i ,<^y, . 'u/cl ■ -Jtltn* ■ 'Joinnr. hu lirinisk. SHsk. Skr., (»te Kække. iin(nrviiisk«ilH>li<; ojj iiintlicniatisk Adl. .'{die !5»l. IV. De eucephale lyggelarver, Sur Irs larves eucépliales des Dipteres. Lciirs imriirs el leurs métamorphoses. Al DIV. »S. g.«. MAIL. W8J Fr. Meinert. AIoil -4- dohbclle Tavler, Résniué el espllcation des planches en franfais. Vidensk. Selsk. Skr.. 6. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. III. 4. Kjøbenhavn. '. i : [jiinos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (P. Dreyer). 1886. i^a/~t~~ De eucephale lyggelarver, Sur les larves eocéphales des Dipteres. l/urs inæiirs el kurs métamorphoses. At DIV. INS. li.fi. NA"11" *JSa Fr. Meinert. Med 4- ("lobbel I o Tavler. Resumé cl eiplication des planches en francals. Vidensk. Selsk., 6. Række, naturvidensk. og mathem. A.fd. III I. Kjøbenhavn. Bianco Lunoa Kgl. Hof-Bogtrykkeri (P.Dreyer). L886. Indholdsfortegnelse. Indledning Side 373(5) —37 1 (6), Culex 375(7) -392(24). AnophtU'S 3»2 (24) —397 (29) Corethra - 398(30) —121 (53). Mochlonyx - 122(51] — '. :> ■ 66 ChiroiKiinus — 435 (07) — iii|76,i Tanypus - i i o (77) - 161 i3 Dixn - 102 (Si) -Vol (89) Simulium - 458(90) -Hil (96). Ceratopogon 164 (96) —168(100) Thescs - 169 (101)— 171 (103) Tavleforklaring - 172(101)- 175(107) Resumé en francais - 176(108)— 187 (1 19) Théses - 488 (120)- 189(121) Explication des planches - 190(122)— 193 (125) Trykfejl. Side 401 (33) Linie II': I redie læs Barsle. Side i0:i (53) Lime 12: Tredic læs Kflrste. Il 'c Dipter-Larver, sum i denne afhandling skulle gjøres lil Gjenstand for I oder- søgelse, høre alle Ml de saakaldte »eucephale« Larver, del er saadanne Larver, hos hvilke der, i Lighed med de øvrige Insektordner og disses Larver, er udviklel el virkeligt Hoved, bestaaende af en Hovedplade og el Antal Metamerer med Exponenter. Af de 9 undersøgte Slægter høre de i, Culex, Anopheles, Corethra, Mochlonyx, lil Familien Culicidæ Schin.; de '■', Chironomus, Tanypus, Ceratopogon, lil Familien Chironomidæ; den 8. Slægt, Simulium, danner Familien Simulidæ Schin., og endelig er den systematiske Stilling af den 9. Slægt, Dixa, usikker. Alle de undersøgte Larver leve i Vandet, om det end for den ene Slægts, Cera- topogons, Vedkommende kun er el ringere Antal Arier, som herdes i dette Element. Dog at de eucephale Larvers stærke Udvikling af Hovedet ikke staar i nogen nødvendig Sam- menhæng med dette deres Opholdssted, sees ikke blot deraf, al adskillige af dem, saasom det sture Flertal af Ceratopogon- Arter og alle de talløse Mycetophilcr, leve paa Land (under Bark, i Svampe, ele.i, men ogsaa deraf, at mange Dipter-Familier med acephale eller senii- cephale Larver, om ikke eller den hele Familie, som hos Stratiomydæ, saa dog eller Slægter og Arter leve i Vandet. Det er navnlig 1 Forhold, som hos de undersøgte Larver have værel Gjenstand for Undersøgelse, nemlig Hovedets og Munddelenes Bygning, Larvernes Biologi, deres Meta- morphose og endelig deres Aandedrætsorganer. Med Hensyn lil Hovedets og Munddelenes Bygning interesserede del mig fortrinsvis al kunne eftervise de samme Elementer og den samme IMan og Orden i Munddelene, som jeg forhen har troet al kunne hævde for de øvrige Insekter tilligemed Tusindbenene. Studiet af Larvernes Biologi eller Levemaade ug af deres Metamorphose eller Forvandling skulde navnlig tjene til al udvide og om muligl gjenoplive denne siden Reaumurs og De Geers Dage saa stærkl forsømte Side af Entomologien. -- Endelig interesserede al den indre Byg- ning mig særlig Aandedrætsorganerne, til hvis Historie hus andre Insekter jeg forhen havdi 374 leverel Bidrag, saaledes lil Podurernes1), Chilopodernes2) og Scarabæ- Larvernes3). I del Hele tagel forekom del mig og forekommer mig endnu, at disse Organers Bygning og da navnlig deres physiologiske Virken langtfra er naael lil en tilfredsstillende Opfattelse og l'orklaring, og al man langtfra vil kunne lade sig nøje med den Forklaringsmaade, sum for Øjeblikket ansees for al være tilstrækkelig for de bøjere Myrs Vedkommende. Til en tilfreds- stillende Løsning af Aandedrættets Physiologi man man nu sikkert have en langt større Kundskab i Chemi og Physiologi, og da navnlig i Microchemi, end jeg er i Besiddelse af, og det Kunde maaske synes al have været rettesi heil al forbigaa Spørgsmaalet om disse Organers Virksomhed, da hverken mine egne. tarvelige Forsøg eller mine Henvendelser lil Physiologerne her i I. andel skallede mig tilfredsstillende Resultater, men paa den anden Side skulde og maatte Organerne forst underkastes en Undersøgelse ad mikroskopisk optisk Vej, og det Kunde ikke antages, al en saadan gjennem liere Aar gnaende, ihærdig Under- søgelse af de levende Larver vilde kunne venles af Physiologerne, som desuden i Keglen savne den nødvendige faunistiske og systematiske Kundskab, som hertil er Forudsætningen. Jeg havde ogsaa meget ønsket ved Hjælp af Nutidens saa stærkt udviklede optiske, ehemiske og mekaniske Midler lil Studiet af Embryonet og dets l dvikling at følge Anlæggel og Uddannelsen af Traeheerne, men uagtet dette, tildels af Mangel paa tilstrækkeligt og tjenligt Stof, ikke har været mig muligt, har jeg dog, ved flittig Undersøgelse af Larverne i disses forskjellige Stadier, seet saa meget, at jeg ikke lager i Betænkning at fremsætte en ny Tlieuri for Tracheernes I dvikling hus Insekterne, jvfr. mine Theses i Slutningen af denne Vfhandling. Planen for min Afhandling er kortelig denne, al jeg først giver en Fremstilling af mine Iagttagelser over enhver af de forhen nævnte 9 Slægter, med Henvisning lil de tidligere Forfatteres Arbejder, og al jeg dernæst samler Resultaterne af disse Iagttagelser i en Bække Sætninger eller Theses. 'i Campodeæ, en Familie af Thysanurernes Orden, Naturt) Tidggkr 3. I!. 3. ti. ■') De formcnlligc Aandedrætsredgkaber og drivs Mundinger (Stoniala) hos Slægten Sculigera, Vid. Medd. NaUnli. Foren 1882. ' Spirakelpladen hos Scarabæ-Larvernc, Vid. Medd. Naturt] Foren. 1881, og Nogcl mere om Spiracula cribraria og Os r.lausum, en Replik, Vid Medd. Naturh. Foren. 1883. i ! . ."i Culex. Ihe Waler-Inseet or Gnat, llnokc, Microgrnphiæ: or some Pliysiologie.il rtescriptions of Minulc Bodies made l>\ magnyfying glasses, p. 185 — 93, Schem. XXVII. Culex sp-, Jac. Wagner, Observalio de Generalione Culicum Bphem. Acad. Nalur. Curios. 1684, Dec. 2. Ann. :!. p. 368—70 (p. p. Chironomus sp.). Culex sp., Paul ilr San Gallo, Bxperimenla circa Culicum gencralionem - Bphem. Acad. Nalur. Curios. 1712, c. ni. i ci il, A|i|i. p. 220— 32, Tab. Culex sp . Swan Tdam, Ilisloria Insectorum generalis, Lugd. Balav. 17:>.">, p. 95— 102, ral). II— III. (Originaludgaven paa Hollandsk, 1669.) Die Mueke, Swammerdam, liibel der Natur, Leipz 1752, p. 144 18, Tab. XXXI, Fig.4— 8; Tab. XXXII. (Originaludgaven paa Hollandsk og Latin, 1(1:17.1 Culex sp., Reviglias, Observalio de Culicum generalione — Acla Acad. Natur, Curios. 1737. Tom. 4, Obs. 3, p. 14-18, Tab. I, Fig. 1— 5. Culex pipiens? , Har Ih, [>c Culice disserlalio. Les Cousins, Kéaumur, Mémoires pour servir a l'histoire des insectes, IV. Mém. XIII, p. 573 — 636 l'l. 39—44; PI. II. Fig. 13—14. Der Schnaclceraourm , Ledermuller, Mikroskopische Gemiilhs- mul Augen-Belusligungen , p. 154, Tab. LXXIX. Lr Malezieu, Joblot, Observations d'hisloire naturelle failes avec le microscopc, éd. sec. augm, Tom. I. Part. 2, Chap. XXXVI, p. 96- 100, PI. 13, Fig. A — I.. Li cousin commun, Geoffroy, llisloire abregéc des insccles, II. p. 579, PI. XIX, Fig. IV. p- s. Culex communis, De (leer. Mémoires pour servir a Phisloire des insccles. VI, p. 316 — 21. PI. 17. Fig. 1—19. Culex pipiens oder Wurm nm der Singschnaohe , Slabber, Physikalische Belusligungcn uder Mikro- skopische Wahrnchmiingen elc. , Numberg 1781, p. 70— 75, Tab. XV, Fig. 1 — 2. Der stecliende Schnacke, Kleemann, Beitrage /.ur Natur- und Inseclen-Geschichle, I. p. 125- 18 Tab. \\— XVI. Culex .■■;/., Robineau-Dcsvoidy , Mém. d. I. Sne. nalur. de Paris, III. p. 390. l'h, Mnsquito, 0 i I c h risl , (in ihe Melamorphose id' Ihe Musquilo — Madras .1 n. ol I-iler. and Science, l\. p. 128—30, Tab. Du Steckmiickerdarve, Maller, Klejnere Hruchsliicken /in verglciclienden inalomic dei Irlhropoden I Ueber das Alhmungsorgan der Sleckmiickenlarven Wiegin Vrch i Nalurg. \\\\i\ p. 91, Tal II, \. 1 -8. 376 8 Culcot. p., Mnc.qtiarl, Inscclcs Dipléres du Nord de In Franco - Rccucil des iravaux d. I. soc. d'ainalfiiirs d. se. d. I'agrip. el d. arls de Lille. Ann. 1823 el 1824 (1826), p. 209 IT. Cnh.t nnnulipcs , Fri eden fe I s , Vorhandl. und Milllieil. d. Siebenli. Ver. f. Nalnrw. in Hcrmannsladt, \\\. il 161. Culex animlntus. Man vil i don Rakke af originale Undersøgelser, som jeg her har henvisl til, linde saa mange Afbildninger al' Larven af den almindelige Myg, al del maaske kunde synes overflødig! alter al fremstille den, saameget mere som min Afbildning ikke er faldel til- fredsstillende ud lur mig; men Nogel giver den dog, og saaledes vil. nm ikke Andel, Frem- stillingen al Aandcdrætssystemet vel fortjene Opmærksomhed. Fig. I fremstiller den voxne Larve, i nogel krum Stilling, seel fraoven. Farven er id ubestemmeligt Graal , og Tracheesystemcl sees tydeligt al skinne igjennem med sølv- glindscnde Farve. Hovedet, Fig. 2, er stort, betydeligt bredere end langt, næsten efter Forholdet 3:2; dets største lirede (alder langt tilbage, bagved Øjnene. Hen største Del af Hovedets Over- side indlages af den flade, næsten cirkelrunde og næsten nøgne Rygskinne til Iredie Metamer, Fig. 2 a, som kun fortil har en :'. Par Børster, slaaende i en buel Række; af disse Børster er del midterste Par did mindste, kun deelt i ?> line Straaler, medens de 2 andre Far ere kløvede hver i G — ,S lykkere Straaler. Anden Melamors Rygskinne, eller Clypeus, Fig. 2 b, er bred og kurt, indbugtet fortil og bærer i Siderandene, dog nærmest paa Undersiden, en bred Pensel eller Vifte al lad lo Børster, Hvirvelorganerne, Fig. 2 d. Første Metamers Byg- skinnc, Fig. 2 c, Labrum elier Overlæben, er megel lille, fæstel i Bunden af Clypeus' For- rand og lad besal mod korte, line Børster. Øjnene, Fig. 2 f, ere meget store, anbragte paa Siderne af Hovedet, saa at kun en hol al' hvori Øje sees, naar hyret sees fraoven eller franeden. Formen af dem er næslen on Sector paa o. 150°, hvis Centriilspids dog er slump og afsnøret lil et Biøje, Fig. 2 I', som af Form er oval paatværs. — Antennerne, Fig. 2e; Fig. 3, ere temmelig korte og line og have paa Siden foruden nogle særdeles korte grove Børster en større, i mange Straaler klovel Børste. I Enden al' Antennen lindes et Far længere Borster og 2 kortere, bredere, lo- idler treleddede, som maaske kunne tydes som Svøbe eller Anlenneled. Munddelene ere nærmest Fangorganer, omend liindbakkerne med deres spidse Tænder maa kunne dræbe el mindre Bytte. Underlæben, Labium eller første Metamers Bugskinne, Fig. i og 5a, er simpel, uden Vedhæng, stærkl chitiniseret; Formen al' den or nogenlunde regclmæssigl tresidet, og Sidorne af don nogel indknebne nær Grundlinien eller Bagranden og lydeligt crenulerede i deres længste Strækning. Forneden dækkes Underlæben al don lan.no line llaai 'bræmme , Fig. \ a', som fortil beklæder don frie, midterste hol al 377 Forranden af anden Melamers Bugskinne. - Kjæberne, Maxillæ, Fig. (i, ere temmelig brede, med en stor Yderflig, Fig. 6 b, hvis Forrand er fint børstel, medens dens Inderrand svagt nr skilt fra den øvrige Flig som en egen Inderflig, Fig. 6 a, og tæt børstet paa hele den frie Underside. Palpen, Fig. 6 c, er kort, knap ragende frem foran Fligen; dens Grunddel er bredt, nøie forbundet med Palpestykket, i hvilket en tresidet Chitinplade med skarpt ud- trukne Hjørner og en i Midten indplantet Børste er udsondret. Kindbakkerne, Mandibulæ, Fig. 7 og 8, ere korte, brede, udefter rundede, med korte, tornelignende Tænder i Bygsiden. Inderranden dækkes fraoven for største Delen af en Bræmme af Borster. — Hvirvelorganerne ere tykke, men temmelig korte; det øverste og inderste Lag af deres Børster ere længere end de øvrige, noget slyngede eller dybt indskaarne i deres Inderrand, saa at de danne Kamme eller Kamborster. Thorax, eller Brystpartiet, er betydeligt bredere end langt, som 3 : 2, noget fladtrykt og bærende i Forranden en Bække af faa, lange, enkelte og flerstraalede Børster; i Siderne af Thorax findes 3 Par korte Bækker af lignende Borster indplantede. Bagkroppen eller Abdomen, er trind, lydelig! nileddet, med een eller to flerstraalede Børster i Siderne af hvert Led. Det 8. Led er temmelig lille, men bærer paa sin Overside det betydelige Aanderør, Fig. 1 a; Fig. 10. løvrigt udmærker samme Led sig ved sine Bækker af spidse, paa Siderne tandede Chitinlænder og ved 2 mangestraalede Børster i Bagranden. Langs Aanderørets Inderside findes 2 lange Bækker af spredte, fine, korte, simple Borster og foran hver Børsterække en mangestraalet Borsle. i). Led eller Analleddet bærer paa Undersiden en temmelig kort Svømmevifte, Fig. I b, bestaaende af henimod en Snes brede, lang- og mangestraalede Børster; paa Oversiden i Midlen af Leddets Bagrand lindes i Analborsler, af hvilkit del inderste Par kun har 3, det yderste derimod henved en Snes Straaler. Analpapillerne ere som sædvanligt \ , temmelig lange, smækre og spidse. Analkroge fattes. Culev neinorosus. Ilos Larven til denne Art udmærker 8. Led, Fig. 17, sig ved 3 Par mangestraalede, fjerede Børster, Fig. 18. Langs Aanderørets Underside findes 2 Bækker af Torne, som ved Boden ere enkelt- eller totandede, Fig. IH, og et Par flerstraalede, fjerede Børster. Af Analbør- sterne, Fig. 17 ee, er det inderste Par meget lange, simple, det yderste Par halv saa korte, mange- straalede. Analpapillerne, Fig. 17 dd, ere noget kortere og mere plumpe end hos C. annulalus. Nu tildags veed hver Skoledreng, al Myggene leve som Larver og Pupper i Vandet ; og, for ikke at nævne ile almindelige Skolebøger, uendeligt er Tallet af de mer eller mindre populære Afhandlinger, hvori Myggenes Færd, enten for sig alene eller i Sammenhæng med andre Insekters, er gjorl Ml Gjenstand for kortere eller længere Fremstillinger med de samme Vldensk. Selsk, Skr., 0 Række, naturvidens!« > tiera \t&. III. 4. i 378 LO atter og atter tilbagevendende Copier af Swammerdams eller Reaumurs Afbildninger af disse Insekter paa deres forskjellige Udviklingstrin. Originale Undersøgelser og Afbildninger finder man derimod forholdsvis faa af; men paa den anden Side vil jeg heller ikke paastaa, at de af mig i Begyndelsen af delle Stykke opførte Afhandlinger skulle være Summen af alle originale Undersøgelser, eller endnu mindre, at Forfatterne af de populære Afhandlinger ikke skulle selv, ialfald tildels, have gjort Undersøgelser eller Forsøg paa dette Omraade, men det er mig ikke bevidst, at der ved disse Undersøgelser er kommet noget synderligtNyt til eller IVem. Den ældste Fremstilling af Myggens Udviklingshistorie, som jeg har fundet1), er den sum den fortræffelige Englænder Robert Hooke 1G65 har givet i sine Micrographiæ, hvor han ved Siden af vidtløftige Raisonnements og forskjellige Fortællinger og Afbildninger, som nu ingen Interesse have, giver Oplysninger og graphiske Fremstillinger, som indtil videre staa uovertrufne. Saaledes forekommer mig hans Afbildning af Culex-Larven, Schem. XXVII. Fig. 1, og som maaler sin halve Alen, mig at være bedre end nogen anden Afbildning af dette Dyr. Naturligvis er der ved Siden af det Gode og Fortræffelige i hans Fremstilling ogsaa Ting og Paastande, som nu tildags ere umulige at komme med, saasom at Antennerne »might, perchance, be their nostrils«. Værre end denne Fejl er det i visse Maader, at han lader Tarmkanalen ende i Spidsen af Aanderøret, en Fejl, som synes at være kommet ind ved den fuldt berettigede, men her uheldige Bestræbelse efter at bringe Sammenhæng mellem de virkelig seete Tegninger og Linjer. Paa Figuren ender nemlig den virkelige Tarmkanal med syvende Bagkropsled, idet den jo ogsaa her træder mere tilbage og ikke saa let sees fra Dyrets Overside, indtil den munder ud i sidste eller niende Led. .Men at den i Virkeligheden ikke kunde ende i syvende Led, maatte jo være Forfatteren tydeligt, og da tilmed Traehee-Længdestammerne i ottende Led samtidigt blive tydeligere, betragter han Mellemrummet mellem disse Længdestammer i ottende Led og i Aanderøret som Fortsættelse af Tarmkanalen. Naturligvis er det herved blevet nødvendigt for llooke at hjælpe sin Tegning lidt efter, navnlig i Begyndelsen af ottende Led. At de supponerede Tarmvægge i ottende Led og i Aanderøret vare Enderne af Tracheesystemet , vidste han ikke, men at der overhovedet hos Insekterne fandtes noget saadant System, vidste han heller ikke (Hvirveldyrene have jo ikke dette, hvorledes skulde saa andre Dyr have det?). Ham saa bekjendte Livsyttringer, som Hjertets Slag og Tarmkanalens peristaltiske Bevægelse, vil han derimod have seet igjennem Huden. Larvens Næring angives at være Vand eller dettes nærende. Partikler. «l have often observ'd them to feed on vvater, or some imper- ceptible nulritive subslanee in il«, 1. c. p. 185. Foruden Fremstillingen af Larvens alminde- lige Stilling og dens Bevægelse i Vandet, taler han ogsaa om specielle Bevægelser, saaledes .Ur. med Hensyn til Aristoteles min Omtale nf denne Forfatters Fremstilling .'if en Myggel.irves tkl- vikling i del Følgende, under Ghironomus. II 379 om den, hvorved den er i Stand lil al bevæge sig ned imod Bunden »ved al æde sig fremad med Hovedet nedad« l. c. p. 187: «it was able to move it self downwards very gently towards the bottom, and did, as't were, eat up its way through the water«. Fremstillingen af Pup- pen, Schem. XXVII. Fig. 2, er eiidcl uheldigere, idet baade Spidsen af Bagkroppen er fremstillet unaturligt bojet sammen, og hele Bagkroppen er bøjet op i en gal Retning, nemlig tilbage langs Oversiden af Bryststykke og Hoved, saaledes som han angiver ved de punkterede Linjer paa Figuren. Men paa den anden Side fremstiller Hooke tydeligt, hvor- ledes Myggen forlader sin Puppehud: »I found Ihat Ihe head and body of a Gnat began lo appear and stand cleer above the surface, and by degrees it drew out its legs, lirst the two formost, then the oilier, at length its whole body perfect and entire appear'd out of the husk (which is lefl iu the water) standing on ils leggs upon the top of the water«, 1. c. p. 187—88. I den følgende Observation, Observ. XILV. Of the tufted Brush-horn'd Gnat, be- skriver og afbilder llooke Hannen, og i den næstfølgende, Observ. XLV. Of the great Belly'd Gnat or female Gnat, Hunnen lil samme (?) Art Myg, kun er det ikke en Culex, men en Chironomus. Hooke siger dog heller ikke, al det er de samme Myg, som kom ud af de i den første Observation omhandlede Fupper, men hans Ord ere: «This little creature was one of those multilude that fill our English air all the time Ihat warm weather lasts, and is exactly of Ihe shape of Ihat I observed lo he generated and hatch'd out id' those little Insects Ihat wriggle up and down in Rain-water», I. c. p. 193, men paa den anden Side mener han rigtignok, at hvis de ikke ere fremkomne af andre Vandlarver, forskjellige fra den afbildede, saa er de muligen kun omændrede Former af de Dyr, han saae komme ud af Fupperne, thi som han siger, I. c. p. Oli: «So mav it he wilh Ihese most curious Engines of Insect's bodies; the Allwise God of Nature, mav have so ordered and disposed the liltle Aulonialons. thai when nourished, acted, or enlivened by thise cause, they produce one kind of effect, or animate shape, when by anotber they aet quite another way, and another animal is pro- duced«. Størrelsen af de afhildede Myg er over 9 Tommer. Jac. Wagner har, efter Munddelene og Insektets Blodsugen at domme., ved Imago havt en Culex for Oje. Mere tvivlsomt er det, om Æglægningen oijsaa skal henføres til en Culex; den angives at linde saaledes Sled: »Insectum hoc tempore autumnali sperma suuin sive ovula tninuta & l'lava, herbis palustribus & aquaticis uti Potamogeto, Nymphææ & c. ordinata serie affigit« I. c. p.219. Hvad der siges om Larven maa sikkerl henføres lil en Chironomus- Larve, jlr. del. Følgende, hvor jeg saa atter kommer tilbage lil delle Sled. I sin oprindeligt i Brevform paa Italiensk skrevne Beretning1) om Myggens L'dvik- ') Den Fuldstændige Titel i Ephemeriderne lyder saaledes: Experimenta circa Culicum generationen! a Petro Paulo a Saogallo, Florentlno, facta, atque ad III. Dn. Franciscum Redum perscripta, Florentiæ ■18' 380 12 ling har San Gallo efter en dramatisk og lærd Indledning givet en statistisk Fremstilling af den Tid, Udviklingen tager, og de vigtigste Træk af Larvens og Puppens Levemaade samt af Myggens Udkrybning af Puppehuden. I een Henseende kommer han et godt Stykke længere end Hooke, idet han ikke maa lade sig nøje med at opstille Ægs Tilstedeværelse som en Mulighed eller Nødvendighed, men har seet Larverne krybe ud af de i Form af Baade, »naviculæ», samlede Æggeklumper. Hvad han iøvrigt skriver om, at Vandet, hvori Larverne leve, helst ikke maa være altfor rent eller klart, er ganske rigtigt, men at en Til- sætning af rød Vin er det ypperste Middel (il at fremme Dyrenes Udvikling, til at gjøre Vandet mere «verminosum» , saa at det sikrere «verminiscat» , er vistnok ikke fuldt paa- lideligt. Uagtet al sin efter Datidens Begreb pyntelige Brede og Vidtløftighed er Texten langt at foretrække for Afbildningerne. Man betragte blot Hanmyggens Ben baade i og for sig og i Sammenligning med Hunnens, Fig. 1 og 2. Fuppen, Fig. 3, ligner ogsaa nærmest, hvad Forkroppen angaaer, en Bulbider med laadne, strittende Øren; Larven, Fig. i, ligner egentligt ingen Larve, som jeg kjender: Hoved og Krop minde om Anopheles-Larvens tilsvarende Dele, men den dobbelte Svommehale gjenflndes ikke bos nogen Larve, jeg kjen- der (rimeligvis skal den forestille Larvens Analring). Aanderøret, «antennula», er langt og tyndt og dybt kløvet i Spidsen. Endelig fremstiller Fig. 5 en Æggeklump, men denne Klump ligner mest, naar den blot ikke havde saa mange Led, Bagkroppen af en Ichneumon, seet fra Siden. Maaske ere Figurerne et Tillæg, som er kommet lil i Ephemeriderne; llii Reaumur, som citerer den originale italienske Udgave af denne Afhandling, taler kun om, at Mons. Pierre Paul Sangallo har beskrevet Baadens Form, dog er det ogsaa muligt, al Reaumurs Citat kun er grundet paa Bonannis Uddrag af San Gallos Afhandling; videre kan jeg ikke komme, da jeg hverken har seet Original-Udgaven eller det her omtalte Uddrag. Swajuieudam fortæller i Historia insectorum , hvorledes ban først af den reformerte Præst i Saumui, Duisseaus, er blevet gjort opmærksom paa .Myggens Yngel, og giver der- næst en Fremstilling af en Culex i dens tre Udviklingstrin, ligesom han ogsaa afbilder dem paa Tab. 11 — III. Med Hensyn til Larvens Vedhængen ved Vandskorpen, gjør han den rigtige Bemærkning, at den bæres af Vandskorpen (ligesom en Naal kan flyde paa denne) ved at den hule Spids af Aanderøret, som stikker op gjenuem den, aldrig bliver vaad ; og han føjer til, at naar denne »pars caudæ«, som han kalder Aanderøret, endeligt en Gang bliver vaad, bringer Larven det atter i Orden med sin Mund, ligesom Vandfuglene med Næbet ordne Fjerene og smøre dem med Gumpekjertlens Olje. Med Hensyn til Aande- drætsredskaberne var Swammerdam endnu paa den Tid vildfarende; thi ikke blot fortæller ban, at han har seet Larven sandsynligvis snappe Luft med Munden: »Subinde hoc insectum, Anno 1679. Italico sermone edita , mine Latinitate donata, atqne ah lixe. ti. D. Josepho Lanzune Prufcssurc & Protomedico Ferrariensi communicata. 13 381 forte ad hauriendum aérem conspeximus extulisse capul extra aquas», 1. c.p. 97, og lader dures Tracheer udmunde ved Brystet: »conspicere 1 1 1 > i lieet binas venas, circa tlioracem oriundas«, I. c. p. 97 , men lian kalder Puppens Nakkerør Antenner, svarende til Larvens Antenner, rigtignok antagende, at de liave samme Brug som Larvens Aanderør: »Antennæ, quæ antea in vermiculo arcuatæ erant, heic (o: Fuppen) eandem usum habent, quam in vermiculo cauda aérifera«, I. c. p. 98. Man seer, at Swammerdam sætter en vis Forbindelse mellem Aanderøret og Aandedrættet: »Ad extremitatem hujus caudæ bullulas quasdam vides«, I. c. p. 97, men dette forhindrer ham ikke i at betragte Aanderøret som temmelig overflødigt: "Cauda hæc vermiculi proprie ad essentiam Insecti non pertinet, sed ad bene esse«, llii 'rum exuviis et illam eaudam omnino amittit", I. c. p. 98. Denne Betragtninger dog noget forunderlig, og vi see ogsaa, hvorledes Reaumur, I. c. p. 609 — 10, tager Swammerdam den meget ilde op. Puppens virkelige Antenner har Swammerdam ikke seet, eller han har regnet dem med til Benene: »sub quibus (o: Nakkerørene) observare licet pediculos mirifice con- tortuplicatos iuter et sub alas», I. c. p. 99. I den af Boerhave 1737 udgivne Bybel der natuure, der for en stor Del kun er en ny, men baade med Hensyn til Text og Figurer forøget Udgave af Swammerdams Historia inscctorum generalis, ere adskillige af Urigtighederne, navnlig af de physiologiske, rettede (mon af Boerhave?); saaledes siges der nu om Larven (p. 145 i den tydske Udgave af 1758), at «Dieser Wurm holet also . . . den Athem durch seinen Schwanz«, og om Nakkerørene hedder det, 1. c.p. 146: «Oben am Kopfe siebet man obenbeschriebenes Rhorhorngen ii (de kaldes heller ikke længere «antennæ»), an welchen nunmehro das Piipgen von der Ober- flache des Wassers abhangt, und durch welches es Luft schopfet«. Den næste Afhandling, vi skulle omtale, er af Reviglias ; den er temmelig kort, meget ubetydelig og fejlagtig, ja kommer os egentligt her ikke ved, uden forsaavidt som der maa gjøres opmærksom paa, at den af Reviglias omtalte og afbildede Myggelarve er et højst gaadefuldt Dyr, umulig at henføre nogetsteds. Af Afbildningerne, Fig. 3 og i, skal man heller ikke blive stort klogere. Barths Dissertation bestaaer for den væsentligste Del af, hvad ældre Forfattere have skrevet om Myggen og dennes Udviklingshistorie. Hvad han selv har iagttage! med Hensyn til Larven, angiver han allerede at have givet korteligt i Miscellaneis Phys. Med. Mathem. 1727 M. Majo Artic. i, og gjengiver det her noget udførligere i Cap. 2 j? 12. Fremstillingen er dog ikke synderlig indgaaende, og jeg skal kun anføre, al han omtaler, al »ovula ila invicem cohærebant, ut formam lunulæ, sen dimidii annuli referrent«. Af Larven giver hans Fig. I en taalelig Afbildning. Med Hensyn lil ældre Forfattere, saasom lil Goedarl og Derharn, har Barth vistnok altfor let (roet, at det var Slægten Culex, hvis Arier omhand- ledes, og jeg \il saaledes under Cbironomus, Corethra og Ceratopogon faae Lejlighed lil at 382 14 citere de lo her nævnte Forfattere, og lil disse Myggc-Slægter mener jeg ogsaa, at de af Barth anførte Citater niaae henføres. Saa meget vigtigere er derimod den næste Forfatter, Réatjmdr, livis Fremstilling af Dyret i dets forskjellige Udviklingsstadier, tilligemed de herhen liorende Afbildninger, er den vigtigste om ikke ofte den eneste Kilde for de følgende, utallige populære Behandlinger af .Myggens Liv. Hvad Arten angaar, saa er det sikkert, at de omhandlede og afbildede Larver hore en Culex til; men ligesaa sikkert er det ogsaa, al af det fuldkomne Insekt de fleste Afbildninger (saaledes af Hunnen i dens stikkende Stilling) hore en Anopheles lil1!. Jeg anseer saaledes PI. 41, Fig. 2, 4, 5, 6, 7; PI. 42, Fig. 5 for sikkert at være Hoveder al en Anopheles-Hun; hvorimod PI. 41 Fig. 3; PI. 42 Fig. I, 6, 7, sikkert fremstille. Hovedet af en Culex-Hun. PI. 39 Fig. 1 (og 2) ere sandsynligvis en Anopheles-Hun med afstumpede Kjæbe- palper, hvorimod Detaille-Tegningerne, PI. 40 Fig. 6 — II, ere al henfnre til en Culex; men at den paa samme Plade afbildede Mygge-Han, Fig. 1 og 2 , derfor ogsaa er en Culex, er langtfra sikkert; den forekommer mig snarere at være en Anopheles. PI. 41, Fig. 1 er vist- nok kun en lidt ændret Reproduction af den nys nævnte Figurs Bryst og Hoved. Det var Reaumur fuldt bevidst, at han af Hunmyg havde to Former, og p. 588 udtrykker han end- ogsaa sin Forundring i stærke Udtryk: «Si on nous demandoit pourquoi certains cousins n'ont pour etui de leur aiguillon qu'un simple tuyau qui peut s'entr'ouvrir presque tout le long en dessus, et pourquoi l'étui de la trompe de plusieurs autres cousins a lui-méme une espece de fourreau, on nous feroit une des questions auxquelles nous ne sommes nullement en etat de satisfaire«. Reaumur vidste ikke, at Forklaringen var den, at der blandt Myggene findes to nærstaaende Slægter, af bvilke, hos Hunnen, kun den enes Kjæbe- palper ere stærkt forlængede ihos Anopheles) og som Blade i en Skede kunne omgive Snabelens Kor. Hvad de afbildede Pupper, Plade lo, Fig. 6 — 12, angaaer, saa er det van- skeligt at afgjore efter Tegningen, om det er en Anopheles eller en Culex, man har for ') Linné sondrede allerede i 1746, i den første Udgave af Fauna Suecica, mellem Réaumuis Figurer saaledes, at han henførte alle Figurerne paa PI. 43 og 44 til sin Culex Pir. 1 1 16 og Fig. I og 2 paa PI. 40 lil Culex Nr. Ilt5, og saaledes citeres gjennem alle Linnés følgende Skrifter og gjennem Fabricius' de her nævnte Figurer til Culex pipiens og bifurcatus; men da Meigen i sit Hovedværk, System. Bescbreib. all curop. zweifl. Ins., opstillede Slægten Anopheles for Culex bifurcatus og nærstaaende Former, bortkastede han her det af Linné indførte Citat af Reaumur, men lod det blive staaende uforandret for Culex pipiens. Meigen blev heri efterfulgt af Zetterstedt og Schiner. Linné siger yderligere om ilen forste Art, Nr 1116, den senere Anopheles, at den ikke stikker: »Culex non vulnerat» , og her- efter er Slægten Anopheles fredlyst indtil de seneste Dage; Schiner, Fauna Austriaca. Diplera II. p. 626: "doch ist mir nicht bekannt, dass die Weibchen Blut saugen-. Af de i Texten anførte svno- nymistiske Forklaringer vil det derimod fremgaa , at allerede Reaumur har seet og afbildet en Anopheles-Art som stikkende. Selv har jeg ogsaa en Midsommerdag grebet en Anopheles-Hun paa fersk Gjerning. 15 S83 sig; de smallere, mere kantede Svømmehlade i Enden af Bagkroppen tyde paa Anopheles- Arter, saaledes som jeg liar kjendt og afbildet dem. Af Reaumurs forskjellige Bemærkninger cim Levemaaden skal jeg kun fremdrage, at han fremhæver den længere Tid , som Larven kan opholde sig paa Bunden af Vandet, naar den ikke linder Næring nok i Overfladen, 1. c. p. 603 — i, og at Larven ved llndskifte kryber ud af den gamle Hud gjennem en Længdespalte langs Ryggen af Brystet og de to første Bagkropsled, I. c. p. 605. Efter Kartheusermunken Dom Allou's skriftlige Optegnelser angiver Reaumur Antallet af disse Hudskiftninger til fire, alle findende Sted i Løbet af 2—3 liger, I. c. p. 605 — 6; ved den fjerde Hudskiftning kommer saa endeligt Puppen frem. Reaumur anseer Larvens ottende Bagkropsled for sidste Led, og sidste Led eller Analleddet kaldes ikkun tuyau, hvilken Benævnelse ogsaa bruges om Aanderøret |«le tuyau de respi- ration iju'il avait ii sa partie poslérieure, qu'il recevoit ou qu'il chassoit l'air«, 1. c. p. 609). Tidslængden af Forvandlingen, fra Larvens Udkryben af Ægget til Myggens Fremkomst, angives efter Dom Allou fra II — 12 Dage til 4" Uger; Myggens Fremkomst siges at skee paa hver Tid af Dagen, dog som oftest henimod Middag. Reaumur har nøjagtigt beskrevet, hvorledes Imago bryder Puppehuden «en gonflanl les parties intérieures et antérieures de son corps», I. c. p. 610, og hvorledes denne skyder sig op af Puppehuden «en se contrac- lanl un pen et s'allongeant ensuite« , I. c. p. GM. lian ligner dernæst Puppehuden med en Baad og Imago med Baadens Mast, jfr. ogsaa den vel bekjendfe og ofte reproducerede Afbildning heraf, PI. 4 i, Kig. 9 — 10. Fremstillingen af denne Akt og af Fremgangsmaaden med Hunnens Æglægning, hvorledes denne samler og ordner de udstødte Æg mellem Bagbenene, PI. 44, Fig. I 1 — 12, og hvorledes Larverne krybe ud af Eggenes brede, nedad- vendle Ende, høre til de fortrinligste Dele af Reaumurs Afhandling. Selve den farefulde Udkrybning angives at vare een Minut, og i Æggeklumperne siges der at være 250 — 350 Æg. Som man kunde vente af LeoermCller's Geniuths- und Augen-Belustigungen inde- holde hans Bidrag til Udviklingshistorien af der "Schnackenwurm, ein Schlamwasser Insekt«, Intet, og største Delen af Texlen er hentet fra Swammerdam. Paa Tab. L\\l\ fremstilles Larve og Puppe samt Han og Hun af en Culex, og af disse Figurer er Larven sine I1/« Quarter lang, ligesom ogsaa Puppen er stærkt forstørret. Men Tegningen er maadelig: Larvens (b) Antenner ere gaffeldelte, Aanderøret er en umiddelbar Proces af ottende Bag- kropsled, og Analleddet er deelt i tre nogenlunde lige store Led o. s. v. Joblot behandler i sit 36. Cap. »Nouvelles découverles d'Animaux trouvés dans une Infusion d'amadou (Fyrsvamp)«, el Insekt, som han giver Navn efter dets »første Opdager«, de Malezieu. Baade efter Beskrivelse og Afbildning er »le Malezieu« ikke andet end en Culex-Larve og Puppe. Med eller, vel rettere, efter Hooke kalder han Antennerne hos Larven ror Næseboer: »peut-étre que soul ses narines«; og overhovedel synes Texlen for en stor Del al være en Bearbejdelse af Hooke's Text, uden al Joblol seh eller Udgiveren 384 16 af anden Udgave dog har gjort sig den Ulejlighed al anføre denne Forfatter; ja undertiden beholdes endogsaa fra Hooke Talen i første Person, hvor denne gamle Forfatters egne Iagttagelser gjengives. næslen i Oversættelse, jfr. Stykket »La posture« etc. I. c. p. 98. Løjer- ligt lyder det ialfald, at Joblot, efter saaledes at have kjendt og benyttet Hooke, kan sige: »Si je suis descendu dans un grand délail par rapport ;'t la transmutation de plusieurs de ces petits animaux cpie j'ai observés c'est parce que je n'ai encore trouvé personne qui l'ait fait», 1. c. p. 99. Figurerne ere langtfra heldige; saaledes har hans 5 jævnsides stillede Larvefigurer enten 6, 7, 8 eller 9 Led i Bagkroppen. Geoffroy støtter sig i sin Fremstilling væsentligt til Reaumur, til hvem han iøvrigt ogsaa henviser for at laae nøjere Underretning, og hans Fremstilling synes heller ikke at indeholde noget synderligt Originalt, ligesom Afbildningerne ere faa og maadelige. Dog skal jeg anføre, at han sætter Varigheden af Puppestanden til 6 a8 Hage, og at han urig- tigt siger om Larvens Næring, at denne «se nourrit de monocles et autres petits insectes aquatiques«, 1. c. p. 574. I Modsætning til Reaumurs Fremstilling falder De Geer's noget tarvelig ud, og han indskrænker sig ogsaa nærmest til en Beskrivelse af Larvens og Puppens Farve og Borster; ellers lære vi ikke noget synderligt Nyt. Kun kan bemærkes, at han angiver Varigheden af Puppehvilen til 3 Dage »du bout de trois jours, les Cousins sortirent chez moi de leurs nymphes«, 1. c. p. 322. De paa PI. 17 givne Figurer henhøre alle til Culex. Slabber's Stykke om Myggelarven, »Wurm von der Siugschnacke« , er ikke meget betydeligt, og dets originale Del udgjøres væsentligst af Beskrivelsen af Larven. Den stærkt colorerede Afbildning af Larven, Tab. XV, Fig. 2 (og I), er ikke heldig; men mindst heldig er dog Fremstillingen af Analleddet, der synes at være kløvet eller dybt furet og ender med 2 temmelig lange og smalle Hudblade; i Texten hedder det, I. e. p. 74: »darunter man die 10te Abtheilung, welche sich in zwey Theile vertheilt, siehet«. I en Anmærkning tilføjer Oversætteren, Muller, den charakterisliske Oplysning, at naar man hindrer Larven i at stikke Spidsen af Aanderøret til Vandskorpen, vil den efter forskjellige forgjæves Forsøg synke tilbunds og inden kort Tid omkomme. Slabbers Slutnings-Bemærkning om , hvorfor han har ladet Larven afbilde, er ret original og -- den interessanteste i det hele Stykke: «es ist allein nm derwillen geschehen, weil ich ihn in Salzwasser fand und vveil er mir fremd vorkam»; thi Myggelarverne hore jo hjemme i fersk Vand. Kleemann's Fremstilling er ligesom Tiden paa hans Afhandling1! noget bred, men iøvrigt fortræffelig og viser tydeligt grundige, selvstændige Iagttagelser, befrugtede af Studium Don fuldstændige Titel lyder saaledes: Ein Wuszer-lnsect oder Wurm ohne Fiisze , nebst deszen Verwandlung in elnen Schnackcn , welclier einen laugen und harten Saugstachel hat; oder ein zu ciner neuen und solenen Clasze gehoriger Waszerwurm. deren Wurmer keine Fiisze liaben und sich in Poppen nml zweygeflugelte Inseclen verwandeln. 1 7 385 af Reaumur og ældre Forfattere, og desuden ham seh som opildnet af patriotiske Følelser. lovrigt skal jeg fremhæve følgende Punkter: Æggenes Antal siges at være i Almindelighed 300, sjældent en 400, 1. c. p. 129 — naar Vejret er varmt, krybe Larverne ud eller 3 Dages Forlob, idet de bryde Æggets Laag op med Hovedet; deres Næring hestaaer af Slam, 1. c. p. 131 — den spæde Larve har uforholdsmæssigt stort Hoved, I. c. p. 132 — som Larve skifter den 3 Gange Hud og bruger 4 Uger eller mere til sin Udvikling, I. e. p. 133 — Aanderøret, "die Luftrohre» , har i Spidsen 5 smaa, tilspidsede Flige, «Theile» , hvormed Larven, naar den er under Vandet, kan lukke for detle; ved Vandets Overflade kan den blive hængende vel et Ovariers Tid; Aanderøret synes at besidde en oljeaglig Materie, men kommer der alligevel Vand ned i Horet, søger Larven at presse det ud med sin Mund; skal Larven forvandle sig til Fuppe, tommer den sine Exkrementer ud, bliver lysere og hænger vel en halv Time i Vandskorpen, 1. c. p. 157 — Fremkomsten af et Far smaa, sorte- brune Pletter eller Vorter paa Brystet er det sikreste Tegn paa, at Forvandlingen stunder til; endeligt begynder Forvandlingen (til Puppe) med at »die stark aufgeschwollene Brust berstet«, og den skeer i Lobet af en Minut, 1. c. p. 138 — Kleemann dadler Swaminerdam, fordi denne i Bibel der Natur (p. 146i lader Puppens Nakkerør fremstaa af Larvens Anten- ner («aus den Fiihlspitzen entstehen«), men han glemmer eller veed ikke, at Swammerdams Yttring her er en Levning fra et tidligere Standpunkt (Histor. insect. gener.), da han antog Larvens Antenner for at være Aanderedskaber; selv mener Kleemann, at Nakkerørene bruges til at aande med, om han end ikke har seet, at de kunne lukkes under Vandet, 1. e. p. 139 — Puppen kan bevæge sig hurtigere end Larven (modsat Ledermidlers Angivelse); er Vejret ikke for raat eller koldt, kommer Myggen frem efter 3 Dages Puppehvile, 1. c. p. 140 — naar Udkrybningen af Puppehuden nærmer sig, bliver Puppen ganske sortebrun, og de grønne Øjne mere hvælvede; Udkrybningen siges at foregaa »mittelst einiger Stos/.e, die er sich giebt, und zwisehen denen er jedesmal etvvas ausruheb ; den udkrybende Myg bevæger Snabelen, -Saugstachel«, og Følehornene gjentagne Gange, stikker først Forbenene, dernæst Mellembenene forsigtigt i Vejret; naar alle Ben ere terre, bevæger den Vingerne »ver- schiedenmalen«, I. c. p. 141 — Larverne antages at overvintre uden at tage Føde til sig og forvandle sig forst om Foraaret; en Myggehan , taget i Marts, kunde han ikke antage for overvintret, I. c. p. 148 (Antagelsen af Larvens Overvintring er vistnok urigtig). Robineac-Desvoidy har i sit Forsog til Myggenes Naturhistorie ogsaa afhandlel deres Udviklingshistorie. Jeg bar ikke seet selve Afhandlingen, men kun et Udtog i Isis i. 1832, men at domme herefter er der ikke noget Nyt i denne Del, som alene vedkommer os her; jeg bar kun optegnet den Sætning: »Durch den Leib laufen 2 Luftrorchen, die hinter dem den Bauchringel in eine verschmelzen« (Isis p. 471); to saadannc Fejl i een Sætning tyde ikke paa noget Godt. GiLCHRisi bar givel Beskrivelsen af Udviklingen af en ostindisk Mvu. Ylusquito, som isk Sclsk, Skr., >; Række, natnrvidonsk og mathom Af. I III. -I. i!l 386 18 at domme efter det af Larven givne Stentryk maa være en Culex eller en meget nærstaaende Form; Puppen, Fig. 2, seer noget mere forskjellig, men ikke helt naturtro ud; dog kan det vel være, at den skal forestille en Culex. Der beskrives Klumper af Æg, alle staaende paa Spidsen og i Antal af ikke mindre end Hundrede i klumpen. Den nys udkrøbne Larve afbildes, men Tracbee-Længdestammerne i Brystet betegnes som Hjertets Vægge, og fra Hjertet skulle saa to Blodkar («blood-vessels» ■>: Tracbee-Længdestammerne) gaa til Enden at Aanderoret (»the elongation«) : »Between tbe beart, in the thorax, and the extremity of Ibis singular elongation, an active sanguiferous circulation is to be observed; in all proba- bility, therefore, it is tbe seat of the lungs or gills«, hedder det dernæst; denne Forklaring rober saare megen Uvidenhed i Insekternes Anatomi og Physiologi. Beskrivelsen af Larvens Bevægelser, dens Næring og Frembringen af Hvirvelstrømme passer ganske paa Culex- Larven. Med Hensyn til Puppen bemærkes, at "Lungerne eller Gjællerne« , som for havde deres Sæde i Aanderoret, nu tindes i Brystet, og at de have Nakkerørene til Forbindelsesvej med den atmosphæriske Luft; naar de dukke under Vandet, lage de en Luftblære med sig, hængende i Nakkerørenes Ende. Larvestauden skal vare 21 Dage, men Puppestanden kun 48 Timer. Hallers Bidrag til Myggelarvens Anatomi er just ikke meget indtrængende; jeg vil kun fremhæve, at han tyder de hos Myggelarver i Almindelighed forekommende 4 Anal- grifler som «Tracheenkiemen» ; men selv hos Culex, hvor de ere usædvanligt store, ere de dog altfor ubetydelige (il al kunne antages at spille nogen Rolle ved Aandedrættet, hvad enten man nu betragter dem som Tracheegjæller, eller, hvad der er rimeligere, som simple Gjæller. De ere altid 1 i Tallet, saa at Hallers Udtryk: «Sie stehen meist zu zweien bis \ieren«, ikke er correet. Endelig skal jeg bemærke, at Antallet af Papiller eller Flige i Enden af Aanderoret ikke er 3, men 5. Macquart, Frankrigs første Dipterolog, har ogsaa givet en tildels paa egne Under- søgelser støttet Fremstilling af Culex-Larvens Udvikling. Noget synderligt værdifuldt frem- kommer dog ikke, men jeg skal kun fremhæve den Urigtighed, at han tilskriver Børsterne eller Børsteknipperne paa Larvens Bryststykke og Bagkrop Function af Gjæller, naar Dyret dykker under Vandet: «je soupeonne qu'elle respire alors au moyen des touffes de poils dont le thorax et les segmens de l'abdomen sont garnis, et qui peuvenl remplir les l'onc- tions d'ouis", I. c. p. 214. Friedenfels' Afhandling har jeg ikke kunnet skaffe mig; men efter Bertkau's Er- klæring, Ber. d. Entomol. f. 1879, p. 167, skal han berette om, hvorledes Larver til Culex annulipes ogsaa leve i det stærkt saltholdige Vand i Salldammene ved Salzburg og der nære sig af de af Berosus dræbte Artemier. Allerede Slabber har, som anført, talt om Myggelarver, som leve. i Sall- eller Brakvand. I'.i 387 Biologi. Naar man tager de mange Undersøgelser i Betragtning, som i Løbet af mer end To Hundrede Aar ere anstillede over Culex-Larvernes Levemaade og Udvikling, vil det let kunne forstaaes, al der ikke kan være meget Nyt for mig at føje til. Noget er der dog, og da del under den Kamp, hvorunder vor Kundskab til disse Dyr, saa at sige, har arbejdet sig frem, kan være vel ogsaa delvis al kunne bekræfte det allerede een Gang bekjendte, vil jeg give Alt, hvad jeg har iagttaget. Culex-Larver findes hele Landet over, paa al Slags Bund, saavel Skov- som Hede- og Marskbund; men Vandet, hvori de leve, maa ingen Strøm have eller ogsaa kun ganske ringe. De synes at foretrække mindre Vandhuller med rig og raadnende Plantevæxt, saasom Skov huller eller smaa Væld; Dybden af Vandet er ofte kun meget ringe, ligesom Overfladen ofte næsten ganske er dækket af Lov med kun faa aabne Pletter. Larverne forekomme hele Aaret igjennem fra det tidlige Foraar af, saasnart Vandet er frit for Islæg, lige til det sene Efteraar eller Vinter; men de Larver, som ikke naae til Forpupningen, og de Pupper, som ikke naae til Forvandling, inden Vinteren kommer med sit Islæg, due ufravigeligt. Allerede i den første Trediedel af Marts, d. 9. Marts 1885, har jeg i det Frie, i Dyrehaven, truffet spæde Larver. Selv har jeg hverken seet Æglægningen eller Æggene, men allerede Reaumur har jo givet en højst interessant Fremstilling af Æg- lægningen, og Æggene eller Æggemasserne ere foruden af Reaumur ogsaa beskrevne af San Gallo, Barth og Kleemaun. Naar Larven kommer ud af Ægget, holder den sig oppe i Vandets øverste Lag og flyder her nogen Tid vandret, men snart hæfter den sig ved Hjælp af Aanderoret til Vand- skorpen, idet Kroppen indlader" en skraa Stilling helt under Vandet med Hovedet nedad. Spidsen af Aanderoret danner nemlig en flad Skaal , og Skaalens Størrelse forøges ved de 5 smaa trekantede Hudflige, som findes i Randen af den. Allerede Swammerdam har i sin llistoria insectorum sammenstillet Vandskorpens Kvne til at bære den ved denne ophængte Myggelarve med samme Flades Evne til at bære den paa den hvilende Naal ; og i Virkelig- heden er ogsaa Vandskorpens Modstand mod at brydes saa stor, at Larven formaaer, dels at skride eller glide roligt i sin stedvanlige skraa Stilling frem igjennem Vandel med Aanderørets Spids stadigt i Vandskorpen (Bevægelsen foregaaer ved Hjælp af Munddelene), dels med den opadkrummede Krop og Hovedet al beskrive en hel Cirkel med Tilhæft- ningspunktet i Vandskorpen som Centrum. Larven tilbringer uden Sammenligning sin længste Tid hængende fast i Vandskorpen, idet den tillige ved Hjælp af sine Munddele bringer Vandet i en hvirvlende Bevægelse. Ved disse Vandhvirvler fores nu Smaapartikler i Vandet henimod Munden og sluges af Larven, og Larvens Graadighed er saa stor. og Næringsværdien af de slugte Stoffer saa ringe, at Exkrementemes Mængde bliver megel 49* 388 20 stor, hvorfor del ogsaa hører (il de almindelige Syn, al see Exkrementerne udkastes gjen- nem Gatborel i Spidsen af det næsten vandret liggende Analled1). Dog Larven kan ikke lade sig nøje med den Fode, som findes i Vandets Overflade, og som den i den nys omtalte hængende Stillins kan hvirvle ind i Munden paa sig, og man seer den derfor ofte vride og krumme sig* stærkt, idet den med Mundaabningen og dens Hvirvelbørster følger Overfladen af deus egen Krop og da navnlig af Aanderøret, for ligesom at afskrabe, afplukke eller afviske de Dyre- og Planteorganismer, som have sat sig fast paa eller ere fremvoxede paa dens egen Overhud. Swammerdam , Bibi. Nat. p. I i o , sæller derimod disse Bevægelser i Forbindelse med Aanderorets Evne til at holde Larven hængende i Vandskorpen, for at «restituere» dette, og sammenligner dem med Vandfuglenes Pudsen af deres Fjedre og disses Indsmøren med Olje. Larvens Vægtfylde er paa noget nær den samme som Vandets, og man seer Lar- verne snart ligesom synke stille ned ad Bunden til, medens de til andre Tider stige langsomt i Vejret, tilsyneladende uden egne Bevægelser, men altid i samme skraa Stilling med Hovedet nedad. At denne opadgaaende eller nedadgaaende Bevægelse for en stor Deel skyldes eller kan skyldes Hvirvelorganernes Virksomhed, forstaaes let, naar man seer Larverne skride nedad langs Glassets Vægge under hastige og stadige Hvirvler af disse Organer. Men et andet Moment, som har Indflydelse, paa Larvens Vægtfylde, er ogsaa den Hastighed, hvormed Larven har sluppet sit Hold i Vandskorpen, eller, hvad der følger heraf, den større eller mindre Luftblære , som Larven ved denne Lejlighed har taget med sig under Nedstigningen. Som oftest ere altsaa Larvernes Bevægelser stilfærdige og rolige, hvad enten de stige eller synke nedad for at tage Føde til sig, eller de hæve sig opad for Aandedrættets og Hvilens Skyld. Men ikke sjældent kommer der Fart i Larverne, naar de forstyrres eller foruroliges, og da vil man see dem fare med stor Voldsomhed i skraa Retning nedad Bunden til eller frem og tilbage i Vandet, naar de heller ikke finde Bo paa Bunden, idet de hele Tiden bugte Kroppen med stor Hastighed. Efter Dom Allou's (Reaumur) og Kleemann's Iagttagelser skifter Larven i eller 3 (lange Hud, og efterat have forvandlet sig til Puppe, Fig. 11, staaer denne atter i en krum- bøjet Stilling tæt under Vandskorpen med den skraat afskaarne Ende af Nakkerørene liggende lige i denne, og med de yderste Spidser af Børsterne, «Bærebørsterne» , paa Bagkroppens forreste Deel ragende op over Vandet, Fig. II b; Fig. 15. Dog har den nys udkomne Puppe ') Barth, 1. c Cap. II. I 10, angiver, at en vis Wolflus i sine Tentamina PI. III p. 428, udforligt har beskrevet disse Exkrementer som Larvens Æg: >Nec offendere debet, quod suorum vermiculorum aliqucni ovnla parientem Vir celeberrimus O: Wolfins) vidisse sibi visus est, excretiones enim aliæ, quod pace tanti Viri (lixerim, esse poterant qua' putabuntur ovula«. løvrigt har jeg ikke kunnet udfinde, hvem denne Wolfius eller lians rentamina ere, og Barth's ovrige Citater tilstede en vis Tvivl, om det her citerede Sted nødvendigt angaaer en Culex-Larve. 21 38!) undertiden Vanskelighed ved at hane sig op lil Vandskorpen og synker snarl lil Bunds, hvor den da omkommer. Rimeligvis er det Luftblæren eller "Flydekuglen«, jfr. min Frem- stilling af denne under Corethraen, mellem Krop og Vingeskedcr, der i saa Tilfælde mangler helt eller tildels. Nakkerorene, Fig. II aa, ere temmelig korte, Brsidigt pyramidedannede, med skraat afskaaren Endeflade. Nakkerorenes Endeflade er saaledes forholdsvis meget stor, hvorved den afgiver et udmærket Holdepunkt i Vandskorpen for Poppen; men Størrelsen fremkalder den tilsyneladende Vanskelighed, at en meget stor Luftblære kunde danne sig, naar Nakkerørene pludseligt sænkedes, hvorved Puppens Vægtfylde ligeoverfor Vandet vilde blive altfor ringe. Denne tilsyneladende Vanskelighed loses nu paa den Maade, at Nakkerørenes indre Vægge ere beklædte med talrige Børster, Fig. 12 og 13, hvilke Børster ydermere paa den Del af Væggene, som vende frit opad, lobe sammen knippevis, saa at der herved dannes en Mængde Punkter eller Smaaplader, Fig. 12a; Fig. 14, alle liggende i samme Plan, næsten i Flugt med Vandskorpen. Naar nu Puppen kommer op i Vandet og lægger Enden af Nakkerorene i Vandskorpen, vil, saaledes som man ved Hjælp af en Loupe ofte kan see, en ganske fin Vandhinde lægge sig hen over de smaa Chitinpladers Plan, saaledes at der kun fortil bliver en smal Spalte, hvorigjennem den atmosphæriske Luft kommer i Forbindelse med Luften i Nakkerørene og derigjennem med Luften i Puppens Traeheesystem. Har Puppen ligget nogen Tid oppe, dunster denne Vandhinde bort, men kan jo let atter skalles tilveie, naar Puppen vil og har Ro dertil. En Virkning af denne Vandhinde vil være, at Puppen, naar den stiger ned, ikke vil fore saa megen Luft med sig, som den vilde gjøre, hvis Nakkerørenes Ende dannede en aaben Skaal ; men jo mindre Luftblærerne ere, des sværere bliver Puppen, og des lettere kan den bolde sig efter Behag nede i Vandet. løvrigt ligger Puppen langt fastere i Vandskorpen, end Larven gjør det, idet den jo heller ikke har noget al gjøre paa Bunden. Bliver Puppen derimod forstyrret, farer den med største Voldsomhed ned i Vandet ad Bunden til, og søger her at bolde sig fast ved Hjælp af sine Hale- eller Svømmeblade; faaer den ikke fat med Svømmebladene, bliver den ved med at fare om i Vandet. Er den kommet til Ro nede i Vandet og atter vil op lil Overfladen, giver den blot Slip med Svømmebladene og stiger stille og roligt op i Vandet, holdende sig i en krum Stilling med Nakkerorene øverst. Længden af Puppehvilen er kun kort og angives af De Geer til 3 Døgn, medens jeg bar fundet den at være mindst 4 Dage, 9 — 13. Maj 1884; dog gjælder De Geer' s Angi- velse vistnok, ligesom min, om Puppen i Fangenskab; i fri Tilstand er Puppehvileu vist- nok længere eller kan i hvert Tilfælde trække langt kengere ud, naar køligt eller raat Vejr indtræffer. Myggen kryber paa sædvanlig Maade \u\ af Puppehuden, idet Midtlinien af Mesono- t n mi og Melanotum aabner sig efter den der forekommende Søm, og Myggens Mesonotum hæver sig eller skyder sig frem gjennem Aabningen og trækker med sig Hovedet og An- 590 og lennerne, halende disse ud af Puppeskederne. Revningen uf Puppehuden og selve Meso- notiims Fremskyden lil Højde med Vingernes Kod skeer ved Svulraning af denne Kropdel, men den følgende Bevægelse, som er jævn og glidende, fremkaldes af Bagkroppens Led, som kikkertformigt trække sig ind i hverandre og ud fra hverandre; ved den sidsle Bevæ- gelse, naar Ilandene af Bagkropsleddene hos Myggen støde mod de tilsvarende Dele af Puppehuden, skeer Fremskridningen og Løftningen af Myggens Thorax, og denne Løftning hæver atter Hoved, Ben og Vinger og drage alle disse Dele ud af deres Skeder. Idet Myggen herved stiger lodret i Vejret, kommer den til at staae som en Mast i Puppehuden som Baad, saaledes som allerede Reaumur saa smukt har fremstillet, 1. c. p. 612, og afbildet det, PI. i i, Fig. 9— 10. Som Begel stiger Myggen lodret i Vejret, men hvis Vejr og Vind eller dens Omgivelser volde den Vanskeligheder, bliver Kroppens Stilling ofte mer eller mindre skraa; og om Myggen end ikke giver tabt, fordi den kommer lil at berøre Vandfladen med Kroppen, endnu medens Benene og Vingerne ikke ere ude af Skederne, saa kan den dog ogsaa i den Grad faae Overballaneen eller blive saa stærkt slaael ned mod Vandfladen, at den ikke kan rejse sig og faae Ben og Vinger frie, og i saa Tilfælde om- kommer den. Man skulde tro, at ondt Vejr maatte dræbe Myggene i Tusindvis under deres Forvandling, men ved Siden af deres Haardbudethed maa man huske paa, at Forvandlingen kan skee, naar og paa hvad Tid af Dagen det skal være, og vistnok opsættes efter Vejret og Myggens Lejlighed. Udkrybningen tager langt længere Tid for denne Myg end for de fleste andre, navnlig Chironomus'erne, og der kan let gaa en Time eller mere med, inden Stikkemyggen, efter Udstødelsen af «Meconiunis»-Blæreme1), flyver bort fra Vandets Overflade. Som Prøver paa den forskjellige Tid, det tager Myggen at komme ud, skal jeg anføre: En Puppe laa 6 Min. i Vandskorpen, og først efter 5Va Min. viste der sig et Luftlag under Puppehuden; efter andre 8 Min. stod den paa Glassets Sider; i Alt altsaa 14 Min. En anden Myg stod efter 17 Min. paa Glassets Sider; den havde brugt 8 Min. 40 See. (il at faae Vingerne frie og li Min. 30 Sec. inden den stod paa Forbenene. En tredie Myg tog det 18 Min. 30 Sec. at blive helt fri, idet efter 20 Sec. Revnen i Mesonotum var helt aaben , efter 10 Min. begge Vinger frie, efter 10 Min. 30 Sec. Forbenene bøjede, og efter 13 Min. hvilede den paa alle 3 Par Ben, af hvilke dog Bagtarserne endnu vare i Skederne. En fjerde, femte og sjette Myg brugte henholdsvis 45, 48 og 64 Min. 44 Sec, inden de bleve færdige og fløj bort. Hvad der i de 3 sidste Tilfælde mest forsinkede Myggen, var Udstødelsen af »Me- coniumS'i-Blærerne, som i et Antal af 40 — i i udstødtes med Mellemrum af 30—230 Sec, i Reglen dog kun en 10 Sec,., undtagen henimod Slutningen, hvor Mellemrummene ofte bleve langt større. ') Jfr. det Følgende, under Corethra plumicoinis 23 391 Tracheesystemet. Af Tracheerne er del navnlig Længdestammerne, som udmærke sig vod deres overordentlige Førhed, og som oplage en meget betydelig 1 >el af Kroppens Rumfang. Allerede i Thorax, der hvor andet Led kan antages at begynde, svulme Stammerne noget op, men langt betydeligere bliver Opsvulmningen ved Begyndelsen af tredie Led, og her opnaa Stammerne overhovedet deres storste Førhed. Forbindelsen mellem Længdestammerne er kun saare ringe, og jeg har kun fundet 2 saadanne ganske tynde Forbindelsesgrene, begge i Thorax, før Opsvulmningen af Stammerne ret tager fat. Ogsaa Sidegrenene ere kun lidet talrige; tiest er der i Hoved og Thorax. I Abdomens 7 første Led udgaaer der fra hver Længdestamme ud lil Siden el kort, temmelig fort Rør, som deler sig i 2 Hoved- grene, der atter sende fine Forgreninger om i Kroppen. Men fra Enden af di' nys omtalte korte Sideror, eller maaske rettere til Enden af dem, gaar der fra den indvendige Side af Larvens Overbud en massiv Streng, Sidestrengen, Fig. 9 c, om hvilken mere siden. Længde- stammerne gaa hver for sig op i Analroret, som de gjennemløbe jævnsides, og i hvis Spidse de aabne sig, hver med sin egen, runde, vidtgabende Aabning eller Hul. Disse Huller ere dog af langt ringere Vidde end Tracheerørene, idet de indsnævres af en klar Binde, som holdes udspændt ved en Krands af line Chitinstraaler. I Enden af Analrøret lindes 5 smaa Klapper eller Hudflige, af hvilke de to største staa samlede ligeoverfor den langt mindre, uparrede femte Klap. Lukningen af Tracheerne skeer derved, at Enderne af dem samt Klapperne trækkes tilhage lidt ind i Analrøret ved Hjælp af 2 Par Muskler, som gaa fra Klappernes Kod gjennem bele Aanderøret ind i ottende Bagkropsled, og en femte lige saa lang Muskel, som udgaaer fra Spidsen af det Cbilinblad, som udgaaer fra Uoden af Klapperne og skiller Enderne af de to Tracheerør ad. Aabningen af Tracheesystemet skeer, ved al Klapperne og Trachee-Enderne tilligemed dem af Legemets Blodvædske trykkes ud af Spidsen af Aanderøret, idet tillige det store Par Klapper trækkes noget tilbage ved den korte Muskel, som udgaar fra den Vinkel, hvori de stode sammen, lil Spidsen af det før omtalte Chitinblad, Eig. 10 e. Om Sidestrengene og deres Bygning er ikke stort at sige. Som sædvanlig bos Vandmyggelarverne ere det tynde, massive Strenge, der udgaa fra Overhudens indvendige Side med en lille Spids Kegle og omgives af et tyndt Cellelag, hvis Kjerner sees at springe frem langs Siderne af Strengene, og som iøvrigt ere en umiddelbar Fortsættelse af Over- budens Matrix, Fig. 9 c. Ved Budskiftningerne, og da navnlig ved den sidste, ved Forvandlingen lil Puppe, trækkes Tracheesystemet ikke i sin Helhed ud gjennem Længdestammernes bageste Ende ved Roden af Aanderøret, men del falder i Stykker etter Antallet af Bagkropsleddene , og hvert Stykke, med Undtagelse af del sidste, tages ud ad Kroppens Sider gjennem de Aah- 392 24 ninger, som fremkomme i den nye Overhud, ved at de gamle Sidestrenge trækkes igjennem; hver Sidestreng tager da sit Stykke af det gamle Tracheesystem med en større eller mindre Portion indesluttet Luft med sig. Anopheles Meig. Chenille aquatique, Joblol. Observations d'liistoirc naturelle, failes avec le mieroseope ete. éd sec. augm. 1754 X. Tom I. Part. 2. Chap. I. p. 121— 23, PI. 14, Pig. IS. Dixa s;;., Brauer, Die Zweifliigler des kaiserliehen Museums zu Wien. 111. Sysleniatisehe Studien auf (.rundlage der Dipteren-Larven etc. — Denkschr. d. math.-nalurw. Cl. d. kais. Akad. d. Wiss. XLVII. Nec! Culex daviger, Ti s c li er de Waldheim, Observations sur quelques Dipléres de la Uussie. Notice sur la larve du Culex elaviger. — Mém. Soc. imp. Nat. Moseou. IV p. 129 — 40 tab. I. I Jorlot's Observation, 1. c., findes et Capitel, saalydende: Description d'un nouveau Poisson que j'ai trouvé dans l'eau du bassin de S. Magloire du Fauxbourg S. Jacques ii Paris, qn'on peut nominer Chenille aquatique, hvori en Myggelarve beskrives, ligesom den ogsaa kjendeligt afbildes paa PI. 1 i lig. 15. Udgiveren af anden Udgave af disse Obser- vations henfører med Urette denne Larve til den allerede for af Joblol beskrevne og afbildede Culex- Larve, jfr. hosstaaende Fodnote, hvorimod Joblot selv nærmest sammenstiller den med — Døgnflue-Larven, idet han omtrent begynder med de Ord: «ce nouveau Poisson ... est bien différenl de la seconde sauterelle aquatique dont j'ai parlé dans le chapitre 47 », 1. c. 18. Figurerne til "la sauterelle« (PI. 15) forestiller ogsaa Døgnflue-Larver, men uden al Skjønhed eller Naturlighed i regning her synderligt kan roses. Derimod er saavel Beskri- velsen som Figuren af den paagjældende Larve upaaklagelige, omend de 2 Par sidste Anal- papiller ere fremstillede parvis sammensmeltede til et forholdsvis for stort Blad. Larvens Hud (»la nymphe qui l'enveloppe totalement«) angives at være meget tynd og gjennemsiglig, men formedelst Dyrets brune Farve kunde Intet sees gjennem Huden. Joblot anseer Larven for meget sjelden, idet han af denne Form kun har seet det afbildede Individ. Brauer anfører ingen Grunde til at bestemme den ham af Heeger med Navnet Culex sylvaticus (eller nemorosusl sendte Larve som en Dixa. At det ikke var en Culcx- Larve var let at see , og at det heller ikke kunde være Fischer's Anopheles, var vel ogsaa klart; dog forekommer det mig, at en Sammenligning med Beskrivelsen af Stægers Dixa nigra og med De Geer's Beskrivelse og Afbildning af Tipula amphibia maatte have viisl Brauer, al der ikke kunde være Tale om al henføre bemeldte Larve til Ske-len Dixa. Del 25 er vistnok Troen paa Fischers Paalidelighed, som har bragt Brauer til al oversee det Vink, sum der ligger i Heegers Bestemmelse af Imago som Culex nemorosus (?) , til at henføre denne Larve til den i ydre ['orm Imago saa nærstaaende Slægt Anopheles. [øvrigt seer jeg af Indledningen til en lille Afhandling af Gercke: >'Znr Metamorphose der Dipteren-Gat- tung Dixa Meig.« Wien. Entom. Zeil. III. p. 1(>6, at denne min Rettelse allerede maa være godkjendt af Brauer, hvem jeg skriftligt meddelte den, og fra hvem Prof. Mik saa atter maa have faaet den, Wien. Entom. Zeit. III. p. 90— 94. Fischer angives oftere som den, der har beskrevet og afbildet en Anopheles-Larve, I. c, idet man holder sig til den i Titlen paa hans Arbejde opførte Artsbenævnelse Culex claviger o: Anopheles bifurcatus, men, jfr. hvad jeg i det Følgende skal meddele under Mochlonyx culiciformis, er Anopheles ikke blandt de 3 — 4 Dipter-Slægter, som han i denne lille Afhandling har sammenblandet. Endelig anfører allerede Linné, Fauna Sueciea, ed. I. p. 327 Nr. 1115, under sin første Culex-Art, der senere har faaet Trivialnavnet A. bifurcatus: »Habitat hujus larva in aqua» ; dog mere siges der ikke. Anopheles mnoiilipeuiiis. Larvens, Fig. 20, Grundfarve, er et lyst Græsgrønt eller Gulgrønt; men langs henad Ryggens Midtlinje findes en bred, mørk, sortagtig Stribe, hvis Midte alter er mer eller mindre hvidlig, dog med sex smalle, sorte Tverbaand og lire Par sorte Smaapletter ved Bagranden af de forreste Iiagkropsled. Hovedet er gult med talrige sorte Spætter. Den unge Larve er endel mørkere og mere eensfarvet. Hovedet, Fig. 21, er af en bred, oval Form, fortil afhugget med lige eller svagt indbugtet Forrand. Tredie Metamers Rygskinne, Fig. 21 a, er stor, rhomboidal, med afskaa- ren Forende, og den bærer foran Sin Midte en Hække af 6 fjerede! Børster, af hvilke den yderste til hver Side er den største. Anden Metamers Rygskinne, Fig. 21 b, er kort og bred, med noget convergerende, indbugtede Siderande, og dens Forrand er stærkere chiti- niseret og temmelig dybt indbugtet. Fortil bærer den lidt bag Forhjørnerne, paa hver Side, en stærkt viftedannet Børste, hvis Vifte af Straaler er noget længere, men langt faatalligere end de nys omtalte Viftebørsters, Fig. 22. Ligesom hos Culex udgaaer der fra dens Under- side en tæt Pensel af lange Børster, som danne Larvens Hvirvelorgan, Fig. 21 c. og 22 hh. Første Metamers Rygskinne, Overlæben, Fig. 22 a, er meget lille, tungeformig, i hver Side- rand med fire Gruber og tæt besat med temmelig lange Børster. Den udgaaer Ira Midten al den foregaaende Rygskinne, men er trukket noget tilbage, saa at den skjules al dennes Forrand, naar Dyret sees fraoven. Øjnene, Fig. 21 e, ere store, og danne el langstrakt, nogel buel Baand af Oceller, hvilkel Baand bagtil, paa Hovedets Overside, er trukket ud i en Spids; i den indre Bugl af Vidensk. Sslsk. Skr., 6. Række, oaturviilcnsk. oK mathom. AM III 4. ,11 394 26 Baandet Qndes el stort Biøje, Pig. 2 1 é. Antennerne, Fig. 21 d, ere temmelig korte og tine; deres Grundled er langstrakt, svagt kegledannet, med en Række line Borster paa Inder- randen og en lille Viftebørste paa Ydersiden. I Spidsen bærer Grundleddet et Par lange, bladdannede Børster foruden et Par lignende, noget kortere og et Par lange, haarflne Børster. Munddelene ligne nærmest dem hos Culex, men Hvirvelorganerne ere udviklede i en langt højere Grad end hos denne Slægt. Underlæben, Fig. 24a, er ligeledes simpel, uden Vedhæng, stærkt chitiniseret; Formen er en langstrakt Trekant, hvis 2 frie Sider ere ind- skaarne i faa, men stærke Tænder. Forneden dækkes Underlæben af en anden noget smal- lere og lidt længere, meget svagere chitiniseret og mindre indskaaret tresidet Plade, Fig. 24b; og under denne Plade findes atter en noget kortere, tungeformig, helrandet, svagt chitini- seret Plade, Fig. 24 c. De to sidstnævnte Plader anseer jeg for at høre lil anden Metamers Bugskinne, og den underste, tungeformige Plade skulde saa være en simpel Proces eller Fremragning af Bugskinnen, medens den takkede Plade skulde være et Vedhæng til Bug- skinnen, hvortil jeg rigtignok ikke finder noget tilsvarende hos andre nærmere eller fjernere staaende Former. Kjæberne, Maxillæ, Fig. 23 b, ere korte og brede, deres Forrand er besat med talrige Borster, af h\ilke den yderste Bække ere ganske tynde, bøjede i Spidsen. Pal- pen, Fig. 23 c, er kort, kegledannet, ragende med Spidsen lidt frem foran Fligen; paa sin Inderrand bærer den en kort Børste, som forgrener sig i tine Straaler, og i Spidsen har den foruden et Par kortere, trinde Borster og en spids, dolkformel Børste to noget længere, afrundede, brede Blade, Fig. 23 c; Fig. 25. Kindhakkerne, Mandibulæ, Fig. 26, ere meget lignende samme Organer hos Culex annulatus, og jeg skal indskrænke mig til at henvise til Afbildningen og kun tilføje, at den stærkt chiliniserede Midttand, som seet fraoven seer temmelig simpel ud, ved al sees franeden, viser sig at være delt i tre Tænder, som atter ere mer eller mindre, svagere eller stærkere indskaarne i deres Inderrand, Fig. 27. Bryststykket er betydeligt bredere end langt, næsten som 3:2, noget fladtrykt og hærende i Forranden en Kække Fjerbørster; midt over Bryststykket findes en anden Ba;kke saadanne Børster, og henimod Bagranden findes endeligt paa hver Side tre meget længere Fjerborster. Bagkroppen er trind, tydeligt delt i ni Led, som bagtil aftage i Brede, men tillage noget i Lamgde. Navnlig de tre forreste Bagkropsled udmærke sig ved de lange Fjerbørster, som ere indplantede i Siderne, og som i Forbindelse med Bryststykkets bageste Fjerbørster tjene Dyret som Udliggere eller Ballanceorganer, naar det ligger og flyder i Vandets Over- flade. Det 8. Led bærer bagtil paa Oversiden de to smaa, simpelt byggede Spirakler, som hver ved sin Muskel kan trækkes tilbage under en Hudfold. 1). Led bærer paa Undersiden en kort Bække af lange Fjerbørster, som tilsammen danne en Svommevifte; paa Fig. 28 d sees denne Svømmevifte at stikke bagud hag Spidsen af Bagkroppen. De fire Analbørster, 395 Fig. 28 cc, Fig. 29 cc, ere ikke videre lange, men mangcstraaledc. Vnalpapillerne, Fig. 28bbbb; Fig. 29 bb, ere temmelig smækre og spidse. Analkroge fattes. Tracheesystemel er langt mindre udviklet end hos Culex, og Længdestammerne ere navnlig langt smækrere end hos disse Myggelarver. Desuden savnes her ganske Aanderør, og Spiraklerne ligge i selve det 8. Leds Rygflade temmelig langt fra hinanden, Fig. 28 aa. Auopheles uigripes. Af denne Larve har jeg foruden en Hovedfigur, Fig. 32, givet en Afbildning af den venstre Kindbakke fraoven, Fig. 33 , og af højre Kindbakke saml af Kjæbepalpen fra den indvendige Side, Fig. 34, og vil her nøjes med en Henvisning til Sammenligning med de tilsvarende Figurer at Anoph. maculipennis. Biologi. Anopheles-Larven forekommer i stillestaaende eller svagl rindende Vand med stærk Vegetation, saavel i Skovegne som Hedeegne; dug ynder den ikke den egentlige, skyggefulde Skov, men fordrer Sulskin og Lys, hvad ogsaa dens livlige, græsgrønne Farve allerede an- tyder. I, arven overvintrer ikke; men allerede tidligt paa Aaret, i milde Aar Ira Midten af Marts at, Under man halvvoxne Larver. Ved Midsommers Tid (Mier noget længere hen paa Summeren finder man andet Hold al' voxne Larver, og endelig har jeg i 1882, med det meget tidlige Foraar, i Slutningen af Oktober fundet smaa Larver, som vistnok hørte til el tredie Hold; men disse Larver kunne ikke antages at have naaet den voxne Alder; thi da Larverne ere bundne eller omtrent bundne lil Vandets Overflade, maa det første Islæg have dræbt dem. Larverne opholde sig altsaa i Vandels Overflade, hvor de ligge og flyde, med Spid- sen al' Bagkroppen vendt indad mod Vandbredden eller de Planter, som dække Overfladen. Larven ligger da ret ud i Vandet, berorende med Spidsen af Bagkroppen Vandbredden eller Planterne, og med Spiraklernes Illade liggende i selve Vandskurpen ; største Delen al Bagkroppen og den bageste Del af Bryststykket ligger under Vandel, og al' denne Del af Kroppen kommer kun en Længdeplet paa Forbrystet op til Vandskorpen, men dog ikke saa højt, at den kommer til at ligge lur; endelig holdes Hovedet under Vandskorpen. En væsentlig Hjælp til at holde sig i en fast Stilling har Larven i de lange Fjerbørster, som udgaa fra Siderne af Dyrels Krop, navnlig da fra Bagbrystet og de ^tre forreste Bagkropsled Larven ligger ofte lang Tid ad (langen rolig i samme Stilling, kun af og til skillende lidt Plads ved Hjælp af nogle Sidebugtninger med Kroppen. I del Hele laget er der udbredl en \is Dorskhed eller Ladhed over Dyrets Bevægelser, men tillige stor Forsigtighed og Frygtsomhed, ug medens man derfor, naar det lades i Ro, ofte seer, hvorledes del vanske roligt og stilfærdigt ligger i Vandel eller ganske sagte glider Ira Midien al' Vandets Overflade 396 28 og baglænds nænner sig Glassets Vægge, hvori man holder det langen, saa bevæger det sig paa den anden Side, naar del forstyrres, med stor Hast og styrter sig ned i Vandel. Naar det her har sundet sig, søger det atter op til Overfladen, og stiger med hurtige, brede Bugt- ninger af Kroppen, med Halespidsen forefter, i en skraa Stilling hurtigt op i Vandskorpen. Men har Larven ikke faaet Fart nok til at bryde Vandskorpen, synker den, som specifisk lidt tungere end Vandet, atter ned ad Hunden til, hvor den iovrigt kan blive liggende i længere Tid ubevægelig, saavel paa Bugsiden som paa Rygsiden. Ligesom Culex-Larverne leve Anopheles-Larverne af de i Vandet svømmende mi- kroskopiske, organiske Partikler, og disse bringes til eller ind i Munden ved Hvirvelorganer- nes Bevægelser. Hvirvelorganerne ere nu langt mere udviklede end hos de forst nævnte Larver, og medens disse mere bruge deres Organer som en Børste eller Kost, hvormed de afbørste eller affeje deres Føde, saa ligge Anopheles-Larverne, ligesom Simulium-Lar- verne, med frit fremstrakt Hoved, og frembringe en Hvirvel- eller Malstrøm i Vandet. Dernæst har Anopheles-Larverne den Ejendommelighed, at de som oftest, naar de frembringe Hvirvelstrømme i Vandet, og det gjøre de den meste Tid af Dagen, ligge paa Bugsiden med Hovedets Underside vendt opad. Denne Drejning af Hovedet gjøre de med den største Hurtighed, og aldrig saasnarl have de, f. Ex. efterat være stegne op fra Bunden af Vandet, indtaget deres Flydestilling i Vandskorpen , for de med en halv Drejning af Hovedet om dettes Længdeaxe vende Undersiden af det opad, og nu begynde de rigtigt med Kraft at sætte Vandet i hvirvlende Bevægelse. Betydningen af Drejningen af Hovedet er vistnok den, at Vandets hvirvlende Strømme ved at støde an mod Vandskorpens relativt faste Vægge skulle ledes sikrere og mere samlede ind mod Larvernes Mundaabning. Dog er denne Drejning ikke nødvendig, men man seer ogsaa Larverne ofte arbejde med Hovedet liggende i almindelig Stilling med Munddelene nedad, dog som oftest kun kortere Tid ad Gangen, og forst efterat have drejet Hovedet, synes de at arbejde ret con amore. Larvernes Bevægelser i eller gjennem Vandet er altsaa i skraa Retning med Hovede! vendt nedad, ligesom Culex- og Dixa-Larvernes, og naar Brauer, 1. c. p. 20, sammenstiller dem med Corethra- Larverne, og siger om dem at de »svømme horizontalt« , da er sand- synligvis denne urigtige Betegnelse indkommet fra Fischers gamle Beretning om hans Cu- lex claviger ; thi selv har Brauer jo ikke kjendt de virkelige Anopheles-Larvers Leve- maade. løvrigt ere alle de lire her omtalte Slægters Larvers Forhold til Vandel mere en Hvilen i eller Flyden paa Vandet, hvorimod en rolig, fortsat, stadig, udholdende Bevægelse frem gjennem Vandet i Lighed med Fiskens Svømmen ikke findes hos disse Myggelarver. I Reglen søge Larverne deres Føde, medens de ligge og flyde i Vandskorpen, men af og til seer man dem ogsaa gaa en 2—3 Tommer ned under Vandet og hæfte sig ved Hjalp af Halespidserne til Siderne af Opbevaringsglasset; i denne Stilling, med Hovedet 29 397 nedad, kunne de forblive flere Minutter, hvorpaa de saa enten atter stige op Hl Overfladen eller først gaa dybere ned indtil Bunden af Glasset. Fuppen til Anopheles, Fig. 30, ligner særdeles megel samme til Culex, saa at den let kan forvexles med denne; dog er den i det Mele taget lidt mere sammentrykt, og navnlig ere Nakkerørene noget bredere med større, mere quadratisk Endeflade. Svarende til Lig- heden i Form er ogsaa Ligheden i Levemaade; ogsaa Anopheles-Puppen ligger stadigt i Vandskorpen; men ikke sjældent tinder man den liggende kortere eller længere Tid paa Siden, og det er navnlig, naar den kommer op fra Hunden af Vandet, at den saaledes vælter. Karven er, ialtfald hos Anoph. maculipennis, et lyst Gulgrønt eller Græsgrønt med lysere eller blegere Vingeskeder og Nakkerør; nedad Hyggens Midtlinie gaaer ofte en bredere, lys Streg, og paa de fem næstsidste Bagkropsled findes en sort Plet paa hver Side af Led- dene henimod disses Bagrand. Puppen har jeg i det Frie fundet fra den sidste Marts l il de første Dage af Oktober. Puppehvilen varer en 4 — 5 Dage, lidt kortere i den varme Sommertid end i det kjnlige Foraar og Efteraar; dog maa det erindres, at Puppehvilens Tid er angivet efter Dyr, som have gjennemgaaet deres sidste Udvikling af Larvestadiet i Fangenskab, og at sammes Længde er beregnet efter Dyr i Fangenskab; for Dyr i del Frie vil Puppehvilen uden Tvivl begynde noget senere og vare noget længere. Om det fuldkomne Insekts Evne til at stikke har jeg allerede talt i det Fore- gaaende, p. 382. Anni. Anopheles-Larven er hidtil kun lidet kjendt, idet foruden de af Joblot og af Brauer leverede Afbildninger af Larven (den sidste med den urigtige Betegnelse som Dixa-Larve) der kun tindes nogle faa Yttringer om den af Gercke, som i sin lille Afhandling: «Zur Metamorphose der Dipteren-Gattung Dixa Meig» p. IG9, til følgende Bemærkning om Dixa- Larven: «Sobald ihr die erzeugte Stromung einen storenden, groberen Gegenstand zul'iihrt, senkt sie sogleich den Kopi', nm mittelst der Taster das Hinderniss zu heseitigen» , føjer disse Ord: »Dieses Verfahren håbe ich aueh an den so scheuen und lebhaften Anopheles- Larven beobachtet, sobald dieselben zur Lufterneuerung und zum Behufe des Strudelns an den Wasserspiegel steigen«. Som det dog vil sees ved en Sammenligning af disse faa Ord med min Fremstilling af disse Larvers Levemaade, passe de ikke ganske med denne; thi omend Anopheles-Larven kan siges at være livligere end Dixa-Larven, saa ligger ogsaa den, naar den ikke forstyrres, længe og roligt i Vandskorpen, [øvrigt undrer del mig, at Gercke ikke har omtalt det saa betegnende og aparte Træk af Larvens Levemaade, al den som oftest ligger med Hovedets Underside drejet opad. 398 30 Corethra. Gorethra pliiinicornis hilir. Tipule ii ver aquatique. Reaumur, Mém. p. s. å l'hist. d. ins. V. p. 39 — 43, Tab. 6. Og. 4— 18 (15). Ein unbekannles Wasserthierchen , Golze, Besehreibung eines hbchsl sellenen , \vo niclit gar nocli ganz unbekannten Wasserthierchen. — Beschåft. d. Ges. nalurf. Fr. zu Berlin. I. p. 359. Tab. 8. Ergånzung der Gcschichle des , im ersten Bamle dieser gesellsehaftliclicn Schriflen , S. 359 11. besohriebenen Wasserthierchen. — Ibid. II. p. 494. Tipula cristallina, De Geer, Mém. p. s. a l'hist.. d. ins. VI. p. 386 — 87. Devorator, SI ab lier. Wahrnehmung von eineni Devorator oder verscblingenden Wurm der Qiegen- arligen Tipula. Wahrnehmung von einer Tipula crucifixa oder von einem fliegenarligen Langfusz, welche manCreuzfaden nennen konnte. — Physikal. Belusl. od. Mikrosk. Wahrnehm. (von drey und vierzig) in- und auslånd. Wasser- und Landthierchen. Ans dem Holland. ilbers. p. 6 & 9. Charborus antisepticus, Lichlen Stein, Beschreibung eines neu enldeeklen Wasscrinsekls — Wiede- manns Arch. f. Zool. u. Zoot. I. p. 168— 75. Tab. 3. Culex claviger, Fischer de Waldheim, Observations de quelqucs Diplércs de la Russie. Nolice sur la larve du Culex claviger de Fabricius, regardée par Mr. Lichlenslein comme nn nouvel insecle aquatique. — Mém. d. I. Soc. Impér. d. Moscou, IV. p. 129 , Tab. 2 (NB. herhen kun Larven og Pseudolarven o: Puppen!) Autrc Tipule née d'wi ver aquatique, Ly o net, Recberebes sur l'anatomie el les mélamorphoses de dilTérentes especes d'Insectes, ouvrage posthume, publié par M. W. de llaan. — Mém. d. Mus. d'hist. nat. XIX. p. 89, Tab. 9 (17). Corethra fusca, S tæger, Systematisk Fortegnelse over de i Danmark hidtil fundne Diplerer. — Na- turhisl. Tidsskr. 1. R. 2. B. p. 549—600. Corethra plwmicornis, Goring and Pritchard, The natural history of several new popular and diverling living objecls for the microscop. II. Brig Ih well, On the Food and Habits of certain Insects. — The Zool. Joum. V. p. 396, Tab. 19. flg. 1, a— b. Wagner, Leber Blulkorperchen bei Regenwiirmern, Blulegeln und Dipteren- Larven. — Mullers Arch. I. Anal. u. Phys. 1835. p. 311, Tab. V. tig. 14— 15. Leydig, Anatomisebes und llislologisches uber die Larve von Corethra plumicornis. — Zeilschr. f. wiss. Zool. III. p. 435, Taf. XVI. Glassy jelly-like aqvatic larva, Williams, On the Mechanism of Aqualic Respiration and on Ibe Slructure ol" the Organs of Brealhing in Inverlebrate Animals (Conlinuat.) — Ann. and mag. 2. sit. Vol. XIII p. 180— 189. PI. IX. Fig. 4. Corethra plumicornis, Kars eb, De Corelliræ plumicornis melamorphosi. Weismann, Die Melamorphose der Corethra plumicornis. — Zeilschr. f. wiss. Zool. XVI. p. 45. Taf. III — VII. Ry mer Jones, On Itie Slruelure and Metamorphosis of the Larva of Corethra plumi- cornis. — Quat. Journ. of Microsc. Se. VII. New Ser. Trans. XV. p. 99. PI. IX. 31 399 1' o u c li o i, Développement du syslerne Lrachéen do l'Anophcle (Corelhra plumicornis). — Arch. d. Zool. expér. el gén. I. p. 217. PI X. fig. 1—5. Wagoner, Deber einige Erscheinungen an den Muscheln lebendiger Corelhra plumicomis- Larven. — Arcb. f. mikrosk. Anal. v. Max Schultze. X. p. 392. Taf. Wil — XVIII. Do gi el, Analomie und Pbysiologie dos llerzens der Larve von Corelhra plumicornis. — Mern. d. I'acad. impér. d. se. d. Sainl-Pelersbourg. ser. VII. Tom. XXIV. Tav. I' al mon, Zur Morphologie dos Tracheensystems. p. 55. Pig. 22 — 23. Jaworovski, Ceber dio Entwicklung dos Ruckengefåsses und speciell der Musculalur boi Chironomus und einigen anderen Inseclen. — Silzungsber. d. kais. Acad. d. Wiss. LXXX. Sop. Fig. 20—22. Wielo wiejski, Ceber don Fellkbrper von Corelhra plumicornis und seino Entwicklung. Zool. Anz. 1883. p. 318. Corelhra appendiculala, Herrick, A final lleporl of Ihe Cruslacea of Minnesola included in Ihe orders Cladocera and Copepoda. — Geolog. Nalur. Hisl. Surv. Minnesola 1884. p. 10 f. PI. V. Fig. 1-4. Det er Arten Corelhra plumicornis Fabr., som i alle de ovenfor opførte Afhandlinger, paa den sidste nær, har været Gjenstand , mer eller mindre udelukkende, før Behandling, og de fleste af de fra Cor. plumicornis forskjellige Navne anseer jeg før at være Synonymer lil hint. Dette gjælder saaledes ogsaa om Slægers Corelhra fusca, som jeg nu kun betragter som en mørkere Varietet eller Form af den typisk langt lysere Cor. plumicornis, hvortil vi have Originalstykket staaende i don gamle Tønder Lund-Sehestedske Insektsamling. Grun- den til, at jeg endnu i 1883 i min lille Afhandling om iMochlonyx culiciførmis vilde hævde Stægers Cor. fusca som en egen Art, var Hensynet lil den Beskrivelse af sidstnævnte Larve, som Stæger, I. c. p. 556, gav, og som jeg fandt afveg før meget fra Larven lil Cor. plumi- cornis. Det var da navnlig Beskrivelsen af Svømmeviften som bestaaende »kun af en kam- formig Rad penselagtige Borster, hvoraf enhver igjen deler sig i 5 a 7 Borster«, som forekom mig at afvige altfor meget fra Cor. plumicornis Svømmevifte, men saa nogenlunde at svare til samme hos Anopheles, Fig. 29 a, eller hos Culex , Fig. 17 c, og jeg antog der- for, at don af Stæger beskrevne Larve var en .Mellemform mellem de af mig kjendte Larver. Det forekom mig vel forunderligt, al lo saa nærstaaende Arter, som Cor. plumicornis og Cor. fusca dog maatte være, kunde være saa forskjellige i deres Larveform, men Forskjellen mellem (før. plumicornis- og Mochlonyx-Larven fandtes dog endnu al v;rre megel storre, om del end paa den anden Side ikke maatte glemmes, al de henhore til to forskjellige (uærstaaende) Slægter. Paa den anden Side kjender jeg ogsaa Larven lil Cor. pallida, og naglet denne Art staaer Cor. plumicornis langl fjernere end Cor. fusca, seh om den er egen Art, nogensinde kan antages at gjøre, ere dog de to førstnævnte Arters Larver hin- anden særdeles lige, ja knap til at skjelne, saa at del ikke vilde være megel rimeligt, al medens Imagines ond moro ligner hinanden, skulde Larverne van' laiiL'i more forskjel- 400 32 lige. Jeg anseer det derfor nu for rimeligere, al der i Stægers Beskrivelse foreligger en eller anden Fejl, enten saaledes at Svømmeviftens Børster kunne have været klistrede delvis sammen, eller saaledes at Svømmeviften ikke har hørten Corethra til, men er forefundet alene eller siddende paa et Stykke I lud af en anden Larve. Jeg maa ogsaa bemærke, at jeg i flere Aar meget flittigt har gjennemsøgt Vandstederne i Kjøbenhavns Omegn, hvorfra Stæger1) vil have faaet sin Cor. fusca, men at jeg ingensinde har fundet en slig Larve, hvorimod ægte, typiske Cor. plumicomis-Larver har givet mig smaa og mørke Varieteter, som maa eller ialfald sikkert kunne bestemmes som Stægers Cor. fusca. Ogsaa Schiner siger om Cor. fusca, Fauna Austr. Die Fliegen. II. p. G-2 i : »Ausser dieser Fårbungsverschiedenheit Ende ich uebrigens zwischen beiden Arten keinen Unlerschied.« lovrigt skal jeg med Hensyn til Stægers Kritik af Reaumur bemærke, at naar Stæger fremhæver, at Reaumurs Larve er afbildet med 2 Svømmevifter, «Svømmelinner», saa synes det vel, at der paa den paagjældende Figur angives at være 2 Finner, men Adskillelsen mellem Finnerne er ikke rel tydelig, og i Texten hedder det, at der kun er «une nageoire». Corelhra-Larven, Fig. 36 og 37, har en meget langstrakt, trind og smækker Form, og udmærker sig navnlig ved sin klare, glasagtige Farve med de to Par mørkt gjennem- skinnende Luflsække. Denne glasklare Farve, som navnlig fremtræder, naar Larven lever i klart, dybt Vand med ringe Næringsstof, og som gjor, at den saa let oversees her, afløses dog oftest mer eller mindre af en gullig eller grøngullig Farve, hvortil saa kommer, at Tarmkanalen ofte, enten i sin Helhed eller ialtfald i dens forreste Del, paa Grund al sit Indhold skinner rødligt igjennem. Den forekommer overhovedet vel næppe nogensinde saa klar og gjennemsigtig som Leptodora hyalina, Daphnia galeata og andre Dybvandsformer blandt Cladocererne. Hovedet er stort, stærkt sammentrykt; dets Overside er fladt hvælvet, næsten hori- zontal, dets Underside skraat opadstigende, stødende sammen i en Vinkel med Oversiden. Seet fra oven er Hovedets Form bagtil næsten lige afskaaren med rette Baghjørner; dets Sider ere ogsaa bagtil næsten rette, men bag Midten af Hovedet indbugtes de betydeligt, saa at Hovedets forreste Del kun er omtrent halvt saa bred som den bageste Del. Hoved- pladen, lamina cephalica, med Pandepladen danner en sammenhængende Plade, som ganske dækker Hovedet fra oven. Tredje Metaraers Bygplade begynder tørst under Forranden af Pandepladen og stiger skraat nedad og bagud. Den bærer indplantede, i en tælles Plet eller Grube i Midtlinjen, 5 Par svære, noget krummede Borster, af hvilke Børster navnlig Et af Stægers Exemplarei', som nu opbevares paa Universitetets zoologiske Museum, bærer Steds- angivelsen »Bellevue», men i den nærmeste Omegn af Bellevue ere netop de Kindesteder i Dyrehaven, hvorfra )<•£ har mine Larver og Pupper i rigeligst Mængde og hvert Aar. 33 401 andet og tredje Far ere tic sværeste og mest bugtede, Fig. 38 bb. Bag disse Børsteknipper lindes paa samme Rygskinne 2 tæt bag hinanden indplantede, lirede, i Forranden dybt og spidst takkede Chitinblade, «knivsbladene», Fig. 38 cc. — Anden Metamers Rygskinne vender ogsaa bagud, men springer stærkl frem; den (ydes i Almindeliglied som Overlæben, Labrum, men vistnok med Urette, Fig. 38 f. I Spidsen bærer den i Forranden nogle faa, stærke, temmelig spidse Torne og bag dem et Filt af svagere, kortere, spidse Torne. Paa Siderne af dette Filt lindes 2 Par Rækker eller Kamme af lange, smalle, næsten borstedannede Hudblade. De to indre Kamme ere de længste, bestaa af over el Dousin Blade, bvis Yderrand er stærkt chitiniseret og glat, medens Inderranden er flosset eller udskaaret i tynde Tænder. De to ydre Kamme ere kortere, bestaa af en halv Snes Blade, som ere smallere og kor- tere end de indre Kammes Blade; Bladene gjennemlobes af en stærkt chitiniseret Midtribbe, med meget smalle, hindede, mikroskopisk tandede eller flossede Siderande. Tredje Meta- mers Rygskinne eller Overside er rudimentær eller knap til at eftervise. Ojnene ere meget store, runde, bestaaende af talrige Oeeller; de sidde et godt Stykke bagtil, paa Siderne af Hovedet. Bag de store Øjne findes et meget lille Biøje paa hver Side. — Antennerne ere rykkede langt frem og indleddede paa Pandepladens frem- ragende Spids. Deres Grundled er langt, næsten trindt, med en Indbugtning ved Roden og en lille Knude foran Indbugtningen. I Enden bærer Grundleddet o lange, noget krum- mede Borster, af hvilke den inderste dog er kjeudeligt kortere end de 4 andre. Men des- uden findes en kort, meget tyndere Børste, som er indleddet paa en fremragende Knop al Grundleddets Ende; muligvis svarer denne Knop til del hos nærslaaende Larveformer fore- kommende andet Led, og den sidst omtalte Børste skulde saa svare til tredje og sidste Antenneled. Munddelene, navnlig da Kindbakkerne, ere stærkt udviklede og danne kraftige Gribe- og Bideredskaber. Underlæben, Labium, er hindet og uden Exponenter, saa at man her knap kan tale om Underlæbe, end sige om Læbepalper. Foran Metameren findes et kort, tungeformet, i Spidsen dybt indbugtet Chitinblad, som jeg tyder som nedre Svælg- plade, Fig. 38 g; ved Udkrængningen af Spiserøret, som jo foregaaer saa yderligt let hos denne Larve, saavel som hos Moehlonyx-Larven , vendes dette Chitinblad om, saa al den indbugtede Spids kommer lil at vende bagud -- Kjæberne, Maxillæ, Fig. 38 ee, ere smaa, teendaunede, kun med den yderste Tredje- eller Fjerdedel ragende frit frem; i Enden af den frie Del ere de udstyrede med en tyk Børste, som ikke fuldt naaer Kjæben i Længde, og som paa den ene Side er Kl — 12 Gange, ikke dybt, men skarpt furet. Melamerens Bugskinne er delt i Midten; dens 2 Halvdele ere temmelig store, stærkl chitiniserede og bære heniniod Forranden en kort, tyk Børste, som i Almindelighed, i Mangel af Andel, tydes som Læbepalpe. -- Kindbakkerne, Mandibulæ, Fig. 38 dd . Fig. 39, ere megel korte, transversale, og deres inderste og nederste Hjørne løber ud i :'. svære tærkl chitiniserede, Vidensk.Selak.Skr., 6. Rekke, naturviden I oj matfa lid. III. 4. ' 402 34 noget krummede, spidse Tænder; af disse Tænder har den yderste paa sin udvendige Iland o — ti smaa, stærkt chitiniserede Tænder, og den midterste og længste af dem har henimod Spidsen en lang, spids Tand, saa at den næsten faaer Udseende af at være dybt kløftet. Paa Rindbakkens udvendige Side, men nær ved Ilanden af den inderste Tand, er en kort, tyk Børste indplantet og atter ved dennes Mod en ganske tynd og kort Børste. Paa Højde med de nys omtalte 2 Borster, men omtrent i Kanten af Kindbakken, findes 2 længere Borster, som omtrent ere lige saa lange som Kindbakkens Tænder. Paa det øverste og yderste Hjørne af Kindbakkerne tindes en Halvkreds af 16 — 18 lange, tynde, krumme, paa den indvendige Side meget fint tandede, ligesom flossede, børstedannede Hudblade; denne Halvkreds af lindblade kan slaaes sammen og lægges ned, men atter rejses og aabnes, og bruges da vistnok af Larven som Fange- eller Holdeapparat. Bryststykket er betydeligt opsvulmet og uden Sammenligning den føreste Del af Kroppen. De tre Hinge eller Led, hvoraf det bestaaer, ere vanskelige at skille fra hverandre, navnlig da de to sidste. Paa Siderne bærer det nogle faa, fine Borster, som i Enden ere kløvede i flere Straaler. Bagkroppen bestaaer af 9 vel adskilte Led, af hvilke de to første, og da navnlig det første, ere betydeligt kortere end de øvrige. Ligesom Bryststykket have Bagkropsleddene, med Undtagelse af sidste Led, paa Siderne faa, mangestraalede Børster. Niende Bagkrops- led bar langs Midtlinjen af sin Underside en skarp Kjol , og fra Undersiden af denne Kjøl udgaaer en Hække af en 25 lange, fjerede Borster, som tilsammen danne den Svømmevifte, Fig. 36 c, ved Hjælp af hvilken Larven er i Stand til at gjøre saavel svage og smaa som hastige og springende Bevægelser i Vandet. Borsterne ere fæstede til Kjolen paa den Maade, at de ved deres Ilod ligesom spalte sig vinkelldrmigt i 2 Chitinlisler, af hvilke den ene Liste ligger i den ene Side eller Væg, den anden Liste i den anden Side af Kjolen. Analbørsterne ere 4 lange, stærkt fjerede Borster. Analpapillerne ere som sædvanligt fire i Tallet, lange, smækre og noget tilspidsede bagtil, men simple, uvæbnede. Analkrogene bestaa af 2 dobbelte Tværrækker af Kroge eller Blade, som omgive Spidsen af Anus som en Krands eller Bælle, som dog er afbrudt baade foroven og forneden i Midtlinjen. For- neden begrændses Tværrækkerne paa hver Side af en meget kraftig Krog, som udgaaer fra en bred Basis, bojer sig stærkt indefter og senere svinger lidt udefter for at ende med en stærkt fremragende, noget but Spids. Krogene af de indre Tværrækker ere c. 12 i Tallet have en meget bred Basis og løbe ud i en temmelig stump Vinkel; saavel deres Yderrand som deres Inderrand ere noget buede, og den sidste indskaaren i en meget tæt og fin, men kort Kam. De ydre Hækkers Kroge ere mere blad- eller sabeldannede, med kor- tere Basis, buet Yderrand, but Spids og kamdannet Inderrand; de ere henved 10 i Tallet. Faa Insekter, udenfor de rent økonomiske, have, som jeg nys anførte, saa ofte været Gjenstand for særegen Undersøgelse og Beskrivelse som Corethra-Larven, og faa frembyde ogsaa 35 403 saa mange fra del Sædvanlige og fra nærstaaende Former saa afvigende Træk som disse Ityr. Endelig er der faa Hyr, sum ved deres Gjennemsigtighed frembyde saa rig Lejlighed lil uden afbrydelse af Livets Funktioner eller Forstyrrelse af Organernes Leje at studere disse og deres Virksomhed; man mindes her ret Hookes Yttring, naar han I (»65 ved Be- skrivelsen af Culex- Larven fremhæver Kordelen ved saaledes «quietly peep in at the windows, without frighting her out her usual byas», jfr. hans Micrography, p. IHli. Réatjmdr er den første, som jeg har fundet, der kan siges at have behandlet og afbildet dette Insekt, og dette da saavel i Larve- som i Puppe- og i Imagotilstand. Des- værre ere de af Reaumur her givne. Figurer ikke lidet under del Jævnmaal af Godhed, som vi linde hos denne Forfatter, og Beskrivelsen er ogsaa baade meget ufuldstændig og lidende af flere Misforstaaelser. Jeg skal blot anføre, at han lader Puppens Nakkerør være Larvens luneste Luftsække: "II y a grande apparence que les deux plus grands de ces corps en forme tie rein qu'on appergoit dans le ver, ceux qui sont les plus procbes de la tete, sont par la suite les deux cornes de la nymphe«, I. c. p. 42. Larvens Hale eller Svømmevifte betragter han dernæst som et fast Legeme, gjennemløbet af Streger, og kalder den en Finne, »une nageoire«. Paa Grund af disse Ufuldkommenheder ved Reaumurs Fremstilling bliver det mere forstaaeligt, at Gotze1) kan troe, al han har gjort en ny og højst besynderlig Opdagelse i denne Larve, saa at han kan kalde Titlen paa sil Arbejde: «Beschreibung eines hochst selten, \vo nicht gar noch ganz unbekannten Wasserthierchen [sie]». Gotze giver en temmelig udforlig Beskrivelse af Hyret, som ban vel nærmest anseer for en Larve, om han end ikke er sikker paa, om det ikke ogsaa kunde være en Orm. Noget af det, som mest er faldet ham i Øjnene, er Luftsækkene, som han anseer for Aandedrætsorganer med ligesaa mange Spirakler (Stigmata), som der er sorte Punkter (Pigmentceller) paa dem, I. c. p. 373. I el Tillæg, lErgånzungo , i det følgende Bind af samme Selskabs Skrifter, oplyser Gotze, al Larven horer til Tipula littoralis Linn., og at allerede Reaumur og Slabber havde beskrev el dens I dviklingshistorie. Invrigt er Benførelsen til Tipula littoralis uheldig, idet denne Myg er en Chironomus og nærmere Ch. pedellus He G. Samme Aar som Gotze er det oj»saa, at Muller i sin lydske Oversættelse af Slabber giver os en koloreret Fremstilling saavel af Larve som Puppe og Imago. Hen graphiske Fremstilling af Larven er noget ringere end Golzes, og heller ikke kan Koloreringen siges al være et Fremskridt, idet. den er bleven helt unaturligt stærkt gul eller grøngul. Luft- sækkene ansees for at være sandsynligvis lire Maver, dog at der overlades Enhver Frihed til at tænke, hvad han vil, 1. c. p. '•>. Ogsaa He Geer har givet en Fremstilling al' Corethraens Udviklingshistorie, men 1 Saaledes [og ikke tioeze) s ki i\ er han sig seh ialfaltl i den hei nævnte Afhandling. 51' 4(14 36 denne Fremstilling ur meget kort, sluttende sig nøje til Reaumurs og uden Afbildninger. Til Slutningen udtaler De Geer den Formodning, at Larven skulde overvintre, eftersom lian har truffet den af samme Storrelse om Foraaret som om Ffteraarel , men, løjer han til, maaske tyder denne Omstændighed kun paa to Generationer om Aaret. Højst forskjellig fra den foregaaende Forfatter er Lichtenstein, der ligesom Giitze mener at have gjort en magelos ny Opdagelse, idet han væsentligt støtter sig til en mundtlig Yttring af J. Chr Fabricius, al denne ikke kjendte Dyret hverken af Selvsyn eller Afbildning. Lichtensteins Afbildning af Larven er ikke saa ilde endda, men den skyldes da ogsaa en god Vens, Prof. Suhrs, Hjælp; derimod er Beskrivelsen af Bygningen og Betragtningerne over Larvens Fremkomst, dens Nytte etc, højst forhausende overfor Nutidens Begreber, og det valgte Artsnavn eller Trivialnavn: antisepticus, vidner baade om hans egen mangel- fulde Naturkundskab og om Datidens Fordring til Naturvidenskaben som en væsentlig økonomisk Disciplin. Af hans Forklaringer vil jeg fremhæve, at han lader de forreste Luftsække staa i nøje, umiddelbar Forbindelse med Spiserøret og med »der langen, die Stelle des Herzens vertretenden Pulsader, und auch mit den Lungen des Thierchens«, 1. c. p. 171, hvorimod de bageste Luftsække »Eiersåcke zu seyn scheinen«, I. c. p. 172. Dernæst maa jeg ogsaa omtale hans Tydning af Bugnervesnoren som Lunger, da disse Lunger, under Navn af »branchiæ«, omtales, omcnd med Tvivl, som Aandedrætsredskaber af Sorg i dennes Disquitiones physiologicæ circa respirationem insectorum et vermium, p. 151—52. Fischer de Waldheim, som anker over, at Lichtenstein ikke har anerkjendt Corethra- Larvens [nsektnatur, bar til Gjengjæld givet os en saare uheldig Fremstilling af dette Dyrs Udvikling. Vi ville rolig forbigaa Texten, som i al sin l betydelighed indeholder adskillige Fejl, og holde os til Tavlen og dennes Forklaring. Af Tavlen see vi, at Æggene ikke høre Corethraen til (hvorhen de høre, tør jeg ikke bestemme), at af Larvens to Former den ene uden Tvivl er Larven til Coretbra, den anden, hvis Larvenatur dog er Fischer tvivlsom, er Puppen til samme Dyr; den af Fischer som virkelig Puppe betegnede Form er Puppen til en Tanypus, og Imago fremstiller en Anopbeles (Culex Claviger Fabr.). I Almindelighed antages Fischer at have givet Udviklingshistorien af en Anopheles; man seer heraf, med hvor liden Grund dette antages. Af andre Misligheder skal jeg kun omtale, at Luftsækkene, fra Corethra-Larvens Indre anbringes løst udenpaa Larven, at Pseudo-Lar- vens o: Corethra-Puppens Svømmeblade erstattes af (re Par krumme Børster o. s. v. Gorings og Pritchards j) i Forfatterlisten opførte Arbejde har jeg ikke kunnet skalle ') Hagen opforer i sin Bibliotheka entomologien Goring som Eneforfatter til ommeldte Afhandling, men lader den være udkommet paa Pritchards Forlag, hvorimod Wagner og senere Westwood, Inlrod. II. p. 516, anfører Pritchard som Medforfatter. 37 405 mig til Eftersyn, men efter Wagners Forklaring, I. c. p. 312: »Sehr ungeniigend ist -die Darstellung und Abbildung (obgleich bighly-finished Engraving genannt) in Goring and Prit- chards microscopic Illustrations«, er der vel ikke tabt stort derved. Lyonet b;ir ved Siden af nogle ganske gode Afbildninger lil Udviklingshistorien givet nogle Oplysninger om Larvens Levemaade, uden at disse dog kunne siges at have synderlig Værdi, men det maa da heller ikke glemmes, at lians Arbejde er el Opus postbumum. Faa Aar efter har Brightwell givet en Oversigtsflgur af Larven; men denne Figur er ikke ret naturlig, idet den bar faaet et vist Udseende af et i mange Facetter slebet Glaslegeme, hvilket Udseende vistnok er fremkaldt ved for stærk Accenttieren af de gjen- nemskinnende Muskler. Meddelelserne om Larvens Levemaade ere temmelig ubetydelige. Stæger har ved Opstillingen af den nye Art Corelhra fusca ogsaa givet en kort Beskrivelse af denne Larve i Modsætning til Reaumurs Fremstilling, som han ene synes at have kjendt. Jeg har allerede i det Foregaaende, p. 399, ved Behandling af Synonymi- Spørgsmaalet , udtalt mig om Værdien af de af Stæger her givne Bidrag til Larvens Byg- ning, 1. c. p. 556. Williams har i et større Arbejde over Aandedrættet og Aandedrætsorganerne hos hvirvelløse Dyr, som gaaer igjennem en Bække Bind af Annals fra 1855 — 57, vel fortrinsvis omhandlet Molluscerne, men har dog ogsaa i et længere Stykke, I. c, behandlet disse For- bold hos Insekterne. Dog at han ikke er Entomolog, vil et Blik paa PI. IX. Fig. 4 — 6 strax vise, og nogen simplere og mere skematisk Figur af et levende Dyr end hans Fig. i skal man ikke let finde, og dog skal det umiskjendelig være en Corethra. Karsch har givet temmelig slærkt forstørrede Afbildninger af Larven og Fuppen, men Fremstillingen er ikke videre vellykket, og slemme Fejl ere ikke undgaaede, ligesom Undersøgelsen i det Hele taget kun er lidet indtrængende og langtfra nøjagtig. Weis.mann er unægtelig den, som bar givet os den udførligste Fremstilling af denne Larve med Puppe, og hans Arbejde er uden Sammenligning det betydeligste, vi have over Udviklingen af dette Insekt; dog bar del naturligvis ikke kunnet undgaaes, at der mellem de mange af ham fremførte Fakta og Forklaringer ogsaa findes forskjellige, som ikke stemme med de Resultater, hvortil jeg og andre af hans Eftermænd ere komne, lians Afbildninger ere i det Hele taget gode, omend noget unødvendigt store og stive; ogsaa maa jeg frem- hæve som en forstyrrende Fejl Drejningen af Larvens yderste Led (Taf. III. fig. I), hvorved ogsaa Svømmeviflen er kommet til at vende opad. Ogsaa Bt.mer Jones's Afbildninger af Larve og Puppe ere meget forstørrede. Af hans Figurer er den, som fremstiller Larven i dens Helhed, uden Sammenligning bedst, omend langtfra fuldkommen; derimod ere Fremstillingerne af den endnu mere forstørrede Forkrop af Larven og af hele Puppen ret uheldige: den første med en Fordobling af »Overlæben", den anden med Hoved og Bryst rent forskruede af Dækglassets Tryk. 406 38 Herrich giver i sine Fig. 1 — '■'> en tarvelig Fremstilling af Hovedet, el Stykke af Hjertet og Bagkropsenden af en Corethra- Larve, som vistnok er forskjellig fra Cor. plumi- eornis, og som derfor ogsaa efter Larven alene opstilles som en ny Art, Cor. appendiculata. Fig. 4 skal være Bagkroppen af denne Corethras Puppe, men ligner mere en Chironomus- Puppe. Den ægte Cor. plumicornis angives dernæst, I. c. p. 10, at være yderlig almindelig som Larve i »inland waters«, og der henvises til Beskrivelse og Figurer af samme Forfatter i hans "Types ol' Animal Life», men denne Afhandling kjender jeg ikke. Men desuden have forskjellige Dele af Larven alene eller af Larven og Puppen været særlig Gjenstand for Undersøgelse, saaledes navnlig lilodlegemerne og Hjertet af Wagner, Nerverne af Letdig, Tracheerne og fortrinsvis disses Udvikling afPoucHET, Musklerne af Wagener, atter Hjertet af Dogiel og Fedtlegemet af Wielowiejski. Desuden finder man naturligvis ogsaa disse Dyr nævnte og omtalte mere lejlighedsvis, saasom i Palmens morphologiske Udsigt over Insekternes Tracheesystem og i Jaworovskis Undersøgelse over Bygkarret hos Chironomus og andre Insekter, for ikke at tale om de forskjellige zoologiske og entomologiske Haandbøger. Jeg skal blot minde om de bekjendte af Kirby og Spence, Burmeister, Westwood, Lacordaire, Graber og Camerano, men med Undtagelse tildels af Graber, niaa det dog siges, at egne Undersøgelser ikke findes i disse Forfatteres Haandbøger. Biologi. Corethra plumicornis horer til vore almindeligste Mygge- eller Stankelbensformer, og dens Larve var allerede kjcndt af O. F. Muller 1) som almindeligt forekommende her i Landet. Den overvintrer som halvvoxen eller fuldvoxen Larve, og Imago kommer hoved- sagelig frem fra Slutningen af April til Begyndelsen af Juni; men allerede i de første For- aarsdage , efter milde Vintre endnu inden Udgangen af Marts, fremkomme i Fangenskab Imagines af Pupper, der som Larver ere tagne i det Frie samme Aar, inden Foraarets Komme. Fra det egentlige Foraars Komme vedvarer Fremkomsten af Imagines til langt ben paa Efteraarel , ja i Fangenskab til de sidste Dage i November, og enkelte overvintre i Fangenskab som Pupper. I Slutningen af September og i Begyndelsen af Oktober synes der at komme Imagines frem i større Antal, og maaske kan man sætte to Generationer om Varet: en første eller Hovedgeneration fra Slutningen af April til Begyn- delsen af Juni og en anden eller svagere Generation lire Maaneder herefter, dog uden at disse to Generationer ere afgrændsede synderligt skarpt fra hinanden eller til nogen af Siderne. .Ifr. Slutningen af Gotzes Ergånzung, 1. c. B. 11, p. 507. hvor han citerer et Brev fra Muller, som ofte vil have fundet dem i Aaretie 1767— GS ved Frederiksdal, og endogsaa havde ladet dens Larve (•thi som Larve havde han altid anseet den«) 2 Gange afbilde. 39 407 De tidligste Imagines, jeg har seet, ure komne ud hus mig i Fangenskab dun 19. Marts I88S at' Larver, tagne dun 4. Februar, og atter den 30. og 31. .Marts 1882 af Larver, som jeg havde taget den 20. i samme Maaned, og som havde forpuppet sig den 20. til 27. I del Frie derimod har jeg forst den 23. April 1882 seet Corethraen, og dut i Mængde, bryde ud af Puppehuden; i vedkommende Vandhul fandtes da en stor Mængde Pupper, men kun enkelte Larver. Den 8. September 1882 er den seneste Datum , hvorpaå jeg i det Frie har fundet Pupper; der fandtes dengang en stor Mængde stærkt gulladne Larver og een Puppe. Den hjembragte Puppe forvandledes den 12. til Imago, og derefter vedblev dur i du følgende 3 — 4 Uger stadigt at fremkomme saavel Hanner som Hunner af de sam- tidigt hjembragte Larver. I I8.SI kom der Imagines frem i mine Glas langt ind i Novem- ber, indtil den 28., og en Puppe levede endnu ind i December Maaned. Slabber, 1. c. p. 10, holdt hele Vinteren igjennem Larver, som forst forvandlede sig den følgende Juli, og De Geer, I. c. p. 387, udtaler sig paa lignende Maade som jeg om Larvens Overvintring og Sandsynligheden af 2 Generationer. Karsch, 1. c. p. 3— 4, siger: «per totum enim, quoad notavimus, temporis spatium, quantum quidem ipsi vidimus, a mense Junio ad Septembrem usque ova, larvæ, nymphæ atque imagines simul inveniuntur« ; men Overvintringen antages at skee som Æg: »Ovorum, quæ vitæ formå baud dubie Co- rethræ hiemem transigunt«. Stæger, I. c. p. 555, siger om lmagos Forekomst: tre Larver. Alle tre Larver befandt sig stra.v ilde, og den ene af dem 414 46 Vinteren — Dvaletilstand?). I Modsætning hertil siger Rymer Jones, I. c. p. 103, om Larven »at the touch of glycerine or syrup (however much diluted) they shrink up iuto a shapeless heap, and by the weakest spirit are converted into masses of distortion«. Puppehvilen eller Puppestanden varer, ialtfald i Fangenskab, kun nogle faa Dage, og Forvandlingen til Myg indledes, som sædvanligt, med at Puppen bliver urolig og gjør nogle korte Nik eller Sving med Hovedet fremefter; dernæst gjor den de voldsomste Bevægelser eller Volter i Vandet, og bliver helt sølvglinsende af Luftlaget, som lejrer sig mellem Puppe- huden og Imagos Iludskelet; derpaa hæver den sig up til Vandskorpen, lægger sig med Rygsiden plat under denne og bøjer nu lirystet tilbage i en Vinkel mod Bagkroppen, hvor ved altsaa dettes Overside hæver sig lidt over Vandfladen. Puppehuden brister nu langs Midtlinien af Ryggen, Myggen skyder sig frem, staaer et Øjeblik frit paa Vandfladen, ud- støder i Løbet af nogle Secunder en 7 — 10 maskeagtige Blærer eller Kugler, »Meconiums- blærer«, og flyver saa op. Hele Forvandlingen tager kun ' 2— 3 Min. Længden af Puppehvilen har jeg om Foraaret fundet at være 4—5 Dage, længere ben paa Sommeren knap 4 Dage. Selve Ldkrybningen af Puppehuden tager kun 30 — 40 Sekunder, men ofte kan det tage een eller to Minutter, inden Ryggen begynder at revne, eller der kan ogsaa gaa et Par Minutter fra det øjeblik, Spalten har dannet sig, til den ret udvider sig; men saa snart Spaltens Udvidning rigtig tager fat, skyder Myggen op i en Fart, og staaer, som sagt, i Lobet af en W — 'i0 Sek. med fuldtudviklede og spærrede Ben paa Vandfladen. «Meconiumblærernes» Udskydning skeer med Mellemrum af I — I ' •_> Sek.; deres Farve er mælkehvid og de opløse sig hurtigt i Vandet. Rkacmcr, I. e. p. 42, lader Puppehvilen vare en 10 — 12 Dage, og Slabber, som erklærer Puppens Farve for at være meget forskjellig, men tillige fremhæver, at de alle i Lobet af en 10-12 Dage blive sortladne, lader Puppehvilen vare en 16 — 18 Dage, I. c. p. 11. gik tilbunds, modens de to andre flød ovenpaa. Senere hen paa Formiddagen kom de dog noget til Kræfter, og efter et Par Timers Korlob knude de alle holde sig svævende midt i Vandet; dog vare de matte og sloge kun meget sjcldent Slag med Haleviften. Saaledes ogsaa den følgende Dag. Den tredje Dags Morgen derimod var den ene Larve dod (med bojet og fremstrakt Hoved , med aabne Kindbakker og stærkt indsnørede Bagkropsted) Efter andre to Dages Forløb, d.'/u, var ogsaa den anden Larve dod, efterat den i Mellemliden havde holdt sig rolig liggende paa Bunden al Glasset, men den tredje Larve levede endnu, holdt sig midt i Vandet og slog af og til nogle smaa Sku' Forst to Dage efter, altsaa sex Dage efterat den var sat i det kogte Vand, dode ogsaa den tredje Larve og steg ligesom den første Larve op til Overfladen af Vandet. I denne Stilling, de to Larver flydende ovenpaa og den tredie sunket tilbunds, holdt nu de dode Larver sig de følgende Dage; kun begyndte den ene af de »lette- Larver at synke med Bagkroppen, saa den stod lodret i Vandet. Med Hensyn til Indholdet af Luftsækkene, saa var der fra Begyndelsen af ikke megen Luft i dem, men nogen Luft var der dog hele Tiden, omend Luften syntes at svimle noget i Rumfang i Lobet af de sex Dage 47 415 Tracheesystemet. Tracheesystemel hos Corethra-Larven er fuldkomment lukket uden Spor lil Spirakler eller anden aaben Forbindelse med Luften i eller udenfor Vandet. Allerede en ruin Tid, inden Larven forlader Ægget, seer man inde i den 2 Par store runde, serumfyldte Sække, Fig. 50 aa, hvilke Sække yderst ere omgivne af et Lag tykke Celler, Fig. 51. Ogsaa efterat Larverne have forladt Ægget, seer man i nogen Tid disse Sække fyldte med Serum, men pludseligt fyldes de med Luft, der som oftest i et Øjeblik helt fortrænger og udfylder Sækkene. Selve Luftfyldningen har jeg ikke seet, men den maa foregaa meget hurtig; thi medens jeg havde en storre Mængde nysudkrøbne Larver under samme Dækglas og vexelvis betragtede de enkelte Larver, viste det sig, at nogle af disse, medens de en kort Tid havde været udenfor Synskredsen, vare i Mellemtiden fyldte med Luft. Oftest fyldes alle fire Su'kke samtidigt, men undertiden kan det skee, at kun del ene Par Sække fyldes med Luft, medens det andet Par i nogen Tid vedbliver at være serumfyldt; og endnu sjældnere fyldes Sækkene ikke med eet Slag, men Luften kan enten lade en smal Kalot af Vædske tilbage paa den ene Side, eller den kan sidde som en stor Luftdraabe paa Luflsækkens indre Væg, Fig. 53. Letdig, I. c. p. i i 4 , siger allerede, at Tracheesystemet er lukket eller «stigmenlos«. Weismanh, I. c. p. 56, taler om, at han hos den spæde Larve ikke bar fundet Luft i Sækkene : »ja selbst die vier Tracheenblascn sind am ersten Lebenstag noch luft leer« (dog egentlig lufttom kunne disse Sække vel ikke antages at være), og at det er i Løbet af det første Døgn af Larvens Liv, at Luftfyldningen finder Sted. Poechet, hvis Arbejde navnlig gaaer ud paa Tracheernes Udvikling , maa beklage, at han ikke har truffet Larver i deres første, frie Stadium, endsige endnu i Ægget, I. c.p. 218: »nous n'avons pu suivre ni l'apparition ni la premiere evolution de ceux-ci.» I Begyndelsen af Larvens Liv limles der foruden Luftsækkene ikke Spor til noget Tra- cheesystem, men dette begynder forsi efterhaanden at udvikle sig, og det (saaledes som jeg ogsaa har iagttaget det hos andre Chironomus-Larver) stykkevis, idet tier omtrent for li v e r t Iv r o p s e g m e n t indeniBindevævssystemetfør s tud vikles en meget kort og tynd Længdestamme, som sender fine, lange, ganske tynde Strenge op gjennem Binde- vævet. Ligesom hver Del af Tracheesystemet anlægges og udvikles for sig, saaledes fyldes det ogsaa stykkevis med Luft, idet Luflfyldnimren begynder med de korte Længdestammer og derfra fortsætter sig ud i Sidegrenene. Spiraklernes Stammer eller Sidestrengene (funi- cnli Palmen) fyldes aldrig med Luft, og de synes da ogsaa at skylde ikke Bindevævet, men snarere Kktodermen deres Udvikling. Efter Luftsækkene er det Tracheesystemet i Hovedet med de lange Stammer og de faa Sidegrene, som først sees luftfyldte, dernæst de Stykker Tracheer, som ere Luftsækkene nærmest. Del er af højeste Vigtighed her al fremhæve, al 41G 48 disse Tracheesy s te mer eller Stykker af Tracheer fyldes hvert for sig og alle centrifugalt eller fra deres pr o xi male til deres dis tale Ende. Luft- sækkene betragter jeg som anden og tiende Kroprings Længdestammer, som her altsaa have opnaaet en enorm Udvikling; de staa ogsaa i god Forbindelse med det øvrige Trachee- system , om end selve Forbindelsen dannes ved en lille Opsvulmning paa Enden af Luft- sækkenes Tracheesystemer, Fig. 41b; Fig. 45 a. Paa Fig. 40 — 44 har jeg fremstillet, hvorledes Tracheedannelsen og Luftfyldningen skrider frem: Fig. 40 og 43 vise, hvorledes Udviklingen skrider frem fra en af Luftsækkene af, og ved Fig. 44 seer man, hvorledes der i den yderste Spids af Luftsækkenes Proces endnu kun viser sig en indre Streng i Cellemassen, uden at Rørdannelsen eller Luftfyldningen er trængt frem hertil. Fig. 46 — 49 fremstiller Tracheestykker i Dannelse fra andre af Kroppens Segmenter. Der sees kun delvis Luft i Tracheerne, og i Fig. 46 er saaledes kun den i Fig. 47 forstørrede Del, som svarer til Luftsækkene i anden og tiende Kropled, luftfyldt. Hverken Tracheesystemet eller Luftsækkene fornyes hos Corethra-Larven, saaledes som hos Culex-Larven eller, efter en mindre Maalestok, hos Moehlonyx-Larven, jfr. det Følgende. Heller ikke lider den indesluttede Luft nogen kjendelig Forandring: svinder ikke bort eller drages ud af Kroppen; men Udviklingen af Larvens Tracheesystem foregaaer vist- nok uafbrudt, uden Standsninger og Afbrydelser igjennem hele Larvens Liv. Af del Fremførte vil man see, at jeg omtrent er enig med Leydig, naar han, I. c. p. 445, om Luftsækkene siger: »Die vier grossen Tracheenblasen entstehen dadurch, dass die Stammchen des zweiten Korpergliedes (Brust), sowie des neunten sich erweitern und grosse Luftbehålter darslellen » , thi om de end udvikle sig endnu i Ægget og altsaa langt tidligere end nogen anden Del af Tracheesystemet, saa er deres Udviklingsmaade vel lige- som de almindelige Tracheers kun en Dannelse af et lluulrum iudeni en Cellegruppe. Derimod kan jeg ikke være ret enig med samme udmærkede Forfatters Opfattelse af Tra- cheernes Overgang i eller Forbindelse med stærkt forgrenede Celler, naar han saaledes, I. c. p. 445, siger: "Sie (o: Tracheernes ydre Hinde) ... steht bei der letzten Endausbreitung der Tracheen in Verhindung mil starkverzweigten Zellen , deren Strahlen also die eigentlichen Enden der Tracheen sind' —eller, som han andensteds siger, med et Net af grenede Celler, I. ep. 446: "Auch hier lost sich das Stammchen in ein ans veråstelten Zellen bestehendes Netz auf.« Derimod forekommer det mig, at min Fremstilling, ialfald for de Tracheers Ved- kommende, som ere en Fortsættelse af Luftsækkene, stemmer med Herm. Meyers Opfattelse, Zeitschr. f. wiss. Zool. 1. p. I SI, naar han siger: »die feineren Aeste entstehen in iistigen Auswiichseu der Zellen des Hauptstammes. Man kann sich davon bei jungen llaupen iiberzeugen, wo man hanlig an dem Bauptstamme einen seitlichen Auswuch erkennt, welcher ersl theilweise mil Spiralfaden belegl ist.» li) 417 Med Weismann, I. c. p. 56— 57, kan jeg være enig, forsaavidt som han antager, at Tracheerne førsl efterhaanden fyldes med Luft, at Tracheerne ikke underkastes [ludskiftning, og al Puppens fuldstændige Tracheesystem udvikles i Larven fra Embryonet af ; derimod tør jeg ikke paastaa, at Tracheesystemet er fuldstændigt anlagt i det unge hyr og endnu mindre, at Udviklingen skeer centripetalt fra forskjellige Steder i Peripherien. Som rimeligt er, lægger Weismann her ikke ringe Vægt paa, at Stigmata eller Spirakler mangle, og at Tracheernes Intima saaledes ikke er i Continuitet med Hudskelettet, og altsaa heller ikke kan eller maa skiftes samtidigt med dette. At der ogsaa hos Corethra-Larven findes Spi- rakelslammer eller Sidestrenge, var dog den Gang Weismann ubekjendt. Pouchct fremhæver først med Styrke, I. c. p. 218, at Luftfyldningen i Luftsækkene skeer ikke fra uden: »Ce gaz comme celui qui remplit d'abord les trachées, chez les insectes ou elles s'ouvrent a l'exlérieur n'est pas emprunté au dehors. II est lire direc- tement de léeonomie«, men udtaler dernæst ogsaa, at selve Tracheerne, ligesom hos Fluelarver, fyldes «de l'intérieur a l'extérieur». Pouchet erklærer sig ogsaa uenig med Weismann i dennes Paastand, at Tracheernes Sidegrene ere tilstede fra Larvens første Stadium, idet han, I. c.p. 224, siger: "Weismann pértend que la trachée laterale qui par- court la longueur du corps de celles-ci, existe de tout temps a l'état embryonnaire des le commencement de la vie de la larve«, og saa tilføjer paa den følgende Side: «Malgré lous nos efforts nous n'avons pu retrouver sur les jeunes larves ces trachées rudimentaires«, og videre, p. 219: »Ces petites trachées se montrent quand le moment de la métamorphose approche. ... La premiere apparalt sur le coté de la tele mais tres tardivement pendant la [dus grande parlie de l'existence de la larve, on ne voit aucune trace ni de celle-ci ni des autres«. Palmen er, I. c. p. 56 — 37, gaaet nærmere ind paa Udviklingen af Tracheesystemel hos Corethra-Larven og ii legaaer Weismann i el Par Punkter. Af størst Betydning fore- kommer det mig dug al være, at Palmen ogsaa hos denne Larve har eftervist Tracheernes Sidestrenge eller Spirakelstammer (funiculi) og disses Forbindelse med Hovedtracheesyste- mets Stykker; men naar han mod Weismann bruger denne Omstændighed som Bevis for, at ved Larvens forskjellige Hudskiftninger ogsaa hele Tracheesystemet fornyes med del Samme, saaledes som hos Culex- Larverne, saa maa jeg først bemærke, al *a posse ad esse non valet consequentia», og at det dernæst vilde være lidet rimeligt at antage, at Weismann skulde kunne ved alle de af ham iagttagne Uudskiftninger have overseet de afskudte Tracheer og Luft- sække med den indesluttede Luft. Selv har jeg ikke havl Lejlighed lil at undersøge Hudene, som fremkomme ved Overgangene paa Larvens forskjellige Stadier hos selve Corethra-Larven, men jeg har kunnet undersøge dem hos Mochlonyx- Larverne, og jeg troer mig derved be- rettiget lil at fremsætte den Formodning, al ogsaa hos førstnævnte Larve linder paa dens Mellemstadier ingen Fornyelse af Tracheernes Intima Sled. Hvorledes del gaaer ved Hud- riilensk Solsk Skr., 6. Række, naturvidens* ■■■ matt \u III. -I 53 418 50 skiftningen lil Puppestanden, skulle vi snart see. [øvrigt giver Palmen, I. c. p. 61 , Weis- mann Ilet i, al Respirationen hos Larven væsentligst foregaaer gjennem Huden, og at Luft- sækkene hovedsagelig ere et hydrostatisk Apparat. I sidste Larvestadium udvikles navnlig: Tracheernes Længdestammer i de enkelte Kropled, og de voxe sammen og danne to fortløbende Rør eller Tracheer, som vistnok ere de samme som eller danne Grundlaget for Puppens og Imagos Længdestammer. Ved Forvand- lingen lil Puppe trækkes nu Luftsækkene og Længdestammerne ud af Kroppen og den indelukkede Luft med dem. Det er dog kun den mindste Del af denne Luftmasse, som forbliver i de udtrukne Luftsække og Tracheer, men den største Del af Luften samler sig lil en stor Luftblære, som omsluttes af Brystets Underside og Vingeskederne hos Puppen, og Mim tjener lil »Flydekugle« for denne, naar den i den følgende Tid staaer svævende midt i Vandet. Det Lag af store Pigmentceller, sum Ira Larvens tidligste Stadium har liggel lejret udenpaa Luftsækkene, og som har bevaret sin form og Leje under de forskjellige [[udskiftninger, bliver ogsaa tilbage i Kroppen, og Pigmentcellerne fra de bageste Luftsække bevare som oftest fremdeles deres Plads og sees i nogen Tid at skinne gjennem Puppens Hud, medens Pigmentcellerne fra de forreste Luftsække langt hurtigere sprede sig og svimle bort i Puppens Forkrop. Som Følge af Luftens Udtrækning er i Puppen saavel det indre Tracheesyslem som Nakkerørene luftlomme eller rettere serumfyldte, og del er forst efterhaanden, at man seer Længdestammerne alter fyldes med Luft, ligesom del ogsaa varer en rum Tid, inden Nakkerørene fyldes helt med Luft. Tracheesidegrenene og Halebladenes Tracheer fyldes langt senere end Længdestammerne. Det er sikkert, at Luften trækkes ud af Larven, og at man, naar man slrax efter Forvandlingen undersøger den afskudte Larvehud, vil linde mer eller mindre Luft enten alene i Luftsækkene eller ogsaa tillige i Tracheerne. Dernæst er det ogsaa sikkert, at den store Luftblære, som hos Puppen strax lindes mellem Vingeskederne, ikke er atmosphærisk Luft, som Puppen har erhvervet sig under Forvandlingen; thi baade har jeg faaet Larver lykkeligt til at forvandle sig og forsyne sig med den omtalte Luftblære, uagtet de vare af- spærrede fra Vandets Overflade, men, hvad mere er, jeg har tvende Gange seet Forvandlingen foregaa under Vandet, uden at Larven eller den nye Puppe kom nær til, endsige rørte ved Vandfladen. [øvrigt ligger bemeldte Luftblære los mellem Vingeskederne, og naar man spærrer disse fra hinanden under Vand, vil ogsaa Luften stige op i een eller liere Bobler; ja man behøver ikke engang at røre ved Vingeskederne, men naar man blot kommer Puppen i el vandfyldt Cylinderglas al saa ringe Tykkelse, al den ikke kan vende sig i (Hassel, og derpaa stiller Puppen med Hovedet nedad, saa vil samme Luftblære eller Lnftkugle helt eller delvis rive ^iy his fra Vineeskederne os sline up i (Hassel. 19 Slabber, I. c. p. 10, omtaler de bageste Luftsækkes Pigmenthobe i Puppen muh »die Ueberbleibsel der vorbescbricbenen hintern Nieren« og afbilder dem tydeligt, Tab. III. Fig, 6d. Weismanns Opfattelse al Luftsækkenes Omdannelse eller rettere deres Forsvinden er helt urigtig, baade naar ban mener, al Kun de bageste Luftsække forsvinde, 1. c. p. 109: »Zwar die hinteren Schwimm- oder Tracheenblasen der Larve bei Verpuppung zerstort wer- den, nicht aber die vorderen«, og naar ban antager, at de luneste Luftsækkes lykke Vægge absorberes indeni Puppen ("Vermuthlich zerfållt auch sie [o: Intima] innerhalb des Korpers«). Om begge Sækkes Udtrækning veed han altsaa ikke noget. Pouchet fremhæver, at Puppens Tracheelængdestammer ere forskjellige fra Larvens (imod hvilken Opfattelse jeg har udtalt mig i det Foregaaende omend med nogen Usikker- hed), og at de anlægges serumfyldte; dernæst mener han. at de forst fyldes med Luft, naar de gamle Luftsække trækkes ud af Kroppen, og han fremhæver endelig den særegne Beskaffenhed af det Lag Pigmentceller, der som et ydre Lag omgiver Luftsækkenes Tunica propria, og ligner dem med Vertebraternes Chromoblaster, idet han ogsaa tildeler dem stor Betydning ved Dannelsen af Puppens Tracheesystem. Dette Tracheesystem lader Pouchet opstaa af serumfyldte forlængelser af Luftsækkene, som skulle gaa gjennem hele Kroppen og være for- bundne (dier adskille ved selve Luftsækkene; naar saa Luftsækkene med Luften bleve trukne ud, skulde Tracheesystemets adskille Stykker forbindes paa hver Side af Kroppen til el Hele. El væsentligt Fremskridt ligeoverfor Weismann er det, at Pouchet har seel, al Luftsækkene blive udtrukne (at ogsaa det øvrige Trachee lider samme Medfart, har han overseet); der- imod maa jeg ansee det for meget uheldigt at betragte Luftblæren eller Luftkuglen mellem Vingeskederne og Brystet som liggende indenfor Puppens Hud, I. c. p. 230: «Le gaz esl au contact ménie des tissus«. Overhovedet mener han, at Luften i Larven bliver i Puppen, idet en Del, men kun en Del, af den anvendes til al fylde Puppens Tracheesystem, medens Hesten danner den omtalte store, indre Luftblære; han siger nemlig, l. c. p. 229: <>L'air contenu dans les sacs n'esl pas expulsé avec leurs parois. Une partie de celui-ci passe subitement dans les trones en en chassanl le liquide hyalin qui les occupait; mais une partie seulement.« Puppens Nakkeror have lutet med første eller noget andet Spirakel at gjøre . saa- ledes at de kunne betragtes som en Fortsættelse eller en Erstatning af disse, men de dan- nes ganske uafhængigt af dem. De anlægges under Larvehuden som en Fold af andel Kropleds Bygflade og ere i Begyndelsen serumfyldle. Henimod Forvandlingen til Imago fyldes de dog mer eder mindre med Luft, men Lullen fylder Nakkerørene fra deres proximale Lude, og fortil holder sig nogen Serum, oftest i kortere eller længere Tid efterat Puppen har forladt Larvehuden; blive Nakkerørene overfyldte med Luft, kan en Del af denne ud- skilles gjennem den meget line Spalte i Nakkerørenes Spidse, løvrigt synes Nakkerørenes Betydning kun al være ringe for Aandedrættets Nedkommende og heller ikke i hydrostatisk 420 52 Henseende erc de megel værd, da Puppen uden synderlig Ulempe kan undvære del ene af dem og endda komme vel over Forvandlingen til Imago, ja endogsaa dem begge i længere Tid. Jfr. forresten den biologiske Del af denne Larvebeskrivelse. Reaumur siger, I. c. p. 02, at Puppen sædvanligt stikker Spidsen af Nakkerørene op over Vandet, saa at deres Betydning jo maa være tydelig, og kort efter fojer ban til: oli y a grande apparence que les deux plus grands de ces eorps en forme de rem [o: de for- reste Luftsække] . . . sont par la suite les deux cornes [o: Nakkenirene] de la nymphe«; med den sidste Forklaring stemmer Karsch, I. e. p. 15, i med, idet ban siger om den: »baud a vero videtur abhorrere». De Geer, l. c. p. 387, følger her Reaumur. Ogsaa Slabber, I. e. p. 10, lader Nakkerørene tjene Puppen til Aandedrætsorganer, og Lyonet, I. c. p. 92, siger, at Puppen holder sig i Overfladen af Vandet med Spidsen af Rorene for derigjennem at drage, Aande: »respirer l'air». Rymer Jones, I. c. p. 102 — 3, mener, at ved Forvandlingen briste Luftsækkene og omdannes (»unfold themselves«) til et udviklet (»elaborate«) Trachee-System; dernæst an- lager ban, at der paa Luftsækkenes Plads kun bliver spredte Hinder, dækkede af Pletter af sort Pigment, og i Nærbeden heraf Luft bl ærer i u tattered remnants of their external coats, clearly indicated by ragged membranes, covered wilh patches of black pigment, in the immediate vicinity of which 1 have invariably mel wilh numerous air-bubles, exlravasated as il were inlo the cellular tissue, as tough forced out by some leakagc during the violent dirruption of the air-sac». \> eismann betragter Nakkerorene væsenligst som Gjæller og kalder dem ligefrem «Kiemen» eller «Stigmenkiemen», idet ban mener, at de forene Gjællens o: Traeheegjællens og Stigmels eller Spiraklets Virksomhed, men han gaaer tillige med Urette ud fra, at de fyldes med Luft udvendigfra gjennem Spalten i deres Spidse; ban udtrykker sig, 1. c. p. I OH, saaledes: »Die Aufnahme von Luft geschieht auf doppelte Weise, einmal, wie bei jeder Kieme durch Abscheidung der Luft ans dem Wasser, dann aber aueb direct ans der Luft«. Pouchet fremhæver, at Nakkerorene, allerede medens de ligge under Larvehuden, ere fyldte med Luft, og at Luftfyldningen just er Tegn paa, at Forvandlingen stunder til; ban erklærer sig derfor mod den af Weismann paastaaede Luftfyldning udvendig fra, ja er ikke engang sikker paa, at Nakkerørene have Spalter i Spidsen. Hans Ord, 1. c. p. 220, ere disse: »11 est probable toutefois, que ces cornes sont percées a leur sommet dun orifico, qui affleure la surface de l'eau , en sorte que l'échange au moins en partie se fait directement entre l'atmosphére et les gaz nés au sein de l'organisme de la larve, mais eet ecbange en tout cas est moins que dans la nymphe du eousin«. Palmen, I. c. p. 63, kalder Nakkerørene blot «Prothoracalanhange» , og siger om dem: «die neuen Protoralcalanhånge werden von den Tracheenblasen und Tracheenslammen, aber nichl von aussen mil das erfullt«. Med den sidste Del al* dette Udsagn kan jeg DO 121 samstemme, uagtel jeg anseer den al Palmen anførte Grund (»weil an den erwiihnlen Or- ganen gar keine Oeffn ungen oder Stigmen zu Gnden sind»i for ;it bero paa urigtig Iagt- tagelse. I det Følgende udvikler nu Palmen videre, hvorledes de i Virkeligheden skulle være lukkede, og han henviser her til Fig. 23. Men som allerede anført i del Foregaaende, maa jeg med Hensyn lil Bygningen af Nakkerorenes Spidse give Weismann Ilet ligeoverfor Palmen. Endelig tyder Palmen Puppens Haleblade som Tracheegjæller; men hverken i denne Tydning eller i den hele herpaa grundede homologiske Opfattelse kan jeg følge ham. Corethra pallida. Arten er langt sjeldnere og mere stedegen end Cor. plumicornis, og jeg har kun een Gang fundet Larven sammen med sidstnævnte Arts Larve, men da i Antal, hel var den 23. April INK2, al jeg fandt de omtalte Larver i Dyrehaven i et lavt Vandhul paa en lille Aabning i Skoven, og af de medtagne Larver kom der den 2. Maj en ('.or. pallida lian frem. Ligesom Imago udmærker sig ved de mørke ISaand paa den hvide Grund, saaledes gjør ogsaa Larven det, idet der paa Forkroppen findes i smalle, mørkfarvede llaand, og paa Bagkroppen (S lignende, om end noget bredere. Baandene eller Padlerne ere paa Bagkroppen anbragte paa Leddenes Bagrand og bestaa af mikroskopiske, sorte Pletler, som utydeligt ere samlede i grenede Forbindelser (maculæ racemosæ), men iøvrigt kun svagl (dier meget svagt fremtrædende. Af Bygningsforhold vil jeg kun bemærke, al de to »Knivs- blade« foran paa Hovedets L'nderside, Fig. 57 a, ere langt smallere og mere spidse end samme Blade hos Cor. plumieornis-Larven. Paa Fig. 67 har jeg fremstillet den forreste Del af Tarmkanalen udkrænget, Fig. 57 b, saaledes som man saa ofte finder dette Organ, naar Corethra-Larverne dræbes ved at kommes i Spiritus. Jeg har yderligere til Sammenligning med Corethra plumicornis givet en noget for- størret Afbildning af Luden af Cor. pallida-Larvens Bagkrop. Antallet af Svømmeviftens, Fig. 58c, eilierede Borster har jeg fundet at være 21. Nogen yderligere Forskjel med Hensyn til Analpapillerne , Fig. 68 a a a a , og Analborsterne, Fig. 58 b b , har jeg ikke forefundet. Jeg har ikke fundet denne Larve tidligere omtalt. 122 54 Mochlonyx. Hmhloin \ culiciforinis. Tipida culiciformis, He Geer, Méin. p. s. u l'hisl. d. ins. VI. p. 372 PI. 23. lig. 3 — 12. Mocldonym culiciformis, Meinert, Overs. Vid. Selsk. Forh. 1883. p 16. lab. I. fig. 1 — 19. I iniii lille ovenfor citerede Afhandling har jeg eftervist, at De Geers Tipula culiciformis maa henføres til den al' Loevv opstillede Slægt Mochlonyx, og at den muligt falder sammen med den senere af ftuthe opstillede Art M. velutinus1)- Sammesteds har jeg ogsaa udtalt mig imod en riguros, i nærværende Tilfælde uheldig og skadelig Hævden af Prioritets- Principet, som her skulde gaa ud paa at ændre Slægtsnavnet for den vel kjcndte Corethra plumicornis lil Hedslc for nærværende lidet kjendte og halvt glemte Art. I Ivirhy og Spences llaandhog, An Introduetion to the Entomology, finder man Tab. 2!), fig. 10, en Gjengivelse af Larven efter De Geer; i Bogens tydskc Oversættelse er der i Forklaringen lil samme Figur, Tab. 24, fig. 10, kommet til at staa "Puppe von Corethra culiciformis«. Fig. 59 og 60 fremstille Larven seet fra Siden og fraoven. Den voxne Larves Farve er et klarl Brunt, der falder noget i det Graalige eller llodlige, med Luftsækkene og Trachee-Længdestammerne skinnende lydeligere eller svagere, undertiden helt messingfarvet eller næsten gyldent, igjennem Overhuden. Paa Brystpartiets Overside findes flere hvide, malle Smaaplelter (Muskelpletter?), og naar Forpupningen nærmer sig, bliver Brystpartiets Sider hvide eller hvidlige. Undersiden af Larven er lysere, mere graalig. Ogsaa Tarm- kanalen skinner ofte gjennem linden med et rødligt SkjaT. Øjnene med Biøjnene ere kul- sorte, Halevifte samt Analbørster meget mørke, næsten sorte. Neil de forskjellige Larve- Hudskiftninger fremtræde Hoved og Analrør ganske hvide, og denne hvide Farve holder sig temmelig længe i Forhold (il den Tid, Udhærdningen og Udfarvningen af den øvrige Krop tager. Da tilmed ved enhver saadan Hudskiftning Hovedel voxer uforholdsmæssigt i Stør- relse, kommer den nye, friske Larve lil at see ganske anderledes ud end den gamle. I en lille Opsats, Ceber die Dipteren-Gattuiig Mochlonyx Lvv. und Tipula (Corethra) culiciformis De Geer, i Entomol. Nachricht. Jahrg. XI (1S8S) p. 217 — 18, udtaler v. Roder sig billigende om min Henfaren af den af mig omhandlede Art til Slægten Mochlonyx, men mener, at der »lileibt noch eine Krage ubrig. Isl wirkiich Tipula (Corethra) culiciformis Ue Geer ein Mochlonyx?' Han fremhæver her. at hverken t)e Geers Afbildning eller Tcxt afbilder eller omtaler de egentlige generiske Charac- terer; men v. Roder glemmer, at den af mig iagttagne Larve er meer end tilstrækkelig til at sikkre Slægts-Identiteten. Arts-Identiteten derimod anseer jeg ikke for sikker, men Kun for højst sandsynlig, lindeli;;! har v. Roder sammenlignet Stykker af min M. culiciformis , som jeg har sendt ham, med Stykker af M. velutinus llntlie, fangne af lluihe selv, men han ler ikke afgjore, om her foreligger alene Local-Varieteter, eller det er 2 selvstændige Arier. 423 Med Hensyn til Larvens Form og Bygning kan dernæsl mærkes, at llovedei er transversalt, stærkt sammenknebet foran Øjnene, som i det Hele tagel springe noget frem paa Siderne af Hovedet. Tredje Metamers Rygskinne, Fig. 60 f , er lille, hjerteformig , ad- skillende fortil Hovedpladens Halvdele. I rorrandens Midte bærer den i lange, i Enden kløftede eller mangestraalede Børster og desuden i hvert Forhjørne en endnu længere, men ogsaa noget tyndere, nkløftel Chilinbørste. Denne Chitinbørste er ved et lille Knæk delt i 2 Dele eller Led, af hvilke den yderste Del er dobbelt saa kort som den inderste; i selve Knækket er Borsten lidt fortykket, som om en Sammensmelten af dens 2 Dele eller Led kunde antages her at have fundet Sted. — Anden Metamers Rygskinne, Fig. (il I, begynder forst under Panderanden med Retning nedad og bagud og springer noget frem ligesom hos Corethra; Spidsen af den er ogsaa besat med et Filt af Borster eller Hudblade, som dug hos Moehloim er kortere, mere eensdannet. — Tredje Metamers Rygskinne er rudimentær. Antennerne, Fig. 61 aa, ere temmelig lange, tykke, eenledde.de, anbragte paa Hovedets fremspringende Forhjørner; i Spidsen have de i lange, krumme, lykke Borster, af hvilke den ene dog er betydeligt kortere end de 3 andre, ikke stort længere end selve Antennen. Men foruden disse i l'.or.-ler lindes en kort, tyk Børste indleddel paa en fremspringende Tak eller Hjørne af Grundleddets Forrand. Munddelene ere stærkt udviklede Fange- og Bideredskaber, navnlig da Kindhakkerne. I nderlæben, Fig. til g; Fig. 62, er oval paatværs med 3 Lag eller Hækker af lindblade i Forran- den; af disse Hækker heslaaer den bageste og underste af korte, heltrandede Blade; den mellemste Rækkes Blade ere omtrent dobbelt saa lange som den foregaaendes og lin t tak- kede i den afhuggede Forrand; endeligt ere Bladene i den forreste Række atter dobbelt saa lange som de i den midterste og fint takkede langs den ene Side og i Forranden. Kjæberne, Maxillæ, Fig. 61 cc; Fig. 63, ere korte og brede; Palperne, Fig. 63 a, ere tydeligl afsatte, smaa, med Spidsen udtrukket i en lang, noget krum, borstedannet Forlængelse og en lang, lin Børste ved Forlængelsens Rod. Kjæbefligens, Fig. 63b, Forrand danner i Midten en kort, fremspringende Knude med 3 korte Borster; paa hver Side af Knuden findes en Kam af lange Tænder eller lindblade, af hvilke lindblade de i den ydre Kam ere de længste, linl lakkede i Forkanten og Siderandene. Paa selve Melameren. .>: anden Me- tamers Inderside, findes paa hver Side af Hovedets Midtlinje og tildels dækkende Underlæben en skraal liggende Kam, Fig. 61 ild: Fig. 63 c; Fig. 61, bestaaende af liere Rækker Chitinblade; i de forreste og underst liggende Rækker blive Bladene længere, bredere og dybere lakkede end i de bageste og øverste. Kindbakkerne, Mandibulæ , Fig. (il bh: Fig. 65, ere kurie, stærkt byggede; i deres indre Forhjørne have de en svær Tand, hvis Inderrand er ind- skaaren i (i slærke Tænder. Bag samme Tand lindes i svære, paa deres Inderside tæl landede eller børstede Chitinbørsler indplantede, af hvilke den tredje eller bageste er den \24 56 største og bredeste. Længere tilbage paa Rygsiden af Kindbakkerne findes 8 spidse, lange Minilænder. Thorax eller Brystpartiet er subquadralisk , noget fladtrykt, med faa Viftebørster i Siderne. De tre Hinge ere ikke til at skille ad. Abdomen er trind, tydeligt 9-leddet, dybt indsnøret mellem Leddene, bagtil til- spidset. 7. Led er meget langt, lig 5. og 6. tilsammen. .S. Led er omtrent saa langt som ."). eller 6., og bærer paa Rygsiden Aanderoret, Pig. 59 e; Fig. 60 a, hvis Længde noget overgaaer 8. Leds Ilojde; Aanderoret lober spids til og bærer i Enden ikkun et Par simple, smaa Borster. 9. Led eller Analleddel er saa langt som 7. Led og har paa Bygsiden en temmelig dyb Indsnøring. Af Viftebørster lindes der kun faa, nemlig paa Siderne af 1—8. Led. Svommeviften, Fig. 59 f; Fig. 60 b; Fig. 6Gb, udgaaer fra Undersiden af 9. Led og bestaaer af over 30 brede, lange, dybt klovede Børster, som hver udgaaer, ligesom hos Corethra, fra Spidsen af en vinkelbojet Chilinliste og er kløvet næsten helt ned til Boden i 6 Slraaler, Fig. 66*. Borsterne danne egentligt en dobbelt Bække, idet de udgaa noget paaskraa fra den fælles Kjøl, hveranden Horste til den ene Side og hveranden til den anden Side. Analbørsterne, Fig. 66 c, ere i i Tallet, korte, eensbyggede, hver kløvet i 6 Slraaler. Analpapillerne, Fig. 66 dddd , ere som sædvanligt i i Tallet, lange og tynde, med et Par ganske korte. Borster eller Torne i Enden. Analkrogeues Kreds er dobbelt, hver bestaaende af et stort Antal Kroge, som dog ikke slutte sammen til en Bing. De bageste Kroge, Fig. 67 a, ere lange, brede, bladformede, med Inderranden mikroskopisk crenuleret; de forreste Kroge ere kortere, meget tynde, med Inderranden af den ydre, mere hindede Del tydeligt udskaaren i Tænder, medens den indre, stærkere chiliniserede Del løber ud i en slærkl krummet, lang og spids Tand, Fig. 67 b. Biologi. Larven lever i Skovvande, navnlig i Grøfter, som uden synderlig Strøm dog have nogenlunde renl Nand, eller ogsaa paa lav oversvømmet Skovbund, opfyldt med nedfaldent Bogelov og gjennemlobet af en dybere Groft; dog har jeg ogsaa fundet den i Irisbevoxede Skovbuller. Den findes ofte flokkevis, i stort eller meget stort Antal, sammen med Gulex- Larver. Jeg har kun fundet Larven om Foraaret , fra Begyndelsen af Marts af. Larven overvintrer ikke, men enten overvintre Æggene, eller det er den overvintrede Myg, som i de tidligste Foraarsdage, for Isen ret er svundet fra Vandene, lægger sine Æg i disse. Fra et af mine bedst undersøgte Findesteder i Jægersborg Dyrehave, hvor Vandet svinder bort om Sommeren og først atter indfinder sig om Vinteren, kan jeg anføre Følgende. Den i.Febr. 1885 var delle Sled fuldt af Vand, men uden Spor af Mochlonyx- eller Culex- Larver; den 25. Fnbr. var der heller ikke Spor til disse Dyr, men Vandel var nu heil til- 57 425 lagt med Is, som havde lagt sig derpaa i Løbet af do mellemliggende 3 Uger. Endelig 12 Hage efter, den ',). Maris, vare Vandene aabne, omend et ganske tyndt Islag fra den fore- gaaende Nat dækkede en Del af Overfladen, og der fandtes el ikke ringe Antal saavel af Culex- som Mochlonyx-Larver, men alle Larver vare spæde, og efter deres Udseende at dømme kunde de forst samme eller den foregaaende Dag antages at have forladt Ægget. Det foregaaende Aar fandt jeg den 26. Marts en stor Del Larver paa samme Sted i Dyre- haven, og med faa Undtagelser vare alle næsten voxne. Aaret forud var det et meget koldt og sent Foraar, og forst den 18. April fandt jeg Mochlonyx-Larver, af hvilke de fleste endnu vare spæde eller højst halvvoxne; ja endnu den 1 2. Maj 1883 fandt jeg dels i en dyb Skovgrøft dels i en Landevejsgrøft i Tokkekjøb Skov mange Larver, som for en Del vare meget smaa. Del er vanskeligt at sige, hvor lang Tid Udviklingen lager. I Fangenskab kan den gaa meget hurtigt for sig; saaledes udkom allerede den 30. Marts 1885 de første Imagines af de den 0. i samme Maaned tagne spæde Larver, og samme Dag forvandlede den sidste af de medtagne Larver sig til Puppe. Herefter kan Udviklingstiden fra Æg til Imagos Frem- komst i en varm Stue i Fangenskab kun sæltes til lidt over 3 Uger. I det Frie tager Ud- viklingen sikkerlig betydeligt længere Tid. Saaledes tog jeg den 5. April 1882 mange, til- dels halvvoxne Larver i Vandhullet i Dyrehaven; men endnu den 23. i samme Maaned fandtes der Larver her, ja de vare endnu saa langt tilbage, al der forst den 3. Maj, altsaa efter 10 Dages Forlob, fremkom Pupper af de til Hjemmet medtagne Larver. I det rigtig- nok kolde Foraar 1883 fandtes endnu den 16. Maj mange Larver, som dog næsten alle vare voxne, i Dyrehaven; og i 1884, med Kulde i April og Begyndelsen af Maj, fandtes der endnu den 7. Maj fuldt op af voxne Larver, men de vare saa udviklede, at der allerede den følgende Dag fremkom Pupper af dem, vel at mærke i Fangenskab. I det Frie har jeg aldrig truffet Pupper og ligesaa lidt Imagines. Jeg har, som sagt, aldrig truffet Spor til nogen anden eller tredje Generalion, saaledes som bos Culices, og overvintre som Larver, saaledes som Chironomus- og Tanypus-Slægtcn formaaer del, kunne de ligesaa lidt som Culex-Larverne. Men hvor og paa hvilket Udviklingstrin tilbringes da den største Del af Aaret, Sommer, Efteraar og Vinler? Ligesom C orethra- Larven staaer Mochlonyx- Larven vandret, el godt Stykke nede i Vandet, og den kommer kun sjeldent, omend noget hyppigere end den førstnævnte Larve, saa højt op, al den kan lægge Spidsen af Aanderoret i Vandskorpen. Dernæst staaer den noget roligere i Vandet end Corethraen, og holder sig bedre vandret. Den lever ogsaa al Hov, og man finder ligeledes hos den i den bageste Deel af Fortarmen ofte liere Stykker af Cypris Og Daphnia. Endeligt synes den ogsaa, langt hyppigere end Corethraen, at an- falde Larver og Pupper af sin egen Art; og er en saadan »Canibalisme« forst begyndt i Videns* s. Kl., ski . 6. Række, naturviden i i mathem AM 01. 4. ,',.', 420 58 et Glas, synes Intet al kunne standse den, om del end ofte eller oftest ender med Cani- balens egen Undergang. Som Fremstilling af Larvens Forvandling til Puppe vil jeg her give mine Opteg- nelser af denne Akt. Den S. Maj 1884 saltes en Larve, som tydeligt var sin Forvandling nær, for sig i el mindre Glas. Larvens Tracheer vare tilsyneladende serumfyldte, og Larven laa i Vandskorpen, sirakt ret ud; kun fortil, foran Mesonolum, saaes en lys, rund Frem- hvælvning af Pronolum, uden at der dog skete noget Brud paa Overhuden her; denne Fremhvælvning voxede kun svagt, og da ogsaa Hovedets Hudskelet holdt og ikke revnede i sin Midtlinje, standsede den. Dog nu begyndte Larven at arbejde svært med Ahdomen, og da saa Craniet revnede i Midtlinjen, steg Puppens Hoved temmelig raskt op, og idel Ahdomen bøjede sig lodret ned i Vandet, sank den afskudte Larvehud ned gjennem dette. Endnu medens Larvehuden sank, saaes der megen Luft under og mellem Vingeskederne; forst senere derimod syntes Puppens Længdestammer at fyldes med Luft, og i lang Tid var der ikke Luft i Puppens Svommeblade. Puppen laa strax fast med Nakkerørenes Spids i Vandskorpen, og kun enkelte Gange sogte den, ved Hjælp af nogle smaa Slag med Bag- kroppen, for kort Tid ad Gangen længere ned i Vandel. Først efter 5 Quarters F'orlob var den i Stand til at holde sig roligt nede i Vandet i den sædvanlige buede Stilling. En anden Puppe, hvis hele Budskiftning kun tog et halvt Minut, sank strax tilbunds, uagtet den havde den sædvanlige store Luftblære mellem Vingeskederne. Puppen, Fig. li, ligner i Udseende saa temmelig Puppen (il Culex og Anopheles; dog erc dens Nakkerør, Fig. 71 aa, tynde, trinde, tilspidsede og ligne altsaa snarere. Corethraeus; det Sidste gjælder om Hale- eller Svømmehladene, Fig. 75. Medens saaledes de to nysnævnte Puppeforvandlinger afløb temmelig hurtigt og regelmæssigt, uden Afbrydelse, tog en tredje Forvandling længere Tid, ja bele "2 Dage. En Dag Kl. II toges en Larve, som havde tydelige Vingeskeder og Nakkeror liggende under Larvehuden, for til Iagttagelse. Larven var urolig, slog ofte smaa haslige Sideslag og jog liere Gange rasende gjennem Vandet; flere Gange vred den sig ogsaa som en Orm eller foer med Munddelene gnavende henover Bagkroppens Ende eller over hele Kroppen. Den holdt sig mest paa Bunden af Vandet i det lille Glas, hvori den var afspærret. Der- næst svandt ogsaa Luftmassen i de forreste Luftsække ind, Sækkene bleve ganske smækre, og den ene af dem gik ligesom over paa Midten. Samtidig hermed saaes først paa hver Side af Dyret, fortil og bagved Roden af Vingeskederne, en Luftblære og senere hen en femte Luftblære paa Midlen af Thorax's Underside mellem Vingeskederne. Luften i disse Luftblærer hidrørte uden Tvivl fra den af Luftsækkene udjagne Luft. Ogsaa Trachee- Længdeslammerne og de bageste Luftsække tømtes senere hen for Luft, og om der end i den følgende Tid undertiden af og til saaes nogen Luft i Længdestammerne, var Luftsøjlen hei- dog smækrere end oprindeligt og brudt i liere Stykker. Allerede tidligt saaes Larve- 59 427 huden al ligge ligesom løs udenom Puppen. Efter 8 Timers Forløb, i hvilken Tid jeg uafbrudt havde iagttaget Dyret, hørte dettes Bevægelser op, men derpaa laa del stille hen ikke blot den Alten, men ogsaa hele den følgende Dag og den næste Dag lil Kl. I omtrent, da Nakke- rorene blev sorte, og Hudskiftningen hurtigt gik for sig. Selve Hudskiftningen begyndte med, al Larven arbejdede voldsomt med Bagkroppen og bragte denne i en svag Bue med Convexiteten vendt nedad og Aanderøret liggende bagtil i Vandskorpen, derpaa sænkede den atter øjeblikkeligt Bagkroppen lodret nedad, og med det Samme revnede Hovedets Hudskelet i Midlen, Hovedet skjød sig op, og Larvehuden sank ganske stille ned paa Bun- den af Vandet. Hele Hudskiftningen tog langtfra et Minut. En fjerde Iagttagelse faaer nogen særegen Interesse derved, at Larven var sygelig, ganske grøn af fastsiddende Alger. Samme Larve slog ofte stærke Slag til Siden med Bagkroppen, mange Gange i Træk, eller bøjede af og til de to yderste Bagkropsled i en skarp Vinkel med de øvrige Led — Bevægelser, som rimeligvis havde til Hensigt at løsrive Spidsen af Puppens Bagkrop fra den omsluttende Larvehud. De forreste Luftsække trak sig helt tilbage ind i Bagbrystet og bleve meget smækrere, ja efter en Times Forløb svandt alle Spor af dem, og Luften saavel i dem som i Tracbee-Længdestammenie og i de bageste Luftsække svandt ogsaa aldeles bort, idet der kun syntes at være et Par tynde Længdestammer langs Siderne af Kroppen, svarende vistnok til Puppens og altsaa ogsaa Imagos Længdestammer. Jeg maatte nu afbryde min Iagttagelse, men da jeg oplog den efter knap 2 Timers Forløb, var Puppen kommet ud, men laa paa Siden paa Bunden af Glasset, hvor den sprællede kun svagt. Der var ingen Luftblære mellem Vingeskederne, og kun i Forbindelsesslykket til Nakkerørene saaes der strax nogen Luft, ligesom noget senere i Hovedet. Dog levede Puppen noget over et Døgn. Saavidt Forvandlingen. Med Hensyn til Puppens Færden kan bemærkes, al den oftest holder sig i nogen Tid efter Forvandlingen oppe i Vandet, med Spidsen af Nakke- rørene i Vandskorpen, uden at det dog kan antages, at den gjør delle for gjennem Spal- terne i Nakkerorene at skalle Luft ned i Tracheesystemet eller blot for at sætte Luften her i umiddelbar Forbindelse med den atmosphæriske Luft; som oftest er ogsaa, i alt Fald i Pup- pens første Tid, Spidsen af Nakkerørene fulde af Serum, idet Luften fra de forreste Luft- sække kun ufuldstændigt har drevet Serum ud. lovrigt holder Puppen sig stadigt '■-> -i' i" nede i Vandet, hvor den i meget lang 'Ild kan staae ganske stille, og kun kortere Tid ad Gangen kommer den op og holder Nakkerørenes Spids i Vandskorpen. Bagkroppen holdes ikke i Flugt med Bryststykket, men er i en line bøjet sta>rkt nedad. Puppens Bevægelser er omtrent som Corethra- Puppen s, don uden dennes smaa Slag. Puppestanden er, i alt Fald i Fangenskab, meget kort, nemlig kun en i — :i Dage; men Livet i Fangenskab fremskynder vistnok ogsaa her Udviklingen; idelmindste kom der i Fangenskab Pupper frem allerede den II. April med Imagines den 16. og 22., medens 428 60 der endnu den 23. i samme Maaned slet ikke fandtes Pupper i del Vandhul, hvorfra Lar- verne den 11. April vare tagne. Jeg har een Gang iagttaget Imagos Udkrybning af Puppe- huden, og den gik saaledes til. Puppen viste sig urolig og bøjede engang imellem Svømme- bladene tilbage og opad, hvorpaa den toges for sig selv til Iagttagelse. Det næste Tegn (il Udkrybningen var dernæst det, at der paa et Par Steder af Mesonotum viste sig glin- sende Pletter, idet Puppehuden paa disse Steder sprængtes fra Imago, og Luft slap ind under Puppehuden. Liter lVa Minuts Hvile tog Hudens Frasprængning igjen fat, og efter 3 Minuters Forløb laa omtrent hele Bryststykket af Imago frit inde i Puppehuden; først et Par Minuter efter begyndte ogsaa Huden paa Abdomen at slippe fra Puppehuden, i Begyndelsen ogsaa pletvis. Puppen laa iøvrigt stille, og kun naar der pirredes ved den, l'oer den lidt frem og kom gjentagne Gange til at ligge paa Siden, saa at den maatte bringes paa ret Kjøl igjen. Ffter c. 12 Minuters Forløb fra den første Begyndelse af sprak Puppens Meso- notum paalangs, og Myggens Mesonotum hævede sig stille og langsomt op gjennem Uevnen; efter I Minut var Roden af Antennerne fri, og efter 2 Minuter Antennerne helt ude og udstrakte. I1/« Minut derefter stod Forbenene paa Vandfladen, og derpaa Mellembenene efter nok I Minuts Forlob, hvorpaa Spidsen af Bagkroppen efter I Minut var fri og strakt lige bagud. Bagbenene bleve staaende paa Puppehudens indre Flade, og kun det ene af Bag- benene løftedes efter 9 Minuters Forløb ud paa Vandet, medens det andet Bagben blev staaende paa Puppehuden, indtil Myggen efter andre 10 Minuters Forløb fløj op. Hele Uddybningen fra Sprængningen af Puppens Mesonotum, til Myggen fløj, tog altsaa 2G Mi- nuter, men forinden var der gaaet I2V2 Minut, inden Myggen ret var kommet løs fra Puppehuden. Før Myggen fløj op, havde den udstødt 15 « Meconiumsblærer« , idet den begyndte 2 Minuter elterat Bagkropsspidsen var bleven fri, og fortsalte hermed, indtil den fløj, næsten stadigt med I Minuts Mellemrum. Tracheesystemet. Uagtet de to Slægter Corethra og Mochlonyx staa hinanden særdeles nær, er der saare megen Forskjel paa deres Tracheesystem , og medens Corethra-Larvens nærmest ligner Systemet hos Chironomus-Larven, naturligvis med de tilkomne Luftsække, staaer Tracheesystemet hos Mochlonyx-Larven ikke langt fra samme hos Culex-Larven. Del vilde derfor have været af stor Betydning at have kunnet undersøge den spæde Mochlonyx-Larve i eller udenfor /Eggget, men som jeg allerede før har meldt, er dette ikke lykkedes mig i de \ Aar, jeg har studeret disse Larver. Selv hos de yngste Larver, jeg har truffet paa, oroend vistnok kun I eller 2 Dage gamle, har jeg forefundet det hele Tracheesystem fuldt udviklet. Vi ville tage Tracheesystemet efter dels to Hovedbestanddele, Længdestammerne med deres Grene og Sidestrengene. Længdestammerne ere svære og have dertil fortil i 61 429 Bryststykket, Fig. 59 c; Fig. 60 cc, og bagtil i 7. Bagkropsled, Pig. 59 d; Pig. 60 dd , en be- tydelig Udvidelse eller Sæk, s;ui at der altsaa fremkommer 2 Par Luftsække af lignende Størrelse og Form som Corethra- Larvens. De bageste Luftsække gaa hver især ret bag ud med et vidt Ror og fortsættes noget tyndere ind i det fælles, kegledannede Aanderør, Fig. 59 e; Fig. 60 a , som udgaaer fra Oversiden af 8. Bagkropsled. Selve Længdestam- merne ere i Bagkrop pen ' ved ganske tynde Skillevægge, Fig. 68; Fig. 72 aa; Fig. 73 dd, deelte i ligesaa mange Stykker, som der er Bagkropsled. Fra disse Længdestammer udgaa paa sædvanlig Maade til Hovedet og den øvrige Krop et fint for- grenet Tracheesystem , som dog ikke frembyder Forhold, der ere værd at fremhæve her. Sidestrengene, Fig. 72 b; Fig. 73 ee, ere ganske fine, massive Strenge, uden Spor af Luft; de udgaa fra Kroppens Side og løbe i lige Linje til Længdestammerne, til hvilke de fæste sig ved Udspringet af Tracheeforgreninger lidt foran de Skillevægge, som dele Længdestam- merne i de for omtalte (il Kropleddene svarende Stykker. Ligesom Larvens Overhud skydes af flere Gange, saaledes svinder ogsaa Længde- stammernes Tunica intima for hvert tludskifte; dog trækkes kun en ringe Del af denne Tunico intima ud af Kroppen med Overhuden, nemlig kun den Del, som beklæder Tracheernc i Aanderøret, og som følger med Aanderorets Overhud, naar denne kastes af med den øvrige Hud. Kun en enkelt Gang har jeg i Larvehuden efter en Larve paa i1""1 tillige fundet de bageste Luftsækkes Tunica intima i Forbindelse med Tracheernes Ira Aanderøret, derimod aldrig de egentlige Længdestammers. Naar alligevel bele Traeheesystemets Tunica intima ved hvert Hudskifte fornyes, og det gamle svinder bort, saa skeer det paa den Maade, at den gamle Tunicas Rør (med Undtagelse af den i Aanderøret) bliver smækrere og smækrere, idet tillige Luftmassen eller Luftsøjlen i det svinder bort; og naar endelig al Luft er svunden, sees den gamle Tunica endnu i nogen Tid at ligge som en ganske tynd Streng henad den nye Tunicas Inderside, jfr. Fig. 68; Fig. l>0; Fig. 73, hvor a eller a-a' betegner det gamle, svindende Tracheerør, b eller b-b' de nye Bor, og c (dier e-e' Tunica propria, der som en Skede omgiver Cellelaget. De nye Tracheer og Luftsækkene ere paa dette Stadium serum fyldte, og først derefter fyldes de atter med Luft. Luften, s o m v ar i de g a m 1 e T r a c h e e r , er imidlertid ikke s I u p p e n u d g j e n n e m A a n d e- rørets to Tracheer, men det er blevet optaget i Legemets Blod, og fra Blo- det af er det, at de nye Trac hecstammcr og Luftsække atter fyldes med Luft. De nye Tracheers Fyldning først med Serum og derefter med Luft bliver kun mulig derved, at Blodet er i Si and til ikke blot al oplage og udskille Luft, men endogsaa at gjøre dette gjennem Tracheerne med disses dobbelte Tunica og mellemliggende Cellelag. Denne Blodets Evne lil al oplage og udskille Luft gjennem Tracheevæggene synes vel forbavsende, men paa den anden Side have \i dog allerede hos Corethra- Larven truffel noget Lignende, om ikke i saa stærk Grad, jfr. p. 115(47); 439 62 og selv om tnau vikle antage, al min Fremstilling beroede iallfald delvis paa Fejlsyn, og at Luften ikke var svundet ved at oplages i Blodet, men al den i Virkeligheden var und- sluppet gjennem Aanderørets Tracheer. hvorledes kunde saa Luften atler trænge ned gjen- nem Aanderøret og udjage det indkomne Blod. En anden Indvending mod min Fremstilling kunde maaske søges i Tilstedeværelsen af et Aanderør og den umiddelbare Forbindelse derigjennem mellem den atmosphæriske Luft og Luften i Tracheerne, men efter min Frem- stilling fabler jo heller ikke al Betydning af Aanderoret bort, hvad enten man vil indskrænke denne til blot at tjene Expirationen eller Inspirationen eller den ogsaa skulde tjene den hele Respiration. Dertil kommer ogsaa, at Larven er saa lang Tid under Vandet, og Tra- cheesystemet altsaa kun i saa kort Tid gjennem Aanderoret kommer i Forbindelse med den atmosphæriske Luft, at man vanskelig kan antage, at denne gjennem de snevre Aanderørs Tracheer kan diffundere helt ind i hele Traeheesystemet. Som Documentation af den her fremførte Anskuelse skal jeg give mine Iagttagelser; men maa dog strax fremhæve, at jeg, som sagt, aldrig har irulfet Larven enten i Ægget eller ligesom den var kommet ud af dette, og saaledes har jeg da heller ikke, som hos Corelhra-Larven, truffet de to Par Luftsække hos den spæde Mochlonyx- Larve, men der- imod nok større eller mindre Partier af det egentlige Tracheesystem, fyldte med Serum. Min første Iagttagelse, fra den 5. April 1882, gaaer ud paa: »i en meget ung, ganske gjennemsigtig Larve fandtes de to bageste Luftsække og Længdestammerne derfra ind i Aanderøret fyldte af en rodgul Væd ske, som ogsaa fyldte de grovere Grene af den Trachee, som fra Midten af Længdestammerne mellem Luftsækkene og Aanderøret ud- gaaer til 8. Bagkropsled og derfra helt ind i sidste Led». Størrelsen af Larven findes des- værre ikke angiven. Derefter optoges disse lindersøgelser igjen i April det følgende Aar, og da hedder det under 19. April 1883: «l en spæd Larve, c. 2,5mm lang, som var i Færd med at skille Hud (første Gang?), fandtes Luftsækkene forholdsvis meget store og fyldte med Luft. Derimod vare Aanderørets Tracheer og Længdestammerne til de bageste Luft- sække af vanlig Størrelse, men fulde af Serum. Ogsaa Længdestammerne, som udgik fra de forreste Luftsække, vare i en Strækning af Luftsækkenes Længde serumfyldte, men dog fortsatte Luften fra disse Luftsække sig som et meget tyndere Rør ind i Serumet. Jeg antager, at det her forefundne Serum ikke var Levning af det Serum, som maa antages at have fyldt Tracheerne inde i Ægget (jfr. Corethra- Larven, p. 415(47), men at det var en ny Begyndelse af Indtrængning af det Serum, som ved lludskiftninger indleder de nye Tracheers Udvikling og Væxt. Og jeg antager dette saa meget mere, som jeg samme Dag bos en anden spæd Larve, omtrent af samme Størrelse, men uden Spor til nogen Hudskiftning, fandt hele Traeheesystemet tilligemed Luftsækkene luftfyldt. Tracheerne i den sidst omtalte Larve vare yderst fint byggede, Tunica intima var knap til at skjelne, og til Spirakelfortyk- ning saacs der ikke Spor. 63 431 En af de følgende Dage, den 21. April 1883, undersøgtes en 2,&*m lang Larve, som snarl skulde skifte Hud. Hyret bragtes under Dækglas, og «i Mikroskopet saaes liere eller maaske de fleste Tracheer luftfyldte, men, medens jeg saae derpaa, svandl Luften snart helt fra Aanderøret henimod de bageste Luftsække. He gamle Luftsække indsnevredes der- paa forst paa Midten, men snart trængte Serum ind indenfor deres Tunica intima og tog lil navnlig i Midten af dem, saa at der kun holdt sig Luft i de lo Spidser af Sækkene; dog efter nogen Tids Forløb svandt Luften ogsaa lier, saa at de gamle Sække bleve helt serumfyldte, medens ogsaa de nye omsluttende Luftsækkes indre Rum eller Lumen inde- holdt Serum. Da Hyret nu døde, standsede Luflsvindingen og Serumfremtrængningen i Tracheesystemet eller gik kun meget langsomt frem«. He to af de tre her omtalte Larver vare lydeligt i Budskiftning, og alle vistnok i forste Larvestadium. Herimod var en fjerde Larve, som undersøgtes i de samme Hage, vistnok i andet Stadium, om den end kun var meget lidet længere, c. 3,2mm lang. Hos den »vare de gamle Luftsække meget langstrakte og laa som cylindriske, luftfyldte, tverfurede Hor ideni de nye, tenformede, paa det Bredeste næsten 3 (lange saa brede, serumfyldte Luftsække«; ogsaa Længdestammerne vare serumfyldte, men indeni dem saaes de gamle Tracheer liggende helt ud i Aautleroret som tynde, luftfyldte Hor. Hen 21. April undersøgtes en Larve paa 6mm, hos hvilken den nye Larvehud saaes, omend mindre tydeligt, liggende indenfor den gamle. Faa Fig. 68 har jeg fremstillet, hvor- ledes det gamle Tracheerør, a, ligger indeni det nye, b; det gamle er ifærd med al skrumpe sammen, men endnu luftfyldt; paa Fig. til) er Sammenskmmpningen al det gamle Hor, a, fremstillet paa et meget sent Stadium: den indesluttede Luft er ifærd med at forsvinde og er allerede skilt ad i Smaastumper, a'a'a'a'. Hagen efter undersogtes en anden Larve, ligeledes i Hudskiftning og ligeledes en G™ lang. «He gamle Længdestammer med deres indesluttede Lul'l svandt hurtigt, medens jeg saae derpaa, og efter at de næsten vare rent svundne bort, begyndte ogsaa de gamle Luftsække at sammenskrumpes paa Midten. Hyret saltes derpaa i Frihed, og nu standsede snart Luflsvindingen , medens det i mere end en Time laa under Vandfladen, most nær Bunden af Glasset, under Bestræbelser for at skifte Bud. Længdestammerne vare hele Tiden serumfyldte, men pludseligt (Hyret fik lidt Solskin) fyldtes disse med Luft, ligesom ogsaa Luftsækkene bleve helt luftfyldte; dog Larven formaaede ikke, selv nu, al frie sig fra den gamle Larvehud, hverken fortil eller bagtil, hvor det gamle Aanderør ikke vilde slippe det nye. Ha det nye Aanderør endeligt (ved lidt Hjælp) var blevet frit, toges Larven atter up til Undersøgelse under Mikroskopet, og gav da endnu, omend kun svage Livstegn fra sig; de nye Længdestammer fandtes nu luftfyldte, men skille ved Mellemvægge i flere Hum (efter Bagkropsleddene) ; Aanderørets Stammer vare endnu serumfyldte, men fyldles ddt; efterhaanden med Luft, fra deres 11 ml en ile al', den ene Stamme langsom- 432 04 mere end den anden. De forreste Luftsækkes gamle indre Sække vare noget sammenvrøv- lede og indsnørede, og idet de efterhaanden bleve dette mere og mere, deelles de i tirre Stykker, som kun indesluttede et ringe Quantum Luft, medens de nye, omsluttende Luft- sække vare helt serumfyldte. De bageste Luftsækkes gamle, indre Sække vare derimod hele, tenformede og næsten udfyldende de nye Luflsække. Længdestammerne vare, som sagt, luftfyldte; kun var det forreste Stykke af dem, mellem de forreste Luftsække og første, bagved liggende Mellemvæg serumfyldt, men efterhaanden fyldtes ogsaa de tre følgende Stykker af Stammerne med Serum, og saaledes boldt de sig en 10 Minuter, da saa Luft- massen eller Luftsøjlen i den bageste Del af Længdestammerne pludseligt svandt eller sank, ligesom Quiksølvsøjlen i et Barometer synker, men uden som denne at skaffe sig anden synlig Plads, Svindningen af Luiten skete snart lidt hurtigere, snart lidt langsommere, stoppende eller ikke stoppende kort Tid ved en Mellemvæg. Luften i 8. eller sidste Stykke af Længdestammerne holdt sig endnu et Par .Minuter, men da svaudt den ogsaa her i en Fart. Luftmassen i de bageste Luftsække forøgedes ikke ved Svindingen af Lullen i Længdestammerne, oi; de bageste Luftsækkes Rumfang er ogsaa altfor ringe ligeoverfor Længdestammernes, til at de skulde kunne have optaget disses Luft, uden al være voxede til meer end det Dobbelte i Omfang, hvilket umuligt kunde vare undgaaet min Opmærk- somhed. Luften kunde heller ikke være sluppen ud gjennem Aanderørets Stammer, da disse jo i al den Tid vare serumfyldte, og Dyret dertil den bele Tid laa i Vand, hvor den und- slupne Luft inaalle lune vist sig som Luftblærer. — Og det Serum, som afloste Luften, hvor kom del fra, uden fra Blodet gjennem Tracheerne? — Nu døde Larven og lagdes i en Skaal med Vand, men Resterne al Luft vedblev yderligere at svinde, saa al der efter et Quarters Forløb kun fandtes en lille Luftsøjle i den ene af de bageste Luftsække og efter yderligere 5 Minuler var der ikke Spor af Luft i Dyret ». Den her givne Optegnelse viser altsaa, hvorledes i Løbet af el Par Timer de luftfyldte Længdestammer kunne næsten fyldes med Serum, derpaa pludseligt atter fyldes med Luft, for saa endeligt al blive igjen, men lang- sommere, helt serumfyldte. Dernæst troer jeg, at det fremgaaer saavel af denne som al de foregaaende Undersøgelser, at det er Dyrels Blodvæske, som snart optager, snart alter afgiver den i Tracheesystemel indesluttede Luft, og at Traeh eer- nes Vægge ere permeable saavel for Luften som for Blodets Serum. Til yderligere Bekræftelse af den her fremførte Theori skal jeg gjengive lo Under- søgelser fra det følgende Aar, Slutningen af Marts 1884. En Larve i Hudskiftning, med den gamle Hud endnu hængende ved sig, bragtes under Mikroskopet, men uden at Dækglas anvendtes. "De forreste Luflsække vare luft- fyldte, hvorimod af de bageste den ene Sæk til en Tredjedel, den anden til en fjerdedel, vare serumfyldte, ligesom ogsaa Længdestammerne Ira de bageste Sække ud i Aanderørel vare serumfyldte. Kroppens Længdeslammer vare lur største Delen serumfyldte, men en 05 433 en 10 — 15 kortere og længere Luftsøjler saaes i liver Stamme. Medens Larven betragtedes under Mikroskopet, svandt forsi Luflsojlerne eller toge af i Længde; dog denne Bevægelse standsede snart og afløstes af en Luftudstrømning fra de bageste Luftsækkes bageste Ende nd i Stammerne i Aauderørel og ud i disse Stammers Sidegrene. I den ene Stamme skele denne Luftudstrømning temmelig raskt, og selv i Sidegrenene kunde man med Øjnene følge Bevægelsen; i den anden Stamme foregik den derimod langsommere, og da den var naaet til de to Trediedele eller fire Femtedele af Aanderørets Længde, standsede den i nogen Tid. Samtidigt hermed voxede Luftsøjlerne inde i Kroppens Længdestammer, saa at de nærmede sig hverandre eller linde sammen ». En anden Larve, som saa nyligt havde skiftet Hud, at Hovedet var ganske hvidt og klarl endnu, toges dernæst for. I de fire Luftsække fandtes Luft, men Luften syntes ikke ganske at udfylde Sækkene og ligesom at vare indesluttet af den gamle Tunica. Ho- vedets Tracheer vare luftfyldte. Af Kroppens Længdestammer var den ene, den højre, kun luftfyldt i den forreste Sjettedel, hvorimod den venstre var luftfyldt omtrent i de fem Sjette- dele. Sidegrenene til Højre vare serumfyldte, de til Venstre luftfyldte. Forst voxede nu Luftsøjlerne saaledes, at den venstre Længdestamme blev helt luftfyldt, medens Luftsøjlen i den højre Længdestamme rykkede forst langsomt, senere dog meget hurtigt frem, næsten i Spring. Men da den sidstnævnte Luflsøjle havde naaet de fire Femtedele af Længdestam- mernes Længde, standsede al videre Fremrykning. I det øvrige Tracheesystem var imidlertid kommet en stor Luftblære ind i den ene af de to forreste Luftsække, medens en mindre Luftblære var kommet ind mellem Væggene af den gamle og den nye Tunica af den anden Luftsæk; bag de bageste Luftsække var Luften i den ene Længdestamme naaet omtrent halvvejs ind i Aanderøret, miniens Luften i den anden Længdestamme knap naaede til Aanderørets Begyndelse. Dernæst log en modsat Bevægelse sin Begyndelse, idel forsi de sidst omtalte Luftblærer i de forreste Luftsække saaes at svinde; dernæsl begyndte Luftsøjlen i den højre Længdestamme at svinde saaledes, at den først brod over ved den tilsvarende forreste Luftsæks Bagende og derpaa i korte Stod Irak sig tilbage eller maaske rettere forkortedes; thi forst efter at der af denne Luftsøjle kun var en saa stor Længde tilbage, som 3 Gange dens Diameter, gav den et Byk bagefter hen ad den bageste Luftsæk til; dog forend den afkortede Luftsøjle naaede lien til den bageste Luftsæk, svandt den bagfra, indtil den efter at være blevet en papirstynd Luftskive sprang og svandt. Luften i Luftsækkene i den højre Længdestamme, baade den forreste og bageste, var imidlertid ogsaa stærkt svunden, og navnlig var den stærkt tilbagetrukket i den forreste Ende al den bageste Luftsæk. Luftsøjlen i den venstre Længdestamme holdt sig derimod længere Tid, men da den saa begyndte at svinde, skele det i Begyndelsen fra begge Ender af, senere men' forfra bagtil, indtil den Hk Skikkelse af en Luftkugle med en Diameter af Tracheens halve Vidde, men kun for snart efter heil al svinde. Derefter fandtes alter kortere og længere Luftsøjler Vidensk. Selsk. Skr , 6 Række, natnrvidonsk. <>ir math. Afd. III. 4. 55 -i'PA 66 i Længdestammerne; men i alt Fald i den ene af disse saaes Luftsøjler at flyde eller strømme ud fra den forreste Luftsæk. Endelig Kan et lille Forsøg her omtales. For at prøve om Tracheernes Vægge Kunde antages at have nogen Betydning for Luftens Svinden indeni Trachecrne, knustes en Larve under Dækglas i Vand, hvorved den i dens Tracheer indesluttede Lufl kom til al ligge som frie Luftdraaber, hver paa ca. 5mm Diameter. I Løbet af det første Quarter saaes ingen Forandring i Henseende til disse Draabers Størrelse, men derefter svandt de temmelig raskt, idet de enten beholdt den runde Skiveform eller (formedelst Fastklæben til Glasbordel?) lik en uregelmæssigt quadratisk eller mere lineær Form med urene Begrændsningslinjer; imidlertid gik Svimlingen for sig stødvis eller rykvis, og den lineære Draabe sprang forsi i to Smaaslykker, før den heil svandt. Den her givne Fremstilling af Luftens Kommen og Svinden har kun Hensyn til selve Larven og dennes forskjellige Stadier. Endnu staaer tilbage at fremstille, hvorledes del gaaer den i Larven indesluttede Luft ved Forvandlingen lil Puppe. Den 28. April 1883 iagttog jeg en Puppeforvandling. I Løbet af den Time, som gik forud for Forvandlingen, skinnede. Længdestammerne snarl tydeligt igjennem Overhuden (luftfyldte), snart kun ulydeligt (serumfyldte). Ligefor Forvandlingen vare de helt luftfyldte, men under selve, Akten, som kun tog en halv Minut, blev Puppen lufttom, med Undtagelse af Nakkerørene, og Luften dreves i alt Fald for største Delen ud af Kroppen, og optoges foruden i Nakkerørene navnlig i den fra Corethra-Puppen bekjendte Flydekugle mellem Vinge- skederne og Brystets Underside; ogsaa i de udtrukne forreste Luftsække og i de udtrukne Længdestammer landtes nogen, om ikke megen Luft. Luften i Luftsækkene svandt helt bort i Vandet, omend langsomt, hvorimod der i Begyndelsen ikke var nogen Forandring al mærke paa Luften i Længdestammerne. Først efter balvanden limes Forløb var ogsaa Svindingen her kjendelig. Naturligvis fyldtes Puppens Tracheesystem efterhaanden med Luft. Som for omtalt, bar jeg ogsaa iagttaget en Forvandling den 8. Maj 188 i. Endnu medens Larvehuden sank ned gjennem Vandel, saaes der megen Luft mellem Vingeskederne (Flydekuglen); men forst senere fyldles Puppens Trachee-Længdestammer, og i lang Tid var der ingen Lidt i Svommebladene. Nakkerørene, vare fulde af Luft, og en ganske lille Lufl- draabe traadte ud gjennem Spidsen af det ene af disse, som laa i Vandskorpen. I Larve- huden, hvori Trachee-Længdestammerne fandtes bele, endende med de forreste Luftsække, var der, da de undersøgtes en halv Time efter Forpupningen, kun Lufl i de to Længde- stammer, ikke i Luftsækkene. 67 135 Chironomus. 'K/uniQ, Aristoteles, Ihju £d>(ov iazopiaq Lib. V, Cap, II). si. IOO. Culex sp., Jac. Wagner, Itc gcncraiione Culicum — Kphem. Acad. Xalur. Ctuios. 1684 lire. 2. Ann. 3 p. :Ji'».-< — 370 (p. p. Culex sp ). Culex sp-, Goedarl, Metamorphoseos el historia' naturalis Inscclorum pars lerlia el ullima, aulore Joanne Goedarlio , aucla observalionibus et appendice I). Joannis do Mej. Experiraenlum vigesimura-secundum. De origine Culicum p. 35 — 41 Tab. X. Gnat, Derham, Physico Theology, Book VIII, Chap. VI. p. 393. Fig. 11 — 13. \\r* rouges, JoMot, Observations de l'hisloire naturelle faites avec le microscope, 6d.sec.augm. 1754, Tom. I, Pari. 2. Chap. XLV, p. 112 — 114, PI. 13. lig. Y, Y, Y, Z. Verspolypes, Reaumur, Mémoires pour servir å l'hisloire des insectes , lom. IV, p. 179 — 180, PI. 14. Øg. 11 - 12: Tom. V, p. 29—39, PI. 5. fig. 1—10. Tipida fusca, Geoffroy, llistoire abrégéc des Inseeles qui se trouvent aux environs de Paris elc. Tom. II, p. 560—561. Chironomus, Macquarl, lusedes Diptéres du Nord de la Trance -- Itecueil des Iravaux il. I. sne. d'amaleurs d. se. d. l'agrie. cl d. arts de Lille. Ann. 1823 el 1824 (18261 p. 190 IV. Chironomus sp., Berkeley, Ann. nat. hist. VII. p. 449. Chironomus zonotus, Kolliker, Observaliones de prima inscclorum genesi , p. 1 — 13. Tab. I (Chir. Iricinclus). Chironomus grandis og viridulus, Ure mi (Wolf), Beitrag zur Kcnlniss der Dipleren insbesondere iiber das Velkommen mebrerer Gatlungen nach besondercn Localilålen und den Vang dersclben, sowie auch iiber die Lebensweisc einiger Larven — Isis 1S46 p. 164. Chironomus plumosus, Verloren, Mémoire en réponse u la queslion suivanle: Eclaircir [iar des observations nouvelles le phénomfene de la circulation dans les inseeles, en recherchanl si ou peul la reconnailre dans les larves des différenles ordres de ces animatix — Aead. Roy. d. Belgique, Sav. étr. XIX. PI. II — III. Chironomus sp., Gervais, Bull. d. 1. soc. enioni. 1851 p. LXX. Chironomus tricinctus, Ellenberger, Die Enlvvicklung der Dipleren-Gallung Chironomus — l.olos 1852, p. 89- 92. Chironomus plumosus, Schubaerl, Over de gedaanle verwisseling v.m eenc soorl van Mug. waar- schijnlijk Limnobia (Glochina) fusca Meigen. Chironomus nigro-viridis , Weismann, [ieber die Enlslchung des vollendelen Insekts in Larve und Puppe, p. 30—32, laf. III. lig. 22—24. Chironomus minutust, Kupffer, I>c embrjogenesi apud Chironomos observaliones. Chironomus sp., G ri min. Die ungesclilechlliche PorlpDanzung einer Chironornus-Arl und deren linl- wieklung .nis dem unbefruchlelen Ei — Mern. d. l'Acad. impér. d. se. d. St. Pelersbourg ser. VII. Tom. XV. Chironomus oceanieus, Packard, On Insecls inhabiling Sall Waler. Nr. 2 -- Arner. Journ. of Se. a. Ms l. p. 100. Chironomus sp., Willemoes- S uhm , Ieber die Pauna der Binncnseen auf der Faer-lnseln — Zeilselir. i. wiss. Zool. XXIII p. 351. Chironomus sp,, Darest, Nole sur le développcmenl du vaisseau dorsal ehez les inseeles — Areh. d. Zool. expér, II. 55' 430 68 Chironomus sp., Weycnbcrgh. Sleli. Knloin. Zeii. \\\l\ p 432. Chironomus motilatorl, Sidney Smith , Sketch of Ihe inverlebrale Fauna of Lake Superior — Unil. Si. r.oniin. of Fish and Fisheries. II Rep. f. 1872 a. 73, p. 693 PI. III. Dg. 20- 21. Chironomus plumosus, SI åler, Nole on aquatic dipterous larva — Enlomolog, XII [j. 87. Chironomus variegatus elc. , Jaworowski, Olier die Enlwicklung des Riickengefåsses und speciell der Musculalur bei Chironomus variegalus elc. -- Silz. d. k. Akad. d. Wiss. z. Wien I.XXX. Chironomus up., Aspcr, Beilråge zur Kennlniss der Tiefseefauna der Schweizer Seen. — Zool. Anzeig. 1880. p. 130—134; 200— 207. Chironomus sp., Balbiani, Sur la structure du noyau des cellules salivaires cliez les larves de Chironomus. — Zool. Anzeig. 1881. p. 637— 41 ; 662—666. Chironomus sp., Jaworowski, Vorlautige Uesullale enlwickelungsgeschichllicher und analomischer I nlersuehungen iiber den Eierslock bei Chironomus und uinigen anderen Inseklen. — Zool. Anzeig. 1882. p. 653 — 657. Chironomus sp., Wcismann, Beitråge zur Kennlniss der erslen Enlwicklungsvorgånge im Inseklenei. — I3eilr. z. Anal. u. Embryol. J. Henle als Feslgabe z. 4. April 1882 ele. p. 13 — 16. 'laf. XII (Hil. Dg. 28—33. Cliiroiiomiis venustiis. Ch. venustus hører lil samme Afdeling, som den vel bekjendte store Ch. plumosus baade i Larvens og i Puppens Levemaade, Farve og Skikkelse. Larven, Fig. 76, er al en trind Form og en rod Blodfarve, hvilken sidste Egenskab har givet denne og nærstaaende Larver Navn af Blodmaddiker. Hovedet, Fig. 77, er forholdsvis lille, af oval Form, kun meget lidt længere end bredt. Tredje Metamers Rygskinne, Fig. 77 a, er forholdsvis lille, nogenlunde tresidet; de lange Sider bagtil med en vinkelformig Bøjning indefter, den forreste korte Side svagt buet og indbugtet i Midten; fortil lindes et Far korte Børster indplantede. Anden Metamers Rygskinne er kort og bred, bagtil med et Par ganske korte Børster, men iøvrigl tindes paa Undersiden fortil i Midten et Par korte, tykke Borster, Fig. 79 dd, der rage lige frem efter, og ved Boden al dem et andet Par, der er rettet udefter og bagefter; paa Siderne af disse Borster tindes 3 Par korte, lidt krumme, paaskraas rettede Børster, Fig. 79 ee. Andel Spor lil Hvirvelorgan findes ikke. Første Metamers Bygskinne, Labrum, er lille, navnlig kort, i Forranden med en Kam af Tænder, Fig. 79 f. Øjnene, Fig. 77 bh, ere meget smaa, og bestaa kun af lo Tvillingeceller. Biojet, Fig. 77 cc, er ligesaa stort om ikke storre end det egentlige Oje og findes hag dette noget paaskraa nedefter. — Antennerne, Fig. 77 dd; Fig. 78, ere korte; Grundleddet er temmelig bredt, med et rundt Legeme omgivet af en Chitinring (et Sandseorgan) noget bag Midten, Fig. 78 a. Svøben, Fig. 78 b, bestaaer af lire Led, af hvilke det første er det føreste og længere end de tre andre tilsammen; fra Spidsen af Grundleddel eller Skaftet udgaaer en lang, bladformig Børste, Fig. 78 c. 437 Munddelene ere ikke stærkt udviklede, men Mundaabningen er stor og i Stand til ilt .sluge, hvad Underlæben kan skrabe los, og Kindbakkerne fastholde og føre ind i Munden. Underlæben danner en bred, fortil stærkt chitiniseret og i 13—15 svære Tænder indskaaren Chitiflplade, Kig. 79a. Underlæben træder meget klart frem med sin Forrand og kun den bageste Del dækkes forneden af en Proces af anden Metamers Bugskinne eller Underside. - Kjæberne, Maxillæ, Fig. 79 bb ; Fig. 80, ere ret betydelige; deres Stamme eller Grunddel er tydeligt chitiniseret og danner, seet franeden , en Trekant med stærkt fremtrædende Yderkant, og seet fra den udvendige Side, en temmelig regelmæssig Firkant. Fligen er tyk, noget pudeformig, med det indre Hjørne udtrukket i en Kegle, Fig. 80 a, som bærer et Par Borster og en bladformig Torn. Kjæbepalpen, Fig. 80 b, er kort, trind eller svagt kegledannet med korte Pupiller i Spidsen. — Kindbakkerne, Mandibulæ, Fig. 79 cc; Fig. 81 og 82, ere smaa og smalle, og naar de i Hvile ere bojede indad, naa de langtfra hinanden. Spidsen af dem er temmelig stump, men bag Spidsen findes 3—4 spidse, grove Tænder siddende i Hække; under disse Tænder findes en Hække fine Børster, og ved 15 oden af Kindbakkerne en anden Hække af fire korte, stærkt grenede Borster, Fig. 82 a. Bryststykket er trindt (paa det aftegnede Individ har Bryststykket faaet en unaturlig Form af den i Ud- vikling langt fremskredne Puppe), adskilt i 3 Ringe eller Led, men anden og tredje Bryst- ring er kortere end første og indbyrdes mindre stærkt adskilte end Kroppens øvrige Led. Paa Undersiden af første Brystring findes fortil et Par trinde, temmelig smaa Sugefødder, Fig. 76 a, som i deres Forende ere besalte med talrige, fine, noget krummede, børsteformede Takker; naar Larven sees fraoven, træde disse Takker frem som Krandse mellem Bryst og Hovedet og langs med den bageste Hel af Hovedets Siderande, Fig. 77 ee. Bagkroppen er trind ligesom Bryststykket, og de første 7 Led frembyde ikke noget mærkeligt, men det ottende Led bærer paa .Midten af Undersiden 2 Par lange, smækre Hor, Fig. 76 bbbb, som kunne trækkes ind og skydes ud af Kroppen. Paa Oversiden af samme ottende Led i Midten af Bagranden findes et Par korte Kegler eller Tappe, i hvis Ende en lille Busk af fine Borster ere indplantede, Fig. 78 c. Sidste eller niende Bagkropsled er meget lille og kort, men fra dets Underside udgaaer et Par lange, trinde, temmelig store Sugefødder, Fig. 76 c. Disse Sugefødder, som ere adskilte i deres bele Længde, hærer i Fnden en halv Snes korte, kraftige, stærkt bojede Chitinkroge, og et Par lange, stærke Mu- skeltraade sees at gjennemløbe hver Fod og fæste sig i dens Spids. Analpapillerne, Fig. 76a, stikke frem, som sædvanlig i i 'Tallet, men de ere temmelig korte. Analborsler, Analkroge og Svømmevifte fattes. Trachcesystemet, jfr. Fig. 83, er særdeles svagt udviklet, og først paa et sent Stadium af Larvelivet finder man i liere eller færre af de forreste Kropsegmentcr svag! forbundne, næsten selvstændige Systemer, som have udviklet sig selvstændigt i hvert al' disse Led, og som ved en 138 70 ganske tynd, massiv Streng, Pig. 83 a, Sideslrengen , slaa i Forbindelse med Overhuden, dog uden ;il der her dannes noget Spirakel. ( hiroiiomus pliniiosiis Larven, Fig. 86, horer til samme Afdeling, som Ch. venustus, og jeg skal Kun frem- hæve, al hos Ch. plumosus er Tracheesystemet overhovedet noget stærkere udviklet, saa- ledes som det navnlig vil sees af Fig. 87 i Modsætning lil Fig. 83. I liiionoiinis iiiiililalor. Denne Larve, Fig. 90, horer til en anden Gruppe af Chironomus, mindre af Stør- relse og uden den rode Farve, som gjør den første Gruppes Larver saa iøjnefaldende. Sarligt maa derhos fremhæves, at denne Larve mangler de 2 Par udskydelige Hor, som jeg har fremstillet hos de to foregaaende. Ogsaa Puppen, Fig. 91, er meget forskjellig , navnlig med Hensyn lil Nakkerorene; men her maa jeg henvise til det Følgende, naar jeg, efter at have behandlet Larvernes Levemaade og Aandedræt, kommer til Pupperne. Som man vil see af ovenstaaende Liste al' citerede Forfattere, er Antallet paa dem, der have skrevet om disse Dyr, meget betydeligt, men det maa dog strax bemærkes, at adskillige al' de anførte Afhandlinger nærmest maa siges at have anatomisk Betydning, saa at man kun lærer meget lidt af dem om den egentlige Udviklingshistorie. Aristoteles taler i sin o. Bog af Dyrenes Distorie om visse Myg, Empides, som fremkomme af Orme, Askarides, der opstaa og leve i gjærende og raadnende Vand. I Almindelighed tydes disse Insekter som Myg, Culex, men det forekommer mig, at det paa- gjældende Stykke i hans Dyrenes Historie meget vel passer paa en af de storre Chirono- mus-Arter med disses rode Larver, Blodmaddiker, ved hvad der angives om deres Udseende, Farve, Bevægelse etc. Dog vil jeg heller ikke nægte Muligheden af, at Træk af Culex- Larvernes Levemaade e-Iler Udvikling ere løbne med ind i denne Beskrivelse. Jeg skal derfor citere hele Stykket og tilføje en dansk Oversættelse heraf: al o'kpnideQ ylvovzai éx ztov åaxapweov. al å'daxapcåsQ yivovzat ev ze zfj lÅui zoiv ippedzcav xac Snot) av (ruppeucriQ yévyzat SåazoQ yecoåin syooaa bnoazaotv. zb pkv ouv npwxov aozh yj Iåuq ffr/rra/iévrj ypCopa Åafiftdust keuxév , s'iza péÅav, zeleuvwaa ffalpazwåeQ. ozav Se zotaurq yévTjzai, (fuezac if a'jr/jC ibøTtEp tå (f'jxca pixpå oyi'idpa xuc épuftpd. zauza de ypuvov pév ziva xivetzat -pnn-£Q fj i/<~. p, 1. Taf. II. Fig. I, a— il". (Vralopoiion i il i iiniilaiiiiii Larven, Fig. 128, udmærker sig ved sin traadlignende Form, ved sit langstrakte, endnu smækrere Hoved, ved Kroppens rillede Udseende og Manglen paa Vedhæng og Bør- ster, idet kun et Dobbeltbundt af Børsler {Analborsterne) sees at stritte ud fra Bagenden af Bagkroppen. Farven er klar hvidlig, men et Par mørke Længdebaand skinner som oftest mere eller mindre gjennem den største Del af Dyrets Krop. Hovedet er meget lille, navnlig smalt og fladtrykt; Længden forholder sig til Breden som 4:1. Tredje Metamers Bygskinne, Fig. 129 a, indtager omtrent en Tredjedel al' Hove- dets Brede, i den største Del af Hovedets Længde, men fortil bliver Begrændsningen helt utydelig saavel til Hovedpladens to Halvdele som til anden Metamers Bygskinne. Bag Øjnene stritte 2 Par ganske korte Borster ud til Siderne, og omtrent bag Hovedets første Fjerdedel 2 andre lignende Par. Anden Metamers Bygskinne er vanskelig at sondre fra tredje Metamers; fortil er den jævnl afrundet. Tredje Metamers Bygskinne er ganske rudimentær. 97 465 Øjnene, Fig. 129 bb, ere smaa, enkelle, siddende langt tilbage paa Hovedet; næsten umiddelbart bag dem ere de store Biojnc, Fig. 12!) cc, anbragte. — Antennerne, Fig. 130 aa, ere særdeles smaa og kunne let oversees. De ere anbragte næsten i Hovedets Forende, under en lidt fremspringende Rand af deltes Sider; de bestaa kun af et ganske kort Grund- led med svagt fremspringende Forhjørne og med en yderst lille Børste eller Led anbragt i Fnden af Grundleddet. Munddelene ere, med Undtagelse af Kindbakkerne, næsten rudimentære. Underlæbe, Fig. 131a, lader sig knap eftervise, og Kjæberne, Maxillæ, Fig. 131 bb, ere meget vanskelige at iagttage imod den mørkt farvede, sammenvoxede Mundramme. Paa Figuren ere de frem- stillede som et temmelig bredt, men kort, budet Vedhæng, med 2 runde Fremspringninger, som kunne tydes som Flig og Palpe. — Kindbakkerne, Mandibulæ, Fig. 132, ere vel sær- deles smaa og simpelt byggede, men dertil meget kraftige og stærkt cbitiniserede; de ere nøje forbundne med den stærke Mundramme, og ved Hjælp af stærke Muskler og Sener, af hvilke navnlig Bøjemusklens Sene, Fig. 132 a, er meget svær, bøjes de ind, dog uden al naa hinanden i Hovedets Midilinie. Bryststykket bestaaer af 3 Led eller Ringe, som alle ere vel afsnørede, onilrenl lige lange, noget smallere og betydeligt kortere end de følgende Bagkropsled; de ere tyde- ligt riflede. Bagkroppen bestaaer af 9 vel adskilte Led, af hvilke navnlig det sidste er længere, men ogsaa smækrere end de øvrige Led. 1 Spidsen af samme niende Led findes de lange, men tynde Analbørster, Fig. 128 a; Fig. 133 aa, i et Antal af 8, parvis samlede Børsler, hvortil slutte sig faa, ganske korte Borster. Sædvanligt sees der ikke noget til Analpapiller; men underkastes Bagkroppen et Tryk, træde disse frem som 2 Par lange, pølseformede, i Spidsen klovede Papiller, Fig. 133 bb. Analkroge bar jeg ikke fundet Spor til. Tracbeesystemet, Fig. 134 og 135, falder stærkt i Øjnene ved den mørke Pigmen- tering, som største Delen af det Cellelag, som omgiver Tracheerne, har. Systemet ind- skrænker sig væsentligt lil et Par temmelig vide Længdestammer, som jeg kun forlil i anden Brystring har fundet forbundne ved et Forbindelsesrør. Siderør seer man som oftest ikke meget til. Derimod fremtræde Sidestrengene, Fig. '134 aa, tydeligt som ganske tynde, baar- lignende , massive Strenge, som i anden Bryslring udgaa fra Længdestammerne omtrenl ligeoverfor det Sted, hvor disse Forbindelsesrør udgaa. Slægten Geratopogons Larver ere fra gammel Tid bekjendte som levende for største Helen under Træernes Bark; og om man end fandt adskillige af Arterne ikkun paa megel fugtige Steder, som lod tænke paa Vandet som Opholdssted for Larverne, saa er dog Gercke, 1877, den Første, som bar beskrevet Larver af denne Slægt, levende og forvand- lende sig i Vandet. Dog er Gercke paa den anden Side ikke den Første, som har afbildet og beskrevet Ceratopogon-Larver fra Vand; kun bar man ikke før vidst at henføre bemeldte Vidensk. Selsk, Skr., 8, Række, naturridonsk. og math. Åfd, III. i. 59 466 98 Larver lil deres rette Slægt. Allerede O. F. MCller har for mere end 100 Aar siden i sit berømte Arbejde, "VonWurmern des sussen und salzigen Wassers«, omtalt et Naide-lignende Dyr, I. c. p. 21 f: «Doch giebt es eine andere unbekannte Wurm-Art, die eine sebr åhnliche Bewegung hat, und die man bey Nachflschen so lange fur die Naide ansehen wird, bis uns das Suchglas ein ånders zeiget«. 1 en Fodnote beskriver ban dernæst Larven nogel nærmere, men uagtet Beskrivelsen lader formode en Insektlarve, og O. F. Muller vel ogsaa ved den tilføjede Sætning: «um zu erfabren, oh sie sieh verwandeln wurden«, viser, at ban nærmest bar antaget dette, saa siges det dog ikke udtrykkeligt. Goeze bar I. e. givet en Fremstilling tilligemed en Afbildning af alle tre Stadier af «der MGUerische Gliederwurm«, som ban kalder den, idel han ikke bar formaaet at henføre det udkomne Insekt til nogen af de Linneiske Arter blandt »Linnés Tipulæ«. Det var forst efter flere Aars mislykkede Forsøg, at det lykkedes ham at kla:kke Larven, og «Der 2lstc May war der glflckliche Tag, der mir einem Muller verborgene, und mir selbst einige Jahre unerklarbar gebliebne Geheimnisz in Absicht der Natur dieses Wurmes viillig entzif- ferte», 1. c. p. 117. En af de Ting, som var Goeze paafaldende, var naturligvis de to mørkt eller sortfarvede Cellestrenge, som ledsage eller omgive Traeheelængdestammerne; men at Goeze kalder dem »unstreitig die Nahrungskanåle, und mit schwårzlicher Materie angefuTlet«, 1. c. p. 121, er en Fejl, som kun tildels kan skrives paa den Tids daarlige Mikroskopers Hegning. Det er let at forstaa, at han har overseet de fire Analpapiller, da de som oven- for sagt, oftest boldes tilbagetrukne i Kroppen, men derfor bor han ikke kalde de 8 (ikke 7) lange Analbørster for «unstreitig die Ruder der Larve und zugleich Luftgefåsse« , og der- næst beskrive dem saaledes: «Unter der stårkeren Vergrosserung zeigte sichs, dass sie breilblåtteriebt waren, und mit den Luftrohren Gemeinschaft hatten, wie denn die Luftbliiscben darin auf- und niederstiegen« , I. c. p. 122. Goeze angiver Længden af Puppehvilen til 5 Dage, men regner man hans egne statistiske Angivelser efter, faaer man kun 4 Dage, nemlig fra 25— 29. Maj, I. c. p. 118. Packard giver, 1. c. p. 101 f, en tilstrækkelig udførlig Beskrivelse af en Larve og Puppe, til at de kunne gjenkjendes som Larve og Puppe af en Ceratopogon, hvilken An- tagelse yderligere bekræftes ved de tre vedføjede smaa Træsnitsfigurer. Selv antager ban dem for at hore til «a species of Tanypus (or closely allied genus or subgenus) », og ban tilføjer ogsaa tilsidst: »No adult Tanypus occurred in tbe colleclion«; men med denne Slægts Larver have de ikke allerringeste Ligbed. Endelig har Gercke , 1. c. p. 3 f , givet en ikke videre indgaaende Beskrivelse af Larven og Puppen og ledsaget denne med langtfra tilfredsstillende Stentryksfigurer. Meget gives der ikke, og et Par Udsagn, som at Ojnene ere bevægelige (»Die Augenflecken sind beweglich«), og at Larven ved Forpupningen kun lader Hovedet tilbage («Bei der Verpup- ning lasst die Larve den Kopf allein zuruck«), maa jeg lade staa ben som mig uforklar- O!) 1:67 lige. Dog maa tiel ikke glemmes, al Gercke, ved ;il bestemme Myggen, ikke lidet har befordret vor Kundskab om disse Dyr. Biologi. Larven til Ger. circumdalum lindes almindeligt udbredt her i Landet, navnlig i mindre Vandsteder eller Vandpytter med lavere linnd og rig Plantevegetation uden Strøm- ning i Vandet. Jeg har fundet den voxne Larve fra Begyndelsen af Maj; Pupper og Ima- gines har jeg truffet i Midten og Slutningen af samme Maaned, og endelig unge. Larver i Begyndelsen af August. Det forekommer mig herefter rimeligst at antage, at Larven over- vintrer i Vaudet eller paa Bunden af delte som voxen eller halvvoxen; og hertil vilde ogsaa dens Mangel af ydre Aanderedskaber og dens Lyst til at skjule sig mellem Conferver eller paa Bunden af Vandet gjore den velskikket. Larven holder sig som oftest skjult, og man seer den kun sjeldent bevæge sig frem i Vandet ved en slingrende, slangeagtig Bevægelse af Kroppen, omtrent paa samme Maado som Iglerne svømme, kun i et noget hurtigere Tempo. Ligesom hos forskjellige Chironomus-Arter bliver ogsaa hos Ceratopogon-Arterne, saavel hos dem, som leve under Bark, som hos dem, der leve i Vandet, Huden ikke helt afskudt ved Puppeforvandlingen, men Puppen bliver med hele Bagkroppen eller med dennes største Del stikkende i den forreste Del af Larvehuden, saaledes som Goeze allerede har afbildet det paa sin Fig. 4. Puppen, Fig. 136, har en temmelig regelmæssig Kølleform, og Bagkroppen, som ender med to lange Torne, er stærkt indsnøret mellem de enkelte Bagkropsled. Del Mærkværdigste ved Puppen er imidlertid dens Nakkerør, Fig. 136 aa; Fig. 137, som ere temmelig lange, kølleformede og i Luden al'delle i en Bække eller Bælte af langstrakte, cylindriske eller svagt kølleformede Bum. Alle disse Bum udgaa fra den lukkede, kølle- formigt opsvulmede Ende af Nakkerorenes Trachee, Fig. 13 a, og i den peripheriske Ende af Rummene sees mer eller mindre lydeligt et klart Legeme eller Blære. L:\ilkaarligt kom- mer man her til at tænke paa et Sandseorgan, men naar Nytten af et Sandseorgan for denne frit levende Puppe kun kan antages at være ringe, saa maa det anses for endnu al have langt ringere Betydning for de under Bark i deres Larvehud fastsiddende Ceratopogon- pupper; men ogsaa hos disse Pupper have Nakkerørene en lignende, om ikke saa stærkt udpræget Udvikling. Puppen til Ger. circumdatum lever allsaa frit, svømmende omkring eller snarere flydende paa Vandets Overflade mellem Blade og Smaapartikler nær Bredden af Vandstedet, idet den kun svagt holder sig fast med Bagkroppens Torne, forsaavidf som disse slikke udenfor Larvehuden. Myggens l dkryheu al Puppehuden har jeg engang iagttaget. Jeg tog en Puppe op, som laa og flød paa Vandet. Strax jeg fik den paa llaanden, viste der 59" 468 100 sig en Spalte i Puppens Overhud langs hele Ryglinien, men den temmelig brede Spalte var lukket i Hunden med en ganske tynd, hvid Hinde, og forst efter at denne Hinde ogsaa var bristet, hævede Myggens Mesonotum sig under 5 — 6 Stød op gjennem Puppehuden. Derpaa saaes tydeligt en rhytbmisk Bevægelse i Bagkroppen, og ved Hjælp af disse Bevæ- gelser hævedes Myggen ud af Puppehuden. Vingerne vare matte og slappe og bidroge ikke til Udkrybningen , dog havde de strax den fulde Længde eller næsten denne, l'dkrybningen tog nøjagtigt 2 Minuter. 101 469 Tli es es. 1. Hovedpladen, Lamina cephalica, er af forskjellig Størrelse og Udstrækning, idet den fra al indtage hele Hovedets Overside (Corethra) aftager i Størrelse, indtil den kun udgjor mellem Tredjedelen og Halvdelen af denne, idet den tillige skilles i 2 Dele ved den mellemliggende tredje iMetamers Rygskinne (Dixa, Simulium). — Pandepladen er ikke udskilt af Hovedpladen, ligesaa lidt som nogen lsseplade. 2. øjnene ere snart store eller meget store, stærkt sammensatte (Culex, Anopheles, Corethra, Mochlonyx), snart smaa eller meget smaa, oftest enkelte (Chironomus o. s. v.) — Biøjnene ere smaa, dog undertiden større end de egentlige Ojne (Tanypus, Ceratopogon, Simulium). 3. Antennerne ere oftest temmelig store, med et betydeligt Grundled, sjeldnere med en flereleddet Svobe (Simulium). Undertiden ere de meget lidet fremtrædende (Cera- topogon). Hos Tanypus kunne de trækkes ind i Hovedet. 4. Tredje Metamers Rygskinnc er oftest en stor, veludvikle! Ulade, som naaer eller næsten naaer Hovedets Uagrand og foroven skiller Hovedpladens 2 Halvdele fra hin- anden ; sjeldnere er den kun lille (Mochlonyx) eller utydeligt udsondret (Corethra). 5. Anden Metamers Rygskinne er sjeldent synderligt fremtrædende (Simulium, Dixa). Ofte bære Metamerens Sidedele, Uleuræ, en Pensel af Borster eller Bladu (Hvin el- organet), som naa deres højeste Udvikling hos Simulium, men dog ogsaa ere betydelige hos Culex, Anopheles og Dixa. 6. Første Metamer er altid (i Modsætning til Imago) meget lidet udviklet eller endogsaa rudimentær, navnlig for Rygskinnens, Labrums, Vedkommende. 47(1 102 7. Underlæben, Labium, eller første Metaniers Underside mangler altid Palper, men fremtræder ofte som en stærkt chitiniseret, i Korranden udtandet Plade (Culex, Ano- pheles, Chironomus, Tanypus). 8. Kjæberne, Maxillæ, have oftest en enkelt, bred Flig; sjeldnerc adskilles en større Yderflig fra en mindre Inderflig (Culex, Dixa, Simuliura). Kjæbepalperne ere, med Undtagelse af Geratopogon, altid tydelige, ofte cylindriske, fremstaaende, med egel Palpe- stykke (Simulium, Dixa). Hos Ceratopogon ere Kjæberne overhovedet rudimentære. 9. Kindbakkerne, Mandibulæ, ere snart simple, med eller uden Tænder i Inder- randen (Ceratopogon, Chironomus, Tanypus), snart have de flere eller færre Børsterækker (Culex o. s. v.) og tierdelt Rovtand (Culex o. s. v.) eller en hel Vifte af Blade paa Ryg- siden (Corethra). 10. Bryststykkets Ringe ere snart frie, indbyrdes adskilte (Ceratopogon, Chirono- mus); snart er kun den forreste Bing mere fri (Dixa, Tanypus); snart ere alle 3 Ringe næsten sammensmæltede (Culex o. s. v.). 11. Bagkroppens 9 Led eller Ringe ere vel adskilte. 8. Led bærer ofte et Par Spirakler, enten umiddelbart paa Oversiden (Anopheles, Dixa), eller i Enden af et længere Rør, Aanderøret (Culex, Mochlonyx). Oftest mangle Spirakler aldeles (Corethra o. s. v.). Nogle Arter af Chironomus kunne udskyde 2 Par længere, rorformede Processer fra 8. Led. — '.). Led bærer ofte paa Undersiden en Svommevifte (Culex, Anopheles, Corethra, Mochlonyx). Som oftest findes i Enden af Leddet 4 Analpapiller (Simulium bar kun 3) og et større eller ringere Antal Analborster. Analkroge findes hos Corethra og Mochlonyx. 12. Sugefødder lindes underliden (Chironomus, Tanypus) paa Undersiden af første Brystring og sidste Bagkropsled, men det forreste Par er ofte mer eller mindre sammen- voxet. Ilos Simulium er forreste Par helt samenvoxede til en Tap, og bageste Par kun bevaret som 2 svage Frem springninger med særdeles mange mikroskopiske Kroge. 13. Tracheesystemel er højst forskjelligt udviklet. Et Par svære Længdestammer, gjennemløbende hele Larvens Krop og endende med et Par aabne Spirakler findes hus nogle Slægter (Culex, Anopheles, Mochlonyx, Dixa), medens de ere lukkede hos andre (Simulium, Tanypus, Ceratopogon). Længdestammerne falde i Stykker efter Kropleddene eller ere kun svagt udviklede hos Corethra og Chironomus; hos Mochlonyx bevares Skille- vægge inde i Længdestammerne som Minde om denne Stammernes Sammenvoxen. li. Massive, som oftest ganske tynde, Sidestrenge (funiculi Palm.) findes i et Antal af 8 eller 9 Par, gaaende fra Overhuden til Længdestammerne. 103 171 15. Tracheeme ere i deres første Anlæg serumfyldte, men fyldes senere, centri- fugalt med Luft. 16. Naar Tracheeme fornyes samtidigt med Skiften af Larvehud, tages enten de gamle Tracheer med nogen Luft ud ved Hjælp af Sidestrengene (Culex — Palmen), eller de skrumpe ind (Mochlonyx). De nye Tracheer kunne da blive helt serumfyldte, og Serumel fortrænges først efterhaanden af Luft fra Kroppen (Mochlonyx). 17. Puppens Nakkeror ere oprindeligt serumfyldte; men hvad enten de have Spal- ter (Corethra) eller andre Aabningcr (Culex, Anopheles, Tanypus, Dixa), eller de ogsaa ere lukkede (Simulium, Chironomus, Ceratopogon?), fyldes de fra Kroppen med Luft. De ere væsentligst hydrostatiske Redskaber (Corethra, .Mochlonyx) eller Flydeorganer (Culex, Ano- pheles, Tanypus, Dixa) eller, saafremt de ere lukkede, Beholdere for Luft lil Hjælp ved den sidste Forvandling og Imagos Frigjørelse af Puppehuden (Simulium, Chironomus) eller maaske Sandseorganer (Ceratopogon). 18. Puppens Bagkrop ender med el Par brede Blade, Svømmeblade, eller dennes sidste Led er bredt, dybt indskaaret. Noget Bcspirationsorgan er det eller Bladene næppe. 10. Tracheesystemet hos Insekterne overhovedet kan ikke betragtes som en blol og bar Overhudsdannelse eller som alene opstaaet ved Indkrængninger af Overhuden, men Bindevævet tager mere eller mindre Del i Dannelsen af Systemet, idet dette forst sluttes ved Forbindelsen af de centripetale Overlnidsindkrængninger med den centrifugale Binde- vævsdannelse. Ilos de her omhandlede Larver repræsentere Sidestrengene væsentligt Over- hud sind krængningerne. 472 104 Tavleforklaringen. Tavle I. Fig. 1-35. Cider annulatus: 1 — 16. Fig. 1. Larven, fnldvoxcn, fra oven — a, Aanderoret. li, Svømmeviften. cccc, Analpapillerne. — 2. Larvens Hoved, fia oven — a, Tredje Meta- niers Rygskinne, b, Anden Melamers Ryg- skinne, e, Tredje Metaniers Rygskinne. dd , Hvirvelorganerne, ee, Antennerne. (V, Øjnene. IV, Biøjnene. — 3. Enden af en Antenne. — i. Larvens Hoved, fra neden — a, Anden Meta- mers Rygskinne, a', Den Underlæben dæk- kende Haarbræmme. b, Venstre Kjæbe. c, Venstre Kindbakke. — 5. Underlæben, med Svælgels Gulv, fra oven — a, Selve Underlæben. — G. Højre Kjæbe, fra neden — a , Inderflig. b, Yderflig. c, Kjæbepalpe. — 7. Venstre Kindbakke, fra oven. — 8. Venstre Kindbakke, fra neden. — 9. Et Stykke af Tracheesystemet — a, Et Stykke af Længdestammen, b, Sidegren, c, Side- streng. — 10. Larvens Aanderor, kløvet — a, Det ene Tra- cheeror. b, Aabningen af samme Rør. c, Det mellem Traebeerørene liggende Clii- tinblad (Sene). 11. Puppen, Ira Siden — aa , Nakkerørene, b, En . — 12. Et Nakkeror, aabnet paalangs. — 13. Enden af et Nakkeror, skraat afskaaret, seet bagfra — a, Hullet. — 14. Et Stykke Beklædning fra Spidsen af et Nakkeror. - 15. En »Bæreborste«. — I ('i. Puppens Haleblade, Culex nemorosus: 17 — 19. Fig. 17. Spidsen Larven af S. Bagkropsled samt 9. Led af seet fra Siden — a, Det ene Tra- cbeeror. b, Endetarmen, c, Svømmeviften. dd, To af Analpapillerne. ee, Analbørster. — IS. En Vifleborste, Straalcrne afkortede. — 19. Torne fra Aanderoret. Anopheles maculipennis: 20 — 31. Fig. 20. Larven, voxen, fra oven. — 21. Larvens Hoved, fra oven — a, Tredje Mela- mers Rygskinne, b , Anden Metaniers Ryg- skinne, cc, Hvirvelorganerne, (bl, Antennerne, ee, Øjnene, e'e', Biøjnene. — 22. Spidsen af Hovedet, fra oven — a, Tredje Metamers Rygskinne (Overlæbe), bb, Hvir- velorganerne. — 23. Hovedet, fra neden — a, Underlæben, bb, Kjæbernes Flige, cc , Kjæbepalperne. dd, Antennerne, ee, Hvirvelorganerne. — 24. Underlæben, fra neden — a, Spidsen af Underlæben, b, Sammes Proces, c, Proces fra anden Metaniers Bugskinne. Spidsen af en Kjæbepalpe. Højre Kindbakke, fra oven. Kindbakkens Tand, fra neden. Spidsen af Bagkroppen, fra oven — aa, Spi- raklerne. bbbb, Analpapillerne. cc, Anal- borsterne, d, Spidsen af Svømmeviften. Spidsen af Bagkroppen, fra Siden — a, Svømme- viften. bb, To af Analpapillerne. cc, To af Analborsterne — 30. Puppen, fra Siden — a, Et af Nakkerørene. h, En »Bæreborste«. — 31. Puppens Haleblade, med Spidsen af Bag- kroppen. 25. 2G. 27. 29. 105 Anopheles nigripes: 32—35. Kig, ',.' Larven, voxcn, fra oven, .;:;. Venstre Kindbakke, fra oven, ;;i Højre Kindbakke, med Kjæbepalpc, fra indre Side — a, Kindbakken, b, Kjæbepalpen. 35, En »Bærebørste«. Tavle II. Fig. 36—71. Coreihra plumicornis : 36- 56. I k'. 36, Larven, voxen, fra Siden — a, Forreste Par Luflsække. b, Bageste Par Luftsække. c, Svommeviflen. — :;7 Larven, voxen, fra oven — a, Antennerne, IpIj, Kindbakkerne, cc, Forreste Par Luft- sække, dd , Bageste Par Luftsække. cccc, Analpapillei ne 3S Larvens Hoved, fra neden — na, Antennerne. Iili, Tredje Hctamers Itorsteknipper cc, Tredie Melnmrrs ■Knivsblade«. ild, Kind- bakkerne, ee, Kjæberne f, Anden Meta- niers Overside (»Overlæben«). g, Nedre Svælgplade. - 39. Hojre Kindbakke, fra indre Side. - 10 En af de bageste Luftsække — a, Et Stykke at det ydre, pigmenterede Cellelag, li. Tarm- kanalen, ecc, Luftfyldte Partier uf Trachec- rørene. il. Et Stykke af Tracheesystemcl - a, Spidsen af en af de forreste Luftsække. li. Endeop- svulmning af Luflsækkens Trachecrør. i.' En af de forreste Luftsække, med Tiacheerne, sum udgaa fra den — Udviklings-Stadium. 1;; Kl Stykke af samme Luftsæk, med Begyn- delsen af del ene Trachecrør— o, Luftfyldl Hel af Tracbeerørct. - \\. Enden af samme Tracheerør, uden Luft. - 15. Endeopsvulmning af Luftsækkenes Trachee- rør, med de forbundne Trachecstammer - a, Opsvulmningen. 16, Et si\kke af Tracheesystemet — a, Luftfyldt Di I - 17. Den luftfyldte Hel af samme Stykke Trachee- systeni. is. Et andel Stykke Tracheesyslcm — aaaa, Luft- fyldte H'le. 19. El tredje Shkke l'rachcesystem — a, l.nli fyldl Del .'i Larven, indesluttet i /Eggcl - aa, De se rumfyldtc Luftsække. Vidensk. Sclsk. Skr. 6 Række, naturridensk atli Afd III 4. . 51 En serumfyldl Luflsæk, med omgivende Cellelag. 52. En Larve, lige kommen ml al Æggel — a Forreste Par Luftsække , scrumfyldtc. I> Bagesle Pur Luftsække, serumfyldlc. 53. To Luftsække, serum- og luftfyldte — aa, Luftdraabernc. 51. Puppen, fra Siden — a, Nakkerørene, b, Pigmentcellerne fra del udtrukne bageste Pat Luftsække, c, Halebladene. 55. Spidsen af et Nakkerør — a, Spalten. fil',. Spidsen af Bagkroppen, med llaleblaileno Corethra pallida: 57 — 5*. .57. Larvens Hoved, fra siden [paa Tavlen lim ved en Misforstaaclse Figuren faacl en for- drejet Siilling] — aa , »Knivsbladeuci li, Udkrænget Kortarm. 5S. Spidsen af Bagkroppen, fra Sulen — aaaa, Anal- papillerne. bb, Analborsterne. c, Svømme- viften. Mochlonyx culiciformis : 59 — 71. . 59. Larven, voxen, fra Siden — a, En af Antcn- tennerne. b, Anden Metamcrs Overside (»Overlæbe c, En af del forreste Par Luftsa'kke. ti, En af det bageste Pat Lufl- sække. e. Aanderøret. f, Svømmeviften, 60. Larven, voxen, fra uven — a, Aanderøret. b, Svømmeviften. cc , Forreste Luftsække. drl. Bageste Luftsække. ee, Antennerne, c,:;. i; 5. 66. i, ir 67. 61. I f, Tredje Metaniers Bygskinne. Larvens Hoved, fra neden — aa, Antennerne, bb, Kindbakkerne, cc, Kjæberne ild. Anden Metamers Kamme ee , Øjnene, f, Anden Metaniers Overside (« Overlæben »I. Underlæben, med dens tre Bækkci af lind- blade, fra neden. Højre Kjæbe, fra neden -- a, Kjæbcpalpen. b, Kjæbefligen. e, Den yderste Del af den ene af Metamerens Kamme. Et lille Shkke af den ene af Metamerens Kamme. Højre Kindbakke, fra oven, Enden af Bagkroppen -- a, Aanderøret. li, Svømmeviften. c. To af de fire. Analbnrstci ililild, Analpapillcrne. El. Par af Svømmeviftens kløvede Bnrstci To Par af Analkrogcne — i. El Pat af din li , El Pai al den foi reslc bagesle Række. Række. 471 km; li i ; l.i sukke af Trachcesystemet; del gamle System i Færd med al svinde borl — a, Del gamle I rachecror. li , Del nye Tracheerar. re, Tunicn propria. d, En Skillevæg. Cii). l.i Stykke af Tracheesystemet; del gamle System næsten svundet borl — a, Det gamle Hor, kun luftfyld! i de mørkere Par- lier (a'a'a'a') b, Del nye Rør. cc, Tunica propria. — 7ii lin af de forreste Luftsække; en ny Lufisæk i Færd med al dannes -- a, Hen gamle, næsten heil luftfyldte Lufisæk. bb, Enderne af dru nye, omsluttende Luflsæk c, Serum- fyldl linii mellem Væggene af den gamle og den nye Luftsæk. dd', Cellelaget, som omgiver Og danner den n\ Luftsæk. - 7 1 En .-il de bageste Luflsække -- Bogstaverne have samme Betydning som ved den fore- gaaende Figur. Tavle III. Fig, 72— 100. Mochlonyx culiciformis: 7? — 75. \]'j.V>. Kl Stykke af Trachecsystemel — aa, Skille- vægge inde i Længdestammerne b, En Sidestreng, — 7:!. El Stykke af Trachecsystemel; el nyt System dannes — aa'aa', De gamle Trachecrør. Iili'bli' , De nye Trachecrør. cc'cc', Tunica ptopria. dd', Skillevægge i Længdestam- mernc. ec Sidestrenge. — 7 'i Puppen, fra Sulen — aa, Nakkerørenc 75 Enden af Bagkroppen med Halebladene, fra oven. Chironomus venuslus: 7G — s&. Fig 7G Larven, voxen , fra Siden — a, Del forreste Par Sugcføddcr. blibb, Pølseformige Cd- krængninger c, Del bageste Pai Sugcføddcr. il. Analpapillerne. e, Analbørsterne. - 77. Hovedet, fra oven — a, Tredje Metamcrs Rvgskinne bh, Øjnene., ce, Biøjncne. dd, Antennerne, ec, Forreste Par Sugefødders Takkekrands. — 7.s. En Antenne — a,GrundleddetsSandse(?)organ. li, Svøbens fire Led. c, Grundleddets blad- formede Børste. - 79 Hovedets Forende, fra neden — a, Under- læben, li, Kjæhcrnc med Palpe, cc, Kind- bakkerne dd, Anden Metamers midterste Borster. ee , Samme Melamers yderste Børslerækker. Fig. 80. - si - 82. - 83. - 84. s:,. Fig SG. S7. SS. 89. Fig. '.»i 91. 93. 95. 96. — 97. — !)S. 99. Fig. lim Venstre Kjæbe, fra neden — a, Fligens keglc- formigc Proces, b, Palpen Højre Kindbakke, fra oven. Højre Kindbakke, fra neden — a, Inder- randens Børsterække. Enden af rn af de bageste Sugcføddcr n, Musculus relractor Puppen, fra Siden — aa, Nakkerørcne. Enden af Bagkroppen med Halebladcnc, fra oven ( hironomus plumosus: SG — N9. Larven, voxen, fra Siden — a, Spidsen .'il del forreste Par Sugefødder, bbbh, Pølse- formige Udkrængninger, cc, Del bageste Par Sugcfoddcr. ■ I ti < I ■ 1 , Analpapillerne. c, Analborsterne Venstre Sule af Trachecsystemel i førsle Kropring — a, Sidestrengen. Puppen, fra Sulen — aa, Nakkerørencs Huske. Nakkerørenes Gi unddel. i 'kironomus motilator : 90 — 91. Larven, voxen, fra Siden — a, Del forreste Par Sugefødder, b, Hel bageste Par Suge- fødder, c, Analpapillerne. d, Analborslerne. Puppen, fra Siden — a, Venstre Nakkerør. Tanypus carius: 92 — 99. Larven, voxen, fra Siden — a, Del fonesle Par Sugefødder bb, Del bageste Pai Suge- fødder, cc, Analpapillerne d, Analborslerne 1. inven, voxen, fra oven — aa, Spytlekjert- lerne. bb, Del bageste Par Sugefodder. cc, Analpapillerne. dd, Analbørsterne. Hovedets Forende, fra neden — a, Under- læben, b, Spindevorle. c, Svælgpinden. d, Kjæbe. e, Kjæbcpalpc. f, Kindbakke. g, Antenne. Højre Kindbakke, fra oven. Den ene af Analbørstcrnes Papiller. Puppen, fra Siden — aa, Nakkerørene. Det ene af Puppens Nakkerør— a, Mellem- røret, li, Kroppens Tracheer. Puppens Bagkrop, fra oven. Tanypus monilis: 100. Larven, voven, fra oven paaskraa — aa, Del i. o rcste Par Sugefødder bb . Del bageste Pai Sugefødder. cccc, Analpapillerne dd, Analbørsterne. 107 175 Fig 101. — Kil ' Kig 102 Kig. 103. in i - I M... ioc. 107. His 10!) I hi III. I I 2. I 13. Kig. I I i Kig. I 15 Tavle IV. Fig. 101-137, /',. ,i ypu , monili . : lul Puppen, ir. i oven aa, Nakkerørene linden af cl af Nakkcrorcuc. Tanypus plumipes: 102. Kl af Puppens Nakkerar. Dixa amphibia: 103—113. Larven, voxen, fra uven — aa. Spiraklcrnc. lili. >Spirakclbladcnc». cc, >'Analbladcnc». il. 'Analgrillen>. eeec, Analpapillerne. Larven, voxen, Ira neden — aa , I)c lo Par Sugcl'ødder. bbb, Ile Irc Par Hørslc(T :)- • rækker. cc, • Analbladcne«. d, >Analgrillcn». Hovedet, ha oven -- a, Tredje Metamers Hygskinne. b, Anden Metamcrs Rygskinnc. e, llvirvelorgan. il, Antenne, e, Kjæberncs Flig, f Kjæbepalpc. Hovedet, fra neden — a, Underlæben, li, Kja liernes Mig. e, Kjæbepalpc. d, llvir- velorgati. e, Antenne. Hovedel, fra oven, dets Overdel borttagel a, Kindbakke. b, Kjæbcpalpe. c, Kjæbcrnes Flig il. »Svælgpladens" Forende. Hojrc Kjæbe, fra oven — a, Indcrfligen. b, Kjæberncs Flig eller Yderfligen. c, Kjæbc- palpcn Højre Kindbakke, fra inden. Del ene af Spiraklcruc. Puppen, fra siden — aa, Nakkerorene. Uri ene al Vi V f e I" I e IH' linden af Puppens bagkrop. Dixa ncbidos'i : I I i . linden al Larvens Dagkrop , fra oven - aa , Spiraklerne. bb, "Spirakelblaclene". CC , " Aualbladeni'" d , « Analei iflen . eeee, Analpapillei lir Simulium ornatum: II j — 127. Lai mii , voxen . fra oven — aa , øj bb, Uiøjncne, cc , Antenne! ue. dd, Hvir- velorgancrne. e, Kasthæflningsapparatel l. Analpapillerne. Fig. Ilt;. Larven, voxen, fra Siden, Antennerne og Munddelene borttagne -■ a, Sugefoden b, Kort, konisk Krcmspriugning. e, Kast- hæflningsapparatel d, Analpapillerne. l 17. Hovedel , fra ovi u a , Tredje Metamcrs Rygskinnc. b, Anden Metamcrs Hygskinne. e, Øje. d, Møje. e, Antenne, f, llvir- velorgan. IIS. Hovedet, fra neden — a, Underlæben, b, Spindevorte, c, Kjæberncs Inderllig. d, Kjæbernes Ydertlig. e, Kjæbepalpc. I, Kind- bakke. g, llvirvelorgan. li, Antenne. — I IS). Underlæben. - 120. Højre Kindbakke, fra oven. 121. Højre Kindbakke, fra neden. - 122. lit Stykke af rrachccsyslcmet — a, Side- strengen. — 123. Puppen, fra Siden -- a, Nakkcrørcnes liusk. bb, Hyggens Kroge, c, Traadc af Coc mis indre, luse Væv. - 121. Nakkcrørcnes Grunddul — a, Slellcmrørct. li, Kroppens Trachcer. 125. linden af en al' Nakkerorcucs Grene — I2i"i. lin al Krogene fra Puppens Hyg. - 127. lin af Krogene fia Puppens Bug. Ceratopoijon circumdatuwi: 128 — 137. Kig 128. Larven, voxen, fra oven — a, Analbørste — 129. Larvens Forende, fra osen, Puppen tildels skinnende igjennem — a, Tredje Metamcrs Hygskinne. bb , Øjnene. ee, Biøjueiie. dd, Puppens øjne. Hovedets Forende, fra oven - aa, Anten- nerne Munddelene, fra neden — a, Underlæben bb, Kjæberne. Venstre Kindbakke, fra oven — a, Høje- musklens Sene. linden al Larvens Hagkrop, fra Siden, il Pres — aa, Analbørsterne, bb, Vnalpapil lerne. 134. Et Stykke af li, n-I -\ stemel aa , Side strengene. 135. lit andet Stykke af rrachccsyslcmet. loii. Puppen, fra oven aa, Nakkeroreiie 137. Kl af Nakke ne a . I rachcens lindi - opsvulmning. 130 Kil - 13-' - 133 OU' 476 108 Sur les larves eucéphales des Diptéres. Lems mæurs et leurs métamorphoses. Par M. Fr. Meinert. Lies larves de Uiptéres qui fonl l'objel de ee mémoire appartiennent loutes aux larves diles eucéphales, e'est-a-dire ii des larves ehez lesquelles, en conformité avec les aulres ordres d'insectes el leurs larves, esl développée une veritable léte se composanl d'une lame céphalique el dun certain nombre de métaméres avec des »exposants». Des 9 genres <]li>^ j'ai étudiés, i, les genres Gulex, Anopheles, Corethra el Mochlonyx, appartiennent a la famille Culicidæ Scliin.; 3, les genres Chironomus, Tanypus el Ceralopogon, a la famille Chironomidæ; le 8C genre, Simulium, constilue la famille Simulidæ Scliin., el quant au 9e genre, Dixa, sa place dans le syslerne esl eneore incertaine. Toutes les larves que j'ai examinées sont aquatiques, sauf en ce qui concerne le genre Ceratopogon, donl un petit nombre d'espéces seulement vivenl dans l'ean. II u> ;i cependanl aucune eonnexion nécessaire entre le grand développemenl de la léte chez les larves eucéphales el le milieu oii elles vivenl, car non seulement beaucoup d'entre elles, comme la plupart des espéces du genre Ceratopogi i tous les innombrables Mycé- tophiles, vivenl a lerre (sous de l'écorce, dans des champignons, etc), mais aussi un grand nombre de families de Diptéres a larves acéphales oti semi-céphales, sinon toul eniieres comme chez les Stratiomydæ, du moins pour ce qui regarde plusieurs de leurs genres et de leurs espéces, sont aquatiques. II y a, chez les larves dont il s'a.yit, surtoul i points qui unl élé Fubjcl de mon examen: la structure de la léte el des organes buccaux, la biologie des larves, leurs mé- tamorphoses el enlin leur appareil respiratoire. Relativemenl a la structure de la léte et des organes buccaux, ce qui m'intéressail principalemenl c'étail de pouvoir montrer dans ces organes les mémes elements, le ménie [ilan et le méme urdre donl j'avais déja constaté i'existence chez les autres insectes, y compris les Myriapodes. - L'élude de la biologie des larves cl de leurs métamorphoses devail surtoul servir a étendre et, si possible, ii faire revivre ce coté si negligé de l'ento- mologie depuis Reaumur et de Geer. — EnQn, en ce qui concerne la structure interne, j'avais particuliéremenl en vue l'appareil respiratoire, a l'histoire duquel j'avais déja fourni 10!) 177 des coDtributiODS pour d'aulres insectes, par exemple les Podures1), les Chilopodes'-) el les larves des Scarabées3). En somme, il me semblail,et il mc semble encore qu'on n'a pas, tanl s'en faut, eompris ni expliqué d'une maniére satisfaisante la structure de ces organes et surtout leur action physiologique, el que, a eet égard, on ne saurail se eonlenter du mode d'explication qui, pour le moment, est regardé comme suffisant pour les animaux supérieurs. Pour résoudre la question de la physiologie de la respiration, il faut certaine- ment de nos jours avoir en chimie, en physiologie et notamment en microchimie des con- naissances bien plus étendues que je n'en posséde, el il semblerail peut-étre que j'eusse mieux fait de laisser de c6té la question de l'activité de ces organes, comme ni mes mo- destes essais ni mon recours a nos physiologistes ne m'avaient donné des resultats satis- faisants; mais, d'un autre c6té, les organes dont il s'aiiit devaienl d'abord élre soumis a une etude microscopique, et il n'était pas å supposer que, pour une pareille etude de larves vivantes, poursuivie obstinémenl pendanl plusieurs années, on put compter sur les physiologistes, ijui d'ailleurs, pour ce qui regarde les faunes et les classifications, n'ont pas en general les connaissances préalables qu'elle exige. J'aurais aussi beaucoup désiré de suivre revolution des trachées h l'aide des puis- sants moyens optiques, chimiques el mécaniques dont on dispose aujourd'hui pour l'élude de l'embryon el de son développement, mais bien que eela ne mail pas élé possible, en partie faute de matériaux suffisants et convenables, l'examen assidu que j'ai fail des larves dans leurs difierentes phases m'a cependanl permis d'en voir assez pour que je n'hésile pas a exposer une nouvelle théorie du développement des trachées ehez les insectes (voir mes théses a la lin du present ménioire). De méme que, dans le texte danois, j'ai donné un exposé de mes observations sur chacuu des '.i genres de larves menlionnés plus haul , en l'accompagnanl d'une liste des travaux de mes prédécesseurs, de méme, dans le présenl resumé, j'exposerai aussi liriove ineni les resultats ile s reelierehes biologiques, mais en me bornant pour la litléralure aux indications striclemenl nécessaires. Ce resumé se termine par une traduction com- pléte de mes théses, 011 soul exposés les resultats de mes reelierehes sur l'anatomie et la physiologie de ces larves, el esl suivi de celle de l'explicalion des planches. Culcx. la1 description du Cousin, de ses mæurs el de ses métamorphoses esl une de celles qu'nii renconlre le plus aneieiinemenl el le plus souvenl dans la zoologie, cl j'ai aussi pu citer 25 travaux originaux sur eet insecte, depuis Hob. Ilooke (1665) jusqu'u l'rie- denfels (1879); ile ces travaux, ceux de lléaumur el de Kleemann soul sans comparaison les plus importants. lin face d'un si grand nombre d'observateurs, je n'ai pu, rclativemenl ii la biologie, rien mentionner d'essentiellemenl nouveau. 1 Campoden, en Familie al l'hysanuiernes Orden. Naturhist. I'idsskr. 3 Serie I Vol. De formeenllige AandedraHsredskaber og deres Mundinger (Stomata) hos Slaigtcn Scutigcra. Vid. Medd Naturli. Foren. I8S2. ') Spirakctpladen hos Scarabæ-I.arvcrnc. Vid VIedd. Nalurh. Foren, 1881, Nogel mere <>in Spiracula cribraria og Os clausum, en Replik. Vid. Medd. Naturh. Foren. 1883 478 1 in Anopheles. Dans les "Observations d'histoire naturelle« de Joblot, on trouve une description de cette larve "Description d'un nouveau poisson« i|iii esl as.sc/. insignifiante, cl nu dessin il'l. li, Pig. li) qui n'est pourtant pas mal réussi, La larve désignée par Uraner, I. c, comme Anopheles est une larve de Dixa, et les larves rapportées par Fischer de Waldheim an »Culex claviger« sonl iles larves el iles nymphes du genre Corethra, lamlis que sa nymphe esl mi Tanypus et sa mouche un Anopheles. Du reste Gereke a briévement mentionné cette larve dans »Zur Metam. il. Dipt. Gatt. Dixa« p. 166. La larve d'Anopheles habite les eaux dormantes ou å faible courant avec une rielie vegetation, tant dans les regions boisées que dans les landes; cependanl elle n'aime pas l'ombre des grands bois, mais recherche le soleil el la lumiére, ce qu'indique déja sa fraiche couleur vert d'herbe. Elle n'hiverne pas; mais, dans les années ou la temperature esl douce, mi rencontre déja des larves demi-adultes a parlir de la mi-mars. En juillet ou nu pen plus lanl dans le courant de l'été, on trouve une seconde generation de larves adultes el enfin, en 1882, année donl le prinlemps avait été tres précoce, j'ai, å la lin d'octobre, trouve tie petites larves qui certainemenl appartenaient a une troisiéme genera- tion; mais il n'est pas ii supposer que ces larves aient pu atteindre rane adulte, car Icur exislence étant liée ou li pen pres liée a la surface de l'eau, la premiere gelée a du les luer. Les larves se liennenl done ii la surface de l'eau, ou elles floltent avec l'extrémilé de 1'abdomei) tournée vers le bord de l'eau ou vers les planles qui en couvrenl la surface. La larve esl toul étendue dans l'eau, en toucbanl le bord ou les plantes de l'extrémilé de l'abdomen, el avec les lames des stigmales a la surface; la [dus grande partie de l'abdomen el la partie postérieure du thorax sonl immergées, et de cette partie i\u corps il n'j a qu'une petile étendue du prothorax qui émerge, mais pas assez cependanl pour n'étre pas mouillée; enfin la tete esl sous l'eau. Les longues soies donl le corps de l'animal esl pourvu sur les cotés, notammenl sur le métathorax et les trois premiers segments de l'ab- domen, sonl a la larve d'un grand secours pour se maintenir dans une position live. Elle reste souvenl longtemps de suite in ibile el se déplace seulemenl un pen de temps ii autre en serpentant. En somme, ses inouvemenls dénotenl une certaine apathie ou une certaine indolence, mais en méme temps beaucoup de prudence el d'appréhension; aussi, tandis qu'en la laissant en repos, on la voil rester toute Irauquille ou glisser toul doucernenl ii reculons du milieu de la surface de l'eau jusqu'aux parois du verre qui la retient prison- niére. elle s'agite tres vivement des qu'on la dérange el se précipite au fond de l'eau. Aprés s'étre remise ile sa frayeur, elle remonte obliquemenl a la surface, la pointe de la queue en avanl , en formant de larges el rapides replis; mais si elle n'a pas pris assez d'élan pour s'élever au-dessus de la surface, comme son poids spécifique esl plus lort que celui de l'eau, elle retombe au fond, ou elle peut resier longtemps immobile couchée sur le ventre ou sur le dus. De méme que les larves des Culex, celles <\c^ anopheles vivenl des particules organiques microscopiques qui nagent dans l'eau el qu'elles font arriver a leur-bouche par les inouvemenls des organes rotatoires. Ces organes soul beaucoup plus développés que ehe/. les larves des Culex, el tandis que celles-ci se servent plulol de leurs organes comme dune brosse ou d'un balai pour brosser ou balayer leur nourriture, les larves des 111 17!) tnophelcs, comme celles des Simulium, tiennenl la léle iendue en avanl el fonl tonrnoyer l'cau. I.rs larves des Anopheles présentenl ensuite cetle particularilé que, en produisanl ces lournoiements, ce qu'elles fonl la plus grande partie de la journée, elles smil ordi- nairement couchées sur le ventre avec le dessous de la léte tourné en haut, Cette rota- tion de la tete s'exécute avec la plus grande rapidité, et å peine, par ex., les larves ont- elles rcmonté ilu fond de Peau et flottent-elles a la surface que, par une demi-rotation de la tete autour de son axe longitudinal, elles en tournent le dessous en haul el commencenl ;'i faire lournoyer l'eau avec force. La rotation dont il s'agil a sans doute pour bul que les courants en forme de tourbillons produits par les larves, en heurtanl contre Irs couches rclalivemenl lixes de la surface, soient plus suremenl et |ilus complétemenl dirigés vers l'ouvcrture de leur bouche. Elle n'esl cependant pas nécessaire, car souvenl aussi on voil les larves travailler avec la tele dans sa position normale el les organes buccaux en bas, mais en general elles ne le fonl pas pendanl longtemps, el c'esl seulemenl aprés avoir tourné la tete en baut qu'elles semblent travailler con amore. hans la régle, les larves cherchenl leur nourriture pendanl qu'elles soul élendues ou flottent ii la surface; mais, de temps a aulre, on les voil descendre a 2 -3 pouces sous l'eau el se lixer par la pointe de la queue aux parois du verre. Elles peuvenl resier plu- sieurs minutes dans cetle position la tele en bas, aprés ijuoi elles remonlenl a la surface ou plongenl d'abord jusqu'au fond du verre. ( (ireilira. Reaumur a déjii, I. c, représenté et décril les métamorphoses de ce Diplére, mais ses Rgures et sa description sont bien au-dessous de celles qu'on trouve ordinairemenl cliez cel auteur, circonstance qui a élé cause que cette forme si remar- quable a si someui élé méconnue ou négligée par les anciens naturalisles; nous nous bornerons iei ;'i mentionner Gotze, Slabbcr, Lichtenslein, Fischer di' Waldheim el Stager. Aujoiu'il'liiii la larve de la Gorethra plumicornis appartienl aux animaux les mieux e.onnus, el elle a fréquemmenl élé l'objel de recherches, auxquelles invile d'aillenrs si fortement sa transparence. Parmi ces travaux, ceux de Weismann sonl sans comparaison les plus considérables. La Gorethra plumicornis appartienl aux formes les plus répandues de Gousins ou de Tipules, et O. F. Muller avail déjå constaté qu'elle est communc en Danemark. Kile biverue comme larve demi-adulte mi adulte , et la mouche apparall principalomenl depuis la lin d'avril jusqu'au commencement de juin; mais déja avanl la lin de mårs. aprés des Invers doux , on oblienl en captivité des mouebes provenant di' nymphes qui, a l'étal de larves, onl élé la méme année recueillies en plein air avanl la venue du printemps. L'ap- parition <\r^ mouches dure depuis cette derniére époque jusque bien avanl dans l'aulomne, en captivité méme jusque vers la lin de novembre, el dans ces conditions queiques-unes hivernenl comme nymphes. A la lin de septembre el au commencemenl d'octobre, les mouebes semblent se montrer en grand nombre, el peut-étre peut-on compter par au deux generations: la premiere, la principale, depuis la lin d'avril jusqu'au commencemenl de juin, el la seennile, mnins nonibreuse . ipialre mois plus lard, sans pmirlanl qu'il \ ail entre elles une limilc bien marquée. I'eu aprés sa derniére mélamorphose la femelle pond ses æufs réunis en masses isn 112 gélatineuses rondrs ol platos qui flottent a la surface. Le nombre dos æufs dans ehacune d'elles peul étre évalué ii 100—150; ils sont ordinairemcnl (lispnscs en spirale, en une iiilc couche (conf. Slabber, I. o. p. 7), el le diamélre des masses gélatineuses esl de 2,8 — i rare qu'elle conserve longtemps celle position. Beaucoup plus rare encore est-il de voir la nymphe monler assez haut pour que la parlie supérieure ou antérieure du prothorax effleure la surface; en pareil cas, les trompettes sont étendues en avant parallélcmenl a la surface sans la percer méme avec leur extrémité. La nymphe semble alors avoir de la difficulté a descendre, el aprés qu'a l'aide de quelques coups vigoureux des lames caudales, elle s'esi enfoncée a une certaine profondeur, on la voil de: nouvean monter rapidement, de sorte que ce mouvemenl semble plutOl étre provoqué par un trop grand développemenl d'air dans la nymphe el par la légéreté spécifique qui en est la conséquence que par le besoin de respirer. Mais ses mouvements tant dans un sens que dans I autre soul en general tres lenls, el cette nymphe n'a rien de la vivacité et de l'impétuosité avec, les- quelles d'autres nymphes de Cousins, par ex. celles des Culex el des Tanypus, se meuvenl ilans l'eau. Lorsque la nymphe perd ses deux Irompettes, elle devient inquiéte el cherchc loujours ii monler å la surface, mais elle ne peul s'y mainlenir et tombe rapidement, ii moins qu'elle ne rencontre pour la porter qnelque objel flotln.nl dans l'eau. Si la nymphe ii';i peiilii qii'une seille de ses li'ompelles. elle peul se lenir siispenilue dans l'eau, mais monle cependanl volontiers el reste alors longtemps avec l'extrémilé ouverte de la Irom- pette au-dessus de la surface. .le n'ai pas réussi a elever des nymphes privées des deux trompeltes, mais la perle d'une seule n'enlraine ni la mori ni un arrél dans le déve- loppemcnt I. 'i'lal de nymphe, du moins en caplivité, ne dure que quelques juurs, el au mo- menl de la métamorphose en mouche, la nymphe, comme d'habitude, devienl inquiote el agile vivemenl la tete; elle se livre ensuitc dans l'eau aux mouvements les plus désordonnés el la couche d'air interposée entre sa peau el celle de la mouche la fail parattre loul argentée; puis elle monle a la surface, s'étend le dos h plal au-dessous de celle-ci el re- courbe le thorax en arriére vers l'abdomen, en sorte que la face supérieure du Lhorax s'éléve un pen au-dessus de la surface l.a peau di' la nymphe se l'end alors le long de la ligne media lu dos, la mouche sort, reste un momenl libre a la surlace, rcjette pen- danl quelques sccondes 7 — lu vésicules laitcuscs — vésicules de Yléconium el s'envole. Toute la métamorphose ne prend que l/2— 3 minutes. Yidensk Sclsk. Skr., 6 Række oatnrvidensk. ithem At.!. III -l l,| 482 11 1 Trachées. Les trachées, chcz la larve des Corethra, sonl complélemcnl fermées sans lian-s de stigmates ni d'autre ouverture les metlanl en communicalion avec l'air, soil dans l'cau soil hors de l'eau. Déja assez longtemps avanl que la larve sorte de l'æuf, on observe dans son inlé- rieur deux paires de grands sacs ronds remplis de serum (Fig. 50, aa), qui extérieuremenl sonl entourés d'une couche d'épaisses cellules (Fig. 51). Aprés que les larves sonl sorties de l'æuf, ces sacs reslenl également pendant quelque temps pleins 'le serum, mais toul ,:i ru ii i- ils se remplissenl d'air, qui d'ordinaire en un instant prend la place du serum. Je n'ai pas \u les sacs dont il s'agil se remplir d'air, mais cela doil se faire avec une oxlrémc rapidité; car, pendant que i'examinais tour ii tour plusieurs larves nouvellemenl écloses cl placées sur la méme lame de verre, quelques-unes d'entre elles se sonl remplies d'air dans le courl intervalle on elles étaienl restées hors du champ de l'observation. En general, les deux paires de sacs se remplissenl en méme temps, mais il arrive aussi quelquefois qu'une seule pairc se remplit d'air tandis que l'autre reste quelque temps pleine di' serum; il esl encore plus rare que les sacs ne se remplissenl pas en une fois, mais l'air peut laisser un disque étroit de liquide sur l'un des colés ou se placer sous forme .1 Min' grosse bulle sur la paroi intérieure du sac (Fig. 63). An commencement de la vie de la larve, on ne trouve en dehors des sacs ou reservoirs a air aucune trace d'un systemc de trachées. Ce systéme n'apparait que suc- cessivemenl en se développanl par moreeaux, comme je l'ai observé chez d'aulres larves iln genre Chironomus; car, pour chaque segment du corps environ, il se forme dans le tissu conjonctif un trone longitudinal mince et tres court, qui envoie ii travers ce tissu de longnes cordes tres lines. De méme que chaque partie du syslerne des trachées nall el se développe a pari, de méme il se remplit aussi d'air morceau par morceau, l'air cummencaul par penetrer dans les trones longitudinaux courts el se répan- danl de la dans les i'aniilicalions latérales. Les trones des stigmates ou les cordes laté- rales (funiculi Palmen) ne se remplissenl jamais d'air, el semblenl aussi devoir lem- déve- loppemcnl mm an tissu conjonctif, mais plutot a l'ectoderme. Aprés les sacs a air, c'esl le syslerne des trachées de la tete a\cc ses longs trones el snu peiil nombrc de ramificalions latérales qu'on voil d'abord rempli d'air, puis viennent les trachées les plus voisines des sacs a air. II importe beaucoup d'observer que ces systémes ou ces parties de trachées se remplissent chacun séparément et tous dans une direction centrifuge, on de leur extrémité proximale å leur extrémité distale. .le con- sidére les sacs ii air comme les trones longitudinaux du deuxiéme et du dixicme segmenl du corps, lesquels ont done pris ici un enorme développement; ils communiquenl aussi librcmenl avec le reste du syslerne des trachées, bien que celle communicalion ne se fasse que par un petil renflemenl ii l'extrémité de leurs trachées (Fig. 41, h el io, a). floclilonyx. De fieer, dans ses Mém. p. serv. h l'hist. d. ins., VI, a donné une description des métamorphoses de ce Diptére, en l'accompagnanl di' figures qui ne sonl pas trop salisfaisanles , comme notammenl le dessin de la larve vue de colé seinble avoir eie fail d'aprés des individus morts. C'esl seulemenl en 1K82 que j'ai réussi a retrouver 115 is:; cette larve el a l'élever, et j« lui ui assigné sa place systématique dans mi petii mémoire publié l'année suivante dans le bulletin de notre Académie. La larve vil dans les eaux des bois, notamment dans les fosses donl l'eau, toul en n'ayanl qu'un faible eourani . esl cependanl assez pure, ou aussi dans des lerrains bas inondés couverts de feuilles mortes de hélre et traversés par un russi'1; mais je l'ai aussi trouvée dans des mares tapissées d'iris. On la renconlrc souvent en bandes plus mi moins nombreuses avec des larves du genre Culex. De méme que la larve de Corethra, celle de Mochlonyx se tienl borizontalemeul ii nm' assez grande profondeur dans l'eau, et bien qu'elle le fasse un pen plus souvenl que la premiere de ces larves, monte raremenl asse/. haul pour amener ii la surface l'ex- Irémilé du lube respiratoire. Elle est en outre plus tranquille et garde mieux bi position horizontale. Elle vil égalemenl de proie, et souvenl aussi un trouve des Cypris el des Daphnia dans la partie postérieure de l'intestin oral. Enfin il semble qu'elle attaque les larves el les nymphes de sa propre espéce bien plus fréquemment que la larve des Corethra, el Line l'nis qu'un pareil »cannibalisme« a commencé dans un verre, rien ne semble pouvoir l'arréter et cela finit ordinairement par la destruction des assaillants. lielalivement aux aliures de la nymphe, mi peul observer qu'aprés sa métamorphose, elle se lient quelque temps avec l'extrémité des trompettes ti la surface de l'eau, sans cependant qu'il soil a supposer qu'elle le fasse pour introduire de l'air dans les trachées par les fentes des trompettes, ni simplement pour se mettre en contacl direct avec l'air atmo- sphérique; l'extrémité des trompettes, au moins dans les premiers temps de la vie de la nymphe, est aussi le plus souvent pleine de serum, l'air des sacs a air anlérieurs ne l'ayanl expulsé qu'incomplétement. La nymphe se tient d'ailleurs toujours suus l'eau a une pro- fondeur de ' -j ,:i iVj pouces, mi elle peut demeurer tres longtemps immobile, et, quand elle monte, ne reste que peu de temps avec l'extrémité des Irompettes a la surface. L'ab- domen ne snit pas la ligne du thorax, mais est fortemeni recourbé en an- vers le bas. Les inouvemenls de la nymphe smil a pen pres les mémes que ceux de la nymphe de Corethra, mais elle ne frappe pas l'eau avec la queue. .l'ai observé une fois la sortie de la mouche de la peau de la nymphe, et voici eommenl elle s'esl effectuée. La nymphe devinl d'abord inquiéte el courbail de temps ii autre les lames natatoires en arriére el en haut. Puis, comme second signe, apparurenl en deux points du mesonotum iles ladies brillantes dues a l'introduction de l'air sous la peau de la nymphe par suite de' son dégagement en ces mémes points. Vprés l1 2 minutc de repos, nouveau dégagement, el, au boul de :; minutes, presque toul le thorax de la mouche s'était dégagé de la peau de la nymphe, tandis que l'abdomen ne commenca ii s*en détacher que 2 minutes plus tard, d'abord aussi en des points isolés. La nymphe étail du reste tranquille el, seulemenl lorsque je l'irritais, faisait nu petit mouvemenl en avant; elle >w vini ainsi å plusieurs reprises ii se coucher >iw le coté, et je dus cbaque fois la remettre en place. Environ 12 minutes ;'i partir du commencement, le mesonotum de la nymphe se lendil en long el eelui ilu eousili s'eleva lenleiueut au-dessus de la fen le; I miliule aprés la raeine des antennes étail libre et. 2 minutes plus lard, les antennes étaienl enliérc- meni dégagées el étendues. II s'écoula ensuite successivemenl l'/s minuts el l minutc avanl que li' cousin posål ses paltes de devant et ses palles inlermédiaircs sur la surface til* 484 110 de l'eau, el I miuute aprés l'extrémilé de son abdomen élail libre el étendue toul droit en arriére. Ses palles de derriére reposaienl cncore sur la face inlerne de la peau de la nymphe, et il ramena seulemenl l'une d'elles a la surface aprés tin inlervalle de 9 minutes, tandis que l'autrc resta a la méme place jusqu'å cc qu'il eut pris snu vol aprés uu nouvel intervalle de 10 minutes. Toute la sortie, depuis la rupiure du mesonotum de la nymphe jusqu'au départ du cousin, pril done 2(i minutes; mais auparavanl il s'étaif écoulé 12 V2 minutes avant que le cousin se fut degage de la peau de la nymphe. Avant de s'envoler, le cousin avait rejeté 15 vésicules de Meconium, en eommeneanl 2 minutes aprés que l'extrémilé de l'abdomen était devenue libre el en continuant jusqu'å son départ, presque loujours avec l minute d'intervalle. Relativement a l'appareil respiratoire, il esl d'abord å observer que les trones lon- gitudinaux, dans l'abdomen, sont divisés par des cloisons tres minces en autant de mor- ceaux qu'il y a de segments dans l'abdomen (Tig. 08, d; 72, aa el 73, dd). De méme que l'épiderme de la larve esl rejetée plusieurs l'ois, de nierne disparail aussi ;i chaque mue la »tunica intima» des trones longitudinaux; cependant il n'y en a qu'une petite partie qui est entrainée avec l'épiderme, a savoir celle qui recouvre les tra- chées du tube respiratoire el qui accompagne l'épiderme de ce tube lorsqu'il esl rejeté avec le reste de la peau. Je n'ai Irouvé qu'une seule l'ois, dans la peau d'une larve de i""", la »tunica inlima« des saes a air postérieurs en communication avec les trachées du tube respiratoire, mais jauiais celle des trones longitudinaux proprement dils. Néanmoins, si la « tunica inlima« de tout le syslerne des trachées se renouvelle a chaque mue et si la vieille disparail, c'esl que les trachées de la vi ei 11 e tun i que (a l'exceplion de celles du lube respiratoire) deviennent de plus en plus déliées en méme temps que la masse 011 la colonne d'air qu'elles eontenaient disparail, et lorsque toul l'air a disparu, on voit eneore pendant quelque temps la vieille lunique reposer sous forme d'une corde tres mince contre la face interne de la nouvelle lunique (conf. Fig. 08, 69 el 73, ou a ou a-a' designe les vieilles trachées qui disparaissent, b 011 b-b', les nouvelles trachées, et c ou e-e', la »tunica propria«, qui enloure comme d'une galne la couche des cellules). Les nouvelles trachées et les saes a air soul, dans cette pbase, rem pi is de serum et ce n'est que plus tard mumles aprés il s'envola de la suiTace de l'eau. Diplére, et de (leer savail pas que iti\ii. Reaumur a le premier décril les métamorphoses di en a aprés lui donné une description el une représentation , mais un ne l'animal ainsi décril el représenté fut une Diva. ce qui a permis a Stæger de décrire la larve de la Dixa nigra comme quelque chose de toul no.uveau. lléaumur et de (leer onl pris pour le dos le coté ventral ou se trouvenl les fausses palles el les series de soies, mais Stæger a rectiflé cette interpretation erronée. On trouve cette larve pendant la plus grande parlie de l'année, depuis les premiers iours du prinlemps jusqu'a la lin de l'automne, dans les eaux dormaules ou n'ayanl qu'u males qui s v trouvenl. En outre, la grandeur el la slructure des flotteurs empéchenl les sligmates d'étre sul :rgés lorsque l'eau esl un'peu agitée, el cette disposition a d'autant plus d'importance pour la larve de Dixa qu'elle esl anerée avec ses fausses palles, el ne peul pas, comme la larve d'Anopheles , donl les stigmates soul aussi ii la surface, étre soulevée par les ondulations de l'eau ni éviter ainsi d'étre submergée. I.a larve de Diva reste la plupart du temps tranquille å la méme place, el n'en 11!) 4S7 changc que rarcmenl en faisanl avec le corps quclques lents mouvemenls de coté. La dérangc-t-on ou rinquiéte-t-on, ses mouvcments devicnnenl nalurcllemenl plus rapides el nu la voil aussi s'enfoncer snus l'eau et s'v mouvoir de coté el d'autre. Elle se procure sa nourriture de la méme maniére que la larve d'Anopheles, en se servanl de ses organes rolatoires pour mettrc Tran en mouvement; toutefois elle ne peul pas retourncr la tete comme cette larve, mais loul an plus la renverser en arriére de facon que Ir sommet di' la tete viennenl a toucher li' dessus du thorax. La nymphe ni' se montre pas d'aussi bonne heure que la larve, mais mi la trouve ccpcndant pendant tine grande partie de l'année, depuis Ir commencemenl de mai jusqu'en novcmbre. Elle se tienl loujours sur Ir coté dans une position recourbée l'abdomcn ramené sims Ir thorax, qu'elle flotte sur l'eau mi en soil sortie pour grimper sur Irs plantes qui \ croissent. Lu general elle scmble quitter tres volontiers cel element, el si elle \ii dans de Iran presque dormanle, resi qu'elle \ esl Ibrcée pour ne pas étre enlralnée par le courant. L'élal di1 nymphe, ru caplivité, dure de i a 5 jours. Simulium. O Diplére a dans plusieurs contrées di' l'Europe une certaine importance économique, car le bélail et les animaux domestiques en general sonl allaqués ri piques par la femelle, qui est tres avide de sang, di' sorte qu'il en l'aii périr beaucoup dans Irs pays mi il esl tres ahondant. C'esl surtoul en Hongrie cl en Banat, oii ils sonl connus snus Ir nom de Columbalzermiicke, que res moustiques sonl redoutes. La larve vil dans Irs eaux courantes, soit dans de petits ruisseaux, ou elle so tient sur la face inféricure de petiles pierres, soil dans des cours d'eau plus profonds, ou elle s'atlache avec l'appareil de fixalion de l'abdomen aux feuilles des plantes aqualiques perpendiculairement mi obliquemenl l\ ces l'euilles. A l'aide de ses organes rulaliiires foi'temeni développés , la larve l'aii tournoyer l'eau environnanlc pour s'emparer des substances organiques qui peuvenl s'j trouver. Son appareil de lixation el la fausse patte de la partie inférieure du thorax lui permettenl de se déplacer nu peu de la méme maniére que les larves de Geometra. La nymphe esl fixée par des crochets, qui partcnl de la partie supérieure el inférieure de l'abdomen, a la loile låchc qui forme la couche interne du cocon ouvert ou elle se tienl altacbée aux feuilles. Quand la mouche sorl de la peau de la nymphe, cellc-ci reste dans le cocon a l'inverse de ce qui a lien chez le Chironomus. Ceratopogon. Ce genre de Diptéres renferme, comme mi sait, une l'mde innom- brable d'espéces, donl la pluparl cependanl vivenl sur la terre et quelques-unes seulemenl dans l'eau, ou leurs iniiuvemenis ressemblenl ii ceux des sangsues. Nulre celebre compatriote <». I'. Muller a décril la larve il \ a déjå plus de 1 Ol I ans, el line/e a reussi quelques années aprés a l'élever, mais sans pouvoir determiner la mouche ii laquelle elle donne naissanee; aussi esl-ee ;'i prnpremenl paller (iereke qui le premier nOUS a renseigllés sur les métamorphoses de ces Ceratopogons a ailes nues. La nymphe flotte sur l'eau el se dislingue notammcnl par ses grandes trompeltes claviformes (Fig. 136, an el Kig. 137), qui, par leur sirueiure, indiquenl un organc des sens. 488 120 Théses. 1. L'épicrane ou la lame céphalique a une grandeur el une étendue variables; il peul occuper toute la region supérieure de la léte (Corethra), el décrojl ensuite jusqu'a n'en comprendre qu'enlre le liers el le quart, en méme temps qu'il est divisé en 2 parties par le sculum du Iroisiéme métamére (Dixa, Simulium). - La lame frontale n'est pas distincte de l'épicrane, tout aussi peu que la lame verticale. 2. Les yeux smil tantol grands ou tres grands el tres composes (Culex, Anopheles, Corethra, Mochlonyx), tantol petits ou tres petits el ordinairemenl simples (Chironomus, etc). - Les ocelles smil petits, quelquefois cependanl plus grands que les yeux propremenl dits (Tanypus, Ceratopogon, Simulium). 3. Les antennes sonl en general assez grandes, aver un scapus irés développé, plus rarcmenl avec une tige a plusieurs articles (Simulium). Quelquefois elles sonl Irés pen perceplibles (Ceratopogon). Chez le Tanypus, elles peuvenl rentrer dans la tete. i. Le scutum du troisiéme métamére esl d'ordinaire un grand arceau bien déve- loppé, qui aileim mi alteinl presque le bord postérieur de la tete el sépare en liaul les deux moitiés de l'épicrane; raremenl il esl petit (Mochlonyx) ou indistincl (Corethra). 5. Le scutum du deuxiéme métamére est raremenl. bien distinct (Simulium, Dixa). Souvenl les cotés du métamére portent un pinceau de soies ou de lames (l'organe rotatoire) qui aileinl Loul son développement chez le genre Simulium, mais a cependanl une grandeur notable chez les genres Culex, Anopheles et Dixa. 6. Le premier métamére (en opposition a la mouche) esl loujours Irés pen déve- loppé ou méme rudimentaire, notamment en ce qui cohcerne le scutum ou le labrum. 7. La levre mi le dessous du premier métamére esl loujours dépourvu de palpes, mais se présenle souvenl sous forme d'une lame fortemenl cornée donl le bord antérieur esl dentelé (Culex, Anopheles, Chironomus, Tanypus). 8. Les måchoires n'onl en general qu'un seul el large lobe; il esl rare qu'il j en ail deux distincts, donl lun extérieur plus grand el l'autre intérieur plus pelil (Culex, Dixa, Simulium). Les palpes, sauf chez le genre Ceratopogon, smil loujours dislincles, souvenl cylindriques, saillantes, avec leur propre palparium (Simulium, Dixa). Chez le genre Ceratopogon, les måchoires sonl en somme rudimentaires. '.). Les mandibules sonl tantol simples, avec mi sans dents sur le bord interne (Ceratopogon, Chironomus, Tanypus), tantot munies de series plus mi moins nombreuses de soies (Culex, etc.) el d'une grosse dent mullilide (Culex etc), mi d'nn éventail de lames dorsales (Corethra). 10. Les segments segments se confondent presque (Culex, etc). 11. Les '.) segments de l'abdomen sonl bien distincts. Le huiliéme segment porte souvenl deux stigmates, soil directement sur le dos (Anopheles, Dixa), soit a l'extrémilé d'un asse/. long tube, le tube respiraloire (Culex, Mochlonyx). Plus souvenl eneore, les stigmates fonl complétemenl défaul (Corethra, etc). Quelques espéces du genre Chirono- mus peuvenl pousser du 8C segmenl 2 paires de longues protuberances tubulaires. — 121 189 Le 9C segmonl porte souvent en dessous nu éventail natatoire (Culex, Vnopheles, Corclhra, Mochlonyx). En general, on trouve h l'extrémité de ce segment i papilles analos (chez le genre Simulium il n'y en a quc 3) el un nombre plus ou moins grand de soics anales. Les genres Corethra el Mochlonyx onl iles erochets anals. 12. On trouve quelquefois des fausses pattes (Chironomus, Tanypus) sur le dessous du premier segmenl thoracique el ^ invaginations centripeles de l'épiderme avec la formalion centrifuge du lissu conjonctif. Chez les larves donl nous nous uccupons iei, les eordes latérales représentenl essentiellemenl les invaginations di' l'épidermn. Viden! i. Sol i Skt 6 Række, naturviden i- mn 1 \t,l III. 4 ,, ■■ 490 IL". 09 Explication des Planches. Planche I. Flg. 1-35. i uh ' annulatus 1 — 16. li-, i. Larve adtilte, vue d'en haul — a, tube respi- ratoire; b, éventail natatoire; cccc, pnpilles anales. 2. Tete de larve, vue d'en haul ~ a, scutum ilu Iroisiémc métamére; li, scutuin du deuxiéme métamére; c, scutum du premier métamére; il, organe rolatoire; e, antenne; f, re.il; f, occllc — 3. Extrémité d'nne antenne. i Tele de larve, vue d'en bas - - a, scutum du deuxiéme métamére; a', bordure de |>nils couvranl la levre; b, milchoire aanchc ; c, mandibule gauche. Levre, avec la partie inférieure du pharynx, vue d'en haul — a, levre elle-méme. (i. Måchoire droite, vue d'en has — a, lobe in terne; b, lobe externe; c, palpe maxillaire. 7. Mandibule gauche, vue d'en haut. S. Mandibule gauche, vue d'en has. 9. Partie de l'appareil respiratoire — a, partie du trone longitudinal; h, branche laterale; c, corde laterale (funiculus Pahnén). 10. Tube respiratoire d'une larve, fendu — a, une destrachées; b, orifice do la traebée; c, leuilnn corné entre Irs trachces. — II. Nymphe, vue de coté — aa, trompeltes (une hulle d'air esl attachée a l'une d'clles); b, soie natatoire. - 12. Trompette, ouverte longitudinalement. - I 3. Extrémité d'une trompette coupée obliquement, vue de derriére — a. oiilico. - 11. Partie du revclement de 1'extrémité d'une trompette. — 15. Snit natatoire. — 1G. Lame caudale d'une nymphe. i/ile.'- nemorosus: 17 — 19. Fig 17. Extrémité du 8* segment ele l'abdomen et 9« segment d'une larve, vus de cote - a, une des trachées ; b, rectum ; o, éventail natatoire ild, deux papilles anales; ee, sides anales. I.s. Soie en forme d'éventail, les rayons sonl raecourcis. 19. Epines du tube respiratoire. Anopheles maculipennis: 20—31. Fig. 20. Larve adulte, vue d'en haul. - 21. Tele de larve, vue d'en haut — a, scutum du lioisiéme métamére; I', scutum du deu- xiéme métamére; c, organe rolatoire; d, antenne; e, æil; e', ocelle. - 22. Partie antérieure de la léte, vue den haul — a, scutum du premier métamére (labre); hh, urbanes rotatoires. - 23. Tete, vue d'en has — a, levre; b, lobe des machenes; e , palpe des machoires; d, an- tenne; e. organe rototoire, — 24. Levre, vue d'en has — a, partie antérieure ile la levre; b, prolongement de la meme; e, prolongement du scutum du deuxiéme métamére. 25. Extrémité d'une palpe maxillaire. — ?(i. Mandibule droite, vue den haul. — 27. Hent d'une mandibule, vue den bas. — 28. Extrémité de l'abdomen, vue d'en haut — aa, stigmates; bbbb, papilles anales; ec, sides anales; d, boul de leventail natatoire. '.".i. Extrémité de l'abdomen, vue de coté — a, éventail natatoire; hh, deux papilles anales; ec, deux soies anales. 30. Nymphe, vue de coté — a, une des trompettes; h, soie natatoire. - 31. Lame caudale d'une nymphe, avec 1'extrémité de l'abdomen. Anopheles nigripes: 3? — 3å. Fig. 32. Larve adulte, vue d'en haut. - 33. Mandibule gauche, vue den haul. — 31 Mandibule droite, avec palpe maxillaire, vue du coté intérieur — a, mandibule; b, palpe maxillaire. — 35. Soie natatoire. Planche II. Fig. 30-71. i'ni-ethm plumicornis'. 313 — 5G. Fig. 3G Larve adulte, vue de coté — a, paire anté- rieure des sacs a air; h, paire poslérienre des sacs a air; c. éventail nalaloirc. 37 I, arve adulte, vue den haul a, antennes; hh. mandibules; ce, paire antérieure des 1 23 4«)1 sacs .i air; ilil, pairo postérieure iles sacs n air; ccec, pupil les anales. I'ig 38. Tete de larve, vue den bas — aa, antennes; bb, faisceaux de soies du troisiéme métamére; cc, lames du troisiéme métamére; dd, man- dibules; ee, måchoires; i', dessus du deu- xieme métamére (labre); g, lame pharyngée inférieure. — 39. Mandibule droite, vue du coté intéricur. — 40. IJ ti des sacs a air postérieurs — a, partie de la couche de cellules extérieure pigmentée; b, canal intestinal; ecc, parties remplies d'air des trachées. - 41. Partie de l'appareil respiratoire — a, pointe dun des sacs å air antérieurs; I', renflement terminal des trachées du sac a air. — 42. Un des sacs a air antérieurs, avec les trachées qui en sortent — Phase de développcmenl - 13 Partie du méme sac a air, avec I'origine d'une trachée — a, partie remplie d'air de celle traehée. li Kxtrémilé ile la méme trachée sans air. - 15 Itenllemcnt terminal des Irachées des sacs a air avec les trones de trachées y appartenanl — a, renflement. — 46. Partie de l'appareil respiratoire — a, portion remplie d'air. — 17. Portion remplie d'air ile la méme partie ile l'appareil respiratoire. - is Aniic partie de l'appareil respiratoire — aaaa, portions remplies d'air — 49. Line troisiéme partie ile l'appareil respiratoire — a. portion remplie d'air. — 60. Larve renfermée dans l'æuf — aa, sacs a air remplis de serum. 51 Sae a air rempli ile serum, avec des couches de cellules qui l'entourent. — 52. Larve qui vient de sortir de l'æuf — a, sacs il air antérieurs, rcmplis de serum ; b. saes a air postérieurs, remplis de serum. — 53. Deux sacs a air, remplis de serum et, d'air — aa, bulles d'air. 54. Nymphe, vue de cdté — a, trompettes; b, cellules de pigment des sacs il air postérieurs rejetés ; c, lames raudales i i Extrémité dune trompette — a, fente. — 50. Extrémitédel'abdomen,avec les lames eau da les. ' 'orethra pallida : 51 58 i 57. Tete de larve , vue de coté — aa , lames b, in testi n oral expulsé [la ligure, par errcur, i si mal tourm E Kig. 58. lixtrémilé ile l'abdomcn , vue de coté — aaaa, papillcs anales; bb, sines anales: c, éventail natatoire. Mochlonyx culiciformis : 59 — 71. Li:;. 69. Larve adulle, vue de ente — a, une iles aii- Lenncs; b, dessus du deuxieme métamére ilabre); e . un iles sacs il air de la pairc antérieure; d, un des sacs a air de la paire postérieure; e. tube respiratoire, f, éventail natatoire. — CO. Larve adulte, vin: d'en haut — a, tube respi- ratoire; b, éventail natatoire; ee, saes a air antérieurs; dd, sacs å air postérieurs; ee, antennes; I, scuturn du troisiéme métamére. — 61. Tete de larve, vue d'en bas — aa, antennes; bb, mandibules; ee, måchoires; dd, pcigncs du deuxieme métamére; ee, yeux; i, dessus du deuxieme métamére ilabre). — 02. Levre, avec ses trois series de lames mem braneuses, vue den bas. — 63. Måchoire droite, vue d'en bas — a, palpe maxillaire; b, lobe maxillaire; c, partie exté- rieure d'un des peignes du métamére. - 61. Petit morceau dun des peignes du métamére - 65. Mandibule droite, vue den haut. - 66. Extrémité de l'abdomen — a, tube respira- toire; b, éventail natatoire; c, <\^u\ des quatre soies anales; dddd, papillcs anales. — 66*. Paire ile soies fendues de l'éventail natatoire - 67. Deux naiies ile ennbets anals — a, paire de la serie postérieure ; b, paire de la serie antérieure — (is. Partie de l'appareil respiratoire; le vieil ap- pareil esl en liain de disparaitre — a, les vieilles trachées; b, les nouvelles trachées; cc, tunica propria ; d, cloison. -- 69, Partie de l'appareil respiratoire; le vieil ap- pareil esl presque disparu — a, vieillc trachée, seulement remplie d'air dans les partics foncées (a'a'a'a'i; b, nouvelle trachée; ee, tunica propria. — 70. Un des sacs å air antérieurs: un rjOUVCau sae i ail e-I en Irain ile se fol i a, le > iCUX sae ,i air presque entiérement rempli d'air; bb, extrémités du nouveau sae å air qui l'enveloppe . c, espace i empli de séi um entre les parois du vieux et du nouveau air; dd', couche de cellules qui entoure >l forme le nouveau sac å air - 71 Un des sacs a air postérieurs Les lettres out la méme signiflcation que dans la (igure précédente. 62' 492 [24 Planche III. Fig. 72-100. Mochlonyx culidformis: 72 — 75. Kig. 72. Parlic de l'appareil respiratoire — aa, cloisons des turnes longitudinaux ; b, une corde laterale. — 73. Partie de l'appareil respiratoire; un nonvel appareil se forme — aa'aa', les vieilles trachées; 1> b' l> !>' , les nouvelles trachées; cc'cc', timica propria; dd', cloisons des trones longitudinaux; ee, cordes latérales. - 7 1. Nymphe, vue de colé — aa, trompettes. 75, Extrémité de l'abdomen, avec les lames cau- dales, vue il'en liaul. Chironomus venustus: 76 — 85. Kig 76. Larve adullc, vue de rute (phase de dévelop- pcmcnt) — a, paire antérieure des fausscs palles; hlilili, protubérances rétractiles en forme de boudin; c, paire postérieure des lausses pattes; il, papilles anales: e. soies anales. — 77. Tele, vue d'en haut — a, seutum du troisicmv métamére; bb, yeux; cc, ocelles; dd, anten- nes; ee, couronne de dents de la paire an- térieure iles lausses pattes, - 78 lur antenne — a, organe sensitif (?) du scapus ; l' les quatre articles de la tige; c, soic en forme de lame du scapus. - 79. Extrémité antérieure de la tete, vue d'en bas — a, levre; li, madmors avec leurs palpes: ee, mandibules; dd, soies médiancs du deu- xiéme métamére; ee, soies extrémes du mcmc métamére — so. Machoire gauche, vue den has — a, prolon- gemcnt conique du lobe; li, palpe. - s|. Mandibule droite, vue d'en haut. — 82. Mandibule droite, vue d'en has — a, serie de soies du himl interne s:; Extrémité d'une ties fausses pattes postérieures — a, musculus rctractor. — 84. Nymphe, vue de colé — aa , panaelies des tubes respiratoires (?) (trompettes transfor- meesi. — s,, Extrémité ile l'abdomen, avec les lames cau- dales, vin d'en haut. Chironomus plumosus: se, — 89. Kig. 86 Larve adulte, vue de colé - a, extrémité des lausses pattes antérieures; bbbb, protu- bérances rétractiles en forme de boudin; ee, lausses palles postérieures; dddd, pupilles anales; e, sules anales. Kig S7. Coté gauche de l'appareil respiratoire dans le premier segment de l'abdomen — a, corde laterale. - SS. Nymphe, vue de coté — aa , panaelies des tubes respiratoires (trompettes transformées . — 89. Partie basale des tubes respiratoires Chironomus motilator: 90 — 91. Kig 90. Larve adulte, vue de colé — a, les deux lausses pattes antérieures; li, les deux fausses palles postérieures; c, papilles anales: il, soies anales — 91 Nymphe, vue de coté — a, trom pet te gauche Tanypus varius: 92 — 99. Kig. 92. Larve adulte, vue ile coté a, les deux fausses pattes antérieures ; b, les deux lausses palles postérieures; CC, papilles anales; d, soies anales. — 93. Larve adulte, vue den haut — aa , glandes salivaires ; bb, les deux lausses palles posté- rieures; cc, papilles anales; dd, sules anales. — 94. Extrémité antérieure de la tete, vue d'en bas - a, levre; h, lilicre; c, lame pharyugée; d, machoire; e, palpe maxillaire; I, mandi- bule; g, antenne. - 95. Mandibule droite, vue den haut. — 96. Une des papilles des soies anales. — 97. Nymphe, vue de coté — aa, trompettes. — 98. lue des trompettes de la nymphe — a, tuyau median; b, trachées du corps. — 99. Ahdoiiien de la nymphe, vu den haut. Tanypus mon His: 1 00 Kig. 100. Larve adullc, vue d'en haut obliquement — aa, les deux fausses pattes antérieures; hh. les deux lausses paltes postérieures; cccc, p.ipilles anales; dd, soies anales Planche IV. lig. 101-137. Tanypus monilis: 101. Kig 101. Nymphe, vue den haut — aa, trompettes — tor Extrémité d'une des trompettes. Tanypus plumipes'. 102. Kig. 102. (Ine des trompettes 'le la nymphe. 1 25 193 Vixa awiphibia: 103 — 113. Kig 103 Larve adulte, vue d'en haut — aa, sii^in.i i r- . bb lames des stigmales ; cc, lames anales ; il, prolongemenl anal; eeee, papilles anales. — 101. Larve adulte, vue d'en bas — aa, les deux paires iles fausses pattes; bbb, Irs trois series ilr soies (épines); cc, lames anales; il, prolongemenl anal. — III;") lite, \ue d'ei) hanl — a, SCUtum ilu troi- siéme métamére; b, sculum du deuxiéme métamére; c, organe rotatoire ; d, antenne ; e. lobe iles måchoires; i. palpe maxillaire. — 106. I'éte, vue den bas — a, levre; b, lobe des måchoires; c, palpe maxillaire; il, organe rotatoire; e, autenne - iii7 I'éte, vue d'en haut, le sommel enlcvé — a, mandibule; b, palpe maxillaire; c, lobe des måchoires; d, extrémité antérieure de la lame pharyngée 108 Måchoirc droite, vue d'en hanl — a, lobe interne; b, lobe externc des måchoires; c, palpe maxillaire. 109. Mandibule droite, vue d'en haut. I III lin des stigmates. - III. Nymphe, vue de coté — aa, Irompcttcs i i 2. tue des trompettes - 113. Extrémité ile l'abdomen ile la nymphe. Dlxa nebvlosa: 1 1 i. Kig Mi Extrémité ile l'abdomen ile la larve, vue d'en haut — aa, stigmates; Mi, lames des stigmates; cc, lames anales; d, prolon- gemeilt anal ; eeee, papilles an Simulium ornalum: 115—127. Kig. 115. Larve ailulte, vue d'en haut — aa, ycux; Mi. ocellcs; re, antennes; dd, organes ro- tatoires: e. apparcil ile fixalion; i, papilles anales. I Hi. Larve adulte, vue ile coté, les antennes el Ir.- inanililiulrs cnlevées - a. fausse palle. li, courtc saillic couique; c, apparcil ile lixalion ; il, papilles anales Kig. 117. Tele, vue d'en haut — a, scutum ilu iroi e métamére b, si utum ilu deuxiéme métamére ; c, mil ; il. ocelle . e, antenne; l, organe rotatoire. - MS. Tete, vue d'en has — a, levre; h, (lliérc; c, lobe interne (les måchoires; il, lobe externe des måchoires; c, palpe maxillaire; f, mandibule; g, organe rotatoire; h, antenne. — 119. Levre. — 120, Mandibule droite, vue d'en haut. 121 Mandibule droite, vue d'en has. 122, l'aiiie ile l'appareil respiratoire — a, cordc laterale. — 123. Nymphe, vue de coté — a, panachc des ttihrs respiratoires li ompettes transfoi m hh , crOChetS du (his ; e , lils ilu lisSU ill- ti-i 1 1 <■ låche du cocon. — 12i Base du panache — a, tube median; h, trachées du corps. - 125. Extrémité de 1'un des tubes du panache. — 126. Un des crochels du dos de la nymphe — 127. (In des crochets du venlre de la nymphe. i 'eratopogon circumdatum : I 28 — 1 37. Kig. 128 Larve adulte, vue d'en haut — a, soies anales. 129. Extrémité antérieure de la létc, Mie d'en haut, la nymphe étanl en partic visible D travers — a, scutum du troisiémc métamére; hh, yeux ; ee, ucelles ; dd, yeux de la nymphe — 130. Extrémité antérieure de la tete, vue d'en haut - aa, antennes. — 131. Organes buccaux, mis d'en has — a, levn hh, måchoires. 13-'. Mandibule gaucho, vue d'en haul — a, ten- don du musele inlléchisseur. — 133. Extrémité de l'abdomen de la larve, vue de coté, comprimée — aa , sines anales; hh, papilles anales. 134. l'artie de l'appareil respiratoire aa, cordes latérales. — 135. Auiie partic de l'appareil respiratoire. 136. Nymphe, \\ir d'en haul - aa, trompcltes. — 137. Uno des trompettes — a, renflemcnl terminal d'une Irachéc (organe des sin K.D Vid SeUk Sitr € Rerkkf m h.JM III', M,uurl.Mi/:i,/,hn-»,,. .. Tab I KJ) Yid.Selsk Skv OHa-kkf, vm.Afd.IU, / Meinert. Myggehirw ■ - i Tul, II Kl) Vid.Se.lsh.Skr: 6 Række, m.n Ajd III '< Meinert, Myggelarwr /;/// /// K.D.Vitl.Sflslv.Shr. O Riikln r/in l/h '111 4 Mrinrri Mijffijr/urr/rr. T,ib IV - /, m. .'ir, , ■ Zoologiske Skrifter udgivne af det Kgl. danske Videnskabernes Selskab. Kr. Ore. Ilergh, R. Bidrag lil en Monographi af Marseniaderne, m. 5 Tavler. 53 4. » - Anatomiske Bidrag lil Kundskab om Æolidierne, m. 9 Tavler. 64 5. » Boas, J. E. V. Studier over Decapodernes Slægtskabsforhold, m. 7 Tavler. Ilésumé en frangais. 80. .s. 50. - Om en fossil Zebra-Form fra Brasiliens Carnpos. Med et Tillæg om to Arter af Slægten Hippidion, m. 2 Tavler. 81 2. » — Spolia atlantica. Bidrag lil Pteropodernes Morfologi og Systematik saml til Kundskaben om deres geografiske Udbredelse, m. 8 Tavler. Resumé en frang. 86 10. 50. Eschricht, B. ¥. Anatomisk-physiologiske Undersøgelser over Salperne, tn. 6 Tavler. 11 ... 2. 35. — Anatomisk Beskrivelse af Chelyosoma Macleayanum, m. 1 Tavle, il "65. - Undersøgelser over Elvaldyrene. Afhandling I — (i, m. 16 Tavler. 44 — 48 13. » - Om Gangesdelphinen, m. 3 Tavler. 51 2. » Eschricbt & Reinhardt. Om INordhvalen, m. 6 Tavler. 61 i. 65. Ni Tavler lil pplysning om Hvaldyrenes Bygning m. Forklaring. 72 2. 65. Hannover, . 4. Iagttagelser over indkapslede Indvoldsorme hos Frøen, m. 2 Tavler; Iles en frang. 64 1. >• — Om Bygningen og Udviklingen af Skjæl og Pigge hos Bruskfisk tilligemed udførligere Be- skrivelse af tvende herhenhørende Former, m. i Tavler. Explic. des planches en IV. 67 "2. » Krabbe, II. Helminlhologiske Undersøgelser i Danmark og paa Island med særligt Hensyn til Blæreormlidelserne paa Island, m. 7 Tavler. 65 2. 75. - Bidrag til Kundskab om Fuglenes Bændelorme, m. 10 Tavler. Bésumé en frangais. 69 . i. 80. - Nye Bidrag til Kundskab om Fuglenes Bændelorme, ni. 2 Tavler. 82 I. 35. Krøyer, II. Slægten Hippolytes' nordiske Arter, m. 6 Tavler. 12 3. 35. Levinsen, fi. ffl. R. Spolia atlantica. Om nogle pelagiske Auuulala, m.. I Tavle. 85 1. 10. Lutken, 0. ¥. Additamenta ad historiam Ophiuridarum. 1 — III, in. 7 Tavler. Bésumé en frangais. 58 — 69 6. 85. - Bidrag til Kundskab om Arierne af Slægten Cyamus Fair. eller Hvallusene, ni. i Tavler. Resumé en frangais. 73 - 2. la. Velhas-Flodens Fiske, el Bidrag til Brasiliens Ichthyologi, m. 5 Tavler. Synopsis Latina. 75. 6. 75. — Til Kundskab om to arktiske Slægter af Dybhavs-Tudsefiske: Himantolophus og Ceratias, ni. 2 Tavler. Resumé en frangais. 78 2. ■> — Spolia Atlantica. Bidrag til Kundskab om Formforand ringer hos Fiske under deres Væxt og Udvikling, med 5 Tavler. Resumé en frangais. 80 8. 20. Meinert, Er. Bidrag til de danske Myrers Naturhistorie, ni. 3 Tavler. 60 2. 25. I'rosch, V. Nogle nye Cgphalopoder, m. I Tavle. 17 .. 65. Reinhardt, J. Beskrivelse af nogle nye Slangearter, med 3 Tavler. 13 1. 50. — Mephitis Weslcrmanni, el nyt Stinkdyr fra Brasilien, m. 1 Tavle. 57 .■ 65. — Bidrag til Kundskab om Jijæffipedovendyret Lestodon armalus, m. 3 Tavler. 75 2. 20. — Kæmpedovendyr-Slægten Coelodon, m. 6 Tavler. Resumé en frangais. 78 5. » - Beskrivelse al Hovedskallen al' et Kæmpedovendyr, Grypotherium darwinii, fra Fa Plala- Landenes plejstocene Dannelser, m. 2 Tavler. Resumé en frangais. 79 I. 75. Reinhardt & I'rosch. Om Sciadephorus Alulleri, m. 5 Tavler, i li 2. 25. Scbjodte, J. C. Corotoca og Spirachtha, ni. 2 Tavler. 5 i 1. 35. Steenstrup, Jap. Rhizochilus antipathum, ni. 1 Tavle. 53 1. » — Hectocotyldannelsen hos Octopodslægterne Argonaula og Tremoctopus,, m. 2 Tavler. 56 . 1. 35. — Ilemisepius, en ny Slægi af Sepia-Blæksprutternes Familie, med Bemærkninger om Sepia- Formerne i Almindelighed, m. 2 Tavler. Resumé en frangais. 75 1. 25. — Sepiadarium og Idiosepius, lo nye Slægter al' Sepiernes Familie. Med Bemærkninger om to beslægtede For r Sepioloidea D'Orb. og Spirula Lmk., m. I Tavle. Resumé én frangais. 81. I. 35. Steenstrup & Liitken. Bidrag lil kundskab om det aabne Havs Snyltekrebs og Lernæer, m. 15 Tavler. 61 5. ■> Traustedt, 51. 1'. A. Spolia atlantica. Bidrag til Kundskab om Salperne, m. 2 Tavler. 85 ... . 3. ■• 'SuliKtiaHlKHH JP iHlS SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES 3 9088 00762 2343