Regioner. Selvfølgelig holder en Art sig ikke uforandret, hvis dens Udbredelse strækker sig f. Eks. fra Danmark til Siam; den spalter sig paa dette store Omraade i adskillige Racer; alene af den almindelige Skov- skade er der saaledes en Snes Racer. Vor Isfugl genfindes ogsaa i Siam; den der forekommende er i Tegning og Farve ganske lig vor, men er en Dværg imod denne. Et Land som Siam er naturligvis langt fra gennemforsket, hvad Fuglene angaar, men der er dog i det sidste halvhundrede Aar ar- bejdet ikke saa lidt, særlig af Englændere, paa at undersøge Lan- dets Fugleverden; iøvrigt har Siam nu ogsaa selv et naturhistorisk Selskab. Fra Sverige har Grev Gyldenstolpe foretaget ornitho- logiske Undersøgelsesrejser i Landet og hjembragt store Samlinger til Riksmuseet i Stockholm. I Danmark findes i Privateje (Ingeniør A. Christian i) en meget stor og smuk Samling siamesiske Fugle- skind, som i Aarenes Løb er tilvejebragt der af forskellige Danske. Foredragsholderen gennemgik derpaa den udstillede Samling, der var ordnet efter Familier, omtalte de enkelte Grupper og deres Ejendommeligheder samt deres Udbredelse i Klodens forskellige Egne. Ånde-, Hønse- og Duefuglene var godt repræsenterede, omend med andre Arter, end vi kender her til Lands. Af Hejrefuglene fandtes ikke faa Former, der ogsaa er trufne hos os; det samme gælder Rovfuglene, hvis Antal i Siam overhovedet er stort; paafaldende var Forskellen i Størrelse fra middelstore Ørneformer ned til den lille næppe spurvestore Hierax. Helt dansk virkede adskillige Arter af Vaderne, saaledes Storspove, Krumnæbbet Ryle, Mudderklire, Præste- krave, Stenvender og Dobbeltbekkasin, den sidste dog en anden Art end den europæiske. En Del af disse Fugle benytter dog kun Siam som Vinterkvarter, hvilket ogsaa gælder forskellige Ternearter, bl. a. Sandternen. Mest afvigende fra, hvad vi er vante til at se, virkede vel Skrige- fuglene, der i Siam er saa rigt repræsenterede. Helt fremmedartet tager naturligvis Næshornsfuglene sig ud, af hvilke der forelaa fem af de ti i Siam ynglende Arter, deriblandt den ørnestore Homrai, Dobbelthornsfuglen; men ogsaa Papegøjer, Riædere, Skægfugle, (Capit- ornidæ) og Tandnæbsfugle (lYogonidæ) staar vor hjemlige Fugleverden fjernt. Ved Omtale af disse og liere andre Grupper paapegede Fore- dragsholderen den højst, ejendommelige Udbredelse med nærstaaende Slægter og Arter baade i den gamle og den nye Verden. Gøge, Isfugle og Spætter, af hvis i Siam ynglende talrige Arter der fandtes et ret fyldigt Udvalg, virkede selvfølgelig mere kendt trods de afvigende Farver. Isfuglenes og Spætternes ejendommelige 133 ydre Form gaar jo igen hos alle de yderst talrige Arter, hvor i Ver- den de end findes. Blandt Spurvefugle fandtes adskillige Arter af de to lavtstaaende Grupper Pragtdrosler (Pittidæ) og Brednæb (Eurylæmidæ). Mindst godt repræsenterede var vel de egentlige Spurvefugle, der dog udgør henved Halvdelen af alle Siams Arter. Det hidrører formodentlig fra, at de Mennesker, der samler Fugle i Siam, mere lægger Vægt paa at faa de større ejendommeligt farvede Fugle end de talrige Drosler, Sangere, Svaler, Spurve o. s. v., hvis Ydre og Farver ikke afviger væsentligt fra, hvad vi ser i Danmark. Af Ravnefugle fand- tes adskillige smukke og ejendommelige Former; skønnest blandt disse var vel den lyst blaagrønne Skovskadeform, Cissa sinensis. Lørdag den 8. April holdt Direktør A. L. V. Ma n niche et Foredrag om Østgrønlands Fugle. GENERALFORSAMLING 1922. Foreningens Generalforsamling afholdtes den 21. Oktober i Zoo- logisk Studiesamling. Der var mødt c. 30 Medlemmer. Til Dirigent valgtes Distriktslæge Arctander, der gav Ordet til Formanden, Vexelerer E.Lehn Schiøler. Denne aflagde derefter Beretningen om det forløbne Aar, hvis vigtigste Begivenhed utvivl- somt var Fredningen af Jordsand, samt forelagde det af Revisor godkendte Regnskab. En Oversigt over dette gives nedenfor; iøvrigt fortjener det at fremhæves, at Foreningens Gæld ved en energisk gennemført Sparsommelighed nu var bragt ud af Verden. For Regn- skabet gaves Decharge. Foreningens Medlemstal 1921 — 22 er 395, nemlig 1 Æresmedlem 5 livsvarige Medlemmer og 389 ordinære Medlemmer, hvoraf 28 boer i Udlandet. Stationsforstander R. Jul. Olsen gav derefter nedenstaaende Be- retning om Fredningen af Jordsand og forelagde det ligeledes gen- givne Regnskab. Han sluttede med en Appel til Medlemmerne om økonomisk at støtte Foretagendet. Under en paafølgende Diskussion, hvori Dirigenten, Læge Th. N. Krabbe, Direktør Manniche, R. Jul. Olsen og Formanden deltog, fremhævedes Betydningen af større Pengemidler: Den absolute Fredning strakte sig i 1922 kun fra 15. Maj til 15. August, medens Idealet, hvad Formanden betonede, maatte være Fredning fra Medio April til Medio August; dette Maal vilde man stræbe at naa, saasnart det blot økonomisk var gennemførligt. Med Hensyn til eventuelle Besøg paa Øen meddeltes det, at For- eningens Medlemmer gennem Bestyrelsen kan faa Adgangstegn til Øen; uden saadant tillades Landgang overhovedet ikke. Ved det derpaa følgende Valg af Best3rrelsesmedlemmer genvalg- tes Kontorchef Axel Koefoed og Vexelerer E. Lehn Schiøler; derimod var det ikke lykkedes at finde nogen Stedfortræder for Fuldmægtig J. Spåth, der paa Grund af Sygdom ikke kunde mod- - < SO (— i g 2 ? H Z w 50 D c/a ~ O P0 X -: r c CA - O M 25 HH 2: HH C/3 3d 33 C/3 > co Ss* fi5 "D ro O <: LO J> ro O* 3 H^ hh. h- oo co S-oa hj ro 3 > - 2 — fc i- £> CO D 1. 0 indgå 2 ' ' S? - 1 ■B - p C/5 re 05 s- - 1 3 - re tober ede K O 00 b b o o 5^ 3 O cro. 3 ro 3 - 3 er re Z o 3" 5C O 3 ro 1 ~ to H 5' '. 3 /> - C^ 00. c < O 3 1 z> y. H ro b — ! da' o ^ 6 C' o r+ i ™ b a CO > B 00 ->■ \S — 0 X - hh -* OO O oo — 3 — -1 ^ 1 OS o o *>■ -i r r \5 co CO c o o o o S O s ! 00 00 o o o o o 3 C' s 33 2 p W 1 H ^0 H ri t : r n - -1 O! L o HJ5 05 - - 3 n 1 raks Vejv E. Gads edhjælp Drto m. ri onvolutte engøring lytning a Hendrik 2ter Hans . H. Thiel CO o C/3 re i £ w r. ro ro c« c/j b ro -. 'i o5 re 3 ro hhCTQ CD — ■ O- 3 V ~ 3 X N 2 er z f. 53 3 <* i i? (8 H, 2, ° 11 ^* d5* ro re G s. £5 CfQ 1 3 J rt -s o O T s* 2 "w CTG. vi 05 to te O "B S cT a h*. o ^ 1 b ro 3 »duktioi ra Over fra fo for I/II c« ; c g- hJ ■S I~~ H ro' WrS -. aq os Vi 05 ro % n = 3 . ro ; S" VI l i ro ' o ! i 5' '. B 05 - CT CO hh h ■a o CO NS C Jl HH t O - *■ -1 -."< Cn MCSH« -i ■ - I I O c r. p CO — - O N5 ■i- en ; JX ^ >■ O 00 ► - i C c J\ c = CO •J\ ~ O *>• => O *J ~J « o o < Ti « r c 3 - j S 00 - - O < r - O O O Ol Jl o c - C a c ^ "- z re 135 tage Genvalg, og hvis Virksomhed for Foreningen Formanden min- dedes i anerkendende Ord. Bestyrelsen fik imidlertid Bemyndigelse til lejlighedsvis at supplere sig med et sjette Medlem. Revisor, Forpagter A. Valentiner, genvalgtes endelig enstemmigt. Angaaende Rejse- og Studiefondet meddelte Docent Stamm, at dette i Øjeblikket ejer 883 Kr. 70 Øre; en Sum af 50 Kr. var i Foraaret udbetalt til Lærer Holger Petersen, Frederikssund, til Anvendelse ved Ringmærkning af Fugle. Generalforsamlingen sluttet. FUGLEFRISTEDET »JORDSAND«. Beretning om Sommeren 192 2. Som meddelt tidligere i dette Bind (Pag. 59—61) er Fredningen af Fuglelivet paa Jordsand bleven muliggjort ved, at Staten, Tønder Amt og Dansk ornithologisk Forening har ydet den dertil fornødne økonomiske Støtte. Fredningen tog sin Begyndelse den 15. Maj. Foreningen modtog Underretning om Fredningen fra Ministeriet den 30. April og henvendte sig derefter til Tønder Amt med Anmodning om, at dette vilde bistaa Foreningen med at finde en passende Opsyns- mand; den 2. Maj modtoges Svar, gaaende ud paa, at Amtet havde tilskrevet Husmand Nicolai Mathiesen, Hjerpsted, om at over- tage Opsynet i Overensstemmelse med de Instruktioner, som Dansk ornithologisk Forening vilde give ham. I Henhold hertil blev nævnte Nicolai Mathiesen underrettet om, at han senest den 15. Maj maatte paabegynde Bevogtningen af Holmen, og at han herved skulde handle efter følgende Instruktion: »I de 3 Maaneder, Bevogtningen varer, skal Opsynsmanden uaf- brudt opholde sig paa Holmen. Vogterhytten skal han holde i til- børlig Orden. Han skal ubetinget forbyde enhver, der ikke er for- synet med skriftlig Tilladelse fra »Dansk ornithologisk Forening« eller fra Politimesteren i Tønder, at opholde sig paa Holmen. Besø- gende, der er i Besiddelse af en saadan Tilladelse, skal Opsynsman- den, efter at han har faaet overleveret Tilladelsen, ledsage under deres Ophold paa Holmen, idet han paaser, at der ikke fanges eller dræbes Fugle, ikke indsamles Fugleæg eller Unger, og at der ikke tilføjes Fuglene nogen Fortræd eller Forstyrrelse. — Nævnte Forbud gælder naturligvis ogsaa for Opsynsmanden. — Saafremt nogen Be- søgende overtræder disse Forbud, skal Opsynsmanden snarest an- melde dette for Øvrigheden (Politimesteren i Tønder) og sende Mel- ding om det passerede til Dansk ornithologisk Forenings Bestyrelse; til samme sender han ligeledes de skriftlige Adgangstilladelser, som er afleverede af de Besøgende, forinden Adgang til Holmen tilste- des dem. Forsaavidt Opsynsmanden ikke nøje holder sig denne Instruks efterrettelig eller paa anden Maade maatte vise sig uskikket til sit Hverv, forbeholder Foreningen sig Ret til øjeblikkelig Afskedigelse, 136 uden at Opsynsmanden kan gøre Krav paa Lønning for den tilbage- værende Tid for Bevogtningen, der skal finde Sted i 3 Maaneder. Opsynsmanden skal endelig, uden at forstyrre Fuglene, søge at skaffe sig saa nøje Kundskab som muligt om Antallet af de forskel- lige Fuglearters Reder og sende Meddelelse derom til Foreningen«. Nicolai Mathiesen begyndte herefter Bevogtningen den 15. Maj og forblev paa Holmen til 15. August; efter eget Ønske fik han Un- derretning om de Fuglearter, der tidligere var antruffet ynglende paa Holmen. Som Resultat af Optællingen modtog undertegnede følgende Be- retning fra Opsynsmanden: 25/6 Æg Ve Æg 10/e Æg 16 Æg /e Unger i Æg h Unger Terner 900 31 39 10 5 4 1500 120 3 47 37 18 8 2250 160 5 39 39 18 8 1900 90 5 1 30 41 18 11 800 60 45 3 400 10 2 6 7 15 3 2600 150 Dværgterner Splitterner 3 Sølvmaager : Strandskader1 43 Præstekraver 26 Smaa Præstekraver (Hvid- brvstet Pr.) 18 8 1 Kaldes af Befolkningen Havskarer. Det fremgaar heraf, at Fuglebestanden under den etablerede Fredning atter er bleven talrig, og at den ved fortsat Beskyttelse mod Plyndring sikkert maa antages at ville naa sin tidligere Størrelse. Der er blevet fremsat Ønske om, at Holmens Bevogtning skulde paabegyndes tidligere, endog saa tidligt som den 15. April, idet man til Gengæld eventuelt kunde afslutte den med Udgangen af Juli Maa- ned. Ganske bortset fra, at enhver Forlængelse af Bevogtningstiden betyder yderligere Udgifter, og at Midlerne dertil vistnok vanskeligt vil kunne tilvejebringes af Foreningen, eftersom den ret indtrængende Anmodning i Tidsskriftet til Medlemmerne om at vise Interesse for Sagen ved at yde Bidrag til samme (se Pag. 60—61) kun er efter- kommet af ialt 8 Medlemmer, anser undertegnede en Fredning i April Maaned for ganske overflødig for Bevarelse og Forøgelse af Fuglebestanden, idet denne ganske væsentligt bestaar af Fuglearter, der ankommer til Ynglepladsen noget ind i Maj Maaned. Dette ved Befolkningen god Besked med; den ulejliger sig ikke ud paa den ret lange Sejlads til Jordsand, der ligger 6 km fra Fastlandet og de om- liggende Øer i et af Grunde opfyldt, vanskelig sejlbart Farvand, alene for at indsamle de forholdsvis faa Strandskade- og Præstekraveæg, men oppebier Ternernes Æglægning, der tager sin Begyndelse om- s o o o - o SO SO Q o o ■* o o r> 1-H — O 05 o o 35 iO £ o ri O SO CM o CM CO CM G (h Ol Q M c C o Cj 77^ Efl G Efl £ aj O C/3 Sh £ 6 "3 £ i> Tf SO i— i V c: o O C O 0 o ec O C so O C o o S o C O o 1-1 O O 1 ~ C iO o — o LC o IO O' o c iO « G CC LO p rH CM O T-l CO CM cc s; C I> M CJ CO s- CJ TG !h CM s- C3 ■ — P fe: 5J . SU 0) CM h^ H Oh C S5 c 3 ■j C/3 G C3 03 "o '3 H Q Z V c > c c/ C HH Sh mh ° S- Sh ° ? 1 .c cv ffl > S ! S Si > -* 0 ■i i : : «< 1 £ G ■s. o eo ■— 2 3c2 c/3 G a 1 .3 t-B G Q .- t: E < c/3 >■ ] X < 2 Q ed — H C « CM CM c i i l > 1 1 h- i 1 d, , OJ C/3 C > 7-1 o 1 CO I> c 1 CM T- i CO rH -* o 1 r- CM '-I ro 1™ < C v: < Q — = a 0) SO z O ~ - o z p u — 1 > (S < 0) > O JS ^ c3 03 Z 5c W so CC tf O fe »V* C/3 Q HH fe O H o ^ g J fe R o O .2 138 kring Midten af Maj, og som giver et Udbytte, der ganske ander- ledes lønner Ulejligheden. At afkorte Bevogtningen til Juli Maaneds Udgang vil i langt højere Grad kunne faa Betydning for Fuglene, og jeg skal her an- føre, at Bevogtningstiden i sin Tid af den tyske Forening »Jordsand«, hvis Formand var den bekendte tyske Ornitholog, Dr. Diedrich i Hamborg, blev forlænget fra den 31. Juli til den 12. August, fordi Holmen fra den 1. August var et yndet Udflugtssted for bøssebevæb- nede Badegæster fra Vesterhavsøerne, navnlig Sild; herfra var der eksempelvis flere Gange ugentlig Lejlighed for Badegæster til at del- tage i Jagtudflugter i Baad efter Sælhunde og Søfugle, og de talrige, netop flyvedygtige Unger, der paa den Tid endnu opholdt sig paa og ved Holmen, var passende Objekter for saadanne Jagtselskabers Skydefærdighed. Det maa derfor tilraades, at Bevogtningstiden fremdeles forbliver uforandret til den 15. August, og at der ikke bringes noget unød- vendigt Offer for at paabegynde den ret meget før den 15. Maj. Til det anførte Regnskab skal bemærkes, at der i det kommende Aar maa paaregnes en Del flere Udgifter end i indeværende Aar, bl. a. til Vogterhyttens Istandsættelse; der rettes derfor paany en indtrængende Anmodning til Medlemmerne om at vise Interesse for Sagen ved at indsende Bidrag, der jo ikke behøver at være store; vilde hvert Medlem blot ofre 1 — een — Krone, var det fornødne Beløb rigelig bragt tilveje. Vii 1922 R- Jul- Olsen- EKSKURSIONER. TUR LANGS SORTEDAMSSØEN I KOBENHAVN 5. FEBR. 1922. Om Formiddagen Kl. 10 mødtes Deltagerne, hvis Antal blev 22, ved den nordre Bred af Søens østlige Del. Som bekendt har der i Løbet af de sidste ca. 25 Aar i saavel Peblingesøen som Sorte- damssøen, især i den sidstnævnte, udviklet sig et efterhaanden til- tagende Fugleliv, nærmest udspringende fra Hættemaagernes i Midten af 1890-Aarene begyndende Overvintring i København og Omegn, hvilket Fugleliv især gør sig bemærket i de koldeste Vintermaane- der. Men ingen Sinde har dette frembudt et saa ejendommeligt Billede som i Sortedamssøen i den koldeste Del af den ret strenge Vinter 1921—22, idet den særlig righoldige Fuglebestand blev tvun- gen til at hobe sig sammen i de forholdsvis smaa aabne Vand- partier i den iøvrigt islagte Sø. Fuglene holdt sig især til Søens nordøstlige Hjørne, hvor Islægget umuliggøres ved det fra Østre Elektricitetsværk udstrømmende varme Vand. Den tætteste Sammen- hobning var ved Sortedamsdosseringens østlige Del, mellem Fredens Bro og Søens nordøstlige Hjørne, nærmest det sidste. Her laa Fug- lene klods op ad Spadserestien, og et Sted laa de paa et Areal af ca. 100 Kvadratmeter — hovedsagelig Stokænder, men iblandede med 139 Troldænder, Spidsænder, Pibeænder, Taffelænder, Krikænder samt en Knarand — saa tæt sammenstuvede, tildels arbejdende sig op over hverandre, især naar de graadigt kappedes om at gribe de Brødstumper, som kastedes ned iblandt dem, at Vandfladen, paa hvilken de svømmede, aldeles ikke kunde øjnes. Fuglemylderet her frembød et rent ud fantastisk Skue. For Svømmeændernes Ved- kommende kan Søen ikke antages at byde Fødeemner af nogen Be- tydning, saa disse maa antages, saa længe de er her i Søen, at leve af den betydelige Mængde Brød, som dyrevenlige Personer kaster ud til dem. Af Arterne: Krikand, Spidsand og Pibeand er et saa stort Antal Individer i Forvejen ved kommunal Foranstaltning i de sidste Aar udsatte i Søen, at man ikke med Sikkerhed kunde fast- slaa, at der af disse tre Arter fandtes andre Individer end de ud- satte. — De i Søen værende talrige tamme Knopsvaner (Cygnus olor) har været holdte i Søen i en meget betydelig Aarrække. — Det var under Opholdet ved Søen Solskinsvejr med streng Frost og bidende Vind. Følgende 13 Arter iagttoges med Sikkerhed: Krikand (Anas crecca) 3 (c? c??) (udsatte), Pibeand (Anas penelops) 6 (flere af hvert Køn) (udsatte), Knarand (Anas strepera) 1 <^, Spidsand (Anas acuta) mindst 10 (flere af hvert Køn) (udsatte), Stokand (Anas boscas) 1 å 2000 (vist flest c?), Troldand (Fiilignla cristata) henved 1000 (vist flest J), Taffeland (Fnligula ferina) 4 (alle J1), Lille Skallesluger (Mergus albellns) 1 $ (holdt sig stedse i en Vaage midt i Søen), Børhøne (Gallinula chloropns) 1, Blishøne (Fulica atra) ca. 20, Hættemaage (Larus ridibundus) mindst 2000, Stormmaage (Lams canus) ca. 500, Krage (Corvus cornix) ca. 30 (gaaende spredt paa Isen). — Af paa- lidelige Iagttagere blev i de nærmest følgende Dage i Sortedamssøen yderligere set nogle Havmaager (Larus argentatus). Det barske Vejr gjorde, at de fleste Deltagere brød op efter ca. 11J2 Times Ophold ved Søen. jn ^ Krabbe. UDFLUGT TIL HARESKOV OG SØNDERSO 30. APRIL 1922. Fra Slangerupbanens Station paa Nørrebro afgik Deltagerne, hvis Antal var 29, om Morgenen med Tog 920 til Hareskov Station, hvorfra man spadserede gennem Hareskov, hvorefter man spiste Frokost i Banden af den lille Mose mellem Vandværket og Søndersø. Derpaa delte Selskabet sig i to Grupper, af hvilke den ene afsøgte Søens østlige og nordlige Bred for tilsidst at begive sig til Værløse Station og derfra med Tog tilbage til København, medens den anden Gruppe efter Vandringen langs Søndersøens nævnte Bredder afsøgte Jonstrup Vang og vendte hjem med Tog fra Hareskov Station. — Vejret var godt, men køligt, og det ornithologiske Udbytte for saa vidt lidt beskedent, som Fuglene saas og hørtes i lidt sparsomt Individantal. Med Sikkerhed iagttoges følgende 43 Arter: Stokand (Anas boscas) ^ og $ sammen, Stor Lappedykker (Podi- cipes cristatas) 2 + 2, Blishøne (Fulica atra) 1 + 1, Vibe (Vanellus cristatus) 1, Hættemaage (Larus ridibundus) 2 sammen, Stork (Ciconia 140 alba) 1 + 1, Musevaage (Buteo vulgaris) 1 Par ved Rede, Spurvehøg (Accipiter nisus) Par Stk., Ringdue (Columba palumbus) en Del, Mel- lemflagspætte (Dendrocopns medius) 1, Stor Flagspætte (Dendroeopus major) 1, Skovskade (Garrulus glandarius) nogle. Skade (Pica cau- data) nogle samt 1 paa Rede, Allike (Connis monedala) Par Stk., Raage (Corvus frugilegas) 1, Krage (Corvus cornix) nogle, Digesvale (Hirundo riparia) Par Stk., Rysvale (Hirundo urbica) Par Stk., For- stuesvale (Hinindo rustica) nogle, Lærke (Alauda arvensis) mange, Stær (Sturnus vulgaris) en Del, Gærdesmutte (Troglodgtes parvulus) nogle, Træpikker (Certhia familiaris) nogle, Jernspurv (Accentor modu- laris) Par Stk., Musvit (Pams major) mange, Rlaamejse (Pams coeru- leus) nogle, Sortmejse (Pams ater) 1, Graamejse (Pams palustris) nogle, Halemejse (Acredula caudata) 2 sammen, Løvsanger (Phijllo- pseusles trochiliis) en Del, Fuglekonge (Regulus cristatus) Par Stk., Eng- piber (Anthus pratensis) 1, Vindrossel (Turdus iliacus) 1, Sangdrossel (Turdus musicus) en Del, Solsort (Turdus merula) en Del, Rødkælk (Erilhacus rubecula) en Del, Husspurv (Passer domesticus) en Del, Skovspurv (Passer montanus) nogle, Rogflnke (Fringilla coelebs) mange, Kernebider (Coccothraustes vulgaris) nogle, Svenske (Ligurinus chlo- ris) nogle, Rørspurv (Emberiza schoeniclus) 1, Gulspurv (Emberiza citrinella) mange. — Desuden saas 3 Svaner (Cygnus sp.) sammen flyvende, men Afstanden tillod ikke Artsbestemmelse. Om Eftermiddagen ved 41/-' Tiden var de fleste af Deltagerne atter i København. Th K Krabbe. UDFLUGT TIL SALTHOLM 28. MAJ 1922. Deltagerne, hvis Antal var 22, mødtes om Morgenen paa Amager- bro Station, hvorfra man med Tog 840 tog til Kastrup. Med lejet Motorbaad satte man over Drogden og var paa Saltholm ved 10- Tiden. Efter at have indtaget Frokost paa »Holmegaard« delte Sel- skabet sig i to Grupper, af hvilke den ene, den større, langs Øens Vestside begav sig helt ned til Øens Sydende og nærmest samme Vej tilbage, medens den anden, den mindre, begav sig over til »Sko- ven«, derpaa et Stykke videre langs Østkysten, derpaa tværs over Øen, gennem »Plantagen« og videre til Vestk3'sten og saa langs denne tilbage til »Holmegaard«. Efter et lille Maaltid her begav man sig til Baaden, forlod Øen ved 7 Tiden og vendte over Kastrup og derfra med Tog tilbage til København. — Vejret havde været fint og det ornithologiske Udbytte upaaklageligt. Følgende 37 Arter iagttoges med Sikkerhed: Spidsand (Anas acuta) en Del, Stokand (Anas boscas) en Del samt 1 paa Rede, Ske- and (Anas clypeata) Par Stk., Gravand (Tadorna cornuta) nogle, Eder- fugl (Somateria mollissima) 1 paa Rede med 5 Æg, Toppet Skalle- sluger (Mergus serrator) nogle, Agerhøne (Perdix cinerea) 2 sammen, Vibe (Vanellus cristatus) Mængde samt en Del løbende Unger og en Del Reder med Æg, Præstekrave (Ægialitis hiaticula) mange, Sten- vender (Strepsilas interpres) <$ og $ sammen, Strandskade (Hæmato- 141 pus ostreologus) Mængde samt en Del Reder med Æg, Storspove (Numenius arqvatus) 1, Rødben (Totanus calidris) mange, Brushane (Machetes pngnax) en Del, Ryle (Tringa alpina) Mængde samt en Del Reder med Æg og en Rede med 2 Unger, Brednæbet Ryle (Limi- cola pygmæa) 1, Hættemaage (Larus ridibundus) Mængde samt mange Reder med Æg, Stormmaage (Larus canus) Mængde samt mange Re- der med Æg, Havmaage (Larus argentatus) mange samt en Del Reder med Æg, Svartbag (Larus marinus) 2 sammen, Dværgterne (Sterna minuta) Par Stk., Terne (Sterna hirundo) mange samt nogle Reder med Æg, Havterne (Sterna macrura) nogle, Vandrefalk (Falco pere- grinus) 1, Skade (Piea caudata) 1, Digesvale (Hirundo riparia) Mængde samt mange Reder i Diger, Forstuesvale (Hirundo rustica) en Del, Lærke (Alauda arvensis) mange samt en Rede med 5(!) Æg, Stær (Sturnus vulgaris) en Del samt et Par Reder med Unger i Stendiger('), Tornsanger (Sylvia cinerea) Par Stk., Engpiber (Anthus pratensis) en Del samt en Rede med 4 Unger, Gul Vipstjert (Motacilla flava) <$ og % sammen, Hvid Vipstjert (Motacilla alba) Par Stk., Stenpikker (Saxicola oenanthe) nogle, Graa Fluesnapper (Muscicapa grisola) 1, Husspurv (Passer domeslicus) nogle faa, Irisk (Cannabina linota) nogle. Om Aftenen Kl. ca. 8V2 var man atter i København. Th. N. Krabbe. UDFLUGT TIL KONGELUNDEN OG AMAGERS SYDKYST 10. SEPT. 1922. Om Morgenen Kl. 9 mødtes Deltagerne ved Smyrnavej i Sundby, hvorfra man med Omnibil kørte til Kongelunden, hvortil man an- kom Kl. ca. 10. Deltagernes Antal var 18. Efter en Ronde i Skoven indtog man Frokost i Kongelundens Kro, hvorefter man — atter gennem en Del af Skoven — begav sig til Sydkysten, hvis Strand- kant man nærmest fulgte, idet man passerede Aflandshage og derpaa fortsatte hen mod Kysten ud for St. Magleby. Derpaa gik Turen ad Landevejen op til St. Magleby Station, hvorfra man med Tog kørte til Amagerbro Station med Ankomst her Kl. 7. Nogle faa af Selskabet var gaaet fra forinden for at naa et tidligere Tog. Vejret havde været yderst fint med Solskin, Varme og stille Luft, og det ornithologiske Udbytte overmaade tilfredsstillende. Særligt fortjener det maaske at nævnes, at man havde Lejlighed til paa nært Hold at se mange Dværgryler. Med Sikkerhed iagttoges følgende 51 Arter: Krikand (Anas crecca) mange, Pibeand (Anas penelops) en Del, Vibe (Vanellus cristatus) Mængde, Strandhjejle (Charadrius squatarola) nogle, Hjejle (Chara- drius pluvialis) en Del, Præstekrave (Ægialitis hiaticula) mange, Stor- spove (Numenius arqvatus) 1, Mudderklire (Actitis hypoleuca) nogle, Tinksmed (Totanus glareola) 1 + 1, Svaleklire (Totanus ochropus) 1, Rødben (Totanus calidris) nogle, Hvidklire (Totanus glottis) Par Stk., Brushane (Machetes pugnax) en Del, Dværgryle (Tringa minuta) mange (dels faa ad Gangen, dels anselige Flokke, stadig sammen med efterfølgende Art), Ryle (Tringa alpina) Mængde, Horsegøg (Gallinago 142 scolopacina) to Flokke paa 6 og 7 Stk., Stormmaage (Lams canus) nogle, Havmaage (Lams argentatus) nogle, Svartbag (Lams marinus) nogle faa, Taarnfalk (Falco tinnuncuhis) nogle faa, Dværgfalk (Faleo æsalon) Par Stk., Musevaage (Buleo vulgaris) nogle, Spurvehøg (Ac- cipiter nisus) 1-4-1, Ringdue (Columba pahimbus) nogle faa, Krage (Corvus cornix) 4 sammen, Digesvale (Himndo riparia) en Del, By- svale (Himndo urbica) Par Stk., Forstuesvale (Himndo rustica) en Del, Lærke (Alanda arvensis) mange, Stær (Sturnus valgavis) mange, Træpikker (Certhia familiaris) 1 + 1, Jernspurv (Accentor modularis) nogle, Musvit (Pams major) Par Stk.. Blaamejse (Pams coemlens) nogle, Halemejse (Acrednla caudata) en lille Flok, Gærdesanger (Syl- via currnca) 1 + 1, Løvsanger (Phyllopsenstes trochilus) nogle, Fugle- konge (Regulus crislatus) nogle, Engpiber (Anthus pratensis) mange, Gul Vipstjert (Motacilla flava) en Del, Hvid Vipstjert (Motacilla alba) 2 sammen, Sangdrossel (Turdus musicus) nogle faa, Solsort (Turdus memla) Par Stk., Stenpikker (Saxicola oenanthe) nogle, Rødstjert (Ruticilla phoenicura) 1, Rødkælk (Erilhacus mbecnla) en Del, Hus- spurv (Passer domesticus) en Del, Skovspurv (Passer montanus) nogle faa, Bogfinke (Fringilla coelebs) Par Stk., Irisk (Cannabina linota) nogle, Rørspurv (Emberiza schoeniclus) 2 sammen. Om Aftenen Kl. ca. 7 var man atter i København. Rapporterne over Foreningens Ekskursioner, som man i en læn- gere Aarrække har vist mig den Tillid at lade mig affatte, betragter jeg som havende en ikke helt ringe fremtidig Betydning som et del- vist Middel til at maale Landets Fuglefauna paa forskellige Tids- punkter og drage Sammenligninger, hvorfor jeg har ladet det være mig magtpaaliggende at gøre dem saa paalidelige og detaille- rede som muligt. De burde muligvis være endnu lidt mere detail- lerede m. H. t. Angivelsen af Arternes Individmængde for endnu bedre at opfylde den ovennævnte Mission. De er m. H. t. Angivel- sen af de iagttagne Arter og et Skøn over disses Individmængde affattede ved at sammenarbejde mine egne Iagttagelser med de til- svarende af saadanne andre Ekskursionsdeltagere, som er vante til og øvede i at iagttage Fugle i Naturen, og som med stor Bered- villighed har stillet deres Fuglelister til min Baadighed. Uden saa- dan Hjælp vilde mine Referater være blevne højst mangelfulde. Tidsskriftets Læsere, og især jeg, skylder derfor disse Medlem- mer, som hver især til forskellige Tider har bistaaet mig, d'Hrr. Landmand Jørgen Jørgensen, Konservator A. L. V. Manniche, Kontorchef C. Neergaard-Petersen, Stationsforstander R. Jul. Olsen, fhv. Hørkræmmer Hans Pedersen og Assistent Einar Petersen, en Tak for deres store Imødekommenhed. Th. N. Krabbe. 143 NYE MEDLEMMER. Andresen, Halfdan L., Tøjengade 27, Kristiania. Avnsøe, C, Kommunelærer, Nakskov. Bendixen, O., Inspektør, Irisvej 4, Brønshøj. Bramsen, Svend, Assurandør, Bredegade 11, F. Danneskjold -Samsøe, Viggo, Greve, Nordfeld, Stege. Degerbøl, Magnus, cand. mag.. Store Kannikestræde 12, K. Hansen, Poul, Bedaktør, Flensborg Avis, Sønderborg. Hemmingsen, Axel M., stud. mag., Set. Pederstræde 14, K. Henriques, Adam Buben, Krausesvej 3, 0. Jepsen, V., Dekoratør, Vindegade 86, Odense. Knudsen, V. S., Lærer, Villa »Fyen«, Aarhus. Madsen, Andreas, Bedaktør, Havebrugskandidat, Caroline Amalievej, Lyngby. Mørk, Julie, Frk., Adr. Enkefru Mørk, Sæby. Nicolaisen, Glarmester, Nørrebrogade, Horsens. Bønholt, C. A., Forpagter, Sophienholm pr. Tølløse. Bud, H., Bedaktionssekretær, »Heimdal«, Baadhusgade, Aabenraa. Terslin, H. C., Lærer, Gilleleje Skole, Gilleleje. Eventuelle Fejl i eller Berigtigelser til den i 15. Aargang givne Medlemsliste bedes meddelte Bedaktøren eller Foreningens Kasserer. TIL MEDLEMMERNE. I et af de første Hæfter i følgende Aargang agter Foreningens Næstformand, Stationsforstander B. Jul. Olsen, at give en Sammen- stilling af forskellige mindre Meddelelser om Danmarks Fugle, som i Løbet af de senere Aar fra forskellig Side er tilsendt Foreningen. Da det er at formode, at adskillige andre af Foreningens Medlemmer ligger inde med lignende Iagttagelser, som det kunde have sin In- teresse at faa offentliggjort ved samme Lejlighed, tillader man sig herved at rette en Opfordring til Medlemmerne om snarest muligt at indsende saadanne Meddelelser — faunistiske eller biologiske — til Stationsforstander B. Jul. Olsen, Vedde Station, Sjælland. INDEX De fremhævede Paginatal henviser til Steder, hvor Race- og Synonymi - sporgsmaal findes særligt behandlede. I. SYSTEMATISKE NAVNE Accentor modnlaris 140, 142. Accipiter nisus 140, 142. Acredula caudata 49, 65, 140, 142. Acrocephalus phragmitis 62. Actitis hypoleuca 141. Alauda alpestris 45. — arborea 95. — arvensis 59, 65, 101, 136, 140, 141, 142. Anas acuta 1, 139, 140. — boscas 1, 2, 139, 140. — clypeata 1, 140. - crecca 1, 139, 141. — penelops 2, 139, 141. — querquedula 1, 2. — strepera 1, 139. Anser brachyrhyncus 3. — neglectus 3. Anthus aqvaticus 51. — pratensis 62, 140, 141, 142. Aqnila nævia 55. Ardea cinerea 80. 104. Astur palumbarius 34. Bartramia longicauda 6. Buteo vulgaris 140, 142. Cannabina linaria 54 ; se ogsaa Car- duelis hornemanni. — linota 141, 142. Carduelis hornemanni 54, 100. Certhia familiaris 46, 140, 142. Charadrius pluvialis 4, 141. — sqvatarola 141. Ciconia alba 79, 80. 89, 139. Clamator glandarius 39. Coccothraustes vulgaris 65, 140. Coccystes, se Clamator. Coloeus, se Corvus monedula. Columba palumbus 65, 79, 140, 142. Corvus cornix 44, 139, 140. 142. — corone 44. Corvus frugilegus 140. monedula 42, 65, 140. Cuculus canorus 62. Cygnopsis cygnoides 3. Cygnus olor 139. Dendrocopus major 41, 140. — medius 140. — minor 40. Dryobates, se Dendrocopus. Emberiza citrinella 65, 140. — hortulana 100. — lapponica 101. — miliaria 65. — schoeniclus 140, 142. Eremophila, se Alauda alpestris. Erithacus rubecula 55, 140, 142. Erolia alpina, se Tringa alpina. Eudromias morinellus 93. Falco peregrinus 30, 141. — tinnunculus 142. — æsalon 142. Fratercula arctica 22. Fringilla coelebs 65, 140, 142. Fulica atra 139. Fuligula cristata 3, 139. - ferina 3, 139. — marila 3. Gallinago scolopacina 142. Gallinula chloropus 139. Garrulus glandarius 140. Gecinus viridis 39. Grus cinerea 92. Haliaetus albicilla 55. Hirundo riparia 140, 141, 142. — rustica 140. 141. 142. - urbica 140, 142. Hæmatopus ostreologus 59, 136, 140. Lanius collyrio 126. Larus argentatus59, 76, 136, 139, 141, 142. 145 Larus canus 76, 94, 139, 141, 142. — fuscus 20. — marinus 141, 142. — minutus 94. — ridibundus 76, 94, 139, 141. Ligurinus chloris 65, 140. Limicola pygmæa 94, 141. Luscinia suecica 55. Lyrurus tetrix 54. Machetes pugnax 141. Mareca, se Anas penelops. Mergus albellus 3, 139. — merganser 3. -- serrator 140. Motacilla alba 141, 142 — flava 52, 98, 141, 142. Muscicapa grlsola 141. — parva 100. Neophron percnopterus 36. Numenius arquatus 141. Oenanthe, se Saxicola. Otus scops 36. Parus ater 47, 65. 140. — coeruleus 65, 140, 142. — cristatus 49. — major 65, 140, 142. — palustris 48, 65, 140. Passer domesticus 127, 140, 141, 142. — montanus 140, 142. Perdix cinerea 140. Pernis apivorus 102. Phalacrocorax carbo 25. Phyllopseustes rufns 51. — trochilus 140, 142. Pica caudata 140, 141. Picus viridis, se Gecinus viridis. Podicipes cristatus 139. — nigricollis 3. Puffinus griseus 4. Pyrrhula vulgaris '54, 65. Querquedula circia 1, 2. Regulus cristatus 98, 140, 142. — ignicapillus 98. Ruticilla phoenicura 142. Saxicola oenanthe 53, 141, 142. Scolopax rusticula 65. Sitta evropæa 44. Somateria mollissima 59, 140. Spatula, se Anas clypeata. Sterna anglica 94. — cantiaca 59, 136. - hirundo 59, 136, 141. — macrura 59, 136, 141. — minuta 59, 136, 141. Strepsilas interpres 140. Streptopelia orientalis 38. — turtur 38. Strix aluco 37. — flammea 38. Sturnus vulgaris 59, 65, 79, 140, 141, 142. Sylvia cinerea 141. — curruca 142. — nisoria 126. - phragmitis 62. Syrnium aluco 37. Tadorna cornuta 59, 140. — vulpanser 59, 140. Tetrao tetrix, se Lyrurus tetrix. Totanus calidris 59, 93, 141. — fuscus 93. — glareola 141. — glottis 93, 141. — ochropus 141. Tringa alpina 6, 141. — maritima 94. — minuta 141. Troglodytes parvulus 140. Turdus dauma 53. — iliacus 140. — merula 65, 140, 142. — musicus 53, 65, 140, 142. — viscivorus 55. Turtur auritus 38. Tyto alba, se Strix flammea. Vanellus cristatus 65, 139, 140, 141. Xanthocephalus xanthocephalus 46. Ægialitis cantiana 59, 136. — hiaticula 5, 59, 136, 140, 141. 10 146 II. DANSKE NAVNE Aadselfugl 36. Agerhone 140. Allike 42, 65, 140. Atling 1, 2. Bjergand 3. Bjerglærke 45. Blaakjælk 55. Blaamejse 65, 140, 142. Blishona 139. Bogfinke 65, 140, 142. Bomlærke 65. Brushane 141 Bysvale 140, 142. Digesmutte, se Stenpikker Digesvale 140, 141, 142. Dompap 54, 65. Duehøg 34. Dværgfalk 142. Dværghornugle 36. Dværgmaage 94. Dværgrj'le 141. Dværgterne 59, 136, 141. Ederfugl 59, 140. Engpiber 62, 140, 141, 142. Flagspætte, lille 40. - Mellem- 140. - stor 41, 140. Fluesnapper, graa 141. - lille 100. Forstuesvale 140, 141, 142. Fuglekonge 98, 140, 142. — rodtoppet 98. Gaas, kortnæbbet 3. — Sushkins 3. Graamejse 48, 65, 140. Graasisken 54. — sibirisk 100. Gransanger 51. Gravand 59, 140. Grønirisk, se Svenske. Gronspætte 39. Gul drossel 53. Gulspurv 65, 140. Gærdesanger 142. Gærdesmutte 140. Gøg 62. Halemejse 49, 65. 140, 142. Havmaage (Solvmaage) 59, 76, 136, 139, 141, 142. Havterne 59, 136, 141. Havorn 55. Hedelærke 95. Hejre 80, 104. Hjejle 4, 141. Horsegog 141. Hortulan 100. Husspurv 127, 140, 141, 142. Hvepsevaage 102. Hvidklire 93, 141. Hættemaage 76, 94, 139, 141. Høgesanger 126. Irisk 141, 142. Jernspurv 140, 142. Kernebider 65, 140. Klire, Bartrams 6. Knarand 1, 139. Knopsvane 139. Krage 44, 139, 140, 142. Krikand 1, 139, 141. Laplands-Verling 101. Lappedykker, sorthalset 3. — stor 139. Lunde 22. Lærke 59, 65, 101, 136, 140, 141, 142. Løvsanger 140, 142. Misteldrossel 55. Mudderklire 141. Musevaage 140, 142. Musvit 65, 140, 142. 147 Natugle 37. Pibeand 2, 139, 141. Pomeransfugl 93. Præstekrave 5, 59, 136, 140, 141. — hvidbrystet 59, 136. Raage 140. Ringdue 65, 79, 140, 142. Ryle 6, 141. — brednæbet 94, 141. — sortgraa 94. Rødben 59, 93, 141. Rodkælk 55, 140, 142. Rødstjert 142. Rørhøne 139. Rørspurv 140, 142. Sandterne 94. Sangdrossel 53, 65, 140, 142. Sildemaage 20. Sivsanger 62. Skade 140, 141. Skadegøg 39. Skallesluger, lille 3, 139. — stor 3. — toppet 140. Skarv 25. Skeand 1, 140. Skovskade 140. Skovsneppe 65. Skovspurv 140, 142. Skraape, sodfarvet 4. Skrigørn 55. Skærpiber 51. Slørugle 38. Solsort 65, 140, 142. Sortklire 93. Sortkrage 44. Sortmejse 47, 65, 140. Spidsand 1, 139, 140. Splitterne 59, 136. Spurvehøg 140, 142. Spætmejse 44. Stenpikker 53, 141, 142. Stenvender 140. Stokand 1, 2, 139, 140. Stork 79, 80, 89, 139. Stormmaage 76, 94, 139, 141, 142. Storspove 141. Strandhjejle 141. Strandskade 59, 136, 140. Stær 59, 65, 79, 140, 141, 142. Sumpmejse, se Graamejse. Svaleklire 141. Svanegaas 3. Svartbag 141, 142. Svenske 65, 140. Solvmaage (Havmaage) 59, 76, 136, 139, 141, 142. Taarnfalk 142. Taffeland 3, 139. Terne 59, 136, 141. Tinksmed 141. Topmejse 49. Tornirisk, se Irisk. Tornsanger 141. Tornskade 126. Trane 92. Troldand 3, 139. Trupial, gulhovedet 46. Træpikker 46, 140, 142. Turteldue 38. Urfugl 54. Vandrefalk 30, 141. Vibe 65, 139. 140, 141. Vindrossel 140. Vipstjert, gul 52, 98, 141, 142. - hvid 141, 142. 10* RETTELSE. I den af mig besørgede — og iøvrigt af Forf. godkendte - Oversættelse af E. W. Suomalainens Biografi af J. A. Palmen har jeg Side 58, Linie 22 og flg. skrevet, at »Atlas ofver Finland« »har gjort Finland mere kendt end noget andet Land i den civiliserede Verden«. Efter Rentryk- ningen har Forf. imidlertid meddelt mig, at det, han øn- skede udtrykt, var, at Publikationen af dette Atlas i ganske særlig Grad havde henledet den civiliserede Verdens Op- mærksomhed paa Finland. (Red.) 16. AARGANG HÆFTE I— II DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT | , , REDIGERET AE KjebentaB R> H_ STAMM Maj 1922 DEN RIGTIGE PRISMEKIKKERT SKAL HAVE STOR LYSSTYRKE STORT SYNSFELT ANSKAF DERFOR EN KIKKERT SOM FORSTØRRER 6—8 x MED LYSSTYRKE 16 å 25 VI FØRER PRISMEKIKKERTER AF BEDSTE FABRIKAT TIL MEGET BILLIGE PRISER TIL FOTOGRAFERING AF DYR FØRES SPECIAL KAMERAS MED SÆRLIG EGNET OPTIK ALLE OPLYSNINGER GIVES KONGSBAK & COHN NYGADE 2 TELF. 2569 att?££*& &M UDSTOPNING Undertegnede anbefaler sig med Udstopning og Skindlægning af Fugle og Pattedyr. Tlf.: Vester 5874 x HENNING SCHEEL Carit Etlarsvej 5 In . Kjøbenhavn. V. 3nt og gijterimagafmet m: <£. 12648 <£. 12 663 ©tufciejtøfce 48 $?), af 95. S5ou(ceart» :lf.: (L 12648 (L 12663 2U(c 5lrttf f er for 3cegere og Jtyftfifferc AKTIESELSKABET NYE DANSKE BRANDFORSIKRINGS-SELSKAB AF 1864 AKTIEKAPITAL 6 MILLIONER KR. HOVEDKONTOR: STORMGADE 2, KJBDEMAVN. TLF. 642 INDHOLDSFORTEGNELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 16, HÆFTE I— II. E. Lehn Schiøler: Nogle Tilføjelser og Bemærkninger til Listen over Danmarks Fugle \ . . i E. W. Suomalainen: Johan Axel Palmen 56 R. Jul. Olsen: Jordsand som dansk Fuglefristed 59 A. Koefoed : Gøg og Sivsanger 62 Dansk ornithologisk Forenings Rejse- og Studiefond 63 Til Medlemmerne 64 "rou Frou DE LINDEBOOMS FINESTE HOLLANDSKE BISCUITS JAAS I ENHVER VELASSORTERET FORRETNING uits ..De Lindeboom" '« AMSTERDAM «... "«tt GI DA CACAOPULVER OIDA KOGECHOKOLADE C IDA SPISECHOKOLADE FAAS I ALLE FORRETNINGER LANDET OVER EN GROS FORHANDLER STENDER PEDERSEN VODROFFSVEJ 26. KJØBENHAVN V. H.H.Thieles Bogtrykkeri. København 16. AARGANG HÆFTE III B E M .m H K ' An die Tauschverbindungen. Alle 4 Hefte jedes Jahrganges dieser Zeitschrift werden kunftig auf einmal am Ende des Jahres den Tauschverbindtmgen zugehen. Man wird gebeten, die Zusendungen fur den Verein kunftig an DOCENT R. H. STAMM, Stormgade 5, Kopenhagen B, adres- sieren zu wofien. pr» B E M 2E R & ! Aux relations d'échange. Les 4 livraisons, formant un volume de notre journal, seront distribuées dans la suite simultan ément vers la fin de l'année. On est prié d'adresser å Mr. R. H. STAMM, Stormgade 5, Copenhague B, les livres destinés pour notre société. y B E X In future the 4 parts of each volume of this journal will be sent together at the end of the year. Papers, sent in exchange to the^society, are to be adressed to R. H. STAMM, LECTURER, Stormgade 5, Copenhagen, B. DANSK ORNITHOLOGISK FORENING KJØBENHAVN, DANMARK. «"*■»" R. H. STAMM SeP'ember W22 INDHOLDSFORTEGNELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 16. HÆFTE I— II. KJ VODROFFSVEJ 26. KJØBENHAVN V. H.H. Thieles Bogtrykkeri. København 16. AARGANG HÆFTE III DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT Kjøbenhavn REDIGERET AF R. H. STAMM September 1922 DEN RIGTIGE PRISMEKIKKERT SKAL HAVE STOR LYSSTYRKE STORT SYNSFELT ANSKAF DERFOR EN KIKKERT SOM FORSTØRRER 6—8 x MED LYSSTYRKE 16 å 25 VI FØRER PRISMEKIKKERTER AF BEDSTE FABRIKAT TIL MEGET BILLIGE PRISER TIL FOTOGRAFERING AF DYR FØRES SPECIAL KAMERAS MED SÆRLIG EGNET OPTIK ALLE OPLYSNINGER GIVES KONGSBAK & COHN NYGADE 2 TELF. 2569 ***! J5ft:'* >*":v:.' i i,^a«M^a«Eagjfl ~»*7 F.HENDRIKSENS Isproduktions - atelier •KieBENHAVN- STOR MGADE 12 . K. må ft'ft^"^ 14*-"'.". iiifMfeÉitesraifci UDSTOPNING Undertegnede anbefaler sig med Udstopning og Skindlægning af Fugle og Pattedyr. Tlf.: Vester 5874 x HENNING SCHEEL Carit Etlarsvej 5 m Kjøbenhavn V. 3(røt= 09 gijferimagaftnet Sfclf;: (£. 12 648 @. 12 663 ©tut»ieflroet»e 48 Jpj. af 93. 35ou(c»arb £If.: @. 12648 S. 12663 5l((e 2lrttfler for 3#$ere og 8i)ftfiffere ©tørjte UbDatø! SRtmcItgjlc $>rifer! AKTIESELSKABET AF 1864 AKTIEKAPITAL 6 MILLIONER KR. HOVEDKONTOR: STORMGADE 2, KJDDENHAVN. TLF. 642 INDHOLDSFORTEGNELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 16, HÆFTE III, SIDE 65—96. M. Klinge: Skovsneppens Foraarstræk gennem Danmark 1922. ... 65 H. Chr. C. Mortensen: Mærkede Maager 76 H. Hageruf: Lidt om Storken 89 J.Jørgensen: Mindre Meddelelser om Fuglelivet paa Amagers Syd- spids (fortsættes i næste Hæfte) 92 Bestillinger paa skindlagte Fugle af alle Arter fra Ar- gentina, eventuelt Paraguay og Brasilien, modtages af Jæger JOH. PETERSEN, Legacion de Dinamarca, Cordoba 363, Buenos Aires. 'BOU Fkou s^^^®®8^8 "^ DE LINDEBOOlffS ,fm>MÆ^ FMS I ENHVER VELASSORTERET ''wQ$T FORRETNINO BisåÉufts ,.De Lindeboom" ^^^^^^^ ^—AMSTERDAM«—, ^5^S^S^^JaP5^S^i^ OIDA CACAOPULVER CIDA KOGECHOKOLADE OIDA SPISECHOKOLADE FAAS I ALLE FORRETNINGER LANDET OVER EN GROS FORHANDLER STENDER PEDERSEN VODROFFSVEJ 26. KJØBENHAVN V. 16. AARGANG HÆFTE IV DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT Kjøbenhavn REDIGERET AF R. H. STAMM December 1922 DEN RIGTIGE PRISMEKIKKERT SKAL HAVE STOR LYSSTYRKE STORT SYNSFELT ANSKAF DERFOR EN KIKKERT SOM FORSTØRRER 6—8 x MED LYSSTYRKE 16 å 25 VI FØRER PRISMEKIKKERTER AF BEDSTE FABRIKAT TIL MEGET BILLIGE PRISER TIL FOTOGRAFERING AF DYR FØRES SPECIAL KAMERAS MED SÆRLIG EGNET OPTIK ALLE OPLYSNINGER GIVES KONGSBAK & COHN NYGADE 2 TELF. 2569 F.HENDRIKSENS T? epro d u U I i on s -/^ t elie r •KIOBENHAVN* STORMGADE 12 . K. UDSTOPNING Undertegnede anbefaler sig med Udstopning og Skindlægning af Fugle og Pattedyr. Tlf.: Vestek 5874 x HENNING SCHEEL Carit Etlarsvej 5 IU Kjørenhavn V. 3 £tf.: @. 12648 @. 12663 2Ute 5lrtif(er for Saegere ocj £t)ftfiffere ©tøvtfe Ubfcatø! 3time(iglre Sprifer! AKTIESELSKABET AF 1864 AKTIEKAPITAL 6 MILLIONER KR. HOVEDKONTOR : STORMGADE 2, KJØRENHAVN. TLF. 642 INDHOLDSFORTEGNELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 16, HÆFTE IV. J. Jørgensen: Mindre Meddelelser om Fuglelivet paa Amagers Syd- spids (Slutning) 97 H. Godske-Nielsen: Hvepsevaagen i Fangenskab 102 S. M. Saxtorph: Ringmærkede Hejrer 104 A. Koefoed : Iagttagelserover Høgesangeren (Sylvia nisoria) og Torn-' skaden (Lanius colhjrio) paa Yngleplads 126 Foreningsmeddelelser 131 Index 144 Rettelse 148 DE LINDEBOOM'S FINESTE HOLLANDSKE BISCUITS FAAS I ENHVER VELASSORTERET FORRETNING uita ..De Ljndeboom" <«_ AMSTERDAM _ C IDA CACAOPULVER CIDA KOGECHOKOLADE OIDA SPISECHOKOLADE FAAS I ALLE FORRETNINGER LANDET OVER EN GROS FORHANDLER STENDER PEDERSEN VODROFFSVEJ 26. KJØBENHAVN V. H H Thieles Bogtrykkeri. København